Fremsat den 9. april 2014 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Holger K.Nielsen (SF) og Sanne Rubinke (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX15994

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/beslutningsforslag/B105/20131_B105_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 9. april 2014 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Holger K. Nielsen (SF) og Sanne Rubinke (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om et charter for en sammenhængende inddragelse af civilsamfundet
    Folketinget pålægger regeringen inden foråret 2015 at
    tage initiativ til i et samarbejde med alle relevante parter at
    formulere en klar vision – et politisk charter – for en sam-
    menhængende politik og en strategi for udvikling og inddra-
    gelse af civilsamfundet i Danmark og eventuelt at gennem-
    føre den lovgivning, der er nødvendig for at realisere charte-
    rets bestemmelser.
    Charteret skal sikre social, økonomisk og miljømæssig
    bæredygtighed og indeholde forpligtende retningslinjer med
    det formål, at alle kommuner og regioner
    – udarbejder sammenhængende politikker for udvikling af
    og inddragelse af civilsamfund og frivillighed i de fælles
    offentlige opgaver med udgangspunkt i princippet om
    partnerskabsaftaler og
    – opfordres til at etablere frivillighedscentre og frivillig-
    hedsråd, således at disse centre og råd kan danne ram-
    men om det lokale arbejde.
    Folketinget opfordrer derudover regeringen til
    – at ændre reglerne for tilskud til det frivillige arbejde, så
    tilskud ikke kun er 1-årige, men bliver længerevarende
    og mere forudsigelige,
    – at oprette et center til udvikling af og forskning i civil-
    samfund og frivillighed,
    – at sikre en stærk sammenhæng i det fortsatte arbejde
    med forbedring af rammer og vilkår for socialøkonomi-
    ske virksomheder og at oprette et udviklingsprogram
    svarende til det tidligere Sociale Udviklingsprogram,
    SUM.
    Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2013-14
    AX015994
    Bemærkninger til forslaget
    Det danske samfund er udfordret med hensyn til velfærd
    og bæredygtighed både socialt, økonomisk, kulturelt og mil-
    jømæssigt. Store grupper af borgere er marginaliseret so-
    cialt, uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt, hvilket
    selvsagt er problematisk – både for borgerne og for samfun-
    det.
    Der foregår tillige en demografisk udvikling, hvor der for-
    ventes at blive færre i den arbejdsduelige alder – færre unge
    og flere ældre. Samtidig foregår der en udvikling i form af
    en negativ spiral med affolkning af landdistrikter og dermed
    forøget trængsel i de større byer.
    Socialistisk Folkeparti er af den overbevisning, at »mere
    af det samme« og et stigende produktivitetspres på lønnin-
    ger og ansatte ikke løser problemerne. Socialistisk Folkepar-
    ti foreslår derfor, at de allerede igangværende initiativer for
    vækst og udvikling suppleres med en klar og sammenhæn-
    gende politik og strategi for udvikling og inddragelse af ci-
    vilsamfundet i løsning af fremtidens udfordringer.
    En sammenhængende og tilrettelagt civilsamfundsstrategi
    vil kunne imødekomme alle udfordringer, bl.a. fordi strate-
    gien rækker længere ud end til justeringer af enkeltpolitikker
    eller til afgrænsede reformer. Nogle vil formentlig gå så
    langt som at kalde det en kulturændring hos borgere, ansatte
    og beslutningstagere i stat, regioner og kommuner. Fuldt ud-
    foldet ville det kunne være en vidtgående samfundsmæssig
    omstilling med et klart solidarisk perspektiv, fordi politi-
    kken både er demokratisk og inkluderende og skaber større
    social sammenhængskraft. Derfor skal det også være en
    græsrodsmobilisering, der åbner for, at udsatte og marginali-
    serede borgere får mulighed for at komme med og få en
    plads som aktive medborgere med rettigheder og forpligtel-
    ser i fællesskabet. Samtidig kan det give vigtige nye bidrag
    til og en større merværdi i lokalsamfundet, ikke mindst i ud-
    satte områder eller i udkantsområder.
    Socialistisk Folkeparti foreslår derfor, at regeringen i sam-
    arbejde med alle relevante parter, bl.a. en bred repræsentati-
    on af repræsentanter fra det frivillige Danmark, forsøger at
    formulere et politisk charter for en sammenhængende politik
    og strategi for udvikling og inddragelse af civilsamfundet i
    Danmark. Visionen eller charteret, skal kunne mobilisere så-
    vel borgere som foreninger, organisationer og virksomheder
    til at udvikle og kvalificere samfundet på en måde, der sik-
    rer social, kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtig-
    hed.
    Det er vigtigt at understrege, at kræfter og engagement fra
    civilsamfundet ikke skal lukke huller i de offentlige kasser
    eller i den offentlige velfærd. Civilsamfundet kan noget an-
    det og mere end den klassiske velfærdsstat. Derfor er det
    vigtigt med en skarp adskillelse af, hvad der er offentlige
    opgaver, og hvad der bør være civilsamfundets opgaver.
    Derudover er det vigtigt, at det offentlige indtager en mere
    faciliterende rolle. Det offentlige skal have modet til at slip-
    pe styringen og indgå i åbne ligeværdige relationer med det
    civile felt. Anerkendelse af hinandens særlige kompetencer
    og roller skal være i højsædet, samtidig med at man selvføl-
    gelig kan etablere samproduktion der, hvor det falder natur-
    ligt og relevant.
    Der bør udarbejdes forpligtende retningslinjer for samar-
    bejdet mellem forvaltninger/institutioner og frivillige/civile
    organisationer. Disse bør tage afsæt i de spilleregler for
    samarbejde mellem frivillige og professionelle, som er udar-
    bejdet af Frivilligt Forum og en række fagforeninger, jf.
    »Aftaler mellem frivillige og ansatte i den offentlige sektor
    – spilleregler 2.0«, Frivilligt Forum, 2014. Sådanne spille-
    regler skal sikre, at frivillighed ikke misbruges, men at man
    giver plads, samtidig med at faglighed og rum til de profes-
    sionelle bevares.
    Socialistisk Folkeparti finder det vigtigt, at en kommende
    ny strategi for civilsamfundet er med til at skabe et mere
    rummeligt arbejdsmarked via en fortsat styrkelse af social-
    økonomi i mangfoldige former.
    Socialistisk Folkeparti finder det ligeledes vigtigt at un-
    derstrege, at en ny strategi for civilsamfundet ikke blot bør
    omhandle de traditionelle velfærdsdimensioner og forholdet
    til det frivillige felt. Det er vigtigt, at strategien også kom-
    mer til at omfatte dimensioner som f.eks. klima og miljø.
    Det er Socialistisk Folkepartis opfattelse, at der inden for
    disse dimensioner allerede i dag er et stort folkeligt og civilt
    engagement på linje med engagementet på det sociale områ-
    de. Dette bør naturligvis styrkes og udvikles.
    Det overordnede politiske projekt foreslås som nævnt sty-
    ret ved udvikling af et politisk charter om civilsamfundets
    inddragelse og mobilisering, som selvfølgelig både skal væ-
    re konkret og forpligtende på det overordnede plan. Hvor-
    dan det rent praktisk udfoldes i hver enkelt kommune, skal
    både diskuteres og vedtages lokalt. I den forbindelse ønsker
    forslagsstillerne, at der arbejdes ud fra princippet om part-
    nerskabsaftaler. Det vil sige, at inddragelsen af civilsamfun-
    det kommer til at ske i et ligeværdigt samarbejde. Det er
    vigtigt at understrege, at der ikke er tale om udlicitering til
    anden offentlig eller privat aktør eller en variant af BUM-
    modellen (bestiller-udfører-modtager-model).
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Vigsø Bagge (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et charter for en
    sammenhængende inddragelse af civilsamfundet.
    (Beslutningsforslag nr. B 105)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3