Svar på spm. nr. S 1725: Hvad er ministerens holdning til, at det for nogle ordblinde er umuligt at læse »Regler for NemID«, og at nogle ordblinde er ude af stand til at håndtere koder, medmindre de får hjælp fra andre?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på §20 spørgsmål 1725.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1725/svar/1803610/2436026.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 24. august 2021 Svar på spørgsmål S 1725 af 30.juli 2021 stillet af Karina Adsbøl (DF) Spørgsmål Hvad er ministerens holdning til, at det for nogle ordblinde er umuligt at læse ”Regler for NemID”, og at nogle ordblinde er ude af stand til at håndtere koder, medmindre de får hjælp fra andre? Svar Det er vigtigt, at alle borgere, der benytter sig af NemID, kan tilgå de regler, som gælder for brugen af NemID. Ansøgning og nyudstedelse af NemID foregår i Borgerservice, hvor borgere bli- ver spurgt, om de har gjort sig bekendt med reglerne for NemID, og kan accep- tere dem inden udstedelsen påbegyndes. Reglerne omhandler bl.a. forsvarlig an- vendelse af offentlig digital signatur samt NemID bruger-id og adgangskoder. Borgere får udleveret reglerne i fysisk form, og medarbejderen i Borgerservice vil typisk give en kort introduktion til reglernes indhold og vigtige opmærksomheds- punkter. Reglerne for NemID kan også tilgås på hjemmesiden nemid.nu og digst.dk, hvor personer med ordblindhed har mulighed for at få oplæst teksten digitalt med en skærmlæser. For så vidt angår håndteringen af koder kan personer med ordblindhed med for- del anvende NemID nøgleappen, som er et supplement til nøglekortet. Ved brug af nøgleappen skal login og underskrift med NemID godkendes med et swipe i stedet for indtastning af en engangskode. Udover nøgleappen kan personer med ordblindhed også vælge at benytte sig af en IVR-løsning (Interactive Voice Response). Her bliver personen automatisk ringet op og får oplyst en engangskode via telefonen, som vedkommende skal bruge i forbindelse med log-in og signering. Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21 Offentligt Side 2 af 2 I 2021 lanceres MitID, som over tid erstatter NemID-løsningen. I overgangen fra NemID til MitID bliver borgere bedt om at godkende reglerne for MitID, inden de kan anvende løsningen. Nyudstedelser af MitID foregår med personligt frem- møde hos den udstedende myndighed, hvor reglerne bliver udleveret i fysisk form. Reglerne kan også tilgås på mitid.dk, hvor personer med ordblindhed kan anvende en skærmlæser til at få læst teksten op. I MitID har borgere mulighed for at benytte MitID appen, der erstatter nøgleap- pen. Denne app fungerer også uden indtastning af en engangskode. For de bor- gere, der ikke ønsker at benytte MitID-appen, vil der være alternative gratis identi- fikationsmidler i form af en kodeviser eller kodeoplæser. MitID kodeoplæseren har en stor skærm, der viser en engangskode samt læser koden op for borgeren. Afslutningsvis bemærkes det, at jeg har bedt Digitaliseringsstyrelsen om at gå i di- alog med KL mhp. at sikre, at der i kommunerne er kendskab til de ovenfor be- skrevne tiltag og muligheder, så disse tages i anvendelse. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister