B 125 - svar på spm. 18 om, hvilket retsgrundlag der er lagt op til, at danske og europæiske myndigheder og forbrugere skal kunne anvende overfor onlinemarkedspladserne i relation til produktsikkerhed og produktansvar mv., fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 18 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 -spm. 7 af 12. august, at DSA’en lægger op
til, »at platforme i 3. lande skal have en retlig repræsentant at rette krav
imod«, og at regeringen arbejder for at udvide dette, således »at platfor-
men skal kunne ifalde ansvar, hvis det ikke er muligt, at det tilfalder selve
fabrikanten/sælgeren«. På den baggrund bedes ministeren nærmere rede-
gøre for, hvilket retsgrundlag der er lagt op til, at danske og europæiske
myndigheder og forbrugere skal kunne anvende over for onlinemarkeds-
pladserne i relation til produktsikkerhed og produktansvar i henholdsvis
a) DSA og b) forhandlingsoplægget, hvis;
1) onlinemarkedspladsen er etableret i EU og sælgeren af produktet er
etableret i et tredjeland?
2) onlinemarkedspladsen er etableret i et tredjeland og sælgeren af pro-
duktet også er etableret i et tredjeland?
Svar:
Som jeg også har redegjort for i min besvarelse af ERU spørgsmål 12 og
16 ad B 125, så er formålet med DSA’en er at regulere platformenes ker-
neaktiviteter i form af formidling af information og facilitering af kontakt
mellem brugerne af platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdri-
vende og en forbruger.
DSA regulerer virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktivite-
terne, herunder nedtagning af information. DSA’en regulerer derimod
ikke det produktansvar eller det civilretlige ansvar, der påhviler produ-
center, importører eller sælgere af et produkt. Dette ansvar reguleres i
stedet gennem produktsikkerhedsloven eller købeloven. Det indebærer
også, at en erhvervsdrivende, der driver en digital platform, agerer som
online sælger og/eller selv producerer eller importerer varer skal leve op
til de forskellige regelsæt som vedrører de forskellige aktiviteter. Det
fremgår således af den foreslåede artikel 5 at handelsplatforme kan ifalde
et ansvar for den information, der er oplagret på platformen, hvis en så-
dan onlineplatform præsenterer den specifikke information på en måde,
der ville få en rimelig velunderrettet gennemsnitsforbruger til at tro, at
den information eller det produkt, der er genstand for transaktionen, enten
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
2
leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler
under platformens myndighed.
For så vidt angår produktsikkerhed tager myndighedernes håndhævelse
afsæt i de gældende europæiske og nationale regler på området. Alle ak-
tører, der gør produkter tilgængelige for danske og andre europæiske for-
brugere, skal leve op til gældende europæiske og eventuelt danske krav
om produktsikkerhed og overensstemmelse med gældende regler. For de
harmoniserede produktområder finder sektorspecifikke retsakter samt
markedsovervågningsforordningen anvendelse. For de ikke-
harmoniserede produktområder gælder produktsikkerhedsdirektivet. Re-
geringen vil i forbindelse med de forestående forhandlinger om en ny
produktsikkerhedsforordning arbejde for, at online markedspladser på-
lægges en række nye forpligtelser i forhold til produktsikkerhed, som skal
bidrage til at reducere antallet af farlige og ulovlige produkter til salg via
disse markedspladser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 12 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
I svar på B 125 - spm. 7 af 12. august skriver ministeren, at udkastet til
beretning »vil risikere at fratage ansvar for produkter fra sælge-
re/fabrikanter for at pålægge dette på platformene«. Dette undrer spørge-
ren, idet udkastet til beretning ikke lægger op til at fratage sælge-
re/fabrikanter i tredjelande det ansvar, som de har efter produktsikker-
hedslovgivningen. Dette fabrikantansvar behandles slet ikke i udkastet til
beretning. Udkastet drejer sig udelukkende om det ansvar, som online-
markedspladserne har/ikke har. I dag har de fysiske importører allerede et
importøransvar, når de bringer varer fra tredjelande til salg i EU. Men det
betyder ikke, at fabrikanter, der sælger produkter til disse importører,
fratages deres ansvar som fabrikanter. Fabrikantansvaret er det strengeste
ansvar i produktsikkerhedslovgivningen. Alt dette fremgår af både den
generelle og harmoniserede produktsikkerhedslovgivning (GPSD og
NLF), som for størstedelens vedkommende ligger under erhvervsministe-
rens ressort. I praksis har en importør derfor også mulighed for at søge
erstatning hos sin leverandør/produktets fabrikant, hvis den solgte vare er
ulovlig eller farlig. Den samme mulighed vil en onlinemarkedsplads, der
blev stillet til regnskab for et ulovligt eller farligt produkt som »digital
importør«, naturligvis have.
