B 291 - svar på MFU spm. 3 om, hvad forslagene i beslutningsforslaget koster at gennemføre, fra sundhedsministeren

Folketingets Sundhedsudvalg har den 31. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(B 291 - Forslag til folketingsbeslutning om bedre fødsler – forslag om indførelse af
rettigheder til fødende (borgerforslag)) til sundhedsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af Folketingets Sundhedsud-
valg Mai Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren beregne, hvad forslagene - punkt for punkt - i beslutningsforslaget ko-
ster at gennemføre?”
Svar:
B 291 Forslag til folketingsbeslutning om bedre fødsler – forslag om indførelse af ret-
tigheder til fødende (borgerforslag) går ud på at sikre fødende og nye familier ret til:
1. fødsels- og forældreforberedende undervisningsforløb i små hold efter
Sundhedsstyrelsens anbefalinger,
2. kontinuerlig jordemoderstøtte under graviditeten, fødslen og den første tid
efter fødslen, i form af kendt jordemoderordning, hvor man følges af et min-
dre team af jordemødre gennem hele forløbet,
3. at vælge mellem fødsel i hjemmet, på en fritstående jordemoderledet fød-
selsklinik eller på hospital,
4. at vælge mellem at overnatte på fødestedet efter fødslen og få den støtte og
omsorg, der er behov for, for at blive klar til at tage hjem eller at tage hjem
med ret til opfølgende hjemmebesøg,
5. individuel og personlig hjælp fra fødestedet hele døgnet til at komme godt i
gang med amning, herunder overlevering fra fødested til sundhedsplejer-
sker, og
6. koordineret og sammenhængende støtte og behandling ved komplicerede
forløb, fysisk som psykisk.
I det følgende gennemgås de enkelte forslag med henblik på at estimere de økonomi-
ske omkostninger ved indførsel af disse.
Ad. 1, 5 og 6.
For fødsels- og forældreforberedende undervisningsforløb i små hold kan jeg henvise
til min besvarelse af spørgsmål nr. 242 (alm. del) af 22. december 2020. Her er ind-
hentet bidrag fra Danske Regioner om anslåede omkostninger ved at indføre et klas-
seloft på seks par for alle fødselsforberedelsesforløb. Sundhedsstyrelsens anbefalin-
ger for svangreomsorgen (2013), kapitel 12, indeholder anbefalinger vedrørende fød-
sels- og forældreforberedelsens tilrettelæggelse og indhold. Omkostninger ved at ind-
føre et nationalt fastlagt minimum af timer vil afhænge af de allerede eksisterende
tilbud i regionerne og det antal timer, der ønskes fastlagt.
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 28-06-2021
Enhed: SØA
Sagsbeh.: DEPNKTH
Sagsnr.: 2104972
Dok. nr.: 1775015
. / .
Sundhedsudvalget 2020-21
B 291 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
Det er ikke muligt at beregne omkostningerne til individuel og personlig hjælp fra fø-
destedet hele døgnet til at komme godt i gang med amning, herunder overlevering fra
fødested til sundhedsplejersker, da det afhænger af et nærmere afgrænset indhold af
forslaget. Jeg kan dog henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 245 af 22. december
2020 om Sundhedsstyrelsens materiale vedr. ammerådgivning.
Det er ikke muligt at beregne omkostningerne til koordineret og sammenhængende
støtte og behandling ved komplicerede forløb (fysisk som psykisk), da det afhænger af
et nærmere afgrænset indhold af forslaget.
Supplerende kan jeg bemærke, at regeringen og Danske Regioner med aftale om den
regionale økonomi for 2022 samlet løfter det regionale sundhedsområde med 1,185
mia. kr. i 2022. Det kan endvidere bemærkes, at det som en del af aftalen om den re-
gionale økonomi for 2022 er aftalt, med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kom-
mende faglige anbefalinger for svangreomsorgen, at styrke svangreomsorgen med fo-
kus på differentierede tilbud til familierne. Det indebærer eksempelvis fødselsforbe-
redelse i små hold, en tidlig jordemoderkonsultation, et særligt fokus på behovene
hos sårbare gravide samt styrket telefonrådgivning.
Ad. 2.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 836 (alm. del) af 5. maj 2021. Her
er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, der bl.a. oplyser, at det ikke er umiddel-
bart muligt at opgøre den generelle meromkostning ved kendt jordemoderordning,
da dette bl.a. afhænger af den enkelte fødeafdelings udgangspunkt, herunder fød-
selsvolumen samt kapacitets- og bemandingsmæssige afhængigheder. Danske Regio-
ner oplyser også mere generelt om kendt jordemoderordning, herunder omfanget af
ordningens nuværende udbredelse i regionerne.
Ad. 3.
Der er ikke meromkostninger forbundet med fastholdelse af eksisterende rettighed
til at vælge mellem fødsel i hjemmet eller på hospital.
I forhold til en fritstående jordemoderledet fødselsklinik bemærkes, at et tilbud om
fødsel på en jordemoderledet fødeklinik sidestilles med hjemmefødsel, uanset om
den er offentlig finansieret eller ved egenbetaling. Der kan være indirekte strukturelle
merudgifter i form af faldende effektiviseringsgevinster og forøget planlægnings- og
koordinationsudgifter i forbindelse med tilbud om fødsler på en jordemoderleddet
fødeklinik.
Ad. 4.
De estimerede omkostninger afhænger af et nærmere afgrænset indhold af forslaget.
Jeg kan dog henvise til besvarelse af spørgsmål nr. 243 (alm. del) af 22. december
2020. Her estimeres de sundhedsfaglige udgifter ved at give alle fødende ret til 48 ti-
mers ophold efter fødslen.
Slutteligt vil jeg også gerne bemærke, at jeg er glad for at have taget de første skridt
til forbedring af svangreomsorgen og fødendes vilkår ved indgåelse af økonomiafta-
len for 2022. Derudover er forbedring af vilkårene for fødende en af prioriteterne i
regeringens kommende forhandlinger om en sundhedsaftale, som det også fremgår
af forståelsespapiret mellem regeringen og Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.
. / .
. / .
Side 3
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Niels Thorning


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 242 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 242:
”Ministeren bedes opgøre de anslåede udgifter ved et generelt klasseloft over alle
fødselsforberedelsesforløb i Danmark på seks personer.”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Danske Regioner, som
oplyser følgende:
”Alle fødeafdeli ger tilbyder fødselsforberedelse. A tallet af deltagere per hold varie-
rer mellem fødeafdelingerne. De fleste fødeafdelinger, især dem der tilbyder fødsels-
forberedelse i større hold, har særlige tilbud til gravide med specifikke behov, herun-
der fx individuel undervisning til sårbare gravide.
Fødeafdelingerne har desuden udviklet forskellige supplerende tilbud såsom hjem-
mesider og apps med vejledning og korte videoer, podcasts og åbent hus med rund-
visning. Nogle fødesteder tilbyder fødselsforberedelse i samarbejde med bl.a. kom-
muner og civilsamfundet.
Da ske Regio er har ed afsæt i udspillet ”Godt fra start – Fremtidens omsorg for
ye fa ilier” fokus på at styrke fødselsforberedelse ge e u dervis i g i i dre
hold og gerne i samarbejde med kommunerne, særligt til førstegangsfødende og sår-
bare gravide.
På landets største fødeafdeling, Amager og Hvidovre Hospital (AHH), afholdte de før
COVID-19 fødselsforberedelse som auditorieundervisning med op til 150 deltagere
per hold og med hold hver uge. Personaleudgifterne per hold udgjorde ca. 1.100 kr.
Under COVID-19 afholdes der ikke fysiske hold til fødselsforberedelse. Der er i stedet
udviklet en film til de kommende forældre, hvor materiale svarende til de fysiske
hold, bliver gennemgået.
AHH har lavet et skøn for, hvad det vil koste for dem at indføre fødselsforberedelse i
hold af seks personer til alle gravide. Det er en forudsætning for beregningen, at der
menes seks par, altså op til 12 personer, idet det er af meget stor værdi, at også en
eventuel partner deltager. Det er desuden en forudsætning, at holdene varer tre ti-
mer inklusive administration.
På baggrund af tidligere opgørelser vil cirka 90 procent af de førstegangsfødende og
50 procent af de flergangsfødende deltage i undervisningen. Det giver for AHH for-
venteligt 5.120 par, som vil deltage, eller relativt 71 procent af de gravide. Med en
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-12-2020
Enhed: SOA
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2016343
Dok. nr.: 1506519
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 242
Offentligt
Sundhedsudvalget 2020-21
B 291 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
forventning om, at fødselsforberedelsestilbuddet består af tre holdgange i løbet af en
graviditet, vil regnestykket se ud som nedenfor. Det giver ca. 12 hold hver dag, hvis
de kun afvikles i hverdagene.
Antal par Antal hold 3 holdgange Personaletimer Personaleudgifter
5.120 853 2.560 7.680 1.766.000 kr.
Da tyngden af den patientadministrative håndtering af disse besøg langt vil overstige
de ressourcer, som er tilgængelige til den nuværende model, vil det være nødvendigt
at ansætte en administrativ person til dette. Til ovenstående må det derfor forventes,
at der skal beregnes yderligere 430.000 kr. i personaleudgifter til det samlede over-
slag. Det kan kort begrundes med, at ovenstående giver 72 gravide dagligt, som skal
indkaldes, registreres og afsluttes i de patientadministrative systemer.
Samlet giver det en forventet udgift på cirka 2.200.000 kr. for at drive fødselsforbere-
delse til ovenfor definerede gruppe om året.
Antallet af hold vil give udfordringer i forhold til den fysiske kapacitet tilgængelig på
AHH. Der vil være behov for tre rum hver dag til at håndtere aktiviteten. Det er umid-
delbart vanskeligt at finde inden for afdelingens disponible lokaler.
Med den beskrevne volumen kunne det være en mulighed at afholde den almindelige
fødselsforberedelse på tværs af alle fødesteder, en form for fælles-regionalt tilbud.
Det kunne give stordriftsfordele og standardisere indholdet af undervisningen i Re-
gion Hovedstaden, så alle gravide får samme gode tilbud.
Region Midtjylland har lavet en tilsvarende beregning for hold bestående af seks gra-
vide og seks partnere (12 deltagere i alt). De regner desuden med, at 90 procent af
deres førstegangsfødende vil benytte tilbuddet (flergangsfødende er ikke inkluderet i
beregningen). For hele regionen svarer det til 6.030 par om året – eller 1.005 hold om
året. Omkostningerne per hold er ca. 2.450 kr. inklusive løn, lokale, rengøring mv.
Den samlede udgift for regionen ville være 2.462.250 kr.
Fødselsforberedelsen på fødeafdelingerne i Region Midtjylland består i dag (før CO-
VID-19) af holdundervisning med op til 10 par. Merudgiften ved at omlægge til seks
par per hold ville være knap 1 mio. kr. sammenlignet med i dag.
På Sydvestjysk Sygehus i Region Syddanmark tilbyder de ligeledes i dag fødselsforbe-
redelse i hold af 10 gravide plus partnere (12 deltagere i alt). I 2019 havde de 149
hold, hvilket indebar lønudgifter for omkring 149.424 kr. Med hold af seks par vil løn-
udgifterne løbe op i 249.041 kr.
Afslutningsvist kan det nævnes, at Region Sjælland udover tilbuddet om fødsel på en
fødeafdeling har en privat hjemmefødselsordning og en privat fødeklinik, som gravide
kan benytte med offentlig finansiering. Disse har særskilt fødselsforberedelse for de-
res gravide og part ere.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Danske Regioner.
Side 3
Jeg vil derudover bemærke, at bidraget fra Danske Regioner ikke inkluderer alle lan-
dets fødeafdelinger og giver derfor ikke et samlet udgiftsestimat, men indikation
herpå.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Laura Brink


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 243 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 243:
”Ministeren bedes opgøre de anslåede udgifter ved en generel rettighed til fødende
kvinder om at kan være indlagt i 48 timer efter fødslen. ”
Svar:
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen
om fordelingen af ophold i timer for mor og barn/(børn) efter en fødsel opdelt i fire
timers intervaller på baggrund af fødslerne i 2018, jf. bilagstabel 1.
Der er på baggrund af oplysningerne om opholdsvarighed efter fødslerne i 2018 fore-
taget et antagelsesbaseret skøn af de forventede merudgifter ved en rettighed på 48
timers ophold efter en fødsel. Skønnet tager udgangspunkt i en forlængelse af ophol-
det efter fødslen, således at samtlige barselsophold har en varighed på mindst 48 ti-
mer.
Der er beregningsteknisk lagt til grund, at et opholdsdøgn koster 2500 kr. samt at alle
fødende (både første- og flergangsfødende) gør brug af muligheden. Der er alene
skønnet over de direkte udgifter. Der er ikke foretaget et skøn for de afledte sund-
hedsudgifter i kommuner og regioner, samt afledte udgifter i forhold til overførsels-
udgifter.
Det skønnes at medføre en merudgift på ca. 103 mio. kr. at give alle fødende ret til 48
timers ophold efter fødslen, jf. tabel 1.
Det skal understreges, at opgørelsen er forbundet med betydelig usikkerhed.
Tabel 1
Skøn for merudgifter og antal sengepladser for ret til 48-timers ophold efter fødsel, ved fuld
udnyttelse
Merudgifter (kr.) Sengepladser (antal)
103 133
Anm.: Skønnet er forbundt med betydelig usikkerhed og baseret på antagelser om at et opholdsdøgn koster 2500
kr. samt at alle fødende gør brug af muligheden.
Kilde: Det Medicinske Fødselsregister, Landspatientregisteret og egne beregninger
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 2016343
Dok. nr.: 1506539
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 243
Offentligt
Sundhedsudvalget 2020-21
B 291 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Laura Brink


Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 245 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 245:
”Ministeren bedes opgøre de anslåede udgifter ved at etablere en funktionel døgn-
åben ammerådgivning i Danmark, som skal levere videokonsultation til alle de kvin-
der, der har problemer med amningen i den første tid efter fødslen.”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at ammerådgivning ydes døgnet rundt på fødestedet i de
første 7 dage efter fødslen, og af sundhedsplejen i hverdage inden for almindelig ar-
bejdstid fra det tidspunkt, hvor familien udskrives. Såfremt familien er udskrevet in-
den for 72 timer efter fødslen, tilbyder sundhedsplejersken at aflægge et besøg på
4. eller 5. dagen efter fødslen, uanset om dette er i weekenden.
Der ka he vises til Su dhedsstyrelse s ”A befali ger for sva greo sorge ” ,
Su dhedsstyrelse s ”Vejled i g o forebygge de su dhedsydelser til bør og u ge”
og Su dhedsstyrelse s publikatio ”A i g – en håndbog for sundhedsperso-
ale” 8 .
Su dhedsstyrelse er ikke beke dt ed begrebet ”e fu ktio el døg åbe a e-
rådgiv i g” ed videoko sultatio . Idet der ikke er tale o et fagligt velafgræ set
begreb, er det ikke muligt for Sundheds- og Ældreministeriet at estimere den udgift,
der kan være forbundet hermed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Signe Struberga
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22-12-2020
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2016343
Dok. nr.: 1501855
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 245
Offentligt
Sundhedsudvalget 2020-21
B 291 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt


Folketingets Sundhedsudvalg har den 18. februar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
836 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 836:
”Vil ministeren estimere, hvor meget det vil koste at indføre minimumsrettigheder i
sundhedsloven for fødende og deres partnere bestående af bl.a.:
– Ret til fødselsforberedelse for fødende og partner i små hold med fokus også på
forældrerollen og mental trivsel inkl. et klasseloft på 8 par til fødselsforberedelse og
et nationalt fastlagt minimum af timer.
– Ret til mindst to døgns indlæggelse efter fødslen eller ret til opfølgende besøg i
hjemmet, hvis man ønsker at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse
første døgn er tilgængelig støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en
nyfødt og en ny familie.
– Ret til adgang til en døgnbemandet offentlig ammerådgivning med mulighed for vi-
deokonsultation og ret til hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af graviditets-
eller fødselsforløbet.
– Ret til mindst én samtale med en ammeuddannet kommunal sundhedsplejerske in-
den fødslen, samt at der sikres kontinuitet i den gravides undersøgelser før, under og
efter fødslen, f.eks med den samme kendte jordemoder.
– Ret til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have behov for ekstra
støtte og hjælp før, under og efter fødslen.
– En fastholdelse af den eksisterende ret til selv at vælge, om den fødende vil føde
hjemme eller på hospital.”
Svar:
Ad. Ret til fødselsforberedelse for fødende og partner i små hold med fokus også på
forældrerollen og mental trivsel inkl. et klasseloft på 8 par til fødselsforberedelse og et
nationalt fastlagt minimum af timer.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del) af 22. december
2020, som vedrører de anslåede udgifter ved et generelt klasseloft over alle fødsels-
forberedelsesforløb i Danmark på seks personer.
Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 12, indehol-
der anbefalinger vedrørende fødsels- og forældreforberedelsens tilrettelæggelse og
indhold. Omkostninger ved at indføre et nationalt fastlagt minimum af timer vil af-
hænge af de allerede eksisterende tilbud i regionerne og det antal timer, der ønskes
fastlagt.
Ad. Ret til mindst to døgns indlæggelse efter fødslen eller ret til opfølgende besøg i
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 03-05-2021
Enhed: SPOLD/SOA
Sagsbeh.: DEPSIST/DEPNKTH
Sagsnr.: 2103890
Dok. nr.: 1690714
. / .
Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 836
Offentligt
Sundhedsudvalget 2020-21
B 291 - endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
Side 2
hjemmet, hvis man ønsker at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse
første døgn er tilgængelig støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en
nyfødt og en ny familie.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 243 (Alm. del) af 22. december
2020 vedrørende estimerede sundhedsfaglige udgifter ved indførsel af en rettighed
til fødende kvinder om at være indlagt i 48 timer efter fødslen.
I ”Anbefalinger for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 15, beskriver Sundhedsstyrel-
sen, hvilke kriterier skal være opfyldt, før de nybagte forældre kan sendes hjem kort
efter fødslen:
1) En opringning fra sygehuset/jordemoderen dagen efter med supplerende til-
bud ved behov samt adgang til en hotline syv dage efter fødslen.
2) En konsultation på sygehuset tre dage efter fødslen (dog i hjemmet efter
hjemmefødsel), hvor jordemoderen vurderer mor og barns tilstand, vender
fødselsforløbet og giver tid til en uddybende efterfødselssamtale med føde-
jordemoderen og evt. fødselslæge ved behov.
3) Et besøg af sundhedsplejersken 4-5 dage efter fødslen og opfølgende besøg
ved behov, f.eks. til amning eller anden ernæring.
Omkostninger ved at indføre en ”ret til opfølgende besøg i hjemmet, hvis man ønsker
at tage hjem kort tid efter fødslen, herunder at der i disse første døgn er tilgængelig
støtte, omsorg og faglig vejledning i at drage omsorg for en nyfødt og en ny familie”,
vil afhænge af de allerede eksisterende tilbud i regionerne og et nærmere afgrænset
indhold af rettighederne.
Ad. Ret til adgang til en døgnbemandet offentlig ammerådgivning med mulighed for
videokonsultation og ret til hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af graviditets-
eller fødselsforløbet.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 245 (Alm. del) af 22. december
2020 vedrørende omkostninger til ammerådgivning o.l.
Af Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 15, frem-
går blandt andet, at der i tilfælde, hvor kvinden har haft et kompliceret fødselsforløb,
eller hvor der opstår patologiske tilstande i barselsperioden, bør kvinden og hendes
partner have råd og vejledning om de specifikke komplikationer; at sundhedsperso-
nalet skal have særlig opmærksomhed på kvinder, der har haft et patologisk eller
traumatisk forløb; og at der er mulighed for en eller evt. flere uddybende samtale(r),
for at hele forløbet kan bearbejdes, hvis der er behov for det.
Omkostninger ved at indføre en ”ret til hjælp til de familier, der er psykisk påvirket af
graviditets- eller fødselsforløbet” vil afhænge af de allerede eksisterende tilbud i regi-
onerne og et nærmere afgrænset indhold af rettighederne.
Ad. Ret til mindst én samtale med en ammeuddannet kommunal sundhedsplejerske
inden fødslen, samt at der sikres kontinuitet i den gravides undersøgelser før, under
og efter fødslen, f.eks. med den samme kendte jordemoder.
Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 244 (Alm. del) af 22. december
2020 vedrørende omkostninger til ammeforberedende samtale inden fødslen.
. / .
. / .
. / .
Side 3
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag
fra Danske Regioner om omkostninger ved kendt jordmoderordning. Danske Regio-
ner har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Da ske Regio er har i dhe tet beskrivelser fra regio er e af deres eksistere de til-
bud, og hvorda de også på a dre åder arbejder ed ”ke dthed” og tea struktur.
Omkostningerne ved at udbrede kendt jordemoderordning kommer meget an på den
enkelte fødeafdelings udgangspunkt, herunder fødselsvolumen samt kapacitets- og
bemandingsmæssige afhængigheder mellem kendt jordemoderordning og det faste
beredskab på fødeafdelingen. Meromkostningen er desuden afhængig af, hvilke til-
bud fødeafdelingerne har i forvejen til de tilsvarende målgrupper. Det er derfor ikke
umiddelbart muligt at opgøre den generelle meromkostning.
Det kan i øvrigt nævnes, at kendt jordemoderordning ikke indgår i jordemødrenes
overenskomst. Den enkelte jordemoders tilknytning til kendt jordemoderordning, og
hvorvidt vedkommende dermed står til rådighed i videre udstrækning (jordemødre i
kendt jordemoderordning arbejder på tilkald), sker på frivillig basis med honorering
via en regional aftale. Derfor er det heller ikke alle jordemødre, der ønsker at arbejde
i kendt jordemoderordning. Udbredelse af kendt jordemoderordning er således også
afhængig af rekrutteringsmulighederne.
Region Hovedstaden
Region Hovedstadens fødeafdelinger har ikke kendt jordemoderordning. Men regio-
nen tilsigter generelt kontinuitet i graviditet og fødsel, og det tilstræbes, at det er den
samme jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre, der følger kvinden gen-
nem hele graviditetsforløbet. Regionens fødeafdelinger har desuden alle fokus på de
særlige behov, som fx sårbare gravide kan have i fødselsforløbet.
Herlev og Gentofte Hospital gennemførte et pilotprojekt med kendt jordemoderord-
ning i 2017-2019. En evaluering heraf viste, at der af flere årsager var færre, der
endte med at føde med en kendt jordemoder end forudsat, samt at der var et større
ressourceforbrug på lønmidler. Manglen på jordemødre betød desuden, at Herlev og
Gentofte Hospital ikke kunne fortsætte med kendt jordemoderordning.
Region Hovedstaden har bl.a. arbejdet med teamstruktur i form af en ny regional
hjemmefødselsordning, som blev etableret i 2019. Her indgår jordemødrene i et
team på tværs af fire af regionens fødeafdelinger.
Region Sjælland
Indtil efteråret 2016 var der aftale om kendt jordemoderordning på tre af Region
Sjællands fire fødeafdelinger. Da kendt jordemoderordning blev nedlagt på grund af
opsagte aftaler, blev det i stedet besluttet at fokusere på e forbedret i dsats til ” i-
veau 3” gravide, so er ke deteg et ved sociale, medicinske eller psykologiske pro-
blemstillinger af mere kompleks karakter.
Alle fødeafdelinger prioriterer, at de gravide ser den samme jordemoder i konsultati-
onerne. Nogle konsultationer deles af to jordemødre.
Side 4
Hjemmefødselsordning Sjælland og Roskilde Fødeklinik arbejder begge efter kendt
jordemoderordning-princippet.
Region Syddanmark
Region Syddanmark har pt. 13 kendt jordemoderordninger. Hver kendt jordemoder-
ordning bliver betjent af tre jordemødre således, at det er en af de tre, som den gra-
vide ser under graviditetsforløbet, og som bliver tilkaldt ved fødslen. De 13 kendt jor-
demoderordninger fordeler sig som følgende: 1 på Sygehus Sønderjylland, 2 på Syd-
vestjysk Sygehus, 2 på Sygehus Lillebælt, og 8 på OUH Odense / Svendborg.
Over et år er 120-180 gravide tilknyttet hver kendt jordemoderordning. De ordninger,
der primært er til gravide, som ønsker at føde hjemme, rummer 180. De ordninger,
som er målrettet særlige sårbare målgrupper, rummer færre, dog min. 120 gravide.
De sårbare målgrupper har fx ofte brug for flere jordemoderkonsultationer.
Region Midtjylland
I Region Midtjylland indebærer kendt jordemoderordning, at 2-3 jordemødre er fast
tilknyttet den enkelte kvinde gennem graviditet, fødsel og den tidlige barselsperiode.
Region Midtjylland har pt. 26 kendt jordemoderordninger.
 Hospitalsenhed Midt (Regionshospitalet Viborg): 5 kendt jordemoderordnin-
ger med ca. 140 par i hver ordning, svarende til ca. 32 procent af fødslerne
(700 par i forhold til 2.180 fødsler).
 Hospitalsenheden Vest (Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Hol-
stebro): 9 kendt jordemoderordninger med ca. 130 par i hver ordning, sva-
rende til ca. 38 procent af fødslerne (1.170 par i forhold til 3.051 fødsler).
 Regionshospitalet Horsens: 4 kendt jordemoderordninger med ca. 144 par i
hver ordning, svarende til ca. 26 procent (576 par i forhold til 2.262 fødsler).
 Regionshospitalet Randers: 4 kendt jordemoderordninger med ca. 144 par i
hver ordning, svarende til ca. 26 procent (576 par i forhold til 2.240 fødsler).
 Aarhus Universitetshospital: 4 kendt jordemoderordning er med ca. 137 gra-
vide pr. ordning, svarende til ca. 11 procent (548 par i forhold til 4.989 føds-
ler).
Visitationen til kendt jordemoderordning beror på en individuel faglig vurdering og ta-
ger udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til en differentieret indsats i
svangreomsorgen. Kendt jordemoderordning bliver således tilbudt til sårbare gravide
med behov for en indsats svare de til Su dhedsstyrelse s ” iveau 3”.
Den anden store hovedgruppe, som fødeafdelingerne tilbyder kendt jordemoderord-
ning, er gravide med planlagt hjemmefødsel. Derudover tilrettelægges ordningen med
udgangspunkt i lokale behov og muligheder, herunder fx i geografiske områder med
relativt større udbredelse af sårbare familier. Kendt jordemoderordning bliver også be-
nyttet til fx gravide med fødselsangst og/eller tidligere traumatisk fødselsoplevelse,
samt gravide med tidligere vanskelig fødsel og/eller akut kejsersnit.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med gravide i en måned inden for de nævnte grupper,
kan pladserne også tilbydes til andre gravide.
Side 5
Kendt jordemoderordning indgår i fødeafdelingernes generelle bestræbelser på at
skabe mest mulig kontinuitet i de gravides forløb. Det er fx også en prioritet, at gravide
uden for kendt jordemoderordning ser den samme jordemoder i sine konsultationer.
Region Nordjylland
I Region Nordjylland har Aalborg Universitetshospital to kendt jordemoderordninger i
den sydlige del af regionen. Regionshospital Nordjylland (Hjørring) har ligeledes tre
kendt jordemoderordninger i den sydlige del af fødeafdelingens optageområde, bl.a.
således at Aalborg har kapacitet til at varetage de fødsler, der evt. foregår uden for
regionen. Aalborg Universitetshospital – Thisted har ingen kendt jordemoderordning.
Alle tre fødeafdelinger bestræber sig på, at alle gravide har den samme jordemoder i
konsultationerne. Hvis denne jordemoder er på vagt ved fødslen, vil man også be-
stræbe sig på, at de e jorde oder varetager fødsle .”
Ad. Ret til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have behov for ekstra
støtte og hjælp før, under og efter fødslen.
Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for svangreomsorgen (2013)”, kapitel 5, indehol-
der anbefalinger til gravide med særlige behov.
Omkostningerne til en ”ret til en målrettet indsats for sårbare gravide, som kan have
behov for ekstra støtte og hjælp før, u der og efter fødsle ”, vil afhænge af de alle-
rede eksisterende tilbud i regionerne og et nærmere afgrænset indhold af rettighe-
derne.
Ad. En fastholdelse af den eksisterende ret til selv at vælge, om den fødende vil føde
hjemme eller på hospital.
Der er ikke meromkostninger forbundet med fastholdelse af den eksisterende ret-
tighed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Signe Struberga