Svar på spørgsmål vedr. Danmarks støtte til De Forenede Arabiske Emirater i at få en plads i FNs Sikkerhedsråd

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2021 – 26177 MUS 13. august 2021
URU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 382 fra Christian
Juhl stillet den 13. juli 2021 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Forenede Arabiske Emirater har store udfordringer med
menneskerettigheder, men Danmark har alligevel støttet landet i at få en
plads i FN's Sikkerhedsråd, og til gengæld lover Emiraterne at stemme på
Danmark, når der næste gang skal vælges nye medlemmer til
Sikkerhedsrådet, jf. artiklen ”Ambassadør: Danmark og Emiraterne støtter
hinandens kandidatur til FN's Sikkerhedsråd” fra Altinget den 9. juli 2021
(www.altinget.dk/udvikling/artikel/ambassadoer-danmark-og-
emiraterne-stoetter-hinandens-kandidatur-til-fns-sikkerhedsraad).
Vil ministeren i den anledning besvare følgende: 1) Hvad er baggrunden
for, at Danmark har indgået stemmeaftale til FN’s sikkerhedsråd med
Emiraterne, der på flere områder har udfordringer med at overholde
menneskerettighederne?, 2) Hvilke forpligtelser ligger bag en sådan aftale?,
3) Hvorfor holder regeringen sig ikke til at lave stemmeaftaler med lande,
Danmark er på linje med i forhold til menneskerettigheder, SRSR, LGBTI
og kvinders & pigers rettigheder?, 4) Mener ministeren, at en stemmeaftale
med Emiraterne er i overensstemmelse med regeringens værdibaserede
politik?, og 5) Mener ministeren, at en stemmeaftale med Emiraterne er i
overensstemmelse med Danmarks netop vedtagne strategi for
udviklingspolitik?
Svar
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 348
Offentligt
2
Stemmeafgivelse ved valg i FN-systemet er hemmelig. Der er i forlængelse
heraf diplomatisk tradition for, at medlemslandene ikke offentliggør,
hvem de støtter i valg til Sikkerhedsrådet eller andre organer, herunder
hvem de har eller ikke har indgået stemmebytteaftaler med. Det er vigtigt
for Danmarks troværdighed i FN-sammenhæng, at vi respekterer denne
praksis. Jeg kommenterer således ikke på konkrete eller mulige
stemmebytteaftaler.
Ved stemmebytteaftaler giver lande tilsagn om at stemme på hinandens
kandidaturer. Stemmebytteaftaler medfører ikke andre forpligtelser.
For at sikre den nødvendige opbakning til Danmarks kandidatur til FN’s
Sikkerhedsråd 2025-2026, vil regeringen i videst mulig udstrækning
forsøge at indgå så mange stemmebytteaftaler som muligt frem mod
valget. Dette indebærer i sagens natur, at der også vil kunne blive indgået
stemmebytteaftaler med lande, som ikke nødvendigvis deler Danmarks
værdisæt. Det ændrer ikke ved regeringens værdipolitiske kompas,
udenrigspolitiske linje og udviklingspolitiske målsætninger, hvor
menneskerettighederne står helt centralt.
For at blive valgt til Sikkerhedsrådet skal Danmark sikre sig 2/3 af de
afgivne stemmer i FN’s Generalforsamling ved valget i juni 2024.
Stemmebytteaftaler er i den forbindelse et veletableret og nødvendigt
værktøj, der anvendes bredt af lande, der kandiderer til valg til multilaterale
organer, herunder i FN-systemet. Danmark benyttede sig således også af
stemmebytteaftaler, f.eks. i forbindelse med kandidaturerne til FN’s
Sikkerhedsråd i 2005-2006 og FN’s Menneskerettighedsråd 2019-2021.
Danmark stiller op til et ikke-permanent sæde i FN’s Sikkerhedsråd for
perioden 2025-2026. En plads i Sikkerhedsrådet giver Danmark mulighed
for at være med, når der træffes beslutninger om global fred og sikkerhed.
Det giver Danmark direkte indflydelse på håndteringen af konflikter, der
har stor betydning for Europas og dermed Danmarks sikkerhed. COVID-
19-krisen og klimaforandringerne har understreget vigtigheden af
internationalt samarbejde om udfordringer, som ingen af os kan løse alene.
Jeg henviser endvidere til, at vi i Udenrigspolitisk Nævn tidligere har
drøftet dilemmaer om stemmebytteaftaler i relation til det danske
Sikkerhedsrådskandidatur.
Med venlig hilsen
3
Jeppe Kofod