B 221 - supplerende svar på spm. 4 om, hvornår ministeren forventer at oversende en orientering til Folketinget om, hvordan det går med at få rettet op på certificeringsordningen m.v., fra indenrigs- og boligministeren

Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
im@im.dk
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Supplerende svar på B 221 spørgsmål 4
Som opfølgning på min besvarelse af B 221 spørgsmål 4 er høringsnotater samt mod-
tagne høringssvar nu gjort offentligt tilgængelig på Høringsportalen, hvor høring over
bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) findes her, mens høring over be-
kendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i byg-
ningsreglementet findes her.
De væsentligste ændringer, der gennemføres, er:
 Udvidelse af omfanget af byggeri, der kan opføres uden anvendelse af certifi-
ceret statiker.
 Indførelse af mindre tidskrævende metode til dokumentation af brandsikker-
hed.
 Indførelse af mulighed for begrænset certificering.
 Lempelse af omfanget af dokumentation, der skal fremsendes ved ansøgning
om byggetilladelse.
 Nemmere for en certificeret rådgiver at skifte til et andet certificeringsniveau.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har gennemført en måling af de ad-
ministrative lettelser som følge af ændringerne til bygningsreglementet, der viser lø-
bende administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 29 mio. kr. årligt.
Herudover vil jeg bemærke, at evaluering og justering af reglerne er en løbende proces.
Bolig- og Planstyrelsen vil derfor den kommende tid fortsætte samarbejde med task-
forcen og sparringsgrupperne og afdække behovet for eventuelle yderligere justeringer
af ordningen. Mit ministerium vil også løbende være i dialog med KL og øvrige interes-
senter på området herom.
Der vedlægges kopi af de to høringsnotater til dette brev.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag
Sagsnr.
2021 - 2460
Doknr.
423753
Dato
23-06-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221 - supplerende svar på spørgsmål 4
Offentligt
2
Bilag 1: Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
bygningsreglementet 2018
Bilag 2: Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om certificeringsordninger for doku-
mentation af tekniske forhold i bygningsreglementet
Bilag 3: B 221 - endeligt svar på spørgsmål 4


16. juni 2021
Sagsnr.: BS0400-00267
BOLIG- OG PLANSTYRELSEN
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
Høringsnotat
vedrørende
bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsregle-
ment 2018 (BR18)
1. Indledning
Bolig- og Planstyrelsen (BPST) har den 18. marts 2021 sendt udkast til
bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement
2018 (BR18) i høring hos de i bilag 1 nævnte høringsparter. Udkastet til
bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringsportalen. Hø-
ringsfristen udløb den 22. april 2021.
Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har bemærkninger: Bered-
skabsstyrelsen, BL – Danmarks Almene Boliger, Byggeskadefonden,
Danske Bygningskonsulenter, Danske Kloakmestre, Finanstilsynet, For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, Justitsministeriet, Sikkerhedsstyrel-
sen, Skatteministeriet og Social- og Ældreministeriet.
BPST har herudover modtaget høringssvar fra Anerkendelsesudvalget for
statikere ved Ingeniørforeningen Danmark (IDA), Arkitektforeningen,
ART-TEK INGENIØR RÅDGIVNING, Billund Kommune, BUILD,
Bygherreforeningen, DABYFO Kreds Nordjylland, DABYFO Kreds
Vestjylland, Dansk Håndværk, Dansk Live, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, DBI, DI Byg, DI Dansk Byg-
geri, EKAS Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI), Geodatastyrelsen, Hedensted Kommune, Historiske Huse, Horsens
Kommune, Hørsholm Kommune, Kolding Kommune, Kommunernes
Landsforening (KL), Konstruktørforeningen, Københavns Kommune,
SikkerhedsBranchen, Steiner Bakke – arkitekt m.a.a. og Vejle Kommune.
I det følgende refereres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt
efter relevante emner. BPST’s kommentarer til de enkelte emner følger
efter i kursiv.
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221 - supplerende svar på spørgsmål 4
Offentligt
2/24
Bemærkninger af politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke
vedrører de foreslåede ændringer i bekendtgørelsen, indgår som udgangs-
punkt ikke i høringsnotatet. BPST har modtaget tekstnære høringssvar,
som er gennemgået og vurderet med hensyn til, om der skal foretages æn-
dringer i høringsudgaven af bekendtgørelsen. Ikke alle tekstnære bemærk-
ninger og forslag er dog gengivet i detaljer i høringsnotatet.
2. Generelle bemærkninger
DABYFO Kreds Vestjylland mener, at indholdet af ændringsforslaget er
positive tilpasninger af bygningsreglementet.
Danske Arkitektvirksomheder bakker op om de foreslåede ændringer.
FRI er overordnet set enige i de foreslåede ændringer og takker for styrel-
sens indsats i at inddrage branchen i ændringerne.
DABYFO Kreds Vestjylland, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-
somheder, Konstruktørforeningen og SikkerhedsBranchen finder, at den
vedlagte oversigt med begrundelser for hver enkel ændring er et positivt
tiltag, som bidrager til øget forståelse af og indblik i ændringerne.
DABYFO Kreds Vestjylland, Danske Advokater og Danske Arkitektvirk-
somheder opfordrer til, at en sådan oversigt også vedlægges ved fremtidige
bekendtgørelsesændringer.
Arkitektforeningen mener, at de mange ændringer, der har været siden ja-
nuar 2018, skaber usikkerhed blandt brugere af bygningsreglementet. Ar-
kitektforeningen pointerer i den forbindelse, at de mange ændringer øger
risikoen for misforståelser og fejl og er et udtryk for, at reglerne ikke er
gode nok.
Kommentarer
BPST noterer sig den positive tilbagemelding på den forsøgsvise oversigt
med begrundelser for hver enkel ændring i bekendtgørelsesudkastet. BPST
vil tilstræbe at vedlægge en sådan oversigt ved fremtidige ændringer af
bygningsreglementet.
BPST har forståelse for, at det kan udgøre en usikkerhed, hvis bygnings-
reglementet ændres for ofte. BPST ændrer i bygningsreglementet for at
forbedre sundheden og sikkerheden i byggeriet. Ændringer kan også ske
på baggrund af ønsker fra branchen eller på baggrund af nye EU-retlige
3/24
forpligtelser. BPST har fortsat fokus på at begrænse hyppigheden af æn-
dringer i reglementet, og at overvejelser om ændringer tager udgangs-
punkt i, hvor væsentligt behovet for ændringerne er.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3. Certificeringsordningen
Generelt
Arkitektforeningen, Bygherreforeningen, DABYFO Kreds Nordjylland,
Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, DBI, DI BYG, DI
Dansk Byggeri, FRI, Historiske Huse og SikkerhedsBranchen er overve-
jende positive over ændringerne vedrørende certificeringsordningen.
Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg og DI Dansk
Byggeri roser styrelsen for at nedsætte en hurtigarbejdende taskforce med
henblik på at kortlægge årsagerne til de udfordringer, der er med certifice-
ringsordningen, og takker for en god dialog og samarbejde med styrelsen.
Dansk Håndværk, Danske Arkitektvirksomheder, DBI, DI Byg, DI Dansk
Byggeri og Historiske Huse anerkender og kvitterer for styrelsens arbejde
med ordningen.
Bygherreforeningen mener, at ændringerne vil bidrage positivt til at lette
byggesagsbehandlingen i form af simplificering af dokumentationskrav og
lempelse af krav om brug af certificerede statikere.
DABYFO Kreds Nordjylland glæder sig til at finde ud af, om ændringerne
hjælper på både den flaskehals og den økonomi, som sager i konstrukti-
onsklasse 2 og 3-4 samt brandklasse 2 og 3-4 er omfattet af i dag.
DBI finder det positivt, at der ved brug af krydsreferencer skabes større
sammenhæng mellem BR18 og certificeringsbekendtgørelsen.
Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, DI Dansk Byggeri, FRI, Histori-
ske Huse og KL mener imidlertid ikke, at de foreslåede ændringer er til-
strækkelige til at løse alle udfordringerne, der er med ordningen.
FRI mener, at der er et behov for at kigge på indplaceringen i de forskellige
klasser, da målsætningen med ordningen om, at hovedparten af opgaver
skal placeres i konstruktions- og brandklasse 2, ikke gør sig gældende i
dag.
4/24
Danske Arkitektvirksomheder, DI Byg, DI Dansk Byggeri og KL mener,
at ændringerne ikke imødekommer de udfordringer, der er i forhold til om-
bygningssager og mindre byggerier, hvor der er et ønske om, at den tekni-
ske byggesagsbehandling for brand og konstruktioner gøres smidigere og
billigere. KL fremhæver, at disse byggerier eksempelvis ender i en for høj
konstruktionsklasse henset til byggeriernes konstruktive forhold.
KL bemærker endvidere, at det ikke er deres ønske at tilbagerulle reformen
og genindføre den tekniske byggesagsbehandling i kommunerne. KL me-
ner imidlertid, at BR18 bør ændres, så langt flere småbyggerier, mindre
til- og ombygninger m.v. kan undtages fra krav om brug af certificerede
rådgivere, og at brugen af certificerede primært bør gælde ved større og
mere komplekst byggeri.
DI Byg, DI Dansk Byggeri og KL tilbyder sparring i forhold til de frem-
hævede udfordringer, og Historiske Huse og FRI opfordrer styrelsen til
fortsat dialog og inddragelse af branchen.
Kommentarer
BPST takker for den positive tilbagemelding i forbindelse med arbejdet
med certificeringsordningen i blandt andet taskforcen for implementering
af certificeringsordningen for brand og konstruktioner.
De foreslåede ændringer er prioriteret og udarbejdet i samarbejde med
deltagerne i taskforcen.
Styrelsen er enig i, at certificeringsordningen for brandrådgivere og stati-
kere ikke har fungeret efter hensigten i opstartsfasen. Særligt har certifi-
ceringsordningen vist sig at være dyr for ombygninger og mindre bygge-
rier. Derfor fortsætter styrelsen det gode samarbejde med deltagerne i ta-
skforcen, hvor fokus vil være at finde løsninger, der kan afhjælpe proble-
merne for de mindre byggerier og ombygninger af ældre ejendomme.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Ændring af reglerne om byggearbejder, der er undtaget fra ansøgning
om byggetilladelse
Udkastet til ændringen af bygningsreglementet indeholdt for sekundære
bygninger som garager o.l. forslag om, at opførelse og tilbygninger på
tilsammen højst 50 m2
samt ombygninger, der ikke udføres som en præ-
accepteret løsning, vil kræve byggetilladelse. I forhold til enfamiliehuse o.
l. er det tilsvarende foreslået, at ombygninger, der ændrer de bærende
5/24
konstruktioners virkemåde, eller ikke udføres som en præ-accepteret løs-
ning, vil kræve byggetilladelse.
BPST har besluttet, at den foreslåede ændring ikke gennemføres. Det skyl-
des, at BPST efter udkastet blev sendt i høring, er blevet opmærksom på,
at den tilsigtede, beskedne sikkerhedsmæssige gevinst ikke står mål med
de konsekvenser, som den foreslåede ændring må forventes at have for
byggeriets pris og bygherres administrative byrder. Dette uanset, at ingen
af høringsparterne har haft bemærkninger i den anledning.
Ændring af reglerne om anvendelse af certificeret statiker for en række
byggerier
DABYFO Kreds Vestjylland, Dansk Håndværk, Dansk Live, Danske Ad-
vokater, DI Dansk Byggeri, EKAS Rådgivende Ingeniører og Historiske
Huse finder det er positivt, at konstruktionsklasse 1 udvides, så eksempel-
vis shelters og lignende kan opføres uden brug af certificerede rådgivere.
Dansk Håndværk foreslår imidlertid, at grænsen burde hæves fra 150 m2
til 200 m2
, da mange enfamiliehuse i Danmark er 200 m2
og dermed vil
kunne undtages fra krav om anvendelse af certificeret statiker.
EKAS Rådgivende Ingeniører foreslår, at grænsen for enfamiliehuse æn-
dres til 3 etager, da mange ældre enfamiliehuse huse har udnyttet hane-
båndsloftet og dermed havner i konstruktionsklasse 2 med krav om tilknyt-
ning af certificeret statiker ved den mindste ombygning.
Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA) pointerer, at det med ændrin-
gen bliver muligt at gennemføre byggerier med vandret lejlighedsskel i 2
etager uden brug af certificeret statiker, som der ikke ses begrundelse for.
Kommentarer
Ændringen udvider mængden af byggerier, som kan henregnes til konse-
kvensklasse CC2, men som kan indplaceres i konstruktionsklasse 1, med
en række simple, traditionelle og mindre byggerier.
BPST noterer, at Dansk Håndværk ønsker at udvide den forslåede ændring
til fra 150 m2
til 200 m2
. BPST noterer ligeledes, at EKAS Rådgivende
Ingeniører ønsker at udvide den forslåede ændring til også at omfatte en-
familiehuse m.v. op til 3 etager.
BPST tager disse bemærkninger med i det videre arbejde.
Til Anerkendelsesudvalgets bemærkning om begrundelse for lempelsen for
etageboliger i 2 etager med vandret lejlighedsskel vurderer BPST, at der
6/24
ikke er sikkerhedsmæssige udfordringer ved, at der ikke er krav om tilknyt-
ning en certificeret statiker til disse byggerier ud fra byggeriernes stør-
relse, kompleksitet og erfaringerne med denne type byggerier.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Ændring af reglerne om dokumentation af brandsikkerhed
DABYFO Kreds Vestjylland, Dansk Håndværk, Danske Advokater, Hi-
storiske Huse og KL er positive over, at der indføres mulighed for at do-
kumentere brandsikkerheden med ”brandteknisk begrundet vurdering”.
BUILD og DBI fremhæver, at det vil være væsentligt at få beskrevet an-
vendelsesområdet for denne metode. Københavns Kommune opfordrer til,
at vejledningerne til kapitel 5 revideres, så metoden fremgår af vejledning.
Danske Beredskaber henstiller til, at ændringer til vejledninger i forbin-
delse med beskrivelse af metoden sendes i kommentering og anbefaler, at
metoden jævnligt evalueres.
Kommentarer
BPST indarbejder retningslinjer for og eksempler på metoden ”brandtek-
nisk begrundet vurdering” i bygningsreglementets vejledning om brand i
kapitel 8 om eftervisning. Ændringerne i denne vejledning sendes ud til
kommentering.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Ændring af reglerne om den certificeredes virke og tilhørende dokumen-
tation
Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA), DABYFO Kreds Vestjylland,
Danske Beredskaber og Københavns Kommune mener, at ændringen om
begrænsede certifikater er problematisk, da den åbner for, at personer iso-
leret kan opnå certificering til konstruktioner, som har betydning for sik-
kerheden af hovedkonstruktionen, og at det ikke kan forudsættes, at den
certificerede har kompetencer til at vurdere betydningen for hovedkon-
struktionens sikkerhed.
Hvis ændringen fastholdes, ønsker Anerkendelsesudvalget for statikere
(IDA) og DABYFO Kreds Vestjylland, at der udarbejdes vejledning om
rammerne for begrænsede certifikater.
Danske Beredskaber og Københavns Kommune spørger, hvad hensigten
er med ændringen af § 510.
7/24
Danske Beredskaber mener, at brandrådgivere bør erklære, at byggeriet er
indsatstaktisk traditionelt.
Kommentarer
Selvom begrænsede certifikater reguleres i certificeringsbekendtgørelsen,
og bygningsreglementet alene angiver kravene til byggearbejdet, der do-
kumenteres af certificerede rådgivere med et begrænset certifikat, kan
BPST i det aktuelle høringsnotat bemærke, at i de tilfælde, hvor certifice-
ringen er begrænset til eksempelvis altaner, vil ansøgers kompetencer og
erfaringer skulle dække alle relevante statiske forhold og heraf sikkerheds-
mæssige konsekvenser for hovedkonstruktionen. Derved sikres det, at den
certificerede statiker med begrænsning, dækker byggearbejdet i sin hel-
hed.
BPST er enig i, at det er relevant at udarbejde vejledning om, hvordan
rammerne om begrænsede certifikater kan udfoldes, så der ikke opstår
tvivl om, hvilken certificeret rådgiver der kan benyttes til et givent byggeri.
Databasen over certificerede statikere og brandrådgivere vil endvidere
blive opdateret, så certificerede rådgivere med begrænsning kan identifi-
ceres.
BPST kan bemærke, at hensigten med ændringen af § 510 er at præcisere,
at redningsberedskabets indsatsforhold skal dokumenteres på brandpla-
nerne.
Danske Beredskabers bemærkning om, at brandrådgivere bør erklære om,
hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, imødekommes ved at det i
starterklæringen skal angives, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditi-
onelt.
Ændring af reglerne om dokumentationskrav ved ansøgning om bygge-
tilladelse
Dansk Håndværk, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder og
DBI er positive over, at dokumentation for indplacering i brand- og kon-
struktionsklasse lempes, da det vil medvirke til, at byggerier hurtigere kan
sættes i gang, og prisen på certificerede rådgivere mindskes.
Københavns Kommune mener, at dokumentationen, som skal fremsendes
ved ansøgning om byggetilladelse, er reduceret i en sådan grad, at der i en
række sager kommer til at mangle relevant dokumentation for at kommu-
nen kan godkende indplacering i konstruktionsklasse.
8/24
DABYFO Kreds Vestjylland og EKAS Rådgivende Ingeniører beder om
en uddybning af, hvad der menes med formuleringen ”der foreligger”, så
det er tydeligt, hvorvidt dokumentationen skal indsendes til kommunen i
forbindelse med starterklæringen.
Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA) mener, at det er uklart, hvad
der ligger i ordet ”fyldestgørende kontrolplan og kontrolrapport” og fore-
slår at ”fyldestgørende” ændres til ”en til projektets stade svarende”.
Kommentarer
Hensigten med ændringen er, at der i forbindelse med ansøgning om byg-
getilladelse kun skal indsendes den dokumentation, der er nødvendig for,
at kommunalbestyrelsen kan vurdere, om byggeriet er indplaceret korrekt
i brand- og konstruktionsklasse.
BPST vurderer ikke, at dokumentationskravene er reduceret i en sådan
grad, at der vil opstå sager, hvor der kommer til at mangle relevant doku-
mentation. Dokumentationen for indplacering i konstruktionsklasser skal
fortsat indeholde tilstrækkelig dokumentation for indplacering i konstruk-
tionsklasser, herunder de fornødne konstruktionstegninger hvis nødven-
digt. Det er den certificerede rådgiver, der skal sikre, at der indsendes
tilstrækkelig dokumentation.
Den foreliggende dokumentation skal ikke indsendes, men dog foreligge.
Det vil sige, at eksempelvis kontrolplan og kontrolrapport ikke skal ind-
sendes sammen med dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse.
Der skal foretages den nødvendige kontrol af den indsendte og forelig-
gende dokumentation, hvilket fordrer, at der foreligger kontrolplan for
denne dokumentation, og at kontrollen heraf er dokumenteret i kontrolrap-
porter. Kontrolplan for udførelsen skal ikke indsendes ved ansøgning om
byggetilladelse, da den ikke er nødvendig for kommunalbestyrelsens vur-
dering om indplacering i konstruktionsklasse. Det er derfor ikke et krav,
at denne foreligger, når starterklæringen udarbejdes, men den skal fore-
ligge, inden udførelsen planlægges og igangsættes.
BPST er enig i Anerkendelsesudvalgets forslag om, at kontrolplan og kon-
trolrapport skal svare til byggeriets stadie.
Ændring af reglerne om kontrol af dokumentation for bærende kon-
struktioner og brandforhold samt om kontrolniveauer for dokumenta-
tion af bærende konstruktioner
Københavns Kommune fremhæver, at det ikke er præciseret, hvordan snit-
fladen er mellem kontrolplaner for de bærende konstruktioner.
9/24
Københavns Kommune spørger, om kontrolrapporterne skal ajourføres lø-
bende.
EKAS Rådgivende Ingeniører mener, at det i § 523 bør tydeliggøres, at
udførelsen af arbejdet ikke må påbegyndes inden, der foreligger en kon-
trolleret og accepteret statisk dokumentation, herunder en detaljeret kon-
trolplan for udførelsen.
EKAS Rådgivende Ingeniører ønsker en ny tabel, som angiver minimums-
niveauet for den certificerede statikeres kontrol. EKAS Rådgivende Inge-
niører pointerer desuden, at bilag 3, tabel 2, efter ændringen omhandler
kontrol generelt og ikke kun uafhængig kontrol.
Anerkendelsesudvalget for statikere (IDA) foreslår, at der henvises til de-
finitioner og beskrivelser af kontrolniveauer i SBi-anvisning 271, da kon-
trolniveauerne ikke er defineret i bygningsreglementet.
DBI og Vejle Kommune påpeger, at der bør være harmonisering mellem
§ 493, stk. 1, og bilag 1, tabel 3.
DBI foreslår, at det i bilag 3, tabel 4, bør opdateres, så kontrolniveau for
”brandprøvning” tilføjes i brandklasse 4. DBI foreslår derudover, at bilag
3, tabel 5, bør opdateres, så ”brandteknisk begrundet vurdering”, ”kompa-
rativ analyse” og ”brandprøvning” fremgår.
Kommentarer
Snitfladen mellem kontrolplaner for de bærende konstruktioner fremgår af
§ 524, og denne bestemmelse ændres ikke. Til Københavns Kommune
spørgsmål kan BPST oplyse, at kontrolplanerne løbende skal ajourføres i
forhold til byggeriets stadie. En kontrolrapport kan per definition ikke
ajourføres, da en kontrolrapport er statisk og ikke dynamisk.
Til EKAS Rådgivende Ingeniørers bemærkning kan BPST oplyse, at der
skal foreligge en kontrolplan for udførelsen, inden udførelsen igangsættes.
BPST kan yderligere oplyse, at kontrol af dokumentation skal gennemfø-
res, inden dokumentationen kan danne grundlag for det videre arbejde.
Dette medfører, at der foreligger en kontrolleret statisk dokumentation og
en detaljeret kontrolplan for udførelsen, inden udførelsen igangsættes.
Til EKAS Rådgivende Ingeniørers ønske om en tabel, der angiver mini-
mumsniveauet for den certificerede statikeres kontrol, kan BPST bemærke,
at niveauer for den kontrol, som de certificerede rådgivere skal udføre i
forbindelse med assistance og uddelegering, fremgår af kapitel 32-34.
10/24
BPST er enig i EKAS Rådgivende Ingeniørers bemærkning om, at bilag 3,
tabel 2, alene vedrører uafhængig kontrol og ændrer bilaget i overens-
stemmelse hermed.
BPST imødekommer Anerkendelsesudvalgets forslag ved at tilføje i § 527,
at kontrolniveauer skal være i overensstemmelse med principperne i SBi-
anvisning 271.
BPST ændrer bilag 3, tabel 1, så bilaget er i overensstemmelse med § 493.
BPST imødekommer DBI’s forslag og opdaterer bilag 3, tabel 4 og 5.
4. Afstand til vej
DABYFO Kreds Nordjylland, Dansk Live, Danske Advokater, KL og Kø-
benhavns Kommune er tilfredse med, at der indføres en byggeret for en
bygnings afstand til vej, som sparer både bygherrer og kommunerne for en
ressourcekrævende opgave med helhedsvurderinger.
DABYFO Kreds Nordjylland er imidlertid uforstående over, at byggeret-
ten for en bygnings afstand til vej er udformet med forskellige højdegræn-
seplaner for forskellige typer af byggerier og mener, at reguleringen er så
kompleks, at den ikke er forståelig for borgeren og for sagsbehandleren i
kommunen. DABYFO Kreds Nordjylland og Hørsholm Kommune mener,
at den valgte model ikke tilnærmelsesvis svarer til den tidligere afstands-
regulering mod vej, der var gældende indtil 1. januar 2021.
Arkitektforeningen og Steiner Bakke, arkitekt m.a.a. er bekymret for, at
reglerne om afstand til vej vil komplicere byggeriet yderligere og bemær-
ker, at der i medfør af de tidligere regler kunne bygges i 8,5 m højde 2,5
m inde på grunden, men at det efter nye regler vil afhænge af vejens
bredde, hvor højt og hvor tæt på vej, der kan bygges. Arkitektforeningen
og Steiner Bakke, arkitekt m.a.a. bemærker hertil, at det for mange vil be-
tyde nye muligheder for byggeri helt ud til skel mod vej, og Steiner Bakke,
arkitekt m.a.a. påpeger, at konsekvensen omvendt kan være en reduktion
af muligheden for bygge i højden inde på grunden.
Billund Kommune ønsker at få uddybet, hvorfor og på hvilken baggrund
afstandskrav på 2,5 m til vejskel er ophørt efter 10 års praksis.
DABYFO Kreds Nordjylland, DABYFO Kreds Vestjylland, Horsens
Kommune, KL og Kolding Kommune undres over begrebet ”vejlinje” og
spørger, hvad der menes hermed. DABYFO Kreds Nordjylland ønsker, at
begrebet uddybes på vejledningsniveau, hvis begrebet fastholdes.
DABYFO Kreds Nordjylland foreslår, at ordet ”matrikelskel” ændres til
11/24
”vejskel”, og at formuleringen ”udlagt linje mod vej” udgår. Københavns
Kommune er af den opfattelse, at der er tale om en dobbelt formulering,
når både formuleringen ”udlagt vejlinje” og ”fastsat vejlinje for udvidelse
af vej” indgår i bestemmelserne.
Geodatastyrelsen bemærker, at der indføres en ny terminologi for skel med
betegnelsen ”matrikelskel på egen grund”. Geodatastyrelsen mener, at det
bør overvejes at anvende en ensartet terminologi for skel for at undgå be-
grebsforvirring, og foreslår at formuleringen ”matrikelskel på egen grund”
erstattes med ”skel” eller ”skel mod vej”.
Vejle Kommune mener, at formuleringen ”mod vej må højden ikke være
over” indikerer, at overskridelsen af denne højde er forbudt, men at en af-
vigelse fra byggeretten ikke er forbudt, men er et forhold, der skal vurderes
i forbindelse med helhedsvurderingen.
DABYFO Kreds Vestjylland vurderer, at ændringerne af byggeretten med
indførelse af ”modstående vejlinje” vil medføre en øget vejledning og
sagsbehandling. Horsens Kommune mener, at begrebet ”modstående
vejlinje” gør, at der skal foretages en meget konkret vurdering i hver sag,
fordi vejens bredde aldrig er den samme. Hørsholm Kommune mener også,
at de foreslåede bestemmelser er vanskelige at administrere, idet den
”modstående vejlinje” er svær at definere.
DABYFO Kreds Vestjylland foreslår derfor, at byggeretten i alle tilfælde
fastsættes til 1,4 x afstand til matrikelskel mod vej på egen grund, som
efter DABYFO Kreds Vestjyllands opfattelse vil minde om den tidligere
byggeret, hvor afstanden var fastsat til 2,5 m til matrikelskel mod vej.
KL mener, at den foreslåede regulering er meget problematisk, og at der
er risiko for, at den bliver opfattet som en meget voldsom indgriben i byg-
herrers ret til at indrette sin bebyggelse hensigtsmæssigt. KL mener, at de
foreslåede begreber og beregningsmetoder er svære at forstå for bygherre,
rådgiver, entreprenører og sagsbehandleren i kommunen. KL er derfor af
den opfattelse, at reguleringen som minimum vil kræve, at det i forvejen
meget omfattende vejledningsmateriale til BR18 skal vokse endnu mere.
DABYFO Kreds Nordjylland, DABYFO Kreds Vestjylland, KL og Hørs-
holm Kommune fremhæver, at byggelovens § 8 bør ændres, så der kan
indføres hjemmel til et direkte afstandskrav til vej ved at indføre en hjem-
mel til en afstand på 2,5 meter, som tidligere har været almindelig anvendt.
Hørsholm Kommune vurderer, at de ændrede bestemmelser vil give anled-
ning til mange helhedsvurderinger, da det i mange tilfælde vil give mening
af gå ud over byggeretten.
12/24
Konstruktørforeningen mener, at der med de foreslåede ændringer til af-
stand til vej er tale om væsentligt skærpede krav til sekundære byggerier.
Konstruktørforeningen mener videre, at det vil indebære, at der fortsat i en
del tilfælde skal udarbejdes helhedsvurderinger.
Kommentarer
BPST anerkender, at de foreslåede ændringer om afstand til vej i §§ 177-
183 er komplekse, og at det kan være vanskeligt at fastsætte vejlinjen.
Der har imidlertid været en meget stor efterspørgsel – især fra kommu-
nerne – om at genindføre en byggeret i forhold til afstand til vej, således
at alle byggerier ikke skal helhedsvurderes og dermed have en byggetilla-
delse. Byggeloven giver alene mulighed for, at der i bygningsreglementet
kan fastsættes regler om forholdet mellem bygningens højde og dens af-
stand til vej.
For at imødegå høringssvarene om, at reglerne er komplekse, og at det
kan være vanskeligt at fastsætte vejlinjen, vil BPST indarbejde eksempler
i vejledningen til kapitel 8 om byggeret og helhedsvurdering. Desuden vil
BPST undersøge, hvorvidt de nævnte udfordringer bedst løses ved en æn-
dring af byggeloven.
Med de foreslåede bestemmelser om afstand til vej har BPST forsøgt til-
nærmelsesvis at ramme en lignende byggeret, som var gældende før 1. ja-
nuar 2021. Heri ligger, at der ikke er tale om helt den samme byggeret,
men at BPST har forsøgt at ramme det samme niveau, med enkelte undta-
gelser, som eksempelvis at der ikke længere kan bygges i 8,5 meters højde
2,5 m fra skel mod vej. Det er dog ikke noget nyt, at der kan bygges direkte
i skel mod vej. Det var også muligt i den oprindelige bestemmelse før 2008.
Byggelovens § 9 har til formål at sikre, at der i en bebyggelse opnås bedst
muligt lysforhold. Formålet varetages ved, at bestemmelsen regulerer en
bebyggelses højde mod vej ved et forhold mellem højden og vejens bredde
og dermed bebyggelsens afstand til modsatliggende bebyggelse. Det er
BPST’s opfattelse, at i områder, hvor der er udlagt særligt brede veje, kan
kommunen benytte sig af andre redskaber som eksempelvis de planmæs-
sige i form af lokalplaner for at sikre, at der ikke bygges direkte i vejskel.
I flere høringssvar stilles der spørgsmål til formuleringen om ”modstå-
ende vejlinje” eller ”udlagt linje mod vej” samt ”fastsat linje for vejens
udvidelse”, hvilket der anføres må forstås som dobbelteffekt. Til dette kan
BPST oplyse, at begrebet vej defineres som det areal, der er udskilt til vej,
13/24
hvor vejens linjer, vejlinjer, er vejens målsatte matrikulære skel kaldet vej-
skel mod andre ejendomme eller det areal, der er udlagt til vej i matriklen,
og de i matriklen viste stiplede linjer er vejens linjer; vejlinjer.
Som supplement til dette er der i teksten tilføjet en sætning, hvoraf det
fremgår, at hvis der er fastsat en linje for vejens udvidelse, regnes den
dertil. Her er der reelt tale om vejbyggelinjer, der er vejens udvidelsesmu-
ligheder, der omtales i byggelovens § 10, stk. 2, og i vejlovgivningen. En
vejbyggelinje er i vejlovgivningen defineret som en sikringslinje, hvor
vejmyndigheden er påtaleberettiget. Der er således tale om de linjer der
udgør afgrænsningen af vejen af de sikringslinjer, der er udlagt. Dette er
adskilte begreber.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer udover, at ordet ”ma-
trikel” udgår af de foreslåede bestemmelser om afstand til vej.
5. Vedvarende energianlæg (VE-anlæg)
Københavns Kommune mener, at kommunerne med den foreslåede æn-
dring om VE-anlæg bliver pålagt tidsfrister og dermed en prioritering af
en særlig sagstype på baggrund af anden lovgivning.
Horsens Kommune fremhæver, at ansøgningsportalen Byg og Miljø skal
tilpasses i forbindelse med den foreslåede ændring om VE-anlæg. Horsens
Kommune mener, at i de tilfælde kommunen er nødt til at bede om mere
materiale, forlænges sagsbehandlingstiden en uge, hvilket medfører, at
kommunen kan være forhindret i at overholde bestemmelsen, hvis ansøger
ikke indsender det materiale, der anmodes om.
Danske Beredskaber spørger, om den foreslåede bestemmelse kun vedrø-
rer selve VE-anlægget, eller om den også vedrører de tilhørende installati-
oner til anlægget, herunder eksempelvis rør- og kabelføring.
Danske Beredskaber fremhæver, at der ikke er konkrete krav til VE-anlæg
i de brandmæssige bestemmelser og pointerer, at VE-anlæg er ligeså
brandfarlige som oplag af eksempelvis faste stoffer.
Kommentarer
Den foreslåede ændring om elproducerende VE-anlæg gennemføres som
led i implementeringen af VEII-direktivets1
art. 16 i dansk ret. Art. 16 har
1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelse af
energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
14/24
til formål at lette den administrative proces for etablering af elproduce-
rende VE-anlæg for at fremme anvendelsen af vedvarende energikilder.
Da byggetilladelsen er en af flere tilladelser, der er relevant for etablering
af elproducerende VE-anlæg, bliver behandling af ansøgning om bygge-
tilladelse i forbindelse med disse anlæg underlagt tidsfristerne i art. 16.
BPST vurderer ikke, at elproducerende VE-anlæg bliver en prioriteret
sagstype henset til tidsfristernes længde på henholdsvis to og et år, som er
den tid, kommunerne har til at behandle en ansøgning om byggetilladelse
til et elproducerende VE-anlæg fra det tidspunkt, alle ansøgninger omfat-
tet af tidsfristen er indleveret i fyldestgørende stand.
Til Horsens Kommunes bemærkning om, at Byg og Miljø skal tilpasses i
forbindelse med den foreslåede ændring om VE-anlæg, kan BPST oplyse,
at Energistyrelsen har været i dialog med KL om nødvendigheden heraf i
forbindelse med besked til kontaktpunktet om, at ansøgning om byggetil-
ladelse er indleveret i fyldestgørende stand.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der siden bygningsreglementet er
sendt i høring, er blevet foretaget en justering i Energistyrelsens udkast til
bekendtgørelse om kontaktpunkt og tidsfrister for tilladelsesprocessen for
VE-anlæg2
, om at kontaktpunktet ikke skal koordinere med de øvrige rele-
vante myndigheder om eksplicit fastsættelse af starttidspunktet for hvert
VE-projekt. Det vil sige, at den enkelte kommune ikke skal give kontakt-
punktet besked om, når ansøgning om byggetilladelse til et elproducerende
VE-anlæg er indleveret i fyldestgørende stand. Det skal imidlertid stadig
være muligt for Energistyrelsen at indhente oplysninger fra hver myndig-
hed om datoen for modtagelse af en fyldestgørende ansøgning, således at
kontaktpunktet på opfordring kan fastslå og oplyse andre om påbegyndel-
sestidspunktet for den samlede tidsfrist. Som følge af denne justering vur-
deres det ikke at være relevant at ændre Byg og Miljø.
Til Horsens Kommunes bemærkning om, at kommunerne får vanskeligt
ved at overholde bestemmelsen i de tilfælde, hvor ansøgeren ikke indsen-
der fyldestgørende oplysninger og materiale, kan BPST bemærke, at tids-
fristen først begynder at løbe, når samtlige ansøgninger, der er relevante
for det pågældende elproducerende VE-anlæg, er indleveret i fyldestgø-
rende stand. Den tid, som kommunen bruger på at indhente fyldestgørende
oplysninger fra ansøgeren, indgår således ikke i den samlede tidsfrist.
2
Bekendtgørelse nr. 1215 af 5. juni 2021 om kontaktpunkt og tidsfrister for VE-tilladelsesprocessen
15/24
BPST kan bemærke, at der skal søges om byggetilladelse til selve VE-
anlægget og ikke til dets tilhørende ledningsnet, rør- og kabelføring m.v.,
og den foreslåede bestemmelse gælder derfor alene for selve anlægget.
Til Danske Beredskabers bemærkning om farligheden kan BPST bemærke,
at bemærkningen ikke relaterer sig til selve ændringen af den administra-
tive proces vedrørende VE-anlæg, men primært til indsatstaktiske forhold,
som ikke er en del af bygningsreglementet.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
6. Administrative konsekvenser for erhvervsliv og principper for agil
erhvervsrettet regulering
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at be-
kendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
OBR vurderer, at bekendtgørelsesudkastet samlet vil medføre administra-
tive lettelser for erhvervslivet over 4 mio. kr. OBR har derfor gennemført
en måling af de administrative lettelser.
Resultatet af målingen viser, at bekendtgørelsesudkastet medfører løbende
administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 29 mio. kr. årligt. De admi-
nistrative lettelser vedrører følgende ændringer:
• Ændring af konstruktionsklasse 1, jf. § 489, stk. 1. Ændringen in-
debærer, at flere byggerier kan indplaceres i konstruktionsklasse 1
frem for konstruktionsklasse 2. Ændringen forventes at påvirke ca.
200 byggerier årligt, og disse byggerier vil fremover ikke skulle
have tilknyttet en certificeret statiker.
• Ændring af krav til metode for dokumentation af brandsikkerhed,
jf. §§ 492 og 493, stk. 1, nr. 3. Ændringen indebærer, at der frem-
over er mulighed for at dokumentere brandsikkerhed ved en
”brandteknisk begrundet vurdering” for byggeri i brandklasse 3 og
4, som er en simplere og mindre tidskrævende dokumentationsme-
tode end metoderne ”komparativ analyse” og ”brandteknisk di-
mensionering”. Ændringen forventes at påvirke ca. 450 byggerier
årligt.
• Ændring af krav til dokumentation for indplacering i konstrukti-
onsklasse, jf. § 503, stk. 1. Ændringen indebærer, at omfanget af
dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, der skal
16/24
fremsendes ved ansøgning om byggetilladelse, præciseres og lem-
pes. Ændringen forventes at påvirke ca. 2.500 byggerier årligt.
• Ændring af krav til dokumentation for indplacering i brandklasse,
jf. § 511. Ændringen indebærer, at omfanget af dokumentation for
indplacering i brandklasse, der skal fremsendes ved ansøgning om
byggetilladelse, præciseres og lempes. Ændringen forventes at på-
virke ca. 3.750 byggerier årligt.
• Ændring af kontrolniveauer, jf. bilag 3, tabel 2. Ændringen inde-
bærer, at kontrolrapporter og kontrolniveauerne for dokumentation
for det udførte byggeri nedjusteres, hvorved omfanget af kontrol
mindskes. Ændringen forventes at påvirke ca. 2.500 årlige bygge-
rier i konstruktionsklasse 2 og ca. 300 årlige byggerier i konstruk-
tionsklasse 3.
BPST har i forbindelse med præhøringen af bekendtgørelsesudkastet vur-
deret, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante
for de konkrete ændringer i bekendtgørelsesudkastet. OBR har ingen be-
mærkninger hertil.
BPST har ikke bemærkninger til ovenstående.
17/24
Bilag 1 – høringsparter
Advokatrådet – Advokatsamfundet
Altinex Oil Denmark
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Anerkendelsesudvalget for statikere ved Ingeniørforeningen Danmark
Ankenævnet på Energiområdet
APPLIA Danmark
Arbejdstilsynet
Arkitektforeningen
Astma – Allergi Danmark
Banedanmark
BAT-Kartellet
BCK (Branchen for Kaffe- og Convenienceløsninger)
Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde
Beredskabsstyrelsen
Beskæftigelsesministeriet
BL – Danmarks Almene Boliger
Blik- og Rørarbejderforbundet
BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Brancheforeningen Danske Byggecentre
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter
Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr
Byens Ejendom
Byggeskadefonden
18/24
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
Byggesocietet
Bygherreforeningen
Bygningsfredningsforeningen (BYFO)
Bygningsstyrelsen
Børne- og Undervisningsministeriet
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger
Connect Sport
DABYFO – Forum for Danske Bygningsmyndigheder
DANAK
Dancert – Teknologisk Institut
Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
Danmarks Lejerforening
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
Dansk Byggeri
Dansk Center for Lys
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Gasteknisk Center
Dansk Industri
Dansk Live
19/24
Dansk Metal
Dansk Miljøteknologi
Dansk Standard
Dansk Teater
Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Varme Service, DVS
Dansk Ventilation Service
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Beredskaber
Danske Handicaporganisationer
Danske Kloakmestre
Danske Lejere
Danske Regioner
Danske Udlejere
DANVA
Den Danske Landinspektørforening
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Økologiske Råd
DHI Danmark
DI Byg
DI Dansk Byggeri
DI Digital
DI Energi
DI Fødevarer
20/24
DI Handel
DI Rådgiverne
Domstolsstyrelsen
Drivkraft Danmark
E.On Denmark A/S
Ejendomsforeningen Danmark
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energiforum Danmark
Energiklagenævnet
Energinet
Energistyrelsen
Energiservice A/S
Energitjenesten
Erhvervslejernes Landsorganisation
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
ETA Danmark A/S
Eurofins
Evida
FABA
Finans Danmark
Finansministeriet
Finanstilsynet
Fiskeristyrelsen
Forbrugerrådet TÆNK
21/24
Forbundet Arkitekter og Designere
Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)
FORCE Technology
Foreningen af Danske Kraftvarmemærker
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Slutbrugere af Energi
Forsikring og Pension
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsyningstilsynet
FSR Danske Revisorer
Fødevarestyrelsen
Glasindustrien
God Adgang
Grundfos
HE-sekretariatet
HOFOR
HORESTA
Hovedstadens Beredskab
Ingeniørforeningen Danmark
Justitsministeriet
Kommunernes Landsforening
Konstruktørforeningen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kooperationen
22/24
KTC - Kommunalteknisk Chefforening
Kulturministeriet
Københavns Erhvervsakademi
Landbrug & Fødevarer
Landbrugsstyrelsen
Landsbyggefonden
Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur
Lejernes Landsorganisation
Ligestillingsafdelingen
LO
Maskinmestrenes Foreningen
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MOLIO – Byggeriets Videncenter
Naturstyrelsen
NGF Nature Energy
Nævnenes Hus
Nævnenes Hus - Byggeklageenheden
Nævnenes Hus – Planklagenævnet
Parcelhusejernes Landsforening
Plan Energi
Plastindustrien
Praktiserende Landinspektørers Forening
23/24
Realdania
Rambøll
Rørforeningen
SEGES
SikkerhedsBranchen
Sikkerhedsstyrelsen
Skatteministeriet
Skorstensfejerlauget
Slots- og Kulturstyrelsen
SMV Danmark
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Statens Byggeforskningsinstitut
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Stålcentrum
Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsen
SYD Energi
Syddansk Universitet
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tekniq Installatørernes Organisation
Teknologisk Institut
Teleindustrien
Træinformation
Uddannelses- og Forskningsministeriet
24/24
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Varmepumpefabrikantforeningen
VELTEK
Vindmølleindustrien
Vinduesindustrien – Wind Denmark
Ørsted
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet


16. juni 2021
Sagsnr.: BS0203-00071
BOLIG- OG PLANSTYRELSEN
INDENRIGS- OG BOLIGMINISTERIET
HØRINGSNOTAT
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven
Boli - Planst relsen sendte de juli kast til forslag til lov om
ændring af b ggeloven i høring. Høringsfriste løb den 14. a ust 20
Udkast til forslag til l om ændring af b ggeloven har været sendt i hørin
hos de m ndi heder organisationer er er a ført i bila til ette -
ringsnotat. Boli - Planst relse har å de ba rund modtaget hørin s-
svar som nedenfor anført
Følgende m ndi eder r anisationer har af ivet bemærknin er til
lovforsla et:
Beredskabsst relse DABYFO kreds Vestj lla Dans B ggeri,
Dansk Ejendomsmæ lerforening (DE), Danske Beredskaber, DI B
Foreninge af Rå ivende I geniører (FRI) Hovedstadens Bere -
ska Kommunernes Landsforenin (KL) Københavns Kommune,
Skorstensfejerlauget og Slots- Kulturst relsen.
