Betænkning afgivet 8/4-14

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 67 (omtryk).pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/beslutningsforslag/B67/bilag/5/1358087.pdf

    Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 8. april 2014
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om dansk militært bidrag til støtte for FN’s
    indsats i Den Centralafrikanske Republik
    [af udenrigsministeren (Martin Lidegaard)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. marts 2014 og
    var til 1. behandling den 3. april 2014. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 4 spørgsmål til udenrigsministeren og
    forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som disse har be-
    svaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller beslutningsforsla-
    get til forkastelse.
    Enhedslistens medlemmer i udvalget finder, at situatio-
    nen i Den Centralafrikanske Republik er meget alvorlig på
    grund af stridighederne mellem forskellige befolkningsgrup-
    per og religiøse grupper og de deraf følgende humanitære og
    flygtningemæssige problemer. Situationen fordrer, at Dan-
    mark og andre af FNʼs medlemslande bidrager til løsning af
    de mange alvorlige problemer i landet.
    Enhedslisten anbefaler, at Danmark støtter FNʼs humani-
    tære del af indsatsen i Den Centralafrikanske Republik
    (CAR), herunder transport af fødevarer, flygtninge, sårede,
    grej og byggematerialer til flygtningelejre og lign.
    Enhedslisten anbefaler, at Danmark støtter FNʼs freds- og
    forsoningsproces, hvori lokale og religiøse ledere inddrages.
    Det sker i samarbejde med CARʼs overgangsmyndigheder
    og regionale organisationer.
    Enhedslisten anbefaler, at Danmark støtter FNʼs hjælp til
    den politiske transition og genetablering af statens myndig-
    hed samt statens kapacitet til at yde basale servicefunktioner
    over for befolkningen, herunder at assistere med forberedel-
    sen af nationale valg. Dette omfatter også FNʼs støtte til
    genetablering af statens funktioner og tjenesteydelser, her-
    under politi, retsvæsen, og fængsler samt i en overgangsfase
    at udbetale løn i administrationens forskellige sektorer, bl.a.
    sundheds- og uddannelsessektoren.
    Enhedslisten anbefaler, at disse tre indsatser støttes med
    nødvendige økonomiske bevillinger til ovenstående opga-
    ver.
    Enhedslisten anbefaler, at Danmark ikke deltager i den
    militære del af indsatsen i CAR, før der er tale om en FN-
    ledet fredsbevarende styrke med et klart FN-mandat. Dette
    er baggrunden for, at Enhedslisten stemmer imod beslut-
    ningsforslaget. Når der er etableret et klart FN-mandat for
    en fælles FN-ledet fredsbevarende styrke, er Enhedslisten
    indstillet på, at Danmark bidrager hertil.
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tids-
    punktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
    medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at
    komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænk-
    ningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller
    et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/
    mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
    Annette Lind (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Morten Bødskov (S) John Dyrby Paulsen (S) Ole Hækkerup (S)
    Trine Bramsen (S) Zenia Stampe (RV) Nadeem Farooq (RV) Lone Loklindt (RV) Holger K. Nielsen (SF) Trine Mach (SF)
    Til beslutningsforslag nr. B 67 Folketinget 2013-14 OMTRYK
    (Sproglig rettelse)
    OMTRYK
    AX016008
    Forsvarsudvalget 2013-14
    B 67 Bilag 5
    Offentligt
    Nikolaj Villumsen (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Johan Lund Olsen (IA) Doris Jakobsen (SIU) Jakob Engel-Schmidt (V)
    Jakob Ellemann-Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
    Karsten Nonbo (V) fmd. Troels Lund Poulsen (V) Hans Christian Thoning (V) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF)
    Søren Espersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Leif Mikkelsen (LA) Lene Espersen (KF)
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    OMTRYK
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 67
    Bilagsnr. Titel
    1 Tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget
    2 Kopi til orientering af udenrigsministerens svar på Forsvarsudvalgets
    spørgsmål 196-201 vedrørende dansk militært bidrag til FN’s indsats i
    Den Centralafrikanske Republik
    3 Kopi til orientering af udenrigsministerens svar på Forsvarsudvalgets
    spørgsmål 182-184 vedrørende det danske bidrag til støtte for FNʼs
    indsats i Den Centralafrikanske Republik
    4 Udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 67
    Spm.nr. Titel
    1 MFU spm. om, hvilke andre lande der forventes at bidrage med mili-
    tær støtte til BINUCA og MISCA, foruden Frankrig, til forsvarsmini-
    steren og udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
    2 MFU spm. om, hvordan regeringen stiller sig til en mulig transforma-
    tion af MISCA til en FN-fredsbevarende operation, herunder et evt.
    dansk bidrag i forbindelse hermed, til forsvarsministeren og udenrigs-
    ministeren, og udenrigsministerens svar herpå
    3 MFU spm. om, hvordan en EU-operation forventes at samarbejde med
    MISCA og de franske styrker, og hvilke konsekvenser det danske for-
    svarsforbehold vil have i denne forbindelse, til forsvarsministeren og
    udenrigsministeren, og udenrigsministerens svar herpå
    4 MFU spm., om regeringen vurderer, at antallet af de nuværende styr-
    ker i regi af MISCA og det franske bidrag vil være tilstrækkeligt til at
    stoppe volden og stabilisere situationen i Den Centralafrikanske Repu-
    blik, til forsvarsministeren og udenrigsministeren, og udenrigsministe-
    rens svar herpå
    OMTRYK
    3