Fremsat den 9. april 2014 af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (KF)

Fremsat den 9. april 2014 af Simon Emil Ammitzbøll (LA), Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF) og Tom Behnke (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kortlægning af fordele og ulemper ved en ophævelse af racismeparagraffen
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juli 2014 at anmode Straffelovrådet om at afgive en udtalelse om fordele og
ulemper ved en hel eller delvis ophævelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen).
Beslutningsforslag nr. B 106 Folketinget 2013-14
AX015995
Bemærkninger til forslaget
Ytringsfriheden er beskyttet af grundlovens § 77. Grund-
lovens § 77 beskytter dog alene mod censur (formel beskyt-
telse), men ikke mod efterfølgende sanktioner (materiel be-
skyttelse). Ytringsfriheden er også beskyttet af bl.a. artikel
10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der i
modsætning til grundloven også beskytter den materielle
ytringsfrihed. På visse områder tillader Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol dog en ganske betragtelig
skønsmargin i forhold til indgreb i ytringsfriheden, hvorfor
denne bestemmelse ikke altid udgør et fornødent forsvar
mod begrænsninger af ytringsfriheden.
Ytringsfriheden er afgørende for den enkelte borgers auto-
nomi og samvittighedsfrihed. I et demokratisk samfund har
ytringsfriheden også vigtige praktiske og legitimerende
funktioner såsom at sikre politisk pluralisme. Ytringsfrihe-
den er også en afgørende præmis for at acceptere demokrati-
ets flertalsstyre. Hvis man ikke må give udtryk for kontro-
versielle tanker og derved forsøge at påvirke flertallet i en
anden retning, kan det ikke retfærdiggøres, at borgerne skal
overholde de love, der bliver vedtaget.
Tillader man, at visse meninger er forbudte, mens andre
nyder fremme, giver man desuden statsmagten ret til at defi-
nere »sandheden«, hvilket nemt kan misbruges, lige som lig-
hed for loven sættes ud af kraft, når der skelnes mellem lov-
lige og ulovlige holdninger. Alligevel findes der i dansk lov-
givning en række indskrænkninger af ytringsfriheden, som
er med til at indsnævre samfundsdebatten på baggrund af
indholdet af holdningen, snarere end at de begrænser sig til
at forbyde klare skadevirkninger af ytringer.
Forslagsstillerne ønsker en kritisk gennemgang af den så-
kaldte racismeparagraf i straffelovens § 266 b, hvorefter
den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvil-
ken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges
på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprin-
delse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.
Formålet med bestemmelsen er at beskytte visse grupper
mod såkaldt hatespeech, ytringer, som de som gruppe kan
tænkes at føle sig forhånet eller nedværdiget af. Den nuvæ-
rende udgave af § 266 b har sit ophav i artikel 4 i FN's kon-
vention af 21. december 1965 om afskaffelse af alle former
for racediskrimination.
Ved Folketingets behandling af § 266 b (Folketingstiden-
de 1970-71, Forhandlingerne spalte 843, 7433 og 7707) var
de fleste partier tøvende over for bestemmelsen og tilslutte-
de sig den primært på grund af ratificeringen af ovennævnte
konvention. Både Rigsadvokaten og præsidenten for Østre
Landsret advarede mod bestemmelsen på grund af princi-
pielle bekymringer i forhold til ytringsfriheden.
Siden år 2000 er mere end 60 personer blevet dømt for
overtrædelse af § 266 b, idet der fra 1971 – 2000 er faldet ti
domme og fra 2000 – 2013 mere end 50 domme (Rigsadvo-
katens praksisoversigt om racediskrimination – opdateret
12.11.2013). Langt de fleste har udtalt sig stærkt usympa-
tisk, men ikke på en måde, der opfordrer til vold eller
forbrydelser. § 266 b indeholder en indbygget tendens til
vilkårlighed, idet der ikke foreligger nogen objektive defini-
tioner af, hvilke ytringer der er »forhånende« eller »nedvær-
digende«. Retspraksis viser også, at bestemmelsen kan ram-
me religionskritik.
Ved Vestre Landsrets dom af 19. august 2003 (U.
2003.2435V) blev en person dømt for at udtale: »Islam er
ikke en religion i traditionel forstand. Det er en terrororgani-
sation, som prøver at opnå verdensherredømmet ved vold«.
Selvom der her er tale om hårde ord, er det en stærkt be-
tænkelig begrænsning af retten til religionskritik. Eksempel-
vis kunne Nietzsche i år 1888 skrive følgende: »Jeg fordøm-
mer kristendommen, jeg rejser mod det kristne samfund den
frygteligste af alle anklager, en anklager nogen sinde har ta-
get i sin mund. Jeg kalder kristendommen den ene store for-
bandelse, den ene store helt indre fordærvelse, det ene store
hævninstinkt, for hvilken intet middel er giftigt, hemmeligt,
underjordisk, småt nok – jeg kalder den for den ene udødeli-
ge skamplet på menneskeheden« (Friedrich Nietzsche: Anti-
krist – Systimes studieserie, 1. udgave, 2011). Der er ingen
tilfælde af domme for overtrædelse af § 266 b i forhold til
denne form for kritik af kristendommen (Rigsadvokatens
praksisoversigt om racediskrimination – opdateret
12.11.2013), og kritik af religioner må og skal være tilladt.
Senest er digteren Yahya Hassan i november 2013 blevet
anmeldt for racisme, da han til Jyllands-Posten har udtalt:
»Perkerne konkurrerer nærmest om, hvem der kan begå
mest socialt bedrageri. Fædre modtager kontanthjælp og
sælger samtidig hælervarer til venner og bekendte. Mødrene
modtager kontanthjælp og arbejder sort som opvaskere på
restauranterne.« Denne sag afventer fortsat at blive prøvet
ved domstolene. (Eksempler på racismeafgørelser, Jyllands-
Posten den 23. januar 2014).
Det er forslagsstillernes opfattelse, at § 266 b er med til at
indskrænke den offentlige debat, og det er gennem den frie
debat, at racisme, intolerance og fordomme skal bekæmpes.
Omfanget af hadforbrydelser er relativt lavt i Danmark. Be-
stemmelsen kan dog ikke uden videre ophæves, da Danmark
derved vil handle i strid med sine internationale og EU-retli-
ge forpligtelser. Forslagsstillerne ønsker derfor med dette
forslag at få undersøgt mulighederne for, inden for græn-
serne af vores internationale forpligtelser, at indskrænke el-
ler, hvis det alligevel skulle være muligt, helt at afskaffe be-
stemmelsen. En sådan undersøgelse bør foretages af Straffe-
lovrådet og kan eventuelt ske i forbindelse med den allerede
igangsatte granskning af den såkaldte blasfemiparagraf i
straffelovens § 140. (Straffelovrådets kommissorium af 17.
januar 2011 om de juridiske konsekvenser af en ophævelse
af straffelovens § 140 om blasfemi).
2
Skriftlig fremsættelse
Simon Emil Ammitzbøll (LA ):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om kortlægning af
fordele og ulemper ved en ophævelse af racismeparagraffen.
(Beslutningsforslag nr. B 106)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3