L 230 - svar på MFU spm. 4 om at kontakte Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Irland om, hvorfor de endnu ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen efter 25 år, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser). (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. (Frakendelse af statsborgerskab for visse former for alvorlig bandekriminalitet, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser). (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Peter Skaarup
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Peter Skaarup
- Relevant for: Europaudvalget
IFU L 230 - endeligt svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l230/spm/4/svar/1795026/2417991.pdf
Ministeren Side 1/4 18. juni 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2021 - 9271 Akt-id 1655244 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 26. maj 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L 230 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4 til L 230: Vil ministeren i forlængelse af IFU L 230 - svar på spørgsmål 2, redegøre for – også selvom besvarelsen ikke kan være inden for fristen, jf. tidsplanen - tage initiativ til at kontakte Belgien, Luxembourg, Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Ir- land og anmode dem om at redegøre for, hvorfor de endnu ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen efter 25 år, og om deres planer for dette i fremtiden, endvidere bedes ministeren oplyse, om regeringen mener, at lande, der ikke har ratificeret statsborgerretskonventionen, står uden for det internationale samar- bejde i Europa? Svar: 1. Indledningsvist skal Udlændinge- og Integrationsministeriet berigtige ministeri- ets besvarelse af spørgsmål nr. 2 til L 230 fra Folketingets Indfødsretsudvalg. I besvarelsen af spørgsmål nr. 2 til L 230 fra Folketingets Indfødsretsudvalg oplyste Udlændinge- og Integrationsministeriet, at ingen af de i spørgsmålet nævnte lande ifølge oplysninger fra Europarådets hjemmeside har ratificeret Den Europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen), herunder bl.a. Luxembourg. Det fremgår imidlertid af Europarådets hjemmeside, at Luxembourg har ratificeret statsborgerretskonventionen den 19. september 2017. Udlændinge- og Integrationsministeriet skal beklage fejlen. 2. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå- let indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende: ”Udenrigsministeriet har gennem de danske ambassader i Belgien, Frankrig, Irland, Italien, Spanien og Storbritannien været i kontakt med myndigheder, som har oplyst følgende om den manglende ratifikation af Europarådets statsborgerretskonvention samt planer for dette i fremtiden. Indfødsretsudvalget 2020-21 L 230 - endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2/4 Belgien: Belgien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention. Det skyldes en uforenelighed mellem konventionen og den nuværende belgiske lovgivning angående appelmuligheder i tilfælde af afslag på en ansøgning om statsborgerskab. I Belgien er dette ikke muligt på nuværende tidspunkt. Af- gørelse om erhvervelse af nationalitet ved naturalisation træffes af det føde- rale parlament. Der gives derfor ikke nogen mulighed for appel. Frankrig: Frankrig har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, pri- mært fordi der er visse nationale lovbestemmelser, som ikke er forenelige med de forpligtelser, der følger af konventionen. Fransk lovgivning er i det væsentlige i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. Uforene- ligheden mellem national lovgivning og konventionen vedrørende statsbor- gerskab fremgår bl.a. af artikel 27, stk. 2 af den franske civillov, og konventi- onens artikel 7, stk. 1, litra b og artikel 7, stk. 3 om frakendelse af statsbor- gerskab. Endvidere kan der efter fransk lovgivning i særlige tilfælde henvises til ældre lovgivning i vurderingen af fransk statsborgerskab. Eksempelvis en lov, som er ophævet på nuværende tidspunkt, for at fastsætte, hvorvidt en persons bedsteforældre havde fransk statsborgerskab eller ej. Fra fransk side er man bekymret for, at særligt artikel 5 om forbud mod diskrimination i konventio- nen vil blive påberåbt i et forsøg på at forhindre anvendelsen af ældre lov- givning, som blev vedtaget i lyset af de principper, der var gældende i sam- fundet på det tidligere tidspunkt. Det er derfor på nuværende tidpunkt ikke muligt for Frankrig at opfylde flere af konventionens forpligtelser. Det bemærkes, at spørgsmålet om ratifika- tion er blevet rejst ved flere lejligheder, senest i februar 2016 i forbindelse med debatten om fratagelse af statsborgerskab. Irland: Irland har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, da den ir- ske statsborgerskabslov er uforenelig med flere af konventionens forpligtel- ser. Det vedrører bl.a. de processuelle krav i konventionens artikel 11 og 12 om henholdsvis afgørelser og appelmuligheder i sager vedrørende statsbor- gerskab. I irsk lovgivning kan det ikke sikres, at afgørelser i relation til erhvervelse, til- bageholdelse, tab, inddrivelse eller certificering af statsborgerskab begrun- des skriftligt. Det skyldes, at visse afgørelser kan indeholde klassificeret in- formation og følsomme vurderinger, som ikke kan deles af sikkerhedsmæs- sige årsager. Derudover er det ikke muligt efter irsk lovgivning at sikre, at af- gørelser i relation til erhvervelse, tilbageholdelse, tab, inddrivelse eller certi- Side 3/4 ficering af statsborgerskab kan ankes administrativt eller prøves ved en an- den domstol. Det dog altid muligt at ansøge igen, hvis man i første omgang har fået sin sag afvist. En nylig højesteretsdom om afvisning af statsborgerskab af sikkerhedsmæs- sige årsager har dog anbefalet etableringen af et uafhængigt organ med en dommer i spidsen til at vurdere sagerne. Det vil dog stadig ikke være muligt at få en konkret begrundelse for afvisningen af statsborgerskab. Irland har ikke planer om at ratificere statsborgerretskonventionen i den nærmeste fremtid, da det ikke er en politisk prioritet. Regeringen har fokus på at gøre ansøgningsprocessen for statsborgerskab nemmere og hurti- gere. Det fremhæves for eksempel i et nyt lovforslag, at ventetider for stats- borgerskabssager for børn født i landet til ikke-irske forældre skal reduceres. Italien: Italien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention endnu, fordi sagen ikke prioriteres højt, og fordi ratifikationsprocessen i landet kan være langsommelig. Processen blev igangsat af den tidligere italienske rege- ring. Den nye regering, som blev indsat medio marts 2021, har ikke givet ud- tryk for, at de vil bremse processen. Der er ikke er tale om en politisk proble- matisk ratifikation, og den vil forventeligt ikke kræve ændringer i italiensk lovgivning. Det er forventningen, at processen vil afsluttes inden for de næ- ste par måneder. Spanien: Spanien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerretskonvention, og det er på nuværende tidspunkt heller ikke intentionen at gøre det. Storbritannien: Storbritannien har ikke ratificeret Europarådets statsborgerskabskonven- tion, da den på visse punkter ikke stemmer overens med britisk lov om stats- borgerskab, særligt i forhold til fratagelse af statsborgerskab. Storbritannien har derfor ikke på nuværende tidspunkt planer om at ratificere konventio- nen.” 3. Som det fremgår af Udenrigsministeriets bidrag, ligger der forskellige årsager til grund for, at de nævnte lande ikke på nuværende tidspunkt har ratificeret statsbor- gerretskonventionen. Danmark har et stærkt internationalt samarbejde med de på- gældende lande på mange forskellige niveauer og områder. Side 4/4 Mattias Tesfaye / Christina Fløystrup