Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk307/20201_aktstk_afgjort307.pdf

Afgjort den 17. juni 2021
307
Kulturministeriet. København, den 16. juni 2021.
a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner som led i
udmøntningen af Aftale om sommer- og erhvervspakke mv. af 4. juni 2021:
– Der tilføres 233,8 mio. kr. til § 21.11.68. Pulje- og kompensationsordninger som følge af CO‐
VID-19.
– Der tilføres 7,2 mio. kr. til § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen til administration (Driftsbev.).
– Der tilføres 12,6 mio. kr. til § 21.51.01. Folkeoplysning mv. (Reservationsbev.)
– Der tilføres 56,4 mio. kr. til § 21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål. (Reservationsbev.)
Udgiften på 310,0 mio. kr. i 2021 finansieres af de på finansloven opførte midler under §
35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. uden for udgiftslofterne.
Derudover anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling
for 2021 under § 21. Kulturministeriet optages ny tekstanmærkning nr. 238.
b. Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og
Det Konservative Folkeparti indgik d. 19. maj 2021 Rammeaftale om en sommer- og erhvervspakke
samt udfasning af hjælpepakker. Regeringen og aftalepartierne er enige om en samlet sommer- og
erhvervspakke til 1,65 mia. kr., der skal stimulere aktiviteten i de særligt hårdt ramte brancher,
herunder til tiltag målrettet kultur-, idræts- og foreningslivet.
D. 4. juni 2021 har regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgået Aftale om sommer- og
erhvervspakke mv. Aftalepartierne er enige om, at der er behov for en indsats, der kan understøtte
aktivitet i kultur-, idræts- og foreningslivet, herunder skabe gode kulturoplevelser og sommerarran‐
gementer for bl.a. børn og unge.
Sommerpakken målrettet kultur-, idræts- og foreningslivet indeholder bl.a. følgende initiativer:
Forøgelse af aktivitetspulje til kulturaktiviteter
Der afsættes 174,6 mio. kr. til en forlængelse af aktivitetspuljen med de nuværende overordnede
kriterier for puljen i perioden 1. juli – 31. august 2021. Kompensationslofterne i puljen vil blive
Aktstykke nr. 307 Folketinget 2020-21
AK001816
fornyet fra 1. juli 2021. Eventuelt uforbrugte midler i puljen pr. 30. juni 2021 vil blive overført til
ansøgningsrunden for 1. juli – 31. august 2021.
Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Der afsættes 3 pct. af bevillingen til administra‐
tion på § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen (Driftsbev.).
En del af afrapporteringen vedr. behandling af regnskaber samt kontrol for svig og svindel mv. vil
ligge i 2022, hvilket også vil være forbundet med administration i 2022.
Pulje til publikumsfremmende initiativer for institutionstyper med faste attraktioner
Der afsættes 19,4 mio. kr. til en pulje målrettet museer, kunsthaller, zoologiske anlæg samt de
videnspædagogiske aktivitetscentre og lignende i perioden 1. juli til og med 30. september 2021.
Formålet med puljen er at stimulere aktiviteten på institutionerne, herunder at tiltrække publikum
til institutionerne ved at skabe kulturoplevelser og sommerarrangementer for bl.a. børn og unge.
Puljens ansøgerkreds afgrænses til statslige og statsanerkendte museer, zoologiske anlæg, der er
godkendt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og som har dyrehold som hovedaktivitet,
videnspædagogiske aktivitetscentre og lignende, der modtager driftsstøtte fra Børne- og Undervis‐
ningsministeriet, samt kunsthaller, der pr. 1. juni 2021 er medlemmer af Foreningen af kunsthaller i
Danmark.
Der kan søges om midler i op til to uger til institutionernes publikumsfremmende initiativer. De to
uger kan lægges valgfrit i perioden.
Initiativerne skal bestå af særlige publikumsfremmende tiltag efter institutionernes eget valg, som
fx konkrete kulturaktiviteter, særlige omvisninger, temadage, live-optrædener, publikumsinddragende
workshops, særlige børne-/ungeaktiviteter, ekstraordinær markedsføring eller andre publikumsfrem‐
mende tiltag.
Der kan ikke ydes støtte til reduceret billetpris eller initiativer, der kan sidestilles hermed. Der ydes
i perioden på op til to uger op til 50 pct. støtte til direkte og indirekte udgifter til aktiviteterne. Direk‐
te udgifter er de konkrete udgifter forbundet med at holde åbent og gennemføre de publikumsfrem‐
mende initiativer. Indirekte udgifter er en andel af institutionens øvrige årlige driftsudgifter svarende
til op til to uger af den almindelige årlige åbningstid, der kan søges støtte til. De direkte og indirekte
udgifter, der kan søges om støtte til, præciseres i puljebeskrivelsen. Der kan søges om tilskud på op
til 250.000 kr. pr. ansøger.
Udgifter, eller dele af udgifter der allerede er finansieret af tilskud – offentlige eller fondstilskud
– kan ikke indgå i de tilskudsberettigede udgifter. Det omfatter fx udgifter, som er finansieret af til‐
skud fra Aktivitetspuljen til kulturaktiviteter. Egenindtægter modregnes ikke i de tilskudsberettigede
udgifter, undtagen hvor dette er et krav efter gruppefritagelsesforordningen vedr. statsstøtte.
Det er en forudsætning, at der er offentlig adgang til de publikumsfremmende initiativer (inkl. en‐
tré).
Der ydes støtte til alle støtteværdige ansøgninger. Såfremt det støtteberettigede
beløb overstiger den afsatte bevilling til puljen reduceres støtteprocenten forholdsmæssigt.
Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Der afsættes 3 pct. af bevillingen til administra‐
tion på § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen (Driftsbev.).
Puljen administreres efter bekendtgørelse om regnskab og revision af projekt- og aktivitetstilskud
fra Kulturministeriet (BEK nr. 1479 af 22/12/2014), idet der dog for denne pulje generelt dispenseres
fra bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 4 om krav om forvaltningsrevision.
2
En del af afrapporteringen vedr. behandling af regnskaber samt kontrol for svig og svindel mv. vil
ligge i 2022, hvilket også vil være forbundet med administration i 2022.
Pulje til kunstneriske sommeraktiviteter
Der afsættes 38,8 mio. kr. til en pulje til kunstneriske sommeraktiviteter.
Puljens formål er at stimulere kunstneriske aktiviteter og skabe kulturoplevelser og sommerarran‐
gementer for bl.a. børn og unge.
De kunstneriske sommeraktiviteter kan enten finde sted på kulturinstitutioner, fx teatre, spilleste‐
der, museer mv., i foreningslivet eller i det offentlige rum. Det er et krav, at der er offentlig adgang til
aktiviteten, samt at den foregår i perioden 1. juli til og med 30. september 2021.
De kunstneriske aktiviteter afgrænses til at omfatte arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunst‐
håndværk og design, musik og scenekunst eller aktiviteter, der går på tværs af disse kunstområder.
De kunstneriske aktiviteter kan være foredrag, forestillinger, koncerter, udstillinger, oplæsningsar‐
rangementer, performances, kunstværker i det offentlige rum og workshops. Der kan ikke søges om
støtte til undervisning, ikke-kunstrelaterede foredrag, udgivelser, værkproduktion, markedsføringse‐
vents og udelukkende digitale værker/formater.
Puljen kan søges af professionelle og nyetablerede kunstnere med CVR-nummer oprettet før 1.
juni 2021 eller foreninger, virksomheder og kulturinstitutioner, fx teatre, spillesteder, museer og
folkeoplysende foreninger med CVR-nummer oprettet før 9. marts 2020. Der kan søges om tilskud
på op til 50.000 kr. pr. ansøger.
For at sikre kunstnerisk kvalitet stilles krav om, at de medvirkende kunstnere er professionelle
eller nyetablerede. Professionelle kunstnere skal dokumentere en væsentlig tilknytning til den dan‐
ske kunstscene inden for arkitektur, billedkunst, film, litteratur, kunsthåndværk eller design, musik
og scenekunst eller andre kunstområder, der kan sidestilles hermed. Nyetablerede kunstnere skal
dokumentere at have en uddannelse fra en af de anerkendte kunstneriske uddannelser (eller sammen‐
lignelige uddannelser) på bachelor-niveau eller minimum to års erfaring i sit kunstneriske virke.
Der kan søges om tilskud til direkte projektrelaterede udgifter.
Der stilles krav om, at minimum 60 pct. af det tilskud, en ansøger modtager fra puljen, skal
anvendes til honorar til professionelle og/eller nyetablerede medvirkende kunstnere.
Der kan maks. indsendes tre ansøgninger pr. aktivitet. Der må ikke være sammenfald mellem de
udgifter, der søges om støtte til.
Ansøgninger til puljen behandles i den rækkefølge, de modtages, og puljen lukkes for ansøgninger,
når midlerne er opbrugt.
Der vil maksimalt blive udbetalt 50.000 kr. pr. tilskudsmodtager, hvorfor det
vurderes at være under bagatelgrænsen, og dermed kan håndteres via de minimis.
Puljen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Der afsættes 3 pct. af bevillingen til administra‐
tion på § 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen (Driftsbev.).
Afrapporteringer og erklæringer skal foretages i henhold til bekendtgørelse om regnskab og revi‐
sion af projekt- og aktivitetstilskud fra Kulturministeriet (BEK nr. 1479 af 22/12/2014).
En del af afrapporteringen vedr. behandling af regnskaber samt kontrol for svig og svindel mv. vil
ligge i 2022, hvilket også vil være forbundet med administration i 2022.
Pulje til kultur- og idrætsaktiviteter i regi af foreninger og aftenskoler
3
Der afsættes 59,0 mio. kr. til en pulje i 2021, som kan søges af lokale idrætsforeninger og øvrige
lokale foreninger på kulturområdet, samt af medlemsorganisationer under DUF og aftenskoler, der er
medlem af ét af de landsdækkende oplysningsforbund under OF (AOF, DOF, FOF, LOF, Fora).
Målgruppen er børn, unge, voksne, familier og ældre, og aktiviteterne skal både være med til at
højne den enkeltes livskvalitet og øge den sociale sammenhængskraft ved at skabe fælles oplevelser
for danskerne. Aktiviteter skal desuden aktivere brugerne gennem deltagelse i de støttede aktiviteter.
Puljen administreres af DIF/DGI, DUF, Dansk Firmaidrætsforbund og OF.
DIF, DGI, DUF, Dansk Firmaidrætsforbund og OF fastsætter, med hjemmel i tekstanmærkning
nr. 207, i finansloven de nærmere konkrete ansøgningskriterier til puljernes formål. DIF og DGI
forpligtes til også at administrere ansøgninger fra lokalforeninger inden for det selvorganiserede
idrætsområde, udsatte-idrætten og e-sport. Fordelingen af midler mellem DIF, DGI, DUF og Dansk
Firmaidrætsforbund sker med udgangspunkt i den fordelingsnøgle, der anvendes i forbindelse med
fordelingen af de ordinære foreningspuljer i henhold til aftalen om spillehalsmidler af 30. november
2017. Midlerne i 2021 afsættes med 23,1 mio. kr. til DIF, 21,4 mio. kr. til DGI, 7,3 mio. kr. til DUF
og 3,2 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund.
Fsva. aftenskoler øremærkes 4,0 mio. kr. til en pulje, der administreres af OF.
Midlerne skal anvendes inden d. 25. oktober 2021, dvs. ved udgangen af uge 42.
Aktivitetspulje til lokale idræts-, spejder- og ungdomsforeninger
Der afsættes 10,0 mio. kr. til støtte til lokale idræts-, spejder- og ungdomsforeninger til at afholde
planlagte aktiviteter fra 1. juli 2021 til og med 31. december 2021, som ellers ikke vil kunne finde
sted pga. manglende indtægtsgrundlag som følge af COVID-19-restriktioner i sommerperioden.
Midlerne skal gå til lokale idrætsforeninger under DIF, DGI, Dansk Firmaidrætsforbund og med‐
lemsorganisationer under DUF. Puljen udmøntes af DIF, DGI, DUF og Dansk Firmaidrætsforbund
efter den fordelingsnøgle, der anvendes i forbindelse med fordelingen af de ordinære foreningspuljer
i henhold til aftale om spillehalsmidler af 30. november 2017. Midlerne i 2021 afsættes med 4,2 mio.
kr. til DIF, 3,9 mio. kr. til DGI, 1,3 mio. kr. til DUF og 0,6 mio. kr. til Dansk Firmaidrætsforbund.
Dækning af tilsynsafgift for forlystelsesparker og omrejsende tivolier
Der afsættes 1,0 mio. kr. til en selvstændig pulje, hvis formål bliver at udbetale støtte til tilsynsaf‐
gift for forlystelsesparker og omrejsende tivolier i 2021. Puljen skal dække tilsynsafgifter, der opstår,
fordi forlystelsesapparater som hovedregel skal synes hvert kalenderår, umiddelbart inden de tages i
brug. Ordningen ophører, når rammen er brugt.
Øvrige forhold
Der etableres hjemmel til at benytte forudbetaling på § 21.11.68.14. Pulje til publikumsfremmende
initiativer for institutionstyper med faste attraktioner og § 21.11.68.15. Pulje til kunstneriske som‐
meraktiviteter. Behov for forudbetaling skyldes, at der kan være behov for at udbetale tilskuddet før
afvikling af aktivitet, idet aktørerne har behov for likviditet forud for gennemførelse af aktivitet.
Eventuelle midler, som ikke er forbrugte, skal tilbagebetales til statskassen inden årets udgang og
skal senest nedskrives på lov om tillægsbevilling for 2021.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 specificeres således:
§ 21.11.11 Slots- og Kulturstyrelsen (Driftsbev.) Udgift
10. Almindelig virksomhed
18. Personaleomkostninger og lønninger 4,8 mio. kr.
4
22. Andre ordinære driftsomkostninger 2,4 mio. kr.
§ 21.11.68. Pulje- og kompensationsordninger som følge af CO‐
VID-19
10. Aktivitetspulje til kulturaktiviteter
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
174,6 mio. kr.
12. Pulje til Støtte til forlystelsesparker og deres er‐
hvervskøretøjer
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
1,0 mio. kr.
14. Pulje til publikumsfremmende initiativer for institu‐
tionstyper med faste attraktioner (Ny underkonto)
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
19,4 mio. kr.
15. Pulje til kunstneriske sommeraktiviteter (Ny under‐
konto)
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
38,8 mio. kr.
§ 21.51.01. Folkeoplysning mv. (Reservationsbev.)
60. Pulje til lokale foreninger under Dansk Ungdoms
Fællesråd
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
8,6 mio. kr.
61. Pulje til lokale foreninger under Oplysningsforbun‐
denes Fællesråd
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
4,0 mio. kr.
§ 21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål (Reservationsbev.)
63. Pulje til lokale foreninger under Danmarks Idræts‐
forbund
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
27,3 mio. kr.
64. Pulje til lokale foreninger under DGI
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
25,3 mio. kr.
65. Pulje til lokale foreninger under Dansk Firmai‐
drætsforbund
46. Tilskud til anden virksomhed og investeringstil‐
skud
3,8 mio. kr.
§ 35. 11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af CO‐
VID-19 mv. uden for udgiftslofterne
10. Reserver il håndtering af udfordringer i lyset af CO‐
VID-19 mv. uden for udgiftslofterne
49. Reserver og budgetregulering -310,0 mio. kr.
5
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu med henblik på at kunne påbegynde initiativerne snarest
muligt.
d. Der tages forbehold for EU-Kommissionens formelle godkendelse af ordningen, jf. statsstøtteregler‐
ne.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til følgende disposition‐
er, således at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 opføres følgende:
Udgift
(Mio. kr.)
§ 21.11.11. Slots- og Kulturstyrelsen (Driftsbev.) 7,2
§ 21.11.68. Pulje- og kompensationsordninger som følge af
COVID-19
233,8
§ 21.51.01. Folkeoplysning mv. (Reservationsbev.) 13,1
§ 21.61.10. Forskellige tilskud til idrætsformål (Reservati‐
onsbev.)
55,9
§ 35. 11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af
COVID-19 mv.
uden for udgiftslofterne
-310,0
Endelig anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for
2021 optages følgende nye tekstanmærkning nr. 338 under § 21. Kulturministeriet.
Materielle bestemmelser
Nr. 238 ad 21.11.68.
Kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for pulje til publikumsfremmende
initiativer for institutionstyper med faste attraktioner, pulje til kunstneriske sommeraktiviteter og
pulje til dækning af tilsynsafgift for forlystelsesparker og omrejsende tivolier, herunder at fastsætte
bestemmelser om kriterier for at opnå støtte, evt. ansøgningsloft, ansøgningsform, tidsfrister, vilkår
for støtte, udbetaling af støtte, tilbagebetaling af støtte, dokumentation, regnskab, revision og rappor‐
tering samt tilsyn og kontrol. ”
6
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 16. juni 2021
Joy Mogensen
/ Sune Thvilum-Kannegaard
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 17-06-2021
7