Svar på spm. nr. S 708: Er det ministerens opfattelse, at en kommune, der udmønter sin andel af de 500 mio. kr. samtidig med en rammebesparelse (som ikke er en egentlig effektivisering), har levet op til aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi for 2013 og regeringens og Enhedslistens aftale om finansloven for 2012?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social-, børne- og integrationsministeren
- Minister: social-, børne- og integrationsministeren
- Spørger: Rosa Lund
- Til: Annette Vilhelmsen
Svar på spm. nr. S 708
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S708/svar/1101850/1319426.pdf
Folketingets Lovsekretariat Dato:6. januar 2014 Under henvisning til Folketingets brev af 19. december 2013følger her- med social-, børne- og integrationsministerens svar på spørgsmål nr. S 708, stillet afRosa Lund (EL). Spørgsmål nr. S 708: ”Er det ministerens opfattelse, at en kommune, der udmønter sin andel af de 500 mio. kr. samtidig med en rammebesparelse (som ikke er en egentlig effektivisering), har levet op til aftalen mellem KL og regeringen om kommu- nernes økonomi for 2013 og regeringens og Enhedslistens aftale om finans- loven for 2012?” Svar: Regeringen og KL indgår årligt aftaler om rammerne for den samlede kom- munale økonomi. Det betyder grundlæggende, at kommunerne har lokalt råderum til at prioritere og tilrettelægge opgaveløsningen efter lokale forhold, ønsker og behov og under hensyntagen til den samlede aftalte ramme. Dag- tilbudsområdet er derfor på linje med mange andre kommunale områder udformet med rammelovgivning, der tillader en lokal prioritering. Det indebærer, at den enkelte kommune lokalt kan prioritere udgifter på dagtilbudsområdet under hensyntagen til fx ændringer i kommunens børne- tal, strukturtilpasninger ved samling af administration eller institutioner eller effektiviseringer mv. Kommunerne skal vel at mærke samtidig leve op til aftalen om at prioritere 500 mio. kr. til bedre normeringer og kvalitet dagtilbud. Jf. svar på spørgsmål nr. S 709 har KL i forlængelse af økonomiaftalen for 2014 gennemført en undersøgelse af udmøntningen af de 500 mio. kr. til et løft af kvaliteten og normeringerne i dagtilbud. Regeringen og KL vil drøfte status herfor i det nye år. I foråret 2014 drøfter KL og regeringen endvidere Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk www.sm.dk Ansvarlig: Bena Sagsnr.2013-9195 2013-14 S 708 endeligt svar Offentligt 2 status på tiltag vedrørende forbedret kvalitet og normeringer i dagtilbud i kommunerne. Annette Vilhelmsen / Mette Arnsfelt McPhail