Redegørelse til Folketinget om Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE-Redegørelsen 2013)

UDENRIGSMINISTERIET MARTS 2014
Redegørelse til Folketinget om
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa
(OSCE)
OSCEs Parlamentariske Forsamling 2013-14
OSCE Alm.del Bilag 33
Offentligt
1
Resume
Ukraine varetog i 2013 formandskabet for OSCE. Det var et formandskab med en pragmatisk
og realistisk tilgang til arbejdet, som søgte at slå bro mellem Øst og Vest trods voksende
uenigheder mellem Rusland og Vesten på områder som menneskerettigheder og demokrati.
Formandskabet opnåede flere vigtige resultater. For OSCE var det bl.a. væsentligt, at der blev
skabt konsensus om udnævnelsen af en ny Højkommissær for Nationale Mindretal og om
forlængelsen af mandatet for OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant. Det lykkedes tillige at lancere
Helsinki+40-processen, der skal lede frem til en markering af 40-året for Helsinki-slutakten i
2015.
Også ved årets Ministerrådsmøde i Kiev blev der opnået positive resultater. For første gang i
tre år lykkedes det at skabe konsensus om beslutninger i den Menneskelige Dimension, nemlig
om religions- og trosfrihed, om styrkelse af roma-/sinti-arbejdet og om menneskehandel. Der
blev ligeledes opnået beslutninger inden for de øvrige dimensioner, væsentligst om
tillidsskabende foranstaltninger inden for cyber-sikkerhed. De folkelige protester i Ukraine, der
fulgte i kølvandet på den daværende regerings beslutning om ikke at underskrive en
associeringsaftale med EU, kastede dog en skygge over Ministerrådsmødet.
OSCE’s institutioner og feltmissioner spiller fortsat en aktiv rolle for at understøtte
reformprocesser og overholdelse af OSCE-forpligtelser på områder som demokratisering, valg,
god regeringsførelse, bekæmpelse af transnationale trusler som terrorisme og
grænseoverskridende kriminalitet, reformer på rets- og politiområdet og mindretalsforhold. Der
sker løbende en bevægelse i fokus fra det i stigende grad stabiliserede Balkan hen mod
Centralasien – herunder i lyset af ISAF-tilbagetrækningen fra Afghanistan i 2014 - og det
Sydlige Kaukasus. I 2013 måtte de vestlige lande imidlertid modstræbende acceptere
Aserbajdsjans krav om et mere indskrænket mandat for Kontoret i Baku, og i det hele taget er
flere værtslande for OSCE-tilstedeværelser i stigende krav skeptiske over for disse.
Der skete ikke i 2013 afgørende nye udviklinger, hvad angår løsningen af de frosne konflikter i
Transnistrien (Moldova), Georgien eller Nagorno-Karabakh, men der gjordes fortsat en
betydelig indsats for at opretholde forhandlingsformaterne, og der opnåede enkelte resultater af
tillidsskabende og praktisk karakter.
I OSCE’s Politisk-Militære Dimension er fokus på konventionel våbenkontrol og tillids- og
sikkerhedsskabende foranstaltninger. Der arbejdes på at afklare fremtiden for konventionel
våbenkontrol i Europa efter Ruslands opsigelse af CFE-traktaten.
Blandt væsentlige temaer for Danmarks engagement i OSCE fremhæves cyber-sikkerhed,
mediefrihed og de centralasiatiske lande Kirgisistan og Tadsjikistan.
I 2014 har Ukraine-krisen - og spørgsmålet om OSCE’s bidrag som regional sikkerheds- og
samarbejds-organisation til at håndtere den - overtaget dagsordenen. Det bliver en afgørende
prøve på OSCE’s styrke og svagheder.
2
1. Indledning
Denne redegørelse omhandler arbejdet i OSCE i 2013. Der er udvalgt tre temaer (cyber-
sikkerhed, mediefrihed samt OSCE’s aktiviteter i Kirgisistan og Tadsjikistan), som har fået
særlig opmærksomhed i dette års redegørelse. OSCE’s aktiviteter i forbindelse med krisen i
Ukraine i starten af 2014 falder uden for 2013-redegørelsen, men er dog kort omtalt i afsnit 7
om perspektiver for OSCE i 2014.
OSCE-samarbejdet udgør en unik del af den europæiske sikkerhedsarkitektur. Samarbejdet, der
har afsæt i Helsingforsslutakten fra 1975, har fra begyndelsen være præget af forholdet mellem
Øst og Vest. I de senere år har OSCE været karakteriseret af voksende uenigheder og
værdikonflikter, bl.a. som følge af en mere selvhævdende russisk udenrigspolitik.
OSCE er et samarbejde mellem 57 lande, der dækker et område fra Nordamerika til Mongoliet,
Centralasien og det østligste Rusland. Det er baseret på et bredt sikkerhedsbegreb, der omfatter
tre dimensioner: den Politisk-Militære, den Økonomisk-Miljømæssige og den Menneskelige
Dimension. Det er et veludbygget samarbejde med stor aktivitet ude i felten, særligt i de OSCE-
lande, hvor der er eller har været konflikter eller potentiale for konflikt. I 15 lande har OSCE en
fast tilstedeværelse, herunder på Balkan, i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.
