Svar på spm. nr. S 1718: Hvordan vil ministeren sikre, at vi får sundhedspersonale nok til at drage omsorg for patienter med coronasmitte, hvis de samtidig selv kan risikere at få sygdommen og evt. senfølger, der kan resultere i en fyring?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1718 (D1846166).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1718/svar/1801682/2432674.pdf

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 27. juli 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1718 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1718:
”Hvordan vil ministeren sikre, at vi får sundhedspersonale nok til at drage omsorg for
patienter med coronasmitte, hvis de samtidig selv kan risikere at få sygdommen og
evt. senfølger, der kan resultere i en fyring?”
Svar:
Sundhedspersonalet spiller en afgørende rolle i vores velfærdssamfund, og jeg vil
gerne ankende den store og helt ekstraordinære indsats, de har udvist i forbindelse
med coronaepidemien. Det virker derfor også uforståeligt for mig, hvis sundhedsper-
sonale, der har stået i front og taget sig af coronapatienter bliver fyret, fordi de er
blevet smittet med COVID-19 på arbejdspladsen og har fået senfølger.
Det er regeringens ambition at sikre nok sundhedspersonale til at behandle og drage
omsorg for alle patienter med behov, herunder patienter med COVID-19. I den for-
bindelse kan jeg oplyse, at regeringen i januar 2020 indgik en aftale med Danske Regi-
oner om at øge antallet af sygeplejersker med 500 i 2020 og yderligere 500 i 2021, så
der samlet kan ske en forøgelse på 1.000 sygeplejersker ved udgangen af 2021.
Med aftalen om 1.000 flere sygeplejersker fra 2021 blev der i forbindelse med finans-
loven for 2020 afsat 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Mid-
lerne skal være med til at sikre de økonomiske rammer for ansættelse af flere syge-
plejersker.
Det er desuden en vigtig prioritet for regeringen, at der fortsat er fokus på at mindske
smittespredning med COVID-19 og tage hånd om de borgere, som har fået komplekse
og langvarige senfølger heraf, så de på bedste vis kan genoptage en normal hverdag.
Jeg vil også henvise til min besvarelse af S 1717.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Trine Lasson Andreasen
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-08-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2112060
Dok. nr.: 1846166
. / .
Epidemiudvalget 2020-21
Offentligt


Svar på spm. S 1717 (D1846138).pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1718/svar/1801682/2432675.pdf

Medlem af Folketinget Liselott Blixt (DF) har den 27. juli 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 1717 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 1717:
”Mener ministeren, at det er rimeligt, at det sundhedspersonale, der faktisk har stået
i front og hjulpet de mange syge, risikerer at få en fyreseddel, fordi de er blevet smit-
tet med covid-19 på arbejdet og har fået senfølger?”
Svar:
Vores sundhedspersonale har udvist en helt ekstraordinær indsats for vores samfund
i forbindelse med coronaepidemien, og det skylder vi dem en kæmpe tak for.
Det virker derfor også uforståeligt for mig, hvis sundhedspersonale, der har stået i
front og taget sig af coronapatienter, bliver fyret, fordi de er blevet smittet med CO-
VID-19 på arbejdspladsen og har fået senfølger.
Som minister kan jeg ikke gå ind i de konkrete sager. Når det kommer til ansættelses-
retlige forhold, er det et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg vil der-
for stærkt opfordre arbejdsmarkedets parter til så vidt muligt at finde fleksible løsnin-
ger lokalt, der tager hensyn til sundhedspersonale, som er blevet ramt af COVID-19
og har fået senfølger.
Jeg har indhentet bidrag fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyser, at:
”Sygefravær på grund af smitte med COVID-19 følger de almindelige ansættelsesret-
lige regler, herunder i forhold til saglighed ved eventuel afskedigelse. Det er således
almindeligt, at kollektive overenskomster indeholder bestemmelser om, at afskedi-
gelse skal være sagligt begrundet og fx også om inddragelse af tillidsrepræsentanter i
forbindelse med afskedigelse. I forhold til offentligt ansatte vil forvaltningsretlige reg-
ler, fx om partshøring, desuden skulle overholdes. Det er den enkelte arbejdsgiver,
som beslutter, om en ansat skal afskediges, men såvel lovgivningen som overenskom-
ster sikrer, at afskedigelser ikke kan ske vilkårligt og uden videre.
Særligt i forhold til afskedigelse på grund af længevarende sygdom, som en ansat har
pådraget sig på arbejdet, kan det oplyses, at sygefravær på grund af smitte med CO-
VID-19 følger de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder i forhold til saglighed
ved eventuel afskedigelse.
Det er vigtigt, at de medarbejdere, der er blevet syge med COVID-19, og hvor smitten
antages at være sket i forbindelse med arbejdet, anmelder det som en arbejdsskade.
Hvis sagerne anmeldes, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tage stilling til, om der
skal ydes erstatning i den enkelte sag. Læger og arbejdsgivere har pligt til at anmelde
he holdsvis erhvervssygdo e og arbejdsulykker.”
Folketingets Lovsekretariat
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 09-08-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPTLAN
Sagsnr.: 2112059
Dok. nr.: 1846138
Epidemiudvalget 2020-21
Offentligt
Side 2
Siden COVID-19 udbruddet har regeringen og sundhedsvæsenet iværksat en række
tiltag og foranstaltninger for at minimere smittespredning blandt patienter og sund-
hedspersonale. For eksempel blev frontpersonalet (efter sundhedsstyrelsens krite-
rier) tilbudt vacciner mod COVID-19 blandt de første grupper i samfundet.
Det er beklageligt, når sundhedspersonale i forbindelse med deres arbejde er blevet
smittet med COVID-19 og har fået senfølger. Derfor er det også en vigtig prioritet for
regeringen, at der fortsat er fokus på at mindske smittespredningen med COVID-19
og tage hånd om de borgere, som har fået komplekse og langvarige senfølger heraf.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Trine Lasson Andreasen