Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (alm. anliggender) den 21. september 2021

1
UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr.: 2021-17273
Den 3. september 2021
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. september 2021
SAMLENOTAT
1. Præsentation af det slovenske formandskabs prioriteter..............................................................2
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober 2021 ................................................4
3. COVID-19-koordination...............................................................................................................6
4. EU/UK-relationer.........................................................................................................................9
5. Lovgivningsmæssig programmering.......................................................................................... 13
6. Konferencen om Europas fremtid .............................................................................................. 15
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 366
Offentligt
2
1. Præsentation af det slovenske formandskabs prioriteter
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt dokument
1. Resumé
Slovenien overtog d. 1. juli 2021 det roterende formandskab for Rådet. Der forventes på rådsmødet en kort
præsentation af formandskabets prioriteter, der allerede er fastlagte, og som ikke ventes at give anledning til reel
debat. Formandskabet arbejder ud fra mottoet ”Together. Resilient. Europe”. De fire hovedprioriteter er: 1)
styrkelse af EU’s modstandsdygtighed med fokus på sundhed, genopretning og strategisk autonomi; 2)
Konferencen om Europas fremtid; 3) Den europæiske levevis, retsstatsprincippet og ligebehandling; og 4) et sikkert
og tilregneligt EU i stand til at sikre stabilitet og sikkerhed i nabolande.
2. Baggrund
Slovenien overtog det roterende EU-formandskab d. 1. juli 2021. Det slovenske formandskab
ventes på rådsmødet, som vanligt i forbindelse med et nyt formandskabs begyndelse, at
præsentere sine allerede fastlagte prioriteter for arbejdet i Rådet frem til og med d. 31. december
2021. Præsentationen ventes ikke at give anledning til reel debat.
3. Formål og indhold
Det slovenske formandskabsprogram er udformet under mottoet ”Together. Resilient. Europe”
og indeholder følgende fire overordnede hovedprioriteter:
1. Styrkelse af EU’s modstandsdygtighed med fokus på sundhed, genopretning og strategisk
autonomi
I lyset af COVID-19-pandemien er formandskabets førsteprioritet opbygningen af et
modstandsdygtigt krisehåndteringssystem med henblik på at gøre EU bedre beredt på den næste
krise. Der vil derfor være fokus på strategisk autonomi og kapacitetsopbygning på såvel
sundhedsområdet som i forhold til energiforsyning, forsyningskæder, klima og cybersikkerhed.
Formandskabet vil desuden fokusere på den økonomiske genopretning via den grønne og
digitale omstilling og implementeringen af genopretnings- og resiliensfaciliteten.
2. Konferencen om Europas fremtid
Formandskabet ser Konferencen som en vigtig opgave med hovedformålet at bringe borgerne
og EU tættere på hinanden. Formandskabet har i den forbindelse dedikeret den årlige
internationale konference ’Bled Strategic Forum’ til en diskussion om Europas fremtid.
3. Den europæiske levevis, retsstatsprincippet og ligebehandling
Formandskabet vil fokusere på at styrke retsstatsprincippet som en af EU’s grundlæggende
værdier. Med udgangspunkt i Kommissionens årlige retsstatsrapport vil formandskabet fortsætte
den årlige retsstatsdialog med medlemslandene. I den forbindelse vil formandskabet ligeledes
arbejde for at styrke det gensidige kendskab til medlemslandenes forfatningsmæssige og
kulturelle ligheder og forskelle.
4. Et sikkert og tilregneligt EU i stand til at sikre stabilitet og sikkerhed i nabolande
En hovedprioritet for formandskabet er Vestbalkan og EU-udvidelse, som ventes tildelt ekstra
opmærksomhed, herunder i form af et EU-Vestbalkan-topmøde. Formandskabet vil desuden
arbejde for at styrke det transatlantiske forhold via et tæt samarbejde med USA og NATO
3
baseret på fælles principper, værdier og interesser. Endelig vil formandskabet sætte fokus på at
opbygge et stærkere Schengen-område forberedt på fremtidens udfordringer og forsøge at skabe
fremskridt på asyl- og migrationsområdet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen af formandskabsprogrammet ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle
konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget konkret stilling til eventuelle konsekvenser i
forbindelse med behandlingen af de enkelte forslag inden for prioriteterne.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige medlemslande forventes at tage formandskabsprogrammet til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage punktet til efterretning, idet der konkret vil blive taget stilling til de
enkelte elementer, når de fremlægges.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober 2021
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. september 2021 forventes udkastet til kommenteret dagsorden for
mødet i Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober at blive præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret
dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. På
nuværende tidspunkt er forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober vil være en
drøftelse af status vedrørende COVID-19, digitalisering samt forberedelse af ASEM- og Østlig Partnerskab
topmøder, der finder sted hhv. den 25. – 26. november og den 15. december 2021.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober 2021. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige anliggender)
møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. september 2021 forventes udkastet til
kommenteret dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober at blive
præsenteret og drøftet. Udkastet til kommenteret dagsorden foreligger endnu ikke, og dagsordenen
for mødet i Det Europæiske Råd er fortsat under overvejelse. På nuværende tidspunkt er
forventningen, at der på mødet i Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober vil være en drøftelse
af status vedrørende COVID-19, digitalisering samt forberedelse af ASEM- og Østlig Partnerskab
topmøder, der finder sted hhv. den 25. – 26. november og den 15. december 2021.
Dagsordenen kan blive justeret frem mod mødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 21. – 22. oktober 2021
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,
for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at
Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet,
der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil først kunne vurderes, når der
foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
5
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets præsentation af udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
6
3. COVID-19-koordination
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 21. september 2021 ventes en drøftelse om COVID-19-situationen i
Europa. Der er endnu ikke kommunikeret om konkret indhold for drøftelsen. Det ventes, at det slovenske
formandskab og Europa-Kommissionen vil give en overordnet status for den epidemiologiske situation og
vaccineudrulningen i EU. Det forventes, at den generelle COVID-19-håndtering vil blive drøftet med fokus på
vaccineproduktion, vaccinedeling, rejserestriktioner, herunder eventuel ændring af rådshenstillingerne for
henholdsvis indre og ydre grænser samt den epidemiologiske situation.
Regeringen støtter tæt EU-koordination af indsatsen mod COVID-19 i medlemslandene. Det er samtidig vigtigt
for regeringen, at medlemslandene har råderum til at træffe de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger
relateret til indsatsen mod COVID-19. Regeringen støtter arbejdet i regi af Bretons taskforce for at øge den
europæiske vaccineproduktionskapacitet. Regeringen støtter, at tredjelande tilsluttes EU's digitale COVID-
certifikat, og at EU leverer på donation af vacciner til tredjelande.
2. Baggrund
COVID-19-koordination i EU-regi har løbende været drøftet i 2020 og 2021 ved møder i Det
Europæiske Råd, de uformelle videokonferencer blandt EU’s stats- og regeringschefer, i Rådet
for generelle anliggender og blandt sundhedsministrene m.v.
3. Formål og indhold
Drøftelserne ventes at tage udgangspunkt i status for COVID-19-situationen i EU med fokus på
den generelle sundhedssituation, herunder vaccineproduktion, vaccineudrulning, vaccinedeling,
rejserestriktioner, herunder eventuel ændring af rådshenstillingerne for henholdsvis indre og ydre
grænser, samt den epidemiologiske situation.
Først forventes der en generel drøftelse af COVID-situationen, herunder status for
vaccineudrulningen, forventninger til udviklingen i leverancerne af vacciner samt spørgsmålet om
revaccination af færdigvaccinerede borgere. Målet om at vaccinere 70 procent af alle voksne
borgere i EU inden sommerens udgang blev indfriet i slutningen af august. Over 256 millioner
EU-borgere er nu færdigvaccinerede. Vedrørende fremtidige vaccineleverancer har EU-
Kommissionen på vegne af alle medlemslande i de seneste måneder indgået kontrakter med
Moderna, BioNTech-Pfizer og Novavax om indkøb af yderligere vacciner til levering i 2021,
2022 og 2023. Der forventes en drøftelse af Kommissionens nedsatte taskforce ledet af
kommissær Thierry Breton. Taskforcen fortsætter arbejdet med at udvide den europæiske
produktionskapacitet af vacciner i samarbejde med producenterne ved at identificere og afhjælpe
flaskehalse i de europæiske produktions- og værdikæder og fremme industrielt samarbejde.
Endvidere forventes en drøftelse af mobilitet og rejserestriktioner i lyset af COVID-19, herunder
truslen fra spredning af bekymrende virusvarianter. EU's digitale COVID-certifikat er
implementeret af alle medlemslande. Tredjelande tilsluttes løbende ordningen. En tilslutning
indebærer, at medlemslandene skal anerkende pågældende tredjelandes COVID-certifikater som
ligeværdig dokumentation. Sundhedsmæssigt begrundede rejserestriktioner fastsættes fortsat af
7
medlemslandene. I lyset af, at EU's målsætning om 70 procent vaccinerede er nået, forventes en
drøftelse af, hvorvidt rådshenstillingerne om indre og ydre grænser skal ændres.
Til sidst ventes eventuelt en drøftelse af status for medlemslandenes konkrete udmøntning af
vaccinedonationer til tredjelande. Målet er, at over 200 millioner vaccinedoser vil blive leveret til
mellem- og lavindkomstlande inden årets udgang. Vaccinedelingsmekanismen kan udover at
hjælpe til bekæmpelsen af COVID-19 i modtagerlandene være et vigtigt redskab til strategisk
kommunikation og dermed til at tydeliggøre den ledende rolle, som EU indtager i den globale
bekæmpelse af COVID-19. Regeringen har besluttet, at Danmark vil donere mindst tre millioner
doser inden udgangen af 2021. Der er hidtil blevet leveret til Kenya, Ukraine og Bhutan, ligesom
der på nuværende tidspunkt pågår donation gennem COVAX, hvor en del af donationen er
øremærket lande i det nordlige Afrika. Der er desuden afsat doser til donation til Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Kosovo og Nordmakedonien. Regeringen tager løbende stilling til evt. nye
donationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen medfører ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generelt opbakning fra medlemslandene til en mere koordineret tilgang til COVID-19.
Samtidig er der et generelt ønske om at fastholde den nationale kompetence til at fastsætte egne
regler for indsatser. Der er bred opbakning til tiltag, der skal styrke vaccinationsindsatsen i EU
samt tiltag i retning af udvidelse af vaccineproduktionskapaciteten. EU-medlemslandene bakker
generelt bredt op om, at tredjelande forbindes til EU’s digitale COVID-certifikat. Herudover er
der bred opbakning til, at EU deler vacciner med tredjelande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter generelt en tættere koordination af COVID-19-indsatsen i medlemslandene.
Det er vigtigt for regeringen, at medlemslandene har råderum og fleksibilitet til at træffe de
nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder at fastsættelse af de konkrete
indsatser mod COVID-19 fortsat sker i medlemslandene. Regeringen støtter arbejdet med at øge
den europæiske vaccineproduktionskapacitet. Regeringen støtter, at tredjelande tilsluttes EU's
digitale COVID-certifikat, hvorved COVID-certifikater fra pågældende tredjelande skal
anerkendes som ligeværdig dokumentation. Regeringen støtter, at EU leverer på donation af
vacciner til tredjelande.
8
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
EU-koordination af COVID-19 har i regi af Rådet for generelle anliggender tidligere været
forelagt Folketingets Europaudvalg den 18. september 2020, 9. oktober 2020, 15. januar 2021,
15. april 2021 og 6. maj 2021 til orientering.
9
4. EU/UK-relationer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet forventes en status for gennemførelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK, herunder
dialogen med UK om udmøntning af Nordirlandsprotokollen.
2. Baggrund
Den 24. december 2020 blev der opnået enighed om en aftale om det fremtidige forhold mellem
EU og UK i form af en Handels- og samarbejdsaftale, som trådte endeligt i kraft den 1. maj 2021
efter Europa-Parlamentets godkendelse af aftalen. Fokus er nu på gennemførelse af aftalen.
3. Formål og indhold
På rådsmødet forventes en status for gennemførelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem
EU og UK samt den videre proces med fokus på dialogen med UK om udmøntning af
Nordirlands-protokollen.
Der har været et løbende britisk pres på EU for at medvirke til at afbøde negative konsekvenser
af Brexit med særløsninger og overgangsordninger, herunder ikke mindst ift. Nordirlands-
protokollen, som forsat er den største Brexit-relaterede konflikt og udfordring for den praktiske
omsætning af aftalegrundlaget mellem EU og UK. Nordirlands-problematikken var noget af det
vanskeligste under Brexit-forhandlingerne. UK har fra starten været tilbageholdende i arbejdet
med at implementere protokollen og kun i begrænset omfang etableret de aftalte
kontrolprocedurer, inspektionssteder, systemer for udveksling af varer og handelsdata m.v. Det
har samlet set bidraget til tvivl om, hvorvidt man fra britisk side ønsker at efterleve
forpligtelserne i protokollen, eller om UK reelt ønsker en genåbning og genforhandling af
protokollen midt i implementeringsfasen.
Primo marts spidsede situationen til, da UK egenhændigt bl.a. forlængede overgangsordningen
for fødevareimportkontrol. EU-kommissionen indledte som reaktion den 15. marts en
traktatkrænkelsessag mod UK for manglende implementering af protokollen og for brud på
protokollens bestemmelser om loyalt samarbejde. EU-kommissionen tilkendegav endvidere
muligheden for at igangsætte en tvistbilæggelsesprocedure med mulig sanktionering under
Udtrædelsesaftalen og Handels- og samarbejdsaftalen (fx bøder, told og suspendering af
aftaledele) i sidste instans om nødvendigt.
Der har været en løbende dialog mellem Kommissionen og UK om mulige løsninger på ca. 25
konkrete udfordringer med implementeringen af protokollen. Kommissionen har udarbejdet en
række konkrete forslag til løsninger samt et forslag om, at EU og UK indgår en midlertidig eller
permanent veterinæraftale baseret på EU-regulering, der vil kunne fjerne ca. 80 % af
fødevareimportkontrollen og dermed løse hovedparten af udfordringerne. Disse forslag er dog
indtil videre blevet afvist af UK som utilstrækkelige hhv. uforenelige med britisk krav om
reguleringsmæssig uafhængighed af EU.
EU har løbende udvist fleksibilitet ift. britiske ønsker om forlængelser af overgangsordninger
m.v. I juni accepterede EU et britisk ønske om endnu engang at forlænge undtagelsen for forbud
10
mod import af kølet kød fra 3. lande til den 1. oktober, hvor også en række andre undtagelser
udløber. I juli har Kommissionen indvilget i en britisk anmodning om at pause
traktatkrænkelsesprocessen samt en evt. tvistbilæggelsesproces, mens forhandlingerne foregår.
Kommissionen har med fuld støtte fra medlemslandene dog klart afvist en egentlig genåbning og
genforhandling af protokollen. EU har samtidig givet udtryk for, at man forventer, at UK loyalt
efterlever indgåede forpligtelser.
Den 21. juli fremlagde UK et samlet udspil til sine ønsker ift. Nordirlands-protokollen, som
lægger op til væsentlige ændringer af protokollen, herunder bl.a. betydelig begrænsning af
varekontrol, større ligestilling af EU og UK regulering samt udfasning af EU-domstolen som
retsinstans for protokollen. Om end man fra britisk side foreløbigt ikke agter at suspendere
aftalen, forbeholder man sig retten til at aktivere artikel 16 i protokollen, der ultimativt kan
indebære en opsigelse af hele protokollen.
I lyset af UK’s tilgang til implementering af protokollen er der risiko for, at konfliktniveauet
optrappes, ligesom der kan blive tale om en længerevarende proces potentielt med yderligere
udskydelser af overgangsordninger eller unilateral britisk slækkelse på varekontrol til Nordirland.
I givet fald vil den bredere negative påvirkning af forholdet mellem EU og UK kunne fortsætte.
På visse andre områder er samarbejdet dog blevet udbygget.
Den 28. juni 2021 besluttede Kommissionen at tildele UK tiltrækkelighedsvurdering ift. GPDR,
hvilket muliggør fortsat dataudveksling mellem EU og UK i en fireårig periode baseret på
eksisterende vilkår. Kommissionens beslutning kan dog tilbagekaldes, i fald at UK’s regler ikke
længere vurderes at være tilstrækkelige ift. EU’s regelsæt på området.
Den 31. december 2020 blev der opnået enighed mellem UK og Spanien om en ramme for en
fremtidig aftale mellem EU og UK fsva. Gibraltar, idet Handels- og samarbejdsaftalen mellem
EU og UK ikke omfatter Gibraltar. En sådan aftale er derfor en naturlig følge af Handels- og
samarbejdsaftalen mellem EU og UK og skal nu forhandles, hvorfor Kommissionen har fremsat
et forslag til forhandlingsmandat. En aftale vil skulle tage højde for de særlige politiske, juridiske
og geografiske forhold fsva. Gibraltar og så vidt muligt afskaffe fysiske begrænsninger for
bevægelser af varer og personer mellem Spanien og Gibraltar, dog uden at Gibraltar bliver en del
af Schengenområdet og Toldunionen og således, at det indre marked og Schengen-områdets
integritet beskyttes.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har den 27. april 2021 i henhold til TEUF artikel 217 og artikel 218 stk. 6
godkendt aftalen mellem EU og UK. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution om det
fremtidige forhold mellem EU og UK den 12. februar 2020 og én yderligere på plenarsamlingen
den 18. juni 2020.
5. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet er overholdt. Kommissionen har forhandlet på EU’s vegne inden for
rammerne af Ministerrådets forhandlingsmandat. Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og
UK er indgået som en ren EU-aftale (’EU-only’), og aftalen er på EU-siden derfor alene
godkendt af Ministerrådet og Europa-Parlamentet og skal ikke ratificeres i de enkelte
medlemslande.
11
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Indgåelsen af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK bidrager til at afbøde nogle af
de samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser ved UK’s udtræden af EU.
Brexit vil dog fortsat have negative økonomiske konsekvenser for dansk fiskeri, da det indebærer
et kvotetab. Der forventes ligeledes fortsat administrative konsekvenser for varehandlen som
følge af UK’s udtræden af EU, uanset den indgåede handelsaftale. Det gælder bl.a. for
fødevarevirksomheder, som oplever øgede omkostninger og administrative byrder ved såvel
import fra og eksport til UK.
Herudover vil Brexit medføre en række statsfinansielle konsekvenser, herunder fx at
Storbritannien fremadrettet som tredjeland ikke længere vil medfinansiere nye, indgåede
forpligtelser under EU’s budget. Dette vil alt andet lige føre til en større dansk finansieringsandel.
8. Høring
Kommissionens forslag til EU’s forhandlingsmandat for Handels- og samarbejdsaftalen blev
sendt i høring den 6. februar 2020, og høringsvarerne blev efterfølgende inkluderet i et revideret
grund- og nærhedsnotat om forslaget til forhandlingsmandat, der blev oversendt til
Europaudvalget den 19. februar 2020.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning til at sikre en effektiv gennemførelse af Handels- og
samarbejdsaftalen mellem EU og UK samt det videre samarbejde med UK inden for de nye
rammevilkår efter Brexit, herunder med løsninger på udfordringerne med udmøntningen af
Nordirlands-protokollen, med fuld respekt for EU-retten og de indgåede aftaler mellem EU og
UK og med fortsat balance mellem rettigheder og pligter.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side arbejdes for en effektiv gennemførelse af aftalen med fokus på korrekt og rettidig
udmøntning af de indeholdte bestemmelser samt etablering af stærke mekanismer til at sikre fair
konkurrencevilkår i praksis. Regeringen er i den forbindelse bekymret for UK’s tilgang til
implementering af Handels- og samarbejdsaftalen samt Nordirlands-protokollen og støtter, at
Kommissionen tager de fornødne skridt til at sikre britisk efterlevelse af nævnte forpligtelser.
