L 213 - svar på spm. 61 om henvendelsen af 15/6-21 fra Mark Worth, Whistleblowing International, fra justitsministeren

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 61 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 22. juni 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. juni 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 2038931
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 61
Offentligt
Side 2/2
Spørgsmål nr. 61 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/6-21 fra Mark
Worth, Whistleblowing International, jf. L 213 - bilag 33?”
Svar:
Mark Worth, Executive Director, Whistleblowing International, har ved
brev af 15. juni 2021 til Folketingets Retsudvalg bl.a. anført, at lovforslaget
ikke lever op til whistleblowerdirektivets krav om at indføre mekanismer til
at beskytte whistleblowere mod repressalier, ligesom lovforslaget ikke in-
deholder mekanismer til at kompensere whistleblowere for tabt arbejdsfor-
tjeneste eller andre skader i det tilfælde, hvor den pågældende bliver afske-
diget eller på anden måde udsættes for repressalier.
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 60 til L 213.


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 60 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 60 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 22. juni 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. juni 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 2038014
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 61
Offentligt
Side 2/4
Spørgsmål nr. 60 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 21/6-21 fra Andrea
Helm, Coordinator, Climate and Environment Integrity Pro-
gram, vedrørende manglende foranstaltninger for at sikre, at
whistleblowere er beskyttet mod repressalier, jf. L 213 - bilag
34?”
Svar:
1. Andrea Helm, Coordinator, Climate and Environment Integrity Program,
Global Climate Whistleblower Center European Center for Whistleblower
Rights, Whistleblowing International har ved brev af 21. juni 2021 til Fol-
ketingets Retsudvalg anført, at lovforslaget ikke lever op til whistleblower-
direktivets krav om at indføre mekanismer til at beskytte whistleblowere
mod repressalier, ligesom lovforslaget ikke indeholder mekanismer til at
kompensere whistleblowere for tabt arbejdsfortjeneste eller andre skader i
det tilfælde, hvor den pågældende bliver afskediget eller på anden måde ud-
sættes for repressalier.
2. Justitsministeriet er ikke enig i kritikken.
Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., at en whistleblower ikke må
udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier
som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indbe-
retning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens
regler herom. Whistlebloweren må endvidere ikke hindres eller forsøges
hindret i at foretage indberetninger, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.
Bestemmelsen indeholder i 1. pkt. et forbud mod enhver form for repressa-
lier over for whistleblowere. Bestemmelsen har til formål at gennemføre
whistleblowerdirektivets artikel 19.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at repressalier skal for-
stås som enhver form for ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge
som reaktion på indberetning eller offentliggørelse. Omfattet af begrebet er
bl.a. suspension, afskedigelse, degradering eller undladt forfremmelse,
overførsel af opgaver, forflytning, lønnedgang, arbejdstidsændringer, næg-
telse af uddannelsesaktiviteter, negativ bedømmelse af vedkommendes præ-
stationer eller negativ ansættelsesreference, pålæggelse eller forvaltning af
Side 3/4
enhver disciplinær foranstaltning, irettesættelse eller anden sanktion, herun-
der økonomiske sanktioner, tvang, intimidering, chikane eller udstødelse,
diskrimination, ufordelagtig eller uretfærdig behandling, manglende kon-
vertering af en midlertidig ansættelseskontrakt til en tidsubegrænset kon-
trakt, hvor arbejdstageren havde en berettiget forventning om at få tilbudt
varig ansættelse, manglende forlængelse eller afbrydelse før tid af en mid-
lertidig ansættelseskontrakt, skade, herunder på personens omdømme, navn-
lig på sociale medier, eller økonomisk tab, herunder tab af omsætning og
tab af indkomst, sortlistning på grundlag af en sektor- eller branchebaseret
uformel eller formel aftale, hvilket kan indebære, at personen ikke i fremti-
den kan finde beskæftigelse inden for den pågældende sektor eller branche,
afbrydelse før tid eller ophævelse af en vare- eller tjenesteydelseskontrakt,
tilbagekaldelse af en licens eller tilladelse, henvisning til psykiater eller
læge.
Bestemmelsen indeholder i 2. pkt. et forbud mod at hindre eller forsøge at
hindre en whistleblower i at foretage indberetninger. Bestemmelsen har til
formål at gennemføre whistleblowerdirektivets artikel 23, stk. 1, litra a, om
indførelse af effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner over
for fysiske eller juridiske personer, der hindrer eller forsøger at hindre ind-
beretning.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen bl.a.
omfatter den situation, hvor en potentiel whistleblower betror sine kolleger
eller foresatte, at den pågældende ønsker at indberette oplysninger om over-
trædelser omfattet af denne lov, eller f.eks. forhører sig om mulighederne
for at foretage indberetning efter denne lov og derefter afskediges m.v., før
den pågældende når at foretage indberetning, hvis det kan godtgøres, at af-
skedigelsen beroede helt eller delvist på denne adfærd.
Beskyttelsen mod repressalier omfatter whistleblowere samt formidlere,
tredjeparter, der har forbindelse til whistlebloweren, og som risikerer at
blive udsat for repressalier i en arbejdsrelateret sammenhæng, og virksom-
heder og myndigheder, som whistlebloweren ejer, arbejder for, eller på an-
den måde er forbundet med i en arbejdsrelateret sammenhæng, jf. lovforsla-
gets § 8, stk. 2.
Det bemærkes, at det er en forudsætning for at opnå lovens beskyttelse mod
repressalier, at lovens beskyttelsesbetingelser er opfyldt. Der henvises til
lovforslagets §§ 5 og 6.
Side 4/4
3. Det fremgår af lovforslagets § 28, stk. 1, at whistleblowere eller fysiske
og juridiske personer omfattet af § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressa-
lier som følge af en indberetning, eller hindret eller forsøgt hindret i at fore-
tage indberetning, jf. § 8, stk. 1, har krav på godtgørelse.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen har
til formål at sikre, at en whistleblower eller en fysisk eller juridisk person
med tilknytning til whistlebloweren, som er omfattet af den udvidede per-
sonkreds i § 8, stk. 2, kan få godtgørelse for ikke-økonomisk skade, hvis den
pågældende er blevet udsat for repressalier som følge af en indberetning.
Adgangen til godtgørelse for ikke-økonomisk skade omfatter enhver over-
trædelse af forbuddet mod repressalier.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at der foruden
godtgørelse for ikke-økonomisk skade kan kræves erstatning for økonomisk
tab efter dansk rets almindelige erstatningsregler, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 28, stk. 2, at hvis en medarbejder
afskediges i strid med lovens bestemmelser, skal afskedigelsen underken-
des, og ansættelsesforholdet opretholdes eller genoprettes, hvis medarbej-
deren ønsker dette. Dette gælder dog ikke, hvis det i særlige tilfælde og efter
en afvejning af parternes interesser findes åbenbart urimeligt at kræve an-
sættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen indebæ-
rer, at det som udgangspunkt er op til medarbejderen selv, uanset om denne
er offentligt eller privat ansat, om vedkommende ønsker at påstå ansættel-
sesforholdet opretholdt eller genoprettet, eller om vedkommende i stedet
ønsker en godtgørelse, hvis det ved dom fastslås, at afskedigelsen er i strid
med loven.