Svar på spm. 1 om besvarelsen af UVP spørgsmål nr. 1 (adm. del) af 3. september 2020, fra justitsministeren.

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg til
Valgs Prøvelse
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg til Valgs Prøvelse har stillet til justitsministeren den 15. juni 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Udvalget til Valgs Prøvelse
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 1. juli 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2021-0032/28-0002
Dok.: 2030652
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Udvalget til Valgs Prøvelse 2020-21
UVP Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse:
”Vil ministeren, idet der henvises til besvarelsen af UVP spørgs-
mål nr. 1 (adm. del) af 3. september 2020 redegøre for, hvad der
er truffet af beslutning i forhold til den pågældende problemstil-
ling, og såfremt ingen beslutning er truffet endnu, hvad ministe-
ren påtænker at gøre fremadrettet?”
Svar:
Det fremgår bl.a. af Justitsministeriets besvarelse af 3. september
2020 af spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg til Valgs
Prøvelse, at det er Justitsministeriets opfattelse, at den nærmere vur-
dering af, hvorvidt reglerne i folketingsvalgloven og Folketingets for-
retningsorden om prøvelse af valgs gyldighed rejser spørgsmål i for-
hold til artikel 3 i 1. tillægsprotokol til EMRK og EMRK artikel 13
sammenholdt med artikel 3 i 1. tillægsprotokol til konventionen, som
disse bestemmelser er fortolket i sagen Mugemangango mod Belgien,
og hvorledes reglerne i givet fald bør ændres, bør foretages i samar-
bejde med Social- og Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Boligmi-
nisteriet) og Folketinget.
Justitsministeriet kan oplyse, at dette arbejde fortsat pågår.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 (Alm. del), som Folketingets
Udvalg til Valgs Prøvelse har stillet til justitsministeren den 4. august 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Udvalget til Valgs Prøvelse
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 3. september 2020
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2020-0032/28-0001
Dok.: 1580270
Udvalget til Valgs Prøvelse 2019-20
UVP Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Udvalget til Valgs Prøvelse 2020-21
UVP Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 1 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse:
”Er det regeringens opfattelse, at Den Europæiske Menneske-
rettighedsdomstols afgørelse af 10. juli 2020 i sagen Mugeman-
gango mod Belgien (Danmark var biintervenient) giver anled-
ning til at overveje en ændring af danske regler om godkendelse
af valgte politikeres mandater og behandling af klager over valg
med henblik på at bringe reglerne i overensstemmelse med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 13, jf. arti-
kel 3 i første tillægsprotokol?”
Svar:
1. I sagen Mugemangango mod Belgien, dom af 10. juli 2020, tog Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer (Menneskerettigheds-
domstolen) stilling til, om Belgien havde krænket en opstillingsberettiget
kandidats rettigheder efter artikel 3 i 1. tillægsprotokol til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) om retten til frie valg og efter
EMRK artikel 13 om retten til effektive retsmidler sammenholdt med artikel
3 i 1. tillægsprotokol i forbindelse med kandidatens klage over valgproces-
sen ved valget til det vallonske delstatsparlament den 25. maj 2014. Det be-
mærkes, at Danmark afgav tredjepartsindlæg i sagen.
Det følger af artikel 3 i 1. tillægsprotokol til EMRK, at medlemsstaterne er
forpligtede til at afholde frie, hemmelige valg med passende mellemrum un-
der forhold, som sikrer folkets frie meningstilkendegivelse ved valget af
medlemmer til den lovgivende forsamling. Endvidere følger det af konven-
tionens artikel 13, at enhver, hvis rettigheder efter konventionen krænkes,
skal have adgang til effektive retsmidler for en national myndighed.
Klager i sagen, en belgisk statsborger, var leder af den lokale afdeling af
Parti du travail de Belgique (PTB) og stod som topkandidat på dette partis
liste i Charleroi-kredsen i den belgiske provins Hainaut. Ved valget opnåede
partiets liste i alt 16.554 stemmer og manglede derved alene 14 stemmer for
efter det vallonske valgsystem at blive tildelt et mandat. 21.385 stemmer
blev erklæret ugyldige mv. Dagen efter valget kontaktede klager valgmyn-
dighederne i den pågældende kreds og provins og krævede en fornyet vur-
dering af de stemmer, der var blevet erklæret ugyldige mv. Myndighederne
afviste klagen med henvisning til manglende jurisdiktion, hvorefter klager
klagede direkte til det vallonske delstatsparlament. Klagen skulle efter det
vallonske valgsystem først forelægges et udvalg sammensat ved lodtræk-
ning blandt medlemmerne af det nyligt valgte delstatsparlament, der skulle
afgive en ikke-bindende indstilling, som efterfølgende skulle forelægges
3
hele det nyvalgte delstatsparlament til dettes endelige afgørelse af klagen.
Udvalget indstillede, at de stemmer, der var blevet erklæret ugyldige mv.,
skulle gennemgås på ny, og at samtlige stemmer i Charleroi-kredsen herefter
skulle omtælles. Udvalget indstillede dermed, at valget ikke skulle godken-
des, og lagde i den forbindelse vægt på, at en omtælling kunne medføre en
ændring i mandatfordelingen. Delstatsparlamentet valgte – på trods af ud-
valgets indstilling – at afvise klagen og godkende valget. Alle de nyvalgte
medlemmer af delstatsparlamentet deltog i afstemningen, herunder også de
medlemmer, der var valgt i den kreds, som klageren stillede op i.
2. For så vidt angår artikel 3 i 1. tillægsprotokol udtalte Menneskerettig-
hedsdomstolen bl.a., at der ikke af bestemmelsen kan udledes en forpligtelse
for medlemsstaterne til at have ét bestemt valgsystem, jf. præmis 68. End-
videre anerkendte Menneskerettighedsdomstolen, at der er mange måder at
indrette et valgsystem på, at den enkelte medlemsstats valgsystem må ses i
lyset af denne stats politiske udvikling, og at staternes skønsmargin derfor
er bred på området, jf. præmis 73. Princippet om parlamentarisk autonomi,
hvorefter parlamentet bl.a. selv kan fastsætte regler om sine interne forret-
ninger, falder inden for de kontraherende staters skønsmargin, jf. præmis
74. Menneskerettighedsdomstolen bemærkede dog samtidig de anførte ste-
der, at staternes skønsmargin begrænses af pligten til at respektere det
grundlæggende princip om folkets frie meningstilkendegivelse i valget af
den lovgivende forsamling, og at denne skønsmargin endvidere ikke er ube-
grænset, men skal være forenelig med et effektivt politisk demokrati og rets-
statsprincippet.
Menneskerettighedsdomstolen udtalte endvidere, at artikel 3 i 1. tillægspro-
tokol pålægger medlemsstaterne en række positive forpligtelser af proces-
suel karakter, herunder særligt eksistensen af et system for effektiv behand-
ling af individuelle klager over valgprocessen. Et sådant system er ifølge
Menneskerettighedsdomstolen en af de vigtigste garantier for frie valg, og
den positive forpligtelse til at afholde frie og retfærdige valg såvel som de
individuelle rettigheder, som bestemmelsen garanterer, ville uden et sådant
system blive illusoriske, jf. præmis 69.
For at prøvelsen af klager over valg kan anses for effektiv, kræves ifølge
Menneskerettighedsdomstolen, at der er regler, der sikrer egnede og til-
strækkelige garantier mod vilkårlighed. Sådanne regler skal sikre beslut-
ningsorganets upartiskhed, at de regler, hvorefter klagen vurderes, er til-
strækkelig klare og præcise, således at et for vidtgående skøn for det kom-
petente organ undgås, og at klageprocessen garanterer en retfærdig, objektiv
4
og tilstrækkelig begrundet afgørelse, jf. præmis 70. Menneskerettigheds-
domstolen anerkendte i den forbindelse, at fejl eller uregelmæssigheder i
valgprocessen ikke i sig selv er udtryk for en krænkelse af artikel 3 i 1. til-
lægsprotokol, hvis de generelle principper om lighed, transparens, upartisk-
hed og uafhængighed i organiseringen og afviklingen af valget respekteres,
og udtalte, at frie valg alene ville blive bragt i fare, hvis der er bevis for
processuelle overtrædelser, der kan forhindre folkets frie meningstilkende-
givelse, og hvor klager om sådanne overtrædelser ikke modtager en effektiv
behandling, jf. præmis 72.
3. Ved vurderingen af, hvorvidt klagen i den konkrete sag levede op til de
nævnte krav og blev undergivet en effektiv behandling, udtalte Menneske-
rettighedsdomstolen, at der var tale om en sag, der angik godkendelse af
selve valget (en ”post-election dispute”), hvorfor sagen afveg fra sager, der
opstår, efter parlamentsmedlemmerne har fået godkendt deres mandat. I
denne sag måtte det tillægges vægt, at både udvalget og delstatsparlamentets
plenum, der behandlede klagen, var sammensat af personer, der var valgt
ved det valg, som klageren udfordrede gyldigheden af, jf. præmis 91. Men-
neskerettighedsdomstolen inddelte herefter sin vurdering i tre punkter, her-
under om belgisk lovgivning sikrede tilstrækkelige garantier for beslut-
ningsorganets upartiskhed, om retsgrundlaget var tilstrækkelig klart og præ-
cist, således at delstatsparlamentet ikke var tildelt et for vidtgående skøn, og
om belgisk lovgivning sikrede tilstrækkelige garantier for en retfærdig, ob-
jektiv og begrundet afgørelse.
Menneskerettighedsdomstolen fandt, at der ikke i belgisk lovgivning var til-
strækkelige garantier for beslutningsorganets upartiskhed. Menneskerettig-
hedsdomstolen udtalte, at det – i et system som det belgiske, hvor del-
statsparlamentet alene godkender valget af sine medlemmer uden mulighed
for judiciel prøvelse – er af særlig vigtighed, at der er tilstrækkelige garantier
for upartiskhed. Formålet hermed er navnlig at sikre, at afgørelserne alene
bliver truffet på baggrund af faktuelle og juridiske – og ikke politiske – ar-
gumenter, jf. præmis 97ff. Menneskerettighedsdomstolen lagde i den for-
bindelse vægt på, at der ikke var fastsat regler, der forhindrede valgte kan-
didater fra samme opstillingskreds som klager at deltage i behandlingen af
klagen, jf. pr. 104ff. Der var dermed ikke tilstrækkelige garantier for, at
alene faktuelle og juridiske argumenter havde været afgørende for klagens
behandling, idet klagerens politiske modstandere, hvis interesser var i di-
rekte modstrid med klagerens, havde deltaget i afstemningen. Endvidere til-
lagde Menneskerettighedsdomstolen det vægt, at stemmereglerne, hvorefter
klagen blev afgjort ved simpelt flertal, tillod flertallet at tvinge sin holdning
5
igennem på trods af et betydeligt mindretal. Stemmereglerne ydede dermed
ikke tilstrækkelige garantier mod en politisk begrundet afgørelse og ud-
gjorde en potentiel hindring for dannelsen af fremtidig opposition, jf. præ-
mis 106ff.
Endvidere fandt Menneskerettighedsdomstolen, at retsgrundlaget for afgø-
relsen ikke var tilstrækkelig klart og præcist, hvorved delstatsparlamentet
var tildelt et for vidtgående skøn. Menneskerettighedsdomstolen udtalte, at
det skøn, som beslutningsorganet er tillagt, må være underlagt grænser, som
er tilstrækkelig klart beskrevet i retsgrundlaget. Retsstatsprincippet er i den
forstand en fast bestanddel af konventionssystemet, som forpligter medlem-
sstaterne til at have en lovmæssig ramme til opfyldelse af deres forpligtelser
efter konventionen, jf. præmis 109. Menneskerettighedsdomstolen tillagde
det i den forbindelse vægt, at de relevante kriterier, for om klagen skulle
imødekommes eller ej, og retsvirkningen heraf, herunder under hvilke om-
stændigheder en omtælling skulle finde sted eller et nyvalg afholdes, og
virkningen af en beslutning om at imødekomme en klage, ikke fremgik til-
strækkelig klart af det relevante regelsæt, jf. præmis 110ff.
Endelig fandt Menneskerettighedsdomstolen, at belgisk lovgivning ikke
ydede tilstrækkelige garantier for en retfærdig, objektiv og begrundet afgø-
relse. Menneskerettighedsdomstolen udtalte, at klagere må sikres mulighe-
den for at fremføre deres sag enten skriftligt eller mundligt ved en offentlig
høring, og at det klart må fremgå af den offentlige begrundelse for afgørel-
sen, at klagerens argumenter er indgået i afgørelsen, jf. præmis 116. Men-
neskerettighedsdomstolen tillagde det i den forbindelse vægt, at der i det
relevante retsgrundlag ikke var fastsat regler, der tildelte klager retten til at
fremføre sin sag, eller sikrede, at den offentligt tilgængelige afgørelse for-
holdt sig til klagers argumenter i den forbindelse. At der i den konkrete sag
var blevet indrømmet klager en del af disse rettigheder på ad hoc basis æn-
drede ikke på, at den lovmæssige ramme hverken var tilgængelig eller for-
udsigelig, jf. præmis 117ff.
4. For så vidt angår EMRK artikel 13 sammenholdt med artikel 3 i 1. til-
lægsprotokol, fandt Menneskerettighedsdomstolen med henvisning til den
statuerede krænkelse af artikel 3 i 1. tillægsprotokol en krænkelse. Manglen
på processuelle garantier medførte tillige, at retsmidlet ikke kunne anses for
effektivt. Menneskerettighedsdomstolen udtalte, at artikel 13 ikke stiller
krav om, at beslutningsorganet nødvendigvis skal være af juridisk karakter,
f.eks. en domstol eller lignende, men at det er tilstrækkeligt, at der er de
fornødne garantier for organets upartiskhed, at organets skøn er underlagt
6
tilstrækkelig klare grænser, og at processen sikrer en retfærdig, objektiv og
tilstrækkelig begrundet afgørelse. Den nærmere indretning af organet, der
er tæt forbundet med den enkelte medlemsstats magtfordeling, falder i øvrigt
inden for medlemsstaternes brede skønsmargin på området, jf. navnlig præ-
mis 137f. Domstolen bemærkede i den forbindelse, at et judicielt eller dom-
stolslignende organ, enten som første instans eller som prøvelsesorgan for
et ikke-judicielt organs afgørelse, i princippet opfylder kravene i artikel 3 i
1. tillægsprotokol til EMRK, jf. præmis 139.
5. Det er Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at dommen i sagen, her-
under den netop gengivne præmis, skal forstås således, at artikel 3 i 1. til-
lægsprotokol til EMRK alene og sammenholdt med konventionens artikel
13 ikke er til hinder for en ordning, hvor parlamentet godkender valget af
sine medlemmer, forudsat at ordningen er indrettet i overensstemmelse med
en række processuelle garantier, jf. nærmere herom ovenfor under pkt. 2-4.
Justitsministeriet bemærker endvidere, at ministeriet er i færd med at over-
veje dommens konsekvenser for Danmark. Det er i den forbindelse Justits-
ministeriets opfattelse, at den nærmere vurdering af, hvorvidt reglerne i fol-
ketingsvalgloven og Folketingets forretningsorden om prøvelse af valgs gyl-
dighed rejser spørgsmål i forhold til artikel 3 i 1. tillægsprotokol til EMRK
og EMRK artikel 13 sammenholdt med artikel 3 i 1. tillægsprotokol til kon-
ventionen, som disse bestemmelser er fortolket i sagen Mugemangango mod
Belgien, og hvorledes reglerne i givet fald bør ændres, bør foretages i sam-
arbejde med Social- og Indenrigsministeriet og Folketinget.
Justitsministeriet har på den baggrund rettet henvendelse til Folketingets
formand og Social- og Indenrigsministeriet med henblik på at tage initiativ
til, at en sådan nærmere vurdering foretages.