Svar på spm. nr. S 673: Er det ikke udtryk for et svigt i integrationspolitikken, når kravene til at kunne tale dansk er sænket væsentligt i forhold til at opnå statsborgerskab som følge af en aftale mellem regeringen og Enhedslisten, og mener ministeren ikke, at det at kunne tale dansk er den mest afgørende forudsætning for at blive integreret i det danske samfund?

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 673, som medlem af Folke-
tinget Christian Langballe (DF) har stillet til justitsministeren den 12. de-
cember 2013.
Karen Hækkerup
/
Louise Vadheim Guldberg
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato: 17. december 2013
Kontor: Indfødsretskontoret
Sagsbeh: Trine Priess Sørensen
Sagsnr.: 2013-0033-0499
Dok.: 1004958
2013-14
S 673 endeligt svar
Offentligt
2
Spørgsmål nr. S 673 fra medlem af Folketinget Christian Langballe
(DF):
”Er det ikke udtryk for et svigt i integrationspolitikken, når
kravene til at kunne tale dansk er sænket væsentligt i forhold
til at opnå statsborgerskab som følge af en aftale mellem rege-
ringen og Enhedslisten, og mener ministeren ikke, at det at
kunne tale dansk er den mest afgørende forudsætning for at
blive integreret i det danske samfund?”
Svar:
Regeringens holdning er, at dansk statsborgerskab er noget særligt, og at
kravene for at opnå statsborgerskab derfor skal være høje.
Det er desuden regeringens holdning, at danskkundskaber er en afgørende
forudsætning for vellykket integration i det danske samfund. Derfor har
regeringen også med den nye aftale om indfødsret fastholdt, at der stilles
krav til en ansøgers danskkundskaber.
Kravet om danskkundskaber skal dog samtidig være opnåeligt for dem, der
gør sig umage, og som ønsker at opnå dansk indfødsret. Derfor skal ansø-
gere om indfødsret nu bestå Prøve i Dansk 2 i stedet for Prøve i Dansk 3.
Den nye aftale, herunder det ændrede krav om danskkundskaber, giver ef-
ter regeringens opfattelse den enkelte en bedre tilskyndelse til at integrere
sig, fordi kravene nu er mere realistiske.
Den nye aftale om indfødsret er derfor ikke udtryk for et svigt i integrati-
onspolitikken, men derimod efter regeringens opfattelse et positivt bidrag
til at sikre en god integration.