Med denne opklaring bedes ministeren svare på;
- om svaret er udtryk for, at ministeren mener, at det er et problem, hvis
onlinemarkedspladserne (også) skal tage ansvar for sikkerheden af de
produkter, de lader tredjelandssælgere sælge til europæiske forbrugere fra
deres platform?
Hvis svaret er ja, mener ministeren så, det er et problem, at danske og
europæiske importører og detailhandlere, der sælger produkter fra fabri-
kanter i tredjelande gennem deres netbutikker skal tage ansvar over for
forbrugere og myndigheder for de produkter, som kommer fra deres leve-
randører i tredjelande, når de har status som importør eller distributør
efter produktsikkerhedslovgivningen?
- om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at alle europæiske onli-
nedetailkæder med leverandører fra tredjelande, der i dag agerer som im-
portører og distributører med det ansvar, der følger med, i stedet kan ind-
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
2
rette sig som onlinemarkedsplads, hvor de giver deres leverandører fra
tredjelande adgang til at indgå aftaler direkte med de danske og europæi-
ske forbrugere, for dermed at slippe for det ansvar, de i dag har efter pro-
duktsikkerhedslovgivningen, når de agerer som importører og distributø-
rer, og sælger produkter gennem deres webshop?
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at helt grundlæggende adskiller digitale
platforme sig fra online detailkæder ved, at de formidler information og
faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købere eller værter og
gæster. Nogle platforme indeholder information om udvalg og priser m.v.
Formålet med DSA’en er ikke at regulere online detailkæder, men der-
imod at regulere platformenes kerneaktiviteter i form af formidling af
information og facilitering af kontakt mellem brugerne af platformen,
eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger. DSA’en har
således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de informationer,
som videreformidles på platformen. Det gælder eksempelvis forpligtelser
til at nedtage information om ulovlige produkter.
For digitale platforme gælder derfor i udgangspunktet andre regler og
krav, end de der gælder for online detailkæder, der sælger produkter fra
fabrikanter direkte gennem deres netbutikker. Såfremt en online detail-
kæde indretter sig som en onlinemarkedsplads, vil det således være for-
skellige regelsæt og krav, der finder anvendelse. I nogle tilfælde har den
erhvervsdrivende bag den digitale platform dog også andre roller. Det kan
fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen også selv agerer som
sælger eller importør. Det gælder fx for en platform som Amazon, der
både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra andre sælgere direk-
te på platformen, tilbyder håndterings- og logistikydelser til tredjeparts-
sælgere, og for visse varegrupper også selv sælger produkter direkte til
forbrugerne.
En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-
line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til
forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer
virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder
nedtagning af information. DSA’en regulerer derimod ikke det produkt-
ansvar eller det civilretlige ansvar, der påhviler producenter, importører
eller sælgere af et produkt. Dette ansvar reguleres i stedet gennem pro-
duktsikkerhedsloven eller købeloven.
I forbindelse med forhandlingerne af Digital Services Act, lægger rege-
ringen stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
3
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene formidler kontakt mellem en køber og en sælger og hvor det er ty-
deligt for forbrugeren. Her arbejder regeringen ligeledes for, at der altid
bør være en aktør at stille til ansvar. Dvs. såfremt hverken sælgeren eller
platformen kan pålægges ansvaret for et ulovligt produkt, vil det slutteligt
kunne pålægges platformen.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de store online markedspladser. Når en
stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt, bør der
pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne det farli-
ge produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger regeringen
vægt på, at de største platforme pålægges krav om at sikre, at nedtaget
indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget. Det vil sige,
at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjernet én gang
fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
En ansvarlig platformsøkonomi må forudsætte, at danske og europæiske
forbrugere kan gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Det er vigtigt for både forbrugersikkerhe-
den og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der over-
holder reglerne.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-
kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),
som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere
muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle
produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid
leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går
på nogle områder længere end forordningen.
Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at
der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-
ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe
salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-
4
tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan
kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få
iværksat en blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at
sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-
ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-
dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge
nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten
af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-
dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-
lig og farlige produkter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup


Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 16 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 - spm. 7 af 12. august, at ministeren ikke
forstår, hvilken forudgående kontrol der tænkes på, når udkastet til beret-
ning påpeger, at det er utilstrækkeligt at vente med at fjerne farlige pro-
dukter, til myndighederne har gjort platformen opmærksom på dem (”no-
tice-and-take-down”), men at der er brug for forudgående kontrol fra on-
linemarkedspladsernes side, så de ulovlige eller farlige produkter slet
ikke bør kunne sættes til salg eller markedsføres af sælgere fra tredjelan-
de. Ministeren svarer, at forhandlingsoplæggets forslag om, at platforme-
ne skal screene RAPEX og have fokus på produktsikkerhed er dækkende.
Spørgeren mener i modsætning til ministeren, at det må anses for relativt
klart, at den forudgående kontrol, der tænkes på i udkastet til beretning, er
den pligt, der gælder for importører i produktsikkerhedslovgivning (både
GPSD og NLF) til at foretage visse kontrollerende handlinger forud for
markedsføringen af produkter for at sikre, at disse produkter er lovlige og
sikre. Både GPSD og NLF ligger under erhvervsministerens ressort,
hvorfor spørgeren forestiller sig, at ministeren relativt nemt kan blive
gjort bekendt med det konkrete indhold af disse pligter.
Vil ministeren på den baggrund svare på, hvordan forhandlingsoplægget
til ansvar for onlinemarkedspladserne afviger fra de forpligtelser om for-
udgående kontrol, som følger af den gældende produktsikkerhedslovgiv-
ning (herunder GPSD og NLF), som alle europæiske virksomheder, der
har rollen som importør efter GPSD og NLF, skal leve op til?
Svar:
Helt grundlæggende er digitale platforme kendetegnet ved, at de formid-
ler information og faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købe-
re eller værter og gæster. Nogle platforme indeholder information om
udvalg og priser m.v.
Formålet med DSA’en er at regulere platformenes kerneaktiviteter i form
af formidling af information og facilitering af kontakt mellem brugerne af
platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger.
DSA’en har således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de
informationer, som videreformidles på platformen. Det gælder eksempel-
vis forpligtelser til at nedtage information om ulovlige produkter.
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 18
Offentligt
2
I nogle tilfælde har den erhvervsdrivende bag den digitale platforme også
andre roller. Det kan fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen
også selv agerer som sælger eller importør. Det gælder fx for en platform
som Amazon, der både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra
andre sælgere direkte på platformen, tilbyder håndterings- og logistik-
ydelser til tredjepartssælgere, og for visse varegrupper også selv sælger
produkter direkte til forbrugerne.
En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-
line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til
forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer
virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder
nedtagning af information.
DSA’en regulerer derimod ikke det produktansvar eller det civilretlige
ansvar, der påhviler producenter, importører eller sælgere af et produkt.
Dette ansvar reguleres i stedet gennem produktsikkerhedsloven eller kø-
beloven. Derfor mener regeringen ikke, at der med DSA’en skal pålæg-
ges online platforme en generel overvågningsforpligtelse, herunder en
forpligtelse til at foretage en generel forudgående kontrol af produkter,
som sælges via platformen.
Dette er også udgangspunktet for regeringens forhandlingsoplæg ift.
DSA’en, hvor regeringen lægger stor vægt på, at særligt de største plat-
forme pålægges krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt ind-
hold, bl.a. ved at platformen skal screene for produkter opført i RAPEX,
som de største platforme med rimelighed må forventes at kunne finde,
dog uden at der indføres en generel overvågningsforpligtelse for platfor-
mene. Det kan eksempelvis gælde information om produkter, som ikke
overholder de gældende regler for produktsikkerhed.
Derudover lægger regeringen i forbindelse med forhandlingerne af
DSA’en stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger. Her
arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar.
Dvs. såfremt hverken sælgeren eller platformen kan pålægges ansvaret
for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser.
Når en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt,
3
bør der pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne
det farlige produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger rege-
ringen vægt på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre,
at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget.
Det vil sige, at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjer-
net én gang fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbru-
gere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at han-
delsplatforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentati-
on for de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der
kun sælges sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden
og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder
reglerne.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-
kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),
som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere
muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle
produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid
leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går
på nogle områder længere end forordningen.
Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at
der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-
ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe
salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-
tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan
kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få
iværksat en blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at
sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-
ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-
dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge
nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten
4
af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-
dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-
lig og farlige produkter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup