L 92 - svar på spm. 95 om betaling for internering, fra fødevareministeren

Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk
Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København,22. april 2014
Sagsnr.: 23643
Dok.nr.: 666609
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 95 til L92 stilletden 4. april 2014.
Spørgsmål nr. 95 til L92:
”Under henvisning til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8 og nr. 10 hvoraffremgår, at
skatteyderne, hvis ændringsforslagene gennemføres, risikererat skulle betale for interneringen i en
række tilfælde, bedes ministeren oplyse,hvad han vurderer, at en sådan ordning vil koste
skatteyderne, samt om denneordning svarer til, hvad der i øvrigt gælder i hundeloven og i dansk
ret i almindelighed.”
Svar:
Ændringsforslagene 8 og 10 omhandler, at indbringelse af sag om aflivning for domstolene skal
have opsættende virkning samt en mulighed for politiet for at internere hunde under hele en sags
behandling for domstolene.
Ændringsforslagene er udarbejdet af Fødevareministeriet efter ønske om teknisk bistand til
sådanne ændringsforslag fra Danske Folkeparti.
I overensstemmelse med hvad der følger af hundelovens § 6b, vedrørende pensionsanbringelse af
hunden under en sags behandling hos politiet, forudsættes det, med de foreslåede ændringer i
ændringsforslag nr. 8 og nr. 10, at omkostningerne ved anbringelse af hunden ipension afholdes af
politiet, men at politiet kan kræve beløbet refunderet af besidderen. Detoverlades til politiets skøn
at afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb, sompolitiet har afholdt, enten helt
eller delvist. Ved vurderingen af, om beløbet kræves betalt afbesidderen, kan det f.eks. tillægges
betydning, om sagens udfald bliver, at hunden skal aflives,eller om hunden har været anbragt i
pension i en længere periode på grund afomstændigheder, som besidderen ikke har haft
indflydelse på.
Fødevareministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål 95 til L92 indhentet en udtalelse fra
Justitsministeriet. Justitsministeriet har fra Rigspolitiet fået oplyst følgende, hvortil jeg kan
henholde mig:
”Det følger af hundelovens § 6 b, stk. 1, at politiet kan beslutte af pensionsanbringe en hund,
indtil der er truffet afgørelse efter hundelovens § 1 b, stk. 1, eller § 6, stk. 2, nr. 4, eller stk.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
L 92 endeligt svar på spørgsmål 95
Offentligt
2
4 eller stk. 5. Udgifterne til pensionsanbringelse afholdes af politiet, som kan kræve beløbet
refunderet af besidderen, jf. § 6 b, stk. 4.
Når sagen, som har givet anledning til pensionsanbringelsen, er afsluttet, træffer politiet
afgørelse om, hvorvidt de afholdte udgifter til blandt andet pensionsanbringelse helt eller
delvist skal søges refunderet af besidderen. Denne afgørelse kan påklages til Rigspolitiet.
Politiets refusionskrav efter hundelovens § 6 b, stk. 4, er, jf. hundelovens § 12 c, tillagt
udpantningsret. Det betyder, at politikredsen kan fremsende refusionskravet til
restanceinddrivelsesmyndigheden med henblik på inddrivelse, såfremt besidderen ikke
indbetaler beløbet til politiet.
Rigspolitiet er ikke i besiddelse af oplysninger om andelen af refusionskrav, som oversendes
til restanceinddrivelsesmyndigheden. Tilvejebringelse af disse oplysninger vil kræve, at
politikredsene foretager manuelle gennemgange af de enkelte sager. Rigspolitiet har ikke
fundet grundlag for at iværksætte en sådan ressourcekrævende gennemgang.
Det bemærkes, at Rigspolitiet ikke er i besiddelse af oplysninger om
restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af de oversendte krav.”
Dermed er det på det foreliggende grundlag ikke muligt nærmere at angive omkostningerne for
skatteyderne, såfremt det i sidste endeer staten, der må afholde omkostningerne for internering af
hunden under sagens behandling, hvoromkostningerne ikke kan indkræves hos besidderen.
Baggrunden herfor er, ud over det oplyste fra Justitsministeriet, bl.a., at det er uvist, hvor mange
afgørelser, der vil blive indbragt for domstolene, hvor længe domstolene er om at behandle
sagerne samt at det, jf. bemærkningerne til ændringsforslag 8 og 10, er overladt til politiets skøn
at afgøre, i hvilke tilfælde besidderen skal refundere det beløb, som politiet har afholdt, helt eller
delvist.
Jeg gentager, at jeg ikke kan tilslutte mig ændringsforslag nr. 8 og nr. 10 og henviser i øvrigt til
mit brev til udvalget af 4. april 2014 bilag 39 til L92.
Dan Jørgensen
/ Cecilie Heerdegen Leth