Følgende m ndi he er organisationer ar ikke haft bemærknin er
til lovforslaget: [NAF indsætter]
Følgende m ndig eder o or anisationer har ikke af ivet høringssvar
til lovforslaget:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforenin Al-
tine Oil Denmar A/S Andelsboligforenin ernes Fælles Repræsen-
tation, Ankenævnet på Ener iområdet, Ar ejdsgiverne Ar ejdstils -
net, Astma-Aller i Da mar Ba edanmark, BAT-Kartellet, Beskæf-
ti elsesministeriet, Bips-B ggeri - Informationsteknologi, Produktivi-
tet Samar ejde Boligselskabernes Landsforening BOSAM - B -
li foreningernes Sammenslutning i Danmark, Bra cheforenin e
Danske B ggecentre Brancheforenin e for B ningssa ndi e
Ener ikonsulenter, Bra cheforenin e for Storkøkkenudst r (BFS),
B ggefa e es Kooperative Landssammenslutning, B ggeriets Evalu-
erings Center B ggeskadefonde B ggeska efonde vedr. B g-
ningsfor else, B ggesocietet, B erreforeninge B gnin sfred-
Høringsnotat vedrørende udkast til nyaffattelse af bekendtgørelse om
certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i byg-
ningsreglementet
1. Indledning
Bolig- og Planstyrelsen (BPST) sendte den 18. marts 2021 udkast til ny-
affattelse af bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation
af tekniske forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen)
i høring. Udkastet til bekendtgørelsen har været sendt i høring hos de myn-
digheder og organisationer, der er anført i bilag 1 til dette høringsnotat.
Udkastet til bekendtgørelsen har også været offentliggjort på Høringspor-
talen. Høringsfristen udløb den 22. april 2021.
Følgende myndigheder og organisationer har meddelt, at de ikke har be-
mærkninger til lovforslaget: BL – Danmarks Almene Boliger, Sikker-
hedsBranchen, Byggeskadefonden, Social- og Ældreministeriet, Sikker-
hedsstyrelsen, Danske Bygningskonsulenter, Beredskabsstyrelsen, Kø-
benhavns Erhvervsakademi, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dan-
ske Kloakmestre
Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til
lovforslaget: Bygherreforeningen, Slots- og Kulturstyrelsen, Danske Ar-
kitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, Certificering v/Rambøll, Hi-
storiske Huse, Anerkendelsesudvalget for statikere v/Ingeniørforeningen
i Danmark IDA, DI Dansk Byggeri, Dansk Live, Foreningen for rådgi-
vende ingeniører, Københavns Kommune, DANAK.
I det følgende refereres hovedindholdet i de modtagne høringssvar opdelt
efter relevante emner. BPST’s kommentarer til de enkelte emner følger
efter i kursiv.
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221 - supplerende svar på spørgsmål 4
Offentligt
2/25
Bemærkninger af politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører de forslåede ændringer i bekendtgørelsen, indgår som ud-
gangspunkt ikke i høringsnotatet. BPST har modtaget tekstnære hørings-
svar, som er gennemgået og vurderet med hensyn til, om der skal foretages
ændringer i høringsudgaven af bekendtgørelsen. Ikke alle tekstnære be-
mærkninger og forslag er gengivet i detaljer i høringsnotatet.
BPST kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte syns-
punkter henvise til høringssvarene, som er tilgængelige på Høringsporta-
len på www.hoeringsportalen.dk. På grund af ressortomlægning kan hø-
ringsmaterialet findes på høringsportalen under enten Trafik- Bygge- og
Boligstyrelsen eller Bolig- og Planstyrelsen.
2. Generelle bemærkninger
Høringsparterne er overvejende positive over for ændringerne med nyaf-
fattelsen af certificeringsbekendtgørelsen.
Bygherreforeningen, Danske Live, DI Dansk Byggeri, FRI, Historiske
Huse og Danske Arkitektvirksomheder er positive over forslagene i be-
kendtgørelsen og er af den opfattelse, at de vil bidrage positivt til at øge
antallet af certificerede rådgivere samt øge forståelsen af ordningen.
FRI peger på områder i bekendtgørelsen, der er uklare og som bør præci-
seres. Herudover udtrykker FRI’s medlemskreds uenighed omkring mu-
ligheden for brugen af begrænsede certifikater, men anerkender at det kan
være hensigtsmæssigt i en række forhold.
Anerkendelsesudvalget udtrykker bekymring for, at ændringerne til certi-
ficeringsbekendtgørelsen vil medføre en betydelig reduktion af sikkerhe-
den i byggeriet, idet en række af de foreslåede ændringer strider direkte
mod årtiers erfaring i anerkendelsesordningen.
Historiske Huse udtrykker bekymring for en manglende viden om traditi-
onelle materialers egenskaber samt viden om historiske konstruktioner og
byggeteknik blandt både certificerede statikere og brandrådgivere og hen-
stiller til, at der fokuseres på disse emner ved certificeringen.
Kommentarer
De foreslåede ændringer er prioriteret og udarbejdet i samarbejde med
den nedsatte taskforce og er en del af en række ændringer, som er indført
siden implementeringen af certificeringsordningen.
3/25
BPST er ikke enig i, at ændringerne i bekendtgørelsen medfører en bety-
delig reduktion i sikkerheden ved byggerier, sådan som Anerkendelsesud-
valget har bemærket
BPST tager bemærkningerne vedrørende eventuelle udfordringer i for-
hold til historiske ejendomme med i det videre arbejde med certificerings-
ordningen.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
3. Brug af KK2-projekter som certificeringsgrundlag for certificering
til KK 3-4
Anerkendelsesudvalget og FRI giver udtryk for, at det er uklart, hvad der
menes med, at hvis projekterne er i konstruktionsklasse 2, skal disse om-
fatte væsentlige statiske forhold svarende til projekter i mindst konstruk-
tionsklasse 3, herunder en redegørelse for robusthed.
Anerkendelsesudvalget foreslår, at det i stedet formuleres så, der kan an-
vendes projekter i konstruktionsklasse 2 som bedømmelsesgrundlag for
certificering til konstruktionsklasse 3 og 4, såfremt konstruktionerne i pro-
jektet er utraditionelle eller komplekse.
FRI udtrykker, at det bør sikres, at ansøger ved certificering til konstruk-
tionsklasse 3 og 4 kan dokumentere konstruktionens robusthed.
Kommentarer
Byggeri hvor de bærende konstruktioner kan henføres til konsekvens-
klasse CC2 skal, afhængig af om konstruktionen er simpel og traditionel,
eller om den er kompleks eller utraditionel, indplaceres i hhv. konstrukti-
onsklasse 2 og konstruktionsklasse 3. Det vil sige, at et projekt, indplace-
ret i konstruktionsklasse 2, ikke kan være komplekst eller utraditionelt som
foreslået af Anerkendelsesudvalget.
Hensigten med kravet er, at egnede konstruktionsklasse 2 projekter skal
omfatte væsentlige statiske forhold svarende til konstruktionsklasse 3, dvs.
at projektet ligger i den øvre del af konstruktionsklasse 2 og har en statisk
kompleksitet og den statiske dokumentation har et omfang, som kan sam-
menlignes med et konstruktionsklasse 3 projekt. Dertil skal dokumentati-
onen suppleres med en dokumentation for robusthed.
Anerkendelsesudvalgets bemærkning giver ikke anledning til ændringer
4/25
For projekter indplaceret i konstruktionsklasse 2 og konsekvensklasse
CC2 skal der iht. DS/EN 1990 redegøres for konstruktionens robusthed,
mens der for projekter indplaceret i konstruktionsklasse 3 og konsekvens-
klasse CC3 iht. DS/EN 1990 er krav om, at konstruktionens robusthed skal
dokumenteres.
BPST er enig i, at det er væsentligt, at en statiker certificeret til konstruk-
tionsklasse 3 og 4 kan dokumentere bærende konstruktioners robusthed.
Styrelsen bifalder FRI´s forslag. Det betyder, at der kan anvendes et pro-
jekt indplaceret i konstruktionsklasse 2 og konsekvensklasse CC2, hvor
ansøgeren har udarbejdet supplerende dokumentation for konstruktio-
nens robusthed.
Bestemmelsen ændres derfor til følgende:
”… Såfremt projekterne er i konstruktionsklasse 2, skal omfang og kom-
pleksitet af den statiske dokumentation svare til projekter i mindst kon-
struktionsklasse 3. Dokumentation skal endvidere suppleres med en doku-
mentation for konstruktionens robusthed.”
4. Brug af projekter uden ibrugtagningstilladelse som grundlag for
certificering, recertificering og årlig kontrol af virket
Bygherreforeningen og Konstruktørforeningen foreslår en kombination af
den nye tekst med den oprindelige tekst i paragraffen, så der sikres en
fleksibilitet i tidsrammen for de projekter, som ligger til grund på ansøg-
ningstidspunktet for certificeringen.
FRI påpeger, at det er uklart, hvilken dokumentation der skal anvendes
som bedømmelsesgrundlag for projekter, der endnu ikke har en ibrugtag-
ningstilladelse. FRI foreslår, at projektet minimum skal omfatte den fulde
dokumentation for projektering samt en så stor delmængde af kontrolpla-
ner og -rapporter for udførelsen, at de giver et indtryk af ansøgerens fær-
digheder ved kontrol af udførelse.
Kommentarer
Brugen af projekter uden ibrugtagningstilladelse ændrer ikke på det for-
hold, at det er certificeringsorganet, der vurderer, om et projekt er egnet
som vurderingsgrundlag for en certificering. Såfremt det indsendte pro-
jekt ikke er så fremskredent, at ansøgningsmaterialet af certificeringsorg-
anet ikke vurderes fyldestgørende, kan supplerende dokumentation frem-
5/25
sendes. Først når certificeringsorganet har vurderet, at ansøgningsmate-
rialet er fyldestgørende og egnet som grundlag for en certificering, kan
sagsbehandlingen i forbindelse med en evt. certificering påbegyndes.
Projekter, der indsendes til certificeringsorganets bedømmelse, bør være
afsluttet, da dokumentationen ellers, som udgangspunkt, ikke kan udgøre
grundlag for en bedømmelse af ansøgers kompetencer. Hvor certifice-
ringsorganet vurderer, at dokumentationen for projektet er tilstrækkelig
til bedømmelse, kan det dog accepteres, at projektet stadig er under udfø-
relse.
For projekter, der bruges ved ansøgning som certificeret statiker, skal
projekteringen af de bærende konstruktioner dog være afsluttet. Der kan
fx være etablering af adgangsveje til bygningen, der endnu ikke er afslut-
tet, eller afslutning af brandforhold der afventer. Det kan også være dele
af den almene kontrol af udførelsen, der ikke er afsluttet. Dette er dog
under forudsætning af, at denne kontrol er uvedkommende for den doku-
mentation eller kontrol, som det er forudsat, at ansøgeren skal forestå.
For projekter, der anvendes ved ansøgning som certificeret brandrådgi-
ver, skal udarbejdelsen af den samlede brandtekniske dokumentation
være afsluttet. Der kan fx være forhold omkring etablering af adgangsveje
til bygningen, der endnu ikke er afsluttet, eller forhold omkring andre tek-
niske installationer end de brandtekniske installationer, der ikke er afslut-
tet. Der kan også være dele af den almene kontrol af udførelsen, der ikke
er afsluttet. Dette er dog under forudsætning af, at denne kontrol er uved-
kommende for den dokumentation eller kontrol, som det er forudsat, at
ansøgeren skal forestå.
Årsagen til ændringen af, at der ved certificering kan anvendes projekter,
der er optil 8 år gamle, regnet i forhold til tidspunkt for udstedelse af
byggetilladelse, og som endnu ikke har fået en ibrugtagningstilladelse, er
foretaget med henblik på at gøre ordningen mere fleksibel. Således får
ansøgeren større muligheder for at finde et projekt, som certificeringsorg-
anet vurderer egnet til at danne grundlag for en certificering.
Styrelsen har med ændringen ønsket at udvide ansøgerens muligheder og
ikke at begrænse dem.
BPST imødekommer på den baggrund Bygherreforeningen og Konstruk-
tørforeningens forslag og ændrer bestemmelsen i overensstemmelse her-
med.
6/25
5. Brug af mere end et projekt som grundlag for certificering og
recertificering
Anerkendelsesudvalget påpeger vigtigheden af, at ansøger viser at kunne
overskue et helt projekt og kunne vurdere, hvad der er væsentligt, og hvad
der er uvæsentligt, samt sikre at projektet er sammenhængende ligesom
ansøger bør kunne håndtere grænseflader mellem konstruktionsafsnit
samt sikre, at dokumentationen er dækkende, retvisende og udgør et hele.
Anerkendelsesudvalget mener ikke, at dette kan vurderes på dele af for-
skellige projekter, men at det kræver et sammenhængende og helt projekt.
Anerkendelsesudvalget foreslår, at ved brug af flere projekter bør de en-
kelte projekter hver for sig omfatte en dækkende, retvisende og samlet
håndtering af hovedkonstruktionerne.
Rambøll mener, at den nye formulering lægger op til, at ansøger i forbin-
delse med certificering og recertificering kan indsende dele af mange pro-
jekter, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da der er krav om, at certificering-
sorganet skal kunne bedømme projektet i sin helhed. Rambøll foreslår, at
granskningen skal ske på baggrund af et eller, efter aftale med certifice-
ringsorganet, flere projekter.
Kommentarer
Muligheden for at gøre brug af flere projekter i forbindelse med en certi-
ficering har været beskrevet i vejledningen til certificeringsbekendtgørel-
sen siden certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere blev
etableret. Det er nu blevet præciseret i bekendtgørelsen og gælder både
ved certificering og ved recertificering.
Projektet, der fremsendes til certificeringsorganets bedømmelse, skal do-
kumentere, at ansøgeren kan udarbejde en dokumentation, som samlet set
er dækkende, konsistent, retvisende og udgør et hele. Hvor ansøgeren ikke
har mulighed for at fremsende et enkelt projekt, der opfylder disse betin-
gelser, kan ansøgeren efter nærmere aftale med certificeringsorganet, og
i rimeligt omfang, indsende flere projekter eller dele heraf, der tilsammen
dækker omfanget af dokumentationen. Dette kan f.eks. være projekter,
hvor kravet om mindst to typer konstruktionsmaterialer og to typer kon-
struktionsdele ud over fundering ikke er opfyldt.
Det er certificeringsorganet, der vurderer,om et projekt er egnet som vur-
deringsgrundlag for en certificering og recertificering. Såfremt certifice-
7/25
ringsorganet vurderer, at det indsendte ansøgningsmateriale ikke er fyl-
destgørende, kan supplerende dokumentation fremsendes, fx. i form af et
eller dele af et projekt. Først når certificeringsorganet har vurderet, at
ansøgningsmaterialet er fyldestgørende og egnet som grundlag for en cer-
tificering eller en recertificering, kan sagsbehandlingen finde sted.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
6. Indførelse af certificering med begrænsninger
Københavns Kommune er skeptiske over, hvordan en afgrænsning kan
ske, da en certificeret statiker til eksempelvis altaner også skal kunne for-
holde sig til altanens fastgørelse til bygningen. I Københavns Kommune
er disse bygninger konstruktivt meget forskellige, og det stiller derfor krav
til, at den certificerede har kompetencer og erfaring inden for hele byg-
ningsspektret.
Københavns Kommune udtrykker bekymring for, om der hos en rådgiver
eller statiker, der har en ”begrænset certificering” på sagstype, er de nød-
vendige kompetencer og erfaringer.
Anerkendelsesudvalget vurderer, at muligheden for certificering med be-
grænsning på lang sigt er ødelæggende for ordningen og tilliden hertil, da
det åbner mulighed for, at personer kan opnå certificering til konstruktio-
ner, som har betydning for sikkerheden af hovedkonstruktioner, som de
ikke selv forstår eller kan dokumentere at have forstået. Anerkendelses-
udvalget mener ikke, at fx altaner, facadesystemer, tagkonstruktioner eller
lignende kan behandles isoleret, men vil ofte påvirke bygningens hoved-
konstruktion eller indgå i denne.
Anerkendelsesudvalget opfordrer til at undlade at indføre mulighed for
begrænset certificering. Hvis begrænset certificering alligevel gennemfø-
res, henstiller Anerkendelsesudvalget til, at certificeringen bør omfatte
selvstændige bygværker i deres helhed, fx selvstændige master, altan- el-
ler elevatortårne.
Anerkendelsesudvalget mener, at krav til brug af statikere med certifice-
ring med begrænset gyldighedsområde bør fremgå af bygningsreglemen-
tet og vejledningen hertil.
Anerkendelsesudvalget finder betegnelsen ”begrænset certificering” for
upræcis og foreslår, at betegnelsen ændres til ”certificering med begræn-
set gyldighedsområde”.
8/25
Rambøll mener ikke, at det ligger inden for certificeringsorganets område
at udpege og vælge mulige afgræsninger. Rambøll mener ligeledes, at be-
grænsninger skal fremgå af bekendtgørelsen, således der er ens retnings-
linjer og grænseflader ved begrænsningen.
Rambøll mener, det er vigtigt, at hele branchen, herunder myndighederne,
er enige om og har en fælles forståelse for, hvad der kan gives begræns-
ning på. Rambøll mener derfor, det skal fremgå meget tydeligt i databasen
”Find certificerede brandrådgivere og statikere”, hvem der har hvilke
begrænsninger.
Rambøll mener ikke, at der bør gives begrænsning til brandklasse 2 råd-
givere. Alternativt skal begrænsningerne være meget klart defineret, fx
certificeret til kun at kunne udføre altaner eller lignende.
Rambøll mener ikke, at der bør gives certificering med begrænsning til
tredjepartskontrollanter, idet tredjeparten er den, der er garant for, at alle
aspekter i BR18 er overholdt.
Rambøll foreslår, at en vurdering af ophævelse af en begrænsning skal
tage afsæt i et projekts hele, hvorfor der skal indsendes et nyt projekt med
følgende forslag til ændring: ”Certificeringsorganet foretager vurderin-
gen på grundlag af dokumentation i form af et projekt, som certificering-
sorganet vurderer, modsvarer begrænsningen.”
FRI giver udtryk for, at der i dele af FRI’s medlemskreds hersker bekym-
ring for anvendelsen af begrænsede certifikater, men at der også er en er-
kendelse af, at der i visse tilfælde er behov for ”specialcertifikater”.
FRI mener, at det mest hensigtsmæssige er, at certificeringsordninger, og
hvad der kan certificeres til, er angivet i bekendtgørelsen, så alle byggeri-
ets parter, herunder bygningsmyndigheder kan se, hvilke gældende certi-
ficeringsordninger der er, og at disse er trykprøvet ved en høring af certi-
ficeringsbekendtgørelsen eller alternativt skrevet i et tillægsdokument til
bekendtgørelsen.
FRI giver udtryk for, at det er vanskeligt at definere ”begrænse”, fx med
altaner som normalt er en del af et bygværk. Begrænset kunne måske være
ok i forhold til selvstændige bygværker, hvor man omfatter hele bygvær-
ket, fx en mast placeret i terræn, da det er et selvstændigt og helt uaf-
hængigt bygværk, hvortil der søges byggetilladelse.
9/25
FRI stiller derudover spørgsmålstegn ved, hvordan man sikrer, at man er
inden for det begrænsede, og hvem der vurderer om, man er uden for det
begrænsede. Hertil er FRI skeptisk over, at tredjepartskontrollanter kan
være begrænset certificerede. FRI efterlyser desuden klare kriterier for at
få en certificering med begrænsning.
Slots- og Kulturstyrelsen foreslår, at der indføres certificering begrænset
til byggesager målrettet fredede bygninger. Fredede bygninger er ofte
nænsomme ombygninger, som derfor er ukomplicerede både statisk og
brandteknisk set. Ydermere kræver det særlig viden inden for ældre byg-
geteknikker og materialer samt indsigt i bygningsfredningsloven og mu-
seumsloven mm, så der ikke stilles uforenelige krav hertil.
Kommentarer
Ved en certificering begrænset til et specifikt område vil der ved certifice-
ringen tages udgangspunkt i én af de seks certificeringsordninger, og an-
søger skal dokumentere opfyldelse af krav til kvalifikationer i form af
ECTS-point og indhold for ansøgers uddannelse svarende til den ansøgte
ordning. Herudover skal ansøger dokumentere erfaring på det begræn-
sede område i de antal år, den ansøgte ordning kræver det, og endelig
skal ansøgeren dokumentere kompetencer inden for den ansøgte begræns-
ning.
Flere af høringssvarene udtrykker bekymring for certificeringer begræn-
set til fx altaner og nævner, at den certificerede statiker udover selve al-
tanen også skal kunne forholde sig til fastgørelsen i bygningen. Såfremt
certificeringen er begrænset til altaner, skal ansøgers kompetencer og er-
faring dække alle relevante statiske forhold i forbindelse med projektering
og kontrol af byggearbejder med altaner, herunder fundering samt etab-
lering af hul og fastgørelse til hovedkonstruktionen og heraf sikkerheds-
mæssige konsekvenser for hovedkonstruktionen inden for den ansøgte
ordning. Derved sikres det, at den certificerede statiker med begrænsning,
dækker byggearbejdet i sin helhed.
Det vil sige, at hvis en statiker er certificeret til konstruktionsklasse 2 be-
grænset til altaner, kan vedkommende kun virke på altanbyggerier, der er
indplaceret i klasse 2. Vedkommende kan ikke virke som certificeret stati-
ker på et altanbyggeri, der er indplaceret i konstruktionsklasse 3.
Rambøll mener ikke, at det ligger inden for certificeringsorganernes om-
råde at udpege og vælge mulige afgrænsninger, og at det for alle parter i
10/25
byggebranchen er essentielt at have en fælles forståelse for, hvad der kan
gives begrænsning på.
Styrelsen er enig i, at det er relevant, at der udarbejdes en vejledning om,
hvordan rammerne i bekendtgørelsen vedrørende certificeringer med be-
grænsning kan udfoldes. For at imødegå eventuelle tvivl om, hvilken cer-
tificeret rådgiver, der kan benyttes til et givent byggeri, vil databasen over
certificerede statikere og brandrådgivere tillige opdateres, således at cer-
tificeringer med begrænsninger kan identificeres.
For så vidt angår reglerne om ophævelse af en begrænsning, foreslår
Rambøll, at certificeringsorganet foretager vurderingen på grundlag af
dokumentation i form af et projekt, som certificeringsorganet vurderer,
modsvarer begrænsningen. Styrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt at
begrænse bedømmelsesgrundlaget for ophævelsen af en begrænsning til
et projekt, da bedømmelsesgrundlaget er afhængigt af begrænsningens
karakter, hvorfor andre former for dokumentation kan være relevante.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer udover, at Anerken-
delsesudvalgets forslag vedrørende ændring af betegnelsen ”begrænset
certificering”. ”Begrænset certificering” ændres således til ”Certifice-
ring med begrænset gyldighedsområde” i bekendtgørelsen.
7. Udfasning af særligt certificeringsgrundlag for anerkendte statiker
Konstruktørforeningen påpeger, at der mangler en konsekvensrettelse af
udskrivningen af den anerkendte statiker i udkastet til bekendtgørelsen, jf.
§ 8 stk. 1 og 2
Kommentarer
I certificeringsbekendtgørelsen er der særlige certificeringsbetingelser
for de anerkendte statikere. Disse særlige betingelser er gældende indtil
31. december 2021. Certificeringen sker ved certificeringsorganets be-
dømmelse af den anerkendt statikers virke, jf. § 8, hvorfor denne bestem-
melse for så vidt angår bedømmelse af den anerkendte statikers virke, vil
være gældende i perioden indtil 31. december 2021.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
8. Mulighed for at skifte mellem certificeringsordningerne
11/25
FRI og Rambøll ønsker en nærmere præcisering af, hvilken dokumenta-
tion der skal lægges til grund for bedømmelsen af evt. projekt ved ansøg-
ning om skift mellem certificeringsordninger
Kommentarer
Styrelsen mener ikke, at en præcisering med nærmere angivelse af doku-
mentation for bedømmelsen er hensigtsmæssig. Hvorvidt den certificerede
har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer, er en konkret vurde-
ring, som certificeringsorganet skal foretage på baggrund af det oprinde-
lige bedømmelsesgrundlag. Certificeringsorganet skal ligeledes vurdere,
hvilken dokumentation, der specifikt mangler for at opfylde certificerings-
kravet for den ønskede certificering.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
9. Præcisering af certificeringsbekendtgørelsen
- Det tydeliggøres, at certificering til brandklasse 2 og konstruktions-
klasse 2 kan ske på grundlag af en projektgranskning.
Konstruktørforeningen spørger, om det er en skærpelse, at der skal ind-
sendes projekter til godkendelse i brandklasse 2. På nuværende tidspunkt
vurderes de ud fra et cv og en prøve.
Kommentarer
Muligheden for at gøre brug af et eller flere projekter i forbindelse med
en certificering til konstruktions- og brandklasse 2 har været en mulighed
siden certificeringsordningen for statikere og brandrådgivere blev etab-
leret. Det er derfor ikke en skærpelse af kravene til en certificering til
klasse 2, men er blot en præcisering.
Såfremt certificeringsorganet vælger at benytte denne mulighed ved cer-
tificering i klasse 2, vil det medføre, at bedømmelsen skal ske ved projekt-
granskning af et eller flere projekter, der opfylder kravene i hhv. § 16 og
23.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
12/25
- Det præciseres, hvad rammerne er for projekter i konstruktions-
klasse 2 og brandklasse 2, der skal danne grundlag for en evt. certifi-
cering og recertificering.
Rambøll og FRI gør opmærksom på, at ændringerne af ansøgning til kon-
struktionsklasse 2 i praksis svarer til en stramning i forhold til, hvad der
er gældende i dag.
FRI henstiller til, at de eksisterende krav til denne klasse bibeholdes frem
for ændringen, da det ellers vil indskrænke ansøgeres adgang til certifice-
ring.
Kommentarer
Med de nuværende regler er det op til certificeringsorganet, hvad bedøm-
melsesgrundlaget for certificering til konstruktions- og brandklasse 2 skal
være, jf. beskrivelse i ”Vejledning om certificering af statikere og brand-
rådgivere”. Ændringsforslaget medfører, at der i projekter, ved certifice-
ring til konstruktionsklasse 2, bliver et krav om, at der indgår mindst to
typer af konstruktionsmaterialer og to typer konstruktionsdele foruden
fundering.
Forslaget indebærer tilsvarende konsekvens for projekter til brug for cer-
tificering til brandklasse 2, og det er ikke hensigten at skærpe kravene til
certificering til konstruktions- og brandklasse 2.
BPST imødekommer derfor FRI´s forslag om at tilrette forslaget til certi-
ficering til konstruktionsklasse 2, så kravene svarer til nuværende praksis.
Specifikt betyder det, at projekter til certificering til konstruktionsklasse 2
undtages fra kravet om at indeholde to typer af konstruktionsmateriale og
to typer konstruktionsdele udover fundering. På samme måde undtages
projekter til certificering til brandklasse 2 fra de krav, der fremgår af §
23, stk. 6. Det er således fortsat op til certificeringsorganet at vurdere
omfang og indhold af dokumentation til projektet ved certificering til
klasse 2.
- Præcisering af krav til indholdet af projekter, der anvendes som be-
dømmelsesgrundlag ved projektgranskning i forbindelse med recer-
tificering.
FRI mener ikke, at der ved recertificering bør kunne anvendes flere pro-
jekter som bedømmelsesgrundlag og mener, at der kun bør sendes et pro-
jekt til granskning.
13/25
Rambøll fremhæver, at der er tale om en skærpelse af krav til bedømmel-
sesgrundlaget, og foreslår at de nuværende krav bibeholdes i stedet for
ændringerne.
Kommentarer
Recertificering har til formål at sikre, at den certificerede har ajourført
sine kvalifikationer svarende til gældende krav, opretholdt samt tilegnet
sig nye kompetencer som følge af nyerhvervede kvalifikationer. Dette sik-
res ved, at certificeringsorganet foretager en kontrol af et projekt samt
foretager en overhøring, hvor den certificerede mundtligt redegør for pro-
jektet mm.
Ved recertificeringen er det certificeringsorganet, der udvælger et pro-
jekt, som certificeringsorganet vurderer er fyldestgørende og egnet som
bedømmelsesgrundlag. Dette projekt er nøje udvalgt fra den liste over
projekter, hvorpå vedkommende har virket som certificeret, og som den
certificerede årligt indsender til certificeringsorganet.
Hvis det af certificeringsorganet udvalgte projekt ikke fuldt ud opfylder
kravene til projektet, kan certificeringsorganet bede ansøgeren om sup-
plerende dokumentation fx i form af flere projekter eller dele heraf. Dette
kan fx være tilfældet, hvor et projekt ikke dækker to typer konstruktions-
materialer og to typer konstruktionsdele udover fundering ved recertifi-
cering af en statiker.
For så vidt angår Rambølls høringssvar, gør styrelsen opmærksom på, at
kravene til projekter, der skal ligge til grund for en recertificering, er for
flere af certificeringsordningerne mere lempelige sammenlignet med de
krav, der stilles til projekter, der skal danne grundlag for en certificering
af samme certificeringsordning. Dette gælder fx ved recertificering af en
tredjepartskontrollant af statiske forhold, hvor det ved recertificeringen
fordrer et projekt i mindst konstruktionsklasse 2, der omfatter væsentlige
statiske forhold svarende til projekter i mindst konstruktionsklasse 3, her-
under en redegørelse for robusthed. I konstruktionsklasse 4 kræver det
derimod et projekt i konstruktionsklasse 4 ved certificering af en tredje-
partskontrollant af statiske forhold.
Det samme princip er tillige gældende for brandområdet, hvor der ved en
recertificering til en af de tre certificeringsordninger inden for brandom-
rådet ikke er krav om et projekt i en specifik risikoklasse, hvorimod det
14/25
ved certificering af en brandrådgiver til en af de tre certificeringsordnin-
ger, kræves et projekt mindst i risikoklasse 3.
Styrelsen bemærker, at bemærkningerne tages med videre i arbejdet med
processen for recertificering, herunder måden hvorpå projekterne udta-
ges og bedømmes. Den første recertificering vil tidligst kunne ske i 2024.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
- Projekter gennemført på baggrund af BR10 skal udfases som certi-
ficeringsgrundlag, da det ikke længere vil være relevant.
Konstruktørforeningen vurderer, at udfasning af BR 10 til at være for tid-
ligt i forhold til de 8 år. Byggetilladelse efter BR 10 kan gives frem til juni
2015.
Kommentarer
BR10 er ikke specifikt nævnt i bekendtgørelsen. I stedet er betingelser, der
gælder for projekter, hvor der er ansøgt om byggetilladelse før den 1. ja-
nuar 2018, eller projekter hvor der er ansøgt efter den 1. januar 2018, og
hvor der er foretaget teknisk byggesagsbehandling i kommunen, angivet.
På den måde kan projekter, hvor der er ansøgt om byggetilladelse efter
BR10 stadig anvendes, såfremt alle øvrige krav til projektet er opfyldt, og
certificeringsorganet vurderer det egnet som grundlag for en certifice-
ring.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
- Præcisering af krav til bedømmelse af den certificerede statikers og
brandrådgivers virke i forbindelse med årlig kontrol
DANAK bemærker, at SBi-anvisning 271 i § 8, stk. 3 kan læses, som
om SBi-anvisningen også gælder for brandrådgivers virke. Anvisningen
gælder kun for konstruktioner, hvorfor DANAK henstiller til, at SBi-an-
visning 271 slettes.
Kommentarer
Styrelsen er enig i, at § 8, stk. 3 kan forstås sådan, at SBi-anvisning 271
også er gældende for brandrådgivers virke. SBi-anvisning 271 fjernes fra
bestemmelsen, da den kun er gældende for konstruktioner.
15/25
- Præcisering af at den certificerede statikers og brandrådgivers skal
ansøge om at blive recertificeret.
Rambøll finder det ikke hensigtsmæssigt, at certificerede skal indsende en
ansøgning om recertificering, når det er et krav, at en certificeret skal med-
dele certificeringsorganet, at denne ikke ønsker at opretholde sin certifi-
cering.
Rambøll stiller også spørgsmål ved, hvad en ansøgning skal indeholde, og
hvorfor det er nødvendigt at fremsende en ansøgning, da det er certifice-
ringsorganet, der udvælger projektet til recertificering.
Rambøll mener, at kravet om ansøgning til recertificering er en unødven-
dig administrativ byrde for den certificerede og henstiller til, at kravet
fjernes.
Kommentarer
Der skal fremsendes en ansøgning til et certificeringsorgan både ved cer-
tificering og recertificering. Styrelsen finder det ikke hensigtsmæssigt med
en proces, hvor recertificering sker automatisk, uden at den certificerede
tilkendegiver, at en recertificering ønskes. Det bemærkes i den forbin-
delse, at der, i bekendtgørelsen, ikke er krav til, hvad en sådan ansøgning
skal indeholde. Det kan således eventuelt være en skriftlig tilkendegivelse
af, at den certificerede ønsker at igangsætte processen for recertificering,
fx i form af en svar-mail på en henvendelse fra certificeringsorganet om,
at det er tid til at blive recertificeret.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
- Præcisering af krav til indhold af afgørelser
Anerkendelsesudvalget og FRI er positive over, at der skal redegøres for
certificeringsorganets bedømmelser med beskrivelse af grundlag og me-
tode. Dog udtrykker de kritik af, at den faglige begrundelse for afgørelsen
skal indeholde eventuelle forbedringspunkter.
Anerkendelsesudvalget og FRI henstiller til, at ”eventuelle forbedrings-
punkter” fjernes, så der alene gives en faglig begrundelse for afgørelsen.
Rambøll mener, at certificeringsorganer skal tjekke om eksisterende re-
gelsæt overholdes men ikke fremsætte løsningsforslag og forbedrings-
punkter.
16/25
Kommentarer
Styrelsen vurderer, at angivelse af forbedringspunkter er yderst nyttig i
forhold til, at den certificerede kan forbedre sit virke, opretholde sin cer-
tificering samt i forhold til certificeringsorganernes behov for at sikre et
tilstrækkeligt oplyst grundlag for vurdering af en anmodning om overta-
gelse af en certificering.
Styrelsen er dog enig i, at forbedringspunkter ikke er en naturlig del af en
afgørelse, og da formålet med angivelse af forbedringspunkter ikke inde-
bærer, at disse skal fremgå af certificeringsorganets afgørelser, flyttes
forbedringspunkter i bekendtgørelsen til at kunne indgå i certificerings-
organets årlige kontrol, hvor det vurderes relevant.
Styrelsen er enig i, at certificeringsorganer ikke skal fremsætte løsning-
forslag og vurderer derfor, at det er hensigtsmæssigt at ændre betegnel-
sen ”forbedringspunkter” til ”indsatsområder”.
Bemærkningen giver anledning til ændringer.
- Præcisering af certificeringsordninger
FRI mener, at ordet certificeringsordninger er misvisende. FRI mener, at
ordet lægger op til, at man kan skifte mellem brand og konstruktion, hvil-
ket ikke er meningen. FRI foreslår, at ordet certificeringsordninger erstat-
tes med certificeringsklasser.
Kommentarer
Certificeringsbekendtgørelsen omfatter seks særskilte certificeringsord-
ninger, hvoraf tre af ordningerne omhandler forskellige niveauer af cer-
tificering som statiker, og de øvrige tre omhandler forskellige niveauer af
certificering som brandrådgiver.
Klasser bliver i certificeringsbekendtgørelsen og bygningsreglementet
anvendt til at indplacere byggeri i hhv. brand- og konstruktionsklasse 1,
2, 3 eller 4.
Såfremt certificeringsklasser erstatter betegnelsen for certificeringsord-
ningerne, vil der opstå tvivl, idet certificeringsordningerne ikke er ækvi-
valente med konstruktions- og brandklasserne.
17/25
De seks certificeringsordninger er netop blevet præciseret i bekendtgørel-
sen i §11 og §18 for så vidt angår område, virke og klasser, de enkelte
ordninger dækker.
BPST vurderer, at der ikke er tvivl om, at en person, der ønsker at virke
som certificeret inden for både statiske forhold og brandforhold, skal søge
om certificering til de to områder separat og leve op til de krav, der følger
af hver ordning.
Bemærkningen giver ikke anledning til ændringer.
18/25
Bilag 1 – høringsparter
Advokatrådet – Advokatsamfundet
Altinex Oil Denmark
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Anerkendelsesudvalget for statikere ved Ingeniørforeningen Danmark
Ankenævnet på Energiområdet
APPLIA Danmark
Arbejdstilsynet
Arkitektforeningen
Astma – Allergi Danmark
Banedanmark
BAT-Kartellet
BCK (Branchen for Kaffe- og Convenienceløsninger)
Bips-Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde
Beredskabsstyrelsen
Beskæftigelsesministeriet
BL – Danmarks Almene Boliger
Blik- og Rørarbejderforbundet
BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark
Brancheforeningen Danske Byggecentre
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter
Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr
Byens Ejendom
Byggeskadefonden
Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse
19/25
Byggesocietet
Bygherreforeningen
Bygningsfredningsforeningen (BYFO)
Bygningsstyrelsen
Børne- og Undervisningsministeriet
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger
Connect Sport
DABYFO – Forum for Danske Bygningsmyndigheder
DANAK
Dancert – Teknologisk Institut
Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg
Danmarks Lejerforening
Danmarks Tekniske Universitet
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
Dansk Byggeri
Dansk Center for Lys
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Fjernvarme
Dansk Gasteknisk Center
Dansk Industri
Dansk Live
Dansk Metal
20/25
Dansk Miljøteknologi
Dansk Standard
Dansk Teater
Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Varme Service, DVS
Dansk Ventilation Service
Danske Advokater
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Beredskaber
Danske Handicaporganisationer
Danske Kloakmestre
Danske Lejere
Danske Regioner
Danske Udlejere
DANVA
Den Danske Landinspektørforening
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Det Økologiske Råd
DHI Danmark
DI Byg
DI Dansk Byggeri
DI Digital
DI Energi
DI Fødevarer
DI Handel
21/25
DI Rådgiverne
Domstolsstyrelsen
Drivkraft Danmark
E.On Denmark A/S
Ejendomsforeningen Danmark
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energiforum Danmark
Energiklagenævnet
Energinet
Energistyrelsen
Energiservice A/S
Energitjenesten
Erhvervslejernes Landsorganisation
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
ETA Danmark A/S
Eurofins
Evida
FABA
Finans Danmark
Finansministeriet
Finanstilsynet
Fiskeristyrelsen
Forbrugerrådet TÆNK
Forbundet Arkitekter og Designere
22/25
Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F)
FORCE Technology
Foreningen af Danske Kraftvarmemærker
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen af Slutbrugere af Energi
Forsikring og Pension
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsyningstilsynet
FSR Danske Revisorer
Fødevarestyrelsen
Glasindustrien
God Adgang
Grundfos
HE-sekretariatet
HOFOR
HORESTA
Hovedstadens Beredskab
Ingeniørforeningen Danmark
Justitsministeriet
Kommunernes Landsforening
Konstruktørforeningen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Kooperationen
KTC - Kommunalteknisk Chefforening
23/25
Kulturministeriet
Københavns Erhvervsakademi
Landbrug & Fødevarer
Landbrugsstyrelsen
Landsbyggefonden
Landsforeningen for Bygnings og Landskabskultur
Lejernes Landsorganisation
Ligestillingsafdelingen
LO
Maskinmestrenes Foreningen
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
MOLIO – Byggeriets Videncenter
Naturstyrelsen
NGF Nature Energy
Nævnenes Hus
Nævnenes Hus - Byggeklageenheden
Nævnenes Hus – Planklagenævnet
Parcelhusejernes Landsforening
Plan Energi
Plastindustrien
Praktiserende Landinspektørers Forening
Realdania
24/25
Rambøll
Rørforeningen
SEGES
SikkerhedsBranchen
Sikkerhedsstyrelsen
Skatteministeriet
Skorstensfejerlauget
Slots- og Kulturstyrelsen
SMV Danmark
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Statens Byggeforskningsinstitut
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
Stålcentrum
Sundhedsministeriet
Sundhedsstyrelsen
SYD Energi
Syddansk Universitet
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tekniq Installatørernes Organisation
Teknologisk Institut
Teleindustrien
Træinformation
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
25/25
Varmepumpefabrikantforeningen
VELTEK
Vindmølleindustrien
Vinduesindustrien – Wind Denmark
Ørsted
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) og Karsten Hønge (SF) stillet den 12. maj
2021.
B 221 – Spørgsmål nr. 4:
”Hvornår forventer ministeren at oversende en orientering til Folketinget om, hvordan
det går med at få rettet op på certificeringsordningen og håndtere de mange uhen-
sigtsmæssige konsekvenser, som ordningen har haft?”
Svar:
Bolig- og Planstyrelsen har haft ændringer til bekendtgørelse om bygningsreglement
2018 (BR18) og bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tek-
niske forhold i bygningsreglementet (certificeringsbekendtgørelsen) i høring frem til
den 22. april 2021. Bolig- og Planstyrelsen er således ved at udarbejde høringsnotat
som kommentar til de modtagne høringssvar.
Høringsnotatet offentliggøres på Høringsportalen senest den 1. juli 2021. Jeg vil som
opfølgning på dette spørgsmål oversende en kopi af dette til udvalgets orientering, så
ordførerne har mulighed for at danne sig et overblik over interessenternes holdning til
ændringerne samt styrelsens kommentarer hertil.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Sagsnr.
2021 - 2460
Doknr.
413875
Dato
01-06-2021
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221 - endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Indenrigs- og Boligudvalget 2020-21
B 221 - supplerende svar på spørgsmål 4
Offentligt