FÆU alm. del - supplerende svar på spm. 20 om, hvor mange personer på Færøerne, der er blevet overført til Danmark for at sidde varetægtsfængslede siden begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur, hvilke fængsler disse personer sad varetægtsfængslede i og hvilke omkostninger der er i forbindelse med at overføre personer til Danmark for at sidde i varetægt, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FÆU alm. del (Spørgsmål 20)
Aktører:
Supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra FÆU.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/fæu/spm/20/svar/1797794/2424275.pdf
Side 1/7 Hermed sendes supplerende besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del), som Folketingets Færøudvalg har stillet til justitsministeren den 12. april 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF). Nick Hækkerup / Marie Mølsted Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 30. juni 2021 Kontor: Nordatlantkontoret Sagsbeh: Julie Christine Gade Mik- kelsen Sagsnr.: 2021-0032/35-0009 Dok.: 2005121 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Færøudvalget 2020-21 FÆU Alm.del - supplerende svar på spørgsmål 20 Offentligt Side 2/7 Spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg: ”I anledning af de kommende forhandlinger om en ny flerårsaf- tale vedrørende kriminalforsorgsområdet er spørgeren interes- seret i at få oplysninger vedrørende forholdene hos kriminalfor- sorgen på Færøerne, da der er flere udfordrende forhold inden for området på Færøerne. I dag fungerer den forhenværende militærbase i Mjørkadalur både som fængsel og arresthus. Der er ingen offentlig transport til Mjørkadalur, som er placeret oppe i bjergene, hvilket yderli- gere forringer forbindelsen under dårlige vejrforhold. Derudover kunne nye statistikker fra justitsministeriet oplyse, at hver tredje varetægtsfængslede person på Færøerne oplever at blive anbragt i isolation, da det blandt andet ikke er muligt at adskille personer i samme sag på Færøerne, fordi Færøernes ar- rest ikke har faciliteterne til dette. Til sammenligning er tallet af varetægtsfængslede personer bragt i isolation under 1% i Dan- mark. En løsning til at nedbringe brugen af isolation på Færø- erne, har derfor været at sende personer til Danmark i varetægt, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt i forhold til nærhedsprin- cippet. På Færøerne har der længe hersket et ønske om et nyt fængsel og arresthus, hvorfor det er nærliggende at spørge til, om mini- steren finder de aktuelle forhold tilfredsstillende, især med hen- blik på udfordringerne med varetægtsfængsling. Vil ministeren oplyse, hvor mange personer på Færøerne, der er blevet overført til Danmark for at sidde varetægtsfængslede si- den begyndelsen af lejemålet med Mjørkadalur, og af hvilke år- sager beslutningen om at sende disse til Danmark er truffet? Vil ministeren endvidere oplyse, hvilke fængsler disse personer sad varetægtsfængslede i, og om de i løbet af deres varetægt er blevet overført til andre arrester? Vil ministeren oplyse, hvilke omkostninger der er i forbindelse med at overføre personer til Danmark for at sidde i varetægt, med henblik på ressourcer til planlægning, personale til eskor- tering af personerne, de danske arresters og fængslers merudgif- ter til mulige særbehov som tolk mv. siden begyndelsen af leje- målet med Mjørkadalur?” Supplerende svar: Justitsministeriet besvarede den 10. maj 2021 spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folketingets Færøudvalg. Af besvarelsen fremgår bl.a., at der i perioden 2015-2020 er overført i alt 5 færinger til Danmark med henblik på fortsat varetægtsfængsling, hvoraf 4 Side 3/7 af overførslerne er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, mens den sidste overførsel er registeret under kategorien andet. Det blev i relation til oplys- ningerne bemærket, at opgørelsen var baseret på en skønsmæssig vurdering på baggrund af en manuel gennemgang af samtlige indsatte i opgørelsespe- rioden, idet oplysninger om overførsler til Danmark ikke kan trækkes i kri- minalforsorgens sagsbehandlingssystem (Klientsystemet). Af besvarelsen fremgår endvidere, at det vil kræve en manuel optælling og gennemgang af sagerne i Færøerne Arrest, hvis der skal fremskaffes oplys- ninger om antallet af overførsler i den resterende perioden (2011-2014 og 2021) samt oplysninger om placeringen af varetægtsarrestanterne. Justitsministeriet anmodede på den baggrund Direktoratet for Kriminalfor- sorgen om at foretage en manuel gennemgang af sagerne med henblik på at fremskaffe de relevante oplysninger. Direktoratet for Kriminalforsorgen har nu færdiggjort den manuelle gen- nemgang og har oplyst følgende: ”1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har til brug for besvarel- sen indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden, som Kriminalforsorgen på Færøerne hører under, og direktora- tet kan bl.a. på den baggrund oplyse følgende: Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at man på baggrund af en manuel gennemgang af sagerne i bl.a. det færøske klient- system i kombination med oplysninger fra det danske klientsy- stem har foretaget et samlet skøn over antallet af overførsler af arrestanter fra Færøerne til Danmark i perioden fra 2011 til og med den 21. april 2021 samt grundlaget for overførslerne. Det bemærkes, at kriminalforsorgens anvendelse af lejemålet i Mjørkadalur blev påbegyndt i 2011. Som tidligere anført kan Færøerne Arrest ikke anvende overfør- selsmodulet i Klientsystemet (herefter ”KS”), hvorfor registre- ring af overførsler gennem tiden er sket ved bl.a. notater i ind- sattes personjournal, bemærkninger på indsattes overbliksbil- lede m.v. Det kan dog ikke afvises, at der gennem tiden kan være noteret andre steder i det færøske klientsystem, eller at overførs- ler kan have fundet sted uden, at dette er noteret i KS. Opgørel- sen er derfor behæftet med usikkerhed. Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at den nu foretagne gennemgang har vist et højere antal arrestantoverførsler i perio- Side 4/7 den 2015-2020 end oprindeligt oplyst i forbindelse med Justits- ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 20 (Alm. del) fra Folke- tingets Færøudvalg. Nedenstående tabel indeholder således et skøn over antallet af overførsler i perioden fra 2011 til og med den 21. april 2021 og grundlaget for disse. Opgørelsen er afgrænset til at omfatte fæ- ringer, som formodes at være registreret med folkeregister- adresse på Færøerne. Antal arrestantoverførsler fra Færøerne Arrest til Danmark med henblik på fortsat varetægtsfængs- ling og årsagen hertil 22 Årsag til overførslen Andel af den samlede sum Den indsattes adfærd (sikker- hedsmæssige forhold, fx vold mod ansatte eller medindsatte) 15 Arrestantens helbred 3 Andet (fx pladsmæssige for- hold i Færøerne Arrest eller efter ønske fra politiet) 4 Kriminalforsorgen Hovedstaden har i forhold til den foretagne opgørelse bemærket, at nogle arrestanter forekommer flere gange i opgørelsen, hvilket skyldes, at disse personer er blevet overført til Danmark flere gange, og at overførslen i flere til- fælde ses begrundet i mere end én af de ovennævnte årsager. Kriminalforsorgen Hovedstaden har endvidere bemærket, at de tilgængelige oplysninger om personer, som i den nævnte peri- ode er overført fra Færøerne til Danmark, på grund af en række forhold er behæftet med usikkerhed. Som eksempel kan nævnes, at en person kan være registreret som overført med status som både afsoner og arrestant. I den nu foretagne opgørelse er en sådan person opgjort som arrestant. Kriminalforsorgen Hovedstaden har endvidere anmodet Rigs- politiet om oplysninger vedrørende antallet af overførsler af ar- restanter. Af Rigspolitiets opgørelse (modtaget den 14. maj 2021), som er begrænset til perioden fra 2019 (hvor politiet be- gyndte at føre log over overførslerne) til 2021 fremgår et samlet antal på 19 overførsler, hvoraf 16 vedrører arrestanter, der er hjemmehørende på Færøerne. 7 ud af de 16 overførsler er be- Side 5/7 grundet i sikkerhedsmæssige forhold, 4 er begrundet i efter- forskningsmæssige forhold, 3 er begrundet i pladsmæssige for- hold, og 2 er begrundet i arrestantens helbred. På baggrund af Rigspolitiets opgørelse har Kriminalforsorgen Hovedstaden foretaget enkelte ændringer i den foretagne opgø- relse. Der ses dog fortsat at være en diskrepans mellem Rigspo- litiets opgørelse og Kriminalforsorgen Hovedstadens opgørelse. 2. Kriminalforsorgen Hovedstanden har oplyst, at man på bag- grund af den foretagne manuelle gennemgang af de 22 overførs- ler, der skønnes at have fundet sted i perioden fra 2011 til og med den 21. april 2021, jf. ovenfor, i nedenstående tabel har fo- retaget en skønsmæssig opgørelse af, hvortil overførslerne er sket, og i hvilket omfang de pågældende efterfølgende er blevet overført til en anden arrest i Danmark. Modtagende institution i Dan- mark Antal over- førsler Aalborg Arrest 1 Enner Mark Fængsel 1 Esbjerg Arrest 2 Frederikshavn Arrest 1 Københavns Fængsler 16 Andet uden for Kriminalforsor- gen (fx psykiatrisk afdeling) 1 Andel af det samlede antal overførsler, hvor arrestanten under sin varetægtsfængsling er overført videre til andet arresthus i Danmark 8 Som også nævnt ovenfor skal det bemærkes, at de tilgængelige oplysninger om personer, som i den nævnte periode er overført fra Færøerne til Danmark, på grund af en række forhold er be- hæftet med usikkerhed. 3. Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at politiet som hovedregel står for ledsagelse ved overførsel af arrestanter til Danmark, ligesom politiet som udgangspunkt holder udgiften hertil. Side 6/7 Det bemærkes afslutningsvis, at der i praksis ikke anvendes tolke til indsatte fra Færøerne. ” Justitsministeriet har i supplement hertil indhentet et bidrag fra Rigspolitiet om de udgifter, som er forbundet med overførsel af arrestanter. Rigspolitiet har i den forbindelse indhentet en udtalelse fra Færøernes Politi, som har oplyst følgende: ”Omkostningerne ved transportantrejser føres ikke i et selvstæn- digt regnskab. Det er således ikke muligt at opgøre den faktiske udgift. Færøernes Politi oplyser imidlertid, at en overførsel af en arre- stant typisk koster 10.000 – 12.000 kr. samt eventuelt nogen af- spadseringstimer for de ledsagende polititjenestemænd. I dette beløb indgår returbilletter til de to ledsagende polititjeneste- mænd samt en enkeltbillet til arrestanten. Polititjenestemæn- dene returnerer med det fly, de kom med, idet det lokale politi bringer arrestanten til eller fra lufthavnen. I enkelte tilfælde kan der af sikkerhedsmæssige grunde være tale om at transportere med skib, og da er udgiften noget højere. Dette forekommer dog sjældnere end én gang årligt.” Endelig har Justitsministeriet i tillæg til ovenstående opgørelser modtaget et bidrag fra Rigspolitiet om forholdet mellem brugen af isolationsfængsling og overførsel af arrestanter til Danmark. Rigspolitiet har i den forbindelse oplyst følgende: ”Rigspolitiet har til brug for sin udtalelse indhentet bidrag fra Færøernes Politi. Politikredsen oplyser, at brugen af isolations- fængsling på Færøerne gennem længere tid har været genstand for debat. Hyppigheden af isolationsfængsling oversteg i bety- delig grad hyppigheden af isolationsfængsling i Danmark. På baggrund af en analyse udarbejdet af Færøernes Politi besluttede politidirektøren pr. 15. september 2020 at indføre et moratorium for varetægtsfængsling i isolation, medmindre helt ekstraordi- nære forhold gjorde sig gældende, for en periode af seks måne- der. Efter udløbet af dette moratorium, hvor der i perioden ikke skete varetægtsfængsling i isolation, har politidirektøren efter en evaluering af moratorieperioden besluttet at fortsætte den nævnte praksis for varetægtsfængsling i isolation. Antallet af varetægtsfængslinger i isolation på Færøerne er således i dag på niveau med antallet af varetægtsfængslinger i isolation i Dan- mark. Side 7/7 Sammenligner man over den periode (der dækker over årene 2019-2021 (medio maj)), som Færøernes Politi har opgjort over- førsler af arrestanter for, ses det, at der forud for ændret praksis (fra 1. januar 2019 til moratoriet pr. 15. september 2020) skete overførsel af i alt fire personer (hvoraf to er hjemmehørende i Danmark) på baggrund af efterforskningsmæssige forhold, mens der i perioden efter den ændrede praksis (fra den 15. sep- tember 2020 til medio maj 2021) er sket overførsel af tre perso- ner (hvoraf en er hjemmehørende i Danmark) på baggrund af efterforskningsmæssige forhold, ligesom pladsforholdene i ar- resten begrundede disse overførsler. Færøernes Politi finder på denne baggrund ikke, at et de facto ophør med brugen af isolationsfængsling har ført til en ændret praksis med hensyn til overførsler til varetægtsfængsling i Dan- mark.”