B 125 - svar på spm. 16 om, hvordan forhandlingsoplægget til ansvar for onlinemarkedspladserne afviger fra de forpligtelser om forudgående kontrol, som følger af den gældende produktsikkerhedslovgivning (herunder GPSD og NLF), som alle europæiske virksomheder, der har rollen som importør efter GPSD og NLF, skal leve op til, fra erhvervsministeren

Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 16 ad B 125 stillet af udvalget den 23. august
2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Det fremgår af svar på B 125 - spm. 7 af 12. august, at ministeren ikke
forstår, hvilken forudgående kontrol der tænkes på, når udkastet til beret-
ning påpeger, at det er utilstrækkeligt at vente med at fjerne farlige pro-
dukter, til myndighederne har gjort platformen opmærksom på dem (”no-
tice-and-take-down”), men at der er brug for forudgående kontrol fra on-
linemarkedspladsernes side, så de ulovlige eller farlige produkter slet
ikke bør kunne sættes til salg eller markedsføres af sælgere fra tredjelan-
de. Ministeren svarer, at forhandlingsoplæggets forslag om, at platforme-
ne skal screene RAPEX og have fokus på produktsikkerhed er dækkende.
Spørgeren mener i modsætning til ministeren, at det må anses for relativt
klart, at den forudgående kontrol, der tænkes på i udkastet til beretning, er
den pligt, der gælder for importører i produktsikkerhedslovgivning (både
GPSD og NLF) til at foretage visse kontrollerende handlinger forud for
markedsføringen af produkter for at sikre, at disse produkter er lovlige og
sikre. Både GPSD og NLF ligger under erhvervsministerens ressort,
hvorfor spørgeren forestiller sig, at ministeren relativt nemt kan blive
gjort bekendt med det konkrete indhold af disse pligter.
Vil ministeren på den baggrund svare på, hvordan forhandlingsoplægget
til ansvar for onlinemarkedspladserne afviger fra de forpligtelser om for-
udgående kontrol, som følger af den gældende produktsikkerhedslovgiv-
ning (herunder GPSD og NLF), som alle europæiske virksomheder, der
har rollen som importør efter GPSD og NLF, skal leve op til?
Svar:
Helt grundlæggende er digitale platforme kendetegnet ved, at de formid-
ler information og faciliterer kontakt mellem brugere, fx sælgere og købe-
re eller værter og gæster. Nogle platforme indeholder information om
udvalg og priser m.v.
Formålet med DSA’en er at regulere platformenes kerneaktiviteter i form
af formidling af information og facilitering af kontakt mellem brugerne af
platformen, eksempelvis en sælgende erhvervsdrivende og en forbruger.
DSA’en har således blandt andet til formål at regulere ansvaret for de
informationer, som videreformidles på platformen. Det gælder eksempel-
vis forpligtelser til at nedtage information om ulovlige produkter.
ERHVERVSMINISTEREN
3. september 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Erhvervsudvalget 2020-21
B 125 - endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
2
I nogle tilfælde har den erhvervsdrivende bag den digitale platforme også
andre roller. Det kan fx være, at den erhvervsdrivende bag platformen
også selv agerer som sælger eller importør. Det gælder fx for en platform
som Amazon, der både gør det muligt for forbrugerne at købe varer fra
andre sælgere direkte på platformen, tilbyder håndterings- og logistik-
ydelser til tredjepartssælgere, og for visse varegrupper også selv sælger
produkter direkte til forbrugerne.
En erhvervsdrivende, der både driver en digital platform, agerer som on-
line sælger eller selv producerer eller importerer varer skal leve op til
forskellige regelsæt afhængig af den konkrete aktivitet. DSA regulerer
virksomhedens forpligtelser i forhold til platformsaktiviteterne, herunder
nedtagning af information.
DSA’en regulerer derimod ikke det produktansvar eller det civilretlige
ansvar, der påhviler producenter, importører eller sælgere af et produkt.
Dette ansvar reguleres i stedet gennem produktsikkerhedsloven eller kø-
beloven. Derfor mener regeringen ikke, at der med DSA’en skal pålæg-
ges online platforme en generel overvågningsforpligtelse, herunder en
forpligtelse til at foretage en generel forudgående kontrol af produkter,
som sælges via platformen.
Dette er også udgangspunktet for regeringens forhandlingsoplæg ift.
DSA’en, hvor regeringen lægger stor vægt på, at særligt de største plat-
forme pålægges krav om proaktivt at identificere og fjerne ulovligt ind-
hold, bl.a. ved at platformen skal screene for produkter opført i RAPEX,
som de største platforme med rimelighed må forventes at kunne finde,
dog uden at der indføres en generel overvågningsforpligtelse for platfor-
mene. Det kan eksempelvis gælde information om produkter, som ikke
overholder de gældende regler for produktsikkerhed.
