Orientering om National og regional risikovurdering uge 36, fra sundhedsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: EPI alm. del (Bilag 527)
Aktører:
Følgebrev - Orientering om risikovurdering uge 36 (D1899807)
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/epi/bilag/527/2444215.pdf
Orientering om National og regional risikovurdering uge 36 Kære medlemmer af Epidemiudvalget Jeg sender jer hermed til orientering National og regional risikovurdering for uge 36. Risikovurderingerne udarbejdes som hidtil på baggrund af et oplæg fra sundheds- myndighederne og offentliggøres på coronasmitte.dk. Med venlig hilsen Magnus Heunicke Sundhedsministeren Folketingets Epidemiudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 11-09-2021 Enhed: SOA Sagsbeh.: DEPSOTS Sagsnr.: 2114178 Dok. nr.: 1899807 . / . Epidemiudvalget 2020-21 EPI Alm.del - Bilag 527 Offentligt
National og regional risikovurdering uge 36
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/epi/bilag/527/2444216.pdf
COVID-19-RISIKOGRUPPE 8. september 2021 National risikovurdering for uge 36 Risikovurderingen er baseret på data, som dækker perioden 30. august – 5. september 2021 (begge dage inkl.) opdateret tirsdag den 7. september 2021. Data for uge 35 er ved udtræk af data ikke komplette, dog vil der mangle en relativt lille mængde af prøvesvar, at det vurderes, at signaler og tendenser kan ses. Der bør være opmærksomhed på, at antal tilfælde er underestimerede, da der løbende vil komme flere prøvesvar på prøver, der er taget i uge 35 de følgende dage. Samlet vurdering Antallet af tilfælde med covid-19 er faldet fra 6.206 tilfælde i uge 34 til 4.452 tilfælde i uge 35, heraf er andelen af bekræftede tilfælde påvist efter færdigvaccination på 33% (28% i uge 34). Incidensen for borgere over 12 år er samlet set på 76 pr. 100.000. For uvaccinerede alene er incidens på 230 pr. 100.000 mens den for færdigvaccinerede borgere er på 36 pr. 100.000. Incidensen er i uge 35 som i ugen før højest blandt de 6-10-årige (211 tilfælde per 100.000) efterfulgt af de 10- 14-årige (206 tilfælde per 100.000). Incidensen for 0-5-årige er på 54 pr. 100.000 og for 6-11-årige er på 206 pr. 100.000. Blandt børn og unge i aldersgrupperne 14-29 år er der set et vedvarende fald i smitteforekomsten over de seneste 6 uger, der vurderes at kunne tilskrives den fortsatte øgning til vaccination. Testaktiviteten for PCR-tests er faldet med 27% fra uge 34 til uge 35, og testaktiviteten for antigentest er faldet med 39% fra uge 34 til uge 35. Positivprocenten (kun baseret på PCR-tests) er faldet fra 1,5 pct. i uge 34 til 1,4% i uge 35. Det seneste kontakttal (kun PCR test) er på landsplan estimeret til 0,7 (sikkerhedsinterval 0,5- 1,0). Der har i de seneste uger været en let stigende tendens i antallet af nyindlagte og indlagte totalt. I den seneste uge er udviklingen stabiliseret og antallet af nyindlagte er faldende, både blandt personer der er fuldt vaccineret og ikke vaccineret. Det er derfor forventningen, at der i den kommende uge vil være en reduktion i antallet indlagte. Dette skyldes, at det overordnede smittetryk er faldende. Der er et højere antal nyindlagte uvaccinerede, mens andelen af færdigvaccinerede er stabilt til let faldende. Blandt de færdigvaccinerede, som har indlæggelseskrævende gennembruds, ses en øget forekomst af patienter, som er eller har været i immunsupprimerende behandling for anden sygdom indenfor det seneste år. Desuden ses en let øget tendens til indlæggelser for gennembruds blandt de +80 årige. Den største gruppe blandt de indlagte er fortsat personer i aldersgruppen af 30-39-årige, hvor langt størstedelen ikke er færdigvaccinerede. Antallet af covid-relaterede dødsfald var på 9 personer i uge 35 sammenlignet med 13 i uge 34. Den samlede dødelighed er i uge 35 inden for det normale forventede niveau. På plejehjem er der registreret 35 smittetilfælde i uge 35 sammenlignet med 31 tilfælde i ugen før. Epidemiudvalget 2020-21 EPI Alm.del - Bilag 527 Offentligt Smitten er faldet i samtlige fem regioner. Kontakttallet ligger mellem 0,6 i Region Nordjylland og 0,8 i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Det er fortsat Deltavarianterne, der er dominerende både på landsplan og i alle regioner. Der er tegn på, at epidemien med covid-19 har stabiliseret sig, og særligt over de seneste uger er der set fald i de daglige smittetal samt i positivprocenten. Særligt blandt børn og unge i aldersgrupperne 14-29 år er der set et vedvarende fald i smitteforekomsten over de seneste 6 uger, der vurderes at kunne tilskrives den fortsatte øgning til vaccination. Det vurderes fortsat, at der er risiko for at se stigning i smitten i de kommende uger særligt blandt børn i skoler og daginstitutioner, som særligt skal ses i lyset af den forventede aftagende sæsoneffekt efterhånden, som vi bevæger os ind i efteråret. På trods af faldet i smitten i den seneste uge er såvel antallet af bekræftede tilfælde som antallet af nyindlagte på et væsentligt højere niveau end samme tidspunkt sidste år. Den nuværende belastning af sundhedsvæsenet fra COVID-19 kan håndteres indenfor normal kapacitet, og det er forventningen at sygehusbelastningen vil være uforandret i den kommende uge. Risikoniveauet fastholdes på den baggrund på niveau 2 nationalt samt i alle regioner. Tabel 1 Hele landet Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Risikoniveau 2 2 2 2 2 Tabel 2: Kvantitative indikatorer, hele landet Uge 30 Uge 31 Uge 32 Uge 33 Uge 34 Uge 35 Nye smittetilfælde pr. uge pr. 100.000 indbyggere Incidens pr. 100.000 107 109 117 118 106 76 Incidens uvaccineret, 12+ årige 253 326 382 388 352 230 Incidens, færdigvaccine ret, 12+ årige 33 36 40 43 44 36 Incidens, 0-5 årige (ingen vaccination) 55 67 105 112 99 54 Incidens, 6- 11 årige (ingen vaccination) 109 154 210 329 324 206 Øvrige kvantitative indikatorer Positiv procent 1,7 1,8 2,1 1,8 1,5 1,4 R (nysmitttede) 1,0 (0,8– 1,2) 1,0 (0,8 – 1,2) 1,0 (0,7-1,2) 0,9 (0,7-1,1) 0,9 (0,6-1,0) 0,8 (0,5-1,0) Antal nye indlagte 113 129 188 223 202 193 Antal indlagte der er færdigvaccine rede 23 35 34 58 58 44 Antal indlagte mandag morgen 54 83 117 131 142 125 (efterfølgende uge) Antal indlagte på intensiv mandag morgen (efterfølgende uge) 8 13 15 18 22 26 Tabel 3: Kvalitative indikatorer Udbrud, antal og evt. størrelse Mange udbrud på skoler og plejehjem. På plejehjem ofte uvaccinerede medarbejdere, der bringer smitten ind, men også smitteintroduktion fra færdigvaccinerede beboere. Der er set alvorlige sygdomsforløb blandt plejehjemsbeboere, der er registreret med en gennembrudsinfektion . Nye virus varianter Deltavarianterne udgør næsten alle tilfælde i uge 35, hvor der ikke er fundet nye tilfælde af beta eller gamma. Aldersfordeling Incidensen er i uge 35 højest blandt de 6-9-årige (211 tilfælde per 100.000 indbyggere), og de 10-14-årige (206 tilfælde per 100.000 indbyggere). Der ses en mindre stigning i incidensen for aldersgrupperne 70-79 år og 80+ år fra uge 31 til uge 35. Sygehuskapacitet Der har i de seneste uger været en let stigende tendens i antallet af nyindlagte og indlagte totalt. I den seneste uge er udviklingen stabiliseret og antallet af nyindlagte er faldende. Det er derfor forventningen at der i den kommende uge vil være en reduktion i antallet indlagte. Dette skyldes at det overordnede smittetryk er faldende, og der ses mindre geografisk spredning af smitten særligt udenfor de større byer. Der er et højere antal nyindlagte uvaccinerede, mens andelen af færdigvaccinerede er stabilt til let faldende. Blandt de færdigvaccinerede som har indlæggelseskrævende gennembrudssygdom, ses en øget forekomst af patienter som er eller har været i immunsupprimerende behandling for anden sygdom indenfor det seneste å. Desuden ses en let øget tendens til indlæggelser for gennembrudssygdom blandt de +80 årige. Sundhedspersoner Antallet af smittet personale i social- og sundhedssektoren er stabiliseret på 371 tilfælde i uge 35 sammenlignet med 379 tilfælde i uge 34. Dødelighed Der er registreret 9 covid-19-relaterede dødsfald i uge 35, heraf er der registreret 5 covid-relaterede dødsfald for personer med gennembrudsinfektion i alderen 40+årige. I ugen før var der registreret 13 tilfælde. Den samlede dødelighed i Danmark har i uge 35 ligget på det normale forventede niveau. Vaccinationstilslutning I alt 75,5% af befolkningen er i uge 35 påbegyndt vaccination ift. 75,2% i uge 34. I uge 34 er 72,8 % af befolkningen færdigvaccinerede sammenlignet med 71,6% i ugen før. Seneste rapport fra HOPE-projektet 8. september 2021 viser, at blandt undersøgelsens deltagere har alle angivet at have modtaget tilbud om vaccination. Ca. 85% påbegyndt vaccination eller er færdigvaccinerede, ca. 10% ønsker ikke vaccination, mens 3% endnu ikke har modtaget 1. dose. Disse 3% kan kategoriseres som tvivlere. Analyser fra projektet viser, at gruppen af tvivlere er er større blandt yngre personer og personer med kort uddannelse.