Tidligere fortroligt aktstykke E af 17. december 2015 om nedlukning af EFI og DMI

Tilhører sager:

Aktører:


1012920 - Tidl. akt. E af 17. december 2015

https://www.ft.dk/samling/20201/aktstykke/aktstk.323/aktstykke/1800418/2430193.pdf

Tidligere fortroligt aktstykke E af 17. december 2015. Fortroligheden er ophævet ved ministerens skrivelse
af 30. juni 2021.
Skatteministeriet. København, den 2. december 2015.
a. Skatteministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at nedskrive den anlægsførte værdi af
EFI og DMI til nul i lyset af Skatteministeriets beslutning d. 25. september 2015 om gradvist at
nedlukke EFI og DMI.
Herudover anmoder Skatteministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte et analy‐
searbejde med henblik på tilvejebringelsen af en ny it-understøttelse til inddrivelsesopgaven i
SKAT. Dette gælder både igangsættelse af et udbud til anskaffelse af et midlertidigt inddrivelsessy‐
stem inden for en ramme på 100-500 mio. kr., men med forbehold for de bevilligende myndigheders
efterfølgende godkendelse, samt afdækning af mulighederne for at videreudvikle det midlertidige
inddrivelsessystem til et nyt permanent inddrivelsessystem, som forventeligt kan tages i brug senest i
2019.
Skatteministeriet anmoder om finansiering af en række af udgifter i 2015, der omhandler nedskriv‐
ning af EFI-systemets værdi og finansiering af de indledende tekniske og juridiske analyser, der er
nødvendige for etablering af ny it-understøttelse af inddrivelsesområdet. Udgifterne i 2015 på i alt
275 mio. kr., der ikke kan afholdes fra allerede afsatte midler, finansieres fra § 35.11.01. Merudgifter
ved nye bevillingsforslag.
Eksistensen af nærværende aktstykke er offentligt, mens indholdet af aktstykket er fortroligt af
hensyn til statens forhandlingsposition i forhold til eksterne leverandører. Fortroligheden vil blive
ophævet, når samtlige kontrakter i aftalekomplekset, der omhandler udviklingen af en midlertidig
it-løsning på inddrivelsesområdet, er indgået.
b. Gennemførte analyser af EFI og DMI
Skatteministeriet fik ved Akt 151 af 16. maj 2006 udvalgets tilslutning til at igangsætte systemmo‐
derniseringens fase 2, der bestod af tre projekter, hvoraf EFI var det ene. De øvrige to projekter, Én
Skattekonto (EKKO) og Digitalt Motorregister (DMR), blev idriftsat henholdsvis september 2013 og
juni 2012.
EFI-projektet blev forsinket og fordyret adskillige gange, hvorfor status for projektet er blevet
forelagt Finansudvalget i en række aktstykker i perioden 2006-2015, jf. Budgetvejledningens pkt.
2.2.18.3.
Aktstykke nr. Folketinget -NaN
AN015042
Finansudvalget 2020-21
Offentligt
Skatteministeriet igangsatte i februar 2015 en række omfattende analyser af EFI og DMI med
bistand fra Accenture, Kammeradvokaten og Valcon. Analysearbejdet blev igangsat som følge af, at
Skatteministeriet konstaterede, at SKATs inddrivelsessystem fortsat ikke var fuldt funktionsdygtigt
halvandet år efter idriftsættelsen i september 2013.
Resultatet af analyserne blev afrapporteret i september 2015.
Kammeradvokatens analyser af udvalgte funktionaliteter i EFI og DMI viser, at brugen heraf
indebærer en række alvorlige og mindre alvorlige fejl. En række af fejlene medfører, at SKAT har
foretaget ulovlig inddrivelse over for nogle skyldnere.
Kammeradvokaten påpegede i en delrapport den 8. september 2015, at SKAT enten straks skulle
afhjælpe de pågældende fejl gennem iværksættelsen af manuelle processer eller validering, hvor
det er muligt. Hvis dette ikke ville være muligt, skulle SKAT straks suspendere anvendelsen af
funktionaliteterne, indtil fejlene var rettede. De konstaterede fejl kombineret med konklusionerne
fra de øvrige analyser medførte, at SKAT straks den 8. september 2015 besluttede at stoppe al
automatisk inddrivelse via EFI.
Accentures analyse konkluderer, at EFI og DMI bør afvikles og erstattes af et nyt inddrivelsessy‐
stem, idet Accenture vurderer, at udbedring af fejl og mangler vil være for risiko- og omkostnings‐
fuldt i forhold til at udvikle et nyt system.
Accenture anbefaler, at afviklingen af systemerne bør ske i en gradvis og kontrolleret proces og
erstattes af nye forretningsprocesser, indtil det er muligt for Skatteministeriet at tilvejebringe ny
funktionalitet samt en ny teknisk platform.
Kontrolleret afvikling af EFI og DMI
På baggrund af ovenstående har Skatteministeriet konkluderet, at EFI og DMI ikke vil kunne
udgøre it-understøttelsen på inddrivelsesområdet på sigt og derfor bør afvikles endeligt i en gradvis
og kontrolleret proces.
Afviklingen af EFI og DMI gennemføres af SKAT med bistand fra eksterne konsulenter. Funk‐
tionaliteterne i systemet skal gradvist nedlukkes til et niveau, hvor det alene fungerer som et
opslagssystem for sagsbehandlere med henblik på at muliggøre adgang til eksisterende sager mv.
Et opslagssystem vil skulle fungere parallelt med et midlertidigt it-system og endeligt afvikles ved
overgangen til et permanent inddrivelsessystem.
Hensynet til at kunne opretholde en manuel inddrivelse i SKAT i en midlertidig periode og sikre
en fortsat stabil drift af SKATs øvrige it-systemer betyder, at den endelige afvikling af EFI og DMI
vurderes at være risikofyldt og forventeligt vil strække sig over en periode på op til 4 år. I perioden
frem til en ny it-understøttelse er implementeret vil Skatteministeriet hvis muligt søge at genindføre
enkelte isolerede inddrivelsesskridt i de dele af EFI og DMI, der ikke er nedlukket. Genindførelse
af inddrivelsesskridt vil alene ske, hvis det med sikkerhed kan konkluderes, at brugen af funktionali‐
teterne kan ske i overensstemmelse med lovgrundlaget.
Forud for afviklingen vil det på denne baggrund være nødvendigt, at SKAT med bistand fra ekster‐
ne konsulenter gennemfører et analysearbejde, som skal afdække de tekniske og forretningsmæssige
risici, herunder beskrive en nødplan for den situation, hvor det bliver nødvendigt akut at nedlukke
hele EFI og DMI, dvs. sagsbehandlingen kun kan ske manuelt. Den kontrollerede afvikling forventes
at medføre væsentlige meromkostninger i SKAT. De samlede foreløbigt skønnede økonomiske
konsekvenser er beskrevet i et særskilt afsnit nedenfor.
Den seneste business case for EFI
2
Den seneste business case, der er blevet forelagt for Finansudvalget blev forelagt i forbindelse med
akt. 168 af 15. maj 2014. Ovenstående medfører, at de forventede besparelser ved business casen i
2015, der senest blev opgjort til ca. 91 mio. kr., ikke kan realiseres.
De samlede udviklingsomkostninger til EFI blev senest forelagt for Finansudvalget i forbindelse
med akt. 169 af 7. maj 2015
De samlede udviklingsomkostninger til EFI til og med 2015 er, jf. tabel 1 opgjort til 691,8 mio. kr.
Tabel 1. Udviklingsomkostninger i EFI
(2015-pl) 2005-2013 2014 2015 TOTAL Akt 169 Difference
til Akt 169
It udvikling 210,1 5,7 11,8 227,6 278,0 -50,5
Konsulenter 85,8 32,7 48,2 166,8 132,5 34,3
Interne omkostninger 12,3 2,2 2,0 16,5 16,8 -0,3
Interne ressourcer 189,0 53,0 38,8 280,9 268,9 12,0
Total 497,3 93,6 100,8 691,8 696,3 -4,5
Anlægsførte værdi ultimo perioden - november i
2015
195
Det bemærkes, at udgifterne i tabel 1 er opgjort efter de hidtidige principper for opgørelse af udvik‐
lingsomkostningerne til EFI og inkluderer derfor ikke udgifterne til den eksterne konsulentanalyse af
EFI i foråret og sommeren 2015. Udgifterne udgør 100 mio. kr. jf. særskilt afsnit nedenfor. Differen‐
ce mellem sum af poster og total skyldes afrunding.
Udviklingsomkostningerne er samlet set faldet en smule siden Akt 169. Dette skyldes primært, at
en række budgetterede udgifter til it udvikling i 2015 er blevet udskudt til 2016, hvilket har medført
en nedjustering af projektomkostningerne for EFI i 2015. Der har dog været en række andre poster,
der er blevet opjusteret for 2015, hvorfor nettoudviklingen i projektøkonomien er en forøgelse på 4,5
mio. kr. i 2015.
De forventede udviklingsomkostningerne i 2016 dækker primært over en række tilretninger og
vedligeholdelsesopgaver som led i den kontrollerede afvikling med henblik på at sikre, at afviklingen
sker under hensyntagen til fortsat stabil drift af SKATs øvrige systemlandskab.
Udviklingsomkostningerne til selve EFI-projektet i 2015 afholdes inden for SKATs nuværende
ramme.
Nedskrivning af EFI og DMI
Retningslinjerne for nedskrivning af anlægsaktiver fremgår af Finansministeriets Økonomisk Ad‐
ministrativ Vejledning (ØAV) og er gengivet i hovedtræk i det følgende. ”Anlægsaktiver og omsæt‐
ningsaktiver, som er uforudset forringet, skal nedskrives, når værdifaldet ikke er forbigående på
statusdagen. Nedskrivningen fordeles over aktivets restlevetid. Dette betyder, at hvor et aktiv bliver
værdiløst i indeværende regnskabsår, foretages hele nedskrivningen i dette år. Derimod hvor et aktiv
bliver værdiløst det efterfølgende år, foretages nedskrivningen over indeværende og næste regnskabs‐
år. Dvs. at nedskrivningen i videst muligt omfang periodiseres over aktivets restlevetid, hvorved
afskrivningerne samlet set bliver højere end forudset. Anlægsaktiver som er teknisk forældede, som
ikke anvendes eller er beskadigede, nedskrives til nul. ”
SKAT har på baggrund af Accentures og Kammeradvokatens analyser besluttet, at EFI og DMI
ikke kan anvendes til at understøtte inddrivelsen som forudsat, og at systemerne derfor vil blive
endeligt afviklet, når en ny it-understøttelse er tilvejebragt, og det dermed ikke vil udgøre fundamen‐
tet for fremtidens inddrivelse. Systemerne forventes alene midlertidigt at kunne anvendes som et
opslagssystem (samt muligvis i en midlertidig periode at kunne foretage visse inddrivelsesskridt)
3
for sagsbehandlere med henblik på at muliggøre adgang til eksisterende sager, data mv. og dermed
understøtte den manuelle inddrivelse i SKAT.
Skatteministeriet vurderer derfor, at værdien af systemerne er væsentligt forringet, og at værdian‐
sættelsen af de resterende funktioner i EFI og DMI, der alene forventes at kunne støtte den manuelle
sagsbehandling, er forbundet med så stor usikkerhed, at det vil være mest retvisende at nedskrive
hele aktivets værdi til nul. Det bemærkes, at én eller flere af EFI og DMI’s funktionaliteter muligvis
skal indgå i det nye, midlertidige it-system. I det tilfælde vil de overførte funktionaliteter indgå i den
anlægsførte værdi for det midlertidige it-system.
SKAT har opgjort den anlægsførte værdi af EFI og DMI til i alt ca. 195 mio. kr. medio september
2015. Nedskrivning af systemet til nul vil således indebære et tab på op til 195 mio. kr., som skal
udgiftsføres i SKATs regnskab for 2015.
Ved akt. 168 af 30. april 2014 blev det bemærket, at projektøkonomien ville ajourføres efter
gældende regnskabsprincipper, så projektomkostningerne fremover skulle opgøres efter det omkost‐
ningsbaserede princip. På baggrund af den kontrollerede afvikling af EFI vurderes dette ikke længere
relevant, hvorfor projektøkonomien ikke bliver genberegnet.
Etablering af et midlertidigt it-system
Oprettelsen af et Implementeringscenter for Inddrivelsen
Som beskrevet i regeringens plan ”SKAT ud af krisen” har Skatteministeriet etableret program‐
organisationen ICI, Implementeringscenter for Inddrivelse, forankret i Skatteministeriets departe‐
ment. ICI har til formål at udvikle en ny it-løsning, der skal understøtte inddrivelsesindsatsen
fremadrettet samt at forenkle lovgivningen på inddrivelsesområdet. På kort sigt vil ICI arbejde på
at etablere en midlertidig it-understøttelse, der kan sikre driften i SKATs Midlertidige Inddrivelse
(SMI), i sammenhæng med afviklingen af EFI og DMI. Det søges i denne forbindelse at afdække
mulighederne for, at det midlertidige system kan videreudvikles til at udgøre et element i det
permanente inddrivelsessystem.
Omkostningerne til ICI vil i udgangspunktet primært bestå af udgifter til eksterne konsulenter. ICI
forventes dog samtidigt at blive bemandet med ca. 40 interne årsværk, som ansættes i løbet af 2015
og 2016.
Skatteministeriet forventer i løbet af 2016 at, rekruttere yderligere ressourcer ud over ovenstående
40 årsværk, der primært vil være kompetencer, der kan erstatte de eksterne konsulenter, som projek‐
tet på indeværende tidspunkt gør meget brug af.
Tilvejebringelse af midlertidig it-understøttelse til inddrivelsesområdet
Den ovenfor beskrevne afvikling af EFI og DMI igangsættes i regi af ICI som et analysearbejde,
der har til formål at afsøge mulighederne for at tilvejebringe midlertidig it-understøttelse af SKATs
inddrivelse. Analysen vil have fokus på, hvordan og i hvilket omfang inddrivelsesindsatser og
kritiske forretningsprocesser på inddrivelsesområdet vil kunne systemunderstøttes i en midlertidig
periode, når kritiske funktionaliteter i EFI og DMI ikke længere vil være tilgængelige som følge af
afviklingen.
Målsætningen er på kort sigt at etablere en midlertidig it-understøttelse, som kan idriftsættes
parallelt med, at EFI og DMI afvikles til udelukkende at være et opslagssystem til brug for sagsbe‐
handlingen.
Tidshorisonten tillader ikke indkøb af løsninger, som i vidt omfang vil skulle tilpasses SKATs
arkitekturmiljøer. Derfor stræbes der mod anskaffelse af standardsoftware inden for eksisterende
4
inddrivelsessystemer eller andre standardsystemløsninger, som kun i mindre grad vil skulle tilpasses
eller specialudvikles.
Skatteministeriet ønsker at tilvejebringe den midlertidige it-understøttelse via en konkurrencepræ‐
get dialog, hvor udbudsprocessen igangsættes medio december (med udsendelse af udbudsbekendt‐
gørelse) inden for en ramme på 100-500 mio. kr., men med forbehold for de bevilligende myndighe‐
ders efterfølgende godkendelse.
Den konkurrenceprægede dialog er blandt andet kendt fra udbuddet af Den Fællesoffentlige Data‐
fordeler, jf. akt 147 af 26. august 2014. Udbudsformen muliggør, at en række leverandører udvælges
til en dialogfase, hvor Skatteministeriet præsenterer en række behov, som leverandørerne skal besva‐
re. Målsætningen er at indkredse den eller de løsninger, som kan opfylde behovet. De vigtige dele af
løsningen skal i dialogfasen demonstreres for Skatteministeriet. Prototyper testes, inden en kontrakt
underskrives ved udbudsprocessens afslutning. Herefter kan den valgte prototype-løsning hurtigere
færdigudvikles og tages i brug efter kontraktindgåelse.
Den midlertidige it-understøttelse skal på kort sigt så vidt muligt kun understøtte få processer og
inddrivelsesindsatser. Der vil dog senere hen kunne træffes beslutning om at fortsætte systemudvik‐
lingen, hvilket også vil være et hensyn under dialogfasen med leverandørerne. Der er på nuværende
tidspunkt ikke grundlag for, at tage stilling til, hvorvidt et midlertidigt inddrivelsessystem kan indgå
som element i et permanent inddrivelsessystem.
Da der på indeværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt kvalificeret grundlag herfor,
er tilvejebringelsen af et nyt midlertidigt inddrivelsessystem ikke risikovurderet i Statens IT-projek‐
tråd. Processen med forelæggelse for Statens IT-projektråd gennemføres i stedet som en todelt
proces.
Først forelægges projektet vedrørende tilvejebringelse af et nyt inddrivelsessystem for Statens IT-
projektråd til risikovurdering forud for offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelsen. Efter gennem‐
førelsen af den konkurrenceprægede dialog, men inden kontraktunderskrivelse forelægges Statens
IT-projektråd dernæst det valgte projekt for en midlertidig it-understøttelse af inddrivelsen, jf. Bud‐
getvejledningens punkt 2.2.18.1 og 2.2.18.2.
Skatteministeriet vil gennemføre udbudsprocessen, herunder dialogfaserne med leverandørerne,
med bistand fra Kammeradvokaten samt med bistand fra konsulentfirmaerne Accenture og Valcon,
der bistod Skatteministeriet med gennemførelsen af analyserne af EFI og DMI, og som kontraktuelt
kan forlænges til at bistå med implementeringen af deres anbefalinger om at tilvejebringe et nyt
it-system til inddrivelse.
Når udbudsprocessen er tilendebragt, og Skatteministeriet kan indstille en leverandør til færdigud‐
vikling og implementering af et midlertidigt system, vil Finansudvalget blive anmodet om tilslutning
hertil i et aktstykke. Dette forventes at blive i april / maj 2016. Den samlede økonomiske ramme for
udbuddet vurderes at være 100-500 mio. kr. Finansieringen af den samlede økonomiske ramme for
udbuddet vil blive afklaret i forbindelse med aktstykket i april / maj 2016.
Herudover vil der være udgifter til eksterne konsulenter i 2015 og 2016 til at bistå Skatteministeriet
med udbuddet og udviklingen af it-systemet.
Styrkelse af inddrivelsen gennem ressourcetilførsel
SKATs midlertidige inddrivelse (SMI)
Til håndtering af SKATs inddrivelsesaktiviteter frem mod etableringen af et nyt inddrivelsessystem
er etableret en midlertidig løsning i form af forretningsområdet SMI. SMI vil skulle varetage den ma‐
nuelle inddrivelsesaktivitet, som kan gennemføres på trods af den manglende it-understøttelse. For
at undgå en situation, hvor borgere oplever, at der ikke er nogen konsekvens ved at have gæld til
5
det offentlige, vil det blive prioriteret, at nye krav, som sendes til inddrivelse i SKAT, straks sættes
under aktiv inddrivelse. Ligeledes vil der blive prioriteret eventuelt frie sagsbehandlingsressourcer til
håndtering af erhvervsrestancer og øvrige udvalgte restancer baseret på væsentlighed og risiko.
SMI vil også skulle forestå et omfattende oprydningsarbejde af fordringsmassen med henblik på at
afklare fordringernes retskraft samt genoptagelse og evt. tilbagebetaling af fordringer, som har været
inddrevet ulovligt.
Gennemgang af fordringsmassen
Overordnet kan fordringsmassen opdeles i følgende fire segmenter:
1) Fordringer, der vurderes at være retskraftige og som derfor kan undergives sædvanlige inddrivel‐
sesskridt.
2) Fordringer, der vurderes potentielt at være retskraftige, men som vil skulle undersøges nærmere
via en automatisk udsøgningsmekanisme.
3) Fordringer, hvor retskraftigheden ikke kan fastslås uden at der foretages en manuel gennemgang
af hver enkelt fordring.
4) Fordringer, som undtages fra nærmere analyser, fordi de er under bobehandling og det, i
forbindelse med den almindelige sagsbehandling vil blive afklaret, om fordringen er retskraftig.
Det er som udgangspunkt gruppe 3, der skal gennemgås manuelt af sagsbehandlere i SKAT. Den
samlede gruppe vurderes at udgøre i størrelsesordenen 7-8 mio. fordringer, hvor det ikke har været
muligt at afklare endeligt, om de er retskraftige eller ej. En afklaring af, hvorvidt disse fordringer er
retskraftige, vil som udgangspunkt kræve en manuel gennemgang af hver enkelt fordring, hvis vur‐
deringen skal have tilstrækkelig sikkerhed. Da det vil være ressource- og tidsmæssigt urealistisk at
gennemgå gruppen af fordringer manuelt, vil det være nødvendigt at foretage ”en bloc”-afskrivning
af dele af denne fordringsmasse. Det vil sige, at nogle af fordringerne vil skulle afskrives, uden at de
individuelt er vurderet ikke-retskraftige.
Der vil blive udarbejdet en model og et beslutningsgrundlag for, hvilke fordringer, der anbefales
afskrevet, og hvilke fordringer, der anbefales gennemgået i en ekstraordinær manuel indsats. Af‐
skrivninger af restancer efter de nævnte principper forudsætter særskilt lovgivning.
Samlede udgifter i indeværende finansår
De samlede udgifter i 2015 forbundet med afviklingen af EFI, etableringen af ny systemunderstøt‐
telse og styrkelse af inddrivelsen er vist i nedenstående tabel:
Tabel 2: Udgifter i 2015
(Mio. kr. 2015-priser)
Omkostninger forbundet med EFI, der afholdes inden for Skatteministeriets nuværende ramme
Udviklingsomkostninger 101
Driftsomkostninger 46
Analyse af EFI/DMI til og med september 2015. 100
Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI) (Interne ressourcer) 4
I alt 251
Omkostninger forbundet med EFI, der ikke kan afholdes inden for Skatteministeriets nuværende ramme
Nedskrivning af EFI og DMI 195
6
Tekniske og juridiske analyser, der er nødvendige for den kontrollerede afvikling af EFI og etableringen af ny it-understøttelse
af inddrivelsesområdet
80
I alt 275
Fremtidige forelæggelser for Finansudvalget i 2016
Ud over ovenstående udgifter i 2015 vil der forventeligt være en række væsentlige merudgifter fra
2016 og frem. Skatteministeriet igangsætter arbejdet inden for den eksisterende ramme i 2016 og vil
primo 2016 forelægge et nyt aktstykke for Finansudvalget.
Når udbudsprocessen vedrørende tilvejebringelsen af et midlertidigt inddrivelsessystem er tilende‐
bragt, og Skatteministeriet kan indstille en leverandør til færdigudvikling og implementering af
et midlertidigt system, vil Finansudvalget blive anmodet om tilslutning hertil i et aktstykke. Den
samlede økonomiske ramme for udbuddet vurderes at være 100-500 mio. kr. Finansieringen af
den samlede økonomiske ramme for udbuddet samt udviklingsomkostningerne til det midlertidige
it. -system vil blive håndteret i forbindelse med aktstykket, som forventes forelagt for Finansudvalget
i april / maj 2016.
De bevillingsmæssige konsekvenser af forslaget i 2015 kan specificeres således på under- og
standardkonti:
§ 09.21.02. SKAT (Driftsbev.)
10. Almindelig virksomhed
18. Lønninger / personaleomkostninger 3,0 mio. kr.
20. Af- og nedskrivninger 195,0 mio. kr.
22. Andre ordinære driftsomkostninger 77,0 mio. kr.
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
10. Merudgifter ved nye bevillingsforslag
49. Reserver og budgetregulering -275,0 mio. kr.
c. Aktstykket forelægges, jf. Budgetvejledningen 2014 pkt. 2.2.18.3, hvor det fremgår, at væsentlige
ændringer i it-projekter, herunder forsinkelser på over 3 måneder eller ændringer i udgifterne forbun‐
det med udviklingen og anskaffelsen på 10 pct. eller derover, skal forelægges Finansudvalget.
Aktstykket forelægges nu med henblik på at sikre, at der i lyset af den gradvise afvikling af EFI
og DMI hurtigst muligt kan tilvejebringes et midlertidigt it-system, som midlertidigt kan understøtte
inddrivelsen, indtil et nyt permanent inddrivelsessystem er udviklet og kan tages i brug i forventeligt
2019.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at nedskrive den
anlægsførte værdi af EFI og DMI til nul i lyset af Skatteministeriets beslutning d. 25. september
2015 om gradvist at nedlukke EFI og DMI.
Herudover anmoder Skatteministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte et analy‐
searbejde med henblik på tilvejebringelsen af en ny it-understøttelse til inddrivelsesopgaven i
SKAT. Dette gælder både igangsættelse af et udbud til anskaffelse af et midlertidigt inddrivelsessy‐
stem inden for en ramme på 100-500 mio. kr., men med forbehold for de bevilligende myndigheders
efterfølgende godkendelse, samt afdækning af mulighederne for at videreudvikle det midlertidige
7
inddrivelsessystem til et nyt permanent inddrivelsessystem, som forventeligt kan tages i brug senest i
2019.
Skatteministeriet anmoder om finansiering af en række udgifter i 2015, der omhandler nedskriv‐
ning af EFI-systemets værdi og finansiering af de indledende tekniske og juridiske analyser, der er
nødvendige for etablering af ny it-understøttelse af inddrivelsesområdet.
Udgifterne i 2015 på i alt 275 mio. kr., der ikke kan afholdes fra allerede afsatte midler, foreslås
finansieret fra § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag, således at der på forslag til lov om
tillægsbevilling for 2015 optages følgende:
Udgift, mio. kr.
§ 09.21.01. SKAT (Driftsbev.) 275 mio. kr.
§ 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag -275 mio. kr.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 2. december 2015
KARSTEN LAURITZEN
/ Thomas Monefeldt
Til Finansudvalget.
8