Derudover lægger regeringen i forbindelse med forhandlingerne af
DSA’en stor vægt på, at online markedspladser, der har til formål at for-
midle salg af produkter, pålægges at leve op til de forbrugerbeskyttende
regler, herunder produktsikkerhed, markedsføringsregler, produktansvar
samt reglerne i købe- og produktansvarsloven, hvis det efter en samlet
vurdering ikke fremgår helt tydeligt for en gennemsnitlig forbruger, at
denne ikke handler med platformen selv. En online markedsplads, der for
den gennemsnitlige forbruger fremstår som en online webshop ved fx at
involvere sig i logistik, afsætning, markedsføring m.v. i forhold til de
solgte produkter, skal derfor have et større ansvar end den platform, der
alene og tydeligt formidler kontakt mellem en køber og en sælger. Her
arbejder regeringen for, at der altid bør være en aktør at stille til ansvar.
Dvs. såfremt hverken sælgeren eller platformen kan pålægges ansvaret
for et ulovligt produkt, vil det slutteligt kunne pålægges platformen.
Regeringen lægger i forhandlingerne endvidere vægt på at styrke nedtag-
ningen af ulovlige produkter på de meget store online markedspladser.
Når en stor platform er blevet gjort opmærksom på et ulovligt produkt,
3
bør der pålægges krav om at nedtage indholdet hurtigst muligt og fjerne
det farlige produkt fra hele platformen. I denne forbindelse lægger rege-
ringen vægt på, at særligt de største platforme pålægges krav om at sikre,
at nedtaget indhold, der allerede er vurderet ulovligt, forbliver nedtaget.
Det vil sige, at platformene skal sørge for, at når et farligt produkt er fjer-
net én gang fra platformen, så bliver det ikke senere sat til salg igen.
En ansvarlig platformsøkonomi betyder, at danske og europæiske forbru-
gere skal kunne gøre deres rettigheder gældende, uanset om de handler
online eller offline, køber produkter på en platform fra en dansk sælger
eller en sælger uden for EU. Derfor lægger regeringen i forhandlingerne
også stor vægt på, at formidlingstjenester, der er etableret i tredjelande,
men retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forslaget til Digital
Services Act samt at handelsplatforme skal have kendskab til identiteten
af sælgerne på deres platforme. Regeringen lægger dertil vægt på, at han-
delsplatforme bør pålægges at kunne skaffe et minimum af dokumentati-
on for de processer hos sælgeren, der er nødvendige for at sikre, at der
kun sælges sikre produkter. Det er vigtigt for både forbrugersikkerheden
og for at sikre lige konkurrencevilkår for de virksomheder, der overholder
reglerne.
I forhold til de europæiske produktansvarsregler, har regeringen arbejdet
for at give kontrolmyndighederne flere muligheder for styrke produktsik-
kerheden. Med lov om produkter og markedsovervågning (produktloven),
som blev vedtaget sidste år, har de danske kontrolmyndigheder fået flere
muligheder for gribe ind overfor online salg af ulovlige produkter. Alle
produkter, der markedsføres overfor danske forbrugere, skal til enhver tid
leve op til gældende europæiske og danske regler om produktsikkerhed.
Loven gennemfører EU's forordning om markedsovervågning, men går
på nogle områder længere end forordningen.
Når Sikkerhedsstyrelsen og andre kontrolmyndigheder får kendskab til, at
der bliver markedsført farlige produkter på en onlineplatform på det dan-
ske marked, vil den kunne påbyde den pågældende platform at stoppe
salget. Hvis onlineplatformen ikke efterkommer et sådan påbud eller gen-
tagne gange formidler salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko, kan
kontrolmyndigheden indbringe sagen for domstolene med henblik på at få
iværksat en blokering af den pågældende platform.
Derudover stiller markedsovervågningsforordningen også krav om, at
sælgere uden for EU, der ønsker at sælge produkter til eksempelvis dan-
ske forbrugere, skal have en bemyndiget repræsentant i EU, som myn-
dighederne kan rette henvendelse til i tilfælde af ulovligheder.
Sikkerhedsstyrelsen har stået for udviklingen af et nyt, digitalt scree-
ningsværktøj, AIME, der via bl.a. kunstig intelligens kan gennemsøge
nettet for farlige og ulovlige produkter. Sideløbende med idriftsættelsen
af AIME arbejder Sikkerhedsstyrelsen på at udbrede værktøjet til resten
4
af EU i samarbejde med Europa-Kommissionen. Målet er at give myn-
dighederne flere muligheder for at gribe ind over for online salg af ulov-
lig og farlige produkter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup