Udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

Fremsat den 30. august 2021 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for
finansåret 2025
§ 1. Det statslige udgiftsloft for finansåret 2025 fastsæt‐
tes til 531,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for drifts‐
udgifter udgør 237,7 mia. kr., og det statslige delloft for
indkomstoverførsler udgør 293,5 mia. kr.
Stk. 2. Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2025
fastsættes til 275,6 mia. kr.
Stk. 3. Det regionale udgiftsloft for finansåret 2025 fast‐
sættes til 126,9 mia. kr., hvoraf det regionale delloft for
sundhedsområdet udgør 124,2 mia. kr., og det regionale del‐
loft for de regionale udviklingsopgaver udgør 2,7 mia. kr.
§ 2. Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en
omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter
og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret
2025, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer
i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs‐
ler.
Stk. 2. Finansministeren orienterer Folketingets Finansud‐
valg om omfordelinger efter stk. 1 og offentliggør oplysnin‐
ger herom på Finansministeriets hjemmeside.
§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning for finansåret 2025.
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 241 Folketinget 2020-21
Finansmin., j.nr. 2021-5590
AE002904
Finansudvalget 2020-21
L 241 - Bilag 1
Offentligt
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer
for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finans‐
året 2025, jf. budgetlovens § 6, stk. 1.
Danmarks økonomiske politik tilrettelægges overordnet
efter, at de offentlige finanser holdes inden for de grænser,
der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at un‐
derstøtte, at udgifterne holder sig inden for det planlagte,
er der indført et udgiftspolitisk styringssystem, hvormed der
fastsættes årlige udgiftslofter for henholdsvis stat, kommu‐
ner og regioner. Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænse
for nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf. bud‐
getlovens § 5, stk. 2.
Lovforslaget afspejler udgiftslofter, der er i overensstem‐
melse med en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning,
der er baseret på regeringens politiske forslag til finanslov
for finansåret 2022, og som er i overensstemmelse med et
mål om strukturel balance på de offentlige finanser i 2025.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Budgetloven og udgiftslofter
Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren
samtidig med forslaget til finanslov kan fremsætte et forslag
til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
regioner for det fjerde af de følgende finansår.
Lovforslaget bygger på en ny makroøkonomisk 2025-
fremskrivning. De konkrete forudsætninger for den mellem‐
fristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsæt‐
telsen, er beskrevet i Opdateret 2025-forløb: Grundlag for
udgiftslofter 2025, der findes på Finansministeriets hjemme‐
side til understøttelse af Folketingets behandling af lovfor‐
slaget.
Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter
for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Det statslige
udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsud‐
gifter og indkomstoverførsler. Det kommunale udgiftsloft
er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til
service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellof‐
ter for henholdsvis sundhedsområdet og de regionale udvik‐
lingsopgaver.
Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder
kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal overholdes af
stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskri‐
des med henvisning til en samlet overholdelse af summen af
udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.
2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2025
2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2025
Udgiftslofterne for 2025 fastsættes med afsæt i den forud‐
satte udgiftsudvikling i en fremskrivning af dansk økonomi,
hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må ud‐
gøre 0,5 pct. af BNP, og hvor de mellemfristede mål for den
offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Frem‐
skrivningen er udelukkende baseret på reformer og initiati‐
ver, der er fundet flertal for i Folketinget.
Udgiftslofterne for 2025 er på den baggrund fastsat i over‐
ensstemmelse med en opdateret mellemfristet 2025-frem‐
skrivning i august 2021, der er baseret på regeringens politi‐
ske finanslovforslag for 2022, og som er i overensstemmelse
med det mellemfristede mål om strukturel balance på de
offentlige finanser i 2025.
2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten
Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter føl‐
ger samme principper som ved fastsættelsen af udgiftslofter‐
ne for 2014-2024. Det statslige delloft for driftsudgifter er
på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgette‐
rede udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter i
2022, den årlige vækst i råderummet (inkl. reserver), udvik‐
lingen i bidragene til EU og øvrige overførsler til udlandet
samt fremskrivningen af udgifterne til forskning og udvik‐
ling. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 237,7 mia.
kr.
Tabel 1
Udgiftslofter for staten for finansåret 2025
Mia. kr. (2022 pris- og lønniveau) 2025
Statsligt delloft for driftsudgifter 237,7
Statsligt delloft for indkomstoverførsler 293,5
Det er lagt til grund, at det finanspolitiske råderum som
udgangspunkt placeres under det statslige delloft for drifts‐
udgifter. Prioriteringen og fordelingen mellem det statslige
og de kommunale og regionale udgiftslofter vil i henhold til
budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbin‐
delse med det årlige bloktilskudsaktstykke, jf. budgetlovens
§ 8, stk. 1.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter
ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler og omfatter
blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efter‐
løn og SU samt visse lovbundne driftsudgifter i forbindelse
med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat
2
med afsæt i den forudsatte udvikling i de ikke-ledighedsrela‐
terede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskriv‐
ning. Selve loftsfastsættelsen tager udgangspunkt i budgette‐
ringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det
tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på forslag til finanslov
for finansåret 2022.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler og‐
så, at der er indregnet en udsvingsbuffer på 1 pct. af de bud‐
getterede udgifter under det statslige delloft for indkomst‐
overførsler, svarende til 2,9 mia. kr. Udsvingsbufferen udgør
en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige
merudgifter til indkomstoverførsler omfattet af det statslige
delloft for indkomstoverførsler.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den
baggrund 293,5 mia. kr. i 2025, jf. tabel 1.
De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i
Notat om fastsættelse af udgiftslofter for 2025, der er offent‐
liggjort på Finansministeriets hjemmeside.
2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter
Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse
for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf. budgetlovens § 9,
stk. 2.
Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt
i den afgræsning af delloftet, der fremgår af bemærknin‐
gerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende
2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 15-16. I forlængel‐
se heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger
om afgrænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af
delloftet. Det er med lovforslaget således forudsat, at det
statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer
af udgifter:
– Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som
driftstilskud til en virksomhed. Undtaget er befordrings‐
tilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende til‐
skud og ydes på baggrund af et individuelt retskrav,
selvom tilskuddet gives til f.eks. virksomhed. Denne ty‐
pe tilskud indgår under det statslige delloft for indkomst‐
overførsler.
– Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.
– Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et
lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gælder f.eks. livslan‐
ge ydelser under Kulturministeriets område.
– Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstat‐
ninger, der ydes af staten i egenskab af arbejdsgiver,
indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men
som en driftsudgift under delloftet for driftsudgifter.
Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige
delloft for driftsudgifter som udgangspunkt ikke omfatter
udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til
anlægsprojekter. Det omfatter bl.a. statens ydelsesstøtte til
alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet
direkte hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til
opførelse af servicearealer i forbindelse med ældreboliger
og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment ny‐
byggeri. Hertil er hensættelser knyttet til ovennævnte udgif‐
ter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for
driftsudgifter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordnin‐
ger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrørende almene
boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden
uden for det statslige delloft for driftsudgifter.
Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører
viderebetalinger af indtægter fra told og afgifter, ikke indgår
under delloftet for driftsudgifter.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for drifts‐
udgifter ikke omfatter udgifter til grundtilskud for flygtnin‐
ge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige intro‐
duktionsperiode fastsat i henhold til lov om integration af
udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv.
af personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsud‐
gifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere betragtes som
lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelses‐
indsatsen under det statslige delloft for indkomstoverførsler.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i hen‐
hold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre grænse for de
statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder
lovbundne udgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsat‐
sen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne drifts‐
udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede
indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9, stk. 5.
Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for ind‐
komstoverførsler ikke omfatter bevillinger, der udelukkende
dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktive‐
ring af kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere. I
de tilfælde, hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke
alene vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledig‐
hedsrelaterede indkomstoverførsler, men også eksempelvis
udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til be‐
skæftigede, er bevillingen under det statslige delloft for
indkomstoverførsler. Herunder hører f.eks. udgifter til jobro‐
tationsordninger på Beskæftigelsesministeriets område. Li‐
geledes er f.eks. bevillingerne til mentorer, befordringsgodt‐
gørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets om‐
råde under det statslige delloft for indkomstoverførsler, da
bevillingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende
kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.
2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne
Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kom‐
munale nettodriftsudgifter til service i finansåret. Det kom‐
munale udgiftsloft for 2025 udgør 275,6 mia. kr.
3
Tabel 2
Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2025
Mia. kr. (2022 pris- og lønniveau) 2025
Kommunalt loft for serviceudgifter 275,6
Det kommunale udgiftsloft for 2025 er fastsat med ud‐
gangspunkt i det kommunale udgiftsloft i 2022 som fastsat
på finanslovforslaget for 2022.
Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de
kommunale nettodriftsudgifter fratrukket udgifter vedrøren‐
de forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene æl‐
dreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af
regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og bud‐
getgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede
ledige, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som frem‐
sat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til service
omfatter de samlede nettodriftsudgifter på det specialiserede
socialområde opgjort eksklusiv indtægter fra den centrale
refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.
2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne
Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11,
stk. 1, af to særskilte dellofter for henholdsvis sundhedsom‐
rådet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre
grænse for de regionale nettodriftsudgifter på de to områder,
jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke prioriteres på
tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundheds‐
udgifter for 2025 udgør 124,2 mia. kr., mens det regionale
delloft for udviklingsopgaver for 2025 udgør 2,7 mia. kr.
Tabel 3
Udgiftslofter for regioner for finansåret 2025
Mia. kr. (2022 pris- og lønniveau) 2025
Delloft for sundhedsområdet 124,2
Delloft for regionale udviklingsopgaver 2,7
Delloftet for sundhedsområdet for 2025 er fastsat med
udgangspunkt i delloftet for sundhedsområdet i 2022 som
fastsat på finanslovforslaget for 2022.
Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.
2, de regionale nettodriftsudgifter til sundhedsområdet og
udgifter til medicintilskud på hovedkonto 1 i henhold til den
autoriserede regionale kontoplan i Budget- og regnskabssy‐
stem for regioner med tillæg af en forholdsmæssig andel
af fællesudgifter (nettodriftsudgifter) til administration mv.
fra hovedkonto 4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel
af renter mv. fra hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne om‐
fatter driftsudgifter fratrukket driftsindtægter, som skal op‐
føres på henholdsvis driftskonto og statsrefusionskonto i
henhold til den autoriserede regionale kontoplan. Udgifter til
medicintilskud omfatter udgifter, der skal opføres på funk‐
tion 1.20.12 i henhold til den autoriserede regionale konto‐
plan. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet,
medicintilskud og de praktiserende læger og speciallæger.
Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2025 er
tilsvarende fastsat med udgangspunkt i delloftet for det regi‐
onale udviklingsområde i 2022 som fastsat på finanslovfor‐
slaget for 2022.
Delloftet omfatter i henhold til budgetlovens § 11, stk.
3, de regionale nettodriftsudgifter til regional udvikling på
hovedkonto 3 i henhold til den autoriserede regionale konto‐
plan med tillæg af en forholdsmæssig andel af fællesudgifter
(nettodriftsudgifter) til administration mv. fra hovedkonto
4 og eksklusiv en forholdsmæssig andel af renter mv. fra
hovedkonto 5. Nettodriftsudgifterne omfatter driftsudgifter
fratrukket driftsindtægter, som skal opføres på driftskonto
og statsrefusionskonto i henhold til den autoriserede regio‐
nale kontoplan. Delloftet omfatter dermed bl.a. tilskud til
kollektiv trafik og regionernes indsats på miljøområdet.
2.2.5. Øvrige forhold
Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret
udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og lønregulering
eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.
2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler
I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en
række tilfælde administrativt ændre på de fastsatte udgifts‐
lofter. Det gælder f.eks. i ændring af fordelingen af lofterne
mellem de tre sektorer (staten, regioner og kommuner) i for‐
bindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske
justeringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.
Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i for‐
længelse heraf, at finansministeren administrativt kan fore‐
tage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, så‐
fremt der er tale om permanente ændringer i fordelingen af
udgifter under de to dellofter.
Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som
følge af udmøntning af reserver, der er placeret under det
statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge
af diskretionære tiltag, der permanent ændrer udgiftsforde‐
lingen mellem de to dellofter.
Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve
4
under delloftet for indkomstoverførsler til delloftet for
driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk.
4, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som fremsat,
side 18.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk.
2, at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg
om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for
driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførs‐
ler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets
hjemmeside.
Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om
ændringer af de to statslige dellofter i publikationen Udgifts‐
lofter og statens finanser som en del af den regelmæssige
orientering om den aktuelle status for statens finanser.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konse‐
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring, da finansministeren i henhold til budgetlo‐
vens § 6, stk. 1, samtidig med finanslovforslaget kan frem‐
sætte forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for det fjerde af de følgende finans‐
år. I henhold til pkt. 2.1.2.2. i de almindelige bemærkninger
til budgetloven, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174
som fremsat, side 6, skal fastsættelsen bygge på en opdateret
samfundsøkonomisk fremskrivning. Lovforslaget er baseret
på en opdateret mellemfristet 2025-fremskrivning (august
2021), der tager udgangspunkt i finanslovforslaget for 2022,
hvorfor det ikke tidsmæssigt har været muligt at sende lov‐
forslaget i høring forinden fremsættelsen.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring
med frist den 27. september 2021 hos følgende myndighe‐
der, organisationer mv.: Danmarks Nationalbank, Danske
Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og
Rigsrevisionen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif‐
ter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-regule‐
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
5
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i stk. 1, at det statslige udgiftsloft for finans‐
året 2025 fastsættes til 531,2 mia. kr., hvoraf det statslige
delloft for driftsudgifter udgør 237,7 mia. kr., og det statsli‐
ge delloft for indkomstoverførsler udgør 293,5 mia. kr.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2 det kommunale
udgiftsloft for finansåret 2025 til 275,6 mia. kr.
Det foreslås i stk. 3, at det regionale udgiftsloft for finans‐
året 2025 fastsættes til 126,9 mia. kr., hvoraf det regionale
delloft for sundhedsområdet udgør 124,2 mia. kr., og det
regionale delloft for de regionale udviklingsopgaver udgør
2,7 mia. kr.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger pkt. 2.2.
Til § 2
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at finansministeren uan‐
set § 1 kan foretage en omfordeling mellem det statslige del‐
loft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomst‐
overførsler for finansåret 2025, i det omfang det er begrun‐
det i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfat‐
tet af det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige
delloft for indkomstoverførsler.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at finansmi‐
nisteren orienterer Folketingets Finansudvalg om omforde‐
linger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det
statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør op‐
lysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.
Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af be‐
stemmelsen henvises til lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger pkt. 2.3.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter i stk. 1, at loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Endvidere fastsætter bestemmelsen i stk. 2, at loven har
virkning for 2025. Baggrunden for ikrafttrædelsesbestem‐
melsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk.
2, lægger de gældende udgiftslofter for 2022-2024 samt for‐
slaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2025 til grund for
budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene
2022 til 2025. Det er således nødvendigt, at loven træder
i kraft samtidig med finansloven for 2022, så de på finans‐
loven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgifts‐
lofter.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland i lighed med budgetloven.
6


Til samtlige ministerier mv. 30. august 2021
Oversigt over høringer mv.
Til høring hos:
Beskæftigelsesministeriet
bm@bm.dk
Børne- og Undervisningsministeriet
uvm@uvm.dk
Danmarks Nationalbank
nationalbanken@nationalbanken.dk
Danske Regioner
regioner@regioner.dk
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
kefm@kefm.dk
Erhvervsministeriet
em@em.dk
Formandskabet for De Økonomiske Råd
dors@dors.dk
Forsvarsministeriet
fmn@fmn.dk
Indenrigs- og Boligministeriet
im@im.dk
Justitsministeriet
jm@jm.dk
Kirkeministeriet
km@km.dk
KL
kl@kl.dk
Finansudvalget 2020-21
L 241 - Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
Kulturministeriet
kum@kum.dk
Miljøministeriet
mim@mim.dk
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
fvm@fvm.dk
Rigsrevisionen
info@rigsrevisionen.dk
Skatteministeriet
skm@skm.dk
Social- og Ældreministeriet
sm@sm.dk
Statsministeriet
stm@stm.dk
Sundhedsministeriet
sum@sum.dk
Transportministeriet
trm@trm.dk
Uddannelses- og Forskningsministeriet
ufm@ufm.dk
Udenrigsministeriet
um@um.dk
Udlændinge- og Integrationsministeriet
uim@uim.dk
Til orientering:
Folketingets Finansudvalg
udvalg@ft.dk
Justitsministeriets Lovteknikkontor
jm@jm.dk


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Til samtlige ministerier mv. 30. august 2021
Høring over forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2025
Hermed fremsendes udkast til forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter stat, kommu-
ner og regioner for finansåret 2025
Finansministeriet skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til det
vedlagte lovforslag senest den 27. september 2021 med henblik på, at hørings-
svar kan fremsendes til Folketinget inden 1. behandlingen af forslaget.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt i elektronisk form til OLIRAS@fm.dk.
Med venlig hilsen
Peter Stensgaard Mørch
Finansudvalget 2020-21
L 241 - Bilag 1
Offentligt