Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 30. juni 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX26704

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b77/20201_b77_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den 30. juni 2021
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om dispensation fra reglerne om tidsbegrænset
    campering i vintermånederne
    [af Hans Kristian Skibby (DF) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Udvalget
    På baggrund af initiativ fra Dansk Folkeparti er udvalget
    enige om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag,
    der gør det muligt for kommunerne at dispensere fra kravet
    om, at man kun må opholde sig på campingpladser i maksi‐
    malt 15-20 dage ad gangen i perioden fra den 1. november
    til den 28. februar. I første omgang kan dispensationsord‐
    ningen etableres som en forsøgsordning, der skal evalueres
    efter en given tidsperiode, eksempelvis 2 år.
    For at sikre beskyttelsen af særlig værdifulde områder
    i det danske landskab og sikre, at campingpladserne ikke
    benyttes utilsigtet til placering af borgere, der har brug for
    anden støtte el.lign., bør forsøgsordningen afgrænses på føl‐
    gende måde:
    1) Forsøgsordningen skal alene omfatte campingpladser,
    der allerede har tilladelse til vintercampering, så det
    sikres, at områder, der i en kommuneplan eller i en
    delvis opretholdt regionplansretningslinje er udpeget
    til særlig værdifuldt landskabsområde, naturområde
    el.lign., friholdes fra vintercampering.
    2) En kommune kan give tilladelse til helårscampering
    på højst 5 pct. af enhederne på en campingplads. Det
    svarer i snit til ca. fire til fem pladser pr. camping‐
    plads. Derved sikres det, at campingpladserne i høj
    grad kan bibeholde deres karakter som rekreative om‐
    råder, der er tilgængelige for hele befolkningen og gi‐
    ver mulighed for en billig og anderledes ferieform for
    alle.
    3) Helårsbeboelse på campingpladser må alene ske i bo‐
    ligtyper, der er egnede til længerevarende ophold.
    Udvalget er enige om, at kommunerne skal vises den
    tillid, at de får mulighed for at tage stilling til anmodninger
    fra campingpladsejere, der ønsker at holde campingpladsen
    åben for en begrænset kreds af beboere i perioden fra den
    1. november til den 28. februar, og samtidig skal danskerne
    vises den tillid og frihed, der ligger i retten til selv at have
    indflydelse på, hvordan man bor, lever og holder ferie.
    Endelig er udvalget enige om, at det skal indgå i ord‐
    ningen, at kommunerne ved behandling af dispensationsan‐
    søgninger skal tage højde for de enkelte beboeres forhold,
    herunder navnlig om der er mindreårige blandt de beboe‐
    re, campingpladsejeren ønsker at have boende vinteren
    over. Forsøgsordningen skal dog ikke medvirke til, at der
    indføres permanente sekundaboliger i form af campingvog‐
    ne, trailere og telte/hytter, som ikke lever op til det gængse
    velfærdsniveau for boliger i Danmark, herunder bygnings‐
    reglementets krav om sikre og sunde boliger isoleret til vin‐
    terbrug etc.
    Kommunalbestyrelserne er ansvarlige for kommunens
    boligforsyning, herunder at antallet af almene boliger dæk‐
    ker det lokale behov for passende boliger til en rimelig hus‐
    leje til boligsøgende, som har vanskeligheder ved at skaffe
    sig en bolig på almindelige markedsvilkår. Kommunalbesty‐
    relsen kan råde over hver fjerde ledige bolig til løsning af
    påtrængende boligsociale opgaver. Kun 9,1 pct. af udlejnin‐
    gerne af almene familieboliger fandt i 2020 sted som kom‐
    munal anvisning, og kommunalbestyrelserne kan i stedet for
    at give tilladelse til helårscamping anvise en almen bolig til
    de pågældende boligsøgende.
    Der kan være stor forskel på de familier, der ønsker at
    kunne opholde sig på en campingplads i vintermånederne,
    og derfor bør kommunen også tage højde for den enkelte
    borgers, den enkelte families og det enkelte barns behov,
    når den vurderer, om vedkommende kan optage en af de
    pladser på en given campingplads, som ejeren har fået dis‐
    pensation til at holde åben. Der ændres med andre ord ikke
    på kommunernes ansvar, når det handler om at sikre, at børn
    ikke lever under forhold, der sætter deres trivsel og udvik‐
    Til beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2020-21
    AX026704
    ling i fare. Derfor bør det altovervejende udgangspunkt for
    kommunernes vurdering også være, at familier med børn
    og unge under 18 år ikke skal bo i en campingvogn hele
    året, men samtidig bør der være en mulighed for, at sådanne
    familier i helt særlige tilfælde kan få tilladelse til at bo på en
    campingplads, der har fået dispensation til at holde åbent i
    vintermånederne.
    Det forudsættes, at campingpladsen er godkendt til vin‐
    tercamping, jf. gældende ret, og opfylder eksisterende miljø‐
    krav m.v. Campingreglementet skal overholdes således, at
    vintercamping forsat kun kan ske på de campingpladser med
    beliggenhed uden for særlig værdifulde områder, herunder
    inden for strandbeskyttelseslinjen og i klitfredede områder.
    Med den foreslåede dispensationsordning får kommunen
    indblik i, hvilke borgere der ønsker at bo på en camping‐
    plads i vintermånederne, og får dermed også mulighed for at
    vurdere, om det er hensigtsmæssigt for den enkelte borger,
    for campingpladsen og for lokalområdet, at de bor i længere
    tid på campingpladsen fra den 1. november til den 28. febru‐
    ar.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit
    Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku‐
    rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud‐
    valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
    bemærkninger i beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. november 2020
    og var til 1. behandling den 12. januar 2021. Beslutnings‐
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Erhvervsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
    henvendelser om beslutningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til
    erhvervsministeren og 1 spørgsmål til indenrigs- og boligmi‐
    nisteren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret.
    P.u.v.
    Anni Matthiesen (V)
    formand
    2