Svar på spm. nr. S 692: Kan ministeren med henvisning til MF Erling Bonnesens udtalelser i Politiken den 17. december 2013 (i artiklen »Milliardplan om flere slagtesvin«), bekræfte påstånden om, »at de randzoner, [...] er et af de største problemer for vækst i fødevaresektoren i øjeblikket«?
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. nr. S 692
https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S692/svar/1104980/1324343.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Lovsekretariat Christiansborg 1240 København K J.nr. 001-10437 17. januar 2014 Folketingsmedlem Jens Joel (S) har den 18. december 2013 stillet følgende spørgsmål nr. S 692, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 692 Kan ministeren med henvisning til MF Erling Bonnesens udtalelser i Politiken den 17. december 2013 (i artiklen »Milliardplan om flere slagtesvin«), bekræfte påstanden om, »at de randzoner, [...] er et af de største problemer for vækst i fødevaresektoren i øjeblikket«? Svar Jeg kan ikke bekræfte, at randzonerne udgør et af de største problemer for vækst i fødevaresektoren. I en analyse fra 2012 af dansk landbrug og fødevaresektorens konkurrenceevne og rammevilkår konkluderer Fødevareøkonomisk Institut, at høje lønninger og stor gæld er de primære forhold, som hæmmer erhvervets konkurrenceevne. Ifølge analysen har danske landmænd således gennemsnitligt, på tværs af plante-, malkekvægs- og svinebedrifter, en lavere økonomisk efficiens som følge af højere løn- og kapitalomkostninger end andre EU-lande, som vi konkurrerer med. Randzonerne er en af de mest omkostningseffektive metoder, vi har til at sikre et rent vandmiljø. Vi får rigtig meget miljø for pengene, fordi en randzone er meget effektiv til at begrænse udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Samtidig giver randzonerne en betydelig effekt på fosforudvaskningen, ny sammenhængende natur, og fordi de fungerer som bufferzoner mellem marker og vandløb, hjælper de med til at reducere skadevirkningerne af brugen af pesticider. Sidst, men ikke mindst er randzoner en positiv gevinst for klimaet, fordi de bidrager til kulstofbindingen i jorden. Desuden er det muligt at søge om støtte til randzoner. En opgørelse fra november 2013 fra Fødevareministeriet viser, at 19.500 landmænd har søgt om støtte for i alt 62 mio. kr. Ida Auken / Claus Torp 2013-14 S 692 endeligt svar , S 692 endeligt svar Offentligt