Fsva. Nordirlands-protokollen støtter man en fuld implementering, så man ikke risikerer det indre
markeds sikkerhed og undgår en hård grænse på den irske ø af hensyn til fredsaftalen. Der bør
udvises pragmatisk åbenhed overfor praktiske løsninger på konkrete udfordringer inden for den
givne ramme, men grundlaget må være god tro og accept af indgåede aftaler og forpligtelser.
I naturlig forlængelse af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og UK støtter man fra dansk
side, at EU forhandler en aftale med UK ift. Gibraltar.
Det er vigtigt inden for de nye rammevilkår efter Brexit at etablere et tæt og konstruktivt forhold til
UK og fremme markedsadgang og handel, med fortsat balance mellem rettigheder og pligter.
12
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forholdet mellem EU og Storbritannien blev senest forelagt Folketingets Europaudvalget til
orientering den 15. april 2021 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet (almindelige
anliggender) den 20. april 2021 og den 18. maj 2021 i forbindelse med forelæggelsen af X-DER
den 24.- 25. maj 2021. Europaudvalget modtog den 29. december 2020 et notat fra regeringen
om aftalen mellem EU og UK. Udenrigsministeren orienterede desuden under ”siden sidst”
Folketingets Europaudvalg om Brexit-aftalen den 15. januar 2021.
Den overordnede danske tilgang til forhandlingerne om det fremtidige forhold blev forelagt
Europaudvalget til forhandlingsoplæg den 6. februar 2020. Der blev forelagt forhandlingsoplæg
vedr. udtrædelsesaftalen og de fremadrettede perspektiver den 21. april 2017.
Derudover har Europaudvalget modtaget i alt elleve uformelle og fortrolige tekniske briefinger
om Brexit, senest den 14. januar 2021.
Fsva. Gibraltar har Folketingets Europaudvalg modtaget grund- og nærhedsnotat den 24. august
2021.
13
5. Lovgivningsmæssig programmering
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) ventes Europa-Kommissionen at præsentere en såkaldt hensigtserklæring
til formanden for Europa-Parlamentet og formandskabet for Rådet vedrørende Kommissionens kommende
arbejdsprogram for 2022 samt sin årlige, såkaldte strategiske fremsynsrapport. Der forventes en drøftelse af
arbejdet med den årlige programmering af lovgivningsarbejdet.
2. Baggrund
Det følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning mellem Rådet, Kommissionen
og Europa-Parlamentet fra 2016 (IIAen), at de tre institutioner sammen skal styrke EU’s årlige
og flerårige programmering. Formålet med den tilbagevendende, årlige programmering er at
identificere de større politiske sager, som bør have særlig prioritet i lovgivningsarbejdet på tværs
af institutionerne for derved også i praksis at sikre reel samordning af tilrettelæggelsen af
lovgivningsarbejdet i hhv. Europa-Parlamentet og Rådet.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes Kommissionen at præsentere en hensigtserklæring vedrørende den
lovgivningsmæssige programmering for 2022 samt et understøttende, analytisk baggrundspapir,
den såkaldte årlige strategiske fremsynsrapport, med henblik på en samlet drøftelse heraf.
Drøftelsen indgår dermed i en årligt tilbagevendende, struktureret proces, hvor Kommissionen
søger input fra både Rådet og Europa-Parlamentet som led i arbejdet med den
lovgivningsmæssige programmering og tilrettelæggelsen af det kommende års lovgivningsarbejde.
Processen ventes at munde ud i en fælleserklæring mellem Rådet, Kommissionen og Europa-
Parlamentet om Unionens lovgivningsmæssige prioriteter for 2022 senere på efteråret.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal i henhold til IIA’en af 2016 inddrages i dialogen med Kommissionen
om det årlige arbejdsprogram, ligesom den senere inter-institutionelle fælleserklæring skal
underskrives af formændene for de tre institutioner.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Præsentationen og drøftelsen af Kommissionens hensigtserklæring om den lovgivningsmæssige
programmering samt Kommissionens årlige strategiske fremsynsrapport ventes ikke i sig selv at
have konsekvenser for EU’s budget, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Der vil blive taget stilling til konsekvenserne af konkrete forslag, der følger
af hensigtserklæringen eller den fælles programmering, når forslagene fremlægges.
14
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til Kommissionens hensigtserklæring samt
arbejdet med den lovgivningsmæssige programmering. Det er samtidig forventningen, at Rådet
vil notere sig Kommissionens årlige strategiske fremsynsrapport.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Kommissionens hensigtserklæring vedrørende Kommissionens
arbejdsprogram for 2022 samt den lovgivningsmæssige programmering afspejler prioriteterne i
Det Europæiske Råds strategiske dagsorden for 2019 – 2024, og finder det desuden vigtigt at
sikre et godt samarbejde mellem institutionerne om det løbende lovgivningsarbejde. Regeringen
noterer sig Kommissionens præsentation af den årlige strategiske fremsynsrapport og støtter
generelt, at Kommissionen indtænker strategiske fremsyn i sin politikudvikling. Regeringen vil
vurdere og tage stilling til konkrete lovgivningsmæssige forslag i takt med, at disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15
6. Konferencen om Europas fremtid
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt dokument
1. Resumé
Konferencens første plenarforsamling blev afholdt d. 19. juni i Strasbourg. Der er planlagt afholdelse af yderligere
4-5 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts 2022 samt en række møder i de såkaldte europæiske
borgerpaneler. Dertil kommer, at hele Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale
debatter om Europas fremtid. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den
kommende drøftelse på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den
seneste udvikling, og at Rådet muligvis vil drøfte spørgsmålet om rammerne for de tematiske arbejdsgrupper, der
forventes etableret i tilknytning til plenarforsamlingerne.
2. Baggrund
Konferencen om Europas Fremtid udspringer bl.a. af et løfte, som kommissionsformand Ursula
von der Leyen afgav i forbindelse med udpegningen af den nye EU-Kommission i 2019. Det var
oprindeligt planen, at Konferencen skulle være lanceret i foråret 2020, men starten måtte
udskydes pga. COVID-19. De tre EU-institutioner, Rådet, Europa-Parlamentet og EU-
Kommissionen offentliggjorde deres ønsker og forventninger til Konferencen sidste år og efter
lang tids forhandlinger blev de tre institutioner enige om rammerne for Konferencen.
Formændene for Rådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen underskrev d. 10. marts
2021 en fælles erklæring, som bl.a. fastsatte tidsrammen og den overordnede struktur for
Konferencen. Dermed var den politiske vej banet for at iværksætte den praktiske planlægning af
Konferencen.
Forud for Konferencens officielle åbningsceremoni d. 9. maj 2021 i Strasbourg blev
Konferencens centrale, digitale platform for borgerdialogerne lanceret d. 19. april. Efterfølgende
er der blevet afholdt både en borgerbegivenhed i Lissabon d. 17. juni med deltagelse af
medlemslandenes borgerrepræsentanter, og den første plenarforsamling d. 19. juni i Strasbourg.
Der er planlagt afholdelse af yderligere 4-5 plenarforsamlinger i perioden frem til og med marts
2022 samt en række møder i de såkaldte europæiske borgerpaneler. Dertil kommer, at hele
Konferencen understøttes af den samtidige gennemførelse af nationale debatter om Europas
fremtid.
Konferencens bestyrelse, som har ansvaret for den daglige ledelse af Konferencen, har afholdt
en række møder, senest d. 19. juli 2021. Bestyrelsen har bl.a. vedtaget forretningsordenen for
Konferencen og senest ændret den med 16 ekstra pladser fordelt på regionale og lokale
myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Bestyrelsen forventes desuden at skulle tage stilling til
rammerne for de tematiske arbejdsgrupper, der forventes etableret i tilknytning til
plenarforsamlingerne.
Danmark har været blandt initiativtagerne til et fælles indspil til Konferencen i form af et non-
papir sammen med 11 andre medlemslande, som deler de danske ambitioner om, at
Konferencen skal fokusere på at fremme et effektivt EU, der leverer konkrete, politiske
resultater til gavn for borgerne. Non-papiret fastslår desuden, at Konferencen bl.a. også bør have
til formål at øge EU’s demokratiske legitimitet, herunder gennem øget åbenhed om EU’s
16
lovgivningsarbejde samt ved at overveje muligheder for at styrke de nationale parlamenters rolle i
EU’s daglige arbejde.
3. Formål og indhold
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke detaljerede oplysninger om den kommende drøftelse
på rådsmødet. Det er dog den foreløbige forventning, at formandskabet vil orientere om den
seneste udvikling, og at Rådet muligvis vil drøfte bl.a. spørgsmålet om rammerne for de
tematiske arbejdsgrupper, der forventes etableret i tilknytning til plenarforsamlingerne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vedtog resolutioner i både januar og juli 2020 om dets ønsker og
forventninger til Konferencen. Parlamentet lagde her op til, at Konferencen beskæftiger sig med
en bred vifte af emner, heriblandt også en række institutionelle spørgsmål om blandt andet
gennemførelse af transnationale lister ved valg til Europa-Parlamentet og udvælgelsen af
spidskandidater til posten som kommissionsformand. Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 4.
marts 2021 fælleserklæringen om rammerne for Konferencen, som formændene for Rådet,
Europa-Parlamentet og Kommissionen underskrev den 10. marts 2021.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Konferencen om Europas Fremtid ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser
eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller
beskyttelsesniveauet. Det kan dog ikke udelukkes, at den afsluttende rapport på Konferencen vil
indeholde målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne medføre omtalte konsekvenser,
såfremt de følges op med konkrete forslag til beslutninger. Konsekvenserne af disse kan først
vurderes, når de konkrete forslag foreligger.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvad der bliver fokus for drøftelserne på rådsmødet den
21. september 2021. Det er dog forventningen, at der blandt medlemslandene vil være enighed
om Rådets indspil til bestyrelsen om modaliteterne for arbejdsgrupperne i forbindelse med
plenarforsamlingerne, og at medlemslandene vil tage formandskabets status på den seneste
udvikling til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning er, at Konferencen så vidt muligt bør fokusere på et politisk indhold og
levering af konkrete, politiske resultater via EU-samarbejdet, inden for rammerne af de
strategiske prioriteter, som Det Europæiske Råd tidligere har vedtaget, og den eksisterende
Traktat. Samtidig bør Konferencens fokus på institutionelle reformer begrænses.
17
Regeringen vil desuden arbejde for at fremme horisontale målsætninger som en styrkelse af
nationale parlamenters rolle og øget åbenhed omkring EU’s lovgivningsarbejde. Endvidere er det
en prioritet for regeringen, at borgerne inddrages mest muligt, og at de nationale parlamenter har
en stærk, selvstændig rolle i Konferencen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2020, den 8. juli
2020, den 9. oktober 2020, den 21. januar 202, den 11. februar 2021, den 19. marts 2021, 15.
april 2021, 6. maj 2021 og 16. juni 2021


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 8. september 2021
SAMLENOTAT
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 21. september 2021
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 16. september
2021 – dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender) den 21.
september 2021 – vedlægges Udenrigsministeriets samlenotat vedrørende
de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
Jeppe Kofod
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 366
Offentligt