Svar på spm. nr. S 706: Kan ministeren bekræfte, om og i hvilket omfang der er eller har været forhandlinger/samtaler mellem miljøministeren og det færøske landsstyremedlem, Jacob Vestergaard, om at overtage sagsområdet og hermed det samlede ansvar for den officielle kortlægning af Færøerne, og – i givet fald – hvor langt ministeren og landsstyremedlemmet er nået i forhandlingerne/samtalerne, samt hvornår disse forventes afsluttet?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm nr. S 706.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S706/svar/1101539/1318979.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. 100-00181 Den 3. januar 2014 Folketingsmedlem Edmund Joensen (SP) har den 19. december 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 706, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 706 Kan ministeren bekræfte, om og i hvilket omfang der er eller har været forhandlinger/samtaler mellem miljøministeren og det færøske landsstyremedlem, Jacob Vestergaard, om at overtage sagsområdet og hermed det samlede ansvar for den officielle kortlægning af Færøerne, og – i givet fald – hvor langt ministeren og landsstyremedlemmet er nået i forhandlingerne/samtalerne, samt hvornår disse forventes afsluttet? Svar Jeg kan oplyse, at jeg den 16. december 2013 afholdt møde med landsstyremand Jacob Vestergaard, og at Jacob Vestergaard på mødet gav udtryk for, at det færøske landsstyre ønsker at overtage sagsområdet vedrørende kortlægning. Jeg udtrykte på mødet forståelse for dette ønske, og vi aftalte, at landsstyret ville rette en officiel henvendelse til mig om sagen, og at vi herefter ville iværksætte den videre proces, herunder sikre tæt samarbejde mellem vores respektive fagmyndigheder Geodatastyrelsen og Umhvørvisstovan. Landsstyremand Jacob Vestergaard har efterfølgende ved brev af 18. december 2013 rettet officiel henvendelse til mig om sagen. Jeg har efterfølgende fremsendt et kvitteringsbrev til Jacob Vestergaard. Ida Auken / Søren Reeberg Nielsen 2013-14 S 706 endeligt svar Offentligt