B 125 - svar på spm. 11 om kommentar til notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 11 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere notatet om, hvorfor mandatet til DSA'en er
mangelfuldt i forhold til forbrugersikkerhed og fair konkurrencevilkår
fremsendt den 19. august 2021 fra Dansk Erhverv, jf. B 125 - bilag 9.
Svar:
Dansk Erhverv har den 19. august 2021 henvendt sig til Erhvervsudvalget
vedrørende Digital Services Act.
Helt grundlæggende anerkender regeringen de problematikker, som rejses
af Dansk Erhverv og er enig i, at skrappere regler i bl.a. Digital Services
Act skal skabe en langt mere sikker og ansvarlig platformsøkonomi.
For det første fremfører Dansk Erhverv, at krav til hurtig nedtagning og
indførelse af tidsfrister ikke er tilstrækkeligt ift. ulovlige produkter, da der
i forhold til produktsikkerhed og produktansvar er forudsat en forudgående
kontrol af sikkerheden. Dette anerkender regeringen, idet tidsfristerne ikke
skal stå alene, men regeringen mener, at tidsfrister kan bidrage til at sikre,
at ulovligt indhold ikke får lov at florere på internettet. Derfor foreslår re-
geringen en række af forslag, der samlet set skal skabe en effektfuld æn-
dring af onlinemarkedspladser og deres håndtering og ansvar ift. de ulov-
lige produkter mhp. styrket forbrugersikkerhed og mere lige konkurrence-
vilkår.
De skærpede forpligtelser, som regeringen arbejder for i de igangværende
forhandlinger til Digital Services Act fremgår af besvarelserne ad B 125,
spm. 9-10 og 12-19.
For det andet mener Dansk Erhverv, at der bør stilles krav til online plat-
forme om, at de enten selv eller deres sælgere skal sikre, at de annoncerede
produkter lever op til produktsikkerhedsreglerne, og at der bliver foretaget
den omtalte forudgående kontrol af lovligheden og sikkerheden.
Regeringen lægger i forhandlingerne stor vægt på, at online markedsplad-
ser, der har til formål at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til
ERHVERVSMINISTEREN
10. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
de forbrugerbeskyttende regler, herunder produktsikkerhed - som fremhæ-
ves af Dansk Erhverv - markedsføringsregler, produktansvar samt reglerne
i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet vurdering ikke
fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at denne ikke handler
med platformen selv. En online markedsplads, der for den gennemsnitlige
forbruger fremstår som en online webshop ved fx at involvere sig i logistik,
afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de solgte produkter, skal derfor
have et større ansvar end den platform, der alene og tydeligt formidler kon-
takt mellem en køber og en sælger. Det vil afhænge af forhandlingerne,
hvordan dette konkret håndteres mest effektivt.
Videre så regulerer Digital Services Act ikke det produktansvar eller det
civilretlige ansvar, der påhviler producenter, importører eller sælgere af et
produkt. Dette ansvar reguleres i stedet gennem produktsikkerhedsloven
eller købeloven. Derfor mener regeringen ikke, at der med Digital Services
Act skal pålægges online platforme en generel overvågningsforpligtelse,
herunder en forpligtelse til at foretage en generel forudgående kontrol af
produkter, som sælges via platformen. Dette vil også stride imod forbuddet
mod at indføre en generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt under-
søge forhold i artikel 7 i Digital Services Act.
Dansk Erhverv anbefaler for det tredje, at regeringen i forbindelse med
forhandlingerne om Digital Services Act arbejder for en ny bestemmelse,
der vedrører produktsikkerhed og miljøkrav. Her skal det gøres klart, at
online markedspladser har ansvar som digitale importører, når de bringer
varer på markedet fra 3. lande, som ingen andre i EU har ansvar for.
Regeringen mener dertil, at platforme, der udfører grundlæggende plat-
formsaktivitet i forhold til ren videreformidling af information, bør pålæg-
ges et ansvar, der svarer til deres rolle i værdikæden. Vi finder det ikke
hensigtsmæssigt at tage ansvaret fra en sælger, og pålægge det på platfor-
men. Vi vil derimod gerne sikre processer, der gør, at sælgeren ansvarlig-
gøres, og at platformen tager større ansvar end i dag. Hvis en platform age-
rer på samme måde som en importør, enten formelt eller reelt gennem deres
adfærd, bør platformen også reguleres som en importør i forhold til disse
aktiviteter.
Hvis der er behov for at præcisere, hvornår en platform under objektive
kriterier kan betragtes og reguleres som en importør, bør dette justeres i
gældende regler herom. Det er vigtigt, at en platform, der udøver aktiviteter
på samme måde som en importør, ikke må kunne tjene penge på at sælge
eller formidle salg af ulovlige produkter til danske forbrugere uden, at no-
gen kan holdes ansvarlig for det. Dette gælder både for europæiske plat-
forme og platforme uden for EU. Derfor arbejder regeringen for, at der
altid bør være en aktør at stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren
3
eller platformen kan pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det slut-
teligt kunne pålægges platformen. Dette vil således gøre sig gældende, hvis
de forudgående redskaber til at begrænse ulovligt indhold ikke har været
tilstrækkelige.
