B 34 - svar på spm. 2 om, hvilke tekniske og juridiske hindringer der er for at en dansk statsborger, der bor på Færøerne, fra økonomi og indenrigsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


FÆU B 34 - svar på spm. 2.docx

https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B34/spm/2/svar/1129743/1360316.pdf

Folketingets Færøudvalg
udvalg@ft.dk
I forbindelse med behandlingen af B 34 Forslag til folketingsbeslutning om iværksæt-
telse af en systematisk indsats med grænsehindringer inden for rigsfællesskabet
grænser har Folketingets Færøudvalg den 10. april 2014 stillet følgende spørgsmål til
økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål nr. 2
Kan ministeren redegøre for, hvilke tekniske og juridiske forhindringer der er for at en
dansk statsborger, der bor på Færøerne, og som uden at flytte til Danmark kan få
udstedt dansk pas, også kan få udstedt et dansk cpr-nr?
Svar:
Jeg skal indledningsvist oplyse, at der ikke er tekniske hindringer for at tildele person-
numre til personer, der ikke er bopælsregistreret i Danmark. Dette sker i vid udstræk-
ning allerede i dag for eksempel til brug for personregistrering i kirkebogen og betaling
af skat. Tildeling af et såkaldt administrativt personnummer forudsætter således alene,
at der er en dansk myndighed, der har kompetence dertil.
Efter CPR-lovens § 3, stk. 1, tildeles personnumre til personer, der folkeregistreres
(bopælsregistreres) i CPR, eller inddrages under ATP eller SKAT (administrative per-
sonnumre).
Efter CPR-lovens § 3, stk. 6, kan økonomi- og indenrigsministeren herudover fastsæt-
te regler om registrering af personnummer i CPR for personer, der ellers ikke opfylder
lovens kriterier for at få tildelt et personnummer, et såkaldt administrativt personnum-
mer. Et administrativt personnummer medfører ikke i sig selv rettigheder for den regi-
strerede person.
Det fremgår af de specielle bemærkninger til CPR-lovens § 3, at hjemlen i lovens § 3,
stk. 6, kan udnyttes, hvis der af andre grunde er behov for hos visse offentlige myn-
digheder at arbejde med et 10-cifret personnummer. Der er således ikke hjemmel til at
fastsætte, at en person kan få tildelt et personnummer, alene fordi vedkommende er
dansk statsborger. Dette vil kræve en ændring af CPR-loven.
Hjemlen i CPR-lovens § 3, stk. 6, er indtil nu udnyttet i folkeregistreringsbekendtgørel-
sen til at fastsætteadgang til at tildele personnumre til personer, der skal registreres i
den elektroniske kirkebog, til visse udlændinge (positivlisten og beløbsordningen)
allerede ved tildeling af deres opholdstilladelse samt til diplomater ved registrering i
Udenrigsministeriets Protokol.
Under analysen af en mere effektiv grundregistrering af personer i forbindelse med
gennemførelsen af regeringens digitaliseringsstrategi har den nedsatte arbejdsgruppe
Sagsnr.
2014 - 15295
Doknr.
135262
Dato
22-04-2014
Færøudvalget 2013-14
B 34 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
imidlertid afdækket et stort behov for at kunne tildele administrative personnumre til
yderligere persongrupper til brug for myndigheders administrative sagsbehandling.
Som eksempler på persongrupper fra rapporten kan nævnes asylansøgere, andre
personer der meddeles opholdstilladelse, danskere født i udlandet til brug for registre-
ring i pasregistret ved udstedelse af pas mm.
Ministeriet vil derfor ændrefolkeregistreringsbekendtgørelsen, således at en offentlig
myndighed efter aftale med ministeriet kan få adgang til at tildele administrative per-
sonnumre til nærmere angivne persongrupper. Et udkast til en ændring af folkeregi-
streringsbekendtgørelsen vil i snarlig fremtid blive udsendt i høring.
Jeg forventer, at offentlige myndigheder i fremtiden i langt videre omfang end nu vil
benytte sig af muligheden for at få adgang til at tildele de såkaldte administrative per-
sonnumre til brug for myndighedens sagsbehandling.Derved vil også danske stats-
borgere, som ikke allerede har et personnummer, men som på anden vis har en til-
knytning til offentlige myndigheder i Danmark, for eksempel ved at skulle have et
dansk pas, kunne få tildelt et personnummer, hvis myndighedenhar vurderet, at der er
et behov herfor og har fået adgang dertil.
Med venlig hilsen
Margrethe Vestager