Svar på spm. nr. S 1833: Hvordan mener ministeren, at kommuner skal vægte mellem bæredygtighed og kvalitet på den ene side og pris på den anden side ved indkøb af ligkister i de tilfælde, hvor det er en kommune, der fremsætter anmodning om begravelse eller ligbrænding?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1833.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1833/svar/1806694/2441896.pdf

Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensens svar på MF Stén Knuths spørgsmål af
27. august 2021 (Spørgsmål S 1833).
Spørgsmål S 1833:
”Hvordan mener ministeren, at kommuner skal vægte mellem bæredygtighed
og kvalitet på den ene side og pris på den anden side ved indkøb af ligkister i de
tilfælde, hvor det er en kommune, der fremsætter anmodning om begravelse
eller ligbrænding?”
Svar:
Det følger af § 5 i lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr.
430 af 17. januar 2020, at:
”§ 5. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding fremsættes
over for begravelsesmyndigheden, jfr. § 6.
Stk. 2. Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institu-
tion, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter an-
modning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan anmod-
ning fremsættes af kommunen.”
Normalt vil det således være afdødes familie, der fremsætter anmodningen om
begravelse og ligbrænding, og som derfor sørger for køb af en kiste.
Kommunerne skal kun fremsætte anmodning om begravelse eller ligbrænding,
såfremt ingen andre har fremsat en sådan anmodning. Det skete i 2019 og
2020 i under 4 pct. af tilfældene.
Kirkeministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorfra kommunerne i
Danmark indkøber deres kister, eller hvilke kriterier de lægger til grund ved
indkøbet.
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Kasper Hyllested
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post km@km.dk
Akt nr.: 182273
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 6. september 2021
Folketingets Lovsekretariat (lov@ft.dk)
Stén Knuth (Sten.Knuth@ft.dk)
Kirkeudvalget 2020-21
Offentligt