Et såkaldt "importøransvar", som Dansk Erhverv fremhæver, mener rege-
ringen dermed ikke er hensigtsmæssigt. Hvis en platform skal omfattes af
et "importøransvar" vil det indebære, at platformene skal indføre overvåg-
ning af al den information, der uploades på de pågældende platforme – og
kunne blive gjort ansvarlig for et produkt, som platformen hverken er sæl-
ger af eller involveret i transporten af. Det vil medføre betydeligt større
omkostninger for platformene og dermed begrænse konkurrencen, fordi
det bliver sværere at etablere sig. Et sådant "importøransvar" risikerer der-
for at medføre højere priser og lavere udbud til skade for både forbrugerne
og forretningsdrivende.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for at styrke produkt-
sikkerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktlo-
ven), som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået
flere muligheder for at gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter.
Alle produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver
tid leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går på
nogle områder længere end forordningen.
Når en kontrolmyndighed får kendskab til, at der bliver markedsført farlige
produkter på en onlineplatform på det danske marked, vil den kunne på-
byde den pågældende platform at stoppe salget. Hvis onlineplatformen
ikke efterkommer et sådan påbud eller gentagne gange formidler salg af
produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan kontrolmyndigheden indbringe
sagen for domstolene med henblik på at få iværksat en blokering af den
pågældende platform. Derudover stiller markedsovervågningsforordnin-
gen også krav om, at sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter
til eksempelvis danske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i
EU, som myndighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovlighe-
der.
For det fjerde bemærker Dansk Erhverv, at den kommende revision af pro-
duktsikkerhedsdirektivet ikke vil løse problemet med online markedsplad-
ser, idet EU-Kommissionen ifølge Dansk Erhverv har oplyst, at onlinemar-
kedspladserne skal reguleres i Digital Services Act.
Regeringen hilser overordnet revisionen om produktsikkerhedsdirektivet
velkomment. Der er brug for at opdatere og modernisere det eksisterende
4
produktsikkerhedsdirektiv med henblik på at adressere de nye digitale vil-
kår og udfordringerne for produktsikkerheden, som nye teknologier og
ikke mindst udviklingen i e-handel har skabt. Sammen med Digital Ser-
vices Act kan revisionen af produktsikkerhedsdirektivet skabe en mere sik-
ker og ansvarlig økonomi. Regeringen er ved at analysere dette forslag og
koblingen til Digital Services Act.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 9 ad B 125 stillet af Erhvervsudvalget den 17.
august 2021 efter ønske fra Kim Valentin (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Kosmetik- og hygiejne-
branchen af den 16. august 2021 (jf. B 125 - bilag 7), herunder kommentere
de i henvendelsen anførte problemstillinger. Ministeren bedes oplyse, om
regeringen vil tage initiativ til at forhindre salg af ulovlige og farlige pro-
dukter på online markedspladser og sikre, at der rettes et produktansvar og
en konsekvens mod udbydere af ulovlige produkter på online markedsplad-
ser.
Svar:
Kosmetik- og hygiejnebranchen har den 16. august 2021 henvendt sig til
Erhvervsudvalget. Af henvendelsen fremgår bl.a., at der er behov for mere
og bedre kontrol med de produkter, som kommer ind i Danmark fra online
markedspladser og webshops uden for EU, og at der bør gælde den samme
produktsikkerhed uanset om danske forbrugere besøger en fysisk butik på
gaden, eller køber en vare på nettet. Det anføres i den forbindelse, at Kos-
metik- og hygiejnebranchen ikke finder værktøjerne i Digital Service Act,
hvor der primært arbejdes med fjernelse af ulovligt indhold, som værende
tilstrækkelige.
Kosmetik- og hygiejnebranchen opfordrer i henvendelsen Folketinget til at
sikre, at regeringen arbejder for, at der i EU altid kan placeres et produkt-
ansvar, og at også onlinemarkedspladser, som formidler produkter fra sæl-
gere i tredjelande, ansvarsmæssigt skal følge deres plads i leverandørkæ-
den, på tilsvarende måde som fysiske importører allerede skal i dag.
Jeg kan oplyse, at der i EU arbejdes på at skabe fælles regler omkring pro-
duktsikkerhed og e-handel gennem blandt andet Digital Service Act, for-
ordningen om generel produktsikkerhed for forbrugerprodukter samt i re-
levant sektorspecifik lovgivning.
I forbindelse med de igangværende forhandlinger af Digital Services Act,
lægger regeringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål
at formidle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyt-
tende regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produkt-
ERHVERVSMINISTEREN
27. august 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
ansvar samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en sam-
let vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser. Når
en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der
pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farlige
produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger regeringen vægt
på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget
indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget. Det vil sige,
at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjernet én gang fra
platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
Regeringen lægger desuden i forhandlingerne stor vægt på, at formidlings-
tjenester, der er etableret i tredjelande, men retter deres tjeneste mod EU,
også omfattes af forslaget til Digital Services Act samt at handelsplatforme
skal have kendskab til identiteten af sælgerne på deres platforme.
Regeringen lægger dertil vægt på, at handelsplatforme bør pålægges at
kunne skaffe et minimum af dokumentation for de processer hos sælgeren,
der er nødvendige for at sikre, at der kun sælges sikre produkter. Det er
vigtigt for både forbrugersikkerheden og for at sikre lige konkurrencevilkår
for de virksomheder, der overholder reglerne.
Endelig arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til
ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller fabrikanten kan pålægges an-
svaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.
Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven), som blev
vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere muligheder
for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle produkter, der
markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid leve op til gæl-
dende europæiske og danske regler om produktsikkerhed. Loven gennem-
fører EU's forordning om markedsovervågning, men går på nogle områder
længere end forordningen.
