Skriftlig forelæggelse vedrørende Danmarks prioriteter til FN’s 76. Generalforsamling

UPN den 9. september 2021
DANMARKS PRIORITETER VED FN’S 76. GENERALFORSAMLING
TALEPUNKT
Den 76. Generalforsamling åbnes officielt den 21. september 2021.
COVID-19, den globale klimakrise, aktuelle kriser samt fremtidens
FN forventes at være centrale emner under højniveauugen. Særligt
den aktuelle udvikling i Afghanistan, herunder spørgsmålet om
fremtidig international tilstedeværelse og indsats, forventes at stå højt
på dagsordenen.
Ligesom sidste år vil COVID-19 komme til at påvirke formatet for
Generalforsamlingen. Biden-administrationen har i klare vendinger
opfordret til at begrænse antallet af fysiske aktiviteter af hensyn til at
holde smitteniveauet nede. Det betyder, at højniveauugen i år
afholdes i et nedskaleret hybrid-format, hvor alene Generaldebatten
og udvalgte højniveaumøder afholdes fysisk.
***
Prioritetspapiret, som I har fået tilsendt forud for mødet, giver et
overblik over de vigtigste strategiske prioriteter, som Danmark vil
søge at fremme under den 76. Generalforsamling. Med fokus på de
områder, hvor Danmark kan gøre en forskel, og hvor vi har
væsentlige interesser på spil. Af hensyn til den tunge dagsorden for
dagens møde vil jeg i dag ikke gå igennem alle prioriteterne i papiret.
Til: Udenrigsministeren
Enhed: MUS
Dato: 06.09.2021
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 367
Offentligt
2
Jeg vil i stedet blot konstatere, at vi selvfølgelig vil fortsætte med at
gå forrest på de vigtige dagsordener i FN. At vi sammen med særligt
EU, de nordiske lande, USA og øvrige ligesindede vil arbejde for et
mere fremadskuende, inkluderende og handlekraftigt FN:
o Et FN, der står vagt om menneskerettighederne og de
internationale spilleregler.
o Der bidrager til at skabe fred og sikkerhed og imødegår
fordrivelse og irregulær migration.
o Der hæver de globale klimaambitioner og fremmer en mere lige
og bæredygtig verden.
o Der er bedre rustet til at håndtere globale sundhedskriser og
fremmer et styrket globalt pandemiberedskab.
o Og ikke mindst et FN, der bygger på forpligtende fællesskaber
– hvor vi sammen arbejder for at bekæmpe global ulighed og
sikrer humanitær bistand til de mest udsatte.
For FN er i sidste ende der, hvor vi finder fælles svar på de
udfordringer, der vedrører os alle. Om det er klimaforandringer,
COVID-19 eller irregulær migration.
Regeringen agter derfor at styrke sit engagement i FN-samarbejdet i
forsvaret af danske interesser. Baseret på regler og rettigheder frem
for rå magt.
Det er også derfor, at Danmark kandiderer til en plads i FN’s
Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026. Det er ingen hemmelighed,
at den tiltagende stormagtsrivalisering udfordrer landenes evne til at
træde sammen og finde fælles løsninger på fælles problemer.
3
Og jeg nærer ingen illusioner om, at vi med en dansk plads i
Sikkerhedsrådet kan udvirke mirakler. Men vi kan – med en plads
ved bordet – stadigvæk sætte klare aftryk.
Kandidaturet er væsentligt for varetagelsen af Danmarks tryghed,
værdier og interesser. Det lanceres internationalt i 2022, men vi
arbejder allerede nu for at sikre andre landes opbakning og forberede
den internationale kampagne.
Den nye særlige repræsentant for kandidaturet er nu i gang, og han
har allerede været på sine første rejser.
Jeg vil derfor også allerede nu lægge op til, at vi i starten af næste år
her i Nævnet kan få lejlighed til en mere indgående drøftelse om
status på det danske kandidatur, før vi formelt skyder det i gang i
2022.