Pressemeddelelse: Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyttesagen, fra justitsministeren

Side 1/1
Vedlagt sendes til orientering kopi af Justitsministeriets pressemeddelelse
om en delberetning fra Undersøgelseskommissionen om SKAT, som offent-
liggøres d.d. Delberetningen vedlægges.
Som det fremgår af pressemeddelelsen, har justitsministeren i medfør af lov
om undersøgelseskommissioner § 32, stk. 2, undtaget en række oplysninger
fra de britiske skattemyndigheder af hensyn til det fremtidige samarbejde
mellem de danske og de britiske skattemyndigheder fra offentliggørelse i
delberetningen. Endvidere har justitsministeren undtaget en række oplys-
ninger vedrørende Skattestyrelsens aktuelle kontrolpraksis på udbytteskat-
teområdet og en række fortrolige oplysninger omhandlende en specifik
dansk virksomhed.
Justitsministeriet er naturligvis indstillet på at gå i dialog med Skatteudval-
get om muligheden for en fortrolig orientering om de oplysninger, som er
undtaget fra offentliggørelse i medfør af lov om undersøgelseskommissio-
ner § 32, stk. 2.
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen er ligeledes orienteret.
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Folketinget
Skatteudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 14. juni 2021
Kontor: Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Søren Rams Rasmussen
Sagsnr.: 2021-754-0014
Dok.: 1906096
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt


Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Som det fremgår af opfølgningsprotokollen, havde der været drøfteiser med SIR i relation
til de forskellige punkter.
Det fremgår således af bilag 198, at Iben von Hallas den 27.januar 2015 sendte en e-mail til
Jens Madsen, Zelle Huma Sheik og cc. Jens Sørensen, Rene Frahm Jørgensen, Frank Høj
Jensen og en funktionspostkasse "JP-Revisioner.betalingregnskab".
E-mailen havde emnet "Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter" og var bl.a. vedhæftet
en "Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012".
Handleplanen fremstår som en uddybning af opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014
(bilag 199), og det fremgår heraf, hvorfor flere af punkterne blev beskrevet som afsluttet i
protokollen. Det er således heri anført bl.a., at:
"Pkt. 3.3. SIRs anbefaling: Der er behovfor, at der bliver etableret afstemning eller
andenform for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigtogfuldstændigt mel-
lem systemerne.
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.
(...)
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse afSIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.ja-
nuar 2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre sy-
stemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-
vet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse afløsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/serfor FK 6112 Udbyt-
teskat beskrivefremdriften
Punktet afsluttes.
Pkt. 3.6 + 3.8 SIRs anbefaling: Der er behov for atforetage afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
(...)
Side 139/218
UKS Side 2278
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Kammeradvokaten
Fagområde: -
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.
21.01.2015
31. AUGUST 2016
Der er afholdt møder med deltagelse afSIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.ja-
nuar 2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre sy-
stemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-
vet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse afløsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/serfor FK 6112 Udbyt-
teskat beskrivefremdriften
Punktet afsluttes.
Pkt. 3.4 SIRs anbefaling: Der er behovfor, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ik-
ke sker uretmæssig refusion afudbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
(...)
21.01.2014 (nok rettelig 2015)
Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i sam-
arbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering afet system til indeholdelse/refusion afudbytteskat til
udenlandske udbyttemodtagere, herunder mulighedenfor nettoindeholdelse.
Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår i TRACE projektet. "(tilføjet her)
Af en e-mailkorrespondance mellem Jeanette Nielsen og Lars Kørvell fra Intern Revision i
periode fra 23. januar 2015 til 26. mal'ts 2015 med emnet "Opfølgning på vores møde om
udbytteskat den 21" (bilag 203) fremgår det, at Jeanette Nielsen i samarbejde med Intern
Revision ønskede bistand fra IT-firmaet CSC til udtræk af data fra systemerne med henblik
på at kunne kontrollere overførsel afdata mellem systemerne.
Side 140/218
UKS Side 2279
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det fremgår således af e-mailen fra 23. januar 2015 fra Jeanette Nielsen til Lars Kørvell og
Kurt Wagner, at:
"Hej Lars og Kurt,
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjel-
ser/bemærkninger til nedenstående.
Vedrørende afregning afudbytteskat - kontrol afoverførsel afdata mellem systemer-
ne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse afforskellige afstem-
ningsproblematikker ved indberetning og afregning afudbytteskatforeslår Udvikling
Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering affølgende:
"CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og
fuldstændigt mellem nedenfor nævnte systemer i perioden.fra 1. april 2015 til
30. april 2015 (begge dage incl.). Dokumentation kan leveres ved udtræk afda-
tafra systemerne...
(...)
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering afdokumenta-
tion for afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af om-
kostningsskøn. "
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en
vurdering afbehovetfor og krav til en mere permanent løsning til kontrol afdataflow
mellem systemerne. "
I en e-mail af 17. februar 2015 (bilag 204) oplyste Mikkel Dirks til Jens Sørensen, at direk-
tionen ønskede at igangsætte en risikovurdering af forretningen, som skulle indgå i materia-
let til kvartalsmødet. Vejledning og skema med henblik på udfyldels.e var vedlagt e-mailen.
I et notat af 26. februar 2015 (bilag 205) indeholdende en opgavebeskrivelse og indstilling
med sagsbehandler Jeanette Nielsen og godkendt af Susanne Thorhauge, blev det indstillet,
at der blev udmeldt et budget på 150.000 kr. til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og esti-
mat vedrørende overførsel af data vedrørende udbytteskat mellem systemerne, idet situatio-
nen blev beskrevet som, at der ikke var nogen kontrol af/sikkerhed for, at data blev overført
korrekt.
Videre blev det blandt andet anført, at:
Side 141/218
UKS Side 2280
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"SKATs Interne Revision har bemærket, at der er behovfor at der bliver etable-
ret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøj-
agtigt ogfuldstændigt mellem systemerne. Den afstemning/rapport, der ønskes
bestilt hos CSC ved nærværende indstilling, skal danne grundlagfor en vurde-
ring afbehov og krav til en mere permanet løsning.
SKAT ønsker - med udgangspunkt i en konkret periode - at efterprøve, at data
vedrørende indberetning af udbytteskat og udbyttemodtagere leveres nøjagtigt
ogfuldstændigt mellem systemerne. Det ønskes kontrolleret, at en indberetning
vedrørende udbytteskat medregnes korrekt (i overensstemmelse med de indbe-
rettede data) på udbyttemodtagers årsopgørelse, samt at der registreres det
korrekte krav på udbytteskat på selskabets Skattekonto.
CSC vurderer, at der skal anvendes udgifter i størrelsesordenen 132.500 kr. til ud-
arbejdelse af løsningsbeskrive/se og estimat. Vurderingen er forbundet med usik-
kerhed og er uforpligtende. CSCforeslår, at der indledningsvist ajhokles en work-
shop til nærmere afklaring afopgaven, hvorfor beløbet er sat til 150.000for at tage
højdefor udgiften til denne workshop. Udarbejdelse afløsningsbeskrive/se og esti-
mat skal udføres på T&Mvilkår.
IT er orienteret og har medvirket i forbindelse med opgavebeskrivelse og kon-
takt til CSC. SKATs Interne Revision har været hørt iforbindelse med udarbej-
delse afopgavebeskrivelse. "
Ved e-mail af 3. marts 2015 (bilag 203) orienterede Jeanette Nielsen Lars Kørvell om, at
hun havde indhentet et omkostningsskøn fra CSC, der foreløbigt lød på 135.000 kr., og der-
for var af en størrelse, så Jeanette Nielsen måtte forelægge det for Økonomi, Changeboard,
med henblik på godkendelse. Samme dag fremsendte Jeanette Nielsen til funktionspostkas-
sen "JP-CIA" med cc. til Susanne Thorhauge og lame Pedersen et indstillingsnotat om af-
stemning af data mellem systemerne (bilag 206).
Den 11. marts 2015 blev der holdt møde i direktionen. Som det fremgår af dagsorden med
tilhørende materiale (bilag 207), blev der på dette møde blandt andet til orientering forelagt
materiale med tilhørende dagsorden til brug for kvartalsmødet den 16. marts 2015 med de-
partementet.
Af beslutningsreferat fra direktionsmøde den 18. marts 2015 (bilag 208), hvor deltagerne
var Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Jim Søren-
sen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker og Birgitte
Sanggård Madsen (referent), fremgår blandt andet, at:
Side 1421218
UKS Side 2281
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"SIR har revideret regnskabsgodkendelserne afden centrale regnskabsaflægge/se for
§ 38. Revisionen er en del afden samlede revisionfor 2014.
SIRs samlede vurdering er, at processen vedr. regnskabsgodkendelserne er 'ikke helt
tilfredsstillende'.
Direktionen godkendte, at direktøren for Inddrivelse følger op på de udarbejdede
handleplaner, og at direktionen orienteres herom ved den kvartalsvise opfølgning på
SIRs rapporter. "
Den 26. marts 2015 måtte Jeanette Nielsen ved en e-mail til Lars Kørvell, Kurt Wagner,
Dorthe Pannerup Madsen og lame Pedersen cc. Susanne Thorhauge meddele, at:
"... min budgetindstilling, som d.d. har været forelagt Change Board, ikke er blevet
godkendt.
Vi kan således ikke gennemføre bestilling afomkostningsskøn og løsningsbeskrive/se
vedrørende afstemning afdata mellem systemerne, som jeg/vi havde planlagt. "
Af mødereferat fra Change Board af26. marts 2015 (bilag 209) fremgår da også:
"Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Det blev på Change board besluttet, at indstiller iførste omgang skal vende problem-
stillingen med BI og Analyse med henblik på at afklare om problemstillingen kan lø-
ses internt i SKAT- eller hvorvidt de kan medvirke til at skitsere en løsning, der er
billigere endførst tænkt."
Ved e-mail af 12. marts 2015 udsendte Jørgen Kromann Jørgensen opdateret materiale til
brug for Kvartalsmøde i Departementet 16. marts 2015 (bilag 210). Materialet blev sendt til
Jesper Rønnow Simonsen, Jan Topp Rasmussen, Jens Sørensen, Karsten Juncher og Solveig
Hvalsøe Johnsen.
Af det medsendte materiale fremgår et bilag "2.A. Turnusanalyse Betaling og Regnskab"
hvori det bl.a. fremgår, at:
"Analysen fokuserer på betalingsdelen, bogføringsdelen og regnskabsaflæggelsen på
§ 38 samt derudover SKATs interne regnskabsprocesser, der knytter sig til bogføring,
transaktioner og regnskabsføringpå § 9.
Side 143/218
UKS Side 2282
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Turnusanalysen forventes blandt andet at kunne adressere de mange kritikpunkter
vedrørende forretningsgange, afstemninger og kvaliteten i regnskabsaflægge/sen mv.
på § 38, som både Rigsrevisionen og SIR harpegetpå iflere revisionsrapporter.
Analysen viser blandt andet, at der på § 38-delen bliver brugt mange ressourcer på at
afhjælpe mangler i datakvalitet og til at rette fejl, hvorimod der ikke bliver brugt
mange ressourcer på risikoanalyse, kontrolmiljø og analyser afdata. "
I projektplanen er det anført, at "Projektet er inde i sin afsluttende fase ... Turnusanalysen
forventes afsluttet primo april. "
Af materialet, som relaterer sig til risikogennemgangen, fremgår ikke, at Inddrivelse eller
Kundeservice skulle have peget på håndteringen af udbytteskatten, men de udfyldte skema-
er er ikke vedlagt, jf. bilag 204.
Der foreligger tilsyneladende ikke et mødereferat fra kvartalsmødet, der skulle være afholdt
den 16. marts 2015.
Det bemærkes, at udkast til Turnusanalysen af Betaling og Regnskab løbende havde været
drøftet i den styregruppe, der ved arbejdets igangsættelse blev nedsat bestående af: Afde-
lingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (formand), økonomidirektør Karsten lun-
cher, SKAT, direktør for Inddrivelse Jens Sørensen, SKAT, underdirektør for Betaling og
Regnskab Rene Frahm Jørgensen, SKAT, underdirektør for Koncernservice Kim Bak og
chefen for Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet.
Det løbende arbejde i styregruppen er belyst ved e-mail af 27. februar 2015 (bilag 211),
hvor man kan se, at der blev afholdt styregruppemøder, og at turnusanalysen nu i version
4.0 blev fremsendt til styregruppen til kommentarer. I den konkrete e-mail er det Rene.
Frahm Jørgensens kommentarer til version 4.0 af analysen, der fremgår.
I forhold til turnusanalysen blev der endvidere holdt kvartalsmøde den 22. maj 2015 med
deltagelse af Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten luncher, Jonatan Schloss,
Jim Sørensen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Kim
Saastamoinen-Jakobsen, Jørgensen Pedersen, Søren Dalsgaard, Mikkel Dirks, Thomas
Reinholdt, Michael_K. Svendsen og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
Af det udsendte mødemateriale (bilag 212) fremgår, at der under kvartalsmødet blev givet
en status på turnusanalyserne, herunder en afrapportering på turnusanalysen af Betaling og ···
Regnskab.
Af beslutningsreferatet (bilag 212) fra mødet fremgår, at direktionen godkendte indstillin-
gerne i forbindelse med turnusanalyserne.
Side 144/218
UKS Side 2283
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet" forelå færdig fra Deloitte i juni 2015
(bilag 213).
Sideløbende med de ovennævnte kvartalsmøder blev der holdt direktionsmøder.
Ved e-mail af 19. marts 2015 skrev Jens Madsen til Jens Sørensen (bilag 214), at direktio-
nen medio maj 2015 skulle have forelagt kvartalsstatus for 1. kvartal 2015, og at Jens Sø-
rensen inden den 20. april 2015 skulle fremsende statusrapport på de rapporter, der var om-
fattet af hans forretningsområde, herunder "12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat."
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015 fremlægges som bilag 215. I forhold til "12-
014: Revision af udbytte- og royaltyskat" med direktør Jens Sørensen som ansvarlig var
indholdet af protokollen helt svarende til protokollen for 4. kvartal 2014 (bilag 199) bortset
fra, at der i pkt. 8 nu var fastsat frist til den 31. maj 2015.
I en e-mail af 19. maj 2015 (bilag 216) sendte Rene Frahm Jørgensen sine bemærkninger til
Jens Sørensen til brug for direktionsmødet den efterfølgende dag. Under overskriften "SIR"
anførte han, at:
"Det du specielt skal havefokus på er de 2012-rapporter, hvor vi fortsat mangler at
komme i mål. Vi er i tæt dialog medprocesejer (Susanne T's kontor) og vi mærker en
større vilje til at nå i mål."
Der blev holdt direktionsmøde den 20. maj 2015 med deltagelse af Jesper Rønnow Simon-
sen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie
Springborg Stricker og Jørgen Kromann Jørgensen (referent). Der var afbud fra Jonatan
Schloss og Jim Sørensen.
Det fremgår af beslutningsreferatet fra mødet (bilag 217) under emnet "Kvartalsvis opfølg-
ning på revisionsrapporter", at:
"Direktionen tog kvartalsvis opfølgningpå revisionsrapporter til efterretning. "
Den 17. juni 2015 var der indkaldt til direktionsmøde, hvor det af dagsordenen og det med-
~endte materiale fremgår (bilag 218), at et punkt til drøftelse bl.a. var god processtyring i
SKAT (pkt. 4 på dagsordenen).
Det fremgår af den medsendte forelæggelse for direktionen, at:
"Direktionen besluttede den JO. december 2014, at GPS (God Processtyring) først
udrulles i Kundeservice, dernæst Indsats og Inddrivelse.
Side 145/218
UKS Side 2284
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
De første erfaringerfra implementering afGPS viserfølgende:
• En del medarbejdere opfatter ikke sig selv som procesejere, men som konsulenter
• Dele aframmeværketfor GPS opleves ukonkret og overordnet
.(...)
• Der har været udtrykt behovfor at procesejernes rolle og ansvar bliver bekræftet i
Kundeservicelede/sen
.(...)
• Der er et ønske fra såveljura som procesejere, at samarbejdet mellem parternefor-
bedres
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en ny tidsplan hvor projektetfortsat af-
sluttes med udgangen af2016. Tidsplanen giver mere tid til en grundigere implemen-
tering i Kundeservice, herunder særligt i produktionen. Forudsætning for tidsplanen
er, at turnusanalyserne i Indsats/Inddrivelse er afsluttet ultimo 2015.,,
I en e-mail af 10. august 2015 fra Jeanette Nielsen til Dorthe Pannerup Madsen og Sven
Nielsen cc. Susanne Thorhauge og 4 andre (bilag 219) med emnet "forretningsgang refusi-
on af udbytteskat", blev der skrevet:
"Kære Dorthe og Sven m.fl.,
Jeg vedlægger, som aftalt i sidste uge, en ny version afoverordnet beskrivelse afde
nuværendeforretningsgange vedrørende refusion afudbytteskat.
(...)
Jeg erjo endvidere begyndtpå et notat om muligheder og overvejelser iforhold til en
forbedring afforretningsgangene. Jeg vil omskrive mit første udkast, og har derfor
ikke vedlagt dette. Jeg tænker imidlertid, at overvejelserne bør omhandlefølgende:
• mulighedfor løbende kontroller iforhold til "regnearksordningen" (bilag 3)
• muligheder og udfordringer ved afstemning af anmodning om refusion til den op-
rindelige indberetning om udbytte og indeholdt udbytteskat vedrørende udbyttemod-
tager
• mulighederfor digitalisering afansøgningsproceduren og automatisk sagsoprette/-
se
Side 146/218
UKS Side 2285
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• mulighedfor udvidelse afden nævnte VP-ordning (nettoafregning)"
Sideløbende hermed skrev Susanne Thorhauge den 19. august 2015 en e-mail til Jonatan
Schloss cc. Richard Hanlov og Rene Frahm Jørgensen med emnet "Orientering om status
for tiltag i anledning af SIR-Rapport om udbytteskat" (bilag 220):
"Kære Jonatan,
Som aftaltfremsendes en orientering om status på de tiltag, SKAT har iværksat som
opfølgningpå SIR-rapporten.fra 2012 om udbytte.
Redegørelsen, der ligger til grundfor orienteringen, er udarbejdet afprocesejer (Sel-
skaber og Digitalisering) og Betaling & Regnskab hos Rene Frahm Jørgensen.
Richard Hanlov har ikke haft mulighedfor at godkende endnu.
Mvh.
Susanne Thorhauge ".
Af samme bilag fremgår, at Rene Frahm Jørgensen dagen efter, den 20. august 2015 videre-
sendtee-mail fra Susanne Thorhauge til Jens Sørensen med bemærkningen:
"Hej Jens
Der er udarbejdet orientering fra procesejer (Selskaber og Digitalisering). Jeg har
godkendt den underliggende handleplan til SIR-rapporten.fra 2012.
Mvh. Rene"
Den underliggende handleplan må antages at være den, der er henvist til ovenfor som bilag
198.
Jens Sørensen kvitterede ved e-mail af samme dag for modtagelsen (bilag 220).
Der var efterfølgende i dagene den 20. og 21. august 2015 en e-mailkorrespondance mellem
Susanne Thorhauge, Johnny Schaadt Hansen, Rene Frahm Jørgensen og Jens Sørensen om
indholdet af redegørelsen "Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om
udbytteskat", der skulle forelægges for direktionen (bilag 221). Forelæggelsen blev også
sendt til Richard Hanlov, men der ses ikke at foreligge et svar fra ham på e-mail.
Forelæggelsen og redegørelsen til direktionen fik følgende indhold (bilag 222):
"Forelæggelsefor direktionen...
Indstilling:
Side 147/218
UKS Side 2286
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Direktionen tager orienteringen til efterretning. Orienteringen skal ses i sammen-
hæng med en orienteringfra Indsats om muligt svig i milliardstørre/se med refusion
afudbytteskat til udlandet.
Problemstilling:
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision afud-
bytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administration
afområdet ikke er helt tilfredsstillende. Afrapportenfremgik 8 anbefalinger til SKAT.
Aktuel statusfor gennemførelsen afdisse anbefalingerfremgår afvedlagte notat.
Løsning:
Kundeservice, Udviklingfortsætter med og intensiverer arbejdet med gennemførelsen
afanbefalingerne, herunder og ikke mindst de nødvendige systemændringer. Det be-
mærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingen med refusionsudbetalinger, der blev
sat i bero, for atfå afklaret, om -
ogpå hvilken måde samt i hvilket omfang en eventuel
svig er foregået, er genoptaget. Man har opmærksomhed på anmodninger, der kan
relatere sig til den konkrete sag ogfortager ikke udbetaling i disse sager.
Der er været et stigende antal anmodninger om refusion af udbytteskat i de seneste
år. I 2014 har omfanget antaget ca. 40.000 sager og den samlede tilbagebeta/te ud-
bytteskat udgjorde over 6 mia. kr. Anmodningerne håndteres i en manuel proces, og
der har hidtil været afsat ressourcer svarende til ca. 2, 75 årsværk i Betaling og Regn-
skab til at modtage anmodningerne ogforestå udbetalingerne jf den nuværende pro-
ces. I 2015 er der i Betaling og Regnskab tilført yderligere 2-3 årsværk på opgaven,
da mængden afmanuelle ansøgninger er stigende.
Set i lyset afden konkrete sag, så arbejdes der henimod, at der d. 1. oktober 2015 er
tilrettelagt en proces, hvor Kundeservice Erhverv i samarbejde med Betaling og
Regnskab supplerer den nuværende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret
sagsbehandling. Denne ændrede proces vil være gældende pr: d.d. - herunder også
for de sager, hvor der ikke i dag er sket udbetaling afudbytterefusion.
Det betyder, at der skal tilføres yderligere ressourcer og kompetencer med henblikpå
sikre den nødvendige forbedring af opgaveløsningen. En kvalificering af ressource-
omfang vil kunne ske, når den nye proces har kort i et kvartal.
(...)
Materiale:
a) Notat om statusfor tiltag i anledning afSIR-rapport om udbytteskat
b) SIR-rapport om udbytteskat
(...)
Orientering om statusfor tiltag i anledning afSIRrapport om udbytteskat
Side 148/218
UKS Side 2287
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
SKAT s Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision afud-
bytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administration
afområdet ikke er helt tilfredsstillende. Afrapporten fremgik 8 anbefalinger (angivet
med kursiv nedenfor) til SKAT Aktuel statusfor gennemførelsen afdisse er:
• Atfå fastlagt klare reglerfor regnskabspraksis. Indregning afindtægterfor udbytte-
skat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen
og Moderniseringsstyre/sen fastsætter
Status: Gennemført
• At der bliver etableret et overordnet ansvarfor hele processen til håndtering afud-
bytteskat
Status: Ansvaretfor opgaven var tidligere delt mellem Inddrivelse, Betaling og Regn-
skab og Kundeservice, Udvikling. Pr. I. april2014 er det overordnede ansvarfor ind-
beretninger via eKapital entydigt placeret i Kundeservice, Udvikling, Selskaber og
Digitalisering sammen med proces-ejeransvaretfor afregningen afudbytteskatten og
indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Der er igangsat drøftelser med Kun-
deservice, Erhverv om løsning afkonkrete opgaver relateret til udbytteadministratio-
nen. Der er dog ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse afopgave- og an-
svarsfordelingen på udbytteområdet Der udarbejdes en endelig indstilling om behov
for placering afopgaver inden udgangen afseptember 2015.
• At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigtogfuldstændigt mellem systemerne
Status: Det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE, 3S,
SAPPS og RKO. Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november
2014 og 21.januar 2015 med SIR redegjortfor det overordnede dataflow mellem sy-
stemerne, herunder om risikoområder og mulighederfor afstemning.
Foranlediget afdisse møder har Selskaber og Digitalise-
ring beskrevet krav til en be-
stilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Der er ikke godkendt budget
til at gå videre med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet
mellem systemerne uden, at der gennemføres væsentlige·systemændringer.
Dataflowet overvåges derfor pt. ved en manuelproces, hvor det sikres, at allefiler fra
System 3S indlæses i SAP PS. Eventuelle fejl identificeres og det sikres at der sker
genindlæsning. Endvidere er der mulighedfor at bestille et udtræk afet såkaldt mel-
lem/ager mellem NTSE og system 3 S for at sikre, at der ikke ligger data, der ikke
Side 149/218
UKS Side 2288
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.....................-----
overføres fra NTSE til system 3S. SKAT har ikke mulighed for at lave et udtræk af
samtlige indberettede data fra NTSE for en bestemt periode, ligesom de heller ikke
kan trækkesfra system 3S.
Man kan ikke sige, at derforetages en manuel afstemning af, at alle data leveres nøj-
agtigt og fuldstændigt mellem systemerne, og Selskaber og Digitalisering forventer
ikke, at denne manuelle overvågning er tilstrækkelig.
Det er ikke på nuværende tidspunkt afdækket hvilke systemændringer, der skal fore-
tages for at afstemningen og kontrollen kan anses for at være tilfredsstillende. I for-
året 2015 har Selskaber og Digitalisering-efter aftale med SIR-beskrevet krav til be-
stilling afen prøveafstemning. Det vil sige en form for case for en tilfældig valgt må-
ned, hvor vi anmodede CSC om de nødvendige dataudtræk mellem systemerne til
brugfor en afstemning. Formålet var bl.a. at have et grundlagfor at kunne vurdere
hvilke mere permanente tiltag, der var nødvendige. Udarbejdelse af estimat og løs-
ningsbeskrive/se lå i størrelsesordenen 130.000 kr. og hertil kommer omkostninger til
udførelse af selve opgave/levering af afstemning og dataudtræk. Der blev ikke -god-
kendt budget til at arbejde videre i dette spor.
• Atforetage afstemning mellem angivelse og indberetning
Status: I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning afudbyttemodtage-
re er punktet delvist afsluttet. Der er med virkningfra l. januar 2014 gennemført væ-
sentlige ændringer afindberetningsløsningen på TastSelv Erhvervfor udbytte.
For ikke-børsnoterede selskaber skal der alene ske indberetning afudbyttemodtagere.
Der skal ikke herudover ske angivelse af indeholdt udbytteskat Der er således ikke
længere en afstemningsproblematik iforhold til indberetningerfor unoterede aktier.
For børsnoterede selskaber indberettes oplysninger om udbyttemodtagere i eKapital-
løsningen, mens den samlede udbytteangive/se indberettes afselskabet i TastSelv Er-
hverv. Der er således fortsat et afstemningsproblem i denne situation. Det overvejes,
om det er muligt at samle indberetning afudbyttemodtagere og udbytteangive/se i en
arbejdsgang. Selskaber og Digitalisering forventer - inden udgangen af 2015 - at
igangsætte en analyse afden samlede indberetningsløsningfor udbytte.
• At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigtfastsættelse tages i anvendelse som andre steder i orga-
nisationen
Status: Det er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuvæ-
rende ressourceallokering til udbytteadministrationen. Det er ikke på nuværende
tidspunkt muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem selvangivelsens felt 37
Side 150/218
UKS Side 2289
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
og den indberettede udbytteangive/se, og ,det er derfor vanskeligt at foretage en sy-
stemmæssig udvælgelse af sager, der bør' pålægges dagbøder eller ansættes skøns-
mæssigt.
• At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
og
• At der iforretningsgangene for udbetaling afrefusion beskrives, hvad der skal kon-
trolleres/påsesforinden anmodning imødekommes
Status: Der er udarbejdet en overordnet beskrivelse afde nuværende forretningsgan-
ge vedrørende refusion afudbytteskat Der kan anmodes om refusion enten ved udfyl-
delse afen blanket og indsendelse afdokumentation, eller ved den såkaldte "regne-
arksordning".
!forhold til regnearksordningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om
indsendelse afanmodninger på deres kunders vegne, foretages kontrol afden doku-
mentation, der indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation iform afatte-
station for skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der er ikke på nuværende tids-
punkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning
om yderligere dokumentation.
Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol afgrundlagetfor
udbetalingen vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring afflere med-
arbejdere, der kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige muligheder for
bedre sikring afkorrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en egentlig
fornyelse af aftalegrund/aget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse af mulig-
hedernefor udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) medflere lande.
Der arbejdes henimod, at der d. l. oktober 2015 er tilrettelagt en proces, hvor Kunde-
service Erhverv i samarbejde med Betaling og Regnskab supplerer den nuværende bi-
lagskontrol med en yderligere risikobaseret sagsbehandling. Denne ændrede proces
vil være gældende pr.,d.d.-herunder ogsåfor de sager, hvor der ikke i dag er sket ud-
betaling afudbytterefusion.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år- i regi afOECD -har været arbejdet
på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter procedurer-
ne for refusion afudbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen afsystemet vil be-
tyde, at der i højere g,•ad kan ske indeholdelse afden korrekte udbytteskat ved udbyt-
teudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af udbytteskatten.
Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og gennemførelse
aflovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Side 151/218
UKS Side 2290
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·····················-----
• At justere Regnskabsgodkende/sen, således at informationsværdien øges og den le-
ver op til SKATs vejledning regnskabsafslutning - lokalefirmakoder
Status: Gennemført.
Jeanette Nielsen/Jan MuffHansen"
Ved en e-mail af 24. august 2015 sendte Anders Faurby fra SKATs HR og Stab en forelæg-
gelse til en funktionspostkasse "JP-Postkasse forelæggelser" med teksten "Efter aftale med
Jesper Rønnow Simonsen vedlæggesforelæggelse" (bilag 223).
Samme forelæggelse blev kort efter af Anders Faurby sendt med e-mail (bilag 223) til Je-
sper Rønnow Simonsen, Jonatan Schloss, Rene Frahm Jørgensen, Jan Lund, Jim Sørensen,
Anne Sophie Springborg Stricker, Winnie Jensen, Susanne Hjemøe, Jens Sørensen og Su-
sanne Thorhauge.
Af den vedlagte forelæggelse fremgår, at der er tale om "Forelæggelse for skatteministeren"
vedrørende:
"Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT
(...)
Bemærkninger
SKAT har 24. august 2015 sendt en anmeldelse om formodet økonomisk kriminalitet
,
med udbetaling afudbytteskat til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-
nal Kriminalitet (SØIK).
Der vedlægges et notat, der belyser sagskomplekset, samt et udkast til orientering af
Skatteudvalget.
(...)"
Forelæggelsen var underskrevet af bl.a. Jens Sørensen.
I de med forelæggelsen vedlagte notater (bilag 223) er baggrunden for mistanken og anmel-
delsen til SØIK beskrevet, ligesom der det ene notat, der formodes at være orienteringen af
Skatteudvalget, indgår følgende afsnit:
"SKAT har besluttet at sætte refusion af udbytteskat i bero. For de ca. 6.000 verse-
rende anmodninger, forventer SKAT at have afsluttet en gennemgang og behand-
ling/kontrol afdisse sager indenfor den lovgivningsmæssigefrist på 6 måneder. "
Side 152/218
UKS Side 2291
U
K
S
Kammeradvokaten JJ. A GUST2016
........- ............_,......, ___
I det andet notat er der bl.a. anført følgende:
"SKAT har sat refusion af udbytteskat midlertidig i bero for at kunne iværksætte
yderligere undersøgelser og kontroltiltag. For de ca. 6.000 verserende anmodninger
forventer SKAT at have afsluttet gennemgangen afdisse sager inden for den lovgiv-
ningsmæssigefrist på 6 måneder. "
Samme dag, den 24. august 2015, sendte Rene Frahm Jørgensen forelæggelsen videre til
Dorthe Pannerup Madsen (fortsat bilag 223) med bemærkningen:
"Hej Dorthe
Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6. 000 anmodninger - det gør vi ikke
noget ved (ogjeg siger ikke yderligere vedrørende dette).
Mvh. Rene"
Rene Frahm Jørgensen har altså tilsyneladende været bevidst om, at angivelsen af 6.000
verserende anmodninger i forelæggelsen ikke var korrekt, og tallet var da også langt større.
Således svarede Dorthe Pannerup Madsen samme dag, den 24. august 2015, (fortsat bilag
223):
"Takfor mail - jeg har kaldt Sven Nielsen og Birgitte Grevy til møde i morgen tidlig,
så jeg har et overblik til projektmødet, hvordanfordelingen afde stoppede 10.198 re-
fusionssager er...
(...)
Jeg er nødt til at forholde mig til det reelle antal, men notatet til forelæggelse er jo
også skrevet på et tidligere tidspunkt. "
Samme dags aften, den 24. august 2015, sendte direktør for SKAT, Jesper Rønnow Simon-
sen en e-mail til Jonatan Schloss og Richard Hanlov med emnet "Udbytterefusion" og tek-
sten (bilag 224):
"Kære begge
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der gjort i
forlængelse aflovens vedtagelse?"
Relativt kort tid efter videresendte Richard Hanlov e-mailen til Jens Sørensen cc. Jonatan
Schloss sammen med en indscannet kopi af den betænkning, som Jesper Rønnow Simonsen
Side 153/218
UKS Side 2292
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·············-················-·······---
havde henvist til. I samme moment anførte Richard Hanlov, at e-mailen også var sendt til
Rene Frahm Jørgensen.
Der var tale om en betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. juni 2012 til lovforslag nr.
L 173 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skattefor-
valtningsloven og forskellige andre love.
Ved L 173 blev der foreslået en ændring af kildeskatteloven ved indførsel af en ny bestem-
melse, § 69B, der havde følgende ordlyd:
"§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, mod-
taget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter§§ 65-65 Der indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv
2011196/EU om en fælles beskatningsordningfor moder- og datterselskaber fra for-
skellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordningfor beskatning
af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatte-
forvaltningens modtagelse afanmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling ef-
ter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til renten efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af0,4 procentpointpr. påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund afmodtagerensforhold ikkefore-
tage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling afkildeskat er opfyldt, afbrydes
udbetalings.fristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer kon-
trol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sikker-
hedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve sikkerheds-
stillelse, hvis kravet om indeholdelse afkildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort
ved en administrativ klageinstans eller domstolene. "
I betænkningen havde Jesper Rønnow Simonsen bl.a. sat markeringer ved følgende afsnit:
"Herudoverforeslås det, at skattemyndighederne får m~lighedfor at afbryde udbeta-
lings.fristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af,
om modtageren reelt er den udbetalingsberettigede. Dette princip anvendes allerede i
dag i opkrævningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan afbryde fristen
for eksempelvis udbetaling afnegativ moms, hvis virksomhedensforhold gør, at myn-
dighederne ikke kanforetage kontrol.
Er der iforbindelse med udbetaling afudbytter, renter elfer royalties sket indeholdel-
se afkildeskat, og overstiger indeholdelsen afkildeskat, hvad der endeligt kan inde-
holdes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordningfor moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
Side 154/218
UKS Side 2293
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
direktiv 2003/49/EF om en fælles ordningfor beskatning afrenter eller royalties, har
modtageren krav på tilbagebetaling afbeløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvisfølger afen dobbelt-
beskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes, og med-
fører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det fulde beløb, der
tilbagebetales til modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen afanmodningen om
udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling senere
end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet forrentes
med en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning afskatter og
afgifter m.v. med tillæg af0,4 procentpointpr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste til
den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling afoverskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skatte-
myndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilbage-
betaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indeholdelse afkilde-
skat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere, om den skat-
tepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at mod-
tage det overskydende beløb, skal der ofteforetages tilbundsgående undersøgelser
af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold. Fristen på 6 måneder
følger Kommissionens anbefalinger i »Henstilling om procedurer for kildeskattelet-
te/ser C(2009)7924 af19. oktober 2009«.
(...)
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbetaling af kilde-
skat vil medføre en nærliggende risiko for tab, kan skattemyndighederne kræve, at
modtageren stiller sikkerhed, forinden udbetaling foretages. Skattemyndighederne
kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt af-
gjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende selskab
skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men
påklaget afgørelsen ogfået medhold ved en højere instans, kan skattemyndighederne
kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling aj
kildeskatten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsenfor en højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab afskattekrav i de tilfælde, hvor
skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold f
kravet om indeholdelse afkildeskat, men hvor kildeskatten i den mellemliggende pe- ·
riode er blevet udbetalt til et udenlandsk selskab eller en udenlandskperson.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kon-
trollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der
Side 155/218
UKS Side 2294
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses
for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkningfor anmodninger om tilbagebe-
taling, der ikke er afgjort aftold- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012, jf
lovforslaget§ 10, stk. I.
Provenumæssige konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark taber provenu i
forbindelse med manglende muligheder for inddrivelse af uberettigede refusioner
afindeholdt udbytteskat m.v. Hertil kommer en eventuel mindre besparelse iforbin-
delse med overgangen til anvendelse af rentesatsen i opkrævningsloven i stedet for
rentesatsenfra renteloven vedforsinket tilbagebetaling afkildeskatpå udbytter m.v. "
(markeret med fed der, hvor Jesper Rønnow Simonsen havde lavet særlige fremhæv-
ninger)
Richard Hanlov sendte hurtigt efter modtagelsen af e-mail fra Jesper Rønnow Simonsen
spørgsmålet videre til Susanne Thorhauge (bilag 225) med bemærkningen: "Kan du og
dine hjælpe her?"
Dagen efter, den 25. august 2015, skrev Susanne Thorhauge:
"Kære Jonatan og Richard,
LI 73 er en del afden daværende regerings indsatsfor, at selskaberne betaler den ret-
te skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brug afgennemstrøm-
ningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne skattelister vedtaget
ved samme lov.
Kildeskattelovens § 69B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor ikke i
sig selv anledning til ændrede processer vedrørende systemerne. § 69B retter sig mod
den manuelle sagsbehandling afrefusionsanmodninger i Høje Taastrup. Jeg ved ikke,
i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er udmeldt til den relevante enhed. Vi
vil undersøge hos Jura, om den blev indarbejdet i den juridiske, vejledning og/eller
evt. indgik i en efterfølgende instruktionsrunde.
Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har StS ud-
arbejdet ~edhæftede notat af20. august 2014, hvor man bl.a. under henvisning til§
69B anmoder om atfå tilsendt refusionsanmodninger på over I million kr. med hen-
blikpå stikprøveudtagning.
Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed notatet er
sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at fremgå af den
Side 156/218
UKS Side 2295
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje Taastrup (Rene
Frahm Jørgensen), men hvad erforetaget iforhold til sagsbehandlingen vides ikke pt.
Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf hans tidligere svar. "
Jonatan Schloss videresendte samme dag Susanne Thorhauges e-mail til Jens Sørensen og
Rene Frahm Jørgensen med et "?" (fortsat bilag 225).
Det af Susanne Thorhauge nævnte notat af 20. august 2014 havde følgende ordlyd (bilag
226):
"Refusionsanmodninger - Store Selskabers kildeskatteprojekt
Baggrund
Det fremgår af det igangværende landsdækkende indsatsprojekt 2013- 14 om kilde-
skatter, atfølgende punkt undersøges:
"3. Kontrol afanmodninger om tilbagebetaling afindeholdt udbytteskat
Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat med udgangs-
punkt
i en oversigt over selskaber ogpersoner, som harfået refunderet 1
mio. kr. eller mere i udbytteskat. (Bliver antallet ved udsøgning meget stort ryk-.
kes beløbsgrænsen opad). Kildeskattelovens§ 69 B, som blev vedtaget i 2012."
Risikoen ved refusionsanmodninger er at selskaberne, som er indeholdelsespligtige
først indeholder og betaler kildeskatten, efterfølgende søger aktionærerne kildeskat-
ten tilbage via Regnskabsenheden i SKAT. "
Kontrolpunktet er blandt andet en del afprojektet, som følge afL 173 - 2011/12,
jf ændringsforslaget i betænkningen - bilag 34, og hvor det afforarbejderne til kilde-
'
skattelovens§ 69 Bfremgår følgende:
"Det måforventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kontrol-
len vedrørende tilbagebetaling afkildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der ikke
sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses for ret-
mæssig ejer.
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindelig tilbageholdte
kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt viderekanaliseret til
andre udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i realiteten, at skattemyndig-
hederne har en.begrænset mulighedfor atfå tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebe-
løb. "
Anmodning om udsøgningsmateriale
Med afsæt i kildeskatteprojektet skal Store Selskaber derfor anmode om at blive in-
formeret om alle nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller royal-
Side 157/218
UKS Side 2296
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
ties over 1 mio. kr., hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem kildestaten
(Danmark) og beløbsmodtageren (hjemmehørende staten). Det kan fx. være Saudi
Arabien eller Abu Dhabi. Store Selskaber vil derefter i denne population udfra risiko
og væsentlighed undersøge stikprøvevis anmodninger om tilbagebetaling.
Endvidere bistår Store Selskaber gerne med sparring til brugfor vurderingen afret-
mæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager. "
Notatet havde oprindelig været vedhæftet en e-mail fra 23. september 2014 fra Peter Tøt-
trup, Store Selskaber, til Jack Holk (funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest) med emnet
"Refusionsanmodninger (kildeskat) og følgende indhold (bilag 227):
"Kære Jack.
Store selskaber bistår gerne med sparring mv. til brugfor vurderingen afretmæssig
ejerskabsbegrebet iforbindelse med kildeskattesagerne.
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger - Store Selskabers kil-
deskatteprojekt. En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret afden
tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen og specialkonsu-
lent Poul Buus Lassen.
(...)"
Det fremgår ikke, hvad der videre skete i 2014 efter Jack Holks modtagelse af e-mailen,
men den 10. august 2015 videresendte Maj-Britt Nielsen e-mailen til Flemming Simonsen
og Poul Buus Lassen med følgende bemærkning (fortsat bilag 227):
"Her svaret til Kundeservice fonde ogforeninger vest/Aalborg og som du sagde, må
Dorthe Pannerup også kende denne opgavefordeling."
Samme dags eftermiddag, den 10. august 2015, videresendte Flemming Simonsen e-mailen
fra Maj-Britt Nielsen til Jeanette Nielsen og skrev (fortsat bilag 227):
"Jeg tror ikke det er så godt, at jeg sender KL§ 69B sagerne til dig - tavshedspligt.
Men jeg har modtaget nedenstående og vedhæftede fra Maj-Britt Nielsen.
Der er der hedder Jack Holk og to afhans medarbejdere (den ene hedder Ane Ede/bo
Lauritzen) der tilsyneladende skulle bistå udbyttekontoret (Dorthes kontor). Hvorvidt
det er sket, vedjeg ikke. "
Side 158/218
UKS Side 2297
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Denne e-mailkorrespondance videresendte Susanne Thorhauge til Richard Hanlov og Jona-
tan Schloss den 25. august 2015 om formiddagen (fortsat bilag 227).
Rene Frahm Jørgensen skrev den 25. august 2015 om eftermiddagen til Dorthe Pannerup
Madsen med emnet "Korrespondance - jeg har behovfor en snak med dig" og et ønske om
bl.a. at tale om notatet af 20. august 2014 om Refusionsanmodninger (bilag 228).
Dorthe Pannerup Madsen svarede samme dags aften, den 25. august 2015 (fortsat bilag
228), at:
"...jeg har nu gennemgået mine mailsfor 2014 og 2015 - jeg har ikke modtaget nota-
tet af20. august 20145 vedrørende refusionsanmodninger.... "
Derudover undrede Dorthe Pannerup Madsen sig over formuleringen af Peter Tøttrups e-
mail af 23. september 2014 (bilag 227) med afsnittet "En tilsvarende anmodning er desvær-
re aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-Tåstrup", idet hun
anførte; "er det møntetpå mig eller Lisbeth Rømer?" (fortsat bilag 228).
Senere samme aften, den 25. august 2015, skrev Rene Frahm Jørgensen til Jens Sørensen
om notatet af20. august 2014 (bilag 229), at:
"Hej Jens
(...)
Notatet ses ikke at være sendt til Dorthe Pannerup eller undertegnede, hvorfor vi ikke
har haft mulighedfor at agere på det. Jeg har set min egen mail igennem for både
2014 og 2015 og det samme har Dorthe gjort - uden resultat. Det er uvist om det er
sendt direkte til en medarbejder i min afdeling, men tænker ikke at det er den metode
vi anvender til at implementere ny lovgivningpå i SKAT.
(. ..)"
Også den 25. august 2015, skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Orla Kristensen til
dennes private e-mailadresse (bilag 230) og fortalte nyheden om, at SKAT dagen før havde
indgivet anmeldelse til SØIK om formodet økonomisk kriminalitet. I den forbindelse skrev
Dorthe Pannerup Madsen:
"Det.fylder rigtig meget og Rene er lidt bekymretfor sitjob.
Jeg oplever også, at min person bliver sværtet, men sådan er det vel altid i den slags
sager.
Side 159/218
UKS Side 2298
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················----'---
Orla Kristensen besvarede e-mailen den 26. august 2015 (fortsat bilag 230):
"Hej Dorthe
(...)
Det lyder som om lisbeths forudanelser er blevet opfyldt. Hun harjo gentagne gange
bedt både Østbanegade og ledelsen i BR gøre noget ved det hul der kontrolmæssigt
var omkring.fusionen afudbytteskat.
(...)
Har du snakket med Lisbeth rømer. Har du hendes gamle papirer og indstillinger
vedr kontrol afudbytteskat. Ellers burde du nok lige kontakte hende.(...) "
Inden denne e-mailkorrespondance fortsatte var der i tidsrummet mellem den 3. til den 5.
september 2015 en korrespondance mellem blandt andre Jens Sørensen. Rene Frahm Jør-
gensen og -Frank Høj Jensen om TV2 News. som i nyhederne havde omtalt en Early War-
ning fra marts 2015. Ingen af parterne huskede en sådan. men erindrede alene Lisbeth Rø-
mers notat af 15. februar 2011. som ikke var en officiel Early Warning. ligesom der den 7.
august 2015 var holdt møde som følge af anonym anmeldelse til forretningsområdet Indsats
vedrørende misbrug af dobbeltbeskatningsreglerne. der viste sig at afdække svindlen (bilag
231, 232 og 233). Sidstnævnte anmeldelse blev behandlet fortroligt som en Early Warning.
Dorthe Pannerup Madsen svarede Orla Kristensen ved e-mail af 13. september 2015 (fortsat
bilag 230):
"Hej Orla
Her går det godt - det er en meget tr.avl tid med besøg afIntern Revision...
Jeg har talt med Lisbeth Rømer og hun siger - det samme som dig, at hun jo har sagt
det gentagne gange, men taltfor døve ører.
(...)
Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu, specielt hos Rene og Susanne Thorhauge.
Frank Høj Jensen er usynlig og gået iflyverskjul.
Side 160/218
UKS Side 2299
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Rene er ikke stolt af situationen, da Lisbeth Rømer har skrevet et notat til Jesper
Rønnow om refusion afudbytteskat.
(...)
Aftalerne med de 3 banker om afleveringpå regneark er afJura blevet dødsdømt.
(...)
Medarbejderne i HTA ogjeg er rykket endnu mere tæt sammen."
I tiden umiddelbart forinden forberedte Betaling- og Regnskab kvartalsstatus til direktionen
ultimo september, som blev afleveret den 7. september 2015 (bilag 234). Om status i for-
hold til revision af udbytte- og royaltyskat var angivet som følger, idet de afgivne svar var
fremhævet med rød skrift:
"Anbefalinger
1) Atfå fastlagt klare reglerfor regnskabspraksis. Indregning afindtægterfor udbyt-
teskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen
og Moderniseringsstyre/sen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og.fuldstændigt mellem systemerne.
4) Atforetage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigtfastsættelse tages i anvendelse som andre steder i orga-
nisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion afudbytteskat.
7) Atjustere Regnskabsgodkende/sen, således at informationsværdien øges og den le-
ver op til SKATs vejledning regnskabsafslutning- lokalefirma koder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påsesforinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Side 161/218
UKS Side 2300
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
······················-----
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med an-
befalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-
bejdsgruppen erforankret i Betalings- Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen afNy Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mel-
lem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den ar-
bejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse medfremti-
dig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
I rapporten fra Intern Revision nævnes de forske.flige aktorer og deres rolle iforhold
til udbytteområdet. Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse afde nævnte aktører
har bl.a. haft til formål at skabe en tættere dialog og drøfte eventuelle snit.flader
og/eller opgavefordelinger, således at opgavefordelingen er klar, og der er sammen-
hæng i hele processen. Endvidere er der foretaget en omorganisering i april 2014,
hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger via eKapital ligger under Kun-
deservice, Udvikling, Selskaber og Digitalisering, sammen med proces-ejeransvaret
for qfregningen qf udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv.
Ansvaretfor den samlede proces er således samlet i Udvikling, Selskaber og Digitali-
sering. Der er endvidere igangsat drøftelser med Kundeservice, Erhverv om losning
af konkrete opgaver relateret til Udbytteadministrationen. Der er dog ikke p.t. fær-
diggjort en skriftlig samlet beskrivelse afopgave- og ansvarsfordelingen på udbytte-
området.
Videre.forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for placering qf opgaver inden den
30. september 2015.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- ogprocesejere af-
klare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller
i Intern Kvalitetssikring. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks af-
stemning, som berører systemerne NTSE, 35 og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos esc, så
det ~an dokumenteres, -at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem syste-
merne NTSE, 3S og SAPPS. for perioden 1. april - 30. april 2015. Samt at der er et
grundlagfor en vurdering afbehovetfor fremtidig afstemning/dokumentation til kon-
trol afdataflow mellem systemerne. SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på
udviklingsopgaven.
Side 162/218
UKS Side 2301
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrivefremdriften.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17/8 2015:
Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november 2014 og 21. januar
2015 med Intern revision redegjortfor det overordnede data.flow mellem systemerne,
herunder om risikoområder og mulighederfor afstemning. Foranlediget afdisse mo-
der har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en bestilling hos SKATs It-
leverandør på en prøveafstemning. Der blev ikke godkendt budget til at gå videre med
denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af data.flowet
mellem systemerne uden at der gennemfores væsentlige systemændringer. Data.flowet
overvåges imidlertidpåfølgende måde:
• Der leveres månedlige udtræk af mellem/ager fra NTSE til 3S for så vidt angår
eventuelle manglende overførsler afindberetninger vedrørende den samlede udbytte-
angive/se. SKATs IT leverandør har endvidere leveret udtræk vedrørende eventuelle
manglende indlæsninger af indberettede udbyttemodtagere i 3S efter anmodning fra
SKAT
• Filoverførselfra 3S til SAPPS overvåges og det kontrolleres, at allefiler indlæses.
Det er endvidere på møde mellem IT- drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer
og Selskaber og Digitalisering sket en droftelse af dataoverfors/en mellem 3S og
RKO. Det er foreslået, at den nuværende dataoverførsel fra 3S til RKO afvik-
les/afbestilles. System 3S skal i stedet aflevere/indberette data ved en filoverførsel på
samme måde som eksterne indberettere. Denne metode vil i højere grad give SKAT
direkte adgang til at overvåge, om der opstår fejl ved indlæsningen afudbyttemodta-
gere i RKO. Det vurderes at denne ændring kan gennemfores uden væsentlige om-
kostninger.
Endelig skal det bemærkes, at det er SKATs overordnede målsætning at system 3S
skal afvikles. Der har været igangsat projektbeskrivelse, men det har af ressource-
mæssige årsager været nødvendigt at stille dette arbejde i bero indtil videre. En afvik-
ling afsystem 3S (og dermed udvikling afnye integrationer) vil give mulighedfor at
tage højdefor, at der kan foretages den nodvendige afstemning afdata.flowet.
Det bemærkes endelig, at Rigsrevisionen har påbegyndt løbende årsrevision afudbyt-
teskat.
Videre forlob:
Side 163/218
UKS Side 2302
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·········-··············- - -- -
Selskaber og Digitalisering vil gen.fremlægge anmodning om budget til bestilling af
prøveafstemning.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks af-
stemning, som berøre systemerne NTSE, 3S og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-
vet at det mest hensigtsmæssige er en system løsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse afløsningsmodel/er.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/serfor FK 6112 Udbyt-
teskat beskrivefremdriften.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere er
punktet delvist afsluttet. Der er med virkning.fra 1. januar 2014 gennemført væsentli-
ge ændringer afindberetningslosningen på TastSelv Erhverv for udbytte. For selska-
ber, der ikke er noteret på et børs, skal der alene ske indberetning afudbyttemodtage-
re. Den indeholdte udbytteskat indberettes for hver udbyttemodtager og der sker en
systemmæssig opgorelse afden samlede indberettede udbytteskat pr. vedtagelsesdato.
Den samlede indberettede udbytteskatfor de enkelte udbyttemodtagere danner grund-
lag for opgørelse af SKATs krav over for selskaber; der er således ikke længere en
afstemningsproblematik iforhold til indberetningerfor unoterede aktier.
Er der tale om borsnoterede selskaber, så indberettes oplysninger om udbyttemodta-
gere i eKapitalløsningen, mens den samlede udbytteangive/se indberettes afselskabet
i TastSelv Erhverv. Der erfortsat et qfstemningsproblem i denne situation.
Selskaber og Digitalisering har arbejdet på etablering afstandardrapport i DataWa-
rehouse til brugfor afstemning mellem angivelse og indberetning afudbyttemodtage-
re. Rapporten, som den foreligger p.t., skal revurderes, herunder udbygges med data
for udenlandske udbyttemodtagere. Der er arbejdet med enkelte cases, hvor der kun-
ne konstateres, det der ikke umiddelbart var overensstemmelse.
Det har på mode med Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab m.fl. og SIR
været drøftet om det er muligt, at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbyt-
teangive/se i en handling som et forslag til systemændring, hvor eksempelvis indbe-
retningerne om udbyttemodtagerne i eKapital-losningen kan danne grundlag for en
automatisk opgørelse af den samlede udbytteskat til betaling. Det vurderes, at dette
Side 164/218
UKS Side 2303
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
vil være en væsentlig systemændring. Selskaber og Digitalisering forventer - inden
udgangen af2015 - at igangsætte en analyse qfden samlede indberetningsløsningfor
udbytte, herunder om det også iforhold til børsnoterede selskaber - er muligt at sam-
le angivelse afudbytte og indberetning afudbyttemodtagere i en handling.
Videre forløb:
Ved den planlagte analyse af den samlede indberetningsløsning for udbytte, der
igangsættes inden udgangen 2015, vurderes på mulighederne for at samle angivelse
af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en handling fs. v.a. børsnoterede
selskaber.
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for
atpålægge selskaberne dagbøderfor manglende indsendelse afangivelse.
Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en af-
grænsning til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3.
december 2014.
Der er udarbejdet en manuelprocesfor opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status 17/8 2015:
SIR anbefaler, at der ledelsesmæssigt bor tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne
for at pålægge dagbøder samt skonsmæssig ansættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Selskaber og Digitalisering har forespurgt JURA om muligheden for at foretage en
skønsmæssig fastsættelse afudbytteskat. Der er endvidere udarbejdet udkast til brev
og den overordnede forretningsgang er droftet med Betaling og Regnskab. Det er
vurderet, _
at det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuværende ressour-
ceallokering til Udbytteadministrationen, hvorfor anvendelse af bestemmelserne og
implementering afprocessen kræver en ledelsesmæssig beslutning.
Henset til at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre maskinel af-
stemning mellem selvangivelsens felt 37 og den indberettede udbytteangive/se, er det
vanskeligt atforetage en systematisk udvælgelse afsager, der bor pålægges dagbøder
eller ansættes skønsmæssigt.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for beslutning og placering afopga-
ven inden den 30. september 2015.
Ad 6) Proces for refusion qfudbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab.
Side 165/218
UKS Side 2304
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering afet system til indeholdelse/refusion afudbytteskat til
udenlandske udbyttemodtagere, herunder mulighedenfor nettoindeholde/se.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 20I5:
Selskaber og Digitalisering og Betaling og Regnskab har udarbejdet en overordnet
beskrivelse af de nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat.
Der anmodes om refusion enten ved udfyldelse afen blanket og indsendelse afdoku-
mentation, eller ved den såkaldte "regnearksordning". I forhold til regnearksordnin-
gen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om indsendelse afanmodninger
på deres kunders vegne, foretages kontrol afden dokumentation, der indsendes. Der
indsendes imidlertid ikke dokumentation iform afattestation for skattepligt og udbyt-
tenota i alle tilfælde. Der et ikke på nuværende tidspunkt iværksat yderligere tiltag
vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning om yderligere dokumentation.
Der modtages et stigende antal sager vedrørende anmodning om refusion. Henset til
det stigende antal sager og onsket om yderligere kontrol vedrørende regnearksord-
ningen, er der igangsat oplæring afflere medarbejder, der kan behandle anmodnin-
ger om refusion. Forskellige mulighederfor bedre sikring afkorrekt refusion har væ-
ret drøftet, herunder behovet for en egentlig fornyelse af qftalegrundlaget med de 3
pengeinstitutter samt undersøgelse af mulighederne for udvidelse af VP-ordningen
(nettoafregning) med.flere lande.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år - i regi qfOECD - har været arbej-
det på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter procedu-
rerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen afsystemet vil
betyde, der i højere grad kan ske indeholdelse afden korrekte udbytteskat ved udbyt-
teudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af udbytteskatten.
Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og gennemførelse
aflovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Videre forløb
Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab, Kundeservice Erhverv arbejder
videre med muligheder og behovfor fornyelse afaftalegrund/aget med de 3 pengein-
stitutter, herunder behovetfor yderligere kontrol afden dokumentation, der ligger til
grundfor de samlede refusioner via regnearksordningen.
Selskaber og Digitalisering undersoger endvidere mulighederne for udvide den nu-
værende VP-ordning, hvorefter der afregnes den korrekte udbytteskat efter den gæl-
dende dobbeltbeskatningsaftale på indeholdelsestidspunktet.
Side 166/218
UKS Side 2305
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkende/sen er nu i overensstemmelse
med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde medprocesejer afklare om det er muligt
at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynligheds-
kontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regn-
skabsafslutning - lokale firmakoder.
Der arbejdesfortsat på beskrivelsen i samarbejde medprocesejer.
Frist udestår.
Frist 31.05.2015 - (Udskudt)
Aktuel status den 17. august 2015:
Se punkt 6.
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede aktivi-
tet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved
næste kvartalsopfølgning. "
Samme dag den 7. september 2015 anmodede SIR om diverse materiale til brug for udar-
bejdelse af den efterspurgte rapport. I fortsættelse heraf skrev Susanne Thorhauge til Jona-
tan Schloss, cc. Richard Hanlov, at (bilag 235):
"Kære Richard Hanlov og Jonatan,
Til orientering. Mit kontor koordinerer tilbagemeldingen til SIR. Herudover deltager
vi i div. interviews medfagpersoner i tilknytning til sagsbehandlingen.
Mvh Susanne"
Den 22. september 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Jens Madsen og Christian Ibsen
med cc. til Rene Frahm Jørgensen, Johnny Schaadt Hansei:1 og Martin Vollmer med emnet
"Rigsrevisionen" (bilag 236):
"Kære Jens og Christian
Rigsrevisionen mødte op kl 09. 00...
Rigsrevisionen gik igen kl 09.29
Programmetfor dagen var udtagning afflere stikprøverfra firmakode 6112 Udbytte-
skat.
Side 167/218
UKS Side 2306
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.......................................___
(...)
Endvidere ville Rigsrevisionen have en gennemgang afprocessen vedrørende refusi-
on afudbytteskat - sammeforløb som vi lige har været igennem til Intern Revision.
. '
Jeg har meddelt, at det ikke blev i dag, da Sven Nielsen er sygemeldt og at der varfo-
retaget en ledelsesmæssig nedprioritering afhenvendelserfra Rigsrevisionen.
(...)
Rigsrevisionen er interesseret i atfå adgang til alt relevante materiale, så der må ta-
ges stilling til, hvad der kan/skal udleveres.
(...)"
Det materiale, der efterfølgende blev udleveret til Rigsrevisionen, vedlægges som bilag
237.
Forud for afgivelsen af SIR's rapport af 24. september 2015 holdt Kurt Wagner den 16.
september 2015 møde med Winnie Jensen, Jens Sørensen, Jim Sørensen, Jan Topp Rasmus-
sen og Jonatan Schloss med følgende dagsorden (bilag 238):
"AGENDA FOR MØDET
1. Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den løbende
administration af Udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt indeholdende
arbejdsopgaverfordelt på direktørområder
2. Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015
3. Foreligger der en samlet risikovurdering afudbytteområdet
4. Hvem varetager den løbende overvågning afsetup'etfor UDBYTTESKAT (Proces-
ser, rutiner, forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet i forret-
ningsgangene)
5. Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder
6. Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplaceringpå udbytteområdet
7. Eventuelt"
Efter modtagelsen af dagsordenen var der omfattende skriftveksling mellem ovennævnte
direktører om ansvars- og opgavefordelingen af udbytteskatteområdet, da direktørerne ikke
var enige herom. Efter afholdelsen af mødet skrev Kurt Wagner som følger (bilag 239):
"Kære direktører
Side 168/218
UKS Side 2307
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST2016
········-·······-·······--········---
Tak for mødedeltage/se i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv inde-
holdende de forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt"
Det kortfattede skriv, som Kurt Wagner havde udarbejdet, lyder som følger (bilag 239):
"Overordnet vurdering afansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret forbindelse
med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende ud-
bytteskat samt refusion herafforankret vedfølgende direktørområder:
• Kundeservice
• Inddrivelse
• Indsats
• IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der erforankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering afkontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnetfor-
deling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændrin-
gen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering afkontrollerne iforbin-
delse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt taget stilling til kon-
trolniveauet på udbytteområdet, Herunder en opdeling af kontrollerne i de enkelte
forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge heraf blev
der ikke taget stilling til en eventuel fordeling afkontroller på de involverede direk-
tørområder.
Ansvarfor den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice varetager den løbende administration afsystemerne
vedrørende angivelse afudbytte, indberetning afu~bytte samt refusion afudbytteskat
Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning
samt ansvaretfor afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bog-
føring.
Direktørområdet Inddrivelse varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefu-
sion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere,
Side 169/218
7
UKS Side 2308
U
K
S
I
Kammeradvokaten 31. A GUST 2016
der er omfattet af udenlandsk skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste føl-
gende elementer:
• Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagtpåkrævede dokumenter
• Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
• 'Efterregning afdet anmodede beløbfor udbytteskatterefusion
• Udbetaling afudbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats gennemfører løbende projekter med henblikpå at reducere
"Skattegabet". For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gen-
nemført indsatsprojekter rettet mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning
til afsnittet vedr. 1.forsvarslinie).
Direktørområdet IT initierer løbende ændringer af IT-understøtningen ændringsøn-
skerfra de enkelte procesejere henhold til ændringsønskerfra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vurdering af
det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning afudbytte-
området på tværs afde involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern Revi-
sion anført, at det ved organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktør-
området Kundeservice skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun an-
svaretfor den del afprocessen, der erforankret ved Kundeservice. Reelt har proces-
ejerskabet dog væretforankret ved samtlige 4 direktørområder i perioden efter orga-
nisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platformfor løbende velbegrundede ændringer afprocessen.for ud-
bytteskat
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke •·
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering afden samlede udbyt-
teproces. De enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for
en løbende vurdering og efterfølgende forbedring afden del afprocessen, der erfor-
ankret ved det pågældende direktøromrqde ligeledes være ansvarligfor en samlet og
effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat im-
plementeretpå udbytteområdet:
Side 170/218
UKS Side 2309
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering afudbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol iforbindelse med udbetalingen afre.fusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkende/ser. "
I fortsættelse heraf meddelte Jens Sørensen samme dag, 17. september 2015 (bilag 239) til
Kurt Wagner, Jonatan Schloss, Jim Sørensen og Jan Topp Rasmussen, at:
"Kære Kurt
Jeg har bemærkninger tilfølgende passus:
Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, her-
under en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af
overvågende karakter. Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel
fordeling afkontroller på de involverede direktørområder.
Organisationsændringen havde ikke tilformål at tage aktiv stilling til disse områder.
Mvh Jens Sørensen"
Jim Sørensen besvarede e-mailen med "Jeg vender lige tilbage ... ".
Senere samme aften vendte Jim Sørensen tilbage med følgende e-mail (bilag 240):
"Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan
mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT,
hvor der erforskellige kontrolhandlinger.
Vh. Jim."
Med e-mailen var Kurt Wagners "korte s~iv" vedhæftet med rettelsesmarkeringer, som
følger:
"Overordnet vurdering afansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på t1dbytteområdet blev implementeret forbindelse
med organisationsændringen pr. 1. ap~il 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende ud-
bytteskat samt refusion herafforankret vedfølgende direktørområder:
• Kundeservice
Side 171/218
UKS Side 2310
U
K
S
Kammeradvokaten
• Inddrivelse
• Indsats
•IT
31. AUGUST 2016
Den samlede proces for .
administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der erforankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering afkontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnetfor-
deling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændrin-
gen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering afkontrollerne iforbin-
delse med udbytteadministrationen.
Der blev soledes ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet p{/ udbJ tteomradet, her-
under en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af
overvågende karakter. Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel
fordeling af kontmller pa de involverede direktøromrader. Organis,ationsændringen
havde ikke til.fbrmal at tage aktiv stilling til disse 01i1rode1:.
Sf....,.J.1s kontrol C!f udbytteskatten',fhlge~· dog hvvecl'tporet i SKAT.for kontrol med de
.frmkellige pligter og o\·crordnet set.fbrdelt <;aledes:
Tabel I: Fordeling qf kontroller med udbytte
Kontrol
Bogholderikontroller
Proceseier
Skattegab
Forretningsområde
Inddrivelse
Kundeservice
Jndrnts
Bemærkning
Opgaven omfatter gennemfore/sen af
kontroller [fb. med betalings- og
regnska~sopgaverne - herunder af:
stemninger, kontrol qf udbetalings-
grund/ag mv.
Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet
i ydelseskorteI angivelser
De skattegabsrettede indsatsaktivite-
ter tilrettelægges med fokus pa at
opna størst mulig effekt pa skattega-
bet. Det betyder, at indsatsen har.fb-
kus pa sikre korrekt angivelse og pa-
ligning qfskatter og afgifter, samt at
pavirke borgernes og virksomheder-
nes acffærd i retning af storre efter-
rettelighed.
Der blev sM:edes ikke t.·lr.'i'.'t !ciget stilliNg til kon,<,··olni.•ecwel pa mfhyueomradel, He~·
1··ul.e·· e·1 e-µdel;·1g af lcw1•··01
le··ne ; l'-e e·1w1
•e 'tn-··e"1:"1gsgcnge sc·11' 'f.o•11'J·el1
e" 611
li I ) i ii i i d l i i • i , fl f I I f f} ~ i H I J i I • • : ,
Side 172/218
UKS Side 2311
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················- - -
oven1
t1~rende kfwolffe~·- Søm ,m .Jølge heN:~l h.'cn· 1:/er ikke Jage/ Mil!ing til en even!uel
'crdvU•1g tll1
«m1
rølle•· w· tie i•~l'Ofre"eRe t:fi•·elc1
0··0"1'·ede ..
(> ,li , ' I h>f¾I li , , V , t , hf¼ V ,
Ansvarfor den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice er proceseier og \"'1'aretager den løbende administra-
tion afsystemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt re-
fusion af udbytteskat Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angi-
velse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og
den efterfølgende bogføring.
(...) " (Resten udelades her, da der ikke var ændringer hertil)
Denne tilbagemelding kunne der imidlertid ikke opnås enighed om (bilag 240), idet Jonatan
Schloss svarede samme dag med e-mail til Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen og Winnie
Jensen:
"Jeg har svært ved at se, det er så simpelt.
KS Afregning er og var procesejerfsva hovedprocessen afregning. Men samtidig va-
retog og varetager afdelingen Betaling og Inddrivelse ejerskabetfor alle ydelser og
processer indenforforretningsområdet Inddrivelse.
Det kan jeg kun læse som krydsende ansvarsområder og vel den egentlige grund til at
der har været enfælles arbejdsgruppe igennem alle årene. Og vel også kimen til at
der ikke i tide er gået i dybden med det her. Fælles ansvar er ingens ansvar og alt det.
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss "
Efter yderligere e-mailkorrespondance blev der opnået enighed om en samlet tilbagemel-
ding til SIR den 18. september 20.15, hvor Jim Sørensen skrev følgende e-mail til Kurt
Wagner med cc. Jan Topp Rasmussen, Jens Sørensen, Winnie Jensen og Jonatan Schloss
(bilag 241): .
"Kære Kurt
Her er som aftalt en samlet tilbagemelding.
Hvis det pt. er behov for mere vedrørende ansvaret for processer, så anbefaler vi at
SIR tager udgangspunkt i de udmeldinger, der gennem årene er sket på SKATS intra-
net- derfindes materiale.fra organisationsændringen i 2009, i 2010 og 2013.
Med venlig hilsen
Jim Sørensen"
Side 173/218
UKS Side 2312
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
---·---
Med e-mailen var Kurt Wagners "korte skriv" vedhæftet med rettelsesmarkeringer, som
følger:
"Overordnet vurdering afansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret forbindelse
med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende ud-
bytteskat samt refusion herafforankret vedfølgende direktørområder:
• Kundeservice
• Inddrivelse
• Indsats
---1+
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der erforankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering afkontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnetfor-
deling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændrin-
gen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering afkontrollerne i forbin-
delse med udbytteadministrationen.
Der blev .salede.\ ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet pa udb_rtreommder, her-
under en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange u1111t kontroller af
overvågende karakter Son, en følge herc[l blev der ikke taget .'}ti/!ing til en el'enlliel
.fhrdeling C!l kontroller pa de involverede direktoromradcr. Or~ani.sationrn::ndringen
hal'Cle ikke til.formal at tage aktiv stilling til disse ommder.
SKI T.\ kontrol af udbytteskatten følger dog ho1wl.\porer i SKI T.for kontrol med de
.forskellige piigler og ornrordnet serfordelt solede.\
Tabel 1: Fordeling qf'kontroller med udbytte
Kontrol
Bogholderikontroller
Proceseier
Skattegab
Forretningsonmide
Inddnvelse
Kundeservice
Indsats
Bemærkning
Opgaven on?fatter gennen?forelsen ql
kontroller (fb-. med betalings- og
regnskabsopg_
averne - herunder qf-
stemninger. kontrol ql udbetalings-
grund/ag mv.
Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet
i ydelseskortet angivelser
De skallegabsretlede indsat.wktivite-
Side 174/218
UKS Side 2313
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·-·····--··"'··-..----
ler tilrellelægge.s med fokm pa at
opna storsl tnulig ejfekt pa skallega-
bet. Det betyder, at indsatsen har.fh-
kus på sikre korrekt angive/:;e og pa-
ligning qfskatter og qfg(fter, saml at
påvirke borgerne\' og virksomheder-
nes ac{færd i retning c{l storre e.fier-
reltelighed.
Der ble,· 1
;a,ledes ikke <1ktivl u1gel .·,tillin.r..,· til kønlrok11l'em1et 1
w.· ud-bytteøm,··Bdet, Her
t"1cle·· e·1 '>pdeU·w ff 1ctn•··o1ter·ie i d-e e·11
·e11e før··e••1i•1~··g.c"1ge 'c·111
lc0111··0t1e•· uf
r;7, i \ allf l', • f ih l • f fhlf . f ll-i,/ &.. i&. . ; 11fFJ It li f !1
m·e·Tege·,de iæ··alc1e·· Iw·11 e·1 føl'<f! i.:ie··<:1f blf:H' de·· ik1
æ 1
a~1 ~•i/{:,,R ,:, e·1 e,•ew1·e1
} r i ) , I , . .. r r . I. ' f \ ' i,, l L I • " n 1-. lfi, V i I '
Ansvarfor den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice er proceseier og F
i>'aretager den løbende administra-
tion afsystemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning afudbytte samt re-
fusion af udbytteskat Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angi-
velse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og
den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefu-
sion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere,
der er omfattet af udenlandsk skattepligt. Processen omfatter 'i det væsentligste føl-
gende elementer:
• Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagtpåkrævede dokumenter
• Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
• 'Efterregning afdet anmodede beløbfor udbytteskatterefusion
• Udbetaling afudbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats gennemfører løbend<! projekter med henblikpå at reducere
"Skattegabet". For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gen-
nemført indsatsprojekter rettet mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning
til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
Direktørområdet IT initierer løbende ændringer afIT-understøtningen ændringsøn-
skerfra de enkelte procesejere henhold til ændringsønskerfra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vurdering af
det etablerede kontrolniveau
Side 175/218
l
UKS Side 2314
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·····················- - - - -
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning afudbytte-
området på tværs afde involverede direktørområder. De.• er dø%; Ol'er/or .'-nle,•-.·1 Revi
sion r:mftwl. al det red ør,..,·
•tmi.\•
f.•tioiHændringen i apwi! 20!3 1·tw.forud1
w1, al d-irek.1H,1•
omnrdet Kwuk.r;er11iee skulle røretage del Hamlede p,•·ocesejenmsw:w øg ikke kun en
"l'l'l'"e 1 1tr de·1 de' cr1·p"oce··se·1 tk" e·· fø··8·11
·•·e• ,·et1Ku·1tk 1·e·,·;ce Ree1
' 1
-1€1 1• µroe-es
..., • i J f l . , I !f V ., i • i f • i i n, r • .. i . , i { • ,. 'V ) i
ejen,·kahet tleg wvrel j-i>nmkrel 11efl .r;tm1t!ige I direktoromrnder i l:;eriotk1:i e_f,ier <Jl'ge
nisationrnmd-ringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer afprocessen for ud-
bytteskat
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering afden samlede udbyt-
teproces. De enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for
en løbende vurdering og efterfølgende forbedring afden del afprocessen, der erfor-
ankret ved det pågældende direktørområde ligeledes være ansvarligfor en samlet og
effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat im-
plementeretpå udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering afudbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol iforbindelse med udbetalingen afrefasionsbeløb
Løbende regnskabsgodkende/ser. "
I forhold til konklusionerne i SIR's rapport af 24. september 2015 (bilag 3) henvises til det
ovenfor under pkt. 1.1. anførte.
Følgende skal imidlertid fremhæves:
Det fremgår af Borger- og retssikkerhedschefens rapport, side 10-11, at:
"AfSIRs rapport 2015 fremgår følgende under kapitel 11.3.2.3 Kontrol afsamlet ud-
bytterefusion pr. selskab:
"Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere refusionsbe-
løb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.
Side 176/218
UKS Side 2315
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte børs-
noterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014,fordi enfejl i 3S be-
virkede, at det ikke var muligt at "taste" modtagne refusionsanmodninger på det ud-
loddende selskabs angivelse.
Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet
sammenholde refusions-anmodninger i 3S med angivelsen afudbytteskat. "
Borger- og retssikkerhedschefen har, efter gennemgang afmaterialetfået forståelsen
af, at der har væretfølgende forløb omkring den omtaltefejl:
I april 2014 indberettede en medarbejder fra Regnskab (Inddrivelse) fejl ved indbe-
retning på to CVR. nr. (grøn skærm) til journalpostkassen for 3S. Systemejer (IT)
fejlmeldte dette til leverandøren af3S - CSC, og henviste til tidligere rettelser affejl
med grøn skærm iforbindelse med udbytteskat.
I april og maj 2014 korresponderer IT og CSC om problemstillingen. IT spurgte her-
under bl.a. om "Hvorfor har de tidligere rettelser ikke forebygget både dump og grøn
skærm i billederne 'Udbytteangive/se' og 'Udbytteindberetning'?"
I maj informerede ITprocesejer (Kundeservice) om CSC's forklaring på Grøn skærm,
herunder, at "SKAT skal tage stilling til om det altid er højeste udbyttenr. der skal
benyttes ved indrapportering afFDU'er"
Den 29. april 2015 modtog IT en mailfra CSC om "dumps" vedrørende 9 CVR num-
re. Igen 15. juni modtog IT meddelelse fra CSC om dumps i produktionen i 3S. ITfo-
respurgte både i april og juni Kundeservice om, hvad der skete i Regnskab, Høje
Taastrup, der kunne forårsage dumps. Kundeservice spurgte Inddrivelse i april og
juni og videreformidlede forklaringerne til IT CSC meddelte, at det ville koste 35 ti-
mer at rette fejlen. Der korresponderes 19. juni mellem Kundeservice og IT om beta-
ling for fejlrettelse, hvor det fremgår, at hverken Kundeservice (aktivitetsnummer til
"mindre udvikling" var lukket og måtte ikke anvendes) eller IT (3S budget for vedli-
gehold og support var beskåret) havde budget hertil. Den 29. juni,2015 bestilles ret-
telse, max. 35 timer hos CSC underskrevet afIT Drift. Rettelsen var klar til test den 2.
juli 2015.
Borger- og retssikkerhedschefen harf ået oplystfra Kundeservice, atfor så vidt angår
de unoterede selskaber, så har kontrollen virket med undtagelse afnogle selskaber -
nemlig de selskaber hvor der kun er indberettet udbyttemodtagere, hvor den indbyg-
gede kontrol ikke har virket siden en systemomlægning i januar 2014. Kundeservice
er blevet opmærksom på problemstillingen med de unoterede selskaber, hvor der kun
er indberettet udbyttemodtagerangive/se, i november 2015.
Side 177/218
UKS Side 2316
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Anmodninger om refusioner, der er modtaget via regnearks ordningen (bankordnin-
gen) ikke registreret i system 3S, hvorfor dette systems maskinelle kontrol ikke er re-
levant i relation til denne ordning. "
Det materiale, der lå til grund for Borger- og retssikkerhedschefens rapport om dette punkt,
fremlægges som bilag 242. Materialet udgør et notat og en række e-mails mellem IT-drift
og CSC i perioden april og maj 2014 samt e-mails i perioden fra april 2015 til november
2015.
Dorthe Pannerup Madsen ses at være med cc. på to e-mails (bilag 243), mens hverken Jens
Sørensen eller Richard Hanlov optræder i korrespondancen.
Den 9. november 2015 holdt Kurt Wagner møde med Jonatan Schloss, Winnie Jensen, Jens
Sørensen og Jim Sørensen i forbindelse med at skatteministeriet havde bedt om en undersø-
gelse af sagen om udbytteskat.
Der foreligger et mødereferat fra mødet (bilag 244), men det fremgår ikke, hvem der har
udarbejdet referatet. Kurt Wagner er ved e-mail af 7. juli 2016 anmodet om at oplyse, hvem
der h~r udarbejdet referatet og i øvrigt om at uddybe nærmere om mødet. Kurt Wagner er
imidlertid - trods adskillige rykkere - ikke vendt tilbage med et svar.
Mødereferatet har følgende indhold:
"Referat afmøde hos skat 9/11-15
Kurt Wagner har afholdt et møde med Jonathan Schloss, Winnie Jensen, Jens Søren-
sen og Jim Sørensen iforbindelse med, at SKM'eren bad ham undersøge sagen tilba-
ge i august 2015. Det, gjorde han.fordi han ønskede atfå klarhed over ansvarsforde-
lingen i forbindelse med udbytte mellem de forskellige afdelinger. Ikke på person-
niveau, men på funktionsniveau. Beskrivelserne af ansvarsområder mv., som udar-
bejdet ved organisationsændringen i 2013, var således ikke med sikkerhed gældende i
praksis.
Der var ikke enighed mellem de fire direktører om, hvor ansvaretfor processen med
udbytte varforankret. F.eks. troede Jens Sørensen, at han blot skulle eksekvere udbe-
talingerne, og at udbetalingsprocesserne lå i Kundeservice.
Efter samtalen sendte Kurt Wagner et notat ud·til de.fire, hvor han gav sin definition
afansvarsfordelingen. De fire har godkendt dette, så der er altså nu enighed herom.
Det er aftalt, at vi skal have dette notat fra SKAT. Kurt Wagner vil tage kontakt til
SKAT mhp., at vi får dette. KW oplyst i øvrigt under hånden, at Jonathan S i første
Side 178/218
UKS Side 2317
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
omgang sagde direkte til KW, at Kundeservice havde ansvaret, men da KW efterføl-
gende skrev det ned, ville han ikke anerkende det.
Problemet har været, at der ikke har været gennemført kontrol med udbetalingerne i
Kundeservice. Derfor har Udbetalingsdelen ikke bare skullet eksekvere udbetalinger-
ne, som denne afdeling gør i qndre sammenhænge. Men det har også været sværtfor
Udbetalingsdelen, fordi de ikke har fået noget bedre materiale at arbejde med. KW
påpeger, at udbetalingsgrund/aget burde have været tjekket, men dette er ikke sket.
Den nødvendige lovændring er gennemført i to omgange, dvs. for de børsnoterede og
ikke-børsnoterede selskaber. Lovændringen har dog ikke ført til ændrede udbeta-
lingsprocesser, dvs. man har ikke udnyttet lovændringerne til at få nogle hensigts-
mæssige procedurer.
SKAT er løbende blevet præsenteretfor problemerne på udbytteområdet. Der er også
etableret opfølgning iform afen arbejdsgruppe, men gruppen er ikke kommet med en
løsning på sagen. Til sidst blev gruppen "lukket", hvilket vil sige, at direktionen ikke
længere interesserer sig for arbejdet. Arbejdsgruppen havde imidlertid ikke leveret
noget brugbart, reelt ingenting.
Dorthe Pannerup: Det er uvist, hvilket opdrag, som Dorthe Pannerup harfået ifor-
bindelse med kontrol af udbetaling af udbytteskat. Det fremgår ikke af tilgængeligt
materiale. Hun har haft ansvaret for SAP38, men hvad hun har haft ansvaret for er
ikke klart.
Det vil nok være en god ide, at vi får stillingsprofilerne fra SKAT, så vi ved, hvad
hverfunktion har haft ansvaretfor.
Dorthe Pannerup Madsen har refereret til Rene Frahm Jørgensen. Kontorchef Orla
Kristensen er fratrådt i april 2015. Rene Frahm Jørgensen og Frank Høj spurgte
Dorthe Pannerupfor første gang i 2014, hvorfor der var så store udsving i udbetalin-
gerne af udbytte. Dorthe forklarede dette med investeringer foretaget i amerikanske
pensionskasser.
Dorthe Pannerup har tidligere gjort opmærksom på (over for hvem?), at det var et
problem, at der ikke var så god en bemanding i afdelingen, og at der var meget syg-
dom.
Afrapporteringerne er ikke gået til SKAT men til departementet.
Richard Hanlov: Richard Hanlov havde ansvaret for digitaliseringen som underdi-
rektør i Kundeservice. Han havde dog uddelegeret den del af digitaliseringen, der
Side 1791
218
UKS Side 2318
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
vedrørte udbytte til Susanne Thorhauge. Digitalisering og udbytte var kun en lille del
afhans portefølje. Det er Richard Hanlov, der har haft det operationelle ansvar. Ri-
chard Hanlov kendte til problemstillingen, idet han som underdirektør sad med i de
relevantefora. "
Som det er beskrevet i mødereferatet, var der som udgangspunkt ikke enighed mellem di-
rektørområderne om forankringen og ansvaret for udbytteskatteområdet. Forud for mødets
afholdelse var der da også en omfattende e-mailveksling mellem direktørerne for Inddrivel-
se, Indsats og Kundeservice vedrørende opgavefordelingen.
1.3.7 Regnskabsgodkende/ser
SIR har i sin rapport af24. september 2015 (bilag 3), side 8, at:
"Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata iforbin-
delse med de løbende regnskabsgodkende/ser har været mangelfuld. Vi kan således
konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion afsamme,
er godkendt udenforbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkende/se ikke erfunderet i en sy-
stematisk regnskabsanalytisk efterprøvning afregnskabstallene. "
Om risiko- og kvalitetsstyring skriver Borger- og retssikkerhedschefen (bilag 12), side 15:
"4.8 Risiko- og kvalitetsstyring
Om risiko- og kvalitetsstyringfremgårfølgende af "Regnskabsinstruksfor Skattemini-
steriets Koncern§ 38" og "Internt kvalitetsstyringssystem"
2010- 2013:
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko-
og kvalitetsstyring i overensstemmelse med gældende regler.
• Skattedirektørerne har inden for de landsdækkende enheder og afdelinger i skat-
tecentrene fået delegeret ansvaret for gennemførelsen afden interne kvalitetssik-
ring.
• Afdelingslederen er ansvarligfor gennemfør~lse, afrapportering og dokumentati-
on i egen afdeling.
• Regionssekretariatet er bl.a. ansvarligfor
o hver måned i en status til skattedirektøren/viceskattedirektøren at lave en
opfølgning på hvilke afdelinger der.har/ikke har afsluttet I udført den in-
terne kvalitetssikring og rykke afdelingslederen, hvis der ikke erforetaget
intern kvalitetssikring.
o udarbejde kvartalsrapport.
Side 180/218
UKS Side 2319
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
···-·······-···············-..··- --
o udlede tendenser ogpåpege problemområder.
o analysere og vurdere den interne kvalitetssikring.
2013 - 2015:
• Direktøren for forretningsområdet har det overordnede ansvar for, at der gen-
nemføres risiko- og kvalitetsstyring i overensstemmelse med gældende regler.
• Underdirektørerne har inden for de enkelte afdelinger iforretningsområderne få-
et delegeret ansvaretfor gennemførelsen afden interne kvalitetssikring.
• Funktionsleder/kontorchefer ansvarligfor gennemførelse, afrapportering og do-
kumentation i egen driftsenhed.
• Controlling kontorerne er ansvarligefor bl.a
o at udarbejde kvartalsrapporterfor den interne kvalitetssikring.
o udlede tendenser og påpege problemområderfor de konstaterede fejl og-
så på baggrund afresultaterfor tidligere perioder.
o vurdere og analysere den interne kvalitetssikring.
o fastlægge de interne kontroller i samarbejde med funktionsle-
der/kontorchefog underdirektør så alle de obligatoriske kontroller fore-
tages.
Borger- og retssikkerhedschefen harfra Økonomi modtaget udtræk afde interne kon-
troller på udbytte enhedenfor perioden 2013-2015. Detfremgår heraf, at:
- Der har ikke været hverken kvalitative eller kvantitative kontrolpunkter for enhe-
den som specifikt rettede sig mod kontrol afgrundlagetfor udbetaling afrefusio-
ner afudbytteskat.
- De gennemførte interne kontroller som enheden har indberettet i perioden 2013-
2015, er alle blevet indberettet med et 0-fejls resultat.
I det gennemgåede materiale har hverken Økonomi, Controlling kontoret eller Regi-
onssekretariatetfor Midtjylland påpeget problemer eller udarbejdet analyser og vur-
deringer vedrørende refusion afudbytte-skat, på baggrund afden interne kvalitetssik-
ring.
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået risikoark for 20]5 for Kundeser-
vice. Der ses ikke at være nogen henvisninger eller omtale afrisici/problemer som er
forbundet medproblemstillingen vedr. refusionen afudbyttebetalingen. "
. Den nævnte regnskabsinstruks for Skatteministeriet § 38 (bilag 245) er i seneste relevante
udgave dateret 27. november 2014 angiver at være udfærdiget i henhold til Finansministeri-
ets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011.
Side 181/218
UKS Side 2320
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det anføres indledningsvis i instruksen, at den via intranettet er tilgængelig for alle ansatte i
ministeriet. Det angives videre direkte, at alle medarbejdere i SKAT, der har ansvar for eller
er beskæftiget med opgaver af regnskabsmæssig betydning, skal være bekendt med instruk-
sen.
Underdirektøren for Betaling og Regnskab (i den konkrete periode Rene Frahm Jørgensen)
havde ansvaret for, at instruksen løbende blev vedligeholdt.
Der er angivet specifikke konkrete retningslinjer for, hvilken fremgangsmåde, der skal føl-
ges, hvis der i konkrete sager skal ske fråvigelse fra instruksen. Fremgangsmåden indebærer
bl.a., at Rigsrevisionen og SIR skal informeres.
Instruksen indeholder en nærmere redegørelse for SKATs opgaver, organisering og ikke
mindst meget detaljerede regler for den regnskabsmæssige opgave.
Det fremgår (pkt. 1.2.), at det overordnede regnskabsmæssige ansvar og bogføringsopgaven
ligger hos Betaling og Regnskab, i Inddrivelsessøjlen.
Om den interne risiko- og kvalitetsstyring henvises til dokumentet internt kvalitetsstyrings-
system (bilag 246), hvor indholdet er som beskrevet af Borger- og retssikkerhedschefen
ovenfor.
Om indholdet af den kontrol, der i alle sammenhænge skal foretages, hedder det i instruk-
sens pkt. 2.2.2.1. om den formelle og materielle kontrol:
"De dokumenterede skatte-, told- og afgiftskrav skal underkastes en formel kontrol,
herunder efterregning, og en materiel kontrol.
Formel kontrol
Den formelle kontrol foregår i stort omfang automatisk, som følge afden øgede digi-
talisering.
Borgere og virksomheder har kun adgang til at indberette i eget navn ogfor de krav,
de er registreret for. Der er ligeledes indbygget en række kontrolforanstaltninger i
systemerne til at undgåfejltastninger, samt til at afstemme indtastede beløb.
For så vidt angår manuelle bilag/angivelser/deklarationer er den formelle kontrol ob-
ligatorisk og skal sikre angivelsers og dokumenters ægthed og gyldighed. Det skal
kontrolleres, at der foreligger de nødvendige oplysninger samt foreskrevne underbi-
lag og dokumentationer, og der skal ske kontrol afsatser og beregninger.
Materiel kontrol
Side 182/218
UKS Side 2321
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering afoplysningerne, således at det
konstateres, at oplysningerne svarer til de faktiske forhold. Kontrollen kan gennemfø-
res løbende eller som efterfølgende kontrolfunktion som led i SKATs indsatsarbejde.
Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af, om oplysningerne er sandsyn-
lige iforhold tilf eks. oplysningerfra virksomheden/borgeren og SKATs viden.
Den materielle kontrol skal dokumenteres. "
For så vidt angår den løbende regnskabsaflæggelse, fastlægges proceduren herfor detaljeret
i instruksen pkt. 2.6, hvor det bl.a. hedder:
"SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab,§ 38 kontoretforetager efter udgangen af
hver måned efter enfastsat kørselsplan, og i overensstemmelse med de afModernise-
ringsstyre/sen fastsatte tidsterminer, filoverførsel af ovennævnte regnskabs-
oplysninger til Statens Koncern System (SKS).
Iforbindelse med regnskabsaflægge/senforetages følgende kontroller:
• en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne
periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår
med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sand-
synlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsyn-
lighedskontrollen skalforklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
• en kontrol afsammenhængen med underliggende systemer
• en kontrol med at aktiver ogpassiver er korrekt opgjort
• en kontrol med at beholdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt
• en kontrol med at registreringerne i statens centrale økonomisystem er i over-
ensstemmelse med
• registreringerne i SAP38-bogholderiet.
Dette sker efter en vejledning der beskriver hvordan regnskabsaflægge/sen er tilrette-
lagt.
Vejledningen udarbejdes og vedligeholdes af SKAT,·Inddrivelse, Betaling og Regn-
skab, § 38 kontoret.
Underdirektøren for Betaling og Regnskab og kontorchefen for § 38 kontoret skal
hver måned, inden udløbet afden efter regnskabsperiodens følgende måned, godken-
de og indsende SAP38- regnskabet til Skatteministeriets departement, Intern Regn-
skab I, Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision. Hvis underdirektøren
for Betaling og Regnskab eller kontorchefen for § 38 kontoret erfraværende godken-
Side 183/218
UKS Side 2322
U
K
S
Kammeradvokaten 31. A GUST 2016
des i dennes fravær af kontorchefen for Betalings- og Regnskabskontoret. Det skal
anføres i følgebrevet, at der er foretaget afstemning mellem det centrale økonomisy-
stem og SAP38-systemet, jf § 36, stk. 2 i regnskabsbekendtgøre/sen. Det skal anføres,
hvis der i forbindelse med kontrollen afregnskabet er konstateret væsentlige fejl, og
hvornår rettelse herafvilfinde sted. "
At Rigsrevisor og SIR løbende modtog regnskabsmaterialet var gældende fra 17. marts
2014.
Som proceduren er beskrevet, modtog direktøren for Inddrivelse eller den øvrige direktion i
SKAT ikke de månedlige regnskaber, der gik fra betaling og regnskab til departementet.
I forhold til godkendelsen af de månedlige regnskaber bemærker Borger- og retssikkerheds-
chefen sin rapport (bilag 12), side 18, pkt. 4.10:
"Retningslinjerne for den regnskabsmæssige forvaltning på § 38 området, herunderfor
regnskabsgodkende/serfremgår af "Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §
38" Regnskabsinstruksen er godkendt af
- Fra januar 2010 - 12. marts 2014: koncerndirektøren og direktøren for Region
Midtjylland
- Fra 12. marts 2014: direktøren for SKAT og direktøren for Inddrivelse
Det fremgår af regnskabsinstruksen, at de lokale regnskabsgodkende/ser sendes fra
funktionsleder i den enkelte enhed til Regnskab 1(2010 - marts 2014) I § 38 kontoret
(siden marts 2014), hvor de samles i en central regnskabsgodkende/se efter at der erfo-
retaget en sandsynlighedskontrol. Regnskabsgodkende/ser og regnskabsinstruksen er
nærmere omtalt i bilag 2. Arbejdsgangen vedrørende de centrale regnskabsgodkende/-
ser er herefter:
2010-2014:
"Skattedirektørenfor Regnskab, skal hver måned, inden udløbet afden efter regn-
skabsperiodens udløb følgende måned, godkende og indsende SAP38-regnskabet
til Skatteministeriet, Koncerncenteret. "
2014 -2015:
"Underdirektøren for Betaling og Regnskab og kontorchefen for § 38 kontoret
skal hver måned, inden udløbet afden efter regnskabsperiodens følgende måned,
godkende og indsende SAP38-regnskabet til Skatteministeriets departement, In-
tern Regnskab 1, Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision."
Side 184/218
UKS Side 2323
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Der har været bemærkninger om et stigende beløb for refusion af udbytteskat i de ne-
denfor oplistede perioder. Bemærkningerne er gengivet i skema i bilag 2.
Periode Lokalregnskabsgod- Central regnskabs- Sandsynlighedskontrol
kendelse godkendelse
2012
november X X
December X
2013
Juni X X
Juli X
2014
Maj X X
Juni X X X
Juli X X X
August nævner samlet ÅTD X X
September nævner samlet ÅTD X
Oktober nævner samlet ÅTD X
november nævner samlet ÅTD X
december nævner samlet ÅTD X
2015
Januar nævner samlet ÅTD
f ebruar udbetalt Okr pgaferie
Of!syf!dom
april nævner samlet ÅTD X
Maj X X X
Juni X X X
j uli X X X
august Svigssagen omtales
Forklaring på stigning
Det stigende refusionsbeløb er ijuni 2014forklaret ved:
- i den lokale regnskabsgodkende/se skrives, at en årsag kan være atflere amerikanske
pensionskasserforetager opkøb i danske virksomheder
- i sandsynlighedskontrollen og den centrale regnskabsgodkende/se fremgår, at stig-
ningen skyldes amerikanske pensionskassers opkøb.
Side 185/218
UKS Side 2324
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
......................._____
Forklaringen gentages i :
Periode Lokalregnskabsgod- Central regnskabsgod- Sandsynlighedskontrol
kendelse kendelse
2014
juli X X X
august X
'
X
september X
oktober X
november X
december X
2015
j anuar X I
maj X X
juni X X
juli X
I forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april 2014 var der følgende e-mailveksling:
Bente Ekelund Oddershede fra Betaling & Regnskab skrev den 14. maj 2014 til Birgitte
Normann Grevy (bilag 247):
"Hej Birgitte,
Håber du kan hjælpe medfølgende?
I forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april måned er jeg stødt på kt. 2236,
FO 1156, der har en saldo på 612 mio. kr.
Jeg har tidligere forstået at kontoen primært anvendes til udbetalinger i henhold til
DBO 'er, at udbetalingerne foretages i bundter - ofte til en bank, der så videre/orde-
,ler til endelig modtager. Der er således ikke debitorkontering inde over disse udbeta-
linger.
Har du mulighedfor at se, om der i april måned er tale om sådanne bundt-overførsler
(det tyder underkontoarten på), og om den noget høje saldo i al væsentlighed skyldes
overførsel til ganske få virksomheder? Jeg har tidligere kunnetforstå på Inge Lise, at
Side 186/218
UKS Side 2325
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.....................--~--
bundterne har indeholdt oplysninger om den videre overførselfra banken. Jeg er ikke
interesseret i se-numre. "
Birgitte Normann Grevy svarede de~ 19. maj 2014 (fortsat bilag 247):
"Det er primært til banker. Der er hvert år store udbetalinger i april, maj ogjuni."
En måned senere, den 19.juni 2014, rettede Bente Ekelund Oddershede på ny henvendelse
til Birgitte Normann Grevy (fortsat bilag 247):
"Hej Birgitte,
Mit spørgsmål ligger iforlængelse afnedenstående mailfra sidste måned ogjeg hå-
ber du kan hjælpe mig.
På kt. 2236, FO 1156 er der i maj måned en saldo på 1,4 mia. kr. Det er en stigning
på 1 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det er så stor en stigning, at jeg
har brugfor lidt mere information.
Der er særligt to posteringer - begge med underkontoart 415, der giver den enorme
saldo. Jeg går udfra det er bundt-overførsler til banker. Har du mulighedfor at se
om bankerne skal videreover/øre til få enkeltdebitorer, eller om der skal ske videre-
overførsel til en masse små? Ingelise Baumann har før kunnet hjælpe mig med disse
oplysninger. Jeg er ikke interesseret i at kende eventuelle se-nr.
Hvis det er til nogen hjælp harjeg nedenfor indsat den interne note jeg ijuni sidste år
lavede til sandsynlighedskontrollen efter at have talt med Ingelise Baumann.
Jeg kan forudse jeg kommer til at sende en tilsvarende mail, når jeg skal lave sand-
synlighedskontrolfor juni. Der er (indtil videre) to store posteringer på hhv. 0,5 og 1
mia. kr., for hvilke jeg vil være interesseret i de samme oplysninger.
[red: Den interne note]
"FO1156+1157, konto 2236. Periodens saldo udgør 738,1 mio. kr., hvilket er en
stigning på 485,6 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 252,5
mio. kr.
Heraf kan 375,8 mio. kr. henføres til udbetaling i henhold til DBO, hvorafto poster
(bundter) udgør 551,1 mio. kr.
Inge Lise Baumann har oplyst at Regnskab får beskedfra sagsbehandlerne om hvor
meget der skal udbetales i henhold til DBO. Udbetalingerne foretages gerne i bundter
og ofte til en bank, der så viderejorde/er. Der er ikke debitorkontering inde over disse
udbetalinger.
Side 187/218
UKS Side 2326
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.......................-----
Desuden har hun oplyst at de to bundter indeholder oplysninger om overførsler til to
virksomheder på hhv. 406 mio. kr. og 127 mio. kr. Tilsammen 533 mio. kr.
Periodens saldo skønnes OK. "
Samme dag, den 19.juni 2014, svarede Birgitte Normann Grevy (fortsat bilag 247), at:
"Hej Bente
Afudbetalingen på 304.036.801,83, som består afoverførsler til aktionærer i udlan-
det, er 209.512.503,40 til bank i USA, som fordeler det videre ti/flere debitorer.
Af udbetalingen på 804.888.526,41 er der en overførs~l på 636.659.960,50 også til
bank i USA, som fordeler tilflere debitorer.
Hvis det skal præciseres mere, henviserjeg til Sven Nielsen, som er sagsbehandler. "
Ved en e-mail af 1. juli 2014 spurgte Dorthe Pannerup Madsen, om Bente Ekelund Odders-
hede havde "brug for yderligere information." (fortsat bilag 247).
Hertil svarede Bente Ekelund Oddershede samme dag:
"Kære Dorthe,
Nej tak, umiddelbart har jeg ikke brugfor yderligere. Men hvis der skulle komme
nærmere spørgsmål til nedenstående vil jeg rette henvendelse til Sven Nielsen, som
der er henvist til nedenfor. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, men da
der tilsyneladende ikke er tale om fej/posteringer, og at der er sket registrering på
baggrund afbeskedfra sagsbehandlere (sædvanlig procedure for registrering). Men
hvis I ikke har lavet om i jeres procedurer, der ikke har været væsentlige lovændrin-
ger eller andet der kan udmønte sig i store udsving mener jeg at nedenstående må
være tilstrækkeligt iførste omgang. "
Forklaringen om, at stigningen i udbetalingerne skyldtes amerikanske pensionskassers op-
køb af aktier, findes første gang i godkendelsen af juni regnskabet. Forklaringen .synes at
stamme fra den e-mailveksling, der var mellem Dorthe Pannerup Madsen og Rene Frahm
Jørgensen primo juli 2014:
Dorthe Pannerup Madsen skrev således den 1. juli 2014 følgende e-mail til Bente Ekelund
Oddershede med cc. Rene Frahm Jørgensen og tre andre (bilag 248):
"Kære Bente
Side 188/218
UKS Side 2327
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················----
Jeg laver i regnskabsgodkende/se for firmakode 6112 Udbytteskat - en bemærkning
om, at der konto 2236 i SAP38 er udbetalt pr 30. juni 2014 i refusion til udenlandske
aktionærer - 4.116.519.370 mia kr, hvilket sammenlignet med totaltalletfor 2013 -
2.851.494.605 mia kr betyder en stigningpå 1.265.024. 765 mia kr midtvejs i 2014."
Rene Frahm Jørgensen spurgte meget kort tid efter Dorthe Pannerup Madsen (fortsat bilag
248):
"Hej Dorthe
Hvad er årsagen?
MvhRene"
Hertil svarede Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail af3.juli 2014 (fortsat bilag 248), at:
"Kære Rene
Arsagen er, atflere amerikanske pensionskasserforetager opkøb i danske virksomhe-
der.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betalt dansk skat, så derfor de meget store
tilbagebetalinger.
Med venlig hilsen
Dorthe P"
Igen året efter i 2015 er der e-mailveksling mellem Dorthe Pannerup Madsen og Rene
Frahm Jørgensen.
I forbindelse med at Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail af 10. juni 2015 fremsendte Rene
Frahm Jørgensen en orientering om "regnskabsgodkendelse for FK 6112 Udbytteskat"
I
spurgte Rene Frahm Jørgensen samme dag (bilag 249):
l
"Hej Dorthe
Tak for det tilsendte. Der er tale om en meget stor stigning i refusionsdelen - har vi
nogenforklaring på det?"
Hertil svarede Dorthe Pannerup Madsen dagen efter, den 11. juni 2015, (fortsat bilag 249)
at:
Side 189/218
UKS Side 2328
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
...........................___
"Stigningen på refusionsdelen skyldes kan blandt andet begrundes med.flere ameri-
kanske pensionskasserforetager opkøb i danske virksomheder, if eks Novo Nordisk,
TDC.
De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget store re-
fusioner på udbytteskat.
Endvidere A P Møllers salg afaktierne i Danske Bank, hvilket betyder et ekstraordi-
nært stor udbytte til aktionærerne.
Som følge affinanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbyt-
teskat, men har nu genoptaget udlodningen. "
I september 2015 rettede Rigsrevisionen henvendelse til SKAT ved en e-mail til Christian
Ibsen med udestående spørgsmål (bilag 250). Denne henvendelse videresendte Christian
Ibsen til Dorthe Pannerup,Madsen og Hanne Villemoes Hald, og Dorthe Pannerup Madsen
videresendte den igen til Susanne K. Jensen, der også sendte henvendelsen videre; denne
gang til Jakob Hauge, Annie Dam Sørensen og Ole Hyun Koch.
Annie Dam Sørensen sendte herefter den 10. september 2015 en e-mail til Susanne K. Jen-
sen og Dorthe Pannerup Madsen med følgende indhold (fortsat bilag 250):
"Hej Susanne og Dorthe
Uddrag afRR's brev af819-2015:
( 'entrct!e re';!nskabsi:odkendelser
1. Foreligger der dokwnentationfor, .at det antages, at en del C(fstigningen kan skyldes
al amerikanske pensionssleskaber foretager ·opkøb af danske selskaber. .Jf central-
regnskabsgodkendelse for periode 6
SKAThar oplyst:
At dette besvares af§ 38 kontoret
Vi harfølgende kommentar/besvarelse til dette punkt:
Der er i de lokale regnskabsgodkende/serfor juni ogjuli 201-4 oplystfølgende:
Juni:
På konto 2236 er der pr 30. juni 2014 udbetalt 4.116.519.370 mia kr i refusion til
udenlandske aktionærer, hvilket sammenlignet med totaltalletfor 2013 2.851.494.605
mia kr betyder en stigningpå 1.265.024. 765 mia kr midtvejs i 2014.
Side 190/218
UKS Side 2329
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
En årsag hertil kan være, atflere amerikanske pensionskasserforetager opkøb i dan-
ske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget store
tilbagebetalinger.
Juli:
På konto 2236 er der pr 31. juli 2014 udbetalt 4.837.590.953 mia kr i refusion til
udenlandske aktinærer.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var 2.851.494.605 mia kr, altså stigning på
1.986.096.348 mia kr ved udgangen afjuli måned 2014.
En årsag hertil kan være, atflere amerikanske pensionskasserforetager opkøb i dan-
ske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget store
tilbagebetalinger.
I forbindelse med udarbejdelse af den centrale sandsynlighedskontrol for maj 2015
har vi på forespørgsel modtaget følgende oplysninger på baggrund afspørgsmål til
den lokale godkendelsesskrivelsefor maj 2015 vedrørende stigningen i refusioner:
"Stigningen på refusionsdelen kan begrundes medflere amerikanske pensionskasser
foretager opkøb i danske virksomheder, ifeks Novo Nordisk, TDC.
De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget store re-
fusioner på udbytteskat.
Endvidere A P Møllers salg afaktierne i Danske Bank, hvilket betyder et ekstraordi-
nært stor udbytte til aktionærerne på ca 40 mia kr,
Som følge affinanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbyt-
,
teskat, men har nu genoptaget udlodningen. "
Der er i den centrale sandsynlighedskontrol ikke modtaget yderligere dokumentation
for, at "det antages, at en del af stigningen kan skyldes at amerikanske pensions-
sleskaberforetager opkøb afdanske selskaber.
(...)
Med venlig hilsen
Side 191/218
UKS Side 2330
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Annie Dam Sørensen I Jakob Hauge"
Den 21. september 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til sig selv, hvori der
stod (fort~at bilag 250):
"Dokumentationen for amerikanske pensionkassers opkøb afaktier foreligger iform
af refusionsanmodninger, hvor Betaling og Regnskab har konstateret en markant
stigning ved den manuelle behandling afindgående refusionsanmodninger. "
1.3.8 Ressourcer
Det fremgår af SIR's rapport af 24. september 2015 (bilag 3), pkt. 7.3, at:
"7.3 Refusion afudbytteskat -Antal årsværk
Siden fusionen i 2005 har opgaven vedrørende udbytteskat, herunder tilbagebetaling
i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, været omfattet afflere organisatori-
ske ændringer. Opgaven var oprindelig placeret i kontoret "Udbytte" i Skattecenter
Ballerup. Kontoret blev iforbindelse med en organisationsændring i 2009 overført til
en ny landsdækkende afdeling "Regnskab", og blev omdøbt til "Regnskab 2 ", men
videreført med samme leder og medarbejdere. Kontoret beskæftigede i årene 2005 -
2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud over opgaverne med udbytteskat også opgaver
vedrørende aconto-selskabsskat, samt attestationer vedrørende skattemæssigt hjem-
sted. Opgaven vedrørende aconto-selskabsskat blev i 2010 flyttet til Horsens, og i
den sammenhæng reduceredes antallet af medarbejdere i "Regnskab 2" til 12 frem
mod 1. april 2013. Kontoret beskæftigede sig med både udbytteskat og attestationer.
SKAT gennemførte den 1. april 2013 en større organisationsændring, hvor afdelingen
"Regnskab" blev lagt sammen med "Betalingscentret" til afdelingen "Betaling og
Regnskab". "Regnskab 2" blev i princippet opløst og opgaver og medarbejdere over-
ført til et nyt kontor "DMOIDMS", hvor opgaven vedrørende udbytteskat kun udgjor-
de en mindre del. Opgaven vedrørende administration afudbytteskat løses i dag i to
kontorer "DMOIDMS" med ca. 35 medarbejdere og "SAP38,"med ca. 40 medarbej-
dere, men udgør kun en lille del afkontorernes opgaveportefølje. Samlet set anvendes
der ca. 5 årsværk på den administrative håndtering afudbytteskatten samt ca. 1 års-
værk til arbejdet med IT og vejledninger mv.
Gennem hele perioden har der været tale om, at selve kernen i administrationen af
udbytteskat, herunder formel kontrol af udbetalingsgrund/ag for tilbagebetaling i
henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, kun har været en del afopgaverne i den/de en-
heder, som har løst opgaven. Der kan derfor ikke udfra ændringer i organiseringen
og bemandingen afde relevante kontorer drages slutninger om ændringer afbeman-
dingen afspecifikke de/opgaver. Opgørelser afårsværksforbrug på de specifikke op-
Side 192/218
UKS Side 2331
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
gaver tilbage i tiden vil være forbundet med stor usikkerhed, da der er sket ændringer
i opgaveafgrænsningerne i registreringssystemerne. "
Afsnittet i SIR's rapport om ressourcer anvendt på udbytteskatteopgaven, er helt identisk
med det svar, der blev sendt fra Jens Madsen, SKAT, til Kurt Wagner, Intern Revision, ved
e-mail af 10. september 2015 (bilag 251).
I Borger- og retssikkerhedschefens rapport (bilag 12), er det på side 21 om ressourcer an-
ført, at:
"5 Ressourcer til administration afudbytteskat
5.1 Arsværk
5.1.1 Inddrivelse
Det har ikke været muligtfor Borger- og retssikkerhedschefen at få en præcis opgø-
relse afårsværksforbruget på opgaven med refusion afudbytteskat. Borger- og rets-
sikkerhedschefen kan udfra det gennemgåede materiale konstaterefølgende:
• I oktober 2011 var der ca. 1, 2 årsværk på opgaven med refusion afudbytteskat,
ca. 4 årsværk på opgaven med tastning af udbytteskatteangive/ser, ca. 2,5 års-
værk på opgaven med attestation af udbyttetilbagesøgninger i udlandet og atte-
station afstore selskaber generelt og ca. 3 årsværkpå bogholderiopgaven.
• Ledelsen i Betaling og Regnskab mener ikke, at antallet afmedarbejdere kan op-
lyses mere detaljeret end det derfremgår afSIR 's rapportfra 2015 (kapitel 7.3).
• HR og Stab har heller ikke oplysninger, der er mere detaljeret end i SIRs rapport.
• Økonomi har oplyst, at tidsregistreringen i perioden 2013-2015, ikke var konkret
nok til, at man kan isolere det samlede registrerede forbrug på lige netop den del
afudbetalingsopgaven, der vedrører refusion afudbytteskat.
• Opgaven med refusion afudbytteskatfremgår ikke afydelseskortetfor "Udbyttes-
katteangive/ser". Ydelseskortet er omtalt i afsnit 5.2."
Det fremgår videre af rapportens side 22 og 23:
"5.1.2 Øvrige ressourcer
Til udbytteskatteopgaven er der desuden anvendt ressourcerfra:
(...)
2010-2012
• Borger- og Virksomhed:
Side 193/218
UKS Side 2332
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
..............................___
o som procesejerfor processerne på afregningsområdet
o til planlægning og opfølgning på indsatsprojekterne. Indsatsprojekter
omtales i afsnit 4.5
o samt de indmeldte deltagere i arbejdsgruppen der blev nedsat i 2010
til opfølgning på SIR rapporten fra 2010 og deltagere i OECD's
TRACE-projekt
• Koncern IT - som systemejer
~
• Jura og samfundsøkonomi
o som ansvarligfor lovgivning og lovfortolkning,
o samt de indmeldte deltagere i arbejdsgruppen der blev nedsat i 2010
til opfølgning på SIR rapporten fra 2010 og deltagere i OECD's
TRACE-projekt
2013-2015
• Kundeservice - som procesejere og til deltagelse i arbejdsgruppen, der blev
nedsat til opfølgningpå SIR rapporten.fra 2013
• IT - som systemejere
• Indsats - assistance til sagsbehandlingjf. afsnit 5.3.3 & indsatsprojektjf. afsnit
4.5
• Økonomi - controllere
• HR og stab - lovfortolkning
5.2 Dimensionering
Det har ikke været muligtfor Borger- og retssikkerhedschefen i det gennemgåede ma-
teriale atfinde oplysninger om hvorledes eller på hvilken baggrund dimensioneringen
afressourcer til opgaven med refusion afudbytteskat er sket.
Det fremgår af "Retningslinjer for registrering og dimensionering af timer", af 12.
januar 2012, udarbejdet afKoncerncentret, Styring:
• Produktionsforum har ansvaretfor fordeling afressourcerne på de eksterne ydel-
ser, mens udvidet direktion har ansvaret for fordeling af ressourcerne på de in-
terne ydelser, fælles funktioner og betaltfravær.
• Fra centralt holdfordeles ressourcerne på forretningsområdeniveau. I regioner-
ne vil det sige kundeservice basis, indsats basis, regionsekretariat og de lands-
dækkende enheder.
• Det er ikke et krav, at enheder foretager en yderligere nedbrydning afdimensio-
neringen.
• Udgangspunktet for dimensioneringen er, at årsværkene tildeles de enheder, som
er ansvarlige for produktionen af en given ydelse. Placeringen af årsværkene i
dimensioneringen skal stemme overens med registreringen aftimeforbruget.
Side 194/218
UKS Side 2333
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• I løbet afåret kan der være behovfor atforetage ændringer i dimensioneringen -
opprioritere/nedprioritere enkelte ydelser. Da alle de ressourcer, som er til rå-
dighed i de enkelte år, erfordelt i dimensioneringen, vil det iforbindelse med til-
deling afekstra ressourcer til en opgave være nødvendigt at tage stilling til, hvil-
ke ydelser ressourcerne skal tages fra. Ændringerne behandles i det forum, som
har ansvaretfor ydelsen
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået de overordnede dimensioneringer
af Skatteministeriets årsværksressourcer for 2011 (der har været forelagt direktio-
nen) ogfor 2012 og 2013 (der har væretforelagt Udvidet direktion). Afdisse fremgår
opgaven med administration afudbytteskat ikke som et særskilt punkt.
Den 1. januar 2015 blev lønsumsstyringen udlagt til de enkelte forretningsområder,
hvor hver forretningsområde træffer beslutninger om disponering aflønsum for eget
område."
Endelig fremgår det af rapporten, side 24, at:
"5.3.2 Inddrivelse
I de lokale regnskabsgodkende/ser er følgende anført om personalesituationen i ud-
bytteadministrationen:
2014
marts - oktober:
• Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget
stor personaleafgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget
specialiseret indenfor de enkelte områder.
maj - oktober desuden:
2015
• Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes
til DMOIDMS i Horsens eller Ringkøbing.
januar - april:
maj:
• Udbytteskat er ramt aflangtidssygdom, så der er iværksat oplæring af
medarbejderefra SAP 38 Horsens samt overflytning afopgaver
• Udbytteskat er ramt aflangtidssygdom hos 1 medarbejder. Oplæring af
medarbejdere i SAP38 Horsensfortsætter.
Side 195/218
UKS Side 2334
U
K
S
Kammeradvokaten
juni:
31. AUGUST 2016
....................._____
• Endvidere er der iværksat overarbejde på opgaven vedrørende refusi-
on afudbytteskat.
• Oplæringpå opgaven vedrørende refusion afudbytteskatfortsætter. "
Ved gennemgangen af Dorthe Pannerup Madsens indbakke er der blandt andet fundet en
række e-mails fra 2013, der belyser ressourcerne til arbejdet med udbytteskat-attestation i
afdelingen "Betaling og Regnskab", der blev oprettet ved organisationsændringen i SKAT
pr. 1. april 2013.
Af en e-mailkorrespondance fra 5. marts 2013 mellem Rene Frahm Jørgensen og Lisbeth
Rømer m.fl., fremgår det, at der i det tidligere "Regnskab 2" var to personer, der sad med
attestation af skattepligt til Danmark ved refusion af udbytteskat (bilag 252).
Endvidere fremgår det af en e-mail af 17. oktober 2013 fra Rene Frahm Jørgensen til John-
ny Schaadt Hansen fra Kundeservice Erhverv (bilag 253), at Rene Frahm Jørgensen ønske- ,
de arbejdet med udbetalingen af refusion af udbytteskat flyttet sammen med selskabsskatte-
administrationen, og at han i den forbindelse meddelte, at han havde to personer, der kunne
flytte med opgaven.
I e-mailen er det anført, at:
"Hej Johnny
Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig
med.
I princippet havde jeg enforventning om, at området stort set ville falde bort iforbin-
delse med tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen) - og nu står jeg overfor at en af
mine funktionsledere (Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november og
samtidig har jeg 2 medarbejdere, hvor jeg tænker at det vil give god mening at de
følger opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice Erhverv. Her er det min opfat-
telse, at I har den faglighed der skal til for at løse opgaven på en god måde i fremti-
den.
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt
reduceret, men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mu-
lighedfor at bruge papirangive/ser. Hvordan det kommer til at se ud i "højsæsonen"
april-juli 2014 er svært atforudse, men udfra antallet afangivelser vi modtager lø-
bende er der et markantfald. For august måned i 2013 var der ca. 300 papirangive/-
ser og sammenlignet med august 2012 var der ca. 1.500 - og i september 2013 var
det ca. 500 mod ca. 2.100 i september 2012.
Side 196/218
UKS Side 2335
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Udbetalingen afrefusion afudbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sags-
behandlingen foregår andre steder. Med udgangen afjuli 2013 var der refunderet
over 2 milliarder. Der er tale om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen
kommer tættere på fagligheden omkring selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor
opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når Lisbeth Rømer er væk. Hun besid-
der nemlig en meget stor del affagligheden.
I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.
• Refusion af udbytteskat til danske fonde ogforeninger og kongehuset, spørgsmål om
frikort, nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og udbytteskat gene-
relt.
• Behandling afmails og Remedy
• Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37 holdes
op mod udbytteangive/sen. Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt. De mang-
lende angivelser kan ikke tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere end 5 må-
neder efter regnskabsårets udløb. Der kan indberettes 3 år tilbage. Udbyttekontrol/en
kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
• Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangive/sen, hvilket nok
burde gøres.
• Afstemninger mellem udbytteangive/se og indberetning af udbyttemodtagere finder
ikke ·sted i det nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor indberetnin-
ger af udbyttemodtagere foretaget af Værdipapircentralen eller andre maskinelle
indberettere
• Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vifår en del spørgsmål om det. Bogføres
iSAP.
o Alle disse småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen aftvungen TastSelv gør
det usikkert, men en stor del afarbejdet vil indenfor den nærmeste årrækkeforsvinde.
Arsværk: Udbytteskat - svært at vurdere, men ca. 1 årsværk
Refusioner- ca. 1,2 årsværk
Royalty og renteskat - ca. 0,2 årsværk
Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere der medfordel kan følge opgaven -
og de er ikke i spil i relation til afskedigelsesrunden. Der er tale om Sven Nielsen (64
år, meget kvik som jeg hører det og har været medpå udvikling af3S mv. Der er in-
gen planer om stop) og Jette Knudsen (ca. 50 år) og hun har foruden erfaringen på
området også en erfaring med dødsbobeskatning. De er begge ansat i Høje Taastrup i
dag, hvorjeg har andre fra Betaling og Regnskab. Endvidere harjeg en medarbejder,
der i en overgangsperiode (grundet uansøgt afsked) kan være behjælpelig med den
mere praktiske del.
Side 197/218
UKS Side 2336
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Jeg kan se, at du holder ferie i denne uge, så kan vi tales ved i næste uge? Jeg vil
gerne at du holder min henvendelse i en lukket kreds, da medarbejderne naturligvis
ikke har kendskab til planerne. Lisbeth Rømer og jeg står naturligvis til disposition
for yderligere information om opgaven. "
Ved en e-mail af 2. februar 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Hanne Villemoes Hald
bl.a. (bilag 254), at:
"...jeg kunne godt have tænkt mig en snak om Udbytteskat - tirsdag efter dialogmø-
det.
Jeg synes, at "opgaverne er meget sårbare", med de få medarbejdere i Høje Taa-
strup - vi bør overveje, hvorvidt der skal lægges en plan for at få yderligere medar-
bejdere på opgaverne, da opgaverne ligger stille, når medarbejderne er syge eller på
ferie mv.
Nu har Sven Nielsen lige haftferie og Jette Knudsen skal haveferie i den næste uge. "
Hanne Villemoes Hald svarede dagen efter: "Jeg kommer@!"
Den 15. juni 2014 bad Dorthe Pannerup Madsen Randi Merete Nielsen om et udtræk over
de medarbejdere, der var beskæftiget med udbytteskat (bilag 255), idet Dorthe Pannerup
Madsen angav:
"Udtrækket skal bruges til en snak om opgaveflytning og gerne til torsdag den 19. ju-
ni 2014.
Følgende medarbejdere i DMOIDMS, som [jeg] pt har det ledelsesmæssige ansvar
for
...Jette Knudsen
... Sven Nielsen
...Kaes Hashem (flexjob)
... Birgitte Grery, som er i SAP38"
Ved en efterfølgende e-mail fra samme dag (fortsat bilag 255) præciserede Dorthe Pannerup
Madsen, at:
"Udtrækket skal omfatteforbruget i 2013 og 2014.
Side 198/218
UKS Side 2337
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Endvidere medarbejdere som tidligere var på opgaven vedrørende Udbytteskat sam-
men med ...Lisbeth Rømer.
... Laurits Cramer
... Bente Friberg
... Evy S Nielsen
... Lisbeth Mohr
...Jette Knudsen
...Sven Nielsen
...Kaes Hashem (flexjob)
... Birgitte Grevy
... Inge Lise Baumann "
Den 16.juni 2016 skrev Rene Frahm Jørgensen til Jette Knudsen (bilag 256), at:
"Hej Jette
(...)
Som jeg nævnte på mødet, så er vi pt. i en dialog med bl.a. Kundeservice Erhverv om-
kring varetagelsen afopgaven i etfremtidigt sigte - ogjeg håber på en snarlig afkla-
ring.
Ved e-mail af 19. juni 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Randi Merete Nielsen med
emnet "Kort skriv om Udbytteskat" (bilag 257):
"Kære Randi
Jfvores møde vedrørende ledelsesinformationfår du et kort skriv om Udbytteskat:
Betaling og Regnskab har opgaverne vedrørende angivelse og betaling på Udbytte-
skat, herunder regnskabsopgaven, således at der sker korrekt regnskabsaflægge/se i
SKATs regnskab.
Endvidere opgaverne vedrørende - tilladelse til nettoindeholde/se afudenlandske ho-
vedaktionærer.
Refusion af udbytteskat til skattefrie fonde/foreninger og personer/selskaber i udlan-
det.
Side 199/218
UKS Side 2338
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Endvidere
- Attestation vedrørende udbytteskat
- Attestation afdansk skattepligt/hjemstedserklæringer
- Attestation afdansk skattepligt ved tilbagesøgning afudenlandsk udbytteskat.
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget en personaleaf
gang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de en-
kelte områder. "
Endvidere fremgår det af en e-mail af 28. august 2014 fra Dorthe Pannerup Madsen til
Frank Høj Jensen og Mette Gravgaard Poulsen (bilag 258), at:
"Jeg har 14 medarbejdere til rådighed.
Den største opgave i HTA er pensionsopgaven PAL/PAF, hvor jeg beskæftiger 10
medarbejdere.
(...)
Den næststørste opgave er Udbytteskat, hvorjeg selv bidrager med 1 medarbejder og
har det ledelsesmæssige ansvarfor 3, som er tilknyttet DMOIDMS.
Medarbejderne på Udbytteskat er meget specificeret og kan ikke løse opgaverne på
tværs."
Det fremgår af en e-mail af 22. december 2014 fra Dorthe Pannerup Madsen til Jette Knud-
sen, Sven Nielsen, Kaes Hashem, Birgitte Normann Grevy og 13 andre med emnet "Udbyt-
teskat - attestationer" (bilag 259), at opgaven med attestationer i Udbytteskat pr. 1. januar
2015 blev flyttet til Datafangst.
Den 29. januar 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen til Hanne Villemoes Hald og Kaj V.
Steen med emnet "Udbytteskat" (bilag 260):
"Kære Hanne og Kaj
Ressourcesituaticnen i Udbytteskat er kritisk, dafølgende medarbejdere er sygemeldt
Jette Knudsen -
Side 200/218
UKS Side 2339
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Sven Nielsen -
Birgitte Grevy -
Jeg vil meget gerne have hjælp til/overtage/se af opgaverne vedrørende Remedy-
henvendelser ogpost i.Captia.
Jette Knudsen vil gerne komme på arbejde i Taastrup ogforestå oplæring afkollega,
Det et vigtigt, at kundernes henvendelser behandles, da det ellers vilfå indflydelse på
Skattekontoen.
Kan I se muligheder ijeres driftsenhed?
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup Madsen"
Efter SKATs anmeldelse af sagen til SØIK den 24. august 2015 skrev Rikke Madsen, HR
og Stab, den 26. august 2015 til Rene Frahm Jørgensen (bilag 261):
"Hej Rene
Jyllandsposten har henvendt sig. De siger, at de har hørt modstridende oplysninger
om hvor mange, der arbejder med denne her opgave med refusioner. Om det er en el-
ler to personer.
Kan vi komme med et budpå det?"
Rene Frahm Jørgensen videresendte samme dag henvendelsen til Dorthe Pannerup Madsen
(fort~at bilag 261) med følgende bemærkninger:
"Hej Dorthe
Se nedenstående. Kan vi svare følgende:
"Vi harforudfor denne sag haft 5 medarbejdere tilknyttet til administration afrefusi-
onsudbetalinger på udbytteskatteområdet. Jeg kan ikke kvalificere antallet til hhv.
proces- og vejledningsarbejdet, samt til de forskelige indsatsrettede aktiviteter, da
dette arbejde ikke foregår min afdeling".
De 5 skulle så være
Side 201/218
UKS Side 2340
U
K
S
Kammeradvokaten
Sven
Birgitte
de 2 nye i Horsens
1 ekstra hos Kaj?
- og evt. Jette Knudsen?
Vil gerne hørefra dig i aften, hvis muligt.
Mvh Rene"
31. AUGUST 2016
Dagen efter, den 27. august 2015, svarede Dorthe Pannerup Madsen (fortsat bilag 261):
"Takfor mail - som omtalt varjeg til privat middag i aftes.
Ja - indholdet afdin mail er korrekt.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup Madsen"
2. SAGSFORLØB AF SÆRLIG RELEVANS FOR JENS SØRENSEN
3. TJENESTEFORSEELSER
3.1 Vurdering af Jens Sørensen
3.1.1 Detjuridiske grundlag
En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens § 10, hvis tjenestemanden
ikke samvittighedsfuldt overholder d~ regler, som gælder for tjenesten, eller hvis han ikke
såvel i som uden for tjenesten viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ-
ver.
Bestemmelsens andet led udtrykker det såkaldte dekorumkrav. Hvad der herved kræves
beror på en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder under inddragelse af de
til enhver tid gældende adfærdsmønstre, karakteren og niveauet af vedkommendes stilling
sammenholdt med grovheden afdet passerede.
Overordnet kan der opstilles tre betingelser, som skal være opfyldt, før der foreligger en
tjenstlig forseelse:
Side 202/218
UKS Side 2341
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
1. der skal foreligge en objektivt tilsidesættelse af de normer (pligter), der følger af
stillingens beskaffenhed,
2. tilsidesættelsen skal subjektivt kunne tilregnes vedkommende embedsmand som
forsætlig eller uagtsomt, og
3. tilsidesættelsen må være af en vis grovhed.
Ved vurderingen af, om der foreligger en tjenesteforseelse, inddrages en lang række mo-
menter, herunder også travlhed og arbejdspres. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" fra 1998
skriver Jens Peter Christensen på side 38 således følgende:
"Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der - i tillæg til en vur1ering afkarak-
teren afde tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre klare for-
ståelse heraf - inddrages en lang række momenter, herunder f eks. det arbejdspres
embedsmanden var udsatfor, de organisatoriske betingelser, hvorunder han virkede,
den politiske interesse der måtte knytte sig til den pågældende sag og karakteren af
de hensyn, der motiverede de pågældende handlinger eller undladelser. "
Betydningen af chefers ledelsesansvar kan opdeles i to situationer:
For det første den situation, hvor en ansat embedsmand handler på ordre fra en overordnet
chef, eller hvor chefen i hvert fald selv har været involveret i eller godkendt den pågælden-
de fejlagtige handling eller undladelse.
For det andet den situation, hvor chefen ikke har deltaget i den pågældende handling eller
undladelse, men hvor den ledelsesmæssige tilsynsforpligtelse kan indebære ansvar.
I forhold til vurderingen af, om Jens Sørensen har begået en tjenesteforseelse, er det særligt
for perioden 2013-2015 relevant at forholde sig.til sidstnævnte situation.
Det følger af almindelige ansættelsesretlige principper og ledelse~retten, at en chef har en
tilsynsforpligtelse over for sine underordnede. Der foreligger imidlertid stort set ikke prak-
sis, hvor en chef er ifaldet ansvar alene som følge af manglende tilsyn med sine underord-
nede embedsmænd. Af "Offentligt ansatte chefers ansvar" af Jens ~eter Christensen frem-
går på side 47 f. således:
"Der har ikke i nogen af de senere års kommissionsdomstolsundersøge/ser eller ef-
terfølgende tjenestemandssager været vurderingen, at der forelå noget ansvarfor tje-
nesteforseelse for topchefer i tilfælde, hvor topchefen ikke selv havde taget del i sa-
gens behandling eller været orienteret herom.
Side 203/218
UKS Side 2342
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Principielt kan et sådant ansvar ikke udelukkes, idet topchefens ansvar kan tænkes
statueret som et ansvar for, at chefen ikke har ført det fornødne tilsyn, eller som et
ansvarfor medvirken til underordnedes handlinger i kraft afsådant svigtende tilsyn. "
Bent Unmack Larsen anfører dog i "Styrelseschefers ansvar for fejl, forsømmelser og evt.
tjenesteforseelser begået af underordnede chefer, herunder afdelingschefer", 1995, side 26
ff., at:
"(...) det påhviler styrelseschefen at drage omsorgfor, at styrelsens organisation til
enhver tid er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige og økonomisk rationelle måde,
at der etableres hensigtsmæssigeforretningsgange for den virksomhed, som udøves af
styrelsen, som sikrer, at meddelte bevillinger ikke overskrides, og at de afgørelser,
der træffes afstyrelsen er afså høj kvalitet som muligt, både set i forhold til lovgiv-
ningens regler og tilformålet med den afstyrelsen udøvede virksomhed, at det afsty-
relsen anvendte personale set iforhold til opgavens karakter har de bedst mulige kva-
lifikationer (...).
Hvis underordnede chefers fejl, forsømmelser eller eventuelle tjenesteforseelser har
ført til, at der afstyrelsen er truffet ulovlige afgørelser iforhold til borgerne, vil der
således kunne pålægges styrelseschefen ansvar i anledning heraf, hvis det må antages
at kunne tilskrives styrelseschefens tilsidesættelse afde hermed angivne forpligtelser,
eller det må antages, at disse fejl ogforsømmelser ville være undgået, hvis styrelses-
chefen havde overholdt de nævnte pligter(...).
I de formentlig uhyre sjældne tilfælde, hvor det måtte blive ansetfor at være tilfældet,
vil en diskretionær omplacering eller afskedigelse på grund af manglende må/opfyl-
delse formentlig i de fleste tilfælde blive anset som en mere naturlig udgang på sagen
end en disciplinærforfølgning. "
For en ordens skyld bemærkes, at Bent Unmack Larsens betragtninger også kan anvendes
ved en vurdering af, om en direktør eller underdirektør i SKAT har begået tjenesteforseel-
ser.
Som et eksempel fra praksis, hvor en statslig topchef er blevet mødt med en tjenstlig reakti-
on tilsyneladende navnlig i anledning af en underordnes arbejde, kan nævnes den såkaldte
tjenstlige tilrettevisning, som undervisningsminister Ole Vig Jensen med pressemeddelelse
af 25. oktober 1995 meddelte at have givet ministeriets departementschef i_forbindelse med
det såkaldte-VUE-Projekt. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" skriver Jens Peter Christen-
sen på side 49:
"Det blev afministeren fremhævet, at departementschefen havde haft "det generelle
overordnede ansvar for projektet i hele perioden. Tilrettevisningen gives ikke mindst
Side 204/218
UKS Side 2343
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
for uhensigtsmæssig organisering i projektets startfase, der-var en afårsagerne til, at
projektet voksede langt ud over det oprindeligt forudsatte". Nogen nærmere beskri-
velse af, hvilke tjenstlige pligter, departementschefen måtte have forsømt, blev der ik-
ke givet (Undervisningsministeriets pressemeddelelse af25. oktober 1995)."
En sådan tjenstlig tilrettevisning også kaldet en "kvalificeret skideballe", kan tildeles uden
en objektiv konstatering af, at vedkommende tjenestemand har begået en tjenesteforseelse.
3.1.2 Opgavevaretageisen for perioden 2010-2012 (maj 2013)
Indledningsvis bemærkes, at jeg i overensstemmelse med mit opdrag i det følgende alene
foretager en vurdering af, om Jens Sørensen har begået tjenesteforseelser og således ikke,
om den afham udøvede ledelse i øvrigt kan give anledning til kritik.
I overensstemmelse med opdelingen ovenfor i afsnit 1.3. er det også ved vurderingen af, om
Jens Sørensen har beg_
ået tjenesteforseelser, naturligt at adskille perioderne nogenlunde i
overensstemmelse med organiseringen fra henholdsvis 2010-2012 og 2013-2015.
Som gengivet i den kronologiske gennemgang, var baggrunden for SIR's undersøgelse i
2010, at Skatteministeriet havde konstateret, at det ikke kunne udelukkes, at der blev refun-
deret for meget kildeskat afudbytte.
SIR konkluderede i rapporten afgivet 10. maj 2010 (bilag 59), at der var en lang række
usikkerheder knyttet til opgørelserne, datam~terialet, indberetninger/oplysninger, regn-
skabs- og IT-systemer og processer og anbefalede på den baggrund, at der blev etableret et
overordnet ansvar for hele processen og et tilstrækkeligt kontrolmiljø samt en revurdering
af problemkatalog fra tidligere arbejdsgruppe.
I umiddelbar fortsættelse af SIR rapportens modtagelse blev den forelagt for departements-
chefen. Herefter blev rapporten både forelagt og drøftet i relevante fora, og der blev i juni
2010 nedsat en arbejdsgruppe af Produktionsforum, som rent faktisk på flere punkter leve-
rede i overensstemmelse med den beskrevne opgave, ligesom der blev fulgt kontinuerligt op
på, at arbejdet skred regelmæssigt frem sammenholdt med lovgivningsprocessen og deraf
følgende kontakt til departementet.
Konstateringen af, at arbejdsgruppen, de involverede fora og ledere (her1;1nder Jens Søren-
sen) i perioden fra 2010 til primo 2013 udførte et fagligt relevant arbejd~ i forhold til hånd-
teringen af flere af problemstillingerne på udbytteskatteområder, understøttes efter min op-
fattelse klart ved læsningen af det kronologiske forløb ovenfor siderne 31 til 75 med dertil
hørende dokumentation.
Side 205/218
UKS Side 2344
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
......................._____
SIR anfører da også som en del af konklusionen i rapporten af 30. maj 2013 (bilag 120), at
SKAT efter SIR's opfattelse har ydet en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en
fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer. Jeg kan ikke afvise, at SKAT
allerede i denne periode burde have iværksat flere tiltag, jf. Rigsrevisors kritik (bilag 10),
men der er i hvert fald ikke, som sagen foreligger oplyst, grundlag for at bebrejde Jens Sø-
rensen konkrete handlinger eller undladelser i denne periode.
Det er således samlet set min vurdering, at der i perioden 2010- maj 2013 ikke foreligger en
tjenesteforseelse i forhold til Jens Sørensens opgavevaretagelse, da han aktivt har fulgt op
på det arbejde, som alle fora har været enige om skulle iværksættes, sammenholdt med, at
der ikke kan peges på konkrete initiativer eller tiltag, som man med føje kunne have forven-
tet, at Jens Sørensen igangsatte, når også tages i betragtning, at der i længere tid pågik ar-
bejde med udstedelse af relevante bekendtgørelser i departementet.
3.1.3 Opgavevaretagelseniti/synsforpligtelsenfor perioden 2013-2015
Som det fremgår af den kronologiske gennemgang af det passerede i denne periode af be-
tydning for udbytteskatteområdet, er der ganske mange involverede på flere forskellige ni-
veauer med til dels overlappende opgaver, hvilket i sig selv vanskeliggør vurderingen af
ledelsesansvaret og i øvrigt skaber en vis grobund for, at "den ene hånd tror den anden gør".
Hertil kommer, at der fra flere sider i såvel Kundeservice som Inddrivelse blev givet udtryk
for mangel på ressourcer til løsning af opgaverne, i hvilken forbindelse det i forhold til vur-
deringen af Jens Sørensens ansvar er særdeles relevant at nævne problemerne med EFI, jf.
Lisbeth Rømers e-mail af 27. juni 2013, hvori anføres "... Der er arbejdet med Tast Selv i 1
½ år, men der har været knaster - økonomiske og også tidsmæssige, da alle ressourcer gik
til EFI og skattekontoen. "
Endvidere kan det konstateres, at underdirektør for Betaling og Regnskab, Rene Frahm Jør-
gensen, havde ansvaret for den daglige drift af udbytteskatteområdet, hvorfor det da også
var ham, som korresponderede med medarbejderne om arbejdets udførelse, herunder i for-
hold til den arbejdsgruppe, der blev etableret sammen med Kundeservice. Rene Frahm Jør-
gensen havde også ansvaret for de løbende regnskabsgodkendelser af udbytterefusionerne,
som i overensstemmelse med vedtagne retningslinjer blev videreformidlet til departementet
uden Jens Sørensens gennemgang eller godkendelse.
Efter SIR's afgivelse af rapport den 30. maj 2013 (bilag 120) forsøgtes igangsat flere tiltag i
overensstemmelse med SIR's anbefalinger.
Hvis man i første række ser nærmere på forløbet frem til udgangen af 2013, er det min vur-
dering, at der ikke foreligger forhold, som kan bebrejdes Jens Sørensen.
Side206/218
UKS Side 2345
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
----·····················
Af gengivelsen af det kronologiske forløb fremgår således væsentligst, at Betaling og Regn-
skab i samarbejde med Afregning Erhverv den 5. juli 2013 udarbejdede en handleplan (bi-
lag 128), som punkt for punkt beskrev de aktiviteter, som medarbejderne vurderede skulle
igangsættes i forhold til SIR's anbefalinger/bemærkninger, at de foreslåede aktiviteter med
angivne frister blev forelagt direktionen på kvartalsmødet i oktober 2013 (oplyst frist for ny
tast Selv-løsning april 2014), at direktionen herefter tiltrådte indstillingen om, at Jens Sø-
rensen fulgte op i overensstemmelse hermed, &.Rene Frahm Jørgensen på egen hånd traf
beslutning om, at Jesper Rønnow Simonsen ikke skulle have tilsendt notat af 20. november
2011 efter afholdt dialogmøde...Qg_M Jens Sørensen (med rette) ikke blev inddraget af Rene
Frahm Jørgensen i drøftelserne i december 2013 om ressourcer i forhold til arbejdet i ar-
bejdsgruppen.
Det kan således konstateres, at Jens Sørensen indtil udgangen af 2013 ikke burde have fulgt
yderligere op på arbejdet med udbytteskatten, og derfor er der heller ikke bebrejdelsesvær-
dige forhold, der kan udgøre en tjenesteforseelse.
Imidlertid kan det i bagklogskabens lys konstateres, at det allerede i denne periode blev
tydeligt, at det såkaldte procesejeransvar var vanskeligt at håndtere i forhold til udbytteskat-
teområdet, og at der på tværs af Kundeservice og Inddrivelse ikke var helt enighed om eller
klarhed over, hvor meget tvunget Tast Selv ville løse, og hvad der i øvrigt helt skulle til for
at opfylde SIR's anbefalinger. Endvidere var medlemmerne af arbejdsgruppen presset af
andre arbejdsopgaver, som også skulle løses.
I 2014 blev der igangsat flere af hinanden uafhængige projekter/processer med større eller
mindre relevans for udbytteskatteområdet i form af Kundeservicestrategi, projekt "proces-
styring i SKAT", Turnusanalyse, afholdelse af møder mellem SIR og den nedsatte arbejds-
gruppe, ligesom Lisbeth Rømer som en markant drivende kraft i arbejdet var blevet pensio-
neret.
De tidligere fastsatte frister for de i handleplanen opregnede aktiviteter blev udskudt adskil-
lige gange, hvilket direktionen af flere omgange fik forelagt og godkendte. I den forbindelse
er det relevant at vurdere, om Jens Sørensen, som fortsat ansvarlig for opfølgning på de
fastlagte aktiviteter vedrørende udbytteskat, informerede tilstrækkeligt og i øvrigt levede op
til sin tilsynsforpligtelse.
Ved denne vurdering er det af central betydning, at det såkaldte procesansvar i hvert fald på
papiret meget klart var forankret i Knndeservice fra vedtagelsen af den nye Kundeservice-
strategi i sommeren 2014, jf. beskrivelsen på side 66-67 i strategien (bilag 31). Beskrivelsen
af projektet under overskriften "Indberetning og afregning af udbytteskat" efterlod ikke
nogen tvivl om, at SIR's anbefalinger endnu ikke kunne implementeres, da de diverse op-
regnede aktiviteter fortsat var i proces, hvilket arbejdsgruppen var i gang med at beskrive
uden, at der blev angivet nogen frist for afslutningen heraf.
Side 207/218
UKS Side 2346
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
Det blev i tilknytning til beskrivelsen specifikt nævnt, at der i de senere år var konstateret en
væsentlig (min fremhævning) stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyt-
temodtagere i udlandet.
Med andre ord blev det lagt åbent og utvetydigt frem for direktionen, som godkendte Kun-
deservicestrategien, at der i sommeren 2014 fortsat ville hengå nogen tid, inden der kom en
løsning på udbytteskatteområdet.
Udover beskrivelsen i Kundeservicestrategien, som både gav Jens Sørensen og den samlede
direktion et umiddelbart sagligt grundlag for at udskyde fristerne for opfølgning på anbefa-
lingerne fra SIR, blev direktionen også sidst på året orienteret om, at arbejdsgruppen holdt
møder med SIR om diverse udfordringer. I den forbindelse skal det også nævnes, at Kurt
Wagner/SIR medvirkede i Turnusanalysen påbegyndt i august 2014, der havde nogen be-
tydning for udbytteskatteområdet, hvilket vel også kunne medvirke til at betrygge blandt
andet Jens Sørensen i, at der samlet set for indeværende var iværksatte relevante tiltag.
Der kan således efter min vurdering heller ikke peges på ansvarspådragende undladelser fra
Jens Sørensens side i 2014, idet det kan tilføjes, at der ikke i det omfattende materiale er
fremkommet e-mails fra Rene Frahm Jørgensen eller andre medarbejdere til Jens Sørensen,
som burde have givet ham anledning til at reagere umiddelbart.
For så vidt angår det passerede i 2015, er det ligeledes min vurdering, som sagen foreligger
oplyst, at Jens Sørensen ikke har begået tjenesteforseelser, idet følgende forhold særligt skal
fremhæves:
Ved årets opstart fik direktionen forelagt en systematisk gennemgang af handleplan i for-
hold til arbejdsgruppens aktiviteter sammenholdt med oplysninger om drøftelser med SIR
senest på et møde den 21. januar 2015. Både direktionen og Jens Sørensen kunne således
konstatere, at der blev arbejdet på at opfylde anbefalingerne. Kurt Wagner deltog også på et
direktionsmøde i foråret 2015, hvor han gennemgik slides med anbefalingerne, men ikke
ifølge referatet fra mødet eller andet tilvejebragt materiale indskærpede, at NU skulle anbe-
falingerne gennemføres. Denne konstatering skal ikke forstås som, at Kurt Wagner burde
have indskærpet dette, men omvendt kan Jens Sørensen heller ikke klantres for, at han ikke
krævede processen optimeret og flere ressourcer tilført.
Arbejdsgruppen tog også et konkret initiativ understøttet af SIR ved at sende en ansøgning
til Change Board om bevilling afca. 132.000 kr. til løsning·af problemer med datakvaliteten
ved overførsel afdata (svarende til en afSIR's anbefalinger i rapporten fra 30. maj 2013).
Imidlertid blev bevillingen afslået den 26. marts 2015. Såfremt tilladelsen var blevet givet,
havde det langt fra løst problemerne med refusionen, men der var dog tale om et mindre
Side 208/218
UKS Side 2347
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
....................._____
skridt i denne retning. Under alle omstændigheder kunne ansøgningen også været fremlagt
på et kvartalsmøde i direktionen eller være forsøgt løftet i egen afdeling, hvilket imidlertid
ikke ses at være forsøgt.
Kundestrategien for 2015 blev vedtaget af direktionen med stort set samme ordlyd som i
2014, men med oplysning om, at der kun var to medlemmer tilbage i arbejdsgruppen. Det
var Jonatan Schloss, som var direktør i Kundeservice, og hans medarbejder Jeanette Niel-
sen, der fortsat var ansvarlige for projektet. Det synes således ikke i første række at være
Jens Sørensen, som havde ansvaret for tilførelse af flere ressourcer, eller at projektet - på
papiret fortsat forankret i Kundeservice - blev fremskyndet.
Der er heller ikke for 2015 fremkommet e-mails eller andet materiale stilet til Jens Søren-
sen, som burde have givet ham særlig anledning til at reagere, idet der erindres om, at han
ikke godkendte regnskabsaflæggelsen til departementet, og at alle i direktionen kunne gen-
nemgå regnskaberne, da de er offentlige.
Sammenfattende er det således min vurdering, at det i;neget omfattende materiale, når det
ses i rette (kronologiske) sammenhæng, understøtter, at Jens Sørensen ikke har begået tje-
nesteforseelser.
3.2 Vurdering af Richard Hanlov
3.2.1 Detjuridiske grundlag
En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens § 10, hvis tjenestemanden
ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, som gælder for tjenesten, eller hvis han ikke
såvel i som uden for tjenesten viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ-
ver.
Bestemmelsens andet led udtrykker det såkaldte dekorumkrav. Hvad der herved kræves
beror på en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder under inddragelse af de
til enhver tid gældende adfærdsmønstre, ka~akteren og niveauet af vedkommendes stilling,
sammenholdt med grovheden af det passerede.
Overordnet kan der opstilles tre betingelser, som skal være opfyldt, før der foreligger en
tjenstlig forseelse:
1. der skal foreligge en objektivt tilsid~sættelse af de normer (pligter), der følger af
stillingens beskaffenhed,
2. tilsidesættelsen skal subjektivt kunne tilregnes vedkommende embe~smand som
forsætlig eller uagtsomt, og
Side 209/218
UKS Side 2348
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
3. tilsidesættelsen må være af en vis grovhed.
Ved vurderingen af, om der foreligger en tjenesteforseelse, inddrages en lang række mo-
menter, herunder også travlhed og arbejdspres. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" fra 1998
skriver Jens Peter Christensen på side 38 således følgende:
"Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der - i tillæg til en vurdering afkarak-
teren afde tilsidesatte retsforskrifter og embedsmandens mere eller mindre klare for-
ståelse heraf - inddrages en lang række momenter, herunder feks. det arbejdspres
embedsmanden var udsatfor, de organisatoriske betingelser, hvorunder han virkede,
den politiske interesse der måtte knytte sig til den pågældende sag og karakteren af
de hensyn, der motiverede de pågældende handlinger eller undladelser. "
Betydningen afchefers ledelsesansvar kan opdeles i to situationer:
For det første den situation, hvor en ansat embedsmand handler på ordre fra en overordnet
chef, eller hvor chefen i hvert fald selv har været involveret i eller godkendt den pågælden-
de fejlagtige handling eller undladelse.
For det andet den situation, hvor chefen ikke har deltaget i den pågældende handling eller
undladelse, men hvor den ledelsesmæssige tilsynsforpligtelse kan indebære ansvar.
I forhold til vurderingen af, om Richard Hanlov har begået en tjenesteforseelse, er det sær-
ligt for perioden 2013-2015 relevant at forholde sig til sidstnævnte situation.
Det følger af almindelige ansættelsesretlige principper og ledelsesretten, at en chef har en
tilsynsforpligtelse over for sine underordnede. Der foreligger imidlertid stort set ikke prak-
sis, hvor en chef er ifaldet ansvar alene som følge af manglende tilsyn med sine underord-
nede embedsmænd. Af "Offentligt ansatte chefers ansvar" af Jens Peter Christensen frem-
går på side 47 f. således:
"Der har ikke i nogen afde senere års kommissionsdomstolsundersøge/ser eller ef-
terfølgende tjenestemandssager været vurderingen, at der forelå noget ansvarfor tje-
nesteforseelse for topchefer i tilfælde, hvor topchefen ikke selv havde taget del i sa-
gens behandling eller været orienteret herom.
Principielt kan et sådant ansvar ikke udelukkes, idet topchefens ansvar kan tænkes
statueret som et ansvar for, at chefen ikke har ført det fornødne tilsyn, eller som et
ansvarfor medvirken til underordnedes handlinger i kraft afsådant svigtende tilsyn. "
Side 210/218
UKS Side 2349
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.............--··-----
Bent Unmack Larsen anfører dog i "Styrelseschefers ansvar for fejl, forsømmelser og evt.
tjenesteforseelser begået af underordnede chefer, herunder afdelingschefer", 1995, side 26
ff., at:
"(...) det påhviler styrelseschefen at drage omsorgfor, at styrelsens organisation til
enhver tid er tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige og økonomisk rationelle måde,
at der etableres hensigtsmæssigeforretningsgange for den virksomhed, som udøves af
styrelsen, som sikrer, at meddelte bevillinger ikke overskrides, og at de afgørelser,
der træffes afstyrelsen er afså høj kvalitet som muligt, både set iforhold til lovgiv-
ningens regler og tilformålet med den afstyrelsen udøvede virksomhed, at det afsty-
relsen anvendte personale set iforhold til opgavens karakter har de bedst mulige kva-
lifikationer (...).
Hvis underordnede chefers fejl, forsømmelser eller eventuelle tjenesteforseelser har
ført til, at der afstyrelsen er truffet ulovlige afgørelser iforhold til borgerne, vil der
således kunne pålægges styrelseschefen ansvar i anledning heraf, hvis det må antages
at kunne tilskrives styrelseschefens tilsidesættelse afde hermed angivne forpligtelser,
eller det må antages, at disse fejl ogforsømmelser ville være undgået, hvis styrelses-
chefen havde overholdt de nævnte pligter(...).
I de formentlig uhyre sjældne tilfælde, hvor det måtte blive ansetfor at være tilfældet,
vil en diskretionær omplacering eller afskedigelse på grund af manglende må/opfyl-
delse formentlig i de fleste tilfælde blive anset som en mere naturlig udgang på sagen
end en disciplinærforfølgning. "
For en ordens skyld bemærkes, at Bent Unmack Larsens betragtninger også kan anvendes
ved en vurdering af, om en direktør eller underdirektør i SKAT har begået tjenesteforseel-
ser.
Som et eksempel fra praksis, hvor en statslig topchef er blevet mødt med en tjenstlig reakti-
on tilsyneladende navnlig i anledning af en underordnedes arbejde, kan nævnes den såkaldte
tjenstlige tilrettevisning, som undervisningsminister Ole Vig Jensen med pressemeddelelse
af 25. oktober 1995 meddelte at have givet ministeriets departementschef i forbindelse med
det såkaldte VUE-Projekt. I "Offentligt ansatte chefers ansvar" skriver Jens Peter Christen-
sen på side 49:
"Det blev af ministeren fremhævet, at departementschefen havde haft "det generelle
overordnede ansvar for projektet i hele perioden. Tilrettevisningen gives ikke mindst
for uhensigtsmæssig organisering i projektets startfase, der var en afårsagerne til, at
projektet voksede langt ud over det oprindeligt forudsatte". Nogen nærmere beskri-
velse af, hvilke tjenstlige pligter, departementschefen måtte have forsømt, blev der ik-
ke givet (Undervisningsministeriets pressemeddelelse af25. oktober 1995)."
Side 211/218
UKS Side 2350
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.........................,_____
En sådan tjenstlig tilrettevisning også kaldet en "kvalificeret skideballe" kan tildeles uden
en objektiv konstatering af, at vedkommende tjenestemand har begået en tjenesteforseelse.
3.2.2 Opgavevaretageisen/ti/synsforpligtelsenfor perioden 2010-2012 (maj 2013)
Indledningsvis bemærkes, at jeg i overensstemmelse med mit opdrag i det følgende alene
foretager en vurdering af, om Richard Hanlov har begået tjenesteforseelser og således ikke,
om den af ham udøvede ledelse i øvrigt kan give anledning til kritik.
Jeg henviser i det hele til mine bemærkninger i samme afsnit vedrørende vurderingen af
Jens Sørensen, som har tilsvarende relevans ved vurderingen af Richard Hanlovs adfærd i
perioden. Herudover skal følgende tilføjes:
I den nedsatte arbejdsgruppe var flere af deltagerne fra enheden Borger og Virksomhed,
som hørte under Richard Hanlovs ledelse i hans egenskab af fagdirektør for forretningsud-
vikling (bilag 63).
Henset til, at Produktionsforum traf beslutning om, at Jens Sørensen skulle være ansvarlig
for arbejdsgruppen, kan det ikke lægges til grund, at Richard Hanlov samtidig havde en
selvstændig ledelsesmæssig tilsynsforpligtelse i forhold til fremdrift og indhold af arbejds-
gruppens opgavevaretagelse.
Herudover har Richard Hanlov med rette kunnet indrette sig på, at det såkaldte procesejer-
skab for processerne på afregningsområdet i forhold til udbytteskatteområdet i denne perio-
de blev varetaget ved de aktiviteter, som Produktionsforum havde besluttet, og som blev
fulgt op af lovgivningsprocessen i departementet.
Det er således samlet set min vurdering, at der i perioden 2010-2012 (maj 2013) ikke er
noget at udsætte på Richard Hanlovs opgavevaretagelse, da der ikke er belæg for, at han har
forsømt tjenstlige pligter.
3.2.3 Opgavevaretageisen/ti/synsforpligtelsen for perioden 2013-2015
Mine bemærkninger ved vurderingen af Jens Sørensen er for så vidt også relevante i forhold
til vurderingen af Richard Hanlovs adfærd, men med en lidt anden vinkel, hvorfor jeg sær-
skilt bemærker som følger:
Som det fremgår af den kronologisk gennemgang i afsnit 1.3. af det passerede i denne peri-
ode af betydning for udbytteskatteområdet, er der ganske mange involverede på flere for-
skellige niveauer med til dels overlappende opgaver, hvilket i sig selv vanskeliggør vurde-
Side 212/218
UKS Side 2351
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
ringen af ledelsesansvaret og i øvrigt skaber en vis grobund for, at "den ene hånd tror den
anden gør".
I forhold til Richard Hanlov bemærkes, at der i det omfattende materiale kun er fundet en e-
mail fra september/oktober 2013 (bilag 24/133), hvor Richard Hanlov bliver underrettet om
de indledende drøftelser om handleplan og dermed fremdriften i forhold til udbytteskatte-
området, som særligt kontorchef Susanne Thorhauge og medarbejder Jeanette Nielsen fra
Afregning Erhverv varetog i det daglige i et samarbejde med medarbejdere fra Inddrivelse.
Spørgsmålet i den forbindelse er, om Richard Hanlov burde have fulgt op og eventuelt
iværksat flere tiltag i hvert fald fra april 2014 ff., hvor aktiviteten "Indberetning og afreg-
ning af udbytteskat" var beskrevet i Kundeservicestrategien (bilag 31), og om hans undla-
delse i givet fald kan betegnes som en tjenesteforseelse.
For så vidt angår tidsrummet fra SIR's rapport afgivet den 30. maj 2013 (bilag 120) og ind-
til arbejdet med Kundeservicestrategien igangsættes i foråret 2014, bemærkes tilsvarende
som ved vurderingen af Jens Sørensen, at gengivelsen af det kronologiske forløb ovenfor i
sig selv understøtter, at Richard Hanlov ikke kan bebrejdes manglende "tilsyn" i denne pe-
riode.
Udover den detaljerede handleplan med tidsfrister, som Afregning Erhverv og Betaling &
Regnsk~b udarbejdede sammen den 5. juli 2013 godkendt af direktionen, skal det også i
forhold til Richard Hanlovs rolle bemærkes, at han i modsætning til Jens Sørensen ikke stod
som ansvarlig for opfølgning på revisionsrapporten om udbytte og royaltyskat.
Af e-mail af 24. september 2013 og 2. oktober 2013 (bilag 133) cc. Richard Hanlov frem-
går, at Susanne Thorhauge rejste tvivl om arbejdsopgavernes fordeling mellem Afregning
Erhverv (procesejer) og Betaling & Regnskab med afsæt i den udarbejdede handleplan,
hvortil Rene Frahm Jørgensen svarede, at hans afdeling bakkede op og stillede Lisbeth Rø-
mer og Dorthe Pannerup Madsen til rådighed for arbejdsgruppen. Herefter var der ikke
yderligere korrespondance om arbejdsopgaver/ressourcer, og direktionen godkendte senere
tidsplanen.
På denne baggrund er det vanskeligt at se, at Richard Hanlov skulle have iværksat yderlige-
re aktiviteter eller grebet ind over for processen på dette tidspunkt.
Som også fremhævet ved vurderingen af Jens Sørensen, kan det imidlertid i bagklogskabens
lys konstateres, at det allerede i denne periode blev tydeligt, at det såkaldte procesejeransvar
var vanskeligt at håndtere i forhold til udbytteskatteområdet, og at der på tværs af Kunde-
service og Inddrivelse ikke var helt enighed om eller klarhed over, hvor meget tvunget Tast
Selv ville løse, og hvad der i øvrigt helt skulle til for at opfylde SIR's anbefalinger. Endvi-
Side 213/218
UKS Side 2352
U
K
S
•.
I •
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·····················-----
dere var medlemmerne af arbejdsgruppen presset af andre arbejdsopgaver, som også skulle
løses.
I det hele er et gennemgående tema allerede fra 2013, at der fra flere sider i såvel Kunde-
service som Inddrivelse blev givet udtryk for mangel på ressourcer til løsning af opgaverne.
Set i sammenhæng med alle de projekter, som sættes i værk særligt fra 2014 og godkendes
af direktionen, sammenholdt med, at de daglige driftsopgaver skal løses, er der ikke noget
grundlag for at drage Richard Hanlov selvstændig ansvarlig for manglende ressourcer til
løsning afudbytteskatteområdet.
Tværtimod gør Richard Hanlov i en anden sammenhæng opmærksom på de generelle res-
sourcemæssige problemer, idet han i en e-mail af 1. december 2014 til Jonatan Schloss an-
fører, at han principielt er enig i det meste omkring processtyring, jf. det i gangsatte projekt
herom, men at det i givet fald skal flages, at det vil give 30 % mere arbejde i hans afdeling,
der i forvejen er i knæ ressourcemæssigt.
I foråret 2014 igangsattes arbejdet med Kundeservicestrategien. Udover, at det fremgik
utvetydigt, at procesansvaret for udbytteskatteområde var forankret i Kundeservice, jf. side
66-67 i strategien (bilag 31), var selve projektet "Indberetning og afregning afudbytteskat"
meget klart beskrevet både i forhold til aktiviteter, frister og udeståender og i særdeleshed
efterlod beskrivelsen ingen tvivl om, at SIR's anbefalinger endnu ikke kunne implemente-
res, da diverse opregnede aktiviteter fortsat var i proces.
Det blev i tilknytning til beskrivelsen specifikt nævnt, at der i de senere år var konstateret en
væsentlig (min fremhævning) stigning i anmodninger om refusion om udbytteskat fra ud-
byttemodtagere i udlandet.
Med andre ord blev hele projektet, aktiviteter, udestående og risici lagt utvetydigt frem for
direktionen, som godkendte Kundestrategien.
Jeg har vanskeligt ved at se, hvilke undladelser Richard Hanlov som underdirektør for Af-
regning Erhverv i givet fald skulle bebrejdes på dette tidspunkt og resten af 2014, hvor den
nedsatte arbejdsgruppe, som det fremgår af afsnit 1.3., arbejdede videre med de i Kundeser-
vicestrategien fastlagte aktiviteter sammenholdt med, at direktionen på et oplyst grundlag
fortsatte med at udsætte fristerne for opfølgning på revisionsrapporterne på udbytteskatte-
området.
Hertil kommer, at arbejdsgruppen på udbytteskatteområdet sidst på året og i starten af 2015
også holdt møder med SIR om diverse udfordringer, hvilket logisk set må have medvirket
til at betrygge alle i, at arbejdet var på sporet og ikke kunne speedes yderligere op.
Side 214/218
UKS Side 2353
U
K
S
- - ----------------------------
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det omfattende skriftlige materiale understøtter således efter min opfattelse, at uanset, om
Richard Hanlov havde ført et mere tæt tilsyn af arbejdet med udbytteprojektet, havde det
ikke ført til en ændret kurs.
For så vidt angår perioden fra januar 2015 til august er det ligeledes min vurdering, at der
ikke er grundlag for at komme frem til, at Richard Hanlov har begået tjenesteforseelser.
Den omstændighed, at Kundeservicestrategien for 2015 i relation til udbytteskatteområdet
blev vedtaget med stort set samme ordlyd som i 2014 undtaget en oplysning om, at der nu
kun var to medlemmer tilbage i arbejdsgruppen, afspejler ikke i sig selv, at projektet var
gået i stå, eller at Richard Hanlov - hvis han havde ført nøjere tilsyn med dette område -
burde have indset, at NU skulle der handles hurtigere, tilføres flere ressourcer mv.
Som det fremgår af den kronologiske gennemgang og mine bemærkninger til dette tidsrum i
min vurdering af Jens Sørensen, blev der fortsat arbejdet på projektet med involvering af
SIR, som også deltog i et direktionsmøde med en gennemgang af de tidligere anbefalinger.
Hertil kommer, at det var i Inddrivelse, Betaling og Regnskab ved underdirektør Rene
Frahm Jørgensen, at de løbende regnskaber for udbytteskat blev godkendt og dermed i den-
ne enhed, at der blev fulgt tæt med i de fortsatte stigninger i refusionerne. Selv om regnska-
berne er offentlige, ville det have været nærliggende, at Rene Frahm Jørgensen havde orien-
teret Kundeservices ledelse og direktionen om udviklingen, også set i forhold til projektet
forankret i Kundeservice med deltagere fra Inddrivelse, hvilket imidlertid ikke skete.
Endelig var det kontorchef Susanne Thorhauge under Richard Hanlov, der ses at have haft
det umiddelbare ledelsesansvar. I det omfattende materiale er der ikke e-mails eller andre
dokumenter, som understøtter, at hun skulle have orienteret Richard Hanlov om forhold,
som burde have givet ham anledning til at reagere umiddelbart.
Det kan være vanskeligt helt at afdække, om Richard Hanlov måske i forbindelse med ved-
tagelsen af Kundeservicestrategien 2015 burde have ført mere tilsyn med projektet om ud-
bytteskat udover modtagelse af Susanne Thorhauges 100 dages planer, men denne mindre
usikkerhed - som også beror på de uklare organisationsmæssige forhold - er ikke tilstræk-
kelig til at konstatere, at han med nogen grad af sandsynlighed har begået en tjenesteforse-
else.
3.3 Vurdering af Dorthe Pannerup Madsen
En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens § 10, hvis tjenestemanden
ikke samvittighedsfuldt overholder de regler som gælder for tjenesten, eller hvis han ikke,
såvel i som uden for tjenesten, viser sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræ-
ver.
Side 215/218
UKS Side 2354
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Bestemmelsens andet led udtrykker det såkaldte dekorumkrav. Hvad der herved kræves
beror på en vurdering af den enkelte sags konkrete omstændigheder under inddragelse af de
til enhver tid gældende adfærdsmønstre, karakteren og niveauet af vedkommendes stilling,
sammenholdt med grovheden af det passerede.
Overordnet kan der opstilles tre betingelser, der skal være opfyldt, før der foreligger en
tjenstlig forseelse:
1. der skal foreligge en objektivt tilsidesættelse af de normer (pligter), der følger af
stillingens beskaffenhed,
2. tilsidesættelsen skal subjektivt kunne tilregnes vedkommende embedsmand som
forsætlig eller uagtsomt, og
3. tilsidesættelsen må være afen vis grovhed.
Indledningsvis bemærkes, at jeg i overensstemmelse med mit opdrag i det følgende alene
foretager en vurdering af, om Dorthe Pannerup Madsen har begået tjenesteforseelser og
således ikke, om den af hende udøvede ledelse i øvrigt kan give anledning til kritik. Jeg
tager heller ikke stilling til, om andre ansatte i SKAT har begået tjenesteforseelser.
Forholdene omkring opfølgning på de to SIR rapporter giver ikke anledning til overvejelse
omkring ansvar for Dorthe Pannerup Madsen.
Det ansvar, Dorthe Pannerup Madsen havde i forhold til sandsynlighedskontrol og medvir-
ken ved udarbejdelse af regnskabsgodkendelse, kan imidlertid give anledning til overvejel-
ser om et tjenstligt ansvar.
Som det fremgår afhandleplanen vedlagt bilag 128 fra juli 2013 hed det om Dorthe Panne-
rup Madsens ansvar:
"Ansvaretfor sandsynlighedskontrol og regnskabsgodkende/se for firmakode 6112
er pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup Madsen"
Dorthe Pannerup Madsen varetog også rent faktisk denne funktion i 2014, hvor hendes rolle
første gang bliver ansvarsmæssigt relevant.
I forbindelse med de månedlige regnskabsaflæggelser var der konstateret en betydelig stig-
ning i refusioner af udbytteskat, og Dorthe Pannerup Madsen blev forespurgt, hvad årsagen
hertil kunne være.
Hun svarede i den forbindelse den umiddelbare chefRene Frahm Jørgensen følgende:
Side 216/218
UKS Side 2355
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················-----
"Årsagen er, atflere amerikanske pensionskasserforetager opkøb i danske virksom-
heder. De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger. "
Denne forklaring blev anvendt som bidrag til sandsynligbedskontrollen i en længere perio-
de.
I 2015 blev Dorthe Pannerup Madsen forespurgt om årsagen på ny, og hun svarede den 10.
juni 2015 følgende til Rene Frahm Jørgensen, der fortsat var hendes umiddelbare chef:
"Hej Rene. Stigningen på refusionsdelen kan blandt andet begrundes medflere ame-
rikanske pensionskasserforetager opkøb i danske virksomheder if eks. Novo Nordisk
og TDC. De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget
store refusioner på udbytteskat. Endvidere A P Møllers salg af aktierne i Danske
Bank, hvilket betyder et ekstraordinært stort udbytte til aktionærerne. Som følge affi-
nanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbytteskat, men har
nu genoptaget udlodningen. "
Den af Dorthe Pannerup Madsen anvendte forklaring i såvel 2014 som 2015, har som be-
kendt vist sig at være forkert, idet der ikke var tale om refusioner til amerikanske pensions-
kasser, men derimod svindel.
Det fremgår ikke af det for mig foreliggende materiale, hvordan Dorthe Pannerup Madsen
har kunnet tro, at stigningen var begrundet i amerikanske pensionskassers forhold.
Der er indikationer i materialet på, at der var tale om betalinger til USA, men ikke på, at det
skulle have en forbindelse til amerikanske pensionskasser.
Teksten om de amerikanske pensionskasser fremstår nærmest som et ikke underbygget gæt.
Det udgør efter min vurdering en tjenesteforseelse, at en funktionsleder på et vigtigt punkt
for regnskabsaflæggelsen videregiver uunderbyggede oplysninger, der i sagens natur tillæg-
ges betydning for regnskabsaflæggelsen. Det er i den forbindelse af betydning, at der er tale
om betydelige beløb, hvilket burde skærpe opmærksomheden omkring tilvejebringelse af
korrekte data.
Man må til gengæld også notere sig, at chefen Rene Frahm Jørgensen ikke i den ret lange
periode, der gik fra første gang forklaringen blev givet, indtil svindlen blev opdaget, bad om
dokumentation for forklaringen, eller i øvrigt bad om yderligere undersøgelser.
Samlet er det min opfattelse, at der foreligger en tjenesteforseelse, der må bedømmes som
værende i den mildere afdeling, dvs. formentlig advarsel eller irettesættelse.
Side217/218
UKS Side 2356
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Ligeledes vil det ligge indenfor den skønsramme, der indrømmes arbejdsgiver, at sanktione-
re forholdet med en tjenstlig tilrettevisning (kvalificeret skideballe), hvilken sanktion ikke
er en egentlig sanktion efter tjenestemandslovgivningen.
Der må i den forbindelse tages det forbehold, at jeg som bekendt ikke har talt med Dorthe
Pannerup Madsen og derfor ikke ved, om hun mener at kunne godtgøre, at der var gode
grunde til at angive amerikanske pensionskasser som årsag til problemet. Dette kunne f.eks.
være tilfældet, hvis svindlere har anvendt amerikanske pensionskasser som falsk identitet,
hvilket jeg ikke har haft mulighed for at undersøge. I så fald er det muligt, at der ikke fore-
ligger en tjenesteforseelse.
Side 218/218
UKS Side 2357
U
K
S
Side 1 / 2
Dorthe Pannerup Madsen
Referat af tjenstlig samtale med Dorthe Pannerup Mad-
sen
Dato: 9. september 2016
Sted: Østbanegade 123, 2100 København Ø
Til stede: Dorthe Pannerup Madsen, Merete Berdiin (bisidder), Winnie Jen-
sen og Tina Eggert Thomsen, begge SKAT (ref.)
På baggrund af afholdt møde g.d. blev der afholdt tjenstlig samtale.
Spørgerammen for mødet var DPMs forklaring i relation til udbyttesagen om de
amerikanske pensionskasser, jf. den i går gengivne vurdering fra Kammeradvo-
katen.
WJ spurgte, hvad DPMs forklaring på udviklingen i udbytterefusion baserede sig
på.
DPM oplyste, at hun ikke var faglig leder af området, men at hun kunne se en
udvikling i refusionen, og at hun derfor havde spurgt Sven Nielsen, som var fag-
lig nøgleperson, om årsagen. Han henviste til de amerikanske pensionskasser. I
forbindelse med den lokale regnskabsgodkendelse havde DPM gengivet dette
svar og fået Sven Nielsen til at bekræfte, at svaret gengav hans oplysninger kor-
rekt. Sven Nielsen var i DPMs øjne eksperten på området.
WJ spurgte, om han fortalte, hvor oplysningerne stammede fra.
DPM svarede, at der var taget udgangspunkt i det materiale, han sad med i for-
bindelse med sit arbejde med udbytterefusionen. Sven ville imidlertid ikke have
kunnet foretage en analyse af udviklingen. DPM spurgte Sven om forklaringen i
forbindelse med regnskabsgodkendelserne, men ikke i forbindelse med mail-
vekslingen med bl.a. Bente Ekelund Oddershede.
DPM bemærkede, at der har siddet en enhed, der analyserede på de lokale regn-
skabsgodkendelser, men at der ikke var nogen tilbagemelding til DPM fra denne
enhed.
HR
Organisation og Personalejura
Telefon 72 22 18 18
www.skat.dk
9. september 2016
J.nr. 16-0286309
~
SKA.T
UKS Side 2358
U
K
S
Side 2 / 2
Hun havde desuden også vist regnskabsgodkendelserne til Orla Christensen, som
imidlertid heller ikke reagerede.
DPM henviste desuden til mailvekslingen omkring 1. juli 2014 med Bente Eke-
lund Oddershede (som i øvrigt er gengivet s. 187-188 i Kammeradvokatens ind-
beretning), hvor DPM spurgte, om der var behov for yderligere oplysninger,
hvilket Bente Ekelund Oddershede afslog med bemærkning om, at hvis der alli-
gevel skulle opstå et behov for dette, ville hun rette henvendelse til Sven Nielsen
direkte.
DPM bemærkede, at hun godt nu kunne se, at sagen skulle have været grebet an-
derledes an, men at ingen på niveauet over DPM reagerede. DPM bemærkede vi-
dere, at hun ikke har haft nok medarbejdere til at løse opgaven, og at enheden
desuden skulle flytte til Horsens, men at hun mente, at hun havde gjort opmærk-
som på udviklingen ift. René Frahm Jørgensen. DPM mente videre, at tvivlen
burde komme hende til gode.
WJ understregede, at sagen ikke handler om DPMs ledelse af enheden eller på,
om administrationen i øvrigt var fornuftig, men alene om de forklaringer, der
blev givet i forhold til udbytteområdet.
Det blev aftalt, at SKAT vender tilbage først i den kommende uge med en afgø-
relse i sagen om evt. tjenesteforseelse, og at SKAT i den forbindelse indkalder til
et møde, hvor DPM’s tilbagevenden til SKAT i øvrigt kan drøftes.
MB gjorde desuden opmærksom på, at SKAT må imødese et krav om godtgø-
relse af advokathonorar fra DTS.
Referatet af denne samtale vil blive sendt til MB som bisidder for DPM.
Information til medarbejderen:
Dette referat vil blive lagt på din personalesag i SKAT.
Efter persondataloven har du ret til at anmode SKAT om indsigt i og berigtigelse m.v. af oplys-
ninger, der vedrører dig, og som er indgået i sagen, jf. referatet ovenfor.
UKS Side 2359
U
K
S
Fra: Winnie Jensen
Til: Birger Hüche Larsen
Emne: Fwd: VS: tilføjelser til referat af tjenstlig samtale den 9. september 2016
Dato: 20. september 2016 15:01:28
Kære Birger til sagen. Høre du lige Lars om de kan levere hurtigt på opgave beskrivelsen.
Og så ksn vi jo samtidig selv skrive den tekst, der skal stå om bogholderiopgaver mvh
Winnie
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra: Merete Berdiin <mkb@dts.dk>
Dato: 20. september 2016 kl. 14.40.41 CEST
Til: "helle.skytte@skat.dk" <helle.skytte@skat.dk>
Cc: Winnie Jensen <Winnie.Jensen@Skat.dk>
Emne: VS: tilføjelser til referat af tjenstlig samtale den 9. september 2016
Hej Helle
Jeg har forsøgt at sende nedenstående til Tina Thomsen og får autosvar om
at jeg skal sende til dig.
Med venlig hilsen
Merete Keller Berdiin
Dansk Told & Skatteforbund
Hjalmar Brantings Pl. 8
2100 København Ø
Tlf 35254492
Fra: Merete Berdiin
Sendt: 20. september 2016 14:39
Til: Tina Eggert Thomsen <Tina.Thomsen@skat.dk>
Emne: tilføjelser til referat af tjenstlig samtale den 9. september 2016
Hej Tina
Som tidligere nævnt har vi nogle tilføjelser til det referat du har fremsendt.
I forhold til afsnittet omkring Orla Kristensen, ser vi gerne tilføjet at Orla
var kontorchef. Hertil kommer at Dorthe viste regnskabsgodkendelser og
begrundelser mv. til Orla for at høre om det var i orden og/eller der var
noget der skulle tilføjes. Orla så ikke grund til tilføjelser eller rettelser i det
Dorthe havde skrevet. Dorthe fremlagde regnskabsgodkendelserne for Orla,
da han stod for udarbejdelsen af den centrale
regnskabsgodkendelse/regnskabsaflæggelsen og derved havde indsigt i
hvilke oplysninger der skulle videregives for at opnå et retvisende billede af
UKS Side 2360
U
K
S
regnskabssituationen.
I forhold til dialogen med René Frahm Jørgensen er det vigtigt at pointere
at Dorthe løbende gjorde opmærksom på at der manglede medarbejdere på
udbytteopgaven. René ville dog ikke bevillige flere ressourcer til området i
Høje Taastrup, hvor opgaven blev udført under Dorthes ledelse, da
udbytteopgaven skulle flyttes til Horsens indenfor kort tid. Hertil kom at
der blev brugt betydelige ressourcer på at oplære medarbejdere i Horsens og
det gik ud over ressourcerne der var tilbage til selve udbytteopgaven. Noget
René var velvidende om.
Slutteligt skal jeg endnu en gang rykke for fremsendelsen af skriftlig
beskrivelse af den stilling I har tilbudt Dorthe at vende tilbage til.
Med venlig hilsen
Merete Keller Berdiin
Dansk Told & Skatteforbund
Hjalmar Brantings Pl. 8
2100 København Ø
Tlf 35254492
UKS Side 2361
U
K
S
Ny model for udbyttebeskatning
På baggrund af sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat for ca. 12,3 mia.
kr. blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til,
hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet. Den tværministerielle arbejds-
gruppe har nu afrapporteret. Rapporten beskriver i alt fire modeller, herunder en model
udarbejdet af Finans Danmark, som afspejler forskellige principielle løsningsmodeller for
den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af udenlandske aktionærer.
Regeringens forslag til fremtidig model
Regeringen foreslår en ny nettoindeholdelsesmodel for udbytteskat vedr. børsnoterede
aktier, der indeholder centrale elementer fra rapportens model I og II.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag for, at
skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig
svindel med udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens behov for en
smidig og administrerbar løsning.
Modellen bygger alene på nettoindeholdelse og giver ikke adgang til refusion. Nettoinde-
holdelse betyder, at den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev afsløret i
forbindelse med udbyttesagen, ikke kan forekomme.
Modellen i hovedtræk
Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt retmæssige
ejer af udbyttet, der beskattes, således at beskatningen sker med den korrekte skattesats.
Hvis denne præmis ikke fastholdes, vil der være mulighed for – fx via aktielån – at speku-
lere i at flytte ejerskabet for at nedsætte eller undgå dansk udbytteskat. Det skattemæssigt
retmæssige ejerbegreb er en internationalt vedtaget standard, som bl.a. anvendes som
kriterium ved fordelingen af beskatningen af udbytter i dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster.
En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refunderes
større beløb, end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt, at udbyttebe-
skatningen i stedet skal ske ved nettoindeholdelse af den endelige udbytteskat i forbindel-
se med udbetalingen af udbyttet. Det vil alt andet lige indebære en administrativ lettelse
både for aktionæren og for skattemyndigheden, idet refusion dermed overflødiggøres.
Notat
26. juni 2017
i
~,17;>
Skatteministeriet
UKS Side 2362
U
K
S
Side 2 af 3
Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat afregnes væsentligt hurtigere, end det
er tilfældet i dag.
Der er grundlæggende to centrale elementer fra rapportens model I og II, der indgår i den
forslåede nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for, at skatte-
myndigheden kan udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden side tilgodeser
udenlandske investorer og den eksisterende struktur i den finansielle sektor:
1. Oplysninger om den enkelte aktionær tilgår skattemyndigheden inden nettoindeholdelsen. Eftersom
skattemyndigheden ikke kan udføre kontrol i alle sager, er det nødvendigt, at skatte-
myndigheden kan målrette kontrollen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.
Det kræver et datagrundlag, der er tilgængeligt, inden nettoindeholdelsen foretages.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel indebærer, at oplysninger om den enkelte
aktionær, fx hvilken juridisk enhed der ejer aktierne, og hvor aktionæren er skatte-
mæssigt hjemmehørende, er til stede forud for selve nettoindeholdelsen (i database-
form) i VP. Dermed har skattemyndigheden et udsøgningsgrundlag, som kan målret-
te og medvirke til en øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en præ-
ventiv effekt. Selve dokumentationen for de pågældende oplysninger forudsættes at
blive opbevaret i den sidste bank i kæden (der har den endelige aktionær som kunde)
og skal alene kunne fremsendes på anmodning fra SKAT i de sager, som udtages til
kontrol.
2. Mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og nomineedepoter. Omnibus-og
nomineedepoter (fællesdepoter) benyttes ofte af udenlandske aktionærer. Det har væ-
ret et vigtigt holdepunkt for den finansielle sektor, at brugen af omnibusdepoter ikke
forhindres ved den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den
foreslåede nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoindeholdelse,
selvom aktionæren er registreret i et omnibusdepot. De kontoførende institutter vil
oprette såkaldte ratepools, hvor udenlandske aktionærer placeres i omnibusdepoter i
VP, som er karakteriseret ved en bestemt skatteprocent (0, 10, 15, 22, 27 pct. osv.).
Depotinddelingen i VP foretages af de danske kontoførende institutter, baseret på
viden om den enkelte aktionærs identitet og skatteprocent.
Da modellen giver mulighed for at have omnibus- og nomineedepoter, vurderes det, at
modellen er forenelig med forordningen om værdipapircentraler (CSD-forordningen).
Det er endvidere en præmis for modellen, at i de sager, som skattemyndigheden udtager
til kontrol, skal de kontoførende institutter på anmodning kunne fremskaffe den fornød-
ne underliggende dokumentation inden for en relativt kort tidsfrist – som udgangspunkt
14 dage. Dette giver skattemyndigheden mulighed for at kunne tilbageholde udbytteskat-
ten, som maksimalt skal betales, mens oplysningerne kontrolleres, således at udbytteskat-
ten først udbetales til aktionæren, når der er sikkerhed for, at nettoindeholdelsen sker
med den korrekte sats. Det mindsker risikoen for, at skattemyndigheden skal inddrive for
lidt indeholdt udbytteskat i udlandet.
UKS Side 2363
U
K
S
Side 3 af 3
Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af oplysnin-
ger om den enkelte aktionær vil indebære færre administrative byrder for aktionærer og
pengeinstitutter end den gældende refusionsbaserede løsning, samt mindre risiko for
svindel og mindre kontrolbehov for skattemyndigheden. Der er således ikke tale om, at
de samlede krav til dokumentation ændres væsentligt, men de primære oplysninger fra
den underliggende dokumentation skal foreligge før udbyttebetalingen, hvor selve doku-
mentationen efter gældende regler først skal foreligge efter udbytteudbetalingen (i forbin-
delse med refusion).
Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel og
fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder mv., herunder de
administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed interessen for at pla-
cere porteføljeinvesteringer i Danmark. Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel kan –
ligesom det heller ikke er tilfældet for de fire modeller i arbejdsgruppens rapport - dog
ikke fuldt ud forhindre, at der fortsat kan foretages aktielån med henblik på uretmæssigt
at få nedbragt udbytteskatten.
For aktiehandler, der sker tæt på udbyttetidspunktet, kan der ligge en udfordring i at få
sikret, at grundlaget for nettoindeholdelse er fuldt opdateret inden udbyttekørslen. For
store institutionelle investorer, der allerede er registreret, vil dette være uproblematisk.
Den endelig udformning af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel udestår og kræver
yderligere konkretisering. Her kan bl.a. nævnes en eventuel korrektionsmulighed for ak-
tiehandler, som sker tæt på udbyttetidspunktet (hvor oplysningsgrundlaget for nettoinde-
holdelse kan være mangelfuldt), samt stillingtagen til situationer med aktielån. Skattemini-
steriet vil inddrage den finansielle sektor i det videre arbejde med at fastlægge den endeli-
ge model. Modellen vil kræve ændret lovgivning samt nye processer. Dette vil tage tid, og
indtil der foreligger en fuldt implementeret løsningsmodel, vil der være en periode, som
kræver en ekstraordinær ressourceanvendelse for skattemyndigheden.
UKS Side 2364
U
K
S
Rapport om
administration af
udbyttebeskatning
UKS Side 2365
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 2
1. Sammenfatning...................................................................................................................................................................................4
1.1. Den nuværende administration af udbytterefusion................................................................................................................................. 5
Udfordringer ved den nuværende administration af udbytterefusion......................................................................................... 6
1.2. Anbefalinger til fremtidig administration af udbyttebeskatningen ................................................................................................... 7
Opsummerende vurdering af løsningsmodeller ................................................................................................................................... 13
1A. Kommissorium for den tværministerielle arbejdsgruppe.............................................................................................15
1B. Oversigt over begreber................................................................................................................................................................18
2. Fakta om det danske aktiemarked og indtægter fra udbytteskatten...........................................................................19
2.1. Det danske aktiemarked........................................................................................................................................................................................ 20
Omsætningen af danske aktier........................................................................................................................................................................ 21
Udbytteudlodninger fra danske selskaber................................................................................................................................................ 22
2.2. Skatteindtægter fra danske udbytter.............................................................................................................................................................. 23
Udfordringer ved at opgøre udbytteskatten............................................................................................................................................. 24
Indtægter fra kildeskatten på udbytter........................................................................................................................................................ 26
Indtægter fra kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer................................................................................................... 26
2A. Oversigt over skattesatser for udenlandske aktionærers udbytte af porteføljeaktier .......................................28
3. Gældende civilretlige regler .........................................................................................................................................................30
3.1. Børsnoterede selskabers generelle oplysningsforpligtelser............................................................................................................. 30
Oplysninger i det børsnoterede selskabs årsrapport.......................................................................................................................... 30
Oplysninger via registrering i ejerregistre.................................................................................................................................................... 31
3.2. Regler om parternes oplysningsforpligtelser i en værdipapirtransaktion.................................................................................. 34
VP Securities A/S..................................................................................................................................................................................................... 34
Registrering i VP........................................................................................................................................................................................................ 35
Registreringspligtige oplysninger mv............................................................................................................................................................ 36
Omnibus- og nomineedepoter........................................................................................................................................................................ 39
Ny EU-regulering af værdipapircentraler.................................................................................................................................................... 40
Indhold
UKS Side 2366
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 3
4. Gældende skatteregler...................................................................................................................................................................43
4.1. Beskatning af udbytter............................................................................................................................................................................................ 43
4.2. Refusion af udbytter................................................................................................................................................................................................. 44
4.3. Skattemæssige indberetningspligter.............................................................................................................................................................. 45
Indberetningspligt vedrørende aktier mv................................................................................................................................................... 45
Investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitutter og investeringsselskaber........................................................ 46
Indberetningsfrister................................................................................................................................................................................................. 47
Ejerregistrering........................................................................................................................................................................................................... 47
4.4. Aktielån ............................................................................................................................................................................................................................ 48
Skattemæssig behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand..................................................................................... 49
Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand.......................................................................... 50
5. Proces for indberetning og registrering af data ....................................................................................................................51
5.1. SKATs datagrundlag for udbytter og refusion af udbytteskat.......................................................................................................... 51
Angivelse af udbytteskat ..................................................................................................................................................................................... 52
Indberetning af udbyttemodtagere............................................................................................................................................................... 53
Refusion af udbytteskat....................................................................................................................................................................................... 55
Datakvalitet og udfordringer ved anvendelse af data......................................................................................................................... 57
5.2. Registreringer og data i VP.................................................................................................................................................................................... 58
5A. Udvalgte landes udbytteadministration...............................................................................................................................60
Sverige....................................................................................................................................................................................................................................... 60
Norge.......................................................................................................................................................................................................................................... 61
Finland....................................................................................................................................................................................................................................... 62
Canada...................................................................................................................................................................................................................................... 62
Tyskland.................................................................................................................................................................................................................................... 63
6. Fremtidige modeller for udbyttebeskatning af udenlandske aktionærer..................................................................65
6.1. Principper for en løsningsmodel....................................................................................................................................................................... 66
6.2. Arbejdsgruppens løsningsmodeller................................................................................................................................................................ 67
Omnibus- og nomineedepoter........................................................................................................................................................................ 72
Særligt om aktielån.................................................................................................................................................................................................. 73
Løsningsmodel I ....................................................................................................................................................................................................... 73
Løsningsmodel II...................................................................................................................................................................................................... 76
Løsningsmodel III..................................................................................................................................................................................................... 79
6.3. Finans Danmarks løsningsmodel..................................................................................................................................................................... 81
6A. Blockchain – case om refusion af udbytteskat ..................................................................................................................87
Generelt om blockchain.................................................................................................................................................................................................. 87
Blockchain og refusion af udbytteskat.................................................................................................................................................................... 88
Udviklingsmuligheder ....................................................................................................................................................................................................... 90
UKS Side 2367
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 4
1. Sammenfatning
SKAT indgav i august 2015 en anmeldelse til Statsadvokaten for Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) om svindel med refusion af udbytteskat. Det skete som en konsekvens af, at SKAT i
løbet af juli og august 2015 modtog oplysninger om mulig risiko for svindel.
SKAT besluttede derfor at stille refusionen af udbytteskat midlertidigt i bero for at kunne iværksætte
yderligere undersøgelser og kontrol. SKAT har efterfølgende opgjort den formodede økonomiske kri-
minalitet til ca. 12,3 mia. kr.
Med afsæt i anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets Interne Revision (SIR) en undersøg-
else af sagen. SIR afrapporterede den 24. september 2015. Konklusionen på SIRs undersøgelse var
en skarp kritik af hele området for refusion af udbytteskat i SKAT.
Den 25. september 2015 fremlagde regeringen sin handlingsplan ”SKAT ud af krisen”, hvor et af de
centralefokusområdereradministrationafudbyttebeskatningen.SomendirektekonsekvensafSIRs
konklusioner er der iværksat en række initiativer, som skal styrke hele udbytteområdet. I oktober
2015 blev der således oprettet to nye enheder i SKAT: ’Task Force Udbytte’ og ’Den centrale Udbe-
talingsenhed’, som har arbejdet dels på at gennemgå de refusionsanmodninger, der har været stillet
i bero, dels på at implementere et nyt proces- og sagsbehandlingssystem for refusion af udbytteskat.
Desuden har SKAT for nærværende samlet opgaven med refusion af udbytteskat i fem nye udbytte-
enheder i den såkaldte Indsatsafdeling, som skal sikre en større grad af effektivitet og ensartethed i
behandlingen af anmodninger om refusion af udbytteskat1.
Den tværministerielle arbejdsgruppe blev nedsat i forlængelse af handlingsplanen med det overord-
nede mandat at kortlægge gældende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning
af udbytte med henblik på at vurdere behovet for en justering af reglerne på området. Kommissoriet
for arbejdsgruppen fremgår af bilag 1A. Skatteministeriet har haft formandskabet i arbejdsgruppen,
som desuden har haft deltagelse af repræsentanter for Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Erhvervs-
styrelsen og SKAT. Herudover har Finans Danmark, VP Securities og en række pengeinstitutter været
inddraget i arbejdet.
1
SKAT erstattes 1. juli 2018 af syv specialiserede styrelser, som får ansvar for hver sin kerneopgave.
UKS Side 2368
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 5
Arbejdsgruppen har løbende inddraget de erfaringer, som SKAT opnår i sit kontrolarbejde med hen-
syn til at kunne indhente yderligere data fra eksterne kilder, som kan være brugbare i den igangvæ-
rende og fremtidige kontrol af refusionsanmodninger.
Rapporten er struktureret således, at kapitel 2 indeholder et overordnet indblik i det danske aktie-
marked med fokus på elementer, der er relevante for den samlede udbyttebeskatning. Der indgår
bl.a. en gennemgang af ejersammensætningen af de danske aktieselskaber. Kapitel 3 indeholder en
kortlægning af de relevante regler i den finansielle lovgivning, herunder børsnoterede selskabers op-
lysningsforpligtelser, og de regler, der finder anvendelse i forbindelse med registrering af aktiehand-
ler i et registreringsinstitut, dvs. VP Securities. Kapitel 4 indeholder en beskrivelse af de gældende
regler for beskatning af udbytter, der udloddes fra danske selskaber mv., og en beskrivelse af reg-
lerne for indberetning af udbytter, reglerne om refusion af indeholdt kildeskat og de gældende regler
og praksis vedrørende aktielån. Kapitel 5 indeholder en kortlægning af både SKATs datagrundlag og
de data, som findes i registreringsinstituttet (VP), med henblik på at vurdere, om disse data kan be-
nyttes i refusions-, kontrol- og overvågningsøjemed.
På basis heraf er i kapitel 6 opstillet tre administrerbare modeller for, hvordan udbyttebeskatningen
kan håndteres fremadrettet. Derudover har Finans Danmark udarbejdet et konkret løsningsforslag til
arbejdsgruppen.
1.1. Den nuværende administration af udbytterefusion
Området for refusion af udbytteskat er komplekst og præget af en række udfordringer. Handel med
aktier sker i dag elektronisk og hurtigt, og der kan være tale om mange, meget forskellige aktionærty-
per hjemmehørende i forskellige lande. Det er således svært at afgøre, hvilken dokumentation for
ejerskabet til aktien, der kan fremskaffes, ligesom det er svært at afgøre, hvordan man sikrer sig, at
der er dokumentation for, hvem aktionæren er, og hvor aktionæren skattemæssigt er hjemmehø-
rende. Området stiller således store krav til registrering og dokumentation og dermed også store krav
til den lovgivning, som skal understøtte, at refusion af udbytteskat kan håndteres.
Administrationen af udbytterefusion skal ses i sammenhæng med de gældende regler for beskat-
ningen af udbytter. I dag er det sådan, at når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodta-
geren (den skattemæssigt retmæssige ejer) er hjemmehørende i udlandet, så indeholdes der kilde-
skat i udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis der ikke er grundlag for at fravige dette udgangs-
punkt, skal det udloddende danske selskab således indeholde 27 pct. af det samlede udbytte som
udbytteskat og indbetale udbytteskatten til SKAT.
Beskatningen på 27 pct. nedsættes dog efter intern dansk ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet
er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller
en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Hvis der således fx foreligger en dobbelt-
beskatningsoverenskomst, kan udbyttemodtageren, der har fået indeholdt 27 pct., efterfølgende an-
mode SKAT om refusion og få forskellen mellem de 27 pct. og 15 pct. tilbagebetalt. Hvis satsen er
lavere end 15 pct. i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det være forskellen mellem
denne lavere sats og de 27 pct., der refunderes.
Det er i dag SKAT, der varetager refusionen af udbytteskat. En udbyttemodtager kan anmode om
refusion ved at indsende en blanket(ter) eventuelt i digital form. SKATs kontrol gennemføres via en
manuel arbejdsgang, hvor de indsendte anmodninger om refusion sagsbehandles. Siden december
UKS Side 2369
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 6
2016 har det været muligt at ansøge digitalt om refusion af dansk udbytteskat på skat.dk. Fra 1. april
2017 vil ansøgninger om refusion af udbytteskat udelukkende kunne ske digitalt.
SKAT har tidligere haft en aftale med tre pengeinstitutter om en såkaldt regnearksordning, hvorefter
pengeinstitutterne på vegne af deres kunder kunne anmode om refusion af udbytteskat i overens-
stemmelse med den dobbeltbeskatningsoverenskomst, som den pågældende udbyttemodtager
var omfattet af. Regnearksordningen håndterede op mod 2/3 af alle anmodninger om udbytterefu-
sion2. De enkelte pengeinstitutter kunne repræsentere den endelige udbyttemodtager direkte, men
der kunne også være tale om, at det var et udenlandsk pengeinstitut, som var kunde hos det danske
pengeinstitut, og hvor det udenlandske pengeinstitut repræsenterede en række aktionærer.
Aftalerne med de tre pengeinstitutter byggede på en grundlæggende forudsætning om, at SKAT på
begæring kunne indhente den nødvendige dokumentation via det danske pengeinstitut. SKAT op-
sagde disse aftaler den 22. september 2015. Det skyldtes usikkerhed om hjemmelsgrundlaget, samt
at ordningen ikke gav sikkerhed for en tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod et repræsenta-
tionsforhold mellem de enkelte udbyttemodtagere og pengeinstitutterne.
Herudover har der været to ordninger – VP-ordningen og en særlig hovedaktionærordning – hvor det
harværetmuligtatforetagesåkaldtnettoindeholdelseafudbytteskat.Disseordningerindebar,atder
alene blev indeholdt den kildeskat afudbyttet,som gælder efterinternretinklusiv denrelevante dob-
beltbeskatningsoverenskomst, hvilket typisk indebærer en skattesats på 15 pct. Nettoindeholdelsen
betød, at der ikke skulle indsendes anmodninger om refusion af udbytteskat til SKAT. I VP-ordningen
var det VP, der foretog nettoindeholdelse af udbytteskatten, mens det i den særlige hovedaktionær-
ordning er det udloddende selskab, der nettoindeholder. Begge ordninger erindgået efteraftale med
SKAT og er begrænset til udbyttemodtagende fysiske personer. SKAT har vurderet, at VP-ordningen
ikke fuldt ud har haft fornøden retlig hjemmel i lovgivningen, og opsagde derfor aftalen med VP den
12. november 2015. Hovedaktionærordningen er stadig gældende.
Udfordringer ved den nuværende administration af udbytterefusion
Nogle af de udfordringer, som arbejdsgruppen har identificeret i forbindelse med den nuværende
administration af refusionen af udbytteskat, er oplistet i boks 1.1.
Boks 1.1. Udfordringer ved den nuværende administration af udbytterefusion
 Der findes ikke regler, der sikrer, at det er muligt at identificere den skattemæssigt retmæssige aktieejer.
 Handelsstatistik fra Finanstilsynet fra årene 2012-2015 viser, at der er bemærkelsesværdigt store aktie-
handler omkring tidspunktet for udlodning af udbytte. Det kunne indikere, at der kan være foretaget
handler af skattemæssige hensyn.
 SKAT har konstateret, at det materiale, der er fremsendt i forbindelse med anmodning om refusion af
udbytteskat, ikke er af tilstrækkelig kvalitet til, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om an-
modningen om refusion er berettiget, herunder om de pågældende udbytter er udbetalt til den skatte-
mæssigt retmæssige ejer af aktien.
 Det er ikke altid muligt for SKAT at følge pengestrømmene, fordi der i nogle tilfælde sker geninvestering
af det modtagne udbytte via mellemliggende depoter.
 Erfaringen er, at det tager meget lang tid at få den ønskede dokumentation sendt til SKAT. Gentagne
udsættelser og fremsendelse af mangelfuld dokumentation er mere hovedreglen end undtagelsen. Ge-
nerelt er den indsendte dokumentation ikke ensartet, da den kommer fra en række forskellige uden-
landske pengeinstitutter.
 VP har oplyst, at det i dag ikke er muligt at registrere en transaktion i VP-systemet som værende et ak-
tielån. Det øger risikoen for svindel med udbytteskat.
 Det er blevet oplyst, at langt den overvejende del af udenlandske aktionærer har registreret deres aktie-
besiddelser via omnibus- eller nomineedepoter. Registreringsinstituttet (dvs. VP) er således i disse til-
fælde ikke bekendt med identiteten af de bagvedliggende aktionærer.
2
Det fremgår af SIRs rapport om SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat - tabel 7.5.
http://www.skm.dk/media/1263539/Intern-Revisions-rapport-om-udbytteskat.pdf
UKS Side 2370
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 7
1.2. Anbefalinger til fremtidig administration af udbyttebeskatningen
På basis af de konstaterede udfordringer har arbejdsgruppen haft til opgave at fremlægge admini-
strerbare forslag til, hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet, så svindel undgås.
Det bemærkes, at den anmeldte svindel med refusion af udbytteskat har været relateret til børsno-
terede aktier. Derfor tager løsningsmodellerne primært sigte på børsnoterede aktier.
Arbejdsgruppen har opstillet en række principper, jf. boks 1.2, som en fremtidig løsningsmodel for
håndtering af nettoindeholdelse og evt. refusion af udbytteskat bør holdes op imod. Optimalt set bør
en model, der skal sikre den korrekte indeholdelse af udbytteskat, efterleve disse principper.
Boks 1.2. Principper for en optimal løsningsmodel
Løsningsmodellen skal optimalt sikre at:
 Det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der kan opnå nettoindeholdelse eller refusion
af udbytteskat.
 Der ikke sker refusion af udbytteskat for aktier i selskaber, som ikke har udloddet udbytte.
 Der ikke sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den
enkelte aktie.
 Den aktionær, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, beskattes med den korrekte skat-
tesats.
 Dokumentation for eller oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende, foreligger på
tidspunktet for refusionsanmodningen eller nettoindeholdelsen.
 Der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå en lavere beskatning af udbyttet.
 SKATs muligheder for at kontrollere ovennævnte punkter forbedres i forhold til i dag.
 SKAT opnår bedre digitale løsninger.
Med udgangspunkt i disse principper har arbejdsgruppen opstillet tre mulige løsningsmodeller til
brug for den fremtidige administration af udbyttebeskatningen. Principperne kan dog ikke stå alene,
idet løsningsmodellerne også må vurderes ud fra deres administrative konsekvenser for både SKAT,
pengeinstitutterne og aktionærer samt ud fra øvrige samfundsrelevante kriterier, herunder modeller-
nes påvirkning af udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark, jf. boks 1.7 nedenfor.
Løsningsmodellerne er alle baseret på nettoindeholdelse, dvs. at udbytteskatten indeholdes i forbin-
delse med udbetaling af udbytte til aktionæren. Alle modellerne tager endvidere udgangspunkt i det
skattemæssigt retmæssige ejerbegreb, dvs. at det fx ikke via aktielån er lovligt at opnå en lavere ud-
byttebeskatning. Da der i dag ikke sker registrering ud fra det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb,
vil alle tre modeller kræve en særskilt skattemæssig registrering. Dvs. at modellerne ikke fuldt ud kan
baseres på den registrering, som i dag foretages i VP.
Modellerne er forskellige i forhold til registrering af aktionærerne, herunder om der gives mulighed
for registrering af aktionærgrupper, hvilket er relevant i forhold til udenlandske aktionærer, der inve-
sterer via omnibus- og nomineedepoter. Herved adskiller modellerne sig også i forhold til, om op-
lysningerne om ejerforholdet til aktien foreligger på tidspunktet for nettoindeholdelse. Endelig ad-
skiller modellerne sig med hensyn til, om der gives mulighed for efterfølgende refusion. Et overblik
over elementerne i de tre modeller fremgår af boks 1.3.
UKS Side 2371
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 8
Boks 1.3. Arbejdsgruppens tre løsningsmodeller
Model I Model II Model III
Nettoindeholdelse Ja Ja Ja
Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb Ja Ja Ja
Individuel registrering af aktionær Ja Nej Ja
Nettoindeholdelse for omnibus- og nomineedepoter Nej Ja Nej
Mulighed for refusion Nej Nej Ja
Oplysninger foreligger forud for nettoindeholdelse Ja Nej Ja
Hovedtrækkene i de tre modeller fremgår af boks 1.4.
Boks 1.4. Hovedtrækkene i de tre modeller
Model I
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-
delse.
 Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.
 Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter og dermed ikke mulighed for
nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.
Model II
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på registrering af den enkelte aktionær eller aktionærgrupper på
basis af indeholdelsesprocent i registreringsinstitut.
 Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.
 Mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depoterne i rele-
vante skattesatser. Dvs. mulighed for nettoindeholdelse for disse depottyper.
Model III
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-
delse.
 Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning skal søge at imødegå, at der samlet
set refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte sel-
skab og i det pågældende VP-depot.
 Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter og dermed ikke mulighed for
nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.
I model III er der mulighed for via refusion at rette op på en forkert nettoindeholdelse af udbytteskat.
Refusionsadgangen indebærer dog en risiko for, at der refunderes for meget. Refusionen ledsages
af en voucherordning. Det er dog usikkert, om voucherordningen er tilstrækkelig til at forhindre, at der
refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie, og ordningen kan reelt hel-
ler ikke sikre, at det er den korrekte aktionær, som modtager refusionen. Voucherordningen forhin-
drer således reelt ikke, at der kan opstå situationer, hvor der, efter at al indeholdt udbytteskat er re-
funderet, kan fremkomme en aktionær, der retmæssigt har krav på refusion.
I alle modellerne baseres nettoindeholdelsen på registrering. I model I og III er der tale om, at det er
den enkelte aktionær, der registreres. Dvs. at der på tidspunktet for udbetaling af udbyttet og dermed
nettoindeholdelsen skal foreligge oplysninger om, hvem aktionæren er, og hvor aktionæren er hjem-
mehørende. Dette danner grundlag for nettoindeholdelsen. Det giver SKAT mulighed for at kunne
UKS Side 2372
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 9
foretage en udsøgning og derefter bede om den underliggende dokumentation med henblik på at
kontrollere oplysningerne. Udenlandske aktionærer ejer imidlertid ofte danske aktier via omnibus-
eller nomineedepoter, hvor det ikke er den enkelte aktionær, der giver sig til kende over for det kon-
toførende institut, og dermed heller ikke over for registreringsinstituttet. I model I og III vil der derfor
som udgangspunkt ikke være mulighed for nettoindeholdelse i forhold til disse aktionærer, medmin-
dre den nuværende registrering af ejerforholdet til danske aktier ændres, således at registreringsin-
stituttet kan få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer.
I model II vil omnibus- eller nomineedepoter kunne registreres baseret på en opdeling af aktionæ-
rerne, som foretages af de pengeinstitutter, der er depotførere for de pågældende depoter. Dvs. at
der i denne model ikke nødvendigvis er tale om, at aktionæren er registreret i selve registreringsinsti-
tuttet, men at den bagvedliggende depotbank er ansvarlig for, at registreringen er korrekt, og at akti-
onærens identitet kan fremfindes, hvis SKAT anmoder herom i forbindelse med en kontrol. Dette vil
som udgangspunkt først ske, efter at udbytteudlodningen og nettoindeholdelsen har fundet sted.
Der bør dog gives SKAT mulighed for at suspendere nettoindeholdelsen i en kortere periode baseret
på en konkret risikovurdering.
Finans Danmark har over for arbejdsgruppen stillet forslag til en løsningsmodel, somarbejdsgruppen
har vurderet særskilt. Hovedtrækkene i denne model fremgår af boks 1.5.
Boks 1.5. Hovedtrækkene i Finans Danmarks model
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på oplysninger om den enkelte aktionær eller aktionærgruppe.
 Mulighed for nettoindeholdelse ved omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depo-
terne i relevante skattesatser.
 Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning, hvor voucheren bestilles via den
skattemæssigt retmæssige ejers pengeinstitut, skal søge at imødegå, at der samlet set refun-
deres mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte selskab og i
det pågældende VP-depot.
Finans Danmarks forslag til en løsningsmodel kan ses som en variant af model II og III, idet der som i
model II gives adgang til at registrere aktionærtyper, og idet der som i model III er mulighed for refu-
sion som alternativ til nettoindeholdelse. Aktielån forudsættes håndteret via en udvidet, særskilt re-
gistrering af den skattemæssigt retmæssige ejer i VP.
Refusionsmuligheden indebærer, at der kan ske uretmæssig refusion af udbytteskat med et større
beløb, end der er indeholdt på den enkelte aktie. Det er arbejdsgruppens vurdering, at Finans Dan-
marks forslag om en voucherordning ikke vil være tilstrækkelig til helt at forhindre dette.
Arbejdsgruppens tre modeller og Finans Danmarks model er vurderet ud fra de fastlagte principper
for en optimal løsningsmodel til den fremtidige håndtering af nettoindeholdelse og refusion af ud-
bytteskat. Der kan henvises til afsnit 6.1. for en mere detaljeret gennemgang af fordele og ulemper
ved de fire foreslåede modeller.
Der er ved vurderingen af modellerne også lagt vægt på – som det fremgår af arbejdsgruppens kom-
missorium – at løsningsforslagene skal være administrerbare. Det indebærer en hensyntagen til
både SKATs kontrolmuligheder som myndighed og aktionærernes adgang til nettoindeholdelse eller
refusion. Der er således tale om en afvejning mellem flere hensyn. Jo flere oplysninger om udbytte-
UKS Side 2373
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 10
modtageren, som er til stede på tidspunktet for nettoindeholdelse af udbytteskat, desto bedre vur-
deres løsningen at kunne imødegå svindel. Dette må isoleret set forventes at pålægge pengeinstitut-
terne en øget administrativ byrde og deraf følgende øgede omkostninger for aktionærerne. Denne
øgede administrative byrde må imidlertid antages i væsentlig grad at blive opvejet at muligheden for
nettoindeholdelse og dermed langt hurtigere afregning af den korrekte udbytteskat i forhold til en
refusionsbaseret løsning.
Alle modeller opfylder princippet om at basere sig på den skattemæssigt retmæssige ejer. Der er dog
ingen af løsningsmodellerne, som til fulde opfylder alle de opstillede principper for en optimal frem-
tidig håndtering af udbytteskatten, jf. boks 1.6.
Det hænger primært sammen med udfordringen for SKAT med at håndtere og kontrollere aktielån.
Der er således ingen af løsningsmodellerne, som kan forhindre, at der fortsat kan foretages aktielån
med henblik på uretmæssigt at få nedbragt udbytteskatten. Løsningsmodel I vurderes dog mest ro-
bust i forhold til at håndtere aktielån. Dette skyldes, at aktionæren skal give sig til kende over for regi-
streringsinstituttet i forbindelse med en registrering inden udbytteudlodningen. Dette kombineres
desudenmed,atderogsåforudfornettoindeholdelseskalforeliggeenegenerklæringfraaktionæren
om, at vedkommende opfylder betingelserne for at blive anset som den skattemæssigt retmæssige
ejer, og at aktien ikke er udlånt eller indgår i et finansielt arrangement, hvor realiteten er, at udbyttet
skal videregives. Endvidere giver model I ikke er adgang til refusion.
Boks 1.6. Opfyldelse af principperne for en løsningsmodel
Model I Model II Model III
FD’s
model
Der sker ikke refusion af udbytteskat fra selskaber, der
ikke har udloddet udbytte.    
Der sker ikke refusion af udbytteskat med et større be-
løb, end der faktisk er indeholdt på den enkelte aktie.   ÷ ÷
Oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende fo-
religger på tidspunktet for nettoindeholdelsen.  ÷  ÷
Den fornødne dokumentation for, hvor aktionæren er
hjemmehørende, foreligger på tidspunktet for refusions-
anmodning. … …  
Der sker ikke uberettiget nettoindeholdelse eller refusion
af udbytteskat ved aktielån. (÷) ÷ ÷ ÷
SKAT har mulighed for at kontrollere ovennævnte punk-
ter.  ÷ ÷ ÷
SKAT har bedre digitale løsninger.1) - - - -
Anm.: ”…” angiver, at princippet ikke er relevant for den pågældende model.
1) Der er ikke gennemført en analyse af, hvorledes de enkelte modeller kan implementeres i SKATs systemer.
Model I vurderes umiddelbart at være den model, som imødekommer flest af de principielle kriterier
for en optimal løsning. Model I vurderes således at være den model, som i videst muligt omfang vil
kunne forhindre svindel med udbytteskat.
UKS Side 2374
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 11
Kravet om registrering af den enkelte aktionær indebærer imidlertid også, at en aktionær, der alene
har registreret sin aktiebesiddelse via et omnibus- eller nomineedepot, ikke kan opnå nettoindehol-
delse. Hvis den skattemæssigt retmæssige ejer ikke er registreret på tidspunktet for nettoindehol-
delse, vil der med model I blive foretaget indeholdelse af udbytteskat med en skattesats på 27 pct.
uden mulighed for refusion, selvom det indebærer, at der indeholdes for meget udbytteskat.
Hvis udenlandske aktionærer, der i udgangspunktet har registreret deres danske aktiebesiddelser i
omnibus-ognomineedepoter,vilopnånettoindeholdelse, kræver det,at dennuværenderegistrering
af ejerforholdet for danske aktier ændres, idet registreringsinstituttet skal bruge oplysninger om,
hvem der er den endelige ejer (forud for nettoindeholdelsestidspunktet).
Model III er identisk med model I bortset fra, at model III giver mulighed for refusion af for meget
nettoindeholdt udbytteskat. Muligheden for refusion skaber dog andre problemer, jf. nedenfor.
I forhold til løsningsmodellernes administrerbarhed er det vurderingen, at registreringen i løsnings-
model I og III kan give nogle udfordringer i praksis, når hver enkelt aktionær (den skattemæssigt ret-
mæssige ejer) skal registreres. Den eksisterende infrastruktur for ejerregistrering i pengeinstitutterne
vil således ikke kunne anvendes fuldt ud. Denne er dog heller ikke i udgangspunktet tilstrækkelig til
at sikre korrekt indeholdelse af udbytteskat efter de gældende regler, hvor det afgørende for udbyt-
tebeskatningen efter Skatterådets praksisnetop er, hvem der skattemæssigt er denretmæssige ejer.
Model I og III vil reelt kræve, at udenlandske aktionærer fremadrettet skal ændre praksis i forhold til
alene at være registreret via et omnibus- eller nomineedepot, således at registreringsinstituttet kan
få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer. Model I og III kan potentielt medføre, at udenland-
ske aktionærer vil opleve, at investeringer i danske børsnoterede aktier forekommer administrativt
vanskeligereend investeringeri aktier iandresammenligneligelande. Detteskaldog holdes op imod,
at risikoen for svindel reduceres betydeligt ved registrering af den enkelte aktionær. SKATs erfaringer
er, at det tager meget lang tid og er meget besværligt at få oplysninger fra udenlandske pengeinsti-
tutter om de enkelte aktionærer i omnibus- og nomineedepoter.
Model I kan medføre behov for, at der skal oprettes enkeltdepoter. Dette kan være problematisk i
forhold til CSD-forordningen om værdipapircentraler, der kræver, at en værdipapircentral skal kunne
tilbyde omnibusdepoter.
På den baggrund har arbejdsgruppen opstillet model II, som adskiller sig fra model I og III ved at give
mulighed for registrering af aktionærtyper. Det indebærer, at nettoindeholdelsen af udbytteskat sker
på grundlag af pengeinstitutternes opdeling af aktionærer efter skattesats, fx 0 pct., 10 pct., 15 pct.
eller 27 pct.
Model II giver dermed mulighed for at opnå nettoindeholdelse af udbytteskat i forbindelse med om-
nibus- og nomineedepoter, hvis pengeinstitutterne opdeler depoterne efter aktionærernes skatte-
sats. Den enkelte aktionær giver sig således ikke direkte til kende over for registreringsinstituttet eller
SKAT i forbindelse med udbytteudlodningen og dermed nettoindeholdelsen. Modellen stiller desu-
den ikke krav om, at oplysninger om, hvor den enkelte aktionær er hjemmehørende mv., nødvendig-
vis foreligger på tidspunktet for nettoindeholdelse af udbytteskat.
Dette vurderes at svække modellens robusthed over for svindel, fordi det alt andet lige må anses for
mindre sandsynligt, at der svindles, hvis man skal oplyse sin identitet direkte, og hvis de pågældende
oplysninger skal foreligge før nettoindeholdelsen. Model II lever således kun i forholdsvis begrænset
UKS Side 2375
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 12
omfang op til principperne for en optimal løsningsmodel, nemlig alene i kraft af det forhold, at mo-
dellen ikke indebærer mulighed for refusion.
Finans Danmarks model indeholder elementer svarende til arbejdsgruppens model II og III. Finans
Danmarks model giver således mulighed for, at der kan ske nettoindeholdelse for aktionærer, der
investerer via omnibus- og nomineedepoter. Finans Danmarks model indeholder dog også de svag-
heder, som model II og III indeholder, idet Finans Danmarks model ikke kræver, at aktionæren giver
sig til kende inden nettoindeholdelsen, ligesom modellen også indeholder mulighed for refusion,
hvad der svækker modellens robusthed.
Hvad angår SKATs fremadrettede muligheder for kontrol kan det helt generelt anføres, at en model
med nettoindeholdelse af udbytteskat som udgangspunkt betyder, at pengestrømmen ikke skal
kontrolleres. Der skal i stedet ske kontrol af registreringen af den enkelte aktionær og efterprøvelse
af, om registreringen er korrekt. I model I, II og III vil det imidlertid – uanset oplysninger om det skat-
temæssige ejerskab – fortsat være vanskeligt at sikre, at der ikke sker uberettiget nettoindeholdelse
af udbytteskat ved aktielån. Der kan derfor være behov for i forbindelse med den kommende lovgiv-
ning, at se mere generelt på mulighederne for efterfølgende kontrol.
I model III og Finans Danmarks model, der begge giver mulighed for refusion, må det antages, at det
ressourcemæssigt vil være en tung opgave for SKAT at kontrollere den skattemæssigt retmæssige
ejer.
Samlet set anses model I umiddelbart for at være bedst i kontrolmæssig henseende. Her vil der være
direkte adgang til data og grundlaget for registreringen.
I model III og Finans Danmarks model vil SKAT potentielt kunne modtage et meget stort antal an-
modninger om refusion af udbytteskat. Det medfører en risiko for, at et antal sager ikke kan kontrol-
leres og behandles inden for de gældende frister. Det indebærer dermed også en renterisiko.
Der er ikke gennemført en decideret analyse af, hvorledes de enkelte modeller kan implementeres i
SKATs systemer. Det vurderes dog helt overordnet, at alle modellerne potentielt kan bidrage til et
bedre datagrundlag end det, som SKAT har i dag. Dermed vil alle modellerne potentielt kunne give
SKAT grundlag for bedre digitale løsninger.
Model I (og til dels model III) vil give en direkte og fyldestgørende registrering af data for den enkelte
aktionær. Men begge modeller vil nok kræve en mere tilbundsgående systemudvikling. Model II og
Finans Danmarks model antages i højere grad at kunne bygge på de eksisterende systemer med
mindre tilretninger. Det skal dog bemærkes, at arbejdsgruppen ikke har foretaget en tilbundsgående
vurdering af i hvilket omfang, der kan være behov for systemudvikling.
SKAT arbejder med idriftsættelse af et nyt system til behandling af sager om refusion af udbytteskat,
jf. afsnit 5.1. Dette vurderes at være en bedre digital løsning, der vil understøtte de modeller, hvor
anmodning om refusion fortsat vil være en mulighed.
Det er arbejdsgruppens vurdering, at uanset hvilken model der vælges, er der behov for at justere i
kildeskattelovens §§ 67,stk. 3og 69 B. Disse bestemmelser regulerer muligheden for atfå refunderet
for meget indeholdt udbytteskat, men opererer med forskellige udbetalingsfrister og forrentning i si-
tuationer, der reelt ikke adskiller sig fra hinanden, hvilket vurderes at være uhensigtsmæssigt.
UKS Side 2376
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 13
Løsningsmodellernes mulige administrative konsekvenser for aktionærer, pengeinstitutter, registre-
ringsinstitutter og SKAT samt modellernes mulige påvirkning af niveauet af udenlandske portefølje-
investeringer i Danmark er sammenfattet i boks 1.7.
Boks 1.7. Administrative konsekvenser og investeringspåvirkning
For udenlandske aktionærer vil adgang til nettoindeholdelse være en administrativ lettelse, i og
med at behovet for efterfølgende refusionsanmodninger bortfalder. Dette vil være tilfældet i alle
de betragtede modeller, idet model I og II er baseret alene på nettoindeholdelse, mens der i mo-
del III og Finans Danmarks model bevares en mulighed for efterfølgende refusion. Med model I og
III vil aktionærer, der hidtil har registreret deres besiddelser af danske aktier i omnibus- eller nomi-
needepoter, fremadrettet skulle ændre dette til en individuel registrering for at kunne opnå netto-
indeholdelse (så registreringsinstituttet kan få oplyst, hvem der er den skattemæssigt retmæssige
ejer). Dette vil isoleret kunne ses som en administrativ besværlighed, der potentielt kan medføre,
at udenlandske aktionærer vil blive mere tilbageholdende med at foretage investeringer i danske
børsnoterede aktier. Det bemærkes dog, at der principielt ikke stilles yderligere oplysnings- og do-
kumentationskrav, end de pågældende aktionærer ville skulle opfylde ved ansøgning om refusion
hos SKAT.
For pengeinstitutterne vurderes en overgang til nettoindeholdelse som hovedprincip isoleret set
ikke at føre til øgede administrative byrder, da sikring af en korrekt nettoindeholdelse baseres på
allerede tilgængelige oplysninger. Model I og III kræver dog, at der sker registrering af den enkelte
aktionær i registreringsinstituttet, dette vil muligvis medføre et behov for enkeltdepoter. I alle fire
modeller skal der derudover foreligge oplysning (erklæring) om skattemæssigt retmæssig ejer på
tidspunktet for nettoindeholdelse.
For registreringsinstituttet indebærer alle fire modeller et krav om udbygning af instituttets regi-
streringssystem, således at der foretages en registrering baseret på det skattemæssigt retmæssige
ejerbegreb. Dette vil muligvis medføre et behov for enkeltdepoter. Derudover vil registreringsinsti-
tuttet i alle fire modeller skulle stå for selve nettoindeholdelsen af udbytteskat.
For SKAT vil overgang til nettoindeholdelse generelt indebære en betydelig administrativ lettelse
set i forhold til et system baseret alene på refusion. Fortsat mulighed for refusion (model III og Fi-
nans Danmarks model) vil være forbundet med større administration end modellerne baseret på
ren nettoindeholdelse (model I og II). Med model I og III vil SKAT have mulighed for at foretage
(stikprøve)kontrol på basis af (allerede) indberettede oplysninger, inden tidspunktet for nettoinde-
holdelse. Med model II og Finans Danmarks model vil SKATs kontrol skulle foretages, efter der er
foretaget nettoindeholdelse på basis af oplysninger, der skal indhentes fra pengeinstitutterne.
Opsummerende vurdering af løsningsmodeller
Det er overordnet arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at justere de gældende regler for at
sikre, at lovgivningen på udbytteområdet fremadrettet er robust og tidssvarende, herunder at svindel
kan forebygges.
Ved fastlæggelse af den konkrete løsningsmodel vil det være nødvendigt at foretage en afvejning
mellem forskellige hensyn, herunder hensynet til robusthed over for svindel med udbytteskat og
hensynet til administrerbarhed. Arbejdsgruppen har på den baggrund ikke foretaget en anbefaling af
en konkret model. Det er dog arbejdsgruppens anbefaling, at der ved fastlæggelse af den konkrete
løsningsmodel lægges vægt på, at:
 Udbyttebeskatning fortsat bør tage udgangspunkt i det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb
(alle modeller).
 Korrekt udbyttebeskatning så vidt muligt skal sikres ved nettoindeholdelse (alle modeller).
 Behovet for at bevare mulighed for refusion (model III og FD’s model) må holdes op mod den
afledte risiko for fejl og svindel samt kontrolbyrden for SKAT.
UKS Side 2377
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 14
 Hensynet til at bevare mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter, herunder som
følge af CSD-forordningen, dvs. hvor der ikke sker registrering af den enkelte aktionær (model II
og FD’s model), må holdes op mod de heraf følgende fortsat vanskelige kontrolmuligheder for
SKAT og den mulige afledte risiko for fejl og svindel.
Det vil i et vist omfang være muligt at kombinere egenskaber fra de beskrevne principielle løsnings-
modeller ud fra en nærmere afvejning af de overordnede hensyn til på den ene side at sikre, at skat-
temyndighederne kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå fremtidig svindel med
udbytteskat, og på den anden side at tilgodese investorernes og den finansielle sektors behov for en
smidig og administrerbar løsning.
UKS Side 2378
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 15
1A. Kommissorium for den tværmini-
sterielle arbejdsgruppe
Baggrund
SKAT indgav i august 2015 en anmeldelse til Statsadvokaten for Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) om svindel med refusion af udbytteskat. Det skete som konsekvens af, at SKAT i juli og
august modtog oplysninger om mulig risiko for svindel med refusion af udbytteskat.
SKAT besluttede derfor at sætte refusion af udbytteskat midlertidigt i bero for at kunne iværksætte
yderligere undersøgelser og kontrol. SKAT har foreløbigt opgjort den formodede økonomiske krimi-
nalitet til 9,1 milliarder kroner.
Med afsæt i anmeldelsen til SØIK iværksatte Skatteministeriets Interne Revision (SIR) en undersø-
gelse af sagen. SIR afrapporterede den 24. september 2015. Konklusionen på SIRs undersøgelse var
en forholdsvis skarp kritik af hele området for refusion af udbytteskat i SKAT.
Den25.september2015fremlagderegeringensinhandlingsplan”SKATudafkrisen”.Somendirekte
konsekvens af SIRs konklusioner er der iværksat en række initiativer, som skal styrke hele udbytte-
området. Bl.a. skal udbytteområdet reorganiseres og centraliseres i en ny afdeling, samtidig med at
området bliver oprustet betydeligt personalemæssigt.
Det blev også besluttet at nedsætte en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe, der skal sikre, at
lovgivningen på udbytteområdet er robust og tidssvarende. Arbejdsgruppen skal kortlægge gæl-
dende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at
vurdere behovet for justerede regler på området.
Administreringen af udbytterefusion
Når et dansk selskab udlodder udbytte, og udbyttemodtageren (den retmæssige ejer) er hjemme-
hørende i udlandet, beskattes udbyttet som udgangspunkt med 27 pct. Hvis der ikke er grundlag for
at fravige udgangspunktet, skal det udloddende danske selskab indeholde 27 pct. af det samlede
udbytte som udbytteskat og indbetale udbytteskatten til SKAT.
Hvis der på basis af fx en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal betales en lavere udbytteskat – ty-
pisk 15 pct. – kan udbyttemodtageren i udlandet (den retmæssige ejer), der har fået indeholdt de 27
UKS Side 2379
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 16
pct., anmode SKAT om refusion og få den for meget indeholdte kildeskat udbetalt, dvs. forskellen
mellem de 15 pct. og de 27 pct.,
Det er i dag SKAT, der varetager refusionen af udbytteskat. Dette sker i form af en manuel arbejds-
gang, hvor indsendte anmodninger om refusion sagsbehandles. En udbyttemodtager kan anmode
om refusion ved at indsende individuelle blanketter.
SKAT har tidligere haft aftale med tre banker om den såkaldte regnearksordning, hvorefter bankerne
på vegne af deres kunder kunne anmode om refusion af udbytteskat i overensstemmelse med den
dobbeltbeskatningsoverenskomst, som den enkelte kunde eller udbyttemodtager er omfattet af.
Regnearksordningen håndterede op mod 2/3 af alle ansøgninger om udbytterefusion3. Banken
kunne repræsentere den endelige udbyttemodtager direkte, men der kunne også være tale om, at
det var en udenlandsk bank, som er kunde hos den danske bank.
Aftalerne byggede på en forudsætning om, at SKAT på begæring kunne indhente dokumentation via
den danske bank. SKAT har opsagt de nævnte aftaler den 22. september 2015. Det skyldes bl.a., at
deriaftalerneikkevarsikrettilstrækkeligdokumentationfor,atderbestodetrepræsentationsforhold
mellem de enkelte udbyttemodtagere og bankerne.
Der er herudover to ordninger (VP-ordningen og en særlig hovedaktionærordning), hvor det er muligt
at foretage såkaldt nettoafregning af udbytteskat. Ordningerne indebærer, at der alene indeholdes
den kildeskat, som gælder efter den relevante dobbeltbeskatningsaftale – typisk 15 pct. Nettoafreg-
ningen indebærer, at der ikke indsendes anmodninger om refusion af udbytteskat til SKAT. I VP-ord-
ningen er det VP Securities, der nettoindeholder, og i den særlige hovedaktionærordning er det det
udloddende selskab, der nettoindeholder. Begge ordninger er indgået efter aftale med SKAT, og er
begrænset til udbyttemodtagende fysiske personer. SKAT har vurderet, at VP-ordningen ikke fuldt
ud har haft fornøden hjemmel i lovgivningen, og har derfor opsagt aftalen med VP Securities den 12.
november 2015.
Problemstilling og opgaver
Formålet med arbejdsgruppen er at få overblik over SKATs datagrundlag for udbytter og udbyttere-
fusion, med henblik på at data kan benyttes i refusions-, kontrol- og overvågningsøjemed. Formålet
med arbejdsgruppen er desuden at få overblik over regelsæt og arbejdsgange med henblik på at
kunne komme med administrerbare forslag til, hvordan udbytterefusionen kan håndteres fremad-
rettet, så svindel undgås.
Området for refusion af udbytteskat er komplekst og præget af en række udfordringer, der stiller krav
til datagrundlaget og til den lovgivning, der skal understøtte, at der er det fornødne datagrundlag for
at kunne håndtere refusion af udbytteskat. Det er således nødvendigt, at der arbejdes i to spor for at
analysere området; et dataspor og et regelspor.
Dette skal blandt andet ske ved, at der særligt fokuseres på:
 Kortlægge udviklingen af udbytter og refusion.
 At skabe overblik over datagrundlaget i forbindelse med udbytter og udbytterefusion, herunder
afdække om data er af tilstrækkelig høj kvalitet og dermed brugbare til analyse- og kontrolformål,
og om data kan styrkes.
3
SIRs rapport om SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat - tabel 7.5.
UKS Side 2380
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 17
 En afdækning af gældende civilretlige og skatteretlige regler for registrering og indberetning af
udbyttemodtagende aktionærer, herunder regnskabsmæssige regler, registrering i ejerregistre
mv., oplysningspligter, internationale aftaler og EU-regler, vilkår for aktielånsaftaler og det skatte-
mæssigt retmæssige ejer begreb.
 Om de gældende regler for indeholdelse og mulighed for refusion af kildeskat på aktieudbytte er
tilstrækkeligt effektive og smidige.
 Om den nuværende håndtering af udbytterefusion mv. er den mest effektive til at hindre uberet-
tiget udbetaling.
 Om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere regnearksordning,hvorved SKATundgår ma-
nuel sagsbehandling af samtlige refusionsanmodninger.
 Hvorvidt adgangen til at benytte omnibus- og nomineedepoter mv. hindrer effektiv kontrol af kor-
rekt indeholdt udbyttekildeskat og refusion heraf.
 At afdække brugen af investeringsforeninger i forbindelse med refusion af udbytter.
 At afdække mulighederne for at sikre en korrekt håndtering af aktielånearrangementer.
 At afdække mulighederne for at flytte indeholdelsespligten for at sikre sammenhæng mellem in-
deholdelsen og refusion.
UKS Side 2381
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 18
1B. Oversigt over begreber
Boks 1B indeholder en oversigt over anvendte begreber.
Boks 1B. Oversigt over begreber
Begreb Forklaring
Aktielån En aktiepost, der er udlånt fra långiver til låntager.
Beneficial
owner
Den skattemæssigt retmæssige ejer af en aktie, uanset om der civilretligt er registreret en anden
ejer.
Børsnoterede
aktier
Aktier der er optaget til handel på et reguleret marked (børs), hvor aktien omdannes til en noteret
kurs.
DBO Dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået med et andet land med henblik på at undgå, at et
skattesubjekt bliver beskattet i begge lande af den samme indtægt.
Enkeltinvestor-
system
Det kontoførende institut har oprettet et depot i VP’s system til hver enkelt aktionær, og at de
børsnoterede værdipapirer løbende skal registreres hos VP i aktionærens eget navn.
Finans Dan-
mark
Også kendt som Finansrådet, hvilket er en interesseorganisation for bankerne i Danmark. Det in-
kluderer banker, sparekasser, andelskasser og danske filialer af udenlandske banker.
Finanstilsynet En myndighed, som hører under Erhvervsministeriet. Finanstilsynets opgaver er overordnet set
at gennemføre tilsynsvirksomhed, lovgivningsarbejde og informationsvirksomhed.
Ihændehaver-
aktier
En aktie uden noget påskrevet navn, hvor besiddelse af aktiebrevet er tilstrækkelig legitimation
for ejerskabet. Dette giver aktionæren mulighed for at være anonym.
Indeholdelse
af kildeskat
Skat, der bliver tilbageholdt fra danske kilder, fx udbytteskat, inden modtageren får udbetalt ud-
byttet.
Kildestat Det land, hvor en indkomst hidrører fra.
Kontoførende
institut
Et selskab, fx pengeinstitut, der har tilladelse til at foretage indrapportering til registrering i en
værdipapircentral.
Navnekapital-
andele
Kapitalandele udstedt af et selskab, hvor navnet på kapitalejeren bliver noteret i selskabets ejer-
bog.
Netto-
indeholdelse
Nedsættelse af indeholdelsesprocenten for begrænset skattepligtige, så indeholdelsesprocen-
ten er i overensstemmelse med den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Nomineedepot Et depot, hvor en kundes aktier holdes fx i det kontoførende instituts navn. Aktierne ejes således
af andre end den registrerede indehaver. Oftest bruges depotet dog kun for én aktionær.
Omnibusdepot Et samledepot, som er ejet af fx et udenlandsk pengeinstitut, hvori danske aktier, der er ejet af
personer hjemmehørende i udlandet, kan placeres.
Registrerings-
institut
En værdipapircentral, der foretager registrering af værdipapirer i den pågældende central.
TIN-nummer Tax Identification Number. Dette er et skattesubjekts skatteidentifikationsnummer, hvilket fx i
Danmark for fysiske personer er CPR-nummeret.
Transaktions-
spor
Den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og den bogføringspligtiges årsregn-
skab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der
skal udarbejdes i henhold til lovgivning.
Udbyttenota Dokumentation fra et selskab om, at det har udbetalt udbytte.
VP Securities
(VP)
Det centrale sted for registrering af værdipapirer i Danmark, tidligere kaldet værdipapircentralen.
UKS Side 2382
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 19
2. Fakta om det danske aktiemarked
og indtægter fra udbytteskatten
Dette kapitel giver et overordnet indblik i det danske aktiemarked med fokus på de elementer, der er
relevante for den samlede udbyttebeskatning. Det omfatter blandt andet en gennemgang af ejer-
sammensætningen af de danske aktieselskaber, idet beskatningen af udbytter varierer mellem for-
skellige typer af aktionærer og deres respektive hjemlande.
Skatten på udenlandske aktionærers udbytter udgør som udgangspunkt 27 pct. for både personer
og selskaber, men kan efter intern dansk ret være lavere. Hvis aktionæren er hjemmehørende i et
land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en indgået dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst (DBO) eller en anden international aftale, fx en TIEA4, nedsættes beskatningen
til 15 pct. Derudover kan der være aftalt en lavere sats end de 15 pct. i enkelte dobbeltbeskatnings-
overenskomster, jf. bilag 2A.
Udenlandske aktionærers ejerandel på det danske aktiemarked har været stigende i de seneste år,
dog således, at der har været et fald fra 2015 til 2016. Ved udgangen af 2016 var ca. 50 pct. af be-
holdningsværdien af danske aktieselskaber (som er registreret i VP) ejet af udenlandske aktionærer.
Det er næsten en fordobling i forhold til 2005, hvor ejerandelen udgjorde 26 pct., jf. afsnit 2.1.
Stigningen i den udenlandske ejerandel af danske aktier er sammenfaldende med, at indtægterne
fra udbytteskatten i højere grad kommer fra udenlandske aktionærer. Det understreger nødvendig-
heden af at sikre en robust udbyttebeskatning – herunder en korrekt indeholdelse af udbytteskat og
en effektiv og korrekt behandling af eventuelle refusionsanmodninger fra udenlandske aktionærer.
Gennemgangen af aktiemarkedet viser også, at der foregår en betydelig omsætning af danske aktier
– særligt lige omkring udbyttedagen. Det kan give udfordringer i forhold til en korrekt registrering af
den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet på udlodningstidspunktet og dermed en korrekt in-
deholdelse af udbytteskat. Det kan også give udfordringer for SKATs kontrol af, at det er den rigtige
udbytteskat, der er indeholdt.
4
Tax Information Exchange Agreements.
UKS Side 2383
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 20
Danske selskaber har over de seneste godt 15 år udloddet udbytter for i gennemsnit knap 30 mia. kr.
om året. Dette har medført indtægter fra udbyttebeskatning på i gennemsnit ca. 7,7 mia. kr. om året,
hvoraf ca. 1,9 mia. kr. vurderes at være kommet fra udenlandske aktionærer, jf. afsnit 2.2.
DenafSKATanmeldtesvindelmedrefusionafudbytteskatharværetrelaterettilbørsnoteredeaktier.
Det er derfor navnlig forhold vedrørende børsnoterede aktier – eller rettere VP-registrerede aktier –
der er i fokus i nærværende kapitel. Unoterede aktier kan dog også være registreret i VP.
2.1. Det danske aktiemarked
Markedsværdien af danske aktier har fluktueret betydeligt de seneste godt og vel 15 år. Aktiemarke-
det steg kraftigt i værdi frem mod 2008, hvor finanskrisen medførte et voldsomt fald, jf. figur 2.1. Først
i 2013 nåede markedsværdien (målt i løbende priser) niveauet fra før krisen.
Figur 2.1. Markedsværdien af det danske aktiemarked og den udenlandske ejerandel
Anm.: Beholdningsværdien er opgjort ultimo året. Figuren omfatter alle VP-registrerede aktier, dvs. primært børsnoterede
aktier. Unoterede aktier er typisk ikke registreret i VP. Oplysninger om udenlandske ejere af danske værdipapirer er ifølge
Danmarks Nationalbank forbundet med væsentlig usikkerhed, da kun det første depotsted er registreret hos VP Securities.
Internationale aktionærers udprægede brug af depotbanker i fx Luxembourg medfører, at den af Danmarks Nationalbank
offentliggjorte landefordeling ikke afspejler, hvor køberne af danske værdipapirer i sidste ende er hjemmehørende. Såfremt
danskere anvender depotbanker i udlandet, vil deres investeringer således også fremgå af den udenlandske ejerandel.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Markedsværdien af danske aktier, som er registreret i VP Securities (VP), udgjorde ca. 2.400 mia. kr.
ved udgangen af 2016. Heraf udgjorde de udenlandske aktionærers ejerandel ca. 1.200 mia. kr. sva-
rende ca. til 50 pct., jf. figur 2.1. Udenlandske aktionærers ejerandel er steget betydeligt gennem de
seneste ti år fra ca. 26 pct. i 2005 til ca. 50 pct. i 2016. For første gang i de seneste 10 år har der fra
2015 til 2016 været et fald i udlændinges ejerandel af danske aktier.
Det er grundlæggende positivt, at danske aktier i stigende grad er blevet mere attraktive for uden-
landske aktionærer. Det er med til at styrke markedet for egenkapital i Danmark, og med til at sikre
konkurrencedygtige priser på kapital til danske virksomheder. Men det indebærer samtidig en udfor-
dring i forhold til at sikre en robust udbyttebeskatning. Det skyldes i høj grad, at den indeholdte ud-
bytteskat ved udlodninger til udenlandske aktionærer typisk overstiger det beløb, som den korrekte
skattesats tilsiger, når der er indgået en DBO, TIEA eller anden informationsudvekslingsaftale mellem
20
25
30
35
40
45
50
55
60
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Aktier Udlændinges ejerandel (højre akse)
Mia. kr. (løbende priser) Pct.
UKS Side 2384
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 21
Danmark og aktionærens hjemland. Det indebærer, at den udenlandske aktionær ofte vil være be-
rettiget til at tilbagesøge og modtage refusion af den for meget indeholdte skat.
Udbytter fra unoterede aktier, som ofte ikke er registrerede i VP (og dermed ikke indgår i figur 2.1),
vurderes umiddelbart ikke at udgøre et væsentligt problem i forhold til at sikre en robust beskatning
af udbytter oghåndteringaf refusionsanmodninger. Det skyldes, atunoterede aktieselskaber i højere
grad er ejet af danske aktionærer og/eller af moderselskaber, som typisk er fritaget for skat af even-
tuelle udbytteudlodninger.
Omsætningen af danske aktier
Omsætningen af danske aktier er ganske betydelig. Ifølge oplysninger fra VP udgør omsætningen på
månedsbasis omkring 30 pct. af den samlede markedsværdi af de danske børsnoterede aktier. Det
svarer til, at der dagligt omsættes danske aktier for omtrent 25 mia. kr.
Det er især de udenlandske aktionærer, som har en hyppig omsætning af deres aktier. De omsætter
således månedligt i gennemsnit omtrent halvdelen af deres beholdningsværdi (opgjort ultimo må-
neden). Til sammenligning omsætter danske personer typisk for mindre end 5 pct., mens danske
selskaber omsætter for omkring 10 pct. af deres respektive beholdningsværdi om måneden, jf. figur
2.2.
Figur 2.2. Omsætningen af aktier (som andel af beholdningsværdien)
Anm.: Beholdningsværdien er opgjort ultimo på månedsbasis, mens omsætningen er summeret over måneden. Med perso-
ner menes der fysiske personer (benævnes private i VP’s statistik), og omsætningen omfatter både frie midler og privatfor-
valtede pensionsopsparinger. Virksomheder omfatter både finansielle (inkl. pensionskasser og livsforsikringsselskaber) og
ikke-finansielle virksomheder.
Kilde: VP Securities.
Omsætningen varierer betydeligt henover året. Det skyldes primært, at de udenlandske aktionærer
omsætter en markant højere andel af deres beholdning på bestemte tidspunkter af året. Normalt
sker der således en markant stigning i omsætningen i marts måned hvert år, hvilket er sammenfal-
dende med tidspunktet, hvor de danske selskaber som oftest udlodder udbytte. Omkring udlod-
ningstidspunktet omsætter de udenlandske aktionærer ofte mere end hele markedsværdien af de-
res samlede beholdning – fx ved at nogle aktier omsættes op til flere gange inden for en kort periode.
Omsætningen varierer også betydeligt på tværs af selskaber i løbet af året, idet omsætningen ofte
stigermærkbartlige før dagen forudbytteudlodningen. Som eksempelblevomsætningen afaktierne
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Husholdninger (DK) Virksomheder (DK) Udland I alt
Pct. Pct.
UKS Side 2385
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 22
i Novozymes B og TDC mangedoblet i forhold til det normale niveau lige omkring de respektive ud-
byttedage i 2015, jf. figur 2.3.
Novozymes udloddede udbytte den 27. februar 2015, mens den kraftige stigning i omsætningen (fi-
gur A) er registreret to dage tidligere. TDC udloddede udbytte to gange i 2015 – den 6. marts og den
10. august. Den første markante stigning i omsætningen blev registreret den 5. marts, dvs. dagen før
den første udlodning, mens den anden stigning fandt sted den 7. august, som var den sidste han-
delsdag inden udbytteudlodningen den 10. august 2015.
Figur 2.3. Omsætningen af aktier i udvalgte selskaber – 2015
Figur A. Novozymes B – 2015 Figur B. TDC – 2015
Anm.: Den angivne udbyttedato er den første dag, hvor aktien handles uden udbytteret (den såkaldte x-dag - dagen efter
generalforsamlingsdagen. Selve udbyttet udbetales først til aktionærerne et par dage senere. Figurerne er baseret på Mi-
FID data, der har til formål at undersøge markedsmisbrugssager. Det betyder, at der for én transaktion godt kan være 1, 2,
3, 4 eller i enkelte tilfælde flere MiFID indberetninger. Den angivne omsætning er dermed ikke nødvendigvis fuldstændig
retvisende. Uanset om der er risiko for flere indberetninger baseret på samme transaktion, så kan det dog ikke forklare de
store udsving omkring udbyttedatoerne.
Kilde: Finanstilsynet
Den høje omsætning omkring udbyttedagene har i 2015 i altovervejende grad været såkaldte OTC-
handler (Over The Counter). Det indikerer, at handlen på børsen (NASDAQ) blot udgør en beskeden
andel af den samlede omsætning i dagene op til udbytteudlodningerne i figur 2.3.
I 2016 kan der ligeledes observeres en betydelig stigning i omsætningen omkring udbyttedagene,
men niveauet er reduceret betragteligt i forhold til 2015. Det bemærkes fx, at omsætningen af akti-
erne i Novozymes er reduceret med ca. 80 pct. i dagene op til udbytteudlodningen sammenlignet
med 20155. Dette skal ses i lyset af, at SKAT stoppede for udbetalingerne af refusion den 6. august
2015 som følge af formodninger om svindel. Billedet gentager sig på tværs af flere selskaber på Kø-
benhavns Fondsbørs.
Udbytteudlodninger fra danske selskaber
Udlodningerne af aktieudbytte fra danske selskaber har i gennemsnit udgjort knap 30 mia. kr. årligt
siden 2000, om end med store udsving. Det svarer til, at selskaberne har udloddet udbytte svarende
til omkring 2,2 pct. af deres samlede markedsværdi hvert år, jf. figur 2.4.
5
I 2016 udloddede Novozymes udbytte den 29. februar. Sammenligningen er baseret på en opgørelse af omsætningen i
fem handelsdage forinden udlodningen i begge år.
15-dec
19-nov
o
19-dec
1i5
19-nov
{
21-okt
D
23-sep
~
25-aug
•
•e>--------'===='1=::::;;i
27-jul
26-Jun
a
29-maj
-~
28-apr
J
27-mar
E
•
...al
27-feb
O
3
0
a
n
•
._
~
~
-
-
~
~
-
-
-
-
-
-
-
"
'
02-jan
.
:
.
:
.
0
0
0
0
0
0
0
0
t'Or-<t:>11'>..,.MN-
:E
07-dec
09-nov
.E
(Il
16-okt
al
22-sep
~
27-aug
:g
03-aug
::i
1
3
u
l
•
1
9
u
n
-----zj-.!I
27-maj
gi
04-maj
·c:
09-apr
ffl
13-mar
E
e
::::;a
19-feb
O
2
6
a
n
•
,--.---.---.-----.-.--,,-.--.---1
0
2
a
n
~
0
0
0
0
0
0
0
0
0
<Il
~
Ø
,._
CO
li'>
..,.
M
N
:E
UKS
Side
2386
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 23
Figur 2.4. Udbytteudlodninger fra danske VP-registrerede aktieselskaber
Anm.: Figuren omfatter alle VP-registrerede aktier. Dermed indgår der kun i begrænset omfang udlodninger fra unoterede
aktieselskaber. Figuren afspejler bland andet, at der i 2006 blev udloddet ekstraordinære udbytter i TDC for 43,5 mia. kr. og
i ØK for 7,7 mia. kr. Hertil kommer, at A.P. Møller Mærsk udloddede ekstraordinære udbytter for 36,7 mia. kr. i 2015. De
faktiske udbytteudlodninger er opgjort i løbende priser, mens udbytteprocenten opgøres som de samlede udbytteudlodnin-
gers andel af den samlede markedsværdi ultimo året.
Kilde: Danmarks Nationalbank.
Niveauet for udbytteudlodningerne faldt i årene umiddelbart efter finanskrisen i 2008, men er steget
igen efter 2010. Særligt i de seneste par år har udbyttet været højere end normalt, og set over de
seneste fem år har selskaberne i gennemsnit udloddet omtrent 45 mia. kr. om året i gennemsnit.
De betydelige udsving i aktieudbytterne i visse år afspejler blandt andet, at der var store ekstraordi-
nære udbytteudlodninger i 2006 og 2015 fra henholdsvis TDC og A.P. Møller Mærsk. Hvis der ses bort
fra disse ekstraordinære udlodninger, så har udbyttet fra danske VP-registrerede aktieselskaber ud-
gjort ca. 25 mia. kr. i gennemsnit om året i perioden 2000-2016 svarende til ca. 1,9 pct. af markeds-
værdien. Korrigeret for de nævnte ekstraordinære udbytteudlodninger har udbytteprocenten været
forholdsvis konstant over den angivne periode, omend den samlet set har været svagt stigende.
2.2. Skatteindtægter fra danske udbytter
Beskatningen af danske selskabers udbytteudlodninger varierer på tværsaf typer af aktionærer (dvs.
om aktieejeren er en person eller et selskab) og på tværs af aktionærernes hjemlande. Skatten inde-
holdes ved selve kilden, idet de selskaber, der foretager udlodning skal indeholde 27 pct. af udbyttet
til udenlandske personer og selskaber.
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016
Udbytteudlodninger Udlodninger, gns.
Udbyttepct. (højre akse) Udbyttepct., gns. (højre akse)
Mia. kr. (løbende priser) Pct.
-
UKS Side 2387
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 24
Boks 2.1. Det overordnede beskatningsprincip af udbytter
Der indeholdes kildeskat ved udlodning af udbytte. Selskaber, der foretager udbytteudlodninger,
skal således indeholde kildeskat, inden udbyttet udbetales til aktionæren. Hvis aktionæren er
hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller
en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager, nedsættes beskatningen efter intern
dansk ret til 15 pct. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats end
15 pct.
Den endelige beskatning afhænger af, hvem aktionæren er, og i hvilket land vedkommende er
hjemmehørende.
For danske personaktionærer indeholdes der altid 27 pct., som svarer til satsen for aktieindkomst
under progressionsgrænsen på 51.700 kr. (i 2017), idet aktieindkomst over progressionsgrænsen
beskattes med 42 pct. i forbindelse med den endelige skatteopgørelse. For danske selskabers
børsnoterede porteføljeaktier skal der som udgangspunkt indeholdes 22 pct.
For udenlandske aktionærer har der tidligere været mulighed for at opnå nettoindeholdelse, men i
forlængelse af svindelsagen er denne mulighed ophørt, bortset fra en særlig hovedaktionærord-
ning. En eventuel efterregulering kan således aktuelt kun foregå ved anmodning om refusion.
De typiske skattesatser for indeholdelse af skat ved udbytteudlodninger fremgår nedenfor, herun-
der eventuel efterregulering og endelige skattesats.
Danske aktionærer
Indeholdelses-
procent Efterregulering Endelig skat
Personer 27 pct.
Endelig opgørelse af aktieind-
komsten ved årsopgørelsen.
27/42 pct.
Selskaber1) 22 pct. Modregning i den øvrige sel-
skabsskat.
22 pct.
Skattefri aktionæ-
rer (af udbytter) 2) 0 pct. Ingen efterregulering 0 pct.
Udenlandske aktionærer
Indeholdelses-
procent Efterregulering Endelig skat3)
Personer 27 pct. Refusion efter anmodning 15 pct.
Selskaber 27 pct. Refusion efter anmodning 15 pct.
Skattefri aktionæ-
rer (af udbytter)4) 27 pct. Refusion efter anmodning
0 pct.
1) Udbytter fra børsnoterede porteføljeaktier beskattes med 22 pct.
2) Fx pensionskasser, danske minimumsbeskattede investeringsinstitutter eller foreninger med frikort.
3) Kan variere afhængigt af aktionærens hjemland, men udgør typisk 15 pct., når der er en DBO.
4) Fx pensionskasser, hvis der er indgået aftale om skattefritagelse i DBO (fx USA).
Udfordringer ved at opgøre udbytteskatten
Det er forbundet med betydelig usikkerhed at lave fremadrettede skøn for indtægterne fra udbytte-
beskatningen. Det skyldes blandt andet, at der fra år til år kan være endog meget stor variation i, hvor
store udbytter selskaberne udlodder. Hertil kommer, at ejerforholdene – og dermed udbytteskatte-
satsen – kan variere betydeligt og hurtigt som følge af stor omsætningshastighed på aktiemarkedet.
Det er samtidig vanskeligt at opgøre den nøjagtige størrelse af indtægterne fra udbytteskatten i tidli-
gere indkomstår. Det gælder særligt med hensyn til opdelingen af skatteprovenuet fra henholdsvis
danskeogudenlandskeaktionærer. Detskyldes blandtandet,atskatteindtægternerelaterettiluden-
landske aktionærers udbytter ikke fremgår direkte af SKATs registre, men kun kan udledes residualt.
UKS Side 2388
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 25
Herudover skal data korrigeres forudbyttesvindlen, der er opgjort til ca. 12,3 mia. kr., og der skalskøn-
nes over niveauet for tilbageholdte refusioner efter den 6. august 2015, idet udbetalingen af refusio-
ner af udbytteskat efter denne dato i vid udstrækning har været indefrosset af SKAT. Endelig kan
nogle danskeaktionærereje danskeaktier viaudenlandskedepoter, såledesatandelenafudenland-
ske aktionærer kan være overvurderet.
Derudover er det vanskeligt at periodisere indtægterne. Det skyldes, at den anvendte skattesats på
tidspunktet for selve indeholdelsen af udbytteskatten ofte kan afvige fra den endelige skattesats, og
at korrektionen herfor i mange tilfælde kan finde sted i et senere indkomstår. For udenlandske akti-
onærer korrigeres der fx via udbetalingen af refusion, hvis den indeholdte udbytteskat overstiger det,
der fremgår af de danske skatteregler eller en DBO indgået med aktionærens hjemland. En anmod-
ning om refusion kan finde sted op til tre år efter selve indeholdelsen af kildeskatten på udbyttet6.
Det medvirker desuden til, at udsvingene i udbytteskatten (netto) fra år til år kan være betydelige, når
indtægterne opgøres på finansår.
Endelig understøtter registreringerne i VP og de kontoførende institutter (for så vidt angår de oplys-
ninger, der hidtil har været gjort tilgængelige for SKAT) ikke i tilstrækkelig grad, at der kan foretages
en præcis opgørelse af udbytteskatten efter eventuel refusion.
Det er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien på det tidspunkt, hvor udbytteudlodningen be-
sluttes på det pågældende selskabs generalforsamling, som er skattepligtig til Danmark, jf. kapitel 4.
VP registrerer ejeren kl. 17.59.59 på record date7, som modtager af udbyttet. Det er imidlertid ikke
nødvendigvis denne aktionær, som er skattepligtig af udbyttet. Hvis der fx er tale om aktielån, som i
VP registreres som et salg vil låntageren modtage udbyttet, mens långiveren stadig vil være den skat-
temæssigt retmæssige ejer af udbyttet (medmindre låntager har solgt aktien videre).
Der er også en udfordring knyttet til at foretage en endelig opgørelse af udbytteskatten, hvis aktien
er deponeret i et såkaldt omnibus- eller nomineedepot (dvs. et fællesdepot). Det er således muligt,
at flere aktionærer kan have deres aktiebeholdninger i samme depot, selvom disse ikke nødvendig-
vis skal beskattes med samme sats. Det kan fx være tilfældet, hvis et udenlandsk pengeinstitut har
oprettetetdepot(eventueltviaetdanskkontoførendeinstitut)på vegneaf enrækkeaktionærer, som
investerer i danske aktier. I VP’s systemer vil alle disse aktionærer blive registreret under samme ejer
i henhold til de civilretlige regler for registrering, jf. kapitel 3. Den registrerede ejer kan fx være det
pengeinstitut, der har oprettet omnibusdepotet til deres kunder.
En betydelig andel af de danske aktier er deponeret i omnibus- eller nomineedepoter, idet langt stør-
stedelen af aktier ejet af udenlandske aktionærer vurderes at være samlet i sådanne depoter. Det
fremgår fx af SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat, Skatteministeriets In-
terne Revision, september 2015, at andelen af udenlandsk ejede aktier, som var deponeret i omni-
busdepoter, for to udvalgte børsnoterede selskaber udgjorde henholdsvis 94 og 97 pct. Det indebæ-
rer, at flere personer og selskaber – eventuelt fra forskellige lande – kan have deres danske aktier
deponeret i ét fællesdepot, selvom de måske ikke skal beskattes med de samme satser.
Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvor store skatteindtægter udbytteudlodningerne, jf. figur 2.4,
giver anledning til alene på baggrund af ejersammensætningen, jf. figur 2.1. Det skyldes blandt andet,
6
Jf. styresignal udgivet 13. juni 2016 af SKAT (SKM2016.263.SKAT).
7
Dagen efter generalforsamlingsdagen – også kaldet x-dagen – handles aktierne uden det tilknyttede udbytte. Selve udbe-
talingen finder sted, efter VP har beregnet udbytte og eventuel udbytteskat på 2. børsdag efter generalforsamlingsdagen
afhængigt af VP-kørselsdatoen, jf. afsnit 5.2.
UKS Side 2389
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 26
at ejerforholdene kan ændre sig betydeligt på selve udbyttedagen, og at skattesatserne kan variere
afhængig af de forskellige udenlandske aktionærers hjemlande. Hertil kommer, at der kan være for-
skel på, hvem der modtager udbyttet, og hvem der reelt er skattepligtig heraf.
Indtægter fra kildeskatten på udbytter
De samlede udbytteskatteindtægter (brutto) knyttet til noterede og unoterede aktier samt investe-
ringsinstitutter udgjorde godt 22 mia. kr. i 2015, jf. tabel 2.1. Det var markant mere end i årene 2005-
2014, hvor udbytteskatteindtægterne (brutto) har udgjort mellem godt 6 og godt 13 mia. kr. (målt i
løbende priser).
Tabel 2.1. Indtægter fra kildeskatten på udbytter
Mia. kr. (løbende priser) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Bruttoindtægter fra udbytte-
skat
6,7 9,4 10,0 11,1 8,1 6,4 9,7 8,7 11,7 13,2 22,2
Modregnet i selskabsskat1)
-1,2 -1,6 -1,8 -2,1 -0,8 -0,6 -0,9 -1,1 -1,6 -1,7 -3,6
Refusioner2)
-1,2 -1,9 -1,1 -0,8 -0,8 -0,7 -1,1 -1,5 -2,8 -6,1 -10,9
Heraf økonomisk kriminalitet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 -0,1 -0,7 -3,8 -7,8
Nettoindtægter fra udbytte-
skat3) 4,3 5,9 7,0 8,3 6,5 5,1 7,6 6,2 7,9 9,3 15,5
Anm.: Tabellen omfatter skatteindtægterne i forbindelse med udlodninger fra alle aktier (noterede og unoterede) og fra in-
vesteringsinstitutter som opgjort i Økonomisk Redegørelse, december 2016.
1) Beløbene vedrørende modregnet i selskabsskat er indsat det år, som udbyttet vedrører, og ikke hvornår konteringen
finder sted, som ofte vil være året efter.
2) Danske selskaber indeholder som udgangspunkt 27 pct. i kildeskat på udbytteudlodninger til udenlandske aktionærer.
Hvis Danmark har indgået en aftale om udveksling af oplysninger med aktionærens hjemland, så har de udenlandske mod-
tagere af danske udbytter mulighed for at tilbagesøge og få udbetalt refusion for den indeholdte udbytteskat, der overstiger
den aftalte sats fx i en DBO. Beløbene vedrørende refunderet udbytteskat kan vedrøre tidligere år, da der kan tilbagesøges
op til tre år efter, at udbyttet er modtaget. For 2015 er der tale om et skøn, da udbetalingen af refusioner blev standset den
6. august 2015.
3) Nettoindtægter er korrigeret for økonomisk kriminalitet for samlet set ca. 12,3 mia. kr. fordelt over årene 2012-2015.
Kilde: Skatteministeriet.
Bruttoindtægterne udgør imidlertid ikke den endelige skat. Det skyldes blandt andet, at selskabers
udbytter indgår i deres almindelige indkomst. Derfor skal der foretages en modregning i selskabs-
skatten for den allerede afregnede kildeskat på den del af selskabets indkomst, der vedrører indtæg-
ter fra udbytter. For udenlandske aktionærer gælder desuden, at skattesatsen (efter interne danske
regler eller en konkret DBO) typisk vil være lavere end den sats, der er brugt i forbindelse med inde-
holdelsen af kildeskatten på udbyttet.
Endelig skal der tageshøjde for,atSKAT har væretudsatfor svindel iårene2012–2015, der eropgjort
til samlet set ca. 12,3 mia. kr.
Efter korrektion for økonomisk kriminalitet og refusion mv. kan de samlede udbytteskatteindtægter
knyttet til noterede og unoterede aktier samt investeringsbeviser således med nogen usikkerhed op-
gøres til ca. 15,5 mia. kr. i 2015, jf. tabel 2.1. Det er markant mere end i årene 2005-2014, hvor udbyt-
teskatteindtægterne (netto) har udgjort mellem godt 4 og godt 9 mia. kr. (målt i løbende priser).
Indtægter fra kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer
Det er ikke muligt nøjagtigt at opgøre indtægterne fra udbytteskat knyttet til udenlandske aktionærer.
Det hænger sammen med, at der i SKATs regnskabssystem ikke sondres mellem udbytteskat, der
kommer fra henholdsvis danske og udenlandske aktionærer.
Nettoindtægterne (dvs. korrigeret for refusion mv.) fra udenlandske aktionærer kan dog tilnærmel-
sesvist opgøres residualt. Det sker ved at fraregne SKATs oplysninger (i slutskattesystemerne) om
indeholdt udbytteskat vedrørende fuldt skattepligtige personer, hvilket som udgangspunkt ikke kan
UKS Side 2390
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 27
være udenlandske aktionærer, idet disse er begrænset skattepligtige. Endvidere fratrækkes også ud-
bytteskat i forbindelse med udlodning fra investeringsselskaber, da disse i altovervejende grad for-
modes at vedrøre danske aktionærer. Det skyldes, at udenlandske aktionærer formodes at anvende
akkumulerende investeringsselskaber, i det (beskedne) omfang de anvender danske investerings-
selskaber, hvormed afkast realiseres i form af avancer, som ikke er skattepligtige til Danmark.
På den baggrund skønnes nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer i gennemsnit at udgøre ca.
1,8 mia. kr. om året i perioden 2005-2015, jf. tabel 2.2.
Tabel 2.2. Indtægter fra kildeskat på udbytter til udenlandske aktionærer
Mia. kr. (løbende priser) 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Gns.
Nettoindtægter fra udbytteskat 4,3 5,9 7,0 8,3 6,5 5,1 7,6 6,2 7,9 9,3 15,5 7,6
Indeholdt udbytteskat fra slut-
systemer1) 3,6 4,8 6,1 6,3 4,4 5,0 5,6 5,4 5,9 6,4 9,0 5,7
Udlodning fra [investeringssel-
skaber] 0,0 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1
Nettoindtægter fra udenland-
ske aktionærer2) 0,6 0,9 0,8 1,8 1,9 -0,1 2,0 0,8 1,9 2,7 6,3 1,8
I pct. af samlede nettoindtæg-
ter 15% 16% 11% 22% 30% -3% 26% 12% 24% 29% 41% 20%
Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i de opgjorte nettoindtægter jf. tabel 2.1, hvorved der også korrigeres for økonomisk
kriminalitet i opgørelsen af nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer.
1) Beløbene vedrører alene fuldt skattepligtige personer, dvs. personer bosiddende i Danmark.
2) Opgjort som en residual af de samlede indtægter fra udbytteskat inkl. investeringsinstitutter.
Kilde: Skatteministeriet.
Dermed vurderes indtægterne fra de udenlandske aktionærer i gennemsnit at have udgjort omtrent
en femtedel af de samlede nettoindtægter fra udbytteskatten i perioden 2005-2015. Der er dog be-
tydelige variationer over årene. Blandt andet er de beregnede indtægter fra udenlandske aktionærer
negative i 2010. Det afspejler, at indtægterne fra de udenlandske aktionærer er opgjort som et resi-
dual af de samlede nettoindtægter, herunder at refunderet udbytteskat kan vedrøre udlodninger fra
tidligere år. Forældelsesfristen for at tilbagesøge for meget betalt udbytteskat udgør således aktuelt
tre år, og den har tidligere været fem år.
Nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer i 2015 er markant højere end i de forudgående år. Det
kan blandt andet skyldes, at SKAT stoppede for udbetalingerne af refusion den 6. august 2015 som
følgeafdenformodedesvindel(dogvarca.95pct. afåretssamledeudbytteralleredeudloddetinden
august, hvor SKAT stoppede udbetalingerne af refusion). Endvidere udloddede A.P. Møller Mærsk
som tidligere omtalt ekstraordinære udbytter for 36,7 mia. kr. i 2015. Derfor skal 2015-tallene tolkes
med varsomhed.
Ses der alene på perioden 2005-2014, så udgør nettoindtægterne fra udenlandske aktionærer i
gennemsnit ca. 1,3 mia. kr. om året. Det er dog formentlig en undervurdering af indtægterne fra be-
skatningen af udenlandske aktionærers udbytter fremadrettet. Det skyldes blandt andet, at uden-
landske aktionærers ejerandel som tidligere omtalt er steget markant over den betragtede periode.
Bruttoindtægterne fra udbytteskatten i 2016 er desuden på niveau med 2015, hvilket indikerer, at
nettoindtægterne også vil svare til niveauet i 20158.
8
Ved redaktionens afslutning forelå ikke fyldestgørende oplysninger om udbetaling af refusioner i forbindelse med udlod-
ningerne i 2016.
UKS Side 2391
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 28
2A. Oversigt over skattesatser for
udenlandske aktionærers udbytte af
porteføljeaktier
Det er intern national ret, der sætter rammen for Danmarks ret til beskatning af udbytte til udenland-
skeaktionærer.Vedindgåelseafendobbeltbeskatningsoverenskomstaftalesenfordelingafbeskat-
ningsretten mellem de to lande, der er parter i overenskomsten. En dobbeltbeskatningsoverens-
komst udgør således ikke i sig selv en beskatningsret.
Intern ret og dobbeltbeskatningsoverenskomster spiller sammen på den måde, at den indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomst kan føre til en skattesats, der er lig med eller lavere end skattesat-
sen efter intern ret. Hvis den aftalte skattesats i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er højere end
efter intern ret, vil det være skattesatsen efter intern ret, der finder anvendelse, i og med at det er
intern ret, der sætter rammen.
Af intern dansk ret fremgår det, at begrænset skattepligtige fysiske personer og selskaber, der mod-
tager udbytte fra deres porteføljeaktier i danske selskaber, maksimalt bliver beskattet med 27 pct.
Beskatningen nedsættes dog efter intern dansk ret til15 pct., hvis personen eller selskabet (den skat-
temæssigt retmæssige ejer) er hjemmehørende i et land, der skal udveksle oplysninger med de dan-
ske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overens-
komst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Danmark har indgået enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvor satsen er lavere end 15 pct.
Her vil den aftalte sats være den afgørende.
I tabel 2.A.1 er angivet en oversigt over skattesatserne for udbytte, som Danmark har aftalt i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst vedrørende porteføljeaktier for fysiske personer og selska-
ber.
UKS Side 2392
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 29
Tabel 2.A.1. Skattesatser vedrørende udbytte af porteføljeaktier for fysiske personer og sel-
skaber efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
Sats Dobbeltbeskatningsoverenskomster
30 pct. Kenya
25 pct. Brasilien, Indien, Marokko
20 pct. Egypten, Indonesien, Trinidad og Tobago, Tyrkiet
18 pct. Grækenland
15 pct. Argentina, Australien, Bangladesh, Belgien, Bulgarien, Canada, Chile, Cypern, Estland, Filippi-
nerne, Finland, Færøerne, Ghana, Grønland, Hviderusland, Nederlandene, Irland, Island, Italien,
Jamaica, Japan, Kirgisistan, Sydkorea, Kuwait, Letland, Litauen, Luxembourg, Makedonien,
Malta, Mexico, New Zealand, Norge, Pakistan, Polen, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien,
Storbritannien, Sydafrika, Sri Lanka, Sverige, Schweiz, Tanzania, Tjekkiet, Tunesien, Tyskland,
Uganda, Ukraine, Ungarn, USA, Venezuela, Vietnam, Zambia, Østrig
10 pct. Georgien, Israel, Kina, Kroatien, Portugal, Rusland, Singapore, Taiwan, Thailand
0 pct. Malaysia
Kilde: Skatteministeriet.
Danmark har derudover indgåetet mindre antaldobbeltbeskatningsoverenskomster,hvor skattesat-
sen for udbytte er aftalt til 0 pct., hvor der er tale om porteføljeaktier ejet af pensionskasser.
I tabel 2.A.2. er angivet en oversigt over skattesatsen for udbytte vedrørende porteføljeaktier for fysi-
ske personer og selskaber, der er hjemmehørende i visse finansielle centre.
Danmark har indgået en række aftaler med de angivne jurisdiktioner om udveksling af skatteinfor-
mationer (TIEA-aftaler). Der er ikke angivet en skattesats for udbytter i de respektive aftaler, idet af-
talerne alene vedrører udveksling af skatteinformationer. Efter intern dansk ret medfører aftalerne
imidlertid, at udbytter fra Danmark til den skattemæssigt retmæssige ejer i de angivne jurisdiktioner
beskattes med 15 pct.
Tabel 2.A.2. Skattesats vedrørende porteføljeaktier for fysiske personer og selskaber, der er
hjemmehørende i visse finansielle centre
Sats Skatteinformationsaftaler (TIEA-aftaler)
15 pct. Isle Of Man, Guernsey, Jersey, Cayman Island, Bermuda, British Virgin Island, St. Kitts & Nevis,
St. Vincent & Grenadinerne, Anguilla, Antigua & Barbuda, Gibraltar, Turks- & Caicosøerne,
Aruba, Nederlandske Antiller (Curacao, St. Maarten), St Lucia, Cook Island, Samoa, San Marino,
Andorra, Bahamas, Dominica, Grenanda, Monaco, Belize, Marshalløerne, Vanuatu, Liberia,
Montserrat, Liechstenstein, Seychellerne, Macao, Bahrain, Barbados, Mauritius, Brunei Darus-
salem, Panama, Jamaica, Qatar, Niue, Hong Kong, Forenede Arabiske Emirater
Kilde: Skatteministeriet.
UKS Side 2393
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 30
3. Gældende civilretlige regler
Dette kapitel beskriver de civilretlige regler i forbindelse med registrering og indberetning af oplys-
ninger vedrørende aktier, udbytter og aktionærer. Formålet er dels at redegøre for, hvilke oplysninger
der er tilgængelige i dag, dels at afdække hvilke civilretlige forpligtelser parterne i en transaktion med
værdipapirer er underlagt.
I de anmeldte sager har den mulige risiko for svindel med refusion af udbytteskat været relateret til
børsnoterede aktier. Derfor er kapitlet afgrænset til en beskrivelse af det civilretlige regelsæt knyttet
til behandlingen af børsnoterede aktier.
3.1. Børsnoterede selskabers generelle oplysningsforpligtelser
Børsnoterede selskaber er selskaber, hvis aktier er optaget til notering eller handel på et reguleret
marked. Det kan fx være en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. I Danmark er der p.t. ét
reguleret marked – Nasdaq København – den nordiske børs i København.
Oplysninger i det børsnoterede selskabs årsrapport
De børsnoterede selskaber skal aflægge årsrapport9 efter årsregnskabslovens regler for regnskabs-
klasse D og efter IFRS-forordningen10.
Som udgangspunkt skal børsnoterede selskaber aflægge deres koncernregnskab efter reglerne i
IFRS-forordningen. Det indebærer, at de børsnoterede selskaber dels skal følge den regulering, her-
under de såkaldte IFRS-standarder, der følger af forordningen, dels skal følge reglerne i IFRS-be-
kendtgørelsen. Børsnoterede selskaber, der aflægger koncernregnskab, har dog mulighed for at
9
Årsrapport er en fællesbetegnelse for selskabers årsregnskab med tillæg af koncernregnskab, ledelsesberetning og ledel-
sespåtegning.
10
International Financial Reporting Standards (IFRS), tidligere kendt som IAS, er en regnskabsstandard for børsnoterede
selskabers koncernregnskaber, der gælder på tværs af EU. Herved harmoniseres de regnskabsoplysninger, der fremlæg-
ges af selskaberne for at sikre større gennemsigtighed i de økonomiske forhold og derigennem forbedre samarbejdet lan-
dene imellem. De internationale regnskabsstandarder gælder for alle børsnoterede selskabers koncernregnskaber i EU. Et
EU-land kan også vælge, at IFRS-standarden skal gælde for årsregnskabet. Herudover kan de enkelte EU-lande beslutte, at
ikke-børsnoterede selskaber også skal anvende systemet.
UKS Side 2394
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 31
vælge, om de vilanvende IFRS eller den danske årsregnskabslov i forbindelsemed moderselskabets
årsregnskab. Hvis et selskab ikke er moderselskab i en koncern, og dermed ikke udarbejder koncern-
regnskab, er det et krav, at selskabets årsregnskab aflægges efter regelsættet i IFRS.
Et uddrag af de oplysninger, der skal medtages i årsrapport, fremgår af boks 3.1.
Boks 3.1. Oplysninger om aktier, udbytter og aktionærer i årsrapporten for børsnoterede sel-
skaber
Krav i medfør af årsregnskabsloven:
 Oplysninger om fulde navn og bopæl, for selskabers vedkommende hjemstedet, samt den
nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der besidder aktier i selskabet, når aktiernes
stemmerettigheder udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres
pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.
 Et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til
handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal endvidere supplere ledelsesberetnin-
gen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det
formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal bl.a. omfatte
følgende:
1) Forhold vedr. selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder:
a) Antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende
værdi.
b) Andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget
til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.
c) Hvis selskabet har flere aktieklasser, skal der ske specifikation af de for-
skellige aktieklasser, herunder i forhold til pålydende værdi og antal.
d) Oplysning om ejerforhold og stemmeandel mv.
2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om:
a) Rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse.
b) Begrænsninger i aktiernes omsættelighed.
c) Stemmeretsbegrænsninger
Krav i medfør af International Financial Reporting Standards (IFRS):
 Årsregnskabet skal indeholde en egenkapitalopgørelse for regnskabsåret. Af egenkapitalop-
gørelsen skal bl.a. kapitaltransaktioner med ejere og udbytteuddelinger til ejerne fremgå.
Der skal enten i egenkapitalopgørelsen eller i noterne til regnskabet oplyses om den beløbsmæs-
sige størrelse af udbytte, der er indregnet som udlodninger til ejerne i løbet af regnskabsåret og
det dermed forbundne beløb pr. aktie. Foreslået, men ikke deklareret udbytte, skal fremgå af no-
terne til regnskabet.
Beslutning om udlodning af ordinært udbytte til aktionærerne træffes på selskabets ordinære gene-
ralforsamling med godkendelsen af årsrapporten.
Erhvervsstyrelsen påser, at de børsnoterede selskaber overholder de gældende regnskabsregler i
deres årsrapporter og delårsrapporter. Hvad angår de børsnoterede finansielle selskaber, er det dog
Finanstilsynet, der står for denne kontrol.
Oplysninger via registrering i ejerregistre
Registrering af ejere af kapitalandele i selskaber sker inden for rammerne af henholdsvis Det Offent-
lige Ejerregister, Ihændehaverregisteret og et register over reelle ejer i danske selskaber, fonde mv.
Det Offentlige Ejerregister
UKS Side 2395
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 32
Det Offentlige Ejerregister er etableret med henblik på at skabe større åbenhed og gennemsigtighed
omkring kapitalselskaber (dvs. aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber - herunder iværk-
sætterselskaber og europæiske SE-selskaber) både i forhold til opklaring af kriminalitet og offentlig-
heden i øvrigt. Registret har været offentligt tilgængeligt siden sommeren 2015.
Det Offentlige Ejerregister kan derudover udvides til at dække virksomheder, der er omfattet af Lov
om visse erhvervsdrivende virksomheder. Det drejer sig bl.a. om kommanditselskaber og interes-
sentskaber. Hjemlen til at lade sådanne virksomheder omfatte af pligten til at registrere ejere er ud-
nyttet, for så vidt angår kommanditselskaber, som er registreringspligtige i henhold til loven. Oplys-
ninger om ejere i disse virksomheder har været offentligt tilgængelige fra den 1. oktober 2016.
Alle danske kapitalselskaber skal registrere, når en kapitalejer meddeler, at vedkommende har en
betydelig kapitalandel, samt hvilket interval størrelsen af besiddelsen befinder sig i. Selskaberne skal
desuden registrere ændringer i besiddelsens størrelse. Indberetningspligten gælder ligeledes ved
selskabets stiftelse. Oplysninger i ejerregistret fremgår af boks 3.2.
Boks 3.2. Oplysninger i Det Offentlige Ejerregister
Oplysninger, der kræves af kapitalejeren:
 Meddelelse til selskabet, når enten kapitalandelenes stemmeret udgør mindst 5 pct. af
selskabskapitalens stemmerettigheder, eller når andelen udgør mindst 5 pct. af sel-
skabskapitalen. Gælder både navnekapitalandele og ihændehaveraktier.
 Meddelelse til selskabet, når besiddelsen udgør (eller ikke længere udgør) hhv. 5, 10, 15,
20, 25, 50, 90 eller 100 pct. eller hhv. 1/3 eller 2/3 af selskabskapitalens stemmeret-
tigheder eller selskabskapitalen. Gælder både navnekapitalandele og ihændehaverak-
tier.
Oplysninger, der skal registreres af selskabet:
 De oplysninger, som en kapitalejer har givet meddelelse om med hensyn til stemmeret
og ejerandel.
 Der skal ved registrering af et selskab altid gives oplysninger om ejere, som besidder
ejerandele, der udgør mindst 5 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller
i modsat fald oplyses om, at ingen ejere besidder sådanne ejerandele.
 Der skal angives datoen for erhvervelse eller afhændelse af kapitalandelene, antallet af
kapitalandele og eventuelt hvilken kapitalklasse, de tilhører, samt nærmere definerede
oplysninger til at identificere kapitalejeren.
De registrerede oplysninger er offentligt tilgængelige via Det Centrale Virksomhedsregister (CVR),
idet fysiske personers CPR-numre dog ikke fremgår. Enhver kan således gratis fremsøge de ejerop-
lysninger for det enkelte selskab, der fremgår af det konkrete selskabs side under feltet ”Ledelse,
revisor, ejerforhold og tegningsregel”. Det er tillige muligt at fremsøge en ejer og se vedkommendes
aktive og ophørte relationer, herunder ejerskab.
Et selskab har endvidere pligt til at føre en ejerbog sideløbende med oplysningerne i ejerregistret.
Ejerbogen er i modsætning til ejerregistret ikke offentligt tilgængelig, men skal dog som minimum
være tilgængelig for offentlige myndigheder. I anpartsselskaber skal ejerbogen desuden være til-
gængelig for alle anpartshavere.
Ihændehaverregistret
UKS Side 2396
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 33
Ihændehaverregistret indeholder oplysninger om mindre besiddelser af ihændehaveraktier, dvs. be-
siddelser, der udgør mindre end 5 pct. af selskabskapitalens stemmerettigheder eller selskabskapi-
talen. Besiddelser over denne grænse skal registreres i Det Offentlige Ejerregister, jf. ovenfor. Regi-
streringspligten i forhold til Ihændehaverregistret påhviler ihændehaveren. Oplysninger i Ihændeha-
verregistret fremgår af boks 3.3.
Boks 3.3. Oplysninger i Ihændehaverregistret
Oplysninger, der skal registreres af ihændehaver:
 Erhvervelsen af ihændehaveraktier med angivelse af datoen for erhvervelsen, antallet af
ihændehaveraktier samt nærmere definerede oplysninger til at identificere ejeren. Fri-
sten for registrering er 2 uger.
 Afståelse af ihændehaveraktier med angivelse af datoen for afståelsen, antallet af ihæn-
dehaveraktier samt nærmere definerede oplysninger til at identificere ejeren. Fristen for
registrering er 2 uger.
Oplysningerne i Ihændehaverregistret er ikke offentligt tilgængelige. De registrerede oplysninger kan
alene videregives til andre offentlige myndigheder, og kun hvis oplysningerne er nødvendige for de
pågældende myndigheders varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver. Adgangen til udstedelse af
ihændehaveraktier blev afskaffet i 201511. Samtidig blev reglerne om registrering af ihændehaverak-
tierskærpet,idetenaktionærmistersineforvaltningsmæssigerettighederogøkonomiskebeføjelser,
hvis der på trods af pligten hertil ikke er foretaget registrering i Det Offentlige Ejerregister eller Ihæn-
dehaverregistret.
Register over reelle ejere
Det arbejdes for nuværende i regi af Erhvervsstyrelsen på etablering af et register over reelle ejere i
danske selskaber, fonde mv. Lovgrundlaget for registret er på plads12, men reglerne er endnu ikke
sat i kraft. Der vil blive tale om et offentligt tilgængeligt register. Definitionen af begrebet reel ejer
fremgår af boks 3.4.
Boks 3.4. Definition af reelle ejere
Selskaber:
 De fysiske personer, som i sidste ende enten direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer
en tilstrækkelig andel af ejerandelene eller stemmerne i et selskab - eller som udøver
kontrol ved hjælp af andre midler.
 Definitionen omfatter ikke ejere af selskaber, hvis ejerandele er optaget til handel på et
reguleret marked eller et tilsvarende marked.
Fonde:
 De fysiske personer, der i sidste ende enten direkte eller indirekte kontrollerer fonden
eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser. Sådanne personer er som mini-
mum fondens bestyrelse og særligt begunstigede personer.
11
Lov nr. 739 af 1. juni 2015, som trådte i kraft den 1. juli 2015.
12
Lov nr. 262 af 16. marts 2016.
UKS Side 2397
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 34
3.2. Regler om parternes oplysningsforpligtelser i en værdipapirtrans-
aktion
Et dansk værdipapir, der er noteret på Nasdaq København, er i dag udstedt papirløst og registreres
og afvikles elektronisk i en værdipapircentral. For danske aktiers vedkommende sker dette i dag gen-
nem værdipapircentralen VP Securities A/S (VP). For en udsteder af værdipapirer skal der fremover
som følge af ny EU-lovgivning være fri adgang til at vælge, hvilken værdipapircentral (inden for EU
eller med tilladelse til at virke inden for EU) der skal forestå udstedelsen.
VP skal desuden have en ny tilladelse i henhold til EU-reglerne på området. Det er forventningen, at
denne proces vil blive påbegyndt i første halvår 2017. Når VP har fået en ny tilladelse i henhold til det
nye EU-regelsæt, vil den danske værdipapirhandelslov ikke længere gælde for VP’s virksomhed.
VP Securities A/S
VP er et aktieselskab med tilladelse som clearingcentral og værdipapircentral, jf. boks 3.5.
Boks 3.5. VP Securities A/S
VP ejes af de største interessent- og deltagergrupper i VP’s clearing- og afviklingsvirksomhed.
Ejerfordelingen er:
 Pengeinstitutter 32 pct.
 Obligationsudstedende selskaber 28 pct.
 Danmarks Nationalbank 24 pct.
 Aktieudstedere 8 pct.
 Institutionelle investorer 8 pct.
VP udøver værdipapirclearingvirksomhed og har også tilladelse som værdipapircentral.
Efter værdipapirhandelsloven fører Finanstilsynet tilsyn med VP’s virksomhed som clearingcentral
og værdipapircentral. Der føres tilsyn med, at VP’s regler, organisationsplaner, forretningsgange og
kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på it-området, er betryggende.
Værdipapirclearingvirksomhed:
Regelmæssig virksomhed, som består i at gennemføre clearing og/eller afvikling af transaktioner
med værdipapirer på vegne af en clearingdeltager. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser
og rettigheder forud for en aftalt udveksling af ydelser. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser
til opfyldelse af parternes forpligtelser.
Værdipapircentral:
Et selskab, der driver registreringsvirksomhed. Ved registreringsvirksomhed forstås udstedelse af
fondsaktiver, fx aktier, gennem en værdipapircentral og indskrivning af rettigheder over disse i et
register i værdipapircentralen.
Det væsentligste lovgrundlag for VP’s virksomhed er i dag værdipapirhandelsloven, som regulerer
kravene til VP’s organisation – dvs. tilladelse, kapitalkrav og ledelse – samt VP’s clearing- og registre-
ringsvirksomhed. På en række områder er værdipapirhandelsloven uddybet i bekendtgørelser ud-
stedt af Finanstilsynet. Det gælder fx reglerne om registrering, som fremgår af bekendtgørelse om
registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral (også kaldet registreringsbekendtgørelsen).
Det følger af værdipapirhandelsloven, at det er værdipapircentralens bestyrelse, der er ansvarlig for,
at centralens virksomhed foregår på en betryggende og hensigtsmæssig måde.
UKS Side 2398
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 35
Det er dermed pålagt værdipapircentralen at fastsætte regler både om registrering af værdipapirer
som fondsaktiver og om, hvilke værdipapirer der kan optages til registrering i centralen som fonds-
aktiver. Det er imidlertid et krav, at reglerne sikrer alle berørte parter en ligelig behandling. Reglerne
skal desuden godkendes af Finanstilsynet.
Med udgangspunkt i registreringsbekendtgørelsen har VP udarbejdet et regelsæt: VP’s regelsæt A-
D, som er godkendt af Finanstilsynet. VP’s regelsæt A-D indeholder detaljerede regler om, hvilke
værdipapirer der kan registreres i VP, regler om selve registreringen, regler om kundemeddelelser
vedrørende registreringer samt regler om tidspunkter for indrapportering til registrering og retsvirk-
ningens indtræden.
Som nævnt skal VP af hensyn til harmonisering overgå til at være reguleret af fælles EU-regler for
værdipapircentraler. Herudover har VP og de danske deltagere i VP den 12. september 2016 tilsluttet
sig en fælles europæisk afviklingsplatform Target2 Securities (for afvikling i euro), som drives af Eu-
rosystemet13. VP vil tilslutte sig afviklingen i kroner fra den 29. oktober 2018. Der vil i praksis blive tale
om,atdeleafafviklingenafværdipapirhandlerskaloutsourcesfraVPtilTarget2Securities,jf.afsnittet
Ny EU-regulering af værdipapircentraler nedenfor.
Registrering i VP
Det, der registreres hos VP, er rettigheder over værdipapirer. Det være sig rettigheder som følge af
køb, salg eller pantsætning af værdipapirer. Aktielån registreres som et salg, uagtet der reelt er tale
om et udlån af de pågældende aktier. Der kan endvidere formidles renter, afdrag og udbytte relateret
til de værdipapirer, der er udstedt via VP. Samtlige værdipapirer, der er udstedt gennem og registre-
ret i VP, er dematerialiserede. De eksisterer således udelukkende i elektronisk form, og der sker ikke
nogen form for fysisk overførsel af værdipapirer, men alene registrering og bogføring i VP.
VP’s system er decentralt. Det er således de tilsluttede kontoførende institutter, som registrerer ret-
tigheder over værdipapirer direkte i VP’s system. Status somkontoførende instituter forbeholdtvisse
specifikke virksomheder, fx pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber.
For at det kontoførende institut kan opnå adgang til at indrapportere til registrering i VP, er det en
betingelse, at der er indgået en såkaldt tilslutningsaftale mellem det kontoførende institut og VP. Det
er tilslutningsaftalen, der bestemmer,hvorledes registreringer af ejerskab tilværdipapirer skal foregå.
Registrering sker typisk ved, at pengeinstituttet mv. i kraft af sin rolle som kontoførende institut op-
retter en konto i VP i en kundes navn. Et kontoførende institut kan imidlertid også oprette en konto
på egne vegne eller fungere som udstedelsesansvarlig, dvs. fungere som udsteder på egne eller an-
dre selskabers vegne med henblik på at varetage udstedelse af fx aktier og registrering heraf i VP.
Figur 3.1 illustrerer de parter, der er involveret i en værdipapirtransaktion.
13
Eurosystemet består af Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i de lande, der har indført eu-
roen. Eurosystemet skal dermed ikke forveksles med Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), som består af ECB
og de nationale centralbanker i alle EU-landene, uanset om de har indført euro eller ej.
UKS Side 2399
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 36
Figur 3.1. Parter i en værdipapirregistreringsproces
Anm.: Rettigheder over værdipapirer registreres i VP. Det kontoførende institut har en tilslutningsaftale med VP. Det konto-
førende institut betegnes også indimellem som ”sub-custody” for (udenlandske) depotbanker, der via det kontoførende in-
stitut registrerer rettigheder i VP. Depotbanken er det pengeinstitut, som aktionæren har en konto i. Det kontoførende insti-
tut kan godt være både kontoførende institut og depotbank. Der kan også være en række af depotbanker mellem aktionæ-
ren og det kontoførende institut.
VP’s system er i dag hovedsagelig et såkaldt enkeltinvestorsystem. Det betyder, at det kontoførende
institut har oprettet et depot i VP’s system til hver aktionær, og at de børsnoterede værdipapirer lø-
bende skal registreres hos VP i aktionærens eget navn. Det er dog også muligt at have samlekonti
(omnibus- eller nomineedepoter), men det er ikke så udbredt for danske aktionærer, jf. også afsnittet
Omnibus- og nomineedepoter nedenfor.
Enkeltinvestorsystemet beror på en praksis udviklet i markedet og udgør således ikke et lovkrav.
Værdipapirhandelsloven understøtter dog denne praksis gennem reguleringen af, hvem der har ad-
gang til at blive tilsluttet som kontoførende institut, og dermed under ansvar registrerer rettigheder
over værdipapirer i VP’s system.
Registreringspligtige oplysninger mv.
Den finansielle tilsynslovgivning indeholder en række retlige standarder, som foreskriver, at de finan-
sielle virksomheder skal have en forsvarlig organisation og indretning samt retlige standarder, der
skal sikre, at registrering og opbevaring afværdipapirer foregårbetryggende. Der findes ikke fastsatte
regler om udbyttenotaer og transaktionsspor.
I en typisk værdipapirtransaktion vil indgå en aktionær, en værdipapirhandler, en depotbank, et kon-
toførende institut og en værdipapircentral. Værdipapirhandler, depotbank og kontoførende institut
kan dog være helt eller delvist den samme. Oplysningsforpligtelsen er knyttet til sikring af den kor-
rekte registrering af rettigheder over værdipapirer. Det handler dermed primært om oplysninger til
identifikation af kunde og værdipapirer.
Med aktionær (kunde) menes ejer af værdipapiret og dermed rettighedshaveren. Ved aktielån er det
dog låntager, der er registreret som ejer og rettighedshaver. Kontohaver er den, som står som inde-
haver af den konto, som oprettes hos depotbanken og det kontoførende institut. Aktionær og konto-
haver vil være en og samme i enkeltregistreringssystemet, mens der i forhold til samlekonti (omni-
bus- og nomineedepoter) vil være forskel på kontohaver og rettighedshaver.
Aktionær Depotbank
Kontoførende
institut ”sub-
custody” (kan
også være
depotbank)
Registre-
ringsinstitut
(fx VP)
UKS Side 2400
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 37
Oplysningsforpligtelser for depotbank og kontoførende institut
Vedoprettelseafetdepot(medtilknyttetkonto)i den valgtedepotbankogvedoprettelseafen konto
hos et kontoførende institut skal der afgives en række oplysninger til identifikation af kontohaveren,
jf. boks 3.6.
Hvor der indgår flere led, dvs. hvor et ikke-kontoførende institut, fx et udenlandsk institut får oprettet
en konto i et kontoførende institut på vegne af en kunde, kan sikring af kontohaverens identitet ske
gennem det ikke-kontoførende institut. Det kontoførende institut kan dog kræve yderligere oplysnin-
ger, hvis instituttet finder det nødvendigt.
Boks 3.6. Oplysninger ved oprettelse af konti i depotbank og kontoførende institut
Person:
 Kontohavers navn og adresse.
 Kontohavers CPR-nummer.
 Sikring af kontohavers underskrift.
 Bank/institut kan kræve yderligere oplysninger, hvis der skønnes nødvendigt.
Selskab:
 Kontohavers navn og adresse.
 Kontohavers SE-nummer.
 Sikring af underskrift fra den eller de tegningsberettigede.
 Bank/institut kan kræve yderligere oplysninger, hvis det skønnes nødvendigt.
Specielt ved bopæl eller hjemsted i udlandet:
 Pas eller anden betryggende legitimation, hvis der ikke foreligger CPR- eller SE-nummer.
Et kontoførende institut skal til enhver tid over for værdipapircentralen blandt andet kunne redegøre
for, at fornøden kontrol af kontohaverens identitet er foretaget, og at det fornødne bevis for den ret-
tighed, der skal registreres, er forelagt.
Inden indrapportering til en værdipapircentral foretager det kontoførende institut en prøvelse af de
anmeldte rettigheder. Registrering på en konto i en værdipapircentral gennemføres, når indrappor-
tering og endelig prøvelse i den pågældende værdipapircentral er afsluttet.
Forpligtelser for værdipapirhandlere
Værdipapirhandlere, fx pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, er undergivet visse krav til indret-
ningen af registre og konti med henblik på beskyttelse af kundeaktiver, jf. boks 3.7.
UKS Side 2401
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 38
Boks 3.7. Krav til en værdipapirhandlers beskyttelse af kundeaktiver
Værdipapirhandleren skal:
 Føre de registre og konti, der er nødvendige for at sikre, at værdipapirhandleren til en-
hver tid straks kan sondre mellem de aktiver, værdipapirhandleren opbevarer for en gi-
ven kunde, de aktiver, værdipapirhandleren opbevarer for andre kunder, og værdipapir-
handlerens egne aktiver.
 Regelmæssigt foretage afstemninger mellem egne interne konti og registre og de konti
og registre, der føres af tredjemand, som opbevarer de pågældende aktiver.
 Sikre, at kundernes finansielle instrumenter, som deponeres hos tredjemand, holdes
adskilt fra finansielle instrumenter, der tilhører værdipapirhandleren eller tredjemand.
 Have passende organisatoriske ordninger for at begrænse risikoen for tab eller forrin-
gelse af kunders aktiver eller af rettigheder, der er knyttet til disse aktiver, som følge af
misbrug af aktiverne, svig, dårlig administration, utilstrækkelig registrering eller forsøm-
melighed.
Registreringsinstituttets (VP) oplysningsforpligtelser
Alle konti i VP er angivet med et navn på en bestemt kontohaver, som kan identificeres entydigt, jf.
boks 3.8.
Boks 3.8. Oplysninger vedr. konti i en værdipapircentral
En konto i en værdipapircentral skal i det mindste angive:
 Det kontoførende institut.
 Aktiv-identifikation og den pålydende værdi af fondsaktiverne eller antal stykker.
 Kontohaverens navn og adresse samt CPR- eller SE-nummer, hvor dette kræves.
 Den eller de, der er berettiget til at modtage betalinger, og dermed til hvem værdipapir-
centralen kan betale med frigørende virkning.
 Hvis kontohaver ikke er ejer af de på kontoen registrerede fondsaktiver, eller hvis kon-
toen føres på vegne af flere ejere, fx omnibus- eller nomineedepoter, skal kontoen an-
give dette.
 Tidspunktet for retsvirkningen af registreringen af oplysningerne skal fremgå af den på-
gældende værdipapircentrals registre.
En værdipapircentral må som udgangspunkt ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til
andre end Finanstilsynet og de kontoførende institutter, jf. værdipapirhandelsloven § 60, stk. 2.
Udbytter og transaktionsspor
Et udbytte udbetales til det depot, hvor aktien er registreret på kørselsdagen (record date). Hvis den
pågældende aktie handles dagen efter udlodningen, sker handlen eksklusiv udbytte. En aktiehandel
er endeligt afviklet i VP’s system to dage efter, at handlen er indgået. Der er således en tidsforskyd-
ning i systemet.
UKS Side 2402
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 39
Finanstilsynet har som følge af EU-direktiv 2004/29/EF om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID-direktivet) etableret et transaktionsrapporteringssystem (TRS). Siden 1. november 2007 har
alle værdipapirhandlere skulle indberette transaktioner til Finanstilsynet. Det gælder både transakti-
oner, der sker via et reguleret marked (børs), og transaktioner, der sker Over The Counter (OTC)14.
De primære oplysninger, der skal indberettes, er oplysninger om værdipapirhandleren, kunden, tids-
punktet for handlen, pris og mængde.
TRS-databasen kræver en målrettet søgning for at få de relevante data. Hertil kommer, at datakvali-
teten afhænger af indberetteren. Der foretages således ikke en validering af den enkelte handel.
Disse forhold indebærer, at de data, der indgår i systemet, ikke er egnet til at stå alene i en kontrol af
fx ejerskab i forbindelse med udbytter.
Figur 3.2 illustrerer OTC transaktioner mellem en værdipapirhandlers to kunder.
Figur 3.2. Indberetning ved en OTC transaktion
Indberetning 1
Indberetning 2 Indberetning 2
Omnibus- og nomineedepoter
Et omnibus - eller nomineedepot er en samlekonto i det kontoførende institut eller depotbanken. Et
omnibusdepot er et depot, hvor flere forskellige værdipapirer tilhørende flere forskellige ejere er
samlet på én konto, dvs. uden registrering af, hvilke værdipapirer der tilhører hvem. Et nomineedepot
e r et depot, hvor en gruppe af kunders værdipapirer samles på én konto i instituttets eller bankens
eget navn. Omnibus- og nomineedepoter er ikke almindelige for danske aktionærer og må kun an-
vendes, hvis kunderne samtykker hertil.
Den finansielle tilsynslovgivning indeholder ikke regler om disse depoter, men der er fastsat krav om,
at de enkelte kunders ejerforhold til de registrerede værdipapirer skal fremgå klart, jf. også boks 3.8.
Kravene skal blandt andet ses i lyset af, at kundernes værdipapirer skal kunne adskilles fra hinanden,
og at disse skal kunne udleveres fx i tilfælde af pengeinstituttets konkurs. Det er som udgangspunkt
forbudt for instituttet at blande instituttets egne værdipapirer med kundernes værdipapirer på den
14
Et OTC marked er et decentralt marked uden en fysisk tilstedeværelse. Handlerne foregår via et dealernetværk, og dermed
over internettet, telefon, e-mail mv. Handlen er ikke offentlig, modsat børshandel. Det fremgår således ikke hvem, der har
købt hvad, hvor meget der er købt og til hvilken pris.
Kunde 1 Kunde 2
Køb Køb
Salg Salg
Værdipapir hand-
ler
UKS Side 2403
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 40
samme konto.Finanstilsynethar dogadgangtilisærlige tilfælde atgivetilladelse hertil. Finanstilsynet
har imidlertid ikke hidtil givet sådanne tilladelser.
Omnibus- eller nomineedepoter benyttes ofte af udenlandske aktionærer. Udenlandske depotban-
ker registrerer også typisk deres beholdning af danske aktier i VP via såkaldte ”sub-custodians”, dvs.
via kontoførende institutter, som har indgået en tilslutningsaftale med VP. Derfor vil de oplysninger,
som VP har om indehaverne af disse konti angående aktier tilhørende udenlandske aktionærer, som
oftest pege på et dansk nomineedepot oprettet af en udenlandsk depotbank. Det er således alene
ud fra den udenlandske depotbanks registreringer, at det kan ses, hvem der reelt er de bagvedlig-
gende ejere af aktierne. Det danske kontoførende institut vil i denne situation indberette den uden-
landske depotbank som ejer af de pågældende værdipapirer, jf. figur 3.3.
Figur 3.3. Proces for værdipapirregistrering via omnibus- eller nomineedepot
Ny EU-regulering af værdipapircentraler
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. EU/2014/909 af 23. juli 2014 om forbedring af værdi-
papirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler (CSD-forordningen) indeholder
regler, der fastsætter en fælles europæisk ramme for tilladelse til at virke som værdipapircentral og
for driften af en sådan virksomhed. Forordningen er trådt i kraft, men vil dog reelt først finde anven-
delse, når Kommissionen har udstedt de nødvendige supplerende retsakter. Det drejer sig om en
række tekniske standarder til supplering og uddybning af CSD-forordningens krav vedr. fx ledelse,
indretning af virksomheden og kapitalkrav. Standarderne vil svare til, hvad der gælder for andre fi-
nansielle virksomheder med de tilpasninger, der kan være foranlediget af værdipapircentralers virk-
somhed. De nødvendige tekniske standarder er trådt i kraft15.
De umiddelbare konsekvenser af CSD-forordningen er, at værdipapircentraler – herunder VP – skal
overgå til at være undergivet forordningen, hvis de fortsat lovligt skal drive virksomhed i Danmark og
inden for EU.
CSD-forordningen angiver, hvilke aktiviteter, der kan udøves af en værdipapircentral, jf. boks 3.9.
15
EU-Kommissionen har vedtaget de relevante regler den 14. november 2016. Rådet og Europa-Parlamentet har indsigel-
sesfrist frem til den 14. februar 2017. Det er ikke muligt at sige på forhånd, nøjagtigt hvornår herefter retsakterne trykkes i
EU-tidende, men det formodes at ske i marts 2017. Reglerne træder i kraft 20 dage efter, de er trykt i EU-tidende.
Udenlandsk
aktionær
Udenlandsk
depotbank
Dansk kon-
toførende in-
stitut ”sub-
custody”
Registre-
ringsinstitut
(fx VP)
Udenlandsk aktionær
køber aktier via sin
udenlandske (de-
pot)bank.
Den udenlandske depotbank an-
skaffer aktier, og placerer dem i et
nomineedepot (sammen med de-
potbankens øvrige beholdning af
danske aktier) i et dansk kontofø-
rende institut.
Det kontoførende insti-
tut indberetter den
udenlandske depotbank
som ejer af aktierne.
UKS Side 2404
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 41
Boks 3.9. Aktiviteter, der kan udøves af en værdipapircentral
Kerneaktiviteter:
 Den første registrering af værdipapirer i et elektronisk bogføringssystem.
 Ydelse og forvaltning af værdipapirkonti.
 Drift af et værdipapirafviklingssystem.
Accessoriske aktiviteter:
Disse opdeles i bankmæssige og ikke-bankmæssige og kan fx være:
 Føring af et aktionærregister.
 Hjælp til håndtering af selskabshændelser, fx udbyttebetalinger, skat og generalforsam-
linger.
Med CSD-forordningen indføres der et europæisk pas, som betyder, at en værdipapircentral, der har
en tilladelse efter forordningen i én medlemsstat, kan åbne en filial i en anden medlemsstat eller
udøve grænseoverskridende aktivitet. Der indgår endvidere regler om adgang til EU for værdipapir-
centraler fra tredjelande.
Efter CSD-forordningen har en udsteder af værdipapirer fri adgang til at vælge, hvilken værdipapir-
central inden for EU, der skal forestå udstedelsen, dog under forudsætning af værdipapircentralens
accept. Der vil også være ret til at benytte en værdipapircentral i tredjeland, hvis denne er blevet an-
erkendt af ESMA (European Securities and Markets Authority). Det følger af CSD-forordningen, at det
er de selskabsretlige regler mv. i det land, hvor det værdipapirudstedende selskab er hjemmehø-
rende, der skal gælde for de pågældende værdipapirer.
CSD-forordningen anerkender, at der kan være enkeltinvestorsystemer, som det fx er tilfældet i Dan-
mark. CSD-forordningen om værdipapircentraler kræver imidlertid, at en værdipapircentral skal
kunne tilbyde omnibusdepoter. Forordningen opstiller krav om, at der skal være lovregler, som regu-
lerer forholdet mellem værdipapircentralen og de kontoførende institutter, ligesom det kræves, at de
kontoførende institutter, hvor det er relevant, skal være underlagt de samme regler som værdipapir-
centralen.
Hverken CSD-forordningen eller de supplerende retsakter fastsætter krav til værdipapircentralers re-
gistrering af aktielån. Efter RTS (EU) 2017/392 art. 54 skal en CSD føre et register over transaktioner,
hvor bl.a. markering af ”værdipapirudlåns- /værdipapirindlånsoperationer” skal indgå.
CSD-forordningen fastsætter, at en værdipapircentral skal ansøge om alle de tilladelser, der er nød-
vendige for at leve op til forordningen. Kravet er, at der seneste 6 måneder efter, at de relevante sup-
plerende retsakter er trådt i kraft (6 måneder efter den 30. marts 2017), skal indgives en ansøgning
til den kompetente myndighed. VP skal således have en ny tilladelse i henhold til CSD-forordningen.
Som også nævnt ovenfor er det forventningen, at fristen herfor begynder at løbe på et tidspunkt i
første halvår af 2017. VP forventes at have en tilladelse i henhold til CSD-forordningen inden udgan-
gen af 2017.
Værdipapirhandelsloven (og fra 1. januar 2018 lov om kapitalmarkeder) vil fortsat gælde for VP, men
bestemmelser, der følger CSD-forordningen, vil ikke længere fremgå af den danske lovgivning.
Target2 Securities
UKS Side 2405
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 42
Ud over den harmonisering, som følger af VP’s overgang til at være reguleret af fælles EU-regler for
værdipapircentraler, er VP og de danske deltagere i VP i gang med fuldt ud at tilslutte sig den fælles
europæiske afviklingsplatform Target2 Securities, som drives af Eurosystemet. Der er i praksis tale
om, at dele af afviklingen af værdipapirhandler outsources fra VP til Target2 Securities.
Hvad angår afvikling af transaktioner med værdipapirer afviklet i euro, har VP siden september 2016
været tilsluttet Target2 Securities. Det forventes, at afviklingen af transaktioner med værdipapirer ud-
stedt i kroner også vil finde sted via Target2 Securities fra efteråret 2018.
UKS Side 2406
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 43
4. Gældende skatteregler
Dette kapitel beskriver de gældende regler for beskatning af udbytter, der udloddes fra danske sel-
skaber og investeringsinstitutter. Herudover beskrives reglerne om refusion af indeholdt kildeskat
samt for indberetning vedrørende udbytter af aktier og lignende værdipapirer til SKAT. Endelig be-
skrives de gældende regler og praksis vedrørende aktielån.
4.1. Beskatning af udbytter
For fysiske personer, der er fuldt skattepligtige i Danmark, indgår udbyttet i aktieindkomsten, hvori
også gevinst og tab på aktier indgår. Aktieindkomsten bliver beskattet med 27 pct. af årets samlede
indkomst til og med 51.700 kr. (2017). Beløb derover beskattes med 42 pct.
For selskaber, der er fuldt skattepligtige i Danmark, bliver udbyttet beskattet med 0 pct., hvis de ejer
mindst 10 pct. af det udbytteudloddende selskab (moder-/datterselskabsforhold). Endvidere be-
skattes udbytte med 0 pct., hvor det danske aktionærselskab og det selskab, hvori der ejes aktier, er
sambeskattede eller kan sambeskattes (koncernselskabsaktier). Det er en forudsætning, at det ud-
loddende selskab enten er et fuldt skattepligtigt dansk selskab eller et udenlandsk selskab, hvor be-
skatningen skal frafaldes eller nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter mo-
der-/datterselskabsdirektivet.
Hvis fuldt skattepligtige selskaber ejer mindre end 10 pct. af det udbytteudloddende selskab (porte-
føljeaktier), beskattes udbyttet med 22 pct., når der er tale om børsnoterede porteføljeaktier.
Den danske beskatning af begrænset skattepligtige – hvilket omfatter fysiske personer og selskaber,
der ikke er skattemæssigt hjemmehørende Danmark – afhænger af intern ret og af internationale
aftaler. Beskatningen af udbytte i moder-/datterselskabsforhold bortfalder, når de begrænset skat-
tepligtige selskaber er dækket af moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsover-
enskomst.
Begrænset skattepligtige fysiske personer og selskaber, der modtager udbytte (uden for moder/dat-
terselskabsforhold), bliver som udgangspunkt beskattet med 27 pct. Denne beskatning nedsættes
dog efter intern dansk ret til 15 pct., hvis personen eller selskabet er hjemmehørende i et land, der
UKS Side 2407
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 44
skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverens-
komst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale
om bistand i skattesager. Enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster indeholder dog en lavere sats
end 15 pct. Her vil den aftalte sats efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten være afgørende for be-
skatningen.
Det er en betingelse for at opnå nedsættelse af udbytteskatten, at den udenlandske udbyttemodta-
ger er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Det er den skattemæssigt retmæssige ejer af
aktien på generalforsamlingsdagen, som er skattepligtig til Danmark, og det er således på general-
forsamlingsdagen, at aktionæren erhverver ret til udbyttet. Begrebet retmæssig ejer anvendes i sel-
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c (selskaber) og i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 (fysiske perso-
ner) og fortolkes i overensstemmelse med begrebet beneficial owner i OECD’s modeloverenskomst,
jf. boks 4.1.
Boks 4.1. Skattemæssigt retmæssig ejer
Den skattemæssigt retmæssige ejer fremgår af OECDs modeloverenskomst og dækker over en
internationalt vedtaget standard, som anvendes på udbytter, renter og royalties i forbindelse med
indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Begrebet har det særlige sigte at imødegå mis-
brug af de fordele, som dobbeltbeskatningsoverenskomster giver.
Begrebet skattemæssigt retmæssig ejer anvendes ikke i en snæver teknisk betydning, men skal
ses i sammenhæng med og i lyset af formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, herun-
der særligt at undgå dobbeltbeskatning og forhindre skatteundgåelse og skatteunddragelse.
Den skattemæssigt retmæssige ejer er først og fremmest en transaktionsbestemt vurdering. Dvs.,
at dén, der er den skattemæssigt retmæssige ejer (den refusionsberettigede), skal vurderes for
hver enkelt udlodning. Den skattemæssigt retmæssige ejer kan både være en fysisk og en juridisk
person.
Som eksempel på anvendelsen af begrebet nævnes i kommentarerne til OECDs modeloverens-
komst, at en kildestat ikke skal nedsætte eller fritage for udbytteskat i de tilfælde, hvor en person
eller et selskab, der er hjemmehørende i en aftalestat, i realiteten blot fungerer som en mellem-
mand, agent eller ”gennemstrømningsenhed” for en anden person (den skattemæssigt retmæs-
sige ejer), som rent faktisk har råderetten over udbyttet, og som modtager udbytteindkomsten.
Netop det forhold, at der er tale om en international standard, understreger betydningen af ikke at
fravige standarden, idet dette vil medføre en uens praksis i mellem landene. En uens praksis vil
potentielt indebære en risiko for dobbeltbeskatning, skatteundgåelse og skatteunddragelse.
4.2. Refusion af udbytter
Begrænset skattepligtige personer og selskaber mv. (dvs. skattepligtige efter kildeskattelovens § 2
eller selskabsskattelovens § 2) har mulighed for at tilbagesøge indeholdt udbytteskat efter reglerne
i kildeskattelovens § 69 B. Dette gælder, når den indeholdte udbytteskat overstiger den endelige skat
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet.
SKAT skal udbetale refusionsbeløbet inden for 6 måneder fra SKATs modtagelse af anmodningen
om refusion. Sker refusionen inden for denne frist, skal refusionsbeløbet ikke forrentes. Hvis udbeta-
lingen af refusion sker efter udløbet af fristen,skal refusionsbeløbet forrentesmed enrentesvarende
til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med et tillæg på 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Renten er for tiden på 0,5 pct. pr. måned, svarende til 6 pct. om året.
UKS Side 2408
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 45
Udbetalingsfristen på 6 måneder kan afbrydes, hvis SKAT på grund af udbyttemodtagerens forhold
ikke kan foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat er opfyldt.
At fristen afbrydes indebærer, at 6 måneders fristen forlænges med en periode svarende til perioden
fra tidspunktet for afbrydelsen af fristen, og indtil udbyttemodtagerens forhold ikke længere hindrer
kontrol.
Hvis SKAT skønner, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for
tab, kan SKAT kræve, at modtageren af refusionen stiller sikkerhed for en eventuel tilbagebetaling af
refusionen. Dette gælder dog kun, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke er
endeligt afgjort ved en klageinstans eller domstolene.
Ved siden af kildeskattelovens § 69 B indeholder samme lovs § 67, stk. 3, en regel om refusion af
udbytteskat i tilfælde, som ikke er omfattet af § 69 B. § 67, stk. 3, finder således anvendelse i forbin-
delse med udbytte modtaget af skattefritagne (danske eller udenlandske) enheder og i tilfælde, hvor
der sker nedsættelse af udbytteskatten som følge af, at Danmark og det land, hvor den pågældende
udbyttemodtager er hjemmehørende, har indgået en aftale om udveksling af skatterelevante oplys-
ninger efter anmodning (dvs. en TIEA-aftale). Ifølge afsnit A.A.12.3 i SKATs juridiske vejledning for-
rentes refusionsbeløb efter denne bestemmelse ved udbetaling mere end 30 dage efter anmodnin-
gen om refusion. Forrentningen sker efter renteloven. Rentesatsen er variabel og er pr. 20. december
2016 på 8,05 pct. pr. år.
Der er således to bestemmelser, der regulerer muligheden for at få refusion af udbytteskat. Som an-
givet ovenfor har de to bestemmelser forskellig udbetalingsfrist og forrentning. Den bestemmelse,
som regulerer de udenlandske skattemæssigt retmæssige ejere, der er omfattet af en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst eller moder-/datterselskabsdirektivet, giver som udgangspunkt SKAT en
frist på 6 måneder til at refundere for meget indeholdt kildeskat før der sker forrentning, som pt. er
på 6 pct. om året. Den bestemmelse, som regulerer de udenlandske skattemæssigt retmæssige
ejere, der er omfattet af en TIEA-aftale, giver som udgangspunkt SKAT 30 dage til at refundere for
meget indeholdt kildeskat før der sker forrentning, som pt. er på 8,05 pct. om året.
4.3. Skattemæssige indberetningspligter
Indberetningspligt vedrørende aktier mv.
For så vidt angår aktier mv. i andet end investeringsinstitutter og investeringsselskaber, påhviler ind-
beretningspligten depotføreren for det depot, hvori de udbyttegivende aktier mv. er deponeret, hvis
aktierne er optaget til handel på regulerede markeder og/eller er registreret i en værdipapircentral.
Indberetningspligten påhviler det udloddende selskab mv., hvis aktierne mv. hverken er optaget til
handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral.
Indberetningspligten er pålagt selskaber og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller som
driver virksomhed med fast driftssted i Danmark. De nærmere oplysninger, der skal indberettes til
SKAT, fremgår af boks 4.2.
UKS Side 2409
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 46
Boks 4.2. Indberetningspligten i forbindelse med udbytter af aktier mv.
 Identifikation af den, der foretager indberetningen.
 Identifikation af udbyttemodtageren*, i det omfang denne oplysning er kendt.
 Identifikation af den konto, udbetalingen sker til, hvis udbetalingen sker til en anden end eje-
ren, og indberetningen foretages af det udloddende selskab mv.
 Identifikation og arten af depotet ved indberetning fra depotføreren.
 Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat samt angivelse
af:
o Den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
o Det indeholdte beløb.
o Baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indehol-
delse af udbytteskat med reduceret sats.
 Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
 Identiteten af aktien med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identite-
ten af det udloddende selskab mv.
 Hvilket land den udbyttegivende aktie mv. er udstedt i.
 Om aktien mv. er optaget til handel på et reguleret marked, når indberetningen foretages af
depotføreren.
*: Med udbyttemodtageren menes den, der af den indberetningspligtige er registreret som ejer. Dette er ikke nødvendigvis
den skattemæssigt retmæssige ejer.
Den udbyttemodtager, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identi-
tet, herunder navn, adresse – og i tilfælde af udenlandsk adresse tillige hjemland - samt cpr-nr. Har
den pågældende ikke noget cpr-nr., men cvr-nr., oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr-
eller cvr-nr., men et SE-nr., oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses
fødselsdatoen. Herudover skal den, der skal indberettes om, ligeledes oplyse den indberetningsplig-
tige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes hjemland eller alternativt oplyse
om fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis den pågældende stat ikke udsteder identifikations-
numre. Den ”ejer”, der indberettes om, er ikke nødvendigvis den skattemæssigt retmæssige ejer,
men kan fx være en låntager, jf. afsnittet om ejerregistrering nedenfor. Det er den, som af den indbe-
retningspligtige er registreret som ejer, der skal afgive de nødvendige ejeroplysninger.
I det omfang indberetningen foretages af det udloddende selskab mv., er der dog ikke pligt til at op-
lyse den indberetningspligtigeom sin identitet, hvis man som følgeafselskabsretligeregler er fritaget
for at blive registreret i det udloddende selskab mv. Er der tale om navneaktier, vil ejeren skulle være
registreret hos det udstedende selskab, men i det omfang der er tale om ihændehaveraktier, og eje-
ren ejer mindre end 5 pct. af aktiekapitalen i selskabet, er ejeren ikke forpligtet til at oplyse selskabet
om sit ejerskab. I disse situationer er det i stedet identiteten af den, som udbytteudbetalingen sker
til, der oplyses og indberettes om. Det kan fx være et pengeinstitut eller en advokat, der modtager
udbyttet på vegne af ejeren.
Investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitutter og investeringsselskaber
Indberetningspligten vedrørende udbytter af investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitut-
ter og investeringsselskaber påhviler som udgangspunkt depotbanken eller det kontoførerende in-
stitut. Er værdipapiret ikke deponeret her i landet, og indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller
en anden indløser, påhviler indberetningspligten denne.
Hvis der udbetales udbytte fra et investeringsinstitut eller et investeringsselskab her i landet direkte
til ejeren, påhviler indberetningspligten instituttet eller selskabet.
Indberetningspligten er pålagt selskaber og personer, der er hjemmehørende i Danmark, eller som
driver virksomhed med fast driftssted i Danmark.
UKS Side 2410
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 47
Indberetningen til SKAT skal ske blandt andet med angivelse af følgende oplysninger, som er rele-
vante i forhold til administration af udbytteskat, jf. boks 4.3:
Boks 4.3. Indberetningspligt i forbindelse med udbytter af investeringsbeviser og aktier mv. i
investeringsinstitutter eller –selskaber
 Identifikation af den, der foretager indberetningen.
 Identifikation af udbyttemodtageren.
 Identifikation af depotet.
 Arten af aktierne eller investeringsbeviserne mv. For investeringsbeviser omfatter dette desu-
den oplysning om instituttets art, og hvad den investerer i.
 Identiteten af aktierne eller investeringsbeviserne mv., herunder med angivelse af ISIN-fonds-
kode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab eller institut. Hvis en
ISIN-fondskode ikke er tildelt, anvendes anden lignende entydig identifikation.
 Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytteskat samt angivelse
af:
o Den procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat.
o Det indeholdte beløb.
o Baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbytteskat eller ved indehol-
delse af udbytteskat med reduceret sats.
 Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet.
*: Med udbyttemodtageren menes den, der af den indberetningspligtige er registreret som ejer. Dette er ikke nødvendigvis
den skattemæssigt retmæssige ejer.
Den udbyttemodtager, der skal indberettes om, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identi-
tet, herunder navn, adresse – og i tilfælde af udenlandsk adresse tillige hjemland - samt cpr-nr. Har
den pågældende ikke noget cpr-nr., men cvr-nr., oplyses dette. Har den pågældende hverken cpr-
eller cvr-nr., men et SE-nr., oplyses dette. Har personen hverken cpr-nr., cvr-nr. eller SE-nr., oplyses
fødselsdatoen. Herudover skal den, der skal indberettes om, ligeledes oplyse den indberetningsplig-
tige om sit identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes hjemland eller alternativt oplyse
om fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, hvis den pågældende stat ikke udsteder identifikations-
numre. Også hvad angår Investeringsbeviser og aktier mv. i investeringsinstitutter og investeringssel-
skaber, er den, der indberettes om, ikke nødvendigvis sammenfaldende med den skattemæssigt
retsmæssige ejer. Der henvises i denne forbindelse til afsnittet om ejerregistrering nedenfor. Det er
den, som af den indberetningspligtige er registreret som ejer, der skal afgive de nødvendige ejerop-
lysninger.
Indberetningsfrister
Indberetning vedrørende udbytter af aktier mv. i danske investeringsselskaber og danske investe-
ringsbeviser skal ske senest i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Ejerregistrering
Indberetningen foretages i overensstemmelse med indberetterens ejerregistrering.
En udlænding, som investerer i danske aktier optaget til handel på regulerede markeder, vil typisk
anskaffe aktierne gennem det pengeinstitut, som vedkommende sædvanligvis bruger. Dette er ty-
pisk et udenlandsk pengeinstitut. Det udenlandske pengeinstitut vil herefter anskaffe aktierne, og de
lægges i et omnibus- eller nomineedepot i et dansk pengeinstitut. Dette depot er registreret i det
udenlandske pengeinstituts navn, og det vil alene af det udenlandske pengeinstituts registreringer
kunne ses, hvem der er den bagvedliggende ejer af aktierne. Det pågældende danske pengeinstitut
UKS Side 2411
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 48
vil i denne situation indberette det udenlandske pengeinstitut som udbyttemodtager. Da det uden-
landske pengeinstitut ikke er indberetningspligtigt, bliver der i sådanne tilfælde ikke indberettet om
den eller de bagvedliggende ejeres identitet.
I det omfang aktierne er købt gennem en dansk fondshandler, vil SKAT få oplysninger om erhvervel-
sen af aktien gennem indberetning fra fondshandleren. Denne oplysning er dog af begrænset rele-
vans i forhold til kontrol af anmodninger fra udlændinge om refusion af udbytteskat, da aktien efter-
følgende kan være solgt videre gennem en udenlandsk fondshandler. Indberetningen af købet er så-
ledes ikke nødvendigvis udtryk for, at den pågældende udenlandske aktionær fortsat ejer aktierne.
Endvidere volder aktielån problemer i forhold til registrering af den, der skattemæssigt anses for
modtager af udbyttet, når aktierne ikke videresælges til tredjemand, jf. afsnit 4.4. Det vil i denne situ-
ation være låntageren, der er registreret som ejer, og dermed vil det være låntageren, der indberettes
om. Da det i denne situation er långiveren (den skattemæssigt retmæssige ejer), der vil skulle beskat-
tes af udbyttet, er det ikke den, der skal beskattes, der indberettes om.
For så vidt angår aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder eller registreret i en
værdipapircentral, er det ikke givet, at indberetteren (det udloddende selskab) kender ejeren, hvis
ejerandelen er under 5 pct. I denne situation indberettes der i stedet om den, som udlodningen fore-
tages til. Dette behøver ikke at være ejeren, idet det kan være en repræsentant for denne. Også her
indberettes der ikke om den egentlige udbyttemodtager.
Særligt brugen af omnibus- og nomineedepoter og aktielån er problematisk i forhold til at bruge ind-
beretningerne i forbindelse med behandling af sager om anmodninger fra udlændinge om refusion
af udbytteskat.
4.4. Aktielån
Aktielån16 kan anvendes til flere formål. Fx bruges aktielån til spekulation i faldende kurser, herunder
ved at låntager låner aktier, for at sælge aktierne og genkøbe dem til en lavere kurs end salgskursen,
inden de leveres tilbage til långiver. Dette kaldes også for ”shortselling”. Aktielån kan også benyttes i
forbindelse med aktieemissioner eller bruges til afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang
afviklingstid ved almindelige køb og salg.
For at der er tale om et aktielån, skal aftalen om overdragelse af aktier først og fremmest have karak-
ter af et lån, herunder at aktierne overføres fra långiver til låntager uden vederlag eller mod et veder-
lag, der ikke svarer til den eventuelle købesum for aktierne. Låntager skal endvidere være forpligtet
til at levere aktier af samme mængde og art tilbage til långiver ved låneperiodens udløb. I låneperio-
den opnår låntager en ejers fulde råderet over aktierne.
Der er tale om en såkaldt genusvare17, som udlånes. Det betyder, at der ikke stilles krav om, at det er
præcis de samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe der bare er tale om det
samme antal værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. Aktier, som benyttes i
forbindelse med aktielån, vil derfor som altovervejende hovedregel være børsnoterede.
16
Se svar på early warning i forbindelse med aktielån” af 23. september 2015 (Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU alm.
del Bilag 48).
