Svar på spm. nr. S 1681: Kan ministeren give en garanti for, at kinesiskproducerede overvågningskameraer opsat i bl.a. Aarhus kommune ikke kan sende krypterede data til Kina med henblik på overvågning af danske statsborgere?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: forsvarsministeren
- Spørger: Michael Aastrup Jensen
- Til: Jeppe Kofod
- Minister: udenrigsministeren
Bilag 1 - Besvarelse af §20 spm. S 1681.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1681/svar/1799788/2428743.pdf
Side 1 af 1 Dato: 8. juli 2021 Enhed: SSC Sagsnr.: 2021/004413 Dok.nr.: 257529 Bilag: Ingen Forsvarsministeriet Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: fmn@fmn.dk www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Medlem af Folketinget Michael Aastrup Jensen (V) har den 2. juli 2021 stillet følgende § 20-spørgsmål nr. S 1681, som hermed besvares. Spørgsmål nr. S 1681: Kan ministeren give en garanti for, at kinesiskproducerede overvåg- ningskameraer opsat i bl.a. Aarhus kommune ikke kan sende kryptere- de data til Kina med henblik på overvågning af danske statsborgere? Svar: Jeg har forelagt den konkrete sag for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der oplyser: ”FE’s Center for Cybersikkerhed (CFCS) rådgav tilbage i 2020 Aarhus Kommune i den konkrete sag. FE kan generelt oplyse, at det ikke er muligt at garantere, at kameraer fra bestemte producenter ikke inde- holder bagdøre. I denne type overvågningskameraer vil det generelt være svært at afsløre eventuelle skjulte funktionaliteter, herunder også om sådanne vil kunne implementeres senere ved en efterfølgende så- kaldt firmware-opdatering.” Regeringen er meget opmærksom på de risici, der er forbundet med ny teknologi. I foråret vedtog Folketinget lovgivning, der skal beskytte vores kritiske teleinfrastruktur, ligesom der netop med forsvarsforligs- kredsen er indgået en aftale om et styrket dansk cyberforsvar. Cybertruslen vil kun blive større de kommende år. Der er derfor ingen tvivl om at alle myndigheder, virksomheder og borgere skal være op- mærksomme på sikkerheden ved såvel udstyr som programmer. Med venlig hilsen Trine Bramsen Forsvarsudvalget 2020-21 Offentligt