Fremsat den 8. april 2014 af Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF) og Pernille Vigsø Bagge (SF)

Fremsat den 8. april 2014 af Özlem Sara Cekic (SF), Eigil Andersen (SF) og Pernille Vigsø Bagge (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om mænds ret til barselsorlov
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november
2014 at fremsætte et lovforslag, der sikrer indfasning af fæd-
res og medmødres ret til 12 ugers barselsorlov. Orloven skal
indgå i den samlede barsels- og forældreorlov. Hvis faderen
eller medmoderen ikke benytter de 12 uger, skal de bortfal-
de. Regeringen opfordres desuden til at komme med forslag
til, hvordan barselslovgivningen kan blive mere kønsneutral
og enkel og gennemskuelig for borgerne.
Beslutningsforslag nr. B 103 Folketinget 2013-14
AX015990
Bemærkninger til forslaget
Mødre og fædre er forældre på lige fod og skal have reelle
muligheder for at være det. Men vi er endnu langt fra et li-
gestillet forældreskab. Fædre tager stadig kun 7-8 pct. af den
samlede orlov på barselsdagpenge.
Der eksisterer fortsat en række barrierer for de fædre, der
gerne vil holde mere orlov i barnets første levetid, både i
forhold til indstillingen på arbejdspladser, hvor der ikke er
tradition for, at fædre benytter forældreorloven, og i forhold
til fædrenes overenskomstmæssige muligheder, hvor de ofte
har ringere muligheder for orlov med løn, end mødrene har.
For at sikre en moderne barsel- og forældreorlov, der mat-
cher det moderne familieliv, er der behov for at ligestille
forældrene og for at sikre en mere kønsneutral lovgivning. I
den nuværende barsellov er 14 uger efter fødslen reserveret
til moderen (foruden 4 uger før fødslen). Kun 2 uger er re-
serveret til faderen.
Ved at øremærke en del af forældreloven til fædre vil man
styrke fædres rettigheder og forbedre kvindernes muligheder
på arbejdsmarkedet. Samtidig vil det bane vejen for mere li-
geløn og lige rettigheder.
En øremærkning kan ske ved en gradvis indfasning over
nogle år, således at familierne kan indrette sig på de nye mu-
ligheder. Det er vigtigt, at overenskomstansatte i både den
private og den offentlige sektor løbende har mulighed for at
aftale sig frem til ret til løn under orloven. Derfor skal en
indfasning af fædreorloven tage hensyn til de eksisterende
overenskomster med hensyn til øremærkning og ske på en
måde, så overenskomstparterne får mulighed for at sikre or-
lovsrettigheder til faren og tilpasse orlovsmønsteret i over-
enskomsterne til den nye lovgivning.
Fædre skal sikres bedre rettigheder, så de har et reelt frit
valg til at kunne tage barsel med deres barn og ikke skal
miskrediteres på jobbet for deres valg. De skal have ret til at
være en del af deres børns opvækst fra starten af. Undersø-
gelser viser, at traditionen for, at mænd holder barsel på ar-
bejdspladserne, har stor betydning for mænds valg med hen-
syn til barsel.
Fædre skal have en rolle i barnets opvækst fra starten, så
de helt naturligt bliver en mere integreret del i børnenes op-
vækst, end tilfældet er i dag, til glæde og gavn for børnene,
der får bedre adgang til både mor og far. Børn skal have ret
til at være sammen med begge deres forældre fra starten af
deres opvækst.
Derfor er det nødvendigt at give forældrene lige mulighe-
der for barsel efter fødslen. Det er afgørende, at familierne
selv kan tilrettelægge deres orlov. Den frihed bør styrkes
ved at bevare en lang periode, som forældrene kan fordele
frit, og ved at gøre forældrenes adgang til orlov ligeværdig.
I de tilfælde, hvor der reelt kun er en forælder, bør hele or-
lovsperioden og alle dagpenge tilfalde denne forælder. Der
skal i lovgivningen indtænkes løsninger på uoverensstem-
melser mellem forældre, der ikke bor sammen.
Hvis barselloven udformes mere kønsneutralt, sikres, at
alle forældre kan se sig selv i loven, også forældre af samme
køn. Samtidig bliver det også enklere for borgerne at plan-
lægge deres orlov, hvis al orlov efter fødslen er forældreor-
lov.
En mere kønsneutral barselsordning vil på længere sigt
kunne bidrage til at ændre på den kønsopdeling, der i dag er
på arbejdsmarkedet, og derved give kvinder og mænd flere
muligheder for det arbejdsliv, de gerne vil have.
Baggrund
Mænd tager stadig kun en lille del af barslen. Kun knap 8
pct. af den samlede barsels- og forældreorlov er fædres an-
del. For pars vedkommende, hvor begge holdt barselsorlov,
stod moderen således for 88 pct. af det samlede antal bar-
selsdage. Kvinder, der var ene om at holde orlov på dagpen-
ge, holdt fem en halv gang så lang en barselsorlov som
mænd i den tilsvarende situation.
En tredjedel af mændene holdt kun de 2 ugers orlov, som
er øremærket til fædre, og der er mange børn, der kun holder
barsel med moderen. I 27 pct. af de familier, der modtager
barselsdagpenge, er det kun moderen, der afholder barsel, jf.
NYT fra Danmarks Statistik, nr. 129, fra den 12. marts
2014.
Hvilken arbejdsplads og hvilken overenskomst man har,
påvirker også, hvor meget barsel fædrene tager. I gennem-
snit holdt en nybagt far på en statslig arbejdsplads 48 dages
forældreorlov i 2010, og dermed var det mere end dobbelt så
lang en orlov som en nybagt far i den private sektor, jf.
»Krisen tvinger fædre væk fra barsel«, Ugebrevet A4 den 8.
marts 2013.
På arbejdspladser, hvor chefen signalerer, at barsel til fæd-
re er ok, vælger flere også den mulighed, jf. SFI 2006:
»Mænd, orlov og arbejdspladskultur«.
Bedre barselsrettigheder til fædre vil også gavne familier-
nes stabilitet. Undersøgelser peger på, at skilsmisseraten fal-
der, når faderen tager en større del af barselsorloven, jf. Li-
via Sz. Oláh 2001: »Gendering Family Dynamics: The Case
of Sweden and Hungary«.
Kritiske røster har fremført, at mænd ikke ønsker mere bar-
sel. Men den seneste Gallupundersøgelse om emnet fra sep-
tember 2013 manede den myte til jorden. Faktisk viser det
sig, at op mod to tredjedele af danske mænd gerne vil bruge
12 uger på at være på barsel med deres barn, hvis de fik mu-
ligheden. Og kun 14 pct. af mændene er helt afvisende over
for den tanke, jf. artiklen »Ny måling: Mænd vil rigtig gerne
have 12 ugers barsel med deres børn«, avisen.dk den 11.
september 2014.
Regeringen kan med fordel lade sig inspirere af vores nor-
diske nabolande, hvor en større del af orloven er forbeholdt
fædrene. I Island reserverede man i 2002 3 måneders barsel
til mænd, og i 2012 besluttede man, at dette skal stige op til
5 måneder i 2016, så mænd og kvinder hver har 5 måneder
2
og 2 fælles måneder til deling. I Norge er 12 uger af barsels-
orloven reserveret til mænd, og i Sverige drejer det sig om 2
måneder (indført i 2002). Dette betyder bl.a., at fædrene tag-
er en større del af orloven. Tal fra 2011 viser, at fædrene tog
29 pct. af den samlede barselsorlov i Island, 23,7 pct. i Sve-
rige og 17,8 pct. i Norge. I Norge benytter 9 ud af 10 fædre
således i dag deres ret til fædreorlov, jf. SFI 2013: »Øre-
mærkning af barsel til fædre – et litteraturstudie«.
Udover at sikre mænd ret til barselsorlov er det vigtigt at
sikre en mere kønsneutral barselslovgivning. I udformnin-
gen af en sådan kan regeringen f.eks. lade sig inspirere af
Sverige, hvor man har udformet barselloven langt mere
kønsneutralt. Det betyder også en mere enkel lov. F.eks. be-
høver man ikke at skelne mellem fædreorlov, som kun fade-
ren må afholde, og barselsorlov, som kun moderen må af-
holde. I Sverige taler man udelukkende om forældreorlov.
3
Skriftlig fremsættelse
Özlem Sara Cekic (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mænds ret til
barselsorlov.
(Beslutningsforslag nr. B 103)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4