Fremsat den 9. april 2014 af Jakob Engel-Schmidt (V), Kim Andersen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Joachim B. Olsen (LA) og Mike Legarth (KF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15996

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B107/20131_B107_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. april 2014 af Jakob Engel-Schmidt (V), Kim Andersen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Joachim B.
    Olsen (LA) og Mike Legarth (KF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om indførsel af ny finansieringsform (crowdfunding) for iværksættere og små
    og mellemstore virksomheder
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2014
    at styrke finansieringsmulighederne for bl.a. iværksættere og
    små og mellemstore virksomheder (SMV) via crowdfunding
    ved at identificere de aktuelle lovmæssige hindringer herfor
    og fremsætte fornødne lovforslag til sikring af, at denne nye
    finansieringsform kan realiseres i Danmark.
    Beslutningsforslag nr. B 107 Folketinget 2013-14
    AX015996
    Bemærkninger til forslaget
    Iværksættere samt små og mellemstore virksomheder op-
    lever i høj grad manglende finansiering som en af de største
    barrierer for at drive og udvikle deres virksomhed. I denne
    del af dansk erhvervsliv erfarer mange således, at det kan
    være svært at hente kapital hos banker, etablerede kreditorer
    og investorer.
    I en række andre lande, herunder adskillige af EU-landene
    omkring os, vinder en ny finansieringsform frem. Der er tale
    om såkaldt crowdfunding, som af flere sammenlignes med
    den danske andelsbevægelse, idet crowdfunding bygger på
    finansiering fra en række små investorer, herunder også pri-
    vatpersoner.
    Crowdfunding som finansieringsform kendes for så vidt
    også i Danmark, men primært i form af social crowdfun-
    ding, hvor investeringerne har karakter af donationer, even-
    tuelt givet mod lovning om en senere modydelse, alt sam-
    men ofte via sociale netværk.
    Equity crowdfunding, også kaldet aktiecrowdfunding, ad-
    skiller sig fra social crowdfunding, ved at indskyderne mod-
    tager aktier eller andre former for værdipapirer som mod-
    ydelse for indskuddet, eller at indskuddet sker som et lån.
    Virksomhederne kan i princippet selv varetage opgaven
    med at crowdfunde, men arbejdet forbundet med at udbyde
    investeringsmuligheden og ikke mindst kontakten til de
    mange potentielle investorer er meget ressourcekrævende.
    Derfor benytter virksomhederne sig ofte af en etableret
    crowdfundingplatform.
    Platformens rolle kan sammenlignes med en elektronisk
    opslagstavle, hvor kapitalsøgende virksomheder mødes med
    potentielle investorer. Platformens udbyder har herudover
    mulighed for at fastsætte kriterierne for, hvilke virksomhe-
    der der kan anvende denne service og foretage forskellige
    undersøgelser af f.eks. virksomhedernes ejere, budgetter og
    forretningsmodeller.
    I lande som Tyskland, Spanien, England og Sverige vin-
    der crowdfunding stadig større udbredelse, mens Danmark
    endnu har til gode at se den første krone rejst på denne må-
    de. Det skyldes bl.a., at en række elementer i dansk lovgiv-
    ning i dag gør det svært at drive crowdfundingplatform i
    Danmark.
    Erhvervs- og vækstministeren har over for Folketinget til-
    kendegivet, at regeringen vil »se nærmere på, om de danske
    regler kan indrettes mere hensigtsmæssigt end i dag, således
    at vi på en forsvarlig måde kan udnytte de nye muligheder
    for risikovillig kapital til nye og mindre virksomheder.« Jf.
    svar af 26. februar 2014 på spørgsmål nr. S 1004. Ministe-
    ren afventer imidlertid en større EU-redegørelse på området.
    Finanstilsynet publicerede i november 2013 et notat, hvori
    man overordnet gennemgik, hvilke dele af dansk lovgivning
    equity crowdfunding kan være omfattet af, jf. »Orientering
    om samspillet mellem alternativ finansiering og den finan-
    sielle regulering«, Finanstilsynet, den 18. november 2013.
    Hensigten med dette beslutningsforslag er bl.a. at få et ek-
    sakt overblik over de bestemmelser, der måtte være til hin-
    der for, at denne nye finansieringsform kan finde udbredelse
    i Danmark.
    Herudover bemærkes, at crowdfunding øjensynligt lov-
    mæssigt uproblematisk kan anvendes i flere andre EU-lande,
    herunder Sverige, England, Spanien, Tyskland og Italien.
    Forslagsstillerne ønsker således også med forslaget at fjer-
    ne eventuelle hindringer i dansk lovgivning, alt sammen
    med henblik på at give danske iværksættere og små og mel-
    lemstore virksomheder bedre mulighed for at rejse kapital til
    udvikling og drift i konkurrence med de udenlandske virk-
    somheder.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Jakob Engel-Schmidt (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om indførsel af ny
    finansieringsform (crowdfunding) for iværksættere og små
    og mellemstore virksomheder.
    (Beslutningsforslag nr. B 107)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3