Svar på spm. nr. 1617: Set i lyset af at Danmark og en række andre lande har doneret medicinsk udstyr til Indien til behandling af covid-19 samt 1 mio. euro til Indisk Røde Kors informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices og indkøb af beskyttelsesudstyr, hvad mener udenrigsministeren så om Indiens prioritering og fremgangsmåde vedrørende corona-vaccinering af befolkningen i Jammu og Kashmir?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Spørger: Sikandar Siddique
- Til: Jeppe Kofod
- Minister: udenrigsministeren
Svar på spm. nr. S 1617.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/spoergsmaal/s1617/svar/1793806/2415531.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Lovsekretariat Sikandar Siddique (UFG) Sag/ID Nr. Enhed Dato 2021 – 22154 ALO 15. juni 2021 Svar på §20 spørgsmål nr. S 1617 fra Sikandar Siddique (UFG) stillet den 8. juni 2021 til udenrigsministeren Spørgsmål Set i lyset af at Danmark og en række andre lande har doneret medicinsk udstyr til Indien til behandling af covid-19 samt 1 mio. euro til Indisk Røde Kors informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices og indkøb af beskyttelsesudstyr, hvad mener udenrigsministeren så om Indiens prioritering og fremgangsmåde vedrørende corona-vaccinering af befolkningen i Jammu og Kashmir? Svar Ifølge mine oplysninger bygger fordelingen på en konkret behovsvurdering baseret på løbende indhentet statistik om smitteudvikling fra byer, delstater og unionsterritorier. Modtagne donationer i regeringsregi fordeles til offentlige hospitaler for at sikre, at udstyret er gratis tilgængeligt for den brede befolkning. Af følgende officielle pressemeddelelse fremgår det, at Jammu og Kashmir har modtaget doneret medicinsk udstyr: https://pib.gov.in/PressReleasePage.aspx?PRID=1715896 Den indiske regerings udrulning af Covid-19 vacciner til befolkningen har generelt været genstand for nogen debat. Debatten synes primært udløst af, at efterspørgslen i høj grad har oversteget udbuddet. Regeringen åbnede per 1. maj op for vaccination af alle over 18 år. Det skete samtidig med, at smitten voksede markant i landet. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af S 1618. Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2020-21 Offentligt 2 Med venlig hilsen Jeppe Kofod