Aktstykke om udvidelse af ansøgerkredsen for pulje til kunstneriske sommeraktiviteter
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke om udvidelse af pulje til kunstneriske sommeraktiviteter
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk321/20201_aktstk_anmeldt321.pdf
321 Kulturministeriet. København, den 28. juni 2021. a. Kulturministeriet anmoder om finansudvalgets tilslutning til at udvide ansøgerkredsen for pulje til kunstneriske sommeraktiviteter, således at puljen også kan søges på CPR-nummer, og puljen således stemmer overens med den politiske intention bag Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021 indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet. Udvidelsen af ansøgerkredsen for pulje til kunstneriske sommeraktiviteter medfører ikke merudgif‐ ter i finansåret. b. Finansudvalget tiltrådte d. 17. juni 2021 akt. 307 om Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021, som udmønter initiativer under Kulturministeriets område, herunder etablering af pulje til kunstneriske sommeraktiviteter, hvis formål er at stimulere kunstneriske aktiviteter og skabe kulturoplevelser og sommerarrangementer. I akt. 307 af 17. juni 2021 side 3 fremgår følgende om puljen: ”Puljen kan søges af professionelle og nyetablerede kunstnere med CVR-nummer oprettet før 1. juni 2021 eller foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner, fx teatre, spillesteder, museer og folkeoplysende foreninger med CVR-nummer oprettet før 9. marts 2020. ” Ansøgningskriterierne til puljen justeres på den baggrund til følgende: ”Puljen kan søges af professionelle og nyetablerede kunstnere på CPR-nummer eller på CVR- nummer (som skal være oprettet før den 1. juni 2021). Puljen kan ligeledes søges af foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner, fx teatre, spillesteder, museer og folkeoplysende foreninger med CVR-nummer oprettet før 9. marts 2020. ” Behovet for udvidelsen af ansøgerkredsen er, at den politiske intention med puljen er en genindfø‐ relse af tilsvarende pulje fra sommerpakken 2020, hvor der var mulighed for at ansøge på både CVR- nummer og CPR-nummer. Ændringen er nødvendig, idet kunstnere, som ikke har et CVR-nummer, herunder særligt mindre etablerede kunstnere, mod intentionen vil være hindret i at ansøge puljen. Øvrige ansøgningskriterier samt afrapportering og kontrol til puljen følger akt. 307 af 17. juni 2021. Aktstykke nr. 321 Folketinget 2020-21 AK001827 Udvidelsen af ansøgerkredsen vil ikke få betydning for puljens samlede udgifter i finansåret, idet ansøgninger til puljen behandles i den rækkefølge, de modtages, og puljen lukkes for ansøgninger, når midlerne er opbrugt. Ændringen håndteres på den baggrund inden for den allerede afsatte bevilling til puljen. c. Sagen forelægges Finansudvalget med henblik på, at sagsbehandling og udbetaling af støtten kan igangsættes hurtigst muligt i overensstemmelse med den politiske intention bag Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at udvide ansøgerkredsen for pulje til kunstneriske sommeraktiviteter, således at puljen også kan søges på CPR-nummer, og puljen således stemmer overens med den politiske intention bag Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021 indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet. Udvidelsen af ansøgerkredsen for pulje til kunstneriske sommeraktiviteter medfører ikke merudgif‐ ter i finansåret. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 28. juni 2021 Joy Mogensen / Kasper Gori Verdoner Til Finansudvalget. 2