Svar på spørgsmål vedr. regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af menneskerettigheder i et andet EU-land

Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2021-25133 JTEU 9. juli 2021
URU alm. del spm. 360 – endeligt svar på spørgsmål fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 17. juni 2021 til
udenrigsministeren
Spørgsmål
Vil ministeren som opfølgning på samråd den 16. juni oversende et notat
om, hvorvidt der er regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der
gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af
menneskerettigheder i et andet EU-land i internationale fora som f.eks.
FN’s Menneskerettighedsråd m.m.?
Svar
Indledningsvist bemærkes det, at FN’s Menneskerettighedsråd er det
primære mellemstatslige forum i FN for spørgsmål vedrørende
menneskerettigheder. Rådets beslutninger og resolutioner er ikke juridisk
bindende. Rådets primære funktion er at sikre en effektiv gennemførelse
af menneskerettighederne ifølge internationale konventioner og FN-
instrumenter.
Rådet består af 47 medlemsstater som vælges for tre år ad gangen, på tværs
af regionale grupper. Rådet kan adressere krænkelser af
menneskerettighederne i enkelte lande og behandler ligeledes tematiske
menneskerettighedsspørgsmål. I rådet er der ingen proceduremæssige
begrænsninger for, hvilke landesituationer eller tematiske
menneskerettighedsspørgsmål, der kan bringes op.
I forhold til, om der er regler eller aftaler i det europæiske samarbejde, der
gør, at Danmark ikke kan fremsende sager om krænkelser af
menneskerettigheder i et andet EU-land til for eksempel
menneskerettighedsrådet bemærkes det først og fremmest, at der internt i
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Det Udenrigspolitiske Nævn 2020-21
UPN Alm.del - Bilag 338
Offentligt
2
EU eksisterer en række mekanismer til at sikre medlemsstaternes
overholdelse af grundlæggende rettigheder, når de agerer inden for EU-
rettens anvendelsesområde. Der henvises i øvrigt til EUU B 266 spm. 4,
hvor jeg redegør for EU’s værdigrundlag, samt spm. 19 og 20 vedrørende
traktatkrænkelsessager.
EU-medlemsstaternes – herunder Danmarks - mulighed for at rejse
krænkelser af menneskerettigheder i andre EU-lande i internationale fora
er ikke direkte reguleret i traktaten. Der kan dog på baggrund af traktaten
og retspraksis udledes en ramme for vurderingen af medlemsstaternes
muligheder for at agere i international fora, såsom for eksempel FN’s
Menneskerettighedsråd.
Medlemsstaterne er i medfør af princippet om loyalt samarbejde i artikel
4, stk. 3, i Traktaten om den Europæiske Union (TEU) forpligtet til at
respektere og bistå hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, som
følger af traktaterne. Medlemsstaterne skal ligeledes træffe
foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som de er
pålagt i henhold til EU-retten.
Princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, TEU medfører en række
forpligtelser for medlemsstaterne.
I forhold til internationalt samarbejde kan princippet om loyalt samarbejde
betyde, at medlemsstaterne er forpligtede til at undlade bestemte
handlinger, som vil være til skade for Unionens optræden udadtil.
Medlemsstaterne skal i visse tilfælde således for eksempel afholde sig fra
at stille forslag i internationale fora, hvis forholdet kan påvirke EU’s
retsorden eller sammenhængen i EU's eksterne repræsentation.
Medlemsstaterne er i forbindelse med deres deltagelse i internationale fora
som f.eks. menneskerettighedsrådet således forpligtet til at sikre
samarbejde med de øvrige medlemsstater. Det følger direkte af artikel 24,
stk. 3, TEU, som foreskriver et tæt og loyalt samarbejde mellem Unionen
og dens medlemsstater. I internationale organisationer skal det sikres, at
interaktionen mellem EU-aktørerne og EU-medlemsstaterne er
konsistent, og de skal så vidt muligt koordinere deres handlinger i lyset af
centrale principper såsom enhed i Unionens og medlemsstaternes
optræden udadtil, gennemsigtighed og loyalt samarbejde.
Princippet om enhed i Unionens og medlemsstaternes optræden udadtil
betyder, at medlemsstaterne skal medvirke til at sikre EU’s internationale
troværdighed. For at sikre denne troværdighed kan det være en fordel,
3
såfremt EU selv formår at løse spørgsmål om evt. krænkelser i et
medlemsland frem for at indbringe sagen for et internationalt forum. I det
omfang EU’s medlemsstater rejser interne uoverensstemmelser med andre
EU-lande i internationale fora, kan det også åbne op for, at tredjelande i
stigende grad kan så tvivl om EU’s troværdighed udadtil.
Der kan herudover være øvrige forhold, der tilsiger, at det i praksis ofte
vil være mere hensigtsmæssigt at håndtere spørgsmål om krænkelser i et
andet EU-land i europæisk regi frem for i andre internationale fora. Dertil
kommer, at det tætte og brede samarbejde i EU-regi skaber særlige
muligheder for vedholdende politisk dialog og politisk pres, der går videre
end de muligheder, som gør sig gældende i internationale fora.
På den baggrund er det min vurdering, at der er væsentlige argumenter,
som taler for, at kritik af andre medlemsstater så vidt muligt skal håndteres
internt i EU.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod