Grund- og nærhedsnotat vedr. produktsikkerhedsforordningen

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 6. september 2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Produktsikkerhedsforordningen
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat vedrørende produktsikkerhedsforord-
ningen: Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om pro-
duktsikkerhed i almindelighed, KOM (2021) 0346.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0346 - Bilag 1
Offentligt


6. september 2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Produktsikkerhedsforordningen: Forslag til Europa-Parlaments og
Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed (KOM
(2021) 346
1. Resume
Europa-Kommissionen lancerede den 30. juni 2021 et forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om produktsikkerhed i almindelighed.
Forslaget erstatter direktiv 2001/95/EF om produktsikkerhed i almindelig-
hed (produktsikkerhedsdirektivet) og direktiv 87/357/EØF om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der kan forveks-
les med andre produkter og herigennem være til fare for forbrugernes
sundhed eller sikkerhed (forvekslingsdirektivet), som ophæves ved forord-
ningens anvendelsesdato. Forslaget ændrer forordning 1025/2012 om eu-
ropæisk standardisering.
Forslaget er en del af den ny forbrugerdagsorden, der sigter på at opdatere
den overordnede strategiske ramme for EU's forbrugerpolitik. Forslaget
har til formål at styrke forbrugersikkerheden ved at modernisere den gene-
relle ramme for sikkerheden i forbrugerprodukter, der ikke er omfattet af
EU-harmoniseringslovgivning, og bevare et stærkt sikkerhedsnet, som
også tager højde for produkter med nye teknologier. Forslaget skal samti-
dig styrke sikkerheden i forbindelse med online-handel, herunder import
fra tredjelande og køb via online-markedspladser, og dermed også bidrage
til fair konkurrencevilkår for europæiske virksomheder. Formålet er desu-
den at skabe større overensstemmelse mellem reglerne for produkter, der
er omfattet af EU's harmoniseringslovgivning og dermed markedsovervåg-
ningsforordningen (1020/2019), og de ikke-harmoniserede produkter.
Forslaget viderefører det generelle sikkerhedskrav fra produktsikkerheds-
direktivet, bekræfter vigtigheden af standarder, som giver formodning om
sikkerhed, og opdaterer samt udvider de aspekter, der skal indgå i vurde-
ringen af sikkerhed, til bl.a. også at omfatte mulige risici relateret til nye
teknologier.
Europaudvalget 2021
KOM (2021) 0346 - Bilag 1
Offentligt
2/24
Regeringen hilser overordnet forslaget velkomment. Der er brug for at op-
datere og modernisere det eksisterende produktsikkerhedsdirektiv med
henblik på at adressere de nye digitale vilkår og udfordringerne for pro-
duktsikkerheden, som nye teknologier og ikke mindst udviklingen i e-handel
har skabt.
Regeringen mener, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke bør afhænge af,
om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller på nettet, ligesom forbru-
geren skal kunne forvente et ensartet højt beskyttelsesniveau i både pro-
dukter med ny teknologi og i mere traditionelle forbrugerprodukter. Rege-
ringen er positiv over for forslaget om, som noget nyt i produktregulerin-
gen, at introducere specifikke forpligtelser for online markedspladser i re-
lation til produktsikkerhed. Regeringen mener imidlertid ikke, at forslaget
er ambitiøst nok i den forbindelse.
Regeringen mener også, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs
funktion som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæg-
gende forsigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med hen-
blik på at beskytte forbrugerne. I forhold til tilføjelsen af nye aspekter i
vurderingen af produkters sikkerhed, herunder vedrørende cybersikker-
hedsrisici og risici ved produkter med kunstig intelligens, skal der sikres
overensstemmelse med øvrige relevante EU-retsakter og tiltag med henblik
på at undgå overlap og uoverensstemmelser.
Regeringen støtter, at rammerne for markedsovervågning på tværs af de
harmoniserede og ikke-harmoniserede produktområder ensartes.
Regeringen støtter målsætningen om generelt at styrke informationsni-
veauet til forbrugerne og sikre mere effektive tilbagekaldelser af farlige
produkter. Der skal derfor sikres proportionalitet mellem de pålagte for-
pligtelser og den forventede effekt på forbrugersikkerheden.
Forslaget vil medføre behov for ændring af gældende regler på området.
Det vurderes, at forslaget vil medføre administrative byrder for virksom-
hederne og få statsfinansielle konsekvenser som følge af nye forpligtelser
for myndighederne.
2. Baggrund
Det generelle produktsikkerhedsdirektiv (GPSD) udgør den juridiske ramme
for produktsikkerheden på det ikke-harmoniserede produktområde for
ikke-fødevareprodukter, og fungerer som et ”sikkerhedsnet” for forbru-
gerne, som skal sikre, at der ikke markedsføres farlige produkter i EU.
Selvom GPSD overordnet har bidraget væsentligt til at sikre et højt niveau
af forbrugersikkerhed og et velfungerende indre marked for produkter, er
der imidlertid stadig for mange usikre produkter, der kommer i hænderne
3/24
på europæiske forbrugere. Det skyldes blandt andet, at GPSD er fra 2001
og derfor ikke tager højde for de markante udviklinger, der har været siden
da. For det første fordi fremkomsten af produkter med nye teknologier, som
eksempelvis kunstig intelligens, udfordrer GPSD’ens definitioner og an-
vendelighed. For det andet på grund af væksten i online-handel og udvik-
lingen af nye forretningsmodeller og nye typer af økonomiske operatører
som eksempelvis online markedspladser. Kommissionens undersøgelser
viser, at andelen af produkter, der importeres direkte af europæiske forbru-
gere fra sælgere uden for EU, herunder via online markedspladser, fortsat
vokser. Kommissionen konkluderer, at de frivillige tiltag, som hidtil har
skullet bidrage til at højne produktsikkerheden på disse markedspladser,
kun har haft begrænset effekt.
Kommissionen vurderer desuden, at processen for tilbagekaldelser af farlige
produkter, der allerede er blevet solgt til europæiske forbrugere, ikke fungerer
tilstrækkeligt effektivt og ensartet på tværs af medlemslandene. Det betyder,
at forbrugerne i for høj grad bliver ved med at anvende farlige produkter og
dermed udsættes for risici, også efter at produkterne er kaldt tilbage.
Endvidere mangler der sammenhæng og overensstemmelse mellem GPSD
og de gældende regler om markedsovervågning (forordning (EU)
2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverens-
stemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr.
765/2008 og (EU) nr. 305/2011) på det harmoniserede produktområde,
hvilket udgør en barriere både for virksomhederne og de ansvarlige natio-
nale myndigheder. Et forslag i 2013 om at revidere både GPSD og forord-
ningen om markedsovervågning og akkreditering (765/2008) samt introdu-
cere én samlet juridiske ramme for produktsikkerhed og markedsovervåg-
ning blev bremset i forhandlingerne og er siden trukket tilbage. I 2019 blev
der vedtaget en revision af forordning 765 i form af en ny forordning om
markedsovervågning (2019/1020), som trådte i kraft 16. juli 2021. Med
denne forordning har myndighederne bl.a. fået en række nye beføjelser sær-
ligt rettet mod e-handel, herunder retten til at udføre kontrol ved brug af
skjult identitet og muligheden for at blokere for adgangen til onlinegræn-
seflader, der vedbliver at markedsføre farlige produkter. Disse muligheder
findes ikke i GPSD.
Endelig vurderer Kommissionen, at de gældende regler vedrørende produk-
ter, der kan forveksles med fødevarer, som er fastsat i et særskilt direktiv
(87/357/EØF), bliver fortolket individuelt og dermed anvendt meget uens-
artet på tværs af medlemslandene. Der er derfor et behov for at mindske
den juridiske kompleksitet og skabe større klarhed og ensartethed på om-
rådet.
4/24
Kommissionen har den 30. juni 2021 fremsendt et forslag til Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning om generel produktsikkerhed KOM (2021)
346. Forslaget er oversendt til Rådet den 9. august 2021 i dansk sprogver-
sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles
efter den almindelige lovgivningsprocedure i artikel 294, TEUF. Rådet træf-
fer afgørelse med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Kommissionens forslag til en ny forordning
om produktsikkerhed i almindelighed er at styrke forbrugersikkerheden i
EU ved at opdatere og modernisere den generelle juridiske ramme for sik-
kerheden i ikke-fødevareprodukter, så den også fremover udgør et stærkt
sikkerhedsnet for forbrugerne og bidrager til et velfungerende indre marked
med fair konkurrencevilkår. Med det afsæt skal forslaget:
 Sikre at produktsikkerhedsforordningen kan håndtere sikkerheden
og relevante risici i alle ikke-harmoniserede produkter, herunder
også sikkerhedsrisici relateret til nye teknologier. Målet er ikke at
regulere alle risici forbundet med nye teknologier, men alene de ri-
sici der vedrører forbrugernes sikkerhed og sundhed.
 Tage højde for de udfordringer, som følger af e-handel. Produkt-
sikkerheden skal være på plads, uanset hvordan forsyningskæden er
indrettet. Reglerne for nye online forretningsmodeller skal tydelig-
gøres, og betingelserne for kontrol med produkter fra tredjelande
skal styrkes til fordel for både forbrugere og virksomheder.
 Styrke effekten af tilbagekaldelser med henblik på at holde farlige
produkter væk fra forbrugerne.
 Styrke håndhævelsen via bedre markedsovervågning. Herunder
ensrette rammen for markedsovervågning af de ikke-harmoniserede
produkter med den harmoniserede produktlovgivning, især mar-
kedsovervågningsforordningen (2019/1020), for at skabe ensartede
vilkår for produkter og virksomheder.
 Sikre en mere ensartet håndtering i EU af sikkerhedsrisici relateret til
produkter, der kan forveksles med fødevarer.
Der er generelt tale om en omfattende revision og modernisering, hvor det
eksisterende direktiv fra 2001 i høj grad tilpasses New Legislative
Framework (NLF), der er den overordnede ramme, der gælder for den har-
moniserede produktlovgivning. Den følgende gennemgang fokuserer på de
centrale elementer og ændringer i forhold til i dag.
Forordningens genstand og anvendelsesområde (artikel 1-2)
Forordningen fastsætter regler for forbrugerprodukter, der er bragt i om-
sætning i EU, uanset om de er nye, brugte, reparerede eller istandsatte.
5/24
Forordningen finder anvendelse på produkter, som ikke er omfattet af an-
den EU-lovgivning, der regulerer samme mål som denne forordning.
En række af forordningens bestemmelser gælder dog også for produkter
omfattet af EU-harmoniseringslovgivning. Det inkluderer: Nye forpligtel-
ser for erhvervsdrivende i tilfælde af fjernsalg og produktrelaterede ulykker
(Kap. III, sektion 2), særlige forpligtelser for online markedspladser (Kap.
IV), bestemmelser om Safety Gate-systemet til udveksling af information
om farlige produkter (Kap VI) og bestemmelser om forbrugernes ret til in-
formation og kompensation, herunder nye krav og forpligtelser vedrørende
tilbagekaldelser (Kap. VIII).
Forordningen finder ikke anvendelse på medicinske produkter, fødevarer,
foder, planter, plantebeskyttelsesmidler, dyr og animalske biprodukter
samt transportmidler, som betjenes i forbindelse med en tjenesteydelse, der
leveres til forbrugeren.
Artikel 1-7
Der indføres en række nye og ændrede definitioner samt flere definitioner,
der er anvendt i anden lovgivning.
Følgende definitioner er i overensstemmelse med definitionerne i markeds-
overvågningsforordningen (EU 2019/1020): Alvorlig risiko, gøre tilgæn-
gelig på markedet, bringe i omsætning, fabrikant, bemyndiget repræsen-
tant, importør, distributør, udbyder af distributionstjenester, erhvervsdri-
vende, onlinegrænseflade, slutbruger, markedsovervågning, tilbagekal-
delse og tilbagetrækning.
Definitionerne vedrørende standarder henviser til definitionerne i standar-
diseringsforordningen (forordning (EU) Nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012
om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF
og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF,
94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF,
2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning
87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1673/2006/EF).
I definitionen af ’produkt’ er det gjort eksplicit, at et produkt kan stå alene
eller være forbundet med andre elementer. Begrebet omfatter brugte, repa-
rerede og istandsatte produkter. I definitionen af ’sikkert produkt’ indgår
ikke længere en oplistning af eksempler på forhold, der indgår i vurderin-
gen af, hvorvidt et produkt er sikkert. Det er tilføjet, at et produkt ikke med
rimelig formodning må frembyde en risiko eller kun minimal risiko ved
misbrug af produktet.
6/24
’Online markedsplads’ er en ny definition i de generelle produktsikker-
hedsregler. Definitionen omfatter udbyderen af en formidlingsservice, der
gør det muligt for forbrugere at indgå fjernsalgsaftaler med en anden sælger
eller forbrugere om salg af produkter omfattet af forordningen.
Fjernsalg (artikel 4)
Artiklen slår, i overensstemmelse med markedsovervågningsforordningen,
fast, at produkter til salg online skal betragtes som gjort tilgængelige på
markedet, hvis de er rettet mod forbrugere i EU. Vurderingen af, hvorvidt
produkterne er rettet mod forbrugere i EU, skal tage afsæt i henholdsvis
brugen af sprog og valuta, domænenavn samt hvilke geografiske områder,
der tilbydes forsendelse til. Kriterierne er ikke udtømmende.
Sikkerhedskrav, formodning om sikkerhed og Aspekter ved vurdering af
produkters sikkerhed (artikel 5-7)
Forslaget udvider forpligtelsen til kun at bringe sikre produkter i omsæt-
ning eller gøre dem tilgængelige på EU-markedet, så den fremover gælder
alle økonomiske operatører og ikke som hidtil kun fabrikanten. Online mar-
kedspladser er ikke omfattet af definitionen på en erhvervsdrivende. For-
modning om sikkerhed kan opnås ved overensstemmelse med krav fastsat
i eller i henhold til relevante europæiske standarder eller ved overensstem-
melse med tilsvarende nationale krav.
Kravene til de aspekter, der skal indgå i vurderingen af overensstemmelse,
når formodningen om sikkerhed ikke finder anvendelse, er udvidet og præ-
ciseret. Produktets egenskaber, virkning på andre produkter og andre pro-
dukters virkning på produktet, der med rimelighed kan forudses, skal indgå
i vurderingen, herunder emballering, mærkning, advarsler og sikkerheds-
instruktioner. Endvidere skal vurderingen inkludere produktets udseende,
navnlig når det kan forveksles med en fødevare og dermed tage højde for
de tilfælde, som hidtil er omfattet af direktiv 87/357/EØF. Som noget nyt
skal vurderingen omfatte relevante cybersikkerhedsfunktioner, der er nød-
vendige for at beskytte produktet mod eksterne påvirkninger, herunder ond-
sindede tredjeparter, når en sådan indflydelse kan have en indvirkning på
produktets sikkerhed.
Kapitel III: Forpligtelser for erhvervsdrivende – sektion 1
Forpligtelserne i denne sektion finder ikke anvendelse for produkter, om-
fattet af EU-harmoniseringslovgivning.
Forpligtelser for fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og
distributører (artikel 8-11)
Fabrikanter skal sikre, at deres produkter overholder sikkerhedskravene.
De skal undersøge klager over produkter og føre registre over sådanne kla-
7/24
ger, farlige produkter og tilbagekaldelser. Fabrikanter skal sikre, at forbru-
gerne har adgang til at indgive klager, ulykker og få svar på sikkerheds-
spørgsmål, mens deskal informere distributører, importører og online mar-
kedspladser om problemer med sikkerheden ved deres produkter og tage
de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne
eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet.
Bemyndigede repræsentanter kan ved skriftlig fuldmagt bemyndiges af fa-
brikanter til at udføre en række opgaver. De skal som minimum bemyndi-
ges til at måtte være i kontakt og samarbejde med markedsovervågnings-
myndighederne, udlevere dokumentation og til at informere fabrikanterne
om eventuelle uoverensstemmelser ved produktet.
Importørens forpligtelser er baseret på fabrikantens. Importører er forplig-
tet til at sikre, at produkter er sikre og overholder sikkerhedskravene på
linje med de krav, der stilles til fabrikanten. De skal ligeledes sikre, at pro-
duktet er ledsaget af sikkerhedsinformation og brugsanvisning. Hvis im-
portører ved eller burde vide, at et produkt, de har bragt i omsætning, ikke
er i overensstemmelse med reglerne, skal de informere fabrikanten og tage
de fornødne skidt for at bringe produktet i overensstemmelse med reglerne
eller tilbagekalde eller tilbagetrække produktet. Importøren skal sikre, at
forbrugerne advares og at berørte medlemsstaters markedsovervågnings-
myndigheder meddeles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en
risiko for forbrugernes sundhed og sikkerhed og om eventuelle korrige-
rende foranstaltninger.”
Distributører er forpligtet til at sikre, at fabrikanten har påført type-, batch-
eller serienummer på produktet. De skal sikre, at fabrikanten har påført sit
navn og kontaktoplysninger, og at produktet er ledsaget af sikkerhedsinfor-
mation og brugsanvisning på rette sprog. Distributøren skal sikre, at impor-
tøren har påført sit navn og kontaktoplysninger på produktet eller på salgs-
annoncen i forbindelse med fjernsalg. Hvis distributører ved eller burde
vide, at et produkt ikke er i overensstemmelse med reglerne, skal de infor-
mere fabrikanten eller importøren og bringe produktet i overensstemmelse
med reglerne, tilbagetrække eller tilbagekalde produktet. Distributøren skal
sikre, at berørte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder med-
deles via Safety Business Gate om at et produkt udgør en risiko for forbru-
gernes sundhed og sikkerhed.
Tilfælde hvor fabrikantens forpligtelser gælder for andre økonomiske ope-
ratører, internt overensstemmelsessystem og samarbejde med markeds-
overvågningsmyndigheder (artikel 12-14)
Forslaget indebærer, at en person eller en juridisk person, der foretager en
væsentlig ændring af et produkt, skal betragtes som fabrikant og derved
overtager fabrikantens forpligtelser for den del af produktet, der er påvirket
8/24
af ændringen, eller af hele produktet hvis den væsentlige ændring har ind-
flydelse på produktets sikkerhed.
De økonomiske operatører forpligtes til at have interne overensstemmel-
sesprocedurer på plads, som sikrer, at de lever op til forordningens over-
ordnede sikkerhedskrav. Derudover fastsættes bestemmelser om de infor-
mationer, markedsovervågningsmyndighederne skal kunne kræve udleve-
ret fra de økonomiske operatører. Det omfatter informationer om produk-
tets risici og eventuelle korrigerende tiltag samt informationer om invol-
veringen af andre økonomiske operatører.
Ansvarlig person for produkter der bringes i omsætning på EU markedet,
information til økonomiske operatører og sporbarhed (artikel 15-17)
Kravet i markedsovervågningsforordningens artikel 4 om, at et produkt kun
må bringes i omsætning på EU-markedet, hvis der er en ansvarlig person i
EU, finder også anvendelse på produkter omfattet af denne forordning.
Navn, varemærke og kontaktoplysninger på den ansvarlige person skal
fremgå af produktet. Foruden de forpligtelser, der gælder for den ansvarlige
person i henhold til markedsovervågningsforordningen, stiller artiklen sup-
plerende krav til den ansvarlige person om at foretage stikprøver, både af
tilfældige produkter og af bestemte produkter, der vurderes at kunne udgøre
en alvorlig risiko.
Derudover forpligtes medlemsstaterne til at etablere procedurer, der ved
forespørgsel giver økonomiske operatører informationer om implemente-
ringen af denne forordning, og Kommissionen får mulighed for, via dele-
gerede retsakter, at indføre nærmere krav om sporbarhed for udvalgte pro-
dukter eller kategorier af produkter, der vurderes at udgøre en alvorlig ri-
siko.
Kapitel III: Forpligtelser for økonomiske operatører – sektion 2 (artikel
18-19)
I modsætning til forpligtelserne i sektion 1 gælder forpligtelserne i denne
sektion også for produkter omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning.
Sektionen pålægger de økonomiske operatører nye forpligtelser i tilfælde
af fjernsalg og i tilfælde af produktrelaterede ulykker.
Ved fjernsalg skal de relevante økonomiske operatører angive en række
oplysninger klart og tydeligt i det relevante produkttilbud. Ud over kon-
taktoplysninger og identifikationsinformationer skal også eventuelle ad-
varsler og sikkerhedsinformationer fremgå af tilbuddet. Ved ulykker for-
pligtes fabrikanten at notificere ulykken til myndighederne via Safety Busi-
ness Gateway, jf. artikel 25, inden for to arbejdsdage efter fabrikanten får
9/24
kendskab til hændelsen. Importører og distributører, men ikke online mar-
kedspladser, der får kendskab til produktrelaterede ulykker, skal informere
fabrikanten.
Specifikke forpligtelser for online markedspladser vedrørende produktsik-
kerhed (artikel 20)
Artiklen indfører en række forpligtelser for online markedspladser i rela-
tion til produktsikkerhed. De forpligtes fx til at etablere ét kontaktpunkt for
markedsovervågningsmyndighederne vedrørende produktsikkerhed, regi-
strere sig i Safety Gate og tage hensyn til regelmæssige oplysninger om
farlige produkter herfra ved frivillige tiltag som fx for at opdage og fjerne
farlige produkter. Desuden skal de meddele de frivilligt trufne tiltag via
Safety Gate til de myndigheder, hvis oplysninger de har handlet ud fra.
Online markedspladser skal reagere på henvendelser og påbud fra en mar-
kedsovervågningsmyndighed om at fjerne ulovlige produkter eller udstede
advarsler mod brugen af produktet inden for to arbejdsdage i det pågæl-
dende medlemsland. Med henvisning til artikel 14 i forslaget om Digital
Services Act vedrørende anmeldelses- og fjernelsesmekanismer skal online
markedspladser reagere på notifikationer fra private vedrørende produkt-
sikkerhed uden unødigt ophold og senest inden for fem arbejdsdage.
Med henvisning til artikel 22 i forslaget om Digital Services Act om er-
hvervsdrivendes sporbarhed forpligtes online markedspladserne til, at sæl-
gerne har mulighed for at fremvise den påkrævede information, og sikre, at
informationen gøres let tilgængelig for forbrugerne. For hvert produkt, skal
der fremgå navn og kontaktoplysninger på fabrikanten eller den ansvarlige
person, hvis fabrikanten ikke er etableret i EU, information om produktty-
pen samt batch- eller serienummer eller anden identifikation, og eventuelle
advarsler og sikkerhedsinformationer om produktet på et letforståeligt
sprog som fastsat af medlemsstaten, hvor produktet gøres tilgængeligt.
Online markedspladser forpligtes til at samarbejde med markedsovervåg-
ningsmyndighederne og relevante erhvervsdrivende for at fremme tiltag for
at eliminere eller mindske risiciene vedrørende produkter tilbudt til salg via
deres tjeneste. Online markedspladser skal undgå at stille hindringer i vejen
for tilbagekaldelser, meddele markedsovervågningsmyndighederne om
trufne tiltag og udveksle oplysninger med retshåndhævende myndigheder.
Desuden skal de give adgang for markedsovervågningsmyndighedernes
onlineredskaber til deres grænseflader for at identificere farlige produkter
og til at udtrække relevante oplysninger (data scraping) efter anmodning.
Markedsovervågning og implementering (artikel 21-22)
Med henblik på medlemsstaternes kontrol med reglerne i produktsikker-
hedsforordningen henviser forslaget til markedsovervågningsforordningen
10/24
(2019/1020) og lægger op til, at hele markedsovervågningsforordningens
kapitel IV om tilrettelæggelse, aktiviteter og forpligtelser for markedsover-
vågningsmyndigheder og det centrale forbindelseskontor også gælder for
produktsikkerhedsforordningen. Derudover gælder bl.a. bestemmelserne
om markedsovervågningsmyndighedernes beføjelser, myndighedernes
omkostninger, markedsovervågningsforanstaltninger og fælles EU-testfa-
ciliteter.
Markedsovervågningsmyndighedernes får dermed adgang til kontrolbefø-
jelser, som de allerede har i markedsovervågningsforordningen, herunder
eksempelvis til at føre produktkontrol ved brug af skjult identitet og til at
blokere for adgangen til onlinegrænseflader, der sælger farlige produkter.
Derover kan myndighederne bede om dokumentation for, at risici ikke
overføres fra ét produkt til andre produkter, fx fordi de produceres efter
samme metode eller med de samme komponenter. Endelig kan myndighe-
derne vælge at etablere kontroller af de økonomiske operatørers interne
kvalitets- og overensstemmelsesprocedurer, jf. artikel 13.
Medlemsstaterne skal årligt afrapportere på implementeringen af denne
forordning. Indikatorerne vil blive fastsat via gennemførselsretsakter.
Safety Gate systemet til information om farlige produkter (artikel 23-24)
Forslaget viderefører det eksisterende Rapex-system til udveksling af op-
lysninger om foranstaltninger over for produkter, der udgør en risiko for
slutbrugeres sundhed og sikkerhed, men omdøber det til 'Safety Gate'.
Kravene til medlemsstaternes notifikationer og anvendelse af systemet
præciseres og myndighedernes forpligtelse til at notificere skærpes, så alle
produkter omfattet af denne forordning skal notificeres, uanset om der er
tale om en alvorlig eller en mindre alvorlig risiko. For produkter, der er
omfattet af harmoniseringslovgivning, er der kun pligt til at notificere al-
vorlige risici, mens notificering af øvrige risici er frivilligt. Fristen er 2 ar-
bejdsdage.
Safety Business Gateway, EU handling mod produkter, der udgør en alvor-
lig risiko og mæglingsordning (artikel 25-27)
Kommissionen pålægges at vedligeholde en web portal, der gør det muligt
for virksomhederne at indberette de påkrævede oplysninger til myndighe-
der og forbrugere, jf. artikel 8-11 og 19.
Kommissionen får mulighed for, via gennemførselsretsakter, at iværksætte
tiltag over for produkter eller grupper af produkter, der vurderes at udgøre
11/24
en alvorlig risiko, hvis der er stor uenighed mellem medlemsstaterne ved-
rørende håndteringen, eller hvis risikoen ikke kan inddæmmes af medlems-
staternes tiltag eller af andre procedurer under EU lovgivningen. Produkter,
som Kommissionen har forbudt at gøre tilgængelige i EU, må som ud-
gangspunkt ikke eksporteres til resten af verden.
Produkter, der er blevet vurderet farlige af en markedsovervågningsmyn-
dighed i ét medlemsland, skal som udgangspunkt formodes tilsvarende far-
lige af markedsovervågningsmyndigheder i andre medlemslande. I de til-
fælde, hvor et andet lands markedsovervågningsmyndighed når frem til en
anden vurdering af risikoen, kan denne bede Kommission om at gå ind i
sagen. Kommissionen skal herefter invitere alle medlemslande til at fore-
tage en evaluering af produktets risiko og komme med en anbefaling. På
den baggrund skal Kommissionen herefter afgive en vurdering af risikoni-
veauet. Medlemslandene skal tage Kommissionens vurdering til efterret-
ning. Kommissionen skal udforme retningslinjer for den praktiske imple-
mentering af denne artikel.
Forbrugersikkerhedsnetværk (artikel 28)
Artiklen lægger op til, at det eksisterende Consumer Safety Network, som
består af medlemsstater og administreres af Kommissionen bliver en del af
EU's produktoverensstemmelsesnetværk (EUPCN), der er etableret i hen-
hold til markedsovervågningsforordningen (2019/1020) med henblik på til-
strækkelig koordination af de fælles aktiviteter på tværs af harmoniserede
og ikke-harmoniserede områder.
Koordinerede håndhævelsesaktiviteter og kontrolaktioner om produktsik-
kerhed (artikel 29-30)
Forslaget viderefører muligheden for, at markedsovervågningsmyndighe-
der kan samarbejde med andre relevante myndigheder eller/og organisati-
oner om fælles aktiviteter, der kan fremme sikkerhed og forbrugerbeskyt-
telse. Kommissionen kan bidrage til disse, herunder med finansiering.
Information mellem offentlige myndigheder og forbrugere, Safety Gate
portal og Information fra økonomiske operatører til forbrugere (artikel 31-
33)
Forslaget slår fast, at myndighedernes og Kommissionens information ved-
rørende produktrelaterede risici og foranstaltninger generelt, og kun med
få undtagelser, skal gøres tilgængelige for offentligheden, herunder for per-
soner med handicap. Myndighederne skal sikre, at forbrugere har adgang
til at indgive klager vedrørende produktsikkerhed, markedsovervågning og
kontrolaktiviteter, og at der følges behørigt op på disse klager. Kommissi-
onen skal vedligeholde en Safety Gate portal, som skal sikre offentligheden
fri adgang til udvalgte informationer om notificerede produkter. Via en
12/24
særskilt sektion skal forbrugerne sikres mulighed for at informere Kom-
missionen om produkter, der udgør en risiko for sikkerhed og sundhed.
Kommission skal sikre behørig opfølgning på informationerne fra forbru-
gerne. Kommissionen skal via en gennemførselsretsakt sikre systemets
funktionalitet, herunder at forbrugernes information kan tilgå myndighe-
derne.
De økonomiske operatører forpligtes til at informere alle berørte forbru-
gere, som de kan identificere, direkte i tilfælde af tilbagekaldelser eller ad-
varsler. Økonomiske operatører, der indsamler persondata fra forbrugere,
skal bruge disse ved tilbagekaldelser og advarsler. Kommissionen vil ud-
arbejde en gennemførselsretsakt, der fastsætter de nærmere krav vedrø-
rende registrering af bestemte produktkategorier.
I de tilfælde, hvor alle berørte forbrugere ikke kan kontaktes direkte, skal
de økonomiske operatører udsende advarsler og beskeder via andre kanaler
med bredest mulige rækkevidde, herunder også for personer med handicap.