Når en kontrolmyndighed får kendskab til, at der bliver markedsført farlige
produkter på en onlineplatform rettet mod det danske marked, vil myndig-
heden kunne påbyde den pågældende platform at stoppe salget. Hvis onli-
neplatformen ikke efterkommer et sådan påbud, eller gentagne gange for-
3
midler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan kontrolmyndig-
heden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få iværksat en
blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen krav om, at sælgere
uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis danske forbru-
gere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myndighederne kan
rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Regeringen har endvidere finansieret udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge in-
ternettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten af
EU i samarbejde med EU-Kommissionen. Målet er at give myndighederne
flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulovlig og farlige
produkter.
Jeg har derudover til brug for yderligere besvarelse af spørgsmålet indhen-
tet fra Miljøministeriet, der er ansvarlig for reguleringen af kosmetiske pro-
dukter. Miljøministeren oplyser i denne forbindelse følgende:
”Salg af kosmetiske produkter er reguleret i EU’s kosmetikforordning, som
er totalharmoniserende. Af kosmetikforordningen fremgår det, at kosmeti-
ske produkter kun må bringes i omsætning, hvis der er udpeget en ansvarlig
person i EU. Den ansvarlige person skal bl.a. sørge for, at begrænsningerne
for kemikalier som fx hydroquinon er overholdt, før produktet må sælges.
Forpligtelsen gælder både ved fysisk og online salg. Ved online salg har
markedsovervågningsmyndighederne dog i praksis ofte vanskeligt ved at
finde frem til den ansvarlige person. Kommissionen arbejder derfor på, at
der ved salg af kosmetiske produkter indføres en forpligtelse til at angive
CPNP-nummeret for den ansvarlige person, så denne nemt kan opspores.”
Endvidere finder produktansvarsloven anvendelse. Denne hører under
justitsministeriets ressort.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalget
Besvarelse af spørgsmål 10 ad B 125 stillet af udvalget den 20. august
2021.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Forbrugerrådet Tænk om
forbrugersikkerhed og lige konkurrencevilkår for netbutikker, jf. B 125 -
bilag 8.
Svar:
Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Erhverv har den 19. marts 2021 hen-
vendt sig til Erhvervsudvalget.
Det fremføres blandt andet i henvendelserne, at det er uholdbart, at der
sælges varer fra 3.landes virksomheder på de digitale markedspladser,
som ikke lever op til reglerne for produktsikkerhed, og hvor den øvrige
forbrugerlovgivning heller ikke efterleves.
Det fremføres videre, at reglerne om forbrugerbeskyttelse og produktsik-
kerhed ikke kun bør efterleves af fysiske butikker og netbutikker, men
også af de digitale markedspladser. Ydermere fremføres det, at markeds-
føringen på flere online markedspladser er vildledende, og at forbrugerne
ikke kan se handelsbetingelserne og ikke ved, om de er sikret deres
grundlæggende forbrugerrettigheder.
Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Erhverv opfordrer derfor bl.a. til, at
regeringen i forbindelse med forhandlingerne af Digital Services Act ar-
bejder for, at online markedspladser får status som digitale importører,
hvis de bringer varer på markedet fra 3. lande, som ingen andre har fabri-
kant- eller importøransvaret for, samt at reglerne om produktsikkerheds-
regler skærpes.
Jeg kan oplyse, at der i EU arbejdes på at skabe fælles regler omkring
produktsikkerhed og e-handel gennem blandt andet Digital Service Act
og forordningen om generel produktsikkerhed for forbrugerprodukter.
Begge EU-retsakter er aktuelt under forhandling.
I forbindelse med forhandlingerne af Digital Services Act, lægger rege-
ringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser.
Når en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt,
bør der pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne
det farlige produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger rege-
ringen vægt på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre,
at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget.
Det vil sige, at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjer-
net én gang fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbru-
gere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act, samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at han-
delsplatforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentati-
on for de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der
kun sælges sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden
og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder
reglerne. Derudover arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør
at stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller platformen kan
pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålæg-
ges platformen.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-
kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),
som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere
muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle
produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid
leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går
på nogle områder længere end forordningen.
Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at
der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform mod det
danske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe
salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-
tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan
3
kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få
iværksat en blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at
sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-
ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-
dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge
nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten
af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-
dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-
lig og farlige produkter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 12 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
I svar på B 125 - spm. 7 af 12. august skriver ministeren, at udkastet til
beretning »vil risikere at fratage ansvar for produkter fra sælge-
re/fabrikanter for at pålægge dette på platformene«. Dette undrer spørge-
ren, idet udkastet til beretning ikke lægger op til at fratage sælge-
re/fabrikanter i tredjelande det ansvar, som de har efter produktsikker-
hedslovgivningen. Dette fabrikantansvar behandles slet ikke i udkastet til
beretning. Udkastet drejer sig udelukkende om det ansvar, som online-
markedspladserne har/ikke har. I dag har de fysiske importører allerede et
importøransvar, når de bringer varer fra tredjelande til salg i EU. Men det
betyder ikke, at fabrikanter, der sælger produkter til disse importører,
fratages deres ansvar som fabrikanter. Fabrikantansvaret er det strengeste
ansvar i produktsikkerhedslovgivningen. Alt dette fremgår af både den
generelle og harmoniserede produktsikkerhedslovgivning (GPSD og
NLF), som for størstedelens vedkommende ligger under erhvervsministe-
rens ressort. I praksis har en importør derfor også mulighed for at søge
erstatning hos sin leverandør/produktets fabrikant, hvis den solgte vare er
ulovlig eller farlig. Den samme mulighed vil en onlinemarkedsplads, der
blev stillet til regnskab for et ulovligt eller farligt produkt som »digital
importør«, naturligvis have.
Med denne opklaring bedes ministeren svare på;
- om svaret er udtryk for, at ministeren mener, at det er et problem, hvis
onlinemarkedspladserne (også) skal tage ansvar for sikkerheden af de
produkter, de lader tredjelandssælgere sælge til europæiske forbrugere fra
deres platform?
Hvis svaret er ja, mener ministeren så, det er et problem, at danske og
europæiske importører og detailhandlere, der sælger produkter fra fabri-
kanter i tredjelande gennem deres netbutikker skal tage ansvar over for
forbrugere og myndigheder for de produkter, som kommer fra deres leve-
randører i tredjelande, når de har status som importør eller distributør
efter produktsikkerhedslovgivningen?
- om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at alle europæiske onli-
nedetailkæder med leverandører fra tredjelande, der i dag agerer som im-
portører og distributører med det ansvar, der følger med, i stedet kan ind-
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
rette sig som onlinemarkedsplads, hvor de giver deres leverandører fra
tredjelande adgang til at indgå aftaler direkte med de danske og europæi-
ske forbrugere, for dermed at slippe for det ansvar, de i dag har efter pro-
duktsikkerhedslovgivningen, når de agerer som importører og distributø-
rer, og sælger produkter gennem deres webshop?
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at helt grundlæggende adskiller digitale
platforme sig fra online detailkæder ved, at de formidler information og
faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købere eller værter og
gæster. Nogle platforme indeholder information om udvalg og priser m.v.
Formålet med DSA’en er ikke at regulere online detailkæder, men der-
imod at regulere platformenes kerneaktiviteter i form af formidling af
information og facilitering af kontakt mellem brugerne af platformen,
eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger. DSA’en har
således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de informationer,
som videreformidles på platformen. Det gælder eksempelvis forpligtelser
til at nedtage information om ulovlige produkter.
For digitale platforme gælder derfor i udgangspunktet andre regler og
krav, end de der gælder for online detailkæder, der sælger produkter fra
fabrikanter direkte gennem deres netbutikker. Såfremt en online detail-
kæde indretter sig som en onlinemarkedsplads, vil det således være for-
skellige regelsæt og krav, der finder anvendelse. I nogle tilfælde har den
erhvervsdrivende bag den digitale platform dog også andre roller. Det kan
fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen også selv agerer som
sælger eller importør. Det gælder fx for en platform som Amazon, der
både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra andre sælgere direk-
te på platformen, tilbyder håndterings- og logistikydelser til tredjeparts-
sælgere, og for visse varegrupper også selv sælger produkter direkte til
forbrugerne.
En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-
line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til
forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer
virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder
nedtagning af information. DSA’en regulerer derimod ikke det produkt-
ansvar eller det civilretlige ansvar, der påhviler producenter, importører
eller sælgere af et produkt. Dette ansvar reguleres i stedet gennem pro-
duktsikkerhedsloven eller købeloven.
I forbindelse med forhandlingerne af Digital Services Act, lægger rege-
ringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
3
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene formidler kontakt mellem en køber og en sælger og hvor det er ty-
deligt for forbrugeren. Her arbejder regeringen ligeledes for, at der altid
bør være en aktør at stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller
platformen kan pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt
kunne pålægges platformen.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de store online markedspladser. Når en
stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der
pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farli-
ge produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger regeringen
vægt på, at de største platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget
indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget. Det vil sige,
at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjernet én gang
fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
En ansvarlig platformsøkonomi må forudsætte, at danske og europæiske
forbrugere kan gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Det er vigtigt for både forbrugersikkerhe-
den og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der over-
holder reglerne.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-
kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),
som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere
muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle
produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid
leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går
på nogle områder længere end forordningen.
Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at
der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-
ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe
salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-
4
tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan
kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få
iværksat en blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at
sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-
ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-
dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge
nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten
af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-
dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-
lig og farlige produkter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 13 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 - spm. 7 af 12. august, at ministeren mener,
at ansvaret for sikkerheden af de produkter, der via de digitale markeds-
pladser sælges til europæiske forbrugere fra sælgere i Kina og andre tred-
jelande, skal ligge hos sælgeren eller fabrikanten i tredjelandet. Vil mini-
steren oplyse, hvordan ministeren i praksis vil sikre kontrollen og mar-
kedsovervågningsindsatsen i forhold til disse produkter, hvis ansvaret for
den forudgående kontrol af produkternes lovlighed og sikkerhed kun lig-
ger hos fabrikanten i Kina?
Langt størstedelen af den produktsikkerhedskontrol, der foretages i de
traditionelle leverandørkæder omfattet af produktsikkerhedslovgivning i
relation til produkter fra tredjelande i dag, foretages og bekostes af de
økonomiske aktører - importører og distributører. Den foretages ikke af
markedsovervågningsmyndighederne. Vil ministeren i det lys oplyse, om
ministeren ikke finder det relevant og rimeligt, at onlinemarkedspladser-
ne, som trods alt profiterer på salget, også skal varetage denne opgave
frem for de danske myndigheder, der er skattefinansierede?
