Notat fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet om statsretlige rammer for Kongerigets deltagelse på ministermøde i Arktisk Råd

Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Statsretlige rammer for Kongeriget Danmarks deltagelse på
ministermøder i Arktisk Råd
Problem
På møder i Det Udenrigspolitiske Nævn den 11. og 15. juni 2021 blev Nævnet ori-
enteret om, at Grønland og Færøerne fremover vil indtage en mere synlig rolle på
ministermøderne i Arktisk Råd. For det første vil talerækken ændres, således at
Grønland taler først efterfulgt af Færøerne og Danmark. Derudover vil Grønland
fremover underskrive ministererklæringen på Kongeriget Danmarks vegne.
Arktisk Råd
Arktisk Råd er et mellemfolkeligt forum for drøftelse af arktiske anliggender, som
Kongeriget Danmark er medlem af. I Arktisk Råd drøftes bl.a. emner om de arkti-
ske befolkningers levevilkår, miljøbeskyttelse, klima, maritimt samarbejde og bære-
dygtig økonomisk udvikling. Hovedparten af drøftelserne på ministermøderne i
Arktisk Råd vedrører således sagsområder, der er overtaget – eller kan overtages –
af Grønland og Færøerne.
Medlemmerne af Arktisk Råd er de otte arktiske stater; Canada, Kongeriget Dan-
mark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige, USA samt seks organisationer, der
repræsenterer de oprindelige folk i Arktis.
Der afholdes ministermøder i Arktisk Råd hvert andet år. Møderne varer typisk et
par timer og består af tre formelle elementer 1) et plenarmøde, hvor de otte arktiske
stater og de seks organisationer, der repræsenterer de arktiske oprindelige folk (de
såkaldte permanente medlemmer) hver taler kort om rådets virke de forgangne to
år, 2) en underskriftsceremoni, hvor en repræsentant fra hver af de otte arktiske
stater underskriver en fælles ministererklæring, som er grundlaget for arbejdet de
kommende to år, og 3) et ”familiefoto”.
Kongeriget Danmarks deltagelse i ministermøder i Arktisk Råd
Kongeriget Danmarks delegation til ministermøder i Arktisk Råd har traditionelt
bestået af repræsentanter fra både Danmark, Grønland og Færøerne.
Praksis for, hvem der har undertegnet ministererklæringerne, har varieret siden Ark-
tisk Råds oprettelse i 1996. På det stiftende møde i 1996 skrev Grønlands landsstyre
(ved landsstyreformand Lars Emil Johansen) på Kongerigets vegne under på den
stiftende Ottawa-deklaration.
På de efterfølgende ministermøder har Danmarks udenrigsminister sædvanligvis
underskrevet ministererklæringen (i 1998, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017 og 2019). I
et enkelt tilfælde har miljøministeren underskrevet (i 2006). Grønlands landsstyre-
formand og vicelandsstyreformand har underskrevet ministererklæringen på vegne
af Kongeriget på ministermøderne i henholdsvis 2000 og 2004. På ministermødet i
2002 var Kongeriget alene repræsenteret på embedsmandsniveau ved den danske
Senior Arctic Official.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 360
Offentligt
Side 2 af 2
I forhold til talerækkefølgen har Kongerigets delegation de senere år delt taletiden
mellem de tre rigsdele. Danmark har talt først, efterfulgt af Grønland og Færøerne.
De statsretlige rammer
Kongeriget Danmark er medlem af Arktisk Råd.
Efter grundlovens §§ 1 og 19 er riget såvel statsretligt som folkeretligt ét subjekt,
og rigsdelene kan ikke på egne vegne handle i mellemfolkelige anliggender. Det in-
debærer bl.a., at Danmark, Færøerne og Grønland ikke kan optræde som særskilte
parter i relation til en folkeretlig aftale eller andre mellemfolkelige anliggender.
Det tilkommer regeringen at sammensætte Kongeriget Danmarks delegation til in-
ternationale organisationer, som Danmark er medlem af. Der er ikke statsretlige
hindringer for, at grønlandske og færøske repræsentanter kan indgå i Kongerigets
delegation til Arktisk Råds møder og i den forbindelse afgive indlæg i rådet og un-
dertegne ministererklæringerne på vegne af Kongeriget Danmark.
Det bemærkes i øvrigt, at det på lignende vis inden for grundlovens rammer er
muligt at bemyndige Færøerne og Grønland til at handle på rigets vegne i visse
situationer. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at der er udformet fuld-
magtsordninger, hvorefter rigsdelene er bemyndiget til med fremmede stater og
mellemfolkelige organisationer at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, der alene
vedrører den pågældende rigsdel, og som fuldt ud angår overtagne sagsområder, jf.
for Færøernes vedkommende lov nr. 579 af 24. juni 2005 om Færøernes landsstyres
indgåelse af folkeretlige aftaler (fuldmagtsloven) og for Grønlands vedkommende
kapitel 4 i lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre (selvstyreloven).
Det forhold, at Færøerne og Grønland fremover vil indtage en mere fremtrædende
rolle ved ministermøderne, udgør en intern praksisændring i relation til Kongerigets
delegation, der ikke ændrer på kompetencefordelingen i rigsfællesskabet.
Den praksisændring, der er skitseret indledningsvis, rejser således ikke statsretlige
spørgsmål.