Meddelelser om tilbagekaldelser og ret til retsmidler (artikel 34-35)
Med henblik på at styrke effekten af tilbagekaldelser, fastsætter forslaget
en række krav til de erhvervsdrivendes skriftlige meddelelser til forbru-
gerne om tilbagekaldelser. Kommissionen skal udarbejde en gennemfør-
selsretsakt, der nærmere specificerer format, sprogkrav og indhold af med-
delelserne.
Derudover lægger forslaget op til, at den økonomiske operatør, som er an-
svarlig for tilbagekaldelsen, skal tilbyde forbrugeren kompensation for pro-
duktet. Kompensationen skal bestå af mindst én af følgende elementer: Re-
paration af produktet; ombytning til et tilsvarende produkt med mindst
samme værdi; refundering af værdien af det tilbagekaldte produkt. Repara-
tion, bortskaffelse eller destruktion af produktet udført af forbrugeren bør
kun ske, når dette er nemt og sikkert. Den økonomiske operatør skal i disse
tilfælde sikre, at forbrugeren har de relevante instruktioner eller/og de nød-
vendige reservedele eller software opdateringer.
Internationalt samarbejde (artikel 36)
Artiklen fastsætter bestemmelser om EU's samarbejde og informationsud-
veksling med tredjelande og internationale organisationer. Forslaget læg-
ger op til, at både tredjelande og ansøgerlande til EU efter nærmere aftale
kan deltage fuldt ud i Safety Gate systemet, hvis de anvender relevant EU
regulering om produktsikkerhed, herunder denne forordning i deres juris-
diktion.
Finansielle bestemmelser (artikel 37-38)
13/24
Forslaget fastslår, hvilke aktiviteter EU henholdsvis skal og kan vælge at
finansiere i relation til forordningen. De foreslåede aktiviteter samt betin-
gelserne vedrørende finansiering og kontrol af EU-midler skal ske i forlæn-
gelse af allerede gældende regler og praksis.
Erstatningsansvar (artikel 39)
Artiklen slår fast, at beslutninger truffet med afsæt i forordningen ikke skal
have indflydelse på vurderingen af ansvar i henhold til nationale regler
herom, og at forordningen ikke påvirker anvendelsen af produktansvarsdi-
rektivet (direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlems-
staternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktan-
svar ).
Sanktioner (artikel 40)
Artiklen forpligter medlemsstaterne til at fastsætte sanktioner, der er effek-
tive, proportionale og afskrækkende. Medlemsstaterne skal senest tre må-
neder efter forordningens ikrafttrædelse notificere Kommissionen herom.
Samtidig fastsætter forslaget en række nærmere, ikke udtømmende, krite-
rier for medlemsstaternes udmøntning af sanktioner over for såvel er-
hvervsdrivende som online markedspladser, samt hvilke typer af overtræ-
delser, der skal udløse sanktioner. Forslaget lægger op til, at den maksimale
bødestørrelse minimum skal være fire procent af en erhvervsdrivendes år-
lige omsætning i det pågældende medlemsland. Derudover kan medlems-
staten udstede tvangsbøder med henblik på at opnå bestemte formål.
Forslaget forpligter medlemsstaterne til årligt at informere Kommissionen
om typer, størrelser og modtagere af sanktioner samt om øvrige overtræ-
delser af forordningen. Kommissionen forpligtes til at samle op i en årlig
rapport.
Udøvelse af delegerede beføjelser, komitéprocedure og evaluering (artikel
41-43)
Kommissionens beføjelser til at udstede delegerede retsakter som omtalt i
artikel 17 (3) reguleres, og der fastsættes bestemmelser om den komité, der
skal assistere Kommissionen i henhold til reglerne i Forordning (EU) Nr.
182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af
gennemførelsesbeføjelser.
Der lægges op til, at Kommissionen skal evaluere forordningen efter fem
år med vurdering af effekten på forbrugerbeskyttelsen i forhold til konse-
kvenserne for virksomhederne, herunder især SMV’er. Medlemsstaterne
skal bidrage med relevant information til brug for evalueringen.
14/24
Ændringer til Standardiseringsforordningen (artikel 44)
Artiklen ændrer standardiseringsforordningen ((EU) Nr. 1025/2012 af 25.
oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv
89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF,
2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets be-
slutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr.
1673/2006/EF), så denne fremover refererer specifikt til – og gælder for
produktsikkerhedsforordningen.
Ophævelser, overgangsbestemmelser og ikrafttrædelse (artikel 45-47)
Forslaget ophæver produktsikkerhedsdirektivet, GPSD (2001/95/EF) og
forvekslingsdirektivet (Rådets direktiv af 25. juni 1om indbyrdes tilnær-
melse af medlemsstaternes lovgivning om produkter, der på grund af deres
ydre fremtræden kan forveksles med andre produkter og herigennem være
til fare for forbrugernes sundhed eller sikkerhed (87/357/EØF)). Forslaget
slår fast, at medlemsstater ikke må forhindre, at produkter, der er bragt på
markedet før forordningens ikrafttrædelse og er i overensstemmelse med
produktsikkerhedsdirektivet, fortsat gøres tilgængelig på markedet.
Forslaget lægger op til, at forordningen træder i kraft 20 dage efter offent-
liggørelse i EU-tidende og finder anvendelse 6 måneder efter ikrafttræ-
delse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget vil
blive behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO).
Europa-Parlamentet har i beslutning af 25. november 2020 om håndtering af
produktsikkerhed i det indre marked udtrykt en række ønsker til revisionen af
GPSD. Parlamentet henviser i beslutningen til, at der er behov for en horison-
tal lovgivningsramme, der kan fungere som et sikkerhedsnet og forbedre for-
brugerbeskyttelsen, og opfordrer derfor Kommissionen til at indføre ensar-
tede regler for harmoniserede og ikke-harmoniserede produkter samt for pro-
dukter, der sælges henholdsvis offline og online. Europa-Parlamentet opfor-
drer desuden Kommissionen til at foreslå obligatoriske regler og pligter for
online markedspladser, herunder både proaktive og reaktive.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at opgaven med at sikre et tilstrækkeligt niveau af
sikkerhed i produkter på det indre marked ikke kan løses af medlemsstaterne
alene, og at der er brug for at ensarte både reglerne og håndhævelsen for at
sikre et ensartet højt niveau af forbrugerbeskyttelse og ensartede vilkår for
virksomhederne.
15/24
Særligt i forhold til væksten i onlinehandel og direkte import af produkter fra
lande uden for EU, som skaber store udfordringer og er ressourcekrævende
for de enkelte medlemsstaters markedsovervågningsmyndigheder, er der
brug for effektiv koordination af indsatser og udveksling af data om farlige
produkter, som er forankret centralt og koordineret på EU-niveau.
Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er
overholdt.
6. Gældende dansk ret
Det generelle produktsikkerhedsdirektiv og forvekslingsdirektivet er imple-
menteret i dansk ret ved:
 lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning (pro-
duktloven),
 bekendtgørelse nr. 839 af 10. juni 2020 om produktsikkerhed i almin-
delighed og koordination mellem kontrolmyndigheder
 bekendtgørelse nr. 1103 af 12. december 2003 om sikkerhedskrav til
legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan for-
veksles med levnedsmidler.
Det fremgår eksplicit af lov om produkter og markedsovervågning, at den
finder anvendelse på de produkter, der er omfattet af det nugældende gene-
relle produktsikkerhedsdirektiv. Loven danner blandt andet den overord-
nede ramme for den erhvervsdrivendes pligter, fastlægger kontrolmyndig-
hedens afgørelseskompetence m.v.
Bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og koordination mel-
lem kontrolmyndigheder fastsætter sikkerhedskravene til produkter omfat-
tet af bekendtgørelsen. De erhvervsdrivendes forpligtelser er også fastsat.
Derudover er der fastsat regler om koordination mellem kontrolmyndighe-
derne og om udveksling af oplysninger via Safety Gate/RAPEX.
Bekendtgørelse om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund
af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnemidler, fastsætter sik-
kerhedskravene til legetøj og produkter, som kan forveksles med levneds-
midler. Derudover er der fastsat regler om markedskontrol.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En ny forordning om generel produktsikkerhed vil være direkte gældende
i dansk ret.
En vedtagelse af forslaget vil samtidig medføre behov for ændring af lov
nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning samt udste-
16/24
delse af en ny bekendtgørelse om produktsikkerhed i almindelighed og ko-
ordination mellem kontrolmyndigheder og ophævelse af bekendtgørelse
om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre
fremtræden kan forveksles med levnemidler.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser i form af øgede
udgifter til myndighedernes markedsovervågning og overholdelse af de
forpligtelser, som myndighederne får som følge af forslaget. Eksempelvis
er der skærpede indrapporteringsforpligtelser i relation til Safety Gate og
detaljerede årlige indrapporteringer til Kommissionen om sanktioner og
overtrædelser. Myndighederne vil desuden få ekstraopgaver som følge af
den foreslåede ret til kompensation for tilbagekaldte produkter, idet der er
tale om en ny ordning, som vil skulle etableres, ligesom der vil være udgif-
ter til administration, håndtering af henvendelser fra forbrugere mv. Desu-
den giver forslaget på en række områder Kommissionen mulighed for at
udstede gennemførselsretsakter, der kan fastsætte nærmere krav og krite-
rier, hvilket vil kunne pålægge myndighederne yderligere forpligtelser.
Det fulde omfang af forslagets betydning for medlemsstaternes ressource-
forbrug vurderes ikke tilstrækkelig belyst. Dette bør derfor undersøges
nærmere, inden de statsfinansielle konsekvenser kan endeligt fastlægges.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt vil skulle
afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsrammer,
jf. retningslinjerne for den danske EU-beslutningsprocedure og budgetvej-
ledningens bestemmelser herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes overordnet at have positive samfundsøkonomiske kon-
sekvenser, idet mere tydelige og ensartede regler om generel produktsik-
kerhed vil bidrage til et mere effektivt og velfungerende indre marked for
varer. Det vurderes at være en fordel for forbrugernes tillid til online-hand-
len, at der stilles tydeligere krav til online markedspladser og andre virk-
somheder, herunder om klar og tydelig produktinformation.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes at få positive konsekvenser for virksomhederne, at produkt-
sikkerhedsdirektivet og forvekslingsdirektivet erstattes af én ny forordning,
idet det vil reducere kompleksiteten og forskelligheden i fortolkning af reg-
lerne på tværs af EU.
Den overordnede modernisering og opdatering af rammen for generel pro-
duktsikkerhed, så denne i højere grad afspejler NLF og de øvrige produkt-
relaterede EU-tiltag, som er gennemført siden 2001, vurderes også at være
en fordel for virksomhederne. Det samme gør forslaget om, i vidt omfang,
at ensarte reglerne for produktsikkerhed og kontrollen med denne på tværs
17/24
af de harmoniserede og ikke-harmoniserede produktområder, idet det vil
blive nemmere for virksomhederne at navigere i.
Samtidig gælder det dog, at forslaget på en række punkter udvider og skær-
per kravene til de økonomiske operatører, herunder fabrikanter, bemyndi-
gede repræsentanter, importører og distributører, i forhold til de gældende
regler. Blandt de elementer, der kan pålægge erhvervslivet byrder, er udvi-
delsen af markedsovervågningsforordningens krav om en ansvarlig person
til alle forbrugerprodukter, forpligtelsen til at tilbyde forbrugerne kompen-
sation for tilbagekaldte produkter, flere registrerings-, informations- og
indberetningsforpligtelser, herunder ved fjernsalg og ulykker, og forplig-
telsen til at have et internt overensstemmelsessystem i forhold til produkt-
sikkerhed. Dertil kommer udvidelsen af de aspekter, der skal indgå i vur-
deringen af sikkerheden i produkter, bl.a. med et øget fokus på risici rela-
teret til nye teknologier.
Forslaget kan samtidig få negative økonomiske konsekvenser for de virk-
somheder, der omfattes af definitionen af en ’online markedsplads’, idet
forslaget indfører forpligtelser for disse, som ikke findes i dag. I forhold til
de forpligtelser, som online markedspladserne allerede har udsigt til at
blive pålagt som konsekvens af Digital Services Act, vurderes konsekven-
serne af de ekstra forpligtelser i dette forslag dog at være relativt begræn-
sede.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes at have positive konsekvenser for forbrugersikkerheden,
idet det vil reducere antallet af farlige produkter, der anvendes af forbrugerne.
Forbrugernes rettigheder styrkes, herunder via retten til kompensation for far-
lige produkter, der kaldes tilbage. De skærpede forpligtelser for økonomiske
operatører og online markedspladser om information og sporbarhed i forhold
til produkter, der sælges online, vil også være til fordel for forbrugerne.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,
vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 16. august
2021.
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard og Forbrugerrådet Tænk.
Forsikring & Pension (F&P) havde ingen bemærkninger.
Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for Kommissionens udkast
til forordning om generel produktsikkerhed inklusiv forsøget på at skabe
en mere effektiv proces for tilbagekaldelser og særligt det forhold, at der
18/24
med forslaget søges at skabe overensstemmelse mellem det harmoniserede
og ikke-harmoniserede produktområde. Det bør dog konkret afklares,
hvilke dele af forslaget, der finder anvendelse for de produkttyper, der sam-
tidig er omfattet af en eller flere dele af den harmoniserede lovgivning, så
der ikke opstår unødvendige byrder eller uklarheder for virksomhederne i
forhold til at opfylde de krav, der stilles i produktsikkerhedsmæssig sam-
menhæng.
Dansk Erhverv finder det nødvendigt, at online markedspladser anerkendes
som ”økonomiske aktører” og gøres ansvarlige som digitale importører på
linje med fysiske importører. Samtidig vurderes det afgørende for beskyt-
telsen af konkurrencen på det indre marked og forbrugersikkerheden, at
online markedspladser, der lader sælgere fra tredjelande få adgang til euro-
pæiske forbrugere, påtager sig samme ansvar som en importør efter pro-
duktsikkerhedslovgivningen.
Dansk Erhverv finder desuden, at de foreslåede oplysningskrav i udkastets
artikel 18 og tilsvarende for online markedspladser i udkastets artikel 20
alene bør begrænses til at gælde for salg omfattet af artikel 20 og evt. salg
fra aktører i tredjelandes selvstændige webshops. Den nuværende lovgiv-
ning for europæiske webshops indeholder, ifølge Dansk Erhverv, allerede
proportionale krav til forbrugeroplysning i købssituationen, såsom krav om
visning af advarsler og andre oplysninger afgørende for forbrugerens be-
slutning om køb af produktet.
Dansk Industri bakker op om revisionen af det eksisterende produktsikker-
hedsdirektiv, da der er behov for en forbedring af reglerne for produktsik-
kerhed og en mere ensartet implementering på tværs af EU.
Dansk Industri finder, at det fremlagte forslag, i modsætning til det eksiste-
rende produktsikkerhedsdirektiv, har et markant udvidet anvendelsesom-
fang. Dermed vil forslaget ikke længere agerer sikkerhedsnet for et grund-
læggende niveau af produktsikkerhed for forbrugerne, men i stedet skabe
et overlap med anden gældende EU-lovgivning såsom cybersikkerhedsfor-
ordningen, reglerne for det harmoniserede produktområde og de foreslåede
bestemmelser om krav til online platforme i Digital Service Act. Dermed
skabes en større grad af juridisk usikkerhed og processer til ulempe for både
forbrugere og virksomheder. Konkret finder Dansk Industri det eksempel-
vis problematisk, at forslaget skærper kravene til de økonomiske aktører,
der sælger produkter online og til de online platforme, der gør produkterne
tilgængelige, samtidig med, at man parallelt forsøger at regulere den
samme problemstilling og ansvarliggøre de samme aktører i udkastet til
revisionen af e-handelsdirektivet, Digital Services Act.
19/24
Dansk Industri ser positivt på, at forslaget mange steder støtter sig til de
principper, der er stadfæstet i Afgørelse 768/2008/EC (NLF), men mener
samtidig, at indførsel af en række supplerende krav til eksisterende sektor-
specifik harmoniseringslovgivning er bekymrende, da det samtidig intro-
ducerer ændringer til eksisterende NLF-regulering. I stedet bør en beslut-
ning om ændring af harmoniseringslovgivning ske gennem revision af NLF
frem for indirekte i forslaget til regulering af produktsikkerhed i forbruger-
produkter.
Dansk Industri ønsker overordnet, at forordningen om produktsikkerhed
bør være en minimusforordning, der kun stiller krav til forbrugerprodukter
i det omfang, det er nødvendigt for at mindske en reel risiko for forbru-
gerne.
Dansk Industri støtter, at den danske regering arbejder for at sikre enkle
regler på området og sammenhæng mellem den rolle, den økonomiske ak-
tør har i salgstransaktionen og den tilsvarende operatørs forpligtigelser i
forhold til produktsikkerhed. Det er vigtigt, at der i arbejdet fastholdes en
fokus på, at kravene til de erhvervsdrivende er proportionale og kan diffe-
rentieres i forhold til den risikoprofil, produkterne udgør samtidig med at
de er praktisk mulige at efterleve.
Dansk Industri bakker op om Kommissionens hensigt til at regulere pro-
dukters cybersikkerhed, men mener at dette i stedet bør ske i en horisontal
regulering, så det samme regelværk dækker alle produkter og uanset hvil-
ken risiko, man ønsker at beskytte sig imod. Vedr. kunstig intelligens øn-
sker DI tilsvarende, at reglerne vedr. anvendelse af kunstig intelligens alene
bør fastsættes horisontalt, og at der ikke stilles krav til dette i forordningen
om produktsikkerhed.
Dansk Industri er skeptiske over for, at standarder der giver formodning
om overensstemmelse med forordningen, behøver at skifte navn. Det anfø-
res, at begrebet ”europæiske standarder” allerede har én betydning i det
etablerede standardiseringssystem, og da der samtidig også allerede består
i hvert fald to betydninger af begrebet ”harmoniserede standarder” i EU-
regi, ønskes en forenkling af begreberne frem for yderligere forvirring.
Dansk Industri stiller spørgsmålstegn ved det foreslåede bødeniveau og
sanktionsmulighederne, da disse synes at række ud over det niveau, der
allerede gælder på det harmoniserede område i markedsovervågningsfor-
ordningen; ligesom der stilles spørgsmålstegn ved behovet for at erstatte
”presumption of conformity” med ”presumption of safety”, hvor sidst-
nævnte kan opnås alene med afsæt i nationale krav, når der ikke findes en
europæisk standard; et forhold der synes at stride mod principperne for gen-
sidig anerkendelse.
20/24
Dansk Industri mener, at overgangsperioden bør ændres til mindst 36 må-
neder, ikke mindst hvis forslagets krav til produkters cybersikkerhed opret-
holdes.
Dansk Standard støtter, at det med Kommissionens udkast fastholdes, at de
standarder godkendt under det gældende direktiv for generel produktsik-
kerhed fortsat skal være gældende under den nye forordning, og at der så-
ledes bliver en glidende overgang for virksomhederne samtidig med at for-
ordningen lægger op til, at europæiske standarder kan give virksomhederne
en formodning for overensstemmelse med lovgivningen.
Dansk Standard støtter, at standarder under forordningen kaldes europæi-
ske standarder, men finder det problematisk, at der ikke umiddelbart er fuld
overensstemmelse mellem anvendelsen af betegnelsen ”europæiske stan-
darder” i udkastet til forordningen og den tilsvarende betegnelse defineret
i Standardiseringsforordningen 1025/2012, ligesom det anbefales, at man
følger procedurerne omkring anmodning og godkendelse af standarder
fastsat i samme forordning.
Dansk Standard anfører, at det bør specificeres hvorledes tredjelande, der
samarbejder med EU gennem Safety Gate skal deltage i det europæiske
standardiseringsarbejde, hvis dette kræves, og der bør i samme ombæring
tages hensyn til reglerne for deltagelse i de europæiske standardiseringsor-
ganisationer, hvor europæiske stater er medlemmer.
Forbrugerrådet TÆNK hilser Kommissionens forslag til forordningen vel-
komment, da der igennem de seneste år har vist sig et voksende behov for
moderniseret lovgivning i forhold til ny teknologi, markedsovervågning,
uønsket kemi og som modsvar til den stigende online handel; alt sammen
nødvendige tiltag for at forhindre, at farlige produkter ender hos forbru-
gerne.
Forbrugerrådet TÆNK støtter, at forordningen fortsat skal fungere som et
sikkerhedsnet og opfange produkter og risici, der ikke er dækket af anden
lovgivning, og at der bliver ens regler for markedsovervågning på tværs af
det harmoniserede og ikke-harmoniserede område. Samtidig bifaldes det,
at der med forordningen lægges op til øget koordinering, håndhævelse og
ensartede strafbestemmelser på tværs af medlemslandene samt at forbru-
gerorganisationer fremover kan opfattes som pålidelige indberettere i for-
hold til farlige produkter.
Forbrugerrådet TÆNK finder, at forslaget indeholder visse mangler, her-
under at det bør være obligatorisk at samle ulykkesdata i en fælleseuropæ-
21/24
iske database; at hullerne i forhold til produktsikkerhed og online markeds-
pladser skal lukkes ved at give online markedspladserne de samme forplig-
tigelser som andre importører; at tilbagekaldelsesinformation altid bør of-
fentliggøres, og at risikobaseret markedskontrol ikke kan stå alene, men
fortsat bør suppleres af generel markedskontrol med tilfældige stikprøver
på alle områder for at skabe det fornødne incitament til regelefterlevelse.
Forbrugerrådet TÆNK mener desuden, at der bør arbejdes videre med for-
slagets sikkerhedskrav i relation til sammenhængen med standarderne,
hvordan de konkrete sikkerhedskrav udarbejdes samtidig med, at man sik-
rer, at de gennemførselsretsakter med specifikke sikkerhedskrav er lovgiv-
ningsmæssigt bindende og detaljerede nok til at sikre anvendelse til direkte
håndhævelse. Forbrugerne bør fortsat høres i standardiseringsarbejdet, og
for at påse dette bør Kommissionen sikre, at ANEC også fremadrettet til-
føres tilstrækkelige økonomiske ressourcer.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er foreløbigt kun begrænset kendskab til andre landes holdninger.
Der forventes generelt at være opbakning fra medlemsstaterne til en ny, mo-
derniseret forordning om generel produktsikkerhed, der adresserer den digi-
tale og teknologiske udvikling. Der forventes også at være opbakning til for-
slaget om at tilpasse forordningen til markedsovervågningsforordningen og
reglerne på det harmoniserede produktområde.
Der forventes derudover at være tilslutning til at stille specifikke krav til on-
line markedspladser i forhold til produktsikkerhed, som skal komplementere
Digital Services Act, mens der dog ikke forventes at være enighed om, hvor
vidtgående disse krav skal være.
Det vurderes, at flere lande vil udfordre, at Kommissionen med forslaget til-
lægges en række nye beføjelser. Det gælder blandt andet i forhold til at fast-
sætte de nærmere sikkerhedskrav, der skal danne grundlag for standarder
(artikel 6), definere nærmere krav til erhvervsdrivende om sporbarhed på
visse produkter (artikel 17) og stille konkrete krav vedrørende bestemte
produkter og medlemsstaternes kontrolindsatser (artikel 27). Derudover vil
både myndigheder og ikke mindst virksomheder blive pålagt en række nye
forpligtelser, eksempelvis i forbindelse med den foreslåede ret til kompensa-
tion for tilbagekaldte produkter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser overordnet forslaget velkomment. Der er i høj grad brug
for at få opdateret, moderniseret og fremtidssikret den generelle produkt-
22/24
sikkerhedsregulering, så den afspejler de tiltag, der er taget på produktom-
rådet i EU-regi i de senere år, og i højere grad matcher den digitale og tek-
nologiske udvikling.
Regeringen er samtidig optaget af, at reglerne for markedsovervågning på
tværs af de harmoniserede og de ikke-harmoniserede produktområder ens-
rettes, så der sikres et ensartet højt beskyttelsesniveau og en tydelig ramme
for virksomhederne at navigere i, uanset produkttype. Regeringen bakker
derfor op om, at markedsovervågningsforordningens bestemmelser om
kontrol med produkter, herunder myndighedernes kontrolbeføjelser, også
skal finde anvendelse på det ikke-harmoniserede område.
Regeringen mener, at niveauet af forbrugerbeskyttelse ikke bør afhænge af,
om en forbruger køber ind i en fysisk butik eller online. I den forbindelse
er det positivt, at forslaget sætter særligt fokus på fjernsalg, og ikke mindst
at forslaget pålægger online markedspladser specifikke forpligtelser i for-
hold til produktsikkerhed, som skal komplementere de mere generelle for-
pligtelser, online markedspladserne pålægges i regi af Digital Services Act.
Det er hensigtsmæssigt, at denne beskyttelse finder anvendelse for både
produkter, der er omfattet af EU-harmoniseringslovgivning, og øvrige pro-
dukter omfattet af produktsikkerhedsforordningen.
Regeringen mener imidlertid ikke, at Kommissionens forslag er ambitiøst
nok i den forbindelse. Regeringen bakker op om, at online markedsplad-
serne skal reagere på notifikationer om farlige produkter inden for nærmere
fastsatte ambitiøse tidsfrister, tilmelde sig Safety Gate og sikre, at en række
oplysninger fra sælgerne om produktet gøres nemt tilgængelige for forbru-
gerne. Men regeringen konstaterer samtidig, at det med forslaget i høj grad
fortsat vil være frivilligt for online markedspladserne, hvorvidt de ønsker
at tage et ansvar for, at der ikke florerer farlige og ulovlige produkter på
markedspladsen. Regeringen vil dog overordnet fokusere på, at der – i for-
længelse af en ambitiøs Digital Services Act (der endnu ikke er vedtaget)
– fastsættes mere tydelige, herunder også proaktive, forpligtelser for online
markedspladserne i relation til produktsikkerhed, som matcher deres cen-
trale rolle i produktforsyningskæden.
Regeringen mener, at det eksisterende produktsikkerhedsdirektivs funktion
som forbrugernes sikkerhedsnet skal bevares, og at det grundlæggende for-
sigtighedsprincip også fremover skal finde anvendelse med henblik på at
beskytte forbrugerne. Regeringen bakker også op om, at det gøres mere
tydeligt, hvilke aspekter, der skal indgå i vurderingen af et produkts sikker-
hed ved fraværet af relevante standarder, og at potentielle risici relateret til
nye teknologier er omfattet. For så vidt angår de foreslåede ændringer til
standardiseringsforordningen, er der behov for en nærmere afklaring af,
23/24
hvad disse ændringer konkrete indebærer, ligesom sammenhængen mellem
forordningens sikkerhedskrav og standarder bør tydeliggøres.
Vedrørende Safety Gate (tidligere Rapex) støtter regeringen videreførelsen
af det fælles EU-system til udveksling af oplysninger om farlige produkter
med henblik på at fastholde en mere ensartet datakvalitet og målet om at
tydeliggøre relationen til det fælles informations- og kommunikationssy-
stem (ICSMS) under markedsovervågningsforordningen. Det vil i den for-
bindelse være centralt, at Kommissionen prioriterer den lovede udvikling
og samtænkning af de forskellige indrapporteringssystemer.
Regeringen støtter målsætningen om at styrke informationen til forbru-
gerne om farlige produkter, og konkret at styrke effekten af tilbagekaldelser
med henblik på at beskytte forbrugerne bedre. I forhold til forslaget om at
forpligte de relevante virksomheder til at betale forbrugerne kompensation
for tilbagekaldte produkter, støtter regeringen intentionen, men vurderer
samtidig, at der er flere uafklarede spørgsmål, eksempelvis i forhold til mu-
lighederne for reparation. Samtidig er der tale om et nyt og ekstra niveau
af beskyttelse, der ligger ud over de eksisterende rettigheder i henhold til
den køberetlige regulering, og som derfor uundgåeligt vil påføre både myn-
digheder og virksomheder yderligere omkostningerne. Der er brug for nær-
mere afklaring og præciseringer.
I forhold til de samlet set ganske mange nye forpligtelser, som de erhvervs-
drivende pålægges med forslaget, er regeringen generelt optaget af, at disse
skal være proportionale og balanceres i forhold til den forventede effekt på
forbrugersikkerheden.
Regeringen noterer, at forslaget lægger op til at tildele Kommissionen en
række nye beføjelser, herunder til at udstede gennemførselsretsakter med
henblik på at fastsætte nærmere krav, kriterier, risikovurderinger mv. Mens
dette kan være relevant på visse områder, vurderer regeringen, at medlems-
staternes indflydelse flere steder begrænses væsentligt, herunder i forhold
til at gennemføre foranstaltninger og foretage risikovurderinger, der også
tager højde for eventuelle kulturelle, klimamæssige mv. forhold, der kan
påvirke et produkts risiko. Hvor det kan vurderes relevant i visse akutte
sammenhænge henset til forbrugerens sikkerhed, finder regeringen at
Kommissionens beføjelser til at udstede direkte gældende retsakter bør be-
grænses til tilfælde, hvor produktsikkerheden udfordres på tværs af lande-
grænser og med behørig inddragelse af nationale eksperter. Det vurderes
samtidig, at flere af de foreslåede gennemførselsretsakter vil kunne påføre
yderligere byrder for virksomheder og myndigheder.
Særligt i forhold til sanktioner, som historisk er medlemsstaternes kompe-
tence, vurderes det, at de meget detaljerede bestemmelser og kriterier for
24/24
fastlæggelse af bødesanktioner, afrapporteringer mv., udfordrer det traditi-
onelle hensyn til medlemsstaternes respektive juridiske systemer og even-
tuelt også subsidiaritetsprincippet, samtidig med at det strider mod gæl-
dende praksis på produktområdet, herunder i markedsovervågningsforord-
ningen, hvilket i sig selv er uhensigtsmæssigt i lyset af målet om ensretning.
Regeringen er derfor som udgangspunkt skeptisk over for dette.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.