Svar på spm. nr. S 707: Vil ministeren i forlængelse af sine svar på spm. nr. S 157-161 oplyse, om ministeren på baggrund af disse svar vil tage initiativ til, at de bøder, der er udstedt ved vejarbejdet med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t ophæves, da der foreligger en domsafgørelse på, at skiltningen ikke var korrekt på strækningen, hvilket betød, at en af de 117 bilister blev frikendt for at have overtrådt hastighedsbegrænsningen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 707

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S707/svar/1101356/1318702.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 707, som medlem af Folke-
tinget Torsten Schack Pedersen (V) har stillet til justitsministeren den 19.
december 2013.
Karen Hækkerup
/
Christian Hesthaven
Folketinget
Christiansborg
1240 København K Dato: 20. december 2013
Kontor: Færdselskontoret
Sagsbeh: Asger Weber
Sagsnr.: 2013-0033-0501
Dok.: 1014541
2013-14
S 707 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 707 fra medlem af Folketinget Torsten Schack Peder-
sen (V):
”Vil ministeren i forlængelse af sine svar på spørgsmål nr. S
157-161 oplyse, om ministeren på baggrund af disse svar vil
tage initiativ til, at de bøder, der er udstedt ved vejarbejdet med
en hastighedsbegrænsning på 50 km/t ophæves, da der forelig-
ger en domsafgørelse på, at skiltningen ikke var korrekt på
strækningen, hvilket betød, at en af de 117 bilister blev fri-
kendt for at have overtrådt hastighedsbegrænsningen?”
Svar:
Justitsministeriet skal indledningsvist henvise til ministeriets besvarelse af
4. juli 2013 af spørgsmål nr. 860 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Rigsadvokaten havde til brug for besvarelsen af det pågældende spørgsmål
oplyst følgende:
”[…]
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der [i den kon-
krete sag, som der var henvist til i spørgsmålet] er tale om en sag,
hvor en person var tiltalt for overtrædelse af færdselslovens § 118, jf.
§ 4, stk. 1, ved den 7. februar 2012 at have kørt med mindst 88 km/t,
selvom det ved færdselstavle var angivet, at hastigheden ikke måtte
overstige 50 km/t. Der var tale om automatisk trafikkontrol med foto
(ATK) i forbindelse med vejarbejde på motorvej E 20.
Den pågældende blev ved retten i Næstveds dom af 18. januar 2013
frifundet for den rejste tiltale. Retten lagde til grund, at vedkommen-
de havde kørt med en hastighed på 88 km/t. Efter sagens oplysning
og en forklaring afgivet af en politiassistent fandt retten imidlertid, at
der bestod en sådan usikkerhed om den faktiske placering og ud-
formning af den færdselstavle, hvorpå hastighedsbegrænsningen på
50 km/t var angivet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den
tiltaltes forklaring om, at han ikke med rimelighed kunne orientere
sig om hastighedsbegrænsningen.
Da dommen muligvis kunne have betydning for andre sager, hvor
der var rejst tiltale for overtrædelse af hastighedsbegrænsningen den
pågældende dag på samme strækning, blev sagen af Statsadvokaten i
København i første række anket til Østre Landsret.
Statsadvokaten frafaldt efter en nærmere vurdering efterfølgende an-
ken. Statsadvokaten har oplyst, at spørgsmålet i sagen var, hvor bili-
sten havde befundet sig på strækningen i forhold til den opsatte ha-
stighedsbegrænsning, og at sagen efter statsadvokatens opfattelse var
afgjort på baggrund af en helt konkret bevisvurdering af tiltaltes for-
klaring sammenholdt med de øvrige omstændigheder i sagen. Dom-
men var således efter statsadvokatens opfattelse ikke udtryk for en
tilkendegivelse af, at vejafmærkningen på strækningen generelt var
3
utilstrækkelig. Dommen fandtes på den baggrund ikke at have be-
tydning for andre sager om overtrædelse af hastighedsbegrænsnin-
gen den pågældende dag på den pågældende strækning.
2. Mere generelt kan det oplyses, at anklagemyndigheden, såfremt
man bliver opmærksom på, at en eller flere personer med urette er
blevet straffet, vil tage initiativ til at søge afgørelsen ændret gennem
anke eller genoptagelse af sagen.
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det i en dom fra Højesteret
eller landsretten bliver fastslået, at der ikke har været den fornødne
hjemmel i loven til at straffe en person for det forhold, der har været
rejst tiltale for. I sådanne tilfælde vil der kunne være grundlag for at
genoptage andre lignende sager, herunder f.eks. indbringe sager af-
gjort af byretten for landsretten med påstand om frifindelse.
I de tilfælde, hvor sagerne er afgjort ved udenretligt bødeforelæg, vil
anklagemyndigheden kunne omgøre afgørelsen og tilbagebetale den
uretmæssigt opkrævede bøde til den pågældende.
Som et eksempel på denne praksis fra færdselsområdet kan der hen-
vises til UfR 2005.1128 Ø, hvor en person blev frifundet for over-
trædelse af en hastighedsbegrænsning angivet ved færdselstavle. Be-
grundelsen for frifindelse var, at færdselstavlen ikke forinden opsæt-
telse var blevet godkendt af Vejdirektoratet og derfor fandtes at være
opsat uden lovligt grundlag.
Anklagemyndigheden tog efter dommen initiativ til, at en lang ræk-
ke sager, hvor der var sket domfældelse, eller hvor bilisten havde
vedtaget et bødeforelæg for overtrædelse af færdselslovens hastig-
hedsregler på baggrund af den ulovligt opsatte skiltning, blev genop-
taget og bøden tilbagebetalt.
Afslutningsvis skal jeg bemærke, at det kun er ganske undtagelses-
vist, at det efterfølgende viser sig, at der ikke har været den fornødne
hjemmel i loven til at straffe en person, og at der således sker genop-
tagelse af straffesager på det grundlag. Hvis det imidlertid konstate-
res, at en eller flere personer med urette er blevet straffet, vil ankla-
gemyndigheden som nævnt tage skridt til at søge afgørelserne æn-
dret.”
De yderligere oplysninger om de nærmere forhold omkring de omhandlede
vejarbejder, som er fremkommet i forbindelse med besvarelserne af 17.
december 2013 af spørgsmål nr. 157-161 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg, ændrer efter min opfattelse ikke på grundlaget for ovenstående ud-
talelse fra Rigsadvokaten.
Som det således fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, tager anklagemyn-
digheden således selv initiativ til at få en afgørelse ændret gennem anke el-
ler genoptagelse af sagen, hvis anklagemyndigheden bliver opmærksom
på, at nogen med urette er blevet straffet.
4
Jeg er i den forbindelse helt tryg ved, at ingen borger ender med at have
betalt en bøde på et grundlag, som anklagemyndigheden finder ud af har
været forkert.