Svar:
En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbru-
gere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at han-
delsplatforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentati-
on for de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der
kun sælges sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden
og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder
reglerne.
I forbindelse med forhandlingerne af Digital Services Act, lægger rege-
ringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. af de solgte pro-
dukter, skal derfor have et større ansvar fsva. det pågældende produkt,
end hvis platformen alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber
og en sælger. Her arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at
stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller platformen kan på-
lægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges
platformen.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de store online markedspladser. Når en
stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der
således pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne
det farlige produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger rege-
ringen vægt på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre,
at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget.
Det vil sige, at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjer-
net én gang fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
For så vidt angår produkter på det europæiske marked, der hidrører fra
fabrikanter og/eller sælgere i tredjelande, skal de pågældende aktører leve
op til de samme regler som andre fabrikanter og sælgere, der markedsfø-
rer eller sælger produkter i Europa, herunder regler om produktsikkerhed.
Markedsovervågning og kontrol med produktsikkerheden i henhold til de
europæiske regler differentieres ikke i forhold til, hvor produktet er pro-
duceret.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 14 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål 14:
Det fremgår af svar på B 125 – spm. 7 af 12. august, at ministeren
mener, at ansvaret for sikkerheden af de produkter, der via online-
markedspladserne sælges til europæiske forbrugere fra sælgere i
Kina og andre tredjelande, skal ligge hos sælgeren eller fabrikanten
i tredjelandet.
Vil ministeren helt konkret beskrive, hvordan forbrugerne skal få
erstatning, hvis et produkt fra et tredjeland solgt gennem en onli-
nemarkedsplads viser sig at være defekt og forårsager skade på per-
soner eller ting? Skal forbrugerne f.eks. søge erstatning i Kina, hvis
et defekt produkt fra en kinesisk sælger har forårsaget skade på
helbred eller bolig? Synes ministeren, at dette er hensigtsmæssigt
ud fra en forbrugerbeskyttelsesdagsorden?
Vil ministeren samtidig oplyse, hvilket retsgrundlag forbrugeren
skal bygge sit krav på, når der er tale om et produkt fra et tredje-
land, der er solgt gennem den beskrevne forretningsmodel?”
Svar:
Da spørgsmålet vedrører produktansvarsloven, har jeg indhentet bidrag
fra Justitsministeren, som oplyser følgende:
”Justitsministeriet finder det hensigtsmæssigt indledningsvist
at tydeliggøre forskellen på reglerne om produktsikkerhed og
produktansvar. Reglerne om produktsikkerhed, der henhører
under Erhvervsministeriets ressort, indeholder en række krav
til mærkning, emballage, egenskaber osv., som forskellige ty-
per af produkter skal overholde. Reglerne om produktansvar,
der henhører under Justitsministeriets ressort, regulerer er-
statningsspørgsmålet i tilfælde, hvor et defekt produkt har
forvoldt skade.
Efter produktansvarsloven påhviler ansvaret for skader forår-
saget af en defekt ved et produkt den producent og mellem-
handler, der har produceret eller leveret det defekte produkt.
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
Det afgørende er således, hvem der anses for at være produ-
cent og mellemhandler.
Den, der fremstiller et færdigt produkt, et delprodukt eller en
råvare, den, der frembringer eller indsamler et naturprodukt,
samt den, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet
kendetegn på produktet udgiver sig for at være dets produ-
cent, anses for at være producent.
Den, der som led i sin erhvervsvirksomhed indfører et pro-
dukt i EU med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller
anden form for omsætning, anses endvidere for at være pro-
ducent.
Som mellemhandler anses den, som erhvervsmæssigt bringer
et produkt i omsætning uden at anses som producent.
Ved handel på en onlinemarkedsplads, hvor en forbruger
handler med en tredjepart, vil denne tredjepart være at anse
som sælger (herved forstås producent eller mellemhandler).
Dermed handler en forbruger i sådanne tilfælde ikke med ud-
byderen af selve markedspladsen, der således ikke anses for
producent eller mellemhandler i produktansvarslovens for-
stand.
I de tilfælde, hvor en dansk forbruger handler direkte med en
sælger fra et tredjeland, vil det være den danske forbruger,
der selv indfører produktet i Danmark. Dermed er der ikke en
mellemhandler i EU, der kan betragtes som producent og der-
ved ansvarlig for produktskader.
Det vil derfor som udgangspunkt være den sælger, man har
handlet med, der er ansvarlig for produktskader forårsaget af
et defekt produkt, såfremt betingelserne i produktansvarslov-
givningen i øvrigt er opfyldt. Derfor er det som udgangspunkt
også sælgeren, erstatningskravet skal rejses mod.
Dette udgangspunkt kan ændre sig, hvis eksempelvis en onli-
nemarkedsplads anbringer sit navn, mærke eller kendetegn på
produktet og dermed udgiver sig for at være dets producent. I
et sådant tilfælde følger det som beskrevet af produktansvars-
loven, at onlinemarkedspladsen som udgangspunkt vil blive
betragtet som producent, hvorfor markedspladsen vil bære
ansvaret for produktskaden.
3
En anden problemstilling er, at det kan være praktisk vanske-
ligt at inddrive sit krav, hvis den ansvarlige (sælgeren) befin-
der sig i et tredjeland.
Som beskrevet kan importøren af et produkt til EU blive anset
for producent i produktansvarslovens forstand og dermed bæ-
re et produktansvar, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Når
en dansk forbruger køber et produkt, der er produceret i et
tredjeland, men på købstidspunktet er importeret til EU, kan
importøren således være at anse for producent, såfremt impor-
tøren har indført produktet i EU som led i sin erhvervsvirk-
somhed med henblik på videresalg, udlejning, leasing eller
anden form for omsætning.
Den ovenfor beskrevne retsstilling følger af reglerne i pro-
duktansvarsloven, der implementerer Rådets direktiv
85/374/EØF om produktansvar. Da direktivet inden for sit
anvendelsesområde er et totalharmoniseringsdirektiv, kan
Danmark ikke udvide reglernes anvendelsesområde. Ændrin-
ger i reglerne skal i stedet foretages i regi af EU.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Kommissionen den 30.
juni 2021 offentliggjorde en ”Inception Impact Assessment”
vedrørende betydning af den teknologiske udvikling og cirku-
lærøkonomi for produktansvarsdirektivet, som bl.a. indehol-
der forskellige oplæg til eller bud på ændring af produktan-
svarsdirektivet med henblik på at imødegå problemstillinger i
forhold til onlinemarkedspladser. Kommissionen forventer at
foretage en høring i 3. kvartal 2021. Der foreligger ikke på
nuværende tidspunkt noget konkret forslag til ændring af pro-
duktansvarsdirektivet. Det er naturligvis et arbejde, som
Justitsministeriet vil følge tæt.
Det bemærkes i øvrigt, at der derudover kan være grundlag
for, at køberen kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende
efter de køberetlige regler, idet produktets defekt ofte vil ud-
gøre en køberetlig mangel.
Justitsministeriet har i lovforslag nr. L 223 (2020-21) om æn-
dring af købeloven og lov om markedsføring som følge af
implementering af varedirektivet og direktivet om digitalt
indhold bemærket, at det af hensyn til forbrugerbeskyttelsen
bør overvejes, om muligheden for at udvide sælgerbegrebet til
at omfatte onlineplatforme, der ikke allerede betragtes som
forbrugerens aftalepart i henhold til varedirektivet og direkti-
vet om digitalt indhold, skal benyttes. Justitsministeriet fandt,
at spørgsmålets kompleksitet tilsiger, at en eventuel udvidelse
4
af sælgerbegrebet forudsætter en nærmere undersøgelse af ef-
fekten for forbrugerbeskyttelsen og implikationerne for er-
hvervslivet samt en nærmere afdækning af, hvilken form for
udvidelse, der i givet fald bedst vil kunne opfylde det ønskede
formål.”
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 15 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Ministeren skriver i svar på B 125 spm. 7 af 12. august, at problemet med
farlige og ulovlige produkter på online markedspladser ikke skal løses i
DSA’en en men i produktsikkerhedslovgivningen og henviser til det nyligt
fremsatte forslag til ny produktsikkerhedsforordning (GPSR). Kan mini-
steren bekræfte, at dette forslag ikke lægger op til at gøre onlinemarkeds-
pladser ansvarlige og ikke anerkender onlinemarkedspladser som en øko-
nomisk aktør, der er omfattet af forudgående ansvar for at sikre lovlighe-
den og sikkerheden af produkter, men at forslaget til GPSR derimod i for-
slagets artikel 20 skriver det samme som DSA’en, nemlig at onlinemar-
kedspladserne alene forpligtiges til at iagttage visse oplysningspligter og
fjerne ulovligt indhold, hvis onlinemarkedspladserne gøres opmærksom på
ulovlige eller farlige produkter, der er bragt til salg?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Kommissionens forslag til en ny forordning om pro-
duktsikkerhed i almindelighed (GPSR) ikke lægger op til at inkludere on-
line markedspladser i definitionen på en ”økonomiske operatør” på linje
med eksempelvis en fabrikant, en importør og en distributør. I stedet læg-
ger forslaget op til at tildele online markedspladser en række specifikke
forpligtelser i relation til produktsikkerhed, som de ikke har i dag, og som
skal matche den rolle, online markedspladserne har i produktforsynings-
kæden.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 16 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 - spm. 7 af 12. august, at ministeren ikke
forstår, hvilken forudgående kontrol der tænkes på, når udkastet til beret-
ning påpeger, at det er utilstrækkeligt at vente med at fjerne farlige pro-
dukter, til myndighederne har gjort platformen opmærksom på dem (”no-
tice-and-take-down”), men at der er brug for forudgående kontrol fra on-
linemarkedspladsernes side, så de ulovlige eller farlige produkter slet
ikke bør kunne sættes til salg eller markedsføres af sælgere fra tredjelan-
de. Ministeren svarer, at forhandlingsoplæggets forslag om, at platforme-
ne skal screene RAPEX og have fokus på produktsikkerhed er dækkende.
Spørgeren mener i modsætning til ministeren, at det må anses for relativt
klart, at den forudgående kontrol, der tænkes på i udkastet til beretning, er
den pligt, der gælder for importører i produktsikkerhedslovgivning (både
GPSD og NLF) til at foretage visse kontrollerende handlinger forud for
markedsføringen af produkter for at sikre, at disse produkter er lovlige og
sikre. Både GPSD og NLF ligger under erhvervsministerens ressort,
hvorfor spørgeren forestiller sig, at ministeren relativt nemt kan blive
gjort bekendt med det konkrete indhold af disse pligter.
Vil ministeren på den baggrund svare på, hvordan forhandlingsoplægget
til ansvar for onlinemarkedspladserne afviger fra de forpligtelser om for-
udgående kontrol, som følger af den gældende produktsikkerhedslovgiv-
ning (herunder GPSD og NLF), som alle europæiske virksomheder, der
har rollen som importør efter GPSD og NLF, skal leve op til?
Svar:
Helt grundlæggende er digitale platforme kendetegnet ved, at de formid-
ler information og faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købe-
re eller værter og gæster. Nogle platforme indeholder information om
udvalg og priser m.v.
Formålet med DSA’en er at regulere platformenes kerneaktiviteter i form
af formidling af information og facilitering af kontakt mellem brugerne af
platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger.
DSA’en har således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de
informationer, som videreformidles på platformen. Det gælder eksempel-
vis forpligtelser til at nedtage information om ulovlige produkter.
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
I nogle tilfælde har den erhvervsdrivende bag den digitale platforme også
andre roller. Det kan fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen
også selv agerer som sælger eller importør. Det gælder fx for en platform
som Amazon, der både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra
andre sælgere direkte på platformen, tilbyder håndterings- og logistik-
ydelser til tredjepartssælgere, og for visse varegrupper også selv sælger
produkter direkte til forbrugerne.
En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-
line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til
forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer
virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder
nedtagning af information.
DSA’en regulerer derimod ikke det produktansvar eller det civilretlige
ansvar, der påhviler producenter, importører eller sælgere af et produkt.
Dette ansvar reguleres i stedet gennem produktsikkerhedsloven eller kø-
beloven. Derfor mener regeringen ikke, at der med DSA’en skal pålæg-
ges online platforme en generel overvågningsforpligtelse, herunder en
forpligtelse til at foretage en generel forudgående kontrol af produkter,
som sælges via platformen.
Dette er også udgangspunktet for regeringens forhandlingsoplæg ift.
DSA’en, hvor regeringen lægger stor vægt på, at særligt de største plat-
forme pålægges krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt ind-
hold, bl.a. ved at platformen skal screene for produkter opført i RAPEX,
som de største platforme med rimelighed må forventes at kunne finde,
dog uden at der indføres en generel overvågningsforpligtelse for platfor-
mene. Det kan eksempelvis gælde information om produkter, som ikke
overholder de gældende regler for produktsikkerhed.
Derudover lægger regeringen i forbindelse med forhandlingerne af
DSA’en stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger. Her
arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar.
Dvs. såfremt hverken sælgeren eller platformen kan pålægges ansvaret
for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser.
Når en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt,
3
bør der pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne
det farlige produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger rege-
ringen vægt på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre,
at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget.
Det vil sige, at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjer-
net én gang fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbru-
gere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at han-
delsplatforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentati-
on for de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der
kun sælges sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden
og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder
reglerne.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-
kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),
som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere
muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle
produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid
leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går
på nogle områder længere end forordningen.
Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at
der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-
ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe
salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-
tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan
kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få
iværksat en blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at
sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-
ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-
dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge
nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten
4
af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-
dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-
lig og farlige produkter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 17 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren forklare forskellen på forbrugerens rettigheder ift.
defekte/farlige produkter, når de henholdsvis;
1) køber et produkt på en onlinemarkedsplads fra en fabrikant i et
tredjeland, hvor produktet ikke er importeret til Europa før forbru-
gerens køb, og 2) den situation, hvor en forbruger køber et produkt
fra et tredjeland på en onlinemarkedsplads, hvor produktet allerede
er importeret til Europa, og dermed omfattet af importøransvaret i
produktsikkerhedslovgivningen?
Svar:
Da spørgsmålet vedrører produktansvarsloven, har jeg indhentet bidrag
fra Justitsministeren, som oplyser følgende:
"Justitsministeriet kan for så vidt angår de i henvendelsen anførte pro-
blemstillinger vedrørende produktansvarsloven henvise til bidraget til
besvarelse af spørgsmål nr. 14 vedrørende forslag til folketingsbeslutning
om lige konkurrencevilkår blandt netbutikker (B 125) fra Folketingets
Erhvervsudvalg".
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 18 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 -spm. 7 af 12. august, at DSA’en lægger op
til, »at platforme i 3. lande skal have en retlig repræsentant at rette krav
imod«, og at regeringen arbejder for at udvide dette, således »at platfor-
men skal kunne ifalde ansvar, hvis det ikke er muligt, at det tilfalder selve
fabrikanten/sælgeren«. På den baggrund bedes ministeren nærmere rede-
gøre for, hvilket retsgrundlag der er lagt op til, at danske og europæiske
myndigheder og forbrugere skal kunne anvende over for onlinemarkeds-
pladserne i relation til produktsikkerhed og produktansvar i henholdsvis
a) DSA og b) forhandlingsoplægget, hvis;
1) onlinemarkedspladsen er etableret i EU og sælgeren af produktet er
etableret i et tredjeland?
2) onlinemarkedspladsen er etableret i et tredjeland og sælgeren af pro-
duktet også er etableret i et tredjeland?
Svar:
Som jeg også har redegjort for i min besvarelse af ERU spørgsmål 12 og
16 ad B 125, så er formålet med DSA’en er at regulere platformenes ker-
neaktiviteter i form af formidling af information og facilitering af kontakt
mellem brugerne af platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdri-
vende og en forbruger.
DSA regulerer virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktivite-
terne, herunder nedtagning af information. DSA’en regulerer derimod
ikke det produktansvar eller det civilretlige ansvar, der påhviler produ-
center, importører eller sælgere af et produkt. Dette ansvar reguleres i
stedet gennem produktsikkerhedsloven eller købeloven. Det indebærer
også, at en erhvervsdrivende, der driver en digital platform, agerer som
online sælger og/eller selv producerer eller importerer varer skal leve op
til de forskellige regelsæt som vedrører de forskellige aktiviteter. Det
fremgår således af den foreslåede artikel 5 at handelsplatforme kan ifalde
et ansvar for den information, der er oplagret på platformen, hvis en så-
dan onlineplatform præsenterer den specifikke information på en måde,
der ville få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro, at
den information eller det produkt, der er genstand for transaktionen, enten
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler
under platformens myndighed.
For så vidt angår produktsikkerhed tager myndighedernes håndhævelse
afsæt i de gældende europæiske og nationale regler på området. Alle ak-
tører, der gør produkter tilgængelige for danske og andre europæiske for-
brugere, skal leve op til gældende europæiske og eventuelt danske krav
om produktsikkerhed og overensstemmelse med gældende regler. For de
harmoniserede produktområder finder sektorspecifikke retsakter samt
markedsovervågningsforordningen anvendelse. For de ikke-
harmoniserede produktområder gælder produktsikkerhedsdirektivet. Re-
geringen vil i forbindelse med de forestående forhandlinger om en ny
produktsikkerhedsforordning arbejde for, at online markedspladser på-
lægges en række nye forpligtelser i forhold til produktsikkerhed, som skal
bidrage til at reducere antallet af farlige og ulovlige produkter til salg via
disse markedspladser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 19 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål
Regeringen fremlagde den 15. august 2021 udspillet »Tech-giganter:
mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse«. Her fremgår
det på side 14 og 15, at regeringen vil sikre forbrugerne mod farlige pro-
dukter på nettet via Sikkerhedsstyrelsen nye digitale værktøj AIME, der
via billedgenkendelse og machina clearing kan finde farlige produkter,
der sælges til danske forbrugere på internettet.
Vil ministeren oplyse, om dette værktøj kan afgøre, om produkter som
f.eks. legetøj eller kosmetik indeholder kemi, der er ulovligt i Europa
og/eller Danmark? Kan værktøjet afgøre, om f.eks. løsdele og snore i le-
getøj lever op til reglerne for legetøj? Vil ministeren bekræfte, at værktø-
jet først kan bringes i anvendelse, når produkterne er markedsført/sat til
salg online? Mener ministeren, at værktøjet er tilstrækkeligt til at sikre
forbrugerne mod at kunne købe de farlige og ulovlige produkter fra sæl-
gere i tredjelande, som de kan købe på onlinemarkedspladser?
Svar
Det digitale værktøj, AIME, og den europæiske pendant, SAFE, er ét af i
alt 22 initiativer i regeringens udspil om tech-giganter. Værktøjet vil, ikke
mindst når det - på dansk initiativ - er udbredt til resten af EU, udgøre et
væsentligt bidrag til at reducere antallet af farlige produkter til salg på
blandt andet online markedspladser og dermed til at styrke forbrugersik-
kerheden.
Helt konkret er AIME et værktøj, der scanner billeder og tekst på hjemme-
sider med henblik på at finde annoncer for ulovlige produkter. Det kan
f.eks. finde en annonce for en ulovlig mobiloplader på en hjemmeside, blot
ved at se et udsnit af et billede af den. Samtidig gør værktøjet brug af ma-
chine learning, så den over tid bliver ’klogere’, fordi den lærer af tidligere
søgninger og på den måde kan optimere fremtidige resultater. Det tyder på,
at værktøjet kan finde fem gange så mange hjemmesider med ulovlige pro-
dukter, end det var tilfældet med den tidligere kontrol. Det betyder, at der
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 11
Offentligt
2
sammenlignet med den tidligere rent manuelle kontrol, opnås en markant
større rækkevidde og effektivitet i kontrollerne, så vi kan stoppe langt flere
farlige og ulovlige produkter, før de når ud til forbrugerne.
Samtidig er sanktionsmulighederne blevet skærpet med højere bøder og
mulighed for fængselsstraf. Det betyder, at hvis Sikkerhedsstyrelsens
værktøj AIME finder et farligt produkt på en hjemmeside, kan myndighe-
derne anmode domstolene om, at adgangen til hjemmesiden blokeres for
danske forbrugere.
Selvom AIME er et stærkt værktøj i kampen for at begrænse salget af far-
lige og ulovlige produkter til forbruger, kan sådan et digitalt værktøj ikke
stå alene. Der er fortsat brug for manuelle kontroller af, om eksempelvis
legetøj indeholder for meget kemi eller på anden måde kan være farligt.
Der er også brug for løbende at se på, om de grundlæggende regler om
produktsikkerhed og de involverede aktørers forpligtelser i den forbindelse
er gode nok. Det mener jeg, som beskrevet i en række andre besvarelser
om dette emne, ikke at reglerne er i dag, hvorfor jeg og regeringen arbejder
på at få dem ændret, blandt andet via skærpede forpligtelser til online mar-
kedspladserne i henholdsvis Digital Services Act og en ny forordning om
generel produktsikkerhed.
Derfor arbejder regeringen for at gøre det mere sikkert for danske forbru-
gere at handle på nettet og samtidig skabe mere fair konkurrencebetingel-
ser for de danske virksomheder, som producerer og forhandler lovlige pro-
dukter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup