Fremsat den 8. april 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Mike Legarth (KF) og Mai Mercado (KF)

Fremsat den 8. april 2014 af Charlotte Dyremose (KF), Tom Behnke (KF), Lene Espersen (KF), Mike Legarth (KF) og
Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om økonomisk hjælp til særlig trængte grundejere i forbindelse med
kommunalt påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, som sikrer borgerne krav på et rimeligt varsel og i visse situatio-
ner økonomisk hjælp, når der skal laves nye kloaksystemer, som har store økonomiske konsekvenser for den enkelte grundejer.
Beslutningsforslag nr. B 102 Folketinget 2013-14
AX015972
Bemærkninger til forslaget
EU’s vandrammedirektiv og de kommende vandplaner be-
tyder, at mange vandløb og søer i Danmark ikke lever op til
de miljømål, der er fastsat efter vandrammedirektivet. For-
urening fra enkeltejendomme lokalt giver et betydeligt bi-
drag til forureningen af disse vandområder. Derfor vurderer
Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig- og Landdi-
strikter, at der er behov for en øget rensning af spildevandet
i det åbne land, som oprindeligt besluttet af Folketinget i
19971.
Indsatsen har ikke været gennemført i den forventede takt,
og der kan nu konstateres et betydeligt efterslæb. Dels er der
ejendomme, som slet ikke er tilsluttet kloaknettet, dels er
flere kommuner først nu gået i gang med at separere regn-
vand og spildevand i kloaknettet, hvilket også involverer
den enkelte grundejer, der skal have sin kloak delt op i to.
Regeringen har derfor i vandplanerne fastsat, at der inden
udgangen af 2015 skal gennemføres en indsats over for ca.
38.000 ejendomme (46.000 ejendomme, hvis anden og tred-
je vandplanperiode regnes med)1.
For den enkelte grundejer kan kommunens påbud om for-
bedrede kloakløsninger betyde store engangsudgifter, for så
vidt angår den del, der berører grundejerens egen grund.
Grundejerens samlede udgifter i form af anlægsudgifter og
tilslutningsbidrag til kloaknettet vil typisk ligge på
50.000-80.000 kr. Heraf udgør tilslutningsbidraget ca.
35.000 kr. (inkl. moms).
Miljøministeriet og Ministeriet for By, Bolig- og Landdi-
strikter vurderer, at der på landsplan er ca. 5 pct. af ejerne af
de 38.000-46.000 berørte ejendomme, som har en stærkt be-
grænset eller decideret manglende betalingsevne. Det drejer
sig således om ca. 1.900-2.300 husstande på landsplan2.
Tilslutningspligten
Tilslutningspligten for den enkelte grundejer og regulerin-
gen af bidraget er fastsat i miljøbeskyttelsesloven 1991. Af §
28, stk. 4, fremgår, at hvis kommunalbestyrelsen i spilde-
vandsplanen har truffet beslutning om kloakering af et om-
råde, er der tilslutningspligt, når kommunen har ført stik
frem til skellet1.
Såfremt en grundejer ikke overholder kommunens påbud
om tilslutning til kloaksystemet eller på anden vis ikke fore-
tager de fornødne forbedringer af den pågældende kloakløs-
ning på grunden, kan det give bøder a 5.000 kr. og efterføl-
gende dagbøder a 2.500 kr. pr. måned og en politianmeldel-
se3. Der er eksempler på, at manglende betaling i sidste en-
de har ført til fængselsstraf4.
Eksisterende muligheder for henstand og afdrag
For så vidt angår hjælp til de berørte grundejeres finansie-
ring af udgifterne til forbedret spildevandsrensning, findes
der i dag forskellige muligheder. Det drejer sig i regi af Mil-
jøministeriet om følgende:
– Henstand med betaling af tilslutningsbidrag. Ifølge disse
regler kan der være mulighed for at få henstand fra spil-
devandsselskabet med betaling af tilslutningsbidraget på
de 35.000 kr. f.eks. ved at fastlægge en afdragsordning
(hvis tilslutningsbidraget afvikles over f.eks. 5 år, svarer
det til 7.000 kr. pr. år). Henstandsordningen kan for pen-
sionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i vis-
se tilfælde kombineres med indefrysning af anlægsudgif-
ter, jf. nedenfor. Men henstanden er frivillig for spilde-
vandsselskaberne, og dermed varierer vilkårene fra sel-
skab til selskab, ligesom henstandsmuligheden generelt
kun gælder tilslutningsbidraget og ikke anlægsudgifter
for grundejeren forbundet med tilslutningen.
– Henstand fra vandselskaberne med betaling af tilslut-
ningsbidrag via kommunale ejerbeføjelser. Kommuner-
ne kan – via deres aktionærbeføjelser på vandsselskaber-
nes generalforsamlinger – fastsætte vedtægter, der på-
lægger vandselskabet en henstandspligt over for økono-
misk trængte grundejere, »når særlige betingelser er op-
fyldt«.
Endelig eksisterer der i regi af Økonomi- og Indenrigsmi-
nisteriet følgende mulighed:
– Kommunalt lån til betaling af tilslutningsbidraget for
pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere
(indefrysningsordning), hvis de har friværdi i den ejen-
dom, der skal kloakeres5. Kommunalbestyrelsen kan be-
slutte, at låneordningen ud over tilslutningsudgifter (til-
slutningsbidrag) også omfatter vej- og kloakudgifter og
lign., der påhviler ejendommene, således også anlægsud-
gifter.
Således eksisterer der allerede forskellige muligheder for
spildevandsselskaberne for at yde henstand og etablere af-
dragsordninger til økonomisk trængte boligejere, der får på-
bud om tilslutning til nyt kloaksystem eller andre kloakerin-
gsforbedringer. Problemet er grundlæggende, at der alene er
tale om en mulighed for selskaberne, som de kan vælge at
udnytte, men ikke har pligt til. Dertil kommer, at alle huse-
jere ikke er omfattet, og at ordningen ikke dækker samtlige
omkostninger.
Elementer i det nye lovforslag
Med beslutningsforslaget pålægges regeringen at sikre
grundejerne et rimeligt varsel, når større investeringer i klo-
akering skal foretages, og en mulighed for økonomisk hjælp,
hvis investeringen har store økonomiske konsekvenser for
grundejeren.
En mulighed kan være, at der indføres en obligatorisk
henstands- eller afdragsmulighed for grundejerne eller en
kombination af varsling og henstands-/afdragsordning.
Alle borgere bør have krav på minimum 5 år til at finde de
økonomiske midler til en tilslutning til nyt kloaknet. Dette
kan klares med et 5-årigt varsel til borgerne. Men i situatio-
ner, hvor det ikke er muligt, må der laves andre ordninger.
Ordningen kan f.eks. administreres af vandselskabet eller
kommunen og skal give borgeren mulighed for at låne pen-
gene til såvel anlægsudgifter som tilslutningsbidrag og beta-
2
le dem tilbage over en 5 eller 10-årig periode (i særlige til-
fælde måske helt op til 20 år). En sådan ordning vil sikre, at
spildevandsselskaberne kan gennemføre de nødvendige klo-
akforbedringer, samtidig med at den enkelte grundejer om
nødvendigt sikres en økonomisk løsning6.
I loven skal defineres en række sociale kriterier (f.eks.
husstandsindtægt, gæld m.v.), der kan lægges til grund, når
der skal træffes beslutning om økonomisk hjælp. På den må-
de sikres, at de, der har brug for hjælp, får den, uden at der
bliver tale om en favorabel låneordning for de mange. For at
sikre det enkelte vandselskab i økonomisk belastede områ-
der mod særlig store udgifter til henstand eller afdragsord-
ninger kan staten garantere for de nødvendige lån. Alterna-
tivt skal der findes en anden kompensationsmulighed, så
vandselskaberne ikke belastes med store låneudgifter.
Forslaget vil sikre grundejere mod, at de med kort varsel
pålægges store økonomiske udgifter til kloakforbedringer,
som de ikke har mulighed for at betale, og dermed eventuelt
kriminaliseres. Forslaget vil dermed styrke borgernes rets-
sikkerhed.
Loven bør træde i kraft senest den 1. januar 2015.
3
1 Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter: Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrens-
ning i det åbne land. Miljøudvalget (2012-13) alm. del – bilag 115.
2 DR har sat fokus på problemstillingen i flere artikler hhv. 13. januar 2013 »Dyr kloak-regning vil tvinge tusindvis på gaden« og 5. februar 2014 »Husejere
sender penge direkte i afløbet«.
3 Miljøministeriet, Naturstyrelsen og Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter: Undersøgelse af hjælpemuligheder for grundejere ved spildevandsrens-
ning i det åbne land. Miljøudvalget (2012-13) alm. del – bilag 115.
4 Jf. dr.dk. (16. januar 2014): »»Kloakforbryder« i fængsel for ubetalte dagbøder« og Børsen.dk (14. januar 2013): »Tvangskloakering kan tvinge tusindvis
af husejere på gaden.«
5 Jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2009 om lån til betaling af ejendomsskatter.
6 De renteomkostninger, som vandselskabet eller kommunen måtte få som følge af den enkelte henstand, kan f.eks. indregnes i henstandsordningen for den
pågældende grundejer, så udgifterne ikke spredes ud på andre borgere.
4
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Dyremose (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om økonomisk hjælp til
særlig trængte boligejere i forbindelse med kommunalt
påbud om kloakforbedringer og kloaktilslutning.
(Beslutningsforslag nr. B 102)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
5