L 213 - svar på spm. 59 om henvendelsen af 26/5-21 fra Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, om anbefalinger om ændringer i lovforslaget, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Besvarelse af spørgsmål nr. 59 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 59 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 26. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 15. juni 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: MHK
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 2027400
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 59 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/5-21 fra Oluf
Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Jour-
nalisthøjskole, jf. L 213 - bilag 27?”
Svar:
Justitsministeriet kan i det hele henholde sig til ministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg til L 213 af 11. maj 2021 og
besvarelsen af spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg til L 213 af 19.
maj 2021.


Side 1/12
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 26. april 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 11. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1958493
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/12
Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 26/4-21 fra Oluf
Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef eme-
ritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, jf. L 213 - bilag
2?”
Svar:
1. Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journa-
listhøjskole har ved brev af 26. april 2021 henvendt sig til Folketingets Rets-
udvalg vedrørende forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213).
I henvendelsen rejser Oluf Jørgensen en række kritikpunkter til lovforslaget,
ligesom der fremsættes en række konkrete forslag til ændringer i lovforsla-
get i relation til bl.a. det materielle anvendelsesområde, interne whistleblo-
werordninger, eksterne whistleblowerordninger, beskyttelsesforanstaltnin-
gerne, forbuddet mod repressalier, offentligt ansattes ytringsfrihed, forhol-
det til lov om forretningshemmeligheder, den særlige tavshedspligt samt
støtteforanstaltninger.
Nedenfor følger en nærmere redegørelse for Justitsministeriets vurdering af
de bemærkninger og konkrete ændringsforslag, som fremgår af Oluf Jør-
gensens henvendelse til Folketingets Retsudvalg.
2. For så vidt angår det anførte vedrørende afgrænsningen af lovens anven-
delsesområde til alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold
(lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2) bemærkes følgende:
Det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede anvendelsesområde er
afgrænset på en hensigtsmæssig måde, idet kriteriet ”alvorlige lovovertræ-
delser eller øvrige alvorlige forhold” angiver, at der som udgangspunkt skal
være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlighedens interesse. Med
kriteriet sigtes der efter at skabe en rimelig balance, som sikrer, at den be-
skyttelse, der efter loven gives til whistleblowere, modsvares af en reel sam-
fundsinteresse i de forhold, der afdækkes i ordningerne.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at udvide
lovens anvendelsesområde som foreslået i henvendelsen til Folketingets
Retsudvalg.
Side 3/12
Justitsministeriet finder det endvidere ikke hensigtsmæssigt at udvide be-
skyttelsen til også at omfatte orientering om overtrædelser, som i henven-
delsen til Retsudvalget defineres som ”mundtlig eller skriftlig oplysning til
kolleger, tillidsrepræsentant, fagforening eller ledelse.” Det bemærkes, at en
sådan udvidelse, der vil indebære, at lovens beskyttelse vil gælde, selv om
der hverken er foretaget en indberetning til en whistleblowerordning eller
en offentliggørelse, vil udgøre en betragtelig overimplementering af whist-
leblowerdirektivet.
Der kan i øvrigt henvises til pkt. 3 i den kommenterede høringsoversigt (L
213 – bilag 1).
3. For så vidt angår det anførte om undtagelsen af klassificerede oplysninger
(lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1) og undtagelsen af udbudsreglerne vedrørende
forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter (lovforslagets § 1, stk. 2) bemær-
kes følgende:
Det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1, at loven ikke finder anvendelse
på klassificerede oplysninger. Bestemmelsen om undtagelse af klassifice-
rede oplysninger gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1, litra a, hvorefter
direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrø-
rende beskyttelse af klassificerede oplysninger.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, stk. 2, at loven ikke finder an-
vendelse på indberetninger om overtrædelser af udbudsreglerne vedrørende
forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, medmindre indberetningerne er
omfattet af de retsakter, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen om und-
tagelse af udbudsreglerne vedrørende forsvars- og sikkerhedsmæssige
aspekter gennemfører direktivets artikel 3, stk. 2, hvorefter direktivet ikke
berører medlemsstaternes ansvar for at sikre den nationale sikkerhed eller
deres beføjelse til at beskytte deres væsentlige interesser. Direktivet finder
navnlig ikke anvendelse på indberetninger om overtrædelser af udbudsreg-
lerne vedrørende forsvars- eller sikkerhedsmæssige aspekter, medmindre
indberetningerne er omfattet af de EU-retsakter, som omfattes af direktivet
anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2, 2. pkt.
Justitsministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at ændre lovforslagets be-
stemmelser om, at loven ikke finder anvendelse på indberetning og offent-
liggørelse af klassificerede oplysninger og oplysninger om overtrædelse af
Side 4/12
udbudsreglerne vedrørende forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter som
foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der er etableret midlertidige whistleblo-
werordninger for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretnings-
tjeneste, der kan håndtere klassificerede oplysninger. Det kan endvidere op-
lyses, at Forsvarsministeriet i det videre forløb med revision af FE-loven, i
samarbejde med Justitsministeriet, vil adressere Tilsynet med Efterretnings-
tjenesternes anbefaling om at etablere en permanent ekstern whistleblower-
ordning, som kan håndtere højt klassificerede oplysninger.
4. For så vidt angår det anførte om undtagelsen af sager inden for straffe-
retsplejen (lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5) bemærkes følgende:
Bestemmelsen om undtagelse af sager inden for strafferetsplejen gennem-
fører direktivets artikel 3, stk. 2, litra d, hvorefter direktivet ikke berører
anvendelsen af EU-retten eller national ret vedrørende straffeprocessuelle
regler.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 3, nr. 5, at bestemmelsen inde-
bærer, at de foreslåede sagsbehandlingsregler ikke finder anvendelse på be-
handlingen af sager inden for strafferetsplejen. Det betyder bl.a., at politi og
anklagemyndighed og i relevant omfang andre forvaltningsmyndigheder
ikke er underlagt lovens sagsbehandlingskrav ved efterforskning og retsfor-
følgning af strafbare forhold, ligesom loven ikke finder anvendelse for den
efterfølgende behandling af straffesager ved domstolene. Bestemmelsen har
således ingen indflydelse på, hvilke oplysninger, der kan indberettes til in-
terne og eksterne whistleblowerordninger eller offentliggøres.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsen
alene har betydning for behandlingen af sager inden for strafferetsplejen, og
den myndighed eller virksomhed, der modtog indberetningen, skal således
fortsat leve op til de krav, der følger af loven.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke behov for at ændre bestem-
melsens ordlyd som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.
5. For så vidt angår det anførte om beskyttelse ved indberetning til en intern
whistleblowerordning (lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1), herunder forslaget
Side 5/12
om at udvide beskyttelsen til også at omfatte orientering til kolleger, tillids-
repræsentant, fagforening eller ledelse, henvises der til pkt. 2 i besvarelsen.
Det bemærkes i den sammenhæng, at en whistleblower, der f.eks. ikke føler
sig tryg ved at bruge den interne whistleblowerordning på den pågældendes
arbejdsplads, har mulighed for at indberette til den eksterne whistleblower-
ordning i Datatilsynet.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget ikke begrænser offentligt ansattes
ytringsfrihed, hvorfor der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret i over-
ensstemmelse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af be-
mærkningerne til lovforslagets § 13 om arbejdsgiveres informationspligt.
6. For så vidt angår det anførte om etablering af en ekstern whistleblower-
ordning i Datatilsynet (lovforslagets § 17, stk. 1) bemærkes følgende:
Det er Justitsministeriets opfattelse, at etablering af én ekstern whistleblo-
werordning vil understøtte en effektiv og korrekt håndtering af indberetnin-
ger til gavn for både whistleblowere og de berørte personer. Dertil kommer,
at Datatilsynet er en velkendt myndighed ligesom Datatilsynets nuværende
kompetencer og beføjelser udgør et godt udgangspunkt for etableringen af
en velfungerende ekstern whistleblowerordning, som af potentielle whist-
leblowere vil kunne opfattes som et trygt sted at henvende sig til. Der hen-
vises til lovforslagets pkt. 3.2.5.2.1.
Datatilsynets kompetence består navnlig i at undersøge det indberettede for-
hold med henblik på at vurdere, om der er grundlag for videregivelse til
relevante myndigheder, f.eks. en tilsynsmyndighed, jf. lovforslagets § 20,
stk. 2, nr. 2. Det bemærkes endvidere, at de medarbejdere ved Datatilsynet,
der udpeges til at håndtere indberetninger, vil modtage specifik uddannelse
i håndtering af indberetninger, jf. direktivets artikel 12, stk. 5, jf. lovforsla-
gets § 18, stk. 2.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre
bestemmelsen som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.
For så vidt angår det anførte om placeringen af eksterne whistleblowerord-
ninger til indberetning om forhold i efterretningstjenesterne bemærkes føl-
gende:
Side 6/12
Tilsynet med Efterretningstjenesterne har i en pressemeddelelse af 24. au-
gust 2020 – på baggrund af en særlig undersøgelse af Forsvarets Efterret-
ningstjeneste – anbefalet, at der foretages en snarlig evaluering af FE-loven
med henblik på stillingtagen til, om Tilsynet i tilstrækkelig grad har de nød-
vendige kompetencer og ressourcer til at gennemføre en effektiv legalitets-
kontrol af FE.
Tilsynet har desuden anbefalet, at der etableres en ekstern whistleblower-
ordning vedrørende Forsvarets Efterretningstjeneste, der efter Tilsynets op-
fattelse med fordel kan placeres i regi af Tilsynet. Det bemærkes, at det pri-
mære anvendelsesområde for en sådan ordning vil være klassificerede op-
lysninger, som ikke omfattes af lovens anvendelsesområde, jf. pkt. 3 i be-
svarelsen.
Arbejdet med evalueringen af FE-loven skal bl.a. inddrage konklusionerne
fra den særlige undersøgelseskommission, som er nedsat i henhold til lov
nr. 1938 af 15. december 2020 om undersøgelse af visse forhold vedrørende
Forsvarets Efterretningstjeneste. Konklusionerne fra undersøgelsen forven-
tes at foreligge i slutningen af 2021.
I lyset af, at direktivet skal være implementeret i dansk ret senest den 17.
december 2021, er der for ikke at forgribe evalueringen af FE-loven med
lovforslaget lagt op til, at de eksterne whistleblowerordninger for Politiets
Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste på nuværende tids-
punkt placeres i henholdsvis Justitsministeriets og Forsvarsministeriets de-
partement. I forbindelse med, at resultatet af evalueringen af FE-loven fore-
ligger, vil det nærmere skulle overvejes, om der er behov for tilpasninger i
forhold til den med lovforslaget foreslåede ordning, herunder for så vidt an-
går placeringen af ordningerne. Der henvises til lovforslagets pkt. 3.2.5.2.2.
7. For så vidt angår det anførte om beskyttelsesbetingelserne ved offentlig-
gørelse af oplysninger om overtrædelser (lovforslagets § 5, stk. 2) bemærkes
følgende:
Bestemmelsen om betingelserne for beskyttelse ved offentliggørelse gen-
nemfører dele af direktivets artikel 6, stk. 1, litra b, og artikel 15, stk. 1.
I forhold til direktivets artikel 15, stk. 2, der fastslår, at direktivets regler om
offentliggørelse ikke finder anvendelse på sager, hvor en person direkte vi-
Side 7/12
deregiver oplysninger til pressen i henhold til specifikke nationale bestem-
melser, der fastlægger et system til beskyttelse af ytrings- og informations-
frihed, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at foreslå en bestem-
melse herom indført.
Det bemærkes i den sammenhæng, at lovforslaget ikke begrænser offentligt
ansattes ytringsfrihed, og at der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret
i overensstemmelse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 13 om arbejdsgiveres informationspligt.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre
beskyttelsesbetingelserne ved offentliggørelse som foreslået i henvendelsen
til Retsudvalget.
8. For så vidt angår det anførte om ansvarsfritagelse for tilsidesættelse af en
lovbestemt tavshedspligt (lovforslagets § 7, stk. 1), herunder henvisningen
til straffelovens § 152 e, bemærkes følgende:
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ved vurderingen af, om
brud på en tavshedspligt konkret må anses for nødvendig i tilfælde af of-
fentliggørelse efter den foreslåede § 5, stk. 2, vil en vurdering svarende til
den, der skal foretages efter straffelovens § 152 e, nr. 2, kunne være ret-
ningsgivende. Der vil således i alle tilfælde skulle foretages en konkret vur-
dering af, hvorvidt nødvendighedskriteriet er opfyldt, og i den sammenhæng
vil der efter omstændighederne kunne lægges vægt på om betingelserne ef-
ter straffelovens § 152 e, nr. 2, er opfyldt, jf. også pkt. 4.2 i den kommente-
rede høringsoversigt (L 213 – bilag 1).
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre
bemærkningerne til bestemmelsen som foreslået i henvendelsen til Retsud-
valget.
9. For så vidt angår det anførte om forbuddet mod repressalier (lovforslagets
§ 8, stk. 1) bemærkes følgende:
Det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., at en whistleblower ikke må
udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier
som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indbe-
retning eller en offentliggørelse. Bestemmelsen gennemfører direktivets ar-
tikel 19, hvorefter medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger
Side 8/12
til at forbyde enhver form for repressalier mod whistleblowere, herunder
trusler om og forsøg på repressalier.
I forhold til anskaffelse af dokumentation til brug for indberetning til en
whistleblowerordning eller offentliggørelse følger det af den foreslåede be-
stemmelse i lovforslagets § 7, stk. 2, at en whistleblower, der opfylder lo-
vens beskyttelsesbetingelser, ikke ifalder ansvar for at skaffe sig adgang til
de oplysninger, som er indberettet eller offentliggjort, forudsat at en sådan
handling ikke udgør en selvstændig strafbar handling.
Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., at whistlebloweren ikke må
hindres eller forsøges hindret i at foretage indberetning. ”Indberetning” de-
fineres i lovforslagets § 3, nr. 3, som ”mundtlig eller skriftlig meddelelse af
oplysninger om overtrædelser” og omfatter således både indberetning til en
intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lovens kapitel 3, ind-
beretning til en ekstern whistleblowerordning i overensstemmelse med lo-
vens kapitel 4 og offentliggørelse i overensstemmelse med lovens § 5, stk.
2.
Det er på den baggrund Justitsministeriet vurdering, at lovforslagets § 8, stk.
1, og § 7, stk. 2, opfylder direktivets krav. Justitsministeriet finder således
ikke behov for at ændre bestemmelsen som foreslået i henvendelsen til Rets-
udvalget.
10. For så vidt angår det anførte om godtgørelsesbestemmelsen (lovforsla-
gets § 28, stk. 1) bemærkes følgende:
Det følger af den foreslåede godtgørelsesbestemmelse, at whistleblowere el-
ler personer omfattet af § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som
følge af en indberetning, jf. § 8, stk. 1, har krav på godtgørelse. ”Indberet-
ning” defineres i lovforslagets § 3, nr. 3, som ”mundtlig eller skriftlig med-
delelse af oplysninger om overtrædelser” og omfatter således både indberet-
ning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lovens ka-
pitel 3, indberetning til en ekstern whistleblowerordning i overensstem-
melse med lovens kapitel 4 og offentliggørelse i overensstemmelse med lo-
vens § 5, stk. 2.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at ændre
lovforslagets § 28, stk. 1, som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.
Side 9/12
11. For så vidt angår det anførte om strafbestemmelserne (lovforslagets §
30) bemærkes følgende:
Det følger af lovforslagets § 30, stk. 2, at en arbejdsgiver kan straffes med
bøde for ikke at leve op til sine forpligtelser efter lovforslagets § 10, § 11, §
12, stk. 1 eller 2, § 13 eller § 16.
For så vidt angår straf for overtrædelse af forbuddet mod repressalier, læg-
ges der på baggrund af drøftelser med bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiveror-
ganisationer op til at indføre godtgørelse som sanktion, jf. også pkt. 9.3 i
den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1).
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke anledning til at foreslå, at der
indføres bødestraf for overtrædelse af forbuddet mod repressalier som fore-
slået i henvendelsen til Retsudvalget.
12. For så vidt angår det anførte om offentligt ansattes ytringsfrihed bemær-
kes følgende:
Lovforslaget implementerer whistleblowerdirektivet, som har til formål at
fastsætte et højt beskyttelsesniveau for whistleblowere i såvel den private
som den offentlige sektor.
Det kan oplyses, at lovforslaget ikke begrænser offentligt ansattes ytrings-
frihed, og at der fortsat vil være ytringsfrihed og meddeleret i overensstem-
melse med de gældende regler herom, hvilket også fremgår af bemærknin-
gerne til lovforslagets § 13. Spørgsmålet om lovens forhold til offentligt an-
sattes ytringsfrihed vil tillige blive adresseret i det vejledningsmateriale, der
vil blive udarbejdet frem mod lovens ikrafttræden.
Det kan i øvrigt oplyses, at regeringen er meget optaget af, at offentligt an-
satte, som har en særlig viden og erfaring inden for deres fagområder, rent
faktisk benytter sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige de-
bat. Som det også fremgår af det politiske forståelsespapir af 25. juni 2019
mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten, vil regeringen arbejde for at fremme ytringsfriheden for offent-
ligt ansatte, så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsnin-
ger uden frygt for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen.
Side 10/12
13. For så vidt angår det anførte om lovens samspil med lov om forretnings-
hemmeligheder bemærkes følgende:
Loven indskrænker ikke gældende regler om beskyttelse ved videregivelse
af oplysninger mv., herunder reglerne i lov om forretningshemmeligheder,
jf. tillige præambelbetragtning 98 til direktivet.
På den baggrund finder Justitsministeriet ikke behov for at tilføje henvis-
ninger til lov om forretningshemmeligheder § 5 i lovforslaget som foreslået
i henvendelsen til Retsudvalget.
14. For så vidt angår det anførte om den særlige tavshedspligt (lovforslagets
§ 25) bemærkes følgende:
Medlemsstaterne forpligtes til at sikre, at whistleblowerens identitet ikke
videregives til andre end medarbejdere, der er udpeget til at modtage eller
følge op på indberetninger, uden whistleblowerens udtrykkelige samtykke,
jf. direktivets artikel 16, stk. 1. Det samme gælder andre oplysninger, ud fra
hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes.
Med lovforslaget lægges der op til at indføre en særlig tavshedspligt, der
omfatter alle oplysninger, der indgår i en indberetning.
Som det fremgår af pkt. 8.1 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 –
bilag 1), er det en afgørende forudsætning for velfungerende whistleblower-
ordninger at sikre tryghed for whistlebloweren, herunder at whistlebloweren
kan foretage indberetning uden frygt for at få afsløret sin identitet, og den
foreslåede tavshedspligt vil efter Justitsministeriets opfattelse kunne bidrage
til at sikre en sådan tryghed. Bestemmelsen skal desuden ses i lyset af, at det
efter omstændighederne kan være vanskeligt for en whistleblowerenhed at
vurdere, hvorvidt der er tale om oplysninger, ud fra hvilke whistleblowerens
identitet direkte eller indirekte kan udledes, ligesom den særlige tavsheds-
pligt skal bidrage til at sikre, at der i de enkelte whistleblowerenheder skabes
de fornødne rammer for effektiv sagsbehandling og opfølgning.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 26, stk. 3, at
formålet med at indføre en særlig tavshedspligt for de oplysninger i indbe-
retningen, som ikke vedrører whistleblowerens identitet m.v., er at sikre et
fortroligt rum for eventuelle undersøgelser, som indberetningen måtte give
Side 11/12
anledning til. Et sådant fortroligt rum skal dels sikre, at indberettede over-
trædelser ikke tilsløres m.v. som følge af offentlighed om indholdet af ind-
beretninger, dels at der ikke videregives oplysninger på et tidspunkt, hvor
det ikke står klart, om der er tale om overtrædelser efter lovforslagets § 1,
stk. 1. En sådan videregivelse vil kunne medføre, at berørte personer m.v.
lider skade på omdømme m.v., hvis ufuldstændige oplysninger viderefor-
midles, og det senere viser sig, at det indberettede forhold ikke forelå eller i
øvrigt ikke fremstod retvisende.
Det bemærkes desuden, at der med lovforslagets § 27 lægges op til at indføre
en offentliggørelsesordning, der skal ses i sammenhæng med den særlige
tavshedspligt, og som skal medvirke til at sikre åbenhed og transparens om
aktiviteterne i de enkelte whistleblowerordninger i offentlige myndigheder.
På den baggrund finder Justitsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at be-
grænse tavshedspligten til alene at omfatte oplysninger, der kan afsløre
whistleblowerens identitet som foreslået i henvendelsen til Retsudvalget.
15. For så vidt angår det anførte om støtteforanstaltninger bemærkes føl-
gende:
Direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre, at whistleblowere, alt efter
hvad der er relevant, har adgang til støtteforanstaltninger, jf. direktivets ar-
tikel 20, stk. 1.
Det kan oplyses, at eksterne whistleblowerordninger med lovforslaget vil
blive forpligtet til at stille en række oplysninger om bl.a. indberetningspro-
cedure og beskyttelsesbetingelser til rådighed for potentielle whistleblo-
were, jf. lovforslagets § 18, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Der henvises
desuden til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil, som pålægger ar-
bejdsgivere, der er omfattet af forpligtelsen til at etablere en intern whist-
leblowerordning, en informationsforpligtelse.
Det kan desuden oplyses, at der frem mod lovens ikrafttrædelse blive udar-
bejdet generelt vejledningsmateriale rettet mod virksomheder, myndigheder
og potentielle whistleblowere med det formål at imødekomme behovet for
at skabe klarhed over lovforslagets praktiske implikationer.
Side 12/12
Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at indføre
yderligere beskyttelsesforanstaltninger end dem, der følger af gældende ret,
herunder retshjælp og fri proces efter de almindelige regler herom.
Justitsministeriet henviser desuden til den kommenterede høringsoversigt,
jf. L 213 – bilag 1.


Side 1/8
Besvarelse af spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedrørende forslag til lov om
beskyttelse af whistleblowere (L 213), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 12. maj 2021.
Nick Hækkerup
/
Maria Carlsson
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 19. maj 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe
Sagsnr.: 2021-0037-0119
Dok.: 1981862
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 35
Offentligt
Retsudvalget 2020-21
L 213 - endeligt svar på spørgsmål 59
Offentligt
Side 2/8
Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om beskyttelse af whistleblowere (L 213):
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 12/5-21 fra Oluf
Jørgensen, jurist og offentlighedsrådgiver, forskningschef eme-
ritus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, vedrørende kom-
mentar til ministerens svar på spm. 1 og 3 på lovforslaget, jf. L
213 - bilag 8?
Svar:
1. Oluf Jørgensen, forskningschef emeritus, Danmarks Medie- og Journa-
listhøjskole, har i brev af 12. maj 2021 til Folketingets Retsudvalg fremsat
en række bemærkninger til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1
og 3 af 11. maj 2021 til forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L
213).
Nedenfor følger Justitsministeriets bemærkninger til de enkelte punkter i
Oluf Jørgensens henvendelse til Folketingets Retsudvalg.
2. For så vidt angår det i pkt. 2 i henvendelsen anførte om afgrænsningen af
lovens anvendelsesområde til alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvor-
lige forhold (lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2) kan Justitsministeriet henholde
sig til pkt. 2 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj
2021 og pkt. 3.1 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1). Det
fremgår bl.a. heraf, at det er Justitsministeriets opfattelse, at det foreslåede
anvendelsesområde er afgrænset på en hensigtsmæssig måde, idet kriteriet
”alvorlige lovovertrædelser eller øvrige alvorlige forhold” angiver, at der
som udgangspunkt skal være tale om forhold, hvis afdækning er i offentlig-
hedens interesse. Med kriteriet sigtes der efter at skabe en rimelig balance,
som sikrer, at den beskyttelse, der efter loven gives til whistleblowere, mod-
svares af en reel samfundsinteresse i de forhold, der afdækkes i ordningerne
Det bemærkes desuden, at de i spørgsmål nr. 18-21 til L 213 anførte eksem-
pler er overordnet beskrevet og ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger
til, at det vil være muligt at vurdere, om oplysningerne vil være omfattet af
lovens anvendelsesområde. Efter Justitsministeriets opfattelse er det imid-
lertid ikke ensbetydende med, at anvendelsesområdet ikke er tilstrækkeligt
klart præciseret i lovforslagets bemærkninger.
Side 3/8
For så vidt angår det i pkt. 2 og pkt. 5 i henvendelsen anførte om, at lovens
beskyttelse også bør omfatte direkte orientering til ledelse, kolleger, tillids-
repræsentant, fagforening og tilsynsmyndighed, er det Justitsministeriets
opfattelse, at en sådan udvidelse, der vil indebære, at lovens beskyttelse vil
gælde, selv om der hverken er foretaget en indberetning til en whistleblo-
werordning eller en offentliggørelse, vil udgøre en betragtelig overimple-
mentering af whistleblowerdirektivet.
Justitsministeriet finder desuden, at der med de foreslåede regler om, at lo-
ven finder anvendelse, hvis der er foretaget indberetning til enten en intern
eller en ekstern whistleblowerordning eller der er foretaget en offentliggø-
relse, bliver skabt den fornødne klarhed for både whistlebloweren og ar-
bejdsgiveren for, i hvilke tilfælde loven finder anvendelse.
Det skal i den forbindelse understreges, at whistleblowerordninger udgør et
supplement til den direkte og daglige kommunikation på de enkelte arbejds-
pladser om fejl og utilfredsstillende forhold m.v. Whistleblowerordninger
udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til
f.eks. nærmeste leder, personale-/HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten,
ligesom ordningerne ikke har betydning for muligheden for at indberette via
eksterne kanaler som f.eks. Folketingets Ombudsmand.
3. For så vidt angår det i pkt. 3 i henvendelsen anførte om undtagelsen af
klassificerede oplysninger (lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 1) kan Justitsmini-
steriet henholde sig til pkt. 3 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til
L 213 af 11. maj 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen om undta-
gelse af klassificerede oplysninger gennemfører direktivets artikel 3, stk. 1,
litra a, hvorefter direktivet ikke berører anvendelsen af EU-retten eller nati-
onal ret vedrørende beskyttelse af klassificerede oplysninger.
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen er udtryk for
direktivkonform implementering af direktivets artikel 3, stk. 1, litra a.
4. For så vidt angår det i pkt. 4 i henvendelsen anførte om undtagelsen af
sager inden for strafferetsplejen (lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 5) kan Justits-
ministeriet henholde sig til pkt. 4 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr.
1 til L 213 af 11. maj 2021, hvoraf det bl.a. fremgår, at bestemmelsen om
undtagelse af sager inden for strafferetsplejen gennemfører direktivets arti-
kel 3, stk. 2, litra d, hvorefter direktivet ikke berører anvendelsen af EU-
retten eller national ret vedrørende straffeprocessuelle regler.
Side 4/8
Det er således Justitsministeriets opfattelse, at bestemmelsen er udtryk for
direktivkonform implementering af direktivets artikel 3, stk. 2, litra d.
5. For så vidt angår det i pkt. 6 i henvendelsen anførte om placeringen af de
eksterne whistleblowerordninger for Politiets Efterretningstjeneste og For-
svarets Efterretningstjeneste kan det oplyses, at der i lyset af, at direktivet
skal være implementeret i dansk ret senest den 17. december 2021, og for
ikke at foregribe evalueringen af FE-loven (som forventes at foreligge i slut-
ningen af 2021) er lagt op til, at de eksterne whistleblowerordninger for ef-
terretningstjenesterne på nuværende tidspunkt placeres i henholdsvis
Justitsministeriets og Forsvarsministeriets departement. I forbindelse med,
at resultatet af evalueringen af FE-loven foreligger, vil det nærmere skulle
overvejes, om der er behov for tilpasninger i forhold til den med lovforslaget
foreslåede ordning, herunder for så vidt angår placeringen af ordningerne.
Det kan desuden oplyses, at der er etableret midlertidige whistleblowerord-
ninger for Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste,
der kan håndtere klassificerede oplysninger. Det kan endvidere oplyses, at
Forsvarsministeriet i det videre forløb med revision af FE-loven, i samar-
bejde med Justitsministeriet, vil adressere Tilsynet med Efterretningstjene-
sternes anbefaling om at etablere en permanent ekstern whistleblowerord-
ning, som kan håndtere højt klassificerede oplysning.
6. For så vidt angår det i pkt. 7 og 12 i henvendelsen anførte om beskyttel-
sesbetingelserne ved offentliggørelse og offentligt ansattes ytringsfrihed,
kan Justitsministeriet i det hele henholde sig til pkt. 7 og pkt. 12 i ministeri-
ets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj 2021.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj
2021, begrænser lovforslaget ikke offentligt ansattes ytringsfrihed, og der
vil fortsat være ytringsfrihed og meddeleret i overensstemmelse med de gæl-
dende regler herom. Det bemærkes i den sammenhæng, at forholdet mellem
lov om beskyttelse af whistleblowere og offentligt ansattes ytringsfrihed vil
blive adresseret i det generelle vejledningsmateriale, som vil blive udarbej-
det frem mod lovens ikrafttræden.
7. For så vidt angår det i pkt. 8 i henvendelsen anførte om henvisningen til
straffelovens § 152 e i bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, har
Justitsministeriet noteret sig synspunktet og kan i øvrigt henholde sig til det,
Side 5/8
der fremgår af pkt. 8 i ministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af
11. maj 2021.
8. For så vidt angår det i pkt. 9 i henvendelsen anførte om beskyttelsen mod
repressalier ved anskaffelse af dokumentation kan følgende oplyses:
Det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 2, at en whistleblower, der opfylder
lovens beskyttelsesbetingelser, ikke ifalder ansvar for at skaffe sig adgang
til de oplysninger, som er indberettet eller offentliggjort, forudsat at en så-
dan handling ikke udgør en selvstændig strafbar handling.
En whistleblower, der f.eks. erhverver oplysninger ved at tage billeder af
organisationens lokaler eller ved at skaffe sig adgang til et sted, som ved-
kommende normalt ikke har adgang til, til brug for en indberetning eller
offentliggørelse kan således ikke ifalde et civilretligt eller ansættelsesretligt
ansvar herfor.
Det kan i forlængelse heraf oplyses, at det fremgår af lovforslagets § 8, stk.
1, at en whistleblower ikke må udsættes for repressalier, herunder trussel
om eller forsøg på repressalier som følge af, at vedkommende har foretaget
en intern eller ekstern indberetning eller en offentliggørelse i overensstem-
melse med lovens bestemmelser herom. Hvis en whistleblower i strid med
§ 8, stk. 1, bliver udsat for repressalier, har vedkommende ret til godtgørelse,
jf. lovforslagets § 28, stk. 1.
En whistleblower, der bruger den anskaffede dokumentation i en indberet-
ning eller i en offentliggørelse og i øvrigt opfylder beskyttelsesbetingel-
serne, vil således være omfattet af beskyttelsen mod repressalier i § 8. stk.
1, herunder beskyttelsen mod trusler om og forsøg på repressalier.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslagets § 7,
stk. 2, og § 8, stk. 1, sammenholdt med § 28, stk. 1, udgør en tilstrækkelig
beskyttelse af whistleblowere, der anskaffer dokumentation med henblik på
indberetning eller offentliggørelse.
9. For så vidt angår det i pkt. 10 henvendelsen anførte om, at retten til godt-
gørelse alene omfatter repressalier som følge af indberetning kan følgende
oplyses:
Side 6/8
Det følger af lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., at en whistleblower ikke må
udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier
som følge af, at vedkommende har foretaget en intern eller ekstern indbe-
retning eller foretaget en offentliggørelse i overensstemmelse med lovens
regler herom.
For så vidt angår lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., hvoraf det følger, at whist-
lebloweren endvidere ikke må hindres eller forsøges hindret i at foretage
indberetninger, kan Justitsministeriet henvise til pkt. 10 i ministeriets besva-
relse af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj 2021, hvoraf det fremgår at
”Indberetning” i lovforslagets § 3, nr. 3 defineres som ”mundtlig eller skrift-
lig meddelelse af oplysninger om overtrædelser” og omfatter således både
indberetning til en intern whistleblowerordning i overensstemmelse med lo-
vens kapitel 3, indberetning til en ekstern whistleblowerordning i overens-
stemmelse med lovens kapitel 4 og offentliggørelse i overensstemmelse
med lovens § 5, stk. 2. Lovforslagets § 8, stk. 1, 2. pkt., omfatter således
også hindring eller forsøg på hindring i at foretage offentliggørelse.
Det betyder, at lovforslagets § 28, stk. 1, om krav på godtgørelse omfatter
whistleblowere eller fysiske eller juridiske personer omfattet af lovforsla-
gets § 8, stk. 2, der er blevet udsat for repressalier som følge af en indberet-
ning til en whistleblowerordning eller offentliggørelse eller forsøgt hindret
i at foretage en indberetning til en whistleblowerordning eller offentliggø-
relse, jf. lovforslagets § 8, stk. 1.
For så vidt angår det anførte om godtgørelse for repressalier som følge af
anskaffelse af dokumentation henvises der til det oven for under pkt. 8 an-
førte.
10. For så vidt angår det i pkt. 11 i henvendelsen anførte om straf for over-
trædelse af repressalieforbuddet kan Justitsministeriet henholde sig til pkt.
9.3 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1). Der lægges såle-
des på baggrund af drøftelser med bl.a. arbejdstager- og arbejdsgiverorga-
nisationer op til at indføre godtgørelse som sanktion for overtrædelse af for-
buddet mod repressalier, jf. lovforslagets § 28, stk. 1.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at retten til godtgørelse i medfør af lov-
forslagets § 28, stk. 1, vil udgøre en effektiv, forholdsmæssig og afskræk-
kende sanktion for repressalier over for whistleblowere som forudsat i di-
rektivets artikel 23.
Side 7/8
11. For så vidt angår det i pkt. 14 i henvendelsen anførte om den særlige
tavshedspligt kan Justitsministeriet henholde sig til ministeriets besvarelse
af spørgsmål nr. 25 til L 213 af 11. maj 2021.
Det fremgår bl.a. heraf, at lovforslagets § 25, stk. 2, indebærer, at den myn-
dighed, der ved videregivelse fra en intern eller ekstern whistleblowerenhed
modtager en indberetning fra en whistleblower, har tavshedspligt med hen-
syn til de oplysninger, som indgår i indberetningen. Det fremgår endvidere,
at den særlige tavshedspligt i lovforslagets § 25, stk. 2, alene gælder oplys-
ninger, der indgår i indberetningen. I det omfang en indberetning fra en
whistleblower giver anledning til, at en myndighed indleder en sag om det
pågældende forhold, vil de øvrige oplysninger, der måtte blive indsamlet i
den forbindelse, derimod ikke være omfattet af den særlige tavshedspligt.
Sådanne oplysninger vil i stedet være undergivet de almindelige regler om
videregivelse og aktindsigt i bl.a. offentlighedsloven og forvaltningsloven.
Det vil bero på en konkret vurdering af karakteren af sådanne oplysninger
og af den enkelte sags omstændigheder, om oplysningerne f.eks. vil kunne
offentliggøres.
For så vidt angår begrundelsen for at indføre en særlig tavshedspligt kan der
henvises til pkt. 8.1 i den kommenterede høringsoversigt (L 213 – bilag 1),
hvoraf det fremgår, at det er en afgørende forudsætning for velfungerende
whistleblowerordninger at sikre tryghed for whistlebloweren, herunder at
whistlebloweren kan foretage indberetning uden frygt for at få afsløret sin
identitet, og at den foreslåede tavshedspligt efter Justitsministeriets opfat-
telse vil kunne bidrage til at sikre en sådan tryghed. Bestemmelsen skal des-
uden ses i lyset af, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt for
en whistleblowerenhed at vurdere, hvorvidt der er tale om oplysninger, ud
fra hvilke whistleblowerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, li-
gesom den særlige tavshedspligt skal bidrage til at sikre, at der i de enkelte
whistleblowerenheder skabes de fornødne rammer for effektiv sagsbehand-
ling og opfølgning.
Det fremgår desuden af bemærkningerne til lovforslagets § 26, stk. 3, at
formålet med at indføre en særlig tavshedspligt for de oplysninger i indbe-
retningen, som ikke vedrører whistleblowerens identitet m.v., er at sikre et
fortroligt rum for eventuelle undersøgelser, som indberetningen måtte give
anledning til. Et sådant fortroligt rum skal dels sikre, at indberettede over-
Side 8/8
trædelser ikke tilsløres m.v. som følge af offentlighed om indholdet af ind-
beretninger, dels at der ikke videregives oplysninger på et tidspunkt, hvor
det ikke står klart, om der er tale om overtrædelser efter lovforslagets § 1,
stk. 1.
12. For så vidt angår det i pkt. 15 i henvendelsen anførte om støtteforanstalt-
ninger kan Justitsministeriet henholde sig til pkt. 15 i ministeriets besvarelse
af spørgsmål nr. 1 til L 213 af 11. maj 2021, idet det bemærkes, at ministeriet
ikke alene henviser til det kommende vejledningsmateriale, men tillige til
den informationsforpligtelse, der påhviler både interne og eksterne whist-
leblowerordninger, samt muligheden for retshjælp og fri proces.