OSCE har i de senere år i stigende grad flyttet sit fokus mod Centralasien, hvor udfordringerne
er store, og hvor OSCE er en af de få internationale aktører, der er til stede. Fra dansk side
støttes denne ændring i det geografiske fokus. Centralasien præges af en række fælles
udfordringer i form af svage demokratier, etniske og religiøse spændinger, fattigdom, social og
økonomisk ulighed, vandmangel samt udbredt korruption.
OSCE har tilknyttet tre uafhængige institutioner hhv. Højkommissæren for Nationale Mindretal
(i Haag), Mediefrihedsrepræsentanten (i Wien) og Kontoret for Demokratiske Institutioner og
Menneskerettigheder (ODIHR i Warszawa). Deres opgave er at overvåge og assistere OSCE-
landene i at opfylde de forpligtigelser, de har påtaget sig gennem årene inden for den
Menneskelige Dimension. Højkommissæren har desuden en særlig opgave med at varsle
medlemslandene om potentielle mindretalskonflikter. Fra dansk side tillægges institutionernes
arbejde stor betydning.
ODIHR’s valgobservationer er et af OSCE’s vigtigste redskaber til at fremme og fastholde en
demokratisk udvikling i OSCE-området. ODIHR er internationalt anerkendt for sin ekspertise.
Som hovedregel foregår observationen i et tæt samarbejde mellem ODIHR og OSCE’s
parlamentariske forsamling (OSCE-PA). Parlamentarikerne giver et vigtigt bidrag til OSCE’s
valgobservationer (se vedlagte beretning fra den danske delegation ved OSCE-PA for yderligere
information om delegationens arbejde i 2013). Særligt ODIHR og Mediefrihedsrepræsentanten
er under pres fra russisk side, bl.a. under budgetforhandlingerne, og Rusland stiller
spørgsmålstegn ved ODIHR’s valgobservationsmetodik og Mediefrihedsrepræsentantens
mandat.
OSCE har ved siden af det civile samarbejde en vigtig militær dimension med fokus på
konventionel våbenkontrol samt tillids- og sikkerhedsskabende foranstaltninger. Et centralt
3
redskab er det såkaldte Wien-dokument, der bl.a. sætter standarder for, hvornår og hvorledes
medlemslandene skal underrette hinanden om større øvelser og anskaffelse af nyt materiel, og
som giver medlemslandene mulighed for at gennemføre inspektioner og deltage i besøg ved
andre medlemslande. De sidste par år har Danmark været en stadig mere aktiv aktør i
spørgsmålet om fremtiden for konventionel våbenkontrol i Europa. Fra dansk side finder man,
at der er behov for et konventionelt våbenkontrolregime i Europa, der er en hjørnesten i det
Euro-atlantiske sikkerhedsarkitektur. Det danske fokus er på sikring af forudsigelighed og
stabilitet, øget transparens og mere tidssvarende tillidsskabende mekanismer.
Ambassaden i Wien er hovedplatformen for Danmarks engagement i OSCE. I EU-samarbejdet
ved OSCE har Danmark fået tildelt særligt koordineringsansvar vedr. Ukraine, våbenkontrol
samt dødsstraf og tortur. Koordineringsansvaret har givet Danmark særlige muligheder for at
påvirke arbejdet i EU-kredsen ift. de nævnte områder. Danmarks engagement i OSCE
understøttes af bilaterale nationale bidrag til udvalgte projekter, i særdeleshed til OSCE’s
aktiviteter i Centralasien og Ukraine, og af sekunderede medarbejdere.
2. OSCE-arbejdet i 2013
Det ukrainske OSCE-formandskab i 2013 indtog en pragmatisk og realistisk tilgang til OSCE-
arbejdet. Det havde få prioriteter og ambitionsniveauet var beskedent og under påvirkning af de
vanskelige eksterne rammevilkår, herunder de voksende uenigheder mellem Rusland og Vesten
på områder som menneskerettigheder og demokrati. Formandskabet søgte både at række ud til
Øst og til Vest og slå bro, hvor det var muligt. På den vis opnåede Ukraine en række vigtige
resultater i 2013, herunder på ministermødet i Kiev den 5.-6. december. I den afsluttende fase i
december kastede begivenhederne i Kiev en skygge over formandskabet, som søgte at holde en
klar adskillelse mellem rollen som formandskab og landets interne udvikling.
Formandskabet fik sat Helsinki+40-processen, der skal lede frem til en markering af 40-året for
Helsingforsslutakten i 2015, på skinner med fastlæggelse af temaer og etablering af en struktur
for processen. Det er endnu uafklaret, hvad processen skal munde ud i, og krisen i Ukraine må
ventes at sætte sit præg herpå. USA i særdeleshed og mange andre vestlige lande, herunder
Danmark, er skeptiske over for reformer af OSCE, der risikerer at svække OSCE’s institutioner
eller stille spørgsmålstegn ved det opbyggede acquis i den Menneskelige Dimension. Omvendt
udviser Rusland og russiske allierede stor interesse i reformer, bl.a. med etablering af et charter
for organisationen og en begrænsning af institutionernes uafhængighed.
Formandskabet fik valgt en ny Højkommissær for Nationale Mindretal. Det blev medlem af det
finske parlament og tidligere integrationsminister Astrid Thors. Hun var oppe imod en kroatisk
og en russisk kandidat, der begge trak sig, da det stod klart, at Thors havde markant opbakning
i medlemskredsen, herunder fra Danmark. Formandskabet fik herudover gennemført en treårig
forlængelse af OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant, bosnieren Dunja Mijatovic.
Uenigheden mellem Øst og Vest ift. OSCE’s arbejde og funktion, som særligt gør sig gældende
ift. den Menneskelige Dimension, kom bl.a. til udtryk ved, at flere af de lande, der er vært for
en OSCE-tilstedeværelse, søgte at begrænse dens mandat og budget. Aserbajdsjan meddelte i
4
februar 2013, at man ønskede at ændre status for OSCE-kontoret i Baku til en
projektkoordinator, der alene kan gennemføre regeringsgodkendte projekter. Begrundelsen var,
at Aserbajdsjan ikke længere havde det samme behov for tilstedeværelsen, som da den blev
oprettet i 2000. Det bemærkes, at Aserbajdsjan tidligere har kritiseret kontoret for dets
rapporter om menneskerettigheds-relaterede spørgsmål. Fra vestlig side gik man modvilligt med
til at ændre mandatet, og overgangen til projektkoordinator skete 1. januar 2014.
Der skete ingen afgørende nye udviklinger i 2013 vedr. Europas frosne konflikter. Formand-
skabet havde som prioritet at gøre en særlig indsats for at fremme en løsning på Transnistrien-
konflikten (Moldova), hvor Ukraine som naboland og medlem af det internationale
forhandlingsformat 5+2 havde særlige forudsætninger. Men fravær af politisk vilje, særligt fra
lederskabet i Transnistrien, og Moldovas regeringskrise i foråret, vanskeliggjorde arbejdet. Der
blev opnået visse resultater af tillidsskabende og praktisk karakter, men ingen større
gennembrud på de væsentlige parametre. I den armensk-aserbajdsjanske konflikt om Nagorno-
Karabakh var situationen ligeledes fastlåst. På det armensk-aserbajdsjanske topmøde den 19.
november i Wien blev der sendt positive signaler om behovet for at skabe nyt momentum i
fredsprocessen. Det er dog ikke sket, og der foregår til stadighed våbenhvilebrud med faldne til
følge, samt fjendtlig retorik fra begge sider. OSCE er den eneste internationale organisation, der
har adgang til at overvåge områderne langs grænse- og kontaktlinjen. Der har i det forgangne år
ikke været fremskridt i løsningen af konflikten i Georgien. Etablering af fysiske grænsebarrierer
på strækninger mellem Georgien og de to udbryderregioner har skabt nye spændinger mellem
parterne.
3. OSCE’s ministerrådsmøde i Kiev den 5.-6. december 2013
Ministerrådsmødet i Kiev blev præget af EU’s topmøde om det Østlige Partnerskab i Vilnius
den 28.-29. november og de folkelige protester i Ukraine, der fulgte i kølvandet på den
daværende ukrainske regerings beslutning om ikke at undertegne en associeringsaftale med EU
i Vilnius. Mange lande, herunder Danmark, berørte i deres indlæg situationen i Ukraine og
understregede vigtigheden af, at Ukraine efterlevede OSCE’s forpligtigelser omkring ytrings- og
forsamlingsfrihed. Mødet samlede over 30 ministre fra OSCE’s 57 medlemslande og 11
partnerlande fra Asien og Middelhavsområdet. Fra dansk side deltog Udenrigsministeriets
udenrigspolitiske direktør(indlæg vedlagt).
Der blev på mødet truffet en række beslutninger og opnået enighed om flere erklæringer. For
første gang i tre år lykkedes det at opnå konsensus om enkelte beslutninger i den Menneskelige
Dimension, og der blev, i modsætning til i 2012, også opnået beslutninger på det militære
område. En af de vigtigste beslutninger omhandlede tillidsskabende foranstaltninger inden for
cyber-sikkerhed, jf. redegørelsens afsnit 4.
I OSCE’s Menneskelige Dimension blev der vedtaget en beslutning om at styrke bestræbelserne
på gennemførelsen af OSCE’s handlingsplan for arbejdet med roma/sinti og en om religions-
og trosfrihed. Som forventet lykkedes det ikke at opnå enighed om en beslutning om
beskyttelse af journalister, der var en vestlig prioritet, som Rusland i sidste ende blokerede for.
En beslutning om fri bevægelighed for personer blev ikke vedtaget. Relateret til den
5
Menneskelige Dimension blev der vedtaget en beslutning om menneskehandel med en
opdatering af et addendum til OSCE’s handlingsplan fra 2003, bl.a. om retsforfølgelse af
gerningsmænd og støtte til ofre for menneskehandel.
I den Politik-Militære Dimension lykkedes det at opnå enighed om at opdatere en beslutning
fra 1994 om principper for ikke-spredning. Beslutningen støtter op om det multilaterale ikke-
spredningsarbejde, der finder sted i andre regi. Der blev også opnået enighed om en årlig
beslutning om små og lette våben, der lægger rammerne for OSCE’s arbejde på området. En
kort erklæring om arbejdet med transnationale trusler blev vedtaget, hvori cyber-sikkerheds
beslutningen blev endosseret. Til gengæld lykkedes det for andet år i træk ikke at opnå enighed
om en årlig beslutning med en opgaveformulering for Forum for Security Cooperation (FSC).
Beslutningen strandede på omtalen af det vigtige tillidsskabende Wien-dokument, hvor Rusland
modsatte en tekst om substantiel opdatering.
I den Økonomiske-Miljømæssige Dimension blev der opnået enighed om beslutninger vedr.
energi og miljø samt om beskyttelse af energinetværk. Af tværgående tekster blev der vedtaget
en kort og generisk erklæring om Helsinki+40-processen. Det lykkedes ikke at opnå enighed
om en erklæring vedr. OSCE’s engagement i forhold til partnerlandet Afghanistan.
Der blev opnået enighed om en erklæring vedr. Transnistrien-konflikten (Moldova), der oplister
principper for en konfliktløsning og opfordrer parterne til at arbejde videre ud fra de
fremskridt, der allerede er nået inden for 5+2 forhandlingsformatet. Armenien og Aserbajdsjan
vedtog sammen med Minsk-gruppens co-chairs (Rusland, USA og Frankrig) en erklæring om
behovet for at skabe momentum i løsningen af Nagorno-Karabakh-konflikten. Der blev ikke
vedtaget nogen erklæring om Georgien-konflikten grundet russisk modstand.
4. Tema: Cyber-sikkerhed
Cyber-angreb på regeringer er blevet et voksende internationalt sikkerhedsproblem, og har
skabt et behov for at fremme tillid og dialog mellem regeringer på cyber-området. På OSCE-
ministerrådsmødet i Kiev i december 2013 blev det første sæt tillidsskabende foranstaltninger
inden for cyber-sikkerhed vedtaget. Denne beslutning er bemærkelsesværdig, idet det er den
første af sin art inden for cyber-sikkerhed, og vil kunne tjene som eksempel for andre regioner i
verden. For OSCE er der tale om et gennembrud efter 1,5 års forhandlinger i en amerikansk-
ledet arbejdsgruppe, der vil skabe en ny arbejdsplatform for organisationen. Der lægges op til
forhandlinger om yderligere tillidsskabende foranstaltninger.
Et konkret eksempel på en tillidsskabende foranstaltning er, at OSCE’s medlemslande vil dele
informationer om deres cyber-sikkerhedsorganisation, -strategier, -politikker og -programmer,
herunder om relevant samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Et andet eksempel er
muligheden for konsultationer mellem landene med henblik på at reducere risikoen for
fejlopfattelser eller mulige politiske eller militære spændinger og konflikter, som kan stamme fra
brugen af informations- og kommunikationsteknologier.
6
Forhandlingsprocessen har ikke været uproblematisk. Særligt forhandlingerne om konteksten
for de konkrete foranstaltninger voldte vanskeligheder. Fra vestlig side, herunder fra dansk side,
blev der lagt vægt på et internet, der er frit og åbent, og hvor de samme friheder, normer,
principper og værdier, der gælder off-line også skal gælde on-line. Særligt Rusland ønskede en
begrænsning for adgangen til information on-line og omtale af rammer for staters adfærd.
Arbejdet med cyber-sikkerhed er fortsat i 2014, idet det er besluttet, at nationalt udpegede
eksperter skal mødes mindst tre gange årligt med henblik på at undersøge muligheder for
yderligere tillidsskabende foranstaltninger. Endvidere skal deltagende lande tage stilling til,
hvorledes implementeringen af det første sæt frivillige tillidsskabende foranstaltninger, herunder
dataudvekslingen, konkret skal foregå, idet det er besluttet, at den første dataudveksling finder
sted den 31. oktober 2014.
Arbejdsgruppen vil således forventeligt i første halvår af 2014 arbejde med implementering af
det første sæt af frivillige tillidsskabende foranstaltninger. Herunder vil formandsskabet indbyde
nationale myndigheder og tænketanke mv., med henblik på at kommentere, hvilke
konsekvenser det første sæt af frivillige tillidsskabende foranstaltninger forudses at medføre i
nationalt regi. I efteråret vil arbejdet med det andet sæt af frivillige tillidsskabende
foranstaltninger begynde.
Såfremt de rette betingelser for de videre forhandlinger er til stede, synes der med den dynamik,
der er i processen, og OSCEs særegne “niche”, hvad angår militære tillidsskabende
foranstaltninger i øvrigt, at være en reel mulighed for at arbejdet med de tillidsskabende
foranstaltninger kan udvikles til en egentlig form for tillidsskabende regime.
5. Tema: Mediefrihed
Mediefrihed var også i 2013 en dansk kerneprioritet inden for OSCE’s Menneskelige
Dimension. Også fra organisationens side var der året igennem et stærkt fokus på emnet takket
være et ukrainsk formandskab, der havde sat emnet på dagsordenen, og en aktiv indsats fra
OSCE’s Mediefrihedsrepræsentant, Dunja Mijatovic. Det stod tidligt klart, at et væsentligt
slutmål for det ukrainske OSCE-formandskab ville bestå i at få vedtaget en ministerbeslutning
om beskyttelse af journalister, selv om det traditionelt har været et kontroversielt og besværligt
emne at håndtere i OSCE-kredsen.
I løbet af året afgav Dunja Mijatovic en række kritiske indlæg om udviklingen på medieområdet
i OSCE’s Permanente Råd, i Komitéen for Den Menneskelige Dimension og under det årlige
to-uger lange gennemførelsesmøde i Warszawa for Den Menneskelige Dimension. Overordnet
var situationen den, at journalister blev udsat for overgreb, censur og intimidering i en række
OSCE-lande. Alene i den senest offentliggjorte rapporteringsperiode fra den 13. juni 2013 til
27. november har over 100 journalister i OSCE-området været tilbageholdt, anbragt i husarrest
eller fængslet for at udføre deres job.
Blandt de OSCE-lande, hvor Dunja Mijatovic hyppigst intervenerede i konkrete overgrebssager
eller offentligt udtalte bekymring henover året, finder man Aserbajdsjan, Belarus, Kasakhstan,
7
Rusland, Tyrkiet og Usbekistan. I mange tilfælde handlede sagerne om politivold mod
journalister, fængslinger af pressefolk, selektiv anvendelse af retssystemet til at intimidere
nyhedsmedier eller vedtagelse af restriktive lovændringer på medieområdet.
Også Danmark måtte i 2013 modtage kritik fra OSCE’s medierepræsentant. Den 23. maj
udsendte Dunja Mijatovic således en pressemeddelelse, hvori hun udtrykte bekymring for den
nye danske offentlighedslov, som efter hendes opfattelse ville begrænse offentlighedens adgang
til information om lovgivningsprocessen.
Efter invitation fra den danske regering aflagde Dunja Mijatovic bilateralt besøg i København
den 21. november, hvor hun havde samtaler med Folketingets formand, Udenrigsministeriets
udenrigspolitisk direktør og Det Danske Institut for Menneskerettigheder. Foruden den danske
offentlighedslov blev der under besøget lejlighed til at drøfte en række aktuelle sager
vedrørende medie- og ytringsfrihed, og fra dansk side bekræftede man den fortsatte stærke
danske støtte til hendes arbejde.
At mediefrihed er og bliver et følsomt emne i OSCE-regi blev imidlertid demonstreret på
OSCE-ministermødet i Kiev den 5.-6. december, hvor det efter lange forhandlinger ikke
lykkedes at vedtage en ministerbeslutning om beskyttelse af journalister på trods af en ihærdig
indsats fra det ukrainske OSCE-formandskab. En mindre landegruppe, herunder Rusland og
Aserbajdsjan, insisterede gennem hele forhandlingsforløbet på, at beslutningen også skulle
rumme ordlyd om journalisters moralske ansvar og professionalisme, hvilket var uacceptabelt
for den vestlige landegruppe anført af USA og EU. Samtidig udtrykte man fra russisk side flere
gange under forløbet skepsis ift. også at lade den beskyttelse og de samme frihedsrettigheder,
som ”offline”-journalister nyder, gælde for ”online”-journalister. Denne skepsis blev bl.a.
begrundet i, at internettet i russisk lovgivning ikke defineres som et medie på linje med tv, radio
eller aviser, men som en kommunikations-teknologi.
Mediefrihed ventes også i 2014 at være et væsentligt tema inden for OSCE’s Menneskelige
Dimension. Fra dansk side vil man fortsætte arbejdet med aktivt søge at påvirke de principielle
drøftelser i retning af, at der sker en gradvis udbygning og opdatering af landenes OSCE-
forpligtelser på området, der også tager hensyn til den teknologiske udvikling, herunder inden
for digitale medier.
6. Tema: Kirgisistan og Tadsjikistan
De fem lande i Centralasien kæmper med en række store udfordringer, såsom etniske og
religiøse spændinger, fattigdom, knaphed på vandressourcer, social ulighed og udbredt
korruption. Samtidig har disse lande som relativt nye statsdannelser med svage demokratiske
traditioner og i de fleste tilfælde autoritære styreformer store – og voksende – udfordringer på
demokrati- og menneskerettighedsområdet. På den baggrund er der etableret OSCE-
tilstedeværelser i alle fem lande. Disse har forskellige mandater og størrelser, men arbejder alle
for at styrke landenes overholdelse af OSCE-forpligtelserne i alle tre dimensioner.
Danmark arbejder for et forstærket OSCE-fokus på Centralasien. Det skal også ses i lyset af
tilbagetrækningen af NATO-tropper fra Afghanistan med udgangen af 2014, idet der, ikke
8
mindst hos landene selv, er en bekymring for, at denne kan føre til yderligere destabilisering af
regionen, som i forvejen døjer med skrøbelige regeringsstrukturer og svag myndighedsudøvelse.
OSCE har for at imødegå disse vanskeligheder lagt særlig vægt på at styrke de fem landes
kapacitet til at håndtere og inddæmme grænseoverskridende sikkerhedstrusler, herunder ikke
mindst smugling af narkotika, våben og mennesker samt terrorisme. Med OSCE’s brede
sikkerhedsbegreb er der særlig vægt på, at dette arbejde sker med fuld respekt for
menneskerettighederne. OSCE’s Højkommissær for Nationale Mindretal har udfoldet stor
aktivitet for at styrke landenes tilgang til etniske og religiøse mindretal på grundlag af deres
OSCE-forpligtelser.
Ud over det faste bidrag til OSCE har Danmark valgt at yde direkte støtte til OSCE’s indsatser i
Kirgisistan og Tadsjikistan, som er de to prioritetslande for dansk bilateral støtte i Centralasien.
Disse to lande er de fattigste i regionen og samtidig dem, der er mest åbne for støtte og
rådgivning fra OSCE. Som følge heraf er feltmissionerne nu blandt OSCE’s største med hhv.
omkring 120 og 150 medarbejdere.
I Kirgisistan yder Danmark således fortsat støtte til OSCE’s politimission i den sydlige del af
landet, som blev etableret i 2010, og som udgør det international samfunds mest håndgribelige
reaktion på voldelige sammenstød mellem kirgisere og etniske usbekere med flere hundrede
dræbte og mange tusind fordrevne til følge. Politimissionen underviser det kirgisiske politi i at
behandle alle borgere ens, uanset deres etniske tilhørsforhold, og arbejder for at fremme etniske
mindretals optagelse i politiet. Herudover bidragerpolitimissionen til at sikre politiets
overholdelse af grundlæggende menneskerettigheder, til fremme af dialog mellem politi og
lokalbefolkning samt med overvågning og rapportering om den fortsat skrøbelige
sikkerhedssituation i området. I Kirgisistan har Danmark desuden støttet OSCE’s regionale
akademi, hvor studerende fra regionen, inklusive fra Afghanistan, kan opnå en mastergrad med
højt fagligt niveau inden for forebyggelse og løsning af konflikter, regional og international
sikkerhed samt demokratisering og retssikkerhed. Akademiet organiserer desuden kursusforløb
og videreuddannelse for bl.a. embedsmænd, journalister og NGO-repræsentanter.
I Tadsjikistan har Danmark ydet støtte til OSCE’s samarbejde med de tadsjikiske myndigheder
på grænsekontrolområdet. Dette skyldes især, at landet har en 1400 kilometer lang, mestendels
ubevogtet grænse til Afghanistan, hvilket indebærer væsentlige sikkerhedsrisici for Tadsjikistan
selv og den større region. I de seneste år har der været en række eksempler på voldelige
sammenstød og indtrængning af ekstremistiske grupper i Tadsjikistan. Samarbejdet omfatter
dansk støtte til OSCE’s akademi for uddannelse af grænsevagter, som kommer fra en række
OSCE-lande foruden Tadsjikistan selv, deriblandt Afghanistan. Akademiet yder således et
positivt bidrag på et helt centralt område for den fremtidige sikkerhed og stabilitet i regionen.
Dette blev endvidere understreget af en uafhængig evalueringsrapport, som Danmark bidrog
finansielt til at få udarbejdet i 2013. Rapporten fastslog, at akademiets arbejde bidrog i væsentlig
grad til at imødegå regionens store udfordringer inden for grænsekontrol.
Herudover støtter Danmark OSCE’s samarbejde med de tadsjikiske myndigheder om
afdækning af tendenser til radikalisering i landet, årsagerne hertil og identificering af mulige
9
tiltag for at imødegå voldelig ekstremisme, der kan føre til egentlig terrorisme. Dette arbejde er
meget kontroversielt og sigter både på at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af
radikalisering, mens det samtidig betoner retten til religions- og ytringsfrihed. Danmark
sekunderer souschefen på OSCE’s kontor i Tadsjikistan.
7. Perspektiver for OSCE i 2014
Det er et ambitiøst og ressourcestærkt schweizisk OSCE-formandskab, der står i spidsen for
OSCE i 2014. Formandskabet, der har et særligt tæt samarbejde med næste års serbiske
formandskab, har præsenteret sine prioriteter opdelt på tre kategorier: 1) Fremme af sikkerhed
og stabilitet med særligt fokus på Balkan og det sydlige Kaukasus; 2) forbedring af almindelige
folks liv, hvor vægten er på gennemførelse af OSCE’s forpligtigelser inden for den
Menneskelige Dimension; samt 3) styrkelse af OSCE’s evne til at handle, herunder ved
anvendelse af Helsinki+40-processen, ved at styrke OSCE’s mæglingskapacitet samt ved øget
inddragelse af civilsamfundet, ikke mindst unge. Sammen med Serbien har formandskabet
fremlagt en køreplan for Helsinki+40-processen frem til og med det serbiske formandskab.
I skrivende stund har krisen i Ukraine overtaget OSCE-dagsordenen. Det schweiziske
formandskab har reageret hurtigt og resolut og søgt at give OSCE en central rolle i en
konfliktløsning med brug af de instrumenter, organisationen har til rådighed. Formandskabet
har spillet ud med initiativer til oprettelse af en internationale kontaktgruppe og udsendelse af
en OSCE-observatørmission, og har herudover udnævnt en særlig repræsentant for Ukraine,
ambassadør Guldimann. OSCE’s sekretariat aflagde sammen med de tre institutioner besøg i
Ukraine umiddelbart efter krisens indtræden, og har identificeret indsatsområder relevante for
den aktuelle situation, bl.a. på områder som menneskerettigheder, mediefrihed,
mindretalsbeskyttelse, dialogfremme, valg samt politi- og rets-sektoren. Inden for den Politisk-
Militære Dimension er en række mekanismer blevet aktiveret, bl.a. med udsendelse af
ubevæbnede militæreksperter til Ukraine i regi af Wien-dokumentet. Danmark har bidraget til
denne mission.
Fra dansk side støttes aktivt OSCE-formandskabet og de konkrete indsatser, som OSCE’s
sekretariatet, institutioner og projektkoordinator i Ukraine gennemfører. Danmark bidrager
med frivillig national finansiering (dvs. ud over det almindelige bidrag til OSCE) til flere af disse
indsatser. Den danske ambassade i Wien har en særlig rolle som pennefører i EU-gruppen ift.
Ukraine i OSCE (chef-de-file), hvilket har givet Danmark særlige indflydelsesmuligheder.
Med krisen i Ukraine er OSCE trådt i karakter som en regional sikkerheds- og
samarbejdsorganisation med mekanismer og værktøjer, der kan bidrage til at fremme dialog og
engagement, og som potentielt kan gøre en forskel på jorden. Det acquis og de strukturer på det
civile og militære område, der er blevet opbygget gennem årene, har nu mulighed for at vise sit
værd og bringes i spil for at bidrage til en kriseløsning. Men OSCE’s håndtering af krisen er
samtidig en test på OSCE-landenes politiske vilje til at anvende OSCE i en konfliktsituation.
Skal OSCE for alvor spille en rolle, f.eks. med udsendelse af en monitoreringsmission, kræver
det, at alle landene er enige. Dette er netop OSCE’s styrke – og svaghed. Når krisen i Ukraine
10
kommer på afstand, må der komme en tid til refleksion over OSCE og organisationens fremtid,
og et vigtigt aspekt heri vil være en vurdering af om OSCE har bestået testen eller ej.
11
Bilag 1: Danmarks indlæg ved OSCE-ministerrådsmødet i Kiev de 5.-6. december 2013
MC.DEL/47/13 6 December 2013 ENGLISH
OSCE Ministerial Council, Kyiv 5-6 December 2013
Statement by H.E. Kim Jørgensen,
Secretary of State for Foreign policy, Denmark
Check against delivery
Mr Chairman,
I would like to thank you and your dedicated staff for your efforts in preparing this
meeting. Throughout the year we have experienced a professional and efficient
Ukrainian chairmanship of the OSCE.
My government aligns itself with the statement made by Deputy Secretary General
for the European External Actions Service Helga Schmid on behalf of the EU.
The OSCE is a unique organization with a wide ranging set of commitments,
including in regard to the freedom of expression and assembly. We urge Ukraine, as
the Chairman of the OSCE, to promote and exemplify these commitments. We join
others in expressing our serious concern about the excessive use of force against
peaceful protesters.
We welcome the statement by the Ukrainian chairmanship stating its intentions to
investigate these incidents. We note the governments wish to continue the pursuit of
modernisation and urge the government and the civil society to engage in a structured
dialogue in this endeavour.
Mr Chairman,
Denmark strongly supports the OSCE as a key forum of Euro-Atlantic and Eurasian
security and highly values the work of the OSCE field operations and the autonomous
institutions.
As we approach the 40th anniversary of the Helsinki Final Act, it is worth looking
back at the values and principles that make the OSCE so unique. The comprehensive
concept of security, that has at its core the respect for human rights and fundamental
freedoms, democracy and the rule of law, continues to be a solid foundation for peace
and stability in our region. This concept should continue to guide us as we prepare for
12
marking the 40th anniversary in 2015. Denmark is committed to a result-oriented
Helsinki+40 process that leads to a stronger and more effective OSCE.
Our region is facing new threats and new uncertainties. Some of these, such as cyber-
attacks, transnational terrorism and trafficking, challenge our region and our
societies. We need to continue developing the capacity of the OSCE to address these
threats.
The increasingly strategic role of Central Asia, also against the background of the
transition in Afghanistan, entails new opportunities as well as new challenges. My
government appreciates the OSCE’s engagement in this region, including its
contribution to strengthening border security and border management, enhancing
cross border co-operation and promoting development and security through activities
in all three dimensions. We would welcome a declaration on Afghanistan at this
meeting and we stand ready to continue providing voluntary contributions to field
operations in Central Asia.
The threat stemming from cyber-attacks is an issue of serious concern. Cyber-attacks
on governments have become a daily reality. We believe the recent breakthrough
achieved in the area of confidence building measures in relation to Cyber Security is
of particular importance. The OSCE may again be at the forefront of building
confidence between states faced with a new and formidable threat.
However, in dealing with new threats, we should not forget the old ones. The
conventional arms controls regime in Europe of today is in crisis, and if we want to
maintain and improve a viable system of cooperative security in Europe, we need to
re-design it to take into account new realities. In this respect, the OSCE could have a
vital role to play in building more confidence and increase mutual transparency. We
hope the circumstances will allow this topic to feature prominently on the OSCE
agenda in the year to come.
Another threat to the stability of the OSCE region is the protracted conflicts. We
highly value the Ukrainian chair for its tireless efforts in dealing with the conflicts.
Mr Chairman,
Tangible progress in the human dimension, including through the full implementation
of commitments, is indispensable if we are to advance towards a genuine security
community. Media freedom – online and offline – is a necessary part of every free
and democratic society. We would therefore regret if no decision on protection of
journalists is adopted at this meeting. Many current events underline the necessity for
13
demonstrating the will to act on the need for such protection in order to create
modern societies in all of the OSCE-region. This was also underlined by the
Representative on Freedom of the Media at the Human Dimension Implementation
Meeting in September.
Mr Chairman,
The Ukrainian chairmanship has achieved important results for the OSCE. We are
now looking forward to working with the Swiss Chairman-in-Office next year and we
welcome the joint cooperative approach of the Swiss and the following Serbian
Chairmanship. They can count on our full support.
Thank you for your attention.
14
Bilag 2: Bidrag fra Folketingets delegation ved OSCE-PA
Bidrag fra Folketingets delegation ved OSCE’s Parlamentariske Forsamling
2013 har været et begivenhedsrigt år for Folketingets delegation ved OSCE’s Parlamentariske Forsamling
(OSCE PA).
Den danske delegation består af følgende medlemmer og stedfortrædere:
Medlemmer: Stedfortrædere:
Peter Juel Jensen (V), formand Jeppe Bruus (S)
Ane Halsboe-Jørgensen (S), næstformand Christian Juel (EL)
Liv Holm Andersen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF)
Trine Pertou Mach (SF) Karsten Lauritzen (V)
Pia Kjærsgaard (DF) Mikkel Dencker (DF)
Lene Espersen (KF) Lars Barfod (KF)
Vintermødet, Den årlige session og Efterårsmødet
De tre store møder, der i løbet af 2013 blev afholdt i henholdsvis Wien (20. – 22. februar), Istanbul (28. juni
– 3. juli) og Budva (13. – 15. oktober), lagde rammen for arbejdet i OSCE PA. På møderne er der en løbende
dialog om Europas sikkerhed og konflikter, hvor landene bliver holdt op på deres forpligtelser samtidig
med, at der bliver stillet kritiske spørgsmål.
På sessionen i Istanbul deltog der parlamentarikere fra OSCE’s 57 lande. Mødet blev afholdt mindre end en
måned efter de store demonstrationer i hele Tyrkiet og meget tæt på Gezi Parken i Istanbul. Mødets
aktualitet i forhold til den indenrigspolitiske situation i Tyrkiet medførte, at forsamlingens komité om
demokrati, menneskerettigheder og humanitære spørgsmål debatterede og vedtog en resolution med en
opfordring til regeringerne om at opretholde ytringsfrihed ligegyldigt, om retten til at ytre sig sker på
gaderne eller på internettet. Derudover var der især fokus på Helsinki +40 temaet, hvor forsamlingen
udtrykte støtte til OSCE’s ministerråds beslutning i Dublin om en række mål, der skulle styrke OSCE frem
mod 2015 og 40års jubilæet for Helsingforsslutakten.
Hovedemnet for efterårsmødet i Budva var OSCE’s rolle i forbindelse med beskyttelsen af
menneskerettigheder og transnationale trusler, og derudover var der fokus på, at parlamentarikerne skulle
sikre at Helsinki +40 processen også indebar et stærkt Middelhavs komponent. President Ranko Krivokapic
opfordrede kraftigt parlamentarikerne til sikre dette. Derudover var der en særlig debat om situationen i
Syrien og OSCE's rolle i den forbindelse.
OSCE PA afholder typisk et bureaumøde hvert år i april i Danmark. I 2013 blev mødet afholdt den 14.-15.
april. I forbindelse med mødet var der også et besøg på OSCE PA sekretariatet.
Valgobservationer
En helt central del af arbejdet i OSCE PA er deltagelsen i valgobservationer, hvor man får et
førstehåndsindtryk af den demokratiske situation i det pågældende land. I 2013 deltog medlemmer af
delegationen således i en valgobservation i Bulgarien
15
OSCE missioner
Et andet meget væsentligt element i OSCE´s arbejde er arbejdet i felten for at fremme respekten for OSCE-
forpligtelserne og for fredelig konfliktløsning. OSCE yder bl.a. en stor indsats i Centralasien. For at få indblik
i dette arbejde besøgte delegationen OSCE’s mission i Kirgisistan, hvor særligt besøget på OSCE akademiet
og besøget på en lokal politistation, der modtager bistand fra Danmark, gjorde indtryk.
På delegationens vegne
Peter Juel Jensen
Delegationsformand