17
En vare hvor køber ikke forpligter sig til at tilbagelevere en bestemt genstand, men kun en genstand af en bestemt slags.
UKS Side 2412
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 49
I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til långiver som godtgørelse for det
udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden (uafhængigt af om låntager ejer aktierne
på udlodningstidspunktet eller har videresolgt aktierne). Låntager betaler også typisk et vederlag til
långiver for at låne aktierne. Det kan dog også forekomme, at det er långiver, der betaler et vederlag
til låntager.
Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder på baggrund af de danske stan-
dardvilkår18 ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene")eller standardvilkåreneideinternationaleak-
tielåneaftaler ISLA19 eller OSLA20.
Skattemæssig behandling af aktielån uden videresalg til tredjemand
Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.
I praksis anses aktielånsaftaler med en løbetid på i hvert fald seks måneder rent skattemæssigt som
lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier21. Ifølge nyere praksis er det tilsvarende fastslået, at
også aftaler,hvor der ikkepå forhånder aftalt et udløbstidspunkt for aftalen,men hvor aftalenaf både
långiver og låntager kan opsiges med få dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og
ikke som en afståelse22.
I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil långiver således, uanset udlånet af aktierne til lån-
tager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer af aktierne og dermed også af udbyttet.
Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter udlånet fortsat
anses for at være den aktuelle aktionær. Om man er den aktuelle aktionær, beror på, om man er ak-
tionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet, dvs. om man er aktionær på retserhvervelsestids-
punktet.
Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordinære generalfor-
samling. Ved udbytte forstås skattemæssigt alt, hvad der af et selskab udloddes til aktuelle aktionæ-
rer.
I overensstemmelse hermed fremgår det af SKM 2010.266.SR, at udbytte på udlånte aktier skal be-
skattes hos långiver. Er der tale om en udenlandsk långiver, vil udbytteskatten typisk skulle nedsæt-
tes, såfremt dersker udvekslingaf oplysningermellem Danmark og det pågældende land via en dob-
beltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være beretti-
get til at søge refusion af den overskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyndighe-
der.
Det er således alene den part, der skattemæssigt anses som den retmæssige ejer, som har ret til at
få tilbagebetalt kildeskatter på udbytter.
18
Ligningsrådet har tilkendegivet at aktielån, der opfylder standardvilkår ("Standardvilkår" eller "Standardvilkårene") udarbej-
det af Finans Danmark og Børsmæglerforeningen i fællesskab med Københavns Fondsbørs, skal anse for at udlån, jf. TfS
1999. 408.
19
International Securities Lenders Association - Global Master Securities Lending Agreement, Version: May 2000.
20
Morgan Stanley & Co. International Limited - Overseas Securities Lender´s Agreement, Version: December 1995.
21
Jf. SKM2009.65.SR og TfS.1999.408 LR
22
Jf. SKM2011.667.SR
UKS Side 2413
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 50
Det er imidlertid låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Det skyldes, at låntager registreres i VP
som ejer af aktierne. Dette sker, selvom ejendomsretten til aktierne civilretligt heller ikke er overgået
til låntager. Den skattemæssige vurdering af ejerforholdet stemmer således i disse tilfælde ikke
overens med den civilretlige registrering. Låntager vil som regel efter den indgåede låneaftale kom-
pensere långiver for udbyttet via en såkaldt udbyttekompensation. Overføres bruttoudbyttet fra lån-
tager til långiver som udbyttekompensation, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte
tilknytning til det udloddede udbytte, at kompensationen beskattes som udbytte hos långiver23. Til-
svarende er låntager ikke skattepligtig af udbyttet, idet låntager de facto blot modtager udbyttet på
långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangspunkt ingen skattemæssige kon-
sekvenser for låntager.
Den skattemæssige behandling af aktielån med videresalg til tredjemand
Ved låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver, for så vidt angår
avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i låneaftalen mellem långiver og lånta-
ger er aftalt, at låntager skal tilbagelevere aktierne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imid-
lertid er en genusvare, er salget så at sige irrelevant for långiver i avancehenseende. Der sker således
ikke afståelsesbeskatning af långiver.
Medtredjemandserhvervelseafaktiernefralåntagerblivertredjemandimidlertiddenskattemæssigt
retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttet24. Udbyttet beskattes således hos tredje-
mand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage en eventuel refusion af inde-
holdt udbytteskat. I disse tilfælde er der således overensstemmelse mellem den civilretlige registre-
ring af ejerforholdet i VP og den skattemæssige vurdering af det retmæssige ejerskab.
I de tilfælde hvor låntager skal kompensere långiver for udbytte, som låntager på grund af salget til
tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbyttekompensationen for låntager som et
tab omfattet af statsskatteloven.
Idet aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke længere anses som aktuel aktionær
efterskattereglerne.Udbyttekompensationenhoslångiverbeskattesderforefterstatsskattelovenog
ikke som udbytte efter ligningslovens § 16 A. For fysiske personer vil det betyde, at udbyttekompen-
sationen ikke vil være aktieindkomst, men derimod personlig indkomst.
23
Jf. SKM2009.65.SR.
24
Jf. SKM2010.266.SR modsætningsvis.
UKS Side 2414
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 51
5. Proces for indberetning og regi-
strering af data
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af processen for indberetning og registrering af data. Der ind-
går dels en beskrivelse af det datagrundlag, der findes hos SKAT i forhold til håndtering af udbytte-
angivelser og udbytterefusion, dels en beskrivelse af, hvilke data der findes i de kontoførende insti-
tutter og registreringsinstituttet (VP).
Hovedsigtet er af få afdækket, i hvilket omfang de eksisterende data kan benyttes i forbindelse med
refusion, kontrol og overvågning, herunder om de er af tilstrækkelig høj kvalitet, eller om data kan
forbedres.
5.1. SKATs datagrundlag for udbytter og refusion af udbytteskat
SKATs samlede proces for administration af udbyttebeskatningen, herunder refusion, består over-
ordnet af tre delprocesser: Angivelse af udbytteskat, indberetning af udbyttemodtagere og refusion
af udbytteskat.
Angivelse af udbytteskat omfatter de udbytte-udloddende selskabers angivelse af vedtaget udbytte
for regnskabsåret, den indeholdte udbytteskat samt selve indbetalingen af indeholdt udbytteskat til
SKAT.
Indberetning af udbyttemodtagere omfatter de udloddende selskabers indberetning om de enkelte
udbyttemodtagere. For selskaber optaget til handel på et reguleret marked – eller som er indskrevet
i VP – er indberetningspligten pålagt det kontoførende institut. I praksis er det VP, der på det konto-
førende instituts vegne, foretager indberetning af udbyttemodtagere til SKAT.
Refusion af udbytteskat omfatter behandling af refusionsanmodninger, herunder registrering og ud-
betaling af refusion til udbyttemodtagere, der ikke er fuldt skattepligtige i Danmark.
De konkrete delprocesser afhænger i praksis af, om aktierne er børsnoterede eller unoterede. I dette
kapitel beskrives alene aktier i børsnoterede selskaber.
UKS Side 2415
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 52
Angivelse af udbytteskat
Det udloddende selskab skal angive størrelsen på det vedtagne udbytte og indbetale udbytteskat i
måneden efter vedtagelsen af udlodning af udbytte.25
Processen for angivelse af udbytte og udbytteskat til SKAT fremgår af figur 5.1. I praksis angiver sel-
skaberneoplysningeromudbetaltudbytte,oghvilketbeløbderskalindeholdesiudbytteskatiSKATs
TastSelv Erhverv system. De indberettede oplysninger overføres herefter til forskellige systemer i
SKAT, hvorfra der blandt andet sker overførsel af oplysningerne til selskabets skattekonto26, så sel-
skabet kan indbetale udbytteskatten til SKAT.
Figur 5.1. Proces for angivelse af udbytte og udbytteskat
Kilde:SIR rapport figur 9.3.
Oplysningeromaktionæreribørsnoteredeselskabererregistreretiregistreringsinstituttet(VP).Børs-
noterede selskaber skal meddele størrelsen af det samlede udbytte og udloddet udbytte pr. aktie til
deres pengeinstitut og til VP. Selskabet er ikke nødvendigvis bekendt med, hvem der modtager ud-
byttet.
VP leverer herefter afstemningslister til det udloddende selskab på grundlag af VP’s depotregistre-
ringer, som er baseret på oplysninger om udbyttemodtagere fra de kontoførende banker. Depotregi-
streringerne danner grundlag for indberetning af den samlede udbytteangivelse til SKAT. Udbyttean-
givelsen indberettes herefter digitalt i SKATs TastSelv Erhverv system af det udloddende selskab el-
ler selskabets repræsentant.
Udbytteangivelsen indeholder de oplysninger, der fremgår af eksemplet i boks 5.1.
25
Fristen for angivelse af udbytte følger fristen for angivelse af A-skat. Udbytteangivelse skal således som hovedregel indgi-
ves den 10. i måneden efter udbytteudlodningen er vedtaget. For selskaber, der skal angive A-skat den sidste dag i måne-
den, er angivelsesfristen for udbytteskat den sidste dag i måneden efter vedtagelsen af udbytte.
26
Skattekontoen giver det enkelte selskab et samlet overblik over selskabets indberetninger, opkrævninger samt ind- og
udbetalinger til og fra SKAT.
Børsnoterede
selskaber
Registreringsinstitut
(VP)
Selska-
berne ind-
beretter i
SKATs
TastSelv
Erhverv
SKATs
øvrige sy-
stemer
modtager
oplysnin-
ger
Kontoførende institut
(Pengeinstitut)
UKS Side 2416
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 53
Boks 5.1. Eksempel på udbytteangivelse for børsnoterede selskaber
Indeholdelse af udbytteskat Udbytte i kr. Skat i kr.
27 pct. udbytteskat 100 27
22 pct. udbytteskat 100 22
15 pct. udbytteskat (investeringsselskaber) 100 15
Egne aktier 100 0
Udbytteskat efter DBO1) (kræver tilladelse fra SKAT) 100 152)
0 pct. (dispensation efter LL 16A eller 16B) 100 0
Andet udbytte uden udbytteskat (inkl. mor/datter) 100 0
Anm.: Indeholdelsessatsen svarer ikke nødvendigvis til den endelige skattesats.
1) Der skal oplyses det samlede udbytte og udbytteskat, hvor der er sket nettoindeholdelse efter en dobbeltbeskatningsaf-
tale.
2) Skattesatsen kan variere mellem 0-27 pct., men udgør typisk 15 pct.
For hvert udloddende selskab sker der en automatisk sammentælling af de indberettede oplysnin-
ger om udbytte og indeholdt udbytteskat for den konkrete vedtagelsesdato og regnskabsperiode.
Disse oplysninger registreres på det udbytte-udloddende selskabs CVR-nr.
Indberetning af udbyttemodtagere
For de enkelte udbyttemodtagere indberettes oplysninger om modtaget udbytte og indeholdt ud-
bytteskat til SKAT. Denne indberetningspligt omfatter både aktionærer med fuld skattepligt til Dan-
mark og aktionærer med begrænset eller ingen skattepligt til Danmark.
Indberetning af udbyttemodtagere til SKATs system skal for børsnoterede selskaber ske senest den
sidste dag i måneden efter vedtagelsesdatoen for udbytteudlodningen. Indberetningen danner
grundlag for oplysninger til brug for dannelsen af årsopgørelsen for fysiske personer.
Indberetningen af udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat fordelt på de enkelte aktionærer er il-
lustreret i figur 5.2.
Figur 5.2. Proces for indberetning af udbytte og udbytteskat
Indberetningspligtenomfatter alle udbyttemodtagere,der er ejereaf danske aktier mv.i dansk depot.
Børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
Registreringsinstitut på
vegne af de børsnote-
rede selskaber (VP)
Kontoførende institut
(Pengeinstitut)
SKATs
system
Elektronisk indberetning
om udbyttemodtagere
UKS Side 2417
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 54
Oplysninger om de børsnoterede selskabers udbyttemodtagere (se dog nedenfor om omnibus- og
nomineedepoter) baseres på oplysninger fra registreringsinstituttet (VP). VP indberetter således op-
lysninger om udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførende danske bankers depotkunderegi-
streringer, og VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKATs system.
VP’s oplysninger er baseret på civilretlige registreringer, jf. kapitel 3. Det indebærer, at den enkelte
udbyttemodtager, som indrapporteres til SKAT, ikkenødvendigvis er den skattemæssigt retmæssige
ejer. Det kan fx gøre sig gældende i forbindelse med aktielån samt omnibus- eller nomineedepoter.
Til eKapital indberetter VP oplysninger om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat samt oplysnin-
ger til identifikation af udbyttemodtager mv., jf. boks. 5.2. Der skal foretages indberetning af udbytte-
modtagere – både personer og selskaber – uanset om disse er hjemmehørende i Danmark eller i
udlandet.
Boks 5.2. Oplysninger om udbyttemodtagere (børsnoterede selskaber)
Ved indberetning af danske modtagere får SKAT følgende oplysninger fra registreringsinstituttet (VP):
Fysiske personer Juridiske personer
Cpr-nr. CVR-nr.
Udbytte (brutto og netto) Udbytte (brutto og netto)
Indeholdt udbytteskat Indeholdt udbytteskat
Skattesats (pct.) Skattesats (pct.)
Ejerforhold (ejerstatuskode)1)
Ejerforhold (ejerstatuskode)1)
Depotnummer Depotnummer
Depotkode2)
Depotkode3)
Ved indberetning af udbyttemodtagere bosiddende i udlandet får SKAT følgende oplysninger:
Fysiske personer Juridiske personer
TIN-nr. eller fødselsdato og fødested4)
TIN-nr. udfyldes med ”Selskab"
Cpr-nr. 5)
Udbytte (brutto og netto) Udbytte (brutto og netto)
Indeholdt udbytteskat Indeholdt udbytteskat
Ejerforhold (ejerstatuskode)6)
Ejerforhold (ejerstatuskode)7)
Depotnummer Depotnummer
Depotkode8)
Depotkode9)
Fornavn Virksomhedens navn10)
Efternavn
CO-navn CO-navn
Husnavn Husnavn
Vejnavn Vejnavn
Husnummer, Etage, Side/dørnummer Husnummer, Etage, Side/dørnummer
Postboks Postboks
Postnummer Postnummer
Postdistrikt Postdistrikt
Landsby Landsby
Landsdel Landsdel
Land Land
Vedtagelsesdatoen for udlodning af udbytte og det pågældende selskabs CVR-nr. indberettes også.
1) Kode for om der er 1, 2 eller flere ejere af depotet.
2) Kode for om der er tale om et frit depot eller et skattebegunstiget depot (pension).
3) Depotkoder der afgør om, der skal indeholdes 22 pct.,15 pct. eller 0 pct.
4) Tax Identification Number (TIN) fra bopælsland indberettes. Har personen ikke TIN.nr. indberettes fødselsdato og -sted.
5) Hvis en person bosiddende i udlandet har dansk cpr.nr. indberettes dette.
6) Kode for om depotet har en ejer/flere ejere/administrator, to ejere eller diplomat.
7) Kode for om depotet har en ejer/flere ejere/administrator eller to ejere.
8) Kode for om det er et frit depot eller et skattebegunstiget depot (pension).
9) Kode for om det er et frit depot eller depot med frikort.
10) Virksomhedens navn oplyses både i felt for fornavn og efternavn.
UKS Side 2418
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 55
For udenlandske aktionærer kan der være en kæde af udenlandske pengeinstitutter mellem VP og
den skattemæssigt retmæssige ejer, jf. kapitel 3.
Det gælder fx for omnibus- og nomineedepoter. Her vil de registreringer af aktiebeholdninger, som
VP modtager, som udgangspunkt være sumposter, hvor der ikke foreligger oplysninger om den en-
kelte udenlandske aktieejer. Det skyldes, at VP registrerer depotejeren som udbyttemodtager.
Danske pensionskasser/-selskaber kan også vælge at investere gennem et udenlandsk pengeinsti-
tut. I så fald bliver pensionskassens/-selskabets investeringer registreret i et udenlandsk samlede-
pot, hvor VP heller ikke har oplysning om den enkelte aktieejer. Oplysningerne i VP afspejler dermed
ikke nødvendigvis, hvem den skattemæssigt retmæssige ejer er.
Hvis danske aktier i et udenlandsk depot er registreret direkte i VP og ikke gennem en dansk depot-
fører, er der ikke indberetningspligt vedrørende udbyttet. Indberetningspligten er kun pålagt danske
depotførere, og da registreringen hos VP stammer fra en udenlandsk depotfører, har VP ikke nogen
indberetningspligtig depotfører at foretage indberetningen på vegne af.
Refusion af udbytteskat
Den skattemæssigt retmæssigeejer af en aktie, som har fået indeholdt skat ved udlodning afudbytte
fra et dansk selskab, har ret til at søge om refusion. Det er relevant, hvis den skattemæssigt retmæs-
sige ejer ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og er hjemmehørende i et land, med hvilket Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst fx TIEA-af-
tale27 eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Refusionen er
en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Refusionen udgøres af forskellen mellem den
indeholdte udbytteskat og den korrekte udbytteskat efter intern ret eller en DBO mellem Danmark
og den pågældende fremmede stat, hvor satsen er lavere end efter intern ret.
Når udenlandske udbyttemodtagere anmoder om refusion af udbytteskat som følge af en DBO, har
der typisk hidtil været ansøgt via en papirblanket, der kunne rekvireres på SKATs hjemmeside eller
ved henvendelse til SKAT. Der er - ved udgangen af 2016 - lagt en ny digital blanket på skat.dk.
På nuværende tidspunkt journaliseres alle ansøgninger om refusion i sagsstyringssystemet DURO,
uanset om der er ansøgt via den tidligere papirblanket eller den nye digitale blanket.
Data om refusionssager har tidligere været registreret i system 3S, men alle anmodninger modtaget
i SKAT fra og med 1. januar 2016 er overført til SKATs sagsstyringssystem DURO til viderebehandling.
Det er ansøgeren, som skal kunne dokumentere, at betingelserne for at få refunderet udbytteskat er
opfyldt.
På den hidtidige refusionsblanket afkrævede SKAT udelukkende oplysninger om beløb, navn,
adresse, e-mail, pengeinstitut og kontooplysninger. Derudover skal der til refusionsblanketten ved-
lægges den fornødne dokumentation, jf. eksempel i boks 5.3.
27
Skatteinformationsudvekslingsaftale.
UKS Side 2419
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 56
Boks 5.3. Dokumentationskrav ud over refusionsblanket
Ansøger skal ud over den udfyldte refusionsblanket vedlægge følgende materiale/oplysninger:
 Udbyttenota fra depotføreren.
 Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed.
 Oplysninger om udbyttemodtagers kontonummer.
 Fuldmagt, såfremt anmodningen er indsendt af en agent for den skattemæssigt retmæssige
ejer.
På SKATs hjemmeside er der nu vejledt om yderligere dokumentation, og SKAT kan også efterføl-
gende indhente ekstra dokumentation til brug for behandling af anmodningen om refusion af udbyt-
teskat.
I forbindelsemed behandlingenaf en refusionsanmodning bliver det blandtandet undersøgt, om der
er registreret en udbytteangivelse i SKATs systemer for det pågældende udloddende selskab på den
specifikke vedtagelsesdato.
SagsstyringssystemetDUROgivermulighedforatopdeleogstruktureresagerneefteransøgtebeløb,
modtagelsesdatoer, ansøgers bopælsland mv.
De oplysninger, som SKAT modtager i forbindelse med ansøgningen, registreres i sagsstyringssyste-
met. Det drejer sig blandt andet om:
 Oplysninger om udbytteudlodningen, herunder vedtagelsesdato, udloddende selskabs
SE/CVR-nr.
 Modtagelsesdatoen for refusionsanmodning.
 Oplysninger til identifikation af udbyttemodtager, herunder navn og adresse, skattemæs-
sigt hjemsted, TIN-nr., cpr.nr, mv.
 Oplysninger til identifikation af en repræsentant for ansøger.
 Modtager- eller afregningsbank samt kontonummer.
 Bruttoudbytte.
 Refusionsbeløb.
 Oplysning om hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ansøger er omfattet af.
Sagsstyringssystemet DURO understøtter SKATs behandling af refusionsanmodningerne, herunder
registrering og journalisering af kontrolhandlinger, notater og sagsdokumenter. Systemet understøt-
ter endvidere grundlaget for den efterfølgende bogføring af ansøgers tilgodehavende og selve refu-
sionsudbetalingen.
Fra 1. april 2017 bliver det obligatorisk at anvende den nye digitale blanket i forbindelse med ansøg-
ning om refusion af udbytteskat, jf. boks 5.4.
UKS Side 2420
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 57
Boks 5.4. Ny digital refusionsblanket
Ultimo 2016 er der indført en ny digital refusionsblanket, som det bliver obligatorisk at anvende fra
og med 1. april 2017. Der arbejdes også med en løsning til aflevering af masseansøgninger.
I den digitale blanket skal ansøgeren indtaste flere oplysninger til identifikation af udbyttemodta-
ger og dennes repræsentant, end det er tilfældet i papirudgaven af refusionsblanketten, jf. oven-
for. Det drejer sig bl.a. om TIN-nr., cpr.nr. mv. Ansøger skal også oplyse, om aktierne var lånt på
tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet.
Ved anvendelse af den digitale refusionsblanket skal ansøger på samme måde som tidligere ved-
lægge den fornødne dokumentation for, at betingelserne for refusion af udbytteskat er opfyldt.
I sagsstyringssystemet DURO vil der også blive implementeret en automatiseret kontrol. Det inde-
bærer, at der vil ske en systemmæssig kontrol af, om der foreligger en udbytteangivelse, og om
der er indberettet en udbyttemodtager, hvis der er tale om en aktie, der ikke er registreret i VP. Der
vil samtidig kunne gennemføres en systemmæssig dubletkontrol, der kan være med til at sikre, at
der ikke foreligger flere identiske anmodninger.
Datakvalitet og udfordringer ved anvendelse af data
Der er konstateret flere udfordringer i forhold til at kunne anvende SKATs eksisterende data i forbin-
delse med behandlingen af refusionsanmodninger vedrørende udbytteskat.
Fuldstændighed i indberetningerne
Såfremt indberettede data om udbyttemodtagere skal kunne danne grundlag for kontrol i forbin-
delse med refusion af udbytteskat, skal data være fuldstændige.
Med de gældende indberetningspligter vil indberetning afudbyttemodtagere og angivelsesoplysnin-
ger i mange tilfælde ikke kunne afstemmes. Det skyldes blandt andet, at udbytte fra danske børsno-
terede aktier, der er placereti udenlandske depoter,ikkeer omfattet af indberetningspligten.Dermed
kan det udloddende selskabs angivelse af udbytte og udbytteskat ikke afstemmes med de indberet-
tede oplysninger om udbyttemodtagerne.
SKAT har forsøgt at afstemme indberetningerne om udbyttemodtagere med angivelsesoplysninger
for indkomstårene 2014, 2015 og 2016. Afstemningerne viser, at differencerne er størst for 2014,
mens der for 2015 og 2016 er tale om mindre forskelle.
En nærmere undersøgelse af differencerne i afstemningerne for indkomståret 2014 viser foreløbigt,
atdetisærerudbytteafpengeinstitutternesegnebeholdningerafaktier,somikkealtiderindberettet.
Det skyldes, at systemunderstøttelsen hertil først er etableret i løbet af 2014.
Manglende TIN-nr./identifikation
Når der indberettes oplysninger til SKATs systemer, er der ikke i alle tilfælde en entydig identifikation
af udbyttemodtager i form af et TIN-nr. eller lign.
Det indebærer, at en sammenligning af data vedrørende indberetningen af udenlandske udbytte-
modtagere med den efterfølgende indsendte anmodning om refusion vanskeliggøres.
Efterfølgende ændringer til indberetninger
Hvis en indberetning af udbyttemodtager ikke registreres korrekt i SKATs systemer – enten på grund
af mangelfulde identifikationsoplysninger eller af andre årsager – skal det kontoførende pengeinsti-
tut foretage en genindberetning. Genindberetning skal foretages med en rettekode, der viser, at der
er tale om en rettelsesindberetning.
UKS Side 2421
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 58
Ved gennemførelse af en rettelse er der ikke en unik reference til den oprindelige indberetning, som
rettelsen knytter sig til. Det er således vanskeligt for SKAT at få overblik over, i hvilket omfang de op-
rindelige (men fejlagtige) indberetninger efterfølgende er rettet. Det indebærer, at SKAT har svært
ved at gøre brug af disse data fx til afstemningsformål.
Data om udbytteangivelse
For at sikre, at der ikke sker tilbagebetaling af mere udbytteskat, end det udloddende selskab har
angivet, vil SKAT skulle foretage en registrering af anmodninger om refusion af udbytteskat og knytte
disse til en given udbytteangivelse. Sagsstyringssystemet DURO vil på sigt kunne understøtte denne
proces på et overordnet niveau. Systemet vil med andre ord kunne understøtte kontrollen af, at der i
forbindelse med en refusionsanmodning også foreligger en udbytteangivelse for det pågældende
udbytte på den specifikke vedtagelsesdato. Det vil samtidig blive muligt at overvåge, om der samlet
set udbetales mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet.
Det kan konstateres, at SKATs hidtidige systemer og processer ikke har kunnet understøtte denne
kontrol på en hensigtsmæssig måde, og der er – som følge af svindel – registreret og refunderet for
meget udbytteskat i forhold til de enkelte angivelser. Disse eksisterende afstemningsproblemer kan
ikke afhjælpes i forbindelse med nye refusionsanmodninger knyttet til eksisterende udbytteangivel-
ser, hvor der allerede er tilbagebetalt for meget udbytteskat.
For fremtidige udbytteangivelser og refusionsanmodninger vil sagsstyringssystemet DURO jf. det
ovenfor beskrevne, imidlertid kunne understøtte denne overvågning. Det skal bemærkes, at denne
overvågning ikke i sig selv sikrer mod fejlagtige udbetalinger.
Registrering af omnibus- og nomineedepoter
I tilfælde hvor et omnibus- eller nomineedepot er registreret som modtager af udbyttet, kan der ikke
ske direkte afstemning af den indberettede udbyttemodtager og den efterfølgende refusionsansø-
ger. Det registreres ikke i SKATs systemer, at et depot er et omnibus- eller nomineedepot.
5.2. Registreringer og data i VP
Den tværministerielle arbejdsgruppe har været i dialog med VP med det formål at få afdækket regi-
streringenafejerskabogoverdragelserafaktier,herunderprocessenomkringregistreringafejerskab
i forbindelse med udbytteudlodninger.
Registreringen af ejeren af den konto, som aktien er på i VP, vil altid fremstå som den retmæssige
ejer i VP-systemet. Dermed er der ikke nødvendigvis sammenfald mellem registreringen i VP og det
skattemæssigtretmæssig ejerbegreb,og registreringen i VP kan dermedikkebruges tilat identificere
den skattemæssigt retmæssige ejer.
Det er endvidere oplyst, at det ikke aktuelt er muligt i VP’s systemer at registrere et aktielån som et
udlån. Der kan heller ikke angives nogen markeringer i systemet om, at der er tale om udlån eller
angives en skattemæssig retmæssig ejer eller låntager af et værdipapir. VP oplyser, at de er uden
indflydelse på, hvordan et kontoførende institut håndterer aktielån i relation til registreringer i VP-
systemet.
For så vidt angår udenlandske aktionærer, er disse typisk registreret i VP-systemet via en nominee
eller udenlandsk depotbank. Det skyldes, at udenlandske depotbanker i praksis registrerer deres be-
holdning af danske aktier i VP via såkaldte ”sub-custodians”, dvs. kontoførende institutter, som har
indgået en tilslutningsaftale med VP.
UKS Side 2422
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 59
Ved VP’s beregning af udbytte af aktier og den efterfølgende indberetning til SKAT, vil det altid være
registreringen af ejerskabet i VP-systemet, der lægges til grund. Dermed får depotejeren udbyttet
anvist, typisk fratrukket udbytteskat, og disse oplysninger bliver efterfølgende indberettet til SKAT.
VP har oplyst, at udbetaling af udbytte gennem VP-systemet automatisk foretages på grundlag af
oplysninger fra selskabets udstedelsesansvarlig (aktieudstedende institut). Betalingen sker på
grundlag af de registrerede oplysninger om aktiebeholdningen på den enkelte VP-konto ved afvik-
lingsdøgnets slutning på udbyttets VP-kørselsdato. Betaling af udbytte gennem VP kan således kun
finde sted ved registrering af beholdningen på en VP-konto.
VP beregner udbytte og eventuel udbytteskat på 2. børsdag efter generalforsamlingsdagen af-
hængigt af VP-kørselsdatoen, jf. figur 5.3.
Figur 5.3. Tidslinje for udbytte ved afviklingscyklus T + 2
Handler indgået på generalforsamlingsdagen er normalt inkl. udbytte. Handler, der er indgået senere
er ekskl. udbytte.
Der beregnes udbytte og udbytteskat på de VP-konti, der på VP kørselsdatoen er berettigede med
en beholdning i den pågældende fondskode (ISIN)28.
Efter udbytteberegningen er der registreret følgende udbytteoplysninger på VP-kontiene:
 Udbyttekørselsdato
 Beregnet udbytte
 Kode for anvendt udbytteerklæring (fx hvis ejer er et selskab)
 (Anvendte dobbeltbeskatningsoplysninger).
28
Er en entydig betegnelse for det værdipapir (aktie), der er tale om
Udbytte udbetales til ejer, på ba-
sis af registreringer på depot pr.
kl. 17:59:59,9999 (umiddelbart
før kl. 18, hvor en ny afviklings-
dag begynder)
Tidslinie for udbytte ved afviklingscyklus T+2
Foreslået
ud ytt
pr. stylc
vv vv 0
General-
forsaml ngs-
dag
epr.
Handels-
m SSIS
EX-date
VP- rSl!lsdato
med udbytte•
beregning og
be alln s-
form dling
2
Record Date
vedT+2
Betallngsformldllngs-
grundla et d knlngs-
konuolleres
Dlsposltlonsd g
U2-
skatte orsel
UKS Side 2423
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 60
5A. Udvalgte landes udbytteadmini-
stration
Dette bilag beskriver, hvilke dokumentationskrav Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Canada stiller
ved refusion af for meget indeholdt kildeskat på udbytter.
Sverige
Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et svensk selskab. Re-
fusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats
eller den skattesats, der er aftalt mellem Sverige og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats
er lavere.
Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion. Blanketten skal ved ind-
sendelseværevedlagtdokumentationfordenindeholdteudbytteskat.Deoplysninger,derskalmed-
tages i blanketten fremgår af boks 5A.1.
Boks 5A.1. Dokumentationskrav via refusionsblanket
Blanketten skal udfyldes med følgende oplysninger:
 Identifikation af ansøger og angivelse af juridisk status (person eller selskab).
 Det udloddende selskab.
 Antal aktier.
 Ejerandel af det selskab, som udbyttet er udloddet fra, hvor ansøger er et selskab.
 Udbyttedato.
 Udbyttets størrelse.
 Den indeholdte skat.
 Refusionsbeløbet.
 Bekræftelse af at ansøger på udbyttedatoen var ejer af aktierne og hjemmehørende i Sverige.
 Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale myndighed eller et pengeinstitut.
UKS Side 2424
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 61
De svenske skattemyndigheder møder især to udfordringer. For det første er der ofte brug for doku-
mentation til identifikation af den endelige udbyttemodtager, og for det andet kan det være svært at
konstatere ægtheden af attestationen om bopæl/skattepligt, herunder om pengeinstituttet har un-
dersøgt den retmæssige ejers hjemsted grundigt nok.
Norge
Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et norsk selskab. Refu-
sionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats
eller den skattesats, der er aftalt mellem Norge og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats
er lavere.
Det er kun den retmæssige ejer, der er berettiget til udbytterefusion. Således kan fx en trustee eller
enmanager,dermåtteværeregistreretsomudbyttemodtager,ikkefårefusion.Hvor denretmæssige
ejer sender udbyttet direkte videre til en tredjemand, kan der heller ikke ske refusion. Personer kan
som udgangspunkt ikke få hele den indeholdte kildeskat refunderet. Ansøgninger om refusion sker
ved individuel ansøgning. Der findes ikke en særlig blanket hertil. Fristen for ansøgning om refusion
er 1 år efter udløbet af det kalenderår, hvor kildeskatten er indeholdt. I praksis gives der dog normalt
dispensation i op til 3 år.
Der kan vælges mellem en DBO-refusion eller for personer en aktionærmodel og for selskaber en
skattefritagelsesmodel. De oplysninger, der skal indgå i ansøgningen, fremgår af boks 5A.2.
Boks 5A.2. Dokumentationskrav ved refusionsansøgning
Ansøgningen skal indeholde følgende:
 Navn og adresse.
 For andre end personer en grundig beskrivelse af ansøgers juridiske status.
 Antal aktier.
 Udbyttedato.
 Udbyttets størrelse.
 Dokumentation for at udbyttet er indsat på ansøgers konto
 Konto i værdipapircentralen, hvortil det udloddende selskab har udbetalt udbyttet.
 En oversigt over den fulde kæde – for overførsler mellem alle pengeinstitutter – fra det ud-
loddende selskab til den endelige udbyttemodtager.
 Den indeholdte skat, som skal være dokumenteret af pengeinstituttet.
 Refusionskravet og oversigt over alle modtagne udbytter.
 Konto, hvortil refusionsbeløbet skal indbetales.
 Attestation i original om bopæl/skattepligt for det år, hvori kildeskatten er indeholdt.
 Fuldmagt, hvis der benyttes en agent.
Yderligere krav i aktionærmodellen (personer):
 Købsdato og antal aktier. Skal angives for hver enkelt handel.
 Dokumentation for, at personen var retmæssige ejer pr. den 31. december i udbytteåret.
Yderligere krav i skattefritagelsesmodellen (selskaber):
 Den norske enhed, som den retmæssige ejer kan sammenlignes med.
 Dokumentation for, at den retmæssige ejer driver reel aktivitet i EU.
UKS Side 2425
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 62
Finland
Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et finsk selskab. Refusi-
onen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats eller
den skattesats, der er aftalt mellem Finland og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats er
lavere.
Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion. De oplysninger, der skal
medtages, fremgår af boks 5A.3.
Boks 5A.3. Dokumentationskrav ved refusionsansøgning
Ansøgningen skal indeholde følgende:
 Attestation i original om bopæl/skattepligt for det år, hvori kildeskatten er indeholdt.
 Fuldmagt, hvis der benyttes en agent.
 Begrundet anmodning, hvor tilbagesøgningen sker med henvisning til EU-retten.
Yderligere oplysninger, hvis skattemyndighederne beder om det:
 Udbytteattest (voucher) attesteret af depotbank.
 En oversigt over den fulde kæde – for overførsler mellem alle pengeinstitutter – fra det ud-
loddende selskab til den endelige udbyttemodtager, hvor skattemyndighederne ikke kan
konstatere en korrekt anvendt kildeskattesats og en korrekt landekode for pengeinstitutkonto
for første modtagerpengeinstitut uden for Finland.
I fremtiden er det hensigten også at bede om:
 En grundig beskrivelse af ansøgers juridiske status.
 Købsdato for aktierne.
 Eventuelle forpligtelser til at videregive udbyttet til tredjemand.
De finske skattemyndigheder møder især udfordringer i forhold til udbytteattesterne, fastlæggelse af
retmæssig ejer og skifte af identifikation. Der ses mangelfulde eller ukorrekte (falske) udbytteatte-
ster, hvilket opdages ved krydstjek med det udloddende selskabs årsrapport. Udfordringerne i for-
hold til den retsmæssige ejer beror på, at aktierne kan være ejet via et omnibusdepot. Aktieejer kan
have skiftet navn eller TIN-nr., således at dette ikke stemmer med det navn mv., der står på udbytte-
kvitteringen og/eller attestationen om bopæl/skattepligt.
Canada
Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et canadisk selskab.
Refusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skatte-
sats eller den skattesats, der eraftalt mellem Canadaog den pågældende fremmede stat, hvis denne
sats er lavere.
Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion. Fristen for ansøgning om
refusion er 2 år efter udløbet af det kalenderår, hvor kildeskatten er indeholdt De oplysninger, der
skal medtages, fremgår af boks 5A.5.
UKS Side 2426
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 63
Boks 5A.4. Dokumentationskrav ved refusionsansøgning
Blanketten skal udfyldes med følgende oplysninger:
 Den udbyttegivende aktie.
 Udbyttedato.
 Antal aktier på udbyttedatoen
 Udbyttets størrelse.
 Den indeholdte udbytteskat og dato for indeholdelse.
 Den endelige korrekte skat.
 Refusionsbeløbet.
Yderligere obligatoriske oplysninger:
 Dokument attesteret af notar, hvorved ejerskab af aktierne attesteres.
 Dokument attesteret af notar, som bekræfter at vedkommende er retmæssig ejer.
 En beskrivelse af berettigelsen af refusionskravet.
 Pantsætningsaftale.
 Detaljeret redegørelse for sammenhæng mellem depotbank, advokat eller lignende og den
retmæssige ejer.
 Detaljeret redegørelse for den skat, der er indeholdt i Canada.
Yderligere oplysninger, hvis skattemyndighederne beder om det:
 Et bevis for, at udbyttet er modtaget, og at der er betalt skat, eller at udbyttet er skattepligtigt i
det land, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende.
 En eventuel revision i det land, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende vedlagt even-
tuel yderligere dokumentation for kravets berettigelse.
Tyskland
Den retmæssige ejer kan søge refusion af skat, der er indeholdt i udbytte fra et tysk selskab. Refusi-
onen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat baseret på den interne skattesats eller
den skattesats, der er aftalt mellem Tyskland og den pågældende fremmede stat, hvis denne sats er
lavere.
Der skal anvendes en særlig blanket for ansøgninger om udbytterefusion.
Indeholdelsen af udbytteskat sker ikke hos det udloddende selskab, men foretages af depotbanken
eller, i det omfang udbyttepengestrømmen går til et udenlandsk pengeinstitut, hos det sidste tyske
led i rækken. Det vil sige det pengeinstitut, som konkret udbetaler udbyttet til det udenlandske pen-
geinstitut. Typisk vil det ske via Clearstream Frankfurt AG, som er den tyske pendant til VP Securities
A/S.
Der kan alene udstedes udbyttebeviser til modtagere, som rent faktisk har fået indeholdt udbytte-
skat. Dette sikre ved, at såvel indeholdelse som udstedelse af bevis foretages af det samme penge-
institut eller Clearstream Frankfurt AG.
De tyskeregleromudbytterefusionblevomlagtmed virkningfra2012. Baggrundenforomlægningen
var bl.a., at der blev svindlet med tilbagesøgning af udbytteskat ved brug af såkaldt short-selling om-
kring udbyttedagen, hvor både sælger og køber søgte om refusion. Svindlen er ofte benævnt
UKS Side 2427
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 64
Cum/ex problemet. Begrebet cum/ex henviser til en aktie med ret til udbytte (cum) og en aktie uden
ret til udbytte (ex).
Cum/ex problemet i Tyskland kan kort opsummeres som beskrevet i boks 5A.6.
Boks 5A.6 Cum/ex problemet i Tyskland
Interesseforbundne parter handler aktier omkring udbyttetidspunktet, således at der i en kort tids-
periode sker et ejerskifte, hvorefter aktierne igen er tilbage hos den oprindelige ejer.
Aktierne overdrages uden udbytteret, men sælger overfører samtidig med aktierne en udbytte-
kompensation svarende til udbyttet efter udbytteskat (nettoudbyttet) til køber. I depotbanken
kunne denne transaktion - efter det dagældende tyske regelsæt - fremstå som et faktisk udbytte
og ikke en udbyttekompensation, hvilket kunne medføre, at depotbanken udstedte et såkaldt ud-
byttecertifikat, som køber under de rette forudsætninger kunne benytte til at få refunderet udbyt-
teskatten.
Der skete imidlertid ikke en faktisk indeholdelse af udbytteskat af udbyttekompensationen, hvilket
afstedkom, at det var muligt uberettiget at søge udbytterefusion i forhold til udbyttekompensatio-
nen. Dette skete uagtet, at der alene var indeholdt udbytteskat af det faktiske udbytte.
Eksempel
På udbyttedagen sælger S (shortseller) aktier i selskabet A til køber K for 50 €. Der bliver udbetalt
udbytte på 4 €, og aktierne i selskab A falder derfor efterfølgende i værdi til 46 €. S køber aktierne
for 46 € fra tredjemand og leverer dem til K. Samtidig med levering til K overfører S en udbytte-
kompensation på 3 € (opgjort på grundlag af et bruttoudbytte på 4 € minus udbytteskat på 1 €). K
modtager et certifikat fra sin bank på tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat på 1 €.
S (Shortseller) K (Køber)
Fortjeneste ved
shortselling + 50 €
Betaling for akti-
erne
- 50 €
Køber aktier for - 46 €
Modtager aktie til
en værdi af + 46 €
Overført udbytte-
kompensation - 3 €
Modtager nettoud-
bytte + 3 €
Betaler ikke ud-
bytteskat - 0 €
Modtager udbytte-
certifikat til en
værdi af
+ 1 €
Fortjeneste + 1 € Økonomisk resul-
tat
0 €
Den samlede fortjeneste på 1 € deles mellem S og K, der således begge får del i den uberettigede
refusion på baggrund af en ikke indeholdt udbytteskat på udbyttekompensationen. Tredjemand,
som har modtaget det faktiske udbytte, og hvor der er sket indeholdelse af udbytteskat, er den
eneste, som reelt er berettiget til udbytterefusion.
Arbejdsgruppen er ikke bekendt med det økonomiske omfang af sagskomplekset i Tyskland.
UKS Side 2428
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 65
6. Fremtidige modeller for udbytte-
beskatning af udenlandske aktio-
nærer
Dette kapitel beskriver mulige løsningsmodeller for den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning
af udenlandske aktionærer, herunder regler for indeholdelse af kildeskat og refusion af udbytteskat.
Den tværministerielle arbejdsgruppe har i sit arbejde opstillet en række principper, som en fremtidig
model for håndtering af nettoindeholdelse og refusion af udbytteskat bør holdes op imod. Disse prin-
cipper for en optimal løsningsmodel beskrives nærmere i afsnit 6.1.
Ud over principperne for en optimal løsningsmodel har arbejdsgruppen lagt vægt på, at løsningsfor-
slagene skal være administrerbare.
Arbejdsgruppenharsåledes vurderet modellernesadministrative konsekvenser for både SKAT, pen-
geinstitutterne og aktionærerne. Herudover har arbejdsgruppen set på modellernes påvirkning af
udenlandske porteføljeinvesteringer i Danmark.
På den baggrund er der opstillet tre overordnede modeller, som er beskrevet nærmere i afsnit 6.2.
Forskellen mellem modellerne afspejler, hvilke af principperne for en optimal løsningsmodel der
lægges mest vægt på.
Alle tre modeller forudsætter, at det er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne, der er beret-
tiget til udbytte, og derfor definerer, hvilken udbytteskat der skal betales.
Fælles for de tre løsningsmodeller er desuden, at der i forbindelse med udlodningen af udbytte fore-
tages en nettoindeholdelse, og dermed at der allerede i forbindelse med udlodningen af udbyttet
sker en indeholdelse af kildeskat med den korrekte skattesats.
Udover de tre nævnte modeller, har Finans Danmark til brug for arbejdsgruppen udarbejdet en yder-
ligere løsningsmodel, som grundlæggende er en variant af arbejdsgruppens model II og III. Finans
Danmarks løsningsmodel er beskrevet særskilt i afsnit 6.3.
UKS Side 2429
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 66
6.1. Principper for en løsningsmodel
Den tværministerielle arbejdsgruppe haropstillet en række principper, som en fremtidig løsningsmo-
del for håndtering af nettoindeholdelse og refusion af udbytteskat bør holdes op imod. Optimalt set
bør en model, der skal sikre den korrekte indeholdelse af udbytteskat, efterleve disse principper. I
praksisvildetdogikkeværemuligtatudformeen model,derkanopfyldealledeopstilledeprincipper
på én og samme tid.
Det har været en grundlæggende præmis for arbejdsgruppen, at den optimale løsningsmodel skal
sikre, at svindel med udbytteskat i videst muligt omfang undgås. Dette skal bl.a. sikres ved, at der ikke
skerrefusion med et størrebeløb, endder faktisk er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie, eller
at der ikke kan ske refusion af udbytteskat fra selskaber, der ikke har udloddet udbytte. Herudover
har det været et afgørende hensyn, at udbytteskatten ikke uretmæssigt kan reduceres, og arbejds-
gruppen har i den forbindelse lagt vægt på, at det i overensstemmelse med OECD´s principper i dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet, der beskattes
af udbyttet.
Dette indebærer også, at den optimale løsningsmodel skal sikre, at den aktionær, der er berettiget til
udbyttet, beskattes med den korrekte skattesats, og at det i givet fald alene er den aktionær, der er
berettiget til udbyttet, der opnår nettoindeholdelse eller refusion af udbytteskat. Det bør således ikke
væremuligtviamidlertidigearrangementersom,fxaktielån,atopnåen laverebeskatningafudbyttet.
I forbindelse hermed bør den optimale løsningsmodel sikre, at dokumentation for eller oplysninger
om, hvor aktionæren er hjemmehørende, foreligger på tidspunktet for refusionsanmodningen eller
nettoindeholdelsen, og at der ikke sker uberettiget nettoindeholdelse eller refusion af udbytteskat
ved aktielån. Det er samtidig en særskilt betingelse, at en fremtidig løsningsmodel skal forbedre
SKATs kontrolmuligheder sammenlignet med i dag, og at løsningsmodellen kan håndteres via en for-
bedret digital løsning.
De konkrete principper, der skal være opfyldt for at opnå en optimal løsning for den fremtidige hånd-
tering af udbyttebeskatning af aktionærer, fremgår af boks 6.1.
Boks 6.1. Principper for en optimal løsningsmodel
Løsningsmodellen skal optimalt sikre at:
 Det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der kan opnå nettoindeholdelse eller refusion
af udbytteskat.
 Der ikke sker refusion af udbytteskat for aktier i selskaber, som ikke har udloddet udbytte.
 Der ikke sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i udbytteskat på den
enkelte aktie.
 Den aktionær, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, beskattes med den korrekte skat-
tesats.
 Dokumentation for eller oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende, foreligger på
tidspunktet for refusionsanmodningen eller nettoindeholdelsen.
 Der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå en lavere beskatning af udbyttet.
 SKATs mulighed for at kontrollere ovennævnte punkter forbedres i forhold til i dag.
 SKAT opnår bedre digitale løsninger.
Den tværministerielle arbejdsgruppes tre løsningsmodeller, jf. afsnit 6.2, og Finans Danmarks løs-
ningsmodel, jf. afsnit 6.3, er vurderet i forhold til de opstillede principper.
UKS Side 2430
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 67
Principperne kan dog ikke stå alene. Løsningsmodellerne må således også vurderes ud fra deres ad-
ministrative konsekvenser for både SKAT, pengeinstitutterne og aktionærerne. Endvidere bør de vur-
deres i forhold til øvrige samfundsrelevante kriterier, herunder modellernes påvirkning af udenland-
ske porteføljeinvesteringer i Danmark.
Løsningsmodellernes mulige administrative konsekvenser for aktionærer, pengeinstitutter, registre-
ringsinstitutter og SKAT samt modellernes mulige påvirkning af niveauet af udenlandske portefølje-
investeringer i Danmark er sammenfattet i boks 6.2.
Boks 6.2. Administrative konsekvenser og investeringspåvirkning
For udenlandske aktionærer vil adgang til nettoindeholdelse være en administrativ lettelse, i og
med at behovet for efterfølgende refusionsanmodninger bortfalder. Dette vil være tilfældet i alle
de betragtede modeller, idet model I og II er baseret alene på nettoindeholdelse, mens der i mo-
del III og Finans Danmarks model bevares en mulighed for efterfølgende refusion. Med model I og
III vil aktionærer, der hidtil har registreret deres besiddelser af danske aktier i omnibus- eller nomi-
needepoter, fremadrettet skulle ændre dette til en individuel registrering for at kunne opnå netto-
indeholdelse (så registreringsinstituttet kan få oplyst, hvem der er den skattemæssigt retmæssige
ejer). Dette vil isoleret kunne ses som en administrativ besværlighed, der potentielt kan medføre,
at udenlandske aktionærer vil blive mere tilbageholdende med at foretage investeringer i danske
børsnoterede aktier. Det bemærkes dog, at der principielt ikke stilles yderligere oplysnings- og do-
kumentationskrav, end de pågældende aktionærer ville skulle opfylde ved ansøgning om refusion
hos SKAT.
For pengeinstitutterne vurderes en overgang til nettoindeholdelse som hovedprincip isoleret set
ikke at føre til øgede administrative byrder, da sikring af en korrekt nettoindeholdelse baseres på
allerede tilgængelige oplysninger. Model I og III kræver dog, at der sker registrering af den enkelte
aktionær i registreringsinstituttet, dette vil muligvis medføre et behov for enkeltdepoter. I alle fire
modeller skal der derudover foreligge oplysning (erklæring) om skattemæssigt retmæssig ejer på
tidspunktet for nettoindeholdelse.
For registreringsinstituttet indebærer alle fire modeller et krav om udbygning af instituttets regi-
streringssystem, således at der foretages en registrering baseret på det skattemæssigt retmæssige
ejerbegreb. Dette vil muligvis medføre et behov et behov for enkeltdepoter. Derudover vil registre-
ringsinstituttet vil derudover i alle fire modeller skulle stå for selve nettoindeholdelsen af udbytte-
skat.
For SKAT vil overgang til nettoindeholdelse generelt indebære en betydelig administrativ lettelse
set i forhold til et system baseret alene på refusion. Fortsat mulighed for refusion (model III og Fi-
nans Danmarks model) vil være forbundet med større administration end modellerne baseret på
ren nettoindeholdelse (model I og II). Med model I og III vil SKAT have mulighed for at foretage
(stikprøve)kontrol på basis af (allerede) indberettede oplysninger, inden tidspunktet for nettoinde-
holdelse. Med model II og Finans Danmarks model vil SKATs kontrol skulle foretages, efter der er
foretaget nettoindeholdelse på basis af oplysninger, der skal indhentes fra pengeinstitutterne.
6.2. Arbejdsgruppens løsningsmodeller
Den tværministerielle arbejdsgruppe har drøftet udkast til forskellige løsningsmodeller til brug for
nettoindeholdelse og/eller refusion af udbytteskat.
På den baggrund er der opstillet tre overordnede modeller, jf. boks 6.3. Modellernes udformning er
afhængig af, hvilke principper for en optimal løsningsmodel der lægges mest vægt på.
UKS Side 2431
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 68
Alle tre løsningsmodeller er baseret på, at det afgørende er, hvem der skattemæssigt må anses for at
være den retmæssige ejer af udbyttet. Ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne kan beskatnin-
gen af den skattemæssigt retmæssige ejer således være nedsat eller frafaldet. Det er således i over-
ensstemmelse med DBO’erne og dermed internationale skatteretlige principper, at der ved beskat-
ningen lægges vægt på, hvem der er den skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet.
Den skattemæssigt retmæssige ejer stemmer dog ikke nødvendigvis overens med den civilretlige
registrering, som foretages fx i forbindelse med aktielån, jf. kapitel 4.4. Anvendelse af det skattemæs-
sigt retmæssige ejerbegreb kan derfor give administrative udfordringer.
Udgangspunktet for alle tre løsningsmodeller er desuden, at der sker nettoindeholdelse af udbytte-
skat på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked (dvs. børsnoterede aktier). Løsnings-
modellerne indebærer således, at der ved udbytteudbetalingen sker indeholdelse af udbytteskat. I
jo større omfang, der sker korrekt nettoindeholdelse af udbytteskat, desto mindre behov er der for
en efterfølgende refusion af for meget indbetalt udbytteskat.
Grundelementerne i arbejdsgruppens tre løsningsmodeller er opsummeret i boks 6.3.
Boks 6.3. De tre løsningsmodeller
Model I Model II Model III
Nettoindeholdelse Ja Ja Ja
Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb Ja Ja Ja
Individuel registrering af aktionærer Ja Nej Ja
Nettoindeholdelse for omnibus- og nomineedepoter Nej Ja Nej
Mulighed for refusion Nej Nej Ja
Oplysninger foreligger forud for nettoindeholdelse Ja Nej Ja
I løsningsmodel I og II er der ikke mulighed for refusion af udbytteskat. Det forhindrer, at der sker
refusion af udbytteskat fra selskaber, der ikke har udloddet udbytte, og at der sker refusion af udbyt-
teskat med et større beløb, end der faktisk er indeholdt på den enkelte aktie.
Både løsningsmodel I og III er baseret på, at der sker en registrering af den enkelte aktionær. Det
betyder, at den enkelte aktionær skal give sig til kende over for det relevante registreringsinstitut, p.t.
VP Securities (VP). Aktionæren skal i den forbindelse indsende oplysninger om blandt andet navn og
skattemæssigt hjemsted inden udbytteudlodningen. I model I og III er det derfor ikke uden videre
muligt at foretage nettoindeholdelse over for omnibus- og nomineedepoter. En væsentlig andel (for-
mentlig langt hovedparten) af udenlandske aktionærer har i dag registreret deres aktier i danske sel-
skaber i omnibus- eller nomineedepoter. En undersøgelse foretaget af Skatteministeriets Interne Re-
vision29 baseret på to børsnoterede C20-selskaber viser således,at hhv. 94 pct. og 97 pct. af deaktier,
der er ejet af udlændinge, er registreret i bankdepoter, som sandsynligvis er omnibusdepoter. Løs-
ningsmodel I og III vil således betyde, at udenlandske aktionærer fremover skal registreres i registre-
ringsinstituttet, og at registreringen af omnibus eller nomineedepotet ikke er tilstrækkeligt.
Løsningsmodel I og III er identiske, bortset fra at der i model III er mulighed for efterfølgende refusion
af udbytteskat i de situationer,hvor deri forbindelse medudbytteudlodningenerindeholdt formeget
i udbytteskat. Refusion vil være forbundet med yderligere administration i SKAT – også fordi SKAT i
29
SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat, Intern Revision, september 2015.
UKS Side 2432
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 69
forbindelse med refusionsanmodningen vil skulle foretage en konkret vurdering af, om refusionen er
berettiget eller ej. Refusion indebærer ydermere, at risikoen for svindel vil være større, blandt andet
fordi der kan indsendes falsk dokumentation om ejerforhold og modtaget udbytte.
Refusionen ledsages af en voucherordning, der skal give mulighed for at holde øje med, at der ikke
refunderes mere udbytteskat, end der er indeholdt. Det er dog usikkert, om voucherordningen er til-
strækkelig til at forhindre, at der refunderes mere, end hvad der er indeholdt på den enkelte aktie, og
den kan reelt heller ikke sikre, at det er den korrekte aktionær, som modtager refusionen. Dvs. at der
kan opstå den situation, at der efterfølgende, efter at al indeholdt udbytteskat er refunderet, kan
komme en aktionær, der retmæssigt har krav på refusion.
Løsningsmodel II adskiller sig fra de to øvrige løsningsmodeller ved at give mulighed for registrering
af aktionærtyper i stedet for registrering af den enkelte aktionær. Dvs. at nettoindeholdelsen i denne
model sker på grundlag af en opdeling af aktionærer efter skatteprocent, fx 0 pct., 10 pct., 15 pct. og
27 pct., som skal foretages af depotbankerne30. Dermed giver løsningsmodel II mulighed for at opnå
nettoindeholdelse ved omnibus- og nomineedepoter, men det kræver, at pengeinstitutterne kan fo-
retage en korrekt opdeling af depoterne efter aktionærernes skattesats. I model II giver den enkelte
aktionærsigsåledesikkedirektetilkendeoverforregistreringsinstituttetellerSKATiforbindelsemed
udbytteudlodningen og dermed nettoindeholdelsen. I model II foreligger der således som udgangs-
punkt ikke oplysninger i registreringsinstituttet forud for nettoindeholdelsen.
Finans Danmark har også udarbejdet et forslag til en løsningsmodel, som grundlæggende er en vari-
ant af arbejdsgruppens model II og III. Således indebærer Finans Danmarks model, at der (som i mo-
del II) gives adgang til at registrere aktionærtyper efter skatteprocent, samt at der (som i model III)
gives mulighed for refusion. Finans Danmarks løsningsmodel er beskrevet særskilt i afsnit 6.3.
Der er enrækkefælles trækvedarbejdsgruppenstreløsningsmodelleriforholdtilnettoindeholdelse,
dokumentationskrav og aktielån.
Nettoindeholdelse
Alle arbejdsgruppens tre løsningsmodeller baserer sig på et nettoindeholdelsesprincip ud fra oplys-
ninger, der skal registreres i et registreringsinstitut, fx VP. Nettoindeholdelsen foretages af registre-
ringsinstituttet.
I model I og III er nettoindeholdelsen baseret på oplysningerne om den enkelte aktionær. Modellerne
forudsætter derfor, at der sker en registrering af den skattemæssigt retmæssige ejer af de danske
aktier. Det er tanken, at denne registrering skal ske i VP’s system eller et lignende system i et andet
registreringsinstitut. Den skattemæssigt retmæssige ejer er den aktuelle aktionær på tidspunktet for
deklarering af udbyttet, altså den, der skattemæssigt anses for at være aktionær på det tidspunkt,
hvor der erhverves ret til udbyttet på den pågældende aktie.
Der sker aktuelt (alene) en registrering af den civilretlige ejer af aktien, som – især på grund af mulig-
heden for aktielån – ikke nødvendigvis er den samme som den skattemæssigt retmæssige ejer. En
registrering af den skattemæssigt retmæssige ejer – af hensyn til udbytteadministrationen – vil
kræve en ekstra registrering.
30
Skatteprocent på udlodning af udbytter på baggrund af aktionærtype.
UKS Side 2433
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 70
I model II skal der ikke nødvendigvis foreligge en registrering af den enkelte aktionær i registrerings-
instituttet, da der er mulighed for at registrere omnibus- og nomineedepoter. I model II kan nettoin-
deholdelsen således også baseres på oplysninger om en gruppe af aktionærer. Denne form for net-
toindeholdelse ligner den refusionsbaserede bankordning eller regnearksordning, der tidligere var
gældende. Også i model II vil der skulle foretages en særskilt registrering baseret på, hvem der er den
skattemæssigt retmæssige ejer – dog stadig opdelt i grupper alt afhængig af beskatningsprocent.
Med alle tre løsningsmodeller er der lagt op til, at SKAT til enhver tid vil kunne suspendere nettoinde-
holdelsen, så der ikke sker indeholdelse af udbytteskat med en lavere sats end 27 pct. Det kan ske,
hvis SKAT finder, at der er behov for at gennemføre yderligere kontrol. Der skal i den forbindelse
etableres et system, der forbedrer SKATs mulighed for at foretage kontrol.
Derudover lægger arbejdsgruppen op til, at det er en betingelse for nettoindeholdelse, at perioden
mellem VP-kørselsdatoen31 og datoen for nettoindeholdelse (dvs. hvis kildeskatten er lavere end 27
pct.), kan forlænges til fx 1 måned. Det kan give SKAT bedre mulighed for at gennemføre en stikprø-
vekontrol på basis af registreringen.
Nettoindeholdelsen er betinget af:
 At udbetalingen sker til den aktionær, som er den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien (gene-
ralforsamlingsdagen), og som har registreret dette ejerskab senest kl. 17:59:59 på record date.
 At oplysnings- og dokumentationskravene fra SKAT er opfyldt.
Det meget præcise tidspunkt sikrer, at der på samme dag ikke kan ske flere registreringer, der har
skattemæssig virkning. Hvis oplysninger om landekode og skattesats mv. ikke er registreret på dette
tidspunkt, vil der ikke være mulighed for nettoindeholdelse. I så fald vil der ske indeholdelse af ud-
bytteskat med 27 pct.
Hvor et selskab vælger, at aktier i selskabet skal registreres i et udenlandsk registreringsinstitut, vil en
mulighed kunne være, at det udenlandske registreringsinstitut påtager sig at foretage nettoindehol-
delse af udbytteskat. En forudsætning herfor er i så fald, at det udenlandske registreringsinstitut kan
levere samme oplysninger og dokumentation til SKAT som et registreringsinstitut, der er beliggende
i Danmark. Desudenskal Danmark have mulighed foratgøreetkravgældendemoddetudenlandske
registreringsinstitut, hvis registreringsinstituttet ikke lever op til sine forpligtelser, fx via en garantiord-
ning.
Hvor udbyttet udbetales til et udenlandsk registreringsinstitut og derfra videre til den retmæssige
ejer, er en anden mulighed at efterligne de tyske regler, jf. bilag 5.A, således at indeholdelsen af ud-
bytteskat sker hos det sidste danske led i kæden. Det kan være et dansk pengeinstitut eller selskabet
selv, som konkret udbetaler udbyttet til det udenlandske registreringsinstitut. Det vil indebære, at in-
deholdelse af udbytteskat på alle danske udbytter vil blive foretaget af et dansk registreringsinstitut
fx VP, det danske pengeinstitut, som repræsenterer den udenlandske aktionær, eller det udbytteud-
loddende selskab.
Parternes forpligtelser ved nettoindeholdelse gælder for alle tre løsningsmodeller og er opsummeret
i boks 6.4.
31
2. børsdag efter generalforsamlingsdagen.
UKS Side 2434
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 71
Boks 6.4. Parternes forpligtelser ved nettoindeholdelse af udbytteskat
 Den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien er ansvarlig for, at de oplysninger, der angives
til registreringsinstituttet, og som anvendes som grundlag for at foretage korrekt nettoinde-
holdelse, er korrekte. Den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien har forpligtelsen til at kon-
trollere, at den korrekte kildeskat på udbyttet bliver indeholdt.
 Depotbanken skal, når en kunde opretter et depot, indhente en egenerklæring fra aktionæ-
ren, som sætter depotbanken i stand til at fastslå kontohaverens skattemæssige hjemsted,
som er bestemmende for den konkrete skatteprocent. Herefter skal depotbanken bekræfte
rigtigheden af en sådan erklæring. For model II gælder desuden, at depotbanken er ansvarlig
for at kende aktionærens identitet i forhold til at kunne give oplysninger, evt. via andre depot-
banker, til det kontoførende institut. I model II skal depotbanken også opdele aktionærerne
efter, hvor de skattemæssigt er hjemmehørende, således at de kan grupperes efter skatte-
procent.
 Det kontoførende institut, som indberetter til registreringsinstituttet, er ansvarlig for, at de op-
lysninger og den dokumentation, som SKAT har krævet, er tilgængelig og findes i en form,
som er defineret af SKAT. Det kontoførende institut skal forny oplysningerne, hvis det konto-
førende institut bliver bekendt med, at den retmæssige ejer skifter skattemæssigt hjemsted,
eller hvis de pågældende oplysninger på anden måde bliver forældede. I model II kender det
kontoførende institut ikke nødvendigvis den enkelte aktionærs identitet.
 Registreringsinstituttet (fx VP) forpligter sig over for SKAT til at sørge for, at de modtagne op-
lysninger er registreret, og at de foreligger i en form, som er angivet af SKAT.
 SKAT skal over for registreringsinstitutterne angive, hvilken form for oplysninger der kræves.
SKAT foretager løbende kontrol af, at de af registreringsinstituttet angivne oplysninger er til-
strækkelige. SKAT kontrollerer, at oplysningerne er korrekte i forhold til den underliggende
dokumentation. I den forbindelse kan SKAT tage beslutning om, at der for enkelte aktionærer
eller aktionærtyper ikke kan ske nettoindeholdelse, før yderligere dokumentation er fremlagt.
I de situationer, hvor der skalske indeholdelseaf udbytteskat iforbindelse med unoterede selskaber,
minimumsbeskattede investeringsinstitutter og aktieafståelse til udstedende selskab eller til kon-
cernforbundne eller tomme selskaber mv., vil det fortsat være de parter, der i dag er indeholdelses-
pligtige, som forestår indeholdelse af udbytteskatten, og ikke registreringsinstituttet.
Oplysnings- og dokumentationskrav
De oplysninger, som det kontoførende institut skal afgive til registreringsinstituttet, er de samme op-
lysninger, som i dag skal afgives af en aktionærs depotbank i henhold til OECD’s Common Reporting
Standard (CRS). CRS-oplysningerne findes alene på depotniveau. Det er derfor i dag ikke muligt at få
oplysninger om de enkelte værdipapirer/aktier, der ligger i depotet. Dermed vil det som udgangs-
punkt ikke være muligt at kontrollere de enkelte aktionærers rette hjemsted mv., hvis der er tale om
et omnibus- eller nomineedepot. Dette vil i givet fald kræve, at den nuværende registrering af ejerfor-
holdet til danske aktier ændres, således at registreringsinstituttet kan få oplysninger om, hvem der er
den endelige ejer, jf. nedenfor.
De oplysninger, som det kontoførende institut skal registrere, vil skulle indleveres gennem aktionæ-
rens depotbank (dvs. det pengeinstitut, der er i kontakt med aktionæren). Der skal derfor i model I og
III foreligge en fuldmagt fra den enkelte aktionær, der berettiger det kontoførende institut til at forestå
registreringen. Fuldmagten skal foreligge i model I og III, så der kan ske nettoindeholdelse.
Udover selve registreringen skal registreringsinstituttet i model I og III sikre sig, at der foreligger en
egenerklæring fra den registrerede aktionær om, at aktionæren opfylder SKATs overordnede betin-
UKS Side 2435
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 72
gelser for at blive anset for at være den skattemæssigt retmæssige ejer, herunder at der ikke forelig-
ger aktielån, jf. nedenfor. Der kan i praksis være tale om en såkaldt stående erklæring eller ad hoc
erklæring i forbindelse med den konkrete udbytteudlodning.
I model II skal oplysningerne ikke nødvendigvis foreligge, før nettoindeholdelsen foretages. Det hæn-
ger sammen med, at det i model II er tilstrækkeligt, at det kontoførende institut kan fremskaffe oplys-
ningerne om den enkelte aktionær fra aktionærens depotbank (evt. via en række af depotbanker).
Det indebærer, at SKAT i model II vil skulle anmode det kontoførende institut om de fornødne oplys-
ninger og underliggende dokumentation vedrørende selve identiteten på aktionæren, når SKAT skal
kontrollere, at der er sket korrekt nettoindeholdelse, dvs. at den retmæssige ejer har fået indeholdt
den korrekte udbytteskat. Det kontoførende institut vil herefter skulle indhente oplysningerne og do-
kumentationen hos de bagvedliggende depotbanker, herunder aktionærens depotbank.
Oplysnings- og dokumentationskravene i model II er stort set de samme som i model I og III. Det
gælder også oplysningspligten, der svarer til de oplysninger, som i dag skal afgives af en aktionærs
depotbank i henhold til OECD’s Common Reporting Standard (CRS), fuldmagt og erklæring på vegne
af aktionæren.
De oplysninger, som kan danne grundlag for nettoindeholdelse af udbytteskat, og som skal kunne
understøttes af bagvedliggende dokumentation, er opsummeret i boks 6.5.
Boks 6.5. Oplysnings- og dokumentationskrav for nettoindeholdelse af udbytteskat
1) Fuldmagt fra den enkelte aktionær, der berettiger det kontoførende institut (model I og III) til
at forestå registreringen (i model II kan depotbanken registrere grupper af aktionærer i det
kontoførende institut, hvorfor fuldmagten afgives til depotbanken i denne model).
2) Egenerklæring fra den enkelte aktionær (model I og III) eller erklæring fra depotbank på
vegne af aktionæren (model II) om at:
 Aktionæren opfylder SKATs betingelser for at blive anset for retmæssig ejer af ak-
tien.
 Aktierne ikke er lånt eller indgår i et finansielt arrangement, hvor realiteten er, at
udbyttet skal videregives
3) Erklæring fra det kontoførende institut (evt. via depotbank) baseret på den enkelte aktionærs:
 Navn
 Adresse
 CPR/CVR/TIN-nummer (dvs. Taxpayer Identification Number)
 Skattemæssigt hjemsted
 Kontonummer
 Navn og identifikationsnummer på depotbank
Anm.: Med aktionær menes den skattemæssigt retmæssige ejer af aktien.
Omnibus- og nomineedepoter
Som nævnt har en væsentlig andel (formentlig langt hovedparten) af udenlandske aktionærer i dag
registreret deres aktier i omnibus- og nomineedepoter. Det betyder, at VP i dag kun i begrænset om-
fang har oplysninger om, hvilke konkrete udenlandske aktionærer (personer), der ejer danske børs-
noterede aktier, hvilket i sagens natur gør det vanskeligt at foretage en korrekt nettoindeholdelse (el-
ler refusion) på det foreliggende vidensgrundlag.
Ingen af løsningsmodellerne hindrer formelt, at omnibus- og nomineedepoter fortsat kan benyttes.
Men i model I og III kan udenlandske aktionærer, der har registreret deres danske aktiebesiddelse via
et omnibus- eller nomineedepot, i udgangspunktet ikke opnå nettoindeholdelse af udbytteskat. For
UKS Side 2436
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 73
atdisseaktionærerogsåskalkunneopnånettoindeholdelse,skaldennuværenderegistreringafejer-
forholdet i forhold til danske aktier ændres, således at registreringsinstituttet kan få oplysninger om,
hvem der er den endelige ejer (forud for nettoindeholdelsestidspunktet).
Der er ved vurderingen af modellerne lagt vægt på, at løsningsforslagene skal være administrerbare.
Det indebærer en hensyntagen til både SKATs kontrolmuligheder som myndighed og aktionærernes
adgang til nettoindeholdelse eller refusion. Der er således tale om en afvejning af hensyn. Jo flere
oplysninger om udbyttemodtageren, som er til stede på tidspunktet for nettoindeholdelse, desto
bedre vurderes løsningen at kunne imødegå svindel. Dette må forventes at pålægge pengeinstitut-
terne en øget administrativ byrde og deraf følgende øgede omkostninger for aktionærerne. Denne
øgede administrative byrde må imidlertid antages i væsentlig grad at blive opvejet at muligheden for
nettoindeholdelse og dermed langt hurtigere afregning af den korrekte udbytteskat i forhold til en
refusionsbaseret løsning.
Der vil ikke være tale om, at der stilles yderligere oplysnings- og dokumentationskrav, end den på-
gældende aktionær ville skulle opfylde, hvis aktionæren manuelt skulle søge om refusion direkte hos
SKAT.
Særligt om aktielån
Egenerklæringen fra den registrerede aktionær (model I og III) og erklæringen fra depotbanken (mo-
del II) skal ses i sammenhæng med, at der kan være foretaget handler kort før udbytteudlodningen.
Der kan endvidere være foretaget aktielån. Dermed er derrisiko for,at den aktionær, der er registreret
som ejer i registreringsinstituttet, ikke er den skattemæssigt retmæssige ejer til udbyttet. Det gælder
fx i forbindelse med en aktielånsaftale uden videresalg til tredjemand, hvor långiver stadig er den
skattemæssigt retmæssige ejer af aktierne og dermed den skattemæssigt retmæssige ejer til udbyt-
tet, jf. afsnit4.4.Det er imidlertid låntager, der registreres i VP som ejer af aktierne, og som derfor også
modtager udbyttet. Den skattemæssige vurdering af ejerforholdet til udbyttet stemmer således – i
dette tilfælde – ikke overens med den civilretlige registrering.
Det er vurderingen, at en erklæring om ejerskabet kan medvirke til at afklare, hvem der skal udbytte-
beskattes i den pågældende situation. Blandt andet ved at det tydeliggøres, om aktierne er lånt eller
indgår i et finansielt arrangement, hvor udbyttet skal videregives. Når der er tale om situationer, hvor
der skal ske refusion, er det ikke med sikkerhed den skattemæssigt retmæssige ejer, der er registre-
ret i registreringsinstituttet.
I model I og III afgiver den enkelte aktionær en egenerklæring, mens erklæringen i model II afgives af
depotbanken på vegne af aktionæren. I model II er det således ikke den konkrete aktionær, der til-
kendegiver, om der foreligger aktielån mv.
I det følgende beskrives de enkelte modeller mere udførligt.
Løsningsmodel I
I model I foretages en registrering af den enkelte aktionær, jf. boks 6.6. Der skal være tale om en regi-
strering af den konkrete person eller det konkrete selskab mv., der skattemæssigt må anses for at eje
aktierne, herunder personens/selskabets skattemæssige hjemsted. Registreringen skal danne basis
for nettoindeholdelse af udbytteskat med den sats, som intern dansk ret eller en eventuel dobbelt-
beskatningsoverenskomst foreskriver.
UKS Side 2437
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 74
Boks 6.6. Hovedtrækkene i model I
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-
delse.
 Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.
 Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter, og dermed ikke mulighed for
nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.
Det er det kontoførende institut, der foretager registreringen på aktionærens vegne i registreringsin-
stituttet, og dermed har tilvejebragt de oplysninger, som ligger til grund for nettoindeholdelsen. Det
skal dog bemærkes, at det kontoførende institut eventuelt kan have indhentet oplysningerne via ak-
tionærens depotbank.
Model I indebærer derfor, at SKAT i forbindelse med kontrol af registreringen kan nøjes med at kon-
takte registreringsinstituttet i stedet for at skulle gå igennem flere led af depotbanker. Det er således
registreringsinstituttet, der er forpligtet til at være i besiddelse af de oplysninger, som SKAT kræver.
Registreringsinstituttet skal ligge inde med eller med kort varsel kunne fremskaffe dokumentationen
i den form, som er angivet af SKAT.
Da det er den enkelte aktionær, der skal registreres, er der ikke mulighed for, at det kontoførende
institut kan registrere et omnibus- eller nomineedepot og derved opnå nettoindeholdelse af udbyt-
teskat på depotniveau. For at udenlandske aktionærer, der i udgangspunktet har registreret deres
danske aktiebesiddelser i omnibus- og nomineedepoter, også skal kunne opnå nettoindeholdelse,
skal den nuværende registrering af ejerforholdet i forhold til danske aktier ændres, således at regi-
streringsinstituttet kan få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer.
Kernepunktet i model I er dermed, at nettoindeholdelsen er betinget af, at den skattemæssigt ret-
mæssige ejer af aktien er korrekt registreret i forhold til SKATs oplysnings- og dokumentationskrav.
Det er den, der på tidspunktet for udbetaling af udbyttet er registreret som skattemæssigt retmæssig
ejer af aktien,som har ret til nettoindeholdelse af udbytteskat. Model I tager således udgangspunkt i,
at nettoindeholdelsen alene kan ske til den aktionær, der er den skattemæssigt retmæssige ejer (ge-
neralforsamlingsdagen), og som har registreret dette ejerskab senest kl. 17:59:59 på record date.
Nettoindeholdelsen indebærer, at aktionæren betaler udbytteskat med den skattesats, der følger af
intern dansk ret eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor den heri aftalte sats er lavere end
efter intern ret. Hvis den skattemæssigt retmæssige ejer ikke er registreret på udbetalingsdagen, vil
der blive foretaget indeholdelse med 27 pct. Da modellen ikke giver mulighed for refusion, vil aktio-
næren i denne situation ikke kunne kræve nogen del af den indeholdte skat retur. Modellen indehol-
der således en væsentlig tilskyndelse til at lade sig registrere.
I model I skal der udover registreringen foreligge en egenerklæring fra den enkelte aktionær om, at
aktionæren opfylder SKATs betingelser for at blive anset for retmæssig ejer af aktien, og at aktien
ikke er lånt eller indgår i et finansielt arrangement, hvor realiteten er, at udbyttet skal videregives.
Løsningsmodel I har en række fordele og ulemper, jf. boks 6.7.
Det er en væsentlig fordel, at risikoen for svindel må forventes nedbragt, når den enkelte aktionær
skal registrere sig for at få adgang til nettoindeholdelse af udbytteskat, og at de af SKAT definerede
UKS Side 2438
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 75
oplysninger for at kunne opnå nettoindeholdelse vil være tilgængelige på tidspunktet for nettoinde-
holdelsen. Det vil give SKAT mulighed for at kontrollere oplysningerne, inden udbyttet udloddes.
Registreringen af den enkelte aktionær kombineret med en erklæring om, at der ikke foreligger ak-
tielån, må desuden antages at kunne være medvirkende til at imødegå, at der ikke via aktielån kan
ske en spekulation i at flytte ejerskabet af aktien for derved uretmæssigt at opnå en lavere beskat-
ningsprocent. Da registreringen og egenerklæringen i sagens natur kan være falske, kan det dog ikke
fuldstændig garanteres, at der i modellen sker nettoindeholdelse med den korrekte skattesats. Mo-
dellen giver dog SKAT bedre mulighed for at kunne kontrollere.
Kravet om registrering af den enkelte aktionær indebærer imidlertid også, at en aktionær, der alene
har registreret sin aktiebesiddelse via et omnibus- eller nomineedepot, ikke umiddelbart kan opnå
nettoindeholdelse. Det vil kræve, at den enkelte aktionær i depotet bliver registreret inden udbytte-
udlodningen.Hvisdenskattemæssigtretmæssigeejerikkeerregistreretpåudbetalingsdagen,vilder
blive foretaget indeholdelse med 27 pct. uden mulighed for refusion, selvom der er indeholdt for me-
get udbytteskat.
En væsentlig del (formentlig langt hovedparten) af udenlandske aktionærer har i dag registreret de-
res aktiebesiddelser i danske selskaber i omnibus- eller nomineedepoter. Model I vil derfor kræve, at
den nuværende registrering af udenlandske aktionærers ejerforhold til danske aktier ændres, såle-
des at registreringsinstituttet kan få oplysninger om, hvem der er den endelige ejer, jf. ovenfor. Det
skal dog bemærkes, at de oplysninger, der kræves registreret, ikke adskiller sig fra de oplysninger,
som ville skulle afgives i forbindelse med en eventuel efterfølgende refusion. Model I kræver således
oplysningerne registreret på forhånd.
Da model I ikke giver mulighed for refusion, vil modellen forhindre, at der svindles via refusion, lige-
som den manglende refusion vil indebære administrative lettelser for SKAT.
UKS Side 2439
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 76
Boks 6.7 Fordele og ulemper ved model I
Element Fordele Ulemper
Nettoindeholdelse
baseret på registre-
ring af den skatte-
mæssigt retmæs-
sige ejer
Dette registreringskrav må, sammen
med kendskab til den enkelte aktionær,
forventes at nedbringe risikoen for svin-
del betydeligt.
Registreringen skal medvirke til at imø-
degå, at der ikke via aktielån er mulighed
for at spekulere i periodisk at flytte ejer-
skabet for derved at nedsætte eller
undgå dansk udbytteskat på danske ak-
tier.
De af SKAT definerede oplysninger om,
hvor den retmæssige ejer af den enkelte
aktie er hjemmehørende, vil være tilgæn-
gelig på tidspunktet for nettoindeholdel-
sen. Oplysningerne er registreret i og den
underliggende dokumentationen kan sø-
ges fremskaffet via et registreringsinstitut.
Det giver SKAT mulighed for at kontrol-
lere oplysningerne, inden udbyttet ud-
loddes.
Den eksisterende infrastruktur for ejerre-
gistrering, vil ikke kunne benyttes. Der
skal således etableres en særskilt regi-
strering af den skattemæssigt retmæs-
sige ejer.
Da der skal være tale om registrering af
den enkelte ejer, vil aktionærer, der ejer
aktier via omnibus- og nomineedepoter
som udgangspunkt ikke kunne opnå net-
toindeholdelse. Efter CSD-forordningen
skal værdipapircentraler imidlertid kunne
tilbyde omnibusdepoter.
Ingen mulighed for
refusion
Idet modellen ikke rummer mulighed for
refusion, sikrer modellen, at der ikke kan
opstå nogen form for fejl eller svindel i
forbindelse med refusion af udbytteskat.
Endvidere gør det umiddelbart modellen
mere robust i forhold til aktielån.
Modellen er mindre ressourcekrævende
for SKAT end gældende regler, idet der
ikke sker manuel sagsbehandling og -
kontrol af refusionsanmodninger.
En aktionær har ikke mulighed for efter-
følgende at få refusion, selvom der fx på
grund af manglende registrering er inde-
holdt for meget udbytteskat.
Erklæring Egenerklæringen støtter op om, at det er
den skattemæssigt retmæssige ejer, der
registreres.
Risikoen for uberettiget nettoindehol-
delse af udbytteskat ved aktielån mind-
skes. Det kontoførende institut har – på
basis af en erklæring fra den retmæssige
ejer – afgivet oplysning til registreringsin-
stituttet om, at der ikke foreligger aktielån
på udlodningstidspunktet.
Hvis registreringsinstituttet ikke har fået
registreret handler omkring udbytteud-
lodningstidspunktet, er det ikke sikkert, at
den retmæssige ejer er korrekt registre-
ret.
Modellen kan ikke forhindre, at der (fort-
sat) kan foretages aktielån med henblik
på uretmæssigt eller bevidst at få redu-
ceret udbytteskatten. Det vil dog kræve,
at aktielåntageren registrerer sig som den
skattemæssigt retmæssige ejer uden at
dette reelt er situationen og samtidig har
erklæret, at der ikke er tale om aktielån.
Løsningsmodel II
Model II er til forskel fra model I og III ikke alene baseret på en registrering af den enkelte aktionær. I
model II er der således mulighed for at registrere omnibus- og nomineedepoter via en opdeling af
aktionærerne i aktionærgrupper, jf. boks 6.8.
UKS Side 2440
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 77
Boks 6.8. Hovedtrækkene i model II
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på registrering af den enkelte aktionær eller aktionærgrupper på
basis af indeholdelsesprocent i registreringsinstitut.
 Ikke mulighed for refusion af udbytteskat.
 Mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depoterne i rele-
vante skattesatser. Dvs. mulighed for nettoindeholdelse for disse depottyper.
Da modellen ikke forudsætter en registrering af den enkelte aktionær, kan det eksisterende system
for registrering i VP som udgangspunkt anvendes – dog med den ændring, at registreringssystemet
forudsættes suppleret med oplysninger om det skattemæssige ejerskab, jf. nedenfor. Modellen for-
udsætter også, at hver aktionær eller aktionærgruppe skal have anført en landekode, der svarer til
det land, hvor de er skattemæssigt hjemmehørende, samt den relevante skattesats (fx 0 pct., 10 pct.,
15 pct. og 27 pct.).
Som i model I er det det kontoførende institut, der foretager registreringen på aktionærens vegne.
Det er dog som nævnt ikke et krav, at der nødvendigvis sker en egentlig registrering af den enkelte
aktionær. Er der tale om en depotbank, der via det kontoførende institut har registreret en gruppe af
aktionærer, stilles der krav om, at depotbanken grupperer, hvor aktionærerne er skattemæssigt
hjemmehørende og i den forbindelse anfører rette landekode og skattesats. En aktionærgruppe kan
fx være pensionskasser i USA, som har mulighed for indeholdelse med en skattesats på 0 pct.
Som i de andre modeller forudsætter model II, at det er den aktionær, som skattemæssigt må anses
som den retmæssige ejer af udbyttet, der registreres. Det gælder også, når der sker registrering via
omnibus- og nomineedepoter. Dette forudsætter blandt andet, at det depotførende institut giver be-
sked til det kontoførende institut, om der er foretaget aktielån, som indebærer, at den civilretlige re-
gistrering ikke passer med den skattemæssige vurdering.
Løsningsmodel II indeholder også en egenerklæring om, at aktionæren opfylder SKATs betingelser
for at blive anset for retmæssig ejer af aktien, og at aktien ikke er lånt eller indgår i et finansielt arran-
gement,hvor realiteten er,at udbyttet skal videregives. Erklæringenafgives imodel II af depotbanken
på aktionærens vegne.
Løsningsmodel II har en række fordele og ulemper, jf. boks 6.9.
Det må anses som en administrativ fordel for pengeinstitutterne ved model II, at en del af den eksi-
sterende infrastruktur med registrering af depotet, som benyttes i pengeinstitutterne, fortsat kan be-
nyttes, selvom modellen dog indebærer, at depoterne skal opdeles efter den skattemæssigt ret-
mæssige ejers status. Det indebærer, at det med modellen fortsat er muligt at foretage nettoindehol-
delse over for omnibus- og nomineedepoter til gavn for den væsentlige del (formentlig langt hoved-
parten) af udenlandske aktionærer i danske selskaber, der er registreret i omnibus- eller nomineede-
poter, og som med modellen derfor ikke behøver at registrere sig for at opnå nettoindeholdelse.
Model II kræver således ikke, at den skattemæssigt retmæssige ejer identificerer sig over for registre-
ringsinstituttet og dermed over for SKAT, eller at aktionæren konkret erklærer sig vedrørende aktie-
lån. Model II stiller heller ikke krav om, at de fornødne oplysninger om, hvor den enkelte aktionær er
hjemmehørende mv., nødvendigvis foreligger på tidspunktet for nettoindeholdelsen. Det har den
virkning, at SKATs kontrol af korrekt indeholdelse af kildeskat kun kan finde sted, efter at udbyttet er
UKS Side 2441
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 78
udbetalt. Kontrollen risikerer dog hermed at blive virkningsløs, hvis for lidt indeholdt kildeskat kun
vanskeligt eller slet ikke kan inddrives i udlandet.
Dette vil svække modellens robusthed over for svindel, fordi det alt andet lige må anses for mere
sandsynligt, at der svindles, hvis man ikke skal oplyse om sin identitet, og hvis oplysningerne ikke
skal foreligge før nettoindeholdelsen. SKAT vil dog kunne suspendere nettoindeholdelsen, så der
ikke sker indeholdelse af udbytteskat med en lavere sats end 27 pct., hvis SKAT finder, at der er be-
hov for at gennemføre yderligere kontrol.
Model II indebærer (som model I), at en udenlandsk aktionær ikke har mulighed for efterfølgende at
få refusion, hvis der er indeholdt for meget udbytteskat.
Boks 6.9. Fordele og ulemper ved model II
Element Fordele Ulemper
Nettoindeholdelse base-
ret på registrering af den
skattemæssigt retmæs-
sige ejer
Dette registreringskrav må forventes at
nedbringe risikoen for svindel.
Ved at benytte registreringen i VP kan en
del af den eksisterende infrastruktur for
ejerregistrering benyttes af pengeinstitut-
terne, idet der dog i dag ikke som ud-
gangspunkt sker registrering af den skat-
temæssigt retmæssige ejer.
Den eksisterende infrastruktur for ejerre-
gistrering vil kun delvis kunne benyttes.
Der skal således etableres en særskilt re-
gistrering af den skattemæssigt retmæs-
sige ejer.
Modellen kræver ikke, at den retmæssige
ejer identificerer sig over for registrerrings-
instituttet og dermed over for SKAT. Mo-
dellen stiller ikke krav om, at de fornødne
oplysninger om, hvor den enkelte aktio-
nær er hjemmehørende mv., foreligger i
registreringsinstituttet på tidspunktet for
nettoindeholdelsen.
Det svækker modellens robusthed over
for svindel, idet det alt andet lige må an-
ses for mere sandsynligt, at der svindles,
hvis man ikke skal oplyse om sin identitet,
og hvis oplysningerne ikke skal foreligge
før nettoindeholdelsen.
SKATs kontrol af korrekt indeholdelse af
kildeskat kan som udgangspunkt kun
finde sted, efter at udbyttet er udbetalt.
For lidt indeholdt kildeskat kan kun van-
skeligt eller slet ikke inddrives i udlandet.
SKAT vil kunne suspendere nettoindehol-
delsen, men det vil dog kræve, at SKAT
inden udbetalingen af udbyttet har en
konkret mistanke.
Udenlandske pengeinstitutters medvirken
til ordningens administration kan ikke
sanktioneres. Det udestår at undersøge,
om dette kan sanktioneres i aftalegrund-
laget mellem det danske pengeinstitut og
det udenlandske pengeinstitut.
Ingen mulighed for re-
fusion
Idet modellen ikke rummer mulighed for
refusion, sikrer modellen også, at der ikke
kan opstå nogen form for fejl eller svindel
i forbindelse med refusion af udbytteskat.
En aktionær har ikke mulighed for efter-
følgende at få refusion, selvom der er in-
deholdt for meget udbytteskat.
UKS Side 2442
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 79
Endvidere gør det umiddelbart modellen
mere robust i forhold til aktielån.
Modellen er mindre ressourcekrævende
for SKAT end gældende regler, idet der
ikke sker manuel sagsbehandling og -
kontrol af refusionsanmodninger.
Erklæring Risikoen for uberettiget nettoindeholdelse
af udbytteskat ved aktielån mindskes. Det
kontoførende institut har – på basis af en
erklæring fra depotbanken på vegne af
den retmæssige ejer – afgivet oplysning
til registreringsinstituttet om, at der ikke
foreligger aktielån på udlodningstidspunk-
tet.
Da modellen ikke stiller krav om registre-
ring af den konkrete aktionær, vil det ikke
være den konkrete aktionær, der erklærer
sig i forhold til, om der foreligger aktielån
mv. Dette vil alt andet lige svække erklæ-
ringen og forringe SKATs muligheder for
at kontrollere, om den enkelte aktionær
er den skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet. Det vil også kunne svække mu-
ligheden for at kunne gøre ansvar gæl-
dende over for den konkrete aktionær.
Modellen kan ikke forhindre, at der (fort-
sat) kan foretages aktielån med henblik
på uretmæssigt at få reduceret udbyttes-
katten. Det vil dog kræve, at aktielåntage-
ren er registreret som den skattemæssigt
retmæssige ejer uden at dette reelt er si-
tuationen, og samtidig har erklæret, at der
ikke er tale om aktielån.
Løsningsmodel III
I model III skal der ligesom i model I ske en registrering af den enkelte aktionær, men til forskel fra
model I gives der mulighed for refusion, jf. boks 6.10. I model III vil en aktionær, der ejer aktier via et
omnibus- eller nomineedepot, og som ikke er direkte registreret i registreringsinstituttet, få indeholdt
27 pct. i udbytteskat, ligesom det er tilfældet i model I. I modsætning til model I vil denne aktionær i
model III kunne anmode om refusion. I tilknytning hertil etableres en voucherordning, hvorefter an-
modninger om refusion skal være vedlagt en særlig udstedt tax voucher. Formålet med voucherord-
ningen er at hindre, at der refunderes mere i udbytteskat end der er indeholdt på den enkelte aktie.
Boks 6.10. Hovedtrækkene i model III
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på konkrete oplysninger om den enkelte aktionær og aktiebesid-
delse.
 Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning skal medvirke til, at der samlet set
ikke refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte
selskab og i det pågældende VP-depot.
 Ikke mulighed for registrering af omnibus- og nomineedepoter og dermed ikke mulighed for
nettoindeholdelse af udbytteskat for disse depottyper.
Model III er sammenfaldende med model I bortset fra muligheden for, at der kan ske refusion af ud-
bytteskat og bortset fra den tilknyttede voucherordning. Derfor henvises der som udgangspunkt til
beskrivelsen af model I.
UKS Side 2443
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 80
Mulighed for refusion
Hvis den enkelte aktionær ikke har ladet sig registrere på tidspunktet for udbetaling af udbyttet, kan
aktionæren i model III anmode om refusion af udbytteskat hos SKAT via en digital løsning. På dette
punkt afviger model III både fra model I og II. Løsningsmodel III tillader således, at de aktionærer, der
ikke har fået foretaget nettoindeholdelse, kan opnå refusion af udbytteskat, hvis betingelserne herfor
er opfyldt.
Det er enten det kontoførende institut på vegne af aktionæren eller aktionærens depotbank (via et
omnibus-eller nomineedepot), der vil skulle fremlægge de oplysninger og den dokumentation på ak-
tionærniveau, som SKAT har brug for at kunne vurdere, om refusionsanmodningen er berettiget.
SKAT skal således ikke gå igennem flere depotbanker for at fremskaffe de fornødne oplysninger og
underliggende dokumentation. Det er således ansøger, som er ansvarlig for, at der fremlægges op-
lysninger og dokumentation.
Parternes forpligtelser ved refusion fremgår af boks 6.11.
Boks 6.11. Parternes forpligtelser ved refusion i model III
 Ansøger skal fremlægge de oplysninger og den dokumentation, som er påkrævet af SKAT.
Ansøger kan være den konkrete skattemæssigt retmæssige ejer af udbyttet. Ansøger kan dog
også lade et pengeinstitut ansøge på sine vegne.
 SKAT skal fastlægge, hvilken form for oplysninger og dokumentation der kræves – fx for at
aktionærens hjemsted kan anses for tilstrækkeligt oplyst. SKAT skal kontrollere, at de for-
nødne oplysninger og dokumentation foreligger, inden der kan ske refusion af udbytteskat.
Løsningsmodel III har en række fordele og ulemper, jf. boks 6.12.
Ligesom med model I er det en væsentlig fordel ved model III, at den enkelte aktionær er kendt, og
at de af SKAT definerede oplysninger er tilgængelige på tidspunktet for nettoindeholdelsen af udbyt-
teskat. Det må formodes at nedbringe risikoen for svindel.
I model III (og model I) kan aktionærer, der alene har registreret deres aktiebesiddelser via et omni-
bus- eller nomineedepot, ikke opnå nettoindeholdelse, jf. også beskrivelse af denne udfordring un-
der omtalen af model I.
Der vil dog i model III være adgang til refusion af udbytteskat i forbindelse med aktiebesiddelser via
nominee- og omnibusdepoter. Samtidig vil utilsigtede fejlagtige nettoindeholdelser mv. kunne korri-
geres. Men det betyder omvendt, at der kan ske uretmæssig refusion af udbytteskat med et større
beløb, end der er indeholdt på den enkelte aktie, og det er usikkert om voucherordningen fuldt ud
kan sikre, at dette ikke sker. Voucherordningen kan heller ikke hindre, at der udbetales refusion i for-
hold til en senere berettiget anmodning, selvom al udbytteskat er udbetalt. Dette må isoleret set
betragtes som en betydelig svaghed ved model III.
UKS Side 2444
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 81
Boks 6.12. Fordele og ulemper ved model III
Element Fordele Ulemper
Nettoindeholdelse ba-
seret på registrering af
den skattemæssigt ret-
mæssige ejer
Dette registreringskrav må sammen med
kendskab til den enkelte aktionær forventes
at nedbringe risikoen for svindel.
Registreringen skal medvirke til at imødegå,
at der ikke via aktielån er mulighed for at
spekulere i periodisk at flytte ejerskabet for
derved at nedsætte eller undgå dansk ud-
bytteskat på danske aktier.
De af SKAT definerede oplysninger om,
hvor den skattemæssigt retmæssige ejer af
den enkelte aktie er hjemmehørende, vil
være tilgængelig på tidspunktet for nettoin-
deholdelsen. Oplysningerne er registreret i
og den underliggende dokumentation kan
søges fremskaffet via et registreringsinstitut.
Det giver SKAT mulighed for at kontrollere
oplysningerne, inden udbyttet udloddes.
Den eksisterende infrastruktur for ejerregi-
strering, vil ikke kunne benyttes. Der skal så-
ledes etableres en særskilt registrering af
den skattemæssigt retmæssige ejer.
Da der skal være tale om registrering af den
enkelte ejer, vil aktionæren, der ejer aktier
via omnibus- og nomineedepoter som ud-
gangspunkt ikke kunne opnå nettoindehol-
delse.
Mulighed for refusion Der er mulighed for refusion ved mang-
lende korrekt registrering af ejerskab mv. el-
ler ved for høj nettoindeholdelse. Mulighe-
den for refusion indebærer, at modellen er
forenelig med CSD-forordningen, selvom
modellen ikke tillader omnibusdepoter.
Mulighed for refusion indebærer, at der
(fortsat) er risiko for uretmæssig refusion af
udbytteskat herunder refusion med et
større beløb, end der er indeholdt på den
enkelte aktie. En voucherordning kan ikke
anses for fuldt ud at sikre dette, ligesom
voucherordningen ikke kan sikre, at der sker
refusion med den korrekte procent
Erklæring Egenerklæringen støtter op om, at det er
den skattemæssigt retmæssige ejer, der re-
gistreres.
Risikoen for uberettiget nettoindeholdelse
af udbytteskat i forbindelse med aktielån
må alt andet lige forventes at blive mind-
sket. Det kontoførende institut har således –
på basis af en erklæring fra den skattemæs-
sigt retmæssige ejer – afgivet oplysning til
registreringsinstituttet om, at der ikke forelig-
ger aktielån på udlodningstidspunktet.
Hvis registreringsinstituttet ikke har fået regi-
stret handler omkring udbytteudlodnings-
tidspunktet, er det ikke sikkert, at den ret-
mæssige ejer er korrekt registreret.
Modellen giver mulighed for, at der kan fo-
retages aktielån med henblik på uretmæs-
sigt at få reduceret udbytteskatten. Det vil
dog kræve, at aktielåntageren registrerer sig
som den skattemæssigt retmæssige ejer
uden at det reelt er situationen og samtidig
har erklæret, at der ikke er tale om aktielån.
6.3. Finans Danmarks løsningsmodel
Finans Danmark har for arbejdsgruppen fremlagt et særskilt forslag til en ny model for afregning af
udbytteskat for udenlandske aktionærer. Modellens hovedtræk fremgår af boks 6.13.
UKS Side 2445
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 82
Boks 6.13. Hovedtrækkene i Finans Danmarks model
 Baseret på det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb.
 Nettoindeholdelse baseret på oplysninger om den enkelte aktionær eller aktionærgruppe.
 Mulighed for nettoindeholdelse ved omnibus- og nomineedepoter med opdeling af depo-
terne i relevante skattesatser.
 Mulighed for refusion af udbytteskat. En voucherordning skal sikre, at der samlet set ikke re-
funderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat fra det enkelte selskab
og i det pågældende VP-depot.
Finans Danmarks løsningsmodel er, ligesom model I-III, baseret på et nettoindeholdelsesprincip ud
fra oplysninger, der er registreret i et registreringsinstitut. Der etableres et autorisationssystem, der
kan tildele et pengeinstitut retten til at administrere skattereduktion på udbytter efter nærmere defi-
nerede krav.
Det er også med Finans Danmarks model hensigten, at den helt overvejende del af udbyttetransak-
tionerne skal håndteres via nettoindeholdelse.
Det ejerforhold, der registreres, baseres på det ejerforhold, der er registreret kl. 17:59:59 på record
date. Det er denne registrering, der er afgørende for, hvilken sats der indeholdes udbytteskat med.
Finans Danmarks model er som model I, II og III tænkt baseret på det skattemæssigt retmæssige
ejerbegreb. Modellen giver, ligesom model II, mulighed for nettoindeholdelse over for omnibus- og
nomineedepoter. Modellen fordrer dermed ligesom i model II,at depoterne inddeles i relevante skat-
tesatser fx 0 pct., 10 pct., 15 pct. og 27 pct. – benævnt ratepools med afsæt i de forskellige satser, der
skal anvendes i forbindelse med indeholdelse af udbytteskatten. Der er således ikke tale om en lan-
despecifik inddeling af depoterne, idet aktionærer fra forskellige lande kan placeres i samme depot,
hvis kildeskattesatsen er den samme, jf. de forskellige dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Da modellen ikke forudsætter en registrering af den enkelte aktionær, kan det eksisterende system
for registrering i VP som udgangspunkt anvendes – dog med den ændring at registreringssystemet
forudsættes suppleret med oplysninger om det skattemæssige ejerskab.
For at et depot kan få nettoindeholdelse med en lavere skattesats end 27 pct., kræver det, at det
kontoførende institut har oplysninger om den fornødne underliggende dokumentation, der begrun-
der en lavere skattesats. Finans Danmark oplyser, at banksektoren kun kan erklære sig om forhold
hos egne kunder og dermed udelukkende kan etablere og registrere VP-depoter med en korrekt ud-
bytteskattesats for disse kunder. Er kunden mellemmand, dvs. at skattesatsen afhænger af en un-
derliggende kundes skatteforhold, kan nettoindeholdelse ske på baggrund af nærmere defineret do-
kumentation og/eller egen erklæring fra kunden eller kundens kunde.
Finans Danmark foreslår, at der sondres imellem fuld kildeskat, reduktion til og med OECD standar-
den på 15 pct., samt reduktion til mindre end 15 pct. ned til og med 0 pct. For reduktion til og med 15
pct. skal pengeinstitutterne på SKATs forlangende kunne levere dokumentationen, mens dokumen-
tation på retmæssig ejerniveau altid skal leveres op gennem kæden af banker til den autoriserede
VP operatør før reduktion under 15 pct. kan finde sted.
Finans Danmarks model bygger endvidere på objektive legitimations- og erklæringskrav, idet sub-
jektive vurderinger ikke kan udføres af banksektoren. Finans Danmark foreslår, at der udarbejdes
UKS Side 2446
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 83
differentierede oplysnings- og dokumentationskrav afhængig af aktionærens karakter dvs. om akti-
onæren er individ (person), erhvervsvirksomhed, finansiel virksomhed eller pengeinstitut.
Parternes forpligtelser som foreslået af Finans Danmark fremgår af boks 6.14.
Boks 6.14. Parternes forpligtelser ved nettoindeholdelse ved Finans Danmarks model
 SKAT skal fastsætte, hvilke oplysnings- og dokumentationskrav de kontoførende institutter
og depotbanker skal opfylde for, at der kan ske nettoindeholdelse.
 Det kontoførende institut sørger i tilfælde af kontrol for at indhente de fornødne oplysninger
og underliggende dokumentation.
 Banksektoren kan kun erklære sig om forhold hos egne kunder og kan derved kun etablere
og registrere VP-depoter med rette udbyttesats for disse kunder. Dog mulighed for at det
pengeinstitut, der registrerer depotet i VP, indestår for, at depotbankerne længere ude i trans-
aktionsrækken sikrer, at oplysnings-, dokumentations- og erklæringskravene er opfyldt, såle-
des at der kan opnås nettoindeholdelse for investorer længere ude i transaktionsrækken.
Det kontoførende institut sørger med Finans Danmarks model for at indhente de fornødne oplysnin-
ger og underliggende dokumentation, hvis SKAT ønsker at udføre kontrol. Dermed vil SKAT kunne
nøjes med at rette henvendelse til det kontoførende institut, som herefter indhenter de foreliggende
oplysninger og underliggende dokumentation hos de bagvedliggende pengeinstitutter. Dokumenta-
tionen skal ikke foreligge i det kontoførende institut på tidspunktet for nettoindeholdelsen, hvis der
alene sker nettoindeholdelse til og med 15 pct., men oplysningerne, der kan begrunde nettoindehol-
delsen, skal være registrerede i det kontoførende institut.
Finans Danmark foreslår, at de oplysninger og den dokumentation, der skal danne grundlag for net-
toindeholdelsen, kan tage udgangspunkt i den type erklæringer, som typisk kræves af et lands skat-
temyndighed i forhold til refusionsanmodninger, jf. boks 6.15.
Boks 6.15. Oplysnings- og dokumentationskrav som grundlag for nettoindeholdelse
Erklæring baseret på
 Navn: Fornavn og efternavn for fysiske personer
 Adresse
 Modtager: Person, selskab, trust/hybrid enhed
 Udenlandsk TIN-nummer.
 Skattemæssigt hjemsted i henhold til DBO (treaty resident)
Med Finans Danmarks model vil der skulle indeholdes 27 pct. i udbytteskat for de aktionærer, der
enten ikke umiddelbart opfylder de objektive legitimations- og erklæringskrav for en lavere indehol-
delsessats eller slet ikke fremlægger oplysninger og dokumentation.
Mulighed for refusion
Foraktionærer,derikkeopfylder kravenetilnettoindeholdelseafkorrektudbytteskatpåudbetalings-
tidspunktet, giver modellen, ligesomi model III, mulighed for en manuel refusionsordning. Refusions-
anmodningen skal referere til depotnummeret i registreringsinstituttet. Dermed kan SKAT holde re-
fusionen op mod data fra registreringsinstituttet for at kontrollere, at der ikke udbetales mere i refu-
sion, end der reelt er indeholdt udbytteskat vedrørende det pågældende depot. Uden yderligere sik-
kerhed kan der dog potentielt udbetales refusion til en uberettiget ansøger med reference til et VP-
UKS Side 2447
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 84
depot med et åbent refusionspotentiale, og en efterfølgende berettiget ansøgning kan ikke afvises af
SKAT, blot fordi refusionspotentialet er udtømt. Dermed kan der i modellen være risiko for, at der
refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat.
Ved tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat i forbindelse med aktionærregistrering i omnibus- eller
nomineedepoter vil brugen af depotnumre medføre, at flere aktieejere skal tilbagesøge med henvis-
ning til samme depotnummer. Refusionsanmodninger kan i denne situation alene finde sted gen-
nem det kontoførende institut eller depotbanken, således at der sikres mod forskydning af tilbage-
søgningspotentialet inden for samme depot.
Parternes forpligtelse ved refusion fremgår af boks 6.16.
Boks 6.16. Parternes forpligtelser ved refusion
 Kontoførende institut eller depotbank skal ved tilbagesøgning referere til et konkret depot-
nummer.
 SKAT skal afstemme tilbagesøgningsanmodningen med data fra registreringsinstituttet. SKAT
skal derfor løbende have adgang til registreringsinstituttets system herunder eventuelle
udenlandske registreringssystemer.
 Hver enkelt pengeinstitut i kæden kan højst udstede vouchers for det antal aktier, som den
pågældende pengeinstitut har i depot hos næste pengeinstitut i kæden.
Særlig voucherordning
Voucherordningen er et alternativ til tilbagesøgning gennem det kontoførende institut. Sker tilbage-
søgningen gennem det kontoførende institut, kan dette foretage en afstemning på VP kontoniveau.
Sker tilbagesøgning derimod uden om det kontoførende institut, er det SKAT selv, der skal sikre af-
stemningen. I sidstnævnte tilfælde kan der etableres en voucherordning til støtte for SKAT.
Dette har til formål at sikre korrekt allokering af tilbagesøgningspotentialet på et depot. Ansvaret for
denneallokeringliggerhosdenskattemæssigtretmæssigeejerspengeinstitut(detpengeinstitut,der
er nærmest aktieejeren). Dette pengeinstitut kan, i den skattemæssigt retmæssige ejers navn, be-
stilleen tax vouchermed dettilbagesøgningspotentiale,dertilfalderdenpågældendeskattemæssigt
retmæssige ejer, fra det kontoførende institut (der som de eneste kan udstede tax vouchers). Selve
voucheren går til den skattemæssigt retmæssige ejer, der skal søge refusion, men kopi af den ud-
stedtetax voucher kansamtidigtsendes tilSKAT, således atSKAT kan sikreautenticiteten afen mod-
taget tax voucher. Sker der fejl i allokeringen, er det det pengeinstitut, der har ansvaret for at bestille
en tax voucher, som må udrede den fejlallokerede refusion.
Aktielån
Med Finans Danmarks model foreslås det også, at der indføres en udvidet, særskilt registrering af
aktielån i VP, der skal danne grundlag for SKATs kontrol af, at der ikke foretages udlån hen over ud-
byttedagen med det formål, at reducere den danske skat på udbytter. I relation til aktielån fastholdes
dermed den nuværende praksis for beskatning af aktielån, således at långiver fortsat anses som den
skattemæssigt retmæssige ejer, hvis ikke der er sket salg. Dette strider, efter Finans Danmarks op-
fattelse, mod den internationale praksis om at aktielåner/aktiebesidderen som udgangspunkt anses
som retmæssig ejer. Til trods for dette, er det at foretrække, at gældende praksis opretholdes frem
for en usikker og administrationstung værnsregel, der vil kunne give anledning til mange fortolknings-
spørgsmål.
UKS Side 2448
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 85
Udbytte udbetalt på udlånte aktier udbetales i Finans Danmarks model direkte via nettoindeholdel-
sesordningen til låntager, men den indeholdte skat godskrives långiver (som forudbetalt selskabs-
skat hvis dansk långiver, og ellers via refusion (udenlandsk långiver)). Registrering af aktielån forud-
sættes at kunne gennemføres administrativt via systemændringer i VP-systemet. Det udestår dog at
konkretisere den faktiske implementering af en aktielånsregistrering.
Fordele og ulemper
Finans Danmarks løsningsmodel har en række fordele og ulemper, jf. boks 6.17. Det udgør en admi-
nistrativ fordel ved Finans Danmarks model, at en del af den eksisterende infrastruktur for ejerregi-
strering kan anvendes (som det også er tilfældet i model II). Derudover giver modellen mulighed for
nettoindeholdelse også i forhold til aktiebesiddelser i omnibus- og nomineedepoter via depotindde-
ling baseret på skattesatser (som i model II).
Muligheden for refusion indebærer, at der (fortsat) er risiko for, at der kan ske uretmæssig refusion af
udbytteskat med et større beløb, end der er indeholdt på den enkelte aktie (som det også er tilfældet
i model III). Det er usikkert, om den foreslåede voucherordning er tilstrækkelig til at forhindre dette, jf.
også vurderingen ovenfor under model III.
I Finans Danmarks model skal der sondres mellem, om skatten skal nedsættes til mellem 27 og 15
pct., eller om der skal ske en yderligere nedsættelse til mellem 15 og 0 pct., Dvs. at der lægges op til
en stramning i forhold til de tilfælde, hvor skattesatsen ligger under 15 pct., som er den skattesats,
der efter de interne regler skal gælde, hvis der fx foreligger en DBO med aktionærens hjemland. Det
bemærkes dog, at en uretmæssig nedsættelse fra 27 til 15 pct. også vil kunne være i strid med de
danske regler.
UKS Side 2449
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 86
Boks 6.17. Fordele og ulemper ved Finans Danmarks model
Element Fordele Ulemper
Nettoindeholdelse base-
ret på registrering af den
skattemæssigt retmæs-
sige ejer
Dette registreringskrav må forventes at
nedbringe risikoen for svindel.
Ved at benytte registreringen i VP kan
en del af den eksisterende infrastruk-
tur for ejerregistrering benyttes af pen-
geinstitutterne, idet der dog i dag ikke
som udgangspunkt sker registrering af
den skattemæssigt retmæssige ejer.
Den eksisterende infrastruktur for ejerregistre-
ring vil ikke fuldt ud kunne benyttes. Der skal
derfor etableres en særskilt registrering af den
skattemæssigt retmæssige ejer.
Modellen kræver ikke, at den retmæssige ejer
identificerer sig over for registreringsinstituttet
og dermed over for SKAT.
SKATs kontrol af korrekt indeholdelse af kil-
deskat kan som udgangspunkt kun finde
sted, efter at udbytte er udbetalt. For lidt inde-
holdt kildeskat kan kun inddrives i udlandet.
SKAT vil kunne suspendere nettoindeholdel-
sen, men det vil dog kræve, at SKAT inden
udbetalingen af udbyttet har en konkret mis-
tanke.
Udenlandske pengeinstitutters medvirken til
ordningens administration kan ikke sanktione-
res.
Mulighed for refusion Der er mulighed for at korrigere utilsig-
tede fejlagtige nettoindeholdelser.
Muligheden for refusion indebærer risiko for,
at der kan ske uretmæssig refusion af udbyt-
teskat med et større beløb, end der er inde-
holdt på den enkelte aktie. Den foreslåede
voucherordning kan ikke anses for fuldt ud at
sikre dette, ligesom voucherordningen ikke
kan sikre, at der sker refusion med den kor-
rekt procent.
Erklæring Tro og love-erklæringer på, hvor aktio-
næren er hjemmehørende, skal fore-
ligge før tidspunktet for nettoindehol-
delsen eller refusionsanmodningen.
SKAT har mulighed for at stille øgede
oplysnings- og dokumentationskrav,
hvis der indeholdes 0 pct. i udbytte-
skat. Disse elementer vurderes at
mindske risikoen for fejlagtig nettoin-
deholdelse.
Risikoen for uberettiget nettoindehol-
delse af udbytteskat ved aktielån må
alt andet lige forventes at blive mind-
sket. Der vil ske en registrering af aktie-
lån i registreringsinstituttet med den
skattemæssigt retmæssige ejer, som
rettighedshaver.
Selvom tro og love-erklæringerne skal fore-
ligge før tidspunktet for nettoindeholdelsen
eller refusionsanmodningen, er det uvist, om
modellen giver skattemyndighederne mulig-
hed for forudgående kontrol af oplysningerne.
En forudgående kontrol må antages at have
en præventiv effekt, hvorved risikoen for fejl-
agtig nettoindeholdelse mindskes.
Modellen kan ikke forhindre, at der (fortsat)
kan foretages aktielån med henblik på uret-
mæssigt eller bevidst at få reduceret udbyt-
teskatten. Det vil dog kræve, at aktielåntage-
ren registrerer sig som den skattemæssigt
retsmæssige ejer uden at dette reelt er situati-
onen og samtidig har erklæret, at der ikke er
tale om aktielån.
UKS Side 2450
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 87
6A. Blockchain – case om refusion af
udbytteskat
Den tværministerielle arbejdsgruppe er i forbindelse med afdækningen af mulige løsningsmulighe-
der blevet præsenteret for et oplæg om, hvilke muligheder blockchain teknologien vil kunne give i
forhold til fremtidig administration af udbyttebeskatning.
I forbindelse med et arrangement på IT-Universitetet (ITU) om blockchain har SKAT bidraget med
flere forskellige cases med henblik på, at et mindre hold af studerende skulle præsentere oplæg til,
hvorledes teknologien kunne anvendes i forhold til de forskellige cases.
Der er blandt andet blevet arbejdet med en case om refusion af udbytteskat
Generelt om blockchain
Blockchain er en teknologi med en distribueret database, der indeholder en kæde af blokke, hvor
hver blok indeholder et varierende antal transaktioner. Hver blok indeholder et tids-stempel og et link
til en tidligere blok.
Linket eller bindeleddet til den tidligere blok består af en unik kode, som er umulig at genskabe uden
at have præcis det datamateriale til rådighed, som den er skabt ud fra. Det betyder, at der ikke efter-
følgende kan ændres i kæden af transaktioner, uden at det kan spores. Desuden skal man ændre i
alle kopierne af databasen. Det betyder, at data i blockchain’en i praksis ikke kan ændres til egen
fordel.
Eksempler på forskellige typer databaser er illustreret i figur 6A.1. Her er alle aktører/deltagere i en
given database forbundet til samme enhed og underlagt samme regelsæt i systemmæssig hen-
seende. Dermed skabes transparens i kæden af transaktioner – altså en form for logbog over hand-
linger og transaktioner i datakæden.
UKS Side 2451
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 88
Figur 6A.1 Typer af databaser
Kilde: Præsentation for arbejdsgruppen den 2. november 2016 af Mirka Hyvärinen og Gustav Friis.
Blockchain-teknologien har især fundet anvendelse i den finansielle sektor og anses for at være en
effektiv og billig fremtidig administrativ løsning i forhold til overførsel af penge, registrering af aktie-
handler mv.
Blockchain og refusion af udbytteskat
SKATs case om en af udfordringerne ved udbytterefusion, som blev anvendt ved arrangementet på
ITU om blockchain, er beskrevet i boks 6A.2.
Resultatet af arrangementet på ITU omkring udbyttecasen viser, at blockchain-teknologien vil kunne
anvendes til at sikre kontrollen af transaktionssporet mellem rækken af led (pengeinstitutter) i kæ-
den. Samtidig vil der i kæden blive genereret unikke koder/nøgler, som følger med og fordeles sam-
men med udbyttet. Disse koder/nøgler fjernes fra kæden ved ansøgning om refusion. Dermed sikres
det, at udbetaling af refusion ikke sker flere gange for samme udbytte. Forfalskning af koder/nøgler
er desuden ikke teknisk muligt.
Det blev helt konkret foreslået, at VP skal oprette et digitalt depot – en såkaldt ”wallet” og en unik
tilhørende kode/nøgle til denne, jf. figur 6A.3. Banken overfører herefter denne nøgle sammen med
Boks 6A.2 SKATs case (udfordringen)
Et selskab beslutter sig for at udlodde udbytte til sine aktionærer. Aktierne er registreret i et konto-
førende pengeinstitut, mens VP Securities forestår indberetning af udbyttemodtagere.
Der indeholdes 27 pct. i skat af udbytte til alle udenlandske aktieejere. En række af de indberet-
tede udbyttemodtagere har deres aktier placeret i omnibus- eller nomineedepoter. Nettoudbytte-
beløbet (efter 27 pct. skat) overføres gennem flere led af pengeinstitutter til de udenlandske aktie-
ejere. SKAT kender kun det første led i kæden af banker, og dette led kender kun det næste led i
kæden.
Når der efterfølgende ansøges om refusion af udbytteskat, fx fordi den udenlandske aktieejer er
dækket af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvor skattesatsen 15 pct. eller lavere, har SKAT
ikke i systemmæssig henseende sikkerhed for, at det er den skattemæssigt retmæssige aktionær,
der ansøger.
SKAT kan med andre ord ikke følge hele kæden af transaktioner, idet SKAT mister sporet, så snart
udbyttet overføres fra den første pengeinstitut og til det næste led i kæden.
centrnliserl decentrnlised disaihuted
UKS Side 2452
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 89
udbyttet og den tilhørende kode/nøgle vil være tilgængelig, såfremt den endelige aktionær opretter
en ”wallet”.
Løsningen forudsætter således, at alle aktører opdaterer denne ”wallet” i forbindelse med deres
unikke transaktion. Denne unikke kode/nøgle skal herefter oplyses over for SKAT, når der anmodes
om refusion af udbytteskat. Det kan enten foregå i forbindelse med ansøgers dokumentation af op-
lysningen eller i form af en automatisk overførsel ved aktionærens oprettelse af ”wallet”.
SKAT får på denne måde sikkerhed for, at refusionsansøgeren rent faktisk har modtaget udbyttet, og
at der er indeholdt udbytteskat med en skattesats på 27 pct. Systemet sikrer samtidig, at ”samme”
udbytteskat ikke bliver refunderet flere gange, og at der aldrig kan refunderes et beløb, der overstiger
den indeholdte skat på udlodningstidspunktet. Anden dokumentation i form af udbyttenota mv. vil
formentlig ikke være nødvendig i forhold til behandling af refusionsansøgningen.
Det kræver, at løsningen anvendes af såvel danske som udenlandske pengeinstitutter, ligesom den
endelige aktionær skal gøre brug af løsningen for at kunne få udbytteskatten refunderet.
Blockchain kan således medvirke til sikring eller tydeliggørelse af transaktionssporet, eliminering af
dobbeltudbetalinger af refusion og kan fremadrettet og bruges til verifikation af refusionsansøgernes
skattepligtsforhold.
Blockchain kan derimod ikke sikre, at refusionsansøgeren er den skattemæssigt retmæssige ejer af
udbyttet. Håndteringen af fx aktielån er således ikke løst ved anvendelse af blockchain.
Figur 6A.3 Illustration af anvendelse af blockchain-teknologi til udbytteadministration
Kilde: Præsentation for arbejdsgruppen den 2. november 2016 af Mirka Hyvärinen og Gustav Friis.
The last known
financial institution
holds the token until
they are requested by
Bob
VP
0es Bob indeed
0 is Bob German? is German.
r,",:;ive me my money!
"-.:) l'm German!
0 .......--k
,-----~- Bob
0transfer Token
UKS Side 2453
U
K
S
Rapport
Rapport om administration af udbyttebeskatning 90
Udviklingsmuligheder
Blockchain kan anvendes globalt fx ved at både danske og udenlandske skattemyndigheder anven-
der samme system. Den unikke nøgle, der sammenkobler refusionsansøger til udbyttet, kan anven-
des ved forespørgsel om bekræftelse af ansøgers bopæl/skattepligtsforhold de forskellige skatte-
myndigheder imellem.
Et blockchain system kan opbygges således, at alle aktører har en kopi af den samme database, men
kun adgang til specifikke elementer i databasen. Dette sikres via såkaldte kryptografiske elementer i
blockchain systemet.
UKS Side 2454
U
K
S
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 – København K
Telefon +45 3392 3392
Mail skm@skm.dk
www.skm.dk
Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler
større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til
formål at belyse større temaer, som kræver en grundig
behandling med flere kapitler, underanalyser og
delkonklusioner.
Rapporter henvender sig eksempelvis til journalister,
undervisere, interesseorganisationer og andre med interesse
for skattepolitik og skatteøkonomiske forhold.
UKS Side 2455
U
K
S


Fra: Marianne Ruager Petersen
Til: Winnie Jensen; Jens Sørensen; Jan Topp Rasmussen; Jim Sørensen
Cc: Jonatan Schloss
Emne: Møde kl. 12.30 vedr. udbytteskat.
Dato: 16. september 2015 08:58:55
Prioritet: Høj
Kære alle
For en sikkerheds skyld vil jeg henlede jeres opmærksomhed på nedenstående dagsorden til
mødet vedr. udbytteskat kl. 12.30.
Dagsordnen fremgår også af mødeindkaldelsen.
AGENDA FOR MØDET
1. Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den løbende
administration af udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt indeholdende
arbejdsopgaver fordelt på direktørområder
2. Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015
3. Foreligger der en samlet risikovurdering af udbytteområdet
4. Hvem varetager den løbende overvågning af setup´et for UDBYTTESKAT (Processer,
rutiner , forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet i
forretningsgangene)
5. Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder
6. Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplacering på udbytteområdet
7. Eventuelt
Hilsen Marianne
UKS Side 1822
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Fra: Jonatan Schloss
Til: Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: Manuelle processer - fortrolig
Dato: 17. september 2015 09:21:43
Kære R.
Jeg tænker en del over, hvordan vi får styr på processerne i KS og Betalingscenteret. Taler
også meget med Jesper om det.
Som jeg ser det har SKAT formentligt ikke i nyere tid systematisk gennemgået
processerne. Altså om de er lovlige, sikre, effektive og kundevenlige. Jeg tænker her
primært på de manuelle processer.
Jeg vurderer, vi skal have et kontor / en taskforce på ca. 20 mand i 2 år til at gennemgå
hele butikken med de 4 briller på.
Som du ved, har jeg bedt Jesper om en opmanding / budget til det. Han prøver også men
frygter, at finansen afviser det meste.
Så har jeg sagt, at en nødløsning kunne være at flytte Majken og hendes kontor over til
dig og sætte dem til at gennemgå hele butikken jf ovenfor.
Hvis Karsten får talt Jesper væk fra det, så er vi tilbage til, at vi selv skal løse opgaven
indenfor KS rammer.
Og vi skal løse opgaven! Efter GPS er det 100 % dig og mig, der står for skud næste gang
et eller andet går galt ude i driften, hvis der ikke er en god proces beskrevet.
Skal vi selv løse opgaven, tænker jeg noget i retning af du selv fjerne ca 10 stillinger fra
Rasmus, Lars, Dorte og Anne-Dorthe. Altså nedgraderer ikke-procesejer opgaverne. Og så
beder vi hver driftsunderdirektør inkl betaling at aflevere deres bedste mand, dvs en
taskforce på 10+7 mand, der er på gennemgangsopgaven de næste 2 år.
Vil du overveje de forskellige modeller og hvordan vi kommer videre her fra?
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
UKS Side 1823
U
K
S
Fra: Kurt Wagner
Til: Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc: Jørn Haagensen
Emne: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Dato: 17. september 2015 11:54:25
Vedhæftede filer: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3).docx
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
UKS Side 1824
U
K
S
1. Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret i forbindelse med
organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende udbytteskat samt
refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
• Kundeservice
• Inddrivelse
• Indsats
• IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række delprocesser,
der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet fordeling af
arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev
der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev
således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede
direktørområder.
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice varetager den løbende administration af systemerne vedrørende
angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af udbytteskat. Kundeservice varetager
ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem
indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefusion.
Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af
udenlandsk skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
• Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
• Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
• Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
• Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats gennemfører løbende projekter med henblik på at reducere ”skattegabet”.
For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gennemført indsatsprojekter rettet
mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
UKS Side 1825
U
K
S
Direktørområdet IT initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til ændringsønsker
fra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder
vurdering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytteområdet på
tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved
organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage
det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved
Kundeservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i
perioden efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har tillige medført,
at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har kunnet udgøre en platform for
løbende velbegrundede ændringer af processen for udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke er
ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbytteproces. De
enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for en løbende vurdering og
efterfølgende forbedring af den del af processen, der er forankret ved det pågældende
direktørområde ligeledes være ansvarlig for en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat implementeret på
udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
UKS Side 1826
U
K
S
Fra: Kent D Sørensen
Til: Jonatan Schloss
Cc: Susanne Thorhauge; Richard Madsbjerg Hanlov; Jan Muff Hansen; Lars Tjærby Rasmussen
Emne: VS: Fortroligt
Dato: 17. september 2015 13:19:57
Vedhæftede filer: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3).docx
image001.jpg
En enkelt bemærkning mere:
Det fremgår af papiret
Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved organisationsændringen i april
2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det samlede
procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved
Kundeservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4
direktørområder i perioden efter organisationsændringen.
Opgavebeskrivelsen er dog ret klar:
Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer indenfor Inddrivelse.
Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktionsområdet og bidrager til
analyse, planlægning og styring af området.
I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til lovgivningsprocesser, forretnings-
og procesudvikling, bestilling af systemændringer, ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af
intern revision og Rigsrevisionen.
Mvh Kent
Fra: Jan Muff Hansen
Sendt: 17. september 2015 13:17
Til: Jonatan Schloss; Susanne Thorhauge; Kent D Sørensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: SV: Fortroligt
Hermed nogle kommentarer i vedhæftede. Susanne har godkendt.
Med venlig hilsen
Jan Muff Hansen
Udvikling
Selskaber og digitalisering
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jan.Muff@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 84 85
Fra: Jonatan Schloss
Sendt: 17. september 2015 12:20
UKS Side 1827
U
K
S
Til: Susanne Thorhauge; Jan Muff Hansen; Kent D Sørensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: Fortroligt
Haster - er det korrekt?
Vedhæftede beskrivelse
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
Start på videresendt besked:
Fra: Kurt Wagner <KWa@skm.dk>
Dato: 17. september 2015 kl. 11.54.24 CEST
Til: Jonatan Schloss <Jonatan.Schloss@skat.dk>, Jens Sørensen
<Jens.Sorensen@Skat.dk>, Jim Sørensen <Jim.Sorensen@Skat.dk>, Jan Topp
Rasmussen <Jan.Topp@skat.dk>
Cc: Jørn Haagensen <JHaa@skm.dk>
Emne: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv
indeholdende de forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
UKS Side 1828
U
K
S
Fra: Jonatan Schloss
Til: Kurt Wagner
Cc: Jørn Haagensen; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Emne: SV: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Dato: 17. september 2015 15:04:00
Vedhæftede filer: image001.png
image002.gif
image003.gif
Procesejeruddannelsen 2010.pdf
Kære Kurt.
Jeg har tilladt mig at konsultere to af mine erfarne folk, som har været med hele vejen (og
længere til!).
I forhold til Kundeservices opgaver vedr. udbytteskatsrefusion har jeg derfor følgende
kommentarer til det fremsendte:
• KS havde ansvaret for udbytteattestindbereretning i 3 S, men KS havde ikke ansvar for
sagsbehandlingen vedr. udbytteskatterefusion. KS havde ansvaret for de processer, der
skal muliggøre afstemning, men KS havde ikke ansvar for selve afstemningen. Jeg
vedhæfter en slide fra procesejeruddannelsen i 2010 som illustration af den hidtidige
definition af procesejerrollen. GPS er ved at ændre denne definition.
• Mht. gennemførte kontroller, så blev der gennemført afstemning mellem angivelse og
indberetning for unoterede aktier pr. 1. januar 2014. Afstemning mellem registrering af
udbytteskat og efterfølgende bogføring blev ikke gennemført. En afstemningsrapport
kunne ikke bestilles hos CSC pga. Økonomis afslag på bevilling til dette ønske.
• Mht. overvågning af den samlede proces fremgår det af den gældende
opgavebeskrivelse jf. intranettet (http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=127114)
o ”Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer indenfor
Inddrivelse.
o Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktionsområdet og
bidrager til analyse, planlægning og styring af området.
o I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til
lovgivningsprocesser, forretnings-og procesudvikling, bestilling af systemændringer,
ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af intern revision og Rigsrevisionen.”
Med ”Inddrivelse” ovenfor er ment forretningsområdet Inddrivelse, hvorunder
betalingsopgaverne ligger. Så jeg er usikker på, hvorfra det kommer, at ”det ved
organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice
skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af
processen, der er forankret ved Kundeservice.”. Det kan sagtens være sandt, at
nogen har sagt det, men mine folk kan ikke genkende opfattelsen eller finde papirer,
der bekræfter det.
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
UKS Side 1829
U
K
S
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Fra: Kurt Wagner
Sendt: 17. september 2015 11:54
Til: Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc: Jørn Haagensen
Emne: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
UKS Side 1830
U
K
S
Fra: Jens Sørensen
Til: Winnie Jensen
Emne: VS: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Dato: 17. september 2015 16:34:00
Vedhæftede filer: image001.png
image002.gif
image003.gif
Procesejeruddannelsen 2010.pdf
Kære Winnie
Du skal måske også lige se hvad Jonatal har valgt at videresende, så alle der deltog i mødet i går
er opdateret.
Jeg må erkende, jeg langt fra er enig!
Mvh
Jens
Fra: Jonatan Schloss
Sendt: 17. september 2015 15:04
Til: Kurt Wagner
Cc: Jørn Haagensen; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Emne: SV: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære Kurt.
Jeg har tilladt mig at konsultere to af mine erfarne folk, som har været med hele vejen (og
længere til!).
I forhold til Kundeservices opgaver vedr. udbytteskatsrefusion har jeg derfor følgende
kommentarer til det fremsendte:
• KS havde ansvaret for udbytteattestindbereretning i 3 S, men KS havde ikke ansvar for
sagsbehandlingen vedr. udbytteskatterefusion. KS havde ansvaret for de processer, der
skal muliggøre afstemning, men KS havde ikke ansvar for selve afstemningen. Jeg
vedhæfter en slide fra procesejeruddannelsen i 2010 som illustration af den hidtidige
definition af procesejerrollen. GPS er ved at ændre denne definition.
• Mht. gennemførte kontroller, så blev der gennemført afstemning mellem angivelse og
indberetning for unoterede aktier pr. 1. januar 2014. Afstemning mellem registrering af
udbytteskat og efterfølgende bogføring blev ikke gennemført. En afstemningsrapport
kunne ikke bestilles hos CSC pga. Økonomis afslag på bevilling til dette ønske.
• Mht. overvågning af den samlede proces fremgår det af den gældende
opgavebeskrivelse jf. intranettet (http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=127114)
o ”Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer indenfor
Inddrivelse.
o Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktionsområdet og
bidrager til analyse, planlægning og styring af området.
o I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til
lovgivningsprocesser, forretnings-og procesudvikling, bestilling af systemændringer,
UKS Side 1831
U
K
S
ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af intern revision og Rigsrevisionen.”
Med ”Inddrivelse” ovenfor er ment forretningsområdet Inddrivelse, hvorunder
betalingsopgaverne ligger. Så jeg er usikker på, hvorfra det kommer, at ”det ved
organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice
skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af
processen, der er forankret ved Kundeservice.”. Det kan sagtens være sandt, at
nogen har sagt det, men mine folk kan ikke genkende opfattelsen eller finde papirer,
der bekræfter det.
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Fra: Kurt Wagner
Sendt: 17. september 2015 11:54
Til: Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc: Jørn Haagensen
Emne: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
UKS Side 1832
U
K
S
Fra: Jens Sørensen
Til: Kurt Wagner; Jonatan Schloss; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc: Jørn Haagensen
Emne: SV: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Dato: 17. september 2015 17:42:01
Kære Kurt
Jeg har bemærkninger til følgende passus:
- Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder
en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende
karakter. Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af
kontroller på de involverede direktørområder.
Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områder.
Mvh
Jens Sørensen
Fra: Kurt Wagner
Sendt: 17. september 2015 11:54
Til: Jonatan Schloss; Jens Sørensen; Jim Sørensen; Jan Topp Rasmussen
Cc: Jørn Haagensen
Emne: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen (3)
Kære direktører
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv indeholdende de
forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
Hilsen
Kurt
UKS Side 1833
U
K
S
Fra: Jim Sørensen
Til: Jens Sørensen; Jonatan Schloss; Jan Topp Rasmussen; Winnie Jensen
Emne: Forslag VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
Dato: 17. september 2015 18:37:48
Vedhæftede filer: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen_5.docx
Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT, hvor der er
forskellige kontrolhandlinger.
Vh Jim
UKS Side 1834
U
K
S
Fra: Jonatan Schloss
Til: Jim Sørensen
Cc: Jens Sørensen; Jan Topp Rasmussen; Winnie Jensen
Emne: Re: Forslag VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
Dato: 17. september 2015 19:42:14
Jeg har svært ved at se, det er så simpelt.
KS Afregning er og var procesejer fsva hovedprocessen afregning. Men samtidig varetog
og varetager afdelingen Betaling og Inddrivelse ejerskabet for alle ydelser og processer
indenfor forretningsområdet Inddrivelse.
Det kan jeg kun læse som krydsende ansvarsområder og vel den egentlige grund til at der
har været en fælles arbejdsgruppe igennem alle årene. Og vel også kimen til at der ikke i
tide er gået i dybden med det her. Fælles ansvar er ingens ansvar og alt det.
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
Den 17. sep. 2015 kl. 18.37 skrev Jim Sørensen <Jim.Sorensen@Skat.dk>:
Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan
mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT,
hvor der er forskellige kontrolhandlinger.
Vh Jim
UKS Side 1835
U
K
S
<Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen_5.docx>
UKS Side 1836
U
K
S
Fra: Jens Sørensen
Til: "jens.soerensen.skat@gmail.com"
Emne: VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
Dato: 23. september 2015 21:11:30
Vedhæftede filer: Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen_7.docx
image002.jpg
Fra: Jim Sørensen
Sendt: 18. september 2015 13:00
Til: Kurt Wagner
Cc: Jan Topp Rasmussen; Jens Sørensen; Winnie Jensen; Jonatan Schloss
Emne: VS: SIRs notat - Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen - bemærkninger
Kære Kurt
Her er som aftalt en samlet tilbagemelding.
Hvis det pt. er behov for mere vedrørende ansvaret for processer, så anbefaler vi at SIR tager
udgangspunkt i de udmeldinger, der gennem årene er sket på SKATS intranet – der findes
materiale fra organisationsændringen i 2009, i 2010 og 2013.
Med venlig hilsen
Jim Sørensen
Direktion
Direktør for Indsats
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jim.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 00 55
UKS Side 1837
U
K
S
1. Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret i forbindelse med organi-
sationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende udbytteskat samt
refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
 Kundeservice
 Inddrivelse
 Indsats
 IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række delprocesser,
der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet fordeling af ar-
bejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev
der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der
blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direktørom-
råder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områder.
SKATs kontrol af udbytteskatten følger dog hovedsporet i SKAT for kontrol med de forskellige plig-
ter og er overordnet set fordelt således:
Tabel 1. Fordeling af kontroller med udbytte.
Kontrol Forretningsområde Bemærkning
Bogholderikontroller Inddrivelse Opgaven omfatter gennemførelsen af kontroller ifb. med betalings- og regnskabsopga-
verne – herunder afstemninger, kontrol af udbetalingsgrundlag mv.
Procesejer Kundeservice Procesejeropgaven er bl.a. beskrevet i ydelseskortet angivelser.
Skattegab Indsats De skattegabsrettede indsatsaktiviteter tilrettelægges med fokus på at opnå størst
mulig effekt på skattegabet. Det betyder, at indsatsen har fokus på sikre korrekt angi-
velse og påligning af skatter og afgifter, samt at påvirke borgernes og virksomheder-
nes adfærd i retning af større efterrettelighed.
Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling
af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involverede direktørom-
råder.
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
UKS Side 1838
U
K
S
Direktørområdet Kundeservice er procesejer og vvaretager den løbende administration af syste-
merne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af udbytteskat. Kun-
deservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for
afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse varetager den løbende udbetaling af udbytteskatterefusion. Proces-
sen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk
skattepligt. Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
 Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
 Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
 Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
 Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats gennemfører løbende projekter med henblik på at reducere ”skattegabet”.
For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats ikke gennemført indsatsprojekter rettet
mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
Direktørområdet IT initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til ændringsønsker
fra de enkelte procesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vur-
dering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbytteområdet på
tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved orga-
nisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det
samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved Kun-
deservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i perioden
efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har tillige medført,
at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har kunnet udgøre en platform for
løbende velbegrundede ændringer af processen for udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke er ensbety-
dende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede udbytteproces. De enkelte
involverede direktørområder vil ud over at være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende
forbedring af den del af processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde ligeledes
være ansvarlig for en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat implementeret på
udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser
UKS Side 1839
U
K
S
UKS Side 1840
U
K
S
Skatteministeriet
Forelæggelse for skatteministeren
Besvarelse på SKATs early warning om aktielån
Journal nr.: 15-2051530
Frist departementschef
23. september 2015
Frist ekstern
25. september 2015
Bemærkninger
Sagens karakter Lagt I kopi til
Godkendelse 181 Afdelingschef JAK
Kontorchef
Presse 181 Chefrådgiver IN, PUP
Presse er orienteret - potentielt negaUv Særlig rådgiver
SKATJura har sendt en early waming om aktiel~n ci1 Departementet den 7. juli 2015.
I henhold ci1 den fastlagte procedure skal Departementet vurdere den fremsendte early waming og give en tilba-
gemelcling ci1 SKAT. Departementets vurdering er vedlagt.
Det fremgår af vurderingen, at reglerne for den skattemæssige behandling af akticlån er tilstrækkeligt klare og
velbegrundede. Herudover fremgår det, at Departement vil analysere de gældende regler for beskatning af udbyt-
te med henblik på at sikre, at udbyttebeskatningsreglerne er tilstrækkeligt robuste.
Skatteministeriets konklusioner i forhold til den fremsendte early waming kommer til at fremgå af pjecen om en
samlet plan for SKAT mod 2025. Samtidig hermed vil Skatteministeriets besvarelse afSKA.Ts early warning blive
offentliggjort i sin helhed.
Indstilling
Du godkender besvarelsen og denne oversendes efterfolgende til SKAT.
Sagsbehandler: Pernille Tonnesen Toop og Mogens Jonas Rasander
Godkendt Lioe Bo N'elseo //:, /<>i•[ ( f?(!\ dJ
,.
/ ~
f 1yq-rr
; ~tvtktl~
~dJk CM &oJ ov
~~{Jlw
11ul~ ~ ~
UKS Side 1841
U
K
S
;
(SI?)
Skatteministeriet
Svar på early warning i forbindelse med aktielån
Sag
Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKATJura
vedrørende akticlån og godskriYning af udbytteskat, der baserer sig på en carly
warning, som Skat Jura modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store
Selskaber.
Defle notat rcdegorfor dm skaflemæssige beha11dli11g af11db.Jfle og 11di?)1
t1ekompe11satio11 ifor•
bi11delse med aktielå11. ]11dled11i11gwist skitseres kort de lo ear/;i wami11gs 10m erJremswdt.
Herefterge1111emgås, ln1
ad derfors/as ved el aktielå11 og dm skattemæssige beha11dli11g af11dl!Jt1e
og 11dl!Jtteko11,pe11salio11 i e11 aktiel,insaftale mellem långiver og låntager. Aftl11!11i11gs11isl 11,mlms
deproblemer ogforslag, som erpræse11/erel i de to earfy wami11gsfrcmsmdt efhe11holdsJ11s
SKAT Store Selskaber og SJG4.T}llra.
Problemstilling
Early warning af 27. marts 2015 til SKAT fra SKAT Store Selskaber
SKAT Store Selskabers carly warning indledes med en beskrivelse af, at Værdipa-
pirccntralen A/ S (VP) foretager indberetninger til SKAT om ejere af aktier, be-
holdning af aktier, udbytte af aktier og indeholdt udbytteskat. Det anføres, at VP
som udgangspunkt registrerer den juridiske ejer. Vcd akriclån registreres låntager
som ejer, hvorved udlåner ikke længere er registreret som ejer. Der foretages ikke
registrering af aktielan.
Herefter anføres det, at der ved aktielån skattemæssigt skal henses til, hvem der er
retmæssig ejer/ beneficial owner, jf. SKM2010.266.SR. Af afgorelsen fremgår det,
at en aftale om L.\n af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som afståelse. En
långiver anses skattemæssigt for retmæssig ejer af aktierne. Udbytte, der udloddes i
låneperioden, anses for at tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes
heraf.
Herefter beskrives to eksempler, hvor en bank er henholdsvis !antager og långiver.
Eksm,pel- ba11k lå11tager
Banken modtager udbytte af aktierne og betaler en kompensation til långiver.
Herudover modtager banken et fee for handelen.
Notat
23. september 2015
J.nr.15-2051530
Selskab, Aktionær og
Erhverv
PTT, MJR
UKS Side 1842
U
K
S
I eksemplet anføres det, at banken ikke skattemæssigt er skattepligtig af det mod-
tagne udbytte, idet banken ikke er retmæssig ejer. Herudover er det anført, at ban-
ken har fradragsret for den afholdte udbyttekompensntion, medens banken er
skattepligtig af det modtagne fce.
Endelig anfores det, at den indeholdte udbytteskat indgår i den beregnede sel-
skabsskat.
Eksempel- ba11k lci11gi11er
Banken modtager ikke udbytte af aktierne, men modtager derimod udbyttekom-
pensation fra låntager. Banken modtager ogsa et fee for handlen.
Det anføres, at banken er skattepligtig af udbyttet, da banken anses som retmæssig
ejer. Dette gælder, selvom banken ikke har modtaget udbyttet. Derudover anfores
det, at banken også er skattepligtig af den modtagne udbyttekompensation og det
modtagne fce.
Endelig anfores det, at den indeholdte udbytteskat indgår i den beregnede sel-
skabsskat, samt at banken er skattepligtig af såvel udbytte som udbyttekompensa-
tion, hvorved der i princippet betales skat af samme belob to gange.
SKAT Store Selskaber angiver følgende problemstilling:
Den foreliggende praksis for akticlån medfører, at der er fradrag for udbyttekom-
pensation ved lån af aktier, selvom modtaget udbytte ikke er skattepligtigt. Om•
vendt sker der beskatning af udbytte, som ikke modtages, hvilket i princippet gi-
ver en symmetrisk beskatning.
Derimod er der ikke overensstemmelse i forhold til de "automatisk" indberettede
oplysninger til SKAT, idet en lantager indberettes som ejer og modtager af udbyt-
te og er ikke skattepligtig heraf, ligesom en langi,rer ikke indberettes som ejer og
ikke modtager udbyttet, men er skattepligtig af dette.
Konsekvensen er ifølge SKAT Store Selskaber, at SKAT ikke kan stole pa de ind-
berettede oplysninger, og at SKAT ikke modtager oplysninger om aktielån.
Efter SKAT Store Selskabers opfattelse er der stor risiko for fejl, idet skatteyder
fejlagtigt beskattes af udbytte og omvendt ikke beskattes af udbytte. Dermed kan
der opstå situationer med ~eltbeskatning og dobbelt ikke beskatning.
- == --
Det anføres desuden, at nar SKATs oplysninger ikke er valide, kræver det at
SKAT foretager manuel kontrol. Særligt hvor låntager er en udenlandsk skatte-
yder, vil der være en væsentlig risiko for, at udbytteskatten bliver tilbagebetalt
uden at SKAT opdager, at der er tale om aktieudlån. Det vil kræve manuelle kon-
troller og yderligere oplysninger.
Side 2 af 11
UKS Side 1843
U
K
S
Efter SKAT Store selskabers opfattelse fortolker andre lande beneficial owner
således, at denne er den faktiske modtager af udbyttet i sædvanlige, forretnings-
mæssigt begrundede låneforhold.
SKAT Store Selskabers foreslår at en mulig losning kunne være, at man skatte-
mæssigt vælger at folge registreringsforholdet og dermed pengestrommen, hvoref-
ter !antager vil blive anset for skattemæssig ejer. Det skyldes, at det er en svær
opga,•e for de indberetningspligtige, hvis disse skal foretage en vurdering af den
retmæssige ejer.
Early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet fra Skat Jura
SK.AT Juras early warning tager som udgangspunkt afsæt i carly warningen fra
SKAT Store Selskaber.
I SKAT Juras early warning fremfores indledningsvist, at lantager registreres civil-
retligt som ejer af de lånte aktier, men at aktierne i overensstemmelse med TfS l
1999.408 ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses långi,,er således fortsat for I
ejer af de udlånte aktier. I SIZ!vl 2010.266.SR tilsluttede Skatterådet sig SK.ATs
indstilling om, at det er långiver, der er beneficial owner efter de indgåede dob-
beltbeskatningsaftaler af udbytte pa de lånte aktier, når disse ikke er videresolgt af
lantager.
SkatJura angiver i deres early warning, at det er blevet fremfort, at den skattemæs-
sige behandling af akticlån i Danmark afviger fra den skattemæssige behandling af
aktielån i resten af verden. Denne forskel giver anledning til problemer, nnr dan-
ske långivere eller laotagere skal indgå aftaler om aktielån med udenlandske långi-
vere eller låntagere.
Det refereres endvidere, at det er ,,urderingen, at der er pengeinstitutter, som hid-
til skattemæssigt har behandlet aktielån på en måde, som ikke er i overensstem-
melse med S.KM2010.266.SR.
Herefter opridser SKATJura sin opfattelse af den danske udlanspraksis via to
eksempler, hvor en bank er henholdsvis långiver og låntager.
Eksempel- bank /J11gi11er
Hvis banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og låntager modtager
udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken skattepligtig af udbyttet, fordi
banken skattemæssigt er ejer af aktierne og ogs:i beneficial owner af udbyttet, jf.
SKM2010.266.SR.
Det er SKAT Juras opfattelse, at der ikke i praksis er taget stilling til, om banken
også er beneficial owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier.
Side 3 af 11
UKS Side 1844
U
K
S
Hvis banken er beneficial owner af udbyttet, kan banken medtage den indeholdte
udbytteskat som forudbetalt selskabsskat i sin selvangivelse, hvorved banken god-
skrives den indeholdte udbytteskat.
SKAT Jura henviser til, at det efter skattereglerne er således, at det udbetalende
selskab skal indeholde udbytteskat på 22 pct. af udbytte, der udloddes til et dansk
selskab, mens der normalt indeholdes 27 pct. i andre tilfælde, herunder til uden-
landske aktionærer. Hverken banken eller SKAT ved, hvor meget der er indeholdt
i udbytteskat på de udlånte aktier. VP ved, lwad der er indeholdt af udbytte på de
forskellige aktieposter i selskabet, men VP kan ikke identificere, hvilken eller hvil-
ke aktieposter, der er identisk med den udlånte aktiepost.
Ifølge SKATJura kan banken ikke indgå en aftale med !antager om at oplyse, om
låntager har solgt aktierne, fordi låntager af forretningsmæssige hensyn vil nægte
dette.
Det er SKATJuras opfattelse, at også den civilretlige ejer af aktierne - lwad enten
det er en dansk eller en udenlandsk ejer - vil medtage den indeholdte udbytteskat
som forudbetalt selskabsskat i sin selvangivelse eller tilbagesoge den.
Herved godskrives den k,.m en gang indeholdte udbytteskat helt eller delvis to
gange uden at SI(AT har mulighed for at opdage det.
Eksempel- bt111k /å11tager
SI(AT Jura angiver indledningsvist, at der ifølge praksis er en formodning for, at
udbyttekompensation betalt til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning
for næringsdrivende med aktier, jf. SK1v12002.402.LR., hvilket umiddelbart bety+
der, at en bank, der er næringsdrivende med aktier, og ikke har videresolgt de Hinte
aktier på udbyttetidspunktet, har fradrag for betaling af udbyttekompensation til
langiver, selvom banken ikke er skattepligtig af det modtagne udbytte.
SI(AT Jura henviser til, at uanset om banken har fradrag for betaling af udbytte-
kompensation til långiver, bliver banken ikke godskrevet den indeholdte udbytte-
skat af udbytte på de lånte aktier, da banken ikke er beneficial owner af udbytte på
de lånte aktier
Skafle1J1æssigtfarkerte i11dberet11i11ger
VP indberetter til SKAT, at låntager er ejer af de lånte aktier og modtager af ud-
bytte. Indberetningerne til SKAT er derfor skattemæssigt forkerte og medfører, at
låntager fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis laotager civilretligt
ejer de lånte aktier på udbyttetidspunktet. Omvendt beskattes långiver fejlagtigt
ikke af udbytte på de lånte aktier.
På baggrund af ovenstående bor det ifølge SI(AT Jura overvejes at lovgive om
den skattemæssige behandling afaktielån.
Side 4 af 11
UKS Side 1845
U
K
S
Gældende ret
Aktielan kan anvendes til flere formål. Fx bruges akticlan til spekulation i foldende
kurser, herunder ved at låntager ]aner aktier for at sælge aktierne dyrt og genkobe
aktierne billigt, inden de le,•eres tilbage til langiver - dette kaldes også for "shortsd-
li11g'~ Akticlån kan også anvendes i forbindelse med aktieemissioner eller bruges til
afvikling af handler med aktier, hvorpå der er en lang afviklingstid ved almindelige
kob og salg.
For at der er tale om et aktielan, skal aftalen om overdragelse af aktier forst og
fremmest ha,•e karakter af et lån, herunder at aktierne er m·erfort fra langh•er til
låntager uden vederlag eller mod andet vederlag end kobesummen for aktierne.
Låntager skal end,•idere være forpligtet til at tilbagelevere aktier af samme mængde
og art til lnngiver ved Ianeperiodens udlob. Låntager opnår i låneperioden en ejers
fulde raden over aktierne.
Der er tale om en genusvare, og der er derfor ikke krav om, at det er præcis de
samme værdipapirer, som tilbageleveres til långiver, så længe det er samme ant'll
værdipapirer fra samme udsteder og med samme rettigheder. .Aktierne ,•il derfor
også som altovervejende hm•edregel være borsnoterede.
I en aktielånsaftale betaler låntager typisk udbyttekompensation til långi,•er som
godtgørelse for det udbytte, der udloddes pa de lånte aktier i udlanspcrioden (uaf-
hængigt af om låntager ejer aktierne på udlodningstidspunktet eller har videresolgt
aktierne). Låntager betaler også et honorar til långiver for at låne aktierne. Det kan
også forekomme, at det er långiver, der betaler et honorar til H
intager.
Aktielånsaftaler udarbejdes på baggrund af rammeaftaler, herunder p:i baggrund af
de danske standardvilkår' ("Sta11dard11i/kår' eller "Sta11dard"ilkåre11e") eller standard~
vilkårene i de internationale aktielåneaftaler ISLA2 eller OSLA3•
Dm skalle111æssig beha11dli11g afaktielå11 uden videresalg tiltretffema11d
Den skattemæssige behandling af aktielån har udviklet sig via praksis.
I praksis anses aktielåneaftaler med en løbetid på i hvert fald seks måneder skat-
temæssigt som lån af aktier og ikke som en afståelse af aktier4. Efter nyere praksis
er det tilsvarende fastslået, at også aftaler, hvor der ikke på forhånd er aftalt et
udlobstidspunkt for aftalen, men hvor aftalen af både långiver og låntager kan
1 L1~'11mgsr:1.dct tog iTfS l'J'J'J.-!Oll stilling 111 st:mdard1-ilk:irc-nc ("Standardnlk:ir" dier "Standanlnlkårcnc") uuarbcjuct af
F'mansr.ldct og Borsma:glcrforl'rungc-n I fo:llessbb mc<l Kobcnha,·ns Fondsbors.
: International Sccunllcs L(:ndcrs Assoc,auon. G lnbal Master Sccunt1cs Lmdmg ,\grccmc
-nt \'crs1on Mar 2tMMl
1 1\10%-an Stanley & Co. lntenutwnal Lurutc-<l . On:ts1::1s Secunues Lc.-nder·s i\1,'t'Ccmcnt, \'crs10n. Dcc<.mbcr 1995.
•Jf_ SK.1112009 (,5 SR og TIS.\'.l<J'J -108 I.R
Side 5 al 11
UKS Side 1846
U
K
S
opsiges med fil dages varsel, skattemæssigt kvalificeres som lån af aktier og ikke
som en afståelse5•
I en aktielånsaftale mellem långiver og låntager vil langiver saledes, desuagtet ud-
lånet af aktierne til lantager, stadig skattemæssigt være den retmæssige ejer ('bweji-
cial 01v11d') af aktierne og dermed også af udbyttet.
Långivers status som retmæssig ejer skal ses i sammenhæng med, at långiver efter
udlånet fortsat anses som den aktuelle aktionær. Om man er aktuel aktionær beror
pa, om man er aktionær på tidspunktet for deklarering af udbyttet\ altså om man
er aktionær på retserlwervelsestidspunktet.
Deklarering af udbytte vil sædvanligvis ske på selskabets ordinære eller ekstraordi-
nære generalforsamling. Skattemæssigt forstas ved udbytte således alt, hvad der af
et selskab udloddes til aktuelle aktionærer7•
I overensstemmelse hermed fremgar det af SI.QvI 2010.266.SR, at udbytte på ud-
lånte aktier skal beskattes hos långiver. Er der tale om en udenlandsk långiver, vil
udbytteskatten typisk skulle nedsættes, såfremt der sker udveksling af oplysninger
mellem Danmark og det pågældende land via en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller anden aftale. Den udenlandske långiver vil i så fald være berettiget til at søge
refusion af den m·erskydende indeholdte udbytteskat hos de danske skattemyn~
<ligheder.
Begrebet retmæssig ejer anvendes i selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra c, og for-
tolkes i overensstemmelse med begrebet beneficial owner i OECD's modelover-
enskomst8. Betingelserne for at ,•ære beneficial owner er nærmere beskrevet i
kommentarerne til artikel 10 om udbytte. Betingelsen om retmæssig ejer vil såle-
des fremgå af dobbeltbeskatningsoverenskomsternes udbytteartikel.
Der er i dansk skatteret således ikke hjemmel til, at andre end den part, der efter
dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra et selskab, kan få god-
skrevet eller tilbagebetalt kildeskatter på udbytte.
Det er låntager, der modtager udbyttet på aktierne. Låntager vil som regel kom-
pensere långiver for udbyttet via en sakaldt udbyttekompensation. Overføres
bruttoudbyttet fra låntager til långiver som udbyttekompensation, vil udbytte-
kompensationen generelt have en så direkte tilknytning til det udloddede udbytte,
sJf. SKM2011.667.SR
6 Jf. Dm 1unJ,skc vc1leJnmg C B., I Det sk:ittcm:css,1,><: uJbrtt.:b~
1;,
'Kb,
• I kommentarerne 111 OECDs moJclovcrcnskomst for Jobbd tbCfik:itnm m·crcnsknrnster er udtrykket "'bcnctic,al O\s·rn:r"
m·crsat til "rctma:ssig c1cr" .
Sde6af11
UKS Side 1847
U
K
S
at udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos l:ingh•er". Tilsvarende er
låntager ikke skattepligtig af udbrttet, idet låntager de facto blot modtager udbyt-
tet på langivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således som udgangspunkt
ingen skattemæssige konsekvenser for låntager.
De11 skalle1JJæssige beha11d/i11g qfaktie/ti11 med r1
ideresalg til tmfjema11d
Vcd låntagers videresalg til tredjemand anses aktierne ikke for afstået af långiver,
for så vidt angar avanceopgørelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at det i
låneaftalen mellem liingi\•er og låntager er aftalt, at lantager skal tilbagelevere akti-
erne, idet der fortsat er tale om et lån. Da aktierne imidlertid er en genus,·are, er
salget så at sige irrelevant for langiver i avancehenseende. Der sker saledes ikke
afståelsesbeskatning af langi,•er.
Med tredjemands erhven·else af aktierne fra låntager bliver tredjemand imidlertid
retmæssig ejer af aktierne og dermed også af udbyttetm
. Udbyttet beskattes således
hos tredjemand. Det er dermed også tredjemand, der er berettiget til at modtage
en e\•entucl refusion af indeholdt udbytteskat.
I de tilfælde hvor lantager fortsat skal kompensere långiver for udbytte, som lån-
tager pga. salget til tredjemand ikke har modtaget, kvalificeres udgiften til udbytte-
kompensationen som et tab omfattet af statsskatteloven.
Som folge af at aktierne er solgt af låntager til tredjemand, kan långiver ikke læn-
gere anses som aktuel aktionær. Det er derfor Skatteministeriets opfattelse, at ud-
byttekompensationen hos langiver beskattes efter statsskatteloven og ikke som
udbytte efter ligningslovens § 16 A.
Vurdering af de fremsendte early warnings
Det ma indledningsvist slås fast, at den danske skattelovgi,•ning er indrettet på en
sådan måde, at det aldrig på et berettiget grundlag vil være muligt for mere end en
part at f:i godskrevet eller soge refusion for den samme betalte udbytteskat. Det
skyldes, at det i dansk skatteret udelukkende er den retmæssige ejer af et udbyttet,
der er berettiget hertil. I henhold til intern dansk ret er den retmæssige ejer den
aktuelle aktionær, dvs. aktionæren på tidspunktet for deklarering af udbyttet.
Sager to parter at få godskrevet eller søge refusion for den samme udbytteskat,
sker dette således uhjemlet og vil være i direkte strid med lovgivningen.
Det er på den baggrund Skatteministeriets opfattelse, at der må foretages en skarp
sondring mellem pi den ene side de gældende beskatningsregler og pa den anden
side kontrollen af, at disse regler overholdes.
' Jf SKM2!Ml965 SR.
1•1Jf.SKI-IWHJ.2f,6SR modl'Xtningsns.
Side 7 ar 11
UKS Side 1848
U
K
S
Vurdering af SKAT Store Selskabers early warning.
SK.AT Store Selskaber beskrhrer i indledningen, at ved aktielån registreres låntager
som ejer i VP, og der henvises herefter til SK.112010.266.SR vedrorende begrebet
retmæssig ejer.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at SK.rvI2010.266.SR vedrorer en situation,
hvor lantager ikke har Yideresolgt de lånte aktier. Det fremgår ikke af SKAT Store
Selskabers early warning, om de beskrevne problemstillinger vedrører situationer
med aktielån, lwor låntager stadig er i besiddelse af de liinte aktier, eller om disse
er solgt til tredjemand.
Skatteministeriet lægger i det følgende til grund, at SKAT Store Selskabers early
warning alene omhandler situationer med aktielån, hvor Hintager ikke har ,ridere-
solgt aktierne, jf. henvisningen til SKl\12010.266.SR, samt at der ikke er beskrevet
aktieIanssituationer med videresalg.
I forhold til eksemplet med banken som låntager, er det Skatteministeriets opfat-
telse, at når banken ikke har videresolgt de Jante aktier, har banken ikke fradrags-
ret for den betalte udbyttekompensation, og den indeholdte udbytteskat indgår
ikke i bankens beregnede selskabsskat. Som det er beskrevet i afsnittet om gæl-
dende ret, vil udbyttekompensationen generelt have en så direkte tilknytning til
det udloddede udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbytte hos
långiver. Tilsvarende er låntager ikke skattepligtig af udbyttet, idet ]antager de fac-
to blot modtager udbyttet på långivers vegne. Udlodningen af udbyttet har således
som udgangspunkt ingen skattemæssige konsek-venser for låntager - her banken.
For så vidt angar eksemplet med banken som långiver, er det Skatteministeriets
opfattelse, at når aktierne ikke er videresolgt af tredjemand, er banken ikke både
skattepligtig af det udloddede udbytte og udbyttekompensationen. Banken er ret-
mæssig ejer af udbyttet jf. SIQv[2010.266.SR, og udbyttekompensationen er såle-
des blot en betalingstransaktion, der træder i stedet for udbyttet, som netop er
modtaget af låntager. Der er således ikke tale om, at samme beløb beskattes to
gange.
Af den opsummerende problemstilling fremgår det, at lantagers betaling af udbyt-
tekompensation er fradragsberettiget, selvom det modtagne udbytte ikke er skat•
tepligtigt. Skatteministeriet er som ovenfor nævnt ikke enig heri, idet der i aktie-
lånssituationer uden videresalg er så nær en tilknytning mellem udbyttekompensa-
tionen og det modtagne udbytte, at udbyttekompensationen beskattes som udbyt-
te hos långiver. Låntager har således ikke fradragsret for betalt udbyttekompensa-
tion i disse situationer.
Det nævnes herefter, at SKAT ikke kan stole på de indberettede oplysninger, hvil-
ket giver stor risiko for fejl, som kan afstedkomme dobbeltbeskatning eller doba
helt ikke-beskatning. Der er ikke anført eksempler på tilfælde med dobbcltbeskat-
Side 8 af 11
UKS Side 1849
U
K
S
ning eller dobbelt ikke-beskatning, og Skatteministeriet kan derfor ikke forholde
sig konkret hertil.
Endelig nævnes det, at de manglende ,·alide indberetninger til SKAT medforer, at
SK.AT skal foretage manuel kontrol.
Det er Skatteministeriets opfattelse, at der er tilstrækkelig klarhed over den skat-
temæssige behandling af aktielan. Der er desuden gode grunde til, at den skatte-
mæssige behandling af aktielan er, som den er. Skatteministeriet ser det således
ikke som en brugbar losning at folge SKAT Store Selskabers forslag om at opgive
beneficial owner begrebet til fordel for et registreringsbaseret ejerskab.
Opgives beneficial owner-begrcbet, vil det blive muligt - via aktieudlån - at flytte
ejerskabet til aktierne i en ,T
ilkårlig periode henover tidspunktet for deklarering af
udbytte for dcn•ed at fa nedsat eller helt undgå den danske kildeskat på aktier.
Hvis lantager anses for retmæssig ejer i en aktielånskonstruktion, vil udbyttet såle-
des skulle beskattes efter de regler, der gælder for låntager, herunder en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor låntager er
hjemmehorende. Det følger af praksis, bl.a. i S10.(2010.266.SR, at långiver er ret-
mæssig ejer. Beskatningsgrundlaget bevares saledes i disse situationer, og kilde-
skatten på udbytter kan ikke undgas ved at spekulere i periodisk at flytte ejerska-
bet.
Begrebet er således essentielt i forhold til de verserende sager i kapitalfondskom-
plekset, og lwis begrebet opgives, vil det få betydelige konsek·venser herfor,jf. 1JJere
herom neden.for.
Vurdering af SKAT Juras early warning.
Af SKAT Juras early warning fremgar, at den danske skattemæssige behandling af
akticlån angi,•eligt afviger fra den skattemæssige behandling af aktielån i resten af
verden.
Det må indledningsvist fastslas, at Danmark anvender beneficial owner-begrebet i
overensstemmelse med OECD's modelo,•erenskomst, hvor betingelserne for at
være retmæssig ejer er nærmere beskrevet i kommentarerne til artikel 10 om ud-
bytte.
Som det er beskrevet i afsnittet om gældende ret, er der ikke hjemmel til, at andre
end den part, der efter dansk ret skattemæssigt anses som modtager af pengene fra
et selskab, det vil sige den part, der er retsmæssig ejer, kan få godskrevet eller til-
bagebetalt kildeskatter på udbytte, i det omfang betingelserne herfor i ovrigt er
opfyldt, herunder at skatteyder i medfor af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er
beneficial owner.
Side 9 af 11
UKS Side 1850
U
K
S
Beneficial owner-begrebet skal som næ,•nt også ses i relation til kapitalfondssager-
ne, idet en opgivelse af beneficial owner-begrebct kan åbne op for, at udbytter
blot kan fores derhen, lwor skatten er lavest.
At andre lande muligvis anlægger en anderledes fortolkning af beneficial owner-
begrebet i relation til parterne i et aktielånsarrangement er saledes uvæsentligt for
dansk skatteret og ses desuden ikke at afhjælpe tvi,•lssporgsmålene vedrorende
ejerskab - snarere tværtimod.
Som svar på SKATJuras opfattelse af den danske udlånspraksis er det korrekt, at
såfremt banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og låntager modta-
ger udbytte pa aktierne i udlånsperioden, er banken skattepligtig af udbyttet, jf.
SKM2010.266.SR. Det er tils,•arende Skatteministeriets opfattelse, at det af
SKM2010.266.SR modsætningsvist folger, at i den situation hvor låntager har vi-
deresolgt de pågældende aktier til tredjemand, bliver tredjemand beneficial owner
af udbyttet.
Når banken indgår en aktielansaftale, ma banken sikre, at den opfylder kravene for
at få godskrevet udbyttet herunder ved at anskaffe den nødvendige dokumentati-
on fra låntager i form af udbyttenota eller andet, hvoraf det bl.a. fremgår med
hvilken skattesats, der er indeholdt udb}'tteskat. Sker der videresalg af aktierne fra
låntager til tredjemand, ma banken ikke godskrive udbyttet. Godskrives den in-
deholdte udbytteskat helt eller delvist to gange, er dette i strid med gældende ret.
I o,•erensstemmelse med det anførte i vurderingen af SKAT Store Selskabers early
warning, må det i vurderingen af SKATJuras early waming - i forhold til fradrag
for udbyttekompensation og eksemplet med banken som låntager - tilsvarende
konkluderes, at når banken ikke har videresolgt de lånte aktier, har banken ikke
fradragsret for den betalte udbyttekompensation, og den indeholdte udbytteskat
indgår ikke i bankens beregnede selskabsskat.
Som i SKAT Store Selskabers early warning lægges der i SKATJuras early war-
ning tilsvarende vægt pa, at de manglende valide indberetninger til SKAT medfø-
rer, at SKAT skal foretage manuel kontrol Hertil skal det bemærkes, at det er vig-
tigt at sondre mellem det materielle regelsæt for den skattemæssige behandling af
aktielån og SKATs problemer med at kontrollere, at regelsættet overholdes. Hvis
SKAT har problemer med at kontrollere, at reglerne m•erholdes, er det en pro-
blemstilling, der skal behandles med udgangspunkt i indberetningsreglerne og
SKATs kontrolbeføjelser og ikke det materielle regelsæt for den skattemæssige
behandling af aktielan.
Konklusion
I begge early warnings synes et centralt element i forhold til problemstillingen at
være, at den skattemæssige og civilretlige behandling af aktieL\n er forskellig. Selv-
Side 10 af 11
UKS Side 1851
U
K
S
om långiver skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det låntager der
indberettes til SK.AT som ejer af aktierne.
Aktielånskonstruktionen indebærer dermed en risiko for, at begge parter i aftalen
søger refusion for den indeholdte udbytteskat, selvom det alene er den ene part,
der er berettiget hertil.
Den skattemæssige behandling af udbytte i forbindelse med aktielån er tilstrække-
ligt klarlagt via offentliggjort praksis. Praksis efterlader ingen f\•ivl om, hvem der
er den retmæssige ejer af udbyttet, og dermed hvem der er berettiget til eventuel
udbytterefusion.
Pa den baggrund ses der ikke at være behov for.lov \•ningsinitiati,·er, for så vidt
angår indholdet af de gældende beskatningsregler. -;--·ommer, at der er gode
grunde til, at långiver anses for retmæssig ejer i aktielånsaftaler, hvor der ikke sker
videresalg til tredjemand. Opgives beneficial owner-bcgrebet, vil det blive _
muligt -
via aktieudlan - at spekulere i at flytte ejerskabet til aktierne på tidspunktet for
deklarering af udbytte for derved at opna en hel eller delvis nedsættelse af udbyt-
tebeskatningen. En opgivelse af beneficial owner-begrebet vil desuden få stor
betydning for de verserende retssager mod kapitalfonde.
De mulige risici i forbindelse med aktielån skal forstogfremmest ses i lyset af, at
der kan være uoverensstemmelser mellem de til SKAT indberettede oplysninger
og det faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket lmn gore det vanskeligt at sikre
korrekt beskatning af udbytte.
Skatteministeriet vil dog under alle omstændigheder analysere de gældende regler
for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte med henblik på at sikre, at
reglerne er tilstrækkeligt robuste. Dette vil bl.a. ske ved, at der nedsættes en ny
tværfaglig arbejdsgruppe på udbytteomradet med deltagelse af de relevante mini-
sterier, SKAT og Finanstilsynet.
Side 11 af 11
UKS Side 1852
U
K
S
EARLY WARNING
Emne
Beskrivelse af problemet,
herunder din vurdering af
omfanget, henvisning til
regelgrundlaget og
eventuelt forslag til at
imødegå problemet
J.NR. 15-1116015
Early warning
Aktielån - Godskrivning af indeholdt udbytteskat, fradrag for
betaling afudbyttekompensation og skattemæssigt forkerte
indberetninger.
1. Indledning
En overdragelse af aktier medfører som udgangspunkt, at aktierne
anses for afstået.
For bl.a. at forbedre aktiemarkedets likviditet, forbedre handlen med
aktier noteret på flere børser samt øge muligheden for en effektiv
afvikling fik Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns
Fondsbørs i 1999 Ligningsrådet til at godkende, at såkaldt aktieudlån
ikke er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Dette
fremgår afTfS1999, 408 LR.
I et aktielånsarrangement udlåner långiver en post aktier til låntager,
der på et senere tidspunkt skal tilbagelevere aktierne eller tilsvarende
aktier. Låntager må således godt sælge aktierne, men skal så
fremskaffe tilsvarende aktier i markedet, når de skal tilbageleveres.
Låntager registreres civilretligt som ejer afde lånte aktier, men i
TfS1999, 408 LR accepterede Ligningsrådet, at aktierne
skattemæssigt (alligevel) ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses
långiver således fortsat for ejer afde udlånte aktier.
I en senere afgørelse har Skatterådet tilsluttet sig SK.ATs indstilling
om, at det er långiver, der er såkaldt "beneficial owner" efter de
indgåede dobbeltbeskatningsaftaler af udbytte på de lånte aktier, når
disse ikke er videresolgt aflåntager, jf. SKM2010.266.SR.
Afgørelsen SKM2010.266.SR sikrer således fx., at en udenlandsk
aktionær, som er hjemmehørende i et land med hvem Danmark ikke
har indgået en dobbeltbeskatningsaftale ikke kan reducere
udbytteskatten ved at udlåne aktierne til et pengeinstitut
hjemmehørende i et land med hvem Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst som bevirker, at den endelige
udbytteskat er lavere end 15 %.
SK.M2010.266.SR skal således også ses som værende en del af
kapitalfondsproblematikken.
I et aktielånsarrangement aftales det normalt, at låntager skal betale
en kompensation til långiver på enten 100 % eller 85 % af det
udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden - den
såkaldte udbyttekompensation. Dette gælder uanset om låntager
stadig ejer aktierne på udlodningstidspunktet eller har videresolet
1
UKS Side 1853
U
K
S
EARLYWARNING J.NR. 15-1116015
dem.
Herudover betaler låntager et honorar (fee) til långiver for at låne
aktierne. Et fee kan fx være 5 på et udbytte på 100.
Det kan dog også være långiver, der betaler et honorar til låntager,
fordi låntager f.eks. mere omkostningseffektivt end långiver kan
håndtere tilbagesøgning afudbytteskat på de lånte aktier.
2. Early warning fra Store Selskaber og henvendelse fra banken
SKAT Store Selskaber har i forbindelse med gennemgangen af
selvangivelsen for en dansk bank konstateret uoverensstemmelser
mellem SKAT Store Selskabers og bankens opfattelse af den korrekte
skattemæssige behandling af aktielån.
SKAT Jura har herefter den 27. marts 2015 modtaget en early
waming af 19. marts 2015 med beskrivelse af flere problemer
vedrørende aktielån.
Store Selskabers early waming er vedlagt som bilag 1.
Den pågældende bank har desuden selv henvendt sig til SKAT Jura
og gjort opmærksom på de problemer, som banken mener, der er på
området.
Banken mener, at den skattemæssige behandling af aktielån i
Danmark afviger fra den skattemæssige behandling afaktielån i
resten afverden.
I andre lande end Danmark er det således angiveligt den faktiske
modtager afudbyttet, dvs. låntager, der er beneficial owner afudbytte
på de lånte aktier (mens det som nævnt ovenfor i Danmark er
långiver, der er beneficial owner afudbytte på de lånte aktier, når
disse ikke er videresolgt aflåntager, jf. SKM2010.266.SR).
Denne forskel giver efter bankens opfattelse anledning til problemer,
når danske långivere eller låntagere skal indgå aftaler om aktielån
med udenlandske långivere eller låntagere.
Banken har endvidere oplyst, at den hidtil skattemæssigt har
behandlet aktielån på samme måde som resten af verden, dvs. på en
måde som ikke følger SKM2010.266.SR, og banken har derved hidtil
undgået problemerne. Det er bankens vurdering, at det samme er
tilfældet for alle andre danske banker.
Store Selskabers gennemgang af selvangivelsen har kastet lys på, at
aktieudlån ikke håndteres i overensstemmelse med SKM2010.266.SR
og samtidig også de udfordringer der - efter bankens og Store
2
UKS Side 1854
U
K
S
EARLY WARNING
Selskabers opfattelser - opstår ved afgørelsen.
Disse udfordringer er beskrevet nedenfor.
3. Konsekvenser af den danske aktielånspraksis
J.NR. 15-1116015
3.1. Banken som långiver - Godskrivning af indeholdt
udbytteskat
3.1.1. Bankens problem
Hvis banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og
låntager modtager udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken
skattepligtig af udbyttet, fordi banken skattemæssigt er ejer af
aktierne og også beneficial owner afudbyttet, jf. SKM2010.266.SR.
Der er ikke i praksis taget stilling til, om banken også er beneficial
owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier, men
hvis banken er beneficial owner af udbyttet, kan banken medtage den
indeholdte udbytteskat som forudbetalt selskabsskat i sin
selvangivelse, hvorved banken godskrives den indeholdte
udbytteskat.
Imidlertid ved hverken banken, SK.AT eller Værdipapircentralen,
hvor meget der er indeholdt i udbytteskat på de udlånte aktier. Efter
skattereglerne er det således, at det udbetalende selskab skal
indeholde udbytteskat på 22 % på udbytte, der udloddes til et dansk
A/S eller et dansk ApS, mens der normalt indeholdes 27 % i andre
tilfælde, herunder til udenlandske aktionærer.
En fortolkning hvorefter banken ikke er beneficial owner i tilfælde af,
at de lånte aktier er solgt videre, vil således ikke hjælpe banken, hvis
banken ikke kan få oplyst, om der er sket videresalg.
Banken ved kun, at låntager er udenlandsk, fordi banken har indgået
aftalen om udlånet med låntager. Banken ved imidlertid ikke, hvem
der ejer aktierne på udbyttetidspunktet. Låntager kan således på
udbyttetidspunktet have solgt aktierne videre.
Banken kan ikke indgå en aftale med låntager om at oplyse, om
låntager har solgt aktierne, fordi låntager af forretningsmæssige
hensyn vil nægte dette.
Banken har således ingen viden om, hvem der ejer aktierne på
udbyttetidspunktet. Det kan være en dansk eller en udenlandsk køber.
Derfor ved banken heller ikke, om det er
udbytteindeholdelsesprocenten for en dansk udbyttemodtager (22 %)
en udenlandsk udbyttemodtager (27 %), der er anvendt.
Værdipapircentralen ved, hvad der er indeholdt af udbytte på de
forskellige aktieposter i selskabet, men Værdipapircentralen kan ikke
3
UKS Side 1855
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
identificere, hvilken eller hvilke aktieposter, der er identisk med den
udlånte aktiepost.
SKAT ved heller ikke, hvad der er indeholdt af udbytte på de udlånte
aktier.
Hverken banken eller SKAT har således mulighed for at vide, om
banken skal godskrives 22% eller 27% i indeholdt udbytteskat.
3.1.2. SKATs problem
Det må forventes, at også den civilretlige ejer af aktierne - hvad
enten det er en dansk eller en udenlandsk ejer - vil medtage den
indeholdte udbytteskat som forudbetalt selskabsskat sm
selvangivelse eller tilbagesøge den.
Herved godskrives den kun en gang indeholdte udbytteskat helt eller
delvis to gange uden at SKAT har mulighed for at opdage det.
Hvis den civilretlige ejer af aktierne er dansk, godskrives den
indeholdte udbytteskat således helt to gange, hvorved der kun sker
beskatning af udbyttekompensationen samt honoraret, jf. bilag 4
Bankens beregninger, kolonne G I den situation er provenuet til
SKAT mindre end hvis banken ikke havde udlånt aktierne, fordi
udbyttekompensationen samt honoraret tilsammen nonnalt udgør et
mindre beløb (85+5) end udbyttet (100).
Hvis den civilretlige ejer er udenlandsk, godskrives den indeholdte
udbytteskat på nonnalt 27 % kun delvis to gange, fordi den
civilretlige ejer kun søger 12 % (27% indeholdt udbytteskat minus
15% udbytteskat ifølge OBO) tilbage, jf. bilag 4 Bankens
beregninger, kolonne E. I den situation er provenuet til SKAT større
end hvis banken ikke havde udlånt aktierne, fordi bankens større
godskrivning på 27% i stedet for 22% mere end opvejes af, at den
civilretlige ejer kun søger 12% tilbage i stedet for alle 27%.
3.2. Banken som låntager - Fradrag for betaling af
udbyttekompensation - Banken har ikke videresolgt de lånte
aktier
3.2.1. Bankens problem
Der er ifølge praksis en formodning for, at udbyttekompensation
betalt til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning for
næringsdrivende med aktier, jf. SK.M2002.402.LR.
Det betyder umiddelbart, at en bank, der er næringsdrivende med
aktier, og ikke har videresolgt de lånte aktier på udbyttetidspunktet,
har fradrag for betaling af udbyttekompensation til långiver, selvom
banken ikke er skattepligtig afdet modtagne udbytte.
4
UKS Side 1856
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
Uanset om banken har fradrag for betaling af udbyttekompensation til
långiver, bliver banken ikke godskrevet den indeholdte udbytteskat af
udbytte på de lånte aktier, da banken ikke er beneficial owner af
udbytte på de lånte aktier.
Det betyder, at selvom det lægges til grund, at banken har fradrag for
betaling af udbyttekompensation, opvejes dette delvis af den
manglende godskrivning af den indeholdte udbytteskat, hvorfor et
aktielånearrangement ikke er så god en forretning for banken, som
fradraget for betaling af udbyttekompensation umiddelbart kan give
indtryk af.
Lånearrangementet vil dog stadig være en god forretning for banken
og også en bedre forretning end efter den skattemæssige behandling
af aktielån i resten af verden, jf. bilag 1 Bankens beregninger,
faneblad SKATs position Denmark, El 9 (3,20 til SKAT) i forhold til
E20 (4,70 til SKAT).
Banken er imidlertid bange for, at det ulogiske i, at banken har
fradrag for udbyttekompensation trods det forhold, at
udbytteindtægten er skattefri, kan medføre dårlig presseomtale eller
kritik fra organisationer som f.eks. IBIS, der har fokus på fair
skattebetaling.
Banken overser dog måske, at det ikke kan udelukkes, at
SKM2012.13.HR, hvorefter udgifter kun kan fradrages i den
skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til
at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, måske
betyder, at der ikke er fradrag for udbyttekompensation. Se også
landsrettens dom en lignende sag offentliggjort som
SKM2015.341.ØLR.
Hvis det er tilfældet, vil lånearrangementet blive en
underskudsforretning for banken for så vidt angår danske aktier. Og
da banker enten agerer långivere og låntagere på de internationale
markeder eller ingen af delene, vil manglende fradrag for
udbyttekompensation medføre, at banken vil ophøre med at indgå
lånearrangementer. Markedet for aktielån må herefter forventes at
blive overtaget af udenlandske aktører, der ikke er underlagt dansk
skattepraksis.
3.2.2. SKATs problem
SKAT kan få dårlig presseomtale for at tillade bankens fradrag for
udbyttekompensation trods det forhold, at udbytteindtægten er
skattefri.
Hvis SKAT nægter fradrag, risikerer SKAT omvendt kritik for at
ødelægge aktielånemarkedet for danske banker.
s
UKS Side 1857
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
3.3. Skattemæssigt forkerte indberetninger
3.3.1. SKATs problem
I et aktielånearrangement er långiver som nævnt skattemæssigt fortsat
ejer af de udlånte aktier, mens låntager civilretligt er ejer af aktierne.
Værdipapircentralen indberetter imidlertid til SKAT, at låntager er
ejer afde lånte aktier og modtager afudbytte.
Indberetningerne til SKAT er derfor skattemæssigt forkerte.
De skattemæssigt forkerte indberetninger medfører, at låntager
fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis låntager
civilretligt ejer de lånte aktier på udbyttetidspunktet.
Omvendt beskattes långiver fejlagtigt ikke af udbytte på de lånte
aktier.
SKAT kan således ikke bruge de indberettede oplysninger, og SKAT
må derfor foretage en manuel kontrol afde enkelte skatteydere. Dette
er også grunden til, at SKAT først nu har opdaget, hvordan banken
håndterer aktielån.
4. Indstilling
Den skattemæssige behandling af aktielån betyder, at når en dansk
bank er långiver af aktier, skal banken som beneficial owner af
udbytte på de lånte aktier godskrive sig selv en indeholdt udbytteskat,
som banken ikke kender størrelsen af. Samtidig ligger der imidlertid
gode grunde bag den danske praksis om at betragte långiver som
beneficial owner afudbyttet.
Uanset hvilken udbytteskat banken godskriver sig, må udbytteskatten
forventes at blive godskrevet helt eller delvis to gange. Problemet kan
imidlertid ikke løses administrativt, da det ikke er muligt at
identificere de aktier, der er udlånt.
Hvis en dansk bank som låntager af aktier har fradrag for betaling af
udbyttekompensation, selvom det modtagne udbytte er skattefrit, kan
det give dårlig presseomtale både for banken og SKAT. Hvis banken
derimod ikke har fradrag for betaling af udbyttekompensation, vil
banken ikke kunne drive en rentabel aktieudlånsvirksomhed.
Desuden kan SKAT ikke stole på de indberettede oplysninger om
udbyttemodtagere, fordi de indberettede oplysninger baserer sig på de
, civilretlige ejerforhold og ikke de skatteretlige ejerforhold.
Det bør derfor overvejes at lovgive om den skattemæssige behandling
af aktielån.
6
UKS Side 1858
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
Bilag 1: Bankens beregninger til illustration af forskellen mellem den
danske og resten afverdens måde at behandle aktielån på
Bilag 2: SKAT Juras bemærkninger til bankens beregninger.
Bilag 3: Early warning fra Store Selskaber
Bilag 4: Bankens beregninger til illustration af forskellen mellem en
godskrivning af22 % og 27 % i indeholdt udbytteskat.
Afsender (navn og Robert Ancher
forretningsområde/afdeling/ HR og Stab
kontor/driftsenhed) Jura
Selskab, Aktionær og Erhverv
Journal nummer hos dig Captiaj.nr. 15-1116015
Nænneste chefs notering, Jesper Wang-Holm
datering og eventuelle
bemærkninger
Øvrige chefer i Winnie Jensen
referencelinjens notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
7
UKS Side 1859
U
K
S
Denmark - SSL tax treatment - Summary
Danish shares
A Danish banks position
Denmark - shares borrowed
As is
Rest of the world
Advantage As is
SKAT's proceeds
Oenmark - shares borrowed
As is
Rest of the world
Advantage Rest of the world
Comments:
5,33
3,83
1,50
-0,32
1,18
1,50
16,80
15,30
1,50
3,20
4,70
1,50
As is gives a Danish bank an advantage and SKAT a disadvantage
compared to the Rest or the world
Denmark - shares lend out
As is
Rest of the world
Advantage As is
Denmark - shares lend out
As is
Rest of the world
Advantage As is
Comments:
83,83
80,33
3,50
48,18
39,68
8,50
72,35
68,85
3,50
44,65
36,15
8,50
As is gives a Danish bank and SKAT an advantage compared to
the Rest or the world
However if a foreign borrower make a reclaim of (typically)
12 %points according to the tax Treaty between its
home country and Denmark, Denmark only receive 15% WHT
and SKATs advantage turns into a disadvantage of 3,5
lf the share on dividend date is owned by a Danish entity,
only 22% are withheld and this amount can be credited by the
UKS Side 1860
U
K
S
Danish entity, so both the Bank and this entity credits WHT,
making the disadvantage for SKAT even bigger.
UKS Side 1861
U
K
S
Bilag 2
Bemærkninger til bankens taleksempler
Fanebladet "Denmark as is" (Banken er låntager)
Excel-arkets faneblad "Denmark as is" indeholder fire kolonner med tal.
I kolonne C og E har en dansk bank (herefter: banken) lånt aktier i et dansk selskab (herefter: DK
NS) afet udenlandsk finansielt selskab, f.eks. et pensionsselskab (herefter: pensionsselskabet).
Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Det aftales, at banken skal betale
udbyttekompensation til pensionsselskabet, hvis der udloddes udbytte på de lånte aktier i
låneperioden. Det aftales også, at banken modtager et honorar på 5 for at låne aktierne.
DK NS udlodder et udbytte på 100 på de lånte aktier i låneperioden på et tidspunkt, hvor banken
ikke har videresolgt aktierne.
Forskellen på kolonne C og E er, at banken i kolonne C har aftalt at kompensere pensionsselskabet
for hele udbyttet afde lånte aktier, mens banken i kolonne E har alene aftalt at kompensere
pensionsselskabet for 85 % afudbyttet på de lånte aktier svarende til, hvad pensionsselskabet i
henhold til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med pensionsselskabets hjemland er
berettiget til at modtage i udbytte efter udbytteskat.
Det er bankens vurdering, at alle danske banker i dag behandler aktielån i overensstemmelse med
det eksempel, der fremgår afkolonne E. Denne måde svarer til den måde, som resten afverden
ifølge banken behandler aktielån på.
Gennemgang affanebladet "Denmark as is", kolonne E
Pengestrømmene
100 i E11 er det udbytte, som udloddes på de lånte akter i DK NS.
-85 i El2 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5 i E13 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne afpensionsselskabet. Banken kan
eksempelvis tage et honorar for at låne aktierne, fordi pensionsselskabet til gengæld undgår
besværet med at søge udbytteskatten tilbage fra de danske skattemyndigheder.
-22 i E14 er den udbytteskat, som DK NS tilbageholder i udbytteskat, fordi banken civilretligt er
registreret som ejer afaktierne i DK NS.
18,80 i E15 er den skat, som banken skal have tilbage, jf. skatteberegningen i E21- E26.
16,80 i E17 er bankens overskud efter skat ved aktielåneaftalen.
Skatteberegningen
0 i E21 er det udbytte, som banken som låntager ikke er beneficial owner - og dermed ikke er
skattepligtig - af, jf. SKM2010.266.SR nedenfor.
-80 i E24 er bankens skattemæssige resultat ved aktielåneaftalen.
UKS Side 1862
U
K
S
-18,80 i E26 er den selskabsskat på 23,5% afbankens tab på 80, som banken skal have tilbage.
Bemærk at det er bankens opfattelse - modsat under fanebladet "Denmark as rest ofthe world" - at
banken ikke kan godskrives de 22 i indeholdt udbytteskat afudbyttet på 100, når banken ikke er
beneficial owner afudbyttet.
-18,80 i E33 er den skat på 23,5% afbankens tab på 80, som banken skal have tilbage.
3,20 i E34 er det beløb, som SKAT f'ar.
Banken har således et negativt skattemæssigt resultat på 80, men på grund afden manglende
godskrivning afden indeholdte udbytteskat, får SKAT 3,20.
Beløbet er dog mindre end de 4,70, som SKAT ville have fået, hvis aktielåneaftalerblev behandlet
som i resten afverden,jf. det nedenfor anførte under fanebladet "Denmark as rest ofthe world".
Banken har således en skattemæssig fordel ved den danske måde at behandle aktielåneaftaler på.
Fanebladet "Denmark as rest of the world" {Banken er låntager)
Excel-arkets faneblad "Denmark as rest ofthe world" indeholder fire kolonner med tal.
I kolonne C og E har en dansk bank (herefter: banken) lånt aktier i et dansk selskab (herefter: DK
A/S) afet udenlandsk finansielt selskab, f.eks. et pensionsselskab (herefter: pensionsselskabet).
Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Det aftales, at banken skal betale
udbyttekompensation til pensionsselskabet, hvis der udloddes udbytte på de lånte aktier i
låneperioden. Det aftales også, at banken modtager et honorar på 5 for at låne aktierne.
DK A/S udlodder et udbytte på 100 på de lånte aktier i låneperioden på et tidspunkt, hvor banken
ikke har videresolgt aktierne.
Forskellen på kolonne C og E er, at banken i kolonne C har aftalt at kompensere pensionsselskabet
for hele udbyttet afde lånte aktier, mens banken i kolonne E har alene aftalt at kompensere
pensionsselskabet for 85 % afudbyttet på de lånte aktier svarende til, hvad pensionsselskabet i
henhold til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med pensionsselskabets hjemland er
berettiget til at modtage i udbytte efter udbytteskat.
Det er bankens vurdering, at alle danske banker i dag behandler aktielån i overensstemmelse med
det eksempel, der fremgår afkolonne E. Denne måde svarer til den måde, som resten afverden
ifølge banken behandler aktielån på.
Gennemgang affanebladet "Denmark as rest ofthe world", kolonne E
Pengestrømmene
100 i E11 er det udbytte, som udloddes på de lånte akter i DK A/S.
-85 i E12 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5 i E13 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne afpensionsselskabet. Banken kan
eksempelvis tage et honorar for at låne aktierne, fordi pensionsselskabet til gengæld undgår
besværet med at søge udbytteskatten tilbage fra de danske skattemyndigheder.
UKS Side 1863
U
K
S
-22 i El4 er den udbytteskat, som DK A/S tilbageholder i udbytteskat, fordi banken civilretligt er
registreret som ejer afaktierne i DK A/S.
17,30 i EIS er den skat, som banken skal have tilbage, jf. skatteberegningen i E21- E29.
15,30 i E17 er bankens overskud efter skat ved aktielåneaftalen.
Skatteberegningen
100 i E2 l er det udbytte, som banken som låntager er beneficial owner - og dermed skattepligtig -
af.
-85 i E22 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5 i E23 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne afpensionsselskabet, og som derfor
medgår i bankens overskud ved aktielåneaftalen.
20 i E24 er bankens pengestrøm før skat ved aktielåneaftalen.
-4,70 i E26 er den selskabsskat på 23,5%, som banken skal betale afoverskuddet på 20 ved
aktielåneaftalen.
22 i E27 er den indeholdte udbytteskat afudbyttet på 100, som banken godskrives.
17,30 i E29 er bankens krav mod skat beregnet som forskellen mellem den skat på 4,70, som
banken skal betale, og den indeholdte udbytteskat på 22.
22 i E33 er den udbytteskat, som er tilbageholdt ved udlodningen afudbyttet på 100 til banken.
-17,30 i E34 er bankens krav mod skat beregnet som forskellen mellem den skat på 4,70, som
banken skal betale, og den indeholdte udbytteskat på 22.
4,70 i E36 er det beløb, som SKAT iar. Beløbet svarer til skatten afdet overskud på 20, som banken
har faet ved aktielåneaftalen.
Banken som långiver
De højrestillede kolonner J og L i begge faneblade vedrører den modsatte situation, hvor banken
låner aktier ud til pensionsselskabet.
Tallene skal forstås på samme måde som ovenfor, og vil derfor ikke blive gennemgået nærmere her.
Under fanebladet "Denmark as is" tager banken udgangspunkt i, at banken som långiver både er
skattepligtig af udbyttet og udbyttekompensationen, men til gengæld godskriver banken sig den
indeholdte udbytteskat. I eksemplet godskriver banken sig selv 27 % for illustrationens skyld, men
om det er rigtigt, er i sig selv et problem affa afklaret, jf. early waming, afsnit "3.1. Banken som
långiver- Godskrivning afindeholdt udbytteskat".
Fanebladet "SKAT's position Denmark"
Fanebladet viser, at den skattemæssige behandling afaktielån i Danmark stiller både en dansk låner
og udlåner afaktier bedre- og SKAT ringere- sammenlignet med resten afverden.
UKS Side 1864
U
K
S
EARLY WARNING
Bilag 3
Emne
Beskrivelse afproblemet,
herunder din vurdering af
omfanget, henvisning til
regelgrundlaget og
eventuelt forslag til at
imødegå problemet
J.NR. 15-1005190
Early warning
Udbytte og udbytteskat i forbindelse med aktielån.
Værdipapircentralen A/S (VP A/S eller VP Securities A/S) foretager
indberetninger til SKAT om ejere af aktier, herunder beholdning af
aktier, udbytte af aktier og indeholdt udbytteskat.
Værdipapircentralen registrerer på følgende måde:
Som udgangspunkt er det den juridiske ejer, som er registreret. Ved
aktieudlån er det låntager, som bliver registreret som ejer. Hvis man
udlåner aktier, er man ikke længere registreret som ejer.
Det er SKAT eKapital, som kontrollerer disse indberetninger. I
forbindelse med indberetningen til SKAT foretages der ingen
registrering af, om det er aktielån.
Ved aktielån henses der skattemæssigt til, hvem der er retmæssig ejer
/ beneficial owner, jf. SKM2010.266.SR. Det fremgår, at en aftale om
lån af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som en afståelse. En
långiver vil skattemæssigt anses for at være retmæssig ejer af
aktierne. Udbytte, som udloddes i låneperioden, anses for at
tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes heraf.
Eksempel 1 - En bank låner aktier
Banken modtager udbytte af aktierne og betaler samtidig
udbyttekompensation til långiver. Banken tager et fee for at indgå i
handlen.
Skattemæssigt er banken ikke skattepligtig af det modtagne udbytte,
idet banken ikke er retmæssig ejer. Banken har fradragsret for den
afholdte udbyttekompensation. Banken er dog skattepligtig af det
modtagne fee.
Ved skatteberegningen indgår den indeholdte udbytteskat 1 den
beregnede selskabsskat.
Eksempel 2 - En bank udlåner aktier
Banken modtager ikke udbyttet af aktierne, men modtager derimod
udbyttekompensation fra låntager. Derudover tager banken et fee for
at indgå i handlen.
Skattemæssigt er banken skattepligtig af udbyttet på aktierne, idet
banken anses for at være den retmæssige ejer. Også selv om banken
ikke har modtaJ!;et udbyttet. Derudover er banken også skattepliirti~ af
1
UKS Side 1865
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1005190
den modtagne udbyttekompensation og det modtagne fee.
Ved skatteberegningen indgår den indeholdte udbytteskat i den
beregnede skat. Idet banken er skattepligtig af både udbytte og
udbyttekompensation, betales der i princippet skat af samme beløb to
gange.
Problemstilling
Den foreliggende praksis for aktielån medfører, at der er fradrag for
udbyttekompensation ved lån af aktier, selv om modtaget udbytte
ikke er skattepligtigt. Omvendt sker der beskatning af udbytte, som
ikke modtages.
Det er således i princippet symmetri i beskatningen.
Derimod er der ikke overensstemmelse over til de "automatisk"
indberettede oplysninger til SKAT:
- En låntager indberettes som ejer af aktierne og modtager af
udbytte, men er ikke skattepligtig afudbyttet.
- En långiver indberettes IKKE som ejer af aktierne, og
modtager derfor ikke udbyttet, men er skattepligtig heraf.
Dvs. mellem depotoplysninger og hvem der er retmæssig modtager af
udbytte, og betaler udbytteskatten.
Konsekvensen
SKAT kan således ikke stole på de indberettede oplysninger.
Ydermere modtager SKAT ikke oplysninger om aktielån.
Der er derfor stor risiko for fejl:
- Skatteyder beskattes fejlagtig afudbytte og omvendt beskattes
ikke afudbytte.
- Det vil således kunne opstå situationer, hvor der kan ske både
dobbelt beskatning af samme beløb, og dobbelt ikke-
beskatning.
Idet SKATs oplysninger ikke er valide, kræves det, at SKAT
foretager en manuel kontrol af de enkelte skatteydere.
Særligt hvor låntager er en udenlandsk skatteyder, vil der være en
væsentlig risiko for, at udbytteskatten vil blive tilbagebetalt uden at
SKAT ville opdage, at der var tale om aktieudlån. Det vil kræve
manuelle kontroller samt yderligere oplysninger.
Hvad gør man i andre lande
Andre lande fortolker beneficial owner således, at den faktiske
modtager af udbyttet anses som beneficial owner i sædvanlig
forretningsmæssigt begrundede låneforhold.
2
UKS Side 1866
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1005190
Danmark står derfor lidt alene i fortolkningen
Regelgrundlaget:
Indberetning af udbytte af aktier fremgår af SKL § 9B samt bek.
2013-09-26 nr. 1148 om indberetningspligter efter SKL, kap. 19.
Indberetning om beholdning af aktier mv. i depot fremgår af SKL
§10 samt bek. 2013-09-26 nr. 1148 om indberetningspligter efter
SKL, kap. 20.
En mulig løsning
Det vil være en svær opgave for den indberetningspligtige, hvis
denne skal foretage en vurdering af hvem der er retmæssig ejer af
udbytte i skattemæssig henseende.
Derfor kunne en løsning være, at man skattemæssigt vælger at følge
registreringsforhold, og dermed pengestrømmen, hvorfor låntager vil
blive anset som skattemæssig ejer.
Afsender (navn og Marlene Sandholdt Sund
forretningsområde/afdeling/ Indsats Store Selskaber
kontor/driftsenhed) Store Selskaber 3
Journal nummer hos dig Captiaj.nr. 15-1005190
Nærmeste chefs notering, Arhus,2015-03-19
datering og eventuelle Der er tale om et område, hvor praksis og juraen ikke spiller sammen
bemærkninger med udnyttelsesmulighed for specielt skatteyder i andet land.
Forholdet bør derfor fremmes.
Øvrige chefer i Hans From
referencelinjens notering, 19. marts 2015
datering og eventuelle
bemærkninger
3
UKS Side 1867
U
K
S
I
A B C D E F G
I
I
Bilag 4
!
1 Bankens beregninger
,_
2
3 Egenbeholdning
-4
5 Skattepligtigt udbytte 100
-6 I I
-7 lskat22 % I I 22
-
8
I
I
-9 !Udlån
I
Udenlandsk
låntager/ Dansk
10
Skattepligtigt udbytte I
Udbyttemodtager udbyttemodtager
- 1ooi
-
11 100
-12 Kompensation i 85 85
- - -
13 Fee I I si s
14 I
t 190i
- I
15 Skattepligtig indkomst 190
-16 I I
17 Skat 22 % 41,81 41,8
- I
·271
18 Credit I ·22
- --
14:st--+
19
I
I
- I --
20 Fra dansk bank 19,8
21 ' I
I
- I
22 SKATs provenue
-23 Kildeskat
- I 27 22
24 Fra dansk bank jf. ovenfor I 14,8 19,8
-25 Faktiske udbyttemodtager"' r ·12 ·22
26 I
27 Skat i alt I 29,81 19,8
-28
- ~-
i
29 Forskel
'
7,8 I -2,2
-
30 I
I
I
31
-32 •
33 Kolonne E: udenlandsk udbyttemodtager tilbagesøger jf. DBO
-34 Kolonne G: aktierne er endt hos dansk udbyttemodtager, der ikke kender
35 ltil udlånet og derfor også modregner udbytteskatten
UKS Side 1868
U
K
S
Referat af møde hos skat 9/11-15
Kurt Wagner har afholdt et møde med Jonathan Schloss, Winnie Jensen, Jens Sørensen og Jim Sørensen i
forbindelse med, at SKM’eren bad ham undersøge sagen tilbage i august 2015. Det, gjorde han, fordi han
ønskede at få klarhed over ansvarsfordelingen i forbindelse med udbytte mellem de forskellige afdelinger.
Ikke på person-niveau, men på funktions-niveau. Beskrivelserne af ansvarsområder mv., som udarbejdet
ved organisationsændringen i 2013, var således ikke med sikkerhed gældende i praksis.
Der var ikke enighed mellem de fire direktører om, hvor ansvaret for processen med udbytte var forankret.
F.eks. troede Jens Sørensen, at han blot skulle eksekvere udbetalingerne, og at udbetalingsprocesserne lå i
Kundeservice.
Efter samtalen sendte Kurt Wagner et notat ud til de fire, hvor han gav sin definition af ansvarsfordelingen.
De fire har godkendt dette, så der er altså nu enighed herom. Det er aftalt, at vi skal have dette notat fra
SKAT. Kurt Wagner vil tage kontakt til SKAT mhp., at vi får dette. KW oplyst i øvrigt under hånden, at
Jonathan S i første omgang sagde direkte til KW, at Kundeservice havde ansvaret, men da KW efterfølgende
skrev det ned, ville han ikke anerkende det.
Problemet har været, at der ikke har været gennemført kontrol med udbetalingerne i Kundeservice. Derfor
har Udbetalingsdelen ikke bare skullet eksekvere udbetalingerne, som denne afdeling gør i andre
sammenhænge. Men det har også været svært for Udbetalingsdelen, fordi de ikke har fået noget bedre
materiale at arbejde med. KW påpeger, at udbetalingsgrundlaget burde have været tjekket, men dette er
ikke sket.
Den nødvendige lovændring er gennemført i to omgange, dvs. for de børsnoterede og ikke-børsnoterede
selskaber. Lovændringen har dog ikke ført til ændrede udbetalingsprocesser, dvs. man har ikke udnyttet
lovændringerne til at få nogle hensigtsmæssige procedurer.
SKAT er løbende blevet præsenteret for problemerne på udbytteområdet. Der er også etableret opfølgning
i form af en arbejdsgruppe, men gruppen er ikke kommet med en løsning på sagen. Til sidst blev gruppen
”lukket”, hvilket vil sige, at direktionen ikke længere interesserer sig for arbejdet. Arbejdsgruppen havde
imidlertid ikke leveret noget brugbart, reelt ingenting.
Dorte Pannerup: Det er uvist, hvilket opdrag, som Dorte Pannerup har fået i forbindelse med kontrol af
udbetaling af udbytteskat. Det fremgår ikke af tilgængeligt materiale. Hun har haft ansvaret for SAP38, men
hvad hun har haft ansvaret for er ikke klart.
Det vil nok være en god ide, at vi får stillingsprofilerne fra SKAT, så vi ved, hvad hver funktion har haft
ansvaret for.
Dorthe Pannerup har refereret til René Frahm Jørgensen. Kontorchef Orla Kristensen er fratrådt i april
2015. René Frahm Jørgensen og Frank Høj spurgte Dorte Pannerup for første gang i 2014, hvorfor der var så
store udsving i udbetalingerne af udbytte. Dorte forklarede dette med investeringer foretaget i
amerikanske pensionskasser.
UKS Side 1869
U
K
S
Dorte Pannerup har tidligere gjort opmærksom på (over for hvem?), at det var et problem, at der ikke var
så god en bemanding i afdelingen, og at der var meget sygdom.
Afrapporteringerne er ikke gået til SKAT, men til departementet.
Richard: Richard havde ansvaret for digitaliseringen som underdirektør i Kundeservice. Han havde dog
uddelegeret den del af digitaliseringen, der vedrørte udbytte til kontorchef Susanne Thorhauge.
Digitalisering og udbytte var kun en lille del af hans portefølje. Det er Richard, der har haft det operationelle
ansvar. Richard kendte til problemstillingen, idet han som underdirektør sad med i de relevante fora.
UKS Side 1870
U
K
S
Side 1 / 5
Til rette vedkommende
Notat til internt brug vedrørende opstart af
udbyttesagen:
Særlig kontrol har i perioden 16.06.2015-18.06.2015 modtaget en anonym
henvendelse om svindel med udbytteskatter. Anmelder har i ovennævnte periode
løbende tilført anmeldelsen yderligere oplysninger, senest 18.06.2015, hvor
SKAT modtager oplysninger om 25 navngivne selskaber der skulle have
medvirket til svindelen.
Sagen er efter gældende procedure oprettet som en anmeldelse og oversendt til
Særlig Kontrol (SK) fra Visitering og Kontrol.
Anne Munksgaard kontakter på dette tidspunkt underdirektøren i Betaling og
Regnskab telefonisk med henblik på at orientere om anmeldelsen.
Sagen tildeles Christian Ekstrand til yderligere visitering/kontrol.
På baggrund af de i anmeldelsen nævnte udenlandske selskaber og
reclaimagenter, er der bla. via SKATs sags- og journalsystemer foretaget diverse
opslag/søgninger for at be-/afkræfte indholdet af anmeldelsen. Anmelder har til
SKAT oplyst, at de i anmeldelsen oplistede selskaber er en afskrift fra en
håndskreven liste, hvorfor han ikke er vidende om navne mv, er korrekte eller
stavet korrekt.
Da dette ikke umiddelbart giver resultat, tager SK den 24.06.2015 kontakt til
Betaling og regnskab – Sven Nielsen, der ifølge søgning i SKAT-Link arbejder
med området, med anmodning om møde.
30.06.2015, Regnskab rykkes for svar, denne gang Birgitte Normann Grevy, der
videresender mailen til Sven Nielsen med anmodning om at svare.
Kendte ferieperioder:
Ifølge Sven Nielsens kalender har han holdt ferie i perioden 08.07.2015 –
15.07.2015.
Christian Ekstrand har holdt ferie i perioden 09.07.2015-17.07.2015
Lill Helene Drost: 13 juli – 7. august 2015
Internt Notat
Særlig Kontrol
8. januar 2016
UKS Side 1871
U
K
S
Side 2 / 5
Anne Munksgaard: 15 juli – 7. august 2015
29.07.2015 modtaget opkald fra Ken Hoffmann, SK, der oplyser at han er blevet
kontaktet af HM Revenue and Customs (UK), da de har fremsendt intelligence
oplysninger/bistandsanmodning vedrørende formodet svindel med udbytteskatter
mod den danske stat.
30.07.2015 anmodning tilgået SK fra Kompetent Myndighed – Lillian
Birkemose.
Der er med anmodningen sammenfald i flere af oplysningerne fra anmeldelsen
modtaget i juni måned.
Regnskab - Sven Nielsen er uden held forsøgt kontaktet pr. telefon med
anmodning om at ringe retur.
31.07.2015, Sven Nielsen rykkes igen pr. mail.
03.08.2015 telefonisk kontakt til afdelingsleder Dorthe Pannerup Madsen (DPM)
med oplysning om, at vi i af flere omgange har forsøgt at komme i kontakt med
Sven Nielsen. DPM bliver oplyst om sagen og hvilke oplysninger, vi ønsker.
Mail til DPM om kort beskrivelse af sagen, herunder navne (identiske) fra begge
anmeldelser. – reclaimagenterne og de formode svindlere kaldet custodians
Mail fra Sven Nielsen til DPM, med oplysning om, at der ikke findes
registreringer på ovennævnte reclaimagenter, idet der udelukkende foretages
registreringer/indberetninger på udbyttemodtagerne. Det oplyses, at der kommer
mange ansøgninger fra de nævnte reclaimagenter.
04.08.2015 mail fra DPM, hvori der aftales fysisk møde i Høje Taastrup (HT),
torsdag den 06.08.2015, med deltagere fra Store Selskaber og Betaling og
Regnskab samt Christian Ekstrand fra SK. Yderligere oplysninger fra
anmeldelsen fremsendt DPM til brug for yderligere undersøgelser om
udbetaling/refusion af udbytteskat.
05.08.2015. Mail fra DPM om, at der heller ikke her er hits.
06.08.2016 mail fra UK med oplysninger om 184 navngivne selskaber, der kan
være benyttet til uberettiget at tilbagesøge udbytteskat. Ved gennemgang af
listen kan det konstateres, at der er sammenfald med navne fra den første
anmeldelse – nu angivet med korrekt navn.
Fysisk møde i HT, med deltagelse af Store Selskaber, Betaling og Regnskab,
Udvikling og Kundeservice samt Særlig Kontrol. På mødet blev anmeldelserne
gennemgået og listen modtaget fra UK med navngivne selskaber fremlagt.
Af oplysningerne fra UK, indgår endvidere oplysning om, at næste ”angreb” på
DK vil finde sted 10. august, hvor man vil tilbagesøge udbytteskat vedr. aktier
fra TDC.
Der indføres derfor øjeblikkeligt udbetalingsstop, indtil der er overblik over
situationen.
UKS Side 1872
U
K
S
Side 3 / 5
Efter mødet gennemgås det fysiske materiale og ansøgninger fra de i
anmeldelsen nævnte reclaimagenter. Materialet opbevares alene i papirform i HT
og forefindes således ikke i elektronisk form. Efter en hurtig gennemgang kan
det konstateres, at der foreligger mange ansøgninger fra de i anmeldelsen nævnte
custodians. Særlig kontrol får udleveret regneark, hvori alle udbyttemodtagere er
oplistet med angivelse af navn og land. Ved stikprøver kan det konstateres, at der
er hit på flere selskaber fra listen. Ved enkelte opslag i system 3S kan det
ligeledes konstateres, at der er foretaget store udbetalinger til flere at de nævnte
udbyttemodtagere på listen modtaget fra UK samme dag.
Det er således først på dette tidspunkt, at vi kan konstatere, at der er hold i både
første og anden anmeldelse. SKAT’s efterfølgende undersøgelser har vist, at der
efter anmeldelsen er indgået i juni, er udbetalt 1,8 mio. (afrundet) til 1 deltager
fra listen.
Beløbet er dog allerede indtastet i system 3S den 22/5-2015, (altså før SKAT fik
anmeldelsen) og med en overførselsdato 26/6-2015. Beløbet er udbetalt 6/7-2015
og indgår i en samlet udbetaling på kr. 118 mio. kr.
07.08.2015 Erik Andersen Borger 8 (EA), kontaktes med henblik på at lave
udtræk fra system 3S over alle udbyttebetalinger til de på listen nævnte
selskaber.
Mail fra UK (FCA) der hurtigt muligt ønsker møde med de danske
skattemyndigheder om en fælles indsats DK/UK vedrørende personkredsen.
10.08.2015. Modtaget mail fra EA indeholdende de ønskede data, til brug for
foreløbig opgørelse af den formodede uberettigede refusion. Beløbet opgøres i
første omgang til ca. 3 mia. kr., men kan efter ganske få tilretninger opgøres til
ca. 5 mia. kr.
SØIK kontaktet med henblik på eventuel bistand til SKAT eller overdragelse af
sagen til SØIK. Møde aftalt til den 11.08.2015.
Foreløbig notat vedrørende sagen udarbejdes og fremsendes til SØIK.
11.08.2015. Møde hos SØIK hvor problemstillingen vendes, ligesom et evt.
møde med UK drøftes – herunder med deltagelse fra SØIK.
Det blev aftalt. at SKAT skulle frembringe yderligere dokumentation vedrørende
udbetalinger til de berørte selskaber og fremsende dette til SØIK, ligesom SØIK
tilkendegav, at de ikke ønskede at deltage i et evt. møde med UK.
SØIK tilkendegav efter mødet, at de ikke ønskede sagen overdraget på
nuværende tidspunkt, og at SØIK ikke foretager sig yderligere i sagen, men
forventer en anmeldelse fra SKAT, når sagen er yderlige dokumenteret.
12.08.2015. Mail til DPM om at beløbet nu er opgjort til 5,2 mia kr. og at vi
ønsker alle bilag fremfundet.
Vip orientering nr. 1 udarbejdet.
16.08.2015 Mail fra Anette Engmose, Selskaber og Digitalisering, indeholdende
Notat om Proces for udbytteudlodning samt oplysninger om, at det ikke har
UKS Side 1873
U
K
S
Side 4 / 5
været muligt at afstemme vores universer (3S og Ekapital) vedr. udbytte og deraf
finde oplysninger udenlandske aktionærer i TDC.
19.08.2015 Mail fra Kim Tholstrup Store Selskaber, vedrørende adgang til
selskabers ejerbog. TDC kontaktes med henblik på at få adgang til disse
oplysninger. Dette er aftalt med Jura og Hans From. Kontakten etableres via Tax
Governance med deltagelse af SK.
Efter aftale med TDC – Camilla Winter forestår TDC opslag af 13 navngivne
modtagere af udbytte fra TDC.
20.08.2015 Mail fra TDC – Dennis Louis Callesen, om at de ikke har
oplysninger om, at ovenstående udbyttemodtagere har ejet aktier i TDC.
20.08.2015 VIP orientering nr. 2, med oplysning om, at beløbet nu er er opgjort
til 6,2 mia. og at endelig anmeldelse af forholdet forventes afsendt 24.08.2015.
24.08.2015. Anmeldelse til SØIK – sendt i høring hos Torben Hjelmstrand Straf
1. Anmeldelse godkendt og overbragt til SØIK - Jens Kauffeldt Andreasen.
Konklusion:
Ud fra ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet, er det vores klare
opfattelse, at det ikke kan kritiseres, at udbetalingerne ikke blev stoppet efter
første tip, med henvisning til følgende begrundelser:
 Den første anmeldelse havde så sparsomme oplysninger og var af en
sådan karakter, at den krævede yderligere undersøgelser. Som nævnt var
det ikke umiddelbart muligt at finde match i SKATs IT-systemer. Selvom
Særlig Kontrol havde fået fat i de originale blanketter umiddelbart efter
første henvendelse til Regnskab primo juli måned, ville disse blanketter
have krævet yderligere kontrol, herunder henvendelse til ansøgerne i
udlandet, eventuelt udenlandske myndigheder samt Værdipapircentralen,
inden det ville have været muligt at konstatere, at der var tale om svindel.
Disse kontrolprocesser ville have taget flere måneder. Som nævnt i andre
sammenhænge, er der indsendt dokumentation for skattepligt til et andet
land samt dokumentation for modtagelse af udbytte, hvorfor svindlen
ikke umiddelbart kunne opdages. Dertil kommer, at der var tale om et
mindre antal selskaber og et mindre beløb. Det er med andre ord først ved
henvendelsen fra de engelske myndigheder, hvor svindlen beskrives mere
indgående, at der er et mere oplyst grundlag at arbejde videre på.
 Særlig Kontrol havde ikke kendskab til kritikpunkterne i
revisionsrapporterne eller det stigende antal refusioner/stigende
udbytterefusionsbeløb på anmeldelsestidspunktet.
 SØIK har ad flere omgange været i dialog med Særlig Kontrol om en
anmeldelse, idet SØIK helt frem til medio september måned 2015 var af
den opfattelse, at SKAT ikke havde dokumenteret svindlen i
tilstrækkeligt omfang. SØIK ønsker endvidere løbende oplysning om
reglerne for aktieudlån samt oplysninger om udenlandske sager af
UKS Side 1874
U
K
S
Side 5 / 5
lignende karakter (eksempelvis cum-ex i Tyskland), hvilket Jura bistod
Særlig Kontrol med.
 Det er først, da det kan dokumenteres, at der eksempelvis er tilbagebetalt
for meget i udbytte sammenlignet med indeholdt udbytte på et nærmere
navngivent selskab, at der er en klar indikation for, at noget er helt galt.
Efter at SØIK har modtaget disse oplysninger, mener SØIK, at der er
grundlag for at imødekomme SKATs anmeldelse. Der er med andre ord
grundlag for at opnå de fornødne ransagningskendelser i udlandet.
Særlig Kontrol, Christian Baden Ekstrand, Lill Helene Drost og Anne
Munksgaard, 8. januar 2016
UKS Side 1875
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Spørgsmål fra Jesper Rønnow Simonsen til Særlig Kontrols notat af 6. januar 2016.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 1/2
Fra: Jesper Rø o Si o se
Se dt: . ja uar :
Til: Je s Madse
Cc: Karste Ju her; Wi ie Je se ; A e Sophie Spri g org Stri ker; Ja e Ra e Sko
E e: Re: SKATs e ærk i ger l RR eret i gsudkast o ud y eskat
Nu har jeg læst otatet fra I dsats o a eldelser. Var alle de odtag e a eldelser i ju i a o y e?
H ilket tjek le foretaget af de selska er, h ad ku e a ko statere og h or år ar ge e ga ge afslu et?
I . a eldelse sy es jeg det er s ært at forstå h orda oplys i ger e fra første a eldelse u li er istæ kelige
allige el?
Og jeg forstår ikke rig gt det ed de , / io? Me etyder det at alle , ia. at i dtastet før . a eldelse?
Notatet skal ku e udle eres l RR år o e ståe de er klarlagt, jf. i ø rigt i e dligere ko e tarer.
I ud etali ger he o er so ere ku e a åske u dersøge h or år de ar i dtastet l ud etali g - altså før .
a eldelse?
h
Jesper
De . ja . kl. . skre Je s Madse <Je s. .Madse @skat.dk>:
Kære Alle
Her ed so a alt e pakke edrøre de RRs eret i gsudkast o ud y eskat.
Materialet estår af:
· Be ærk i ger fra forelæggelse fredag skre et i d i ota or
· Sa e skri i g af e ærk i ger l pu kt - , der tæ kes edlagt so ilag so følge af
o fa get
· Notat fra I dsats o forlø et i SKAT e er odtagelse af a eldelser o for odet s ig. I dsats
har edt o , at det li er se dt l Jesper ed he lik på at urdere o det skal udle eres l RR
· O ersigt o er ud etalt refusio af ud y eskat for ar edlagt forelæggelse fredag
· Notat o ko troldesig edr ud y eskat ar edlagt forelæggelse fredag
Departe e tet har s llet ogle supplere de spørgs ål l de ikke ledelsesgodke dte ersio i se dte
fredag. S are e er ed at li e i dhe tet. Departe e tet i teresserer sig særligt for, h or idt ko trolle
ed i forhold l a kord i ge også gør agud i d, og for de ko krete sag, h or e irkso hed i
har fået ud etalt p t. i refusio .
Departe e tet lægger e ersio l Je s Brø h er i a e . De il i deholde de e ærk i ger i se dte
fredag. Departe e tet har lo et, at i også får de , år de li er lagt l Je s. Der il ære e ersio af
eret i gsudkast des ærre ed æ dri gs arkeri ger og et o erligger otat, der fre hæ er
æse tlige og ge erelle poi ter.
Sig e delig l, h is I har rug for yderligere.
MVh.
Je s
<om kontroldesign vedr udbytteskat fra indsatsanalyse.docx>
UKS Side 1876
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Spørgsmål fra Jesper Rønnow Simonsen til Særlig Kontrols notat af 6. januar 2016.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 2/2
<Oversigt over udbetalt udbytte 2015 regnskabstal.docx>
<Sammenskrivning af bemærk til punkt 22-24.docx>
<Notat om forløbet i SKAT efter modtagelse af anmeldelser om formodet svi....docx>
<Udbytteskat - Bemærkninger skrevet som notat.docx>
UKS Side 1877
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 1/5
Fra: Maria e Ploug
Se dt: . ja uar :
Til: Ji Søre se ; A e Mu ksgaard; Ja Lu d
E e: VS: VS: Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Vedhæ ede filer: Notat o forlø et i SKAT e er odtagelse af a eldelser o for odet svi del ed
refusio af ud eskat ed lføjelser . . .do
Kære alle tre
Jeg har i dsat ogle af A es e ærk i ger i otatet, jf. vedhæ ede. Alt t er arkeret ed gult. Er det OK?
Jeg foreslår, at vi esvarer det sidste spørgs ål i fre se delses aile l Je s således:
Ka a uddybe de , / io kr? Betyder det at alle , ia. var i dtastet før . a eldelse? Nej, I dsats ka
ikke ekræ e, at alle , ia. var i dtastet før . a eldelse, e vi har e erfølge de ko stateret, at der ale e er
ud etalt , io. kr. vedrøre de de 5 selska er, so vi odtager oplys i ger o i ju i. Hvis talle e skal uddy es, ør
Ku deservi e eller Reg ska a odes o at skrive datoer og elø for ud etali ger e.
Med ve lig hilse
Maria e Ploug
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Marianne.Ploug@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra: A e Mu ksgaard
Se dt: . ja uar :
Til: Maria e Ploug
Cc: Ji Søre se ; Ja Lu d; Je e Søre se
E e: SV: VS: Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Her ed svar fra Særlig Ko trol l videre fora stalt i g.
Med ve lig hilse
A e Mu ksgaard
Særlig Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
- - - -
UKS Side 1878
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 2/5
Fra: Jens Madsen
Sendt: 12. januar 2016 07:35
Til: Marianne Ploug
Cc: Jim Sørensen; Jan Lund; Anne Munksgaard; Jette Sørensen; Janne Ramme Skov
Emne: SV: VS: Beretningsudkast om refusion af udbytteskat
Kære Alle
Jesper har ogle få spørgs ål l otatet, so jeg vil ede jer esvare og lre e otatet i overe sste else ed
svare e.
Det haster eget, så jeg vil ede o at odtage e revideret udgave se est rsdag kl. . Hvis det giver a led i g l
pro le er, hører jeg ger e fra jer hur gst uligt.
Spørgs åle e er:
· Var alle de odtag e a eldelser i ju i a o e?
· Hvilket tjek lev foretaget af de selska er, hvad ku e a ko statere og hvor år var ge e ga ge
afslu et?
· I . a eldelse er det svært at forstå hvorda opl s i ger e fra første a eldelse u liver istæ kelige
alligevel?
· Ka a udd e de , / io kr? Bet der det at alle , ia. var i dtastet før . a eldelse?
Jesper vurderer, at otatet skal ku e udleveres l RR år ove ståe de er klarlagt.
Mvh.
Je s
Fra: Jens Madsen
Sendt: 11. januar 2016 19:05
Til: Marianne Ploug
Cc: Jim Sørensen; Jan Lund; Anne Munksgaard; Jette Sørensen; Janne Ramme Skov
Emne: Re: VS: Beretningsudkast om refusion af udbytteskat
Kære Maria e
Tak for det.
Notatet er forelagt Jesper ed jeres e ærk i g i at overveje o det skal se des l RR.
Mvh.
Je s
De / / kl. . skrev Maria e Ploug <Maria e.Ploug@skat.dk>:
Kære Je s
Jeg se der so varslet I dsats’ otat af d.d. o forlø et i SKAT e er odtagelse af a eldelser o
for odet svi del ed refusio af ud eskat.
Det er vores forslag, at otatet se des l Jesper ed he lik på vurderi g af, o det skal se des l
departe e tet.
UKS Side 1879
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 3/5
Jeg eklager, at det ko er så se t.
Med ve lig hilse
Maria e Ploug
<image002.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Marianne.Ploug@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra: Maria e Ploug
Se dt: . ja uar :
Til: Je s Madse
Cc: Ja Lu d; Je e Søre se ; Ja e Ra e Skov
E e: SV: Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Kære Je s
Vores doku e t er i pro es. Jeg hå er at ku e se de det l jer lidt se ere i dag.
Med ve lig hilse
Maria e Ploug
<image003.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Marianne.Ploug@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra: Je s Madse
Se dt: . ja uar :
Til: Maria e Ploug
Cc: Ja Lu d; Je e Søre se ; Ja e Ra e Skov
E e: SV: Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Kære Maria e
Tak for det.
Jeg forstår det såda , at Karste Ju her og Ji Søre se har a alt, at papiret skal leveres, så å Ji ,
Karste og Jesper tage s lli g l o det skal udleveres.
Jeg vil derfor sæ e pris på at få papiret så hur gt so uligt a dag for iddag, så det ka ko e
ed i sidste ru de l Jesper.
Mvh.
Je s
UKS Side 1880
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 4/5
Fra: Maria e Ploug
Se dt: . ja uar :
Til: Je s Madse
Cc: Ja Lu d; Je e Søre se ; Ja e Ra e Skov
E e: VS: Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Kære Je s
So a ført i vores fre se delses ail ede for og i vores otat ed e ærk i ger ar ejder vi på e
skri lig ge e ga g af forlø et o kri g a eldelser e. Vi har e d u ikke taget e delig s lli g l, o
det er oget, der skal udleveres l Rigsrevisio e . Du hører ær ere fra os i eg delse af æste uge.
Med ve lig hilse
Maria e Ploug
<image003.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Marianne.Ploug@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra: Maria e Ploug
Se dt: . ja uar :
Til: Je s Madse ; Ji Søre se
Cc: Ja Lu d; Ja e Wes h Lore tze ; Niels A ker Jørge se ; Je e Søre se ; Ja e Ra e Skov; Ha s
Fro ; A e Mu ksgaard; Lis eth Ras usse
E e: Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Kære Je s
Jeg se der her ed et otat ed I dsats’ e ærk i ger l Rigsrevisio e s eret i gsudkast.
So ilag vedlægges:
- Beret i gsudkast fors et ed oter. Noter e er ge taget/udd et i otatet.
- Udd e de eskrivelse vedrøre de eret i gsudkastets pkt. , udar ejdet af I dsatsa al se.
Det er e t so aggru d, e der å ger e iteres fra det.
- Ba ka aler og opsigelser, so vi har odtaget fra Store Selska er.
So det fre går af otatet, er der ogle af Rigsrevisio e s elø , so I dsats ikke u iddel art ka
a erke de. Det er vig gt, at I søger disse elø a laret på re e sted, jf. også a ale ed A e
Mu ksgaard.
Vi ar ejder på e skri lig ge e ga g af forlø et o kri g a eldelser e, so ka se des l
Rigsrevisio e . De e fre går af otatets side .
Jeg eklager, at vores idrag ko er lidt se t.
Hvis der er spørgs ål, skal I e delig ko takte ig eller i kollega Je e Søre se .
Med ve lig hilse
Maria e Ploug
UKS Side 1881
U
K
S
13/12/2018 2016-01-11 - Indhentelse af svar på Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål.HTM
file:///F:/UDBYTTE/Ekstrakt/6.%20Forl%C3%B8bet%20efter%20modtagelsen%20af%20anmeldelser%20om%20mulig%20svindel/2016-01-11%2… 5/5
<image003.jpg>
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Marianne.Ploug@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Fra: Je s Madse
Se dt: . ja uar :
Til: A e Mu ksgaard; Ha s Fro ; Ki Tolstrup; Karste Ha se ; Susa e Thorhauge
Cc: Ja e Ra e Skov
E e: Ar ejdsdeli g Beret i gsudkast o refusio af ud eskat
Kære Alle
Departe e tet har edt o SKATs e ærk i ger l eret i gsudkastet o ud eskat allerede fredag
orge de . ja uar – det et der, at vi eget ger e vil have jeres idrag se est torsdag kl. , så vi
ka å at redigere.
Departe e tet i dhe ter e ærk i ger fra SØIK og SIR også.
Vi vil ger e have alle ko e tarer, e ede for er a ført, hvad vi især ger e vil have jeres i put l. I
å selvfølgelig sige l, hvis vi har ra t skævt, og jo før jo edre:
Afs it : alle – Ha s fl. : pla er for u dersøgelse af a kord i ge , A e fl.: p r. og størrelse af
ud etali ger i periode elle de to ps!
Afs it . :
Pkt - : A e .fl
Pkt - : Ha s .fl.
Pkt : Alle
Afs it .
Pkt - : Karste Ha se og Susa e Thorhauge
Pkt - : alle
Pkt : Je s/Ja e
Pkt - : A e og Je s/Ja e
Pu kt - : Je s/Ja e
Pu kt : A e
Pu kt - : alle
Afs it .
Departe e tet er a svarlig for e ærk i ger – ko e tarer odtages ger e.
Mvh.
Je s
<Notat om forløbet i SKAT efter modtagelse af anmeldelser om formodet svindel med refusion
af udbytteskat, 11.01.2016.docx>
UKS Side 1882
U
K
S
Spørgsmålene er:
• Var alle de modtagne anmeldelser i juni anonyme?
Ja, anmeldelserne kom via en advokat, som oplyste, at hans klient ønskede anonymitet.
• Hvilket tjek blev foretaget af de 25 selskaber, hvad kunne man konstatere og hvornår var
gennemgangen afsluttet?
Opslag i SKATs sags- og journalsystemer skete umiddelbart efter modtagelse af anmeldelsen og
varede frem til 24. juni, hvorefter Regnskab blev kontaktet med henblik på at oplyse om procedurer
mv. Særlig Kontrol kunne med andre ord ikke finde oplysninger om selskaberne i SKATs IT-
systemer. Advokaten oplyste os om, at han havde listen fra et håndskrevet notat, og at han derfor
ikke var sikker på, om navnene var korrekte eller stavet korrekt.
• I ft 2. anmeldelse er det svært at forstå hvordan oplysningerne fra første anmeldelse nu bliver
mistænkelige alligevel?
Det er vores opfattelse, at det ikke er korrekt at skrive, at første anmeldelse ikke er mistænkelig.
Oplysningerne var dog for sparsomme til, at der umiddelbart kunne handles på dem, for eksempel
anmeldelse til SØIK mv. 2. anmeldelse indeholder detaljerede oplysninger om, hvordan svindlen er
foregået, og denne anmeldelse kommer fra en anden myndighed og anses derfor for at være mere
pålidelig. Ved 2. anmeldelse er der nu oplysning om 184 navngivne selskaber, og disse er stavet
korrekt, hvorefter det er muligt at finde oplysninger om disse i det materiale, som Regnskab i Høje
Tåstrup opbevarer i papirform.
Ved ikke, om nedenstående skal med, men Ifår det alligevel:
Iforhold til SØIKs efterfølgende undersøge/ser er det vores opfattelse, at det har bestyrket
mistanken om økonomisk kriminalitet, at der er to uafhængige anmeldelser. Man skal huske på, at
der på tidspunktetfor udbetalingsstop og ved anmeldelse til SØIK endnu ikke var oplysninger om
ejerforholdfordelt på danske og udenlandske aktionærer, ligesom der ikke var oplysninger om, at
der var refunderetflere udbytteskatter, end der samlet var indeholdt vedrørende en enkelt koncern"
• Kan man uddybe de 1,8/118 mio kr? Betyder det at alle 2,7 mia. var indtastet før 1. anmeldelse?
Nej, vi kan ikke bekræfte, at alle 2,7 mia. var indtastet før 1. anmeldelse, men vi har efterfølgende
konstateret, at der alene er udbetalt 1,8 mio. kr. vedrørende de 25 selskaber, som vi modtager
oplysninger om i juni.
Hvis tallene skal uddybes, bør Kundeservice eller Regnskab skrive datoer og beløbfor udbetalinger.
UKS Side 1883
U
K
S
Notat om forløbet i SKAT efter modtagelse af anmeldel-
ser om formodet svindel med refusion af udbytteskat
SKAT har på et møde den 25. november 2015 med Rigsrevisionen redegjort for forløbet
internt i SKAT omkring modtagelsen af den anonyme henvendelse om svindel med ud-
bytteskatter og de efterfølgende henvendelser fra de engelske myndigheder i sommeren
2015. Opmærksomheden henledes på, at visse oplysninger i nærværende endnu er fortro-
lige, blandt andet under hensyntagen til den politimæssige efterforskning.
Den første anmeldelse
SKATs afdeling Særlig Kontrol har i perioden 16. juni 2015-18. juni 2015 modtaget ano-
nyme henvendelser med anmeldelse af svindel med udbytteskatter mod den danske stat.
Første henvendelse den 16. juni 2015 var en telefonisk henvendelse efterfulgt af en kort
e-mail om formodet svindel ved hjælp af dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende
18 ikke-navngivne selskaber. Disse henvendelser blev fulgt op af en e-mail den 17. juni
2015 med lidt flere oplysninger, herunder et kontoudtog. Den 18. juni 2015 modtog
SKAT yderligere en e-mail med oplysninger om formodet svindel. Denne e-mail inde-
holdt navne på 25 selskaber, som ifølge anmelders oplysninger er skrevet af fra en hånd-
skreven liste med forbehold for afskriftsfejl mv.
Disse henvendelser kom alle fra en advokat på vegne af en unavngiven klient. Advokaten
oplyste, at hans klient ønskede anonymitet.
Underdirektøren i Særlig Kontrol kontaktede telefonisk underdirektøren i SKATs afde-
ling Betaling og Regnskab og orienterede om anmeldelsen.
Sagen blev umiddelbart efter modtagelsen tildelt en sagsbehandler i Særlig Kontrol, som
straks foretog opslag og søgninger i SKATs sags- og journalsystemer med henblik på at
be- eller afkræfte indholdet af anmeldelsen, herunder oplysningerne om de 25 selskaber.
Sagsbehandleren foretog opslag på de 25 selskaber i Captia og Skat Ligning, ligesom der
blev foretaget søgning på selskaberne på internettet. SKAT havde alene navnene på de 25
selskaber at arbejde ud fra; der var således ingen SE-numre eller andre oplysninger vedrø-
rende selskaberne, som kunne hjælpe med at identificere disse.
Arbejdet med søgning på selskaberne varede frem til den 24. juni 2015, uden at selska-
berne kunne identificeres ud fra de foreliggende oplysninger. De selskabsnavne, der blev
Notat
13. januar 2016
J.nr. 15-2840696
Strategisk Styring
cd,
SKAT
UKS Side 1884
U
K
S
Side 2 af 4
søgt på, eksisterede således ikke i SKATs journal- og sagsbehandlingssystemer Captia og
SKAT Ligning.
Det var således ikke muligt på dette tidspunkt ud fra de modtagne oplysninger i anmeldel-
sen at af- eller bekræfte, at der skulle være foretaget svindel i forbindelse med refusion af
udbytteskat.
Særlig Kontrol kontaktede derfor den 24. juni 2015 Betaling og Regnskab med henblik på
at få oplysninger om procedurer på området og eventuelle andre oplysninger som senere
(efter sommerferien) skulle bruges til at vurdere om der var yderligere forhold der kunne
undersøges yderligere i relation til anmeldelsen. Det viser sig senere at 1 af de pågældende
selskaber kan være omfattet af den formodede svindel på området, som SKAT efterføl-
gende afdækker i forlængelse af en yderligere anmeldelse i slutningen af juli måned, jf. ne-
denfor.
Den anden anmeldelse
Den 27. juli 2015 modtog SKAT en telefonisk henvendelse fra HM Revenue and Cus-
toms, UK, med orientering om, at denne myndighed har fremsendt intelligence oplysnin-
ger (bistandsanmodning) til SKAT vedrørende formodet svindel med udbytteskatter mod
den danske stat. Særlig Kontrol modtog denne anmodning skriftligt den 30. juli 2015 via
SKATs enhed Kompetent Myndighed i henhold til den normale procedure på området.
Oplysningerne om selskaberne i bistandsanmodningen er på flere punkter sammenfal-
dende med oplysningerne i de anonyme henvendelser fra juni 2015.
Den 4. august 2015 blev det mellem Særlig Kontrol og Betaling og Regnskab aftalt, at Be-
taling og Regnskab skulle foretage undersøgelser vedrørende selskaberne. Den 5. august
2015 meddelte Betaling og Regnskab, at undersøgelserne ikke gav noget resultat.
Den 6. august 2015 modtog SKAT under hånden en e-mail fra de engelske myndigheder
med oplysninger om 184 navngivne selskaber, som angiveligt kunne være benyttet til at
tilbagesøge udbytteskat. Ved SKATs gennemgang kunne der konstateres sammenfald
mellem selskaber på listen og selskaber omfattet af henvendelsen modtaget den 18. juni
2015. Oplysningerne fra de engelske myndigheder blev officielt modtaget den 11. august
2015.
På et møde den 6. august 2015 med deltagelse fra SKATs afdelinger Særlig Kontrol, Store
Selskaber, Udvikling samt Betaling og Regnskab blev anmeldelserne gennemgået, og op-
lysningerne modtaget fra de engelske myndigheder blev fremlagt. På baggrund af oplys-
ninger fra sidstnævnte om, at en større tilbagesøgning af udbytteskat vedrørende aktier fra
et navngivent selskab var planlagt til den 10. august 2015, besluttede SKAT at stoppe alle
udbetalinger, indtil der var overblik over situationen.
Efter mødet blev materialet gennemgået manuelt. Det kunne herved konstateres, at der
hos SKAT forelå mange refusionsanmodninger fra de i anmeldelsen nævnte custodians.
UKS Side 1885
U
K
S
Side 3 af 4
Samtidig gav en stikprøvekontrol hits mellem udbyttemodtagere og flere selskaber fra e-
mailen modtaget den 6. august 2015. Endelig kunne det konstateres, at der var foretaget
store udbetalinger vedrørende flere af de udbyttemodtagere, der var nævnt i e-mailen.
I perioden umiddelbart efter indsamlede SKAT oplysninger om alle udbyttebetalinger til
selskaber omfattet af e-mailen af 6. august 2015. SKAT opgjorde den 10. august 2015 be-
løbet fra den formodede svindel til ca. 5 mia. kr. SKAT kontaktede SØIK med henblik på
eventuel bistand til SKAT eller overdragelse af sagen til SØIK.
SKAT holdt den 11. august 2015 møde med SØIK. Resultatet af mødet blev, at SKAT
skulle frembringe yderligere dokumentation vedrørende udbetalinger til de pågældende
selskaber og først herefter anmelde sagen til SØIK. Sagen har været drøftet flere gange
med SØIK, førend SKAT og SØIK nåede til en fælles opfattelse af, at mistanken om
svindel var begrundet.
Efter yderligere undersøgelser indgav SKAT den 24. august 2015 anmeldelse af sagen til
SØIK. Beløbet fra den formodede svindel kunne på dette tidspunkt opgøres til 6,2 mia.
kr.
Afsluttende bemærkninger
Det er SKATs opfattelse, at det først den 6. august 2015 var muligt for SKAT at konsta-
tere, at der var hold i de oplysninger, som blev modtaget den 18. juni 2015. SKATs efter-
følgende undersøgelser har vist, at der efter den første anmeldelse er udbetalt 1,8 mio. kr.
(afrundet) til én deltager fra listen modtaget fra de engelske myndigheder den 6. august
2015. Dette beløb blev dog allerede indtastet i system 3S den 22. maj 2015 (dvs. før den
første anmeldelse) og med overførselsdato den 26. juni 2015. Beløbet blev udbetalt den 6.
juli 2015 og indgår i en samlet udbetaling på 118 mio. kr.
Det er SKATs opfattelse, at såfremt selskabernes navne var oplyst korrekt i den første an-
meldelse, og såfremt der hurtigt var blevet foretaget en manuel undersøgelse af det mate-
riale (blanketter med bilag mv.), som beroede hos Betaling og Regnskab, samt såfremt der
hurtigt kunne indhentes supplerende oplysninger hos pengeinstitutter, 3. mand (fx udste-
dende selskab), Værdipapircentralen, udenlandske myndigheder mv., ville SKAT teoretisk
set kunne have standset den udbetaling på 1,8 mio. kr., som fandt sted den 6. juli 2015.
Det er dog ikke realistisk at antage, at undersøgelserne og fremskaffelsen af supplerende
oplysninger ville kunne være sket tidsnok til, at udbetalingen kunne være stoppet.
SKAT modtager generelt mange anmeldelser om svindel. Anmeldelser visiteres og kom-
munikeres og efterprøves efter en risikovurdering.
I denne sag medførte beløbets størrelse, at der blev forespurgt om viden både i SKATs
udbetalingsafdeling og i de afdelinger i SKAT, som har internationale kontakter på svigs-
området.
UKS Side 1886
U
K
S
Side 4 af 4
SKAT vurderede, at oplysningerne i den første anmeldelse fra juni 2015 gav grundlag for
en mistanke om svindel, men oplysningerne var for sparsomme til, at der umiddelbart
kunne handles på dem. Der var fx ikke grundlag for at sende en anmeldelse til SØIK, og
det var nødvendigt at undersøge selskaberne nærmere.
Data i henvendelsen af 18. juni 2015 blev som nævnt undersøgt i systemerne, men under-
søgelserne førte ikke til en bekræftelse eller underbyggelse af mistanken om svindel. Den
anden anmeldelse indeholdt detaljerede oplysninger om, hvordan svindlen var foregået.
Denne anmeldelse kom desuden fra en myndighed, og måtte derfor anses for at være
mere pålidelig. Det var først efter den manuelle gennemgang efter modtagelsen af den an-
den anmeldelse, at der forelå konkret mistanke om dokumentfalsk og bedrageri. Mistan-
ken var i øvrigt ikke stærkere, end at SKAT måtte have flere drøftelser med SØIK, førend
man nåede til en fælles opfattelse af den formodede svindel.
Som nævnt er sagen under politimæssig efterforskning.
UKS Side 1887
U
K
S
Kort statusnotat - udbyttesagen - vedrørende mulig medarbejderinvolvering -
Sven Nielsen
Frem til anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
I forbindelse med den første anmeldelse modtaget i dagene 16. - 18. juni 2015 nævner advokaten
(anmelder) noget om, at de formodede svindlere ved, at der sidder en (muligvis to) mand (mænd) et sted,
vist i Høje Tåstrup, vist en lille og tyk mand. Han er ikke sikker på, at han er med i det, men det er han
muligvis.
I forbindelse med orienteringen, formentlig den 17. juni, til underdirektøren i Regnskab, Rene Frahm
Jørgensen, fortæller jeg ham, at advokaten nævnte noget om, at han vidste, at der sad en mand i Høje
Tåstrup og ordnede blanketterne. Rene siger på det tidspunkt, at han mener, at de tidligere har fået en
anmeldelse på ham, men at de dengang undersøgte det. Det var, da Rene sad i sekretariatet, men at der
ikke var noget på ham.
Jeg fortæller min medarbejder, Christian Ekstrand, at han skal være opmærksom på, at advokaten har
nævnt, at der sidder en mand i Høje Tåstrup, men at vi ikke kan lægge mere i det, jfr. Renes oplysninger.
Efter anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
26.8.15: Jim Sørensen ringer og siger, at der er en sag om medarbejderligning på den pågældende. Rene og
jeg snakker sammen, han har ikke vidst noget som helst om det. Sagen har stået på siden 2011 og vedrører
2006-2010.
Jeg kontakter SØIK, efterforsker Jens Kauffeld Andreasen, og jeg drøfter sagen med ham. Han siger, at det
er interessant, og at vi må sende det, som vi har, og så vil de kigge på det. Vi skriver ikke noget i
anmeldelsen om vores rygter, da vi ikke har noget på skrift fra advokaten, men jeg nævner det for Jens
Kauffeld Andreasen.
Jeg sender supplerende anmeldelse den 26.8., snakker med Jens Kauffeld Andreasen fra SØIK både torsdag,
fredag og mandag den 31.8. De overvejer, hvad de skal gøre, men mener ikke umiddelbart, at mistanken er
tilstrækkeligt bestyrket. De overvejer dog tiltag, som de ikke kan oplyse mig om.
27.8.15: Kontakt til Claus Middelboe, IT, henviser til MartinWood, 22224517, vedr. IT-support. Vi bestiller,
efter aftale med SØIK, log af, hvem der har indtastet de tilbagebetalinger af udbytteskat, som vedrører de
selskaber, som vi har anmeldt.
28.8.15: IT-log, der viser, at frem til april 2015 er Sven Nielsen den eneste, der har tastet bilag ind vedr.
svindelsagen.
28.8.15: Kontakt til Koncernservice om aflåsning af kælderen, politiet ønsker at sikre materiale, blandt
andet fingeraftryk. Låsen fjernes få dage efter, da relevant materiale er sikret.
UKS Side 1888
U
K
S
1.9.15: Melding fra Per Fiig i SØIK om, at SKAT ikke på nogen måde skal "røre" personalesagen, så jeg
beslutter mig for at lade være med at spørge dem om noget som helst, hvad angår denne del. SKAT har
gjort, hvad vi kunne.
10.9.15: Møde med deltagelse af Morten Niels Jacobsen, Per Fiig m.fl. fra SØIK, Jim, Hans From, Lill,
Christian Ekstrand, Jesper Wang-Holm. Enighed om, hvordan vi kommer videre, dokumentation om
ejerandel i udlandet mv. Fortsat melding om, at der ikke er tilstrækkelig begrundet mistanke mod egen
medarbejder, og at vi skal lade ham sidde af hensyn til efterforskningen.
30.10.15 SØIK anmoder om supplerende oplysninger fra Sven Nielsens mailboks, såsom mailprofil eller
andre logfunktioner mv.
5.11.15 Kontakt til Jeanette Ebbesen, Sikkerhedskontoret, for at få adgang til al mailkorrespondance til
politiet. Samme dag åbnes adgang til data og SØIK adviseres om adgangen.
27.11.15 Christian Ekstrand sender udsøgt mailkorrespondance fra Sven Nielsens postkasse til SØIK.
10.12.15 Christian Ekstrand redegør efter forespørgsel fra SØIK om Sven Nielsens afholdelse af møder med
de i udbyttesagenomhandlede reclaimagenter.
15.12.15: Telefonisk kontakt til Per Fiig, som fortsat ikke mener, at vi skal gøre noget rent ansættelsesretligt
af hensyn til efterforskningen.
5.1.16: Møde i SØIK i anden anledning, Per Fiig oplyser, at SØIKs undersøgelser vedrørende Sven Nielsen
snart er afsluttet.
13.1.16: Juridisk Administration sender, efter aftale med mig, tiltalebegæring direkte til SØIK, att. Per Fiig,
vedrørende skatteansættelserne for de tidligere år.
13.1.16 Christian Ekstrand sender oplysninger om hændelsesforløb vedr. Sven Nielsen til SØIK.
15.1.16: Mail til HR efter at efterforskningsleder Flemming Klausen spørger, om vi kan lade Sven Nielsen
sidde på sit nuværende arbejdsområde 1-2 uger endnu, og om vi så derefter ville have mulighed for at
overflytte ham til et andet sagsområde. Jeg er i dialog med Tina Eggert Thomsen herom. SØIK ønsker ikke at
uddybe ønsket nærmere. SØIK lover at vende tilbage, men det sker ikke. Jeg snakker med Jesper Kisby 1.
februar, og han siger, at de stadig overvejer forskellige muligheder. Jeg fornemmer, at der overvejes
forskellige efterforskningsmæssige skridt, men der er vist uenighed internt i SØIK. Det virker til, at der er
"noget at komme efter'', men det er absolut ikkeklart for mig.
26.1.16 Rykker SØIK for et svar
29.1.16: Rykker SØIK for et svar. SØIK melder tilbage, at de er ved at vurdere og at de vender tilbage,
muligvis d. 1. februar.
11.2.16: Spørger Per Fiig til sagen, han henviser til efterforsker Thomas Anderskov. Jeg ringer til ham, og
han siger til mig, at SØIK fortsat arbejder på sagen. SØIK har ikke længere noget problem med, at SKAT
agerer i forhold til den tidligere forhøjelse, så han må gerne blive sendt hjem nu. Det er dog afgørende, at
UKS Side 1889
U
K
S
han ikke har adgang til sin mailboks efter en hjemsendelse. Jeg kontakter Jeanette Sporleder som
bekræfter, at en medarbejder ikke gives adgang til sin mailboks efter hjemsendelse.
12.2.16: Telefonisk drøftelse af sagen med Henrik Vagner og Tina Eggert Thomsen. Det aftales, at jeg
sender en tidslinje med de oplysninger, som jeg har nu. Jeg lover et udkast i dag, og der kommer senere en
endelig version, når min medarbejder Susanne Søegaard har tjekket datoerne i forhold til vores journalsag.
22.2.16: Endelig version af statusnotat sendt til Henrik Vagner og Tina Eggert Thomsen.
UKS Side 1890
U
K
S
FORTROLIGT UDKAST
SKA.T
Nærmere redegørelse for SKAT's anmeldelser til SØIK
med fokus på de kontrolhandlinger, der er foretaget
mellem de forskellige anmeldelser
Kontrolhandlinger frem til første anmeldelse 24. august
2015:
Sagens tilblivelse
SKAT afgav den 13. januar 2016 vedlagte udtalelse til departementet i forbindelse
med Rigsrevisionens udarbejdelse af Beretning til Statsrevisorerne om SKATs
forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
Det fremgår af udtalelsen, at SKAT straks ved modtagelsen af første tip iværksatte
en række kontrolforanstaltninger af de modtagne oplysninger, og at det ansvarlige
forretningsområde blev involveret, uden at det dog umiddelbart var muligt at få
verificeret de modtagne oplysninger.
Det kan supplerende tilføjes, at første tip lød på formodet svindel i størrelsesor-
denen "op til 500 mio. kr.". Først i forbindelse med modtagelsen af det andet tip,
hvor SKAT modtog yderligere supplerende oplysninger fra udlandet, herunder
oplysninger om et større antal identificerbare selskaber fra udlandet, var det muligt
at konstatere, at der var foretaget store udbetalinger til flere af selskaberne, hvor-
efter SKAT besluttede at sætte udbetalinger af refusion af udbytteskat i bero.
SKAT har ikke efterfølgende fået ny viden eller nye oplysninger om forløbet sid-
ste sommer og kan derfor ikke tilføje yderligere til udtalelsen fra 13. januar i år.
Det er derfor fortsat SKATs konklusion, at:
• SKAT ikke med de oplysninger, som blev modtaget i juni 2015, kunne
identificere og klarlægge svind-lens omfang.
• Der "alene" er udbetalt 1,8 mio. kr. mellem første og andet tip vedrørende
de selskaber, som er omtalt i første tip, og at det ikke på nogen måde ville
have været muligt at stoppe udbetaling af dette beløb.
• SKAT først havde det nødvendige grundlag for at stoppe for refusions-
udbetalingerne den 6. august 2015.
Notat
1. september 2016
J.nr.
Indsats
Særlig kontrol
UKS Side 1891
U
K
S
Det kan supplerende tilføjes, at der i perioden mellem første tip og frem til udbe-
talingsstoppet den 6. august 2015 er udbetalt ca. 2,6 mia. kr., som er anmeldt som
svindel. Af de stoppede anmodninger om refusion af udbytte er der anmeldt 553
mio. kr. som forsøg på formodet svindel, og det er forventningen, at der vil blive
anmeldt yderligere 350 mio. kr. som forsøg på formodet svindel, når SKATs sags-
behandling er afsluttet vedrørende de berørte selskaber.
Nedenfor gengives i ikke-anonymiseret form hændelsesforløbet til internt brug:
SK.\T har den 16. juni 2015, fra 1\dvokat
pa vegne af en unavn6
riven klient modtaget anmeldelse om
formodet svindel med tilbagesøgning af udbytteskatter pa omkring kr.
500.000.000. Svindelen foregår \"Cd udnyttelse af dobheltbeskatningsovercnskotn-
ternc (DBO'er) mellem DK/ USA og DK/l\falaysia.
Sagen er efter gældende procedure oprettet som en anmeldelse og oversendt til
Særlig Kontrol (SK) fra Visitering og Kontrol.
Sagen er i SK tildelt Christian Ekstrand, til yderligere visitering/kontrol.
har 18. juni 2015 fremsendt supplerende oplysninger til anmeldelsen. Oplys-
ninger indeholder bla. oplrrunger om 25 navngivne selskaber der skulle have
medvirket til s,·indelen.
Pa baggrund af de i anmeldelsen nævnte udenlandske selskaber og reclaimagenter,
er der bla. via SKAT's sags- og journalsystemer foretaget diverse op-
slag/sogninger, for at be-/ afkræfte indholdet af anmeldelsen. Dette dog uden
re'>ultat.
Det er i anmeldelsen anført de oplistcde selskaber er en afskrift, med forbehold
for dn·erse afskrifts fejl eller ukorrekte selskabsnan1e.
SK.\T (kompetent myndighed) har den 27. juli 20 l5 modtaget anmodning fra de
engeh,ke skattemyndigheder om uchrebling af oplysninger vedrorende selskabet
~()LO Capiral Partners..\nmodningen indeholder en detaljeret beskri,Telse af hele
det benyttede Setup og mulige implicerede selskaber/ virksomheder.
SKAT's udbyttekontor kontaktes pa baggrund af de nu foreliggende oplysninger,
med forespørgsel om deres kendskab til de i anmeldelsen nævnte selskaber. Dette
dog uden resultat.
SKAT modtager 06.08.2015 underretning fra HMRC (UK) med oplysninger om
184 mulige selskaber og pensionsplaner der kan være benyttet til uberettiget at
tilbagesoge udbytteskat. Det kan konstateres, at der er sammenfald i navne fra
forstc anmeldelse - nu angivet med korrekt navn.
Side 2 af 7
UKS Side 1892
U
K
S
\ f <>pl~·sningcr fremgar ench-idere at endnu et "angreb" mo<l SK.Xl' vil fine.le sted
10.08.2015 med anmodning om uberettiget refusion for omkring 100 mio. kr.
veclrnrende TDC.
På møde afuoldt 06.08.2015 i HT (udbyttekontoret) gennemgås alle foreliggende
oplysninger og der indføres ojeblikkeligt udbetalingsstop.
Efter modet gennerngas det fysiske arkiv/materiale og her konstateres det, at der
er forefindes mange ansogninger fra de i anmeldelsen nævnte *reclaimagenter og
·r.custoclian virksomheder. Materialet forefindes udelukkende i papirform og op-
bevares på kontoret i rfT.
Sa::rlig kontrol får udleveret regneark hvori alk u<lbyttemodtagere er oplistet i,
med navn og land. Ve<l stikprover kan det konstateres at der er hits pa flere sel-
skaber fra den fraUK modtagne liste. Ved enkelte opslag i system 3S (udbytte) kan
det ligeledes konstatere-,, at der er foretaget store udbetalinger til flere at de næ\·n-
te udbyttemodtagere pa listen modtaget fra UK samme <lag.
1) Reclaimagenter
l anmeldelsen er folgen<le 3 virksomheder benævnt som reclaimagenter. J~
n recla-
imagent er en virksomhed der faciliterer <le udenlandske pensionsplaner med at
tilbagesøge den for meget betalte kildeskat.
SYNTAX c; IS J,TD
.\Cl'P,\Y
CO.\L TAXB~\CK
'1 1) Custodianvirksomheder
Tanmeldelsen er folgende 4 virksomheder benævnt som custodianvirksomhder.
En custodian er en virksomhed der foretager investeringen for den udenlandske
pensionsplan og udarbejder Credit Dividend Advice (CDA), der danner grundlag
for tilbagesogning af den indeholdte udbytteskat.
SOLO CAPIL\L P.\RTNERS LLP
OLD PAIU( L\NE C \PIL \L PLC
01'1·
'.l .I ~STO
\Vl~ST POIN'I
I forste omgang kan Jer konstateres, at der er hits pa 132 amerikanske pcnsions-
planl'r eller malaysi:..ke :..elskaber der har tilbagesøgt udbytteskat og beløbet kan pa
det foreliggen<ll' grundlag opgores til 5,2 mia. kr.
SKAT tager 11. august 2015 kontakt til SØIK med henblik på evenh1el bistand til
SI(.;-\T. SOIK tilkendegav på mødet, at de ikke ønsker sagen oYerdraget på nuvæ-
Side 3 af 7
UKS Side 1893
U
K
S
rende tid!>punkt, men forventer en anmeldelse fra SKAT, nar sagen er yderligere
dokumcnteret.
SKAT anmelder pa det foreliggende grundlag sagen til SØIK 24.08.2015, med
formo<lct sYindcl med udbytteskat på kr. 6,2 mia.
\'e<l anmeldeben til SØIK indgar alene oplysninger modtaget med de ovenfor
anfnrte anmel<lelser/underretninger. Sl0\T har ikke efterfolgende haft mulighed
for, imkn anmekkscn, at efterpnH'e rigtigheden af oplysningerne, idet udbetalin-
ger foretage~ efter K1ldeskattdm·cns § 69B og kontrolmuligheden foreligger alene
inden udbetaling.
Kontrolhandlinger mellem første og anden anmeldelse 13. no-
vember 2015:
I forbindelse med initiativer iværksat som led i "SKAT ud af krisen" blev der ned-
sat en særlig Task Force - Task Force udbytteskat. Task forcen skal gennemføre
kontrol af de standsede anmodninger, herunder håndtering af eventuel svig, samt
foretage en fuldstændig gennemgang og analyse af de allerede udbetalte, med hen-
blik at afdække eventuel yderligere svindel.
På baggrund af de i anmeldelsen (til SK..AT) modtagne oplysninger er der foretaget
yderligere kontrol af alle udbetalinger til de såkaldte reclaimagenter, hvor selska-
ber, der har ansøgt, alle er beliggende i USA eller Malaysia, og alle har benyttet de
i første anmeldelse nævnte custodians.
Der er efterfølgende ved gennemgang af det fysiske bilagsmateriale sammenholdt
med registreringerne i system 3S fremfundet yderligere 90 selskaber, det matcher
ovenstående kriterier. Det antages derfor også, at disse selskaber er omfattet af
den formodede svindel. Beløbet andrager 2,9 mia. kr., hvorfor den samlede for-
modede svindel herefter andrager 9,1 mia.
SKAT anmelder på det foreliggende grundlag sagen til SØIK 13. november 2015
med formodet svindel med udbytteskat på kr. 9,1 mia.
Det kan konstateres, at der er brugt ca. 10 uger til denne gennemgang. Det er
SKATs vurdering, at det er en forholdsvis kort periode, henset til at der i samme
periode blev brugt forholdsvis meget tid på en dialog med SØIK omkring gen-
nemgang af procedurer, dokumentation og orientering omkring hele regelgrundla-
get for refusion af udbytteskat, herunder, i samarbejde med Jura, undersøgelse og
orientering om cum-ex-problematikken, som der især var fokus i efteråret 2015.
Side 4 af 7
UKS Side 1894
U
K
S
Perioden mellem anden og tredje anmeldelse 24. august 2016:
I forbindelse med udbetalingstoppet 6. august 2015 er det konstateret, at 167 an-
modninger om refusion af indeholdt udbytteskat for i alt kr. 903 mio., kan henfø-
res til svindelsagen, idet alle anmodninger er indsendt af ovenstående agentvirk-
som.heder.
Der er ved gennemgangen konstateret, at der er i ansøgningerne er benyttet yder-
ligere fem custodian-virksomheder. Det er ligeledes konstateret, at to ud af fem
custodian virksomheder har benyttet en fjerde agentvirksomhed.
SKAT har realitetsbehandlet samtlige anmodninger med henblik på at vurdere og
dokumentere, om den enkelte anmodning skal afvises eller udbetales. Grundet
sagernes kompleksitet og grænseoversridende elementer har det vist sig yderst
vanskeligt og tidskrævende at få fat i den nødvendige dokumentation fra såkaldt
"tredje mand" på, at den enkelte pågældende ansøger også er retmæssig ejer af den
aktie, der tilbagesøges refusion på.
Af oplysninger modtaget fra HMRC (UK) fremgår, det at to af de fem custodian-
virksomheder har indberettet meget store køb/salg af danske aktier op til udbyt-
tedagen på vegne af deres amerikanske klienter ( såkaldte 401K. pensionsplaner).
SK..AT var i marts måned 2016 i USA, således at der kunne udveksles information
om relevante regler og konkrete oplysninger om de involverede ansøgere mellem
de amerikanske skattemyndigheder og SK.AT, og SK..AT har efterfølgende løbende
modtaget oplysninger fra USA vedrørende de amerikanske pensionplaners skatte-
forhold, investeringsvolumen etc., til brug for sagsbehandleingen.
SK.AT har endvidere fra VP Securities 0/ærdipapircentralen) modtaget oplysnin-
ger om hvilke personer og selskaber, der har modtaget udbytte fra danske C20-
selskaber i perioden 2014 og 2015.
Der, hvor der har været mulighed for det, har SK..AT endvidere spurgt de pågæl-
dende ansøgere eller disses repræsentanter (danske advokatvirksom.heder). Der
har endvidere været stillet spørgsmålstegn ved, om de danske advokatvirksomhe-
der rent faktisk repræsenterede de pågældende ansøgere.
I nogle af sagerne er der indsendt forskellige former for dokumentation, men den
indsendte dokumentation har givet anledning til yderligere spørgsmål fra SKATs
side, og i sidste ende er alle sagerne endt med, at SKAT har nægtet at udbetale
indeholdt udbytteskat.
Side 5 af 7
UKS Side 1895
U
K
S
I andre sager er der intet modtaget fra ansøgerne, hvorfor SKAT har truffet afgø-
relse på det foreliggende grundlag, som oftest har været oplysninger fra de oven-
for nævnte udenlandske skattemyndigheder og/eller VP Securities 01ærdipapir-
centralen).
Alle ovennævnte forhold har været nødvendige at inddrage i sagsbehandlingen for
af kunne oplyse og afgøre sagerne på et tilstrækkeligt solidt grundlag.
Det er truffet afgørelse i 76 anmodninger og nægtet udbetaling af 553 mio. kr.
Beløbet er anmeldt den 24. august 2016 til SØIK som forsøg på svindel med ud-
bytteskat.
På baggrund af de modtagne oplysninger samt erfaringerne fra ovennævnte sags-
behandling er samtlige udbetalinger til de *fire agentvirksomheder gennemgået.
*)
SYNT.\X GIS LTD
.\CUP,\\'
GO,\L T.\XH,\CK
KOI ASSOCIATES
Ved gennemgangen er der konstateret lignende eller samme svigsmønstre som
ved de foregående anmeldelser. Der er derfor en stærk formodning om, at der
også her er tale om svindel.
SKAT har oversendt sagen til SØIK med henblik på efterforskning, idet SKAT
ikke selv er i stand til at dokumentere svindlen, men blot kan konstatere, at der fra
ansøgers side ikke er godtgjort et ejerskab til den ansøgte refusion.
SKAT har i perioden 2012-2015 udbetalt i alt kr. 12,4 mia. til ovenstående agent-
virksomheder. Af beløbet er 12,3 mia. kr. nu anmeldt som svindel..
SKATs undersøgelser er endnu ikke helt afsluttet. Det er dog formodningen, at
der ikke vil blive anmeldt yderligere beløb til SØIK udover enkelte mindrebe-
løbsmæssige op- eller nedjusteringer.
Der mangler stadig at blive lagt sidste hånd på en analyse over, hvor meget udbyt-
teskat SKAT burde have refunderet for perioden 2012 - 2015. Analysen vil inde-
holde oplysninger om andelen af udenlandske aktienærer, i det omfang, det er
muligt at fremskaffe oplysningerne, samt, i det omfang det er muligt, en oversigt
over, hvilke lande ansøgerne kommer fra, og hvad disse ansøgere burde have fået
refunderet af udbytteskat. Disse oplysninger er løbende indhentet fra VP Securi-
ties 01ærdipapircentralen).
Samlet konklusion:
Side 6 af 7
UKS Side 1896
U
K
S
Det er SKATs vurdering, at de ovenfor nævnte kontrolhandlinger er foregået
kontinuerligt og så hurtigt, som det overhovedet har kunnet lade sig gøre, og at
sagsbehandlingen må betragtes som særdeles rimelig henset til, at der har været
tale om indhentelse af dokumentation i andre lande, som kan tage op til flere må-
neder, afholdelse af adskillige møder med SØIK, afholdelse af møder med uden-
landske skattemyndigheder, afholdelse af møder med Finanstilsynet, indkaldelse af
dokumentation hos ansøgerne eller disse repræsentanter, hvortil skal lægges de
frister, som ansøgerne har fået til at indsende dokumentation mv.
Endelig bør det nævnes, at der i flere tilfælde har været tvivl om forvaltningsretlige
problemstillinger, hvor Jura har involveret kammeradvokaten i besvarelsen. Mang-
lende afklaring på disse problemstillinger har desuden i perioder forlænget sagsbe-
handlingstiden.
Christian Baden Ekstrand, Særlig kontrol 3
Godkendt: Anne Munksgaard, Særlig Kontrol.
Side 7 af 7
UKS Side 1897
U
K
S
Forelæggelse for direktør Karin Bergen og direktør Jim Sørensen
Udbetalinger af refusion af udbytteskat den 6. august 2015
Journal nr.:
Frist departementschef Sagens karakter Lagt i kopi til
VÆLG DATO VÆLG SAGSKARAKTER ☐ Afdelingschef
☐ Kontorchef
Frist ekstern Presse (udfyldes af dep.) ☐ Chefrådgiver
- - ☐ Særlig rådgiver
Bemærkninger
Særlig Kontrol er blevet bedt om at redegøre for SKATs udbetalinger vedrørende refusion af udbytteskat den 6.
august 2015, hvor der blev truffet afgørelse om udbetalingsstop på området.
Som det fremgår af vedlagte bankudskrift er der blandt andet udbetalt 105.296.081 kr. den 6. august 2015. Ved
gennemgang af de relevante underbilag er det konstateret, at dette beløb vedrører svindelsagen. Beløbene vedrø-
rer to ansøgninger modtaget og behandlet i henholdsvis juni og juli 2015. De er tastet i SKATs system 3S den 3.
august 2015, men bogført og frigivet den 6. august 2015 kl. kl. 10:18:48. Mødet, hvor udbetalingsstoppet blev
besluttet, startede kl. 10.30, hvorfor beløbet er frigivet før beslutning om udbetalingsstoppet.
Der er endvidere udbetalt 229.297.304 kr. til Nordea vedrørende den såkaldte regnearksordning. Dette beløb er
også bogført og frigivet kl. 10:18:48.
Indstilling
Ovenstående oplysninger tages til efterretning.
6. oktober 2016
Sagsbehandler: Christian Baden Ekstrand
Godkendt: Anne Munksgaard
cd,
SKAT
UKS Side 1898
U
K
S
Intern Revision
SKATs administration af udbytteskat og
refusion af udbytteskat
 Revision
 Rådgivning
 Rapportering
Skatteudvalget 2017-18
(Omtryk - 02-11-2018 - Bilag tilføjet) SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 556
Offentligt
i
~,17)
Skatteministeriet
UKS Side 1899
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 2 af 123
Forord
Intern Revision er den 29. august 2015 blevet bedt om at gennemføre en vurdering
af en række forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen
for refusion af udbytteskat indeholdt i Danmark.
Skatteydere (personer og virksomheder), der er omfattet af udenlandsk skattepligt,
har mulighed for at søge om refusion af den del af den danske indeholdte udbytteskat,
der overstiger beskatningen i henhold til de indgåede dobbeltbeskatningsoverens-
komster (DBO`ere). SKAT er blevet præsenteret for ansøgninger om refusion af
indeholdt udbytteskat. Det har dog efterfølgende vist sig, at ansøgerne angiveligt ikke
er aktionærer i de danske firmaer, for hvilke der søges refusion for udbetalt
udbytteskat. Ansøgerne har ved ansøgningen om refusion for indeholdt dansk
udbytteskat præsenteret SKAT for dokumenter, der formodes at være falske.
Der er fastsat en frist på 4 uger for Intern Revisions undersøgelse. Det er klart, at den
relativt korte tidsfrist i sagens natur medfører, at Intern Revision ikke har kunnet
gennemgå og vurdere samtlige detaljer i forbindelse med ovennævnte sag.
Intern Revision har således måttet fravælge en række forhold, hvor vi har vurderet, at
de enkelte forhold ikke var væsentlige i forhold til at undersøge de områder, der er
omfattet af formålsbeskrivelsen i kapitel 1.
Det skal nævnes, at statsrevisorerne den 16. september 2015 har anmodet
Rigsrevisionen om at undersøge en række forhold i relation til udbytteskat og refusion
heraf. Der er på en række områder sammenfald mellem Rigsrevisionens
undersøgelse og Intern Revisions undersøgelse. Det påregnes, at Rigsrevisionen
fremlægger resultatet af deres undersøgelse primo 2016, hvorfor Rigsrevisionens
undersøgelse må påregnes at være mere omfattende end Intern Revisions
undersøgelse.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Departementet og SKAT løbende har leveret det
af Intern Revision rekvirerede materiale.
København, den 24. september 2015
Kurt Wagner
Revisionschef
UKS Side 1900
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 3 af 123
Indholdsfortegnelse
1. Formål ....................................................................................................................................5
2. Omfang...................................................................................................................................6
3. Læsevejledning ......................................................................................................................7
4. Konklusion .............................................................................................................................8
5. Bedrageri – Revisionens rolle............................................................................................. 12
5.1 Delkonklusion..................................................................................................................... 13
6. Bedrageri – Administrationens rolle.................................................................................. 14
6.1 Delkonklusion..................................................................................................................... 14
7. Opgørelser – Udbytteskat og refusion................................................................................ 15
7.1 Udbytteskat og refusioner i tal........................................................................................... 15
7.2 Analyse af refunderet udbytte ...........................................................................................22
7.3 Refusion af udbytteskat – Antal årsværk..........................................................................29
7.4. Delkonklusion....................................................................................................................30
8. Generel vurdering af SKATs kontrol-niveau på § 38-området .........................................32
8.1 Delkonklusion.....................................................................................................................35
9. Overordnet proces for udbytteskat samt refusion .............................................................36
9.1 Overblik over processen.....................................................................................................36
9.2 Angivelse.............................................................................................................................36
9.3 Indberetning.......................................................................................................................37
9.4 Refusion af udbytteskat ..................................................................................................... 41
9.5 En effektiv grundlagskontrol.............................................................................................43
9.6 Delkonklusion ....................................................................................................................44
10. Organisatorisk forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat................................45
10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau ...................................................................45
10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar).........................................................45
10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning, herunder vurdering af det
etablerede kontrolniveau .........................................................................................................46
10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet.......................................46
10.5 Delkonklusion...................................................................................................................47
11. 1. forsvarslinje - kontroller..............................................................................................48
11.1 Angivelse / indberetning...................................................................................................48
11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning...............................................................49
11.3 Refusioner – anmodninger via blanketordning..............................................................50
11.4 Refusioner – bankordningen ...........................................................................................55
11.5 Refusioner – VP-ordningen..............................................................................................57
11.6 Løbende regnskabsgodkendelser.....................................................................................58
UKS Side 1901
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 4 af 123
11.7 Delkonklusion ...................................................................................................................63
12. 2. forsvarslinje – kontroller ............................................................................................65
12.1 Delkonklusion ...................................................................................................................66
13. Manglende effekt fra væsentlige IT-understøttede kontroller......................................67
13.1 Delkonklusion ...................................................................................................................67
14. Data i eKapital .................................................................................................................69
14.1 Fysiske personer ...............................................................................................................69
14.2 Selskaber...........................................................................................................................69
14.3 Omnibusdepoter ..............................................................................................................70
14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter ..70
14.5 Delkonklusion................................................................................................................... 71
15. SKATs opfølgning på revisionsrapporter.......................................................................72
15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning..................................................................72
15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter .......................................................................72
15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger .......................................................73
15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter.......................................74
15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 ................75
15.6 Delkonklusion................................................................................................................... 77
16. Gennemførelse af bedrageri............................................................................................78
16.1 Delkonklusion ...................................................................................................................79
17. Departementets initiativer for at styrke processer og kontroller ................................ 80
.................................................................................................................................................. 80
17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet........................................................ 80
17.2 God processtyring i SKAT ................................................................................................83
17.3 Delkonklusion...................................................................................................................83
18. Oversigt over sager i Skatteministeriet ..........................................................................84
19. SKATs implementering af lovændringer........................................................................85
19.1 Delkonklusion ...................................................................................................................87
20. Forslag til fremadrettet administration ........................................................................ 88
20.1 Delkonklusion...................................................................................................................89
21. Bilagsoversigt...................................................................................................................90
Bilag 1 Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning...................................90
Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet ....................................................................95
Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i Skatteministeriet
vedrørende refusion af kildeskatter ...................................................................................... 122
UKS Side 1902
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 5 af 123
1. Formål
Undersøgelsen skal omfatte de aktuelle udfordringer i forbindelse med SKATs admi-
nistration af udbytteskat og i hvilket omfang, der er fulgt tilstrækkeligt op på anbe-
falingerne fra tidligere revisionsrapporter. Derudover skal undersøgelsen omfatte for-
slag til, hvorledes den fremadrettede administration af udbytteskat kan tilrettelægges.
Undersøgelsen vil blandt andet indeholde følgende hovedelementer:
• En redegørelse for den talmæssige udvikling i udbytteskat samt refusion.
• En beskrivelse og vurdering af den nuværende proces for administration af
udbytteskat samt refusion heraf. Redegørelsen vil indeholde en beskrivelse af
udfordringerne i den administrative løsning samt en beskrivelse af de
foranstaltninger, som SKAT har iværksat med henblik på at forbedre
administrationen.
• En redegørelse for SKATs håndtering af tidligere fremsatte revisionsbemærk-
ninger/anbefalinger fra Skatteministeriets Interne Revision, herunder i hvilket
omfang disse er implementeret.
• En redegørelse for sager i Skatteministeriet vedrørende refusion af
udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og
departementschef.
• En vurdering af, i hvilket omfang lovinitiativerne konkret har forbedret
administrationen af udbytteskat og refusionen heraf.
• En redegørelse for hvorledes den formodede svindel, der er rettet mod refusi-
on af udbytteskat, har fundet sted.
• En vurdering af hvilke hovedfunktioner i SKAT, der varetager overvågningen
af rutinerne vedrørende udbytteskat og refusion.
UKS Side 1903
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 6 af 123
2. Omfang
Intern Revision har udført undersøgelsen af SKATs administration af udbytteskat og
refusion af udbytteskat. Formålet med undersøgelsen er beskrevet i kapitel 1. Under-
søgelsen er udført i perioden 29. august - 24. september 2015.
Undersøgelsen har primært omfattet perioden 2012 - 2015, hvor de påståede
bedragerier har fundet sted. På en række områder har det dog været nødvendigt at
gå længere tilbage i tid for at afdække de undersøgte forhold.
Omfanget og arten af vores arbejde i forbindelse med besvarelsen af de spørgsmål,
som fremgår af hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, er fastlagt ud fra en konkret
vurdering samt under hensyntagen til den korte tidsperiode, som vi har haft til
rådighed i forbindelse med undersøgelsen. Vi har i forbindelse med undersøgelsen
interviewet medarbejdere i departementet og SKAT samt indhentet materiale og
dokumentation fra SKAT.
Da de udførte arbejdshandlinger i forbindelse med undersøgelsen hverken er revision
eller review i overensstemmelse med de internationale principper og standarder for
offentlig revision, udtrykker vi ikke nogen grad af sikkerhed om de anvendte
regnskabstal og oplysninger fra SKAT, der er anvendt i besvarelsen. Hvis vi havde
udført yderligere arbejdshandlinger, revideret eller udført review af de anvendte
regnskabstal og oplysninger fra SKAT i overensstemmelse med de internationale
principper og standarder for offentlig revision, kunne andre forhold være fundet og
rapporteret til skatteministeren. Besvarelsen af spørgsmålene er udelukkende
udarbejdet med det formål at understøtte skatteministeren med at vurdere SKATs
administration af udbytte og udbytteprocessen med henblik på at orientere
Skatteudvalget herom. Besvarelsen vedrører kun de spørgsmål, som fremgår af
hovedelementer i kapitel 1 ”Formål”, herunder de regnskabstal og oplysninger, som
er inddraget fra SKATs regnskaber med videre og kan ikke udstrækkes til at omhandle
SKATs regnskaber i undersøgelsesperioden som helhed.
Det skal særskilt anføres, at SKAT den 23. september 2015 har gjort Intern Revision
opmærksom på, at der kan være fejl og mangler i de data, som Intern Revision har
anvendt i forbindelse med analysen i kapitel 7. SKAT har i den forbindelse igangsat
en afstemning mellem DataWarehouse og det bagvedliggende produktionssystem.
Denne afstemning er ikke er afsluttet på tidspunktet for færdiggørelse af nærværende
redegørelse. SKAT vurderer ikke, at datagrundlaget indeholder væsentlige fejl eller
væsentlige mangler.
Det skal endvidere anføres, at SØIK har modtaget en anmeldelse om påstået
bedrageri med refusion af udbytteskat. Af hensyn til SØIKs efterforskning har det
været nødvendigt at udlade en række oplysninger i redegørelsen. Disse udelader har
ikke haft betydning for vores konklusioner i redegørelsen.
Omfanget og arten af det arbejde, som Skatteministeriets departement har udført,
vedrørende lovgivningsinitiativer med videre, fremgår af kapitel 19 og bilag 2A og 2B.
UKS Side 1904
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 7 af 123
3. Læsevejledning
Rapportens kapitel 1 indeholder en beskrivelse af formålet med Intern Revisions
undersøgelse, således som denne er meddelt til Skatteudvalget.
I kapitel 2 har vi redegjort for undersøgelsens omfang. Det skal i den forbindelse
påpeges, at vi ikke har udført revision, hvorfor vi ikke kan udtrykke nogen grad af
sikkerhed om de i besvarelsen anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT.
Kapitel 4 indeholder en konklusion af den udførte undersøgelse. Konklusionen
indeholder en besvarelse af de væsentligste spørgsmål, der er fremsat i forbindelse
med det formodede bedrageri.
Konklusionen kan således læses uafhængigt af den øvrige rapport.
Kapitel 5 og 6 er at betragte som generelle afsnit, der kort redegør for revisionens
henholdsvis administrationens rolle i forbindelse med bedrageri. Afsnittene skal
således udgøre et grundlag for forståelsen af de øvrige afsnit i rapporten.
Kapitel 7 indeholder en række opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion.
Afsnittet skal bidrage til en forståelse af udbytteskattens finansielle omfang.
I kapitel 8 redegør vi overordnet for SKATs kontrolniveau på skatteindtægtsområdet.
Afsnittet skal bibringe læseren en forståelse af det generelle kontrolniveau, som tillige
har været gældende for udbyttebeskatningsområdet.
I afsnit 9 redegør vi for den overordnede proces for udbytteskat samt refusion.
Afsnittet skal bibringe læseren et fundament for at forstå, hvorledes det formodede
bedrageri er gennemført.
Formålet med de øvrige kapitler i redegørelsen er at besvare en række væsentlige
spørgsmål vedrørende udbytteskat samt refusion heraf.
UKS Side 1905
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 8 af 123
4. Konklusion
Intern Revision har gennemført en undersøgelse af området for udbytteskat samt
refusion heraf i overensstemmelse med det formål, der er defineret i kapitel 1 (se
kapitel 1).
Hvordan har bedrageriet kunnet finde sted?
På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det
Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har
medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKAT´s administration af
udbytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges
i følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering af det overordnede
ansvar (procesejerskab).
Interne kontroller:
Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der i
forretningsgangen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede
hændelser. Generelt vil det i forretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være
ønskeligt med stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for
fejlagtige udbetalinger. Intern Revision har gennemgået og vurderet
forretningsgangene vedrørende refusion af udbytteskat, herunder de interne
kontroller i forretningsgangen. Intern Revision har observeret, at:
 SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterfølgende ud-
betaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne refusionsanmod-
ninger er bilagt påkrævet dokumentation.
 SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning af refusionsbeløbet med hen-
blik på at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den konkrete
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
 SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering af store
udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af refusionsan-
modninger, der fremsendes af nye ukendte mellemmænd.
 Godkendelseskontrollen har i begrænset omfang omfattet en efterprøvning af,
hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et aktionærforhold,
samt om refusionsanmodningen kan henføres til en forudgående indeholdelse af
udbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne kontrol p.t. er vanskeliggjort på
grund af datamæssige forhold (se nedenstående).
Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i
forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har været mangelfuld. Vi kan
således konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion
af samme, er godkendt uden forbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en
systematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
UKS Side 1906
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 9 af 123
Datastruktur:
En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion af
udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes samlede
udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte
aktionærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på
aktionærniveau, men i stedet på den enkelte depotfører.
En stor del af de danske aktier, der er ejet af personer med begrænset dansk
skattepligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder
IT-systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun oplysninger
til identifikation af omnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det skal
tillige anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte
bankordninger, ikke registreres i IT-systemerne.
På grund af den ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering af data i
de IT-systemer, der understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion heraf,
medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol med
baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at der ligger
et ægte aktionærforhold til grund for anmodningen om udbytterefusion, og at
udbytteskatten er indeholdt.
Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med henblik
på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at kunne
understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.
Procesejerskab:
I SKAT er direktørområderne
 Kundeservice,
 Inddrivelse,
 Indsats samt
 IT
inddraget i den løbende administration af udbytteskat og refusion af samme. Det skal
bemærkes, at direktørområderne ”Kundeservice” og ”Inddrivelse” i al overvejende
grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet.
Direktørområdet ”kundeservice” er ansvarlig for system, data og grænseflader til
skatteyderne, og direktørområdet ”Inddrivelse” er ansvarlig for bogførings-,
regnskabs- og udbetalingsrutinerne.
Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative opgaver
ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssige forhold. I praksis har der dog
ikke i SKAT været placeret et overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisatorisk
forankret.
UKS Side 1907
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 10 af 123
Dette medfører en væsentlig forøget risiko for, at den samlede administration af
udbytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og
vurdering, herunder en løbende vurdering af de indbyggede kontroller i forretnings-
gangene.
Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriske forankring af det samlede
ansvar ikke friholder de enkelte direktørområder for at varetage følgende opgaver:
 Løbende overvågning og vurdering af de dele af udbyttebeskatningsprocessen,
der er placeret i eget område
 Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delprocesser)
fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udføres af andre
direktørområder
Har lovinitiativerne forbedret administrationen af udbytteskat?
Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt at fastsætte dato-
erne for angivelse af virksomhedernes udlodning af udbytte samt indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt skete
sammenfaldende. Hermed kan følgende fordele realiseres:
1. Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger om
udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil modtages
enten på person eller depotniveau.
2. Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed om de
samlede udbytter og udbytteskat
3. Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammenholdes
med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat
Ved dateringen af denne redegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de afstem-
ningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for fra 2013.
SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt at udnytte
oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.
Har SKAT fulgt op på revisionsrapporter?
SKAT har etableret procedurer, der tilgodeser en løbende opfølgning på anbefalinger
fra Intern Revisions rapporter.
UKS Side 1908
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 11 af 123
SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal
tilgodese følgende:
1. Etablering af et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat
2. Sikring af at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
3. Afstemning mellem angivelse og indberetning
Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil
forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de
påkrævede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have
karakter af investering i systemer m.m. og dels karakter af en løbende forøgelse af
de lønomkostninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskat-
ningsprocessen.
Yderligere forhold
For yderligere undersøgte forhold henviser vi til kapitel 7 - 20 i denne rapport.
UKS Side 1909
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 12 af 123
5. Bedrageri – Revisionens rolle
Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig revi-
sionsskik. Dette omfatter blandt andet, at der skal indhentes overbevisning om, at
regnskabet er rigtigt, hvilket vil sige uden væsentlige fejl og mangler.
Væsentlige fejl og mangler i regnskabet kan skyldes besvigelser.
Revisionen planlægges og udføres ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko,
herunder foretages ligeledes en vurdering af risikoen for besvigelser.
Revisionsstrategien og de konkrete revisionshandlinger fastlægges ud fra en vurde-
ring af væsentlighed og risiko samt med udgangspunkt i den interne kontrol i virk-
somheden.
En revision kan aldrig give fuldstændig sikkerhed for, at regnskabet ikke indeholder
fejl og mangler som følge af besvigelser. Dette skyldes, at revisionsmetoderne ikke
sigter særligt på at afsløre besvigelser, og at besvigelser ofte søges tilsløret eller holdt
skjult gennem falske bilag med videre. Med mindre der er grund til at antage det mod-
satte, anses registreringer og dokumenter i virksomheden for at være ægte og
gyldige.
Med henblik på at vurdere risikoen for besvigelser skal Intern Revision blandt andet
påse, at forretningsgange og interne kontroller vedrørende sikring af aktiver og ind-
tægter er betryggende. Endvidere forespørges den reviderede virksomheds ledelse
om dennes vurdering af risikoen for besvigelser samt om implementerede kontroller
til forebyggelse og opdagelse af besvigelser.
Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, herunder mangler
som kan medføre en forøget risiko for besvigelser, drøftes risici med den reviderede
virksomheds ledelse og afrapporteres i revisionsrapporter inklusive ledelsens handle-
planer til imødegåelse af risici. Revisionsrapporter fremsendes til såvel de berørte
funktioner og afdelinger som til virksomhedens ledelse.
Intern Revision foretager løbende opfølgning på afgivne anbefalinger i revisionsrap-
porter, herunder om virksomhedens ledelse inden for de aftalte tidsfrister har
implementeret nødvendige tiltag til forbedring af de interne kontroller og forretnings-
gange.
Såfremt det vurderes, at der ikke er implementeret de nødvendige interne kontroller
og forretningsgange til imødegåelse af de identificerede risici, vil dette fortsat blive
rapporteret til den reviderede virksomheds ledelse. Samtidig foretages der en
vurdering af, om forholdet medfører en ændret vurdering af risici, en udvidelse af
revisionen, og om forholdet skal indgå i andre former for rapportering fra Intern
Revision.
UKS Side 1910
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 13 af 123
5.1 Delkonklusion
Intern Revision skal udføre revisionen i overensstemmelse med god offentlig
revisionsskik. Dette medfører, at der skal foretages en vurdering af risikoen for
besvigelser. Såfremt Intern Revision identificerer mangler i den interne kontrol, som
kan medføre en forøget risiko for besvigelser, rapporteres dette til ledelsen i
virksomheden. Intern Revision foretager løbende opfølgning på, at ledelsen
implementerer kontroller, som imødegår de identificerede risici.
UKS Side 1911
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 14 af 123
6. Bedrageri – Administrationens rolle
I Skatteministeriets forretningsområde er tilrettelæggelsen af regnskabsgodkend-
elsen inden for ministerområdet og de formaliserede tilsyns- og kontrolfunktioner i
forbindelse hermed beskrevet i Ministerieinstruksen for Skatteministeriet samt i virk-
somhedsinstrukser og regnskabsinstrukser for de enkelte virksomheder i Skattemi-
nisteriets koncern.
Forvaltningen af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de
konkrete forhold. Det vil sige, at væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de
forskellige typer udgifter og indtægter skal tages i betragtning ved udarbejdelsen af
de konkrete forretningsgange. Hertil kommer, at der skal udvises skyldige økonomi-
ske hensyn.
De enkelte virksomheder i Skatteministeriets koncern er ansvarlige for udgifts- og
indtægtsforvaltningen inden for deres område. Det er virksomhederne, der har an-
svaret for finansiel kontrol og økonomistyring. Der skal være etableret forretnings-
gange og interne kontroller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som
er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
I henhold til de generelle regler for statsadministrationens disponering over de bevil-
linger, der er givet på de årlige bevillingslove, skal de enkelte institutioner i forbind-
else med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring, herunder overveje
de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici med henblik
på at eliminere og begrænse tab.
I tilslutning til ovenstående regler har Økonomistyrelsen i maj 2007 udarbejdet en
praktisk guide til, hvordan statslige institutioner kan introducere risikostyring eller
udbygge deres nuværende risikostyring.
6.1 Delkonklusion
Virksomheder i Skatteministeriets koncern skal tilrettelægge tilsyns- og kontrol-
funktioner i overensstemmelser med Ministerieinstruksen for Skatteministeriet,
virksomhedsinstrukser og regnskabsinstrukser. Derudover skal virksomhederne
overveje deres risikostyring til kontrol af risici med henblik på at eliminere og
begrænse tab.
UKS Side 1912
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 15 af 123
7. Opgørelser – Udbytteskat og refusion
I afsnit 7.1 præsenteres forskellige opgørelser vedrørende udbytteskat og refusion. Vi
gennemfører en række analyser og vurderinger med henblik på at beskrive
udviklingen samt omfanget af indtægter og refusioner.
I afsnit 7.2 analyseres det, hvorvidt refusionerne for konkrete virksomheder udgør en
rimelig andel af udbytteskatten.
Som en del af analyserne i afsnit 7.1 og 7.2 vurderes det, hvorvidt det fulde omfang
af bedrageri er identificeret.
De anvendte data i afsnit 7.1 og 7.2 er leveret af SKAT.
7.1 Udbytteskat og refusioner i tal
Tabel 7.1 omfatter indtægter (udbytteskat), refusioner samt antallet af ansøgninger
vedrørende refusion pr. år fra 2005 til juni 2015.
Tabel 7.1.
Indtægter omfatter den angivne bruttoudbyttebeskatning med den undtagelse, at
refusion via nettoafregningsordningerne direkte er trukket fra forinden indregning i
indtægter. Den andel, der trækkes fra via nettoordningerne, indgår således ikke i
regnskabstal vedrørende refusioner. Nettoafregningsordningerne er nærmere
beskrevet i kapitel 9.
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
2015
Jan - juni
Indtægter i mia_kr_ 6,69 9,36 9,94 11 ,1 8,06 6,36 9,65 8,71 11 ,69 13,2 18,51
Refusioner i mia_kr_ 1,18 1,88 1,07 0,75 0,75 0,68 1,12 1,45 2,79 6,06 8,73
Antal ansøgninger 16.617 18.618 15.687 16.655 21.284 21.451 24.292 30.765 33.861 41.764 34.850
UKS Side 1913
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 16 af 123
Graf 7.2, der fremgår nedenfor, omfatter indtægter, refusioner samt antal ansøgninger
om refusioner for årene 2005 til juni måned 2015.
Graf 7.2.
Af graf 7.2 fremgår indtægter og refusioner i mia. kr. pr. år. Indtægter og refusioner
kan aflæses på den primære y-akse (venstre side af grafen). På den sekundære y-
akse (højre side af grafen) kan antal ansøgninger om refusion aflæses.
På baggrund af indtægter og refusioner opgøres en refusionsprocent.
Refusionsprocenten viser, hvor stor en andel refusionerne udgør i forhold til
indtægterne. Det vurderes, at nettoafregningsordningerne ikke øver nævneværdig
indflydelse på de opgjorte refusionsprocenter.
Udviklingen i refusionsprocenten fremgår af graf 7.3:
Graf 7.3.
Refusionsprocenterne er i 2005 og 2006 relativt høje i forhold til perioden 2007 til
2012, mens refusionsprocenter i 2014 og 2015 udgør hhv. 45,9% og 47,2%. Altså en
væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Refusionsprocenten er relativ høj i 2013,
mens refusionsprocenterne i 2014 og 2015 forekommer, umiddelbart vurderet, at
være atypisk høje.
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
0
5
10
15
20
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 jun-15
Milliarder
UDBYTTESKAT
Indtægter i alt i kr. Refusioner i alt i kr. Antal refusioner - Ansøgninger i stk.
17,7%
20,0%
10,8%
6,8%
9,3% 10,7% 11,6%
16,7%
23,9%
45,9% 47,2%
0,0%
5,0%
10,0%
15,0%
20,0%
25,0%
30,0%
35,0%
40,0%
45,0%
50,0%
0
2
4
6
8
10
12
14
16
18
20
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 jun-15
Milliarder
Refusionsprocent
Indtægter i alt i kr. Refusioner i alt i kr. Refusionsprocent
- -
- -
UKS Side 1914
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 17 af 123
Som supplement til refusionsprocenten kan det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.
ansøgning opgøres. Indtægter og refusioner, samt gennemsnitlig beløb pr.
refusionsanmodning fremgår af graf 7.4.
Graf 7.4.
Som det fremgår af graf 7.4, er gennemsnitsbeløb pr. refusionsanmodning især øget
fra 2013 til 2014 og igen fra 2014 til 2015.
Ansøgningsordninger
Ansøgninger vedrørende refusion tilgår SKAT via den såkaldte ”bankordning” eller via
den manuelle ordning benævnt ”blanketordningen”. Administrationen af begge
ordninger er nærmere beskrevet i kapitel 9.
Data vedrørende antal ansøgninger fra bankordningen samt blanketordningen
fremgår af tabel 7.5. Tabellen omfatter perioden 2010 til august måned 2015.
Tabel 7.5.
71.213
100.793
68.301
45.292 35.343 31.716
46.266 47.197
82.523
145.184
250.466
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
0
5
10
15
20
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 jun-15
Milliarder
Gennemsnitsbeløb
Indtægter i alt i kr. Refusioner i alt i kr. Gns. Refusionsanmodning i kr.
- -
2010 2011 2012 2013 2014
2015
Jan - aug
Antal refusioner - Ansøaninaer 21 .451 24.292 30.765 33.861 41 .764 34.850
- Heraf a11s0aninaer via bankordninq 15.432 17.163 20.463 21.096 25.390 23.206
- Heraf ansøqninaer via blanketordnir 6.019 7.129 10.302 12.765 16.374 11.644
UKS Side 1915
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 18 af 123
Indtægter og refusioner samt antallet af ansøgninger pr. ansøgningsordning er vist i
graf 7.6 nedenfor.
Graf 7.6.
Det bemærkes, at perioden for antal ansøgninger i 2015 ikke stemmer helt overens
med perioden for opgørelse af indtægter og udgifter.
Det fremgår af graf 7.6, at antallet af ansøgninger via bankordningen og
blanketordningen udviser en forholdsvis ens udvikling i perioden fra 2010 til 2015.
Nedenstående graf 7.7 viser de beløbsmæssige refusioner, der vedrører hhv.
bankordningen og blanketordningen.
Graf 7.7.
Det fremgår af graf 7.7, at refusioner via blanketordningen er steget markant siden
2010, hvor blanketordningen var ca. halvt så stor som bankordningen. De
beløbsmæssige refusioner fra blanketordningen udviser en stigning på flere hundrede
procent. Det beløbsmæssige omfang vedrørende bankordningen er også øget, men
ikke så markant som for blanketordningen.
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
0
5
10
15
20
2010 2011 2012 2013 2014 jun-15
Milliarder
Ansøgninger om refusion
Indtægter i alt i kr. Refusioner i alt i kr.
Bankordning - ansøgninger i stk. Blanketordning - ansøgninger i stk.
2010 2011 2012 2013 2014 jun-15
Blanketordning i kr. 223.381.107 309.749.741 408.149.261 1.476.367.8454.131.457.5036.349.861.176
Bankordning i kr. 456.967.419 814.144.094 1.043.855.8281.317.938.0111.931.998.9122.378.863.767
0
2
4
6
8
10
Milliarder
Refusion via hhv. bankordning og blanketordning
Bankordning i kr. Blanketordning i kr.
- -
- •.•.1.1
+ +
UKS Side 1916
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 19 af 123
I graf 7.8 er udviklingen i det gennemsnitlige beløb pr. ansøgningsordning vist i
sammenhæng med omfanget af refusioner pr. år:
Graf 7.8.
Af graf 7.8 fremgår det, at stigningstakten for blanketordningen var væsentlig større
end bankordningen i perioden 2012 til 2015, mens begge ordninger udgjorde ca.
samme niveau i perioden 2010 til 2012.
Omfang af formodet bedrageri
Af notat af 25. august 2015 til Skatteudvalget benævnt ”Mistanke om omfattende
økonomisk kriminalitet begået mod SKAT”, fremgår bl.a. følgende oplysninger, der er
gengivet i tabel 7.9:
Tabel 7.9.
Af tabel 7.9 fremgår det, at ud af ca. 140.000 ansøgninger om refusion i årene 2012-
2015, er der rettet mistanke mod 2.120 stk. ansøgninger svarende til ca. 1,5% af alle
ansøgninger.
Beløbsmæssigt omfatter denne andel ca. 6,2 mia. kr., der svarer til, at det
gennemsnitlige beløb pr. ansøgning, der er omfattet af mistanke om økonomisk
kriminalitet (formodet bedrageri), andrager ca. 3 mio. kr.
SKAT har over for Intern Revision oplyst, at den politianmeldte andel alene vedrører
blanketordningen. Det vil sige, at der ikke er rettet mistanke mod ansøgninger via
bankordningen.
2010 2011 2012 2013 2014 jun-15
Refusioner i alt i mia. kr. 0,68 1,12 1,45 2,79 6,06 8,73
Bankordning i kr. 29.612 47.436 51.012 62.473 76.093 102.511
Blanketordning i kr. 37.113 43.449 39.618 115.657 252.318 545.333
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
Miliarder
kr.
Gennemsnitlig refusionsbeløb via
bankordning og blanketordningen
Refusioner i alt i mia. kr. Bankordning i kr. Blanketordning i kr.
-
Antal ansøqninqer i stk.
t
t
t
t
t
t
Politianmeldt antal ansøaninaer om refusion i stk.
Beløb omfattet af politianmeldte ansøgninger i mia. kr.
t
t
t
2012
30.765
15
0,03
2013
33.861
251
0,6
2014 2015 I alt
41.764 33.638 140028
954 900 2.120
2,5 3,2 6,2
UKS Side 1917
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 20 af 123
Korrektion af regnskabstal for beløb omfattet af mistanke om formodet bedrageri
Vi har korrigeret regnskabstallene for beløb og antal sager, der er omfattet af formodet
bedrageri. Herefter har vi gennemført en beregning af refusionsprocenter og
ansøgninger om refusion fra blanketordningen. Formålet hermed er at vurdere
udviklingen i regnskabstallene, når disse korrigeres for omfanget af formodet
bedrageri.
De oprindelige og de korrigerede regnskabstal er vist i tabel 7.10.
Tabel 7.10.
Den korrigerede refusionsprocent i 2014 og 2015 er ca. 10 procentpoint højere end i
2012 og 2013. Den gennemsnitlige refusionsanmodning, der vedrører
blanketordningen, ses også at være steget kraftigt år for år på trods af, at tallene er
korrigeret for omfanget af det formodede bedrageri.
Det er vores vurdering, at der udestår en forklaring på udviklingen i regnskabstallene,
selvom der korrigeres for omfanget af det formodede bedrageri.
Vi har ikke umiddelbart mulighed for at undersøge årsagen til de stigende beløb pr.
refusionsanmodning. Vi har dog en formodning om, at stigningen i refusionsprocenter
kan skyldes en tilsvarende stigning i den udenlandske andel af danske børsnoterede
aktier. Vi har derfor valgt at undersøge, om udviklingen i refusionsprocenterne kan
forklares ud fra udviklingen i andelen af danske aktier, der ejes af udlandet.
På baggrund af data over de udenlandske ejerandele kan der udledes en
gennemsnitlig ejerandel pr. år. Den gennemsnitlige ejerandel kan sammenstilles med
udviklingen i refusionsprocent pr. år. En sådan sammenstilling på gennemsnitsniveau
tager dog ikke højde for ejerandelen af den enkelte aktie på det faktiske
udbyttetidspunktet. De gennemsnitlige udenlandske ejerandele formodes dog at have
en vis korrelation med udviklingen i refusionsprocenten. I afsnit 7.2 er der foretaget
en nærmere gennemgang af de forhold, der påvirker refusionsprocenten.
2015
jan - juni
Refusionsprocent 16,7 23,9 45,9 47,2
Refusionsprocent (korrigeret) 16,3 18,8 27,0 29,9
Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning 39.618 115.657 252.318 545.333
Gns. ref. anmodning i kr. - blanketordning (korrigeret) 36.760 70.031 105.801 293.174
2014
2013
2012
UKS Side 1918
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 21 af 123
I graf 7.11 har vi vist udviklingen i den udenlandske ejerandel af aktier pr. måned for
perioden 2010 til juni måned 2015.
Kilde: VP Securities A/S
Graf 7.11.
Den udenlandske ejerandel stiger fra 41,7% i januar 2010 til 56,0% i juni måned 2015.
Den udenlandske ejerandel og den korrigerede refusionsprocent er vist i tabel 7.12
nedenfor. Refusionsprocenten er, ligesom tidligere anført, korrigeret i forhold til det
formodede omfang af bedrageri. Herudover omfatter tabel 7.12 udviklingen i
procentpoint mellem årene.
Tabel 7.12.
På baggrund af tabel 7.12 kan det opgøres, at den udenlandske ejerandel er steget
med i alt 8,8 procentpoint, mens refusionsprocenten er steget med i alt 13,6
procentpoint.
På baggrund af ovenstående er det vores umiddelbare vurdering, at udviklingen i
ejerandelen af udenlandske aktier ikke kan forklare udviklingen i refusionsprocenter i
perioden 2012 til 2015.
30%
35%
40%
45%
50%
55%
60%
jan-2010
apr-2010
jul-2010
okt-2010
jan-2011
apr-2011
jul-2011
okt-2011
jan-2012
apr-2012
jul-2012
okt-2012
jan-2013
apr-2013
jul-2013
okt-2013
jan-2014
apr-2014
jul-2014
okt-2014
jan-2015
apr-2015
Udenlandsk ejerandel
Udenlandsk ejerandel
Refusionsprocent korrigeret
2012 2013 2014 2015
46,15% 48,88% 52,22% 55,00%
16,30% 18,80% 27,00% 29,90%
Udvikling - udenlandsk ejerandel pr. år 2,70% 3,30% 2,80%
Udvikling - refusionsprocent pr. år 2,50% 8,20% 2,90%
r
I I I I
I I I I
UKS Side 1919
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 22 af 123
En mulig forklaring kan være ændrede ejerforhold blandt udenlandske aktieejere. Vi
har dog ikke haft mulighed for at undersøge dette forhold i indeværende analyse. En
mulig forklaring kan dog også være, at det fulde omfang af bedrageri ikke er
identificeret.
7.2 Analyse af refunderet udbytte
Vi har vurderet omfanget af den refunderede udbytteskat på virksomhedsniveau,
herunder vurderet rimeligheden af refusionen ved at sammenholde refusionen med
udbytteskatten. Analysen omfatter de 15 virksomheder fra C20 indekset, som SKAT
formoder er omfattet af bedrageri.
Variationerne i udbytteskat og refusion på tværs af virksomhederne er illustreret i
nedenstående figur 7.13, 7.14 og 7.15, der omfatter årene 2012-2014. Den enkelte
virksomhed fremgår ved angivelse af et bogstav, så virksomheden ikke kan
identificeres.
Figur 7.13.
Figur 7.14
0
1
2
3
4
5
6
A B C D E F G H I J K L M O
2013
Milliarder
kr.
Udbytteskat og refusion - 2013
Udbytteskat Refusion
0
1
2
3
4
5
6
A B C D E F G H I J K L M O
2012
Milliarder
kr.
Udbytteskat og refusion - 2012
Udbytteskat Refusion
--------I.--_
_
I. ---
li ----li • - - - - - li----I - - -
UKS Side 1920
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 23 af 123
Figur 7.15
Refusionsprocenterne for hver virksomhed er angivet i tabel 7.16 nedenfor.
Virksomhed 2012 2013 2014
A 22% 110% 69%
B 25% 65% 94%
C 7% 50% 66%
D 25% 100% 0%
E * 7% 97%
F 21% 18% 74%
G 25% 3% 96%
H 6% 2% 65%
I 23% 81% 75%
J 68% 7% 82%
K 124% 12% 75%
L 45% 47% 84%
M * 11% 111%
N 80%
O 58% 9%
*) der er udbetalt refusion, men ikke indeholdt udbytteskat
Tabel 7.16
Det fremgår af ovenstående figurer og tabel, at der er store variationer i refusionens
andel af udbytteskatten, både når den enkelte virksomhed vurderes over tid, og når
virksomhederne sammenlignes indbyrdes.
Vi har analyseret refusionens andel af udbytteskatten (benævnt refusionsprocenten)
i nedenstående tabel 7.17 og 7.18. Analysens data er periodiseret efter indkomstår,
således at refusioner og udbytteskat vedrører det samme år. Analysens tabeller
adskiller sig derfor fra tabellerne i afsnit 7.1, der er opgjort på baggrund af det
kalenderår, hvor betalingen er gennemført, hvilket typisk er året efter indkomståret.
0
1
2
3
4
5
6
A B C D E F G H I J K L M N
2014
Milliarder
kr.
Udbytteskat og refusion - 2014
Udbytteskat Refusion
- - - - I li------ I_
_
--l i - - - -
UKS Side 1921
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 24 af 123
For hver virksomhed har vi opgjort den faktiske refusionsprocent. En refusionsprocent
på 33% er således udtryk for, at refusionsbeløbet udgør 33% af den udbytteskat, der
er indeholdt for den pågældende virksomhed.
SKAT har ikke fastlagt en forventet refusionsprocent, eller et interval herfor, der kan
anvendes til at vurdere de faktiske refusionsprocenter. Vi har derfor beregnet et
vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, som er baseret på DBO-satser og
ejerandele af danske børsnoterede aktiers fordeling på lande. Der er redegjort i
detaljer for datagrundlag, metode og forudsætninger umiddelbart efter figur 7.22.
I henhold til vores beregninger andrager den vægtede refusionsprocent ca. 23%.
Beregningen er baseret på to væsentlige forudsætninger:
1) Den andel af udbytteskatten, der vedrører udlandet, er lig med den
udenlandske ejerandel af de danske børsnoterede aktier. Dvs., hvis 53% af
de børsnoterede aktier ejes af udlandet, forudsættes det, at 53% af den
samlede udbytteskat vedrører udlandet.
2) Den skattesats, som udbyttet er beskattet med i det enkelte land, svarer til
satsen for almindelige aktionærer i henhold til DBO-satserne. Dvs., hvis DBO-
satsen for almindelige aktionærer andrager 15%, forudsættes det, at denne
sats har været anvendt for al udbytte, der vedrører det pågældende land.
Anvendelsen af disse forudsætninger medfører imidlertid en række væsentlige
usikkerheder i opgørelsen.
Vi har derfor opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle meget
forsigtige forudsætninger. Forudsætningerne er her, at udlandets andel af
udbytteskatten vægter dobbelt så højt, som ejerandelen af aktier tilsiger, og at
skattesatsen for udbytte er lig med 0 i DBO-landene (dvs., at der opnås fuld refusion
for udbytteskatten). Denne refusionsprocent kan ses som et yderpunkt med henblik
på at kunne drage konklusioner med større grad af forsigtighed. Vi har beregnet den
alternative refusionsprocent til ca. 67%.
Intervallerne i tabellerne er markeret med farve:
angiver refusionsprocenter, der forekommer rimelige under de givne
forudsætninger
angiver refusionsprocenter, der bør gennemgås nærmere, da der er risiko for,
at en del af refusionen er uretmæssig
angiver at refusionsprocenten er større end virksomhedens udbytteskat,
hvilket ikke bør forekomme. En del af refusionen må derfor være uretmæssig.
De 15 virksomheders refusionsprocenter er henført til intervallerne i tabel 7.17 og
7.18. I tabellerne er anført samlet refunderet udbytteskat for de 15 virksomheder
(opgjort i mio. kr.) og antal virksomheder, der kan henføres til de enkelte intervaller.
I
UKS Side 1922
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 25 af 123
Refusionsprocent = 23%:
Tabel 7.17.
Refusionsprocent = 67%:
Tabel 7.18.
Før tabellerne kommenteres, skal det bemærkes, at refusioner via bankordningen
ikke indgår i opgørelserne, da de ikke er specificeret på virksomheder. Refusions-
procenterne er derfor reelt noget større end det umiddelbart fremgår af tabellerne.
Dette bidrager med en større grad af forsigtighed, når der konkluderes på baggrund
af tabellerne, idet der sandsynligvis ville være flere virksomheder placeret i de gule
og røde intervaller i tabellerne, såfremt refusioner via bankordningen indgik i
opgørelserne.
I lyset heraf og i lyset af de meget forsigtige forudsætninger, der er lagt ind i
opgørelserne, er det påfaldende, at der alligevel fremgår en del virksomheder, der
ligger uden for det grønne område i tabellerne. Dette indikerer, at refusionerne er for
store. Dette gælder i særlig grad for indkomståret 2014.
Det skal bemærkes, at udbytterefusioner fra virksomheder, der indgår i ovenstående
tabeller, er omfattet af det formodede bedrageri. Tabellerne bekræfter således, at der
er udbetalt for meget refusion.
Det er vores vurdering, at tankegangen bag analysemetoden kan anvendes
fremadrettet til at rimelighedsvurdere den ansøgte refusion i forhold til udbytteskatten.
Analysens resultater kan yderligere præciseres i det omfang, at et mere udbygget
datagrundlag muliggør mere forfinede forudsætninger.
Specifik analyse af to virksomheder
Som et supplement til ovenstående analyse har vi rekvireret oplysninger om den
udenlandske ejerandel for to af ovenstående virksomheder med henblik på en mere
præcis vurdering af den udbetalte refusion.
Disse beregninger tager højde for, hvor stor andel af aktierne, der er ejet af udlandet
i de konkrete virksomheder. Beregningerne tager ikke højde for aktionærernes
fordeling på lande, eller såfremt udbyttesatsen i hjemlandet afviger fra DBO-satsen
for almindelige aktionærer.
2012 2013 2014 I alt
Refusions-
andel af
udbytteskat
Refunderet
udbytteskat
Antal
virksomheder
Refunderet
udbytteskat
Antal
virksomheder
Refunderet
udbytteskat
Antal
virksomheder
Refunderet
udbytteskat
0%-23% 169,7 4 95,5 8 0,2 1 265,3
23%-100% 1.159,4 7 2.227,9 4 7.744,1 12 11.131,5
over 100% 487,0 3 1.327,0 2 135,6 1 1.949,5
Hovedtotal 1.816,0 14 3.650,4 14 7.879,9 14 13.346,3
2012 2013 2014 I alt
Refusions-
andel af
udbytteskat
Refunderet
udbytteskat
Antal
virksomheder
Refunderet
udbytteskat
Antal
virksomheder
Refunderet
udbytteskat
Antal
virksomheder
Refunderet
udbytteskat
0%-67% 1.249,1 10 624,8 11 78,3 3 1.952,2
67%-100% 80,0 1 1.698,6 1 7.666,0 10 9.444,6
over 100% 487,0 3 1.327,0 2 135,6 1 1.949,5
Hovedtotal 1.816,0 14 3.650,4 14 7.879,9 14 13.346,3
UKS Side 1923
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 26 af 123
Vi har sammenholdt forventet refusion med faktisk refusion. Endvidere har vi
inddraget omfanget af formodet svig for de to virksomheder med henblik på at
vurdere, om det formodede svig kan forklare en eventuel difference mellem forventet
og faktisk refusion.
Vi har for hver af de to virksomheder opgjort den forventede refusion med
udgangspunkt i henholdsvis virksomhedens samlede udbytte (Metode A) og
henholdsvis den indeholdte udbytteskat (Metode B).
Nedenfor har vi vist resultatet af beregningerne. Beløbene er indekseret med den
faktisk refunderede udbytteskat som indeks 100. Hermed kan virksomhederne ikke
identificeres.
Virksomhed 1:
Metode A Metode B
Forventet refusion 36 34
- Faktisk refunderet udbytteskat 100 100
= Difference 64 66
- Formodet svig 2015 46 46
= Ikke forklaret difference 18 20
Tabel 7.19.
Virksomhed 2:
Metode A Metode B
Forventet refusion 26 25
- Faktisk refunderet udbytteskat 100 100
= Difference 74 75
- Formodet svig 2015 48 48
= Ikke forklaret difference 26 27
Tabel 7.20.
Det fremgår af ovenstående opgørelser, at det formodede bedrageri ikke fuldt ud kan
forklare forskellen mellem forventet refusion og faktisk refusion. Der er hermed risiko
for, at det fulde omfang af bedrageri ikke fuldt ud er afdækket. Vi skal dog igen
understrege, at beregningerne er behæftet med stor usikkerhed.
UKS Side 1924
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 27 af 123
De to beregningsmetoder A og B er skitseret i nedenstående figur 7.21 og 7.22:
Figur 7.21.
Figur 7.22.
I de nedenstående 3 afsnit redegør vi i detaljer for:
 datagrundlag,
 metode og
 forudsætninger
for beregningen af den vægtede refusionsprocent, der indgår i ovenstående analyser.
Datagrundlag
SKAT har til brug for analysen leveret et dataudtræk vedrørende udbytteregistreringer
fra DataWarehouse. Data vedrører 15 større virksomheder, som SKAT formoder har
været omfattet af bedrageri. De 15 virksomheder omfatter næsten hele den refusion,
der er indhentet ved manuelle ansøgninger i perioden 2012-2014. For hver af de 15
virksomheder har vi modtaget data om udbytte, udbytteskat og refusion fordelt på år.
SKAT har oplyst, at data ikke er afstemt med de underliggende produktionssystemer,
men at de vurderes til at være rimeligt valide.
De leverede data omfatter ikke refunderet udbytteskat via bankordningen. Refusioner,
der er udbetalt via bankordningen, udgør imidlertid en væsentlig andel af de samlede
refusioner. For refusioner, der er udbetalt i årene 2013, 2014 og 2015 har vi fået
oplyst, at udbetalinger via bankordningen udgør hhv. 47%, 32% og 27% af den
samlede refusion. De opgjorte refusionsprocenter er derfor noget større, end vores
opgørelser viser.
Endvidere omfatter data ikke udbytteskat og refunderet udbytteskat, som er underlagt
nettoafregningsordningen. Dette udgør dog ikke et væsentligt omfang.
Udbetalt
udbytte ialt
%-vis
ejerandel
udland
Forventet
udbytte,
udland
Udbytteskat
27%
Forventet
udbytteskat,
udland
Generel
refusionsandel
43%
Forventet
refusion
Metode A: Udgangspunkt i udbetalt udbytte, i alt
Udbytteskat,
i alt
%-vis andel
udbytteskat,
udland (*)
Forventet
udbytteskat,
udland
Generel
refusionsandel
43%
Forventet
refusion
SLET SLET
(*) Er opgjort ud fra de skattesatser, der er knyttet til de forskellige typer af aktieejerne i de konkrete selskaber.
Metode B: Udgangspunkt i udbytteskat, i alt
UKS Side 1925
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 28 af 123
Metode
Formålet er at beregne, hvor stor en andel refusionen kan forventes at udgøre af den
samlede udbytteskat. Hermed kan de faktiske refusionsprocenter vurderes i forhold
til denne procentsats.
En række specifikke forhold for den enkelte virksomhed har betydning for, hvor stor
en andel refusionen bør udgøre af den samlede udbytteskat:
 Andelen af udbytteskat, der er udbetalt til refusionsberettigede udenlandske
aktionærer i forhold til den andel af udbytteskatten, der vedrører danske
aktionærer. Dette skyldes, at udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer er
grundlag for opgørelse af refusionen.
 I hvilke lande de udenlandske aktionærer er bosat, idet omfanget af mulig refusion
afhænger af hvilken sats, der gælder for udbytte i det enkelte land. Endvidere
udbetales der ikke refusion til personer, der er bosat i lande, der ikke er omfattet
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller ikke er omfattet af en
informationsudvekslingsaftale.
For en aktionær bosat i Argentina (omfattet af dobbeltbe-
skatningsoverenskomst) udgør refusionen 44% af den
indeholdte udbytteskat:
Aktieudbytte 100
Udbytteskat indeholdt i DK (27%) 27
- Udbytteskat ifølge DBO (15%) 15
= Refusionsbeløb 12
I % af indeholdt udbytteskat 44%
Vi har ikke data for den enkelte virksomheds udbytteskat fordelt på lande eller
oplysninger om, hvilke udbyttesatser, der konkret er anvendt for
udbytteudbetalingerne i de enkelte lande. Det er derfor ikke muligt eksakt at beregne,
hvor stor en andel af de pågældende virksomheders indeholdte udbytteskat, der er
refusionsberettiget.
Vi har derfor beregnet et vægtet gennemsnit for refusionsprocenten, der er baseret
på de mere overordnede oplysninger, vi har til rådighed.
Vi har fra VP Securities rekvireret en oversigt over danske børsnoterede aktiers
fordeling på lande pr. 31. december 2014. Den relative fordeling af
aktiebeholdningerne på lande er benyttet til at vægte refusionsprocenten, der er
opgjort på baggrund af de enkelte landes skattesats for udbytte. Udbyttelandets
skattesats er fastlagt ud fra gældende DBO satser pr. 31. december 2014.
Sammenvægtningen af landenes refusionsprocenter resulterer i en gennemsnitlig
refusionsprocent på 23% af den samlede udbytteskat. Ud fra denne meget grove
indikator forventes det derfor, at refusionen udgør 23% af den samlede udbytteskat.
UKS Side 1926
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 29 af 123
Forudsætninger
Opgørelsen af den vægtede refusionsprocent på 23% er baseret på en række
forudsætninger, der medfører store usikkerheder i beregningen:
 Aktiernes fordeling på lande er anvendt til at vægte satserne for
udbyttebeskatning. Det betyder, at danske aktiers andel af udbytteskatten er
vægtet med andelen af aktier, der er dansk ejet. Stikprøvevise undersøgelser
indikerer imidlertid, at aktier, der er ejet af personer bosiddende i Danmark,
beskattes i langt mindre omfang end aktier, der er ejet af udlandet. En del af de
danske aktier beskattes eksempelvis med 0% i udbytteskat, idet de er ejet af
pensionskasser. Udenlandske aktier beskattes som udgangspunkt med 27%.
Dette betyder, at andelen af udbytteskat, der vedrører udenlandske aktier, er
højere end udlandets andel af danske aktier. Denne forudsætning taler for, at den
faktiske refusion må udgøre en højere andel af udbytteskatten end de 23%.
 For at opgøre det refusionsberettigede beløb har vi anvendt DBO skattesatsen for
almindelige aktionærer, og der tages derfor ikke højde for afvigelser i forhold til
denne skattesats. Typisk anvendes der en lavere skattesats; eksempelvis er
amerikanske pensionskasser fritaget for udbytteskat. Da USA ejer en stor andel
af de danske aktier er denne forudsætning kritisk for opgørelsen. Denne
forudsætning taler for, at den faktiske refusion må udgøre en højere andel af
udbytteskatten end de 23%.
Som nævnt før har vi opgjort en alternativ refusionsprocent, der er baseret på nogle
meget forsigtige forudsætninger. Disse forudsætninger medfører en refusionsprocent
på 67%. Forudsætningerne er her, at:
 udlændingene ikke betaler udbytteskat i henhold til DBO, hvorved der ydes fuld
refusion for den tilbageholdte udbytteskat.
 en større del af udbytteskatten kan henføres til udlandet, end aktieandelen tilsiger.
Dette begrundes med, at en række typer af danske aktieejere (eksempelvis
pensionskasser) beskattes med en lavere skattesats end de 27%, som
udenlandske ejere som udgangspunkt beskattes med. Der er derfor anvendt en
forudsætning om, at danske aktieejeres skatteandel udgør halvdelen af hvad
aktieandelen tilsiger.
7.3 Refusion af udbytteskat – Antal årsværk
Siden fusionen i 2005 har opgaven vedrørende udbytteskat, herunder tilbagebetaling
i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomster, været omfattet af flere
organisatoriske ændringer. Opgaven var oprindelig placeret i kontoret ”Udbytte” i
Skattecenter Ballerup. Kontoret blev i forbindelse med en organisationsændring i
2009 overført til en ny landsdækkende afdeling ”Regnskab”, og blev omdøbt til
”Regnskab 2”, men videreført med samme leder og medarbejdere. Kontoret
beskæftigede i årene 2005 – 2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud over opgaverne
med udbytteskat også opgaver vedrørende á conto-selskabsskat, samt attestationer
vedrørende skattemæssigt hjemsted.
UKS Side 1927
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 30 af 123
Opgaven vedrørende á conto-selskabsskat blev i 2010 flyttet til Horsens, og i den
sammenhæng reduceredes antallet af medarbejdere i ”Regnskab 2” til 12 frem mod
1. april 2013. Kontoret beskæftigede sig med både udbytteskat og attestationer.
SKAT gennemførte den 1. april 2013 en større organisationsændring, hvor afdelingen
”Regnskab” blev lagt sammen med ”Betalingscentret” til afdelingen ”Betaling og
Regnskab”. ”Regnskab 2” blev i princippet opløst og opgaver og medarbejdere
overført til et nyt kontor ”DMO/DMS”, hvor opgaven vedrørende udbytteskat kun
udgjorde en mindre del. Opgaven vedrørende administration af udbytteskat løses i
dag i to kontorer ”DMO/DMS” med ca. 35 medarbejdere og ”SAP38”med ca. 40
medarbejdere, men udgør kun en lille del af kontorernes opgaveportefølje. Samlet set
anvendes der ca. 5 årsværk på den administrative håndtering af udbytteskatten samt
ca. 1 årsværk til arbejdet med IT og vejledninger mv.
Gennem hele perioden har der været tale om, at selve kernen i administrationen af
udbytteskat, herunder formel kontrol af udbetalingsgrundlag for tilbagebetaling i
henhold til dobbeltbeskatningsaftaler, kun har været en del af opgaverne i den/de
enheder, som har løst opgaven. Der kan derfor ikke ud fra ændringer i organiseringen
og bemandingen af de relevante kontorer drages slutninger om ændringer af
bemandingen af specifikke delopgaver. Opgørelser af årsværksforbrug på de
specifikke opgaver tilbage i tiden vil være forbundet med stor usikkerhed, da der er
sket ændringer i opgaveafgrænsningerne i registreringssystemerne.
7.4. Delkonklusion
Andelen af refusioner i forhold til udbytteskat (refusionsprocenten) er steget
væsentligt fra 11,6% i 2012 til 47,2% i 2015. Især refusionsprocenterne i 2014 og
2015 er meget høje i forhold til tidligere. Det gennemsnitlige refusionsbeløb pr.
ansøgning er ligeledes steget markant i 2014 og 2015. Dette vedrører især
ansøgninger, der modtages via blanketordningen. Selv om vi korrigerer
opgørelserne for det formodede omfang af bedrageri, ses der stadig at være meget
høje stigninger i forhold til tidligere. Dette indikerer, at der er risiko for, at det fulde
omfang af bedrageri ikke er afdækket.
Vi har analyseret refusionsprocenten for de 15 virksomheder, som SKAT formoder
er omfattet af bedrageri. Beregningerne omfatter indkomstårene 2012 til 2014. På
baggrund af det foreliggende datagrundlag har vi beregnet en forventet
refusionsprocent og sammenholdt denne med virksomhedernes faktiske
refusionsprocenter. Der er imidlertid store usikkerheder forbundet med at opgøre
en forventet refusionsprocent. Selv om beregningerne gennemføres med meget
forsigtige forudsætninger, er der virksomheder, hvor den faktiske refusionsprocent
overstiger den forventede refusionsprocent. Dette indikerer, at en del af
refusionerne er uretmæssige. Det er vores vurdering, at den overordnede
analysemetode fremadrettet kan anvendes til at rimelighedsvurdere den ansøgte
refusion i forhold til udbytteskatten.
UKS Side 1928
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 31 af 123
På baggrund af mere præcise data om aktiernes ejerforhold, har vi for to af
virksomhederne tillige vurderet den refunderede udbytteskat i 2014 på baggrund af
mere præcise data om aktiernes ejerforhold. Herudover har vi korrigeret for
omfanget af det formodede bedrageri. De forventede refusionsprocenter overstiger
i væsentlig grad de faktiske refusionsprocenter. Det er på den baggrund vores
vurdering, at der er risiko for, at det fulde omfang af bedrageri ikke er identificeret
for disse to virksomheder.
UKS Side 1929
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 32 af 123
8. Generel vurdering af SKATs kontrol-
niveau på § 38-området
Med udgangspunkt i den almindeligt anerkendte model for beskrivelse af intern
kontrol, ”De tre forsvarslinjer”, har Intern Revision generelt beskrevet og vurderet de
interne kontrolforanstaltninger i SKATs indtægtsadministration (§ 38) jf. figur 8.1
nedenfor.
Figur 8.1.
Generelt om første forsvarslinje
Direktionen fastlægger retningslinjerne for den operationelle ledelse i første
forsvarslinje gennem en række politikker, procedurer og instrukser, og rammerne for
organisering af opgaverne.
Første forsvarslinje omfatter endvidere de interne kontroller, der er indbygget i de
enkelte forretningsgange. Den interne kontrol skal designes og implementeres så-
ledes, at de risici, som ledelsen har vurderet som væsentlige, herunder
 at regnskaber ikke aflægges korrekt
 at lovgrundlaget ikke overholdes og
 at forvaltningen ikke sker på en økonomisk forsvarlig måde,
reduceres i størst mulig omfang. I tilrettelæggelsen skal der endvidere indgå
sandsynligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.
1.for&vllrslinje
Direktionens politikker
og retningslinjer
Ledelses kontroller
Interne kontroller
Direktionen i SKAT
2. for&vllrslnje
Centrolling
Compliance
Risikostyring
Informationssikkerhed
'
3.foravarslinjø
UKS Side 1930
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 33 af 123
Elementer i den interne kontrol kan eksempelvis være:
 Design og implementering af evalueringsprogrammer
 Ledelsesrapportering på væsentlige mål
 Identifikation af risici for at SKATs mål ikke nås
 Organisatorisk og systemmæssig funktionsadskillelse mellem forvaltning og
udbetaling
 Kontrol af at forudsætningen for en given udbetaling er til stede
Det er væsentligt, at de designede kontroller afdækker de risici, som ledelsen har
vurderet som væsentlige, og at kontrollerne udføres integreret i forretningsgangen for
de enkelte områder. Ledelsen i SKAT opnår dermed, at styringen af SKAT som
helhed for de enkelte områder, og for de enkelte transaktioner, løbende er under
kontrol.
Kontroller, der er maskinelle og forebyggende, bør have første prioritet. Efterfølgende
kontroller, der udføres efter hændelser er sket, bør nedprioriteres og helst fravælges,
medmindre andet valg ikke er muligt eller hensigtsmæssigt.
Ledelseskontroller i SKAT
Ledelseskontrollerne i SKAT udføres i regi af det interne kvalitetsstyringssystem og
er karakteriseret ved at være efterfølgende kontroller, der er rettet mod
enkeltaktiviteter i forretningsgangene.
Der er ikke implementeret procesrettede ledelseskontroller til kontrol af, at opgaverne
løses i overensstemmelse med de vedtagne forretningsgange. En af årsagerne til
fraværet af procesrettede ledelseskontroller er, at ejerskabet og ansvaret for en
proces ikke er placeret hos en ansvarlig. En proces er i stedet ansvarsplaceret hos
flere ansvarlige for hver sin række af delprocesser, uden at der er etableret en samlet
procesansvarlig.
For regnskabsprocessens vedkommende afrapporteres ledelseskontrollerne i regi af
de løbende regnskabsgodkendelser. Regnskabsgodkendelserne er ikke en del af
ledelsesinformationen til direktionen.
Regnskabsprocessen er karakteriseret ved at være forankret på kontorchefniveau.
Intern Revision har flere gange påpeget, at de centralt fastsatte bestemmelser i
regnskabsinstruksen ikke er dækkende for hele regnskabsprocessen. De er desuden
beskrevet vagt, således at det ikke uden videre kan udledes, hvilke opgaver, der er
regnskabsmæssige opgaver. Dette har medført, at regnskabsprocessen er blevet et
appendiks til de øvrige processer, som reelt skaber de informationer, der
regnskabsaflægges.
Interne kontroller i SKAT
Det gælder generelt for interne kontroller i SKAT, at der er en række centralt bestemte
rutiner og kontroller, som skal implementeres i de enkelte forretningsgange inden for
SKATs kerneområder. Der er således eksempelvis koncepter for intern kontrol i
forbindelse med, at der træffes afgørelser i bestemte situationer.
UKS Side 1931
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 34 af 123
For interne kontroller, som ikke er centralt fastlagte, gælder det, at de interne
kontroller er implementeret pr. aktivitet. Hovedparten af SKATs processer er ikke
dokumenterede, således at der er skabt et overblik over forretningsgangene,
aktiviteterne og dataflowene i processerne.
Den interne kontrol af, at det selvangivne datagrundlag (bilagskontrol) er korrekt, sker
fortrinsvis ved kontrol i regi af indsatsprojekter på baggrund af SKATs aktivitetsplan.
Hvilke områder af datagrundlaget, som skal udtages til kontrol, vurderes gennem en
risikovurdering af dels skatte- og afgiftslovgivningen og dels de borgere og
virksomheder, som lovgivningen vedrører.
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i første forsvarslinje generelt er
svage.
Den interne kontrol i første forsvarslinje er påvirket af, at der ikke er et ”end-to-end”
procesansvar, og at der ikke er implementeret ansvar for processer på tværs af
organisationen. Det medfører, at de ledelseskontroller, som udføres, ikke kontrol-
lerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og normer.
Ledelseskontrollen omfatter kun isolerede enkeltaktiviteter i de respektive forret-
ningsområder.
Desuden vanskeliggøres identifikation og håndtering af risici af, at
forretningsgangene og de heri tilhørende IT-systemer ikke er dokumenterede.
Veldokumenterede forretningsgange giver overblik over dataflow og aktiviteter
mellem enheder samt viden om risici og intern kontrol.
Generelt om anden forsvarslinje
Funktionerne i anden forsvarslinje har til formål at overvåge og analysere kontrollerne
i første forsvarslinje, samt at udarbejde risikostyringsværktøjer, sørge for guidance og
uddannelse relateret til risikostyring og intern kontrol. Arbejdet omfatter tillige
eskalering af kritiske hændelser, således der foretages de nødvendige justeringer af
processen.
Overvågning, controlling & kvalitetssikring i SKAT
Der er i SKAT ikke implementeret en samlet løbende overvågning af de udførte
kontroller i første forsvarslinje, herunder de udførte ledelseskontroller.
Der er formelt set etableret controllerfunktioner, som er ansvarlige for det samlede
risikooverblik, måling og analyse samt rådgivning. Controllerfunktionerne har
ansvaret for at overvåge udførelsen af ledelseskontroller i første forsvarslinje og
rapportere til direktionen.
Direktøren for det enkelte forretningsområde i SKAT har det endelige og overordnede
ansvar for den interne kvalitetssikring for hele forretningsområdet. Dette indebærer,
at kvalitetssikringen gennemføres, og at der rettes op på de kvalitetsproblemer, som
kvalitetssikringen afdækker.
UKS Side 1932
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 35 af 123
Den gennemførte og rapporterede interne kvalitetssikring indgår som en del af den
månedlige ledelsesinformation.
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i anden forsvarslinje generelt
er svage.
Vurderingen skyldes primært, at de ledelseskontroller, som udføres, hverken
kontrollerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og
normer, eller kontrollerer processen som helhed, men kun kontrollerer isolerede
enkeltaktiviteter i de enkelte forretningsområder.
Der er ligeledes ikke etableret en struktureret, systematisk og samlet
overvågningsfunktion, som har til opgave at udføre de ovennævnte funktioner og
de tilhørende aktiviteter. Den overvågning, som controllerfunktionerne udfører,
omfatter kun de ledelseskontroller, som er etableret i regi af det interne
kvalitetsstyringssystem og er ikke procesorienteret.
Generelt om tredje forsvarslinje
Skatteministeriets uafhængige interne revision, har til formål at bidrage med objektive
vurderinger og rådgivning om effektiviteten og pålideligheden af den interne styring
og kontrol og derigennem skabe værdi og medvirke til at forbedre organisationens
interne kontrol.
Uafhængigt af SKAT, foretager Intern Revision løbende selvstændige, uafhængige
vurderinger og tests af SKATs interne kontrol og rapporterer, om de retningslinjer,
som ledelsen har udstukket, er effektive, og om de overholdes.
8.1 Delkonklusion
Det er Intern Revisions vurdering, at 1. og 2. forsvarslinje samlet set ikke udgør et
effektivt værn mod utilsigtede finansielle hændelser i SKAT. Dette medfører, at
Intern Revision på en lang række områder ikke kan udføre en kontrolbaseret
revision, der er baseret på en løbende vurdering af SKATs kontrolaktiviteter og
opfølgning på samme. Den samlede effekt af de 3 forsvarslinjer bliver herved
reduceret.
UKS Side 1933
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 36 af 123
9. Overordnet proces for udbytteskat samt
refusion
Dette kapitel indeholder en gennemgang og vurdering af den proces, der er etableret
med henblik på at administrere udbytteskat, herunder refusion af udbytteskat. Kapitlet
vil tillige redegøre for svagheder i IT-systemerne og eventuelle kompenserende
manuelle handlinger.
9.1 Overblik over processen
Den samlede proces for udbytteskat samt refusion består af en række delprocesser,
jf. figur 9.1.
Figur 9.1.
Processen ”Angivelse” omfatter de udbytte udloddende selskabers angivelse af ved-
taget udbytte og indeholdt udbytteskat samt indbetaling af indeholdt udbytteskat til
SKAT. (Efterfølgende bliver de udbytte udloddende selskaber benævnt som udlod-
dende selskaber). Processen ”Indberetning” omfatter de udloddende selskabers
indberetning om udbyttemodtagere. Processen ”Refusion” omfatter registrering og
udbetaling af udbytterefusion til udbyttemodtagere, der ikke er skattepligtige i
Danmark.
9.2 Angivelse
Det udloddende selskab skal angive udbytte og indbetale udbytteskat i måneden efter
vedtagelsen af udlodning af udbytte. Angivelsen til SKAT skal ske i form af samlede
summer og indeholde følgende oplysninger, dog jævnfør afsnit 9.2.2 ”Ikke noterede
selskaber”:
Angivelse af udbytteskat
Tabel 9.2.
Udbytte før skat Udbytteskat
27 procent udbytteskat
25 procent udbytteskat
Udbytteskat efter dobbeltbeskatnings overenskomster
(kræver tilladelse af SKAT)
15 procent udbytteskat investeringsselskaber
Egne aktier 0
Dispensation for udbetalt udbytte med 0 i skattetræk
efter ligningslovens § 16 A, stk. 2 og 3 eller § 16 B,
stk. 2
0
Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mor/datter) 0
Samlet udloddet udbytte og udbytteskat
Angivelse Indberetning
I2. Bankordning
1. Manuelle
Refusion -
UKS Side 1934
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 37 af 123
Nedenstående figur 9.3 viser processen for angivelse af udbytte og udbytteskat.
Figur 9.3.
I praksis angives udbytte og indeholdt udbytteskat ved indtastning i NyTastSelv
Erhverv (herefter NTSE), der overfører data til 3S. Processen varierer alt efter, om
der er tale om børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber jævnfør oven-
stående figur 9.3.
9.2.1. Børsnoterede selskaber
Oplysninger om aktionærer i børsnoterede selskaber er registreret i VP Securities
(fremover benævnt VP). De børsnoterede selskaber angiver udbytte og udbytteskat
på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. Angivelserne indtastes i NTSE, der
overfører data til 3S. VP har oplysninger om udbyttemodtagere fra de kontoførende
bankers depotkunderegistreringer. Udbytteskatten opgøres med udgangspunkt i
gældende danske skattesatser for udbytteskat.
9.2.2. Ikke noterede selskaber
De ikke noterede selskaber angiver udbytte og indeholdt udbytteskat ved at indtaste
indberetninger i NTSE. Selskabet indberetter ”udbetalt udbytte” samt ”indeholdt ud-
bytteskat” for den enkelte udbyttemodtager i NTSE. I NTSE dannes angivelsen som
summen af de samlede indberetninger. Oplysningerne overføres til 3S.
9.3 Indberetning
For de enkelte udbyttemodtagere indberettes oplysninger om udloddet udbytte og
indeholdt udbytteskat til SKAT. Denne indberetningspligt omfatter både aktionærer
med skattepligt til Danmark og aktionærer med udenlandsk skattepligt.
Siden 2013 har både børsnoterede og ikke noterede selskaber skulle foretage ind-
beretning om udbyttemodtagere i måneden efter vedtagelse af udlodning.
~
-~ -
-
---
---
Børsnoterede selskaber
t
IIIVP SECURITIES
I
Jill
Ikke noterede selskaber
Indhold:
Selskabs SE nr.
Udlodningsdato
Udloddet uc!tJytte
Indeholdt udbytteskat
•
3S
(Selskabs Skatte System)
Indhold:
Selskabs SE nr.
Udlodningsdato
Udloddet udbytte
Indeholdt udbytteskat
UKS Side 1935
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 38 af 123
Nedenstående figur 9.4 indeholder en skematisk oversigt over indberetning af
udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat fordelt på de enkelte aktionærer. Af figuren
fremgår det, at indberetningsrutinerne er forskellige alt efter, om der er tale om
børsnoterede selskaber eller ikke noterede selskaber.
Figur 9.4.
9.3.1 Børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
VP indberetter for selskaber og investeringsforeninger, der er indskrevet i VP. VP
indberetter oplysninger om udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførende
bankers depotkunderegistreringer. Senere rettelser kan foretages af de kontoførende
banker eller VP. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKAT´s system benævnt
eKapital. VP skal foretage indberetning senest måneden efter vedtagelsen af
udlodning af udbytte.
Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt
oplysninger til identifikation af udbyttemodtager, indberetter med videre.
Der skal foretages indberetning af udbyttemodtagere, både personer og selskaber,
uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske udbytte-
modtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.
Indberetning af udenlandske modtagere
Udbyttemodtageres fulde navn og adresse skal indberettes. Såfremt det er muligt,
skal der tillige indberettes både dansk og udenlandsk identifikationsnummer (CPR
nr./TIN nr. (Tax Identification number), eller fødselsdato).
VP SECURITIES
forde børsnoteredeselskaber
--~. ;.
-.-===..-
Elektronisk indberetning
eKapital
(Oplysninger om udbyttemodtagere)
liVP SECURITIES -----------'
o
"'
m
.;.;
u
;.;
d;;;;
b'-'
ytt
cc
•;.;.
m
;.;;
o.:;
dt::,
•9
e:
•:c
'•
=---__,,.ar___a__ _ _ _ __ _ _ __
..I
I
I
ll1t
Ikke noterede selskaber
NTSE
Indberetter
udbyttemodtagere
Selskabs SE nr
Udlodningsdato
Udloddet udbytte
Indeholdt udbytteskat
Udbyttemodtager
Bopælsland
VP-ordningen hvis omfat-
tet
UKS Side 1936
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 39 af 123
For udenlandske aktionærer kan der være en kæde af udenlandske banker mellem
VP og den egentlige aktieejer jævnfør nedenstående figur 9.5.
Figur 9.5.
Det er tilfældet for de såkaldte omnibusdepoter, hvor en udenlandsk bank har oprettet
en konto med et samledepot i en dansk bank, men hvor de danske selskabers aktier
er placeret i den udenlandske banks depot (jævnfør figur 9.5, mulighed 1).
En udenlandsk bank vil også kunne have et samledepot direkte i VP, ligesom en
udenlandsk værdipapircentral kan registrere en aktiebeholdning direkte i VP (jævnfør
figur 9.5, mulighed 2 og 3).
For disse omnibusdepoter vil de registreringer af aktiebeholdninger, som VP mod-
tager, som udgangspunkt være sumposter, hvor der ikke er oplysning om den enkelte
udenlandske aktieejer. Dette skyldes, at VP registrerer depotejer som
udbyttemodtager jævnfør kapitel 14.
Endelig kan en dansk pensionskasse/pensionsselskab vælge at investere gennem en
udenlandsk bank. Derved bliver den danske pensionskasses/pensionsselskabs
investeringer registreret i et udenlandsk samledepot, hvor VP ligeledes ikke har
oplysning om den enkelte aktieejer.
9.3.2 Ikke noterede selskabers indberetning af udbytte til aktionærer
De ikke noterede selskaber indberetter udloddet udbytte og tilbageholdt udbytteskat
for de enkelte udbyttemodtagere via NTSE.
Oplysningerne registreres i systemet 3S og overføres til eKapital. Processen er
gengivet i figur 9.4.
Mulighed 1 Mulighed 2 Mulighed 3
., , - VP SECURITIES
Udenlandsktærdlpapircentral
l
t
Udenlandsk bank Udenlandsk bank Udenlandsk bank
Sa
~ e
~ s
,Le
~ Sa
~ e
~
l\ ' $ s
A .
Ol
Ol
s
s
depot depot depot depot depot depot depot depot depot
UKS Side 1937
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 40 af 123
Til eKapital indberettes oplysning om udloddet udbytte, indeholdt udbytteskat, samt
oplysninger til identifikation af udbyttemodtager med videre.
Der skal foretages indberetning om udbyttemodtagere både for personer og
selskaber, uanset om de er hjemmehørende i Danmark eller i udlandet. Indenlandske
udbyttemodtagere skal indberettes med CPR-/CVR-/SE-nr.
Ved indberetning af udenlandske modtagere skal der indberettes udbyttemod-
tagernes fulde navn og adresse samt med både et dansk og et udenlandsk identifika-
tionsnummer (CPR nr./TIN nr.), såfremt det er muligt.
Det er i NTSE muligt at indberette udenlandske udbyttemodtagere uden en entydig
identifikation af den enkelte aktieejer.
9.3.3 Nettoafregning af udbytteskat via VP-ordningen
”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP med udgangspunkt i de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster
indeholder den korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Forudsætningen for at deltage i denne ordning er, at aktionæren er en fysisk person,
og såvel aktionær som depotfører har valgt at deltage i ordningen. Desuden er det en
forudsætning, at de udbyttegivende aktier er indlagt i depot i en dansk bank i ejerens
eget navn, og at ejeren afgiver dokumentation til pengeinstituttet om sine bopæls- og
skatteforhold.
Figur 9.6.
VP indberetter den indeholdte udbytteskat på grundlag af de kontoførendes
depotkunderegistreringer. VP fremsender en indberetningsfil direkte til SKATs system
benævnt eKapital. Fordelen med ordningen er, at der over for den enkelte
udbyttemodtager kan ske en fuld og endelig afregning af udbytteskatten i forbindelse
med udbetaling af udbytte.
--~ -
- --- --
---=====..-
Børsnoteredeselskaber
eKapital
(Oplysningeromudbyttemodtagere)
Selskabs SE nr
Udlodningsdato
Udloddet udbytte
liVP SECURITIES -------------===-+
Å Elektronisk indberetning (I Indeholdt udbytteskat
Udbyttemodtager
Bopælsland
VP-ordningen hv1
s omfat-
tet
: lDt.om"",.,.=""•••
Udenlandske aktionærers depot
i dansk bank:
12 lande er med i VP-ordningen.
UKS Side 1938
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 41 af 123
9.3.4 Nettoafregning – særlig tilladelse for ikke noterede selskaber
Derudover har hovedaktionærer i ikke noterede selskaber mulighed for at få en særlig
tilladelse fra SKAT til at anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat.
Tilladelsen kan gives for skattepligtige personer, der er omfattet af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Disse aktionærer vil således få indeholdt den relevante udbyt-
teskat (nettoafregning) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det udloddende
selskab indberetter udbyttemodtageren med den reducerede sats i NTSE under hen-
visning til den særlige tilladelse fra SKAT.
9.4 Refusion af udbytteskat
En udbyttemodtager, som har fået indeholdt udbytteskat ved udlodning fra et dansk
selskab, kan søge om refusion, hvis denne ikke er fuldt skattepligtig i Danmark og er
omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO), eller er skattepligtig til et EU
land. Refusionen er en tilbagesøgning af for meget indeholdt udbytteskat. Refusionen
udgør forskellen mellem den indeholdte udbytteskat og satsen, der er aftalt i en DBO.
Udbyttemodtageren kan anmode om refusion via refusionsblanket til SKAT eller an-
mode om refusion via bankordningen.
9.4.1 Refusion af udbytteskat via den manuelle ordning (blanketordning)
Ved udlodning fra et dansk selskab, kan en udbyttemodtager, som opfylder
betingelserne jævnfør afsnit 9.4, anmode om refusion af for meget indeholdt
udbytteskat. Udbyttemodtageren kan selv, eller via agent anmode om refusion.
Figur 9.7.
Ved anmodning om refusion, skal ansøger indsende en udfyldt refusionsblanket til
SKAT. Blanketten kan rekvireres på SKATs hjemmeside eller ved henvendelse til
SKAT.
Ikke noterede selskaber
Udbyttemodtagersender
anmodning til SKAT(blanke
"Claim to Relief from Danish
Dividend Tax" med underlig-
gende dokumentation. - - - - - - - - -
Blanketten medunderliggen
de dokumentation kan også
sendes medhjælp fra a en
3S
Anmodning tastes i 3S:
Udbyttemodtager
Se nr. på udlodnings-
selskab
Refunderet udbytteskat
Ar
SAP38
UKS Side 1939
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 42 af 123
Ansøger skal, ud over den udfyldte blanket, vedlægge følgende materiale/oplys-
ninger:
 Udbyttenota fra depotføreren.
 Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed.
 Oplysning om kontonummer.
 Fuldmagt, såfremt anmodning er indsendt af en agent for den retmæssige
ejer.
SKAT efterregner, at det ansøgte refusionsbeløb er beregnet korrekt i forhold til DBO,
og at den krævede dokumentation er medsendt.
SKAT udbetaler det ansøgte refusionsbeløb til det oplyste kontonummer, hvis
ansøgning er udfyldt, og der samtidig er medsendt den krævede dokumentation.
Såfremt, det krævede materiale ikke er komplet, returnerer SKAT ansøgningen til
ansøger med oplysning om, på hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld.
SKAT efterprøver ikke, om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen og,
om udlodningen og den tilbageholdte skat er indberettet til eKapital.
9.4.2 Refusion af udbytteskat via bankordningen
Nedenstående figur 9.8 viser processen for refusion af udbytteskat via
bankordningen.
Figur 9.8.
SKAT har indgået aftale med tre banker. Disse tre banker sender refusionsanmodning
på de udenlandske bankers vegne (bankordningen). De udenlandske banker sender
refusionsanmodningerne på regneark, der indeholder specifikation på de beløb, som
tilbagesøges. For den enkelte anmodning fremgår navn på ansøger, aktie, antal
aktier, vedtagelsesdato, udloddet udbytte samt den ønskede reduktion i udbytteskat.
Aktierne, der søges refusion for, ligger i separatdepoter eller samledepoter i den
udenlandske bank. Regnearkene, som SKAT modtager, indeholder de samme oplys-
ninger, uanset om aktierne ligger i separatdepoter eller samledepoter.
g~--
Børs
-;oT'imrae"7e1skaber
Udenlandsk aktionær depot i
udenlandsk bank:
Udenlandsk bank sender regneark til en
af de 3 banker i bankordningen
De 3 banker i bankordningen:
~ B an k
Nordea•
SIEIB
Sender anmodning til SKAT på vegn
af den udenlandske bank
Det samlede beløb for flere kunder
specificeres i et regneark
-··-
·- -
- Anmodning
behandles
SAP38
Det samlede
beløb pa
anmodningen
tastes i SAP
UKS Side 1940
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 43 af 123
Der er ikke noget krav om, at den udenlandske bank skal sende attest fra de
udenlandske skattemyndigheder til banken, der er omfattet af bankordningen.
De tre banker, der er omfattet af bankordningen, foretager følgende kontrol:
 Kontrol i forhold til aktiebeholdninger i separatdepoter
 Sandsynliggørelse i forhold til samledepoter.
De tre banker, der er omfattet af bankordningen, kontrollerer, at udbyttet er afregnet
til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt. Den udenlandske bank
opbevarer den nødvendige dokumentation i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
Når SKAT modtager refusionsanmodningen fra en bank, der er omfattet af bankord-
ningen, gennemgår SKAT dokumentationen, hvis denne er vedlagt, men der vil ikke
være vedlagt dokumentation i alle tilfælde. Refusioner via bankordningen registreres
ikke i 3S, modsat refusioner via blanketter, men bogføres direkte i SAP38 som
sumbeløb. Flere anmodninger fra samme bank kan opsummeres til et samlet beløb,
som danner grundlag for en samlet pengeoverførsel.
SKAT overfører betaling til en af de tre banker, der er omfattet af bankordningen.
Banken sender refusionsbeløbet videre til den udenlandske bank, der efterfølgende
foretager den endelige afregning over for udbyttemodtagerne.
9.5 En effektiv grundlagskontrol
Det er Intern Revisions vurdering, at en grundlagskontrol, i forbindelse med udbetaling
af refusion af indeholdt udbytteskat, skal sikre, at der er et korrekt/gyldigt grundlag til
stede for udbetaling af refusionen.
Dette medfører, at udbetalingskontrollen ikke kun bør omfatte en gennemgang og
vurdering af det modtagne materiale, men tillige en kontrol af, at der, forud for udbe-
talingen af refusion, er foretaget indeholdelse af udbytteskat.
Siden 2013 har VP foretaget indberetning af udbyttemodtagere i eKapital senest i
måneden efter, at en udlodning er vedtaget på generalforsamlingen. For udenlandske
udbyttemodtagere kan der være en kæde af udenlandske banker mellem VP og den
egentlige aktieejer. Dette medfører, at de oplysninger, som VP har og indberetter til
eKapital om udenlandske udbyttemodtager, ofte vil være sumposter, og ikke en
entydig identifikation af den endelige udbyttemodtager.
Dette betyder, at det, i forbindelse med behandling af en refusionsanmodning fra
udlændige, ofte ikke vil være muligt for SKAT at identificere den enkelte
udbyttemodtager. Ligeledes er det ikke muligt at kontrollere, om der er sket indehold-
else af udbytteskat, som udbyttemodtageren søger refusion for. SKAT har ikke
arbejdet på at inddrage oplysningerne om udbyttemodtagere i eKapital ved
behandling af en refusionsanmodning.
UKS Side 1941
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 44 af 123
9.6 Delkonklusion
SKAT påser om refusionsanmodningen er vedlagt den krævede dokumentation.
SKAT efterprøver ikke, om udbyttemodtageren har ejet aktierne ved udlodningen,
og om der forud for udbetalingen af refusion er foretaget indeholdelse af udbyt-
teskat.
For at SKAT kan udføre en effektiv kontrol ved behandling af en
refusionsanmodning, er det nødvendigt, at SKAT har oplysning om indeholdt udbyt-
teskat for den enkelte udbyttemodtager.
Siden 2013 har SKAT modtaget indberetning om udbyttemodtagere i måneden
efter vedtagelsen af udlodningen og har dermed oplysningerne ved behandlingen
af anmodningen.
SKAT har ikke arbejdet på at inddrage indberettede oplysninger om udbyttemod-
tagere fra eKapital ved behandling af en refusionsanmodning.
For de udenlandske udbyttemodtagere har SKAT imidlertid ikke haft oplysningerne
på et tilstrækkeligt detaljeringsniveau, så den enkelte udlodning kan identificeres til
en aktionær.
UKS Side 1942
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 45 af 123
10. Organisatorisk forankring af opgaverne
vedrørende udbytteskat
Den nuværende organisatoriske forankring af opgaverne vedrørende udbytteskat
blev implementeret i forbindelse med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
 Kundeservice
 Inddrivelse
 Indsats
 IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.
10.1 Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet
fordeling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved
organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af
kontrollerne i forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt
taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet, herunder en opdeling af
kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter.
Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på
de involverede direktørområder. Organisationsændringen havde ikke til formål at tage
aktiv stilling til disse områder.
10.2 Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice er procesejer og varetager den løbende
administration af systemerne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af
udbytte samt refusion af udbytteskat. Kundeservice varetager ansvaret for afstemning
mellem angivelse og indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt
udbytteskat og den efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse varetager den løbende udbetaling af
udbytteskatterefusion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt
udbytteskatterefusion fra aktieejere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt.
Processen omfatter i det væsentligste følgende elementer:
 Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede dokumenter
 Kontrollere at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
 Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
 Udbetaling af udbytteskatterefusion
UKS Side 1943
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 46 af 123
Direktørområdet Indsats gennemfører løbende projekter med henblik på at
reducere ”skattegabet”. For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats
ikke gennemført indsatsprojekter, der er rettet mod refusion af udbytteskat (Se kapitel
11, henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinje).
Direktørområdet IT initierer løbende ændringer af IT-understøtningen i henhold til
ændringsønsker fra de enkelte procesejere.
10.3 Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning,
herunder vurdering af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af
udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede
udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at være ansvarlige
for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af processen, der er
forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være ansvarlige for en
samlet og effektiv udbytteproces.
10.4 Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat
implementeret på udbytteområdet:
 Afstemning mellem angivelse og indberetning
 Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring
 Bilagskontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
 Løbende regnskabsgodkendelser
UKS Side 1944
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 47 af 123
10.5 Delkonklusion
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder i SKAT:
 Kundeservice
 Inddrivelse
 Indsats
 IT
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af
udbytteområdet på tværs af de involverede direktørområder.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat.
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar
ikke er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den
samlede udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil, ud over at
være ansvarlige for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af
processen, der er forankret ved det pågældende direktørområde, ligeledes være
ansvarlige for en samlet og effektiv udbytteproces.
UKS Side 1945
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 48 af 123
11. 1. forsvarslinje - kontroller
I forbindelse med angivelse og indberetning af udbytteskat og refusioner har vi for
nedenstående område vurderet de implementerede kontroller i 1. forsvarslinje.
Figur 11.1.
I kapitlet gennemgår vi de implementerede kontroller og vurderer, hvorvidt kontrol-
lerne (kontrolmiljøet) er effektivt for følgende områder.
1. Angivelse/ -Indberetning
2. Afstemning mellem angivelse og indberetning
3. Refusion – manuelle anmodninger
4. Refusion – bankordningen
5. Refusion – VP-ordningen
6. Løbende regnskabsgodkendelser
Desuden vurderer vi, hvorvidt de løbende regnskabsgodkendelser udgør effektive
kontroller i 1. forsvarslinje.
11.1 Angivelse / indberetning
I forbindelse med selskabernes angivelse af udbytte og indeholdt udbytteskat samt
indberetning af udbyttemodtagerne, benytter selskaberne et centralt system i SKAT
benævnt Ny TastSelvErhverv (NTSE).
Indtil den 1. januar 2014 foretog de ikke noterede selskaber en indtastning i form af
en angivelse af udbytte og udbytteskat i NTSE. Ligeledes foretog de ikke noterede
selskaber en indtastning i form af en indberetning af den enkelte udbyttemodtager i
NTSE.
Efter den 1. januar 2014 skal de ikke noterede selskaber kun indberette udbytte og
udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere i NTSE, hvorefter NTSE med udgangs-
punkt i indberetningen beregner den samlede ”angivelse” af udbytte og udbytteskat
for selskabet. De indberettede oplysninger overføres til 3S.
Afstemning
Angivelse Indberetning
1. Manuelle
Refusion
Regnskabs-
godkendelse
UKS Side 1946
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 49 af 123
Processen for de børsnoterede selskaber er, at de skal benytte NTSE i forbindelse
med indtastning af angivelse af udbytte og udbytteskat.
Indberetning om udbyttemodtagere foretager VP for de børsnoterede selskaber i form
af elektronisk indberetningsfil til eKapital. SKAT foretager ikke nogen kontrol af, om
oplysningerne fra VP er korrekte. Oplysningerne om udbyttemodtagerne overføres
ikke til 3S.
Der er dog i forbindelse med modtagelsen af indtastningsfilen til eKapital indlagt en
maskinel kontrol, som bevirker, at de filer og datafelter, som ikke har et korrekt format,
og dermed ikke kan indlæses i eKapital, kommer på en fejliste til manuel opfølgning.
For indlæste filer udfører eKapital forskellige krydsvalideringer til sikring af, at data er
fuldstændige.
Intern Revision har foretaget en vurdering af inddata kontrollerne i NTSE og kan
konstatere, at der i begrænset omfang gøres brug af obligatoriske felter, som skal
udfyldes, før en indberetning kan gennemføres. Der er dog konstateret omfattende
brug af krydsvalideringer/afhængigheder imellem de felter som selskaberne kan
udfylde. Eksempelvis hvis et selskab angiver ISO landekoden til ”DK”, så kan
selskabet ikke samtidig angive TIN nr. (Tax Identification number), men derimod er
der krav om, at selskabet skal udfylde felterne i relation til navne- og
adresseoplysningerne på modtageren. Dette bevirker, at en del af felterne indirekte
bliver obligatoriske alt afhængig af, hvad selskaberne indberetter og dermed bliver
der krav om, at der skal tastes flere informationer.
I forhold til beløbsfelterne er det set, at NTSE kun accepterer positive tal i forbindelse
med angivelser af udbytteløb, og at de enkelte felter valideres, når feltet forlades, og
eventuelle fejltekster vises. Ligeledes sker der, i relation til angivelse af SE.nr og
CPR.nr, modulus-check af det indtastede.
Det er Intern Revisions vurdering, at inddata kontrollerne i NTSE medvirker til en sik-
ring af fuldstændige og ensartede data i bestemte felter.
11.2 Afstemning mellem angivelse og indberetning
SKAT har i flere år arbejdet på at få tidspunktet for angivelse af udbytte og udbytte-
skat samt indberetning om udbyttemodtagere gjort sammenfaldende. Det har ikke
tidligere været muligt at foretage en tidstro afstemning, da indberetningen om
udbyttemodtagere blev foretaget op til et år efter angivelsen.
Med den nuværende løsning for de ikke noterede selskaber fremkommer angivelsen
af udbytte og udbytteskat som en sum af de indberetninger, der er foretaget, hvilket
fjerner behovet for en afstemning. De børsnoterede selskaber indtaster en angivelse
af udbytte og udbytteskat i NTSE samtidig med, at VP leverer en elektronisk indberet-
ningsfil til eKapital om udbyttemodtagerne.
UKS Side 1947
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 50 af 123
Der vil således fortsat være behov for en afstemning, i relation til de børsnoterede
selskaber, mellem angivelsen og beløbet for de anførte udbyttemodtagere. SKAT har
oplyst, at de på nuværende tidspunkt ikke foretager en afstemning for de børsnote-
rede selskaber, men at SKAT er i proces med at finde en løsning.
Før 2014 har der været en intern maskinel udbyttekontrol, hvor oplysninger fra sel-
skabernes selvangivelse blev sammenholdt med angivelserne i 3S. Hvis selskaberne
har selvangivet en udlodning af udbytte, men ikke har indsendt angivelser til SKAT,
blev disse selskaber skrevet ud på en rykkerliste til manuel opfølgning.
Intern Revision har konstateret, at denne funktionalitet ikke er blevet videreført i
forbindelse med en ændring af 3S primo 2014.
11.3 Refusioner – anmodninger via blanketordning
Ved fysisk modtagelse af en refusionsanmodning fra udbyttemodtagere eller disses
agenter via blanketordningen bliver relevante felter fra blanketten indtastet manuelt i
3S af en sagsbehandler i SKAT.
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående figur 11.2.
Figur 11.2.
Udbyttemodtagersender
anmodning til SKAT(blanket
"Claimto Relieffrom Danish
Dividend Tax" medunderlig-
gende dokumentation.
Blanketten med underliggen-
de dokumentation kan også
sendesmed hjælp fra agent
t
Manuelle og systemunderstøttede
kontroller forud for indtastning i 3S
•
3S SO<AT
(Selskabs Skatte System)
Anmodning tastes i 3S:
Udbyttemodtager
Se nr. på udlodnings-
selskab
Refunderet udbytteskat
Ar
Manuelle og systemunderstøttede
kontroller i forbindelse medindtast-
ning i 3S
SAP 38
UKS Side 1948
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 51 af 123
11.3.1 Manuelle kontroller i forbindelse med registrering i 3S
Forud for indtastningen af relevante felter, foretager sagsbehandleren en manuel
kontrol af, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den
krævede dokumentation, herunder (se figur 11.2):
• At den er attesteret korrekt af skattemyndigheden, hvor aktionæren er
skattepligtig.
• At dokumentation for modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat er vedlagt.
• At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra andre
(agenter) end den retmæssige ejer.
• At kontonummer til udbetaling af refusion har et korrekt format, og at navn,
adresse med videre stemmer til den vedlagte dokumentation. I de tilfælde,
hvor der er oplyst et IBAN.nr., kontrolleres dette format først ved indberetning
i 3S.
Intern Revision har fået oplyst, at sagsbehandleren i flere tilfælde vanskeligt kan
vurdere, hvorvidt fremsendte dokumenter samt attestationerne fra de udenlandske
skattemyndigheder er gyldige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et
sammenligningsgrundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de for-
skellige lande, der muliggør en sammenligning og validering af de modtagne
dokumenter. Derfor kan sagsbehandleren kun forkaste de fremsendte dokumenter i
de tilfælde, hvor dokumenterne er åbenlyst mangelfulde.
Det er revisionens vurdering, at den manuelle kontrol, i forbindelse med under-
søgelsen af de fremsendte blanketter, derfor ikke er effektiv.
Sagsbehandleren foretager også en manuel kontrol af det ansøgte beløb. I den
forbindelse kontrolleres følgende:
• At refusionsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante dobbeltbe-
skatningsoverenskomst (DBO’en). Sagsbehandler har en oversigt i et regne-
ark med alle DBO’er og satser, der anvendes til kontrol af, at der er anvendt
den korrekte sats.
• At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation. Der
vil ofte være tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme
anmodning. Det ansøgte beløb efterprøves på følgende måde:
 Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
 Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Ifølge dokumen-
tationen opgøres beløbet som udbytteskat pr. aktie i danske kroner
gange antal aktier og sammenholdes med det ansøgte beløb.
Såfremt det ansøgte beløb ikke er opgjort korrekt, korrigeres beløbet. Ved manglende
oplysninger returneres ansøgningen til dennes agent med angivelse af, på hvilke
punkter ansøgningen er mangelfuld.
UKS Side 1949
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 52 af 123
Er blanketterne og informationerne fundet fuldstændige og korrekte, indtaster
sagsbehandleren de relevante oplysninger i 3S. Samtidig noteres det ansøgte beløb
i et internt regneark til brug for:
 Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S.
 Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb
 Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
Når sagsbehandleren taster i 3S, sker der først fremfinding af det udloddende
selskabs udbytteangivelse. Når selskabet er fundet, vælges funktionen ”Indberet
fritagelse for dansk udbytteskat” og relevante data for refusion tastes og gemmes.
Intern Revision har i forbindelse med gennemgangen rekvireret kopi af seneste
brugervejledning. Vejledningen er dateret den 18. december 2002 i en version 1.4 og
beskriver, hvordan brugerne skal benytte 3S. Intern Revision har kenskab til, at
systemet 3S har haft ændringer efterfølgende, hvilket burde have medført en
opdatering af brugervejledningen.
Vi har i forbindelse med gennemgangen spurgt til forretningsgangsbeskrivelser for
identifikation af grænseflader og funktionsadskillelse. Tilgængelige forretnings-
gangsbeskrivelser var ikke ajourført på undersøgelsestidspunktet, men er
efterfølgende blevet ajourført og sendt til revisionen.
Manglende opdaterede brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser med-
fører, at sagsbehandlerne ikke kan finde ”hjælp” i de tilfælde, hvor der er tvivl om
håndteringen af de enkelte handlinger, hvilket øger risikoen for forkert behandling af
ansøgte refusionsanmodninger.
11.3.2 Systemunderstøttede kontroller efter registrering i 3S
11.3.2.1 Inddatakontroller
Intern Revision har fået oplyst, at der, i forbindelse med indberetning af
refusionsansøgning for udbytteskat i 3S, er et antal obligatoriske felter, som skal
udfyldes, før en ansøgning kan accepteres i 3S. I den seneste vejledning fra 2002 har
vi set, at felterne; ”Navn”, ”Adresse”, ”Udbytte”, ”Modtagelsesdato” og ”Bundt nr.” er
obligatoriske felter, som kræves udfyldt. 3S stiller ikke krav til selve indholdet af
felterne bortset fra, at feltet ”Udbytte” skal indeholde tal, og feltet ”Modtagelsesdato”
ikke må være større end dags dato, og datoen skal være større end
vedtagelsesdatoen samt i et bestemt datoformat. For så vidt angår felterne ”Navn” og
”Adresse”, er der ikke krav til indholdet af registreringerne. Der er således i begrænset
omfang gjort brug af inddatakontroller til sikring af unikke, fuldstændige, valide og
ensartede data i bestemte felter.
I forbindelse med gennemgangen af 3S er det konstateret, at sagsbehandleren kun i
begrænset omfang indtaster relevante felter til identifikation og fastholdelse af
udbyttemodtageren, ligesom angivelse af udbyttemodtagerens land bliver tastet i
adressefeltet med mulighed for at angive unøjagtige og ikke ensartede
landeangivelser.
UKS Side 1950
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 53 af 123
11.3.2.2 Kontrol af dubletter
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en maskinel kontrol, som kan
identificere dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet
flere refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Intern
Revision har set dokumentation, som viser, at der er indtastet og fundet en dublet,
som er annulleret før overførsel til økonomidelen. Dermed har kontrollen virket og har
forhindret en dobbelt udbetaling.
I vejledningen fra 2002 er det bemærket, at dubletkontrollen er opsat således, at 3S
foretager en sammenligning af de data, som er anført i feltet ”Navn”. Det vil sige hvis
sagsbehandleren indtaster en refusionsanmodning på en udbyttemodtager, som
tidligere har søgt om refusion på samme udlodder, så vil 3S give besked herom, hvis
sagsbehandleren har tastet det nøjagtig samme navn. Hvis sagsbehandleren taster
et tegn forkert, eller hvis ansøgeren har ændret et tegn i forhold til tidligere fremsendt
refusionsanmodning, så vil dette blive opfattet som en ny refusionsanmodning og ikke
blive identificeret af kontrollen.
Ved gennemgangen blev det konstateret, at der i 3S, i forbindelse med refusions-
anmodningen, ikke er mulighed for at angive et eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-
nr. på udbyttemodtageren.
Den manglende fuldstændige indtastning af ”Navn” og ”Adresse”, sammenholdt med
en manglende angivelse af eventuelt CPR-nr. / CVR-nr. eller TIN-nr. på udbyttemod-
tageren bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at benytte disse felter til brug for
søgning af dubletter.
11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere
refusionsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte
børsnoterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014, fordi en fejl i
3S bevirkede, at det ikke var muligt at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det
udloddende selskabs angivelse. I stedet oprettede sagsbehandleren en 0-angivelse
på det udloddende selskab, hvorpå de fremsendte refusionsanmodninger er blevet
registreret. 3S har i forbindelse med indtastningen orienteret sagsbehandleren om, at
”Sum af beløb på indberetninger er større end udlodning på angivelsen”, hvilket
skyldes at beløbet på den tastede refusionsanmodning er større end 0-angivelsen.
Denne fremgangsmåde har bevirket, at kontrollen reelt har været sat ud kraft og
dermed ikke har kunnet bidrage til, at der ikke blev udbetalt mere i refusion, end
selskaberne har angivet i udbytteskat for de anmodninger, som bliver behandlet via
3S.
Det er endvidere Intern Revisions vurdering, at designet af kontrollen ikke er hensigts-
mæssig, fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT
modtager via bankordningen og indeholdt udbytteskat for danske udbyttemodtagere.
UKS Side 1951
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 54 af 123
Refusionsanmodninger via bankordningen indtastes ikke i 3S og indgår dermed ikke
i kontrollen af, om der refunderes mere, end selskabet har indeholdt i udbytteskat.
Derudover anvender 3S den samlede udbytteskat (27%) som sammenlig-
ningsgrundlag, selvom det kun er indeholdt udbytteskat fra udlændige, der kan
refunderes.
Vi har set materiale, som viser, at SKAT i 2013, 2014 og 2015 har rapporteret om, at
3S i forbindelse med indrapportering af refusionsanmodninger i enkeltstående tilfælde
er fremkommet med en ”grøn skærm”, som har forhindret en indrapportering på
selskabets angivelse.
Vores gennemgang af modtaget materiale viser, at ”grøn skærm” fejlen opstår i de
tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for samme udlodning. 3S har
ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den efterfølgende
indrapportering af refusionsanmodninger.
Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet
sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat. SKAT
oplyser, at der ikke er gennemført kompenserende kontroller for de børsnoterede
selskaber i perioden, hvor den maskinelle kontrol var sat ud af kraft.
11.3.2.4 Adviseringer fra 3S til sagsbehandler
I de tilfælde, hvor kontrollerne i 3S finder en ”fejl” i forbindelse med indtastningerne,
orienteres sagsbehandleren via skærmbilledet i 3S. Orienteringen til
sagsbehandleren bevirker ikke, at indberetningen afvises, men er blot en orientering
om, at der er forhold, som sagsbehandleren skal være særlig opmærksom på. Efter
orienteringen skal sagsbehandleren foretage en vurdering af, om der reelt er tale om
en fejl, som skal rettes, eller om refusionsanmodningen skal gennemføres.
Endvidere kan sagsbehandleren vælge ikke at foretage sig noget og dermed
tilsidesætte kontrollerne, hvilket vil påvirke datakvaliteten. I de fremsendte forretnings-
gangsbeskrivelser fremgår det ikke, hvordan sagsbehandleren skal forholde sig i de
tilfælde, hvor der fremkommer en orientering til sagsbehandleren.
Intern Revision har modtaget materiale, der viser, at der for et af de børsnoterede
selskaber, hvor der formentlig er sket bedrageri, er refunderet mere udbytteskat, end
der er indeholdt.
11.3.2.5 Sammenholdelse mellem anmodning og indberetning
Intern Revision har kendskab til, at de ”ikke noterede selskaber” indberetter de enkelte
udbyttemodtagere i NTSE med efterfølgende elektronisk overførsel til 3S. Denne
overførsel giver mulighed for, at der, i forbindelse med behandlingen af
refusionsanmodningerne, der er modtaget via blanketordningen, kan ske sammen-
holdelse mellem den enkelte udbyttemodtager og dennes refusionsanmodning. Intern
Revision har ved demonstration af systemet ikke kunnet konstatere, at sådan en
sammenholdelse foretages, ligesom det ikke fremgår af forretningsgangbe-
skrivelserne, at denne sammenholdelse skal udføres.
UKS Side 1952
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 55 af 123
SKAT har endvidere oplyst, at ”Behandlingen af anmodning om refusion af udbytte-
skat er en administrativ arbejdsopgave, hvor der udelukkende foretages kontrol med,
at den krævede dokumentation er fremsendt med anmodningen samt at
anmodningen er attesteret af den udenlandske skattemyndighed”. Det er derfor revisi-
onens vurdering, at sådan en sammenholdelse ikke udføres.
For de børsnoterede selskaber er det VP, som indberetter udbyttemodtagerne til
systemet eKapital i SKAT. Disse informationer overføres ikke til 3S, hvorfor en
sammenholdelse for de børsnoterede selskaber ikke er mulig.
11.4 Refusioner – bankordningen
SKAT modtager også refusionsanmodninger direkte fra tre banker, som sender
anmodningerne i et ”regneark” til SKAT på vegne af deres kunder.
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående figur 11.3.
Figur 11.3.
De fremsendte anmodninger kan være specificeret på udbyttemodtager, men der kan
også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/regneark.
Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og
skattepligtsforholdet, men i nogle tilfælde fremsender bankerne også dokumentation
i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemodtager
selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde foretager
sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed med
”blanketordningen”, se ovenstående afsnit 11.3.
Refusionsanmodningerne fra de tre banker indtastes ikke i 3S, men udskrift af
registreringerne i regnearkene summeres til et samlet beløb pr. bank og danner
grundlag for bogføringen i SAP38 og efterfølgende udbetaling af refusionen, se figur
11.3.
g ~. ;. $
Børs
~ o~ -;
elskaber
Udenlandsk aktionær depot i
udenlandsk bank:
Udenlandsk bank sender regneark til de
3 danske banker i bankordningen
I-------+
De 3 danske banker i bank-
ordningen:
11:;m:m eank
NordeaPJ
SIEIB
Sender anmodning til SKAT for dere
kunder
Det samledebeløb for flere kunder
specificeresi et regneark
- Anmodning
behandles
Manuelle kontroller forudfor
indtastning i SAP
SAP
Det samlede
beløb på
anmodningen
tastes i SAP
UKS Side 1953
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 56 af 123
Den manglende indtastning i 3S systemet bevirker, at der ikke er mulighed for en
sammenholdelse til eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet i
forbindelse med deres angivelse af tilbageholdt udbytteskat. Det kan ligeledes ikke
udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også selv
søger via blanketordningen.
Efter behandlingen bliver anmodningen/regnearket med eventuel dokumentation
printet ud og arkiveret i 5 år. Den enkelte anmodning/regneark kan herefter fremfindes
ved hjælp af bilagsnummeret.
SKAT oplyser, at der er indgået aftale med bankerne om, at disse foretager en vali-
deringskontrol af registreringerne i regnearket. Det er aftalt, at bankerne kontrollerer
følgende:
 Kontrol af rigtigheden af beløbene vedrørende aktiebeholdninger i
separatdepoter
 Sandsynliggørelse i forhold til omnibusdepoter/samledepoter
Kontrollen består i, at banken kontrollerer rigtigheden af beløbene; det vil sige at
udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
Intern Revision har fået oplyst, at den udenlandske bank opbevarer den nødvendige
dokumentation, som kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
SKAT følger ikke op på, om disse kontroller er effektive.
Når SKAT har overført betaling, der svarer til de ansøgte beløb til banken,
videresender banken det modtagne refusionsbeløb til den udenlandske bank, der vil
foretage den endelige afregning over for udbyttemodtageren.
UKS Side 1954
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 57 af 123
11.5 Refusioner – VP-ordningen
”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP, med udgangspunkt i de gældende dobbeltoverenskomster, indeholder den
korrekte udbytteskat (nettoafregning).
Den overordnede proces er gengivet i nedenstående figur 11.4.
Figur 11.4.
Aftalen vedrører følgende lande:
Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England,
Irland, Schweiz, USA og Canada.
For at udbyttemodtageren kan benytte VP-ordningen, skal udbyttemodtager være en
fysisk person og aktierne skal være indskrevet i et depot i et dansk pengeinstitut.
Udbyttemodtageren skal endvidere over for det kontoførende pengeinstitut
dokumentere sine bopæls- og skatteforhold via en skatteblanket (blanket 02.009), der
skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.
Det er dermed de kontoførende pengeinstitutter, som foretager en vurdering og god-
kendelse af de dokumenter, som udbyttemodtageren fremsender. SKAT følger ikke
op på, om disse kontroller er effektive.
SKAT har fået oplyst, at de udbyttemodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage udbyttenotaer, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt den korrekte
udbytteskat i helhold til DBO’en. De enkelte udbyttemodtagere skal derfor ikke
selvstændigt anmode om udbytterefusion hos SKAT.
~
-~ -
- --- --
_.., ..=::::::..---
Børsnoteredeselskaber
liVP SECURITIES
...
I
I
Udenlandske aktionærers depot
i dansk bank:
12 lande er med i VP-ordningen.
Elektronisk indberetning ~
om udbyttemodtagere '9111'
eKapital
(Oplysningerom udbyttemodtagere)
Selskabs SE nr
Udlodningsdato
Udloddet udbytte
Indeholdtudbytteskat
Udbyttemodtager
Bopælsland
VP-ordningen hvis omfat-
tet
UKS Side 1955
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 58 af 123
11.6 Løbende regnskabsgodkendelser
Der er i ”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv.” og fra Moderniserings-
styrelsens side fastlagt en række krav til godkendelser af de regnskaber, der via SKS
indgår i statsregnskabet.
Kravene er indarbejdet i Skatteministeriets rammer for regnskabsaflæggelse. Ram-
merne udgøres af:
 En ministerieinstruks
 En virksomhedsinstruks
 En regnskabsinstruks
 En vejledning i regnskabsaflæggelse for lokale firmakoder samt
 En vejledning for den centrale regnskabsaflæggelse.
Skatteministeriet har i rammerne fastlagt en række yderligere krav til kontrol ud over
de førnævnte eksterne krav.
Regnskabsgodkendelserne er slutproduktet af den kontrol, som perioderegnskabet
underkastes forud for, at det aflægges. I regnskabsgodkendelsen redegøres for fejl
og mangler i det aflagte regnskab, og der fremgår en samlet konklusion. Regnskabs-
godkendelserne er fysiske dokumenter, der udarbejdes med forskellig frekvens og
underskrives på forskellige ledelsesniveauer i SKAT.
I nedenstående tabel 11.5. har vi, for de enkelte regnskabsgodkendelser, anført de
kontrolkrav, som vurderes at være relevante i forhold til kontrol af refusion af
udbytteskat:
UKS Side 1956
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 59 af 123
Tabel 11.5
Det skal præciseres, at den månedlige regnskabsgodkendelse består af:
 Dels en lokal regnskabsgodkendelse og
 Dels af en central regnskabsgodkendelse.
Benævnelse Frekvens Indhold
Regnskabsgodkendelse
for lokale firmakoder
Underskrives af:
Funktionsledere/
kontorchefer i Betaling og
Regnskab
Månedlig Alle regnskabsenheder skal hver måned foretage en kontrol af, at aktiver og
passiver er regnskabsmæssigt afstemt for egne firmakoder (pkt. 2.6.2 i
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38).
I Vejledning til Regnskabsafslutning udbygges kravene til kontrol:
Det er indledningsvist anført, at vejledningen skal betragtes som
retningslinjer for, hvilke kontroller der som et minimum skal udfærdiges for at
medvirke til at sikre regnskabets rigtighed.
Under denne fase er der tale om kontrol af aktivernes tilstedeværelse og en
begrundet overbevisning om indtægternes/udgifternes rigtighed. Som
eksempler herpå kan nævnes:
[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]
 at der ikke er væsentlige forskydninger i et provenu for f.eks. FO 2300
registreringsafgift ifht. samme måned sidste år
(Vejledning til Regnskabsafslutning lokale firmakoder april 2015).
Central
regnskabsgodkendelse
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab og
kontorchefen for §38
kontoret
Månedlig Godkendelsen af månedsregnskaberne i SKS omfatter:
1. at der er overensstemmelse mellem data i de lokale
økonomisystemer og SLS og SKS.
2. at der i SKS foreligger godkendelse af de underliggende
regnskaber.
(Afsnit 3.2.1 i Ministerieinstruks for Skatteministeriet)
Regnskabsinstruksen for §38 præciserer og stiller en række yderligere krav
til kontrollerne:
I forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretages følgende kontroller [bl.a.
er nedenstående punkt nævnt]:
 en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den
forløbne periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste
to regnskabsår med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder
samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges
i forbindelse med sandsynlighedskontrollen skal forklaringerne
dokumenteres eller vedlægges som bilag.
(Pkt. 2.6.1 i Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern §38)
Kvartalsvis
regnskabsgodkendelse
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab og
kontorchefen for §38
kontoret
Kvartalsvis Der skal gennemføres en substantiel godkendelse af kvartalsregnskaberne,
som omfatter:
[bl.a. er nedenstående punkt nævnt:]
 at forbruget af bevillingerne forekommer rimeligt under hensyntagen til
aktiviteterne i den forløbne periode.
(Afsnit 3.2.2 i Ministerieinstruks for §38)
I dokumentet indeholdende den kvartalsvise regnskabsgodkendelse er
yderligere præciseret:
Regnskabet er gennemgået og godkendt i overensstemmelse med
ministerieinstruksen. 11 punkter krydses af i godkendelsen, herunder pkt. 3)
”Er eventuelle underliggende regnskaber og godkendelser gennemgået
mhp. kontrol af eventuelle bemærkninger eller andre forhold, som kan give
anledning til bemærkninger?”
(Godkendelse af regnskab for §38 for 2. kvartal 2015)
Særlig
godkendelsesskrivelse
vedr. det afsluttede
regnskab
Underskrives af:
Underdirektør for Betaling
og Regnskab
Årlig I forbindelse med den årlige regnskabsgodkendelse i SKS skal påses de
samme forhold som ved den kvartalsmæssige godkendelse af regnskabet
(Afsnit 3.2.3 i Ministerieinstruks for §38)
Regnskabet er udarbejdet på baggrund af regnskabsbekendtgørelsens
bestemmelser og indeholder efter vor opfattelse:
 Alle bogføringskredse og delregnskaber, som virksomheden er
ansvarlig for
 En korrekt opgørelse af de forbrugte bevillinger
 En korrekt opgørelse af aktiver og passiver
(Særlig godkendelsesskrivelse (regnskabserklæring) vedr. det afsluttende
regnskab for §38 for 2014)
UKS Side 1957
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 60 af 123
I processen for regnskabsaflæggelse indgår en række kontrolaktiviteter forud for den
lokale regnskabsgodkendelse. Disse indgår som grundlag for godkendelse og
aflæggelse af det centrale regnskab, hvor der også gennemføres en række yderligere
kontrolaktiviteter, herunder en sandsynlighedskontrol.
Det fremgår af ovenstående tabel, at de månedlige regnskabsgodkendelser skal
indeholde en vurdering af, hvorvidt udviklingen i udgifter og indtægter er rimelig. Intern
Revision har derfor undersøgt, om der i regnskabsgodkendelserne fremgår forhold
vedrørende usædvanlig udvikling i omfanget af refusion af udbytteskat, eller om der
er taget egentlige forbehold for regnskabernes korrekthed som følge heraf.
Vi har gennemgået samtlige regnskabsgodkendelser i perioden 2012-2015. Der er
ikke taget egentlige forbehold i regnskabsgodkendelserne i den undersøgte periode.
Der forekommer dog bemærkninger i de månedlige regnskabsgodkendelser
vedrørende udviklingen i udgifterne til refusion af udbytteskat. Bemærkningerne
fremstår for læseren som årsagsforklaret og ses ikke videreført i de kvartalsvise eller
årlige regnskabsgodkendelser.
Vi har i de nedenstående tabeller præsenteret bemærkningerne i regnskabsgod-
kendelserne. Tabellerne omfatter de år, hvor der er anført bemærkninger i de
månedlige centrale eller lokale regnskabsgodkendelser. 2012 er udeladt, idet der ikke
er anført bemærkninger. Vi har (i forkortet form) gengivet eventuelle bemærkninger
fra regnskabsgodkendelserne.
Tabellerne indeholder tillige den udbetalte refusion i den pågældende måned,
ændring i forhold til samme måned året før, samt den udbetalte refusion opgjort år til
dato. Alle beløb er opgjort i mio. kr.
2013 (opgjort i mio. kr.)
Tabel 11.6
Måned
Refusion
Ændring ifht.
samme md.
året før
Refusion
(år til
dato)
Lokal
regnskabsgodkendelse*
Central regnskabsgodkendelse
1 66 22 66 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
2 27 -9 93 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
3 57 30 150 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
4 373 351 523 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
5 434 86 957 ingen bemærkninger Ingen bemærkninger
6 738 486 1.695 Ingen bemærkninger
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 486
mio. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens
saldo kan de 533 mio. kr. henføres til to
virksomheder.
7 327 136 2.022 Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger
8 126 15 2.148 Ingen bemærkninger Ingen bemærkninger
9 50 -115 2.199 Ingen bemærkninger ingen bemærkninger
10 141 77 2.340 Ingen bemærkninger ingen bemærkninger
11 344 320 2.684 Ingen bemærkninger ingen bemærkninger
12 110 -56 2.794 Ingen bemærkninger ingen bemærkninger
13 - - 2.794 N/A ingen bemærkninger
UKS Side 1958
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 61 af 123
2014 (opgjort i mio. kr.)
Tabel 11.7
*) Ud over de anførte bemærkninger vedr. refusion af udbytteskat, er der i perioden
marts-oktober under punktet ”Manglende udførsel af opgaver” anført, at ”Udbytteskat
er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget stor personaleafgang og der
er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til DMO/DMS
i Horsens eller Ringkøbing”.
Måned
Refusion
Ændring ifht.
samme md.
året før
Refusion
(år til
dato)
Lokal
regnskabsgodkendelse*
Central regnskabsgodkendelse
1 119 53 119 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
2 66 39 185 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
3 83 27 268 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
4 612 239 881 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
5 1.385 951 2.266 ingen bemærkninger
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,0
mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Af periodens
saldo kan 0,8 mia. kr. henføres til udbetalinger til to
udenlandske banker, der herefter foretager videre
overførsel.
6
Der er udbetalt 4,1 mia. kr. år til
dato (åtd), hvilket overstiger den
udbetalte refusion i hele 2013 med
1,3 mia. kr.
En årsag hertil kan være, at flere
…… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i
danske virksomheder. De ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser skal ikke betale
dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
7
Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd,
hvilket overstiger den udbetalte
refusion i hele 2013 med 2,0 mia.
En årsag hertil kan være, at flere
…… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i
danske virksomheder. De ……
[specifikt land nævnt]
pensionskasser skal ikke betale
dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
8 614 488 5.451 Der er udbetalt 4,8 mia. kr. åtd.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 488
mio. kr. Den væsentlige stigning, der har været i 2014
skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
9 135 84 5.586 Der er udbetalt 5,6 mia. kr. åtd. ingen bemærkninger
10 260 118 5.846 Der er udbetalt 5,8 mia. kr. åtd. ingen bemærkninger
11 130 -214 5.976 Der er udbetalt 6,0 mia. kr. åtd. ingen bemærkninger
12 87 -23 6.063 Der er udbetalt 6,1 mia. kr. åtd. ingen bemærkninger
13 - - 6.063 N/A ingen bemærkninger
729 402 4.838
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 402
mio. kr. Den væsentlige stigning der har været i 2014
skyldes, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
1.842 1.104 4.108
Refunderet udbytteskat udviser en stigning på 1,1
mia. kr. ifht. samme periode sidste år. Den
væsentlige stigning, der har været i 2014 skyldes, at
flere …… [specifikt land nævnt] pensionskasser
foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke
skal betale dansk skat, medfører disse opkøb meget
store tilbagebetalinger.
UKS Side 1959
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 62 af 123
2015 (opgjort i mio. kr.)
Tabel 11.8
*) Ud over de anførte bemærkninger vedrørende refusion af udbytteskat er der i
perioden januar-maj under punktet ”Status på arbejdsopgaver” anført, at ”Udbytteskat
er ramt af langtidssygdom og at der er iværksat oplæring af medarbejdere fra SAP38
Horsens samt overflytning af opgaver”.
Det fremgår af ovenstående tabeller, at første bemærkning til udviklingen i refusion af
udbytteskat fremgår af den centrale regnskabsgodkendelse i juni 2013. Udviklingen
er årsagsforklaret ved to store udbetalinger. Der er ikke bemærkninger i den lokale
regnskabsgodkendelse.
I maj 2014 anvendes en tilsvarende årsagsforklaring i den centrale regnskabs-
erklæring. Der er ikke bemærkninger i den lokale regnskabsgodkendelse.
I juni og juli 2014 er der bemærkninger til udviklingen i både den lokale og centrale
regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der anført følgende
forklaring: ”En årsag hertil kan være, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
I den centrale regnskabsgodkendelse er der anført følgende: ”Den væsentlige
stigning, der har været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at flere …… [specifikt land
nævnt] pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”.
Måned
Refusion
Ændring ifht.
samme md.
året før
Refusion
(år til
dato)
Lokal
regnskabsgodkendelse*
Central regnskabsgodkendelse
1 93 -26 93 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
2 - -66 93 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
3 78 -5 172 ingen bemærkninger ingen bemærkninger
4 1.109 497 1.281
Der er udbetalt 1,3 mia. kr. åtd i
2015
ingen bemærkninger
5 4.227 2.842 5.508
Der er udbetalt 5,5 mia. kr. åtd i
2015. Samme tidspunkt i 2014 var
der udbetalt 2,3 mia. kr.
Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.
samme periode 2014. En del af stigningen kan
henføres til, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb store refusioner af udbytteskat.
6 1.072 -770 6.580
Der er udbetalt 6,6 mia. kr. åtd i
2015. Samme tidspunkt i 2014 var
der udbetalt 4,1 mia. kr. Der er
igangsat en opgave pga. det
stigende antal sager om refusion
af udbytteskat samt SIR's
bemærkninger ifm. gennemgang af
området. Det nævnes, at det bør
vurderes, om de adm. processer
for refusion af udbytteskat kan
forbedres og effektiviseres.
Refunderet udbytteskat udviser et fald ifht. samme
periode 2014, men år til dato refusion viser en
stigende tendens. En del af stigningen kan henføres
til, at flere …… [specifikt land nævnt]
pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb store refusioner af udbytteskat.
7 2.149 1.420 8.729
Der er udbetalt 8,7 mia. kr. åtd i
2015. Samme tidspunkt i 2014 var
der udbetalt 4,8 mia. kr. Det
nævnes, at der skal afholdes
møde vedr. beskrivelsen af
opgaven med refusion af
udbytteskat [dateret 5. august
2015]
Refunderet udbytteskat udviser en stigning ifht.
samme periode 2014. Der er år til dato en stigende
tendens. Der verserer i øjeblikket en sag om formodet
svindel, som er overgivet til SØIK. Udbetaling er sat i
bero midlertidigt. [dateret 28. august 2015 ]
8 565 -49 9.294 N/A N/A
UKS Side 1960
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 63 af 123
Af dokumentationen til den centrale sandsynlighedskontrol fremgår det, at
forklaringen er oplyst af pågældende medarbejder, der har udarbejdet den lokale
regnskabsgodkendelse.
I august 2014 er bemærkningen videreført i den centrale regnskabsgodkendelse, men
ikke i den lokale regnskabsgodkendelse. I den lokale regnskabsgodkendelse er der
dog, under punktet ”Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig
betydning for, om regnskabet er retvisende”, anført størrelsen af udbetalt refusion år
til dato. Den udbetalte refusion er tillige oplyst i de lokale regnskabsgodkendelser i
perioden september – december 2014.
Der er ingen bemærkninger i perioden januar – marts 2015.
I april 2015 er der igen i den lokale månedsgodkendelse anført størrelsen af udbetalt
refusion år til dato. Der fremgår ingen bemærkninger af den centrale
månedsgodkendelse.
I maj og juni 2015 er der i den centrale månedsgodkendelse anført bemærkninger til
udviklingen. Det er anført, at ”En del af stigningen kan henføres til at flere ……
[specifikt land nævnt] pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder”. Af
dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau fremgår det, at
medarbejderen, der udarbejder lokal månedsgodkendelse, har oplyst, at ”stigningen
kan begrundes med flere …… [specifikt land nævnt] pensionskasser, der foretager
opkøb i danske virksomheder”. Af mailen fra pågældende medarbejder fremgår det
desuden, at to specifikke virksomheders udlodning har forøget den samlede
udbytteudlodning.
Det fremgår af dokumentationen til den gennemførte kontrol på centralt niveau, at
medarbejderens årsagsforklaring vedrørende pensionskassernes opkøb vil blive
omtalt som en del af forklaringen. I den lokale regnskabsgodkendelse for juni 2015 er
der endvidere fremført, at der er igangsat en opgave med henblik på forbedring og
effektivisering af processerne for refusion som følge af Intern Revisions
bemærkninger til området.
Endelig er der i juli 2015 i begge regnskabsgodkendelser bemærkninger til
udviklingen i den udbetalte refusion. Den centrale regnskabsgodkendelse er
udarbejdet efter, at besvigelsessagen blev afdækket, og der henvises derfor til den.
11.7 Delkonklusion
I relation til blanketordningen, er det Intern Revisions vurdering, at de manuelle
kontroller i relation til validering af fremsendte refusionsanmodningsblanketter ikke
er tilstrækkelige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et sammenlignings-
grundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de forskellige lande, der
muliggør en sammenligning og validering af de fremsendte dokumenter.
UKS Side 1961
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 64 af 123
Vores gennemgang af 3S systemet viser, at der kun i begrænset omfang er
indarbejdet programmerede inddata kontroller til sikring af fuldstændige, valide og
ensartede data. Der er dog identificeret en kontrol til identifikation af dubletter, men
kontrollen forudsætter en nøjagtig og ens angivelse af refusionsansøgeren i et
tekstfelt.
Gennemgangen af 3S systemet viser endvidere et begrænset brug af
programmerede kontroller. Der er en kontrol, som sikrer, at sagsbehandleren bliver
orienteret, hvis der for et selskab samlet set, er anmodet om mere refusion, end
selskabet har angivet i udbytteskat. Men kontrollen har for visse børsnoterede
selskaber ikke fungeret i en periode på 2 år, og er først blevet genetableret i 2015.
Det er Intern Revisions vurdering, at kontrollen ikke er designet hensigtsmæssigt,
fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som SKAT modtager
via bankordningen.
En gennemgang af brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser viser, at
disse ikke løbende er ajourført i forbindelse med systemændringer. Det er forhold,
som påvirker det samlede kontrolmiljø.
I relation til bankordningen, har SKAT uddelegeret en del af kontrolopgaverne til de
involverede banker, og hermed er SKAT afhængig af, at bankerne har etableret
effektive kontroller på området. Udbytteanmodningerne importeres ikke i 3S,
hvorfor det ikke er muligt at foretage en sammenholdelse til eventuelle
udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet til SKAT. Det kan ligeledes
ikke udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke
også selv søger via blanketordningen.
I VP-ordningen har SKAT overladt kontrolopgaven med verifikation af udbytte-
modtageren og udbetalingen af korrekt udbytteskat til VP. VP har etableret
kontroller på området. SKAT følger ikke op på om disse kontroller er effektive.
SKAT foretager periodiske regnskabsgodkendelser. Det fremgår af de løbende
regnskabsgodkendelser, at regnskaberne er godkendt uden forbehold. Udsvingene
i refusion af udbytteskat er imidlertid bemærket i de månedlige regnskabs-
godkendelser. Det er vores vurdering, at det fremstår for læseren, som om
udsvingene er årsagsforklaret og dermed, at der ikke er problematiske forhold. Ud
fra den foreliggende dokumentation, er det vores vurdering, at der ikke har været
en tilstrækkelig kritisk stillingtagen til årsagsforklaringerne ved indarbejdelsen af
disse i regnskabsgodkendelserne. Bemærkningerne til udsvingene er ikke ind-
arbejdet i de kvartalsvise eller årlige regnskabsgodkendelser. Dette kan skyldes, at
udsvingene fremstår som værende uproblematiske i de månedlige regnskabs-
godkendelser.
UKS Side 1962
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 65 af 123
12. 2. forsvarslinje – kontroller
Anden forsvarslinie skal generelt omfatte de overvågende kontroller, som SKAT har
implementeret med henblik på at sikre, at udbytteprocessen forløber som forudsat:
Kontrollerne i 2. forsvarslinie bør primært omfatte styrings- og kontrolfunktioner for at
støtte 1. forsvarslinie og vil omfatte følgende:
 Risikostyring
 Controlling
 Compliance
 Informationssikkerhed
Risikostyring:
Udbytteprocessen skal løbende være omfattet af en risikostyring, der omfatter hele
processen. Risikostyringen skal løbende identificere de risici i udbytteprocessen, der
kan medføre, at processens leverancer ikke realiseres med den ønskede kvalitet
(korrekt angivelse, korrekt indberetning, systemafstemninger, bogføring samt korrekt
opgørelse af udbytterefusion). Udbytteprocessen ses ikke at være omfattet af en
løbende risikovurdering.
Controlling:
Controllingen, der omfatter hele udbytteprocessen, skal omfatte en løbende vurdering
af, hvorvidt processen forløber som defineret af ledelsen. Controllingen skal tillige
omfatte en vurdering af, om forretningsgangene indeholder indbyggede kontroller, der
effektivt kan imødekomme de risici, der er identificeret ved risikostyringen.
Controllingen skal tillige indeholde en vurdering af, hvorvidt forretningsgangene i
udbytteprocessen indeholder overflødige kontrolforanstaltninger. Udbytteprocessen
ses ikke at være omfattet af en systematisk controlling. En systematisk controlling vil
tillige være besværliggjort af, at der ikke er implementeret et entydigt ansvar for
processen i SKAT. Procesansvaret er fordelt på 3 direktørområder.
Compliance:
Udbytteområdet må betegnes som værende et relativt komplekst område. Det er
derfor væsentligt, at de interne kontroller i forretningsgangene afspejler det juridiske
regelsæt, samt at der løbende følges op på compliance.
UKS Side 1963
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 66 af 123
SKAT har til dato følgende afsluttede eller igangværende complianceundersøgelser:
1. Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne.
2. Compliance - de største virksomheder, igangværende undersøgelse
3. Compliance told
4. Compliance punktafgifter, igangværende undersøgelse
Borgernes og virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne, herunder udbytteskat,
er undersøgt af tre omgange siden indkomståret 2006. Den seneste afsluttede
complianceundersøgelse vedrører indkomståret 2012, hvor resultaterne af
virksomhedernes regelefterlevelse dog ikke er afrapporteret endnu.
I complianceundersøgelsen for indkomståret 2010 blandt virksomhederne med
mindre end 250 ansatte, har SKAT gennemført 2.998 kontroller (2.090 kontroller
blandt selvstændig erhvervsdrivende og 908 kontroller blandt selskaber). Ved hver
enkelt kontrol er der foretaget en grundig gennemgang af alle virksomhedens
skattemæssige forhold. Der er ved complianceundersøgelsen konstateret manglende
regelefterlevelse vedrørende udbytteskat.
Informationssikkerhed:
SKAT har etableret et informationssikkerhedskontor, som er placeret i koncernservice
med rapportering til økonomidirektøren.
Som en del af 2. forsvarslinje er det informationssikkerhedskontorets primære opgave
at vejlede, rådgive og assistere Skatteministeriets koncern, så kritiske og følsomme
informationer, uanset medie, bliver beskyttet.
Sikkerhedskontoret har blandt andet fokus på IT-sikkerhed, medarbejdersikkerhed og
fysisk sikkerhed, som udføres i tæt samarbejde med alle koncernens enheder.
Kontoret udarbejder sikkerhedshåndbøger for medarbejdere og risikoejere samt
vejledninger og yder rådgivning i en balanceret triangel af informationens karakter i
forhold til fortrolighed, integritet og tilgængelighed.
Forhold som også dækker området for udbytteskat.
12.1 Delkonklusion
Generelt har risikostyringsaktiviteterne samt controllingaktiviteterne ikke fungeret
tilfredsstillende for så vidt angår administrationen af udbytteskat og refusion af
udbytteskat. 2 forsvarslinie har således ikke fungeret tilfredsstillende på dette
område.
UKS Side 1964
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 67 af 123
13. Manglende effekt fra væsentlige IT-
understøttede kontroller
Dette kapitel er medtaget for at synliggøre de væsentligste fundne svagheder i de IT-
understøttede kontroller.
I 3S er der en forebyggende kontrol, som kan identificere refusionsanmodnings-
dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der er tastet flere
refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning. Dubletkontrollen
er opsat således, at 3S kun foretager en sammenligning af de data, som er anført i
feltet ”Navn”. Dette skyldes manglende indtastning af øvrige relevante data til
identifikation af udbyttemodtageren, som kan gøres til genstand for en dubletsøgning,
fx CPR-nr/CVR-nr eller Tinnr.
I 3S findes der en forebyggende kontrol, som orienterer sagsbehandleren, hvis der
for et selskab bliver anmodet om et højere refusionsbeløb samlet set, end selskabet
har angivet i udbytteskat. Designet af kontrollen tager dog ikke højde for de
refusionsanmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som
vedrører udbytteskat for danske udbytte modtagere. Dette bevirker, at den reelle
udbytteskat, som SKAT kan forvente at modtage refusionsanmodninger om, er
væsentlig lavere end den angivelse som 3S benytter i kontrollen.
I 3S har det for enkelte børsnoterede selskaber i 2013, 2014 og 2015 ikke været muligt
at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.
Fejlen er opstået i de tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for
samme udlodning. 3S har ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den
efterfølgende indrapportering af refusionsanmodninger og har præsenteret en ”grøn
skærm” for sagsbehandleren. Fejlen blev rettet i juli 2015, hvorefter 3S igen i alle
tilfælde har kunnet sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af
udbytteskat.
13.1 Delkonklusion
Der er i 3S etableret et antal forebyggende kontroller, som efter revisionens
vurdering ikke er designet hensigtsmæssigt. Dubletkontrollen validerer kun på et
tekstfelt og kunne forbedres ved også at omfatte andre felter fx Tinnr.
Kontrollen i relation til, at der ikke bliver anmodet om et højere refusionsbeløb sam-
let set, end selskabet har angivet i udbytteskat, tager ikke højde for de refusions-
anmodninger, som SKAT modtager via bankordningen eller den del, som vedrører
udbytteskat for danske udbytte modtagere. Angivelsesbeløbet i kontrollen skulle
reduceres med disse anmodninger.
UKS Side 1965
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 68 af 123
Det har i en periode på 3 år, for enkelte børsnoterede selskaber, ikke været muligt
at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det udloddende selskabs angivelse.
Fejlen skyldtes, at 3S ikke har kunnet håndtere flere angivelser for samme
udlodning og har givet sagsbehandleren en ”grøn skærm”. Fejlen er udbedret i juli
2015.
UKS Side 1966
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 69 af 123
14. Data i eKapital
I eKapital indberettes oplysninger om udbyttemodtagere og udloddet udbytte med
videre. Som beskrevet i kapitel 9 registreres indberetninger om udbyttemodtagere
både fra børsnoterede og ikke noterede selskaber. Dette kapitel indeholder en
beskrivelse af de væsentligste oplysninger, der er registreret i eKapital omkring
valutaudlændinge. Kapitlet vil tillige redegøre for svagheder som følge af manglende
oplysninger i systemerne.
Der er stor forskel på, hvilke oplysninger, der findes i eKapital om aktieejer, alt efter
om en fysisk person har et depot med aktier, et selskab har et depot med aktier, som
det selv ejer eller aktierne ligger i et samledepot i en udenlandsk bank
(omnibusdepot).
Nedenfor er der redegjort for, hvilke væsentlige oplysninger der, som udgangspunkt,
er indberettet i eKapital om udbyttemodtager for fysiske personer, selskaber og
omnibusdepoter.
14.1 Fysiske personer
I Tabel 14.1. er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om fysiske personer:
Tabel 14.1 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for fysiske personer i eKapital:
Identifikation af
reelle
udbyttemodtager
Depot-
nummer
Navn på
udloddende
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af VP-
ordning
Tabel 14.1
For fysiske personer indeholder eKapital således oplysninger om den enkelte
udbyttemodtager.
14.2 Selskaber
I tabel 14.2 er der vist, hvilke oplysninger eKapital indeholder om selskaber, der har
depot med egen beholdning af aktier.
Tabel 14.2 Oplysninger om den reelle udbyttemodtager for selskaber i eKapital:
Identifikation af
reelle udbytte-
modtagere
Depot-
nummer
Navn på
udloddende
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af VP-
ordning
./.
UKS Side 1967
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 70 af 123
Tabel 14.2
For selskaber, der har depot med egen beholdning af aktier, indeholder eKapital
således oplysninger om den enkelte udbyttemodtager.
14.3 Omnibusdepoter
I modsætning til et selskab, der har depot med egen beholdning af aktier som vist
ovenover, vil depotføreren af et omnibusdepot ikke selv eje aktierne i depotet, men
alene repræsentere aktieejer/udbyttemodtager. Som det fremgår af tabel 14.3 og
tabel 14.3a nedenfor, får de indberettede oplysninger en anden karakter.
Tabel 14.3 Oplysninger om depotfører af omnibusdepot i eKapital:
Identifikation af
reelle udbytte-
modtagere
Depot-
nummer
Navn på
udloddende
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet
af VP-
ordning
Nej kun
oplysning om
depotfører
./.
Tabel 14.3
Tabel 14.3a Oplysninger om de reelle udbyttemodtagere for omnibusdepot i eKapital:
Identifikation af
reelle udbytte-
modtagere
Depot-
nummer
Navn på
udloddende
selskab
Antal
aktier
Udloddet
udbytte
Indeholdt
udbytteskat
Omfattet af
VP-ordning
./. ./. ./. ./. ./. ./.
Tabel 14.3a
Indberetningen til eKapital vil, som det fremgår i tabel 14.3 og 14.3a, ikke indeholde
oplysning om den reelle udbyttemodtager. eKapital vil kun indeholde oplysninger til
identifikation af omnibusdepotet og omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.
14.4 Aktier fordelt på depoter ejet af fysiske personer, selskaber samt
omnibusdepoter
Intern Revision har med udgangspunkt i to børsnoterede selskaber blandt C20 under-
søgt, hvorledes aktierne for valutaudlændinge er fordelt på depoter, der er ejet af
fysiske personer, selskaber samt omnibusdepoter.
UKS Side 1968
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 71 af 123
Data er udsøgt for indberetninger i eKapital via Business Objects.
For de to børsnoterede selskaber var der følgende fordeling af antal aktier ejet af
valutaudlændinge:
Selskab A:
 Fysiske personer 5 %
 Selskaber 1 %
 Omnibusdepoter 94 %
Selskab B:
 Fysiske personer 0 %
 Selskaber 3 %
 Omnibusdepoter 97 %
Tabel 14.4
Fordelingen i tabel 14.4 viser, at danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt
overvejende grad ligger i omnibusdepoter.
Banker bliver ligesom øvrige selskaber indberettet i eKapital som ”selskab”. Det er
ikke muligt at skelne, hvorvidt en bank har depot med egen beholdning af aktier, eller
er depotfører. Vi har derfor kategoriseret alle banker som omnibusdepoter.
Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder, som det fremgår i tabel 3
og 3a, ikke oplysninger om den reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i
depotet. eKapital vil kun indeholde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og
omnibusdepotet vil fremstå som udbyttemodtager.
SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke være i besiddelse af oplysninger om
den enkelte udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en kontrol ved
behandling af en refusionsanmodning.
14.5 Delkonklusion
Indberetningen til eKapital om omnibusdepoter indeholder ikke oplysninger om den
reelle udbyttemodtager for aktier, der er placeret i depotet. eKapital vil kun inde-
holde oplysninger til identifikation af omnibusdepotet, og omnibusdepotet vil
fremstå som udbyttemodtager.
SKAT vil derfor, i langt de fleste tilfælde, ikke have oplysninger om den enkelte
udbyttemodtager, der vil kunne danne grundlag for en grundlagskontrol ved be-
handling af en refusionsanmodning.
Intern Revisions undersøgelse af to børsnoterede selskaber blandt C20 viser, at
danske aktier, der er ejet af valutaudlændinge, i langt overvejende grad er placeret
i banker (bankdepoter), som sandsynligvis er omnibusdepoter.
UKS Side 1969
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 72 af 123
15. SKATs opfølgning på revisionsrapporter
15.1 Intern Revisions rapportering og opfølgning
Intern Revision rapporterer løbende resultatet af den udførte revision til SKAT i
særskilte revisionsrapporter. Revisionsrapporterne indeholder følgende
informationer:
 En beskrivelse af det observerede forhold (observation)
 En beskrivelse af de risici, som observationen giver anledning til
 En anbefaling til reduktion af de identificerede risici
SKAT udarbejder handleplaner med henblik på at reducere de identificerede risici.
Intern Revision vurderer handleplanerne og følger op på implementeringen af disse.
15.2 Oversigt over Intern Revisions rapporter
Intern Revision har de senere år (fra 2001 og frem) udarbejdet flere revisionsrapporter
omhandlende udbytteskat. I nedenstående figur 15.1. er der præsenteret en oversigt
over de udarbejdede rapporter:
Figur 15.1
Dato Revisionsrapporter Revisionsomfang
27. september 2001
J.nr 99/01-0721-00335
Finansiel Revision af udbytte-
og royaltyskatten ved Told- og
Skatteregion Nærum
At gennemføre en finansiel revision af udbytte- og
royaltyskat ved Told og Skatteregion Nærum.
8. november 2002
J.nr. 99/02-0721-00414
Finansiel opfølgningsrevision
af udbytte- og royaltyskatten
ved Told- og Skatteregion
Nærum
At give en status på løsninger af de problemer, der blev
bemærket i rapport fra 27. september 2001 "Finansiel
Revision af udbytte- og royaltyskatten ved Told- og
Skatteregion Nærum".
30. januar 2006
J.nr. 05-0721-006524
Revision af udbytteskatte-
administrationen ved
Skattecenter Ballerup
At afdække om behandlingen af udbytteskat mv. sker på
en tilfredsstillende måde i udbytteskatteadministrationen
ved Skattecenter Ballerup.
10. maj 2010
J.nr. 09-172022
Undersøgelse af Provenuet fra
kildebeskatningen af ud-
lændinge - udbytteskat
Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har
været at undersøge om:
* Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusions-
ordningen ud fra de indberetninger, der sendes til SKAT
om udbytter.
* SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne
opgøre et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
* Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat
er dokumenteret og kendte.
* Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad under-
støtter en korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refu-
sionsordningen.
30. maj 2013
J.nr. 13-005403
Revision af udbytte- og
royaltyskat for 2012
Formålet med revisionen er at vurdere:
* Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en
tilfredsstillende måde, herunder etableret forretnings-
gange og interne kontroller, der medvirker til at sikre en
korrekt regnskabsaflæggelse.
* Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af
tidligere undersøgelser er dækkende og tilstrækkelige
(jfr. Intern Revisions rapport af området maj 2010, hvori
der blev givet en række anbefalinger).
UKS Side 1970
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 73 af 123
Som eksempel har vi i nedenstående figur 15.2. vedrørende revisionsrapporten
om udbytte- og royaltyskatten for 2012 præsenteret en oversigt over:
1. Anbefaling opgjort på kategori (1 - rød, 2 - gul eller 3 grøn)
2. Opgørelse på tidspunktet for de aftalte handleplaner samt
3. Opgørelse over tidspunkter for fornyede handleplaner.
15.3 SKATs opfølgning på Intern Revision anbefalinger
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012:
Figur 15.2
Kategori 1 er udtryk for en væsentlig svaghed, der vurderes som et kritisk problem,
som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør. Kategori 2 er udtryk for en
betydelig svaghed, der vurderes som et problem, der bør tages hånd om. Kategori 3
er udtryk for et problem af mere formel karakter. Derudover er kategorisering af
anbefalinger ligeledes et udtryk for, i hvilken rækkefølge anbefalingerne bør løses.
Det fremgår af figur 15.2, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger (uanset kategori
som observation 1, 2 eller 3) er blevet udskudt op til flere gange.
Revisionsrapport
udbytte- og
royaltyskat 2012
Anbefaling
Handleplan
tidsfrist
Ny tidsfrist
for handle-
plan
Ny tidsfrist
for handle-
plan
Ny tidsfrist
for handle-
plan
Ny tidsfrist
for handle-
plan
Tidsplan
overskredet
Kategori 1
1. At få fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning afindtægter
for udbytteskat bør foretages, så de
indregnes indenfor de retningslinjer /
regler som Budgetvejledingen og
Moderni-seringsstyrelsen fastsætter.
31.12.2013 01.03.2014
Q1 2014
Punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
Ja 2 måneder
Kategori 1
2. At der bliver etableret et overordnet
ansvar for hele processen til håndtering
afudbytteskat
30.04.2014 30.06.2014 30.09.2014
Q3 2014
Punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
Ja 5 måneder
Kategori 1
3. At der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol, som sikrer,
at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne
30.04.2014 30.09.2014 31.12.2014
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
Ja 8 måneder
Kategori 1
4. At der foretages afstemning mellem
angivelse og indberetning
30.04.2014 30.09.2014 31.12.2014
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
Ja 8 måneder
Kategori 1
5. At der ledelsesmæssigt tages stilling
til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som
andre steder i organisationen
31.12.2013 30.04.2014 30.09.2014 31.12.2014
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ja 1 år
Kategori 2
6. At SKATsikrer sig bedre imod, at der
ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat
31.12.2013 30.04.2014 30.09.2014 31.12.2014
Q4 2014
punktet er
afsluttet
Ja 1 år
Kategori 2
7. At justere Regnskabsgodkendelsen,
således at informationsværdien øges
og den lever op til SKATs vejledning
Regnskabsafslutning -lokale firmakoder
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Punktet er
afsluttet
Ikke relevant
punktet er
afsluttet
N/A
Kategori 3
8. At der i forretningsgangene for udbe-
taling afrefusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres / påses forinden
anmodning imødekommes.
31.12.2013 30.04.2014 30.09.2014 31.12.2014 31.05.2015 Ja ca.1½år
UKS Side 1971
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 74 af 123
Det er ikke et enkeltstående tilfælde, at tidsfristerne for afklaring af anbefalinger
overskrides. I revisionsrapport af 27. juni 2014 fremgår det, at:
”Intern Revision har ved gennemgangen konstateret, at der kun i
begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærk-
ninger er ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfri-
sterne for flere tiltag er imidlertid udskudt af flere omgange”.
(Revisionsrapporten vedrører SKATs opfølgning på Intern Revisions anbefalinger og
identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år, j.nr. 14-0387758, side 1).
15.4 SKATs interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter
SKAT har beskrevet de interne opfølgningsprocedurer på revisionsrapporter i notat
fra februar 2013. Opfølgningen på kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfreds-
stillende” og ”ikke tilfredsstillende”) er gengivet i nedenstående figur 15.3:
Figur 15.3
Intern Revision sender revisionsrapporter, der vedrører SKAT til afdelingen Budget
og Regnskab i SKAT.
Kritiske revisionsrapporter (”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfredsstillende”) drøf-
tes i SKATs direktion. Det besluttes, hvilken (hvilke) direktør/-er for de enkelte forret-
ningsområder, der er ansvarlige for at foretage opfølgningen på den pågældende revi-
sionsrapport. Direktørerne har 3 uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om,
hvilken opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
I SKAT (Budget og Regnskab) koordineres indsatsen med revisionsrapporterne, hvor
der udføres følgende:
 Opfølgning på revisionsrapporterne fra de enkelte direktører
 Vurdering af hvorvidt opfølgningen er dækkende
 Indfører oplysninger i opfølgningsprotokollen
E
R
l
:::nsrapport
-·
Revisionsrapporter
sendes til Budget og
Regnskab i SKAT
Revisionsrapport
I
- ··
-·
Revisionsrapporter
drøftes i SKATS
Direktion. Ansvar1ig
direkhn for opfølg-
ning udpeges
Revisionsrapport
--
1
- -
Status fra direktør på
oph,lgningen samt
Budget og Regn.
skabsvurdering på
opfølgningen er
dækkende opsamles
i en opfølgningspro-
tokol
Opfølgningsprotokol
Opfølgningsprotokol
forelægges SKATs.
Direktion, inden den-
ne sendes til Intern
Revision.
Intern Revision har
ikke modtaget op.
følgningsprotokol 1
i
2014 og 2015,da
processen for op-
følgning erændret
UKS Side 1972
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 75 af 123
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af
hvorvidt opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, der fore-
lægges SKATs Direktion, inden den sendes til Intern Revision.
Intern Revision har fra foråret 2014 ændret rapporteringen. Opfølgningen foregår nu
med udgangspunkt i handleplaner, der indarbejdes i revisionsrapporterne. Derfor
modtager Intern Revision ikke længere opfølgningsprotokoller.
SKAT har over for Intern Revision oplyst, at en markering af en lukning ikke
nødvendigvis betyder, at SKAT betragter anbefalingen som lukket, da der fortsat
pågår et arbejde i SKAT med henblik på at implementere anbefalingen. Anbefalingen
vil dog ikke længere stå som udestående i den efterfølgende opfølgningsoversigt til
ledelsen. Det er Intern Revisions vurdering, at der er risiko for, at ledelsen i SKAT,
ikke vil have tilstrækkelig opmærksomhed på risici, der reelt ikke er afdækket, efter
der er foretaget en lukkemarkering af en anbefaling.
15.5 SKATs opfølgning på revisionsrapporten Udbytte- og royalty-
skat for 2012
I forbindelse med revisionen af Udbytte- og royaltyskat for 2012 kan vi, på baggrund
af direktionsreferat af 17. juni 2013, konstatere, at direktionen i SKAT besluttede, at
forretningsenhederne Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten fra
Intern Revision. I det efterfølgende er der givet 2 eksempler på SKATs opfølgning på
anbefalinger fra revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012.
15.5.1. Anbefaling – uretmæssig refusion af udbytteskat
I SKATs kvartalsvise opfølgningsprotokol fremgår det, at den efterfølgende
operationelle opfølgning er udført med forretningsenheden Inddrivelse som ansvarlig.
En af anbefalingerne i revisionsrapporten omhandlede, at der er behov for, at SKAT
sikrer sig bedre mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat jf. neden-
stående figur 15.4. Denne anbefaling var særlig rettet mod refusion af udbytteskat,
der foregår via bankordningen. (Refusion af udbytteskat via bankordningen er be-
skrevet i kapitel 9.).
Figur 15.4
Anbefaling fra Intern Revision:
”Der er ehov for, at SKAT sikrer sig edre i od, at der ikke sker uret æssig
refusio af ud ytteskat”.
Opfølgning fra SKAT Q4 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling
”Pro es for refusio af ud ytteskat er u der udar ejdelse i Udvikli g Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab. Udvikling Erhverv deltager i TRACE
projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning om fælles regler for etablering
af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske udbytte-
odtagere, heru der ulighede for ettoi deholdelse”.
UKS Side 1973
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 76 af 123
Anbefalingen blev markeret lukket i Q4 2014 af SKAT med henvisning til, at Udvikling
Erhverv deltager i TRACE projektet. Intern Revision vurderer, at anbefalingen er
blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores vurdering, at
området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.
På baggrund af Intern Revisions undersøgelse 2010 blev der i SKAT nedsat en
arbejdsgruppe som bl.a. kom frem til, at refusion af dansk udbytteskat til udenlandske
udbyttemodtagere og den tekniske behandling heraf mangler revisionsspor. I
revisionsrapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 fulgte Intern Revision op på status
af arbejdsgruppen anbefalinger.
”Intern Revision konstaterede, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på
en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der lå en brugbar
model klar. SKAT var imidlertid afhængig af, at udenlandske pengeinstitutter ville
deltage samt at større lande ville tilslutte sig modellen. Det var Intern Revisions
opfattelse, at SKAT havde gjort et tilfredsstillende arbejde i forhold til at indføre en
fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer”.
Det er fortsat Intern Revisions vurdering, at en fuld nettoafregning af udbytteskat over
for udbyttemodtagere som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, vil være den mest
optimale løsning. En fælles ordning vedrørende nettoafregning er imidlertid ikke taget
i brug. Der er derfor forsat behov for, at SKAT reducerer risici i forhold til, at der sker
uretmæssig refusion af udbytteskat.
15.5.2. Anbefaling – ledelsesmæssigt fokus
En tredje kritisk anbefaling i revisionen af Udbytte- og royaltyskat for 2012 omhand-
lede det ledelsesmæssige ansvar for processen jf. nedenstående figur.
Figur 15.5
Anbefalingen blev markeret lukket i Q3 2014 af SKAT. Intern Revision vurderer, at
anbefalingen er blevet markeret afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag. Det er vores
vurdering, at området stadig burde være genstand for behandling i direktionen i SKAT.
Anbefaling fra Intern Revision:
”Der er ehov for, at der liver eta leret et overord et a svar ledelses æssigt
fokus for hele pro esse til hå dteri g af ud ytteskat”.
Opfølgning fra SKAT Q3 2014 - argumentation for afslutning af anbefaling
"Ved implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive
den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse
med fremtidig Intern Kvalitetssikring".
UKS Side 1974
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 77 af 123
15.5.3 Intern Revisions sparring med SKAT
På foranledning af SKAT har der i perioden efteråret 2014 til foråret 2015 været
afholdt opfølgende mødeaktiviteter vedrørende anbefalingerne i Intern Revisions
revisionsrapport om revision af Udbytte- og royaltyskat for 2012. Mødeaktiviteterne
har været afholdt mellem SKAT (Afdeling for Selskaber og Digitalisering) og Intern
Revision. Møderne var rettet imod afstemninger mellem systemer samt afstemning
og kontrolmuligheder. I forlængelse af mødeaktiviteterne har Intern Revision i juli
2015 bedt SKAT give en redegørelse inkl. dokumentation for de 5 væsentligste
anbefalinger i revisionsrapporten. SKAT har den 20. august 2015 redegjort for status
for de 5 væsentligste bemærkninger i revisionsrapporten. I SKATs redegørelse
august 2015 er i overvejende grad gengivet SKATs begrundelser i forbindelse med
lukning af anbefalingerne i 2014 med en tilføjelse af yderligere orientering om
processen efter lukningen af anbefalingen.
15.6 Delkonklusion
Direktionen i SKAT besluttede i forlængelse af Intern Revisions revisionsrapport
om revisionen af Udbytte- og royaltyskat for 2012, at forretningsenhederne
Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten.
Rapporten Udbytte- og royaltyskat for 2012 indeholdt en række anbefalinger fra
Intern Revision, hvoraf tre af anbefalinger var:
 At der blev etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele
processen til håndtering af udbytteskat.
 At SKAT sikre sig bedre i mod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat. Anbefalingen var særligt rettet mod refusioner via
bankordningen.
 At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning for de
børsnoterede selskaber.
Intern Revision har konstateret, at SKAT har markeret de tre ovennævnte
anbefalinger som lukket i 2014. Det er Intern Revisions vurdering, at SKAT ikke har
elimineret eller reduceret risiciene knyttet til de tre ovennævnte anbefalinger
forinden anbefalingerne markeres som lukket af SKAT.
Selvom en anbefaling bliver markeret som lukket af SKAT, kan der fortsat pågå et
arbejde i SKAT med henblik på at imødegå risikoen. Det er Intern Revisions vurde-
ring, at såfremt der fortsat pågår et arbejde på at imødegå risikoen, kan risikoen
ikke anses for at være afdækket. Anbefalingen kan dermed ikke betragtes som
værende lukket.
UKS Side 1975
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 78 af 123
16. Gennemførelse af bedrageri
SKAT har fået 2 uafhængige anmeldelser om, at SKAT kan have været udsat for
økonomisk kriminalitet. Bedrageriet er blevet udført via den manuelle ordning, der er
beskrevet under kapitel 9 (afsnit 9.4.1.) Modellen er gengivet i nedenstående figur
16.1.
Figur 16.1
De implicerede i sagen benytter selskaber beliggende i lande, som Danmark har
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst (DBO) med.
SKATs foreløbige undersøgelse viser, at den økonomiske kriminalitet har bestået i,
at selskaberne søger refusion af indeholdt udbytteskat fra danske aktieselskaber, som
de angiver at eje en del af.
SKATs foreløbige undersøgelse har endvidere vist, at hovedparten af et større antal
navngivne udenlandske selskaber har fået udbetalt refusion fra SKAT for påstået
indeholdt udbytteskat.
Den økonomiske kriminalitet har foregået i perioden 2012 - 2015 og har omfattet i alt
15 børsnoterede selskaber i C20 indekset. Processen for bedrageriet er illustreret i
nedenstående figur jævnfør 16.2.
Figur 16.2
Udbyttemodtager
sender anmodning til
SKAT (blanket
"Claim to Relieffrom
Danish Dividend
Tax") med underlig-
gende dokumenta-
tion.
El antal udenlandske selskaber
har fået udbetalt refusion i
perioden 2010-2015
Kriminaliteten har omfattet 15
af de danske børsnoterede
selskaber i C20 indekset •
3S SKU
(Selskabs Skatte System)
Anmodning tastes i 35:
Udbyttemodtager
Se nr. på udlodnings-
selskab
Refunderet udbytteskat
Ar
Indsendte dokumenter til SKAT
Punkt 4. Depotoversigt formodes
at være falsk
Bogføring og
udbetaling
UKS Side 1976
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 79 af 123
Ved ansøgning om refusion har ansøgerne i forbindelse med anmodning om refusion
indsendt følgende dokumenter til SKAT:
1. SKAT blanket med oplysning om selskabets navn, den tilbagesøgte udbytte-
skats størrelse og bankkonto til brug for SKATs udbetaling.
2. Fuldmagt, som giver agenten ret til at handle på selskabets vegne.
3. Erklæring fra den udenlandske skattemyndighed om, at selskabet er hjemmehø-
rende i et bestemt land.
4. Depotoversigt fra depotførende selskab
SKAT formoder, at det sidstnævnte dokument er falsk. Der er ikke tale om en original
depotoversigt. Dokumentet indeholder oplysninger om ejeren af aktien, navnet på
aktien, antal aktier, udbytte og udbytteskattens størrelse. Dokumentet indeholder
ingen oplysninger om depotnummer eller andet.
16.1 Delkonklusion
Gennemførelse af bedrageriet er sket ved, at et større antal navngivne uden-
landske selskaber har ansøgt refusion af indeholdt udbytteskat fra danske
aktieselskaber i C20 indekset, som de angiver at eje aktier i.
UKS Side 1977
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 80 af 123
17. Departementets initiativer for at styrke
processer og kontroller
17.1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
Intern Revision har i en række revisionsrapporter, der omhandler regnskabet for
finanslovens §38, afgivet anbefalinger til afklaring af en række kritiske forhold.
Departementet har oplyst, at rapporterne har bidraget til, at betalings- og regnskabs-
området har været betragtet som forbundet med høj risiko i departementets
overordnede risikostyring af SKAT. På denne baggrund har departementet iværksat
en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT. Analysen er gennemført
i perioden august 2014 til marts 2015 og med rapportering i juni 2015.
SKAT har i væsentlig omfang været involveret ved gennemførelsen af turnusana-
lysen.
Analysen har omfattet regnskabsopgaven, der er knyttet til statens samlede indtægter
jævnfør finanslovens §38. Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt
håndtering af alle betalinger af skatter og afgifter mellem staten og
borgere/virksomheder samt aflæggelse af et korrekt og retvisende regnskab for
finanslovens §38. I analysen er det dels undersøgt, om SKAT løser de rigtige opgaver,
dels om SKAT løser sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne
produktivitet.
Analysen viser, at der vil være gode muligheder for både at understøtte bedre kvalitet
i opgaveløsningen og reducere ressourceanvendelsen til formålet. Vurderingen i
analysen er, at det vil være nødvendigt at tilføre specialiserede kompetencer til
Betaling og Regnskab for at sikre den fulde implementering af forslagskataloget.
Analysens forslagskatalog indeholder forslag til styrkelse af 1. og 2. forsvarslinje
jævnfør modellen for de tre forsvarslinjer. Nedenfor er der fokuseret på forslag til
styrkelse af 2. forsvarslinje, der omfatter tilsynsopgaverne med ledelsen og den
interne kontrol.
Analyserapporten fremsætter bl.a. følgende forslag:
1. Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabsprocessen
2. Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab og samarbejde
med dataejere
3. Løbende risikoanalyse
4. Monitorerings- og rapporteringsstruktur
5. Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem
6. Optimering af regnskabsprocesser.
Nedenfor er analyserapportens omtale af formålet med det enkelte forslag og de
forventede gevinster for hvert forslag resuméret:
UKS Side 1978
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 81 af 123
Ad 1 Etablering af en grundlæggende governance struktur for regnskabs-
processen
Formålet med forslaget er at fastlægge og tydeliggøre den basale ansvars- og
rollefordeling for udarbejdelse af §38 regnskabet. Den bør opbygges i
overensstemmelse med modellen for de tre forsvarslinjer.
Formålet er endvidere at styrke overvågningen, rådgivningen samt at evaluere
risikorapporteringen med henblik på at vejlede om tilstrækkeligheden af risikoanalyser
og kontrolaktiviteter.
Forventede gevinster:
 Etablering af det afgørende grundlag for opbygningen af det nødvendige
kontrolmiljø og den nødvendige risikostyring, der vil styrke kvaliteten i
opgaveløsningen i betalings- og regnskabsområdet, og dermed de centrale
aftagere af det tilhørende data
 I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget af fejl i regnskaber og
transaktioner, vil forslaget være en forudsætning for indhøstning af
effektiviseringsgevinster.
 Det vurderes at have særskilt værdi at tydeliggøre indholdet af betalings- og
regnskabsopgaven med tilhørende beføjelser i en rolle som koncernregn-
skabschef, og at det overordnede ansvar for at løfte disse opgaver forankres
formelt på underdirektørniveauet.
Ad 2 Definition og placering af proces-, system-, og dataejerskab, og samar-
bejdet med dataejere
Formålet med forslaget er at operationalisere governance strukturen og dermed, at
alle de processer og data flows, der har betydning for betalings- og
regnskabsopgaven, defineres og placeres, uanset om de hører hjemme inden for eller
uden for betalingsområdet. Endvidere er formålet at sikre, at
koncernregnskabschefen, som ejer af regnskabsprocessen, kan stille krav til de
relevante data-, proces-, og systemejere om kvaliteten af data, der skal indgå i
regnskabs-processen.
Forventede gevinster:
 Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven.
 Styrkelse af anvendeligheden af data.
 Effektivisering af opgaveløsningen.
 Bidrag til at skabe klarhed i governance strukturen vedrørende samspillet mellem
procesejerskab og dataejerskab i relation til regnskabsprocessen.
UKS Side 1979
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 82 af 123
Ad 3 Betaling og Regnskab skal foretage løbende risikoanalyser
Formålet med forslaget er at foretage en tværgående analyse af regnskabspro-
cesserne for at vurdere risikoen for, at fejl opstår. Analysen skal udpege, hvor fejl kan
opstå, dokumentere karakteren af disse potentielle fejl og kvantificere
sandsynligheden og konsekvensen af disse fejl.
Forventede gevinster:
 Styrkelse af kvaliteten af betalings- og regnskabsopgaven
 Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser
fra det forventede
 Effektivisering af opgaveløsningen.
Ad 4 Monitorerings- og rapporteringsstruktur
Formålet med forslaget er at etablere monitorering af de interne kontroller for at sikre
at de udføres i henhold til planen. Videre peger analysen på at overveje at flytte
nuværende kontrolaktiviteter fra første til anden forsvarslinje.
Forventede gevinster:
 Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven
 Styrkelse af anvendeligheden af data, og reducering af mulige kilder til afvigelser
fra det forventede
 Effektivisering af opgaveløsningen.
Ad 5 Fejlanalysefunktion og hændelses managementsystem
Formålet med forslaget er at eventuelle fejl eller uregelmæssigheder, der påvirker
regnskabet, opdages, analyseres, korrigeres og forbygges, så arbejdet med fejl
samlet set drejes i en så proaktiv retning som muligt.
Forventede gevinster:
 Styrkelse af kvaliteten i betalings- og regnskabsopgaven
 Effektivisering af opgaveløsningen ved at fjerne fejl og dermed behovet for
ressourcer til at afhjælpe fejl.
Ad 6 Optimering af regnskabsprocesser
Formålet med forslaget er at sikre samme kvalitetsniveau til de regnskabsmæssige
processer på tværs af skattearter, at undgå overlappende kontroller ved at fokusere
på skattearten frem for systemanvendelsen, og at fremskynde regnskabsaflæggelsen
til gavn for aftagerne af regnskabet.
Forventede gevinster:
 Sikre overholdelse af en (forventet strammere) tidsplan for lukkeprocessen
 Sikre at alle væsentlige konti er afstemt efter en afstemningsplan
 Sikre et fundament for løbende optimering af processer.
UKS Side 1980
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 83 af 123
17.2 God processtyring i SKAT
Departementet har i forbindelse med etableringen af en ny, integreret styringsmodel
for SKAT identificeret et behov for at præcisere styringen af processer i SKAT. Der
blev med henblik herpå gennemført en analyse i 2014. Analysens anbefalinger er ved
at blive implementeret af SKAT gennem følgende initiativer end-to- end, på tværs af
direktørområderne i SKAT:
 Der er etableret en procesejer rolle for alle SKATs processer, og at ansvar og
beføjelser for procesejere er klart defineret.
 Der er etableret roller for koordinering på tværs af SKATs processerne, og at
ansvar og beføjelser for koordinatorrollen er klart defineret.
 Det er i procesejer rollen og koordineringsrollen konkretiseret, hvad der skal
iagttages, for at sikre deres juridiske holdbarhed, deres økonomisk forsvarlige
forvaltning, og udarbejdelsen af rigtige regnskaber.
 Der er etableret et fælles begrebskatalog, som anvendes i al kommunikation.
 Der er etableret en entydig sammenhæng mellem SKATs processer og SKATs
overordnede mål, og der følges løbende op på målopfyldelsen for væsentlige
processer via rettidig, relevant og aktuel ledelsesrapportering.
17.3 Delkonklusion
Det er Intern Revisions vurdering, at de initiativer Skatteministeriets departement
har iværksat på regnskabs- og betalingsområdet samt på procesområdet i væsent-
lig omfang vil højne kvaliteten af SKATs regnskabsprocesser dels via en
systematisk struktur for regnskabsprocessen og dels via en løbende overvågning,
der i langt højere grad er analytisk funderet, end det er tilfældet på nuværende
tidspunkt.
UKS Side 1981
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 84 af 123
18. Oversigt over sager i Skatteministeriet
I forbindelse med Intern Revisions undersøgelse af SKATs administration af
udbytteskatten har skatteministeren oplyst til Skatteudvalget, at Intern Revisions
redegørelse ligeledes vil indeholde en redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM)
vedrørende refusion af udbytteskat, herunder konkrete lovforslag og forelæggelser for
minister og departementschef.
SKM har i den forbindelse udarbejdet bilag 2A, Oversigt over sager i Skatteministeriet
samt bilag 2B, Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter i
Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter.
Intern Revision har gennemgået bilag 2A og 2B og har ikke bemærkninger hertil.
Det skal særskilt anføres, at der ikke har været ministerforelæggelser af spørgsmål
om tilbagebetaling af udbytter siden 2005, herunder efter advarslerne fra SKATs
interne revision i 2010 og 2013.
UKS Side 1982
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 85 af 123
19. SKATs implementering af lovændringer
Frem den til 1. januar 2012 blev angivelse af deklareret udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere foretaget på forskellige tidspunkter. Angivelse af deklareret udbytte
skulle ske i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til selskabets udbyttemeddelelse.
Indberetning af udbyttemodtagere skulle ske senest den 20. januar i året efter
deklarationen af udbytte.
Dette medførte to uhensigtsmæssige forhold:
 Afstemningen mellem angivet udbytte og indberettede udbyttemodtagere
kunne først gennemføres på et fuldstændigt og nøjagtigt grundlag med en
forsinkelse på op til et år.
 Aktionærer havde mulighed for at søge om refusion af udbytteskat umiddelbart
efter selskabets deklaration af udbytte. På dette tidspunkt havde SKAT ingen
informationer om udbyttemodtagerne. Efter renteloven skal der tidligst betales
rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at
indhente de oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme
kravets berettigelse og størrelse. Ved administrationen af refusion af
udbytteskat har SKAT dog lagt til grund, at tilbagebetaling som udgangspunkt
skal ske inden for 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om
tilbagebetaling.
Med henblik på at styrke SKATs mulighed for kontrol med udbytteskat blev der i 2009
gennemført en ændring af skattekontrolloven. Ændringen gav mulighed for at ændre
bekendtgørelse om indberetningspligt efter skattekontrolloven (indberetnings-
bekendtgørelsen), herunder sikre samtidighed mellem angivelse og indberetning af
udbytte. Ændringer i indberetningsbekendtgørelsen blev gennemført med virkning for
udlodning af udbytte på unoterede aktier fra og med den 1. januar 2012 og for udlod-
ning af udbytte på noterede aktier fra og med den 1. januar 2013.
Endvidere blev der ved lov af 18. juni 2012 indført en bestemmelse i kildeskatteloven
om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder efter, at grundlaget for udbetaling er
tilstrækkeligt oplyst.
Implementering af ændringerne i SKAT
SKAT har i forbindelse med ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen tilpasset
den systemmæssige opsætning.
For så vidt angår de unoterede selskaber er processen ændret således, at angivelse
og indberetning sker på samme tid. I forbindelse med angivelse og indberetning sker
der en systemmæssig sammentælling og afstemning.
For så vidt angår de børsnoterede selskaber gennemføres angivelse og indberetning
fortsat som to adskilte processer. Der er dog tidsmæssig overensstemmelse mellem
de to processer.
UKS Side 1983
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 86 af 123
Medio 2015 har SKAT endnu ikke etableret en afstemning mellem angivelse af
udbytte og indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.
Ændringerne i indberetningsbekendtgørelsen medfører, at SKAT umiddelbart efter
virksomhedernes deklarering af udbytte har adgang til viden om de
udbyttemodtagende aktionærer. Disse data har dog ikke fuldt ud kunnet anvendes
som kontrol ved efterfølgende anmodning om refusion af udbytteskat, da en del af
disse data foreligger på sumniveau. SKAT har i perioden efter ændringen i
indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af datastruktur med videre.
De væsentligste initiativer og lovgivning i perioden 2007-2015 er vist i bilag 1.
Figur 18.1 Sammenhænge mellem angivelse og indberetning af udbytte før og efter
ændringer i indberetningsbekendtgørelsen.
Figur 19.1
Angivelse og indberetning af udbytte før ændring af indberetningsbekendtgørelsen
Deklarering af udbytte Indberetning af de
og angivelse heraf enkelte udbyttemodtagere for
f. eks. 10 mio. kr. i alt 10 mio. kr. sker den
den 1/3 20x1 20/1 20x2 - altså året efter,
uden fordeling på at udbyttet er udloddet
udbyttemodtagere
1/3 20x1 15/3 20x1 20/1 20x2
15/3 20x1-20/1 20x2
SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT har ikke mulighed for at afstemme anmodninger til
udbyttemodtagere.
Sagsbebehandlingsted presset af bestemmelser
i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist.
Fra den 20/1 20x2 etableres der
mulighed for at afstemme
anmodninger om refusion af
udbytteskat til udbyttemodtagere
Angivelse og indberetning af udbytte efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen
Deklarering af udbytte
og angivelse heraf
f. eks. 10 mio. kr. samt
indberetning af de
enkelte udbyttemodtagere
af de 10. mio. kr.
den 1/3 20x1
1/3 20x1 15/3 20x1
15/3 20x1-
SKAT modtager anmodninger om refusion af udbytteskat.
SKAT har mulighed for at afstemme anmodninger til
udbyttemodtagere.
Sagsbebehandlingsted fortsat presset af bestemmelser
i renteloven om 30 dages frist/6 måneders frist
I
L L L L L
; I
I I
I I
r
t
I
I
+ +
+ +
t t
L L
I I
t + t +
+
+
I I + +
r
I
I
t t
L
I I
I t
+
+
t
L
I
t
+
+
t t
! t
t t t
UKS Side 1984
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 87 af 123
19.1 Delkonklusion
SKATs administration har i perioden 2007-2015 løbende gjort Skatteministeriets
departement opmærksom på en række uhensigtsmæssigheder i de administrative
processer samt om behov for ændringer i bekendtgørelser og love vedrørende
udbytteskat – særligt således, at det sikres, at angivelse og indberetning af udbytte
sker samtidigt. Departementet har udarbejdet udkast til lovforslag og udkast til
bekendtgørelser som opfølgning på dette. Folketinget har i 2009 vedtaget en
ændring i skattekontrolloven, der giver hjemmel til at sikre samtidighed mellem
angivelse og indberetning af udbytte og dermed mulighed for bedre kontrol med
refusion af udbytteskat.
Lovhjemlen er udnyttet i indberetningsbekendtgørelser i 2011 og 2012 for
henholdsvis unoterede og noterede aktier. Ændringerne i
indberetningsbekendtgørelserne havde virkning for udlodning af udbytte fra og med
den 1. januar 2012 for unoterede aktier og fra og med den 1. januar 2013 for note-
rede aktier. Skatteministeren har været forelagt udkast til lovforslag og udkast til
bekendtgørelser. I disse forelæggelser redegøres for problemerne med manglende
samtidighed mellem angivelse og indberetning af udbytte. SKAT har i perioden
efter ændring af indberetningsbekendtgørelsen ikke arbejdet med ændring af
datastruktur samt ikke etableret en afstemning mellem angivelse af udbytte og
indberetning af udbyttemodtagere for de børsnoterede selskaber.
UKS Side 1985
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 88 af 123
20. Forslag til fremadrettet administration
Nuværende grundlag
Det fremgår af denne rapport, at de indbyggede interne kontroller i
udbetalingsrutinerne har været svage. Udbetalingskontrollen har hovedsageligt
omfattet en vurdering og efterregning af modtagne dokumenter fra de
refusionssøgende aktionærer eller deres repræsentanter. Udbetalingskontrollen har
ikke omfattet en vurdering af, hvorvidt forudsætningen for udbetaling af
udbytterevision har været tilstede:
 Er refusionsansøgeren aktionær i det selskab for hvilket, der søges refusion
for indeholdt udbytteskat
 Repræsenterer diverse refusionsansøgende ”mellemmænd” reelle aktionærer
 Foreligger der, forud for refusionsansøgningen, en indeholdelse og betaling af
udbytteskat
Effektive kontroller i de fremtidige forretningsgange
Det forudsættes, at de fremtidige forretningsgange og heri indbyggede interne
kontroller skal designes således, at risikoen for at gennemføre fejlagtige udbetalinger
reduceres i størst muligt omfang. Der skal således designes interne kontroller, der
effektivt kan reducere følgende risiko:
Risiko for at acceptere og godkende refusionsanmodninger, der ikke har relation til et
konkret aktionærforhold og en forudgående udbytteindeholdelse og udbyttebetaling.
Effektive interne kontroller kan kun implementeres, såfremt det er muligt effektivt at
anvende oplysninger om de udbyttemodtagende aktionærer. Tidligere i denne rapport
er der redegjort for, at det udbyttebetalende selskab dels skal angive det udloddede
udbytte til SKAT og dels skal indberette udbyttemodtagerne til SKAT. Umiddelbart
burde det således være relativt enkelt ved behandlingen af refusionsbehandlingen at
kontrollere, hvorvidt der er gennemført en forudgående udbyttebetaling. De relevante
data, der skal anvendes for at udføre denne kontrol burde være i SKATs besiddelse.
I mange tilfælde vil SKAT dog ikke være i besiddelse af data vedrørende de enkelte
udbyttemodtagere (aktionærer). Såfremt aktionærer, der er underkastet udenlandsk
skattepligt, har placeret aktierne i et såkaldt omnibusdepot, vil SKATs systemer kun
indeholde informationer om den pågældende depotfører samt oplysninger om de
aktier, der administreres af omnibusdepotet. Endvidere registreres udbetalt udbytte jf.
de etablerede bankordninger ikke i udbyttesystemerne. I stedet gennemføres en
direkte udbetaling til refusionsansøgeren.
UKS Side 1986
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 89 af 123
Etablering af et fuldstændigt datagrundlag
Der bør etableres et fuldstændigt datagrundlag i SKATs udbyttesystemer (3S,
eKapital). Endvidere bør data foreligge i en form, der tilgodeser udbetalingskontrollen.
Der skal være samsvar mellem udbyttemodtager i SKATs systemer (eKapital) og de
modtagne refusionsanmodninger. Systemet eKapital skal ikke nødvendigvis
indeholde information om den enkelte aktionær men de modtagne
refusionsanmodninger (på aktionærniveau eller depotniveau) skal repræsentere de
depotførere/aktionærer, der er registreret i eKapital.
Udarbejdelse af udbetalingsgrundlag
I henhold til den nuværende praksis udarbejder udbyttemodtager en
refusionsanmodning bilagt relevante dokumenter. Det kan overvejes at ændre
praksis, således at SKAT med udgangspunkt i egne registreringer beregner
refusionen for de enkelte udbyttemodtagere. Herved vil SKAT i højere grad kunne
styre udbetalingsprocessen.
20.1 Delkonklusion
Ved etablering af et fremtidigt system for en effektiv administration af
udbytterefusion bør registreringer, om de enkelte udbyttemodtagere, udgøre det
centrale element ved design af en effektiv kontrol. Den interne kontrol skal
understøttes af IT-løsningen. Det bør kun være muligt at registrere udbyttere-
fusioner i SKATs udbyttesystemer, såfremt den pågældende refusionsansøger i
forvejen er registreret som udbyttemodtager.
UKS Side 1987
U
K
S
_______________________________________________________________
Side
90
af
123
21.
Bilagsoversigt
Bilag
1
Oversigt
over
tidsforløb
vedrørende
initiativer
og
lovgivning
Oversigt over tidsforløb vedrørende initiativer og lovgivning
I+
Emne Tuu,;_ SKAT Tuu,;_ Skatteministeriets i:f.epartement Tuu,;_ Forelæggelse foc Tuu,;_ M[ni!itersvar Konsekvens for
lJ.IIOJ\I: lJ.IIOJ\I: lJ.IIOJ\I: ministeren lJ.IIOJ\I: forretningsgange og
interne kontroller
vedrø.-ende
udbytt:
eproc:e.ssen hos
SKAT
MangJende 5/ 9 SKATs udbytteadministration pape:ger, at 14/11 SKM papeger. at ændrin.ger af lo,..givnin.g Nej Nej Ingen optyste æ.ndringer
samtidighed 2007 der er et uheldigt samsp il m ellem de 2007 rejser spørgsmålet om administrati'l/t:!' byrder
me!llem forskellige tidsfrister vedrørern:le refusion for borgere og vi:rls:omhedet"_
angivelse og af udbytt6b t. [)er e:r blandl[ andet
indberetning man.glende samtidighed me[lem a.nj;'ivelse SKM anfører, at SKAT f,ørst og k emmest skal
af udbytte og in<:lberetning. si~e. at der ikke udbetales refusion af
udbytte.skat før udbytte.skan:en er betalt.
SKM foresli3r SKAT at ændre arbejdsg.angen
vedrørende udbytteadministration ved at
anve11de og ændre de gældende
administrative fa:st:s:atte re.gier, herunder at
kræve oplys-nE
nger, der dokumenterer, at
modtageren er berettiget til refusion af
udbytteskat_
Sagen ses ilte at t1.ave været forelagt
departementscflefen.
Lovhjemmel 2005 2009 Lov n.r. 462 at 12. juni 2009 - L,cv om ænd.ri:ng Ingen oplyste ændringer
til at indtøre af akt:ieavancebeskarning:s:love.n,
.samtidighed skattekontrolloven. m.v.
me111em
angivelse og 1) Forslaget stamm er tra SKAT 1) Der indsættes hjemmel for 30/ 3 1) Forelæ.gges 19/ 5 Forslaget vil forbedre SKATs
indberetning skatteministeren til at fastsæne 2005 særskilt f or og 2005 udbytt:eadm inistJation og
af udbytte indberetningsfrister, der afviger fra de godkendes at medføre færre fejl i
ms. normale frister (Lovhjemmel til at ministeren indeholdel;:;en af udbytteskat,
indfØre samtidighed m ellem angivelse o,g indbererninger og angivelser,
indberetning). Lovændringen træder i da det udlodde,nd.e sel::bb
kraft de,i 14/6 2005. skal håndtere dette samtidigt.
2) Forslaget stamm er angiveligt fra 2) I de tilfælde, hwor il'Klberetteren (det 2) Forelagt
SKAT udloddende selskab) ikke har kendskab ministeret
til identiteten af den aktieejer, der
modtai::et" udbytte, skal identiteten af
den, der udbetales til, indberettes.
Lovændringen træder i kraft pr. 1/ 12011
med virkning for lalenderaret 2010.
3) Forslaget stamm er angiveligt fra
SKAT 3) Indberetningspligten for depotfører 3) Forelagt
ændres., således at indbE!!fetn in.gspligten ministeren
UKS Side 1988
U
K
S
_______________________________________________________________
Side
91
af
123
Emne lm,. SKAT lm,. Skatteministeriets departement lm,. Forelæggelse for M>;. Ministersvar Konsekvens for
- - - ministeren
- forretningsgange og
interne kontroller
vedrørende
udbytteproces.sen hos
SKAT
ikke blot omfatu r børsnoterede aktier,
men også unoterede aktier, der er
registreret i en værdipapircentral
lovændringen træder i kraft pr. 1/ 1 2011
med virtning for kalenderåret 2010.
Advarsel om ~ 9/ 10 SKM attvarer i et notet om, at det rE>G-
Jtikke er Nej Nej logen optyste ændringer
negative
- 2009 mul1gtat kontrollere. hvorvidt .skatteydere,
kilde-skatter 2009 der ansøger- om refusion, i.ldce allerede har
vedr. moota:get refusion engang. Afnotatet
udlændinge fremgår det, at kildeskanerne er direkte
negative i enkelte år. SKATs it-system Business
Ot,;ects bør indgå mere aktivt i
indsatsstrates;ien. En række foftlold
ved:rocende refusionsordningen bør
under'SØges nærmere af Intern Revision.
Sagen er forel=cgt departementschefen, der
har tiltrådt i:nclstillingen.
Intern Revision gennemgår
udbytteskatteproces-sen hos SICAT og
udarbejder på grundla:g heraf en rapport,
hvori der redegøres for en række risici, jf.
revisionsrapport af 10. maj 2010.
TRACE og 5/2 Se SKM S/2 SKM og SKATs hovedcenter var lagt sammen i Nej Nej logen optyste ændringer
FACTA 2010 2010 perioden 2010-2012. Inotat af 5. februar 2010
projekter fremgår det, at der pågårovervejelser om et
internationalt samarbejde vedrørende
nettoindeholdelse vedr. ud!JVtteskat.
Det fremgår af notattt, at Danmark havde en
særf~ stor interesse i projektet, idet den
danske ordning for refusion af kildec--kat,
herunder d en særlige ordning for indeholdelse
afnettokildeskat i fomold til ,-isse udvalgte
lande~ikke lod til at fungere tilfredsstillende..
Sagen har været forelagt direktionen på et
d irektionsmøde d en 11.februar 2010.
Spørgsmal fra 2010 SKAT havde i 2010 problemer med 29/6 Svar til skatte- og afgiftsudvalget {
SAU) alm. 29/ 6 Underskrevet 29/ 6 29/ 6 Svar til SAU Indberetningen af
Folketinget implementeringen af en ny version afTast 2010 d el spm. 546. Det o~ s, at fraværet af 2010 2010 2010 udbytter har ikke været
om Selv Erhverv. ~ løsning for udbytte5lcatteaogivelser i decide,et forhindret.
indberetning 1.hatvår 2010 betød merarbejde .svarende ti
UKS Side 1989
U
K
S
_______________________________________________________________
Side
92
af
123
Emne li!lk. SKAT li!lk. Skatteministeriets departement li!lk. Forelæggelse fo, li!lk. Ministersvar Konsekvens fOf'"
R!!Okl R!!Okl R!!Okl ministeren R!!Okl forretningsgange oe
interne kontroller
vedr•rende
udbytteproc.essen hos
SKAT
af ca. 2 arsværk. Dette skulle sammenholdes
udbytteskat med, at det blevwrderet~at 60 pct. af den
samlede mængde udbytteangivelser indlØb i 1.
halvår 2010.
Opfølgning pa 28/9 SeSKM 28/9 I Juridisk Forum (Fætles organ i perioden 2010- Nej Nej 1
1'\gen oplyste
Intern 2010 2010 2012, hvorSKM og SKATs hovedcentervar lagt procesændringer, men
Revisions sammen) behandles Intern Revisions rapport der nedsættes en
(omiQ!ll@lc af 10. maj 2010, der er afleve,-et til Økonomi arbej dsgruppe til
IISUt•f 10. og behand]et i Produktionsforum, der som behand]ing af
maj 2010 opføli:r,ing på rapporten har besluttet, at der probierneme.
skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal
komme med konkrete forslag om
håndteringen af kildeskat. Juridisk Forum
bakker op om Intern Revisions a.nbefalinger
vedrørende bedre kontrol med
kildebeskatningen af udlændinge og
opfol~ingen herpå.
Særtig ~ SKATforespørger SKM, hvorvidt derer 22/9 SKM oplyser, at der er hjemmel hertil, men at Nej Nej Styresignalet giver
ordning om ~ hj emmel til at give individuelle tilladelser 2010 der er behicN for at skabe fuldstændig klarhed mulrg:hed fOf'atgive
~ - 2010 til sels.lc.a.ber til at foretage nenoafregning over den fremtidige håndtering for der tilladelse til
regning til af udbytt._ Spørgsmålet vedrører udsted.es flere tilladelser. nettoindeholdels.e for
visse selskaber, der ikke udbetaler udbytte visse hovedaktiooærer.
~ geooemVP.
lism=
4/ 10 SKATs udbytteadministration redegør for 1/ 11 SKM har drøftet ord.ningen om
2011 en række problemer med refusion af 2011 nettoindeholdelse for vi55e hovedaktionærer.
udbytte.skat, herunder spørgsmålet om Da det er muligt at lave en f ornuftig
nettoindeh~delse. systemunderstøttelse til registrering hos SKAT
oplyser SKM, at der inden for kort tid vil blive
udarbejdet vilkår for atgive tilladelse til
nettoindeholdelse. Nyt tilladelsesinstitut:
offentliggøres i SKM 20U.117SKAT.
Sagerne ses ikke at have Yæf"et forelagt
departementschefen.
5.a.mtidighed 2011 15/12 Der indfør es. samtidighed mellem angivelse og 29/11 Forelæggelse fm Nej Mulighed for bedre
fm unoterede 2011 indberetning af udbytte for unoterede aktier i 2011 ministeren den kontrol (ml. refusion af
aktier beken~relse nr.1315 af 15. december 29/ 11 2011, hYO< udbytteskat på unoterede
2011. Ændringen har virl:ni.ng fOf' ~ fomoldet vedr. aktier.
~ af udlodninger vedtaget etler besluttet indber etning
I den 1. januar 2012 eller senere. speåfik.t nævnes.
Efter hØfi.ng nævnes
UKS Side 1990
U
K
S
_______________________________________________________________
Side
93
af
123
Emne Tuh,. SKAT li9.1::; Skatteministeriets departement Tuh,. Fofelæcg:else for Tuh,. Ministersvar Konsekvens for
lllmtt lllmtt lllmtt ministeren lllmtt forretningsgange og
interne kontroller
vedrt1rende
udbytteprocessen hos
SKAT
Grunden til, at hjemlen i lovændringen den det, at Dl havde en
14/6 2009 til at indfore samtidighed mellem bemærkningtil
angivelse og indberetning først udnyttes i betalingsfristen for
bekendtgørelsen den 15/ 122011 skytdes udbytte.skatfor
ifølge SKM, at SKAT først skulle udvikle en it· noterede aktier.
~ understønelse til indberetningsdeJen.
Hje~len til a~ indføre ~ mtidighed ~llem •
angrvels.e og mdberetmng udnyttes 1
1di:.e for sa
vidt angår notet""ede aktier som folge aftre
indvendinger fra Finansrådet, som krævede
yderligere overvejelser.
Samtidighed 2012 2012 Lov nr. 1354 af 21. december 2012 om 19/ 9 Lovforslag Nej Lovforslaget skal give
f a< noterede ændring af skattekontrolloven mv. indfø,er 2012 forelægges SKAT bedre grundlag dels
aktier, lovhjenvnel til at indføre samtidighed mellem ministeren den 19/9 forat kootrollere, om der
udvidede angivelse og indberetni.ng foralle udbytter, 2012-Ændringer indeholdes og afre~es
oplysninger som udloddes fra danske selskaber, dvs. inkl. vedrørende udbytteskat korrekt, dels
mv. noterede aktier. Ændringernetræder i kraft 1.. udbytteskat nævnes forat behandle
januar 2014. Det foreslås endvidere at udvide ikke på anmodninger om refusion
de oplysninger, som skal Y
æ re omfattet af forelæggelsen, men af udbytteskat
indberetningerne, herunder skal der oplyses indgår i et resume,
om baggrunden, hvis der ikke er foretaget som ervedlagt
indeholdelse af udbyttes.kat eller, hvis der er forelæggelsen. Det
foretaget indeholdelse med en nedsat sats, fremgår ikke af
herunder dato for dokumentation samt hvilket forelæggelsen om
land, det" har attesteret dokumentationen. ministeren har
godkendt sagen.
Indførelse af 2012 2012 Bekendtgørelse nr. 1123af 30. nowember 2/10 Afforelæggelsen Nej Maneenige indberetninger
samtidighed 2012 om indberetningspligter efter 2012 fremgå, det bl.a_, at vil øge SKATs muligheder
for noterede skanekontrolloven indfører kfay om en hurtigere for hurtig afstemning,
aktier samtidighed mellem angivelse og indberetning geooemfcrelse af de herunder øgede
af udbytte for alle udbytter, som udloddesfra månedlige kontrolmuligheder i
danske selskaber. Ændringsbekendtgørelsen indberetningervil forbindelse med
har virtning for indberetning af udbytter, der sikre en hurtig refusions.sager.
vedtages eller be.sluttes den 1/1 2013 eller forbedring afSKATs
senere. administration af
udbytteskanen
Krav om 2013 SKAT har bedt om at få indført digital pligt 2013 Udstedelse af 3 bekendtgørelser, der indfører Ikke oplyst Ikke oplyst Ændringen vil medføre
digital på indberetning af udbytte inden pligt for virksomheder til at angive og forbedrede muligheder
~ idriftsættelsen af en skattekonto den 1/8 indberette digitalt. Bekendtgørelsen har forat implementere
~ •f 2013. virkning for indberetninger, der foretages den systemmæssige
UKS Side 1991
U
K
S
_______________________________________________________________
Side
94
af
123
Emne Ji!b:. SKAT Ji!b:. Skaneminineriets departerlllent Ji!b:. Forelæggelse for Ji!b:. Ministersvar Konsekvens for
~ ~ ~ ministeren ~ fonetningsgan.ge og
interne kontroller
vedrørende
udbytteprocuse.n hos
SKAT
udbytttr 1/72013elltr senere. forretnings.gangeog
inte,ne kontroller.
E
arly w1rning 7/5 ~KAT Juraoptvser, at dtt er tt probl1m, at Probl1mstilling1n bthandlts pt. i SKM Ikke oplyll Ikke oplyll Ingen oplyntændringer
vedr. akti~!n 2015 der er forskel mellem den skattemæssige
ogcivilretlige bt handlingaf aktitlin.
Långiver erskattemæssigtden
rttmilissi.ge ejer, mens lintagtr civilretligt
erden retmæssige ejer. VP indberetter
lintigersomejeraf aktienog derer
sålede-.s risiko for, at SKATmodtager
refusionwnmodnin1erfri silvel låntager
somlångiver vedrørende det samme
udbytte.
UKS Side 1992
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 95 af 123
Bilag 2A Oversigt over sager i Skatteministeriet
Journal nr.: 15-2486327
Intern Revision er ultimo august 2015 anmodet om at undersøge SKATs administration af
udbytteskatten. Som det fremgår af skatteministerens svar af 15. september 2015 til
Skatteudvalget på alm. del spørgsmål 56, vil undersøgelsen bl.a. også indeholde en
redegørelse for sager i Skatteministeriet (SKM) vedrørende refusion af udbytteskat, herunder
konkrete lovforslag og forelæggelser for minister og departementschef.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at baggrunden for Intern Revisions undersøgelse er en
mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT. Det fremgår af
orienteringen af Skatteudvalget (Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm. Del bilag 23),
at der tilsyneladende er et større netværk af selskaber, der med afsæt i fiktive
aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt udbytteskat på baggrund af
indsendt forfalsket dokumentation.
Til brug for denne redegørelse har SKM søgt på sager og dokumenter fra medio 2007 til 25.
august 2015. Søgningen er ikke målrettet problemstillingen i den konkrete svindelsag, men
omfatter bredt sager om administration af refusion af udbytteskat.
Søgningen i journalsystemerne i SKM går tilbage til sager og dokumenter fra medio 2007,
hvor SKAT retter henvendelse til SKM på baggrund af en rapport udarbejdet af SKAT om
administration af refusion af udbytteskat. Rapporten peger bl.a. på et muligt uheldigt samspil
i reglerne, der kan have betydning for administrationen af refusion af udbytteskat. Søgningen
på sager og dokumenter dækker perioden indtil den 25. august 2015, hvor Skatteudvalget
modtager orientering om den formodede svindel med refusion af udbytteskat.
Konkret er der valgt en række søgeord, som er anvendt til at identificere relevante sager og
dokumenter. Der er søgt i de forskellige journalsystemer, der dækker den søgte periode. De
søgekriterier, der er anvendt for at identificere relevante sager og dokumenter, fremgår af
bilag 1.
I oversigten over sager og dokumenter fra SKM redegøres der kronologisk for indholdet af de
identificerede sager og dokumenter. Oversigten dækker således ikke, hvad der er sket
efterfølgende i SKAT med hensyn til SKATs ansvar i forhold til opfølgning på lovgivning og
bekendtgørelser.
Intern Revisions rapport fra 2013 om refusion af udbytte- og royaltyskat for 2012 er ikke en
del af oversigten, da der ikke er fundet en sag herom i journalsystemerne i perioden. Det
skyldes, at det relevante kontor i SKM kun har modtaget rapporten fra Intern Revision i kopi
(Cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at mailens indhold gav indtryk af, at fremsendelsen
var til orientering, og at orienteringen af ledelsen blev foretaget direkte af Intern Revision.
Dette er dog ikke sket i dette tilfælde. En forelæggelse af rapporten ville ikke have ændret
på, at ansvaret for opfølgning på rapportens anbefalinger ligger hos SKATs ledelse, som har
ansvaret for at følge op på de rapporter fra Intern Revision, der vedrører SKATs
UKS Side 1993
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 96 af 123
administration. Som en del af opfølgningen på sagen i SKM er det imidlertid præciseret,
hvordan ministeriet følger op på rapporter fra Intern Revision.
I oversigten over sager og dokumenter er det anført, om der i sagen ses at være forelæggelser
for skatteminister og/eller departementschef. Det bemærkes, at SKM har rettet henvendelse
til SKAT med henblik på afklaring af, om der i deres parallelsøgning i perioden har været
forelæggelser for skatteminister eller departementschef vedrørende refusion af udbytteskat.
SKAT har oplyst, at dette ikke ses at være tilfældet.
Henset til den korte tid, der har været til at foretage søgning i sager og dokumenter, herunder
den efterfølgende håndtering, må SKM tage forbehold for, at der kan være sager eller
dokumenter, som ikke er identificeret.
Sag Bemærkninger
1.
Sag nr.:
2007-351-0006
Refusion af DK-
udbytteskat i forhold til
begrænset
skattepligtige.
Der er tale om en sag, som er oprettet på grundlag af en
henvendelse fra SKAT om administration af refusion af
udbytteskat.
SKAT påpeger over for SKM, at der er et uheldigt samspil
mellem de forskellige frister i reglerne for tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og juridiske personer,
der er begrænset skattepligtige til Danmark. Problemstillingen
fremgår af en rapport fra maj 2007, der er udarbejdet af SKATs
”Ko er Ar ejdsgruppe Fre rykket lig i g”.
Problemstillingen fremgår desuden af et notat af 5. september
2007, der er udarbejdet af SKATs udbytteadministration.
Det bemærkes, at SKATs rapport fra maj 2007 ikke er akteret
på sagen. Rapportens delkonklusion er imidlertid beskrevet i
et 13-siders notat, der er udarbejdet af SKM, dateret den 17.
september 2007.
Notatet af 17. september 2007 ses ikke oversendt til SKAT.
Derimod er konklusionerne i notatet af 17. september 2007
sammenfattet i et 3-siders notat dateret den 14. november
2007. Dette notat er oversendt til SKAT, hvilket fremgår af en
mail dateret den 26. august 2008, hvor notatet genfremsendes
til SKAT i anden anledning. I sagen foreligger desuden en række
notater udarbejdet af SKAT om ovenstående problemstilling,
der formentlig alle er fra 2008.
SKAT påpeger i sin henvendelse til SKM, at angivelse af
udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat
normalt sker i måneden efter vedtagelsen i selskabet med
anførelse af udbyttets størrelse, udbytteskattens størrelse og
aktiens identitet mv. Indberetning af udbyttemodtagerens
identitet, udbyttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om
mv., sker med frist til den 20. januar i året efter udlodningen.
SKAT gør opmærksom på, at da anmodning om refusion skal
effektueres inden 30 dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan
UKS Side 1994
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 97 af 123
SKAT være nødt til at tilbagebetale udbytteskat uden at have
oplysning om udbyttemodtageren. Det foreslås derfor, at
fristerne for angivelse og indberetning harmoniseres. SKAT
foreslår således, at lovgivningen ændres på dette punkt.
SKM svarer SKAT i notat, dateret den 14. november 2007, at
en harmonisering af fristerne for angivelse og indberetning
rejser spørgsmålet om administrative byrder for borger og
virksomheder, der vil kræve yderligere analyse af forslagene.
SKM foreslår i stedet, at udbytteadministrationen justerer
arbejdsgangen på området ved at anvende – og ændre – de
gældende administrativt fastsatte regler.
SKM anfører, at SKAT først og fremmest ikke skal tilbagebetale
udbytteskat, før skatten er indbetalt. SKAT vil således kunne
anmode ansøgeren om dokumentation for den oprindelige
indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat, kunne godtgøre sit krav. SKAT vil
kunne stille krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af
udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der
viser, at modtageren af den tilbagebetalte danske udbytteskat
er berettiget hertil. Endelig kan SKAT skærpe sin praksis om
påløb af renter, således at fristen for forrentning først løber fra
det tidspunkt, hvor SKAT har fået attesteret, at ansøgeren
både civilretlig og skatteretlig er den retmæssige ejer af
udbyttet.
SKM er dog opmærksom på, at ønsket om at harmonisere
fristerne for angivelse og indberetning i sig selv vil kunne være
medvirkende til at forbedre administrationen af udbytteskat,
og SKM udarbejder senere et lovforslag herom, jf. sag nr. 2.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren eller
departementschefen.
2.
Sag nr.:
2009-711-0030
L 201 – forslag til lov om
ændring af
avancebeskatningsloven,
skattekontrolloven,
kildeskatteloven,
ligningsloven og
forskellige andre love
(enkel og effektiv
kontrol samt mindre
skatteplanlægning).
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 201 (Folketingsåret 2008-2009). Lovforslaget fremsættes den
22. april 2009 af den daværende skatteminister. Lovforslaget
vedtages den 28. maj 2009 (Lov nr. 462 af 12. juni 2009).
Det vedtagne lovforslag indeholder en række elementer
vedrørende kildeskat på udbytter:
1. Der indsættes en hjemmel for skatteministeren til at
fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de
normale frister (skattekontrollovens § 9 A, stk. 5).
2. I de tilfælde, hvor indberetteren (det udloddende
selskab) ikke har kendskab til identiteten af den
aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af
UKS Side 1995
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 98 af 123
den, der udbetales til, indberettes (skattekontrollovens
§ 9 B, stk. 5. 3. pkt.).
3. Indberetningspligten for depotfører ændres, således at
indberetningspligten ikke blot omfatter børsnoterede
aktier, men også unoterede aktier der er registreret i en
værdipapircentral.
I forhold til hjemlen til at fastsætte andre frister, jf. nr. 1,
angives det i lovforslagets bemærkninger, at det er tanken, at
fristen for indberetning vedrørende udbytter fra såvel
depotførere som det udloddende selskab skal harmoniseres
med fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det
anføres i lovforslagets bemærkninger, at de nuværende
forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning
hindrer en afstemning mellem angivelserne og
indberetningerne. Ændring nr. 1 er således en opfølgning på de
lovgivningsmæssige ønsker, som SKAT tidligere har fremført,
jf. sag nr. 1.
I forhold til ændring nr. 2 anføres det i lovforslagets
bemærkninger, at indberetningen skal være med til at sikre, at
udbytterne kommer til beskatning, og til at forbedre SKATs
administration af udbytteskatten.
Følgende fremgår desuden af lovforslagets almindelige
bemærkninger:
”Ta kega ge ag i d eret i gsfriste de 20. ja uar er, at
beløbene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler
SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til
udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter
dobbeltbeskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog
kun ca. 750 mio. kr.). For at undgå forrentning af
tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som
udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget
anmodningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der
ved disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage afstemning
af anmodningen med henholdsvis angivelserne og
indberetningerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse
vil herudover føre til færre fejl i indeholdelserne af
udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da det
udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere
udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, afregningen og
indberetningen samtidig. Med en indberetning i måneden
efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed
for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i
klassifikationen af udloddende investeringsforeninger og fejl i
udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtagerens
UKS Side 1996
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 99 af 123
årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke
odtager e fortrykt årsopgørelse.”.
Ændring nr. 2 og 3 blev indarbejdet i udkastet til lovforslag, der
er forelagt skatteministeren. Elementerne var med i
høringsfasen. Forslagene stammer angiveligt fra SKAT, men
dette fremgår ikke nærmere af sagen.
Ændring nr. 1 kom ind, efter at lovforslaget havde været i
ekstern høring, men før fremsættelsen. Som nævnt stammer
dette forslag fra SKAT, jf. sag nr. 1, og ændringen forelægges
særskilt for skatteministeren, der den 30. marts 2009
godkender, at ændringen medtages i lovforslaget.
Begrundelsen for at medtage denne ændring er ifølge
forelæggelsen, at det vil give SKAT en yderligere mulighed for
at forbedre SKATs udbytteadministration, og at de daværende
frister hindrede en afstemning mellem angivelserne og
indberetningerne. Herudover nævnes det, at en
sammenlægning af fristerne kan føre til færre fejl.
I forbindelse med lovforslagets behandling i Folketinget er
ændring nr. 1 berørt i en kommentar til en henvendelse fra
Finansrådet (L 201 - bilag 18). I kommentaren svarer
ministeren bl.a., at forslaget vil forbedre SKATs
udbytteadministration, og at forslaget vil medføre færre fejl i
indeholdelsen af udbytteskat, indberetninger og angivelser, da
det udloddende selskab skal håndtere det samtidig.
Svaret til Folketinget er forelagt skatteministeren. Der
redegøres her for, at Finansrådet har anført, at forslaget om
harmonisering af fristerne for indberetning af udbytte med
fristerne for angivelse vil være byrdefuld for erhvervslivet og
indebære risiko for fejl. Det anføres hertil, at forslaget må
forventes at medføre nogle omkostninger for den finansielle
sektor. De løbende omkostninger skønnes dog begrænsede.
Endvidere bemærkes det på forelæggelsen, at SKM ikke er enig
i, at forslaget medfører en større fejlrisiko, men at forslaget
tværtimod giver bedre mulighed for, at fejl kan opdages og
rettes tidligt, og dermed inden udbyttemodtagernes
årsopgørelser skal dannes. Skatteministeren godkender
kommentaren til Finansrådet den 19. maj 2009.
Det fremgår af loven, at det er skatteministeren, der fastsætter
ikrafttrædelsen af ændring nr. 2 og 3. Ændring nr. 2 og 3 er
efterfølgende sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1182 af 9.
december 2009. Ændringerne har herefter virkning for
indberetning af udbytter vedrørende kalenderåret 2010 eller
senere.
UKS Side 1997
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 100 af 123
Ændring nr. 1, der giver hjemmel for ministeren til at fastsætte
andre indberetningsfrister træder i kraft den 14. juni 2009.
Hjemlen udnyttes dog først senere, jf. sag nr. 14 og 17.
3.
Sag nr.:
2009-351-0023
Provenu fra kildeskat på
udbytter.
Der er tale om en sag i SKM, der er startet i september 2009.
Baggrunden for sagen er, at der generelt er fokus på
kildeskatter på udbytter, herunder særligt på beregning af
provenuet fra kildeskatterne.
I forbindelse med sagen har SKM i samarbejde med SKAT
udarbejdet et notat, der bl.a. beskriver provenuet fra
kildebeskatningen af udlændinge. Af notatet fremgår det, at
nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte er negative i enkelte
år. Det fremhæves, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat både fra refusionsordningen,
men også fra VP-ordningen, hvor provenuet synes at være
meget lavt. Analysen dækker perioden 2006-2008.
Udbytteadministrationen har til dette oplyst, at de reelt set
ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der
ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget
refusion.
Sagen er forelagt departementschefen ved en forelæggelse af
5. oktober 2009. Det fremgår af forelæggelsen, at SKATs IT-
system Business Objects bør indgå som et mere aktivt
instrument i indsatsstrategien, hvilket dog forudsætter, at
SKAT prioriterer kontrollen og afstemningen af data i Business
Objects.
Endvidere indstilles det, at en række forhold vedrørende
refusionsordningen bør undersøges nærmere af Intern
Revision.
Departementschefen har tiltrådt indstillingerne den 9. oktober
2009. Sagen ses ikke at være forelagt skatteministeren.
Intern Revision får den 21. oktober 2009 en henvendelse fra
departementschefen om en revisionsmæssig undersøgelse
vedrørende refusionsordningen.
Henvendelsen er baggrund for Intern Revisions rapport fra
2010, der er afleveres til Økonomi og behandles i
Produktionsforum, der som opfølgning på rapporten beslutter,
at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med
konkrete forslag om håndteringen af kildeskat. Rapporten
behandles også i Juridisk Forum. Der kan henvises til sag nr. 7.
UKS Side 1998
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 101 af 123
4.
Sag nr.:
2009-351-0026
2009-352-0027
Kapitalfondskomplekset
– To early warnings
vedrørende kildeskat i
koncernforhold og
inddrivelse heraf.
Der er tale om en sag i SKM, der er oprettet på grundlag af
modtagelsen af to early warnings fra SKAT. De to early
warnings omhandler kildeskat på renter og inddrivelsen heraf.
I det såkaldte kapitalfondskompleks var SKAT blevet
opmærksom på en problemstilling vedrørende hæftelse for
kildeskatter, hvilket udmønter sig i to early warnings, der
modtages i SKM hhv. den 16. og den 29. oktober 2009.
I begge tilfælde er der tale om konkrete sager, hvor
problemstillingen er:
 Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler
re ter til sit oderselska i et ”skattelyla d” ge e to
svenske selskaber. De indeholder ikke kildeskat af
rentebetalingen, selvom det er moderselskabet i
skattelylandet, der efter SKATs opfattelse er retmæssig
ejer.
 Underskud, som følge af fradrag for renter i det betalende
danske selskab, er helt eller delvist udnyttet af de andre
danske selskaber i koncernen gennem sambeskatning.
 Administrationsselskabet afstår efter nogle år aktierne i de
danske datterselskaber koncerninternt, hvorefter den
modtagne betaling udloddes/bruges til at tilbagebetale
lånet.
 Selska et er herefter tø t for værdier og pla eret ”på et
sidespor” i ko er e , e i dgår stadig i
sambeskatningen med koncernens øvrige danske
selskaber. Det vil sige, at selskabets resterende underskud
kan anvendes af de øvrige selskaber.
 Selskabet kan sandsynligvis ikke betale den rentekildeskat,
som skulle være indeholdt.
Der foreligger i sagen et notat af 1. december 2009 fra SKM
vedrørende de to early warnings. Notatet er forelagt
afdelingschefen, der den 3. december 2009 har godkendt, at
notatet sendes til Koncerngruppen Lov og Proces i
overensstemmelse med de daværende retningslinjer for
behandling af early warnings.
SKM vurderede i notatet, at den mest effektive løsning var at
genindføre generel solidarisk hæftelse i
sambeskatningsforhold- og udvide den solidariske hæftelse til
også at omfatte kildeskatter på udbytter og renter. Men det
vurderes, at det er vanskeligt at begrunde et så vidtgående
indgreb, når der er mulighed for at gennemføre mere
målrettede, om end ikke helt så effektive ændringer.
I forelæggelsen vurderes det, at der – i samarbejde med SKAT
Store Selskaber – bør udarbejdes et beslutningsgrundlag med
UKS Side 1999
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 102 af 123
henblik på at lovgive om, at fradrag for renter m.v. kan
underkendes, hvis der fejlagtigt ikke er indeholdt kildeskat. Det
foreslås endvidere, at erfaringerne fra
kapitalfondskomplekset, som omhandler kildeskat på renter
og udbytter, inddrages i overvejelserne.
Solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold gennemføres
senere, jf. sag nr. 15.
I sagen ses der ikke at være forelæggelser for ministeren eller
departementschefen.
5.
Sag nr.:
2010-351-0030/
14-2117449 - TRACE
og
2011-620-0026/
13-5775296 – FATCA.
Sagerne vedrører TRACE og FATCA-projektet. TRACE projektet
(Treaty Relief And Compliance Enhancement) er et tiltag, der
er forankret internationalt i OECD.
Sagerne stammer fra den periode, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Koncerncentret blev ledet af en direktion.
Det fremgår af en forelæggelse for
departementschefen/direktionen dateret 5. februar 2010, at
projektet går ud på at fastlægge designet på et system, hvor
modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan få indeholdt
nettokildeskat ved modtagelsen og dermed slippe for at søge
refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne til
gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis, en
gang om året, at levere oplysninger om skatteyderen og de
modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Videre
fremgår det af notatet, at Danmark havde særlig stor interesse
i projektet, idet den danske ordning for refusion af kildeskat,
herunder den særlige ordning for indeholdelse af
nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande, ikke lod til at
fungere tilfredsstillende. Ved nettokildeskat forstås, at det
udloddende selskab alene indeholder det beløb, der skal
beskattes i henhold til den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Forelæggelsen har været forelagt direktionen på et
direktionsmøde den 11. februar 2010.
Projektet blev færdigt og godkendt af CFA (OECD´s Committee
on Fiscal Affairs) i 2013, men blev overhalet af FATCA og
dermed aldrig taget i brug.
FATCA (Foreign Account Tax Compliance) er en bilateral aftale
på initiativ af USA, som i marts 2010 vedtog nye bestemmelser
om forpligtelserne for udenlandske finansielle operatører.
FATCA havde virkning fra den 1. januar 2012. FATCA går ud på,
at alle ikke USA baserede banker og andre finansielle
UKS Side 2000
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 103 af 123
operatører, der modtager renter, udbytter eller anden
finansiel indkomst fra USA, indgår i en omfattende aftale med
IRS (USA´s føderale skattemyndighed) om at rapportere om
kapital og afkast af kapital for alle kunder, der er USA
skatteydere, eller som er selskaber eller andre enheder, hvori
USA skatteydere ejer mere end 10 pct. Indgås aftalen, skal
bankerne underlægges forpligtelse til ekstern due diligence.
Hvis aftalen ikke indgås, skal der indeholdes 30 pct. kildeskat
af alt kapitalafkast fra kilder i USA til ikke USA operatører.
Denne form vil tvinge alle operatører til at indgå aftaler eller
holde op med at have aktivitet med USA.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for ministeren.
6.
Sag nr.:
2010-080-0051
Ministerbetjening SAU
alm. del spm. 541-546
om indberetning af
udbytteskat.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende en række spørgsmål
fra Folketinget om indberetning af udbytteskat.
SKAT havde i 2010 problemer med implementeringen af en ny
version af Tast SELV erhverv. Den 7. juni 2010 blev der stillet
en række SAU spørgsmål (SAU alm. del 541-546) om
indberetning af udbytteskat. Spørgsmålene blev besvaret den
30. juni 2010.
I SAU alm. del spm. 546 blev der spurgt om, hvor mange
årsværk SKAT skulle bruge til manuel behandling af
indberetning af udbytte og udbytteskat via indsendelse på
papir i 2010 på grund af, at SKATs TastSelv system for
udbytteskat ikke fungerede i 1. halvår 2010.
Der blev svaret, at det blev anslået, at fraværet af en TastSelv
løsning for udbytteskatteangivelser i 1. halvår 2010 betød
merarbejde svarende til ca. 2 årsværk. Dette skulle
sammenholdes med, at det blev vurderet, at 60 pct. af den
samlede mængde udbytteangivelser, indløb i 1. halvår 2010.
Svarene til SAU har været forelagt den daværende
skatteminister. I forbindelse med forelæggelsen orienteres
om, at der har været problemer med den digitale
indberetning vedrørende udbytter, men at indberetning ikke
har været decideret forhindret. Skatteministeren har
underskrevet forelæggelsen den 29. juni 2010.
7.
Sag nr.:
2010-009-0036
Juridisk Forum.
Der er tale om en sag i SKM om behandlingen af visse sager i
Juridisk Forum.
Juridisk Forum eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og
SKATs hovedcenter var lagt sammen i én enhed
(Koncerncentret). En række sager, der vedrører SKATs
administration, blev i denne periode behandlet i Juridisk
Forum.
UKS Side 2001
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 104 af 123
På Juridisk Forums møde den 2. marts 2010 bliver Juridisk
Forum orienteret om TRACE-projektet. Det blev aftalt, at
projektet bemandes med relevante personer.
Juridisk Forum holdt et møde den 7. september 2010. Det
fremgår af dagsordenens pkt. 10, at Intern Revisions rapport
om kildeskatbeskatningen af udbytte for udlændinge fra 2010
har været behandlet. Af den kommenterede dagsorden
fremgår det, at Intern Revisions rapport forinden har været
behandlet i Produktionsforum. Produktionsforum havde i den
pågældende periode til opgave at drøfte, planlægge og
tilrettelægge den løbende drift og produktion i SKAT. Det
fremgår, af den kommenterede dagsorden, at
Produktionsforum har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe
i SKAT, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan
opgaven med kildeskat skal håndteres fremover. Juridisk
Forum anmodes om en udtalelse til Intern Revisions rapport.
I en forelæggelse af 15. september 2010 for den juridiske
direktør, der er formand for Juridisk Forum, indstilles det, at
Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, der bl.a. står for
koordineringen i forhold til Rigsrevisionen og Intern Revision,
at Juridisk Forum bakker op om Intern Revisions anbefalinger i
revisionsrapporten vedrørende kildebeskatningen af
udlændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er
kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt.
Forelæggelsen er godkendt af den juridiske direktør den 15.
september 2010.
Af beslutningsprotokollen fra mødet den 28. september 2010 i
Juridisk Forum fremgår det, at det besluttes at bakke op om
Intern Revisions anbefalinger, og at det er en opgave, der bør
fremmes. Det fremgår af protokollen, at Produktionsforum har
besluttet at nedsætte en styre-/arbejdsgruppe til at følge op
på rapporten, hvor også afdelingen Jura og Samfundsøkonomi
indbydes til at deltage.
På Juridisk Forums møde den 30. august 2011 orienteres
Juridisk Forum om opfølgningen på revisionsrapporten om
håndtering af udbytteskat. Juridisk Forum orienteres på mødet
om rapporten fra den arbejdsgruppe, der var blevet nedsat på
baggrund af rapporten fra Intern Revision fra 2010.
Overordnet indstiller arbejdsgruppen, at der arbejdes videre
med et forslag om at ændre kildeskattelovens § 66 samt de
heraf følgende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger.
Arbejdsgruppen foreslår, at i stedet for at angive og betale
måneden efter udlodningen og indberette
UKS Side 2002
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 105 af 123
udbyttemodtagerne den 20. januar året efter, skal
indberetning af udbyttemodtagere ske på
angivelsestidspunktet.
Arbejdsgruppen foreslår desuden, at kildeskattelovens § 66
ændres, så udbytteangivelserne bortfalder. I stedet opgøres
den udbytteskat, selskabet skal indbetale, ved en
sammentælling af indberetningerne. Desuden foreslås det at
skabe hjemmel til, at selskaber, som ikke udlodder udbytte,
skal indsende et 0 i indberetning/angivelse, da det ellers ikke
er muligt at have mandtal over selskaber m.v., som kan
udlodde udbytte.
Det angives desuden, at der ikke er hjemmel til at gøre
indberetteren ansvarlig for manglende eller forkert
indberetning af udbyttemodtagere. Det angives, at der bør
være en sådan hjemmel.
Endelig foreslås det, at der indføres tvungen digital
indberetning.
Det fremgår af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk
Forum den 30. august 2011, at Juridisk Forum ligesom
Produktionsforum bakker op om notatets forslag og vil følge
arbejdet med at udmønte forslagene.
Forslagene fra arbejdsgruppen er konkret implementeret ved
følgende initiativer:
Hjemlen, der blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, til at
indføre indberetning af udbytter i måneden efter udlodningen,
jf. sag nr. 2, blev udnyttet ved ændring af
indberetningsbekendtgørelsen ad to omgange, jf. sag nr. 14
vedrørende de unoterede aktier og sag nr. 17 vedrørende de
noterede aktier. De to bekendtgørelser har virkning fra 1.
januar 2012 og 1. januar 2013.
Udbytteangivelsen for unoterede aktier er afskaffet ved lov nr.
1354 af 21. december 2012, jf. sag nr. 16. Den fastholdes dog i
forhold til de noterede aktier, idet de noterede selskaber i
givet fald ikke ville have mulighed for at påvirke opgørelsen af
den udbytteskat, de skal indbetale ved fx fejlindberetninger fra
depotførerne.
Med hensyn til forslaget om 0-indberetning er der pligt til på
forespørgsel af SKAT at oplyse, om der er foretaget udlodning
af udbytte. Dermed er det vurderingen, at behovet for 0-
indberetning ved manglende udbytteudlodning er knap så
stort.
UKS Side 2003
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 106 af 123
Med hensyn til hjemmelen til at gøre indberetteren ansvarlig
for manglende eller forkert indberetning, er det opfattelsen, at
en sådan allerede findes i skattekontrolloven § 14.
Der er indført tvungen digital indberetning, jf. sag nr. 18.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
8.
Sag nr.:
2010-701-0058
Møde i Det Eksterne
Kontaktudvalg den 1.
december 2010.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af
materiale til et møde i SKM´s Eksterne Kontaktudvalg den 1.
december 2010. Det Eksterne Kontaktudvalg fungerede som
kontaktorgan mellem ministeriet og en række af dets
interessenter. Udvalget drøftede bl.a. behovet for kommende
lovgivningsinitiativer og evaluerede virkningerne af
gennemført lovgivning.
I sagen indgår et referat af mødet den 1. december 2010. Det
fremgår af referatets punkt 8.a. under emner rejst af
Finansrådet, at Finansrådet ønskede en status på arbejdet
vedrørende udbytter m.v.
Finansrådet efterspurgte en status og tidsplan for OECD-
arbejdet, da de gerne så ordningen med nettoindeholdelse af
kildeskatter for udbytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter.
SKM redegjorde på mødet for, at samarbejdet mellem SKAT og
pengeinstitutterne blev indstillet, da det var blevet overhalet
af OECD-projektet TRACE, jf. sag nr. 5. Det forventedes, at der
vil ske en foreløbig afrapportering til CFA (OECD´s Committee
on Fiscal Affairs) medio 2011.
Det blev også oplyst, at en arbejdsgruppe i SKAT var i gang med
at se på en optimering af processerne i forbindelse med
indeholdelse af kildeskatter.
Referatet er forelagt departementschefen, der har godkendt
referatet den 8. december 2010.
I sagen indgår herudover et notat om problemstillingen,
udarbejdet af det relevante fagkontor i SKM. Dette notat
indgår i den generelle briefing til departementschefen med
henblik på mødet den 1. december 2010. I notatet og dermed
i briefingen redegøres der bl.a. for tidsplanen i TRACE-
projektet.
9.
Sags nr.:
2012-462-0189
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af et
styresignal, der nærmere beskriver administrationen af den
særlige ordning om tilladelse til nettoafregning for visse
hovedaktionærer.
UKS Side 2004
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 107 af 123
Styresignal om tilladelse
til nettoindeholdelse af
kildeskat på udbytter.
SKAT rettede henvendelse til SKM (koncerncentret) i
september 2010, hvor SKAT ønskede en bekræftelse på, at der
var hjemmel i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005
om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat til at give
individuelle tilladelser til selskaber, der ikke udbetaler udbytte
gennem VP, til at indeholde med den procentsats, der gælder
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (nettoafregning).
På et møde med SKAT den 22. september 2010 meddelte SKM,
at der var hjemmel i bekendtgørelsen. SKAT redegjorde bl.a.
for den hidtidige håndtering af tilladelserne. Det blev oplyst, at
der på dette tidspunkt var givet ca. 150 tilladelser. Der var ikke
lavet et digitalt system til håndteringen af disse sager, og det
var meget usikkert, om tilladelserne var givet efter ens
retningslinjer.
Den 28. september 2010 skrev SKM til SKAT, at det
er afgørende, at en tilladelse knyttes op på en række
betingelser (fx tidsbegrænsning og dokumentationskrav) med
henblik på at undgå misbrug. Betingelserne for at udstede en
tilladelse til nettoafregning skal derudover være ensartede
med henblik på at skabe klarhed for både SKAT og for den
skattepligtige. Endelig er det afgørende, at tilladelserne
registreres i et system, der kan håndtere relevante data,
således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har
modtaget en tilladelse mv.
Videre bemærkes, at henset til behovet for, at der skabes
fuldstændig klarhed over den fremtidige håndtering af
tilladelsesordningen, er det SKMs opfattelse, at SKAT indtil
videre må stille alle fremtidige tilladelser i bero, herunder
anmodninger om forlængelse af allerede udstedte tilladelser.
Endelig anerkendes behovet for at finde en operationel løsning
på ovenstående, og SKM vil derfor undersøge nærmere, på
hvilket grundlag eventuelle fremtidige tilladelser skal gives.
Den 8. juni 2011 rejste FSR spørgsmålet om tilladelser til
nettoindeholdelser på et møde i Det eksterne Kontaktudvalg,
jf. sag nr. 12.
Den 4. oktober 2011 rettede en medarbejder i SKATs
udbytteadministration henvendelse til SKM, hvor der
redegøres for en række problemer med refusion af udbytter,
herunder spørgsmålet om tilladelse til nettoindeholdelse.
SKM svarede den 1. november 2011 bl.a., at SKM har drøftet
ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale
med selskabet har haft mulighed for nettoindeholdelse. De
systemansvarlige I SKAT har oplyst, at det er muligt at lave en
fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.
UKS Side 2005
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 108 af 123
SKM vil derfor inden for ganske kort tid udarbejde nogle vilkår
for at give tilladelsen.
Et udkast til tilladelsesordning vedrørende nettoindeholdelse
af udbytteskat blev sendt i ekstern høring via det Specielle
Eksterne Kontaktudvalg den 23. januar 2012. Det nye
tilladelsesinstitut til nettoindeholdelse blev offentliggjort den
23. februar 2012 som en SKM-meddelelse –
SKM2012.117SKAT.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
10.
Sag nr. 2011-038-0077
Møde i
Revisionsudvalget den
31. marts 2011.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende et møde i
Revisionsudvalget den 31. marts 2011. Revisionsudvalget
eksisterede i perioden 2010-2012, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Et af dagsordenspunkterne på mødet er en opfølgning på
kritiske rapporter. Herunder behandles et statusnotat om
arbejdsgruppen i SKAT, der skal komme med forslag til
håndteringen af kildeskat.
Af statusnotatet fremgår det, at Intern Revision i 2010 afgav en
rapport om udbytteskat, der ikke var tilfredsstillende. Videre
fremgår det, at SKAT efterfølgende har indskærpet gældende
regler for frikortsmarkering over for Finansrådet, og at SKAT
deltager i et IT-projekt i OECD regi, der skal etablere et system,
hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til
udlandet. Derudover er der nedsat en arbejdsgruppe, der
inden 30. juni 2011 skal komme med forslag til administrative
og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede
forhold i rapporten. Produktionsforum har taget den afgivne
status til efterretning.
Det fremgår af en mail dateret 23. marts 2011, at
dagsordenspunktet vedrørende statusnotatet er godkendt af
departementschefen.
I sagen er en forelæggelse stilet til departementschefen
angående et brief til brug for mødet. I briefet indgår
statusnotatet. Forelæggelsen ses ikke at være underskrevet af
departementschefen.
Af protokollen for mødet, som er dateret den 1. april 2011,
fremgår det, at departementschefen deltog på mødet, og at
status på arbejdsgruppen blev givet.
11.
Sag nr. 2010-038-059
I sagen er en forelæggelse til departementschefen med en
status på opfølgning på Intern Revisions rapporter for
UKS Side 2006
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 109 af 123
Opfølgning på intern
Revisions rapporter for
finansåret 2010
finansåret 2010, herunder Intern Revisions rapport fra 2010
om udbytteskat. Materialet skal også anvendes til et møde i
Revisionsudvalget den 23. juni 2011.
Det fremgår af forelæggelsen, at det indstilles, at opfølgningen
på punktet vedrørende udbytteskat afsluttes efter den status,
der blevet givet på mødet den 31. marts 2011, jf. sag nr. 10.
Forelæggelsen er underskrevet af departementschefen.
12.
Sag nr.2011-701-0070
Møde i Det eksterne
kontaktudvalg den 8.
juni 2011.
Der er tale om en sag i SKM vedrørende udarbejdelse af
materiale til et møde i SKMs Eksterne Kontaktudvalg den 8.
juni 2011.
I sagen indgår et notat, der formentlig udgør en briefing til
departementschefen med henblik på et møde.
På mødet den 8. juni 2011 fremgår det af referatets punkt 3.c.
under emner rejst af FSR, at FSR ønskede en afklaring af,
hvorfor SKAT ikke længere overholder bekendtgørelse nr. 1442
af 20. december 2005. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.
hjemlen til VP-ordningen, dvs. danske aktier, der er i depot i
Danmark, som ejes af begrænset skattepligtige fysiske
personer i 12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske
stater), der giver mulighed for nettoindeholdelse, og til
individuelle tilladelser til nettoindeholdelse for udenlandske
hovedaktionærer
SKM svarede, at bekendtgørelsen naturligvis skal overholdes.
Ordningen med Værdipapircentralen, (VP-ordningen), er
uændret. I forhold til individuelle tilladelser til
nettoindeholdelser, der midlertidig var stillet i bero, arbejdes
der på en løsning, der kan administreres fremadrettet. Dette
sker senere via udarbejdelsen af et styresignal om
administration af ordningen for nettoafregning, jf. sag nr. 9.
Departementschefen deltog ikke i det pågældende møde.
UKS Side 2007
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 110 af 123
13.
Sags nr.:
2010-490-0016/
10-0214448
Samlesag om
henvendelser fra SKAT
og eksterne rådgivere til
SKM/koncerncentret
vedrørende kildeskat på
udbytter.
De e sag er e ”sa lesag” af he ve delser fra SKAT og
eksterne rådgivere mv., der strækker sig over perioden 2010-
2012, og som dækker den periode, hvor SKM og SKATs
hovedcenter var lagt sammen i én enhed (Koncerncentret).
Sagen indeholder ikke forelæggelser for departementschef
eller skatteminister.
Henvendelserne drejer sig bl.a. om dokumentationskrav i
konkrete sager, om forståelsen af retsregler, om kvalifikation
af udenlandske statsenheder, dvs. statsejede virksomheder,
og hvorvidt de er begrænset skattepligtige til Danmark, om
tilbagesøgning af kildeskat fra pensionskasser og
investeringsinstitutter, om omnibusdepoter, og om
gennemstrømningsproblematikken, herunder hvem der er
den retmæssige ejer af udloddede udbytter og dermed
berettiget til refusion.
En af henvendelserne i samlesagen er dateret den 4. oktober
2011, og stammer fra en medarbejder i SKATs
udbytteadministration.
SKM svarer bl.a., at det på nuværende tidspunkt ikke kan svare
sig at udvide VP-ordningen, idet der pt. arbejdes intensivt på
en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der
et samarbejde med de nordiske lande med henblik på at finde
en model for indeholdelse.
SKM bemærkede i svaret, at ordningen, hvorefter personlige
hovedaktionærer efter aftale med selskabet har haft mulighed
for nettoindeholdelse, har været drøftet i SKM. De ansvarlige
for SAP-systemet havde oplyst, at det var muligt at lave en
fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen.
SKM lovede inden for ganske kort tid at udarbejde nogle vilkår
for at give tilladelsen. Det kunne ikke med sikkerhed siges,
hvornår tilladelsessystemet kunne genoptages, men at det
burde være klar inden længe, dog afhængigt af de
systemtekniske udfordringer. Se også dag nr. 9.
SKM svarede videre, at det fremgår af procesvejledningens
afsnit A.A.12.3, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter mv.
når tilbagebetaling finder sted på statens vegne.
Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet sker efter
renteloven, når der ikke findes særlige regler om forrentning i
anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset
skattepligtige ses hverken at være reguleret i kildeskatteloven
eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet
de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens
UKS Side 2008
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 111 af 123
bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager
om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er
gået 30 dage fra SKAT modtager anmodningen om
tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente, som
Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det
pågældende år med tillæg på 7 pct.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3, gælder det, at der tidligst
skal betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor
skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som må
anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse var det efter SKMs opfattelse
muligt at udskyde/suspendere 30 dages reglen – dvs. det
tidspunkt, hvor renten skal tilskrives – såfremt SKAT vurderer
og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger
for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er ifølge
svaret særligt relevant i de situationer, hvor der findes
anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den
retmæssige ejer. Reglerne vedrørende forrentning ændres
senere, jf. sag nr. 15.
Der ses ikke i sagen at være forelæggelser for minister eller
departementschef.
14.
Sag nr.:
2011-712-0082 /
2011-712-0083
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 15. december 2011 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1315 af 15.
december 2011).
Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201 folketingsåret
2008-2009) blev der indsat en hjemmel for skatteministeren til
at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale
frister. Hjemlen blev indsat i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
og udnyttes ved den nye indberetningsbekendtgørelse.
Hjemlen udnyttes i bekendtgørelsen til at fastsætte, at
indberetninger om udbytter efter skattekontrollovens § 9 B,
stk. 2, (unoterede aktier, der ikke er registreret i en
værdipapircentral), som udgangspunkt skal ske senest i den
følgende måned efter vedtagelsen eller beslutningen om at
udbetale eller godskrive udbyttet.
Det fremgår af forelæggelsen i forbindelse med udsendelse af
bekendtgørelsen til ekstern høring, at selskaber, som ikke er
optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registreret
UKS Side 2009
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 112 af 123
i en værdipapircentral (unoterede aktier), efter de tidligere
regler skulle angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i
måneden efter udlodningen af udbytte. Herudover skulle de
senest den 20. januar i året efter udbyttebetalingen indberette
identiteten af de enkelte udbyttemodtagere og det udbytte,
de enkelte har modtaget.
Hvis indberetningen kommer samtidigt med angivelsen, vil det
give SKAT mulighed for hurtigere at kontrollere, om der er
indeholdt og afregnet den korrekte skat af udbyttet. Desuden
giver det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger
fra udlandet om refusion af indeholdt udbytteskat på grundlag
af indberetninger om, hvem modtagerne er. Med henblik på at
få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidigt
med, at de angiver, gøres det obligatorisk at indberette inden
udløbet af angivelsesfristen. Dermed vil man også på sigt
kunne sammensmelte indberetningen og angivelsen.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetning af udlodninger
vedtaget eller besluttet den 1. januar 2012 eller senere.
Et udkast til bekendtgørelse forelægges den daværende
skatteminister, der den 29. november 2011 har godkendt, at
bekendtgørelsen sendes i ekstern høring. I forbindelse med
forelæggelsen er elementet vedrørende indberetning af
udbytteskat specifikt nævnt. Det nævnes, at bekendtgørelsen
kun ændres for så vidt angår unoterede aktier, men at der
arbejdes på en løsning vedrørende børsnoterede aktier. Det
nævnes dog, at der vil være behov for en lovændring i denne
forbindelse.
Bekendtgørelsen er desuden forelagt den daværende
skatteminister efter den eksterne høring med henblik på
underskrift. I forbindelse med forelæggelsen nævnes det, at DI
har knyttet en bemærkning til betalingsfristen for udbytteskat
for noterede selskaber. Det nævnes dog også, at denne
bemærkning vedrører lovgivningen og ikke
bekendtgørelserne, der som nævnt kun ændrer reglerne fsva
unoterede selskaber. Det bemærkes dog, at problemstillingen
vil blive undersøgt nærmere.
Baseret på en medarbejders hukommelse må det antages, at
grunden til, at udnyttelsen af bemyndigelsen først udnyttes i
2011, er, at den it-mæssige understøttelse i SKAT vedrørende
de fremskyndede indberetninger skulle indarbejdes i et
system, som først forventedes klar i 2011. Dette fremgår dog
ikke af dokumenter eller andre noteringer på sagen.
UKS Side 2010
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 113 af 123
Når hjemlen alene udnyttes, for så vidt angår unoterede
selskaber, skyldes det yderligere overvejelser i anledning af tre
indvendinger fra Finansrådet:
For det første foretages indberetningen vedrørende noterede
selskaber af de depotførere, der fører den konto i
værdipapircentralen, de pågældende aktier føres på.
Depotføreren ved ikke nødvendigvis, hvilken angivelsesfrist,
det udloddende selskab har. Angivelsesfristen er den samme
som fristen for indberetning af A-skat til e-Indkomst. Selskaber
med få ansatte har dermed den 10. i måneden efter
udlodningen som frist, mens fristen for selskaber med flere
ansatte er den sidste hverdag i måneden efter
udlodningsmåneden.
For det andet ville fristen for indberetning være ganske kort,
hvis der sker en udlodning i slutningen af en måned, og
indberetningen skal ske allerede den 10. i den efterfølgende
måned. Da udlodninger oftest foretages i foråret, kan
problemerne med kort indberetningsfrist øges yderligere, især
hvis påsken ligger i perioden mellem udlodningen og
indberetningsfristen.
For det tredje var en af tankerne med at harmonisere
angivelses- og indberetningsfristerne, at angivelsen kunne
afskaffes, da den kan dannes på grundlag af en sammentælling
af indberetningerne. Dette ville imidlertid betyde, at det
udloddende selskab vil være bundet af depotførernes
indberetninger i forhold til afregningen af udbytteskat. Dette
anså Finansrådet for urimeligt såvel i forhold til depotførerne
som i forhold til selskaberne.
Der var derfor behov for yderligere overvejelser i forhold til de
noterede selskaber.
Harmonisering af angivelse og indberetning fsva unoterede
aktier gennemføres ved bekendtgørelse nr. 1123 af 30.
november 2012), jf. sag nr. 17.
15.
Sag nr.:
2011-411-0044
L 173 – forslag til lov om
ændring af
selskabsskatteloven,
kildeskatteloven,
skattekontrolloven og
forskellige andre love
(styrkelse af indsatsen
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 173 (Folketingsåret 2011-2012). Lovforslaget blev fremsat
den 25. april 2012 af den daværende skatteminister.
Lovforslaget blev vedtaget den 13. juni 2012 (Lov nr. 591 af 18.
juni 2012).
Det vedtagne lovforslag indeholder flere elementer
vedrørende kildeskat på udbytter:
1. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at
sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt
UKS Side 2011
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 114 af 123
mod nulskatteselskaber,
beregning af indkomsten
i et fast driftssted og
åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
bliver beskattet af den samlede koncernindkomst,
uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier
i øvrigt er fordelt i koncernen. Dette, sammenholdt med
at koncernens midler kan flyttes skattefrit rundt i
koncernen, tilsiger, at koncernen også hæfter solidarisk
for skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at
SKAT står tilbage med et udækket krav, selvom der i
andre dele af koncernen ville være dækning herfor.
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v.,
royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter ud over det
selskab, der over for det offentlige er forpligtet til betaling
efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, som
udgangspunkt også skal omfatte selskaber, der er
sambeskattet med det udbetalende selskab på
indeholdelsestidspunktet.
2. Ved et ændringsforslag til 2. behandlingen af lovforslaget
foreslås der en ændret forrentning af kildeskattekravet i
de situationer, hvor et udenlandsk udbyttemodtagende
selskab eller person har krav på udbetaling af indeholdt
kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en sag om
indeholdelse af kildeskat.
Herudover foreslås det i ændringsforslaget, at
skattemyndighederne får mulighed for at afbryde
udbetalingsfristen og dermed forrentningen, hvis
modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt
er den udbetalingsberettigede.
I de situationer, hvor modtageren vægrer sig ved at medvirke
til at afklare de forhold, der skal danne grundlag for
vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller
ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger, kan
skattemyndighederne afbryde den frist for tilbagebetaling.
Med loven af 18. juni 2012 blev der i kildeskatteloven indført
en bestemmelse om, at der tidligst sker forrentning 6 måneder
efter at grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst.
Ændringsforslaget indebærer desuden, at der gives mulighed
at stille krav om sikkerhedsstillelse. Skønner
skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at
udbetaling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko for
tab, giver ændringsforslaget mulighed for, at
skattemyndighederne kan kræve, at modtageren stiller
sikkerhed, forinden udbetaling foretages.
Skattemyndighederne kan dog kun stille krav om sikkerhed,
hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.
UKS Side 2012
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 115 af 123
Ændring nr. 1 om solidarisk hæftelse i sambeskatningskredsen
stammer tilbage fra to early warnings fra SKAT af den 16.
oktober 2009 og den 29. oktober 2009, jf. sag nr. 4.
Dette element var med i det oprindelige udkast til lovforslag,
som blev sendt i ekstern høring. Forslaget gav anledning til en
del kritik fra både selskaberne og fra folketingsmedlemmer,
men blev med nogle enkelte justeringer vedtaget.
Ændringerne under nr. 2 kom ind som et ændringsforslag til 2.
behandlingen af lovforslaget.
Ændring nr. 1 om hæftelse for indkomstskat for
sambeskattede selskaber har virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Ændringen, der
vedrører hæftelse for kildeskatter har virkning for
skattebetalinger, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller
senere.
Ændringerne som nævnt i nr. 2 har virkning for anmodninger
om tilbagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort senest
den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at indeholdelse af
kildeskat er sket før den 1. juli 2012.
Den daværende skatteminister orienteres ved en forelæggelse
dateret den 16. juni 2011 om lovforslaget, som vil blive sat på
lovprogrammet i den kommende folketingssamling. I
forelæggelsen nævnes, at lovforslaget bl.a. kommer til at
indeholde en ændring vedrørende solidarisk hæftelse i
sambeskatningsforhold for selskabsskatter og kildeskatter.
Lovforslaget følger op på en aftale indgået mellem den
daværende regering, Dansk Folkeparti og Pia Christmas-Møller
om fair beskatning af multinationale virksomheder. Ændringen
indgår også i et faktaark fra Finansministeriet fra 27. maj 2011.
Skatteministeren har godkendt forelæggelsen.
Den 20. november 2011 indgik den daværende regering en
aftale med Enhedslisten om finansloven for 2012. Det fremgår
af den aftale, at der er enighed om at gennemføre
skatteministerens initiativer om bl.a. solidarisk hæftelse ved
sambeskatning.
I en forelæggelse af 17. januar 2012 med udkast til lovforslag
nævnes bl.a., at lovforslaget indeholder en ændring om
solidarisk hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i
sambeskatningsforhold. Forelæggelsen er godkendt af
departementschefen den 17. januar 2012. Det fremgår ikke af
forelæggelsen, om ministeren har set sagen.
UKS Side 2013
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 116 af 123
Ved forelæggelse af 25. januar 2012 forelægges ministeren et
spørgsmål/svar-katalog. Det fremgår, at spørgsmål/svar-
kataloget er sendt til ordførerne den 30. januar 2012.
Spørgsmål/svar-kataloget indeholder et afsnit om indførelsen
af solidarisk hæftelse i sambeskatningsforhold.
Ved forelæggelse af 1. maj 2012 indstilles det, at der bør
fremsættes et ændringsforslag til 2. behandlingen af L 173. Der
henvises i forelæggelsen til, at ændringen har sammenhæng til
nogle verserende retssager. Det oplyses, at hvis SKM måtte få
medhold ved domstolene, vil man reelt ikke have mulighed for
at inddrive den udbetalte kildeskat fra moderselskabet i
udlandet. Det foreslås derfor at indføre en bestemmelse om,
at det indeholdelsespligtige danske selskab, der oprindeligt
indeholdt kildeskatten, fortsat skal hæfte for kildeskatten,
indtil der foreligger endelig kendelse eller dom. Det anføres i
forelæggelsen, at de eksisterende regler i relation til hæftelse
for kildeskatter er mangelfulde, og at det er afgørende med et
indgreb hurtigst muligt. Det indstilles, at dette sker som et
ændringsforslag til L 173, som allerede indeholder en ændring
vedrørende kildeskatter. Forelæggelsen er godkendt af den
daværende skatteminister den 2. maj 2012.
Det konkrete ændringsforslag til 2. behandlingen er forelagt
skatteministeren ved en forelæggelse af 16. maj 2012.
Oversendelsen af ændringsforslaget er godkendt af
skatteministeren den 20. maj 2012.
16.
Sag nr.:
12-0173537
L 67 – forslag til lov om
ændring af
skattekontrolloven,
kildeskatteloven og
forskellige andre love
(udvidelse af
årsopgørelsesordningen,
indberetning af udbytter
m.v.)
Der er tale om en sag vedrørende udarbejdelse af lovforslag nr.
L 67 (Folketingsåret 2012-2013). Lovforslaget fremsættes den
14. november 2012 af den daværende skatteminister.
Lovforslaget vedtages den 17. december 2012 (Lov nr. 1354 af
21. december 2012).
Lovforslaget indeholder et element vedrørende kildeskat på
udbytter:
Det fremgår af de almindelige bemærkninger, at det foreslås,
at indberetning af udbytter af aktier m.v. til SKAT i alle tilfælde
skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen
om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier i danske
selskaber m.v. Samtidig foreslås det at foretage nogle
udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne.
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A
om indberetning af udbytter omtaler, at indberetningen skal
ske henholdsvis hvert år og mindst en gang årligt. Endvidere
har skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
mulighed for at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra
de normale frister (20. januar i året efter det kalenderår,
indberetningen vedrører). Bemyndigelsen blev indsat ved lov
UKS Side 2014
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 117 af 123
nr. 462 af 12. juni 2009 (Lovforslag L 201 – Folketingsåret 2008-
2009). Det fremgik af bemærkningerne til L 201, at tanken med
bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med
fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det vil
sige regler om indberetninger af udbytter i måneden efter
vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Det fremgår af L 67 at det er tanken at udnytte bemyndigelsen
i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation til alle udbytter,
som udloddes fra danske selskaber m.v. Dvs. ikke som tidligere
blot i forhold til udbytter af unoterede aktier i danske
selskaber. Det angives, at dette kan ske ved en ændring af
bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være
omfattet af indberetningerne. Bl.a. foreslås det, at der skal
oplyses om baggrunden, hvis der ikke er foretaget
indeholdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget
indeholdelse med en nedsat sats. Det angives i lovforslaget, at
det på baggrund af lovændringen er hensigten, at der
foretages en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15.
december 2011 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden
for anvendelse af nedsat sats i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger
om datoen for den dokumentation, der har dannet grundlag
for anvendelse af nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land
der har attesteret dokumentationen.
Dette skal samlet give SKAT bedre grundlag dels for at
kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat
korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af
indeholdt udbytteskat.
Ændringen om, at der er hjemmel til at kræve indberetning af
yderligere oplysninger, træder i kraft den 1. januar 2014.
Hjemlen udnyttes senere i forbindelse med udstedelse af en ny
bekendtgørelse om indberetningspligter efter
skattekontrolloven, jf. sag nr. 19.
Et udkast til lovforslag forelægges for den daværende
skatteminister den 19. september 2012. Ændringerne
vedrørende udbytteskat nævnes ikke på forelæggelsen, men
indgår i et resumé og et notat over forslaget, som er vedlagt
forelæggelsen. Det fremgår ikke af forelæggelsen, om
skatteministeren har godkendt sagen.
I forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget er
udarbejdet en forelæggelse af 21. november 2012. Her
UKS Side 2015
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 118 af 123
forelægges bl.a. et spørgsmål/svar-katalog og et udkast til
talepunkter for skatteministeren. Elementet om indberetning
af udbytter af aktier indgår i spørgsmål/svar-kataloget.
Spørgsmål/svar-kataloget er sendt til skatteordførerne den 20.
december 2012. Af kataloget fremgår det bl.a., at formålet er
at forbedre SKATs administration af udbytteskatten, idet
månedlige indberetninger vil øge SKATs muligheder for hurtig
afstemning, herunder øgede kontrolmuligheder i forbindelse
med refusionssagerne. Forelæggelsen er godkendt af
departementschefen den 25. november 212. Det ses ikke, at
skatteministeren har set forelæggelsen, men det fremgår, at
materialet er sendt til ordførerne.
Bemyndigelsen fra L 201 udnyttes til at ændre
bekendtgørelsen om indberetningspligter efter
skattekontrolloven til også at omhandle de noterede aktier, jf.
sag nr. 17. L 67 er således en opfølgning på L 201, herunder
Intern Revisions rapport fra 2010 vedrørende SKATs
administration af udbytteskatten og SKATs arbejdsgruppe, der
efterfølgende blev nedsat, og som afrapporterede arbejdet
den 8. juni 2011 om refusion af udbytteskat.
17.
Sag nr.:
12-0181424
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
Der er tale om en sag om ændring af bekendtgørelsen om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 30. november 2012 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1123 af 30.
november 2012).
I bemærkninger til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L 67
Folketingsåret 2012-2013) varsles det at ændre
bekendtgørelsen om indberetningspligter mv. efter
skattekontrolloven, så der indføres månedlige indberetninger
om alle udbytter efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen. Før L 67 var det alene udbytter fra unoterede
danske aktier, der skulle indberettes senest i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen. Med L 67
foreslås det at udnytte bemyndigelsen fra L 201 til også at
skulle gælde for udbytter af danske aktier mv., som er
noterede.
Ændringen af indberetningsbekendtgørelsen er således i
realiteten en opfølgning på L 67, jf. sag nr. 16. Det er
vurderingen, at bekendtgørelsen kan udstedes med hjemmel i
allerede eksisterende lovgivning, hvorfor bekendtgørelsen
ikke afventer den endelige vedtagelse af L 67.
Ændringsbekendtgørelsen har virkning for indberetninger
vedrørende udbytter, der vedtages eller besluttes den 1.
januar 2013 eller senere.
UKS Side 2016
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 119 af 123
Et udkast til bekendtgørelse forelægges den 26. september
2012 for skatteministeren, der den 2. oktober 2012
godkender, at bekendtgørelsen udsendes i ekstern høring den
2. oktober 2012. Det bemærkes på forelæggelsen, at
bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger
vil kunne gennemføres uafhængigt af lovforslag nr. L 67
(Folketingsåret 2012-13), jf. sag nr. 16. Af forelæggelsen
fremgår det desuden, at en hurtigere gennemførelse af de
månedlige indberetninger, sikrer en hurtigt forbedring af
SKATs administration af udbytteskatten, og at det alene
betyder en ændring af indberetningsterminer og –frister for
den finansielle sektor. Det anføres, at det derfor kan
gennemføres hurtigere end udvidelsen af oplysningerne.
Udvidelsen af oplysninger, som er indeholdt i L 67, sikrer en
efterfølgende yderligere forbedring af administrationen af
udbytteskatten.
Efter høringen forelægges bekendtgørelsen den 27. november
2012 for skatteministeren, der den 30. november 2012
underskriver bekendtgørelsen. Af forelæggelsen fremgår det
bl.a., at der er sket en justering på baggrund af et ønske fra
Finansrådet vedrørende indberetninger fra udlandet.
18.
Sag nr.:
13-0064112
Ændring af
bekendtgørelse om
indberetningspligter
m.v.
Der er tale om en sag om udstedelse af 3 bekendtgørelser, der
indfører pligt for virksomheder til at angive og indberette
digitalt. Ved ændringsbekendtgørelse nr. 734 af 21. juni 2013
indføres der hjemmel til, at indberetninger efter
skattekontrollovens § 9 B skal indgives digitalt.
Bekendtgørelsen underskrives af den daværende
skatteminister den 21. juni 2013.
Ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 er der indsat en bemyndigelse
i skatteforvaltningslovens § 35 til at pålægge digitalpligt. Det er
SKAT, som har bedt om at få indført digitalpligt på indberetning
af udbytte inden idriftsættelsen af én skattekonto den 1.
august 2013. Med ændringen ved denne bekendtgørelse
sikres det, at der er pligt til at indberette udbytter digitalt.
Bekendtgørelsen har virkning for indberetninger, der foretages
den 1. juli 2013 eller senere.
Bekendtgørelsen forelægges den 19. juni 2013 for
skatteministeren. På forelæggelsen nævnes det bl.a., at man
for at imødekomme høringssvar fra nogle organisationer har
indsat en overgangsregel, der betyder, at indsendelse på
anden måde end digitalt i en overgangsperiode vil blive
accepteret. Departementschefen har godkendt forelæggelsen
den 20. juni 2013. Det fremgår ikke af forelæggelsen, at
ministeren har set forelæggelsen.
UKS Side 2017
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 120 af 123
19.
Sag nr.:
13-0201155
Der er tale om en sag om udstedelse af en ny bekendtgørelse
om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven. Den nye
bekendtgørelse underskrives den 26. september 2013 af den
daværende skatteminister (bekendtgørelse nr. 1148 af 26.
september 2013).
Bekendtgørelsen er bl.a. en opfølgning på lov nr. 1354 af 21.
december 2012, jf. sag nr. 16. Ved bekendtgørelsen udvides de
oplysninger, som skal indberettes vedrørende udbytter.
Efter den ændrede bekendtgørelse skal der således ikke alene
indberettes om størrelsen af udbyttet, men om størrelsen af
udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den
procentsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse af
udbytteskat, og det indeholdte beløb.
Indeholdes der med en reduceret sats, dvs. en sats på mindre
end 27 pct., skal der endvidere oplyses om baggrunden for
brugen af den reducerede sats.
Efter bekendtgørelsen skal der indberettes om datoen for
udlodningen, og, hvis en udbetaling af en udlodning af udbytte
vedrørende unoterede aktier sker til en anden end ejeren, skal
der indberettes om den konto, udbetalingen sker til.
Efter bemærkningerne til lov nr. 1354 af 21. december 2012 (L
67, 2012/13), som ændringerne af bekendtgørelsen udmønter,
er formålet med ændringerne at give SKAT bedre grundlag dels
for at kontrollere, om der indeholdes og afregnes udbytteskat
korrekt, dels for at behandle anmodninger om refusion af
indeholdt udbytteskat.
Bekendtgørelsen forelægges med henblik på udsendelse i
ekstern høring. Ændringerne af indberetningerne af udbytter
omtales ikke direkte i forelæggelsen, som dog omtaler, at der
liver foretaget ”e række æ dri ger so følge af æ dret
lovgiv i g”. Forelæggelse er godke dt af
departementschefen den 27. juni 2013, men har ikke været set
af skatteministeren. Bekendtgørelsen er endvidere forelagt
med henblik på godkendelse. Forelæggelsen omtaler alene
resultatet af høringen, som alene førte til mindre tekniske
rettelser. Forelæggelsen er ikke underskrevet af
skatteministeren, men han underskrev bekendtgørelsen den
26. september 2013.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
20.
Sag nr.:
15-2051530
Der er tale om en sag vedrørende en early warning, som SKM
har modtaget den 7. juli 2015 fra SKAT Jura vedrørende
aktielån og godskrivning af udbytteskat. SKAT Juras early
UKS Side 2018
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 121 af 123
Early Warnings
vedrørende aktielån og
udnyttelse af reglerne
for refusion.
warning baserer sig på en early warning, som SKAT Jura
modtog den 27. marts 2015 om emnet fra SKAT Store
Selskaber.
I begge early warnings synes et centralt element i forhold til
problemstillingen at være, at den skattemæssige og civilretlige
behandling af aktielån er forskellig. Selvom långiver
skattemæssigt er den retmæssige ejer af aktierne, er det
låntager, der indberettes til SKAT som ejer af aktierne. De
mulige risici i forbindelse med aktielån skal således først og
fremmest ses i lyset af, at SKAT kan modtage fejlagtige
oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager,
herunder at der kan være uoverensstemmelser mellem de til
SKAT indberettede oplysninger og det faktiske skattemæssige
ejerforhold.
Der er således ikke tvivl om, hvem der er berettiget til refusion
af udbytteskat, men begge early warnings adresserer primært
SKATs problemer med at kontrollere, at de gældende regler for
aktielån overholdes.
UKS Side 2019
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 122 af 123
Journal nr.: 15-2486327
Bilag 2B Procespapir vedrørende udsøgning af sager og dokumenter
i Skatteministeriet vedrørende refusion af kildeskatter
Der er søgt i fritekstssøgning i henholdsvis Captia 4.2 og 4.6 på både sager og dokumenter.
I Captia 4.2 er anvendt følgende søgeord er anvendt:
 Kildeskat*
 Udbytte*
 Udlodning*
 Refusion*
 Aktielån*
 Cum/ex
 Trace
 Tilbagesøgning
 Indberetningspligt* bekendtgørelse*
I Captia 4.2 kommer der rigtig mange søgeresultater frem, når man anvender søgeordene
”kildeskat”, ”ud ytte”, ”udlod i g” og ”refusio ” e keltvis til søg i g i doku e ter (ca.
60.000 i alt). For at få resultaterne ned på et lavere antal blev følgende kombinationer
anvendt:
 Indeholde* af kildeskat*
 Udbytte* kildeskat*
 Udbytte* refusion*
 Udbytte* indeholde*
 Udbytte* udlodning*
Endvidere er der anvendt følgende kombinationer:
 Skl § 9A §9B
 Skattekontrolloven § 9A § 9B
 Tilbagesøgning*
 Indberetningspligt* bekendtgørelse*
I Captia 4.6 er der anvendt følgende søgeord:
 Kildeskat*
 Udbytte*
 Udlodning*
 Refusion*
 Aktielån*
 Cum/ex
 Trace
 Tilbagesøgning*
 Indberetningspligt* bekendtgørelse*
UKS Side 2020
U
K
S
_______________________________________________________________
Side 123 af 123
Ved søg i g på ”kildeskat”, ”ud ytte”, ”udlod i g” i doku e ter i Captia 4.6 kom en
meddelelse op om, at søgekriterierne ikke var gyldige. Det antages, at dette skyldes, at
antallet af resultater er meget stort. Der er derfor anvendt følgende kombinationer ved
søgning i dokumenter:
 Indeholde* af kildeskat*
 Udbytte* kildeskat
 Udbytte* refusion*
 Udbytte* indeholde*
 Udbytte* udlodning*
 Tilbagesøgning* udbytteskat*
 Tilbagesøgning* kildeskat*
Endvidere er anvendt følgende kombinationer:
 Skattekontrolloven § 9A § 9B
 Skl § 9A § 9B
 Indberetningspligt* bekendtgørelse*
Det bemærkes, at der er søgt på ovenstående søgeord med stjernemarkering (*).
Stjernemarkering er anvendt med henblik på at finde variationer af søgeordene, fx kildeskat
med stjerne fanger også kildeskatter, kildeskattebekendtgørelse m.v.
Ved søgning i Captia 4.2 og 4.6 er følgende procedure anvendt:
Sager og dokumenter, hvor det klart fremgår af titlen, at de ikke har relevans, er ikke læst.
Resultater, hvor det fremgår af titlen, at de klart har relevans, kunne have relevans, eller
hvor det er usikkert, om de har relevans, er læst igennem. Det er titler, hvor overstående
søgeord indgår.
Sager og dokumenter, der vurderes at have relevans eller kunne have relevans, er skrevet
ned på en liste. Derefter er de enkelte sager og dokumenter søgt frem og gennemgået
nærmere.
Ved søgning på de enkelte sager er dokumenter og bilag på hver sag blevet gennemgået.
Hvis sagerne er relevante for sagen, er de blevet indskrevet i et sagsark med en beskrivelse
af sagen.
Ved søgning på dokumenter er de enkelte dokumenter gennemlæst for at se, om de er
relevante for sagen. Hvis de er relevante for sagen, er dokumentnummeret skrevet ind i
sagsarket med en tilhørende forklaring. Hvis dokumentet tilhører en af de sager, som
allerede fremgik af sagsarket, blev der sat hak ved sagen.
UKS Side 2021
U
K
S
Anmodning 6.5 fra Rigsrevisionen
”Der ønskes et notat om Skatteministeriets deltagelse i internationale fora, ex i EU regi,
nordisk samarbejde og IOTA (Intra-european organisation of tax administrations) m.fl.
Notatet bedes redegøre for i hvilket omfang refusion af udbytteskat og evt. svindel her-
med har været på dagsordenen, herunder det nordiske pilotprojekt/samarbejde i forbin-
delse med TRACE.”
Internationalt samarbejde
I EU-sammenhæng deltager Skatteministeriet bl.a. i flere arbejdsgrupper under ECOFIN
(Ministeråd sammensat af økonomi- og finansministrene), hvor der behandles emner
såsom automatisk udvekling af oplysninger, skadelig skattekonkurrence (Code of Con-
duct) og en fælles selskabsskattebase (CCCTB). Derudover deltager Skatteministeriet i
Working Party on fiscal affairs (under Kommissionen), der forestår det forberedende
arbejde, inden Kommissionen fremsætter direktivforslag angående skat og afgifter.
I OECD-sammenhæng deltager Skatteministeriet ligeledes i en række arbejdsgrupper,
hvor der behandles emner såsom modeloverenskomsten (dobbeltbeskatningsoverens-
komster), transfer pricing, udveksling af oplysninger og aggressiv skatteplanlægning. Des-
uden deltog Skatteministeriet i den særlige arbejdsgruppe, der var nedsat direkte under
CFA (Committee on Fiscal Affairs), der beskæftigede sig med TRACE-ordningen.
I nordisk sammenhæng deltager Skatteministeriet i en arbejdsgruppe vedrørende skattein-
formationsudvekslingsaftaler vedrørende udveksling af oplysninger med lande, som
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale med.
I forbindelse med TRACE-ordningen i OECD blev der nedsat en nordisk TRACE-
gruppe. Gruppen virkede som en slags følgegruppe i forhold til arbejdet i OECD med
TRACE-ordningen. Blandt emnerne i gruppen var drøftelser af visse af de konkrete ele-
menter i de forslag, som blev behandlet i OECD, udveksling af synspunkter vedrørende
fordele og ulemper ved TRACE og udveksling af overvejelser om eventuel gennemførel-
se af TRACE i de enkelte lande. Gruppen holdt fire møder mellem december 2010 og
oktober 2011.
Det bemærkes, at den danske model med refusion af udbytteskat, herunder svindel med
refusion af udbytteskat, ikke har været på dagsordenen i de internationale fora, som Skat-
Notat
1. december 2015
J.nr. 15-3078438
Selskab, Aktionær og
Erhverv
JWS
i
~,17;>
Skatteministeriet
UKS Side 2022
U
K
S
Side 2 af 2
teministeriet har deltaget i. Det, som har været dagsordenen i forbindelse med TRACE-
ordningen i OECD, har primært været et spørgsmål om at lette udbyttemodtagernes og
skatteadministrationernes administrative byrde i forbindelse med tilbagesøgning af udbyt-
teskat ved en nettoindeholdelse. OECD har udsendt en manual til, hvorledes et sådant
system kunne indføres, hvis landene ellers ønskede at indgå aftaler med banksektoren
herom. Så vidt vides, har ingen lande endnu anvendt OECD’s fremgangsmåde.
SKAT deltager også i ovennævnte internationale fora, herunder IOTA. SKAT har i den
anledning oplyst, at den danske model med refusion af udbytteskat, herunder svindel med
refusion af udbytteskat, heller ikke har været på dagsordenen i de internationale fora, som
SKAT har deltaget i.
UKS Side 2023
U
K
S
I forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af svindlen med refusion af ud-
bytte har Rigsrevisionen bedt om et notat om samarbejde på tværs af grænser.
Notatet redegør for i hvilket omfang og hvordan, der udveksles oplysninger om
svig på tværs af landegrænser.
Det internationale skattesamarbejde, herunder samarbejde om udveksling, byg-
ger på gensidige forpligtigelser.
Instrumenterne for internationalt samarbejde omkring direkte skatter omfatter:
• Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 – (Gældende for alle
EU lande)
• Bekendtgørelse af Overenskomst af 7. december 1989 mellem de nor-
diske lande om bistand i skattesager - Gældende for alle Nordiske
lande, herunder Grønland og Færøerne)
• Bekendtgørelse af OECD og Europarådets konvention om administra-
tiv bistand i skattesager (BKI nr. 8 af 06/02/1996)
• Dobbeltbeskatningsoverenskomster
• Bistandsaftaler – TIEA’er – specifikke landeaftaler om udveksling af
skatteoplysninger
Danmark har på nuværende tidspunkt en Dobbeltbeskatningsaftale med 85 lande,
en gældende TIEA-aftale (udvekslingsaftale) med 44 lande og OECD’s bistands-
konvention er underskrevet af 91 lande, hvoraf den er trådt i kraft i 75 (status 24.
november 2015).
Ved indgåelse af udvekslingsaftaler forpligter landene sig til at udveksle oplys-
ninger i videst muligt omfang og med alle tilgængelige midler.
Dette fremgår blandt andet af EU’s bistandsdirektiv, af den 15. februar 2011,
som indeholder et regelsæt, der bemyndiger medlemsstaterne til at samarbejde
effektivt på internationalt plan, og forpligter landene til gensidig bistand på be-
skatningsområdet, herunder regler for udveksling af oplysninger efter anmod-
ning, automatisk udveksling, spontan udveksling og tilstedeværelse og deltagelse
i administrative undersøgelser.
Af OECD’s bistandskonvention om udveksling af oplysninger fremgår således i
udsnit:
”Artikel 4
Almindelige bestemmelser
Notat
Indsats
Borgere
Borger – Kompetent Myndighed
Kai Jakobsen
SKA.T
UKS Side 2024
U
K
S
1. De kontraherende stater skal udveksle enhver oplysning, især som omhandlet i dette afsnit, der
kan forudses at være af betydning for:
• a) påligningen og opkrævningen af skat, og inddrivelsen og tvangsinddrivelsen af skat-
tekrav, og
• b) retsforfølgelsen ved en administrativ myndighed eller indledningen af retsforfølgel-
sen ved en domstol.
Oplysninger, der sandsynligvis vil være uden betydning i dette øjemed, skal ikke udveksles i med-
før af denne konvention.
2. En kontraherende stat må kun benytte oplysninger, som den har modtaget i medfør af denne
konvention, som bevismateriale ved en kriminalret, såfremt der er givet forudgående tilladelse
dertil af den stat, som har meddelt oplysningerne. To eller flere stater kan dog indbyrdes træffe
aftale om at frafalde betingelsen om forudgående tilladelse.
Artikel 5
Udveksling efter anmodning
1. Efter anmodning af den stat, der anmoder om bistand, skal den stat, som anmodes om bistand,
stille alle oplysninger, der er omhandlet i artikel 4, og som vedrører bestemte personer eller
transaktioner, til rådighed for den stat, der anmoder om bistand.
2. Hvis de oplysninger, som står til rådighed i de skatteregistre, der findes i den stat, som anmo-
des om bistand, ikke er tilstrækkelige til at sætte denne i stand til at efterkomme anmodningen om
oplysninger, skal denne stat træffe alle passende foranstaltninger med henblik på at stille de op-
lysninger, om hvilke der er fremsat anmodning, til rådighed for den stat, der anmoder om bi-
stand.
Artikel 7
Spontan udveksling
1. En kontraherende stat skal, uden forudgående anmodning, videregive til en anden kontrahe-
rende stat oplysninger, hvorom den har kendskab, under følgende omstændigheder:
• a) den førstnævnte kontraherende stat har grund til at antage, at der kan ske tab af skat-
teprovenu i den anden kontraherende stat;
• b) en person, som er skattepligtig, opnår en nedsættelse af eller en fritagelse for skat i
den førstnævnte kontraherende stat, som kan medføre en forøget skat eller en skattepligt
i den anden kontraherende stat;
• c) forretningstransaktioner mellem en person, som er skattepligtig i en kontraherende
stat, og en person, som er skattepligtig i en anden kontraherende stat, ledes gennem et
eller flere lande på en sådan måde, at en besparelse i skat kan blive følgen i den ene el-
ler den anden af de kontraherende stater eller i dem begge;
• d) en kontraherende stat har grund til at antage, at en besparelse i skat kan blive følgen
af kunstige overførsler af fortjeneste inden for grupper af foretagender;
• e) oplysninger, som er fremsendt til den førstnævnte kontraherende stat af den anden
kontraherende stat, har gjort det muligt at fremskaffe oplysninger, som kan være af be-
tydning ved skatteligningen i den sidstnævnte stat.
2. Hver kontraherende stat skal træffe sådanne foranstaltninger og gennemføre sådanne proce-
durer, som vil være nødvendige for at sikre, at oplysninger omhandlet i stykke 1 vil stå til rådig-
hed for videregivelse til en anden kontraherende stat. ”
UKS Side 2025
U
K
S
I svigsager vil udvekslingen normalt foregå som spontan udveksling eller efter
anmodning.
Udvekslingen foregår mellem de enkelte landes skatteadministrationer og via ”de
kompetente myndigheder”, som er de enkelte landes officielt udpegede ”kontakt-
punkt” hvorigennem udveksling efter internationale aftaler skal foregå.
Medfører en civil skattesag oversendelse til politiet til vurdering af, om sagen har
strafferetslige konsekvenser, vil det materiale som er medgået til behandlingen af
den civile skattesag, herunder udvekslede oplysninger, stort set altid kunne indgå
i straffesagen.
UKS Side 2026
U
K
S
11/2015
Beretning om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Statsrevisorerne 2015-16
Beretning nr. 11 Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Offentligt
UKS Side 2027
U
K
S
Beretning om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
11/2015
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2016
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i slutningen af juni 2016.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.
UKS Side 2028
U
K
S
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: statsrevisorerne@ft.dk
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: distribution@rosendahls.dk
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-486-5
UKS Side 2029
U
K
S
Statsrevisorernes bemærkning
BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF OG SKATTEMINISTERIETS TILSYN
MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
SKAT anmeldte i august 2015 formodet svindel med refusion af udbytteskat for 6,2
mia. kr. til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SKAT
har siden anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr., og Skatteministeriet
vurderer det sandsynligt, at yderligere svindel kan vise sig. Svindlen kan være fore-
gået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået refunderet udbytteskat ved
at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er betalt udbytteskat.
Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan den formodede
svindel med refusion af udbytteskat har kunnet foregå.
Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstræk-
kelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skattemini-
steriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne påtaler bl.a.:
 at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT modtog oplysninger ude-
fra om formodet svindel, selv om man i hvert fald siden 2010 har vidst, at der var
svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen af refusion af udbytteskat
 at SKAT fortsatte med at udbetale refusion for i alt 3,2 mia. kr. efter det tidspunkt,
hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel
 at SKAT ikke har kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne
om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om ansøger har betalt udbytteskat,
og at SKAT ikke har haft en klar ansvars- og opgavefordeling, forretningsgange
og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen
 at SKAT uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolopgaver til 3 banker – i øvrigt
uden at tilse, om kontrollen blev udført
 at Skatteministeriet ikke har taget initiativ til at undersøge området nærmere, selv
om ministeriet har modtaget en række indikationer på risici, og selv om simple
analyser af udviklingen ville have vist, at der var problemer med refusion af ud-
bytteskat.
Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT
og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig.
Statsrevisorerne,
den 24. februar 2016
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Lars Barfoed
Søren Gade
S T A T S R E V I S O R E R N E S B E M Æ R K N I N G
UKS Side 2030
U
K
S
Beretning til Statsrevisorerne om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning,
og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører fi-
nanslovens § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter
og afgifter.
UKS Side 2031
U
K
S
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion og konklusion ............................................................................................1
1.1. Formål og konklusion............................................................................................1
1.2. Baggrund ..............................................................................................................3
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ..........................................................5
2. Formodet svindel med refusion af udbytteskat .............................................................8
2.1. SKATs opgørelse af den formodede svindel ........................................................8
2.2. SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat......................................................10
2.3. Skatteministeriets tilsyn ......................................................................................19
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ................................................................................32
Bilag 2. Metodisk tilgang .....................................................................................................33
Bilag 3. Ordliste...................................................................................................................35
UKS Side 2032
U
K
S
Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter og
afgifter.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010
Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011
Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011
Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012
Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013
Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014
Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014
Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015
Karsten Lauritzen: juni 2015 -
Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er
afspejlet i beretningen.
UKS Side 2033
U
K
S
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refu-
sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015, som Statsrevisorerne i sep-
tember 2015 anmodede Rigsrevisionen om at undersøge. Anmodningen er fremsat på bag-
grund af den formodede svindel med refusion af udbytteskat for 6,2 mia. kr., som SKAT an-
meldte til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) den
24. august 2015. SKAT har efterfølgende anmeldt formodet svindel for yderligere 2,9 mia.
kr., og det er ifølge Skatteministeriet sandsynligt, at den igangværende gennemgang af om-
rådet vil vise, at der har været yderligere svindel.
2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbytte-
skat og Skatteministeriets tilsyn hermed har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen har der-
for bl.a. undersøgt:
 om SKAT har haft tilstrækkelige interne kontroller
 om Skatteministeriet har forholdt sig til de oplysninger, ministeriet fik gennem sit almin-
delige tilsyn, og om ministeriet har reageret på andre indikationer på problemer i forhold
til refusion af udbytteskat.
Derudover har Rigsrevisionen undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den for-
modede svindel med refusion af udbytteskat.
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-
strækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skatteministeri-
ets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.
SKAT har anmeldt formodet svindel for foreløbig 9,1 mia. kr. Skatteministeriet har dog
oplyst, at det er sandsynligt, at SKATs igangværende gennemgang af de resterende
udbetalinger på 5,1 mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel er foregået via
blanketordningen, vil afdække yderligere formodet svindel.
Refusion af udbytteskat
I undersøgelsesperioden har
udenlandske aktionærer kun-
net anmode om refusion af ud-
bytteskat via 2 ordninger: blan-
ketordningen og bankordnin-
gen.
Ved anmodning om refusion af
udbytteskat via blanketordnin-
gen skal aktionæren indsende
en udfyldt blanket til SKAT med
anmodning om refusion af ud-
bytteskat.
Bankordningen, som SKAT op-
sagde i september 2015, var
en aftale mellem SKAT og 3
banker, der bestod i, at de 3
banker kunne anmode SKAT
om refusion på vegne af uden-
landske aktionærer.
UKS Side 2034
U
K
S
2 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
Både SKAT og Skatteministeriet har i hvert fald siden 2010 været vidende om, at der
var problemer med refusion af udbytteskat. På trods heraf kom der først opmærksom-
hed på den formodede svindel med refusion af udbytteskat, fordi SKAT modtog op-
lysninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger
på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have reageret på den
markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for hele 2010 til 9,3 mia.
kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning på ca. 1.300 %. Tvært-
imod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere
et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog oplysninger udefra om den
formodede svindel.
SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refunderet udbytte-
skat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refusion er sket på et helt utilstræk-
keligt grundlag, og SKAT har ikke kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i an-
modningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat.
SKAT har i samme periode refunderet udbytteskat for 5,4 mia. kr. via bankordningen,
hvor SKAT ifølge sin egen vurdering uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolbefø-
jelser og kontrolpligt til 3 banker. SKAT har i efteråret 2015 vurderet, at bankordnin-
gen ikke har været lovlig, og har derfor opsagt aftalen med de 3 banker ultimo sep-
tember 2015. SKAT har, da bankordningen eksisterede, ikke kontrolleret, om de 3
banker har udført den uddelegerede myndighedsopgave. SKAT har oplyst, at refusio-
nerne via bankordningen vil blive analyseret med henblik på at vurdere, om der er
risiko for eventuel svindel og dermed behov for en nærmere kontrol af grundlaget
for disse refusioner.
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT
modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev
sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der
fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige
grundlag for at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT, da
de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var vidende om, at antal-
let af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget markant, og SKAT var
samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde. Rigsrevisionen finder,
at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra – burde have undersøgt områ-
det nærmere, inden der blev foretaget yderligere udbetalinger af refusion.
Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat, her-
under refusioner. Skatteministeriet har således ikke reageret på udsving i refusion
af udbytteskat, som ministeriet flere gange er blevet gjort opmærksom på i forbindel-
se med de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT, fx at refusionerne af udbyt-
teskat var stigende, og at udbetalingerne i én måned i 2015 var steget med 200 % i
forhold til samme måned året før. Skatteministeriet har i forbindelse med sine god-
kendelser af ministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og
Finansudvalg heller ikke forholdt sig til og reageret på fx den negative udvikling i
nettoindtægterne fra udbytteskat. Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke har reage-
ret på flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet
har modtaget.
UKS Side 2035
U
K
S
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 3
Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets tilsyn har væ-
ret fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ikke sammenholdt de op-
lysninger, som ministeriet fik som led i sit almindelige tilsyn, med de øvrige indikatio-
ner på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende modtog gen-
nem årene. Havde Skatteministeriet ført et mere proaktivt tilsyn, herunder sammen-
holdt de oplysninger, som ministeriet fik på forskellig vis, ville det klart have peget på
behovet for en nærmere undersøgelse af området. Rigsrevisionens undersøgelse
viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat ville have peget
på problemer på området, som burde have givet anledning til at undersøge området
nærmere.
1.2. Baggrund
3. Den 24. august 2015 anmeldte SKAT formodet svindel med refusion af udbytteskat for
6,2 mia. kr. til SØIK. SKAT har efterfølgende anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9
mia. kr. Den formodede svindel med refusion af udbytteskat er således på nuværende tids-
punkt opgjort til 9,1 mia. kr. og er ifølge SKAT foregået i perioden 1. januar 2012 - 5. august
2015. Den formodede svindel kan ifølge en undersøgelse fra Skatteministeriets Interne
Revision (SIR) fra 2015 være foregået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået
refunderet udbytteskat ved at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er indeholdt ud-
bytteskat. Skatteministeren oplyste i forbindelse med anmeldelserne til SØIK, at sagen end-
nu ikke er fuldt afdækket, og at det derfor ikke kan udelukkes, at SKAT vil anmelde yderli-
gere svindel. SKATs afdækning af den formodede svindel forventes afsluttet inden sommer-
ferien 2016.
SIR’s undersøgelse af SKATs
administration af udbytteskat
og refusion af udbytteskat fra
september 2015 er en intern
undersøgelse af årsagerne til
den formodede svindel. Under-
søgelsen blev bestilt af Skatte-
ministeriet i forlængelse af
SKATs 1. anmeldelse til SØIK
om formodet svindel.
SIR reviderer Skatteministeri-
ets enheder efter aftale mel-
lem Skatteministeriet og Rigs-
revisionen i henhold til § 9 i
rigsrevisorloven. SIR refererer
til Skatteministeriets departe-
mentschef.
UKS Side 2036
U
K
S
4 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
4. Figur 1 viser processen for refusion af udbytteskat.
Figur 1. Proces for refusion af udbytteskat
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015.
Det fremgår af figur 1, at når et dansk selskab udbetaler udbytte til sine aktionærer, indbe-
taler selskabet som udgangspunkt 27 % af udbyttet i udbytteskat til SKAT. En række lande
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der betyder, at udenlandske aktio-
nærer kan være berettiget til at få refunderet udbytteskatten helt eller delvist. Aktionærer
fra lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst har i undersøgelsesperioden kunnet
anmode SKAT om at få den for meget indbetalte udbytteskat refunderet via blanketordnin-
gen eller via bankordningen.
5. Det fremgår af SIR’s undersøgelse fra 2015, at svindlen formodes at være foregået via
blanketordningen, hvor formodede svindlere har foregivet at have modtaget aktieudbytte
fra danske selskaber, hvor der er indeholdt udbytteskat. De formodede svindlere har såle-
des anmodet SKAT om at få refunderet udbytteskat for aktier, de aldrig har ejet, og har her-
ved fået refunderet udbytteskat, de ikke har betalt.
Dobbeltbeskatningsoverens-
komst
Refusion af udbytteskat sker
som udgangspunkt til aktionæ-
rer i lande, som Danmark har
en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med. De respektive
dobbeltbeskatningsoverens-
komster fastsætter, hvor me-
get aktionæren skal betale i
udbytteskat i henholdsvis Dan-
mark og i hjemlandet. For akti-
onærer bosat i lande, der har
en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Danmark, bety-
der det, at den udenlandske
modtager af dansk aktieudbyt-
te kan anmode SKAT om at få
refunderet den indeholdte ud-
bytteskat helt eller delvist, af-
hængigt af hvad der er fastsat
i dobbeltbeskatningsoverens-
komsten.
SKAT
27 %
73 %
Aktionærer
Udbetaling
af udbytte
Blanket-
ordning
Bank-
ordning
SKAT
BANK
Anmodning om refusion
af udbytteskat
Dansk selskab udbetaler
udbytte til aktionærer
Aktionær bosiddende og skatte-
pligtig i et land med dobbelt-
beskatningsoverenskomst med
Danmark kan anmode om refusion
l l
iti C)
f f
~ /
'V ..i,,
UKS Side 2037
U
K
S
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 5
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
6. Statsrevisorerne bad os om at undersøge 5 konkrete forhold, jf. bilag 1. Rigsrevisionen
har i et notat til Statsrevisorerne i oktober 2015 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge un-
dersøgelsen og besvare anmodningen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbytte-
skat og Skatteministeriets tilsyn hermed har været tilfredsstillende.
7. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat har væ-
ret tilfredsstillende. Vi har i den forbindelse undersøgt, om SKATs interne kontroller, herun-
der datagrundlag og systemunderstøttelse vedrørende refusion af udbytteskat, har været
tilstrækkelige til at kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet. Vi har lagt til grund, at
tilstrækkelig kontrol indebærer nedskrevne eller på anden måde fastsatte forretningsgange,
efterprøvning af de oplysninger, som ligger til grund for udbetalingen, tilstrækkelig system-
understøttelse, tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området og opfølgning på kritiske
revisionsrapporter og på udefrakommende oplysninger.
8. Rigsrevisionen har derudover undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt
tilsyn med SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at Skattemini-
steriet som led i sit almindelig tilsyn har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT.
Af ”Ministerieinstruks for Skatteministeriet” (gældende fra januar 2013) fremgår bl.a. de op-
gaver, som Skatteministeriet varetager på regnskabsområdet som overordnet myndighed
for bl.a. SKAT. Det fremgår, at Skatteministeriet som led i sit almindelige tilsyn bl.a. foreta-
ger en overvågning af skatte- og afgiftsindtægter. I den forbindelse fremgår det, at Skatte-
ministeriet skal overvåge, om indtægterne er rimelige.
Derudover har vi lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn omfatter, at Skatteministeriet rea-
gerer på kritiske revisionsrapporter og forholder sig til øvrige informationer, der indikerer
problemer eller risici på et givent område. Det fremgår af ministerieinstruksen, at SKATs
forvaltning af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de konkrete
forhold, dvs. væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de forskellige typer indtæg-
ter og udgifter. Det fremgår endvidere, at Skatteministeriet som overordnet myndighed er
ansvarlig for at sikre, at forvaltningen inden for Skatteministeriets koncern foretages på en
forsvarlig måde. Hvis Skatteministeriet har kendskab til, at et område er risikofyldt, bør mi-
nisteriet således sikre, at der er de fornødne resurser og kompetencer til et effektivt tilsyn,
indtil forholdene er rettet op. Endvidere har vi lagt til grund, at Skatteministeriet indhenter
viden om SKATs forvaltning i et omfang, så ministeriet kan varetage sit overordnede sty-
rings- og tilsynsansvar for SKAT.
Skatteministeriet har i sin koncernstyringsstrategi for 2014-2017 selv udpeget SKAT som
en styrelse med behov for udvidet tilsyn og styring, bl.a. med begrundelse i, at der er man-
ge identificerede risici, som kan få meget væsentlige konsekvenser, og samtidig en meget
stor kompleksitet i opgaveløsningen. Det fremgår også af Rigsrevisionens beretning til Stats-
revisorerne om Skatteministeriets økonomistyring, at Skatteministeriet – efter departemen-
tet blev genetableret i 2013 – udpegede SKAT som et område, hvor der på grund af store
risici er behov for et udvidet tilsyn.
Skatteministeriet har anført, at Rigsrevisionen på den ene side lægger til grund, at ministe-
riet har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT, og på den anden side reelt
lægger til grund, at ministeriet bør udføre et særdeles detaljeret tilsyn med SKAT. Skatte-
ministeriet er ikke enig i den sidste præmis. Skatteministeriet tilføjer, at ministeriets opgave
er at udøve det tilsyn, der bl.a. sikrer en betryggende økonomisk og materiel styring inden
for de politisk udstukne rammer, at der er et opdateret risikobillede for SKAT, og at der er
etableret en intern styring mv., som sikrer, at der handles på de identificerede risici.
UKS Side 2038
U
K
S
6 I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N
Rigsrevisionen er for så vidt enig i Skatteministeriets definition af tilsyn og opfatter ikke den-
ne definition som værende i konflikt med undersøgelsens revisionskriterier og konklusioner.
Rigsrevisionen lægger således ikke til grund, at Skatteministeriet skal føre et særdeles de-
taljeret tilsyn med alle SKATs enkeltområder, men at Skatteministeriet har pligt til at følge
op i forhold til ethvert område i SKAT, som ministeriet bliver bekendt med er et problemom-
råde. I forlængelse heraf har Rigsrevisionen derfor lagt til grund, at Skatteministeriet skal
forholde sig til og sammenholde de oplysninger, som ministeriet får igennem sit almindelige
tilsyn, med de eventuelt øvrige indikationer på problemer, som ministeriet modtager.
9. Skatteministeriet har oplyst, at departementet (jf. pkt. 8) har besluttet at føre et udvidet
tilsyn med SKAT. Skatteministeriet forstår dog ikke dette tilsyn som et meget detaljeret til-
syn, men et tilsyn, hvor departementet agerer mere aktivt end i en ”normalsituation” for at
sikre, at der bliver gjort noget for at løse de strukturelle udfordringer, som fx ligger bag SKATs
administration af refusion af udbytteskat.
Skatteministeriet har videre oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at ministeriet i meget høj
grad har påtaget sig rollen med at føre et udvidet tilsyn med SKAT, fx ved at gennemføre
en turnusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab. At det tager tid at implementere en
turnusanalyse, fører ifølge Skatteministeriet ikke naturligt til, at ministeriet også skal fore-
tage en meget detaljeret normering af de aktuelle arbejdsprocesser. Rigsrevisionen finder
det positivt, at Skatteministeriet har gennemført en turnusanalyse. Rigsrevisionen konsta-
terer samtidig, at et sådant initiativ har et langsigtet perspektiv, men at der i Skatteministe-
riets tilsyn også ligger en forpligtelse til at forholde sig til og agere på oplysninger og indika-
tioner, som peger på problemer, der bør løses på kort sigt.
10. Vi har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede svindel med
refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, hvor SKAT formoder, at
svindlen har fundet sted.
11. Skatteministeriet har i sit høringssvar anført, at Rigsrevisionen synes at vurdere sagen
med afsæt i den viden, som er til stede i dag, og har anført, at det også ses afspejlet i, at
Rigsrevisionen i løbet af undersøgelsesperioden har modtaget de samme revisionsrappor-
ter fra SIR som departementet, uden at der har været advaret kraftigere om risikoen end
sket.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Skatteministeriet har det overordnede styrings- og
tilsynsansvar for SKAT, hvilket bl.a. indebærer, at ministeriet skal følge med i og reagere
på kritiske revisionsrapporter, der indikerer problemer eller risici på området, jf. pkt. 8.
Rigsrevisionens revisionsberetning fra 2013 omhandler hele Skatteministeriets regnskab
og er baseret på en vurdering af risiko og væsentlighed for hele regnskabet. Rigsrevisio-
nen har i revisionsberetningen henvist specifikt til SIR’s revisionsrapport om udbytteskat
fra 2013. Rigsrevisionen baserer sig på SIR’s arbejde og har via SIR gentagne gange fulgt
op på spørgsmål om manglende kontroller på området for udbytteskat.
Metode
12. Undersøgelsen er bl.a. baseret på en gennemgang af SIR’s undersøgelse fra septem-
ber 2015 af SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat. Udvalgte re-
sultater fra undersøgelsen er inddraget i beretningen. Herudover indgår Rigsrevisionens
løbende årsrevision og it-revision af området for udbytteskat for regnskabsåret 2015. Der-
udover indgår materiale og revisionsrapporter fra SIR.
Desuden er undersøgelsen baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT og
Skatteministeriet, bl.a. redegørelser, mødereferater, Skatteministeriets månedlige indtægts-
lister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg og SKATs månedlige regnskabsgodken-
delser. Endelig har vi holdt møder med SKAT, Skatteministeriet og SØIK.
UKS Side 2039
U
K
S
I N T R O D U K T I O N O G K O N K L U S I O N 7
I perioden 2010-2012 udgjorde Skatteministeriets departement og SKAT en enhedsorgani-
sation. Skatteministeriet bestod af koncerncentret og SKAT. Departementschefen var såle-
des øverste administrative leder af koncerncentret, som varetog de centrale drifts-, udvik-
lings- og styringsopgaver for enhedsorganisationen. Den 1. januar 2013 blev SKAT udskilt
i en selvstændig styrelse under departementet. Derfor behandler Rigsrevisionen i undersø-
gelsen udelukkende SKATs opfølgning på SIR’s revisionsrapport fra 2013, mens SIR’s re-
visionsrapport fra 2010 alene er behandlet i afsnit 2.3 om Skatteministeriets tilsyn.
13. I beretningen indgår en række analyser af udviklingen på området for udbytteskat i pe-
rioden 1. januar 2010 - 5. august 2015. Skatteministeriet har haft indvendinger mod Rigs-
revisionens periodeafgrænsning og metode for fremskrivning. Disse indvendinger og Rigs-
revisionens bemærkninger hertil fremgår af bilag 2.
Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
Afgrænsning
14. Undersøgelsen vedrører på baggrund af Statsrevisorernes anmodning perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015. SKAT satte refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015.
Svindlen, som formodes at være foregået i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, er op-
gjort pr. 13. november 2015, hvor SKAT indgav den 2. anmeldelse til SØIK om formodet
svindel for yderligere 2,9 mia. kr.
15. Beretningen har været i høring hos SØIK, og en række oplysninger er på SØIK’s foran-
ledning udeladt af beretningen af hensyn til efterforskningen. Rigsrevisionen har vurderet,
at de udeladte oplysninger ikke har haft betydning for undersøgelsens hovedkonklusioner.
Rigsrevisionen har af hensyn til SØIK’s efterforskning således ikke kunnet formidle, hvilke
oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan SKAT og Skatteministeriet har behand-
let disse oplysninger om formodet svindel. Rigsrevisionen har derfor heller ikke kunnet for-
midle, hvordan SKAT har opgjort den formodede svindel på indtil videre 9,1 mia. kr. Stats-
revisorernes anmodning herom har derfor ikke fuldt ud kunnet besvares.
16. Undersøgelsen handler om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refu-
sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015. Undersøgelsen omfatter ik-
ke VP-ordningen, som er en nettoafregningsmodel for udbytteskat, hvor den endelige ud-
bytteprocent indeholdes, dvs. at der ikke efterfølgende kan anmodes om refusion af udbyt-
teskat. Undersøgelsen indeholder således heller ikke en analyse af SKATs kontrol med VP-
ordningen. SKAT har vurderet, at VP-ordningen ikke har haft den fornødne hjemmel i lov-
givningen, og har derfor opsagt ordningen i november 2015.
17. Statsrevisorernes anmodning og angivelse af, hvor i beretningen punkterne er behand-
let, fremgår af bilag 1. I bilag 2 redegør vi for de metoder, der er anvendt i undersøgelsen.
Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
Enhedsorganisation
Det fremgår af bekendtgørelse
nr. 1438 af 14. december 2009,
§ 1: ”De opgaver, der ved skat-
teforvaltningslovens § 1 er til-
lagt told- og skatteforvaltnin-
gen, varetages af Skattemini-
steriet. Ved denne opgaveva-
retagelse kan der fortsat gøres
brug af betegnelsen SKAT”.
UKS Side 2040
U
K
S
8 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
2. Formodet svindel med refusion af udbytte-
skat
18. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs opgørelse af den formodede svindel med refusion
af udbytteskat. Derudover har vi undersøgt SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat,
herunder SKATs kontrol i forbindelse med udbetalinger af refusion. Endelig har vi under-
søgt Skatteministeriets tilsyn med området, herunder om ministeriet har forholdt sig til de
oplysninger, som ministeriet har fået gennem sit almindelige tilsyn, og om ministeriet har
reageret på indikationer på problemer med refusion af udbytteskat.
19. I undersøgelsesperioden har udenlandske aktionærer kunnet anmode om refusion af
udbytteskat via 2 ordninger: blanketordningen og bankordningen.
Blanketordningen består i, at udenlandske aktionærer kan indsende en udfyldt blanket til
SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat. Blanketten hentes på SKATs hjemme-
side. Aktionæren udfylder blanketten med oplysninger om det beløb, som søges refunderet,
samt aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktionæren vedlægge bilag
med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt udbytte samt en attest fra skattemyn-
digheden i sit hjemland, der bekræfter, at aktionæren er skattepligtig i det pågældende land.
Bankordningen, som SKAT opsagde i september 2015, bestod i en aftale indgået mellem
SKAT og 3 banker, hvor disse 3 banker kunne anmode om refusion af udbytteskat på veg-
ne af udenlandske aktionærer. En udenlandsk bank med danske aktier i depot sendte en
samlet refusionsanmodning for alle de danske aktier til én af de 3 banker. Herefter sendte
dén af de 3 banker, som anmodningen gik gennem, en samlet refusionsanmodning til SKAT
i form af et regneark, som indeholdt en opgørelse af det samlede beløb, der blev anmodet
om refusion for. SKAT refunderede udbytteskat til de 3 banker på baggrund af sådanne an-
modninger, og de 3 banker videresendte refusionen til de udenlandske banker.
2.1. SKATs opgørelse af den formodede svindel
20. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede
svindel med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, hvor SKAT
formoder, at svindlen har fundet sted.
21. SKAT blev opmærksom på den formodede svindel efter at have modtaget oplysninger
herom udefra og satte på den baggrund udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero
den 6. august 2015.
SKAT oplyste i en pressemeddelelse i forbindelse med den 1. anmeldelse til SØIK den 24.
august 2015, at SKAT havde modtaget i alt 2.120 anmodninger om refusion af udbytteskat,
der formodes at kunne relateres til svindlen. Anmodningerne er modtaget i perioden 1. januar
2012 - 5. august 2015 og beløber sig til i alt 6,2 mia. kr.
SKAT har efterfølgende i november 2015 anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr.
til SØIK. Den 2. anmeldelse til SØIK er omfattet af fortrolighed af hensyn til SØIK’s efterforsk-
ning.
UKS Side 2041
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 9
22. Figur 2 giver et overblik over refusion af udbytteskat via blanketordningen og bankordnin-
gen.
Figur 2. Refusion af udbytteskat via blanketordningen og bankordningen i perioden 1. januar
2012 - 5. august 2015
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015 og oplysninger fra Skatte-
ministeriet.
Det fremgår af figur 2, at der i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015 blev udbetalt refu-
sion af udbytteskat for i alt 19,6 mia. kr., hvoraf 14,2 mia. kr. blev udbetalt via blanketord-
ningen og 5,4 mia. kr. via bankordningen.
SKAT har opgjort den formodede svindel via blanketordningen til foreløbig 9,1 mia. kr., dvs.
ca. ⅔ af det refusionsbeløb, der samlet blev udbetalt i perioden via blanketordningen. SKAT
er i gang med at gennemgå de resterende 5,1 mia. kr., som blev udbetalt via blanketord-
ningen, for yderligere formodet svindel. Skatteministeriet har oplyst, at gennemgangen for-
ventes at afdække yderligere formodet svindel. Gennemgangen forventes afsluttet inden
sommerferien 2016.
Skatteministeriet har oplyst, at der i foråret 2016 igangsættes et analysearbejde af udbeta-
lingerne af refusion via bankordningen. Analysearbejdet skal afdække, om der i refusioner-
ne via bankordningen er spor til den formodede svindel via blanketordningen, og om der er
risiko for andre typer uretmæssige refusioner. SKAT har oplyst, at der vil blive foretaget en
nærmere kontrol af grundlaget for disse refusioner, hvis analysen afdækker sådanne forhold.
Skatteministeriet har videre oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der har været svindel via
bankordningen.
14,2 mia. kr.
5,4 mia. kr.
5,4 mia. kr.
SKAT vil analysere
disse udbetalinger
for risiko for
uretmæssig refusion
VIA BANKORDNING VIA BLANKETORDNING
Refusion af udbytteskat
i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015
19,6mia. kr.
6,2 mia. kr.
1. anmeldelse
til SØIK
5,1 mia. kr.
SKAT er i gang
med at gennemgå
disse udbetalinger
for yderligere
formodet svindel
2,9 mia. kr.
2. anmeldelse
til SØIK
Formodet svindel opgjort til 9,1 mia. kr.
UKS Side 2042
U
K
S
10 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
Resultater
23. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT indtil videre har anmeldt formodet svindel
for 9,1 mia. kr. ud af de 14,2 mia. kr., som blev udbetalt via blanketordningen i perioden 1. ja-
nuar 2012 - 5. august 2015. SKAT er i gang med at gennemgå de resterende 5,1 mia. kr.,
som blev udbetalt via blanketordningen. Skatteministeriet har oplyst, at det er sandsynligt,
at gennemgangen vil afdække yderligere formodet svindel ud over de 9,1 mia. kr., der indtil
videre er anmeldt til SØIK.
Skatteministeriet vil primo 2016 igangsætte et analysearbejde af udbetalingerne af refusion
via bankordningen, som skal afdække, om der er risiko for uretmæssig refusion. Hvis analy-
sen afdækker sådanne forhold, vil SKAT foretage en nærmere kontrol af grundlaget for dis-
se refusioner. Skatteministeriet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der har været svin-
del via bankordningen.
2.2. SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat
24. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat har væ-
ret tilfredsstillende. Vi har i den forbindelse undersøgt SKATs interne kontroller. Vi har lagt
til grund, at tilstrækkelig kontrol indebærer nedskrevne eller på anden måde fastsatte forret-
ningsgange, efterprøvning af de oplysninger, som ligger til grund for udbetalingen, tilstræk-
kelig systemunderstøttelse, tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området og opfølgning
på kritiske revisionsrapporter og andre indikationer på problemer.
25. SKAT og Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at de finder det meget alvorligt og
dybt beklageligt, at der har kunnet foregå svindel i det påviste omfang. Skatteministeriet
tilføjer, at med den viden om området og den hertil forbundne risiko, som SKAT og Skatte-
ministeriet har i dag, må det således konstateres, at kontrollen forbundet med refusion af ud-
bytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes. Skatteministeriet tilføjer, at det, at svin-
del kan foregå, bl.a. er et resultat af den risikobaserede tilgang, som er valgt for den dan-
ske skatte- og afgiftsmodel, hvor udgangspunktet er, at der er tillid til, at borgere og virksom-
heder generelt betaler den rette skat. Rigsrevisionen skal i den forbindelse henvise til en
vismandsrapport fra 2011 (Dansk Økonomi, foråret 2011), hvoraf det fremgår, at det ikke
er manglende lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder ni-
veauet af skattesnyd i Danmark lavt.
UKS Side 2043
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 11
26. I forlængelse af SKATs 1. anmeldelse til SØIK om formodet svindel iværksatte Skatte-
ministeriet en intern undersøgelse af årsagerne til den formodede svindel. Undersøgelsen
blev foretaget af SIR. Vi har i dette afsnit inddraget resultaterne fra den interne undersø-
gelse. Boks 2 viser uddrag af undersøgelsen.
Kontrol af anmodning om refusion via blanketordningen
27. De 9,1 mia. kr., som den formodede svindel indtil videre er opgjort til, blev udbetalt via
den såkaldte blanketordning, hvor ansøger ved anmodning om refusion indsender en ud-
fyldt blanket til SKAT vedlagt bilag med dokumentation.
28. SKAT har ifølge SIR’s undersøgelse alene kontrolleret, om anmodninger via blanket-
ordningen har været vedlagt påkrævede bilag med dokumentation, og om det ansøgte re-
fusionsbeløb er opgjort korrekt i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SIR’s undersøgelse viser, at SKAT i begrænset omfang har efterprøvet, om udbyttemodta-
geren har ejet aktierne ved udlodningen, og om der forud for udbetalingen af refusion er
indeholdt udbytteskat. SIR’s undersøgelse viser således, at SKAT har udbetalt det ansøgte
refusionsbeløb, hvis ansøgningen var udfyldt, og der var vedlagt den krævede dokumenta-
tion.
BOKS 2. ÅRSAGER TIL KONTROLSVIGTET IFØLGE SIR’S UNDERSØGELSE
Interne kontroller
 SKATs rutiner for godkendelse af refusionsanmodninger og efterfølgende udbetaling har omfat-
tet en vurdering af, om refusionsanmodningerne har været bilagt påkrævet dokumentation, og en
efterregning af refusionsbeløbet for at efterprøve, om beløbet er opgjort korrekt i henhold til den
konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst.
 SKAT har i mindre omfang vurderet udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifika-
tion af refusionsanmodninger fremsendt af nye ukendte mellemmænd.
 SKAT har i begrænset omfang efterprøvet, om der foreligger reelle aktionærforhold bag refusions-
anmodninger, samt om en refusionsanmodning kan henføres til en forudgående indeholdelse af
udbytteskat.
 SKATs opfølgning på regnskabsdata i forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har
været mangelfuld. Perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat og refusion heraf, er godkendt
uden forbehold. SIR vurderer, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en syste-
matisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
Systemunderstøttelse
 SKATs it-systemer indeholder ikke oplysninger om ejerskab for aktier, der er placeret i omnibus-
depoter.
 Registreringer i it-systemerne danner et utilstrækkeligt datagrundlag for at udføre en effektiv
grundlagskontrol i forbindelse med anmodninger om refusion af udbytteskat.
Ansvarsfordeling
 Processen for udbytteskat har været fordelt mellem 4 direktørområder i SKAT.
 Der har ikke været et samlet organisatorisk forankret procesansvar, og det har medført væsent-
ligt øget risiko for utilstrækkelig overvågning og vurdering af området, herunder en løbende vur-
dering af kontrollerne i arbejdsgangene.
SIR konkluderer endvidere:
 At SKAT ved en lovændring fra 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (unoterede aktier), fik mulighed for at harmonisere fristerne for
virksomhedernes udlodning af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere. Lovændringen gav
bl.a. SKAT mulighed for at sammenholde refusionsanmodningen med modtaget udbytte og inde-
holdt udbytteskat. SKAT har endnu ikke implementeret de afstemningsrutiner for børsnoterede
aktier, som der blev givet mulighed for i 2013.
 At SKAT ikke har fulgt op på revisionsrapporter og implementeret anbefalinger fra SIR med hen-
blik på bl.a. at sikre, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Kilde: SIR’s undersøgelse fra 2015.
Omnibusdepot er et samlede-
pot, som typisk er ejet af en
udenlandsk bank, hvori dan-
ske aktier, der er ejet af uden-
landske aktionærer, kan være
placeret. I disse tilfælde inde-
holder SKATs it-systemer ikke
oplysninger om den enkelte
ejer af aktierne, men kun op-
lysninger til identifikation af
ejeren af omnibusdepotet.
UKS Side 2044
U
K
S
12 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
29. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT i forbindelse med en ansøgning om refu-
sion via blanketordningen har modtaget en udfyldt blanket, hvortil der har været vedhæftet
en meget forskelligartet dokumentation for, at ansøger har krav på refusion. Dokumentatio-
nen for ansøgers krav har haft forskellig form. Fx har dokumentationen for ejerskab ikke i
alle tilfælde været en depotoversigt, men har i stedet været udfærdiget af ansøger selv. Det
fremgår ikke af hjælpeteksten på blanketten, hvilken form for dokumentation SKAT anmo-
der om. SKAT har endvidere ikke udarbejdet en vejledning til sagsbehandleren om, hvilken
form dokumentationen bør have.
Ved gennemgangen af SKATs forretningsgange har Rigsrevisionen konstateret, at SKAT i
forbindelse med behandling af refusionsanmodninger via blanketordningen mangler væsent-
lige nøglekontroller. Et eksempel på en manglende kontrol er, at SKAT ikke har verificeret,
om den modtagne blanket er stemplet af en kompetent autoritet, så det kan verificeres, at
ansøger er skattepligtig i det pågældende land og dermed omfattet af dobbeltbeskatnings-
overenskomsten. SKAT kontrollerer heller ikke ejerforhold for aktier, og om de pågælden-
de selskaber har udbetalt udbytte til ansøgeren.
Boks 3 opsummerer, hvad SKAT har foretaget sig i forbindelse med anmodninger om refu-
sion af udbytteskat via blanketordningen.
30. Boks 4 viser eksempler på oplysninger, som SKAT ikke har kontrolleret, men som Rigs-
revisionen vurderer ville have været relevante at undersøge i forbindelse med udbetalingen
af refusion via blanketordningen.
31. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt refusion af udbytteskat uden at kon-
trollere gyldigheden af de oplysninger, som SKAT har modtaget. SKAT har ikke fastsatte
og nedskrevne forretningsgange for kontrol med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen
finder, at et fravær af sådanne forretningsgange øger risikoen for en mangelfuld forvaltning.
BOKS 3. SKATS BEHANDLING AF REFUSIONSANMODNINGER VIA BLANKETORDNINGEN
SKAT har efterset følgende i forbindelse med modtagelse af en anmodninger om refusion af udbyt-
teskat:
 om de påkrævede bilag er vedlagt
 om der er stempel fra en udenlandsk skattemyndighed
 om der foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ansøgers hjemland, og om det an-
søgte beløb er opgjort korrekt i henhold til denne.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER, SOM SKAT IKKE HAR KONTROLLERET I FORBIN-
DELSE MED UDBETALING AF REFUSION
 om selskabet har udbetalt udbytte til den pågældende ansøger
 om ansøgeren har fået indeholdt udbytteskat
 ægtheden af bilagene vedlagt ansøgningen, herunder oplysninger om ejerskab af aktier
 ægtheden af stempel fra udenlandsk skattemyndighed.
UKS Side 2045
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 13
Kontrol af anmodning om refusion via bankordningen
32. Ifølge SIR’s undersøgelse har SKAT i bankordningen uddelegeret sine kontrolopgaver
til 3 banker. SKAT har været afhængig af, at de 3 banker har etableret effektive kontroller
på området. SIR vurderer, at SKAT ikke har fulgt op på, om disse kontroller var effektive.
SIR’s undersøgelse viser endvidere, at SKAT ikke overførte oplysninger fra refusionsan-
modningerne via bankordningen til det interne it-system, og at det dermed ikke var muligt
for SKAT at foretage en sammenholdelse med eventuelle udbyttemodtagere, som selska-
berne havde indberettet til SKAT. SIR konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at udbytte-
modtageren, som fik refusion via bankordningen, også søgte om refusion via blanketord-
ningen.
33. Rigsrevisionens undersøgelse viser ligeledes, at SKAT ikke foretog indholdsmæssig
kontrol af refusionsanmodninger, som SKAT modtog fra de 3 banker i bankordningen, lige-
som SKAT heller ikke kontrollerede, om der var udloddet udbytte for de aktier, der blev
søgt om refusion på baggrund af.
De 3 banker skulle ifølge aftalen med SKAT alene kontrollere, at der var afregnet udbytte
til den udenlandske bank, og at udbytteskatten var indeholdt. SKAT havde ifølge aftalen
ikke stillet krav om, at de 3 banker i bankordningen sammen med refusionsanmodningerne
fra udenlandske banker skulle modtage dokumentation for aktiernes ejerforhold eller for, at
aktionæren var skattepligtig i det pågældende land.
SKAT kontrollerede ikke, om de 3 banker i bankordningen udførte den aftalte kontrol. SKAT
udbetalte refusionen alene på baggrund af de samlede opgørelser, som bankerne indsend-
te. De 3 banker videresendte refusionen til de udenlandske banker, der efterfølgende fore-
tog den endelige afregning til aktionærerne.
SKAT førte heller ikke kontrol med, om ansøgere, som fik refusion via bankordningen, og-
så søgte om refusion via blanketordningen, dvs. om den indeholdte udbytteskat uretmæs-
sigt blev refunderet flere gange.
34. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ved refusion af udbytteskat via bankordningen
ikke har været vidende om, hvorvidt den udenlandske bank foretager kontrol af ejerforhol-
det for de aktier, der søges om refusion på baggrund af, ligesom SKAT heller ikke har væ-
ret vidende om, hvorvidt beløbet, der ønskedes refunderet, var opgjort efter den korrekte
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
35. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT har vurderet, at bankordningen ikke kan anses for
at udgøre en fornøden retlig ramme for anmodning om refusion af udbytteskat, og har der-
for opsagt aftalerne med de 3 banker ultimo september 2015. SKATs vurdering af ordnin-
gen er, at der ikke foreligger et gyldigt repræsentationsforhold (banken optræder på vegne
af udbyttemodtagerne), og at SKAT ikke uden lovhjemmel kan uddelegere sine kontrolbe-
føjelser og sin kontrolpligt. De aktionærer, der har benyttet sig at bankordningen, er nu hen-
vist til at bruge blanketordningen.
UKS Side 2046
U
K
S
14 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
Systemunderstøttelse af kontrollen
36. SIR’s undersøgelse viser, at SKATs it-understøttelse af udbytteområdet er utilstrække-
lig til at gennemføre en effektiv grundlagskontrol med baggrund i de registrerede data. En
grundlagskontrol omfatter kontrol af, om der ligger et ægte aktionærforhold til grund for an-
modningen om refusion af udbytteskat, og om udbytteskatten er indeholdt.
37. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs it-system til behandling af udbytteskat
anvender obligatoriske felter, som skal udfyldes, fx navn, adresse, udbytte og vedtagelses-
dato (for udbytteudlodning). Bortset fra krav om, at feltet ”udbytte” skal indeholde tal, og at
datofelterne skal opfylde et bestemt datoformat, har SKAT ikke fastsat krav til indholdet i
felterne. Dette medfører risiko for en uensartet og ufuldstændig registrering af refusion af
udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere, hvilket svækker muligheden for kontrol af
refusionsanmodninger.
38. SKATs it-system til behandling af udbytteskat indeholder en kontrolfunktion, der orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for det enkelte udloddende selskab anmodes om refusion
af et større beløb end det, der i alt er indbetalt i udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse
viser, at kontrolfunktionen har været sat ud af drift for nogle selskaber fra 2013 og frem til
juli 2015. I denne periode har SKAT således ikke kontrolleret, om der rent faktisk har været
”dækning” for den refunderede udbytteskat for disse selskaber. Ifølge SKAT er der ikke ud-
ført kompenserende kontroller af refusionerne i denne periode, hvor kontrollen var ude af
drift. SIR’s undersøgelse viser eksempler på, at SKAT for nogle selskabers vedkommende
har refunderet mere udbytteskat, end selskabet har indbetalt. I 2014 blev der fx refunderet
111 % af den indbetalte udbytteskat for et enkelt selskab.
39. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs it-understøttelse af kontrollen med refusion
af udbytteskat har været helt utilstrækkelig. Dette har bl.a. betydet, at der har manglet kon-
trol af inddata, ligesom der er eksempler på, at der er refunderet mere udbytteskat, end sel-
skabet samlet har indbetalt i udbytteskat.
Ansvarsfordelingen
40. SIR’s undersøgelse viser, at der er 4 direktørområder, som har været involveret i admi-
nistrationen af udbytteskat og refusionen heraf, hvilket har betydet, at der ikke har været et
samlet organisatorisk forankret procesansvar. Dette har ifølge SIR været medvirkende til,
at der ikke har været en tilstrækkelig overvågning af området, og at der heller ikke har væ-
ret en vurdering af kontrollerne med refusion af udbytteskat.
41. Rigsrevisionens løbende årsrevision for regnskabsåret 2015 viser også, at SKAT heller
ikke i 2015 har sikret en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretningsom-
råderne og de underliggende processer. SKAT har heller ikke nedskrevne eller på anden
måde fastsatte forretningsgange og interne kontroller vedrørende den samlede proces for
udbytteskat.
42. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at SKATs direktion for 2013 og 2014 har
modtaget resultatløn for sine ansvarsområder, mens enkelte medarbejdere, der har arbej-
det med refusion af udbytteskat, har modtaget engangsvederlag. Begrundelserne for resul-
tatløn og engangsvederlag er dog af mere generel karakter og er ikke begrundet med ek-
spedition af et stort antal refusionsanmodninger.
UKS Side 2047
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 15
Overvågning
43. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT ikke har foretaget en grundlæggende
overvågning som led i kontrollen med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen finder, at en
helt grundlæggende, simpel overvågning ville have peget på behovet for en nærmere gen-
nemgang af området. Figur 3-6 viser udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015.
Figur 3. Udvikling i indtægter og refusion af udbytteskat Figur 4. Refusionsprocent
(Mia. kr.)
Figur 5. Udvikling i antallet af ansøgninger via blanket- Figur 6. Udvikling i gennemsnitligt ansøgt beløb via blanket-
ordningen ordningen
(Kr.)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015 og oplysninger fra Skatteministeriet. Fremskrivningen i figur 5 er
Rigsrevisionens egen beregning.
Det fremgår af figur 3, at den samlede refusion af udbytteskat (både via bankordningen og
blanketordningen) i perioden er steget fra 0,68 mia. kr. til 9,3 mia. kr., hvilket svarer til en
stigning på ca. 1.300 %, mens indtægterne fra udbytteskat er steget fra 6,4 mia. kr. til 19 mia.
kr. i samme periode, hvilket svarer til en stigning på ca. 200 %.
10,7
11,6
16,7
23,9
45,9
48,9
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
2010 2011 2012 2013 2014 Til og med
5. august
2015
6.019
7.129
10.302
12.765
16.374
12.041
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
2010 2011 2012 2013 2014 Til og med
5. august
2015
Fremskrivning af ansøgninger om refusion via blanketordningen
31.
december
2015
37.113 43.449 39.618
115.657
252.318
681.007
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
700.000
2010 2011 2012 2013 2014 Til og med
5. august
2015
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
2010 2011 2012 2013
lndlEgler
Del af indtægter, der er udbetalt i refusion
2014 Til og med
5. august 2015,
f0< indtægter
dog hele august
I
/
_/
-----
I
I
I
UKS Side 2048
U
K
S
16 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
Det fremgår af figur 4, at refusionsprocenten, som er forholdet mellem indtægter fra udbyt-
teskat og refusion af udbytteskat, steg markant i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015.
Refusionsprocenten er således steget fra ca. 11 % i 2010 til ca. 49 % i perioden. Refusions-
procenten omfatter den totale refusion af udbytteskat, dvs. både bankordningen og blan-
ketordningen. Det fremgår endvidere, at refusionsprocenten særligt fra 2013 til 2014 steg
markant fra ca. 24 % til ca. 46 %.
Det fremgår af figur 5, at antallet af anmodninger om refusion af udbytteskat via blanket-
ordningen steg fra 6.019 i 2010 til 16.374 i 2014. I 2015 er der alene i perioden 1. januar
2010 - 5. august 2015 modtaget 12.041 anmodninger. Den stiplede linje er en fremskriv-
ning af udviklingen for hele 2015 på baggrund af det gennemsnitlige antal dagligt modtag-
ne ansøgninger fra 1. januar til 5. august 2015 for at illustrere, hvordan udviklingen i antal
ansøgninger via blanketordningen kunne være fortsat, hvis SKAT ikke havde modtaget op-
lysninger udefra om formodet svindel og reageret ved at sætte udbetalingerne i bero.
Det fremgår af figur 6, at det gennemsnitlige beløb, som aktionærerne anmodede om at få
refunderet via blanketordningen, er steget markant fra 37.113 kr. i 2010 til 681.007 kr. i 2015.
Dette svarer til en stigning på ca. 1.700 %. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at SKATs 1. an-
meldelse til SØIK omhandler 2.120 refusionsudbetalinger for i alt 6,2 mia. kr., jf. afsnit 2.1.
Dette svarer til, at der for disse anmodninger er udbetalt gennemsnitligt knap 3 mio. kr. pr.
anmodning, og disse anmodninger har således ligget på et markant højere beløb end det
gennemsnitlige ansøgte beløb for alle anmodninger.
44. Rigsrevisionen konstaterer ud fra figur 3-6, at helt simple analyser af refusion af udbyt-
teskat – på baggrund af de data, som SKAT allerede er i besiddelse af – klart peger på be-
hovet for en grundig gennemgang af udviklingen i refusion af udbytteskat og dens årsager.
Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at end ikke den store stigning i antallet af anmod-
ninger i undersøgelsesperioden gav anledning til, at SKAT undersøgte udviklingen i refu-
sion af udbytteskat nærmere. SKAT har således i juni 2015 oplyst til SIR, at SKAT var i
gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere det stigende antal an-
modninger om refusion af udbytteskat.
Skatteministeriet har hertil anført, at Rigsrevisionen fremhæver det som noget negativt, at
SKAT oplærer nye medarbejdere. Skatteministeriet tilføjer, at det objektivt set kan fremhæ-
ves som, at SKAT resursetilpasser på grund af forøget aktivitetsniveau vedrørende refusi-
onsanmodninger. Dertil kommer, at svigomfanget antalsmæssigt kun udgør en meget lille
andel af de samlede antal anmodninger. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Rigsrevisio-
nen ikke isoleret set fremhæver det som negativt, at SKAT oplærer nye medarbejdere. Dog
finder Rigsrevisionen, at den store stigning i antallet af ansøgninger sammenholdt med den
markante stigning i den samlede refusion burde have givet anledning til, at SKAT under-
søgte området nærmere. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ikke foretog en sådan un-
dersøgelse, men at SKAT oplærte nye medarbejdere for at kunne håndtere det stigende
antal anmodninger uden at reflektere over de bagvedliggende årsager.
SKATs opfølgning på SIR’s revisionsrapport fra 2013
45. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT i 2013 modtog en revisionsrapport fra SIR.
Rapporten indeholder 8 bemærkninger, som SIR anbefaler, at SKAT følger op på. Bemærk-
ningerne er markeret med en farveskala, der angiver væsentligheden af bemærkningen.
Rapporten indeholder 5 røde, 2 gule og 1 grøn bemærkning. SIR anbefaler i rapporten bl.a.,
”at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat”. Bemærkningen er mar-
keret med gult, hvilket ifølge rapporten er udtryk for en betydelig svaghed, der vurderes som
et problem, der bør tages hånd om.
UKS Side 2049
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 17
SKAT har en procedure for opfølgning på revisionsrapporter, hvor SKAT i en opfølgnings-
protokol bl.a. rapporterer om, hvilke handlinger der vil blive foretaget i SKAT som opfølgning
på kritikken, og angiver en tidsfrist for afslutning af denne handling. Opfølgningsprotokollen
forelægges SKATs direktion, inden den sendes til Skatteministeriet til orientering.
46. Tabel 1 viser uddrag af SKATs opfølgningsprotokoller. Af uddragene fremgår, hvordan
SKAT har fulgt op på SIR’s bemærkning i revisionsrapporten fra 2013 om at sikre sig bed-
re mod uretmæssig refusion af udbytteskat.
Tabel 1. Uddrag af SKATs opfølgningsprotokoller vedrørende SKATs arbejde med at sikre sig bedre mod uretmæssig
refusion af udbytteskat
Tidspunkt Handling i SKAT Tidsfrist
2. og 3. kvartal 2013 SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Der nedsættes en arbejdsgruppe.
31. december 2013.
4. kvartal 2013 Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Arbejdet hermed forventes færdigt ultimo januar 2014.
30. april 2014.
1. kvartal 2014 SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller. Frist udskydes til
30. september 2014.
2. kvartal 2014 SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller. Frist udskudt til
30. september 2014.
3. kvartal 2014 SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller. Frist udskydes til
31. december 2014.
4. kvartal 2014 Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse via SKATs
deltagelse i OECD-projektet TRACE.
Arbejdet med bemærk-
ningen afsluttes.
Det fremgår af tabel 1, at SKAT i 2013 erkender, at der er behov for at afklare, om det er
muligt at indlægge yderligere kontroller for at sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af
udbytteskat. Imidlertid udskydes fristen for denne opgave flere gange, inden den afsluttes
med henvisning til SKATs deltagelse i OECD-projektet TRACE.
47. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs direktion godkender, at arbejdet med at forbedre
kontrollen med refusion af udbytteskat angives som afsluttet i opfølgningsprotokollen på et
tidspunkt, hvor tidsplanen er overskredet med mere end 1 år, uden at SKAT har foretaget
ændringer i det eksisterende kontrolsystem for refusion af udbytteskat. Arbejdet afsluttes
alene med henvisning til dansk deltagelse i OECD-projektet TRACE. Skatteministeriet har
oplyst, at OECD offentliggjorde en færdig TRACE-model i februar 2013, men modellen er
endnu ikke blevet implementeret i Danmark eller i noget andet land. Det er på den baggrund
Rigsrevisionens vurdering, at SKAT reelt ikke har arbejdet med bemærkningen fra SIR om
at forbedre kontrollen med refusion af udbytteskat.
SKATs håndtering af oplysninger udefra om formodet svindel
48. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT modtog oplysninger udefra om formodet
svindel. På den bagrund satte SKAT udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero den
6. august 2015. Rigsrevisionen konstaterer, at der i perioden, fra SKAT modtog oplysnin-
ger udefra om formodet svindel, til refusion af udbytteskat sættes i bero, blev udbetalt yder-
ligere 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen har af hensyn til SØIK’s efter-
forskning ikke kunnet formidle, hvilke oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan
SKAT og Skatteministeriet har behandlet disse oplysninger om formodet svindel.
OECD-projektet TRACE
(Treaty Relief and Compli-
ance Enhancement)
Formålet med projektet var at
etablere et system, hvor der
foretages automatisk nettoin-
deholdelse af udbytteskat i
henhold til den relevante dob-
beltbeskatningsoverenskomst i
forbindelse med udbetaling af
udbytte til udenlandske aktio-
nærer. Ved nettoindeholdelse
af udbytteskat foretages ikke
refusion.
UKS Side 2050
U
K
S
18 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter
det tidspunkt, hvor SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil
udbetalingerne blev sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de op-
lysninger, der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nød-
vendige grundlag for at stoppe udbetalingerne. Skatteministeriet har endvidere anført, at
SKAT efter kildeskattelovens § 69 B er forpligtet til at refundere for meget indeholdt udbyt-
teskat, og at der skal foreligge helt særlige grunde, før de samlede udbetalinger kan stilles
i bero. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om for-
modet svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb
var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangel-
fulde.
Rigsrevisionen finder derfor, at SKAT burde have undersøgt området nærmere, inden de
foretog yderligere udbetalinger af refusion. Rigsrevisionen finder ikke, at en nærmere un-
dersøgelse, inden yderligere udbetalinger blev foretaget, ville være i strid med kildeskatte-
lovens § 69 B. Ifølge kildeskattelovens § 69 B har SKAT 6 måneder til at refundere for me-
get indeholdt udbytteskat, fra den dag grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst, hvor-
efter der tilskrives renter. Denne bestemmelse blev indsat i kildeskatteloven i juni 2012.
Resultater
49. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat –
både via bankordningen og blanketordningen – har været helt utilstrækkelig i undersøgel-
sesperioden, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på området.
SKAT har ingen nedskrevne og heller ikke fastsatte forretningsgange for, hvad der skal kon-
trolleres i forbindelse med behandling af anmodninger om refusion af udbytteskat, og hvor-
dan dette skal ske. SKAT har ikke kontrolleret grundlæggende oplysninger i anmodninger-
ne, fx ejerskab, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat. SKAT har haft en utilstræk-
kelig systemunderstøttelse, som ikke muliggør kontrol af grundlæggende oplysninger. SKAT
har ligeledes ikke sikret en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretnings-
områderne og de underliggende processer vedrørende administrationen af udbytteskat og
refusion heraf.
Ifølge SKATs egen vurdering har SKAT via bankordningen uden lovhjemmel uddelegeret
sine kontrolbeføjelser og kontrolpligt, og bankordningen har således efter SKATs egen vur-
dering ikke været lovlig. SKAT har opsagt aftalen med de 3 banker ultimo september 2015.
SKAT har ikke kontrolleret, om de 3 banker i bankordningen har udført den aftalte kontrol.
SKAT har derudover ikke foretaget indholdsmæssig kontrol af refusionsanmodninger, som
SKAT har modtaget fra de 3 banker i bankordningen, ligesom SKAT heller ikke har kontrol-
leret, om der er udloddet udbytte for de aktier, der er søgt om refusion på baggrund af. En-
delig har SKAT ikke ført kontrol med, om aktionærer, som har fået refusion via bankordnin-
gen, også har søgt om refusion via blanketordningen, dvs. om den indeholdte udbytteskat
uretmæssigt blev refunderet flere gange.
SKAT har reelt ikke fulgt op på en kritisk revisionsrapport fra 2013, hvori SIR bl.a. anbefa-
lede, at SKAT skulle sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat. Endelig har
SKAT ikke overvåget området og som del heraf udarbejdet helt simple grundlæggende ana-
lyser, der klart ville have peget på behovet for en grundig undersøgelse af udviklingen i re-
fusion af udbytteskat. Tværtimod var SKAT, da de modtog oplysninger udefra om formodet
svindel, i gang med at oplære nye medarbejdere for at kunne håndtere det stigende antal
anmodninger om refusion af udbytteskat uden at undersøge årsagen til stigningen nærmere.
UKS Side 2051
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 19
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT mod-
tog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev sat i bero.
Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der fremkom hen over
sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige grundlag for at stoppe
udbetalingerne. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at SKAT, da de modtog oplysninger ude-
fra om formodet svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refu-
sionsbeløb var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller
var mangelfulde. Rigsrevisionen finder, at SKAT burde have undersøgt området nærmere,
inden de foretog yderligere udbetalinger af refusion.
2.3. Skatteministeriets tilsyn
50. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt tilsyn med
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at Skatteministeriet som
led i sit almindelig tilsyn har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT. Af ”Mi-
nisterieinstruks for Skatteministeriet” fremgår bl.a. de opgaver, som Skatteministeriet vare-
tager på regnskabsområdet som overordnet myndighed for bl.a. SKAT. Det fremgår, at Skat-
teministeriet som led i sit almindelige tilsyn bl.a. foretager en overvågning af skatte- og af-
giftsindtægter. I den forbindelse fremgår det, at Skatteministeriet skal overvåge, om indtæg-
terne er rimelige.
Derudover har vi lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn omfatter, at Skatteministeriet rea-
gerer på kritiske revisionsrapporter og forholder sig til øvrige informationer, der indikerer
problemer eller risici på et givent område. Det fremgår af ministerieinstruksen, at SKATs
forvaltning af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de konkrete
forhold, dvs. væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de forskellige typer indtæg-
ter og udgifter. Det fremgår endvidere, at Skatteministeriet som overordnet myndighed er
ansvarlig for at sikre, at forvaltningen inden for Skatteministeriets koncern foretages på en
forsvarlig måde. Hvis Skatteministeriet har kendskab til, at et område er risikofyldt, bør mi-
nisteriet således sikre, at der er de fornødne resurser og kompetencer til et effektivt tilsyn,
indtil forholdene er rettet op. Endvidere har vi lagt til grund, at Skatteministeriet indhenter
viden om SKATs forvaltning i et omfang, så ministeriet kan varetage sit overordnede sty-
rings- og tilsynsansvar for SKAT.
Skatteministeriet har i sin koncernstyringsstrategi for 2014-2017 udpeget SKAT som en sty-
relse med behov for udvidet tilsyn og styring, bl.a. med begrundelse i, at der er mange iden-
tificerede risici, som kan få meget væsentlige konsekvenser, og samtidig en meget stor kom-
pleksitet i opgaveløsningen. Det fremgår ligeledes af Rigsrevisionens beretning til Statsre-
visorerne om Skatteministeriets økonomistyring, at Skatteministeriet – efter departementet
blev genetableret i 2013 – udpegede SKAT som et område med store risici, hvor der er be-
hov for et udvidet tilsyn.
Skatteministeriets almindelige tilsyn
51. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet som led i sit almindelige tilsyn foretager en
løbende overvågning af skatte- og afgiftsindtægter, hvilket som nævnt også fremgår af mi-
nisterieinstruksen. Overvågningen tager bl.a. udgangspunkt i Skatteministeriets kvartals-
vise regnskabsgodkendelser af SKATs regnskab. Skatteministeriets kvartalsvise regnskabs-
godkendelser er baseret på SKATs godkendelser af egne kvartalsregnskaber, SKATs må-
nedlige regnskabsgodkendelser og informationer fra de månedlige indtægtslister, som Skat-
teministeriet månedligt udarbejder til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
52. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at hverken Skatteministeriets kvartalsvise regn-
skabsgodkendelser eller SKATs godkendelser af egne kvartalsregnskaber for § 38 har in-
deholdt informationer, der har bidraget til overvågningen af området for udbytteskat.
Indtægtslisten udarbejdes én
gang om måneden til Folketin-
gets Skatteudvalg og Finans-
udvalg og er efterfølgende til-
gængelig på Skatteministeriets
hjemmeside.
Indtægtslisten indeholder regn-
skabsoplysninger om nettoind-
tægterne fra skatter og afgifter
for den pågældende måned.
Indtægtslisten indeholder end-
videre oplysning om indtæg-
terne hidtil i året og sammen-
ligner med det tilsvarende tids-
punkt året før.
UKS Side 2052
U
K
S
20 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
SKATs månedlige regnskabsgodkendelser
53. Skatteministeriet modtager månedligt regnskabsgodkendelser fra SKAT, som indeholder
regnskabsmæssige forklaringer på udvalgte udsving i regnskabsposter, herunder fx udbyt-
teskat. Det fremgår af Skatteministeriets virksomhedsinstruks for § 38, at SKATs ledelse i
forbindelse med godkendelsen af SKATs månedlige regnskaber bl.a. skal vurdere, om ind-
tægter og udgifter forekommer rimelige. For afvigelser, der undersøges i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen, skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet via SKATs månedlige regnskabs-
godkendelser bliver gjort opmærksom på, at udgifterne til refusion af udbytteskat er mar-
kant stigende. Fx blev der i maj 2015 udbetalt 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end
samme måned året før, svarende til en stigning på 200 %. I en bemærkning til regnskabs-
godkendelsen for maj 2015 forklarer SKAT en del af stigningen med, at amerikanske pen-
sionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Endvidere gør SKAT via regnskabsgodkendelsen for juni 2015 Skatteministeriet særskilt
opmærksom på, at der er en stigende tendens i refusionerne af udbytteskat, og at der år-
til-dato i juni 2015 er refunderet 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia. kr. år-til-dato i juni 2014 og 1,7
mia. kr. år-til-dato i juni 2013. En del af stigningen forklares også i denne regnskabsgod-
kendelse med, at amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Skatteministeriet spørger ikke ind til og beder ikke om dokumentation for denne forklaring
fra SKAT, på trods af at den samme forklaring benyttes gentagne gange i 2014 og 2015 til
forklaring af den stigende refusion af udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at
SKAT ikke har dokumentation for denne årsagsforklaring, som efterfølgende viser sig at væ-
re ukorrekt. Rigsrevisionen konstaterer således, at hverken SKAT eller Skatteministeriet –
heller ikke kort før, den formodede svindel blev opdaget – fandt anledning til at undersøge,
om forklaringen med amerikanske pensionskassers opkøb i danske selskaber kunne for-
klare den stigende tendens i refusion af udbytteskat.
54. Boks 5 viser uddrag af regnskabsgodkendelser for maj og juni 2015.
BOKS 5. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER OM REFUSION AF UDBYTTESKAT I DE MÅNED-
LIGE REGNSKABSGODKENDELSER
Maj 2015
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytteskatter udgjorde 1,4 mia. kr. En del af
stigningen kan henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Juni 2015
Der er – som for ordinære indtægter vedrørende udbytteskat – år-til-dato en stigende tendens ved-
rørende refusion af udbytteskat. Refunderede udbytteskatter udgjorde således 6,6 mia. kr. ultimo
juni 2015 mod 4,1 mia. kr. ultimo juni 2014 og 1,7 mia. kr. ultimo juni 2013. En del af stigningen kan
henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber. Da disse ikke
skal betale dansk skat, medfører disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Kilde: SKATs regnskabsgodkendelser for maj og juni 2015.
UKS Side 2053
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 21
55. Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at stigningen i refusionen i 2015 skal ses i
sammenhæng med, at indtægterne for udbytteskat i perioden april-juni 2015 er fordoblet i
forhold til samme periode året før. Dette fremgår også af regnskabsgodkendelser, fx for
april 2015, hvor indbetalingerne udgjorde 10,4 mia. kr., hvilket er 5,8 mia. kr. mere end
samme måned året før. Rigsrevisionen konstaterer, at indtægterne fra udbytteskat i perio-
den 1. januar 2010 - 5. august 2015 er steget fra 6,4 mia. kr. til 19 mia. kr., hvilket svarer til
en stigning på ca. 200 %. Til sammenligning er refusionerne af udbytteskat steget fra 0,68
mia. kr. i 2010 til 9,3 mia. kr. i 2015 (1. januar 2015 - 5. august 2015), svarende til en stig-
ning på ca. 1.300 %, jf. afsnit 2.2.
56. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet på baggrund af de regnskabsgodkendelser
fra 2014 og 2015, hvori der peges på den stigende refusion af udbytteskat, burde have set
nærmere på udviklingen i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer, at Skattemi-
nisteriet ikke har spurgt ind til eller bedt om dokumentation for forklaringen om amerikanske
pensionskassers opkøb i danske selskaber fra SKAT, på trods af at forklaringen går igen
gentagne gange.
57. Skatteministeriet har anført, at kritikken forekommer uproportionel, idet ministeriet har
modtaget godkendte regnskaber fra SKAT uden anmærkninger og med forklaring på afvi-
gelser, hvorfor regnskabsgodkendelserne ikke efterlader indtryk af, at der er problemer.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT har afgivet en ukorrekt og udokumen-
teret forklaring på stigningen af refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen skal dog hertil an-
føre, at de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT tilgår Skatteministeriet som led i
ministeriets tilsyn, og at ministeriet skal godkende regnskabet på baggrund af de underlig-
gende regnskabsgodkendelser og eventuelle bemærkninger. Det er på den baggrund Rigs-
revisionens vurdering, at Skatteministeriet burde have bedt om dokumentation for forklarin-
gen eller spurgt ind til den – særligt i lyset af at samme forklaring går igen gentagne gange,
hvor der konstateres en stigning i refusionen af udbytteskat.
Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg
58. Skatteministeriet udarbejder månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og
Finansudvalg, bl.a. på baggrund af SKATs månedlige regnskabsgodkendelser. Det frem-
går af Skatteministeriets ”Beskrivelse af arbejdsgangen i departementet for opgaver beskre-
vet i SKATs virksomhedsinstruks for § 38”, at der udarbejdes kommentarer på indtægtsli-
sten, i det omfang der er særlige forhold, der tilsiger det, herunder fra SKATs månedlige
regnskabsgodkendelser.
Skatteministeriet har oplyst, at forretningsgange for godkendelse af indtægtslisten består
af et ”visuelt tjek” i 4 kontrolled, før indtægtslisten bliver sendt til Folketingets Skatteudvalg
og Finansudvalg. Først godkendes tallene for udbytteskat af den ansvarlige for det relevante
indtægtsområde. Herefter bliver den samlede indtægtsliste godkendt af chefrådgiveren, af
afdelingschefen og til sidst af departementschefen.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet ikke har haft retningslinjer for, hvil-
ken kontrol der ligger til grund for godkendelsen af indtægtslisterne. Skatteministeriet har
oplyst, at kontrollen består af et ”visuelt tjek” af, om udviklingen i indtægtslistens poster sy-
nes plausibel. Udviklingen vurderes ved at sammenligne månedens nettoindtægt fra udbyt-
teskat med nettoindtægten for samme måned året før og de samlede nettoindtægter år-til-
dato sammenholdt med det foregående år. Skatteministeriet har oplyst, at det er ministeri-
ets vurdering, at det ikke i praksis via den løbende overvågning af statens indtægter gene-
relt vil være muligt at identificere stigende svindel.
UKS Side 2054
U
K
S
22 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
59. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i tallene fra Skatteministeriets månedlige ind-
tægtslister sammenlignet de månedlige nettoindtægter fra udbytteskat i perioden januar
2012 - december 2014, jf. figur 7, og de samlede nettoindtægter år-til-dato for 2014 sam-
menholdt med 2013, jf. figur 8.
Figur 7. Månedlige nettoindtægter fra udbytteskat i perioden januar 2012 - december 2014
(1.000 kr.)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Det fremgår af figur 7, at der var store udsving i nettoindtægten i løbet af året, og at der i
november 2012, 2013 og 2014 var en negativ nettoindtægt. Skatteministeriet har oplyst, at
dette skyldes, at der modregnes selskabsskat hvert år i november. Det fremgår også af figu-
ren, at det i juni 2014 var første gang, at der var en direkte negativ nettoindtægt fra udbyt-
teskat, og at dette fortsatte i de 2 efterfølgende måneder.
-1.500.000
-1.000.000
-500.000
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
3.000.000
3.500.000
4.000.000
4.500.000
januar
2012
februar
2012
marts
2012
april
2012
maj
2012
juni
2012
juli
2012
august
2012
september
2012
oktober
2012
november
2012
december
2012
januar
2013
februar
2013
marts
2013
april
2013
maj
2013
juni
2013
juli
2013
august
2013
september
2013
oktober
2013
november
2013
december
2013
januar
2014
februar
2014
marts
2014
april
2014
maj
2014
juni
2014
juli
2014
august
2014
september
2014
oktober
2014
november
2014
december
2014
Normalt udsving på grund af modregning af selskabsskat i november
Første gang, at nettoindtægten er negativ (bortset fra i november)
V V
.... V
UKS Side 2055
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 23
Figur 8. Nettoindtægter år-til-dato for 2013 og 2014
(1.000 kr.)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Det fremgår af figur 8, at den samlede nettoindtægt fra udbytteskat i juni 2014 var lavere end
samme måned i 2013, og at denne udvikling fortsatte i de resterende 6 måneder af 2014.
Den samlede nettoindtægt i 2014 var således 2,3 mia. kr. lavere end i 2013. Rigsrevisionen
konstaterer, at den samlede nettoindtægt i 2014 var lavere end i 2013, på trods af at indtæg-
terne fra udbytteskat steg fra 11,7 mia. kr. i 2013 til 13,2 mia. kr. i 2014.
60. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet som led i ministeriets interne godken-
delse af indtægtslisterne ikke har bedt om en nærmere undersøgelse, selv om der i 2014 i
flere måneder var en direkte negativ nettoindtægt fra udbytteskat. Dertil kommer, at der var
en negativ udvikling i nettoindtægten fra udbytteskat i 2014 sammenlignet med 2013, hvor
der i 7 måneder i træk var lavere nettoindtægter, og det samlede nettoresultat for 2014 var
2,3 mia. kr. lavere end i 2013, på trods af at indtægterne fra udbytteskat var steget i sam-
me periode. Rigsrevisionen er opmærksom på, at en negativ nettoindtægt i én eller flere
måneder ikke i sig selv er tegn på svindel, men finder det naturligt, at Skatteministeriet i sit
tilsyn beder om forklaring på en så markant negativ udvikling.
61. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden 6
gange har haft en bemærkning til de månedlige indtægtslister. Det drejer sig om 5 gange i
2010 og én gang i 2013, dvs. én gang i den periode, hvor svindlen formodes at have fun-
det sted. I bemærkningen fra 2013 fremgår det, at der i provenuet fra udbytteskat for maj
2013 indgår et beløb på 1,3 mia. kr. fra ca. 4.500 modtagne, men ikke-indtægtsførte angi-
velser.
0
1.000.000
2.000.000
3.000.000
4.000.000
5.000.000
6.000.000
7.000.000
8.000.000
9.000.000
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December
Første gang, at nettoindtægten
år-til-dato i 2014 er lavere end
for samme periode året før
Den samlede årlige
nettoindtægt er
2,3 mia. kr. lavere
2013
2014
UKS Side 2056
U
K
S
24 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
62. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet alene har foretaget et ”visuelt tjek” af,
om udviklingen i indtægtslistens poster synes plausibel. Skatteministeriet har oplyst, at der
ved bemærkninger i regnskabsgodkendelsen, eller hvis en udvikling skønnes ikke at være
plausibel, efterspørges yderligere information hos SKAT. Rigsrevisionen finder, at Skatte-
ministeriet i forbindelse med godkendelsen af de månedlige indtægtslister burde have efter-
spurgt helt grundlæggende analyser, der kunne forklare udviklingen i nettoindtægten. Så-
danne analyser ville klart have peget på behovet for en grundig undersøgelse af udviklingen
i refusion af udbytteskat, jf. afsnit 2.2.
Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet således ikke i forbindelse med godkendel-
sen af de månedlige indtægtslister har vurderet, at der var særlige forhold i udviklingen af
refusion af udbytteskat, som skulle medføre en bemærkning til indtægtslisten. Rigsrevisio-
nen konstaterer desuden, at selv om det fremgår i 3 af SKATs månedlige regnskabsgodken-
delser fra 2014, at refusionerne af udbytteskat var stigende, har Skatteministeriet heller ik-
ke på den baggrund haft bemærkninger til indtægtslisterne i 2014 eller efterspurgt analyser
heraf.
Indikationer på problemer med refusion af udbytteskat
63. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har modtaget andre indikationer på
problemer med refusion af udbytteskat, herunder kritiske revisionsrapporter, early warnings
og andre typer skriftlige henvendelser. Vi har i den forbindelse undersøgt, om Skatteministe-
riet som led i sit tilsyn har reageret på sådanne indikationer.
64. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden har
modtaget adskillige indikationer på problemer i forbindelse med refusion af udbytteskat. Fi-
gur 9 viser de skriftlige indikationer, som Skatteministeriet har modtaget i perioden 1. janu-
ar 2010 - 5. august 2015.
Early warnings
Skatteministeriet, SKAT og
Skatteankestyrelsen har et
”early warning-institut”, hvor
der er fastlagt en klar procedu-
re for, hvordan der internt kan
advares om huller i lovgivnin-
gen e.l., som medfører en trus-
sel mod statskassen. Early
warnings bruges fx i tilfælde,
hvor der er tale om organiseret
misbrug af skattelovgivningen,
hvor skatteregler bruges i strid
med lovgivers intention, eller
hvor der træffes afgørelser i
strid med praksis eller regel-
grundlaget med betydning for
et større antal sager. ”Early
warning-instituttet” blev indført
med det formål at sikre en klar
ansvarsfordeling i forhold til
eventuelle advarsler for at si-
kre, at alle advarsler blev be-
handlet og hurtigt besvaret.
-
UKS Side 2057
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 25
Figur 9. Indikationer til Skatteministeriet på problemer med refusion af udbytteskat i perioden
1. januar 2010 - 5. august 2015
Kilde: Rigsrevisionen.
2. indikation
Medarbejder advarer om risiko
for uretmæssig refusion
3. indikation
Medarbejder advarer igen om risiko
for uretmæssig refusion og lang
tidshorisont i OECD-projektet TRACE
4. indikation
SIR’s revisionsrapport
5. indikation
Rigsrevisionens revisionsberetning
6. indikation
Opfølgningsprotokoller fra SKAT
7. indikation
SIR’s rapport
8. indikation
Early warning
9. indikation
Oplysninger udefra om formodet svindel
6. august 2015
SKAT sætter
udbetalingerne i bero
2010
1. indikation
SIR’s revisionsrapport
2012
2011
2013
2014
2015
÷9,1
mia. kr.
÷5,9
mia. kr.
÷608
mio. kr.
÷34
mio. kr.
÷3,1
mia. kr.
'
UKS Side 2058
U
K
S
26 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
Det fremgår af figur 9, at Skatteministeriet i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015 har
modtaget flere skriftlige indikationer på problemer i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Figuren viser endvidere den indtil videre opgjorte formodede svindel, som er akkumuleret i
perioden 2012 - 5. august 2015.
65. Skatteministeriet har anført, at figur 9 er misvisende, fordi den giver indtryk af, at videns-
niveauet i ministeriet var stigende. Skatteministeriet har videre anført, at indikationer på risi-
ko for uretmæssig refusion ikke er ensbetydende med, at der har været indikationer på risi-
ko for konkret og systematisk svindel. Skatteministeriet finder, at der er tale om en lang ræk-
ke informationer fra forskellige kilder, hvis sammenhæng ikke var umiddelbart åbenlys på
de pågældende tidspunkter.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det er korrekt, at figur 9 illustrerer, at Skatteministeriet
har modtaget flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat i perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015, og at Rigsrevisionen netop finder det af afgørende betydning,
at ministeriet reagerer på viden fra flere forskellige kilder, der akkumuleres over tid, og sam-
menholder denne viden med de oplysninger, som ministeriet har via sit almindelige tilsyn.
Rigsrevisionen er desuden enig i, at de enkelte indikationer ikke nødvendigvis peger på kon-
kret og systematisk svindel, men at de indikerer problemer med refusion af udbytteskat.
1. indikation – SIR’s revisionsrapport fra 2010
66. SIR afgav i maj 2010 en revisionsrapport vedrørende refusion af udbytteskat. Det frem-
går af revisionsrapporten, at det var den daværende departementschef i Skatteministeriet,
der ultimo oktober 2009 havde bedt SIR om at foretage en revisionsmæssig undersøgelse
af refusionsordningen. Baggrunden var, at der i perioden 2006-2008 var registreret et me-
get lavt eller direkte negativt nettoprovenu for udbytteskat vedrørende udenlandske aktionæ-
rer, dvs. der var refunderet næsten ligeså meget eller mere udbytteskat til udenlandske ak-
tionærer, som der samlet var indeholdt for disse. Det fremgår af forelæggelsen for departe-
mentschefen fra oktober 2009, at det ikke kan udelukkes, at der refunderes for meget ud-
bytteskat. Det fremgår ligeledes, at SKAT ikke har været i stand til at kontrollere, om skat-
teydere, der ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget refusion, dvs. får re-
funderet indeholdt udbytteskat flere gange. Endelig fremgår det, at der i tidligere rapporter
fra Told- og Skatteregion København i 2000 og fra SIR i 2005 samt i et notat fra en intern
arbejdsgruppe i SKAT i 2007 er peget på problemer vedrørende refusion af udbytteskat.
SIR behandler i revisionsrapporten fra 2010 ikke direkte problemstillingen vedrørende det
lave eller direkte negative nettoprovenu og forholder sig ikke til, om det kan være et udtryk
for svindel eller anden form for uretmæssig refusion. I stedet fremgår det af rapporten, at
der er uenighed om, hvorvidt SKATs datagrundlag kan sikre en troværdig opgørelse af net-
toprovenu for udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer.
UKS Side 2059
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 27
SIR peger i revisionsrapporten fra 2010 på en række mangler og problemer i kontrollen med
refusion af udbytteskat. Boks 6 viser uddrag af rapporten.
67. Problemstillingen med, at SKAT refunderede udbytteskat, før skatten var indberettet/
indbetalt til SKAT, blev på initiativ af Skatteministeriet løst ved, at en lovændring fra 2009
blev udmøntet i 2 bekendtgørelser gældende fra henholdsvis 2012 og 2013. Ændringen
indebar bl.a., at fristerne for angivelse og indberetning af udbytte blev harmoniseret.
Ovennævnte lovændring med bekendtgørelser imødekom imidlertid fortsat ikke en række
af de udfordringer, som SKAT havde i forhold til refusion af udbytteskat, herunder med kon-
trol af refusionsanmodninger for aktier placeret i omnibusdepoter. SIR har i sin undersø-
gelse fra 2015 på baggrund af en stikprøve vurderet, at danske aktier, der er ejet af uden-
landske aktionærer, i langt overvejende grad er placeret i omnibusdepoter, dvs. samlede-
poter. I disse tilfælde har SKAT ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun
oplysninger om ejeren af depotet, der fremstår som udbyttemodtager. Lovændringen mv.
imødekom således ikke udfordringen med kontrol af refusionsanmodninger for hovedpar-
ten af de udenlandsk ejede aktier.
Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet var opmærksom på denne problemstilling, hvil-
ket bl.a. var årsagen til, at ministeriet i 2010 besluttede at deltage i OECD-projektet TRACE.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at beslutningen om deltagelsen i projektet blev fore-
lagt departementschefen i februar 2010. Det fremgår af forelæggelsen, at Danmark havde
særlig stor interesse i deltagelse, da den danske ordning for refusion af udbytteskat ikke
lod til at fungere tilfredsstillende.
68. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriets løsning på SKATs problemer i forhold
til kontrol af ejerforholdet for de udenlandsk ejede danske aktier i omnibusdepoter var delta-
gelse i et projekt, der først på langt sigt eventuelt ville kunne forbedre kontrollen. På trods
heraf tog Skatteministeriet ikke initiativ til at sikre, at SKAT iværksatte kompenserende kon-
troller i TRACE-projektperioden. Derudover konstaterer Rigsrevisionen, at en eventuel
TRACE-løsning kun ville løse problemet vedrørende kontrol med refusion af udbytteskat for
udenlandsk ejede danske aktier placeret i banker, der ville vælge at implementere TRACE.
Skatteministeriet har oplyst, at banker i de lande, der ikke ville indføre TRACE, kunne tilslut-
te sig ordningen. Det afgørende for ordningen var således, at kildelandet indførte ordningen,
at bankerne ville implementere den, og at aktionærerne ville benytte sig af den. Rigsrevisio-
nen finder på den baggrund, at TRACE ikke i sig selv ville være en tilstrækkelig løsning på
problemet med SKATs utilstrækkelige kontrol med refusion af udbytteskat.
BOKS 6. BUDSKABER I SIR’S REVISIONSRAPPORT FRA 2010
SIR peger i revisionsrapporten fra 2010 bl.a. på:
 at SKAT ikke kontrollerer, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, stemmer overens med
den udbytteskat, som udbyttemodtager søger refusion for
 at SKAT kan refundere udbytteskat, før skatten er indbetalt/indberettet til SKAT
 at SKAT alene kontrollerer, om blanketten er korrekt udfyldt, før der udbetales refusion
 at SKAT ikke kontrollerer, om der foreligger et reelt ejerskab af de aktier, der anmodes om refu-
sion på baggrund af
 at SKAT ikke kontrollerer, om aktionæren reelt er skattepligtig i et land med en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst
 at ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning bliver delt af flere procesejere,
og at der ikke er defineret et overordnet ansvar for hele processen
 at der ikke er fulgt op på 3 tidligere undersøgelser fra 2000, 2005 og 2007, som har påpeget pro-
blemstillinger vedrørende refusion af udbytteskat.
Kilde: SIR’s revisionsrapport fra 2010.
UKS Side 2060
U
K
S
28 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
69. Rigsrevisionen konstaterer, at SIR’s revisionsrapport fra 2010, som var udarbejdet på
departementschefens foranledning, klart advarede om problemer med refusion af udbytte-
skat. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at SKAT og Skatteministeriet hverken som op-
følgning på revisionsrapporten eller efterfølgende har undersøgt, om det lave eller negative
nettoprovenu i perioden 2006-2008 kunne skyldes svindel eller anden form for uretmæssig
refusion.
2. indikation – medarbejderhenvendelse i oktober 2011
70. Skatteministeriet modtog i oktober 2011 en skriftlig henvendelse fra en centralt placeret
medarbejder i SKAT, der havde et indgående kendskab til arbejdet med udbytteskat og til
OECD-projektet TRACE. Medarbejderen pegede på alvorlige problemer i forbindelse med
kontrollen med refusion af udbytteskat. Medarbejderen påpegede bl.a., at der var risiko for
uretmæssig refusion af udbytteskat, da SKAT ikke havde mulighed for at kontrollere ejerfor-
holdet for en del af de udenlandsk ejede danske aktier. Medarbejderen pegede desuden
på, at der var risiko for refusion af udbytteskat for samme udlodning flere gange, da SKAT
ikke kontrollerede, om en aktionær anmodede om refusion via blanketordningen, samtidig
med at depotbanken anmodede om refusion via bankordningen.
Skatteministeriet besvarede henvendelsen med henvisning til, at der blev arbejdet intensivt
på at finde en løsning i OECD-regi.
3. indikation – medarbejderhenvendelse i november 2011
71. Samme medarbejder rettede herefter i november 2011 fornyet henvendelse til Skatte-
ministeriet og udtrykte endnu engang bekymring, idet TRACE-projektet ifølge medarbejde-
ren havde en meget lang tidshorisont. Medarbejderen understregede, at Skatteministeriet
dermed ikke fulgte op på den kritiske revisionsrapport fra 2010 (1. indikation). Medarbejde-
ren gav over for Skatteministeriet udtryk for, at refusionen af udbytteskat blev foretaget i
blinde. Skatteministeriet besvarede ikke denne henvendelse.
72. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet i 2011 fra en centralt placeret medarbej-
der blev gjort opmærksom på, at anmodninger om refusion af udbytteskat var stigende, og
at der var store problemer med kontrollerne på området. Således blev refusionerne af ud-
bytteskat ifølge medarbejderen udbetalt i blinde. Endvidere bemærker Rigsrevisionen, at
Skatteministeriet blev gjort opmærksom på, at tidshorisonten for en eventuel løsning i OECD-
regi var lang. Rigsrevisionen finder, at henvendelsen havde en sådan karakter, at Skatte-
ministeriet burde have taget den alvorligt.
73. Skatteministeriet har oplyst, at de 2 henvendelser fra medarbejderen ikke har haft en
sådan karakter og et sådant indhold, at den kan anses som en indikation på svindel med
refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen er enig i, at henvendelserne fra medarbejderen ik-
ke i sig selv er en indikation på svindel med udbytteskat, men at de 2 henvendelser indike-
rer problemer med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at medar-
bejderen påpegede, at det er vanskeligt at kontrollere for svig i forbindelse med refusion af
udbytteskat.
UKS Side 2061
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 29
4. indikation – SIR’s revisionsrapport fra maj 2013
74. SIR afgav som tidligere nævnt en revisionsrapport vedrørende refusion af udbytteskat i
2013. SIR’s vurdering var, at SKATs kontrol af refusionsanmodninger via bankordningen ik-
ke var tilstrækkelig, og at det burde beskrives, hvad der skulle kontrolleres, inden en anmod-
ning blev imødekommet, ligesom grundlaget for refusion i højere grad burde kontrolleres.
SIR anbefalede endvidere, at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytte-
skat.
75. Skatteministeriets departement modtog den 31. maj 2013 revisionsrapporten fra SIR.
Skatteministeriet har oplyst, at revisionsrapporten på grund af en beklagelig ekspeditions-
fejl i Skatteministeriet ikke blev behandlet af ministeriet. Rigsrevisionen finder, at der bør
være etableret en arbejdsgang i Skatteministeriet, der sikrer, at en kritisk revisionsrapport
bliver behandlet i ministeriet.
76. SIR’s revisionsrapport fra 2013 vedrører først og fremmest refusion af udbytteskat via
bankordningen. Revisionsrapporten pegede dog på et generelt behov for, at SKAT sikrer
sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat. Derudover var revisionsrapportens ho-
vedkonklusion, at det samlet var SIR’s vurdering, at forvaltningen på udbytte- og royalty-
området ikke har fungeret helt tilfredsstillende.
Revisionsrapporten fra 2013 følger ligeledes op på resultaterne i revisionsrapporten fra 2010
vedrørende den manglende kontrol i forbindelse med refusion via blanketordningen. Det
fremgår endvidere af rapporten, at TRACE-projektet ikke har løst problemerne vedrørende
kontrol af ejerforholdet af udenlandsk ejede danske aktier.
5. indikation – Rigsrevisionens revisionsberetning fra august 2013
77. Rigsrevisionen sendte i august 2013 en revisionsberetning om Skatteministeriets regn-
skaber for 2012 til Skatteministeriet, som ministeriet tog til efterretning. Der henvises heri til
SIR’s revisionsrapport fra maj 2013. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet heri-
gennem igen blev gjort bekendt med SIR’s revisionsrapport fra 2013.
6. indikation – opfølgningsprotokoller fra SKAT
78. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2013 har modtaget SKATs kvartalsvise
opfølgningsprotokoller fra SKATs direktion vedrørende SKATs opfølgning på SIR’s revi-
sionsrapport fra 2013. Skatteministeriet har herigennem kunnet følge SKATs arbejde med
opfølgning på bemærkningen i revisionsrapporten fra 2013 om bedre sikring mod uretmæs-
sig refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs opfølgning på revisions-
rapporten fra 2013 i opfølgningsprotokollerne fra 4. kvartal 2014 angives som arbejdet i
TRACE, der netop skulle følge op på problemstillinger vedrørende blanketordningen.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at TRACE-projektet blev afsluttet i februar 2013, men
at projektet ikke er implementeret i Danmark eller i andre lande, jf. afsnit. 2.2. Undersøgel-
sen viser desuden, at departementet har deltaget i arbejdet med TRACE i OECD-regi gen-
nem deltagelse i en arbejdsgruppe.
Skatteministeriet har således ikke reageret på, at SKAT reelt ikke har arbejdet med at for-
bedre kontrollen med refusion af udbytteskat, på trods af at ministeriet deltog i arbejdsgrup-
pen for TRACE og dermed var vidende om, at TRACE-projektet ikke havde løst de konsta-
terede problemer med refusion af udbytteskat.
UKS Side 2062
U
K
S
30 F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T
7. indikation – SIR’s rapport fra 2014
79. SIR afgav i 2014 rapporten ”SKATs opfølgning på SIR’s anbefalinger og identificerede
ikke-korrigerede fejl fra tidligere år”. Rapporten indeholder en generel status over SKATs
opfølgning på SIR’s anbefalinger, og det fremgår af rapporten, at 57 ud af i alt 107 anbefa-
linger fra SIR er uafsluttede. SIR anbefaler i rapporten, at SKAT opprioriterer behandlingen
af anbefalinger og får fokus på identificerede ikke-korrigerede fejl. Det fremgår af SIR’s un-
dersøgelse fra 2015, at anbefalingen om bedre sikring mod uretmæssig refusion af udbyt-
teskat er blandt de 57 uafsluttede anbefalinger. Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke er
et enkeltstående tilfælde, at Skatteministeriet ikke har fulgt op på SIR’s anbefalinger. Skat-
teministeriet har oplyst, at ministeriet efterfølgende har etableret en fast procedure for op-
følgning på rapporter fra SIR.
Skatteministeriet har videre oplyst, at ministeriet i sommeren 2014 igangsatte en omfatten-
de analyse af afdelingen Betaling og Regnskab i SKAT. Baggrunden var ifølge SKAT, at
der forelå en række indikationer fra Rigsrevisionen, SIR og andre på, at risikoen for utilsig-
tede hændelser var særlig stor på dette område. Ud af analysen kom bl.a. en anbefaling om
generelt at styrke kontrolmiljøet markant og at etablere en central regnskabsfunktion samt
en række andre anbefalinger om forbedringer af kvalitet og organisering af regnskabet for
§ 38. Rigsrevisionen finder initiativerne positive, men konstaterer samtidig, at initiativerne
har et langsigtet perspektiv og derfor ikke på nuværende tidspunkt har løst de problemer,
som SKAT har i forhold til refusion af udbytteskat.
8. indikation – early warning om risiko for uretmæssig refusion
80. Skatteministeriet har modtaget en early warning om risiko for uretmæssig refusion af
udbytteskat i forbindelse med aktieudlån den 7. juli 2015. Den mulige uretmæssige refu-
sion af udbytteskat i forbindelse med aktieudlån vedrører en anden type af uretmæssig re-
fusion og formodes at være foregået uafhængigt af den formodede svindel via blanketord-
ningen. Skatteministeriet har anført, at den modtagne early warning ikke omhandler svin-
del med refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet i over-
ensstemmelse med retningslinjerne har udarbejdet en vurdering af den modtagne early
warning.
Rigsrevisionen er enig i, at den modtagne early warning ikke nødvendigvis omhandler svin-
del med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer dog, at Skatteministeriet med
denne early warning igen er blevet gjort opmærksom på mulige problemer vedrørende re-
fusion af udbytteskat og behovet for at undersøge udbytteområdet nærmere, herunder ud-
viklingen i indtægterne fra og refusionen af udbytteskat.
9. indikation – oplysninger udefra om formodet svindel
81. SKAT og Skatteministeriet modtog i sommeren 2015 oplysninger udefra om formodet
svindel med refusion af udbytteskat. SKAT udbetalte i perioden, efter de modtog oplysnin-
ger, og indtil udbetalingerne blev stillet i bero, 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat. SKAT
stillede udbetalingerne i bero den 6. august 2015.
Resultater
82. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbyt-
teskat har været særdeles mangelfuldt, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på
området.
Skatteministeriet har ført et fragmenteret tilsyn uden at sammenholde oplysninger fra sit
almindelige tilsyn med de indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som mini-
steriet har modtaget. Hvis Skatteministeriet havde ført et mere proaktivt tilsyn og sammen-
holdt sine tilgængelige oplysninger, ville ministeriet være blevet opmærksom på behovet for
en nærmere undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at helt simple analyser af ud-
viklingen i refusion af udbytteskat ville have peget på problemer på området.
UKS Side 2063
U
K
S
F O R M O D E T S V I N D E L M E D R E F U S I O N A F U D B Y T T E S K A T 31
Skatteministeriet har ikke undersøgt stigningen i refusion af udbytteskat nærmere, selv om
ministeriet via regnskabsgodkendelserne fra SKAT fx blev gjort bekendt med, at der i maj
2015 blev udbetalt 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end samme måned året før, sva-
rende til en stigning på 200 %. Endvidere gjorde SKAT via regnskabsgodkendelsen for juni
2015 Skatteministeriet opmærksom på, at der var en stigende tendens i refusionerne af ud-
bytteskat, og at der år-til-dato i juni 2015 var refunderet 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia. kr. år-til-
dato i juni 2014 og 1,7 mia. kr. år-til-dato i juni 2013.
Rigsrevisionen konstaterer desuden på baggrund af indtægtslisterne, at der var en negativ
udvikling i nettoindtægten fra udbytteskat i 2014, hvor der i 7 måneder i træk var lavere net-
toindtægter sammenlignet med de samme måneder i 2013. Dertil kommer, at den samlede
nettoindtægt i 2014 var 2,3 mia. kr. lavere end i 2013, på trods af at indtægterne fra udbyt-
teskat var steget i samme periode. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at nettoindtægten
fra udbytteskat i 2014 for første gang – bortset fra i forbindelse med den årlige modregning
af selskabsskat – var direkte negativ og det i en række på hinanden følgende måneder. På
trods heraf fandt Skatteministeriet ikke anledning til at undersøge denne udvikling nærme-
re i forbindelse med ministeriets godkendelse af de månedlige indtægtslister.
Skatteministeriet har derudover ikke forholdt sig til og reageret på flere indikationer på pro-
blemer med refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har i undersøgelsesperioden modta-
get indikationer i form af diverse rapporter om udbytteskat fra SIR, henvendelser fra en med-
arbejder og en early warning om risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat i forbindelse
med aktieudlån. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på, at Skatte-
ministeriet uden oplysninger udefra om formodet svindel ville have reageret.
Rigsrevisionen, den 17. februar 2016
Lone Strøm
/Peder Juhl Madsen
UKS Side 2064
U
K
S
32 S T A T S R E V I S O R E R N E S A N M O D N I N G
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne bad om, at undersøgelsen skulle afdække nedenstående forhold. Det er
desuden angivet, hvor i beretningen punkterne er behandlet.
Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om Her behandles punkterne
At gennemgå resultatet af Skatteministeriets Interne Revi-
sions undersøgelse af kontrolsvigtet i forbindelse med refu-
sion af udbytteskat, herunder de væsentligste årsager til kon-
trolsvigtet.
Udvalgte resultater fra Skatteministeriets Interne Revisions
undersøgelse behandles i afsnit 2.2, men indgår også som
baggrundsinformation og kilde i afsnit 2.1 og 2.3.
At undersøge Skatteministeriets departements tilsyn med
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat siden 2010.
Skatteministeriets tilsyn behandles i afsnit 2.3.
At vurdere den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og i
Skatteministeriet på bemærkninger og anbefalinger vedrø-
rende refusion af udbytteskat fra Skatteministeriets Interne
Revision og Rigsrevisionen siden 2010.
Den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og Skatteministe-
riet behandles i henholdsvis afsnit 2.2 og 2.3.
At vurdere de aktuelle forretningsgange og kontroller i SKAT
ved refusion af udbytteskat, herunder vurdere om datagrund-
lag og systemunderstøttelse har været tilstrækkelige til at
kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet. I den forbin-
delse anmodes også om en undersøgelse af, om SKAT har
anvendt resultatløn eller lignende bonusordninger for at få
ekspederet et stort antal refusionssager.
SKATs forretningsgange og kontroller, herunder datagrund-
lag og systemunderstøttelse, i forbindelse med refusion af
udbytteskat behandles i afsnit 2.2.
SKATs anvendelse af resultatløn eller lignende bonusordnin-
ger behandles i afsnit 2.2.
At redegøre for, hvordan SKAT har opgjort, at der er svind-
let for ca. 6,2 mia. kr.
SKAT har efter Statsrevisorernes anmodning om en under-
søgelse anmeldt formodet svindel for yderligere ca. 2,9 mia.
kr.
SKATs opgørelse af den formodede svindel for ca. 6,2 mia.
kr. og den efterfølgende anmeldelse af yderligere ca. 2,9
mia. kr. behandles i afsnit 2.1.
UKS Side 2065
U
K
S
M E T O D I S K T I L G A N G 33
Bilag 2. Metodisk tilgang
Rigsrevisionens undersøgelse er bl.a. baseret på en gennemgang af Skatteministeriets In-
terne Revisions (SIR) undersøgelse af SKATs administration af udbytteskat og refusion af
udbytteskat fra september 2015. Undersøgelsen blev bestilt af Skatteministeriet. SIR gør i
rapporten opmærksom på, at undersøgelsen ikke er revision i overensstemmelse med de
internationale principper og standarder for offentlig revision, da SIR bl.a. ikke har udført re-
view af de anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT. Undersøgelsen er alene udar-
bejdet med det formål at understøtte skatteministeren i at vurdere SKATs administration af
udbytteskat og refusion heraf med henblik på at orientere Folketingets Skatteudvalg herom.
Vi har baseret vores undersøgelse på de opgørelser, som fremgår af SIR’s undersøgelse.
Vi har dog bedt Skatteministeriet verificere de anvendte opgørelser i forbindelse med hø-
ringen.
Møder
Vi har holdt møder med Skatteministeriet, SKAT og SØIK. Formålet med møderne har væ-
ret at få supplerende forklaringer til det materiale, vi har modtaget, og at få en dybere for-
ståelse for dele af området, fx opgørelsen af den formodede svindel.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
 SIR’s undersøgelse fra 2015 af SKATs administration af udbytteskat og refusion af ud-
bytteskat
 SIR’s revisionsrapporter fra 2010 og 2013
 Skatteministeriets månedlige indtægtslister
 SKATs månedlige regnskabsgodkendelser
 referater og indstillinger om SKATs og Skatteministeriets opfølgning på rapporter fra SIR
og Rigsrevisionen
 resultatlønskontrakter for SKATs direktion
 resultater fra Rigsrevisionens løbende årsrevision og it-revision vedrørende udbytteskat
for regnskabsåret 2015
 diverse notater/redegørelser udarbejdet af SKAT eller Skatteministeriet på Rigsrevisio-
nens forespørgsel
 materiale fra kvartalsmøder
 spørgsmål fra Folketinget
 orientering af Folketingets Skatteudvalg
 øvrigt materiale fra SIR.
Analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat
I afsnit 2.2 indgår analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 -
5. august 2015 (figur 3-6). Skatteministeriet har anført, at det giver et misvisende billede
udelukkende at se på udviklingen i udbytteskat i perioden 2010-2015. Skatteministeriet har
oplyst, at hvis man ser på udviklingen over en længere periode, er udviklingen ikke mar-
kant anderledes end de historiske udsving. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at under-
søgelsesperioden er fastsat på baggrund af Statsrevisorernes anmodning, og at periode-
afgrænsningen i analyserne i øvrigt er den samme, som anvendes i SIR’s undersøgelse
fra 2015. Rigsrevisionen finder, at analyserne på baggrund af data for perioden 1. januar
2010 - 5. august 2015 klart peger på et behov for at vurdere området nærmere.
UKS Side 2066
U
K
S
34 M E T O D I S K T I L G A N G
Skatteministeriet har endvidere anført, at den metode, som Rigsrevisionen har anvendt til
fremskrivningen af antal refusionsanmodninger, er grundlæggende forkert, da de fleste an-
modninger om refusion modtages i april, maj og juni, og at fremskrivningen dermed giver et
misvisende billede. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at fremskrivningen er baseret på det
gennemsnitlige dagligt modtagne antal ansøgninger i perioden 1. januar 2015 - 5. august
2015, og konstaterer, at juli var den måned i 2015, hvor der blev udbetalt næstmest hele
året, og at der alene i de første 5 dage af august, indtil udbetalingerne blev sat i bero, blev
udbetalt mere end i januar, februar og marts 2015 tilsammen. Rigsrevisionen finder på den
baggrund, at fremskrivningen illustrerer, hvordan udviklingen i antal ansøgninger via blan-
ketordningen kunne være fortsat, hvis SKAT ikke havde modtaget oplysninger udefra om
formodet svindel og efterfølgende havde reageret ved at sætte udbetalingerne i bero.
Analyser af indtægtslister
Rigsrevisionen har gennemgået Skatteministeriets indtægtslister til Folketingets Skatteud-
valg og Finansudvalg for hele undersøgelsesperioden. I afsnit 2.3 indgår analyser af udvik-
lingen i nettoindtægter på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriets månedlige ind-
tægtslister i perioden 2012-2014. Skatteministeriet har anført, at de udsving i indtægterne
fra udbytteskat, som Rigsrevisionen gengiver i figur 7 og 8, ikke nødvendigvis ligger uden
for de historiske erfaringer set over en længere periode end den, Rigsrevisionen anvender.
Rigsrevisionen er uforstående over for Skatteministeriets indvending og finder, at fx en ne-
gativ nettoindtægt flere måneder i træk, eller når den samlede nettoindtægt år-til-dato er
mindre end samme periode året før, bør give anledning til, at Skatteministeriet undersøger
området nærmere. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at Skatteministeriets indtægtslister net-
op sammenligner opgørelse i nettoindtægter med foregående år. Rigsrevisionen bemær-
ker endvidere, at der heller ikke i 2010 og 2011 har været en negativ nettoindtægt, bortset
fra i november, hvor selskabsskatten modregnes, og i maj 2010, hvor den negative netto-
indtægt skyldes en ekstraordinær refusion på 1,5 mia. kr. begrundet i en domskendelse.
Rigsrevisionen finder, at analyserne på baggrund af information fra indtægtslisterne i perio-
den 2012-2014 klart peger på et behov for at undersøge baggrunden for udviklingen nær-
mere.
UKS Side 2067
U
K
S
O R D L I S T E 35
Bilag 3. Ordliste
Aktieudlån Ejeren af en aktie kan låne aktien ud til anden part. Aktielåneren har råderetten over
aktien i en på forhånd fastsat periode, eller indtil aktien tilbagekaldes.
Bankordningen En aftale mellem SKAT og 3 banker, der bestod i, at de 3 banker kunne anmode
SKAT om refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske aktionærer.
Blanketordningen Ved anmodning om refusion af udbytteskat via blanketordningen skal aktionæren ind-
sende en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat.
Dobbeltbeskatnings-
overenskomst
De respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster fastsætter, hvor meget aktionæren
skal betale i udbytteskat i henholdsvis Danmark og i hjemlandet. For aktionærer bosat
i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, betyder det, at den
udenlandske modtager af dansk aktieudbytte kan anmode SKAT om at få refunderet
den indeholdte udbytteskat helt eller delvist, afhængigt af hvad der er fastsat i dobbelt-
beskatningsoverenskomsten.
Early warning Betegnelse for system til håndtering af henvendelser til SKAT, Skatteministeriet eller
Skatteankestyrelsen om huller i lovgivningen e.l., der medfører en trussel mod stats-
kassen.
Indtægtsliste til Folketingets
Skatteudvalg og Finansudvalg
Regnskabsoplysninger om nettoindtægterne fra skatter og afgifter for den pågældende
måned og for samme måned året før. Indtægtslisten indeholder endvidere oplysninger
om indtægterne år-til-dato og sammenligner år-til-dato året før.
Nettoindtægt fra udbytteskat Indtægterne fra udbytteskat fraregnet refusion og modregnet selskabsskat.
Omnibusdepot Et samledepot, som typisk er ejet af en udenlandsk bank, hvori danske aktier, der er
ejet af personer hjemmehørende i udlandet, kan være placeret. I disse tilfælde inde-
holder SKATs it-systemer ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun
oplysninger til identifikation af ejeren af omnibusdepotet.
Opfølgningsprotokoller Protokoller udarbejdet i SKAT og godkendt af SKATs direktion. Protokollerne giver et
overblik over SKATs arbejde med at følge op på bemærkninger og anbefalinger fra SIR.
Refusion af udbytteskat Tilbagebetaling af for meget indbetalt udbytteskat for udenlandske aktionærer i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Regnskabsgodkendelse Den afsluttende godkendelse af et regnskab for en periode, fx en måned eller et kvartal.
Sandsynlighedskontrol En vurdering af, om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne periode
under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste 2 regnskabsår med udgangspunkt
i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigel-
ser, der undersøges i forbindelse med sandsynlighedskontrollen, skal forklaringerne do-
kumenteres eller vedlægges som bilag.
Skatteministeriets Interne
Revision (SIR)
Ifølge rigsrevisorlovens § 9, stk. 1, kan der indgås aftale om, at revisionsopgaver i hen-
hold til lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mel-
lem rigsrevisor og et organ for intern revision. Ifølge den indgåede § 9-aftale mellem
Skatteministeriet og Rigsrevisionen sikrer departementschefen i samarbejde med re-
visionschefen, at den interne revision har en sådan kapacitet og kompetence, at den
til enhver tid kan løse sine opgaver på en for departementschefen og Rigsrevisionen
tilfredsstillende måde.
TRACE-projekt
(Treaty Relief and Compliance
Enhancement)
Et OECD-projekt med det formål at etablere et system, hvor der foretages automatisk
nettoindeholdelse af udbytteskat i henhold til den relevante dobbeltbeskatningsover-
enskomst i forbindelse med udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer. Ved net-
toindeholdelse af udbytteskat foretages ikke refusion.
Udbytteskat Beskatning af aktionærers udbytte fra aktier i danske virksomheder.
VP-ordning En aftale om nettoindeholdelse af udbytteskat for udenlandske investorer. Blev admi-
nistreret af VP-Securities (Værdipapircentralen).
UKS Side 2068
U
K
S
Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 472
Offentligt
Faktuel
redegørelse
om
administrationen
af
udbytterefusion
i
perioden
2010-2015
Februar
2016
•
BORGER-DG
RETSSIKKERHEDSCHEFEN
UKS
Side
2069
U
K
S
Indhold
1 Indledning .......................................................................................................................................... 4
2 Afgrænsning ....................................................................................................................................... 5
3 Opgaven med administration af udbytteskat .................................................................................... 5
3.1 Organisatorisk placering af opgaven med administration af udbytteskat......................................... 5
3.1.1 Frem til 2009 ...................................................................................................................................... 5
3.1.2 2009 ................................................................................................................................................... 6
3.1.3 2010 - 2012 ........................................................................................................................................ 6
3.1.4 2013 - 2015 ........................................................................................................................................ 7
3.2 Beskrivelse af opgaven med administration af udbytteskat.............................................................. 7
3.2.1 Årlig udbytteskattekontrol................................................................................................................. 8
4 Refusion af udbytteskat I henhold til dobbeltbeskatnings-overenskomster..................................... 8
4.1 Udbetalingsfrist- rentegodtgørelse................................................................................................... 9
4.2 Bankaftaler......................................................................................................................................... 9
4.3 Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte person ................................. 9
4.4 Maskinel kontrol af refusion af udbytteskat.................................................................................... 10
4.5 Kontrolaktiviteter............................................................................................................................. 11
4.6 SIR rapporter om kontrol med refusion af udbytteskat .................................................................. 13
4.6.1 Opfølgning på SIR rapporten fra 10. maj 2010- arbejdsgruppe...................................................... 13
4.6.2 Opfølgning på SIR rapporten fra 30. maj 2013 - arbejdsgruppe...................................................... 14
4.7 Kundeservicestrategi om kontrol med refusion af udbytteskat ...................................................... 15
4.8 Risiko- og kvalitetsstyring................................................................................................................. 15
4.8.1 Key Performance lndlcator (KPI) ...................................................................................................... 16
4.9 Afstemninger mellem systemerne................................................................................................... 17
4.10 Stigende beløb ved refusion af udbytteskat .................................................................................... 18
4.11 Andet om refusion af udbytteskat ................................................................................................... 20
5 Ressourcer til administration af udbytteskat................................................................................... 21
5.1 Årsværk ............................................................................................................................................ 21
5.1.1 Inddrivelse........................................................................................................................................ 21
5.1.2 Øvrige ressourcer............................................................................................................................. 22
5.2 Dimensionering................................................................................................................................ 22
2
UKS Side 2070
U
K
S
5.2.1 Vdelseskort....................................................................................................................................... 23
5.3 Øvrigt om personale I udbytteenheden........................................................................................... 24
5.3.1 Told- og skatteregion Nærum .......................................................................................................... 24
5.3.2 Inddrivelse........................................................................................................................................ 24
5.3.3 Kompetencer.................................................................................................................................... 24
6 Ledelsesmæsslgt ansvar for administrationen af udbytteskat ........................................................ 25
7 Rapporter fra Intern Revision før 2009............................................................................................ 26
BILAG 1- SKATs orBanisation OB ledelsesfora ................................................................................................. 30
BILAG 2 - RegnskabSBOdkendelser .................................................................................................................. 35
Mlnisterlelnstruks for Skatteministeriet.......................................................................................... 35
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern§ 38.................................................................. 36
Hvilke problemer og hvornår bemærkes disse ................................................................................ 41
BILAG 3 - Procesejer OB systemejer................................................................................................................. 57
3
UKS Side 2071
U
K
S
1 Indledning
Rammerne for tilrettelæggelsen af en Intern undersøgelse om udbyttesagen:
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) afgav den 24. september 2015 en rapport om SKATs administra-
tion af udbytteskat og refusion af udbytteskat. Rapporten afdækkede en række kritisable forhold på områ-
det.
Direktøren for SKAT har efterfølgende besluttet at Iværksætte en Intern undersøgelse af SKATs administra-
tion af udbytteskatteområdet. Direktøren har bedt SKATs Borger- og retssikkerhedschef om bistand til un-
dersøgelsen.
Undersøgelsen vil tidsmæssigt skulle afgrænses til perioden fra 2009, hvor daværende departementschef
Peter Loft bad SIR om at gennemføre en undersøgelse af administrationen af udbytteskatte området og
frem til det tidspunkt, hvor SKATs udbetaling af udbytteskatter sættes I bero I august 2015.
For den periode, der undersøges, bør følgende Indgå I Borger- og retssikkerhedschefens bistand til under-
søgelsen:
1. Den organisatoriske placering af opgaven med administration og refusion af udbytteskat.
2. Redegørelser om områdets administration mv. til de ledelsesfora, som har været etableret Iperio-
den og ledelsesforaernes beslutninger om administrationen mv. af området.
3. Ledelsesmæssige beslutninger om opfølgning på SIRs rapporter fra 2010 og 2013 og opfølgning på,
hvorledes beslutningerne blev Implementeret.
4. SKATs løbende regnskabsgodkendelser for perioden.
5. Interne retningslinjer og processer mv. i SKAT vedr. administrationen mv. af området og betydnin-
gen for disse af SIRs 2 rapporter.
6. Eventuelle advarsler Internt fra organisationen om problemet med administration af området.
Borger- og retssikkerhedschefens bistand til undersøgelsen skal alene indeholde en faktuel redegørelse for
de ovenfor nævnte 6 problemstillinger, idet det retssikkerhedsmæssigt er vigtigt at få fastlagt de faktuelle
forhold så klart som muligt.
Direktøren for SKAT eller dennes sekretariat vil fremskaffe det materiale, som Borger- og retssikkerheds-
chefen anmoder om til brug for sin redegørelse.
Såfremt Borger- og retssikkerhedschefen finder det nødvendigt at afholde møder med ansatte i SKAT, vll
medarbejdere fra direktionssekretariatet deltage i møderne. Indkaldelse af skriftligt materiale fra forret-
ningsområderne sker via direktørerne for disse.
Undersøgelsen omhandler alene SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat og om-
handler Ikke SKATs håndtering af eventuel svindel på området. Der afholdes statusmøder efter behov mel-
lem direktøren for SKAT og Borger- og retssikkerhedschefen.
Borger- og retssikkerhedschefens redegørelse skal være færdig februar 2016.
Borger- og retssikkerhedschefen har til brug for denne undersøgelse gennemgået materiale, som SKATs
direktionssekretariat har Indhentet hos forretningsområderne:
- Økonomi
- IT
4
UKS Side 2072
U
K
S
- HR og Stab
- Kundeservice
- Inddrivelse
- Indsats
Borger- og retssikkerhedschefen har desuden gennemgået materiale på SKATs Intranet, herunder materiale
på en række sharepoints, miniportaler og fagportaler.
2 Afgrænsning
Som det fremgår af rammerne for Borger- og retssikkerhedschefens bidrag til den interne undersøgelse af
administrationen af udbytteskat, afgrænses denne tidsmæssigt til perioden fra 2009, hvor Skatteministeri-
ets Interne Revision (SIR) blev bedt om at gennemføre en undersøgelse af administrationen af udbytteom-
rådet frem til det tidspunkt, hvor udbetaling af refusion af udbytteskat sættes I bero den 6. august 2015.
Borger- og retssikkerhedschefens bidrag omhandler alene SKATs administration af udbytteskat og refusion
af udbytteskat og omhandler Ikke SKATs håndtering af eventuel svindel på området. Borger- og retssikker-
hedschefens bistand til undersøgelsen Indeholder alene en faktuel redegørelse.
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået SKATs generelle administration af udbytteskat og mere
specifikt SKATs administration af refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere.
I denne redegørelse lægges de faktuelle oplysninger fra SIRs rapport om "SKATs administration af udbytte-
skat og refusion af udbytteskat" fra 24. september 2015 {SIRs rapport 2015) til grund. De beskrivelser af
forretningsgange og systemer mv. der anvendes ved administration og refusion af udbytteskat som fremgår
af SIRs rapport lægges således til grund og gengives Ikke. Det samme gælder beskrivelser og opgørelser af
beløb eller af antal refusioner af udbytteskat og af SKATs opfølgning på rapporter fra SIR.
3 Opgaven med administration af udbytteskat
Den organisatoriske placering af-opgaven med administration af udbytteskat siden 1990 og de opgavebe-
skrivelser, som Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået, tyder på, at opgaven I udbytteskattead-
ministrationen har været set som en bogholderi- og tasteopgave. SKATs organisation er nærmere beskre-
vet i bilag 1.
3.1 Organisatorisk placering afopgaven med administration afudbytte-
skat
3.1.1 Frem til 2009
Frem til sammenlægningen af Direktoratet for toldvæsenet og Statsskattedirektoratet i 1989-90 var opga-
ven med udbytteskatteadministration placeret I Kildeskattehuset I Birkerød.
s
UKS Side 2073
U
K
S
I 1991 blev opgaven overført til ToldSkat Ottillavej. Det fremgår af det materiale, som Borger- og retssik-
kerhedschefen har gennemgået, at der Ikke skete nogen ændring i opgaveporteføljen i forhold til admini-
strationen i Birkerød.
11996 blev ToldSkat Centralt Bogholderi, Ottlliavej overført til Told- og Skattestyrelsen.
Fra den 15. marts 1999 blev udbytteskatteadministrationen udskilt fra Centralt Bogholderi og placeret I
ToldSkat Nærum som en dekoncentreret opgave. Det fremgår af Intern Meddelelse af 11. marts 1999, at
11
...de bogholderlmæsslge opgaver vedrørende udbytte-/royaltyskat fra den 15. marts dekoncentreres til
Told- og Skatteregion Nærum, Rundforblvej 303, 2850 Nærum11
1. februar 2004 blev udbytteskatteadministrationen flyttet til ToldSkat Ballerup. Opgaveporteføljen var den
samme.
Den 1. november 2005 etableredes den statslige enhedsforvaltning SKAT ved en fusion af ToldSkat og de
kommunale skatteforvaltninger, hvilket har betydet en række omorganlserlnger.
3.1.2 2009
Ved organlsatlonsændrlngen I 2009 etableredes en række landsdækkende enheder. Organiseringen 12009
er nærmere beskrevet I bilag 1.
Den landsdækkende enhed Regnskab, som var ledelsesmæsslgt forankret I Region Midtjylland, varetog i
Kompetencecenter se Ballerup udbytte- og royaltyskatteopgaven. Opgaven var samtidig organiseret sam-
men med aconto-selskabsskat for Nordsjælland og København I SAP38.1
Proces og Digitalisering havde til opgave at:
• være overordnet ansvarlig for SKATs forretningsmæssige processer.
• bidrage til at de landsdækkende centre fik udviklet og Implementeret effektive arbejdsgange, der un-
derstøtter kanalstrategien.
Produktion og Styring:
• havde ansvaret for ressource- og produktionsstyring Iforhold til SKATs kerneområder - indsats, vejled-
ning, afregning, Inddrivelse
• var indgangen til Hovedcentret for de regionale og landsdækkende enheder for alle fagområder, og var
Hovedcentrets udgang til driften
IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer.
3.1.3 2010 - 2012
Den landsdækkende enhed Regnskab var ledelsesmæsslgt forankret I Region Midtjylland. Udbytte- og roy-
altyskatteopgaven blev varetaget af Regnskab 2 - Udbytteskat (Ballerup og senere Høje-Taastrup)
Borger- og Virksomhed var procesejer for processerne på afregningsområdet og havde ansvaret for den
samlede planlægning af og opfølgning på SKATs borger og virksomhedsrettede aktiviteter på vejlednings-,
inddrivelses- og kontrolområdet.
1
Fremgår af notat af 3. december 2008 "Ansvars- og opgaveplacering ISKAT pr 1. januar 2009". Udarbejdet af Projekt
Ny Struktur I SKAT, Hovedcentret.
6
UKS Side 2074
U
K
S
Koncern IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer
3.1.4 2013 - 2015
Udbytteadministrationen lå I Forretningsområdet Inddrivelse, I afdelingen Betaling og Regnskab I enheden:
- Regnskab 2 - I perioden januar 2013 - aprll 2013
- DMO/DMS - I perioden maj 2013 - Juni 2013
- SAP38 - Høje Taastrup siden Juli 2013
Forretningsområdet Kundeservice var procesejere
Forretningsområdet IT var systemejere
Forretningsområdet Økonomi havde controlleropgaven.
3.2 Beskrivelse afopgaven med administration afudbytteskat
1999/2001
I 1999 og 2001 beskrives den dekoncentrede opgave således2
:
"Opgaverne omfatter registrering, bogføring og betalingskontrol af:
• UdbytteerklærInger Iforbinde/se med selskabers deklarerede udbytter, herunder udbyttekontrol
• Udbytteattester og oplysningerfra Værdipapircentralen om skattefrit udbytte
• Udbytteattester til modregning eller kontant tilbagebetaling afudbytteskat til selskaber ogfonde
mv. (via sysstem SS og FB) samt tilbagebetaling tll lkke-skattepllgtlge
• Ansøgninger om tilbagebetaling afudbytteskat efter diverse dobbeltbeskatningsoverenskomster til
aktionærer bosat i udlandet
• Royaltyerklæringer Iforbindelse med indeholdelse afroyaltyskat
• Indbetalinger afudbytte-/roya/tyskat samtsagsbehandling vedfor sen Indbetaling heraf"
2005
Opgaverne som udbytteskatteadministrationen I Ballerup varetager I 2005 beskrives således3:
• tastning afselskabers udlodninger - angivelse (normalt 1 gang om 6ret)
• tastning afRKO Indberetninger - manuelle indberetninger om udlodningfra unoterede selskaber
• refusion alfar meget Indeholdt udbytteskat
• registrering afbetaling afudbytteskat
• 6rllg udbytteskattekontrol
• royaltyerklæringer iforbinde/se med royaltyskat, herunder modtagelse afindbetalinger mv. afroy-
altyskat
• renteskat erklæring iforbinde/se med renteskat, herunder modtagelse aflndbetallnger mv. ifm ren-
teskat
2 Jf. af Intern Meddelelse af 11. marts 1999 og Intern Revisions rapport af 27. september 2001.
3
Jf. Intern Revisions rapport af 30. Januar 2006
7
UKS Side 2075
U
K
S
2009
Det fremgår af "Ansvars- og opgaveplacering I SKAT pr. 1. januar 2009, af 3. december 200811
, at:
"Form6let med den landsdækkende enhed Regnskab er ateffektivisere og optimere regionale data- og bog-
holderiopgaver - som Ikke varetages afBetalingscentret - ved atsamle nuværende speclalopgaver og vi-
dens- og kompetencecentre, standardisere og automatisere.... Regnskabsenheden varetagerfølgende op-
gave:
• Udbytte- og royaltyskat (Kompetencecenter Ballerup) - opgaven er samtidig organiseret sammen
med aconto-selskobsskatfor Nordsjæl/ond og København I SAP38."
Der er i det gennemgåede materiale ingen ændret beskrivelse ved orsanisatlonsændringen i 2010 og ingen
beskrivelse af opgaven ved organisatlonsændringen I 2013.
3.2.1 Årlig udbytteskattekontrol
I opgavebeskrivelserne fra 1999, 2001 eller 2005 fremgår det, at en del af udbytteadministrationen er
"udbyttekontrol" eller "årlig udbytteskattekontrol" uden at dette nærmere præciseres. Ud fra beskrivelser I
det gennemgåede materiale har "udbyttekontrol" været udført som kontrol af, om de udloddende selska-
bers angivelse af udbytteskat og Indbetaling (afregning) af udbytteskat var korrekte og overensstemmende.
Det fremgår af notat af 16. marts 2005 om udbytteskatteadministrationen, side 6, at udbyttekontrol nor-
malt foretages i novemberfor det foregående kalenderår ved at Indtastninger I 3S af selvangivelser sam-
menkøres med udbytteangivelser I SAP foretaget af udbytteskatteadministrationen, samt at der normalt
derved opdages beløbsmæsslge fejl på mellem 30 og 50 mllllarder kr.
Det fremgår også af arbejdsgruppen vedrørende udbytteskats notat af 8. Juni 2011 "Håndtering af udbytte-
skat" , at "Derforetoges en udbyttekontrol, hvorselskabsselvangivelsensfelt 37 - udloddet udbytte - sam-
menkøres med angivelserne i 3Sfor somme indkomstår. Der rykkes ca. 5000 selskaber årligt ved denne kon-
trol.""
Ligesom det fremgår af SIRs rapport 2015, kapitel 11.2, at
"Før 2014 horder været en intern maskinel udbyttekontrol, hvor oplysningerfra selskabernes selvangivelse
blev sammenholdt med angivelserne i 3S. Hvis selskaberne horselvangivet en udlodning afudbytte, men
Ikke har indsendt angivelser til SKAT, blev disse selskaber skrevet ud på en rykkerliste til manuel opfølgning".
4 Refusion af udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatnings-
overenskomster
Skatteydere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt, har, Jf. kildeskattelovens KSL § 67, stk. 3, mulighed
for at søge om refusion af den del af den danske Indeholdte udbytteskat, der overstiger beskatningen I
henhold til de Indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.
8
UKS Side 2076
U
K
S
4.1 Udbetalingsfrist - rentegodtgørelse
Frem til 1. juli 2012, hvor kildeskattelovens § 69 Btrådte I kraft, skulle der iflg. retningslinjerne udbetales
rentegodtgørelse, hvis udbetaling af refusionen skete senere end 30 dage efter modtagelsen af refusions-
anmodningen. Ved refusionsopgaven var der fokus på at effektivisere og forenkle sagsgangen, så refusi-
onsanmodnlnger var behandlet og beløbet udbetalt inden 30 dage og rentegodtgørelse kunne undgås. Det-
te fremgår bl.a. af SIR rapporterne 2000 - 2002. Uddrag fra SIRs rapporter fra 2000- 2002 er gengivet i
afsnit 7.
4.2 Bankaftaler
Et af tiltagene for effektivisering og forenkling af refuslonsopgaven var Indgåelse af aftale med Danske Bank
om en regnearksordning i 2001, som afløstes af bankaftalen 12006 samt aftalerne med Nordea og SEB bank
12007.
I efteråret 2015 har HR og Stab, Jura, vurderet bankaftalerne og konkluderet, at aftalerne Ikke kunne anses
for at udgøre en fornøden retlig ramme for tilbagesøgning af udbytteskat. De punkter Jura har påpeget er:
- Repræsentationsforholdet Imellem de danske banker, de udenlandske banker og udbyttemodtagere er
Ikke tilstrækkeligt dokumenteret.
- SKAT kan ikke delegere kompetencen til at udbetale udbytteskat til bankerne, og der er ikke hjemmel til
at pålæsse bankerne hæftelsesansvar for uretmæssig tilbagebetaling af udbytteskat.
- SKAT har indgået aftalerne med danske pengeinstitutter og aftalen kan ikke danne grundlag for, at
udenlandske banker pålægges pligter.
SKAT har I efteråret 2015 opsagt bankaftalerne på bassrund af udtalelsen fra Jura.
4.3 Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte
person
Frem til henholdsvis 2012 for unoterede selskaber og 2013 for børsnoterede selskaber gav regelgrundlaget
Ikke SKAT mulighed for at kontrollere, om man udbetalte det korrekte beløb til den korrekte person. SKAT
havde Ikke de nødvendige oplysninger på tidspunktet for udbetaling af den refunderede udbytteskat. Ifølge
reglerne for indberetning var det således, at de udloddende selskaber skulle angive og afregne udbytteskat
til SKAT i år 1og Indberette oplysninger om udbyttemodtagere inden 20. januar år 2. Dette blev bl.a. påpe-
get I et notat fra en arbejdsgruppe i 2005, af SIR I rapporten "Undersøgelse af provenuet fra kildebeskat-
ning af udlændinge - udbytteskat" af 10. maj 2010 (SIRs rapport 2010) og af den daværende afdelingsleder I
et notat af 16. februar 2011 der blev sendt til Regionsdirektøren for region Midtjylland, Skattedirektør og
Viceskattedirektør for Regnskab, samt Ien henvendelse til Koncerncentret, Jura og samfundsøkonomi af 4.
oktober 2011.
I rapporten fra 2010, bemærker SIR, at der "føres ingen kontrol iforbindelse med rejusionsanmodninger
om Investor reelt er aktieejer og om Investor reelt er skattepligtig til Danmark eller ej". SIR anbefaler at der
etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem angivelse og Indberetning.
9
UKS Side 2077
U
K
S
På baggrund af rapporten blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis anbefaling førte til en ændring af regler-
ne. Arbejdsgruppen er nærmere omtalt i afsnit 4.6
Der blev Indført samtidighed mellem angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere for
unoterede aktier ved bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011. Ændringen havde virkning for Indbe-
retning af udlodninger vedtaget eller besluttet den 1. Januar 2012 eller senere.
Der blev Indført samtidighed mellem angivelse og indberetning for alle- dvs. også noterede aktier ved be-
kendtgørelse nr. 1123 af 30. november 2012, med virkning for indberetning af udbytter, der vedtages eller
besluttes den 1. januar 2013 eller senere.
Ifølge de dokumenter Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået, er der ikke sket kontrol af, om man
udbetalte det korrekte beløb til den korrekte person, som de indførte regler gav mulighed for - hverken i
den løbende udbetalingsproces eller i form at et Indsatsprojekt.
4.4 Maskinel kontrol afrefusion afudbytteskat
Af SIRs rapport 2015 fremgår følgende under kapitel 11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab:
"Intern Revision hor konstateret, at der 135 er etableret en systemkontrol, som orienterersagsbehandleren,
hvis derfor et selskab er anmodet om et højere refuslonsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet I ud-
bytteskat.
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen I relation til enkelte børsnoterede selskaber Ikke
hor kunnet gennemføres 12013 og 2014,fordi enfejl 135 bevirkede, at det ikke vor muligt at "taste" mod-
tagne refuslonsanmodnlnger p6 det udloddende selskabs angivelse.
Primo juli 2015 blev systemet ændret hvorefter 35 Igen Iolie tilfælde har kunnet sammenholde refusions-
anmodninger I 35 med angivelsen afudbytteskat."
Borger- og retssikkerhedschefen har, efter gennemgang af materialet fået forståelsen af, at der har været
følgende forløb omkring den omtalte fejl:
I april 2014 indberettede en medarbejder fra Regnskab (Inddrivelse) fejl ved indberetning på to CVR. nr.
(grøn skærm) til journalpostkassen for 3S. Systemejer (IT) fejlmeldte dette til leverandøren af 3S - esc, og
henviste til tidligere rettelser affejl med grøn skærm I forbindelse med udbytteskat.
I april og maj 2014 korresponderer IT og esc om problemstillingen. IT spurgte herunder bl.a. om "Hvorfor
hor de tidligere rettelser ikkeforebygget b6de dump og grøn skærm I billederne 'Udbytteangive/se' og 'Ud-
bytteindberetning'?"
I maj Informerede IT procesejer (Kundeservice) om esC's forklaring på Grøn skærm, herunder, at "5KATskol
tage stilling til om det altid er højeste udbyttenr. der skol benyttes ved lndrapportering afFDU'er'14
Den 29. april 2015 modtog IT en mail fra esc om "dumps" vedrørende 9 CVR.numre. Igen 15. juni modtog
IT meddelelse fra esc om dumps i produktionen i 3S. IT forespurgte både i april og juni Kundeservice om,
hvad der skete i Regnskab, Høje Taastrup, der kunne forårsage dumps. Kundeservice spurgte Inddrivelse I
4
FDU =Fritagelse af Dansk Udbytteskat
10
UKS Side 2078
U
K
S
april og juni og videreformldlede forklaringerne til IT. esc meddelte, at det ville koste 35 timer at rette fej-
len. Der korresponderes 19. juni mellem Kundeservice og IT om betaling for fejlrettelse, hvor det fremgår,
at hverken Kundeservice (aktivitetsnummer til "mindre udvikling" var lukket og måtte Ikke anvendes) eller
IT (35 budget for vedllgehold og support var beskåret)havde budget hertil. Den 29. juni 2015 bestilles ret-
telse, max. 35 timer hos esc underskrevet af IT Drift. Rettelsen var klar til test den 2. juli 2015.
Borger- og retssikkerhedschefen har fået oplyst fra Kundeservice, at for så vidt angår de unoterede selska-
ber, så har kontrollen virket med undtagelse af nogle selskaber- nemlig de selskaber hvor der kun er Indbe-
rettet udbyttemodtagere, hvor den Indbyggede kontrol Ikke har virket siden en systemomlægning Ijanuar
2014. Kundeservice er blevet opmærksom på problemstillingen med de unoterede selskaber, hvor der kun
er Indberettet udbyttemodtagerangivelse, i november 2015.
Anmodninger om refusioner, der er modtaget via regnearks ordningen (bankordningen) Ikke registreret I
system 35, hvorfor dette systems maskinelle kontrol Ikke er relevant I relation til denne ordning.
Maskinel kontrol I forhold tll selskabets selvangivelse
SKATs TastSelv løsning til indberetning af udbytte og udbytteskat blev ændret med virkning fra 1. januar
2014 således, at de Indberettede oplysninger om indeholdt udbytteskat på hver udbyttemodtager sam-
mentælles og danner grundlag for afregning af udbytteskatten. Ved Indberetning af udbyttemodtagerne
oplyses der Ikke, hvilken regnskabsperiode udlodningen af udbytte relaterer sig til. Kundeservice har hen-
vendt sig til Skatteministeriets departement I august 2014 herom, Idet de manglende oplysninger om regn-
skabsperiode betyder, at der Ikke kan gennemføres maskinelle kontroller over til selskabets selvangivelse.
Det oplyses I henvendelsen til departementet, at Kundeservice Ikke har implementeret indberetning af
regnskabsperiode ITastSelv, da man var i tvivl om hjemmelsgrundlaget. Kundeservice foreslår, at der i skat-
tekontrolloven indføres pligt til Indberetning af regnskabsperiode. Departementet svarer I september 2014,
at det er "noget, som vil kunne tages med, ndr viskal revidere skattekontrol/oven."
4.5 Kontrolaktiviteter
Borger- og retssikkerhedschefen har Ikke I det gennemgåede materiale fundet beskrivelser af planlagte
eller udførte indsatsprojekter rettet mod udbetaling af refusion af udbytteskat i perioden 2010 - 2015. Der
har, så vidt Borger- og retssikkerhedschefen har kunnet afdække, ikke været beskrevet en risiko, der omfat-
ter refusion af udbytteskat i Indsats' risikoanalyse og kortlægning af risici.
Borger- og retssikkerhedschefen har identificeret, at der har været følgende indsatsprojekter dervedrører
udbytteskat generelt:
2010 - 2011: "Udbytteskat - Obligationsbaserede investeringsbevlser"5
Projektet var rettet imod skatteydere, der typisk fejlagtigt selvangav udlodning fra obligationsbaserede
investeringsforeninger i felt 247(rubrik 34) "Udlodning fra investeringsselskab/ -forening, hvori der er
Indeholdt udbytteskat". De udsøgte personer var overvejende selvstændigt erhvervsdriven-
d ~og rådgiver var en
2012: "Udbytteskat og korrekt angivelse heraf, herunder lempelse for betalt (udbytte)skat"6•
5
lplan id: 1802
11
UKS Side 2079
U
K
S
Projektet var rettet Imod selskabers fejlaøtløe eller manølende lndberetnlnøer afoplysninger omkrinø
udbytteudlodnlna, 01 aktlon•rers fejl ved selvanllvelse afudbytte. Det fremølr af afrapportertnaen fra
projektet, at "Pd baøgrundaferfaringermedsimple Indberetningerafangivelse Isagerne Iprojektet
kan det konkluderes, atdetIkke har v•retmuligt atsikre en effektiv metode til Indberetning ntJrsags-
behandlingenforetages I Indsats men Indberetningenforetages I udbyttekantoret. Det kan derfor llcke
anbefales atIndsats varetaøer opgaven som beskrevet. Det erdesuden vares opfattelse, at udbytteaf-
delingen Ikke haren gennemarbejdetprocedure til atsikre, atselskaber bliver p6lagt at Indeholde den
korrekte udbytteskat, det anbefoles det, atder arbejdes hen Imod. "
Det frempr desuden afafrapporterlnøen, at "Der erligeledes en reel mulighedfor misbrug ved mod-
stridende angivelse og Indberetning, stJ/edes, atder llclce Indeholdes ldldeskat, men personen godskrives
udbytteskat alligevel. Der erdag lklæfundet misbrug vedsagsgennemgangen I projektet. "
Det fremøAr oøsl afafrapporterlnøen, at kontrol afanølvelse afmodtaøet udbytte med Indeholdt ud-
bytteskat pi selskabsselvan1tvelsen harv ret foretaset pi landsdækkende niveau af Indsats Køben-
havn I flere Ir.
ZDH-2016: "KIideskat pi renter, udbytter 01 royaltles"7
Projektet taøer afsæt Istore udbyttestrømme, kapltalfondsovertaaelser oa andre store danske virk-
somhedsopkøb med fokus pi den skattemæssløe behandllnø af uqlende udbytter os andre store
penaestrømme. Det kan være Iform af renter - 01 royaltybetalinsertll udenlandske beløbsmodtaøere
samt anmodnlnøer om tllbaøebetallnø affor meaet Indeholdt kildeskat. Der er risiko for at store penge-
strømme fra danske (holdlng)selskaber Ikke bliver opkrævet kildeskat, hvis beløbene reelt tilhører sel-
skaber Iskattelylande. Pengene kan eksempelvis øl via øennemstrømnlnøsselskaber I EU.
Der hartldlløere været føløende kontrolaktlvlteter vedrørende udbytteskat, do1 lnøen vedr11rende refusion
af udbytteskat:
ZDDD: Told- DB Skattereølon København undersøøte ordnlnøen om tilbageholdelse afreduceret dansk ud-
bytteskat for udenlandske Investorer. Resultatet afundersøøelsen var, at bankerne I vid udstrækning Ikke
levede op til reøelsettet. Opfølgnlnøen fra Told- 01 Skattestyrelsen var, at resultat oø konklusioner fra Kr,-
benhavns kontrolaktion "agtes toget op med pengeinstitutternes brancheorganisationer, herunder med en
opdatering afde ø•ldendeforretningsbetinge/serfor ordningens opretholde/se. Irammeplan 2001 vi/ der
s6ledes llclceforekomme opfølgning Iform affornyede kontroller".
ZOOS: Ikontrolplanen for 2005 fremølr 11
Ud8'ende udbyttekontrol afudlodders lndberetnlnøs· os lndehol-
delsesplløt" som et bundet emne for alle omrlder.
ZDDB: BIiiund - "Udbytteskat" - Projektet vedrørte kontrol af, om felterne vedr11rende udbytteskat var rlø-
tløt udfyldt Iselskabsselvanølvelser
1 lpl n Id: 2611
7 lplan Id: 2851
12
UKS Side 2080
U
K
S
4.6 SIR rapporter omkontrol med refusion afudbytteskat
SIR har bide I "Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge - udbytteskat" af 10. maj 2010
(SIRs rapport 2010) og I "Revision afudbytte- og royaltyskat for 2012" af30. maj 2013 (SIRs rapport 2013)
plpeset, at kontrollen med refusion af udbytteskat er mangelfuld.
I 2010 rapporten skriver SIR "Derføres Ingen kontrol Iforbindelse med ,efuslonsanmodn/ngerom Investor
reelt eraktieejerog om Investorreelt erskattepligtig til Oanmarlc ellerej"
I SIR rapport 2013 anføres: "OeterS/Rs vurdering, atSKATbørsikre sig bedre Imod, atderlkkeskeruret-
mæsslø refusion afudbytteskat. Muligheden herfor erblevetforbedretfra 1.Januar2013, hvoralle udlod-
dende selskaberskal angive udlodningen og Indberette oplysning om udbyttemodtagersamtidigt"
4.6.1 Opfølgning pl SIR npporten fra 10. maj 2010 - arbejdsaruppe
Rapporten fra SIR blev behandlet pi møder I revlslonsudvalget ISkatteministeriet. Revlslonsudvalget blev
nedsat I december 2010 og bestod af departementschefen, koncerndirektøren, økonomidirektøren, regi-
onsdirektøren for realon København, regionsdirektøren for region Midtjylland, direktøren for de særllse
enheder, sekretariatschef I Landsskatteretten, revlslonschefen samt kontorchefen for Økonomi. Revlslons-
udvalset havde tll forrnll at varetase det ulovbestemte tilsyn som et uafhænøløt organ under departe-
mentschefens ledelse. Revlslonsudvalset drøftede status pi opftlønlnø pi Især kritiske revisionsrapporter.
Rapporten fra SIR blev aøsl behandlet af Produktionsforum og afJuridisk Forum.
Rapporten fra SIR blev behandlet pi et møde I Produktionsforum den 21. Juni 2010, hvor man besluttede at
nedsætte en arbejdsgruppe.
Rapporten blev behandlet IJuridisk Forum den 7. september 2010. Juridisk Forum havde tidligere - pi
møde den 2. marts 2010 behandlet et nota, der vedrørte Indmeldelse afdeltaøere Ind til OECD's TRACE-
projekt. Den 4. maj 2010 blev 1 medarbejder fra Borger og Virksomhed samt 2 medarbejdere fra Jura os
Samfundsøkonomi Indmeldt til at deltaae I projektet.
Som opftl1nln1 pi SIRs rapport fra 2010 blev der nedsat en arbejd51ruppe med deltagere fra
• Jura 01 Samfundsøkonomi
• Borger 01 Virksomhed
• Regnskab
Den 21. juni 2011 afrapporterede arbeJdsøruppen tll Produktionsforum ved notat af 8. Juni 2011.
Det fremølr af notatet, at arbejdsgruppen skulle se pi to kemeomrlder:
1. Der mansler afstemning afden udbytteskat som udbyttemodtagere godskrives Iforhold tll udbyt-
teskatten
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den tekniske behandllns heraf
mangler revlslonsspor.
Det fremslr ossA af notatet vedrtrende punkt 2, at : "/ OECD regi eretableret en arbejdsgruppe, som ar-
bejderptJfælles nettoafregning afudbytte tll udenlandske aktionærer. SKATermed I etpilotprojekt med 1
andre lande aoflere store pengeinstitutter." Arbejd51ruppen, der fuløte op pi SIRs rapport 2010, ses Ikke
at have beskæftløet slø nærmere med refusion afudbytteskat
13
UKS Side 2081
U
K
S
Arbejdsøruppen arbejdede, efter afrapporterlnøen til Produktionsforum, videre med at udmønte forslaø
vedrørende punkt 1.
4.6.2 Opfølpln1 pi SIR npportea fra 30. maj 2013 • arbejdqrappe
SKAlS Interne opfølønlnøsprocedurer pi revlslonsrapporter os opftlønlnøen pi SIR rapporten fra 2013 er
beskrevet I SIRs rapport 2015, kapitel 15.
Som det oøsl frempr af Kundeservicestrategien blev der nedsat en arbejdqruppe til opfølgning pi SIRs
rapport fra 2013. Kundeservlcestrateølen er nærmere omtalt I afsnit 4.7 .Arbejdsgruppen havde deltaøere
fra:
• Kundeservice
• Inddrivelse
ArbeJdsøruppen holdt sit første møde Iefterlrat 2013. Det fremglr afet notat fra oktober 2013, at:
Arbejdsgruppens formll var at "afdække og beskrive opgaver og ansvarsomrdderIforbindelse med admlnl•
stratlon afden samlede procesfor angivelse og betaling afudbytteskat. n
Det fremølr desuden af notatet, at:
"Arbejdsgruppen skal havesærligtfokus p6 løsningsbeskrive/se Iforhold tilbemærkningerfra Intern Revisi-
on, Jf. rapport af30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde skal resultere I et notat elleren •mini-rapport", ders6ledes skal Indeholdefølgen-
de:
Beskrivelse afopgaverog onsvarsomrdder Iforhold til Betaling og Regnskab, Afregning Person, Afregning
Erhverv beskrives. Beskrivelsen skalresultere I
I. Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
• Vurdering afbehovfor ressourcer
• Vurdering afbehovfor kompetencer
• Vurdering afbehovfor nystruktur og nye arbejdsgange
• Vurdering afbehovfor øgetsamarbejde og udveksling afInformation, herunderInddragelse afan-
dre enhederISKAT.
li. En konkret plan for opt,lgnlng p6 bemærlcnlngerfrø Intern Revision, herunder rev/s/onsrapportens
punkt3.3 +3.4 +3.6+3.7 +3.8. Den skal resultere I
• En konkret (men overordnet) løsnlngsbftkrlvelse
• Placering afansvarfor gennemførelse afløsningsbeskrivelsen"
Borser- og retssikkerhedschefen har I det sennemglede materiale set et udkast tll afrapporterlns fra ar-
bejdsgruppen, men Ingen endelig rapport.
14
UKS Side 2082
U
K
S
4.7 Kundeservicestrategi om kontrol med refusion afudbytteskat
Det frem1lr af blla1 tll Kundeservlcestrate1I "Kunden I centrum skatten I balanceu 20141
01 20151
, at der I
Kundeservice harværet en løanøværende aktivitet 11
lndberetnln1 01 afre1nlng af udbytteskat". Formllet
med aktiviteten er bl.a at •Sikrebedre kontrolleraf, atder er overensstemnælse mellem den lndbetolte
udbytteskat og den skot udbyttemodtagerfdr refunderet via drsopø,relsen. •
Bagrunden for aktiviteten beskrives siledes:
"Det erpdpegetafIntern Revision, atderer behovfor at gennem/øre kontrolleraf, om den betalte udbytte-
skat er Ioverenutemmelse medden skat, der lndgdr pd borgerens drsopgørelse. Endvidere erderI de sene-
re dr konstateret en vesentllg stigning I anmodningerom refusion afudbytteskatfra udbyttemodtagere I
udlandet og det er konstateret. at der eret behovfor at vurdere de nuværende proceuer og arbejdsgange
for behandling afdisse anmodninger.
Mullghtdemefor atsætte mere mdlrettet Ind overformanglende udbytteangive/se og uoverensstemmelser
mellem betaltudbytteskat og efterfølgende godskrevet og refunderet udbytteskat ønskes klarlagt. 11
Det fremglr, at:
•0ererntdsat en arbejdsgruppe, derserptJ den samlede procesfor Indberetning og afregning afudbytte-
skat. Det vil resultere I en overordnet opgavebeslcrlvelse og konkrete anbefalinger ti/ det videre arbejde med
gennemfØrelse afde nødvendige afstemningerookontroller. Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne
lndgd som grundlagfor beslutning om ressourcer og organisering afden samlede administration afudbyt-
teskatten, ogsd set Iforhold ti/ SKATs mdlbllleder2020."
12014 fremglr det, at arbejdsgruppen bestlr af 4medarbejdere I SKAT, samt at "DetIgangsatte arbejde
skal ti/passes øvrige opgaver, og derkunne medfordel tilføres ressourcer titfærdiggøre/se afarbejdet I
gruppen.11
I 2015 fremølr det, at arbejdqruppen besdr af2 medarbejdere ISKAT.
Endelig fremglr det afKundeservicestrategien, at " Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning I den
samlede procesfor Indberetning og afregning afudbytteskatskal derses pd snit/laderIforhold tf/ andre
forretnlngsomrtJder ISKAT.•
4.8 Risiko- ogkvalitetsstyring
Om risiko· oØ kvalltetsstyrlna fremølr følgende af "Reønskabslnstruks for Skatteministeriets Koncern § 3811
01 "Internt kvalltetsstyrlnøssystem"
2010-2013:
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko- og kvalltetsstyrlng I
overensstemmelse med gældende realer.
• Skattedirektørerne har Inden for de landsdækkende enheder oaafdelinger Iskattecentrene flet dele-
aeret ansvaret for gennemfØrelsen afden Interne kvalltetsslkrlna.
• Afdelingslederen eransvarllSfor sennemførelse, afrapportering og dokumentation I e1en afdellns.
• Realonssekretarlatet er bl.a. ansvarl'8 for
• Fra Jull 2014
• Fra Juni 2015
15
UKS Side 2083
U
K
S
o hver mlned I en status tll skattedirektøren/viceskattedirektøren at lave en opfølgnln1 pi hvilke
afdelln1er der har/Ikke har afsluttet/ udført den Interne kvalltetsslkrlnø 01 rykke afdellnøslede-
ren, hvis der Ikke er foretaset Intern kvalltetsslkrlng.
o udarbejde kvartalsrapport.
o udlede tendenser og plpeøe problemomrlder.
o analysere 01 vurdere den Interne kvalltetsslkrln1.
2011-:ZOU:
• Direktøren for forretnlnpomrldet har det overordnede ansvarfor, at derøennemføres risiko- og kvall-
tetsstyrlng I overensstemmelse med øældende reøler.
• Underdlrekttrerne har Inden for de enkelte afdellnøer I forretnlnøsomrlderne Ret delegeret ansvaret
for gennemftrelsen af den Interne kvalltetsslkrlnø,
• Funktionslader/konton:hefer ansvarlig for øennemførelse, afrapporterlnø 01 dokumentation I eøen
driftsenhed.
• Controlllng kontorerne er ansvarlise for bl.a
o at udarbejde kvartalsrapporter for den Interne kvalltetsslkrlns.
o udlede tendenser og plpeøe problemomrlder for de konstaterede fejl 0156 pi bagrund af re-
sultaterfor tldlløere perioder.
o vurdere 01 analysere den Interne kvalltetsslkrlng.
o fastlæge de Interne kontroller Isamarbejde med funktionsleder/kontorchef os underdirektør
si alle de obllptorlske kontroller foretases.
Borøer- 01 retssikkerhedschefen harfra Økonomi modtaøet udtræk af de Interne kontroller pi udbytte
enheden for perioden 2013-2015. Det fremglr heraf, at:
- Der harIkke været hverken kvalitative eller kvantitative kontrolpunkter for enheden som specifikt ret-
tede sig mod kontrol af1rundla1et for udbetallnø af refusioner afudbytteskat.
- De 1ennemførte Interne kontroller som enheden har Indberettet I perioden 2013-2015, er alle blevet
Indberettet med et 0-feJls resultat.
I det sennemglede materiale har hverken Økonomi, Controlllnø kontoret eller Reølonssekretarlatet for
Midtjylland pipeget problemer eller udarbejdet analyser 01 vurderln1er vedrørende refusion af udbytte-
skat, pi bagrund afden Interne kvalltetsslkrlng.
Borser- 01 retssikkerhedschefen har1ennem1Aet rlslkoark for 2015 for Kundeservice. Derses Ikke at være
noøen henvlsnlnøer eller omtale af risici/problemer som er forbundet med problemstllllngen vedr. refusio-
nen af udbyttebetalingen.
4.8.1 Key Performance IDdlcator (KPI)
Borøer- 01 retssikkerhedschefen harspurøt SKAT om der I forretnlnpomrlderne har været key performan-
ce lndlcatorer der havde relevans for opgaven med refusion af udbytteskat, 08 har Ret oplyst, at:
- der Ikke har været benyttet Interne kontrolpunkter for den enhed I Inddrivelse som varetoø udbytte•
administrationen, hverken Iforhold tll proces, produktion eller kontrol med udbetalingen af refusion af
udbytteskatter tll udenlandske aktieejere.
16
UKS Side 2084
U
K
S
- sAfremt der Ikke har været Interne kontrolpunkter som har reflekteret proces, produktion eller kontrol
med udbetallnøen af refusion afudbytteskatter, er der heller Ikke nogen elementer af dette som lndølr
I KPl'eme for enheden, afdelingen ellerforretnlngsomridet.
- der Ikke IKPl'erne for forretnlngsomrideme KundeseNlce, IT 01 Økonomi er noøen Interne kontrol-
punkter eller andre mllln1selementer som lndglr I disse, med relatlon tll proces, produktion eller kon-
trol med udbetallnøen af refusion afudbytteskatter.
4.9 Afstemninger mellem systemerne
Som beskrevet I SIR rapporten 2015 er flere forskellige It-systemer Involveret I processen fra angivelse -
lndbetalln1 (afreønlnø) - lndberetnlnø af udbyttemodtaøere frem til refusion af udbytteskat. SIR har plpe-
øet bide I rapporten 2010 oø rapporten 2013, at der Ikke foretages afstemnlnø mellem de anvendte syste-
mer:
SIR rapport 2010: Der foretages lnøen afstemnlnøer mellem de udbytter, som selskaberne anølver,
01 de udbytter, som Indberettes for udbyttemodtaøere. Der øennemftres lløeledes Ikke kontrol af,
om den udbytteskat, som selskaberne Indbetaler, oøsl stemmer med den af udbyttemodtagere selv-
angivne udbytteskat. Afstemnlnøsproblematlkken er desuden plvlrket afden tldsmæssl1e forskyd-
nlnø pi næsten 1Ir mellem anølvelse og Indberetning.
SIR rapport 2013: Der foretages Ikke afstemnln1 mellem angivet udbytte 01 lndberetnlnø om udbyt-
temodtagere. SIR finder det nødvendigt at derforetages en sldan afstemnlnø.
SKAT bør etablere afstemnlnøer eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøJaø-
tlgt og fuldstændigt mellem systemerne
Den daværende funktionschef for udbytteadministrationen har siden 2004 flere gange redeB1ort for pro-
blemer pi omrldet.
Det ene af de to kerneomrlder, som arbejdsgruppen, der var nedsat pi baøørund afSIRs rapport fra 2010
skulle se pi var "Der manglerafstemning afden udbytteskatsom udbyttemodtagere godskrives Iforhold tf/
udbytteskatten." Arbejdsgruppen er nærmere omtalt afsnit 4.6.1. Arbejdsgruppen foreslaø som løsnln1
herpl - Ol arbejdede videre med Implementering af:
• At lndberetnlnø af af udbyttemodtaøere skulle ske samtidig med anølvelse af udbytte og betallnø
af udbytteskat.
• At Indføre tvun1en TastSelv eller elektronisk lndberetnln1.
I 2014 aflioldtes, som opfølønln1 pi SIRs rapport fra 2013, møder mellem SIR og Kundeservke om afstem-
ninger mellem systemerne. KundeseNlce anmodede escom at foretage afstemnlnøeme. escestimerede,
at det ville koste ca. 135.000 kr at udarbejde løsnlnøsbeskrlvelse og estimat pi pris for overførelse afdata
mellem systemerne.
I 2015 var der Ikke nedskrevne disponerinøsreøler I Kundeservice for puljen "mindre udvikling". lf,løe dl-
sponerlnøsre1leme for 2016 skal belfb til udvlklln1, der overstiger 50.000 kr. forelæues Chan1eboard eller
gi via systemejer. Kundeservice sendte en lndstlllln1 til Økonomi, Chan1eboard, februar 2015 om budøet
pi 150.000 til udarbejdelse af lfsnlnpbeskrlvelse 01 estimat for overførsel afdata vedrørende udbytteskat
mellem systemerne. Bevlllln1en blev afsllet afChanøeboard.
17
UKS Side 2085
U
K
S
Det fremslr af SIRs rapport 2015, kapltel 11.2 om Indarbejdelsen afsamtidig anslvelse os lndberetnlns I
systemerne, at:
nMed den nuværende løsningfor de Ikke noterede selskaberfremkommer angivelsen afudbytte og udbytte-
skat som en sum afde Indberetninger, dererforetøget hvilketlfemerbehovetforen ajstemnlng10
•
De børsnoteredeselskaberIndtaster en angivelse afudbytte ag udbytteskat INTSEsamtidig med, at VP
leverer enelelctronlsk Indberetnings/li tll elCapltøl om udbyttemodtageme.
Dervil sdledufortsat være behovfor en afstemning, I relation tll de børsnoteredeselskaber, mellem angi-
velsen og beløbetfor de anførte udbyttemodtagere. SKATharoplyst, atde p6 nuværende tidspunkt Ikke
foretager en afstemningfor de børsnoteredeselskaber, men atSKATerI proces med atfinde en løsning.
4.10 Stigende beløb ved refusion afudbytteskat
Retnlnøsllnjeme for den resnskabsmæssløe forvaltnlns pi § 38 omrldet, herunder for resnskabssodken•
delser fremslr af "Resnskabslnstruks for Skatteministeriets Koncern § 38" Resnskabslnstruksen er sod-
kendt af:
- Fra Januar 2010 • 12. marts 2014: koncerndirektøren os direktøren for Reølon Midtjylland
- Fra 12. marts 2014: direktøren for SKAT01 direktøren for Inddrivelse
Det fremalr af reønskabslnstruksen, at de lokale regnskabsgodkendelser sendes fra funktionsleder I den
enkelte enhed tll Resnskab 1(2010 • marts 2014) / § 38 kontoret (siden marts 2014), hvor de samles I en
central resnskabsøodkendelse efterat derer foretaget en sandsynllshedskontrol. Reønskabssodkendelser
os reønskabslnstruksen er nærmere omtalt I bllaø 2. Arbejdsgangen vedrørende de centrale resnskabsgod-
kendelser er herefter:
2010•2014:
"Slcattedlrelctønm for Regnskab, skalhver m6ned, Inden udløbet afden e/terregnskabsperiodens ud-
løbfølgende m6ned, godkende og Indsende SAP38-regnslcobet tilSkatteministeriet, Koncemcente-
ret."
2014-2015:
"Underdlrelctørenfor Betollnø og Regnskab og kontorchefenfor§ 3B kontoretskal hver mlned, Inden
udløbet afden efterregnskabspertodensfølgende mlned, godkende og Indsende SAP3B-regnslcabet
tilSlcottemln/sterlets departement, Intern Regnskab 1, Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne
Revision."
111
Afstemning Imellem 1nølvelse afudbytteskat oa Indberetning af udbyttemodtaøere
18
UKS Side 2086
U
K
S
Der harværet bemærknlnøer om etstilende beløb for refusion af udbytteskat I de nedenfor opllstede pe-
rioder. Bemærknlnøerne er øenølvet I skema I bilag 2.
Periode Lokalregnskabsøodken- Central regnskabsgod- Sandsynllghedskontrol
delse kendelse
2012
november X X
december X
2013
juni X X
juli X
2014
maj X X
Juni X X X
jull X X X
august nævner samlet ATD X X
september naevner samlet ÅTD X
oktober nævner samlet ÅTD X
november nævner samlet ATD X
december nævner samlet ATD X
2015
januar nævner samlet ATD
februar udbetalt 0 kr pøa ferle
og sygdom
april nævner samlet ATD X
maj X X X
juni X X X
juli X X X
auøust Svlgssagen omtales
19
UKS Side 2087
U
K
S
Forklarl• pi stlønlnø
Det stløende refuslonsbeløb er IJuni 2014 forklaret ved:
- I den lokale reønskabsøodkendelse skrives, at en Arsag kan være at
- Isandsynllghedskontrollen os den centrale resnskabsøadkendelse fremølr, at stlønlnøen skylde~
Forklaringen gentages I :
Periode Lokalregnskabsgodken- Central reønskabsøod- Sandsynlløhedskontrol
delse kendelse
2014
Juli X X X
august X X
september X
oktober X
november X
december X
2015
Januar X
maj X X
juni X X
Jull X
4.11 Andet om refusion afudbytteskat
I et notat fra underdirektøren for Reønskab tll ledergruppen I lnddrlvelse af 16. november 2013, fremølr
føløende:
"Med udgollflen afjull20l3 vor derrefunderet over2 mllllorder. Et omrdde som kræver bevtJgenhed, men
hvordermanglerfremdrift hos procesejer og gode processer Isystemerne, stJrefusionerne kan sikres størst
mulig korrekthed.
Forslog til løsningsmodel:
Opgaven løses ogstJ Ifremadrettet perspektiv I Inddrive/se, Betøllnø og Regnskab, men I en ny sammenhæng
sammen medselskabsskattedelen. Det ervurderet, atder ptJ dette omrdde eret opgavematch, hvorder kan
opntJs en bdde ressource- og apgavemæsslg gevinst. Iforhold tilfremdrift hos procesejer, stJ erder Iforbin-
delse med en revision afudbytteskatteomrrJdet taget Initiativ ti/ etforbedret samarbejde - og samtidig har
20
UKS Side 2088
U
K
S
Jesper Rønnow (ptJ det ofnoldte dialogmøde) bedt om en beskrivelse afde systemmæssloeforbedringer, der
1/Øloe vores op/otti/se kan løse storw dele afde problemstflllnoervi daol/Qt bliversti/let overfor. Beskrivelsen
er under udarbejdelse ogforventes sendtI november2013.""
Den omtalte beskrivelse ses at vare udarbejdet af den davaarendefunktlonsleder 01sendt til underdirek-
tøren for Reønskab, men er efter de oplysnlqer Borger- 08 retssikkerhedschefen har haft ad8anø tll, Ikke
vlderqlvet tll SKATs direktør.
S Ressourcer til administration afudbytteskat
5.1 Årsværk
S.1.1 lllddrlvelse
Det har Ikke været mulløt for Borger- 08 retssikkerhedschefen at fA en præcis opøørelse af Arsv rksforbru ·
get pi OP8•ven med refusion af udbytteskat. Borger- og retssikkerhedschefen kan ud fra det 8•nnempede
materiale konstatere feltende:
• Ioktober 2011 var der ca. 1, 2Arsværk pi OP1aven med refusion af udbytteskat, ca. 4 årsværk på
opgaven med tastning af udbytteskatteanglvelser, ca. 2,5 årsværk på opgaven med attestation
afudbyttetllbaøesqntnaer Iudlandet 08 attestation afstore selskabergenerelt og ca. 3 lrsværk pi
baøholderlop8aVen.
• Ledelsen I Betallnø 01 Regnskab mener Ikke, at antallet af medarbejdere kan oplyses mere detaljeret
end det derfremglr afSIR's rapport fra 2015 (kapltel 7.3).
• HR og Stab har heller Ikke oplysninger, der er mere detaljeret end ISIRs rapport.
• Økonomi har oplyst, at tidsregistreringen I perioden 2013-2015, Ikke var konkret nok til, at man kan
Isolere det samlede registrerede forbrug pi lige netop den del af udbetallngsoPlaven, der vedrører re-
fusion af udbytteskat.
• Opgaven med refusion af udbytteskat fremglr Ikke afydelseskortet for II
Udbytteskatteangivelser".
Vdelseskortet er omtalt Iafsnit 5.2.
Af SIRs rapport fra 2015, kapitel 7.3 fremglr ,-11ende om ressourcer:
• Enheden beskæftigede I rJrene 200S - 2010 ca. 20 medarbejdere og løste ud overopgaverne med udbyt-
teskatogstJ opgaverved"rende d conto-selskabsskat. samt ottistatfanerved"rende skattemæssigt
hjemsted.
• 12010 reduceredes antalletafmtdarbejdere I "Regnskab 2" til 12. Kontoret beskæjtlgtdesig med btJde
udbytteskat oo attestationer.
• l. aprll2013 blev afdelingen "Regnskab" lagt sammen med"Betollngscentret" ti/ afdelingen "Betallng
og Regnskab". "Regnskab 2"blev I prlndppet opløstog opgaver og medarbejdere overført ti/ et nyt kon-
tor"DMO/DMS", hvoropgaven ved"rende udbytteskat kun udO]orde en mindre del. Opgaven vedrø-
rende administration afudbytteskatløses I dag I to kontorer "DMO/DMS" medca. 3S medarbejdere oo
11
Dlaloamfdet fandt sted IHorsens den 24. oktober 2013. Et af punkterne pi daasorden var: "Opfølø-
nlnø/handleplaner ptJ revlslonsraPfJOIØ'fra Inddrivelse ,rsamlet I Betaling ag Regnskab". Udbytteskat er Ikke nævnt
pi dagsordenen.
21
UKS Side 2089
U
K
S
•sAP3B•mecJca. 40 medarbejdere, men udgør lcun en lille del afkontorernes opgaveportefølje. Samlet
set anvendes derca. 5 drsværlc pd den administrative hdndærlng afudbytteslcatten samt ca. 1 drsværlc
tn arbejdet med ff og vejledninger mv.
5.1.2 Øvrl1e rwoureer
Til udbytteslcatteoppven er der desuden anvendt ressourcer fra:
2009
• Proces 01 Dløltallserlnø •ansvarllø for SKATs forretnlnpmæssl1e processer 01 tll at bldraøe tll at da
landsdækkende centre fik udviklet 01 Implementeret effektive arbeJd51anøe
• Produktion oø Styrln1 - ansvarllø for ressource- og produktlonsstyrlnø Iforhold tll SKATs kerneom-
råder - Indsats, vejlednlna, afreønlnø, Inddrivelse 01 var lndøanpn til Hovedcentret for de regionale
oø landsdækkende enhederfor alle faøomrlder, samt Hovedcentrets udøang til driften.
• IT - som systemejer.
• Juridisk Center -som den lovfortolkende endhed
2010-2012
• Borøer- og Virksomhed:
o som procesejer for processerne pi afreønlnøsomrldet
o tll planlæønlnø 01 opfølønlnø pi Indsatsprojekterne. Indsatsprojekter omtales I afsnit 4.5
o samt de Indmeldte deltaøere I arbejdsgruppen der blev nedsat I 2010 tll opfølønlnø pi SIR
rapporten fra 2010 oS deltaøere I OECD's TRACE-projekt
• Koncern IT - som systemejer
• Jura 01 samfundsøkonomi
2013-2015
o som ansvarlig for lovølvnlnø og lovfortolkning,
o samt de Indmeldte deltqere I arbejd51ruppen der blev nedsat I 2010 til opfølønlnø pi SIR
rapporten fra 2010 01 deltaøere I OECD's TRACE-projekt
• Kundeservice· som procesejere og til deltaøelse I arbejdsgruppen, der blev nedsattll opfølgning pi
SIR rapporten fra 2013
• IT - som systemejere
• Indsats - assistance til saøsbehandling Jf. afsnit 5.3.3 & IndsatsprojektJf. afsnit 4.5
• Økonomi - controllere
• HR os stab - lovfortolkning
5.2 Dimensionering
Det har Ikke Vll!ret muligtfor Borøer• os retssikkerhedschefen I det øennemølede materiale at finde oplys-
nlnøer om hvorledes eller pi hvilken bagrund dlmenslonerlnøen af ressourcer til oppven med refusion af
udbytteskat er sket.
Det fremølr af "Retningslinjer for reølstrerlng os dlmenslonerinø af timer", af12. Januar 2012, udarbejdet
afKoncerncentret, Styring:
22
UKS Side 2090
U
K
S
• Produktionsforum har ansvaret for fordellnø af ressourcerne pi de eksterne ydelser, mens udvidet dl·
rektion har ansvaret for fordellnø af ressourcerne pi de Interne ydelser, fælles funktioner aø betalt fra.
vær.
• Fra centralt hold fordeles ressourcerne pi forretnlnpomrldenlveau. I reøloneme vil det sløe kundeser-
vice basis, Indsats basis, rqlonsekretarlat 01 de landsdækkende enheder.
• Det er Ikke et krav, at enheder foretaøer en yderllaere nedbrydnlnø af dlmenslonerlnøen.
• Uqanppunktet for dimensioneringen er, at lrsværkene tildeles de enheder, som er ansvarll1e for
produktionen afen ølven ydelse. Placerln1en af lrsværkene Idlmenslonerlnaen skal stemme overens
med reglstrerlnaen aftlmeforbruøet.
• Iløbet aflret kan der være behov for at foretqe ændrlnøer I dlmenslonerlnaen - oppriorite-
re/nedprioritere enkelte ydelser. Da alle de ressourcer, som ertil rldl&hed I de enkelte Ir, er fordelt I
dimensioneringen, vil det Iforbindelse med tildeling afekstra ressourcer til en oppve være nødvendigt
at taae stilling tll, hvilke ydelser ressourcerne skal tages fra. Ændringerne behandles Idetforum, som
har ansvaret for ydelsen
Borøer- og retssikkerhedschefen har øennemglet de overordnede dimensionerInger af Skatteministeriets
lrsverksressourcer far 2011 (der har været forelagt direktionen) os for 2012 og 2013 (der har været fore-
lagt Udvidet direktion). Af disse fremølr opaaven med administration afudbytteskat Ikke som et særskilt
punkt.
Den 1. Januar 2015 blev lønsumsstyrlnøen udlqt til de enkelte forretnlnøsomrlder, hvor hverforretnlnøs-
omrlde træffer beslutninger om dlsponerlns af lønsum for eset omrlde.
5.2.1 Ydel1e1kort
Ydelseskort anvendes til reglstrerlnø af tlmeforbrus. Nedenfor er genslvet ydelseskortet "Udbytteskattean-
givelser", udarbejdet/ajourført oktober 2013:
Navn: Udbytteskatteangivelser
Beskrivelse afydelsen:
• Modtaøelse af udfyldte anølvelser
• Selvanølvelsesprlnclp
• Reølstrerlns af modtaane anslvelser
• Hlndterlnø af manølende anølvelser
• Fejlbehandling afmodtaøne angivelser
• (Henvendelse om konkrete angivelser)
• Modtagelse afoplysnlnøer om modtaøere os Indeholdt skat.
Refusion af udbytteskat ersiledes Ikke beskrevet under denne ydelse
23
UKS Side 2091
U
K
S
5.3 Øvrigt om personale l udbytteenheden
5.3.1 Told• og skatterepon Nærum
Det fremølr af SIRs rapport fra 2000, at ved det foreølende revlslonsbesøs primo oktober 1999 havde reøl-
onen I perioder været op til 4 mlneder bagud med lndrapporterlnø af attester os at forholdet omkrlnø af-
vlkllnø af arbeJdsopsaven I2000 var blevet forværret.
Af SIRs rapport fra 2001 fremalr det, at den daværende arbeJdstllrattelæøplse, ud fra de systemmæssløe
rammer Ikke kunne optimeres yderlløere, samt at personalet var frustreret som føløe af det store arbejds-
pres 01 der var stærkt stløende arbejdsmæn1der som føløe afflere aø flere anmodnlnøer om tllbaøebeta-
llng.
S.3.2 laddrlvelae
I de lokale reønskabsgodkendelser er føløende anført om personalesituationen I udbytteadministrationen:
2014
marts - oktober:
• Udbytteskat er blevet meset sArbar, da driftsenheden har haft meøet stor personaleafgang og
der er fl medarbejdere tllbaøe, som er meset specialiseret Inden for de enkelte omrlder.
maj - oktober desuden:
• Det bør overvejes, hvorvidt opsaverne helt eller delvist skal overflyttes til DMO/DMS I Horsens
eller Rlnøkøblnø.
2015
januar - april:
• Udbytteskat er ramt af langtldssvsdom, si der er Iværksat oplærlnø af medarbejdere fra SAP 38
Horsens samt overflytnln& afopøaver
maj:
• Udbytteskat er ramt af langtidssygdom hos 1medarbejder. Oplærlnø af medarbejdere ISAP38
Horsens fortsætter.
• Endvidere er der Iværksat overarbejde pi opgaven vedrørende refusion afudbytteskat.
juni:
• Oplærtn1 pi opgaven vedrørende refusion af udbytteskat fortsætter.
5.3,3 Kompeteacer
Det fremalr afet notat af 7. oktober 2011 udarbejdet af Borger og Virksomhed, Afreønlnø Erhverv og Re-
gion Midtjylland, Resnskab, hvordetforeslls at flytte udbytteadministrationen fra Regnskab til Store Sel-
skaber, at
"Der er brugfor etfoøllgt miljø, hvorselskabsret/f(Je spørgsm6I erdagligdagen, s6 de mange spørgs-
md/, som apst6r, kan løses I overensstemmelse med den herskende lære."
Det har Ikke v•ret muligt at se om dette notat er videresendt aø forelagt Udvidet direktion.
Det fremølr afet notat fra Betallns og Resnskab af 7. auøust 2014 tll Kundeservice Erhverv, at
24
UKS Side 2092
U
K
S
"VIharkonstateret, atderI Udbytte.skat ersagsbehandlingsopgaver, som pt. Ikke løses p6 grund af
manglende lcompettncer p6 denne opgavetype. Det drejer sig om følgende typer:
Fritagelse far dansk udbytte.skat...
Frikort vedrørende udbytte.skat...Tllbages,gnlngskrav - InvesteringsforenInger...
Udsøgning p6 PSP elementerne 12013 ag201.4 viser, at derIkke har væretanvendt ressourcer til
sagsbehandlingsopgaverne, men detformodes, at enkelte sagerer løst ved den tidligerefunktions/e-
der eller ved bistandfrø andre driftsenheder udenfar ktollng og Regnskab.•
I ma/1af29. Juni201.4skriverJesper Wang-Holm tilJens Rasmussen - begge Store Selskaber
"Det blevfar etpar 6r.siden aftalt, atStoreSelskaber/Projekt kildeskat hjælperLisbeth Rømers enhed
med disse sager. Aftalen kam Istandfordi det Inagle lavbemærknlngerblev nævnt, atman ville
strømme op I relation til tllbogebetøl/ng afkildeskat, Det daværende Koncerncenterønskede derfor
en s6dan hJælpeløsnng, hvilket Rasmus Bo Andersen ogJeg nikkede til.
Usbeth Rimer er nu gtJetpd pension, men det ændrerIkke ved aftalen...."
Afslutningsvis, stJ er det vigtigtfar mig, atder toges stilling til, hvilket/arrttnlngsomrtJde/drljtsenhed
I SKAT, som skalforetage saøsbehandlfng afsagerne som pt. ligger has driftsenheden SAP38 I Beta-
ling og Regnskab. Som nævnt lndlednfnøsvls, s6 erdet sager der haren karakter, hvordet llcke ermu-
ligtfar min afdeling at løse disse sager."
Borger- og retssikkerhedschefen har Ikke oplysnlnøerom, hvorvidt den efterspu,ate stllllnøtaøen er foreta-
get.
6 Ledelsesmæssigt ansvar for administrationen af udbytteskat
Af det materiale Borger- 01 retssikkerhedschefen har gennemgået fremgår følgende om hvorledes op1ave•
løsntnøen Ol det ledelsesmæssløe ansvar for udbytteskatteopgaven harværet:
Fø,2009
Af arbejdsgruppens notat 12005 fremølr det, at flere (minimum 11) kontorer I styrelsen beskæftløer sig
med opøaver vedr. udbytteskat, 01 der er flere aktiviteter, for hvilke det er uklart, hvem der har ansvaret
2009
I 2009 var det uafklaret om det overordnede ansvaret for administration af- og kontrol med refusion af
udbytteskat hørte under dlrekttren for Produktion og Styrlnø eller direktøren for Proces 01 Dløltallserlnø.
2010-2012
- Region Midtjylland • har tilrettelagt arbejdet som en taste- 01 bogholderlopaave 01 deltaøet I arbejdet I
arbejd51ruppen, der blev nedsat som opfølønlng pi SIRs rapport fra 2010
25
UKS Side 2093
U
K
S
- Borger- 01 Virksomhed - harsom procesejere aøeret ud fra d6t, der er beskrevet for procesejer OPII·
ven. Procesejer OPSaven er nærmere beskrevet I bllaø 3. Borger- 01 Virksomhed har desuden planlaøt
01 fuløt op pli Indsatsprojekter og deltaget I arbejdet I arbejdsgruppen, der blev nedsat som opfølgning
pi SIRs rapport fra 2010samt TRACE-projektet I OECD real
- Koncern IT - har aøeret som systemejer ud fra dit, der er beskrevet for systemejer opøaven. System-
ejeraP11ven er nærmere beskrevet I btlag 3.
- Jura og Samfundsekonoml har haft ansvaret for lovølvnlng og lovfortolkning pli omrldet 01 deltaget I
arbejdet IarbeJdsøruppen, der blev nedsat som opføtsnlns pi SIRs rapport fra 2010 samt TRACE-
projektet I OECD real.
Det fremgir af en foretaegelse fra Økonomi tll departementschefen fra Juni 2010 om "Intern revisions krltl·
ske revtslonsrapporter. Mlnedsrapport for april • maj samt opfølønlngsprotokollen", at "Ansvaretfor SKATs
proces til hdndterlng afudbyttebeskatning deles afflere procesejere".
SIR anbefaler I rapporten fra 2010, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til hlndterlng
af udbyttebeskatnlnø
2011-2015
- Inddrivelse - hartllrettelaøt arbejdet som en taste- 01 bogholderiopgave og deltaget I arbejdsgruppen,
der blev nedsat som opfølønlng pi SIR rapporten fra 2013.
- Kundeservice -har som procesejere ageret ud fra dit, der er beskrevet for procesejer opgaven. Proces-
ejer opøaven er nærmere beskrevet I bilag 3. Kundeservice har desuden deltaget Iarbejdsøruppen, der
blev nedsat som o!>f,lgning pi SIR rapporten fra 2013.
- IT- har som systemejer har aøeret ud fra dft, der er beskrevet for systemejer opgaven. Systemejer
opaaven er nærmere beskrevet I bllag 3.
- Indsats - udfører Indsatsprojektet "KIideskat pi renter, udbytter og royalties" og yder sagsbehandllngs-
asslstance tll lnddrlvelse.
- Økonomi - udfører controlleropgaven
- HR os Stab har ansvaret for lovfortolkning pi området.
SIR anfører I rapporten fra 2013, at der bør etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæsslg fokus) for hele
processen til hlndtering af udbytteskat.
Som opføløninø pi SIR rapporten 2013 har en arbeJdsøruppe 12014 beskrevet processer og opgaver samt
snitflader vedrtrende udbytteskatteadministrationen.
7 Rapporter fra Intern Revision før 2009
Revlslonsnpport 2000
Revisionen fandt sted den 29.-30. august 2000, og er gennemført ud fra en risiko- og vaesentllghedsbe-
traøtnlnø, og har primært omfattet en efterprøvelse af kvaliteten af de gennemferte os afrapporterede
Interne kontroller for april kvartal 2000. Rapporten er dateret den 29. november 2000 os stilet til Told- og
Skattedirektfren. Om udbytteskat skriver Intern Revision:
26
UKS Side 2094
U
K
S
• Ved sidste rev/s/0115/Jaøg primo oktober1999 havde regionen I perioder været op til 4 mdneder
bagud med lndrapporterlng afattester, hvilket bl.a. havde medførtatder var udbetalt33.000 krI
rentegodtgøre/se. Forholdtomkring afvlldlng afarbejdsopgaven var 12000 blevetforværret.
• Regionen var baøud med lndrapporterlng afattester, hvilket harmedførtudbetaling afrentegodt-
gøre/se.
• Man var bagud med bødesager lht ldldeskattelavelJI § 74 Ofl § 79
• Regionen harI løbet af6retgennemført,rtstortanalys,rarbejde med henblllcp6 at hæve produktivi-
teten ogfinde permanente løsningerp6 udbytteskattens problemer. Der erudarbejdet en hand-
llngsplan og Iværksat en række ratlana/lserlngslnltlatlver.
Revlslonsrapport 2001
Revisionen var en finansiel revision Iau1ust- september 2001. Rapporten er dateret 27. september 200101
stilet til Told- 01 skattedirektøren, som foreslAr, at revlslonsrapporten taøes med ved kontrakts farhandlln-
1eme med re1lonen Dl at der ffl1es op pA revisionen føløes op om et halvt Ir. Revisionens resultat:
• der er en utll/redsstfllende behandllng afudbytteskat.
• den nuværende arbeJdstflrettelæggelse, udfra de systemm11sslge rammer kan Ikke optimeres yder•
I/gere.
• oprettelse afdebitorer ISAPer ca. 1,5 m6ned bagud, hvllketbetyder, at renter og rykning lklæ kan
foretages umiddelbart efter betalingsfristen eroverskredet.
• rykning ag renteberegning er blevetnedprioriteret.
• bødeberegningfor manglende betaling afrestancer erIkkeforetøgetsiden 1999.
• udligning afbellb der erbetaltsker llcke løbende, hvilket betyder, aten delselskaber uretmæssigt
erregistreret maskinelt IDetCentrale Fordringsregister.
• manuelt Indsatte restøncerer lidte blr1etfleme, hvilket betyder, aten del virksomheder er registre-
ret 2 gange I DetCentrale Fordringsregister.
• deranvendesfejlagtigt Indtægts/canto 1070 ag 1100 til afskrivning afrenter og rylclcergebyrer.
• en del uopklarede konteringer p6 diverse konti er lltlce blevet opklaret.
• renter ag ryklærgebyrerberegnes manuelt ag bogføres Ikke I SAP, hvilket giverregnskabsfejl.
• udbyttekontrolforetoges llcke løbende, hvllket Indebærerrisikofor at ToldSkat Ikke/6r denfulde
udbytteskat Ind.
• gennemgang aflistefra Værdlpap/rcentrølenforetages lklæ løbende, hvilketIndebærerrisikofor at
ToldSkat 1/clæ/6r denfulde udbytteskat Ind.
• uklarhed mht hvordan sager vedrørende liste fra V•rdlpaplrcentrølen skal behandles.
• udbetaling afanmodning om tllbagebetallnøforetages Ikke altidInden en mtJned efteranmodning,
hvlllcetbetyderudbetaling afunødvendige rentegodtgøre/ser.
• Indbetalinger registreres manuelt I SAP, det bør undersøges ag derer mulighedfor effektivisering.
• meget dobbeltarbejde, da store del afde oplysninger, der tastes ISAP allerede erIndtastet I CUR.
• manglende orientering tilselslcabernc om ændring afIndeholdelsesprocentfra 25 tn2B"·
• frustreret personale somfølge afdetstore arbeJdspntS.
Reølonen forklarer at derer stærkt stløende arbejdsmængde, som føl1e afflere oØ flere anmodnlnøer om
tllbaøebetalln1.
Revisionen anbefaler:
27
UKS Side 2095
U
K
S
• at det undersøges om det kan bttalesig atscanne og over/Øre Indbetalingermaskinelt tilSAPfro
BG-bank
• at regionen Ind/Irer mdnedl/g maskinel renteberegning og rykning afdebitorer
• at detovervejes om amidtiet harbehovfor tilførsel afflere ressourcer
• at der Indføres løbende udligning afbeløb, sd detundgds atdebitorer registreres I DetCentrale Far•
drlngsreglster uden grund.
• atafskrivning afrenterforetages pd udgiftskonto 2070
• atder ved Indførelse af3S sikres, atdermaskinelt overfires data fra udbytteregistret tilSAP, sd
dobbeltarbejde undgds
• at der afsættes ressourcer tilopklaring afposteringerpd vente- og lnterimkontl
• Iforbindelse med deltagelse I arbejdsgruppen vedr. udbytteskat har regionen fores/det en lovæn-
dring, so det undgds at udbetal, udbytteskat under 50 kr.
Revl1lon1rapport 20D2
Revisionen var en finansiel os,J,lønlnprevlson I perioden Juli - september 2002, oaer en opfølønlnø pA rap-
port af 27. september 2001. Rapporten er dateret 8. november 2002 01 stilet til Told- 01 Skattedirektøren.
Revisionens resultat:
• Renteberegningen erforbedret. Dervar dog problemermed maskine/le rykkere, da renteme var be-
regnetforkert, Idet der ISAP38 Ikke var registreret de korrekte dato. Dette er meddeltStyrelsen,
Regnskabskontoret
• En delselskabereruretmæssigt registreret maskinelt IDetCentralefordringsregister, pga enfejl I
udllønlngsprogrammet
• En del uopklarede konteringerpd diverse konti erIkke opklaret, fx erder Ikkeforetaget systematisk
gennemgang aflnterimkontoen. Det betyder, at ToldSkats regnskob er mangelfuldt ag skatteydere
registreres uretmæssigtIfordringsregistret
• Regionen har genoptaget behandling afudbyttekontrol.
• Sager vedr,rende udbetallng behandles Indenfor en mdned, hvorfor unødvendige rentegodtgørel-
ser erfaldet væsentligt.
• Revisionen har komtoteret meget dobbeltarbejde, da store dele afde oplysninger, der tastes ISAP,
allerede erIndtastet I CUR. Dette erder togethøjdefor Idet nye system 35
Revisionens lndstllllnøer:
• Rykkerproblematikken børsnarest ajle/øres med Regnskabskontoret Det erstærkt kritisabelt, at
rykning llclce systematisk erforetaget I mere end l,5 dr.
• Beløb p6 lnterlmkantoen skol opklares snarest
Revisionens anbefallnøer:
• DerIndføres interne kontroller der rapporteres I ToldSkats rlslkostyrlngssystem, og som bl.a. kan
være medti/ atsikre atrentegodtgørelser undg6s ag at lnte"lmkontoen gennemg6s løbende
• Udbytteskattebogholder/et anvenderfunktionen: opløs afregning ved bogføring.
• Kontra/konto ISAP38for debltorlcontlgennemgds co. ugentllg/m6nedllgfor manglende udllr,nlng,
boaførlng til lred/ffog lløn, da der ellersskermaskine/ registrering I Det Centrale Fordringsregister
• Vedfejlbagføring børfunktionen: annuller udllønlng og tllbogtflr bogføring anvendes
28
UKS Side 2096
U
K
S
• Regionen børoverveje atgive medarbejderneforesp,rgselsadgang ti/SAP3B
• BIiagsdata mv holdesfmt vedflytning afbeløb mellem konti
RevlIlanarapport 200&
Revisionen vedrørte perioden oktober-november 2005. Rapporten er dateret 30. Januar 2006 og var stilet
tll Told- 01 Skattedlrekt1tren. Intern Revision Indstillede, at rapporten blev behandlet I Faglløt koordlne-
rlngsudvalø. Revisionens resultat:
• Intern Revision vurderer, atSkattecenter Ballerups varetagelse afopgaven udbytteskat mv. er tæt
pd at v•re p6 et tl//redsstllltnde niveau.
• Udbytteskotteadministrationen harydet en star Indsats med at gøre opmærksom ptJ de problemer,
derer/harværet. Problemerne erbeskrevet I notat af16. mam 2005 fra en arbejdsgruppe, som har
set p6 problemfflle,
• Registreringer og bogføringerfonttages pd en veldokumenteret og ti/fredsstil/ende m6de
• De Interne kontrollerforetages pd en tf/fredsstll/ende mtJde.
• Det er tl/fredsstlllende, at denførste automatiske renteberegning ag rykning er gennemført
• DeterIkke tl/frfldutlllende, at en række krav Ikke erforsøgt Inddrevet I en periode p6 2 6r. Desuden
børgamle debitorforhold gennemgtJsfor dokumentationfor omforholdet elcslsterer.
• Dererkorrektfunktlonsads/cfllelse ag kun autartserede personerhar adgang til udbetalinger mv.
• De manuelle ekspeditionsgange er ko"ekte, herunder afstemning omkring udbytteskat
• Udbyttekontrolhar Ikke kunnet gennemføres p6 tlljredsst/1/ende mtJde somfølge af, at der Ikke har
været tl/fredsstlllende systemunderstøtte/se -forventes løst med beslutningen om at Indføre 3S pr1.
Januar2006
• I det heleforetages der en tf/fredsstil/ende sagsbehandling ptJ omrddet.
• Derer lklceforetaget systematiskJournalisering afsagerne -Journaliseringenforetages under Næ-
rum selvom udbytteadministrationen erflyttet ti/Ballerup.
• Dermanglerbesvarelsefra Hovedcentret mh 0-stllllng ved konkursramte selskaber
• Det er lldce tl/freds!tl/lende, at det Ivisse situationerermuligtfor modtagere af udbytte atfd udbe-
talt udbytteskat, selvom derIkke tilSKATer Indbetalt den Indeholdte udbytteskat afdet udbyttebe-
ta/ende selskab. DetfremgtJr afUdbytteadministrationens notat af16. marts 2005, at ændring her-
afkræver lovændring.
29
UKS Side 2097
U
K
S
Bll,AG 1 - SKATs organisation og ledelsesfora
2009
SKAT var orøanlseret I et Hovedcenter med 6ansvarsområder 016 regioner med basisenheder (Kundeser-
vice os Indsats) os Ialt 13 landsdækkende enheder, der ledelsesmæsslst varforankret Ireølonerne.
De landsdækkende enheder var:
1. Sapcenter Erhverv
2. Kundecenter Erhverv/Motor
3. Bttallnøscenter
4. Reønskab
5. Udland
6. Sapcenter Person
7. Kundecenter Person
8. lnddrlvelsescenter
9. Ejendomsvurdering
10. Motor
11. Økonomisk krlmlnalltet
12. Told
13. Store Selskaber
(SAC var 0151 en landsdækkende enhed, dos orøanlseret under Hovedcentret)
Direktørerne for resloneme var ansvarlise for opbyønlnøen af 01 ressourcerne tll de landsdækkende enhe-
der12
Ledelsesfora
Direktion
•Told- os skattedirektøren og direktørerne for de 6 ansvarsområder I Hovedcentret:
• direktørfor Stratesl os HR
• direktørfor Økonomi os Kommunikation
• direktørforJuridisk Center
• direktørfor IT
• direktørfor Produktion os Styring
• direktørfor Proces os Dlgltallserins
Direktionen var SKATs øverste besluttende orøan med ansvar for den overordnede styring 01 udvikling af
SKAT. FokusområdervarD:
• Overordnet retning og mllsætnlng for SKAT
• Fastsættelser af rammer forSICATs øvnse direktioner
• Koordlnerlnø pi tværs af behandllns aføkonomiske spørgsmil af overordnet karakter
• Sikre den faølløe kvalitet I opgaveløsnlnø I direktørområder
u Jf. Intern meddelese af15. au1ust 2008
P Jf. Forretnlnporden for Direktion af19. december2008.
30
UKS Side 2098
U
K
S
Udvidet direktion
- direktørerne I Hovedcentret 01 de 6 regionsdirektører
Udvidet direktion drøftede organisatoriske tiltag 01 udmøntningen af strateølske tlltaø. Fokusomrider
var-14:
• Udvlkllnø af enhedsorganisationen
• Fastlæuelse af overordnede politikker for HR, organlsatlonsudvlkllng, kommunikation, styrln1, plan-
læønlnø. langsløtet strateglplanlæønlnø og mllfastsættelse
• Generelle forhold aføkonomisk karakter
• Tværglende ledelsesmæssløe problemstllllnger
• Forberedelse og opfølgning pi møder I Direktørforum
Produktlonsdl...actlon
• direktørfor Produktion 01 Styring
• direktørfor Proces 01 Olgltallserlnø
• direktørfor Økonomi 01 Kommunikation
• direktørfor Juridisk Center
• og de 6 regionsdirektører
Produktionsdirektionen var ansvarllø for SKATs drift 01 produktion. Drlftsmæssløe spørgsmll drøftedes og
besluttedes I Produktionsdirektionen. Fokusomrlder var15:
• Fastlæuelse afstrategi for produktionen
• Implementering af lovglvnlnø oø strategiske tiltag I driften
• Styring og optimering af produktionen
• Udvikling og koordinering afSKATs hovedprocesser
• Udvikling 01 drift af de landsdækkende enheder
Undarudvalø til Produktionsdirektionen:
• Produktionsplanudvalg
• Kundeservlceudvalø
• Indsatsudvalg m~ underudvalg:
o lnddrlvelsesudval1
o Toldudvalg
Regionerne
• Regionsdirektør
• Skattedirektør for Kundeservice
• Skattedirektør for Indsats
• Skattedirektør for landsdækkende enhed der er tilknyttet rqlonen
" Jf. Forretningsorden for Udvidet Direktion af 19. december 2008.
11 Jf. Fomrtnlnøsorden for Produktionsdirektionen af19. december 2008.
31
UKS Side 2099
U
K
S
2010-2012
Skatteministeriet var orøanlseret I et Koncerncenter 016 reøloner herunder 13 landsdækkende enheder,
som orsanlsatorlsk er knyttet til reølonerne:
1. Sagscenter Erhverv
2. Kundecenter Erhverv/Motor
3. Betallnøscenter
4. Reønskab
S. Udland
6. Saøscenter Person
7. Kundecenter Person
8. Inddrivelsescenter
9. EJendomsvurderlnø
10. Motor
11. Økonomisk kriminalitet
12. Told
13. Store Selskaber
Koncerncenteret bestod aftre forretnlngsomrlder samt af Koncernservice. De tre forretnlnøsomrlder var
Jura os Samfundsøkonomi, Borser os Virksomhed samt Koncernfunktioner. Koncerncenteret funøerede
som stabsfunktlon for hele organisationen os den øverste ledelse ISkatteministeriet. Opgaverne I Koncern-
centeret omfattede styrlnø, planlaegnlng, udvlklln1, mlnlsterbetjenln1, lovølvnlng oø Intern administration.
Koncernfunktionerne udmærkersis ved, at de Ikke er udførende I forhold til Skatteministeriets faølløe ker-
neoPRaver, men derimod omfatter forskellløe typer af oppver, der er blandt andet er nødvendløe for ud-
vlkllnøen af 01 sikringen afdisse, for sammenhænøen I organisationen samt for kommunikationen med
centrale Interessenter.
Ledelsesfora
Direktion
Departementschefen os 7dlrekt,rer:
- Koncerndirektør
- HR-dlrektør
- Økonomldlrekttr
- Samfundsøkonomisk dlrekter
- Udvlkllnpdlrektør
- Juridisk direktør
- Produktionsdirektør
Udvidet dlraktlan
Direktionen os de 6 reølDnsdlrektører
32
UKS Side 2100
U
K
S
Jfara
Beslutnlnøsdyøttge pi eøet omride Idet omfanø direktionen havde uddelegeret beslutnlnøskompetencen.
De tre fora havde til opgave at ftre eøne 01 direktionens beslutnlnøer ud Ilivet, 01 de afrapporterede bide
til direktionen og ud Iorganisationen.
1. Juridisk Forum
2. Udvlldlnpforum
3. Produktionsforum. Under produktionsforum var de 2udvalg:
- Kundeservlceudvalg
- Indsatsudvalg, som havde 3underudvalø:
o lnddrlvelsesudvalø
o Toldudvalø
o Produktlonsplan-udvalø
Koncerncenter
7 Dlrekterer01 Fagdlrekterer.
Faødlrektører skulle blstl dlrektlonsmedlemmerne I den daøllge ledelse, hvor der er behov for tværglende
styring, koordlnerlnø 01 opfelønlng. De skulle bldraøe tll den strategiske udvlkllnø ISkatteministeriet samt
til at omsætte den overordnede strategi tll strategier, polltlkker01 konkrete mil Inden for det relevante
omrlde.
• Fagdlrektør for forretnlnpudvlkllng
• fagdlrektør for lt•projekter
• Fagdlrektør for produktion
• Faødlrektør for lowdvlkllng
• Fagdlrektør forjuridisk styring
• Fagdlrekt•r for International skat
• Fagdlrektør for lovproduktlon
Reøloneme
• Direkttr for realon
• Direktøren for vejlednlnø oø afregning
• Direktøren for Indsats
• Direktørerne for de landsdækkende enheder der ertllknyttet reølonen
33
UKS Side 2101
U
K
S
2013-2015
SKAT eren landsdækkende stynilse OB er orøanlseret Iseks forretnlngsomr.lder: Økonomi, HR & Stab, IT,
Kundeservice, Indsats 01 lnddrlvelse. Hvert forretnlnøsomr.lde omfatter et antal afdelinger.
Ledelsesfora
Direktionen
• Direktøren for SKAT
• Direktøren for Kundeservice
• Direktøren for Indsats
• Direktøren for Inddrivelse
• Direktøren for IT
• Direktøren for Hr og Stab
• Direktøren for Økonomi
Forretntnpomr6d1nlv11u
• Direktøren for forretnlngsomrldet
• Underdirektørerne IforretnlngsomrAdet
Afdellnpnlve u
• Underdirektøren for afdelingen
• Personaleledeme I afdelingen
34
UKS Side 2102
U
K
S
Bil..AG 2 - Repskabsgodkendelser
Mlnlsterlelnstruks for Skatteministeriet
Det fremølr af bekendtgørelse nr. 70 af 27. Januar 2011 om statens reønskabsvæsen mv., § 15, at mlnlste-
rlelnstruksen skal sodkendes af departementets ledelse oS sendes tll Rløsrevlslonen os virksomhederne pi
mlnlsteromrldet.
Af den øældende mlnlsterlelnstruks fremølr føløende:
Afdellnøen for Lovølvnlnø oø •konoml I departementet er hovedkontoansvarllø I forbindelse med virksom-
heden Skatteministeriets koncern §38.n
Den reviderede virksomheds ledelse• det vll sløe SKATs, Skatteankestyrelsens eller Splllemyndløhedens
ledelse - har ansvaret for at føløe op pi rapporterne fra Intern Revision. Intern Revision vedlløeholder des-
uden løbende en database over status for anbefallnøer IIntern Revisions rapporter.17
PI reønskabsomrldet varetaøer SKAT planlægnlnøen oø styrlnøen af regnskabsopgaverne for§ 9 oø § 38,
herunder den daglløe regnskabsmæssige reglstrerlna, reønskabsførelse oS betallngsforretnlng.11
Skatteministeriets departement, Jura, politik oø samfundsøkonomi har ansvaret for§ 38. Der sker opfølg-
ning pi lndtæøtsudvlkllngen Iforbindelse med Budøetoversløten oø Økonomisk Redeøørelse. Budøetover-
sløten 01 Økonomisk Redegørelse udarbejdes I maj, august og december.19
Virksomhedsinstruks
SKAT skal udarbejde en virksomhedsinstruks, som godkendes af departementets ledelse. Mindst ån gans
lrlløt skal vlrksomhedstnstrukseme opdateres og godkendes af departementet.10
Det fremgår af bekendtøtrelse nr. 70 af 27. Januar 2011 om statens re1nskabsvæsen mv., § 19, at vlrksom-
hedslnstruksen skal godkendes af departementet 01 skal sendes tll Rigsrevisionen og de undervirksomhe-
den hørende resnskabsf•rende lnstltutloner.21
Reønskabslnstruks
"For de reønskabs[ørende Institutioner skalderforeligge rf!gnskabslnstrukser, Jf. Finansministeriets be-
kendtø,relse nr. 70 af27. januar2011 om statens regnskabsvæsen mv., jf. §§ 20 - 23 og Modern/serlngssty-
11 Afsnit 3.1.21 mlnlsterieinstruksen
17 Afsnit 3.1.31 mlnlsterielnstruksen
11 Afsnit 3,1.41 mlnlsterfelnstruksen
11
Afsnit 4.3 ImlnlsterlelnstNksen
20 Jf. afsnit 33 I mlnlsterlelnstruksen
11
Det frem1lr afbekendtøtrelse nr. 70 af 27. Januar 2011, at § 3: En virksomhed er beteønelsen for an fomltnln1s-
enhed Inden for et mlnlsteromrlde, hvis ledelse erbudiet· 01 reønskabsmassl1 ansvarlll for en eller flere hovedkonti
pi bevllllnøslovene Inden far mlnlsteromrldet 01 eventuelle fællespara1raffer pi finansloven. § 4.
En rqnskabsftrende Institution er en orøanlsatlon under en virksomhed med et selvstændflt ansvar for udførelsen af
heleeller dele afvirksomhedens OPØIIVV, En repskabsftrendeInstitution administrerer en ellerflere baøfertn1skred-
se/reanskaber.
35
UKS Side 2103
U
K
S
relsens w//ednlng afapr/12010 om udarbejde/se afregnskabsinstrukser. Regnskobslnstrukserne skal sendes
til den vlrksamMd, som Institut/anen lndgtJr i samt til Rlgsrevfslonttn til orfttnterlng.uu
Dat fremslr af bekendtgørelse nr. 70 af 27. Januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv., §23, at regn-
skabslnstruksen skal øodkendes af Institutionens ledelse assendes tll virksomheden (SKAT) os tll Rlprevlsl-
onen tll orientering.
Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncem § 38
Borøer- as retssikkerhedschefen har1ennem1letversioner af "Rqnskabslnstruks for Skatteministeriets
Koncern§ 38" for perioden 27. januar 2010 (version 1.8) tll den gældende version (version 2.5). Det frem-
gir heraf, at:
Godltendelsø., udarlle)delse og Indsendelse af,wgnskobslnst1111tsen
Reønskabslnstruksen øældende fra 1, januar 2010 - 31. december 2012:
- Underskrevet af koncemdlrektøren og direktøren for Region Midtjylland
- Skattedirektøren for SKAT Regnskab har ansvaret for, at den overordnede re1nskabslnstruks løbende
vedligeholdes.
- Den ajourførte overordnede reønskabslnstruks tilsendes Koncerncentret.
Reønskabslnstruksen øaeldende fra 1. Januar 2012 • 12. marts 2014:
- Underskrevet af koncerndirektøren 01 dlrekttren for Region Midtjylland
- Skattedirektøren for SKAT R11nskab har ansvaret for, at den overordnede reønskabslnstruks løbende
vedligeholdes.
- Den ajourførte overordnede reønskabslnstruks tilsendes Koncerncentret og til orientering tll
- rlprevlslonen.
Regnskabslnstruksen gældende fra 12. marts 2014:
- Underskrevet af direktøren for SKAT01 direktøren for Inddrivelse
- Underdirektøren for Betaling og Re1nskab har ansvaret for, at re1nskabslnstruksen løbende vedllphol-
des.
- Re1nskabslnstruksen sendes tll orlenterlnø tll Skatteministeriets Interne revision, Rlprevlslonen samt
SKAT, Økonomi, Økonomisk koordinering.
Dat owrardnede ,_,,..,,,,,,,,_,,,.ansvar
2010 • 2012: SKAT Rqnskab varetager den overordnede planlægning asstyrln& af re1nskabsop1aven21
2012 • 2014: Det overordnede reønskabsmæsstøe ansvar er placeret I Reønskab, SKAT Midtjylland, mens
selve bOlførin1soP1aven er placeret I henholdsvis Re1nskab 01 Betallnpcentret.14
2014 • 2015: Det overordnede reønskabsmaessløe ansvar og bogførlngsoP1aven er placeret ISKAT, Inddri-
velse, Betalln1 og Rqnskab25.
22 Afsnit 3.41 mlnlsterlelnstruksen
21
Afsnit 1.2 Iversion 1.8, 1.9, 2.1 OB 2.2 ø•ldende 27.Januar 2010 til 16. september 2012
• Afsnit 1.2.1 version 2.3 -..ldende 17. september 2012 tll 16. marts 2014
36
UKS Side 2104
U
K
S
An.svarfor dl ,egnslcobsmaølpOfllOllfW
2010-2011
• Direktøren for rqlonen har det overordnede ansvar for reølonens beholdninger.•
2011-2014
• Dlrekttren for reølonen hardet overordnede ansvar for de reønskabsmaesslge opøaver Ieøen reøl-
on oø for regionens beholdnlnøer.
• Skattedlrekttren er ansvarllø for de reønskabsmæssløe opøaver Indenfor eøen enhed
• Afdellnøslederen er ansvarllø for de reønskabsmæssløe opgaver Indenfor eøet orøanlsatlonsomrl-
de27
2014-2015
• Dlrekttren for forretnlnøsomrldet har det overordnede ansvar for de reønskabsmæsslge OPl&ver I
eøet forretnlnøsomrlde og for forretnlnøsomrldets beholdnlnøer.
• Underdirektøren er ansvarlll for de regnskabsmæssløe OPlaver Indenfor eøen afdellnø,
• Kontorchefen/funktionslederen er ansvarlig for de reønskabsmæsstøe OPlaver Indenfor egen kon-
tor/enhed.21
Konrrøl a, undffSØlllse o/blla, og outomøtlske regimerInger
Af de gennemglede regnskabsinstrukser fremølr følgende af afsnit 2.2.2a:
uFor edb-systemer, som modtager betalingerog oplysnlngerp6 edb-medier, herunderoplysningermodtaget
onllM, skal derfastlægges retnings/In/erfor maskineloo/ellermanuel kontrol og godkendelse afmodtagne
oplysninger. Disse retnlnoslln/er skalsom minimum omfatte kontrol afIdentiteten afden enkelte skatte•
yder/virksomhed, afstemning afoplysninger om totalbeløb pd detmodtagne tilsummen afenkelttransakti-
oner og afstemning afde modtagne til de registrerede data.
For data, som modtagesfra skatteydere eller11/rksomhederIform afblanketter, dokumenter der træder I
stedetfar blanketter, ellersom[flge afSKATs Indsatsarbejde, skal derforetages kontroller, dersikrer, at
konvertering skerkorrekt.
Underskrevne bilag, der IndenforSKATlndslcannes, sendes Illa malt og udskrives afmodtager, acmpteres
som etoriginalt dokument. Dagskalenheden, hvorunderskriverer tilknyttet, opbevare det originale doku-
ment5" længe det ergældende.•
Fordata, som modtagesfra skatteydere eller11lrltsomheder'2, skalderfastlægges retnlnosllnjerfor maskinel
kontrol afde modtagne oplysninger. Disse retningslinjerskalsom minimum omfatte kontrol afIdentiteten
afden enkelte skatteyder."
21 Afsnit 1.21 version 2,4 012.5 - 1eldende fra 17. marts 2014
21
Afsnit 2.1.11 version 1.811.91eldende 27. Januar 2010- 24. Januar 2011
17 Afsnit 2.1.11 version 2.1, 2.2 & 2.3 peldende 25. J1nu1r 2011 -16. marts 2014
21 Afsnit 2.11 version 2,4 & 2.5 gældende fri 17. marts 2014
21
Versionerne fri 1,8 - 2.5, dvs fra 27. Januar 2010 - ld11
ao Dette afsnit erIkke med Iverseon 1,8
91
1versionerne 1.8 - 2,3 {sll!!ldende Iperioden 27. Januar 2010 -16. marts 2014) erformulerlnøen: •For d1t1, som
modtages fri skatteydere eller virksomheder pr. telefon (Tast-Selv-Service) ellervi Internettet, skal der fastl1981es..•.
37
UKS Side 2105
U
K
S
Rl1llco- Øf lcvalltetøtyrlllfl
2010 - 2014: Direktøren for reølonen hardet overordnede ansvar for, at der øennemføres risiko- oa kvall-
tetsstyrlnø Ioverensstemmelse med aa!ldende reøler.12
2014 - 2015: Dlrekt1ren forforretnlnøsomrldet har det overordnede ansvar for, at dergennemføres risiko-
Ol kvalitetsstyring Ioverensstemmelse med øaldende reøler,ø
Formel a,motm•I liontrol
Af de 1ennemglede reønskabslnstrukserfremglr føløende afafsnit 2.2.2.1,.:
•De dokumenterede skatte-, told- og afgiftskrav skal underkastes enformel kontrot herunder efterregning,
og en materiel kontrol.
Formel kontra/
Den formelle kontra/foregdr I stort omfang automatisk, som følge afden øgede digitalisering. Borgere og
virksomheder har lcun adgang ti/ at Indberette I eget navn ogfor de krav, de er registreretfor. Der er ligele-
des Indbygget en række kantralforonstaltnlnger I systemerne ti/ at undgtJfejltastninger, samt ti/ at afstem-
me Indtastede beløb.
For s6 vidt angt!r manuelle bllag/angfvefser/dek/arotloner er den formelle kontrol obligatorisk og skal sikre
angivelsers og dokumenters ægthed og gyldighed. Det skal kontrolleres, at der foreligger de nødvendige
oplysninger samt foreskrevne underbilag ag dokumentationer, ag der skal ske kontrol afsatser og bereg-
ninger.
Materiel kontrol
Den materielle kontrol skal Indeholde en vurdering afoplysningerne, st!ledes at det konstateres, at oplys-
ningerne svarer til defaktiskeforhold. Kontrollen kon gennemføres løbende ellersom efterfølgende kontra/-
funktion som led ISICATs Indsatsarbejde.
Den materielle kontrol skal Indeholde en vurdering af, om oplysningerne er sandsynlige fforhold tf/f.eks.
oplysningerfro virksomheden/borgeren og SICATs viden.
Den materielle kontrolskaldokumenteres."
Beskrivelse af proæsserne for den formelle 01 materielle kontrol for udbytteskat findes som bllaø til SIRs
rapport fra 2010 og nyere procesbeskrivelser og flowcharts, er udarbejdet afSKATsendt tll SIR 12015.
Den centrale ,.,n,lcobso/fllallse
Ide gennempede regnskabsinstrukserfremglr følgende afafsnit 2,6.1 om Den centrale regnskabsaflæg-
gelse:
"Den centrale regnskabsaflæggelse ti/Statens Koncern System (SICSJ skerpd grundlag afetsamlet regnskab
for de fSAP38-regnslcøbsenheder(alleflrmakoderJ, registrerede regnskabsoplysninger. n
2010 - 2014:8
11
Afsnit 2.1.61 version 2.3 s mt afsnit 2.1.4 version 1.8, 1.9, 2.1 &2.2 amidende fri 27, Januar 2010 -16. marts 2014
"Afsnit 2.1.31 version 2.4 & 2.5 -ø ldende fra 17. marts 2014
.. Afsnit 2.2.2.11 versionerne fri 1.8 • 2.5, dv5 fri 27. Januar 2010 - Idas
38
UKS Side 2106
U
K
S
•sKATRegnskab, Regnskab l,fontøger efterudøangen afhver m6ned efter enfastsat kørselspion,
og I overensstemmelse med de afModernlserlngsstyre/se,rB fastsatte tldstermlner, fl/ave,førsel af
Oliennævnte reønskobs-op/ysnlnger tilStatens Kancem System (SKSJ.11
2014 • 2015:'7
•sKAT, Inddrive/se, Betøllng ag Regnskab, § 38 kontoretfaretaøer efter udøangen afhver m6ned efter
enfastsat kørselsplan, og I overensstemmelse med de afModem/serlnøsstyrelsenfastsatte tidsterm/.
ner,filoverførsel afovenmevnte regnslcobs-oplysnlnøer til Støtens Koncern System (SKS).•
Iforbindelse med reønskabsaflægelsen foretases føløende kontroller:
2010:1'
• "en vurdering afom lndtæøter ag udgifterforekommer rimellge
• en kontrol afsammenhænøen med underliggende systemer
• en kontrol med at aktiver011 passiverer korrekt apg/ort
• en kontrol med atbeholdningskontimv. erregnskabsmæssløt afstemt
• en kontrol med at registreringerne Istatens centrale økonomisystem erI overensstemmelse med re-
gistreringerne ISAP3B-boøholderfet.
• en kontrol tnt!dat de registrerede betegnelserfar de anvendte hovedkontierI overensstemme/se
medbevllllngslavene. "
2010 • 2015:•
• "en vurdering afom lndter,ter og udgifterforekommer rimelige I denforløbne periode under lagt•
tage/se aflndtlfflter og udgifterde seneste to regnskabstJrmed udgangspunkt I udvllcllngen I de en-
kelte periodersamt 6r-tll-data (sandsynllghedskontrol). For ajvløelser, der undersøges Iforbindelse
medsandsynllghedskontrol/en skolfarlclarlngerne dokumenteres eller vedlægges som bl/ag.
• en kontrol afsammenhængen med underliggende 5Ystemer
• en kontrol med at aktiverog passivererkorrektopg/ort
• en kontrol med at beholdnlngskontler regnslcobsmæsslgt afstemt
• en kontrol med at reølstrerfnøeme Istøtens centrale økonomisystem erI overensstemmelse med re-
gistreringerne ISAP3B-bogholderlet. "
Om godkendelse 01 Indsendelse af§ 38 regnskabet fremølr føløende:
2010 - 2014:40
"Skattedirektørenfor Regnskab, skalhver m6ned, Inden udløbet afden efter regnskabsperiodens udløb
følgende mtJned, godkende ag IndsendeSAP3B-regnskobet tilSkatteministeriet, Koncemcenteret.11
2014 • 2015:41
15
Version 1.8 - 2.3
11 •økonomistyrelsen" Iversionernefrem til 31. december 2011
17
Version 2.4 & 2.5
• Version 1,8, 1ældend•fra 27, Januar 2010 -16. maj 2010
• Version 1.9 •2.5
.., Version 1.1 - 2.3
.i Version 2.4 & 2.5
39
UKS Side 2107
U
K
S
"Underdlrekrfrenfor Betallnt1 og Re11nskab og kontorchefenfor§ 38 kontoretskal hverm6ned, Inden udlø-
bet afden efter regnskobsp,trlodensfølgende mtJned, godkende og Indsende SAP38-regnskabet tllSkatte-
ministeriets departement. Intern Regnskab J, Rigsrevisionen ogSkatteministeriets Interne Revision. "
Boraer- Ol retssikkerhedschefen harflet oplyst, at SAP 38 reønskabet oasl Inden 2014 blev sendt tll Rigs-
revisionen 01 SIR s mtldlø med at det blev sendt tll Skatteministeriets departement.
40
UKS Side 2108
U
K
S
Hvilke problemer og hvornår bemærkes disse
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået regnskabsgodkendelserne for årene 2012 - 2015, både regnskabsgodkendelserne for den lokale
firmakode, hvor udbytterefusioner blev håndteret, og de (centrale) godkendelser, der blev udarbejdet i §38 -kontoret og videresendt til Skattemini-
steriets departement. Borger- og retssikkerhedschefen har desuden gennemgået sandsynlighedskontrollerne for perioden november 2012 - juni 2015.
Borger- og retssikkerhedschefen har i sin gennemgang fundet følgende bemærkninger om refusion af udbytteskat. Tabel med bemærkninger om an-
dre forhold vedrørende udbytteadministrationen er medtaget som bilag 3. I tabellerne er ikke medtaget de steder, hvor det blot fremgår "skønnet OK
"el.lign.:
Periode Lokal regnskabsgodkendelse Central regnskabsgodkendelse Sandsynllghedskontrol
Z012
November Udgifter vedrørende refunderet udbyt- Periodens saldo udgør 882 mio. kr., hvilket er en
teskat udgør 882 mio kr, hvilket er en stigning på 317 mio. kr. i forhold til samme periode
stigning på 317 mio kr i forhold til sam- sidste år på 565 mio. kr.
me periode sidste år, der udgjorde 565
Af periodens saldo kan 316 mio. kr. henføres til 10
mio kr. Af periodens saldo kan 316 mio
henføres til 10 debitorer. Generelt har
debitorer. Generelt har der desuden været flere og
der desuden været flere og større refu-
større refunderinger end samme periode sidste år.
sioner end samme periode sidste år.
Udbytteskat modregnet selskabsskat.
Refusion af udbytteskat for 2012 er
December
1.452.005.084 kr.
Periodens saldo udgør 165,6 mio. kr., hvilket er en
stigning på 130,6 mio. kr. i forhold til samme perio-
de 2011, der udgjorde 35,0 mio. kr.
41
___,
UKS Side 2109
U
K
S
Periodens saldo kan henføres til udbetalinger I hen-
hold til dobbeltbeskatningsoverenskomster.
2013
-
Juni Udbytteskat, refunderet udgør 738,1 Periodens saldo udgør 738,1 mio. kr., hvilket er en
mio kr, hvilket er en stigning på 485,6 stigning på 485,6 mio. kr. I forhold til samme perto-
mio kr I forhold til samme periode sid- de sidste år, der udgjorde 252,5 mio. kr.
ste år, der udgjorde 252,5 mio kr. Der
Heraf kan 375,8 mio. kr. henføres til udbetaling i
er tale om udbetalinger i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster. Af
henhold til OBO, hvoraf to poster (bundter) udgør
periodens saldo kan de 533 mio kr. hen-
551,1 mio. kr.
føres tilllvirksomheder. har oplyst, at Regnskab får be-
sked fra sagsbehandlerne om, hvor meget der skal
udbetales i henhold til OBO. Udbetalingerne foreta-
ges gerne i bundter og ofte til en bank, der så vide-
refordeler. Der er ikke debitorkontering inde over
disse udbetalinger.
Desuden har -oplyst, at de to bundter indehol-
der oplysninger om overførsler til.rksomheder
på hhv. 406 mio. kr. og 127 mio. kr. TIisammen 533
mio. kr.
42
UKS Side 2110
U
K
S
Periodens saldo udgør 327,1 mio. kr., hvilket er en
Juli
stigning på 136 mio. kr. i forhold til samme periode
sidste år, der udgjorde 191,1 mio. kr.
Heraf kan 307,7 mio. kr. henføres til udbetaling i
henhold til D8O, hvoraf en post (bundt) udgør 264,8
mio.kr.
Periodens saldo skønnes herefter OK
November
Udbetalingerne foretages gerne i bundter og ofte til
en bank, der så viderefordeler. Der er ikke debitor-
kontering inde over disse udbetalinger, og derfor
bogføres der manuelt på FK 6112 direkte i SAP38
2014 :
April Mail retur fra S lfølge~er der
hvert år store udbetalinger i april - juni og det er
primært til banker. Ikke noget mere specifikt svar.
Maj Refunderet udbytteskat udviser en ud- Periodens saldo viser en udgift på 1,4 mia. kr., hvil-
43
UKS Side 2111
U
K
S
gift på 1,4 mia kr., hvilket er en stigning ket er en stigning i udgifter på 1,0 mia. kr. i forhold
på 1,0 mia kr. i forhold til samme perio- til samme periode sidste år, der udgjorde 0,4 mia.
de sidste år. Der er tale om udbetalin- kr.
ger i henhold til dobbeltbeskatnings-
Sidste måned blev der sendt forespørgsel til -
overenskomster. Af periodens saldo kan
0,8 mia kr. henføres til udbetalinger.
_for at høre om saldoen i al væsentlighed kun-
udenlandske banker, der herefter fore-
ne henføres til meget få debitorer, men fik blot
tager videre overførsel.
svaret, at det primært er til banker og at der hvert
år er store udbetalinger april-juni. Mail-
korrespondancen er også gemt i maj måneds sand-
synlighedskontrolmappe.
Ny mail er sendt til med håb om de
store posteringer kan uddybes lidt mere.
plyser, at af overførslen på 304,0
mio. kr. skal 209,5 mio. kr. overføres til en bank i
-der herefter foretager videre fordeling.
Af overførslen på 804,9 mio. kr. skal 636,7 mio. kr.
overføres til en 1-rherefter foretager
videre fordeling.
Af saldoen på 1,4 mia. kr. kan de 0,9 mio. kr. derfor
henføres til to overførsler til udenlandske banker.
Periodens saldo vurderes på baggrund af ovenstå-
ende OK
Juni På konto 2236 er der pr. 30. juni 2014 Refunderet udbytteskat udviser en ud- Periodens saldo udgør 1.842,2 mio. kr., hvilket er en
udbetalt 4.116.519.370 mio. kr. i refusi- gift på 1,8 mia kr. , hvilket er en stigning stigning på 1.104,1 mio. kr. i forhold til samme peri-
on til udenlandske aktionærer, hvilket på 1,1 mla kr. i forhold til samme perio- ode sidste år, der udgjorde 738,1 mio. kr.
sammenlignet med totaltallet for 2013 de sidste år, der udgjorde 0,7 mia kr.
Af periodens saldo kan I alt 1549,7 mio. kr. henføres
2.851.494.605 mio. kr. betyder en stig- Den væsentlige stigning, der har været i
44
UKS Side 2112
U
K
S
Juli
August
ning på 1.265.024.765 mio. kr. midtvejs
i 2014.
En årsag hertil kan være, at a
~ foretager opkøb
idanske virksomheder.
D kal
ikke betale dansk skat, så derfor de
store tilbagebetalinger.
På konto 2236 er der pr. 31. juli 2014
udbetalt 4.837.590.953 mio. kr. i refusi-
on til udenlandske aktionærer.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var
2.851.494.605 mio. kr. altså stigning på
1.986.096.348 mio. kr. ved udgangen af
juli måned 2014.
En årsag hertil kan være, at
foretager opkøb
i danske virksomheder.
___skal
ikke betale dansk skat, så derfor de
meget store tilbagebetalinger.
På konto 2236 er der pr. 31. august
2014 udbetalt 5.451.449.681 mio. kr. i
2014 iforhold til sidste år, skyldes, at
________ fore-
tager opkøb idanske virksomheder. Da
disse ikke skal betale dansk skat, med-
fører disse opkøb meget store udbeta-
linger.
Refunderet udbytteskat udviser en ud-
gift på 729,3 mlo kr., hvilket er en stig-
ning på 404,2 mlo kr. Iforhold til sam-
me periode sidste år, der udgjorde
327,1 mio kr. den væsentlige stigning,
der har været i 2014 iforhold til sidste
år, skyldes, a
:oretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale
dansk skat, medfører disse opkøb me-
get store tilbagebetalinger.
Refunderet udbytteskat udviser en ud-
gift på 613,9 mio. kr., hvilket er en stig-
til to bundter.
oplyser, at den væsentlige stig-
ning, der har været I2014 iforhold til sidste år,
skyldes, at·· •••fore-
tager opkøb i danske virksomheder.
Da disse Ikke skal betale dansk skat medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger.
Periodens saldo skønnes herefter OK.
Periodens saldo udgør 729,3 mio. kr., hvilket er en
stigning på 402,2 mio. kr. iforhold til samme perio-
de sidste år, der udgjorde 327,1 mio. kr.
Af periodens saldo kan ialt 677,2 mio. kr. henføres
til to bundter.
oplyser, at den væsentlige stig-
ning, der har været i 2014 Iforhold til sidste år,
skyldes, at -fore­
tager opkøb i danske virksomheder.
Da disse ikke skal betale dansk skat medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger.
Periodens saldo udgør 613,9 mio. kr., hvilket er en
stigning på 487,7 mio. kr. iforhold til samme perio-
45
UKS Side 2113
U
K
S
refusion til udenlandske aktionærer
September IPå konto 2236 er der pr. 30. septem -
ber 2014 udbetalt 5.586.376.232 mio.
kr. I refusion til udenlandske aktionæ-
rer.
ning på 487,7 mio. kr. iforhold til sam- I de sidste år, der udgjorde 126,2 mio. kr.
me periode sidste år, der udgjorde
126,2 mio. kr. den væsentlige stigning,
der har været i 2014 i forhold til sidste
år, skyldes, at
k etager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale
dansk skat, medfører disse opkøb me-
get store tilbagebetalinger.
Af periodens saldo kan de 580,9 mio. kr. henføres til
tre bundter.
Der har de seneste perioder været en markant stig-
ning i udgifter iforhold til tidligere år.
oplyser, at den væsentlige stig-
ning, der har været I2014 i forhold til sidste år,
skyldes, ,n • 7,re-
tager opkøb i danske virksomheder.
Da disse ikke skal betale dansk skat medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger.
Således udgør ÅID ultimo august 2014 5,5 mia. kr.
mod blot 2,1 mia. kr. ÅID august 2013.
Periodens saldo skønnes på baggrund af ovenstå-
ende OK
ÅTD høj 5,6 mia. kr. i 2014 mod 2,2 mia. kr. i 2013
og 1,2 mia. kr. i 2012all -oplyser, at
den væsentlige stigning, der har været i 2014 i for-
hold til sidste år, skyldes, at
Ø foretager opkøb idanske virksomheder.
Da disse Ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger. Omtalt i
godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant stig-
ning iseptember 2014, så ej med i godk.skrivelse.
46
UKS Side 2114
U
K
S
Oktober På konto 2236 er der pr. 31. oktober ÅTD høj 5,8 mia. kr. i 2014 mod 2,3 mia. kr. i 2013
(der står august, men der må menes og 1,3 mia. kr. i 2012. plyser, at
oktober) 2014 udbetalt 5.845.935.674 den væsentlige stigning, der har været i 2014 i for-
mia kr i refusion til udenlandske aktio- hold til sidste år, skyldes, at
nærer. foretager opkøb i danske virksomheder.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger. Omtalt i
godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant stig-
ning i september 2014, så ej med i godk.skrivelse.
November På konto 2236 er der pr. 30. november ÅTD høj 6,0 mia. kr. i 2014 mod 2,7 mia. kr. i 2013
2014 udbetalt 5.976.104.478 mio. kr. i og 1,3 mia. kr. i 2012. Alt bogført med ukt 415 OBO.
refusion til udenlandske aktionærer. oplyser i julis godkendelsesskrivel-
se, at den væsentlige stigning, der har været i 2014 i
forhold til sidste år, skyldes, at
foretager opkøb i danske virksom-
heder. Da disse ikke skal betale dansk skat, medfø-
rer disse opkøb meget store tilbagebetalinger. Om-
talt i godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant
stigning i november 2014, så ej med i
godk.skrivelse.
47
UKS Side 2115
U
K
S
December På konto 2236 er der pr 31. december ÅTD høj: 6,1 mia. kr. i 2014 mod 2,8 mia. kr. i 2013
2014 udbetalt 6.063.456.414 mio. kr. i og 1,5 mia. kr. i 2012. Stort set alt i 2014 bogført
refusion til udenlandske aktionærer. med ukt 415 OBO.
oplyser i julis godkendelsesskrivel-
se, at den væsentlige stigning, der har været i 2014 i
forhold til sidste år, skyldes, a
foretager opkøb i danske virksom-
heder.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse
opkøb meget store tilbagebetalinger. Omtalt i
godk.skrivelserne for maj-aug. Ingen markant stig-
ning I december 2014.
2015
I
Januar På konto 2236 er der pr 31. januar 2015 oplyser i juli 2014's godkendelses-
udbetalt 93.298.714 mio kr i refusion til skrivelse, at den væsentlige stigning, der har været i
udenlandske aktionærer. 2014 i forhold til sidste år, skyldes, a·
foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalin-
ger.
48
UKS Side 2116
U
K
S
Februar Periodens saldo udgør 0 kr., hvilket er et fald i udgif-
ter på 65,9 mio. kr. i forhold til samme periode sid-
ste år, hvor saldoen var 65,9 mio. kr.
Sendt opklarende mail til
(som henviser til i
autosvar).
svarer, at der ikke har været behand-
let refusioner i februar pga. sygdom.
svarer, at det skyldes en kombina-
tion af ferie og sygdom hos en medarbejder, så det
er korrekt, at der ikke er sket udbetalinger.
plyser i juli 2014's godkendelses-
skrivelse, at den væsentlige stigning, der har været i
2014 i forhold til sidste år, skyldes, a·
foretager opkøb i danske
virksomheder. Da disse ikke skal betale dansk skat,
medfører disse opkøb meget store tilbagebetalin-
ger.
April På konto 2236 er der pr 30. april 2015 Periodens refunderede udbytteskatter udgør 1,1
udbetalt 1.280.929.110 mia kr i refusion mia. kr., hvilket er en stigning på 0,5 mia. kr. i for-
til udenlandske aktionærer. hold til samme periode sidste år, hvor de refunde-
rede udbytteskatter udgjorde 0,6 mia. kr.
49
UKS Side 2117
U
K
S
Kører ikke i DMO.
Kan Ikke specificeres i SAP38. Modpost er en bank-
konto.
Ved tjek af bankkonto
ses en mere detaljeret modtagerinformation - dog
ikke fuldstændig identifikation af alle udebetalinger.
Størstedelen af refusionerne sker via få virksomhe-
der, der tilbagesøger indeholdte udbytteskatter
vedr. udenlandske (her danske) investeringer på
vegne af deres kunder.
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse: "På konto
2236 er p.r 30. april 2015 udbetalt 1.280.929.110 kr.
i refusion til udenlandske aktionærer."
Bemærkes i næste periode, hvor der er væsentlig
større bevægelser.
Maj Endvidere er der iværksat overarbejde Udbytteskat, refunderet: Periodens Periodens refunderede udbytteskatter udgør 4,2
på opgaven vedrørende refusion af refunderede udbytteskatter udgør 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia. kr. i for-
udbytteskat. mia kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia hold til samme periode sidste år, hvor de refunde-
På konto 2236 er pr 31. maj 2015 udbe-
kr. i forhold til samme periode sidste år, rede udbytteskatter udgjorde 1,4 mia. kr.
hvor de refunderede udbytteskatter
talt 5.507.926.741 mia. kr. i refusion til
udgjorde 1,4 mia kr. En del af stigningen
Kører ikke i DMO.
udenlandske aktionærer.
kan henføres til, at Kan ikke specificeres i SAP38. Modpost er en bank-
Samme tidspunkt i 2014 var der udbe- foretager opkøb i dan- konto.
talt 2.266.174.870 mia kr. ske selskaber. Da disse ikke skal betale
dansk skat, medfører disse opkøb store
Ved tjek af bankkont-
refusioner af udbytteskat. ses en mere detaljeret modtagerinformation.
Størstedelen af refusionerne sker via få virksomhe-
so
UKS Side 2118
U
K
S
Juni Endvidere er der iværksat oprydning i
Remedy-henvendelserne.
Udbytteskat, refunderet: Periodens
refunderede udbytteskatter udgør 1,1
mia. kr., hvilket er et fald på 0,7 mia. kr.
På konto 2236 er pr. 30. juni 2015 udbe- , i forhold til samme periode sidste år,
talt 6.579.963.151 mia. kr. i refusion til hvor de refunderede udbytteskatter
udenlandske aktionærer.
Samme tidspunkt i 2014 var der udbe-
talt 4.108.333.490 mia. kr.
SAP38 og Kundeservice Udvikling"
r ved at beskrive opga-
ven med refusion af udbytteskat. 1.
udkast er udarbejdet.
Beskrivelsen er iværksat set i lyset af
det stigende antal sager om refusion af
udbytteskat samt SKATs interne revisi-
udgjorde 1,8 mia. kr. Der er - som for
ordinære indtægter vedrørende udbyt-
teskat - år til dato en stigende tendens
vedrørende refusion af udbytteskat.
Refunderede udbytteskatter udgjorde
således 6,6 mia. kr. ultimo juni 2015,
mod 4,1 mia. kr. ultimo juni 2014 og 1,7
mia. kr. ultimo 2013. En del af stignin-
gen kan henføres til, at
foretager opkøb i
danske selskaber. Da disse ikke skal
der, der tilbagesøger indeholdte udbytteskatter
vedr. udenlandske (her danske) investeringer på
vegne af deres kunder.
har spurgt11111
om der er en forklaring på stigningen~varer, at
stigningen kan begrundes med
- - der foretager opkøb i danske virk-
somheder, fx I Se mail i map-
pen for 05 2015: Til Regnskabsgodkendelse - maj
2015- FK 6112 Udbytteskat
Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen,
men bemærkningen medtages som begrundelse for
en del af stigningen.
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 1,1
mia. kr., hvilket er et fald på 0,7 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, hvor de refunderede ud-
bytteskatter udgjorde 1,8 mia. kr.
Pr 8/7-15 er der i juli udgiftsført 1,1 mia. kr. mod 0,7
mia. for hele juli 2014. § b b i St~r
på bilagene - hun har ferie fra 6/7 til 27/7-15, så det
vil nok være begrænset, hvad der kommer yderlige-
re til IJuli)
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse for maj har
Udbytteskat været ramt af langtidssygdom hos en
medarbejder, og der er oplæring i gang IHorsens.
Endvidere står der, at der var iværksat overarbejde
51
UKS Side 2119
U
K
S
ons bemærkninger i forbindelse med betale dansk skat, medfører disse op- på opgaven vedrørende refusion af udbytteskatter.
gennemgang af området, bør det vurde- køb store refusioner af udbytteskat.
Ifølge godkendelsesskrivelsen for juni er oplæring
res om de administrative processer for
refusion af udbytteskat kan forbedres
vedr refusion af udbytteskatter stadig i gang. Yderli-
og effektiviseres.
gere er der igangsat oprydning i Remedy-
henvendelser.
Udsvingene månederne imellem kan således ligge i
arbejdstilrettetlæggelse.
Der er iflg. den lokale godkendelsesskrivelse igang-
sat initiativ til en vurdering af, om de administrative
processer for refusion af udbytteskat kan forbedres
og effektiviseres.
ÅTD ultimo periode 6 er steget fra 1,7 mia. kr. i
2013 til 4,1 mia. kr. i 2014 til 6,6 mia. kr. i 2015.
Altså en stigende tendens.
Indtægter af udbytteskatter er også steget, jf. note
10.
Kører ikke i DMO.
Kan ikke specificeres i SAP38. Modpost er en bank-
konto.
Ved tjek af bankkont-
ses en mere detaljeret modtagerinformation.
Størstedelen af refusionerne sker via få virksomhe-
der, der tilbagesøger indeholdte udbytteskatter
vedr. udenlandske (her danske) investeringer på
vegne af deres kunder.
har ifbm. med den lokale
godkendelse for FK6112 for 05 2015 spurgt
-
52
UKS Side 2120
U
K
S
Juli Oprydning i Remedy-henvendelserne
fortsætter
På konto 2236 er pr 31. juli 2015 udbe-
talt 8.728.724.943 mia. kr. i refusion til
udenlandske aktionærer.
Samme tidspunkt i 2014 var der udbe-
talt 4.837.590.953 mia. kr.
SAP38 og Kundeservice Udvikling. . .
- holder møde den 6. au-
gust 2015 vedrørende beskrivelse af
opgaven med refusion af udbytteskat.
Periodens refunderede udbytteskatter
udgør 2,1 mia. kr., hvilket er en stigning
på 1,4 mia. kr. i forhold til samme peri-
ode sidste år, hvor de refunderede ud-
bytteskatter udgjorde 0,7 mia. kr. Der er
år til dato en stigende tendens vedrø-
rende refusi9n af udbytteskat. Refunde-
rede udbytteskatter udgjorde således
8,7 mia. kr. ultimo juli 2015, mod 4,8
mia. kr. ultimo jul 2014 og 2,0 mia. kr.
ultimo juli 2013.1
m der er en forklaring på stigningen.
....svarer, at stigningen kan begrundes med. . .
der foretager opkøb i
danske virksomheder. 3 ltse
mail i mappen for OS 2015: Til Regnskabsgodkendel-
se - maj 2015- FK 6112 Udbytteskat .
Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen,
men bemærkningen medtages som begrundelse for
en del af stigningen.
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 2,1
mia. kr., hvilket er en stigning på 1,4 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunde-
rede udbytteskatter udgjorde 0,7 mia. kr.
ÅTD ultimo 07 2015 udgør 8,7 mia. kr., mod 4,8 mia.
kr. ultimo 07 2014.
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse for maj har
Udbytteskat været ramt af langtidssygdom hos en
medarbejder, og der er oplæring i gang i Horsens.
Endvidere står der, at der var iværksat overarbejde
på opgaven vedrørende refusion af udbytteskatter.
Ifølge godkendelsesskrivelsen for juni er oplæring
vedr. refusion af udbytteskatter stadig i gang. Yder-
ligere er der igangsat oprydning i Remedy-
henvendelser.
Udsvingene månederne imellem kan således ligge i
arbejdstilrettelæggelse.
Der er iflg. den lokale godkendelsesskrivelse for juni
53
UKS Side 2121
U
K
S
igangsat initiativ til en vurdering af, om de admini-
strative processer for refusion af udbytteskat kan
forbedres og effektiviseres.
Ifølge den lokale godkendelsesskrivelse for juH af-
holdtes der møde 6/8-15 mellem SAP38 og Kunde-
service Udvikling vedrørende beskrivelsen af opga-
ven med refusion af udbytteskat.
Kører ikke i DMO.Kan Ikke specificeres i SAP38.
Modpost er en bankkonto. Ved tjek af bankkonto
ses en mere detaljeret
modtagerinformation. Størstedelen af refusionerne
sker via få virksomheder, der tilbagesøger Indehold-
te udbytteskatter vedr udenlandske (her danske)
investeringer på vegne af deres kunder.
har ifbm. med den lokale
godkendelse for FK6112 for 05 2015 spun:rw,.._
der er en forklaring på stigningen.
"varer, at stigningen kan begrundes med
--derforetageropkøb i
danske vlrksomheder,iilll Se
mail i mappen for 05 2015: Til Regnskabsgodkendel-
se - maj 2015- FK 6112 Udbytteskat •
Det er nok ikke hele begrundelsen for stigningen,
men bemærkningen medtages som begrundelse for
en del af stigningen.
SKAT har den 25/8-15 anmeldt mistanke om øko-
nomisk kriminalitet til SØIK. Der er mistanke om
svindel med refusion af udbytteskatter for 6,2 mia.
kr.
54
UKS Side 2122
U
K
S
Se pressemeddelelse og orientering af Skatteudval-
get i mappen for 07 2015.
August Som følge af svigssagen er der en op- Udbytteskat, refunderet: periodens SKAT har den 25/8-15 anmeldt mistanke om øko-
hobnlng på 18.100 anmodninger om refunderede udbytteskatter udgør 0,6 nomisk kriminalitet til SØIK. Der er mistanke om
refusion af udbytteskat, såvel på papir mia. kr. mod 0,6 mia. kr. i samme perlo- svindel med refusion af udbytteskatter for 6,2 mia.
som regneark. de sidste å Der er år til dato en stigende kr.
Der er foretaget en foreløbig registre-
tendens vedrørende refusion af udbyt-
Se pressemeddelelse og orientering af Skatteudval-
teskat. Der gøres opmærksom på, at der
ring af refusionsanmodninger i 3S.
ikke er umiddelbar sammenhæng mel-
get i mappen for 07 2015.
Det har været nødvendigt i flere om- lem indtægten og refusionen i den en- Udbetaling af refusion er sat i bero midlertidigt.
gange at indlåne medarbejdere fra kelte måned.
SAP38 Horsens til assistance for opga-
Der tages i den lokale godkendelsesskrivelse forbe-
Der verserer i øjeblikket en sag om ure- hold.
ven med registrering i 3S.
gelmæssigheder med udbetaling af
På konto 2236 er der i august måned refusion som er overgivet til SØIK. Ud-
2015 udbetalt 565 mio. kr. i refusion til betaling af refusion er sat i bero midler-
udenlandske aktionærer. tidig fra den 6. august 2015.
Der er som følge af svigsagen mod SKAT
- iværksat udbetalingsstop for refusion
af udbytteskat med virkning fra 6. au-
gust 2015.
Der er nedsat en projektorganisation,
som har til opgave
• Skabe en proces for håndteringen af
området - her og nu - safety first
• Afdækning af svigens omfang
• Skabe overblik over kontrolopgaven
• Danne grundlag for et oplæg til en
55
UKS Side 2123
U
K
S
ny proces for håndteringen af opga-
ven fremover, herunder fremtidig
organisering
Som følge af udbetalingsstoppet vil der
ske periodeforskydning i udbetalingerne
samt bogføringen af disse på konto
2236
56
UKS Side 2124
U
K
S
BILAG 3 - Procesejer og systemejer
Procesejers rolle
Z010
Af ydelseskortet for procesejerskab øældende fra 1. september 2009 tll 21. februar 2012 frem1lr felgende
om procesejers OPllver:
''Aktiviteten omfatter ressourceforbrug til varetagelse afprocesejerskab med ansvaretfor atsikre romme-
betlnr,elseme (It og lov) afprocesserne ISKAT, herundersom faglig luovstiller.
• Prlnclplel/e spørgsmdl om love, regelsæt, klager o.llgn. Iforhold til den enkelteforretningsproces
• tndødelse afSLA (Service LevelAgreements) med IT-leverandør
• Sikre driftenfor hele processen, herunder korrekte Informationer (Interne stJvelsom eksterne kun-
der}, nødvendig uddannelse, beredskabsplanfor kontinuerlig drift, rapportering, anmeldelse til Do-
tatllsyn, varetage relationen tilStatens arkiver
• Samarbejde ptJ tvam I SKATvedr,rende processen
• Løbende vedllgeholdelse afIt og lov understøttelsen afprocessen, herunder evaluering/revurdering
afprocessen
• Konsekvensvurdere processen Iforhold ti/forskellige tfltog/lnltlotlver (fx lovændringer, ændringsøn-
sleer}"
Z01Z
Af ydelseskortet for procesejerskab øældende fra 21. februar 2012 fremølr føløende om procesejers OPBa-
ver:
"Aktiviteten omfatterressourceforbrug til wretagelse afprocesejerskab med ansvaretfor atudvikle Skot-
teministeriets processer, samtsikre sammenhængen mellem regelgrund/og, strøtegl, systemer agfysiske
arbejdsprocesserISkatteministeriet, herundersomfaglig krøvstfller:
• Udvikleforretnlngspracesserne genereltmhp. atskabe en effektiv, digital og kundeorienteret skat-
teforvaltning
• Løbende vedligeholdelse afprocessen, herunder ewluerlng/revurderlng afprocessen
• Fastlæggelse og vedligeholdelse afreglstrerlngsrammenforprocessen (beskrive/sen I ydelses-
lcort/alctlvltetskart, beslcrlve/se ogfostlæggelse afm6l/mdllnøerI mtJI- Oll Ind/katarhierarkiet)
• Samarbejde medsystemejer, lovglvnlngsansvorllge, samt regionale enhederom driften og ændrin-
gerIjorretnlngsprocesseme
• Sikre udarbejdelse afrelewnte projektoplæg og beskrlllelse, yde spamng og evt. deltage I projekter
somfomttnlngskansu/ent, forholde sig tilprojektets mllepæ/e, succeskriterier og økonomi
• Løbende koordinering afIgangværende procesudvllcllng, herunderdeltagelse I arbejdsgrupperI
denneforbinde/se
• Prioritering aftværgC,ende procesudvlkllngstlltag eksempelvis bestpractfce, servlcemtJI, vldensop-
somllng agstandarder
57
UKS Side 2125
U
K
S
• Ansvarligforfastlæggelse afde owrordnede retningslinjerfor ydelsen/aktiviteten
• Sikre lndg6else afSLA (Service LevelAgreements) medsystemejer
• Sikre udarbajdelse afkorrektfaglig informationer {Interne kunder), beredskabsplanfor kontinuerlig
drift, anmeldelse tH Datatilsyn, varetage relationen tilStatens arkiver
• Samarbejde p4 tværs I Skatteministeriet vedrørende processen
• Sikre ensartethed og sammenhæng mellem processerne
• Prioritering aftværg6endeprowudvlldlngst/ltag vedr. bestpractlce, servlcemdl, vldensopsamllng
og standarder
• Konsekvensvurdere processen Iforhold til systemændringer og udviklingsprojekter
• Udarbejdelse afkravspec/flkotloner til systemejer
• Deltagelse I denforretningsmæssige del aftesten Iforbindelse medsystemændrInger"
2014
I det peldende ydelseskort fra 11. december 2013 er beskrivelsen fra 2010 suppleret med punktet:
• Oprettelse afstamdata til It-systemer
Systemejers rolle
Af "systemejer rollebeskrlvelse af 20. november 2008 fremøAr føløende om systemejers oppver:
"Systemejer hor ansvaretfor vedligehold og videreudvikling afet ellerflere systemer, som bidrager til un-
derstøttelse afen givenforretnings- ellerstøtteproces ISICAT. Systemejerer typisk placeretI ITog lndg6r I
tætsamarbejde med procesejer, platform-ejerog andre systemejere.
• Udarbejde SLA (StNV/ce LevelAgreement) medSKATsforretning repræsenteret afprocesejerfor sy-
stemet.
• lndg6 OLA'er (Operatlonal LevelAgreement) med Interne leverandører ISKAT, hvis p6krævet.
• Sikre drift ag vedligehold afsystemet understøttet afmL processerne. Herunder at:
o systemet kørersikkert agstabilt
o systemet er tllgængel/gtforforretningen I det aftalte tidsrum
• Varetage den løbende kommunlltøtlon og koordinering medprocesejer, leverandører, platformejer
og andre relevante parter.
• Sikre, at dokumentation afsystemet erp6 plads og tilgængelig.
• Sikre, atderforelløøer en h6ndbog, der beslcrlwrsamarbejdetmed leverandører afsystemet.
• Være det primære taler,, ttl leverandøren /fm. funlctlonelle fejl ellerspecifikationer afnye krav.
• Arbejde aktivtfor atunderstøtte sikkerhedstiltag Iforhold til OS484.
• Arbejde aktivtfor atsikre, atsystemet understøtter gældende, ab//gotorlske, 6bne standarder.
• Udarbejde ag vedllr,eholde en IT-masslr, beredskabsplanfor kontinuerlig drift afsystemet.
• Rapportere tnprocesejerptJ den lndg6ede SLA og de aftalte serv/cem61.
• Følge op p0 bonus/bod-a/tøler med leverandøren, hvis relevant.
• Følge op p6 OLA'er, hvis relevant
• Udarbejde og ajourt,re driftvejledninger- evt. Isamarbejde med leverandøren.
• Vedligeholde et teknisk systemoverblik og sikre dets tl/oængellghed - eksempelvis p6 lntranettet.
• Slkre/vde 2. level support ogfungere som Problem Managerp0 systemet.
• Sikre dialog medService Desk I til/ælde afdriftsforstyrrelser.
• lndg6 I beredskab Iforbindelse med kritiske lncldents.
58
UKS Side 2126
U
K
S
• Føløe op pd llcensaftaler, der vedrører qstemet.
• Vurdere ag afttemme ændrlngsønsker/praæsbeskrlvelsefra procesejer ag konkretisere teknisk
kravspecifikation.
• Opstille ag diskutere løsninger med procesejer, siledes at procesejer kan vælge de ændrInger afsy-
stemet som understøtterdefaglige krav og samtidig giverSKATen brugbarITløsning sivetøko-
nomisksom slldcerltedsmæsslgt
• Fremsætteforslag til ændringerafsystemet ag bidrage til vldt!reudvlkllng afsystemet pd baggrund
afteknlslr/funktfonel viden om systemet.
• Sikre understøttelse afmL processerne ved udvikling afsystemet.
• Samle og administrere ændringsforslag tilsystemet.
• Toge Initiativ tilafholdelse afCAB-mødersamt lndgd I CAB (Change Advlsory Board).
• Være ansvarligfor test ag release /fm. systemændringer.
• Fungere som bindeled mellem procesejere og udviklere, testere, platformeje-re og drf/tleveroncJører
/fm. systemændrInger.
• Fastlægge og løbende revurdere adgangsrettighedersamt rapportere til procesejer.
• Bidrage til udarbejdelse og opdatering afkontrøkter pd systemet.
• Sikre anvendelse afde gældende, obllgotorlske standarder Ialle nye IT-løsninger.
• Have budgetonsvoretfar vedllgehofdelsesbudgettetforsystemet.
• Administrere udvlkllnøsbudgettet1/m. systemændringer. Flfge op pd leverancerfra leverandøren og
afroppartere budgetstatus til procesejer(procesejer har budgetansvaret}.
• Administrere de første l2 mdneders vedllgeholdelsesbudget (procesejer har budgetansvaret).
• Deltage Irelevanteforø vedr. systemet
• Deltage Irelevante fora 1leverandørregla
Af "Systemejers arbejdsoppver fra 8. juni 2012 fremglr følgende:
"Systemejeren beskæftigersig Yde med drift og udvikling Isine arbejdsopgaver."
Det fremglr, at systemejer har ftløende drlftsoppver:
• Hlndterlnø af lncldents/problems er ofte Ikontakt med leverandøren
• Yde brugersupport (1. eller 2. level support - afhænger om systemet har eksterne eller Interne bru-
sere)
• Skal Sikre at leverandøren overholderSLA (Service Level Aøreements) pi systemerne
• Udarbejdelse af risikovurderinger pi systemerne
• Udarbejdelse afdrlftsplaner pA systemerne og sikre at disse bliver overholdt
• Hlndterlng af Økonomi, tjekke fakturaer fra leverandøren (fastpriskontrakter 01 time &materlal
kontrakter)
• Skal sikre at leverandøren lever op tll det dersti Ikontrakterne (driftsaftalerne)
• Skal sikre at systemet overholder den It-sikkerhed, der er meldt ud fra sikkerhedskontoret f.eks.
hvordan loges data.
• lntemSLA
• Årsrulnlng
• Sikre vedlløeholdelse, drift og justerlnø afsystemet
59
UKS Side 2127
U
K
S
• Vareta1e den løbende kommunikation 01 koordlnerlnø med procesejer, leverandører, platformse-
jer og andre relevante partnere
• Sikre at derforeliuer en hlndb01, der beskriver samarbejdet med leverandører
• Udarbejde 01 vedlløeholde en IT-mæsslø beredskabsplan for kontlnuerll1 drift afsystemet
• Ffløe op pi licensaftaler, der vedrører systemet
• lndsl OLA'er med Interne leverandører i SKAT, hvis plkrævet
01 følgende udvlkllnpoppver:
• Deltaøelse Iprojekter - er nosle ganøe delprojektleder Indenfor eøet drlftsomrlde
• Hlndterln1 afde ønskersom forretntnsen kommer med
• Deltagelse Iformldlln1sarbeJde til brusere I samarbejde med procesejere
• Skal forholde slø til ny loVBlvnlnø 01 sætte sl1 Ind I, hvad betyder det teknisk for systemet samt hvil-
ke processer vll lov1lvnln1en ændre pi, si det vil plvlrke systemet
• lndhentnlnø af omkostningsskøn hos leverandøren Iforbindelse med nyudvlkllns/Ændrln15ønsker
• Hlndterln1 afChange, Release -deployment
• Skal sikre at der sker en 0pdatertn1 af dokumentationen, nlr der sker ændrInger I systemet
• Sikre understøttelse af ITIL processeme ved udvlkli"I af systemet
• Samle 01 administrere ændringsforslag til systemet
Samt følgende OPIIV8r:
• Er testkoordlnator-f.eks. har en viden om hvilke test pi systemet der skal li1øe før andre tests
• Er koordinator mellem forretnlnsen os leverandøren
• levere oplysnlnøer til revisionen
• Aflevertn1 til Statens arkiver
• luknlne afsystem
• Afleverln1 afdata til Danmarks Statistik
60
UKS Side 2128
U
K
S
Statsrevisorerne 2015-16
Beretning nr. 11 Skatteministerens redegørelse af 4. maj 2016
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Skatteministeriet
Ministerredegørelse til statsrevisorernes beretning nummer 11/2015 om SKATs
forvaltning afog Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Statsrevisorerne har den 24. februar 2016 sendt mig beretning nummer 11/2015 om
SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat og bedt
mig afgive bemærkninger hertil.
I det følgende kommenteres beretningens konklusioner og statsrevisorernes bemærknin-
ger hertil.
1. Indledning
Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg ser på beretningens konklusioner med den
allerstørste alvor, når "statsrevisorernepåtalerpå det skmpeste, at SKAT harfort en helt utilstræk-
kelig kontrolmed udbetalingerne cifrefusion cifudrytteskat, og at Skatteministeriets til.ryn har været
særdeles mange!fuldt." Ud over det umiddelbare tab af det beløb, der er blevet svindlet for, er
det mere generelt afgørende for borgernes tillid til det danske skattesystem, at skattemyn-
dighederne har styr på ind- og udbetalinger af skatter og afgifter. Det har ikke været til-
fældet for området for refusion af udbytteskat.
Med den viden om området og den hertil forbundne risiko, SI<AT og Skatteministeriet
har i dag, kan der ikke herske nogen tvivl om, at kontrollen forbundet med refusion af
udbytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes, og at der skulle have været et stærke-
re kontrolmiljø rundt om udbetalingsprocesserne. Derfor tog jeg allerede i efteråret en
række initiativer til at styrke udbytteområdet markant.
Sagen om refusion af udbytteskat er dog samtidig desværre udtryk for en række dybere-
liggende udfordringer i SI<AT. Ud over at rette op på de umiddelbare utilstrækkeligheder
på udbytteområdet, handler det derfor også om at adressere de strukturelle forhold, som
SI<AT står over for.
Da regeringen i september 2015 - med bred opbakning i Folketinget- lancerede planen
for at håndtere de aktuelle udfordringer i SI<AT og sætte retningen for de kommende år,
var der ikke tale om en hurtig løsning, der på en gang ville fjerne SI<ATs problemer. Der
vil derimod blive tale om en mangeårig indsats.
I det følgende vil jeg adressere beretningens to hovedkapitler om hhv. SI<ATs forvaltning
af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
4MAJ 2016
J.nr. 15-2969105
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Telefon +45 33 92 33 92
Mail min@skm.dk
www.skm.dk
UKS Side 2129
U
K
S
2. SKATs forvaltning afrefusion afudbytteskat
Jeg er enig i Rigsrevisionens vurderering af, at SKATs forvaltning af udbytteområdet har
været utilstrækkelig, herunder at der ikke i højere grad er blevet rettet op på de forhold,
der blev påpeget bl.a. gennem Intern Revisions rapporter i 2010 og 2013.
Jeg bemærker i den forbindelse, at viden om udfordringer på et område ikke nødvendig-
vis er det samme som at have mistanke om, at der foregår svindel. SKAT er en stor
driftsorganisation, hvor der hele tiden optræder indikationer på forskellige former for
problemer og udfordringer. Problemerne skyldes kun i meget sjældne tilfælde systematisk
svindel. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at man ville have reageret omgående, hvis
man i SKAT eller i Skatteministeriet havde været klar over, at der i dette omfang blev
svindlet med refusion af udbytteskat.
Jeg er dog samtidig enig i, at sagsbehandlingsprocessen omkring refusion af udbytteskat
ikke har været tilrettelagt forsvarligt. Det er i sagens natur alt andet end tilfredsstillende og
har haft konsekvenser for de chefer, der havde det direkte ansvar herfor.
Udbetaling hen over sommeren 2015
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT burde have stoppet udbetalingerne
af refusion af udbytteskat før den 6. august 2015 på baggrund af oplysninger modtaget
hen over sommeren 2015.
Jeg vil understrege, at med den viden, der er til stede i dag, er der ikke tvivl om, at udbeta-
lingerne burde have været stoppet langt tidligere. SKAT har dog oplyst mig om, at SKAT,
efter SKATs opfattelse, beklageligvis ikke før i starten af august havde en viden, der gav
et tilstrækkeligt grundlag for at stoppe udbetalingerne.
SI<.AT får løbende oplysninger afvarierende kvalitet om mulig svindel med skatter og
afgifter, som man så efterprøver. Det er et forholdsvis drastisk tiltag at stoppe for al ud-
betaling. Både af retssikkerhedsmæssige og af praktiske grunde skal der derfor være et
fornødent grundlag, før alle udbetalinger berostilles. Dette grundlag var efter SI<.ATs
oplysninger ikke til stede før i starten af august, hvorefter udbetalingerne blev sat i bero
øjeblikkeligt.
Bankordningen
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen påpeger, at SI<.AT har uddelegeret kontrolop-
gaver til tre banker uden lovhjemmel.
Jeg vil i den forbindelse gerne præcisere, at der er hjemmel til at indgå aftaler med fx pri-
vate banker, om at de på vegne af aktionærer anmoder om refusion af udbytteskat. Afta-
lerne med bankerne fra 2006, 2007 og 2008 blev indgået bl.a. for at smidiggøre admini-
strationen af refusionen af udbytteskat til udlandet. SI<.AT har oplyst, at mere end halvde-
len af samtlige anmodninger om refusion af udbytteskat skete via bankordningen.
Side 2 af 5
UKS Side 2130
U
K
S
SKAT fik dog ved udformning af aftalerne ikke tilstrækkeligt sikret, at SKAT modtog den
nødvendige dokumentation for, at banken repræsenterede udbyttemodtageren. Herud-
over hæftede bankerne ifølge aftalerne for uretmæssige refusioner af kildeskat, hvilket
kunne tolkes sådan, at SKAT reelt havde delegeret sine kontrolbeføjelser til bankerne.
SKATs efterfølgende vurdering i september 2015 var, som det fremgår afRigsrevisionens
beretning, at bankordningen ikke kunne anses for at udgøre en fornøden retlig ramme for
refusion af udbytteskat. En nærmere vurdering har således ført til, at den eksisterende
ordning er blevet opsagt.
Rege1-ingen nedsatte i forbindelse med handleplanen 'SKAT ud af krisen' i efteråret 2015
en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe. En af denne arbejdsgruppes opgaver er at
undersøge, om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning, hvor den
fornødne retlige ramme er på plads, hvorved SKAT undgår manuel sagsbehandling af
samtlige refusionsanmodninger.
Ansvars- og opgavefordeling
Slutteligt noterer jeg mig, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT ikke har sikret en klar og
entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretningsområderne i forhold til refusion
af udbytteskat.
Den samlede proces for administration af udbytteskat på undersøgelsestidspunktet var
opdelt i en række delprocesser, der var forankret i de involverede forretningsområder:
Kundeservice, Inddrivelse, Indsats og IT. Der var således en klar overordnet ansvars- og
opgavefordeling på udbytteområdet. Der har imidlertid ikke været en samlet løbende
ove1-vågning af udbytteområdet på tværs af de involverede forretningsområder.
Detfremadrettede arbefde i SKAT
For at sikre et sådan samlet fokus er hele udbetalingsopgaven nu placeret entydigt i
SKAT Kundeservice i en central sagsbehandlingsenhed. Denne enhed foretager kontrol,
sagsbehandling og udbetaling for alle anmodninger om refusion modtaget siden 1. januar
2016. Formålet med at samle alle funktioner i en enhed er at sikre en mere ensartet sags-
behandling for alle anmodninger, herunder skærpede krav til dokumentation.
For at styrke kontrollen med refusionsanmodninger fremadrettet er der desuden gennem-
ført en opstramning afprocedurer på udbytterefusionsområdet, herunder en mere grun-
dig kontrol af den påkrævede dokumentation. SKAT oprettede i oktober 2015 'Task For-
ce Udbytte', som er i gang med at gennemgå de berosatte anmodninger fra 2015. Som led
i gennemgangen af de berosatte anmodninger foretager Task forcen analyser og identifi-
cerer generelle mønstre for på den måde at kunne styrke den fremadrettede sagsbehand-
ling i den nyoprettede centrale udbetalingsenhed.
For at understøtte at der reageres på uventede udsving i udbetalinger, er der pr. 1. april
2016 etableret en ny overvågnings- og analyseenhed. Der forestår et meget væsentligt
Side 3 af 5
UKS Side 2131
U
K
S
analysearbejde med at etablere grundlaget for at kunne monitorere alle typer af udbetalin-
ger i SKAT, dvs. ikke bare på udbytteområdet.
Endvidere er der pr. 1. februar 2016 oprettet et antisvindel-kontor i SKATs kontrolafde-
ling, som har til formål at styrke SI<:ATs muligheder for fremadrettet at være på forkant
med nye typer af økonomisk og skattemæssig svindel. De løbende resultater af kontorets
arbejde vil indgå i planlægning af SI<:ATs kontrolindsats.
Endelig har SI<:AT pr. 1. januar 2016 oprettet en ny Styrings- og Analyseafdeling, der
blandt andet består af et kontor, Finanslov og Revisionsopfølgning, som skal sikre, at der
følges op på særligt kritiske revisionsrapporter fra Skatteministeriets Interne Revision og
Rigsrevisionen. Revisionsopfølgningsopgaven udskilles i et særskilt kontor pr. 1. maj
2016.
Jeg finder det dog vigtigt at understrege, at man ikke helt kan undgå svig og svindel. Dem,
der vil udnytte systemet til at svindle, vil kunne finde nye måder at gøre det på, og vi må
konstant tilpasse vores indsats og system for at kunne følge med.
3. Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Jeg tager til efterretning, at Skatteministeriets tilsyn efter Rigsrevisionens vurdering har
været utilstrækkeligt.
Jeg noterer mig i den forbindelse, at Skatteministeriet efter Rigsrevisionens vurdering
langt tidligere i forløbet burde have fundet anledning til at undersøge udbytteområdet
nærmere på baggrund af en række indikationer af udfordringer på området.
Indikationer modtaget iperioden
Til de konkrete indikationer bemærkes, at de vedrører ganske forskellige forhold på ud-
bytteområdet og ikke alle peger i samme retning, ligesom vidensniveauet herom desværre
ikke blev akkumuleret hos Skatteministeriets ledelse over tid. Der var således tale om en
lang række forskellige informationer fra forskellige kilder, hvis sammenhæng ikke var
åbenlys på de pågældende tidspunkter. Selvom der har været reageret på størstedelen af
disse løbende indikationer isoleret set, har de således desværre ikke givet grundlag for at
reagere i det omfang, som den nuværende viden om området uden tvivl ville - og burde -
have givet anledning til.
Departementets ti/synsopgave
Generelt kan bemærkes, at departementets opgave er at udøve det tilsyn, der kan udledes
af lov om ministres ansvarslighed, forvaltningslovens bestemmelser om delegation samt
budget- og bevillingsreglerne og de statslige regnskabsregler. Et samlet målbillede for
tilsynet er anført i Finansministeriets vejledninger om 'Målbillede for god økonomistyring'
og 'Regelgrundlag for god økonomistyring i staten'. Grundlæggende har tilsynet til formål
at sikre en betryggende økonomisk og materiel styring inden for de politisk udstukne
rammer. Det gøres konkret ved at sørge for, at der er et opdateret risikobillede for SI<:AT,
Side 4 af 5
------··-
UKS Side 2132
U
K
S
og at der er etableret en intern styring mv., der fører til, at der handles på de identificerede
t1S1C1.
Der er således tale om et overordnet tilsyn, der ikke omfatter en tilbundsgående gennem-
gang af SI<:ATs årlige opkrævning af ca. 1.000 mia. kr. i skatter og afgifter. Det ville da
heller ikke i praksis kunne lade sig gøre at føre et så detaljeret tilsyn uden de facto at over-
tage ledelsen af SI<:AT. Når det er sagt, så anerkender jeg, at der er behov for at styrke det
overordnede tilsyn med SI<:AT, som er beskrevet ovenfor.
Detfremadrettede arbl!Jde i departementet
På den baggrund er der bl.a. oprettet et selvstændigt tilsynskontor i Skatteministeriets
departement, der i øjeblikket bl.a. arbejder på at udvikle et koncept for det styrkede over-
ordnede tilsyn med SI<:AT fremadrettet.
Samtidig indskærpes proceduren omkring de såkaldte Early \v'arnings over for alle med-
arbejdere i Skatteministeriets koncern. Indskærpelsen skal sikre, at advarsler fra medar-
bejdere når frem til SI<:ATs ledelse og efterfølgende Skatteministeriets departement, så
disse har mulighed for at vurdere problemerne og reagere, når det er nødvendigt.
Endelig skærpes departementets procedurer omkring overvågningen af skatte- og afgifts-
indtægterne i forbindelse med godkendelse af regnskaberne for statens indtægter og of-
fentliggørelsen af de månedlige indtægtslister, som oversendes til Folketinget. Formålet er
at forbedre departementets og Folketingets muligheder for at identificere unormale ud-
sving i skatte- og afgiftsindtægterne.
Afslutningsvis vil jeg blot gentage, at jeg som skatteminister tager denne sag meget alvor-
ligt. Det er altafgørende, at Skatteministeriet og SI<:AT sikrer sig mod lignende sager i
fremtiden. Det har der været arbejdet hårdt på både i departementet og i SI<:AT siden
efteråret 2015, og det er også i dette fremadrettede arbejde, at jeg vil lægge min energi
som minister.
Det er dog nogle store og grundlæggende udfordringer, SI<:AT står over for. Der er tale
om forhold, som har udviklet sig over mange år under skiftende regeringer, og det vil
kræve et langt, sejt træk at få rettet op på dem. Derfor er jeg også glad for, at det er lykke-
des at skabe en bred politisk forståelse i Folketinget om at bakke op om planen for
'Sl<:AT ud af krisen'.
Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.
Side 5 af 5
UKS Side 2133
U
K
S
Rigsrevisionens notat om beretning om
SKATs forvaltning af og
Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat
Juni 2016
Statsrevisorerne 2015-16
Beretning nr. 11 Rigsrevisionens notat af 3. juni 2016
Offentligt
•
UKS Side 2134
U
K
S
1
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som skatteministeren har iværksat som
følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
KONKLUSION
Skatteministeren tager Rigsrevisionens konklusioner og Statsrevisorernes kritik til ef-
terretning. Ministeren ser med den allerstørste alvor på beretningens konklusioner.
Ministeren er enig med Statsrevisorerne i, at forvaltningen af udbytteskatteområdet
har været utilstrækkelig, og at sagsbehandlingsprocesserne omkring refusion af ud-
bytteskat ikke har været tilrettelagt forsvarligt. Ministeren har på den baggrund iværk-
sat en række tiltag, der skal medvirke til at styrke kontrolmiljøet omkring udbetaling af
refusion af udbytteskat.
Skatteministeren oplyser, at kravene til dokumentation og kontrol i forbindelse med
udbetaling af refusion af udbytteskat er blevet skærpet. Skatteministeriet undersøger
derudover, om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning, hvor den
fornødne retlige ramme er på plads. Desuden er der oprettet et særskilt kontor i SKAT,
som skal sikre, at der følges op på særligt kritiske revisionsrapporter fra Skatteministe-
riets Interne Revision og fra Rigsrevisionen, ligesom der er oprettet et selvstændigt
tilsynskontor i Skatteministeriets departement, som bl.a. arbejder på at udvikle et kon-
cept for det styrkede overordnede tilsyn med SKAT.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
 Skatteministeriets arbejde med kontrol af anmodninger om refusion af udbytte-
skat, herunder de skærpede krav til dokumentation
 resultatet af SKATs gennemgang af de berosatte anmodninger om refusion af
udbytteskat og resultatet af gennemgangen af udbetalingerne foretaget via bank-
ordningen
 resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge, om der kan skabes løs-
ninger i stil med den tidligere bankordning
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets
tilsyn med refusion af udbytteskat
Skatteministerens redegørelse af 4. maj 2016
3. juni 2016
RN 1406/16
Beretning
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Sagen afsluttes
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
L __________________ 1
UKS Side 2135
U
K
S
2
 resultatet af Skatteministeriets arbejde med at sikre et opdateret risikobillede for
SKAT, ministeriets arbejde med at etablere en intern styring, som fører til, at der
handles på identificerede risici, og departementets skærpede procedurer vedrø-
rende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2016 en beretning om SKATs forvaltning af og Skattemini-
steriets tilsyn med refusion af udbytteskat. Beretningen handlede om SKATs forvaltning af
og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august
2015, som Statsrevisorerne i september 2015 anmodede Rigsrevisionen om at undersøge.
Anmodningen blev fremsat på baggrund af den formodede svindel med refusion af udbytte-
skat for 6,2 mia. kr., som SKAT anmeldte til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK) den 24. august 2015. SKAT anmeldte efterfølgende formodet
svindel for yderligere 2,9 mia. kr. Beretningens formål var at vurdere, om SKATs forvaltning
af refusion af udbytteskat og Skatteministeriets tilsyn hermed havde været tilfredsstillende.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at SKAT hav-
de ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at
Skatteministeriets tilsyn havde været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne konstaterede
sammenfattende, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet havde været helt utilstræk-
kelig.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Gennemgang af skatteministerens redegørelse
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat
Ansvars- og opgavefordeling
5. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde sikret en klar og entydig ansvars- og op-
gavefordeling mellem forretningsområderne i forhold til refusion af udbytteskat.
6. Skatteministeren noterer sig denne vurdering og oplyser, at hele udbetalingsopgaven nu
er placeret entydigt i SKAT Kundeservice i en central sagsbehandlingsenhed, hvor der fore-
tages kontrol, sagsbehandling og udbetaling for alle anmodninger om refusion modtaget si-
den den 1. januar 2016.
7. Rigsrevisionen kan konstatere, at udbetalingsopgaven nu er placeret i en central sagsbe-
handlingsenhed.
Kontrol af anmodninger om refusion af udbytteskat
8. Statsrevisorerne påtalte på det skarpeste, at SKAT havde ført en helt utilstrækkelig kon-
trol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat.
9. Skatteministeren er enig med Statsrevisorerne i, at kontrollen med udbetaling af refusion
af udbytteskat har været utilstrækkelig, og at sagsbehandlingsprocesserne omkring refusion
af udbytteskat ikke har været tilrettelagt forsvarligt. Rigsrevisionen konstaterede i beretnin-
gen, at refusionen skete på et helt utilstrækkeligt grundlag, og at SKAT ikke kontrollerede
helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne. Formålet med den centrale sagsbehand-
lingsenhed i SKAT Kundeservice er at sikre en mere ensartet sagsbehandling for alle an-
modninger, herunder skærpede krav til dokumentation. Samtidig er der pr. 1. april 2016 eta-
bleret en ny overvågnings- og analyseenhed, som skal understøtte, at der reageres på uven-
tede udsving i udbetalingerne.
UKS Side 2136
U
K
S
3
10. Skatteministeren oplyser, at SKAT er i færd med at gennemgå de berosatte anmodnin-
ger fra 2015. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at de berosatte anmodninger fra
blanketordningen beløb sig til 5,1 mia. kr., og at gennemgangen forventedes færdig inden
sommerferien 2016. Rigsrevisionen konstaterede endvidere i beretningen, at SKAT i foråret
2016 ville igangsætte et analysearbejde af udbetalingerne af refusion via bankordningen.
Analysearbejdet skal afdække eventuelle spor til svindlen via blanketordningen, og om der
er risiko for andre typer uretmæssige refusioner. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at ikke blot
de berosatte anmodninger, der er modtaget via blanketordningen i 2015, gennemgås, men
at udbetalingerne foretaget via bankordningen, så vidt det er muligt, ligeledes gennemgås.
11. Rigsrevisionen vil følge op på Skatteministeriets kontrol, herunder de skærpede krav til
dokumentation af anmodninger om refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen vil endvidere føl-
ge op på resultatet af SKATs gennemgang af de berosatte anmodninger samt på resultatet
af gennemgangen af udbetalingerne foretaget via bankordningen.
Opfølgning på revisionsrapporter
12. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT mod-
tog oplysninger udefra om den formodede svindel, selv om SKAT og Skatteministeriet i hvert
fald siden 2010 havde vidst, at der var svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen
af refusion af udbytteskat.
13. Skatteministeren er, som allerede nævnt, enig i, at SKATs forvaltning af udbytteområdet
har været utilstrækkelig, herunder at der ikke i højere grad er blevet rettet op på de forhold
vedrørende svage kontroller og forretningsgange, der blev påpeget bl.a. gennem Skattemi-
nisteriets Interne Revisions rapporter i 2010 og 2013. Ministeren oplyser, at SKAT pr. 1. ja-
nuar 2016 har oprettet en ny styrings- og analyseafdeling, der skal sikre, at der følges op
på særligt kritiske revisionsrapporter fra Skatteministeriets Interne Revision og Rigsrevisio-
nen. Revisionsopfølgningsopgaven er pr. 1. maj 2016 udskilt i et særskilt kontor.
14. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at opfølgningen på revisionsrapporter styrkes.
Udbetaling hen over sommeren 2015
15. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT udbetalte yderligere 3,2 mia. kr. i refusion efter det
tidspunkt, hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel.
16. Skatteministeren noterer sig, at Rigsrevisionen vurderer, at SKAT burde have stoppet
udbetalingerne af refusion af udbytteskat før den 6. august 2015 på baggrund af oplysnin-
gerne modtaget hen over sommeren 2015. Ministeren oplyser, at med den viden, der er til
stede i dag, er der ikke tvivl om, at udbetalingerne burde have været stoppet langt tidligere.
SKAT har dog oplyst ministeren om, at denne viden, efter SKATs opfattelse, ikke var til ste-
de før i starten af august 2015.
17. Det fremgik af beretningen, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om den formode-
de svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var
steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde.
Rigsrevisionen finder, at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra – burde have
undersøgt området nærmere, inden der blev foretaget yderligere udbetalinger af refusion.
Rigsrevisionen finder ikke, som det også fremgik at beretningen, at en nærmere undersø-
gelse af området, inden udbetalingerne blev foretaget, ville have været i strid med kildeskat-
telovens § 69 B. Ifølge § 69 B har SKAT 6 måneder til at refundere for meget indeholdt ud-
bytteskat, fra den dag grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst, hvorefter der tilskri-
ves renter. Denne bestemmelse blev indsat i kildeskatteloven i juni 2012.
UKS Side 2137
U
K
S
4
Bankordningen
18. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT uden lovhjemmel havde uddelegeret kontrolopgaver
til 3 banker – i øvrigt uden at tilse, om kontrollen blev udført.
19. Skatteministeren tager til efterretning, at Rigsrevisionen påpeger, at SKAT har uddelege-
ret kontrolopgaver til 3 banker uden lovhjemmel. Ministeren oplyser, at SKATs vurdering i
september 2015, som det fremgik af beretningen, var, at bankordningen ikke kunne anses
for at udgøre en fornøden retlig ramme for refusion af udbytteskat. Ordningen med de 3 ban-
ker blev derfor opsagt. Ministeren oplyser desuden, at der i efteråret 2015 er nedsat en tvær-
faglig og tværministeriel arbejdsgruppe, som bl.a. har til opgave at undersøge, om der kan
skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning, hvor den nødvendige retlige ramme
er på plads.
20. Rigsrevisionen vil følge resultaterne af Skatteministeriets arbejde med at undersøge,
om der kan skabes løsninger i stil med den tidligere bankordning. Rigsrevisionen finder, at
det, ud over at skabe den nødvendige retlige ramme, er afgørende, at der fastlægges krav
til dokumentation for udbetaling og krav til Skatteministeriets tilsyn.
Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
21. Statsrevisorerne påtalte på det skarpeste, at Skatteministeriets tilsyn havde været sær-
deles mangelfuldt, og at ministeriet ikke havde taget initiativ til at undersøge området nær-
mere, selv om ministeriet modtog en række indikationer på risici, og selv om simple analyser
af udviklingen ville have vist, at der var problemer med refusion af udbytteskat.
22. Skatteministeren tager til efterretning, at Skatteministeriets tilsyn, efter Rigsrevisionens
vurdering, har været utilstrækkeligt. Ministeren noterer sig, at Skatteministeriet efter Rigs-
revisionens vurdering langt tidligere i forløbet burde have fundet anledning til at undersøge
udbytteområdet nærmere på baggrund af en række indikationer af udfordringer på området.
Ministeren bemærker endvidere, at vidensniveauet i Skatteministeriet på udbytteområdet
desværre ikke blev akkumuleret over tid hos ministeriets ledelse. På den baggrund er der
oprettet et selvstændigt tilsynskontor i Skatteministeriets departement, der bl.a. arbejder på
at udvikle et styrket koncept for det overordnede tilsyn med SKAT. Ministeren oplyser, at det
konkret gøres ved at sørge for, at der er et opdateret risikobillede for SKAT, og at der er eta-
bleret en intern styring mv., som fører til, at der handles på de identificerede risici.
Endvidere skærpes departementets procedurer omkring overvågningen af skatte- og afgifts-
indtægterne i forbindelse med godkendelse af regnskaberne for statens indtægter og of-
fentliggørelsen af de månedlige indtægtslister, som oversendes til Folketinget. Ligeledes
indskærpes proceduren omkring de såkaldte early warnings over for alle medarbejdere i
Skatteministeriets koncern.
23. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Skatteministeriet arbejder på at styrke sit til-
syn med SKAT. Rigsrevisionen vil følge ministeriets arbejde med at etablere en intern sty-
ring, som fører til, at der handles på identificerede risici, og departementets skærpede pro-
cedurer vedrørende overvågning af skatte- og afgiftsindtægterne.
Lone Strøm
UKS Side 2138
U
K
S


Kammeradvokaten
OVERBRINGES/FORTROLIGT
SKAT
Att.: Tina Eggert Thomsen I HR Jura
Østbanegade 123
2100 København Ø
Indberetning / forholdsfortegnelse
31. AUGUST 2016
7514069 DAM/suve
Lene Damkjær Christensen
dam@kammeradvokaten.dk
Direkte +45 72 30 72 82
Mobil +45 25 10 05 35
Hermed overbringes som aftalt et nyt eksemplar af min vurdering vedrørende udbytteskat,
som erstatter de fire overbragte eksemplarer af d.d., da det er konstateret, at der ved en fejl
var faldet to linjer ud på side 217 og tilsvarende på side 3.
Med venlig hilsen
Kammeradvokaten
~t{,4'~~
v'!Nieii Banke
- Partner, Advokat (H)
København
Vester Farimagsgade 23
DK-1606 København V
Aarhus (September 20/6)
Åboulevarden 49, I.
DK-8000 Aarhus
Telefon +45 33 15 20 10
Fax +45 33 15 61 15
www.kammeradvokaten.dk 11418955_1
UKS Side 2139
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Indberetning / forholdsfortegnelse
København
Vester Farimagsgade 23
DK-1606 København V
Aarhus (Sep1ember 10/6)
Åboulevarden 49, I.
DK-8000 Aarhus
Telefon +45 33 15 20 10
Fax +45 33 15 61 15
www.kammeradvokaten.dk
............................._____
BAN/DAM/MSS
- - -··-········..........
11418770_1
UKS Side 2140
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING OG SAMMENDRAG AF KONKLUSIONER ......................................................................3
1.1 Baggrunden for sagens opstart ..........................................................................................................4
1.2 SKATs organisation i perioden 2010-2015 ..................................................................................... 12
1.2.1 Organisationen i perioden 2010-2012............................................................................ 12
1.2.2 Organisationen 2013-2015.............................................................................................20
1.2.3 Jens Sørensens ansættelsesforløb...................................................................................31
1.3 Refusion og administration af udbytteskat ......................................................................................32
1.3.1 Forløbet i 2010...............................................................................................................32
1.3.2 Forløbet i 20 l 1...............................................................................................................40
1.3.3 Forløbet i 2012...............................................................................................................66
1.3.4 Forløbet i 2013...............................................................................................................72
1.3.5 Forløbet i 2014............................................................................................................. 104
1.3.6 Forløbet i 2015............................................................................................................. 138
1.3.7 Regnskabsgodkendelser............................................................................................... 180
1.3.8 Ressourcer ...................................................................................................................192
2. SAGSFORLØB AF SÆRLIG RELEVANS FOR JENS SØRENSEN ........................................................202
3. TJENESTEFORSEELSER ..........................................................................................................................202
3.1 Vurdering af Jens Sørensen ...........................................................................................................202
3.1.1 Det juridiske grundlag .................................................................................................202
3.1.2 Opgavevaretageisen for perioden 2010-2012 (maj 2013)............................................205
3.1.3 Opgavevaretageisen/tilsynsforpligtelsen for perioden 2013-2015 ...............................206
3.2 Vurdering af Richard Hanlov ........................................................................................................209
3.2.l Det juridiske grundlag .................................................................................................209
3.2.2 Opgavevaretagelsen/tilsynsforpligtelsen for perioden 2010-2012 (maj 2013) ............212
3.2.3 Opgavevaretagelsen/tilsynsforpligtelsen for perioden 2013-2015 ...............................212
3.3 Vurdering af Dorthe Pannerup Madsen .........................................................................................215
Side 2/218
UKS Side 2141
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
1. INDLEDNING OG SAMMENDRAG AF KONKLUSIONER
Denne indberetning vedrører direktør Jens Sørensens rolle i forbindelse med SKATs admi-
nistration og refusion af udbytteskat i perioden 2010-2015, som relaterer sig til den såkaldte
blanketordning.
Indberetningen indeholder i afsnit 1.1 en redegørelse for baggrunden for sagens opstart og i
fortsættelse heraf i afsnit 1.2 en beskrivelse af SKATs organisation og Jens Sørensens an-
sættelsesforløb og ansvarsområder i den relevante periode.
I afsnit 1.3 foretages en beskrivelse af, hvordan administrationen og refusionen af udbytte-
skat er blevet tilrettelagt og håndteret i perioden fra 2010 til sommeren 2015, hvor SKAT
fik mistanke om svindel. Dette afsnit er skrevet på baggrund af følgende dokumenter:
1. Det materiale, som SKAT har udleveret til Rigsrevisionen, Skatteministeriets Interne
Revision (SIR) og Borger- og Retssikkerhedschefen til brug for henholdsvis udarbejdel-
se af beretning af 24. februar 2016, rapport af 24. september 2015 og redegørelsen fra
februar 2016, herunder indholdet af disse rapporter,
2. e-mails og dokumenter, som er udtaget af SKAT i samarbejde med de tre bisiddere ved
åbning af Jens Sørensens, Richard Hanlovs og Dorthe Pannerup Madsens e-mailbokse,
og
3. supplerende materiale fremfundet af SKAT, som ikke allerede har været en del af oven-
stående materiale i form af mødereferater, notater mv.
Herefter følger i afsnit 2 en kronologisk gennemgang/fremdragelse af sagsforløbet af sær-
skilt relevans for vurderingen af Jens Sørensens rolle, som også indeholder en beskrivelse
af, hvilke processer og tiltag, som er undladt iværksat eller afsluttet. Det samme afsnit 2
ville blive indsat i en indberetning vedrørende Richard Hanlov og Dorthe Pannerup Mad-
sen.
Afslutningsvis konkretiseres i afsnit 3 de begåede tjenesteforseelser.
Som aftalt med SKAT er afsnit 3 for indeværende erstattet af en vurdering af, om Jens Sø-
rensen, Richard Hanlov og Dorthe Pannerup Madsen rent faktisk har begået tjenesteforseel-
ser og i givet fald min vurdering afen passende sanktion.
Sammendrag af konklusioner
På baggrund af min gennemgang af det omfattende materiale oplistet ovenfor er det min
vurdering, at der ikke er grundlag for at konkludere, at Jens Sørensen og Richard Hanlov
har begået tjenesteforseelser. Det kan samtidig konstateres, at Dorthe Pannerup Madsen har
Side 3/218
UKS Side 2142
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
begået en tjenesteforseelse, som i givet fald bør sanktioneres med en tjenstlig tilrettevisning
eller i hvert fald ikke mere end en advarsel eller en irettesættelse.
Min konklusion i forhold til Dorthe Pannerup Madsen er med det forbehold, at jeg ikke har
talt med hende, jf. nærmere herom side 218.
1.1 Baggrunden for sagens opstart
Den 24. august 2015 indgav SKAT en anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet (SØIK) begrundet i, at SKAT hen over sommeren 2015 havde
faet mistanke om svindel vedrørende udbetaling af refusion af udbytteskat til udlandet, som
på daværende tidspunkt kunne opgøres til 6,2 milliarder kroner (bilag 1 og 2).
I fortsættelse af anmeldelsen anmodede SKAT Intern Revision (SIR) om at foretage en vur-
dering af SKATs procedurer, og om disse var i overensstemmelse med SIR's tidligere af-
givne anbefalinger samt om at afdække, hvordan administrationen og kontrollen ved refusi-
on af udbytteskat fremadrettet kunne styrkes.
Som det også vil fremgå af gennemgangen i afsnit 1.3., havde SIR tidligere afgivet rappor-
ter med fokus på administrationen og kontrollen af udbytteskat, ligesom SIR havde deltaget
i blandt andet Turnusanalysen i perioden 2014-2015 og i enkelte direktionsmøder om em-
net.
SIR afgav rapport den 24. september 2015 (bilag 3). Af afsnit 2 i rapporten fremgår, at un-
dersøgelsen primært har omfattet perioden 2012-2015, hvor de konstaterede bedragerier har
fundet sted.
Af den samlede konklusion side 8-11 fremgår:
"4. Konklusion
Intern Revision har gennemført en undersøgelse afområdetfor udbytteskat samt re-
fusion herafi overensstemmelse med detformål, der er defineret i kapitel I (se kapitel
I).
Hvordan har bedrageriet kunnetfinde sted?
På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det
Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har
medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKAT's administration af Ud-
bytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges i
følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering afdet overordnede
ansvar (procesejerskab).
Side 4/218
UKS Side 2143
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Interne kontroller:
Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der iforretningsgan-
gen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede hændelser. Ge-
nerelt vil det iforretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være ønskeligt med
stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for fejlagtige ud-
betalinger. Intern - Revision har gennemgået og vurderet forretningsgangene vedrø-
rende refusion afudbytteskat, herunder de interne _kontroller iforretningsgangen. In-
tern Revision har observeret, at:
• SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterfølgende
udbetaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne refusionsan-
modninger er bilagtpåkrævet dokumentation.
• SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning afrefusionsbeløbet med hen-
blikpå at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den konkre-
te dobbeltbeskatningsoverenskomst.
• SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering afstore
udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af refusions-
anmodninger, derfremsendes afnye ukendte mellemmænd.
• Godkendelseskontrol/en har i begrænset omfang omfattet en efterprøvning af,
hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et aktionærfor-
hold, samt om refusionsanmodningen kan henføres til en forudgående indehol-
delse afudbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne kontrol p.t. er vanskelig-
gjort på grund afdatamæssige forhold (se nedenstående).
Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i forbin-
delse med de løbende regnskabsgodkende/ser har været mangelfuld. Vi kan således
konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion afsamme,
er godkendt udenforbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkende/se ikke erfunderet i en .sy-
stematisk regnskabsanalytisk efterprøvning afregnskabstallene.
Datastruktur:
En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion af
udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes samlede
udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte aktio-
nærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på aktionærni-
veau, men i stedet på den enkelte depotfører.
Side 5/218
UKS Side 2144
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
En stor del afde danske aktier, der er ejet afpersoner med begrænset dansk skatte-
pligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder IT-
systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer afaktierne, men kun oplysninger til
identifikation afomnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det skal tilli-
ge anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte bankordninger,
ikke registreres i IT -systemerne.
På grund afden ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering afdata i
de IT-systemer, der understøtter administrationen afudbytteskat samt refusion heraf,
medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol med
baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at der lig-
ger et ægte aktionærforhold til grundfor anmodningen om udbytterefusion, og at ud-
bytteskatten er indeholdt.
Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med henblik
på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at kunne un-
derstøtte kontrol- og styringsmæssigeformål.
Procesejerskab:
I SKAT er direktørområderne
• Kundeservice,
• Inddrivelse,
• Indsats samt
•IT
inddraget i den løbende administration afudbytteskat og refusion afsamme. Det skal
bemærkes, at direktørområderne "Kundeservice" og "Inddrivelse" i al overvejende
grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet. Direktør-
området "kundeservice" er ansvarligfor system, data og grænseflader til skatteyder-
ne, og direktørområdet "Inddrivelse" er ansvarlig for bogførings- regnskabs- og ud-
betalingsrutinerne.
Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrørende
udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative opgaver
ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssigeforhold. I praksis har der dog
ikke i SKATværet placeret et overordnet ansvarfor hele processen vedrørende udbyt-
teskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisatoriskforankret.
Dette medfører en. væsentligforøget risiko for, at den samlede administration afud-
bytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og vurde-
Side 6/218
UKS Side 2145
U
K
S
,I'
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
ring, herunder en løbende vurdering afde indbyggede kontroller iforretningsgange-
ne.
Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriskeforankring afdet samlede
ansvar ikkefriholder de enkelte direktørområderfor at varetagefølgende opgaver:
• Løbende overvågning og vurdering afde dele af udbyttebeskatningsprocessen,
der er placeret i eget område
• Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delprocesser)
fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udføres afandre di-
rektørområder
Har lovinitiativerneforbedret administrationen afudbytteskat?
Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt atfastsætte datoer-
nefor angivelse afvirksomhedernes udlodning afudbytte samt indberetning afde
enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt skete
sammenfaldende. Hermed kanfølgende fordele realiseres:
1. Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger om
udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil modtages enten
på person eller depotniveau
2. Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning afud-
byttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed om de samle-
de udbytter og udbytteskat
3. Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammenholdes
med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat
Ved dateringen afdenne r-edegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de afstem-
ningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for fra
2013. SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt at
udnytte oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.
Har SKATfulgt op på revisionsrapporter?
SKAT har etableretprocedurer, der tilgodeser en løbende opfølgningpå anbefalinger
fra Intern Revisions rapporter.
SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal
tilgodese følgende:
Side 7/218
UKS Side 2146
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
I. Etablering afet overordnet ansvarfor hele processen til håndtering afudbytte-
skat
2. Sikring afat der ikke sker uretmæssig refusion afudbytteskat
3. Afstemning mellem angivelse og indberetning
Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil
forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de påkræ-
vede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have karakter af
investering i systemer m.m. og dels karakter afen løbende forøgelse afde lønomkost-
ninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskatningsprocessen.
Yder/igere forhold
For yderligere undersøgteforhold henviser vi til kapitel 7 - 20 i denne rapport. "
Som oplyst i en pressemeddelelse af 25. september 2015 (bilag 4) hjemsendte SKAT på
baggrund af SIR's rapport direktøren for Inddrivelse, to underdirektører fra henholdsvis
Inddrivelse og Kundeservice og en funktionsleder i Inddrivelse. Underdirektøren i Inddri-
velse er siden fratrådt sin stilling hos SKAT. Som bilagene 5 - 7 fremlægges meddelelser
om tjenestefritagelse af 24. september 2015 for de tre tjenestemænd, som fortsat er ansat i
SKAT.
SKAT fandt ikke grundlag for at hjemsende IT-direktøren begrundet i administrationen og
refusionen af udbytteskat, da direktørområdet IT ikke havde en selvstændig handlepligt, da
det er de enkelte forretningsområder, som bestiller IT-løsningerne, hvorefter IT udfører
bestillingen. Denne fremgangsmåde indebærer, at IT ikke har haft et selvstændigt ansvar for
udbytteområdet, hvis ikke et forretningsområde har bestilt en IT-løsning. Som det fremgår
af bilag 4, blev IT-direktøren under alle omstændigheder hjemsendt begrundet i håndterin-
gen afEFI-systemet.
I forhold til direktørområdet Indsats skulle igangsættelsen af projekter ske enten på initiativ
fra Indsats selv eller fra et andet forretningsområde. Det var SKATs vurdering på tidspunk-
tet for hjemsendelserne, at man ikke med den fornødne klarhed kunne fastslå, at Indsats selv
skulle have taget initiativ til at igangsætte et projekt i relation til udbytteskat, eller at Indsats
var blevet bedt om at iværksætte et projekt og herefter havde undladt dette.
I en pressemeddelelse udsendt den 25. september 2015 (bilag 8) oplyste skatteministeren
blandt andet om de umiddelbart iværksatte initiativer på udbytteskatteområdet:
Side 8/218
UKS Side 2147
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUG ST 2016
"På baggrund afsagen om svindel med udbytterefusioner samt Skatteministeriets In-
terne Revisions undersøgelse afudbytteområdet tages desuden følgende initiativer:
• Alle udbetalinger vedrørende refusion af udbytteskat samles i en ny afdeling i SKAT
Kundeservice, som styrkes med i alt 30 nye årsværk. Afdelingen skal både behandle nye
anmodninger samt de eksisterende anmodninger, som blev sat i bero i forbindelse med
anmeldelsen til SØIK.
• Der oprettes en ny særlig task force medfokus på kontrol af udbytteskat, ligesom der
nedsættes en tværfaglig og tværministeriel arbejdsgruppe på udbytteområdet, som skal se
på, om lovgivningen på området er tilstrækkelig. Den nye taskforce skal også undersøge
pengeinstitutternes ageren på området, idet der er tegnet et billede af, at nogle pengein-
stitutter tilsyneladende ikke harfortolket skattereglerne om aktieudlån korrekt.
• Desuden vil en ny overvågnings- og analyseenhedfremover overvåge alle typer afudbe-
talinger i SKAT, ligesom der etableres en ny Antisvindel-enhed målrettet international
svindel og kriminalitet på skatteområdet. "
Statsrevisorerne anmodede ligeledes i september 2015 Rigsrevisionen om at undersøge
SKATs forvaltning og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat i perioden 1.
januar 2010 - 5. august 2015 med det formål at få vurderet, om henholdsvis forvaltning og
tilsyn havde været tilfredsstillende. Rigsrevisionen oplyste, at beretning ville blive afgivet i
februar 2016.
I en pressemeddelelse af 16. november 2015 (bilag 9) oplyste SKAT, at der var blevet af-
dækket formodet svindel for yderligere 2,9 milliarder kr., som anmeldt til SØIK.
Den 24. februar 2016 (bilag 10) afgav Rigsrevisionen beretning til Statsrevisorerne. I Stats-
revisorernes bemærkninger anføres sammenfattende, at risikostyringen i SKAT og Skatte-
ministeriet har været helt utilstrækkelig. AfRigsrevisionens konklusion fremgår:
"KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-
strækkelig kontrol med udbetalingerne afrefusion afudbytteskat, og Skatteministeri-
ets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.
SKAT har anmeldt formodet svindel for foreløbig 9, I mia. kr. Skatteministeriet har
dog oplyst, at det er sandsynligt, at•SKATs igangværende gennemgang af de reste-
rende udbetalinger på 5, I mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel erforegået
via blanketordningen, vil afdække yderligere formodet svindel.
Både SKAT og Skatteministeriet har i hvertfald siden 2010 VCf!ret vidende om, at der
var problemer med refusion afudbytteskat. På trods herafkom derførst opmærksom-
Side 9/218
UKS Side 2148
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
I ";
hedpå den formodede svindel med refusion afudbytteskat, fordi SKAT modtog oplys-
ninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på,
at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have reageret på den
markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for hele 2010 til 9,3
mia. kr. i de første godt 7 måneder af2015, svarende til en stigning på ca. 1.300 %.
Tværtimod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejderefor bl.a. at kunne hånd-
tere et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog oplysninger udefra om
den formodede svindel.
SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refunderet udbytte-
'
skat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refusion er sket på et helt util-
strækkeligt grundlag, og SKAT har ikke kontrolleret helt grundlæggende oplysninger
i anmodningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbytte-
skat.
SKAT har i samme periode refunderet udbytteskatfor 5,4 mia. kr. via bankordningen,
hvor SKAT ifølge sin egen vurdering uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolbefø-
je/ser og kontrolpligt til 3 banker. SKAT har i efteråret 2015 vurderet, at bankord-
ningen ikke har været lovlig, og har derfor opsagt aftalen med de 3 banker ultimo
september 2015. SKAT har, da bankordningen eksisterede, ikke kontrolleret, om de 3
banker har udført den uddelegerede myndighedsopgave. SKAT har oplyst, at refusio-
nerne via bankordningen vil blive analyseret med henblikpå at vurdere, om der er ri-
siko for eventuel svindel og dermed behov for en nærmere kontrol afgrundlaget for
disse refusioner.
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor
SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne
blev sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund afde oplysninger,
der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendi-
ge grundlagfor at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT, da
de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var vidende om, at antallet
afanmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget markant, og SKAT var sam-
tidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde. Rigsrevisionen finder, at
SKAT- allerede da de modtog oplysninger udefra - burde have undersøgt området
nærmere, inden der blevforetaget yderligere udbetalinger afrefusion.
Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til· udviklingen i udbytteskat,
herunder refusioner. Skatteministeriet har således ikke reageret på udsving i refusion
afudbytteskat, som ministerietflere gange er blevet gjort opmærksom på iforbindel-
se med de månedlige regnskabsgodkende/serfra SKAT, fx at refusionerne afudbytte-
skat var stigende, og at udbetalingerne i en måned i 2015 var steget med 200 % ifor-
hold til sqmme måned året før. Skatteministeriet har i forbindelse med sine godken-
Side 10/218
UKS Side 2149
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
de/ser af ministeriets månedlige indtægts/ister til Folketingets Skatteudvalg og Fi-
nansudvalg heller ikke forholdt sig til og reageret på fx den negative udvikling i net-
toindtægterne fra udbytteskat Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke har reageret
på flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet har
modtaget.
Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets tilsyn har været
fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ikke sammenholdt de oplys-
ninger, som ministerietfik som led i sit almindelige tilsyn, med de øvrige indikationer
på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende modtog gennem
årene. Havde Skatteministerietført et mere proaktivt tilsyn, herunder sammenholdt de
oplysninger, som ministerietfik påforskellig vis, ville det klart have peget på behovet
for en nærmere undersøgelse afområdet. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at helt
simple analyser afudviklingen i refusion afudbytteskat ville have peget på problemer
på området, som burde have givet anledning til at undersøge området nærmere. "
I en pressemeddelelse udsendt samme dag den 24. februar 2016 (bilag 11) meddelte skat-
teministeren blandt andet, at:
"Skatteministeren fastholder sin tidligere kritik afSKAT, men er til.freds med, at der
allerede i efteråret blev draget personalemæssige konsekvenser iforbindelse med sa-
gen.
''Jeg havde allerede i september en samtale med SKATs direktør, og efterfølgende
blev et antal afSKATs chefer hjemsendt. Det, mener jeg, var det rigtige at gøre. De
pågældende er fortsat hjemsendt, og nu hvor vi kender konklusionerne i Rigsrevisio-
nens beretning, er der grundlagfor at træffe beslutning om igangsættelse aftjenstlige
forhør i samarbejde med Kammeradvokaten med henblik på atfå afsluttet sagen", si-
ger skatteministeren. "
Borger- og retssikkerhedschefen ansat i SKAT afgav ligeledes i februar 2016 en faktuel
redegørelse om administrationen af udbytterefusiøn i perioden 2010-2015 (bilag 12). Bor-
ger- og retssikkerhedschefen har til brug for udarbejdelsen af indberetningen udleveret det
samlede materiale, hun har haft til rådighed.
SKAT oplyste i pressemeddelelse af 17. marts 2016 (bilag 13), at SKAT igen var klar til at
udbetale refusion af udbytteskat.
Med henblik på at sikre et fyldestgørende grundlag for det tjenstlige forhør har SKAT ved
inddragelse af de tre tjenestemænds bisiddere foretaget en gennemgang af deres respektive
e-mailbokse for den relevante periode 2010-2015 i det omfang, det har været muligt at ud-
Side 11/218
UKS Side 2150
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
søge dokumenter for hele perioden. Om selve gennemgangen fremlægges SKATs notat af
21.juni 2016 (bilag 14).
1.2 SKATs organisation i perioden 2010-2015
1.2.1 Organisationen i perioden 2010-2012
Skatteministeriet blev pr. 1. januar 2010 en enhedsorganisation, der blandt andet blev ken-
detegnet ved at udgøre en samlet myndighed med fælles ledelse. Enhedsorganisationen blev
formaliseret i bekendtgørelse nr. 965 af 12/08/2010.
Organisationsændringen udsprang af interne overvejelser om samspillet mellem Skattemini-
steriets departement og SKATs hovedcenter. Organisationsændringen ændrede derfor ikke i
sig selv på antallet af regioner og landsdækkende enheder og havde ingen direkte betydning
for borgere og virksomheder.
Organisationsændringen indebar, at Skatteministeriets organisation blev opdelt.i følgende
fire niveauer:
• Skatteministeriets koncern, der omfattede Landsskatteretten, det tidligere departe-
ment og SKAT
• Skatteministeriet, der omfattede det tidligere departement og SKAT
• Koncerncentret, der omfattede det tidligere departement og SKATs Hovedcenter
• SKAT, der omfattede de 6 regioner med tilhørende landsdækkende enheder
For at give et overblik over organisationen, som den så ud i 2010, 2011 og 2012, fremlæg-
ges organisationsdiagram (bilag 15) med angivelse af enheder og relevante direktø-
rer/chefer i denne periode.
Af relevans for nærværende sag fremgår af diagrammet, at den landsdækkende enhed Regn-
skab ledelsesmæssigt var forankret i Region Midtjylland. Udbytte- og royaltyskatteopgaven
blev varetaget af Regnskab 2 - Udbytteskat (Ballerup og senere Høje-T.~astrup). Der er ikke
i forbindelse med organisationsændringen i 2010 udarbejdet en officiel beskrivelse af ud-
bytte- og royaltyskatteopgaven.
.,,
Endvidere var enheden Borger- og Virksomhed procesejer for processyrne på afregnings-
området og havde ansvaret for den samlede planlægning af og opfølgning på SKATs bor-
ger- og virksomhedsrettede aktiviteter på vejlednings-, inddrivelses- og kontrolområdet.
Denne konstatering stemmer også overens med mødereferat af 17. september 2013 udarbej-
det af Jeanette Nielsen under overskriften "Møde om handleplan vedr. revision af udbytte-
og royaltyskat" (bilag 16). Som det fremgår af mødereferatet, afholdtes mødet med henblik
Side 12/218
UKS Side 2151
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
på en drøftelse af SIR's rapport fra 2013, hvori det blev anført, at der sås behov for etable-
ring af et ledelsesmæssigt fokus for hele processen for håndtering af udbytteskat. Efter en
drøftelse af problematikken var der enighed om, at det overordnede ansvar for processen til
håndtering af udbytteskat lå i Afregning Erhverv (procesejeransvar).
,
Om den nærmere beskrivelse af procesejers rolle og opgaver henvises til bilag 3 til Borger-
og retssikkerhedschefens faktuelle redegørelse (bilag 17).
Af betydning i forhold til afgrænsningen og den konkrete udmøntning af rollen som proces-
ejer i perioden 2010-2012 henvises i øvrigt til den kronologiske gennemgang i afsnit 1.3.,
hvoraf blandt andet fremgår, at der i juni 2010 blev nedsat en arbejdsgruppe, der som følge
af SIR's rapport fra 2010 skulle komme med konkrete forslag til, hvordan området fremad-
rettet kunne håndteres. De fremkomne initiativer blev fulgt op af lovgivningsarbejde og
udstedelse afen ny bekendtgørelse i december 2012.
Af diagrammet (bilag 15) fremgår endvidere, at Jens Sørensen var regionsdirektør i Region
Midtjylland og Richard Hanlov fagdirektør for Forretningsudvikling i Koncerncentret.
Funktionsleder Dorthe Pannerup Madsen varetog først rollen som funktionsleder for udbyt-
teskatteområdet fra den 1. april 2013, jf. nærmere nedenfor.
Af oversigt fra 1. oktober 2010 om Skatteministeriets organisation (bilag 18) fremgår på
side 72 om stillingsbeskrivelsen for regionsdirektør, Jens Sørensen, at:
"4.2 Regioner
4.2.1 Direktørfor region
Direktøren har det overordnede økonomiske og strategiske ansvar for personale,
økonomi ogproduktion samtplanlægning, prioritering og styring indenfor regionen.
Direktørfor regionen har ansvarfor den samlede produktionsstyring og ressourceal-
lokeringpå tværs afregionen.
Direktøren bliver ansvarlig for at håndtere kompetencevandringer og placering af
opgaver og kompetenceudvikling afmedarbejderne i regionen.
Ansvaret for opbygning og optimering af nuværende og kommende landsdækkende
enheder placeres hos regionsdirektører. På tilsvarende vis er ansvaret for at opbyg-
ge, optimere og effektivisere de regionale opgaver på vejlednings- og afregningsom-
rådet og ansvaret for at implementere og effektuere indsatsarbejdet ud fra indsats-
strategien placeret hos regionsdirektøren.
Side 13/218
UKS Side 2152
U
K
S
Kammeradvokaten 31. A GUST 2016
···-····...····....................---
Herudover har direktøren det overordnede ansvar for procedurer for ansættelser og
afskedigelser indenfor regionen, men dette ansvar er i det daglige delegeret til direk-
tøren for Vejledning og Afregning, direktøren for Indsats og direktørerne for de
landsdækkende enheder. Kontrakter om driftsopgaven i regionen indgås mellem di-
rektøren for regionen og told- og skattedirektøren. Direktøren har tilknyttet et sekre-
tariat, som også servicerer hele regionsdirektionen, bl.a. vedrørende udviklingsopga-
ver.
Direktøren refererer til told- og skattedirektøren i alle forhold. De daglige reference-
linier vedr. produktion og styring vil være delegeret til direktøren for Produktion og
Styring. Direktøren er regionens repræsentant i den udvidede direktion og indgår
herudover i produktionsdirektionen. "
Tilsvarende fremgår af side 71 om stillingsbeskrivelsen for fagdirektør i Koncerncentret,
Richard Hanlov, at:
"4.1.12 Fagdirektør i Koncerncentret
Fagdirektørerne skal bistå direktionsmedlemmerne i den daglige ledelse, hvor der er
behovfor tværgående styring, koordinering og opfølgning. Herunder skal de bidrage
til den strategiske udvikling i Skatteministeriet samt til at omsætte den overordnede
strategi til strategier, politikker og konkrete mål indenfor det relevante område.
Fagdirektørstillingerne er forskelligartede iforhold til ledelsesmæssige udfordringer
og dermed også i forhold til krav ogforventninger til job- og personproflien. Derfor
suppleres den generelle beskrivelse aflederrollen for fagdirektører med de specifikke
krav ogforventninger, der knytter sig til den enkeltes særligefaglige ansvarsområde.
Der er ottefagdirektører:
• Fagdirektørfor forretningsudvikling
• Fagdirektørfor it-projektet -
• Fagdirektørfor produktion
• Fagdirektørforlovudvikling
• Fagdirektørfor juridisk styring
• Fagdirektørfor international skat
• Fagdirektørforlovproduktion ·
• Fagdirektørfor EU-formandskabet"
Som det fremgår, suppleres denne stillingsbeskrivelse af en mere specifik stillingsbeskrivel-
se for de enkelte områder. For fagdirektøren for forretningsudvikling, Richard Hanlov, var
gældende (bilag 19):
Side 14/218
UKS Side 2153
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Specifikke krav ogforventninger for de enkelte fagdirektører
Fagdirektorfor forretningsudvikling
Der etableres i Borger og Virksomhed en stilling som fagdirektør for Forretningsudvik-
ling med opgaver, der primært relaterer sig til produktionsdirektørens og udviklingsdi-
rektørens ansvarsområder.
Fagdirektøren har som primær opgave at koordinere, at lovgivning omsættes til admini-
stration og processer, herunder bidrag til de administrative bemærkninger til lovgivning
og lovforslag samt koordinering af, at de overordnede strategiske beslutninger slår igen-
nem i udviklingen afSKATs processer. Desuden skalfagdirektøren særligt arbejde for at
sikre sammenhængen mellemforretningen og lovgivningsarbejdet.
I forlængelse herafer det fagdirektørens opgave at bidrage tilformidling afde produkti-
onsmæssige behovfor regelændringer og digitalisering, både iforhold til strategiernefor
de enkelte processer og produktionsområder og iforhold til den tværgående kanalstrate-
gi.
Fagdirektøren har desuden til opgave at bidrage til at koordinere den overordnede stra-
tegiske udvikling afSKATsforretningsprocesser, herunder iforhold tilløbende tilpasning
og udvikling afforretningsmodel/en og udviklingen af metoder og værktøjer til proces-
forbedringer.
Fagdirektøren bidrager til at identificere og modne større (i t-)projekter med henblik på
overførsel til den projektansvarlige.
Fagdirektørenfor Forretningsudvikling deltager i Udviklingsforummet og Produktionsfo-
rummet."
Herudover var der foF perioden 2010-2012 en udførlig beskrivelse af den enkelte direktørs
ansvar i Koncerncentret og tilsvarende for de enkelte områder (bilag 20), hvori også er
nærmere beskrevet, hvilke opgaver og ansvar, der lå i Borger- og Virksomhed, herunder
procesej~rskabet.
Det fremgår også, at der blev etableret et Kundeserviceudvalg med følgende opgaver:
"Kundeserviceudvalget harfølgende opgaver:
• Drøfter faglige problemstillinger og udveksle erfaringer inden for kundeser-
viceområdet.
Side 15/218
UKS Side 2154
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• Følger op på kundetilfredshedsmålinger mv.
• Følger op på anvendelsen afkanalstrategien.
• Bidrager til dimensionering.
• Løbende kundeserviceplanlægning - herunder koordinering af landsdækkende
kundeserviceprojekter på tværs afregionsgrænser.
• Udarbejder bidrag til den årlige produktionsplan.
• Udarbejder oplæg til Produktionsforum.
• Sikrer at indsatsstrategiens intentioner og værdier formidles til den enkelte
medarbejder i SKAT
• Sikrer at strategiske initiativer inden for organisationen koordineres i forhold
til SKATs overordnede strategi.
• Drøfterforretningsmæssige behovfor nye procesinitiativer og IT-projekter.
• Drøfter implementeringen afkommende lov- og IT-projekter.
Deltagere
• Deltformandskab mellem fagdirektøren for forretningsudvikling ogfagdirektø-
renfor produktion
• 6 skattedirektørerfor Kundeservice
• Skattedirektørerne for de 11 landsdækkende enheder: Sagscenter Erhverv,
Kundecenter Erhverv/Motor, Regnskab, Betalingscenter, Sagscenter Person,
Kundecenter Person, Udland, Ejendomsvurdering, Inddrivelse, Told og Motor
• Fagdirektørenfrajuridisk styring
• Andre kan deltage afhængig afdagsorden
Sekretariatet
• Produktionsstyring i Koncerncenteret
Deltagerne stiller selv sekretariatsbetjening til rådighedfor de opgaver, som de hver
måttefå ansvaretfor. "
Ved gennemgang af referaterne for møderne i Kundeserviceudvalget i perioden 2010-2012
kan det konstateres, at drøftelser på disse møder var direkte kunderelaterede svarende til
opgaveafgrænsningen ovenfor, og at der således ikke blev drøftet problematikker i relation
til håndteringen af udbytteskat.
Herudover var der i perioden 2010-2012 etableret diverse fora, hvilket beskrives i nyheds-
brev nr. 4 af 3. december 2009 med tilhørende bilag i form af forretningsordner for Direkti-
onen, Udvidet Direktion, Juridisk Forum og Produktionsforum (bilag 21).
Side 16/218
UKS Side 2155
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Af forretningsorden for Direktionen af 3. december 2009 (bilag 21) fremgår, at medlem-
merne er departementschefen, koncerndirektøren, HR-direktøren, økonomidirektøren, ud-
viklingsdirektøren, samfundsøkonomisk direktør, juridisk direktør og produktionsdirektø-
ren, og at deres ansvarsområdet er defineret som følger:
"Direktionen har det overordnede ansvarfor at træffe strategiske beslutninger udfra
koncernens mission og visioner, udstikke strategiske retningslinjer for hele koncer-
nen, understøtte samarbejdet mellem enhederne og sikre den overordnede koordina-
tion afopgaver. "
Om afholdte møder i Direktionen i perioden 2010-2012 henvises til den kronologiske gen-
nemgang nedenfor i afsnit 1.3.
Videre fremgår det af forretningsorden af 2. december 2009 for Udvidet Direktion (bilag
21), som udover medlemmerne af direktionen også omfatter IT-direktøren, direktøren for
SAC og direktørerne for de regionale enheder, at:
"Udvidet Direktion drøfter Skatteministeriets organisatoriske udvikling og udmønt-
ning af strategiske tiltag - med særlig fokus på sammenhænge og samarbejde på
tværs i organisationen.
(...)
Udvidet Direktion har den særlige rolle at agere bindeleddet mellem Koncerncentret
og det regionale niveau. "
Ved gennemgang af referater fra møder i Udvidet direktion kan det konstateres, at der har
været foretaget en gennemgang og opfølgning af rapporterne fra SIR, men der ses ikke i
øvrigt at have været særskilte drøftelser om udbytteskat.
Af forretningsorden af 19. november 2009 for Juridisk Forum (bilag 21) fremgår, at delta-
gere er den juridiske direktør, den samfundsøkonomiske direktør.? fagdirektør for internatio-
nal skat, fagdirektør for juridisk styring, fagdirektør for lovudvikling, fagdirektør for lov-
produktion og fagdirektør for forretningsudvikling. Juridisk Forums opgaver er defineret
som:
"Juridisk Forum har på denne baggrund til opgave at sikre, at:
o Lovgivningsarbejdet tilrettelægges, så alle relevante enheder i Skatteministeriet
inddrages så tæt og tidligt som muligt i lovgivningsprocessen.
o Lovgivningsarbejdet omfatter alle faser fra ide til anvendelse overfor borgere
og virksomheder.
Side 17/218
UKS Side 2156
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
o Lovgivningsarbejdet tilrettelægges, så intentionerne bag et lovinitiativ er vel-
kendt for alle, der i de enkelte faser inddrages, herunder ikke mindst i forhold
til de medarbejdere i Skatteministeriet, der skal anvende reglerne overfor bor-
gere og virksomheder.
o Udnyttelsen afreglerne overvåges, så der kan handles hurtigt, hvis der opstår
en utilsigtet anvendelse afreglerne.
Større strategiske tiltag drøftes og igangsættes afDirektionen efter drøftelse i Udvi-
det Direktion.
Lovgivningsmæssige spørgsmål drøftes og besluttes i Juridisk Forum. Forelæggelse
aflovgivningsmæssige spørgsmål for Direktionen kan ske på foranledning åfden ju-
ridiske direktør. "
Som det fremgår af den kronologiske gennemgang nedenfor i afsnit 1.3., fik Juridisk Forum
i 2011 forelagt udbytteskatproblemstillingen og fulgte også arbejdet i 2012 med ændring af
lovgivningen.
Af tilsvarende forretningsorden for Produktionsforum seneste udgave fra april 2011 (bilag
21) fremgår, at deltagerne er produktionsdirektøren, udviklingsdirektøren, økonomidirektø-
ren, fagdirektøren for Forretningsudvikling, fagdirektøren for Produktion, fagdirektøren for
Juridisk Styring og direktørerne for de regionale enheder. Om opgavebeskrivelsen fremgår:
"Fokusområderne for Produktionsforummet er bl.a.:
o Fastlæggelse afstrategifor produktionen
o Implementering aflovgivning og strategiske tiltag i driften
o Styring og optimering afproduktionen
o Procesoptimering afkerneopgaverne i produktionen
o Udvikling og koordinering afden samlede regionale drift afkerneopgaverne
o Udvikling og drift afde landsdækkende enheder
o Tilbagemelding.fra driften om effekt ogfunktionsmåde
Større strategiske tiltag drøftes og igangsættes afDirektionen efter behandling i Ud-
videt Direktion.
Driftsmæssige spørgsmål drøftes og besluttes i Produktionsforummet. Forelæggelse
afd1'iftsmæssige spørgsmålfor Direktionen kan ske påforanledning afproduktionsdi-
rektøren.
Produktionsdirektøren giver Direktionen en status på produktionen minimum en gang
om måneden. ..
Side 181
218
UKS Side 2157
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
Som det fremgår af den kronologiske gennemgang nedenfor i afsnit 1.3., blev det i fortsæt-
telse af SIR's rapport fra 2010 besluttet af Produktionsforum i juni 20 IO at nedsætte en ar-
bejdsgruppe, der skulle komme med konkrete forslag til den fremtidige håndtering af udbyt-
teskatområdet.
Herudover blev der etableret et såkaldt Udviklingsforum (bilag 22), hvoraf fremgår af for-
retningsorden af23. marts 2011, at:
"Udviklingsforummet drøfter, planlægger og tilrettelægger den strategiske forret-
ningsudvikling i Skatteministeriet. Udviklingsforummet refererer til Direktionen. "
(...)
"Det er Udviklingsforummets opgave at udfylde de rammer, der opstilles afDirektio-
nen.
Fokusområderne for Udviklingsforummet er bl.a.:
o Strategi og retningfor Skatteministeriets it-udvikling
o Prioritering og godkendelse af større digitaliseringsprojekter i forhold til den
samlede udviklingsprojektportefølje
o Kapacitetsbudget og ressourceanvende/se af relevante udviklingsressourcer
samt løbende opfølgningpå disse
o Prioritering afog opfølgningpå it-udviklingsbudgettet
o Prioritering afog opfølgningpå it-drifts- og vedligeholdelsesbudgettet
o Digitaliserings- og kanalstrategi
o Tværministerielt samarbejde på digitaliseringsområdet
o Brugerdreven innovation og brugerdreven policyudvikling ,
Større strategiske tiltag drøftes og igangsættes afDirektionen efter behandling i Ud-
videt Direktion. "
Ud fra referaterne fra møderne i perioden 2010-2012 kan det konstateres, at udbytteskat
ikke har været drøftet i dette forum.
Endelig blev der i december 2010 nedsat et Revisionsudvalg, hvilket skete ved sættemøde
den 17. december 2010 (bilag 23).
Af "Kommissorium for Revisionsudvalg i Skatteministeriet" fra september 2010 (bilag 24)
fremgår, at:
Side 19/218
UKS Side 2158
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Organisationen er enhedsorganisation og med sammenlægning afSkatteministeriet
og Hovedcentret til en myndighed pr. I. januar 2010 kan det uafhængige tilsyn med
SKAT ikke længere varetages afdepartementet.
(...)
Revisionsudvalget har til formål, at varetage det ulovbestemte tilsyn som et uaf-
hængigt organ under departementschefens ledelse og skal påse at regler i regnskabs-
bekendtgøre/sen overholdes...
Revisionsudvalget drøfter status på opfølgning på især kritiske revisionsrapporter.
Udgangspunktet for drøftelsen er den kvartalsvise status for opfølgningen på revisi-
onsrapporterne som fremgår afØkonomis opfølgningsprotokol.
(...)
Revisionsudvalget består afdepartementschefen (formand), 3 fra direktionen (Jesper
Skovhus Poulsen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen), 2 regionsdirektører
(.jens Sørensen og Erling Andersen), direktøren for de særlige enheder (Ole Kjær) og
sekretariatschef Landsskatteretten Niels Frode-Jensen, revisionschef Kjeld Rasmus-
sen samt kontorcheffor Økonomi (Jens Madsen)."
Om afholdte møder i Revisionsudvalget om udbytteskat henvises til den kronologiske gen-
nemgang nedenfor i afsnit 1.3.
1.2.2 Organisationen 2013-2015
Skatteministeriet blev pr. 1. januar 2013 opdelt i et departement med ansvar for den politi-
ske betjening af minister og regering og i en selvstændig styrelse under navnet SKAT, der
tager sig af den konkrete sagsbehandling i forhold til borgere og virksomheder samt mini-
steriets indsats- og inddrivelsesopgaver.
Skatteministeriets koncern bestod herefter af et departement, SKAT, Landsskatteretten og
Spillemyndigheden.
SKAT blev i sin nye organisering opdelt i tre forretningsområder (Kundeservice, Indsats og
Inddrivelse) og. tre ressourceområder (HR., IT og Økonomi) med hver sin direktør samt en
direktør for hele SKAT. Herudover blev "Jura" etableret som en central funktion vedrøren~
de juridisk vejledning i forhold til enhederne i SKAT såvel som rådgiverbranchen. Jura- ·,
enheden skulle også varetage sekretariatsbetjeningen af Skatterådet.
Direktørerne og direktøren for SKAT udgjorde herefter styrelsens direktion med det samle-
de øverste ansvar for organisationens virksomhed. SKAT blev yderligere opdelt i 31 faglige
Side 20/218
UKS Side 2159
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
afdelinger fordelt under de seks direktørområder. De faglige afdelingers ca. 7.000 medar-
bejdere havde arbejdssted på knap 65 adresser fordelt over hele landet.
Formålet med o!Illægningen var at styrke ensartethed i sagsbehandlingen med fokus på bl.a.
faglig kvalitet og retssikkerhed, hvilket fremgår af pressemeddelelse af 27. september 2012
og en oversigt over den nye organisation fra den 27. november 2013 (bilag 25 og 26). I
tilknytning hertil bemærkes, at Revisionsudvalget, Udvidet Direktion, Juridisk Forum, Pro-
duktionsforum og Udviklingsforum blev nedlagt.
I forbindelse med denne organisationsændring blev der ikke udarbejdet en særskilt beskri-
velse af arbejdsopgaven med udbytte- og royaltyskat. Der blev dog udarbejdet et notat god-
kendt af Susanne Thorhauge om placeringen af procesejerskabet for betalinger i SKATs nye
organisering til forelæggelse for Steffen Normann Hansen (bilag 27).
For at give et overblik over organisationen som den så ud i perioden 2013-2015, fremlæg-
ges organisationsdiagram (bilag 28) med angivelse af enheder og relevante direktø-
rer/chefer i denne periode.
Som det blandt andet fremgår, var Jens Sørensen direktør for Inddrivelse, Richard Hanlov
underdirektør for Udvikling i Kundeservice og Dorthe Pannerup Madsen funktionsleder i
enheden SAP38 under Inddrivelse fra den 1. april 2013.
Herudover fremgår, at Kundeservice, Afregning Erhverv/Selskaber var procesejer og IT,
Erhverv- og Personafregningssystemer var systemejer, idet der dog, som anført af SIR (bi-
lag 3), ikke har været en organisatorisk forankring af det samlede procesejerskab.
Endvidere henvises til den kronologiske gennemgang i afsnit 1.3., hvoraf fremgår, at der i
perioden 2013-2015 blev igangsat forskellige tiltag og opfølgninger i anledning af SIR's
rapport fra 2013.
I juni 2013 udgav HR i SKAT "Stillingsprofiler for direktører, underdirektører og persona-
leledere i SKAT" (bilag 29), hvoraf.fremgår om direktøren for Inddrivelse, underdirektøren
i Kundeservice og funktionsledere, at:
"Direktørfor Inddrivelse
Fagligt ansvarsområde
Ansvarsområdetfor direktørenfor Inddrivelse omfatter:
• Ansvaretfor SKATs opgave med at inddrive restancerfor det offentlige.
• Ansvaretfor SKATs processer på inddrivelsesområdet.
• Ansvaretfor sagsbehandlingen i Inddrivelse.
Side 21/218
UKS Side 2160
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• Ansvaretfor analyse, planlægning, udførelse og opfølgning på inddrivelsesom-
rådet.
• Ansvaretfor SKATs tværoffentlige samarbejde på inddrivelsesområdet.
• Ansvaretfor udvikling og anvendelse afanalyser, processer, værktøjer, model-
ler og strategier på inddrivelsesområdet.
• Ansvaretfor at data- og pengestrømme mellem borgere/virksomheder og staten
fungerer effektivt og servicemindede, samt at data- og bogholderiopgaver på
produktionsområdet effektiviseres og optimeres.
• Ansvaretfor § 38 regnskabet.
Referencelinier m.v.
Direktørenfor Inddrivelse har personaleansvarfor underdirektørerne i Inddrivelse.
Direktøren for Inddrivelse er medlem af SKATs direktion og har ansvaret for, at di-
rektionens beslutninger gennemføres indenfor sit egetforretningsområde.
Direktørenfor Inddrivelse refererer til direktøren for SKAT.
(...)
Underdirektør
Underdirektørernes opgavevaretagelseforegår i samspil med direktøren.
Underdirektørerne skal understøtte direktørerne i arbejdet med SKATs samlede pro-
duktionsstyring, prioritering og ressourceallokering på tværs afforretningsområder-
ne.
I
Underdirektørerne skal bistå direktørerne i det tværgående arbejdet med at opbygge,
optimere og effektivisere SKATs opgaver og processer. Underdirektørerne skal altså
sikre et konstruktivt samarbejde på tværs afforretningsområderne - både hvad angår
driftsorienterede og udviklingsorientrede opgaver. .Underdirektørerne er ansvarlige
for forskellige faglige afdelinger, men harfølgende opgaver tilfælles:
Driftsorienterede opgaver
• Har det direkte ansvar for den. daglige drift, herunder prioritering og styring
inden for underdirektørens afdeling under særligt hensyntagen til forretnings-
områdets samlede personale, økonomi ogproduktion samt planlægning.
• Skal sikre, at der i dialog med lederne inden for afdelingen opstilles konkrete
mål for afdelingens enheder på basis af indikatorer for produktivitet og kvali-
tet, samt at der udvikles en kultur hos ledere og medarbejderefor anvendelse af
mål og indikatorer, som understøtter daglig drift og afdelingens generelle mål.
Side 22/218
UKS Side 2161
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
......................._____
• Har medansvarfor ressourceallokering på tværs afenhederne inden for forret-
ningsområdet med henblikpå optimal udnyttelse afressourcerne.
• Skal bistå direktøren i det daglige ansvar for kontakten til erhvervslivet, bor-
gerne og pressen vedrørende underdirektørensfaglige områder. Underdirektø-
ren bistår med at sikre, at SKAT i enhver sammenhæng optræder ordentligt og
korrekt.
Udviklingsrelaterede opgaver
• Er ansvarligfor opfyldelse afopsatte mål, samt løbende effektivisering afdrift
ogprocesser inden for egen afdeling.
• Skal via stærke strategiske, forandrings- og kulturbærende evner sikre, at de
massive effektiviseringer og opgaveomlægninger kommer sikkert i hus.
• Er ansvarligfor at afdække fremtidige kompetencebehov og sikre den konkrete
kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere inden for egen afdeling, her-
under at lederne indenfor eget ansvarsområde har de nødvendige færdigheder,
prioriteringer og arbejdsværdier til at udøve effektiv ledelse.
• Skal bidrage til den strategiske udvikling ogfastsættelse afmålfor hele forret-
ningsområdet samt omsætte den overordnede strategi til strategier, politikker
og konkrete mål indenfor underdirektørens egen afdeling.
Referencelinier m.v.
Underdirektøren har personaleansvarfor kontorchefer, projektchefer ogfunktionsle-
dere indenfor egen afdeling.
Underdirektøren er medlem afforretningsområdets ledelse og har ansvaretfor, at di-
rektions beslutninger gennemføres indenfor egen afdeling.
Underdirektøren referer til direktørenforforretningsområdet i alleforhold.
(...)
Funktionsleder
Fagligt ansvarsområde
Funktfonslederens ansvarsområde er afdriftsmæssig karakter.
Nedenfor præciseres de områder, somfunktionslederen er ansvarligfor:
.,
• Har det daglige ansvarfor personale, økonomi og udvikling samt planlægning,
prioritering og styring i egen enhed. Herunder hører således at sørge for med-
arbejdernes kompetenceudvikling og sikre effekt afkompetenceudviklingen.
Side 23/218
UKS Side 2162
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• Skal understøtte den strategiske udvikling og må/fastsættelse inden for enhe-
dens område og bidrage til at skabe sammenhæng mellem overordnede strate-
gier ogproduktionens behov.
• Skal omsætte strategier, politikker og mål til egen enhed.
• Skal nå de opstillede målfor enheden.
• Skal sikre optimal udnyttelse afressourcer indenfor egen enhed.
• Skal sikre fokus på og bidrage til stadig effektivisering afopgaver og processer
i egen enhed
• Skal understøtte helhedsforståelse ved at tænke og arbejde tværgående.
• Skal bistå direktør/underdirektør i den daglige kontakt til erhvervslivet, bor-
gerne ogpressen iforhold til sager indenfor egen enhed, og dermed bistår med
at sikre, at SKAT i enhver sammenhæng optræder ordentligt og korrekt.
Referencelinier mv.
Funktionslederen refererer som udgangspunkt i alle forhold til underdirektøren for
fag-Iansvarsområdet.
I forbindelse med den ny organisationsstruktur etableres dog landsdækkende afdelin-
ger, hvor der pga. afstørrelse er behovfor at oprette midlertidige kontorer, hvor kon-
torchefen aflaster underdirektøren iforhold til ledelse affunktionsledere. Der kan og-
så være tale om kontorchefer, der har særlige, koordinerende opgaver og ansvar.
Det aftales i hvert enkelt tilfælde, omfunktionsledere referer både fagligt og persona-
lemæssigt til kontorchefen, eller omfunktionslederne referererfagligt til kontorchefen
ogpersonalemæssigt til underdirektøren. "
Ledelsen i henholdsvis Inddrivelse og Kundeservice afholdt løbende møder i perioden
2013-2015.
Beslutningsreferaterne fra møderne i direktionen blev gennemgået på møderne for ledelsen i
Kundeservice, men herudover blev udbytteskat ikke ifølge referaterne drøftet før i septem-
ber 2015. For så vidt angår drøftelser på møderne om Kundeser,icestrategien, henvises til
umiddelbart nedenfor.
På møderne i Ledergruppen i Inddrivelse blev udbytteområdet, opfølgning på revisionsrap-
porterne og handleplaner drøftet på nogle af møderne, jf. oversigten over de udvalgte refera-
ter fra perioden 2013-2015 (bilag 30). Som det fremgår af oversigten indeholdende uddrag
fra beslutningsprotokollerne fra møderne sammenholdt med mødereferaterne, ses selve
• stigningen i udbetalingen af udbytteskat ikke at have været særskilt forelagt og drøftet.
For årene 2014 Guli) og 2015 var der udarbejdet en kundeservicestrategi (bilag 31 - 32).
Side 24/218
UKS Side 2163
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Af relevans for administrationen og refusionen af udbytteskat skal følgende fremhæves,
som skal sammenholdes med gennemgangen af det kronologiske forløb i afsnit 1.3.:
Som det fremgår af Kundeservicestrategien fra juli 2014 (bilag 31) blev arbejdet med stra-
tegien igangsat den 1. april 2014. Ved igangsættelsen af arbejdet blev der nedsat to referen-
cegrupper, hvoraf Richard Hanlov var formand for den ene vedrørende digitalisering (bilag
33).
I et kommissorium for referencegrupperne (bilag 34) var det nærmere beskrevet, hvilke
opgaver og ansvar referencegrupperne var tildelt. Den primære opgave var således at kom-
me med input til den retningsgivende del af strategiplanen og de overordnede rammer for
SKATs kundeservice. Herudover skulle grupperne være med til at sikre den rette overord-
nede strategi, at alle aktiviteter var med og planen velegnet til at adressere udfordringer
samt give den fornødne effekt.
Til brug for et servicetjek af kundeservicestrategien var der udarbejdet en tidsplan (bilag
35), og i overensstemmelse hermed blev udkast til strategien forelagt til godkendelse hos
kundeserviceledelsen den 23. juni 2014 (bilag 36). Herudover blev der orienteret om arbej-
det med strategien og udmøntningen heraf på møderne for ledelsen i Kundeservice i juni
2014 (bilag 37).
I bilag 2 til strategien (bilag 31) er under overskriften "Igangværende aktiviteter" på side
66-67 under overskriften "Indberetning og afregning afudbytteskaf' anført:
"Kontaktperson
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål
Sikre at udbytteudlodderfår angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af, at der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbytte-
skat og den skat udbyttemodtagerfår refunderet via årsopgørelsen.
Baggrund og væsentlighed
Vedrørende indberetningsløsning:
Det er konstateret at løsning til indberetning afudbytte- og udbytteskat ikke fungerer
fuldt,ud tilfredsstillende. Dette beror på tilbagemeldinger fra virksomheder, professi-
onelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT
Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat; fej/rettelser
kræver ressourcer både hos virksomhederne og hos SKAT Bedre indberetningsløs-
ninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Side 25/218
UKS Side 2164
U
K
S
Kammeradvokaten 31. A G ST 2016
Det er påpeget afIntern Revision, at der er behovfor at gennemføre kontroller af, om
den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på borgerens
årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig stigning i an-
modninger om refusion afudbytteskatfra udbyttemodtagere i udlandet og. det er kon-
stateret, at der er et behov for at vurdere de nuværende processer og arbejdsgange
for behandling afdisse anmodninger.
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangive/se og
uoverensstemmelser mellem betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet og refun-
deret udbytteskat ønskes klarlagt.
Aktiviteter og ønsket effekt
Vedrørende indberetningslosning:
Der skal etableres et grundlag for beslutning afhvorledes indberetningsløsning kan
forbedres på kort og lang sigt, herunder om:
• Nuværende TastSelv-løsning skal ti/rettes.
• Ny TastSelv-løsning skal etableres.
• Ekapitalløsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger. ·
• Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en mulighed.
Det vil bidrage til øget kundetilfredshed ogfærre ressourcer tilfejlrettelser.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning og
afregning afudbytteskat. Det vil resultere i en overordnet opgavebeskrivelse og kon-
krete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse afde nødvendige afstem-
ninger og kontroller. Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag
for beslutning om ressourcer og organisering afden samlede administration afudbyt-
teskatten, også set iforhold til SKATs må/billeder 2020.
Det vil - samlet set - bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Ressourcer ogforudsætninger
Vedrørende indberetningslosning:
At skabe et beslutningsgrundlagfor den videre proces kræver en løbende indsats i Af-
regning Erhverv. Systemændringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og interne
ressourcer til beskrivelse ·af krav til løsning. Det kan ikke på nuværende tidspunkt
præciseres nærmere.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Side 26/218
UKS Side 2165
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af4 medarbejdere i
SKAT. Det igangsatte arbejde skal tilpasses øvrige opgaver, og der kunne medfordel
tilføres ressourcer tilfærdiggørelse afårbejdet i gruppen.
Sammenhænge og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslut-
ning om andre systemændringer og tidsperspektivet for disse. Der kan eksempelvis
nævnes planerfor nedlukning afsystem 3S, udbud afhele TastSelv, modernisering af
eKapital og idriftsættelse af XBRL-løsning for indberetning af selskabsselvangive/-
sen.
Der harfra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-løsning
til indberetning afudbytteskat, og der vil være mulighedfor samarbejde med eksterne
interessenter.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberet-
ning og afregning af udbytteskat skal der ses på snitflader i forhold til andre forret-
ningsområder i SKAT.
Kommunikation
Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern kommunikation. "
Som det fremgår af den kronologiske gennemgang nedenfor i afsnit 1.3., blev den samlede
Kundeservicestrategi inklusive bilag forelagt for og godkendt afdirektionen den 2. juli 2014
(bilag 38), ligesom den omtalte arbejdsgruppe var blevet nedsat for at arbejde med de af
SIR rejste kritikpunkter i rapporten fra 2013, efter direktionen på et møde den 17. juni 2013
havde besluttet, at Kundeservice og Inddrivelse skulle følge op på rapporten (bilag 39).
Arbejdet med kundeservicestrategien i perioden fra sommeren 2014 til sommeren 2015 blev
der indledningsvis fulgt op på i SU Kundeservice på møde den 19. august 2014, der bl.a.
omhandlede implementering af strategien (bilag 40), idet det fremgår af referatet, at:
"LTR redegjorde kortfor, hvordan kundeservicestrategien tænkes implementeret. Der
er overordnet 3 ben:
1) Obligatorisk at alle driftsenheder skal drøfte emnet på et møde, hvorefter der skal
meldes tilbage på en række spørgsmål senest 19. september 2014
2) Der skal igangsættes en lederudvikling
3) Der sker opfølgningpå implementeringen
Side 27/218
UKS Side 2166
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Ledelsen glæder sig til at skulle udrulle denne nye strategi, og dermed gøre den ope-
rationelfor medarbejderne.
For JoS er der tale om to test:
1) Personalelederens evne til at tale med medarbejderne om strategien og får gjort
den vedkommende for alle
2) Atprojektet bliver gennemført
SEM nævnte, at nogle afde ting, der ligger i konceptet, ligger uden for medarbejder-
nes rækkevidde, og så synes det at være meget optimistisk, hvis ledelsen forventer at
kunne spore nogle positive resultater allerede i den kommende MI'U, der ligger sidste
på året.
SB nævnte, at det er vigtigt med kundefokus, herunder at kunne tale om, hvad det be-
tyderfor os/jer.
BBL synes, at materialet der skal gennemgås med medarbejder giver et godt afsæt.
Det er i ledelsens og medarbejdernes hoved og mave at tingene skal ændres, hvis vi
skal have et andet kundefokus, og så er det vigtigt, at der sker en løbende opfølgning,
ellers kommer det ikke til at virke. "
Videre fremgår det af materialet "Udvikling - sådan arbejder vi med kundeservicestrategien
i Udvikling" udgivet i november 2014 (bilag 41), at der for alle kontorerne i Udvikling
skulle udarbejdes 100 dages planer med angivelser af målsætninger, forløb, forbedringer og
tidsplaner.
Et eksempel på en sådan 100-dages plan foreligger ved e-mail af 1. marts 2015 fra Susanne
Thorhauge, der denne dag sendte sin "nye 100-dages-plan for Selskaber & Digitalisering"
til Lars Tjærby Rasmussen cc. Richard Hanlov og Marianne Hartvig (bilag 42).
Det fremgår af den vedhæftede 100-dages plan, der var fra 1. marts 2015 og angivet som
"Resten af2015", at Susanne Thorhauge i denne plan bl.a. anførte som overordnet mål, at:
"At Selskaber & Digitalisering i højere grad gør det nemtfor de store virksomheder
og selskaber atforstå og afregne,sine skattemæssigeforhold
Det skal realiseres ved:
• At kontoret tager kundeservicestrategien til sig, og at dette afspejles i kontorets
arbejde.fra 2015 og.frem
(...)"
Side 28/218
UKS Side 2167
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.,
I
-
Som målsætning blev det bl.a. anført, at:
"Kontoret har til opgave at sikre implementering af Kundeservicestrategien på er-
hvervsområdet. "
Den 24. juni 2015 skrev Richard Hanlov til Susanne Thorhauge, at "Vil du ikke sende din
opfølgning på 100 dages plan i aften?" (bilag 43) og Susanne Thorhauge svarede samme
aften, at:
"Jeg mener ikke jeg udarbejdede en skriftlig opfølgning på min første 100-dages
plan, og jeg er i tvivl om formen. Jeg har valgt at skrive opfølgningen ind i planen
som "ændringer".
Har vifået bestillingpå en nyplanfor de næste 100 dage?
Mvh.
Susanne"
I foråret 2015 blev Jesper Rønnow Simonsen interviewet om Kundeservicestrategien (bilag
44 og 45).
I Kundeservicestrategien for 2015 (bilag 32) er teksten vedrørende udbytteskat enslydende
med teksten angivet i Kundeservicestrategien for 2014, dog består arbejdsgruppen nu kun af
to medlemmer:
"Indberetning og afregning afudbytteskat
Kontaktperson
Jeanette Nielsen - Udvikling, Selskaber og digitalisering
Formål
Sikre at udbytteudlodder får angivet og betalt den korrekte udbytteskat Sikre bedre
kontroller af, at der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbytteskat og den
skat, som udbyttemodtagerfår refunderet via årsopgørelsen.
Baggrund og væsentlighed
Vedrørende indberetningsløsning:
Det er konstateret, at løsningen til indberetning afudbytte- og udbytteskat ikke funge-
rerfuldt ud tilfredsstillende.
Dette beror på tilbagemeldinger fra virksomheder, professionelle rådgivere samt
konstateredefejl internt i SKAT.
Det skal være nemmere at indberette og betale den r-igtige udbytteskat; fejlrette/ser
kræver ressourcer både hos virksomhederne og hos SKAT. Bedre indberetningsløs-
ninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning: \
Side 29/218
UKS Side 2168
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-- - - -
Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af,
om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på borge-
rens årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig stigning i
anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagere i udlandet, og det er
konstateret, at der er et behovfor at vurdere de nuværende processer og arbejdsgan-
ge for behandling afdisse anmodninger.
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangive/se og
uoverensstemmelser mellem betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet og refun-
deret udbytteskat ønskes klarlagt.
Aktiviteter og ønsket effekt
Vedrørende·indberetningsløsning:
Der skal etableres et grundlagfor beslutning om, hvorledes indberetningsløsning kan
forbedres på kort og lang sigt, herunder om:
• Nuværende TastSelv-løsning skal ti/rettes
• Ny TastSelv-løsning skal etableres
• eKapital-løsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger
• Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-Løsning er en mulighed
• Det vil bidrage til øget kundetiifredshed ogfærre ressourcer tilfejlrette/ser.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning og
afregning afudbytteskat. Det vil resultere i en overordnet opgavebeskrivelse og kon-
krete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse afde nødvendige afstem-
ninger og kontroller. Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag
for beslutning om ressourcer og organisering afden samlede administration afudbyt-
teskatten, også set iforhold til SKATs må/billeder 2020.
Det vil - samlet set - bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Digitalisering og systemer
Ressourcer og forudsætninger
Vedrørende indberetningsløsning:
At skabe et beslutningsgrundlag for den videre proces kræver en løbende indsats i
Selskaber og digitalisering.
Systemændringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og interne ressourcer til
beskrivelse afkrav til løsning.
Det kan ikke på nuværende tidspunktpræciseres nærmere.
Vedrørende kontrol og afstemning:
· Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af2 medæ-,bejdere i
SKAT.
Sammenhænge og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslut-
ning om andre systemændringer og tidsperspektivet for disse. Der kan eksempelvis
nævnes planerfor nedlukning afsystem 3S, udbud afhele TastSelv, modernisering af
Side 30/218
UKS Side 2169
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················-----
eKapital og idriftsættelse afXBRL-Løsning for indberetning af selskabsselvangive/-
sen.
Der harfra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-løsning
til indberetning afudbytteskat, og der vil være mulighedfor samarbejde med eksterne
interessenter.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberet-
ning og afregning af udbytteskat skal der ses på snitflader i forhold til and~e forret-
ningsområder i SKAT
Kommunikation
Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern kommunikation. "
Den 26. juni 2015 (bilag 46) udtalte Jonatan Schloss, at Kundeservicestrategien havde fået
et servicetjek og var blevet opdateret med de erfaringer, der var gjort fra implementeringen i
2014. Han udtalte samtidig, at SKAT nu også ville øge medarbejdernes faglige engagement.
Der eksisterer ikke en journalsag, som direkte relaterer sig til initiativerne beskrevet i Kun-
deservicestrategien, hvorfor der henvises til den kronologiske gennemgang i afsnit 1.3. ne-
denfor.
1.2.3 Jens Sørensens ansættelsesforløb
Supplerende i forhold til gennemgangen af de organisatoriske forhold i afsnittene ovenfor
kan Jens Sørensens karriereforløb i SKAT konkretiseres som følger:
Jens Sørensen fik ansættelse som direktør på åremål i seks år fra den 1. januar 2009 i løn-
ramme 39 med tjenestested indtil videre SKAT Midtjylland med mulighed for forlængelse
med maksimalt tre år med tilbagegangsstilling indenfor Skatteministeriets område i løn-
ramme 37 (bilag 47).
Fra 1. januar 2013 blev Jens Sørensen udpeget til at varetage opgaven som Direktør for
Inddrivelse i SKAT (bilag 48).
Jens Sørensen fik i december 2013 forlænget sin årsmålsansættelse med et år til udgangen
af december 2015 (bilag 49 og 50).
Som opfølgning på dialogsamtale den 13. maj 2015 fik Jens Sørensen meddelelse om for-
længelse af sin årsmålskontrakt med to år til udløb den 31. december 2017 (bilag 51).
Jens Sørensen blev tjenestefritaget den 24. september 2015 (bilag 5).
Side 31/218
UKS Side 2170
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Ved brev af 28. oktober 2015 blev Jens Sørensen meddelt, at forudsætningen for det tidlige-
re afgivne tilsagn om forlængelse af åremålskontrakt med yderligere to år var bristet på
grund af svindelsagen, og at det betød, at åremålskontrakten udløb den 31. december 2015.
Herefter var der overgang til tilbagegangsstilling den 1. januar 2016 (bilag 52).
Ved brev af 3. december 2015 fik Jens Sørensen besked om nyt tjenestested og løn pr. 1.
januar 2016 (bilag 53 og 54).
I 2016 har der været korrespondance om fortsat tjenestefritagelse (bilag 55 og 56).
1.3 Refusion og administration af udbytteskat
I dette afsnit foretages en kronologisk gennemgang af, hvordan administrationen og refusi-
onen af udbytteskat er blevet tilrettelagt og håndteret i perioden 2010-2015. Da der i dette
tidsrum kører flere uafhængige forløb, som helt eller delvist har berøring med udbytteskat-
teområdet, vil der for overskuelighedens skyld blive knyttet nogle særskilte bemærkninger
ved overgang fra et forløb til et andet.
1.3.1 Forløbet i 2010
På direktionsmøde den 11. februar 2010 blev forelagt et notat af 5. februar 2010 udarbejdet
af Ivar Nordland (bilag 57), hvori det såkaldte TRACE projekt blev beskrevet. Et projekt
som var støttet af den internationale direktør i OECD. Om projektet var det kort beskrevet,
at det drejede sig om at designe et system, hvor modtagerne af aktieudbytte fra andre lande
kunne slippe for at søge refusion efter dobbeltbeskatningsaftalerne.
Notatet lagde op til, at direktionen skulle drøfte, om Danmark havde ressourcer til at gå
aktivt ind i det fortsatte arbejde først og fremmest i OECD, formentlig i en eller to særlige
grupper under Wp,8, men med direkte reference til CFA.
Af punkt 11 på dagordenen fra direktionsmødet den 11. februar 2010 (bilag 58) følger, at
punktet ble.v drøftet, men af materialet ka~ ikke udledes, om det blev vedtaget, at Danmark
skulle deltage aktivt i projektet. Der henvises herom til gennemgangen nedenfor.
Af direktionsmødereferaterne for 2010 ses i øvrigt ikke at have været drøftelser om udbytte-
skat i direktjonen som et særskilt punkt (bilag 58).
Nogle måneder efter direktionsmødet i februar 2010 afgav Intern Revision en rapport (bilag
59). Rapporten er dateret den 10. maj 2010, og det fremgår heraf:
"Baggrundenfor undersøgelsen
Side 32/218
UKS Side 2171
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Skatteministeriet har iforbindelse med etforsøg på at opgøre provenuetfra kildebe-
skatningen afvalutariske udlændinges udbytterfra danske aktieselskaber og investe-
ringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der refun-
deresfor meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
(...)
Undersøgelsen har omfattet en gennemgang afhvordan opgørelsen afnettoprovenuet
fra Kildebeskatningen af udlændinge understøttes af relevante love, systemer samt
data- og statistisk materiale.
Undersøgelsen blev gennemført iperioden oktober 2009 til april 2010."
SIR rapportens konklusion og anbefaling lød:
"8. Konklusion
Formålet med undersøgelsen har været, at undersøge refusionsordningen iforbindel-
se medfor meget betalt kildeskat af udbytte, herunder opgørelse af SKATs provenu
fra kildebeskatningen afudlændinge.
Intern Revision konstaterer på baggrund heraf, at
- der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu
fra refusionsordningen udfra de oplysninger, der er i SKATs systemer om udbytte og
refusioner, idet en opgørelse afprovenuetfra kildebeskatningen afvalutarisk udlæn-
dinge vil kræve, at tal skal udsøges, sammenstil/es og beregnes ud fra SAP38, 3S,
RKO og BO. Hertil kommer usikkerheder i datamaterialet,
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt nettopro-
venu fra refusionsordningen, idet refusion via regnearksordningen ikke tastes i 3S,
hvilket gør datamaterialet ufuldstændigt,
- forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af udbytte-
skat er dokumenteret, men har ikke væretfuldt opdateret,
- regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørel-
se af nettoprovenu fra refusionsordningen. Baggrunden herfor er, at refusioner kan
tilbagesøges i op til 20 år; og bogføring i SAP38 afrefusioner sker på udbetalingså-
ret. Indberetning af udbyttemodtagere lagres i RKO/eKapital eller 3S afhængigt af
aktien/papirets art og aktionærens skattestatus.
Intern Revision konstaterer yderligere, at
Side 33/218
UKS Side 2172
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
- SKAT ikke har etableret en egentligproces til styring afde samlede indberetninger,
der skal benyttes ved opgørelse af netto provenuet, da der afhængigt af akti-
en/papirets art indberettes enten til 3S eller RKO/eKapital,
- der foretages ingen afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angiver, og
de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere. Der gennemføres ligeledes ikke
kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, også stemmer med den af
udbyttemodtagere selvangivne udbytteskat. Afstemningsproblematikken er desuden
påvirket afden tidsmæssige forskydning på næsten l år mellem angivelse og indberet-
ning,
- der kan refunderes udbytteskatfør, skatten er indbetalt/indberettet til SKAT,
- anvendelsen afOmnibusdepoter betyder, at der udskrivesflere udbyttenotaer (swift-
meddelelser) for den enkelte aktie. Derforetages ingen kontrol af, hvorvidt der tilba-
gesøges udbytteskat mere end en gangpr. aktie,
- der føres ingen kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger med om investor
reelt er aktieejer og om investor reelt er skattepligtig til Danmark eller ej, der ses ik-
ke, at værefulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været igangsat afSKATpå
området.
9. Anbefaling
Intern Revision skalpå basis afovenstående konklusion anbefale, at
der etableres et overordnet ansvarfor hele processen til håndtering afudbyttebe-
skatningen,
der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem angi-
velse og indberetning,
der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalogfor udbytteskat. "
Af forelæggelse for departementschefen fra primo juni 2010 vedrørende "Intern revisions
kritiske revisionsrapporter. Månedsrapport for april-maj samt opfølgningsprotokollen"
(bilag 60) fremgår bl.a.:
"Intern revision har sendt i alt 16 rapporter og lign. i perioden 25. marts - 27. maj.
De senest ankomne rapporter har en høj kritikhøjde, ...
Pga. den store mængde rapporter er den nedenfor kun opsummeret ganske kort om de
kritiske rapporter. "
Side 34/218
UKS Side 2173
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.........................- ----
Af forelæggelsen fremgår det videre særligt om SIR rapporten fra 10. maj 2010, notatet side
4-5:
"Revisionen er udført på baggrund afønske fra dig. Baggrunden var, atforsøg på at
opgøre provenuetfra kildebeskatningen afvalutariske udlændinges udbytterfra dan-
ske aktieselskaber og investeringsforeninger viste, at der muligvis var risiko for, at
der refunderesfor meget kildeskat via re.fusionsordningen.
(...)
Økonomis indstilling til placering aforganisatorisk ogfølgning:
Ansvaretfor SKATs proces til håndtering afudbyttebeskatning deles afflere proces-
ejere. Der er ikke defineret overordnet ansvarfor hele processen. Økonomi indhenter
udtalelsefra Produktionsforum og Juridisk Forum og sagenforelægges herefter sam-
letfor departementschefen. "
Endvidere skal følgende fra forelæggelsen, side 1, nederst, fremhæves;
"Det bemærkes..., at intern revision med den nye revisionschefhar valgt også at sen-
de rapporterne direkte til de ansvarlige direktører på området. Denne praksis er ny
og ikke omfattet afprocedurebeskrivelsen.
(...)
Du modtager snart et ajourført udkast til procedurebeskrivelsefor generel håndtering
afinterne revisionsrapporter i det kommende revisionsår. Procedurebeskrivelsen har
efter aftale mellem dig og Økonomi været drøftet med Økonomi. Økonomi udarbejder
et endeligt udkast som tillige vil være drøftet med den nye cheffor intern revision. "
Forelæggelsen for departementschefen er udarbejdet af sagsbehandler Bente Lindberg den
31. maj 2010 og godkendt af Jens Madsen den 1. juni 2010. Den fremstår som underskrevet
afKarsten Juncher den 2. juni 2010 og af departementschef Peter Loft den 4. juni 2010.
SIR rapporten fra 10. maj 2010 blev drøftet i Produktionsforum den 21.juni 2010.
Deltagere i mødet i Produktionsforum•var (bilag 61): Steffen Normann Hansen, Karsten
Juncher, Preben Kristiansen, Richard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby, Kirsten Otbo, Erling
Andersen, Kim Bak, Karin Bergen, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Cecilie Fernstrøm
og Kent Sørensen.
Side 35/218
UKS Side 2174
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det fremgår af Beslutningsprotokol for Produktionsforum af 21. juni 2010 (Bilag 61 ), side
4, under pkt. "11. Revisionsrapport vedr. provenuet fra kildebeskatning af udlændinge -
udbytteskat", at:
"Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virk-
somhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal
komme med helt konkrete forslag til, hvorledes området kan håndteresfremover. "
I forlængelse af punktet står Jens Sørensen som "Ansvarlig".
I den forbindelse skal det bemærkes, at Rene Frahm Jørgensen den 25. august 2015 videre-
sendte en e-mail til Jens Sørensen (bilag 62) indeholdende en e-mail fra Kent D. Sørensen
til Jonatan Schloss, Richard Hanlov, Rene Frahm Jørgensen, Jan Muff Hansen og Jeanette
Nielsen, hvori det i forhold til Jens Sørensen som "ansvarlig" er anført, at:
"Kære alle,
I skal være opmærksomme på, at når Jens Sørensen står som "ansvarlig" på punk-
terne i Produktionsforum, var det som følge af, at han på daværende tidspunkt var
regionsdirektør for Region Midtjylland, og han havde ansvaret for de to landsdæk-
kende enheder Regnskab og Betalingscentret.
Mvh Kent"
Den afProduktionsforum nedsatte arbejdsgruppe var sammensat således (bilag 63):
Andreas Bo Larsen, Jura og Samfundsøkonomi
Jette Zester, Borger og Virksomhed, Afregning Person
Karina Tangaa Jul Andersen, Borger og Virksomhed, Afregning Person
Pia Kolind Nielsen, Borger og Virksomhed, Afregning Erhverv
Pia Eder, Borger og Virksomhed, Afregning Erhverv
Vibeke Vames Hoffmann, Borger og Virksomhed, Afregning Erhverv
Troels Holst Larsen, Borger og Virksomhed, Afregning Erhverv
Bente Klein Fridberg, Regnskab 2
Svend Nielsen, Regnskab 2
Laurits Cramer, Regnskab 2
Lisbeth Rømer, Regnskab 2
SIR rapporten fra 2010 blev behandlet i Juridisk Forum den 7. september 2010.
Der var til brug for forelæggelsen for Juridisk Forum udarbejdet et notat (bilag 64). Det
fremgår bl.a. af notatet, at:
Side 36/218
UKS Side 2175
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Det indstilles, at Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, at opfølgning
på/udtalelse til Intern Revisions anbefalinger først og.fremmestfindes at henhøre un-
der Produktionsforums ressortområde.
Det kan dog oplyses til Økonomi, at Jura og Samfundsøkonomi deltager i den afPro-
duktionsforum nedsatte arbejdsgruppe og i TRACE-projektet. TRACE-projektet af-
holder sit første møde i oktober 2010, men en eventuel ændring afde danske regler
somfølge afprojektet liggerflere år ude ifremtiden.
Endvidere er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få ud-
møntet bemyndigelsesbestemme/sen i Skattekontrollovens § 9A, stk. 5, så der bliver
bedre mulighedfor at afstemme tilbagesøgerens oplysninger med indberettede oplys-
ninger.
Det fremgår af protokollen fra mødet i Juridisk Forum den 7. september 2010 (bilag 65)
med "Birgitte" (Juridisk direktør Birgitte Christensen) som ansvarlig for punktet, åt:
"For så vidt angår den udsendt revisionsrapport om kildebeskatning af udbytte for
udlændinge, var der enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og at
det er en opgave, der bør fremmes. Produktionsforum har besluttet at nedsætte en
styre-larbejdsgruppe til at følge op på rapporten, hvor også Jura og Samfundsøko-
nomi indbydes til at deltage, og der blev omdelt et udkast til kommissorium.... "
Det fremgår ikke af protokollen fra mødet i Juridisk Forum eller af andre bilag i øvrigt,
hvem der ved navns nævnelse deltog i mødet den 7. september 2010.
Det fremgår endvidere af protokollen for et møde i Juridisk Forum den 28. september 2010
(bilag 66) ligeledes med "Birgitte" som ansvarlig for punktet, at:
"Der var udsendt orientering om opfølgning på revisionsprotokol for april/maj, op-
følgningsprotokol og revisionsrapport om kildebeskatningen afudbytte for udlændin-
ge til mødet. Orienteringen er sendt til Økonomi... "
Det fremgår ikke af nogen bilag, hvem der ved navns nævnelse deltog i mødet i Juridisk
Forum den 28. september 2010.
Der foreligger et notat af 19. oktober 2010 udarbejdet af Koncerncentret Økonomi, som
angår "Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i Skatteministeriet" {bilag 67)
og det er heri anført, at:
"Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
Side 37/218
UKS Side 2176
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Departementschefen påtegner kritiske revisionsrapporter...Påtegning sker efter ind-
stillingfra Økonomi, om hvilkefora eller andre, der viderebehandler rapporterne mv.
Departementschefen har i praksis bemyndiget Økonomi til at videresende revisions-
rapporterne før departementschefen i praksis har påtegnet rapporterne. Bemyndigel-
sen skal sikre, at revisionsrapporterne hurtigst muligt bliver behandlet i fora. Be-
handlingen afrevisionsrapporterne sker i enten Produktionsforum, Udviklingsforum
eller Juridisk Forum afhængig afsagens indhold. Afhængig af departementschefens
efterfølgende påtegning afsagen sikrer Økonomi, at der sker opfølgning som depar-
tementschefen måtte have anført i sin påtegning.
Foraene tager stilling til, hvor de problemer som kritiske revisionsrapporter harpe-
get på skal løses under hensyn til departementschefens vurdering af sagen og fora
udpeger evt. en person, der har ansvarfor atfølge op på sagen. (...)
Økonomi koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter og opsamler sta-
tus fra de 3fora m.fl. om deres opfølgningpå revisionsrapporterne og anfører oplys-
ningerne i opfølgningsprotokollen. Opfølgningsprotokollenforelægges kvartalsvisfor
revisionsudvalget til evt. viderebehandling.
Fordelingen af revisionsrapporterne sker ud fra følgende kriterium. Produktionsfo-
rum har særligfokus på opfølgning iforhold til produktionen, mens Udviklingsforum
har særligfokus på it- og it-systemadministrationen. Juridisk forum har særligfokus
på det ulovbestemte tilsyn. (...)
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsentlige
problemer på et område, orienterer revisionen den pågældende institutionschefher-
om i notatform (early warnings), således at institutionschefen får mulighedfor at re-
agere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Økonomi og Rigsrevisionen får
kopi afnotatet med institutionschefens reaktion. "
Der blev den 25. oktober 2010 afholdt møde i Produktionsforum med deltagelse af: Steffen
Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten luncher, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen,
Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Karin Ber-
gen, Cecilie Femstrøm og Kent Sørensen. Der var afbud fra Richard Hanlov.
Det fremgår afBeslutningsprotokollen {bilag 68), under pkt. "h. Åbentstående poster":
''pt. i rødt men forventes at ende i grønt, når TURS-poster og udbytteskatter mv. fal-
der på plads i december. "
Side 38/218
UKS Side 2177
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Under opfølgning og deadlines er det anført, at region Midtjylland skulle uddybe pkt. h
nærmere.
Af forelæggelse for departementschefen fra november 2010 vedrørende "Opfølgning på
Intern Revisions rapporter for 2009 og 201 O" (bilag 69) fremgår på side 2 om status efter
behandling i Produktionsforum den 21. juni 2010, at:
"Der foreligger endnu ikke nogen afklaring, men Produktionsforum vil modtage en
status.fra arbejdsgruppen inden udgangen af2010. Status afventes."
Med håndskrift er der påført notatet "NB" og "Dette vil jeg gerne drøfte nærmere". Det
fremgår ikke, hvem der har påført notatet disse bemærkninger, men notatet er underskrevet
med datoen den 10. december 2010 afdepartementschefPeter Loft.
Den 20. december 2010 (bilag 70) blev der afholdt møde mellem repræsentanter fra SIR og
Regnskab, Lars Nørding (tidligere skattedirektør for Regnskab), Frank Høj Jensen (tidligere
viceskattedirektør for Regnskab og Orla Kristensen (tidligere kontorchef i Regnskab). Af
dagsorden og referat fra mødet fremgår, at der i fremtiden skulle holdes møde hver halve år,
og at følgende blev drøftet på mødet i 2010:
"Dagsorden
1. Statusfor organiseringen afRegnskab
2. Status vedrørende sandsynlighedskontrol
3. Status vedrørende SKATs interne kvalitetssikring
4. Status påforum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
5. Status påforum for SAP sikkerhed
6. Status på planerne om atfjerne de lokale regnskabsinstrukser
7. Elrev - status vedrørende overdragelse afopgaven
8. Drøftelse afsamspillet mellem Intern Revision og Regnskab
9. Igangværende og.fremtidige revisioner
10. .Kvalitetssikring afregnskabsaflægge/se for DMOIDML herunder konvertering
og lukning afgamle systemer
11. Dokumentation vedr. samspillet mellem DIR-systemet og SAP
12. Ny overordnet regnskabsinstruks
13. Eventuelt"
Om status vedrørende sandsynligbedskontrol fremgår det afreferatet:
"Regnskab har indført nyt koncept for sandsynlighedskontrol. Der er udsendt intern
vejledning om de nye sandsynlighedskontroller. Seneste udgave af vejledningen er
udsendt den 2. december 2010.
Side 39/218
UKS Side 2178
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Der er udpeget kvalificerede medarbejdere i Regnskab til atforetage sandsynligheds-
kontrollerne. Endvidere gennemgår Regnskabs skattedirektør og viceskattedirektør
sandsynlighedskontrollerne hver måned.
Det er Regnskabs opfattelse, at de nye sandsynlighedskontroller giver større sikker-
hedfor at regnskabet er korrekt. Sandsynlighedskontrollerne forventes at udvikle sig
til at blive mere dynamiske end de tidligere.
I Sandsynlighedskontrollerne tages der generelt stilling til udsving på de forskellige
konti. Konstaterede udsving, f eks. fald af indtægter på en bestemt konto, skal kom-
menteres afchefenfor området.
Regnskab oplyste, at det kniber med at få ordentlige årsagsforklaringer fra system-
ejerne på konstaterede afvigelser i sandsynligheds-kontrollerne. Regnskab håber at
dette ændrer sig med indførelsen afDMOIDMI. "
1.3.2 Forløbet i 2011
Den 16. februar 2011 sendte Jørn Madsen, Regnskab 1, en e-mail til Jens Sørensen vedhæf-
tet et notat "Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere" (bilag 71). E-mailen var sendt cc. Lars Nørding og Frank Høj Jensen.
Det vedhæftede notat var udarbejdet af Lisbeth Rømer, og det var bl.a. anført:
''Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom udbyt-
temodtager godskrives skatten på det indberettede udbytte.
Udbytteangivelserne tastes i 3 S, hvorfra udbytteskattekrav overføres til SAP, hvor
betaling og opkrævning styres. Indberetninger afpersonlige udbyttemodtagere over-
føres som fortrykte oplysninger på selvangivelsen. Personer godskrives udbytteskat-
ten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen
kontrol mellem beløb på angivelsen og det indberettede beløb.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives også
den indeholdte udbytteskat.
(...)
Forslag til losning
Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som årligt
svinger mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den indeholdte
Side 40/218
UKS Side 2179
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
udbytteskat, som i mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat udgør en del at
aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overensstemmelse
mellem angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtageren, anbefales det, at
angivelses-, betalings- og indberetnings.fristen gøres identisk. Angivelsen foreslås
dannet som en sammentælling afindberetningen afudbyttemodtagere. Det vil mulig-
gøre, at overførsel afdata til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte og at
godskrivning ikke kan ske uden udbyttet er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel samti-
digt, da dette er enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen egentlig æn-
dringfor denne gruppe.
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne VP sam-
tidig med udlodningen indberette udbyttemodtagerne, da disses skatteforhold er
grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan lø-
bende modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for udlodninger til aktionærer
omfattet af VP ordningen. (udlodninger med nettoafregning til udenlandske aktionæ-
rer). For de VP administrerede selskaber er der ingen egentlig ændring, da deres an-
givelse er baseret på VPs optællinger af de skattemæssigt forskellige udbyttemodta-
gere.
Eneste ændring er, at VP ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodtagerne til
20. januar det efterfølgende år.
I forbindelse medforårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at ændre ind-
beretnings.fristen for udbyttemodtagere. I et møde i departementet har bankverdenen
udtalt, at bankerne har rettelser til de depoter, som styrer udlodningerne, således at
de ikke inden for den nuværende angivelses.frist kan indberette udbyttemodtagerne.
Rettelser og ændringer i ejerforholdet til aktier i depot burde kun være et problem i
forbindelse med salg og køb.
Rettelser efter modtagelsen af udbytteangive/sen bør kun kunne ske i samråd med
SKAT.
De fleste VP administrerede selskaber har angivelses-. og betalingsfrist den sidste
bankdag i måneden efter vedtagelsen afudbytte på generalforsamlingen, mens inve-
steringsforeninger harfrist den 10. i måneden.
Lisbeth Rømer
15.2.2011"
Side 41/218
UKS Side 2180
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Lars Nørding og Frank Høj Jensen udarbejdede den 25. februar 2011 et notat (bilag 72), der
tilsyneladende var til Jens Sørensen. Af notatet fremgår:
"Udbytteskat
Revisionsrapport af10. maj 2010:
revisions konklusion udmøntes i en række anbefalinger
Produktionsforum - beslutningsprotokol 20.juni 2010:
nedsættelse afarbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræsentanter
fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab der skal analysere opgaver og komme
medforslag til nye processer
Mai/ af 18. august (efter aftale mellem Jens og Richard Hanlov): Regnskab bedes
formulere kommissorium
Primo september:
udarbejdes oplæg til kommissorium for styre- og arbejdsgruppe
udkastet sammenskrives senere til et kommissorium i Borger og Virksomheder
September- oktober- november:
bemanding afarbejds- og styregruppe søges afklaret (afventer udmelding afdel-
tager til arbejdsgruppen). Er stadig åbenstående? (Er du enig Jens?)
December-januar:
Regnskab 2 udarbejder en forkortet problemformulering godkendes i mail af
20.2.2011 fra Jens
Hvad er der sket underveis:
Regnskab 2 sendte brev til Finansrådet i december/januar vedr. frikortmarkering.
Opgaven vedr. refusioner til udenlandske aktionærer indgår i et OECD projekt
(OECD·.Iracegroup, med deltagelse ajbla. Regnskab 2).
Der er løbende holdt møde mellem Regnskab 2 og større pengeinstitutter hvor gæl-
dende regler er blevet indskærpet.
Problemstillingen er derfor nu centreret og konkretiseret om etforslag til udarbejdel-
se af en ny og digitaliseret udbytteskatteadministration i SKAT (jf seneste notat fra
Lisbeth).
Til din egen orientering:
Vi er usikre på om andre i Koncerncentret arbejde med processer og problemstillin-
gerne omkring udbytteskatteadministrationen, fordi det afforskellig mail korrespon-
Side 42/218
UKS Side 2181
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
dance fremgår, at Regnskab kun nævnes og indtænkes perifert når emnet behandlesfx
i OECD sammenhæng.
Den tvivl gør selvfølgelig også, at vi dermed tvivlerpå hvor central en rolle Regnskab
skal have i det videre arbejde, eller om det videre arbejde i større grad skal initieres
afprocesejer. Men det er vel netop noget du kan få afklaret via Produktionsforum?
25.02.2011 Lars/Frank."
SKAT har i forbindelse med fremfindeIse af materiale til brug for arbejdet med nærværende
sag, udarbejdet en kronologisk oversigt over dokumenter fra år 2000 og frem. Denne frem-
lægges som bilag 73. I denne oversigt er der om bilag 72 anført, at afsendere af notatet var
Lars Nørding (tidligere skattedirektør for Regnskab) og Frank Høj Jensen (tidligere vice-
skattedirektør for Regnskab), mens modtageren var Jens Sørensen.
Der blev den 28. februar 2011 afholdt møde i Produktionsforum med deltagelse af: Steffen
Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten luncher, Richard Hanlov, Jan Lund, Lars
Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars Møller
Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
Det fremgår af Beslutningsprotokollen (bilag 74), side 2, under pkt. "5. Opfølgning på kriti-
ske revisionsrapporter i 2009/201O", at:
"a. Provenuetfra kildebeskatningen afudlændinge - udbytteskat.
(...) "
Under "Opfølgning og deadlines" er anført, at "Jens Sørensen udarbejder opfølgningsnotat
vedr. a) ".
Af forelæggelse for departementschefen fra primo marts 2011 vedrørende "Kvartalsopfølg-
ning på Intern Revisions rapporter i perioden december 2010 - marts 2011" (bilag 75)
fremgår, side 2 om "Status for opfølgning i Produktionsforum d 28. februar 2011", at:
"Jens Sørensen udarbejder et statusnotatforudfor mødet i Revisionsudvalget den 31.
marts 2011.
I •
(...)
Revisionsudvalgetfår notatetfra Jens Sørensen tilsendt sammen med dagsordenen til
drøftelse afstatus på mødet. "
Side 43/218
7
UKS Side 2182
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
......................._____
Der blev holdt møde i Produktionsforum igen den 28. marts 2011 med deltagelse af: Steffen
Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Richard Hanlov, Jan Lund, Lars
Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars Møller
Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
Det fremgår af Beslutningsprotokollen (bilag 76), side 3, under pkt. "5. Opfølgning på revi-
sion af udbytteskat", at:
"I 2010 afgav Intern Revision en rapport om udbytteskat, der var ikke tilfredsstillen-
de. SKAT har efterfølgende indskærpet gældende regler for frikortsmarkering over
for Finansrådet, og Regnskab deltager i et IT-projekt i OECD-regi, der skal etablere
et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen afudbytter til udlandet. Endvi-
dere er der nedsat en arbejdsgruppe, der inden d. 30/6 2011 kommer medforslag til
administrative og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede forhold i
rapporten. Produktionsforum tog den afgivne status til efterretning. "
Det fremgår af punktet "Ansvarlig", at dette var Jens Sørensen, og under punktet "Opfølg-
ning og deadlines" er der angivet "Nej".
Den 30. marts 2011 var der møde i direktionen, hvor der som et punkt på dagsordenen
blandt andet var "Opfølgningsprotokoller over Intern revisions rapporter fra perioden de-
cember 2010- marts 2011 ". Direktionsmedlem Karsten Juncher forelagde og indstillede
som følger (bilag 77):
"I henhold til den vedtagne procedure for Skatteministeriets opfølgning på intern re-
visions rapporter forelægges opfølgningsprotokollen for det seneste kvartals rappor-
terfra Intern Revision til orientering. Opfølgningsprotokollen dækker kun tilfredsstil-
lende og meget tilfredsstillende rapporter, mens kritiske rapporter afrapporteres i
den statu~rapport, der behandles i Udvidet direktion.
Direktionen tager opfølgningsprotokollen til efterretning.
Opfølgningsprotokollen bliver forelagt Revisionsudvalget på møde den 31. marts
2011."
På de øvrige direktionsmøder i 2011 ses udbytteskat ikke at have været på dagsordenen som
særskilt punkt (bilag 78), hvilket heller ikke var tilfældet i 2012 (bilag 79).
Dagen efter direktionsmødet den 30. marts 2011 var der møde i Revisionsudvalget den 31.
marts 2011.
Side 44/218
UKS Side 2183
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
Af dagsorden for møde i Revisionsudvalget den 31. marts 2011 (bilag 80), pkt. 5 b) frem-
går, "Drøftelse af notat vedrørende rapport nr. 09-203 (udbytteskat)" og under "materiale"
var anført "Ad b) Notat fra Jens Sørensen."
Notatet fra Jens Sørensen var vedlagt dagsordenen (bilag 80), og det fremgår bl.a. heraf:
"Produktionsforum beslutter d. 20. juni 2010, .at der nedsættes en arbejdsgruppe un-
der Borger og Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og
Regnskab der skal analysere opgaven og komme medforslag til nye processerfor ud-
bytteadministrationen.
Hvad er der sket under vejs:
Frikortmarkering afdepoter.
Danske pengeinstitutters outsorcing afdepotadministration har medført, at den regi-
strerede depotindehaver nødvendigvis ikke er identisk med den, der ejer aktierne. Da
det er depotindehaver, som indberettes til SKAT, vil SKAT ikke få oplyst den korrekte
aktieejers aktiebesidde/se eller udbytte i disse situationer. Gældende regler for fri-
kortsmarkering indskærpes derfor over Finansrådet i skrivelse af22. dec. 2010.
OECD's Trace ITprojekt
Danmark har ultimo 2010 besluttet at deltage i et IT-projekt under OECD, som går
udpå at etablere et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen afudbytter til
udlandet. Indeholdelse af udbytteskat vil således følge dobbeltbeskatningsoverens-
komsterne. Projektet skal løse behandlingen af udenlandske aktionærer beskatnings-
forhold. Afdelingslederen i Regnskab 2, har netop i begyndelsen afmart 2011 delta-
get i et møde i OECD i Paris omkringprojektet.
Forkortet problemformulering.
Som følge afovennævnte initiativer, har Regnskab 2 ifeb. 2011 udarbejdet en ændret
ogforkortet problemformuleringfor arbejdsgruppen, hvor der særligt erfokus på den
manglende afstemning mellem udbytteangive/sen og indberetning afudbyttemodtage-
ren. Arbejdetforventes igangsat ultimo marts. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i
følgende:
"Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som årligt
svinger mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den indeholdte
udbytteskat, som i mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat udgør en del at
aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overensstemmelse
mellem angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtageren, anbefales det, at
Side 45/218
UKS Side 2184
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
angivelses-, betalings- og indberetnings.fristen gøres identisk. Angivelsen foreslås
dannet som en sammentælling afindberetningen afudbyttemodtagere. Det vil mulig-
gøre, at overførsel af data til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte og at
godskrivning ikke kan ske uden udbyttet er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel samti-
digt, da dette er enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen egentlig æn-
dringfor denne gruppe.
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne VP sam-
tidig med udlodningen, indberette udbyttemodtagerne, da disses skatteforhold er
grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan lø-
bende modtage indberetningerne, hvilket allerede skerfor udlodninger til aktionærer
omfattet af VP ordningen. (udlodninger med nettoafregning til udenlandske aktionæ-
rer). For de VP administrerede selskaber er der ingen egentlig ændring, da deres an-
givelse er baseret på VPs optællinger afde skattemæssigt forskellige udbyttemodta-
gere.
Eneste ændring er, at VP ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodtagerne til
20.januar det efterfølgende år.
I forbindelse medforårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at ændre ind-
beretnings.fristenfor udbyttemodtagere."
Arbejdsgruppen vil på denne baggrund.fremkomme medforslag til administrative- og
systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede forhold i Intern Revisions
rapport."
Det fremgår af protokollen fra møde i Revisionsudvalget den 31. marts 2011 (bilag 80),
under pkt. 5 om "Opfølgning på kritiske rapporter", at "Status på arbejdsgruppens arbejde
blev givet".
På mødet i Revisionsudvalget deltog Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-
Jensen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen, Erling Andersen, Kjeld
Rasmussen, Jens Madsen og Anne Katrine Salling.
Den 27. april 2011 blev der afholdt møde i Udbytteskattens arbejdsgruppe. Det fremgår af
mødereferatet (bilag 81):
"Udbytteskattens arbejdsgruppe
Mødereferat
27.4.2011
Side 46/218
UKS Side 2185
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Til stede: Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Lars Nørding, Bente Fridberg,
Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer
Næste møde: mandag den 30. maj 2011, kl. 10:00, Lisbeth Rømers kontor
(Høje-Taastrup)
I. Indledning
Lars indledte med at fortælle, at Produktionsforum havde spurgt Jens Sørensen om
opfølgning på Intern Revisions rapport afI 0. maj 2010 om manglende afstemningpå
udbytteskattens område. Der skal ses på to kerneområder, den ene er genereltfor ud-
lodning afudbytte. Den anden er udbytte til udenlandske udbyttemodtagere og refusi-
on afdansk udbytteskat. Den sidstnævnte arbejdes der på i OECD regi, så denne ar-
bejdsgruppe skal primært se på, hvad der kræves for atfå styr på afstemningsproble-
met.
Jens Sørensen der erformand for styregruppen har pålagt gruppen at udarbejde for-
slag til ændringer inden sommerferien.
Vores oplæg skal sendes via Styregruppen til Produktionsforum. Lars havde noget
nyere material~ til kommissoriet, som han vil eftersende.
II. Problemstillinger
Andreas oplyste, at en indvending mod ønske om atfremrykke tidspunktfor indberet-
ning afudbyttemodtagere primært erfremsat afstorbankerne i Finansrådet på et mø-
de i departementetfor snart l ½ år siden. De bemærker, at depotbanker skal bruge en
del tidpåfejlretning afudbyttemodtagere. SKAT er ikke enig i, at der må rettes i ma-
terialet, når udlodning harfundet sted og der er sket angivelse og betaling afudbytte-
skat. Vi har ikkefået en nærmere tilbagemelding af, om der reelt er etproblem.
SKAT har undersøgt hvad en konsekvens afflytning afbetalingsfrist - for alle VP-ad-
ministrerede selskaber, der har frist den /0.ende - til den sidste bankdag i den efter-
følgende måned ville være. Analysen viste, at det skulle koste 4-5 millioner i rentetab
for SKAT. Som følge afskattestoppet kan.fristen ikke være kortere.
Skatteministeren er bemyndiget til at ændre frist for indberetning afudbyttemodtage-
re.
Det vil være muligt at lave en sammensmeltning afoplysninger om udbyttemodtagere,
så totaler indgår som en angi,velse. Fristen for en angivelse må dog ikke være senere
en fristfor betaling afudbytteskatten.
Det vil kunne lade sig gøre at ændre ordlyden i kildeskattelovens § 65, så krav om
indsendelse afangivelse i denne paragrafudgår.
Side 47/218
UKS Side 2186
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
''
Alle var enige i, at det skal være en forudsætning, at der skal være fuld digitalisering
på udbytteskattens område.
Pia skitserede kort, at der skal igangsættes en større tvungen digitalisering på sel-
skabsområdet i 2012. Afhensyn til DMO (DebitorMotorOpkrævning) er det nødven-
digt, at SKATs krav er registreret hurtigt, da betalinger ellers bliver refunderet til
kunden. Det er i dag et problem for udbytteskatten, at krav i perioderførst bliver re-
gistreretflere måneder efter betaling.
Lisbeth oplyser, at vores nuværende system ikke er egnet til at give fyldestgørende
svar på spørgsmålfra skatteudvalg.
Der var bred enighed om, at vi må tage kontakt med andre afdelinger som udbyttes-
katten er omfattet af Fx om der for pensionskasser er behov for særlige oplysninger
om udloddet skattefrit udbytte
fil Konklusion
Gruppen konkluderer, at vi skal beskrive de 2forslag (så enkelt som muligt) med be-
grundelse afhvadformålet er.
Det er enforudsætning, at oplysninger afgives digitalt ved tvungen digitalisering.
l. Fristfor angivelse og betaling bliverfristfor indberetning og betaling.
2. Frist for betaling og indberetning bliverfor VP-administrerede selskaber den sid-
ste bankdag i måneden efter udlodningen.
Andreas påpeger, at det er vigtigt med gode begrundelser- herunder at der er taget
stilling til afledte og kommende forhold. "
Det fremgår af e-mailkorrespondance for perioden fra 13. maj 2011 til 30. maj 2011 (bilag
82), at et notat om udbytteskat af Lisbeth Rømer blev sendt rundt blandt arbejdsgruppens
medlemmer med henblik på eventuelle bemærkninger inden næste møde i arbejdsgruppen.
Næste møde var mandag den 30. maj 2011, og i mødereferatet fra dette møde er det anført
(bilag 83), at:
"Udbytteskattens arbejdsgruppe
Mødereferat
30.5.2011
Til stede: Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Pia Eder, Lars Nørding,
Karina Tangaa Juul Nielsen, Jette Zester, Bente Fridberg, Sven Nielsen, Laurits
Cramer og Lisbeth Rømer
Side 48/218
UKS Side 2187
U
K
S
Kammeradvokaten 31. A GUST 2016
Næste møde: Efter behov
Arbejdsgruppen kommenterede det udsendte oplæg til Produktionsforum, som ønske-
de at tager stilling til den videre behandling af Intern Revisions rapport af 10. maj
2010 om dansk udbytteskat og nettoafregning og refusion til udenlandske aktionærer
i danske selskaber. På baggrund heraffinjusteres oplægget og sendes til Styregrup-
pen tilforelæggelse for Produktionsforum inden sommerferien.
Lisbeth Rømer
7.6.2011"
Med mødereferatet var der to notater (bilag 83) begge med dateringen den 31. maj 2011, og
begge fremstod som udarbejdet af "Arbejdsgruppen vedr. Udbytteskat den 31. maj 2011".
I en e-mail fra 31. maj 2011 fra Lisbeth Rømer til arbejdsgruppen, er det anført (bilag 84):
"Kære alle,
Takfor mødet i går ogjeres værdifulde input.
Så håberjeg, at Lars kan præsentere vores notatfor styregruppe.
Og især at Produktionsforum kan nikke til voresforslag.
Lars, vil du have en liste over deltagerne i arbejdsgruppen eller ved du det???
Pia Eder kan jeg stadig ikke få med.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer ".
Herefter var der en e-mailkorrespondance mellem medlemmerne af arbejdsgruppen (bilag
85), som blev afsluttet den 10. juni 2011, da Lisbeth Rømer sendte notatet til Jens Sørensen.
Notatet fra arbejdsgruppen er dateret den 8. juni 2011 (bilag 86).
Notatet har følgende indhold:
"Håndtering afudbytteskat
I efteråret-
:2009 anmodede Departementschefen Intern Revision om at foretage en -:
undersøgelse afadministrationen afudbytteskat. Baggrunden var en undersøgelse af
provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at af-
stemme årfor år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsummerer en
række konklusioner på to kerneområder:
l. Der mangler afstemning afden udbytteskat som udbyttemodtagere godskrives ifor-
hold til udbytteskatten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den tekniske
behandling herafmangler revisionsspor.
Side 49/218
UKS Side 2188
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·····················-----
Produktionsforum beslutter d. 27. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der
skal analysere opgaven og komme medforslag til nye processerfor administrationen
afudbytteskat.
Ad l. Arbejdsgruppen har holdt møde og er enig i atfremsætte forslag til nye proces-
serfor administrationen afudbytteskat.
Ad 2. I OECD regi er etableret en arbejdsgruppe, som arbejder på fælles nettoafreg-
ning afudbytte til udenlandske aktionærer. SKAT er med i etpilotprojekt med 7 andre
lande ogflere store pengeinstitutter.
Lovgrundlag
(...)
Udbytteangive/sen og betaling afeventuel udbytteskat
Alle selskaber og investeringsforeninger skal angive vedtagne udlodninger. Der er
årligt ca. 60. 000 selskaber, der udlodder.
Selskaber og investeringsforeninger, administreret af VP Securities, angiver på bag-
grund afoplysninger derfra. Der er ca. 2.000.
Angivelse kan ske på papir, blanket 06.016 eller ved TastSelv
For små A-skattebetalere erfristen den JO. i måneden efter vedtagelsen,for store
A-skattebetalere den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen. .
Fristenfor betaling qfeventuel udbytteskat er identisk medfristen for angivelse.
Indberetning afudbyttemodtager
Almindelige selskaber
De fleste selskaber og enkelte investeringsforeninger indberetter selv udbyttemodta-
gerne, da de kender aktionærerne.
Indberetninger sker enten ved blanket, T0.stSelv eller på elektronisk medie. Kun
selskaber (dog ikke investeringsselskaber) kan benytte TastSelv.
Indskrevet i VP Securities
For selskaber og investeringsforeninger, indskrevet i VP Securities, indberetter denne
udbyttemodtagerne på grundlag afde kontoførendes depotkunderegistreringer.
Dette skyldes at det udloddende selskab ikke nødvendigvis kender sine aktionærer.
Eventuelle senere rettelser kan kun foretages afde kontoførende institutter.
Indberetningerforetages primært elektronisk eller via TS-Tele.
Øvrige
Side 50/218
UKS Side 2189
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Øvrige indberetninger om udbyttemodtagere foretages afinvesteringsselskabet, afin-
vesteringsforeningen selv eller afdet kontoførende institut.
Indberetningerforetages primært elektronisk eller på blanket.
Fristenfor alle indberetninger er senest den 20.januar året efter udlodningen.
De modtagne indberetningerfra selskabet, kontoførende institut (depotføreren), inve-
steringsselskabet, investeringsforeningen mv. bliver registreret i eKapital...
Brug afsystemer
I system 3 S er der et modul til at varetage udbytteskatteopgaven. Angivelses- og ind-
beretningsblanketter tastes i 3S og TastSelv overføres til 3 S, som I gang årligt over-
fører indberetninger til RKO.
De elektroniske og manuelle indberetninger om både valutariske ind- og udlændinge,
der går direkte i e-Kapitalfra indberetterne kan foretages i perioden I.Januar året ef-
ter indkomståretfrem til I.juli indkomståret+ 2. Indberetninger gennem 3 S kanfore-
tages løbende og overføres ved opstart afe-kapitals systemer og derefter med løbende
overførsel. Udlodninger til udlændinge med nettoafregning overføres løbende til 3 S.
Ved nettoafregninger indeholdes udbytteskatten med den skatteprocent, som er aftalt i
den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Fra 3 S overføres udbytteangivelsens krav om betaling af udbytteskat til SAP, hvor
opkrævningen varetages.
Alle indberetninger om udbyttemodtagere bortsetfra udlændinge, som får nettoafreg-
ning, samles i register undere-Kapital UDBY (optaget til handel), UDBU (ikke opta-
get til handel) og IFPA (både optaget/ikke optaget). Indberetning om valutariske ud-
lændinge (ikke bosat/driftssted i Danmark) opsamles i et særligt univers under Busi-
ness Object (BO). Er der identifikation (Pnr./CVR.nr) kommer oplysningerne ligele-
des på e-Kapitalregistrene.
Eksisterende kontrol
Der foretages en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37- udloddet ud-
bytte- sammenkøres med angivelserne i 3 S for satrune indkomstår. Der rykkes ca.
5000 selskaber årligt ved denne kontrol. Har selskabsselvangive/sen ingen oplysnin-
ger om udloddet udbytte, sker intet.
For investeringsforeninger og investeringsselskaber er der ingen kontrol, da de ikke
indsender selvangivelse.
Fra indkomståret 2010 er udbyttekontrollen delt op i 2 udsøgninger, så nogle selska-
ber medforskudt regnskabsår kontrolleres hurtigere end tidligere.
Side 51/218
UKS Side 2190
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Region København er i færd med at foretage en BO udsøgning af indkomstår 2008,
hvor angivet udbytte og indberettet udbyttet er sammenholdt.
Ca. 68. 000 selskaber havde for indkomstår 2008 angivet at have udloddet udbytte,
12.000 selskaber havde indberettet udbyttemodtagere for et andet beløb end det, der
var angivet. Der arbejdes videre med udsøgningen, som kompliceres afforskel i ind-
komstårfor udlodder ogfor udbyttemodtager.
Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom udbyt-
temodtager godskrives skatten afdet indberettede udbytte.
Har selskabet indberettet udbyttemodtagere, men ikke angivet udlodningen, er der in-
gen kontrol, hvis ikkefelt 3 7 er udfyldt.
Angivet udbytteskat overføres til SAP, hvor betaling og opkrævning styres. Indberet-
ninger afpersonlige udbyttemodtagere overføres til årsopgørelsen, hvor de godskri-
ves udbytteskatten uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen kontrol med
om det beløb der godskrives udbyttemodtager på årsopgørelsen er det samme, som er
angivet og/eller betalt.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives den
indeholdte udbytteskat som betalt acontoskat, udfra hvordan det er selvangivet.
Eksempel: .
Et APS angiver i april udbytte på 1.000.000 kr. uden indeholdelse afudbytteskat. Ja-
nuar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til en per-
son. Personen godskrives automatisk 28 % af1.000.000 kr., uagtet der ikke er inde-
holdt udbytteskat eller betalt noget. Skatten på 280.000 kr. godskrives således på
baggrund afen ikke eksisterende indbetaling afudbytteskat.
Forslag til løsning
Detforeslås, at i stedetfor at angive og betale måneden efter udlodningen og indbe-
rette udbyttemodtagerne den 20. januar året efter skøl indberetning afudbyttemodta-
gere ske på angivelsestidspunktet Derved erstatter denne angivelsen, idet totalen af
indberetningen afudbyttemodtagerne bliver det samlede udbytte og skat heraf
Det anses ikke for et problem for udlodder, da detfor at angive et udloddet udbytte er
nødvendigt at kende udbyttemodtagers skattestatus,_(ja der er flere udbytteskattesat-
ser.
Er der tale om en person eller et selskab, valutarisk ind- eller udlænding og skattebe-
gunstiget eller skattepligtigt depot?
Side 52/218
UKS Side 2191
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·····················-----
Almindelige selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan lige så godt
indberette, hvem udbyttemodtager er, på samme tidspunkt, som der skal angives. Den
indberetning, som skal indsendes, sammentælles og slutbeløbet bliver angivelsen med
den udbytteskat, som skal betales.
Størstedelen afdisse selskaber, som er de mange, indsender allerede i dag angivelse
og indberetning samtidigt eller gør det samtidigt på TastSelv, da det er logiskfor ud-
lodder.
Indskrevet i VP Securities
For disse selskaber og nogle investeringsforeninger, kan indberetningerne af udbyt-
temodtagere efter hver udlodning ligeledes optælles og danne grundlag for betalin-
gen afudbytteskatten og VP Securities kan iforbindelse med udlodningen elektronisk
indsende oplysningerne til SKAT
VP Securities sender i dag efter udlodningen en samleliste til det udloddende selskab,
som anvender denne som grundlagfor at angive og betale korrekt.
Disse registreringer skal ud fra indeholdelsesreglerne også ses i forhold til, hvilken
type selskab/investeringsforening der udlodder.
Øvrige
Øvrige investeringsforeninger og investeringsselskaber indberettes afdet kontoføren-
de institut, hvilket også kan ske iforbindelse med udlodningen.
Ændret lovgivning
Efter Kildeskattelovens § 66 skal selskaber angive udloddet udbytte. Denne hjemmel
skal ændres så summen afindberetningen afudbytte erstatter angivelsen.
Desuden skal der hjemmel til at selskaber, som ikke udlodder udbytte, skal indsende
en O indberetning/angivelse, da det ellers ikke er muligt at have mandtal over selska-
ber mv., som kan udlodde.
I dag er der ikke hjem,nel til at gøre indberetter ansvarligfor manglende ellerforkert
indberetning afudbyttemodtagere, hvilket der bør være.
Udmøntning·afløsningen
Iforbindelse med Forårspakke 2.0fik skatteministeren bemyndigelse til at ændre
· indberetningsfristen.
Detforeslås atfristen for angivelse og betalingfastholdes som fristen for at indberet-
te udbyttemodtagerne.
Side 53/218
UKS Side 2192
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
....................._____
Indberetningen om udbyttemodtagere erstatter både den tidligere angivelse afudlod-
ning og den tidligere indberetning af udbyttemodtagere. Summen er herefter grund-
lagetfor udbytteskatten og statistiske oplysninger.
For VP administrerede selskaber og investeringsforeninger kan der være behovfor at
ændre fristen for indberetningen og betaling til den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen. I dag er det kun store A-skattebetalere, som har denne frist, mensf eks.
investeringsforeninger, lom ikke er løntunge, harfrist den 10. i måneden efter vedta-
gelsen.
På et møde i Skattedepartementet december 2009 har de største danske banker ønsket
mere tid end til angivelses.fristen til at afgive indberetningerne om udbyttemodtager-
ne. Argumentet var, at der skulle være tid til rettelser. Regnskab 2 kan oplyse, at man
ikke har set sådanne rettelser til angivelsen. Regnskab 2 står således uforstående
overfor argumentetfor at udsættefristen for indberetninger.
Der er 3 mulighederfor frister:
1. At de nuværende.fristerfor angivelse og betalingfastholdes
2. At alle angiver/indberetter og betaler den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen
3. At alle angiver/indberetter og betaler den /0. i måneden efter udlodningen.
Dette kan dog være i strid med skattestoppet
Arbejdsgruppen finder at de nuværendefrister borfastholdes.
Ad 2. Det er anslået, at en udskydelse afbetalings.fristenfor de VP administrerede ud-
/oddere, som er små A-skattebetalere, vil medføre et rentetab på 4-5 millioner.
Fuld digitalisering
En forudsætning for at kunne håndtere udbyttemeddelelserne optimalt er at indføre
tvungen TastSelv eller elektronisk indberetning. SKAT s strategi er at afskaffe alle
blanketløsninger og etablere TastSelv løsninger, hvor dette:ikke måttefindes allerede.
Forslaget stemmer derfor godt overens med SKAT s strategi på området. Ca. 20 % af
selskaberne anvender i dag TastSelv.
De mængder, som i dag modtages på papir (ca. 150.000 blanketter om året) og tastes
i 3 S, medfører at tilsvar ikke altid kan være tastede på tidspunktet for betalings.fri-
sten.
Det er oplyst, at DMO, som efter planen starter 30. marts 2012, efter 5 dage skal re-
turnere indbetalinger, såfremt der ikke findes et tilsvar på beløbet eller e,: restance.
Side 54/218
UKS Side 2193
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
............................____
Systemudvikling
I dag anvendes mange forskellige systemer, som alle vil kræve tilretning både med
hensyn til, hvordan udlodder indberetter til SKAT, hvor oplysninger bliver registreret
og den videre behandling ved overførsel afoplysninger til selvangivelsen!
kontroloplysninger.
Fordele ved tvungen TastSe/v
1. Alle ud/oddere får en OCR linje og mulighedfor elektronisk betaling, hvilket i dag
kun er muligt for de selskaber, som bruger TastSelv. Alle andre selskabers indbeta-
ling af udbytteskat bogføres manuelt. Til betaling af udbytteskat modtages fortsat
checks.
2. Reduceret risiko for betaling uden derfindes et tilsvar.
3. At 150.000 blanketter ikke skal tastes, vil medføre ressourcebespare/se i SKAT.
Samtidig vil det være besparende for selskaberne kun indberette I gang i stedet for
som nu 2 gange. Mange indberetter i dag udbyttemodtagerne og tror at de har angi-
vet. De rykkes med udgiftfor dem ogfor SKAT.
4. En digitaliseret meddelelse giver mulighed for mere detaljerede oplysninger og
bedre individuelt tilpasset vejledning i udfyldelsen end de mere stive blanketter.
5. Problemet med manglende afstemning mellem angivelse og indberetning afudbyt-
temodtagere er væk, da indtastningen valideres umiddelbart.
6. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne, låses, så
yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres, skal det udelukkende
ske ved SKATs mellemkomst.
Andre udfordringer
A. På den nuværende udbytteangive/se kræves oplysning om egne aktier og om ud-
lodninger som er skattefri, fordi der er givet dispensation efter Ligningslovens § 16 A
og B. Sådanne udlodninger er ikke almindeligt vedtagne udlodninger, og vil, .hvis de
findes på den fremtidige indberetning, gøre afstemning umulig.
Det forslås derfor, at begge udgår afden fremtidige indberetning og at sådanne ud-
lodninger lægges under aktionæren.
Sker tilbagesalget uden dispensation håndteres forholdet som almindelfgt udbytte,
men med markering af, at der er tale om tilbagekøb (gælder kun aktier/anparter der
ikke er optaget til handel på et reguleret marked).
B. I dag godskrives personer automatisk indeholdt udbytteskat af de aktier de ejer.
Dette kunne udvides til også at gældefor selskaber.
C. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne, låses, så
yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres, skal det udelukkende
ske ved SKATs mellemkomst.
Side 55/218
UKS Side 2194
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUG ST 2016
D. I forbindelse med refusioner, som kan søges straks efter udlodningen, og som skal
forrentes såfremt refusionen ikke er gennemført senest 30 dage efter ansøgningens
modtagelse, vil viden om udbyttemodtager sikre refusionens rigtighed
Arbejdsgruppen vedr. Udbytteskat, den 8.6.2011"
Det fremgår af en e-mail af 4. december 2015 fra Bente Klein Fridberg, der dengang deltog
i arbejdsgruppen, til Janne Ramme Skov (bilag 83):
"Når vi holdt møder i enheden og arbejdsgruppen fortalte Lisbeth om status på mø-
derne, til vores orientering. Det forlød, at det mdn i OECD regi ville foreslå, ikke
ville kunne løse, de udfordringer der var på udbytteområdet. "
Der blev den 27. juni 2011 afholdt møde i Produktionsforum med deltagelse af: Preben
Kristiansen, Karsten Juncher, Jan Lund, Winnie Jensen, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten
Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Ceci-
lie Femstrøm og Kent Sørensen. Der var afbud fra Steffen Normann Hansen og Richard
Hanlov.
Det fremgår af beslutningsprotokollen fra mødet (bilag 87), at:
"En arbejdsgruppe har udarbejdet en række forslag til bedre håndtering afudbytte-
beskatning. Produktionsforum var enige i arbejdsgruppens forslag om bl.a. tvungen
TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af udloddet udbytte, æn-
dringer af procesbeskrive/ser og eventuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen arbejder
sammen med B & V og Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatetsforslag.
Endvidere blev der orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejdsgruppe,
som arbejder påfælles nettoafregning afudbytte til udenlandske aktionærer. SKAT er
med i et pilotprojekt med 7 andre lande ogjl.ere store pengeinstitutter."
Som "Ansvarlig" er anført Jens Sørensen, og under "Opfølgning og deadlines" er anført, at:
"Arbejdsgruppen arbejder sammen med B & V og Jura og Samfundsøkonomi om at
udmønte notatetsforslag. "
Der er ikke herefter mødereferater fra møder i Produktionsforum, hvor problemet med ud-
byttebeskatning diskuteres.
Ved e-mail af28.juni 2011 (bilag 88) orienterede Pia Eder, Borger og Virksomhed, om, at:
Side 56/218
UKS Side 2195
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
"Produktionsforum tiltrådte indstillingerne i oplægget. Arbejdsgruppen kan nu gå i
gang med at analysere opgaven og komme medforslag til nye processer for admini-
stration afudbytteskat. "
E-mailen var sendt til Lisbeth Rømer, Aino Olsen og Jens Sørensen, med cc. Karina Tangaa
Jul Andersen, Pia Kolind Nielsen og Jette Zester.
Af arbejdsgruppens mødereferat af 30. august 2011 (bilag 89) fremgår, at:
"Udbytteskattens arbejdsgruppe
Mødereferat
30.8.2011
Til stede: Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Jette Zester, Bente Fridberg, Sven
Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer
Næste møde: Efter behov
Produktionsforum nikkede den 27.6.2011 til at arbejdsgruppen fortsætter arbejdet
med at forbedre udbytteskatteadministrationen, og gøre noget ved de uhensigtsmæs-
sigheder, som Intern revision havde påpeget.
På mødet blev vi enige om, at satse på en to trins løsning:
De selskaber, som ikke administreres af VP og som ikke indberetter på et særligt me-
die skal.fra 1.1.2012 angive og indberette udbytte, udbytteskat og udbyttemodtagere
samtidigt. Der arbejdes på tilretning afblanketter og NTSE.
Andreas igangsætter arbejdet med at udmønte skatteministerens bemyndigelse til at
fastsætte en anden indberetnings.frist afudbyttemodtagere.
Med hensyn til de VP administrerede selskaber kræver det længere tid at ændre fri-
sten, da systemer i VP og pengeinstitutterne skal ændres. Arbejdsgruppen håber, at
det er muligt at etablere tvungen TastSelv, således at det igangsættes samtidigt med,
at EKKO sættes i gang, da udbytteskatteadministrationen med de mængder, der er i
højsæsonen, ikke kan have angivelserne tastet inden for 5 dage og en tilbagebetaling
afudbytteskatten vil blive nødvendig med efterfølgende genopkrævning, hvilket både
for selskaber og SKAT vil være en ulykkelig situation.
Lisbeth Rømer
16.9.2011"
Der blev også holdt møde i Juridisk Forum den 30. august 2011, hvor det af den kommente-
rede dagsorden fremgår (bilag 90) under pkt. 5 "Orientering om opfølgning på revisions-
rapport om håndtering af udbytteskat", at:
Side 57/218
UKS Side 2196
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Uddrag afJuridisk Forums beslutningsprotokolfra september 2010 og Produktions-
forums beslutningsprotokol, forblad og notat fra 27. juni 2011 er udsendt til mødet.
Jan Lund har lovet at give punktet etpar ord medpå vejen.
Som det fremgår af uddraget fra Juridisk Forums beslutningsprotokol var der enig-
hed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og at det er en opgave, der bør
fremmes. Det er derfor naturligt atfølge den videre udvikling. Andreas Bo Larsen har
deltaget som Jura og Samfundsøkonomis repræsentant i arbejdsgruppen, som har
været nedsat afProduktionsforum. Ivar blev oprindeligt udpeget til at sidde i en sty-
regruppe, men den har ifølge ham aldrig været indkaldt.
Som det fremgår af uddraget fra Produktionsforum, har arbejdsgruppen udarbejdet
en række forslag til bedre håndtering af udbyttebeskatning, herunder om tvungen
TastSelv, ændring afkildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af udloddet udbytte, æn-
dringer afprocesbeskrive/er og eventuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen vil arbejde
sammen med B & V og Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatetsforslag.
Juridisk Forum kan eventuelt aftale at følge den videre proces - særlig vedrørende
ændring afkildeskattelovens § 66 - via opfølgningslisten. "
Af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk Forum den 30. august 2011 fremgår (bilag
91) under pkt. 5 "Orientering om opfølgning på revisionsrapport om håndtering af udbytte-
skat", at Juridisk Forum besluttede at ville følge arbejdet med at udmønte forslagene.
Det fremgår endvidere af en oversigt "Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne" i perio-
den fra 18. januar 2011 til 6. december 2012 (bilag 92), at deltagerne til mødet i Juridisk
Forum den 30. august 2011 var:
"Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar, Preben, Richard Hanlov, Jan Muff, Eva,
Jeanette Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal (under pkt. 4) "
Den 19. september 2011 blev der holdt møde i Revisionsudvalget (bilag 93), og det fremgår
under punktet "3. Opfølgning på kritiske rapporter", at:
"Steffen redegjorde for PROFs behandling afde seneste rapporter og opfølgningen
på åbentstående rapporterfra sidste år. "
Den 20. september 2011 sendte Lisbeth Rømer et notat med overskriften "Udbytteskat -
Regnskab 2 Manglende fagligt miljø" til Pia Eder (bilag 94). I notatet er der i kort form
redegjort for processen for indberetning af udbytte og udbytteskat, og det er i den forbindel-
se anført, at:
Side 58/218
UKS Side 2197
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST2016
"Der er brugfor et miljø, hvor selskabsretlige spørgsmål er dagligdagen, så de man-
ge spørgsmål, som opstår, kan løses i overensstemmelse med den herskende lære. "
Notatet blev tilsyneladende brugt senere i oktober 2011 i forbindelse med et ønske om at
udbytteskatadministrationen blev placeret under Store Selskaber.
I oktober 2011 udarbejdede Lisbeth Rømer to notater om udbytteskat i forbindelse med, at
LEAN i Regnskab 2 var "klar til at tage fat på processerne vedrørende udbytteskat" (bilag
95 og 96).
I det ene notat (bilag 95), er det bl.a. anført, at:
"SKAT er generelt omfattet afet krav om 8 % årlig effektivisering, hvilket betyder, at
færre hænder skal løse de samme opgaver, eller at de samme hænder skal løse flere
opgaver. Det gælder som udgangspunkt ogsåfor denne opgave.
(...)
Intern Revision har udarbejdet en rapport om udbytteskat: dels håndteringen afuden-
landske aktionærer og dels lovgrundlaget i Danmark for selve udbytteskatteadmini-
strationen. der er påpeget væsentlig mangler i lovgrundlaget, som der arbejdes på at
få udbedret.
(...)
Der arbejdes på atfå ensfrist for udbytteangive/se og indberetning afudbyttemodta-
gere.
(...)
Der arbejdes ligeledes på tvungen digitalisering, så alle blanketter bortfalder.
(...)
Projektet vedrører processen afregning.
Når TastSelv ikke fungerer optimalt, medfører det øget telefon- og arbejdspres i afde-
lingen.
Hurtigere responsfra de ansvarlige i organisationen ville være en hjælp.
(...)
Side 59/218
UKS Side 2198
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Organisering
Styregruppen består af
Lars Nørding,
Frank Høj Jensen
Susanne Knudsen
Henrik Vendelbo Danielsen
(...)
Projektleder iprojektet er Lisbeth Rømer
Konsulenter i projektet er Helle Lundgaard-Madsen, Regnskab 1
Projektgruppen består af2 medarbejdere fra udbytteskat og 3 medarbejdere fra atte-
stationer:
Bente Klein Fridberg - udbytteskat
Jette Knudsen - udbytteskat
Marianne Westermann - attestationer
Evy Sønderby Nielsen - attestationer
Lisbeth Mohr - attestationer
Lisbeth Rømer - afdelingsleder
(...)
Internt er udbytteskat belastet af, at der 1 procesejer på angivelsen og 1 anden pro-
cesejer på indberetning afudbyttemodtagere (e-kapital). Der er 1 systemejer.
Det daglige arbejde er dybt afhængigt afkontakt med store selskaber, indsats ogjura
og samfund. Desuden er arbejdet tilrettelagt så registrering i erhvervssystemet er ba-
senfor system 3 S.
Af det andet notat (bilag 96) fremgår bl.a., at 1) der var ca. 4 årsværk på opgaven med tast-
ning af udbytteangivelser og tastning af indberetninger af udbyttemodtagere, 2) der var ca.
1,2 årsværk på opgaven med refusion af udbytteskat, 3) der var ca. 2,5 årsværk på opgaven -=
med attestation af udbyttetilbagesøgninger i udlandet og attestation af store selskaber gene-
relt, 4) og der var 3 årsværk på bogholderiopgaven. Endelig fremgår det:
"Når de planer der ligger for den fremtidige udbytteskatteadministration erført ud i
livet vil behøvet for medarbejdere være reduceret væsentlig. Vi er 13 i dag og ca.
halvdelen er 60 og derover. "
Det fremgår ikke, hvem der har modtaget notaterne fremlagt som bilag 95 og 96.
Side 60/218
UKS Side 2199
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
Om ressourcer afsat til opgaven med udbyttebeskatningen henvises i det hele til pkt. 1.3.8.
nedenfor.
Ved e-mail af 4. oktober 2011 rettede Lisbeth Rømer henvendelse til Lise Bo Nielsen fra
Skatteministeriets Departement (bilag 97). I e-mailen er det anført, at:
"Kære Lise,
Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.
Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen. Jeg har kort
skitseret, som jeg ser situationen. "
Lisbeth Rømers skitsering af situationen var sket ved notat af 4. oktober 2011 (bilag 98),
som ligeledes blev sendt til Lise Bo Nielsen fra departementet. I notatet er det anført, at:
"Udbytteskat - udenlandske udbyttemodtagere - nettoafregning eller refusion
Med den tiltagende globalisering, som særligt er øget gennem de sidste 25 år, bliver
også danske aktier og investeringsforeningsbeviser erhvervet af udlændinge. Mæng-
den af refusionsansøgninger har derfor også været stigende. Dette har medført et
stort pres på efterlevelsen af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark
har indgået.
Almindelig refusion
Aktionæren udfylder en dansk refusionsanmodning, oftest blanket 06. 003, som påteg-
nes afdet relevante skattevæsen, hvorefter blanketten med kopi afudbyttenota sender
hertil til refusion.
Refusionen afskrives på det udloddende selskabs udbytte, og beløbet sendes pr check
til aktionæren.
Regneark refusion
l 2000 var mængden af udbytterefusioner atter steget og der blev indgået aftale med
de største danske pengeinstitutter om at de mod at indestå for eventuel manglende
udbytteskat på grund affej/registreringer, kunne indsende et regneark, hvorflere ak-
tionærer kunne få deres refusion hurtigere.
Pengeinstitutteet skulle enten medsende dokumentation eller have den parat, hvis
SKAT bad om den. Refusionsbeløbet udbetales til det danske pengeinstitut. SKAT ville
på sin side.fremskynde refusionen mest muligt, hvilket oftest betød en ekspeditionstid
på ca 1 uge mod de 30 dage der er efter reglerne. SKAT har sparet mange ressourcer
ved denne ordning, hvor der sendes et beløb, som pengeinstituttetfordeler til sine ak-
tionærer.
Side 61/218
UKS Side 2200
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Nettoafregning
Primo 1990'erne gav Told*Skat tilladelse til nettoafregning til udenlandske aktionæ-
rer underfølgende betingelser:
Aktier i danske børsnoterede selskaber, som ligger i depot i Danmark, hvor beneficial
owner er en person og skattepligtig til et af12 nævnte lande - Sverige, Norge, Tysk-
land, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, Storbritannien, Irland, Schweitz,
USA og Canada giver adgang til, at der kun skulle indeholdes den udbytteskat, som
den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst giver adgang til.
Nettoafregningen kaldes VP ordningen.
Bekendtgørelse 1442 af20.12.2005 (Kildeskatteloven).
Ovennævnte bekendtgørelse hjemler mulighedfor at give tilladelse til nettoafregning.
Såda_nne tilladelser er ikke givet siden derfra departementet blev nedlagtforbud mod
dette. Finanssektoren har vist interessefor ordningen.
Intern Revisions undersøgelse afudbytteskatteadministrationen
Den 10. maj 2010 sendte Intern Revision en rapport til Peter Loft om bl.a. refusion af
udbytteskat til udenlandske aktionærer. Undersøgelsen var sat i værkfordi der i De-
partementet var en opfattelse af, at der blev refunderet mere udbytteskat end der blev
indeholdt.
Samtidig pegede Intern Revision på den uhensigtsmæssighed, som det overordnede
regelsæt for udbytteskat i almindelighed, medførte: Udbytteangivelse og betaling kø-
rer i et spor og indberetning afudbyttemodtagere som giver automatisk godskrivning
afudbytteskatten i et andet spor.
En i anledning afrapporten nedsat arbejdsgruppe harfremsat etforslag til sammen-
smeltning afudbytteangivelse og indberetning afudbyttemodtagere, hvilketforventes
gennemførtfor ikke VP administrerede selskaber snarest (1.1.2012). Det vil sige for
de selskaber som indberetter udbyttemodtagere på papir eller TastSelv.
OECD ~
I OECD regi arbejdes på en nettoafregning og udveksling afoplysninger mellem en
række lande. Danmark er med i et pilotprojekt- TRACE- og det går fremad. Men det
vil tage mange år inden en nettoafregning i det regi vil blive indført.
Udfordringer
Refusioner
Såvel aktionæren som depotbanken kan søge om refusion. SKAT kender ikke en uden-
landsk udbyttemodtager, som oftest har investeret i børsnoterede selskaber. Da mod-
tagere afudbytteskatførst skal indberettes senest den 20. januar året efter udlodnin-
Side 62/218
UKS Side 2201
U
K
S
,.
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
gen, er det både muligt at refundere til en forkert person og at refundere samme be-
løb til både aktionær ogpengeinstitut. SKAT ved ikke hvem udbyttet er udloddet til.
Regelsættetfor refusion medfører, at udbytteskat i nogle tilfælde skal refunderes før
udbytteskatten skal betales, hvilket ikkeforekommer rimeligt.
Nettoafregning
Med outsourcing afadministrationen af danske depoter til især amerikanske banker
er det endnu vanskeligere, da det er den udenlandske administrerende bank, som ind-
berettes og ikke beneficial owner, uagtet de danske pengeinstitutter markerer depo-
terne som skattefri..
Regnskab 2 har i december 2010 meddelt Finansrådet, at pengeinstitutter ikke må
anvende depotmarkeringenfrikort, når depotforvaltningen er outsourcet. I april 2011
meddelte SKAT Finansrådet, at såfremt SKATfik indberettet beneficial owner, kunne
depotmarkeringerne for frikort anvendes. PT har Danske Bank og Nordea har lovet
at kunne opfylde dette.
Fordele
Refusioner
l teorien er der god mulighedfor at styre refusioner, men dette gælder ikke i virke-
ligheden. Risikoen for at udbetale flere refusioner på samme aktiepost er stor, og sy-
stemerne kan ikke styre det i tilstrækkeligt omfang, fordi aktieadministrationen i vid
udstrækning anvenderfælles depoter (omnibus o. lign.).
Nettoafregning
• For aktionæren
Modtager umiddelbart hele det udbytte han er berettiget til.
Der er ingen administration eller ekstra omkostninger eller besvær med at få hele
udbyttet.
Aktionæren skal ikke vente på atfå hele udbyttet.
• For pengeinstitutter
Selv om pengeinstitutterne tager gebyr for at tilbagesøge udbytteskat, er det en be-
sværlig og ikke profitabel aktivitet.
Større incitament til at investere i danske aktier
•Forskattemyndigheder.
Side 63/218
UKS Side 2202
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
······················-----
Behandling afrefusionsansøgninger kan stoppes og årsværk spares.
Der er nettoafregningper aktie, så gentagen refusion undgås.
Mulighedfor grundløs refusion (svig) reduceres.
Lisbeth Rømer
4.10.2011"
Skatteministeriets departement besvarede Lisbeth Rømers henvendelse ved e-mail af 10.
november 2011 (bilag 99). E-mailen var sendt fra Jakob Ulrik Wassard Schou, fra Jura og
Samfundsøkonomi i Skatteministeriet, til Lisbeth Rømer cc. Lise Bo Nielsen og Andreas
Bo Larsen (begge fra departementet).
I svaret til Lisbeth Rømer er det anført:
"Kære Lisbeth,
Hermed nogle kommentarer til din henvendelse af4. oktober 201 I.
VP-ordning
Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen,
idet der pt. arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende
pågår der et samarbejde med de nordiske lande med henblikpå atfinde en modelfor
indeholdelse.
Bekendtgørelse 1442
Vi har drøftet ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale med sel-
skabet har haft mulighedfor nettoindeholde/se. SAP-folkene har oplyst, at det er mu-
ligt at lave en fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen. Andreas og
Jakob sætter sig sammen inden for ganske kort tid og udarbejder nogle vilkår for at
give tilladelsen. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår tilladelsessystemet kan
genoptages, men det burde være klar inden længe, dog afhængigt afde systemtekni-
ske udfordringer.
Refusioner
Afprocesvejledningens afsnit A.A.12.3 fremgår det, at SKAT skal forrente tilbagebe-
ta/te skatter mv. når tilbagebetaling finder sted på statens vegne. Forrentningen af
tilbagebetalingsbeløbet sker efter renteloven, når der ikke findes særlige regler om
forrentning i anden lovgivning.
Forrentning aftilbagebeta/te skatterfor begrænset skattepligtige ses hverken at være
reguleret i kildeskatteloven eller selskabsskatte/oven, herunder bekendtgørelser til-
knyttet de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens bestemmelser, derfinder an-
vendelse ved behandling afsager om refusion afindeholdt kildeskat på udbytter.
Herefter gælder det, at derførst skal betales renter, når der er gået 30 dage fra SKAT
modtager anmodningen om tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente som
Nationalbanken har fastsat den l. januar og den l. juli det pågældende år med tillæg
på 7%.
Side 64/218
UKS Side 2203
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3 gælder det, at der tidligst skal betales rente, når
der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de op-
lysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og stør-
relse.
Med ovennævnte bestemmelse er det efter Skatteministeriets opfattelse muligt at ud-
skyde/suspendere 30 dages reglen - dvs. det tidspunkt, hvor renten skal tilskrives - så-
fremt SKAT vurderer og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger
for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er vel særligt relevant i de situatio-
ner, hvor der findes anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den
retmæssige ejer.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou"
Det fremgår af samme bilag (bilag 99), at Lisbeth Rømer videresendte svaret fra departe-
mentet til Lars Nørding og Frank Høj Jensen med bemærkningen: "Her er svaret fra Lise
Bo Nielsens afdeling. Det blevJeg ikke gladfor."
Om samme periode har Borger- og retssikkerhedschefen i sin rapport, afsnit "5.3.3 Kompe-
tencer", side 24, henvist til, at:
"Det.fremgår afet notat af 7. oktober 2011 udarbejdet afBorger og Virksomhed, Af-
regning Erhverv og Region Midtjylland, Regnskab, hvor detforeslås atflytte udbytte-
administrationenfra Regnskab til Store Selskaber, at
"Der er brugfor etfagligt miljø, hvor selskabsretlige spørgsmål er dagligdagen,
så de mange spørgsmål, som opstår, kan løses i overensstemmelse med den her-
skende lære. "
Det har ikke været muligt at se om dette notat er videresendt ogforelagt Udvidet di-
rektion."
Afnotatet af 7. oktober 2011(bilag 100) fremgår videre, at:
"Udbytteadministrationen i den nuværende struktur er placeret under, fagsøjlen
Regnskab i region Midtjylland, men rent fagligt har udbytteadministrationen ikke
meget tilfælles med regnskabsopgaverne ifagsøjlen.
(...)
Der arbejdes på, at udbytteangive/sen og indberetning afudbyttemodtagere får sam-
mefrist og derfor kan slås sammen, samt at der indføres tvungen digitalisering. Dette
Side 65/218
UKS Side 2204
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST2016
vil medføre et meget reduceret behov for medarbejdere, som varetager de basale ta-
steopgaver.
(...)
Anbefaling
Det anbefales at udbytteadministrationen placeres under Store Selskaber for derved
at styrke detfaglige samarbejde. "
Notatet blev med e-mail af 7. oktober 2011 sendt fra Pia Eder til Aino Olsen, cc. Pia Kolind
Nielsen, Vibeke Vames Hoffgaard og Lisbeth Rømer (bilag 101). I e-mailen er det anført,
at:
"Kære Aino,
Hermedfremsendes et notat som beskriver hvorfor det er en god ide atflytte udbytte-
administrationen fra Regnskabssøjlen til Store Selskaber. Lisbeth Rømer har god-
kendt notatet og har selv bidraget med indhold. Har talt med Susanne Hinrichsen og
de regnskabsopgaver, der skulle flyttes er blevetflyttet. Ifølge Susanne skulle det ikke
være et problem atflytte udbytteadministration over til Store Selskaber.
Det blev i sin tid aftalt, at du ville tage en snak med Rasmus Bo Andersen og Jan
Lund. Hvis der er positiv opbakning til at gå videre medforslaget skal detforbi Udvi-
det direktion - jeg ved ikke om det er Preben Kristiansen eller Birte Deleuran I skal
have opbakningfra.
Inden notatet forelægges udvidet direktion skal regionsdirektør for Midtjylland Jens
Sørensen og skattedirektørfor regnskab Lars Nørding orienteres. "
Som ligeledes anført af Borger- og retssikkerhedschefen fremgår det ikke, for hvem notatet
efterfølgende er forelagt.
Den 12. december 2011 blev der holdt møde i Revisionsudvalget, men det fremgår ikke af
hverken dagsordenen med dertil hørende materiale eller protokollen fra mødet, at udbytte-
skatproblematikken specifikt blev drøftet (bilag 102).
1.3.3 Forløbet i 2012
Den 4. januar 2012 sendte Lisbeth Rømer en e-mail til Lars Nørding (bilag 103), hvor hun
informerede om, at Indberetningsbekendtgørelsen var underskrevet den 15.12.2011, så nu
ville hun indkalde arbejdsgruppen til næste skridt - de børsnoterede.
Side 66/218
UKS Side 2205
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Denne e-mail blev samme dag videresendt til blandt andet Jens Sørensen og Dorthe Panne-
rup Madsen (bilag I03) med oplysning om, at angivelse og indberetning nu fulgtes ad for så
vidt angik de ikke børsnoterede selskaber.
Den 6. februar 2012 blev der holdt møde i Juridisk Forum (bilag 104).
Under punkt 8. "Opfølgningsliste" fremgår af det med dagsordenen medsendte materiale, at
udbytteskatteproblematikken var et opfølgningspunkt, ligesom det under "Status" fremgår,
at blev drøftet, at der den 14. december 2011 var:
"Bekendtgørelse, hvor bl.a. indberetningsfristenfor udbytte fra selskaber, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, æn-
dres til måneden efter udlodningen er sendt i høring. Tilsvarende lovændring vedrø-
rende de børsnoterede selskaber er ikke klar endnu. "
Endvidere fremgår det med datoen 6. februar 2012, at:
"Kildeskattebekendtgøre/sen er nu ændret, og tilsvarende lovændring vedrørende de
noterede selskaber vil blive satpå lovproduktionslisten ".
Det fremgår af oversigt "Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne" (bilag 92), at delta-
gerne til mødet i Juridisk Forum den 6. februar 2012 var (datoen er angivet som 2. februar
2012, men må rettelig være den 6. februar 2012):
"Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff, Jan Lund, Richard Hanlov og Eva"
Lisbeth Rømer fra arbejdsgruppen, udarbejdede den 26. marts 2012 et notat om, hvad mø-
derne i arbejdsgruppen i 2011 havde ført til (bilag 105). Afnotatet fremgår:
"Opfølgning på Intern Revisions anbefalinger,j.fr. undersøgelsen af
Udbytteskatteadministrationen, 10.5.2010.
Møderne i arbejdsgruppen i 2011 medførte:
15. december 2011 underskrev skatteministeren Bekendtgørelse nr. 1315 om indbe-
retningspligter m.v. efter Skattekontrol/oven.
Det betyder, atfor udlodningerfra 1.1.2012 er fristen/ar angivelse, betaling og ind-
beretning afudbyttemodtagere blevet den samme. Dette gælderfor selskaber, som ik-
ke er administreret i VP Securities.
Sådanne selskaber er de mange - og de har normaltfå aktionærer.
I VP Securities administreres ca 2000 selskaber, som har mange aktionærer.
Arbejdsgruppen har været samlet i januar 2012, og det forventes, at samme regel vil
blive indførtfor de i VP Securities administrerede selskaber i løbet af2012.
Side 67/218
UKS Side 2206
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Der arbejdes på et nyt TastSelv, som skal være grundlagfor tvungen TastSelv, og som
udnytter det nye regelsæt, så afstemning er indbygget i systemet. Detforventes, at det
nye TastSelv tages i brug i løbet af2012.
Lisbeth Rømer
26.3.2012"
Det fremgår af SKATs kronologiske oversigt over dokumenter fra år 2000 og frem (bilag
66), at modtageren af Lisbeth Rømers notat af26. marts 2012 (bilag 105) var Lars Nørding.
Den 27. marts 2012 blev der afholdt halvårsmøde mellem repræsentanter fra SIR og Regn-
skab, herunder Dorthe Pannerup Madsen (bilag 106). Om udbytteskattens område fremgår
afreferatet:
"3. Nyt på udbytteskattens område. (R)
Lars orienterede, den 15. december 2011 blev bekendtgørelse om indberetningspligt
underskrevet, fristen for angivelse og betaling er nu den samme. Bekendtgørelsen
omhandler selskaber, som ikke administreres af VP Securities. Andre selskaber som
administreres af VP Securities kommer næste år med. Der er ikke den store risiko
her.
Der er kommet nyt Tast Selv som Regnskab 2 har været med til sammen med system-
ejer. Man vil gerne indføre tvungen Tast Selv, dette bliverformentlig næste år.
Der er en udfordring vedrørende udenlandske aktionærer. Et projekt i OECD arbej-
der på en nettoafregningsordning - Lisbeth Rømer har denne opgave.
Nørding udleverede et notat omkring status på dette punkt. "
Den 1. maj 2oq blev der holdt møde i Juridisk Forum (bilag 107).
Af det med dagsordenen medsendte materiale fremgår det, at der under punktet "Lovpro-
grammet 2011/2012" blev redegjort for de forslag, der var fremsat. På lovprogrammet var
"Ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven (Indberetning vedrørende aktieudbyt-
ter)" og som baggrund herfor var det anført, at:
"Med henblik på at forbedre SKATs administration af udbytteskatten foreslås det at
indføre indberetning i måneden efter vedtagelsen af eller beslutning om udlodning,
for så vidt angår aktier i danske selskaber, der er optaget til handel på regulerede
markeder eller er registreret i en værdipapircentral.
(...)
Formålet med lovforslaget er atforbedre SKATs administration afudbytteskatten. En
intern revisionsrapport har således kritiseret, at der iforbindelse med refusion afud-
bytteskat og kontrol med udbytteskatten i øvrigt mangler mulighed for afstemning
Side 68/218
UKS Side 2207
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
med indberetningerne om modtagerne, da denne indberetning først sker året efter
vedtagelsen afeller beslutningen om udlodningen.
Vedforslaget vil der skulle ske en justering afreglerne om indholdet af indberetnin-
gerne vedrørende udbytter, og reglerne om angivelse afudbytteskatten skal tilpasses
den nye indberetningsordning.
(...)
Forslaget vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker refusion afudbytteskat til per-
soner eller selskaber, som ikke er berettigede til refusion. "
Det fremgår af oversigt "Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne" (bilag 92), at delta-
gerne til mødet i Juridisk Forum den 1. maj 2012 var (datoen er angivet som 3. maj 2012,
men må rettelig være den 1. maj 2012):
"Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund, Jan Muflog Eva"
Den 20. juni 2012 blev der igen holdt møde i Juridisk Forum (bilag 108).
Af det med dagsordenen medsendte materiale fremgår det, at der under punktet "Lovpro-
grammet 2011/2012" blev redegjort for de forslag, der var fremsat. På lovprogrammet var
samme forslag som anført på mødet den 1. maj 2012, dog således at forslaget nu var skrevet
sammen med en række øvrige forslag.
Det fremgår af oversigt "Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne" (bilag 92), at delta-
gerne til mødet i Juridisk Forum den 20. juni 2012 var:
"Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund, Jan Muflog Eva"
Den 17. august 2012 var der møde i Revisionsudvalget (bilag 109), men det fremgår ikke af
dagsordenen, at udbytteskat var et punkt til drøftelse.
Også den 27. august 2012 blev der holdt møde i Juridisk Forum (bilag 110). Af det med
dagsordenen medsendte materiale fremgår det, at der under punktet "Lovprogrammet
2012/2013" blev redegjort for Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet, og det fremgår
af det medsendte materiale, at forslaget vedrørende udbyttebeskatningen fortsat indgik i
programmet som en sammenskrivning med en række øvrige forslag.
Det fremgår af oversigt "Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne" (bilag 92), at delta-
gerne til mødet i Juridisk Forum den 27. august 2012 (angivet til 28. august 2012, men må
rettelig være den 27. august 2012) var:
Side 69/218
UKS Side 2208
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund, Jan Muffog Eva"
Borger- og retssikkerhedschefen har i sin rapport (bilag 12), side 10, skrevet, at det var ar-
bejdsgruppens anbefalinger, der førte til en ændring af reglerne for tidspunktet for indberet-
ning og angivelser af udbytteskat.
Det fremgår videre af rapporten:
"Der blev indført samtidighed mellem angivelse af udbytteskat og indberetning af
udbyttemodtagere for unoterede aktier ved bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december
2011. Ændringen havde virkning for indberetning af udlodninger vedtaget eller be-
sluttet den 1. januar 2012 eller senere.
Der blev indført samtidighed mellem angivelse og indberetning for alle - dvs. også
noterede aktier ved bekendtgørelse nr. 1123 af30. november 2012, med virkning for
indberetning af udbytter, der vedtages eller besluttes den 1. januar 2013 eller sene-
re.
I den forbindelse bemærkes, at Borger- og retssikkerhedschefen i sin rapport, pkt. 4.3., side
9, har anført, at:
"4.3 Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte person
Frem til henholdsvis 2012 for unoterede selskaber og 2013 for børsnoterede selska-
ber gav regelgrund/aget ikke SKAT mulighedfor at kontrollere, om man udbetalte det
korrekte beløb til den korrekte person. SKAT havde ikke de nødvendige oplysninger
på tidspunktetfor udbetaling afden refunderede udbytteskat. Ifølge reglerne for ind-
beretning var det således, at de udloddende selskaber skulle angive og afregne udbyt-
teskat til SKAT i år 1 og indberette oplysninger om udbyttemodtagere inden 20. janu-
ar år 2."
Den 20. september 2012 blev der holdt et "Statusmøde Udbytte" med c!eltagelse af Nana
Below, Jeanette Nielsen, Linnea Nissen, Bente Klein, Lisbeth Rømer og Martin Midtgaard
(bilag 111).
Referatet blev udarbejdet af Lasse Hartmann fra Koncerncentret, Borger og·Virksomhed,
der derfor også må have deltaget i mødet, selv om han ikke er angivet under deltagere.
Mødet omhandlede det videre arbejde med tvungen TastSelv, og det fremgår af møderefera-
tet:
"Statusmode Udbytte-20.09.2012
Side 70/218
UKS Side 2209
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Referat:
(...) Der var enighed om, at den oprindelige tidsfrist (inden udgangen af 2012) ikke
længere var opnåelig, og vi i stedet skulle satse på at blive færdig inden EKKO går i
drift i maj 2013. Det er vigtigt, at vi overholder denne absolut sidste frist, da konse-
kvenserne vedforsinkelser udover EKK.Os idriftsættelse vil have massive konsekven-
ser iform afmistet provenu, stort ressourcebehov til manuel proces samt administra-
tive byrder hos virksomhederne.
Det er derfor afgørende, at løsningen leveres inden starten afmaj 2013. For at kunne
nå dette, kræver det vedholdende fokus, hvilket igen betyder træk på de involverede
medarbejdere.
Vi drøftede forskellige muligheder for at supplere den nuværende gruppe med viden
og arbejdskraft, men der var ikke umiddelbart andre end Pia Kolind, der ville kunne
biddrage med viden med kort varsel. Pia erførst tilbage i november, og til den tid vil
det ikke længere være muligt at gennemføre opgaven indenfor den nye tidsfrist.
Jeanette er iforvejen hængt op med opgaver- særligt iforbindelse med DIAS projek-
tet- og det er derfor afgørende, at hun kan frigøre noget tid til at hjælpe medforret-
ningsafklaringen nu og nogle ugerfrem.
Umiddelbarfremtid og opgaver:
Vi blev enige om, at der skal arbejdes på atfå afklaring og derefter estimat i hus
så hurtigt som muligt, så der herefter kan træffes beslutning i UFO (Udviklingsfo-
rum) om opgavens.fremtid.
(...)
Opgaver:
Linnea, Jeanette og Bente: Får afklaret de sidsteforretningsmæssige udeståender og
udarbejder sammen medNana den reviderede kravspecifikation.
Martin bistår med udarbejdelse afuse cases mv.
Bente og Lisbeth: Regner på konsekvenserne af en yderligere forsinkelse udover
EKK.Os produktionsdato (21. maj 20 13). Resultat inklusive mellemregninger og be-
grundelser sendes til Lasse. Resultatet bruges til UFOfremlæggelse.
Lasse: Sørger for, Jeanette får frigivet tid til at lave forretningsafklaringen. Jeg sat-
ser på afklaring 24/9 eller umiddelbart efter. Endvidere sørger jeg for praktiske og
koordinerende aktiviteter og skriver UFO oplæg (med hjælpfra resten afgruppen) på
baggrund afgodkendt estimat. Jeg orienterer relevante fora udover UFO om forsin-
kelsen.
Lasse Hartmann"
Side 71/218
UKS Side 2210
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
Ved e-mail af 15. november 2012 vendte Lasse Hartmann tilbage til Lisbeth Rømer vedrø-
rende ansvarsafklaring i forbindelse med udviklingen af det nye TastSelv (bilag 112).
I e-mailen står:
"Hej Lisbeth
Beklager, jeg ikke har vendt tilbage før. Min tid er pt. meget hængt op på at danne et
overblik over hele vores portefølje afopgaver (herunder udbytteopgaven). Den gode
nyhed er, at vi ser ud til, vi har løst budgetudfordringerpå udbytteopgaven.
Generel udvikling af TastSelv erhverv besluttes i sidst ende af UFO (Udviklingsfo-
rum) efter indstilling fra forretningen. Det er UFO der bevilliger penge til IT-
udvikling. UFO består afen samling direktører ogfagchefer (formand er pt. Preben
Kristiansen). Da Afregning Erhverv er procesejere af tastselv erhverv, vil det typisk
være vores kontor, der bærer forslag til ændringer videre til UFO. Det gælder både
de lovbundne ændringer og de ikke lovbundne...
(...)
Vi har også procesejerskabet afudbytteskatten (den virksomhedsrelaterede del - den
personrelaterede del ejes af Afregning Person), så videreudvikling af systemer og
processer går som udgangspunkt gennem os, og hvis vi skal bruge midler og ressour-
cer til udvikling, skal det igennem UFO med mindre udviklingen kan indeholdes i en
eksisterende opgave og dertilhørende budget,
Sammenfattende kan det siges, at Afregning Erhverv administrerer den videre udvik-
ling afprocesser og systemer inden for erhvervsafregning. Men det er forretningen
(herunder ikke mindst de daglige brugere) der giver input til, hvilke områder vi skal
koncentrere os om, og det er den øverste ledelse, der beslutter det mest strategiske. Vi
foreslår på vegne afforretningen udviklingstiltag, men det er UFO, der beslutter
hvilke tiltag, der skal bevilliges midler og ressourcer:.:'
1.3.4 Forløbet i 2013
Den 12. februar 2013 var der en e-mailkorrespondance mellem Lisbeth Rømer og Rene
Frahm Jørgensen, som primært vedrørte spørgsmålet om Lisbeth Rømers pensionering
sammenholdt med en status på udbytteskatteområdet.
Indledningsvis skrev Rene Frahm Jørgensen som følger, cc. Jens Sørensen (bilag 113):
"Kære Lisbeth
Side 72/218
UKS Side 2211
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Takfor et behageligt møde i går.
Som opfølgning, så viljeg gerne ridse konklusionerne op som jeg ser det.
Det er klart forventningen, at Skattekontoen implementeres omkring d. 1. september
2013, hvilket også erforhåbningen omkring digitaliseringen afudbytteskatteområdet.
På det sidste punkt kan jeg dog ikke give garantier.
Implementeringen af Skattekontoen vil helt sikkert give ændringer i de nuværende
forretningsgange i Betaling og Regnskab og derved også på de nuværende forret-
ningsgange og bemandingen i Regnskab 2.
Jeg ser at dine kvalifikationer vil være gode at have i denne periode indtil Skattekon-
toens implementering ca. l. september 2013 - primært på udbytteskatteområdet, men
at du i tiden derefter, ikke vil have den profil i forhold til de forandringer, som jeg
imødeserpå området.
Mit tilbud er derfor, at du tilbydes at drive det nuværende område (medfokus på digi-
talisering afudbytteskatten) indtil implementering afSkattekontoen. Det vil rentprak-
tisk sige, at du tilbydes ansættelse som funktionsleder i det nye Betaling og Regnskab
til udgangen afnovember 2013 incl. opsigelsesperiode.
Jeg imødeser din bekræftelse. Hvis du modforventning er uenig heri, så vil jeg også
meget gerne have besked omkring dette, da jeg således skal have booket en samtale
nr. 2 med dig omkringfremtidig indplacering. Hvis en sådan samtale skal afholdes,
viljeg ikke kunne tilbyde dig en afklaringpå nuværende tidspunkt. "
Hertil svarede Lisbeth Rømer samme dag (bilag 113), ligesom hun samtidig sendte sit notat
af 15. februar 2011 (bilaget vedhæftet 113):
"Kære Rene,
Også jeg siger tak for mødet i går. Og bortset fra at du ikke vil rykke min afgang,
hvis det modforventning skulle v(se sig at tvungen TastSelv på udbytteskatteområ-
det ikke er implementeret ca 1 september, er jeg helt enig i en fratræden
30.11.2013.
Skulle igangsættelsen ske senere, harjegfortalt dig, at det vil være meget vanskeligt
for mig at gå, da jeg har været dr.iv,kraften i, at vi er kommet så langt, som vi er. Og
som jeg også sagde, vil der være en lang tid, hvor der skal hjælpes med det nye,
fordi selskaberne normalt kun udlQdder en gang om året. Men jeg er klar over, at
for mig er ca 3 måneder efter igangsættelsen et passende tidspunkt at sige farvel til
SKAT.
Og Rene, jeg medsender et tidligere kommissorium, som forhåbentlig giver dig svar
på dine spørgsmål om udbytteskatteadministrationen. "
Side 73/218
UKS Side 2212
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
I umiddelbar fortsættelse heraf tilkendegav Rene Frahm Jørgensen (bilag 113), at han var
lidt usikker på, hvordan han skulle forstå tilbagemeldingen på det fremsatte tilbud, hvilket
gav Lisbeth Rømer anledning til at præcisere, at hun gerne fortsatte med udbytteskat, og at
hun håbede på, at Rene Frahm Jørgensen og Jens Sørensen ville støtte implementeringen og
tvungen TastSelv i overensstemmelse med forventningerne.
I forbindelse med organisationsændringen i SKAT den 1. april 2013 blev Produktionsforum
erstattet af Ledelsen i Kundeservice. Efter denne organisationsændring blev revisionsrap-
porterne behandlet i direktionen og ikke i Ledelsen i Kundeservice (bilag 114). Problemstil-
lingen vedrørende udbyttebeskatning kom først på dagsordenen i Ledelsen i Kundeservice
fra september 2015 {bilag 115).
Den 13. maj 2013 rettede Lisbeth Rømer henvendelse til Andreas Bo Larsen, departemen-
tet, for at høre hvor langt de var nået med tvungen digitalisering af udbytteskatten {bilag
116). Hun fik samme dag svar om, at forslaget var sendt i høring med henblik på ikrafttræ-
delse den 1. juli 2013, og straks herefter orienterede hun Rene Frahm Jørgensen således:
"Kære Rene,
Så lysner det!!!!!!
Tvungen digitalisering for udbytteskat er sendt i ekstern høring den 8. ds, ikrafttræ-
den 1.7.2013. Men det er den gamle uhensigtsmæssige ordning, der ophøjes. Den lø-
ser ikke vores afstemningsproblem. Så det arbejder vifortsat påfor fuld kraft. "
Den 24. maj 2013 korresponderede Lisbeth Rømer og Lars Kørvell i SIR vedrørende stan-
darden for regnearksrefusioner (bilag 117). Af korrespondancen fremgår blandt andet, at
SIR ikke på dette tidspunkt var blevet informeret om, at udviklingen af TastSelv ville med-
føre, at angivelse og indberetning af udbyttemodtagere ville ske i en arbejdsgang, hvorfor
SIR udbad sig dokumentation for beslutningsprocessen.
I umiddelbar tilknytning til denne korrespondance modtog blandt andet Dorthe Pannerup
Madsen det af Lisbeth Rømer udarbejdede høringssvar til udka,st til SIR's rapport af 21. maj
2013 til departementschefen vedrørende "Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012"
(bilag 118).
På tilsvarende vis fremsendte Jeanette Nielsen Afregning Erhv~vs bemærkninger til udkast
til rapport, idet hun i e-mail af 24. maj 2013 skrev (bilag 119):.
"Jeg har - på vegne afAfregning Erhverv - følgende bemærkninger til revisionsrap-
porten:
Side 74/218
UKS Side 2213
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
······························----
• Idriftsættelsesdato for ny TastSelv-løsning på udbytteangive/se og udbyttemodtagere
er - ifølge den foreløbige plan - omkring 1. april 2014. Der henvises i øvrigt til for-
slag til rettelser aftekst i vedlagte dokument.
• Derforeligger på nuværende tidspunkt bekendtgørelser i høring om gennemførelse af
obligatorisk digital indberetning af udbytteangive/se og udbyttemodtagere. Bekendt-
gørelserne skal have virkning.fra i.juli 2013 og kommer således til at gælde den nu-
værende TastSelv-løsning. "
Den 30. maj 2013 forelå Intern Revisions rapport om "Revision af udbytte- og royaltyskat
for 2012" (bilag 120). Rapporten var stilet til departementschefJens Brøchner.
I rapporten er det indledningsvist anført:
"Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision afudbytte og
royaltyskatfor 2012.
Formålet med revisionen er at vurdere:
• Om SKAT har tilrettelagt regnskabs.funktionen på en tilfredsstillende måde, herun-
der etableretforretningsgange og interne kontroller, der medvirker til at sikre en kor-
rekt regnskabsaflægge/se.
• Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge aftidligere undersøgelser er
dækkende og tilstrækkelige, }.fr. SIRs revisionsrapport af området d. 10. maj 2010
}nr. 09-272022, hvori der blev givet en række anbefalinger. "
SIR rapportens konklusion lød:
"På baggrund afden gennemførte revision er det samlet SIRs vurdering, at forvalt-
ningen på udbytte og royaltyområdet harfungeret ikke helt tilfredsstillende.
Overordnet set er det SIRs vurdering at der løbende bliverfulgt op på relevante konti
i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkende/se. Åbentstående poster bliver
løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de rigtige steder. Det
er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbindelse med
regnskabsgodkende/sen medvirker til at sikre regnskabets rigtighed. Derudover er det
SIRs vurdering, at de åbentståendefordringer pr. 31.12.2012 var til stede samt var
retskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge aftidligere undersøgelse kon-
staterer SIR, at den nye TastSelv-løsningfor angivelse afudbytteskat og indberetning
om udbyttemodtagere er i proces og SKAT har oplyst, at der arbejdes hen imod, at
løsningen sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye TastSelv-løsning er im-
plementeret, vil angivelsen (registrering afindtægten) i højere gradfølge betalingen.
Side 75/218
UKS Side 2214
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
···············..····..-----
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og indberette
om udbyttemodtagere er den samme, men det bliverfortsat foretaget i toflows. Der er
i SKATpt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsningen til etflow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbytte og
indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler med samme
tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere at foretage en
sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager afstemning mellem
angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi angivelse og indberet-
ningfortsatforetages i 2flows.
Det er SIRs opfattelse, at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at
indføre enfælles nettoafregning afudbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen har SIR ligeledes lagt vægt påfølgende:
• SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivelser
som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de retningslinjer/ regler som
Budgetvejledningen og Moderniseringsstyre/sen har fastsat. SKAT bør sikre sig, at
udbytteskat bliver indregnet indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejlednin-
gen og Moderniseringsstyre/sen harfastsat.
• Revisionen har vist, at der i 2012 er sketfejl, hvor ikke alle data i 3S er overført til
SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt til Årsopgørelserne.
Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget afanden vej end egentlige afstemning mel-
lem systemer. Det er SIRs vurdering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i
2012 viser, hvor vigtigt det er, at der bliverforetaget afstemning mellem systemerne.
SKAT bør etablerer afstemninger eller andenform for kontrol, som sikrer, at alle da-
ta leveres nøjagtigt ogfuldstændigt mellem systemerne.
• Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller sik-
rer en korrekt regnskabsmæssig registrering afrefunderet udbytteskat til udlændige.
• Det er SIRs opfattelse, atfor refusionsanmodningerne udenfor regnearksordningen
bliver grundlaget før udbetaling afrefusion vurderet, mens grundlaget under regne-
arksordningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med
refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det
er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/påses inden
anmodning imødekommes og i højere gradpåse grundlagetfor refusion under regne-
arksordningen.
Det er SKATs ansvar at anmodning om refusion, underregnearksordningen, er kor-
rekt inden derforetages udbetaling.
• Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkende/sen ikke giver tilstrækkelige in-
formationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabsafslutning - lokale
firmakoder. Derudover er det SIRs opfattelse, at regnskabsgodkende/sen burde nævne
Side 76/218
UKS Side 2215
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
større sager, hvor SKAT med stor sandsynlighed risikere at skulle tilbageføre tidlige-
re indtægtsførte udbytteskatter.
• Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til hvorvidt bestem-
melserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsætte/se tages i anvendelse
som andre steder i organisationen.
• Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører ogprocesejere for udbytteområdet
Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssig foÆus)
for hele processen til håndtering afudbytteskat"
Endvidere fremgik det af SIR rapporten, side 6, at:
"SIR har konstateret, at refunderet udbytteskat er stegetfra 680 mio. kr. i 2010 til ca.
1.452 mio. kr. i 2012. SKAT har overfor SIR oplyst, at stigningen kan skyldes, at dan-
ske selskaber udlodder større udbytte til udenlandske aktionærer, men ikke fremlagt
dokumentation herfor. "
Lisbeth Rømer udarbejdede den 4. juni 2013 et notat, hvor Rene Frahm Jørgensen er angi-
vet som modtager (bilag 121). Der foreligger ikke en e-mail, der dokumenterer, at notatet er
sendt til ham.
I notatet er det anført, at:
"Udbytteskat -Kundeservice
Afstemninger.
Den /. juli 2013 forventes angivelse og indberetning af udbyttemodtagere at blive
tvungen TastSelv. Det nuværende TastSelv er uden de afstemninger, som ændret lov-
grundlag har muliggjort fra 1.1.2012 (de ikke VP administrerede selskaber) og fra
1.1.2013 (de VP administrerede selskaber).
De ikke VP administrerede selskaber er de mange, potentielt næsten alle registrerede
selskaber, oftest medfå aktionærer. Ca 75.000 selskaber udlodder hvert år.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbyttet og indberetter hvem udbyttemod-
tagerne er.
De VP administrerede selskaber er ca 2000, som har mange aktionærer.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbytteskat (på baggrund afoversigt fra
VP), og VP indberetter hvem udbyttemodtagerne er.
Den manglende afstemning betyder, at en udbyttemodtager kan godskrives udbytte-
skat, som ikke er angives (og derved heller ikke betalt).
Der arbejdes på atfå et nyt TastSelv, som har løst problemet med den manglende af-
stemning ved at lade summen afindberetningen være angivelsen
Denne løsning kan kun gælde for de ikke VP administrerede selskaber.
Side 77/218
UKS Side 2216
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······-·······- · - - - - -
Der er derforfortsat behovfor at etablere en afstemning afde VP indberettede udbyt-
temodtagere og selskabets angivelse, også når vifår ny TastSelv. Det må kunne gøres
maskinelt med manuel opfølgning afdifferencer.
Pengeinstitutterne har også korrektioner til alleredeforetagne indberetninger.
Det er en løbende kontrol med peak april, maj måned, men der er tid til februar det
efterfølgende år, hvorprintselvangive/sen dannes.
Ikke skattepligtige ud/oddere
Visse investeringsselskaber er ikke skattepligtige og indsender ikke selvangivelse. Vi
kan derfor ikke udføre den normale udbyttekontrol, hvor selskabets selvangivelsesfelt
37 samkøres med de i 3 S registrerede angivelser.
Så der er ingen afos kendt kontrolmulighed.
Det er ikke mange selskaber det drejer sig om, men et problem som må løses via lov-
givning, hvis ikke vi skal ud og kontrollere hvert år.
Udbyttekontrol-differencer
Der foretages her i kontoret udbyttekontrol, men den går kun på om der er en angi-
velse, ikke på om der er differencer mellem felt 37på selvangivelsen og det angivne
udbytte. I "gamle dage" påså kommunerne dette og SKAT har ikke fuldt ud opfyldt
den nye opgave, som ligger som advis ved indtastning affelt 37 på selvangivelsen.
Det burde sammenkøres med DIAS projektet, så det afstemmes i forbindelse med
selvangivelsen.
Erfaringsmæssigt en større opgave, som vil blive mindre når den nye TastSelv er i
gangsat
Depotmarkeringer
Desværre har det vist sig, at de depotmarkeringer, som pengeinstitutterne foretager,
ikke altid er korrekte og i overensstemmelse med reglerne. Depotmarkeringerne sty-
rer, hvilken skat der skal betales, så det er vigtigt, at det gøres korrekt.
Der er derfor behovfor en generel kontrol afdepotmarkeringer i pengeinstitutter.
Det bør være en løbende opgave, som er ikke afuvæsentlig omgang.
Øvrige opgaver
Derudover vil der være administration med fejl/ister, med rettelser til allerede ind-
sendte angivelser, rettelser afindberetninger osv.
Arbejdet med ny TastSelv vil ogsåfortsætte.
Bente Klein Fridberg og Jette Knudsen varetager tastning og udbyttekontrol.
Side 78/218
UKS Side 2217
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Bente er med i udvikling afny TastSelv og udstederfrikort og tilladelse til nettoafreg-
ning. Jette forestår tilbagebetaling til danske fonde ogforeninger.
Kaes Hashem taster udbytteangive/ser, og han kunne, hvis opgaven stadig er der, At-
testere skattepligtfor danskere, som vil tilbagesøge udbytteskat i udlandet.
Forslag
Refusion afudbytteskat til udenlandske aktionærer bør også ligge i Kundeservice. Re-
fusionerne kræver adgang til 3 S og til RKO - eKapital (hvor VP indberetninger læg-
ger sig).
Udbetalingsordrerne kan sendes til SAP, hvor de, der gør det i dag, vil være. Det er
en ren bogholderiopgave.
Sven Nielsen varetager refusionsopgaven
Jeg ved ikke noget, men det virker som Laurits Cramer også har set en bagkant.
Han klargør alt og er den, som ved mest om det hele.
Konklusion
Udbytteskat har indtil nu haft til opgave at taste angivelser og indberetninger, samt
sørgefor betalinger og refusioner. Vi har også gennemført udbyttekontrol (SAfelt 3 7
overfor udbytteangive/sen).
Der ligger mange opgaver, som ikke løses i dag. Nogle vil forsvinde ved tvungen
TastSelv, nye vil komme til (i mindre omgang). Men der ligger en stor opgave i atfå
bedre styr på området, også ude i pengeinstitutterne.
En del vil kunne løses maskinelt - når der er økonomi til det.
Lisbeth Rømer"
Samme dag den 4. juni 2013 meddelte Dorthe Pannerup Madsen til alle medarbejderne i
Regnskab, at hun ville overtage ansvaret for regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat
pr. I.juni 2013 (bilag 122).
~IR's rapport fra maj 2013 blev forelagt direktionen i juni 2013. Det fremgår således af
"Forelæggelse for direktionen" af 7. juni 2013 (bilag 123), at direktionsmedlem Karsten
Juncher indstillede, at "Det indstilles, at direktøren for Kundeservice følger op på rappor-
ten."
Der blev holdt direktionsmøde den 17. juni 2013 med deltagelse af Jesper Rønnow Simon-
sen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen, Erling Andersen, Jens Sø-
rensen, Anne Sophie Springborg Stricker og Neel C. Grønlund (referent).
Side 79/218
UKS Side 2218
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Afbeslutningsreferatet fra direktionsmødet (bilag 124) fremgår, at "Direktionen besluttede,
at Kundeservice og Inddrivelse følger op på rapportfra Intern Revision." Under "Ansvar-
• I
hg" er angivet "KJ", som forkortelse for Karsten Juncher.
Den 27. juni 2013 (bilag 125) skrev Lisbeth Rømer til medarbejdergruppen i Regnskab,
herunder Dorthe Pannerup Madsen. at:
"Bekendtgørelse 731 og 734 gør alle de nævnte angivelser efter 1. juli 2013 tvungent
digitale, dog at SKAT accepterer alle papirangive/ser indtil 31.12.2014. Så der er
åbnet 1 ½ års stor ladeportfor blanketter - desværre. "
Den 3. juli 2013 svarede Lisbeth Rømer Iben von Hallas. cc. Dorthe Pannerup Madsen. på
en oprindelig e-mail af 19. juni 2013 vedrørende opfølgning på de kritiske revisionsrappor-
ter fra SIR (bilag 126). Af e-mailen fremgår:
"Der er arbejdet med Tast Selv i 1 ½ år, men der har været knaster - økonomiske og
også tidsmæssige, da alle ressourcer gik til EF! og Skattekontoen.
Procesejer Jeanette Nielsen, systemejer Linnea Nissen og på det seneste procesejer
Henrik Koefoed Espersen. Alt er gjortfra vores side med hjælp, men de omtalte per-
soner har jo også andre arbejdsopgaver. Selvfølgelig satser man mere på de syste-
mer, som vedrører mange flere end de selskaber, som udbetaler udbytte. Dorthe har
bogholderiopgaven, men ikke den daglige udbytteadministration, og bl.a. Tastselv
opgaven. Og det er her alle problemerne er. "
Hertil svarede Iben von Hallas:
"Ok, Tak Lisbeth.
Da rapporten er kritisk, sker opfølgningen via Jens Madsen i Budget & Regnskab, så
det er vigtigt, at vi kan synliggøre, at Betaling & Regnskab har hånd i hanke med de
anbefalinger, der er rettet mod os. " -:
Lisbeth Rømer udarbejdede endnu et notat den 4. juli 2013 (bilag 127). som Lisbeth Rømer
ved e-mail af 4. juli 2013 sendte til Rene Frahm Jørgensen. Orla H. Kristensen og Dorthe
Pannerup Madsen. 1 •
I e-mailen er det anført. at: '··
"Kære Rene,
Et lille strå, som måske kan redde lidt afSkattekonto/Udbytteskatteproblemet.
Jeg ved ikke, om det er muligt.
Side 80/218
UKS Side 2219
U
K
S
Kammeradvokaten
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer"
I det vedhæftede notat står bl.a.:
"Håndtering afbetaling afudbytteskat 1. 72013 -31.12.2014
31. AUGUST 2016
Med Bekendtgørelse nr 731 af21. juni 2013 er der indført tvungen brug afTastSelv
på en række angivelser, bl.a. udbytteangive/sen.
Tvungen TastSe/v er nødvendig i samspillet med Skattekontoen, som indføres i august
2013, hvorefter indbetalinger uden registrerede krav tilbagebetales virksomheden ef-
ter 5 dage.
(...)
Tvungen TastSe/v har virkningfor afregningsperioder, der begynder I. juli 2013 eller
senere.
For udbytter betyder det, at vedtagelse afudlodning skal ligge efter I. juli 2013.
Bekendtgørelsen åbner mulighedfor at bruge blanketter indtil I. januar 2015.
Der er årligt ca 75.000 udbytteangive/ser, hvorafca 25.000 angives digitalt allerede.
Det er forventeligt, at udbytteangive/ser, som normalt kun indsendes I gang om året
og ofte afholdingselskaber, hvor der ikke er andre skattemæssige aktiviteter, vil bru-
ge blanketter, så længe det er muligt.
Oftest er revisorer involveret i udlodningerne, som skal vedtages på selskabets gene-
ralforsamling.
(...)
For selskaber, som fortsætter med at bruge blanketter, som skal tastes i SKAT, kunne
man lade disse betale, som de gør i dag, hvor der skal bogføres manuelt, for at indbe-
talingen overføres til SAP 38. Det ville give mere tid til at taste angivelserne, således
at risikoenfor at tilbagebetale et udbytteskattebeløb reduceres.
Da det ikke er muligt at lukke de omhandlede konti og da de udloddende selskaber i
vidt omfang gør, som de gjorde sidste år, vil vi selv med helt tvungen TastSelv kunne
risikere, at der bliver betaltpå samme måde, som selskabetplejer.
Der vil i overgangsperioden være en øget arbejdsmængde med at bogføre indbetalin-
ger manuelt, men der vil blive sparet en del tilbagebetalinger. Det er ikke altid er mu-
Side 81/218
UKS Side 2220
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
ligt at taste angivelserne så betids, at der ikke skal tilbagebetales og genopkræves
med en masse besvær og renteproblemer tilfølge.
Der er mange angivelser medfejl, og der er i højsæsonerne ikke mulighedfor at være
ajour med tastningen.
Det anbefales, at der gøres en særlig indsats overfor revisorerne, som, hvis de taste-
de angivelserne ind, kunne reducere mængden affejl i angivelserne (det skal være
rigtigt for at kunne bruge TastSelv). Det vil øge antallet af TastSelv angivelser og
derved reducere problemerne.
Lisbeth Rømer"
Fra den 5. juli til den 9. juli 2013 (bilag 128) var der e-mailkorrespondance om en handle-
plan.
Iben von Hallas skrev den 5. juli 2013 til Jens Madsen med cc. Jens Sørensen, Rene Frahm
Jørgensen, Susanne Thorhauge, Jeanette Nielsen, Lisbeth Rømer, Dorthe Pannerup Madsen
og fire andre:
"KæreJens,
Betaling og Regnskab har i samarbejde med Afregning Erhverv udarbejdet vedhæfte-
de handleplan på baggrund afrevision afudbytte- og royaltyskatfor 2012.
Opfølgning sker løbende og i tæt dialog mellem kontorerne. "
Med e-mailen var vedhæftet en handleplan med henblik på kommentarer.
I anledning af e-mailen fra Iben von Hallas skrev Dorthe Pannerup Madsen den 9. juli 2013
en e-mail til Rene Frahm Jørgensen og Frank Høj Jensen med følgende indhold (fortsat
bilag 128):
"Kære Rene og Frank
Lisbeth Rømer ogjeg har her tilformiddag haft en god snak om handleplanen og det
er Lisbeth Rømers ønske, at hun i handleplanen stårfor følgende punkter:
3.3
3.6 og 3.8
3.4 (gul)
3.4 (grøn)
Side 82/218
UKS Side 2221
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
I forbindelse med Lisbeth Rømersfratræden skal der ske overlevering til "kommende
ansvarlig".
Vedrørende pkt 3. 7 vil der være behovfor at arbejdsgruppen sammensættes afBeta-
ling og Regnskab, procesejer Jeanette Nielsen - Afregning Erhverv og procesejer Le-
na Bardrum -Afregning Person.
I den forbindelse vil det være en god ide, hvis der bliver skrevet til Susanne Thorhau-
ge og Klaus Østergård Jensen og vi foreslår, at Frank Høj Jensen tager initiativ her-
til.
I øvrigt har vi aftalt, atjeg sørgerfor transport afangivelser mellem Taastrup - Hor-
sens, mens Lisbeth Rømer holderferie.
Med venlig hilsen
Dorthe P"
Kort efter supplerede Dorthe Pannerup Madsen med yderligere en e-mail til Rene Frahm
Jørgensen og Frank Høj Jensen, hvor hun oplyste:
"Kære Rene og Frank
Frank og jeg har talt sammen pr telefon og jeg kan forstå, at Lisbeth og jeg - begge
skal stå for punkterne i handleplanen, men måske kunne handleplanen rettes til, såle-
des at I. person har ansvaretfor initiativfor punktet, så Lisbeth også kan se sig selv i
planen.
Med venlig hilsen
Dorthe P"
Rene Frahm Jørgensen svarede samme dag, den 9. juli 2013, at "Det erfint!".
Lige efter fremsendte Dorthe Pannerup Madsen den nu tilrettede handleplan til Rene Frahm
Jørgensen c.c. Frank Høj Jensen.
Handleplan indeholdt bl.a. følgende punkter (fortsat bilag 128):
"Pkt. 3. 7. SIRs anbefaling: Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssigtfokus) for hele processen til håndtering afudbytteskat.
Fagområde:
Side 83/218
UKS Side 2222
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
Betaling & Regnskab - Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Lena Bardrum, Afregning Person.
Ved implementeringen af Ny TastSelv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med.fremtidig In-
tern Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden udgangen afaugust 2013 og Frank Høj
Jensen sender mail herom til Susanne Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
Pkt. 3.3. SIRs anbefaling: Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller
anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt ogfuldstændigt mel-
lem systemerne.
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Jette Zester, Afregning Person.
(...)
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i In-
tern Kvalitetssikring
Pkt. 3.6 + 3.8 SIRs anbefaling: Der er behov for at foretage afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
(...)
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne udbyt-
teskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der henføres
til de enkelte modtagere - fs.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres via Vær-
dipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse afændrin-
gen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt medio
2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsprocedure mellem angi-
Side 84/218
UKS Side 2223
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.....................____
ve/se afden samlede udbytteskat og den skat, der indb~rettes på de enkelte modtagere
via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i afklaring af nødvendige
afstemninger.
(...)
Pkt. 3.4 S/Rs anbefaling: Der er behovfor, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ik-
ke sker uretmæssig refusion afudbytteskat.
.Fagområde:
Betaling & Regnskab - Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
(...)"
Senere samme dag den 9. juli 2013 (bilag 129) svarede Rene Frahm Jørgensen, at han var
enig i det foreslåede, dog måtte Ringkøbing melde pas.
I en e-mail af 21. august 2013 (bilag 130) fra Frank Høj Jensen til Susanne Thorhauge og
Klaus Østergård Jensen, cc. Lisbeth Rømer, Iben Von Hallas og Dorthe Pannerup Madsen,
anføres som følger:
"Kære Susanne og Klaus.
Som det fremgår afhandleplanen iforbindelse med S/Rs rapport om Revision afud-
bytte- og royaltyskatfor 2012 (se indklip nedenfor i denne mail). Anbefales det i rap-
porten, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering afud-
bytteskatten.
Da der jf vedhæftede bilag er 3 procesejere på området skrev vi ind, atjeg kontakte-
de Jer med henblik på nedsættelse afen arbejdsgruppe. Om der er behov for en ar-
bejdsgruppe eller om I indbyrdes aftaler det overordnede procesansvar således, at
der kan tages de nødvendige tiltag, vedjeg ikke.
Men udbytteskatteområdet er revideret 2 gange indenfor de seneste år (i 2010 og i
2012), og i forbindelse med Rigsrevisionen erklæring til SKATs regnskab for 2012,
har RR her i august spurgt specifikt ind til initiativ på dette område. Så jeg tror at
området har stor revisionsmæssig bevågenhed, og det er jo også ganske store beløb
der opkræves på området.
Side 85/218
UKS Side 2224
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
-~··········.....--....,____
Fra Betaling og Regnskab er det Lisbeth Rømer der har deltaget i det tidligere arbej-
de på området, og hun er funktionsleder for udbytteskatteadministrationen. Jeg er
imidlertid enig med Lisbeth i, at det er en procesejer der bør tage initiativ iforhold til
revisionens anbefaling om placering afet overordnetprocesansvar.
Vil en afJer give et bud på hvem der tager initiativforpligte/sen i forhold til denne
anbefaling?"
Ved en e-mail af 5. september 2013 fremsendte Jørgen Pedersen direktionsoplæg godkendt
afKarsten luncher til brug for fremlæggelse for direktionen på møde den 9. september 2013
(bilag 131). Af notatet fremgår om problemstillingen og løsningen, at:
"Iforbindelse med Styringsprojektet er der fokuseret på at skabe grundlagetfor den
fremtidige produktionsstyring som et afgørende element i SKATs effektiviseringsplan.
Der er samtidig behovfor at have fokus på, at styringsmodellen samlet set understøt-
ter retssikkerhed og kvalitet, herunder også at processtyring og roller og ansvar i
forbindelse hermed afklares. Denne problemstilling er drøftet med departementet,
herunder behandles emnetpå kvartalsmødet den 6. september.
I det igangværende arbejde medfastlæggelse afKPI'er indgår kvalitet og retssikker-
hed som et element. Arbejdet med den fremtidige interne kvalitetssikring videreføres i
regi afØkonomi og Virksomhedsstyring i samarbejde medforretningsområderne.
Der igangsættes et arbejde med deltagelse fra departementet og Økonomi og Virk-
somhedsstyring samt involvering afprocesejere, som skal se på den samlede proces-
styring og rolle- og ansvarsfordelingen mellem procesejere og driftsenheder, herun-
der ansvaretfor kvalitet og retssikkerhed. Arbejdet ses i sammenhæng med den kom-
mende gennemgang afydelseskataloget.
Arbejdet afrapporteres løbende til månedsmøderne med departementet, og beslut-
ningsoplægforelæggesfor direktionen ultimo 2013."
Af beslutningsreferatet fra direktionsmødet den 9. september 2013 (bilag 132) fremgår, at
problemstillingen blev drøftet som fulgt op på direktionsmødet i december samme år, jf.
nedenfor.
Den 17. september 2013 blev der holdt møde med deltagelse af Jacob Egelykke, Henrik
Espersen, Jette Zester, Lena Bardum og Jeanette Nielsen. Det fremgår af mødereferatet ud-
arbejdet afJeanette Nielsen (bilag 16), at:
"Mødet er afholdt den 17. september 2013 med henblik på drøftelse afrevisionsrap-
portens punkt 3. 7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et
Side 86/218
UKS Side 2225
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················-----
overordnet ansvar (ledelsesmæssigtfokus) for hele processen til håndtering afudbyt-
teskat.
Ansvar for processer i forbindelse med administration afudbytteskatten er delt mel-
lem Betaling og Regnskab, Afregning Erhverv (proces-ejer) og Afregning Person
(Proces-ejer). Vi talte om, hvorvidt Inddrivelse & Betalingsprocesser også kan siges
at have et ansvarfor en del afden samlede proces.
Efter en overordnet drøftelse afprocesser og snitflader mellem de nævnte afdelinger
var der enighed om, at det overordnede ansvar for processen til håndtering afudbyt-
teskat ligger i Afregning Erhverv (procesejer-ansvar).
(...)
Vi drøftede mulighederne for udarbejdelse afet egentligt notat, der beskriver opga-
verne mere præcist samt skitserer de yderligere opgaver/processer, der skal imple-
menteres som følge afrevisionsrapporten. Beskrivelsen kan være nødvendig af hen-
syn til afdækning afkompetence- og ressourcebehov. Vi drøftede bl.a. hvorledes ud-
søgnings- og afstemningsopgaven kan løftes, herunder at der kan være snitflader til
indsats i forbindelse med opfølgning på afstemningsdifferencer og lign. Der ligger
endvidere andre sagsbehandlingsopgaver i den samlede proces for udbytteadmini-
strationen.
I forhold til den foreslåede handling - iflg. handlingsplanen - nemlig nedsættelse af
arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at
beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusopgaver iforbindel-
se medfremtidig Intern kvalitetssikring, besluttede vi at afvente igangsætning afar-
bejdet til den endelige revisionsrapport er offentliggjort/tilgængeligfor arbejdsgrup-
pen.
I fortsættelse af dette møde sendte Susanne Thorhauge den 24. september nedenstående e-
mail til Rene Frahm Jørgensen, cc. Klaus Østergård Jensen og Richard Hanlov (bifag 133):
"Kære Rene, Vedlagt følger referat afmøde mellem proces-ejere, Afregning Erhverv
og Afregning Person. På mødet blev procesejer-opgaverne iforhold til udbytteadmi-
nistrationen drøftet og der var enighed, om at det overordnede procesejer-ansvar skal
ligge i Afregning Erhverv.
Vi synes imidlertid - her i Afregning Erhverv - det lidt usikkert hvem der gør hvad i
forhold til handleplanen og hvad vores rolle er.
Side 87/218
UKS Side 2226
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Hvem har ansvaret for handleplanen og indholdet heraf? Afregning Erhverv blev
ganske vist spurgt i forbindelse med udarbejdelsen, men bemærkningerne blev kun
delvist indarbejdet. Endvidere er den endelige udgave afhandleplanen ikke sendt til
de ansvarlige. Vi harfået den efter forespørgsel og procesejerfra Afregning Person
har ikke set den.
I forhold til punkt 3. 7. om overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) er beskrevet, at
der skal være nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Betaling og Regnskab og
procesejerefra Afregning Erhverv og Afregning Person.
Vi vil gerne tage initiativ til et møde, hvor arbejdsgruppenformelt kan etableres.
Handlingen er beskrevetpåfølgende måde:
"Ved implementering afNy TastSelv-løsning nedsættes nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den
arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse medfrem-
tidig Intern Kvalitetssikring. "
Dette giver anledning tilfølgende bemærkninger:
• Implementeringen afNy TastSelv-løsning vil tidligst ske medio 2014. Den vil
løse nogle afstemningsmæssige problemstillinger, men det erjo blot en "lille"
del/brik tilforbedring afUdbytteadministrationen.
• Implementeringen afNy TastSelv-løsning og beskrivelse afden arbejdsmæs-
sige proces i den forbindelse er vel ikke udgangspunktet for etablering af
overordnet ansvar og ledelsesmæssigtfokus.
Afregning Erhverv ser et behov for, at en arbejdsgruppe - i lyset afrevisionens be-
mærkninger og kritikpunkter - helt overordnet ser på hvilke ansvarsområder, opga-
ver og processer, der ligger i administrationen afudbytte. Arbejdsgruppen bør samti-
digforholde sig til behovetfor ressourcer og kompetencer iforhold til de enkelte op-
gaver og processer. I forlængelse heraf bør ske en ledelsesmæssig opfølgning på
gruppens arbejde.
Deler du forståelse afopgaven således? Eiler er det en konkret (og isoleret) proces-
beskrive/se om afstemningsproblematikken efter implementering af Ny TastSelv-
løsning, der er arbejdsgruppens opgave?"
Hertil svarede Rene Frahm Jørgensen den 2. oktober 2013 (bilag 133) de samme personer
med orientering af Dorthe Pannerup Madsen og Lisbeth Rømer, at:
"Hej Susanne
Takfor din mail.
Side 88/218
UKS Side 2227
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Vi vil gerne bakke om det initiativ, I nu tager - så en arbejdsgruppe skal se samletpå
området. Herved bliver punkterne 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3. 7 + 3.8 behandlet under et.
Fra Betaling og Regnskab vil Lisbeth Rømer og Dorthe Pannerup Madsen indgå i
arbejdsgruppen. Og derved vil "historikken" og de betalings- regnskabsfaglige vink-
ler være dækket godt ind.
Handleplanen udarbejdes afIben von Hallas på baggrund afudkast til revisionsrap-
porten. Handleplanen sendes efterfølgende i høring hos parterne (her i blandt jer),
som beskriver handling samtfrist for udførelse afhandlingen. Opfølgning på handle-
planerne ligg~r i Betalings- & Regnskabskontoret. Udførelsen afhandlingen ligger i
de enkelte driftsenheder I kontorer.
Vi vil løbende indgå i dialog/holde Prebens kontor orienteret."
Den 3. oktober 2013 (bilag 134) skrev Anders Bøgeskov Meto til Dorthe Pannerup Madsen
vedrørende revisionsrapport om udbytte- og royaltyskat 2012, idet det bemærkes, at det
vedhæftede svarer til handleplanen gengivet ovenfor, bilag 128:
"Kære Dorthe
Jf vedhæftede fremgår det, at du er ansvarligfor punktet 3.5 vedr. behovfor atjuste-
re regnskabsgodkende/sen. Det fremgår afvedhæftede at fristen herfor er 30.9.2013.
Jeg er ved at udarbejde kvartalsstatus til direktionen på revisionsrapporter og det
kunne i den forbindelse være rart, om du kunne give en status på fremdriften af det
nævnte punkt.
Jeg håber du kan hjælpe.
Påforhånd tak."
Hertil svarede Dorthe Pannerup Madsen samme dag (bilag 134):
"Kære Anders
Takfor din mail.
Punktet er afsluttet - sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkende/sen er nu i
overensstemmelse med vejledningenfor regnskabsafslutning- lokalefirmakoder. "
I fortsættelse af dette svar skrev Anders Bøgeskov Meto den efterfølgende dag:
"Takfor dit hurtige svar.
Side 89/218
UKS Side 2228
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
...........................____
Har du mulighedfor at give en status på de punkter du er ansvarligfor i revisions-
rapport 12-021 vedr. pensionsprocesserne pensionsafkastbeskatning (PAL) og pensi-
onsbeskatning (PBL).
I den vedhæftede handleplan har jeg nummereret aktiviteterne fra 1-17 i kolonnen
"Prioritet". Det drejer sig således om en status på punkterne, 2,3,4, 7,8,19,11,17
Jeg håber du kan hjælpe."
Det fremgår af et notat med overskriften "Møde i arbejdsgruppe - udbytteadministration"
dateret 7. oktober 2013 (bilag 135), at der denne dag skulle være 1. møde i arbejdsgruppen
og at denne bestod af Lisbeth Rømer, Dorthe Pannerup Madsen. Lena Bardum, Jeanette
Nielsen og Henrik Kofoed Espersen.
I notatet er det endvidere anført, at:
"Arbejdsgruppen skal have særligtfokus på løsningsbeskrive/se iforhold til bemærk-
ningerfra Intern Revision,}! rapport af30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i et notat eller en "mini-rapport", der således
skal indeholdefølgende:
l Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
• Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
• Vurdering afbehovfor ressourcer
• Vurdering afbehovfor kompetencer
• Vurdering afbehovfor ny struktur og nye arbejdsgange
• Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information, herunder
inHdragelse afandre enheder i SKAT.
Il En konkret plan for opfølgningpå bemærkningerfra Intern Revision, herunder re-
visionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3. 7 + 3.8. Den skal resultere i
• En konkret (men overordnet) løsningsbeskrive/se
• Placering afansvarfor gennemførelse afløsningsbeskrive/sen" ...
Som oplæg til et forestående direktionsmøde i oktober 2013 blev der udarbejdet en forelæg-
gelse for direktionen af 15. oktober 2013 (bilag 136), med angivelse af "Anledning: Kvar-
Side90/218
UKS Side 2229
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
......................._____
talsvis afrapportering af revisionsrapporter fra Intern Revision samt rapporter og beretnin-
ger fra Rigsrevisionen."
Af forelæggelsen fremgår bl.a.:
"Der udarbejdes kvartalsvist ledelsesinformation til SKATs direktion vedr. IR og
RR 's revisionsrapporter.
Kvartalsopfølgningen omfatter denne gang både 2. og 3. kvartal 2013. Årsagen er, at
Budget og Regnskab har udarbejdet et nyt koncept medfokus på aktiviteter og tidsfri-
ster i opfølgningen, som kan bruges fremadrettet. Der vil således fremadrettet blive
stillet større krav om konkrete aktiviteter med deadlines ift. de enkelte anbefalinger i
IR 's rapporter.
Rapporter fra tidligere kvartaler forelægges delvist efter det gamle koncept, hvorfor
der er enkelte rapporter, hvor der ikke fuldt ud er aktiviteter og tidsfrister.
(...)
_Derforetages opfølgningpå i alt I9 rapporterfra IR. En har karakteren Ikke tilfreds-
stillende øvrige rappporter fordeler sig med ni Ikke helt tilfredsstillende, og ni Til-
fredsstillende eller Meget tilfredsstillende rapporter.(...) Efter godkendelse i direktio-
nen sendes afrapporteringen til departementet.
(...)
Bilag 3: Kvartalsvis opfølgningsprotokol over IR-rapporter fordelt efter ansvarlig di-
rektør."
Den kvartalsvise opfølgningsprotokol for 2. og 3. kvartal 2013 til direktionen fremlægges
som bilag 137.
Det fremgår indledningsvis, at:
"Nedenstående tabel viser fordeling af Intern Revisions vurdering af de uafsluttede
rapporter fra Intern Revision, der ultimo september 2013 fortsat følges op på. Rap-
porterne vedrørerfinansåret 2011-2013."
I indholdsfortegnelsen er der angivet, at der i protokollens side 4, med Jens Søren-
sen/Inddrivelse som ansvarlig, er "12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat" markeret
med farven gul som "Ikke helt tilfredsstillende."
Side 91/218
UKS Side 2230
U
K
S
Kammeradvokaten
Af selve protokollen fremgår:
"Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
12-014: Revision afudbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
31. AUGUST 2016
1) Atfå fastlagt klare reglerfor regnskabspraksis. Indregning afindtægterfor udbyt-
teskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen
og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt ogfuldstændigt mellem systemerne.
4) At derforetages afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigtfastsættelse tages i anvendelse som andre steder i orga-
nisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion afudbytteskat.
7) Atjustere Regnskabsgodkende/sen, således at informationsværdien øges og den le-
ver op til SKATs vejledning regnskabsafslutning - lokalefirmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
konP.·ollereslpåsesforinden anmodning imødekommes
Aktiviteter:
Ad 1) Betaling og Regnskab: Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbej-
der på at komme med anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for•
indtægter i SKAT.
Frist 31.12.2013
Ad 2) Betaling og Regnskab: Ved Implementeringen afNy Tastselv-løsning nedsættes
en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvorformålet bliver
Side 92/218
l
UKS Side 2231
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder iforbin-
delse med.fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere af-
klare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller
i Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 4) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare, hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling.
Frist 30.04.2014
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Af-
regning Erhverv, afklare mulighedenfor at pålægge selskaberne dagbøder for mang-
lende indsendelse afangivelse.
Frist 31.12.2013
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde medprocesejer Jeanette Nielsen afklare,
om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Frist 31.12.2013
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkende/sen er nu i overensstemmelse
med vejledningenfor regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde medprocesejer, Jeanette Nielsen afklare
om det er muligt at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der iforbindelse med
sandsynlighedskontrollen I regnskabsgodkende/sen indarbejdes et punkt i SKATs vej-
. ledningfor regnskabsafslutning.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget
og Regnskab tilbagemelding omfremdriften herafved næste kvartalsopfølgning. "
Der blev holdt direktionsmøde den zI. oktober 2013 med deltagelse af Jesper Rønnow Si-
monsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Ras-
mussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
Der var afbud fra Steffen Normann Hansen.
Side 93/218
UKS Side 2232
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST2016
Det fremgår af beslutningsreferatet fra mødet (bilag 138) under emnet "Rigsrevisionen og
kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra SIR", at "Direktionen godkendte indstillin-
gerne.
Borger- og retssikkerhedschefen har i sin rapport (bilag 12), side 21, pkt. 4.11., anført, at:
"4.11 Andet om refusion afudbytteskat
I et notat fra underdirektøren for Regnskab til ledergruppen i Inddrivelse af 16. no-
vember 2013,.fremgårfølgende:
"Med udgangen afjuli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Et område som
kræver bevågenhed, men hvor der mangler fremdrift hos procesejer og gode proces-
ser i systemerne, så refusionerne kan sikres størst mulig korrekthed.
Forslag til løsningsmodel:
Opgaven løses også i fremadrettet perspektiv i Inddrivelse, Betaling og Regnskab,
men i en ny sammenhæng sammen med selskabsskattedelen. Det er vurderet, at der
på dette område er et opgavematch, hvor der kan opnås en både ressource- og opga-
vemæssig gevinst. lforhold til.fremdrift hos procesejer, så er der iforbindelse med en
revision afudbytteskatteområdet taget initiativ til et forbedret samarbejde - og sam-
tidig har Jesper Rønnow (på det afholdte dialogmøde) bedt om en beskrivelse afde
systemmæssige forbedringer, der ifølge vores opfattelse kan løse store dele afde pro-
blemstillinger vi dagligt bliver stillet overfor. Beskrivelsen er under udarbejdelse og
forventes sendt i november 2013."
I Borger- og retssikkerhedschefens rapport, side 21, note 11, er det anført, at det omtalte
dialogmøde fandt sted i Horsens den 24. oktober 2013.
Det af Borger- og retssikkerhedschefen nævnte notat af 16. november 2013 er udarbejdet af
Rene Frahm Jørgensen med overskriften "Snitfladebeskrivelse - udbytteskat...." (bilag
139).
Som modtager af notatet er angivet "Ledergruppen i Inddrivelse", og det fremgår af SKATs
kronologiske oversigt (bilag 73) under punktet "Handling", at "Behandles på ledermødet i
Inddrivelse den 19.11.2013".
Det fremgår af en e-mail af 16. november 2013, at notatet blev sendt fra Rene Frahm Jør-
gensen til Dorthe Pannerup Madsen, Frank Høj Jensen, Lisbeth Rømer og 11 andre (bilag
140). Men e-mailen var ikke sendt til Jens Sørensen.
Side 94/218
UKS Side 2233
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Den beskrivelse, der blev drøftet og lovet under dialogmødet med Jesper Rønnow Simon-
sen, er dateret 20. november 2013 med overskriften "Udbytteskat - problemstilling omkring
afstemning". Bilaget fremlægges som bilag 141.
Af beskrivelsen fremgår bl.a.:
"Udbytteskat-problemstilling omkring afstemning
Baggrund
(...)
Udbytteskatteadministrationen hviler på 2 ben:
I. Det udloddende selskab som kan være et AIS, børsnoteret eller ikke børsnoteret,
ApS, investeringsforening, investeringsforeningsselskab eller investeringsselskab.
2. Udbyttemodtagere som oftest er personer, men også kan være selskaber eller andre
entiteter.
På selskabet generalforsamling vedtages det. hvorvidt der skal udloddes udbytte.
Måneden efter skal selskabet angive og betale det udloddede udbytte og skatten heraf
Der kan angives digitalt ogfra l. juli 2013 er dette obligatorisk, dog sådan at de tid-
ligere blanketterforsat kan anvendes til udgangen af2014. Blanketter tastes i system
3 S og TastSelv overføres også til 3 S.
(...)
Før 1.7.2013 brugte kun ca. 30% af selskaberne TastSelv. Ca 75.000 selskaber ud-
lodder årligt. Den indbetalte udbytteskat udgør årligt op til 15 milliarder kroner. På
gode år løber der 300 milliarder igennem Danmark som udbytte. I en række situatio-
ner skal der ikke indeholdes udbytteskat.
Før 2012 skulle selskabet oplyse om udbyttemodtager og det udbytte, som der er
modtaget, den 20. januar året efter. Disse oplysninger gik i RKO, i dag en del afe-
Kapital. Udbyttemodtager godskrives den indeholdte udbytteskat
Fra l. januar 2012 blevfristen for indberetning afudbyttemodtagere identisk medfri-
stenfor angivelse og betalingfor ikke VP administrerede selskaber.
Fra 1.1.2013 skulle også VP administrerede selskaber indberette udbyttemodtagere
med samme frist som angivelse og betaling (indberetningen foretages af VP Securi-
ties). VP administrerer alle børsnoterede selskaber men også andre selskaber kan
købe VP 's administration.
Manglende afstemning udbytteskat
Side 95/218
UKS Side 2234
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
··-·······-······-----
Der har aldrig været afstemning mellem betaling og godskrivningen afden indehold-
te udbytteskat, som er registreret i 2 forskellige systemer, selvom der har været ar-
bejdetpå atfå det indført.
Der er siden begyndelsen af2012 arbejdet på at få et TastSelv system, som har ind-
bygget afstemning mellem angivelse og indberetning afudbyttemodtagere. Desværre
blev det dyrere endforudsat og derfor er der ikke påbegyndt en IT udvikling afdet
nye koncept.
Den nuværende tvungne TastSelv har "børnesygdomme", som ikke er kureret og har
ingen indbygget afstemning, da den bygger på de 2 systemer og de forskellige frister.
Der har været et indsatsprojekt vedr. 2008, som konstaterede at 20.000 selskaber af
68. 000 udsøgte havde fejl og mangler i forholdet angivelse og betaling og indberet-
ning afudbyttemodtagere (godskrivning afudbytteskat).
Refusion afudbytteskat
Der sker fejl med hensyn til indeholdelse afudbytteskat, som kan ske medforskellige
procenter, og i sådanne tilfælde tilbagebetales det for meget indeholdte, ligesom øget
skat medfører merbetaling.
Udenlandske aktionærer, som er skattepligtige i et land, som Danmark har DBO med,
har ret til nedsat udbytteskat og kan tilbagesøge detfor meget betalte.
Der er også mulighedfor nettoafregning (den udbytteskatteprocent som skal betales,
er den der bliver indeholdt).
I forbindelse med refusioner efter DBO er det ikke muligt i vores systemer at se, om
den udenlandske aktionær har modtaget udbytte. Ca 70 % afalle udenlandske aktio-
nærer har deres aktier i omnibus depoter, hvorfor VP ikke kender aktionæren. Det er
især de børsnoterede selskaber udlændinge investerer i.
(...)
Der udbetales efter den udfyldte blanket (06. 003)samt den krævede udbyttenota.
Der erfor 2013 til dato refunderet 2, 7 milliarder kroner.
Forbedringer
Det vil helt sikkert give mere provenu, at den påtænkte nye TastSelv etableres, som
har indbygget afstemning mellem angivelse og godskrivning afudbyttemodtagers in-
deholdte udbytteskat.
Lov 1352 af21.12.2012 har udvidet indberetningskravene vedrørende udbyttemodta-
gerne til at omfatte den indeholdte udbytteskat og angivelsesbegrebet, som vi kender
Side 96/218
UKS Side 2235
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
det i dag, er forladt. Summen af indberetninger om indeholdt skat på hver udbytte-
modtager er lig med angivelse afden samlede beregn.ede udbytteskat Der arbejdes på
nuværende tidspunkt på, hvorledes disse ændringer bedst kan implementeres i SKATs
nuværende TastSelv-løsning.
Afstemninger mellem de forskellige systemer bør etableres og adgang til udenlandske
udbyttemodtagere, samt alle modtagere afudlodninger fra investeringsinstitutter gø-
res tilgængelige.
Status
Det nuværende TastSelv har flere mangler, og mangler især afstemning, fordi det er
baseret på de tidligere frister. Et nyt TastSelv har været under udvikling siden primo
2012, men der erfortsat ingen beslutning om at etablere det.
Opfyldelse af Lov 1352 af 21.12.2012 i det nuværende TastSelv vil kunne afhjælpe
den manglende afstemning, men behovetfor at tilføre en række nye automatiske kon-
troller vil kræve en større omstrukturering afdet nuværende TastSelv. Om det er den
optimale løsning er usikkert. "
Notatet er angivet med Jesper Rønnow Simonsen som modtager. Det er imidlertid i SKATs
kronologiske oversigt over dokumenter (bilag 73, side 8), anført,_ at "Bemærk: Notatet ses
aldrig afsendt til den i notatet beskrevne modtager", ligesom det under punktet "Handling"
er angivet, at "Notatet er ikke sendt til den i notatet beskrevne modtager, men anvendes som
udgangspunkt for arbejdsgruppens videre arbejde med kortlægn,ing afproces/udvikling og
ansvar.
SKATS antagelse om, at notatet ikke blev sendt til Jesper Rønnow Simonsen, understøttes
af efterfølgende e-mailkorrespondance mellem Rene Frahm Jørgensen og Dorthe Pannerup
Madsen af 15. december 2013 (bilag 142), hvor han skriver:
"... Det var min plan, at notatet skulle gå til Jesper R, som opfølgn,ing på vores dia-
logmøde med ham. Nu synes jeg, det vil give bedre mening, at vi trykker på iforhold
til samarbejdet med afregn,ing erhverv.. "
Det bemærkes, at der i andet halvår af 2013 var flere problemer med bogføringen og rente-
beregninger i forhold til udbytteskatten, hvilket der blandt andet blev korresponderet om i
november/december 2013 (bilag 143).
Den 11. november 2013 {bilag 144) skrev Lisbeth Rømer til Jeanette Nielsen, Henrik Koe-
foed Espersen, Linnea Nielsen, cc. Dorthe Pannerup Madsen vedrørende Lov 1354:
"Kære Jeanette, Henrik og Linnea,
Side 97/218
UKS Side 2236
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Takfor sidst.
Når jeg ser, at lovforslag 67 er vedtaget 21.12.2012, som lov 1354, synesjeg, at vi er
altfor sent ude.
Har ingen afos tænktpå den??????
Og hvilken effekt har det på den nye tastselv????? Så kan vi vel droppe alt om angi-
velsen."
Hertil svarede Jeanette Nielsen senere samme dag til de samme personer (bilag 144) som
følger:
"Kære Lisbeth,
Desværre var jeg ikke opmærksom på lovændringerne iforbindelse med vedtagelsen
afloven, menjeg kan forsikre dig om, atjeg bådefør og efter sommerferien har tænkt
og arbejdet meget på, hvorledes vi bedst kan implementere ændringerne i vores ind-
beretningsløsning. Konklusionen har været - som jeg også orienterende om på vores
møde - at den "nye indberetningsløsning" ikke kan blive færdig til 1. januar 2014.
Derfor har vi arbejdet på forskellige muligheder for tilretning af den eksisterende
indberetningsløsning.
I forhold til den nye indberetningsløsning har vi jo arbejdet med at et nyt indberet-
ningsflow, hvor der sker "sammensmeltning" afudbytteangive/se og indberetning af
oplysninger om udbyttemodtager. Det var umiddelbart min vurdering at denne løs-
ning lever op til L67. Hvis du ikke er enig i dette - eller har synspunkter om dette hø-
re jeg meget gernefra dig. "
Denne korrespondance blev afsluttet med Lisbeth Rømers svar samme dag (bilag 144):
"Kære Jeanette,
Nu har jeg ikke været så meget involveret i det nye TastSelv. Men så vidtjeg husker,
var der et billede, som var angivelsen, og det er måske ikke nødvendigt, når der slet
ikke mere er krav om en angivelse.
Jo flere billeder vi sparer, jo billige!"e ogfærre mulighederfor fejl.
Hvad gør vi med Skattekontoen??????"
Ved e-mail af 12. december 2013 fremsendes oplæg til direktionsmødet den 16. december
2013 (bilag 145). Af forelæggelsesnotatet fremgår om indstilling, problemstilling og løs-
ning, at:
"Det indstilles, at der udarbejdes et oplæg til drøftelse afroller og ansvar iforhold til
procesejerskab til drøftelse i direktionen ultimo 1. kvt. 2014.
Side 98/218
UKS Side 2237
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det indstilles, at der parallelt hermed udarbejdes en implementeringsplan for best
practice vedrørende processtyring afretssikkerhed.
På baggrund afdirektionens beslutning i september 2013 har Økonomi og Virksom-
hedsstyring i samarbejde med departementet og procesejerafdelingerne i Kundeser-
vice, Indsats og Inddrivelse gennemført en undersøgelse afprocesstyringen i SKAT
set i forhold til kvalitet og retssikkerhed. Undersøgelsen peger på, at nuværende
praksis især kan styrkes påfølgende punkter:
• Justeringen afrollen ift. den interne kvalitetssikring
• Værktøjer til at sikre retssikkerhed i retningslinjernefor de manuelle processer
• Sikre at procesejerne involveres tidligt i ny lovgivning
• Bedre kanaler og procedurer til at rejse problemstillinger og behandle fejl i
forhold til departementet, IT og Økonomi
Undersøgelsen peger på, at der er behovfor at definere en samletprocesgovernance,
som klargør roller, ansvar og samspil ifor at opnå effekt afen bestpractice.
Der igangsættes sammen med departementet og de berørte afdelinger et arbejde om
governance for processtyringen i SKAT med henblik på præcisering afroller og an-
svar.
Parallelt hermed udarbejdes en konkret implementeringsplan for ovennævnte punk-
ter. Det koordineres med det igangværende arbejde medjustering afintern kvalitets-
sikring. Implementeringsplan og governancestrukturforelægges direktionen ultimo 1.
kvartal 2014."
I en e-mail af 13. december 2013 (bilag 146) skrev Susanne Thorhauge til Rene Frahm Jør-
gensen og Dorthe Pannerup Madsen, som følger:
"Kære Dorthe Pannerup Madsen og Rene Frahm,
Afregning Erhverv v~r til møde i Høje Taastrup den 27. november 2013 om udbytte-
administrationen, herunder håndtering afrapportfra Intern Revision. Mødet blev af-
holdt i forlængelse af møde her i Østbanegade (med deltagelse af Lisbeth Rømer,
Linnea Nissen, Henrik.Kofoed, Dorthe Pannerup Madsen og Jeanette Nielsen), hvor
vi aftalte det videreforløb i arbejdsgruppen.
Afregning Erhverv har foreslået, at arbejdsgruppen udarbejder et notat. Det kunne
f.eks. have nedenstående struktur.
Side 99/218
UKS Side 2238
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
r
'
Lisbeth Rømer har været behjælpelig med en mundtlig gennemgang/forklaring af
problemområder, og hun har endvidere udarbejdet en mappe med diverse materiale
vedrørende udbytteadministrationen.
Afregning Erhverv har endvidere arbejdet på et udkast til beskrivelse afopgaver og
ansvarsområder i Afregning Erhverv i forhold til administration af udbytteskat, men
mangler nu konkrete skriftlige input til både punkt 2. og 3. (og delvis 4.). Afregning
Person har oplyst, at der ikke kan afses ressourcer til deltagelse i arbejdsgruppen
(bortsat fra eventuelle "ad hoc" møder). Afregning Erhverv har imidlertid ikke res-
sourcer til at beskrive og afdække alle opgaver og problemstillinger selv (selvom vi er
hjulpetpå vej), og det er heller ikke en hensigtsmæssigt måde at arbejde med området
på. Så hvadgør vi?
Forslag til strukturfor notatet:
Indhold
BAGGRUND. i
1. OPGAVER OG ANSVARSOMRADER I AFREGNING ERHVERV. 2
1.1. Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder. 2
1.2. Konklusioner. 4
2. OPGAVER OG ANSVARSOMRADER I BETALING OG REGNSKAB. 4
2.1. Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder. 4
2.2. Konklusioner. 4
3. OPGAVER OG ANSVARSOMRADER I AFREGNING PERSON. 5
3.1. Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder. 5
3.2. Konklusioner. 5
4. BEMÆRKNINGER FRA INTERN REVISION. 5
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3. ). 5
4.2. Refusion afudbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.). 5
4.3. Afstemningerlsandsynlighedskontrol (revisionsrapportens punkt
3.6.). 5
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens
punkt 3. 7.). 5
4.5. Op_følgningpå tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt
3.8.). 5
5. ANDRE PROBLEMOMRADER. 5
6. ARBEJDSGRUPPENS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER. 5
Side 100/218
UKS Side 2239
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Hvad siger I til det?
Mvh
Susanne Thorhauge
BAGGRUND
Foranlediget afen revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer i
Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har tilformål at afdække og
beskrive opgaver og ansvarsområder iforbindelse med administration afden samlede
procesfor angivelse og betaling afudbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrive/se i forhold til bemærk-
ningerfra Intern Revision, jf rapport af30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der inde-
holderfølgende:
I Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder iforhold til Betaling og Regnskab,
Afregning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
• Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
• Vurdering afbehovfor ressourcer
• Vurdering afbehovfor kompetencer
• Vurdering afbehovfor ny struktur og nye arbejdsgange
• Vurdering afbehovfor øget samarbejde og udveksling afinformation, herun-
der inddragelse afandre enheder i SKAT
II En konkret planfor opfølgning på bemærkningerfra Intern Revision, herun-
der revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3. 7 + 3.8. Den skal resultere
i
• En konkret (men overordnet) løsningsbeskrive/se
• Placering afansvarfor gennemførelse afløsningsbeskrive/sen
I
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed
Espersen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Panne-
rup Madsen, Betaling og Regnskab.
1. OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER I AFREGNING ERHVERV.
1.1. Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person og
procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse afrevisionsrapportens punkt 3. 7.,
Side 101/218
UKS Side 2240
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.....................____
hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar
(ledelsesmæssigfokus) for hele processen til håndtering afudbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afregning
af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver og
ansvar beskrives nedenfor.
OSV... (Den resterende tekst er udeladt i nærværende)"
I fortsættelse af denne e-mail skrev Dorthe Pannerup Madsen til Rene Frahm Jørgensen den 15.
december 2013 (bilag 146):
"Kære Rene
Det har lige fra min deltagelse i det 1. møde været min opfattelse, at Betaling og
Regnskab kom til at sidde med skrivearbejdet ogjeg må jo nok sige, at de resterende
medarbejdere på Udbytteopgaven ikke er i stand til at beskrive de input, som skal
indgå i punkt 2, 3 og 4, men måske mundtligt kan bidrage med input.
Jeg erjo ogsåforpligtiget til at bidrage til sikker drift!
Jeg skal derfor bede om, at der bliver stillet konsulenthjælp til rådighed, som kan lave
skrivearbejdet i samarbejde med medarbejderne og mig. "
Hertil svarede Rene Frahm Jørgensen samme dag:
"Hej Dorthe
Jeg kigger på det i morgen.
Harfået et skrivfra Lisbeth, som jeg mener kan bruges i beskrivelsen."
Den 16. december 2013 indkaldte Jeanette Nielsen/Hanne Villesm9es Hald, Rene Frahm
Jørgensen, cc. Dorthe Pannerup Madsen, til et møde (bilag 147):
..
"Vil det være meget ulejlighedfor jer at komme her forbi Østbanegade mandag ef-
termiddag? ·
Jegforeslårfølgende dagsorden:
- Jeg orienterer om de lovændringer, der skal implementeres med virkning.fra
i.januar
Status på den IT-mæssige situation vedr. lovændringerne
Side 102/218
UKS Side 2241
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.........................- ----
Drøftelse afhvorledes vi bedst håndterer henvendelser og detforhold at ind-
beretningsløsningen ikke bliver klar til 1. januar - herunder ressourcebehov
Status påfejl vedrørende annullering afindberetninger i 3S
MvhJeanette"
Sideløbende med ovenstående e-mailkorrespondance skrev Hanne Villemoes Hald til Dor-
the Pannerup Madsen om kontrol den 16. december 2013 (bilag 148):
"Kontrol aftastning afudbytteangive/ser .... det må da være noget vi skal kontrollere.
Kan du finde ud afom Lisbeth har gjort det før - i hvertfald indberetter hun ingen-
ting til IKS @.... Jf nedenfor så ser det ikke ud til at medarbejderne har været ind-
draget i noget. "
Hertil svarede Dorthe Pannerup Madsen samme dag:
"...Jeg har været oppe og tale med medarbejderne og inden kender til at er gennem-
ført eller afrapporteret intern kontrol på tastning afudbytteangive/ser.
Jeg/oretager ikke intern kontrol på tastning afPBL-angivelser, så jegforstår ikke, at
der skalforetages intern kontrol på udbytteangive/ser.
Intern kontrol på grundregistrering afkrav er udelukkende - de ekstraordinære krav,
såvel positiv som negativ - jeg har tidligere lavet intern kontrol på godtgørelser"
Ligeledes den 16. december 2013 blev der holdt direktionsmøde {bilag 149), hvor det blev
vedtaget, at der skulle udarbejdes et oplæg til drøftelser af roller og ansvar i forhold til pro-
cesejerskab til drøftelse i direktionen ultimo første kvartal 2014.
Den 21. december 2013 (bilag 150) skrev Jeanette Nielsen til Jette Knudsen, cc. Dorthe
Pannerup Madsen om udbyttetest:
"Kære Jette,
Vi fik tidsplan fra CSC fredag aften for implementeringer af ændringer på Udbytte.
Som jeg læser det skal SKAT gennemføre test afændringerne på NTSE den 14., 15:;
og 16., januar og 3S den 15., 16., og 17. januar.
Vi ses den 8. januar. "
Side 103/218
UKS Side 2242
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
1.3.5 Forløbet i 2014
Den 9.januar 2014 (bilag 151) skrev Jeanette Nielsen til Dorthe Pannerup Madsen og cc. til
resten af arbejdsgruppen; Henrik Kofoed Espersen, Jette Knudsen, Karina Tangaa Jul An-
dersen og Birgitte Normann Grevy med emnet "møde om revisionsrapport- udbytte", at:
"Jeg har talt med Karina (som er c.c. på denne e-mail.) Hun vil gerne deltage i vores
arbejdsgruppe om rapport fra intern revision og skrive et input til opgavebeskrivelse
for Afregning Person.
Karina skal således også indkaldes til mødet i slutningen afjanuar....
Jeg har skrevet lidt om proces-ejer-opgavenfor Afregning Erhverv iforhold til udbyt-
teadministrationen. Det nævnte jeg også på mødet i går.
(...)"
Ved en e-mail ligeledes af 9. januar 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en handleplan
med bemærkninger retur til Iben von Hallas og Jeanette Nielsen til brug for kvartalsstatus
for direktionen ijanuar 2014 vedrørende revisionsrapporter fra Intern Revision (bilag 152).
Handleplanen dannede grundlag for den efterfølgende opfølgningsprotokol for 4. kvartal
2013.
Det fremgår af udateret forelæggelse for direktionen om "Afrapportering af revisionsrap-
porter fra Intern Revision (SIR) og Rigsrevisionen (RR) 4. kvartal 2013", at det blev indstil-
let af kvartalsopfølgningen godkendtes og efterfølgende sendt til Departementet (bilag
153).
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013 fremlægges som bilag 154. I forhold til "12-
014: Revision af udbytte- og royaltyskat" med direktør Jens Sørensen som ansvarlig var
indholdet af protokollen stort set svarende til protokollen for 2. og 3. kvartal 2013 (bilag
137), bortset fra, at fristerne nu alle var rykket frem til marts/april 2014 uden angivelse af
nogen begrundelse herfor.
Der blev holdt direktionsmøde den, 19. februar 2014 med deltagelse af Jesper Rønnow Si-
monsen, Winnie Jensen, Karsten luncher, Jonatan Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen,
Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olesen (referent). Der var
afbud fra Jan Topp Rasmussen.
Det fremgår af beslutningsreferatet fra mødet (bilag 155) under emnet "Rigsrevisionen og
kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra SIR", at:
Side 104/218
UKS Side 2243
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Afrapporteringen vedrører denne gang 4. kvartal 2013 samt ikke-afsluttede rappor-
terfra tidligere kvartaler.
Direktionen tog indstillingerne til efterretning. "
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014 fremlægges som bilag 156. I forhold til "12-
014: Revision af udbytte- og royaltyskat" med direktør Jens Sørensen som ansvarlig var
indholdet af protokollen stort set svarende til protokollen for 2. og 3. kvartal 2013 (bilag
137), bortset fra, at pkt. 1 nu var afsluttet, mens fristerne for de øvrige punkter var udskudt
til den 30. september 2014. Under indstilling fremgår, at:
"Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafslut-
tede aktiviteter og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved
næste kvartalsopfølgning. "
Det fremgår af mødeindkaldelse af 11. marts 2014 med emnet "udbytte-møde" (bilag 157),
at Jeanette Nielsen indkaldte Henrik Kofoed Espersen, Dorthe Pannerup Madsen, Jette
Knudsen, Birgitte Normann Grevy, Karina Tangaa Jul Andersen og Iben von Hallas til mø-
de. Af mødeindkaldelsen fremgår:
"Jeg vil gerne indkalde til et møde om rapport fra Intern Revision (udbytte). Mødet
afholdes iforlængelse afmøde i Høje Taastrup primo januar, hvor vi aftalte det vide-
re forløb. På mødet i januar deltog Dorthe, Jette Birgitte, Henrik ogjeg. Vi aftalte -
med udgangspunkt i nedenstående disposition - at forsøge at levere et udkast til
punkterne 1-3 ved udgangen afjanuar måned.
Det nåede vi desværre ikke, men vil det være muligt at komme med skriftlige input
til/inden mødet den 11. marts? Der er altså i første omgang tale en kortfattet beskri-
velse afegne (=egen afdeling) arbejdsopgaver/ansvarsområder i forhold til udbytte-
skat.
(...),,
Mødeindkaldelsen fremstår som "Endnu ikke besvaret". Det fremgår ikke, hvornår møde-
indkaldelsen fandt sted, og der foreligger ikke et mødereferat fra mødet den 11. marts 2014.
Men mødet blev tilsyneladende heller ikke afholdt. Således fremgår det af en e-mail af 4.
marts 2014 fra Jeanette Nielsen til Henrik Kofoed Espersen, Dorthe Pannerup Madsen, Ka-
rina Tangaa Jul Andersen, Jette Knudsen, Birgitte Normann Grevy og Iben von Hallas (bi-
lag 158), at:
Side 105/218
UKS Side 2244
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Kære alle,
I forlængelse af min indkaldelse til møde om rapport fra Intern revision, har hen-
holdsvis Dorthe og Karina afslået.
Jeg var godt klar over, at Dorthe holderferie, men valgte at indkalde til møde allige-
vel. Det skyldes, at jeg går på ferie fra den 21. marts og ikke vil være tilbage førend
ca. 1. maj.
Men da Karina heller ikke kan deltage, må konklusionen vel så blive, at vi aflyser
mødet den 11. marts.
Jeg foreslår dog, at vi hver især beskriver egne opgaver/ansvarsområder som skitse-
ret i mødeindkaldelsen (og som tidligere aftalt). Jeg har tidligere fremsendt etforelø-
bigt udkast til opgavebeskrivelsefor Afregning Erhverv - til inspiration/diskussion.
Formålet erjo, at vi udfra beskrivelsen kan konkludere på
• Om der er klar ansvarsfordeling/snitflader iforhold til andre afdelinger og
• Om der er de nødvendige ressourcer til de beskrevne opgaver og
• Om opgavebeskrivelsen afdækker hvem og hvordan kritikpunkterne i revisionsrap-
porten skal håndteres.
Efterfølgende kan vi gå nærmere ind i de enkelte kritikpunkter.
Jeg vil gerne samle de skriftlige input sammen i et udkast, som vi efterfølgende kan
mødes og tage en dialog om. Jeg vil så vidt muligt gerne have jeres beskrivelse inden
fredag i næste uge - altså den 14. marts. "
Susanne Thorhauge videresendte samme dag, den 6. marts 2014, e-mailen fra Jeanette Niel-
sen til Rene Frahm Jørgensen (fortsat bilag 158) med teksten:
"Denne mail er til orientering. Jeg regner naturligvis med, at de ønskede beskrivelser
til revisionens kritikpunkter leveres som aftalt, selvom det er en vanskelig opgave at
få tagetfat på. "
Rene Frahm Jørgensen videresendte Susanne Thorhauges e-mail til Iben von Hallas og Dor-
the Pannerup Madsen (fortsat bilag 158) med bemærkningen:
"Hej begge
Blot til jeres helt egen orientering, så har jeg modtaget nedenstående fra Susanne
Thorhauge. Der erfokus på området!
Mvh Rene"
Side 106/218
UKS Side 2245
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·····························---
Chefkonsulent Merete Helle Hansen, HR Jura, skrev den 14. maj 2014 en e-mail til Hanne
Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen med emnet "Tilbagesøgning af kildeskat:
OECD's TRACE-projekt" og følgende indhold (bilag 159):
"Kære Hanne Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen,
Jeg harfået oplyst, at I ogjeres medarbejdere har overtaget opgaven med tilbagebe-
taling afdansk udbytteskatfra Lisbeth Rømer. Den nærmere arbejdsfordeling kender
jeg ikke. Derfor denne kollektive mail.
Jura vil gerne have oplyst en person, som kan følge med i OECD 's TRACE-projekt
sammen med os ogpersonerfra Kundeservice/Afregning og IT.
TRACE er meget kort fortalt et forsøg på at etablere en international tilbagebeta-
lings- og indberetningsordning for udbytteskatter. Jeg har ikke selv nogen forkund-
skaber om TRACE og kender i det hele taget ikke noget til tilbagebetalingsreglerne.
Men jeg har materialefra OECD, som jeg gerne vil sende videre.
TRACE er udviklet af OECD i 2010-2012. Lisbeth Rømer deltog undervejs i nogle
arbejdsgruppemøder i OECD.
I 2013 har TRACE-projektet ligget stille, men der er der nu udsigt til, at OECD vil
tage det op igen og begynde at videreudvikle på det efter sommerferien. "
Dorthe Pannerup Madsen svarede ved e-mail af samme dag (fortsat bilag 159):
"Kære Merete
(. ..) ...
Den gamle afdeling Udbytteskat, hvor der nu er 4 medarbejdere tilbage er organisa-
torisk forankret i Betaling og Regnskab - DMOIDMS ved Hanne Hald. DMOIDMS
har medarbejdere siddende i Ringkøbing, Horsens og Høje Taastrup.
Det er aftalt, at jeg i det daglige udøver ledelsesopgaven, da jeg sidder i Høje Taa-
strup med min driftsenhed SAP38.
Du må meget gerne sende materialetfra OECD til såvel Hanne Hald som mig. "
Dagen efter, den 15. maj 2014 svarede Merete Helle Hansen (fortsat bilag 159):
Side 107/218
UKS Side 2246
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
"Takfor reaktionen. Jeg vedhæfter det OECD-materiale om TRACE, som jeg ligger
inde med. Det er det officielle, offentliggjorte resultat afden arbejdsproces, som bl.a.
Lisbeth deltog i i 2010-2012.
Som nævnt tyder meget på, at OECD vil genoptage dette arbejde allerede her i 2.
halvdel af2014. Jeg vender tilbage, når der er nyt.
Jeg har sat et galleri af(forhåbentlig) relevante personer på c.c. (- og Lena/Karina, I
må meget gerne videreformidle til USO-projektet!) Men jeg må hellere nævne, at på
nær Tom Stevns har ingen afos befattet os med TRACE tidligere. Så vi starter næsten
alle på samme niveau. "
Samme dag, den 15. maj 2014, skrev Dorthe Pannerup Madsen til Rene Frahm Jørgensen
og Hanne Villemoes Hald (bilag 160):
"Kære Rene og Hanne
Jeg ser ikke, at der er et emne blandt de 4 medarbejdere i HTA til et TRACE-projekt
underOECD.
Jeg kunne forstå på Sven Nielsen, at Lisbeth Rømer har deltaget iflere møder, som er
afholdt i Frankrig og mødesproget varfransk. Lisbeth Rømer kunne tale fransk. "
Rene Frahm Jørgensen svarede samme dag (fortsat bilag 160):
"Jeg er helt enig.
Rækkefølgen i dette må være, at Dorthe (enten via KS Erhverv eller St. selskaber) får
afklaret om de kan/vil løfte opgaven.
Vi melder tilbage til Jura, at det er status pt. - og at vi under ingen omstændigheder
vil ha' mulighe(ifor at løfte den opgave i relation til Trace-projekt under OECD.
(. ..)"
Sideløbende var der en e-mailkorrespondance mellem Tom Stevns og Merete Helle Hansen,
hvor Tom Stevns den 19. maj 2014 skrev (bilag 161) til Merete Helle Hansen, Dorthe Pan-
nerup Madsen og Hanne Villemoes Hald samt cc. til 12 andre, herunder Jeanette Nielsen og
Susanne Thorhauge:
"Hej Alle sammen I
Side 108/218
UKS Side 2247
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
I 2010 fik jeg til opgave at udføre omfattende TRACE-Prove ofconcept(PoC) scena-
rierfor OECD. Jeg udviklede en test og en udviklingsplatform som er baseret på ind-
beretningsdata for seks landes banker henholdsvis HSBC og Citi. På denne platform
kan man teste og videreudvikle de mest basale krav til et givent TRACE system.
Bagtanken med systemet var ydermere at det skulle kunne overtages og benyttes afen
given Stat uden forkendskab til de teknologier som ellers måtte være forventelige.
Hermed kan en Stat med rimeligtfå midler hurtigt danne sig et overblik om, hvad op-
gaven går udpå rent teknisk ogfor så vidt kopiere de dele afløsningen til eget brug.
(...)
Testen kan blandt andet opsummere totaler på indberetninger og identificere perso-
ner påfinurlige adresser.
(...)
Platformen er stadig fuldkommen intakt og står til jeres disposition, hvis det skulle
havejeres interesse. "
Merete Helle Hansen svarede samme dag (fortsat bilag 161):
"Hej Tom - og øvrige modtagere
Takfor informationen.
Jegforeslår, at den går videre til USO-projektet. Selv har jeg ikke forudsætninger for
atforstå rækkevidden. "
Efterfølgende sendte Merete Helle Hansen i september 2014 en mødeindkaldelse med em-
net "TRACE-informationsmøde" (Bilag 162). Indbydelsen blev sendt til Jeanette Nielsen,
Hanne Villemoes Hald, Susanne Thorhauge og Dorthe Pannerup Madsen samt 10 andre.
Samme dag videresendte Dorthe Pannerup Madsen invitationen til Rene Frahm Jørgensen
m~d bemærkning om, at "Vi må lige have afklaret, hvorvidt Betaling og Regnskab.,skal del-
tage" (fortsat bilag 162).
Hertil svarede Rene Frahm Jørgensen den 1. oktober 2014, at "Umiddelbart tænker jeg at
procesejer kan løfte denne. Kan du ikke kontakte Susanne T?" (fortsat bilag 162). ,
Samme dag spurgte Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail Susanne Thorhauge, om deltagel-
se fra Betaling og Regnskab var nødvendig, hvortil Susanne Thorhauge ved e-mail af 6.
oktober 2014 meddelte (fortsat bilag 162), at:
"Kære Dorthe og Hanne,
Side 109/218
UKS Side 2248
U
K
S
Kammeradvokaten
Jeg mener ikke I behøver at deltage.
Mvh. Susanne "
31. AUGUST 2016
Tilbage den 6. juni 2014 blev der holdt direktionsmøde (bilag 163) med deltagelse afJesper
Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Jonatan Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan
Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olesen
(referent). Der var afbud fra Karsten luncher.
Det fremgår af beslutningsreferatet fra mødet (bilag 164) under emnet "Kvartalsvis opfølg-
ning på revisionsrapporter", at:
"Jens Madsen deltog under punktet.
(...)
Direktionen bemærkede, at Rigsrevisionen har igangsat undersøgelse afSKATs for-
valtning afrestancer samt undersøgelse afSkatteministeriets økonomistyring.
Direktionen tog derudover opfølgningen til efterretning. "
På samme direktionsmøde blev der givet en status på strategiarbejdet i Kundeservice, hvor
der var igangsat en proces med udarbejdelse af en kundeservicestrategi, hvor det af mødets
dagsorden og materiale fremgår, at Jonatan Schloss sammen med Richard Hanlov skulle
orientere om punktet.
Samme dato som direktionsmødet, den 6. juni 2014, skrev Connie Møller, Kundeservice, til
Susanne Thorhauge med emnet "Strategi i Kundeservice" (bilag 165), at:
"Kære Susanne
(Der er vist ingen ny projektleder?)
l forbindelse med et arbejde, der pågår med atformulere en samlet strategifor Kun-
deservice, vil Jonatan Schloss gerne skabe et overblik over igangværende ogpåtænk-
te projekter og aktiviteter. Der er derfor brugfor, at du for projektet Udbytte udfylder
vedhæftede skabelon. Det skal samletfylde l max. 2 sider.
Desværre er fristen fredag d. 13. kl. 14:00. Udfyldelsen afskabelonen skal ikke være
en uddybende beskrivelse afprojektet, men skal for relevante elementer skrives op
imod det fokus og de mål, der ligger i strategien. Endvidere skal det inddrages, på
hvilken måde brugerne er involveret undervejs iprocessen samt hvordan de valgte til-
tag lige netop er den rigtige løsning på de udfordringer, der skal overkommes.
Vedhæftet er:
• Udkast til strategi
• Skabelon til udfyldelse
Side 110/218
UKS Side 2249
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• Eksempel på et udfyldt skema over en ønsket aktivitet
Hvis du har spørgsmål, holder vi et møde for alle bidragsydere onsdag d. 11. kl.
11:30-12:30 i lokale
712 7/7129- der kommer en indkaldelse efterfølgende.
Med venlig hilsen
Connie"
Den 16. juni 2014 (bilag 165) videresendte Connie Møller opgaven med udfyldelse af ska-
belonen til Jeanette Nielsen efter instruks fra Susanne Thorhauge. Dagen efter sendte Jea-
nette Nielsen et "udkast til beskrivelse af udbytte som "strategisk" aktivitet" med anmod-
ning om bemærkninger til Dorthe Pannerup Madsen, der samme dags aften meddelte Jea-
nette Nielsen, at:
"Tak for din mail - jeg har rettet lidt i dit udkast til strategisk aktivitet på udbytte-
skat."
Beskrivelsen af udbytte som strategisk aktivitet vedlægges som bilag 166, og det fremgår
heraf:
"Indberetning og afregning afudbytteskat
Kontaktperson: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål
Sikre at udbytteudlodderfår angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller afat der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbytte-
skat og den skat udbyttemodtagerfår refunderet via årsopgørelsen.
Baggrund og væsentlighed
Vedrørende indberetningslosning:
Det er konstateret at løsning til indberetning afudbytte- og udbytteskat ikke fungerer
fuldt ud tilfredsstillende. Dette beror på tilbagemeldinger fra virksomheder, professi-
onelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT
Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat; fejlrette/ser
kræver ressourcer både hos virksomhederne og hos SKAT Bedre indberetningsløs-
ninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Det er påpeget afIntern Revision, at der er behovfor at gennemføre kontroller afom
den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på borgerens
årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig stigning i an-
modninger om refusion afudbytteskatfra udbyttemodtagere i udlandet og det er kon-
stateret, at der er et behov for at vurdere de nuværende processer og arbejdsgange
for behandling afdisse anmodninger.
Side 111/218
UKS Side 2250
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangive/se og
uoverensstemmelser mellem betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet og refun-
deret udbytteskat ønskes klarlagt.
Aktiviteter og ønsket effekt
Vedrørende indberetningsløsning:
Der skal etableres et grundlag for beslutning af hvorledes indberetningsløsning kan
forbedres på kort og lang sigt, herunder om • Nuværende TastSelv-løsning skal ti/ret-
tes.
• Ny TastSelv-løsning skal etableres
• Ekapitalløsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger
• Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en mulighed. Det vil
bidrage til øget kundetilfredshed ogfærre ressourcer tilfejlrette/ser.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning og
afregning af udbytteskat. Det vil resultere i en overordnet opgavebeskrivelse og kon-
krete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse afde nødvendige afstem-
ninger og kontroller.
Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlagfor beslutning om res-
sourcer og organisering af den samlede administration af udbytteskatten, også set i
forhold til SKATs må/billeder 2020.
Det vil - samlet set - bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Ressourcer ogforudsætninger
Vedrørende indberetningsløsning:
At skabe et beslutningsgrundlagfor den videre proces kræver en løbende indsats i Af-
regning Erhverv. Systemændringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og interne
ressourcer til beskrivelse af krav til løsning. Det kan ikke på nuværende tidspunkt
præciseres nærmere.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Den arbejdsgruppe, der er nedsatpå nuværende tidspunkt, består af4 medarbejdere i
SKAT. Det igangsatte arbejde skal tilpasses øvrige opgaver, og der kunne medfordel
tilføres ressourcer tilfærdiggørelse afarbejdet i gruppen.
Sammenhænge og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslut-
ning om andre systemændringer og tidsperspektivet for disse. Der kan eksempelvis
nævnes planerfor nedlukning afsystem 3S, udbud afhele TastSelv, modernisering af
eKapital og idriftsættelse af XBRL-løsning for indberetning af selskabsselvangive/-
sen.•
Der harfra ekstern side været stor interessefor at udvikle den nævnte XBRL-løsning
til indberetning afudbytteskat, og der vil være mulighedfor samarbejde med eksterne
interessenter.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Side 112/218
UKS Side 2251
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberet-
ning og afregning af udbytteskat skal der ses på snitflader i forhold til andre forret-
ningsområder i SKAT
Kommunikation
Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern
kommunikation. "
Jeanette Nielsens beskrivelse skulle bruges til arbejdet med formuleringen af den samlede
strategi for Kundeservice, og det fremgår af SKATs kundeservicestrategi "Kunden i cen-
trum, skatten i balance" fra juli 2014 (bilag 32), side 66, at der som bilag til strategien var
en beskrivelse med overskriften "Indberetning og afregning af udbytte" med stort set sam-
me indhold som bilag 166, jf. citat under afsnit 1.2.2.
I den forbindelse bemærkes, at SKATs kundeservicestrategi "Kunden i centrum, skatten i
balance" fra juni 2015 (bilag 32), i bilagsdelen, side 35, indeholder en helt identisk beskri-
velse af "Indberetning og afregning af udbytte" dog bortset fra, at der for så vidt angår ar-
bejdsgruppens deltagere (der i juli 2014 var angivet til fire personer) nu var angivet to per-
soner.
Den 23.juni 2014 (bilag 167) udarbejdede Skatteministeriet et notat med overskriften "Pro-
cesstyring i SKAT gennem præcisering af koncept for procesejerskab - status pr. juni
2014". Af notatet fremgår, at SKAT havde nedsat en arbejdsgruppe, som netop havde af-
sluttet første fase af arbejdet, og at Deloitte også havde været involveret i processen.
Deloitte havde ifølge notatet fremhævet, at det var en udfordring hos SKAT, at der var en
betydelig variation i opfattelsen for udgangspunktet for organisationens procesarbejde mel-
lem procesejere og ledere, at der ikke var fælles standarder, og at der var en uklar rolle- og
ansvarsfordeling. I august 2014 skulle fase 2 i arbejdet opstartes, hvor der skulle etableres
endnu en arbejdsgruppe.
I tilknytning hertil bemærkes, at der senest den 4. august 2016 (bilag 168) er udarbejdet et
" notat af SKAT under overskriften "Ejerroller for processer, systemer;· data og risici", hvori
nærmere konkretiseres sammenhængene imellem ejerskaberne for processer, systemer, data
og risici.
Den 25. juni 2014 var der indkaldt til møde i direktionen med Jesper Rønnow Simonsen
som mødeleder. Af dagsordenens pkt. 1 fremgår, at emnet var "Oplæg fra revisionschefen"
og "Kurt Wagner deltager under punktet" (bilag 169). Det fremgår, atJder til brug for drøf-
telsen af dette punkt var medsendt en række "slides" udarbejdet afrevisionschef Kurt Wag-
ner vedrørende "Observationer vedr. 2013-regnskabet".
I disse slides er det bl.a. anført, at:
Side I13/218
UKS Side 2252
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
"Barriererfor "bedre eller endnu bedre service"fra Intern Revision
a) ...
b) ... .
c) Det ledelsesmæssige ansvarfor processerne er ikke entydigt placeret.
• System- og procesejeransvaret er fordelt på mange. Ingen har/tager ansvaret for
den samlede proces, hvilket medfører, at opgaver ikke bliver prioriteret ud fra hel-
hedstankegang.
•Giverrisikofor "silo-tænkning" og manglende overblik/vidensdeling.
d) ...
, l "
e/ ...
Videre fremgår det:
"Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
(...)
Revisionstema 1
(...)
Rapport omfejl og mangler i§ 38 regnskabetfor 2013
SKATs opfølgningpå SIRs anbefalinger og ikke-korrigeredefejlfra tidligere år."
Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår (bilag 170), at deltagerne den 25. juni 20·14
var Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob
Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent). Om punktet med Kurt Wagner blev det
besluttet, at:
"Det blev aftalt, at revisionschefen og Inddrivelse drøfter samarbejdsprocesser ifor-
hold til regnskabsprocessen.
Opfølgning og deadlines
Direktionen og revisionschefen drøfter revisionsplan 2014 medio august." .. ..
SKATs kundeservicestrategi blev forelagt direktionen på direktionsmødet den 2. juli 2014. ·
Det fremgår således af dagsorden for mødet den 2. juli 2014 (bilag 171) under pkt. 6, at
emnet var "Strategiplan for Kundeservice", og at direktionsmedlem Jonatan Schloss stod
for punktet. I det med dagsordenen medsendte materiale indgik udformningen af selve
Side 114/218
UKS Side 2253
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·························-----
Kundestrategien (bilag 31), hvori der på side 66 med overskriften "Indberetning og afreg-
ning af udbytte" udarbejdet afJeanette Nielsen blandt andet eksplicit var anført, at:
"Det er påpeget afIntern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af,
om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på bor-
gernes årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig stig-
ning i anmodninger om refusion afudbytteskatfra udbyttemodtagerne i udlandet, og
det er konstateret, at der er behovfor at vurdere de nuværende processer og arbejds-
gangefor behandling afdisse anmodninger. "
Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår (bilag 172), at deltagerne den 2. j1.di 2014 var
Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling Ander-
sen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye
og Louise E. Olsen (referent). Om strategiplanen for Kundeservice fremgår det af referatet,
at:
"Kundeservice har udarbejdet en strategifor deres arbejde i 2014 og 2015.
Direktionen roste strategien og tog den til efterretning. "
Det fremgår videre, at der efterfølgende på mødet i direktionen den 2. juli 2014 blev drøftet
præcisering af roller og ansvar i forhold til processtyring, og det fremgår af beslutningsrefe-
ratet:
"Direktionen drøftede ...., at det er essentielt, at hver rolle i konceptet er beskrevet
korrekt. På den måde er hver enhed vidende og bevidst om, hvad de skal bidrage med
for, atprocessen kører smidigt og ordentligt.
Direktionen drøftede specifikt, at det skal være tydeligt, om man er procesejerfor he-
le projektet eller kun for it-delen. Ligeledes blev det konstateret, at procesejer også er
materielt ogprocessuelt ansvarlig, for at processer efterlever givne regler. Andre for-
retningsområder, skal naturligvis stå til rådighed med deres faglighed, når der er
spørgsmål som skal afklare& Ligesom alle skal understøtte, at der findes de løsnin-
ger, som SKAT har behovfor.
Arbejdet medprocesstyring kører derfor videre ogforelægges på ny direktionen i an-
det halvår 2014."
Om indholdet af Kundeservicestrategien fra juli 2014 henvises til afsnit 1.2.2. ovenfor.
I august 2014 igangsattes arbejdet med udarbejdelsen af en Turnusanalyse i samarbejde
med Deloitte. Turnusanalysen fremlægges som bilag 173.
Side 115/218
UKS Side 2254
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················-----
Det fremgår af forordet til analysen, at:
"Deloitte har i perioden fra august 2014 til marts 2015 gennemført en turnusanalyse
afbetalings- og regnskabsområdet i SKAT.
Undersøgelsen har omfattet regnskabsopgaven knyttet til statens samlede indtægter
(finanslovens § 38 mv.)
Analysen er gennemført under ledelse af en styregruppe medfølgende sammensæt-
ning:
AfdelingschefAndreas Berggreen, Skatteministeriet (formand)
Økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT
Direktørfor Inddrivelse Jens Sørensen. SKAT
Underdirektørfor Betaling og Regnskab Rene Frahm Jørgensen, SKAT
Underdirektørfor Koncernservice Kim Bak
Cheffor Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet
Styregruppen har afholdt tolv møder. "
Det fremgår videre under "Executive summary" bl.a., at:
"Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle beta-
linger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt aflæggelse
af et korrekt og retvisende regnskab for finanslovens § 38: Skatter og Afgifter, der
omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter. Opgaven
erforankret i underdirektørområdet Betaling og Regnskab.
(...)
Betaling og Regnskabs arbejdsprocesser og tilhørende dataflow skal designes, så der
tages højde for de identificerede risici...
(...)"
Revisionschef Kurt Wagner har telefonisk den 5. juli 2016 bekræftet, at også arbejdet med
udbyttebeskatningen og løsningen af problemerne knyttet hertil, var omfattet af projektet
med Turnusanalysen. Kurt Wagner er efterfølgende blevet anmodet om at bekræfte dette
skriftligt via e-mail, men Kurt Wagner er trods adskillige rykkere herfor ikke vendt tilbage
med svar.
Side I16/218
UKS Side 2255
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
At arbejdet med udbyttebeskatningen også var omfattet afturnusanalysen understøttes imid-
lertid af en e-mail af 30. maj 2014 fra Dorthe Pannerup Madsen til Rene Frahm Jørgensen
og Frank Høj Jensen (bilag 174), hvor det er beskrevet, hvad der er omfattet afturnusanaly-
sens af betalings- og regnskabsområdet i SKAT, herunder "registrering af udbytteangivel-
ser."
Selve analysen forelå færdig i skriftlig form i juni 2015, og behandles indholdsmæssigt der-
for kronologisk først senere i nærværende indberetning.
I e-mail af 18. august 2014 fra Susanne Thorhauge til Anita Hørby Rasmussen, JURA, an-
modede Susanne Thorhauge om en vurdering af muligheden for at foretage en skønsmæssig
ansættelse af udbytteskat hos det udloddende selskab i de situationer, hvor der ikke er mod-
taget en indberetning, men der er en formodning for, at der er udloddet udbytte (bilag 175).
Lars Bach Pedersen, JURA, besvarede henvendelsen den 27. august 2014 {bilag 176) med
besked om, at en skønsmæssig ansættelse var uproblematisk.
Den 25. august 2014 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Susi Hjorth Bærentzen, departe-
mentet, med emnet "lovforslag i intern høring" (bilag 177). I e-mailen var det anført, at:
"Du har sendt forslag til lov om ændring af kildeskatte/oven, kursgevinst/oven, sel-
skabsskatte/oven, virksomhedsskatte/oven og forskellige andre love (...) i intern hø-
ring.
Der erjo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vi/jeg høre, om det
er muligt atfå endnu en ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrol/oven, hvor vi har brug
for, at et selskab ved indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de
enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken regnskabsperiode udlodningen relate-
rer sig til. Vi skal bruge oplysningen til atforetage maskine/le kontroller iforhold til
oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrive/se afvores ud-
fordringer i vedlagte.
Jeg har tidligere - telefonisk - nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen,
hvorfor han er CC på denne mai!. "
En måned efter, den 24. september 2014, besvarede Andreas Bo Larsen, departementet,
henvendelsen fra Jeanette Nielsen (og Susi Hjorth Bærentzen) cc. Susanne Thorhauge og
Tina Charlotte Olsen med følgende {bilag 178):
"Kære Jeanette
Side 117/218
UKS Side 2256
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Vi mener ikke rigtigt, at det har en naturlig sammenhæng med Susis lovforslag.
Som tidligere nævnt er det dog noget, som vil kunne tages med, når vi skal revidere
skattekontrol/oven. "
Borger- og retssikkerhedschefen har i sin rapport, side 11, anført følgende om forløbet med
afslaget fra departementet:
"Maskinel kontrol iforhold til selskabets selvangivelse
SKATs TastSelv løsning til indberetning af udbytte og udbytteskat blev ændret med
virkningfra 1. januar 2014 således, at de indberettede oplysninger om indeholdt ud-
bytteskat på hver udbyttemodtager sammentæl/es og danner grundlag for afregning
af udbytteskatten. Ved indberetning af udbyttemodtagerne oplyses der ikke, hvilken
regnskabsperiode udlodningen af udbytte relaterer sig til. Kundeservice har hen-
vendt sig til Skatteministeriets departement i august 2014 herom, idet de manglende
oplysninger om regnskabsperiode betyder, at der ikke kan gennemføres maskinelle
kontroller over til selskabets selvangivelse. Det oplyses i henvendelsen til departe-
mentet, at Kundeservice ikke har implementeret indberetning af regnskabsperiode i
TastSelv, da man var i tvivl om hjemmelsgrundlaget. Kundeservice foreslår, at der i
skattekontrol/oven indføres pligt til indberetning afregnskabsperiode. Departementet
svarer i september 2014, at det er "noget, som vil kunne tages med, når vi skal revi-
dere skattekontrol/oven. "
Jeanette Nielsen fulgte primo januar 2015 op på meldingen fra departementet om, at "det er
noget, som vil kunne tages med, når vi skal revidere skattekontrol/oven", idet hun den 5.
januar 2015 skrev en e-mail til Kaj-Henrik Ludolph (kontorchef, Jura og Samfundsøkono-
mi) cc. Susanne Thorhauge (bilag 179) og oplyste:
"Kære Henrik
~ Vi har et andet problem ved vores udbytteindberetninger. Vores TastSelv-løsningfor
indberetning af udbytte blev ændret med virkning primo 2014, bl.a. med henblik på
implementering af L67. I den forbindelse var jeg usikker på, om vi kunne kræve at
selskabet - ved indberetning af udbyttemodtagere - indberetter den regnskabsperio-
de, som udlodningen vedrører. Det er derfor ikke p.t. muligt at indberette regnskabs-
periode ved indberetning af udbyttemodtagere og det er problematisk bl.a. i forhold
til vores kontrolmuligheder.
(...)
Side 118/218
UKS Side 2257
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Jeg skal bemærke, at jeg har drøftet spørgsmålet mundtligt med Andreas Bo Larsen
fra dep. og harfået den opfattelse, at det formentlig var nødvendigt at gennemføre en
lovændring.
(...)
...viljeg dog høre dig, om JURA/du finder, at en ændring afskattekontrolloven er på-
krævet eller ej."
Kaj-Henrik Ludolph svarede den 27. januar 2015 (fortsat bilag 179):
"Jeg mener godt, at vi kan indføre oplysning om regnskabsperioden igen. Min over-
vejelse er, at skattekontrolloven og dens indberetningsbekendtgøre/se forudsætter op-
lysning om dato, hvilket i lyset afafstemningsbehovet giver god mening atforstå som
inkluderende regnskabsperioden, og at SKAT derfor i praksis tidligere har krævet
denne oplysning. Vi kan i lyset afdette genindføre denne praksis. Jeg har nævntfor
Andreas Bo Larsen, at det vil vi gøre. Han noterede sig det med bemærkning, at der
jo var et ønske om at lave en præcisering i revisionen af skattekontrolloven, hvilket
han havde noteret til det brug. "
Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014 fremlægges som bilag 180. I forhold til "12-
014: Revision af udbytte- og royaltyskat" med direktør Jens Sørensen som ansvarlig var
indholdet af protokollen helt svarende til protokollen for 1. kvartal 2014 (bilag 156) bortset
fra, at der nu i parentes var anført "(frist udskudt)" ved næsten alle punkterne.
Der blev holdt direktionsmøde den 11. september 2014 med deltagelse af Jesper Rønnow
Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling Andersen, Jan Topp
Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgen-
sen (referent). Der var afbud fra Jens Sørensen. Ifølge dagsordenen og det medsendte mate-
riale (bilag 181) blev der under mødet bl.a. drøftet status på revision af udbytte- og royalty-
skat.
Det fremgår af beslutningsreferatet fra mødet (bilag 182) under emnet "Rapporter fra Rigs-
revision og Intern Revision", at:
"Direktionen tog kvartalsvis status på rapporter fra Rigsrevisionen og Intern Revisi-
on til efterretning. "
Ved e-mail af 17. september 2014 fra Jens Madsen til Jens Sørensen cc. bl.a. Iben von Hal-
las, bad Jens Madsen om kvartalsstatus på de revisionsrapporter fra Intern Revision, der var
omfattet af Jens Sørensens forretningsområde, herunder "12-014: Revision af udbytte- og
royaltyskat" (bilag 183).
Side 119/218
UKS Side 2258
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Af samme bilag fremgår, at Iben von Hallas den 10. oktober 2014 fremsendte kvartalsstatus
fra Inddrivelse til Jens Madsen cc. bl.a. Jens Sørensen, Rene Frahm Jørgensen og Frank Høj
Jensen vedhæftet en oversigt med handleplaner.
Af den vedhæftede oversigt fremgår for plan "12-014 Revision af udbytte- og royaltyskat"
under bemærkninger, at:
"Stabil fremdrift. Realistiske tidsfrister - dog stadig en del handlinger, der ikke er
udførte."
I den vedhæftede handleplan er der bl.a. anført følgende:
"Pkt. 3. 7. SIRs anbefaling: Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssigtfokus) for hele processen til håndtering afudbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Lena Bardrum, Afregning Person.
(...)
Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder forventes færdig ved udgangen afaugust
måned 2014.
(...)
Punktet afsluttet.
(...)
Pkt. 3.3. SIRs anbefaling: Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller
andenform for kontrol som. sikrer, at alle data leveres nøjagtigtogfuldstændigt mel-
lem systemerne.
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Jette Zester, Afregning Person.
(...)
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i In-
tern Kvalitetssikring
Side 120/218
UKS Side 2259
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
........................._____
3.10.13:
Afregning Erhverv har det overordnede Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen bestående afAfregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth Rømer I Dorthe Pannerup Madsen fra Beta-
ling & Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3. 7-3.8 behandles i Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og 27. november 2013, den 18. december
2013 og den 8. januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse afopgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt Afregning Person.
Denne beskrivelseforventes færdig ultimo januar måned 2014
(...)
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014for atfå afklaret hvorledes der bedst ar-
bejdes videre medpunkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschefKurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes, da det er en udviklingsopgave, som vil
kræve udarbejdelse af kravsspecifikation, omkostningsskøn samt bevilling af budget
til opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det undersøges, hvorvidt afstemning ifødesystemer-
ne allerede er tilgængelige eller hvorledes en proces herfor kan tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014 med deltagelse afSIR.
Frist ændres til 31.12.2014. ..,.
Pkt. 3.6 + 3.8 SIRs anbefaling: Der er behov for at foretage afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
(...)
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Side 121/218
UKS Side 2260
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsningpå TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne udbyt-
teskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der henføres
til de enkelte modtagere - f.s. v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres via Vær-
dipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse afændrin-
gen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt medio
2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsprocedure mellem angi-
velse afden samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på de enkelte modtagere
via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i afklaring af nødvendige
afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen bestående afAfregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth Rømer I Dorthe Pannerup Madsen fra Beta-
ling & Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3. 7-3.8 behandles i Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og 27. november 2013, den 18. december
2013 og den 8. januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse afopgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt Afregning Person.
Denne beskrivelseforventes færdig ultimojanuar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj 2014 vedrørende beskrivelse afopgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab udarbejdet 1. udkast til beskrivelse afopgaver og
ansvarsområder. Beskrivelsen har væretforsinket som følge afdriftsmæssige opgaver
samt ressourcesituationen på Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge, hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der kan ske afstemning mellem angivelse og
betaling.
Side 122/218
' •
UKS Side 2261
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via Business Objekt ikke anses for at være en af
stemning, men udelukkende "et øjebliksbillede" og dermed ikke kan bruges til af
stemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det undersøges, hvorvidt afstemning ifødesystemer-
ne allerede er tilgængelige eller hvorledes en proces herfor kan tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014 med deltagelse afSIR.
(...)
Pkt. 3.4 SJRs anbefaling: Der er behovfor, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke
sker uretmæssig refusion afudbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab - Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere kontroller, så der ikke sker uretmæssigt re-
fusion afudbytteskat.
30.09.2014
Procesfor refusion afudbytteskat skal beskrives.
Frist skal ændres til ... 31.12.2014"
Handleplanen udmøntedes i opfølgningsprotokollen for 3. kvartal io14 (bilag 184). I for-
hold til "12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat'=med direktør Jens Sørensen som an-
svarlig var indholdet af protokollen helt svarende til protokollen for 2. kvartal 2014 (bilag
180) bortset fra, at såvel punkt 1 og 2 var afsluttet, mens de øvrige frister var udskudt til 31.
december 2014.
Som angivet, skulle der den 6. november 2014 være møde med Intern Revision.
Det fremgår imidlertid af en e-mail af 31. oktober 2014 fra Jeanette Nielsen til Lars Kørvell
og cc. Søren Kristensen, Kurt Wagner, Dorthe Pannerup Madsen og Susanne Thorhauge
(bilag 185), at der netop den 6. november 2014 var et andet vigtigt møde, og at mødet med
Side 123/218
UKS Side 2262
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Intern Revision derfor ville blive en anden dato. Mødet blev tilsyneladende udskudt til den
20. november 2014.
Det fremgår således af en e-mail af4. november 2014 fra Jeanette Nielsen til Dorthe Panne-
rup Madsen, Lone Lambert Jensen og lame Pedersen med emnet "møde intern revision om
udbytte" (bilag 186).
I e-mailen er det anført, at:
"Kære Dorthe, Lone og lame,
Vi harjo afholdt et møde med SKATs Interne Revision om status på arbejdet med be-
mærkninger i revisionsrapport fra maj 2013 om udbytteskat, herunder især SIRs be-
mærkning om, at der skal etableres afstemning/kontrol af, at data afleveres korrekt
mellem systemerne. SIRs tilbagemelding på dette møde var bl.a., at afstemninger og
kontroller, ikke kan dokumenteres ved (eller bygge på) udsøgninger i B.0.
Vi aftalte et opfølgningsmøde, som p.t. er planlagt til den 20. november 2014. For at
få det fornødne udbytte afopfølgningsmødet har jeg arbejdet lidt på vedlagte notat.
Det er en (forholdsvis banal) beskrivelse afdata flowet samt en disposition/skabelon
for beskrivelse af risikoområder, nuværende kontroller og forslag til nye løsninger.
Notatet er alene tænkt, som afsæt for en mere konkret diskussion afafstemningspro-
blematikkerpå mødet og identifikation af, om der kan ske manuel håndtering og/eller
minimale systemændringer-eller vi er ude i mere grundlæggende systemændringer,
som vi/jeg ikke umiddelbart har mulighedfor at handle på.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres bemærkninger til vedlagte inden mødet den 20., herun-
der eventuelle input til risici og løsningsforslag. Vi kan eventuelt holde et kort møde.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen"
Som bilag 187 findes Jeanette Nielsens mødeindkaldelse af 19. august 2014 sendt til Dorthe
Pannerup Madsen, Susanne Thorhauge, Henrik Kofoed Espersen, Lars Kørvell (fra Intern
Revision), Karina Tangaa Jul Andersen og Søren Kristensen, og som bilag 188 Jeanette
Nielsens oplæg svarende til det omtalte notat til brug for mødet med SIR den 20. november
2014 om "overførsel af data mellem systemer - udbytteskat.", der blev sendt til Lars Kør-
vell og Kurt Wagner, begge fra Intern Revision, samt til Susanne Thorhauge, lame Peder-
sen, Dorthe Pannerup Madsen og cc. Johan Clemmesen.
Der foreligger ikke noget referat fra mødet med Intern Revision den 20. november 2014.
Der foreligger imidlertid et udateret notat med en indholdsfortegnelse, der er lig den, der
fremgik af mødeindkaldelse af 11. marts 2014 til arbejdsgruppen med emnet "udbytte-
møde" (bilag 157).
Side 124/218
UKS Side 2263
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
l •,;
........................·-----
Dette udaterede notat må efter sit indhold nok tidsfæstes til efteråret 2014 (bilag 189), og
det fremgår bl.a., at:
"Baggrund
Foranlediget afen revisionsmæssig gennemgang afudvalgte opgaver ogprocesser i
Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har tilformål at afdække og
beskrive opgaver og ansvarsområder iforbindelse med administration afden samlede
procesfor angivelse og betaling afudbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrive/se i forhold til bemærk-
ningerfra Intern Revision, jf rapport af30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der inde-
holderfølgende:
1 Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
• Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
• Vurdering afbehovfor ressourcer
• Vurdering afbehovfor kompetencer
• Vurdering afbehovfor ny struktur og nye arbejdsgange
• Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information, henunder
inddragelse afandre enheder i SKAT.
Il En konkret plan for opfølgning på bemærkningerfra Intern Revision, herunder re-
visionsrapportens punkt 3,3 + 3.4 + 3.6 + 3. 7 + 3.8. Den skal resultere i
• En konkret (men overordnet) løsningsbeskrive/se
• Placering afansvarfor gennemførelse afløsningsbeskrive/sen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed
Espersen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Panne-
rup Madsen, Betaling og Regnskab.
I. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
I.I. Beskrivelse afopgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem proeesejer fra Afregning Person og
procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse afrevisionsrapportens punkt 3. 7.,
hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar
(ledelsesmæssigfokus) for hele processen til håndtering afudbytteskat.
Side 125/218
UKS Side 2264
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afregning
af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver og
ansvar beskrives nedenfor.
Processer/forretningsgange
Tilrettelæggelse af processer og forretningsgange vedrørende administrationen og
afregning afudbytteskatforegår som udgangspunkt i Betaling og Regnskab.
Afregning Erhverv fungerer som sparringspartner efter anmodning.fra Betaling og
Regnskab. Især iforbindelse med etablering afnye forretningsgange ved implemente-
ring afnye IT-systemer og/eller ny lovgivning skal Afregning Erhverv indtage en ak-
tiv rolle og indgå i dialog om konsekvenserfor forretningsgange ogprocesser.
Registrering afselskaber
Afregning Erhverv har det overordnede ansvarfor registrering afselskaber; d.v.s. det
overordnede ansvar for, at selskaberne har mulighedfor at foretage en korrekt regi-
strering, og at denne registrering bliver anvendt korrekt i SKATs afregningsproces-
ser. I forhold til udbytteskat har registreringen betydningfor pligten til at indberette
og indeholde udbytteskat (udlodder) ogfor oplysninger om udbyttemodtager og inde-
holdelsespct.
Derforeligger et styredata-ark til brugfor Erhvervssystemet, der løbende opdateres.
Modtagelse afudbvtteangivelse og oplysninger om udbyttemodtager
Afregning Erhverv har procesejeransvar i forhold til indberetninger .fra unoterede
selskaber og selve angivelsen af udbytte og udbytteskat, mens procesejerskab i for-
hold til modtagelse afindberetninger om udbyttemodtagere.fra banker m.fl. (3. parts-
indberetninger) ligger hos Afregning Person. Afregning Erhverv har imidlertid - som
nævnt - det overordnede procesejeransvar for hele processen for administration og
afregning afudbytteskat.
En sammenhæng i processerne - på tværs - afprocesejerskabet sikres ved gensidig
orientering og udveksling afinformationer.
Betaling og Regnskab forestår modtagelse og indberetning af angivelse af udbytte,
udbytteskat samt øvrige oplysninger om udbyttemodtagere, herunder sikring afat be-
løb bliver korrekt overført mellem IT-systemer. Afdelingen forestår endvidere fej/ret-
telser og refusioner. Der henvises til afsnit xx.xx.
Side 126/218
UKS Side 2265
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Afregning Erhverv inddrages i spørgsmål afprocesmæssig karakter. Der kan være ta-
le om videreformidling af ønsker til lovgivningsmæssige initiativer, generel vejled-
ning og information, generelle spørgsmål til sagsbehandling og øvrige forhold, som
beskrevet under øvrige punkter/arbejdsopgaver.
Blanketter
Afregning Erhverv udarbejder udkast til nye blanketter. Det sker - som udgangspunkt
- en gang årligt. Udkast sendes i høring hos Betaling og Regnskab og blankettenfær-
diggøres af Vejledning og Kommunikation. Afregning Erhverv forestår beslutninger
om udvikling afnye blanketter/modeller og/eller afskaffelse afblanketter.
Feilhåndtering
Ved konstatering afsystemfejl beskrives og meldes disse til IT - Person- og Erhvervs-
afregningssystemer. Afregning Erhverv orienteres om konstateredefejl.
Afregning Erhvervs opgave kan være sparring i forhold til fastlæggelse afen proces
til håndtering afindberetningsopgaven iforbindelse med systemfejl.
Afregning Erhverv forestår - via IT - bestilling afeventuelle ønsker til systemændrin-
ger.
Indberetningsløsninger og andre IT-løsninger.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for indberetningsløsninger, herunder
at lovkrav opfyldes, at løsningen er brugervenlig, effektiv i processuel og administra-
tiv henseende m.v.
Udvikling af nye indberetningsløsninger sker i et samarbejde mellem Afregning Er-
hverv, Betaling og Regnskab og IT. Afregning Person inddrages i det omfang, det er
relevant.
Ligger udviklingsopgaven i et projekt deltager Afregning Erhverv i projektet.
Krav til ændringer af indberetningsløsninger beskrives afAfregning Erhverv i sam-
arbejde med IT - Person- og Erhvervsafregningssystemer.
(...)
Der skal sikres et samspil mellem de forskellige systemer TastSelv Erhverv, 3 S, SAP
PS, Skattekontoen, Erhvervssystemet, DataWarehouse, eKapital m.fl.
Afregning Erhvervs arbejder som procesejer især med TastSelv Erhverv, 3 S, SAP PS,
Skattekontoen og Erhvervssystemet.
Side 127/218
UKS Side 2266
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
At der sker koordinering og korrekt overførsel afdata mellem systemerne sikres ved
gensidig orientering om konstaterede fejl og systemændringer mellem afdelingerne
Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling og Regnskab og IT - Person- og Er-
hvervsafregningssystemer, herunder også relevante projekter
(...)
Selskabsselvangive/sen og årsopgørelsen i [Orhold til udbytte
Afregning Erhverv har ansvarfor indholdet afselskabsselvangive/sen. !forhold til af-
regning afudbytteskat tager Afregning Erhverv stilling til eventuelle kontrolfelter på
selskabsselvangive/sen, herunder implementeringen og anvendelsen afdisse i det om-
gang oplysningerne skal indgå i en proces.
Afregning Erhverv har endvidere det overordnede ansvar for at indeholdte udbytte-
skatter kan modregnes i selskabsskatten på selskabets årsopgørelse.
(...)
Nye initiativer/strategiske tiltag
Når ideer til nye initiativer og/eller strategiske tiltag vedrørende administrationen af
udbytteskat opstår i henholdsvis Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling og
Regnskab (eller andet sted) skal der foretages orientering og koordinering mellem
afdelingerne inden disse formaliseres og viderebringes i andrefora.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvarfor gennemførelse afnye processer.
(...)
4. Bemærkningerfra Intern Revision.
4.1. Afstemning tilfødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.).
Der er behovfor, .'Jt der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt ogfuldstændigt mellem systemerne.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i In-
tern Kvalitetssikring.
4.2. Refusion afudbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.).
Der er behovfor, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
afudbytteskat.
Side 128/218
UKS Side 2267
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
(...)
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3. 7.)
Revisionsrapportens de/konklusion:
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der bør
efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele
processen til håndtering afudbytteskat.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
I revisionsrapporten oplyses om de forskellige aktører og deres rolle iforhold til ud-
bytteområdet. Det er {fcke nærmere angivet, hvorledes det findes problematisk i for-
hold til udbytteområdet. Arbejdsgruppen vurderer dog, at flere aktører på området
har gjort det vanskeligere at koordinere og skabe sammenhæng i hele processen samt
sikre, at ansvars- og opgavefordeling er klar.
Der er via arbejdsgruppens arbejde etableret en tættere dialog og opgavefordelin-
gen/snitflader er drøftet og tydeliggjort.
Der er foretaget en omorganisering i april 2014, hvorefter det overordnede ansvar
for indberetninger foretaget via eKapital ligger under Afregning Erhverv sammen
med procesejer-ansvaret for afregning af udbytteskatten og indberetninger foretaget
via TastSelv Erhverv. Procesejer-ansvaret er således samlet i et kontor/afdeling.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at øget ledelsesmæssig fokus bør udmøntes i en
konkret stillingtagen til placering af de enkelte opgaver på udbytteområdet under
hensyntagen til kompetencer og ressourcer.
Arbejdsgruppen anbefaler xxx
Ved Implementeringen afNy Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Be-
taling & Regnskab samt procesejer, hvorformålet bliver at beskrive den arbejdsmæs-
sige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse medfremtidig Intern
Kvalitetssikring.
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.)
Revisionsrapportens de/konklusion:
Side 129/218
UKS Side 2268
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Det er SIRs vurdering at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem det
som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte udbyttemodta-
ger. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har vist, at der er
mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det er SIRs vurdering
at SKAT børforetage løbende afstemning afangivet udbytteskat og indberetning.
Arbeidsgruppens bemærkninger:
Indberetningsløsningen for ikke indskrevne selskaber er ændret med virkningfor ved-
tagelse af udbytteudlodninger foretaget den 1. januar 2014 eller senere. Den inde-
holdte udbytteskat bliver nu indberettetfor hver udbyttemodtager og der sker en sy-
stemmæssig opgørelse af den samlede indberettede udbytteskat pr. vedtagelsesdato.
Den samlede indberettede udbytteskatfor de enkelte udbyttemodtagere danner grund-
lagfor opgørelse afSKATs krav overfor selskabet.
Selskabet skal alene indberette en udbytteangive/se i de situationer, hvor der ikke er
indberettet oplysninger om udbyttemodtager via TastSelv Erhverv. Den væsentligste
undtagelse er således indberetninger om udbyttemodtagereforetaget via eKapital.
Da ændringerne i TastSelv Erhverv er gennemført på en sådan måde, at der ikke kan
være uoverensstemmelse mellem den angivne indeholdte udbytteskat på den enkelte
modtager, og den skat udbyttemodtager (personen) automatisk godskrives på sin års-
opgørelse, foreligger der ikke længere et afstemningsmæssigt problem i relation til
dette.
Der udestår fortsat et afstemningsmæssigt problem mellem den indberettede udbytte-
angive/se og de indberettede oplysninger om udbyttemodtagere i forhold til eKapi-
talindberetningerne.
Arbejdsgruppen skal i denforbindelse bemærkefølgende:
Tilstrækkelige data
I system 3 S har vi registreret udbytteangive/sen indeholdende følgende relevante op-
lysninger:
• Det udloddende selskabs CVR-nr.
• Den samlede udbytteudlodning (Udbytte før skat) pr. vedtagelsesdato og pr. ind-
komstår.
• Den samlede indeholdte udbytteskat pr. vedtagelsesdato pr. rndkomstår.
• Endvidere ligger oplysninger om fordeling af de samlede beløb på de forskellige
satser.
I e-kapital-indberetningerne ligger der bl.a. følgende oplysninger om de enkelte ud-
byttemodtagere;
• Det udloddende selskabs CVR-nr.
Side 130/218
UKS Side 2269
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
• Udbytte før skatfor hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
• Den indeholdte udbytteskatfor hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
• Den pet. sats hvormed der er indeholdt udbytteskat.
Fei/muligheder
• der skal ikke i alle tilfælde indberettes oplysninger om udbyttemodtager (medlem-
mer afkongehuset og/eller dispensationer).
• der kan forekomme situationer, hvor der er indberettet oplysning om udbyttemodta-
gere gennem
begge kanaler - 3S og eKapital.
Hvordan kan afstemning gennemføres
Det er på møde med Intern Revision den xx tilkendegivet at afstemning ved udsøgning
afdata via Business Object ikke kan anvendes som dokumentation for SKATs kontrol
afde indberettede data.
Det er ikke muligt på anden måde, at fremfinde data fra eKapital-indberetningerne
således, at der kan ske opsummering afdet samlede udbytte før skat og den samlede
indeholdte udbytteskat pr. udloddende selskab pr, vedtagelsesdato. Det er med a,:,dre
ord ikke muligt atforetage udsøgninger direkte i eKapitaldata.
Der kan således bestilles relevante rapporter hos SKATs It-leverandør eller der kan
foretages systemændringer, der tilgodeser at der sker den fornødne afstemning.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der bør tages stilling til, om der skal afsættes ressourcer til nærmere analyse afhvor-
ledes systemændringerne kan gennemføres.
Arbejdsgruppen vurderer, at der er tale om en forholdsvis ressourcekrævende opga-
ve, som ikke kan løses i nærværende arbejdsgruppe.
Det videre analysearbejde kan tage udgangspunkt i en Business Object - udsøgning,
som nærmere kan afdække eventuelle problemområder i forhold til manglende da-
ta/indberetninger ogfejlmuligheder.
Arbejdsgruppen foreslår, at der eventuelt arbejdes videre på at undersøge mulighe-
derne for en systemudvikling, hvor eKapital-indberetningerne (på samme måde som
NTSE-indberetningerne) maskinelt kan danne et samlet krav på den udbytteskat, som
selskabet skal indeholde.
Andre afstemningsmæssige problemstillinger:
Side 131/218
UKS Side 2270
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
•Selskabsselvangivelsensfelt 37 (oplysning om udloddet udbytte) sammenholdt med
indberettede udbytteoplysninger.
Der er tidligereforetaget systemmæssig sammenholdelse affelt 37 til den indberette-
de udbytteangive/se. På dette grundlag blev udsendt en rykkerskrivelse, såfremt der
var oplyst om udloddet udbytte ifelt 37 og ikke forelå en udbytteangive/se - eller om-
vendt. Efter implementering afændringerne i TastSelv Erhverv bliver det vanskelig at
opretholde denne rykkerprocedure. Det skyldes, at selskabets indkomstår (regnskabs-
periode) ikke oplyses ved indberetning af udbyttemodtagere, hvorved den automati-
skelsystemmæssige sammenholdelse vil blivefejlbehæftet.
• Juridiske personers selvangivelse afmodtagne udbytter sammenholdt med indberet-
tede udbytteoplysninger.
Selskabet medregner modtaget udbytte på selskabsselvangive/sen og udbytteskatten
bliver automatisk modregnet i selskabsskabsskatten på årsopgørelsen. Der ligger in-
gen systemmæssige kontroller af, at den medregnede udbytteskat svarer til den indbe-
rettede udbytteskat.
Med de nuværende systemløsninger kan der alene gennemføres en manuel kontrol.
P.t.foretages ingen kontroller med mindre der gennemføres et indsatsprojekt.
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en vurdering afmulighedernefor
- efter implementering afny indberetningsløsningfor selskabsselvangive/sen - atfor-
udfylde selvangivelsensfelter med de indberettede oplysninger på samme måde som i
den personlige selvangivelse.
Der er behovfor atforetage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne udbyt-
teskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der henføres
til de enkelte modtagere -fs.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres via Vær-
dipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af ændrin-
gen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt medio
2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsprocedure mellem angi-
velse afden samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på de enkelte modtagere
Side 132/218
UKS Side 2271
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i afklaring af nødvendige
afstemninger. "
I ovennævnte notat er der flere steder sat bemærkninger ind med initialerne "JN" formentlig
.for Jeanette Nielsen.
I en e-mail af 6. januar 2016 fra Jeanette Nielsen til Anders Faurby fremgår det om arbejdet
i arbejdsgruppen vedrørende SIR-rapporten fra maj 2013 (bilag 190), at:
"... dagsorden for opstart af arbejdsgruppe, disposition for notat samt arbejdsdoku-
mentlskitse til notat (tillæg til beskrivelse vedlægges i PDF-format, da dette alene er
udleveret på papir, og ikke er indarbejdet i detfælles dokument på share-point.) Som
det fremgår er sidstnævnte dokument aldrig blevetfærdiggjort, og har ikke været fo-
relagt SKATs ledelse. "
Hvorvidt det er dokumentet fremlagt som bilag 189, der henvises til som "aldrig blevet fær-
diggjort, og har ikke været forelagt SKATs ledelse" er umiddelbart uklart, men det under-
støttes dog af, at det i Borger- og retssikkerhedschefens rapport (bilag 12), side 14, om den-
ne arbejdsgruppes arbejde fremgår, at:
"Borger- og retssikkerhedschefen har i det gennemgåede materiale set et udkast til
afrapportering.fra arbejdsgruppen, men ingen endelig rapport. "
Der blev holdt direktionsmøde den 3. december 2014 med deltagelse af Jesper Rønnow
Simonsen, Winnie Jensen, Karsten luncher, Jonatan Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen,
Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker og Jørgen Kromann Jørgensen (re-
ferent).
Ifølge dagsordenen og det medsendte materiale (bilag 191) blev der under mødet bl.a. drøf-
tet status på revision afudbytte- og royaltyskat.
Det fremgår af beslutning3referatet fra mødet (bilag 192) under emnet "Kvartalsvis opfølg-
ning på revisionsrapporter", at:
"Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Rigsrevisionen og
Skatteministeriets Intern Revision til efterretning. "
Der var ligeledes indkaldt til direktionsmøde den 10. december 2014, hvor det af dagsorde-
nen (bilag 193) fremgår, at der som pkt. 2 skulle drøftes "God processtyring i SKAT" for-
kortet som GPS. Af beslutningsreferatet fra mødet med tilhørende materiale (bilag 194)
fremgår, at direktionen godkendte procesmodellen og implementeringsplan. Det fremgår af
selve forelæggelsesnotatet, at:
Side 133/218
UKS Side 2272
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
.............................____
"Problemstilling:
Direktionen godkendte 2. juli 2014 må/billede for processtyring i SKAT, samt at der
sammen med eksterne konsulenter udarbejdes plan for realisering afmå/billedet om-
fattende et samlet konceptfor processtyring i SKAT, roller og ansvar, instrumenter og
fælles begreber, ressource- og kompetencemæssige forudsætninger samt plan for im-
plementering afprocesstyringen.
Arbejdet skulle tage afsæt i disse udfordringer:
• Utydeligtformål og målfor processtyringen i SKAT og uklarhed om procesejerrol-
len inkl. opgaver og ansvar .
• Ansvarsfordeling og koordinering mellem aktører i processtyringen varierer på
tværs aforganisationen
• Der mangler mål og incitamenterfor en tværgående processtyring
• Der er uklare styrings-, eskalations- og beslutningsprocesser
• Der manglerfælles instrumenter og standarderfor processtyring
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en samlet mode/for God processtyring i
SKAT (GPS), som favner kunder, performance, styring og udvikling, bl.a.:
• beskrivelse afaktørernes ansvarfor kvalitet og retssikkerhed
• procesperformance (både i og imellem forretningsområderne) som centralt omdrej-
ningspunkt i opfølgningsstrukturen (måneds- og kvartalsmøderne)
• ansvaretfor den tværgående koordinering placeres i Kundeservice, Udvikling.
GPS drives af kunderejsen og de kritiske kontaktpunkter, som er værdiskabende for
kunden fx svar på en henvendelse. Der etableres kundeløfter, som ejes ifællesskab af
driften og procesejer og som fungerer som et fixpunkt for måling afprocesperfor-
mance.
For at sikre fokus på tværgående sammenhænge og ikke kun måle på output, etable-
resfå centrale proces- KP/er som fremadrettet sikrer information om kritiske proces-
ser. Ved hjælp af5 udviklingstrin beskrevet i en modenhedsmodel måles ogfølges op-
bygningen aftværgående processtyring.
Implementering vil ske i tre trin over en periode på ca. 1½ år. Der kan arbejdes med
to scenarierfor udrulning afGPS.
Scenarie 1 - Udrulning i alleforretningsområder
Scenarie 2- Udrulning startende i Kundeservice.fra februar 2015 med senere udrul-
ning i Indsats og Inddrivelse.
For at støtte og hjælpe aktørerne i GPS med implementeringen og den efterfølgende
drift, etableres en enhed i Økonomi på 6 personer, heraf 2 medarbejdere kun i im-
Side 134/218
UKS Side 2273
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
·······················-----
plementeringsperioden. Etablering afenhed startes op i januar, mens selve udrulnin-
gen starter den 1. februar. For at gennemføre uddannelsen foreslås ekstern konsu-
lentbistandpå ca. 2.500 timer.
Vedlagte forslag til basis proces compliance foreslås igangsat umiddelbart.
1.3.6. Kommunikation og Presse:
GPS har løbende været drøftet med underdirektører og chefer i procesejerafdelinger-
ne samt med repræsentanter for Jura, IT og driftsafdelinger. Underdirektører orien-
teres på fælles ledermøde den 18. december. Der udarbejdes en Indblik historie i ja-
nuar 2015.
1.3. 7 Økonomi:
Nye opgaverfor aktørerne betyder et merforbrug på 20-40 % svarende til 8-16 AV i
procesejerafdelingerne (Afregning, Vejledning, Betaling og Inddrivelse, samt Indsats
og Analyse). Hovedparten vil ligge i Afregning, som også varetager tværgående ko-
ordinering. Der er tale om en investering i at undgå fejl og brandslukninger, som be-
laster driften. Sekretariatsopgaven estimeres til varigt 4 årsværk i Økonomi, dog 6
årsværk i implementeringsperioden i 2015 og 2016.
Omprioritering afårsværk gennemføres internt iforretningsområderne.
Ekstern konsulentbistand er estimeret til 4,25 mio kr., som finansieres afdirektions-
puljen."
Forud for direktionsmødet den 10. december 2014 havde Pia Eder sendt en e-mail til Ri-
chard Hanlov (bilag 195) med bl.a. følgende indhold:
"Kære Richard Hanlov,
Hermed orienteringspakke om processtyring. Materialet blev drøftet på et møde med
Jesper R. S. og styregruppenfor godprocesstyring i torsdags i sidste uge.
(...)
Vi vil gerne have en drøftelse af, hvordan god processtyring passer med dine planer i
forhold til omstruktureringen afdin afdeling.
Direktionen skal have et oplæg om Processtyring i SKAT den 10. december og det er
derfor vigtigt at oplægget er afstemt med de ændringer der skal ske/sker i din afde-
ling."
Side 135/218
UKS Side 2274
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
Richard Hanlov videresendte den 1. december 2014 e-mailen til Jonatan Schloss med føl-
gende bemærkning (fortsat bilag 195):
"Kære Jonatan
Jeg er principielt enig i det meste omkringprocesstyring. Vi bliver dog nødt til atfla-
ge, at det giver 30 % mere arbejde i min afdeling, som iforvejen er i knæ ressource-
mæssigt. Jeg skal kommunikere den øgede arbejdsmængde til chefer og medarbejdere
- men at dette alt andet lige på sigt vil betyde, at vi skal være flere hovederfor at ho-
norere opgaveporteføljen. "
Endelig var der indkaldt til direktionsmøde den 17. december 2014 med Jesper Rønnow
Simonsen som mødeleder. Af mødets dagsorden (bilag 196) fremgår under pkt. 4, at emnet
var "Turnusanalyse Betaling og Regnskab" ved direktionsmedlem "KJ/JS", som er forkor-
telserne for Karsten Juncher og Jens Sørensen. Af det vedlagte materiale til dagsordenen
fremgår som bilag til pkt. 4 en "Forelæggelse for direktionen: Målbilleder og status for tur-
nusanalysen af Betaling og Regnskab samt Internt Regnskab", hvori der er beskrivelse af
turnusanalysen, løsninger og tidsplan.
Af beslutningsreferatet fra mødet i direktionen den 17. december 2014 (bilag 197) fremgår,
at direktionen tog turnusanalysen på regnskabsområdet§ 38 til efterretning, og at der heref-
ter skulle udarbejdes forslag til initiativer på baggrund af målbilleder.
Af en e-mail af 18. december 2014 fra Jens Madsen til Jens Sørensen (bilag 198) orientere-
de Jens Madsen om, at der til brug for direktionsmødet medio februar 2015 skulle foreligge
status på revisionsrapporten fra Jens Sørensen bl.a. på "12-014: Revision af udbytte- og
royaltyskat".
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014 fremlægges som bilag 199. I forhold til "12-
014: Revision af udbytte- og royaltyskat" med direktør Jens Sørensen som ansvarlig var
indholdet af protokollen denne gang med et revideret indhold i forhold til aktiviteterne. Det
fremgår således:
"Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med an-
befalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-
bejdsgruppen erforankret i Betalings- & Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen afNy Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mel-
lem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den ar-
Side 136/218
UKS Side 2275
U
K
S
Kammeradvokaten 31. AUGUST 2016
bejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse medfremti-
dig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- ogprocesejere af-
klare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller
i Intern Kvalitetssikring.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berører sy-
stemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC, så
det kan dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem syste-
merne NTSE, 35 og SAPPSfor perioden 1. april- 30. april 2015. Samt at der er et
grundlagfor en vurdering afbehovetfor fremtidig afstemning/dokumentation til kon-
trol afdataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/serfor FK 6112 Udbyt-
teskat beskrivefremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre sy-
stemerne NTSE, 35 og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegi-
vet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse afløsningsmodel/er.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/serfor FK 6112 Udbyt-
teskat beskrivefremdriften.
·Punktet er afsluttet.
·Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for
atpålægge selskaberne- dagbøderfor manglende indsendelse afangivelse.
Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en af-
grænsning til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3.
december 2014.
Side 137/218
UKS Side 2276
U
K
S
Kammeradvokaten
Der er udarbejdet en manuelprocesfor opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
31. AUGUST 2016
Ad 6) Proces for refusion afudbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles reglerfor etablering afet system til indeholdelse/refusion afudbytteskat til
udenlandske udbyttemodtagere, herunder mulighedenfor nettoindeholde/se.
Punktet er afsluttet.
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkende/sen er nu i overensstemmelse
med vejledningenfor regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde medprocesejer afklare om det er muligt
at indlægge yderligere kontroller, eventuelt. at der iforbindelse med sandsynligheds-
kontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKA.Ts vejledning regn-
skabsafslutning - lokale firma koder.
Frist udestår
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede aktivi-
tet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved
næste kvartalsopfølgning. "
.1.3.6 Forløbet i 2015
Ved en e-mail af 17. februar 2015 sendte Rene Frahm Jørgensen "bemærkninger til direkti-
onsmøde i morgen" til Jens Sørensen (bilag 200), hvor han bl.a. specifikt om opfølgnings-
protokollen for "12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat" anførte, at "(frist igen ud-
skudt afprocesejer)", men at Dorthe Pannerup Madsen var "i tæt dialog med procesejer-
ne".
Det fremgår af dagsorden med medsendt materiale for møde i direktionen den 18. februar
2015 (bilag 201), at den kvartalsvise opfølgning på SIR's rapporter blev drøftet som punkt
3, hvor opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014 blev fremlagt. .
Af beslutningsreferatet fra mødet i direktionen den 18. februar 2015 (bilag 202) fremgår det
vedrørende opfølgningen på SIR's rapporter, at direktionen godkendte den kvartalsvise
opfølgning, som blev sendt til departementet.
Side 138/218
UKS Side 2277
U
K
S


Beslutningsprotokol JUF 121206
Dato Punkt Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgnin Status
121206 1 Godkendelse af
beslutningsprotokol
Beslutningsprotokollen for sidste møde blev godkendt. Birgitte
121206 2 Produktionsplan for
2013
Materiale, som har været forelagt for Produktionsforum
den 26. november 2012, var sendt ud til mødet. Jan Lund
orienterede om produktionsplanen for 2013, som er på vej
til ministeren. Skatterådet orienteres inden jul og
Skatteudvalget efter nytår. Der bliver i højere grad tale om
rullende planlægning med fortsættende projekter. Der er
hermed mindre plads til nye projekter. Et gennemsnitligt
projekt varer lidt over et år. Som udgangspunkt starter nye
projekter efter 1. april, så der er tid til at forberede
projektet. McKenzie har anbefalet, at man i højere grad
arbejder med segmentstrategier. I 2013 er der fokus på
store selskaber og bilområdet. Det blev aftalt, at Thomas
Høgh Olesen sender en oversigt over ca. 25 nye projekter
til Eva med henblik på at få kontaktpersoner fra Jura så
hurtigt som muligt.
Jan Lund
121206 3 Opfølgning på
evaluering af de
faglige netværk
Forelæggelse og notat om evaluering af de landsdækkende
faglige netværk var sendt ud til mødet. Juridisk Forum
godkendte indstillingerne om at nedlægge tre ERFA-
grupper, fremover at kalde både de hidtidige ERFA-
grupper og netværk for netværk og at styrke samarbejdet
mellem relevante netværk og kompetencegrupper i Store
Selskaber.
Birgitte/Winnie
121206 4 Faglige netværk i
ny struktur
Forelæggelse for styregruppen for ny struktur og oplæg om
tilpasning af Skatteministeriets faglige netværk til ny
struktur var sendt ud til mødet. De landsdækkende faglige
netværk forankres i Jura, og de skal beskæftige sig med
både lovgivning, lovfortolkning, processer, arbejdsgange
og administration. De vil få repræsentation fra
departementet på medarbejderniveau, og de vil som hidtil
ikke beskæftige sig med konkrete sager. De regionale
faglige netværk videreføres ikke.
Birgitte
1
UKS Side 900
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
121206 5 Early warning i den
nye struktur
Oplæg om early warning i den nye struktur og udkast til ny
early warning-vejledning var sendt ud til mødet. Det
foreslås bl.a., at den interne koordinering af early warning-
sager i SKAT forankres i Jura. Juridisk Forum tilsluttede
sig forslagene til tilpasninger, dog med den ændring, at
oversigten over early warning-sager fra SKAT alene føres i
SKAT.
Birgitte
121206 6 Placering af
opgaver fra Juridisk
Forum m.m. i den
nye struktur
Notat om placering af opgaver fra Juridisk Forum m.m. i
den nye struktur var sendt ud til mødet. Der var en generel
drøftelse og enighed om, at opgaverne ville blive løftet i
andre sammenhænge.
Birgitte
121206 7 Lovprogrammet
2012/2013
Birgitte orienterede om status for de enkelte lovforslag. Birgitte
121206 8 Orientering fra
Borger og
Virksomhed
Der var ikke noget nyt. Jan
Lund/Richard
121206 9 Early warning-sager Early warning-liste, indstilling og materiale til early
warning nr. 26, lovforslag vedrørende early warning nr. 27
og ny early warning nr. 28 var sendt ud til mødet. For early
warning nr. 26 var der enighed om at satse på model nr. 2.
Early warning nr. 28 vurderes i Moms og afgifter.
Birgitte
121206 10 Opfølgningsliste Opfølgningslisten blev gennemgået, og det blev
konstateret, at der ikke er behov for yderligere opfølgning
af nogen af punkterne.
Birgitte
121206 11 Eventuelt Der var ikke noget til eventuelt.
2
UKS Side 901
U
K
S
Side 1 / 3
Udbyttebeskatning – status og fremtid
Der har dags dato været afholdt statusmøde for Udbytte (diverse forbedringer af
afregningen for aktieudbytte). Til stede var procesejer Jeanette Nielsen og sy-
stemejer Linnea Nissen samt Lasse Hartmann.
Status på opgaven
På baggrund af fremsendt materiale til CSC har der været afholdt møder med
CSC for at få afklaring på forskellige problemstillinger. Herefter er der fra CSC
fremsendt løsningsbeskrivelse og estimat. Det af CSC fremsendte var imidlertid
ikke tilstrækkeligt overskueligt og dækkende for forretningens ønsker, og det
blev derfor besluttet, at CSC skulle anmodes om at give et nyt bud på løsning og
pris baseret på en opdateret kravspecifikation.
Arbejdet med den opdaterede kravspecifikation er imidlertid blevet forsinket på
grund af ressourcemangel, og der er med den nuværende ressourcetildeling ikke
foreløbigt udsigt til, at den opdaterede kravspecifikation bliver klar til afsendelse
i nær fremtid.
På baggrund af indstilling fra procesejer og systemejer er det af Susanne Thor-
hauge og Jan Telling på grund af opgavens omfang og kompleksitet blevet be-
sluttet, at opgaven skal løses i projekt. Indtil en projektorganisation er på plads,
skal der dog arbejdes videre med opgaven som hidtil.
På nuværende tidspunkt vurderes det, at løsningen ikke længere kan være klar til
at gå i produktion, inden EKKO går i produktion den 21. maj.
Den nuværende løsning fungerer og fortsat vil fungere efter EKKO går i produk-
tion.
Revurdering af opgaven
Procesejer og systemejer er nået langt i processen med at få beskrevet forret-
nings- og systemkrav til en løsning, men processen har været præget af skiftende
bemanding, løbende nye ønsker, manglende bemanding til varetagelse af arkitek-
tur og en manglende overordnet afklaring af løsningens omfang. Opgaven har nu
nået et estimeret budget på 7-10 millioner.
Notat
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Projektledelse
12. december 2012
SKAT
UKS Side 902
U
K
S
Side 2 / 3
Procesejer og systemejer har derfor i lyset af, at opgaven skal løses som projekt
foretaget en revurdering af opgaven og udgangspunktet i lyset af nuværende sta-
tus.
Det er et væsentligt problem i forhold til EKKO, at den nuværende TastSelv-
løsning kun anvendes i begrænset omfang af virksomhederne (ca. 30 %). Udbyt-
teangivelserne indsendes hovedsagligt på papir og disse indtastes efterfølgende
af SKAT.
Baggrunden for at gennemføre en forbedret TastSelv-løsning er et lovkrav om
obligatorisk digital indberetning. Man har således ønsket at tilbyde virksomhe-
derne en forbedret løsningen inden kravet om obligatorisk digital indberetning
blev gennemført på udbytteområdet.
I bemærkningerne til lovforslaget er oplyst, at SKAT forventer at en ny indberet-
ningsløsning kan være klar ved udgangen af 2012.
Loven stiller ingen konkrete krav til den nye løsning. Den løsning der p.t. arbej-
des på forbedrer den nuværende løsning ved at samle to adskilte indtastninger i
et samlet flow; der etableres kladdefunktion; tidligere indberettede aktionærop-
lysninger kan hentes frem ved indberetning; der kan fejlrettes i tidligere indbe-
retninger, og visse sagsbehandlerfunktioner forbedres.
Hovedgevinsten for SKAT er en højere andel af tastselvangivelser og dermed
færre blanketangivelser, nogle bedre systemunderstøttede forretningsgange hos
sagsbehandlerne og færre fejlrettelser.
Etablering af en ny tastselvløsning løser ikke i sig selv problemet i forhold til
EKKO, medmindre virksomhederne selv søger denne indberetningsløsning.
Procesejer undersøger p.t. mulighederne og udfordringerne ved at gøre den nu-
værende tastselv-løsning obligatorisk.
Fremtid
Revurderingen har ført til følgende overvejelser og anbefalinger:
Der er overodnet to muligheder for planlægningen af det kommende projekt:
 Projektet arbejder med hovedfokus på tid og går efter at få det eksiste-
rende materiale tilpasset med henblik på så hurtigt som muligt at sætte
nogle få udvalgte forbedringer af tastselv i produktion
 Projektet arbejder mere langsigtet med hovedfokus på kvalitet og pris
med henblik på at etablere en gennemtænkt løsning, der bedre tilgodeser
kunder og forretning. Enkelte funktioner kan eventuelt sættes i produkti-
on allerede i sommeren 2013.
Som nævnt vil det efter al sandsynlighed være meget svært at få implementeret
andet end små ændringer i tastselv, inden EKKO går i produktion, hvis dette sker
som planlagt.
UKS Side 903
U
K
S
Side 3 / 3
Procesejer og systemejer foreslår på baggrund af ovennævnte overvejelser, at det
kommende projekt tænkes mere langsigtet, og arbejder mod en mere gennem-
tænkt og bedre afgrænset løsning, fremfor at projektet udelukkende koncentrerer
sig om at få en løsning klar så hurtigt som muligt.
Projektet skal tage udgangspunkt i de allerede udførte krav og beskrivelser ar-
bejde grundigt videre med opgaven, herunder
 lave en nærmere vurdering af business casen
 foretage en grundig analyse af opgavens samlede omfang og skære opga-
ven til
 arbejde videre med obligatorisk tastselvangivelse
 inddrage brugerne
 inddrage Arkitektur og sikre systemsammenhæng (særligt back end)
Dette betyder først og fremmest, at der ikke vil være en løsning klar til somme-
ren 2013 men nok nærmere efterår/slutning af 2013.
At løsningen ikke bliver klar inden EKKOs idriftsættelse, betyder først og frem-
mest for forretningen, at der vil være et forøget ressourcetræk hos den sagsbe-
handlende enhed. Et mere langsigtet projekt vil forlænge denne periode men vil
samtidig bedre kunne understøtte og aflaste sagsbehandlingen på længere sigt
ved at levere et mere gennemtænkt produkt, end et hastigt gennemført projekt
med hovedfokus på at gå i produktion så hurtigt som muligt vil kunne.
/Jeanette Nielsen
Linnea Nissen
Lasse Hartmann
UKS Side 904
U
K
S
RIGSREVISIONEN SKATTEMINISTERIET
Aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om den interne revision
inden for Skatteministeriets område
Kapitel 1
Indledning
1. I henhold til § 9, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber mv. (rigsrevisor-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, er der mellem rigsrevisor og
skatteministeren indgået aftale om rammerne for den interne revision inden for Skat-
teministeriets ressort, opgaverne for den interne revision og den interne revisions
samarbejde med Rigsrevisionen.
Kapitel 2
Formål
2. Den interne·revision er et led i Skatteministeriets overordnede styring og vareta-
ger de i kap. 4 anførte opgaver.
Kapitel 3
Organisation og kompetence
3. Den interne revision (benævnt Skatteministeriets Interne Revision) er placeret
som en selvstændig enhed under departementschefen i Skatteministeriet.
4. Den interne revision rapporterer til departementschefen og Rigsrevisionen om
den udførte revision. Den interne revision rapporterer ligeledes til den reviderede
virksomheds ansvarlige ledelse.
Den interne revision har over for departementschefen ansvaret for den samle-
de interne revisionsindsats i Skatteministeriet.
5. Den interne revisions bemærkninger vedrørende revisionen skal besvares inden
for den fastsatte tidsfrist, dog senest efter 4 uger, såfremt intet andet er aftalt.
UKS Side 905
U
K
S
-2-
6. Departementschefen sikrer i samarbejde med revisionschefen, at den interne re-
vision har en sådan kapacitet og kompetence, at den til enhver tid kan løse sine op-
gaver på en for departementschefen og Rigsrevisionen tilfredsstillende måde.
7. Medarbejdere i den interne revision må ikke udføre arbejde, der er uforeneligt
med varetagelsen af deres revisionsmæssige opgaver.
8. Den interne revision har adgang til alle oplysninger, dokumenter, registreringer,
beholdninger, it-systemer mv., som efter den interne revisions skøn er af betydning
for løsning af dens opgaver. Sådan adgang skal gives hurtigst muligt. Intern revision
kan fastsætte en frist herfor.
9. Den interne revision skal af virksomhederne holdes underrettet om alle bestem-
melser vedrørende regnskabsforhold og andre forhold, der har betydning for revisio-
nens gennemførelse, herunder lovovertrædelser eller tilsidesættelse af væsentlige
forskrifter i forbindelse med forvaltningen, jf. også pkt. 19.
Den interne revision skal på det tidligst mulige tidspunkt informeres om planlæg-
ning og ændringer af regnskabssystemer samt ved tilrettelæggelse af forretnings-
gange, der har betydning for revisionsarbejdet. I forbindelse hermed påser den inter-
ne revision, at kontrol- og revisionsmæssige hensyn tilgodeses.
Kapitel 4
Opgaver
10. Den interne revision skal udføre sin virksomhed under iagttagelse af principper-
ne for god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3. Revisionen skal planlæg-
ges, udføres og rapporteres efter principperne i Rigsrevisionens revisionspolitik, jf.
retningslinjerne i "Statslig revision" (Rigsrevisionens digitale samling af revisions-
standarder).
11. Den interne revision udfører revisionen af regnskaberne under Skatteministeri-
ets område og forvaltningen af de opgaver, der er henlagt til administration under
samme, med undtagelse af Skatteministeriets departement, der revideres af Rigsre-
visionen.
Inden for Skatteministeriets område udfører intern revision alle revisionsopgaver
med undtagelse af nedenstående opgaver:
UKS Side 906
U
K
S
-3-
Rigsrevisionen varetager revisionen af lønninger og pensioner ved undersøgelse
af forretningsgange og gennemgang af konkrete løn-, personale- og pensionssager
for at sikre, at de udbetalte ydelser er i overensstemmelse med love, overenskom-
ster og andre aftaler.
Den interne revision varetager dog revisionen af de opgaver på løn- og pensi-
onsområdet, som skal sikre korrekt optagelse i regnskabet (udkontering til driftskon-
ti) og herunder sikre, at administrationen jævnligt foretager afstemning af statuskonti
på området (versurkonti). Den interne revision er ligeledes ansvarlig for revision af
andre anviste ydelser på standardkonto 18 bogført uden for lønsystemet (SLS),
samt for ydelser udenfor standardkonto 18 (fx omkostningsdækkende ydelser),
selvom disse anvises over SLS.
Rigsrevisionen varetager bevillingskontrollen.
Der kan aftales en ændret fordeling af arbejdsopgaver mellem den interne revisi-
on og Rigsrevisionen.
12. Den interne revision planlægger revisionen ud fra væsentlighed og risiko, jf. God
Offentlig Revisionsskik.
13. Den interne revision skal foretage uanmeldte beholdningseftersyn af likvider,
værdipapirer samt øvrige beholdninger mv., jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 696
af 14.juli 2000 om afholdelse af eftersyn af likvide beholdninger, varebeholdninger
og andre aktiver ved statslige institutioner m.fl. Den interne revision skal endvidere
påse, at forretningsgange vedrørende sikring af aktiver og andre midler i virksomhe-
dernes varetægt er betryggende.
14. Den interne revision skal ved revisionen danne sig en begrundet overbevisning
om, at regnskaberne er rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis, om der foreligger hensigtsmæssige forretningsgange (instrukser), der
efterleves, og om den interne kontrol fungerer tilfredsstillende. Videre skal den inter-
ne revision foretage revision af årsrapporter samt foretage en vurdering af, hvorvidt
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af
de enheder, der er omfattet af regnskabet.
UKS Side 907
U
K
S
-4 -
15. Efter departementschefens godkendelse kan den interne revision udføre rådgiv-
ningsopgaver for Skatteministeriets virksomheder. Ligeledes kan departementsche-
fen anmode den interne revision om at udføre særlige revisionsopgaver internt på
Skatteministeriets område. Rigsrevisionen underrettes om sådanne opgaver, der ik-
ke må antage et sådant omfang, at den interne revision ikke kan udføre de opgaver,
der er omfattet af nærværende aftale.
16. Den interne revision supplerer denne aftale med nødvendige instrukser for og
beskrivelser af revisionsarbejdets udførelse.
Kapitel 5
Samarbejde med og rapportering til Rigsrevisionen
17. Samarbejdet mellem Rigsrevisionen og den interne revision tilrettelægges bl.a.
ved periodiske møder. Rigsrevisionens og den interne revisions samlede revisions-
indsats koordineres, så resultatet af den interne revisions arbejde kan indgå ved
Rigsrevisionens afgivelse af erklæringer, herunder i den årlige beretning om revisio-
nen afstatsregnskabet.
18. Den interne revision forelægger sine revisionsplaner for Rigsrevisionen samt
holder. Rigsrevisionen underrettet om væsentlige ændringer heri.
19. Når virksomhederne på Skatteministeriets område forelægger for eller underret-
ter Rigsrevisionen efter rigsrevisorlovens § 10, fx om påtænkte væsentlige ændrin-
ger af regnskabssystemer eller forretningsgange, der har betydning for revisionen -
og som er omfattet af nærværende aftale - fremsendes samtidig den interne revisi-
ons vurdering af ændringerne, jf. herved pkt. 9. Forelæggelser af og orienteringer
om mindre ændringer af regnskabssystemer, forretningsgange og it-systemer sen-
des ikke til Rigsrevisionen, men vurderes alene af den interne revision.
20. Det påhviler den interne revision straks at underrette Rigsrevisionen om væsent-
lige bemærkninger vedrørende regnskabs- og revisionsmæssige forhold.
21. Den interne revision skal holde Rigsrevisionen underrettet om den udførte revi-
sion. Den interne revisions rapporter, bemærkninger o.l. med de dertil hørende be-
UKS Side 908
U
K
S
-5-
svareiser og afgørelser samt rapporter om beholdningseftersyn indsendes til Rigsre-
visionen.
22. Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision
senest den 1. juni en erklæring og en beretning om den udførte revision vedrørende
den enkelte virksomhed. Inden afgivelse af disse erklæringer og beretninger drøftes
disse med Rigsrevisionen. Erklæringer og beretninger afgives til virksomhedens le-
delse og fremsendes tillige til departementet og Rigsrevisionen.
Erklæringen skal oplyse, om revisionen er foretaget i overensstemmelse med
god offentlig revisionsskik og omfatte den interne revisions vurdering af regnskabs-
aflæggelsen. Erklæringen skal følge Rigsrevisionens til enhver tid gældende prak-
sis.
Beretningen skal indeholde en samlet og afbalanceret redegørelse for indholdet
af den udførte revision og resultaterne heraf, herunder oplysninger om revisionens
omfang og gennemførelse, væsentlige fejl og mangler, gennemførte forbedringer af
regnskabsvæsenet samt principielle spørgsmål i øvrigt, som ledelsen har taget eller
skal tage stilling til.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse og revision af aftalen
23. Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2013. Den erstatter aftalen fra 18. december
2009.
Aftalen tages op til vurdering, når en af parterne ønsker dette.
RIGSREVISIONEN
København, dens-,\'t...2012
~~~-~-~--
Rigsrevisor
SKATTEMINISTERIET
København, den i1 /1z.....2012
./r:t--
····· ................. ... .
inister
UKS Side 909
U
K
S
Side 1 / 2
Til
SKAT Midtjylland, Regnskabscentret
Att.: Viceskattedirektør Frank Høj Jensen
Borger og Virksomhed, Afregning Person
Att.: fg Kontorchef Jochim Behrend
Revision af udbyttebeskatning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) gennemfører en revision af regnskabs-
aflæggelsen for udbyttebeskatningen.
Formål
Formålet med revisionen er at vurdere:
- Om forretningsgange og interne kontroller opfylder de krav, der stilles til
god og pålidelig regnskabsforvaltning og dermed medvirker til at sikre
regnskabsposternes rigtighed.
- Om de initiativer som Skatteministeriet har sat i værk som følge af tidli-
gere undersøgelser er dækkende og tilstrækkelige.
Revisionens formål er endvidere, at opnå yderligere kendskab til og overblik
over den bogføringsmæssige håndtering af udbyttebeskatningen og registrering
af udbyttemodtagere.
Revisionen er valgt ud fra væsentlighed og risiko og skal sammen med øvrige
revisioner for regnskabsåret 2012 indgå i en samlet konklusion af § 38 regnska-
bet (erklæring med beretning).
Revisionsområde
Revisionen vil omfatte en gennemgang af bogførings- og afstemningsrutiner
samt den månedlige regnskabsgodkendelse vedrørende:
- Udbytteskat (3S)
- Royalty
- Registreringer i eKapital vedrørende udbyttemodtagere
Revisionens gennemførelse
SIR vil gerne aflægge Regnskab 2 og Afregning Person revisionsbesøg. Under
besøgene ønsker vi, at blive orienteret om, hvorledes SKAT har tilrettelagt ar-
bejdet. Derudover ønsker vi sammen med relevante medarbejdere, at gennemgå
Intern revision
Toldbuen 2
4700 Næstved
Telefon 33 92 33 92
internrevision@skat.dk
www.skat.dk
4. januar 2013
J.nr. 13-0005403
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 910
U
K
S
Side 2 / 2
dataflowet samt bogførings- og afstemningsrutiner, herunder de kontroller og
handlinger, som SKAT gennemfører i forbindelse med den månedlige regn-
skabsgodkendelse.
SIR skal bede Regnskabscentret og Afregning Person om, at udpege en eller to
kontaktperson(er), som vi kan træffe nærmere aftale med vedrørende revisions-
besøg, og/eller som kan hjælpe os med at finde de rette personer og afdelinger
som vi skal drøfte de enkelte emner med.
Deltagere
Revisionen vil blive gennemført af Søren Kristensen og Lars Kørvell.
Muligvis vil Rigsrevisionen også deltage med 1-2 medarbejdere.
Materiale
Til brug for vores forberedelse skal vi anmode om at få tilsendt følgende mate-
riale senest tirsdag d. 15. januar 2013, evt. i form af links:
- Afstemning mellem SAP og Fødesystemer (seneste afstemninger)
- Procesbeskrivelser/forretningsgangsbeskrivelser for området
- Kort beskrivelse af status på de tiltag, der er iværksat/implementeret på
baggrund af SIRs rapport d. 10.05.2010 (j.nr. 09-172022)
- Afstemning af eKapital til øvrige systemer - kontrol i forhold til fuld-
stændighed (seneste afstemninger)
SIR vil muligvis anmode om yderligere materiale inden besøget og materiale
fremlagt under besøget.
Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, er I velkomne til at rette hen-
vendelse til undertegnede eller Søren Kristensen på tlf. 8 43 50.
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Lars.koervell@skm.dk
Direkte telefon 72 37 74 98
UKS Side 911
U
K
S
Udbytteskat
Selskabers udlodning af udbytte er meget konjunkturbestemt. Der er intet mandtal, da
der ikke skal indsendes 0 angivelse, såfremt selskabet ikke udlodder.
I 2007 blev der betalt mere end 15 milliarder i udbytteskat, de efterfølgende år dalede
beløbet, og i 2012 kom det op på knap12 milliarder. Da udbytteskatten i 2007 var 28 %
(i begrænset omfang 25 % og 15 %) kan den med udbytteskat udloddede mængde opgø-
res til ca 50 milliarder.
Der udloddes på gode år ca 300 milliarder, som bl.a. strømmer gennem Danmark, fordi vi ikke, som OECD
modellen giver mulighed for, forlanger 5 % af transaktionerne, hvilket er udmøntet i de væsentligste Dob-
beltbeskatningsoverenskomster.
Fristen for at angive udbytte og indberette udbyttemodtagere har indtil 1.1.2012 været forskellig og der har
ikke været en systemmæssig afstemning mellem angivelse (udbytteskat og betaling) og indberetning af ud-
byttemodtagere (godskrivning af udbytteskat).
Påstanden om at administrationen af udbytteskat ikke var optimal, blev bekræftet i et indsats pilotprojekt i
Indsats Kbh, Erhverv 1.
For indkomståret 2008 udsøgte man 68.000 selskaber, hvoraf der for 20.000 var konstateret fejl i afstemnin-
gen angivelse og indberetning.
Nogle fejl skyldes vanskeligheder med TastSelv, hvor selskabet kun indberetter udbyttemodtager og tror, at
det har angivet.
Projektet undersøgte 1500 selskaber, hvoraf 160 selskaber endte i forhøjelser på i alt 58 mill. Forhøjelsen for
enkelte selskaber dækkede flere år
Når de nu ændrede frister for indberetning af udbyttemodtagere er implementeret i TastSelv, vil angivelse og
indberetning automatisk være afstemt, så godskrivning af udbytteskat hos modtagerne ikke kan ske udover,
hvad der er angivet. Feltet på Selvangivelsen skal så være låst.
Implementeringen af de fælles frister for udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere vil medføre,
at de 20.000 selskaber, hvis angivelse og indberetning af udbyttemodtagere ikke var overensstemmende, vil
blive overensstemmende, således at systemet vil medføre, at en direkte kontrol mellem angivelse og indbe-
retning af udbyttemodtagere er overflødig.
Det forventes at implementeringen vil give et årligt merprovenue på over 20 mill.
Der vil fortsat være behov for afstemning mellem felt 37 på selskabsselvangivelsen og udbytteangivelsen.
Når tvungen TastSelv er fuldt implementeret, vil medarbejdere i Regnskab 2 svarende til ca 5 årsværk blive
frigjort til andet arbejde.
Lisbeth Rømer
Notat
Midtjylland
Regnskab 2 - Udbytteskat
Udbytteskat
28. januar 2013
SKAT
UKS Side 912
U
K
S
Referat af mødet den 6. februar 2013 vedrørende revision af udbytte-
og royaltyskat
Deltagere:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, ansvar for processen selskabsskat
Linnea Nissen, Vejledning og Afregning Erhverv, systemejer NTSE udbytte-
skat/udbyttemodtagere og 3S
Pia Kolind, Afregning Erhverv, procesejer 3S og Selskabsskat
Bente Klein Fridberg, Regnskab 2
Lena Bardrum, Afregning Person, procesejer UDBY og eKapital
Lisbeth Rømer, Afdelingsleder Regnskab 2
Sven Nielsen, Regnskab 2 og Udbytteskat
Andreas Bo Larsen, Proces og administration, deltog fra 11.15
Lars Kørvell, SIR
Søren Kristensen, SIR
1) SIR giver kort orientering om revisionen
Lars præsenterede SIR og orienterede om formål og forventet forløb af revisio-
nen, herunder at Rigsrevisionen følger revisionen men kunne ikke deltage i dag.
De øvrige deltagere præsenterede sig.
2) Ansvarsfordeling vedrørende udbytte og royaltyskat
Lisbeth oplyste, at royalty er en lille del i forhold til udbytte. Royalty angivelser
og ansøgning om fritagelse for royaltyskat kommer løbende gennem året. Den
der udbetaler royalty har fradrag for udgiften i modsætning til udbytte. Angivel-
serne tastes direkte i SAP, som er eneste system der anvendes til royalty.
Værdipapircentralen (VP) skal fremover indberette udlodninger vedr. alle de
administrerede aktier mv. Fra 2013 skal VP løbende indberette udbyttemodtage-
re, mens det udloddende selskab fortsat angiver og afregner indeholdt udbytte-
skat til sædvanlig frist. Værdipapircentralen administrer de papirer der handles
på det regulerede marked (omfatter ca. 200 børsnoterede selskaber samt 1800
investeringsforeninger). Derudover administrerer VP også nogle af de ikke børs-
noterede selskaber, som behandles på samme måde. De øvrige selska-
ber/investeringsforeninger angiver og indberetter selv (hvilket omfatter ca.
70.000 selskaber).
Intern revision
Toldbuen 2
4700 Næstved
Telefon 33 92 33 92
internrevision@skat.dk
www.skat.dk
19. marts 2013
J.nr. 13-0005403
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 913
U
K
S
Ikke alle selskaber overholder 5 mdrs. fristen for afholdelse af generalforsam-
ling(fra regnskabsårets afslutning til afholdelse af generalforsamling). Det mister
SKAT lidt på i form af rentetab. Lisbeth har gjort ledelsen opmærksom på for-
holdet.
Det er vedtagelsesdagen på generalforsamlingen, der er styrende for angivelses-
tidspunktet. Store selskaber skal angive og indberette inden udgangen af den
efterfølgende måned, hvor beslutning om udlodning er truffet. Andre selskaber
har frist til den 10. i den efterfølgende måned.
Alle angivelser kommer i 3S, enten elektronisk, via TastSelv eller ved tastning af
Regnskab 2. Hvis der skal betales udbytteskat sker der en automatisk overførsel
til SAP38. Regnskab 2 har siden 2004 arbejdet på at få indberetnings- og angi-
velsestidspunktet til at være den samme og det er tilfældet fra og med 1. januar
2013. Nu kan der foretages afstemning mellem angivelser i 3S og indberetnin-
gerne i eKapital.
Regnskab 2 har oplyst, at de vil foreslå, at der etableres prøveafstemning allerede
i foråret 2013 – selvom system implementeringen af de nye sammenfaldende
frister ikke er foretaget.
Indberetning af udbyttemodtagere og angivelse af udlodningen er to særskilte
handlinger/processer (flows) – begge dele kan tastes i både NTSE og 3S. Derud-
over indberettes modtagere af aktieudbytte vedr. børsnoterede selskaber i eKapi-
tal.
Udbytte har ingen pligtkoder.
Arbejdsgruppens forslag var tvungen TastSelv, og der har været arbejdet herpå
siden januar 2012, så indberetning og angivelse kan samles i en arbejdsgang for
selskaberne mv. For hvert selskab skal summen af alle indberetninger danne an-
givelsesbeløbet (den samlede udlodning).
Udvikling af Skattekontoen (EKKO og DMO) har været både dyrere og taget
længere tid end forventet. Skattekontoen forventes igangsat 21. maj 2013. Tvun-
gen TastSelv (TSE) indberetning er ikke udviklet – Projektet har på nuværende
tidspunkt alene fokus på at færdiggøre kravspecifikation vedrørende den nye
TSE-læsning (fase 1). Den nye indberetningsløsning kan ikke idriftsættes inden
Skattekontoen sættes i gang. Der arbejdes på en nødløsning i starten.
Skattekontoen vil som udgangspunkt tilbagebetale en indbetaling efter 5 dage,
hvis der ikke er registreret et krav.
I peak-perioden kan Regnskab 2 ikke nå at taste angivelser inden 5 dage, det vil
give en masse ekstra arbejde med indbetalinger, der skal tilbagebetales og efter-
følgende genopkræves. Det er derfor vigtigt, at dette problem løses inden Skatte-
kontoen iværksættes.
Der er pt. ikke taget beslutning om, hvorvidt 3S bliver udfaset, når tvungen
TastSelv bliver fuldt implementeret.
Der modtages ca. 75.000 angivelser årligt, højsæsonen er april til juni, hvor ca.
halvdelen modtages, alle skal i 3S.
UKS Side 914
U
K
S
Indberetning om udbyttemodtagere fra VP går direkte i eKapital. De øvrige ind-
beretninger går i 3S, hvorefter de overføres til eKapital (de registrerede data for-
bliver i 3S).
Når tvungen TastSelv (TSE) tages i anvendelse vil ”åbne poster” (en indbetaling
men ingen angivelse) forsvinde. TSE vil beholde de modtagne oplysninger efter
disse er overført til 3S, men kan herefter kun redigeres af SKAT.
3) Arbejdsopgaver/forretningsgange
Siden SIRs undersøgelse i 2009/2010 er indberetnings- og angivelsesfristen ble-
vet sammenfaldende. Udlandsområdet, dvs. refusion af indeholdt udbytteskat er
stadig lidt besværlig – nettoafregning vedrørende de 12 lande sker fortsat gen-
nem Værdipapircentralen, der indeholder den korrekte udbytteskat, så det ikke er
nødvendigt for aktionærerne at søge refusion af SKAT(VP-ordningen).
Nettoafregning sker for danske aktionærer men kun for få udenlandske aktionæ-
rer. VP-ordeningen forsøges udvidet til alle DBO lande og til udenlandske sel-
skaber. Der er problemer med omnibusdepoter (de kan evt. bare fritages), JP
Morgan står f.eks. selv som ejer, selvom en dansker ejer aktien. I omnibusdepo-
ter kan man ikke se hvem der ejer aktierne.
I 2012 er der refunderet ca. 1.5 mia. kr. For at få refusion skal udbyttenota ved-
lægges blanket 06.003 sammen med dokumentation for skattepligt til hjemlandet
(udbyttemodtagerens).
Der er indgået aftale med et par danske banker, der fremsender en samlet an-
modning om refusion til flere af deres kunder (Regnearksordningen). Nogle ban-
ker sender specifikation med anmodningen. Alle banker skal sende sende yderli-
gere dokumentation, hvis SKAT beder om det. Der er forskel på detaljelierings-
graden af de specifikationer som bankerne sender/kan sende – på alle specifika-
tioner er aktionær specificeret med udbytte pr. aktie og år.
Der kan være flere udbyttenotaer på samme aktie vedr. samme udlodning, når
udlodningen er sendt gennem flere led. Udbyttemodtager kan selv søge refusion
og samtidig lade banken søge refusion til samme udlodning (bankerne kan også
selv søge refusion af egne beholdninger). Der er ikke nogen umiddelbar kontrol
af om en aktionær har søgt om refusion tidligere for samme indeholdte udbytte.
Der kan søges refusion indtil 5 år efter udlodningen.
Når udbyttemodtager selv søger refusion registres det i 3S under udlodning. Re-
fusioner under Regnearksordningen registres ikke i 3S. Alle refusioner bogføres i
SAP 38 på udbetalingstidspunktet. Mængden af refusioner har været stigende og
bevirket indførelse af ordningen. Det er et spørgsmål om ressource anvendelse,
som er årsagen til, at oplysningerne ikke tastes i 3S. Bankerne skal være i besid-
delse udbyttenota og dokumentation for skattepligt vedrørende deres kunder for
at søge refusion for disse. Der foretages almindeligvis ikke stikprøver på, om
banker (der ikke medsender bilag) har udbyttenota og dokumentation for skatte-
pligt. Dette sker kun hvis der opstår mistanke til refusionsanmodningen, hvilket
er forekommet 2 gange.
UKS Side 915
U
K
S
Ifølge SIRs undersøgelse i 2009/2010 var det usikkert, om nettoprovenuet af
udbytte til udenlandske aktionærer kunne opgøres eller afstemmes. De ændringer
der er sket siden 2010 betyder, at de oplysninger der i dag skal afgives til SKAT
i forbindelse med udlodning af udbytte, indeholdelse af udbytteskat og refusion
er så fyldestgørende, at SKAT i princippet vil være i stand til at afstemme og
opgøre det korrekte nettoprovenu. Dette vil dog kræve yderligere ressourcer til
registrering vedrørende refusion af udbytteskat.
Hvis der findes OCR linje sker bogføring direkte i SAP, ellers foretages der ma-
nuel bogføring.
Banken afstemmes hver dag med SAP. Tekniske debitorer opløses til ”rigtige
debitorer”. Advis og fejllister behandles, f.eks. når en PBS indbetaling trækkes
tilbage, så bogføres kravet på ny.
Der er ingen rykkerprocedure i systemet (Det skyldes, at der ikke er et krav om
at sende angivelse, hvis angivelse er lig 0)
Modtages en indbetaling men ingen angivelse, rykkes der for en angivelse.
Fra og med 2014 skal alle selskaber indsende et digitalt regnskab til Erhvervs og
Selskabsstyrelsen (E&S). Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT, som ser på,
hvordan SKAT evt. kan få virksomhedernes regnskabsdata (udloddet udbytte)
elektronisk fra E&S, som så vil kunne bruges ved kontrol af den indberettede
udlodning til SKAT.
Den eneste systematiske kontrol SKAT foretager er udbyttekontrollen. Regnskab
2 gennemfører udbyttekontrollen ved at sammenligne felt 37 fra virksomheder-
nes selvangivelse med virksomhedens angivelse. Ved CSC bestilles en liste, hvor
der i felt 37 er selvangivet et positiv beløb (udloddet udbytte) men der er ikke
indsendt en angivelse. Differencer mellem felt 37 og angivelsesbeløb udsøges
ikke på denne liste.
Står der ikke noget i felt 37 ”fanger” SKAT det heller ikke men så befinder vi os
i Indsats.
Ifbm. udbyttekontrollen bliver der rykket for en angivelse, hvor der er et positivt
tal i felt 37, men ikke indsendt en angivelse (beløb over 5.000 kr.). Der gives
ikke dagbøder, hvis selskaberne fortsat ikke angiver.
Udbyttekontrollen fanger også tastefejl i selvangivelsen.
Der kan ske udlodning flere gange i løbet af selskabets regnskabsår.
Tildeling af systemadgange til medarbejdere sker via BRAS og efter behovet i
forhold til deres arbejde.
Der anvendes f.eks. 3S, SAP38, TS-Tele, BusinessObjects og Erhvervssystemet.
Arbejdet i forbindelse med interne kvalitetssikringspunkter udføres af Lisbeth,
der er tale om partshøring, kvitteringsskrivelser, grundregistrering af krav,
”skjulte” registre, autorisationer og ajourføring af regnskabsinstruks. Kontroller-
ne kan ses i SAP incl. langtekster. Underliggende materiale samt sandsynlig-
hedskontrollerne ligger i Lisbeths kontor.
UKS Side 916
U
K
S
Birgitte laver sandsynlighedskontrollerne, disse danner grundlag for regnskabs-
godkendelserne som Regnskab 1 får. Regnskab 1 stiller flere spørgsmål end tid-
ligere, der er kommet en ny person på området.
Sandsynlighedskontrol er den del af de månedlige regnskabsgodkendelser.
Kontrollen består i at sammenholde det betalte beløb (som er angivet) hver må-
ned med samme måned året før – udlodning af udbytte er imidlertid meget kon-
junkturfølsomt og kan svinge meget fra år til år. Bankerne må pt. ikke udlodde.
Der findes ingen mandtal.
Region København udførte i 2011 et indsatsprojekt for indkomståret 2008, for de
selskaber, hvor der er forskel på angivelse og indberetning. Af 68.000 selskaber
var der ialt ca. 20.000 selskaber, hvor der var en forskel. Af disse blev 1.500 ud-
valgt til udvidet kontrol. Projektet medførte, at 160 af de 1.500 selskaber fik en
samlet forhøjelse på 58 mio. kr. Projektet førte ligeledes til, at revisorer for nogle
af selskaberne blev ”trukket” i Revisornævnet, hvor flere af sagerne endte med
bøder til revisorerne.
Der har tidligere været problemer med at kunne foretage afstemninger og kon-
troller, men det er delvis afhjulpet nu. Fra og med 2012 skulle de ikke VP-
administrerede virksomheder (ikke børsnoterede selskaber) indberette og angive
på samme tidspunkt, og de VP administrerede selskaber (de børsnoterede selska-
ber) skal fra og med 2013 indberette og angive på samme tidspunkt.
For 2012 kan der for de ikke VP-administrerede virksomheder fortages afstem-
ning mellem angivelse og indberetning. Indtil TSE tages i brug vil angivelser
skulle tastes af Regnskab 2. Når TSE tages i brug vil afstemning ikke være rele-
vant (da angivelse er summen af indberetninger og dermed en og samme hand-
ling).
Det er Regnskab 2´s vurdering, at projektet har bidraget til at opprioritere tvun-
gen TastSelv.
Et projekt har også resulteret i, at personer har fået deres forskudsopgørelser æn-
dret med ca. 2,6 milliarder.
Tidligere udsendte Regnskab 2 rykkere for manglende angivelser én gang om
året, nu rykkes der flere gange om året.
Regnskab udsender op til 2 rykkere. Der er i 2. rykkerskrivelse truet med dagbø-
der og adskillige selskaber, som ikke har reageret på rykkerne er sendt til Indsats.
Forinden der udsendes rykker kontrolleres det, at der er grundlag for at rykke.
Der er mulighed at pålægge dagbøder for manglede angivelser, men denne mu-
lighed har ikke været taget i brug. Det er uklart om dette er ledelsesmæssig be-
slutning eller der ikke er taget stilling hertil.
Udbyttekontrol gennemføres ved, at CSC laver udsøgning, hvor felt 37 på selv-
angivelsen skal være positiv og der findes ingen angivelse, som behandles af
Regnskab 2.
Hvis der er beløbsmæssig difference mellem felt 37 og angivelse kan der trækkes
en advis. Et opslag i systemerne har vist, at disse differencer hel eller delvis sidst
UKS Side 917
U
K
S
er blevet behandlet for indkomståret 2009. Regnskab 2 behandler ikke disse ad-
vis (skærmadvis).
eKapitalcentret blev etableret i 2010. De indberetningspligtige skal være tilmeldt
ordningen. eKapital kontakter de virksomheder der ikke har indberettet for inde-
værende år, men foretog indberetning året før. Jette Zester kan oplyse mere her-
om.
SIR bad om at få tilsendt materiale vedrørende tvungen TastSelv – relevante op-
lysninger om processen og de beslutninger der er blevet truffet, hvilke udeståen-
de der fortsat er samt tidplan frem til endelig implementering. Jeanette Nielsen
vil sende materiale.
UDBY er en del af eKapital. Lena oplyste, at Afregning Person opfatter eKapital
som et lagerhotel, der stilles til rådighed for andre procesejere i SKAT. Afreg-
ning Person foretager ikke egentlige kontroller eller afstemninger, der foretages
dog sammenligning mellem indberetning for det enkelte år og året før jfr. afsnit-
tet ovenover.
Ved indberetning til systemerne fortages almindelige valideringskontroller mv.
Der følges op på afviste indberetninger.
Der foretages ikke kontrol af, om der indberettes det samme i udlodning til ud-
byttemodtagere som der angives som udlodning.
Selskaber har pligt til at foretage indberetninger, med mindre de er VP admini-
strerede. Det blev aftalt med Lena, at SIR kontakter Jette Zester som er proces-
ejer på eKapital, omkring mere specifikke spørgsmål – ex. hvorledes sikres at
alle indberetninger (VP-administrerede selskaber) bliver indberettet korrekt til
eKapital.
eKapitals består af en række delsystemer. eKapitals delsystemer overfører ikke
data til SKATs øvrige systemer. SKATs øvrige systemer har adgang/henter i
stedet oplysningerne i eKapitals delsystemerne. Det er f.eks. SLS-P(procesejer er
Pia Vendelbo), Skattemappen, forskud, årsopgørelse(procesejer Trine Jensen).
Hvis delsystemerne modtager rettelsesindberetninger (nye 3. partsindberetnin-
ger) til felter på årsopgørelsen som er ”låst”, iværksættes en proces, hvor
”SLUT-systemet” på ny henter de nye oplysninger i det pågældende delsystem i
eKapital. Delsystemerne i eKapital giver besked til SLUT-systemet om at der
skal foretages en ny kørsel til årsopgørelsen.
SIR spurgte, hvilke kontroller der foretages for at sikre, at eksempelvis Ӂrsop-
gørelsen” henter alle data i eKapitals delsystem i forbindelse med dannelsen af
årsopgørelsen. Det er Trine Jensen, som er procesejer for ”Årsopgørelsen” som
SIR skal snakke med.
4) Regnskabspraksis
Betalingsdato er indtægtskriterium, vedtagelsesdatoen for udlodningen er afgø-
rende for placering i indkomståret og hvis der skal betales renter.
Lisbeth oplyste, at Regnskab 2 ikke bruger supplementsperiode 13. Pr. 31. de-
cember ligger der således ikke et stort antal angivelser som ikke er tastet i 3S.
UKS Side 918
U
K
S
Ved udgangen af øvrige måneder kan der ligge angivelser, det højeste antal har
været ca. 22.000 i peak-perioden.
Lisbeth oplyste, at angivelser/betalinger vedtaget på generalforsamlingen før
31.12 kan komme langt ind i det efterfølgende år. Det er vedtagelsesdagen som
er styrende for at angivelsen/betalingen skal falde i den efterfølgende måned.
SKAT kan ikke indtægtsføre angivelser før SKAT kender til dem og det er ikke
alle selskaber som overholder fristen.
Udbytteskat bliver registreret, når den er angivet uanset om den er betalt eller ej.
Har selskabet gæld, kan det være svært at skelne imellem hvad indbetalingen
skal gå til. En indbetaling som selskabet har indbetalt ifbm. betalingen af udbytte
kan risikere, at gå til andre krav (ældre debitorrestancer til det offentlige – nogle
krav kommer før andre)
Såfremt Indsats konstaterer fejl/ændringer udfylder de en angivelse, som tastes i
3S. SKAT har få sager af den slags (har stort set ikke ansættelsesændringer).
Såfremt Sagscenter Erhverv bevilliger henstand med udbytteskatten restskatten
som følge af klagebehandling giver de besked til Regnskab 2, der opsætter en
markering så der ikke iværksættes inddrivelse af restskatten. Markeringen fjernes
igen når Sagscenter Erhverv meddeler, at henstanden er ophørt. Der er tale om
meget få sager, og der har ikke været henstandssager før 2011.
Refusion af indeholdt udbytteskat bogføres (udgiftsføres) på udbetalingstids-
punktet.
5) Debitorer
SIR oplyste, at SIR ligeledes foretager en tværgående revisionsundersøgelse ved-
rørende afskrivning på debitorer, hvor firmakode 6112 indgå, hvorfor dette for-
hold ikke indgår i denne opgave.
Regnskab rykker så vidt muligt en gang om måneden for manglende betalinger.
Betales ikke overgår den til Inddrivelse, der selv trækker oplysningerne. Hvis der
laves tilsigelser trækker det på foged ressourcerne.
I det modtagne materiale om Lean er anført ”debitorpleje”. Der er tale om op-
rydning/ajourføring/fejlrettelse vedrørende debitorer, så de registrerede oplys-
ninger er rigtige.
Regnskab 2 gennemgår alle åbenstående poster – det kan være lidt af en opgave
at ”rydde op” i det som folk sender uden nærmere forklaring – det kan vedrøre
alt muligt herunder udækkede krav.
I forbindelse med konkurs og tvangsopløsning modtages oplysninger fra Sags-
center Erhverv (insolvens/bo behandling) som registres i SAP38.
Bo behandling tager sig af sager vedrørende konkurs. Regnskab 2 foretager sig
først noget når andre melder tilbage eksempelvis Skifteretten eller Insolvensafde-
lingen i Nordjylland.
6) Arbejdsgruppens analyser/forslag herunder iværksatte tiltag på bag-
grund af SIRs revisionsrapport d. 10.05.2010
Lisbeth udleverede mødereferat fra 3 af arbejdsgruppens møder.
Medlemmer i gruppen kendte til problemerne, det var ikke nyt stof for dem. Di-
rektør Jens Sørensen er med i styregruppen.
UKS Side 919
U
K
S
I 2011 og 2012 er reglerne for henholdsvis de selskaber som ikke administreres
af VP samt de selskaber som er administreres af VP, blevet vedtaget/udstedt.
Arbejdsgruppen har leveret det, den er blevet anmodet om. Så nu mangler alene
implementeringen.
Den nye indberetningsløsning kan ikke idriftsættes inden Skattekontoen sættes i
gang. Der arbejdes på en nødløsning i starten. Se ligeledes side 2 ovenover.
I forbindelse med vedtagelse af loven blev der bevilliget 3 mio. kr. til den nye
løsning til TastSelv (TSE). De 3. mio. kr. rækker imidlertid ikke til dette.
Jeanette Nielsen har fremsendt notat Status på udviklingen af udbytteskat i TSE.
Projektet arbejder nu på dels, at scope, kvalitetssikre og præcisere kravspecifika-
tionen yderligere, sådan at det bliver muligt at få et mere præcist bud på prisen.
Andreas oplyste, at arbejdet i OECD er noget ”mudret”/kompliceret. Dels har
arbejdet stået på i flere år, der er afleveret diverse rapporter og nedsat flere ar-
bejdsgrupper, dels arbejdes der sideløbende i andre regi. EU har et projekt.
FATCA aftalen med USA om gensidig udveksling af oplysninger vedrørende
depoter, konti m.v., som er blevet prioriteret højest. I OECD ligger en brugbar
model klar, men det uklart hvad EU's holdning er til denne. Modellen fordre, at
udenlandske pengeinstitutter skal være med, og det vil kræve IT-udvikling.
Tyskland, der har et system a la vores refusionsmodel, ved ikke helt endnu om
de vil tilslutte sig modellen. Andreas vurderer, at det først vil være attraktivt for
de udenlandske pengeinstitutter at være med, hvis flere lande eller f.eks. et stort
land som Tyskland beslutter at tilslutte sig modellen.
Sideløbende arbejder SKAT på at udvide nettoafregningsmodellen til flere lande.
Andreas vil sende et oplæg om indstilling til en højere myndighed i OECD til
SIR. Materialet er modtaget.
Det er ikke nøje vurderet, hvilke afstemninger der kan laves nu hvor eKapital er
udbygget og indberetning om udbyttemodtagere og angivelse skal foretages sam-
tidig. Regnskab 2 har ikke ændret afstemnings procedure.
Lisbeth oplyste, at der strømmer 300 mia. i udbytte gennem Danmark årligt, i ca.
50 mia. bliver der indeholdt udbytteskat.
Afstemning af indberetninger med angivelser vil aldrig helt kunne afstemmes.
Der vil være mulighed for en residual, da der ikke skal foretages indberetning
vedrørende kongehusets medlemmer.
Lisbeth er tilbage fra ferie 28. februar.
UKS Side 920
U
K
S
Udleveret materiale på mødet:
1) Mødereferat af Udbytteskattens arbejdsgruppe, 27. april, 30. maj og 30.
august 2011
2) Oversigt over antal rykkere og tilsigelser, jan 2011 til jan 2013
3) Oversigt over antal udsendte rykkere for manglende angivelse, indkomst-
år 2007 - 2011
4) Oversigt over antal refusioner og beløb i 2010 – 2012
5) Udbytteskat, notat af 28. januar 2013 af Lisbeth Rømer
6) Oversigter over angivelser 2010 – 2012, fordelt på måneder, tastet værdi
og betalinger
7) Oversigt vedrørende Royaltyskat, 2009 – 2012
UKS Side 921
U
K
S
1
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 2. september 2015 06:43
Til: Jens Sørensen
Emne: Fwd: SV: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Vedhæftede filer: image001.png
Kategorier: Grøn kategori
TO - Lisbeth fratræder ved udgangen af november 2013.
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: Lisbeth Rømer <lisbeth.roemer@skat.dk>
Dato: 12. feb. 2013 kl. 14.57.50 CET
Til: René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>
Emne: SV: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Kære René,
Jeg er helt enig.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 12. februar 2013 14:54
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Jens Sørensen
Emne: SV: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Hej Lisbeth
Som aftalt pr. telefon, så er vi enige om at du naturligvis får den nødvendige støtte fra mig og Jens,
så vi sikrer en så god implementering som mulig.
Endvidere har vi aftalt, at din fratræden aftales til at være med udgangen af november 2013, så vi
imødekommer fokus på opgaven omkring digitalisering af udbytteskatten.
Giv mig venligst besked i dag, hvis du er uenig.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
UKS Side 922
U
K
S
2
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 12. februar 2013 14:41
Til: René Frahm Jørgensen
Cc: Jens Sørensen
Emne: SV: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Kære René,
Selvfølgelig fortsætter jeg gerne med udbytteskat. Jeg håber, at du og Jens vil støtte os så meget, at
implementeringen og igangsættelsen af tvungen TastSelv kan ske, som vi forventer.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 12. februar 2013 13:48
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Jens Sørensen
Emne: SV: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Kære Lisbeth
Tak for det tilsendte.
Jeg bliver dog lidt usikker på din tilbagemelding. Skal jeg opfatte din tilbagemelding som om, at du
er enig i mit tilbud, hvori der indgår en fratrædelse ultimo november 2013 - eller skal jeg booke et
nyt møde omkring fremtidig indplacering?
Jeg bliver nødt til at få din tilbagemelding i dag.
Mvh René
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 12. februar 2013 12:43
Til: René Frahm Jørgensen
Cc: Jens Sørensen
Emne: SV: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Kære René,
Også jeg siger tak for mødet i går. Og bortset fra at du ikke vil rykke min afgang, hvis det mod
forventning skulle vise sig at tvungen TastSelv på udbytteskatteområdet ikke er implementeret ca 1.
september, er jeg helt enig i en fratræden 30.11.2013.
Skulle igangsættelsen ske senere, har jeg fortalt dig, at det vil være meget vanskeligt for mig at gå,
da jeg har været drivkraften i, at vi er kommet så langt, som vi er. Og som jeg også sagde, vil der
UKS Side 923
U
K
S
3
være en lang tid, hvor der skal hjælpes med det nye, fordi selskaberne normalt kun udlodder en
gang om året. Men jeg er klar over, at for mig er ca 3 måneder efter igangsættelsen et passende
tidspunkt at sige farvel til SKAT.
Og René, jeg medsender et tidligere kommissorium, som forhåbentlig giver dig svar på dine
spørgsmål om udbytteskatteadministrationen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 12. februar 2013 12:20
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Jens Sørensen
Emne: Opfølgning fra vores samtale d. 11. februar 2013
Prioritet: Høj
Kære Lisbeth
Tak for et behageligt møde i går.
Som opfølgning, så vil jeg gerne ridse konklusionerne op som jeg ser det.
Det er klart forventningen, at Skattekontoen implementeres omkring d. 1. september 2013, hvilket
også er forhåbningen omkring digitaliseringen af udbytteskatteområdet. På det sidste punkt kan jeg
dog ikke give garantier.
Implementeringen af Skattekontoen vil helt sikkert give ændringer i de nuværende forretningsgange
i Betaling og Regnskab og derved også på de nuværende forretningsgange og bemandingen i
Regnskab 2.
Jeg ser at dine kvalifikationer vil være gode at have i denne periode indtil Skattekontoens
implementering ca. 1. september 2013 – primært på udbytteskatteområdet, men at du i tiden
derefter, ikke vil have den profil i forhold til de forandringer, som jeg imødeser på området.
Mit tilbud er derfor, at du tilbydes at drive det nuværende område (med fokus på digitalisering af
udbytteskatten) indtil implementering af Skattekontoen. Det vil rent praktisk sige, at du tilbydes
ansættelse som funktionsleder i det nye Betaling og Regnskab til udgangen af november 2013 incl.
opsigelsesperiode.
Jeg imødeser din bekræftelse. Hvis du mod forventning er uenig heri, så vil jeg også meget gerne
have besked omkring dette, da jeg således skal have booket en samtale nr. 2 med dig omkring
fremtidig indplacering. Hvis en sådan samtale skal afholdes, vil jeg ikke kunne tilbyde dig en afklaring
på nuværende tidspunkt.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
UKS Side 924
U
K
S
4
Det sammenkædede billede kan ikke vises. Filen er muligvis blevet flyttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at linket peger på
den korrekte fil og placering.
Brændgårdvej 10, 7400 Herning
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 925
U
K
S
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT.
Sammenfatning
Rigsrevisionen reviderer Skatteministeriets departement. På vegne af Rigsrevi-
sionen reviderer Intern Revision SKAT, Spillemyndigheden og Landskatteretten
jævnfør § 9-aftale med virkning pr. 1. januar 2013.
Rigsrevisionen godkender Intern Revisions revisionsplan samt ændringer til denne.
Intern Revision rapporterer om den udførte revision til både departementschefen og
Rigsrevisionen.
Intern Revision er en selvstændig enhed under departementschefen.
Intern Revision har således ansvaret overfor departementschefen jævnfør ovenståen-
de. Departementschefen sikrer i samarbejde med revisionschefen, at Intern Revision
har kapacitet og kompetencer til at udføre sine opgaver tilfredsstillende.
Departementet sender rapporter, der vedrører SKAT til Budget og Regnskab i
SKAT. Kritiske rapporter (kritikhøjde: ”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfreds-
stillende”) drøftes i SKATs direktion, hvor den relevante direktør til opfølgningen
findes. Hvis rapporten ikke er kritisk sender Budget og Regnskab den direkte til den
relevante direktør til opfølgning.
Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om, hvilken op-
følgning revisionsrapporten giver anledning til.
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af
om opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, som forelægges
SKATs direktion inden den sendes til departementet til evt. videre foranstaltning.
Der udestår at aftale en frekvens for aflevering af opfølgningsprotokollen med de-
partementet. Hidtil er den blevet udarbejdet kvartalsvist.
Høringsproceduren i forbindelse med udarbejdelsen af revisionsrapporter er ik-
ke omfattet af denne beskrivelse, idet høring henhører under Intern Revisions
ressort. Høringsproceduren ligger forud for opfølgningsproceduren.
~
SKA.T
UKS Side 926
U
K
S
Revisionschefen holder kvartalsvist møde med direktionen i SKAT.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her
drøftes regnskabs- og forvaltningsmæssige problemstillinger og løsningsmulig-
heder samt SKATs initiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne
varierer delvis over året efter følgende model:
1. kvartal: Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for
året. Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for
SKAT for det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes. Fast
punkt: Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
2. kvartal: Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning.
Efter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen. Faste punk-
ter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Æn-
dringer i risikobilledet.
3. kvartal: Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til Intern Revisions
årsberetning og erklæring om regnskaberne. Faste punkter: 1) Opfølgning på
væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
4. kvartal: Faste punkter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revi-
sionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
Fakta-boks.
Intern Revision forventer at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter og no-
tater årligt. Langt de fleste omhandler SKAT.
Intern Revision arbejder med en 4 trinsskala for kritikhøjde, der følger de revi-
sionsstandarder som Rigsrevisionen benytter.
Meget tilfredsstillende gives, hvis alle væsentlige standarder er opfyldt, og der
alene er basis for forbedringer af ordensmæssig karakter.
Tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder er op-
fyldt, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.
Ikke helt tilfredsstillende, gives, hvis flere af de væsentligste standarder ikke
er opfyldt. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder ik-
ke er opfyldt. Der skal snarest foretages forbedringer.
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
Budget og Regnskab koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter
og opsamler status fra direktørerne om deres opfølgning på revisionsrapporter-
ne, vurderer om opfølgningen er dækkende samt anfører oplysningerne i op-
følgningsprotokollen. Opfølgningsprotokollen forelægges SKATs direktion med
UKS Side 927
U
K
S
faste intervaller med henblik på at kunne sendes til departementet til evt. videre-
behandling.
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsent-
lige problemer på et område, orienterer revisionen direktøren for SKAT herom i
notatform (early warning), således at direktøren for SKAT får mulighed for at
reagere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Departementet og Rigsrevi-
sionen får kopi af notatet med direktøren for SKATs reaktion.
Opfølgningsprotokollen.
Budget og Regnskab noterer opfølgningen på kritiske revisionsrapporter samt
øvrige revisionsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
1. Dato for rapporten er indgået til departementschefen.
2. Dato for rapporten er indgået til SKAT.
3. Revisionsnummer i forhold til revisionsplanen.
4. Emne for den udførte revision.
5. Enhed/område/sted afhængig af revisionsrapportens undersøgelsesfelt,
der er omfattet af den enkelte revision.
6. Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstil-
lende og meget tilfredsstillende).
7. Revisionens anbefalinger.
8. Tilkendegivelse af, hvorvidt og i givet fald hvornår direktøren vil følge
revisionens anbefalinger og baggrunden for de tilfælde, hvor anbefalin-
gerne ikke følges.
9. Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
10. Ansvarlig direktør.
Protokollen afleveres med faste intervaller efter behandling i SKATs direktion
til departementet. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til
Rigsrevisionen.
Intern Revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnska-
bet.
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision
en erklæring og beretning om det udførte revision, jf. § 9-aftalens punkt 22.
Årsberetningen afgives til Rigsrevisionen senest 1. juni. Revisionschefen sender
forud herfor et udkast til årsberetning til departementschefen.
Departementschefen har det formelle ansvar for den del af revisionen, der ik-
ke ligger i Rigsrevisionen.
UKS Side 928
U
K
S
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne re-
vision og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det
revisionsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om sta-
tens regnskaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og
for, at revisionen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens
krav til det faglige niveau, jf. § 9-aftalen. Departementschefen har dermed både
det personale- og budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementschefen kan ønske særlige undersøgelser og kan tillade rådgiv-
ning.
Formålet med § 9-aftalen er at sikre, at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med ”God offentlig revisionsskik” og
øvrige retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at depar-
tementschefen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersø-
gelser. Intern Revision kan også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne,
hvis departementschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal un-
derrettes i disse tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer
Intern Revision i at opfylde § 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via De-
partementet
Intern Revision har adgang til alt materiale.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning af opgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revi-
sion skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssyste-
merne og tilrettelæggelse af forretningsgange, jf. § 9-aftalens pkt. 9.
UKS Side 929
U
K
S
Bilag 1.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens
ØAV (www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i
regnskabsbekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institu-
tionernes målopfyldelse og resultatkrav samt føre tilsyn med
den økonomiske forvaltning i institutionerne. Tilsynet omfatter
dels den overordnede kontrol med at givne bevillinger ikke
overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels at der
disponeres fornuftigt og effektivt. Dette tilsyn angår den finan-
sielle kontrol og aktivitetsstyringen i institutionerne.
Tilsynet med den økonomiske forvaltning er normeret i regn-
skabsbekendtgørelsen, hvori bl.a. fastlægges følgende departe-
mentale opgaver:
• Tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet inden for mini-
sterområdet og kontrol med overholdelsen af reglerne
for regnskabsvæsenet (regnskabsbekendtgørelsen § 7)
• Sikring af at oplysninger til brug for økonomisk styring,
planlægning og kontrol tilvejebringes (§ 7)
• Kontrol med at forbruget på givne bevillinger er opført
korrekt, og at de forretningsgange, der er fastlagt i insti-
tutionernes regnskabsinstrukser, er overholdt (§ 34-37)
• Godkendelse af regnskaber, herunder vurdering af,
hvorvidt forbruget forekommer rimeligt under hensyn til
aktiviteterne i den forløbne periode (§ 34-37)
UKS Side 930
U
K
S
1
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 13. maj 2013 11:27
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: VS: LL §§ 16 A og B
Kære René,
Så lysner det!!!!!!
Tvungen digitalisering for udbytteskat er sendt i ekstern høring den 8. ds, ikrafttræden 1.7.2013. Men det er den
gamle uhensigtsmæssige ordning, der ophøjes. Den løser ikke vores afstemningsproblem. Så det arbejder vi fortsat
på for fuld kraft.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Andreas Bo Larsen
Sendt: 13. maj 2013 11:06
Til: Lisbeth Rømer
Emne: VS: LL §§ 16 A og B
Kære Lisbeth,
Hermed svar på det med den obligatoriske digitalisering.
Mvh
Andreas
Fra: Bjørg Lilja
Sendt: 13. maj 2013 11:00
Til: Andreas Bo Larsen
Emne: SV: LL §§ 16 A og B
Det blev sendt på ekstern høring onsdag d. 8. med henblik på ikrafttrædelse 1. juli 2013.
Med venlig hilsen
Bjørg Lilja
Chefkonsulent
Skatteministeriet
Lovgivning, Politik og Samfundsøkonomi
S KATrEM 11\11 STERI ET
UKS Side 931
U
K
S
2
Proces og administration
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Bjoerg.Lilja@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 47 65
Fra: Andreas Bo Larsen
Sendt: 13. maj 2013 10:57
Til: Bjørg Lilja
Emne: VS: LL §§ 16 A og B
Kender du svaret på hendes spørgsmål om obligatorisk digitalisering af indberetninger og angivelser vedrørende
udbytter?
Mvh
Andreas
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 3. maj 2013 10:39
Til: Andreas Bo Larsen
Emne: LL §§ 16 A og B
Kære Andreas,
Her er et lille papir. Håber det kan inspirere jer.
Kender du til hvor langt de er nået med tvungen digitalisering af udbytteskatten?????
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 932
U
K
S
SKATf"EMINISTERIET
DepartementschefJens Brøchner
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
1. Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision af udbytte-
og royaltyskat for 2012.
Formålet med revisionen er at vurdere:
• Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en tilfredsstillende
måde, herunder etableret forretningsgange og interne kontroller, der
medvirker til at sikre en korrekt regnskabsaflæggelse.
• Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere under-
søgelser er dækkende og tilstrækkelige, jfr. SIRs revisionsrapport af om-
rådet d. 10. maj 2010 jnr. 09-272022, hvori der blev givet en række anbe-
falinger.
2. Forudsætninger
Revisionen har omfattet:
Udbytteskat (Forretningsområde 1156, 1157 og 1158)
Royaltyskat (Forretningsområde 1160 og 1161)
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio.
kr., mens indtægterne for royaltyskat er på i alt 130,0 mio. kr.
SIR har holdt møder med Regnskab 2, Proces og Administration, Afregning Per-
son eKapital, Afregning Erhverv samt Afregning Erhverv og Vejledning.
Revisionen har endvidere omfattet besøg hos Regnskab 2, hvor vi blev orienteret
om arbejdstilrettelæggelsen og sammen med relevante medarbejdere gennemgik
bogførings- og afstemningsrutiner samt efterprøvede forretningsgange og kon-
troller som sikrer regnskabets rigtighed.
Rapport
Intern Revision
Revisionscenter Næstved
ntemrev,s,on@skm.d~
30. maj 2013
J.nr. 13-0005403
Plannr. 12-014
Finansår 2012
t~I
SI .6-. /..:J
Ø,~---
Side 1 / 18
UKS Side 933
U
K
S
Ved siden af gennemgang af bogførings- og afstemningsmateriale har SIR fore-
taget indsamling, gennemgang og vurdering af relevant materiale i form af inter-
ne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Revisionen har ikke omfattet revision af IT-systemer.
Revisionen er gennemført af Søren Kristensen og Lars Kørvell i perioden januar
til maj 2013.
3. Observationer
3.1 Debitorer
SIR har gennemgået debitorkontiene. Alle angivelser kommer i 3S, via TastSelv
eller ved tastning afRegnskab 2. Angivelser, hvor der skal betales udbytteskat,
overføres dagligt automatisk fra 3S til SAP381
• Det er ved tidspunktet for regi-
strering af angivelsen, at indtægten registres i SAP38 med modpost på et debi-
tornummer under debitorkonto 3000.
Ved indbetaling af udbytteskat, efter indsendelse af papirangivelse, foretages en
automatisk registrering på bank med modpost teknisk debitor. Medarbejdere i
Regnskab 2 sørger løbende for at flytte poster fra teknisk debitor til de rigtige
debitornumre på debitorkonto 3000. SIR har gennemgået Regnskab 2's forret-
ningsgange omkring behandling afdebitorer. Gennemgangen har vist, at langt de
fleste fordringer bliver udlignet inden for relativ kort tid. Ved brug afTastSelv
far udlodder en OCR linje, som medfører at betalingen går direkte på debitorkon-
to 3000.
Revisionen har vist, at Regnskab 2 rykker løbende for fordringer. Regnskab 2
rykker 2 gange inden fordringen overdrages til Inddrivelse.
Fordringerne bliver stående på de enkelte firmakoder, selvom de bliver overdra-
get til Inddrivelse. I SAP 38 foretages en automatisk ændring af status på disse
fordringer, så de fremkommer på de rapporter Inddrivelse trækker.
Revisionen har vist, at der henstår få saldi af ældre dato. Ved gennemgang af de
væsentligste åbentstående saldi konstaterede SIR, at de alle var retskraftige og
under behandling. Heriblandt en fordring inkl. renter på 620 mio. kr. som vedrø-
rer en konkurssag som endnu ikke er afsluttet.
Under gennemgang af Regnskab 2's månedlige kontroller i forbindelse med
regnskabsgodkendelsen konstaterede SIR, at Regnskab 2 undersøgte og opløste
åbentstående poster på teknisk debitorer, indbetalingskonti mv.
1
Selskaber skal angive udlodningen til SKAT . Samtidig skal den indeholdte udbytteskat af ud-
lodningen indbetales til SKAT.
Side 2 I 18
UKS Side 934
U
K
S
Det er derudover SIRs opfattelse, at udbyttekontrollen2
ligeledes bidrager til at få
opløst ældre åbenstående poster. En væsentlig del afde fejl Regnskab 2 konstate-
rer under udbyttekontrollen skyldes, at selskaber har betalt og indberettet oplys-
ning om udbyttemodtagere3
i TastSelv, men ved en fejl mangler at angive belø-
bet. Det er SIRs opfattelse, at den type fejl behøvede Regnskab 2 ikke at vente
med at finde ved den halvårlige udbyttekontrol. Efter SIRs opfattelse kunne det
ske ved løbende at holde debitorkonti med åbentstående kreditposter op imod
indberetninger i 3S.
Regnskab 2 har hertil oplyst, at "! forbindelse med behandlingen af åbne poster
rykkesfor angivelser. som vedrører perioder, som ikke indgår iJorstkommende
udbyttekontrol. TastSelv fra juli 2010 har været udformet på en måde, så selska-
berne troede de havde angivet, når de havde indberettet udbyttemodtagere, hvil-
ket har øget mængden afåbne poster. Rykningf or angivelser har altid altoverve-
jende været iforbindelse med udbyttekontrollen, hvor udsøgningen altovervejen-
de sker maskinelt''.
Uelkooklusion
Det er SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede
og retskraftige.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 løbende bør opløse de poster, hvor selska-
ber har betalt og indberettet oplysning om udbyttemodtagere, men mangler at
angive.
3.2 Regnskabspraksis - lndregningskriteriet
Selve bogføringen af indtægt for udbytteskat sker i forbindelse med registrerin-
gen af angivelsen. Udbytteskat bliver således bogført, når den er angivet uanset
om den er betalt eller ej. Regnskab 2 foretager ikke nogen periodisering ved tast-
ning afangivelser. Det er tidspunktet for registrering af angivelsen som afgør,
hvornår indtægten bliver indtægtsført i regnskabet.4
Ved indbetalingen afudbytteskat er det ligeledes tidspunktet for registreringen
der afgør, hvornår indbetalingen bliver indregnet i regnskabet. Registreringen af
indbetalingen i SKATs regnskab sker samtidig med indbetalingen, idet alle ind-
betalinger, hver dag bliver registreret på bank med modkonto teknisk debitor.
Selskaber skal senest angive og betale udbytteskat den I0. i måneden efter, at det
er vedtaget at udlodde udbytte - hvis selskabets frist for betaling afA-skat er den
sidste bankdag i måneden, er fristen udsat til den sidste bankdag i måneden efter
den måned, hvor udlodningen er vedtaget.
2
SKAT foretager 2 gange om året en udbyttekontrol, hvor felt 37 på selskabernes selvangivelse
ho ldes op imod angivet udbytte registreret i 3S - se afsnit 3.6.
3
Udover at angive og betale udbytteskat, skal selskabet indberette oplysning om den enkelte
udbyttemodtager.
4
For selskaber som angiver via TastSelv er registreringstidspunktet lig med angivelsestidspunk-
tet.
Side 3 118
UKS Side 935
U
K
S
Rejser SKAT krav om indeholdelse af udbytteskat afen udlodning bogføres kra-
vet som en indtægt i forbindelse med at kravet bliver rejst. Taber SKAT sagen
udgiftsføres kravet på tidspunktet, hvor sagen tabes.
For Royaltyskat er det ligeledes tidspunktet for bogføring afroyaltyskat som
afgør, hvornår indtægten bliver indregnet i regnskabet. Der foretages ingen peri-
odisering.
Ved renteberegning tages der udgangspunkt i betalingsfristen, som afhænger af
vedtagelsesdatoen.
Ved refusion af udbytteskat er det tidspunktet for udbetaling af refusion, der af-
gør, hvornår refusionsbeløbet bliver udgiftsført. Det er SIRs vurdering, at der
foretages løbende udbetaling af refusion, umiddelbart efter at sagsbehandlingen
om anmodning er afsluttet.
Af regnskabsgodkendelsen for firmakode 6112 december 2012 fremgår, at
Regnskab 2 ultimo 2012 havde knap 1.300 angivelser som manglede at blive
tastet. Ultimo 2010 og 2011 manglede henholdsvis ca. 4.000 og 2.000 angivelser
at blive tastet. SIR kan således konstatere, at antallet afangivelser der mangler at
blive tastet, er faldende.
SIRs har analyseret bogføringen og foretaget et skøn afde samlede indtægter for
de 1.300 angivelser, som først bliver tastet og indtægtsført i 2013. Skønnet er ca.
56 mio. kr. og er forbundet med en vis usikkerhed.
Delkonklusion
SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivel-
ser som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SIR er bekendt
med, at der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder med at komme
med anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i
SKAT. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor de retnings-
linjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
3.3 Afstemning til fødesystemer
SIR har konstateret, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og SAP38.
Ved gennemgang af de månedlige regnskabsgodkendelser fremgår, at der i maj
måned 2012 er tastet angivelser svarende til ca. 1,6 mia. kr. i 3S som ved en fejl
ikke tømmes til SAP38. Fejlen bliver opdaget ved at Regnskab 2 har mange ind-
betalinger fra debitorer som ikke bliver udlignet. Fejlen er efterfølgende blevet
rettet.
SIR har fået oplyst, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og delsyste-
merne UDBY og TFPA under eKapital.
Side 4 / 18
UKS Side 936
U
K
S
Det er ligeledes oplyst, at der ikke foretages afstemning eller anden form for
kontrol af, at relevante oplysninger i UDBY og IFPA overføres korrekt til årsop-
gørelserne. I 2012 har der været poster i eKapital som SLUT-systemet ikke har
hentet og som dermed i første omgang ikke kom med på årsopgørelser. Fejlen
skyldes at udbytteskatteprocenten var blevet ændret fra 28% til 27%. Den kon-
krete fejl blev opdaget og SLUT-systemet er efterfølgende blevet rettet.
Delkonklusion
Revisionen har således vist, at der i 20I2 er sket fej 1, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle relevante data i eKapital blev overført kor-
rekt til årsopgørelser for personer. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af
anden vej end egentlige afstemning mellem systemer.
Det er SIRs vurdering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejI i 2012 viser,
hvor vigtigt det er, at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne. SKAT
bør etablerer afstemninger eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
3.4 Refusion af udbytteskat
For udlændige indeholdes der udbytteskat ved udlodningen. Udbyttemodtagere
kan søge refusion, hvis de er omfattet afen dobbeltbeskatningsoverenskomst
(OBO) eller er fra et EU land. Eneste undtagelse er den såkaldte "VP-ordning",
for værdipapirer indskrevet i Værdipapircentralen. VP-ordningen er en aftale
mellem depotbankerne, Værdipapircentralen, SKAT og depotkunden (udbytte-
modtageren). Der er for I2 lande indgået en aftale som betyder, at Værdipapir-
centralen for de indskrevne danske aktier/beviser sørger for, at der ved udlodning
sker indeholdelse af udbytteskat med den korrekte procent/beløb, således at ud-
byttemodtager ikke skal søge om refusion.
Afregning Person har her!;/ oplyst. at ''den nedsatte udbytteskat kun kan ske.
hvis både kunden og kundens depotbank har indgået en aftale. For at kontrollere
dette. har eKapital med virkningfra 1. januar 2014 i Skattekontrol/oven indf
ørt
en pligtfor depotføreren om at indberette en markeringfor den såkaldte VP-
ordning. En efterfølgende kontrol/afstemning bliver herved mulig".
For at opnå refusion skal udbyttemodtager indsende blanket til Regnskab 2
sammen med dokumentation for skattepligt til hjemlandet samt udbyttemedde-
lelse om modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat.
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion, er der indgået en aftale med 3 pengeinstitutter kaldet "regnearksordningen",
hvor disse pengeinstitutter sender refusionsanmodning på deres kunders vegne.
Pengeinstitutterne står inde for det refusionsbeløb, som de anmoder om på kun-
dernes vegne.
Side5 l 18
UKS Side 937
U
K
S
SIR har gennemgået og efterprøvet Regnskabs 2's forretningsgange omkring
behandling, bogføring og udbetaling af refusion. Revisionen viste, at der er etab-
leret funktionsadskillelse. Derudover viste revisionen, at de modtagne refusions-
anmodninger udenfor regnearksordningen vurderes før refusionsbeløbet bliver
udbetalt. I de tilfælde, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation blev der
anmodet om yderligere materiale, ligesom anmodninger blev afslået, hvis betin-
gelserne ikke var opfyldt.
Blanketterne tastes enkeltvis, således at der er et kontrolspor, mens refusion via
regnearksordningen tastes som sumposter.
Regnearkene indeholder de samme oplysninger som fremgår af de øvrige an-
modninger. Nogle regneark er vedlagt dokumentation for skattepligt og udbyt-
temeddelelse, mens andre ikke er. Regnskab 2 har oplyst, at de i vid udtrækning
har tillid til pengeinstitutterne og bilag indkaldes sjældent. SIR har fået oplyst, at
dette kun er sket 2 gange i den tid regnearksordningen har eksisteret5
.
Bliver der via blanket søgt refusion 2 gange for den samme aktie, er systemet sat
således op, at der vil komme en advisering 2. gang. Men da refusioner via regne-
arksordningen tastes som sumposter, vil en udbyttemodtager kunne søge refusion
mere end en gang for den samme aktie enten både via blanket og regnearksord-
ningen eller flere gange via regnearksordningen uden at det ville blive opdaget af
SKAT.
SIR har konstateret, at refunderet udbytteskat er steget fra ca. 680 mio. kr. i 2010
til ca. 1.452 mio. kr. i 2012. SKAT har overfor SIR oplyst, at stigningen kan
skyldes, at danske selskaber udlodder større udbytte til udenlandske aktionærer,
men ikke fremlagt dokumentation herfor.
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller
sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet udbytteskat til ud-
lændige.
For refusionsanmodningeme udenfor regnearksordningen bliver grundlaget vur-
deret før der sker udbetaling af refusion, mens grundlaget under regnearksord-
ningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med
refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolle-
res/påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for
refusion under regnearksordningen. Det er SKATs ansvar, at anmodning om re-
fusion, under regnearksordningen, er korrekt inden der foretages udbetaling.
Det er SIRs vurdering, at SKAT bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uret-
mæssig refusion af udbytteskat. Muligheden herfor er blevet forbedret fra l .ja-
5
SKAT har indg11et aftalerne omkring "regnearksordningen" med de 3 pengeinstitutter i hen-
holdsvis 200 I . 2005 og 2007.
Side 6 / 18
UKS Side 938
U
K
S
nuar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningen og indberette
oplysning om udbyttemodtager samtidigt.
3.5 Regnskabsgodkendelse
SIR har gennemgået de kontroller Regnskab 2 har udført i forbindelse med regn-
skabsgodkendelsen for regnskabet ultimo 2012. Af Vejledning regnskabsafslut-
ning - lokalefirmakoder fremgår, hvilke interne kontroller Regnskab 2 skal fore-
tage.
Revisionen har vist, at kontrollerne bliver udført, udskrevet, dateret og under-
skrevet, hvorefter de bliver afleveret til afdelingslederen, som opbevarer dem på
sit kontor. Materialet opbevareres også elektronisk.
Det er SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på de konti, som kontrollen
omfatter. Åbentstående poster bliver løbende undersøgt, således at de kan blive
opløst eller placeret de rigtige steder. Ultimo 2012 står der ikke væsentlige poster
på tekniske debitorer, interimskonti mv., ligesom bankkontiene løbende bliver
afstemt og udlignet med Moderniseringsstyrelsen.
Af de månedlige regnskabsgodkendelser for firmakode 61 12 som fremsendes til
Regnskab 1 fremgår, at månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passiver
er gennemgået. Indbetalinger samt tastede værdi både for perioden samt år til
dato er oplyst, ligesom antallet af angivelser, som mangler at blive tastet er op-
lyst. Af regnskabsgodkendelsen ultimo 2012 fremgår, at der år til dato er indbe-
talt knap 12 mia. kr. og den tastede værdi er på ca. 10,8 mia. kr. De oplyste tal
svarer til henholdsvis kredit og debet bevægelsen på debitorkontoen (aitskonto
3000 - Forretningsområde 1156 og 1157).
Det er SIRs opfattelse. at regnskabsgodkendelsen i sin nuværende form ikke gi-
ver tilstrækkelige informationer. Eksempelvis kan indbetalinger og tastede værdi
ikke aflæses som henholdsvis kredit og debetbevægelserne på debitorkontoen,
idet tilbageførte indtægter bliver posteret i modsat side på debitorkontoen. Den
oplyst tastede værdi indeholder således ikke de tilbageførte indtægter, ligesom
det oplyste beløb for indbetalinger også indeholder de udlignede beløb for tilba-
geførsler. Afregnskabet Den endelige månedsrapport 2012 fremgår, at indtæg-
terne for udbytteskat er på i alt 8.712 mio. kr. og for royaltyskat er på i alt 130,0
mio. kr.
AfSKATs Vejledning regnskabsafslutning - lokalefirmakoder fremgår, hvorle-
des regnskabsgodkendelsen skal opbygges og hvad den skal indeholde.
Det fremgår heraf, at der i regnskabsgodkendelsen skal oplyses antal og beløb
for de angivelser, som manglede at blive tastet. Efter SIRs opfattelse burde po-
ster hvor SKAT risikerer at få en udgift, være nævnt. Eksempelvis har SKAT i
2011 indtægtsført ca. 620 mio. kr. inkl. renter vedrørende en ikke afgjort kon-
kurssag, som muligvis skal tilbageføres, når sagen afsluttes.
Side7 / 18
UKS Side 939
U
K
S
Delkonklusion Det er SIRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående
poster bliver løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de
rigtige steder.
Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbin-
delse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnskabets rigtighed
for udbytte- og royaltyskat.
Det er dog SIRs opfattelse, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver tilstræk-
kelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabsafslut-
ning - lokalefirmakoder. Derudover er det SIRs opfattelse, at regnskabsgodken-
delsen burde nævne større sager, hvor SKAT med stor sandsynlighed risikerer at
skulle tilbageføre tidligere indtægtsførte udbytteskatter.
3.6 Afstemninger/sandsynlighedskontrol - angivelse, indberetning og selskabets
regnskab
Regnskab 2 foretager 2 gange om året en udbyttekontrol, hvor felt 37 på selska-
bernes selvangivelse (udloddet udbytte) holdes op imod angivet udbytte tastet i
3S. Et eksternt IT-firma bistår SKAT ved udsøgningen. Ved manglende angivel-
se udsender Regnskab 2 op til 2 rykkere. Forinden der udsendes rykkere kontrol-
leres det, at der er grundlag for at rykke. I 2. rykkerskrivelse anføres oplysning
om mulige dagbøder. Adskillige selskaber, som ikke har reageret på rykkerne er
sendt til Indsats.
SIR har konstateret, at muligheden for at pålægge dagbøder ikke har været taget i
brug, ligesom muligheden for skønsmæssigt at fastsætte udbytteskatten heller
ikke anvendes afSKAT.
Ved udbyttekontrollen finder SKAT de fejl, hvor selskaber har betalt og indbe-
rettet udbytte i TastSelv, men ved en fejl mangler at angive beløbet.
eKapital rykker de indberetningspligtige såfremt de indberetter færre udbytte-
modtagere end året før eller hvis indberetningspligtige ikke har foretaget indbe-
retning i indeværende år, men i tidligere år.
SKAT foretager ingen afstemning mellem angivet udbytte og indberetning.
Region København udførte i 201 1 et indsatsprojekt for indkomståret 2008, for de
selskaber, hvor der er forskel på angivelse og indberetning. Af68.000 selskaber
var der i alt ca. 20.000 selskaber, hvor der var en forskel. Afdisse blev 1.500
udvalgt til udvidet kontrol. Projektet medførte, at 160 af de 1.500 selskaber fik
en samlet forhøjelse på 58 mio. kr. Projektet førte ligeledes til, at revisorer for
nogle afselskaberne blev anmeldt til Revisornævnet, hvor flere afsagerne endte
med bøder til revisorerne.
Side 8 / 18
UKS Side 940
U
K
S
Der har tidligere været problemer med at kunne foretage afstemninger og kon-
troller, men det er delvis afhjulpet nu. Fra og med 2012 skulle de ikke VP-
administrerede selskaber (ikke optaget til handel på reguleret marked og ikke
indskrevet i VP) indberette og angive på samme tidspunkt. Fra og med 1. januar
2013 skal de depotførerne (bankerne) for de VP indskrevne selskaber/ investe-
ringsforeninger/investeringsselskaber (optaget-/ikke optaget til handel på regule-
ret marked) indberette senest en måned efter at de udloddende selskaber/ investe-
ringsforeninger/investeringsselskaber har indsendt deres angivelse. For 2012 kan
der for de ikke indskrevne selskaber fortages afstemning mellem angivelse og
indberetning.
Afregning Person har hertil oplyst, at '"at der også vil kunneforetages afstem-
ning mellem angivelse og indberetning/ar de indskrevne selska-
ber/investeringsforeninger mv., menførst i perioden efter den 20. januar 2013.
Fra og med2013, vil der kunneforetages afstemning ved udgangen afden efter-
følgende måned".
Regnskab 2 har hertil oplyst, at .,afstemning skalforetages manuelt/ar de ca.
75.000 selskaber. som udlodder udbytte ved sammenkøring afforskellige Busi-
ness Objects universer".
DelkonkJusion
Det er SIRs vurdering, at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem
det som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte udbyt-
temodtager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har vist,
at der er mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det er
SIRs vurdering at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytteskat
og indberetning.
Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling tiL hvorvidt be-
stemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsættelse tages i
anvendelse som andre steder i organisationen.
3.7 Organisering og ansvar på udbytteområdet
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbytteskat er delt på flere proces-
ejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Regnskab 2 varetager bogholderifunktionen omkring udbytteskat. Kontorets ar-
bejdsopgaver er bl.a. at taste blanketter vedrørende indberetning og angivelse,
foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberetninger og angivelser,
behandling af ansøgninger om refusion, attestation afskattepligt for danskere
med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende udbytte samt kontrol og
afstemning af betaling og angivelse mv.
Afregning Person er procesejer på eKapital. Center for eKapital drifter eKapital
der omfatter de obligatoriske indberetningspligter efter skattekontrolloven, som
ikke er omfattet af elndkomst. Procesejer for eKapital har oplyst, at eKapital i sin
Side 9 / 18
UKS Side 941
U
K
S
opbygning er en slags "lagerhotel". Et "lagerhotel" hvor alle oplysninger til brug
for fx dannelsen afårsopgørelsen, til brug for servicebilaget, til SKATs automa-
tiske opgørelses- og beregningssystem, til kontrol, til compliance, til brug for
indsatsprojekter og afstemning af indkomster, udbytte mv. er samlet. eKapital
består afen række delsystemer, der har hver sit afgrænsede oplysningsområde, fx
renter, udbytter, køb og salg af værdipapirer, indskud på pensionsordninger. Det
er op til brugerne, at hente og anvende de indsamlede data.
SLUT-systemet har adgang til at hente oplysninger i de relevante delsystemer i
eKapital i forbindelse med dannelse og udskrivning afårsopgørelse for personer.
Afregning Erhverv, som er procesejer på udbytteangivelsen, varetager opgaven
omkring udvikling af forbedrede muligheder for TastSelv, der køres som et pro-
jekt i Afregning Erhverv. Formålet med forbedringerne er, at etablere et andet
indberetningsflow, således at det bliver lettere at foretage en korrekt indberet-
mng.
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der
bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3.8 Opfølgning på SIRs undersøgelse af Provenuet fra Kildebeskatning af udlæn-
dige - udbytteskat (maj 2010)
SIRs undersøgelse fra maj 2010 viste bl.a.:
•
•
•
•
•
At der ikke foretages afstemning mellem de udbytter som selskaberne
angiver og de udbytter som indberettes for udbyttemodtagerne.
At der kun med stor usikkerhed kunne opgøres et tilnærmelsesvist kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der var i
SKATs systemer.
At SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
At regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en
korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
At der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbetalt/indberettet til
SKAT.
SIR anbefalede bl.a.:
• At der blev etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndte-
ring afudbyttebeskatningen.
• At der blev etableret et kontrolmiljø, som sikrede at der var overens-
stemmelse mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
På baggrund afrevisionsrapporten besluttede Produktionsforum, at nedsætte en
arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til administrative og systemmæs-
sige ændringer, der kunne imødegå de uafklarede forhold i rapporten.
Side 10 / 18
UKS Side 942
U
K
S
Arbejdsgruppen udarbejdede en række forslag til bedre håndtering afudbyttebe-
skatning. I arbejdsgruppens indstilling til Produktionsforum d. 27. juni 2011 er
rapportens konklusioner opsummeret til 2 kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Ad 1) Manglende afstemning af udbytteskat
Produktionsforum behandlede arbejdsgruppens forslag den 27.juni 201 1 og be-
sluttede, at Borger og Virksomheder samt Jura og Samfundsøkonomi arbejdede
videre med forslaget om ændring af Kildeskattelovens § 666
samt de heraf føl-
gende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Det blev endvidere indstil-
let at arbejde videre med forslaget om tvungen TastSelv.
l bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter mv.
efter skattekontrolloven er der foretaget ændring, således, at fristen for angivelse,
betaling og indberetning afudbyttemodtagere er blevet den samme. For de sel-
skaber som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen er ændringen fortaget med
virkning for 2012, mens ændringen for de selskaber/investeringsforeninger/ in-
vesteringsselskaber, som er indskrevet i Værdipapircentralen er foretaget med
virkning fra 2013.
Afregning Erhverv har under denne revision oplyst, at håndteringen af forbed-
ringerne af TastSelv køres som projekt i Afregning Erhverv. Det er ønsket, at
den nye løsning for indberetning af udbytte overordnet set bl.a. skal indeholde
følgende nye/forbedrede funktioner:
• Et nyt indberetnings flow som gør, at selskabet ved angivelse af udbytte
samtidig skal oplyse om udbyttemodtager. Løsningen kontrollerer, at der
er modtager på hele udlodningsbeløbet, således at der sker en beløbs-
mæssig afstemning inden indberetning kan foretages. Dvs. et samlet ind-
beretnings flow mod den nuværende løsnings to indberetnings flows7
.
• Der udvikles en kladdefunktion, hvor indtastede data kan gemmes, redi-
geres og indberettes senere.
• Tidligere indberettede udbyttemodtagere kan gemmes og hentes frem
igen ved nye indberetninger.
• Der registreres årsag for den valgte udbytteprocent, hvis der er valgt en
lavere udbytteprocent.
6
Når Kildeskatteloven § 66 nævnes, skyldes det at der i indstillingen fra arbejdsgruppen anbefa-
les at angivelsestidspunkt og indberetningstidspunktet skal være det samme.
7
Afregning Person har hertil oplyst, at "Denne løsning indeholder alene de ikke indskrevne
selskaber i Værdipapircentralen, idet de harfælles pligt (angivelse og indberetning 0111 udbytte-
modtagere). De øvrige indskrevne selskaber, investeringsforeninger og investeringsselskaber har
ikke samme pli:z,t. De har alene plif{ten til at anf{ive. hvor depotbanken har plif;len til at indberet-
te om udbyttemodtageren og pligten til at oplyse, hvilke kunder de har med deforskellige skatte-
procentsatser. fx 0, 15, 25, 27 osv "_
Side 11 / 18
UKS Side 943
U
K
S
Udviklingen af ny TastSelv-løsning ved angivelse af udbytteskat er i proces.
I projektet bliver der nu arbejdet på at kvalitetssikre og præcisere kravspecifika-
tionen, med henblik på at få et mere præcist bud på prisen af fase I. Projektet har
på nuværende tidspunkt alene fokus på at færdiggøre kravspecifikation vedrø-
rende den nye TastSelv-løsning (fase 1).8
Hensigten har været, at idriftsætte den forbedrede funktionalitet inden Skattekon-
toen går i drift. Den nye indberetningsløsning kan imidlertid ikke nå at blive sat i
drift inden Skattekontoen sættes i gang efter planen i august 2013. Det forventes,
at den nuværende TastSelv-løsning, som er 2 separate spor, for angivelse af ud-
bytte og indberetning af modtagere bliver obligatorisk at anvende med virkning
fra 1. juli 2013. Bekendtgørelser herom er i ekstern høring på nuværende tids-
punkt. SKAT har oplyst, at der arbejdes hen imod at den nye TastSelv-løsning
for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere kan sættes i
drift omkring 1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget ende-
lig beslutning om gennemførelse af projektet efter den nuværende tidsplan.
Ad 2) Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere
Afbeslutningsprotokollen for Produktionsforum den 27. juni 201 1 fremgår, at
Produktionsforum blev orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejds-
gruppe, som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktio-
nærer. SKAT er med i et pilotprojekt med 7 andre lande, herunder flere store
pengeinstitutter.
SKAT har over for SIR redegjort for, at arbejdet i OECD har stået på i flere år.
Der er afleveret diverse rapporter og nedsat flere arbejdsgrupper, dels arbejdes
der sideløbende i andre regi. EU har et projekt FATCA aftalen med USA om
gensidig udveksling af oplysninger vedrørende depoter, konti m.v., som er blevet
prioriteret højest. I OECD ligger en brugbar model klar, men det er uklart hvad
EU's holdning er til denne. Modellen fordrer, at udenlandske pengeinstitutter
skal være med, og det vil kræve IT-udvikling. Tyskland, der har et system som
minder om den danske refusionsmodel, ved ikke helt endnu om de vil tilslutte sig
modellen. Det er SKATs vurdering, at det først vil være attraktivt for de uden-
landske pengeinstitutter at være med, hvis flere lande eller f.eks. et stort land
som Tyskland beslutter at tilslutte sig modellen. Sideløbende arbejder SKAT på
at udvide nettoafregningsmodellen til flere lande.
Delkonklusion
SKAT har oplyst, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og
indberetning af udbyttemodtagere er i proces og der arbejdes hen imod en idrift-
sættelse omkring 1. april 2014. Når den nye TastSelv-løsning er implementeret
vil angivelsen (registrering af indtægten) i højere grad følge betalingen.
Reglerne er nu blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og ind-
berette udbytte er den samme, men at det forsat bliver foretaget i to flows.
8
Der er pt. ikke taget endelig stilling til tidsplan for udviklingen afden nye TastSelv-løsnings
øvrige faser, herunder om der skal være et samlet indberetningsflow.
Side 12 1 18
UKS Side 944
U
K
S
Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsnin-
gen til et flow, som arbejdsgruppen lagde op til i indstillingen til Produktionsfo-
rum9. SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivel-
se og indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler
med samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemme-
re at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi
angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
SIR konstaterer, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på en fælles
nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der ligger en brugbar
model klar. SKAT er imidlertid afhængig afat udenlandske pengeinstitutter vil
deltage samt at større lande tilslutter sig modellen. Det er SIRs opfattelse, at
SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en fælles netto-
afregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
I undersøgelsen afProvenuet fra Kildebeskatning af udlændige - udbytteskat
(maj 2010) anbefalede SIR, at der blev etableret et overordnet ansvar for hele
processen til håndtering af udbyttebeskatning. Det er fortsat SIRs opfattelse, at
der bør etablereres et overordnet ansvar.
SIR har herudover ingen bemærkninger i forhold til opfølgningen af undersøgel-
sen (maj 20 I0), samt de tiltag SKAT har foretaget i forhold til Produktionsfo-
rums indstilling.
4. Konklusion og bemærkninger
4.1 Konklusion
På baggrund af den gennemførte revision er det samlet SIRs vurdering, at for-
valtningen på udbytte og royaltyområdet har fungeret ikke helt tilfredsstillende.
Overordnet set er det SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående
poster bliver løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de
rigtige steder. Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT
udfører i forbindelse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnska-
bets rigtighed. Derudover er det SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr.
31.12.2012 var til stede samt var retskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere undersøgelse
konstaterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse afudbytteskat og ind-
beretning om udbyttemodtagere er i proces og SKAT har oplyst, at der arbejdes
9
I dag foretager de ikke VP-indskrevne selskaber både angivelse af udbytteskat samt indberet-
ning om udbyttemodtagere. For de VP-indskrevne selskaber foretager det depotførende pengein-
stitut/VP indberetningen til SKAT, mens selskabet selv angiver udbytteskatten til SKAT. Det
depotførende pengeinstitut oplyser selskabet om det beløb der skal angives, da disse selskaber
ikke kender sine aktionærerne og dermed det beløb der skal angives.
Side 13 / 18
UKS Side 945
U
K
S
hen imod, at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye
TastSelv-løsning er implementeret vil angivelsen (registrering af indtægten) i
højere grad følge betalingen.
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og indbe-
rette om udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to
flows. Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv
løsningen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbyt-
te og indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler
med samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemme-
re at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi
angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse, at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til
at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen har SIR ligeledes lagt vægt på følgende:
• SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på
(angivelser som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de ret-
ningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen
har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor
de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringssty-
relsen har fastsat.
• Revisionen har vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt
til Årsopgørelserne. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af anden
vej end egentlige afstemning mellem systemer. Det er SIRs vurdering, at
de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i 20 l2 viser, hvor vigtigt det er,
at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne. SKAT bør etable-
rer afstemninger eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data le-
veres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
• Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet ud-
bytteskat til udlændige.
• Det er SIRs opfattelse, at for refusionsanmodningerne udenfor regnearks-
ordningen bliver grundlaget før udbetaling af refusion vurderet, mens
grundlaget under regnearksordningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs
vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der kommer via
regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det er SJRs opfattelse, at Regn-
skab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/påses inden anmodning
imødekommes og i højere grad påse grundlaget for refusion under regne-
arksordningen. Det er SKATs ansvar at anmodning om refusion, under
regnearksordningen, er korrekt inden der foretages udbetaling.
Side 14 / 18
UKS Side 946
U
K
S
• Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver til-
strækkelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning
regnskabsafslutning - lokale firmakoder. Derudover er det SIRs opfattel-
se, at regnskabsgodkendelsen burde nævne større sager, hvor SKAT med
stor sandsynlighed risikere at skulle tilbageføre tidligere indtægtsførte
udbytteskatter.
• Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til hvor-
vidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsæt-
telse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
• Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
4.2 Bemærkninger
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT føl-
ger op på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
Afsnit
3.2.
3.7
.., ..,
.) ..)
3.6
3.8
3.6
3.4
3.5
3.4
Bemærknin er
Der er behov for at få fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning af indtægter for udbytte-
skat bør foretages, så de bliver indregnet indenfor
de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et overord-
net ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele proces-
sen til håndtering af udbytteskat.
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemer-
ne.
Der er behov for at for at foretage afstemning mel-
lem an ivelse o indberetnino.
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages stil-
ling til hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i
anvendelse som andre steder i or anisationen.
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at
der ikke sker uretmæssi refusion afudb teskat.
Der er behov for at justere den månedlige regn-
skabsgodkendelse, således at informationsværdien
øges og den lever op til SKATs Vejledning Regn-
skabsafslutnin - lokalefirmakoder.
Der er behov for, at der i forretningsgangene for
udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kon-
trolleres/påses forinden anmodning imødekommes
2
2
Side 15 / 18
UKS Side 947
U
K
S
5. Høring
Rapporten har været i høring i Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning
Person, Afregning Erhverv samt Proces og Administration.
Der er modtaget høringssvar fra Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning
Person og Afregning Erhverv. Faktuelle præciseringer og bemærkninger er så
vidt mulig indarbejdet eller indsat med kursiv i rapporten.
Derudover har Regnskab 2 og Afregning Person afgivet følgende høringssvar
(del af høringssvar som er af mere oplysende karakter):
Regnskab 2 har oplyst, "at når Tast Selv-løsningen, somforventes at blive ind-
ført 1. juli 2013 vil det være med de nuværende 2flows. Der bor de1:forfortsat
værefokus på atfå indført et nyt Tast Selv, som er i etflow ...
Afregning Person har oplyst, ··ae Afregning Person harfokus på, atforbedre
mulighederfor banker og andre indberetningspligtige til atforetage deres ind-
beretninger. Aji-egning Person er ved at igangsætte et projekt der skalforny de
gamle TS-Tele indberetningsordninger og erstatte disse med FTP-gateway og
TastSelv løsninger. Det er tanken at se på om derfor hele udbytteområdet kan
findes enfælles holdbar løsning der kan tilgodese begge typer afindberetnings-
pligtige (banker og selskaber) om udbyttemodtagerne.
eKapital har lobendefokus på om der kan tages yderligere tiltag til at sikre en
korrekt indeholdelse afudbytteskat (den korrekte udbylleprocent). De seneste
tiltag har tagetfokus på bankernes kunderegistrering afdepoterne, og dermed at
sikre at modtageren at udbytteskatten nu også er den type som indeholdelsespro-
centen peger på, fx
en aktiv virksomhed/selskab mv.
et investeringsselskab, en investeringsforening, et selskab osv.
en person
en person medet depot tilmeldt under den såkaldte VP-ordning
Ligeledes skal denfaktiske indeholdte skat indberettesfra og med I.januar
2011. Det betyder, at SKAT nu har mulighedfor over årsopgørelsen at godskrive
den.faktisk indeholdte skat, og ikke som nu automatisk at godskrive 27 %for en
person, eller en personlig erhvervsdrivende mv.
Siden sidste revisionsrapport har eKapital fået ændret skattekontrol/oven såle-
des, at der er obligatorisk indberetningspligt om udbytte/udlodning til skattefrie
pensionsdepoter samt at der generelt i den obligatoriske indberetning.fra depot-
banken om udlodning afudbytte. skal indberettes CVRISE nr. på det selskab,
eller den investeringsforening/afdeling udlodningen stammerfra.
Sidstnævntefor at angivelsenfj·a den udlodningen stammer.fra kan kobles op
mod depotbankernes indberetninger om udbyttemodtagerne. ogpå den måde ar
kunne lave en afstemning afde toforskellige indberetninger.
Side 16 / 18
UKS Side 948
U
K
S
Sidst men ikke mindst, havde eKapital hudt ;nd medsom en del afskattereform
kataloget medyderligere indberetninger, at kunne få indført en hjemmel til de
udstedende selskaber afaktier og beviser, at de meget tidligt i indkomstårets
swri havde pllg11il acfonælle SKAT og depo1bankerne gennem VP-
indskrivningen, hvem de var aftype som udloddendejor på den made al binde
administrationen afudbytteopgaven udenfor SKATsammen med udbytteadmini-
strationen i hele SKAT (Årsopgørelsen og godskrivningen, selskabsselvangive/-
sen og udbytteadministrationen i Regnskab 2 sammen).
Desværre ser del ud til, uf delle ti/Jug ikke lykkedes med virkning fm ug med ind-
komståret 2014, men er udskudt til 201512016 ".
~ ? I I
I o, ~1/'{/I
Torben Ersbøll Lars Kørvell
Si<1f> 171 111
UKS Side 949
U
K
S
Bilag A
Konklusion
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse af
nedennævnte karakterskala, jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for årsrevisi-
on.
• Meget tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt alle væsentlige standar-
der, og der er ikke behovforforbedringer på de undersøgte områder.
• Tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt hovedparten afde væsentlige
standarder, men der er enkelte områder, hvor der er basisfor forbedringer.
• Ikke helt tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldtflere afde væsent-
lige standarder. Der børforetages forbedringer.
• Ikke tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt hovedparten afde væ-
sentligste standarder. Der skal snarestforetages forbedringer.
Bemærkninger
De bemærkninger, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgningen, efter følgende skala:
I. .., _ • •~Dette vurderes som et kritisk problem, som omgå-
ende bør vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan
medføre;
a. betydeligefejloplysninger i regnskab I bogføring somfølge af
væsentlige fejl eller mangler og I eller
b. overtrædelse afgældende love, regler og retningslinjer.
2. Betydelig smghed: Dette vurderes som et problem, der bør tages hånd
om, da det kan føre til;
a. unøjagtigheder i regnskab/bogføring og I eller
b. mangelpå kontrol i den reviderede organisatoriske enhed eller
proces
3. Mindre SVtlll/led.~Dette er et problem af mere formel karakter, hvis løs-
ning vil føre til;
a. forbedring afkvaliteten afdet reviderede område og I eller
b. forbedring afeffektiviteten afdet reviderede område
Side 18 / 18
UKS Side 950
U
K
S
!i KATl"'EMIN I!iTERIET
DepartementschefJens Brøchner
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Revisionsresume
Intern Revision
Revisionscenter Næstved
1ntemrevis1on@skm.dk
30. maj 2013
J.nr. 13-0005403
Plannr. 12-014
Finansår 2012
!,tt41
.:JI. .,� /3
Indledning
ø
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision af udbytte- �,,,,..,-
og royaltyskat for 2012.
Baggrund
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio. kr.
og udgør således et væsentligt beløb. I udbytteadministrationen bliver der foreta­
get mange manuelle registreringer både ved angivelse af udbytteskat, indberet­
ning af udbyttemodtagere samt ved udbetaling af refusion. De manuelle proces­
ser er med til at forøge risikoen for fejl på området.
SlR konkluderede i en tidligere undersøgelse afprovenuet fra kildebeskatningen
af udlændige - Udbytteskatten (maj 2010) bl.a., at der kun med stor usikkerhed
kunne opgøres et korrekt nettoprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs sy­
stemer, og at SKAT mangler indberetninger/oplysninger for at kunne opgøre et
korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen. Derudover manglede der afstem­
ningsmuligheder mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere.
SKAT nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete forslag til,
hvorledes området kunne håndteres fremover.
Formål
Revisionens formål var:
• At opnå en begrundet overbevisning om, at SKAT har tilrettelagt regn­
skabsfunktionen på en tilfredsstillende måde, herunder at der var etableret
forretningsgange og interne kontroller, der medvirkede til at sikre en kor­
rekt regnskabsaflæggelse.
• At vurdere om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af SIRs
tidligere undersøgelse var dækkende og tilstrækkelige.
Konklusion og bemærkninger
SIR vurderer samlet set at forvaltningen på udbytte- og royaltyområdet har
fungeret ikke helt tilfredsstWende.
Side 1 / 5
UKS Side 951
U
K
S
Overordnet set er det SIRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti samt at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbindelse med
regnskabsgodkendelsen, medvirker til at sikre regnskabets rigtighed. Det er lige-
ledes SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede
samt var retskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge aftidligere undersøgelse
konstaterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og ind-
beretning om udbyttemodtagere er i proces og SKAT har oplyst, at der arbejdes
hen imod, at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye
TastSelv-løsning er implementeret, vil angivelsen (registrering afindtægten) i
højere grad følge betalingen.
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytte og indberette
om udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to flows.
Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsnin-
gen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbyt-
te og indberetning om udbyttemodtagere. SIR finder det nødvendigt at SKAT
foretager afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodta-
gere, fordi angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse, at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til
at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen lagde SIR bl.a. også vægt på følgende:
• SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på ik-
ke ligger indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat
bliver indregnet indenfor disse retningslinjer/regler.
• Revisionen har vist, at der i 2012 er sket tejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt
til årsopgørelserne. SKAT bør etablere afstemninger eller anden form for
kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem
systemerne.
• Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet ud-
bytteskat til udlændige.
• Det er SJRs vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanrnodninger, der
kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det er SIRs opfat-
telse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/påses inden
anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for refusion
under regnearksordningen.
• Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver til-
strækkelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning
regnskabsafslutning - lokalefirmakoder.
Side 2 / 5
UKS Side 952
U
K
S
• Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til hvor-
vidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsæt-
telse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
• Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT føl-
ger op på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
Afsnit
3.2.
3.7
,., ,.,
.) ..)
3.6
3.8
3.6
3.4
3.5
3.4
Bemærkninger
Der er behov for at fa fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør foretages, så de bliver ind-
regnet indenfor de retningslinjer/regler som
Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrel-
sen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Der er behov for, at der bliver etableret af-
stemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuld-
stændi mellem s stemerne.
Der er behov for at foretage afstemning mel-
lem angivelse og indberetning.
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages
stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt fast-
sættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Der er behov for at justere Regnskabsgod-
kendelsen, således at informationsværdien
øges og den lever op til SKATs vejledning
Regnskabsafslutning - lokale firmakoder.
Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling afrefusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
2
2
,---- .. ~ -.--........'
. '
' .
Side 3 / 5
UKS Side 953
U
K
S
Forvaltningens reaktion
Afregning Erhverv har oplyst, at der arhejdes hen imod at den nye TastSelv-
løsning for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere kan
sættes i drift 1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget endelig
beslutning om gennemførelse afprojektet efter den nuværende tidsplan, ligesom
lkr ikkt:: t:r Lrufftl t::n<ldig bt::slutning om al æn<lrt: TasLSdv-løsninger1 til el Oow.
Med venlig hilsen
(?J!/
Torben Ersbøll Lars Kørvell
Side 4 / ::i
UKS Side 954
U
K
S
Bilag A
Konklusion
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse af
nedennævnte karakterskala, jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for årsrevisi-
on.
• Meget tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt alle væsentlige standar-
der, og der er ikke behovfor forbedringer på de undersøgte områder.
• Tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt hovedparten afde væsentlige
standarder, men der er enkelte områder. hvor der er basisfor forbedringer.
• Ikke helt tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt flere afde væsent-
lige standarder. Der børforetages forbedringer.
• Ikke tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt hovedparten afde væ-
sentligste standarder. Der skal snarestforetages forbedringer.
Bemærkninger
De bemærkninger, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgningen, efter følgende skala:
1. ed Dette vurderes som et kritisk problem, som omgå-
ende bør vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan
medføre;
a. betydelige.fej/oplysninger i regnskab I bogføring somfølf;e af
væsentligefejl eller mangler og I eller
b. overtrædelse afgældende love, regler og rerningslinjer.
2. Betyde/i,!! sva0 /ted: Dette vurderes som et problem, der bør tages hånd
om, da det kan føre til;
a. unøjagtigheder i regnskab/bogføring og I eller
b. mangelpå kontrol i den reviderede organisatoriske enhed eller
proces
3. 'Mindre svallhedJDette er et problem af mere formel karakter, hvis løs-
ning vil føre til;
a. forbedring afkvaliteten afdet reviderede område ogI eller
b. forbedring afeffektiviteten af det reviderede område
Side 5 15
UKS Side 955
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Aino L Villumsen; Annelise Lei Hansen; Annemarie Milling; Annett Henrietta Parelius; Birgitte D Pedersen;
Birgitte Normann Grevy; Dorte Ternby Valentin; Dorthe Pannerup Madsen; Helle B Wismer; Helle Vinther;
Ina B Meyer; Inge Laugsand Andersen; Inge Lise Baumann; Karin Jensen; Karina Høy-Nielsen; Karina
Jensen; Kirsten E Olsen; Kirsten Hultquist Andersen; Lisbeth Juhl; Lise-Lotte Jarlkov; Marianne Sørensen;
Pernille Madsen; Ruth Petersen; Susanne Eldrup Krog; Tina Ørregaard
Cc: Kaj V Steen
Emne: Regnskabsopgaverne - udbytteskat
Dato: 4. juni 2013 10:03:19
Vedhæftede filer: image002.png
Kære alle
Jeg kan hermed meddele, at jeg har ansvaret for regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat pr
1. juni 2013.
Det betyder, at Birgitte Grevy og Inge Lise Baumann – fra fredag den 7. juni 2013 deltager i vores
driftsmøder.
Endvidere er det aftalt, at Lisbeth Rømer gør regnskabet for maj måned 2013 færdig, som
omfatter regnskabsgodkendelse og interne kontroller.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Dorthe.Pannerup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 80
UKS Side 956
U
K
S
Side 1 / 2
René Frahm Jørgensen
Udbytteskat – Kundeservice
Afstemninger.
Den 1. juli 2013 forventes angivelse og indberetning af udbyttemodtagere at blive tvun-
gen TastSelv. Det nuværende TastSelv er uden de afstemninger, som ændret lovgrund-
lag har muliggjort fra 1.1.2012 (de ikke VP administrerede selskaber) og fra 1.1.2013
(de VP administrerede selskaber).
De ikke VP administrerede selskaber er de mange, potentielt næsten alle registrerede
selskaber, oftest med få aktionærer. Ca 75.000 selskaber udlodder hvert år.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbyttet og indberetter hvem udbyttemodtagerne er.
De VP administrerede selskaber er ca 2000, som har mange aktionærer.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbytteskat (på baggrund af oversigt fra VP), og VP indberetter
hvem udbyttemodtagerne er.
Den manglende afstemning betyder, at en udbyttemodtager kan godskrives udbytteskat, som ikke er angivet
(og derved heller ikke betalt).
Der arbejdes på at få et nyt TastSelv, som har løst problemet med den manglende afstemning ved at lade
summen af indberetningen være angivelsen
Denne løsning kan kun gælde for de ikke VP administrerede selskaber.
Der er derfor fortsat behov for at etablere en afstemning af de VP indberettede udbyttemodtagere og selska-
bets angivelse, også når vi får ny TastSelv. Det må kunne gøres maskinelt med manuel opfølgning af diffe-
rencer.
Pengeinstitutterne har også korrektioner til allerede foretagne indberetninger.
Det er en løbende kontrol med peak april, maj måned, men der er tid til februar det efterfølgende år, hvor
printselvangivelsen dannes.
Ikke skattepligtige udloddere
Visse investeringsselskaber er ikke skattepligtige og indsender ikke selvangivelse. Vi kan derfor ikke udføre
den normale udbyttekontrol, hvor selskabets selvangivelses felt 37 samkøres med de i 3 S registrerede angi-
velser. Så der er ingen af os kendt kontrolmulighed.
Det er ikke mange selskaber det drejer sig om, men et problem som må løses via lovgivning, hvis ikke vi
skal ud og kontrollere hvert år.
Udbyttekontrol - differencer
Der foretages her i kontoret udbyttekontrol, men den går kun på om der er en angivelse, ikke på om der er
differencer mellem felt 37 på selvangivelsen og det angivne udbytte. I ”gamle dage” påså kommunerne det-
te, og SKAT har ikke fuldt ud opfyldt den nye opgave, som ligger som advis ved indtastning af felt 37 på
Notat
Indsats
Indsatsplanlægning og -
analyse
Udbytteskat
4. juni 2013
SKAT
UKS Side 957
U
K
S
Side 2 / 2
selvangivelsen. Det burde sammenkøres med DIAS projektet, så det afstemmes i forbindelse med selvangi-
velsen.
Erfaringsmæssigt en større opgave, som vil blive mindre når den nye TastSelv er i gangsat.
Depotmarkeringer
Desværre har det vist sig, at de depotmarkeringer, som pengeinstitutterne foretager, ikke altid er korrekte og
i overensstemmelse med reglerne. Depotmarkeringerne styrer, hvilken skat der skal betales, så det er vigtigt,
at det gøres korrekt.
Der er derfor behov for en generel kontrol af depotmarkeringer i pengeinstitutter.
Det bør være en løbende opgave, som er ikke af uvæsentlig omgang.
Øvrige opgaver
Derudover vil der være administration med fejllister, med rettelser til allerede indsendte angivelser, rettelser
af indberetninger osv.
Arbejdet med ny TastSelv vil også fortsætte.
Bente Klein Fridberg og Jette Knudsen varetager tastning og udbyttekontrol.
Bente er med i udvikling af ny TastSelv og udsteder frikort og tilladelse til nettoafregning
Jette forestår tilbagebetaling til danske fonde og foreninger.
Kaes Hashem taster udbytteangivelser, og han kunne, hvis opgaven stadig er der,
Attestere skattepligt for danskere, som vil tilbagesøge udbytteskat i udlandet.
Forslag
Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer bør også ligge i Kundeservice. Refusionerne kræver ad-
gang til 3 S og til RKO - eKapital (hvor VP indberetninger lægger sig).
Udbetalingsordrerne kan sendes til SAP, hvor de, der gør det i dag, vil være. Det er en ren bogholderiopga-
ve.
Sven Nielsen varetager refusionsopgaven
Jeg ved ikke noget, men det virker som Laurits Cramer også har set en bagkant.
Han klargør alt og er den, som ved mest om det hele, men er 70 år.
Konklusion
Udbytteskat har indtil nu haft til opgave at taste angivelser og indberetninger, samt sørge for betalinger og
refusioner. Vi har også gennemført udbyttekontrol (SA felt 37 overfor udbytteangivelsen).
Der ligger mange opgaver, som ikke løses i dag. Nogle vil forsvinde ved tvungen TastSelv, nye vil komme
til (i mindre omgang). Men der ligger en stor opgave i at få bedre styr på området, også ude i pengeinstitut-
terne.
En del vil kunne løses maskinelt – når der er økonomi til det.
Lisbeth Rømer
UKS Side 958
U
K
S
Forelæggelse for Direktionen
Anledning: Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Dir. medlem: Karsten Juncher
Indstilling: Det indstilles, at direktøren for Kundeservice følger op på
rapporten.
Problemstilling: IR vurderer samlet set at forvaltningen på udbytte- og
royaltyområdet har fungeret ikke helt tilfredsstillende.
Af væsentlige svagheder bemærker IR følgende:
- Der er behov for at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat
bør foretages, så de bliver indregnet indenfor de
retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
- Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar for hele processen af håndtering af udbytteskat.
- Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller
anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
- Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse
og indberetning.
- Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages stilling til,
hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Løsning: Direktøren for Kundeservice afrapporterer til Budget og Regnskab
senest tre uger efter behandling af rapporten i direktionen.
Kommunikation:
Økonomi:
Materiale: Vedlagt som bilag er revisionsresume.
Godkendt: Jens Madsen
~
SKAT
UKS Side 959
U
K
S
!iKATl"'EMIN I !iTERI ET
DepartementschefJens Brøchner
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Revisionsresume
Intern Revision
Revisionscenter Næstved
1ntemrevis1on@skm.dk
30. maj 2013
J.nr. 13-0005403
Plannr. 12-014
Finansår 2012
!,tt41
.:JI. .,~ /3
Indledning ø
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision af udbytte- ~,,,,..,-
og royaltyskat for 2012.
Baggrund
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio. kr.
og udgør således et væsentligt beløb. I udbytteadministrationen bliver der foreta-
get mange manuelle registreringer både ved angivelse af udbytteskat, indberet-
ning af udbyttemodtagere samt ved udbetaling af refusion. De manuelle proces-
ser er med til at forøge risikoen for fejl på området.
SlR konkluderede i en tidligere undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen
af udlændige - Udbytteskatten (maj 2010) bl.a., at der kun med stor usikkerhed
kunne opgøres et korrekt nettoprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs sy-
stemer, og at SKAT mangler indberetninger/oplysninger for at kunne opgøre et
korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen. Derudover manglede der afstem-
ningsmuligheder mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere.
SKAT nedsatte en arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete forslag til,
hvorledes området kunne håndteres fremover.
Formål
Revisionens formål var:
• At opnå en begrundet overbevisning om, at SKAT har tilrettelagt regn-
skabsfunktionen på en tilfredsstillende måde, herunder at der var etableret
forretningsgange og interne kontroller, der medvirkede til at sikre en kor-
rekt regnskabsaflæggelse.
• At vurdere om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge afSIRs
tidligere undersøgelse var dækkende og tilstrækkelige.
Konklusion og bemærkninger
SIR vurderer samlet set at forvaltningen på udbytte- og royaltyområdet har
fungeret ikke helt tilfredsstWende.
Side 1 / 5
UKS Side 960
U
K
S
Overordnet set er det SIRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti samt at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbindelse med
regnskabsgodkendelsen, medvirker til at sikre regnskabets rigtighed. Det er lige-
ledes SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede
samt var retskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge aftidligere undersøgelse
konstaterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og ind-
beretning om udbyttemodtagere er i proces og SKAT har oplyst, at der arbejdes
hen imod, at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye
TastSelv-løsning er implementeret, vil angivelsen (registrering afindtægten) i
højere grad følge betalingen.
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytte og indberette
om udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to flows.
Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsnin-
gen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbyt-
te og indberetning om udbyttemodtagere. SIR finder det nødvendigt at SKAT
foretager afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodta-
gere, fordi angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse, at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til
at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen lagde SIR bl.a. også vægt på følgende:
• SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på ik-
ke ligger indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat
bliver indregnet indenfor disse retningslinjer/regler.
• Revisionen har vist, at der i 2012 er sket tejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt
til årsopgørelserne. SKAT bør etablere afstemninger eller anden form for
kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem
systemerne.
• Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet ud-
bytteskat til udlændige.
• Det er SJRs vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanrnodninger, der
kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det er SIRs opfat-
telse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/påses inden
anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for refusion
under regnearksordningen.
• Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver til-
strækkelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning
regnskabsafslutning - lokalefirmakoder.
Side 2 / 5
UKS Side 961
U
K
S
• Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til hvor-
vidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsæt-
telse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
• Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT føl-
ger op på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
Afsnit
3.2.
3.7
,., ,.,
.) ..)
3.6
3.8
3.6
3.4
3.5
3.4
Bemærkninger
Der er behov for at fa fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør foretages, så de bliver ind-
regnet indenfor de retningslinjer/regler som
Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrel-
sen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Der er behov for, at der bliver etableret af-
stemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuld-
stændi mellem s stemerne.
Der er behov for at foretage afstemning mel-
lem angivelse og indberetning.
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages
stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt fast-
sættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Der er behov for at justere Regnskabsgod-
kendelsen, således at informationsværdien
øges og den lever op til SKATs vejledning
Regnskabsafslutning - lokale firmakoder.
Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling afrefusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
2
2
,---- .. ~ -.--........'
. '
' .
Side 3 / 5
UKS Side 962
U
K
S
Forvaltningens reaktion
Afregning Erhverv har oplyst, at der arhejdes hen imod at den nye TastSelv-
løsning for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere kan
sættes i drift 1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget endelig
beslutning om gennemførelse afprojektet efter den nuværende tidsplan, ligesom
lkr ikkt:: t:r Lrufftl t::n<ldig bt::slutning om al æn<lrt: TasLSdv-løsninger1 til el Oow.
Med venlig hilsen
(?J!/
Torben Ersbøll Lars Kørvell
Side 4 / ::i
UKS Side 963
U
K
S
Bilag A
Konklusion
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse af
nedennævnte karakterskala, jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for årsrevisi-
on.
• Meget tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt alle væsentlige standar-
der, og der er ikke behovfor forbedringer på de undersøgte områder.
• Tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt hovedparten afde væsentlige
standarder, men der er enkelte områder. hvor der er basisfor forbedringer.
• Ikke helt tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt flere afde væsent-
lige standarder. Der børforetages forbedringer.
• Ikke tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt hovedparten afde væ-
sentligste standarder. Der skal snarestforetages forbedringer.
Bemærkninger
De bemærkninger, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgningen, efter følgende skala:
1. ed Dette vurderes som et kritisk problem, som omgå-
ende bør vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan
medføre;
a. betydelige.fej/oplysninger i regnskab I bogføring somfølf;e af
væsentligefejl eller mangler og I eller
b. overtrædelse afgældende love, regler og rerningslinjer.
2. Betyde/i,!! sva0 /ted: Dette vurderes som et problem, der bør tages hånd
om, da det kan føre til;
a. unøjagtigheder i regnskab/bogføring og I eller
b. mangelpå kontrol i den reviderede organisatoriske enhed eller
proces
3. 'Mindre svallhedJDette er et problem af mere formel karakter, hvis løs-
ning vil føre til;
a. forbedring afkvaliteten afdet reviderede område ogI eller
b. forbedring afeffektiviteten af det reviderede område
Side 5 15
UKS Side 964
U
K
S
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 17. juni 2013
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Anne Sophie Springborg Stricker, Neel C. Grønlund (referent).
Afbud: Jan Topp Rasmussen
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
Kompetencer i SKAT Direktionen drøftede kompetencer i
SKAT.
Link til artikel på Indblik med Jespers
video.
Direktionen drøftede videre med
personaleorganisationerne til HSU
mødet den 17. juni.
Direktionen besluttede, at det
grundlæggende argument i
afskedigelsesrunden er de
medarbejdere der ’bedst kan
undværes’, men det skal ikke stå
alene i kommunikationen – der skal
stå noget før eller efter for at
præcisere og for at bløde op.
MUS samtalerne kommer til at køre i
august/september som planlagt. De
bliver meget vigtige i hele processen
op til afskedigelserne.
WJ/KJ Der er udarbejdet en
procesplan. Der drøftes
med
personaleorganisationerne.
Samling af
uddannelsesbudgettet
Direktionen drøftede samling af
uddannelsesbudgettet for 2014.
WJ Der orienteres på
ledersharepoint.
HSU orienteres, og der
laves en artikel til Indblik.
Medarbejder
indflydelsesaftalen
Direktionen tiltrådte oplæg til
’Medarbejder indflydelsesaftalen
2013’, som er forhandlet med
personaleorganisationerne.
KJ HSU orienteres, og aftalen
lægges på Arbejdsmiljø-
organisationens
sharepoint.
Cheflønspolitik Direktionen drøftede cheflønspolitik. WJ De enkelte delelementer i
en fremtidig cheflønspolitik
vil blive diskuteret på
kommende
direktionsmøder og med
personaleorganisationerne.
Effektiviseringsprogram Direktionen drøftede fremdrift af
nuværende initiativer, samt at der i 3.
kvartal 2013 gennemføres en
foranalyse af Indsats.
KJ Katalog over initiativer
forelægges direktionen 1.
juli.
Bemanding af interne
konsulenter
Direktionen drøftede oplæg om den
fremtidige organisering af interne
KJ/WJ
UKS Side 965
U
K
S
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
konsulenter.
Status på fleks Direktionen tog orientering om status
på fleks til efterretning.
WJ/KJ
Ledelsesinformation Direktionen tog den samlede status
for de fire overordnede mål (faldende
ressourceanvendelse, øget
brugertilfredshed, uændret skattegab
og restancer - øvrige krav) til
efterretning.
KJ
Styringsmodel Direktionen godkendte konceptet for
det videre arbejde med en samlet
styringsmodel.
KJ Arbejdet drøftes på
kvartalsmøde med
departementet den 20. juni
2013.
Kvartalsmøde 20. juni
2013
Dagsorden for kvartalsmøde med
Departementet den 20. juni 2013 blev
drøftet.
KJ
Lukkedage i
motorekspeditioner i
forbindelse med
forberedelse af DMO
Det blev besluttet at undersøge, om
det evt. er muligt med betaling på en
anden måde evt. med giro kort.
Samtidig skal det sikres, at branchen
orienteres bedst og hurtigst muligt.
SNH Kundeservice arbejder
videre med forslaget.
Revision af udbytte- og
royaltyskat for 2012
Direktionen besluttede, at
Kundeservice og Inddrivelse følger op
på rapport fra Intern Revision.
KJ
Kulturnat 2013 Det blev besluttes, at Kulturnatten
afholdes af SKAT, men at NEG lægger
hus til. Kulturnatten afholdes den 11.
oktober 2013.
JRS Program forelægges
direktionen inden
sommerferien.
Oversigt internationale
fora
Direktionen godkendte oversigt over
SKATs deltagelse i internationale fora.
SNH
UKS Side 966
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Til: Lisbeth Rømer; Dorthe Pannerup Madsen; Orla H Kristensen
Cc: René Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen; Mona V Kristensen
Emne: Udbytte- & Royaltyskat
Dato: 19. juni 2013 10:34:40
Vedhæftede filer: Handleplan udbytte- & royaltyskat 2012.docx
image003.png
Kære alle.
Revisionsrapporten vedr. Udbytte- & Royaltyskat blev forelagt direktionen i mandags.
Jfr. opfølgningsproceduren for de kritiske revisionsrapporter vil vi få de efterfølgende 3 uger til
tilbagemelding på, hvilke opfølgninger revisionsrapporten giver anledning til.
Jeg har samlet anbefalingerne / bemærkningerne i en handleplan. (se vedhæftede) Jeg har brug
for, at handlinger, frister samt ansvarspersoner noteres i skemaet.
Hvis der er punkter, hvor procesejer / systemejer har ansvaret, så giv mig venligst besked, så jeg
kan videresende.
Skemaet skal sendes retur til mig senest den 27.6.2013.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Iben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
UKS Side 967
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikre, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab.
1 3.6 + 3.8 Der er behov for, at for at foretage
afstemning mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab.
UKS Side 968
U
K
S
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
UKS Side 969
U
K
S
BEK nr af / / Historisk Udskriftsdato: . januar 9
Ministerium: Skatteministeriet
Journalnummer: Skattemin., j.nr. ‐ 6
Senere ændringer til forskriften
BEK nr af 6/ /
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1078 af 8. november 2012, bekendtgørelse nr. 1123 af 30. november
2012 og bekendtgørelse nr. 1147 af 4. december 2012, foretages følgende ændringer:
1. I indledningen indsættes efter »(Kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v. og med obligations‐
renter m.v.)«: »og § 35, stk. 1 og 4, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar
2011, som ændret ved lov nr. 649 af 12. juni 2013«.
2. I § 42 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Indberetninger efter skattekontrollovens § 9 B skal indgives digitalt ved brug af de digitale ka‐
naler, som SKAT anviser.«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning for indberetninger, der foretages den 1. juli 2013 eller senere.
Stk. 3. For indberetninger, der skal indgives senest den 31. december 2014, vil en indsendelse af indbe‐
retningen på anden måde end anvist af SKAT blive anset for modtaget.
Skatteministeriet, den 21. juni 2013
Holger K. Nielsen
/ Per Hvas
1
UKS Side 970
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Lars Nykjær; Ane-Mette Lauridsen; Anna Andersen; Anna F Sørensen; Anne Bentien Andersen; Anni Præst
Andersen; Annita Hvoldal Nielsen; Azra Zvirkic; Bente Trankjær; Birthe Poulsen; Brian Damgaard; Camilla
Midtiby; Charlotte Jensen; Dan Vendt Christensen; Dorte Juel Rahbek; Dorthe Iversen; Dorthe Mikkelsen;
Elena Vestergaard; Erik Andreassen; Hanne Brorsbøl; Hanne Munck; Hanne Villemoes Hald; Heidi
Christensen; Helene Brarup; Helene Nygaard Nielsen; Helle Bank Sørensen; Helle Dufresne; Helle
Lauridsen; Inge Hvegholm Jensen; Inger Marie Kiilerich; Jette Balleby; Jette Muff Pedersen; Kirsten
Handrup; Klara Kirstine Madsen; Lars Erik Larsen; Leif Aaberg; Lena Mortensen; Lene Krabbe; Lene
Markussen; Lili S Jakobsen; Lis Carstensen; Lisbeth Pontoppidan; Lone H Gregersen; Lone Stensgård; Lotte
Hvoldal Nielsen; Louise Frølund Kristensen Gejl; Lykke Stouby Jensen; Maja Vandborg; Mariane Jensen;
Marianne Ravn; Michelle Rosenkilde Christensen; Mogens Gjelstrup Harpøth; Nana Pedersen; Palle
Stefansen; Pauli Møbjerg Thrane; Pia Thonsgaard; Randi Larsen; Rikke Langager Højhus; Rita Carlsen; Ron
Grønberg Poulsen; Sonja Drest Nielsen; Susanne Castmar-Jensen; Susanne L Kjær; Susanne Rosager; Tina
Bæk; Tina Stage Jeppesen; Tonny Bank Olesen; Torben Jensen; Tove Trankjær; Vicki Krogshede; Yvonne
Heiberg Frich
Cc: Anna Grete Birkjær; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Eva Sørensen; Frank Høj Jensen; Jette M Bagger
Lauritsen; Kaj V Steen; Laurids Olesen; Ole Nørgaard Olesen; Orla H Kristensen; René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Orientering om annoncering mv. i forbindelse med obligatorisk digital indberetning
Dato: 27. juni 2013 11:59:33
Vedhæftede filer: image001.png
image002.jpg
Kære alle,
Bekendtgørelse 731 og 734 af 21.6.2013 gør alle de nævnte angivelser efter 1. juli 2013 tvungent
digitale, dog at SKAT accepterer alle papirangivelser indtil 31.12.2014. Så der er åbnet en 1 ½ års
stor ladeport for blanketter – desværre.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Lars Nykjær
Sendt: 27. juni 2013 10:20
Til: Ane-Mette Lauridsen; Anna Andersen; Anna F Sørensen; Anne Bentien Andersen; Anni Præst
Andersen; Annita Hvoldal Nielsen; Azra Zvirkic; Bente Trankjær; Birthe Poulsen; Brian Damgaard;
Camilla Midtiby; Charlotte Jensen; Dan Vendt Christensen; Dorte Juel Rahbek; Dorthe Iversen;
Dorthe Mikkelsen; Elena Vestergaard; Erik Andreassen; Hanne Brorsbøl; Hanne Munck; Hanne
Villemoes Hald; Heidi Christensen; Helene Brarup; Helene Nygaard Nielsen; Helle Bank Sørensen;
Helle Dufresne; Helle Lauridsen; Inge Hvegholm Jensen; Inger Marie Kiilerich; Jette Balleby; Jette
Muff Pedersen; Kirsten Handrup; Klara Kirstine Madsen; Lars Erik Larsen; Lars Nykjær; Leif Aaberg;
Lena Mortensen; Lene Krabbe; Lene Markussen; Lili S Jakobsen; Lis Carstensen; Lisbeth
Pontoppidan; Lone H Gregersen; Lone Stensgård; Lotte Hvoldal Nielsen; Louise Frølund Kristensen
Gejl; Lykke Stouby Jensen; Maja Vandborg; Mariane Jensen; Marianne Ravn; Michelle Rosenkilde
Christensen; Mogens Gjelstrup Harpøth; Nana Pedersen; Palle Stefansen; Pauli Møbjerg Thrane; Pia
Thonsgaard; Randi Larsen; Rikke Langager Højhus; Rita Carlsen; Ron Grønberg Poulsen; Sonja Drest
Nielsen; Susanne Castmar-Jensen; Susanne L Kjær; Susanne Rosager; Tina Bæk; Tina Stage
Jeppesen; Tonny Bank Olesen; Torben Jensen; Tove Trankjær; Vicki Krogshede; Yvonne Heiberg
Frich
Cc: Anna Grete Birkjær; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Eva Sørensen; Frank Høj Jensen;
Jette M Bagger Lauritsen; Kaj V Steen; Laurids Olesen; Lisbeth Rømer; Ole Nørgaard Olesen; Orla H
Kristensen; René Frahm Jørgensen
Emne: VS: Orientering om annoncering mv. i forbindelse med obligatorisk digital indberetning
UKS Side 971
U
K
S
Kære alle
Vedlagt og nedenfor er der info omkring den igangværende digitalisering. Kommentarer til
fremgangsmåden modtages meget gerne.
Med venlig hilsen
Lars Nykjær
Betaling og Regnskab
Datafangst
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: Lars.Nykjaer@Skat.dk
Telefon: (+45) 22 60 92 66
Fra: Annemette Wodschow Larsen
Sendt: 26. juni 2013 13:38
Til: Nicolaj Bruhn Breum; Lars Nykjær; Finn Jensen
Cc: Michael Pedersen; Lars Emil Bender-Jacobsen; Lars Tjærby Rasmussen
Emne: Orientering om annoncering i forbindelse med obligatorisk digital indberetning
Kære alle,
Vil lige orientere om, at vi, i forbindelse med obligatorisk indberetning af moms, punktafgifter,
lønsumsafgift, udbytteudlodning og udbyttemodtagere for perioder efter 1. juli, annoncerer i en
række branchemagasiner fra starten af august og frem. Annoncen er vedhæftet.
Herudover kører vi i DR’s OBS en lille video, der fortæller om de nye regler. Den vil formentlig
køre fra uge 33 eller 34 og 2-3 uger frem. (Videoen er ikke færdigklippet – derfor medsender jeg
ikke et link til denne).
Siden skat.dk/indberetdigitalt er netop opdateret med undersider med
indberetningsvejledninger til de forskellige områder.
Med venlig hilsen
Annemette Wodschow Larsen
Vejledning og Kommunikation
Vejledning
UKS Side 972
U
K
S
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Annemette.Larsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 13 34
UKS Side 973
U
K
S
Dorthe Pannerup Madsen
Fra:
Sendt:
Iben von Hallas
5. juli 2013 12:11
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Handleplan udbytte- & royaltyskat 2012
Det er super fint, Dorthe.
De bemærkninger kan jeg bruge til noget!
Jeg har videresendt handleplanen til procesejer (Jeanette Nielsen - Susanne Thorhauges kontor) og afventer nu
tilbagemeldinger derfra.
God tur hjem.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
SKAT
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: lben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 5. juli 2013 11:50
fil: Iben von Hallas
Emne: SV: Handleplan udbytte- & royaltyskat 2012
Kære Iben
Hermed retur med mine bemærkninger med grøn tekst.
Jeg tager nu ud til lufthavnen i Ålborg, men du kan bare ringe, hvis du har behov herfor.
Du ønskes en rigtig god sommerferie.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 5. juli 2013 11:17
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Handleplan udbytte- & royaltyskat 2012
1
UKS Side 974
U
K
S
Hej Dorthe.
Som lovet©
Kommenter endelig også de punkter, hvor vi pt. ikke har skrevet noget..
Mvh Iben
2
UKS Side 975
U
K
S
Dorthe Pannerup Madsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
OK, Tak Lisbeth.
Iben von Hallas
3. juli 2013 10:04
Lisbeth Rømer
Dorthe Pannerup Madsen
SV: Udbytte- & Royaltyskat
Da rapporten er kritisk, sker opfølgningen via Jens Madsen i Budget & Regnskab, så det er vigtigt, at vi kan
synliggøre, at Betaling & Regnskab har hånd i hanke med de anbefalinger, der er rettet mod os.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Iben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 3. juli 2013 09:53
Til: Iben von Hallas
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Udbytte- & Royaltyskat
Kære Iben,
Der er arbejdet med ny Tast Selv i 1½ år, men der har været knaster - økonomiske og også tidsmæssige, da alle
ressourcer gik til EFI og Skattekontoen.
Procesejer Jeanette Nielsen, systemejer Linnea Nissen og på det seneste procesejer Henrik Koefod Espersen. Alt er
gjort fra vores side med hjælp, men de omtalte personer har jo også andre arbejdsopgaver.
Selvfølgelig satser man mere på de systemer, som vedrører mange flere end de selskaber, som udbetaler udbytte.
Dorthe har bogholderiopgaven, men ikke den daglige udbytteskatteadministration, og bl.a. Tastselv opgaven. Og det
er her alle problemerne er.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Alle 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 976
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 3. juli 2013 09:45
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Udbytte- & Royaltyskat
Kære Lisbeth.
Tak for dine bemærkninger. Jeg vil dog gerne have yderligere fra dig.
De områder, hvor du har været inde over i forbindelse med udvikling af ny Tast-selv, kan du ikke give en status på
arbejdet (meget kort). Vi skal virkelig synliggøre, at vi har gjort, hvad vi skulle. Og har vi ikke gjort, hvad vi kunne, så
indskriv det, som en handling (noget, der i fremtiden skal løses), så handling matcher SIR's anbefaling.
Jeg sætter dig på CC, Dorthe, da du jo har opgaven fremadrettet.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
•
SKAT
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Iben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 1. juli 2013 14:23
Til: Iben von Hallas; Dorthe Pannerup Madsen; Orla H Kristensen
Cc: Rene Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen; Mona V Kristensen
Emne: SV: Udbytte- & Royaltyskat
Kære Iben,
Det er ikke svar på proces- og systemejer men det bedste jeg kan levere.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Alle 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
2
0
UKS Side 977
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 19. juni 2013 10:35
Til: Lisbeth Rømer; Dorthe Pannerup Madsen; Orla H Kristensen
Cc: Rene Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen; Mona V Kristensen
Emne: Udbytte- & Royaltyskat
Kære alle.
Revisionsrapporten vedr. Udbytte- & Royaltyskat blev forelagt direktionen i mandags.
Jfr. opfølgningsproceduren for de kritiske revisionsrapporter vil vi få de efterfølgende 3 uger til tilbagemelding på,
hvilke opfølgninger revisionsrapporten giver anledning til.
Jeg har samlet anbefalingerne/ bemærkningerne i en handleplan. (se vedhæftede) Jeg har brug for, at handlinger,
frister samt ansvarspersoner noteres i skemaet.
Hvis der er punkter, hvor procesejer/ systemejer har ansvaret, så giv mig venligst besked, så jeg kan videresende.
Skemaet skal sendes retur til mig senest den 27.6.2013.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
,.
SKAT
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Iben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
3
UKS Side 978
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Procesejer:
Systemejer:
Nye retningslinjer for håndtering af krav og
betalinger i SAP 38 må udarbejdes.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Da området er meget komplekst og mange
enheder/kontorer er involveret , hvor
udbytteskat for den enkelte kun er en mindre
opgave, er fokus mistet undervejs. Hvem?????
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Der afleveres data (angivelse og indberetning af
udbyttemodtagere) fra TastSelv til 3S, der tastes
af SKAT de samme oplysninger fra blanketter i
3S. 3S modtagerindberetninger fra VP om
udenlandske aktionærer, som er omfattet af VP
ordningen. Alle andre indberetninger fra VP går i
RKO (e-kapital). Selskaber kan i e-kapital få
tilladelse til at indberette pr fil eller diskette.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab.
UKS Side 979
U
K
S
Der bør være en automatisk sikring af at hvad vi
modtager fra 3. mand og vi selv sender interne
mellem systemerne er de samme oplysninger.
modtager.
1 3.6 + 3.8 Der er behov for, at for at foretage
afstemning mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Der er i mere end 1 år arbejdet på at
implementeret reglerne om samtidighed i
angivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
Der arbejdes på et nyt TastSelv, som i sig selv
opfylder afstemningen mellem angivelse og
indberetning af udbyttemodtagere. Indtil da vil
en manuel gennemgang via BO være eneste
løsning.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab.
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Enig
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Da der ikke har været adgang til indberetninger
af udbyttemodtagere i selskaber som
administreres af VP, har eneste mulighed i
forbindelse med refusion været, at påse at der
ikke udbetales mere refusion end der er udbytte
til i det enkelte selskab.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
UKS Side 980
U
K
S
Da aktier kan ligge i omnibusdepoter, hvor
beneficial owner ikke kendes umiddelbart, kan
man ikke sikre sig mod urelmæssigheder.
Nødløsningen med regnearkordningen
nedskriver ikke udbyttet på det udloddende
selskab i 3 S.
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
Enig
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Procesejer:
Systemejer:
I forbindelse med refusion kræves en
udbyttenota og det pågældende lands
attestation for skattepligt (blanket 06.003).
I regnearkordningen indestår det enkelte
pengeinstitut for at der er dokumentation, som
på begæring af SKAT kan leveres.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab
UKS Side 981
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: René Frahm Jørgensen; Orla H Kristensen; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Udbytteskat - Skattekontoen
Dato: 4. juli 2013 13:59:55
Vedhæftede filer: Notat 1.7.2013, tvungen TastSelv.docx
image001.png
Kære René,
Et lille strå, som måske kan redde lidt af Skattekonto/Udbytteskatteproblemet.
Jeg ved ikke, om det er muligt.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 982
U
K
S
Håndtering af betaling af udbytteskat 1.7 2013 -
31.12.2014
Med Bekendtgørelse nr 731 af 21. juni 2013 er der indført tvungen brug af Tast-
Selv på en række angivelser, bl.a. udbytteangivelsen.
Tvungen TastSelv er nødvendig i samspillet med Skattekontoen, som indføres i
august 2013, hvorefter indbetalinger uden registrerede krav tilbagebetales virk-
somheden efter 5 dage.
Sæsonudsving i indsendelse af udbytteangivelser gør, at det i perioder ikke vil
være muligt, at have angivelserne tastet indenfor 5 dage, forudsat at indsendelse
af angivelse og betaling sker samtidig og til fristen.
Det er erfaringen, at det ikke altid er tilfældet. Der kommer dagligt indbetalinger
selvom fristen for at angive og betale er den 10. eller den 30. i måneden.
Der modtages også angivelser med posten hver dag.
Tvungen TastSelv har virkning for afregningsperioder, der begynder 1. juli 2013
eller senere.
For udbytter betyder det, at vedtagelse af udlodning skal ligge efter 1. juli 2013.
Bekendtgørelsen åbner mulighed for at bruge blanketter indtil 1. januar 2015.
Der er årligt ca 75.000 udbytteangivelser, hvoraf ca 25.000 angives digitalt alle-
rede.
Det er forventeligt, at udbytteangivelser, som normalt kun indsendes 1 gang om
året og ofte af holdingselskaber, hvor der ikke er andre skattemæssige aktiviteter,
vil bruge blanketter, så længe det er muligt.
Oftest er revisorer involveret i udlodningerne, som skal vedtages på selskabets
generalforsamling.
Anvender det udloddende selskab TastSelv til at angive udbyttet, får selskabet en
OCR linje til brug for betalingen, som herefter automatisk registreres i SAP 38.
Notat
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
Udbytteskat
4. juli 2013
SKAT
UKS Side 983
U
K
S
Anvender det udloddende selskab blanketter til at angive udbyttet, kan selskabet
betale ved
enten at bruge kortart 73 og konto nummer 82547738
eller at bruge kortart 01 og gironummer 0801 2520
I begge tilfælde skal indbetalingen bogføres manuelt i SAP 38.
Selskaberne får i Skattekontoen en OCR linje, som skal bruges i alle de af Skat-
tekontoen omfattede forhold.
Jeg formoder, at OCR linjen i TastSelv på Udbytte vil blive identisk med den på
Skattekontoen.
For selskaber, som fortsætter med at bruge blanketter, som skal tastes i SKAT,
kunne man lade disse betale, som de gør i dag, hvor der skal bogføres manuelt,
for at indbetalingen overføres til SAP 38. Det ville give mere tid til at taste angi-
velserne, således at risikoen for at tilbagebetale et udbytteskattebeløb reduceres.
Da det ikke er muligt at lukke de omhandlede konti og da de udloddende selska-
ber i vidt omfang gør, som de gjorde sidste år, vil vi selv med helt tvungen Tast-
Selv kunne risikere, at der bliver betalt på samme måde, som selskabet plejer.
Der vil i overgangsperioden være en øget arbejdsmængde med at bogføre indbe-
talinger manuelt, men der vil blive sparet en del tilbagebetalinger. Det er ikke
altid er muligt at taste angivelserne så betids, at der ikke skal tilbagebetales og
genopkræves med en masse besvær og renteproblemer til følge.
Der er mange angivelser med fejl, og der er i højsæsonerne ikke mulighed for at
være a jour med tastningen.
Det anbefales, at der gøres en særlig indsats over for revisorerne, som, hvis de
tastede angivelserne ind, kunne reducere mængden af fejl i angivelserne (det skal
være rigtigt for at kunne bruge TastSelv). Det vil øge antallet af TastSelv angi-
velser og derved reducere problemerne.
Lisbeth Rømer
UKS Side 984
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Til: Jens Madsen
Cc: Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen; Søren Kjær Jensen; Susanne Thorhauge; Linnea
Nissen; Jeanette Nielsen; Lisbeth Rømer; Dorthe Pannerup Madsen; Mona V Kristensen
Emne: Udbytte- & Royaltyskat 2012
Dato: 5. juli 2013 20:56:02
Vedhæftede filer: Handleplan udbytte- & royaltyskat 2012.docx
image003.jpg
Kære Jens.
Betaling & Regnskab har i samarbejde med Afregning Erhverv udarbejdet vedhæftede
handleplan på baggrund af revision af udbytte- og royaltyskat for 2012.
Opfølgning sker løbende og i tæt dialog mellem kontorerne.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
Betaling & Regnskab
Betalings- & Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Iben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
UKS Side 985
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Redigeret 05.07.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt.
arbejder med at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for
indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i
Betalings- & Regnskabskontoret.
31.12.2013 Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Frank Høj
Jensen.
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver
at beskrive den arbejdsmæssige proces samt
belyse eventuelle fokusområder i forbindelse
med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013.
30.04.2014 Fagområde:
Betaling &
Regnskab.
DMO / DMS
(SAP38)
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt
overveje mulige kontroller i Intern
Kvalitetssikring.
30.04.2014 Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
UKS Side 986
U
K
S
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Jette Zester,
Afregning
Person.
1 3.6 + 3.8 Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse
(manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil
sikre, at den samlede angivne udbytteskat (og
udbytte) er i overensstemmelse med den skat
og det udbytte, der henføres til de enkelte
modtagere – f.s.v.a. de aktier/selskaber, der ikke
administreres via Værdipapircentralen. Der er
ikke taget endelig beslutning om gennemførelse
af ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres
med en afstemningsprocedure mellem angivelse
af den samlede udbytteskat og den skat, der
indberettes på de enkelte modtagere via
eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer
deltager i afklaring af nødvendige afstemninger.
30.04.2014 Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv,
afklare muligheden for at pålægge selskaberne –
dagbøder for manglende indsendelse af
angivelse.
31.12.2013 Fagområde:
Betaling og
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
UKS Side 987
U
K
S
Afregning
Erhverv.
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller.
31.12.2013 Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112
er pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe
Pannerup Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
30.09.2013 Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
SAP38 –
Dorthe
Pannerup
Madsen
UKS Side 988
U
K
S
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodken
delsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
31.12.2013 Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS Side 989
U
K
S
Dorthe Pannerup Madsen
Fra:
Sendt:
Dorthe Pannerup Madsen
9. juli 2013 13:36
Til:
Cc:
Rene Frahm Jørgensen
Frank Høj Jensen
Emne: SV: Udbytte- & Royaltyskat 2012
Vedhæftede filer: Handleplan udbytte- royaltyskat 2012 version 2.docx
Kære Rene
Du får lige den tilrettede handleplan.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Rene Frahm Jørgensen
Sendt: 9. juli 2013 13:34
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Frank Høj Jensen
Emne: SV: Udbytte- & Royaltyskat 2012
Hej Dorthe
Det er fint!
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 9. juli 2013 12:41
Til: Rene Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen
Emne: SV: Udbytte- & Royaltyskat 2012
Kære Rene og Frank
Frank og jeg har talt sammen pr telefon og jeg kan forstå, at Lisbeth og jeg - begge skal stå for punkterne i
handleplanen, men måske kunne handleplanen rettes til, således at 1. person har ansvaret for initiativ for punktet,
så Lisbeth også kan se sig selv i planen.
Med venlig hilsen
1
UKS Side 990
U
K
S
Dorthe Pannerup Madsen
Fra:
Sendt:
Rene Frahm Jørgensen
9. juli 2013 13:46
Til:
Emne:
Dorthe Pannerup Madsen; Frank Høj Jensen; Lisbeth Rømer
SV: Udbytte- & Royaltyskat 2012
Hej med jer
Det lyder som en god løsning - på alle områder.
For så vidt angår angivelser- og tastning heraf, så melder Ringkøbing pas.. modregningsopgaven mv. prioriteres
frem mod lukkeperiode (ifølge aftale med mig). Jeg håber at de øvrige angivelser kan nås.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Darnstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 9. juli 2013 12:30
Til: Rene Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: VS: Udbytte- & Royaltyskat 2012
i<ære Rene og Frank
Lisbeth Rømer og jeg har her til formiddag haft en god snak om handleplanen og det er Lisbeth Rømers ønske, at
hun i handleplanen står for følgende punkter:
3.3
3.6 og 3.8
3.4 (gul)
3.4 (grøn)
I forbindelse med Lisbeth Rømers fratræden skal der ske overlevering til "kommende ansvarlig".
Vedrørende pkt 3.7 vil der være behov for at arbejdsgruppen sammensættes af Betaling og Regnskab, procesejer
Jeanette Nielsen - Afregning Erhverv og
procesejer Lena Bardrum -Afregning Person.
I den forbindelse vil det være en god ide, hvis der bliver skrevet til Susanne Thorhauge og Klaus Østergård Jensen og
vi foreslår, at Frank Høj Jensen tager initiativ hertil.
1
UKS Side 991
U
K
S
I øvrigt har vi aftalt, at jeg sørger for transport af angivelser mellem Taastrup - Horsens, mens Lisbeth Rømer holder
ferie.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 5. juli 2013 20:56
Til: Jens Madsen
Cc: Jens Sørensen; Rene Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen; Søren Kjær Jensen; Susanne Thorhauge; Linnea
Nissen; Jeanette Nielsen; Lisbeth Rømer; Dorthe Pannerup Madsen; Mona V Kristensen
Emne: Udbytte- & Royaltyskat 2012
Kære Jens.
Betaling & Regnskab har i samarbejde med Afregning Erhverv udarbejdet vedhæftede handleplan på baggrund af
revision af udbytte- og royaltyskat for 2012.
Opfølgning sker løbende og i tæt dialog mellem kontorerne.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
•
SKAT
Betaling & Regnskab
Betalings- & Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: lben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
2
UKS Side 992
U
K
S
Prioritet I·Område I
revIsIonsrapporten
3.2
3.7
Handleplan vedr. Revision afudbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Redigeret 10.07.2013
SIR's anbefaling/ bemærkninger
Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Handling
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt.
arbejder med at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for
indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i
Betalings- & Regnskabskontoret.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver
at beskrive den arbejdsmæssige proces samt
belyse eventuelle fokusområder i forbindelse
med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj Jensen
sender mail herom til Susanne Thorhauge og
Klaus Østergård Jensen.
Frist
31.12.2013
30.04.2014
Ansvarlig for
punktet er
anført med
kursiv
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Frank Høj
Jensen.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Lisbeth Rømer
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Lena Bardrum
Afregning
Person.
UKS Side 993
U
K
S
3.3
3.6 + 3.8
Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt
overveje mulige kontroller i Intern
Kvalitetssikring.
30.04.2014 I Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Lisbeth Rømer
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Jette Zester,
Afregning
Person.
Fagområde: Betaling & Regnskab I 30.04.2014 Fagområde:
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse
(manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på Tastselv Erhverv vil
sikre, at den samlede angivne udbytteskat (og
udbytte) er i overensstemmelse med den skat
og det udbytte, der henføres til de enkelte
modtagere -f.s.v.a. de aktier/selskaber, der ikke
administreres via Værdipapircentralen. Der er
ikke taget endelig beslutning om gennemførelse
af ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres
med en afstemningsprocedure mellem angivelse
af den samlede udbytteskat og den skat, der
indberettes på de enkelte modtagere via
eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer
deltager i afklaring af nødvendige afstemninger.
Betaling &
Regnskab-
Lisbeth Rømer
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS Side 994
U
K
S
3.6
2 I 3.4
2 I 3.5
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
I Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
I Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning - lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab I 31.12.2013
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv,
afklare muligheden for at pålægge selskaberne -
dagbøder for manglende indsendelse af
angivelse.
Fagområde: Betaling & Regnskab 31.12.2013
Betaling &Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Fagområde: Betaling & Regnskab 30.09.2013
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112
er pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe
Pannerup Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med I
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
Fagområde:
Betaling og
Regnskab•
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab -
Lisbeth Rømer
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
SAP38-
Dorthe
Pannerup
I Madsen
UKS Side 995
U
K
S
3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab I 31.12.2013
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynIighedskontrollen/regnskabsgodken
delsen indarbejdes et punkt iSKATs
vejledning regnskabsafslutning- lokale
firmakoder.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Lisbeth Rømer
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS Side 996
U
K
S
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for juni 2013
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, §3& punkt
2.6.l Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallene i SAP 38 for juni 2013 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for juni 2013.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Afstemning af SKS-konto 3020 lmdkom~falkat af selskaber
Der er mellem SKS-konto 3020 Indkomstskat afselskaber kunslalt:ret difference
på år-til-dato saldo på delrcgnskab 92105014 Afskrivning, selskabsskat på
214.701 kr. mellem Statens Koncern System og SAP38. Differencen kan henfø-
res til periodisering af afskrivning selskabsskat på 214.701 kr. er sket via en inte-
rimskonto (statuskonto) i SAP38. Beløbet er tilbageført i januar måned 2013,
hvorved differencen neutraliseres ved saJdotransport af regnskabsåret 2013.
Der er mellem SKS-konto 9871 Uanbringelige mellemregningsbeløb på delregn-
skab 94170001 § 38 fælles regnskabsbeholdninger og SAP38 konstateret en dif-
ference på 19.23] kr. Differencen skyldes at der på SAP-konto 4300 Tværfirma-
kodeposteringer var en saldo på 19.231 kr. Saldoen på denne konto skal gå i nul
hver måned. Årsagen til saldoen er identificeret og vil blive bogført på plads i
juli måned.
Afstemning af SKS-konto 7480 Mellemregning lokale systemer
§38 - Regnskab har foretaget afstemning af konto 7480 Me11emregning lokale
systemer.
Specifikation af saldo på konto 7480 Mellemregning lokale systemer:
Betalingsme11emværende vedr. stutlidån 2007-2013 -3.110.573 .665.85 kr.
Saldo konto 7480 i alt _-:-.3,110.~_
73_
.665,85 kr.
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 2:2 18 18
E•mall via www.skaLdl<lkontakt-
www.skat.dk
29 .juli2013
J.nr. 13-0062524
Side 1 /4
UKS Side 997
U
K
S
Motorområdet
Der er ikke foretuget månedlig rykning og renteberegning af motorafgifter efter
implementeringen i juni måned 2012 og som følge deraf ikke oversendelse af
krav til inddrivelse. Større registrering:safgiftsbeløb er dog rykket og rentebereg-
net individuelt. Ryk.kerproceduren iværksættes i mindre puljer hen over :somme-
ren 2013 for at sikre, at Kundecentret kan absorbere henvendelserne.
Foreløbige Fastsættelser
SKAT har i juli 2012 sat dannelse og udsendelse af foreløbige fastsættelser i
bero, som følge af, at der er konstateret uoverensstemmelse imellem opk.ræv-
ningslovens § 4 og den faktiske administration i systemerne. Berostillelsen med-
fører en påvirkning af provenuet på de skatte- og afgiftsområder, hvor der tidli-
gere har været dannet foreløbige fastsættelser. Der er vedlagt bilag til denne
skrivelse med oversigt over foreløbige fastsættelser for perioden og år-til-dato
ultimo juni måned for 2012 og 2013. På punktafgiftområdet er man siden de-
cember 2012 delvist begyndt at genoptage dannelse og udsendelse af foreløbige
fastsættelser vedrørende manglende angivelser for 2012.
Det skal bemærkes, at foreløbige fastsættelser generelt udgør en meget begræn-
set andel af det samlecie provenu for de enkelte skatte- og afgiftsområder samt at
der er betydelige variationer i saldi for foreløbige fastsættelser mellem de enkelte
regnskabsperioder. Dette kan henføres til de valgte kørselstidspunkter for dan-
nelse af foreløbige fastsættelser samt det forhold, at bogføringen af en foreløbig
fastsættelse for en given afregningsperiode tilbageføres, når der modtages en
angivelse, hvorefter der sker indtægtsregistrering af det angjvne beløb som en
ordinær indtægt.
Periodeforskydning af punktafgifter
Der er foretaget sandsynlighedskontrol af indtægternes og udgifternes rigtighed
for angivelsesperiode maj 2013. Der er ikke konstateret periodeforskydninger,
hvor ordinære angivelser er modtaget i juni 2013 og først indtægtsført i juli 2013
og afviger mere end 5 pct. af periodens indtægt pr. forretningsområde.
Sandsynlighedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juni 2010 og har givet anledning til tølgen-
de bemærkninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
Pensionsbeskatning
Ordinære indtægter udgør 3,4 mia. kr., hvilket er en stigning i indtægter på 2,5
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. der udgjorde en indtægt på 0,9 mia.
kr.
.J
Sicc 2/4
UKS Side 998
U
K
S
Periodens saldo er udtryk for, at der pr. 1. januar 2013 er kommet nye regler ved-
rørende afgiften på ophævede kapitalpensioner. Afgiften på disse er således ned-
sat i 2013, hvorfor man forventer betydeligt flere ophævede kapitalpensioner end
i de foregående år. Således budgetterer man i FL § 38.11.01.10.30 med en ind-
tægt på 15,5 mia. kr. i 2013 mod 10,5 mia. kr. i 2012 (seneste skøn fra december
2012).
Udbytteskat
Ordinære inatægterudgi;,r 2,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,9 -
mia. kr. i
forhold til samme periode sidste år, der udviste en indtægt på 1,7 mia. kr.
Ullimo jW1i måned står der 1,6 mia. kr. i åbentstående, ej -indtægtsførte indbeta-
linger, hvilket er et fald på 1,8 mia. kr. i forhold til åbentstående, ej indtægtsførte
indbetalinger ultimo juni sidste år.
Refunderet udgør 738,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 485,6 mio. kr. i for-
Hold til samme periode sidste år, der udgjorqe 252,5 mio. kr. Der er tale om ud-
betaling~_r_i henhold til dob_beltbesk~tningsoverensko;n~ter. ~fp~rjoqens .s~lgo
kan de 533 mio. kr. \1enføres til to virksomheder.
38.11.01. 11 Aiskrivninger personsk2t
A-skat
Uerholdelig A-skat udgør en udgift på 209 mio. kr., hvilket er en stigning på
136, 1 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 72,9 mio. kr.
Periodens saldo er udtryk for, at der er ekstraordinær fokus på= at få afsluttet og
afgangsført :sager i forbindelse med idriftsættelsen af DMO og EFI. Ligeledes er
der igangsat løbende opfølgning på ik:.kt: rt:tskraftige krav til sikring af, at disse
afgangstøres så hurtigt som muligt.
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Ordinære indtægter udgør 1,6 mia. kr., hvilket er en stigning på l mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, der udgjorde 0,6 mia. kr. År til dato indtægterne
vedrørende pensionsafkastskat udgør pr. ultimo juni 2013 44,3 mia. kr.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkom:stån:l:s u<lløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale a conto pensions-
afkastskat den 19. februar 2013 for at undgå renteberegning, der foretages fra
den 20. februar til betaling sker.
Som følge af ny lovgivning er det ikke længere muligt at få rentegodtgørelse af
overskydende beløb og derfor har flere banker og pensionsinstitutter valgt at
fremrykke deres afregning og angivelse til den 19. februar 2013.
Der forventes på baggrund heraf ikke yderligere væsentlige indtægter vedrørende
indkomståret 2012.
Sid4'!3/4
UKS Side 999
U
K
S
36,.21.01.11 Afskrivninger moms
Moms ordinære udgifter
Uerholdelig moms bogført på konto for ordinære udgifter, udgør en udgift på
287 mio. kr., hvilket er en stigning på 101,I mio. kr. i forhold til samme periode
sidste år. der udgjorde 186,3 mio. kr. Periodens saldo er udtryk for, at der er eks-
traordinær fokt1s på, at få afsluttet og afgangsført sager i forbindelse med idrift-
sættelsen afDMO og EFI. Ligeledes er der igangsat løbende opfølgning på ikke
retskraflige krav til sikring af, at disse afgangsføres så hurtigt som muligt.
Status på tidligere bemærkninger
38.13.11.10 Kulbrinteskat
Indtægter vedrørende kulbrinteskat udgør 5 mia. kr., hvilket er en stigning på 5
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Ændringen ka.11 henføres til en pe-
riodeforskydning, idet indtægter vedrørende kulbrinteskat i 2012 er bogført i maj
2012.
På baggrund af den foretagne :rnmbynlighcdskontrnl er størrelsen af indtægter og
udgifter samt aktiver og passiver fundet rimelige.
~
~~Vihili~.
~ t:U.sQ
~
Orla H. Kristensen
Kontorchef
Fral}l< Høj Jensen
Kontorchef
s,ae41.:
UKS Side 1000
U
K
S
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling
& Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i
forbindelse med fremtidig Intern
Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj Jensen
sender mail herom til Susanne Thorhauge og
Klaus Østergård Jensen.
30.04.2014 Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Lisbeth Rømer
Dorthe Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Lena Bardrum
Afregning
Fra: Frank Høj Jensen
Til: Susanne Thorhauge; Klaus Østergård Jensen
Cc: Lisbeth Rømer; Iben von Hallas; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: Handleplan udbytte
Dato: 21. august 2013 14:17:38
Vedhæftede filer: handleplan.docx
image003.png
Kære Susanne og Klaus.
Som det fremgår af handleplanen i forbindelse med SIRs rapport om Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012 (se indklip nedenfor i denne mail). Anbefales det i
rapporten, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskatten.
Da der jf. vedhæftede bilag er 3 procesejere på området skrev vi ind, at jeg kontaktede Jer med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe. Om der er behov for en
arbejdsgruppe eller om I indbyrdes aftaler det overordnede procesansvar således, at der kan tages de nødvendige tiltag, ved jeg ikke.
Men udbytteskatteområdet er revideret 2 gange indenfor de seneste år (i 2010 og i 2012), og i forbindelse med Rigsrevisionen erklæring til SKATs regnskab for 2012, har
RR her i august spurgt specifikt ind til initiativ på dette område. Så jeg tror at området har stor revisionsmæssig bevågenhed, og det er jo også ganske store beløb der
opkræves på området.
Fra Betaling og Regnskab er det Lisbeth Rømer der har deltaget i det tidligere arbejde på området, og hun er funktionsleder for udbytteskatteadministrationen. Jeg er
imidlertid enig med Lisbeth i, at det er en procesejer der bør tage initiativ i forhold til revisionens anbefaling om placering af et overordnet procesansvar.
Vil en af Jer give et bud på hvem der tager initiativforpligtelsen i forhold til denne anbefaling?
Med venlig hilsen
Frank Høj Jensen
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Frank.Jensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 22 11
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 21. august 2013 13:33
Til: Frank Høj Jensen
Emne: SV: Handleplan udbytte
Kære Frank,
Jeg synes, at det der stod var irrelevant for Revisionens krav. Det skal gøres uanset om der arbejdes med en ny TastSelv eller ej.
Og om ansvaret skal ligge hos underdirektøren må de i HC finde ud af. Men nogen skal have det samlede ansvar og det er ikke hos os.
Husk på at på gode år udloddes 300 milliarder i Danmark som udbytte. Der skal opkræves ca 15 milliarder og der refunderes mellem 1,5 og 2 milliarder. Og det er
årligt!!!!!!!
Og systemerne er ikke optimale!!!!!!!
Du må vende tilbage, hvis du vil have yderligere.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 21. august 2013 11:50
Til: Frank Høj Jensen
Emne: Handleplan udbytte
- - - - -
UKS Side 1001
U
K
S
Person.
Hej Frank.
Jeg ved ikke, hvorfor det står skrevet, som det gør. Den blev udfyldt i min ferie.
Mvh Iben
--~---~--~-~-
UKS Side 1002
U
K
S
Der er i dag 3 procesejere for udbytteskatteadministrationen:
1 vedr. angivelsen i Afregning Erhverv
1 vedr. indberetning af udbyttemodtagere i Afregning Person
1 vedr. indberetninger til e-kapital i Afregning Person
De kontorer, som har procesejerskabet, må sørge for, at det overordnede ansvar for
udbytteskatteadministrationen placeres, således at der skabes overblik over de mangler, som i dag er
konstateret og der skabes styring i øvrigt.
UKS Side 1003
U
K
S
Erklæring og revisionsberetning om
revision af Skatteministeriets regnskaber
for 2012
August
2013
RIGSREVISIONEN
~TlR
~~-~~~o:o~.ttj
~-~-'-i.
~
UKS Side 1004
U
K
S
1
Til Skatteministeriet
Erklæring om revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012 13. kontor
J.nr.: 2012-3300-12
Formål med erklæringen
Formålet med erklæringen er at give en samlet vurdering af Skatteministeriets regnskabs-
aflæggelse og økonomiske forvaltning baseret på den udførte revision i regnskabsåret
2012.
Ledelsens ansvar
Årsrapporten påtegnes af virksomhedens ledelse og af ressortministeriets departement, jf.
bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. Med påtegnin-
gen tilkendegives:
 at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformatio-
ner eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten
er fyldestgørende
 at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse
med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis
 at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvalt-
ning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten.
Grundlaget for revisionen
Rigsrevisionen har for regnskabsåret 2012 revideret Skatteministeriet. Revisionen er udført
i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er baseret på de grundlæggende
revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999). Dette in-
debærer, jf. lov om revisionen af statens regnskaber, at det ved revisionen er efterprøvet,
om regnskaberne er rigtige, og om der er etableret forretningsgange og interne kontroller,
der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i over-
ensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede afta-
ler og sædvanlig praksis. Endvidere er der foretaget en vurdering af, hvorvidt der er taget
skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder,
der er omfattet af regnskaberne.
Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af årsregnskaberne for 2012
som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende disse og tidligere regn-
skabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplys-
ninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne erklæring
og revisionsberetningen, bliver vurderet på ny.
Den udførte revision
Revisionen er tilrettelagt og udført på grundlag af en vurdering af væsentlighed og risiko,
og er baseret på stikprøver og en gennemgang af forretningsgange og interne kontroller.
ERKLÆRING OG REVISIONSBERETNING OM
REVISION AF SKATTEMINISTERIETS REGNSKABER FOR 2012
-
UKS Side 1005
U
K
S
2
Revisionen af Skatteministeriet omfattede for regnskabsåret 2012 løbende årsrevision,
herunder forvaltningsrevision på udvalgte områder, samt afsluttende årsrevision. Resulta-
terne af den løbende og afsluttende årsrevision er afrapporteret til Skatteministeriet.
Forbehold
Rigsrevisionen har taget forbehold for, om forvaltningen på ejendomsvurderingsområdet
dels er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis, og dels er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig må-
de. Revisionen af ejendomsvurderingsområdet har vist, at grundlaget for grundværdifast-
sættelsen er usikkert, at ejendomsvurderingerne er ude af trit med salgspriserne, og at be-
handlingen af klagerne i knap halvdelen af tilfældene ikke er sket i overensstemmelse med
de grundlæggende forvaltningsretlige principper. Revisionen har endvidere vist, at den
meget kritisable forvaltning har stået på i flere år, selv om Skatteministeriet har været be-
kendt med, at der har været behov for at få rettet op på området.
Fejlagtige vurderinger kan blandt andet have haft indflydelse på størrelsen af de kommu-
nale og statslige skatteindtægter på ejendomsområdet. Endvidere indgår ejendomsvurde-
ringen i en række sammenhænge på skatteområdet og andre områder, og vurderingernes
lave træfsikkerhed kan derfor have haft afledte virkninger.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende konklusion:
 Skatteministeriets regnskaber (§§ 9 og 38) er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og
mangler.
 Bortset fra virkningen af det i forbeholdet anførte, er der etableret forretningsgange og
interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaf-
læggelsen for både Skatteministeriets regnskab for § 9 og Skatteministeriets regnskab
vedrørende skatter og afgifter for § 38, er i overensstemmelse med bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
 Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision, jf. Statsrevisorernes beretning
fra august 2013 om den offentlige ejendomsvurdering, blevet bekendt med forhold, der
giver anledning til at konkludere, at forvaltningen på ejendomsvurderingsområdet ikke
er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.
Supplerende oplysning
Uden at det har påvirket Rigsrevisionens konklusion, skal Rigsrevisionen supplerende op-
lyse følgende:
 Skatteministeriet har i regnskabsåret 2012 fortsat ikke gennemført en systemmæssig
understøttelse af inddrivelsesstrategien, idet implementeringen af ”Et Fælles Inddrivel-
sessystem” (EFI) er forsinket, og først forventes taget i brug den 1. september 2013.
Skatteministeriet har i 2012 haft en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige re-
stancer, som fortsat er stigende. Skatteministeriet har i sin årsrapport oplyst, at de sam-
lede offentlige restancer ved udgangen af 2012 udgør 79,1 mia. kr. Grundlaget for op-
gørelsen af dette beløb har været behæftet med usikkerhed og Skatteministeriet har ef-
terfølgende oplyst, at de samlede offentlige restancer mere sandsynligt udgør 81,1 mia.
kr. Der er således fortsat usikkerhed i opgørelsen.
Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen.
København, den 21. august 2013
Michala Krakauer
Kontorchef
UKS Side 1006
U
K
S
3
Rigsrevisionens revisionsberetning
Indledning
1. Revisionsberetningen vedrører den udførte revision af Skatteministeriets regnskab (§9)
og Skatteministeriets regnskab vedrørende skatter og afgifter (§38) for regnskabsåret
2012. § 09.11.02 Landsskatteretten er ikke omfattet af denne revisionsberetning, da Rigs-
revisionen udarbejder en selvstændig erklæring og revisionsberetning for Landsskatteret-
ten.
Skatteministeriet er omfattet af en § 9-aftale om intern revision indgået mellem skattemini-
steren og rigsrevisor den 13. december 2012 gældende fra den 1. januar 2013. Revisionen
er udført i henhold til opgavefordelingen i aftalen.
Revisionens omfang og resultaterne af den udførte revision
2. Årsrevisionen af Skatteministeriets regnskaber for 2012 omfattede:
Løbende årsrevision:
A. Løbende revision
B. Lønrevision
C. IT-revision
D. Forvaltningsrevision på udvalgte områder
E. Juridisk/kritisk revision
Afsluttende årsrevision:
F. Afsluttende revision
G. Gennemgang af årsrapport
H. Bevillingskontrol
3. Revisionen blev udført ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. I den samlede re-
vision indgik både revisioner, som Rigsrevisionen selv havde gennemført, og revisioner,
som Skatteministeriets Interne Revision havde gennemført jf. Skatteministeriets Interne
Revisions revisionsberetning for Skatteministeriet for finansåret 2012, dateret den 31. maj
2013.
4. Revisionen af Skatteministeriets område er omfattet af en § 9-aftale om intern revision.
Rigsrevisionen har ført tilsyn med Skatteministeriets Interne Revisions arbejde. Dette om-
fattede gennemgang af revisionens planlægning, revisionsrapporter og Skatteministeriets
Interne Revisions erklæring og revisionsberetning, stikprøvevis gennemgang af revisio-
nens arbejdspapirer og revisionsmateriale, afholdelse af møder og løbende koordinering af
revisioner. I den sammenhæng havde Rigsrevisionen ved revisionen af Skatteministeriets
regnskaber for 2012 fortsat ydet omfattende støtte og bidraget til Skatteministeriets Interne
Revisions arbejde. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skatteministeriets Interne Revision
med støtte fra Rigsrevisionen generelt set havde udført sit arbejde tilfredsstillende. Rigsre-
visionen kan derfor basere sin vurdering af Skatteministeriets regnskaber på Skattemini-
steriets Interne Revisions arbejde.
A. Løbende revision
Revision af Skatteministeriets Interne Revisions ordinære driftsudgifter for 2012 i § 9
5. Som en del af løbende revision gennemførte Rigsrevisionen revision af Skatteministeri-
ets Interne Revisions ordinære driftsudgifter for 2012.
Rigsrevisionen vurderede, at Skatteministeriets Interne Revisions forvaltning af ordinære
driftsudgifter var tilfredsstillende. Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at Skat-
teministeriets Interne Revisions interne retningslinjer for disponering og godkendelse af or-
-
UKS Side 1007
U
K
S
4
dinære driftsudgifter levede op til Skatteministeriets relevante bestemmelse, at disse var
overholdt, samt at udgifterne var afholdt inden for de udmeldte rammer.
Løbende revision § 9
6. Skatteministeriets Interne Revision gennemførte i 2012 løbende revision af § 9 regnska-
bet. Skatteministeriets Interne Revisions vurderede, at forretningsgange og interne kontrol-
ler på de reviderede områder generelt fungerede tilfredsstillende, og at de væsentligste
standarder på de reviderede områder var fulgt i regnskabsårets løb. I revisionen blev det
dog konstateret, at Skatteministeriet ikke foretog afstemning af momskonti, ligesom konto
for anlægsmoms ikke blev anvendt i overensstemmelse med de gældende regler. Endvi-
dere viste revisionen, at regnskabsinstruksen ikke løbende blev opdateret, når der var væ-
sentlige ændringer i afstemningsrutiner, organisation mv. Rigsrevisionen er enig i Skatte-
ministeriets Interne Revisions konklusion og skal supplerende nævne, at Rigsrevisionen i
sin revision vedrørende immaterielle anlægsaktiver og køb af it ydelser jf. punkt 64 også
har konstateret flere forhold i regnskabsinstruksen, som ikke er tilstrækkeligt beskrevet.
Skatteministeriets Interne Revisions løbende revision i 2012 omfattede revisionen af for-
retningsgange og interne kontroller på områderne regnskabsgodkendelsesproces, funkti-
onsadskillelse på betalingsforretninger, styring af debitorer, afholdelse af udgifter, afstem-
ning af momskonti samt afskrivningskørsel for materielle anlægsaktiver. Endvidere blev
der foretaget en regnskabsanalyse af den udgiftsbaserede del af § 9 regnskabet.
Løbende revisioner § 38
Opfølgning af væsentlige fejl fra erklæringen vedrørende 2011
7. Rigsrevisionen tog i erklæringen vedrørende 2011 forbehold for væsentlige fejl i regn-
skabsposterne ”Debitorer”, ”Øvrige tilgodehavender”, ”Likvide beholdninger” og ”Anden
kortfristet gæld”, hvor fejl medførte, at den samlede status, som pr. 31. december 2011
udgjorde 101 mia. kr., var 26 mia. kr. for høj. Ingen af de konstaterede fejl havde dog haft
indflydelse på størrelsen af de regnskabsførte indtægter for skatter og afgifter i regnskabet
på § 38, ligesom de heller ikke havde påvirket egenkapitalen.
8. Skatteministeriets Interne Revisions løbende revisioner i 2012 viste, at Skatteministeriet
havde korrigeret for statusfejlene og foretaget gennemgang af balancekonti, således at lig-
nende fejl ikke blev gentaget i regnskabsåret 2012. Fejlen vedrørende ”Likvide beholdnin-
ger” herunder pengeforsendelser undervejs i banksystemerne var dog ikke korrigeret, idet
Skatteministeriets Interne Revision og Skatteministeriet efter nærmere afklaring under den
løbende revision 2012 vurderede, at det ikke var nødvendigt at foretage denne korrektion.
På baggrund af de foreliggende oplysninger er Rigsrevisionen enig i dette.
Revision af regnskabsforvaltning vedrørende § 38
9. Rigsrevisionen vurderede, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller på de
reviderede områder samlet set fungerede tilfredsstillende og opfyldte hovedparten af de
væsentlige krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning. Skatteministeriets
forretningsgange og interne kontroller understøttede således, at regnskabet for § 38 blev
rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
Rigsrevisionen vil dog henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at revisionerne på
flere delområder har vist, at der er væsentlige forhold, som enten er ikke helt tilfredsstillen-
de eller ikke tilfredsstillende. Som eksempler kan det nævnes:
 Forvaltning af debitorer jf. punkt 11 og 70-76
 Svagheder i forretningsgange og interne kontroller på flere områder jf. punkt 11-20
 Manglende afstemning mellem SAP 38 og fødesystemer på områderne udbytte-
skat og pensionsbeskatnings- og pensionsafkastbeskatning
 Usikkerheder og uhensigtsmæssigheder i konteringsvejledning, kontobro og an-
vendt regnskabspraksis
 Manglende tilgængeligt transaktionsspor i et væsentligt fødesystem – Kobra
UKS Side 1008
U
K
S
5
 Manglende tilstrækkelig efterlevelse af regler vedrørende autorisationsstyring jf.
punkt 37-41 og funktionsadskillelse mellem rollerne for registrerings- og betalings-
funktion i Debitor/restancesystem (DR), Pensionsafkastskatsystem (PAF) og Pen-
sionsbeskatningssystem (PAL)
10. Rigsrevisionens vurdering er baseret på en række løbende revisioner på § 38 regn-
skabet, som Skatteministeriets Interne Revision har gennemført for 2012. Revisionerne
omfattede blandt andet områderne regnskabsforvaltning af personskatter mv., afgifter ved-
rørende motorkøretøjer, pensionsafkastskat samt pensionsbeskatning, udbytte- og royalty-
skat, kommuneafregninger, tinglysningsafgifter, told mv. Endvidere omfattede revisionerne
forretningsgange og interne kontroller vedrørende betalingsforretning, månedlige sandsyn-
liglighedskontroller samt underliggende nøglekontroller for lokale firmakoder i forbindelse
med regnskabsgodkendelse mv.
Forvaltning af debitorer
11. Rigsrevisionen vurderede, at det var ikke tilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke i til-
strækkeligt omfang havde foretaget løbende gennemgang og oprydning af ikke retskraftige
krav i inddrivelsesprocessen, ligesom Skatteministeriet ikke havde gennemført tilstrækkelig
regnskabsmæssige kontroller, som sikrede, at åbentstående debitorer med en ældre dato
blev undersøgt.
Disse forhold medførte, at Skatteministeriet i forbindelse med regnskabsafslutningen hav-
de efterposteret (udgiftsført) ca. 1 mia. kr. i afskrivninger af ikke retskraftige krav. Skatte-
ministeriets Interne Revisions afsluttende revision viste, at Skatteministeriets gennemgang
og gennemførte kontroller ikke var tilstrækkeligt dækkende, idet der efter efterposteringer-
ne fortsat var mange ikke retskraftige krav, som indgik i debitorerne pr. 31. december
2012. Ifølge Skatteministeriets Interne Revisions estimatberegning manglede Skattemini-
steriet således at afskrive debitorkrav pr. 31. december 2012 for ca. 1,3 mia. kr. Set ud fra
den samlede debitormasse, som ved årets udgang udgjorde 58,4 mia. kr., var der dog ikke
tale om væsentlig fejl. Se i øvrigt punkt 70-76 i denne revisionsberetning.
12. Skatteministeriets Interne Revisions revision viste endvidere, at Skatteministeriet i for-
bindelse med forberedelsen til konverteringen til Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) gen-
nemførte en række oprydningsopgaver. I den forbindelse var der mange krav, som blev af-
skrevet som følge af forældelse. Skatteministeriets Interne Revision anførte i sin revisions-
rapport ”Inddrivelse af inddrivelige SAP-krav”, at de fandt det betænkeligt og ikke tilfreds-
stillende, at Skatteministeriet på den måde utilsigtet mistede tilgodehavender uagtet om-
fanget heraf. Skatteministeriet kunne ikke opgøre omfanget af tab, som følge af utilsigtet
forældelse. Efter Rigsrevisionens og Skatteministeriets Interne Revisions vurdering bør
omfanget og årsagen til, hvorfor kravene utilsigtet blev forældet, opgøres og undersøges
med henblik på fremadrettet at afværge dette. Skatteministeriet har taget dette til efterret-
ning.
Revision af afgifter på motorkøretøjer
13. Skatteministeriets Interne Revision vurderede i revisionen vedrørende ”Revision af af-
gifter på motorkøretøjer § 38.23”, at de regnskabsmæssige processer vedrørende motor-
afgifter fungerede ikke helt tilfredsstillende efter implementering af Digital Motorregistre-
ringssystem (DMR). Rigsrevisionen er enig i denne vurdering.
14. Revisionen viste blandt andet, at der ikke var tilstrækkelig kontrol/overvågning med da-
taoverførsler fra DMR til SAP38, ligesom der manglede procedurer, som i et tilstrækkeligt
omfang sikrede, at virksomhederne foretog den digitale godkendelse af deres månedsan-
givelse af registreringsafgifter. Dette medførte manglende rettidig bogføring af registre-
ringsafgifterne i en periode. For at afhjælpe problemet iværksatte Regnskab en opfølgning,
hvor de kontaktede de virksomheder, der manglede godkendelse af månedsangivelser.
Skatteministeriets Interne Revision havde ved revisionen ikke konstateret væsentlige fejl
og mangler i regnskabet.
UKS Side 1009
U
K
S
6
15. Skatteministeriet havde heller ikke kunnet foretage rykning for manglende indbetalinger
af debitorer på områderne vægtafgift/grøn ejerafgift og vejbenyttelsesafgift siden imple-
menteringen af DMR, og havde siden implementering ikke opkrævet rente og gebyr vedrø-
rende de manglende indbetalinger. Efter Rigsrevisionens opfattelse øger de manglende
rykkere risiko for tab på debitorer, jo ældre en fordring bliver. Skatteministeriet har oplyst,
at rykkerproceduren vil blive iværksat hurtigst muligt, og at rykkeprogrammet allerede er
rettet og testet. Skatteministeriet forventer, at den normale månedlige rykkerprocedure
gennemføres fra august 2013.
Revision vedrørende pensionsbeskatning og pensionsafkastskat
16. Skatteministeriets Interne Revision vurderede, at forvaltningen af processerne vedrø-
rende pensionsafkastskat (PAL – løbende beskatning af pensionsafkast) i lighed med 2011
var ikke tilfredsstillende, og at processerne vedrørende pensionsbeskatning (PBL – afgift
på ophævede pensionsordninger mv.) heller ikke er tilfredsstillende.
Revisionen viste blandet andet, at der fortsat manglede afstemning mellem de underlig-
gende fødesystemer og SAP38, ligesom funktionsadskillelse mellem registrerings- og bog-
føringsfunktionen også manglede. Dernæst blev der fundet data, som kunne ændres af
uautoriserede brugere. Skatteministeriets Interne Revision kunne dog konkludere, at der
ikke havde været uautoriseret dataændring. Derudover konkluderede Skatteministeriets
Interne Revision, at kontrolindsatsen på området kunne styrkes.
17. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede dog ikke væsentlige fejl og mangler i
regnskabet.
18. Skatteministeriet er opmærksomt på problemstillingerne og har oplyst at ministeriet ar-
bejder på at finde løsninger herpå. Rigsrevisionen opfordrer Skatteministeriet til at oppriori-
tere denne opgave.
Revision af udbytte og royaltyskat
19. Skatteministeriets Interne Revision vurderede, at den regnskabsmæssige forvaltning
på udbytte- og royaltyområdet samlet set fungerede ikke helt tilfredsstillende.
Revisionen viste, at der manglede placering af et overordnet ansvar for udbytteområdet for
eksempel i relation til beslutningstagen omkring implementering af ny lovgivning og ajour-
føring af kontroller i takt med udvikling i kontrolmuligheder. Revisionen viste endvidere, at
bogføringspraksis på udbytteområdet ikke støttede den fastlagte regnskabspraksis, og at
udformningen af TastSelv medvirkede til, at selskaberne ikke havde foretaget korrekt angi-
velse, og hermed rettidige indtægtsføring af udbytteskatter. Endvidere viste revisionen, at
der ikke var etableret tilstrækkelig kontrol med dataoverførsler fra fødesystemer til SAP38
eller fødesystemerne imellem samt de refusioner, der blev formidlet af bankerne.
20. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede dog ikke væsentlige fejl og mangler i
regnskabet.
Skatteministeriet har oplyst, at de nedsætter en arbejdsgruppe, hvis formål bliver at beskri-
ve den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med
fremtidig intern kvalitetssikring.
Revision vedrørende anvendt regnskabspraksis mv. vedrørende § 38 regnskab
21. Rigsrevisionen har i forbindelse med årsrevisionen de seneste år konstateret usikker-
heder og uhensigtsmæssigheder i Skatteministeriets anvendte regnskabspraksis og kon-
toanvendelse for § 38 regnskabet.
Rigsrevisionen vurderede, at dette blandt andet skyldtes, at Skatteministeriet manglede en
klar fastlæggelse og beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, en hensigtsmæssig anven-
UKS Side 1010
U
K
S
7
delse af statens kontoplan og en dækkende konteringsvejledning mv. for SAP 38. Rigsre-
visionen har tidligere anbefalet, at Skatteministeriet skulle løse ovenstående problemstil-
linger gennem en systematisk gennemgang af anvendt regnskabspraksis og kontoanven-
delse. Blandt andet på baggrund af de senere års revisionsresultater nedsatte Skattemini-
steriet og Moderniseringsstyrelsen en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med den anvend-
te regnskabspraksis for § 38 regnskabet og afklaring af spørgsmål om kontoanvendelse.
Rigsrevisionen finder dette arbejde nødvendigt, da Rigsrevisionen ser det som en grund-
læggende forudsætning for en hensigtsmæssig regnskabsforvaltning, at den anvendte
regnskabspraksis er fastlagt og er i overensstemmelse med gældende regnskabsregler,
som i § 38 regnskabets tilfælde er de udgiftsbaserede regnskabsregler. Ligeledes finder
Rigsrevisionen det afgørende for en god regnskabsforvaltning, at der er en hensigtsmæs-
sig kontostruktur og kontoanvendelse, som understøtter aflæggelse af et rigtigt regnskab.
22. Rigsrevisionen har fulgt Skatteministeriets samarbejde med Moderniseringsstyrelsen
og de resultater, som er kommet ud af dette arbejde. Desuden har Rigsrevisionen ved års-
revisionen 2012 foretaget en gennemgang af arbejdet.
Rigsrevisionen noterede sig, at flere af de problemstillinger, som Rigsrevisionen havde på-
peget, ifølge Skatteministeriet allerede var løst. Efter Rigsrevisionens vurdering er der dog
stadig en række problemstillinger, der skal løses. Eksempelvis skal Skatteministeriet fort-
sætte arbejdet med en systematisk gennemgang af den anvendte regnskabspraksis for §
38 regnskab og kontobro mellem SAP 38 og SKS samt opdatering af konteringsvejledning
mv. Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet vil beskrive regnskabspraksis
og kontoanvendelsen samt tilrette konteringsvejledningen.
23. Under revisionen oplyste Skatteministeriet, at man forventede en lavere intensitet i ar-
bejdsgruppens opgaver i den næste periode frem til primo oktober som følge af den igang-
værende implementering af systemerne Debitor Motor Opkrævning (DMO) og Et Fælles
Inddrivelsessystem (EFI). Rigsrevisionen opfordrer Skatteministeriet til fortsat at have le-
delsesmæssig fokus på og høj prioritering af arbejdsgruppens opgaver. Ifølge Skattemini-
steriet vil dette arbejde fortsat blive højt prioriteret.
Rigsrevisionen vil fortsat følge dette arbejde.
Opfølgning af supplerende oplysning fra 2011 om ændring i anvendt regnskabspraksis
24. Rigsrevisionen afgav i erklæringen om revisionen af Skatteministeriets regnskaber for
2011 en supplerende oplysning om, at Skatteministeriet havde ændret anvendt regn-
skabspraksis på de retskraftige og uerholdelige debitorer, uden at Skatteministeriet foretog
primokorrektion i egenkapitalen med godkendelse fra Moderniseringsstyrelsen.
25. I forbindelse med Rigsrevisionens opfølgning har Skatteministeriet oplyst, at der er
indgået en aftale med Moderniseringsstyrelsen om, at de retskraftige og uerholdelige for-
dringer (RUF), og restancer vedrørende afmeldte virksomheder (RAV), som tidligere har
været afskrevet, optages i regnskabet til kurs 100 med en primokorrektion i statsregnska-
bet. Dette vil medføre en stor stigning i regnskabsposten ”Debitorer”, da Skatteministeriet
har opgjort de afskrevne RUF og RAV til henholdsvis 7,4 mia. kr. og 4,6 mia. kr. pr. 31/12
2012. Skatteministeriet har oplyst, at denne primokorrektion ikke er gennemført på nuvæ-
rende tidspunkt, idet der arbejdes på et udkast til aktstykke i forretningsområdet Inddrivel-
se, som først skal forelægges direktionen i SKAT hen over sommeren 2013 med henblik
på fremsendelse til Finansministeriet i efteråret 2013.
26. Skatteministeriet har oplyst, at RUF og RAV efter primokorrektionen i første omgang
ikke skal afskrives. I stedet for skal der løbende hensættes til forventet tab på debitorer
indtil det endelige afskrivningstidspunkt. Kriterierne for hensættelsen er ifølge Skattemini-
steriets oplysning defineret og vil blive forelagt Finansministeriet i forbindelse med aktstyk-
ket. Derefter vil Skatteministeriet løbende foretage en vurdering af, om opgørelsesmetoden
UKS Side 1011
U
K
S
8
til hensættelse til tab er hensigtsmæssig, og hvorvidt der – afhængig af de kommende fæl-
leseuropæiske standarder – kan foretages nedskrivning i regnskabet på disse debitorer.
27. Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i dette arbejde og det øvrige arbejde i ar-
bejdsgruppen.
B. Lønrevision
28. Lønrevisionen viste, at Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller på de
gennemgåede områder generelt fungerede tilfredsstillende og opfyldte de krav, der kan
stilles til en god og pålidelig løn- og personaleforvaltning. Skatteministeriets forretnings-
gange og interne kontroller understøttede således, at lønregnskabet blev rigtigt, og at di-
spositionerne var i overensstemmelse med love, overenskomster og andre regler, der var
gældende for statslige ansættelsesmyndigheder.
Rigsrevisionens vurdering var baseret på en gennemgang af forretningsgangene på områ-
derne: personaleadministration, særlige ydelser, sygdom, ferie og andet fravær, lønadmi-
nistration samt procedure for opfølgning på lønbudget.
Ved vurderingen lagde Rigsrevisionen især vægt på, at den organisatoriske tilrettelæggel-
se af løn- og personaleområdet i Skatteministeriet virkede hensigtsmæssig med en klar
opgave- og ansvarsfordeling. Desuden vurderede Rigsrevisionen, at forretningsgangene
for personaleadministration, særlige ydelser samt sygdom, ferie og andet fravær var tilret-
telagt hensigtsmæssigt. Herudover var det Rigsrevisionens vurdering, at de etablerede for-
retningsgange for lønadministrationen generelt medvirkede til at sikre korrekt løn. Videre
fandt Rigsrevisionen det tilfredsstillende, at Skatteministeriet havde etableret en fast bud-
getopfølgningsprocedure.
Rigsrevisionen fandt dog også, at Skatteministeriet i forbindelse med organisationsæn-
dringen havde foretaget en række ændringer af åremålskontrakter for chefer uden hensyn
til skyldige økonomiske hensyn og med fare for lønglidning. Videre fandt Rigsrevisionen, at
der i flere tilfælde blev udbetalt merarbejde med tillæg af 50 % til special- og chefkonsulen-
ter i strid med overenskomsten.
29. Skatteministeriet har oplyst, at det er besluttet at foretage en skærpelse i anvendelsen
af åremål. Videre vil Skatteministeriet udarbejde en ny politik for anvendelse af åremål, der
forventes drøftet og besluttet i 2013. Endelig har Skatteministeriet oplyst, at ministeriet er
ved at udarbejde en egentlig effektiviseringsplan, som blandt andet indeholder en række
initiativer på arbejdstidsområdet.
C. IT-revision
Systemovergang fra CRM3 til DMR
30. Rigsrevisionen omtalte senest i notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012 om beretning
om revisionen af statsregnskabet for 2010 pkt. 96, at Rigsrevisionen ville følge overgangen
fra det Centrale Motorregister (CRM3) til det Digitale Motorregister (DMR). Rigsrevisionen
fulgte op på sagen i 2012 og konstaterede, at DMR blev idriftsat 6. juni 2012, og at over-
gangen fra CRM3 til DMR skete via en detaljeret planlægning på baggrund af en risikovur-
dering af DMR projektet. Rigsrevisionen konstaterede, at Skatteministeriet havde haft fo-
kus på at sikre en korrekt konvertering af stamdata fra CRM3 til DMR.
Rigsrevisionen betragter sagen som afsluttet.
DMR
31. It-revisionen af DMR i Skatteministeriet viste, at it-sikkerheden på de undersøgte om-
råder samlet set var tilfredsstillende.
UKS Side 1012
U
K
S
9
Rigsrevisionen lagde ved vurderingen vægt på, at der i DMR var gode nøglekontroller,
blandt andet kontrolberegning af mindstebeskatningsprisen og automatisk beregning af re-
gistreringsafgift, hvilket understøttede en korrekt beregning af afgifter til staten.
Rigsrevisionen vurderede, at der var et intakt transaktionsspor, hvor enkeltposteringer af
motorafgifter mv. kunne følges fra DMR til SAP38, som dannede grundlag for posterne i
statsregnskabet. Rigsrevisionen konstaterede, at kontrolsporet i 2012 ikke var intakt, men
at ministeriet var ved at implementere en ændring, som fremadrettet ville sikre sporbarhe-
den. Ændringen får dog først virkning for regnskabsåret 2013 og fremefter.
Afstandsberegningssystemet (ABS)
32. It-revisionen af Afstandsberegningssystemet (ABS) i Skatteministeriet viste, at it-
sikkerheden på de undersøgte områder samlet set var tilfredsstillende.
Rigsrevisionen lagde vægt på, at ABS i al væsentlighed foretog korrekte beregninger af af-
stande mellem borgeres bopæl og arbejdsplads og korrekte opgørelser af borgernes be-
fordringsfradrag. Desuden viste revisionen, at Skatteministeriet havde sikret en tilstrække-
lig systemdokumentation, og at ændringer i systemet var veldokumenterede.
Leverandørstyring
33. It-revisionen af leverandørstyringen i Skatteministeriet viste, at it-sikkerheden på de
undersøgte områder samlet set var tilfredsstillende.
Rigsrevisionen lagde vægt på, at Skatteministeriet havde gennemført en periodisk og sy-
stematisk opfølgning på leverandørernes ydelser, som var fastlagt i drifts- og vedligehol-
delseskontrakter samt serviceaftaler. Rigsrevisionen fandt det positivt, at flere af kontrak-
terne gav adgang til audit af it-sikkerheden hos leverandøren, og at Skatteministeriet i nog-
le tilfælde havde benyttet sig af denne mulighed.
34. Rigsrevisionen konstaterede, at Skatteministeriet indenfor de seneste par år havde ud-
viklet en projektmodel, der fulgte Statens IT-projektråds model og havde iværksat tiltag for
at styrke projektstyringen, som en vigtig forudsætning for styring af udviklingsleverandø-
rerne.
Generelle it-kontroller
35. Skatteministeriets Interne Revisions revisioner af generelle it-kontroller omfattede Skat-
teministeriets sikring af lokaler og it-udstyr mv. mod uautoriseret fysisk adgang, skader mv.
samt logisk adgangssikkerhed i Skatteministeriets netværk for at undersøge om pass-
wordpolitikken var implementeret og blev efterlevet på områder, som ikke var relateret til
slutbrugeren.
36. It-revisionerne viste, at den fysiske sikkerhed – bortset fra mindre svagheder – samlet
set var tilfredsstillende, mens den logiske sikkerhed var ikke tilfredsstillende på grund af
væsentlige svagheder i efterlevelse af password-politikken. Ved revisionerne blev der dog
ikke konstateret misbrug af de fundne svagheder, og Skatteministeriet havde efterfølgende
lukket svaghederne og fulgt op på Skatteministeriets Interne Revisions observationer og
anbefalinger.
SAP-, e-Eksport-, Import- og DR-systemet
37. Skatteministeriets Interne Revisions it-revisioner af centrale brugersystemer omfattede
Debitor/Restance systemet (DR systemet), økonomi- og regnskabssystemet SAP samt e-
Eksportsystemet og Importsystemet. It-revisionen havde især fokus på styring af drift af og
ændringer i systemerne samt styring af brugernes adgang til systemerne.
38. De samlede konklusioner på it-revisionerne var, at kontrollerne i og omkring systemer-
ne var tilfredsstillende for SAP systemet, ikke helt tilfredsstillende for e-Eksportsystemet og
Importsystemet og ikke tilfredsstillende for DR systemet.
UKS Side 1013
U
K
S
10
39. It-revisionen viste, at der i alle de nævnte systemer var generelle svagheder i styringen
af brugernes adgang. For eksempel udførte Skatteministeriet ikke systematisk kontrol
med, at brugerne havde jobrelevante rettigheder. Ved revisionen blev det også konstate-
ret, at en række fratrådte medarbejdere fortsat havde adgang til systemerne, og at Skat-
teministeriet for eksempel ikke kunne dokumentere, hvem og hvornår adgang og rettighe-
der til den enkelte bruger var rekvireret. Ved it-revisionerne var der dog ikke konstateret
misbrug af de fundne svagheder.
40. Ved revisionen af DR systemet blev der yderligere konstateret meget væsentlige svag-
heder, idet der var 141 brugere, som havde gennemført 5346 transaktioner med en samlet
sum på ca. 1.088 mio. kr., hvor der ikke var etableret tilstrækkelig funktionsadskillelse i
forbindelse med registrering af beløbene mv. i DR systemet. Betalings- og Regnskabskon-
toret i Skatteministeriet udtog en stikprøve på 24 transaktioner dækkende ca. 80 % af to-
talsummen på 1.088 mio. kr., og undersøgte alle 24 transaktioner i stikprøven ved at kon-
trollere grundbilag og registreringerne mv. i systemet og fandt ingen væsentlige fejl.
Skatteministeriets Interne Revision havde efterfølgende gennemgået Betalings- og Regn-
skabskontorets stikprøve. Ud over gennemgangen af stikprøven undersøgte Skattemini-
steriets Interne Revision også 3 transaktioner, der hver oversteg 1 mia. kr. Dette gav ikke
anledning til bemærkninger.
41. Samlet vurderede Skatteministeriets Interne Revision, at den manglende funktionsad-
skillelse i DR systemet ikke gav anledning til at konkludere, at der var transaktioner, som
kunne påvirke det retvisende billede af regnskabstallene for 2012 genereret via DR syste-
met. Rigsrevisionen er enig i Skatteministeriets Interne Revisions vurdering.
Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet er i gang med at løse problemerne
vedrørende adgangsstyring.
D. Forvaltningsrevision på udvalgte områder
Ejendomsvurderingen
42. Rigsrevisionen har taget forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderingsområ-
det dels er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgå-
ede aftaler og sædvanlig praksis, og dels om forvaltningen er varetaget på en økonomisk
hensigtsmæssig måde.
43. Rigsrevisionen gennemførte en større undersøgelse af den offentlige ejendomsvurde-
ring, som blev varetaget af Skatteministeriet. Undersøgelsen viste, at Skatteministeriet ikke
i alle tilfælde udførte deres opgaver på ejendomsvurderingsområdet i overensstemmelse
med vurderingsloven. Ved vurdering af andelsboliger i 2010 havde Skatteministeriet lagt
usaglige hensyn til grund for vurderingen for at undgå klager, og ved vurderingen af er-
hvervsejendomme i 2010 havde Skatteministeriet ligeledes taget usaglige hensyn, idet
Skatteministeriet - i stedet for at foretage en reel vurdering af alle erhvervsejendomme -
prioriterede at vurdere erhvervsejendomme i kommuner med dækningsafgift over øvrige
kommuner.
44. I 2012 karakteriserede Kammeradvokaten Skatteministeriets praksis vedrørende eks-
traordinær genoptagelse i sager, der handlede om fradrag i grundværdien for forbedringer,
som ulovlig og ansvarspådragende.
45. Skatteministeriet overholdt ikke grundlæggende forvaltningsretlige principper ved be-
handlingen af klager over de offentlige ejendomsvurderinger vedrørende 2010 og 2011.
Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Skatteministeriet i knap halvdelen af klagesagerne
tilsidesatte officialprincippet, dvs. pligten til at indhente alle relevante oplysninger i en sag,
så der forelå et sagligt grundlag at træffe afgørelsen på. Endvidere var Skatteministeriets
-
UKS Side 1014
U
K
S
11
begrundelser for afgørelserne fraværende i hver femte klagesag og i øvrigt mangelfulde i
en del af de sager, som Rigsrevisionen gennemgik.
46. Rigsrevisionen fandt, at Skatteministeriet forvaltede ejendomsvurderingsområdet me-
get kritisabelt. Skatteministeriets tilrettelæggelse af vurderingsopgaven var ikke tilfredsstil-
lende og havde ikke den fornødne kvalitet. Grundlaget for at ansætte grundværdierne var,
ifølge Skatteministeriets oprindelige vurdering, kun korrekt i 9 ud af 98 kommuner. En ef-
terfølgende ny gennemgang hos SKAT viste dog (juli 2013) et lidt bedre billede, idet grund-
laget i 17 ud af 98 kommuner nu var korrekt. Ansættelser af fejlagtige grundværdier påvir-
kede beregningen af ejendomsskatten trods skatteloft i de tilfælde, hvor ejernes ejen-
domsskat blev beregnet ud fra den seneste vurdering. Rigsrevisionens undersøgelse viste,
at 18 % af parcelhusejerne i 2012 betalte ejendomsskat beregnet ud fra den seneste vur-
dering. De kommunale og statslige skatteindtægter udgjorde skønsmæssigt 38 mia. kr. i
2012, heraf var ejendomsskatten på 21 mia. kr. og ejendomsværdiskatten på 13 mia. kr.
47. Fejlagtige vurderinger havde også betydning for alle virksomheder mv., der betalte
dækningsafgift. Ligeledes havde det betydning for vurderingerne, at mange af de salgsop-
lysninger, som var fundamentet for vurderingerne, ifølge Skatteministeriet, var fejlbehæfte-
de. Forskellen mellem ejendomsvurderinger og de faktiske handelspriser var efter Rigsre-
visionens opfattelse for stor idet 3 ud af 4 parcelhuse i 2011 enten var overvurderede eller
undervurderede. Skatteministeriet havde ikke håndteret og rettet op på forholdene på vur-
deringsområdet, velvidende at der havde været problemer på området gennem flere år.
48. Rigsrevisionen henviser i øvrigt til den netop gennemførte større undersøgelse af den
offentlige ejendomsvurdering, jf. Statsrevisorernes beretning om den offentlige ejendoms-
vurdering.
49. Skatteministeriet har på møder og i høringssvar, senest af 4. juli 2013, til Rigsrevisio-
nen fremhævet, at Skatteministeriet ikke er enige i Rigsrevisionens kritik af manglende
kvalitet (træfsikkerhed) i vurderingerne, ligesom Skatteministeriet finder, at der er betydeli-
ge usikkerheder i den anvendte metode (spredningsanalyse) til måling af kvaliteten. End-
videre mener Skatteministeriet, at Rigsrevisionens kritik af manglende styring af området
er for kategorisk og ikke tager hensyn til de rammebetingelser, der har været for opgave-
løsningen.
Skatteministeriet finder derfor ikke, at der er grundlag for forbeholdet i dets nuværende ud-
formning.
Som anført i beretningen er Rigsrevisionen ikke enige i Skatteministeriets bemærkninger.
Beretningssagen afgives til Statsrevisorerne ved deres møde d. 21. august 2013, og be-
handles i overensstemmelse med gældende procedurer.
Inddrivelse
50. Rigsrevisionen fulgte i 2012 op på de tilbageværende spørgsmål fra beretning nr.
13/2009 om SKATs fusion af inddrivelsesområdet, og rigsrevisor konstaterede i et fortsat
notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs fusion af inddrivelsesområdet den 4. de-
cember 2012, at SKAT, siden beretningen blev afgivet, havde arbejdet for at opfylde mål-
sætningerne for fusionen på inddrivelsesområdet. Til trods for at SKAT siden beretningens
afgivelse gennemførte en række målrettede initiativer og fik en styrket lovhjemmel til at
inddrive restancer og ekstraordinært fik tilført resurser, var målene for fusionen endnu ikke
indfriet, og restancerne i 2012 havde fortsat været stigende. En væsentlig begrundelse
herfor var, at implementeringen af EFI endnu engang var blevet udskudt.
51. Skatteministeriet har oplyst, at de nu forventer at kunne tage EFI i brug den 1. septem-
ber 2013.
-
UKS Side 1015
U
K
S
12
52. Rigsrevisionen har for regnskabet for 2012 bibeholdt en supplerende oplysning om
Skatteministeriets inddrivelse, da implementeringen af EFI fortsat ikke er gennemført, og
dette system er helt centralt i arbejdet med inddrivelsesstrategien. Ligesom i 2011 har
Skatteministeriet løbende gennemført en række forbedringer på inddrivelsesområdet, men
har stadig en udfordring i forhold til udviklingen i de offentlige restancer, som fortsat er sti-
gende.
53. Skatteministeriet oplyste i sin årsrapport, at de samlede offentlige restancer ved ud-
gangen af 2012 udgjorde 79,1 mia. kr. Rigsrevisionen havde i samarbejdet med Skattemi-
nisteriets Interne Revision gennemgået opgørelsen af dette tal. Gennemgangen har bevir-
ket, at Skatteministeriet nu finder det mere sandsynligt, at de samlede offentlige restancer
udgør 81,1 mia. kr. Der er fortsat usikkerhed i opgørelsen af restancetallet. Det er Rigsre-
visionens opfattelse, at Skatteministeriets procedurer, dokumentation af delelementernes
størrelse og korrekthed, samt kvalitetskontrol på den samlede proces kan forbedres.
54. Skatteministeriet har oplyst, at usikkerheden på restancerne vil blive væsentlig for-
mindsket, når EFI er blevet implementeret.
Revision af Skatteministeriets tilsyn med Landsskatteretten
55. Rigsrevisionen vurderede, at departementets tilsyn med Landsskatteretten i 2012 sam-
let set var tilfredsstillende ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Dog fandt Rigsre-
visionen det ikke helt tilfredsstillende, at resultatkontakten og Retspræsidentens resultat-
lønskontrakt ikke var underskrevet ved årets start.
56. Rigsrevisionens vurdering var baseret på revision af områderne: Skatteministeriets til-
syns- og kontrolfunktion, indgåelsen af resultatkontrakten, tilsynet i forhold til mål- og resul-
tatstyringen og den efterfølgende opfølgning, samt Skatteministeriets varetagelse af kon-
cernansvaret for samspillet mellem Landsskatteretten og Skatteministeriets Koncern Ser-
vicecenter.
57. Ved vurdering lagde Rigsrevisionen især vægt på, at organiseringen af tilsynsopgaven
med Landsskatteretten i 2012 var tilstrækkelig, opgavens størrelse og indhold taget i be-
tragtning, og at Skatteministeriet ved indgåelse af Retspræsidentens resultatlønskontrakt
for 2012 havde sikret, at mål og resultatkrav var styringsrelevante. Retspræsidentens re-
sultatlønskontrakt for 2012 var først underskrevet et godt stykke inde i året, og tillægget til
resultatkontrakt for Landsskatteretten 2009 – 2012 gældende for 2013, var ikke underskre-
vet ved årets start. Endvidere lagde Rigsrevisionen vægt på, at Skatteministeriets havde
fulgt op på Landskatterettens mål- og resultatstyring, og gennemført kvalitetssikring af
Landskatterettens årsrapport for 2012.
Fra 2013 skal Skatteministeriets departementale tilsyn dække flere virksomheder, herun-
der SKAT, der har en anden størrelse og kompleksitet. Rigsrevisionen anbefaler i den for-
bindelse, at Skatteministeriets departement sætter det nødvendige fokus på det departe-
mentale tilsyn i 2013, og ikke mindst sikrer, at det samlede tilsyn med underliggende virk-
somheder også understøtter en god økonomistyring.
Tværgående undersøgelse vedrørende Finansministeriets projekt god økonomistyring - fa-
se 1 om periodiserede budgetter og forbedret budgetopfølgning
58. Rigsrevisionen gennemførte en tværgående undersøgelse vedrørende Finansministe-
riets projekt god økonomistyring - fase 1 om periodiserede budgetter og forbedret budget-
opfølgning. Skatteministeriet og Landskatteretten indgik i denne undersøgelse. Det var
Rigsrevisionens samlede vurdering, at Skatteministeriets og Landskatterettens implemen-
tering af Finansministeriets projekt god økonomistyring fase 1 om periodiserede budgetter
og forbedret budgetopfølgning i 2012 var tilfredsstillende.
Rigsrevisionen lagde ved den samlede vurdering især vægt på, at Landsskatteretten og
Skatteministeriet overholdt reglerne i det nye cirkulære om budgetlægning og budgetop-
-
UKS Side 1016
U
K
S
13
følgning, at der var sammenhæng mellem Landskatterettens interne budgetter og de in-
formationer, som var afrapporteret til Skatteministeriet, herunder grundbudgettet, progno-
ser og afvigelsesforklaringer, samt at der var sammenhæng mellem Skatteministeriets in-
terne budgetter og de informationer, som blev afrapporteret til Finansministeriet, herunder
grundbudgettet og prognoser.
E. Juridisk/kritisk revision
59. Skatteministeriets interne revision havde gennemført 6 juridisk-kritiske revisioner ved-
rørende 2012. I 3 af revisionerne var den samlede vurdering tilfredsstillende, i 2 revisioner
ikke helt tilfredsstillende og i et enkelt tilfælde ikke tilfredsstillende.
60. I revisionerne var der fokuseret på retssikkerhed, retskraftighed, lovmedholdelighed og
juridisk korrekt sagsbehandlingspraksis, herunder i forhold til forvaltningslovens bestem-
melser.
61. Rigsrevisionen skal navnlig fremdrage revisionen af Inddrivelse Erhvervs anvendelse
af RKI i forbindelse med inddrivelse af restancer. Skatteministeriets Interne Revision tog
udgangspunkt i reglerne om varsling, indberetning og sletning og vurderede, at anvendel-
sen var ikke tilfredsstillende.
62. Rigsrevisionen er enig i Skatteministeriets Interne Revisions vurdering. Rigsrevisionen
baserede især sin vurdering på, at et stort antal skyldnere ikke var sikret den retssikker-
hedsmæssige beskyttelse, som persondataloven foreskrev, herunder at der ikke var fokus
på de oplysninger, der var afgørende for, hvornår skyldneren kunne slettes fra registret.
63. Skatteministeriet oplyste i den forbindelse, at man havde taget Skatteministeriets Inter-
ne Revisions rapport til efterretning og iværksat korrigerende tiltag.
F. Afsluttende årsrevision
Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af it-tjenesteydelser
64. Som en del af afsluttende revision gennemførte Rigsrevisionen en revision af immate-
rielle anlægsaktiver (SKS-konto 50.XX) og køb af it-tjenesteydelser (SKS-konto 22.65).
Rigsrevisionen konkluderede, at ledelsen i Skatteministeriet på en tilfredsstillende måde
havde sikret, at der var foretaget basale regnskabsmæssige afstemninger og kontroller på
de nævnte områder. Rigsrevisionen konkluderede, at de nævnte regnskabsposter var op-
gjort rigtigt i Skatteministeriets regnskab for 2012, dvs. at der ikke var konstateret væsent-
lige fejl og mangler.
Skatteministeriet havde dog på visse områder ikke fulgt de statslige regnskabsregler, her-
under indregning af interne omkostninger og resurser, vurdering af behov for nedskrivning
og periodisering. Endvidere var Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller
vedrørende aktivering af immaterielle anlægsaktiver ikke tilstrækkeligt detaljeret beskrevet.
Rigsrevisionen vurderede ovenstående forhold som ikke helt tilfredsstillende.
65. Skatteministeriet har oplyst, at de i andet halvår af 2013 vil tilrette og implementere de
nødvendige processer, så fremtidige projekter imødekommer de rejste mangler.
66. Vedrørende periodisering oplyste Skatteministeriet, at de har ændret praksis og frem-
over periodiserer fakturaer, så man følger budgetvejledningen.
Afsluttende revision § 38
Generelt
67. Den samlede afsluttende revision af § 38 viste, at Skatteministeriets regnskab vedrø-
rende skatter og afgifter var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
UKS Side 1017
U
K
S
14
Uden at det påvirker Rigsrevisionens konklusion, vil Rigsrevisionen henlede Skatteministe-
riets opmærksomhed på, at der i revisionen er konstateret fejl i § 38 regnskabet, som dog
samlet er uvæsentlige, men som efter Rigsrevisionens vurdering blandt andet skyldes
usikkerheder og uhensigtsmæssigheder i regnskabsforvaltningen især på debitorområdet.
68. Skatteministeriets Interne Revision vurderede i sin afsluttende revision, at det var ikke
helt tilfredsstillende, at der fortsat manglede afstemninger på nogle områder og kontroller
ved regnskabsafslutningen, ligesom Skatteministeriet ikke på alle områder havde den til-
strækkelige fokus på regnskabsafslutningsprocessen i forhold til at vurdere, hvorvidt sta-
tusposterne i statsregnskabet udviste et rigtigt billede af aktiver og passiver i § 38 regn-
skabet.
69. Skatteministeriets oplyste i den forbindelse, at Skatteministeriet ville oprette en funktion
i Betalings- og Regnskabskontoret, der med statsregnskabsmæssig fokus skulle foretage
en løbende vurdering af regnskab, herunder klassifikation af de enkelte regnskabskon-
ti/poster. Skatteministeriet oplyste endvidere, at Skatteministeriet havde fokus på etable-
ring af afstemninger mellem fødesystemer og SAP 38 blandt andet i forbindelse med de
nye opkrævnings- og inddrivelsessystemer.
Konstaterede fejl i debitorer
70. Skatteministeriets Interne Revision vurderede, at det ikke var tilfredsstillende, at der
var fejl og usikkerhed i regnskabsposten ”Debitorer”, ligesom der også var en klassifikati-
onsfejl mellem regnskabsposten ”Debitorer” og ”Anden kortfristet gæld”, som medvirkede
til, at balancesummen blev for lav. Set i forhold til det samlede § 38 regnskab var fejlene
dog ikke væsentlige.
71. I regnskabsposten ”Debitorer”, som pr. 31. december 2012 udgør 58,4 mia. kr., er føl-
gende fejl og usikkerhed konstateret:
Beskrivelse
Beløb i
mia. kr.
Indvirkning på de-
bitorer pr.
31.12.2012
Indvirkning på skatte-
indtægter i resultatop-
gørelse 2012
Uafklaret debitorsaldo i SAP 38 regnskab 0,9 Uafklaret Uafklaret
Manglende afskrivning af ikke retskraftige krav
på debitorer
1,3
Debitorer er 1,3
mia. kr. for høj
Skatteindtægter er 1,3
mia. for høj
Klassifikationsfejl vedrørende en række KMD-
restancer, som fejlagtigt er medtaget under
regnskabsposten ”Anden kortfristet gæld”
1,8 Debitorer er 1,8
mia. kr. for lav
Ingen
Uafklaret debitorsaldo i SAP 38 regnskab
72. Beløbet på de 0,9 mia. kr. vedrørte debitorer, og stammede fra en ophørt ordning med
indregning af restancer i forskudsskatter. Beløbet havde været uændret siden februar 2010
og kontoen hvori beløbet var bogført, var ikke omfattet af de løbende afstemnings- og ud-
ligningsprocedurer. Skatteministeriet havde siden ultimo 2012 forsøgt at afklare saldoen,
men der er endnu ikke kommet en afklaring.
73. Skatteministeriet forventer at sagen er afklaret i forbindelse med systemmodernisering
i 2013.
74. På det foreliggende grundlag er det vanskeligt for såvel Rigsrevisionen som Skattemi-
nisteriets Interne Revision at vurdere den regnskabsmæssige konsekvens.
Manglende afskrivning af ikke retskraftige krav på debitorer
75. Skatteministeriets Interne Revision gennemførte en omfattende revision af, om de ind-
regnede debitorkrav var retskraftige. Revisionen viste mange eksempler på, at krav, som
ikke længere var retskraftlige, indgik i debitorbeholdningen pr. 31. december 2012. Ifølge
Skatteministeriet Interne Revisions estimatberegning var der tale om 1,3 mia. kr., som bur-
UKS Side 1018
U
K
S
15
de have været afskrevet i regnskabet. Rigsrevisionen er enig i Skatteministeriets Interne
Revisions beregning.
Skatteministeriet vil fremadrettet sikre en tilpasning af forretningsgange omkring afskriv-
ning/sletning af ikke retskraftige krav, så disse i højere grad understøtter en mere korrekt
opgørelse af debitorerne i regnskabet.
Klassifikationsfejl
76. Klassifikationsfejlene skyldtes fejl i kontobroen, og medførte, at balancesummen pr. 31.
december 2012 er for lav med 1,8 mia. kr. Set i forhold til rigtigheden af det samlede § 38
regnskab, anses fejlene som værende uvæsentlige. Ifølge Skatteministeriet er der iværk-
sat en nærmere undersøgelse af fejlene.
H. Gennemgang af årsrapport
77. Skatteministeriets Interne Revision gennemførte revision af målopstilling og rapporte-
ring i Skatteministeriets årsrapport for 2012. Skatteministeriets Interne Revisions samlede
konklusion var, at målopstillingen og målrapporteringen i forbindelse med årsrapporten var
tilfredsstillende. Rigsrevisionen var enig i denne konklusion.
78. Revisionen viste, at målsætningerne var styringsrelevante og fulgte SMART-modellens
kriterier. Afrapporteringen i Skatteministeriet blev vurderet at være fyldestgørende, dog var
styringsrelevansen svækket på grund af det sene tidspunkt for behandling i direktionen.
79. Det vurderedes, at Skatteministeriet efterlever formelle krav for målrapportering i års-
rapport 2012 som fastsat i Moderniseringsstyrelsens vejledning herom.
80. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede ved revisionen fejl vedrørende en af
målsætningerne, og fejlen burde være fundet i forbindelse med kvalitetssikring. Skattemi-
nisteriets Interne Revision konstaterede desuden, at operationaliseringen af målene var
upræcise og med fordel kunne skelne mellem eksternt givne mål og eksternt rettede mål.
Rigsrevisionen er enig i Skatteministeriets Interne Revisions vurdering.
H. Bevillingskontrol
81. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet har overholdt de givne bevillinger, og at
ministeriet generelt har redegjort tilfredsstillende for de konstaterede afvigelser.
Rigsrevisionens bevillingskontrol har omfattet en gennemgang af årsrapporten for § 9 og
regnskabsmæssige forklaringer for §§ 9 og 38, samt en nærmere analyse af et antal ho-
vedkonti udvalgt efter vurdering af væsentlighed og risiko.
UKS Side 1019
U
K
S
Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner
Rigsrevisionens revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012
Journal nr. Frist dep. chef Frist ekstern
13-0844621 skriv dato skriv dato
Sagens karakter Presse Lagt i kopi til
☒Orientering ☐ Potentielt negativ ☐Afdelingschef
☐Drøftelse ☐ Potentielt positiv ☐Kontorchef
☐Godkendelse ☐ Ikke presserelevant ☐Særlig rådgiver
☐Andet ☐ Presse er orienteret
Bemærkninger
Rigsrevisionens endelige revisionsberetning om revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012
vedlægges til orientering.
Der har tidligere været forelagt udkast til revisionsberetningen, hvortil Økonomi og Styring har
afgivet bemærkninger med bidrag fra SKAT. Hovedparten af bemærkningerne er indarbejdet i
Rigsrevisionens endelige revisionsberetning.
Rigsrevisionen tager dog fortsat forbehold overfor forvaltningen af ejendomsvurderingsområdet.
Indstilling
Det indstilles, at Rigsrevisionens vedlagte revisionsberetning af Skatteministeriets regnskaber for
2012 tages til efterretning
Sagsbehandler: Christian Hjerrild Ovesen
Godkendt: Kristian Hertz
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 1020
U
K
S
Side 1 / 2
Deltagere er:
Jacob Egelykke
Henrik Espersen
Jette Zester
Lena Bardum
Jeanette Nielsen
Møde om handleplan vedr. revision af udbytte- og roy-
altyskat.
Mødet er afholdt den 17. september 2013 med henblik på drøftelse af revisions-
rapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etab-
leret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndte-
ring af udbytteskat.
Ansvar for processer i forbindelse med administration af udbytteskatten er delt
mellem Betaling & Regnskab, Afregning Erhverv (proces-ejer) og Afregning
Person (proces-ejer). Vi talte om, hvorvidt Inddrivelse & Betalingsprocesser og-
så kan sige at have ansvar for en del af den samlede proces.
Efter en overordnet drøftelse af opgaver, processer og snitflader mellem de
nævnte afdelinger var der enighed om, at det overordnede ansvar for processen
til håndtering af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv (procesejer-ansvar).
Vi så opgavefordelingen på følgende måde (ikke udtømmende beskrivelse):
Afregning Erhverv
 Registrering af selskaber – udlodder
 Registrering af selskaber – modtager
 Udbytteangivelsen
 Udbyttemodtagere – kanal til indberetninger til eKapital (TastSelv Er-
hverv)
 Udstilling af data til brug for indberetter
 R75S (internt brug)
 Indholdet af selskabsselvangivelsen i forhold til udbytte
 Selskabers årsopgørelse – medregning af udbytteskat
 Business Object data for unoterede selskaber
 Kommunikation og vejledningsopgave vedrørende udbytteangivelsen
 Blanketter
Betaling & Regnskab
 Bogføring af angivelse og betaling
Mødereferat
17. september 2013
SKA.T
UKS Side 1021
U
K
S
Side 2 / 2
 Afstemninger og kontroller – bl.a. af den indeholdte skat til skatten på
årsopgørelsen for de enkelte modtagere; selskabsselvangivelsens oplys-
ninger til udbytteangivelsen; angivelse til betaling m.v.
 Indtastning af udbytteangivelse og udbyttemodtagere.
 Rettelser til tidligere indberetninger
 Administration af DBOér i forhold til indeholdelse af udbytteskat
 Refusioner
 Besvarelse af diverse forespørgsler fra selskaber
 Blanketter
Afregning Person
 Indberetning gennem eKapital – herunder udbyttemodtagere (personer og
selskaber)
 Modtagelse af indberetninger gennem 3S (TastSelv)
 BO – udsøgninger/data på udbyttemodtagere indberettet gennem eKapital
 Årsopgørelse vedrørende personer
 Videregivelse af oplysninger til R75S
 TS-tele indberetningskanal
 Vejledninger vedrørende indberetninger
 Alle investeringsforeninger – blanketter
Vi drøftede mulighederne for udarbejdelse af et egentligt notat, der beskriver
opgaverne mere præcist samt skitserer de yderligere opgaver/processer, der skal
implementeres som følge af revisionsrapporten. Beskrivelsen kan være nødven-
dig af hensyn til afdækning af kompetence- og ressourcebehov. Vi drøftede bl.a.
hvorledes udsøgnings- og afstemningsopgaven kan løftes, herunder at der kan
være snitflader til indsats i forbindelse med opfølgning på afstemningsdifferen-
cer og lign. Der ligger endvidere andre sagsbehandlingsopgaver i den samlede
proces for udbytteadministrationen.
I forhold til den foreslåede handling – iflg. handlingsplanen – nemlig nedsættelse
af arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusopga-
ver i forbindelse med fremtidig Intern kvalitetssikring, besluttede vi at afvente
igangsætning af arbejdet til den endelige revisionsrapport er offentlig-
gjort/tilgængelig for arbejdsgruppen.
Jeanette Nielsen
UKS Side 1022
U
K
S
1/11/2018 Akt_10_130064101_VS_handleplan_-_revision_af_udbytte.HTM
file:///G:/Data2/Udbytteskattesagen/SKAT%20-%20Skattestyrelsen/14.%20september%202018/15-2961701/Akt_10_130064101_VS_handleplan… 1/2
Fra: Susa e Thorhauge
Se dt: . okto er :
Til: Jea e e Nielse
E e: VS: ha dlepla - revisio af ud y e
Kære Jea e e,
Til orie teri g v.
Mvh
Susa e
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 2. oktober 2013 13:40
Til: Susanne Thorhauge
Cc: Klaus Østergård Jensen; Richard Madsbjerg Hanlov; Frank Høj Jensen; Preben Bialas
Emne: SV: handleplan - revision af udbytte
Hej Susa e
Tak for di ail.
Vi vil ger e akke o det i i a v, I u tager – så e ar ejdsgruppe skal se sa let på o rådet. Herved liver
pu kter e . + . + . + . + . eha dlet u der et. Fra Betali g og Reg ska vil Lis eth Rø er og Dorthe
Pa erup i dgå i ar ejdsgruppe . Og derved vil ”historikke ” og de etali gs- reg ska sfaglige vi kler være dækket
godt i d.
Ha dlepla e udar ejdes af I e vo Hallas på aggru d af udkast l revisio srapporte . Ha dlepla e se des
e erfølge de i høri g hos parter e her i la dt jer , so eskriver ha dli g sa t frist for udførelse af ha dli ge .
Opfølg i g på ha dlepla er e ligger i Betali gs- & Reg ska sko toret. Udførelse af ha dli ge ligger i de e kelte
dri se heder / ko torer.
Vi vil lø e de i dgå i dialog/holde Pre e s ko tor orie teret.
Med ve lig hilse
Re é Frah Jørge se
Beskrivelse:
C:\Skat\Logoer\SKAT_CM
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 24. september 2013 14:09
Til: René Frahm Jørgensen
Cc: Klaus Østergård Jensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: VS: handleplan - revision af udbytte
Kære Rene,
Vedlagt følger referat af øde elle pro es-ejere, Afreg i g Erhverv og Afreg i g Perso . På ødet lev
pro esejer-opgaver e i forhold l ud y ead i istra o e drø et og der var e ighed, o at det overord ede
pro esejer-a svar skal ligge i Afreg i g Erhverv.
Vi sy es i idler d - her i Afreg i g Erhverv - det lidt usikkert hve der gør hvad i forhold l ha dlepla e og hvad
vores rolle er.
Hve har a svaret for ha dlepla e og i dholdet heraf? Afreg i g Erhverv lev ga ske vist spurgt i for i delse ed
udar ejdelse , e e ærk i ger e lev ku delvist i dar ejdet. E dvidere er de e delige udgave af
ha dlepla e ikke se dt l de a svarlige. Vi har fået de e er forespørgsel og pro esejer fra Afreg i g Perso har
ikke set de .
I forhold l pu kt . . o overord et a svar ledelses æssigt fokus er eskrevet, at der skal være edsat e
ar ejdsgruppe ed deltagere fra Betali g og Reg ska og pro esejere fra Afreg i g Erhverv og Afreg i g Perso .
Vi vil ger e tage i i a v l et øde, hvor ar ejdsgruppe for elt ka eta leres.
Ha dli ge er eskrevet på følge de åde:
”Ved i ple e teri g af Ny TastSelv-løs i g edsæ es edsæ es e ar ejdsgruppe elle Betali g & Reg ska
sa t pro esejer, hvor for ålet liver at eskrive de ar ejds æssige pro es sa t elyse eve tuelle fokuso råder i
for i delse ed fre dig I ter Kvalitetssikri g.”
De e giver a led i g l følge de e ærk i ger:
UKS Side 1023
U
K
S
1/11/2018 Akt_10_130064101_VS_handleplan_-_revision_af_udbytte.HTM
file:///G:/Data2/Udbytteskattesagen/SKAT%20-%20Skattestyrelsen/14.%20september%202018/15-2961701/Akt_10_130064101_VS_handleplan… 2/2
• I ple e teri ge af Ny TastSelv-løs i g vil dligst ske edio . De vil løse ogle afste i gs æssige
pro le s lli ger, e det er jo lot e ”lille” del/ rik l for edri g af Ud y ead i istra o e .
• I ple e teri ge af Ny TastSelv-løs i g og eskrivelse af de ar ejds æssige pro es i de for i delse er
vel ikke udga gspu ktet for eta leri g af overord et a svar og ledelses æssigt fokus.
Afreg i g Erhverv ser et ehov for, at e ar ejdsgruppe – i lyset af revisio e s e ærk i ger og kri kpu kter – helt
overord et ser på hvilke a svarso råder, opgaver og pro esser, der ligger i ad i istra o e af ud y e.
Ar ejdsgruppe ør sa dig forholde sig l ehovet for ressour er og ko pete er i forhold l de e kelte opgaver
og pro esser. I forlæ gelse heraf ør ske e ledelses æssig opfølg i g på gruppe s ar ejde.
Deler du forståelse af opgave således? Eller er det e ko kret og isoleret pro es eskrivelse o
afste i gspro le a kke e er i ple e teri g af Ny TastSelv-løs i g, der er ar ejdsgruppe s opgave?
Med ve lig hilse
Susa e Thorhauge
Beskrivelse:
C:\Skat\Logoer\SKAT_CM
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Susanne.Thorhauge@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 27 02
- - - -
UKS Side 1024
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Lisbeth Rømer
Cc: Iben von Hallas; Frank Høj Jensen
Emne: VS: handleplan - revision af udbytte
Dato: 2. oktober 2013 13:41:22
Vedhæftede filer: image003.png
image001.png
TO – så ved I at I bliver indkaldt på et tidspunkt.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 2. oktober 2013 13:40
Til: Susanne Thorhauge
Cc: Klaus Østergård Jensen; Richard Madsbjerg Hanlov; FRANK.JENSEN@SKAT.DK; Preben Bialas
Emne: SV: handleplan - revision af udbytte
Hej Susanne
Tak for din mail.
Vi vil gerne bakke om det initiativ, I nu tager – så en arbejdsgruppe skal se samlet på området.
Herved bliver punkterne 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8 behandlet under et. Fra Betaling og Regnskab
vil Lisbeth Rømer og Dorthe Pannerup indgå i arbejdsgruppen. Og derved vil ”historikken” og de
betalings- regnskabsfaglige vinkler være dækket godt ind.
Handleplanen udarbejdes af Iben von Hallas på baggrund af udkast til revisionsrapporten.
Handleplanen sendes efterfølgende i høring hos parterne (her i blandt jer), som beskriver
handling samt frist for udførelse af handlingen. Opfølgning på handleplanerne ligger i Betalings-
& Regnskabskontoret. Udførelsen af handlingen ligger i de enkelte driftsenheder / kontorer.
Vi vil løbende indgå i dialog/holde Prebens kontor orienteret.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
UKS Side 1025
U
K
S
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 24. september 2013 14:09
Til: René Frahm Jørgensen
Cc: Klaus Østergård Jensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: VS: handleplan - revision af udbytte
Kære Rene,
Vedlagt følger referat af møde mellem proces-ejere, Afregning Erhverv og Afregning Person. På
mødet blev procesejer-opgaverne i forhold til udbytteadministrationen drøftet og der var
enighed, om at det overordnede procesejer-ansvar skal ligge i Afregning Erhverv.
Vi synes imidlertid - her i Afregning Erhverv - det lidt usikkert hvem der gør hvad i forhold til
handleplanen og hvad vores rolle er.
Hvem har ansvaret for handleplanen og indholdet heraf? Afregning Erhverv blev ganske vist
spurgt i forbindelse med udarbejdelsen, men bemærkningerne blev kun delvist indarbejdet.
Endvidere er den endelige udgave af handleplanen ikke sendt til de ansvarlige. Vi har fået den
efter forespørgsel og procesejer fra Afregning Person har ikke set den.
I forhold til punkt 3.7. om overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) er beskrevet, at der skal
være nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Betaling og Regnskab og procesejere fra
Afregning Erhverv og Afregning Person.
Vi vil gerne tage initiativ til et møde, hvor arbejdsgruppen formelt kan etableres.
Handlingen er beskrevet på følgende måde:
”Ved implementering af Ny TastSelv-løsning nedsættes nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige
proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.”
Dette giver anledning til følgende bemærkninger:
• Implementeringen af Ny TastSelv-løsning vil tidligst ske medio 2014. Den vil løse nogle
afstemningsmæssige problemstillinger, men det er jo blot en ”lille” del/brik til forbedring
af Udbytteadministrationen.
• Implementeringen af Ny TastSelv-løsning og beskrivelse af den arbejdsmæssige proces i
den forbindelse er vel ikke udgangspunktet for etablering af overordnet ansvar og
ledelsesmæssigt fokus.
Afregning Erhverv ser et behov for, at en arbejdsgruppe – i lyset af revisionens bemærkninger og
kritikpunkter – helt overordnet ser på hvilke ansvarsområder, opgaver og processer, der ligger i
UKS Side 1026
U
K
S
administrationen af udbytte. Arbejdsgruppen bør samtidig forholde sig til behovet for ressourcer
og kompetencer i forhold til de enkelte opgaver og processer. I forlængelse heraf bør ske en
ledelsesmæssig opfølgning på gruppens arbejde.
Deler du forståelse af opgaven således? Eller er det en konkret (og isoleret) procesbeskrivelse
om afstemningsproblematikken efter implementering af Ny TastSelv-løsning, der er
arbejdsgruppens opgave?
Med venlig hilsen
Susanne Thorhauge
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Susanne.Thorhauge@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 27 02
UKS Side 1027
U
K
S
Fra: Anders Bøgeskov Meto
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Kirsten E Olsen
Emne: SV: Vedr. revisionsrapport om udbytte- og royaltyskat 2012
Dato: 4. oktober 2013 12:55:58
Vedhæftede filer: image001.png
Handleplan PAL-PAF vers.2.docx
Hej Dorthe
Tak for dit hurtige svar.
Har du mulighed for at give en status på de punkter du er ansvarlig for i revisionsrapport 12-021
vedr. pensionsprocesserne pensionsafkastbeskatning (PAL) og pensionsbeskatning (PBL).
I den vedhæftede handleplan har jeg nummereret aktiviteterne fra 1-17 i kolonnen ”Prioritet”.
Det drejer sig således om en status på punkterne, 2,3,4,7,8,19,11,17
Jeg håber du kan hjælpe.
Mvh
Anders Meto
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 3. oktober 2013 21:24
Til: Anders Bøgeskov Meto; Iben von Hallas; René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Vedr. revisionsrapport om udbytte- og royaltyskat 2012
Kære Anders
Tak for din mal.
Punktet er afsluttet – sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i
overensstemmelse med vejledningen for regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Anders Bøgeskov Meto
Sendt: 3. oktober 2013 16:32
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Vedr. revisionsrapport om udbytte- og royaltyskat 2012
Kære Dorthe
Jf. vedhæftede fremgår det, at du er ansvarlig for punktet 3.5 vedr. behov for at justere
regnskabsgodkendelsen. Det fremgår af vedhæftede at fristen herfor er 30.9.2013. Jeg er ved at
udarbejde kvartalsstatus til direktionen på revisionsrapporter og det kunne i den forbindelse
UKS Side 1028
U
K
S
være rart, om du kunne give en status på fremdriften af det nævnte punkt.
Jeg håber du kan hjælpe.
På forhånd tak.
Mvh
Anders Meto
Med venlig hilsen
Anders Bøgeskov Meto
Koncernfunktioner
Økonomi
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Anders.Meto@Skat.dk
Telefon: (+45 72 37 09 32)
UKS Side 1029
U
K
S
!iKA.T'"
Arbejdsgruppe:
Lisbeth Rømer
Dorte Pannerup
Lena Bardum
Jeanette Nielsen
Henrik Kofoed Espersen · k-: !. , • r' - (
Møde i arbejdsgruppe - udbytteadministration.
Dagsorden for I. møde:
• Drøftelse af forslag til kommissorium/opgavebeskrivelse.
• Drøftelse og kortlægning af opgaver i forbindelse udbytteadministratio-
nen.
• Foreløbig drøftelse af rapport fra Intern Revision, herunder punkt 3.3 +
3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8.
• Tidsplan og aftale om fordeling af arbejdsopgaver til næste møde.
Afregning Erhvervs forslag til opgavebeskrivelse.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække og beskrive opga-
ver og ansvarsområder i forbindelse med administration af den samlede proces
for angivelse og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen skal have særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til be-
mærkninger fra Intern Revision, jf. rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i et notat eller en "mini-rapport", der så-
ledes skal indeholde følgende:
I. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regn-
skab, Afregning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal
resultere i
• Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
• Vurdering af behov for ressourcer
• Vurdering af behov for kompetencer
• Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
• Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
herunder inddragelse af andre enheder i SKAT.
II. En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, her-
under revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal re-
sultere i
Notat
7. oktober 2013
Side 1 / 2
UKS Side 1030
U
K
S
• En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
• Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
Jeanette Nielsen
Side 2 / 2
UKS Side 1031
U
K
S
Fra: Jørgen Pedersen
Til: Steffen Normann Hansen; Erling Andersen; Jens Sørensen
Cc: Erik Vitting Petersen; Jacob Tornø Iversen
Emne: Snitflader i ny struktur
Dato: 16. oktober 2013 11:32:10
Vedhæftede filer: Snitfladeoversigt til forretningsområderne.docx
image002.png
Kære direktører
Med tilbagemeldinger fra Kundeservice, Indsats og Inddrivelse er der nu sket en kortlægning af
uklarheder i snitflader på ydelses- og aktivitetsniveau mellem de tre forretningsområder. De
pågældende opgaveområder fremgår af vedhæftede oversigt. De uklare snitflader skal ses i
sammenhæng med den generelle målsætning for strukturen om placering af opgaver i forhold til
forretningsmodellen.
I vedlagte oversigt har vi givet forslag til placering af initiativet til at fastlægge en løsning på de
enkelte punkter i oversigten. Vi skal anmode om beskrivelser af løsningerne senest 1. december
2013 med henblik på indarbejdelse i opgave og ansvarsbeskrivelser. Beskrivelser sendes til
Erik.vitting@skat.dk, Effektivisering og Forretningsudvikling.
Såfremt der er brug for bistand til at udarbejde beskrivelser er vi til rådighed herfor.
Med venlig hilsen
Jørgen Pedersen
Økonomi og virksomhedsstyring
Effektivisering og Forretningsudvikling
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jorgen.Pedersen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 37 45
UKS Side 1032
U
K
S
Oversigt over afklaringen af kortlagte snitflade problemstillinger pr. 16.10.2013
1 / 3
Mellem Beskrivelse Løsning
Genoptagelses-
sager skat/moms
IS - KS Der har tidligere været en aftale mellem Kundeservice og Indsats
om, at Indsats behandler de klager/indsigelser der kommer
indenfor et år i de sager, som er behandlet af Indsats. Opgaven
løses formentlig forskelligt i forhold til de 6 tidligere regioner.
Efter forretningsmodellen bør kundeservice påtage sig hele
opgaven med genoptagelsessager uanset om indsats indenfor det
sidste år har haft en sag på virksomheden.
Indsats udarbejder efter drøftelse med
Kundeservice et oplæg om overførsel af
opgaven til Kundeservice.
Afregnings-
processen
ID - KS Procesejerskabet for betalingsområdet skal i henhold til målet om
éntydig ansvarsplacering i ny struktur placeres i Inddrivelse, hvor
de manuelle betalingsprocesser udføres. Der vil være behov for et
tæt samarbejde mellem procesejerkontorerne i Inddrivelse og
Kundeservice for at sikre sammenhæng i afregningsprocessen.
Inddrivelse udarbejder sammen med
Kundeservice en beskrivelse af samspillet
mellem procesejerkontorerne i
Kundeservice og Inddrivelse, og evt.
nødvendig overførsel af medarbejdere
gennemføres.
Udbytteskat ID - KS Inddrivelse anbefaler at poståbning, klargøring, indtastning af
angivelser og refusion af udbytteskat overføres til Kundeservice.
Det drejer sig om 2,6 årsværk.
Inddrivelse udarbejder efter drøftelse
med Kundeservice oplæg om overførsel af
opgaverne til kundeservice.
~
SKAT
UKS Side 1033
U
K
S
2 / 3
Klager og
indsigelsessager
ID - KS Inddrivelse anbefaler at følgende opgaver overføres fra
Kundeservice til Betaling og Regnskab.
 Klager vedrørende rente- og procestillæg på personskatter
 Klager vedrørende anvendelse af NEM-konto i forbindelse
med skilsmisse
 Indsigelser over kravets eksistens
Det drejer sig om 2,4 årsværk.
Inddrivelse udarbejder efter drøftelse
med Kundeservice et oplæg om overførsel
af opgaverne.
Attestationer ID Inddrivelse anfører, at placeringer af en række opgaver, der
knytter sig til attestationer og som i dag løses i Betaling og
Regnskab, genovervejes.
Inddrivelse udarbejder oplæg til anden
placering af opgaven.
3. partsind-
beretninger
KS - IS Kundeservice anfører uklare snitflader i forhold til Indsatsprojekt under
Borger 6 vedr. seg e tet ”3. partsi dberet i g”. Projektet er væse tlig for
såvel Kundeservice (datakvaliteten) som for Indsats (skattegabet). Det er
drøftet på medarbejderniveau, at der bør etableres et formaliseret
samarbejde om opgaven, (evt. med Kundeservice som primus motor på den
overordnede udvikling/koordinering af opgaven) og evt. med styregruppe-
etablering.
Kundeservice udarbejder efter drøftelse
med Indsats en beskrivelse af udvikling og
koordinering af opgaven.
UKS Side 1034
U
K
S
3 / 3
Uklare snitflader der ikke kræver yderligere behandling
Straffesager KS - IS Kundeservice anfører, at Afgørelser og Sanktioner har uklare
snitfalder til Indsats i forhold til straffesager.
Løses bilateralt mellem de respektive
afdelinger.
Henstandsopgaven KS – ID Kundeservice anfører, at Afgørelser og Sanktioner har uklare
snitflader til Inddrivelse i forhold til henstandsopgaven.
Løses bilateralt mellem de respektive
afdelinger.
Told KS - IS Kundeservice anfører, at Told har en række snitflader til Indsats,
Told og Afgifter.
Der er dannet en uformel kontaktgruppe,
og de udfordringer, der måtte opstå,
forventes håndteret i dette regi.
UKS Side 1035
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: JENS.SORENSEN@SKAT.DK
Emne: Udbytteskat
Dato: 17. oktober 2013 16:15:00
Vedhæftede filer: image002.png
Hej Jens
Som nævnt i tirsdags, så har jeg en udfordring på udbytteskatteområdet. I princippet havde jeg
forventningen om, at området ville falde bort i forbindelse med tvungen TastSelv (ifbm.
Skattekontoen) – og nu står jeg overfor at Lisbeth har sidste arbejdsdag i slutningen af november
og jeg har 2 medarbejdere, hvor jeg tænker at det vil give god mening at de følger opgaven
omkring udbytteskat til Kundeservice (må være Erhverv).
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1.7.2013 er arbejdsmængden væsentligt reduceret,
men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mulighed for at bruge
papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæsonen” april-juli 2014 er svært at
forudse.
Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sagsbehandlingen
foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Der er tale
om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen kommer tættere på fagligheden omkring
selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor den er placeret i dag vil ikke give mening, når Lisbeth
er væk. Her fjernes en stor del af fagligheden.
I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.
• Refusion af udbytteskat til danske fonde og foreninger og kongehuset,
spørgsmål om frikort, nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og
udbytteskat generelt.
• Behandling af mails og Remedy
• Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37
holdes op mod udbytteangivelsen. Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt.
De manglende angivelser kan ikke tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere
end 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Der kan indberettes 3 år tilbage.
Udbyttekontrollen kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
• Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangivelsen, hvilket
nok burde gøres.
• Afstemninger mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere
finder ikke sted i det nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor
indberetninger af udbyttemodtagere foretaget af Værdipapircentralen eller
andre maskinelle indberettere, og det er de mange.
• Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vi får en del spørgsmål om det.
Bogføres i SAP og er så vidt vides ikke omfattet af Skattekontoen.
o Alle disse småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen af tvungen
TastSelv gør det usikkert, men en stor del af arbejdet vil indenfor den
nærmeste årrække forsvinde.
Årsværk: Udbytteskat – svært at vurdere, men ca. 1 årsværk
Refusioner – ca. 1,2 årsværk
Royalty og renteskat – ca. 0,2 årsværk
Vil du tage en snak med Steffen omkring dette? Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere
UKS Side 1036
U
K
S
der med fordel kan følge opgaven – og de er ikke i spil i relation til afskedigelsesrunden. Der er
tale om Sven Nielsen (64 år, og Jette
Knudsen (ca. 50 år).
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 1037
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Johnny Schaadt Hansen
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?
Dato: 17. oktober 2013 19:37:45
Vedhæftede filer: image003.jpg
Følsomhed: Fortroligt
Hej Johnny
Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig med.
I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i forbindelse med
tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen) – og nu står jeg overfor at en af mine funktionsledere
(Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november og samtidig har jeg 2 medarbejdere,
hvor jeg tænker at det vil give god mening at de følger opgaven omkring udbytteskat til
Kundeservice Erhverv. Her er det min opfattelse, at I har den faglighed der skal til for at løse
opgaven på en god måde i fremtiden.
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt reduceret,
men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mulighed for at bruge
papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæsonen” april-juli 2014 er svært at
forudse, men ud fra antallet af angivelser vi modtager løbende er der et markant fald. For august
måned i 2013 var der ca. 300 papirangivelser og sammenlignet med august 2012 var der ca.
1.500 – og i september 2013 var det ca. 500 mod ca. 2.100 i september 2012.
Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sagsbehandlingen
foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Der er tale
om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen kommer tættere på fagligheden omkring
selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når
Lisbeth Rømer er væk. Hun besidder nemlig en meget stor del af fagligheden.
I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.
• Refusion af udbytteskat til danske fonde og foreninger og kongehuset,
spørgsmål om frikort, nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og
udbytteskat generelt.
• Behandling af mails og Remedy
• Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37
holdes op mod udbytteangivelsen. Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt.
De manglende angivelser kan ikke tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere
end 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Der kan indberettes 3 år tilbage.
Udbyttekontrollen kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
• Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangivelsen, hvilket
nok burde gøres.
• Afstemninger mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere
finder ikke sted i det nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor
indberetninger af udbyttemodtagere foretaget af Værdipapircentralen eller
andre maskinelle indberettere
• Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vi får en del spørgsmål om det.
Bogføres i SAP.
o Alle disse småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen af tvungen
UKS Side 1038
U
K
S
TastSelv gør det usikkert, men en stor del af arbejdet vil indenfor den
nærmeste årrække forsvinde.
Årsværk: Udbytteskat – svært at vurdere, men ca. 1 årsværk
Refusioner – ca. 1,2 årsværk
Royalty og renteskat – ca. 0,2 årsværk
Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere der med fordel kan følge opgaven – og de er ikke
i spil i relation til afskedigelsesrunden. Der er tale om Sven Nielsen (64 år, meget kvik som jeg
hører det og har været med på udvikling af 3S mv. Der er ingen planer om stop) og Jette Knudsen
(ca. 50 år) og hun har foruden erfaringen på området også en erfaring med dødsbobeskatning.
De er begge ansat i Høje Taastrup i dag, hvor jeg har andre fra Betaling og Regnskab. Endvidere
har jeg en medarbejder, der i en overgangsperiode (grundet uansøgt afsked) kan være
behjælpelig med den mere praktiske del.
Jeg kan se, at du holder ferie i denne uge, så kan vi tales ved i næste uge? Jeg vil gerne at du
holder min henvendelse i en lukket kreds, da medarbejderne naturligvis ikke har kendskab til
planerne. Lisbeth Rømer og jeg står naturligvis til disposition for yderligere information om
opgaven.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 1039
U
K
S
Dagsorden
J.nr. 13-5469831
Direktionsmøde den 21. oktober 2013
Mødet holdes i lokale 3315, kl. 9.00 – 12.00.
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Ikke til stede: Steffen Normann Hansen
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Kompetencer i SKAT
Løn og Personalejura del-
tager under punktet
WJ/KJ 1. Dagsorden for-
mandsmøde
2. Dagsorden chef-
formandsmøde
3. Foreløbig dagsorden
HSU
4. Øvrigt materiale
sendes direkte fra
Løn- og Personale-
jura
60 min
2. Tillæg m.v.
Planlægning og Koordine-
ring deltager under punk-
tet
KJ/WJ 1. Forblad
2. Notat
3. Øvrigt materiale
sendes direkte fra
Planlægning og Ko-
ordinering
45 min
3. Chefpolitik og chefløn WJ 1. Forblad
2. Tidsplan
3. Udkast
4. Oversigt
15 min
4. Udgiftsopfølgning 3 KJ 1. Forblad
2. Bidrag til koncern-
opfølgning
5 min
5. Budgetkonsolidering KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Bilag 1
4. Bilag 2
5 min
Side 1 af 2
SKAT
UKS Side 1040
U
K
S
5. Bilag 3
6. Aktuelle sager Alle 1. CSC (mundtlig ori-
entering)
10 min
7. Rigsrevisionens beretning
om forebyggelse af hack-
erangreb
KJ/JTR 1. Forblad
2. Notat
5 min
8. Rigsrevisionen og kvartals-
vis opfølgning på revisions-
rapporter fra SIR
KJ 1. Forblad
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5 min
9. Revisionsrapport KJ 1. Forblad
2. Resume
5 min
10. Opfølgningsliste for Ny
Struktur
KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Plan
Klikbart organisations-
diagram er sendt med
direktionsmaterialet
som selvstændig fil
5 min
11. Evaluering af International
Citizen Service
SNH 1. Forblad
2. Evaluering
3. Notat
5 min
12. Kommunikation af visiteret
tidsbestilling
SNH 1. Forblad
2. Annonce
3. Pressemeddelelse
4. Kommunikations-
plan
5 min
13. Jubilæumsdag JRS 1. Forblad
2. Notat
5 min
14. Aktivitetsliste Alle 1. Aktivitetsliste
15. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste 5 min
16. Sagsliste Alle 1. Sagsliste
17. Eventuelt Alle
Side 2 af 2
UKS Side 1041
U
K
S
Dato: 15. oktober 2013
Jr. nr.: 12-0228455
Enhed: Budget og Regnskab
Sagsbehandler: Lone Nyberg Fossing & Anders Meto
Forelæggelse for Direktionen
Anledning:
Kvartalsvis afrapportering af revisionsrapporter fra Intern
Revision samt rapporter og beretninger fra Rigsrevisionen.
Dir. medlem: Karsten Juncher
Indstilling: Det indstilles, at
• Den igangværende forundersøgelse om Store selskaber og
Transfer Pricing forankres hos Erling Andersen.
• Forundersøgelsen vedrørende Systemmoderniseringen
forankres hos Jan Topp og Karsten Juncher.
• Opfølgningen på beretningen om Indsatsstrategien
forankres hos Erling Andersen.
• Kvartalsopfølgningen på IR’s revisionsrapporter godkendes
og efterfølgende sendes til departementet.
• Opfølgningen på følgende rapporter fra IR afsluttes
- 12-034: SKATs opgørelse af DKs bidrag til EU’s egne
indtægter pba. moms og BNI.
- 12-054: MK-Kommuneafregningssystemet.
- 13-006: Udland Personinddrivelse – Anvendelse af RKI
- 11-030: Afsluttende revision af SKMs §38 bidrag til
statsregnskabet
- 11-060: Revision af indtægter fra personskatter og
arbejdsmarkedsbidrag.
- 11-059: Opfølgning på revision af journalsystemers
anvendelse i udvalgte enheder i SKAT –
Ejendomsvurderingen
Problemstilling: Der udarbejdes kvartalsvist ledelsesinformation til SKATs
direktion vedr. IR og RR’s revisionsrapporter.
Kvartalsopfølgningen omfatter denne gang både 2. og 3. kvartal
2013. Årsagen er, at Budget og Regnskab har udarbejdet et nyt
koncept med fokus på aktiviteter og tidsfrister i opfølgningen,
som kan bruges fremadrettet. Der vil således fremadrettet blive
stillet større krav om konkrete aktiviteter med deadlines i ft. de
enkelte anbefalinger i IR’s rapporter.
Rapporter fra tidligere kvartaler forelægges delvist efter det
gamle koncept, hvorfor der er enkelte rapporter, hvor der ikke
fuldt ud er aktiviteter og tidsfrister.
3XQNW
~
SKAT
UKS Side 1042
U
K
S
Løsning:
Det er målsætningen, at udbrede konceptet fra opfølgning på IR’s
rapporter til også at omfatte revisioner og beretningssager fra
RR.
Rigsrevisionen igangsætter nye større undersøgelser vedr.:
• Store Selskaber og Tranfer Pricing
• Systemmodernisering
Endvidere har Rigsrevisionen igangsat opfølgning på en tidligere
beretning om SKATs indsatsstrategi
Beretningssagerne forankres hos en direktør, som i tæt
samarbejde med Budget og Regnskab koordinerer
undersøgelserne for SKAT og i ft. departementet.
Der foretages opfølgning på i alt 19 rapporter fra IR. En har
karakteren Ikke tilfredsstillende øvrige rapporter fordeler sig med
ni Ikke helt tilfredsstillende, og ni Tilfredsstillende eller Meget
tilfredsstillende rapporter. Afrapporteringen på seks rapporter
kan afsluttes med denne afrapportering. Efter godkendelse i
direktionen sendes afrapporteringen til departementet.
Materiale: Bilag 1: Beretninger fra RR, hvor der fortsat er
opfølgningspunkter, igangværende forundersøgelser og større
undersøgelser.
Bilag 2: RR’s igangværende og planlagte revisioner i 2013.
Bilag 3: Kvartalsvis opfølgningsprotokol over IR-rapporter fordelt
efter ansvarlig direktør.
Godkendt: Jens Madsen Kim Saastamoinen-Jakobsen
3XQNW
UKS Side 1043
U
K
S
Direktionen
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over rapporter fra
Intern Revision
- 2. og 3. kvartal 2013
Bilag 3
Økonomi
Økonomi og virksomhedssty-
ring
Budget og Regnskab
15. oktober 2013
Side 1 / 1
3XQNW
SKAT
UKS Side 1044
U
K
S
J.nr. 12-0228455
Nedenstående tabel viser fordeling af Intern Revisions vurdering af de uafsluttede rapporter fra Intern
Revision, der ultimo september 2013 fortsat følges op på. Rapporterne vedrører finansårene 2011-2013.
Vurdering Antal
Meget tilfredsstillende 1
Tilfredsstillende 8
Ikke helt tilfredsstillende 9
Ikke tilfredsstillende 1
Uden karakter
Nedenstående tabel viser rapporterne fordelt på direktørniveau med angivelse af IR’s vurdering af den
enkelte rapport og hvor opfølgningen på rapporten kan findes i notatet.
Side Indholdsfortegnelse
Jan Topp/IT
2 12-050: Brugersystemet e-Export
3 12-051: Brugersystemet Importsystemet
Jens Sørensen/Inddrivelse
4 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
6 12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning §38.11.01.10
9 12-034: SKATs opgørelse af Danmarks birdrag til EU's egne indtægter på bagrund af
moms og BNI
10 12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
11 12-054: MK-Kommuneafregningssystemet
12 12-064: Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012
13 13-006: Notat Udland Personinddrivelse – opfølgning på revision fra 2011
14 13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet.
16 11-030: Afsluttende revision 2011 af Skatteministeriets (§ 38) bidrag til
Statsregnskabet.
17 11-055: Revision af Inddrivelse – Anvendelse af RKI.
18 11-060: Revision af indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, finanslovens
§§38.11.01.10 og 38.11.02.10.
Karsten Juncher/Økonomi
19 12-046: Revision af årsrapport
Steffen Normann Hansen/Kundeservice
20 12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
21 12-043: Implementering af DMR
22 12-062: Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks
bidrag for finansår 2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.
23 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet.
24 11-069: Opfølgning på revision af journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i
SKAT – Ejendomsvurderingen.
Side 1 af 24
3XQNW
UKS Side 1045
U
K
S
J.nr. 12-0228455
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter:
Ad 1) Betaling og Regnskab: Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Frist 31.12.2013
Ad 2) Betaling og Regnskab: Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 4) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare, hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 30.04.2014
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, afklare
muligheden for at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 31.12.2013
Side 4 af 24
3XQNW
UKS Side 1046
U
K
S
J.nr. 12-0228455
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer Jeanette Nielsen afklare, om det er muligt at
indlægge yderligere kontroller.
Frist 31.12.2013
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det er muligt at
indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen /
regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning for regnskabsafslutning.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
Side 5 af 24
3XQNW
UKS Side 1047
U
K
S
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 21. oktober 2013
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Erling Andersen, Jens
Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye, Louise
E. Olesen (referent)
Ikke til stede: Steffen Normann Hansen
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
Kompetencer i SKAT Anders R. Andersen og Birger Hüche
Larsen deltog under drøftelsen af
punktet.
Direktionen drøftede den kommende
afskedsrunde i SKAT.
KJ/WJ Emnet drøftes på HSU den
25. oktober 2013.
Tillæg m.v. Marianne Linke og Belinda Nilsson
deltog under drøftelsen af punktet.
Punktet vedrører varige tillæg,
oprykninger og udnævnelser.
Direktionen besluttede, at adskille
tillæg og udnævnelser, således at
eventuelle oprykninger som følge af
tillæg vurderes individuelt
efterfølgende på baggerund af
profilerne for konsulenter.
Direktionen besluttede også at
afsætte en buffer til brug for
forhandlingerne med
personaleorganisationerne.
KJ/WJ Der bringes en artikel om
midtvejsstatus i Indblik.
Koncernservice orienterer
personaleorganisationerne
om ændringen i forhold til
oprykninger.
Chefpolitik og
chefløn
Punktet vedrører udkast til ny
chefpolitik og chefløn.
Direktionen drøftede udkast til ny
chefpolitik og chefløn.
Den hidtidige politik er bortfaldet, og
underliggende rammeaftaler er
opsagt pr. 1/1 2014. Direktionen er
enige om, at der ønskes en mere
performance orienteret aflønning.
Direktionen ønskede nogle ændringer
WJ Nyt udkast til chefpolitik og
chefløn behandles den 28.
oktober 2013.
Side 1 af 4
UKS Side 1048
U
K
S
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
i udkastet, hvorfor det skal
forelægges direktionen igen.
Udgiftsopfølgning 3 Punktet vedrører SKATs
regnskabsresultat efter 3. kvartal
2013.
Punktet blev drøftet i sammenhæng
med punkt 5, da regnskabsresultatet
skal ses i forhold til SKATs budget.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
KJ Departementet er
orienteret om resultatet.
Budgetkonsolidering Punktet vedrører SKATs budget og
forslag til omprioritering af forskellige
poster i budgettet.
Direktionen godkendte indstillingen.
KJ Ændringerne udmeldes i
SAP.
Aktuelle sager Punktet blev ikke drøftet. Alle
Rigsrevisionens
beretning om
forebyggelse af
hackerangreb.
Rigsrevisionen anbefaler på baggrund
af beretning om forebyggelse af
hackerangreb, at alle statslige
virksomheder i deres risikovurdering
forholder sig til risikoen for et
hackerangreb.
Rigsrevisionen kommer med
forskellige muligheder for tiltag, som
SKAT allerede i dag udfører.
Direktionen tog på den baggrund
punktet til efterretning.
KJ Information og ledelsen i IT
vil sikre, at IT-sikkerhed
også fremadrettet er på
dagsordenen.
Rigsrevisionen og
kvartalsvis
opfølgning på
revisionsrapporter
fra SIR
Direktionen modtager hvert kvartal
en afrapportering om status på
rapporter fra SIR og beretninger fra
Rigsrevisionen.
Afrapporteringen vedrører denne
gang både 2. og 3. kvartal, da Budget
og Regnskab har udarbejdet et nyt
koncept med fokus på aktiviteter og
tidsfrister i opfølgningen.
Direktionen godkendte
indstillingerne.
KJ
Side 2 af 4
UKS Side 1049
U
K
S
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
Revisionsrapport fra
SIR
SIR har været på uanmeldt
kasseeftersyn i Motorekspeditionen
Høje-Taastrup.
Direktionen blev orienteret om, at de
forslåede aktiviteter allerede er sat i
gang.
Direktionen godkendte de forslåede
aktiviteter og tog orienteringen til
efterretning.
KJ
Opfølgningsliste for
Ny Struktur
I arbejdet med ny struktur 1. april
2013 har der været ført en
aktivitetsliste. Effektivisering og
Forretningsudvikling har nu gjort
status over de sidste tre
opfølgningspunkter.
Direktionen besluttede, at ansvaret
for punkterne flyttes til de respektive
forretningsområder.
Direktionen blev desuden forelagt
udkast til et nyt klikbart
organisationsoverblik til brug for
intranettet og SKAT.dk
Direktionen havde nogle ønsker til
ændringer, som betyder, at
direktionen ikke godkendte
organisationsoverblikket.
KJ Organisationsoverblikket
rettes til efter direktionens
ønsker og forelægges
direktionen på ny.
Evaluering af
International Citizen
Service
International Citizen Service (ICS) har
til formål at lette udenlandske
arbejdstageres, deres familiers samt
studerendes kontakt til
myndighederne, og fungerer som en
indgang til ”myndighedsdanmark”.
Aftalen om ICS udløber ved udgangen
af 2013, og det er derfor besluttet at
nedsætte en arbejdsgruppe, hvor
SKAT er inviteret til at deltage.
Direktionen godkendte, at kontorchef
Bente Bill repræsenterer SKAT i
SNH Departementet orienteres
om arbejdsgruppen og
SKATs deltagelse i den.
Side 3 af 4
UKS Side 1050
U
K
S
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
arbejdsgruppen.
Kommunikation af
visiteret
tidsbestilling.
SKAT har gode erfaringer med
visiteret tidsbestilling; det er derfor
besluttet, at man pr. 1/11 2013 kun
kan møde op på et skattecenter, hvis
man har bestilt tid.
Som følge af denne ændring
iværksætter SKAT en landsdækkende
kommunikationskampagne.
Direktionen gennemgik den planlagte
kampagne, hvor de ønskede, at der
blev foretaget nogle ændringer i
formuleringerne.
På den baggrund godkendte
direktionen kampagnen.
SNH http://www.skat.dk/SKAT.a
spx?oId=2133366&vId=0
Jubilæumsdag Det skal præciseres, at
jubilæumsdagen vedrører jubilæer i
perioden 1/10 2012 til 30/9 2013.
Direktionen har besluttet, at jubilæer
i 2013 bliver markeret den 23.
oktober på forskellige adresser rundt i
Danmark. Det sker med en frokost og
et eftermidddagsarrangement, hvor
et direktionsmedlem deltager.
Direktionen så frem til muligheden for
at kunne være med til at fejre
jubilarerne.
JRS
Side 4 af 4
UKS Side 1051
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Lisbeth Rømer; Kaj V Steen; Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Ellen Bach; Orla H Kristensen
Emne: VS: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?
Dato: 31. oktober 2013 08:30:16
Vedhæftede filer: image003.jpg
image004.jpg
Følsomhed: Fortroligt
Hej Lisbeth, Dorthe og Kaj (cc. Orla og Ellen)
Som I nok ved, så har vi forsøgt at få flyttet opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice.
I den forbindelse har jeg skrevet nedenstående til Johnny S. Hansen, Kundeservice Erhverv og jeg
har nu hørt fra ham omkring evt. fremtidig opgavevaretagelse.
Han er positiv overfor en fremtidig opgavevaretagelse, men ønsker at vi i samme forbindelse ser
på den del af selskabsskatteadministrationen som vi pt. har placeret i driftsenheden SAP38, da
det ifølge Johnny vil give god mening at samtænke disse 2 opgaver. Han tænker dermed, at
opgaven vedr. selskabsskatteadministrationen også flyttes.
Det får mig til at tænke.. Hvorfor er det så, at vi ikke har tænkt den tanke? Helt overordnet, så
tænker jeg at vi så ville kunne skabe den samme synergi – og fortsat have en lokalisering i Høje
Taastrup af de 3 medarbejdere, der er tilbage på opgaven.
Jeg vil derfor meget gerne, at vi mødes alle 3 og taler om det. Kan I evt. være i Horsens mandag
før kl. 12? Jeg forventer at kunne være der kl. 11. Jeg har sat Orla og Ellen på mailen, da jeg
samtidig tænker at det vil give god mening hvis vi tænker lokaliseringen i Høje Taastrup ind.
Lad mig høre om det vil passe jer (Lisbeth, Dorthe og Kaj).
Jeg vil meget gerne at I behandler dette fortroligt, da jeg ikke vil have mere uro omkring
placering af denne opgave.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 17. oktober 2013 19:38
UKS Side 1052
U
K
S
Til: Johnny Schaadt Hansen
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?
Følsomhed: Fortrolig
Hej Johnny
Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig med.
I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i forbindelse med
tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen) – og nu står jeg overfor at en af mine funktionsledere
(Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november og samtidig har jeg 2 medarbejdere,
hvor jeg tænker at det vil give god mening at de følger opgaven omkring udbytteskat til
Kundeservice Erhverv. Her er det min opfattelse, at I har den faglighed der skal til for at løse
opgaven på en god måde i fremtiden.
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt reduceret,
men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mulighed for at bruge
papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæsonen” april-juli 2014 er svært at
forudse, men ud fra antallet af angivelser vi modtager løbende er der et markant fald. For august
måned i 2013 var der ca. 300 papirangivelser og sammenlignet med august 2012 var der ca.
1.500 – og i september 2013 var det ca. 500 mod ca. 2.100 i september 2012.
Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sagsbehandlingen
foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Der er tale
om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen kommer tættere på fagligheden omkring
selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når
Lisbeth Rømer er væk. Hun besidder nemlig en meget stor del af fagligheden.
I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.
• Refusion af udbytteskat til danske fonde og foreninger og kongehuset,
spørgsmål om frikort, nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og
udbytteskat generelt.
• Behandling af mails og Remedy
• Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37
holdes op mod udbytteangivelsen. Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt.
De manglende angivelser kan ikke tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere
end 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Der kan indberettes 3 år tilbage.
Udbyttekontrollen kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
• Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangivelsen, hvilket
nok burde gøres.
• Afstemninger mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere
finder ikke sted i det nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor
indberetninger af udbyttemodtagere foretaget af Værdipapircentralen eller
andre maskinelle indberettere
• Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vi får en del spørgsmål om det.
Bogføres i SAP.
o Alle disse småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen af tvungen
TastSelv gør det usikkert, men en stor del af arbejdet vil indenfor den
nærmeste årrække forsvinde.
UKS Side 1053
U
K
S
Årsværk: Udbytteskat – svært at vurdere, men ca. 1 årsværk
Refusioner – ca. 1,2 årsværk
Royalty og renteskat – ca. 0,2 årsværk
Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere der med fordel kan følge opgaven – og de er ikke
i spil i relation til afskedigelsesrunden. Der er tale om Sven Nielsen (64 år, meget kvik som jeg
hører det og har været med på udvikling af 3S mv. Der er ingen planer om stop) og Jette Knudsen
(ca. 50 år) og hun har foruden erfaringen på området også en erfaring med dødsbobeskatning.
De er begge ansat i Høje Taastrup i dag, hvor jeg har andre fra Betaling og Regnskab. Endvidere
har jeg en medarbejder, der i en overgangsperiode (grundet uansøgt afsked) kan være
behjælpelig med den mere praktiske del.
Jeg kan se, at du holder ferie i denne uge, så kan vi tales ved i næste uge? Jeg vil gerne at du
holder min henvendelse i en lukket kreds, da medarbejderne naturligvis ikke har kendskab til
planerne. Lisbeth Rømer og jeg står naturligvis til disposition for yderligere information om
opgaven.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 1054
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Johnny Schaadt Hansen
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: SV: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?
Dato: 6. november 2013 14:32:00
Vedhæftede filer: image001.jpg
Følsomhed: Fortroligt
Hej Johnny
Jeg har gransket det på ny – og jeg har nu fundet en faglig konstellation, hvorved vi kan beholde
denne opgave i Betaling og Regnskab.
Tak for, at du gav det en tanke!
Mvh René
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 17. oktober 2013 19:38
Til: Johnny Schaadt Hansen
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: Udbytteskat - kan du være behjælpelig?
Følsomhed: Fortrolig
Hej Johnny
Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig med.
I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i forbindelse med
tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen) – og nu står jeg overfor at en af mine funktionsledere
(Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november og samtidig har jeg 2 medarbejdere,
hvor jeg tænker at det vil give god mening at de følger opgaven omkring udbytteskat til
Kundeservice Erhverv. Her er det min opfattelse, at I har den faglighed der skal til for at løse
opgaven på en god måde i fremtiden.
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt reduceret,
men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mulighed for at bruge
papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæsonen” april-juli 2014 er svært at
forudse, men ud fra antallet af angivelser vi modtager løbende er der et markant fald. For august
måned i 2013 var der ca. 300 papirangivelser og sammenlignet med august 2012 var der ca.
1.500 – og i september 2013 var det ca. 500 mod ca. 2.100 i september 2012.
Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sagsbehandlingen
foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Der er tale
om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen kommer tættere på fagligheden omkring
selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når
Lisbeth Rømer er væk. Hun besidder nemlig en meget stor del af fagligheden.
I det nedenstående kan du læse lidt om, den konkrete opgave.
• Refusion af udbytteskat til danske fonde og foreninger og kongehuset,
spørgsmål om frikort, nettoafregning, omvendte juletræer (værnsregel i ABL) og
udbytteskat generelt.
• Behandling af mails og Remedy
UKS Side 1055
U
K
S
• Udbyttekontrol køres 2 gange om året ved at selskabsselvangivelsens felt 37
holdes op mod udbytteangivelsen. Hvis den mangler rykkes udlodder maskinelt.
De manglende angivelser kan ikke tastes i TastSelv, når vedtagelsen ligger senere
end 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Der kan indberettes 3 år tilbage.
Udbyttekontrollen kører altid senere end 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
• Der gøres pt. intet ved differencer mellem felt 37 og udbytteangivelsen, hvilket
nok burde gøres.
• Afstemninger mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere
finder ikke sted i det nuværende TastSelv, ligesom der ikke afstemmes overfor
indberetninger af udbyttemodtagere foretaget af Værdipapircentralen eller
andre maskinelle indberettere
• Royalty og Renteskat modtages her, hvorfor vi får en del spørgsmål om det.
Bogføres i SAP.
o Alle disse småemner er svære at tidsvurdere og konsekvensen af tvungen
TastSelv gør det usikkert, men en stor del af arbejdet vil indenfor den
nærmeste årrække forsvinde.
Årsværk: Udbytteskat – svært at vurdere, men ca. 1 årsværk
Refusioner – ca. 1,2 årsværk
Royalty og renteskat – ca. 0,2 årsværk
Som tidligere nævnt, så har jeg 2 medarbejdere der med fordel kan følge opgaven – og de er ikke
i spil i relation til afskedigelsesrunden. Der er tale om Sven Nielsen (64 år, meget kvik som jeg
hører det og har været med på udvikling af 3S mv. Der er ingen planer om stop) og Jette Knudsen
(ca. 50 år) og hun har foruden erfaringen på området også en erfaring med dødsbobeskatning.
De er begge ansat i Høje Taastrup i dag, hvor jeg har andre fra Betaling og Regnskab. Endvidere
har jeg en medarbejder, der i en overgangsperiode (grundet uansøgt afsked) kan være
behjælpelig med den mere praktiske del.
Jeg kan se, at du holder ferie i denne uge, så kan vi tales ved i næste uge? Jeg vil gerne at du
holder min henvendelse i en lukket kreds, da medarbejderne naturligvis ikke har kendskab til
planerne. Lisbeth Rømer og jeg står naturligvis til disposition for yderligere information om
opgaven.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 1056
U
K
S
UKS Side 1057
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Jeanette Nielsen; Henrik Kofoed Espersen; Linnea Nissen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Lov 1354
Dato: 11. november 2013 10:20:58
Vedhæftede filer: image001.png
Kære Jeanette,
Nu har jeg ikke været så meget involveret i det nye TastSelv. Men så vidt jeg husker, var der et
billede, som var angivelsen, og det er måske ikke nødvendigt, når der slet ikke mere er krav om
en angivelse.
Jo flere billeder vi sparer, jo billigere og færre muligheder for fejl.
Hvad gør vi med Skattekontoen??????
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 11. november 2013 09:24
Til: Lisbeth Rømer; Henrik Kofoed Espersen; Linnea Nissen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Lov 1354
Kære Lisbeth,
Desværre var jeg ikke opmærksom på lovændringerne i forbindelse med vedtagelsen af loven,
men jeg kan forsikre dig om, at jeg både før og efter sommerferien har tænkt og arbejdet meget
på, hvorledes vi bedst kan implementere ændringerne i vores indberetningsløsning.
Konklusionen har været – som jeg også orienterende om på vores møde – at den ”nye
indberetningsløsning” ikke kan blive færdig til 1. januar 2014. Derfor har vi arbejdet på forskellige
muligheder for tilretning af den eksisterende indberetningsløsning.
I forhold til den nye indberetningsløsning har vi jo arbejdet med at et nyt indberetningsflow, hvor
der sker ”sammensmeltning” af udbytteangivelse og indberetning af oplysninger om
udbyttemodtager. Det var umiddelbart min vurdering at denne løsning lever op til L67. Hvis du
ikke er enig i dette – eller har synspunkter om dette høre jeg meget gerne fra dig.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
UKS Side 1058
U
K
S
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 11. november 2013 08:51
Til: Jeanette Nielsen; Henrik Kofoed Espersen; Linnea Nissen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Lov 1354
Kære Jeanette, Henrik og Linnea,
Tak for sidst.
Når jeg ser, at lov forslag 67 er vedtaget 21.12.2012, som lov 1354, synes jeg, at vi er alt for sent
ude.
Har ingen af os tænkt på den??????
Og hvilken effekt har det på den nye tastselv????? Så kan vi vel droppe alt om angivelsen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 1059
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Lisbeth Rømer
Emne: SV: Papir til Jesper Rønnow
Dato: 17. november 2013 11:13:02
Vedhæftede filer: image004.png
Notat_udbytteskat_20131120.docx
Forblad_udbytteskat_20131120.docx
image001.jpg
Hej Lisbeth
Tak for det tilsendte, som jeg har læst med interesse.
Jeg har sat notatet ind i skabelon – og samtidig har sat mine bemærkninger ind mv.
Lad os vende den på onsdag, når jeg kommer over til dig.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 15. november 2013 12:23
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Papir til Jesper Rønnow
Kære René,
Det er ikke nemt ganske kort at beskrive de store huller, som jeg synes der pt er i
udbytteskatteadministrationen.
Men her er et forsøg. Jeg håber, at du vil læse det , som en lidt mere udenforstående, og give
dine kommentarer til mig, så papiret kan blive godt og forhåbentlig speede processen op.
God weekend.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
[i]
UKS Side 1060
U
K
S
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 1061
U
K
S
Side 1 / 2
Ledergruppen i Inddrivelse
Snitfladebeskrivelse - udbytteskat, klager og indsigel-
sessager og attestationer
Udbytteskat
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1.7.2013 er arbejdsmængden væsentligt
reduceret, men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig
mulighed for at bruge papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæ-
sonen” april-juli er svært at forudse.
Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Et område som
kræver bevågenhed, men hvor der mangler fremdrift hos procesejer og gode pro-
cesser i systemerne, så refusionerne kan sikrest størst mulig korrekthed.
Forslag til løsningsmodel:
Opgaven løses også i fremadrettet perspektiv i Inddrivelse, Betaling og Regn-
skab, men i en ny sammenhæng sammen med selskabsskattedelen. Det er vurde-
ret, at der på dette område er et opgavematch, hvor der kan opnås en både res-
source- og opgavemæssig gevinst. I forhold til fremdrift hos procesejer, så er der
i forbindelse med en revision af udbytteskatteområdet taget initiativ til et forbed-
ret samarbejde – og samtidig har Jesper Rønnow (på det afholdte dialogmøde)
bedt om en beskrivelse af de systemmæssige forbedringer, der ifølge vores opfat-
telse kan løse store dele af de problemstillinger vi dagligt bliver stillet overfor.
Beskrivelsen er under udarbejdelse og forventes sendt i november 2013.
Klager og indsigelsessager – fordringshaversiden
Der er primært tale om løsning af opgaven med klager over kravets eksistens på
fordringshaversiden. Opgaven løses i dag primært hos Betaling og Regnskab
med assistance fra Kundeservice Borger- og Virksomhedsvejledning. Jeg har i
starten af oktober 2013 været i dialog med Karin Bergen omkring denne opgave-
placering. Karin har på daværende tidspunkt foreslået at opgaven i fremadrettet
perspektiv løses i Betaling og Regnskab.
Forslag til løsningsmodel
Opgaven løses fuldt ud hos Betaling og Regnskab, der i forvejen har en stor an-
del af disse sager. Overdragelsen kan ske ved årsskiftet – og aftales direkte med
Kundeservice Borger – og Virksomhedsvejledning (Karin Bergen/Bente Bill),
herunder også evt. ressourcemæssig flytning.
Notat
Betaling og Regnskab
16. november 2013
René Frahm Jørgensen
UKS Side 1062
U
K
S
Side 2 / 2
Attestationer
Et område, der med meget god mening kan foretages en opsplitning af typerne
og derefter en specialisering i de enkelte afdelinger. Henvendelserne kommer
både via Remedy, fysisk post eller tlf. – og her kan borgeren eller virksomheden
anmode om bred pallette af attestationer/attester. Opgaven løses forskellige ste-
der i SKAT i dag (Kundeservice og Inddrivelse).
Forslag til løsningsmodel
Der tages kontakt til Kundeservice Borger- og Virksomhedsvejledning (Karin
Bergen/Bente Bill) med henblik på en afklaring af hvilke opgaver, der med for-
del kan løses i de forskellige forretningsområder/afdelinger. Afklaringen forven-
tes at kunne ske forud for årsskiftet – og aftales direkte med Kundeservice Bor-
ger – og Virksomhedsvejledning (Karin Bergen/Bente Bill), herunder også evt.
ressourcemæssig flytning.
I forhold til opsplitning/placering af opgaven tænker jeg specielt på, at de fysiske
attester, hvor der kræves underskrift/sagsbehandling (f.eks. Apostile-påtegning)
kan løses hos Kundeservice Borger – og Virksomhedsvejledning – og der hvor
der udelukkende er tale om opslag kan løses hos Inddrivelse, Betaling og Regn-
skab.
UKS Side 1063
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jette Knudsen
Cc: Anna Grete Birkjær; Lisbeth Rømer; Hanne Villemoes Hald; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Fejl i 3S/skattekontoen
Dato: 22. november 2013 06:27:00
Vedhæftede filer: image001.jpg
image002.png
Godmorgen Jette
Tak for din mail – Anna Grete Birkjær fra vores implementeringsenhed følger op på de beskrevne
problemstillinger.
Du hører nærmere fra hende.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Jette Knudsen
Sendt: 20. november 2013 12:16
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Fejl i 3S/skattekontoen
Hej Rene
Jeg sender dig lige mailen igen. Den er også sendt til Susanne Thorhauge med kopi til Lisbeth
Rømer, Hanne Hald, Dorthe Pannerup, Henrik Espersen, Linnea Nissen og Jeanette Nielsen.
Vh
Jete
Hej Susanne og René
Som tidligere fejlmeldt (første gang ultimo september, siden flere gange i oktober og november )
har vi stadig STORE problemer med 3 S/skattekontoen som ikke er løst endnu.
Vi tror, at i forbindelse med tilretning af system 3 S til skattekontoen er følgende fejl opstået:
3S
UKS Side 1064
U
K
S
Udbytteangivelse
Alle annullerede angivelser forsvinder i systemet – al historik er væk.
Når vi annullerer en angivelse, forsvinder alle andre indberettede angivelser for samme
indkomstår, dog ikke i alle tilfælde. Vi kan ikke gennemskue hvornår. Det er ikke altid at vi
opdager, at der er flere angivelser i samme indkomstår.
Hvis vi laver en rettelse til angivelsen for samme indkomstår samme dag, er det kun differencen i
udbytteskat der bliver overført til skattekontoen.
Efter anvisning fra Henrik har vi prøvet en løsning der tager 3 dage at gennemføre. Dette virker
tilsyneladende, men er selvfølgelig ikke optimalt, da det er for tung en arbejdsgang.
Modtagere
Vi kan ikke slette modtagere, hvis vi sletter angivelsen først. De bliver automatisk indberettet
igen og er herefter låst.
Dette er også fejlmeldt og vi har flere skatteydere, som har modtaget brev om forhøjelse af
deres indkomst (auto agtere).
Lige nu annullerer vi udbyttemodtagere først (hvis vi husker det).
Gul pil (angivelser for tidligere/fremtidige år) fungerer ikke korrekt.
Skattekontoen
Ved angivelse og betaling samme dag er risikoen for at betalingen udbetales stor, idet kravet ikke
er kendt i Skattekontoen. De 5 dage gælder ikke for Udbytteskatten.
Med venlig hilsen
Jette Knudsen
Betaling og Regnskab
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Jette.Knudsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 84 22
UKS Side 1065
U
K
S
Med venlig hilsen
Jette Knudsen
Betaling og Regnskab
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Jette.Knudsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 84 22
UKS Side 1066
U
K
S
Jesper Rønnow Simonsen
Udbytteskat - problemstilling omkring afstemning
Baggrund
I sin tid var udbytteadministrationen en del af det centrale bogholderi, men som
aktiemarkedet udviklede sig, blev det udskilt og flyttet til en lovafdeling.
Fra I.januar 2004 blev udbytteskatteadministrationen effektiviseret også for
udbyttemodtagende selskaber og der blev etableret TastSelv, dog at majoriteten
af selskaber brugte blanket 06.016 (angivelse) og 06.023 og 06.024 (indberetning
af udbyttemodtagere).
Udbytteskatteadministrationen hviler på 2 ben:
1. Det udloddende selskab som kan være et A/S, børsnoteret eller ikke
børsnoteret, ApS, investeringsforening, investeringsforeningsselskab eller
investeringsselskab.
2. Udbyttemodtagere som oftest er personer, men også kan være selskaber
eller andre entiteter.
På selskabet generalforsamling vedtages det, hvorvidt der skal udloddes udbytte.
Måneden efter skal selskabet angive og betale det udloddede udbytte og skatten
heraf.
Der kan angives digitalt og fra I.juli 2013 er dette obligatorisk, dog sådan at de
tidligere blanketter forsat kan anvendes til udgangen af2014. Blanketter tastes i
system 3 S og TastSelv overføres også til 3 S.
Krav i henhold til udbytteangivelser gik i SAP 38 til I.juli 2013, nu i DMO
(Skattekontoen).
Før 1.7.2013 brugte kun ca. 30 % af selskaberne TastSelv. Ca 75.000 selskaber
udlodder årligt. Den indbetalte udbytteskat udgør årligt op til 15 milliarder kro-
ner. På gode år løber der 300 milliarder igennem Danmark som udbytte. I en
række situationer skal der ikke indeholdes udbytteskat.
Før 2012 skulle selskabet oplyse om udbyttemodtager og det udbytte, som der er
modtaget, den 20. januar året efter. Disse oplysninger gik i RKO, i dag en del af
e-Kapital. Udbyttemodtager godskrives den indeholdte udbytteskat.
Fra I.januar 2012 blev fristen for indberetning af udbyttemodtagere identisk
med fristen for angivelse og betaling for ikke VP administrerede selskaber.
Notat
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Lisbeth Romer
20 november 2013
Side 1 Il
UKS Side 1067
U
K
S
Fra 1.1.2013 skulle også VP administrerede selskaber indberette udbyttemodta-
gere med samme frist som angivelse og betaling (indberetningen foretages afVP
Securities). VP administrerer alle børsnoterede selskaber men også andre selska-
ber kan købe VP's administration.
Manglende afstemning udbytteskat
Der har aldrig været afstemning mellem betaling og godskrivningen af den inde-
holdte udbytteskat, som er registreret i 2 forskellige systemer, selvom der har
været arbejdet på at få det indført.
Der er siden begyndelsen af2012 arbejdet på at få et TastSelv system, som har
indbygget afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
Desværre blev det dyrere end forudsat og derfor er der ikke påbegyndt en IT ud-
vikling af det nye koncept.
Den nuværende tvungne TastSelv har "børnesygdomme", som ikke er kureret,
og har ingen indbygget afstemning, da den bygger på de 2 systemer og de for-
skellige frister.
Der har været et indsatsprojekt vedr. 2008, som konstaterede at 20.000 selskaber
af 68.000 udsøgte havde fejl og mangler i forholdet angivelse og betaling og
indberetning af udbyttemodtagere (godskrivning af udbytteskat).
Refusion af udbytteskat
Der sker fejl med hensyn til indeholdelse af udbytteskat, som kan ske med for-
skellige procenter, og i sådanne tilfælde tilbagebetales det for meget indeholdte,
ligesom øget skat medfører merbetaling.
Udenlandske aktionærer, som er skattepligtige i et land, som Danmark har DBO
med, har ret til nedsat udbytteskat og kan tilbagesøge det for meget betalte.
Der er også mulighed for nettoafregning (den udbytteskatteprocent, som skal
betales, er den der bliver indeholdt).
I forbindelse med refusioner efter DBO er det ikke µiuligtj i vores systemer at seJ__~•····· Kamm1111t11nc1a [RFJ1J:
om den udenlandske aktionær har modtaget udbytte. Ca 70 % af alle udenland- ·-...__ >H
- •-•d
-•bl
_ c1cr
_ iil
_fb
_r_
•1
_
dc11e
_ 1can
_ 1a
_11c
_ ,_
;11_i:ø
_rc
_7_____-<
ske aktionærer har deres aktier i omnibus depoter, hvorfor VP ikke kender aktio- Kommenterede [LR2J: Setilløjct lin~
næren. Det er især de børsnoterede selskaber udlændinge investerer i.
For at få alle aktionærer indberettet, skal pengeinstitutter kunne oplyse VP om
den endelige modtager af udbyttet, også når aktierne ligger i omnibusdepot.
Der udbetales efter den udfyldte blanket (06. 003)samt den krævede udbyttenota.
Der er for 2013 til dato refunderet 2,7 milliarder kroner.
Forbedringer
Det vil helt sikkert give mere provenu, at den påtænkte nye TastSelv etableres,
som har indbygget afstemning mellem angivelse og godskrivning af udbyttemod-
tagers indeholdte udbytteskat.
Slde2/3
UKS Side 1068
U
K
S
Lov 1352 af21.12.2012 har udvidet indberetningskravene vedrørende udbytte-
modtagerne til at omfatte den indeholdte udbytteskat og angivelsesbegrebet, som
vi kender det i dag, er forladt. Summen af indberetninger om indeholdt skat på
hver udbyttemodtager er lig med angivelse af den samlede beregnede udbytte-
skat. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på, hvorledes disse ændringer bedst
kan implementeres i SKATs nuværende Tastselv-løsning.
Afstemninger mellem de forskellige systemer bør etableres og adgang til uden-
landske udbyttemodtagere, samt alle modtagere af udlodninger fra investerings-
institutter gøres tilgængelige.
Status
Det nuværende TastSelv har flere mangler, og mangler især afstemning, fordi det
er baseret på de tidligere frister. Et nyt TastSelv har været under udvikling siden
primo 2012, men der er fortsat ingen beslutning om at etablere det.
Opfyldelse af Lov 1352 af 21.12.2012 i det nuværende TastSelv vil kunne af-
hjælpe den manglende afstemning, men behovet for at tilføre en række nye au-
tomatiske kontroller vil kræve en større omstrukturering af det nuværende Tast-
Selv. Om det er den optimale løsning er usikkert.
Flow over udbytteskatteprocesseme.
Slde3/3
UKS Side 1069
U
K
S
S KATff"EM IN ISTIERII ET
Forelæggelse for departementschefen
SKATs 2. og 3. kvartalsopfølgning på Skatteministeriets Interne
Revisions rapporter
Journal nr. Frist dep. chef Frist ekstern
13-5681495 28.11.2013 skriv dato
Sagens karakter Presse Lagt i kopi til
[giOrientering D Potentielt negativ □Afdelingschef
□Drøftelse □ Potentielt positiv □Kontorchef
□Godkendelse D Ikke presserelevant □Chefrådgiver
□Andet □ Presse er orienteret □Særlig rådgiver
Bemærkninger
SKAT har gennemført sin 2. og 3. kvartalsopfølgning på SIR's rapporter, jf. vedlagte notat. I
notatet redegøres der for de rapporter fra SIR, der ultimo september 2013 fortsat var uafsluttede.
Rapporterne vedrører finansårene 2011-2013. Der er i alt 19 rapporter.
Af disse er der 6 rapporter, hvor man nu har iværksat og implementeret de nødvendige tiltag.
Derfor har direktionen i SKAT besluttet, at opfølgningen på disse 6 rapporter afsluttes. De reste­
rende 13 rapporter vil fortsat være uafsluttede, og der er i notatet angivet, hvilke aktiviteter de
ansvarlige for hvert område skal gennemføre frem til næste kvartalsopfølgning.
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte notat fra SKAT tages til efterretning.
Sagsbehandler: Christian Hjerrild Ovesen
Godkendt: Kristian Hertz
1/1
Z,,l/11-13
UA1Z--
lb/(I-/�
rvrR
J1" 1,'t(l//6
UKS Side 1070
U
K
S
Nedenstående tabel viser fordeling af Intern Revisions vurdering af de uafsluttede rapporter fra Intern
Revision, der ultimo september 2013 fortsat følges op på. Rapporterne vedrører finansårene 2011-2013.
Vurdering Antal
Meget tilfredsstillende 1
Tilfredsstillende 8
Ikke helt tilfredsstillende 9
Ikke tilfredsstillende 1
Uden karakter
Nedenstående tabel viser rapporterne fordelt på direktørniveau med angivelse af IR’s vurdering af den
enkelte rapport og hvor opfølgningen på rapporten kan findes i notatet.
Side Indholdsfortegnelse
Jan Topp/IT
2 12-050: Brugersystemet e-Export
3 12-051: Brugersystemet Importsystemet
Jens Sørensen/Inddrivelse
4 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
6 12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning §38.11.01.10
9 12-034: SKATs opgørelse af Danmarks birdrag til EU's egne indtægter på bagrund af
moms og BNI
10 12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
11 12-054: MK-Kommuneafregningssystemet
12 12-064: Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012
13 13-006: Notat Udland Personinddrivelse – opfølgning på revision fra 2011
14 13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet.
16 11-030: Afsluttende revision 2011 af Skatteministeriets (§ 38) bidrag til
Statsregnskabet.
17 11-055: Revision af Inddrivelse – Anvendelse af RKI.
18 11-060: Revision af indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, finanslovens
§§38.11.01.10 og 38.11.02.10.
Karsten Juncher/Økonomi
19 12-046: Revision af årsrapport
Steffen Normann Hansen/Kundeservice
20 12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
21 12-043: Implementering af DMR
22 12-062: Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks
bidrag for finansår 2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.
23 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet.
24 11-069: Opfølgning på revision af journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i
SKAT – Ejendomsvurderingen.
UKS Side 1071
U
K
S
Direktør: Jan Topp
Øvrige direktører: Steffen Normann Hansen
Rapport: Fra tidligere opfølgning
12-050: Brugersystemet e-Export
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At SKAT etablerer en systematisk regelmæssig kontrol med de tildelte rettigheder i e-Eksportsystemet.
2) At SKAT udarbejder retningslinjer, der beskriver funktionsadskillelse herunder, hvilke brugerrettigheder,
der ikke kan tildeles de enkelte medarbejdere samtidigt samt håndhævelse i forbindelse hermed.
3) At SKAT etablerer en systematisk arkivering af rekvisitioner af rettigheder til e-Eksport.
4) At SKAT etablerer regelmæssig overvågning og oprydning af eksportanmeldelser med henblik på, at disse
ikke akkumuleres i systemet.
Aktiviteter:
Ad 1)
Der er i forbindelse med revisionsbesøget gennemført en oprydning i systemet, hvor brugeradgange
tilhørende fratrådte medarbejdere i perioden 2008 – 2012 er blevet slettet. For perioden før 2008 vil
oprydningen være gennemført inden udgangen af uge 29. Oprydningen er d. 3.10.2013 gennemført.
Punktet er afsluttet.
Ad 2 og 3)
Bestilling af brugerrettigheder for interne SKAT-brugere er implementeret i Bras fra den 7. marts 2013.
Herved sker tildelinger, rettelser og sletninger via BRAS-IT og dermed vil dokumentation af grundlag for
tildeling af rettigheder være sikret og samlet ét sted. De tildelte rettigheder for en given medarbejder vil
være synlig i BRAS-FC. Det betyder samtidigt, at autorisationer til Toldsystemet (import og E-Eksport) bliver
omfattet af det obligatoriske interne kontrolpunkt – S44501000000 – Tildeling af systemer og grupper.
Der er således allerede gennemført en styrkelse af området.
Fsva. funktionsadskillelse er det en fælles anbefaling for e-Eksport- og Importsystemerne. Procesejer
(Kundeservice) har oplyst, at der vil blive igangsat et arbejde med henblik på at udarbejde en formel
beskrivelse af tildeling af brugerrettigheder og ”lovlige” kombinationer af disse.
Fastsættelse af frist følger.
Ad 4)
I høringssvaret til IR oplyste It - Drift, at systemejer i samarbejde med procesejer er ved at udarbejde
oprydningsrutiner, der forventes igangsat medio 2013.
Status er, at IT - Drift er i gang med oprydningen, som forventes gennemført inden 1.12.2013
Frist 1.12.2013.
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for IT fortsat følger op på aktiviteterne, og melder tilbage til Budget og
Regnskab om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1072
U
K
S
Direktør: Jan Topp
Øvrige direktører: Steffen Normann Hansen
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-051: Brugersystemet Importsystemet
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) IR har identificeret svagheder på IT-området relateret til adgangsstyring. IR har vurderet, at det er en
væsentlig svaghed og har gennemført kompenserende gennemgang af området. IR har ikke konstateret
misbrug af brugeradgange, og har vurderet, at risikoen for uautoriseret adgang og deraf uautoriserede
ændringer i finansielle transaktioner er minimal for finansåret 2012. IR anbefaler, at SKAT undersøger
mulighederne for at tilpasse passwordkravene i Importsystemet til den generelt gældende passwordpolitik
for SKAT.
2) Såfremt SKAT ikke styrker området, kan der fremadrettet opstå risiko for uautoriserede adgange og
ændringer til finansielle transaktioner, som kan medføre fejl og mangler i regnskabet.
3) IR har endvidere konstateret, at SKAT i udstrakt grad er afhængig af nøglepersoner på både system- og
procesejer siden, hvorfor tiltag som kan mindske afhængigheden bør indføres.
Aktiviteter:
Ad 1-2)
Systemejer vil inden udgangen af 2013 undersøge mulighederne for, at systemet tilpasses
passwordpolitikken. Hvis dette ikke er teknisk eller økonomisk muligt vil systemejer i samråd med
procesejer beslutte, hvordan SIR’s anbefaling bedst efterleves.
Frist 31.12.2013
Ad 3)
Importsystemet er en del af toldsegmentet (8 delsystemer), som er kendetegnet ved stor kompleksitet og
mange integrationer. Systemejer vil løbende anvende vidensdeling i det daglige arbejde og gøre
opmærksom på behovet for tilførsel af nye ressourcer, hvor der er behov herfor. I den forbindelse
bemærkes, at der grundet den nuværende alderssammensætning må forventes en vis naturlig afgang fra
området. Det er derfor vigtigt at kunne rekruttere og fastholde nye kompetencer til området inden for de
kommende år. I forbindelse med den netop gennemførte interne rekrutteringskampagne blev der
efterspurgt 3 årsværk til området, det gav dog ikke noget resultat. Der ansættes en til to medarbejdere på
procesejer området. P.t. er Vurdering og Told i et ansættelsesforløb.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for IT fortsat følger op på aktiviteterne, og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1073
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter:
Ad 1) Betaling og Regnskab: Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Frist 31.12.2013
Ad 2) Betaling og Regnskab: Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 4) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare, hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 30.04.2014
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, afklare
muligheden for at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 31.12.2013
UKS Side 1074
U
K
S
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer Jeanette Nielsen afklare, om det er muligt at
indlægge yderligere kontroller.
Frist 31.12.2013
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det er muligt at
indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen /
regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning for regnskabsafslutning.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1075
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af pensionsbeskatning
§38.11.01.10
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) De PAL/PBL-pligtiges mulighed for kontrol af indberetninger markedsføres overfor dem.
2) Funktionsadskillelse sikrer, at medarbejdere, der kan forestå indberetning af blanketter i SKAT, ikke også
kan bogføre indbetalingerne. Alternativt bør SKAT ikke forestå indberetningen, som alene skal foretages af
de PAL/PBL-pligtige.
3) Autorisationer til PAL/PAF systemerne bør begrænses til personer med et arbejdsbetinget behov.
4) Autorisation til udarbejdelse af forslag til udbetaling bør ikke kombineres med autorisationer til
registreringer i PAL/PAF systemerne.
5) Registreringer i PAL/PAF systemerne overføres til SAP38 samme dag de er registreret, sådan at
bogføringen sker på korrekt dato.
6) At der sker periodisk afstemning mellem registreringer i PAL/PAF systemerne og bogføringen i SAP38.
7) At der udfærdiges afstemninger mellem SAP38 og PAL, og SAP38 og PAF pr. 31.12.2012, der
dokumenterer, at alle registreringer er kommet med i SAP38 ved regnskabsafslutningen.
8) Problemstillingen med de to måder for indtægtsførsel angående PAF indgår i de drøftelser, som
arbejdsgruppen i Regnskab har sammen med Moderniseringsstyrelsen.
9) At der sker en øget automatisk udligning mellem indbetalinger og registreringer i PAL/PAF
10) Reglerne om indtægtsføring, jf. regnskabsbekendtgørelsen §26, stk. 1 følges.
11) At der etableres intern kontrol for regelmæssig opfølgning af manglende angivelser og indbetalinger af
PAL-skat, eksempelvis månedsvis opfølgning.
12) At der ved bogføringen af morarenter vedr. PAL ikke medtages betalingsdagen i beregningen.
13) At der findes en løsning for beregning af morarenter vedr. PAF.
14) Kontrolindsatsen med PAL og PAF styrkes.
15) At der laves en fornyet væsentligheds- og risikovurdering af kontrolpunkter i Pensionsprojektet.
16) At der foretages en revision af bekendtgørelsen nr. 1634 af 21. december 2010 med senere ændringer
– kapitel 10 ”Revisors erklæring”.
UKS Side 1076
U
K
S
17) At der skabes et samlet overblik over PAL og PBL processerne, samt udarbejdes en risikovurdering af
processerne for at vurdere om de implementerede automatiske og manueller kontroller er optimale. Såvel
overblik som risikovurdering bør løbende ajourføres.
Aktiviteter
Ad 1) Muligheden for kontrol af indberetninger bliver allerede markedsført overfor virksomhederne.
Punktet er afsluttet
Ad 2) På et møde den 24. april 2013 blev funktionsadskillelse af opgaverne på pensionsområdet drøftet
med medarbejderne på opgaven i Betaling & Regnskab SAP38.
Punktet er afsluttet
Ad 3) Intern Revisions udsøgning over medarbejdere med autorisationer til PAL/PAF systemerne sendes til
funktionslederne med henblik på rettelse af de enkelte medarbejderes autorisationer.
Punktet er afsluttet
Ad 4) Samme aktivitet som punkt 2
Punktet er afsluttet
Ad 5)
Betaling & Regnskab, procesejer (Afregning) og systemejer (Vejledning og Afregning) er påbegyndt arbejdet
med at finde en løsning på overførsel og afstemninger.
Frist 30.4.2014
Ad 6)
Samme aktivitet som punkt 5.
Frist 30.4.2014
Ad 7) Betaling & Regnskab tager initiativ til drøftelse med Moderniseringsstyrelsen vedr.
indregningsprincippet. Der har været afholdt møde den 13.6, hvor to forslag til afstemning af hhv. PAL/SAP
og PAF/SAP blev drøftet, og der arbejdes pt. på forslagene. På et møde d. 25. september 2013 har
procesejer Lars-Henrik Christensen meddelt, at arbejdet med IR’s anbefalinger bliver udskudt til foråret
som følge af ny lovgivning i efteråret 2013.
Frist 30.4.2014
Ad 8) Betaling & Regnskab gennemgår indregningskriterierne (indtægtsførsel) for alle indtægtsarter.
Frist 15.12.2013
Ad 9) Punktet skal indarbejdes i vejledningen for sandsynlighedskontrol. Løsningerne indarbejdes inden
udgangen af 2013. Som følge af ny lovgivning i efteråret 2013 er fristen rykket til foråret 2014.
Frist 30.4.2014
Ad 10) Samme aktivitet som punkt 8
Frist 15.12.2013
Ad 11) I konceptet for sandsynlighedskontrol oprettes et kontrolpunkt til opfølgning på manglende
angivelser og indbetalinger af PAL. Der skal udarbejdes en tekst til det nye kontrolpunkt.
Punktet er afsluttet
UKS Side 1077
U
K
S
Ad 12) Betaling & Regnskab har gennemgået processen for beregning af morarenter vedrørende PAL.
Punktet er afsluttet
Ad 13) Den løsning som skal findes omkring morarente vil sandsynligvis indeholde systemændringer.
Arbejdet vil derfor følge arbejdet med overførsel / afstemninger, hvor analysen er færdig inden udgangen
af juni måned 2013 og en løsning implementeres inden udgangen af december 2013. Som følge af ny
lovgivning i efteråret 2013 er fristen rykket til foråret 2014.
Frist. 30.4.2013
Ad 14) Afregning Person undersøger, hvor indsatsopgaven vedrørende PAL & PAF er ansvarsplaceret.
Kontrolindsatsen er placeret hos Erling Andersen.
Punktet er afsluttet
Ad 15) Samme aktivitet som punkt 14
Punktet er afsluttet
Ad 16) Samme aktivitet som punkt 14
Punktet er afsluttet
Ad 17) Der eksisterer allerede risikovurderinger af PAL / PAF systemerne, som skal opdateres årligt. Begge
risikovurderinger er opdateret i marts 2013. Arbejdet med opdateringerne vil blive udvidet således, at der
også arbejdes med anbefalinger om at udarbejde et overblik for PAL og PAF processerne.
Frist 31.12.2013
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1078
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-034: SKATs opgørelse af Danmarks bidrag til EU's egne indtægter på bagrund af moms og BNI
Vurdering: Meget tilfredsstillende
Anbefalinger:
Da rapporten er meget tilfredsstillende, og Intern Revision har ingen anbefalinger.
Indstilling:
Det indstilles, at Budget og Regnskabs opfølgning på rapporten afsluttes.
I I
UKS Side 1079
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At der etableres processer, som sikrer, at identiteten ændres fra cvr-nr. til cpr-nr., når en virksomhed
afmeldes.
2) At det indskærpes, at eventuelle krav i SAP altid medtages i forbindelse med inddrivelse af øvrige krav.
3) Angående erhvervsrestancer under 100.000 kr., er der kun fokus på disse i forbindelse med
forældelsesafbrydelse. Det bør overvejes, om dette er tilstrækkeligt, idet flere af de tabte SAP-krav
vedrører erhvervsrestancer under 100.000 kr., som ikke er rykket eller med i RKI.
4) Det bør overvejes, hvorvidt SAP-krav bør indgå i RKI-projektet.
5) Omfanget og årsag til, at krav utilsigtet forælder, bør opgøres/undersøges med henblik på fremadrettet
at afværge dette.
6) Der bør iværksættes procedurer, som sikrer, at Inddrivelsen straks for besked i forbindelse med bevilling
af henstand og ved ophør af henstand.
Aktiviteter:
Ad 1) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. Virksomheder med personlig hæftelse,
bl.a. enkeltmandsvirksomheder og I/S, er knyttet til cpr.nr. både, når virksomheden er aktiv og afmeldt.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. Alle krav til inddrivelse er konverteret
til EFI/DMI. Dermed henstår der ikke krav til inddrivelse i flere systemer. EFI/DMI giver fult overblik over
den enkelte kundes restancer uanset art og omfang på restancen.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. Fokus på erhvervsrestance vil afhænge
af scoringen af den enkelte virksomhed. EFI/DMI har funktionalitet, som giver overblik over
restancemassen til inddrivelse, herunder hvilke opgaver, der ligger i kø til opfølgning.
Punktet er afsluttet.
Ad 4) Aftalen med RKI er opsagt og alle markeringer i RKI for SKAT-restancer er slettet. Der arbejdes hen
mod en ny aftale, evt. med en anden udbyder end RKI.
Punktet er afsluttet.
Ad 5) Inddrivelse har iværksat en registrering og vurdering af alle afskrevne SAP-restancer i perioden
1.10.2012 og indtil SAP-restancerne er konverteret til EFI/DMI. EFI/DMI indeholder funktionalitet til at styre
forældelsesafbrydelse og afskrivning, så utilsigtet forældelse kan undgås fremadrettet. Der er nedsat en
arbejdsgruppe, og det indledende møde afholdes mandag den 14.10.2013.
Fastsættelse af frist følger
Ad 6) Punktet er efter idriftsættelse af EFI/DMI ikke længere aktuelt. I inddrivelsesfasen styres henstanden
af bevilget henstand, og EFI/DMI reagerer både på misligholdelse og på ophør af henstandsperioden.
Punktet er afsluttet.
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og meddeler Budget og Regnskab herom
ved næste kvartalsopfølgning.
I I
UKS Side 1080
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-054: MK-Kommuneafregningssystemet
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At der fremskaffes den nødvendige dokumentation til vurdering af, om modtagelsen og overførslen af
data sker sikkerhedsmæssigt betryggende.
2) At testdokumentation opbevares i SKAT.
Aktiviteter:
Ad 1)
Erhvervs- og Personafregningssystemer oplyser vedrørende dokumentation af overførsel af data:
At for ’modtag budgettal’, ’modtag reguleringer’ og ’modtag månedlig reguleringsbeløb’ fra Indenrigs- og
Økonomiministeriet valideres data i start- hoved- og slutindivider. Hvis der er fejl, dumpes kørslen.
Der foretages endvidere optællinger og ved eventuelle differencer udskrives en fejlmeddelelse på SYSOUT,
om at der skal ske nærmere analyse straks.
For ’konvertering af månedlig afregning’ til Danske Bank:
Der modtages en kvitteringsfil (A505KVIT) fra Danske Bank, hvis der er fejl i modtagelsen modtager CSC en
mail. Dette er beskrevet i driftsinstruksen.
Ovennævnte er beskrevet i systembeskrivelsen til afregningssystemet, som er fuldt tilgængeligt på H:\SKAT
- CSC fællesserver\Omraader\Person\Ckrk\Dokumentation gældende
Ad 2) Testdokumentation opbevares og er fuldt tilgængeligt på H:\SKAT – CSC
fællesserver\Omraader\Person\Fordelingssystemet\Test
Inddrivelse vurderer på baggrund af ovenstående aktiviteter at rapporten kan afsluttes.
Indstilling:
Det indstilles, at Budget og Regnskabs opfølgning på rapporten afsluttes.
I I
UKS Side 1081
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-064: Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At der etableres et yderligere ledelsestilsyn i regnskabsaflæggelsesprocessen ifht. statsregnskabet
2) At der etableres yderligere procedurer i regnskabsaflæggelsen i form af afstemninger.
3) At der sker en præcisering af ansvarsfordelingen i forhold til regnskabsaflæggelsen.
Aktiviteter:
Ad 1)
Etablering af ledelsestilsyn mellem SAP38 og Statsregnskabet er forankret i Betalings- & Regnskabskontoret
og er under udarbejdelse. Ledelsestilsynet gennemføres inden årets udgang.
Frist 31.12.2013
Ad 2)
SKAT har fokus på etablering af afstemninger mellem fødesystemer og SAP38 blandt andet i forbindelse
med de nye opkrævnings- og inddrivelsessystemer.
Frist 31.12.2013
Ad 3)
Inddrivelse vil fremadrettet sikre en kortere sagsbehandlingstid for så vidt angår afskrivning/sletning af
ovennævnte krav, både af hensyn til at vise et mere retvisende regnskab og til at kunne redegøre for den
reelle beholdning af retskraftige restancer på restancestatistikken. Inddrivelsen arbejder på en fælles
proces, der fremadrettet sikrer afskrivning af fordringer i umiddelbar forlængelse af
insolvensbehandlingens afslutning.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
I I
UKS Side 1082
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
13-006: Notat Udland Personinddrivelse – Anvendelse af RKI
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
Intern Revision har i perioden 1. marts – 15. marts 2013 gennemført en opfølgning på revisionsrapporten
”Revision af Udland Personinddrivelse” (Plannr. 11-026 j.nr. 150614).
Opfølgningen indeholder ikke nye anbefalinger.
Aktiviteter:
Intern Revision finder det tilfredsstillende, at Udland Personinddrivelse har gennemført en række
initiativer, der medvirker til, at lovgivningen og interne forskrifter nu bliver overholdt, og at de har forholdt
sig til alle kritikpunkterne i rapporten fra 2011, samt at ledelsen har tildelt afdelingen flere ressourcer.
Intern Revision vil følge udviklingen i Udland Personinddrivelse.
På denne baggrund vurderes der ikke at være behov for særskilt opfølgning på denne rapport.
Indstilling:
Det indstilles at, Budget og Regnskabs opfølgning på rapporten afsluttes.
I I
UKS Side 1083
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og brugere med manglende
funktionsadskillelse i DR-systemet.
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At SKAT tilpasser D/R-systemet således, at krav til password, som minimum følger Skatteministeriets
koncernpolitik for informationssikkerhed it-regler afsnit 11.3.
2) At SKAT ajourfører vejledningen ”Vejledning til justering af sikkerhedsgrupperne af 15. august 1997” med
udgangspunkt i den nuværende version af D/R-systemet, og den måde systemet anvendes på.
3) At der foretages en gennemgang og oprydning af de tildelte w-numre, herunder, at w-numrene kun
tildeles rettigheder i henhold til arbejdsbetinget behov, og i henhold til gældende vejledning vedr.
”Opgaver i Regnskab og BetalingCentret med snitflader i andre enheder i SKAT.”
4) At kun medarbejdere med et arbejdsbetinget behov opnår rettigheder til at taste angivelser i D/R-
systemet.
5) At brugerkonti for fratrådte medarbejdere slettes eller spærres i overensstemmelse med
Skatteministeriets koncernpolitik for informationssikkerheds it-regler afsnit 11.2.2.
6) At SKAT udskifter det forældede udstyr med henblik på at sikre en kontinuerlig og acceptabel
tilgængelighed af D/R-systemet.
7) At SKAT i lighed med øvrige systemer foretager en årlig opdatering af it-risikoanalysen for D/R systemet i
overensstemmelse med Skatteministeriets koncernpolitik for informationsikkerheds it-regler afsnit 4.
8) At SKAT formelt udpeger en ny systemejer samt, at den nye systemejer på sigt oparbejder kendskab til
systemet og dokumenterer relevante forhold i henhold til Skatteministeriets koncernpolitik for
informationssikkerheds it-regler afsnit 2.2.
9) At der årlig indhentes en specifik 3402 type 2 erklæring vedrørende de systemer der hostes af CSC.
10) At den enkelte medarbejder kun har en brugerkonto med registreringsrettigheder i D/R-systemet. Er
der behov for yderligere brugerkonti, må disse kun have læserettigheder.
Aktiviteter:
Ad 1) Afregning Erhverv og Person vil undersøge muligheden for at efterkomme anbefalingen. Afregning
Erhverv og Person vil endvidere undersøge muligheden for at oprette unikke brugernumre, så samme
brugernummer ikke eksisterer i forskellige regioner.
Frist 31.12.2013.
Ad 2) Vejledningen ajourføres jf. Intern Revisions anbefaling.
Frist 31.12.2013
Ad 3) Risikoen er afdækket bagud for 2012. Der foretages pt. gennemgang for 2013.
Frist 1.9.2013 Overskredet
I l
UKS Side 1084
U
K
S
Ad 4) Afregning Erhverv og Person vil slette adgangen til D/R systemet for brugere uden arbejdsbetinget
behov.
Frist. 1.7.2013 Overskredet
Ad 5) Informationssikkerhed er p.t. i gang med at gennemgå BRAS/DR-systemet, og vil lave en nøjagtig
sammenligning mellem registreringerne i BRAS og HVX’erne.
Frist 15.11.2013
Ad 6) Afregning Erhverv og Person undersøger muligheden for udskiftning af udstyret. Da det er besluttet
at videreføre D/R-systemet efter indførelsen af EFI er det under analyse om det resterende D/R skal
overføres til en SAP løsning eller videreføres i moderniseret stand.
Frist 1.9.2013 Overskredet
Ad 7) Afregning Erhverv og Person vil fremover foretage en årlig opdatering af risikoanalysen og desuden
undersøge om der foreligger en direktionsbeslutning i.f.t. at påtage sig risikoen.
Frist 30.9.2013 Overskredet
Ad 8) Afregning Erhverv og Person vil udpege en ny systemejer.
Frist 1.7.2013 Overskredet
Ad 9) Der er etableret sikkerhedsforum med CSC. Informationssikkerhed deltager på CSC driftsmøder.
Informationssikkerhed modtager årlige ledelseserklæringer og kopier af vedligeholdte certificeringer.
Punktet er afsluttet
Ad 10) Afregning Erhverv og Person vil ændre dobbelte brugerkonti, så den ene brugeradgang kun har
læserettigheder.
Frist 1.7.2013 Overskredet
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1085
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
11-030: Afsluttende revision af Skatteministeriets §38 bidrag til Statsregnskabet
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
-Saldiene på enkelte konti vedrørende kortfristet gæld og omsætningsaktiver udviser ikke retvisende
regnskab.
-Opfølgningen på anbefalinger af den løbende revision af pensionsafkastskat er igangsat i Regnskab, men
der mangler fortsat de fleste procedurer for en sikker varetagelse af opgaven.
-Der er ikke etableret procedurer og kontroller omkring afstemningerne vedrørende KMD, der sikrer, at
grundlaget for bogføring er korrekt samt sikrer aflæggelse af et retvisende regnskab.
-Gebyrer på turneringspoker er bogført på § 09.21.03.20 Gebyrer på spilleområdet og ikke på § 09.21.02
Spillemyndigheden som foreskrevet i finansloven.
Opfølgning i PROF d. 26.11.2012
Rapporten blev taget til efterretning og PROF noterede sig Regnskabs og Betalingscentrets opfølgning på
IR’s anbefalinger, jf. nedenstående.
Regnskab har gennemgået samtlige balancekonti mhp. at sikre, at der ikke er yderligere konti, der peger
forkert i Statsregnskabet.
Betalingscentret vil tage initiativ til at få iværksat en tilretning af systemerne mhp., at den interne afregning
af beløb mellem de enkelte mellemregninger og konto 4301 fremover kommer til at ske automatisk, så det
ikke er nødvendigt at gennemføre afregningen.
Status pr. 26.9.2013
Betaling og Regnskab: Samtlige handlinger på baggrund af anbefalinger er udført og afsluttet.
Indstilling
Det indstilles, at Budget og Regnskabs opfølgning på rapporten afsluttes.
UKS Side 1086
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
11-055: Revision af Inddrivelse – Anvendelse af RKI.
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
IR anbefaler, at der etableres forretningsgange, som sikrer, at RKI-indberetninger altid slettes i rette tid hos
Experian, også hvis sagerne er overgået til Personinddrivelsen.
Endvidere anbefaler IR, at der etableres forretningsgange, som sikrer at KMD-IND er ajourført så vidt angår
RKI-markeringer uanset hvor sagerne ligger.
Aktiviteter
I et fælles høringssvar fra Inddrivelsescentret, Region Midtjylland, Jura og Samfundsøkonomi og
Inddrivelseskontoret anføres, at SKAT efter modtagelsen af rapportudkastet straks er gået i gang med at
etablere forretningsgange, der fremadrettet sikrer, at de lovgivningsmæssige regler for anvendelse af RKI
overholdes.
PROF behandlede rapporten d. 18.3.2012 og tog rapporten til efterretning samt noterede sig de igangsatte
initiativer, og at Inddrivelse vil implementere tiltag som Intern Revision anbefaler, bl.a. forretningsgange
som sikrer, at RKI indberetninger altid slettes i rette tid hos Experian.
Status pr. 1.7.2013:
Fogedenhed 3: Det er besluttet primo maj 2013, at projektet lukkes ned. Det betyder, at der efter 11. maj
2013 ikke er blevet udsendt varsler om indberetning til RKI fra projektet. Projektet vil indtil nedlukning af
systemerne i forbindelse med EFI, håndtere de sletninger og indberetninger, som måtte opstå.
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapporten og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding herpå ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1087
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Rapport: Fra tidligere opfølgning
11-060: Revision af indtægter fra personskatter og arbejdsmarkedsbidrag, finanslovens §§38.11.01.10 og
38.11.02.10.
Vurdering: Ikke tilfredsstillende
Anbefalinger
Det er IRs vurdering, at de regnskabskontroller, der er tilrettelagt i forbindelse med aflevering og
godkendelse af regnskabstal i SKS, ikke har været tilstrækkelige, idet væsentlige fejl ikke er blevet
konstateret og rettet. Dette finder IR ikke tilfredsstillende.
• Der er væsentlige fejl på balancen pr. 31. december 2011, som kan henføres til konteringspraksis
vedrørende Kompensation Grøn check.
• Konteringspraksis vedrørende periodisering af Frivillige indbetalinger medfører, at balancen ikke
bliver retvisende vedrørende debitorer og kortfristet gæld.
• At de regnskabskontroller, der er tilrettelagt i forbindelse med aflevering og godkendelse af
regnskabstal til SKS, ikke har været tilstrækkelige, idet væsentlige fejl ikke er blevet konstateret og
rettet.
• At Regnskab drøfter indregningspraksis på personskatteområdet med Moderniseringsstyrelsen.
Særligt vedrørende restskat, procenttillæg og andre regnskabsposter der indregnes på
forfaldstidspunktet, bør det afklares om den anvendte indregningspraksis, kan anses for at være i
overensstemmelse med reglerne for det udgiftsbaserede regnskab.
Aktiviteter - Opfølgning i PROF d. 26.11.2012
IR vurderer bl.a., at de regnskabskontroller, der er tilrettelagt ifm. aflevering og godkendelse af
regnskabstal til SKS ikke har været tilstrækkelige, og at regnskabsforvaltningen i 2011 vedr.
pensionsbeskatning har været ikke helt tilfredsstillende, idet der året igennem har været mange uafklarede
differencer på debitorerne.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra både SKAT og Moderniseringsstyrelsen og udarbejdet et
kommissorium. Arbejdsgruppen skal bl.a. afdække hidtidig praksis og aftale, hvorledes de enkelte skatter
og afgifter skal håndteres, hvilket forventes at falde på plads i løbet af foråret 2013.
Fremadrettet er der aftalt en ny procedure med Moderniseringsstyrelsen, hvorefter SKAT bibeholder sin
konteringspraksis i SAP38 til internt brug og i stedet ændrer kontobroen til SKS, således at posteringer
udlignes på én konto, undtagen i de situationer hvor der kan være saldi på grund af periodeforskydninger.
Det er Regnskabs opfattelse, at de anførte regnskabsfejl i IR’s rapport ikke kan opdages ved kontrol og
afstemning mellem SKS og SAP38, men udelukkende ved at gennemgå balancen og analysere aktiver og
passivkonti. På den baggrund anses kontrol- og afstemningsprocedurerne mellem SAP38 og SKS at være
tilstrækkelige. I maj 2012 er sket udligning af Grøn Check samt af mellemregning KMD-IND/DR.
Status d. 26.9.2013
Betaling og Regnskab: Alle handlinger på baggrund af anbefalinger er udført og afsluttet. Denne revision
gav desuden forbehold for regnskabet 2011 i forbindelse med problematikken omkring Grøn check.
Opfølgning er sket.
Indstilling
Det indstilles, at Budget og Regnskabs opfølgning på rapporten afsluttes.
UKS Side 1088
U
K
S
Direktør: Karsten Juncher
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-046: Revision af årsrapport
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At Styring fremover rettidigt, dvs. forud for årsrapportens offentliggørelse, har modtaget og
kvalitetssikret dokumentation for årsrapportens oplysninger om målopfyldelse, herunder de konkrete
resultater.
2) At Styring i samarbejde med de berørte enheder revitaliserer de udarbejdede vejledninger til brug for
arbejdet med årsrapporten, således, at der bl.a. anvendes mere ensartede og systematiske indberetninger
af målopfyldelse og dokumentation.
3) At Styring i samarbejde med de berørte enheder ved kvalitetssikringen af målopstillingen fremover
overvejer at opprioritere, dels en klar og entydig formulering af samtlige mål, dels en mere bredt dækkende
målopstilling af de eksterne driftsmål i forhold til Skatteministeriets samlede formål og opgaver.
4) At Økonomi fremover overvejer om alle noter i bilaget er nødvendige, henviser korrekt til alle noter samt
overvejer om andre noter kunne være relevante.
5) At Økonomi fremover overvejer at indføje flere uddybende forklaringer af skattefaglige begreber fx i
noter eller ved henvisning til Økonomisk Redegørelse eller andet.
Aktiviteter:
Ad 1)Styring vil i forbindelse med udarbejdelsen af Årsrapporten for 2013 sikre, at man har modtaget og
kvalitetssikret dokumentation for årsrapportens oplysninger om målopfyldelse, herunder de konkrete
resultater.
Frist: 1.3.2014.
Ad 2) Styring vil i samarbejde med de berørte enheder sikre, at der bl.a. anvendes mere ensartede og
systematiske indberetninger af målopfyldelse og dokumentation. Dokumentation anvendt i anden
sammenhæng skal kunne genbruges, men Styring vil sikre, at de berørte enheder tilknytter noter, såfremt
begreber/perioder ikke fremgår entydigt i dokumentationsmaterialet.
Frist: 1.3.2014
Ad 3) En klar og entydig formulering af samtlige mål og en mere bredt dækkende målopstilling af de
eksterne driftsmål i forhold til Skatteministeriets samlede formål og opgaver indgår som en del af det
igangværende Styringsprojekt. Arbejdet pågår løbende og forventes afsluttet efter 1. halvår 2014.
Frist: 1.7.2014
Ad 4) Budget og Regnskab vil i fm udarbejdelsen af Årsrapporten for 2013 være opmærksom på brugen af
noter.
Frist: 1.3.2014
Ad 5) Budget og Regnskab vil i fm udarbejdelsen af Årsrapporten for 2013 være opmærksomme på om der
er områder, hvor der er behov for uddybende forklaringer af skattefaglige begreber.
Frist: 1.3.2014
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Økonomi følger op på anbefalingerne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding herom ved næste kvartalsopfølgning.
I I
UKS Side 1089
U
K
S
Direktør: Steffen Normann Hansen
Øvrige direktører:
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT.
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) Det er behov for procedurer, som sikrer, at sager, som kræver manuel sagsbehandling modtages af TAFE
og videreformidles løbende til sagsstyringsystemet Captia.
2) Der er behov for ensartet konteringsparksis samt vejledning for brug af konti.
3) Der er behov for at udarbejde en provenuforskydning.
Aktiviteter:
Ad 1)
Afgifter & LSR-sager kan oplyse, at denne nødprocedure er etableret og virker. P.t. er der eksempelvis ikke
integration mellem TAFE og Captia for så vidt angår de små bøger (person-, bil- og andelsboligbogen).
Afgifter & LSR-sager har i den anledning i marts modtaget en liste på ca. 1.400 sager fra de små bøger, som
der afvikles på. Afgifter & LSR-sager har ligeledes hver 2. uge siden den første liste modtaget lister med ca.
50 sager på hver. Disse sager indgår ligeledes i produktionen, hvor vi generelt prioriterer godtgørelsessager
fremfor de sager, som retten har bedt SKAT om at kontrollere.
Afgifter & LSR-sager kan endvidere oplyse, at der blev indkaldt til Styregruppemøde i projektet TAP 3.2 den
21. juni 2013, angående en nærliggende tidsramme for fuld integration mellem TAFE og Captia. På mødet
blev det oplyst at integrationen forventes i drift ca. ultimo november. Samtidig har systemejer sørget for en
procedure som Intern Revision har godkendt. Det betyder at Afgifter & LSR-sager får manuelle lister hver
14. dag med sager fra de små bøger. Disse indgår i beholdningen af p.t. ca. 3300 sager til afgørelse.
Fastsættelse af frist følger.
Ad2)
Afgifter & LSR-sager har efter samråd med Regnskab indført i arbejdsbeskrivelsen, at det er vores
sagsbehandlere, som fortsat står for beslutning om der skal gives rentegodtgørelse, og dokumentation for
denne vurdering sker ved udfyldelse af nye felter om rentegodtgørelse på det udbetalingsbilag som
Afgifter & LSR-sager sender til Regnskab. Afgifter & LSR-sager har naturligvis også indført et nyt
kontrolpunkt i de interne kontroller, om at påse udfyldelsen vedr. rentegodtgørelse på
udbetalingsskemaerne, samt den materielle og talmæssige korrekthed heraf.
Fastsættelse af frist følger.
Ad 3)
Afgifter & LSR-sager har aftalt med Regnskab, at Afgifter & LSR-sager i 1. halvår 2013, hver måned laver en
provenuforskydnings opgørelse. Provenuforskydningsopgørelsen blev udarbejdet første gang i februar
2013. Regnskab har godkendt den sidste provenuforskydning fra juni 2013 og godkendt at Afgifter & LSR-
sager ikke længere laver opgørelser, da der er tale om små forskydninger i provenuet. Det er i forlængelse
heraf aftalt, at Afgifter & LSR-sager giver Regnskab besked såfremt der opstår million-sager, som kommer til
at indgå i skæve perioder.
Fastsættelse af frist følger.
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Kundeservice følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
I I
UKS Side 1090
U
K
S
Direktør: Steffen Normann Hansen
Øvrige direktører: Jens Sørensen
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-043: Implementering af DMR
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) at der straks iværksættes en rykkerprocedure
2) at proceduren ændres, så der sker indtægtsføring ved månedsafslutningen på baggrund af
virksomhedens løbende indberetninger
3) at der straks iværksættes en rykkerprocedure for manglende betaling af vejbenyttelsesafgift.
4) at der igangsættes en proces for en teknisk løsning af periodiseringsproblematikken
5) at der skabes et samlet overblik over DMR-processen, samt udarbejdes en risikovurdering af
processerne, for at vurdere om de implementerede automatiske og manuelle kontroller er optimale.
Aktiviteter
Ad 1) Betaling & Regnskab: Rykkerprogrammet er tilrettet med de sidste ønsker. Før der udsendes rykkere
på cpr.nr. 31 (i første omgang) gennemgås debitorinterval cpr.nr. 3101000000 til 3112999999 for udligning
af åbne poster. Betaling & Regnskab konstaterede imidlertid fejl i rykkefunktionaliteten, som pr. 3.10.2013
er rettet og rykkeproceduren kan genoptages.
Frist. 31.12.2013.
Ad 2) Afregning-Vurdering & Told: Procesejer samarbejder med IT-leverandøren om at tilrette systemet
således, at indtægtsføringen vil ske ved månedsafslutningen på baggrund af virksomhedernes løbende
indberetninger. Ændring i indtægtsføringen indarbejdet i den kommende release til Motorregistret, som
forventes i december 2013.
Frist 31.12.2013
Ad 3) Betaling & Regnskab iværksætter rykkerproceduren som beskrevet under pkt. 1.
Frist: 31.12.2013
Ad 4) Betaling & Regnskab har fremsat ønske til Systemejer for DMR, om at få ændret data i den månedlige
kørsel for periodeopkrævninger, således at bogføringsdato bliver den første hverdag i den efterfølgende
måned. Ønsket er taget op til en kommende Release i DMR. Det er besluttet, at bogføringsdatoen flyttes til
den første hverdag i måneden fra release 2.5 i december 2013.
Frist. 31.12.2013
Ad 5) Afregning-Vurdering & Told iværksætter udarbejdelse af hovedtrækkene i samtlige processer i DMR.
Frist. 31.12.2013
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Kundeservice følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1091
U
K
S
Direktør: Steffen Normann Hansen
Øvrige direktører: Jan Topp
Rapport: Indgår første gang i denne opfølgning
12-062: Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag for finansår
2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.
Vurdering: Tilfredsstillende
Anbefalinger:
Revisionen af SKATs forvaltning af antidumping- og udligningstold viste, at behandlingen af webi-liste L0014
(styring til behandling af midlertidig antidumping og udligningstold) bør omfattes af de formelle interne
kvalitetskontroller, idet behandlingen har betydning for beregning af antidumping og udligningstold samt
selve afregningen til EU. Tilsvarende har revisionen af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for
Danmarks bidrag i 2012 vist, at krav fremsendt til bogføring fra øvrige driftsenheder, bør omfattes af de
interne kvalitetskontrolpunkter.
Aktiviteter:
Vurdering og Told vil oprette en kvalitetskontrol vedrørende behandling af WEBI-liste L0014 (styringsliste til
behandling af midlertidig antidumping- og udligningstold).
Fastsættelse af frist følger.
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Kundeservice følger op på aktiviteten, og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
I I
UKS Side 1092
U
K
S
Direktør: Steffen Normann Hansen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet.
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende.
Anbefalinger:
1)Vedrørende skønsudøvelsen finder IR, at der i væsentlig grad er tale om standardisering, men at
udstedelsen af foreløbige fastsættelser ikke er så standardiseret, at der er administreret i strid med den ved
lovgrundlaget foreskrevne pligt til at fastsætte tilsvaret skønsmæssigt. IR finder dog oplysninger om
brancheforhold efter omstændighederne bør medinddrages i grundlaget for skønnet.
2) Vedrørende de processuelle regler, er der for så vidt angår det anvendte standardbrev på væsentlige
punkter manglende overensstemmelse med forvaltningsloven, særligt i forbindelse med meddelelse af
frister.
Aktiviteter
Ad 1) Afregning Erhverv foreslog at ændre formuleringen i opkrævningsloven. I denne fremgår, at FF’en skal
baseres på et skøn. Det blev foreslået, at denne formulering ændredes, således at FF’en automatisk
beregnes ud fra virksomhedens forudgående angivelser. Departementet støttede imidlertid ikke forslaget,
som derfor er afsluttet uden ændring.
Ad 2) Afregning Erhverv vil:
• Afregning Erhverv har tilrettet standardbrevet, så det nu opfylder de juridiske, processuelle og
forvaltningsretlige krav.
• Arbejdet med at optimere skønnet er en løbende proces. Afregning Erhverv har justeret
beregningsmetode i forbindelse med genstarten af udsendelserne. Der arbejdes endvidere på et
oplæg til direktionen, hvor det indstilles, at minimumsbeløbet afløses af beregnede gennemsnit på
angivelser fra nystartede virksomheder opgjort pr. branche. De beregnede gennemsnit skal
anvendes over for nystartede virksomheder, hvor der ikke findes faktiske tal.
Afregning Erhverv oplyser endvidere, at konklusionerne fra projektet ”Etablerede virksomheder – fokus på
angivelser og betalinger til tiden” afventes. Konklusionerne bør indgå i de fremtidige mere overordnede
overvejelser omkring brugen af FF’ere. Konklusionerne ventes at foreligge i 1. kvartal 2014.
Frist 1.4.2014
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Kundeservice følger op på aktiviteterne og giver Budget og Regnskab
tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1093
U
K
S
Direktør: Steffen Normann Hansen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
11-069: Opfølgning på revision af journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i SKAT –
Ejendomsvurderingen
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
Sager i Ejendomsvurdering er ikke journaliseret korrekt, idet ikke alle breve, der modtages og sendes i en
sag, gemmes. IR konkluderer, at SKMs opfølgning i perioden 20. januar 2011 – 30. juni 2012 ikke har sikret,
at journaliseringen er korrekt og i overensstemmelse med lovgivningens krav hertil.
IR konkluderer endvidere, at konsekvensen af den ikke helt tilfredsstillende journalisering, kan være negativ
omtale af SKAT, herunder risiko for bemærkninger fra Ombudsmanden idet journaliseringen ikke opfylder
Ombudsmandens krav hertil.
IR har kritiseret, at journaliseringen i Ejendomsvurderingen ikke har fulgt lovgivningen, idet den
systemgenererede vurderingsmeddelelse fra KMD VUR ikke er blevet journaliseret, og det samtidig ikke har
været muligt at genbestille en autentisk brevkopi i KMD VUR. IR er også af den opfattelse, at dette er
problematisk i forbindelse med aktindsigtssager, hvor den tidligere proces ikke sikrede, at alle relevante
dokumenter, herunder selve vurderingsmeddelelsen, blev udleveret.
Aktiviteter:
Ibrugtagningen af ny funktionalitet i KMD VUR den 15. november 2012, der sikrer automatisk overførsel til
Captia, har medført at problemstillingen vedrørende autentiske brevkopier hermed er blevet løst, idet alle
systemgenererede dokumenter (agterskrivelser og vurderingsmeddelelser) nu bliver journaliseret i Captia, i
forlængelse af at de bliver bestilt i KMD VUR og udsendt til kunden. Dette fremgår også af den senest
tilrettede procesbeskrivelse for klagesagsbehandling.
Med hensyn til aktindsigtssager har Ejendomsvurderingen nu centraliseret disse så de behandles i
Ejendomsvurderingskontoret for så vidt angår sager vedrørende den ”almindelige” ejendomsvurdering, og i
FFF-projektet vedrørende FFF-sager. Dette sikrer en ensartet og korrekt behandling. Der er blevet
udarbejdet en procesbeskrivelse, der beskriver, hvordan aktindsigtsbegæringer skal behandles i
ejendomsvurderingen.
Ejendomsvurderingen vurderer på baggrund af ovenstående aktiviteter, at rapporten kan afsluttes.
Indstilling
Det indstilles, at Budget og Regnskabs opfølgning på rapporten afsluttes.
UKS Side 1094
U
K
S
Dato: 12. december 2013
Jr. nr.: 13-0064376
Enhed: Effektivisering og Forretningsudvikling, Styring, Controlling Produktion
Sagsbehandler: Helle Hartmann Østergaard, Torben Schultz
Forelæggelse for Direktionen
Anledning: Retssikkerhed i processtyringen
Dir. medlem: Karsten Juncher
Indstilling: Det indstilles, at der udarbejdes et oplæg til drøftelse af roller og
ansvar i forhold til procesejerskab til drøftelse i direktionen
ultimo 1. kvt. 2014.
Det indstilles, at der parallelt hermed udarbejdes en
implementeringsplan for best practice vedrørende processtyring
af retssikkerhed.
Problemstilling: På baggrund af direktionens beslutning i september 2013 har
Økonomi og Virksomhedsstyring i samarbejde med
departementet og procesejerafdelingerne i Kundeservice, Indsats
og Inddrivelse gennemført en undersøgelse af processtyringen i
SKAT set i forhold til kvalitet og retssikkerhed. Undersøgelsen
peger på, at nuværende praksis især kan styrkes på følgende
punkter:
- Justeringen af rollen ift. den interne kvalitetssikring
- Værktøjer til at sikre retssikkerhed i retningslinjerne for de
manuelle processer
- Sikre at procesejerne involveres tidligt i ny lovgivning
- Bedre kanaler og procedurer til at rejse problemstillinger
og behandle fejl i forhold til departementet, IT og Økonomi
Undersøgelsen peger på, at der er behov for at definere en
samlet procesgovernance, som klargør roller, ansvar og samspil i
for at opnå effekt af en best practice.
Løsning: Der igangsættes sammen med departementet og de berørte
afdelinger et arbejde om governance for processtyringen i SKAT
med henblik på præcisering af roller og ansvar.
Parallelt hermed udarbejdes en konkret implementeringsplan for
ovennævnte punkter. Det koordineres med det igangværende
arbejde med justering af intern kvalitetssikring.
Implementeringsplan og governancestruktur forelægges
direktionen ultimo 1. kvartal 2014.
Kommunikation: Ingen behov p.t.
Økonomi: Interne omkostninger
Materiale: Notat om Retssikkerhed i processtyringen
Godkendt: Jørgen Pedersen, Kim Saastamoinen-Jakobsen
~
SKAT
UKS Side 1095
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Hanne Villemoes Hald
Emne: Re: VS: Arbejdsgruppe vedrørende udbytte - rapport fra intern revision
Dato: 15. december 2013 21:05:25
Hej Dorthe
Jeg kigger på det i morgen.
Har fået et skriv fra Lisbeth, som jeg mener kan bruges i beskrivelsen.
Mvh René
Den 15/12/2013 kl. 20.58 skrev "Dorthe Pannerup Madsen" <Dorthe.Pannerup@Skat.dk>:
Kære Rene
Det har lige fra min deltagelse i det 1. møde været min opfattelse, at Betaling og
Regnskab kom til at sidde med skrivearbejdet og jeg må jo nok sige, at de
resterende medarbejdere på Udbytteopgaven ikke er i stand til at beskrive de
input, som skal indgå i punkt 2, 3 og 4, men måske mundtligt kan bidrage med
input.
Jeg er jo også forpligtiget til at bidrage til sikker drift!
Jeg skal derfor bede om, at der bliver stillet konsulenthjælp til rådighed, som kan
lave skrivearbejdet i samarbejde med medarbejderne og mig.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 13. december 2013 19:41
Til: René Frahm Jørgensen; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Arbejdsgruppe vedrørende udbytte - rapport fra intern revision
Kære Dorthe Pannerup og Rene Frahm,
Afregning Erhverv var til møde i Høje Taastrup den 27. november 2013 om
udbytteadministrationen, herunder håndtering af rapport fra Intern Revision.
Mødet blev afholdt i forlængelse af møde her i Østbanegade (med deltagelse af
Lisbeth Rømer, Linnea Nissen, Henrik Kofoed, Dorthe Pannerup og Jeanette
Nielsen), hvor vi aftalte det videre forløb i arbejdsgruppen.
Afregning Erhverv har foreslået, at arbejdsgruppen udarbejder et notat. Det kunne
f.eks. have nedenstående struktur.
Lisbeth Rømer har været behjælpelig med en mundtlig gennemgang/forklaring af
UKS Side 1096
U
K
S
problemområder, og hun har endvidere udarbejdet en mappe med diverse
materiale vedrørende udbytteadministrationen.
Afregning Erhverv har endvidere arbejdet på et udkast til beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder i Afregning Erhverv i forhold til administration af udbytteskat, men
mangler nu konkrete skriftlige input til både punkt 2. og 3. (og delvis 4.). Afregning
Person har oplyst, at der ikke kan afses ressourcer til deltagelse i arbejdsgruppen
(bortsat fra eventuelle ”ad hoc” møder). Afregning Erhverv har imidlertid ikke
ressourcer til at beskrive og afdække alle opgaver og problemstillinger selv (selvom
vi er hjulpet på vej), og det er heller ikke en hensigtsmæssigt måde at arbejde med
området på. Så hvad gør vi?
Forslag til struktur for notatet:
Indhold
Baggrund. 1
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv. 2
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 2
1.2. Konklusioner. 4
2. Opgaver og ansvarsområder i Betaling og Regnskab. 4
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 4
2.2. Konklusioner. 4
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person. 5
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 5
3.2. Konklusioner. 5
4. Bemærkninger fra Intern Revision. 5
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.). 5
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.). 5
4.3. Afstemninger/sandsynlighedskontrol (revisionsrapportens punkt 3.6.). 5
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.).
5
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.). 5
5. Andre problemområder. 5
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger. 5
Hvad siger I til det?
Mvh
Susanne Thorhauge
Baggrund
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og
processer i Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til
UKS Side 1097
U
K
S
formål at afdække og beskrive opgaver og ansvarsområder i forbindelse med
administration af den samlede proces for angivelse og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til
bemærkninger fra Intern Revision, jf. rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat,
der indeholder følgende:
<!--[if !supportLists]--> I. <!--[endif]-->Beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Afregning Person,
Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->Klarhed om opgave- og
ansvarsfordeling
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->Vurdering af behov for ressourcer
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->Vurdering af behov for kompetencer
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->Vurdering af behov for ny struktur
og nye arbejdsgange
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->Vurdering af behov for øget
samarbejde og udveksling af information, herunder inddragelse af
andre enheder i SKAT.
<!--[if !supportLists]--> II. <!--[endif]-->En konkret plan for opfølgning på
bemærkninger fra Intern Revision, herunder revisionsrapportens punkt
3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->En konkret (men overordnet)
løsningsbeskrivelse
<!--[if !supportLists]-->• <!--[endif]-->Placering af ansvar for
gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik
Kofoed Espersen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab,
Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab.
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning
Person og procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse af
revisionsrapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der
bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele
processen til håndtering af udbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og
afregning af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs
konkrete opgaver og ansvar beskrives nedenfor.
OSV… (Den resterende tekst er udeladt i nærværende)
UKS Side 1098
U
K
S
UKS Side 1099
U
K
S
Fra: Hanne Villemoes Hald
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Grundregistrering af krav ...
Dato: 2. februar 2014 19:48:06
Vedhæftede filer: image002.jpg
image003.png
Hej Dorthe
Jeg er lidt i tvivl om jeg kommer med til Høje-Taastrup på tirsdag,
Men jo mht. dit spørgsmål, - det var også min tanke, men ellers må vi tage den via telefonen J
Med venlig hilsen
Hanne Villemoes Hald
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: Hanne.V.Hald@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 28
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 2. februar 2014 10:54
Til: Hanne Villemoes Hald
Emne: SV: Grundregistrering af krav ...
Kære Hanne
Kan vi tale herom – efter dialogmødet – tirsdag den 4. februar 2014.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Hanne Villemoes Hald
Sendt: 9. januar 2014 16:25
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Grundregistrering af krav ...
Hej Dorthe
UKS Side 1100
U
K
S
Jeg har forhørt mig hos Jan Henriksen og han svarer flg.:
Nej jeg mener ikke du er på vildspor, det er korrekt, at de ikke tidligere i Lisbeths afdeling har
haft et punkt vedr. grundregistrering af krav.
Men jeg vil mene, at hvis der er tale om en manuel registrering af kravet, så bør der udtages
stikprøver, uanset om det er ekstraordinære krav eller ej.
Netop punktet grundregistrering af krav, anses generelt for risikofyldt (dog må jeg erkende, at
jeg ikke kender opgaven vedr. udbytteangivelserne – altså om der er indbygget kontroller i
processen).
Med venlig hilsen
Jan Henriksen
I og med at det er en manuel proces så er der jo en risiko for fejltastning som jeg mener vi bør
kontrollere. Lad os tage den på telefonen J
Med venlig hilsen
Hanne Villemoes Hald
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: Hanne.V.Hald@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 28
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 8. januar 2014 14:26
Til: Hanne Villemoes Hald
Emne: SV: Grundregistrering af krav ...
Kære Hanne
Tak for din mail – jeg har svaret tidligere på denne mail.
Medarbejderne har intet kendskab til at der er foretaget intern kontrol på udbytteangivelser.
Jeg foretager da heller ikke intern kontrol på PAL- og PBL-angivelser på pensionsområdet, men
bemærker i regnskabsgodkendelsen, hvis der er noget særligt som påvirker SKATs
regnskabsaflæggelse.
Hvad vil du lave intern kontrol på?
UKS Side 1101
U
K
S
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Hanne Villemoes Hald
Sendt: 6. januar 2014 16:04
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: Grundregistrering af krav ...
Hej Dorthe
Har vi snakket om denne J ????? Det er nok dement-light eller tung fra min side, men giv mig
lige en melding, ikk J??
Med venlig hilsen
Hanne Villemoes Hald
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: Hanne.V.Hald@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 28
Fra: Hanne Villemoes Hald
Sendt: 16. december 2013 08:57
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: Grundregistrering af krav ...
Hej Dorthe
Kontrol af tastning af udbytteangivelser …. det må da være noget vi skal kontrollere. Kan du finde
ud af om Lisbeth har gjort det før – i hvert fald indberetter hun ingenting til IKS J…. Jf. nedenfor
så ser det ikke ud til at medarbejderne har været inddraget i noget.
Med venlig hilsen
Hanne Villemoes Hald
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
UKS Side 1102
U
K
S
E-mail: Hanne.V.Hald@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 28
Fra: Jette Knudsen
Sendt: 16. december 2013 08:39
Til: Hanne Villemoes Hald
Emne: VS: Grundregistrering af krav ...
Hej Hanne
Vi kender ikke til nedenstående………
Vh
Jette
Fra: Sven Nielsen
Sendt: 16. december 2013 08:13
Til: Jette Knudsen
Emne: SV: Grundregistrering af krav ...
God morgen
Nej – jeg har ikke hørt om det her før. Det var vel Lisbeth Rømer der tog sig af det
Venlig hilsen
Sven
Fra: Jette Knudsen
Sendt: 16. december 2013 08:07
Til: Sven Nielsen
Emne: VS: Grundregistrering af krav ...
Godmorgen Sven
Er det noget du kan svare på?
Vh
Jette
Fra: Hanne Villemoes Hald
Sendt: 13. december 2013 15:01
Til: Jette Knudsen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Grundregistrering af krav ...
Hej Jette
Jeg er lidt bekymret for det kontrolpunkt jeg har i den interne kvalitetssikring. Det kan jo ikke
passe at der ikke gennemføres en kontrol af de tastede udbytteangivelser J - og det må være
det, der hører under DMO/DMS.
UKS Side 1103
U
K
S
Kan du hjælpe vedr. dette – jeg har før spurgt Lisbeth!
Med venlig hilsen
Hanne Villemoes Hald
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: Hanne.V.Hald@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 28
UKS Side 1104
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Hanne Villemoes Hald
Emne: Fwd: Til Jesper Rønnow
Dato: 15. december 2013 21:13:16
Vedhæftede filer: image001.png
ATT00001.htm
1 Notat_udbytteskat_20131120.docx
ATT00002.htm
Hej med jer
Som tidligere nævnt et notat fra Lisbeth vedr. udbytteskatten.
Beklager at I ikke har fået det før nu.
Det var min plan at notatet skulle gå til Jesper R, som opfølgning på vores dialogmøde
med ham.
Nu synes jeg måske at det vil give bedre mening, at vi trykker på i forhold til samarbejdet
med afregning erhverv.
Som nævnt, så kigger jeg på det fra Susanne T i morgen og vil komme med input.
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: Lisbeth Rømer <lisbeth.roemer@skat.dk>
Dato: 28. nov. 2013 13.41.16 CET
Til: René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>
Emne: Til Jesper Rønnow
Kære René,
Hvad siger du nu???? Inden jeg laver forblad.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
UKS Side 1105
U
K
S
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 16. december 2013
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Karin Bergen, Erling Andersen,
Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye,
Jørgen Kromann Jørgensen (referent)
Emne Beslutnings/Drøftelse Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
Strategiproces Direktionen er sammen med afdelingschef
Andreas Berggreen fra Skatteministeriets
Departement styregruppe for arbejdet med
strategiimplementering.
Formålet er, at forankre SKATs styringsmodel i en
fast defineret strategiproces. Der ændres som
udgangspunkt ikke ved SKATs strategi: Enkelt,
effektivt og korrekt.
Styregruppen vedtog tidsplan for en proces, der
fører frem til afrapportering på et kvartalsmøde
med departementet primo marts.
Resultaterne af MTU/APV tænkes ind i
analysearbejdet. Strategiimplementering vil være
en del af indholdet på møderne med
personalelederne første kvartal 2014. (underdir)
KJ Personale-
organisationerne og
underdirektørerne
orienteres om og
involveres i arbejdet.
Målbilleder Direktionen drøftede arbejdet med målbilleder
for SKATs fremtidige geografiske placering med
henblik på videre drøftelse med
personaleorganisationerne.
Det blev besluttet, at nedsætte en gruppe af
underdirektører, som kan give faglige inputs til
arbejdet med målbilleder – herunder i forhold til
overvejelser om brug af virtuelle arbejdspladser.
Gruppen involveres ikke i arbejdet med den
konkrete lokalisering. (underdir)
KJ Målbilleder behandles
på direktionsmøde 15.
januar 2014.
ÆF14 Direktionen tog ændringsforslag til
finanslovsforslag for 2014 for § 9.
Skatteministeriet til efterretning.
For SKAT er medtaget forslag om udmøntning af
reserve til systemmoderniseringens fase 2 og
merbevilling til indsatsen mod social dumping.
KJ
Skattely Regeringen har indgået aftale om et nyt
skattelyprojekt i SKAT.
Direktionen godkendte igangsættelse af
skattelyprojektet og proces for intern rekruttering
EA
UKS Side 1106
U
K
S
til projektet.
Eventuelt behov for ekstern rekruttering vil blive
indmeldt til Budget og Regnskab i forbindelse
med den generelle afdækning af behovet for
ekstern rekruttering. (underdir)
Lønsum til
forretnings-
områderne
2014
Direktionen godkendte forslag til fordeling af
lønsum til forretningsområderne i 2014.
Ved kvartalsrullene vil direktionen kunne beslutte
at ændre fordelingen af budgettet.
Eventuel udisponeret lønsum bevilget i
forbindelse med rekruttering 2013 videreføres i
budgettet for 2014. (underdir)
KJ
Budget 2014 Direktionen godkendte budget for øvrig drift for
2014.
Der er generelt behov for fokus på
omkostningsbevidsthed og effektiviseringstiltag
for at overholde den fastlagte budgetramme.
KJ Direktionen får i januar
2014 forelagt forslag til
investeringsrammen for
forandringsprojekter.
Effektiviserings-
udfordringer
2014
Direktionen drøftede status på arbejdet med
effektiviseringer i forhold til gevinstrealisering i
Inddrivelse, digitalisering af breve og
effektivisering af afgørelser.
Baseline for gevinstrealisering i Inddrivelse er
fastlagt til 1.402 årsværk. Det analyseres, hvilken
betydning baseline har for
effektiviseringspotentialet og der udarbejdes plan
for håndtering af manuelle oprydningsopgaver.
(underdir)
Der fastlægges klar tværgående ansvarsplacering
af arbejdet med digitalisering af breve. (underdir)
KJ Oplæg om
gevinstrealisering i
Inddrivelse og
digitalisering af breve
forelægges for
direktionen i januar
2014.
Kompetencer i
SKAT
Direktionen tog HRs status på varsling af afsked
og forslag til fremadrettet proces til efterretning.
WJ
MTU-APV Direktionen drøftede de overordnede resultater
for MTU/APV med henblik på offentliggørelse og
videre drøftelse med personaleorganisationerne.
WJ Der fastlægges proces
for opfølgning på
resultaterne med
forankring i HSU og
AMU.
Evaluering af
MUS
Der gennemføres evaluering af MUS i januar
2014.
Evalueringen baseres på interviews med udvalgte
repræsentanter for ledelse og medarbejdere.
Forløbet er aftalt med personale- og
cheforganisationerne.
WJ
UKS Side 1107
U
K
S
Resultat-
kontrakt 2014
Direktionen tog status på arbejdet med
resultatkontrakt 2014 til efterretning.
KJ
Ejendoms-
vurderings-
systemet
Direktionen tog status på arbejdet med
ejendomsvurderingssystemet til efterretning.
JTR Der udarbejdes
tilsvarende status for
arbejdet med
EFI/Skattekontoen til
direktionsmøde januar
2014. (underdir)
Indsats- og
Kundeservice-
planer
Indsatsplan 2014 og Kundeserviceplan 2014
sættes på dagsordnen til direktionsmøde 8.
januar 2014.
Der udarbejdes så vidt muligt oplæg til
tværgående kommunikation af planerne til
direktionsmødet. (underdir)
EA/KB/KJ
Proces-
beskrivelse for
lovkoordinering
Direktionen godkendte procesbeskrivelse for
lovkoordinering mellem departementet og SKAT
og internt i SKAT.
WJ Lovprocessen
offentliggøres som
intern meddelelse.
Retssikkerhed i
processtyringen
Der udarbejdes et oplæg til drøftelse af roller og
ansvar i forhold til procesejerskab til drøftelse i
direktionen ultimo første kvartal 2014.
Der udarbejdes en implementeringsplan for best
practise vedrørende processtyring af
retssikkerhed.
KJ
Kommunikation
vedrørende nye
ydelser og
aktiviteter
Der udarbejdes intern kommunikation om hvilke
ydelser, der skal tidsregistreres på i 2014.
KJ
Informations-
sikkerhed
Direktionen godkendte en række initiativer som
opfølgning på arbejdet med
informationssikkerhed.
Initiativerne retter sig primært mod
systemunderstøttelse af sikker behandling og
fremsendelse af person- og
virksomhedsoplysninger og intern kommunikation
om retningslinjer i relation til
informationssikkerhed.
KJ
UKS Side 1108
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Henrik Kofoed Espersen; Jette Knudsen; Karina Tangaa Jul Andersen; Birgitte Normann Grevy
Emne: møde om revisionsrapport - udbytte
Dato: 9. januar 2014 10:46:15
Vedhæftede filer: notat - intern revision.docx
image003.png
Kære Dorthe,
Jeg har talt med Karina (som er c.c. på denne e-mail). Hun vil gerne deltage i vores arbejdsgruppe
om rapport fra intern revision og skrive et input til opgavebeskrivelse for Afregning Person.
Karina skal således også indkaldes til mødet i slutningen af januar – hun kan bedst om torsdagen
(eller alternativt tirsdag).
Jeg har skrevet lidt om proces-ejer-opgaven for Afregning Erhverv i forhold til
udbytteadministrationen. Det nævnte jeg også på mødet i går.
Jeg har vedlagt mit foreløbige udkast til tekst, idet jeg dog vil understrege, at det alene skal læses
som et foreløbigt udkast/oplæg til diskussion. Det betyder også, at jeg ikke ønsker vedlagte tekst
videresendt til andre udenfor arbejdsgruppen.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1109
U
K
S
Side 1 af 2
Dagsorden
J.nr. 14-0481820
Direktio s øde de 9. februar 4
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9 – 13.
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Strategiimplementering KJ 1. Forblad
2. Materiale
90 min
2. Individuelle kvartalsmøder KJ 1. Forblad
2. Notat
15 min
3. Kvartalsmøde med departemen-
tet
KJ 1. Forblad 15 min
4. Ledelsesgrundlag – uddybelse af
kompetencer
WJ 1. Forblad
2. Notat
3. Matrix
20 min
5. Udnævnelser og oprykninger WJ 1. Forblad
2. Materiale
15 min
6. It-strategi JT 1. Forblad
2. Notat
10 min
7. Kvartalsvis opfølgning på revi-
sionsrapporter
KJ 1. Forblad
2. Notat
10 min
8. Ministerredegørelse til beretnin-
gen om Statsregnskabet for
2012
KJ 1. Forblad
2. Svarbrev
3. Revision §
9
5 min
9. Rigsrevisionen risikoområder JS 1. Forblad
2. Risikoom-
råder
3. Svarbrev
4. Bilag til
svarbrev
5 min
10. Orientering om revision af føl-
somme data
KJ 1. Forblad
2. Anmeldel-
5 min
SKAT
UKS Side 1110
U
K
S
Side 2 af 2
sesbrev
11. Funktionsadskillelse KJ 1. Forblad
2. Notat
5 min
12. Vækstplan KJ 1. Forblad
2. Materiale
5 min
13. Informationssikkerhed KJ 1. Forblad
2. Notat
5 min
14. Første udkast til årsrapport for
2013
KJ 1. Forblad
2. Materiale
10 min
15. Gennemsigtighedsrapport EA 1. Forblad
2. Rapport
5 min
16. Registrering af kontrolindgreb
og tvangsindgreb
JRS 1. Forblad
2. Notat
5 min
17. Sager SAU EA 1. Forblad
2. Oversigt
5 min
18. Frihed ved uddannelse WJ 1. Forblad
2. Notat
5 min
19. Dagsorden Fællesledermøde 27.
februar 2014
JRS 1. Forblad
2. Udkast til
dagsorden
5 min
20. Sagsliste JRS 1. Dagsorden
til direkti-
onsmøde
26. februar
2. Sagsliste
-
UKS Side 1111
U
K
S
Side 5 af 29
UKS Side 1112
U
K
S
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over IR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo januar 2014.
Vurdering Antal
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende 8
Ikke helt tilfredsstillende 10
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side Indholdsfortegnelse
Jan Topp/lT
2 13-003: It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
4 12-050: Brugersystemet e-Export
-----
5 12-051: Brugersystemet Importsystemet
Jens Sørensen/Inddrivelse
6 12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i
2012 vedrørende EU's egne indtægter (Told) §38.51.01 og §38.51.05 (A- og B-
regnskabet)
8 13-005: Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
9 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
-
---
11 12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning §38.11.01.10
i4 12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
16 12-059: Inddrivelse af ejendomsskatter
17 12-064: Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012
13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet.
20 11-055: Revision af Inddrivelse -Anvendelse af RKI.
Karsten Juncher/Økonomi
21 13-004: Styring af informationssikkerhed
23 12-046: Revision af årsrapport
Jonatan Schloss/Kundeservice
24 13-022: Uanmeldt kasseeftersyn ved motorekspeditionen i Høje Taastrup
25 12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
26 12-043: Revision af udgifter på motorområdet §38.23
27 12-062: Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for
Danmarks bidrag for finansår 2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.
28 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet
. .
Fremdrift
---
-
-~-
-----·
-
Side 6 af 29
UKS Side 1113
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
An befalinger:
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så
de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning - lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter:
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. SKAT er enig i, at arbejdet skal
tilrettelægges så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv. regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen.
Frist 01.03.2014
Ad 2) Der er nedsat en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejere. Arbejdsgruppen
har holdt møder i november, december 2013 og januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar
2014. Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv,
Betaling og Regnskab samt Afregning Person. Beskrivelsen forventes færdig ultimo januar 2014
Frist 30.04.2014
Ad 3) Samme aktivitet som Ad 2)
Frist 30.04.2014
Ad 4) Samme aktivitet som Ad 2}
Frist 30.04.2014
Ad 5) Samme aktivitet som Ad 2)
Frist 30.04.2014
Side 7 af 29
UKS Side 1114
U
K
S
Ad 6) Samme aktivitet som Ad 2)
Frist 30.04.2014
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen
for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Samme aktivitet som Ad 2)
Frist 30.04.2014
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning
Side 8 af 29
UKS Side 1115
U
K
S
Side 1 af 4
19-02-2014
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 19. februar 2014
Deltagere:
Fraværende:
Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye, Louise
E. Olesen (referent)
Jan Topp Rasmussen
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og deadlines
Strategi-implementering Styregruppen for
strategiimplementering (SKATs
direktion og afdelingschef Andreas
Berggreen) fortsatte drøftelserne om
model for strategiimplementering i
SKAT.
KJ Strategiimplementering
drøftes næste gang i
styregruppen den 26.
februar 2014.
Individuelle
kvartalsmøder
I den nye styringsmodel afholdes
kvartalsmøder til opfølgning på KPI
fremdrift og til vurdering af performance
hos direktører og underdirektører for det
seneste kvartal.
Under dette punkt drøftede direktionen
det samtalekoncept, som skal benyttes
ved de individuelle kvartalsmøder.
Direktionen var enig om, at konceptet
skulle rettes lidt til, før det bliver rullet
ud.
KJ Jesper Rønnow Simonsen
orienterer om konceptet
på det fælles ledermøder
den 27. februar 2014.
Kvartalsmøde med
departementet
Dagordenen til kvartalsmødet med
departementet var forelagt direktionen.
Direktionen tog dagsordenen til
efterretning.
KJ Kvartalsmødet er den 7.
marts 2014.
Ledelsesgrundlag Punktet vedrører det nye grundlag for
ledelse – også kaldet leadership pipeline,
som fokuserer på forventningerne til
ledelse på forskellige niveauer, samt
samspillet mellem ledelseslagene
Direktionen drøftede udkast til
debatoplæg om krav til kompetencer for
de enkelte ledelseslag.
Direktionen havde enkelte kommentarer,
som betyder, at oplægget ændres før der
arbejdes videre med det på seminaret for
underdirektører den 4. marts 2014.
WJ Formændene for
chefforeningerne
orienteres løbende.
Der udarbejdes indlæg på
sharepoint for ledere, og
materiale sendes til
deltagerne forud for
mødet den 4. marts
Udnævnelser og I forlængelse af tillægsprocessen 2013 WJ Der afholdes møde med
UKS Side 1116
U
K
S
Side 2 af 4
19-02-2014
oprykninger skal direktionen drøfte, hvordan
udnævnelser og oprykninger håndteres.
Direktionen besluttede på baggrund af
forretningsområdernes indstilling hvor
mange og hvilke medarbejdere der
tilbydes en udnævnelse. D. Winnie Jensen
og personaleorganisationerne, holder
møder om ledelsens indstillinger.
Omkring halvdelen af de, der udnævnes,
har lønnen i forvejen og halvdelen har
opnået lønnen ved tillægsfordelingen
ultimo 2013
personaleforeningerne den
21. februar 2014, hvorefter
de pågældende
medarbejdere får besked
Af deres personaleleder.
Derudover kommer der en
intern meddelelse med en
oversigt over de, der er
udnævnt..
It-strategi Karsten Reichstein deltog under punktet.
Som led i SKATs strategi skal hvert
forretningsområde udvikle en strategi.
It har i samarbejde med forretningen og
departementet udarbejdet et første udkast
på en it-strategi, som var til drøftelse.
Direktionen drøftede oplægget og gav
bemærkningerne.
JTR It inviterer de enkelte
forrentningsområder til
møde, hvor der arbejdes
videre med strategien.
Kvartalsvis opfølgning på
revisionsrapporter
Direktionen modtager hvert kvartal en
afrapportering om status på rapporter fra
SIR og beretninger fra Rigsrevisionen.
Afrapporteringen vedrører denne gang 4.
kvartal 2013 samt ikke-afsluttede
rapporter fra tidligere kvartaler.
Direktionen tog indstillingerne til
efterretning.
KJ
Ministerredegørelse til
beretningen om
Statsregnskabet for 2012.
Punktet vedrører Rigsrevisionens
beretning om statsregnskabet.
Departementet har afgivet bemærkninger
til statsrevisorerne vedrørende
beretningen i januar 2014.
Direktionen tog beretningen til
efterretning.
KJ
Rigsrevisionen
risikoområder
Punktet vedrører, at Rigsrevisionen har
identificeret en række risikoområder
overfor departementet, som vedrører
SKAT.
Departementet har afgivet bemærkninger
KJ
UKS Side 1117
U
K
S
Side 3 af 4
19-02-2014
til statsrevisorerne.
Direktionen tog punktet til efterretning.
Orientering om revision
af følsomme data
Punktet vedrører orientering om
Rigsrevisionens iværksættelse af
undersøgelse af statens beskyttelse af
følsomme og fortrolige data til
efterretning.
Undersøgelsens overordnede formål er at
vurdere, om statslige institutioner
beskytter følsomme og fortrolige data på
en tilfredsstillende måde.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
KJ
Funktionsadskillelse Punktet blev udsat til direktionsmødet
den 26. februar 2014.
JS
Vækstplan Punktet vedrører SKATs bidrag til
regeringens vækstplan.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
KJ
Informationssikkerhed Punktet vedrører afrapportering fra
kontoret Informationssikkerhed.
Informationssikkerhed afrapporterer
hvert kvartal om de har afdækket risici,
som er eller kan være problematiske i
forhold til informationssikkerhed.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
KJ
Første udkast til
årsrapport for 2013
Direktionen havde fået forelagt et første
udkast til SKATs årsrapport 2013.
Direktionen tog udkastet til efterretning.
KJ Herefter vil SKAT gå i
dialog med departementet
om indholdet.
Gennemsigtighedsrapport Ifølge redegørelsen om kontrolsager fra
juni 2013 skal Indsats udarbejde en årlig
Gennemsigtighedsrapport.
Direktionen drøftede et udkast til
rapporten, og at der vil blive arbejdet
videre med den.
EA
Registrering af
kontrolindgreb og
Punktet vedrører et initiativ fra Indsats
om at registrere foretagne kontrolindgreb
EA Der aftales møde mellem
Indsats, Inddrivelse og
UKS Side 1118
U
K
S
Side 4 af 4
19-02-2014
tvangsindgreb og tvangsindgreb.
Årsagen skyldes, at Justitsministeriet
årligt efterspørger oplysninger om
omfanget af tvangsindgreb i forbindelse
med kontrolbesøg m.v.
Det blev drøftet, hvorvidt andre
forretningsområder også foretager
kontrolindgreb eller tvangsindgreb.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
Kundeservice for at få
klarlagt om, initiativet skal
omfatte alle
forretningsområderne.
Sager SAU Direktionssekretariatet har udarbejdet en
oversigt om faste orienteringer til
skatteudvalget, som blev forelagt
direktionen.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning og bemærkede, at
departementet er meget opmærksom på,
at tidsfristerne bliver overholdt.
JRS
Frihed ved uddannelse Punktet vedrører direktionens ønske om,
at der etableres ensartede retningslinjer i
forbindelse med frihed på eksamensdage
og til udarbejdelse af afgangsprojekter på
akademi-, diplom- og masteruddannelser.
Direktionen drøftede emnet med henblik
på videre drøftelser med
personaleorganisationerne.
WJ Winnie Jensen forelægger
direktionens beslutning for
personaleorganisationernes
formænd, og sender
oplægget til HSU til
skriftlig orientering
herefter udsendes en
intern meddelelse.
Dagsorden Fælles
ledermøde 27. februar
2014
Direktionen drøftede dagsordenen til
Fælles ledermøde den 27. februar.
JRS
UKS Side 1119
U
K
S
i
<Sl7?
Skatteministeriet
Forelæggelse for departementschefen
SKATs kvartalsvise opfølgning på SIRs rapporter
Journal nr. Frist dep. chef Frist ekstern
14T0583463 10. marts 2014 10. marts 2014
Sagens karakter Presse Lagt i kopi til
Ø Orientering D Potentielt negativ D Afdelingschef
D Drøftelse D Potentielt positiv D Kontorchef
D Godkendelse Ø Ikke presserelevant D Chefrådgiver
□ Andet D Presse er orienteret D Særlig rådgiver
Bemærkninger
SKAT har gennemfort sin 4. k""Vartalsopfolgning for 2013 pa SIRs rapporter, Jf. vedlagte notat. I notatet redcgo­
res der for de rapporter fra SIR, der ultimo januar 2014 fortsat var uafsluttede.
Rapporterne vedrorer finansarene 2011�2013. Der er i alt 19 rapporter.
Der er 8 af rapporterne, som vurderes at være tilfredssttllende, og 10 som er ikke helt ttlfredsstillendc. Derudover
er der en enkelt, hvor der ikke er givet karakter, da det er en opfolgning p:i en tidligere revision.
Indstilling
Det indstilles. at orientering tages til efterretning.
Sagsbehandler: Christian Hjerrild Ovesen
Godkendt: Kristian hertz
lfo ('l --l '1
(tl4l,
)ti(i,\�
�,\ ,Jji�lt
UKS Side 1120
U
K
S
1
Emne: udbytte-møde
Placering: RS-VKU-KON-Østbanegade-5233; RS-VKU-HOR-Løvenørnsgade-4.48
Start: ti 11-03-2014 11:00
Slut: ti 11-03-2014 12:00
Vis tidspunkt som: Foreløbig
Gentagelse: (ingen)
Mødestatus: Endnu ikke besvaret
Arrangør: Jeanette Nielsen
Nødvendige deltagere: Henrik Kofoed Espersen; Dorthe Pannerup Madsen; Jette Knudsen; Birgitte
Normann Grevy; Karina Tangaa Jul Andersen; Iben von Hallas
Ressourcer: RS-VKU-KON-Østbanegade-5233; RS-VKU-HOR-Løvenørnsgade-4.48
Kære Alle,
Jeg vil gerne indkalde til et møde om rapport fra Intern Revision udbytte . Mødet afholdes i forlængelse af møde i
Høje Taastrup primo januar, hvor vi aftalte det videre forløb. På mødet i januar deltog Dorthe, Jette Birgitte, Henrik
og jeg. Vi aftalte – med udgangspunkt i nedenstående disposition – at forsøge at levere et udkast til punkterne ‐
ved udgangen af januar måned.
Det nåede vi desværre ikke, men vil det være muligt at komme med skriftlige input til/inden mødet den . marts?
Der er altså i første omgang tale en kortfattet beskrivelse af egne = egen afdeling arbejdsopgaver/ansvarsområder i
forhold til udbytteskat.
Opgaven er således fordelt som følger:
Punkt : Jeanette og Henrik
Punkt : Iben, Jette og Birgitte
Punkt : Karina
Dispositio .
Indhold
Baggrund ......................................................................................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.....................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.......................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Konklusioner......................................................................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. Opgaver og ansvarsområder i Betaling og Regnskab. ..............................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.......................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Konklusioner......................................................................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person......................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
UKS Side 1121
U
K
S
2
. . Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.......................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Konklusioner......................................................................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. Bemærkninger fra Intern Revision............................................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Afstemning til fødesystemer revisionsrapportens punkt . . .........Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Refusion af udbytteskat revisionsrapportens punkt . . ................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Afstemninger/sandsynlighedskontrol revisionsrapportens punkt .6. Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Organisering og ansvar på udbytteområdet revisionsrapportens punkt . . Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. . Opfølgning på tidligere undersøgelse revisionsrapportens punkt . . Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
. Andre problemområder............................................................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger.......................................Fejl! Bog ærke er ikke defi eret.
Mvh jeanette
UKS Side 1122
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Iben von Hallas; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: møde om rapport - udbytte
Dato: 6. marts 2014 21:12:40
Vedhæftede filer: image003.png
Hej begge
Blot til jeres helt egen orientering, så har jeg modtaget nedenstående fra Susanne Thorhauge.
Der er fokus på området!
Mvh René
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 6. marts 2014 12:12
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: VS: møde om rapport - udbytte
Kære Rene,
Denne mail er til orientering. Jeg regner naturligvis med, at de ønskede beskrivelser til
revisionens kritikpunkter leveres som aftalt, selvom det er en vanskelig opgave at få taget fat på.
Mvh
Susanne
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 4. marts 2014 16:14
Til: Henrik Kofoed Espersen; Dorthe Pannerup Madsen; Karina Tangaa Jul Andersen; Jette Knudsen;
Birgitte Normann Grevy; Iben von Hallas
Cc: Susanne Thorhauge
Emne: møde om rapport - udbytte
Kære alle,
I forlængelse af min indkaldelse til møde om rapport fra Intern revision, har henholdsvis Dorthe
og Karina afslået.
Jeg var godt klar over, at Dorthe afholder ferie, men valgte at indkalde til møde alligevel. Det
skyldes, at jeg går på ferie fra den 21. marts og vil ikke være tilbage førend ca. 1. maj.
Men da Karina heller ikke kan deltage, må konklusionen vel så blive, at vi aflyser mødet den 11.
marts.
Jeg foreslår dog, at vi hver især beskriver egne opgaver/ansvarsområder som skitseret i
mødeindkaldelsen (og som tidligere aftalt). Jeg har tidligere fremsendt et foreløbigt udkast til
opgavebeskrivelse for Afregning Erhverv – til inspiration/diskussion.
Formålet er jo, at vi ud fra beskrivelsen kan konkludere på
• Om der er klar ansvarsfordeling/snitflader i forhold til andre afdelinger og
• Om der er de nødvendige ressourcer til de beskrevne opgaver og
• Om opgavebeskrivelsen afdækker hvem og hvordan kritikpunkterne i
UKS Side 1123
U
K
S
revisionsrapporten skal håndteres.
Efterfølgende kan vi gå nærmere ind i de enkelte kritikpunkter.
Jeg vil gerne samle de skriftlige input sammen i et udkast, som vi efterfølgende kan mødes og
tage en dialog om. Jeg vil så vidt muligt gerne have jeres beskrivelse inden fredag i næste uge –
altså den 14. marts.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1124
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
Emne: SV: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD"s TRACE-projekt
Dato: 15. maj 2014 12:03:49
Vedhæftede filer: image001.png
Hej begge
Jeg er helt enig.
Rækkefølgen i dette må være, at Dorthe (via enten KS Erhverv eller St. selskaber) får afklaret om
de kan/vil løfte opgaven.
Vi melder tilbage til Jura, at det er status pt. – og at vi under ingen omstændigheder vil ha´
mulighed for at løfte den opgave i relation til Trace-projekt under OECD.
Dorthe: Som vi talte om forleden, så må der være et andet sted i organisationen, hvor disse
sager løses.. medmindre det kun er SEB, der har den type kunder.
Kan det ikke være en plan?
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 15. maj 2014 10:03
Til: René Frahm Jørgensen; Hanne Villemoes Hald
Emne: VS: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Kære Rene og Hanne
Jeg ser ikke, at der er et emne blandt de 4 medarbejdere i HTA til et TRACE-projekt under OECD.
Jeg kan forstå på Sven Nielsen, at Lisbeth Rømer har deltaget i flere møder, som er afholdt i
Frankrig og mødesproget var fransk. Lisbeth Rømer kunne tale fransk.
Med venlig hilsen
Dorthe P
UKS Side 1125
U
K
S
Fra: Merete Helle Hansen
Sendt: 15. maj 2014 09:18
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
Emne: SV: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Tak – det gør jeg.
Mvh
Merete
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 14. maj 2014 20:33
Til: Merete Helle Hansen; Hanne Villemoes Hald
Emne: SV: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Kære Merete
Tak for din mail.
Den gamle afdeling Udbytteskat, hvor der nu er 4 medarbejdere tilbage er organisatorisk
forankret i Betaling og Regnskab –
DMO/DMS ved Hanne Hald. DMO/DMS har medarbejdere siddende i Ringkøbing, Horsens og
Høje Taastrup.
Det er aftalt, at jeg i det daglige udøver ledelsesopgaven, da jeg sidder i Høje Taastrup med min
driftsenhed SAP38.
Du må meget gerne sende materialet fra OECD til såvel Hanne Hald som mig.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Merete Helle Hansen
Sendt: 14. maj 2014 15:14
Til: Hanne Villemoes Hald; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Kære Hanne Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen
Jeg har fået oplyst, at I og jeres medarbejdere har overtaget opgaven med tilbagebetaling af
dansk udbytteskat fra Lisbeth Rømer. Den nærmere arbejdsfordeling kender jeg ikke. Derfor
denne kollektive mail.
Jura vil gerne have oplyst en person, som kan følge med i OECD’s TRACE-projekt sammen med os
og relevante personer fra Kundeservice/Afregning og IT.
TRACE er meget kort fortalt et forsøg på at etablere en international tilbagebetalings- og
indberetningsordning for udbytteskatter. Jeg har ikke selv nogle forkundskaber om TRACE og
kender i det hele taget ikke noget til tilbagebetalingsreglerne. Men jeg har materiale fra OECD,
som jeg gerne vil sende videre.
UKS Side 1126
U
K
S
TRACE er udviklet af OECD i 2010-12. Lisbeth Rømer deltog undervejs i nogle
arbejdsgruppemøder i OECD.
I 2013 har TRACE-projektet ligget stille, men der er nu udsigt til, at OECD vil tage det op igen og
begynde at videreudvikle på det efter sommerferien.
Med venlig hilsen
Merete Helle Hansen
Chefkonsulent
HR Jura
Proces og Administration
Tel. +45 72 37 47 59
Mail Merete.H.Hansen@skat.dk
UKS Side 1127
U
K
S
Fra: Merete Helle Hansen
Til: Tom Stevns; Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
Cc: Kaj-Henrik Ludolph; Karina Tangaa Jul Andersen; Lena Bardrum; Jeanette Nielsen; Susanne Sparre
Sørensen; Marianne Bajlum; Kai Jakobsen; Anita Hørby Rasmussen; Susanne Thorhauge; Troels Holst
Larsen; Niels Anker Jørgensen; Johnni E Mandrup Jensen
Emne: SV: TRACE - OECD-projekt
Dato: 19. maj 2014 14:57:28
Hej Tom – og øvrige modtagere
Tak for informationen.
Jeg foreslår, at den går videre til USO-projektet. Selv har jeg ikke forudsætninger for at forstå
rækkevidden.
Mvh
Merete
Fra: Tom Stevns
Sendt: 19. maj 2014 12:24
Til: Merete Helle Hansen; Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
Cc: Kaj-Henrik Ludolph; Karina Tangaa Jul Andersen; Lena Bardrum; Jeanette Nielsen; Susanne
Sparre Sørensen; Marianne Bajlum; Kai Jakobsen; Anita Hørby Rasmussen; Susanne Thorhauge;
Troels Holst Larsen; Niels Anker Jørgensen; Johnni E Mandrup Jensen
Emne: SV: TRACE - OECD-projekt
Hej Alle sammen !
I 2010 fik jeg til opgave at udføre omfattende TRACE-Prove of concept(PoC) scenarier for OECD.
Jeg udviklede en test og udviklingsplatform som er baseret på indberetningsdata fra seks landes
banker henholdsvis HSBC og Citi. På denne platform kan man teste og videreudvikle de mest
basale krav til et givent TRACE system.
Bagtanken med systemet var ydermere at det skulle kunne overtages og benyttes af en given
Stat uden forkendskab til de teknologier som ellers måtte være forventelige. Hermed kan en Stat
med rimeligt få midler hurtigt danne sig et overblik om, hvad opgaven går ud på rent teknisk og
for så vidt kopiere de dele af løsningen til eget brug. Testen blev udviklet i Open-source
udviklingsmiljøet Eclipse.
Testen kan blandt andet opsummere totaler på indberetninger og identificere personer på
finurlige adresser.
Canada kopierede faktisk denne løsning i forbindelse med TRACE-PoC, da de først kom med på
banen sidst i forløbet og
Dermed kunne Canada IRS drage nytte af vores fælles erfaringer.
Så vi har bevist genbrugeligheden.
Platformen er stadigvæk fuldkommen intakt og står til jeres disposition, hvis det skulle have jeres
interesse.
Hilsen fra
Tom Stevns
UKS Side 1128
U
K
S
Fra: Merete Helle Hansen
Sendt: 15. maj 2014 13:03
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
Cc: Kaj-Henrik Ludolph; Karina Tangaa Jul Andersen; Lena Bardrum; Jeanette Nielsen; Tom Stevns;
Susanne Sparre Sørensen; Marianne Bajlum; Kai Jakobsen; Anita Hørby Rasmussen; Susanne
Thorhauge
Emne: TRACE - OECD-projekt
Kære Dorthe og Hanne
Tak for reaktionen. Jeg vedhæfter det OECD-materiale om TRACE, som jeg ligger inde med. Det
er det officielle, offentliggjorte resultat af den arbejdsproces, som bl.a. Lisbeth deltog i i 2010-12.
Som nævnt tyder meget på, at OECD vil genoptage dette arbejde allerede her i 2. halvdel af
2014. Jeg vender tilbage, når der er nyt.
Jeg har sat et galleri af (forhåbentlig) relevante personer på c.c. (– og Lena/Karina, I må meget
gerne videreformidle til USO-projektet!) Men jeg må hellere nævne, at på nær Tom Stevns har
ingen af os befattet os med TRACE tidligere. Så vi starter næsten alle på samme niveau.
Med venlig hilsen
Merete Helle Hansen
Chefkonsulent
Proces og Administration
Tel. +45 72 37 47 59
Mail Merete.H.Hansen@skat.dk
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 14. maj 2014 20:33
Til: Merete Helle Hansen; Hanne Villemoes Hald
Emne: SV: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Kære Merete
UKS Side 1129
U
K
S
Tak for din mail.
Den gamle afdeling Udbytteskat, hvor der nu er 4 medarbejdere tilbage er organisatorisk
forankret i Betaling og Regnskab –
DMO/DMS ved Hanne Hald. DMO/DMS har medarbejdere siddende i Ringkøbing, Horsens og
Høje Taastrup.
Det er aftalt, at jeg i det daglige udøver ledelsesopgaven, da jeg sidder i Høje Taastrup med min
driftsenhed SAP38.
Du må meget gerne sende materialet fra OECD til såvel Hanne Hald som mig.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Merete Helle Hansen
Sendt: 14. maj 2014 15:14
Til: Hanne Villemoes Hald; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Kære Hanne Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen
Jeg har fået oplyst, at I og jeres medarbejdere har overtaget opgaven med tilbagebetaling af
dansk udbytteskat fra Lisbeth Rømer. Den nærmere arbejdsfordeling kender jeg ikke. Derfor
denne kollektive mail.
Jura vil gerne have oplyst en person, som kan følge med i OECD’s TRACE-projekt sammen med os
og relevante personer fra Kundeservice/Afregning og IT.
TRACE er meget kort fortalt et forsøg på at etablere en international tilbagebetalings- og
indberetningsordning for udbytteskatter. Jeg har ikke selv nogle forkundskaber om TRACE og
kender i det hele taget ikke noget til tilbagebetalingsreglerne. Men jeg har materiale fra OECD,
som jeg gerne vil sende videre.
TRACE er udviklet af OECD i 2010-12. Lisbeth Rømer deltog undervejs i nogle
arbejdsgruppemøder i OECD.
I 2013 har TRACE-projektet ligget stille, men der er nu udsigt til, at OECD vil tage det op igen og
begynde at videreudvikle på det efter sommerferien.
Med venlig hilsen
Merete Helle Hansen
Chefkonsulent
HR Jura
Proces og Administration
Tel. +45 72 37 47 59
Mail Merete.H.Hansen@skat.dk
UKS Side 1130
U
K
S
UKS Side 1131
U
K
S
Dagsorden
J.nr. 14-3016135
Direktionsmøde den 6. juni 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 – 11.00
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Ikke til stede: Karsten Juncher
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Strategi for Kundeservice
Richard Hanlov deltager
under punktet
JoS 1. Forblad 20 min
2. Kvartalsvis opfølgning på
tværoffentlig digitalisering
Jørgen Pedersen deltager
under punktet
KJ 1. Forblad
2. Materiale
20 min
3. Status på lokalisering
Jørgen Pedersen deltager
under punktet
KJ 1. Forblad
2. Materiale
30 min
4. Kvartalsvis opfølgning på
revisionsrapporter
Jens Madsen deltager un-
der punktet
KJ 1. Forblad
2. Status Rigsrevisio-
nen
3. Status Intern revisi-
on
15 min
5. Retningslinjer for eksamen
og afgangsprojekter
WJ 1. Forblad
2. Notat med bilag
10 min
6. Ny tidsplan for SKAT-
intranet
JoS 1. Forblad
2. Notat
10 min
Side 1 af 2
SKAT
UKS Side 1132
U
K
S
7. Aktuelle sager Alle 1. Forblad
2. Materiale
15 min
8. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste
9. Sagsliste Alle 1. Sagsliste
10. Eventuelt Alle
Side 2 af 2
UKS Side 1133
U
K
S
Forelæggelse for direktionen
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Intern Revision (SIR)
samt oversigt over Rigsrevisionens (RR) undersøgelser, revisioner og
beretninger i SKAT pr. 23. maj 2014
Journal nr. Direktionsmedlem Sagsbehandler Godkender
14-2678603 Karsten Juncher Solveig Johnsen Jens Madsen
Christian Ibsen
Zelle Huma Shiekh
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
• 12-059: Inddrivelse af ejendomsskatter.
• 12-062: Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks
bidrag for finansår 2012 vedr. De Europæiske Fællesskaber af Told.
Problemstilling:
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
Løsning:
R
Rigsrevisionen
RR har i januar 2014 afsluttet SKATs andel i beretningen om brugervenlighed og
borgerinddragelse i offentlige digitale løsninger.
Siden sidste opfølgning har RR sendt åbningsskrivelser om to yderligere større undersøgelser om
Skatteministeriets økonomistyring og om SKATs forvaltning af restancerne.
RR har besluttet at udskyde afgivelsen af beretningen om SKATs systemmodernisering fra august
2014 til december 2014. Det er samtidigt besluttet at undersøgelsens skal omfatte
idriftsættelse/implementering af EFI og EKKO.
RR har ligeledes besluttet at udskyde afgivelsen af beretningen om SKATs indsats på TP-området
fra juni 2014 til august 2014.
1 / 2
3XQNW
~
!!:iKA.T
UKS Side 1134
U
K
S
SIR
Opmærksomheden henledes på, at der er en række af SKATs egne opfølgningsfrister, som er
udskudt. Det viser, at der er udfordringer med fremdriften i aktiviteterne.
De rapporter, som har udskudte frister er markeret med gul i fremdriftskolonnen på side 1 og 2 i
opfølgningsprotokollen.
Kommunikation og Presse: -
Økonomi: -
Materiale:
• Oversigt over Rigsrevisionens igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
• Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
2 / 2
3XQNW
UKS Side 1135
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo maj 2014.
Vurdering Antal
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende 11
Ikke helt tilfredsstillende 11
Ikke tilfredsstillende 2
Uden karakter
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side Indholdsfortegnelse Fremdrift
Jan Topp/IT
3 13-003: It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
6 12-050: Brugersystemet e-Export
7 12-051: Brugersystemet Importsystemet
8 13-014: It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R-systemet
10 13-014: It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
13 13-028: It-revision af SAP intern.
15 13-049: It-revision af logisk sikkerhed
17 13-052: It-revision af databærende medier
18 13-044: Procesrevision af e-Export
Jens Sørensen/Inddrivelse
22 12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) §38.51.01 og §38.51.05 (A- og B-regnskabet)
25 13-005: Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
26 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
28 12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat §38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning §38.11.01.10
31 12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
33 12-059: Inddrivelse af ejendomsskatter
34 12-064: Afsluttende årsrevision af §38 regnskabet for 2012
35 13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet.
37 13-009: Løbende revision af § 38 for 2013.
Karsten Juncher/Økonomi
40 13-004: Styring af informationssikkerhed
42 12-046: Revision af årsrapport
Jonatan Schloss/Kundeservice
44 12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
Side 1 af 49
3XQNW
UKS Side 1136
U
K
S
J.nr. 13-5466209
46 12-043: Revision af udgifter på motorområdet §38.23
48 12-062: Revisionserklæring vedr. SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks
bidrag for finansår 2012 vedr. De Europæiske fællesskaber af Told.
49 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet
Side 2 af 49
3XQNW
I I
UKS Side 1137
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse
eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.06.2014 – (Frist udskudt).
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt).
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt).
Side 26 af 49
3XQNW
UKS Side 1138
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge selskaberne
– dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt).
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt).
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen
indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt).
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning
Side 27 af 49
3XQNW
UKS Side 1139
U
K
S
Side af
6. juni
Beslut i gsreferat fra direktio s øde de 6. ju i 4
Deltagere:
Fraværende:
Jesper Rønno Simonsen, Winnie Jensen, Jonatan S hloss, Erling Andersen, Jens Sørensen,
Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stri ker, Jakob Østerbye, Louise E. Olesen
referent
Karsten Jun her
E e Be ærk i ger A svar
lig
Opfølg i g og deadli es
Strategi for
Kundeservi e
Kundeservi e har siden april arbejdet
med at få skabt en strategi for
forretningsområdet.
Nu er ledelsen i Kundeservi e så langt, at
direktionen kunne orienteres om status.
Direktionen tog orienteringen til efterretning.
JoS Direktionen får forelagt den
endelige strategi den . juli
.
Kvartalsvis
opfølgning på
tværoffentlig
digitalisering
Jørgen Pedersen deltog under punktet.
Punktet vedrører statens fælles offentlige
digitaliseringsstrategi.
Der er fire overordnede emner, som vedrører
SKAT:
. Digital kommunikation
. Fælles infrastruktur
. Effektiv sagsbehandling og kontrol
. Grunddatainitiativerne
Det er forventningen, at arbejdet om en fælles
offentlig digitaliseringsstrategi går i gang til
efteråret. Det er samtidig planen, at SKATs
strategi skal tænkes sammen med
udarbejdelsen af en digitaliseringsstrategi.
Man kan læse mere om
digitaliseringsstrategien her
http:// .digst.dk/Digitaliseringsstrategi/De
n‐faellesoffentlig‐digitaliseringsstrategi‐ ‐
Direktionen tog orienteringen til efterretning.
KJ Personaleorganisationerne
orienteres skriftligt om status.
Status på
lokalisering
Jørgen Pedersen deltog under punktet. KJ Du kan læse om søgning efter
lokaler i København her
UKS Side 1140
U
K
S
Side af
6. juni
E e Be ærk i ger A svar
lig
Opfølg i g og deadli es
Punktet vedrører tidsplanen for det videre
arbejde med udmøntningen af de udmeldte
målbilleder.
Direktionen tog orienteringen til efterretning.
http://indblik. ta.dk/Organisa
tion_og_ledelse/Sider/Paa‐
jagt‐efter‐nye‐lokaler‐i‐
Koebenhavn.asp
Kvartalsvis
opfølgning på
revisionsrapp
orter
Jens Madsen deltog under punktet.
Punktet vedrører en status på de
revisionsrapporter fra Rigsrevisionen/SIR, som
er afsluttet eller startet siden sidste kvartal.
Direktionen bemærkede, at Rigsrevisionen har
igangsat undersøgelse af SKATs forvaltning af
restan er samt undersøgelse af
Skatteministeriets økonomistyring.
Direktionen tog derudover opfølgningen til
efterretning.
KJ Du kan læse om
undersøgelsen af
Skatteministeriets
økonomistyring her
http:// .rigsrevisionen.dk/
media/ 6 /Skatteministe
riet‐okonomistyring.pdf
Retningslinjer
for eksamen
og
afgangsprojek
ter
Punktet er en opfølgning på det samme emne,
som var på direktionsmødet den . februar
, som vedrørte ensartede retningslinjer
for frihed ved eksamen og afgangsprojekter.
Direktionen drøftede emnet med henblik på
videre drøftelser med
personaleorganisationerne på HSU den .
juni.
WJ
Ny tidsplan for
SKAT‐intranet
Direktionen drøftede tidsplanen for det ny
intranet.
Direktionen tog tidsplanen til efterretning.
JoS
Aktuelle
nyheder
Intet at bemærke Alle
Evt. Intet at bemærke Alle
UKS Side 1141
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Jeanette Nielsen
Emne: SV: Strategi i Kundeservice
Dato: 17. juni 2014 21:55:34
Vedhæftede filer: Beskrivelse af strategiske aktiviteter i Kundeservice udbytteskat 170614 dp.docx
image001.png
Kære Jeanette
Tak for din mail – jeg har rettet lidt i dit udkast til strategisk aktivitet på udbytteskat.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 17. juni 2014 13:03
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Susanne Thorhauge
Emne: VS: Strategi i Kundeservice
Kære Dorthe,
Jeg sender dig vedlagte udkast til beskrivelse af udbytte som ”strategisk” aktivitet. Jeg modtager
gerne dine bemærkninger, men det skal være i løbet af dagen i dag, da det skal afleveres onsdag.
Mvh
Jeanette
Fra: Connie Møller
Sendt: 16. juni 2014 14:05
Til: Jeanette Nielsen
Emne: VS: Strategi i Kundeservice
Kære Jeanette
Jeg har lige talt med Susanne, der, hvis hun ikke allerede har gjort det, vil bede dig og at udfylde
vedhæftede skabelon ift. hhv. Udbytte og DIAS projektet.
Hvis du har spørgsmål til det praktiske, må du lige kontakte mig.
Jeg vil rigtig gerne have dit bidrag i løbet af onsdagen – hvis det giver udfordringer, må du lige
sige til.
Hilsen - Connie
Fra: Connie Møller
Sendt: 6. juni 2014 13:53
Til: Susanne Thorhauge
Emne: Strategi i Kundeservice
Kære Susanne
(Der er vist ingen ny projektleder?)
UKS Side 1142
U
K
S
I forbindelse med et arbejde, der pågår med at formulere en samlet strategi for Kundeservice, vil
Jonatan Schloss gerne skabe et overblik over igangværende og påtænkte projekter og aktiviteter.
Der er derfor brug for, at du for projektet Udbytte udfylder vedhæftede skabelon. Det skal
samlet fylde 1 max. 2 sider. Desværre er fristen fredag d. 13. kl. 14:00. Udfyldelsen af skabelonen
skal ikke være en uddybende beskrivelse af projektet, men skal for relevante elementer skrives
op imod det fokus og de mål, der ligger i strategien. Endvidere skal det inddrages, på hvilken
måde brugerne er involveret undervejs i processen samt hvordan de valgte tiltag lige netop er
den rigtige løsning på de udfordringer, der skal overkommes.
Vedhæftet er:
• Udkast til strategi
• Skabelon til udfyldelse
• Eksempel på et udfyldt skema over en ønsket aktivitet
Hvis du har spørgsmål, holder vi et møde for alle bidragsydere onsdag d. 11. kl. 11:30 – 12:30 i
lokale 7127/7129 – der kommer en indkaldelse efterfølgende.
Med venlig hilsen
Connie Møller
Kundeservice
Data og Kanalstrategi
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Connie.Moller@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 15 77
UKS Side 1143
U
K
S
Titel Indberetning og afregning af udbytteskat
Kontaktperson Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål Sikre at udbytteudlodder får angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af at der er overensstemmelse mellem den indbetalte
udbytteskat og den skat udbyttemodtager får refunderet via årsopgørelsen.
Baggrund og
væsentlighed
Vedrørende indberetningsløsning:
Det er konstateret at løsning til indberetning af udbytte- og udbytteskat ikke
fungerer fuldt ud tilfredsstillende. Dette beror på tilbagemeldinger fra
virksomheder, professionelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT.
Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat;
fejlrettelser kræver ressourcer både hos virksomhederne og hos SKAT. Bedre
indberetningsløsninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre
kontroller af om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den
skat, der indgår på borgerens årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år
konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat
fra udbyttemodtagere i udlandet og det er konstateret, at der er et behov for
at vurdere de nuværende processer og arbejdsgange for behandling af disse
anmodninger.
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende
udbytteangivelse og uoverensstemmelser mellem betalt udbytteskat og
efterfølgende godskrevet og refunderet udbytteskat ønskes klarlagt.
Aktiviteter og
ønsket effekt
Vedrørende indberetningsløsning:
Der skal etableres et grundlag for beslutning af hvorledes
indberetningsløsning kan forbedres på kort og lang sigt, herunder om
• Nuværende TastSelv-løsning skal tilrettes
• Ny TastSelv-løsning skal etableres
• Ekapitalløsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger
• Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en
mulighed
Det vil bidrage til øget kundetilfredshed og færre ressourcer til fejlrettelser.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for
indberetning og afregning af udbytteskat. Det vil resultere i en overordnet
opgavebeskrivelse og konkrete anbefalinger til det videre arbejde med
gennemførelse af de nødvendige afstemninger og kontroller.
Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag for beslutning
om ressourcer og organisering af den samlede administration af
UKS Side 1144
U
K
S
udbytteskatten, også set i forhold til SKATs målbilleder 2020.
Det vil – samlet set – bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Ressourcer og
forudsætninger
Vedrørende indberetningsløsning:
At skabe et beslutningsgrundlag for den videre proces kræver en løbende
indsats i Afregning Erhverv. Systemændringer vil kræve, at der afsættes
budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse af krav til løsning. Det kan
ikke på nuværende tidspunkt præciseres nærmere.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af 4
medarbejdere i SKAT. Det igangsatte arbejde skal tilpasses øvrige opgaver, og
der kunne med fordel tilføres ressourcer til færdiggørelse af arbejdet i
gruppen.
Sammenhænge
og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet
beslutning om andre systemændringer og tidsperspektivet for disse. Der kan
eksempelvis nævnes planer for nedlukning af system 3S, udbud af hele
TastSelv, modernisering af eKapital og idriftsættelse af XBRL-løsning for
indberetning af selskabsselvangivelsen.
Der har fra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-
løsning til indberetning af udbytteskat, og der vil være mulighed for
samarbejde med eksterne interessenter.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for
indberetning og afregning af udbytteskat skal der ses på snitflader i forhold til
andre forretningsområder i SKAT.
Kommunikation Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern
kommunikation.
UKS Side 1145
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Randi Merete Nielsen
Emne: Kort skriv om Udbytteskat
Dato: 19. juni 2014 10:43:00
Vedhæftede filer: image002.png
Kære Randi
Jf vores møde vedrørende ledelsesinformation får du et kort skriv om Udbytteskat:
Betaling og Regnskab har opgaverne vedrørende angivelse og betaling på Udbytteskat, herunder
regnskabsopgaven, således at der sker korrekt regnskabsaflæggelse i SKATs regnskab.
Endvidere opgaverne vedrørende - tilladelse til nettoindeholdelse af udenlandske
hovedaktionærer.
Refusion af udbytteskat til skattefrie fonde/foreninger og personer/selskaber i udlandet.
Endvidere
- Attestation vedrørende udbytteskat
- Attestation af skattepligt/hjemserklæringer
- Attestation af dansk skattepligt ved tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat.
-
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget en personaleafgang og der
er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de enkelte områder.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Dorthe.Pannerup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 80
UKS Side 1146
U
K
S
Processtyring i SKAT gennem præcisering af koncept
for procesejerskab – status pr. juni 2014
Indledning og formål
SKAT gennemførte i 2013 en kortlægning af, hvordan procesejerne bidrager til at sikre
retssikkerhed og kvalitet i SKATs kundevendte processer mhp. at sikre understøttende
instrumenter. Kortlægningen konstaterede følgende primære udfordringer ved det eksi-
sterende procesejerkoncept:
• Klar og entydig formålsbeskrivelse for procesejerne, der har fokus på koordine-
ring på tværs af ”producenter”
• Handlemuligheder og kanaler til at rejse problemstillinger og tage hurtig aktion
på fejl og uhensigtsmæssigheder med fokus på processerne
• Ansvar for processer på de forskellige organisatoriske niveauer. Herunder af-
grænsning af ansvarsfordelingen mellem procesejerne og de relevante relationer
og styrkelse af samarbejdet
• Måling af og opfølgning på procesperformance, evt. i form af øget procesfokus i
styringsmodellens KPIere. Opfølgning på procesperformance og sikring af pro-
cesfokus i forandringsstyringen.
I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge, hvor-
dan SKATs tværgående processtyring kan forbedres, så det i højere grad styrker kvalitet
og retssikkerhed og bidrager til den tværgående styring af SKATs aktiviteter. Arbejds-
gruppens opgave er i to faser, at: Indhente inspiration fra eksterne organisationer om
procesejerskab, opstille formål og begrebsapparat for SKATs processer, udarbejde gover-
nancestruktur dvs. beskrive rolle- og ansvarsfordelingen mellem procesejeren og relevante
relationer. Derudover skal arbejdsgruppen anvise fælles understøttende instrumenter for
procesejernes arbejde. Hensigten er at udvikle et procesejersskab som er forankret i
SKATs eksisterende organisering og styringsmodel.
Status for arbejdet
Arbejdsgruppen har netop afsluttet fase 1 af arbejdet, hvor der er blevet indhentet inspi-
ration fra eksterne organisationer og gennemført workshops med de underdirektører og
kontorchefer, som har procesejeransvar eller har en rolle i processtyringen. På den bag-
grund er der opstillet et målbillede for procesejerskab i SKAT, rolle- og ansvarsbeskrivel-
ser for rollerne i processtyringen og de relationer, som bidrager til den samlede processty-
ring i SKAT. Derudover har Deloitte udarbejdet en vurdering af SKATs procesmoden-
Notat
23. juni 2014
J.nr. 14-0478834
Departementet, Indsats og
Inddrivelse
NKL
SKAT, Økonomi,
Forretningsudvikling
HHØ, TS
Bilag:
1- Erfaringer fra eksterne
2- Rolle og ansvar, samt
governance
3 – Deloittes survey af
procesmodenhed
Punkt 7.2
i
Wl7;>
Skatteministeriet
UKS Side 1147
U
K
S
Side 2 af 6
hed, som bl.a. konsoliderer behovet for formalisering af procesejerskab, samt instrumen-
ter og standarder.
Erfaring med styring af processer fra eksterne organisationer
Alle de eksterne cases viser, at der er behov for procesejer-kompetencer og -specialer, der
kan bygge bro mellem fx lovgivning og forretning, systemejere og forretning, samt sikre,
at der arbejdes efter organisationens vision. De eksterne cases havde således alle proces-
ejerskab i én eller anden form.
De undersøgte cases viser endvidere, at en organisations erfaringsgrundlag og modenhed
ift. procesorientering sammen med ledelsens commitment er afgørende for, hvilket
governance set-up og formål der vælges for procesejerskab, fx om der er ledelsesmæssig
ilje til at afgive ressourcer, eller at andre produktionsafdelinger trækker på procesejernes
kompetencer og ressourcer.
Derudover fremgik det tydeligt, at procesejerkonceptet skal være transparent og over-
skueligt fx afspejlet i, at det er tydeligt for organisationens interne interessenter, hvilke
processer/ydelser (aktiviteter), der ejes af procesejerne. Dernæst følger en tydelig beskri-
velse af hvilket ansvar, der følger af netop dette ejerskab (se bilag 1 om erfaringer fra
eksterne organisationer).
Derimod er der stor variation i forhold til, hvor dybt procesejernes kortlægning og regule-
ring af processerne er i de eksterne cases.
Målbillede for procesejerskab i SKAT
På baggrund af 3 workshops er der udarbejdet et målbillede for procesejerskab, dvs. for-
mål, roller og pligter i processtyringen i SKAT, samt udkast til rammerne for en gover-
nance-model. Disse er vedlagt som bilag 2.
Processtyringen kræver bidrag fra en række afdelinger, som dermed har en rolle i proces-
styringen. Foruden procesejere er det produktionsafdelingerne, Jura, It, og Økonomi. Det
er derfor vigtigt at fastslå, hvad deres rolle og pligter ift. processtyringen er.
I figur 1 er vist et overblik over rollerne i processtyringen i SKAT. Der er her i vidt om-
fang tale om en præcisering af en nuværende praksis, om end praksis ikke i dag som
nævnt er beskrevet tilstrækkeligt eksplicit, og derfor er forskellig på forskellige fagområ-
der.
Formål og vision for procesejerskab:
Procesejeren skal sikre, at processerne fungerer tilfredsstillende, og at ydel-
serne har den rette kvalitet og effektivitet set ud fra et kundeperspektiv
Ydelserne og aktiviteterne er tilrettelagt mhp. at kunderne oplever, at
SKATs afgørelser er forståelige og lever op til SKATs retssikkerhedsbegreb
Procesejerne skal sikre en tværorganisatorisk koordinering og sammenhæng
mellem de digitale og manuelle processer.
Punkt 7.2
•
•
•
UKS Side 1148
U
K
S
Side 3 af 6
Det fastslås her som overordnede principper:
- Ydelseskataloget skal være udgangspunkt for processtyringen. Der er såle-
des ikke tale om, at processtyringen skal ske ud fra fx it-systemer eller organisato-
risk enhed, men ud fra den kundevendte ydelse
- Alle ydelser og aktiviteter skal være tilknyttet en procesejer, og der skal
være transparens herom. Det er tvivlsomt, om der i dag leves op til dette på al-
le områder, og ejerskabet er ikke bredt kendt i organisationen.
- Procesejerne skal have det overordnede ansvar for både digitale og manu-
elle processer. Dette praktiseres i dag forskelligt på de forskellige opgaveområ-
der.
Figur 1: Roller i processtyringen:
I figur 2 er vist et overblik over, hvilke pligter hhv. Jura, IT, Produktionsafdelinger og
Økonomi har i processtyringen, og hvilke pligter procesejerne har. Der er også her i vidt
omfang tale om en præcisering af en nuværende praksis, om end praksis ikke i dag som
nævnt er beskrevet tilstrækkeligt eksplicit, og derfor er forskellig på forskellige fagområ-
der.
Figur 2: Pligter i processtyringen
Procesejer
Ansvartig for aldedigi1ale
ydelsertilrettelæggesener
etkundepe1Speklivog
levereskorrekt ogtilliden
Ansvart~ for atomsætteny
lovgivning og
fortledrirgsinltialiverfil
forretningsmæssige kravlil
~
-systemerne-testede
funktionelleløsninger
Ansvartig for atopsfille
rammerog retningforde
manuelleprocesser
Følge oppå om
hovedp
rocessernefungerer
tilf[edsslilleme(gennan
målinger)
Prioritere,igangsætte og
ledeforbednngsinitiativer
bl.a.påbasisaf
opfølgningen
Pligttil a
tinvolvereog
koordineremed
produktionsafdelinger,
Jura,IT og Økonomi
Jura
Ansvart~for atfortolkeny
lovgivning og anvise
løsningerill. de
forretningsmæssige
muligheder
Sparremed proces~erom
nyeløsningerog nypraksis
fprocesserogsystemerpå
baggnmdafny
lovgivning/fcxtolkningstidra
glfejl og mangler
IT
Omsættede
forretningsmæssige krav
til tt-systememe
sparremed procesfjerorn
alomsættedeforretnings-
mæssigekravtn11
lnitialivpligltllatplanlægge
test og kval1tetssiknng afrt-
løsningerneisamaræjæ
med proceseierne.
Deltageri1l-forandrngs-
proJekter
Produktions•
afdeling
Ansvarlig forudmønte
processerne(heru!Xler
retningsllnierlprocedu-e-)og
levereydelserne
Ansvarlig farats1kre
procesetterleiese
Ansvarlig forattræneog
kommunikerepr~is
PligtIII atmelde
probiernerl*r<lsænåi~
rluds\llng tilproceseier
Økonomi
Ansvaret for at opstille
KP! efter procesejer og
produktionsafdelingers
krav
BJStåmeddata.
udsøgningerog anayser111
monrtoreringlJ!lfolbronng
LevereIntern
kvalnetss1knrgener
procesejers kraJ
Biståmedsparringom
økonomi ilovarbejdet
Punkt 7.2
UKS Side 1149
U
K
S
Side 4 af 6
(Se bilag 2 - plancher med rollebeskrivelser og governancestruktur)
Deloittes survey af SKATs procesmodenhed
Deloitte har gennemført en modenhedsvurdering af SKAT. Den viser, at SKAT har et
godt fundament, der muliggør et fremtidigt struktureret procesarbejde. Det ofte lange seje
træk med at skabe en kultur med fokus på processer har SKAT etableret, dvs. at Deloitte
vurderer, at viljen, forståelsen og kulturen er på plads, men der fortsat er udfordringer
med at etablere systematiske rammer for målrettet og værdiskabende procesarbejde.
Af udfordringer nævnes, at der er en betydelig variation i opfattelsen af udgangspunktet
for organisationens procesarbejde mellem procesejere og ledere, og at der ikke er fælles
standarder for og systematik i procesarbejdet på tværs af SKAT. Det nævnes også, at der
er en uklar rollefordeling og afgræsning af ansvarsområder, hvilket følger af en uklar le-
delsesmæssig forankring af procesarbejdet. Endelig er der et behov for beslutning om,
hvorvidt procesarbejdet også skal omfatte manuelle processer, hvilket kendetegner stør-
steparten af øvrige procesorienterede organisationer.
Af styrker nævnes, at der er en stor åbenhed i SKAT, som muliggør konstruktiv drøftelse
af behov og mål for udvikling på området. Det nævnes også, at der findes intern certifice-
ring af medarbejdere til procesarbejde (god grobund for implementering af procesdrevne
arbejdsmetoder), og at der er en kultur, hvor medarbejderne accepterer og forstår værdien
af en procesdrevet tilgang til arbejdet. Det øger muligheden for at styrke proceskompe-
Jura
Pligterjura:
lfbm.Iovprocesæninddrages
procesejer1anvisnirgafløsni~er
panylovgivning (ty~skprojekter)
ogellerfejllfllangler
Udarbejdelosningsortentereæ
høringssvartil~ pånyplarJagl
lovgivning
------------------------------------
Pligterprocesejer.
Koordinerehøn
~sSl'artllJ
ura
Ansvarforlmplemenlert~ alny
lovgivning
Inddragejuraløbendeved
fejl og mangleriprocesærog
systemer
IT
PligterIT:
Planlæggeog gennemføre
ændrtngerIsystemunæistøtte!sen
Pligttil almeldeomfejlidel
nuværendert-sel-uptil proceæjer
Pligtrn atsikreatsystemerne
afviklesmed en høj kvalrtetog
blgængel~hed
.-------.---------------------
Pligterprocesejere:
Udarbej(Jedeforremr~smæs:ige
krav
Gennemføredefunktiooelletest(ud
frausecasemv )
Drøfteløsningerpåfejlog
ændrthgsønskertlllt-
uncterstøttelsenlnedil
DeltageI
11-forandrir,;is~qelder
Produktionsafdeling
Pligterproduktionsafd.:
Plglfil atstillekravUlKPI,saml
besknvearbfjdsgangeog
standarder
PliglUl atefferteveret~ngslinje'æ
forhvoroanviprodocererenyoe!se
fx sagsbehaooli~stiderforen
aigørelseogtiøringsfrtsler
PlglHl løbende allnvoivere
procesejerneifejl,vartalion.
forsinkelsermv.
-- ---. -----------------------. ---
Pligterforprocesejere:
PI~!Ul atudarbejæretnir,;i9Jnjer
forydelserne
Pl~tlil atlevereet billedeafde
overord~kemeprncesser
PligtIII atlevereforsl,:i;i til løsninger
pasystemallskef~I C9mangler
mhp.prtolileri!YJC9besllAnirg
--
Økonomi
Pligterlkonani:
Pligtfil atmeldeom
problemerlærdringer1
styrtngsmodellen(KPI)
Levereinformaliooom statIBfor
intern kvalltetss1kringognye
(forandnngs-))roJekterpåvei
Pl~Ifil atleveredataog
udsøgningerlil brugfor
rnonltorenngafprocesserne
Pligterprocesejere:
Udarbejdekravbl intern
kValilelss1knrgC9 KPI
Punkt 7.2
UKS Side 1150
U
K
S
Side 5 af 6
tencer og systematisk anvende dem. SKATs fokus på styring i løbet af de seneste år for-
stærker dette yderligere (se bilag 3 – hovedkonklusioner fra Deloittes survey).
Det fremadrettede arbejde
I august måned påbegyndes fase 2 i arbejdet. Hensigten var oprindeligt, at fase 2 skulle
fokusere på at anvise instrumenter for procesejernes arbejde. Der har imidlertid vist sig et
behov for også at gennemføre en gap-analyse, som tager udgangspunkt i de resultater, der
foreligger i fase 1, dvs. målbillede i form af formål, roller- og pligter og ramme for gover-
nance-modellen.
Det betyder at scopet for fase 2 udvides, således analysen har til formål at:
Konkretisere udfordringer, som kendetegner procesejerskabet i dag, og som al-
lerede er beskrevet på et overordnet plan på baggrund af undersøgelsen ”retssik-
kerhed i processtyringen”, som blev gennemført i 2013 . Med udgangspunkt i det
eksisterende målbillede og den foreliggende rolle- og ansvarsbeskrivelse, skal ana-
lysen komme med anbefalinger til, hvordan SKAT kan løse de identificerede ud-
fordringer.
Opstille et begrebsapparat for SKATs processer/processtyring, som skal bru-
ges til at etablere et fælles sprog omkring processer i SKAT
Udarbejde governance-model, som tager udgangspunkt i det foreliggende ud-
kast hertil og skal indeholde en definition af de enkelte aktørers konkrete sty-
rings- og opfølgningsopgaver og en metode til at måle og følge op på procesper-
formance. Governance-modellen skal kunne fungere sammen med Styringsmo-
dellen.
Undersøge instrumenter, ressourcer og kompetencer der skal til, for at SKAT
kan opfylde målbilledet for procesejerskab. Det er væsentligt, at analysen tager
højde for de instrumenter, som allerede findes, og inkluderer disse i løsningsfor-
slagene.
Det foreslås, at analysen tager udgangspunkt i enkelte cases, som udvælges på en sådan
måde, at de dækker de forskellige typer af processer i SKAT, som procesejere har ansva-
ret for (fx digital, manuel, fagspecifik, tværfaglig).
Der kan blive behov for at inddrage eksterne konsulenter i dette arbejde for at understøt-
te arbejdsgruppen. Der skal arbejdes mod at have en model for processtyring klar inden
turnusanalysen for Kundeservice påbegyndes i oktober.
Resultaterne skal kunne hæves op fra det case-specifikke niveau til et generelt rammesæt-
tende niveau, så anbefalingerne kan anvendes på alle procesejerområder i organisationen.
Anbefalingerne skal desuden indgå som en del af SKATs styringsmodel.
Leverancer:
Fase 2:
Anbefalinger til hvilke instrumenter og standarder, der bedst understøtter pro-
cesejerskabet
Punkt 7.2
•
•
•
•
•
UKS Side 1151
U
K
S
Side 6 af 6
Gap-analyse – beskrivelse af i hvilket omfang nuværende procesejere kan opfylde
målbilledet
Plan for implementering af det nye procesejerbegreb, herunder indstilling til prio-
ritering af indsatser
Samlet beskrivelse af procesejerskab i SKAT (i form af governance bestående af
roller, pligter, processer, instrumenter).
Implementeringsplan, herunder udarbejdelse af instrumenter og standarder til
støtte.
Proces: Der etableres en arbejdsgruppe i forlængelse af den nuværende arbejdsgruppe
med repræsentanter for procesejerafdelingerne, IT, Jura, samt repræsentanter fra produk-
tionsafdelingerne, som skal gennemføre nedenstående plan.
Tidsplan for arbejdet i Fase 2
Krav og valg af cases
Anbefalinger til instrumenter (ud
fra pligter) og valg af 1-2
instrumenter pr. relation
Krav til KPIere
Plan for afprøvning af
instrumenter
Plan for arbejdet
i uge 32-35 (august)
Afprøvning af instrumenter / KPI
på hver case-typer
Hvor er der gap ift. nu?
Afholde workshops
Dokumenterer findings
Instrumenter/KPI
udarbejdes i uge 36-41
(september) Beskrive samlet billede for
processtyring i SKAT
Krav til processtyring og KPIere ift.
styringsmodellen
Anvendelse af instrumenter
Udarbejde implementeringsplan
Kobling af processtyring
til styringsmodellen i 42 -
43 (oktober)
Punkt 7.2
•
•
•
•
UKS Side 1152
U
K
S
Dagsorden
J.nr. 14-3250145
Direktionsmøde den 25. juni 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 – 12.30
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Oplæg fra Revisionschefen
Kurt Wagner deltager un-
der punktet
KJ 1. Forblad
2. 2013-regnskabet
3. Faglig organisering
45 min
2. Lokalisering
Jørgen Pedersen deltager
under punktet
KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Indbliksartikel
4. Proces for imple-
mentering
45 min
3. Lokalisering Østbanegade KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Bilag
45 min
4. Lederdialog WJ 1. Forblad
2. Notat
3. Vejledning
10 min
5. Udvikling af medarbejder-
nes skrivekompetencer
JoS 1. Forblad
2. Notat
3. Status
15 min
6. Karriereveje IT JTR 1. Forblad
2. Bilag
10 min
7. Styresignal WJ 1. Forblad
2. Procesbeskrivelse
3. Styresignal
4. Høringsportal
10 min
8. Clean Desk KJ 1. Forblad
2. Notat
5 min
Side 1 af 2
SKAT
UKS Side 1153
U
K
S
3. Tidsplan
4. Retningslinjer
9. Sikkerhedshåndbøger KJ 1. Forblad 5 min
10. Aktuelle sager Alle 1. Dagsorden til for-
mandsmøde 23. juni
20 min
11. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste
12. Foreløbig dagsorden til
direktionsmøde 2. juli
2014
Alle 1. Foreløbig dagsorden
13. Eventuelt Alle
Side 2 af 2
UKS Side 1154
U
K
S
Forelæggelse for direktionen
Oplæg fra revisionschefen
Journal nr. Direktionsmedlem Sagsbehandler Godkender
14-3278701 Karsten Juncher Solveig Johnsen Jems Madsen
Indstilling:
Direktionen og revisionschefen drøfter det overordnede billede af revisionen af finansåret 2013.
Desuden drøftes SIRs oplæg til tilrettelæggelse af revisionen af finansåret 2014.
Problemstilling:
Chefen for Skatteministeriets Interne Revision (SIR) præsenterer ved afslutningen af revisionen
af et finansår SKATs direktion for sine observationer vedr. revisionen, og sine overvejelser om
revisionen af det kommende finansår.
Løsning:
Med udgangspunkt i planchesættet ”Observationer vedr. 2013-regnskabet” drøftes revisionschefens
overordnede billede af revisionen af finansåret 2013.
Herefter vil revisionschefen med udgangspunkt i planchesættet ”Skatteministeriets Interne Revision –
Faglig organisering” fortælle om sine overvejelser om tilrettelæggelsen af revisionen af finansåret
2014. De enkelte plancher vil ikke blive gennemgået, men sætter danner grundlag for at trække
nogle konklusioner på tværs vedr. organiseringen af revisionen.
Revisionsplanen for 2014 er fortsat under udarbejdelse. Når der foreligger et udkast til
revisionsplan, vil det blive vendt med direktionen.
Kommunikation og Presse: -
Økonomi: -
Materiale:
• Planchesæt: Observationer vedr. 2013-regnskabet.
• Planchesæt: Skatteministeriets Interne Revision – Faglig organisering.
1 / 1
3XQNW
~
!!:iKA.T
UKS Side 1155
U
K
S
Observationer vedr.
2013-regnskabet
Revisionschef Kurt Wagner
Skatteministeriets Interne Revision
3XQNW
i
~\17)
Skatteministeriet
UKS Side 1156
U
K
S
Rammen for Skatteministeriets Interne Revision (SIR)
2
a) Selvstændig enhed under departementschefen
b) Rapporterer til ledelsen i SKAT, departementschefen og Rigsrevisionen
c) Revision af § 9 og § 38 regnskaberne og forvaltningen af opgaverne i SKAT
I. Undtagelse: Lønrevision og bevillingskontrol.
d) Rådgivningsopgaver og særlige undersøgelser efter departementschefens godkendelse.
e) Vurdering af påtænkte væsentlige ændringer af regnskabssystemer eller forretningsgange, der
har betydning for revisionen. (Rigsrevisorlovens § 10)
f) Erklæring og beretning om den udførte revision i den enkelte virksomhed.
3XQNW
UKS
Side
1157
U
K
S
Barrierer for ”bedre eller endnu bedre service” fra Intern
Revision
3
a) Regnskabstallene for både § 9 og § 38 er godkendt og afleveret inden vores revision er
afsluttet. Årsrapporten er ligeledes underskrevet inden vores revision er afsluttet.
b) Regnskabsdokumentationen og afstemninger m.v. udarbejdes først efter, at regnskaberne er
lukket.
c) Det ledelsesmæssige ansvar for processerne er ikke entydigt placeret
o System- og procesejeransvaret er fordelt på mange. Ingen har/tager ansvaret for den samlede proces, hvilket medfører, at
opgaver ikke bliver prioriteret ud fra helhedstankegang.
o Giver risiko for ”silo-tænkning” og manglende overblik/vidensdeling.
d) Central placering af regnskabschef og afstemningskontor
e) Generel nøglepersonsafhængighed
3XQNW
UKS
Side
1158
U
K
S
Iagttagelser
4
SKATs rapportering
• Mange betydelige fejl i SKATs rapportering, f.eks. i årsregnskaber, perioderegnskaber og
aktstykker
o SKAT løber en betydelig risiko for at rapporter ukorrekt til eksterne interessenter
3XQNW
UKS
Side
1159
U
K
S
Iagttagelser
5
SKATs compliance
• Mange sager, hvor SKAT har handlet lovstridigt eller uden den fornødne hjemmel, f.eks.
ejendomsvurderingerne, sagerne i Økokrim, afskrivninger før forældelse, sagsbehandlingsreglerne.
• SKATs afgørelser og varetagelse af opgaver (toldtilsyn og kontrol) iht. EU-lovgivningen.
3XQNW
UKS
Side
1160
U
K
S
Iagttagelser
6
SKATs drift
• Inddrivelsesprocessen må på nuværende tidspunkt anses for nødlidende.
• Det egentlige inddrivelsesarbejde har stort set ikke været udført i næsten et år.
• It-sikkerhed
o Fortsat et stort arbejde i konkretisering og implementering samt anvendelse af gældende it-sikkerhedspolitik. Store dele
af organisationen har ikke kendskab til indholdet og væsentlige områder er ikke implementeret.
• Anvendelse af gammelt it-udstyr på udvalgte it-systemer (f.eks. D/R-systemet)
o Der kan ikke længere skaffes reservedele
o Ingen support siden 2001
3XQNW
UKS
Side
1161
U
K
S
Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
7
§ 38 regnskabet
Revisionstema 1
• Løbende revision af § 38 regnskabet
• Uanmeldt kasseeftersyn ved Motorekspedition Høje- Taastrup
• Rapport om fejl og mangler i § 38 regnskabet for 2013
• SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
• Revision af kravenes retskraftighed
• Revision af regnskabsaflæggelsesprocesser, der er berørt af omlægningen til EFI/DMI(indgår under tema 4)
• Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen (DMO) (indgår under tema 4)
• Vurdering af processen for regnskabsafslutning (indgår under tema 4)
3XQNW
UKS
Side
1162
U
K
S
Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
8
§ 38 regnskabet
Revisionstema 2
• Opfølgning på revisionen af enheden ”Udland Personinddrivelsen”
• Afskrivning i medfør af § 16 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (INDOG)
• Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
• Undersøgelse af efterlevelsen af ”leasing indgrebet”
• Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO
• Opfølgning på revisionen af SKATs forvaltning af toldgodtgørelse, toldfritagelse og undladelse af opkrævning af
told fra 2011
• Toldlempelse på grund af varens særlige anvendelsesformål (End use)
Revisionstema 4
• Vurdering af processen for regnskabsafslutning
• Revision af regnskabsaflæggelsesprocesser, der er berørt af omlægningen til EFI/DMI
• Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen (DMO)
• Systemmodernisering - status på fremdrift
3XQNW
UKS
Side
1163
U
K
S
Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
9
It-revision
• It-revision af styring af Informationssikkerhed
• It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R systemet
• It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
• It-revision af SAP-basis for SAP38
• It-revision af logisk sikkerhed
• It-revision af databærende medier
• It-revision af it adgangsstyring og it rettigheder
• It-revision i forbindelse med procesrevision af e-Export
• Indberetning via TastSelv Borger og Erhverv - samt øvrige indberetningsmuligheder
• Virksomheders indberetning til eKapital-systemerne
Særlige revisionserklæringer mv.
• SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2013 vedrørende EU’s egne indtægter(Told)
• Gennemgang af Skatteministeriets momsredegørelse for 2012 - EUs egne indtægter, moms
• Revisioner af SKATs opgørelse og afregning af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på grundlag af moms og
BNI for finansåret 2013
• Revision af SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2012 som indgår i grundlaget for
opgørelse af Danmarks bidrag til EU´s egne indtægter
• Revision af fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer EGFL – følgekontrol
3XQNW
UKS
Side
1164
U
K
S
Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
10
Alle revisionstemaer § 9 regnskabet
• Løbende revision af SKATS § 9 regnskabs 2013
• It-revision af SAP-basis for SAP Intern
• It-revision af SAP-basis for SAP38
• It-revision af SKATs licensstyringsamt overholdelse af lovbestemte og kontraktlige krav
• Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af IT-tjenesteydelser 2013
• Afsluttende revision af SKATs § 9 regnskab 2013
• Gennemgang af SKATs årsrapport 2013
3XQNW
UKS
Side
1165
U
K
S
Skatteministeriets Interne
Revision
Faglig Organisering
3XQNW
_J
I_
_J
UKS
Side
1166
U
K
S
HVORFOR FAGLIG ORGANISERING?
Formål:
Sætte det mest relevante revisionshold til den enkelte opgave.
Større fleksibilitet og optimal udnyttelse af Interne Revisions ressourcer
Kompetenceløft hos alle medarbejdere og fokus på videndeling
Fokus på udvikling af den enkelte medarbejder
Mulighed for varierende og udfordrende opgaver
Organisationsform som understøtter procesorienteret revision, og som samtidig tager
højde for faglige styrker
Sikre at medarbejderne er fremover organiseret omkring opgaveløsning og ikke faglige
emner
Mulighed for at medarbejderne på sigt breder sig over større opgaveportefølje og
beskæftiger sig over flere opgaveemner.
23-06-2014
Side 2
3XQNW
UKS
Side
1167
U
K
S
Administrationsejer
23-06-2014
Side 3
FAGLIGE ORGANISERING
Strategiejer/HR-ejer
Opgavedeltager
Opgaveleder
Programejer/Opgaveejer
Kvalitetsejer
3XQNW
UKS
Side
1168
U
K
S
ROLLEBESKRIVELSER – STRATEGIEJER/
HR-EJER
Strategiejer / HR-Ejer
Har det overordnede ansvar for Intern Revision
Ejer revisionsstrategi og revisionsplan
Har ansvaret for at fordele årets revisioner til program- og opgaveejerne og sammen med
disse sammensætte revisionsteams
Varetager kommunikationen med direktion og ministeriets ledelse
Kontakt med Rigsrevisionen
Fokus på egen og Interne Revisions medarbejderes faglige udvikling
HR ansvar herunder MUS samtaler, medarbejderudvikling, trivsel, etc.
Prioriterer afdelingens opgaver
Økonomi- og budgetopfølgning
Afsluttende godkendelse af revisionsrapporter
23-06-2014
Side 4
3XQNW
UKS
Side
1169
U
K
S
ROLLEBESKRIVELSER - KVALITETSEJER
Kvalitetsejer
Ansvarlig for uddannelse af Interne Revisions medarbejdere
Ansvarlig for at sikre, at Intern Revision besidder de rette kompetencer i forhold til opgaver
der skal løses
Overordnet kvalitetssikring af Intern Revisions opgaver
Ansvarlig for Intern Revisions metodologier
Stedfortræder for Revisionschef
23-06-2014
Side 5
3XQNW
UKS
Side
1170
U
K
S
ROLLEBESKRIVELSER – PROGRAMEJER
Programejer
Har samlet fagligt- og revisionsmæssigt overblik over større programmer i SKAT
Ansvarlig for kompetenceopbygning indenfor et eller flere fagområder
Vurderer alle væsentlige forhold i programmet og sørger for at disse medtages i
revisionsprocessen
Har rapporteringsansvar for hele programmet
Ansvarlig for at delkonklusioner og rapporter bliver kædet sammen til overordnede konklusioner
ved årsafslutning
Vurderer løbende hvordan revisionen kan forbedre processer og rutiner i SKAT
23-06-2014
Side 6
3XQNW
UKS
Side
1171
U
K
S
ROLLEBESKRIVELSE – OPGAVEEJER
Opgaveejer
Godkender planlægningsnotat
Overordnet ansvarlig for kommunikation med kunden, særligt i forbindelse med opstart,
afslutning og kritiske forhold
Kvalitetssikring af den enkelte opgave
Godkender rapportudkast
Review af arbejdspapirer
23-06-2014
Side 7
3XQNW
UKS
Side
1172
U
K
S
ROLLEBESKRIVELSE – OPGAVELEDER
Opgaveleder
Udarbejder planlægningsnotat
Styrer og leder den enkelte revisionsopgave
Styrer tidsforbrug på den enkelte revisionsopgave
Varetager dag til dag kommunikation med kunden
Vejleder opgave deltagere
Udarbejder revisionsrapport
23-06-2014
Side 8
3XQNW
UKS
Side
1173
U
K
S
ROLLEBESKRIVELSER - OPGAVEDELTAGER
Opgavedeltager
Dokumenterer den udførte revision
Styrer egen tid
Konkluderer på egne revisionsopgaver
Kvalitetssikrer egne revisionsopgaver
23-06-2014
Side 9
3XQNW
UKS
Side
1174
U
K
S
Stabssekretær
23-06-2014
Side 10
FAGLIGE ORGANISERING
Revisionschef
Senior Managere,
Managere og Revisorer
Senior Managere
og Managere
Senior Managere
Stabschef
Opgaveleder/Opgavedeltager
Opgaveejer/Opgaveleder
Programejer/Opgaveejer
3XQNW
UKS
Side
1175
U
K
S
23-06-2014
Side 11
EKSEMPEL 1 - Revisionsteam
Revisionschef
Revisorer
Stabssekretær
Managere
Senior Managere
Stabschef
= Revisionsteam
3XQNW
UKS
Side
1176
U
K
S
23-06-2014
Side 12
EKSEMPEL 2 - Revisionsteam
Revisionschef
Revisorer
Stabssekretær
Managere
Senior Managere
Stabschef
= Revisionsteam
3XQNW
i),
I-
~
-
a
:
~
t-
u,
-
z
-
~
~
I.
8)
~
~
u,
UKS
Side
1177
U
K
S
1.1 Fagligt niveau
1.2 Dokumentation og
Kvalitetssikring
1.3 Rapporteringskvalitet
1.4 Opbygning af viden
1.5 Forståelse og
anvendelse af SIRs
revisionsmetodik
1.6 Forståelse og
anvendelse af god
offentlig revisionsskik
KERNEKOMPETENCER
23-06-2014
Side 13
2.1 Revisionsplanlægning
2.2 Opgavestyring
2.3 Ansvarlighed
2.4 Udvikling af løsning
2.5 Identifikation og
imødegåelse af risici
4.1 Strategisk fokus
4.2 Forventnings-
afstemning med
interessenterne
4.3 Ser muligheder for
forbedring af SKATs
processer og
procesoptimering
3.1 Fokus på mål
3.2 Udviser initiativ
3.3 Lærer af erfaring
3.4 Tilpasningsevne og
håndtering af forandringer
1. Kvalitet
2. Opgaveledelse og
udførelse
3. Ejerskab og
engagement
4. Forretningsfokus
3XQNW
I
I
I
_I
-
I
I
I
UKS
Side
1178
U
K
S
KERNEKOMPETENCER - EKSEMPEL
23-06-2014
Side 14
3XQNW
1.1 Fagligt niveau Har stort kendskab til faglige standar-
der, Interne Revisions værktøjer og
revisionsmetoder.
Sikrer kvalitet i alle tildelte ansvarsom-
råder og revisioner.
Henleder, i god tid, den revisionsan-
svarliges (opgaveleder eller opgave-
ejer) opmærksomhed på forhold, der
skal drøftes og løses.
Er i stand til at udføre procesorienteret
revision.
~
5KATrEI\II 11'\115 ERIET
Har højt fagligt niveau på et eller
flere fagspecifikke områder.
Er i stand til at oplære medarbej-
dere i Interne Revision.
Er i stand til at udføre procesorien-
teret revision og guide de øvrige
medarbejdere i revisionsteamet.
Har en dybdegående viden på et
eller flere fagspecifikke områder.
Fokuserer på at oplære og udvikle
medarbejdere i Interne Revision.
Leder problemfri og rettidig leve-
ring af Interne Revisions opgaver
af høj kvalitet gennem optimal
udnyttelse af de ressourcer der er
til rådighed.
Har ansvaret for at fremme pro-
cesorienteret revision i hele Inter-
ne Revision.
UKS Side 1179
U
K
S
SPØRGSMÅL
Spørgsmål?
23-06-2014
Side 15
3XQNW
UKS
Side
1180
U
K
S
Side 1 af 2
26-06-2014
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 25. juni 2014
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye, Jørgen Kromann Jørgensen (referent)
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
Oplæg fra
revisions-
chefen
Revisionschef Kurt Wagner deltog under
punktet.
Direktionen og revisionschefen drøftede det
overordnede billede af revisionen af finansåret
2013.
Der blev aftalt, at revisionschefen og
Inddrivelse drøfter samarbejdsprocesser i
forhold til regnskabsprocessen.
KJ Direktionen og
revisionschefen
drøfter revisionsplan
2014 medio august
Lokalisering Direktionen godkendte justeringer af
målbillederne for 2020.
KJ
Lederdialog Direktionen godkendte koncept for lederdialog
og proces for lederdialogen 2014.
WJ Formændene for
chefforeningerne
orienteres.
Udvikling af
med-
arbejdernes
skrive-
kompetencer
Forståelige, ensartede og velformulerede
afgørelser er en forudsætning for retssikkerhed i
praksis.
Derfor har direktionen besluttet, at udvikling af
medarbejdernes skrivekompetencer prioriteres
som et strategisk fokusområde for SKATs
uddannelsesindsats.
Der bliver arbejdet på et koncept for interne
kurser målrettet sagsbehandlere og udvikling af
e-læringskurser som tilbud til en større gruppe
af skrivende medarbejdere.
Initiativet er en del af Godt Sprog i SKAT,
hvor der også er fokus på godt sprog i
standardtekster.
JoS Udvikling af
medarbejdernes
skrivekompetencer
drøftes i HSU.
Karriereveje IT Program- og projektledelse i IT gennemfører et
pilotprojekt om karriereveje. Status er, at det
har været et givtigt tiltag for kontoret at indføre
karriereveje med tilhørende roller.
Direktionen tog status til efterretning.
Pilotprojektet evalueres endeligt efter
gennemførsel af MUS.
JTR Personale-
organisationerne
præsenteres for
evalueringen i HSU-
KML
UKS Side 1181
U
K
S
Side 2 af 2
26-06-2014
Styresignal Direktionen godkendte udkast til styresignal om
styresignaler, SKAT-meddelelser og
høringsportal.
WJ
Clean desk Direktionen besluttede koncept for udrulning
af clean desk-politik efter sommerferien.
Clean desk har tidligere været drøftet i
direktionen og HSU. Clean desk betyder blandt
andet, at medarbejdernes arbejdspladser skal
være ryddet ved fravær.
KJ
Sikkerheds-
håndbøger
Direktionen godkendte status på arbejdet med
sikkerhedshåndbøger.
KJ
Bemanding af
FFF- og
GLEG-sager
Direktionen drøftede status på bemanding af
FFF- og GLEG-sager.
JoS
UKS Side 1182
U
K
S
,-
__\ I .,'
r
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for maj 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallene i SAP 38 for maj 2014 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for maj 2014.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Afstemning afSKS-konto 6123 Momsufregning fra Moderniseringsstyrelsen
I forbindelse med afstemning afSKS-k.1. 6121 og 6123 til SAP38 blev der ijanu-
ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning afSKS-kt. 6121 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport af regnskabsåret 2014.
Generelle bemærkninger til regnskabet for maj måned
Til orientering er der gennemført rentekørsel på Skattekontoen på alle afklarede
cvr-numre i maj 2014 og i forlængelse heraf ligeledes gennemført rykkcrkørsler.
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget månedlig rykning og renteberegning af motorafgif-
ter efter implementeringen i juni måned 2012 og som følge deraf ikke sket over-
sendelse afkrav til inddrivelse. Større registreringsafgiftsbeløb er dog rykket og
renteberegnet individuelt. Systematisk rykning vedrørende ejer- og vægtafgift er
påbegyndt ultimo november måned 2013.
Vedrørende SE-numre rykkes der i takt med, at de enkelte sager bliver gennem-
gået. Vedrørende cpr-numre er der frem til ultimo maj rykket for borgere født
26.xxxx - 31.xxxx.
Processen har været midlertidig sat i bero, men er genoptaget ijuni 2014.
Betaling og Regnskab
Lavenørnsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22 18 11!
E-mall via www.akatdl</kontakt
www.skatdk
25.Juni 2014
J.nr. 14-0624303
S><!e 1 I 4
UKS Side 1183
U
K
S
•
På grund afden massive kundehenvendelse på rykkerne forventes rykkerproce-
duren tidligst afsluttet efter sommeren 2014. For at sikre fremdrift har Inddrivel-
se besluttet at sætte ekstra ressourcer på opgaven.
Forclobige Fastsættelser
På punJ...tlfgiftsområdet afventer man stadig systemtilretning, så det bliver muligt
at genoptage systematisk udsendelse af foreløbige fastsættelser. På nuværende
tidspunJ...1 forventer procesejer af FF-ere bliver beregnet og udsendt ultimo juni
2014.
Sandsynligbedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsogningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juni 2010 i det omfang, at de enkelte punk-
ter stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, at både de lokale sandsynlig-
hedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systcmom-
lægningeme. Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i
oktober 2013 og forventes først afsluttet i 2. kvartal 2014.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer.
Sandsynlighedskontrollen for maj 2014 har givet anledning til følgende bemærk-
ninger udover de tidligere beskrevne:
38.1 I.Ol.JO Personskat
A-skat
Foreløbige fastsættelser vedrørende A-skat udgør en negativ indtægt på 706,7
mio. kr., hvilket er en stigning i negative indtægter på 680,0 mio. kr. i forhold til
samme periode sidste år, der udgjorde en negativ indtægt på 26,7 mio. kr.
Negative indtægter på 664,1 mio. kr. kan henføres til to debitorer og skal ses i
sammenhæng med den store indtægt, der var i februar, som skulle erstattes af0-
angivelser.
Udbytteskat
Refunderet udbY!!_egcat udviser en udgift på 1,4 mia. kr., hvilket er en stigning på
1,0 mia. kr. i forhold til samme periOA~_
sici§.te år, der udgjorde 0,4 mia. kr. Der er
tale om udbetalinger i henhold til dobbeltbeskatningsover..enskomster. Afperio-
d~n~ saldo kan 0,8 mia. kr. h!;!_nføres til udbetalinger to udenlandske-banker, det
herefter foretager videre overførsel. _
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Ordinære indtægter udgør 9,8 mia. kr., hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold
til samme periode sidste år, der udgjorde 9,0 mia. kr. Ar til dato indtægterne ved-
rørende pensionsafkastskat udgør pr. ultimo maj 2014 15,8 mia. kr.
Si:1<! 214
UKS Side 1184
U
K
S
r'
Til orientering kan oplyses, at pr. 23.juni 2014 er der ijuni måned yderligere
registreret indtægter på 4,3 mia. kr.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale a conto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages fra den 20.
februar til betaling sker.
38.21.01.10 Moms
Med virkning fra 1/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse af afreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
Overordnet set bør dette give anledning til mindre indtægt i maj for 2014 på
grund af den tidsmæssige periodeforskydning i afregningerne. Der er færre virk-
somheder, der skal afregne månedsvis.
Ar til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo maj 2014
48,5 mia. kr. mod 54,8 mia. kr. ultimo maj 2013. De virksomheder der tidligere
har afregnet månedsvis, men nu skal afregne kvartalsvis, vil først kunne aflæses i
regnskabet for juni 2014.
38.61.01.10 Renteindtægter vedrørende restancer
Der er i maj måned tilskrevet 0,2 mia. kr. i forbindelse med opstart af ordinær .
rykning afkrav på Skattekontoen.
38.11.01.l O§ 38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38 til DMO
Det er inden lukning af bogføringsperioden for maj 2014 konstateret, at der fejl-
agtigt henstod 1,3 mia. kr. i kredit pfi mellemregningskonto for indbetalinger fra
SAP38 til DMO. Et lignende forhold er medtaget i forbindelse med Supplerende
regnskabsgodkendelse for 4. kvartal 2013, hvor korrel-1ionen ikke blev foretaget.
Saldoen vedrører overførsel af indbetalinger fra SAP38 til DMO ved periode-
skift. På grund af systemtekniske forhold respekterer DMO ikke den oversendte
indbetalingsdato (bogføringsdato). Forholdet er reguleret manuelt ultimo maj
måned. Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr ultimo maj
20 I4 begge er reduceret med 1,3 mia. kr. for, at kunne afspejle en korrekt debi-
torbeholdning.
På baggrund afden foretagne sandsynlighedskontrol er størrelsen af indtægter og
udgifter fundet rimelige. Der er en mindre usikkerhed i opgørelsen afaktiver og
passiver på baggrund af konvertering, fejlretning og efi.erfølgcnde bortkontering
af beholdninger i forbindelse med implementering til DMO "En Skattekonto'' og
EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelsessystem", som beskrevet i endelig regnskabs-
Skl•! J I ~
UKS Side 1185
U
K
S
godkendelse for 1. kvartal 2014. Det kan oplyses, at der er igangsat initiativer til
sikring af, at de berørte systemers mellemregningskonti bliver gennemgået. Dette
til endelig afklaring nfsaldi og korrekt anvendelse fremover.
På den baggrund er regnskabet for periode 5/2014 godkendt.
Med venlig hilsen
~Sv..............:c--.
Underdirek.'tØr Kontorchef
Slde4 i~
UKS Side 1186
U
K
S
;;
,,.
Skatteministeriet
DepartementschefJens Brøchner
SK.ATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede,
ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
1. Resume
1.1 Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført årsrevision af 2013.
Rapport
27. juni 2014
J. nr 14-0387758
Plannr. 113-059c
Finansår 2013
Skatteministeriet
Intern Revision
Højbovej 1 A-C 1. sal
DK 8800 Silkeborg
Denne rapport indeholder SIRs vurdering af SKATs behandling afde tidligere anbefalinger og de af SIR
identificerede fejl i forhold til aflæggelsen af §38 regnskabet.
1.2 Konklusion
SIR har opgjort status for SKATs opfølgning på tidligere afgivne anbefalinger samt andre forhold, herunder
identificerede ikke-korrigerede fejl i regnskabet, der er omtalt i tidligere rapporter.
SIR har gennemgået SKATs opfølgningsprotokol, handleplaner m.v. for håndteringen afde tidligere
identificerede problemstillinger og identificerede ikke-korrigerede fejl. SIR har ved gennemgangen
konstateret, at der kun i begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærkninger er
ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfristerne for flere tiltag er imidlertid udskudt af flere
omgange.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfølgning i form afen opfølgningsprotokol og
dertil knyttede handleplaner og projektbeskrivelser, samt at der er taget beslutning om ansvarsplacering og
afviklingsperiode. SIR finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke har været
muligt at afslutte opfølgning på flere af problemstillingerne.
1.3 Anbefalinger
SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandling afanbefalinger og fokus på identificerede, ikke korrigerede
fejl, idet
• anbefalingerne vedrører konstaterede problemstillinger omkring elementer i regnskabsaflæggelsen,
som ved manglende imødegåelse, kan udmønte i fejl ved regnskabsaflæggelsen
• manglende fokus på identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år kan medføre gentagelse af
fejl i den efterfølgende regnskabsaflæggelse og/eller behov for en række efterposteringer, som dels
UKS Side 1187
U
K
S
,:sh,
Skatteministeriet
forstærker risiko for fejl i regnskabet og dels øger ressourceforbruget i forbindelse med regnskabs-
aflæggelsen.
2. Forudsætninger
SIRs revision afdet aflagte regnskab for §38 har for tidligere år resulteret i såvel anbefalinger som afrap-
portering af identificerede, ikke-korrigerede fej I.
En anbefaling afgives, når der er identificeret en problemstilling, hvor det vurderes, at manglende korrektion
heraf udgør en risiko for fej I ved aflæggelsen af§ 38 regnskabet og/eller manglende opfyldelse afde regn-
skabsregler, der er udstedt i medfør af lov om statens regnskabsvæsen.
Identificerede ikke-korrigerede fejl opstår, hvis den problemstilling, som fører til fejlen, ikke er opdaget i
forbindelse med de interne kontroller, og/eller hvis der ikke er mulighed for, eller ressourcer til at korrigere
for en konstateret problemstilling.
3. Observationer
SKAT opsummerer kvartalsvis status på opfølgning af SIRs rapporter i en opfølgningsprotokol. Afopfølg-
ningsprotokollen fremgår de enkelte anbefalinger og tilknyttede iværksatte opfølgningstiltag. Der er i forhold
til nævnte tiltag taget beslutning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. Udfordringer i forhold til
systemimplementeringer har dog medført, at der er mange tiltag, som er udskudt til medio 2014.
SIR kan ved en gennemgang af protokollen for 4. kvartal 2013 konstatere, at de af SKAT iværksatte
aktiviteter kun i begrænset omfang er afsluttet. I nedenstående skema er opgjort status for behandling af SIRs
anbefalinger fra tidligere år:
Anbefalinger primo 107
- Afsluttede iværksatte tiltag mv. 50
Uafsluttede anbefalinger ultimo 57
Det bemærkes, at opgørelsen omfatter anbefalinger og igangsatte initiativer på alle SKATs forretningsområ-
der, og dermed også anbefalinger og tiltag afmereforvaltningsmæssig karakterer, som ikke har en direkte
sammenhæng medregnskabsaflægge/sen.
I forbindelse med revision af 2013 har SIR konstateret, at problemstillinger, der er omtalt i forbindelse med
afrapportering af revision af§ 38 regnskabet 2012, fortsat er gældende på flere områder. Det gælder
eksempelvis i forhold til,
• at der er behov for, at der etableres et yderligere ledelsestilsyn i regnskabsaflæggelsen i forhold til
statsregnskabet
Ledelsestilsynet blev påbegynd/ som planlagt afBetaling og Regnskab iforbindelse med regn-
skabsafslutningfor 2013, og har omfattet hele periodenfra juli til december 2013. Tilsynet iforbindelse,
med regnskabsafslutningen blev efterfølgende evalueret afinvolverede interessenter, herunder SIR. På
grundlag herafer derfor januar kvartal gennemført ledelsestilsyn udfra det beskrevne koncept.
Ledelsestilsynet er afrapporteret til departementet, og der er aftalt en evaluering aftilsynet ogprocessen
efter sommerferien med departementet.
UKS Side 1188
U
K
S
•
'iSl7i>
Skatteministeriet
• at der er behov for, at der etableres yderligere procedurer i regnskabsaflæggelsen i form af afstemninger
m.v.
• at der er behov for, at der sker en præcisering af ansvarsfordelingen mellem regnskabsfunktionen og
Insolvens, som kan medvirke til i højere grad at sikre rettidig afskrivning af insolvensbehandlede krav -
henset til tidligere års balancefejl og den fortsatte problematik omkring tilstedeværelsen af ikke-
retskraftige krav, finder SIR det nødvendigt, at der foretages en revurdering af kontroldesignet navnlig
vedrørende balancekonti.
I SIRs afrapportering afden afsluttende årsrevision af§ 38 regnskabet for 2012 fremgik en række iden-
tificerede, ikke-korrigerede fejl. SIR har i forbindelse med revision af2013 konstateret, at halvdelen af de
pågældende fejl er identificeret på ny i regnskabsaflæggelsen for 2013. Det drejer sig eksempelvis om fejl i
opgørelsen af debitorer og anden gæld. SIR forventer, at bl.a. systemændringer i løbet af 2013 og konto-
broændringer med virkning fra og med 2014 vil bevirke, at hovedparten af fej Iene ikke gentages ved
regnskabsaflæggelsen for 2014.
I forhold til ovenstående problemstillinger henvises i øvrigt til afrapportering af"Rapport om fejl og mangler
i det aflagte §38 regnskab for 2013 - 113-059a "og rapport omkring "SIRs vurdering af processen for regn-
skabsafslutning - l 13-059b", hvorafder fremgår en række yderligere anbefalinger, herunder især i forhold til
behov for yderligere styrkelse af SKATs regnskabsmæssige fokus.
SIR blev primo 2014 orienteret om, at SKAT har igangsat projektet "Overordnet regnskabspraksis". Projek-
tet, som løber fra primo 2014 til ultimo 2014, indeholder, ifølge SKAT, en sikring af, at der sker opfølgning
på SIRs anbefalinger omkring den overordnede regnskabspraksis, der er afgivet i forbindelse med "Revision
i årets løb 2013 af§ 38".
SIR henstiller til, at de anbefalinger, som fremgår af rapporterne på baggrund af årsrevisionen af§ 38
regnskabet 2013, inddrages i projektet, herunder især anbefalingerne omkring, at der organisatorisk etableres
et øget regnskabsmæssigt fokus, eksempelvis via etablering afen mere rendyrket regnskabscheffunktion og
tilførsel af yderligere ressourcer med regnskabsmæssige kompetencer.
4. Høring
Bemærkninger fra Betaling og Regnskab er indføjet med kursiv i ovenstående tekst. Afsluttende bemærk-
ninger fremgår nedenfor.
J11dled11ingsvis skal det bemærkes, at Betaling og Regnskab på eget initiativ udviklede styringskonceptetfor
opfølgning på anbefalinger iforhold til regnskabsaflægge/sen. Styringen sikrer at der tages stilling til alle
revisionens anbefalinger, og at der udarbejdes nødvendige handlingsplaner, samt opfølgning af
handlingernes gennemførelse iform afen opf0/g11ingsprotokol.
Dette initiativ er netop tagetfor at sikre opfølgning på revisionens og Rigsrevisionens anbefalinger.
UKS Side 1189
U
K
S
i
csm
Skatteministeriet
Handleplanernes gennemførelse sker i en løbende prioritering mellem daglig drift og udvikling og
gennemforelse afde beskrevne tiltag i handleplanerne. Og i 2013 og 2014 har handleplanerne også slmllet
prioriteres og afstemmes med implementering af2 nye systemer, EF/ og Skattekontoen.
For at sikre helhed, sammenhæng i de tiltag der iværksættes bl.a. somfølge afanbefalingerfra både SIR og
Rigsrevisionen, samtfor al sikreji-emdrift, er der i Betaling og Regnskab igangsat et projekt "Overordnet
regnskabspraksis ".
Projektet skal medvirke til at regnskabspraksis beskrives og indarbejdes i angivelses- og
betalingshåndteringen og den løbende bogføring. Og med øget regnskabsmæssigfokus, medvirke til at
angivelses- og betalingshåndtering, bogføring og regnskabsaflægge/se samlet set gennemføres effektivt og
korrekt.
Projektet gennemfore/se sker i en løbende prioritering mellem daglig drift og implementering afEF/ og
Skattekontoen.
Det er helt naturligt, at indarbejde anbefalingernefra regnskabsafslutningen 2013 i projektet.
Betaling og Regnskab vil i øvrigt sikre evaluering afopfølgningskonceptet. Evalueringen vil ske senest med
udgangen afoktober 2014.
~ h
å/4
Kurt Wagner /
UKS Side 1190
U
K
S
Fra: Bente Ekelund Oddershede
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Annie Dam Sørensen
Emne: SV: Central sandsynlighedskontrol maj 2014
Dato: 1. juli 2014 13:32:00
Vedhæftede filer: image006.png
image007.png
image008.png
image002.png
Kære Dorthe,
Nej tak, umiddelbart har jeg ikke brug for yderligere. Men hvis der skulle komme nærmere spørgsmål til nedenstående vil jeg rette henvendelse til Sven Nielsen, som der er henvist til nedenfor.
Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, men da der tilsyneladende ikke er tale om fejlposteringer, og at der er sket registrering på baggrund af besked fra sagsbehandlere (sædvanlig
procedure for registrering). Men hvis I ikke har lavet om i jeres procedurer, der ikke har været væsentlige lovændringer eller andet der kan udmønte sig i store udsving mener jeg at nedenstående
må være tilstrækkeligt i første omgang.
Med venlig hilsen
Bente Ekelund Oddershede
Betaling og Regnskab
§38 – Regnskab
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Bente.E.Oddershede@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 44 07
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 1. juli 2014 12:39
Til: Bente Ekelund Oddershede
Emne: SV: Central sandsynlighedskontrol maj 2014
Kære Bente
Har du brug for yderligere information?
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Birgitte Normann Grevy
Sendt: 19. juni 2014 11:35
Til: Bente Ekelund Oddershede
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Central sandsynlighedskontrol maj 2014
Hej Bente
Af udbetalingen på 304.036.801,83, som består af overførsler til aktionærer i udlandet, er 209.512.503,40 til bank i USA, som fordeler det videre til flere debitorer.
Af udbetalingen på 804.888.526,41 er der en overførsel på 636.659.960,50 også til bank i USA, som fordeler til flere debitorer.
Hvis det skal præciseres mere, henviser jeg til Sven Nielsen, som er sagsbehandler.
Med venlig hilsen
Birgitte Normann Grevy
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Birgitte.Grevy@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 09 85
Fra: Bente Ekelund Oddershede
Sendt: 19. juni 2014 10:24
Til: Birgitte Normann Grevy
Emne: Central sandsynlighedskontrol maj 2014
Hej Birgitte,
Mit spørgsmål ligger i forlængelse af nedenstående mail fra sidste måned og jeg håber du kan hjælpe mig.
På kt. 2236, FO 1156 er der i maj måned en saldo på 1,4 mia. kr. Det er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det er så stor en stigning, at jeg har brug for lidt mere
information.
Der er særligt to posteringer – begge med underkontoart 415, der giver den enorme saldo. Jeg går ud fra det er bundt-overførsler til banker. Har du mulighed for at se om bankerne skal
videreoverføre til få enkeltdebitorer, eller om der skal ske videreoverførsel til en masse små? Ingelise Baumann har før kunnet hjælpe mig med disse oplysninger. Jeg er ikke interesseret i at kende
eventuelle se-nr.
Hvis det er til nogen hjælp har jeg nedenfor indsat den interne note jeg i juni sidste år lavede til sandsynlighedskontrollen efter at have talt med Ingelise Baumann.
Jeg kan forudse jeg kommer til at sende en tilsvarende mail, når jeg skal lave sandsynlighedskontrol for juni. Der er (indtil videre) to store posteringer på hhv. 0,5 og 1 mia. kr., for hvilke jeg vil være
interesseret i de samme oplysninger.
UKS Side 1191
U
K
S
”FO1156+1157, konto 2236. Periodens saldo udgør 738,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 485,6
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 252,5 mio. kr.
Heraf kan 375,8 mio. kr. henføres til udbetaling i henhold til DBO, hvoraf to poster (bundter) udgør
551,1 mio. kr.
Inge Lise Baumann har oplyst at Regnskab får besked fra sagsbehandlerne om hvor meget der skal
udbetales i henhold til DBO. Udbetalingerne foretages gerne i bundter og ofte til en bank, der så
viderefordeler. Der er ikke debitorkontering inde over disse udbetalinger.
Desuden har hun oplyst at de to bundter indeholder oplysninger om overførsler til to virksomheder på
hhv. 406 mio. kr. og 127 mio. kr. Tilsammen 533 mio. kr.
Periodens saldo skønnes
OK.”
Med venlig hilsen
Bente Ekelund Oddershede
Betaling og Regnskab
§38 – Regnskab
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Bente.E.Oddershede@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 44 07
Fra: Birgitte Normann Grevy
Sendt: 19. maj 2014 09:02
Til: Bente Ekelund Oddershede
Emne: SV: Central sandsynlighedskontrol april 2014
Hej
Det er primært til banker. Der er hvert år store udbetalinger i april, maj og juni.
Med venlig hilsen
Birgitte Normann Grevy
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Birgitte.Grevy@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 09 85
Fra: Bente Ekelund Oddershede
Sendt: 14. maj 2014 08:52
Til: Birgitte Normann Grevy
Emne: Central sandsynlighedskontrol april 2014
Hej Birgitte,
Håber du kan hjælpe med følgende?
I forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april måned er jeg stødt på kt. 2236, FO 1156, der har en saldo på 612 mio. kr.
Jeg har tidligere forstået at kontoen primært anvendes til udbetalinger i henhold til DBO’er, at udbetalingerne foretages i bundter – ofte til en bank, der så viderefordeler til endelig modtager. Der
er således ikke debitorkontering inde over disse udbetalinger.
Har du mulighed for at se, om der i april måned er tale om sådanne bundt-overførsler (det tyder underkontoarten på), og om den noget høje saldo i al væsentlighed skyldes overførsel til ganske få
virksomheder? Jeg har tidligere kunnet forstå på Inge Lise, at bundterne har indeholdt oplysninger om den videre overførsel fra banken. Jeg er ikke interesseret i se-numre.
UKS Side 1192
U
K
S
Med venlig hilsen
Bente Ekelund Oddershede
Betaling og Regnskab
§38 – Regnskab
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Bente.E.Oddershede@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 44 07
UKS Side 1193
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
Dato: 3. juli 2014 08:48:00
Vedhæftede filer: image001.jpg
image002.png
Kære Rene
Det havde jeg også tænkt på.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 3. juli 2014 08:46
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Jakob Hauge; Bente Ekelund Oddershede; Annie Dam Sørensen
Emne: SV: Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
Hej Dorthe
Tak for det – jeg synes at det vil være fint, hvis vi får de oplysninger med i
regnskabsgodkendelserne. Det giver en god ”årsagsforklaring”.
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 3. juli 2014 08:41
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
Kære Rene
Årsagen er, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betalt dansk skat, så derfor de meget store
tilbagebetalinger.
UKS Side 1194
U
K
S
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 1. juli 2014 13:16
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
Hej Dorthe
Hvad er årsagen?
Mvh René
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 1. juli 2014 12:52
Til: Bente Ekelund Oddershede
Cc: Jakob Hauge; Annie Dam Sørensen; Orla H Kristensen; René Frahm Jørgensen
Emne: Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
Kære Bente
Jeg laver i regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 Udbytteskat – en bemærkning om, at der
konto 2236
i SAP38 er udbetalt pr 30. juni 2014 i refusion til udenlandske aktionærer – 4.116.519.370 mia kr,
hvilket sammenlignet med totaltallet for 2013 – 2.851.494.605 mia kr betyder en stigning på
1.265.024.765 mia kr
midtvejs i 2014.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup Madsen
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Dorthe.Pannerup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 80
UKS Side 1195
U
K
S
Direktionsmøde den 2. juli 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 9.00 - 12.30
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Dagsorden
Dagsordens- Emne
punkt
1. FFL15
2. Månedligt styringsmøde
3. Budgetkonsolidering
4. Foranalyse UCC
5. Gennemgang af konsu-
lentkøb og kommunikati-
onsydelser i SKAT
6. Strategiplan for Kundeser-
vice
Karin Lorentzen og Heidi
M. Laustsen deltager un-
der punktet
7. Status på arbejdet med
processtyring
8. Analyse af borgerhenven-
delser i skatteekspeditio-
Direktions-
medlem
KJ
KJ
KJ
Jos
KJ
Jos
KJ
Jos
SKAT
Dagsorden
J.nr. 14-3250148
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Forblad 20min
2. Bilag
1. Forblad 60min
2. Status overordnede
mål
3. Driftsstatus
4. Porteføljestatus
Materialet efterudsen- 20min
des
Materialet efterudsen- 20min
des
1. Forblad lOmin
2. Notat
3. Notat
4. Oversigter over
konsulentkøb
1. Forblad 30min
2. Powerpoint
1. Forblad 15 min
2. Materiale
1. Forblad 5 min
Side 1 af 2
UKS Side 1196
U
K
S
nerne i uge 11 og 12
9. Status på udskiftning af IT- JTR Materialet efterudsen- 10min
udstyr des
10. Status på orientering om JRS 1. Forblad 5 min
Skatteudvalget om SKATs 2. Status
produktion
11. Aktuelle sager Alle 15 min
12. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste -
13. Dagsorden for direkti- 1. Dagsorden -
onsmøde 13. august 2014
14. Eventuelt Alle 5 min
Side 2 af 2
UKS Side 1197
U
K
S
SKAT
Forelæggelse for direktionen
Kunden i centrum og skatten i balance: SKATs kundeservicestrategi
Journal nr.
14-2672043
Indstilling
Direktionsmedlem
Jonatan Schloss
Sagsbehandler
Heidi Mølgaard Laustsen
Karin Lorentzen
Godkender
Lars Tjærby
Kundeservicestrategien forelægges for direktionen med henblik på endelig godkendelse.
Derudover opfordres direktionen til at drøfte de følgende spørgsmål:
• Har kundeservicestrategien overordnet det rette indhold?
• Hvordan kan kundetænkningen udbredes til hele organisationen?
• Giver aktiviteterne anledning til særlige udfordringer i forhold til IT-ressourcer og -
kompetencer?
Problemstilling
Kundeservice har en ambition om at videreudvikle målrettede servicetilbud til vores kunder;
servicetilbud som gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden. Det kræver, at vi lytter, og at vi
hele tiden er ajour med, hvad kunderne har behov for fra vores side. For at sikre, at vi lykkes med
denne ambition er der udviklet en kundeservicestrategi, som opstiller fælles mål og retning for
vores arbejde.
Løsning
Arbejdet med at udvikle kundeservicestrategien blev sat i gang ved et strategiseminar den 1. april
2014, hvor alle ledere i Kundeservice blev inviteret til at bidrage med forslag til det fremtidige
arbejde. På baggrund af disse forslag er der blevet skabt tre dogmer for, hvordan vi vil arbejde
med kunderne i centrum, ligesom der er identificeret en række konkrete aktiviteter, som skal
understøtte vores målsætninger.
De tre dogmer for, hvordan vi vil arbejde lyder som følger:
• Vi tager ansvar for kundens oplevelse
• Vi tilrettelægger vores service, så den er mest effektiv
• Vi arbejder hele tiden på at blive bedre
Aktiviteterne er overordnet inddelt i følgende fire temaer:
• Vejledning
• Sagsbehandlingsprocessen og de manuelle processer
1/2
UKS Side 1198
U
K
S
Punkt 6.1
• Digitalisering og systemer
• Lederudvikling i Kundeservice
Implementeringen af kundeservicestrategien vil blive påbegyndt efter sommerferien og vil køre i
tre spor:
• Fokus på at skabe kendskab og ejerskab til kundeservicestrategien blandt medarbejderne
• Fokus på lederudvikling og ledernes rolle i implementeringen
• Fokus på kvalitetssikring af og opfølgning på aktiviteter. Herunder vil der være fokus på
ressourceforbruget for de enkelte aktiviteter.
Kommunikation og Presse
Der er allerede iværksat initiativer vedrørende intern kommunikation med henblik på at udbrede
kendskabet og ejerskabet til kundeservicestrategien, ligesom der er lavet en plan for den interne
kommunikation efter godkendelsen af strategien.
Derudover vil der blive lavet et kunderettet ekstrakt af strategien på cirka 1 side.
Ligeledes har der under udviklingen af strategien været løbende kommunikation med og
involvering af kunder, rådgivere og medarbejdere. Der er taget højde for disse input, og
derudover forventer Danske Advokater at kunne give en tilbagemelding på et udkast til strategien
i løbet af juli måned, ligesom SKAT IT ønsker at kunne give tilbagemeldinger efter den
forventede godkendelse af strategien den 2. juli.
Økonomi
Materiale
Kundeservicestrategien er vedlagt.
2/2
UKS Side 1199
U
K
S
Kunden i centrum,
~;t·; skatten i balance
-'~·
.. ' .. ~
". '.
' ..:"', '\~
:~i'% SKATs kundeservicestrategi
.,,,, ~
• ., <
! I•t•1
Punkt 6.2
SKAT
. ' ,.\.
f{~ - - - - - - - - -
.-"" ' .
~-.. ., ) -.. ·--t
. ·"
I
UKS Side 1200
U
K
S
2
Punkt 6.2
SKAT Kundeservice har en ambition om at videreudvikle målrettede servicetilbud
til vores kunder; servicetilbud som gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden.
Det kræver, at vi lytter, og at vi hele tiden er ajour med, hvad kunderne har behov
for fra vores side. Brugerinvolvering har derfor spillet en central rolle i tilblivelsen
af denne kundeservicestrategi, og både kunder og medarbejdere har bidraget til
udviklingen af fremtidige fokusområder for vores arbejde.
Kundeservicestrategien er en dynamisk størrelse, som skal ændres i takt med, at
vi får ny viden om kundernes behov og oplevelser i forhold til skattebetalingen.
Det betyder også, at vi har en ambition om at involvere kunderne endnu mere
i fremtiden. Vi skal hele tiden være parate til at følge med kunderne, når deres
virkelighed og behov ændrer sig. Ud over at lytte til borgere og virksomheder
kræver det, at vi bliver endnu bedre til at skabe og anvende databaseret viden
om vores kunder, og vi skal udvikle en fremadskuende, systematisk proces for,
hvordan vi bruger viden og data om kunderne i vores arbejde. Vi skal i den
forbindelse også blive endnu bedre til at bruge den viden, som medarbejderne
opsamler i mødet med kunderne.
Målgruppen for kundeservicestrategien er ledere og medarbejdere i Kundeservice.
Mit håb er, at strategien kan læses som et arbejdsdokument, som angiver retning
for konkrete indsatser, og som kan give ledere og medarbejdere endnu mere
lyst til at arbejde for SKAT. Som nævnt er kundeservicestrategien et dynamisk
dokument, og jeg er derfor meget åben over for kommentarer, som kan bidrage til
den fortsatte udvikling af aktiviteter på vores område.
Jonatan Schloss,
Direktør for Kundeservice i SKAT
(Jonatan.Schloss@skat.dk)
UKS Side 1201
U
K
S
Indholdsfortegnelse
Indledning 5
Strategiske fokusområder 5
Sådan vil vi arbejde 6
Vores udgangspunkt 7
STRATEGISKE MÅL, FOKUSOMRÅDER & DOGMER 7
Sådan oplever kunderne SKAT 8
Situationer der kan have betydning for kundernes skatteforhold 9
Hannes historie 10
Aktiviteter 13
Manuelle delprocesser 13
Aktiviteter på toldområdet 13
Den ikke-digitale borger 13
Lønmodtagere, der bliver selvstændigt erhvervsdrivende 14
Fokus på ledelse 14
Kundeservicestrategien i et større perspektiv 15
Opsummering 16
Bilag:
1: Strategiske aktiviteter
2: Igangværende aktiviteter
Kunden i centrum, skatten i balance
SKATs kundeservicestrategi
Juli 2014
3
UKS Side 1202
U
K
S
Punkt 6.2
4
UKS Side 1203
U
K
S
Indledning
Det er et af SKATs strategiske mål at gøre det nemt at betale den rigtige skat til tiden, og det er faktisk noget af det, vi er
allerbedst til:
Langt størstedelen afpengene kommer direkte ind ad fordøren, og kun de færreste borgere behøver gøre noget aktivt i forhold
til deres skat. Vi er blandt de bedste i verden, når det gælder automatiserede veje til at beregne og betale skat - særligt på
borgerområdet. Det udgangspunkt skal vi bruge til at blive endnu bedre til at udvikle målrettede servicetilbud for både borgere
og virksomheder i samarbejde med begge grupper.
Servicetilbud er en samlebetegnelse for den vejledning og de beregnings- og betalingsløsninger, vi stiller til rådighed for vores
kunder. Herunder har vi fokus på vores sagsbehandling.
Vi ønsker samtidig at fastholde en tiltro blandt kunderne til, at vi behandler alle lige og retfærdigt, og at vi sørger for, alle
kommer til at svare sit - hverken mere eller mindre. Der må kort sagt ikke være tvivl om, at vi er interesserede i, at der bliver
betalt den korrekte skat.
Vi ser borgerne og virksomhederne som kunder, selv om vi er klar over, at der ikke er tale om en almindelig kunderelation,
hvor kunden selv vælger os til. Når vi alligevel bruger denne betegnelse skyldes det, at vi ønsker at behandle borgerne og
virksomhederne som kunder, der kan forvente en høj grad af service fra vores side. Vi ved, at langt de fleste ønsker at følge
reglerne, og det vil vi gerne hjælpe dem med.
Strategiske fokusområder
SKAT har fire strategiske mål:
• SKAT gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden
• SKAT sætter målrettet ind over for manglende skattebetaling
• SKAT inddriver offentlig gæld effektivt
• SKAT er en professionel offentlig virksomhed
For at understøtte arbejdet med at gøre det nemt at betale den rigtige skat til tiden er der defineret følgende tre strategiske
fokusområder for Kundeservice:
Automatiseret kundebetjening
Vi udvikler og leverer løsninger, der automatiserer SKATs betjening afkunderne. I de tilfælde, hvor processer ikke kan
automatiseres fuldt ud, udvikler og leverer vi effektive og brugervenlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det gør det nemt
for kunderne at beregne og betale.
Målrettet vejledning
Vi bruger de rigtige vejledningsværktøjer til de rette målgrupper, så de føler sig tilstrækkeligt informeret og i stand til
at udføre deres skattemæssige pligter. Samtidig leverer vi korrekte afgørelser. På den måde skaber vi grundlaget for, at
kunderne kan beregne og betale korrekt første gang.
Effektive arbejdsgange
Vi effektiviserer egne processer og koordinerer på tværs af funktioner, så sammenhængene bliver synlige. Sammenhænge i
processer er også relevant i samarbejdet med andre myndigheder, og derfor tænker vi også vores processer ud over SKATs
organisatoriske grænser. På den måde kan vi levere vores produkter og ydelser med færrest mulige omkostninger og med
størst mulig effekt for SKAT og for kunderne.
5
UKS Side 1204
U
K
S
Indledning
Sådan vil vi arbejde
Arbejdet med at udvikle kundeservicestrategien blev sat i gang ved et strategiseminar den 1. april 2014, hvor alle ledere i
Kundeservice blev inviteret til at bidrage med forslag til det fremtidige arbejde. På baggrund af disse forslag er der blevet skabt
tre dogmer for, hvordan vi vil arbejde med kunderne i centrum:
6
Vi tager ansvar for kundens oplevelse
Kunderne har en oplevelse med SKATs kundeservice uanset hvad. Vi tager ansvar for denne oplevelse og sigter mod at
sikre en sammenhængende serviceoplevelse på tværs af alle kanaler og organisatoriske enheder i SKAT.
Kunderne ser på SKAT som en samlet størrelse, og de skal opleve os som en samarbejdspartner, der hele tiden tænker
på, hvordan vi kan hjælpe, og som også har øje for hændelser før og efter kontakten med SKAT. Det opnår vi ved at
tage afsæt i kundernes virkelighed, så vi forstår deres behov og kan tilrettelægge vores servicetilbud, så de fungerer
bedst muligt for dem.
Herunder har vi fokus på at sikre, at kunderne er trygge ved os, og at de har tillid til, at vi forvalter på retfærdig vis.
Vi tilrettelægger vores service, så den er mest effektiv
Vi er mest effektive, når vi kan fjerne behovet for kontakt. Hvor der er behov for kontakt, skal vi sikre, at denne så vidt
muligt sker i den mest omkostningseffektive kanal, og at kundernes problemer løses ved første kontakt.
Kontakten med kunderne bygger på en prioritering af de digitale kanaler og telefonkanalen. Det er dog ikke alt, der kan
løses via disse kanaler, og derfor er det vigtigt, at vi også har andre servicetilbud. Tilsvarende er det afgørende, at vi har
en effektiv manuel sagsbehandling, der spiller optimalt sammen med de digitale løsninger og processer.
En vigtig løftestang for effektiv kundeservice er fuld udnyttelse afviden om kunderne, så vi kan målrette og prioritere
bedst muligt og er i stand til at følge omkostninger og effekt. En anden løftestang er samarbejde med revisionsbranchen,
brancheforeninger og andre eksterne parter, der kan hjælpe os med at målrette, levere eller overflødiggøre vores service.
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre
Vi arbejder hele tiden på at blive bedre og samler op på signaler i kontakten med kunderne med henblik
på at understøtte forretningsudvikling. Det er i medarbejdernes kontakt med kunderne, at vi f'ar viden om
uhensigtsmæssigheder, og vi skal systematisk bruge denne viden til at forbedre vores processer og servicetilbud. Vi
analyserer på årsager til kontakten, og vi har processer og mål, der sikrer, at vi handler på dem. Vi samler også op på
kontakter og klager i resten af organisationen og bidrager på den måde til at optimere SKATs samlede forretning.
Vi følger samtidig udviklingen i vores omverden og lærer hele tiden af de bedste - både blandt andre
skatteadministrationer, myndigheder og private serviceudbydere - så vi er på forkant med nye tendenser og kan træffe
oplyste valg.
UKS Side 1205
U
K
S
Puniy odl .
nednmg
Vi har allerede erfaring med at arbejde med kunderne i centrum, og kundeservicestrategien skal hjælpe os med at blive på det
spor. Den skal kort sagt bidrage til at sikre, at vi f'ar en mere systematisk tilgang til det at arbejde med kunderne i centrum, og
at denne intention bliver udmøntet i konkrete aktiviteter i hele Kundeservice.
Kundeservicestrategien er et dynamisk dokument, som løbende vil blive revideret. Det kan fx ske, når vi f'ar mere viden om
behovene hos kunderne, eller når der kommer tilbagemeldinger fra medarbejderne. Det kan også ske, når der sker generelle
strategiske ændringer i SKAT og Skatteministeriet.
Vores udgangspunkt
Vi har et godt udgangspunkt for fortsat at udvikle nye servicetilbud med afsæt i kundernes behov: For det første betyder
niveauet afregistreringer om kunderne, at vi kan bygge vores arbejde på et solidt datagrundlag, ligesom vi skal drage nytte
af den erfaring, der allerede findes i SKAT i forhold til at indhente viden om kunderne. For det andet betyder den høje grad
af indberetninger fra fx arbejdsgivere og pengeinstitutter, at mulighederne for fejl minimeres, og det er en medvirkende årsag
til, at særligt borgerne i meget høj grad følger reglerne. For det tredje er vi godt hjulpet af en relativt høj grad aftillid til
myndigheder blandt kunderne.
I de seneste år har der dog været faldende tilfredshed med SKAT og SKATs servicetilbud - særligt på virksomhedsområdet.
Vores intention om at overbevise kunderne om, at vi forvalter på korrekt vis, er desuden udfordret af den seneste tids omtale af
fejl i SKATs manuelle og digitale sagsbehandling.
STRATEGISKE MÅL, FOKUSOMRÅDER & DOGMER
SKATs strategiske mål:
• SKAT gør det nemt at betale den
rigtige skat til tiden
• SKAT sætter målrettet ind over for
manglende skattebetaling
• SKAT inddriver offentlig gæld
effektivt
• SKAT er en professionel offentlig
virksomhed
Strategiske fokusområder
for Kundeservice:
• Automatiseret kundebetjening
• Mårettet vejledning
• Effektive arbejdsgange
Dogmer i kundeservice:
• Vi tager ansvar for kundens
oplevelse
• Vi tilrettelægger vores service, så
den er mest effektiv
• Vi arbejder hele tiden på at blive
bedre
7
UKS Side 1206
U
K
S
Sådan oplever kund
8
' ' Jeg fik faktisk indtryk af, at hun virkelig
interesserede sig for min situation. Det er meget
vigtigt, at der er nogle medarbejdere, der tænker
over, at det er et livsværk, der ryger på gulvet
når de lukker en eller anden tapethandler eller et
autoværksted. -Det var hun god til, lige at tage sig
den ekstra tid.
Virksomhedesejer om kontakten med SKAT
i forbindelse med lukning afvirksomhed
UKS Side 1207
U
K
S
So PuMt 6.2 SLT ,.,
adan oplever kun~roe ~T
I forbindelse med kørselsfradrag ville SKATs
hjemmeside ikke tage den adresse, som jeg indtastede
som værende min arbejdsplads. - Jeg arbejder altså i
en statslig virksomhed, der har til huse mange steder i
Danmark. Dette fandtjeg umådeligt irriterende, og jeg
forstår heller ikke, hvorforjeg hvert år skal taste den selv
samme adresse, nårjeg har arbejdet på samme adresse i
mindst fem år.
,,
Borger om irritationsmomenter i TastSelv.
Situationer der kan have betydning for kundernes skatteforhold
For at arbejde med kunderne i centrum er det nødvendigt at kende til situationer eller hændelser, hvor der kan ske ændringer i
deres skattemæssige forhold, og hvor vi skal være parate til at hjælpe.
For borgerne gælder det fx, når de:
Får fritidsarbejde
Bliver gift
Får ændring i indkomst
Køber bil
Køber eller sælger bolig
Køber eller sælger værdipapirer
Bliver skilt
Går på pension
Dør
For virksomhederne gælder det fx:
Oprettelse af virksomhed i privat regi
Oprettelse af virksomhed som selskab
Momsregistrering
Indberetning afmoms
Indberetning af skat
Indberetning af løn
Ansættelse afmedarbejdere
Lukning afvirksomhed
9
UKS Side 1208
U
K
S
Sådan oplever kunderne SKAT
Historien nedenfor illustrerer, hvordan nogle af de nævnte hændelser kan indgå i et livsforløb for en enkelt person.
Hannes historie
De første 15 år af sit liv var Hanne fuldstændig uvidende om, hvad skat,
moms, afgifter, told og den slags var. Og hun levede sådan set ganske
lykkeligt uden den viden.
Da Hanne var 15 år gammel, fik hun sit første job i et Netto-supermarked,
hvor hun satte varer på plads, og pludselig skulle hun have et skattekort,
og der var noget, der hed årsopgørelse og forskudsopgørelse og en masse
andre mystiske ord, som hun ikke helt vidste, hvad hun skulle bruge til (det
vidste hendes forældre godt nok, men helt ærligt; hvad vidste de om at
være ung?). Heldigvis sørgede SKAT for, at hendes arbejdsgiver automa-
tisk fik hendes skattekort lige fra starten, så hun behøvede faktisk ikke at
gøre noget, og i marts måned fik hun en årsopgørelse, der viste, at hun og
SKAT ikke havde noget mellemværende.
"- Vi havde hørt lidt om skat i skolen, men jeg er ikke så skrap til det med
tal, og jeg vil i hvert fald hellere bruge min tid på andre ting end at sætte mig ind i sådan nogle besværlige regler."
Sådan fortsatte hendes forhold til SKAT i nolge år; hun fik SU, hun fik
studielån, hun flyttede på kollegium, men i forhold til SKAT skete der ikke så
meget.
Men en dag var hun færdig med sine laborantstudier på University College,
og heldigvis fik hun et job hos Leo Pharma i Ballerup med det samme. Og
pludselig kom der et brev fra SKAT.
"- De skrev til mig, at de kunne se, atjeg havde fået et job, og de opfordrede
mig til at se på min forskudsopgørelse på skat.dk." På skat.dk var der en
opstilling, hvor Hanne kunne se tallene på sin forskudsopgørelse, og ved
siden af var der en beregning, som SKAT havde lavet ud fra den indkomst,
hun havde hos Leo Pharma.
" Jeg synes, at det var supersmart, at jeg bare kunne godkende den nye
beregning, hvis det så rigtigt ud. Det skyndte jeg mig at gøre, for helt ærligt; de ved garanteret mere om den slags,
end jeg gør."
Efter lidt tid skulle Hanne begynde at betale studielån tilbage, og så fik hun en ny mail fra SKAT, der gjorde op-
mærksom på, at hun faktisk kunne få en del ekstra penge mellem hænderne, hvis hun ændrede sin forskud-
sopgørelse, så renterne af studielånene blev trukket fra i løbet af året.
Hanne blev gift med Torben, som arbejdede som flymekaniker i en lille
lufthavn, og allerede året efter brylluppet fik de deres datter Rosa.
"- Det blev hurtigt lidt trangt i vore lille lejlighed, så vi købte et hus i
Smørum, hvor vi kunne gå ture i skoven med Rosa, og hun altid kunne
komme ud at lege og få lidt græs mellem tæerne."
Realkreditinstituttet sørgede for, at SKAT fik besked om huskøbet, og
allerede måneden efter fik Hanne og Torben en mail fra SKAT, så de igen
kunne få deres rentefradrag i løbet af året. "- Det var dejligt; det erjo altså
nettoprisen og ikke bruttoprisen, man går op i, når man køber hus."
Da Hanne var 38, blev hun og Torben enige om at realisere en gammel
drøm og åbne en butik med vin og delikatesser, som de selv importerede
fra Italien.
Bllver :/.f't
"- Det var godt nok noget af en ændring. Pludselig var der alverdens regler, som man skulle sætte sig ind i. Og jeg
10
UKS Side 1209
U
K
S
So PuMt 6.2 SLT ,.,
adan oplever kun~roe ~T
vil tro, at vi fik ca. en kubikmeter papirer fra forskellige myndigheder- noget
der skulle læses, noget der skulle udfyldes, noget der skulle indsendes -
man blev helt træt bare ved tanken."
Indenfor den første måned fik Hanne og Torben besøg af en servicemed-
arbejder fra SKAT, der hjalp dem med, hvad de skulle registreres for, gav
dem en introduktion til momsreglerne og fortalte dem om felter og rubrikker,
som de ikke skulle lade sig forvirre af, fordi det ikke var relevant for dem.
Det betød også, at da de første gang skulle indberette moms på skat.dk og
loggede ind med virksomhedens NemlD, blev de mødt af en meget stor blå
knap, hvor der stod "MOMS". Og anden gang de indberettede moms, kunne
de se de tal, de havde indberettet gangen før. Selvfølgelig var det aldrig de
helt samme tal, der skulle indberettes, men det gav en stor tryghed at kunne
se, at de nok ikke ramte helt ved siden af med de oplysninger, som de gav.
Der var også noget med nogle skinker og nogle punktafgifter, som var noget
mere kompliceret, men der kunne andre importører på SKATs chat-forum
hjælpe.
"- Selv om vi hele tiden prøvede at have normale arbejdstider, krævede det
godt nok mange timer at have sådan en butik, og det endte altid med, at
vi sad søndag aften og lavede regnskaber og skrev til de forskellige myn-
digheder, som gerne vil have noget fra en, når man er butiksejer."
"- Så er det altså dejligt, at SKATs telefoner er åbne sent søndag aften, når
NemlD ikke virker, eller man kommer i tvivl om, hvilket felt man skal skrive
de mange forskellige tal i. Og de er bare så hjælpsomme."
Forretningen gik måske ikke ligefrem fantastisk, men Hanne og Torben
kunne få det til at løbe rundt. Men de mange timer tog hårdt på dem og Starter v/rk_'So/Ylhed
forholdet, og efter ni år blev de skilt. Uden drama og uden store skænderier,
og de var enige om, at Rosa skulle have det så godt som muligt, selv om
hun skiftevis boede hos mor og far. Derfor besluttede Torben for Rosas skyld
at betale et større børnebidrag end normalen.
"Pludselig en dag fik vores lille pige en selvangivelse, fordi Torben betaler
et større børnebidrag end andre mennesker. Helt ærligt: hvis reglerne er så
fjollede, må de da kunne laves om."
Hanne prøvede at drive deres im- og eksportbutik videre alene, men det
gik mere og mere skævt - hun kunne ikke både være i forretningen, tage til
Italien og købe varer, være sin egen bogholder og samtidig være alenemor
for Rosa i de lige uger.
Bl/ver sf,'/t
"- Man er ikke meget i humør til at tale med en masse myndigheder, når man
lige er blevet skilt, og efter en masse rudekuverter kommer der en dag en
mand for at lukke ens virksomhed, fordi man ikke længere harpenge til både
at betale kreditorerne og sin skat og moms. Men når det nu skulle være, var
det faktisk en meget god oplevelse. Manden fra SKAT blev lige 10 minutter ekstra, og man kunne godt mærke, at
han syntes, at det var ærgerligt for mig, at forretningen ikke kunne køre mere. Han kom ikke bare med sådan en
opførsel, som om jeg bare var et nummer og for øvrigt havde han travlt med at komme hen for at lukke en bi/han-
dler...".
I dag er Hanne igen ansat hos Leo Pharma på deltid. Hun nyder de ledige timer med Rosa, som nu går i 7. klasse.
"Jeg har købt en brugt Opel, så jeg kan køre Rosa til håndbold. Men sådan en skal jo omregistreres, og jeg
regnede med at skulle bruge en halv fridag for at få det gjort hos SKAT. Heldigvis tjekkede jeg deres hjemmeside
og fandt ud af, at det hele kan gøres online - betaling og det hele. Det er da nemt..."
11
UKS Side 1210
U
K
S
Sådan oplever kunderne SKAT
Jeg skulle ordne min datters skattekort, da hun havde fået
andet arbejde og dermed højere indkomst. Jeg forsøgte mig selv på
selvbetjening, men kunne ikke helt få det til at spille. Jeg endte derfor
med at ringe og fik fat på en meget venlig dame, som både kunne forklare
hvorfor det så 'underligt' ud på selvbetjening og kunne fikse problemet for
os.
Borger om telefonisk service fra SKAT
Vi har netop startet virksomhed op, og finder ud af, at vi er gået over
deadline for første moms-indgivelse. Med panik-sved på panden ringer
jeg op til SKAT - forberedt på Kafkask helvedesild, men bliver mødt af
verdens sødeste person, der beroliger, men samtidig kærligt anviser til at
få indgivet ASAP. Jeg er fan!
Erhvervsleder om oplevelse afkontakten med SKAT
I 2013 var min far blevet meget alvorlig syg og kunne ikke aflevere
den udvidede selvangive/se til tiden. Jeg kunne ikke få accept for
udskydelse pr. telefon, hvorforjeg måtte tage fri fra arbejde og henvende
mig personligt i SKATs åbningstid for at få denne accept om udskydelse
af indleveringsfristen. MEN det var desværre heller ikke muligt at få klaret
denne dag, for der skulle skrives en ansøgning til SKAT om at få lov til at
indlevere senere, hvorefter man ville tage konkret stilling hertil. Det var
ikke en særlig fleksibel eller imødekommende sagsbehandling, når man i
forvejen står i en presset situation.
Borger om oplevelse af SKAT
12
UKS Side 1211
U
K
S
Aktiviteter
De overordnede målsætninger i kundeservicestrategien er understottet af en række konkrete aktiviteter, der skal udføres i de
kommende år.
Aktiviteterne er overordnet inddelt i følgende fire temaer:
Vejledning
Sagsbehandlingsprocessen og de manuelle processer
Digitalisering og systemer
Lederudvikling i Kundeservice
De enkelte aktiviteter er nærmere beskrevet i bilagene til strategien. Beskrivelserne giver et indblik i, hvorfor de enkelte
aktiviteter udføres, og hvilken forskel de forventes at kunne gøre for kunderne og for SKAT. Den samlede kundeserviceledelse
har valgt aktiviteterne ud fra en enighed om, at de afspejler den retning, som Kundeservice skal udvikle sig i. Vurderingen er
foretaget under hensynstagen til ressourcesituationen i Kundeservice.
Nedenfor følger en række beskrivelser af aktiviteter eller kundegrupper, der på forskellig vis skiller sig ud og derfor er tildelt
særlig opmærksomhed.
Manuelle delprocesser
Vi stræber mod at skabe en ensartet tilgang til kunderne i vores sagsbehandling, så alle kan være sikre på at blive behandlet
ligeværdigt og retfærdigt. Når vi udvikler digitale løsninger, er vi således opmærksomme på hændelser, der falder uden for
det typiske hændelsesforløb for borgere og virksomheder og derfor skal håndteres via manuelle delprocesser. Derudover er vi
opmærksomme på de forvaltningsmæssige krav, der gælder, når sagsgange digitaliseres.
Manuelle delprocesser vil være tildelt opmærksomhed i planlægningen af aktiviteter. Fx går en af de beskrevne aktiviteter ud
på at kortlægge de manuelle processer, så vi kan være på forkant med disse i kontakten med kunderne. De interne arbejdsgange
og snitflader skal defineres klart, og ansvaret skal placeres tydeligt. Det sikrer dels, at vi er parate til at løse den aktuelle
problemstilling, og dels at de fornødne ressourcer er afsat til at løse opgaven. I sidste ende skal det give kunderne en oplevelse
afkvalitet i både digitale og manuelle delprocesser.
Aktiviteter på toldområdet
Aktiviteterne i kundeservicestrategien adresserer toldområdet på lige fod med øvrige områder. I tråd med målsætningen for
den samlede forretning er det et overordnet mål for told at gøre det attraktivt for kunderne at bruge digitale løsninger frem
for at møde fysisk op på toldekspeditionsstederne. Toldområdet skiller sig dog ud på den måde, at en stor del afreglerne og
processerne på områder stammer fra EU, og det skal der tages højde for, når der udvikles aktiviteter på området.
Den ikke-digitale borger
Vi er ligeledes opmærksomme på ikke-digitale borgere, der ikke vil have gavn afvores fokus på at skabe digitaliserede
løsninger. Ikke-digitale borgere vil fortsat have mulighed for at indberette oplysninger til SKAT via ikke-digitale kanaler,
ligesom vi sikrer, at de ikke-digitale borgere også fremover vil modtage opgørelser mv. på papir, hvis de har undtaget sig
fra digital post. Den typiske ikke-digitale borger er kvinde, ikke boligejer, over 70 år, har ingen lønindkomst og er bosat i
Hovedstadsområdet. Ligeledes har den typiske ikke-digitale borger relativt ukomplicerede skattemæssige forhold.
Den generelle digitaliseringsgrad for borgere er steget fra 77 pct. i 2012 til 79 pct. i 2013. Digitaliseringsgraden for touch-
borgere - det vil sige borgere, der forventes at have noget at indberette til SKAT- ligger på hele 91 pct.
13
UKS Side 1212
U
K
S
Aktiviteter
' ' Som nystartet
iværksætter mudrer alt
bureaukrati og instanser hurtigt
sammen til en stor omgang
besvær - men jeg har dog hurtig
bemærket, at Skat opleves langt
mere checket og enkelt end
eksempelvis Nem-ID. , ,
Iværksætter om oplevelse af SKAT
14
Lønmodtagere, der bliver selvstændigt erhvervsdrivende
En anden gruppe, der muligvis også kan have behov for særlig opmærksomhed
fremadrettet, er lønmodtagere, der overgår til at være selvstændigt
erhvervsdrivende. SKAT har observeret en stigende tendens til dette og undersøger
tendensen nærmere, inden der eventuelt iværksættes særlige aktiviteter på området.
Fokus på ledelse
Udover de kunderettede aktiviteter indeholder kundeservicestrategien aktiviteter,
som skal assistere lederne i Kundeservice med at udføre en højere grad af
styrkebaseret ledelse. Styrkebaseret ledelse er kendetegnet ved sit fokus på at dyrke
det, man i forvejen er god til, og at lære at håndtere områder, hvor man er svag.
Med en styrkebaseret tilgang til ledelse ønsker kundeserviceledelsen at flytte
fokus fra fejl og mangler til de områder, hvor vi excellerer eller har et brændende
ønske om at levere et bestemt produkt. Målet er at bane vejen for, at ledere og
medarbejdere ser nye handlemuligheder, som kan bidrage til øget motivation og
arbejdsglæde.
Aktiviteten er nærmere beskrevet i bilagene til strategien, hvor sammenhængen til
andre HR-relaterede aktiviteter i SKAT også er berørt.
UKS Side 1213
U
K
S
Kundeservicestrategien i et større perspektiv
Kundeservicestrategien skal ses i sammenhæng med den overordnede
strategiudvikling i SKAT, hvor fokus bl.a. ligger på at skabe bedre og billigere
løsninger i kombination med øget tilfredshed blandt kunderne. Herunder skal
kundeservicestrategien understøtte SKATs finanslovsmål vedrørende henholdsvis
borgernes og virksomhedernes tilfredshed med og holdninger til SKAT og
skattebetalingen.
En del af opgaverne i Kundeservice har hidtil været løst på bestilling fra Indsats.
Her planlægges aktiviteterne ud fra en vurdering af, hvor der er risiko for skattegab
eller manglende efterlevelse afreglerne. For at sikre at aktiviteterne i Kundeservice
i højere grad kommer til at afspejle de behov, der findes hos kunderne, er det
skønnet nødvendigt at beskrive både kortsigtede og langsigtede hensigter for
Kundeservice i denne kundeservicestrategi, som vil være sideordnet med de
strategiske initiativer i Indsats.
Kundernes tillid til os står centralt i SKAT: De skal kunne stole på, at vi behandler
alle lige, og at vi understøtter en balanceret skattebetaling, hvor det er nemt
at betale den rigtige skat til tiden. Vores opgave i Kundeservice er at sikre, at
kunderne kender reglerne, og at de ved, hvornår og hvordan de skal betale. Løser
vi denne opgave, fritager vi Indsats og Inddrivelse for en del opsamlingsopgaver,
hvormed de i højere grad kan koncentrere sig om de virkeligt tunge sager. Det vil
bekræfte det store flertal afregelrette borgere og virksomheder i, at det kan betale
sig at blive på denne sti, og at SKAT sætter målrettet ind over for manglende
skattebetaling og inddriver offentlig gæld effektivt. Hermed kommer alle i sidste
ende til at svare sit - hverken mere eller mindre.
11
' ' At følge 'Skattefar'
på Twitter har skabt helt
andre forventninger til mødet
med Skat ifb. springet fra
lønmodtager til iværksætter.
Når en offentlig instans i den
grad opleves som kompetent
og samtidig uhøjtidelig - og
hold nu fast - morsom, så bliver
moms'en sgu indberettet med
en helt anden glæde. , ,
Erhvervsleder om mødet med SKAT
15
UKS Side 1214
U
K
S
Opsummering
En opsummering af, hvor vi gerne vil hen, og hvordan vi kommer dertil.
Hvad er vores
ambition?
Vi ønsker at videreudvikle
servicetilbud, som sætter
kunden i centrum, og
som skaber en balanceret
skattebetaling - det vil sige en
korrekt betaling i første forsøg.
Det kræver, at vi lytter, og at vi
hele tiden er på forkant med,
hvad kunden har behov for fra
vores side. Hvis vi bliver lidt
bedre til at skabe målrettede
servicetilbud, kan vi i endnu
højere grad bidrage til at
finansiere fremtidens offentlige
sektor. Hvis vi bliver lidt bedre til
at skabe gode kundeoplevelser,
løfter vi kundetilfredsheden og
tilliden til SKAT.
16
Hvad er vores mål?
SKAT har fire strategiske mål:
• SKAT gør det nemt at betale den
rigtige skat til tiden
• SKAT sætter målrettet ind over
for manglende skattebetaling
• SKAT inddriver offentlig gæld
effektivt
• SKAT er en professionel offentlig
virksomhed
Kundeservice har tre strategiske
fokusområder:
• Automatiseret kundebetjening
• Målrettet vejledning
• Effektive arbejdsgange
Hvordan vil vi
arbejde?
• Vi tager ansvar for kundens
oplevelse
• Vi tilrettelægger vores service,
så den er mest effektiv
• Vi arbejder hele tiden på at blive
bedre
UKS Side 1215
U
K
S
Hvordan får vi
det bedste ud af
organisation, ledere
og medarbejdere?
Vi tager udgangspunkt i det, vi
allerede er gode til og arbejder
hele tiden på at blive endnu
bedre. Det gør vi bl.a. ved at
tage udgangspunkt i den viden,
som medarbejderne opsamler i
kontakten med kunderne.
Hvordan vil vi følge op på resultater og ressourcer?
Vi ønsker tilfredse borgere og virksomheder, og vores strategiske
fokus skal kunne aflæses i de årlige holdningsundersøgelser, som
SKAT udfører på begge områder.
Vi ønsker ligeledes tilfredse medarbejdere, og vores
strategiske fokus skal ligeledes kunne aflæses i de
kommende medarbejdertilfredshedsundersøgelser i SKAT.
Kundeservicestrategien er bl.a. et modsvar til den seneste
medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor det kom frem, at relativt
mange medarbejdere oplever at mangle konkrete mål og retning for
det daglige arbejde. For at imødekomme denne oplevelse indeholder
kundeservicestrategien både langsigtede målsætninger og helt
konkrete aktiviteter for de kommende år.
Vi vil påbegynde implementeringen af kundeservicestrategien efter
sommerferien 2014. Implementeringen vil køre i tre spor:
• For det første skal det sikres, at ledere og medarbejdere kender til
strategiens overordnede målsætninger og de enkelte aktiviteter, der
enten skal igangsættes eller fortsætte med at køre i de kommende
år. Herunder skal det sikres, at særligt ledere og medarbejdere i
Kundeservice føler ejerskab over strategien, at de føler sig hørt i
udviklingen af den, og at de kan se deres egne arbejdsopgaver i den.
• For det andet skal det sikres, at lederne i Kundeservice er klædt på til
at implementere strategien i egne afdelinger. Der vil blive lavet et særligt
forløb forankret i HR, hvor dette sigte adresseres.
• For det tredje skal der skabes en proces for, hvordan vi kvalitetssikrer
vores aktiviteter, så de også spiller sammen med de overordnede mål i
kundeservicestrategien de kommende år. Der skal skabes en proces for,
hvordan vi udvælger og prioriterer aktiviteter, og hvordan vi følger op på
dem. Herunder skal det sikres, at vi er i stand til systematisk at indsamle
og bruge viden og data om kunderne til at målrette vores aktiviteter.
Derudover vil vi afklare, hvilke kompetencer og ressourcer vi
mangler i forhold til at kunne nå vores mål.
17
UKS Side 1216
U
K
S
Punkt 6.2
UKS Side 1217
U
K
S
Punkt 6.2
SKAT'"
_
__ Bilag 1
\/~~; Strategiske aktiviteter
.t. ,.
- .{.-",~...~
-~ .... .
.. ~\~
.-,. ..
) ,.,.
. ,..
. :~~
J(.f~. - - - - - - - - - - - -
•. ,. .
... ' ; ,;..-(
' ...
~
:r
• I
,
' ..
UKS Side 1218
U
K
S
Bilag 1 Strategiske aktiviteter
Bilag til "Kunden i centrum, skatten i balance: SKATs kundeservicestrategi"
Juni, 2014
20
UKS Side 1219
U
K
S
Indholdfortegnelse
Vejledning:
Skat.dk: Brugerfladen 22
Målrettet og proaktiv vejledning via segmentering 25
Webcare - vejledning og tilstedeværelse på andre platforme end skat.dk 27
Udland - en enklere skat 29
Kommunikation i øjenhøjde - på dansk og fremmedsprog. Forståelighed i sagsbehandlingen. 31
Sagsbehandlingsprocessen og de manuelle processer
Sagsbehandlingsprocessen 34
Manuelle processer 36
Digitalisering og systemer
NemVirksomhed 38
Analyse af TastSelv Erhverv, herunder også sikkerhedsløsningen 40
Driftssikkerhed på TastSelv Erhverv, herunder sikkerhedsløsningen 42
Mobil selvbetjening (7 projekter) 44
Afsøgning af mulighederne for et samlet kundeoverblik 46
Lederudvikling i Kundeservice
Professionalisering af ledelsen og styrkelse af ledelseskraften i Kundeservice med afsæt i implementering af
den nye Kundeservicestrategi 48
21
UKS Side 1220
U
K
S
Vejledning
Skat.dk: Brugerfladen
Kontaktperson
Morten Schoop og Bo Steinicke, Digital vejledning
Formål
Udvikle skat.dk så den fortsat er kundernes foretrukne kanal.
Baggrund og væsentlighed
Skat.dk udgør sammen med TastSelv selve rygraden i kanalstrategien. Information på skat.dk er handlingsorienteret og peger
over mod TastSelv.
Hovedfokus på skat.dk er emneteksterne, der er korte, formuleret i hverdagssprog og designet til at ramme borgere og virksom-
heders mest almindelige problemer og spørgsmål. Det er relativt få sider, der genererer langt de fleste sidevisninger, og derfor
skal det være let at finde disse sider. Vi fokuserer derfor løbende på en overskuelig navigation (færre sider) og stramme tekster
i tråd med de tilbagemeldinger, vi f'ar fra vores feedbackfunktion på skat.dk, via vores samarbejde med Kundecentrene og via
vores brugerinterviews.
Hårdt sat op, henvender skat.dk sig til 80 procent afvores kunder. De sidste 20 procent kan få svar i den juridiske vejledning
eller ved at ringe til kundecentrene. Uden 80-20 princippet ville skat.dk være et uoverskueligt site, hvor brugerne kun i begræn-
set omfang ville kunne finde de svar, de måtte have brug for, hvilket ville tvinge dem over på langt dyrere kanaler som mail og
telefon. I bilag 1 illustreres denne rejse væk fra et altomfattende website holdt i fagsprog og mod et site præget af enkelthed og
overskuelighed i et letforståeligt sprog. Det rum, som skat.dk efterlader, tager den juridiske vejledning og telefonerne sig afi
erkendelse af, at vi ikke kan betjene alle på skat.dk. Skal alle kunne finde alt, kan ingen finde noget.
De tre aktiviteter, som er beskrevet nedenunder, skal være med til at sikre, at brugerfladen løbende udvikles, så den matcher
brugernes behov og krav, sådan at skat.dk også fremover er kundernes foretrukne kanal.
Aktiviteter og ønsket effekt
For at fortsætte udviklingen af skat.dk og sikre den som kundernes foretrukne kanal oplistes følgende tre aktiviteter.
22
1. Analyse af brugerens behov på andet end hits:
A. Vi vil fortsætte med i vidt omfang at benytte os afbrugerinddragelse. Både i form afbrugertests, kvalitative inter-
views, analyse afwebtrends, brug afpersonas og et tæt samarbejde med vores kundecentre. Arbejdet med brugerind-
dragelse vil i stadig højere grad blive en integreret del af de udviklingsforløb, vi igangsætter (se bilag 2). Generelt vil vi
afdække, om eksterne leverandører kan hjælpe os i vores arbejde med brugerinddragelse - se Ressourcer og forudsæt-
ninger. Effekten er, at vi med større sikkerhed leverer løsninger, der modsvarer kundernes behov.
B. Vi vil afsøge alternative kommunikationsformer til tekst, så vi kontinuerligt præsenterer informationen til kunderne i
den form de har behov for. Et eksempel på dette er vores beregnere; her kan kunderne indtaste deres personlige tal og få
det resultat, de så skal indberette i TastSelv. Effekten er færre fejl i TastSelv og bedre brugeroplevelse.
C. Vi vil afdække de behov, teknologien medfører. Vi har netop gjort skat.dk responsivt, så kunderne kan tilgå skat.dk
uanset device (pc, tablet, smartphone osv.). Næste skridt er at undersøge, om vi skal gå "mobile first". Effekten er en
bedre brugeroplevelse uanset valg afplatform.
2. Sproget: let forståeligt, men husk lovhjemmel:
A. At gøre skat.dk letforståeligt, handler ikke kun om sprog, men i høj grad også om navigation, design og gennem-
tænkte processer. Skat.dk har netop fået nyt design baseret på brugertests, hvor vi har arbejdet med at gøre navigationen
mere overskuelig og reduceret antallet af emnetekst-sider og mængden aftekst på disse sider. Vi vil følge op på dette
arbejde og justere design og tekster ud fra den feedback, vi f'ar fra kunderne. Blandt andet har vi planlagt en opfølgende
brugertest. Effekten er et mere overskueligt site, hvor kunderne kan finde, forstå og handle ud fra de informationer, de
UKS Side 1221
U
K
S
søger.
B. Balancegangen mellem letforståeligt og juridisk/skattefagligt korrekt sikrer vi på nuværende tidspunkt ved et tæt
samarbejde mellem fagkontorerne, Kundecentre, Jura og Digital vejledning. Vi har netop igangsat en proces, der skal
styrke dette samarbejde. Effekten er øget kvalitet af informationerne på skat.dk.
C. Det er de færreste, der har et behov for at læse lovhjemlen bag skat.dks handlingsorienterede tekster, men for at sikre
transparens skal kunderne kunne finde det, så de kan se bag de handlingsorienterede tekster, og i den forstand også gå
os efter i sømmene. Konkret vil vi løse problematikken ved at sikre, at man fremover på de enkelte emnetekstsider kan
finde relevant link til Den juridiske vejledning. Effekten er lettere tilgængelige, handlingsorienterede tekster i hverdags-
sprog, uden at vi giver køb på transparens og retssikkerhed.
3. Individuel opbygning
Vi skal øge vores intelligente brug af data. Kunderne føler, at vi ved alt om dem, og at det derfor er os, der skal fortælle
dem, hvad de har behov for at vide. Ikke omvendt.
A. Vi vil fortsat afsøge, hvor langt vi kan komme ud af dette spor via de oplysninger, kunderne selv giver os, dvs. fx via
beregnere, intelligent virksomhedskalender og cookiebaserede løsninger.
B. I sidste ende giver individuel opbygning dog primært mening efter log-in. Visionen er, at borgerne og virksomhe-
derne efter at være logget på kun f'ar vist den vejledning og de indberetningsmuligheder, der er relevante for dem, samt
en aktualitetsboks der viser, hvad de (evt.) skal gøre lige nu. Denne udvikling ligger i naturlig forlængelse af SKATs
digitaliseringsstrategi med no touch, tredjepartsindberetninger osv., men ligger også et godt stykke ude i fremtiden og
involverer naturligvis TastSelv og ikke kun skat.dk.
Ressourcer og forudsætninger
I forhold til de tre aktiviteter kan vi langt hen ad vejen selv udføre det meste uden ekstern hjælp. Der er dog især to områder,
hvor det ikke er tilfældet.
Brugerinddragelse
En generel udfordring i forhold brugerinddragelse er at sikre, at vi dækker repræsentativt både geografisk og demografisk. Der
er derfor en god businesscase i at lade en ekstern leverandør hjælpe til her.
Vi har netop indgået en aftale med en ekstern leverandør, hvor brugertesten udføres online i brugerens eget hjem, og hvor vi f'ar
optagelserne, hvilket reducerer omkostningerne og speeder hele processen op.
Vi vil fortsat også selv stå for lejlighedsvise brugerundersøgelser, men et eksternt bureau vil være en stor hjælp, særlig i forbin-
delse med rekrutteringen afrespondenter fra forskellige segmenter.
Individuel opbygning
For at virkeliggøre visionen om et personaliseret skat.dk og TastSelv kræves en helt anden brug af data end hidtil. Dette er res-
sourcekrævende og forudsætter ekstern ekspertise.
Sammenhænge og synergier
De tre aktiviteter taler i naturlig forlængelse af allerede igangsatte processer og giver gode inputs og konkrete leverancer til
disse.
Kommunikation
Kommunikationen vil til at starte med primært være af intern karakter.
23
UKS Side 1222
U
K
S
Vejledning
I'
Hverdagssprog
0Telefoner
0 Skat.dk/unge
Detaljeret < c - - - - - - - - - - - - - - . - ---+--20_1s_(M_o~_·1e_fics_t)---
Overskueligt 11
Illustration: Udviklingen for skat.dk
1. fase:
For-analyse
4. fase:
Udvikling,
(+ lancering og
opfølgning)
2014 (RWD)
2012 (Prioritering)
Den juridiske vejledning
Fagsprog
• Statestik
• Data/tal
• Teknik
• Konventioner
• Brugerbehov
• IA analyse
• Brugerinterview
• Konventionsanalyse
• Hvad virker/virker ikke
• Teksnisk setup (fx dap)
•Grafiskarbejde
• Gennemskrivning af
tekster
• Test
• Fejlfinding
• Afrapportering: hvad gør vi og
hvorfor
• Evt. ny 1A
• Design
• Brugertest
• Konkrete forandringer
Illustration: Forløbsbeskrivelse for udviklingsprojekter i Digital vejledning
24
2. fase:
Kreativ proces/
ideudvilking
3. fase:
Prototype
UKS Side 1223
U
K
S
7-J) Målrettet og proaktiv vejledning via
segmentering
Kontaktperson
Klaus Bøgild Iversen og Malene Bonavent, Vejledning
Formål
Vi skal sikre, at SKAT leverer klar og målrettet vejledning til de mange virksomheder og borgere, der har et behov herfor. De
fleste finder hjælp via vores hjemmeside skat.dk, som er en generel kanal for de mange. Men via en segmentering af vores
kunder kan vi yde en bedre og mere målrettet vejledningsindsats, som vil øge efterretteligheden.
Segmentering er en opdeling i sammenlignelige mindre grupper, fx specielle brancher, landsdele eller aldersgrupper. Det kan
også være hændelsesbaseret segmentering efter typer, cyklus, pligter som fx i forbindelse udbetaling af første løn, huskøb,
aktiekøb/salg, virksomhedsstart (nyregistrerede) mv.
Baggrund og væsentlighed
Vi har mange virksomheder og borgere, der ikke laver fejl bevidst, men afren og skær uvidenhed. Og det kan være en dyr
fornøjelse for både SKAT og for borgeren og virksomheden.
SKAT har flere muligheder for at yde en god service overfor borgere og virksomheder ved at målrette vores vejledningsindsats
mere, end vi gør i dag. Vi skal bruge den viden, vi allerede har om borgere og virksomheder, mere systematisk og være bedre
til at opsøge ny viden.
Aktiviteter og ønsket effekt
SKATs erfaring ligger gemt i al den information, der indsamles i de forskellige projekter - både vejlednings- og indsatsprojek-
ter, IT-projekter og inddrivelsesarbejde-, men også i vores selvbetjeningsløsninger og i Kundecentret. Ved at bruge den kon-
struktivt kan vi segmentere virksomheder og borgere yderligere og tilbyde dem udvidet vejledning på de problemområder, vi
finder nødvendige. Og hvis vi samtidig kan tilbyde vores kunder information på flere forskellige medier, indtræder synergien.
"Vi har noget du har behov for, og du kan få det på den måde, du ønsker det."
Vi skal:
• Lære at indsamle viden om vores kunder og kundesegmenter via analyser, projekter og databaser - vide hvor vi kan
finde det henne.
• Lære at indsamle viden om segmenternes ønske til kanalbrug i de forskellige projekter - specielt overfor de
nyregistrerede.
• Lære at bruge denne viden målrettet i forbindelse med udarbejdelse afkommunikationsplaner og af
vejledningsmaterialer/kampagner.
• Finde en måde at håndtere, lagre og dele viden på, der indsamles i projekter mv. i en Segmentbank.
• Vi skal lytte til/kigge mod de samarbejdspartnere, vi omgiver os med til daglig-vores 'ambassadører'. Der ligger
også viden gemt i deres måde at håndtere deres medlemmer og kunder på, vi kunne have gavn af.
Jo hurtigere, bedre og mere præcist vi kan ramme vores målgrupper, des større efterrettelighed forventer vi.
Ressourcer og forudsætninger
Man kunne ønske sig en Segmentbank, hvor erfaringer fra projekter, analyser, messer, infomøder osv. blev opsamlet, og som
let kunne tilgås af alle fra SKAT, der har med borgere og virksomheder at gøre vejledningsmæssigt. En segmentbank ville
kræve menneskelige resurser samt tekniske færdigheder og økonomi at producere.
25
UKS Side 1224
U
K
S
Vejledning
Der skal produceres nogle analyser (eksterne) afkundernes behov i hændelsessituationerne - så behov og kanaler bliver tyde-
lige.
Laves der ikke en segmentbank, som er let at arbejde med, vil en forbedring afvejledningen til kunderne afhænge af den
individuelle medarbejders viden og færdigheder samt samarbejdet mellem de enkelte afdelinger om udsøgninger og segment-
håndtering.
I dag bliver der brugt meget tid på afholdelse af infomøder til de nyregistrerede, og mange møder ikke op, selvom de er
tilmeldt. En segmentbank kan give os nyttig viden i arbejdet hermed, så nye kanaler eller andre segmenteringer kan afhjælpe
dette problem.
Sammenhænge og synergier
• Dette initiativ er afhængigt af en god og bred videndeling blandt afdelingerne. Indsats er allerede i gang med at
opsamle viden fra deres mange projekter, og disse vil være en vigtig brik i dette arbejde.
• Projektet med at lave et systematisk ambassadørnetværk kan vise sig at blive et yderst anvendeligt værktøj i dette
initiativ. Og vice versa.
• Skat.dk-redaktionen skal se på mulighederne i en segmenteret tilgang på nettet. Hvor flere, men mindre, målgrupper
kan finde relevant information, der dækker lige netop deres situation.
• Vi skal være åbne overfor et behov for at anvende nye medier i tilgangen til disse nye segmenter samt åbne op for
muligheden for at benytte eksterne interessenter som kanal og samarbejdspartner.
• En yderligere segmentering vil også give styrke til arbejdet med de nyregistrerede virksomheder, hvor differentierede
kanaler er altafgørende for at nå ud til denne gruppe.
• En yderligere segmentering afvores kunder kan også give bedre samarbejde med organisationer, foreninger og
rådgivere, da vi lettere kan målrette informationen så det passer deres medlemmer/kunder.
Kommunikation
Hvis der produceres/oprettes en segmentbank, bør der skrives en Indbliksartikel herom.
Initiativet med at intensivere en målrettet og proaktiv vejledning via segmentering skal meldes ud til alle indsats- og vejled-
ningsprojekter.
Erfaringer med at benytte segmentbanken eller den intensiverede indsats skal deles/offentligøres internt i organisationen.
Specielle initiativer, der har givet god feedback, kan deles med pressen og vores samarbejdspartnere (ambassadører).
26
UKS Side 1225
U
K
S
7-iJWebcare - vejledning og tilstedeværelse
på andre platforme end skat.dk
Kontaktperson
Klaus Bøgild Iversen og Malene Bonavent, Vejledning
Formål
Vi skal sikre, at SKAT benytter sig af de digitale kanaler, der findes, også uden for vores egen digitale verden. Det vil give
vores kunder en lettere og bredere tilgang til ny viden og vejledning, og de bliver derved bedre i stand til angive og betale den
korrekte skat og overholde den danske lovgivning.
Baggrund og væsentlighed
Mange virksomheder benytter ikke skat.dk som eneste indgang til viden og oplysninger angående at betale skat, moms og
afgifter mv. De googler og opsøger andre medier og interessefora - og bliver derved 'vejledt' gennem andres websites, fx for-
eninger, brancheorganisationer, rådgivere eller hører om det fra deres egen revisor. Og det er ikke altid den korrekte udlægning,
der findes på disse kanaler.
Hvis vi kan supportere disse 'ambassadører' med korrekt viden, vejledning ellerlinkstil deres specifikke målgruppe, vil vores
virksomheder have bedre mulighed for at overholde de givne regler, samtidig med at vi kan få vores vigtige budskaber ud til
mange flere.
Vi kan desuden give ambassadørerne mulighed for at samarbejde med SKAT om de vejlednings- og indsatsprojekter, der opstår
i deres interessesfære.
Aktiviteter og ønsket effekt
Ved at gå ind i et systematiseret samarbejde med vores ambassadører (brancheorganisationer, foreninger, rådgivervirksomheder
m.fl.) og proaktivt benytte os af deres kanaler til vejledning og oplysning, vil vi nå ud til flere virksomheder med vores budska-
ber og samtidig sikre, at det er den korrekte information, der videregives til virksomhederne.
Samtidig ønsker vi et bredere samarbejde på vores projektområder til begges fordel.
Konkrete aktiviteter:
• Kontakt og samarbejdsaftale indledes.
•Udarbejdemålrettet information og vejledning til nye kanaler.
• Vedligeholdelse afkontakten, fx via årlige møder.
• Implementering af samarbejdet i SKATs projekter.
Et systematiseret samarbejde med ambassadører på vejledningsområdet vil give adgang til mange nye medier både digitale,
fx nyhedsbreve, websites, apps, webinarer, men også de personlige face-to-face medier, så som informationsmøder, messer,
undervisning, og de skrevne, fx brancheblade.
Det giver SKAT en bredere vejledningsflade og en lettere adgang til de specifikke målgrupper, som igen gerne skulle lede til
bedre - og mere målrettet - vejledning til vores virksomheder.
Ressourcer og forudsætninger
Der er nedsat et vejledningsprojekt i 2014, der skal skabe kontakt til de forskellige ambassadører. Dette projekt bør i samme
moment forsøge at skabe overblik over de medier og kanaler vi, via et systematiseret samarbejde, kan få adgang til.
Dette tiltag kræver en del koordineringsarbejde og menneskelige ressourcer at få sat i system - men disse ressourcer forudsæt-
tes allerede sat af i projektet.
27
UKS Side 1226
U
K
S
Vejledning
Når aftalerne er kommet i stand, vil det kræve ca. 1/4 årsværk at holde dem ajourført med løbende informationer, nyhedsbreve,
indkaldelse til møder og udarbejdelse afvejledningsmateriale. Dette arbejde bør ligge i Vejledningskontoret, som er koordine-
ringskontor for både vejlednings- og indsatsprojekter, og som kan bidrage med kommunikative og grafiske input og kvalitets-
sikring.
Økonomi til afholdelse afmøder, transport og overnatning er nødvendig at afsætte.
Sammenhænge og synergier
• Dette initiativ vil langt hen ad vejen føre til bedre og mere målrettede indsats - og vejledningsprojekter, i og med
det giver nye vejledningsadgange og kanaler til vores målgrupper og giver os et koordineret samarbejde med vores
ambassadører, som ikke skal genopfindes, hver gang et nyt projekt opstår.
•Initiativetunderstøtter samtidig det vejledningsprojekt, der allerede er igangsat i 2014.
• Skat.dk vil få flere besøgende, i og med der via andre digitale medier vil blive henvist til os. Det vil betyde, at flere f'ar
svar på relevante og vigtige spørgsmål og har større mulighed for at efterleve reglerne.
• Vores sociale platforme vil også fa en større plads i vejledningsprocessen, da der fra vores eksterne ambassadører
formentlig vil blive henvist til dem.
• Et så koordineret og systematiseret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere vil formentlig også give lidt goodwill
og god omtale i pressen.
Kommunikation
Der er behov for afholdelse af årlige møder med ambassadørerne enten i fællesskab eller i mindre grupper.
Der er et behov for en eller flere lndbliksartikler, der fortæller organisationen om tiltaget, mulighederne og udbredelsen af
initiativet.
Der kan blive behov for en eller flere pressemeddelelser, der kan fortælle om vores udbyggede initiativ og mulighederne heri.
Der er behov for en proces og en delstrategi på området 'Eksterne samarbejdspartnere - medier og muligheder'.
28
UKS Side 1227
U
K
S
Udland - en enklere skat
Kontaktperson
Bente Bill og Ulla Rønnow, Vejledning
Formål
Projektet skal gennemføre en foranalyse til bedre servicering af udenlandske arbejdstagere. På baggrund afresultaterne fra for-
analyse, kommer projektet med anbefalinger til, hvilke tiltag som skal gennemføres i et efterfølgende implementeringsprojekt.
Baggrund og væsentlighed
Det fremgår afregeringsgrundlaget "Et Danmark der står sammen" fra oktober 2011, at regeringen vil forbedre vilkårene for at
tiltrække udenlandske virksomheder og højtkvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Med forventningen om en øget tilstrømning
har SKAT et ønske om at servicere disse udlændinge, så servicen i forhold til brugerne bliver bedre, og omkostningerne for
SKAT reduceres. Det betyder blandt andet, at vi i højere grad involverer arbejdsgiverne og betjener borgerne gennem deres
ansættelsesforhold.
Den nye tilgang til udenlandske arbejdstagere skal også tænkes sammen med det tværministerielle samarbejde i ICS-regi og
samarbejdet om fx grænsegængere i vores nabolande.
Når udenlandske arbejdstagere kommer til Danmark, møder de et skattesystem, som kan være svært at forstå, og der er udfor-
dringer i forhold til digitalisering, sprog og kultur. Dertil kommer, at de manglende 3. parts indberetninger indebærer, at der
oftere er fejl i udenlandske arbejdstageres årsopgørelse. Mange af SKATs processer på udlandsområdet er stadig manuelle og
omkostningstunge, og det medfører bl.a., at der går lang tid, før en udenlandsk arbejdstager f'ar sit skattekort. Området er ikke
tilstrækkelig analyseret, og kundegruppen er ikke tilstrækkelig segmenteret til, at der på nuværende grundlag kan stilles forslag
om og besluttes, hvilke tiltag der skal til for at give bedre service og større værdi for brugerne og for SKAT.
Projektet understøtter visionerne om retssikkerhed, service og effektivitet. Projektet understøtter ligeledes det strategiske fokus:
SKAT - enkelt, effektivt og korrekt. Projektet skal bidrage til, at det bliver nemt at betale den rigtige skat til tiden - også for
udenlandske arbejdstagere, der kommer til Danmark.
Aktiviteter og ønsket effekt
Der er behov for at:
•Indsamleviden om de udfordringer, udenlandske arbejdstagere m.fl. møder, når de skal etablere et arbejdsliv i
Danmark, og når de skal selvangive samt ophøre med at arbejde i Danmark.
• Få viden om, hvad det 'koster' at vejlede på den måde, vi gør i dag samt om, hvilken effekt den manglende forståelse
for sprog og skattesystem har i forhold til at få en korrekt årsopgørelse første gang.
Derfor vil projektet:
• Foretage en detaljeret segmentering af udenlandsk arbejdskraft/begrænset skattepligtige.
• Gennemføre interviews med arbejdstagere, arbejdsgivere og medarbejdere i SKAT, med henblik på at identificere
kontaktpunkter og tegne brugerrejser.
• Gennemgå interne arbejdsgange, procedurer, systemløsninger og eventuelt love og regler.
• Foretage udsøgninger pr. segment, så de identificerede problemstillinger kan sættes i forhold til omfanget af brugere.
Projektets aktiviteter er grundlaget for at kunne gennemføre en tilstrækkelig analyse af området.
I analysefasen er succeskriteriet velgennemførte og veldokumenterede analyser samt en begrundet indstilling til, hvilke initiati-
ver et implementeringsprojekt skal arbejde videre med.
I indstillingen vil projektet for hvert enkelt initiativ beskrive forventningen til effekt.
29
UKS Side 1228
U
K
S
Vejledning
Generelt vil effekten primært skulle måles på tilfredshed hos brugerne (udenlandske arbejdstagere og arbejdsgivere, der har
udenlandsk arbejdskraft) men også på tidsforbrug i SKAT og på antal årsopgørelser, der er korrekte først gang.
Ressourcer og forudsætninger
I analysefasen kræves alene projektressourcer til at foretage brugerundersøgelser, analyser, beskrivelser m.v.
De økonomiske og tekniske behov vil blive beskrevet forud for implementeringsprojektet.
Betingelsen for, at analyseprojektet kan gennemføres, er, at projektressourcerne er til stede i perioden, samt at projektet ad hoc
kan hente nødvendig bistand i den øvrige del af organisationen.
Sammenhænge og synergier
Projekt 'Fremmedsprog i SKAT' og Vejledningsprojektet 'Udenlandske lønmodtagere' er vigtige interessenter. Der er aftalt
løbende koordinering, og projektlederen for 'Udenlandske lønmodtagere' er samtidig projektdeltager i 'Udland- en enklere
skat'.
Projekt Femern-Bælt skal der koordineres med, og en kollega fra dette projekt vil indgå i en referencegruppe for 'Udland- en
enklere skat'.
Der sker koordinering i forhold til et netop startet internt effektiviseringstiltag vedrørende arbejdsprocesser på området for
begrænset skattepligt.
Både Indsats og Afregning Person er repræsenteret i en referencegruppe til projektet.
Projektet vil samarbejde med Nordisk e-Tax, Øresundsregionen og med Region Sønderjylland-Schleswig (sidstnævnte er der
allerede etableret et samarbejde med).
Endvidere kan visse brancheorganisationer, universiteter m.fl. blive inddraget, men projektet har endnu ikke udarbejdet interes-
sentanalyse.
Kommunikation
I analysefasen vil der ikke ske ekstern massekommunikation.
Særlige kommunikationshensyn vil blive identificeret i forbindelse med analysefasen, så denne vurdering kan indgå i det se-
nere implementeringsprojekt.
30
UKS Side 1229
U
K
S
Kommunikation i øjenhøjde - på dansk
og fremmedsprog. Forståelighed i
sagsbehandlingen.
Kontaktperson
Søren Buus, forståelighed i sagsbehandlingen.
Dorthe Palm og Maja M.R. Toftdahl, Godt Sprog i SKAT.
Troels Brøndsted, Fremmedsprog i SKAT.
Formål
Initiativerne skal sikre, at SKAT kommunikerer med forskellige kundesegmenter, danske såvel som fremmedsprogede, på en
imødekommende og modtagerorienteret måde, så de forstår budskaberne, bliver i stand til at angive og betale den korrekte skat
og oplever en bedre kundebetjening.
Baggrund og væsentlighed
Forståelighed i sagsbehandlingen:
Igennem et sagsbehandlingsforløb er SKAT i kontakt med den individuelle borger (og virksomhed) i forskellige situationer.
Kommunikationen med borgeren skal være tilpasset den specifikke situation, herunder borgerens behov, fordi SKAT har et
ansvar for at kommunikere forståeligt og imødekommende og dermed bidrage til at sikre borgerens retssikkerhed.
Kunden skal forstå henvendelser fra SKAT første gang, så det undgås, at:
1. Kunden henvender sig til SKAT for at fa forklaret indholdet afhenvendelsen, fordi den er formuleret uklart.
2. Kunden undlader at reagere på henvendelsen, fordi budskabet ikke forstås eller ikke virker vedkommende eller
væsentligt.
På området for Godt Sprog i SKAT:
Mange medarbejdere har ikke de fornødne kommunikative og sproglige kompetencer til at skrive gode breve og mails til bor-
gere og virksomheder.
Derfor kvalitetssikrer Godt sprog i SKAT masseudsendelser og standardtekster. Derudover planlægger vi at uddanne ca. 1.000
sagsbehandlere i at skrive gode afgørelser.
Gode og forståelige tekster er med til at sikre retssikkerheden og kundetilfredsheden.
På området for Fremmedsprog:
Området er en nicheproblematik, som til gengæld fylder meget i mange medarbejderes hverdag. Samtidig er der generelt et
stigende krav om at styrke tilgængeligheden afmyndighedsinformation; primært på engelsk, men også på andre sprog. Frem-
medsprog i SKAT understøtter koordineringen og videndelingen på tværs af organisationen med det formål at gøre det nemt at
betale den rette skat og sikre retssikkerheden; også for ikke-dansktalende kunder.
Aktiviteter og ønsket effekt
Forståelighed i sagsbehandlingen:
Der skal tages udgangspunkt i kundens behov og ønsker om både sprog og medie, når SKAT kommunikerer.
• Brug af forskellige medier til forskellige målgrupper. Fx mail, sms, sociale medier mv.
•Fokusikke bare på "godt sprog" generelt, men også på "differentieret godt sprog" tilpasset målgrupper og segmenter -
fx ved at have forskellige versioner af samme brev.
På området for Godt Sprog i SKAT:
• Sproglig kvalitetssikring
31
UKS Side 1230
U
K
S
Vejledning
• Undervisning afmedarbejdere
• Vedligeholdelse, opdatering og udbredelse af sprogpolitik og skriveguide.
På området for Fremmedsprog:
• Tværgående koordinering og videndeling.
• Støtte til optimering af indsatsen over for ikke-dansktalende kunder.
• Organisering og effektiv udnyttelse af SKATs interne fremmedsprogsressourcer.
Samlet effekt:
Initiativerne bidrager til øget kundetilfredshed, forståelighed og retssikkerhed blandt SKATs kunder - dansktalende som frem-
medsprogede.
Derudover færre fejl, færre restskatter og færre henvendelser samt større effektivitet.
ErErfaringer og analyser:
• Inddragelse afbrugerne i forbindelse med foranalyse.
• Brugeranalyser fra skat.dk og telefonbetjeningen.
• Effektmålinger, fx brug afkontrolgrupper, så evt. effekt kan måles, og vi kan få et dokumenteret erfaringsgrundlag.
Ressourcer og forudsætninger
Forståelighed i sagsbehandlingen:
Initiativerne vil i første omgang kræve menneskelige ressourcer til foranalyser, og ved evt. udvikling og implementering vil det
også kræve økonomiske og tekniske ressourcer.
På området for Godt Sprog i SKAT:
Vi har de næste 12 måneder opgaver, der kræver syv årsværk. Derudover koster undervisning af 1.000 sagsbehandlere
1.166.000 kr., som beskrevet i notat til direktionen.
På området for Fremmedsprog:
Indsatsen kræver et til halvandet årsværk og etablering af et tværgående netværk - med tilhørende referencegruppe - forankret i
Vejledning
Fælles forudsætning for succes:
Ledelsesopbakning på alle niveauer i hele organisationen.
At aktiviteterne baserer sig på reel viden om kundernes behov og ønsker og ikke på antagelser og myter om hvilke segmenter,
der fx foretrækker Facebook.
Sammenhænge og synergier
Forståelighed i sagsbehandlingen:
Segmenteringsarbejde i SKAT-(især Indsats)
Videreudvikling af skat.dk
Det er oplagt at undersøge, hvad der virker for andre. Der findes offentlige analyser af arbejdet med forbedring af skriftlig
information.
Samarbejde med interessenter, fx SU-styrelsen, pengeinstitutter, borger.dk, kommunerne og digitaliseringsstyrelsen.
På området for Godt Sprog i SKAT:
Aktiviteterne eksisterer allerede.
Vi lægger op til, at der tilknyttes en ekstern konsulent til opgaven med at uddanne 1.000 sagsbehandlere. Konsulenten skal stå
for oplæringen af de interne undervisere fra SKAT, som ikke er en del af Godt sprog i SKAT.
På området for Fremmedsprog:
Indsatsen vil ske i et meget tæt samspil med de dele af organisationen, som har problematikken inde på livet i det daglige i for-
bindelse med kundekontakt, SKATs to engelske oversættere og ansvarlige for den engelske hjemmeside mv. samt ikke mindst
de Vejlednings- og Indsatsprojekter, som i 2014 vedrører forholdet til ikke-dansk-talende.
Der ligger store muligheder i at samarbejde med eksterne interessenter - blandt andet med baggrund i Regeringens seneste
32
UKS Side 1231
U
K
S
udspil vedrørende international rekruttering (april 2014).
Kommunikation
På området for Godt Sprog i SKAT:
Der er behov for markedsføring af skriveguiden, når den er opdateret. Derudover vil det være relevant løbende at sende mate-
riale til mellemlederne for at holde fokus på det gode sprog.
På området for Fremmedsprog:
Der er behov for markedsføring af initiativet ved en tværgående koordinering inden for alle forretningsområder i SKAT. Det er
vigtigt med løbende dialog med Fremmedsprog i SKATs referencegruppe, og endelig skal Sproggruppen markedsføres på de
interne medier.
33
UKS Side 1232
U
K
S
Sagsbehandlingsprocessen og de manuelle processer
Sagsbehandlingsprocessen
Kontaktperson
Johnny Schaadt Hansen, Erhverv og Maibrit Brandt, Told
Formål
Aktiviteten skal bidrage til at sikre mere effektive sagsbehandlingsprocesser og en bedre overholdelse af sagsbehandlingsfri-
sterne.
Baggrund og væsentlighed
Med et faldende antal ressourcer og samme eller højere kvalitetskrav til SKATs sagsbehandling skal der være fokus på, at kun-
derne fortsat oplever en hurtig og effektiv sagsbehandling og med en høj kvalitet.
Det skal derfor sikres, at både den manuelle og digitale del af sagsbehandlingsprocesserne optimeres og samlet set bidrager til
en hurtig, effektiv og korrekt sagsbehandling og til en bedre overholdelse af sagsbehandlingstiderne. Optimeringen vil blandt
andet ske via sagspools, principper for sagsbehandling, effektiv faglig videndeling og en optimal udnyttelse afressourcerne.
Aktiviteten har snitflader til projektet "Effektivisering af afgørelser i Kundeservice".
Aktiviteter og ønsket effekt
Kunderne skal opleve en enkel og effektiv kontakt til SKAT i forbindelse med behandlingen af deres sag og en afgørelse med
den fornødne kvalitet. Fra SKATs side skal det sikres, at vi træffer den rigtige afgørelse første gang.
Der skal derfor sættes fokus både på sagsbehandlingsprocessens forløb og på det faglige og materielle indhold i de afgørelser,
der træffes i Kundeservice. Vi skal skrive vores afgørelser til kunderne i et sprog, de forstår.
Mulighederne for en standardiseret visitering og sagstilskæring skal afdækkes og det skal undersøges, hvilke muligheder der
er for at udbrede en wizard-løsning. Med en wizard-løsning kan behandlingen af ansøgningerne effektiviseres, fordi ansøg-
ningsformularen rummer en række prædefinerede felter, som gør det nemmere med en standardiseret behandling afkundernes
henvendelse i denne fase af sagsbehandlingen.
Andre aktiviteter kunne være at sikre en effektiv faglig videndeling samt standardiseret visitering og sagstilskæring.
Ressourcer og forudsætninger
Der skal afsættes de fornødne ressourcer til at gennemføre projekt Effektivisering afAfgørelser, herunder også midler til at
indføre Wizard-løsning i et større omfang.
Se f.eks. http://indblik.ccta.dk/Kundeservice/Sider/Bedre-kvalitet-faerre-ressourcer.aspx
Det er nødvendigt med involvering afbåde ledere og medarbejdere for at sikre den rette faglige forankring.
Der skal afsættes ressourcer til at sikre en god implementering af aktiviteterne i Effektivisering afAfgørelser.
Der skal afsættes ressourcer til at ændre processerne.
Sammenhænge og synergier
Der er en del snitflader til Projekt Effektivisering afAfgørelser i Kundeservice. Aktiviteterne skal koordineres med arbejdet i
"Effektivisering af afgørelser", målsættende ledelse og de strategiske aktiviteter vedrørende manuelle behandlinger.
I Projekt Effektivisering afAfgørelser er der fokus på hele sagsbehandlingsprocessen - fra postmodtagelse til sagens afslutning
34
UKS Side 1233
U
K
S
Sagsbehandlingsprocessen og de manueW~ processer
- ligesom kvaliteten og ensartetheden af afgørelser i Kundeservice er sat i højsædet. De erfaringer, som i den kommende tid
opnås i Kundeservice, vil med fordel kunne deles med øvrige forretningsområder, hvor der er tilsvarende opgaver.
Kommunikation
Ved ændrede krav til kunderne, f.eks. behørig dokumentation forinden ansøgning, bør det sikres, at dette kommunikeres ud,
f.eks. ved hjælp afnyhedsbreve og skat.dk
Medarbejdere i SKAT orienteres om arbejdet ved Indbliksartikler, fx med en vinkel om at sagsbehandlingsprocessen i Kunde-
service styrkes og professionaliseres..
Tiltagene vil kræve løbende kommunikation for at sikre dialogen med ledere og medarbejdere.
35
UKS Side 1234
U
K
S
Sagsbehandlingsprocessen og de manuelle processer
Manuelle processer
Kontaktperson
Orla Riishede, Told, Lise Schou, Ejendom, Glenn Midtgaard, Motor og Eva Gjelstrup, Ejendom
Formål
Aktiviteten skal bidrage til at sikre en løbende optimering af de manuelle processer samt et tættere samspil mellem udviklings-
og digitaliseringsarbejdet og håndteringen af de manuelle processer.
Baggrund og væsentlighed
Erfaringerne fra de seneste års implementering afflere store it-systemer i SKAT har vist, at der er opstået manuelle processer
i forretningen i et omfang og på områder, som man ikke havde regnet med ved analysen og modningen afprojekterne og ved
planlægningen af implementeringsarbejdet.
De manuelle processer er omkostningstunge for SKAT, blandt andet fordi der skal bruges ressourcer på opgaver, som man har
haft en forventning om at kunne digitalisere/automatisere med de nye systemer, og der derfor ikke er sat ressourcer aftil.
Samtidig betyder flere manuelle processer øget administrativt bøvl og mere besvær for borgere og virksomheder og tunge
processer for SKATs medarbejdere.
Aktiviteter og ønsket effekt
På afdelingsniveau skal det afdækkes, hvorfor de utilsigtede manuelle processer er opstået, hvad det koster at løse dem, og
hvilke muligheder der er for at skære ned på dem. Herved synliggøres hvad der er nødvendigt, hvad der kan undværes og evt.
erstattes af digitale løsninger.
Dette giver også et fælles billede af og bevidsthed om, hvor der fortsat må forventes manuelle processer i en længere periode.
Samtidig f'ar SKAT et fælles grundlag for at standardisere og systematisere, hvor de manuelle processer fortsat vil være nød-
vendige.
Erfaringerne fra implementeringen og udrulningen af de nye it-systemer i forretningen skal inddrages, så SKAT bliver bedre til
at håndtere og reducere antallet afutilsigtede manuelle sagsgange. SKATs opgaveløsning bliver mere effektiv, når der bruges
mindre tid på "brandslukning", og kunderne vil opleve en bedre kundeservice med mindre tunge sagsgange. Det giver bedre
muligheder for planlægning og en bedre udnyttelse af SKATs ressourcer.
Aktiviteten skal koordineres med implementering afMålsættende ledelse og et tæt samarbejde mellem procesejer og de respek-
tive forretningsområder.
Aktiviteterne skal være med til at sikre, at samspillet mellem det digitale område og de manuelle processer tænkes sammen i en
optimeret og koordineret forretningsudviklingsproces med udgangspunkt i erfaringerne fra implementeringen afnye systemer.
Vi digitaliserer der, hvor det kan lade sig gøre, og når processerne er tænkt sammen fra starten, giver det bedre muligheder for
at forudsige og forebygge manuelle processer. Samtidig får vi et fælles billede af, hvor de manuelle processer ikke kan undgås.
Ressourcer og forudsætninger
Der skal sættes tid afblandt ledere og medarbejdere i de afdelinger, som skal kortlægge deres manuelle processer.
Der skal sættes ressourcer afblandt procesejerne til at indgå i analyse- og afdækningsarbejdet og til den løbende videndeling ift
til fx udveksling afviden og metoder.
Der skal sættes ressourcer aftil at planlægge og koordinere kortlægnings- og analysearbejdet, så det fx sikres, at afdelingernes
kortlægninger er umiddelbart sammenlignelige.
36
UKS Side 1235
U
K
S
Sagsbehandlingsprocessen og de manueW~ processer
Der skal afsættes ressourcer til, at implementeringen kobles til målsættende ledelse og den daglige driftsledelse.
Sammenhænge og synergier
Der er sammenhæng til arbejdet med Målsættende Ledelse og til projektet Effektivisering af afgørelser.
Kontaktudvalgene kan bruges aktivt i forbindelse med beskrivelse og udvikling afprocesser.
Der skal sikres sammenhæng til Indsats og Inddrivelse, så processer og initiativer koordineres, og der ikke opstår uhensigts-
mæssigheder i andre forretningsområder.
Kommunikation
Kan koordineres med kommunikationen vedr. Målsættende Ledelse.
37
UKS Side 1236
U
K
S
Digitalisering og systemer
NemVirksomhed
Kontaktperson
Klaus Østergård Jensen, Data og Kanalstrategi
Formål
Tiltaget skal hjælpe til at gøre det lettere at starte og drive selvstændig virksomhed i Danmark. Man skal kunne starte virksom-
hed uden at mestre de mange administrative krav, der stilles fra bl.a. SKATs side: At føre regnskab, at kende moms- og skat-
teregler og at kunne gennemskue de mangfoldige selvbetjeningsløsninger, som skal anvendes.
Baggrund og væsentlighed
Enkeltmandsvirksomheder begår mange indberetningsfejl, og SKATs compliancemålinger viser, at enkeltmandsvirksomheder
står for mere end halvdelen af skattegabet for virksomheder. Typisk er der tale om mindre beløb fordelt på flere fejltyper, uden
at der er tegn på modspilleradfærd. På grund afvirksomhedernes antal er det ikke omkostningseffektivt at adressere disse fejl
gennem bagudrettet kontrol.
15 % af enkeltmandsvirksomhederne får ikke indberettet deres moms ved fristernes udløb, og 5 % afvirksomhederne får ikke
angivet deres resultat afvirksomhed på selvangivelsen. De manglende moms- og skatteindberetninger resulterer i foreløbige
fastsættelser afmoms og taksationer, der presser restancerne kunstigt op. Samtidig mangler virksomhederne overblik over,
hvad de skylder i skat gennem året.
Det resulterer i et skattesmæk ved årets udgang med risiko for efterfølgende restance og konkurs eller overskydende skat, som
kunne være brugt på investeringer i årets løb.
Den administrative byrde falder særligt tungt på de mindste virksomheder, der oplever kravene til blandt andet bogføring som
ude aftrit med deres virkelighed og derfor ofte vælger mere pragmatiske tilgange. Den administrative byrde svækker virksom-
hedernes evne og vilje til at overholde reglerne, ligesom den udgør en barriere for vækst og innovation.
Aktiviteter og ønsket effekt
• Genbrug af bankdata i bogføringen (Købs- og salgsdata fra virksomhedernes bankkonto overføres automatisk
til virksomhedens regnskabssystem. Udviklingen af denne løsningsmodel vil skulle ske hos eksterne parter, hhv. i
pengeinstitutterne og hos de leverandører, der udvikler regnskabssystemer. Evt. også via en mellemmand, en såkaldt
"databroker").
• Enklere bogføring via standardiserede kontoplaner med integreret vejledning og løbende skatteregnskab
(SKAT udvikler standardiserede underkategorier til de kontoplaner, som regnskabsleverandører i dag stiller til rådighed
for virksomheder. Kategoriseringen sker ud fra SKATs viden om bogføringsfejl og fejlenes indflydelse på provenutab.
Til de enkelte underkategorier knyttes vejledning om moms og skattefradragssatser. Ovenstående data stilles til gratis
afbenyttelse for regnskabsleverandører via en database. Vejledningstekster, skattesatser og frister opdateres løbende i
databasen af SKAT).
• Automatisk og løbende digital afregning fra regnskabssystemer til SKAT (Enkeltmandsvirksomheder afregner
skyldig skat og moms digitalt fra deres regnskabssystem til SKAT. Business to business. SKAT stiller et interface til
rådighed, som regnskabssystemleverandørerne integrerer til).
Projektets aktiviteter skal effektivisere SKAT via intelligente IT løsninger, og samtidig skal de nedbringe skattegab og restan-
cer hos danske virksomheder.
Effekter:
38
• Det skal være lettere for virksomhederne at gøre det rigtige: De skal have mulighed for at være i compliance, selvom
de ved opstart ikke har regnskabs- eller skattetekniske kompetencer.
• Det skal være lettere at undgå restance: Afregning afmoms og skat skal ske direkte fra regnskabssystemet.
• Mindre administration: Infrastrukturen omkring bogføring, indberetning og afregning vil være bygget på mere
datagenbrug end i dag.
UKS Side 1237
U
K
S
Projektets aktiviteter skal effektivisere SKAT via intelligente IT løsninger, og samtidig skal de nedbringe skattegab og restan-
cer hos danske virksomheder.
Håndteringen afvirksomhedernes administrative pligter vil samle sig i en kontaktflade; nemlig i deres regnskabssystem. Virk-
somhederne behøver ikke at logge på SKATs systemer for at foretage deres indberetninger, og de vil også kunne søge al nød-
vendig vejledning vedr. disse processer via deres regnskabssystem. På den måde kan de små virksomheder komme til at opleve
relationen til SKAT som en "No touch" relation. Og SKATs vejledningsindsats vil relatere sig til regnskabssystemet i stedet for
direkte til de enkelte små virksomheder. Det vil indebære en rationalisering og systematisering afvejledningsprocessen.
Valg af aktiviteter underbygges af erfaringerne i Complianceanalysen fra 2010.
Forventningerne til effekter er beskrevet i business case beregning i projektbeskrivelsen for vækstinitiativerne.
Ressourcer og forudsætninger
I projektbeskrivelsen for vækstinitiativerne er det estimeret, at der skal investeres omkring 28 mio. kr. og anvendes omkring 18
AV i udviklingen aftiltaget.
De vigtigste forudsætninger for succes relaterer sig til de største risici i projektet:
• At få skabt et fleksibelt moms- og skatteregelsæt: Transaktionsbaseret bogføring og afregning kræver lovændring i
dansk momslovgivning§ 23. Herudover skal der søges tilladelse hos EU. Det kan tage op til et år at få gennemført.
• Pengeinstitutternes medvirken til overførsel aftransaktionsdata til regnskabssystemer: Konceptet har været drøftet
med Finansrådet og med enkelte pengeinstitutter, som anser, at den finansielle sektor vil vurdere, at de ikke vil kunne
opnå en positiv business case ved at udvikle og drifte dataleverancen. Der skal en anden "overtalelse" til. Det kan være
via offentlig kompensering for transaktionerne eller via offentlig investering i opbygning af en "mellemmand", der
formidler dataudvekslingen.
Sammenhænge og synergier
NemVirksomhed vil have en vis sammenhæng med Afregning Erhvervs analyse afmulighederne for at skabe et alternativt
indberetningsmiljø for helt små virksomheder med kun en enkelt indberetningspligt.
Der vil være rig samarbejdsmulighed med Erhvervsstyrelsen. Både vedr. tilmelding til NemVirksomhedsordningen via virk.dk
og ved i et samarbejde om at udvikle standardiserede kontoplaner.
Kommunikation
Måden at få brugerne og de forskellige interessenter i tale er ikke helt entydig. De mange små virksomheder skal både nås i
forbindelse med start afvirksomhed, og når de er i drift. Det store antal (uorganiserede) leverandører afbogføringssystemer
gør, at de ikke kan tilgås informationsmæssigt via en interesseorganisation.
Eksternt rettet kommunikationskampagne kan overvejes i forbindelse med eller efter idriftsættelse.
39
UKS Side 1238
U
K
S
Digitalisering og systemer
7-iJ Analyse af TastSelv Erhverv, herunder
også sikkerhedsløsningen
Kontaktperson
Susanne Thorhauge, Afregning Erhverv
Formål
Der er behov for en analyse af TastSelv, som skal kortlægge, hvilke muligheder der er for at sikre en udvikling og en forbed-
ring afTastSelv Erhverv, som i højere grad tager udgangspunkt i brugernes behov.
Analysen skal danne udgangspunkt for en plan for den samlede forbedring af løsningerne, herunder sikkerhedsløsningen og
mulighederne for, at brugerne kan tilgå TastSelv Erhverv på mobile platforme.
Baggrund og væsentlighed
TastSelv Erhverv er godt på vej til at være virksomhedernes ene, samlede indgang til SKAT, hvilket betyder, at brugerne stiller
krav til løsningen på en række områder, som SKAT ikke helt imødekommer endnu.
TastSelv Erhverv skal være nemt at bruge og fokusere mere på den enkelte brugers forretning med SKAT. Det skal være gen-
kendeligt og trygt at anvende TastSelv Erhverv, og der er brug for mere personaliserede løsninger for den enkelte bruger.
Der er på nuværende tidspunkt allerede identificeret en række udviklingsbehov:
• Designet på TastSelv Erhverv skal være tidssvarende, så der skabes genkendelighed til andre løsninger som fx
bankernes. Personaliseringen skal uddybes med udgangspunkt i alle SKATs data om virksomheden og dække alle
SKATs erhvervsrettede løsninger.
• TastSelv Erhverv skal kunne tilgås fra de mest brugte platforme, også de mobile, da brugerne i stigende grad
efterspørger dette. Sikkerhedsløsningen er ikke brugervenlig og kan ikke klare belastningen fra de største virksomheder.
Analysen skal afdække, hvilke andre behov / ønsker der er til TastSelv Erhverv og sikkerhedsløsningen.
Aktiviteter og ønsket effekt
• Ved brugerinddragelse afdækkes brugernes ønsker til det samlede univers i TastSelv Erhverv.
• Gennemgang af statistik til inspiration og verifikation afønskerne, fx sidevisninger.
• Beskrivelser af det fremtidige univers.
• Afprøvning afbeskrivelserne afuniverset.
• Design af en ny brugergrænseflade i sikkerhedsløsningen, som tager udgangspunkt i brugernes forståelse og ikke i
systemets opbygning.
• Filbaseret løsning til de store virksomheder og revisorerne, som kan håndtere den store belastning, som disse brugere
lægger på sikkerhedsløsningen .
• Etablering af en Proof OfConcept på indberetningen afmoms m.h.p. at finde den rette udviklingsmodel for responsivt
design til løsninger på mobile enheder.
• Nedbrydning i konkrete forbedringstiltag/ opgaver. Prioritering af forbedringstiltag i en samlet plan.
Ressourcer og forudsætninger
Der skal afsættes tid til analysen og den videre forretningsudvikling blandt forretningsudviklere for TastSelv Erhverv, proces-
ejere for erhvervsområderne, design kompetencer og medarbejdere med brugerinddragelses kompetencer.
40
UKS Side 1239
U
K
S
Sammenhænge og synergier
I det igangværende udbud afTastSelv Erhverv er der medtaget en række optioner, som skal bidrage til et bedre digitalt univers:
• Personalisering af TastSelv, vis ex. historik, ulæst post, aktuelle indberetningsfrister
• B2B-dataoverførsel på visse angivelser
•Oprettelseafbetaling i virksomhedens netbank
• Etablering afbrugertilfredshedsundersøgelse
• Forbedringer på en række indberetningsområde fx punktafgifter
Analysen kan bidrage til præcisering og prioritering af disse optioner, samt hvordan nye områder passes ind.
I forhold til de største virksomheder og revisorer er der brug for en filbaseret løsning, som kan afhjælpe deres specifikke pro-
blemer med sikkerhedsløsningen.
Kommunikation
41
UKS Side 1240
U
K
S
Digitalisering og systemer
7-J) Driftssikkerhed på TastSelv Erhverv,
herunder sikkerhedsløsningen
Kontaktperson
Susanne Thorhauge, Afregning Erhverv (pt. ingen forretningsmæssig forankring af ansvaret for sikkerhedsløsningen).
Formål
Sikre at brugerne afTastSelv Erhverv oplever driftsstabilitet og dermed bidrage til at sikre en bedre brugertilfredshed med
TastSelv Erhverv.
Baggrund og væsentlighed
TastSelv Erhverv er en kompleks samling afIT-løsninger, hvor stabil drift og god kommunikation er afgørende for brugernes
tilfredshed. Brugeroplevelsen påvirkes i høj grad af forhold, som SKAT ikke selv har indflydelse på, fx brugernes browsere,
styresystemer, netværksadgang, NemID I NemLogin, osv. For SKAT betyder det, at der findes en meget lang række forskellige
brugersituationer, som gør det vanskeligt at afdække og afhjælpe fejlene. Denne situation forværres yderligere afpersonalise-
ringen.
I den forbindelse spiller sikkerhedsløsningen en rolle, fordi det ofte er den, som brugerne klager over.
Der rapporteres fra flere sider om brugere, som oplever fejl og lange svartider, mens IT og IT leverandørs rapporter kun viser
mindre problemer. Der er derfor behov for en afdækning af, hvor stabil driften faktisk er; er de tilbagemeldinger, vi får fra
brugerne, det fulde billede, eller måles der i driften ikke på de rette ting?
Samtidig er der behov for at optimere udmeldingerne og kommunikationen om driftsproblemer, fordi det kan mindske belast-
ningen på Kundecentret og forbedre brugeroplevelsen.
Aktiviteter og ønsket effekt
SKAT har brug for et overblik over de problematiske områder i driften afTastSelv Erhverv og en viden om, hvorvidt vi pt.
måler på de rette ting, så vi f'ar et fundament for at forbedre driften af TastSelv Erhverv.
Driftsrapporterne skal gennemgås på alle kanaler for at skabe et overblik over de problematiske områder og give et samlet bil-
lede af, hvad der kan udledes af driftsrapporterne. Det skal være med til at give SKAT svar på, om der er oplagte problemområ-
der, der kan arbejdes videre med, og om der bliver målt på de rette ting.
Samtidig skal supportkæden kortlægges; med kommunikationen med brugerne som omdrejningspunktet. Det skal give et over-
blik over de nødvendige forbedringer.
TastSelv Erhverv skal opdateres, så de mest anvendte systemsystemer og browsere kan understøttes.
Ressourcer og forudsætninger
Der skal afsættes ressourcer fra IT drift, Afregning Erhverv, Kundecenter Erhverv og Kommunikation.
Det er afgørende for resultatet, at IT påtager sig ejerskabet for den reviderede supportkæde, og at der sættes ressourcer af i alle
de relevante enheder til at arbejde med de problemområder, undersøgelsen evt. udpeger.
Ledelsen i forretningen skal have fokus på at fastholde IT i arbejdet med driftssikkerheden.
Sammenhænge og synergier
I det igangværende udbud på TastSelv Erhverv og Den Centrale Sikkerhedsløsning er der specificeret krav til målepunkter og
driftsrapporter. Disse bør være udgangspunktet for analysen af, om der i dag måles på det rigtige i driften.
42
UKS Side 1241
U
K
S
Der er i IT igangsat et arbejde med incident management, som bør kunne bidrage til forbedringer af supportkæden.
Kommunikation
Bedre kommunikation om de ting, virksomhederne selv skal holde styr på, herunder opdatering af egne systemer, netværk, osv.
43
UKS Side 1242
U
K
S
Digitalisering og systemer
Mobil selvbetjening (7 projekter)
Kontaktperson
Klaus Østergaard Jensen, Data og Kanalstrategi
Formål
Projekterne skal implementere mobilvenlige, brugervenlige og tilgængelige selvbetjeningsløsninger til borger og virksomheder.
Baggrund og væsentlighed
Projekterne skal sikre:
• SKATs gevinster og opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med Digitaliseringsstrategiens initiativ vedr. obligatorisk
digital selvbetjening, som beskrevet af analyseprogrammet Digital Skat 2015.
• At borgere og virksomheder hurtigst muligt f'ar adgang til mobilvenlige løsninger på de mest udbredte
selvbetjeningsområder.
Projekterne har fokus på kvalitetsløft, men skal samtidig understøtte den effektiviseringsgevinst, der er forudsat i Digital Skat
2015.
Aktiviteter og ønsket effekt
De 7 projekter er:
A. Oktober 2014: Mobilvenligt log-in - DS15
Mobilvenlige log-in-sider og forside i TastSelv Borger
B. Januar 2015: Ret forskudsopgørelsen - DS15
Ny forskudsside (mobilvenligt hoved-flow til at rette forskudsopgørelse)
C. Januar 2015: Mobil moms - NYT!
Enkel indberetning med adgang fra mobilen.
D. Marts 2015: Mobil årsopgørelse 2014 - NYT!
Se årsopgørelsen (den nye html-visning gøres mobilvenlig)
E. November 2015: Mobil indberetning af fradrag - NYT!
Kørselsfradrag, underholdsbidrag og renter til forskuds- og årsopgørelse
F. November 2015: Se forskudsopgørelsen - DS15
Se forskudsopgørelsen uden at åbne et pdf-dokument
G. Marts 2016: Ret årsopgørelsen - DS15
Ny indtastningsside til årsopgørelsen (re-designet ret-flow)
Projekterne er planlagt efter hurtigst muligt at løfte brugeroplevelsen i de mest anvendte selvbetjeningsløsninger - også når de
tilgås via mobile enheder.
De af projekterne, som indgår i Digital Skat 2015, skal bidrage til at sikre en effekt på 38 mio. kr. som følge af et fald i antallet
44
UKS Side 1243
U
K
S
afmanuelt behandlede henvendelser om personskat. Denne effekt måles løbende afDigital Skat 2015.
Alle projekterne skal gøre det mere attraktivt at anvende løsningerne på mobile enheder. Dette måles blandt andet på afvis-
ningsprocenten, tilfredsheden og andelen afmobilbrugere.
Løsningerne bygger på brugerundersøgelser og brugertest.
Ressourcer og forudsætninger
Forventet ressourceforbrug til projekterne:
Projekt Ekstern udvikling, mio. kr Interne ressourcer, mio. kr. I alt, mio. kr
A Mobilvenligt login - DS15 0.9 0.1 1,0
B Ret forskudsopgørelsen - DS15 6,6 0,3 6,9
CMobilmoms 3,1 0,4 3,5
D Mobil årsopgørelse 2014 2,3 0,7 3,0
E Mobil indberetning af fradrag 8,0 0,7 8,7
F Se forskudsopgørelsen - DS15 3,5 1,0 4,5
G Ret årsopgørelsen - DS15 8,0 1,4 9,4
I alt 32,4 4,5 36,9
En succesfuld gennemførelse afprojekterne forudsætter, at der allokeres tilstrækkelige interne ressourcer. Især mangler res-
sourcer i form af interaktionsdesigner samt proces- og systemejer til TastSelv Borger.
Sammenhænge og synergier
Der er en stor potentiel synergi mellem de syv projekter - både i forhold til at skabe en konsistent brugeroplevelse og i forhold
til den tekniske implementering.
Kommunikation
Et væsentligt budskab, som projekterne kan markedsføres med og bidrage til at understøtte, er: "Det er nemt at ordne sin SKAT
digitalt- også på mobile enheder".
45
UKS Side 1244
U
K
S
Digitalisering og systemer
Afsøgning af mulighederne for et samlet
kundeoverblik
Kontaktperson
Lasse B Hartmann, Data og Kanalstrategi, Ronnie Nielsen, Støtte og Planlægning og Allan Vestergaard Hansen, Person
Formål
Tiltaget skal afsøge mulighederne for gennem et samlet kundeoverblik at understøtte en effektiv kundebetjening og en løbende
forbedringskultur baseret på opsamling af signaler fra kundekontakten.
Baggrund og væsentlighed
Medarbejdere i SKATs kundecenter mangler i øjeblikket et samlet kundeoverblik. I stedet benytter de sig af et stort antal
systemer, hvorafmange er af ældre dato og med begrænset funktionalitet. Dette resulterer i et effektivitetstab, en suboptimal
kundebetjening og frustrationer hos medarbejderne.
Det er derfor ønskværdigt med et samlet kundeoverblik, der effektivt understøtter medarbejdernes arbejdsgange og bidrager til
en mere ensartet serviceoplevelse.
Samtidig er der behov for på en mere effektiv måde at opsamle signaler fra kundekontakten med henblik på at understøtte en
løbende forbedringskultur, hvor vi systematisk arbejder på at forebygge henvendelserne.
Et samlet kundeoverblik med integreret opsamling af signaler fra kundekontakten kan således bidrage væsentligt til overord-
nede mål om effektivisering, tilfredshed, regelefterlevelse og retssikkerhed.
Aktiviteter og ønsket effekt
Tiltaget bygger videre på erfaringerne fra tidligere foranalyse i 2010. Desuden indhentes erfaringer fra andre skatteadministra-
tioner og førende private serviceudbydere, ligesom mulige løsninger drøftes uforpligtende med konsulentbranchen.
Et beslutningsoplæg skal på denne baggrund forelægges kundeserviceledelsen senest primo september 2014.
Ressourcer og forudsætninger
I første omgang trækkes alene på ressourcer i Kundecentret, Data og Kanalstrategi og Støtte og Planlægning.
Et egentlig projekt vil skulle indgå i vores pipeline for IT projekter. Det må forventes, at der skal afsættes ikke ubetydelige
menneskelige og økonomiske ressourcer til gennemførsel afprojektet.
Det er en forudsætning for succes, at det er muligt at samle data fra relevante systemer i et konsolideret kundeoverblik, og at
disse data i fornødent omfang kan omsættes til handlingsanvisende informationer. Der er således behov for tidligt at involvere
den nye afdeling for data og analyse.
For at træffe de bedst mulige valg i fht. både indhold, teknik og udvikling kan det være relevant med adgang til uafhængig
rådgivning allerede i projektmodningsfasen.
Sammenhænge og synergier
Et samlet kundeoverblik og effektiv opsamling af signaler fra kunde-betjeningen er centralt i fht. at understøtte kundecentrets
opgaver og en løbende forbedringskultur i kundeservice, der også rækker ud mod andre forretningsområder i SKAT.
Det skal afklares, om målgruppen alene er medarbejdere K kundecentret, eller om systemet kan udformes på en mere fleksibel
måde, så systemet i sin helhed eller enkelte delkomponenter også kan anvendes bredere.
46
UKS Side 1245
U
K
S
Der forberedes et udbud af vores telefoniplatform. Det er centralt, at kundeoverblikket kan fungere med den valgte platform og
ikke begrænser vores fremtidige valgfrihed.
Signaler fra kundekontakten opsamles i det såkaldte KundelnformationsSystem (KIS), der er baseret på en manuel logning på
baggrund afkategorier i en træstruktur. Der skal tages stilling til, om der skal arbejdes videre med manuel logning, eller om
dette på længere sigt skal erstattes med automatisk kategorisering på baggrund af analyse aftaledata.
Der foregår ligeledes en kortlægning afprocessen for e-mail håndtering, der kan bidrage med input i fht., hvordan et kunde-
overblik bedst understøtter denne opgave.
Kommunikation
Ikke relevant pt.
47
UKS Side 1246
U
K
S
Lederudvikling i Kundeservice
7-iJProfessionalisering af ledelsen
og styrkelse af ledelseskraften
i Kundeservice med afsæt i
implementering af den nye
Kundeservicestrategi
Kontaktperson
Lene Nybro Aalborg og Maria Nielsen, HR-partnere
Formål
Denne indsats rummer en række aktiviteter, der bindes sammen i et projekt. Formålet med indsatsen er at professionalisere
ledelsen og styrke ledelseskraften hos alle ledere i Kundeservice.
Det er et stærkt ønske, at lederne med afsæt i implementering af den nye Strategi for Kundeservice arbejder med at ændre
fokus i forhold til ledelsesstil og ledelsesparadigme til en styrkebaseret ledelsestilgang.
Ledelsen i Kundeservice ønsker således at ændre fokus fra "den brændende platform" til "det brændende ønske". Der ønskes
en ændret kultur, hvor der fokuseres på forbedringer og optimeringer i en kontinuerlig cyklus i stedet for fejl og mangler.
Formålet er at øge motivationen og engagementet hos den enkelte medarbejder og leder og i sidste ende at forbedre organisa-
tionens performance og innovationsevne.
Filosofien er, at vi i stedet for at "lappe huller" og overkomme svagheder og begrænsninger fokuserer på at udvikle styrkeom-
råderne. Man skal bringe styrkerne i spil og håndtere svaghederne.
Baggrund og væsentlighed
Baggrund:
Baggrunden for at arbejde med og styrke ledelseskraften i Kundeservice er bl.a., at MTU'en viste, at medarbejdernes tilfreds-
hed på en række vitale områder er relativt lav. Generelt mangler der således en forståelse afnødvendigheden af forandringerne
i SKAT. Hertil kommer, at medarbejderne generelt mener, at der ikke er sammenhæng mellem arbejdsindsats og belønning,
og at vi ikke er gode til at anvende viden/erfaringer og samarbejde på tværs af organisationen. Endelig er medarbejderne ikke
stolte af at arbejde i SKAT og er generelt ikke tilfredse med arbejdspladsen. Dette er resultater, der fordrer en intensiv ledel-
sesindsats for at ændre dem. Den lave tilfredshed kan influere på motivation, engagement, effektivitet, sygefravær mv. for
medarbejderne og kan dermed have stor indflydelse på den enkelte medarbejders performance.
Samtidig er SKAT i gang med at implementere et nyt ledelsesgrundlag, der definerer krav og forventninger til det enkelte ledel-
sesniveau, som denne indsats vil integreres ind i.
Det er ønsket fra ledelsen i Kundeservice, at der arbejdes med at øge motivation og engagement i forretningsområdet og igen-
nem dette tiltag skabe merværdi og en bedre performance- og udviklingskultur.
Væsentlighed:
SKAT er fortsat underlagt en række effektiviseringskrav over de næste år. Samtidig skal restancerne reduceres, kundetilfreds-
heden øges, ressourceforbruget minimeres og skattegabet mindskes.
Forudsætningen for at leve op til disse krav og målsætninger er en effektiv og sund organisation.
48
UKS Side 1247
U
K
S
Lederudvikling t~Q~Je2
service
Aktiviteter og ønsket effekt
Aktiviteter:
Indsatsen/projektet vil indeholde en lang række aktiviteter, der involverer underdirektører og personaleledere i hele forretnings-
området.
De nøjagtige aktiviteter vil først blive foldet ud, når der er valgt et konsulentfirma til at yde bistand til implementeringen.
Implementeringen planlægges gennemført fra 1. september til 31. december 2014. Det vil være en "kaskademodel", hvor der
startes med direktørniveauet og herefter personalelederne. Forløbet fortsætter i driftsenhederne med medarbejderne som pri-
mær målgruppe og rækker ind i 1. kvartal 2015.
Ønsket effekt:
Det er målet, at medarbejderne oplever bedre ledelse via øget ledelseskraft. Det skal opleves som en ændret lederadfærd, hvor
fokus drejes mod styrker, og hvad vi kan, frem for hovedsagligt at beskæftige sig med de områder, hvor vi ikke excellerer.
Dette fokus skal give en øget motivation og et øget engagement hos medarbejderne og dermed en bedre performance. Resulta-
tet skal/bør kunne aflæses i næste MTU samt i lederevalueringen, der forventes gennemført primo 2015.
Ressourcer og forudsætninger
Denne aktivitet indeholder implementering af følgende tiltag:
• Ledelsesgrundlag.
• Styrkebaseret ledelse.
• Kundeservice strategi.
• Styringsrammen og herunder målsættende ledelse.
Implementeringen skal ske med ekstern bistand:
• Det forventes, at den eksterne bistand har erfaring på området og kan hjælpe lederne med at ændre fokus og give
inspiration til at udvikle sin personlige ledelsesstil.
• Forudsætningen for succes afhænger af, at den eksterne bistand har de fornødne kompetencer, men er også afhængig
af, at der anvendes interne konsulenter til konceptudvikling og planlægning samt dele af analyserne.
Endelig er det en forudsætning for en succesfuld implementering, at der opnås en bred accept af indsatsen.
Sammenhænge og synergier
At geare lederne til at håndtere de komplekse udfordringer i SKAT og bedrive god, professionel ledelse er et højtprioriteret
område i SKAT og i HR. Denne indsats er med til at understøtte, at SKAT kan nå målsætningerne.
Kommunikation
Projektet kræver, at der kommunikeres løbende til både ledere og medarbejdere om status, fremdrift og hvad der forventes af
de forskellige interessenter.
Der vil blive udarbejdet en kommunikationsplan, således at både medarbejdere og ledere kan følge med i udviklingen af aktivi-
teten.
49
UKS Side 1248
U
K
S
50
UKS Side 1249
U
K
S
~ Bilag 2
._·~- I gangværende
·. ~ ....,.e
~:~~ aktiviteter
.-,. ..
) ,.,.
. ,..
Punkt 6.2
SKAT'"
. :~~
J(.f~. - - - - - - - - - - - -
•. ,. .
... ' ; ,;..-(
' ...
~
:r
• I
,
' ..
UKS Side 1250
U
K
S
Bilag 1 Strategiske aktiviteter
Bilag til "Kunden i centrum, skatten i balance: SKATs kundeservicestrategi"
Juni, 2014
52
UKS Side 1251
U
K
S
Indholdfortegnelse
Pipeline projekter:
Digital Post Uuni 2014) 54
eSKATdata Erhverv 56
Modernisering af eKapital (trin 3) 58
SKAT som dataprovider - Modernisering af SKATs udstilling af data 60
(UCC) Union Customs Code 62
(Ny Toldkodeks) 62
It projekter:
Forskudsopgørelsen 2015 64
(forskud 2015) 64
Indberetning og afregning af udbytteskat 66
Digitalt Motor Register (DMR) li projektet 68
Mini 1-Stop-Shop (M1SS) 70
Nyt ejendomsvurderingssystem 71
TastSelv Selskabsskat (DIAS) 72
Værdipapirprojektet 74
Årsopgørelse 14 (ÅROP14) 76
53
UKS Side 1252
U
K
S
Pipeline
~
-
1-=a1 Digital Post Uuni 2014)
Kontaktperson
Steen Wenske Pedersen, Data og Kanalstrategi
Formål
1. Portobesparelser.
2. Procesbesparelser gennem automatisering og effektivisering afmanuelle processer i samspillet med digitaliseringen af
breve.
Baggrund og væsentlighed
Projektet tager udgangspunkt i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015, som bl.a. opstiller rammerne for udfas-
ning af papirbreve som kommunikationsmiddel mellem myndighederne og borgere/virksomheder. De offentlige myndigheder
skal i stedet sende digitale breve via Digital Post uden Post Danmarks fordyrende mellemkomst. Det betyder, at det bliver ob-
ligatorisk for borgere at have en digital postkasse senest 1. november 2014, mens det fra november 2013 har været obligatorisk
for virksomhederne. Den overordnede vision er, at al kommunikation mellem myndigheder og borgere/virksomheder foregår
elektronisk.
Projektet leverer en række besparelser og skal som sådan ses i forhold til de overordnede sparekrav SKAT er underlagt. Der-
udover sikrer projektet, at SKAT er med til at imødekomme Digitaliseringsstrategiens krav i retning af stadig større digitalise-
ringsgrad samt automatisering og effektivisering.
Aktiviteter og ønsket effekt
DP arbejder på to fronter med henblik på at opfylde de overordnede målsætninger:
1. Udvikling af SKATs tekniske løsninger, således at alle SKATs fagsystemer kan anvende Digital Post.
2. Organisatorisk implementering afDigital Post i SKAT dvs. håndtering af overgangen fra papirbaserede til digitale
arbejdsgange både hos borgere/virksomheder og i SKAT.
P.t. har SKAT et portobudget (baseret på 2013-tal) på 86 mio., og der er budgetteret med en besparelse på 28 mio. i 2014.
Grundet indfasningsproblemer nås målet ikke i 2014. Ud over porto vil der formentlig også være besparelser på forbedrede
processer i SKAT. Disse er dog ikke analyseret nærmere på nuværende tidspunkt.
Projektet arbejder p.t. Guni 2014) på en økonomikonsolidering til kvalitetssikring af ovenstående.
Ressourcer og forudsætninger
Det skønnes at det samlede projekt fra første bevilling maj 2013 til forventet afslutningjuni 2015 vil lægge beslag på 10-12
årsværk. Budgettet forventes - gældende for samme periode - at ende på ml. 15 og 20 mio. kr.
Projektet har temmelig mange in- og eksterne afhængigheder og businesscasen er direkte afhængig af at fagsystemerne kan
implementeres som forudsat i planen. Effektivt samarbejde med in- og eksterne interessenter er derfor af afgørende betydning.
Sammenhænge og synergier
Projektet skal ses i lyset af de rammer, som er givet i Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Digitaliseringsstyrelsen har
en central rolle i for den konkrete implementering afDigital Post og styrelsen har inviteret til tæt samarbejde og SKAT deltager
sammen med andre myndigheder herunder Regionerne, Kommunerne, ATP m.fl. ledelsesmæssigt (diverse styregrupper) såvel
som operationelt (arbejdsgrupper mv.) i arbejde med at implementere Digital Post.
54
UKS Side 1253
U
K
S
Punkt 6Øipeline
Kommunikation
Digital Post forudsætter, at gamle vaner hos såvel borgere som virksomheder skal erstattes afnye arbejdsrutiner. Projektets
succes er derfor afhængig af, at der iværksættes en omfattende og fokuseret kommunikationsindsats. Denne håndteres dels
ved, at SKAT deltager i diverse fælles informationsaktiviteter med de øvrige myndigheder dels ved, at SKAT kommunikerer
selvstændigt vedr. specifikke aktiviteter.
Internt i SKAT er der også en stor kommunikations/implementeringsopgave, idet DP vil medføre nye arbejdsprocesser i SKAT.
55
UKS Side 1254
U
K
S
Pipeline
~
-
1-=a1 eSKATdata Erhverv
Kontaktperson
Jan Nielsen, Data og Kanalstrategi
Formål
I forbindelse med vækstplans initiativet vil Regeringen reducere penge- og realkreditinstitutternes tidsforbrug på kreditvurde-
ringer afborgere og virksomheder. Det skal ske ved at videreudvikle eSKATdata-løsningen med henblik på en bredere anven-
delse af SKATs oplysninger om virksomhederne. Det vil bidrage til at øge produktiviteten og det strukturelle BNP.
Baggrund og væsentlighed
eSKATdata Person blev igangsat som pilotprojekt i 2013 i et samarbejde mellem SKAT, Danske Bank og Finansrådet. Initiati-
vet har til formål at automatisere overførsler af data mellem SKAT og den finansielle sektor i forbindelse med kreditvurderin-
ger på personområdet.
Erfaringerne fra pilotprojektet har været positive. Således har 34 penge- og realkreditinstitutter tilmeldt sig løsningen indtil nu,
mens endnu flere forventes at blive tilkoblet i 2014. SKAT har foreSKATdata Person modtaget Effektiviseringsprisen, som er
en ud afto priser, der uddeles hvert år under overskriften "Digitaliseringsprisen".
Virksomheder angiver i dag en række oplysninger til SKAT, som samlet set giver et nuanceret billede af den pågældende
virksomhed. Oplysningerne benyttes ikke til værdiskabelse i den private sektor, men den finansielle sektor har et ønske om at
benytte sig af disse data i forbindelse med bl.a. kreditvurdering og økonomisk rådgivning af deres kunder.
Aktiviteter og ønsket effekt
I dialog med den finansielle sektor skal det præcise behov for erhvervsdata fastlægges. Endvidere skal der i dialog med Data-
tilsynet afklares hvorvidt der kan være aspekter i forhold til enkeltmandsvirksomheder, der skal håndteres. Der vil blive behov
for at udvide det lovgrundlag, som hjemler eSKATdata Person løsningen, så erhvervsdata også omfattes.
Herefter skal det afgøres om den bestående eSKATdata Person løsning kan udvides, eller om der skal etableres en selvstændig
løsning for erhvervsdata og hvilke tilpasninger, der skal ske i SKATs øvrige systemer.
eSKATdata Erhverv løsningen vil medvirke til en øget produktivitet i den finansielle sektor, da rådgivernes tid til kreditvurde-
ring afvirksomheder vil falde betydeligt.
Det vurderes, at der vil være et besparelsespotentiale på op mod 30-60 mio. kr. årligt i den finansielle sektor.
Estimatet er givet ud fra en forudsætning om, at løsningen vil få procentvis samme udbredelse som eSKATdata, Person. Da
behovet endnu ikke er afdækket, hviler disse estimater således på et usikkert grundlag. Endvidere vil en afledt gevinst være,
at kreditvurderingerne vil have højere kvalitet, hvorfor pengeinstitutterne løber en mindre risiko og flere virksomheder kan få
ydet lån til investeringer, der yderligere kan øge produktiviteten.
På det helt overordnede plan vil en bedre kreditvurdering på virksomhedskreditter medvirke til en nedbringelse af den gene-
relle samfundsmæssige risiko for overbelåning, der ellers vil kunne medvirke til en dårligere kredit rating af såvel finansielle
virksomheder som af staten.
I forhold til målinger vil SKAT alene måle brugen af løsningen, da realiseringen afpotentialer vil ske i den finansielle sektor.
Ressourcer og forudsætninger
Da udstilling af erhvervsdata i dag kun foregår i meget begrænset omfang, skal der afsættes ressourcer til tilretning af systemer.
Det forventes dog, at dele af den eksisterende eSKATdata løsning fx sikkerhedsløsningen og samtykke funktionaliteten kan
genbruges. SKAT estimerer ud fra denne forudsætning, at en løsning vil kræve en investering på i størrelsesordenen 2 mio. kr.
56
UKS Side 1255
U
K
S
Punkt 6Øipeline
Derudover vil der være behov for at afsætte ressourcer til etableringen internt. Estimatet hviler dog på et usikkert grundlag,
hvorfor dette skal kvalificeres yderligere.
For at løsningen kan realiseres, forudsættes det, at den etableres som indtægtsdækket virksomhed, således at de brugere, der
ønsker at tilgå løsningen, helt eller i meget stort omfang dækker SKATs omkostninger.
Sammenhænge og synergier
eSKATdata Erhverv har tydelige sammenhænge og synergier med den kørende løsning på personområdet.
Det er oplagt at genbruge erfaringerne og samarbejdsorganer med den finansielle sektor herfra.
Kommunikation
Der er ingen specielle kommunikationsbehov, da de etablerede kommunikationskanaler fra eSKATdata Person kan genbruges.
57
UKS Side 1256
U
K
S
Pipeline
~
-
1-=a1 Modernisering af eKapital (trin 3)
Kontaktperson
Jeanette Christensen, Afregning Erhverv
Formål
Der er nedsat et projekt med Grith Jønsen som nytiltrådt projektleder. Projektet er et samlet projekt for eKapitals forretnings-
område og indeholder således tiltag for såvel indberetningsdelen som udvekslingsdelen (det hidtidige USO-projekt) af eKapi-
tal.
Projektet skal sikre modernisering af den skatteafregningsmæssige indberetnings- og udvekslingsproces, så SKAT kan stille
tidsvarende indberetningsløsninger til rådighed for de mindre indberettere på et mindre antal af eKapitals delområder, og så en
del afudvekslingen af data med udlandet kan ske digitalt.
Baggrund og væsentlighed
Baggrund
Baggrunden for moderniseringen er lovgivning (Skattereformen 2012 og 2008, en udvekslingsaftale med USA og EU-lovgiv-
ning).
Den nuværende situation
eKapitals indberetningsprocesser er i dag præget afmange forskellige, langsomme og sårbare indberetningsløsninger, mang-
lende processer til sikring af adgangsstyring og brugerrettigheder samt manuelle opfølgningsprocesser, ligesom udvekslings-
processen i dag foregår manuelt.
Effektivitet
Projektet vil primært bidrage til visionen om effektivitet, idet et fornuftigt samspil med indberetterne er af afgørende forudsæt-
ning for en succesfuld automatisk afregningsproces, og fordi den stadigt stigende mængde udvek-slede data vil gå fra manuel
til digital behandling.
Selvom de data, som konkret skal udveksles i første omgang, ikke har den store betydning for SKAT, vil den digitale "udveks-
lingsmotorvej", der hermed etableres, på den lange bane kunne anvendes som led i den automatiserede afregning og dermed
kunne bidrage til at værne statskassen mod globalise-ringstruslen.
Aktiviteter og ønsket effekt
Konkrete tiltag:
Effekt
• En moderniseret teknisk platform til brug for applikationerne nedenfor.
• En digital udvekslingsløsning:
- En ny digital indberetnings- og udvekslingsløsning for data til og fra USA.
- En ny digital udvekslingsløsning for data til og fra EU.
• En generel forretnings- og systemmodernisering af eKapitals indberetningsløsning:
- Herunder Tastselv-løsninger på et mindre antal delområder.
• En ramme for mulig videre modernisering:
- En kontraktsmæssig ramme.
- Et koncept for afviklingen af den i evt. efterfølgende projekter videre modernisering af den resterende del af
eKapitals delområder.
- En kravsstandard for eKapitals indberetningsløsninger ud fra et proces-målbillede.
Effekten afprojektet vil være tidssvarende, hurtige og mere driftssikre indberetningsløsninger og en digital udveklsingsløsning.
58
UKS Side 1257
U
K
S
Punkt 6Øipeline
Tiltagene bygger dels på det tidligere projekt "Fremrykket Ligning"s analyse af de procesmæssige udfordringer på området,
dels på en kanalstrategisk analyse af indberetningsmedierne og dels på løbende tilbagemeldinger fra branchen og eKapitals
driftsenheder.
Ressourcer og forudsætninger
Der er lovmæssig dækning for den ene del af økonomien i projektet, heraf er en del øremærket til formålet. Den anden del af
økonomien bevilges gennem Finansudvalget.
På procesejersiden er projektet muligt men sårbart, på IT-siden er sårbarhe-den mindre.
Tilstrækkeligevidensressourcer er sammen med ledelsesmæssig opbakning den vigtigste forudsætning for projektets succes.
Sammenhænge og synergier
Projektet er 3. trin i en plan for eKapitals udviklingstiltag.
Projektet skal følges op aftiltag i driften til at fa indberetteme til at overgå til de nye indberetningsløsninger. Dette sikres gen-
nem fastsættelsen af årlige målsætninger for området.
Driftsenhederne inddrages løbende i udviklingsarbejdet, bl.a. gennemuse case-arbejdet.
Branchen inddrages bl.a. gennem en følgegruppe.
Kommunikation
SKAT og indberetteme orienteres ved projektopstart og afslutning.
59
UKS Side 1258
U
K
S
Pipeline
~
-
1-=a1 SKAT som dataprovider
Modernisering af SKATs udstilling af
data
Kontaktperson
Pia Vendelbo Danielsen og Mads Fallesen Pedersen, Data og Kanalstrategi
Formål
Modernisering af SKATs udstillingsløsninger skal sikre, at SKAT kan efterkomme den øgede efterspørgsel efter SKAT data, og
at andre organisationer - offentlige såvel som private - kan automatisere og effektivisere deres processer. Derved sikres profes-
sionel udmøntning afDirektionens vision om SKAT som Dataprovider.
Baggrund og væsentlighed
SKAT bliver i stigende grad mødt af efterspørgsel på SKATs data. Fx peger flere initiativer i regi af Digitaliseringsstrategien på
genbrug af de data, som SKAT er i besiddelse af, til brug for digitalisering og effektivisering på tværs af den offentlige sektor.
SKAT kan kun i begrænset omfang efterleve denne efterspørgsel, da flere af SKATs udstillingsløsninger - undtaget elndkomst
og eSKATdata - baserer sig på umoderne, ufleksible og leverandør afhængige systemer. Endvidere udstilles data ved skærmop-
slag i SKATs fagsystemer eller ved filudtræk og ikke ved system-til-systemløsninger. Data kan således kun i begrænset omfang
indarbejdes i automatiserede processer og digitale løsninger, ligesom der er udfordringer med at filtrere data på et niveau, der
lever op til Persondatalovgivningens krav.
Ved en modernisering afudstillingen af data vil SKAT kunne efterkomme den øgede efterspørgsel, og dermed vil SKAT i høj
grad understøtte Digitaliseringsstrategien og generelt den øgede brug af data. Løsningen vil endvidere understøtte, at borgere
og virksomheder kun skal indberette data en gang til det offentlige, og vil fx være med til at mindske muligheden for snyd og
fejl på tværs af den offentlige sektor. Dette vil indirekte mindske antallet af offentlige restancer, ligesom kvaliteten af data og
indberetninger vil øges.
Aktiviteter og ønsket effekt
SKAT har påbegyndt den nødvendige modernisering afflere data. Arkitektur har således modelleret årsopgørelsesdata, så de er
klar til udstilling direkte til eksterne myndigheder. For øvrige SKAT data mangler modelleringen dog forsat. De første skridt er
således taget, men centrale elementer udestår. Der skal etableres en ramme, der fleksibelt kan tilføje nye abonnenter (databru-
gere) og filtreringer (databehov), således at alle interessenter kan tilgå de data, der er relevant ift. deres lovhjemlede formål.
En moderne udstillingsløsning vil kunne bidrage til store potentialer på tværs af den offentlige og den private sektor. Potentia-
ler der på nuværende tidspunkt ikke kan indfries, da fx forskudsdata kun udstilles til et begrænset antal myndigheder, og slet
ikke kan udstilles i den private sektor.
I første omgang nedsættes en arbejdsgruppe, der skal belyse forudsætningerne for etableringen af en moderne, fleksibel og
leverandøruafhængig udstillingsløsning, herunder beskrive: målarkitekturen for løsningen, omkostninger og finansieringsmu-
ligheder og det driftsmæssige set up. Direktionen skal på baggrund af analysens anbefalinger beslutte, om det egentlige projekt
skal iværksættes.
Ressourcer og forudsætninger
For at udmønte visionen om SKAT som Dataprovider er det en forudsætning, at Direktionen beslutter, at SKAT ønsker at
bruge ressourcer på at etablere en moderne udstillingsløsning, og at man er villig til at finansiere dele af løsningen. Derudover
er det-jf. Direktionens tidligere udmeldinger- en forudsætning, at løsningen medfinansieres afbrugerne, da SKAT - udover
udfasning af ældre løsninger - ikke har direkte effekt afmoderniseringen. Der skal derfor sideløbende arbejdes på, at finde
60
UKS Side 1259
U
K
S
Punkt 6Øipeline
tværoffentlig samt privat medfinansiering af de moderniserede udstillingsløsninger.
Der arbejdes i øjeblikket på at indhente et omkostningsskøn for den foreslåede løsning.
Sammenhænge og synergier
Løsningen vil understøtte, at offentlige myndigheder fx udbetaler sociale ydelser på et korrekt grundlag, således at muligheden
for fejl og snyd mindskes. Fejludbetalinger ender ofte som restancer til det offentlige, hvilket er en ressource- og tidskrævende
proces.
SKAT er løbende i kontakt med eksterne myndigheder, der ønsker at benytte SKATs data. Især vil KOMBIT og ATP være en
vigtig samarbejdspartner, da de nuværende løsninger ikke fuldt ud kan understøtte monopolbruddet fra KMD.
Sideløbende med analysen, nedsættes en arbejdsgruppe, der skal drøfte mulighederne for tværoffentlig finansiering af løs-
ningen. Arbejdsgruppen forventes udover SKAT at have deltagelse afKL, Udbetaling Danmark, Digitaliseringsstyrelsen og
Skatteministeriet.
1ft. udstilling af data til private virksomheder er SKAT i løbende dialog med bl.a. finanssektoren, der også tænkes at være en
finansierings kilde til dele af løsningen, da sektoren efterspørger data SKAT for nuværende ikke udstiller.
Kommunikation
Ingen
61
UKS Side 1260
U
K
S
Pipeline
~
-
1-=a1 (UCC) Union Customs Code
(Ny Toldkodeks)
Kontaktperson
Annette Nielsen, Vurdering og told
Formål
Gennem handling og foranalyse at beskrive og estimere de nødvendige IT- og forretningsmæssige ændringer for fremtidens
UCC. Herunder at fastlægge i hvor høj grad, der vil være behov for nyudvikling og i hvor høj grad, der vil være behov for
tilretning af eksisterende løsninger samt give et estimat på, hvad det vil koste. Herefter udarbejde projektoplæg, der kan danne
grundlag for et projekt til gennemførelse af de anbefalinger, der er kommet fra foranalyse projektet inden for den fastsatte
tidsfrist.
Baggrund og væsentlighed
EU har vedtaget en ny Toldkodeks - Union Custom Code (UCC) 30. oktober 2013, som trinvist tages i anvendelse fra 1. maj
2016. Forhandlinger omkring implementering af gennemførelsesbestemmelser (GB) til UCC er igangsat i Kommissionen. Det
er et lovkrav fra EU at udvikle elektroniske løsninger i stedet for papirbårne procedurer. Det er vurderingen, at der er tale om
udvikling af IT systemer, der vil komme til at koste et trecifrede millionbeløb samt et større antal årsværk til implementering
forretningsmæssigt og teknisk samt årsværk til beskrivelse, udvikling og test af systemerne. Udgifterne vil fordele sig over en
periode frem til 2020.
Aktiviteter og ønsket effekt
•Beskrivekonkrete initiativer, der skal munde ud i et projektoplæg til brug for etablering af et projekt, der sikrer at
SKAT lever op til de IT krav, der er en forudsætning for UCC.
• Herunder at beskrive de nødvendige leverancer: IT, forretningsmæssigt herunder økonomi, processer, uddannelse og
organisering.
• Generere, formidle og dele relevant viden. Der skal der være særligt fokus på fremtidens brugere, hvem er de og hvad
efterspørger de.
• Bidrage til øget kundetilfredshed, forståelighed og retssikkerhed blandt SKATs kunder.
Ressourcer og forudsætninger
SKAT har ikke selv de fornødne ressourcer til at gennemføre projekterne. Derfor skal der gøres brug af eksterne konsulenter,
der skal beskrive og levere de enkelte leverancer i ideudviklingsfasen (foranalysen) og senere i projektet.
Fælles forudsætning for succes:
Ledelsesopbakning på alle niveauer i hele organisationen.
Sammenhænge og synergier
Der er ikke eksisterende aktiviteter på området eller andre tiltag.
Indsatsen vil ske i et meget tæt samspil med andre dele af organisationen. SKAT leverer viden om forretningsområdet (lov, for-
retningsprocesser, organisation etc.), nuværende systemunderstøttelse, it-arkitektur og teknologi.
Derudover lægges der op til, at SKAT gør brug af eksterne konsulenter til at drive de enkelte faser i både ideudviklingsfasen
(foranalysen) og senere i projektet.
Kommunikation
Der er behov for markedsføring af initiativet, når de enkelte dele at projektet er gennemført. Derudover vil det være relevant
62
UKS Side 1261
U
K
S
Punkt 6.2
løbende at orientere erhvervslivet for at holde fokus på initiativerne.
Derudover er der behov for tværgående koordinering inden for relevante forretningsområder i SKAT. Det er vigtigt med lø-
bende dialog.
UKS Side 1262
U
K
S
It
~ Forskudsopgørelsen 2015
(forskud 2015)
Kontaktperson
Johnny Fussing og Linda Olesen , Afregning Person
Formål
Sikre, at den løbende afregning afpersonskatterne, via forskudsregistreringen- sker på et så korrekt grundlag som muligt og i
overensstemmelse med gældende lovgivning.
Baggrund og væsentlighed
For at kunne håndtere personskatteopkrævningen skal SKAT hvert år levere en ny version afForskud systemkomplekset, hvor
bl.a. ny love implementeres. Derudover, skal der fokuseres på at udvikle forskudssystememe med henblik på, at reducere
restskatter og dermed minimere risikoen for dannelse afnye restancer. En forbedret forskudsproces og derved en mere korrekt
løbende afregning medvirker til at flytte vores "kunder" til venstre i forretningsmodellen og understøtter derved den Bærende
strategi, samtidig understøttes målet om at gøre det nemt for borgeren at betale den rigtige skat til tiden. Endvidere fører det til
en øget retssikkerhed og større regelefterlevelse. Samtidig effektiviseres nogle processer på forskudsområdet og derved mind-
skes antallet afmanuelle processer.
Aktiviteter og ønsket effekt
Årstilretning og implementering af nye love:
• Årstilretning og implementering af lovændringer mv. i forskudssystemkomplekset.
• Videreudvikling afAutoForskud med bl.a. løbende indberetninger fra den finansielle sektor.
Effekt:
• Nemmere at betale den rigtige skat til tiden - dels i form af automatisering af lovændringer, der har betydning for
den enkelte borgers skattebetaling, dels i form afudsendelse afAutoForskud (automatisk dannet forslag til ændring af
forskudsopgørelsen), i situationer, hvor tilgængelige data indikerer en væsentlig ændring i borgerens skattemæssige
forhold.
• Grundlaget for forskudsregistreringen er i overensstemmelse med gældende love.
Udvikling/forbedring af forskudssystemkomplekset:
• Opfølgning af forbedringstiltag fra forskud 2014:
- Ved dannelsen af forskudsmandtallet, ordinært forskud - Øget automatisering af overførsel af foreliggende data
og mere korrekt registrering af lempelsesmetode for udenlandske indkomster mv.
- Øget automatisk opsætning afkorrekt" skatteydertype".
- Øget mulighed i TastSelv bl.a. for omvalg i forhold til virksomhedsskatte-ordningen.
• Udvidelse af intelligent TastSelv, for at mindske risikoen for at borgeren uforskyldt foretager en "forkert" indberetning
- Indlæggelse af div. Adviser/afvisninger i forskudssystemet, så erfaringsmæssige fejlindberetninger til
Forskudssystemet specielt på udlandsområdet undgås.
Effekt:
Vi gør det nemmere at betale den rigtige skat til tiden gennem øget automatisering.
Som følge herafmindskes risikoen for restskatter og dermed også potentielle nye restancer ligesom retssikkerhed og regelefter-
levelse øges.
Risikoen for manglende skattebetaling og derved provenutab formindskes.
Antallet afmanuelle processer, og (unødige) henvendelser til SKAT reduceres, og der skabes via øget digital selvhjælp større
kundetilfredshed.
64
UKS Side 1263
U
K
S
It
Ressourcer og forudsætninger
Der er afsat følgende ressourcer:
• Lovdelen: 15,4 mio.
• Udviklingsdelen: 2,0 mio.
•Personaleressourcer: 1,9 mio. (svarende til 3,2 årsværk)
På nuværende tidspunkt er der kun godkendt 0,5 mio. kr. på udviklingsdelen
Den vigtigste forudsætning for succes er at skatteberegningsgrundlag og forskudsopgørelser er leveret primo 2015. I forhold til
udviklings/forbedringsdelen endvidere, at der godkendes yderligere økonomi (1,5 mio.) til gennemførelse.
Sammenhænge og synergier
Som en konsekvens afat Forskudsopgørelsen danner grundlag for den løbende afregning af personskatterne, er Forskudsopgø-
relsen, et årligt tilbagevendende projekt og derved en eksisterende aktivitet. Der er derfor nu alene tale om tilretning/udvikling
af denne i et allerede bestående system (KMD Forskud).
Udviklings/forbedringsdelen sker i tæt samarbejde med Borger & Virksomhedsvejledning og Kundecenter Person, der har den
tætteste/første kontakt til kunderne og derved "opfanger" behov for /ønsker om systemmæssige ændringer mv.
Kommunikation
De vigtigste budskaber vil være ændringer i forskud 2015 - i forhold til forskud 2014.
I forhold til borgerne vil kommunikation primært ske i samarbejde med Kommunikationskontoret i forbindelse med presse-
meddelelser, servicemails, information på skat.dk mv.
Internt i Skat vil kommunikationen ske gennem Interne Meddelelser og informationsmøder/instruktion.
65
UKS Side 1264
U
K
S
It
~ Indberetning og afregning af udbytteskat
Kontaktperson
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål
Sikre at udbytteudlodder får angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af, at der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbytteskat og den skat udbyttemodtager får refun-
deret via årsopgørelsen.
Baggrund og væsentlighed
Vedrørende indberetningsløsning:
Det er konstateret at løsning til indberetning afudbytte- og udbytteskat ikke fungerer fuldt ud tilfredsstillende. Dette beror på
tilbagemeldinger fra virksomheder, professionelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT.
Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat; fejlrettelser kræver ressourcer både hos virksomhederne
og hos SKAT. Bedre indberetningsløsninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Det er påpeget afIntern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af, om den betalte udbytteskat er i overensstem-
melse med den skat, der indgår på borgerens årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig stigning i
anmodninger om refusion afudbytteskat fra udbyttemodtagere i udlandet og det er konstateret, at der er et behov for at vurdere
de nuværende processer og arbejdsgange for behandling af disse anmodninger.
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangivelse og uoverensstemmelser mellem betalt udbyt-
teskat og efterfølgende godskrevet og refunderet udbytteskat ønskes klarlagt.
Aktiviteter og ønsket effekt
Vedrørende indberetningsløsning:
Der skal etableres et grundlag for beslutning afhvorledes indberetningsløsning kan forbedres på kort og lang sigt, herunder
om:
• Nuværende TastSelv-løsning skal tilrettes.
• Ny Tastselv-løsning skal etableres.
• Ekapitalløsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger.
• Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en mulighed.
Det vil bidrage til øget kundetilfredshed og færre ressourcer til fejlrettelser.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning og afregning afudbytteskat. Det vil resultere i
en overordnet opgavebeskrivelse og konkrete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse af de nødvendige afstem-
ninger og kontroller. Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag for beslutning om ressourcer og organise-
ring af den samlede administration afudbytteskatten, også set i forhold til SKATs målbilleder 2020.
Det vil - samlet set - bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Ressourcer og forudsætninger
Vedrørende indberetningsløsning:
At skabe et beslutningsgrundlag for den videre proces kræver en løbende indsats i Afregning Erhverv. Systemændringer vil
kræve, at der afsættes budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse afkrav til løsning. Det kan ikke på nuværende tids-
punkt præciseres nærmere.
66
UKS Side 1265
U
K
S
It
Vedrørende kontrol og afstemning:
Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af4 medarbejdere i SKAT. Det igangsatte arbejde skal tilpas-
ses øvrige opgaver, og der kunne med fordel tilføres ressourcer til færdiggørelse af arbejdet i gruppen.
Sammenhænge og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslutning om andre systemændringer og tidsper-
spektivet for disse. Der kan eksempelvis nævnes planer for nedlukning af system 3S, udbud afhele TastSelv, modernisering af
eKapital og idriftsættelse afXBRL-løsning for indberetning af selskabsselvangivelsen.
Der har fra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-løsning til indberetning afudbytteskat, og der vil
være mulighed for samarbejde med eksterne interessenter..
Vedrørende kontrol og afstemning:
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberetning og afregning afudbytteskat skal der ses
på snitflader i forhold til andre forretningsområder i SKAT.
Kommunikation
Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern kommunikation.
67
UKS Side 1266
U
K
S
It
~ Digitalt Motor Register (OMR) li projektet
Kontaktperson
Helen Blusztejn Rubin, Projekt- og Programledelse
Formål
DMR II's formål er at udvikle digitale selvbetjeningsløsninger vedrørende registrering af og afgiftsbetaling for køretøjer. Selv-
betjeningsløsningerne skal effektivisere SKAT's betjening afborgerne og virksomheder og imødekomme kundens behov for
brugervenlighed, adgang til let tilgængelige løsninger og korrekt data.
Baggrund og væsentlighed
DMR har været i drift siden juni 2012 og siden da har SKAT identificeret ca. 60 udviklingsområder, som er af så stor forret-
ningsmæssig værdi, at såfremt SKAT videreudvikler DMR, kan der opnås en række ressourcebesparelser, idet flere manuelle
sagsgange og langsommelig fejlhåndtering kan blive effektiviseret. Endvidere kan kontrollen af datakvalitet øges samtidig med
at systemets brugervenlighed og flere af de eksterne og interne brugeres behov kan imødekommes.
Samlet set vil det bidrage til, at SKAT fremstår som en professionel offentlig virksomhed, som udbyder digitale løsninger af
høj kvalitet.
Aktiviteter og ønsket effekt
Tilretningerne i DMR vil samlet set kunne reducere antallet afhenvendelser til SKAT, telefonisk, pr. mail såvel som ved skran-
kerne. Flere komplicerede ekspeditioner, vil kunne lægges ud til importører, forhandlere og synshaller samt de private aktører.
Mange brugere, især eksterne brugere vil opleve, at dele af systemet bliver mere brugervenligt og således vil kundetilfredshe-
den med DMR øges.
Projektet vil samtidig implementere understøttelse af en række lovændringer, i særdeleshed kreditor- og debitorskifte af lea-
singkøretøjer, samt nogle ændringer i EU-lovgivning, for eksempel en ny database med oplysning om køretøjer, der er efterlyst
i Schengen-landene.
Regelefterlevelsen vil ligeledes forbedres ved, at der indsættes en række kontroller i systemet, så der f.eks. ikke kan udbetales
større eksportgodtgørelse på et køretøj, end der oprindelig er betalt i registreringsafgift.
Endeligt vil indarbejdelse afflere kontroller i systemet sikre, at brugernes indtastede data er korrekte og dermed vil datakvalite-
ten som grundlag for beregning afregistreringsafgifter og værdifastsættelser øges.
Projektets forventede effekt er i perioden 2013 - 2019 samlet 36,3 mio. kr., fordelt på:
2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Totalt
Årsværk -0,8 -4,4 -5,3 -5,3 -5,3 -5,3 -5,2 -31,4
Driftsmidler 0,0 -0,4 -0,9 -0,9 -0,9 -0,9 -0,9 -4,9
Effektbudgettet i alt -0,8 -4,8 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -6,1 -36,3
De nye digitale selvbetjeningsløsninger vil forventeligt reducere antallet af ekspeditioner i en række afdelinger, hvorved res-
sourceforbruget (ÅV) i de berørte afdelinger vil falde. Gevinsterne er afstemt med Motors ledelse og gevinsterne er indarbejdet
i SKAT's dimensionering og langtidsbudgetter.
Ressourcer og forudsætninger
Projektet er bevilliget 17,9 mio. kr. heraf er 8,1 mio. kr. budgetteret til interne ressourcer, svarende til 13,5 ÅV
De vigtigste forudsætninger for projektets succes er, at nøgleressourcer med kendskab til projektledelse, DMR systemet, for-
68
UKS Side 1267
U
K
S
It
retningen samt test og med Netcompany som udviklingsleverandør på DMR II er allokeret igennem hele projektets levetid.
Sammenhænge og synergier
Projektet indgår løbende i et tæt samarbejde med projektets eksterne interessenter, herunder Forsikring & Pension, Trafikstyrel-
sen, Politiet, Finans & Leasing mv.
Der afholdes kvartalsvise møder, hvor leveranceindholdet præsenteres og diskuteres samtidig med, at interessenternes æn-
dringsønsker og andre relevante problemstillinger udveksles med projektet.
Digital Post - projektet vil kunne have indvirkning på udsendelse af skabeloner og kvitteringer initieret i DMR systemet.
Der pågår en løbende udvikling af skabeloner via A&D.
Fordringer sendes til SAP38.
Kommunikation
De eksterne interessenter skal varsles minimum 3 måneder inden, at ændringer til webservices træder i kraft. Endvidere skal
eksterne interessenter samt hele Motor/kundeservice løbende orienteres om udvikling af de digitale løsninger som idriftsættes i
forbindelse med de enkelte releases.
69
UKS Side 1268
U
K
S
It
@J Mini 1-Stop-Shop (M1 SS)
Kontaktperson
Husna Zaby Shehzada, Metode
Formål
En ændring afmomsprincippet for visse elektroniske ydelser.
Baggrund og væsentlighed
EU/DK har besluttet at visse elektroniske ydelser fremover skal momsregistreres der, hvor forbruget sker.
MISS laver et system OneStopMoms, hvor danske virksomheder i fremtiden skal registrere, angive og betale moms for visse
elektroniske ydelser. I alle 27 EU-lande laves tilsvarende systemer.
Det overordnede mål i EU er at alle varer/ydelser på sigt skal momses, der hvor forbruget sker (sker ellerede i dag for mange
varer og ydelser).
Aktiviteter og ønsket effekt
Projekt MISS
40-45 mio. kroner i momsprovenu
Virksomheder, der sælger visse elektroniske ydelser på tværs af grænser, kan vælge at lade sig registrere i OneStopMoms
Jo flere udenlandske virksomheder, der vælger at anvende systemet, jo større bliver det danske provenu. Jo flere danske virk-
somheder, der vælger at bruge systemet, jo mindre bliver det danske provenu.
Ressourcer og forudsætninger
110 mio. kroner, samt 12 årsværk i drift.
At virksomhederne kender og anvender systemet.
Sammenhænge og synergier
Grænseoverskridende handel og fjernsalg skal fremover håndtere OneStopMoms. EU.
Kommunikation
Der er lavet en strategi og plan for kommunikation.
70
UKS Side 1269
U
K
S
Nyt ejendomsvurderingssystem
Kontaktperson
Thomas Monefeldt, Skatteministeriet
Formål
Højere kvalitet i ejendomsvurderingen.
Baggrund og væsentlighed
Regeringen har iværksat en plan for genopretning aftilliden til ejendomsvurderingerne, der skal udmønte sig i en ny vurde-
ringsordning. Rigsrevisionen har udtrykt kritik afbl.a. præcisionen og sagsbehandlingen på ejendomsvurderingsområdet.
Tiltaget skal bl.a. rette op på de forhold, som Rigsrevisionen har kritiseret.
It
Tiltaget understøtter især to af de fire strategiske mål: "Skat gør det nemt at betale den rigtige skat til tiden" og " Skat er en
professionel offentlig virksomhed". Tiltaget understøtter alle tre strategiske fokusområder for Kundeservice, "Automatisering",
"Målrettet vejledning" og "Effektive arbejdsgange".
Aktiviteter og ønsket effekt
Regeringen har nedsat et udvalg med eksterne eksperter, der har fået til opgave at give anbefalinger til den kommende vur-
deringsordning. Sideløbende med udvalgets arbejde er iværksat en turnusanalyse under ledelse af departementet, der har til
opgave at udvikle og implementere denne. Det forventes, at projektet vil resultere i en højere kvalitet i ejendomsvurderingen
og en modernisering af forretningsprocesser og IT-understøttelse på området.
Ressourcer og forudsætninger
Det er en forudsætning for succes, at Folketinget når til enighed om indholdet i den kommende vurderingsopgave. Udviklings-
og implementeringsopgaven er betydelig. Estimering afressourcebehov indgår i turnusanalysen.
Sammenhænge og synergier
Tiltaget har mange in- og eksterne snitflader, blandt andet til personskatteopkrævningen, den kommunale ejendomsskatteop-
krævning og til den kommende fællesoffentlige datafordeler.
I regi af ekspertudvalget er en række eksterne interessenter blevet involveret.
Kommunikation
Der er p.t. ikke større kommunikationsbehov, da udfaldet af den kommende politiske proces på området ikke er kendt. Departe-
mentet vil formentlig forestå de eksterne kommunikationsaktiviteter. Det vil blive en væsentlig intern kommunikationsopgave
at formidle indholdet i den nye vurderingsordning til vurderingsorganisationen og involvere den i udmøntningen.
71
UKS Side 1270
U
K
S
It
~ TastSelv Selskabsskat (DIAS)
Kontaktperson
Thea Sand, projektleder og Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål
At sikre, at SKAT kan tilbyde en brugervenlig løsning til indberetning af selskabsselvangivelsen. TastSelv Selskabsskat vil
samtidig sikre en bedre registrering af data, herunder også data til brug for en automatisk beregning afunderskudsanvendelse.
Baggrund og væsentlighed
SKAT har hidtil modtaget langt de fleste selskabsselvangivelser på papir og SKAT har forestået indtastning af de indsendte
blanketter. Med idriftsættelsen afTastSelv Selskabsskat bliver det obligatorisk for selskaberne at indberette digitalt. Der vil
således ske en automatisering og effektivisering afprocessen for modtagelse af selskabsselvangivelsen.
Baggrunden for tiltaget har samtidig været at opnå en korrekt registrering af selskabernes underskudssaldi. Denne registrering
er grundlaget for en automatisk opgørelse afunderskudsanvendelsen og den skattepligtige indkomst/sambeskatningsindkomst.
TastSelv Selskabsskat skal gøre det nemmere for selskaberne at selvangive det korrekte grundlag for selskabsskatten. Løsnin-
gen vil samtidig effektivisere arbejdsgange i SKAT.
Aktiviteter og ønsket effekt
Der er nedsat et projekt til gennemførelse af den nye indberetningsløsning. Projektet forestår afdækning og beskrivelse afkrav
til indberetningsløsningen, styring afudvikling af løsning i samarbejde med leverandør, integrationer til andre systemer, kom-
munikation med interne og eksterne interessenter m.v.
TastSelv Selskabsskat indeholder:
• Registrering af selskabets stamdata mv.
• Underskudsregistrering.
• Selskabs- og fondsselvangivelsen.
Ved indberetning af selvangivelsen skal dette nu ske ved indberetning af skattepligtig indkomst før underskudsanvendelse for
hvert datterselskab. Der vil herefter ske en automatisk beregning af indkomsten eller sambeskatningsindkomsten.
Det forventes, at idriftsættelsen afTastSelv Selskabsskat på sigt kan effektivisere arbejdsgange både hos virksomhederne og
hos SKAT. Den automatiske beregning vil medføre ensartethed i regelanvendelsen og skabe større retssikkerhed. Endelig vil
den fulde underskudsregistrering være et vigtigt redskab i forhold SKATs målsætning om at sikre den korrekte skattebetaling.
Ressourcer og forudsætninger
Der foretages løbende vurdering afhvorvidt, der er afsat de nødvendige ressourcer til gennemførelse afprojektet. I forbindelse
med idriftsættelsen skal afsættes yderligere interne ressourcer til håndtering af:
• Henvendelser for virksomhederne.
• Fejlrettelser og fejlhåndtering.
• Kommunikation i øvrigt.
Sammenhænge og synergier
I projektet foretages løbende en vurdering af sammenhænge til eksisterende aktiviteter og andre tiltag. Der er på baggrund
heraf foretaget en afgrænsning afprojektet. Eksempelvis sker der en løbende koordinering i forhold til idriftsættelsen afmulig-
72
UKS Side 1271
U
K
S
It
hed for indberetning af selskabsselvangivelsen via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning.
Udviklingen afTastSelv Selskabsskat er sket i en løbende dialog med eksterne interessenter i form afmøder og fremvisning af
prototype. Der vil være behov for at fortsætte dialogen også efter idriftsættelsen af løsningen.
Kommunikation
Der er et væsentligt behov for både intern og ekstern kommunikation. Projektet har udarbejdet en kommunikationsplan.
73
UKS Side 1272
U
K
S
It
~ Værdipapirprojektet
Kontaktperson
Vagn Poulsen, Agnieszka Christensen, Gergana Trasborg, Projekt- og Programledelse
Formål
Projektet skal ved udviklingen afværdipapirsystemet, bidrage til automatiseringen af skatteopgaven, således at det bliver let-
tere at opgøre korrekte gevinster og tab på værdipapir.
Det bliver alt i alt nemmere for borgerne at anvende systemet, hvilket vil medføre, at flere brugere oplever en bedre service.
Derudover vil projektet i regi af en igangværende genopretningsopgave imødekomme Kammeradvokatens anbefalinger om at
rette op på fejl i skatteberegningen for tidligere indkomstår, og derved løfte brugernes oplevelse af systemet.
Baggrund og væsentlighed
Siden 1. januar 2006 har gevinster og tab ved salg afnyerhvervede aktier og investeringsbeviser som udgangspunkt været skat-
tepligtige.
For at mindske provenutabet har Skatteministeriet ved lov 201, som led i skattereformen 2008-2009 og digitaliseringen af det
offentlige, implementeret første version af it-løsning i form afVærdipapirsystemet i 2010 som skulle beregne gevinster og tab
på aktier og investeringsbeviser.
Værdipapirsystemet er efterfølgende blevet udviklet afVærdipapirprojektet 2012 og implementeret den 1.3.2013.
Det har vist sig undervejs, at den oprindelige udvikling af systemet var vanskeligere end antaget, hvorfor projektet måtte skæ-
res til da en række faciliteter ikke blev implementeret fra start.
Ved at udvikle videre på systemet nu tilsigter Værdipapirprojektet 13-16, således en forbedret brugergrænseflade og derved en
bedre oplevelse af den service systemet tilbyder. Rettelse af systemfejl sikrer samtidig en forbedret og mere sikker og robust
digital løsning.
Aktiviteter og ønsket effekt
Aktiviteter:
Projektets aktiviteter underbygger målet ved at iværksætte og bidrage til udviklingen af en række it-leverancer, som vil mind-
ske fejlrisikoen ved skatteberegningen og gøre systemet mere brugervenlig og sikker.
Effekt:
Effekten måles ved en række opstillede succeskriterier samt økonomiske og ikke økonomiske gevinster, der forventes høstet
efter implementeringen, herunder: stigning i brugernes oplevelse af brugervenligheden, flere korrekte fortryk på årsopgørelsen,
færre telefonhenvendelser. Opfølgning vil i praksis registreres ved konkrete målinger.
Ressourcer og forudsætninger
Projektet disponerer over 17 medarbejdere (fra It, Indsats og Kundeservice) med forskellig allokeringsgrad svarende til 12,5
faste årsværk og har derudover i en periode fået bevilliget 7,3 årsværk (fra Kundeservice og Indsats) til at gennemføre genop-
retningsopgaven.
Projektets budget er på i alt 52 mio. kr. inkl. interne ressourcer.
Der er en række risici, som projektet er opmærksom på, og løbende nøje følger op på. Heraf fx it-leverandørens ressourcer, der
bl.a. benyttes i andre af SKATs forandringsprojekter, er en af de grundlæggende forudsætninger således at projektets tidsplan
kan overholdes.
74
UKS Side 1273
U
K
S
Sammenhænge og synergier
Af interne interessenter som projektet har afhængigheder til og samarbejde med skal nævnes: Tast selv; Årsopgørelsen og BL
En afvigtigste eksterne interessenter i projektet er projektets it-leverandør. Projektets tidsplan er stærkt afhængig af den res-
sourcesituation, der gør sig gældende for projektets leverandør, da flere andre forandringsprojekter i SKAT trækker på samme
menneskelige og tekniske ressourcer hos leverandøren.
Projektet har endvidere samarbejde med andre eksterne interessenter såsom repræsentanter af den finansielle sektor, e-kapital
og Værdipapircentralen.
Kommunikation
Følgende hovedbudskaber skal kommunikeres ud til borger, finansiel sektor og skattemedarbejdere i forbindelse med imple-
mentering af løsningen 2013:
Eksterne:
• Informere om, at systemet gør det nemmere for borger at afregne skat ved salg af aktier og investeringsbeviser.
It
• Informere om de forbedringer af systemet som er foretaget i forbindelse med løsningen 2013 og forklare principperne i
anvendelsen af systemet, således at brugerne er klædt på til brug af systemet.
• Systemets begrænsninger, herunder at systemet endnu ikke kan understøtte handel med obligationer.
• Vigtigheden afgrundregistrering af aktier og investeringsbeviser i forbindelse med anvendelsen af systemet.
Interne:
• Informere om de forbedringer af systemet som er foretaget i forbindelse med løsningen og forklare principperne for
anvendelsen af systemet, således at de interne ressourcer er klædt på til håndtering af systemet.
• Systemets begrænsninger, herunder at systemet endnu ikke kan håndtere handel med obligationer.
Endvidere yderligere intern og ekstern vejledning og breve/autoagter som led i genopretningsopgaven.
75
UKS Side 1274
U
K
S
It
~ Årsopgørelse 14 (ÅROP14)
Kontaktperson
Trine Jensen, Afregning Person
Formål
Projekt Årsopgørelse 2014 har til formål at levere en årstilpasset version af SLUTsystemet, herunder at implementere lovgiv-
ning og administrative forbedringer således, at systemet sikrer en korrekt og overskuelig skatteopgørelse og skatteberegning
for fysiske personer.
Projektets primære formål er at sikre regelefterlevelse, automatisering, digitalisering og effektive processer på personafreg-
ningsområdet.
Baggrund og væsentlighed
Baggrunden for tiltaget er dels at sikre en korrekt skatteberegning, samt at sikre at leverancerne er automatiseret, der hvor de
kan være det, så kunden skal gøre mindst muligt, og der hvor kunden skal supplere med oplysninger, foregår det brugervenligt.
Der samles ligeledes et overblik over de leverancer, der implementeres i årets opgørelse. Overblik skal bruges dels til at sikre
interne ressourcer, samt til at sikre at både interne og eksterne interessenter får den relevante information og vejledning.
Aktiviteter og ønsket effekt
De konkrete aktiviteter, der er omfattet af årsopgørelsen, er:
• Testet SLUT-systemkompleks, tilpasset gældende lovgivning
• Kravspeci:fikationer til leverandør
• Ekstern og intern information og vejledning
• Aftaler om ændring afrelevante manuelle processer som følge af systemændringer
Effekterne af de konkrete aktiviteter er bl.a. årsværksbesparelser hos administrationen og reduktion af skattegabet.
Ressourcer og forudsætninger
Der er tilknyttet 10 procesejere og 4 systemejere til projektet. Derudover en projektleder, en testmanager og en projektstyrings-
konsulent.
Til brug til sparring af opgaveløsningerne, test og udarbejdelse afbl.a. intern vejledning, er der tilknyttet 4,4 ÅV fra driften
(Person og KC-P).
Projektets budget er årligt på ca. 50 mio. kr. inkl. interne ressourcer.
Sammenhænge og synergier
Der er sammenhænge til andre projektet, fx kan nævnes Forskud, DS15 og VPS.
Kommunikation
Projektet sikrer, at der er udarbejdet vejledningsmateriale til intern og ekstern vejledning samt, at den interne undervisning er
gennemført.
Projektet sikrer ligeledes ledelsesinformation samt, at pressefunktionen er velorienteret.
76
UKS Side 1275
U
K
S


Fra: Anne Munksgaard
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: VS: VIP-orientering.
Dato: 20. august 2015 21:06:42
Vedhæftede filer: vip-orientering udbytteskatter nr 2.docx
image001.jpg
image002.jpg
Til din orientering.
Med venlig hilsen
Anne Munksgaard
Særlige Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 20. august 2015 19:48
Til: Jesper Rønnow Simonsen; Anne Sophie Springborg Stricker
Cc: Jim Sørensen
Emne: VS: VIP-orientering.
I flg. aftale med Jim.
Med venlig hilsen
Anne Munksgaard
Særlige Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
UKS Side 1710
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 20. august 2015 16:02
Til: Susanne Hjernøe; Jim Sørensen; JP-Hovedpostkasse Indsats; Janne Wesch Lorentzen; Jan Lund
Emne: VIP-orientering.
Kære Susanne, hermed VIP-orientering til videre foranstaltning ifølge aftale med Jim.
Med venlig hilsen
Anne Munksgaard
Særlige Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
UKS Side 1711
U
K
S
Journalnummer:
15-2350348
20. august 2015
VIP-Orientering
Anledning: Mistanke om svindel med tilbagesøgning af udbytteskatter
_
_____________________________________________________________________________
Sagen omhandler formodet svindel med tilbagesøgning af udbytteskatter for 2014 på 1 mia. kr og
2015 på 8 mia. kroner ved udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO) mellem hen-
holdsvis DK/USA og DK/Malaysia.
Sagens hovedperson er Sanjay SHAH (Dubai og UK) og selskabet SOLO Capital Partners.
SKAT har modtaget konkret anmeldelse om forholdet og har efterfølgende via bistandsanmod-
ning og efterfølgende spontanoplysning fra England fået oplyst, at sagens hovedperson benytter
omkring 180 navngivne selskaber beliggende i USA eller Malaysia (Labuan). Disse selskaber er
alle i ”besiddelse” af store aktiebeholdninger i danske selskaber (C20 indekset eks. (TDC og No-
vo Nordisk). I henhold til de gældende DBO’er kan hele den indeholdte udbytte skat tilbagesøges
(27%).
Svindelen består tilsyneladende i, at selskaberne internt i deres netværk og meget organiseret i et
til lejligheden udviklet programmel handler/låner aktier, således at selskaberne på tidspunktet for
deklareringen af udbyttet angiveligt skulle eje et stort antal aktier i danske børsnoterede selskaber.
Anmeldelsen går på, at dette alene er foretaget bogføringsmæssigt, og at der er tale rene luftposte-
ringer. Der er aldrig handlet aktier eller overgået betalinger herfor. Konstruktionen er alene lavet
for, at selskaberne på falsk grundlag kan tilbagesøge udbytteskatten fra den danske stat.
Ifølge anmeldelsen benyttes 3-4 professionelle firmaer, såkaldte reclaimagenter til på vegne af
selskaberne, at stå for det formelle og tilbagesøge den indeholdte udbytteskat.
SKATs kontrol har vist, at der er benyttet følgende 3 virksomheder:
SYNTAX GIS LTD
ACUPAY
GOAL TAXBACK
Disse selskaber mistænkes ikke og forventes ikke at være vidende om svindlen.
Reclaimagenterne indsender anmodningen til Skat på vegne af de underliggende selskabers re-
præsentanter – der alle er forbundet med Sanjay SHAH.
Pengene udbetales efterfølgende til Barclays bank i England og overføres herefter til selskaber i
skattely – (Cayman Island og British Virgin Island).
Frist:
SKAT
UKS Side 1712
U
K
S
Der har været afholdt møde med Dorthe Pannerup (Betaling og Regnskab, SAP 38 Høje Taastrup)
og repræsentanter fra Store Selskaber den 6/8 2015, hvor problemstillingen og eventuelle tiltag
blev drøftet. Der er indsat stop for udbetalinger til de 3 reclaimagenter vedrørende personkredsen
og sagerne frasorteres manuelt til efterfølgende sagsbehandling.
På baggrund af de modtagne oplysninger har SKAT gennemgået refusionsanmodninger fra de på
listen anførte selskaber (184 stk.) for 2012 til 2015 og konstateret at der er indsendt 2121 anmod-
ninger i perioden. Der er tilbagesøgt udbytte skat for i alt (afrundet) 6,2 milliarder kroner.
Af beløbet kan 600 mio. henføres til 2012 og 2013. For 2014 og 2015 er der udbetalt henholdsvis
2,5 og 3,1 milliarder kroner.
SKAT har den 20. august 2015 forespurgt TDC om konkrete eksempler på udbyttemodtage-
re/aktionærer, der har tilbagesøgt udbytte. TDC har oplyst, at de ikke er bekendt med at de kon-
krete udbyttemodtagere/aktionærer ejer eller har ejet aktier i TDC.
SKAT har den 11. august 2015 taget kontakt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-
tional Kriminalitet – SØIK og orienteret dem om problemstillingen og sagens omfang. SØIK af-
venter anmeldelse fra SKAT. Anmeldelsen forventes afsendt senest mandag den 24. august 2015.
Godkendt: Anne Munksgaard
Sagsbehandler:
Christian Ekstrand
Særlig Kontrol 3
20.08.2015
UKS Side 1713
U
K
S
30/1/2019 Akt_13_120305616_Forelµggelse_vedr_udbytteskat1_vedh.HTM
file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/ANR%20-%20matl%20til%20ekstrakt/Akt_13_120305616_Forel%C2%B5ggelse_vedr_udbytteskat1_vedh.HTM 1/1
Fra: Ke t D Søre se
Se dt: . august 5 : 7
Til: Je s Søre se
Cc: Re é Frah Jørge se ; Susa e Thorhauge; Ja Muff Ha se ; Ri hard Mads jerg
Ha lo
E e: Forelæggelse edr. ud y eskat
Vedhæ ede filer: Sa let forelæggelse edr. ud y eskat.pdf
Kære Je s
Vedlagt forelæggelse edr. ud y eskat, so etop er gi et l Jesper Rø o .
Du åede des ærre ikke at ko e ed i godke delsesluppet, i de Jesper skulle i departe e tet, e det er
godke dt af Re é.
Med e lig hilse
Ke t D Søre se
Udvikling
Støtte og servicestrategi
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Kent.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 42 24
UKS Side 1714
U
K
S
SKAT
Forelæggelse for direktøren for SKAT
Status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat
Journal nr.: 15-2368054
Frist departementschef
VÆLG DATO
Frist ekstern
Bemærkninger
Sagens karakter
Orientering
Presse (udfyldes af dep.)
Lagt i kopi til
D Afdelingschef
Kontorchef
Chefrådgiver
Særlig rådgiver
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af udbytteskat og royaltyskat for
2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administration af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten
fremgik 8 anbefalinger til SKAT. Aktuel status for gennemførelsen af disse anbefalinger fremgår af vedlagte no-
tat.
Kundeservice, Udvikling fortsætter med og intensiverer arbejdet med gennemførelsen af anbefalingerne, herun-
der og ikke mindst de nødvendige systemændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingen med
refusionsudbetalinger, der blev sat i bero, for at få afklaret, om og på hvilken måde samt i hvilket omfang en
eventuel svig er foregået, er genoptaget. Man har opmærksomhed på anmodninger, der kan relatere sig til den
konkrete sag og fortager ikke udbetaling i disse sager.
Der er været et stigende antal anmodninger om refusion af udbytteskat i de seneste år. I 2014 har omfanget anta-
get ca. 40.000 sager, og den samlede tilbagebetalte udbytteskat udgjorde over 6 mia. kr. Anmodningerne håndte-
res i en manuel proces, og der har hidtil været afsat ressourcer svarende til ca. 2,75 årsværk i Betaling og Regn-
skab til at modtage anmodningerne og forestå udbetalingerne jf. den nuværende proces. I 2015 er der i Betaling
og Regnskab tilført yderligere 2-3 årsværk på opgaven, da mængden af manuelle ansøgninger er stigende.
Set i lyset af den konkrete sag, så arbejdes derhenimod, at der d. 1. oktober 2015 er tilrettelagt en proces, hvor
Kundeservice Erhverv i samarbejde med Betaling og Regnskab supplerer den nuværende bilagskontrol med en
yderligere risikobaseret sagsbehandling. Denne ændrede proces vil være gældende pr. d.d. - herunder også for de
sager, hvor der ikke i dag er sket udbetaling af udbytterefusion.
Det betyder, at der skal tilføres yderligere ressourcer og kompetencer med henblik på sikre den nødvendige for-
bedring af opgaveløsningen. En kvalificering af ressourceomfang vil kunne ske, når den nye proces har kørt i et
kvartal.
Indstilling
Orienteringen tages til efterretning. Orienteringen skal ses i sammenhæng med en orientering fra Indsats om mu-
ligt svig i milliardstørrelse med refusion af udbytteskat til udlandet.
Sagsbehandler: Jeanette Nielsen
Godkendt: Susanne Thorhauge, Richard Hanlov, Johnny Schaadt Hansen og Rene Frahm Jørgensen
UKS Side 1715
U
K
S
SKAT
Direktionen
Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision
af udbytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs ad-
ministration af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 an-
befalinger (angivet med kursiv nedenfor) til SKAT. Aktuel status for gennemfø-
relsen af disse er:
• Atfå fastlagt klare reglerfor regnskabspraksis. Indregning afindtægter
for udbytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyre/sen fastsætter
Status: Gennemført
• At der bliver etableret et overordnet ansvarfor hele processen til håndte-
ring afudbytteskat
Status: Ansvaret for opgaven var tidligere delt mellem Inddrivelse, Betaling og
Regnskab og Kundeservice, Udvikling. Pr. 1. april 2014 er det overordnede an-
svar for indberetninger via eKapital entydigt placeret i Kundeservice, Udvikling,
Selskaber og Digitalisering sammen med proces-ejeransvaret for afregningen af
udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Der er igangsat
drøftelser med Kundeservice, Erhverv om løsning af konkrete opgaver relateret
til udbytteadministrationen. Der er dog ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet
beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen på udbytteområdet. Der udarbejdes
en endelig indstilling om behov for placering af opgaver inden udgangen af sep-
tember 2015.
• At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sik-
rer, at alle data leveres nøjagtigt ogfuldstændigt mellem systemerne
Status: Det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE,
3S, SAPPS og RKO. Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. no-
vember 2014 og 21. januar 2015 med SIR redegjort for det overordnede dataflow
mellem systemerne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning.
Foranlediget af disse møder har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en
Notat
Kundeservice
Udvikling, Selskaber og Digitalise-
ring
19.august2015
J.nr. 15-2368054
Side 1 / 4
UKS Side 1716
U
K
S
bestilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Der er ikke godkendt
budget til at gå videre med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflo-
wet mellem systemerne uden, at der gennemføres væsentlige systemændringer.
Dataflowet overvåges derfor pt. ved en manuel proces, hvor det sikres, at alle fi-
ler fra System 3S indlæses i SAP PS. Eventuelle fejl identificeres og det sikres at
der sker genindlæsning. Endvidere er der mulighed for at bestille et udtræk af et
såkaldt mellemlager mellem NTSE og system 3S for at sikre, at der ikke ligger
data, der ikke overføres fra NTSE til system 3S. SKAT har ikke mulighed for at
lave et udtræk af samtlige indberettede data fra NTSE for en bestemt periode, li-
gesom de heller ikke kan trækkes fra system 3S.
Man kan ikke sige, at der foretages en manuel afstemning af, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne, og Selskaber og Digitalisering for-
venter ikke, at denne manuelle overvågning er tilstrækkelig.
Det er ikke på nuværende tidspunkt afdækket hvilke systemændringer, der skal
foretages for at afstemningen og kontrollen kan anses for at være tilfredsstil-
lende. I foråret 2015 har Selskaber og Digitalisering - efter aftale med SIR - be-
skrevet krav til bestilling af en prøveafstemning. Det vil sige en form for case for
en tilfældig valgt måned, hvor vi anmodede CSC om de nødvendige dataudtræk
mellem systemerne til brug for en afstemning. Formålet var bl.a. at have et
grundlag for at kunne vurdere hvilke mere permanente tiltag, der var nødven-
dige. Udarbejdelse af estimat og løsningsbeskrivelse lå i størrelsesordenen
130.000 kr. og hertil kommer omkostninger til udførelse af selve opgaven/leve-
ring af afstemning og dataudtræk. Der blev ikke godkendt budget til at arbejde
videre i dette spor.
• Atforetage afstemning mellem angivelse og indberetning
Status: I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemod-
tagere er punktet delvist afsluttet. Der er med virkning fra 1. januar 2014 gen-
nemført væsentlige ændringer af indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for
udbytte.
For ikke-børsnoterede selskaber skal der alene ske indberetning af udbyttemodta-
gere. Der skal ikke herudover ske angivelse af indeholdt udbytteskat. Der er såle-
des ikke længere en afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for uno-
terede aktier.
For børsnoterede selskaber indberettes oplysninger om udbyttemodtagere i eKa-
pitalløsningen, mens den samlede udbytteangivelse indberettes af selskabet i
TastSelv Erhverv. Der er således fortsat et afstemningsproblem i denne situation.
Det overvejes, om det er muligt at samle indberetning af udbyttemodtagere og
udbytteangivelse i en arbejdsgang. Selskaber og Digitalisering forventer - inden
udgangen af 2015 - at igangsætte en analyse af den samlede indberetningsløs-
ning for udbytte.
Side 2 / 4
UKS Side 1717
U
K
S
• At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelsernefor at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigtfastsættelse tages i anvendelse
som andre steder i organisationen
Status: Det er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den
nuværende ressourceallokering til udbytteadministrationen. Det er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem selvangivel-
sens felt 37 og den indberettede udbytteangivelse, og det er derfor vanskeligt at
foretage en systemmæssig udvælgelse af sager, der bør pålægges dagbøder eller
ansættes skønsmæssigt.
• At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat og
• At der iforretningsgangene for udbetaling afrefusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres/påsesforinden anmodning imødekommes
Status: Der er udarbejdet en overordnet beskrivelse af de nuværende forretnings-
gange vedrørende refusion af udbytteskat. Der kan anmodes om refusion enten
ved udfyldelse af en blanket og indsendelse af dokumentation, eller ved den så-
kaldte "regnearksordning".
I forhold til regnearksordningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter
om indsendelse af anmodninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den
dokumentation, der indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation i
form af attestation for skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der er ikke på
nuværende tidspunkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder pro-
ces for anmodning om yderligere dokumentation.
Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol af grundlaget
for udbetalingen vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring af
flere medarbejdere, der kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige mu-
ligheder for bedre sikring af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet
for en egentlig fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt un-
dersøgelse af mulighederne for udvidelse afVP-ordningen (nettoafregning) med
flere lande.
Der arbejdes henimod, at der d. 1. oktober 2015 er tilrettelagt en proces, hvor
Kundeservice Erhverv i samarbejde med Betaling og Regnskab supplerer den
nuværende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret sagsbehandling. Denne
ændrede proces vil være gældende pr. d.d. -herunder også for de sager, hvor der
ikke i dag er sket udbetaling af udbytterefusion.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år - i regi af OECD - har været ar-
bejdet på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter
procedurerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af
systemet vil betyde, at der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte ud-
bytteskat ved udbytteudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske re-
fusion afudbytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver sy-
stemudvikling og gennemførelse af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Side 3 / 4
UKS Side 1718
U
K
S
• Atjustere Regnskabsgodkende/sen, således at informationsværdien øges
og den lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning - lokale firma-
koder
Status: Gennemført.
Jeanette Nielsen/Jan MuffHansen
Side 4 / 4
UKS Side 1719
U
K
S
•
SKATl""EMINISTERIET
Rapport
DepartementschefJens Brøchner
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
1. Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision afudbytte-
og royaltyskat for 2012.
Formålet med revisionen er at vurdere:
• Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en tilfredsstillende
måde, herunder etableret forretningsgange og interne kontroller, der
medvirker til at sikre en korrekt regnskabsaflæggelse.
• Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge aftidligere under-
søgelser er dæk.kende og tilstrækkelige, jfr. SIRs revisionsrapport afom-
rådet d. 10. m11j 2010 jnr. 09-272022, hvori der blev givet en række anbe-
falingt:r.
2. Forudsætninger
Revisionen har omfattet:
- Udbytteskat (Forretningsområde 1156, l 157 og 1158)
- Royaltyskat (Forretningsområde 1160 og 1161)
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat pd i alt 6.363,5 mio.
kr., mens indtægterne for royaltyskat er på. i alt 130,0 mio. kr.
SIR har holdt møder med Regnskab 2, Proces og Administration, Afregning Per-
son eKapital, Afregning Erhverv samt Afregning Erhverv og Vejledning.
Revisionen har endvidere omfattet besøg hos Regnskab 2, hvor vi blev orienteret
om arbejdstilrettelæggelsen og sammen med relevante medarbejdere gennemgik
bogførings- og afstemningsrutiner samt efterprøvede foJTetningsgange og kon-
troller som sikrer regnskabets rigtighed.
lntem Revision
Revls1onscenter Næstved
3D. maj 2013
J.nr. 13-0005403
l"lannr. 12-014
Finansår 2012
!,itZ41
..:li.~-- /.:J
ø---...---
Stde 1118
UKS Side 1720
U
K
S
Ved siden af gennemgang af bogførings- og afstemningsmateriale har SIR fore-
taget indsamling, gennemgang og vurdering af relevant materiale i form afinter-
ne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Revisionen har ikke omfattet revision af IT-systemer.
Revisionen er gennemført afSøren Kristensen og Lars Kørvell i periodenjanuar
til maj 2013.
3. Observationer
3.1 Debitorer
SIR bar gennemgået debitorkontiene. Alle angivelser kommer i 3S, via TastSelv
eller ved tastning afRegnskab 2. Angivelser, hvor der skal betales udbytteskat,
overføres dagligt automatisk fra 3S til SAP381• Det er ved tidspunktet for regi-
strering afangivelsen, at indtægten registres i SAP38 med modpost på et debi-
tornwnmer under uebitorkonto 3000.
Ved indbetaling afudbytteskat efter indsendelse af papirangivelse, foretages en
automatisk registrering på bank med modpost teknisk debitor. Medarbejdere i
Regnskab 2 sørger løbende for at flytte poster fra teknisk debitor til de rigtige
debitornumre på debitorkonto 3000. SIR har gennemgået Regnskab 2·s forret-
ningsgange omkring behandling af debitorer. Gennemgangen har vist. at langt de
fleste fordringer bliver udlignet inden for relativ kort tid. Ved brug afTastSelv
far udlodder en OCR linje, som medfører at betalingen går direkte på debitorkon-
to 3000.
Revisionen har vist, at Regnskab 2 rykker løbende for fordringer. Regnskab 2
rykker 2 gange inden fordringen overdrages til Inddrivelse.
Fordringerne bliver stående på de enkelte firmakoder. selvom de bliver overdra-
get til Inddrivelse. I SAP 38 foretages en automatisk ændring afstatus på disse
fordringer, så de fremkommer på de rapporter Inddrivelse trækker.
Rt:visiun~n har vist. al tlt:r henslår il saldi afældre uato. Ved gennemgang afde
væsentligste åbentstående saldi konstaterede SlR, at de alle var retskraftige og
under behandling. Heriblandt en fordring inkl. renter på 620 mio. kr. som vedrø-
rer en konkurssas som endnu ikke er afsluttet.
Under gennemgang afRegnskab 2's månedlige kontroller i forbindelse med
regnskabsgodkendelsen konstaterede SIR, at Regnskab 2 undersøgte og opløste
åbentstående poster på teknisk debitorer, indbetalingc.konti mv.
1 Sclskobcr skol ongivc udlodningen til SKAT. Somtidig skol den indeholdte udbytteskat nf ud-
lodningen indbctolcs til SKAT.
' . .
Side 2118
UKS Side 1721
U
K
S
Det er derudover SIRs opfattelse, at udbyttekontrollen' ligeledes bidrager til at fa
opløst ældre åbenstående poster. En væsentlig del afde fejl Regnskab 2 konstate-
rer under udbyttekontrollen skyldes, at selskaber har betalt og indberettet oplys-
ning om udbyttemodtagere3 i TastSelv, men ved en fejl mangler at angive belø-
bt:L. Dt:l t:r SIRs opfattelse, at den type fejl behøvede Regnskab 2 ikke at vente
med at tinde ved den halvårlige udbyttekontrol. Efter SIRs opfattelse kunne det
ske ved løbende at holde debitorkonti med åbentstående kreditposter op imod
indberetninger i 3S.
Regnskab 2 har hentl oplysr, at ;,Iforbindelse med behandlingen afåbne poster
rykkesfor angivelser. som ved,-ører perioder, som ikke indgår iJorstkommende
11dhytteknn1rol. TastSe/vfra juli 2010 har være/ udformetpå en måde, su selska-
berne troede de havde angivet, når de havde indberettet udbyttemodtagere. hvil-
ket har øger mængden ufåbne pusler. Rykning/ur angivelser hur allid u/Juverve-
jende været iforbindelse med 11dbyt1ekontrollen, hvor udsøgningen altovervejen-
de sker maskinelt".
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede
og retskraftige.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 løbende bør opløse de poster, hvor selska; t
ber har betalt og jndberettet oplysning om udbyttemodtagere, men mangler at
angive.
3.2 Regnskabspraksis - lndregnlngakrlterlet
Selve bogføringen af indtægt for udbytteskat sker i forbindelse med registrerin-
gen afangivelsen. Udbytteskat bliver således bogført. når den er angivet uanset
om den er betalt eller ej. Regnskab 2 foretager ikke nogen periodisering ved tast-
ning afangivelser. Det <:r tidspunktet for registrering af angivelsen som afgør~
hvornår indtægten bliver indtægtsført i regnskabet.4
Ved indbetalingen afudbytteskat er det ligeledes tidspunktet for registreringen
der afgør, hvornår indbetalingen bliver indregnet i regnskabet. Registreringen af
imlbt:lalingt:n i SKATs regnskab sk.er samtidig mel.I indbetalingen, idet alle ind-
betalinger, hver dag bliver registreret pli. bank med modkonto teknisk debitor.
Selskaber skal senest angive og betale udbytteskat den 10. i måneden efter, at det
er vedtaget at udlodde udbytte - hvis selskabets frist for betaling afA-skat er den
sidste bankdag i måneden, er fristen udsat til den sidste bankdag i måneden efter
den måned, hvor udlodningen er vedtaget.
2 SI< AT fnretRger 2 gange om Aret en urlhyttekontrol, hv-0r felt 17 pA i1elskahemes ~lvangivelse
holdes op imod angivet udbytte regii;treret i lS- ~e af~nit 1.6
3 Udover at angive og betale udbytteskat, skal selskabet indberette oplysning om den enkelte
udbyttemodtager.
4 For selskaber som angiver via TastSelv er registreringstidspunktet lig med angivelsestidspunk-
tet.
Slde3/ 18
UKS Side 1722
U
K
S
Rejser SKAT krav om indeholdelse afudbytteskat af en \tdlodning bogføres kra-
vet som en indtægt i forbindelse med at kravet bliver rejst. Taber SKAT sagen
udgiftsføres kravet på tidspunktet, hvor sagen tabes.
For Royaltyskat er det Iigeledes tidspunktet for bogtøring afroyaltyskat som
afgør, hvornår indtægten bliver indregnet i regnskabet. Der foretages ingen peri-
odisering.
Ved renteberegning tages der udgangspunkt i betalingsfristen. som afbænger af
vedtagelsesdatoen.
Ved refusion afudbytteskat er det tidspunktet for udbetaling afrefusion, der af-
gør, hvornår refusionsbeløbet bliver udgiftsført. Del er SIRs vurdering, al dt:r
foretages løbende udbetaling afrefusion, umiddelbart efter at sagsbehandlingen
om anmodning er afsluttet.
Afregnskabsgodkendelsen for firmakode 6112 december 2012 fremgår, at
Regnskab 2 ultimo 2012 havde knap 1.300 angivelser som manglede at blive
tastet. Ultimo 2010 og 2011 manglede henholdsvis ca. 4.000 og 2.000 angivelser
at blive tastet. SIR kan således konstatere, at antallet afangivelser der mangler at
blive tastet, er faldende.
SIRs har analyseret bogføringen og foretaget et skøn afde samlede indtægter for
de 1.300 angivelser, som først bliver tastet og indtægtsført i 2013. Skønnet er ca.
56 mio. kr. og er forbundet med en vis usikkerhed.
Delkonklusion
SIR finder. at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivel-
ser som bliver tastet afRegnskab 2) ikke ligger indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SIR er bekendt
med, at der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder med at komme
med anbefalinger til regnskabspraksis og ind.regningskriterier for indtægter i
SKAT. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor de retnings-
linjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
-ft 3.3 Afstemning til fødesystemer
,dJSIR har konstateret, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og SAP3g,
Ved gennemgang af de månedlige regnskabsgodkendelser fremgår, at der i maj
måned 2012 er tastet angivelser svarende til ca. 1,6 mia kr. i 3S som ved en fejl 35 4 ~ tr-P
iklce tømmes til SAP38. Fejlen bliver opdaget ved at Regnskab 2 har mange ind-
betalinger fra debitorer som ikke bliver udlignet. Fejlen er efterfølgende blevet
rettet.
SIR har fået oplyst, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og delsyste- 3~ lJD0vJ
meme UDBY og IFPA under eKapital. I
Slde4/ 18
UKS Side 1723
U
K
S
Oet er ligeledes oplyst, at der ikke foretages afstemning eller anden fonn for
kontrol af. at relevante oplysninger i UDBY og IFPA overføres korrekt til årsop-
gørelserne. I 2012 har der været poster i eKapital som SLUT-systemet ikke har
hentet og som dermed i første omgang ikke kom med på årsopgørelser. Fejlen
skyldes at udbytteskatteprocenten var blevet ændret fra 28% til 27%. Den kon-
krete fejl blev opdaget og SLUT-systemet er efterfølgende blevet rettet.
Delkonklusion
Revisionen har således visl, al der i 2012 t::r skt:t fejl, hvur ikke alle Llata i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle relevante data i eKapital blev overført kor-
rekt til årsopgørelser for personer. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af
anden vej end egentlige afstemning mellem systemer.
Det er SIRs wrdering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i 2012 viser, - Vvv lvl. Lu1..., 7
hvor vigtigt det er, at der bliverforetaget afstemning mellem systemerne. SKAT _ r~ 0 l,z .W J sitl--ipv~
bør etablerer afstemninger eller anden fom, for kontrol .!;Om ~ikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
3.4 Refusion af udbytteskat
-l\\(}__J.w- u
\f\vlt(oilA Jt~ ciLJ
For udlændige indeholdes der udbytteskat ved udlodningen. Udbyttemodtagere
kan søge refusion, hvis de er omfattet afen dobbeltbeskatningsoverenskomst
(lJBO) eller er fra et EU land. Eneste undtagelse er den såkaldte "VP-ordning",
for værdipapirer indskrevet i Værdipapircentralen. VP-ordningen er en aftale
mellem depotbankerne, Værdipapircentralen, SKAT og depotkunden (udbytte-
modtageren). Der er for 12 lande indgået en aftale som betyder, at Værdipapir-
centralen for de indskrevne danske aktier/beviser sørger for, at der ved udlodning
sker indeholdelse afudbytteskat med den korrekte procent/beløb, således at ud-
hyttemodtager ikke skal søge om refusion.
Afregning Persun hur hertil uplyst, ul "'den necJ~·utte udbytteskal kun kun ~ke.
hvis både kunden og kundens depotbank har indgået en aftale. For at kontrollere
dette, har eKapiJal medvirkning.fra I.januar 201.J i Skattekontrol/oven indført
en pligtfor depoiforeren om at indberette en markeringfor den s&kaldte VP-
ordni11g. En efte1folgende kontrol/afstemning bliver herved mulig".
For at opnå refusion skal udbyttemodtager indsende blanket til Regnskab 2
sammen med dokumentation for skattepligt til hjemlandet samt udhyttemedde-
lclsc om modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat.
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion. er der indgået en aftale med 3 pengeinstitutter kaldet "regnearksordningen'',
hvor disse pengeinstitutter sender refusionsanmodning på deres kunders vegne.
Pengeinstitutterne står inde for det rcfusionsbeløb. som de anmoder om på kun-
dernes vegne.
I
SldøS/18
UKS Side 1724
U
K
S
SIR har gennemgået og efterprøvet Regnskabs 2's forretningsgange omkring
behandling. hngføring og udbetaling afrefusion. Revisionen viste, at der er etab-
leret funktionsadskillelse. Derudover viste revisionen, at de modtagne refusions-
anmodninger udenfor n:gnearksunlningt:n vunlcn.:s før refusiunsbdiabet bliver
udbetalt. 1de tilfælde, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation blev der
anmodet om yderligere materiale. ligesom anmodninger blev afslået. hvis betin-
gelserne ikke var opfyldt.
Blanketterne tastes enkeltvis, således at der er et kontrolspor, mens refusion via
regnearksordningen tastes som sumposter.
Regnearkene indeholder de samme oplysninger som frernglir af de øvrige an-
modninger. Nogle regneark er vedlagt dokumentation for skattepligt og udbyt-
temeddelelse. mens andre ikke er. Regnskab 2har oplyst, at de i vid udtrækning
har tillid til pengeinstitutterne og bilag indkaldes sjældent. SIR har fået oplyst, at
dette kun er sket 2 gange i den tid regnearksordningen har eksisteret5•
Bliver der via blanket søgt refusion 2 gange for den samme aktie, er systemet sat
således op. at der vil komme en advisering 2. gang. Men da refusioner via regne-
arksordningen tastes som sumposter. vil en udbyttemodtager kunne søge refusion
mere end en gang for den samme aktie enten både via blanket og regnearksord-
ningen eller flere gange via regnearksordningen uden at det vme blive opdaget af
SKAT.
SIR har konstateret. at refunderet udbytteskat er steget fra ca. 680 mio. kr. i 2010
til ca. 1.452 mio. kr. i 2012. SKAT har overfor SIR-oplyst, at stigningen kan
skyldes, at danske selskaber udlodder større udbytte til udenlandske akiionærer.
men ikke fremlagt dokumentation herfor.
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forremingsgange og interne kontroller
sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering afrefunderet udbytteskat til ud-
lændige.
\~- U(lvJUM jJ
For refusionsanmodningemt: udenfor regnearksordningen bliver grundlaget vur- l:i I J \.AÅ~..,-, 1
derct før der sker udbetaling af refusion~ mens grundlaget under regnearksord- JY' ~ ()ri"-:' u v\
ningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs vurdering. at SKATs kontrol med (_){fYY ~ ·
refusionsanmod11i11ger, de1· kornmer via l'egncarksordningen ikke er tilstrækkelig. 1 L I JA
V nU~v
Det er SIRs opfattelse. at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolle- lVQ U/J vv..,ltv -
res/påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for , clvvt.vÆ.i~
refusion under regnearksordningen. Det er SKATs ansvar, at anmodning om re- rvt /
fusion. under regnearksordningen. er koTrekt inden der foretages udbetaling. K ~ ~ L~
Det er SIR.s vurdering, at SKAT bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uret-
mæssig refusion af udbytteskat. Muligheden herfor er blevet forbedret fra 1.ja-
' SKAT har indgået 11ftaleme omkring "regne11rksordningen1• med de 3 pengeinstitutter i hen-
holdr.vis 2001. 2005 og 2007.
Side 6/ 18
UKS Side 1725
U
K
S
nuar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningtm og indbt:rc::llt:
oplysning om udbyttemodtager samtidigt.
3,6 Regnskabsgodkendelse
SlR har gennemgået de kontroller Regnskab 2 har udført i forbindelse med regn-
skabsgodkendelsen for regnskabet ultimo 2012. Af Vejledning regnskabsqfslut-
ning - lokalefirmakoder fremgår, hvilke interne kontroller Regnskab 2 skal fore-
tage.
Revisionen har vist, at kontrollerne bliver udført, udskrevet, dateret og under-
skrevet, hvorefter de hliver afleveret til afdelingslederen. som opbevarer dem på
sit kontor. Materialet opbevareres også elektronisk.
Det er SlRs wrdering at der løbende bliver fulgt op på de konti, som kontrollen
omfatter. Åbentstående poster bliver løbende undersøgt. således at de kan blive
opløst eller placeret de rigtige steder. Ultimo 2012 står der ikke væsentlige poster
på. tekniske debitorer, intcrirnskonti mv., ligesom bankkontiene løbende bliver
afstemt og udlignet med Moderniseringsstyrelsen.
Afde månedlige regnskabsgodkendelser for firmakode 6112 som fremsendes til
Regnskab I fremgår, at månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passiver
er gennemgået. Indbetalinger samt tastede værdi både for perioden samt Ar til
dato er oplyst, ligesom antallet afangivelser, som mangler at blive tastet er op-
lyst. Afregnskabsgodkendelsen ultimo 2012 fremgår, at der år til dato er indbe-
talt knap 12 mia. kr. og den tastede værdi er på ca. 10,8 mia. kr. De oplyste tal
svarer til henholdsvis kredit og debet bevægelsen på debitorkontoen (artskonto
3000 - Forretningsområde 1156 og 1157).
Det er SIRs opfattelse. at regnskabsgodkendelsen i sin nuværende form ikke gi-
ver tilstrækkelige informationer. Eksempelvis knn indbetalinger og tastede værdi
ikke aflæses som henholdsvis kredit og debetbevægelserne på debitorkontoen,
idet tilbageførte indtægter bliver posteret i modsat side på debitorkontoen. Den
oplyst tastede værdi indeholder således ikke de tilbageførte indtægter. ligesom
det oplyste beløb for indbetalinger også indeholder de udlignede beløb for tilba-
geførsler. Afregnskabet De11 endelige månedsrapport 2012 fremgår! at indtæg-
terne for udbytteskat er på i alt 8.712 mio. kr. og for royaltyskat er på i alt 130,0
mio. kr.
Af SKATs Vejledning regnskabsafe/i,tning - lokalefirmakoder fremgår, hvorle-
des regnskabsgodkendelsen skal opbygges og hvad den skal indeholde.
Det fremgår heraf, at der i regnskabsgodkendelsen skal oplyses antal og beløb
for de angivelser. som manglede at blive tastet. Efter SIRs opfattelse burde po-
ster hvor SKAT risikerer at :f1 en udgift, være nævnt. Eksempelvis har SKAT i
2011 indtægtsført ca. 620 mio. kr. inkl. renter veurørcnde en ikke afgjort kon-
kurssag, som muligvis skal tilbageføres, når sagen afsluttes.
Slde7/ 18
UKS Side 1726
U
K
S
Delkonklusion Det er SlRs vurdering. at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående
poster bliver løbende undersøgt. således at de kan blive opløst eller placeret de
rigtige steder.
Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbin-
delse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikTe regnskahet~ rigtighed
for udbytte- og royaltyskat.
Det er dog SIRs optattelse, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver tilstræk-
kelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabsqfslut-
ning- lokalefirmakoder. Derudover er det SIRs opfattelse, at regnskabsgodken-
delsen burde mcvne større sager, hvor SKAT med stor sandsynlighed risikerer at
skulle tilbageføre tidligere indtægtsførte udbytteskatter.
3.6 Afatemnlngerlsandsynlighadskontrol - angivelse, indberetning og selskabets
regnskab
Regnskab 2 foretager 2 gange om året en udbyttekontrol, hvor felt 37 på selska-
hem~ selvangivelse (udloddet udbytte) holdes op imod angivet udbytte tastet i
3S. Et eksternt IT-firrna bistår SKAT ved udsøgningen. Ved manglende angivel-
se utlse::m.ler Regnskab 2 op til 2 rykkere. Forind~n der udsendes rykkere kontrol-
leres det, at der er grundlag for at rykke. 12. rykkerskrivelse anføres oplysning .rp
om mulige dagbøder. Adskillige selskaber. som ikke bar reageret på rykkerne er ~
sendt til Indsats.
SIR har konstateret, at muligheden for at pålægge dagbøder ikke har været taget i
brug, ligesom muligheden for skønsmæssigt at fastsætte udbytteskatten heller
ikke anvendes af SKAT.
Ved udbyttekontrollen finder SKAT ,.It: fejl, hvor seb1kaber har bc:tall og im.lbt:-
rettet udbytte i TastSelv, men ved en fejl mangler at angive beløbet.
eKapital rykker de indberetningspligtige såfremt de indberetter færre udbytte-
modtagere end året før eller hvis indberetningspligtige ikke har foretaget indbe-
retning i indeværende år, men i tidligere år.
SKAT foretager ingen afstemning mellem angivct udbytte og indberetning.
Region København udføne i 201 l et indsatsprojekt for indkomståret 2008, for de
selskaber, hvor der er forskel på angivelse og indberetning. Af68.000 selskaber
var der i alt ca. 20.000 selskaber. hvor der var en forskel. Afdisse blev 1.500
udvalgt til udvidet kontrol Projektet medførte, at 160 af de 1.500 selskaber fik
t:n samlet furhøjelse på 58 mio. kr. Projektet førte ligeledes til, at revisorer for
nogle af selskaberne blev anmeldt til Revisornævnet, hvor flere afsagerne endte
med bøder til revisorerne.
SrdeB/ 18
..
UKS Side 1727
U
K
S
Der har tidligere været problemer med at kunne foretage afstemninger og kon-
troller, men det er delvis afhjulpet nu. Fra og med 2012 skulle de ikke VP-
odministrerede selskaber (ikke optaget til handel på reguleret marked og ikke
imlskrevel i VP) indberette og angive pft samme tidspunkt. Fra og med 1. januar
2013 skal de depotførerne (bankerne) for de VP indskrevne selskaber/ investe-
ringsforeninger/investeringsselskaber (optaget-/ikke optaget til handel på regule-
ret marked) indberette senest en mæted efter at de udloddende selskaber/ investe-
ringsforeninger/investeringsselskaber har indsendt deres angivelse. For 2012 kan
der for de ikke indskrevne selskaber fortages afstemning mellem angivelse og
indberetning.
Afregning Person har hertil oplyst, at "at der også vil kunneforetages afstem-
ning mellem angivelse og indberetning/ur de indskrevne ~
·elslca-
ber/investeringsjoreninger mv., menJorst i perioden ejier den 20.januar 2013.
Fra og med 2013. vil der kunneforetages afstemning vedudgangen afden efter-
følgende måned".
Regnskab 2 har hertil oplyst, at ''afstemning skalfo,-etages manueltfor de ca.
75.000 selskaber, som udlodder udbytte vedsammenkoring qfforskellige Dusi-
nes.i. Object.t uniVP.J'.ter·•
Delkonklusion 1 (Ple~ ~
Det er SIRs vurdering. at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol melJem C<.M,-~lr()..A,- CfX
det som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte udbyt- Ucq I?~ mm%~
temodtager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har vist,
at der er mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det er
SIRs vurdering at SKAT bør foretage løbende afstemning afangivet udbytteskat
og indberetning. a, cl \Q(b-c.,~
Det er SIRs opfattelse, at der lcdclscsmæssigt bar tages stilling til. hvorvidt be- : • t ~ SVll,lQ,~S,(,)
stemmelseme for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsættelse tages i D r~ A-1' ~
anvendelse som andre steder i organisationen. C.A/4<J æt,U,,
3.7 Organisering og ansvar pi udbytteomridet
Ansvaret for SKAl's proces til håndtering af udbytteskat er delt på flere proces-
ejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Regnskab 2 varetager bogholderifunktionen omkring udbytteskat. Kontorets ar-
bejdsopgaver er bl.a. at taste blanketter vedrørende indberetrung og angivelse,
foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberetninger og angivelser.
behandling afansøgninger om refosion. attestation af skattepligt for dan~kere
med udenlandske aktier, bogholdcriopgoven vedrørende udbytte samt kontrol og
afstemning afbetaling og angivelse mv.
Afregning Person er procesejer på eKapital. Center for eKapital drifter eKapital
der omfatter de obligatoriske indberetningspligter efter skattekontrolloven, som
ikke er omfattet afclndkomst. Procesejer for eKapital har oplyst. at eKapital i sin
Slde9/ 18
UKS Side 1728
U
K
S
opbygning er en slags "lagerhotel". Et "'lagerhotel" hvor alle oplysninger til brug
for fx dannelsen afårsopgørelsen, til brug for servicebilaget, til SKATs automa-
tiske opgørelses- og beregningssystem, til kontrol. til compliance. til bntg for
indsatsprojekter og afstemning afindkomster, udbytte mv. er samlet. cKapital
består af en række delsystemer, der har hver sit afgrænsede oplysningsområde. fx
renter, udbytter, køb -0g salg afværdipapirer, indskud på pensionsordninger. Det
er op til brugerne, at hente og anvende de ind~lede data.
SLUT-systemet har adgang til at hente oplysninger i de relevante delsystemer i
eKapital i forbindelse med dannelse og udskrivning afårsopgørelse for personer.
Afregning Erhverv, som er procesejer på udbytteangivelsen, varetager opgaven
omkring udvikling af forbedrede muligheder for TastSelv, der køres som et pro-
jekt i Afregning Erhverv. Formålet med forbedringerne er, at etablere et andet
indberetningsflow~ således at det bliver lettere at foretage en korrekt indberet-
ning.
Delkonkluslon
Det er SIRs wrdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der
bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3.8 Opfølgning på SIRs undersøgelse af Provenuet fra Kildebeskatning af udlæn-
dlge - udbyttHkat (maJ 2010)
SIRs undersøgelse fra maj 2010 viste bl.a.:
• At der ikke foretages afstemning mellem de udb)'1ter som selskaberne
angiver og de udbytter som indberettes for udbyttemodtagerne. G
• At der kun med stor usikkerhed kunne opgøres et tilnærmelsesvist kor- I
rekt nettoprovenu fro refusionsordningen ud fra de oplysninger, der var i ili
SKATs sy~-temer.
• At SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
• At regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en
korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
• At der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbetalt/indberettet til
SKAT.
SIR anbefalede bl.a.:
• At der blev etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndte-
ring afudbyttebeskatningen.
• At der blev etableret et kontrolmiljø, som sikrede at der var overens-
stemmelse mellem angivelse og indberetning afudbyttemodtagere.
På baggrund afrevisionsrapporten besluttede Produktionsforum. at nedsætte en
arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til administrative og systemmæs-
sige ændringer. der kunne imødegå de uafklarede forhold i rapporten.
S1de 10 / 18
UKS Side 1729
U
K
S
Arbejdsgruppen udarbejdede en række forslag til bedre håndtering afudbyttebe-
skatning. I arbejdsgruppens indstilling til Produktionsforum d. 27. juni 2011 er
rapportens konklusioner opsummeret til 2 kerneområder:
1. Der mangler afstemning afden udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion afdansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling herafmangler revisionsspor.
Ad I) Manglende afstemning af udbytteskat
Produktionsforum behandlede arbejdsgruppens forslag den 27. juni 2011 og be-
sluttede. at Borger og Virksomheder samt Jura og Samfundsøkonomi arbejdede
videre med forslaget om ændring afK.ildeskattelovc:ns § 666 samt de herafføl-
gende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Det blev endvidere in<lstil-
let at arbejde videre med forslaget om tvungen TastSelv.
I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter mv.
efter skattekontrolloven er der foretaget ændring, således, at fristen for angivelse,
betaling og indberetning afudbyttemodtagere er blevet den samme. For de sel-
skaber som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen er ændringen fortaget med
virkning for 2012, mens ændringen for de selskaber/investeringsforeninger/ in-
vt:sleringsselsk.aber, sum t:r imlskrevet i Værdipapircentralen er foretaget med
virkning fra 2013.
Afregning Erhverv har under denne revision oplyst, at håndteringen afforbed-
ringerne afTastSelv køres som projek1 i Afregning Erhverv. Det er ønsket, at
den nye løsning for indberetning afudbytte overordnet set bl.a. skal indeholde
følgende nye/forbedrede funktioner:
• F.tnyt indheretnings flow som gør, at selskabet ved angivelse af udbytte
somtidig skal oplyse om udbyttemodtager. Løsningen kontrollerer, at der
er modtager på hele udlodningsbeløbet, således al der sker en beløbs-
mæssig afstemning inden indberetning kan foretages. Dvs. et samlet ind-
beretnings flow mod den nuværende løsnings to indberetnings flows'.
• Der udvikles en kladdefunktion, hvor indtastede data kan gemmes. redi-
geres og indberettes senere.
• Tidligere indberettede udbyttemodtagere kan gemmes og hentes frem
igen ved nye indberetninger.
• Der registreres årsag for den valgte udb;1teprocent, hvis der er valgt en
lavere udbytteprocent.
6 Nilr Kildeskatteloven § 66 nievncs, skyldes det ot der i indstillingen fra mbejdsgruppen anbefa-
les ot angivelsestidspunkt og indberetningstidspunktet skal være det somme.
7 Afregning Pcr$on har hartil oplyst, al "Denne losning indcholdor alone de i!JIJ& indskrlJ\·ne
selskaber i Va:rdipapircenlralan, idet de harjtJ!lles pligt (angh•elso og indberetning om udbytlc
modtager11). De ovrige indskrev11e selskaber, im•esleringsforøninger og investeringssølslcaber har
iklco samma pligt. De har alenu p/igtun til at angive, hvo,· depolbanken har pligten 1;/ at indbBr11J-
tc om udby11emodtageren og pligten Lil at oplyse, hvilke lcundBr de har mfld deforslcellige skatte-
procflnlsatser,fi: O. 15, 25, 17 0911".
Side 11118
UKS Side 1730
U
K
S
Udviklingen af ny TastSelv-løsning ved angivelse at·udbytteskat er i proces.
I projektet bliver der nu arbejdet på at kvalitetssikre og præcisere kravspecifika-
tionen, med henblik på at få et mere præcist bud på prisen af fase 1. Projektet har
på nuva:rende tidspunkt alene fokus på at færdiggøre kravspecifikation vedrø-
rende den nye TastSelv-løsning (fase J).8
Hensigten har været, at idriftsætte den forbedrede funktionalitet inden Skattekon-
toen går i drift. Den nye indberetningsløsning knn imidlertid ikke nå nt blive sat i
drift inden Skattekontoen sættes i gang efter planen i august 2013. Det forventes,
at den nuværende TastSe1v-løsning. som er 2 separate spor, for angivelse afud•
bytte og indberetning afmodtagere bliver obligatorisk at anvende med virkning
fra 1. juli 2013. Bekendtgørelser herom er i ekstern høring på nuværende tids-
punk.t. SKAT l1ar oplyst, at der arbejdes hen imod at den nye TastSelv•løsuing
for angivelse afudbytteskat og indberetning afudbyttemodtagere kan sættes i
drift omkring 1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget ende-
lig beslutning om gennemførelse af projektet efter den nuværende tidsplan.
Ad 2) Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere
Afbeslutningsprotokollen for Produktionsforum den 27. juni 2011 fremgår, at
Produktionsforum blev orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejds-
gruppe. som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktio-
nærer. SKAT er me::tl i t:L pilolproji:kt med 7 andre lande, herunder flere store
pengeinstitutter.
SKAT har over for SIR redegjort for, at arbejdet i OECD har stået på i flere år.
Der er afleveret diverse rapporter og nedsat flere arbejdsgrupper, dels arbejdes
der sideløbende i andre regi. EU har et projekt FATCA aftalen med USA om
gensidig udveksling afoplysninger vedrørende depoter, konti m.v., som er blevet
prioriteret h.øje.~t. I OF.C.O ligger en hrughar model klar, men det er uklart hvad
EU's holdning er til denne. Modellen fordrer, nt udenlandske pengeinstitutter
skal være med, og det vil kræve IT-udvikling. Tyskland, der har el syslt:m som
minder om den danske refusionsmodel, ved ikke helt endnu om de vil tilslutte sig
modellen. Det er SKATs vurdering, at det først vil være attraktivt for de uden-
landske pengeinstitutter at være med. hvis flere lande eller f.eks. et stort land
som Tyskland beslutter at tilslutte sig modellen. Sideløbende arbejder SKAT på
at udvide nettoafregningsmodellen til flere lande.
Delkonklusion
SKAT har oplyst, at den nye TastSclv-løsning for angivelse afudbytteskat og
indberetning af udbyttemodtagere er i proces og der arbejdes hen imod en idrift-
sættelse omkring 1. april 2014. Når den nye TastSelv-løsning er implementeret ~
vil angivelsen (registrering af indtægten) i højere grad følge betalingen. /
Rt:gli:mt: t:r nu blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og ind-
berette udbytte er den samme, men at det forsat bliver foretaget i to flows.
1 Der er pt. ikke taget endelig stilling til tidsplan for udviklingen afden nye TastSelv-løsnings
øvrige faser. herunder om der skol være dt samlet indberetningsflow.
&de 12/18
UKS Side 1731
U
K
S
Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsnin-
gen til et flow, som arbejdsgruppen lagde op til i indstillingen til Produktionsfo-
rum9. SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivel-
se og indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler
med samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemme-
re at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi
angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
SIR konstaterer, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder påen fælles
nettoafregning afudbytte til udenlandske aktionærer og at der ligger en brugbar
model klar. SKAT er imidlertid afhængig afat udenlandske pengeinstitutter vil
tlellage samt at større lande tilslutter sig modellen. Det er SIRs opfattelse~ at
SKAT har gjort en tilfredsstilJende indsats i forhold til at indføre en fælles netto-
afregning afudbytte til udenlandske aktionærer.
I undersøgelsen afProvenuet fra Kildebeskatning afudlicndigc - udbytteskat
(maj 2010) anbefalede SIR, at der blev etableret et overordnet ansvar for hele
processen til håndtering afudbyttebeskatning. Det er fortsat SIRs opfattelse. at
der hør etablereres et overordnet ansvar.
SIR har heruuovt:r in~en bermt:rknin~t:r i furhultl til opfølgningen af undersøgel-
sen (maj 2010), samt de tiltag SKAT har foretaget i forhold til Produktionsfo-
rums indstilling.
4. Konklusion og bemærkninger
4.1 Konklusion
På baggrund afden gennemforte revision er det samlet SIRs vurdering, at for-
valtningen på udbytte og royaltyområdet har fungeret ikke helt ri/fredsstil/ende.
Overordnet set er det SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående
puslc:r bliver løbr:ntle undensøgt, såleJes at de kan blive opløst eller placeret de
rigtige steder. Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT
udfører i forbindelse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnska-
bets rigtighed. Derudover er det SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr.
31.12.2012 var til stede samt var rctskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge aftidligere undersøgelse
konstaterer STR, at den nye Ta%c;;e1v.Jm.;ning for angivelse afudhytteskat og ind-
beretning om udbyttemodtagere er i proces og SKAThar oplyst, at der arbejdes
9 1do.g foretager de ikke VP-indskrevne selskaber både 11ngivelse ofudbytteskat samt indberet•
ning om udbyttemodtagere. For de VP-indskrevne selskaber foretager det depotførende pengein-
stitut/VP indberetningen til SKAT, mens selskabet selv angiver udbytteskatten til SKAT. Det
depotforende pengeinstitut oplyser selskabet om det beløb der skal angives, da disse selskaber
ikke kender sine aktionærerne og dermed det beløb der skal angives.
Side 13 / 18
UKS Side 1732
U
K
S
hen imod, at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye
TastSelv-løsning er implementeret vil angivelsen (registrering af indtægten) i
højere grad følge betalingen.
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og indbe-
rette om udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to
flows. Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv
løsningen til 6t flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager atstemning mellem angivet udbyt-
te og indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse. at nye regler
med samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemme-
re at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi
angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse. at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til
at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen har SIR ligeledes lagt vægt på følgende:
• SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på
(angivelser som bliver tastet afRegnskab 2) ikke ligger indenfor de ret-
ningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen
har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor
de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringssty-
relsen har fastsat.
• Revisionen har vist at der i 2012 er sketf~jl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP3R, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt
til Arsopgørelserne. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget afanden
vt:j t:ml egentlige afi:ilernning mdlem syst~mt:r. Dt:t t:r SIRs vurdt:ring, al
de konkrete tiltælde. hvor der er sket fejl i 2012 viser. hvor vigtigt det erl
at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne. SKAT bør etable-
rer afstemninger eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data le-
veres nøjagtigt og fuldstændigt meJlem systemerne.
• Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering afrefunderet ud-
h}1teskat til udlændige.
• Det er SIRs opfattelse, at for refusionsanmodningeme udenfor regnearks-
ordningen bliver grundlaget før udbetaling af refusion vurderet, mens
grundlaget under regnearksordningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs
vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der kommer via
regnearksordningen :ikke er tilstrækkelig. Det er SIRs opfattelse, at Regn-
skab 2 bør besk.rive, hvad der skal kontrolleres/påses inden amnodning
imødekommes og i højere grad påse grundlaget for refusion under regne-
arksordningen. Det er SKATs ansvar at anmodning om refusion, under
regnearksordningen, er korrekt inden der foretages udbetaling.
Side 14118
UKS Side 1733
U
K
S
• Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver til-
strækkelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning
regnskabsaftlllrning- loka/efirmakoder. Derudover er det SIRs opfattel-
se, at regnskabsgodkendelsen burde nævne større sager, hvor SKAT med
stor sandsynlighed risikere ~t skulle tilbageføre tidligere indtægtc;fArte
udbyttesko.tter.
• Det er SIRs opfattelse, at der ledclscsmæssigt bør tages stilling til hvor-
vidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsæt-
telse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
• Det er SIRs vurdering, at der er mange aJctører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering afudbytteskat.
4.2 Bemærkninger
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT føl-
ger op på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse o.fvigtigheden for opfølgningjf. sko.la i Bilag A.
Afsnit
3.2.
3.7
3.3
3.6
3.8
3.6
3.4
3.5
3.4
Bemærkning~ -----------
Der er behov for at f1 fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning afindtægter for udbytte-
sbt b1c1r furt:li:lgt:s, så ue;: bliver indregnet im.lenfor
de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Modemiserin st relsen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et overord-
net ansvar (lcdclscsmæssig fokus) for hele proces-
sen til håndterin afudb tteskat.
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemer-
ne.
Der er behov for at for at foretage afstemning mel-
lem an ivelse o indberetnin .
Der er behov for, at der ledclscsmæssigt tages stil-
ling til hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i
anvendelse som andre steder j or anisationen.
Der er behov for, ot SKAT sikrer sig bedre imod, at
der ikke sker uretmæssi refusion af udb teskat.
Der er behov for at justere den månedlige regn-
skabsgodkendeIse, således at informationsværdien
øges og den lever op til SKATs Vejledning Regn-
skub~·a $/uJnin - lukule ,rmukuder.
Der er behov tbr, at der i forretningsgangene for
udbetaling afrefusion beskrives. hvad der skal kon-
trolleres/ Ases forinden anmodnin imødekommes
2
2
,
Side 15 / 18
UKS Side 1734
U
K
S
5. Høring
Rapporten har været i høring i Regnskab 2. Betaling & Regnskab, Afregning
Person, Afregning Erhverv samt Proces og Administration.
Der er modtaget høringssvar fra Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning
Person og Afregning Erhverv. Fak.Luelle præciseringer og bemærkninger er så
vidt mulig indarbejdet eller indsat med kursiv i rapporten.
Derudover har Regnskab 2 og Afregning Person afgivet følgende høringssvar
(del af høringssvar som er afmere oplysende karakter):
Regnskab 2 har oplyst, ''ut nur TasJ Selv-løsningen. somforventes at blive ind-
ført i.juli 20/3 vil det være med de nuværende 2jlows. Der bor derforfortsat
være.fokus på atfå inqfort et nyt Tast Selv, som er i etflow''.
Afregning Person har oplyst, ''at Afregning Person harfokus på. alforbedre
mulighederfor banker og andre indberetningspligtige til alforetage deres ind-
beretninger. Afregning Person er ved at igangsætte et projekt der skalforny de
gamle TS-Tele indberetningsordninger og erstatte disse med.FTP-gateway og
TastSelv løsninger. Del er tanken at se på om der for hele udbytteomrtidPt lcan
findes enfælles holdbar løsning der kan tilgodese begge typer afindberetnings-
pligtige (banker og selskaber) om udbyrremodtagerne.
eKapital har lobendefokus på om der kan tages yderligere tiltag til at sikre en
korrekt indeholdeb,e afudhytte.vlcat (den knrrekte udhylleprncent). De ,,;eneste
tiltag har tagetfokus på bankernes kunderegistrering afdepoterne, og dermed al
sikre al madtagerefl at udbytteskatten r,u også er dell type som indeholdeJ,5espro-
cenrenpegerpå, fx
en aktiv virksomhed/selskab mv.
et investeri11gsselskah, en investering~forening. el selskah osv.
en person
en person med el depot tilmf!ldt under clen su/wlclte VP-vrdning
Lixeledes skal den faktiske indeholdte skat indbereltesfra og med/. Januar
2011. Det betyder. at SKAT nu harmulighedforover årsopgørelsen at godskrive
denfaktisk indeholdte skal, og ikke som nu automatisk at godsla·il1e 2i %for en
person, eller en personlig erhvervsdrivende mv.
Siden sidste revisionsrapport har eKapitalfået ændret skallekontrolloven sllle-
des, at der er obligatorisk indberetningspligt om udbytte/udlodning til skattefrie
pensionvdepnler samt at der generelt i den nhligatori.~ke indberetningfra depnt-
bankon om udlodning afudbytte, skal indberettes CVRISE nr. på det selslcah,
eUer den im-esterirrgsfore11inglafdeJing t.tdlod11i11gen stammerfra.
Sidsrnævnte for at angivelsen.fra den udlodningen stammerfra kan kobles op
moddepotbankernes indberetninger om udbyllemodurgerne, ogpa den made at
kunne lave en afstemning afde toforskellige indberetninger.
Side 16 /18
UKS Side 1735
U
K
S
.. '
Sidst men Jlclce mind~t. havde eKapital hudt ind med.,nm en dd afskattereform
lcaralogøt medyderligere indberetninger, al kunnefå indført en hjemmel til de
udstedende se/skabe" afaktier og be11iser. at de meget tidligt i indkomstårers
s1ar1 havde pligt ri/ arforcælle SKAT og depotbankerne gennem VP-
indskri1mingen, hvem de var aftype som udloddendeJor pli den mdde at binde
administralionen afudbytteopgaven uc/e,iforSKAT sammen med udbytteadmini-
straliomm i hele SKAT (Årsopgørelsen og godskrivningen. selskabsselvangive/-
sen og udbytteadminish'alionen i Regnskab 2 sammen).
Desværre ser d11t ud til, Ul dstle ti/Juy ilr.Jæ l)IU.edes med virkning fru ug med ind-
komståret 2014, men er udskudt til 2015/2016".
.....---::-=--r 7
(~ l,/1
Torben Ersbøll Lars Kørvell
i:\111/1 17 / 18
UKS Side 1736
U
K
S
BilagA
Konklusion
lJe konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse af
nedennævnte karakterskala! _jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for årsrevisi-
on.
• Meget tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt alle væsentlige standar-
der, og der er ikke behovforforbedrir,ger på de undersøgte områder.
• Tilfredsstillende: Virksomheden har opfyldt hovedparten afde væsentlige
stumlurder, men der er enkelte områder, hvor der er basisfor forbedringer.
• Ikke helt tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldtflere afde væsent-
lige standarder. Der b@rfureluge.liJurb1:1dringer.
• Ikke tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt hovedparten afde væ-
sentligMe slundurder. Der skul snarestforetages forbedringer.
Bemærkninger
De bemærkninger. som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse afvigtigheden for opfølgningen, efter følgende skala:
1. Dette wrderes som et kritisk problem, som omgå-
ende bør vurderes afden ansvarlige direktør for regnskab, da det kan
medfare;
a. betydelige fej/oplysninger i regnskab I bogforing som.folge af
væsentligefejl eller mangler og I eller
b. overtrædelse afgældende love, regler og retningslinjer.
2. Betydeligsvaglied: Dette vurderes som et problem, der bør tages hAnd
om, da det kan tøre til;
a. unøjagtigheder ; refi?nskablbogføring og I eller
b. mangelpå konlrol i den reviderede organisatoriske enhed eller
pmce.f
3. u,,_ ci. :,-,..... -,JJ Dette er et problem afmere formel karakter, hvis løs-
ning vil tøre til;
a. forbed1·ing aflo•aliteten cifdet reviderede omritde ogI eller
b. forbedring qfeffektiviteten afdet reviderede område
S1d1t 18 / 18
..a. ~s • .,
.
UKS Side 1737
U
K
S
SKAT
Notat
Stop for tilbagebetaling af kildeskat
SKAT Jura er blevet anmodet om at undersøge i hvilket omfang, SKAT har mu-
lighed for at stoppe for tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 69 b med hen-
blik på kontrol af udbetalingens rigtighed.
SKAT Jura har af Betaling og Regnskab fået oplyst, at tilbagebetalingerne sker
som følge af indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetaling eller godskrivning
af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger, jf. reglen i kildeskat-
telovens§ 65.
Funktionsleder Dorthe Pannerup Madsen, Betaling og Regnskab, har oplyst, at
de nuværende anmodninger om tilbagebetaling ikke er over 14 dage gamle.
Konklusion:
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytte sket indeholdelse af kildeskat, og
overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, har modtageren krav på tilbagebetaling af be-
løbet.
Det fremgår afkildeskattelovens§ 69 b, stk. 1, at beløbet skal tilbagebetales in-
den for 6 måneder fra modtagelse af en anmodning om udbetaling.
Der er således hjemmel til at undlade at foretage tilbagebetaling afkildeskat i en
periode på indtil 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen, så SKAT i de kon-
krete sager kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at fastslå om, de
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er berettigede til belø-
bet.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af
kildeskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol
af, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og SKAT kan efter kildeskat-
telovens § 69 b, stk. 2, afbryde 6 måneders fristen, hvis modtagerens forhold gør,
at SKAT ikke kan foretage den nødvendige kontrol
HR og Stab
Jura
Proces og Administration
22. august2015
Side 1I 4
UKS Side 1738
U
K
S
I tilfælde, hvor beløbet udbetales efter 6 måneders fristen uden at dette beror på
modtagerens forhold, skal beløbet forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af0,4 % pr. påbegyndt måned.
Det retlige grundlag
Kildeskattelovens§ 69 b blev indsat i kildeskatteloven ved lov nr. 591 af 18. juni
2012, om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskelige andre love.
Kildeskattelovens § 69 b har følgende ordlyd:
§ 69 b. Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens
.§.2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter§§ 65-65 Der
indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst, direktiv 201 l/96ÆU om en fælles beskatnings-
ordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller
direktiv 2003/49ÆU om en fælles ordning for beskatning af renter eller
royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvalt-
ningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling
efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende til
renten efter opkrævningslovens § 7. stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
pr.påbegyndtmåned.
Stk.2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold
ikke foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat
er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens for-
hold ikke længere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det forelig-
gende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltnin-
gen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen
kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat
er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller
domstolene.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med Skatteudvalgets behandling af lov-
forslaget til lov nr. 591 af 18. juni 2012. Af de specielle bemærkninger til be-
stemmelsen, fremgår bl.a. følgende:
"Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder,
idet skattemyndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle an-
modningen om tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at
sager om indeholdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at
afdække. For at vurdere, om den skattepligtige, der anmoder om tilbagebe-
taling, reelt også er den berettigede til at modtage det overskydende beløb,
skal der ofte foretages tilbundsgående undersøgelser af eksempelvis kon-
cernstruktur og overliggende ejerforhold. Fristen på 6 måneder følger
Kommissionens anbefalinger i »Henstilling om procedurer for kildeskatte-
lettelser C(2009)7924 af 19. oktober 2009«.
Side2/4
UKS Side 1739
U
K
S
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der
skal danne grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt beret-
tigede, eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighe-
derne afbryde fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for udbetaling er
opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på 6 måneder, sker der også en ud-
skydelse af forrentningen.
Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket eksempelvis det
modtagende selskabs ejerforhold, og det modtagende selskab ikke medvir-
ker hertil på tilstrækkelig vis, kan skattemyndighederne efter en konkret
vurdering afbryde fristen på 6 måneder, indtil det modtagende selskab har
fremlagt de nødvendige oplysninger.
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødven-
dige for at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kilde-
skat er til stede. Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for
eller sandsynliggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke
skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndighederne berettigede til
at afbryde udbetalingsfristen efter den foreslåede§ 69 B, stk. 1, i kildeskat-
teloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling af inde-
holdte kildeskatter på udbytter, renter og royalties skal sikre det offentlige
mod tab af skattekrav i sager, som ikke er endeligt afgjort ved domstolene.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen
og kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for
at sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk mod-
tager, som ikke anses for retmæssig ejer."
Juras vurdering
Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 591 af 18. juni 2012, der er refereret
ovenfor, blev 6 måneders fristen i kildeskattelovens § 69 b indsat netop for at
give skattemyndighederne mulighed for i den enkelte konkrete sag at foretage
tilbundsgående undersøgelser med henblik på at fastslå, om den skattepligtige,
der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at modtage det
overskydende beløb.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af
kildeskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol
af, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, med henblik på at sikre, at der
ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke kan
anses for retmæssig ejer.
Det fremgår afkildeskattelovens§ 69 b, stk. 1, at beløbet skal tilbagebetales in-
den for 6 måneder fra modtagelse af en anmodning om udbetaling.
Der er således hjemmel til at undlade at foretage tilbagebetaling af kildeskat i en
periode på indtil 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen, så SKAT i de kon-
krete sager kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at fastslå om, de
Side 3 /4
UKS Side 1740
U
K
S
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er berettigede til belø-
bet.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af
kildeskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol
af, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og SKAT kan efter kildeskat-
telovens§ 69 b, stk. 2, afbryde 6 måneders fristen, hvis modtagerens forhold gør,
at SKAT ikke kan foretage den nødvendige kontrol
I tilfælde, hvor beløbet udbetales efter 6 måneders fristen uden at dette beror på
modtagerens forhold, skal beløbet forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af0,4 % pr. påbegyndt måned.
Side4 /4
UKS Side 1741
U
K
S
SKAT
Forelæggelse for skatteministeren
Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT
Journal nr.: 15-2350348
Frist departementschef
24. august 2015
Frist ekstern
Bemærkninger
Sagens karakter
Orientering
Presse (udfyldes af dep.)
Lagt i kopi til
Afdelingschef
Kontorchef
Chefrådgiver
Særlig rådgiver
SKAT har 24. august 2015 sendt en anmeldelse om formodet økonomisk kriminalitet med udbetaling af udbytte-
skat til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Der vedlægges et notat, der belyser sagskomplekset, samt et udkast til orientering af Skatteudvalget. Behovet for
fortløbende orienteringer af skatteministeren i sagskomplekset aftales med afdelingschef Birgitte Christensen.
Pressehåndteringen koordineres med Departementets pressesektion.
Indstilling
Til orientering.
Sagsbehandler: Christian Ekstrand
Godkendt: Anne Munksgaard
4'-/-t~/~~
1y(g,~
UKS Side 1742
U
K
S
SKAT
Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået
mod SKAT
SKAT har i dag sendt en anmeldelse om mistanke om økonomisk kriminalitet bestående
af dokumentfalsk og heraf følgende uretmæssig refusion af indeholdt dansk udbytteskat
til udlandet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK).
Baggrund for anmeldelsen til SØIK
SKAT har på baggrund af to anmeldelser henover sommeren undersøgt, om der har væ-
ret foretaget uretmæssig udbetaling af indeholdt dansk udbytteskat til udlandet. I den før-
ste anmeldelse, som blev modtaget 17. juni 2015 fra en privat anmelder, var der oplysnin-
ger om formodet økonomisk kriminalitet omfattende 18 selskaber. I den anden anmel-
delse, som blev modtaget 27. juli 2015 fra de engelske myndigheder, er der oplysninger
om formodet økonomisk kriminalitet i 2014 og 2015. De engelske myndigheders anmel-
delse blev fulgt op af en henvendelse 11. august 2015 med oplysninger om 184 selskaber,
som skulle være benyttet i forbindelse med den formodede økonomiske kriminalitet.
SKAT igangsatte en undersøgelse umiddelbart efter den første henvendelse i juni måned,
men det var først ved henvendelsen fra de engelske myndigheder den 11. august, at det
stod klart, at SKAT potentielt stod med en sag om økonomisk kriminalitet af et større
omfang.
Samme dag, den 11. august 2015, tog SKAT kontakt til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet (SØIK). Det blev aftalt, at der indsendes en egentlig
anmeldelse, når SKAT havde dokumenteret sagen yderligere. Først den 20. august 2015
kunne det konstateres, at den begrundede mistanke også kan dokumenteres på en sådan
måde, at der er grundlag for indgivelse af en politianmeldelse, hvilket er sket den 24. au-
gust 2015.
Den formodede økonomiske kriminalitet
Anmeldelserne fra de engelske myndigheder indeholder oplysninger om, at de implice-
rede i sagen benytter selskaber beliggende i lande, hvor der ikke indeholdes udbytteskat.
Disse udenlandske selskaber er alle i "besiddelse" af store aktiebeholdninger i danske sel-
skaber. I henhold til de gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster for de pågældende
lande kan hele den indeholdte udbytteskat (27 pct.) tilbagesøges.
Notat
24. august 2015
J.nr. 15-2350348
Indsats
UKS Side 1743
U
K
S
De foreløbige undersøgelser viser, at den økonomiske kriminalitet består i, at selskaberne
tilbagesøger udbytteskat, for danske aktier, som de angiver at eje, men som er fiktive ak-
tiebeholdninger. Der er tilsyneladende et større netværk af selskaber, der på tidspunktet
for deklareringen af udbyttet angiveligt skulle eje et stort antal aktier i de største danske
børsnoterede selskaber. Konstruktionen er alene lavet for, at selskaberne kan tilbagesøge
udbytteskatten fra den danske stat.
SKATs foreløbige undersøgelser af sagen har ydermere vist, at udenlandske selskaber be-
nytter såkaldte reclaimagenter til på vegne af selskaberne at søge dansk indeholdt udbytte-
skat tilbage. Disse agenter indsender følgende dokumenter til SKAT i forbindelse med
anmodningen:
• 1 stk. SKAT blanket med oplysning om selskabets navn, den tilbagesøgte skats
størrelse og agentens bankkonto til brug for SKATs udbetaling.
• 1 stk. power of attorney - som giver agenten ret til at handle på selskabets vegne.
• 1 stk. erklæring fra den udenlandske skattemyndighed om, at selskabet er hjem-
mehørende i eksempelvis i et bestemt land.
• 1 stk. "original dividend credit advice".
Sidstnævnte dokument er ikke en original depotoversigt fra et af de danske selskaber,
men et forfalsket dokument, som træder i stedet for en depotoversigt. Dokumentet inde-
holder oplysninger om ejer af aktien, navnet på aktien, antal aktier, udbytte og udbytte-
skattens størrelse.
Hvad har SKAT gjort?
For konkret at afprøve, om der er tale om tilbagesøgning af udbytteskat for fiktive aktie-
beholdninger, har SKAT den 20. august 2015 forespurgt et dansk børsnoteret selskab om
konkrete eksempler på udbyttemodtagere/aktionærer, der har tilbagesøgt udbytte. Selska-
bet har oplyst, at det ikke er bekendt med, at de konkrete udbyttemodtagere/aktionærer
ejer eller har ejet aktier i selskabet. Stikprøvekontrollen har styrket mistanken om den for-
modede økonomiske kriminalitet.
SKATs foreløbige undersøgelser viser, at de 184 selskaber, som de engelske myndigheder
har peget på, har tilbagesøgt og fået udbetalt udbytteskat på ca. 6,2 mia. kr. Der er pt.
identificeret 2.120 transaktioner/sagervedrørende de 184 selskaber.
T.,hl'I I. l dh~ t1l'sk.11 (mi.1. kr.)
2012 2013 2014 2015
Indtægter - forventet (note) 8,7 11,7 13,2 18,5
Refusioner - udbetalt (note) 1,5 2, 8 6,1 8,7
Formodet økonomisk kriminalitet 0,03 0,6 2,5 3,2
Note: Regnskabstal. Der er anvendt regnskabsperiode til og med juli 2015.
Side 2 af 3
UKS Side 1744
U
K
S
Tabel 2. lldb~ ttesk.11 (.1111.il s.1ger)
2012 2013 2014 2015
Antal sager 30.765 33.861 41.764 33.638
Antal vedr. økonomisk kriminalitet 15 251 954 900
(ansøgninger)
Note: Antallet af sager i 2015 er til og med d. 21. august 2015.
Ifølge aftale med SØIK iværksættes efterforskning, herunder efterlysning af pengene og
en international early waming via Europol. SKAT stiller de nødvendige ressourcer til rå-
dighed for SØIK.
Skærpet proces for refusion af udbytteskat
SKAT har besluttet at sætte refusion af udbytteskat i bero. For de ca. 6.000 verserende
anmodninger, forventer SKAT at have afsluttet en gennemgang og behandling/kontrol af
disse sager inden for den lovgivningsmæssige frist på 6 måneder.
SKAT har i sagsbehandlingen mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik
på kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, med henblik på at sikre, at
der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke kan anses
for retmæssig ejer. SKAT åbner først for udbetalinger på området, når en sikker proces
er etableret.
Ud over opstramningen af udbetalingsprocessen har SKAT nedsat en task force forankret
i SKATs afdeling Særlig Kontrol, som skal forestå fortsatte undersøgelser og bistå med en
gennemgang af området, så forretningsgangen tager højde for de konstaterede risici.
Skatteministeriets Interne Revision afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af ud-
bytteskat og royaltyskat for 2012. SKAT har derfor inddraget Intern Revision og anmodet
om, at revisionen undersøger, hvorledes administrationen omkring refusion af udbytte-
skat fremadrettet kan styrkes, samt hvordan SKAT har fulgt op på seneste rapport fra In-
tern Revision.
Det kommende arbejde herunder med Intern Revision vil afdække, hvorvidt der er brug
for yderligere undersøgelser og formen på disse.
Side 3 af 3
UKS Side 1745
U
K
S
•
SKAT
Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet
begået mod SKAT
Den 24. august 2015 har SKAT indgivet en anmeldelse til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). SKAT fik mistanke
om formodet økonomisk kriminalitet bl.a. på baggrund af informationer fra
udenlandske skattemyndigheder.
Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, indeholdes der dansk udbytteskat
på 27 pct. Udenlandske aktionærer fra EU eller aktionærer, der er omfattet af
visse dobbeltbeskatningsaftaler, kan søge SKAT om at få udbytteskatten
refunderet.
SKATs foreløbige undersøgelser viser, at den økonomiske kriminalitet
formentligt består i, at selskaberne tilbagesøger udbytteskat for danske aktier,
som de angiver at eje, men som må antages at være fiktive aktiebeholdninger.
Der er tilsyneladende et større netværk af selskaber, der med afsæt i disse
aktiebeholdninger har søgt om refusion af dansk indeholdt udbytteskat og har
fået dette på baggrund af indsendt falsk dokumentation.
Den formodede økonomiske kriminalitet og uretmæssige udbetaling afrefusion
er indtil videre opgjort til 2.120 enkelt anmodninger svarende til en samlet
refusion på ca. 6,2 milliarder kroner. Anmodningerne vedrører perioden 2012
til 2015, jfr. Tabel 1 og 2.
T.,hd I. l dh~ lle~k.11 (mi.,. k1 .)
2012 2013 2014 2015
Indtægter - fon·entet (note) 8,7 11,7 13,2 18,5
Refusioner - udbetalt (note) 1,5 2,8 6,1 8,7
Formodet okonomisk kriminalitet 0,03 0,6 2,5 3,2
Note: Regnskabstal. Der er anvendt regnskabspcnode til og med JUii 2015.
T .,hd 2. l 'dh~ llesk.tt (.1111.tl ~.,gl'r)
2012 2013 2014 2015
Antal sager 30.765 33.861 41.764 33.638
Antal vedr. økonomisk kriminalitet 15 251 954 900
(ansøgninger)
Note: Antallet af sager 1 2015 er til og med d. 21. august 2015.
SKAT har sat refusion af udbytteskat midlertidig i bero for at kunne iværksætte
yderligere undersøgelser og kontroltiltag. For de ca. 6.000 verserende
anmodninger forventer SKAT at have afsluttet gennemgang af disse sager inden
for den lovgivningsmæssige frist på 6 måneder.
Skatteministeriets Interne Revision er inddraget.
1/1
Notat
J.nr. 15-2350348
Den 24. august 2015
UKS Side 1746
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: HASTER: Forelæggelse udbytteskat
Dato: 24. august 2015 20:09:37
Hej Rene
Tak for mail – jeg har kaldt Sven Nielsen og Birgitte Grevy til møde i morgen tidlig, så jeg har et
overblik til projektmødet, hvordan fordelingen af de stoppede 10.198 refusionssager er, opdelt i
regneark og papiransøgning.
Det har en vis betydning for, hvor mange medarbejdere, som der skal sættes til scanne
refusionssager ind i CAPTIA.
Jeg tænker også allerede på, at hvis opgaven skal flyttes mod Århus – vil det give god mening, at
få postcentret i Sakskøbing til at scanne den indgående post.
Jeg er nødt til at forholde mig til det reelle antal, men notatet til forelæggelse er jo også skrevet
på et tidligere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 24. august 2015 20:00
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: HASTER: Forelæggelse udbytteskat
Hej Dorthe
Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6.000 anmodninger - det gør vi ikke noget ved
(og jeg siger ikke yderligere vedr. dette).
Mvh René
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anders Faurby
Sendt: 24. august 2015 17:23
Til: Jesper Rønnow Simonsen; Jonatan Schloss; René Frahm Jørgensen; Jan Lund; Jim Sørensen;
Anne Sophie Springborg Stricker; Winnie Jensen; Susanne Hjernøe; Jens Sørensen; Susanne
Thorhauge
Emne: VS: HASTER: Forelæggelse udbytteskat
Vedlagt den endelige forelæggelse mv. som er gået til Departementet.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anders Faurby
Sendt: 24. august 2015 17:19
Til: JP-Postkasse forelæggelser
UKS Side 1747
U
K
S
Emne: HASTER: Forelæggelse udbytteskat
Efter aftale med Jesper Rønnow Simonsen vedlægges forelæggelse.
Med venlig hilsen
Anders Faurby
HR og Stab
Direktionssekretariat
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Anders.Faurby@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 45 18
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anders.Faurby@skat.dk [mailto:Anders.Faurby@skat.dk]
Sendt: 24. august 2015 17:14
Til: Anders Faurby
Emne: Indskannet kopi
Dit skannede dokument er vedhæftet.
UKS Side 1748
U
K
S
Fra: Jesper Rønnow Simonsen
Til: Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: Udbytterefusion
Dato: 24. august 2015 18:32:45
Vedhæftede filer: Indskannet kopi.pdf
ATT00001.txt
Kære begge
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der gjort i forlængelse af lovens
vedtagelse?
UKS Side 1749
U
K
S
FOLKETINGSTIDENDE B FOLKETINGET
Til lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den I I.juni 2012
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
[af skatteministeren (Thor Mager Pedersen)]
I. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovfor-
slaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1.
behandling den 8. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. be-
handling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Dispensationfra bestemmelserne i § 8 a, stk. 2, og§ 13,
stk. I, i Folketingets Forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra omdeling af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling.
Udvalget indstiller endvidere, at der dispenseres fra be-
stemmelsen i Folketingets Forretningsordens§ 13, stk. 1, så-
ledes at 3. behandling finder sted tidligere end 2 dage efter
2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 1. februar
2012 dette udkast til udvalget,jf. SAU alm. del- bilag 133.
Den 25. april 2012 sendte skatteministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Bavarian Nordic A/S,
Bech-Bruun Advokatfirma,
Dansk Byggeri,
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
FSR - danske revisorer,
Lundbeckfonden og ALK-Abell6 A/S,
Medical Prognosis Institute A/S,
Novo A/S og
Novozymes A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget rede-
gjort for deres holdning til lovforslaget:
ALK-Abell6 A/S,
Lundbeckfonden og
Novozymes A/S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Etjlertal i udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til forkaste/se ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de under nr. 1, 2, 4-8, 11, 13 og 14 stillede æn-
dringsforslag og imod de under nr. 3, 9, 10, 12 og 15 stillede
ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javna3arflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
AX014264
UKS Side 1750
U
K
S
havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til§ 2
Afskatteministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»Ol. I§ 3 A, stk. 5, § JO, stk. 5, § 29 A, stk. 3, og§ 29 B, stk.
2, ændres »§ 31, stk. 4« til: »§ 31, stk. 6«.«
[Manglende konsekvensændringer]
2) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 8 A, stk. 2, og § 11 B, stk. 8, ændres »§ 31, stk. 3«
til: »§ 31, stk. 5«.«
[Manglende konsekvensændringer]
Afskatteministeren, tiltrådt af etjlertal (S, RV, EL og SF):
3) I det under nr. 9 foreslåede § 12 indsættes i stk. 4 efter
»reglerne i«: »§ 31, stk. 9, eller<<.
[Udvidelse af reglen om samspil mellem underskudsbe-
grænsning og bortseelse til også at omfatte sambeskattede
faste driftssteder m.v. i Danmark]
Afskatteministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Nr. 11 affattes således:
»11. I§ 31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke kan være omfattet
af§ 12, stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncernforbundne
med selskaber og foreninger m.v., der kan være omfattet af
§ 12, stk. 2 og 3.««
[Tydeliggørelse af, at det afgørende er, hvorvidt selskabet
m.v. overhovedet kan blive omfattet afunderskudsbegræns-
ningsreglen i selskabsskatteloven]
5) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I§ 31, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 1, 4. pkt., ændres
»stk. 2-7« til: »stk. 2-9«.«
[Manglende konsekvensændring]
6) I det under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 10. pkt. , æn-
dres »et eller flere koncernselskaber« til: »det ultimative
moderselskab«, og efter 10. pkt. indsættes:
»Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets ud-
løb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber,
der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solida-
risk sammen med selskabet.«
2
[Ændring af kriteriet for solidarisk hæftelse i sambeskat-
ning]
7) I de under nr. 14 foreslåede§ 31, stk. 4, 11. og 12. pkt.,
der bliver 12. og 13. pkt., indsættes efter »IO.«: »og 11.«
[Konsekvensændring som følge afændringsforslag nr. 6]
8) I det under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 12. pkt., der
bliver 13. pkt., ændres »af andre koncernselskaber« til: »di-
rekte eller indirekte af det ultimative moderselskab«.
[Ændring af maksimering afsubsidiær hæftelse i sambeskat-
ning]
e
Afskatteministeren, tiltrådt af etjlertal (S, RV, EL og SF):
9) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»Ol. I § 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk.
10«.«
[Manglende konsekvensændring]
10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I§ 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
11) I det under nr. 5 foreslåede § 69, stk. 3, ændres i 2.
pkt. »I0.-13. pkt.« til: »10.-14. pkt.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
Af skatteministeren, tiltrådt af etflertal (S, RV, EL og SF):
12) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03. Efter § 69 A indsættes:
»§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller sel-
skabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter,
hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat, som over-
stiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsord-
ning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for be-
skatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet in-
den 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse
af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter
dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente
svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af mod-
tagerens forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne
for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbeta-
lingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke læn-
gere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling
på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende ri-
UKS Side 1751
U
K
S
siko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af
modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat
er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.««
[Ændrede regler om forrentning af kildeskattekrav og krav
om sikkerhedsstillelse]
Afskatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Ny paragraf
13) Efter § 9 indsættes som ny paragraf:
Ȥ Ol
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af
selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsættelse af
selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen),
som ændret ved§ 5 i lov 1182 af 12. december 2005, § 14 i
lov nr. 343 af 18. april 2007 og§ 6 i lov nr. 344 af 18. april
2007, foretages følgende ændring:
1. I § 15, stk. 8, 5. pkt., ændres »ligningslovens § 15« til:
»selskabsskattelovens § 12«.«
[Manglende konsekvensændring]
Til§ 10
14) I stk. 2 ændres »og§ 6, nr. I« til:»§ 6, nr. 1, og§ Ol«.
[Virkningstidspunkt for manglende konsekvensændring]
Afskatteministeren, tiltrådt afetjlertal (S, RV, EL og SF):
15) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8. § 5, nr. 03, har virkning for anmodninger om til-
bagebetaling af kildeskatter, der ikke er afgjort af told- og
skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012. Dette gælder,
uanset at indeholdelse af kildeskat er sket før den 1. juli
2012.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
[Virkningstidspunkt for anmodning om tilbagebetaling af
kildeskatter]
Bemærkninger
Til nr. 1og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den
foreslåede regulering af underskudsfremførsel og sambe-
skatning.
Til nr. 3
Den foreslåede § 12, stk. 4, i selskabsskatteloven regule-
rer samspillet mellem den foreslåede underskudsbegræns-
ning og reglen i ligningslovens § 33 H om adgang til at bort-
se fra underskud for at opnå lempelse for udenlandske skat-
ter.
Ligningslovens § 33 H omfatter selskaber og fonde, der
er fuldt skattepligtige til Danmark.
3
Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 7, kan et sambeskat-
tet fast driftssted i Danmark (af et udenlandsk selskab) eller
et sambeskattet datterselskab i Danmark (med et udenlandsk
moderselskab) vælge at se bort fra underskud, der overføres
til modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede sel-
skaber eller faste driftssteder. Det er en betingelse, at hen-
holdsvis det faste driftssteds og datterselskabets indkomst
medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Ved at bort-
se fra underskuddet kan der opnås lempelse for dansk skat i
den udenlandske skat af indkomsten.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 7, indeholder en regel
svarende til ligningslovens § 33 H, dog således at formålet
er at opnå lempelse for danske skatter i udenlandsk ind-
komst. Ligningslovens § 33 H har til formål at opnå lempel-
se for udenlandske skatter i dansk indkomst. På den bag-
grund foreslås det, at den foreslåede regulering af samspillet
mellem den foreslåede underskudsbegrænsning og mulighe-
den for at bortse fra underskud for at opnå lempelse for skat-
ter udvides til også at omfatte de situationer, hvor der bort-
ses fra underskud efter selskabsskattelovens § 31, stk. 7.
Til nr. 4
Der foreslås en tydeliggørelse af den foreslåede tilføjelse
til koncerndefinitionen i reglerne om sambeskatning. Den
pågældende tilføjelse skal sikre, at der i samme sambeskat-
ning ikke kan indgå både selskaber, som er undergivet de
generelle regler om udnyttelse af underskud for tidligere år,
og selskaber, der er undergivet særlige regler om udnyttelse
af underskud for tidligere år.
Formålet er at gøre det klarere, at det afgørende kriterium
er, hvorvidt et selskab m.v., hvis det måtte have et uudnyttet
underskud fra tidligere år, skal bruge reglerne i sel-
skabsskatteloven § 12, stk. 2 og 3, eller om selskabet m.v.
skal bruge et andet lovbaseret regelsæt om udnyttelse af
gamle underskud.
Reglen skal således ikke læses på den måde, at det afgø-
rende kriterium er, hvorvidt et selskab m.v. i det konkrete år
har eller ikke har et uudnyttet underskud fra tidligere år, der
kan fremføres.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til (selskabsskat-
telovens)§ 12, stk. 2, ændres til en henvisning til§ 12, stk. 2
og 3, da de to stykker hænger sammen.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede regulering af underskudsfremførsel og sambe-
skatning.
Til nr. 6 og 7
Ifølge det fremsatte forslag hæfter administrationsselska-
bet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved
indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller
flere koncernselskaber, solidarisk sammen med skyldnersel-
skabet for dette selskabs skatter.
Dette indebærer imidlertid, at i eksempelvis en kon-
cernstruktur med tre selskaber - administrationsselskab,
mellemholdingselskab med minoritetsaktionærer og et hel-
ejet datterselskab af mellemholdingselskabet - vil dattersel-
UKS Side 1752
U
K
S
skabet kunne komme til at hæfte solidarisk for administrati-
onsselskabets manglende skattebetaling, hvorimod det mel-
lemliggende holdingselskab kun hæfter subsidiært med en
forholdsmæssig andel.
Det foreslås på denne baggrund, at kriteriet for, hvilke
selskaber i en sambeskatning der hæfter solidarisk, ændres,
så kriteriet bliver, at de selskaber, der hæfter solidarisk sam-
men med skyldnerselskabet for dette selskabs skatter, er sel-
skaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er
ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab.
Det foreslås endvidere, at den solidariske hæftelse yderli-
gere skal omfatte selskaber, hvor alle kapitalandele ved ind-
komstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af skyld-
nerselskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk. Herved
sikres det, at hæftelsen bliver den samme for eksempelvis en
kæde af selskaber, der direkte eller indirekte er ejet fuldt ud
af et solidarisk hæftende selskab. Tilsvarende sikres det, at
selskaber ejet af skyldnerselskabet hæfter solidarisk med
dette selskab.
Til nr. 8
Det foreslås, at den maksimering af hæftelsen, der fore-
slås at skulle gælde for koncernselskaber med minoritetsak-
tionærer, ændres, så disse selskaber maksimalt hæfter for
den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det
hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ulti-
mative moderselskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag
nr. 6 og 7, hvormed det foreslås, at kriteriet for, hvilke sel-
skaber der skal hæfte solidarisk, ændres.
Til nr. 9 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den
foreslåede regulering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 6, hvormed der indsættes et nyt punktum
efter det foreslåede 10. pkt. i selskabsskattelovens § 31, stk.
4.
Til nr. 12
Med de nugældende regler har et udenlandsk udbytte-
modtagende selskab eller person krav på udbetaling af inde-
holdt kildeskat, hvis skattemyndighederne har tabt en sag
om indeholdelse af kildeskat af det pågældende udbytte.
Dette gælder, uanset om skattemyndighederne vælger at ind-
bringe kendelsen fra Landsskatteretten for domstolene eller
at anke en dom til en højere retsinstans. Anke af domme kan
dog have opsættende virkning, hvis anken sker inden for ek-
sekutionsfristen (som udgangspunkt 14 dage).
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan
den oprindelig tilbageholdte kildeskat være udbetalt til det
udenlandske selskab og eventuelt viderekanaliseret til andre
udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i realite-
ten, at skattemyndighederne har en begrænset mulighed for
at få tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebeløb.
Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter
sker efter renteloven og er beskrevet i Den juridiske vejled-
4
ning 2012-1 afsnit A. A. 12.3 Forrentning af tilbagebe-
talingskrav fra SKAT. Rentesatsen er den sats, der for den
pågældende periode gælder efter rentelovens § 5. Rentetil-
skrivningen sker, når der er gået 30 dage, fra skattemyndig-
hederne har modtaget anmodningen om tilbagebetaling.
Ved ændringsforslaget foreslås en ændret forrentning af
kildeskattekravet, således at renteniveauet i det væsentligste
sidestilles med den forrentni~ som opnås ved tilbagebeta-
ling afoverskydende skatter.v-i:erudover foreslås det, at skat-
temyndighederne får mulighed for at afbryde udbetalingsfri-
sten og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold
hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den udbetalings-
berettigede. Dette princip anvendes allerede i dag i opkræv-
ningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan af-
bryde fristen for eksempelvis udbetaling af negativ moms,
hvis virksomhedens forhold gør, at myndighederne ikke kan
foretage kontrol.
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter el-
ler royalties sket indeholdelse af kildeskat, og overstiger in-
deholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes
efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 201 1/96/
EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datter-
selskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv
2003/49ÆF om en fælles ordning for beskatning af renter
eller royalties, har modtageren krav på tilbagebetaling af be-
løbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det ek-
sempelvis følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at
kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes, og medfører
dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det
fulde beløb, der tilbagebetales til modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra mod-
tagelsen af anmodningen om udbetaling sørge for, at beløbet
udbetales til den berettigede. Sker udbetaling senere end 6
måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at
kravet forrentes med en rente svarende til renten efter § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskat-
tekrav i det væsentligste til den forrentning, som opnås ved
tilbagebetaling afoverskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst ef-
ter 6 måneder, idet skattemyndighederne gives en frist på 6 '
måneder til at behandle anmodningen om tilbagebetaling.
'
Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indehol-
delse af kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at
afdække. For at vurdere, om den skattepligtige, der anmoder
om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at mod-
tage det overskydende beløb, skal der ofte foreta es til-
bunds e undersø eiser af eksem oncemstru ur
Qg oyerijggende ejerforhold. Fristen på 6 måneder følger
Kommissionens anbefalmge'r i »Henstilling om procedurer //
for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober 2009«. //
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare
de forhold, der skal danne grundlag for vurderingen af, om
modtageren er den reelt berettigede, eller ikke afgiver til-
strækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde
fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for udbetaling er
UKS Side 1753
U
K
S
opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på 6 måneder, sker der
også en udskydelse af forrentningen.
Har skattemyndighederne således behov for at få afdæk-
5
endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold i kravet
om indeholdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den
mellemliggende periode er blevet udbetalt til et udenlandsk
selskab eller en udenlandsk person.
ket eksempelvis det modtagende selskabs ejerforhold, og det
modtagende selskab ikke medvirker hertil på tilstrækkelig
vis, kan skattemyndighederne efter en konkret vurdering af-
bryde fristen på 6 måneder, indtil det modtagende selskab
har fremlagt de nødvendige oplysninger.
I(
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil
øge fokuseringen og kontrollen vedrørende tilbagebetaling
af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der ikke sker
uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysnin-
ger der er nødvendige for at undersøge, om betingelserne for
udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede. Det er modta-
gerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sandsyn-
liggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke
skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndighederne
berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den foreslå-
ede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilba- [ I
gebetaling af indeholdte kildeskatter på udbytter, renter og
royalties skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i
sager, som ikke er endeligt afgjort ved domstolene.
Med forslaget åbnes der endvidere mulighed for, at skat-
temyndighederne efter en konkret vurdering kan kræve sik-
kerhedsstillelse fra den udenlandske modtager, forinden ud-
betaling foretages. Det er en betingelse for at kræve sikker-
hedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort
~
ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
r
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering,
at udbetaling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko
for tab, kan skattemyndighederne kræve, at modtageren stil-
ler sikkerhed, forinden udbetaling foretages. Skattemyndig-
hederne kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis kra-
vet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort,
at det udbetalende selskab skal indeholde kildeskat, og har
det udbetalende selskab indeholdt kildeskatten, men påkla-
get afgørelsen og faet medhold ved en højere instans, kan
skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse af det mod-
tagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskat-
ten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for en
højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af
skattekrav i de tilfælde, hvor skattemyndighederne efter en
ikke anses for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for
anmodninger om tilbagebetaling, der ikke er afgjort af told-
og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012, jf. lovfor-
slaget § 10, stk. I.
Provenumæssige konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at
Danmark taber provenu i forbindelse med manglende mulig-
heder for inddrivelse af uberettigede refusioner af indeholdt
udbytteskat m.v. Hertil kommer en eventuel mindre bespa-
relse i forbindelse med overgangen til anvendelse af rente-
satsen i opkrævningsloven i stedet for rentesatsen fra rente-
loven ved forsinket tilbagebetaling af kildeskat på udbytter
m.v.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at
ligningslovens § 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 14
Det foreslås, at konsekvensændringen, som følge af at
ligningslovens § 15 flyttes til selskabsskatteloven, som de
øvrige konsekvensændringer som følge heraf skal have virk-
ning for indkomstår, der påbegyndes den I. juli 2012 eller
senere.
Til nr. 15
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede §
69 B i kildeskatteloven gælder anmodninger om tilbagebeta-
ling af kildeskatter, som told- og skatteforvaltningen ikke
har afgjort senest den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at
kildeskatten er indeholdt eller anmodningen om tilbagebeta-
ling er indsendt til told- og skatteforvaltningen før den I .ju-
li 2012.
Ane Halsboe-Larsen (SJ Henrik Sass Larsen (SJ Jacob Bjerregaard (SJ John Dyrby Paulsen (SJ
Pernille Rosenkrantz-Theil (SJ Simon Kollerup (SJ Thomas Jensen (SJ Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)
Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) FrankAaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Lars Dohn (EL) Hans Andersen (V) Gitte Lille/und Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V) Kristian Pihl Loren/zen (V)
Henrik Høegh (V) Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF)
Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javna5arflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
([
UKS Side 1754
U
K
S
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
47
44
22
17
16
12
6
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javna5arflokkurin (JF)
9
8
1
1
1
1
UKS Side 1755
U
K
S
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
7
Oversigt over bilag vedrørende L 173
Titel
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
Henvendelse af27/4-12 fra Medical Prognosis Institute A/S
Henvendelse af 7/5-12 fra Novo A/S
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Henvendelse af 9/5-12 fra Novozymes A/S
Henvendelse af 14/5-12 fra Lundbeckfonden og ALK-Abell6 A/S
Henvendelse af 15/5-12 fra Dansk Byggeri
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-12 fra Lund-
beckfonden og ALK-Abell6 A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af27/4-12 fra Medical
Prognosis Institute A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-12 fra Novo A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 9/5-12 fra Novozy-
mes A/S
1. udkast til betænkning
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-12 fra Dansk
Byggeri
Ændringsforslag, fra skatteministeren
2. udkast til betænkning
Henvendelse af 22/5-12 fra Novozymes A/S vedrørende materiale til
foretræde
Henvendelse af 24/5-12 fra Bavarian Nordic A/S
Henvendelse af 24/5-12 fra Bech-Bruun Advokatfirma
Henvendelse af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af24/5-12 fra Bavarian
Nordic A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-12 fra Novozy-
mes A/S
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra Bech-
Bruun Advokatfirma
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra FSR -
danske revisorer
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
Ændringsforslag, fra skatteministeren
Henvendelse af 4/6-12 fra Deloitte Statsautoriseret Revisionspartner-
selskab
3. udkast til betænkning
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/6-12 fra Deloitte
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
Henvendelse af 6/6-12 fra FSR - danske revisorer
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/6-12 fra FSR -
danske revisorer
Bilag 1
UKS Side 1756
U
K
S
8
32 Skatteministerens reviderede kommentar til henvendelsen af 24/5-12
fra FSR - danske revisorer
33 Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
34 4. udkast til betænkning
Sprn.nr.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173
Titel
Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget vil få med
hensyn til tab af arbejdspladser i Danmark, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget vil få med
hensyn til tab af udenlandske selskabers investeringer i Danmark, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren kan nævne eksempler på andre lande, hvor of-
fentliggørelsen af selskabers skatteoplysninger har haft nogen doku-
menterbar effekt i forhold til, at virksomhederne skulle betale mere i
skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om åbenheden omkring virksomheders skattebetaling i Sverige
har medført øget skattebetaling, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
Spm., om ministeren vil være med til at lave en ændring, som frihol-
der forsknings- og udviklingsomkostninger fra modregningen, til skat-
teministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om åbenheden omkring virksomheders skatteoplysninger, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvordan man kan forvente, at offentliggørelsen af virksom-
heders skatteoplysninger vil have nogen effekt på deres skattebetaling,
når man i lovforslaget ikke kan komme med noget skøn over det øge-
de skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om grunden til, at man er landet på præcis 7,5 mio. kr. som den
indkomst, man fuldt ud kan modregne, til skatteministeren, og mini-
sterens svar herpå
Spm., om begrænsningen i fremførelse af underskud specielt vil ram-
me forsknings- og udviklingsvirksomheder, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om ministerens holdning til, at den solidariske hæftelse vil være
problematisk i forhold til mindretalsaktionærer, jf. Novo A/S henven-
delse af 7/5-12, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om de virksomheder, som ifølge forslaget skal betale mere, er
identiske med de virksomheder, som tidligere har unddraget sig skat,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om forslaget om ringere muligheder for fremførelse af under-
skud er i overensstemmelse med de skattepolitiske grundprincipper
om, at man får fradrag for afholdte udgifter, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
Spm., om forslaget i særlig grad kan være hæmmende for investerin-
ger i de brancher, hvor der i en årrække skal bruges store ressourcer på
UKS Side 1757
U
K
S
a
9
forskning og etablering, som eksempelvis i bio- og medicoindustrien,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om, hvilke effekter på investeringer i Danmark den forringede
mulighed for at fremføre underskud vil have, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
15 Spm., om den forringede mulighed for at fremføre underskud vil gøre
det mere eller mindre attraktivt for udenlandske såvel som danske
virksomheder at investere og oprette virksomheder i Danmark, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm. om ministerens holdning til, at Advokatsamfundet i sit hørings-
svar kalder kravet om revisorerklæringer for værende i modstrid med
proportionalitetsprincippet, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
17 Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Erhverv i sit høringssvar
bemærker, at virksomheder oplever at blive straffet, fordi de danske
myndigheder ikke i tilstrækkelig grad indgår dobbeltbeskatningsafta-
ler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om ministerens holdning til, at CEPOS i sit høringssvar finder,
at forslaget om solidarisk hæftelse indebærer retssikkerhedsmæssige
problemer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19 Spm. om ministerens holdning til, at SKAT, jf. høringssvaret fra CE-
POS, ikke selv mener, at man går glip af skat fra multinationale sel-
skaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm., om man med lovforslaget gør rammevilkårene for virksomheder
i Danmark bedre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om, hvad de udenlandske erfaringer er med offentliggørelse af
private virksomheders regnskaber, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
22 Spm. om, hvilke erfaringer der lægges til grund for antagelsen om, at
åbne skattebøger vil føre til færre tilfælde af skatteunddragelse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
23 Spm. om, hvad de lande, som Danmark normalt sammenligner sig
med, i stedet har gjort for at imødegå de problemer, som begrænsnin-
gen i adgangen til underskudsfremførelse har til formål at løse, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
24 Spm. om kommentar til kronikken i Jyllands-Posten den 4. maj 2012:
»Dårligere afskrivning bremser væksten«, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
25 Spm. om, hvorfor underskudsbegrænsningen først og fremmest skal
være rettet mod større selskaber, jf. svar af 15. maj 2012 på spørgsmål
8, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26 Spm. om at oplyse, om visse typer af investeringer, for eksempel i
forskning og udvikling, typisk er mere samfundsgavnlige end andre
typer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
UKS Side 1758
U
K
S
,J
FOLKETINGSTIDENDE H FOLKETINGET
Til lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 12. juni 2012
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.
oktober 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 433 af 16.
maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 X. stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 31, stk. 6«
til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
2. § I5 ophæves.
3. I§ 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, og§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra
b, ændres »90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
4. I § 33, stk. 3 og to steder i stk. 4, ændres »90/434/EØF«
til: »2009/133/EF«.
5. I§ 33 H, stk. I, ændres»§ 15« til: »selskabsskattelovens
§ 12«.
§2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30.
marts 2011 og § 4 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 og senest
ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
Skatteministeriet, j.nr. 2011-411-0044
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. no-
vember 2011 om en fælles beskatningsordning for mo-
der- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,
EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8. Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-
Tidende 2003, nr. L 157, side 49, som ændret ved Rå-
dets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpas-
ning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på området
frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser,
landbrug, transportpolitik og beskatning som følge af
Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands,
Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slo-
vakiets tiltrædelse, EU-Tidende 2004, nr. L 168, side
35, ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004
om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende over-
gangsperioder ved anvendelsen af en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-
Tidende 2004, nr. L 157, side 106, og ved Rådets di-
rektiv 2006/98/EF af 20. november 2006 om tilpasning
af visse direktiver vedrørende beskatning på grund af
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 129.«
2. I§ 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
3. I § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., ændres »90/435/EØF«
til: »2011/96/EU«, og i 5. pkt. ændres »artikel 2, stk. 1, litra
AX0l4269
UKS Side 1759
U
K
S
.. , ..
under ved dets interne transaktioner med andre dele af det
foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde væ-
ret et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæfti-
get med samme eller lignende virksomhed under samme el-
ler lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udfø-
res, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det
pågældende foretagende gennem driftsstedet. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det pågældende
foretagende er hjemmehørende, og denne overenskomsts ar-
tikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formu-
leret i overensstemmelse med I. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende
artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
5. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 1, 2, 4, 5, 7 og
9-29« til: »nr. 1, 2, 5, 7 og 9-29«.
6. Efter § 24 B indsættes:
»§ 25. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland opgøres som den indkomst, som
driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
transaktioner med det foretagende, som driftsstedet er en del
af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagen-
de, der var beskæftiget med samme eller lignende virksom-
hed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risi-
ci, der påtages af personen eller dødsboet gennem det faste
driftssted. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland,
hvor driftsstedet er beliggende, og denne overenskomsts ar-
tikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formu-
leret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende
artikel.«
7. I§ 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er
sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det sel-
skab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til beta-
ling efter reglerne i stk. 1 eller 2, hæfter for udbytteskat,
royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskat-
telovens § 31, stk. 6, 10.-14. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.«
t 8. Efter § 69 A indsættes:
»§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller
selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller
renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, direktiv 2011/96ÆU om en fælles be-
skatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskelli-
ge medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles
ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebeta-
les beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens
modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbage-
betaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skatteplig-
6
tige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens §
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt må-
ned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af mod-
tagerens forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne
for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbeta-
lingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke læn-
gere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling
på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende ri-
siko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af
modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat
er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.«
9. I§ 74, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »royaltyskat,«: »rente-
skat«.
§6
konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af
27. oktober 2010, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabs-
skattelovens § 12«.
2. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Selskaber, der er sambeskattede, jf. selskabsskat-
telovens § 31, i indkomståret forud for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskaber-
nes konkursindkomst. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.
og 12.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis selska-
ber er undergivet international sambeskatning, jf. selska-
bsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for det ind-
komstår, hvor konkursdekret afsiges, hæfter det ultimative
moderselskab solidarisk med selskaber omfattet af selska-
bsskattelovens § 31, stk. 6, 10. pkt., når skatterne inden de-
kretet ville have været omfattet af hæftelsen i selskabsskat-
telovens § 31 A, stk. 4.«
§7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, foretages
følgende ændring:
1. § 25, stk. 4, ophæves.
§8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27.
juni 2011, som ændret senest ved§ 4 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virk-
somheder omfattet af stk. 1 eller 6 at indsende en erklæring
som nævnt i revisorlovens § 1, stk. 2, om dokumentationen
UKS Side 1760
U
K
S
FOLKETINGSTIDENDE C FOLKETINGET
Til lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. juni 2012
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. IO 17 af 28.
oktober 2011, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 433 af 16.
maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 X, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 31, stk. 6«
til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
2. § 15 ophæves.
3. I § I6 A, stk. 3, nr. I, litra b, og§ I6 B, stk. 2, nr. 2, litra
b, ændres »90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
4. I § 33, stk. 3 og to steder i stk. 4, ændres »90/434/EØF«
til: »2009/133/EF«.
5. I § 33 H, stk. I, ændres »§ l 5« til: »selskabsskattelovens
§ 12«.
§2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30.
marts 2011 og § 4 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 og senest
ved § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»I) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
Skattemm1stenet, J nr. 2011-4 I 1-0044
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34. Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. no-
vember 2011 om en fælles beskatningsordning for mo-
der- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater,
EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8. Loven indeholder
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-
Tidende 2003, nr. L 157, side 49, som ændret ved Rå-
dets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpas-
ning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på området
frie varebevægelser, fri udveksling af tjenesteydelser,
landbrug, transportpolitik og beskatning som følge af
Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands,
Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slo-
vakiets tiltrædelse, EU-Tidende 2004, nr. L 168, side
35, ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004
om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende over-
gangsperioder ved anvendelsen af en fælles ordning for
beskatning af renter og royalties, der betales mellem
associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-
Tidende 2004, nr. L 157, side 106, og ved Rådets di-
rektiv 2006/98/EF af 20. november 2006 om tilpasning
af visse direktiver vedrørende beskatning på grund af
Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende
2006, nr. L 363, side 129.«
2. I§ 2, stk. I, litra a, I. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
3. I § 2, stk. I, litra c, 3. og ./. pkt., ændres »90/435/EØF«
til: »2011/96/EU«, og i 5. pkt. ændres »artikel 2, stk. I, litra
AX014290
UKS Side 1761
U
K
S
del af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller
indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab
ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra
tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskat-
ten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der
vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet,
medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end
halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræ-
den.«
18. I § 31, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »ligningslovens
§ 15« til:»§ 12«.
19. § 31 A, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31,
stk. 6. Det ultimative moderselskab hæfter solidarisk med
selskaber omfattet af§ 3I, stk. 6, 10.-12. pkt., for indkomst-
skat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende
indkomståret samt administrationsselskabets eventuelle gen-
beskatningsforpligtelse. § 3 I, stk. 6, 13. og 14. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.«
§3
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab
ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret
bl.a. ved§ I i lov nr. 624 af 14.juni 201 I og senest ved§ I i
lov nr. 433 af 16. maj 20 I2, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»I) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133ÆF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34.«
2. I § 4 A, stk. 2 og stk. 3, nr. 3, ændres »90/435ÆØF« til:
»201 l/96ÆU«.
3. I§ 36, stk. 1, ændres »90/434ÆØF« til: »2009/133ÆF«.
§4
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3.
november 2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12.
juni 2009, § 4 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og§ 4 i lov nr.
433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»I) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133ÆF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
5
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr.
L 310, side 34.«
2. I § 5, stk. 3, og§ 8, stk. 1, ændres »selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3« til: »selskabsskattelovens § 31, stk. S«.
3. I§ 8, stk. 6, 1. pkt. , § 14 a, stk. 2, § 14 d, stk. 4, § 14J.
stk. 2, § 14 g, stk. 2, § 14 h, stk. 2, § 14 i, stk. 2, § 14 j,
stk. 2, § 14 k, stk. 2, og§ 14 1, stk. 2, ændres »ligningslovens
§ 15« til: »selskabsskattelovens § I2«.
4. I§ 8, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab eller fa-
ste driftssted ved en skattefri omstrukturering direkte eller
indirekte har modtaget aktiver eller passiver fra selskaber,
som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tids-
punkt, da underskuddet opstod.«
5. I § 8, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 12« til:
»selskabsskattelovens § 12 D, stk. 7«.
6. I§ 14, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Når en af de i nr. 4 nævnte gensidige forsikringsfor-
eninger fusionerer med et datterselskab, der er omfat-
tet af selskabsskattelovens § I, stk. I, nr. I eller 2, og
den modtagende gensidige forsikringsforening besid-
der samtlige aktier eller anparter i det indskydende
selskab.«
7. I§ 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens§ 15, stk. 7 og 8«
til: »selskabsskattelovens§ 12 D, stk. 1-3«.
8. I § 15, stk. 2 og 3, § 15 a, stk. 1, og 15 c, stk. 1, ændres
»90/434ÆØF« til: »2009/133/EF«.
9. I § 15, stk. 4, ændres »90/434ÆØF« til: »2009/133ÆF«,
og »90/435ÆØF« ændres til: »201 l/96ÆU«.
§5
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
december 20 I0, som ændret bl.a. ved § 5 i lov 254 af 30. '1;
marts 201 I og senest ved§ 5 i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I§ 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
2. § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., affattes således:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst,
tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste
driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier, der ind-
går i driftsstedets anlægskapital.«
3. I§ 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
4. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indkomst i et fast driftssted her i landet opgøres
som den indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, her-
UKS Side 1762
U
K
S
under ved dets interne transaktioner med andre dele af det
foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde væ-
ret et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæfti-
get med samme eller lignende virksomhed under samme el-
ler lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udfø-
res, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det
pågældende foretagende gennem driftsstedet. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det pågældende
foretagende er hjemmehørende, og denne overenskomsts ar-
tikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formu-
leret i overensstemmelse med I. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende
artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
5. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. I, 2, 4, 5, 7 og
9-29« til: »nr. I, 2, 5, 7 og 9-29«.
6. Efter § 24 B indsættes:
»§ 25. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland opgøres som den indkomst, som
driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
transaktioner med det foretagende, som driftsstedet er en del
af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagen-
de, der var beskæftiget med samme eller lignende virksom-
hed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risi-
ci, der påtages af personen eller dødsboet gennem det faste
driftssted. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland,
hvor driftsstedet er beliggende, og denne overenskomsts ar-
tikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formu-
leret i overensstemmelse med I. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende
artikel.«
7. I§ 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er
sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det sel-
skab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til beta-
ling efter reglerne i stk. I eller 2, hæfter for udbytteskat,
royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskat-
telovens § 31, stk. 6, I0.-14. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.«
8. Efter § 69 A indsættes:
»§ 69 8. Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller
selskabsskattelovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller
renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, direktiv 20 I1/96/EU om en fælles be-
skatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskelli-
ge medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles
ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebeta-
les beløbet inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens
modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilbage-
betaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skatteplig-
6
tige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens §
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt må-
ned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af mod-
tagerens forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne
for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbeta-
lingsfristen efter stk. I, indtil modtagerens forhold ikke læn-
gere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling
på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende ri-
siko for tab, kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af
modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat
er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ
klageinstans eller domstolene.«
9. I § 74, stk. /, nr. I, indsættes efter »royaltyskat,«: »rente-
skat«.
§6
konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af
27. oktober 2010, foretages følgende ændringer:
1. I§ 4, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabs-
skattelovens§ 12«.
2. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Selskaber, der er sambeskattede, jf. selskabsskat-
telovens § 31, i indkomståret forud for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskaber-
nes konkursindkomst. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6,
10.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis selskaber er
undergivet international sambeskatning, jf. selskabsskattelo-
vens § 31 A, i indkomståret forud for det indkomstår, hvor
konkursdekret afsiges, hæfter det ultimative moderselskab
solidarisk med selskaber omfattet af selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, 10. og 11. pkt., når skatterne inden dekretet ville
have været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31
A, stk. 4.«
§7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, foretages
følgende ændring:
1. § 25, stk. 4, ophæves.
§8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27.
juni 2011, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 433 af 16.
maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 3 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virk-
somheder omfattet af stk. 1 eller 6 at indsende en erklæring
som nævnt i revisorlovens § 1, stk. 2, om dokumentationen
UKS Side 1763
U
K
S
FOLKETINGSTIDENDE A FOLKETINGET
Lovforslag nr. L 173 Folketinget 2011-12
Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Thor Moger Pedersen)
Forslag
til
Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers
skattebetalinger m.v.)
§ 1
lov påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.
oktober 2011, som ændret senest ved§ 5 i lov nr. 273 af 27.
marts 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 X, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 31, stk. 6«
til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
2. § 15 ophæves.
3. I § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, og§ 16 B, stk. 2, nr. 2, litra
b, ændres »90/435ÆØF« til: »201 l/96ÆU«.
4. I § 33, stk. 3, og to steder i stk. 4, ændres »90/434ÆØF«
til: »2009/133ÆF«.
5. I§ 33 H, stk. 1, ændres »§ 15« til: »selskabsskattelovens
§ 12«.
§2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.
(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7.
december 2010, som ændret bl.a. ved§ 8 i lov nr. 254 af 30.
marts 2011 og § 4 i lov nr. 624 af 14. juni 2011 og senest
ved § 10 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de-
le af Rådets direktiv 2009/133ÆF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrø-
rende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning
Skatteministeriet, j.nr. 2011-411-0044
af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem
medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L 310, side 34). Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
201 l/96ÆU af 30. november 2011 om en fælles beskat-
ningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater (EU-Tidende 2011 nr. L 345, side 8). Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2003/49ÆF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskat-
ning af renter og royalties, der betales mellem associerede
selskaber i forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2003 nr.
L 157, s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF af
26. april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets direktiv
2003/49ÆF på området frie varebevægelser, fri udveksling
af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning
som følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns,
Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35),
ved Rådets direktiv 2004/76ÆF af 29. april 2004 om æn-
dring af direktiv 2003/49ÆF, for så vidt angår visse med-
lemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og
royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskel-
lige medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L 157, s. 106) og
ved Rådets direktiv 2006/98ÆF af 20. november 2006 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende beskatning på
grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EU-Tidende
2006 nr. L 363, s. 129).«
2. I§ 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
3. I § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., ændres »90/435ÆØF«
til: »201 l/96ÆU«, og i 5. pkt., ændres »artikel 2, stk. 1, litra
a, i direktiv 90/435ÆØF« til: »artikel 2, litra a, nr. i, i direk-
tiv 201 l/96ÆU«.
AN0l 1093
.S.I
UKS Side 1764
U
K
S
16. § 31 A, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31,
stk. 6. Det ultimative moderselskab hæfter solidarisk med
selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.
og 11. pkt., for indkomstskat, acontoskat, restskat samt til-
læg og renter vedrørende indkomståret samt administrati-
onsselskabets eventuelle genbeskatningsforpligtelse. § 31,
stk. 6, 12. og 13. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«
§3
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab
ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret
bl.a. ved§ 1 i lov nr. 624 af 14. juni 2011, og senest ved§ 9
i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133ÆF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr.
L 310, side 34).«
2. I § 4 A, stk 2 og stk. 3, nr. 3, ændres »90/435ÆØF« til:
»2011/96ÆU«.
3. I§ 36, stk. 1, ændres »90/434ÆØF« til: »2009/133ÆF«.
§4
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3.
november 2010, som ændret ved§ 17 i lov nr. 516 af 12.
juni 2009 og § 4 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Rådets direktiv 2009/133ÆF af 19. oktober 2009 om
en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning,
partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af
aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige
hjemsted mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr.
L 310, side 34).«
2. I § 5, stk 3, og§ 8, stk 1, ændres »selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3« til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 5«.
3. I§ 8, stk 6, 1. pkt., § 14 a, stk. 2, § 14 d, stk. 4, § 14 f,
stk. 2, § 14 g, stk 2, § 14 h, stk. 2, § 14 i, stk. 2, § 14 j,
stk. 2, § 14 k, stk. 2 og§ 14 I, stk 2, ændres »ligningslovens
§ 15« til: »selskabsskattelovens§ 12«.
5
4. I§ 8, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab eller fa-
ste driftssted ved en skattefri omstrukturering direkte eller
indirekte har modtaget aktiver eller passiver fra selskaber,
som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tids-
punkt, da underskuddet opstod.«
5. I § 8, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 12« til:
»selskabsskattelovens§ 12 D, stk. 7«.
6. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Når en af de i nr. 4 nævnte gensidige forsikringsfor-
eninger fusionerer med et datterselskab, der er omfat-
tet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og
den modtagende gensidige forsikringsforening besid-
der samtlige aktier eller anparter i det indskydende
selskab.«
7. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8«
til: »selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1-3«.
8. I § 15, stk. 2 og 3, § 15 a, stk. 1, og 15 c, stk. 1, ændres
»90/434ÆØF« til: »2009/133/EF«.
9. I§ 15, stk. 4, ændres »90/434ÆØF« til: »2009/133/EF«,
og »90/435/EØF« ændres til: »2011/96/EU«.
§5
I kildeskatteloven, lf, lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7.
- .
december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 1 lov 254 af 30.
marts 2011 og senest ved § I I i lov nr. 118 af 7. februar
2012, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., affattes således:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst,
tab og udbytte på aktier, når afkastet vedrører det faste
driftssted, herunder gevinst, tab og udbytte afaktier, der ind-
går i driftsstedets anlægskapital.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indkomst i et fast driftssted her i landet opgøres
som den indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, her-
under ved dets interne transaktioner med andre dele af det
foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde væ-
ret et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæfti-
get med samme eller lignende virksomhed under samme el-
ler lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udfø-
res, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det
pågældende foretagende gennem driftsstedet. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det pågældende
foretagende er hjemmehørende, og denne overenskomsts ar-
tikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formu-
leret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende
artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
!>. 5
UKS Side 1765
U
K
S
..
3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 1, 2, 4, 5, 7 og
9-29« til: »nr. 1, 2, 5, 7 og 9-29«.
4. Efter § 24 B indsættes:
»§ 25. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på
Færøerne eller i Grønland opgøres som den indkomst, som
driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
transaktioner med det foretagende, som driftsstedet er en del
af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagen-
de, der var beskæftiget med samme eller lignende virksom-
hed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risi-
ci, der påtages af personen eller dødsboet gennem det faste
driftssted. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoveren-
skomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland,
hvor driftsstedet er beliggende, og denne overenskomsts ar-
tikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er formu-
leret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende
artikel.«
5. I § 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er
sambeskattede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det sel-
skab m.v., der over for det offentlige er forpligtiget til beta-
ling efter reglerne i stk. 1 eller 2, hæfter for udbytteskat, ro-
yaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 6, I0.-13. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.«
6. I§ 74, stk. I, nr. I, indsættes efter »royaltyskat,«: »rente-
skat«.
§6
konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af
27. oktober 2010, foretages følgende ændringer:
I. I § 4, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15« til: »selska-
bsskattelovens § 12«.
2. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Selskaber, der er sambeskattede, jf. selskabsskat-
telovens § 31, i indkomståret forud for det indkomstår, hvori
konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskaber-
nes konkursindkomst. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6,
10.-13. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis selskaber er
undergivet international sambeskatning, jf. selskabsskattelo-
vens § 31 A, i indkomståret forud for det indkomstår, hvor
konkursdekret afsiges, hæfter det ultimative moderselskab
solidarisk med selskaber omfattet af selskabsskattelovens
§ 31, stk. 6, 10. pkt., når skatterne inden dekretet ville have
været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A,
stk. 4.«
§7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf.
6
lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. september 2011, foretages
følgende ændring:
l. § 25, stk. 4, ophæves.
§8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27.
juni 2011, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 326 af 1I.
april 2012, foretages følgende ændringer:
I. I § 3 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virk-
somheder omfattet af stk. I eller 6 at indsende en erklæring
som nævnt i revisorlovens § I, stk. 2, om dokumentationen
som nævnt ovenfor i stk. 5, 2. pkt. Det er en betingelse for
erklæringspålægget, at virksomheden har haft kontrollerede
transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande
uden for EU eller EØS, med hvilke Danmark ikke har ind-
gået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller at virksom-
heden ifølge virksomhedens årsrapporter har haft gennem-
snitligt driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende
indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår, for hvilket
erklæringspålægget gives, målt som resultat af primær drift
før finansiering, ekstraordinære poster og skat. Dog anven-
des for forsikringsvirksomheder forsikringsteknisk resultat
som driftsresultatmål. For øvrige finansielle virksomheder
anvendes resultat før skat som driftsresultatmål. Det er end-
videre en betingelse, at det for kontrollen af virksomhedens
skattemæssige forhold er hensigtsmæssigt og relevant for
told- og skatteforvaltningen at indhente erklæringen. Fristen
for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra
pålæggets datering. Pålægget kan tidligst gives 7 dage efter
modtagelsen af dokumentationen efter stk. 5, 2. pkt. Told-
og skatteforvaltningens afgørelse om indhentelse af en revi-
sorerklæring kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed. Dog kan afgørelsen påklages til Landsskatteretten,
hvis told- og skatteforvaltningen henlægger sagen uden at
gennemføre en ændring af virksomhedens selvangivne ind-
komst foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentati-
on, eller hvis forvaltningen gennemfører en nedsættelse af
den selvangivne indkomst foretaget på baggrund af den ind-
kaldte dokumentation. Klagefristen er i de tilfælde 3 måne-
der regnet fra forvaltningens underretning til virksomheden
om henlæggelsen eller nedsættelsen. Endvidere kan afgørel-
sen prøves i forbindelse med en klage over en ændring af
virksomhedens selvangivne indkomst foretaget på baggrund
af den indkaldte dokumentation. Ved klage efter denne be-
stemmelses 9. og 1I. pkt. finder skatteforvaltningslovens
§§ 42-46 tilsvarende anvendelse. Told- og skatteforvaltnin-
gen kan fastsætte nærmere regler om erklæringens indhold
og afgivelse samt fristen for indsendelse aferklæringen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2. I § 3 B, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter »6«: »eller
indsendt erklæring efter stk. 8«.
3. I § I4 indsættes som stk. 5 og 6:
s.b
UKS Side 1766
U
K
S
Fra: Jonatan Schloss
Til: Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen
Emne: Fwd: Udbytterefusion
Dato: 25. august 2015 11:40:55
Vedhæftede filer: Refusionsanmodninger.docx
ATT00001.htm
?
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brug for dialog.
Start på videresendt besked:
Fra: Susanne Thorhauge <Susanne.Thorhauge@Skat.dk>
Dato: 25. aug. 2015 kl. 11.06.10 CEST
Til: Richard Madsbjerg Hanlov <Richard.Hanlov@Skat.dk>, Jonatan Schloss
<Jonatan.Schloss@skat.dk>
Cc: Jan Muff Hansen <Jan.Muff@Skat.dk>, Jeanette Nielsen
<Jeanette.Nielsen@Skat.dk>
Emne: Udbytterefusion
Kære Jonatan og Richard,
L173 er en del af den daværende regerings indsats for, at selskaberne betaler
den rette skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brug af
gennemstrømningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne
skattelister vedtaget ved samme lov.
Kildeskattelovens §69 B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor
ikke i sig selv anledning til ændrede processer vedr. systemerne. §69 B retter
sig mod den manuelle sagsbehandling af refusionsanmodninger i Høje
Taastrup. Jeg ved ikke, i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er
UKS Side 1767
U
K
S
udmeldt til den relevante enhed. Vi vil undersøge hos Jura, om den blev
indarbejdet i den juridiske vejledning og/eller evt. indgik i en efterfølgende
instruktionsrunde.
Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har
StS udarbejdet vedhæftede notat af 20. august 2014, hvor man bl.a. under
henvisning til §69 B anmoder om at få tilsendt refusionsanmodninger på over
1 million kr. med henblik på stikprøveudtagning.
Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed
notatet er sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at
fremgå af den medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje
Taastrup (René Frahm Jørgensen), men hvad der er foretaget i forhold til
sagsbehandlingen vides ikke pt.
Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf. hans tidligere svar.
Mvh
Susanne
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Richard Madsbjerg Hanlov
Sendt: 24. august 2015 19:01
Til: Susanne Thorhauge
Emne: VS: Udbytterefusion
Kan du og dine hjælpe her.
Hilsen
Richard
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jesper Rønnow Simonsen
Sendt: 24. august 2015 18:33
Til: Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: Udbytterefusion
Kære begge
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der
gjort i forlængelse af lovens vedtagelse?
UKS Side 1768
U
K
S
Fra: Jens Sørensen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Re: SV: Udbytterefusion
Dato: 24. august 2015 21:15:13
Hej Rene
Enig i, at vi ikke har foretaget kontrol.
Men derfor er det også vigtigt, at vi nærlæser arbejdsgruppes anbefalinger - der vel ligger
forud for lovændringen.
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Den 24/08/2015 kl. 21.07 skrev René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>:
Hej Jens
Det som Jesper har markeret er decideret kontrol – og det har vi ikke foretaget. Vi
har kontrolleret den indsendte dokumentation ud fra de processer der som
opfølgning på revisionen i maj 2013 (2012) er beskrevet.
Svarer du eller skal jeg?
Mvh René
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Richard Madsbjerg Hanlov
Sendt: 24. august 2015 19:54
Til: Jens Sørensen
Cc: Jonatan Schloss
Emne: VS: Udbytterefusion
Kære Jens
Den vedhæftede fil manglede - derfor denne. René har fået den også.
Hilsen
Richard
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jesper Rønnow Simonsen
Sendt: 24. august 2015 18:33
Til: Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: Udbytterefusion
Kære begge
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der gjort i
forlængelse af lovens vedtagelse?
UKS Side 1769
U
K
S
Fra: Susanne Thorhauge
Til: Richard Madsbjerg Hanlov; Jonatan Schloss
Emne: VS: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Dato: 25. august 2015 11:07:14
Vedhæftede filer: Refusionsanmodninger.docx
image003.png
Til orientering.
Mvh
Susanne
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 25. august 2015 07:34
Til: Susanne Thorhauge
Emne: VS: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Fra: Flemming Simonsen
Sendt: 10. august 2015 15:33
Til: Jeanette Nielsen
Cc: Maj-Britt Nielsen
Emne: VS: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Kære Jeanette
Jeg tror ikke det er så godt, at jeg sender KL § 69 B sagerne til dig – tavshedspligt.
Men jeg har modtaget nedenstående og vedhæftede fra Maj-Britt Nielsen.
Der er der hedder Jack Holk og to af hans medarbejdere (den ene hedder Ane Edelbo Lauritzen)
der tilsyneladende skulle bistå udbyttekontoret (Dorthes kontor). Hvorvidt det er sket, ved jeg
ikke.
Hilsen Flemming
Fra: Maj-Britt Nielsen
Sendt: 10. august 2015 11:52
Til: Flemming Simonsen
Cc: Poul Buus Lassen
Emne: VS: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Kære Flemming
Her svaret til Kundeservice fonde og foreninger vest/Aalborg og som du sagde, må Dorthe Pannerup
UKS Side 1770
U
K
S
også kende denne opgavefordeling.
En af sagsbehandlerne i Aalborg hedder Ane Edelbo Lauritzen.
Mvh. Maj-Britt
Fra: Peter Tøttrup
Sendt: 23. september 2014 14:10
Til: Jack Holk
Cc: Maj-Britt Nielsen; Poul Buus Lassen
Emne: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Kære Jack.
Store Selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig
ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger – Store Selskabers
kildeskatteprojekt.
En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige
driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen (723-75242) og
specialkonsulent Poul Buus Lassen (723-75997).
Du er meget velkommen til at kontakt mig eller ovenstående, hvis du/I har spørgsmål eller
lignende.
Med venlig hilsen
Peter Tøttrup
Store Selskaber
Store Selskaber 8
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Peter.Tottrup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 31 36
UKS Side 1771
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Korrespondance - jeg har behov for en snak med dig
Dato: 25. august 2015 19:57:10
Hej René
Tak for mail – jeg har nu gennemgået mine mails for 2014 og 2015 – jeg har ikke modtaget
notatet af 20. august 2014 vedrørende refusionsanmodninger – Store Selskabers
kildeskatteprojekt.
Jeg undre mig over formuleringen i nedenstående mail – er det møntet på mig eller Lisbeth
Rømer?
Fra: Peter Tøttrup
Sendt: 23. september 2014 14:10
Til: Jack Holk
Cc: Maj-Britt Nielsen; Poul Buus Lassen
Emne: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Kære Jack.
Store Selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig
ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger – Store Selskabers
kildeskatteprojekt.
En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige
driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen (723-75242) og
specialkonsulent Poul Buus Lassen (723-75997).
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 25. august 2015 16:05
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Korrespondance - jeg har behov for en snak med dig
Hej Dorthe
Se vedhæftede i følgende rækkefølge:
1. Fwd: Udbytterefusion – mail fra Jonatan. Bemærk det som Susanne T. skriver – hvordan
er opgaven ”skåret” og hvem har vidst hvad?
2. VS: Refusionsanmodninger (kildeskat) – mail fra Susanne T. – hun ringede til mig tidligere
UKS Side 1772
U
K
S
i dag.
Det er klart en følge af det som tidligere har talt om – og jeg vil meget gerne stå på mål for vores
prioriteringer.
Jeg svarede Jens, at jeg tidligst kunne levere noget i morgen – og han svarede retur ”skal være i
morgen”.
Du er velkommen til at ringe, når du har tid – dog helst inden kl. 21. Vil sætte mig i bilen om lidt.
Mvh René
UKS Side 1773
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jens Sørensen
Emne: SV: Udbytterefusion
Dato: 25. august 2015 21:41:26
Vedhæftede filer: VS Bistand med opgørelse af rentekildeskattekrav.msg
VS Oplysninger til brug for kildeskatteprojektet.msg
VS VS Tilbagesøgningskrav vedrørende investeringsforeninger..msg
VS VS TRACE-informationsmøde.msg
VS The Abu Dhabi Investment Authority - indsigelse over sagsbehandlingen hos SKAT.msg
image002.jpg
Hej Jens
Jeg har nu sammen med Dorthe Pannerup haft mulighed for at undersøge den rolle vi har haft i
nedenstående.
Notat af d. 20. august 2014
Notatet ses ikke at være sendt til Dorthe Pannerup eller undertegnede, hvorfor vi ikke har haft
mulighed for at agere på det. Jeg har set min egen mail igennem for både 2014 og 2015 og det
samme har Dorthe gjort – uden resultat. Det er uvist om det er sendt direkte til en medarbejder i
min afdeling, men tænker ikke at det er den metode vi anvender til at implementere ny
lovgivning på i SKAT.
Øvrigt
Her vil jeg gerne, at du vurderer om det skal sendes – jeg ønsker at belyse sagen på en sober og
fremadrettet måde.
Jeg vedlægger 5 mails (nyeste først), der omhandler forskellig korrespondance omkring både
konkret assistance til rentekildeskattekrav, møde vedr. OECD-Trace projektet og tidligere
sagsoverdragelser:
Overskrift/navn på mail Emne Handling
VS: Bistand med opgørelse af
rentekildeskattekrav
11. juli 2015:
Henvendelse fra St. Selskaber
om indmelding af
medarbejdere, der skal
kunne trækkes på ift.
opgørelse af krav.
20. juli 2015:
Indmeldt medarbejder,
men har efterfølgende ikke
hørt noget.
VS: Oplysninger til brug for
kildeskatteprojektet
15. juni 2015:
Mail fra medarbejder i St.
Selskaber til Hans From og
derfra til mig, da vi ikke
havde reageret på mails
(grundet uheldige
omstændigheder med at
Sven Nielsen brækkede sit
ben)
26. juni 2015:
Dorthe Pannerup svarer
første gang.
21. juli 2015:
Dorthe Pannerup svarer
anden gang.
10. august 2015:
Dorthe Pannerup svarer
sidste gang.
VS: VS: TRACE-
informationsmøde
30-09-2014:
Vi bliver spurgt omkring
01-10-2014:
Jeg forespørger Dorthe
UKS Side 1774
U
K
S
deltagelse i Pannerup og Hanne Hald
informationsmøde vedr. om det ikke er en opgave,
OECD-projektet. der løftes af procesejer.
01-10-2014:
Dorthe Pannerup spørger
Susanne T. om deltagelse i
mødet.
06-10-2014:
Susanne T. svarer at det
anser hun ikke som
nødvendigt.
Herefter modtager vi ikke
yderligere omkring OECD-
Trace projektet.
VS: VS: Tilbagesøgningskrav Et eksempel på en 22. september 2014:
vedrørende sagsoverdragelse t il Dorthe Pannerup svarer
investeringsforeninger. Kundeservice Erhverv efter at Jesper Wang-Holm, at disse
jeg havde haft en dialog med sager er overdraget til
Johnny S. Fonde og Koncerner Vest.
VS: The Abu Dhabi lnvestment I forlængelse af 2. august 2014:
Aut hority - indsigelse over sagsoverdragelse t il Dorthe orienterer mig om
sagsbehandlingen hos SKAT Kundeservice Erhverv opstår forløbet - og vi har ikke hørt
der tvivl om sagen skal løses i yderligere. Sagen er på
Kundeservice Erhverv eller St. daværende tidspunkt
Selskaber. forankret i Kundeservice.
Jeg svarer gerne Jonatan mfl., men lad mig vide om du hellere vil gøre det.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 1775
U
K
S
Fra: Jonatan Schloss
Sendt: 25. august 2015 11:41
Til: Jens Sørensen; Rene Frahm Jørgensen
Emne: Fwd: Udbytterefusion
?
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Mine mails er kortfattede, vil hellere tale, når der er brng for dialog.
Staii på videresendt besked:
Fra: Susanne Thorhauge <Susanne.Thorhauge@Skat.dk>
Dato: 25. aug. 2015 kl. 11.06.10 CEST
Til: Richard Madsbjerg Hanlov <Richard.Hanlov@Skat.dk>, Jonatan Schloss
<Jonatan.Schloss@skat.dk>
Cc: Jan MuffHansen <Jan.Muff@Skat.dk>, Jeanette Nielsen
<Jeanette.Nielsen@Skat.dk>
Emne: Udbytterefusion
Kære Jonatan og Richard,
L173 er en del af den daværende regerings indsats for, at selskaberne betaler
den rette skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brng af
gennemsti·ømningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne
skattelister vedtaget ved samme lov.
Kildeskattelovens §69 B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor
ikke i sig selv anledning til ændrede processer vedr. systemerne. §69 B retter
sig mod den manuelle sagsbehandling af refusionsanmodninger i Høje
Taastrup. Jeg ved ikke, i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er
udmeldt til den relevante enhed. Vi vil undersøge hos Jura, om den blev
indarbejdet i den juridiske vejledning og/eller evt. indgik i en efterfølgende
instiuktionsrnnde.
UKS Side 1776
U
K
S
Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har
StS udarbejdet vedhæftede notat af 20. august 2014, hvor man bl.a. under
henvisning til §69 B anmoder om at få tilsendt refusionsanmodninger på over
1 million kr. med henblik på stikprøveudtagning.
Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed
notatet er sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at
fremgå af den medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje
Taastrup (René Frahm Jørgensen), men hvad der er foretaget i forhold til
sagsbehandlingen vides ikke pt.
Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf. hans tidligere svar.
Mvh
Susanne
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Richard Madsbjerg Hanlov
Sendt: 24. august 2015 19:01
Til: Susanne Thorhauge
Emne: VS: Udbytterefusion
Kan du og dine hjælpe her.
Hilsen
Richard
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jesper Rønnow Simonsen
Sendt: 24. august 2015 18:33
Til: Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: Udbytterefusion
Kære begge
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der
gjort i forlængelse af lovens vedtagelse?
UKS Side 1777
U
K
S
Fra: Orla Kristensen
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Re: SV: Nyhed fra SKAT
Dato: 13. september 2015 19:39:28
Hej Dorthe
Er lige kommet hjem i går aftes og har kun fået læst lidt af omtalen.
Ærgerligt at du sidder uden støtte fra andre ledere. Glæder mig over at lisbeth kunne
historien endnu. De kære direktører - høj og lav - må jo tage skraldet.
Jeg ringer en af dagene. Kan sikkert kun bidrage med moralsk støtte men det er jo også
noget.
Hold hovedet højt - det er jo ikke din fejl men systemets.
Ha en fortsat god aften
Mange hilsener
Orla
Sendt fra min iPad
Den 13/09/2015 kl. 19.09 skrev Dorthe Pannerup Madsen <Dorthe.Pannerup@Skat.dk>:
Jeg har det fint, men kunne godt have tænkt mig, at jeg ikke sad alene i HTA – det
havde være rart at have en at tale med, men jeg skal nok klare mig.
Johnny Schaardt har også ringet til René og sagt, at han synes, at det var for dårligt,
at jeg skulle sidde alene med Rigsrevisionen i denne sag.
Kaj, Ellen og Hanne er meget søde til at ringe til mig, men det er ikke helt det
samme.
Medarbejderne spørger også ind til, hvorfor René ikke kommer til HTA.
Fik du slettet dine mails – René har fået adgang til Lisbeth Rømers mail, da der kan
ligge mails, som skal bruges til belysning af sagen.
Susanne Thorhauge har fået travlt med et nyt projekt, hvor udbytteskat skal
digitaliseres.
Der er også pludselig kommet turbo på opfølgning på revisionsrapporten
vedrørende Pensionsområdet, specielt de manglende afstemning mellem
systemerne.
Det går jo også skidt med EFI – alt automatisk modregning er stoppet.
Mange hilsner
UKS Side 1778
U
K
S
Dorthe
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 13. september 2015 17:29
Til: Orla Kristensen'
Emne: SV: Nyhed fra SKAT
Hej Orla
Her går det godt – det er en meget travl tid med besøg af Intern Revision, som skal
lave en undersøgelse til ministeren.
Rigsrevisionen er også ved at være stamgæst.
Jeg har talt med Lisbeth Rømer og hun siger – det samme som dig, at hun har jo
sagt det gentagne gange, men talt for døve øre.
Jeg har været i dialog med Jørn Rise for at sikre mig selv.
Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu, specielt hos René og Susanne Thorhauge.
Frank Høj Jensen er usynlig og gået i flyverskjul.
Renè er ikke stolt ved situationen, da Lisbeth Rømer har skrevet et notat til Jesper
Rønnow om refusion af udbytteskat.
Jeg er med i en projekt, hvor der er nedsat flere arbejdsgrupper vedrørende
udbytteskat – beskrivelse af gamle proces, jura, udsøgninger til brug for kontrol, ny
proces, placering af opgaven i SKATs organisation og ressourcer.
Aftalerne med de 3 banker om aflevering på regneark er af Jura blevet dødsdømt.
De første 2 uger har været slemme- presset var meget hårdt og jeg blev ringet ned
af pressen, men telefonsvarer er en god ting.
Medarbejderne i HTA og jeg er rykket endnu mere tæt sammen.
Mange hilsner
Dorthe
Fra: Orla Kristensen
Sendt: 26. august 2015 16:43
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Re: Nyhed fra SKAT
Hej Dorthe
Vi har det fint. Vi ligger i en græsk bugt hvor der er en lille strand og en taverna.
UKS Side 1779
U
K
S
Solen står lavt og temperaturen er 28 luft og 25 vand. Azurblåt vand.
Det lyder som om lisbeths forudanelser er blevet opfyldt. Hun har jo gentagne
gange bedt både Østbanegade og ledelsen i BR gøre noget ved det hul der
kontrolmæssigt var omkring refusion af udbytteskat.
Jeg har ikke de store bekymringer for ledelsen - de må klare sig selv - men er klar
over at du kan være i farezonen.
Har du snakket med Lisbeth rømer. Har du hendes gamle papirer og indstillinger
vedr kontrol af udbytteskat. Ellers burde du nok lige kontakte hende. Det er vigtigt
at du skærmer dig selv af i denne situation.
Hun har dels en hukommelse som en elefant og har sikkert gemt noget.
Sig til hvis det spidser til.
Mange hilsener
Orla
Sendt fra min iPad
Den 25/08/2015 kl. 22.14 skrev Dorthe Pannerup Madsen
<Dorthe.Pannerup@Skat.dk>:
Hej Orla
Håber at I nyder sol, vandet og varmen.
Her i SKAT er det også blevet meget varmt, jf nedenstående:
SKAT har i går indgivet en anmeldelse til SØIK om formodet økonomisk
kriminalitet fra udlandet med udbetaling af udbytteskat. Den
formodede økonomiske kriminalitet er indtil videre opgjort til 6,2
milliarder kroner af SKATs afdeling for særlig kontrol.
- Vi fik hen over sommeren mistanke om sagen blandt andet på
baggrund af informationer modtaget i juli og august fra en udenlandsk
myndighed. Vores egne interne undersøgelser har bestyrket
mistanken, og derfor har vi overdraget sagen til SØIK og øjeblikkeligt
sat udbetaling af udbytteskat i bero, siger Jesper Rønnow Simonsen,
der er direktør for SKAT.
Statsadvokat Morten Niels Jakobsen, chef for Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) - også kaldet
Bagmandspolitiet - understreger, at det er en overordentlig vigtig sag
for politiet og anklagemyndigheden. Bagmandspolitiet har for få dage
siden modtaget en henvendelse om sagen, og er nu i færd med at
UKS Side 1780
U
K
S
fastlægge den kommende efterforskningsfase, der kan vise sig at blive
ganske vanskelig.
- Statskassen og samfundet er muligvis blevet frarøvet meget
betydelige værdier - derfor er vi naturligvis yderst interesserede i at få
afdækket, om der er grundlag for at gøre et strafferetligt ansvar
gældende. Vi står nu foran en vigtig efterforskningsfase. Jeg forudser,
at det bliver et langt hårdt træk at finde ud af, hvad der er foregået,
siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen, der er meget glad for, at
SKAT allerede har tilkendegivet at ville bistå i størst muligt omfang, da
et sådant samarbejde er af stor betydning for den videre
efterforskning.
- I en sag af denne karakter er det afgørende med et tæt
myndighedssamarbejde. Derfor vil SØIK arbejde tæt sammen med
SKAT i det videre forløb bl.a. med henblik på at klarlægge de faktiske
forhold i dette sagskompleks, siger statsadvokat Morten Niels
Jakobsen. Ifølge statsadvokaten giver det på nuværende tidspunkt
ikke mening at forholde sig nærmere til, hvornår sagen kan forventes
afsluttet. Statsadvokaten oplyser, at der ikke er sigtede eller anholdte i
sagen. Statsadvokaten oplyser også, at der på nuværende tidspunkt
ikke er yderligere oplysninger der kan deles med offentligheden.
Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, indeholdes der dansk
udbytteskat på 27 pct. Udenlandske aktionærer fra EU eller
aktionærer, der er omfattet af visse dobbeltbeskatningsaftaler, kan
søge SKAT om at få hele eller dele af udbytteskatten refunderet.
- Vores foreløbige undersøgelser viser, at et større netværk af
selskaber i udlandet tilsyneladende har søgt om at få udbytteskat
udbetalt på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket
dokumentation, oplyser Jesper Rønnow Simonsen.
Faktaboks:
Den formodede økonomiske kriminalitet og svindel med udbetaling af
refusion er indtil videre opgjort til 2.120 enkelt anmodninger svarende
til en samlet refusion på ca. 6,2 milliarder kroner. Anmodningerne
vedrører perioden 2012 til 2015.
Det fylder rigtigt meget og René er lidt bekymret for sit job.
Jeg oplever også, at min person bliver sværtet, men sådan er det vel
altid i den slags sager.
Med venlig hilsen
Dorthe
UKS Side 1781
U
K
S
SKAT
Skatteministeriet
Att.: Cathrine Olsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for juli 2015
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning af regnskabstallene i SAP 38 for juli 2015 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for juli 2015.
Afstemningen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Afskrivning - negativ afskrivningssaldo juli 2015
På følgende væsentlige områder henstår der ultimo juli en negativ afskrivnings-
saldo som følge af periodisering af afskrivninger mellem 2014 og 20 I5. Saldi
forventes at udvise en udgift i takt med, at systemmæssige afskrivninger bliver
gennemført:
FL§ Tekst Mio. kr.
38.11.01.11 Afskrivning, personskat (SAP3 8 konto 2061) -96,4
38.21.01.11 Afskrivning, moms (SAP3 8 konto 2061) -152,0
38.61.01.11 Afskrivninger, restancer
Renter DMO (SAP38 konto 2070, FO 9003) -133,8
I alt på væsentlige områder -382,2
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.
Renteprogrammet vil efter planen blive udviklet og sat i produktion i 2015. Beta-
ling og Regnskab har i samarbejde med Jura og Økonomisk Koordinering sendt
en anmodning vedrørende fritagelse for at beregne renter på de løbende motoraf-
gifter til og med 31.12.2014.
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 221818
www.skat.dk
28. august 2015
J.nr. 15-0380678
Side 1 /7
UKS Side 1782
U
K
S
Sandsynligbedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010. Der gøres opmærksom på, at både
de lokale sandsynlighedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal
tilpasses systemomlægningerne.
Der ajourføres løbende vejledninger til regnskabsafslutning for lokale firmako-
der og det centrale regnskab. Samtidig gøres der opmærksom på, at der endnu
ikke er oprettet procedure for udarbejdelse afmånedsregnskaberne for firmako-
derne 6002 DMI og 6003 KOBRA.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanske-
liggjort af manglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes
sammen med systemejere på at få de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for juli 2015 har givet anledning til følgende bemærk-
ninger ud over de tidligere beskrevne:
10.21.12.40 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud
Periodens udgift udgør Okr. idet periodens tilskud på 43,1 mio. kr. fejlagtigt er
bogført på SAP38 konto 2356 pegende på FL. 10.25.01.20 mod rettelig SAP38
konto 2365 pegende mod FL. I0.21.12.40 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud.
Forholdet er rettet i august ved ompostering mellem de anførte konti.
10.25.01.20 Refusion momsudgifter kommuner
Periodens udgift udgør 1.200,7 mio. kr. heri indgår 43, 1 mio. kr. som fejlagtigt
er bogført på SAP38 konto 2356 mod rettelig SAP38 konto 2365 pegende mod
FL. 10.21.12.40 Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud.
Forholdet er rettet i august ved ompostering mellem de anførte konti.
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter vedrørende A-skatter udgør 29,6 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 0,5 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 29,I mia. kr.
Ordinære indtægter vedrørende AM-bidrag udgør 6,0 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 0, I mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 5,9 mia. kr.
Der er konstateret fejlperiodisering af A-skatter med 563,0 mio. kr. (samt 3,9
mio. kr. vedrørende AM-bidrag) mellem juli og august. Angivelserne er modta-
get ijuli måned, men er først bogført den 5. august 2015 efter lukning af periode
7, og dermed med i august. Systemejer er forespurgt i forhold til årsagen til dette.
Side 2 I 7
UKS Side 1783
U
K
S
Der sker hver måned fejlperiodisering af en del angivelser, der modtages i en
måned, men først indtægtsføres i den efterfølgende måned. Der er primært tale
om angivelser fra små virksomheder med angivelsesfrist den I0. i efterfølgende
måned. Nettoforskydningen mellem de enkelte måneder er begrænset. I forbin-
delse med årsskifte udarbejdes en omfattende afstemning fra fødesystem til
SAP38 til sikring af korrekt periodisering mellem de enkelte regnskabsår.
Forholdet omkring fejlperiodisering undersøges af systemejer og tidhorisonten
for en løsning er pt ukendt, men det forventes løst i 2015 i forbindelse med den
generelle iværksættelse af afstemning af fødesystemer.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for juni måned. Der er den 9. juli indlæst data for
juni måned, som dermed påvirker juli måneds indtægter. Nedenfor er bogførin-
gen for juli fordelt vedrørende juni og juli for de væsentligste områder:
Mio kr. Juni Juli Bogført i juli
B-skat: -14,2 2.179,1 2.164,9
Restskat: 184,9 284,1 469,0
Procenttillæg: 8,5 12,2 20,7
Ejendomsværdiskat: -2,0 186,5 184,5
I alt 177,2 2.661,9 2.839,1
Afvikling af hovedrutine 610 sker umiddelbart før lukning af perioderegnskabet.
Dette betyder, at det sjældent er muligt at foretage manuelle eller systemmæssige
fejlrettelser i korrekt periode.
Pensionsbeskatning
Periodens ordinære indtægter udgør 1,5 mia. kr., hvilket er et fald i indtægter på
3,0 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var 4,5 mia.
kr.
Pr. 1. januar 2013 kom der nye regler vedrørende afgiften på ophævede kapital-
pensioner, hvor afgiften blev nedsat. Oprindeligt skulle ordningen gælde for
2013 og 2014. I december 2014 er ordningen forlænget til også at gælde i 2015.
Ifølge Finansloven for 2015 budgetteres der vedrørende Pensionsbeskatning med
indtægter på 19,9 mia. kr., mod 70,3 mia. i 2014. Der er således en forventning
om et lavere indtægtsniveau i 2015.
Ordinære indtægter år til dato ultimo juli 2015 udgør 9,0 mia. kr. mod 27,4 mia.
kr. ultimo juli 2014.
Udbytteskat, refunderet
Pe,rip_
dens re:fµij_d~.@fi~ 11_9oyfteskatter udgør 2,1 mia. kr., hvillcet et-eh stigning på
1,4 mia. kr. i forhold tfi samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytte-
skatter udgjorde 0,7 mia. kr~Der er år til dato en stigende tendens .vedrørende
refusi9p ~Jyå_
byfteskat. Refundereae_
udbytt~katter~
udgjorde således 8,7 mia. kr.
ul!J.1P.9 jufi 2015·, mod 4,8 mia. kr. uitimo jull 2Cf14 og 2,0 mi~- J(r_
. 1,1;l!_igfQ Nlj
20l3. Der v~rseret i øjebli~~t _
ep ~~g Qm formodet svindef med ucfbetaHng af.
refusion som er overgivet til SØIK. Udbetaling af refusion er sat i oero mic:Uerti-
dJ.g.
Side 3 /7
UKS Side 1784
U
K
S
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Acontoskat
I forbindelse med gennemgang af SKATs indtægtskriterier på selskabsskatteom-
rådet er det konstateret, at nedsættelse af acontoskatterater for 2015 er sket i den
periode, hvor virksomhederne har indberettet nedsættelsen i stedet for korrekt i
marts henholdsvis november. Baggrunden herfor er, at periode 3 og 11 ikke var
åbnet i DMO på tidspunktet for oversendelse af raterne fra SAP PS.
Regnskabet vil blive yderligere påvirket ind til og med periode 10 2015. Da der
udelukkende er tale om periodisering inden for året, og da omfanget forventes
begrænset den resterende periode, så foretages der ikke regnskabsmæssige kor-
rektioner.
Fremadrettet vil der ske koordinering mellem systemejer for SAP PS og§ 38
kontoret om, hvornår raterne dannes og sendes videre i systemerne, således at det
sikres, at periode 3 og 11 er åbne, da der ellers vil ske samme fejl som for 2015.
Ratenedsættelserne burde så automatisk lægge sig op ad den oprindelige rate og
blive bogført i korrekt periode.
Frivillige indbetalinger og kulbrinteskat er også omfattet af fejlperiodiserings-
problematikken.
38.21.01.10 Moms
Indtægter vedrørende moms for månedsafregnede virksomheder udgør en ind-
tægt på 2,0 mia. kr., hvilket er en stigning i indtægter på 4,0 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, der udgjorde en negativ indtægt på 2,0 mia. kr. Indtæg-
ten er en nedgang på 7,6 mia. kr. i forhold til juni 2015 der udgjorde en indtægt
på 9,6 mia. kr. Nedgangen i indtægten kan henføres til, at afregningsfristen for
juni angivelser først er 17. august 2015.
Indtægten i juli består af efterangivelser for tidligere perioder samt angivelse for
juni modtaget i juli.
38.24.01.30 Afgift detailsalgspakning
Periodens saldo udgør en negativ indtægt på 47,1 mio. kr., hvilket er en nedgang
på 102,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor saldoen udgjorde en
indtægt 54,9 mio. kr.
Nedgangen skyldes, at en debitor fejlagtigt har angivet 100,6 mio. kr. for maj
måned 2015, mod rettelig 0, I mio. kr. Fejlen er rettet i juli måned.
38.61.01.10 Renteindtægter vedr. restancer
DMO/DMI
Renteindtægt vedrørende restancer udgør en indtægt på 279,5 mio. kr., hvilket er
en stigning i indtægter på 304,7 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der
Side 4 / 7
UKS Side 1785
U
K
S
udgjorde en negativ indtægt på 25, I mio. kr. De væsentligste poster vedrører
renter DMO og DMI.
Renter DMI (SAP38 konto I070 Forretningsområde 9803) for juni 2015 er ma-
nuelt bogført i juli 2015 som en indtægt på 114,8 mio. kr. mod en negativ ind-
tægt i 2014 i samme periode på 26,5 mio. kr. Renteindtægten fra DMI bogføres
manuelt månedsvis indtil en systemmæssig løsning er på plads.
Renter DMO (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9003) for juli 2015 viser en
indtægt på 62,3 mio. kr. mod en indtægt i 2014 i samme periode sidste år på 43,5
mio. kr.
Herudover er der indtægter vedrørende personskat (FOi 128) på 43,0 mio. kr. og
Overskydende skat (FOi 136) på 56,2 mio. kr.
Der gøres opmærksom på, at der i DMO stadig ikke er gennemført fuld rentebe-
regning på alle debitorer som følge af usikkerhed om grundlaget.
I renteberegningen for juni måned, hvor renteindtægten er bogført i juli, er der
udeholdt ca. 68.000 virksomheder for rentekørslen DMO.
På nogle øvrige debitorer, der fortsat håndteres i SAP38, er der stadig usikkerhed
om datagrundlaget for renteberegning.
Begge dele forventes rettet i løbet af 2015 i tæt samarbejde med både system -
og procesejere på området.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af
alle regnskabstat fra KOBRA for juni måned. Der er den 9. juli indlæst data for
juni måned, som dermed påvirker juli måneds indtægter. Nedenfor er bogførin-
gen for juli fordelt vedrørende juni og juli:
Mio. kr. Juni Juli Bogført i juli
Personskat 18,7 24,3 43,0
I alt 18,7 24,3 43,0
38.61.01.30 Rentegodtgørelse til selskaber m.v.
Periodens saldo udgør en udgift på 11 ,9 mio. kr., hvilket er et fald på 1.119,3
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor saldoen udgjorde en udgift på
1.131,2 mio. kr.
Nedgangen i udgiften kan henføres til, at der i juli 2014 var en enkeltstående
debitor hvor rentegodtgørelse overskydende selskabsskat udgjorde I, 1 mia. kr.
38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Debitorer og penge undervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Proces- og systemejer for Skattekontoen er an-
Side 5 /7
UKS Side 1786
U
K
S
modet om at lave en ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitor-
beholdningen bliver retvisende. Der er dog et udestående omkring tidstro clea-
ring af konto- til kontooverførsler, som kan have betydning for den fremtidige
håndtering af indbetalingsdatoer i Skattekontoen.
Betaling og Regnskab har i periode 7 2015 manuelt korrigeret en periodefor-
skydning i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således manu-
elt reduceret med 20,9 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge undervejs er forøget
med 20,9 mia. kr. Nettoforskydningen for juli måned udgør -1,5 mia. kr.
Debitorer, pensionsafkastskat
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FO1405 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo juli 2015 udgør -0,2 mia. kr. mod -0,3 mia. kr. ultimo juli
2014 og mod -1,1 mia. kr. ultimo juni 2015. Nedgangen i den negative saldo kan
for en stor dels vedkommende henføres til udbetaling til en debitor på 1,0 mia.
kr.
Systemdebitorer, Frivillige indbetalinger
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3004 FOi 144 i firmakode 6191 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -0,5 mia. kr. som hovedsagligt kan henføres
til en periodeforskydning mellem juni og juli. Forskydningen er udlignet i juli
2015, hvorefter saldoen er 0,0 mia. kr.
Debitorer DMO (Forretningsområde 9098)
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3071 FO9098 i firmakode 6001 (SKS
konto 6111) ultimo juli 2015 udgør 74,0 mia. kr. mod 52,6 mia. kr. ultimo juni
2015. Stigningen på 21,4 mia. kr. kan specielt henføres til moms angivet i juli til
betaling i august eller senere idet juli er en betalingsfri måned. Det vil sige, at en
stor del af de virksomheder som har en negativ momsangivelse har angivet så
tidligt i juli, at udbetalingen har kunnet nå at finde sted i juli. Hvorimod betalin-
gen af positive angivelser først sker i august måned.
Mellemregning indbetalinger E-indkomst til DMI (lønindeholdelse)
Vedrørende lønindeholdelse er det konstateret, at efter idriftsættelsen af DMO og
DMI sker lønindeholdelsen automatisk i elndkomst via EFI/DMI. Der er imidler-
tid endnu ikke udarbejdet en løsning, der sikrer reduktion af indtægten, og ind-
tægten er derfor hver måned for høj. I periode 7 2015 er der foretaget en manuel
reduktion af indtægten for personskatter og kortfristet gæld på 81,1 mio. kr.
Betaling og Regnskab arbejder sammen med system- og procesejer om en sy-
stemmæssig løsning.
Systemkreditorer, Overskydende skat/AM-bidrag
Den samlede kreditorsaldo på SAP38 konto 4004 FOl 136 i firmakode 6191
(SKS konto 9750) var ultimo juni 2015 på 0,6 mia. kr. (debet) som hovedsagligt
kan henføres til en periodeforskydning mellem juni og juli. Forskydningen er
udlignet i juli 2015, hvorefter saldoen er 0,0 mia. kr.
Ompostering af saldo versurkonti i KMDIND FK6200
I forbindelse med initialoptag fra KMDIND til DMI i 2013 henstod en saldo i
KMDIND (FK6200) pegende på SKS-konto 9750.
Side 6/7
UKS Side 1787
U
K
S
Kontoen (SAP38 konto 3962 FO9598) har været modpost til rente-, gebyrind-
tægter mv. og burde rettelig have peget på SKS-konto 6111. I supplementsperio-
den er saldoen på 278 mio. kr. flyttet midle11idig via FK61 lO og afventer bort-
kontering i løbet af2015 i KMDIND (FK6200).
Øvrige bemærkninger
Herudover er der en usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver i forbindelse
med implementering af EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelsessystem". Usikkerheden
relaterer sig til SKATs egne fødesystemer DMO, KOBRA og SAP38. Der kan
ikke foretages en normal regnskabsmæssig afstemning af saldi mellem for-
dringshaversystemerne og EFI/DMI, hvorfor arbejdet har været koncentreret om
at afstemme de sendte transaktioner mellem fordringshaversystemerne og
EFI/DMI. Usikkerheden kan på den baggrund kvalificeres til maximalt til 57,6
mio. kr. som anført i kvartalsgodkendelsen for 4. kvartal 2014.
Alle kendte transaktionsdifferencer søges rettet i løbet af 2015 i samarbejde mel-
lem systemejere og Betaling og Regnskab.
Samtidig er der konstateret fejl i overførslen af fordringer til EFI. Fordringer er i
nogle tilfælde bogført i Finansmodulet, men ikke i de tabeller der anvendes til
afstemning mellem modtagne fordringer og bogførte fordringer. Den delvist
gennemfø11e analyse viser at der kan være en regnskabsmæssig påvirkning spe-
cielt på saldo vedrørende Skattekontoen og KOBRA. Det var oprindeligt aftalt
med EFl-projektet at færdiggørelse af analyse og efterfølgende fejlrettelse søgtes
gennemført inden I. juni 2015. Det kan oplyses, at fremdriften er forsinket pga.
prioritering af RKO indberetning, så tidsplanen har en høj risikoprofil for yderli-
gere forsinkelser. På nuværende tidspunkt forventes færdiggørelse af analyse
med videre afsluttet inden udgangen af periode 9.
Der er i Inddrivelse nedsat et projekt omkring forvaltningsstrategi, hvor dette
område har en høj prioritet, og hvor de ovennævnte problemstillinger er beskre-
vet. Projektet er en del af den ændrede organisering i afdelingen Betaling og
Inddrivelse i april 2015. Betaling og Regnskab er meget involveret i dette arbej-
de.
På baggrund af den foretagne sandsynlighedskontrol er størrelsen af indtægter og
udgifter fundet rimelige. Regnskabet for periode 07/2015 er godkendt.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Underdirektør
Frank Høj Jensen
Kontorchef
Godkendt elektronisk via mail 28. august 2015
Side 7/7
UKS Side 1788
U
K
S
UKS Side 1789
U
K
S
•
"''1'7?
Skatteministeriet
Forelæggelse for departementschefen
Early warning: Aktielån - udnyttelse af reglerne for refusion af udbyt"
teskat
Journal nr.: 15-2051530
Frist departementschef
28. august 2015
Frist ekstern
Sagens karakter
Orientering
Presse
Lagt I kopi tll
Afdelingschef
Kontorchef
~ Chefrådgiver PUP
Presse er orienteret - potentielt negativ D Særlig rådgiver
Bemærkninger
Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en eraly warning fra SKATJura vcdrorendc aktielan og godskriv-
ning af udbrtteskat. Sagen har nær tilknytning til den aktuelle sag vedrorende formodet okonomisk kriminalitet i
forbindelse med udbetaling af udbytteskat.
Indstilling
Sagen er til orientering.
Sagsbehandler: Mogens Rasander, Pernille Toop
Godkeodt, Lise Bo Nlelm J../;?//?•/I:,' A tO•
UKS Side 1790
U
K
S
•
<sm
Skatteministeriet
Early warning: Aktielån - udnyttelse af reglerne for re-
fusion af udbytteskat
Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKATJura vedroren-
de aktielan og godskrivning af udbytteskat. SkatJura modtog den 27. marts 2015 en early
warning om emnet fra SKAT Store Selskaber, der i forbindelse med gennemgangen af
selvangivelsen for en dansk bank konstaterede uoverensstemmelser mellem SKAT Store
selskabers og bankens opfattelse af den korrekte skattemæssige behandling af aktielån.
Sagen har nær tilknytning til den aktuelle sag vedrorende formodet okonomisk kriminali-
tet i forbindelse med udbetaling af udbytteskat.
Den skattemæssige behandling af akticlån er kompliceret og har udviklet sig via praksis.
Af den modtagne early warning fremgår flere forskellige problemstillinger, men den vig-
tigste er - i relation til den aktuelle sag - at den skattemæssige og civilretlige behandling af
aktielån er forskellig, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at SKAT modtager fejlagtige
oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager. Dette indebærer en risiko for, at den
indeholdte udbytteskat kan godskrives (udbetales) to gange.
Ved aktielån låner låntager en post borsnoterede aktier af långiver. Låntager indberettes til
SKAT som ejer af aktierne og dermed også som modtager af udbytte. Fordi der skatteret-
ligt ikke er tale om en afståelse af aktien, men om et udlån, er det i midlertidig långiver og
ikke låntager, der i skattemæssig sammenhæng er ejer af aktierne og dermed skattepligtig
af udbyttet. Derfor er det långiver, der er berettiget til refusion af udbytteskat. Konstruk-
tionen indebærer en risiko for, at begge parter i aftalen sager refusion for den indeholdte
udbytteskat, selvom det alene er långiver, der er berettiget hertil.
Der er således uoverensstemmelser mellem de til SKAT indberettede oplysninger og de
faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket gor det vanskeligt at sikre korrekt refusion af
udbytteskatten.
Det bemærkes, at Børsen torsdag den 27. august 2015 bragte en artikel, hvoraf fremgår, at
de tyske myndigheder gennem de seneste tre år har efterforsket, hvad der menes at være
omfattende svindel med netop refusion af udbytte. Der er tale om avancerede strukturer,
hvor finansielle aktorer kober, låner og sælger aktier. Ved at foretage handlerne lige om~
Notat
28 august 2015
J.nr. 15-2061530
Selskab. Aktionær og
Erhverv
MJR. PT
UKS Side 1791
U
K
S
kring tidspunktet for udbetaling af udbytter, hnr to parter kunnet anmode om refusion nf
den samme skat, selvom den reelt kun var betalt en gang.
I overensstemmelse med de interne retningslinjer vedrorende carly wamings vil departe-
mentet hurtigst muligt undersogc, om der er behov for lovgivning på området. Det skal
dog understreges, at der er tale om et særdeles kompliceret og teknisk område, hvor der
næppe er enkle losninger, og hvor lovgivning ikke nodvendigvis kan !ose kontrolproble-
met.
Side 2 af 2
UKS Side 1792
U
K
S
EARLY WARNING
Emne
Beskrivelse af problemet,
herunder din vurdering af
omfanget, henvisning til
regelgrundlaget og
eventuelt forslag til at
imødegå problemet
J.NR. 15-1116015
Early warning
Aktielån - Godskrivning afindeholdt udbytteskat, fradrag for
betaling afudbyttekompensation og skattemæssigt forkerte
indberetninger.
1. Indledning
En overdragelse af aktier medfører som udgangspunkt, at aktierne
anses for afstået.
For bl.a. at forbedre aktiemarkedets likviditet, forbedre handlen med
aktier noteret på flere børser samt øge muligheden for en effektiv
afvikling fik Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Københavns
Fondsbørs i 1999 Ligningsrådet til at godkende, at såkaldt aktieudlån
ikke er en afståelse i aktieavancebeskatningslovens forstand. Dette
fremgår afTIB1999, 408 LR.
I et aktielånsarrangement udlåner långiver en post aktier til låntager,
der på et senere tidspunkt skal tilbagelevere aktierne eller tilsvarende
aktier. Låntager må således godt sælge aktierne, men skal så
fremskaffe tilsvarende aktier i markedet, når de skal tilbageleveres.
Låntager registreres civilretligt som ejer afde lånte aktier, men i
TIB1999, 408 LR accepterede Ligningsrådet, at aktierne
skattemæssigt (alligevel) ikke anses for afstået. Skattemæssigt anses
långiver således fortsat for ejer af de udlånte aktier.
I en senere afgørelse har Skatterådet tilsluttet sig SKATs indstilling
om, at det er långiver, der er såkaldt "beneficial owner" efter de
indgåede dobbeltbeskatningsaftaler afudbytte på de lånte aktier, når
disse ikke er videresolgt af låntager, jf. SKM20I0.266.SR.
Afgørelsen SKM2010.266.SR sikrer således fx., at en udenlandsk
aktionær, som er hjemmehørende i et land med hvem Danmark ikke
har indgået en dobbeltbeskatningsaftale ikke kan reducere
udbytteskatten ved at udlåne aktierne til et pengeinstitut
hjemmehørende i et land med hvem Danmark har indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst som bevirker, at den endelige
udbytteskat er lavere end 15 %.
SKM2010.266.SR skal således også ses som værende en del af
kapitalfondsproblematikken.
I et aktielånsarrangement aftales det normalt, at låntager skal betale
en kompensation til långiver på enten 100 % eller 85 % af det
udbytte, der udloddes på de lånte aktier i udlånsperioden - den
såkaldte udbyttekompensation. Dette gælder uanset om låntager
stadig ejer aktierne på udlodningstidspunktet eller har videresolgt
UKS Side 1793
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
dem.
Herudover betaler låntager et honorar (fee) til långiver for at låne
aktierne. Et fee kan fx være 5 på et udbytte på 100.
Det kan dog også være långiver, der betaler et honorar til låntager,
fordi låntager f.eks. mere omkostningseffektivt end långiver kan
håndtere tilbagesøgning afudbytteskat på de lånte aktier.
2. Early warning fra Store Selskaber og henvendelse fra banken
SKAT Store Selskaber har i forbindelse med gennemgangen af
selvangivelsen for en dansk bank konstateret uoverensstemmelser
mellem SKAT Store Selskabers og bankens opfattelse af den korrekte
skattemæssige behandling af aktielån.
SKAT Jura har herefter den 27. marts 2015 modtaget en early
warning af 19. marts 2015 med beskrivelse af flere problemer
vedrørende aktielån.
Store Selskabers early waming er vedlagt som bilag 1.
Den pågældende bank har desuden selv henvendt sig til SKAT Jura
og gjort opmærksom på de problemer, som banken mener, der er på
området.
Banken mener, at den skattemæssige behandling af aktielån i
Danmark afviger fra den skattemæssige behandling af aktielån i
resten af verden.
I andre lande end Danmark er det således angiveligt den faktiske
modtager afudbyttet, dvs. låntager, der er beneficial owner af udbytte
på de lånte aktier (mens det som nævnt ovenfor i Danmark er
långiver, der er beneficial owner af udbytte på de lånte aktier, når
disse ikke er videresolgt aflåntager, jf. SKM2010.266.SR).
Denne forskel giver efter bankens opfattelse anledning til problemer,
når danske långivere eller låntagere skal indgå aftaler om aktielån
med udenlandske långivere eller låntagere.
Banken har endvidere oplyst, at den hidtil skattemæssigt har
behandlet aktielån på samme måde som resten af verden, dvs. på en
måde som ikke følger SKM2010.266.SR, og banken har derved hidtil
undgået problemerne. Det er bankens vurdering, at det samme er
tilfældet for alle andre danske banker.
Store Selskabers gennemgang af selvangivelsen har kastet lys på, at
aktieudlån ikke håndteres i overensstemmelse med SKM2010.266.SR
og samtidig også de udfordringer der - efter bankens og Store
2
UKS Side 1794
U
K
S
EARLY WARNING
Selskabers opfattelser - opstår ved afgøreisen.
Disse udfordringer er beskrevet nedenfor.
3. Konsekvenser af den danske aktielånspraksis
J.NR. 15-1116015
3.1. Banken som långiver - Godskrivning af indeholdt
udbytteskat
3.1.1. Bankens problem
Hvis banken låner danske aktier til en udenlandsk låntager, og
låntager modtager udbytte på aktierne i udlånsperioden, er banken
skattepligtig af udbyttet, fordi banken skattemæssigt er ejer af
aktierne og også beneficial owner afudbyttet,jf. SKM2010.266.SR.
Der er ikke i praksis taget stilling til, om banken også er beneficial
owner af udbyttet, hvis låntager har videresolgt de lånte aktier, men
hvis banken er beneficial owner af udbyttet, kan banken medtage den
indeholdte udbytteskat som forudbetalt selskabsskat i sin
selvangivelse, hvorved banken godskrives den indeholdte
udbytteskat.
Imidlertid ved hverken banken, SKAT eller Værdipapircentralen,
hvor meget der er indeholdt i udbytteskat på de udlånte aktier. Efter
skattereglerne er det således, at det udbetalende selskab skal
indeholde udbytteskat på 22 % på udbytte, der udloddes til et dansk
A/S eller et dansk ApS, mens der normalt indeholdes 27 % i andre
tilfælde, herunder til udenlandske aktionærer.
En fortolkning hvorefter banken ikke er beneficial owner i tilfælde af,
at de lånte aktier er solgt videre, vil således ikke hjælpe banken, hvis
banken ikke kan fa oplyst, om der er sket videresalg.
Banken ved kun, at låntager er udenlandsk, fordi banken har indgået
aftalen om udlånet med låntager. Banken ved imidlertid ikke, hvem
der ejer aktierne på udbyttetidspunktet. Låntager kan således på
udbyttetidspunktet have solgt aktierne videre.
Banken kan ikke indgå en aftale med låntager om at oplyse, om
låntager har solgt aktierne, fordi låntager af forretningsmæssige
hensyn vil nægte dette.
Banken har således ingen viden om, hvem der ejer aktierne på
udbyttetidspunktet. Det kan være en dansk eller en udenlandsk køber.
Derfor ved banken heller ikke, om det er
udbytteindeholdelsesprocenten for en dansk udbyttemodtager (22 %)
en udenlandsk udbyttemodtager (27 %), der er anvendt.
Værdipapircentralen ved, hvad der er indeholdt af udbytte på de
forskellige aktieposter i selskabet, men Værdipapircentralen kan ikke
3
UKS Side 1795
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
identificere, hvilken eller hvilke aktieposter, der er identisk med den
udlånte aktiepost.
SKAT ved heller ikke, hvad der er indeholdt af udbytte på de udlånte
aktier.
Hverken banken eller SKAT har således mulighed for at vide, om
banken skal godskrives 22% eller 27% i indeholdt udbytteskat.
3.1.2. SKATs problem
Det må forventes, at også den civilretlige ejer af aktierne - hvad
enten det er en dansk eller en udenlandsk ejer - vil medtage den
indeholdte udbytteskat som forudbetalt selskabsskat sm
selvangivelse eller tilbagesøge den.
Herved godskrives den kun en gang indeholdte udbytteskat helt eller
delvis to gange uden at SKAT har mulighed for at opdage det.
Hvis den civilretlige ejer af aktierne er dansk, godskrives den
indeholdte udbytteskat således helt to gange, hvorved der kun sker
beskatning af udbyttekompensationen samt honoraret, jf. bilag 4
Bankens beregninger, kolonne G I den situation er provenuet til
SKAT mindre end hvis banken ikke havde udlånt aktierne, fordi
udbyttekompensationen samt honoraret tilsammen normalt udgør et
mindre beløb (85+5) end udbyttet (100).
Hvis den civilretlige ejer er udenlandsk, godskrives den indeholdte
udbytteskat på normalt 27 % kun delvis to gange, fordi den
civilretlige ejer kun søger 12 % (27% indeholdt udbytteskat minus
15% udbytteskat ifølge DBO) tilbage, jf. bilag 4 Bankens
beregninger, kolonne E. I den situation er provenuet til SKAT større
end hvis banken ikke havde udlånt aktierne, fordi bankens større
godskrivning på 27% i stedet for 22% mere end opvejes af, at den
civilretlige ejer kun søger 12% tilbage i stedet for alle 27%.
3.2. Banken som låntager - Fradrag for betaling af
udbyttekompensation - Banken har ikke videresolgt de lånte
aktier
3.2.1. Bankens problem
Der er ifølge praksis en formodning for, at udbyttekompensation
betalt til långiver er en fradragsberettiget driftsomkostning for
næringsdrivende med aktier, jf. SKM2002.402.LR.
Det betyder umiddelbart, at en bank, der er næringsdrivende med
aktier, og ikke har videresolgt de lånte aktier på udbyttetidspunktet,
har fradrag for betaling af udbyttekompensation til långiver, selvom
banken ikke er skattepligtig afdet modtagne udbytte.
4
UKS Side 1796
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
Uanset om banken har fradrag for betaling af udbyttekompensation til
långiver, bliver banken ikke godskrevet den indeholdte udbytteskat af
udbytte på de lånte aktier, da banken ikke er beneficial owner af
udbytte på de lånte aktier.
Det betyder, at selvom det lægges til grund, at banken har fradrag for
betaling af udbyttekompensation, opvejes dette delvis af den
manglende godskrivning af den indeholdte udbytteskat, hvorfor et
aktielånearrangement ikke er så god en forretning for banken, som
fradraget for betaling af udbyttekompensation umiddelbart kan give
indtryk af.
Lånearrangementet vil dog stadig være en god forretning for banken
og også en bedre forretning end efter den skattemæssige behandling
af aktielån i resten af verden, jf. bilag I Bankens beregninger,
faneblad SKATs position Denmark, E19 (3,20 til SKAT) i forhold til
E20 (4,70 til SKAT).
Banken er imidlertid bange for, at det ulogiske i, at banken har
fradrag for udbyttekompensation trods det forhold, at
udbytteindtægten er skattefri, kan medføre dårlig presseomtale eller
kritik fra organisationer som f.eks. IBIS, der har fokus på fair
skattebetaling.
Banken overser dog måske, at det ikke kan udelukkes, at
SKM2012.13.HR, hvorefter udgifter kun kan fradrages i den
skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de er anvendt til
at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, måske
betyder, at der ikke er fradrag for udbyttekompensation. Se også
landsrettens dom 1 en lignende sag offentliggjort som
SKM2015.341.ØLR.
Hvis det er tilfældet, vil lånearrangementet blive en
underskudsforretning for banken for så vidt angår danske aktier. Og
da banker enten agerer långivere og låntagere på de internationale
markeder eller ingen af delene, vil manglende fradrag for
udbyttekompensation medføre, at banken vil ophøre med at indgå
lånearrangementer. Markedet for aktielån må herefter forventes at
blive overtaget af udenlandske aktører, der ikke er underlagt dansk
skattepraksis.
3.2.2. SKATs problem
SKAT kan få dårlig presseomtale for at tillade bankens fradrag for
udbyttekompensation trods det forhold, at udbytteindtægten er
skattefri.
Hvis SKAT nægter fradrag, risikerer SKAT omvendt kritik for at
ødelægge aktielånemarkedet for danske banker.
s
UKS Side 1797
U
K
S
EARLY WARNING
3.3. Skattemæssigt forkerte indberetninger
3.3.1. SKATs problem
J.NR. 15-1116015
I et aktielånearrangement er långiver som nævnt skattemæssigt fortsat
ejer afde udlånte aktier, mens låntager civilretligt er ejer af aktierne.
Værdipapircentralen indberetter imidlertid til SKAT, at låntager er
ejer af de lånte aktier og modtager afudbytte.
Indberetningerne til SKAT er derfor skattemæssigt forkerte.
De skattemæssigt forkerte indberetninger medfører, at låntager
fejlagtigt beskattes af udbytte på de lånte aktier, hvis låntager
civilretligt ejer de lånte aktier på udbyttetidspunktet.
Omvendt beskattes långiver fejlagtigt ikke af udbytte på de lånte
aktier.
SKAT kan således ikke bruge de indberettede oplysninger, og SKAT
må derfor foretage en manuel kontrol afde enkelte skatteydere. Dette
er også grunden til, at SKAT først nu har opdaget, hvordan banken
håndterer aktielån.
4. Indstilling
Den skattemæssige behandling af aktielån betyder, at når en dansk
bank er långiver af aktier, skal banken som beneficial owner af
udbytte på de lånte aktier godskrive sig selv en indeholdt udbytteskat,
som banken ikke kender størrelsen af. Samtidig ligger der imidlertid
gode grunde bag den danske praksis om at betragte långiver som
beneficial owner afudbyttet.
Uanset hvilken udbytteskat banken godskriver sig, må udbytteskatten
forventes at blive godskrevet helt eller delvis to gange. Problemet kan
imidlertid ikke løses administrativt, da det ikke er muligt at
identificere de aktier, der er udlånt.
Hvis en dansk bank som låntager af aktier har fradrag for betaling af
udbyttekompensation, selvom det modtagne udbytte er skattefrit, kan
det give dårlig presseomtale både for banken og SKAT. Hvis banken
derimod ikke har fradrag for betaling af udbyttekompensation, vil
banken ikke kunne drive en rentabel aktieudlånsvirksomhed.
Desuden kan SKAT ikke stole på de indberettede oplysninger om
udbyttemodtagere, fordi de indberettede oplysninger baserer sig på de
civilretlige ejerforhold og ikke de skatteretlige ejerforhold.
Det bør derfor overvejes at lovgive om den skattemæssige behandling
af aktielån.
6
UKS Side 1798
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1116015
Bilag 1: Bankens beregninger til illustration af forskellen mellem den
danske og resten af verdens måde at behandle aktielån på
Bilag 2: SKAT Juras bemærkninger til bankens beregninger.
Bilag 3: Early waming fra Store Selskaber
Bilag 4: Bankens beregninger til illustration af forskellen mellem en
godskrivning af22 % og 27 % i indeholdt udbytteskat.
Afsender (navn og Robert Ancher
forretningsområde/afdeling/ HR og Stab
kontor/driftsenhed) Jura
Selskab, Aktionær og Erhverv
Journal nummer hos dig Captiaj.nr. 15-1116015
Nærmeste chefs notering, Jesper Wang-Holm
datering og eventuelle
bemærkninger
Øvrige chefer i Winnie Jensen
referencelinjens notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
7
UKS Side 1799
U
K
S
Denmark - SSL tax treatment - Summary
Donlsh shores
A Danish banks position
Denmark - shares borrowed
As is
Rest of the world
Advantage As Is
SKAT's proceeds
Denmark - shares borrowed
As is
Rest of the world
Advantage Rest of the world
Comments:
5,33
3,83
1,50
-0,32
1,18
1,50
16,80
15,30
1,50
3,20
4,70
1,50
As is gives a Danish bank an advantage and SKAT a disadvantage
compared to the Rest or the world
Denmark- shares lend out
As is
Rest of the world
Advantage As is
Denmark - shares lend out
As is
Rest of the world
Advantage As is
Comments:
83,83
80,33
3,50
48,18
39,68
8,50
72,35
68,85
3,50
44,65
36,15
8,50
As is gives a Danish bank and SKAT an advantage compared to
the Rest or the world
However if a foreign borrower make a reclaim of (typically)
12 %points according to the tax Treaty between its
home country and Denmark, Denmark only receive 15% WHT
and SKATs advantage turns into a disadvantage of 3,5
lf the share on dividend date is owned by a Danish entity,
only 22% are withheld and this amount can be credited by the
Danish entity, so both the Bank and this entity credits WHT,
making the disadvantage for SKAT even bigger.
UKS Side 1800
U
K
S
Bilag 2
Bemærkninger til bankens taleksempler
Fanebladet "Denmark as is" (Banken er låntager)
Excel-arkets faneblad "Denmark as is" indeholder fire kolonner med tal.
I kolonne C og E har en dansk bank (herefter: banken) lånt aktier i et dansk selskab (herefter: DK
AIS) afet udenlandsk finansielt selskab, f.eks. et pensionsselskab (herefter: pensionsselskabet).
Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Det aftales, at banken skal betale
udbyttekompensation til pensionsselskabet, hvis der udloddes udbytte på de lånte aktier i
låneperioden. Det aftales også, at banken modtager et honorar på 5 for at låne aktierne.
DK AIS udlodder et udbytte på 100 på de lånte aktier i låneperioden på et tidspunkt, hvor banken
ikke har videresolgt aktierne.
Forskellen på kolonne C og E er, at banken i kolonne C har aftalt at kompensere pensionsselskabet
for hele udbyttet af de lånte aktier, mens banken i kolonne E har alene aftalt at kompensere
pensionsselskabet for 85 % afudbyttet på de lånte aktier svarende til, hvad pensionsselskabet i
henhold til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med pensionsselskabets hjemland er
berettiget til at modtage i udbytte efter udbytteskat.
Det er bankens vurdering, at alle danske banker i dag behandler aktielån i overensstemmelse med
det eksempel, der fremgår af kolonne E. Denne måde svarer til den måde, som resten af verden
ifølge banken behandler aktielån på.
Gennemgang af fanebladet "Denmark as is", kolonne E
Pengestrømmene
I00 i E11 er det udbytte, som udloddes på de lånte akter i DK AIS.
-85 i E12 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5 i E13 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne af pensionsselskabet. Banken kan
eksempelvis tage et honorar for at låne aktierne, fordi pensionsselskabet til gengæld undgår
besværet med at søge udbytteskatten tilbage fra de danske skattemyndigheder.
-22 i E14 er den udbytteskat, som DK A/S tilbageholder i udbytteskat, fordi banken civilretligt er
registreret som ejer af aktierne i DK AIS.
18,80 i EIS er den skat, som banken skal have tilbage, jf. skatteberegningen i E21- E26.
16,80 i E17 er bankens overskud efter skat ved aktielåneaftalen.
Skatteberegningen
0 i E21 er det udbytte, som banken som låntager ikke er beneficial owner - og dermed ikke er
skattepligtig - af, jf. SKM2010.266.SR nedenfor.
-80 i E24 er bankens skattemæssige resultat ved aktielåneaftalen.
UKS Side 1801
U
K
S
-18,80 i E26 er den selskabsskat på 23,5% afbankens tab på 80, som banken skal have tilbage.
Bemærk at det er bankens opfattelse - modsat under fanebladet "Denmark as rest of the world" - at
banken ikke kan godskrives de 22 i indeholdt udbytteskat af udbyttet på 100, når banken ikke er
beneficial owner afudbyttet.
-18,80 i E33 er den skat på 23,5% afbankens tab på 80, som banken skal have tilbage.
3,20 i E34 er det beløb, som SKAT får.
Banken har således et negativt skattemæssigt resultat på 80, men på grund af den manglende
godskrivning afden indeholdte udbytteskat, f'ar SKAT 3,20.
Beløbet er dog mindre end de 4,70, som SKAT ville have fået, hvis aktielåneaftaler blev behandlet
som i resten af verden, jf. det nedenfor anførte under fanebladet "Denmark as rest ofthe world".
Banken har således en skattemæssig fordel ved den danske måde at behandle aktielåneaftaler på.
Fanebladet "Denmark as rest of the world" (Banken er låntager)
Excel-arkets faneblad "Denmark as rest ofthe world" indeholder fire kolonner med tal.
I kolonne C og E har en dansk bank (herefter: banken) lånt aktier i et dansk selskab (herefter: DK
A/S) af et udenlandsk finansielt selskab, f.eks. et pensionsselskab (herefter: pensionsselskabet).
Aktierne er optaget til handel på et reguleret marked. Det aftales, at banken skal betale
udbyttekompensation til pensionsselskabet, hvis der udloddes udbytte på de lånte aktier i
låneperioden. Det aftales også, at banken modtager et honorar på 5 for at låne aktierne.
DK A/S udlodder et udbytte på I00 på de lånte aktier i låneperioden på et tidspunkt, hvor banken
ikke har videresolgt aktierne.
Forskellen på kolonne C og E er, at banken i kolonne C har aftalt at kompensere pensionsselskabet
for hele udbyttet afde lånte aktier, mens banken i kolonne E har alene aftalt at kompensere
pensionsselskabet for 85 % af udbyttet på de lånte aktier svarende til, hvad pensionsselskabet i
henhold til Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med pensionsselskabets hjemland er
berettiget til at modtage i udbytte efter udbytteskat.
Det er bankens vurdering, at alle danske banker i dag behandler aktielån i overensstemmelse med
det eksempel, der fremgår af kolonne E. Denne måde svarer til den måde, som resten afverden
ifølge banken behandler aktielån på.
Gennemgang af fanebladet "Denmark as rest ofthe world", kolonne E
Pengestrømmene
100 i E11 er det udbytte, som udloddes på de lånte akter i DK A/S.
-85 i E12 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5 i E13 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne afpensionsselskabet. Banken kan
eksempelvis tage et honorar for at låne aktierne, fordi pensionsselskabet til gengæld undgår
besværet med at søge udbytteskatten tilbage fra de danske skattemyndigheder.
UKS Side 1802
U
K
S
-22 i E14 er den udbytteskat, som DK A/S tilbageholder i udbytteskat, fordi banken civilretligt er
registreret som ejer afaktierne i DK A/S.
17,30 i El5 er den skat, som banken skal have tilbage, jf. skatteberegningen i E21- E29.
15,30 i E17 er bankens overskud efter skat ved aktielåneaftalen.
Skatteberegningen
100 i E21 er det udbytte, som banken som låntager er beneficial owner - og dermed skattepligtig -
af.
-85 i E22 er den udbyttekompensation, som banken har aftalt at betale til pensionsselskabet.
5 i E23 er det honorar, som banken tager for at låne aktierne af pensionsselskabet, og som derfor
medgår i bankens overskud ved aktielåneaftalen.
20 i E24 er bankens pengestrøm før skat ved aktielåneaftalen.
-4,70 i E26 er den selskabsskat på 23,5%, som banken skal betale afoverskuddet på 20 ved
aktielåneaftalen.
22 i E27 er den indeholdte udbytteskat af udbyttet på 100, som banken godskrives.
17,30 i E29 er bankens krav mod skat beregnet som forskellen mellem den skat på 4,70, som
banken skal betale, og den indeholdte udbytteskat på 22.
22 i E33 er den udbytteskat, som er tilbageholdt ved udlodningen afudbyttet på 100 til banken.
-17,30 i E34 er bankens krav mod skat beregnet som forskellen mellem den skat på 4,70, som
banken skal betale, og den indeholdte udbytteskat på 22.
4,70 i E36 er det beløb, som SKAT f'ar. Beløbet svarer til skatten af det overskud på 20, som banken
har fået ved aktielåneaftalen.
Banken som långiver
De højrestillede kolonner Jog Li begge faneblade vedrører den modsatte situation, hvor banken
låner aktier ud til pensionsselskabet.
Tallene skal forstås på samme måde som ovenfor, og vil derfor ikke blive gennemgået nærmere her.
Under fanebladet "Denmark as is" tager banken udgangspunkt i, at banken som långiver både er
skattepligtig af udbyttet og udbyttekompensationen, men til gengæld godskriver banken sig den
indeholdte udbytteskat. I eksemplet godskriver banken sig selv 27 % for illustrationens skyld, men
om det er rigtigt, er i sig selv et problem affå afklaret, jf. early waming, afsnit "3.1. Banken som
långiver - Godskrivning afindeholdt udbytteskat".
Fanebladet "SKAT's position Denmark"
Fanebladet viser, at den skattemæssige behandling af aktielån i Danmark stiller både en dansk låner
og udlåner afaktier bedre - og SKAT ringere - sammenlignet med resten af verden.
UKS Side 1803
U
K
S
EARLY WARNING
Bilag 3
Emne
Beskrivelse af problemet,
herunder din vurdering af
omfanget, henvisning til
regelgrundlaget og
eventuelt forslag til at
imødegå problemet
J.NR. 15-1005190
Early warning
Udbytte og udbytteskat i forbindelse med aktielån.
Værdipapircentralen A/S (VP A/S eller VP Securities A/S) foretager
indberetninger til SKAT om ejere af aktier, herunder beholdning af
aktier, udbytte afaktier og indeholdt udbytteskat.
Værdipapircentralen registrerer på følgende måde:
Som udgangspunkt er det den juridiske ejer, som er registreret. Ved
aktieudlån er det låntager, som bliver registreret som ejer. Hvis man
udlåner aktier, er man ikke længere registreret som ejer.
Det er SKAT eKapital, som kontrollerer disse indberetninger. I
forbindelse med indberetningen til SKAT foretages der ingen
registrering af, om det er aktielån.
Ved aktielån henses der skattemæssigt til, hvem der er retmæssig ejer
/ beneficial owner, jf. SKM20I0.266.SR. Det fremgår, at en aftale om
lån af aktier ikke skatteretligt kan kvalificeres som en afståelse. En
långiver vil skattemæssigt anses for at være retmæssig ejer af
aktierne. Udbytte, som udloddes 1 låneperioden, anses for at
tilkomme långiver, og långiver skal derfor beskattes heraf.
Eksempel 1 - En bank låner aktier
Banken modtager udbytte af aktierne og betaler samtidig
udbyttekompensation til långiver. Banken tager et fee for at indgå i
handlen.
Skattemæssigt er banken ikke skattepligtig af det modtagne udbytte,
idet banken ikke er retmæssig ejer. Banken har fradragsret for den
afholdte udbyttekompensation. Banken er dog skattepligtig af det
modtagne fee.
Ved skatteberegningen indgår den indeholdte udbytteskat 1 den
beregnede selskabsskat.
Eksempel 2 - En bank udlåner aktier
Banken modtager ikke udbyttet af aktierne, men modtager derimod
udbyttekompensation fra låntager. Derudover tager banken et fee for
at indgå i handlen.
Skattemæssigt er banken skattepligtig af udbyttet på aktierne, idet
banken anses for at være den retmæssige ejer. Også selv om banken
ikke har modtaget udbyttet. Derudover er banken også skattepligtig af
1
UKS Side 1804
U
K
S
EARLY WARNING J.NR. 15-1005190
den modtagne udbyttekompensation og det modtagne fee.
Ved skatteberegningen indgår den indeholdte udbytteskat i den
beregnede skat. Idet banken er skattepligtig af både udbytte og
udbyttekompensation, betales der i princippet skat af samme beløb to
gange.
Problemstilling
Den foreliggende praksis for aktielån medfører, at der er fradrag for
udbyttekompensation ved lån af aktier, selv om modtaget udbytte
ikke er skattepligtigt. Omvendt sker der beskatning af udbytte, som
ikke modtages.
Det er således i princippet symmetri i beskatningen.
Derimod er der ikke overensstemmelse over til de "automatisk"
indberettede oplysninger til SKAT:
- En låntager indberettes som ejer af aktierne og modtager af
udbytte, men er ikke skattepligtig af udbyttet.
- En långiver indberettes IKKE som ejer af aktierne, og
modtager derfor ikke udbyttet, men er skattepligtig heraf.
Dvs. mellem depotoplysninger og hvem der er retmæssig modtager af
udbytte, og betaler udbytteskatten.
Konsekvensen
SKAT kan således ikke stole på de indberettede oplysninger.
Ydermere modtager SKAT ikke oplysninger om aktielån.
Der er derfor stor risiko for fejl:
- Skatteyder beskattes fejlagtig af udbytte og omvendt beskattes
ikke af udbytte.
- Det vil således kunne opstå situationer, hvor der kan ske både
dobbelt beskatning af samme beløb, og dobbelt ikke-
beskatning.
Idet SKATs oplysninger ikke er valide, kræves det, at SKAT
foretager en manuel kontrol afde enkelte skatteydere.
Særligt hvor låntager er en udenlandsk skatteyder, vil der være en
væsentlig risiko for, at udbytteskatten vil blive tilbagebetalt uden at
SKAT ville opdage, at der var tale om aktieudlån. Det vil kræve
manuelle kontroller samt yderligere oplysninger.
Hvad gør man i andre lande
Andre lande fortolker beneficial owner således, at den faktiske
modtager af udbyttet anses som beneficial owner i sædvanlig
forretningsmæssigt begrundede låneforhold.
2
UKS Side 1805
U
K
S
EARLY WARNING
Danmark står derfor lidt alene i fortolkningen
Regelgrundlaget:
J.NR. 15-1005190
Indberetning af udbytte af aktier fremgår af SKL § 9B samt bek.
2013-09-26 nr. 1148 om indberetningspligter efter SKL, kap. 19.
Indberetning om beholdning af aktier mv. i depot fremgår af SKL
§10 samt bek. 2013-09-26 nr. 1148 om indberetningspligter efter
SKL, kap. 20.
En mulig løsning
Det vil være en svær opgave for den indberetningspligtige, hvis
denne skal foretage en vurdering af hvem der er retmæssig ejer af
I udbytte i skattemæssig henseende.
Derfor kunne en løsning være, at man skattemæssigt vælger at følge
registreringsforhold, og dermed pengestrømmen, hvorfor låntager vil
blive anset som skattemæssig ejer.
Afsender (navn og Marlene Sandholdt Sund
forretningsområde/afdeling/ Indsats Store Selskaber
kontor/driftsenhed) Store Selskaber 3
Journal nummer hos dig
Nærmeste chefs notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
Øvrige chefer i
referencelinjens notering,
datering og eventuelle
bemærkninger
Captia j.nr. 15-1005190
Arhus, 2015-03-19
Der er tale om et område, hvor praksis og juraen ikke spiller sammen
med udnyttelsesmulighed for specielt skatteyder i andet land.
Forholdet bør derfor fremmes.
Hans From
19. marts 2015
3
UKS Side 1806
U
K
S
A B C D E F G
Bilag 4 IBankens beregninger
1
2
3
4
5
6
7
8
9
-----------'-,..--------, + - - - - - - -
-
Egenbeholdning
___
Sk
_a_
tt_
epligtigt udbytte
Skat 22 %
__ j Udlån
100
--- --------
- I
----+~-
IUdenlandsk I I
låntager/ Dansk
Skattepligtigt udbytte
!Kompensation
Udbyttemodtager
100
udbyttemodtager
100
85 · 1
85
Fee
t- -
51 T 5
I - -- - J
r--
1901 190
Skattepligtig indkomst
r-- --
41,8 I 41,8
--~- -27 1
___
-22
=-Skat 22 % . -- ~ ---.--------
Credit ,
------- _._---+---------------
19 I
~~ Fra da
~ : :- + - 14,8 _l _____- -
1-
9,8
22 !SKATs provenu!._ j _ I
23 Kildeskat . . 27 I
---- - ~-
24 Fra dansk bankjf. oven
_
fo
_r________ 14,8
25 1Faktiske udbyttemodtager• -12
26
27
28
29
30
31
34
35
r - - r--
jskatial t I
Forskel l '""":_____......_
i ---~- - - _-+--I-
*
29,8 1 .
7,81 r
_J- t-
l
--~Kolonne E: udenlandsk udbyttemodtager tilbagesøger jf. DBO
Kolonne G: aktierne er endt hos dansk udbyttemodtager, der ikke kender
ltil udlånet og derfor også modregner udbytteskatten
22
19,8
-22
19,8
-
-2,2
UKS Side 1807
U
K
S
TORSO~G 27.AUCiUST 2015 VIRKSOMHEDER BØRSEN. 7
fiktive Parken-udbytter
Her er systemet som svindlerne har misbrugt
Den danske virksomhed betaler udbytte minus 279' skat
Skat udbetaler refusion
Sådan er svindlen angiveligt foregået
Udenlandsk
selskab'
der ejer aktier
i Danmark
Ansøgning om refusion
med falsk dokumentation
Skat udbetaler refusion
Netværk af
udenlandske
selskaber
i land
med dobbelt-
beskatnings-
aftale
6,2
mia. kr.
lllhetafde kmnmcmle lireuger
Men det er ikke nok, mener De
i<onsc/Viltl'A'S skattrordforcr
Brian Mikkelsen, der kræ\1!r
en uvildig advokatundt!l30-
!ll11sc,
"Vi er nødt til at rydde opcn
1,'llngforalle,sa sådan et roderi
ikke kan finde sted Igen, hvur
man kan fa udbetalt rcFuslon
For firmaer, der slet ikke har
udbetalt udbytte; siger han.
"Dererbehov for,
at Skat sikrersig
bedre imod, at der
ikke skeruret-
mæssig refusion
afudbytteskat"
Jens Brøchner,departe
mentschef 30.maj 2013
Han bakkes op afskattcordfo-
reren for Danskfolkeparti, der
dog også mener, at Rigsrevi-
sionen kan stå ror en sådan
undersøgelse.
"Dernrsvigtet noget så gru•
som! her, for det er jo pr.t.-cls
den kritik, der er blL,vct rejst
ar, at Skat Ikke tjekker ud
bytteskatten,· siger Dennis
Flydtklæt.
I Llheral Alllanæ undersire-
gl1r man, at der skal placeres
et ansvar:
"Delskal have konsck\'1!tl5l't
for de ansvarlige," siger skal-
ll'Dnlrorcr Merethe Hilsager.
tojo@bonffl Ok
lÆSMERE
om slcattes"inde\ssagen
bit.ly/1JwSmq7
lÆSOGSÅSIDEB
;5Spørgsmål
~rTorJoh<lnnesson, flna"5foumalist___
Så dårligvar
kontrollen i Skat
1 Hvordan er svindlere sluppet afS1ed med
6,2 mia. kr. fra den danske statskasse?
Det er de wd at udnytte systemet For reFuslon
arudbytteskat, der sk.:11 hindre, at udenlandske
Investorer dobbeltbeskanes.Ved hjælp ar fiktlve
aktlcposler Idanske selskaber har svindlerne
angivell1,>1 laet skal tilbage, de aldrig har betalt.
2 Hvorfor harSkat Ikke opdaget dt'I?
Svindlerne har angiveligt brugt forfalsket
dokumentation for deres aktieposter Ide
danske selskaber. Flere eksperter kritiserer
dog samtidig kontrollen aransøgningerne om
rcruslon afsk.:lt ror at være mildt sagt lemrældlg.
3 Hvad har derværet galt med Skats kantrol7
Et helt h>nkrct eksempel på den mangknde
mntrol er, at svindlerneser ud til at have fået
reFusion forskal nF udbytte frn Parken. Men
Parken hat ltcl(e udbetalt udbytte siden 2005.
Det serall.så Ikke ud tll, at der ersket noget
særlig grundigt tjek afansøgnlngcrnc.
4 Men vidste Skattemlnlstcrlirt,
at den var gal med llon1rollen7
Ja.allerede I 20IO - og igen 12013- p.ipcJ!l.'lle
mlnlstcrlel.5 interne n.'Vlslon proble1111!r med
kontrollen.Det crcn afgnmdcne til,at hele
blå blok uden For reg11rlngcn nu kræver, at
sagen Fllr mnsekwnserfor de an.svnrll&e1.
5 Hwm erdt'I?
Det er endnu for tidligt al sige. t.fon vi wd, at
rapporten rra den Interne revision var forbi
departementschef lens Brøc:hnef3 skrivebord.
Så sagen kan ramme ministeriets absolutte top.
Næppe en ønskestart for Karsten Laurltæn {V),
hvis samlede ministererfaring er under
to måneder, og som derfor erdybt an~ngig
afsil cmbc.-dsværk.
Skat Tyskere stoppede refusionsfusk i 2012
Ikke har gjort det, de skulle,
kan det s.~ være, al der skal
være en ansvarscllskusslun.
Men det skal værn I den ræk-
ker11lge.•
Udbytte fra Parken
Børsen kan I dag arslorc, al
der er givet refusion ror skal
arudbytte fra Parken Sport &
Enlerblnmenl. Det ersket p.i
trods af, al virksomheden Ikke
har udbetalt udbytte Iti år.
Hmd tæ11kcr rlu om riet?
"leg tænker mange ting,
men Inden jeg forholder mig
III enkelte detaljer I den her
sag, skal myndighcdcmc havc
tid til al efterforske det."
AfAm1cSkjm1i1,sos Tor
/ofwm1eJJO"
Iforårel 2013, hvorden Inter-
ne revision I Skattcmlnlslc•
riet rettede en hård kritik mud
Skal rorulilstrækkcllg kontrol
med refusion afskal pa aktie•
udbytter,skulle man bare have
åbnet en avls 5Yd ror grænsen
for at kunne læse om risikoen
For misbrug af5Ystemel I mll-
Uardklasscn.
Siden 2012 bar Tyskland
nemll~ - hjulpet af tiere an-
dre europæiske myndigheder
• været Ifuld sving med at slå
hårdt ned på lignende sager.
Iover tre år har tyske myn-
dighL'<ler efterforsket det. dl•
mener, er omfattende svindel
med netop refusioner ar ud•
byncskat. Og IJere tyske ban
ker har erkendt deres ln\'Olvc
ring ihandler med aktier, twor
de har anmodet om reFuslon af
skat, der reelt aldrig er betalt.
Det skriver bl.a. Wail Stn.'l!t
tournal.
Tyske myndlghL'<lcr med
hlælp fra bl.a. England hat
været I stand til at llplr.t.'Vle
nogle særdeles avanceret
strukturer, hvor finansielle
aktorer I Tyskland, England,
Italien og flere andre euro-
pæiske lande har deltaget I
handlcrvla bl.a. skattely. Disse
handler lnvolwrer typisk både
banker, borsmæglef3clskabcr,
hl'<lgcfonclc ogvelhavende en-
kelt personer.som køber, låner
ogsælgeraktierne lndm for la
dage nær tidspunktet for ud-
byttebetaling.
Ved ni Foretage disse hand·
ler li!ll1 omkring tidspunktet
for udbetaling ar udbytter har
to parter• en shortsellerog en
aktil'l!jcr- kunnet anmode om
refusion af den samme skat,
si,lvumdcn reelt kun var betalt
~n gang. Endda har bankerne
været Istand til al udtose en
stribe Forskellige kunstlgc
skallckrnvvL'<l al cirkulere ak-
tier mellem mange forskellige
cnhL'<lerowr la dage.
Et afde svagheder, som den
kritiske rapport fra Skattemi-
nisteriets interne r<'Vlslon af-
slørede, var netop, at ær 1r.1r
3
år har de tyske myndigheder
efterforsket svindel med
refusion ar udbyneskat
mulighl'd ror at lå refusion
ar udbyltl'skat flere &<
1nge pr
aktie.
Idetyskesagu harbankerne
an1,,j\1?ll!,'I pumpet volumen 1
disse transaktioner op -æd at
yde stort• lån III enkelte kllcn
ler, som har tjent gutlt på en
relativt risikofri ln\'csterlng.
Samtidig er mange hundrede
millioner euro- Ide tyske avls
artikler rra forån,t 20l3 nævnes
tal så store .\Om 12 ml.I. euro
forsvundet ud af den tyske
statskasse, for der blev sat en
st ppcrfor mamTVll!n i 20!2.
Ransagning i juni
Den tysk" anklagemyndighed
arhejder fortsat på holtryk for
at få penge IK'!n og stille de
ansvarlig,, til re1,"t1Skab. Bl.a.er
Dcum:hc Banks hO\-eclkonlor
og en række private adresser
blev ransa!!'!I I juni, fordi en
række 11,ll!g<,re medarbejdere
mistænkes for at haw hjulpet
bankens kunder med den på•
stål'lle svindel
UKS Side 1808
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Re: SV: Status på sagen - hvad arbejdes der med
Dato: 5. september 2015 13:38:42
Det er også det eneste jeg har fået mig læst frem til..
God weekend.
Mvh René
Den 05/09/2015 kl. 13.34 skrev Dorthe Pannerup Madsen <Dorthe.Pannerup@Skat.dk>:
Hej René
Den eneste viden – jeg har herom er, at jeg i dag har læst i Berlingske, at der den
27. marts 2015 er sendt en early warning fra Store Selskaber til Jura.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 5. september 2015 08:46
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Fwd: Status på sagen - hvad arbejdes der med
Hej Dorthe
Jens omtaler en early warning fra marts 2015.. jeg har svaret, at det kender jeg ikke
noget til. Er det noget du ved noget om?
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>
Dato: 5. sep. 2015 kl. 08.45.14 CEST
Til: Jens Sørensen <Jens.Sorensen@Skat.dk>
Emne: Vedr.: Status på sagen - hvad arbejdes der med
Hej Jens
Har lige været min mail igennem fra årsskiftet og frem - og jeg
hverken kan finde eller erindre noget om en early warning fra marts
2015.
Mvh René
Den 05/09/2015 kl. 08.35 skrev Jens Sørensen
<Jens.Sorensen@Skat.dk>:
Hej Rene
UKS Side 1809
U
K
S
Tak for det.
TV2 news omtaler til morgen en Early warning fra marts
2015. Har du hørt om den?
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Den 05/09/2015 kl. 08.30 skrev René Frahm Jørgensen
<rj@Skat.dk>:
Hej begge
Jeg har modtaget nedenstående fra Anne
Munksgaard. Det giver et overblik ift. hvad
der arbejdes med.
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: Anne Munksgaard
<Anne.Munksgaard@Skat.dk>
Dato: 5. sep. 2015 kl. 08.17.33
CEST
Til: René Frahm Jørgensen
<rj@Skat.dk>
Emne: VS: Status
Hej René, går ud fra, at du er
orienteret andet steds fra,
men så kan du jo bare slette
nedenstående, som giver et
godt overblikJ
Med venlig hilsen
Anne Munksgaard
Særlige Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail:
Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
UKS Side 1810
U
K
S
Fra: Kim Tolstrup
Sendt: 3. september 2015
09:06
Til: Hans From; Anne
Munksgaard
Emne: Status
Kære begge
Endnu en kort status på vores
arbejde med sagen.
De 18000 standsede sager
• 128 ansøgninger fra
engelske reclaim
agenter – Ser
Christian fra Anne på.
• 88 ansøgninger fra
ukendte reclaim
agenter – Er ved at
blive gennemgået og
vurderet og lagt ind i
Excel så de kan
bearbejdes.
• 3.198 manuelle
ansøgninger –
Afventer tastning af
regnskab så vi kan
bearbejde dem IT-
mæssigt i stedet for
manuelt.
• 1.795 ansøgninger i
regnearksmodellen
over 100.000 kr.
• 1.103 ansøgninger i
regnearksmodellen
under 100.000 kr.
men over 50.000 kr.
• 11.032 ansøgninger i
regnearksmodellen
under 50.000 kr.
Datagrundlaget på de 18000
forventes at være på plads i
denne uge. I denne og næste
UKS Side 1811
U
K
S
uge arbejdes på at få
afdækket transaktionssport og
kontrolspor lige fra et udbytte
vedtages til det udbetales og
lander i SKATs systemer etc.
Det sker gennem møder med
Procesejer i SKAT og FLS samt
Danske Bank og
Værdipapircentralen på
mandag.
Tirsdag mødes vi med tre af
Niels Ankers folk som har styr
på statistik. Det er dem der
bl.a. arbejder med
compliancemodellerne. Jeg vil
gerne have dem med så vi kan
udtale os på et sikkert
grundlag om risikoen for fejl i
de sager vi fx ikke gennemgår
fordi de ikke falder for et
konkret risiko eller
væsentlighedsparameter og ej
heller for en stikprøvekontrol.
Endelig er vi i gang med at få
etableret et møde med SEB
bank som er den største af de
tre banker der bruger ordning
– særligt med fokus på hvad
der er foregået i deres ende,
hvad materiale har de som
ikke er afleveret til SKAT, hvad
har de kontrolleret etc.
Vi forventer at have konkrete
sager udsøg til behandling i
løbet af næste uge og
forventer at igangsætningen
af disse sker i uge 38. Vi
forventer således p.t. at holde
den tidsplan der er forelagt
Direktionen, men der er stadig
et meget dårligt datagrundlag
så ting kan gå galt.
Vi har i går drøftet hvorledes
vi håndterer den tilvækst der
UKS Side 1812
U
K
S
løbende kommer af sager og
Styregruppen har vedtaget, at
vi samler dem i en ny stak så vi
p.t. kører de 18000 og om fx
et par uger sætter vi så dem
der er kommet til siden i gang
i en tilsvarende
proces/kontrol.
Interne Revision havde vi
møde med i går hvor de hørte
om vores planer og de gav
udtryk for, at de synes det
lyder fornuftigt. VI holder
løbende dialog med dem de
kommende uger.
Processerne
Intern kontrol deltog også i
mødet i går. Det er aftalt med
dem, at vi kører sideløb med
dem så vi arbejder sammen
undervejs de næste uger så vi
ikke kører ud af en tangent
som de efterfølgende
underkender.
Der er i dag udsendt en
meddelelse til alle ledere og
medarbejdere i SKAT som
arbejder med
udbytteudbetalinger om, at
disse er stoppes og kun kan
frigives af Dorthe Panderup.
Møde med Jura
Der blev afholdt møde med
Jura i går. Helt primært går de
i gang med at se på
holdbarheden af de aftaler
der er lavet med de tre banker
om regnearksmodellen. Deres
umiddelbare opfattelse er, at
de ikke er holdbare hverken
mht uddelegering af
myndighedsopgaven
UKS Side 1813
U
K
S
(kontrollen) men heller ikke på
erstatningsdelen ved fejl. Det
rejser nogle spørgsmål om
hvad vi gør hvis vi skal ud af
dem (opsigelse), og hvad gør
vi så i SKAT osv. Den del tager
Karsten Hansen så med i
arbejdet med ny proces.
I forhold til kontroldelen har
jeg bedt dem se på SKL § 9 B
og hjælpe os lidt med
tolkningen af denne og
dermed om hvilke
dokumentationskrav vi kan
stille til hvem.
De vil indtræde i styregruppen
fremadrettet.
Andet
På Styregruppemødet blev
følgende også
drøftet/besluttet.
Alt arbejde om dette
dokumenteres og
journaliseres i Captia. Også
alle kontrolsagerne. Der
hentes administrativ bistand
ind til dette så vores
kontrolfolk ikke skal bruge
krudt på dette. Der er oprettet
særskilt ordre nr. så vi
efterfølgende kan trække
ressourceforbrug i Tire/Lisy,
men også så vi kan føre
sagerne i DIPSY og dermed få
et resultat af kontrollen
opgjort.
Klager over at der ikke sker
udbetaling p.t. behandles af
Christian Hansen i
Kundeservice Erhverv. Der
kommer en del af den slags.
Vi får knyttet en
UKS Side 1814
U
K
S
kommunikationsmedarbejder
fra Jacob på som skal arbejde
med både intern og ekstern
kommunikation, bl.a. så
antallet af henvendelser om
manglende udbetaling
forhåbentlig kan reduceres.
Det er Susanne Thorhauge der
har den bold.
Der arbejdes nu under Karsten
på at få tegnet et ny proces
som både vinkler sikker drift
men også sammen med
Susanne ser lidt længere frem.
Der er primær fokus på safety
first. I den sammenhæng
arbejdes der på at få
økonomer fra Karsten Juncker
med som kan lægge nogle
makroøkonomiske
risikoparametre ned over
processen.
Inter Revision skal aflevere
deres rapport om 2 ½. Vi har
løbende møder med dem,
men det er åbenbart, at der er
en række ting der ikke er
færdige og på plads i løbet af
de næste 2 ½ uge.
Med venlig hilsen
Kim Tolstrup
Kontorchef
Store selskaber 1
Sluseholmen 8 B, 2450 København
SV
E-mail: Kim.Tolstrup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 96 57
Fra: Kim Tolstrup
UKS Side 1815
U
K
S
Sendt: 28. august 2015 13:18
Til: Hans From; Anne
Munksgaard
Emne: Status
Kære begge
En lille status.
Vores IT folk fra både Store
Selskaber og Carsten
Grøngaards folk arbejder på,
at få data fra udbyttekontoret
hentet i en elektronisk form så
vi kan arbejde med dem i ACL
etc. Det er ikke helt enkelt på
grund af forskellige formater.
Der er gennem Store
Selskabers TG managerer,
Koncernansvarlig mv. hos de
tre omhandlede banker skabt
forbindelse mellem SKATs IT
folk og ditto hos bankerne så
denne udfordring forhåbentlig
kan elimineres. Samtidig er
disse banker orienteret om, at
al tilbagebetaling af
udbytteskatter er stoppet
indtil videre og det også
gælder den regnearksmodel
som Danske Bank, Nordea og
SEB har benyttet. Vi har lovet
at orientere igen snarest
muligt, men samtidig oplyst,
at tidshorisont p.t. er ukendt.
Sideløbende med at data
søges klargjort arbejdes med
forberedelse af
kontrolprocessen for de
mange sager.
Der arbejdes således med en
kontrolplan over hvad der skal
undersøges, hvad der skal
bedes om etc. således, at vi
ret hurtigt kan tilknytte flere
ressourcer når det bliver
aktuelt.
UKS Side 1816
U
K
S
Da vi p.t. allerede har bladret
lidt i nogle bilag og vores folk
har fundet flere mistænkelige
bilag er der aftalt møde med
Christian fra dig Anne på
mandag så dels kan forelægge
ham det vi har fundet så han
kan vurdere dette i forhold til
svigsagen og vi kan lære lidt af
de erfaringer han har med
området indtil nu.
Vi har ligeledes aftalt møde
hos FLS i næste uge hvor de
vil fortælle os om processen
omkring udbytteudlodning,
samarbejdespartnere mv. Her
deltager formentlig også
Danske Bank og
Værdipapircentralen.
Formålet er at vi får overblik
over processen og dermed
transaktions- og kontrolspor
fra vugge til grav. I næste uge
er ligeledes møde med
Jeanette fra Susanne
Thorhauges kontor omkring
samme, men hvor fokus er på
processerne hos os selv
herunder overblik over hvilke
data der aflejres i hvilke
systemer.
Med venlig hilsen
Kim Tolstrup
Kontorchef
Store Selskaber 1
Sluseholmen 8 B, 2450
København V
E-mail:
Kim.Tolstrup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 96
57
UKS Side 1817
U
K
S
<image001.png>
UKS Side 1818
U
K
S
SKAT
Direktionen
Opsigelse af bankaftaler i forbindelse med
håndteringen af udbytteskat
Arbejdsgruppen for håndteringen af den nuværende situation omkring udbetaling
af udbytteskat har forelagt 3 aftaler indgået med henholdsvis Nordea Bank, SEB
Bank og Danske Bank for JURA, Proces og Administration.
De 3 aftaler er indgået henholdsvis den 19. oktober 2006, den 4. juli 2007 og den
30. oktober 2007, for at forenkle processen omkring tilbagesøgning af
udbytteskat. Således kan disse 3 banker indsende et regneark indeholdende
tilbagesøgning for flere kunder på en gang uden at det underliggende
dokumentationsgrundlag foreligger hos banken og uden at dette fremlægges for
SKAT.
Konklusionen af gennemgangen er, at de nuværende aftaler med de 3 banker
kaldet - "Regnearksmodellen" - ikke kan anses for at udgøre en fornøden retlig
ramme for tilbagesøgning af udbytteskat.
JURA, Proces og Administration har i den forbindelse identificeret følgende
opmærksomhedspunkter i aftalerne:
Repræsentationsforhold
Ansøgning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat er en sag mellem
udbyttemodtageren og SKAT. Andre end udbyttemodtager vil som
udgangspunkt kun kunne optræde på vegne af udbyttemodtageren over for
SKAT, såfremt der foreligger et gyldigt repræsentationsforhold. Herunder
gælder, at udbyttemodtageren udtrykkeligt skal have anerkendt
repræsentationsforholdet.
Aftalerne bygger på en forudsætning om, at de danske og udenlandske
pengeinstitutter repræsenterer udbyttemodtageren. Aftalerne sikrer imidlertid
ikke, at SKAT modtager den nødvendige dokumentation for
repræsentationsforholdet, herunder at repræsentationsforholdet faktisk eksisterer.
Det er således nødvendigt, at SKAT til enhver tid kan dokumentere, at de danske
pengeinstitutter der er indgået aftale med og de underliggende udenlandske
Notat
Kundeservice
Erhverv
10. september 2015
J.nr. 15-2497631
Side 1 /3
UKS Side 1819
U
K
S
pengeinstitutter efter aftale med udbyttemodtageren kan optræde som
repræsentant for denne, hvilket, efter det foreliggende, ikke er tilfældet ved disse
tre aftaler.
Kontrol af dokumentation
Efter kildeskattelovens § 69 B er det SKAT, som har kompetencen til at udbetale
den indeholdte udbytteskat. Det er derfor også SKAT, der som myndighed og i
overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler om sagsoplysning
(officialmaksimen), har ansvaret for, at tilbagebetalingen foretages på et
tilstrækkeligt oplyst grundlag. Der ses ikke at være mulighed for, at SKAT
delegerer denne kompetence til private, herunder pengeinstitutter.
Da der er tale om en ansøgningssag (anmodning om tilbagebetaling), kan der
stilles store krav til udbyttemodtagerens medvirken til at oplyse sagen, herunder
til at indsende den nødvendige dokumentation. Det er imidlertid SKATs ansvar
at gennemgå den modtagne dokumentation med henblik på at sikre et validt
grundlag for udbetalingen.
Aftalerne med bankerne bygger på en forudsætning om, at de danske
pengeinstitutter kontrollerer det regneark, som modtages fra den udenlandske
bank. Der er som udgangspunkt ikke noget til hinder for, at et pengeinstitut, som
repræsenterer udbyttemodtageren, efter omstændighederne kontrollerer
dokumentationen, inden den sendes til SKAT. SKAT er dog, som anført, fortsat
ansvarlig for valideringen af den modtagne dokumentation.
På den baggrund, og da det i øvrigt ikke kan anses for hjemlet, findes der ikke
grundlag for, at pengeinstitutterne pålægges hæftelsesansvar for uretmæssige
tilbagebetalinger af udbytteskat.
Pligt til indhentelse afyderligere dokumentation
I forbindelse med behandlingen af anmodningen om tilbagebetaling har SKAT
adgang til at kræve den dokumentation, som sagligt er nødvendig, for at
anmodningen kan behandles. Til brug for en efterfølgende kontrol kan SKAT
indhente oplysninger i overensstemmelse med de muligheder, som findes i den
gældende lovgivning, f.eks. skattekontrolloven.
Det fremgår af aftalerne, at det udenlandske pengeinstitutter skal opbevare den
nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret, og at de danske
pengeinstitutter er forpligtet til at indhente dokumentation fra de udenlandske
pengeinstitutter.
Opmærksomheden bør i den forbindelse henledes på, at der kan gives afslag i
ansøgningssager, hvis ansøgeren (udbyttemodtageren) ikke i tilstrækkeligt
omfang medvirker til oplysning af sagen. Det bør endvidere bemærkes, at
udbyttemodtageren til enhver tid kan trække sin fuldmagt til
repræsentationsforholdet med de to pengeinstitutter tilbage, og at hverken det
udenlandske eller danske pengeinstitut efter omstændighederne vil kunne være
SKAT behjælpelige i dette tilfælde, ligesom SKAT på grund af sin særlige
Side 2 / 3
UKS Side 1820
U
K
S
tavshedspligt ikke lovligt kan rette henvendelse til sådanne tidligere
repræsentanter for udbyttemodtageren.
Pligter for tredjemand
Endelig bemærkes, at aftalerne pålægger det udenlandske pengeinstitut pligter,
f.eks. i forhold til bekræftelse af oplysninger i det fremsendte regneark og
formidling af den tilbagebetalte udbytteskat til udbyttemodtageren.
SKAT har imidlertid alene indgået aftalerne med et dansk pengeinstitut som
aftalepart, og aftalen kan derfor ikke danne grundlag for, at tredjemand, f.eks. det
udenlandske pengeinstitut, pålægges pligter. Det bemærkes i samme forbindelse,
at det ikke fremgår klart, i hvilket omfang underskriverne af aftalerne på
bankernes vegne har haft den fornødne tegningsberettigelse.
Konsekvens
På baggrund af ovenstående udarbejder Kundeservice en opsigelse af de
pågældende aftaler. Af opsigelsen vil det fremgå, at alle ansøgninger herefter
skal indsendes på lige vilkår, dvs. 1 ansøgning pr. kundeforhold, hvor det
underliggende dokumentationsgrundlag er vedlagt.
Herefter vil samtlige sager i SKAT blive behandlet efter samme procedure og på
samme grundlag.
Det skal bemærkes, at ændringen af denne procedure betyder en øget
ressourceanvendelse for Betaling og Regnskab, idet opgaven med at indtaste
ansøgningerne i 3S forøges kraftigt. Af de ansøgninger der er modtaget fra den 6.
august til ca. 28. august 2015 udgør 13.870 ansøgninger efter
"regnearksmodellen", mens ca. 3.500 ansøgninger er manuelle ansøgninger.
Ved tilbagekaldelsen af aftalerne skal der således tages højde for denne øgede
ressourcebyrde i Betaling og Regnskab.
Det skal bemærkes, at det fremtidige kontrolbehov endnu ikke er klart afdækket,
idet sags grundlaget ikke er endeligt fastlagt. Arbejdsgruppen vil derfor
fremsende et oplæg om ressourcebehovet når de nødvendige kontrolerfaringer
foreligger.
Mfa E. B. Hansen/ Karin Christa Jaller
Godkendt: Johnny Schaadt Hansen
Side 3 / 3
UKS Side 1821
U
K
S


Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Hej Christian
Lilian Birkemose
30. juli 2015 11:49
Christian Baden Ekstrand
Kenn Hoffmann Jensen
VS: Bistandsanmodning fra England - captia 15-2196324 - Sanjay Shah/Solo Capital
Partners
2015.07.29_Norway IS report.pdf; URGENT Request and Spontaneous
lnformation.mht; henvendelse fra HM Revenue & Customs.pdf
Ifølge aftale med Kenn videresender jeg hermed vedhæftede bistandsanmodning fra England. Jeg indsætter dig som
sagsbehandler
På captia sagen.
Tak for det.
Bistandsanmodning fra England - captia 15-2196324 - Sanjay Shah/Solo Capital Partners
Vedhæftet bistandsanmodning hvor England skriver:
Til orientering har jeg sendt acknowledgement til England - og skrevet at vi er indforstået med ovenstående.
Med venlig hilsen
Lilian Birkemose
lrllhllt,
Boq!cr
< ompctrnt \uth111·i1,
l-..,1111pL'll"r!l lll) 11d11,;hcu
I \'>�Il); .\IIL I 8�70 I ll•lhJcrg
I -111,111 Lilian.Birkemose@Skat.dk
I cldon ( -15172:18 -15 47
UKS Side 1613
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
UKS Side 1614
U
K
S
2
UKS Side 1615
U
K
S
3
UKS Side 1616
U
K
S
UKS Side 1617
U
K
S
2
UKS Side 1618
U
K
S
3
UKS Side 1619
U
K
S
800
From: Christian Baden Ekstrand [mailto:Christian.Ekstrand@Skat.dk]
Sent: OS August 2015 10:10
To: (RIS FCLO )
Subject: SV: Dividend Arbitrage (WHT) Fraud - Denmark [OFFICIAL-SENSmVE]
Thank you for caIling me
As I mentioned an the phone -we are dealing with 4 reclaim agents (below)
Goal Taxback LIM
Syntax GIS LTD
The Tim Partneres
ACUPAY
The informer told us, that the agents make the claim for refund the Danish dividend on behalf of similar companies
belonging to Sanjay Shah
UKS Side 1620
U
K
S
The informer mentioned fx.
Solo Capital Dubai
Matis Cayman Ltd
Athena Equity Trading
Pallas -do-
Pandia -do -
We haven't found anything yet, but we are going to try again tomorrow
I will Call you when our meeting has ended
Kind regards
Christian
2
UKS Side 1621
U
K
S
From: Christian Baden Ekstrand [mailto:Christian.Ekstrand@Skat.dk]
Sent: 31 July 2015 12:52
To: (RIS FCLO )
Subject: SV: Dividend Arbitrage (WHT) Fraud - Denmark [OFFiaAL-SENSmVE]
H
Thank you for your e-mail.
I have received the information mentioned below.
l'm not available today - therefore this short e-mail.
As I also explained to Kenn, the investigation is not on-going at the moment, but we are at collecting a lot of
information at the moment, to try figure out weather this is true or not.
Hopefully I can get back to you next week with further information to your inquiry.
Have a nice weekend
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
SKA T
~ærli!~t· Kun 1rul
C.,;c1 hg h.ont111I _;
k1 .1lhJc1i .B6. 3480 I rcdcn, h11
rg
I -111.111 Chn>tian.Ek\Lrand ,i Skat.dk
Iddtm <,45l i2 37 011>5
3
UKS Side 1622
U
K
S
From: Kenn Hoffmann Jensen [mailto:Kenn.Jensen@Skat.dk]
Sent: 30 July 2015 10:24
To: (RIS FCLO )
Cc: Christian Baden Ekstrand
Subject: SV: Dividend Arbitrage (WHT} Fraud - Denmark [OFFICIAL-SENSITIVE]
Hella
I have recieve the formal letter this morning from Lillian Birkemose.
BUT
There is already an officer an the case, and I had inform him about our communication so far.
The contact information to the case officer is:
4
UKS Side 1623
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fagkonsulent
W12254
723-70195
Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg
Christian.Ekstrand@Skat.dk
Regards
Kenn
5
UKS Side 1624
U
K
S
From: Kenn Hoffmann Jensen [mailto:Kenn.Jensen@Skat.dk)
Sent: 29 July 2015 13:21
To: (RIS FCLO)
Subject: Contact information.
Hella
I hereby send contact information.
6
UKS Side 1625
U
K
S
Med venlig hilsen
Kenn Hoffmann Jensen
S K A.,r
\a•rlil!l' l~nnt1°
ol
",,t·rlig l-:,m11,>I I
Ildg~~hc~j Alle -ll/-55. 21,J(I Taa~t,up
I -mail: Kc11n..lcnsc1Fi1iSl.at.1.JI..
Idclhn: It-;15) 22 72 J-l 21
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case of problems, please call
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use ar retain this massage or any part af it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation af the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views af the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for vimses by the Govemment Secure Intranet virus scanning service
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case ofproblems, please call
7
UKS Side 1626
U
K
S
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use or retain this massage or any part af it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for viruses by the Governrnent Secure Intranet virus scanning service
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case of problems, please call
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use or retain this message or any part of it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for viruses by the Governrnent Secure Intranet virus scanning service
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, rnonitored and/or recorded for legal purposes.
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Nurnber 2009/09/0052.) In case of problems, please call
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi rnay be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use ar retain this message or any part of it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for viruses by the Governrnent Secure Intranet virus scanning service
8
UKS Side 1627
U
K
S
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
9
UKS Side 1628
U
K
S
UKS Side 1629
U
K
S
Indholdsfortegnelse:
1. Hvad går opgaven ud på? ..........................................................................................3
1.1 Definition på en anmeldelse og interne kontrolopl}rsninger ................................ 3
1.2 Tavshedspligt...........................................................................................................4
2. Modtagelse af oplysninger......................................................................................... 4
2.1 Modtagelse af anmeldelser og kontroloplysninger............................................... 4
2.1.1 Modtagelse af anmeldelser samt eksterne kontroloplysninger..................... 4
2.1.2. Modtagelse af interne kontroloplysninger...................................................... 6
2.1.3 Modtagelse af andre oplysninger ........................................................................6
2.2 Visitering af anmeldelser og kontr,oloplysninger m.m.......................................... 6
2.3 Underretningspligtloplysningspligt........................................................................ 7
2.3.1 Udskydelse af pligt,
en til underretning ................................................................8
2.3.2 Respons p,å underrietningsbreve .........................................................................9
2.4 Aktindsigt..................................................................................................................9
2.4.1 Undtagelse for aktindsigt ................................................................................... 10
3. Fordeling af anmeldelser og kontroloplysninger................................................... 11
3.1 Videregivelse til andre afdelinger og projekter ................................................... 11
3.2 Videregivelse til anden myndighed ...................................................................... 12
4. Vurdering og prioritering af anmeldelser og kontroiloplys,ninger......................... 12
4.1 Prioritering af sager til kontrol .............................................................................. 13
5. Faglige problemstillinger ......................................................................................... 13
5.1 Videregivelse til Særlige Kontrol ..........................................................................13
5.2 Ledelsesinvolvering og VIP Sager........................................................................ 13
6. Kontrol .......................................................................................................................14
6.1 Sager til kontrol i projekt "Anmeldelser og kontroloplysninger m.m." ............. 14
7. Bilag ...........................................................................................................................14
Skatteforvaltningslovens§ 17 - tav.shedspligt .......................................................... 15
Behandling af personoplysninger - uddrag af persondataloven ............................ 16
Retningslinjer for oversendelse af kontrolsager mellem Særlig Kontrol og andre
afdelinger i Indsats ...................................................................................................... 19
Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed .............................. 23
SKATs behandling af anmeldelser om overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivningen, herunder anonyme anmeldelser .............................................. 24
Version 01 - juli 201 5 2
UKS Side 1630
U
K
S
Denne arbejdsprocesbeskrivelse beskriver, hvorledesSKAT visiterer og prioriterer indkomne
anmeldelser, interne kontroloplysninger mv.
1. Hvad går opgaven ud på?
Samtlige anmeldelser og kontroloplysninger, der tilgår Indsats, behandles i projekt "Anmeldelser
og kontroloplysninger m.m." (efterfølgende benævnt "projektet").
Projekt et visiterer henvendelserne og tager hånd om de særlige form- og proceskrav for anmel-
delser, herunder underretning og videreformidling.
Anmeldelser og kontroloplysninger videresendestil andre relevante projekter og afdelinger efter
gældende snitfladeaftaler. Projektet behandler de resterende kontrolegnede sager.
Målet er at opnå ensartethed i behandlingen af anmeldelser og kontroloplysninger, således at det
er muligt at gennemføre en kontrol ud fra en prioriteret og risikobaseret overvejelse.
Visitering
Formålet med visiteringen er, at det så tidligt som muligt sikres, at en henvendelse, der modtages i
SKAT, bliver behandlet det rette sted og på rette måde.
Medarbejderen skal umiddelbart efter en henvendelse eller en sag er modt aget sikre, at sagen er
"havnet" det rette sted.
Reglen om visitering fremgår af forvalt ningslovens § 7, st k. 2 - se SKATs miniportal for sagsbe-
handling, SKAT: Visitering.
1.1 Definition på en anmeldelse og kontroloplysninger
Anmeldelser og kontroloplysninger defineres som følger:
Anmeldelser og eksterne kontroloplysninger
Anmeldelser definereres som henvendeler om mulige overtrædelser af skatte- og afgiftslov-
givningen.
Ved en anmeldelse forstås alle "eksterne" henvendelser fra borgere, virksomheder, branch e-
organisationer, fagforeninge r og lignende.
En henvendelse fra andre myndigheder fx Arbejdstilsynet, politiet og kommuner anses som en
ekstern kontroloplysning. Statistikmæssigt registreres henvendelsen på samme måde som en
anmeldelse, men når der underrettes - jævnfør persondataloven, se afsn it 2.3 - fremgår ordet
anmeldelse ikke af underretningsbrevet.
Anmeldelser fra borgere eller virksomheder kan være afgivet anonymt.
Interne kontroloplysninger
Interne kontroloplysninger defineres som væsentlige åbenbare fejl samt kontrolbilag, der giver en
begrundet formodning om udeholdelse af skatter og afgifter.
Oplysningerne kan komme fra SKATs egne observationer og kontrolbilag.
Version 01 --juli 2015 3
UKS Side 1631
U
K
S
Definitionen er nærmere beskrevet i Intern meddelelse af 15. september 2014, SKAT: Proces fo
interne kontroloplysninger og åbenbare fejl. Der er udarbejdet et indberetningsskema (blanket nr.
49.111) til brug for oversendelse af de interne kontro loplysninger. Blanketten kan findes samme
sted som den interne meddelelse.
Processen for behandling af interne kontroloplysninger og åbenbare fejl omfatter ikke afledte
reguleringer.
Afledte reguleringer skal behandles i sammenhæng med den kontrolsag, hvori de opstår. Angår
modtagne oplysninger afledte reguleringer, tilbagesendes oplysningerne til den driftsenhed, der
har oversendt dem.
Ved afledte reguleringer forstås konsekvensændringer af en regulering hos enten
• virksomheden, der reguleres,
• ejere af virksomheden eller dens ansatte, eller
• ægtefællen til personen, der reguleres.
Afledte reguleringer er fx.
• en momsmæssig ændring som følge af en ændring af en virksomheds skattepligtige
resultat, eller
• en regulering hos en ægtefælle som følge af en ændring af en persons
selvangivelse/årsopgørelse.
1.2 Tavshedspligt
Skattemyndighederne er underlagt en almindelig tavshedspligt efter bestemmelserne i
forvaltningslovens§ 27. Derudover har skattemyndighederne en særlig t avshedspligt efter
bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 17.
Når SKAT modtager en anmeldelse, gælder den særlige tavshedspligt, som betyder, at vi har
ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende. Dette betyder bl.a., at vi ikke må oplyse en
anmelder om, hvilke eventuelle tiltag, som de modtagne anmeldelser fører til, eller resu.ltater
heraf.
Se gengivelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 17 i bilag 1- se evt. også SKATs
miniportal for sagsbehandling, SKAT: Tavshedspligt.
2. Modtagelse af oplysninger
2"1 Modtagelse af anmeldelser og kontroloplysninger
Myndighederne har pligt til at journalisere al ind- og udgående post i henhold til
offentlighedslovens § 15. samt notatpligt iht. offentlighedslovens§ 13.
Oplysningerne kan tilgå SKAT på forskellig måde - se nedenstående afsn it.
2.1.1 Modtagelse af anmeldelser samt eksterne kontroloplysninger
Anmeldelser tilgår SKAT ved brev, pr. t elefon, mail og digitalt via blanket på www.skat.dk.
Version 01 - juli 2015 4
UKS Side 1632
U
K
S
Telefonopkald til SKAT kan ske til hovednummeret 72 22 18 18, eller direkt e på t elefon nr. 72 22.
28 11, der er oprettet til brug for anmeldelser af sort arbejdskraft mv.
Når SKAT modtager en anmeldelse via telefon, udfyldes en standard blanket i Remedy. Opkaldene
modtages af Kundecentret. Den udfyldte blanket overføres herefter til projektets postkasse.
Anmeldelser fra borgere og virksomheder kan indsendes digitalt via skat.dk. Den digitale blanket
fin des på skat.dk, under"Kontakt'' og"Skriv til SKAr' her vælges "Anmeldelse af skattesnyd/ sort
arbejde". Eksterne kontroloplysninger fra myndighedei kan sendes krypteret t il
myndighed@skat.dk.
Alle anmeldelser, der tilgår SKAT pr. brev, mail eller digitalt via blanket på www.skat.dk, overføres
til projektets postkasse.
Projektet tømmer postkassen via sagsbehandlingssystemet SKAT Ligning, hvor den videre
sagsbehandling også foregår. Når det ikke er muligt at identificere den/de anmeldte, arkiveres
sagen i Capita.
2.1.1.1 Ønske om anonymitet
SKAT har udsendt et nyt styresignal SKM2015.54.SKAT, om"SKATs behandling af anmeldelser om
overtrædelser afskatte- og afgiftslovgivningen, herunder anonyme anmeldelser"- se bilag 5.
Af styresignalet fremgår, at der hverken i persondataloven eller anden lovgivning findes regler om,
at en anmeldelse skal indeholde identifikationsoplysninger om anmelder. Anmelder kan derfor
vælge, om vedkommende vil oplyse sit navn og adresse eller være anonym.
Videre fremgår af styresignalet at (uddrag):
"Når SKAT modtager en anmeldelse på telefon, og anmelderen oplyser eget navn, men ønsker at
være anonym, skal SKAT gøre anmelderen opmærksom på, at SKAT har notatpligt. Det betyder, at
SKAT skal notere indholdet af de mundtlige oplysninger, herunder navnet på den, der giver SKAT
oplysningerne.
Når SKAT modtager en anmeldelse ved brev, digitalt via www.skat.dk eller e-mail - med tilsvarende
oplysninger om anmelders navn mv. og ønske om anonymitet - skal dokumentet scannes og/eller
journaliseres som helhed. Det betyder, at både identifikationsoplysninger og oplysninger om
ønsket anonymitet vil være registreret hos SKAT.
Alle sådanne registrerede oplysninger vil være omfattet af persondatalovens regler om indsigt og
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt for den anmeldte."
Modtagelse og journalisering mv. skal ske i overensstemmelse med ovenstående styresignal.
Det betyder bl.a. at:
• Anmeldelser - modtaget via e-mail, og hvor afsenders e-mail fremgår- skal journaliseres
som helhed, uanset at anmelder har udtrykt ønske om anonymitet.
Version 01 - juli 2015 5
UKS Side 1633
U
K
S
• Ved telefoniske opkald til SKAT er der pligt til at notere et evt. telefonnummer, der kan ses
i displayet, dvs. at oplysningerne bliver omfattet af reglerne om akt indsigt. Inden vi
noterer, orient eres anmelder om vores notatpligt. Hvis anmelder herefter fortryder sit
opkald, oprettes der ikke en anmeldelse/notat i Remedy.
Hvis anmelder ikke fortryder, er anmelder orient eret om at telefonnummeret vil blive
udleveret i tilfælde af, at vi modtager en anmodning om aktindsigt.
Når der tilgår SKAT oplysninger- via brev eller pr. mail - hvor aktindsigt i identifikations-
oplysninger er imod anmelders ønske foretages følgende:
• Når vi modtager skriftlige anmeldelser enten pr. mail eller post, hvor anmelder oplyser sit
navn og/eller mailadresse, men anfører, at de ønsker at være anonym, journaliserer vi
anmeldelsen i sin helhed og foretager underretning af den anmeldte, jf. afsnit 2.3. Vi
sender ikke anmelders identifikationsoplysninger ud sammen med underretningen.
Hvis den anmeldte anmoder om akt indsigt i anmeldelsen, foretager vi en konkret og
individuel vurdering af anmeldelsen, som indebærer, at vi kan t age kontakt til anmelder for
at kunne vurdere, om der kan foreligge en konkret og begrundet formodn ing om, at
anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte.
Reglerne om undtagelse for aktindsigt beskrives i afsnit 2.4.1.
2.1.2. Modtagelse af interne kontroloplysninger
Oplysningerne om de interne kontroloplysninger og åbenbare fejl t iigår projektets postkasse på
blanket 49.111- indberetningsskemaet.
Projektet tømmer postkasserne via sagsbehandlingssystemet SKAT ligning, hvor den videre
sagsbehandling også foregår.
2.1.3 Modtagelse af andre oplysninger
SKAT modtager også andre sager, der ikke direkte kan karakteriseres som en anmeldelse eller en
intern kontroloplysning. Der kan også være tale om sager, som SKAT ønsker en særskilt
registrering på. En del af disse oplysninger behandles ligeledes i projektet. Det drejer sig om, bl.a.:
• Særlige kontroloplysni nger fra politiet.
• Sager fra toldekspeditionen i lufthavne mv. (kontantsager).
• Oplysninger om virksomheder, der bliver afmeldt fra registreringen, og/eller, at personer
bliver nægtet registrering som selvstændige.
2.2 Visitering af anmeldelser og kontroloplysninger m.m.
I forbindelse med visiteringen skal det sikres, at SKAT er rette myndighed tiil at behandle
henvendelsen i medfør af forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Derudover skal det klarlægges, hvilken type henvendelse der er tale om, og om der er pligter, der
skal overholdes fx. underretningspligten efter persondatalovens § 29.
For de identificerbare anmeldelser foretages der herefter en udvælgelse af sager til kontrol.
Version 01 - juli 201 5 6
UKS Side 1634
U
K
S
Sagerne udvælges ud fra en samlet vurdering, bl.a. hvor konkret anmeldelsen er. Endvidere indgår
elementer som karakteren af anmeldelsen samt størrelsen og arten af en ev,entuel unddragelse af
skatter og afgifter.
2.3 Underretningspligt/oplysningspligt
SKAT har en underretningspligt/oplysningspligt, som gælder for behandling af personoplysninger,
som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling, samt for ikke-elektronisk
behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Se persondatalovens
§ 1 stk.l.
Ved personoplysninger forst ås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede}. Se persondatalovens§ 3, nr. 1.
Anmeldelser er omfattet af denne pligt. Det betyder, at fysiske personer - personer og personligt
ejede virksomheder - skal orienteres i henhold til persondatalovens§ 29. Hvorfor projektet
udsender et underretningsbrev til den berørte personkreds.
En person er fx. identificerbar, hvis personen kan identificeresved hjælp af cpr-nr., SE-nr., CVR-nr.,
journalnummer eller lignende. Enkeltmandsejede virksomheder anses også for omfattet af
definitionen på en fysisk person. Ligesom virksomhedsoplysninger, der kan identificere
enkeltpersoner, er omfattet af begrebet personoplysninger.
Virksomheder, der er registreret som et interessentskab (I/S), anses som omfattet af definit ionen.
Reglerne er yderligere gennemgået i den juridiske vejledning, afsnit A.A.6.4 Oplysningspligt efter
persondataloven.
Juridiske personer er ikke omfattet af persondataloven:
Projektet foretager ikke underretning af juridiske personer - selskaber, fonde og foreninger mv.,
idet oplysningspligten ikke gælder for behandling af oplysninger om juridiske personer (selskaber,
fond e, foreninger mv.).
Projektet anser et kommanditselskab (K/ S'er} som en juridisk person.
Den anmeldte skal - som hovedregel, se afsnit 2.3.1 - orienteres om, at SKAT har modtaget en
anmeldelse snarest muligt, eller senest inden for 10 dage fra anmeldelsen er registreret, jævnfør
den juridiske vejledning, afsnit A.A.6.4.4 "Meddelelse efter oplysningspligten".
Underretningspligten efter persondatalovens § 29, st k. 1, opfyldes ved, at den anmeldte bliver
oplyst om følgende:
• Myndighedernes navn og adresse.
• Formålet med SKATs (eventuelle) anvendelse af de indsamlede/modtagne oplysninger.
• At de indsamlede/modtagne oplysninger er en anmeldelse, som myndighederne har
modtaget, herunder oplysning om anmeldelsens indhold.
Der er i projektet udarbejdet standardbreve til underretning. Teksterne i brevene er bl.a.
afhængige af afsender, fx fremgår ordet anmeldelse ikke, når brevet udsendes på baggrund af
Version 01 - juli 201 5 7
UKS Side 1635
U
K
S
modtagne eksterne kontroloplysninger fra andre myndigheder. Underretningsbrevet skal
indeholde hovedpunkterne fra anmeldelsen, eller der kan vedlægges en kopi eller uddrag af
anmeldelsen.
Informationssikkerhedskontoret har præciseret, hvornår der skai foretages underretning efter
persondataloven, når der er tale om interne kontroloplysninger og observationer.
Det betyder at:
1. Der skal udsendes underretning efter persondat alovens§ 29, når oplysninger som fx. et
kontrolbilag fremkommer ved ligningen af en anden sag.
2. Der ikke skal udsendes underretning, når sagen startes op som opfølgning på en tidligere
sag.
3. Der skal udsendes underretning, når interne kontroloplysninger fremkommer på baggrund
af observationer.
2.3.1 Udskydelse af pligten til underretning
Reglerne for at udskyde underretningspligten fremgår af persondatalovens § 29, stk. 3, og § 30,
stk. 2, og er nærmere beskrevet i den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.6.4 Oplysningspligt efter
persondataloven.
Selv om kontrolprocessen vanskeliggøres, er det ikke i sig selv et afgørende modhensyn, når selve
kontrolformålet ikke samtidig lider skade af væsentlig betydning.
Ombudsmandens har i en udtalelse i FOB 2004, 346 omkring anmeldelser udtalt at:
"Betingelserne for helt eller delvist at fravige oplysningspligten med hjemmel i persondatalovens §
30, stk. 2, nr. 6, er, at der for hver enkelt oplysning foreligger afgørende modhensyn af en sådan
karakter, at der efter et konkret skøn er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at kontrolhensyn
vil lide skade af væsentlig betydning."
SKAT har anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende SKATs interne retningslinjer for
opfyldelse af oplysningspligten efter persondataloven ved anmeldelse af skatteunddragelse mv.
Det fremgår af udtalelsen, at:
"At en visiteringsperiode i sig selv ikke kan begrunde, at oplysningspligten ikke opfyldes snarest
muligt. Det er herved forudsat, at registreringen foretages samtidigt eller umiddelbart efter
modtagelsen af anmeldelsen."
På baggrund af Datat ilsynets udtalelse gælder følgende hovedregler:
Når 3. mand anmelder en skatteyder for overtrædelse af skattelovgivningen, skad den anmeldte
skatteyder straks underrettes, dvs. inden for 10 dage. Denne underretning kan dog udskydes, hvis
den ansvarlige medarbejder efter et konkret skøn kommer til det resultat, at selve opklaringsmu-
ligheden vil lide væsentlig skade, hvis underretning gives straks t il den anmeldte. Dette konkrete
skøn skal udøves straks ved modtagelsen af anmeldelsen.
I t ilfælde, hvor underretningen udskydes, skal den ansvarlige medarbejder udarbejde et internt
notat straks ved modtagelsen af anmeldelsen, dvs. inden 10 dage fra modtagelsen af anmeldelsen.
Version 01 - juli 2015 8
UKS Side 1636
U
K
S
Notatet skal indeholde en begrundelse for, hvilke faktiske omstændigheder der bevirker, at opkla-
ringsmuligheden vil lide væsentlig skade ved en underretning. Det forhold, at kontrolprocessen -
altså arbejdet med at gennemføre kontrolprocessen - bliver vanskeligere, fx. mere tidskrævende,
er ikke i sig selv nok til at udskyde en underretning.
Det betyder, at når der ikke kan gennemføres en kontrol af den anmeldte inden 10 dage fra
regist reringen af anmeldelsen, kan projekt et kun undlade at underrette, hvis det vil medføre
nærliggende og kon kret fare for, at det offentliges interesser vil lide skade af væsent lig betydning.
Udskydning af underretningen kan således kun ske efter en konkret vurdering og i det enkelte
tilfælde.
Såfremt underretningen er udskudt i en sag, og kontrollen efterfølgende opgives, skal den
anmeldte underrettes om, at SKAT har modtaget anmeldelsen. Dvs. at der alene er tale om en
udskydeise.
2.3.2 Respons på underretningsbreve
Erfaringen viser, at mange anmeldte reagerer på underretningsbrevene, også selv om vi ikke beder
om bemærkninger til anmeldelsen. Hvis den anmeldte kommer med bemærkninger til anmeldel-
sen, skal der laves et notat herom (notatpligt).
2.4 Aktindsigt
Ved anmodning om aktindsigt skal myndigheden træffe afgørelse snarest muligt.
En anmodning om aktindsigt skal være færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage efter myndigheden
har modtaget anmodningen, med mindre dette undtagelsesvist ikke er muligt på grund af fx
sagens omfang eller kompleksitet.
Ved beregning af fristen på 7 arbejdsdage, skal lørdage, søndage og helligdage ikke tælles med.
Hvis myndigheden ikke kan træffe afgørelse inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af
anmodningen, skal den der har fremsat anmodningen underrettes om grunden hertil, og om
hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.
Anmodninger om aktindsigt skal oprettes som en ny sag i SKAT Ligning (sagstype 20012).
Anmodningerne skal afsluttes med en afgørelse. Der er udarbejdet standardbreve hertil i SKAT
Ligning.
Anmeldte der anmoder om aktindsigt
Der kan anmodes om aktindsigt efter persondataloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Reglerne om behandling af anmodninger efter de forskellige regler fremgår af Den juridiske vej-
ledning afsnit A.A.6.4 Oplysningspligt efter persondataloven - se evt. SKATs miniporta;
I for
sagsbehandling SKAT: Aktindsigt for parter.
Hvis den anmeldte eventuelt anmoder om indsigt efter reglerne i persondatalovens § 31 - 34, skal
vi som udgangspunkt give den registrerede meddelelse om bl.a. " hvilke oplysninger der
behandles", dvs. i indholdet af anmeldelsen og tilgængelig information om, hvorfra disse
oplysninger stammer, dvs. anmelders navn.
Version 01 - juli 2015 9
UKS Side 1637
U
K
S
Anmodninger om aktindsigt i afgørelsessager behandles efter forvaltningslovens regler, når den,
der fremsætter anmodningen, er part i sagen, jf. forvaltningslovens§ 9, stk. 1.
Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning
herunder regler om tavshedspligt og regler om behandling af personoplysninger. Se
forvaltningslovens § 10, st k. 1. Hvis der ikke kan meddeles aktindsigt efter
meroffentlighedsprincippet i medfør af forvaltningslovens § 10, stk. 1, skal myndigheden begrunde
afslaget nærmere.
Hvis en registreret har ret til indsigt efter persondataloven og aktindsigt efter forvaltningsloven,
skal der meddeles indsigt efter det regelsæt, der er det mest gunstigt for den pågældende. Det vil i
praksis betyde, at der som hovedregel skal træffes afgørelse efter forvaltningslovens regler sam-
tidig med, at det sikres, at persondatalovens§ 31 opfyldes.
Anmeldte har som udgangspunkt efter anmodning altid ret til aktindsigt i anme:
ldelsen. Hvis den
anmeldte anmoder om aktindsigt (ingen formkrav), sendes en kopi af anmeidelsen samt evt. andre
dokumenter i sagen til den anmeldte. Notater fra samtaler mv. med den anmeldte part, er altid
omfattet af partens ret til aktindsigt.
Anmeldere der anmoder om aktindsigt
Anmeldere vil normalt ikke være parter i en eventuel sag, der rejses på grundlag af anmeldelsen
og kan derfor ikke efterfølgende få informationer om, hvad der sker i sagen.
Se evt. den juridiske vejledning afsnit A.A.6.2.2.2.2, "Personkreds omfattet af forvaltningslovens
regler om aktindsigt."
Anmodninger om aktindsigt, i anmeldelserne samt selve sagsbehandlingen, fra anmeldere og
øvrige ikke-parter behandles efter offentlighedsloven. Pligten til at meddele oplysninger er dog
ifølge offentlighedslovens § 35 begrænset af særlige bestemmelser om tavshedspligt.
Oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet
tilhørende forhold er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt.
Folketingets Ombudsmand har udtalt, at selve oplysningen om, at der er påbegyndt en sag hos
SKAT, er en tavshedsbelagt oplysning, der ikke må videregives til uvedkommende. Se FOB 2008,
303. SKAT må derfor ikke oplyse, om der er en sag hos SKAT til uvedkommende, hvis anmodningen
om aktindsigt vedrører en konkret person og/eller virksomhed, jf. offentlighedslovens § 35, jf.
skatteforvaltningslovens § 17.
Aktindsigt efter offentlighedsloven se afsnit A.A.6.2.2.3.3 "Forholdet til tavshedspligt efter
offentlighedsloven".
Retningslinjer for behandling og afgørelse af sager om aktindsigt efter offentlighedsloven fremgår
af den interne vejledning af 4. september 2014. Jura, Proces og administration behandler
anmodninger fra pressen, interesseorganisationer (fx CEPOS, 3F, Dl) samt anmodninger, der
vedrører flere forretningsområder.
2.4.1 Undtagelse for aktindsigt
Visse oplysninger er undtaget fra aktindsigt efter forvaltningslovens §§ 12 og 14.
Version 01 - juli 201 5 10
UKS Side 1638
U
K
S
En parts ret til aktindsigt omfatter som hovedregel ikke en myndigheds interne
arbejdsdokumenter, dvs. at der ikke er ret til aktindsigt i visiteringsnotatet. Når visit eringsnotatet
eller andre interne arbejdsdokumenter ikke udleveres t il en part, skal parten have en afgørelse om
delvis aktindsigt.
I sjældne tilfælde kan retten til akt indsigt i oplysninger begrænses ud fra hensynet: t il private eller
offentlige interesser eller af hensyn til det offentliges kontrol- eller planlægningsvirksomhed - se
eventuelt yderligere i Den juridiske vejledning afsnit A.A.6.2.2.2.5 Omfang og undtagelser efter
forvaltningslovens regler om aktindsigt, hvor det også fremgår at :
Om bestemmelsens anvendelsesområde har ombudsmanden i en sag om afslag på aktindsigt i
anmeldelser udtalt, at der efter hans opfattelse ikke forelå sådanne hensyn som kunne begrunde at
den anmeldte/parten ikke straks skulle have aktindsigt i sagen. Det gjaldt både oplysningerne om,
at der forelå anmeldelser, oplysningerne om anmelders navn, indholdet af anmeldelserne og øvrige
dokumenter med oplysninger om den anmeldtes/partens indtægter som musiker. Se FOB 2004,
346.
Ombudsmanden konkluderede, at bestemmelsen i tidligere gældende FVL § 15, stk. 1, nr. 4 ( ensly-
dende med den nugældende FVL § 15 b, nr. 2), kun kan anvendes, når der if orhold til partens ret til
aktindsigt foreligger afgørende modhensyn af en sådan karakter, at der efter et konkret skøn er
nærliggende og sandsynliggjort fare for, at kontra/hensyn vil lide skade af væsentlig betydning.
Det præciseres herved, at det forhold, at det "ikke kan udelukkes" at der vil indtræde kontrolmæs-
sig skadevirkning, ikke er tilstrækkeligt.
Det præciseres endvidere, at det forhold, at kontrolprocessen vanskeliggøres, ikke i sig selv er et
afgørende modhensyn, når selve kontrolformå/et ikke samtidig lider skade af væsentlig bet}ldning.
Det er i denne sammenhæng uden betydning om partens interesse i at kende oplysningerne
antages at være mere eller mindre tungtvejende, hvis der ikke foreligger sådanne afgørende
hensyn, der taler imod meddelelse af aktindsigt.
Har anmelder i brev eller e-mail oplyst sit cpr-nummer, som er omfattet af skattemyndighedernes
særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, skal vi udtage de sidstE
! fire cifre
fra den anmeldtes ret til indsigt efter forvaltningslovens§ 15b.
SKAT kan derfor med hjemmel i forvaltningslovens§ 15b undtage anmelders navn mv. fra
aktindsigt, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for
repressalier eller lignende fra den anmeldte.
Da der skal være tungtvejende grunde for, at anmelders navn mv. kan undtages for aktindsigt, skal
der oprettes et notat, der begrunder resultatet af beslutningen.
3. Fordeling af anmeldelser og kontroloplysninger
3.1 Videregivelse til andre afdelinger og projekter
De indkomne anmeldelser oversendes t il relevante afdelinger eller projekter i overensstemmelse
med indgåede snitfladeaftaler herom.
Version 01 - juli 2015 11
UKS Side 1639
U
K
S
For at ensrette - og procesoptimere - den tid, der bliver brugt til at oversende sager, er det aft alt,
at det modtagende projekt selv skal hente sagerne i en sagspool oprettet i SKAT Ligning hertil.
Sagerne er oprettet med den sagstype, som det modtagende projekt har ønsket. Emneord et
"Anmeld Overført f ra Anmeldelsesprojektet" er påført sagen.
3.2 Videregivelse til anden myndighed
SKAT skal videregive oplysninger til en anden myndighed, hvis oplysningerne skønnes at være af
væsent lig betydning for en anden forvaltningsmyndighed. Det kan fx. være til kommuner, Arbejds-
t ilsynet, Fødevarestyrelsen og politiet.
Underretningen skal sendes som post eller som sikker mail.
Uopfordret videregivelse af oplysninger kan eksempelvis ske, hvis der er en mistanke om en
lovovertrædelse - uanset om denne er begået hændeligt, uagtsomt eller forsætligt - og hvis
oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres
og dermed berigtiges.
Lovhjemlen til at videregive oplysningerne til en anden myndighed - når videregiveisen sker uden
anmodning fra den anden myndighed - er forvaltningslovens § 28, stk. 2 nr. 3 Uuridiske personer)
samt for personer og personligt ejede virksomheder reglerne i persondata'loven:
• Behandlingsreglerne gælder for oplysninger af almindelig fortrolig karakter som fx
oplysninger om enkeltpersoners indtægts- ogformueforhold, samt ikke-fortrolige
oplysninger som fx almindelige adresseoplysninger. Se persondat alovens § 6.
• Behandlingsreglerne gælder endvidere for oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold som fx oplysninger om race, religion og helbredsforhold samt strafbare forhold og
væsentlige sociale problemer. Se persondatalovens §§ 7 og 8.
• Oplysninger om rent private forhold kan videregives efter persondataloven, både af hensyn
til ("nødvendig for") den afgivende og den modtagende myndigheds sagsbehandling. Se
persondatalovens § 8, st k. 2, nr. 3.
Efter reglerne i persondatalovens kapitel 8, skal SKAT orientere den anmeldte om oversendelsen
samtidig.
Der henvises i øvrigt til " Retningslinier for samarbeide med andre myndigheder og navnlig
politiet".
4. Vurdering og prioritering af anmeldelser og kontroloplysninger
Resterende anmeidelser, som ikke kan videresendes til andre afdelinger elier projekter, arkiveres i
en landsdækkende sagspool. Her udtages sagerne til en event uel kontrol ud fra en prioritering i
forhold til risi ko og væsentlighed.
Version o·1 - juli 2015 12
UKS Side 1640
U
K
S
4.1 Prioritering af sager til kontrol
Anmeldelser på borgere eller virksomheder skal visiteres ud fra en sam let væsentligheds- og
risikovurdering, hvor unddragelsens omfang, anmeldelsens karakter og muligheden for en
kontrolhandling vægtes.
"Prioritering 1 - ' er sager vedrørende borgere og virksomheder, som formodes bevist ikke at
ville overholde reglerne.
11
Prioritering 2 - Guf" er sager vedrørende borgere og virksomheder, som ikke har viljen til at
overholde reglerne, men som kan påvirkestil det via en særlig indsats
11
Prioritering 3 - ej udvalgt til kontrol" er sager vedrørende borgere og virksomheder, som har
viljen til at overholde reglerne, også selvom det ikke altid lykkes, og sager, der reelt er uinter-
essante fx. ukonkrete anmeldelser.
Sager med prioritet"Prioritering 3 - ej udvalgt til kontrol" lukkes straks.
Eksempler på prioritering:
Prioritering 1 - Rød
En oplysning om, at der er tilgået den anmeldtes konto store beløb fra en erhvervsdrivende.
Anmeldte står uden indt,egt i SKATs systemer.
Prioritering 2 - Gul
Anmeldelse om udeholdte huslejeindtægter i en ejendom, hvor anmeldte også selv bor. Der er
ikke ved lagt yderligere dokumentat ion. Umiddelbart kan det ikke ses, om der er tale om værel-
sesudlejning.
Prioritering 3 - ej udvalgt til kontrol
Fx. oplysninger om: salg af privat indbo, ukonkrete anmeldelser og anmeldelser, der har karakter
af personlige stridigheder.
5. Faglige problemstillinger
5.1 Videregivelse til Særlige Kontrol
Når en sag visiteres eller kontrolleres i projekt "Anmeldelser og kontroloplysninger m.m.", skal
sager, der er relevante for Særlig Kontrol overføres til dem. Særlig Kontroi skal udelukkende tage
sig af særlige (komplekse) kontrolsager, hvor der er en tydelig indikation af overtrædelse af
straffeloven § 289/ 289a.
Den interne meddelelse af 20. april 2015 beskriver retningslinjerne for oversendelse af
kontrolsager mellem Særlig Kontrol og andre afdelinger i Indsats - se bilag 3.
5.2 Ledelsesinvolvering og VIP Sager
I forbindelse med visiteringen af en sag, kan vi støde på sager, der kræver en ledelsesmæssig
involvering.
Version 01 -juii 2015 13
UKS Side 1641
U
K
S
Når dette sker under visiteringen, oprettes sagen i SKAT Ligning med E
~
n projektejer som
sagsbehandler, og der sendes en mail til projektejeren med b1
egrundelse for oversendelse samt en
beskrivelse af forholdet.
Den Interne meddelelse af 12. februar 2013 beskriver orienteringsforpligtelsen i forbindelse med
sagsbehandling af sager af særlig eller principiel karakter - såkaldte VIP-sager.
Der beskrives, hvilken type sager man som medarbejder skal være opmærksom på, og hvordan der
orienteres videre om sagerne i systemet .
Der henvises endvidere til retningslinjer om ledelsesinvolvering jf. "Retningslinjerfor
kvalitetssikring af afgørelser i kontrolsager (ledelsesinvolvering/-godkendelse")
http://info.ccta.dk/SKAT.aspx?old=2l35076&vld=209727. Retningslinjerne for ledelsesinvolvering og
processen for VIP sager er yderligere præciseret for afdelingen Visitering og Kontrol på afdelingens side på
sharepoint: Visitering og Kontrol.
6. Kontrol
6.1 Sager til kontrol i projekt "Anmeldelser og kontroloplysninger m.m."
De kontrolegnede sager, der ikke er overført til andre afdelinger eller projekter, er prioriteret: og
overført til landsdækkende sagspools. Projektet har ansvaret for at behandle disse sager.
Den enkelte sagsbehandler tilrettelægger selv kontrollerne. Der vil ofte være tale om moms og
skattekont rol.
Som det fremgår under punkt 2.1.3 "Modtagelse af andre oplysninger" samt punkt 4.1 "Priorite-
ring af sager til kontrol", er sagerne meget forskelligartede. Der henvises til de øvrige
kontrolmanualer bl.a. "Udførelse af varslet virksomhedskontrol" samt " Uanmeldte kontroller"- se
sharepointet for Indsats: Kontrolmanualer - Alle dokumenter.
Drejebogen for projekt"Anmeldelser og kontroloplysninger m.m." indeholder en detaljeret beskri-
velse af praktikken omkring sagsbehandlingen, fx hvordan sagerne fremfindes i sagspools og
hvorledes de nfrapporteres.
7. BHag
Version 01 - juli 2015 14
UKS Side 1642
U
K
S
Bilag 1
Skatteforvaltningslovens § 17 - tavshedspligt
§ 17. Skattemyndighederne skal under ansvar efter§§ 152,152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget
tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,
erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, sol'n de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med.
Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale
med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed,
gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre følgende oplysninger om
skattepligtige efter selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, og§ 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskatriingslovens § l.,
medmindre de pågældende er fritaget for selvangivelsespligt efter skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller
fondsbeskatningsloven§ 15, stk. 2 eller 3:
1) Den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår.
2) Årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår.
3) Den beregnede skat for indkomst året.
4) Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller fon dsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af, og
om selskabet rn.v. beskattes efter tonnageskatteloven.
Stk. 3. For selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskatteloven omfatter stk. 2, nr. 1-3, t illige oplysninger vedrørende
selskabets kulbrinteindkomst m.v.
Stk. 4. Indgår selskaoet m.v. i en sambeskatning, kan oplysningerne efter stk. 2, nr. 1-3, offentliggøres samlet for de
sambeskattede selskaber m.v. med angivelse af, hvilke selskaber m.v. der indgår i sambeskatningen.
Version 01 - juli 201 5 15
UKS Side 1643
U
K
S
Bilag 2
Behandling af personoplysninger - uddrag af persondataloven
Oplysningspligt over for den registrerede
§ 28. Ved indsamling af oplysninger hos den registrerede skal den dataansvarlige el ler dennes repræsentant give den
registrerede meddelelse om følgende:
1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants identitet.
2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.
3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er
indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.:
a) Kategorierne af modtagere.
b} Om det er obligatorisk elle,· frivilli5
't at besvare stillede spørgsmål samt mulige følger af ikke at
svare.
c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte
oplysninger.
§ 29. Hvor oplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede, påhviler det den dataansvarlige eller dennes
repræsentant ved registreringen, eller hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand,
senest når videregiveisen af oplysningerne finder sted, at give den registrerede meddelelse om følgende:
1) Den dataansvarliges og dennes repræsentants ident itet.
2) Formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt.
3) Alle yderligere oplysninger, der under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er
indsamlet, er nødvendige for, at den registrerede kan varetage sine interesser, som f.eks.:
a) Hvilken type oplysninger det drejer sig om.
b) Kategorierne af modtagere.
c) Om reglerne om indsigt i og om berigtigelse af de oplysninger, der vedrører den registrerede.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis den registrerede allerede er bekendt med de i nr. 1-3 nævnte
oplysninger, eller hvis registreringen eller videregiveisen udtrykkeligt er fastsat ved lov eller bestemmelser fastsat i
henhold til lov.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder heller ikke, hvis underretning af den registrerede viser sig umulig eller er
uforholdsmæssigt vanskelig.
§ 30. Bestemmelserne i§ 28, stk. 1, og§ 29, stk. 1, gælder ikke, hvis den registreredes interesse i at få kendskab til
oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende
selv.
Stk. 2. Undtagelse fra bestemmelserne i § 28, stk. 1, og§ 29, stk. 1, kan tillige gøres, hvis den registreredes interesse i
at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til offentlige interesser, herunder navnlig til
1) statens sikkerhed,
2) forsvaret,
3) den offentlige sikkerhed,
4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller· i forbindelse med brud på
etiske regler for lovregulerede erhverv,
5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske Union,
herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, og
6} kontrol-, tilsyns- eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et led i den
offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3-5 nævnte områder.
Version 01 - juli 201 5 16
(
UKS Side 1644
U
K
S
Den registreredes indsigtsret
§ 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt
der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives
den registrerede meddelelse om,
1) hvilke oplysninger der behandles,
2) behandlingens formål,
3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4
uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår
afgørelsen kan forventes at foreligge.
§ 32. Bestemmelserne i § 30 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages
fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i offentlighedslovens § 2 samt§§ 7-11 og 14.
Stk. 3. Der er ikke ret til indsigt i oplysninger, der behandles for domstolene, hvis oplysningerne indgår i tekst, som
ikke foreligger i endelig form. Dette gælder dog ikke, hvis oplysningerne er videregivet til en tredjemand. Der er ikke
ret til indsigt i voteringsprotokoller og andre referater af domstolenes rå dslagning samt materiale udarbejdet af
domstolene til brug for rådslagningen.
Stk. 4. Bestemmelsen i§ 31, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne udelukkende behandles i videnskabeligt
øjemed, eller hvor oplysningerne kun opbevares i form af personoplysninger i det tidsru m, som kræves for at
udarbejde statistikker.
Stk. 5. For behandling af oplysninger på det strafferetlige område, der foretages for den offentlige forvaltning, kan
justitsministeren fastsætte undtagelser fra retten til at få oplysninger efter§ 31, stk. 1, for så vidt bestemmelsen i
§ 32, stk. 1, jf. herved § 30, må antages at medføre, at begæringer om ret til indsigt i almindelighed må afslås.
§ 33. En registreret person, der har fået meddelelse efter§ 31, stk. 1, har ikke krav på ny meddelelse før 6 måneder
efter sidste meddelelse, medmindre der godtgøres en særlig interesse heri.
§ 34. Meddelelser i henhold til§ 31, stk. 1, skal på begæring gives skriftligt. Itilfælde, hvor hensynet til den
registrerede taler derfor, kan meddelelse dog gives i form af en mundtlig underretning om indholdet af oplysningerne.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsæt te regler om betaling for meddelelser, som gives skriftligt af private virkso mheder
m.v.
Øvrige rettigheder
§ 35. Den registrerede kan til enhver tid over for den dataansvarlige gøre indsigelse mod, at oplysninger om
vedkommende gøres til genstand for behandling.
Stk. 2. Hvis indsigelsen efter stk. 1 er berettiget, rnå behandlingen ikke længere omfatte de pågældende oplysninger.
§ 36. Fremsætter en forbruger indsigelse herimod, må en virksomhed ikke videregive oplysninger om den pågældende
til en anden virksomhed med henblik på markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed
i dette øjemed.
Stk. 2. Inden virksomheden videregiver oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed med henblik på
markedsføring eller anvender oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, skal den undersøge i
CPR, om forbrugeren har frabedt sig henvendelser i markedsføringsøjemed. Inden oplysninger om en forbruger, der
Version 01 - juli 2015 17
UKS Side 1645
U
K
S
ikke i CPR har frabedt sig sådanne henvendelser, videregives eller anvendes som nævnt i 1. pkt., skal virksomheden
tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at gøre indsigelse efter stk. 1. Forbrugeren skal samtidig gives
adgang til på en nem måde inden for to uger at gøre sådan indsigelse. Oplysningerne må ikke videregives, inden
fristen til at gøre indsigelse er udløbet.
Stk. 3. Henvendelse til forbrugeren efter stk. 2 skal i øvrigt ske i overensstemmelse rned reglerne i
markedsføringslovens § 6 a og regler udstedt i medfør af markedsføringslovens§ 6 a, stk. 6.
Stk. 4. Virksomheden kan ikke kræve betaling for behandlingen af en indsigelse.
§ 37. Den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigt ige eller vildledende eller på
lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser· udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person
fremsætter anmodning herom.
Stk. 2. Den dataansvarlige ska I underrette den tredjemand, hvortil oplysningerne er videregivet, om, at de videregivne
oplysninger er berigtiget, slettet eller blokeret i henhold til stk. 1, hvis en registreret person fremsætter anmodning
herom. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt vanskelig.
§ 38. Den registrerede kan tilbagekalde et samtykke.
§ 39. Fremsætter en registreret person indsigelse herimod, kan den dataansvarlige ikke foranstalte, at den
registrerede undergives afgørelser, der har retsvirkninger for eller i øvrigt berører den pågældende i væsentlig grad,
og som alene er truffet på grundlag af elektronisk databehandling af oplysninger, der er bestemt til at vu r·dere
bestemte personlige forhold.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
1) den pågældende afgørelse træffes som led i indgåelsen eller opfyldelsen ilf en aftale, såfremt den
registreredes anmodning om indgåelse eller opfyldelse af aftalen er blevet efterkom met eller der findes
passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes berettigede interesser eller
2) den pågældende afgørelse er hjemlet i en lov, der indeholder bestemmelser til beskyttelse af den
registreredes berettigede interesser.
Stk. 3. Den registrerede har ret til hos den dataansvarlige snarest muligt og uden ugrundet ophold at få at vide, hvilke
beslutningsregler der ligger bag en afgørelse som nævnt i stk. 1. § 30 finder tilsvarende anvendelse.
§ 40. Den registrerede kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplysninger vedrørende den
pågældende.
Version 01 - juli 201 5
UKS Side 1646
U
K
S
Bilag 3
Retningslinjer for oversendelse af kontrolsager mellem Særlig Kontrol og andre
afdelinger i Indsats
Dato for udsendelse
Til
Sagsnummer
Dokumenttype
Resume
Hvad er nyt?
1. I ndledning
20 apr 2015 09 :27
Ledere og medarbejdere beskæftiget med kontrolsager, hvor skatte- ,
afgifts- eller toldlovgivningen eller straffeloven kan være overtrådt
15-1062320
Intern meddelelse
Meddelelsen beskriver, hvilke sager Sær.
lig Kontrol skal behandle, og
hvornår og hvordan de oprettes
Afdelingsnavne og kontaktoplysninger er opdateret og terminologien
'tydelig indikation' er anvendt konsekvent. Endvidere er indsat et nyt
afsnit om sparring med JL1ridisk Administration ved tvivl om en sags
strafferet lige aspekter.
Særlig Kontrol skal udelukkende tage sig af særlige {komplekse) kontrolsager, hvor der er en
tydelig indikation af overtrædelse af straffeloven.
Følgende sager skal behandles i Særlig Kontrol:
• Alle sager, hvor der er en tydelig indikation for, at der foreligger en overtrædelse af
straffelovens § 289 og § 289 a (500.000 kr. pr. skatte- eller afgiftstype).
• Andre sager, hvor der i øvrigt er indikation af, at der foreligger en overtrædelse af
straffelovens kap. 28 om formuefo rbrydelser sa mt straffelovens § 171 om
dokumentfalsk, hvor der er tale om betydelige beløb (500.000 kr.), Overtrædelse af
disse bestemmelser forekommer ofte i sager, hvor der samtidig begås overtrædelser af
straffelovens§ 289. Det er nødvendigt at lave en samlet vurdering af sagerne af
hensyn til den politimæssige efterforskning.
• Sager vedrørende de 3 driftsopgaver placeret i Særlig Kontrol: Momskarruselsvig,
organiseret EU-købssvig mv., særlige persongrupper og organiseret kædesvig.
Særlig Kontrol kan som udgangspunkt ikke starte konkrete sager af egen drift.
I følgende tilfælde kan Særlig Kontrol dog initiere konkrete sager:
• Sager, der er en følge af sager modtaget fra øvrige afdelinger i Indsats, og hvor der er
en tydelig indikation for overtrædelse af straffeloven .
• Sager, hvor det er nødvendigt, at sagerne behandles i sammenhæng af hensyn til
opgørelsen af skatte-/ afgiftskravet og/eller af hensyn til straffesagen.
• Sager omfattet af driftsopgaverne i Særlig Kontrol.
2. Hvordan konstateres og dokumenteres det:, at der er t ale om en sag, der skal
be!handles i Særlig Kontrol?
Version 01 - juli 2015 19
UKS Side 1647
U
K
S
2.1. Hvornår konstateies det, at der er tale om en straffesag?
En sag skal overføres til Særlig Kontrol straks det konstateres, at der er en tydelig indikation
af, at en enkeltperson eller juridisk person har overtrådt de i pkt. 1 nævnte bestemmelser i
straffeloven.
2.2. Hvordan konstateres det, at en sag beløbsmæssig henhører under Særlig
Kontrol?
Der skal være en indikation af, at der er tale om en unddragelse af betydelig størrelse. I nogle
sager vil det kræve en forundersøgelse af sagen, herunder evt. nogle foreløbige opgørelser af
unddragelsen. I andre sager vil det være helt åbenlyst, at der er sket en overtrædelse af
straffeloven, der utvivlsomt vil medføre unddragelser på over 500.000 kr. pr. skatte- eller
afgiftstype.
Ved tvivl om en sags strafferetlige aspekter kan indsatsmedarbej dere sparre med Juridisk
Administration. I indsatsprojekterne kan sparring ske med projektets kontaktperson fra
Juridisk Ad m inistration.
Ved tvivl om en sags øvrige aspekter kan indsatsmedarbejdere sparre med udvalgte
kontaktpersoner fra Særlig Kontrol. Liste over disse kontaktpersoner
(sagstypeansva rlige) findes her.
2.3 Hvordan konstateres det, at der er tale om en sag vedrørende Særlig Kontrols
driftsopgaver?
En sag ska l overdrages til Særlig Kont rol, når det konstateres, at sagen vedrører en de
driftsopgaver, der varetages af afdelingen. Særlig Kontrol varetager følgende driftsopgaver:
Momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig mv.
Driftsopgaven momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig mv. er en driftsopgave, hvis formål
det er at bekæmpe og begrænse SKATs og EU's tab på svig begået indenfor denne type af
transaktioner.
Momskarruselsvig er handler mellem EU-lande, hvor der benyttes "missing traders", dvs.
virksomheder, der ikke afregner skatter og afgifter, som de skal. Konceptet benytter oftest
meget komplekse handelsmønstre med mange selskaber mv. (
Organiseret kædesvig
Organiseret kædesvig forekommer, hvis en kæde af afgiftspligtige personer/vi rksomheder, der
leverer varer eller ydelser mod vederlag, svigagtigt som 1. led i kæden undlader at angive og
betale moms, skat mv., og et eller flere led i kæden ved eller burde vide, at det første led
handler svigagtigt.
Organiseret kædesvig forekommer også, når et eller flere led i kæden udsteder falske/ fi ktive
fakturaer som grundlag for uberettigede fradrag i et eller flere led i kæderne.
Indsatsen mod organiseret kædesvig retter sig mod handel med ydelser i kæder relateret til
virksomheder/personer, der systematisk unddrager moms og skat,
Særlige persongrupper
Der er særlig opmærksomhed på personer, som tidligere er dømt for økonomisk kriminalitet.
Version 01 - juli 201 5 20
UKS Side 1648
U
K
S
Sagerne indeholder ofte betydelige ikke-markedsmæssige transaktioner mellem personer og
selskaber med interessesammenfald samt ubeskattede udlodninger i millionklassen. Formålet
med sviget er i overvej ende grad finansiering af levevis, der ikke stå r i forhold til oplyste
indkomst- og formueforhold (fx white collar crime).
I disse sager anvendes familie, venner, rådgivere og stråmænd ofte til at bidrage eller dække
over sviget.
2.4. Dokumentation af sagen
Der er oprettet et skema i SKAT Ligni.ng. Skemaet anvendes til dokumentation af, hvornår der
er en tydelig indikation af, at der foreligger en overtrædelse af straffeloven, eller at en sag er
omfattet af driftsopgaverne i Særlig Kontrnl.
Skemaet skal udfyldes umiddelbart efte r, at betingelserne ovenfor foreligger. Øvrige afdelinger
i Indsats foretager herefter ikke videre arbejde i sagen, og sagen overdrages til Særlig Kontrol.
Det udfyldte skema anvendes herefter i fo rbindelse med visitation af sagerne i Særlig Kontrol.
Skemaet findes i SKAT Ligning under Sagsnotater -> Generelle-> Overdragelse af sag til
Særlig Kontrol fra øvrig Indsats.
3. Visitering af sager
3.1. Visitering af sager fra øvrig Indsats til Særlig Kontrol
Særlige Kontrol har oprettet en postkasse (SSK.Indsats@Skat.dk} til modtagelse af sager fra
øvrig Indsats. Alle sager reg istreres i et regneark og visiteres af udvalgte personer i Særlig
Kontrol .
3.2 Oversendelse af sager fra Visitering og Kontrol
Visitering og Kontrol modtager alle henvendelser fra politi og andre myndigheder, herunder
oplysninger om hvidvask.
Visitering og Kontrol videresender alle sager, hvori der er en tydelig indikation af, at der
foreligger en overtrædelse af straffeiovens § 289 eller straffel ovens kap. 28 samt § 171 , til
Særlig Kontrol. Dette gælder ogs~ for sager og henvendelser vedrørende driftsopgaverne i
Særlig Kontrol.
3.3 Oversendelse af sager fra Særlig kontrol ti! øvrig Indsats
Særlig Kontrol oversender alle sager, der ikke henhører under Særlig Kontrol, til øvrig Indsats.
Hvis en sag henhører under et proj ekt, fremsendes sagen til projektej eren.
Hvis sagen ikke henhører under et projekt, fremsendes sagen til en
postkasse (anmeldelse@skat.dk) i Visitering og Kontrol t i.
I v,
isitering . Ved videregivelse af
kontroloplysninger skal indberetningsskema 49.111 anvendes, j f. Proces for interne
kontroloplysninger og åbenbare fejl.
3.4. Uenighed om visitering af en sag
Version 01 - juli 2015 21
UKS Side 1649
U
K
S
Hvis Særlig Kontrol og øvrig Indsats ikke er enige om, i hvil ken afdeling sagen ska l placeres,
aftales placeringen af sagen mellem underdirektørerne i de relevante afdelinger.
Version 01 - juli 2015 22
UKS Side 1650
U
K
S
Bilag 4
Videregivelse af oplysninger til anden forvaltningsmyndighed
Uddrag af forvaltningsloven
Videregive/se afoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed
§28. ror videregivelse af oplysninger orn enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed gælder
reglerne i § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 i lov om behandling af personoplysninger, jf. denne lovs § 1,
stk. 3.
Stk. 2. Oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er omfattet af stk. 1, må kun videregives til en anden
forvaltningsmyndighed, når
1) den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke,
2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, eller
3) det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller t'or en afgørelse,
myndigheden skal træffe.
Stk. 3. Ved samtykke efter stk. 2, nr. 1, forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorve.'<l den,
oplysningen angår, indvilger i, at oplysningen videregives.
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan tilbagekaldes.
Stk. 5. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig
myndighed efter stk. 2.
Uddrag af persondataloven
§8. For den offentlige fo1valtning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og
andre rent private forhold end de i § 7, stk. 1, nævnte, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens
opgaver.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger må ikke vider·egives. Videregivelse kan dog ske, hvis
1) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregiveisen,
2) videregiveisen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de
interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
3) videregiveisen er nødvendig for udføreisen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe, eller
4) videregiveisen er nødvendig for udførelsen af en persons eller virksomheds opgaver for det offentlige.
Stk. 3. Forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, må kun videregive de i stk. 1 nævnte
oplysninger og de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, hvis betingelserne i stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis
videregiveisen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller
kontrolopgaver.
Stk. 4. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold
end de i § 7, stk. 1, nævnte, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske,
hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.
Stk. 5. De i stk. 4 nævnte oplysninger må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan
dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende
selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.
Stk. 6. Behandling af oplysninger i de tilfælde, der er reguleret i ~1:k. 1, 2, 4 og 5, kan i øvrigt finde sted, hvis betingelserne i
§ 7 er opfyldt.
Stk. 7. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun føres fur en offentlig myndighed.
Version 01 - juli 2015 23
UKS Side 1651
U
K
S
Bilag 5
SKATs behandling af anmeldelser om overtrædelser af skatte- og
afgiftslovgivningen, herunder anonyme anmeldelser
Dokumentets dato
Datto for
offentliggørelse
5KM-nummet
Myndighed
Sagsnummer
Dokument type
Overordnede emner
Emneord
Resume
R
.eference( r)
Henvisning
Henvisning
Henvisning
Redaktionelle noter
22 jan 2015
22 j an 2015 13:00
SKM201 5.54.SKAT
SKAT, Jura
15-0047227
Styresignal
Skat
An meldelser, indsigt, anonymitet, oplysningspligt
SKAT præciserer retningslinjerne i forbi ndelse med anme,
ldelser,
herunder anmeldelser hvor anmelder ønsker at være anonym .
Persondataloven
Den ju ridiske vejledning 2014-2, afs-nit A.A.6.3.
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.6.1. 2.7.
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.7.4.10.
Denne ophæver SKM2014.573.SKAT
SKAT modtager løbende anmeldelser om overtrædelser af skatte-· og afgiftslovgivningen.
Der g1
ælder følgende retningslinjer:
SKAT kan ikke give anonymitet, når der modtages telefon iske eller skriftlige anmeldelser, hvor
anmelderen oplyser sit navn, men samtidig tilkendeg iver, at vedkommende ønsker at være
anonym . Det samme gælder anonyme telefoniske eller skriftlige anmeldelser, hvor der fore-
ligger forhold eller omstændigheder, der gør, at anmelder kan identificeres.
Når SKAT modtager en anmeldelse
Der findes hverken i persondataloven eller anden lovgivning regler om, at en anmeldelse skal
indeholde identifikationsoplysninger om anmelder. Anmelder kan derfor vælge, om vedkom-
mende vil oplyse sit navn og adresse eller være anonym.
An meldelse kan ske til SKAT ved brev, telefon , mail og digitalt via blanket på www.skat.dk.
Det gælder også anonym anmeldelse.
Når SKAT modtager en anmeldelse på telefon, og anmelderen oplyser eget navn, men ønsker
at være anonym, skal SKAT gøre anmelderen opmærksom på, at SKAT har notatpligt. Det
Version 0·
1 - juli 201 5 24
UKS Side 1652
U
K
S
betyder, at SKAT skal notere indholdet af de mundtl ige oplysninger, herunder navnet p~ den,
der giver SKAT oplysningerne.
Når SKAT modtager en anmeldelse ved brev, digitalt via www.skat.dk eller e-mail - med
tilsvarende oplysninger om anmelders navn mv. og ønske om anonymitet - skal dokumentet
scannes og/ eller j ournaliseres som helhed . Det betyder, at både identifikationsoplysninger og
oplysninger om ønsket anonymitet vil være registreret hos SKAT.
Alle sådanne registrerede oplysninger vil være omfattet af persondatalovens regler om indsigt
og forvaltni ngslovens regler om partsaktindsigt for den anmeldte.
Retningslinjerne gælder fra offentliggørelsen af styresignalet.
Samtidig ophæves SKM2014. 573.SKAT
Version 01 - juli 2015 25
UKS Side 1653
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Hej Christian
Til orientering.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: Sven Nielsen
Sendt: 5. august 2015 08:44
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Dorthe Pannerup Madsen
5. august 2015 09:52
Christian Baden Ekstrand
VS: VS: Fortroligt - udbytteskat
Emne: SV: VS: Fortroligt - udbytteskat
Hej Dorthe
Der er ikke foretaget refusion til nogle af de nævnte selskaber
Venlig hilsen
Sven
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 4. august 2015 21:42
Til: Sven Nielsen
Emne: VS: VS: Fortroligt - udbytteskat
Hej Sven
Hvad siger du til disse selskabsnavne?
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: Christian Baden Ekstrand
Sendt: 4. august 2015 09:09
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: VS: Fortroligt - udbytteskat
Hej Dorthe
Det kunne være disse selskaber der er den endelige modtager af den tilbagesøgte udbytteskat
UKS Side 1654
U
K
S
Vh
Christian
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 3. august 2015 21:02
Til: Christian Baden Ekstrand
Emne: SV: VS: Fortroligt - udbytteskat
Hej Christian
Hvad med torsdag den 6. august 2015 kl 11.00, så er Sven Nielsen også i HTA.
Har du haft kontakt til kollegerne i Store Selskaber?
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Christian Baden Ekstrand
Sendt: 3. august 2015 20:59
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Re: VS: Fortroligt - udbytteskat
Jeg skal se hvad jeg kan finde til dig imorgen - ellers skal jeg måske komme til Taastrup - så vi sammen kan se på
modtagerne
Vh
Christian
Sendt fra min iPhone
Den 03/08/2015 kl. 20.56 skrev Dorthe Pannerup Madsen <Dorthe.Pannerup@Skat.dk>:
Hej Christian
Har du oplysningerne på selskaberne, som tilbagesøger- den endelige modtager?
Jeg kontakter dig - i løbet af tirsdag den 4. august 2015.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
--------
Fra: Sven Nielsen
Sendt: 3. august 2015 17:36
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Fortroligt - udbytteskat
2
UKS Side 1655
U
K
S
Hej Dorthe
Vi modtager mange ansøgninger fra Goal Taxback, Acupay og SynTax- herunder også ansøgninger
til selskaber i Malaysia.
Vi registrerer ansøgningerne under udbyttemodtagernes navne og ikke under de nævnte
"mellemled".
Faktisk har Sarah i dag behandlet ansøgninger fra Acupay hvor modtagerne er selskaber i Malaysia -
så dem holder vi tilbage.
Vi er nødt til at få navnene på de selskaber der tilbagesøger- den endelige modtager.
Venlig hilsen
Sven
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 3. august 2015 14:04
Til: Sven Nielsen
Emne: VS: Fortroligt - udbytteskat
Hej Sven
Vil du meget hurtigt se på nedenstående navne og give mig besked om, hvorvidt der er foretaget
udbetaling af udbytteskat.
Hvis der ligger ansøgninger om refusion om udbytteskat, som ikke er behandlet færdig, så skal ikke
udbetales, før forholdene er blevet undersøgt nærmere.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: Christian Baden Ekstrand
Sendt: 3. august 2015 12:05
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Fortroligt - udbytteskat
Hej Dorthe
Hermed lidt oplysninger til det jeg søger:
Fra anmeldelsen :
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og Malaysia, gennem
skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en øved navn Labuan. Et større antal selskaber
(18?) har under foregivende af, at eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4
udenlandske selskaber der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter, formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale" lånte" aktier som cirkulerer
rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af en eller måske ialt tre engelske
statsborgere, men som vist alle bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som
ejer Solo Capital concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor må figurere på listen over
dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GI~.
3
UKS Side 1656
U
K
S
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
'-llllagcOOl .wg
~a·rlige h:ontrol
',.i:rllg Konu 111 3
Kratli1~rg ~36, .i48tl F1 cJcn\b,1rg
L-nmil Chris1ian.Ekstrn11dra1Skat.dl.
Idcron: 1+45) 72 37 Ol 95
4
UKS Side 1657
U
K
S
UKS Side 1658
U
K
S
UKS Side 1659
U
K
S
2
UKS Side 1660
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Hella Christian
7. august 2015 10:09
Christian Baden Ekstrand
FW: - Alleged Dividend Arbitrage Fraud - Solo Capital Partners
Ltd/Sanjay SHAH
Would it be posslble to discuss this matter face-to-face rather than over the telephone? If that suits
you we would be happy to trave! over to see you early next week. This would also allow you to have
your Chief and any other colleagues present as required.
Let me know what you think.
I will emall over the matters we would like to discuss with you shortly.
Kind regards
Financial Conduct Authority
From:
Sent: 07 August 2015 07:37
To: 'Christian Baden Ekstrand'
Subject: RE: - Alleged Dividend Arbitrage Fraud - Solo Capltal Partners Ltd/Sanjay SHAH
Good Morning Christian
Thank you for your email.
We would definitely like to speak to you about this matter and are happy to call you an Monday.
We are having an internal meeting this morning and I will email you later with the areas we wish to
cover with you.
UKS Side 1661
U
K
S
I look forward to speaking with you on Monday.
Kind regards
Ø'r .a
~
Financial Conduct Authority
--------------- ·-- -
From: Christian Baden Ekstrand [mailto:Christian.Ekstrand@Skat.dk]
Sent: 07 August 2015 07:17
To:
Subject: - Alleged Dividend Arbitrage Fraud - Solo Capital Partners Ltd/Sanjay SHAH
Good Morning
I spoke to yesterday and he mentioned that you want to call me and discuss the matters about SOLO
Capital
I think that, I need to speak with my chief and my organization before discussing the matters with you.
She's unfortunately Off today.
I would kindly ask you if could call me Monday around noon instead?
Look forward to hearing from you. lf possible you can e-mail me with same of your thoughts.
Kind regards and have a nice weekend
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
SKAT
Særligl' Kontrol
'\ærlig 1-..,mlhll J
f.:.ra1~1c1 g 21(, 341!0 I n:dcn,horg
2
UKS Side 1662
U
K
S
UKS Side 1663
U
K
S
2
UKS Side 1664
U
K
S
3
UKS Side 1665
U
K
S
From: Christian Baden Ekstrand [mailto:Christlan.Ekstrand@Skat.dk]
Sent: OS August 2015 10:10
To: (RIS FCLO )
Subject: SV: Dividend Arbitrage (WHT) Fraud - Denmark [OFFICIAL-SENSmVE]
Hi
Thank you for caIling me
As I mentioned on the phone -we are dealing with 4 reclaim agents (below)
Goal Taxback LIM
Syntax GIS LTD
The Tim Partneres
ACUPAY
The informer told us, that the agents make the claim for refund the Danish dividend on behalf of similar companies
belonging to Sanjay Shah
UKS Side 1666
U
K
S
The informer mentioned fx.
Solo Capital Dubai
Matis Cayman Ltd
Athena Equity Trading
Pallas -do-
Pandia -do -
We haven't found anything yet, but we are going to try again tomorrow
I will Call you when our meeting has ended
Kind regards
Christian
2
UKS Side 1667
U
K
S
From: Christian Baden Ekstrand [mailto:Christian.Ekstrand@Skat.dk]
Sent: 31 July 2015 12:52
To: (RIS FCLO )
Subject: SV: Dividend Arbitrage (WHT) Fraud - Denmark ) [OFFiaAL-SENSmVE]
Hi
Thank you for your e-mail.
I have received the information mentioned below.
l'm not available today - therefore this short e-mail.
As I also explained to Kenn, the investigation is not on-going at the moment, but we are at collecting a lot of
information at the moment, to try figure out weather this is true or not.
Hopefully I can get back to you next week with further information to your inquiry.
Have a nice weekend
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
~ærligl' Kontrnl
\a:1hg h.onl1ul .i
k1,llbJc1g 1.~(,. 341HJ I rech:n,h11
rg
I -111.111 Chmtian.Ek~Lrand tiSkat.dk
lddun ( r -1 5 ) i2 37 (J ) 1)5
3
UKS Side 1668
U
K
S
From: Kenn Hoffmann Jensen [mailto:Kenn.Jensen@Skat.dk]
Sent: 30 July 2015 10:24
To: (RIS FCLO )
Cc: Christian Baden Ekstrand
Subject: SV: Dividend Arbitrage {WHT} Fraud - Denmark [OFFICIAL-SENSffiVE]
Hella
I have recieve the formal letter this morning from Lillian Birkemose.
BUT
There is already an officer on the case, and I had inform him about our communication so far.
The contact information to the case officer is:
d
UKS Side 1669
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fagkonsulent
Wl2254
723-70195
Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg
Christian.Ekstrand@Skat.dk
Regards
Kenn
5
UKS Side 1670
U
K
S
From: Kenn Hoffmann Jensen [mailto:Kenn.Jensen@Skat.dk)
Sent: 29 July 2015 13:21
To: (RIS FCLO )
Subject: Contact information.
Hella
I hereby send contact information.
6
UKS Side 1671
U
K
S
Med venlig hilsen
Kenn Hoffmann Jensen
SKAT
',a•rli1!t' l,11ntl'ol
'"t•rlig 1-:,mll,,I I
Ill-lg~~hc1i Alle -ll/-55. 2<,~(I Taa~l1up
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case of problems, please call
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient ar his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use or retain this message ar any part of it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for viruses by the Government Secure Intranet virus scanning service
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case ofproblems, please call
7
UKS Side 1672
U
K
S
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use or retain this massage or any part of it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original ofthis email was scanned for viruses by the Government Secure Intranet virus scanning service
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case of problems, please call
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/ar recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use or retain this message or any part of it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for viruses by the Government Secure Intranet virus scanning service
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
This email was scanned by the Government Secure Intranet anti-virus service supplied by Vodafone in
partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) In case of problems, please call
your organisations IT Helpdesk.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
The information in this e-mail and any attachments is confidential and may be subject to legal professional privilege.
Unless you are the intended recipient or his/her representative you are not authorised to, and must not, read, copy,
distribute, use or retain this message or any part of it. lf you are not the intended recipient, please notify the sender
immediately.
HM Revenue & Customs computer systems will be monitored and communications carried on them recorded, to
secure the effective operation of the system and for lawful purposes.
The Commissioners for HM Revenue and Customs are not liable for any personal views of the sender.
This e-mail may have been intercepted and its information altered.
The original of this email was scanned for viruses by the Government Secure Intranet virus scanning service
8
UKS Side 1673
U
K
S
supplied by Vodafone in partnership with Symantec. (CCTM Certificate Number 2009/09/0052.) This email
has been certified virus free.
Communications via the GSi may be automatically logged, monitored and/or recorded for legal purposes.
9
UKS Side 1674
U
K
S
UKS Side 1675
U
K
S
UKS Side 1676
U
K
S
UKS Side 1677
U
K
S
UKS Side 1678
U
K
S
Udbytteskat – anonym anmeldelse
Som følge af anonym anmeldelse til forretningsområdet Indsats, Særlig kontrol
har der været afholdt møde den 6. august 2015 med følgende mødedeltagere:
Christian Baden Ekstrand, Særlig kontrol 3
Maj-Britt Nielsen, Store Selskaber
Flemming Simonsen, Store Selskaber
Jeanette Nielsen, Udvikling Kundeservice
Sven Nielsen, Betaling og Regnskab
Sarah Bidstrup, Betaling og Regnskab
Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab
SKATs tavshedspligt blev indskærpet over for mødedeltagerne, da sagen
fortsat er under efterforskning i Særlig Kontrol 3, som ligeledes har modtaget
en kontrolmæssig bistandsanmodning fra England.
Anmeldelsen går på, at der udbetales refusion af udbytteskat til ca 180 selskaber,
som er modtaget på en liste fra anmelderen.
Der er tale om misbrug af dobbeltbeskatningsreglerne, hvor Malaysia og USA på
nuværende tidspunkt er ”særlige interessante”.
Udbetalingerne hvidvaskes i England og kanaliseres derfra videre ud til bag-
mændene for at ende i Dubai.
Det blev aftalt på mødet, at Særlig kontrol og Betaling og Regnskab sammen
skal gennemgå listen med de 180 selskaber for at konstatere, hvorvidt der er hold
i sagen samt fremfinde revisionssporet for udbetalingerne.
Efterfølgende er der udtaget en antal stikprøver, som viser, at der er hold i sagen
og denne vil kræve yderligere efterforskning i Særlig Kontrol.
Christian Baden Ekstrand taler med funktionsleder Lill Drost.
Notat
Inddrivelse
Betaling og Regnskab SAP38
Høje Taastrup
7. august 2015
SKAT
UKS Side 1679
U
K
S
De udtagne stikprøver opfylder de formelle regler til ansøgning samt tilhørende
dokumentation.
Jf de foreliggende oplysninger er der tale om fejlagtige udbetalinger svarende til
500 mio kr.
Betaling og Regnskab er blevet orienteret om, at der mandag den 10. august
2015 vil blive modtaget en ansøgning om refusion af udbytteskat vedrørende
aktier i TDC svarende til 10 mio £ (7,83 kr) = 78,3 mio kr.
De modtagne ansøgninger om refusion af udbytteskat kan stoppes med henvis-
ning til § 69B i Kildeskatteloven:
»§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2,
modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt
kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverens-
komst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-
terselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en fælles
ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6
måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbage-
betaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skatteplig-
tige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke
foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt,
afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere
hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve
sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.«
Der skal træffes beslutning om, hvor sagsbehandling af sagerne, hvor der iværk-
sættes udbetalingsstop skal ansvarsplaceres.
Betaling og Regnskab, SAP38, Høje Taastrup har ikke kompetencer hertil.
Dorthe Pannerup taler med René Frahm Jørgensen.
Endvidere skal der foretages gennemgang af den sagspool vedrørende refusion af
udbytteskat, som Betaling og Regnskab har liggende for at sagerne kan visiteres
til sagsbehandling for eventuel udbetalingsstop.
Ansvaret for denne opgave ligger i SAP38, Høje Taastrup.
Dorthe Pannerup
UKS Side 1680
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jens Sørensen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen; Anne Munksgaard
Emne: Fortroligt: Anmeldelse - udbytteskat
Dato: 7. august 2015 12:39:04
Vedhæftede filer: udbytteskat anmeldelse.docx
Prioritet: Høj
Følsomhed: Fortroligt
Hej Jens
Vi er blevet kontakte fra Særlig kontrol angående en anmeldelse. Der er afholdt møde i går med
deltagere fra Særlig kontrol, Store Selskaber, Kundeservice (procesejer) og os – vedhæfter det
referat, der er udarbejdet fra Dorthes side. Vi indgår i den efterfølgende afdækning af det evt.
problem.
Dette er en early warning – og skal behandles fortroligt. Jeg blev i formiddags ringet op af
Susanne Thorhauge (procesejer), der oplyste mig at hun havde givet Jonatan en mundtlig
orientering – og at Jonatan skulle have møde med Erling A. senere i dag i anden anledning, hvor
denne sag måske ville blive nævnt.
@Anne: Forsøgt at ringe til dig i dag og har indtalt en besked. Jeg tænker at du allerede har
orienteret om den mulige sag til Jim & Jesper R.
Mvh René
UKS Side 1681
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anne Munksgaard
7. august 2015 15:26
Lill Helene Drost
Christian Baden Ekstrand
Vedhæftede filer:
Re: Svindel med udbytteskat - Sanjay Shah og SOLO Capital
image003Jpg
Hej, jeg går ud fra, at I kan koordinere og trække på BC og Store Selskaber. Hvis I tænker på ejerskab i Indsats, må
det være os, jfr. 289-sager og SØIK, men selvfølgelig i samarbejde med Store Selskaber. Jeg er tilbage fra ferie på
mandag, så lad os snakke sammen, hvis der er brug for yderligere afklaring af snitflader. Så taler jeg med dem. Kan
se, at Rene, underdirektør i BC, også har orienteret sin direktør mv. Og ja, lad os få SØIK på banen nu. Tænk lige på
en orientering af skattelyprojektet, Morten Bøhm, hvis der er noget fremadrettet. Har tidligere sagt til ham og
Lisbeth Rasmussen, at vi havde fået denne anmeldelse.
Hilsen Anne.
Sendt fra min iPad
Den 07/08/2015 kl. 03.57 skrev Lill Helene Drost <Lill.Drost@Skat.dk>:
Hej Anne
Jeg har lige talt med Christian, og vi har aftalt, at vi snarest skal have kontakt til SØIK med
information /relevantmateriale for afklaring af det fremadrettede ejerskab til sagen- inden vi har
evt. møde med nogen fra England.
Weekenden nærmer sig, og vi tager fat på sagen mandag formiddag.
Tak for indsatsen Christian. Det er en stor sag!
Mvh og god weekend
Lill
Sendt fra min iPhone
Den 07/08/2015 kl. 12.19 skrev Christian Baden Ekstrand <Christian.Ekstrand@Skat.dk>:
Hej Anne og Lill
Jeg har forsøgt at fange jer pr. telefon uden held, så jeg sender lige et par ord.
Jeg ved at sagen allerede kører på underdirektør niveau (Rene Jørgensen) - de skal i
betaling regnskab tage action på dette!
Vi har i går holdt _møde i Taastrup vedr. den anonyme anmeldelse vi fik fra
Vi har i samme moment fået en bistandsanmodning fra England vedr.
præcis det samme set up og de samme virksomheder og bagmænd. Oplysninger fra
England er meget detaljerede og jeg har de sidste par dage været i tæt kontakt med
lan CoIlet fra den britiske ambassade om sagen.
Vi har fundet ud af, at de benytter omkring 180 selskaber beliggende i USA og
Malaysia, hvilket gør at de kan søge hele den indbetalte udbytteskat retur. Fidusen
består tilsyneladende i, at de interne i deres netværk handler/låner aktier og at
dette alene er luftposteringer. Der er aldrig sket fysiske overflytninger af
aktiedepoter eller foretaget betalinger. Pengene vaskes i England og videreføres til
UKS Side 1682
U
K
S
selskaber på cayman island og British virgin island. Bagmanden Sanjay UK og Dubai
får 80 % og de øvrige aktører 20 %af beløbende.
De engelske efterretninger anslår, at det i 2014 har tjent omkring 150 mio € eller ca.
1 mia. kroner og man forventer at det for 2015 vil gøre krav på omkring 750 mio f
eller godt 8 mia danske kr.
Vi har fået oplysninger om, at de i forbindelse med at TDC i næste uge udbetaler
udbytte, vil tilbagesøge godt 100 mio kr. De benytter 3-4 store selskaber som alle er
specialister i, at tilbage søge udbytteskat. (disse selskaber er formentlig uvidende
om svindlen)
Ved mødet i går deltog vi følgende:
Christian Baden Ekstrand, Særlig kontrol 3
Maj-Britt Nielsen, Store Selskaber
Flemming Simonsen, Store Selskaber
Jeanette Nielsen, Udvikling Kundeservice
Sven Nielsen, Betaling og Regnskab
Sarah Bidstrup, Betaling og Regnskab
Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab
Vi har PT aftalt at der stoppes for udbetalinger vedr. ovenstående.
Vi er gået i gang med at finde alle sager for 2014 og 2015 på ovennævnte selskaber
(der er mange)
Jeg har forespurgt Erik Andersen (borger 8} om han vil levere en udsøgning fra BO/
system 3 Sover udbetalt udbytte til personkredsen - afventer svar
De engelske myndigheder vil gerne tale med os allerede i næste uge (face to face)
om sagen og hvad gør DK - hvad gør UK-de vil komme her (hvem skal deltage)
Tænker vi allerede nu skal have SØIK ind over og gerne tale med dem
Tirsdag/Onsdag- hvem tager kontakt
I må endelig ringe hvis der er spørgsmål eller andet
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
,mugcOOJ 1pg •
Særlige h.onrrnl
Særlig Kt•lllrt>I 3
Kratb1crg 236, J48ll F, rJc11sb,1rg.
I -mad· l'hns1i:m.Eks1ra11dri11Sknt.dl..
I dcfon (• -l'i) 7137 01 95
<irnage003.jpg>
2
UKS Side 1683
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
SJ:
Hej Christian
Lilian Birkemose
11. august 2015 12:43
Christian Baden Ekstrand
Spontane oplysninger fra England captia nr. 15-2300546, i bistandsanmodning fra
England - captia 15-2196324 - Sanjay Shah/Solo Capital Partners - 184 oplysninger
2015.08.1 0_OS Report for Denmark.pdf; List af entities.xlsx; RE Acknowledgement to
your urgent request Eol-F23954 and F23945-EOK our ref_ 15-2196324LB.htm
0
Spontane oplysninger fra England captia nr. 15-2300546, i forlængelse af bistandsanmodning fra
England - captia 15-2196324 - Sanjay Shah/Solo Capital Partners -184 oplysninger.
I forbindelse med den bistandsanmodning jeg fremsendte den 31. juli 2015 har England fremsendt spontane
oplysninger som
anmoder om bliver sendt direkte til sagsbehandleren.
I følgebrevet fremgår det at de allerede har fået dit navn, så det er fint.
Med venlig hilsen
Lilian Birkemose
5 AT
111((,at,
1!111-gl•r
( ompl'ICIII \uthoril)
ll.n111pctc111 nn nd,gh<.d
I )'l"ng \li;: I. 8270 lluJbt<1g
I -111,nl I than lhrl..cm11,c u ',I.al dk
lclchm (!45!72 l:l-1'-1 7
UKS Side 1684
U
K
S
UKS Side 1685
U
K
S
UKS Side 1686
U
K
S
UKS Side 1687
U
K
S
UKS Side 1688
U
K
S
UKS Side 1689
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Sven Nielsen
Cc: Morten Winther; Maj-Britt Nielsen; Flemming Simonsen; Anette Engmose Larsen; Susanne Thorhauge
Emne: forretningsgang refusion af udbytteskat
Dato: 10. august 2015 16:58:17
Vedhæftede filer: Refusion af udbytteskat - bilag 1.docx
Refusion af udbytteskat - bilag 2.docx
Refusion af udbytteskat - bilag 3.docx
image003.jpg
Kære Dorthe og Sven m.fl.,
Jeg vedlægger, som aftalt i sidste uge, en ny version af overordnet beskrivelse af de nuværende
forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat. Lad mig endelig høre, såfremt jeg har
misforstået noget.
Jeg var jo endvidere begyndt på et notat om muligheder og overvejelser i forhold til en
forbedring af forretningsgangene. Jeg vil omskrive mit første udkast, og har derfor ikke vedlagt
dette. Jeg tænker imidlertid, at overvejelserne bør omhandle følgende:
• mulighed for løbende kontroller i forhold til ”regnearksordningen” (bilag 3)
• muligheder og udfordringer ved afstemning af anmodning om refusion til den
oprindelige indberetning om udbytte og indeholdt udbytteskat vedrørende
udbyttemodtager
• muligheder for digitalisering af ansøgningsproceduren og automatisk sagsoprettelse
• mulighed for udvidelse af den nævnte VP-ordning (nettoafregning)
Jeg vil meget gerne modtage synspunkter og gode ideer om herom.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Udvikling
Selskaber og digitalisering
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1690
U
K
S
Bilag 1. Refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere - overordnet
forretningsgangsbeskrivelse.
Uden for regnearksordningen.
Trin Handling
1 Modtagelse og sortering
Refusionsanmodningen modtages og sorteres på følgende måde:
• Dansk konto – 1: Ansøgning om et refusionsbeløb til konto i dansk pengeinstitut. Der
indberettes flere modtagere i samme bundtnummer.
• Dansk konto – 2: Ansøgning om flere refusionsbeløb (for samme modtager) til konto i
dansk pengeinstitut. Der indberettes kun 1 modtager i samme bundtnummer. Herved
opnås at kontonummer kun skal anføres en gang og bogholderi modtager en rapport med
totalbeløb for den pågældende, jf. også trin 7.
• SWIFT/IBAN – 1: Ansøgning om et refusionsbeløb til konto i udenlandsk pengeinstitut. Der
indberettes flere modtagere i samme bundtnummer.
• SWIFT/IBAN – 2: Ansøgning om flere refusionsbeløb (for samme modtager) til konto i
udenlandsk pengeinstitut. Der indberettes kun 1 modtager i samme bundtnummer.
• Diverse banker: Flere modtagere med konto i udenlandsk bank; der refunderes samlet til
den udenlandske banks konto i et dansk pengeinstitut.
2 Kontrol af ansøgning
Det kontrolleres, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den fornødne
dokumentation, herunder
• At den er attesteret korrekt.
• At dokumentation for udbyttebeløb og indeholdt udbytteskat er vedlagt. Hvis der er tale
om børsnoterede aktier, er det den udbyttemeddelelse, der er modtaget fra banken. Hvis
der er tale om unoterede aktier, er der tale om det investorbrev/meddelelse, der kan
udskrives fra SKATs TastSelv løsning.
• At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra andre
(repræsentant) end den retmæssige ejer.
• At kontonummer har et korrekt format; og at navn, adresse mv. stemmer til den vedlagte
dokumentation. Er der oplyst et IBAN.nr. kontrolleres dette format først ved indberetning i
3S.
3 Kontrol og opgørelse af beløb
Der foretages kontrol af det ansøgte beløb, herunder
• At tilbagebetalingsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
De oftest forekommende satser/mest relevante DBO’er oplistes eller noteres i regneark,
og det påses, at der er anvendt den korrekte sats.
• At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation. Der vil ofte være
tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme anmodning. Det ansøgte beløb
efterprøves på følgende måde:
o Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
o Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Beløbet opgøres som udbytteskat
pr. aktie i danske kroner gange antal aktier, iflg. dokumentationen.
4 Mangelfuld dokumentation
1111
1111
UKS Side 1691
U
K
S
Ved manglende oplysninger returneres ansøgningen til ansøger eller dennes repræsentant med
angivelse af på hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld. Såfremt det ansøgte beløb ikke er
opgjort korrekt korrigeres beløbet, og det korrekte beløb udbetales.
5 Registrering i regneark
Det ansøgte beløb opnoteres i regneark til brug for:
• Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S/FDU-rapporten.
• Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb
• Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
6 Registrering i 3S
Der sker indberetning i 3S på følgende måde:
• Det udloddende selskabs udbytteangivelse findes i følgende billede:
• Knappen ”Indberet fritagelse for dansk udbytteskat” vælges og oplysninger indtastes i
følgende billede:
Ved indberetningen i 3S sikres, at den samlede udbetaling ikke overstiger den samlede angivne
udbytteskat. På grund af en systemfejl i 3S er det dog ikke i alle tilfælde muligt at gennemføre
denne kontrol.
7 Bogføring og udbetaling
Indberetningen i 3S danner en FDU-rapport, der sendes til særskilt mailpostkasse. Rapporterne
køres/dannes dagligt kl. 17.00. FDU-rapporten
1111
1111
1111
.....,....,____,.......-....
.................,
... . ........ ...,,... .... 0-..,,.,....
----
........-,....,..."',...,_.,,
,_
_
, ,.,.
_
..., '""'""'
,,,..,~,,.,.,.,.,_
,.....,J""'"'~"'
........... ... f .. ' "'"' "" ''' ~,,
9 • fol •i;;:! .,. . ,..,. '"'""""' •- • ~ · .Jl O li.
P•C Ø • 1
056<1' -l5,,.,., m<t _"]....._ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _il
P·C · •"""""·"<'J<I""" •
k l~-:::::
.::
:
~ -
,00
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Aod" F < · ..,-•._,.. ..._
UKS Side 1692
U
K
S
• Afstemmes til det på regnearket opnoterede beløb
• Ved differencer bliver fejl fundet og rettet
• Er FDU-rapporten korrekt lægges bilaget til udbetaling
Udbytteskatten bogføres i SAP 38, konto 2236, og der sker udbetaling via Danske Bank.
8 Registrering - opsummering
Anmodningen er registreret på følgende måde:
• I system 3S ved indberetning, hvor FDU-rapporten danner grundlag for udbetaling
• På regneark, hvor sumbeløb og bundtnummer er noteret
• Anmodningen/blanketten med den vedlagte dokumentation arkiveres efter behandling i
kasser og gemmes i 5 år. Den enkelte anmodning kan fremfindes ved hjælp af
bundtnummeret.
1111
UKS Side 1693
U
K
S
Bilag 2. Refusion af udbytteskat ‐ VP‐ordningen.
VP‐ord i ge er e aftale elle depot a ker e, VP Se urities, SKAT og ud ytte odtager, hvorefter der
i deholdes ud ytteskat ed de korrekte sats ved i d eret i ge . Ud ytte odtager skal således ikke
a ode o refusio . Aftale a går følge de la de:
Sverige, Norge, Tyskla d, Græke la d, Holla d, Belgie , Lu e ourg, E gla d, Irla d, S h eiz, USA og
Ca ada. Ud ytte odtager skal være e fysisk perso og aktier e skal være i dskrevet i depot i da ske
pe gei stitutter.
Ud ytte odtager skal over for det ko toføre de pe gei stitut doku e tere si e opæls‐ og
skatteforhold. Hertil a ve des la ket . 9, der skal attesteres af de ude la dske skatte y digheder.
Tri Ha dli g
Der er i ge ad i istrative opgaver for u det ed ord i ge . De i d erettede oplys i ger
i dlæses i syste S, og ka fi des via følge de illede, hvor der er valgt FDU‐VP:
Når der klikkes på e af ud ytte odtager e vises de i d erettede oplys i ger således:
a~ a li
~[!~
;;;,~
./m
::"
::
-~
•hl
:!""
~
·
~
•
w
E
•
::
'"~
-~
·====:JP
i::-
J
o
[fi
e
~
.,;;
-:,
;-
.~
;s:;:
,,.:,m:,:::::i
...._________________________.........
-~
--
~
-
---
Mml--
VENNAMITCHELS "TRUST"
-
~-
~-
BOX14071
CHURCHILLPL.l<CE1
FORTUNEN1
BANKSTREET40 26THFLOOR
RlElSTRMSE41
·-
..,_
PapantonopDUos
Neia$•
Justesen
ELDON OROVE 10
CROWN STREET 45 FLAT 8 INDIGO
PUhl'MAIIARORAND J
-
KNUTZEN
"
2014.03.20
2014.03.20
21)14,0J,20
2014.03.20
2014 03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014,0J,20
2014.03.20
2014 03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
21)14,0J,20
2014.03.20
201 4,0J,20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.0320
2014.03.20
2014,0J,20
2014.03.20
2014 03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
2014.03.20
20U,OJ,20
2014.03.20
UdbyfllOl)ly1nlnije<lorll\llkomslir 2013
· ~~
·~~
·~~F<lu·YP
·~~
·~~
· ~~
·~~
· ~~
·~~fau.-.,,
·~~F<lu·"II
·~~
·~~
· ~~
·~~
· ~~
·~~fau...,,
·~~F<lu·"I)
·~~Fdu·VP
·~~
·~~
· ~~
·~~
· ~~
·~~F<lu·"II
·~~F<lu·YP
:::::
· ~~
·~~
· ~~
·~~F<lu·"ll
·~~F<lu·"ll
·~~
-------
'"
'"
•oo
,oo
,.,
"'
•=
73.712
16.000
2.208
J 74~
•=
7.040
•·=
"'
•oo
2.408
12,00
12,00
12,00
12.00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12.00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
12,00
.,
,.,
~
'
"
~
'
.
,.
..
00
"
"
~
·
~
00
"'
8.8'15
m
=
1,1120
~
"'
"'
..
~
"
..
= O:fj. 100%
UKS Side 1694
U
K
S
Der ka ske efterprøvelse af de i d erettede oplys i ger. Der er ikke fastlagt ad i istrative
pro esser, der sikrer lø e de efterprøvelse de i d erettede oplys i ger. Dette vil i givet fald i dgå
i de sa lede prioriteri g og tilrettelæggelse af SKATs ko troli dsats.
Oplys i ger e vil ikke fre adrettet live i dlæst i syste S. Depotførere vil ed virk i g fra . ja uar
i d erette e arkeri g for de såkaldte VP‐ord i g. SKAT vil herefter ku e udsøge oplys i ge via
Data arehouse.
1111
-
---
~ .......
,_.
R1thl,-,w....
CVR-,v: 61056416
SE...- G10ti5• 1G
Totalfor
ln(lo)mSIJr
Ve<lagllato
P·C fJ 61056416 - J5sy<temet
Udbytteprocent
~
~"
2014.03.20
Andreindberetnitloerl)åsamme~dlodder
lmlberetn"'llfor indkomstår2013
~ ~
~-------------------------------~ ----~•----c~
cc
,00
cc,-
UKS Side 1695
U
K
S
Bilag . Refusion af udbytteskat ‐ Regnearksordningen.
Der er i dgået aftale ed Da ske Ba k, Nordea og SEB, hvorefter disse pe gei stitutter se der
refusio sa od i g på deres ku ders veg e. Pe gei stitutter e i destår for det refusio s elø , so de
a oder o på ku der es veg e.
Tri Ha dli g
1 Modtagelse
De æv te pe gei stitutter, se der a od i g til særlig ailpostkasse, so tø es så hurtigt
so uligt og se este i de for dage.
A od i ge vil være spe ifi eret på ud ytte odtager, e der ka være flere
ud ytte odtagere på de e kelte a od i g/ark.
SKATs kontrol af evt. doku entation
Såfre t der er vedlagt doku e tatio ge e gås de e, jf. også eskrivelse i ilag , heru der
påses, at oplys i ger o de ret æssige ejer fre går. Såfre t a od i ge ikke er i
overe sste else ed doku e tatio e eddeles afslag på a od i ge .
Der vil ikke være vedlagt doku e tatio i alle tilfælde; se ede for o pe gei stituttets
pro edurer.
Registrering i regneark
A od i ge oteres og registreres i reg eark so su elø pr. a od i g/ark fordelt på de
pe gei stitutter. I forhold til Nordea sker registreri g/ oteri g pr. udlodde de selska .
Bogføring og udbetaling
• Udskrift/kopi af registreri g i reg eark da er gru dlag for ogføri g og ud etali g.
Ma ge a od i ger fra sa e pe gei stitut opsu eres til et sa let elø , og da er
gru dlag for e sa let pe geoverførsel.
• Ud ytteskatte ogføres i SAP 8, ko to .
Registrering ‐ opsu ering
A od i ge er registreret på følge de åde:
• På reg eark, hvor su elø og ilags/ u dt u er er oteret
A od i ge /arket ed eve tuel doku e tatio pri tes ud og arkiveres efter eha dli g i
kasser og ge es år. De e kelte a od i g/ark ka fre fi des ved hjælp af ilags u eret.
I he hold til de i dgåede aftaler har pe gei stituttet ekse pel følge de fre ga gs åde:
Tri Ha dli g
1 Modtagelse
Ba ke odtager et reg eark fra ude la dsk a k ed spe ifikatio af de elø , der ø skes
til agesøgt. Der er ikke aftalt krav o sa tidig fre se delse af doku e tatio for opæls‐ og
skattepligtsforholdet.
Bankens kontrol
Reg earket ge e gås på følge de åde:
• Ko trol i forhold til aktie ehold i ger i separatdepoter
• Sa dsy liggørelse i forhold til sa ledepoter
Ko trolle estår i, at a ke ko trollerer elø e es rigtighed; dvs. at ud yttet er afreg et til de
pågælde de a k, og at ud ytteskatte er til ageholdt. De ude la dske a k op evarer de
ødve dige doku e tatio og ka forevises efter a od i g i i dtil år efter ud etali gsåret.
Betaling
1111
1111
1111~ - - - - - - - - - - - - - - - ~
UKS Side 1696
U
K
S
Når SKAT har overført etali g svare de til de a søgte elø viderese des det odtag e
refusio s elø til det ude la dske pe gei stitut, der vil foretage de e delige afreg i g over for
ud ytte odtagere .
UKS Side 1697
U
K
S
1.2.2019 Om viden om risiko [Akt_79_121085667_VS_Svindel_med_ubytteskatter_-_udka].HTM
file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/FUND/Til%20ekstrakten/Om%20viden%20om%20risiko%20[Akt_79_121085667_VS_Svindel_med_ubytteskatter… 1/1
Fra: Susa e Thorhauge
Se dt: . august 9:
Til: Ri hard Mads jerg Ha lov; Jo ata S hloss
E e: VS: Svi del ed u eska er - udkast l VIP-orie teri g.
Vedhæ ede filer: i age .jpg; ATT .ht ; vip-orie teri g ud eska er .do ; ATT .ht
Prioritet: Høj
Følso hed: Fortrolig
Kære Ri hard og Jo ata ,
Til orie teri g. Det er pote elt e rig g gri sag. Jeg har øde ed Joh , Re e, A e og Ha s i orge
e er iddag.
Vi har ikke førertrøje på i de e sag e vi har været vide de o e uhe sigts æssig pro es e er e
revisio srapport i . Jeg er ved at følge op på status på de ha dlepla vi udar ejdede sa e ed Betali g og
Reg ska so opfølg i g på rapporte .
Mvh
Susa e
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 12. august 2015 18:51
Til: René Frahm Jørgensen; Johnny Schaadt Hansen; Susanne Thorhauge
Cc: Christian Baden Ekstrand; Hans From
Emne: Fwd: Svindel med ubytteskatter - udkast til VIP-orientering.
Kære alle, her ed kopi af de ail, so jeg har se dt l Ji i dag ed e forelø ig orie teri g, vi tales ved i orge ,
hilse A e.
Se dt fra i iPad
Start på viderese dt esked:
Fra: A e Mu ksgaard <A e.Mu ksgaard@Skat.dk>
Dato: . aug. kl. . . 9 CEST
Til: Ji Søre se <Ji .Sore se @Skat.dk>
E e: Svi del ed uby eska er - udkast l VIP-orie teri g.
Hej Ji , jeg har forsøgt at ri ge l dig, e ka se, at du sidder i øde hele dage .
Jeg har a alt, at åde Betali g og Reg ska sa t Erhverv får VIP-orie teri ge l udtalelse, i de de
evt. skal videre, da der uligvis skal lføjes oget o fre dige pro esser og revisio srapporter e.
Me du får de allerede u, hvis du har e ærk i ger eller spørgs ål.
So det fre går, skriver Chris a stadig ”a giveligt”, e so ha siger, så har vi to ua æ gige kilder,
so peger på forholdet, og talle e og selska skredse ste er, så der er sa ds ligvis oget o
s akke . Vi ar ejder videre.
Med ve lig hilse
A e Mu ksgaard
UKS Side 1698
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: René Frahm Jørgensen; Dorthe Pannerup Madsen; Susanne Thorhauge
Emne: status på handleplan - endelig version
Dato: 19. august 2015 12:32:52
Vedhæftede filer: 2015_06_handleplan med kommentarer.docx
image003.jpg
Kære alle,
Jeg vedlægger status på handleplan, som beskrivelsen ser ud p.t. Jeg har aftalt med Dorthe, at
jeg videresender til Iben Von Hallas. Jeg har fået OK fra Susanne og Dorthe.
Vil du kigge på det Renè? Eller kan jeg blot videresende til Iben?
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Udvikling
Selskaber og digitalisering
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1699
U
K
S
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres,
så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen
fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1)
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2)
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab
samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle
fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Aktuel status den 17. august 2015:
I rapporten fra Intern Revision nævnes de forskellige aktører og deres rolle i forhold til
udbytteområdet. Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af de nævnte aktører har bl.a. haft til
formål at skabe en tættere dialog og drøfte eventuelle snitflader og/eller opgavefordelinger, således at
opgavefordelingen er klar, og der er sammenhæng i hele processen. Endvidere er der foretaget en
omorganisering i april 2014, hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger via eKapital ligger
under Kundeservice, Udvikling, Selskaber og Digitalisering, sammen med proces-ejeransvaret for
afregningen af udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Ansvaret for den
UKS Side 1700
U
K
S
samlede proces er således samlet i Udvikling, Selskaber og Digitalisering. Der er endvidere igangsat
drøftelser med Kundeservice, Erhverv om løsning af konkrete opgaver relateret til
Udbytteadministrationen. Der er dog ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave- og
ansvarsfordelingen på udbytteområdet.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for placering af opgaver inden den 30. september 2015.
Ad 3)
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke afstemninger,
der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE, 3S
og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC, så det kan
dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem systemerne NTSE, 3S og SAPPS for
perioden
1. april – 30. april 2015. Samt at der er et grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig
afstemning/dokumentation til kontrol af dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbytteskat beskrive
fremdriften.
Aktuel status den 17/8 2015:
Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november 2014 og 21. januar 2015 med Intern
revision redegjort for det overordnede dataflow mellem systemerne, herunder om risikoområder og
muligheder for afstemning. Foranlediget af disse møder har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav
til en bestilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Der blev ikke godkendt budget til at gå
videre med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet mellem systemerne
uden at der gennemføres væsentlige systemændringer. Dataflowet overvåges imidlertid på følgende
måde:
• Der leveres månedlige udtræk af mellemlager fra NTSE til 3S for så vidt angår eventuelle
manglende overførsler af indberetninger vedrørende den samlede udbytteangivelse. SKATs IT
leverandør har endvidere leveret udtræk vedrørende eventuelle manglende indlæsninger af
indberettede udbyttemodtagere i 3S efter anmodning fra SKAT.
• Filoverførsel fra 3S til SAP PS overvåges og det kontrolleres, at alle filer indlæses.
Det er endvidere på møde mellem IT- drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer og Selskaber og
Digitalisering sket en drøftelse af dataoverførslen mellem 3S og RKO. Det er foreslået, at den
nuværende dataoverførsel fra 3S til RKO afvikles/afbestilles. System 3S skal i stedet
aflevere/indberette data ved en filoverførsel på samme måde som eksterne indberettere. Denne
metode vil i højere grad give SKAT direkte adgang til at overvåge, om der opstår fejl ved indlæsningen
UKS Side 1701
U
K
S
af udbyttemodtagere i RKO. Det vurderes at denne ændring kan gennemføres uden væsentlige
omkostninger.
Endelig skal det bemærkes, at det er SKATs overordnede målsætning at system 3S skal afvikles. Der har
været igangsat projektbeskrivelse, men det har af ressourcemæssige årsager været nødvendigt at stille
dette arbejde i bero indtil videre. En afvikling af system 3S (og dermed udvikling af nye integrationer)
vil give mulighed for at tage højde for, at der kan foretages den nødvendige afstemning af dataflowet.
Det bemærkes endelig, at Rigsrevisionen har påbegyndt løbende årsrevision af udbytteskat.
Videre forløb:
Selskaber og Digitalisering vil genfremlægge anmodning om budget til bestilling af prøveafstemning.
Ad 4)
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal sikre
afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre systemerne NTSE, 3S
og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegivet at det mest
hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbytteskat beskrive
fremdriften.
Aktuel status den 17. august 2015:
I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere er punktet delvist
afsluttet. Der er med virkning fra 1. januar 2014 gennemført væsentlige ændringer af
indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for udbytte. For selskaber, der ikke er noteret på et børs,
skal der alene ske indberetning af udbyttemodtagere. Den indeholdte udbytteskat indberettes for hver
udbyttemodtager og der sker en systemmæssig opgørelse af den samlede indberettede udbytteskat pr.
vedtagelsesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere danner
grundlag for opgørelse af SKATs krav over for selskaber; der er således ikke længere en
afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unoterede aktier.
Er der tale om børsnoterede selskaber, så indberettes oplysninger om udbyttemodtagere i
eKapitalløsningen, mens den samlede udbytteangivelse indberettes af selskabet i TastSelv Erhverv. Der
er fortsat et afstemningsproblem i denne situation.
Selskaber og Digitalisering har arbejdet på etablering af standardrapport i DataWarehouse til brug for
afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere. Rapporten, som den foreligger
p.t., skal revurderes, herunder udbygges med data for udenlandske udbyttemodtagere. Der er arbejdet
med enkelte cases, hvor der kunne konstateres, det der ikke umiddelbart var overensstemmelse.
Det har på møde med Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab m.fl. og SIR været drøftet om
det er muligt, at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbytteangivelse i en handling som et
forslag til systemændring, hvor eksempelvis indberetningerne om udbyttemodtagerne i eKapital –
løsningen kan danne grundlag for en automatisk opgørelse af den samlede udbytteskat til betaling. Det
UKS Side 1702
U
K
S
vurderes, at dette vil være en væsentlig systemændring. Selskaber og Digitalisering forventer – inden
udgangen af 2015 – at igangsætte en analyse af den samlede indberetningsløsning for udbytte,
herunder om det – også i forhold til børsnoterede selskaber – er muligt at samle angivelse af udbytte
og indberetning af udbyttemodtagere i en handling.
Videre forløb:
Ved den planlagte analyse af den samlede indberetningsløsning for udbytte, der igangsættes inden
udgangen 2015, vurderes på mulighederne for at samle angivelse af udbytte og indberetning af
udbyttemodtagere i en handling f.s.v.a. børsnoterede selskaber.
Ad 5)
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge selskaberne –
dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en afgrænsning til sager om
aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3. december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.
Aktuel status 17/8 2015:
SIR anbefaler, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssig ansættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
Selskaber og Digitalisering har forespurgt JURA om muligheden for at foretage en skønsmæssig
fastsættelse af udbytteskat. Der er endvidere udarbejdet udkast til brev og den overordnede
forretningsgang er drøftet med Betaling og Regnskab. Det er vurderet, at det ikke er muligt at
gennemføre processen med den nuværende ressourceallokering til Udbytteadministrationen, hvorfor
anvendelse af bestemmelserne og implementering af processen kræver en ledelsesmæssig beslutning.
Henset til at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem
selvangivelsens felt 37 og den indberettede udbytteangivelse, er det vanskeligt at foretage en
systematisk udvælgelse af sager, der bør pålægges dagbøder eller ansættes skønsmæssigt.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for beslutning og placering af opgaven inden den 30.
september 2015.
Ad 6)
Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i samarbejde med Betaling
og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning om fælles regler for
etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere,
herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Aktuel status den 17. august 2015:
Selskaber og Digitalisering og Betaling og Regnskab har udarbejdet en overordnet beskrivelse af de
nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat. Der anmodes om refusion enten ved
udfyldelse af en blanket og indsendelse af dokumentation, eller ved den såkaldte ”regnearksordning”. I
forhold til regnearksordningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om indsendelse af
anmodninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den dokumentation, der indsendes. Der
indsendes imidlertid ikke dokumentation i form af attestation for skattepligt og udbyttenota i alle
tilfælde. Der et ikke på nuværende tidspunkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder
UKS Side 1703
U
K
S
proces for anmodning om yderligere dokumentation. Der modtages et stigende antal sager vedrørende
anmodning om refusion. Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol
vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring af flere medarbejder, der kan behandle
anmodninger om refusion. Forskellige muligheder for bedre sikring af korrekt refusion har været
drøftet, herunder behovet for en egentlig fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt
undersøgelse af mulighederne for udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) med flere lande.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år – i regi af OECD – har været arbejdet på at opstille
rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter procedurerne for refusion af udbytteskat
kan effektiviseres. Implementeringen af systemet vil betyde, der i højere grad kan ske indeholdelse af
den korrekte udbytteskat ved udbytteudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion
af udbytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og gennemførelse
af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Videre forløb:
Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab, Kundeservice Erhverv arbejder videre med
muligheder og behov for fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter, herunder behovet
for yderligere kontrol af den dokumentation, der ligger til grund for de samlede refusioner via
regnesarksordningen.
Selskaber og Digitalisering undersøger endvidere mulighederne for udvide den nuværende VP-ordning,
hvorefter der afregnes den korrekte udbytteskat efter den gældende dobbeltbeskatningsaftale på
indeholdelsestidspunktet.
Ad 7)
Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8)
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen
indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Der arbejdes fortsat på beskrivelsen i samarbejde med procesejer.
Aktuel status den 17. august 2015:
Se punkt 6.
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede aktivitet i punkt 8 og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning.
UKS Side 1704
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jim Sørensen
Emne: Fwd: SV: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat
Dato: 21. august 2015 16:57:51
Vedhæftede filer: image001.jpg
Nedenstående giver lidt overblik hvad jeg har sagt og gjort + hvad der er briefet til Jesper
ift hvad vi gør/har gjort.
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: Jens Sørensen <Jens.Sorensen@Skat.dk>
Dato: 21. aug. 2015 kl. 11.22.37 CEST
Til: René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>
Emne: SV: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i
anledning af SIR-rapport om udbytteskat
Hej Rene
Og jeg har sagt følgende til Jesper:
Jeg har aftalt følgende med Rene:
- der er aftalt møde i Høje T. i dag, hvor procesejer, Kundeservice Erhverv og
Betaling og Regnskab deltager
- har fastholdt, at det er ikke tilstrækkeligt, at der først er en ny proces på plads pr.
1. oktober. Vi skal i gang nu og skal kunne dokumentere en yderligere
kontrol/risikovurdering (gerne afrapporteret i IRS)
- Selve risikovurderingen (ud over at vi følger den nuværende proces) kan evt. tage
udgangspunkt i følgende:
-- depotudskrifter fra bank på udlodningstidspunkt
--dokumentation (eller indberetning) for at udbytteskatten er tilbageholdt
(udbyttenota og/eller købsnota til dokumentation til endelig udbyttemodtager)
-- (Procesejer/og Indsats har måske andet input)
- den nuværende pulje på ca. 6.000 sager skal omfattes af den risikovurdering/evt.
stikprøvekontrol, som skal aftales i dag.
Vi udbetaler derfor ikke noget inden vi har proces på plads.
Mvh
Jens
Fra: René Frahm Jørgensen
UKS Side 1705
U
K
S
Sendt: 21. august 2015 09:44
Til: Jens Sørensen
Emne: VS: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-
rapport om udbytteskat
Hej Jens
Jeg er blevet bedt om at konkretisere nogle tal mv. – og har sendt
nedenstående/vedlagte til Susanne mfl.
Er i overensstemmelse med det vi talte om i morges.
Mvh René
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 21. august 2015 09:42
Til: Johnny Schaadt Hansen; Susanne Thorhauge; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: SV: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-
rapport om udbytteskat
Hej alle
Jeg har skrevet mine ændringer ind med gulmarkering.
Mvh René
Fra: Johnny Schaadt Hansen
Sendt: 21. august 2015 09:31
Til: Susanne Thorhauge; René Frahm Jørgensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: SV: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-
rapport om udbytteskat
Kære alle
Jeg har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Johnny Schaadt Hansen
Erhverv
Underdirektør
Sluseholmen 8 B, 2450 København
SV
E-mail: Johnny.S.Hansen@Skat.dk
Telefon: (+45) 25 44 05 00
-
UKS Side 1706
U
K
S
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 21. august 2015 09:24
Til: Johnny Schaadt Hansen; René Frahm Jørgensen; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: VS: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport
om udbytteskat
Kære alle,
Jeg har brug for hurtig godkendelse af forelæggelsen.
René du må specifikt forholde dig til sagsbehandlingen og ressourcer.
Johnny din anke vedr. ansvar er rettet notatet.
Mvh
Susanne
Fra: Johnny Schaadt Hansen
Sendt: 20. august 2015 20:32
Til: Susanne Thorhauge
Cc: René Frahm Jørgensen
Emne: Re: VS: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-
rapport om udbytteskat
Hej Susanne
Jeg mener at Richard også skal godkende den inden den går videre. Jeg mener
der er en fejl i bemærkninger til revisionsrapporten under punktet ansvar. Efter
min mening har Kundeservice Erhverv ikke på noget tidspunkt haft ansvaret
for opgave og proces, dvs datoen for overgang til Kundeservice udvikling er
den 1. April 2013 og ikke 1. April 2014.
Jeg vender tilbage med yderligere bemærkninger i morgen tidlig.
Mvh
Johnny
Sendt fra min iPad
Den 20/08/2015 kl. 17.00 skrev Susanne Thorhauge
<Susanne.Thorhauge@Skat.dk>:
Kære Johnny,
Vil du videresende til Kent når du har godkendt, evt. med dine
bemærkninger.
Regner med Kent sørger for den videre proces med godkendelse hos
UKS Side 1707
U
K
S
Jonatan og Jens samt fremsendelse til Jesper.
Materialet skal fremsendes som FORTROLIGT.
Jeg er tilgængelig igen kl. 21.
Mvh
Susanne
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 20. august 2015 16:01
Til: Susanne Thorhauge; Johnny Schaadt Hansen
Cc: Jens Sørensen; Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov; Jeanette
Nielsen
Emne: SV: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af
SIR-rapport om udbytteskat
Hej Susanne og Johnny
Ingen bemærkninger.
Mvh René
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 20. august 2015 15:49
Til: René Frahm Jørgensen; Johnny Schaadt Hansen
Cc: Jens Sørensen; Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov;
Jeanette Nielsen
Emne: FORTROLIG - Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-
rapport om udbytteskat
Prioritet: Høj
Kære René og Johnny,
Vedlagt ny version. I den uddybende redegørelse for status har vi
indarbejdet svar på Jonatans spørgsmål vedrørende afstemning af
dataflowet mellem systemerne. I forbladet i afsnittet vedrørende
refusion er der endvidere indsat teksten om, at der tilrettelægges en
proces for yderligere sagsbehandling inden 1. oktober 2015.
Vil I godkende?
Mvh
Susanne
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 20. august 2015 07:39
Til: René Frahm Jørgensen; Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg
Hanlov
Cc: Jens Sørensen; Johnny Schaadt Hansen
Emne: VS: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport
UKS Side 1708
U
K
S
om udbytteskat
Kære alle,
Der er tilføjet en ændring i forbladet vedr. genoptagelse af
refusionsudbetalinger.
Mvh
Susanne
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 19. august 2015 23:25
Til: Jonatan Schloss
Cc: Richard Madsbjerg Hanlov; René Frahm Jørgensen
Emne: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om
udbytteskat
Kære Jonatan,
Som aftalt fremsendes en orientering om status på de tiltag, SKAT har
iværksat som opfølgning på SIR-rapporten fra 2012 om udbytte.
Redegørelsen, der ligger til grund for orienteringen, er udarbejdet af
procesejer (Selskaber & Digitalisering) og Betaling & Regnskab hos
René Frahm Jørgensen.
Richard har ikke haft mulighed for at godkende endnu.
Mvh
Susanne Thorhauge
UKS Side 1709
U
K
S


Side 1 af 4
02-07-2014
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 2. juli 2014
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye, Louise E. Olesen (referent)
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
FFL 15 Kim Saastamoinen-Jakobsen deltog under
punktet.
Karsten orienterede om status på udkast til
finansloven 2015.
Udkastet er fortroligt indtil offentliggørelsen.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
KJ
Månedligt
styringsmøde
Kim Saastamoinen-Jakobsen deltog under
punktet.
Direktionen drøftede de overordnede fire
mål for SKAT samt driftsstatus og
porteføljestatus.
For så vidt angår de overordnede fire mål
- Faldende ressourceanvendelse
- Øget brugertilfredshed
- Uændret skattegab
- Restancer, øvrige krav
drøftede direktionen ressourceanvendelse
samt brugertilfredshed som det primære.
Direktionen pointerede, at det er væsentligt,
at vi i andet halvår af 2014 arbejder for, at
komme i mål med effektiviseringerne for
2014, da vi er bagud i forhold til planen.
Samtidig hermed er det vigtigt, at vi i
efteråret 2014 forbereder os på de
effektiviseringer, som vi skal opnå i 2015, så
vi kommer i mål som forudsat.
Derudover drøftede direktionen
sygefraværsstatus samt status på SKATs
forandringsportefølje
(effektiviseringsprojekterne).
KJ
UKS Side 1276
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Side 2 af 4
02-07-2014
Direktionen drøftede mere indgående
- Digitalisering af breve
- EFI
- DIAS
Direktionen tog status til efterretning.
Budgetkonsolidering Kim Saastamoinen-Jakobsen deltog under
punktet.
Direktionen drøftede status på SKATs budget
for 2014, som de tog til efterretning.
Direktionen drøftede, at SKAT i øjeblikket har
et overskud på de udmeldte budgetter.
Direktionen besluttede på den baggrund, at
de enkelte forretningsområder kan melde
initiativer ind til Økonomi. Det er vigtigt at
være opmærksom på, at initiativerne skal
kunne igangsættes og afsluttes i 2014.
Initiativerne bliver drøftet og prioriteret på
det første direktionsmøde efter
sommerferien.
KJ
Gennemgang af
konsulentkøb og
kommunikationsydelser
i SKAT
I forbindelse med Rigsrevisionens
undersøgelse af Statens brug af konsulenter
har Økonomi undersøgt SKATs praksis af
brug af konsulenter.
Økonomis undersøgelse viser, at ud af 30
forskellige konsulentkøb i 2012 og 2013
burde 5 opgaver have været
annonceret/udbudssat, og 2 ville kræve
yderligere undersøgelse.
Undersøgelsen viser ydermere, at ved køb af
kommunikationsydelser burde 9 ud af 20
have været sat i udbud, og i 16 ud af de 20
har SKATs retningslinjer for køb af
konsulentydelser ikke været efterlevet.
Direktionen tog undersøgelsen til
efterretning, med den bemærkning, at
forretningsområderne vil sikre, at regler og
retningslinjer fremover følges..
KJ Se SKATs
retningslinjer for køb
af konsulentydelser
her.
UKS Side 1277
U
K
S
Side 3 af 4
02-07-2014
Strategiplan for
Kundeservice
Kundeservice har udarbejdet en strategi for
deres arbejde i 2014 og 2015.
Direktionen roste strategien og tog den til
efterretning.
JoS Jonatans blog bl.a.
o Ku deservi es’
strategi samt
Indblikshistorie
Status på arbejdet med
processtyring
Direktionen blev forelagt udkast til
præcisering af roller og ansvar i
processtyringskonceptet.
Direktionen drøftede det forelagte og
understregede, at det er essentielt, at hver
rolle i konceptet er beskrevet korrekt. På den
måde er hver enhed vidende og bevidst om,
hvad de skal bidrage med for, at processen
kører smidigt og ordentligt.
Direktionen drøftede specifikt, at det skal
være tydeligt, om man er procesejer for hele
projektet eller kun for it-delen. Ligeledes
blev det konstateret, at procesejer også er
materielt og processuelt ansvarlig, for at
processer efterlever givne regler. Andre
forretningsområder, skal naturligvis stå til
rådighed med deres faglighed, når der er
spørgsmål som skal afklares. Ligesom alle
skal understøtte, at der findes de løsninger,
som SKAT har behov for.
Arbejdet med processtyring kører derfor
videre og forelægges på ny direktionen i
andet halvår 2014.
KJ Økonomi justerer
konceptet på
baggrund af
bemærkninger på
mødet
Analyse af
borgerhenvendelser i
skatteekspeditioner i
uge 11 og 12
Kundeservice har lavet en opgørelse over
antal personlige henvendelser i uge 11 og 12.
Kundeservice har foretaget analysen, da et
eventuelt mønster kan give anledning til
forslag om, hvordan andre tiltag kan
supplere den personlige ekspedition.
Direktionen bemærkede sig, at borgerne (i
alt 578) i de to uger kom fra godt 100 byer i
DK, Sverige, Tyskland som de primære.
Der er dog ikke nogen tendenser, som kan
give anledning til supplement til nuværende
personlige ekspeditioner.
JoS
UKS Side 1278
U
K
S
Side 4 af 4
02-07-2014
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
Status på udskiftning af
IT-udstyr
It orienterede om, at behovsanalysen for
udskiftning af it-udstyr er afsluttet.
Analysen viser, at der er et lidt større ønske
om bærbare computere end antaget samt et
lidt mindre ønske om smartphones end
antaget.
Oveni det har seneste udbuds-auktioner vist,
at priserne på nyt it hardware er lavere end
forventet. Det er derfor ITs forventning, at
økonomien holdes indenfor det
budgetterede på trods af andre ønsker end
antaget.
JTR
Status på orientering
om Skatteudvalget om
SKATs produktion
Direktionen blev forelagt en status på de
faste oversendelser, som SKAT har til
Folketingets Skatteudvalg.
Helhedsindtrykket er, at SKAT bestræber sig
på at levere som aftalt.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
JRS
Aktuelle sager Intet at bemærke. Alle
Evt. Jonatan fortalte om, at SKAT har fået
evalueret ka pag e ”SKAT i ala e”.
Undersøgelsen viser, at kampagnen har
været en succes, og analyseinstituttet har
indstillet kampagnen til en pris.
Alle
UKS Side 1279
U
K
S
~
SKAT
Endelig regnskabsgodkendelse - periode 06.2014
SAP38 har i forbindelse med regnskabsafslutningen og i forlængelse afsandsyn-
lighedskontrollen foretaget kontrol med, at aktiver og passiver er regnskabsmæs-
sigt afstemt for firmakode 6112 Udbytte.
• Status på arbejdsopgaver
Udbytteskat er ajour med behandlingen afkundehenvendelser via
Remedy og mailpostkassen.
• Manglende udførsel afopgaver
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget
stor personaleafgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget
specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til
DMO/DMS i Horsens eller Ringkøbing.
• Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig betydning
for om regnskabet er retvisende
På konto 2236 er der pr 30. juni 2014 udbetalt 4.116.519.370 mia kr i
refusion til udenlandske aktionærer, hvilket sammenlignet med totaltallet
for 2013 2.851.494.605 mia kr betyder en stigning på 1.265.024.765 mia kr
midtvejs i 2014.
En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager op-
køb i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de
meget store tilbagebetalinger.
Notat
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
SAP38 - Taastrup
15.Juli 2014
Side 1/ 2
UKS Side 1280
U
K
S
• Hvorvidt der i perioden er konstateret væsentlige fejl og mangler,
herunder hvornår, der er foretaget fejlrettelse med angivelse af
bilagsnummer og periode.
Ingen bemærkninger.
SAP38 har foretaget vurdering afmånedens indtægter og udgifter samt
aktiver og passiver for firmakode 6112 Udbytteskat og disse anses for at være
r~.trisende.
Ucn,xW
DorthePanneru~
Side 2 / 2
UKS Side 1281
U
K
S
AFSTEMNINGSSKEMA
Afstemning af månedsregnskab pr. 03.07.2014 for Udbytte m.v.
PERIODE: 2014 Juni
INAVN BELØB
AKTIVER I ALT 717.5 01,20
PASSIVER I ALT - 5.343.195.824,01
§ 38 I ALT 5.342.473.842,94
§ 9 I ALT 4.47 9,87
* RESULTAT 0,00
AFSTEMNING FORETAGET DEN
UNDERSKRIFT
UKS Side 1282
U
K
S
Firmakoder: 6112
Udbytte m.v.
SELEKTIONER:
Periode: Juni
Regnskabær: 2014
Ledger: TS
Recordart: o
Bibliotek: TSS
Klient: 238
Rap. sidst ændret: 15.03.2006
KOMPRIMERET MÅÆDSREGNSK.AB Dato: 03.07.2014 KL. 10:57:52
BrugerID: W03504
Rap.Grp: FAlS Rap: TS14A
UKS Side 1283
U
K
S
Firmakode: 6112 Komprimeret månedsrapport Dato: 03.07.2014 Tid: 10:57:52 Side 2
Udbytte m.v. Juni BrugerID: WOJ504
2014 Rap.grp : FA15 Rap , TS14A
Aktiver og passiver Primosaldo Debet J1.11i Kredit J1.11i Netto Jtni Ultimo Jwi lEndring
Beholdninger
Aktiver
Debitorer
Debitorer 766.507,98 84. 937. 041,JO -84. 986. 048 ,08 • 49.006,78 717.501,20 6,4
Bankkonti
Bankkonti 0,00 J.7B6.148.940,09 - 3.786.148.940,09 0 ,00 0 ,00 0 ,0
Aktiver 766.507,98 3.871.085 . 981,39 - 3.871.134.988,17 49.006,78 717 .501,2 0 6,4
Passiver
Interimskonti {versur i DCB)
Interimskonti {versur i DCB) 54.642.791.130,18 2.407.801 ,79 • 1. 754. 243. 804 ,87 - 1.751.836. 003, 08 52.890.955.127,l O - 3,2
MellemreJninger
Mellemregninger -1.067.043.690,26 o,oo -90 .276.937,30 90, 276.937,3 0 • l , 157.320 .627,56 8,5
Tekniske konti
Tekniske konti 0,00 84. 901. 221,28 84 .9 01.221,28 0 , 00 0 ,00 o,o
Egenkapital . efterpost .
Egenkapital - efterpost. -57.076.830.323,55 0 o,oo 0,00 -57.076.830.323,55 0,0
Passiver - 3.501.082.883,63 87. 309. 023 ,07 • l.929 . 421.963,45 1.842.112 . 940,38 • 5.343.195.824,01 52,6
Beholdninger -3.500.316.375,65 3.958.395. 004 ,46 5.800 .556.951,62 • l.842.161.947,16 - 5.342.478.322,8 1 52 , 6
UKS Side 1284
U
K
S
Firmakode: 6112
Udbytte m.v.
Finanslovsstruktur
Alle Finanslovens urderkonti
§ 38 skatter og afgifter
38.11 Personskatter
38.11.01 Personskatter
38.11.0l Personskatter
38.11 Personskatter
38.13 Selskabsskatter m.v.
38.13.0l Indkomstskat selskaber
38.13.0l Indkomstskat selskaber
38.13 Selskabsskatter m.v.
38.61 Renteindtægter m.v .
38.61. 01 Renteindtægter m.v.
38.61. 01 Renteindtægter m.v.
38. 61 Renteindtægter m.v.
§ 38 Skat.ter og afgifter
§ 9 Skattemi nisteriet
09.21 Skatte - og afgiftsforva l tning
0 9.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v.
0 9.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v.
09.21 Skatte• og afgiftsforvaltning
§ 9 Skattemi nisteriet
Alle Finanslovens urderkonti
Komprimeret månedsrapport
Juni
2014
Primosaldo
2.214, 826.044,62
2.214. 826.044,62
795. 511.150,00
795. 511. 150,00
489. 977. 503,00
489. 977. 503 ,O li)
3 .500 . 314 .697,62
1.678,03
1.678,03
1. 678 ,03
3.500 .316.375,65
Debet. Jmi
1. 844. 680. 944 ,4 0
1.844.680.944,40
0,00
0 ,00
0,00
0,00
1.844.680.944,40
2. 801,84
2.801,84
2.801,84
l.B44.683.746,24
Kredit Jini
·2. 521. 799 ,OB
·2. 521. 799 ,OB
o,oo
0 ,00
0,00
0,00
-2.521.799,08
0
0
0
-2. 521. 799 ,OB
Dato: 03.07.2014 Tid: 10:57:52
BrugerID: W03504
Rap.grp : FAlS Rap: TS14A
Side 3
Netto Jini Ultimo Jmi Ændring
l.842.1 59.145,32
1.842.159.145 ,32
0 ,00
o.oo
0,00
0,00
1.842.159.145,32
2.801,84
2.801,84
2.801,B4
1.842.161.947,16
4. 056 .985.189,94
4. 056. 98 5 .189,94
795. 511.150 ,00
7 ~5. SU .150 ,DO
489. 977. 503 ,DO
489. 977. 503 ,DO
S.342.473.B42,94
4 .479,87
4.479,87
4.479,87
5 . 342.478.322,Bl
83 , 2
83,2
o.o
Cl , O
0 , 0
0 , 0
52, 6
167,0
167,0
167,0
52,6
UKS Side 1285
U
K
S
LISTE: SWT LISTE SLUT LISTE: SLUT
UKS Side 1286
U
K
S
Region Midtjylland
Regnskab
Regnskabsperiode: juni 2014
Pkt. lKono-olpunkt navn
A0 I Batch input
-
A02 Kontrol afbetalinger i SAP38 og Danske Bank
I
I
I
I
Dato
02-07-2014
02-07-2014
14-07-2014
FK 6112 Udbytte
Udført af
medarbejder Bemærkninger
c-
-
w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
r:••lukning af regnskabsp<rioden
- --1 >--
IGennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
A06 Tekniske debitorer og ukendte debitorer fra
02-07-2017 w03651
DR r~jsegods i og udenfor EU -
I
A07 Gennemgå debitorkontiene 3000-3006 02-07-2014 w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
AI4 Afstemning og udligning afhovedbogskonti 02-07-2014 w0365) IGennemg~ng afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Al9 Afstemning afinterimskonto 4 IO0 - 4106 02-07-2014 l w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
A20 Afstemning afartskonto 3885 (indbetalinger i f 02_07_2014
w0365-
1 - ,~:nnemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkning: til §38 kontor=--
~ gende ~erioder)
A22 Afstemning af konto 4118 SKB mellemregning
(FFl konti med kontoudtog) samt afstemning I 02-07-2014
Jlfkon_
to 3636 SKB FFI _ w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
--
A24 Kontrol afindtægtskonti - udgiftskonti 02-07-2014 w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
A50 Kontrol af konto 1227 uanbringelige ind- og
I I
udbetalipger og 1225 ~i effektueret TURS
02-07-2014
w03651 Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
-
Efter lukning af regnskabsperioden (hver I
- måned)
B02 Bogførte poster mellem "foreløbig" og endelig r
regnskabsrapport
-
B03 Ad Hoc undersøgelse på baggrund af
henvendelse fra regnskab1
- ----
B04 Kontrol og afstemning af kvittering for
regnskabsrapport, det endelige- og 15-07-2014
!Afstemt og afleveret til underskrift
komprimerede regnskab w03504
- - -- --,-
Kvartalsvis før lukning af
~ ~nskabsperiode_
n _ ____ __
Q02 kke placerede indbetalinger på artskonto 4100
j(interimskonto)
IVed regnskabsårets udgang
~ pplementsperioder
---
Årsafslutning
-
-
Side l
UKS Side 1287
U
K
S
-~·
SKAT
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for juni 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern,§ 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallene i SAP 38 for juni 2014 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for juni 2014.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen
I forbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der ijanu-
ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning af SKS-kt. 6121 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport afregnskabsåret 2014.
Primokorrektion
Som følge af at studielånsbeholdningerne i 2013 er overført til§ 19 Uddannel-
ses- og Forskningsministeriet, er der ijuni måned foretaget nulstilling ved pri-
mokorrektion afdelregnskaberne 025, 026, 031, 032 og 033 i bogføringskreds
10315.
-·
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telofon 72 22 18 18
E-mall via www.skaldklkontakt
www.skaldk
29. juli 2014
J.nr. 14•0624303
Delregn- SKS-konto 7411 SKS-konto 5416 SKS-konto 5422 SKS-konto 5512
skaber
10315025 5.579.654,98 -5.579.654,98
10315026 32.012.062,54 -32.012.062,54
10315031 -50.093.263,07 50.093.263,07
10315032 872.756.296,58 -2.702.772.102,60 190.861.697,63 1.639.154.108,39
10315033 -860.254.751,03 860.254.751,03
Side 1 /6
UKS Side 1288
U
K
S
Generelle bemærkninger til regnskabet for juni måned
Til orientering er der gennemført rentekørsel på Skattekontoen på alle afklarede
cvr-numre i maj 2014 og i forlængelse heraf ligeledes gennemført rykkcrkørsler,
hvorfor det må antages at der nu er normal drift.
Der er foretaget uerholdelighedskørsel afkrav i EFI/DMI i juni/juli. Det meste
vil blive registreret ijuli, men i juni er der vedrørende KOBRA (personskat) re-
gistreret afskrivninger for i alt 6,5 mio. kr., der påvirker FL § 38.11.01 .11 Af-
skrivning, personskat. Vedrørende RAV-RUF/MOT er der registreret afskrivnin-
ger for i alt 15,9 mio. kr. (se tabellen nedenfor) og endelig er der afskrevet 1,5
mio. kr. i inddrivelsesrenter.
Der skulle endvidere have været udgiftsført 16,3 mio. kr. vedrørende krav i
SAP38. På grund afkontrolleret opstart af system til system løsningen mellem
SAP38 og EFI vil disse afskrivninger først blive bogført i løbet af august måned
2014.
Finanslovsparagraf Tekst Beløb mio. kr.
07.51.01.11 Afskrivning, told 1,3
09.21.03.20 Gebyrer og formålsbestemte udgifter 0,1
38.11.01.11 Afskrivning, personskat 1,0
38.21.01.11 Afskrivning, moms 5, I
38.61.01.11 Afskrivning, restancer 7,3
38.23.01.1 l Afskrivning, vægtafgift l, I
I alt RAV-RUF/MOT 15,9
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget månedlig rykning og renteberegning af motorafgif-
ter efter implementeringen i juni måned 2012 og som følge deraf ikke sket over-
sendelse af krav til inddrivelse. Større registreringsafgiftsbeløb er dog rykket og
renteberegnet individuelt. Systematisk rykning vedrørende ejer- og vægtafgift er
påbegyndt ultimo november måned 2013.
Vedrørende SE-numre rykkes der i takt med, at de enkelte sager bliver gennem-
gået. Vedrørende cpr-numre er der frem til ultimo juni rykket for borgere født
25.xxxx - 31.xxxx.
Processen har været midlertidig sat i bero, men genoptages i august måned 2014.
På grund afden massive kundehenvendelse på rykkerne forventes rykkerproce-
duren tidligst afsluttet efter sommeren 2014. For at sikre fremdrift har Inddrivel-
se besluttet at sætte ekstra ressourcer på opgaven.
Foreløbige Fastsættelser
På punktafgiftsområdet afventer man stadig systemtilretning, så det bliver muligt
at genoptage systematisk udsendelse af foreløbige fastsættelser. Der er ijuni
udsendt omkring 3.600 foreløbige fastsættelser og der er i den forbindelse sket
indtægtsregistrering for 23,3 mio. kr. Det forventes endnu ikke at udsendelsen
bliver systematisk genoptaget.
Slde2/6
UKS Side 1289
U
K
S
_I
)
Sandsvnlighcdskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juni 20 IO i det omfang, at de enkelte punk-
ter stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, at både de lokale sandsynlig-
hedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemom-
lægningerne. Systematisk tilpasning afsandsynlighedskontrollen er påbegyndt i
oktober 2013 og forventes afsluttet i løbet af 2014.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer.
Sandsynlighedskontrollen for juni 2014 har givet anledning til følgende be-
mærkninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat
Ordinære indtægter udgør 29,3 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,9 mia. kr. i
forhold til samme periode sidste år, der udgjorde en indtægt på 28,4 mia. kr.
Der er i juni i DR-systemet modtaget 100,1 mio. kr. i A-skat og 22,3 mio. i ar-
bejdsmarkedsbidrag, der først er indtægtsregistreret i juli.
Udbytteskat
R~f'.µ~deret udbytteskat udviser en udgift på 1,8 mia. kr., h~/icet er en stigning p~
I,_I mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, der y_ggjor.Ø
s Q,7 m il!. lg. I;>e11
væsentlige stigning, dediat va.::reri io14 ·i for nold til sidste år, skyldes, at flere
al!_lerik<ID.ske p~nsioq~k<!_~ser for~!ager opkøb i d~ske virksomheder. Da disse
ikke skal betale dansk-skat, medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
Royaltyskat
Periodens indtægt udgør 108,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 108,6 mio. kr. i
forhold til samme periode sidste år, der udviste en indtægt på 25 tkr. Af perio-
dens saldo kan I07,7 mio. kr. henføres til en debitor.
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Frivillig acontoskat
Frivillig acontoskat udviser en indtægt på 278,6 mio. kr., hvilket er en stigning i
indtægter på 276 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 2,6
mio. kr. Af periodens saldo kan 173,5 mio. kr. henføres til to debitorer.
I øvrigt henvises der til den nye periodisering, hvor frivillige indbetalinger til
endnu ikke forfaldne rater før idriftsættelsen af DMO ville være blevet registreret
i marts eller november, mens de nu bliver registreret i den måned, hvor de bliver
tastet i TastSelv.
Skle 3 / 6
UKS Side 1290
U
K
S
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Ordinære indtægter udgør 4,3 mia. kr., hvilket er en stigning i indtægter på 2,7
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 1,6 mia. kr. ÅI til dato
indtægterne vedrørende pensionsafkastskat udgør pr. ultimo juni 2014 20,1 mia.
kr.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale a conto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages fra den 20.
februar til betaling sker.
Der forventes følgeligt ikke at komme væsentligt flere indtægter i 2014 vedrø-
rende pensionsafkastskat.
38.21.01.10 Moms
Med virkning fra 1/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse af afreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
År til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo juni 2014
58,3 mia. kr. mod 66,9 mia. kr. ultimo juni 2013. Svarende til en nedgang på 8,6
mia. kr. Omsætningsgrænseme for månedsvisafregning er ændret fra tidligere
over 15 mio. kr. til over 50 mio. kr. Herved flyttes en del virksomheder fra må-
nedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene afden grund, at
være under 2013 niveau.
År til dato indtægten for kvartalsafregnede virksomheder udgør ultimo juni 2014
23,3 mia. kr. mod 22, 1 mia. kr. ultimo juni 2013. Svarende til en stigning på 1,2
mia. kr. Omsætningsgrænseme for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere
mellem 1-15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del afde store
virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligeledes en del
kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund
af ændrede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo juni 2014
3,2 mia. kr. mod 3,1 mia. kr. ultimo juni 2013. Svarende til en stigning på 0,1
mia. kr. Væsentlige ændringen i indtægten for kvartalsafregnede virksomheder,
vil formodentligt først vise sig i forbindelse med afregning af I. halvår 2014 med
frist 1. september 2014. Provenuet bør fremover alene af på grund afde ændrede
omsætningsgrænser være større. Der bør, alt andet lige, være en større andel af
virksomhederne, der tidligere har været kvartalsafregnede, som nu skal afregne
halvårsvis" Omsætningsgrænseme for halvårsafregning er ændret fra tidligere
mellem 0-1 mio. kr. til mellem 0-5 mio. kr.
38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38 til DMO
Side 4 /6
.,
'
UKS Side 1291
U
K
S
?
Det er inden lukning af bogføringsperioden for maj 2014 konstateret, at der fejl-
agtigt henstod 18,4 mio. kr. i kredit på mellemregningskonto for indbetalinger
fra SAP38 til DMO. Et lignende forhold er medtaget i forbindelse med Supple-
rende regnskabsgodkendelse for 4. kvartal 2013, hvor korrektionen ikke blev
foretaget.
Saldoen vedrører overførsel af indbetalinger fra SAP38 til DMO ved periode-
skift. På grund afsystemtekniske forhold respekterer DMO ikke den oversendte
indbetalingsdato (bogføringsdato). Forholdet er reguleret manuelt ultimo juni
måned. Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr ultimo juni
2014 begge er reduceret med 18,4 mio. kr. for, at kunne afspejle en korrekt debi-
torbeholdning. Selvom beløbet for juni måned er af ikke væsentlig størrelse er
rettelsen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.
Debitorer og pengeundervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en
ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver
retvisende.
Betaling og Regnskab har i periode 6 2014 manuelt korrigeret en del af periode-
forskydningen i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således
manuelt reduceret med 5,5 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge under vejs er for-
øget med 5,5 mia. kr. Heraf er efterfølgende konstateret, at 0,6 mia. kr. heraf var
korrekt registret i periode 6 og derfor ikke skulle have været korrigeret.
På grund af forsinkelser i overførsel af to indbetalingsfiler indeholdende indbeta-
linger på henholdsvis 3,9 og 4,7 mia. kr. vedrørende periode 6 men først registre-
ret i periode 7 anses afstemningskonto for indbetalinger pegende på SKS konto
6383 og debitorer pegende på SKS konto 6111 for fejlperiodiseret med 8,6 mia.
kr.
Betaling og Regnskab har ikke manuelt korrigeret periodeforskydningen afde
8,6 mia. kr. i statsregnskabet for periode 6 2014 vedrørende indbetalinger på en
bankkonto. Posterne er først registreret i SAP38 efter lukketidspunktet for perio-
de 6 og det har derfor ikke været muligt, at foretage den manglende manuelle
korrektion.
SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således samlet for høj med 8,0 mia. kr.
svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 98,7 mia. kr. mod faktisk bogført
I06,7 mia. kr" Ligeledes er SKS konto 6383 Penge undervejs tilsvarende 8,0
mia. kr. for lav svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 7,7 mia. kr. mod
faktisk bogført -0,3 mia. kr.
På den baggrund er regnskabet for periode 6/2014 godkendt.
Side 5 /6
UKS Side 1292
U
K
S
Med venlig h'I
1 sen
(v1f11,
Fr nk ilø~le~ Lj
J<tlntorchef Kontorchef
Slde6/6
UKS Side 1293
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Johnny Schaadt Hansen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Opgavedrøftelse og mulig opgaveplacering
Dato: 8. august 2014 11:11:15
Vedhæftede filer: Bilag1_Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Hej Johnny
I forlængelse af nogle af de snakke vi tidligere har haft, så har vi henover sommerferien forsøgt
at lave en lille pakke, hvor vi tænker at du og din afdeling kan være os behjælpelige.
Jeg har (sammen med Dorthe Pannerup) forsøgt at ridse udfordringerne op – herunder også
highligte, at der er tale om opgaver, der har en kompleksitet som vi har meget svært ved at
imødekomme sagsbehandlingen på.
Håber at vi kan bruge det vedlagte til at få en drøftelse i nær fremtid om mulig opgaveflytning.
På forhånd tak – og god weekend, når du kommer dertil.
Mvh René
UKS Side 1294
U
K
S
Side 1 / 3
Johnny S. Hansen
Sagsbehandlingsopgaver fra Udbytteskat
Vi har konstateret, at der i Udbytteskat er sagsbehandlingsopgaver, som pt. ikke
løses på grund af manglende kompetencer på denne opgavetype.
Det drejer sig om følgende typer:
Fritagelse for dansk udbytteskat
I forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om fritagelse for udbytteskat skal
det vurderes, hvorvidt ansøgeren kan opnå fritagelse for dansk udbytteskat.
Der vil typisk være tale om ansøger, som ikke er omfattet en af dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst, men en udenlandsk statslig eller velgørende organisation.
Typisk vil der være fremsendt materiale på andet sprog end dansk, hvor det er
nødvendigt at foretage en juridisk vurdering af indholdet, for at kunne træffe
afgørelsen.
Sagerne vil som hovedregel blive påklaget til Landsskatteretten.
Frikort vedrørende udbytteskat
I forbindelse med sagsbehandling af ansøgning om frikort vedrørende udbytte-
skat skal det vurderes, hvorvidt betingelserne i henhold til Kildeskattebekendtgø-
relsens § 31, stk 2 og 3 er opfyldt.
Det er en betingelse for at få udstedt frikort, at indehaveren er undtaget eller fri-
taget for danske skattepligt på udlodningstidspunktet.
Tilbagesøgningskrav – investeringsforeninger
Når danske aktieselskaber udbetaler udbytte, skal selskabet indeholde udbytte-
skat. Der skal ikke indeholdes udbytteskat, hvis ejeren er en dansk investerings-
forening.
Udfordringen er pt. vedr. disse sager, at udenlandske enheder, som mener de kan
sammenlignes med danske investeringsforeninger, er af den opfattelse, at det er
EU-stridigt, at de ikke på tilsvarende måde – som danske investeringsforeninger
– kan få udbetalt udbytte fra danske aktieselskaber uden indeholdelse af dansk
udbytteskat.
Notat
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
7. august 2014
5KA.T
UKS Side 1295
U
K
S
Side 2 / 3
Jeg henviser til bilag 1, hvor Dorthe Pannerup har lavet et notat, der nærmere
kommer ind på problemstillingen – og ikke mindst det nuværende omfang af
sagerne.
Udsøgning på PSP-elementerne i 2013 og 2014 viser, at der ikke har været
anvendt ressourcer til sagsbehandlingsopgaverne, men det formodes, at enkelte
sager er løst ved den tidligere funktionsleder eller ved bistand fra andre drifts-
enheder uden for Betaling og Regnskab.
Det er derfor ikke muligt at give et bud på ressourceforbruget til sagsbehand-
lingsopgaverne.
Det er mig bekendt, at Jacob Vee Tornbjerg – Kundeservice Erhverv – Fonde og
Koncerner Øst tidligere har hjulpet os med enkelte sager.
Udover det nævnte i bilaget, så er der 7 ubehandlede sager vedrørende fritagelse
for dansk udbytteskat, som er modtaget den 25. oktober 2013 fra Merete Grims-
trup, Skandinaviska Enskilda Banken (SEB).
De 7 sager vedrører
•
•
•
•
•
•
•
samt 2 sager vedrørende fornyelse af frikort
•
• x)
x) Denne sag er der senest rykket for den 23. juli 2014 og bør hastebehandles.
Til din orientering, så er der nedsat en arbejdsgruppe, som er ved at udarbejde en
beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv, Afregning Per-
son og Betaling og Regnskab på Udbytteskat. Her mener jeg, at Kundeservice
Erhverv bør indgå.
I mail af 29. juni 2014 skriver Jesper Wang-Holm til Jens Rasmussen – Store
Selskaber
Det blev for et par år siden aftalt at Store Selskaber/Projekt kildeskat hjælper
Lisbeth Rømers enhed med disse sager.
Aftalen kom i stand fordi det i nogle lovbemærkninger blev nævnt, at man ville
stramme op i relation til tilbagebetaling af kildeskat. Det daværende Koncern-
UKS Side 1296
U
K
S
Side 3 / 3
center ønskede derfor en sådan hjælpeløsning, hvilket Rasmus Bo Andersen og
jeg nikkede til.
Lisbeth Rømer er nu gået på pension, men det ændrer ikke ved aftalen.
Mailen er lavet med henblik på, at Store Selskaber skulle yde bistand i sagen
vedrørende The Abu Dhabi Investment Authority, hvor der er gjort indsigelse
over sagsbehandlingen hos SKAT. I forhold til denne sag, så får vi pt. assistance
fra din driftsenhed Fonde og Koncerner Vest, da vi er af den opfattelse at din
afdeling passer bedre ift. denne type opgave.
Denne arbejdsaftale bør ligeledes indskrives i beskrivelsen af opgaver og
ansvarsområder for Udbytteskat, så der fremadrettet ikke er tvivl om snitflader
og ansvarsområder.
Afslutningsvis, så er det vigtigt for mig, at der tages stilling til, hvilket forret-
ningsområde/driftsenhed i SKAT, som skal foretage sagsbehandlingen af sager-
ne, som pt. ligger hos driftsenheden SAP38 i Betaling og Regnskab. Som nævnt
indledningsvis, så er det sager der har en karakter, hvor det ikke er muligt for
min afdeling at løse disse sager.
Jeg håber derfor, at du kan være behjælpelig på dette område.
René Frahm Jørgensen
UKS Side 1297
U
K
S
@
SKAT
Endelig regnskabsgodkendelse - periode 07.2014
SAP38 har i forbindelse med regnskabsafslutningen og i forlængelse afsandsyn-
lighedskontrollen foretaget kontrol med, at aktiver og passiver er regnskabsmæs-
sigt afstemt for firmakode 6112 Udbytte.
• Status på arbejdsopgaver
Som følge afsommerferieafvikling sker der pt behandling afmodtagne
kundehenvendelser via Remedy og mailpostkassen.
• Manglende udførsel af opgaver
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget
stor personaleafgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget
specialiseret inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til
DMO/DMS i Horsens eller Ringkøbing.
• Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig betydning
for om regnskabet er retvisende
På konto 2236 er der pr 31. juli 2014 udbetalt 4.837.590.953 mia kr i
refusion til udenlandske aktionærer.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var 2.851.494.605 mia kr, altså stigning
på 1.986.096.348 mia kr ved udgangen afjuli måned 2014.
En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager op-
køb i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de
meget store tilbagebetalinger.
Notat
Inddrivelse
Betaling og Regnskab
SAP38 - Taastrup
8. august 2014
Side t 12
UKS Side 1298
U
K
S
• Hvorvidt der i perioden er konstateret væsentlige fejl og mangler,
herunder hvornår, der er foretaget fejlrettelse med angivelse af
bilagsnummer og periode.
Ingen bemærkninger.
SAP38 har foretaget vurdering afmånedens indtægter og udgifter samt
aktiver og passiver for firmakode 6112 Udbytteskat og disse anses for at være
retvisende.
D
9~~':y
Side 2 / 2
UKS Side 1299
U
K
S
AFSTEMNINGSSKEMA
Afstemning af månedsregnskab pr. 06.08.2014 for Udbytte m.v.
PERIODE: 2014 Juli
NAVN
AKTIVER I ALT
PASSIVER I ALT
§ 38 I ALT
§ 9 I ALT
* RESULTAT
AFSTEMNING FORETAGET DEN
UNDERSKRIFT
BELØB
719.517,00
- 6.072.457.736,60
6.071.731.305,13
6.914,47
0,00
UKS Side 1300
U
K
S
Firmakoder: 6112
Udbytte m.v.
SELEKTIOIER:
Periode: Juli
Regnskabslr: 2014
Ledger, TS
Recordart: 0
Bibliotek: TSS
Klient: 238
Rap. sidst ændret, 15.03.2006
KOMPRIMERET MÅI-EDSREGNSKJ\B Dato: 06.08.2014 KL. 10:41:19
BrugerID: W03504
Rap.Grp: FA15 Rap: TS14A
UKS Side 1301
U
K
S
Firmakode: 6112 Komprimeret månedsrapport Dato: 06.08.2014 Tid: 10:41:19 Side 2
Udbytte m.v. Juli BrugerID: W03504
2014 Rap.grp: FA15 Rap: TS14A
Aktiver og passiver Primosaldo Debet Juli Kredit uuli Net to Jtili Ultimo Juli Ændring
Beholdninger
Aktiver
Debitorer
Debitorer 717 .501,20 7.716.234,09 -7. 714. 218 ,29 2.015,80 719.517,00 0,3
Bankkonti
Bankkonti 0,00 1.471.966.145,25 -l.471.966.145,25 0,00 0 , 00 0,0
Aktiver 717 .501,20 l . 479.6B2 . 379,34 -1.479.680.363,54 2.015,80 719. 517 ,00 0,3
Passiver
Interimskonti (versur i DCBl
Interimskonti (versur i DCBl 52.890.955.127,10 1.518. 396,73 -721. 384 .158 ,10 -719. 865. 761,37 52.171.089.365,73 -l,4
Mel lemre::ininger
Mellemre;ininger -1.157.320.627,56 0,00 -9. 396 .151,22 -9. 396 .151,22 -l.166.716.778,78 0,8
Tekniske konti
Tekniske konti 0,00 6.945.528,29 -6. 945. 528 ,29 0,00 0,00 0,0
Egenkapital - efterpost.
Egenkapital - efterpost. -57.076.830.323,55 0 0,00 0,00 -57.076.830.323,55 0,0
Passiver -5.343.195.B24,0l 8.463.925,02 -737. 725. 837 ,61 -729. 261. 912 ,59 -6.072.457.736,60 13,6
Beholdninger - 5.342.478.322,Bl 1.488.146.304,36 2. 217. 406. 201,15 - 729. 259. 896 ,79 -6.071.738 . 219,60 13,7
UKS Side 1302
U
K
S
Firmakode: 6112 Komprimeret månedsrapport Dato: 06.08.2014 Tid: 10:41:19 Side 3
Udbytte m.v. Juli BrugerID: W03504
2014 Rap.grp: FA15 Rap: TS14A
-
Finanslovsstruktur Primosaldo 1 Debet. Juli Kredit Juli Netto JW.i Ultimo Juli Ændring
Alle Finanslovens un::lerkonti
§ 38 Skatter og afgifter
38 .11 Personskatter
38 .11. 01 Personskatter
38.11.01 Personskatter 4.056.985.189,94 730.007 . 122,73 -74 9. 660 ,54 729.257.462,19 4.786.242.652,13 18,0
38.11 Personskatter 4.056.905.189,94 730.007.122,73 -749.660,54 729.257 .462,19 4.7B6.242.652,13 18,0
38.13 Selskabsskatter m.v.
38. 13. Ol Indkomstskat selskaber
3B.13. Ol Indkomstskat selskaber 795. 511.150,00 0,00 0,00 0,00 795. 511.150 ,00 0,0
38.13 selskabsskatter m.v. 795. 511.150,00 0,00 0,00 0,00 795. 511. 150 ,oo 0,0
38.61 Ræteindtægter m.v.
3B.61.01 Renteindtægter m.v.
38.61.01 Renteindtægter m.v. 489. 977. 503 ,00 0,00 0,00 0,00 489. 977. 503 ,00 0,0
38.61 RE!lteindtægter m.v. 489.977.503,00 0,00 0,00 0,00 489.977.503,00 0,0
§ 3B Skat.ter og afgifter 5.342.473.842,94 730.007.122,73 -749.660,54 729.257.462,19 6.071.731.305,13 13,7
§ 9 Skatteministeriet
09.21 Skatte- og afgiftsforvaltning
09.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v.
09.21 03 Gebyrer, retsafgifter m.v. 4.479,87 2.434,60 0 2.434,60 6.914,47 54,3
09.21 Skatte- og afgiftsforvaltning 4 . 479,B7 2 .434,60 0 2.434,60 6.914,47 54,3
§ 9 Skatteministeriet 4,479,87 2.434,60 0 2.434,60 6.914,47 54,3
Alle Finanslovens un::lerkonti 5.342.478.322,81 130. 009. 557 ,33 . 749. 660,54 729.259.896,79 6.071.738.219,60 13,7
UKS Side 1303
U
K
S
UKS Side 1304
U
K
S
Region Midtjylland
Regnskab
Regnskabsperiode: juli 2014
- i
I
r
Pkt. Kontrolpunkt navn Dato
A0I
A02
A06
A07
Al4
Al9
A20
A22
A24
A50
IFør lukning af regnskabsperioden
Batch input
Kontrol afbetalinger i SAP38 og Danske Bank 05-08-2014
I
Tekniske debitorer og ukendte debitorer fra 05_08_2014
DR rejsegods i og udenfor EU _ _
!Gennemgå debitorkontiene 3000-3006 05-08-2014
IAfstemning og udligning af hovedbogskonti 05-08-2014
Afstemning afinterimskonto 4100 -4106 05-08-2014
Afi,temning af artskonto 3885 (indbetalinger i
afvigende perioder)
!Af.'itemning afkonto 4118 SKB mellemregning
(FFI konti med kontoudtog) samt af.'itemning
afkonto 3636 SKIJ
_FFl
Kontrol af indtægtskonti • udgiftskonti
IKontrol afkonto 1227 uanbringelige ind- og
udbetal!!_lger og 1225 ~i effektueret TURS
05-08-2014
05-08•20l4
05-08-2014
05-08-2014
08-08-2014
FK 6112 Udbytte
Udført af
medarbejder Bemærkninger
w03651
w03651
w03651
w03651
w03651
w03651
w03651
w03651
w0365I
- ,
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
fGennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
I
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
- - -
Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
!Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærknin~er til §38 kontoret
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
1Gennemgang afkontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
w0365 I Gennemgang af kontrolpkt. - ingen bemærkninger til §38 kontoret
IEfter lukning af regnskabsperioden (hver
måned) _
Bogførte poster mellem "foreløbig" og endelig
__
I---,____
regnskabsrapport
B02
B03 Ad Hoc undersøgelse på baggrund af
henvendelse fra regnskab1
--J- •- L_ -
B04
- -+-
I-- -
- I
Kontrol og afstemning af kvittering for
regnskabsrapport, det endelige- og
komprimerede reimskab I
08-08~2014
I
I
Q02
Kvartalsvis før lukning af
regnskabsperioden
Ikke placerede indbetalinger på artskonto 4100
(interimskonto)
Ved regnskabsårets udgang
Y0l Supplementsperioder
Y02 Årsafslutning
----~-
w03504 .Afstemt og afleveret til underskrift
-
_!I
I
------
- • I --
I
- - -
Side I
UKS Side 1305
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: ORLA.KRISTENSEN@SKAT.DK; FRANK.JENSEN@SKAT.DK
Emne: Fremtidige regnskabsgodkendelser
Dato: 18. august 2014 09:38:00
Vedhæftede filer: Bemærkninger_regnskabsgodkendelser2014.docx
Kære begge
Jeg havde som bekendt Kurt Wagner i sidste uge – og en af de ting vi drøftede var vores
regnskabsgodkendelser, herunder hvordan de er udformet og hvilke regnskabsmæssige
konklusioner vi drager.
Derfor har jeg set på de seneste godkendelser med nogle lidt andre øjne – og jeg vil gerne have,
at observationer bliver medtaget i den/de kommende regnskabsgodkendelser. Der skal ikke
være nogen tvivl om, at både SIR og departementet vil have et ekstra godt øje til os i fremtiden,
hvorfor jeg gerne vil at vi gør os ekstra umage (også) på denne front.
Lad os tale om det, når I har haft lejlighed til at se på mine bemærkninger/iagttagelser, der er
skrevet ud fra at vi bør forbedre os på dette område (og vise initiativ forud for en turnusanalyse)
Mvh René
UKS Side 1306
U
K
S
Side 1 / 3
Orla og Frank
Bemærkninger til regnskabsgodkendelserne
Helt overordnet, så tager vores regnskabsgodkendelser udgangspunkt i at være
afvigelsesforklarende – primært set ift. tidligere år og perioder. Vi kommer i me-
get lille udstrækning ind på ”hvorfor” – og hvad vores analyser har vist og ikke
mindst hvilken effekt de konstaterede forhold har på statens indtægtsregnskab
(kommer vi f.eks. i mål med det budgetterede – og hvis ikke, hvad foretager vi
os så?).
Det gør, at regnskabsgodkendelserne kommer til at stå lidt nøgne ift. de regn-
skabsmæssige problemstillinger og at vi ikke forholder os til de konstaterede
differencer/manglende procesoverholdelse. Samtidig så er regnskabsgodkendel-
serne meget ens og flere afsnit bliver genbrugt. Det er i sig selv ikke noget pro-
blem, men jeg tænker om vi så kommer ”hele vejen rundt” i vores regnskab?
Ift. de udvalgte områder i regnskabsgodkendelserne, så har jeg følgende be-
mærkninger (udgangspunktet er her regnskabsgodkendelsen for juni 2014):
Afstemning af SKS-konto 6123 – Momsafregning fra Moderniseringsstyrel-
sen
Et meget lille beløb – er det relevant i denne sammenhæng ift. departement?
Området har været med i regnskabsgodkendelserne tilbage til januar 2014 (iden-
tisk tekst).
Generelle bemærkning til regnskabet for juni måned
Vi skriver omkring Skattekontoen ”at det må antages at der nu er normal drift”.
Her mener jeg at vi skal være ekstra udfarende, idet vi er så tætte på system- og
procesejere (og vi jo ved, at der er udfordringer med bl.a. ”negativ-lister” etc.).
Det bør vi kunne orientere om i regnskabsgodkendelsen – så den både virker
bagudrettet ift. at rette op på fejl, men at vi også forklarer hvad der kan forventes.
Hvilke farer ser vi i den forbindelse? (manglende angivelser, virksomheder der
ikke bliver rykket osv.). Har det indvirkning på indtægtsregnskabet – og kan vi
på nogen måde se indikatorer på dette? Skal vi evt. korrigere i budgettallene?
Notat
Betaling og Regnskab
18. august 2014
UKS Side 1307
U
K
S
Side 2 / 3
Motorområdet
Vi har konkrete bud på omfanget – både antal og beløb. Det bør fremgå med en
vurdering af hvorvidt vi ser det som muligt at opkræve (herunder hvilke pro-
blemstillinger vi ser i den forbindelse).
FF´ere
Hvad siger budgettet ift. de foreløbige fastsættelser? – og skal vi på det grundlag
korrigere nu?
Hvad med FF´ere på momsområdet – hvordan er udviklingen der? (der har været
stor fokus på hvordan de er blevet udført/fastsat tidligere, hvorfor det fra min
side kunne være interessant at følge op på dette, nu når vi i SKAT har fået en
bedre og mere præcis proces for hvordan der foretages foreløbige fastsættelser.)
Sandsynlighedskontrol
Vi skriver ”Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i
oktober 2013 og forventes afslutte i løbet af 2014.” Her mener jeg godt at vi kan
blive noget skarpere, da den vel er afsluttet/afsluttes her i august 2014.
38.11.01.10 Personskat
A-skat
Her tænker jeg ”hvorfor” en afvigelse på godt og vel 3 %? (fra 28,4 mia til 29,3
mia). Området er også behandlet forskelligt fra regnskabsgodkendelsen i maj
2014, hvor det er store afvigelser vedr. FF´ere på A-skat, der er omtalt. Kan vi
evt. finde relevante punkter, der er gennemgående for årets regnskabsgodkendel-
ser, da den nuværende gennemgang for mig til at tænke ”at det var lige hvad der
sprang mest i øjnene”.
Udbytteskat
Super iagttagelse vedr. de amerikanske pensionskasser! Den kunne vi forfølge og
vise ”hvorfor” – og ikke mindst konsekvenserne på regnskabet, hvis den ten-
dens/trend fortsætter.
Royaltyskat
Er den relevant? – og hvis den er, så bør vi måske dyrke hvorfor der kun er en
debitor.
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Frivillig acontoskat
Hvilke konsekvenser har den nye periodisering for budgettallene? – og hvorfor
er tallet steget så meget fra det ene år til det andet?
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Stor afvigelse – hvorfor? Har markedet ændret sig – eller er det ændrede regler
på området? Når vi de budgetterede tal på området?
UKS Side 1308
U
K
S
Side 3 / 3
38.21.01.10 Moms
Omkring de månedsafregnede virksomheder:
Ændrede angivelsestidspunkter og vi skriver ”Provenuet forventes alene af den
grund at være under 2013-niveau”. Kan afvigelsen beregnes? – og hvad er kon-
sekvensen ift. det budgetterede?
På den talmæssige front, så synes jeg at vi indenfor hvert område skal have fast-
sat (i samarbejde med SIR) hvilke beløbsgrænser på hvert hovedområde, der skal
være for afvigelser - og dermed for hvilke poster vi tager med i regnskabsgod-
kendelserne.
Endvidere bliver jeg mere og mere interesseret i budgettallene – og om vi når i
mål med indtægterne. Vi har en enestående mulighed for at se på den faktiske
udvikling – og holde det op mod det budgetterede og derved give ”fælleskassen”
et bedre beslutningsgrundlag.
Afsluttende bemærkninger
Ovenstående skal omfattes som spørgsmål til at vi sammen kan udvikle vores
regnskabsgodkendelser, så de bliver mere informative og ikke mindst anvendeli-
ge overfor departementet. Vi skal så at sige vise dem tallene, forklaringerne og
ikke mindst konsekvenserne. Det er den udvikling jeg ser, der skal være bærende
for vores regnskabsaflæggelse.
Mvh René
UKS Side 1309
U
K
S
Fra: Susanne Thorhauge
Til: Anita Hørby Rasmussen
Cc: Jeanette Nielsen
Emne: Udbytte - spørgsmål til JURA
Dato: 18. august 2014 12:00:47
Vedhæftede filer: skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat.docx
Prioritet: Høj
Kære Anita,
Foranlediget af bemærkninger fra SKATs Interne Revision ønsker Afregning Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab, at afdække mulighederne for at foretage en skønsmæssig ansættelse
af udbytteskat hos det udloddende selskab i de situationer, hvor vi ikke har modtaget en
indberetning, men har en formodning for, at der er udloddet udbytte.
Selskabet er pligtig at indberette og indeholde udbytteskat. Der indberettes oplysninger om de
enkelte udbyttemodtagere, herunder størrelsen af det modtagne udbytte og den indeholdte skat
heraf. Indberetningerne på de enkelte udbyttemodtagere danner grundlag for opgørelse af den
samlede udbytteskat, som selskabet skal indeholde og betale på vegne af udbyttemodtagerne.
De indberettede oplysninger om udbyttemodtagerne bliver automatisk overført og medregnet
på selvangivelsen, såfremt udbyttemodtager er en person.
Der er ikke pligt til at foretage indberetning, hvis der ikke er udloddet udbytte (”0-
indberetning”).
SKAT hidtidige praksis/administration.
Når SKAT har haft en formodning for, at der er udloddet udbytte, men ikke gennemført en
indberetning, har vi hidtil udsendt en rykkerskrivelse og gjort opmærksom på, at den manglende
indberetning kan medføre bøde. Vi har ikke hidtil foretaget skønsmæssige ansættelser af
udbytteskat hos det udloddende selskab, og vi ønsker derfor en dialog om afklaring de juridiske
aspekter, jf. nedenfor:
Hjemmelsgrundlaget
Det er umiddelbart vores opfattelse, at der kan henvises til opkrævningslovens § 4.
• Er JURA enig i dette?
Grundlag for skøn
Vi vil foretage den skønsmæssige ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt.
selskabets selvangivelse (felt 37 oplyses om årets udloddede udbytte) og registrerede
ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer.
• Er JURA umiddelbart enig i at det er tilstrækkeligt grundlag?
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
Der vil blive tale om en konkret udvælgelse af sager, hvor der foretages en skønsmæssig
ansættelse. Vi vil overveje mulighederne for at foretage maskinelle udsøgninger, der skal danne
grundlag for en manuel gennemgang og kun sager, hvor der reelt er formodning for, at der skal
betales en udbytteskat i en vis størrelsesorden vil blive skønsmæssigt ansat.
Det betyder, at ikke alle selskaber, hvor der er formodning for at der mangler en indberetning vil
blive skønsmæssigt ansat. Hvis vi f.eks. kan se, at der foreligger en udlodning fra datterselskab til
moderselskab vil den indberettede udbytteskat være 0 kr., og det vil ikke være formålstjenligt at
UKS Side 1310
U
K
S
foretage en skønsmæssig ansættelse.
Vi har altså med andre ord et antal sager, hvor vi har en formodning for, at der mangler
indberetning af udbytte og udbytteskat, men kun nogle af disse sager/selskaber vil blive ansat
skønsmæssigt.
• Er det problematisk at gennemføre denne ”forskelsbehandling” af selskaberne?
Vi vil i de fleste tilfælde ikke have tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan indberette oplysningerne
om udbyttemodtagerne, således at det af selskabet udloddede udbytte kan fordeles og
indberettes på de enkelte udbyttemodtagere. Det betyder, at vi kan opkræve udbytteskat, men
ikke efterfølgende sikre, at udbyttet og skatten heraf bliver med regnet på modtagerens
årsopgørelse.
• Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det
udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte udbytteskat
hos udbyttemodtagerne?
Vi vedlægger et foreløbigt udkast/skitse til et brev til selskabet om skønsmæssig ansættelse.
Mvh
Susanne Thorhauge
UKS Side 1311
U
K
S
Side 1 / 2
Refusionsanmodninger – Store Selskabers kildeskat-
teprojekt
Baggrund
Det fremgår af det igangværende landsdækkende indsatsprojekt 2013 – 14 om
kildeskatter, at følgende punkt undersøges:
”3. Kontrol af anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat
Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. med ud-
gangspunkt i en oversigt over selskaber og personer, som har fået refunderet 1
mio. kr. eller mere i udbytteskat. (Bliver antallet ved udsøgning meget stort ryk-
kes beløbsgrænsen opad). Kildeskattelovens § 69 B, som blev vedtaget i 2012.”
…
Risikoen ved refusionsanmodninger er at selskaberne, som er indeholdelsesplig-
tige først indeholder og betaler kildeskatten, efterfølgende søger aktionærerne
kildeskatten tilbage via Regnskabsenheden i SKAT.”
Kontrolpunktet er blandt andet en del af projektet, som følge af L173 – 2011/12,
jf. ændringsforslaget i betænkningen - bilag 34, og hvor det af forarbejderne til
kildeskattelovens § 69 B fremgår følgende:
…
”Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke
anses for retmæssig ejer.
…
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindelig tilbage-
holdte kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt videreka-
naliseret til andre udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i realiteten,
at skattemyndighederne har en begrænset mulighed for at få tilbagebetalt det
udbetalte kildeskattebeløb.”
Notat
Indsats
Store Selskaber
20. august 2014
!iiKA.T
UKS Side 1312
U
K
S
Side 2 / 2
Anmodning om udsøgningsmateriale
Med afsæt i kildeskatteprojektet skal Store Selskaber derfor anmode om at blive
informeret om alle nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller
royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem
kildestaten (Danmark) og beløbsmodtageren (hjemmehørende staten). Det kan fx
være Saudi Arabien eller Abu Dhabi. Store Selskaber vil derefter i denne popula-
tion ud fra risiko og væsentlighed undersøge stikprøvevis anmodninger om tilba-
gebetaling.
Endvidere bistår Store Selskaber gerne med sparring til brug for vurderingen af
retmæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager.
UKS Side 1313
U
K
S
•
~,17)
Skatteministeriet
Forelæggelse for departementschefen
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger
Journal nr. Frist dep. chef Frist ekstern
14-3485389 Ved lejlighed
Sagens karakter Presse Lagt I kopi tll
Ø Orientering D Potentielt negativ D Afdellngschef
D Drøftelse D Potentielt posltlv D Kontorchef
D Godkendelse Ø Ikke presserelevant D Chefrådgiver
D Andet D Presse er orienteret D Særlig rådgiver
Bemærkninger
SIR har i forbindelse med årsrevisionen for 2013 vurderet SKATs behandling af tidligere afgivne anbefalinger
ifm. aflæggelsen af§ 38 regnskabet.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfolgning i form af en opfolgningsptotokol med tilr
knyttede handleplaner, projektbeskrivelser, ansvarsplaceringer og tidsfrister. SIR konstaterer dog ved gennem-
gangen, at der kun i begrænset omfang er sket opfolgning, og at tidsfristerne udskydes af flere omgange.
SIR har ved gennemgangen konstateret at 50 ud af 107 anbefalinger er afsluttet (dette vedrorer også forvalt•
ningsmæssige revisioner, og ikke kun§ 38 relaterede anbefalinger). SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behand-
lingen af anbefalingerne.
Det er SKATs kontor for Økonomisk Koordinering, der har ansvaret for den tværgående opfolgning. Økonomi
og Styring har lobende dialog med Økonomisk Koordinering, og vil folge op p1i. hvorvidt der generelt bor
strammes op på opfolgningen af S!Rs anbefalinger.
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte revisionsrapport tages til efterretning
Sagsbehandler: Lars Bødker Madsen
GodkeMt: s
;;•
~
H
~
ntz u/)'1)1 N17
~
UKS Side 1314
U
K
S
Skatteministeriet
DepartementschefJens Brøchner
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede,
ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
1. Resume
1.1 Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemfart årsrevision af2013.
Rapport
27 jLJnl 2014
J nr t4-0387758
Plannr 113·0S9c
Fmandr 2CJl3
SkUemlnl terlel
lnlern Revision
Hlljbovej 1 A-C 1 sal
DK 8600 Silkeborg
Denne rapport indeholder SIRs vurdering afSKATs behandling afde tidligere anbefalinger og de nfSIR
identificerede fejl i forhold til aflæggelsen af §38 regnskabeL
1.2 Konklusion
SIR har opgjort status for SKATs opfølgning på tidligere afgivne anbefalinger samt andre forhold, herunder
identificerede ikke-korrigerede fejl i regnskabet, der er omtalt i tidligere rapporter.
SIR har gennemgået SKATs opfølgningsprotokol, handleplaner m.v. for håndteringen afde tidligere
identificerede problemstillinger og identificerede ikke-korrigerede fejl. SIR har ved gennemgangen
konstateret, at der kun i begrænset omfang er sket opfølgning. De enkelte revisionsbcma:rkninger er
ansvarsplaceret, og der er afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfristerne for flere tiltag er imidlertid udskudt nf flere
omgange.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grunding for opfølgning i form afen opfølgningsprotokol og
dertil knyttede handleplaner og projektbeskrivelser, samt at der er taget beslutning om ansvarsplacering og
afviklingsperiode. SIR finder det dog ikke helt tilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke har vicret
muligt at afslutte opfølgning på flere af problemstillingerne.
1.3 Anbefalinger
SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandling afanbefalinger og fokus på identificerede, ikke korrigerede
fejl, idet
• anbefalingerne vedrarer konstaterede problemstillinger omkring elementer i regnskabsaflæggelsen,
som ved manglende imodegåelse, kan udmønte i fejl ved regnskabsaflæggelsen
• manglende fokus på identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år kan medføre gentagelse af
fejl i den efterfølgende regnskabsanæggelse og/eller behov for en ra:kke efterposteringer, som dels
UKS Side 1315
U
K
S
•
(Si7/
Skatteministeriet
forstærker risiko for fejl i regnskabet og dels øger ressourceforbruget i forbindelse med regnskabs-
anæggelsen.
2. Forudsætninger
SIRs revision afdet aflagte regnskab for §38 har for tidligere år resulteret i såvel anbefalinger som afrap-
portering af identificerede, ikke-korrigerede fejl.
En anbefaling afgives, når der er identificeret en problemstilling, hvor det vurderes, at manglende korrektion
herafudgor en risiko for fejl ved aflæggelsen af§ 38 regnskabet og/eller manglende opfyldelse afde regn-
skabsregler, der er udstedt i medfør af lov om statens regnskabsvæsen.
Identificerede ikke-korrigerede fejl opstår, hvis dem problemstilling, som forer til fejlen, ikke er opdaget i
forbindelse med de interne kontroller, og/eller hvis der ikke er mulighed for, eller ressourcer til at korrigere
for en konstateret problemstilling.
3. Observationer
SKAT opsummerer kvartalsvis status på opfølgning afSIRs rapporter i en opfolgningsprotokol. Afopfolg-
ningsprotokollen fremgår de enkelte anbefalinger og tilknyttede iværksatte opfølgningstiltag. Der er i forhold
til nævnte tiltag taget beslutning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. Udfordringer i forhold til
systemimplementeringer har dog medfort, at der er mange tiltag, som er udskudt til medio 2014.
SIR knn ved en gennemgang af protokollen for 4. kvartal 2013 konstatere, at de nf SKAT iværksatte
aktiviteter kun i begrænset omfang er afsluttet. I nedenstående skema er opgjort status for behandling afSIRs
anbefalinger fm tidligere år:
Anbefalinger primo l07
- Afsluttede iværksatte tiltag mv. 50
Uafsluttede anbefalinger ultimo 57
Det bemærkes, at opgorelse,r om/aller anbefalinger og igangsa/le Initiativer på alle SKATsforretni11gsområ-
der, ogdermed også anhefa/i11ger og tiltag afmereforvaltningsmæssig karakterer, som ikke /rar e,r direkte
sammenhæng medregnskabsaflægge/sen.
I forbindelse med revision af2013 har SIR konstateret, at problemstillinger, der er omtalt i forbindelse med
nfrapporterins af revision af§ 38 regnskabet 20I2, fortsat er gældende på flere områder. Det gælder
eksempelvis i forhold til,
• et der er behov for, al der etableres et yderligere ledelsestilsyn i regnskabsaflæggelsen i forhold til
statsregnskabet
ledelsestilsynel blevpåbegyndt som planlagt afBetaling og Regnskab iforbindelse medregn-
skabsafslutni11gfor 2013, og har om/altet hele periodenfrajuli til december 2013. Tilsynet iforbinde/se,
med regnskabsaft/utninge11 blev efterfo/gende evalueret afinvolverede interessenter, herunder SIR. På
grundlag herafer derforjanuar kvartal gennemfort lede/sestilsy11 udfra del beskrevne koncept.
ledelsestilsy11et er afrapporteret til departememet, og der er aftalt en evaluering af1ilsy11et ogprocessen
efter sommerferien meddepartementet.
UKS Side 1316
U
K
S
,\17t
Skatteministeriet
• at der er behov for, at der etableres yderligere procedurer i regnskabsanæggelsen i fonn afafstemninger
m.v.
• at der er behov for, at der sker en præcisering afansvarsfordelingen mellem regnskabsfunktionen og
Insolvens, som kan medvirke til i højere grad at sikre rettidig afskrivning af insolvensbehandlede krav -
henset til tidligere års balancefejl og den fortsatte problematik omkring tilstedeværelsen af ikke-
retskraftige krav, finder SIR det nødvendigt, at der foretages en revurdering af kontroldesignet navnlig
vedrørende balancekonti.
I SIRs afrapportering afden afsluuende årsrevision af§ 38 regnskabet for 2012 fremgik en række iden-
tificerede, ikke-korrigerede fejl. SIR har i forbindelse med revision nf2013 konstateret, at halvdelen afde
pågældende fejl er identificeret på ny i regnskabsaflæggelsen for 2013. Det drejer sig eksempelvis om fejl i
opgørelsen afdebitorer og anden gæld. SIR forventer, at bl.a. systemændringer i tabet af20I3 og konto-
broændringer med virkning fra og med 2014 vil bevirke, at hovedparten affejlene ikke gentages ved
regnskabsaflæggelsen for 2014.
I forhold til ovenstående problemstillinger henvises i øvrigt til afrapportering af"Rapport om fejl og mangler
i det aflagte §38 regnskab for 2013 - 113-059a" og rapport omkring "SlRs vurdering af processen for regn-
skabsafslutning- I13-059b", hvorafder fremgår en række yderligere anbefalinger, herunder især i forhold til
behov for yderligere styrkelse afSKATs regnskabsmæssige fokus.
SIR blev primo 2014 orienteret om, at SKAT har igangsat projektet "Overordnet regnskabspraksis". Projek-
tet, som løber fra primo 2014 til ultimo 2014, indeholder, ifølge SKAT, en sikring af, at der sker opfølgning
på SIRs anbefalinger omkring den overordnede regnskabspraksis, der er afgivet i forbindelse med "Revision
i årets løb 2013 af§ 38".
SIR henstiller til, at de anbefalinger, som fremgår af rapporterne på baggrund afårsrevisionen af§ 38
regnskabet 2013, inddrages i projektet, herunder isa::r anbefalingerne omkring. at der organisatorisk etableres
et øget regnskabsma:ssibrt fokus, eksempelvis via etablering afen mere rendyrket regnskabscheffunktion og
tilførsel afyderligere ressourcer med regnskabsmæssige kompetencer.
4. Høring
Bemærkninger fra Betaling og Regnskab er indføjet med kursiv i ovenstående tekst. Afsluttende bemærk~
ninger fremgår nedenfor.
/11dledningsvis skal det bemærkes, at Betaling og Regnskab på eget initiativ udviklede styringskonceptetfor
opfølgning pa anbefalinger iforhold til reg11skabsajlæggelsen. Styringen sikrer at der tages stilling tU alle
rel'isionens anbefalinger, og at der udarbejdes nodvendige handlingsplaner, samt opfalg11ing af
handlingernes genne11iforelse iform afe11 opfolg11ingsprotokol.
Delte iniliati•• er netop tagetfor al sikre opfo/g11i11g på revisionens og Rigsrevisionens anbefalinger.
UKS Side 1317
U
K
S
•
c:sm
Skatteministeriet
Handleplanernes gennemfore/se sker i en lobende prioritering mellem daglig drift og ud,•ikling og
gennemfore/se afde beskrevne tiltag i /rand/ep/anerne. Og i 2013 og2014 har l1aml/eplaneme også sÅ111/et
prioriteres og afstemmes med implementering af2 nye systemer, EF/ og Skattekontoen.
For at siÅTe /Jelhed, sammen/ræng i de tiltagder i11ærksæ11es bl.a. somfolge afanbefalingerfra både SIR og
Rigsrevisionen, samtfor at sikrefremdrifl, er der i Betaling og Regnskab igangsat et projekt "011erordnet
regnskabspraksis".
Projektet skal medvirke til at regnskabspraksis beskri,1es og indarbejdes i angil'elses- og
betalingshåndteringen og den lobende bogforing. Og med oget regnskabsmæssigfoÅ11s, med,•irke til at
angfrelses- og betalingshåndtering, bogforing og regnskabsaflægge/se samlet set gennemfores effektivt og
korrekt.
Projektet genneniforelse sker i en lobende prioritering mellem daglig drifi og implementering afEF/ og
Skattekontoen.
Det er helt natw·Ugt, at indarbejde anbefalingernefra regnskabsaftlutningen 2013 i projektet.
Betaling og Regnskab vil i Ol'rigl sil.re e11al11ering afopfolgningskonceptet. Evalueringen ,,if ske senest med
11dgangcm afoktober 2014.
~M
Kurt Wagner /
UKS Side 1318
U
K
S
Ruth Bahnsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Kære Jeanette
Andreas Bo Larsen
24. september 2014 10:19
Jeanette Nielsen; Susi Hjorth Bærentzen
Susanne Thorhauge; Tina Charlotte Olsen
SV: lovforslag i intern høring
Vi mener ikke rigtigt, at det har en naturlig sammenhæng med Susis lovforslag.
Som nævnt tidligere er det dog noget, som vil kunne tages med, når vi skal revidere skattekontrolloven.
Med venlig hilsen
Andreas Bo Larsen
Chefkonsulent
Proces og Administration
Tel. +45 72 37 03 63
MaiI abl@skm.dk
Skatterninisteriet
SkatteministerieUMinistry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
MaiI skm@skm.dk
Web www.skm.dk
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 25. august 2014 15:13
Til: Susi Hjorth Bærentzen
Cc: Andreas Bo Larsen; Susanne Thorhauge
Emne: lovforslag i intern høring
Kære Susi,
Du har sendt forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinst/oven, selskabsskatte/oven,
virksomhedsskatte/oven og forskellige andre love {Henstand med exitskat for selvstændigt erhvervsdrivende,
gennemførsel af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering afrentefradragsbegrænsningsreglerne og
/agerbeskatning af koncernfordringer ifremmed valuta m.m.), i intern høring.
Der er jo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vil jeg høre, om det er muligt at få endnu en
ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrolloven, hvor vi har brug for, at et selskab ved
indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til. Vi skal bruge oplysningen til at foretage maskinelle kontroller i
forhold til oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrivelse af vores udfordringer i vedlagte.
UKS Side 1319
U
K
S
Jeg har tidligere - telefonisk - nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen, hvorfor han er CC på denne mail.
Da der ikke er tale om egentlige bemærkninger til det foreliggende lovforslag tillader jeg mig at spørge/sende det til
dig direkte. Mine øvrige - eventuelle - bemærkninger til lovforslaget vil på sædvanlig vis indgå i den samlede
tilbagemelding fra JURA.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
•
&~-.-
..\frrgning
Af'n.:g.ning ErhYcn·
Øslhan.:gadc 123. 2100 Knh.:nhavn 0
E-mai I: Jcanettc.Niclsenia':Skat.dk
Tddnn (+45) 72 37 33 9 1
2
UKS Side 1320
U
K
S
..
SKAT
Departementet
Proces og Administration
Indberetning af udbytte og udbytteskat
Afregning Erhvervs forslag:
Det foreslås, at der i skattekontrollovens bestemmelser indføres pligt til indbe-
retning af regnskabsperiode (indkomstår) for det udloddende selskab ved indbe-
retning af udbyttemodtagere.
Problemstilling:
Der er gennemført ændringer af SKATs TastSelv løsning til indberetning af ud-
bytte og udbytteskat med virkning fra 1. januar 2014. Indberetningsløsningen
anvendes af alle selskaber, der udlodder udbytte, dog således at indberetninger af
udbyttemodtagere foretages af VP m.fl. gennem eKapitals digitale løsninger,
hvis der er tale om børsnoterede selskaber.
Den væsentligste ændring, der er gennemført i TastSelv-løsningen er, at de ind-
berettede oplysninger om den indeholdte udbytteskat på hver udbyttemodtager
sammentælles i indberetningsløsningen, og danner grundlag for afregning og
opkrævning af udbytteskatten.
Der foretages således - som udgangspunkt - ikke længere en særskilt angivel-
se/indberetning af det samlede udbytte og udbytteskat.
Tidligere skulle selskabet både indberette oplysninger om udbyttemodtagere og
indberette en udbytteangivelse med opgørelse af det samlede udbytte og udbytte-
skat. I forbindelse med indberetning af udbytteangivelsen skulle selskabet oplyse
dato for vedtagelsen af udbytteudlodningen, og oplyse hvilken regnskabsperiode
udlodningen relaterede sig til.
Oplysningen om regnskabsperioden får vi ikke ved indberetning af udbyttemod-
tagere, og det giver en række system- og kontrolmæssige problemer. Der henvi-
ses til uddybende beskrivelse nedenfor.
Afregning Erhverv har - indtil videre - afstået fra at implementere mulighed for
at indberette regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtager på grund af
vores usikkerhed eller tvivl om hjemmelsgrundlaget.
Notat
21. august 2014
Side 1 / 3
UKS Side 1321
U
K
S
Den tidligere proces for afregning og kontrol:
Som nævnt ovenfor har selskabet tidligere indberettet både en udbytteangivelse
og oplysninger om de enkelte udbyttemodtagere. Der var tale om to adskilte ind-
beretninger (og to adskilte blanketter), og det var udbytteangivelsen med opgø-
relse af det samlede udloddede udbytte og udbytteskat, der var grundlaget for
SKATs registrering af udbytteskattekravet overfor selskabet.
Ved indberetning af udbytteangivelsen skulle samtidig oplyses, hvilken regn-
skabsperiode som udbyttet relaterede sig til.
Foretager et selskab eksempelvis en udbytteudlodning med vedtagelsesdato den
1. maj 2013 kan denne være besluttet på grundlag af den afsluttede regnskabspe-
riode 01.01.2012 - 31.12.2012 (hvis kalenderår), eller der kan være tale om en
aconto udlodning, som er besluttet på grundlag af den igangværende regnskabs-
periode 01.01 .2013-3 I. I2.2013.
Oplysningerne om regnskabsperioden blev helt konkret brugt til kontrol i forhold
til selskabets selvangivelse - felt 37, hvor der skal oplyses om årets udbytteud-
lodning.
Der kunne foretages en maskinel sammenholdelse af oplysningerne. Var der på
selvangivelsen oplyst om en udbytteudlodning, uden at der var registreret en ud-
bytteangivelse for samme regnskabsperiode, fik selskabet et rykkerbrev fra
SKAT.
Intern Revision har udfærdiget en rapport om SKATs administration af udbyt-
teskatten og har i den forbindelse kommet med anbefalinger om opfølgning på
den nævnte kontrol.
Den nuværende proces for afregning og kontrol:
Selskabet indberetter nu alene oplysning om udbyttemodtagere, herunder vedta-
gelsesdato, CPR/CVR-nr. modtaget udbytte før skat, pct. sats, indeholdt skat
o.s.v. Der foretages på baggrund heraf en systemmæssig opgørelse af den udbyt-
teskat, som selskabet skal betale på vegne af modtagerne. Dette udbytteskatte-
krav overføres til selskabets skattekonto.
Selskabets regnskabsperiode skal ikke oplyses. De indberettede oplysninger om
udbyttemodtagere kan således relatere sig til to forskellige regnskabsperioder og
vi ved ikke - ud fra vedtagelsesdatoen alene - hvilken regnskabsperiode, der er
den rigtige.
Det betyder, at vi ikke kan gennemføre de maskinelle kontroller over til felt 37 i
selskabets selvangivelse, da der er en væsentlig risiko, at vi rykker en del selska-
ber, der har foretaget en korrekt indberetning/angivelse.
Den indberettede regnskabsperiode har været "grundstenen" i de bagvedliggende
systemer, og den "manglende" regnskabsperiode, har givet en række andre ud-
fordringer, som vi p.t. arbejder på at løse.
Side 2 / 3
UKS Side 1322
U
K
S
Afregning Erhvervs konklusioner:
Det er Afregning Erhvervs opfattelse, at det er væsentligt at få reetableret den
nævnte kontrol, og foreslår at pligten til at indberette det udloddende selskabs
regnskabsperiode indarbejdes i skattekontrolloven ved førstkommende lejlighed.
Ændringen vil medføre omkostninger til tilretning af indberetningsløsning på
TastSelv Erhverv samt tilretning af system 3S.
Jeanette Nielsen
Afregning Erhverv
Side 3 / 3
UKS Side 1323
U
K
S
Ruth Bahnsen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Kære Susi,
Jeanette Nielsen
25. august 2014 14:13
Susi Hjorth Bærentzen
Andreas Bo Larsen; Susanne Thorhauge
lovforslag i intern høring
problemstilling - indkomstår.docx
Du har sendt forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinst/oven, selskabsskatte/oven,
virksomhedsskatte/oven og forskellige andre love (Henstand med exitskat for selvstændigt erhvervsdrivende,
gennemførsel af ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne og
lagerbeskatning af koncernfordringer ifremmed valuta m.m.}, i intern høring.
Der er jo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vil jeg høre, om det er muligt at få endnu en
ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrolloven, hvor vi har brug for, at et selskab ved
indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til. Vi skal bruge oplysningen til at foretage maskinelle kontroller i
forhold til oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrivelse af vores udfordringer i vedlagte.
Jeg har tidligere - telefonisk - nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen, hvorfor han er CC på denne mail.
Da der ikke er tale om egentlige bemærkninger til det foreliggende lovforslag tillader jeg mig at spørge/sende det til
dig direkte. Mine øvrige - eventuelle - bemærkninger til lovforslaget vil på sædvanlig vis indgå i den samlede
tilbagemelding fra JURA.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
•
\ l'n.•~11i11:.,t
\lr~;:nin~: [ rh,.:r,
o ,i, 111,·"·"1.- ,.::::, 11 1"- ,i-- , 1r. ", 11
E-mail: kanctte.N icls,·nd Skat.dk
Tckfon: ('45 l T!. 37 33 9 I
UKS Side 1324
U
K
S
Fra: Lars Bach Pedersen
Til: Susanne Thorhauge
Cc: Jeanette Nielsen
Emne: Vedr. skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat - Spørgsmål til JURA
Dato: 27. august 2014 17:31:08
Vedhæftede filer: image001.png
Hej Susanne,
Jeg har gennemlæst jeres spørgsmål vedrørende ovenstående problemstilling og har følgende
bemærkninger:
Hjemmelsgrundlaget
Hvis der er tale om, at kravet mod den indeholdelsespligtige ikke kan opgøres nøjagtigt, og dette
er den indeholdelsespligtiges egen skyld, fordi vedkommende ikke har angivet (rettidigt), kan
skattemyndighederne foretage en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, og
opkræve i overensstemmelse hermed. Dette gælder også, hvor der er tale om forsinket angivelse
eller indberetning af udbytte af aktier. Jeg er derfor enig i, at hjemmelsgrundlaget for
opkrævningen af den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat er opkrævningslovens § 4. Se i øvrigt
Den Juridiske Vejlednings afsnit A.B.4.6 Forsinket angivelse, indberetning og betaling af skatter
og afgifter.
Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at der kan henvises til opkrævningslovens § 4 som
hjemmelsgrundlag for den skønsmæssige fastsættelse af udbytteskatten.
Grundlag for skøn
Ved ansættelse efter skøn har SKAT som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra
andre end virksomheden selv. Der er som udgangspunkt heller ikke pligt til at indhente
oplysninger fra tredjemand, hverken fra en anden myndighed eller fra en privat virksomhed.
Grundlaget for skønnet er typisk tidligere års indberettede oplysninger, momsangivelser,
skatteansættelser, oplysninger fra tredjemand m.v. Se Den Juridiske Vejlednings afsnit A.B.5.4.2
Skønsmæssig ansættelse efter opkrævningsloven. Dette afsnit behandler grundlaget for skønnet
i relation til skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, men grundlaget for
skønnet er det samme for så vidt angår den skønsmæssige ansættelse efter opkrævningslovens §
4, stk. 1, der jo ikke adskiller sig grundlæggende fra situationen i opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt.
selskabets selvangivelse og registrerede ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer som
udgangspunkt er tilstrækkeligt grundlag for skønnet for ansættelsen.
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
1. Er det problematisk at gennemføre ”forskelsbehandling” af selskaberne?
En borger/virksomhed kan ikke med henvisning til den forvaltningsretlige
lighedsgrundsætning påberåbe sig ulovlige hensyn. Et selskab kan derfor ikke med
henvisning til, at andre selskaber, som heller ikke har overholdt den lovfæstede
UKS Side 1325
U
K
S
afleveringsfrist, ikke bliver skønsmæssigt ansat, selv undslå sig en skønsmæssig ansættelse
som fastsat i opkrævningsloven. Desuden er der tale om, at der ligger saglige hensyn til
grund for SKATs påtænkte ”forskelsbehandling” af selskaberne. Der er jo tale om, at SKATs
”forskelsbehandling” er udtryk for en prioritering af myndighedens ressourcer, således at
man alene forfølger større sager, som ligger over en vis ”bagatelgrænse”. Der er således
ikke tale om en vilkårlig forskelsbehandling af selskaberne, som selvfølgelig ikke ville være
lovlig. Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at den påtænkte fremgangsmåde, hvorefter der
ikke sker en skønsmæssig ansættelse af alle selskaber, hvor der er en formodning for, at
der mangler indberetning, men alene af de selskaber, hvor der reelt er en formodning for,
at der skal betales udbytteskat af en vis størrelsesorden, ikke er problematisk.
2. Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det
udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte
udbytteskat hos udbyttemodtagerne?
Som jeg læser dette spørgsmål, spørger I om, hvorvidt skønsmæssig opkrævning af
udbytteskat hos et selskab er betinget af, at man kan medregne den indeholdte
udbytteskat hos udbyttemodtagerne. Da jeg ikke umiddelbart ser nogen sammenhæng
mellem disse to forhold, kan jeg ikke se, at der skulle være noget i vejen for at opkræve
udbytteskat hos det udloddende selskab, selv om man ikke efterfølgende kan medregne
den indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne. Den manglende indberetning og
fordeling af det af selskabet udloddede udbytte på de enkelte udbyttemodtagere skyldes
jo manglende oplysninger, der - som jeg læser jeres spørgsmål - ikke kan klandres SKAT,
men selskabet. Svaret på jeres spørgsmål er derfor, at det ikke er problematisk at opkræve
den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det udloddende selskab, selv om SKAT ikke
efterfølgende kan medregne den indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne på
grund af utilstrækkelige oplysninger fra selskabet. Når SKAT har modtaget de korrekte
oplysninger fra selskabet, slettes jo det beløb, der er fastsat skønsmæssigt.
Jeg har gennemlæst det foreløbige udkast til et brev til selskaberne om skønsmæssig
fastsættelse. Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Hvis ovennævnte giver anledning til spørgsmål, er du/I naturligvis velkommen til at
kontakte mig.
Med venlig hilsen
Lars Bach Pedersen
Jura
Proces og Administration
Østbanegade 123, 2100 København Ø
UKS Side 1326
U
K
S
E-mail: Lars.B.Pedersen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 84 80
UKS Side 1327
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Frank Høj Jensen; Mette Gravgaard Poulsen
Emne: SV: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Dato: 28. august 2014 10:38:00
Vedhæftede filer: image001.png
Kære Frank og Mette
Tak for den tilsendte mail.
Jeg er ved at få ajourført mit opgaveoverblik.
Jeg har tidligere skrevet således til produktionsstyring og konsekvensbeskrivelse:
Nedprioritering af regnskabsopgaverne på pensionsområdet vil betyde periodeforskydning i
bogføringen af indtægterne. Endvidere vil den ugentlige status til Lovgivning og Økonomi og
Danmarks Nationalbank til brug for de samfundsøkonomiske provenuberegninger, herunder
den kommende finanslov 2015 være forkerte. Regnskabsaflæggelsen for firmakode 6113 vil
ikke være korrekt og dermed vil SKATs samlede regnskab ikke være rigtigt.
Jeg har ikke tidligere nedprioriteret opgaver, da samtlige opgaver i SAP38 bidrager til basis –
datagrundlag og dermed SKATs samlede regnskab.
Jeg kan pege på nedprioritering af opgaven med attestationer, da denne ikke har indflydelse
på SKATs regnskab, men vil betyde, at virksomhederne/borgerne ikke bliver fritaget for
dobbeltbeskatning og dermed bliver ramt økonomisk.
Kunderne har en forventning om, at attestationer behandles fra dag til dag og det betyder i
praksis, at der allerede dagen efter modtagelsen af attestationer modtages rykkere for
behandling.
Ressourceforbruget til opgaven vil være 1-2 årsværk, så der er jo ikke meget pondus i den!
SAP38 – HTA var pr 1. januar 2014 – 24 medarbejdere og er nu nede på 16 medarbejdere, som
følge af afskedigelsesrunden samt frivillig fratræden.
Ud af de 16 medarbejdere er Marianne Sørensen på barselsorlov og Tina Ørregaard er udlånt til
projekt M1SS – det næste år.
Jeg har 14 medarbejdere til rådighed.
Den største opgave i HTA er pensionsopgaven PAL/PAF, hvor jeg beskæftiger 10 medarbejdere.
Nedprioritering af regnskabsopgaverne på pensionsområdet er tidligere beskrevet
Den næststørste opgave er Udbytteskat, hvor jeg selv bidrager med 1 medarbejder og har det
ledelsesmæssige ansvar for 3, som er tilknyttet DMO/DMS.
Medarbejderne på Udbytteskat er meget specificeret og kan ikke løse opgaverne på tværs.
UKS Side 1328
U
K
S
Nedprioritering af opgaven vil betyde, at datagrundlaget i SAP38 og på Skattekontoen og dermed
SKATs samlede regnskab vil være forkert.
2 er udelukkende beskæftiget med regnskabsopgaver vedrørende Told – en nedprioritering af
opgaverne har direkte indflydelse på A- og B-regnskabet samt
EU-afregningen og såvel datagrundlag i SAP38 som SKATS samlede regnskab vil være forkert.
Endvidere foretager SAP38 bogføring af bøder, herunder dagbøder -som følge af manglende
aflevering af selvangivelse.
Nedprioritering af opgaven vedrørende dagbøderne vil få betydning for projekt taksationer, som
Kundeservice har.
Datagrundlaget til SAP38 og dermed SKATs samlede regnskab vil være forkert.
Bogføring af gavesager – frist for angivelse og betaling er den 1. maj 201x – nedprioritering af
opgaven betyder, at datagrundlaget i SAP38 og dermed SKATs samlede regnskab vil være forkert.
Bogføring af udlægsomkostninger, hvor datagrundlaget modtages fra SAP Intern –
nedprioritering af opgaven har direkte betydning for regnskabsaflæggelsen i såvel SAP9 som
SAP38.
Bogføring af omkostningsgodtgørelser (ca 3.000 årligt) daglig opgave – vil betyde rykning for
manglende udbetalinger samt klagesager fra professionel lerådgivere.
Datagrundlaget i SAP38 og dermed SKATs samlede regnskab vil være forkert.
Jeg kan fortsat ikke pege på opgaver, da samtlige opgaver i SAP38 bidrager til basis –
datagrundlag og dermed SKATs samlede regnskab.
Til sidst vil jeg ikke udelade at gøre opmærksom på, at jeg har 4 medarbejdere, som pt er i gang
med uddannelse.
Med venlig hilsen
Dorthe P
Fra: Frank Høj Jensen
Sendt: 21. august 2014 15:03
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Mette Gravgaard Poulsen
Emne: VS: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Hej Dorthe.
I forhold til det udarbejdede opgaveoverblik, og den efterfølgende prioriteringsøvelse er der
åbenstående spørgsmål jf. nedenfor.
UKS Side 1329
U
K
S
Vi har efterhånden skabt et rigtig godt overblik over opgaverne i Betaling og Regnskab, som
bygger på de opgaveoverblik I hver især har i enhederne. Det overblik har Mette opstillet på
baggrund af de samtaler hun (sammen med Iben, Jan og Randi) har haft med Jer. Mette mangler
en tilbagemelding vedr. dit opgaveoverblik, samt evt. prioritering vedr. SAP 38. Vedr. prioritering
§ 38, skyldes det måske at du alene kan prioritere i pensionsbeskatningsopgave?
Jeg er på ferie den næste uges tid J, så vil du kontakte Mette så vi kan få afklaret åbenstående
spørgsmål?
Med venlig hilsen
Frank Høj Jensen
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Frank.Jensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 22 11
Fra: Mette Gravgaard Poulsen
Sendt: 21. august 2014 10:00
Til: Frank Høj Jensen
Emne: SV: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Hej Frank.
Jeg kan stadig ikke få øje på Dorthes bemærkninger for SAP 38 Høje Tåstrup – undrer mig over
hvor hun mon har skrevet det ind. Men pga din mail tjekkede jeg lige igen og fandt så SAP38
Horsens som jeg lige har indarbejdet og skrevet ud om.
Du må meget gerne ved lejlighed spørge hvor hun har skrevet det henne. Vi har jo ikke nogen
timer på hendes opgaveoverblik endnu – så i tilknytning til konsekvenserne har vi også brug for
et timetal på de opgaver hun melder ind.
Vh
Mette
Fra: Frank Høj Jensen
Sendt: 21. august 2014 08:44
Til: Mette Gravgaard Poulsen
Emne: VS: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Hej igen.
Vedr. SAP 38, Høje Tåstrup har jeg fået nedenstående melding derfor troede jeg den var
indarbejdet i skemaet. Hvis du tænker separat på SAP 38 kan det være at tilbagemeldingen fra
Kaj er fælles for Høje Tåstrup og Horsens?
UKS Side 1330
U
K
S
Kan du afklare det nærmere, eller skal jeg ind over?
Med venlig hilsen
Frank Høj Jensen
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Frank.Jensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 22 11
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 20. august 2014 08:55
Til: Iben von Hallas; Frank Høj Jensen; René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Godmorgen alle
Jeg har i skemaet indsat bemærkning om pensionsopgaven PAL/PAL, som nedenstående:
Nedprioritering af regnskabsopgaverne på pensionsområdet vil betyde periodeforskydning i
bogføringen af indtægterne. Endvidere vil den ugentlige status til Lovgivning og Økonomi og
Danmarks Nationalbank til brug for de samfundsøkonomiske provenuberegninger, herunder den
kommende finanslov 2015 være forkerte. Regnskabsaflæggelsen for firmakode 6113 vil ikke
være korrekt og dermed vil SKATs samlede regnskab ikke være rigtigt.
Jeg har ikke tidligere nedprioriteret opgaver, da samtlige opgaver i SAP38 bidrager til basis –
datagrundlag og dermed SKATs samlede regnskab.
Jeg kan pege på nedprioritering af opgaven med attestationer, da denne ikke har indflydelse på
SKATs regnskab, men vil betyde, at virksomhederne/borgerne ikke bliver fritaget for
dobbeltbeskatning og dermed bliver ramt økonomisk.
Kunderne har en forventning om, at attestationer behandles fra dag til dag og det betyder i
praksis, at der allerede dagen efter modtagelsen af attestationer modtages rykkere for
behandling.
Ressourceforbruget til opgaven vil være 1-2 årsværk, så der er jo ikke meget pondus i den!
Med venlig hilsen
Dorthe P
UKS Side 1331
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 19. august 2014 15:59
Til: Anna Grete Birkjær; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Eva Sørensen; Frank Høj Jensen;
Hanne Villemoes Hald; Kaj V Steen; Lars Nykjær; Laurids Olesen; Ole Nørgaard Olesen; Orla H
Kristensen; Preben Gammeljord Nielsen; René Frahm Jørgensen
Emne: Produktionsstyrings-ark - konsekvensbeskrivelse
Kære alle.
Som opfølgning på dagens møde.
I relation til det arbejde der foregår på tværs i Inddrivelsen mht. udarbejdelse af et samlet
opgaveoverblik er det hensigtsmæssigt, at der i Betaling og Regnskab sættes fokus på den
interne prioritering. Alle opgaver i Betaling og Regnskab understøtter et korrekt regnskab og alle
opgaver er vigtige ift. dette og har dermed høj prioritet. Men samlet set i Inddrivelsen kan det
være nødvendigt at prioritere også imellem disse opgaver. For at undersøge dette vil vi gerne
bede jer om for hver driftsenhed at prioritere jeres egne opgaver – som I vil kunne gøre i
almindelige driftssituationer hvor der kan være spidsbelastningssituationer – og beskrive 3
opgaver af en vis pondus (dvs. ikke dem der er sat til 0,001 ÅV) som I før har nedprioriteret, eller
som I vil mene har laveste prioritet i jeres respektive driftsenheder. Det er vigtigt, at I beskriver
konsekvenserne ved en eventuel nedprioritering af opgaven.
Skemaet finder i her: Produktion:2014_08_Opgaveoverblik med prioritering (når i åbner skemaet
kommer der 3 pop-up-vinduer, da mappen indeholder kæder til andre datakilder. I skal blot
klikke opdater – ok – fortsæt, og så kan i redigere i arket) HUSK at trykke ”gem”, når i er færdige
J
I klikker ind på fanebladet ”Hovedark – opgaver”.
I kolonne K sorterer i, så det kun er jeres driftsenhed, der vises.
I kolonne D sorterer i opgavetyper ”Datagrundlag – Basis”.
I kolonne P: Her laver i jeres konsekvens-beskrivelse. Altså hvis opgaven skal nedprioriteres, vil
det have følgende konsekvenser. Periode for nedprioritering er som udgangspunkt resten af
året.
Frist: i morgen onsdag den 20.8. kl. 12.00.
Mvh Iben
UKS Side 1332
U
K
S
'\,
,.,
,..
SKA.T
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for juli 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern,§ 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallene i SAP 38 for juli 2014 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for juli 2014.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen
I forbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der i janu-
ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning af SKS-kt. 6I21 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport afregnskabsåret 2014.
Generelle bemærkninger til regnskabet for juli måned
Til orientering er der gennemført rentekørsel på Skattekontoen på alle afklarede
cvr-numre i maj 2014 og i forlængelse heraf ligeledes gennemført rykkerkørsler,
hvorfor det må antages, at der nu er normal drift. På grund aftekniske udfordrin-
ger er der dog ikke kørt rykkerkørsel ijuli, men der er foretaget rentekørsel.
Der blev foretaget uerholdelighedskørsel afkrav i EFI/DMI ijuni/juli. !juli er
der således blevet registreret afskrivninger vedrørende KOBRA (personskat) for
i alt 34,9 mio. kr., der påvirker FL § 38.11.01 .11 Afskrivning, personskat. Ved-
rørende RAV-RUF/MOT er der registreret afskrivninger for i alt 5,4 mio. kr. på
FL § 38.61.01.11 Afskrivninger, restancer. Desuden afventer registreringen af
afskrivninger vedrørende SAP38-krav som er påbegyndt i august.
Betaling og Regnsknb
Løvenømsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22 1B18
E-mail via www.skaLdkJkontakt
www.skaLdk
29. augusl 2014
J.nr. 14·0624303
Side 1 /5
UKS Side 1333
U
K
S
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning afmotorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.
Den systematiske rykning vedrørende ejer- og vægtafgift har været sat i bero i
juli måned, men er påbegyndt igen i august måned 2014.
Status:
• SE-numre rykkes i takt med, at de enkelte sager bliver gennemgået.
• Cpr-numre er rykket for borgere født 15.xxxx - 31.xxxx ved udgangen af
august, og forventes afsluttet medio oktober måned, hvorefter rykning vil
overgå til normal drift.
Foreløbige Fastsættelser
På punktafgiftsområdet afventer man stadig systemtilretning, så det bliver muligt
at genoptage systematisk udsendelse af foreløbige fastsættelser.
Sandsynlighcdskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010 i det omfang, at de enkelte punkter
stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, at både de lokale sandsynligheds-
kontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemomlægnin-
geme. Systematisk tilpasning afsandsynlighedskontrollen er påbegyndt i oktober
2013 og forventes afsluttet i løbet af2014.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer.
Sandsynlighedskontrollen for juli 2014 har givet anledning til følgende bemærk-
ninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter udgør 29,1 mia. kr. for A-skat og 5,9 mia. kr. i arbejdsmar-
kedsbidrag.
Der er ijuli i DR-systemet modtaget 2.664,9 mio. kr. i A-skat og 667,2 mio. i
arbejdsmarkedsbidrag, der først er indtægtsregistreret i august.
Udbytteskat
Refunderet udbytteskat udviser en udgift på 729,3 mio. kr., hvilket er en stigning
p~ 402,2 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjord~ 327,1 mlo.
kr. Den væsentlige stigning, q~r har v~ret i 2014 i forhold til sidste år, skyldes,
at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksQ.mh_eder. Da
disse ikke §_
lcal _
betale dansk skat, m.e.dfø.rer disse opkøb meget sto_r_e til
baget,eta-
linger.
S!de2 /5
UKS Side 1334
U
K
S
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Slutskat/selskabsskat
Ordinære indtægter udviser en negativ indtægt på 1,3 mia. kr., hvilket er et fald i
indtægter på 4,2 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde en
indtægt på 2,9 mia. kr. Af periodens saldo kan en negativ indtægt på 1,4 mia. kr.
henføres til en debitor, som følge af SKAT har truffet afgørelse i en sag vedrø-
rende gammelt indkomstår til selskabets fordel.
Restskattetillæg selskabsskat
Ovenstående forhold har også forårsaget en negativ indtægt på restskattetillæg.
Her udviser periodens saldo en negativ indtægt på 134,1 mio. kr., hvilket er et
fald i indtægter på 294,4 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der ud-
gjorde en indtægt på 160,3 mio. kr. Af periodens saldo kan en negativ indtægt på
136,9 mio. kr. henføres til ovenstående forhold.
38.21.01.10 Moms
Med virkning fra I/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse afafreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
År til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo juli 2014
56,3 mia. kr. mod 67,6 mia. kr. ultimo juli 2013. Svarende til en nedgang på 11,3
mia. kr. Omsætningsgrænseme for månedsvisafregning er ændret fra tidligere
over 15 mio. kr. til over 50 mio. kr. Herved flyttes en del virksomheder fra må-
nedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene afden grund, at
være under 2013 niveau.
År til dato indtægten for kvartalsafregnede virksomheder udgør ultimo juli 2014
25,3 mia. kr. mod 24,0 mia. kr. ultimo juli 2013. Svarende til en stigning på 1,3
mia. kr. Omsætningsgrænseme for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere
mellem 1-15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del afde store
virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligeledes en del
kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen afprovenuet alene på grund
af ændrede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo juli 2014
4,2 mia. kr. mod 3,3 mia. kr. ultimo juli 2013. Svarende til en stigning på 0,9
mia. kr. Væsentlige ændringen i indtægten for kvartalsafregnede virksomheder,
vil formodentligt først vise sig i forbindelse med afregning af I. halvår 2014 med
frist I. september 2014. Provenuet bør fremover alene afpå grund afde ændrede
omsætningsgrænser være større. Der bør, alt andet lige, være en større andel af
virksomhederne, der tidligere har været kvartalsafregnede, som nu skal afregne
halvårsvis.. Omsætningsgrænseme for halvårsafregning er ændret fra tidligere
mellem 0-1 mio. kr. til me1Iem 0-5 mio. kr.
Slde3/5
UKS Side 1335
U
K
S
38.61.01.30 Rentegodtgorelse til selskaber mv.
Renter overskydende selskabsskat
Periodens saldo udgør 1.111,7 mio. kr., hvilket er en stigning på 1.101,3 mio. kr.
i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 10,4 mio. kr. Af periodens
saldo kan en udgift på 1.094,5 mio. kr. henføres til en debitor, som følge af
SKAT har truffet afgørelse i en sag vedrørende gammelt indkomstår til selska-
bets fordel.
38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38 til DMO
Det er inden lukning afbogføringsperioden for juli 2014 konstateret, at der fejl-
agtigt henstod 9,4 mio. kr. i kredit på mellemregningskonto for indbetalinger fra
SAP38 til DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo juli måned.
Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo juli 2014
begge er reduceret med 9,4 mio. kr. for, at kunne afspejle en korrekt debitorbe-
holdning. Selvom beløbet for juli måned er af ikke væsentlig størrelse er rettel-
sen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.
Debitorer og penge undervejs
1forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en
ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver
retvisende.
Betaling og Regnskab har i periode 7 2014 manuelt korrigeret en del af periode-
forskydningen i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således
manuelt reduceret med 8,9 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge under vejs er for-
øget med 8,9 mia. kr.
Det er efterfølgende konstateret, at der derudover mangler periodisering af yder-
ligere 18,3 mia. kr.
SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således samlet for høj med 18,3 mia. kr.
svarende til at saldo ultimo juli rettelig udgør 96,0 mia. kr. mod faktisk bogført
114,3 mia. kr.. Ligeledes er SKS konto 6383 Penge undervejs tilsvarende 18,3
mia. kr. for lav svarende til at saldo ultimo juli rettelig udgør 20,9 mia. kr. mod
faktisk bogført 2,6 mia. kr.
l august 2014 har Betaling og Regnskab foranlediget udarbejdet en ændret meto-
de til udtræk af datagrundlag som udgangspunkt for manuel periodisering.
Udtrækket sker på baggrund afde specifikke indbetalinger på den enkelte debitor
i stedet for tidligere kun på summerede bankkontoposter.
•.
Side 4 /5
UKS Side 1336
U
K
S
'~ -------,, -·
'
Den nye opgørelsesmetode viser, at der ligeledes har været yderligere poster til
periodisering i forhold til bogført saldo ultimo juni.
SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således samlet for høj med 22,2 mia. kr.
svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 84,5 mia. kr. mod faktisk bogført
106,7 mia. kr. Ligeledes er SKS konto 6383 Penge undervejs tilsvarende 22,2
mia. kr. for lav svarende til at saldo ultimo juni rettelig udgør 21 ,9 mia. kr. mod
faktisk bogført -0,3 mia. kr.
Herudover er der en mindre usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver på
baggrund af konvertering, fejlretning og efterfølgende bortkontering afbehold-
ninger i forbindelse med implementering til DMO "En Skattekonto" og EFI/DMI
"ET Fælles Inddrivelsessystem", som beskrevet i endelig regnskabsgodkendelse
for 4. kvartal 2013. Det kan oplyses, at der i første kvartal 2014 er blevet igang-
sat initiativer til sikring af, at de berørte systemers mellemregningskonti bliver
gennemgået. Dette til endelig afklaring afsaldi og korrekt anvendelse fremover.
Arbejdet med dette pågår fortsat.
På den baggrund er regnskabet for periode 7/2014 godkendt.
Med venlig hilsen
Kontorchef
Side 5 / 5
UKS Side 1337
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jesper Albert
Cc: Johnny Schaadt Hansen; Karsten Hansen; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: Opgavedrøftelse og mulig opgaveplacering
Dato: 7. september 2014 18:57:09
Vedhæftede filer: Bilag1_Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Opgaveplacering_tilknyttedeopgaverudbytte.docx
Hej Jesper
Jeg har aftalt med Johnny, at de overtager denne opgave mod at jeg giver dem 0,2 ÅV.. Jeg aner
ikke hvordan man gør det..- ved du?
@Karsten: Kan jeg få dig til at skabe en kontakt til Dorthe Pannerup, så opgaven kan overdrages?
På forhånd tak.
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>
Dato: 8. aug. 2014 11.11.13 CEST
Til: Johnny Schaadt Hansen <Johnny.S.Hansen@Skat.dk>
Cc: Dorthe Pannerup Madsen <DORTHE.PANNERUP@SKAT.DK>
Emne: Opgavedrøftelse og mulig opgaveplacering
Hej Johnny
I forlængelse af nogle af de snakke vi tidligere har haft, så har vi henover
sommerferien forsøgt at lave en lille pakke, hvor vi tænker at du og din afdeling kan
være os behjælpelige.
Jeg har (sammen med Dorthe Pannerup) forsøgt at ridse udfordringerne op –
herunder også highligte, at der er tale om opgaver, der har en kompleksitet som vi
har meget svært ved at imødekomme sagsbehandlingen på.
Håber at vi kan bruge det vedlagte til at få en drøftelse i nær fremtid om mulig
opgaveflytning.
På forhånd tak – og god weekend, når du kommer dertil.
Mvh René
UKS Side 1338
U
K
S
Dagsorden
J.nr. 14-4012300
Direktionsmøde den 11. september 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 13.30 – 16.30
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Afbud: Jens Sørensen
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Årsopgørelsen 2013
Richard Hanlov deltager
under punktet
JoS 1. Forblad
2. Notat
20 min
2. FFL15 KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Notitser
20 min
3. Kvartalsmøde 12. septem-
ber 2014
KJ Materiale efterudsen-
des
30 min
4. Kvartalsvis status på rap-
porter fra RR og SIR
KJ 1. Forblad
2. Status RR
3. Status SIR
10 min
5. Lokaliseringsplan - Køben-
havn
KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Opsamling
4. Kommunikations-
plan
30 min
6. Engangsvederlag til konsu-
lenter – AC og HK
WJ/KJ 1. Forblad
2. Notat
20 min
7. Fri telefon KJ 1. Forblad
2. Notat
3. Aftaleudkast
10 min
8. Kvartalsvis status på Sik- KJ 1. Forblad
2. Rapport
10 min
Side 1 af 2
SKAT
UKS Side 1339
U
K
S
kerhed
9. Risikovurdering af sikker-
hed i SKAT
KJ 1. Forblad
2. Koncept for risiko-
analyse
10 min
10. Aktuelle sager Alle 20 min
11. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste
12. Foreløbig dagsorden til
direktionsmøde 17. sep-
tember 2014
Alle 1. Foreløbig dagsorden
13. Eventuelt Alle
Side 2 af 2
UKS Side 1340
U
K
S
Forelæggelse for direktionen
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Intern Revision (SIR)
samt oversigt over Rigsrevisionens (RR) undersøgelser, revisioner og
beretninger i SKAT pr. 1. september 2014
Journal nr. Direktionsmedlem Sagsbehandler Godkender
14-2678603 Karsten Juncher Solveig Johnsen Jems Madsen
Christian Ibsen
Zelle Huma Shiekh
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende sendt til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
• 12-051: Brugersystemet Importsystemet.
• 12-046: Revision af Årsrapport for 2012
• 13-014: It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R-systemet
• 13-007: Revision af inddrivelsen – afskrivning i medfør af §16 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige
• 13-032: Gennemgang af SKATs årsrapport 2013.
Problemstilling:
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
Løsning:
R
Rigsrevisionen
Siden seneste kvartalsvise opfølgning har RR afgivet beretning om SKATs indsats på Transfer
Pricing-området og om statens brug af private konsulenter. Ministerredegørelser er under
udarbejdelse på begge beretninger.
Der er pt. 6 igangværende beretningssager på SKATs område:
• Statsregnskabet for 2013
• Systemmoderniseringen
• Forvaltningen af restancer
• Økonomistyringen
1 / 2
3XQNW
~
!!:iKA.T
UKS Side 1341
U
K
S
• Statens beskyttelse af følsomme og fortrolige data
• Undersøgelse af fratrædelsesordninger i staten i 2013
Fra 3. kvartal vil opfølgningen på RRs beretningssager blive foretaget i et koncept, som vil følge
konceptet for opfølgning på SIR’s rapporter.
SIR
Der har generelt været fremdrift i at få gennemført de forudsatte aktiviteter indenfor de fastsatte
opfølgningsfrister, hvilket også giver sig udtryk i, at opfølgningen på flere rapporter er afsluttet i
dette kvartal, og at der i en række yderligere rapporter kun mangler at blive gennemført enkelte
aktiviteter før opfølgningen kan afsluttes. Der er dog fortsat behov for at have fokus på
fremdriften i aktiviteterne.
De rapporter, som har udskudte frister er markeret med gul i fremdriftskolonnen på side 1 i
opfølgningsprotokollen.
Konceptet for opfølgningen på revisionsrapporterne vil blive tilpasset SIRs nye koncept for
gennemførelse af revisionerne for finansåret 2014.
Kommunikation og Presse: -
Økonomi: -
Materiale:
• Oversigt over Rigsrevisionens igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
• Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
2 / 2
3XQNW
UKS Side 1342
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo august 2014.
Vurdering Antal Nye
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende 13 3
Ikke helt tilfredsstillende 11 1
Ikke tilfredsstillende 2
Uden karakter
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side Indholdsfortegnelse Fremdrift
Jan Topp/IT
3 13-003: It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
6 12-050: Brugersystemet e-Export
7 12-051: Brugersystemet Importsystemet
8 13-014: It-revision af generelle it-kontroller i relation til D/R-systemet
10 13-014: It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
13 13-028: It-revision af SAP intern.
15 13-049: It-revision af logisk sikkerhed
17 13-052: It-revision af databærende medier
18 13-044: Procesrevision af e-Export
Jens Sørensen/Inddrivelse
23 12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 38.51.01 og § 38.51.05 (A- og B-regnskabet)
26 13-005: Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
27 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
29 12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
32 12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
34 12-064: Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
35 13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
37 13-009: Løbende revision af § 38 for 2013.
40 13-007: Revision af Inddrivelsen – afskrivning i medfør af § 16 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
Karsten Juncher/Økonomi
41 13-004: Styring af informationssikkerhed
44 12-046: Revision af årsrapport
46 13-031: Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af it-tjenesteydelser
Side 1 af 53
3XQNW
UKS Side 1343
U
K
S
J.nr. 13-5466209
47 13-032: Afsluttende revision af finanslovens § 9 – SKAT 2013
48 13-032: Gennemgang af SKATs årsrapport 2013
Jonatan Schloss/Kundeservice
49 12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
51 12-043: Revision af udgifter på motorområdet § 38.23
53 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet
Side 2 af 53
3XQNW
UKS Side 1344
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse
eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.09.2014 – (Frist udskudt)
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring
Frist 30.09.2014
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 30.09.2014
Side 27 af 53
3XQNW
UKS Side 1345
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge selskaberne
– dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 30.09.2014
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
Frist 30.09.2014
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen
indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Frist 30.09.2014
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning
Side 28 af 53
3XQNW
UKS Side 1346
U
K
S
Side 1 af 2
15-09-2014
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 11. september 2014
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Erling
Andersen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob Østerbye,
Jørgen Kromann Jørgensen (referent)
Ikke til stede: Jens Sørensen
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
Årsopgørelsen
2013
Richard Hanlov deltog under punktet.
Direktionen tog evaluering af processen
omkring årsopgørelsen 2013 til efterretning.
Der blev noteret flere positive elementer,
blandt andet en reduktion af de gennemsnitlige
restskatter på 9% og et fald i antal
telefonopkald fra borgere vedrørende brugen af
selvbetjeningsløsningerne på 11%.
JoS
FFL15 Direktionen drøftede beredskab i forbindelse
med finanslovsforhandlingerne for Finanslov
2015.
Direktionen tog til efterretning, at Regeringen
pr. 1. oktober 2014 etablerer
Implementeringscenter for
ejendomsvurderinger.
KJ
Rapporter fra
Rigsrevisionen
og Intern
Revision
Direktionen tog kvartalsvis status på rapporter
fra Rigsrevisionen og Intern Revision til
efterretning.
KJ
Lokaliserings-
plan -
København
Direktionen drøftede rammen for SKATs
lokalisering i København med henblik på
drøftelse i HSU.
Det væsentligste hensyn i fastlæggelsen af
rammen er, at bygningen understøtter SKATs
arbejde med viden og værdier.
KJ
Engangs-
vederlag til
konsulenter -
AC og HK
Direktionen drøftede proces for honorering af
merarbejde for AC special- og chefkonsulenter
og HK chefkonsulenter.
WJ/KJ Ledelsen og personale-
organisationerne
drøfter evaluering af
arbejdstidsreglerne.
Fri telefon Direktionen drøftede mulighederne for at
tilbyde fri telefoni til medarbejdere, der er
behov for at komme i kontakt med udenfor
normal arbejdstid. Tilbuddet tænkes i givet fald
udformet som en frivillig aftale.
KJ Mulighederne for fri
telefon drøftes i HSU
den 16. september
2014.
UKS Side 1347
U
K
S
Side 2 af 2
15-09-2014
Kvartalsvis
status på
sikkerhed
Direktionen tog kvartalsvis status på sikkerhed i
SKAT til efterretning.
KJ
Risiko-
vurdering af
sikkerhed i
SKAT
I 2014 gennemføres en risikoanalyse for
Skatteministeriets koncern med henblik på at
identificere risici og styre dem med en
systematisk tilgang.
KJ
UKS Side 1348
U
K
S
Fra: Peter Tøttrup
Sendt: 23. september 2014 14:10
Til: Jack Holk
Cc: Maj-Britt Nielsen; Poul Buus Lassen
Emne: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Kære Jack.
Store Selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig
ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger – Store Selskabers
kildeskatteprojekt.
En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige
driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen (723-75242) og
specialkonsulent Poul Buus Lassen (723-75997).
Du er meget velkommen til at kontakt mig eller ovenstående, hvis du/I har spørgsmål eller
lignende.
Med venlig hilsen
Peter Tøttrup
Store Selskaber
Store Selskaber 8
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Peter.Tottrup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 31 36
UKS Side 1349
U
K
S
SKAT
Skatteministeriet
Att.: Poul Christensen
Nicolai Eigtveds .Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for august 2014
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skntteministeriels Koncern, § 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning afregnskabstallenc i SAP 38 for august 2014 på TS-
ledgcrcn med de officielle regnsknbstal fra SKS for nugust 2014.
Afstemningen giver anledning til følgende bemærkninger:
Afstemning af SKS-konto 6123 Momsafregning fra Moderniseringsstyrelsen
rforbindelse med afstemning af SKS-kt. 6121 og 6123 til SAP38 blev der ijnnu-
ar konstateret en difference på 95.254,00 kr. mellem SKS-kt. 6123 og SAP38.
Differencen opstod som følge af fejlagtige manuelle korrektioner i 2013 i
SAP38. Herved er primosaldoen ikke blevet nulstillet, som den burde ved auto-
matisk tømning af SKS-kl 6121 til SKS-kt. 6123 ved årsskiftet.
Den fejlagtige korrektion er blevet rettet i periode 2 2014. Da der er tale om en
statuskonto i SKS og en driftskonto i SAP38, vil differencen neutraliseres ved
saldotransport af regnskabsåret 2014.
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen ijuni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.
Den systematiske rykning vedrørende ejer- og vægtafgift har været snt i bero i
juli måned, men er påbegyndt igen i august måned 2014 og forventes afsluttet
medio oktober måned 2014
Forclobigc Fastsættelser
I september er der, på punktafgiftsområdet, udsendt foreløbige fastsættelser med
henblik på systematisk genoptagelse af udsendelse.
Bel.allng og Regnskilb
L11venamsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22181B
E-møll vl;i www.skilLdk/konlakt
www.11kaLdk
29. seplembet 2014
J.nr. 14-0624303
Slda 1 / 5
UKS Side 1350
U
K
S
Sandsvnlighcdskontrol
Sandsynligbedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 20 IO i det omfang, at de enkelte punkter
stadig er relevante. Der gøres opmærksom på, nt både de lokale sandsynligheds-
kontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal tilpasses systemomlægnin-
geme. Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i oktober
2013 og forventes afsluttet i løbet af2014.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanske-
liggjort af manglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes
sammen med systemejer på at fa de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for august 2014 har givet anledning til følgende be-
mærkninger udover de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter udgør 27,5 mia. kr. for A-sknt og 5,6 mia. kr. i arbejdsmar-
kedsbidrag.
Der er i august modtaget angivelser vedrørende A-skat for 2,9 mia. kr., der først
er taget til indtægt i september. Tilsvarende er der i august modtaget angivelser
vedrørende arbejdsmarkedsbidrag for 653,4 mio. kr., der først er taget til indtægt
i september. Skyldes forkert periodisering i forbindelse med overførsel fra Eind-
komst/DR til DMO. Undersøges afsystemejer.
Arbcjdsmarkcdsbidrng Pensionsinstitutter nconto 2014
Ordinære indtægter udgør 5,8 mia. kr. Der er i august modtaget angivelser vedro-
rende aconto bidrag for 2,4 mia. kr., der først er taget til indtægt i september.
Skyldes forkert periodisering ved overførsel fra NTSE til DMO. Undersøges af
systemejer.
Restskat
Ordinære indtægter vedrørende restskatter på personskat udviser en saldo på
1.126,9 mio. kr., hvilket er en stigning på 1.126,8 mio. kr. i forhold til samme
periode sidste år, der udgjorde 0,l mio. kr.
Periodens saldo kan henføres til, at der i forhold til tidligere år er sket en ændring
af indregningstidspunktet afrestskatter udover l8.300 kr. (2010-niveau), der
forfalder i tre rater. Tidligere skete opkrævningen i de tre måneder, der fulgte
nænnest efter kørselsmåneden, dog tidligst med forfaldsmåned september i året
efter indkomståret jf. Kildeskattelovens§ 61, stk. 4. Med ændringslov nr. 1354
af 21. december 2012 er dette fra indkomståret 2013 ændret til, at opkrævningen
sker i de tre måneder, der følger nærmest efter kørselsrnåneden, dog tidligst med
forfaldsmåned august i året efter indkomståret.
Side 2 / 5
UKS Side 1351
U
K
S
Udl}yttcsknt
Refunderet-udbyttesk-
at-uaviser erLµdgift på 613,9 fnio. kr., hvilket-er en stigning
på 487,7 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 126,2 mio.
kr. Den
- væsentiige stigning, der har været f21H4 i forhold tIT sidste år, skyldes,
at flere arnerikc).11s~e_
pensionskasser foretager opkøb-i danske virksomheder. Da
~isse ikke skal betale d@.sk m<aJ, triec:IJ~r1r disse opkøb me~et store tilbagebeta-
li_!lger.-
38.13.1 I .10 Kulbrinteskat
A conto kulbrinteskat
Periodens saldo udgør 4,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,7 mia. kr. i forhold
til samme periode sidste år.
Indtægten kan henføres til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt jf. Kul-
brinteopkrævningsloven § 4. I. rate forfalder til betaling den 1. ol-.1ober og ind-
regnes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet. I år er der fejlagtigt sket ind-
tægtsregistrering allerede i august på grund afmisforståelse afden manuelle pro-
ces. Processen er nu tydeliggjort for den pågældende medarbejder.
38.21.01.10 Moms
Med virkning fra 1/1-2014 er der ændret i momsloven med nye omsætnings-
grænser for små, mellemstore og store virksomheder samt udskydelse afafreg-
ningsfristen for mellemstore virksomheder.
År til dato indtægten for månedsafregnede virksomheder udgør ultimo august
2014 76,3 mia. kr. mod 89,0 mia. kr. ultimo august 2013. Svarende til en ned-
gang på 12,7 mia. kr. Omsætningsgræn~erne for månedsvisafregning er ændret
fra tidligere over 15 mio. kr. til over 50 mio. kr. Herved flyttes en del virksom-
heder fra månedsafregning til kvartalsafregning. Provenuet forventes alene af
den grund, at være under 2013 niveau.
År til dato indtægten for kvnrtalsafregncde virksomheder udgør ultimo august
2014 34,6 mia. kr. mod 32,7 mia. kr. ultimo august 2013. Svarende til en stig-
ning på 1,9 mia. kr. Omsætningsgrænseme for kvartalsvisafregning er ændret fra
tidligere mellem 1-15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af
de store virksomheder fra månedsvis afregning til kvartalsafregning men ligele-
des en del kvartalsafregnede til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet ale-
ne på grund af ændrede omsætningsgrænscr er denned ikke entydigt.
Der gøres opmærksom på, at indtægten i august er påvirket af, at angivelser med
angivelsesfrist 1. september for en meget stor del er angivet i august måned. Der
er tale om gentagelse af mønstret fra angivelse af 1. kvt. 2014 hvor angivelser
med angivelsesfrist I.juni ligeledes for en meget stor dels vedkommende blev
angivet i maj måned.
År til dato indtægten for halvårsafregnede virksomheder udgør ultimo august
2014 20,4 mia. kr. mod 5,0 mia. kr. ultimo august 2013. Herafvedrører 9,3 mia.
kr. tastefejl fra en virksomhed, som er rettet i september måned 2014. Den reelle
Side J I 5
UKS Side 1352
U
K
S
stigning i august i forhold til samme periode i 2013 er således på 6,1 mia. kr.
Den store ændring i indtægten for halvårsafregnende virksomheder, anses delvis
for at kunne henføres til ændring i provenuet alene på grund afde ændrede om-
sætningsgrænser for halvårsafregnende virksomheder. Der bør, alt andet lige,
være en større andel af virksomhederne, der tidligere har været kvartalsafregne-
de, som nu skal afregne halvårsvis. Omsætningsgrænseme for halvårsafregning
er ændret fra tidligere mellem 0-1 mio. kr. til mellem 0-5 mio. kr.
Endelig gøres der opmærksom på, at indtægten i august er påvirket af, at angi•
velser med angivelsesfrist I. september for en meget stor del er angivet i august
måned.
38.l1.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fru SAP38 til DMO
Det er inden lukning af bogføringsperioden for august 2014 konstateret, at der
fejlagtigt henstod 31,8 mio. kr. i kredit på mellemregningskonto for indbetalinger
fra SAP38 til DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo august måned.
Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo august
2014 begge er reduceret med 31,8 mio. kr. for, ut kunne afspejle en korrekt debi-
torbeholdning. Selvom beløbet for august måned er afikke væsentlig størrelse er
rettelsen foretaget alligevel for at fastholde bogføringsprincippet uændret.
Debitorer og penge undervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Skattekontoprojektet er anmodet om at lave en
ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitorbeholdningen bliver
retvisende og samtidig afventer SKAT et møde med SKB omkring ændringer i
clearingsprocessen, der indføres den 1. november 2014. Ændringen i clearings-
processen kan have betydning for den fremtidige håndtering nfindbetalingsdato-
er i Skattekontoen.
I august 2014 har Betaling og Regnskab foranlediget udarbejdet en ændret meto-
de til udtræk afdatagrundlag som udgangspunkt for manuel periodisering.
Udtrækket sker på baggrund af de specifikke indbetalinger på den enkelte debitor
i stedet for tidligere kun på summerede bankkontoposter.
Betaling og Regnskab har i periode 8 2014 manuelt korrigeret en del afperiode-
forskydningen i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således
manuelt reduceret med 26,9 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge under vejs er
forøget med 26,9 mia. kr.
De samlede debitorer er ultimo august specielt påvirket af indtægtsregistreringen
af2. rate af kulbrinteskat med 4,7 mia. kr. og AM-bidrag fra Pensionsinstitutter-
ne for 2014 på 5,8 mia. kr.
Ligeledes er debitorbeholdningen påvirket af momsangivelser vedr. halvårs- og
kvartalsafregning med frist I. september, som er angivet i august. Vedrørende
debitorer for moms halvårsafregnede virksomheder, er der konstateret en enkelt-
5Jdo 4 IS
UKS Side 1353
U
K
S
.,/
_,,-·
stående taslefejl for en momsangivelse på 9,3 mia. kr. for meget i indtægt. Den-
ne angivelse er ligeledes en del afden samlede påvirkning afdebitorerne.
Herudover er der en mindre usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver på
baggrund af konvertering, fejlretning og efterfølgende bortkontering af behold-
ninger i forbindelse med implementering til EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelses-
system", som beskrevet i endelig regnskabsgodkendelse for 4. kvartal 2013. Det
kan oplyses, at der i første k.'-vartal 2014 er blevet igangsat initiativer til sikring
af, al de berørte systemers mellemregningskonti bliver gennemgået. Dette til
ende!ig afklaring af saldi og korrekt anvendelse fremover. Arbejdet med dette
forsættes i samarbejde mellem EFI/DMI og Betaling og regnskab og forventes
afsluttet i 2014.
På den baggrund er regnskabet for periode 8/2014 godkendt.
Med venlig hilsen
~vJ. t
Rene Frahm1:~
Underdirektør Kontorchef
Sice 5 I 5
UKS Side 1354
U
K
S
\
·'i
'
UKS Side 1355
U
K
S
Fra: Susanne Thorhauge
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Hanne Villemoes Hald
Cc: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: VS: TRACE-informationsmøde
Dato: 6. oktober 2014 09:51:39
Kære Dorthe og Hanne,
Jeg mener ikke I behøver at deltage.
Mvh
Susanne
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 1. oktober 2014 10:32
Til: Susanne Thorhauge
Emne: VS: VS: TRACE-informationsmøde
Kære Susanne
Betaling og Regnskab vil gerne have afklaret, hvorvidt vores deltagelse er nødvendig? - hvad siger du?
Med venlig hilsen
Dorthe P
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 1. oktober 2014 06:04
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Hanne Villemoes Hald
Emne: Re: VS: TRACE-informationsmøde
Godmorgen Dorthe
Umiddelbart tænker jeg at procesejer kan løfte denne. Kan du ikke kontakte Susanne T ?
Mvh René
> Den 30/09/2014 kl. 22.01 skrev Merete Helle Hansen <Merete.H.Hansen@skat.dk>:
>
> Kære Rene
>
> Til orientering, så er der indkaldt til TRACE-orienteringsmøde.
>
> Vi må lige have afklaret, hvorvidt Betaling og Regnskab skal deltage.
>
> Jeg går ikke ud fra, at Hanne Hald skal rejse til København for dette korte møde.
>
> Med venlig hilsen
>
> Dorthe P
>
> -----Oprindelig aftale-----
> Fra: Merete Helle Hansen
> Sendt: 30. september 2014 14:27
> Til: Merete Helle Hansen; Kaj-Henrik Ludolph; Bianca Aagaard
> Mikkelsen; Lone Nielsen; René Hjortskov Nielsen; Jeanette Nielsen;
UKS Side 1356
U
K
S
> Karina Tangaa Jul Andersen; Hanne Villemoes Hald; Dorthe Pannerup
> Madsen; Marianne Bajlum; Andreas Bo Larsen; Anita Hørby Rasmussen;
> Susanne Thorhauge; Kai Jakobsen; Erik Hannibal Terp
> Emne: TRACE-informationsmøde
> Hvornår: 6. november 2014 10:30-12:00 (UTC+01:00) København, Stockholm, Oslo, Madrid, Paris.
> Hvor: Østbanegade lokale 5219
>
>
> Kære alle
>
> Der indkaldes hermed til informationsmøde om TRACE. Modtagerne bedes venligst sikre, at deres enheder
er repræsenteret.
>
>
> Der vedlægges:
>
> Den lange version: OECD’s TRACE Implementation Package fra januar 2013
>
>
>
>
> Den korte version: OECD’s TRACE Discussion Paper fra august 2014
>
>
>
>
>
> OECD har planer om at åbne for TRACE samtidig med, at CRS (Common Reporting Standard) for
automatisk udveksling af finansielle skatteoplysninger sættes i gang fra 2016.
>
> Mødedagsorden:
> 1. Velkomst og præsentation (Jura)
> 2. Sidste nyt fra OECD (Andreas Bo Larsen, departementet)
> 3. Åben diskussion – alle bedes overveje: Hvilke krav stiller TRACE til SKAT? Hvilke arbejdsprocesser
vil falde bort? Hvilke arbejdsprocesser skal ændres? Hvilke system- og regelændringer kan forudses? Hvilke
forventninger har departementet til SKATs medvirken fremover?
> 4. Hvordan kommer vi videre? SKAT-arbejdsgruppe? – hvor forankres den, hvem skal deltage?
>
>
> Med venlig hilsen
>
> Merete Helle Hansen
>
> [..\..\..\..\..\..\Skat\Logoer\SKAT_CMYK.eps]<http://www.skat.dk/>
> Jura
> Proces og Administration
> Østbanegade 123, 2100 København Ø
>
> E-mail: Merete.H.Hansen@skat.dk<mailto:Merete.H.Hansen@skat.dk>
> Telefon: (+45) 72 37 47 59
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
>
UKS Side 1357
U
K
S
>
>
> <TRACE_Implementation_Package_Website.pdf>
> <2014-08-14 TRACE discussion paper.docx> <meeting.ics>
UKS Side 1358
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Til: Jens Madsen
Cc: Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen; JP-Revisioner.betalingregnskab; Zelle Huma Sheikh; Frank Høj
Jensen; Mona V Kristensen
Emne: SV: Kvartalsvis opfølgning på SIRs rapporter
Dato: 10. oktober 2014 11:47:58
Vedhæftede filer: Oversigt_incl handleplaner.pdf
Kære Jens.
Hermed kvartalsstatus fra Inddrivelse.
Mvh Iben
Fra: Jens Madsen
Sendt: 17. september 2014 09:25
Til: Jens Sørensen
Cc: Iben von Hallas; JP-Revisioner.betalingregnskab; Zelle Huma Sheikh
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIRs rapporter
Kære Jens
Direktionen skal primo november 2014 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisionsrapporter fra
Intern Revision for 3. kvartal.
I den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit forretningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 8 rapporter. Vedhæftet i word-format er protokol over
disse rapporter indeholdende anbefalinger, aktiviteter og frister på aktiviteterne.
12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 38.51.01 og § 38.51.05 (A- og B-regnskabet)
13-005: Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
12-064: Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og brugere med
manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
13-009: Løbende revision af § 38 for 2013.
Nærmere bestemt skal Økonomisk Koordinering bede om en status på fremdriften på de enkelte
aktiviteter:
- Ved aktiviteter hvor fristen er overskredet, er det væsentligt for os at vide, om
aktiviteten er gennemført og punktet kan afsluttes. Alternativt, hvorfor aktiviteten ikke er
gennemført, hvad den nye frist er og om der er iværksat alternative handlinger.
- Ved aktiviteter hvor fristen ikke er overskredet, ønsker vi en status på fremdriften af
aktiviteten og hvorvidt den fastsatte frist forventes overholdt.
UKS Side 1359
U
K
S
- Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ønsker vi at modtage en frist og en status på
aktiviteten.
- Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Økonomisk Koordinering skal bede om at modtage bidrag senest fredag den 10. oktober 2014.
Evt. spørgsmål kan rettes til Zelle Sheikh.
Mvh.
Jens
UKS Side 1360
U
K
S
Plannr. Titel Fremdrift Bemærkning
12-039 Revision af SKAT’s opgørelse, afregning og
regnskab for DK’s bidrag i 2012 vedr. EU’s egne
indtægter (TOLD)
Alle handlinger er nu
udførte, og det
indstilles, at
opfølgningen
afsluttes.
113-005 Afskrivning af krav vedr. juridiske enheder Fremdriftsmarkering
ændres til grøn
grundet fremdrift
samt forventning om
overholdelse af frist.
12-014 Revision af udbytte- og royaltyskat Stabil fremdrift.
Realistiske tidsfrister –
dog stadig en del
handlinger, der endnu
ikke er udførte.
12-021 Finansiel revision af pensionsafkastskat og
finansiel revision af pensionsbeskatning
Stabil fremdrift.
Tidsfrister forventes
overholdt.
12-035 Inddrivelse af SAP-krav generelt Fremdriftsmarkering
ændres til grøn
grundet fremdrift
samt forventning om
overholdelse af frist
12-064 Afsluttende årsrevision af §38-regnskabet for 2012 God fremdrift i
handlingerne samt
overskuelige og
realistiske frister på de
åbenstående
handlinger.
13-011 Opfølgning på revision af DR-systemet, herunder
SKAT’s handleplan og brugere med manglende
funktionsadskillelse i DR-systemet.
Stabil fremdrift. Kun
én åbenstående
handling – dog er
fristen udskudt igen.
13-009 Løbende for §38 for 2013 Alle handlinger er nu
udførte, og det
indstilles, at
opfølgningen
afsluttes.
/ 10.10.2014 Iben von Hallas
UKS Side 1361
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig for
punktet er
anført med
kursiv
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som
pt. arbejder med at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og
indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
12.12.2013:
SKAT har kun kort orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er
bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge
hvilken en indtægt skal registreres når den
kan opgøres og senest på
betalingstidspunktet. SKAT skal således
Ny frist: 01.03.2014
Punktet afsluttes
med bemærkningen
af den 28.4.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Frank Høj
Jensen.
UKS
Side
1362
U
K
S
anvende indberetningsdatoen, hvis denne
ligger før indbetalingsdatoen og omvendt
skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne
ligger før indberetningsdatoen. Hvis SKAT
således konsekvent anvendte
indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom
før denne dato. Hvis SKAT omvendt
konsekvent anvendte indbetalingsdatoen,
ville dette også være i strid med
bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at
kunne opgøre beløbet skulle afvente en
indbetaling.
Fristen rykkes. Punktet samles op i projektet
omkring den overordnede regnskabspraksis.
28.04.2014:
SKAT har i 2013 orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt i SKAT, der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT.
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen.
Der er udarbejdet projektbeskrivelse og
milepælsplan for projektet og der er nu en
fremdrift der medfører, at den
fremadrettede opfølgning indgår som en del
af projektet. SIR og RR følger desuden
projektet, hvorfor SKAT lukker punktet i
handleplanen.
UKS
Side
1363
U
K
S
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling
& Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i
forbindelse med fremtidig Intern
Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj
Jensen sender mail herom til Susanne
Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Punktet afsluttet.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Lena
Bardrum
Afregning
Person.
UKS
Side
1364
U
K
S
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder
forventes færdig ved udgangen af august
måned 2014.
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny
Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
Jette Zester,
Afregning
Person.
UKS
Side
1365
U
K
S
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014
for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef
Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes,
da det er en udviklingsopgave, som vil kræve
udarbejdelse af kravsspecifikation,
omkostningsskøn samt bevilling af budget til
opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
UKS
Side
1366
U
K
S
1 3.6 + 3.8 Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem
angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og
betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv
vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat
(og udbytte) er i overensstemmelse med den
skat og det udbytte, der henføres til de
enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via
Værdipapircentralen. Der er ikke taget
endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør
suppleres med en afstemningsprocedure
mellem angivelse af den samlede
udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS
Side
1367
U
K
S
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der
kan ske afstemning mellem angivelse og
betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via
Business Objekt ikke anses for at være en
afstemning, men udelukkende ”et
øjebliksbillede” og dermed ikke kan bruges til
afstemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
UKS
Side
1368
U
K
S
med deltagelse af SIR.
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning
Erhverv, afklare muligheden for at pålægge
selskaberne – dagbøder for manglende
indsendelse af angivelse.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der er hjemmel til at pålægge
dagbøder eller foretage skønsmæssigt
ansættelse.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling og
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS
Side
1369
U
K
S
Problemstillingen er forelagt SKAT Jura.
Efterfølgende skal der ske beskrivelse af
processen.
30.09.2014
Svar modtaget fra SKAT Jura – proces for
dagbøder og skønsmæssig fastsættelser
beskrives pt.
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse
af opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS
Side
1370
U
K
S
Denne beskrivelse forventes færdig
ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 er
pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup
Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
30.09.2013
Punktet er afsluttet –
sandsynlighedskontr
ollen og
regnskabsgodkendel
sen er nu i
overensstemmelse
med vejledningen for
regnskabsafslutning
– lokale firmakoder.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
SAP38 –
Dorthe
Pannerup
Madsen
UKS
Side
1371
U
K
S
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodken-
delsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS
Side
1372
U
K
S
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
UKS
Side
1373
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Lone Lambert Jensen; Iame Pedersen
Emne: møde med intern revision om udbytte
Dato: 4. november 2014 14:47:07
Vedhæftede filer: Beskrivelse af hovedlinje i dataflow.docx
image002.png
Kære Dorthe, Lone og Iame,
Vi har jo afholdt et møde med SKATs Interne Revision om status på arbejdet med bemærkninger
i revisionsrapport fra maj 2013 om udbytteskat, herunder især SIRs bemærkning om, at der skal
etableres afstemning/kontrol af, at data afleveres korrekt mellem systemerne. SIRs
tilbagemelding på dette møde var bl.a., at afstemninger og kontroller, ikke kan dokumenteres
ved (eller bygge på) udsøgninger i B.O.
Vi aftalte et opfølgningsmøde, som p.t. er planlagt til den 20. november 2014. For at få det
fornødne udbytte af opfølgningsmødet har jeg arbejdet lidt på vedlagte notat. Det er en
(forholdsvis banal) beskrivelse af data flowet samt en disposition/skabelon for beskrivelse af
risikoområder, nuværende kontroller og forslag til nye løsninger. Notatet er alene tænkt, som
afsæt for en mere konkret diskussion af afstemningsproblematikker på mødet og identifikation
af, om der kan ske manuel håndtering og/eller minimale systemændringer – eller vi er ude i
mere grundlæggende systemændringer, som vi/jeg ikke umiddelbart har mulighed for at handle
på.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres bemærkninger til vedlagte inden mødet den 20., herunder
eventuelle input til risici og løsningsforslag. Vi kan eventuelt holde et kort møde.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1374
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Lars Kørvell; Kurt Wagner; Susanne Thorhauge; Iame Pedersen; Dorthe Pannerup Madsen
Cc: Johan Clemmesen
Emne: vores møde om udbytte i morgen
Dato: 19. november 2014 14:44:43
Vedhæftede filer: mødeoplæg 20. november.docx
image003.png
Kære alle,
Som oplæg til mødet i morgen vedlægger jeg en simpel skitse af dataflow mellem systemerne.
Endvidere har jeg noteret kendte fejlmuligheder.
Jeg ønsker en dialog om muligheder for konkrete tiltag, der sikrer en bedre kontrol af, at alle
data leveres mellem systemerne.
Det ønskes nærmere klarlagt, hvad vi som ”procesansvarlig” og som ”Udbytteadministration”
har mulighed for at handle på, og hvor det eventuelt er nødvendigt med mere gennemgribende
systemændringer.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1375
U
K
S
Afregning Erhverv
Den 19. november 2014, Jeanette Nielsen
Oplæg til brug for møde den 20. november 2014 - overførsel af data mellem
systemer – udbytteskat.
Det er i SIRs rapport fra maj 2013 tilkendegivet, at der er et behov for, at der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt mellem systemerne. I nedestående er
skitseret et dataflow for indberetninger vedrørende udbyttemodtagere og udbytteskat, som det ser ud p.t.,
samt en overordnet beskrivelse af problemområder. På mødet ønskes en drøftelse af mulighederne for
konkrete løsninger.
Beskrivelse af hovedlinje i dataflow – udbytteskat.
Detaljer i systemoverblik ses her:
http://documenthost.ccta.dk/prod/systemoverblik/system/system.php?guid=http://www.telelogic.com/pr
oducts/systemarchitect/guid-0196ca5b-0606-48bf-9cb1-e9420c870c8a&del=oversigt
Selskabet indretter oplysninger om udbyttemodtagere via NTSE. De indberettede data tømmes til 3S en
gang i døgnet; ca. kl 16:00. Data overføres som filer fra 3S til henholdsvis SAP PS (dagligt kl. 16:30) og RKO.
Data i RKO udstilles i borgerens skattemappe samt indgår i borgerens årsopgørelse.
Der er ingen automatisk overførsel af data i forhold til selskabers årsopgørelse.
NTSE mellem-
lager
3S
RKO
SAP PS Skattekonto
,
..-.. ..
UKS Side 1376
U
K
S
Data fra SAP PS overføres dagligt (kl. 18:30) til selskabets skattekonto til betaling. Det er den indberettede
udbytteskat på de enkelte udbyttemodtagere, som danner den samlede angivelse af udbytteskat, der
overføres til Skattekontoen.
Den anden mulighed er, at der indberettes oplysninger om udbyttemodtagere via E-kapital. I denne
situation kan indberetningerne ikke danne en samlet udbytteangivelse, og det udloddende selskab skal
indberette en samlet udbytteangivelse via NTSE. Disse data overføres på samme måde til 3S og videre til
SAP PS/Skattekonto.
Overførsel af data fra NTSE til 3S
Risiko:
Data, der er indberettet via NTSE, ligger på et mellemlager. Der er en risiko for, at ikke alle data på
mellemlageret overføres til 3S.
Der er p.t. konstateret forskellige konkrete problemstillinger i den forbindelse. Der er tale om
• At det udloddende selskab indsender en blanket og efterfølgende gennemfører samme
indberetning via NTSE. Såfremt SKAT har indtastet oplysningerne fra blanketten direkte i 3S, vil
disse spærre for overførsel af de indberettede data i NTSE.
• At ved indberetning af udbyttemodtagere i NTSE, så kendes det udloddende selskabets indkomstår
ikke. System 3S er ”sat op” på indkomstår, og indberetningen skal placeres på et indkomstår for at
3S kan modtage dataene. Det kan have den konsekvens – f.eks. hvis der er tale om et ny-stiftet
selskab – at indkomståret ikke findes i 3S ud fra den administrative regel, der er sat op for
overførsel til 3S.
Endvidere bemærkes at der yderligere er opstået det problem, at der i visse situationer ved gennemførelse
af fejlrettelser (ændringer af udbytteangivelser) ved indtastning i 3S, ikke er muligt at genfinde tidligere
indberetninger.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT:
I henhold til driftsplanen modtager SKAT – en gang om måneden – et udtræk fra mellemlageret med
henblik på håndtering at data, der ikke kan overføres. Udbytteadministrationen v/Betaling & Regnskab
gennemgår udtrækket/listen.
Der foretages ingen yderligere kontroller. SKAT har ikke med den nuværende systemløsning mulighed for at
se, hvad der er indberettet i NTSE. SKAT kan ikke selv trække lister fra NTSE eller 3S.
CSC:
Der henvises til ovenstående. Der foretages ikke yderligere, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12.
september 2014. CSC oplyste på mødet, at system 3S ikke er bygget som et ”bogføringssystem”, hvor man
UKS Side 1377
U
K
S
kan følge en transaktion. Eksempelvis er det ikke muligt at fremsøge data, der er overgået til 3S i et
bestemt tidsrum og/eller med et bestemt indberetningstidspunkt.
Forslag til nye tiltag:
Der arbejdes p.t på at finde en anden løsning/beskrivelse af regel for fastsættelsen af det udloddende
selskabs indkomstår, så alle data kan overføres til 3S. Det skulle sikre, at data fremadrettet kan leveres til
3S, men det sikrer ikke en særlig afstemning- eller kontrolprocedure.
Overførsel af data fra 3S til RKO
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i RKO samt at filstrukturen ikke er korrekt.
Der er konstateret fejl i 2014. Fejlen blev opdaget ved henvendelser fra borgere om forkerte registreringer i
skattemappen. Der er sket rettelse af filstrukturen.
SKAT har ikke med den nuværende systemløsning adgang til at kontrollere overførslerne.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT: Ingen
CSC: Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
Forslag til nye tiltag:
Overførsel af data fra 3S til SAP PS
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i SAP PS samt at filstrukturen ikke er korrekt. Der er
konstateret eksempler på, at filer ikke indlæses i SAP PS.
Der er risiko for, at der ligger data i 3S, som ikke indgår på filen.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT: Filerne afleveres i en nummerrækkefølge; d.v.s. at SKAT vil opdage, hvis der mangler et nummer i
rækken. Det kontrolleres hver dag om der mangler numre i rækken. Der kan imidlertid godt gå dage, hvor
der ingen filer ligger til overførsel, hvorfor der godt kan gå få dage inden SKAT retter henvendelse til CSC. Se
følgende eksempel:
UKS Side 1378
U
K
S
Det er oplyst, at filen b.la. indeholder en sammentælling af antal poster og af overførte beløb.
Søgning i filer dannet afti/kommunikationen.
f::g Vedl. struktur
Søgekr~erier
Dato fra I t il I I
-';======--=====~
Filnavn I I
~-----~~--~
Sortering @ Dato O ~
0 Størrelse @ ~
Vi s @ D
ato
Q Tid
Vis max. antal filer _.EJ
• D Filer
• D 3s
• D Erhveivssy.stemet
• D Ligningsgrundlag
• D Print
D Rater
• D Aconto stamdatafiler
• D Aconto statusfiler
• D Udbytte
• 1
-Eil Done
l
~ 23-08-2014 G2143VOO
~ 22-08-2014 G2142VOO
~ 21-08-2014 G2141VOO
~ 20-08-2014 G2140VOO
~ 19-08-2014 G2139VOO
~ 16-08-2014 G2138VOO
~ l S-08-2014 G2137VOO
~ 14-08-2014 G2136VOO
~ 13-08-2014 G213SVOO
~ 12-08-2014 G2134VOO
~ 09-08-2014 G2133VOO
~
0 Størrelse
UKS Side 1379
U
K
S
CSC: Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
Forslag til nye tiltag:
Det vurderes, at det er muligt at trække rapport fra SAP PS med henblik på kontrol af, at indholdet af filen
er overført.
- Bør det i givet fald gøres dagligt?
- Er det tilstrækkeligt at afstemme det samlede antal posteringer og det samlede skattebeløb?
- Andre forslag?
,!UU.HL/::J O/ ':ILUl'f LUl'fUtsL.LLUl'f U':11 UUU UUU UU.jL.::Jts':IU UU+t:iU&l l
2003161909220142014082020140910000000002608200+80831
200321398092.0132014082220140910000000012150000+80831
2003227683020132014081520140910000000007970400+80831
2003266741420132014082220140910000000005400000+80831
200327783482.0132014071020140808000000001328400+80831
200332388432 . 132014081 2 2014 0910000000002656800+80831
2003335804020132014082120140910000000002656800+80831
200337494142.0132014060420140710000000000675000+80831
200337593042.0132014082220140910000000002700000+80831
200345362.2820132014070920140808000000008100000+80831
2003458108820132014081120140910000000024300000+80831
200345869262.0132014081120140910000000108000000+80831
200347048642.0132014082220140910000000001328400+80831
2003644981020132014080720140910000000009124100+80831
200372486142.0132014082120140910000000010800000+80831
2004068461120132014082120140910000000004049900+80831
200532005162013201408182.0140910000000016200000+80831
2005522691120132014082220140910000000002656800+80831
200611020192.0132014082020140910000000029700000+80831
20078889616201320140822.20140910000000001328400+80831
2008667132820132014082120140910000000002656800+80831
200871440112.013201408182.0140910000000002656800+80831
2008989621520132014071120140808000000001350000+80831
• L 9000093000000008136708000000
uuuuuuuuuuuuuuu+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
000000000000000+
Ln 1. Ko 1
UKS Side 1380
U
K
S
Dagsorden
J.nr. 14-5111865
Direktionsmøde den 3. december 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 09.00 – 12.00
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Jonatan Schloss går kl. 11.00.
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. DIAS JTR Materiale eftersendes 45 min
2. Strategi JRS Eventuelt materiale ef-
tersendes
30 min
3. Håndtering af personale-
sager
WJ 1. Forblad
2. Udkast til guide
15 min
4. Byrdereduktion KJ Materiale eftersendes 15 min
5. Dagsorden for kvartalsmø-
de med departementet 12.
december
KJ 1. Forblad 20 min
6. Evaluering af pilot om kar-
riereveje
JTR 1. Forblad
2. Notat med bilag
15 min
7. Grundbudget 2015 KJ 1. Forblad
2. Notat
10 min
8. Kvartalsvis opfølgning på
revisionsrapporter fra RR
SIR
KJ 1. Forblad
2. Opfølgning RR
3. Opfølgning SIR
10 min
9. Aktuelle sager Alle 20 min
10. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste
11. Foreløbig dagsorden til
direktionsmøde 10. de-
Alle 1. Foreløbig dagsorden
Side 1 af 2
SKAT
UKS Side 1381
U
K
S
cember 2014
12. Eventuelt Alle
Side 2 af 2
I I I I
UKS Side 1382
U
K
S
Forelæggelse for direktionen
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Intern Revision (SIR) og
Rigsrevisionens (RR) undersøgelser, revisioner og beretninger vedr.
SKAT pr. ultimo oktober 2014
Journal nr. Direktionsmedlem Sagsbehandler Godkender
14-2678603 Karsten Juncher Zelle Huma Shiekh Jens Madsen
Snorre Lassen
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende sendt til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
• 13-014: It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet.
• 12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) §38.51.01 og §38.51.05 (A- og B-regnskabet).
• 13-009: Løbende revision af § 38 for 2013.
• 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet..
Problemstilling:
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
Løsning:
Rigsrevisionen
Siden seneste kvartalsvise opfølgning har RR afgivet beretning om Statsregnskabet for 2013,
Statens beskyttelse af følsomme og fortrolige data og Anvendelse af periodisering i regnskabet
ved årsskiftet. Ministerredegørelser er under udarbejdelse på beretningerne.
Disse beretninger vil indgå i opfølgningen efter 4. kvartal.
Der er pt. 3 igangværende beretningssager på SKATs område:
• Systemmoderniseringen
• Forvaltningen af restancer
• Økonomistyringen
1 / 2
3XQNW
~
!!:iKA.T
UKS Side 1383
U
K
S
Hertil kommer, at der er igangværende eller endnu ikke afrapporterede revisioner om Løbende
revision af §9 og §38, Informationssikkerhed og Lønrevision.
Konceptet for opfølgningen på RRs beretningssager er fra 3. kvartal foretaget i et koncept, som
følger konceptet for opfølgning på SIR’s rapporter. Konceptet vil løbende blive tilpasset på
baggrund af direktionens tilbagemeldinger og dialog med forretningsområderne.
SIR
Der har generelt været fremdrift i at få gennemført de forudsatte aktiviteter indenfor de fastsatte
opfølgningsfrister, hvilket også giver sig udtryk i, at opfølgningen på flere rapporter er afsluttet i
dette kvartal, og at der i en række yderligere rapporter kun mangler at blive gennemført enkelte
aktiviteter før opfølgningen kan afsluttes. Der er et stort antal aktiviteter, som er forudsat
gennemført inden årets udgang, og der derfor fortsat behov for at have fokus på fremdriften i
aktiviteterne.
De rapporter, som har udskudte frister er markeret med gul i fremdriftskolonnen på side 1 i
opfølgningsprotokollen.
Som direktionen er bekendt med, er SIR begyndt at udarbejde rapporter efter sit nye koncept.
Opfølgningen på revisionsrapporterne vil blive tilpasset konceptet efterhånden, som de nye
rapporter kommer til og opfølgningen på de gamle rapporter afsluttes.
Kommunikation og Presse: -
Økonomi: -
Materiale:
• Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Rigsrevisionens igangværende og kommende
undersøgelser, revisioner og beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
• Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
2 / 2
3XQNW
UKS Side 1384
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIR-rapporter fordelt efter ansvarlig direktør.
Vurdering af uafsluttede rapporter ultimo oktober 2014.
Vurdering Antal Nye
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende 11 1
Ikke helt tilfredsstillende 12 2
Ikke tilfredsstillende 1 0
Uden karakter
Nedenstående tabel viser indholdsfortegnelsen over kvartalsnotatet, fordelt på direktørniveau.
Side Indholdsfortegnelse Fremdrift
Jan Topp/IT
3 13-003: It-revision af SKATs licensstyring samt overholdelse af lovbestemte og
kontraktlige krav
7 12-050: Brugersystemet e-Export
8 13-014: It-revision af applikationskontroller i relation til D/R systemet
11 13-028: It-revision af SAP intern.
13 13-049: It-revision af logisk sikkerhed
15 13-052: It-revision af databærende medier
16 13-044: Procesrevision af e-Export
21 13-008: Virksomheders indberetning til eKapital-systemerne
22 13-008: Indberetning via TastSelv Borger og Erhverv - samt øvrige
indberetningsmuligheder
Jens Sørensen/Inddrivelse
24 12-039: Revision af SKATs opgørelse, afregning og regnskab for Danmarks bidrag i 2012
vedrørende EU’s egne indtægter (Told) § 38.51.01 og § 38.51.05 (A- og B-regnskabet)
27 13-005: Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
28 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
30 12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
33 12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
35 12-064: Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
36 13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og
brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
38 13-009: Løbende revision af § 38 for 2013
41 13-063: SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2013 som
indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter
13-046: Revision af kravenes retskraftighed. Udarbejdelse af handleplan afventer
afklaring mellem SIR, Jura og Inddrivelse
Karsten Juncher/Økonomi
42 13-004: Styring af informationssikkerhed
45 13-031: Revision af immaterielle anlægsaktiver og køb af it-tjenesteydelser
Side 1 af 51
3XQNW
UKS Side 1385
U
K
S
J.nr. 13-5466209
46 13-032: Afsluttende revision af finanslovens § 9 – SKAT 2013
Jonatan Schloss/Kundeservice
47 12-019: Revision af indtægten vedr. tinglysningsafgiften i SKAT
49 12-043: Revision af udgifter på motorområdet § 38.23
51 11-066: Revision af SKATs udstedelse af foreløbige fastsættelser på momsområdet
Side 2 af 51
3XQNW
UKS Side 1386
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Direktør: Jens Sørensen
Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere kvartal. Vedrører finansåret 2012.
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat bør ændres, så de
indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt
og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt
skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den lever op til SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrolleres/påses
forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling &
Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse
eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke
afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal
sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Side 28 af 51
3XQNW
UKS Side 1387
U
K
S
J.nr. 13-5466209
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for at pålægge selskaberne
– dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstemmelse med vejledningen for
regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt at indlægge yderligere
kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen
indarbejdes et punkt i SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Frist 31.12.2014 – (Frist udskudt)
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafsluttede aktiviteter og giver
Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften ved næste kvartalsopfølgning
Side 29 af 51
3XQNW
UKS Side 1388
U
K
S
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 3. december 2014
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Per
Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jørgen Kromann Jørgensen (referent)
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
DIAS Direktionen har på kvartalsmøde 21.
november 2014 besluttet, at sætte fokus på
effektiviseringer, herunder projekteksekvering
i forhold til udviklingsprojekter.
Direktionen drøftede projekteksekvering i
forhold til Digitalisering Af Selskabsskatten
(DIAS). Underdirektør Richard Hanlov,
kontorchef Susanne Thorhauge og
projektchef Thea Sand deltog under punktet.
Drøftelsen fokuserede på afklaringer i forhold
til scope og leverandørstyring som afgørende
for hensigtsmæssig projekteksekvering og
rettidig afslutning af projektet.
JTR/JoS Der udarbejdes
beslutningsoplæg til
direktionsmøde 10.
december 2014
Strategi Kontorchef Jørgen Pedersen deltog under
punktet.
Direktionen fortsatte drøftelserne om
formulering af strategi på baggrund af indspil
fra underdirektørerne på fælles ledermøde 27.
november 2014.
Byrde-
reduktion
Kontorchef Jørgen Pedersen deltog under
punktet.
Direktionen drøftede status på arbejdet med
byrdereduktioner i forlængelse af
direktionsdrøftelsen 26. november 2014
(link).
Guide for
håndtering af
personale-
sager
Personalesager i SKAT skal gennemføres på
en hensigtsmæssig og ordentlig måde med
respekt for medarbejdernes retssikkerhed.
Direktionen drøftede udkast til en guide for
personaleledere om håndtering af
personalesager, som supplement til
rådgivning fra de relevante støttefunktioner.
WJ Den endelige guide
sendes til personale-
organisationerne til
orientering forud for
drøftelse på fælles
ledermøde og
efterfølgende
distribution til
personalelederne.
Evaluering af
pilot om
karriereveje
Direktionen tog evaluering af arbejdet med
karriereveje i Program- og projektledelse til
efterretning.
JTR
UKS Side 1389
U
K
S
Det var oplevelsen, at arbejdet havde givet
værdi i kontoret og blandt andet haft positive
effekter i forhold til fastholdelse og
rekruttering. Erfaringerne videreformidles til
HR med henblik på inspiration og
understøttelse af lignende tiltag i andre
enheder.
Grundbudget
2015
Direktionen godkendte grundbudget for
2015.
KJ
Kvartalsvis
opfølgning på
revisions-
rapporter
Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på
revisionsrapporter fra Rigsrevisionen og
Skatteministeriets Interne Revision til
efterretning.
KJ
UKS Side 1390
U
K
S
Indhold
Baggrund ........................................................................................................................................................... 1
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.......................................................................................... 2
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder............................................................................................ 2
1.2. Konklusioner........................................................................................................................................... 6
2. Opgaver og ansvarsområder i Betaling og Regnskab.................................................................................... 6
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder............................................................................................ 6
2.2. Konklusioner........................................................................................................................................... 6
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person........................................................................................... 7
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder............................................................................................ 7
3.2. Konklusioner........................................................................................................................................... 8
4. Bemærkninger fra Intern Revision. ............................................................................................................... 8
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.). ............................................................ 8
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.)..................................................................... 9
4.3. Dagbøder og skønsmæssig ansættelse (revisionsrapportens punkt 3.6.).............................................. 9
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.).................................... 11
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.).............................................. 11
5. Andre problemområder. ............................................................................................................................. 14
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger.......................................................................................... 15
Baggrund
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer i
Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at afdække og beskrive
opgaver og ansvarsområder i forbindelse med administration af den samlede proces for angivelse og
betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærkninger fra Intern
Revision, jf. rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der indeholder følgende:
I. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Afregning
Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
• Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
• Vurdering af behov for ressourcer
UKS Side 1391
U
K
S
• Vurdering af behov for kompetencer
• Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
• Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information, herunder inddragelse
af andre enheder i SKAT.
II. En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
• En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
• Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed Espersen, Afregning
Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab.
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person og procesejer fra
Afregning Erhverv sket en drøftelse af revisionsrapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er
behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til
håndtering af udbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afregning af udbytteskat
ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver og ansvar beskrives nedenfor.
Processer/forretningsgange
Tilrettelæggelse af processer og forretningsgange vedrørende administrationen og afregning af
udbytteskat foregår som udgangspunkt i Betaling og Regnskab.
Afregning Erhverv fungerer som sparringspartner efter anmodning fra Betaling og Regnskab. Især i
forbindelse med etablering af nye forretningsgange ved implementering af nye IT-systemer og/eller
ny lovgivning skal Afregning Erhverv indtage en aktiv rolle og indgå i dialog om konsekvenser for
forretningsgange og processer.
Registrering af selskaber
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for registrering af selskaber; d.v.s. det overordnede
ansvar for, at selskaberne har mulighed for at foretage en korrekt registrering, og at denne
registrering bliver anvendt korrekt i SKATs afregningsprocesser. I forhold til udbytteskat har
registreringen betydning for pligten til at indberette og indeholde udbytteskat (udlodder) og for
oplysninger om udbyttemodtager og indeholdelsespct.
Der foreligger et styredata-ark til brug for Erhvervssystemet, der løbende opdateres.
Modtagelse af udbytteangivelse og oplysninger om udbyttemodtager
Afregning Erhverv har procesejeransvar i forhold til indberetninger fra unoterede selskaber og selve
angivelsen af udbytte og udbytteskat, mens procesejerskab i forhold til modtagelse af
indberetninger om udbyttemodtagere fra banker m.fl. (3. partsindberetninger) ligger hos Afregning
UKS Side 1392
U
K
S
Person. Afregning Erhverv har imidlertid – som nævnt – det overordnede procesejeransvar for hele
processen for administration og afregning af udbytteskat.
En sammenhæng i processerne – på tværs – af procesejerskabet sikres ved gensidig orientering og
udveksling af informationer.
Betaling og Regnskab forestår modtagelse og indberetning af angivelse af udbytte, udbytteskat samt
øvrige oplysninger om udbyttemodtagere, herunder sikring af at beløb bliver korrekt overført
mellem IT-systemer. Afdelingen forestår endvidere fejlrettelser og refusioner. Der henvises til
afsnit xx.xx.
Afregning Erhverv inddrages i spørgsmål af procesmæssig karakter. Der kan være tale om
videreformidling af ønsker til lovgivningsmæssige initiativer, generel vejledning og information,
generelle spørgsmål til sagsbehandling og øvrige forhold, som beskrevet under øvrige
punkter/arbejdsopgaver.
Blanketter
Afregning Erhverv udarbejder udkast til nye blanketter. Det sker – som udgangspunkt – en gang
årligt. Udkast sendes i høring hos Betaling og Regnskab og blanketten færdiggøres af Vejledning og
Kommunikation. Afregning Erhverv forestår beslutninger om udvikling af nye blanketter/modeller
og/eller afskaffelse af blanketter.
Fejlhåndtering
Ved konstatering af systemfejl beskrives og meldes disse til IT – Person- og
Erhvervsafregningssystemer. Afregning Erhverv orienteres om konstaterede fejl.
Afregning Erhvervs opgave kan være sparring i forhold til fastlæggelse af en proces til håndtering
af indberetningsopgaven i forbindelse med systemfejl.
Afregning Erhverv forestår - via IT - bestilling af eventuelle ønsker til systemændringer.
Indberetningsløsninger og andre IT-løsninger.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for indberetningsløsninger, herunder at lovkrav
opfyldes, at løsningen er brugervenlig, effektiv i processuel og administrativ henseende m.v.
Udvikling af nye indberetningsløsninger sker i et samarbejde mellem Afregning Erhverv, Betaling
og Regnskab og IT. Afregning Person inddrages i det omfang, det er relevant.
Ligger udviklingsopgaven i et projekt deltager Afregning Erhverv i projektet.
Krav til ændringer af indberetningsløsninger beskrives af Afregning Erhverv i samarbejde med IT -
Person- og Erhvervsafregningssystemer. De konkrete opgaver er følgende:
• Beskrivelse af krav til ændring
• Afklaring af budget
• Afklaring af diverse spørgsmål fra ekstern leverandør
• Deltagelse i test ved implementering
• Udarbejdelse af tekster, info mv. til indberetningsbillederne
UKS Side 1393
U
K
S
Der skal sikres et samspil mellem de forskellige systemer TastSelv Erhverv, 3S, SAP PS,
Skattekontoen, Erhvervssystemet, DataWarehouse, eKapital m.fl.
Afregning Erhvervs arbejder som procesejer især med TastSelv Erhverv, 3S, SAP PS,
Skattekontoen og Erhvervssystemet.
At der sker koordinering og korrekt overførsel af data mellem systemerne sikres ved gensidig
orientering om konstaterede fejl og systemændringer mellem afdelingerne Afregning Erhverv,
Afregning Person, Betaling og Regnskab og IT – Person- og Erhvervsafregningssystemer, herunder
også relevante projekter.
Udstilling af data relateret til udbytte
SKAT udstiller bl.a. data som følger:
• Opslag af udbytteprocent, når udbyttemodtager er et selskab, forening m.fl. på skat.dk
• Udsendelse af samme oplysninger til indberetningspligtige banker
• ”Skattemappe” for selskaber
Afregning Erhverv vurderer og bestiller eventuelle ændringer til indholdet af data, der udstilles,
herunder undersøger hjemmelsgrundlag i forbindelse med ændringer.
Gennemførelse af ændringer vedrørende udstillede data skal ske i samarbejde med Afregning
Person, Betaling & Regnskab og gennemføres/bestilles via IT.
Business Object data for unoterede selskaber
Afregning Erhverv vurderer og bestiller eventuelle ændringer til indholdet af oplysninger, der
indgår/vises i DataWareHouse i forhold til oplysninger for udbytteangivelse og udbyttemodtagere.
Der skal henses til, at der kan foretages de nødvendige udtræk til brug for afstemninger;
planlægning af kontroller, styring og planlægning.
Gennemførelse af ændringer vedrørende data om udbytte og udbyttemodtagere skal ske i
samarbejde med Afregning Person og Betaling & Regnskab.
R75S (kontroloplysninger for selskaber)
Afregning Erhverv vurderer og bestiller eventuelle ændringer til indholdet af oplysninger, der
indgår/vises på R75S.
Der foretages tilretning en gang årligt og arbejdet koordineres i forhold til skatteoplysninger for
personer.
Selskabsselvangivelsen og årsopgørelsen i forhold til udbytte
Afregning Erhverv har ansvar for indholdet af selskabsselvangivelsen. I forhold til afregning af
udbytteskat tager Afregning Erhverv stilling til eventuelle kontrolfelter på selskabsselvangivelsen,
UKS Side 1394
U
K
S
herunder implementeringen og anvendelsen af disse i det omgang oplysningerne skal indgå i en
proces.
Afregning Erhverv har endvidere det overordnede ansvar for at indeholdte udbytteskatter kan
modregnes i selskabsskatten på selskabets årsopgørelse.
Afklaring af juridiske problemstillinger
Afregning Erhverv medvirker til afklaring af juridiske problemstillinger af betydning for selve
processen. Det vurderes i den konkrete situation om spørgsmålet skal oversendes og afklares af
SKATs juridiske kontor.
Juridiske spørgsmål af materiel karakter – relateret til den konkrete sag – inddrages Afregning
Erhverv som udgangspunkt ikke i.
Høring – lovforslag
Når Afregning Erhverv modtager udkast til lovforslag og bekendtgørelser foretages – i det omfang
det er muligt og relevant – høring/orientering/koordinering i forhold til Afregning Person og
Betaling og Regnskab.
I praksis er der ofte ganske korte frister, hvorfor det ikke altid er muligt.
Afregning Erhverv har ansvar for at afgive udtalelse om administrative omkostninger forbundet
med implementeringen af lovændringer, herunder omkostninger forbundet med ændring af it-
systemer. I den forbindelse inddrages IT – Person- og Erhvervsafregningssystemer.
Kommunikation og vejledning
Afregning Erhverv har ansvaret for den generelle kommunikation og vejledning, mens Betaling og
Regnskab forestår den direkte vejledning af og kommunikation med kunderne.
Det betyder helt konkret, at Afregning Erhverv har ansvar for tilretning af tekster på Skat.dk,
TastSelv Erhverv, udsendelse af e-mails og breve med vejledning, udarbejdelse af videoer til
vejledning til indberetning. Alle tekster og videoer udarbejdes i samarbejde med Betaling og
Regnskab, Vejledning og Kommunikation/GodtSprog og Kundecenter Erhverv.
Besvarelse af henvendelser
Afregning Erhverv har ansvar for besvarelse af generelle interne og eksterne henvendelser
vedrørende administrationen af udbytteskatten. Der kan være tale om forespørgsler fra direktionen,
pressefunktionen, Det Eksterne Kontaktudvalg og lign.
Svaret skal – så vidt muligt – afklares (koordineres) med Betaling og Regnskab.
Ved konkrete sager/henvendelser fra selskaber og udbyttemodtagere inddrages Afregning Erhverv
ikke.
Nye initiativer/strategiske tiltag
UKS Side 1395
U
K
S
Når ideer til nye initiativer og/eller strategiske tiltag vedrørende administrationen af udbytteskat
opstår i henholdsvis Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling og Regnskab (eller andet sted)
skal der foretages orientering og koordinering mellem afdelingerne inden disse formaliseres og
viderebringes i andre fora.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for gennemførelse af nye processer.
1.2. Konklusioner.
2. Opgaver og ansvarsområder i Betaling og Regnskab.
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Mandtal
Angivelse af udbytteskat
- Indberetning af udbytteoplysninger samt oplysning om udbyttemodtagere via system 3 S
- Indberetning af rettelser til udbytteoplysninger
snitflader
Opkrævning
Refusioner
Regnearkordning
Afstemninger
Attestationer af danske skattepligt ved tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat
Hjemstedserklæringer for store selskaber (blanket 02.042)
Fritagelse for udbytteskat efter DBO
Regitrering af angivelser, såvel papri som eleketronisk
Opfølgning på manglende angivelser og betaling
Beregning og opkrævning af renter
Godkendelse af udbetalinger i SAP38
Sandsynlighedskontrol
Regnskabsaflæggelse for firmakode 6112 Udbytteskat
2.2. Konklusioner.
UKS Side 1396
U
K
S
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person.
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
I eKapital modtager vi indberetning om selve udbyttemodtageren (navn, adresse, cvr/cpr, beløb, depotnr.,
nominee og medarbejderaktier, ejerstatuskode, ISIN-kode, CUSIP-kode, papirnavn, landekode,
bruttoudbytte, nettoudbytte, indkomstår, hjemlandskode, TIN-nr., optaget til handel kode, frikortkode,
vedtagelsesdato, ASidentnr., stk.antal, depotkode, udbytteskatteprocent, indeholdt udbytteskat, IBAN nr.
mv.).
Er der tale om unoterede selskaber, der ikke er indskrevet i den danske Værdipapircentral (VP),
indberettes oplysningerne om modtageren på TastSelv, eller ved indsendelse af en blanket (3S) og så videre
ind igennem eKapitals delsystem UDBY, eller ved IT indberetning direkte til eKapital gennem eKapitals
delsystem UDBY.
Er der derimod tale om selskaber indskrevet i VP, modtager SKAT oplysningerne om modtageren fra
depotbankerne via VP.
Selskab
(Udbyder)
Værdipapir
centralen
Aktier
Selskab Person
Eget aktie
Register
SKAT
Indbetaling
Angivelse
Indberetning
Skatte satser
Forespørgsel
om aktionærer
Forespørgsel
om aktionærer
Depot
(eks. Bank) Skatte satser
~ SKAT
UKS Side 1397
U
K
S
Kommunikation og vejledning
I eKapital har vi et tæt samarbejde med den finansielle sektor, som bliver holdt underrettet om hvad der
sker på udbytteområdet. Vi afholder omkring 6 møder med dem årligt, om såvel kommende som
igangværende lovændringer.
For indberetninger til eKapitals delsystem UDBY er det vores opgave i samarbejde med Center for eKapital i
Svendborg, at udarbejde, samt ajourføre vores indberetningsvejledning til delsystemet.
Center for eKapital har primært den direkte kontakt til indberetterne.
Procesejer på UDBY har den primære kontakt med VP.
3.2. Konklusioner.
4. Bemærkninger fra Intern Revision.
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.).
UKS Side 1398
U
K
S
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare hvilke afstemninger,
der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i Intern Kvalitetssikring.
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.).
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det er muligt at indlægge
yderligere kontroller.
4.3. Dagbøder og skønsmæssig ansættelse (revisionsrapportens punkt 3.6.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssig ansættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
Den hidtidige kontrol har været en maskinel sammenholdelse af selskabsselvangivelsens felt 037 med
udbytteangivelse fra 3S. På baggrund heraf sendes 2 rykkerskrivelser, hvor SKAT i andet rykkerbrev oplyser
om muligheden for pålæg af dagbøder.
Det kan konstateres at varslingen/oplysningen om muligheden om dagbøder i sig selv har en effekt, da
SKAT modtager en del henvendelser efter udsendelsen af denne skrivelse.
Det findes imidlertid uhensigtsmæssigt at oplyse om pålæg af dagbøder uden en egentlig opfølgning.
Uanset at selskabet ikke har indberettet udbytte og udbytteskat, er udbyttemodtager pligtig at selvangive
det modtagne udbytte. Det er således muligt, at der opnås korrekt skattebetaling uden opfølgning hos det
udloddende selskab. Det taler for, at der ikke skal anvendes yderligere ressourcer på anvendelse af
dagbøder og skønsmæssig ansættelse.
Processen for skønsmæssig ansættelse kunne i hovedpunkter skitseres som følger:
1. Første rykker udsendes.
2. Anden rykker udsendes.
UKS Side 1399
U
K
S
3. De resterende - som ikke har reageret på henvendelserne - gennemgås med henblik på en vurdering af,
hvorvidt det er relevant at foretage en skønsmæssig ansættelse.
4. Ved vurderingen indhentes selskabets regnskab; der foretages opslag i SKATs systemer, hvor såvel det
udloddende selskabs selvangivelse som udbyttemodtagers (såfremt udbyttemodtager kan identificeres)
selvangivelse, gennemses.
Jura har ved e-mail af 27. august 2014 bekræftet, at ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt.
selskabets selvangivelse og registrerede ejeroplysninger i årsrapporten og i SKATs systemer, som
udgangspunkt, er tilstrækkeligt grundlag for skønnet for ansættelsen.
SKAT har som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra andre end virksomheden selv.
Det er endvidere tilkendegivet, at det ikke findes problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte
udbytteskat hos det udloddende selskab, selvom SKAT ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte
udbytteskat hos udbyttemodtagerne, da det det beror på utilstrækkelige oplysninger fra selskabet.
5. Vurderes det at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse oprettes sag i Capita eller
SKAT ligning.
6. Der foretages tilskrivning i overensstemmelse med de processuelle regler og SKAT forestår indberetning i
3S.
Jura har ved e-mail af 27. august 2014 bekræftet, der kan foretages en skønsmæssig ansættelse med
hjemmel i opkrævningslovens § 4, stk. 1. Opmærksomheden henledes dog på at henvisningen til denne
bestemmelse alene kan ske for udbytte vedtaget den 1. januar 2014 eller senere.
Der vedlægges foreløbigt udkast til afgørelse om skønsmæssig ansættelse af udbytteskat. Der henvises til
bilag xx.xx.
7. Såfremt SKAT modtager de korrekte oplysninger fra selskabet annulleres den indberetning, der er
foretaget på grundlag af den skønsmæssige ansættelse, og de korrekte oplysninger indberettes.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der forsøgsvist udvælges et antal sager, der ansættes skønsmæssigt. Der
vurderes herefter på forløbet, effekten og ressourceforbrug inden endelig beslutning gennemførelse af
processen.
Jura har ved e-mail af 27. august 2014 tilkendegivet, at så længe der foreligger saglige hensyn til grund for
en udvælgelse af sager til skønsmæssig ansættelse, så er den påtænkte fremgangsmåde, hvor der ikke sker
skønsmæssig ansættelse af alle selskaber, hvor der er en formodning for, at der mangler en indberetning af
udbytteskat, ikke problematisk.
Opgaven kan/kan ikke?? løses indenfor de nuværende rammer/ressourcer.
-
UKS Side 1400
U
K
S
Hvad med dagbøderne?
Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder
samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen. Fagområde:
Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, afklare
muligheden for at pålægge selskaberne – dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der bør efter SIRs opfattelse
etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
I revisionsrapporten oplyses om de forskellige aktører og deres rolle i forhold til udbytteområdet. Det er
ikke nærmere angivet, hvorledes det findes problematisk i forhold til udbytteområdet. Arbejdsgruppen
vurderer dog, at flere aktører på området har gjort det vanskeligere at koordinere og skabe sammenhæng i
hele processen samt sikre, at ansvars- og opgavefordeling er klar.
Der er via arbejdsgruppens arbejde etableret en tættere dialog og opgavefordelingen/snitflader er drøftet
og tydeliggjort.
Der er foretaget en omorganisering i april 2014, hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger
foretaget via eKapital ligger under Afregning Erhverv sammen med procesejer-ansvaret for afregning af
udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Procesejer-ansvaret er således samlet i et
kontor/afdeling.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at øget ledelsesmæssig fokus bør udmøntes i en konkret stillingtagen til
placering af de enkelte opgaver på udbytteområdet under hensyntagen til kompetencer og ressourcer.
Arbejdsgruppen anbefaler xxx
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab
samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle
fokusområder i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.)
UKS Side 1401
U
K
S
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem det som selskaberne angiver
og det der bliver indberettet om den enkelte udbyttemodtager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke
indskrevne selskaber har vist, at der er mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det
er SIRs vurdering at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytteskat og indberetning.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
Indberetningsløsningen for ikke indskrevne selskaber er ændret med virkning for vedtagelse af
udbytteudlodninger foretaget den 1. januar 2014 eller senere. Den indeholdte udbytteskat bliver nu
indberettet for hver udbyttemodtager og der sker en systemmæssig opgørelse af den samlede
indberettede udbytteskat pr. vedtagelsesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte
udbyttemodtagere danner grundlag for opgørelse af SKATs krav overfor selskabet.
Selskabet skal alene indberette en udbytteangivelse i de situationer, hvor der ikke er indberettet
oplysninger om udbyttemodtager via TastSelv Erhverv. Den væsentligste undtagelse er således
indberetninger om udbyttemodtagere foretaget via eKapital.
Da ændringerne i TastSelv Erhverv er gennemført på en sådan måde, at der ikke kan være
uoverensstemmelse mellem den angivne indeholdte udbytteskat på den enkelte modtager, og den skat
udbyttemodtager (personen) automatisk godskrives på sin årsopgørelse, foreligger der ikke længere et
afstemningsmæssigt problem i relation til dette.
Der udestår fortsat et afstemningsmæssigt problem mellem den indberettede udbytteangivelse og de
indberettede oplysninger om udbyttemodtagere i forhold til eKapitalindberetningerne.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bemærke følgende:
Tilstrækkelige data
I system 3 S har vi registreret udbytteangivelsen indeholdende følgende relevante oplysninger:
• Det udloddende selskabs CVR-nr.
• Den samlede udbytteudlodning (Udbytte før skat) pr. vedtagelsesdato og pr. indkomstår.
• Den samlede indeholdte udbytteskat pr. vedtagelsesdato pr. indkomstår.
• Endvidere ligger oplysninger om fordeling af de samlede beløb på de forskellige satser.
I e-kapital-indberetningerne ligger der bl.a. følgende oplysninger om de enkelte udbyttemodtagere:
• Det udloddende selskabs CVR-nr.
• Udbytte før skat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
• Den indeholdte udbytteskat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
• Den pct. sats hvormed der er indeholdt udbytteskat.
Fejlmuligheder
UKS Side 1402
U
K
S
• der skal ikke i alle tilfælde indberettes oplysninger om udbyttemodtager (medlemmer af
kongehuset og/eller dispensationer).
• der kan forekomme situationer, hvor der er indberettet oplysning om udbyttemodtagere gennem
begge kanaler – 3S og eKapital.
Hvordan kan afstemning gennemføres
Det er på møde med Intern Revision den xx tilkendegivet at afstemning ved udsøgning af data via Business
Object ikke kan anvendes som dokumentation for SKATs kontrol af de indberettede data.
Det er ikke muligt på anden måde, at fremfinde data fra eKapital-indberetningerne således, at der kan ske
opsummering af det samlede udbytte før skat og den samlede indeholdte udbytteskat pr. udloddende
selskab pr. vedtagelsesdato. Det er med andre ord ikke muligt at foretage udsøgninger direkte i eKapital-
data.
Der kan således bestilles relevante rapporter hos SKATs It-leverandør eller der kan foretages
systemændringer, der tilgodeser at der sker den fornødne afstemning.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der bør tages stilling til, om der skal afsættes ressourcer til nærmere analyse af hvorledes
systemændringerne kan gennemføres.
Arbejdsgruppen vurderer, at der er tale om en forholdsvis ressourcekrævende opgave, som ikke kan løses i
nærværende arbejdsgruppe.
Det videre analysearbejde kan tage udgangspunkt i en Business Object – udsøgning, som nærmere kan
afdække eventuelle problemområder i forhold til manglende data/indberetninger og fejlmuligheder.
Arbejdsgruppen foreslår, at der eventuelt arbejdes videre på at undersøge mulighederne for en
systemudvikling, hvor eKapital-indberetningerne (på samme måde som NTSE-indberetningerne) maskinelt
kan danne et samlet krav på den udbytteskat, som selskabet skal indeholde.
Andre afstemningsmæssige problemstillinger:
• Selskabsselvangivelsens felt 37 (oplysning om udloddet udbytte) sammenholdt med indberettede
udbytteoplysninger.
Der er tidligere foretaget systemmæssig sammenholdelse af felt 37 til den indberettede
udbytteangivelse. På dette grundlag blev udsendt en rykkerskrivelse, såfremt der var oplyst om
udloddet udbytte i felt 37 og ikke forelå en udbytteangivelse – eller omvendt. Efter implementering
af ændringerne i TastSelv Erhverv bliver det vanskelig at opretholde denne rykkerprocedure. Det
skyldes, at selskabets indkomstår (regnskabsperiode) ikke oplyses ved indberetning af
udbyttemodtagere, hvorved den automatiske/systemmæssige sammenholdelse vil blive
fejlbehæftet.
• Juridiske personers selvangivelse af modtagne udbytter sammenholdt med indberettede
udbytteoplysninger.
UKS Side 1403
U
K
S
Selskabet medregner modtaget udbytte på selskabsselvangivelsen og udbytteskatten bliver
automatisk modregnet i selskabsskabsskatten på årsopgørelsen. Der ligger ingen systemmæssige
kontroller af, at den medregnede udbytteskat svarer til den indberettede udbytteskat.
Med de nuværende systemløsninger kan der alene gennemføres en manuel kontrol. P.t. foretages
ingen kontroller med mindre der gennemføres et indsatsprojekt.
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en vurdering af mulighederne for – efter
implementering af ny indberetningsløsning for selskabsselvangivelsen – at forudfylde
selvangivelsens felter med de indberettede oplysninger på samme måde som i den personlige
selvangivelse.
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger, der periodisk skal sikre
afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat (og udbytte) er i
overensstemmelse med den skat og det udbytte, der henføres til de enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om
gennemførelse af ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsprocedure mellem angivelse af den
samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i afklaring af nødvendige afstemninger.
5. Andre problemområder.
Der er behov for, at få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for udbytteskat
bør ændres, så de bliver indregnet indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder med at komme med anbefalinger til
regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret
SKAT har kun kort orienteret Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på indregningspraksis og der er
nedsat et projekt der generelt skal se på indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
UKS Side 1404
U
K
S
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge hvilken en indtægt skal registreres når den kan opgøres og senest
på betalingstidspunktet. SKAT skal således anvende indberetningsdatoen, hvis denne ligger før
indbetalingsdatoen og omvendt skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne ligger før
indberetningsdatoen. Hvis SKAT således konsekvent anvendte indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom før denne dato. Hvis SKAT omvendt konsekvent anvendte
indbetalingsdatoen, ville dette også være i strid med bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at kunne
opgøre beløbet skulle afvente en indbetaling.
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger.
UKS Side 1405
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Kaj-Henrik Ludolph
Emne: SV: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Dato: 27. januar 2015 15:11:00
Vedhæftede filer: image001.png
Mange tak for svar.
Jeanette
Fra: Kaj-Henrik Ludolph
Sendt: 27. januar 2015 15:09
Til: Jeanette Nielsen
Emne: SV: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Hej
Jeg mener godt, at vi kan indføre oplysning om regnskabsperioden igen. Min overvejelse er, at
skattekontrolloven og dens indberetningsbekendtgørelse forudsætter oplysning om dato, hvilket
i lyset af afstemningsbehovet giver god mening at forstå som inkluderende regnskabsperioden,
og at SKAT derfor i praksis tidligere har krævet denne oplysning. Vi kan i lyset af dette genindføre
denne praksis. Jeg har nævnt for Andreas Bo Larsen, at det vil vi gøre. Han noterede sig det med
bemærkning, at der jo var et ønske om at lave en præcisering i revisionen af skattekontrolloven,
hvilket han havde noteret til det brug.
Vh
Henrik
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 26. januar 2015 12:45
Til: Kaj-Henrik Ludolph
Emne: VS: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Hej Henrik,
Jeg vil blot høre om I har haft lejlighed til at overveje nedenstående.
Mvh
Jeanette
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 5. januar 2015 14:03
Til: Kaj-Henrik Ludolph
Cc: Susanne Thorhauge
Emne: regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere
Kære Henrik,
Vi har et andet problem ved vores udbytteindberetninger. Vores TastSelv-løsning for
indberetning af udbytte blev ændret med virkning primo 2014, bl.a. med henblik på
implementering af L67. I den forbindelse var jeg usikker på, om vi kunne kræve at selskabet - ved
indberetning af udbyttemodtagere - indberetter den regnskabsperiode, som udlodningen
vedrører. Det er derfor ikke p.t. muligt at indberette regnskabsperiode ved indberetning af
UKS Side 1406
U
K
S
udbyttemodtagere og det er problematisk bl.a. i forhold til vores kontrolmuligheder. SKATs
Interne Revision har gennemgået udbytteskatte-området, og jeg har i den forbindelse nævnt
problemstillingen. Jeg har fået følgende tilbagemelding ved e-mail af 19/12-2014:
”I har tidligere overfor Intern Revision oplyst, at selskaber efter ændringen i TastSelv-løsningen,
ikke længere skal oplyse regnskabsperiode ved indberetning/indbetaling af udbytteskat. Intern
Revision foreslår, at Afregning Erhverv forespørger Jura om det er nødvendigt med en ændring af
skattekontrolloven, for at få virksomheder til at oplyse regnskabsperiode? Eneste ændring SKAT
har foretaget, er at gøre angivelsen en del af indberetningen, således at angivelsen nu bliver
foretaget og indgår som en del af indberetningen. Kan ændringen ikke opfattes som en ren
”teknisk” løsning, at SKAT har valgt at gøre angivelsen en del af indberetningen og ikke omvendt
indberetningen som en del af angivelsen?
Virksomhederne har tidligere skulle oplyse regnskabsperiode i forbindelse med angivelsen og
indbetalingen af udbytteskat.”
Jeg skal bemærke, at jeg har drøftet spørgsmålet mundtligt med Andreas Bo Larsen fra dep. og
har fået den opfattelse, at det formentlig var nødvendigt at gennemføre en lovændring. Jeg har i
forlængelse heraf fremsendt vedlagte beskrivelse/notat til brug for vurdering af behovet for en
lovændring. Jeg har fået oplyst, at man vil ”se på det” i forbindelse med gennemskrivning/
ændring af Skattekontrolloven. Jeg tillader mig, at henvise til (genbruge) det nævnte notat, som
beskriver problemstillingen nærmere.
Foranlediget af tilbagemeldingen fra Intern Revision, jf. ovenfor, vil jeg dog høre dig, om JURA/du
finder, at en ændring af skattekontrolloven er påkrævet eller ej.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1407
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Lars Kørvell; Kurt Wagner
Cc: Søren Kristensen; Susanne Thorhauge; Dorthe Pannerup Madsen; Iame Pedersen
Emne: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Dato: 23. januar 2015 14:32:10
Vedhæftede filer: image002.jpg
Hej Lars og Kurt,
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjelser/bemærkninger til
nedenstående.
Vedrørende afregning af udbytteskat - kontrol af overførsel af data mellem systemerne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse af forskellige
afstemningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvikling
Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering af følgende:
”CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
nedenfor nævnte systemer i perioden fra 1. april 2015 til 30. april 2015 (begge dage incl.).
Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra systemerne – eksempelvis på følgende måde:
NTSE:
Udtræk af samtlige indberetninger i NTSE – Udbytteskat og modtagere i perioden 1. april 2015 –
til 30. april 2015 (begge dage incl).
Udtrækket skal som min. indeholde:
Indberetningsdato, vedtagelsesdato, udloddende selskabs CVR-nr. For hvert selskab skal
endvidere leveres data til identifikation af de enkelte udbyttemodtagere, bruttoudbytte for hver
udbyttemodtager, indeholdt udbytteskat for hver udbyttemodtager, den valgte procentsats.
Såfremt selskabet også har indberettet i billedet for udbytteangivelse, skal det samlede udbytte
og udbytteskat fra denne indberetning indgå i udtrækket.
Der skal endvidere anmodes om udtræk af eventuelle indberetninger på mellemlager pr. 30. april
2015.
Udtrækket skal leveres i en form, der kan danne grundlag for sortering og sammentælling,
herunder sammentælling af det samlede udbytte og udbytteskat i perioden og sammentælling af
det samlede udbytte og udbytteskat pr. CVR-nr. pr. vedtagelsesdato. Udtrækket kan eksempelvis
leveres i et regneark.
Udtrækket skal anvendes til afstemning af de data, der efterfølgende er leveret til system 3S.
System 3S:
Udtræk af samtlige modtagne data i 3S fra NTSE i periode 1. april 2015 til 30. april 2015. Data
skal kunne afstemmes til udtrækket fra NTSE, idet der således skal tages højde for de præcise
tidspunkter for overførsel af data. Udtrækket skal som minimum indeholde samme data som
nævnt ovenfor.
Der anmodes endvidere om udtræk af alle indberetninger foretaget direkte i 3S. Summen af de to
udtræk skal kunne afstemmes til indholdet på de filer der efterfølgende dannes til indlæsning i
UKS Side 1408
U
K
S
SAP PS.
SAP PS og RKO:
Indhold af filer der leveres fra 3S til henholdsvis SAPPS og RKO. Filerne skal indeholde de
sædvanlige oplysninger og relatere sig til ovennævnte indberetninger i den nævnte periode.
Indholdet af filerne skal således kunne danne grundlag for en kontrol af alle indberetninger er
overført korrekt og fuldstændigt.
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumentation for
afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af omkostningsskøn.”
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en vurdering af
behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af dataflow mellem systemerne.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Udvikling
Udvikling Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1409
U
K
S
  6LGHDI

Dagsorden

J.nr.15Ͳ0509973












Direktionsmødeden18.februar2015–opdateret17.februar
2015

Mødetholdesilokale3301,kl.9.00–12.00
Mødelederer:JesperRønnowSimonsen 
  
Dagsorden
DagsordensͲ
punkt
Emne DirektionsͲ
medlem
Materiale

Forventet
tidsforbrug
0. LokaliseringiKøbenhavn
KimBakdeltagerunder
punktet
KJ 1. Forblad
2. Notat
30min
1.  ProduktionsmålforSKAT–
resultaterfor2014
KJ 1. Forblad
2. KPIͲresultatopgøͲ
relse

30min
2.  SKATsbidragtiludgiftsopͲ
følgningfor4.kvartal2014
KJ 1. Forblad
2. Udgiftsopfølgning
15min
3.  Kvartalsvisopfølgningpå
SIRsrapporterogRRsunͲ
dersøgelser
KJ 1. Forblad
2. RRopfølgningsproͲ
tokol
3. SIRopfølgningsproͲ
tokol
15min
4.  AfrapporteringpåsikkerͲ
hedfor4.kvartal2014
KJ 1. Forblad
2. Kvartalsrapport
10min
5.  OrienteringomsikkerͲ
hedsarbejdeiSKATIT
JTR 1. Forblad
2. Porteføljeoverblik
10min
6.  EkstraITbestillingeriforͲ
bindelsemeddeviceͲ
udrulning
JTR 1. Forblad

10min
SKAT
UKS Side 1410
U
K
S

 6LGHDI
7.  Udnævnelser–indstillinger
frapersonaleorganisatioͲ
nerne
WJ 1. Forblad
2. OpgørelseoverindͲ
stillinger
10min
8.  ACKarriereͲogtrivselsdaͲ
ge
WJ 1. Forblad
2. Program
10min
9.  DagsordentilfællesleͲ
dermødeden26.februar
2015
JRS 1. Forblad
2. UdkasttildagsorͲ
den
3. Indbliksartikelom
opfindsomhed
10min
10.  Aktuellesager Alle  30min
11.  Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste 
12.  Eventuelt Alle  

UKS Side 1411
U
K
S
1/2
)RUHO JJHOVHIRUGLUHNWLRQHQ

.YDUWDOVYLVRSI¡OJQLQJSnUHYLVLRQVUDSSRUWHUIUD,QWHUQ5HYLVLRQ 6,5 RJ
5LJVUHYLVLRQHQV 55 XQGHUV¡JHOVHUUHYLVLRQHURJEHUHWQLQJHUYHGU
6.$7SUXOWLPRMDQXDU
 
-RXUQDOQU 'LUHNWLRQVPHGOHP 6DJVEHKDQGOHU *RGNHQGHU
14-2678603 Karsten Juncher Zelle Huma Shiekh Jens Madsen
  Snorre Lassen
,QGVWLOOLQJ
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR. Opfølgningen
sendes efterfølgende til Departementet.
Opfølgningen på følgende rapporter fra SIR afsluttes:
• 13-052: It-revision af databærende medier.
• 13-030: Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO.
• 13-004: Styring af informationssikkerhed
• 12-043: Revision af udgifter på motorområdet §38.23.
Opfølgningen på følgende beretninger og revisioner fra RR afsluttes:
• 20/2013: Beretning til statsrevisorerne om statens brug af konsulenter.
• 27/2013: Beretning til statsrevisorerne om anvendelse og periodiseringer i regnskabet ved
årsskiftet.
• 02/2011: Beretning til statsrevisorerne om ulovlig opkrævning af ejendomsskatter.
• 12/2012: Beretning til statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012.
• Rapport om lønrevision for 2013.
3UREOHPVWLOOLQJ
Der følges kvartalsvist op på RRs igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og
beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
Ligeledes udarbejdes kvartalsvis opfølgningsprotokol over SIRs rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
/¡VQLQJ
Rigsrevisionen
Siden seneste kvartalsvise opfølgning har RR afgivet beretning om forvaltningen af restancer og
om systemmoderniseringen. Ministerredegørelser er under udarbejdelse på beretningerne.
Disse beretninger vil indgå i opfølgningen efter 4. kvartal.
Der er pt. 3 igangværende beretningssager på SKATs område:
3XQNW
~
!iiKA.T
UKS Side 1412
U
K
S
2/2
• Økonomistyringen
• Kvaliteten af aktstykker
• Brugervenlighed i digitale løsninger
Hertil kommer, at der er igangværende eller endnu ikke afrapporterede revisioner om Løbende
revision af §9 og §38, Revision af SAP PS og Lønrevision.
SIR
Der er generelt fremdrift i at få gennemført de forudsatte aktiviteter indenfor de fastsatte
opfølgningsfrister. Der er en række rapporter, hvor der kun mangler at blive gennemført enkelte
aktiviteter, før opfølgningen kan afsluttes.
Der er dog også en række rapporter, hvor opfølgningsfristerne er udskudt. De rapporter, som har
udskudte frister, er markeret med gult i fremdriftskolonnen på side 1 i opfølgningsprotokollen.
Direktionen bør have en opmærksomhed på, at der i det seneste kvartal er kommet relativt
mange rapporter med kritikhøjden ”ikke tilfredsstillende” og ”ikke helt tilfredsstillende”.
Som direktionen er bekendt med, er SIR begyndt at udarbejde rapporter efter sit nye koncept.
Opfølgningen på revisionsrapporterne vil blive tilpasset konceptet efterhånden, som de nye
rapporter kommer til, og opfølgningen på de gamle rapporter afsluttes.
.RPPXQLNDWLRQRJ3UHVVH
‘NRQRPL
0DWHULDOH
• Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Rigsrevisionens igangværende og kommende
undersøgelser, revisioner og beretninger, hvor der fortsat er opfølgningspunkter.
• Kvartalsvis opfølgningsprotokol over Intern Revisions rapporter fordelt efter ansvarlig
direktør.
3XQNW
UKS Side 1413
U
K
S
J.nr.13Ͳ5466209

Side1af58

KvartalsvisopfølgningsprotokoloverSIRǦrapporterfordeltefteransvarligdirektør.

Vurderingafuafsluttederapportermediofebruar2015.
Vurdering Antal Nye
Megettilfredsstillende  
Tilfredsstillende 13 3
Ikkehelttilfredsstillende 10 2
Ikketilfredsstillende 5 4
Udenkarakter  

Nedenståendetabelviserindholdsfortegnelsenoverkvartalsnotatet,fordeltpådirektørniveau.
Side Indholdsfortegnelse Fremdrift
 JanTopp/IT 
3 13Ͳ003:ItͲrevisionafSKATslicensstyringsamtoverholdelseaflovbestemteog
kontraktligekrav

7 12Ͳ050:BrugersystemeteͲExport 
9 13Ͳ028:ItͲrevisionafSAPintern. 
11 13Ͳ049:ItͲrevisionaflogisksikkerhed 
13 13Ͳ052:ItͲrevisionafdatabærendemedier 
14 13Ͳ044:ProcesrevisionafeͲExport 
19 13Ͳ008:VirksomhedersindberetningtileKapitalͲsystemerne 
20 13Ͳ008:IndberetningviaTastSelvBorgerogErhvervͲsamtøvrige
indberetningsmuligheder

22 14Ͳ290:ItͲrevisionafberedskabsstyring. 
25 14Ͳ425:ItͲrevisionafSAPIntern 
29 14Ͳ421:ItͲrevisionafprogramændringer 
 JensSørensen/Inddrivelse 
31 13Ͳ005:Afskrivningafkravvedrørendejuridiskeenheder 
32 12Ͳ014:RevisionafudbytteͲogroyaltyskat 
34 12Ͳ021:Finansielrevisionafpensionsafkastskat§38.14ogfinansielrevisionaf
pensionsbeskatning§38.11.01.10

37 12Ͳ035:InddrivelseafSAPͲkravgenerelt 
 12Ͳ064:Afsluttendeårsrevisionaf§38regnskabetfor2012Opfølgningenudestår 
39 13Ͳ011:OpfølgningpårevisionenafDRͲsystemet,herunderSKATshandleplanog
brugeremedmanglendefunktionsadskillelseiDRͲsystemet

 13Ͳ063:SKATsopgørelseafDanmarksmomsindbetalingerforfinansåret2013som
indgårigrundlagetforopgørelseafDanmarksbidragtilEU’segneindtægter
Opfølgningenudestår


41 13Ͳ030:RenteberegningafskatterogafgiftskraviDMO 
 13Ͳ020:Revisionafsystemomlægningernesbetydningforregnskabsaflæggelsen
(DMO)Opfølgningenudestår

42 13Ͳ020:Revisionafsystemomlægningernesbetydningforregnskabsaflæggelsen(DMI) 
 13Ͳ046:Revisionafkravenesretskraftighed.Opfølgningenudestår 
3XQNW
3XQNW
UKS Side 1414
U
K
S
J.nr.13Ͳ5466209

Side2af58

 KarstenJuncher/Økonomi 
45 13Ͳ004:Styringafinformationssikkerhed 
48 13Ͳ031:RevisionafimmaterielleanlægsaktiverogkøbafitͲtjenesteydelser 
49 13Ͳ032:Afsluttenderevisionaffinanslovens§9–SKAT2013 
 JonatanSchloss/Kundeservice 
50 12Ͳ019:Revisionafindtægtenvedr.tinglysningsafgifteniSKAT 
52 12Ͳ043:Revisionafudgifterpåmotorområdet§38.23 
 PerJacobsen/Indsats  
54 14Ͳ440:Toldlempelsepågrundafvarerssærligeanvendelsesformål(Enduse) 
3XQNW
UKS Side 1415
U
K
S
J.nr.13Ͳ5466209

Side33af58




Direktør:JensSørensen
Øvrigedirektører:
Rapport:Fratidligerekvartal.Vedrørerfinansåret2012.
12Ͳ014:RevisionafudbytteͲogroyaltyskat
Vurdering:Ikkehelttilfredsstillende

Anbefalinger
1)Atfåfastlagtklarereglerforregnskabspraksis.Indregningafindtægterforudbytteskatbørændres,så
deindregnesindenforderetningslinjersomBudgetvejledningenogModerniseringsstyrelsenfastsætter.

2)Atderbliveretableretetoverordnetansvarforheleprocessentilhåndteringafudbytteskat.

3)Atderbliveretableretafstemningellerandenformforkontrol,somsikrer,atalledataleveres
nøjagtigtogfuldstændigtmellemsystemerne.

4)Atforetageafstemningmellemangivelseogindberetning.

5)Atderledelsesmæssigttagesstillingtil,hvorvidtbestemmelserneforatpålæggedagbødersamt
skønsmæssigtfastsættelsetagesianvendelsesomandrestederiorganisationen.

6)AtSKATsikrersigbedreimod,atderikkeskeruretmæssigrefusionafudbytteskat.

7)AtjustereRegnskabsgodkendelsen,såledesatinformationsværdienøgesogdenleveroptilSKATs
vejledningregnskabsafslutning–lokalefirmakoder.

8)Atderiforretningsgangeneforudbetalingafrefusionbeskrives,hvadderskalkontrolleres/påses
forindenanmodningimødekommes

Aktiviteter
Ad1)DerernedsatenarbejdsgruppeiSKATsompt.arbejderpåatkommemedanbefalingertil
regnskabspraksisogindregningskriterierforindtægteriSKAT.ArbejdsgruppenerforankretiBetalingsͲ&
Regnskabskontoret.
Punkteterafsluttet.

Ad2)VedImplementeringenafNyTastselvͲløsningnedsættesenarbejdsgruppemellemBetaling&
Regnskabsamtprocesejer,hvorformåletbliveratbeskrivedenarbejdsmæssigeprocessamtbelyse
eventuellefokusområderiforbindelsemedfremtidigInternKvalitetssikring.
Punkteterafsluttet.

Ad3)Betaling&RegnskabvilisamarbejdemedrelevantesystemͲogprocesejereafklarehvilke
afstemninger,derermuligeiNyTastselvsamtovervejemuligekontrolleriInternKvalitetssikring.

Fristenkanikkeoverholdes,dadeterenmegetkompleksafstemning,somberørersystemerneNTSE,3S
ogSAPPS.
DeteraftaltmedSIR,atderikkeskalskeafstemningbagudrettet.

3XQNW
UKS Side 1416
U
K
S
J.nr.13Ͳ5466209

Side34af58

Endvidereerdetaftalt,atUdviklingErhvervindhenteromkostningsskønhosCSC,sådetkan
dokumenteres,atalledataeroverførtkorrektogfuldstændigtmellemsystemerneNTSE,3SogSAPPSfor
perioden
1.april–30.april2015.Samtatdereretgrundlagforenvurderingafbehovetforfremtidig
afstemning/dokumentationtilkontrolafdataflowmellemsystemerne.

SIRholdesløbendeorienteretomfremdriftenpåudviklingsopgaven.

BetalingogRegnskabvilidemånedligeregnskabsgodkendelserforFK6112Udbytteskatbeskrive
fremdriften.
Punkteterafsluttet.

Ad4)BetalingogRegnskabvilisamarbejdemedprocesejerafklarehvilkeafstemninger,derperiodisk
skalsikreafstemningmellemangivelse(manuelleangivelseogTastselv)ogbetaling.

Fristenkanikkeoverholdes,dadeterenmegetkompleksafstemning,somberøresystemerneNTSE,3S
ogRKO.

DeteraftaltmedSIR,atderikkeskalskeafstemningbagudrettet.SIRhartilkendegivetatdetmest
hensigtsmæssigeerensystemløsning.
Ensystemløsningkræverennærmerebeskrivelseoganalyseafløsningsmodeller.

BetalingogRegnskabvilidemånedligeregnskabsgodkendelserforFK6112Udbytteskatbeskrive
fremdriften.
Punkteterafsluttet.

Ad5)BetalingogRegnskabvilisamarbejdemedprocesejerafklaremulighedenforatpålægge
selskaberne–dagbøderformanglendeindsendelseafangivelse.
ForskelligejuriskeaspekterharværetdrøftetmedJURAogdererforetagetenafgrænsningtilsagerom
aktionærlån,somerbeskrevetistyresignaletdateretden3.december2014.
Dererudarbejdetenmanuelprocesforopkrævningen.
Punkteterafsluttet.

Ad6)ProcesforrefusionafudbytteskaterunderudarbejdelseiUdviklingErhvervisamarbejdemed
BetalingogRegnskab.
UdviklingErhvervdeltageriTRACEprojektet,hvorderiEUͲregiertagetbeslutningomfællesreglerfor
etableringafetsystemtilindeholdelse/refusionafudbytteskattiludenlandskeudbyttemodtagere,
herundermulighedenfornettoindeholdelse.
Punkteterafsluttet.

Ad7)Sandsynlighedskontrollenogregnskabsgodkendelsenernuioverensstemmelsemedvejledningen
forregnskabsafslutning.
Punkteterafsluttet.

Ad8)Betaling&Regnskabvilisamarbejdemedprocesejerafklareomdetermuligtatindlægge
yderligerekontroller,eventueltatderiforbindelsemed
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsenindarbejdesetpunktiSKATsvejledning
regnskabsafslutning–lokalefirmakoder.
Fristudestår
3XQNW
UKS Side 1417
U
K
S
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 18. februar 2015
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan Schloss,
Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg
Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent)
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
Lokalisering i
København
Underdirektør Kim Bak deltog under
punktet.
Direktionen drøftede lokalisering i
København.
KJ Lokalisering drøftes igen
på direktionsmødet den
25. februar 2015.
Produktionsmål for
SKAT – resultater for
2014
SKAT skal opgøre sine resultater i
forhold til de opstillede
produktionsmål i resultatkontrakten
for 2014 mhp. rapportering til
departementet og endelig
afrapportering i årsrapporten for
SKAT.
Der er nu udarbejdet en
resultatopgørelse for 2014, som
direktionen tog til efterretning.
KJ Resultatopgørelsen
drøftes med
departementet.
Udgiftsopfølgning for
4. kvartal 2014
Direktionen godkendte SKATs
bidrag til udgiftsopfølgning efter
udløbet af 4. kvartal udarbejdet.
KJ SKATs bidrag sendes til
departementet.
Opfølgning på SIRs
og Rigsrevisionens
rapporter,
undersøgelser mv.
Direktionen følger kvartalsvist op på
Intern Revisions (SIR) rapporter
samt Rigsrevisionens igangværende
og kommende undersøgelser,
revisioner og beretninger.
Direktionen godkendte den
kvartalsvise opfølgning på
revisionsrapporter mv.
KJ Opfølgningen sendes til
departementet.
Sikkerhedsrapport for
4. kvartal 2014
Direktionen drøftede
afrapporteringen fra kontoret for
Sikkerhed for oktober-december
2014 (4. kvartal).
Direktionen tog kvartalsrapporten
om sikkerhed til efterretning.
KJ Kontoret for Sikkerhed
holder kvartalsvise møder
med
forretningsområderne
efter behov.
Sikkerhedsarbejdet i
SKAT IT
Direktionen drøftede orientering om
status på sikkerhedsarbejdet i SKAT
IT.
IT har etableret en tværfaglig
JTR
UKS Side 1418
U
K
S
arbejdsgruppe og styregruppe, der
skal sikre overblik og fælles fremdrift
på sikkerhedsinitiativer i SKAT.
I styregruppen deltager IT,
forretningsområderne, Sikkerhed og
Intern Revision. Der er blandt andet
etableret et porteføljeoverblik over
SKATs arbejde med it-
sikkerhedsanbefalinger
Direktionen tog orientering om
status på sikkerhedsarbejdet i SKAT
IT til efterretning og vil fremadrettet
kvartalsvist drøfte fremdriften i
arbejdet.
Ekstra IT bestillinger Direktionen drøftede orientering om
ekstra IT bestillinger i forbindelse
med deviceudrulning i SKAT.
Projekt Deviceudrulning er indtil
videre forløbet planmæssigt. Selve
deviceudrulningen startede i
december og de fleste lokationer er
nu udstyret med de moderniserede
it-pakker.
Der er fremsendt mange ekstra IT
bestillinger vedr. både PC’ere og
smartphones. Det kan have
betydning for tidsplaner og
leveringstidspunkter.
Direktionen tog orienteringen til
efterretning.
JTR Ekstra IT bestillinger
drøftes på kvartalsmødet i
marts 2015.
Udnævnelser Direktionen godkendte indstilling
vedr. udnævnelser/oprykninger.
WJ Beslutning om
udnævnelser/oprykninger
drøftes med
personaleorganisationerne
inden offentliggørelse.
AC karriere- og
trivselsdage
SKATs AC-klub har sammen med
Djøf taget initiativ til tema-
eftermiddage (1/2 dag) om
kompetencer, motivation og
muligheder. Der afholdes tre
arrangementer, som finder sted hhv.
i Odense, København og Aarhus.
Direktionen godkendte, at AC-
WJ Der udsendes en intern
meddelelse på intranettet.
UKS Side 1419
U
K
S
medarbejdere kan holde tjenestefri
uden lønafkortning til at deltage i et
af de pågældende arrangementer, da
SKAT og AC har en fælles interesse
i, at medarbejderne får en øget
afklaring i forhold til deres
kompetencer og karriereveje i
arbejdslivet. HR deltager og har
indlæg på dagen.
Dagsorden til fælles
ledermøde den 26.
februar 2015
Direktionen drøftede dagsorden til
fælles ledermødet den 26. februar
2015.
På dagsordenen er blandt andet
lederdage i marts, årsopgørelsen
2014 og et oplæg om opfindsomhed
som vejen til innovation.
JRS
UKS Side 1420
U
K
S
Indstilling – opgave
Afstemning af data mellem systemerne
Sagsbehandler: Jeanette Nielsen
Godkendt: Susanne Thorhauge
Opgaveansvarlig: Jeanette Nielsen
Forretningsområde: Kundeservice Udvikling Erhverv
☒ Igangsættelse
☐ Orientering
☐ Ændring
☐ Nedlukning
Indstilling
Indstilling Det indstilles, at der udmeldes budget på kr. 150.000 til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse
og estimat vedrørende overførsel af data vedrørende udbytteskat mellem systemerne.
Situation med Gennemførelse af en endelige bestilling vil udmønte sig i en rapport/materiale, der kan
danne grundlag for afstemning af, at alle data vedrørende udbytteskat og udbyttemodtagere
i en udvalgt periode overføres korrekt og fuldstændigt mellem systemerne.
Situation uden Der er ingen kontrol af/sikkerhed for at data overføres korrekt og fuldstændigt mellem sy-
stemerne.
Baggrund og Historik
Opgaveresume SKAT ønsker at bede CSC om at redegøre for og dokumentere, at alle data vedrørende ud-
bytteskat og udbyttemodtagere er overført korrekt og fuldstændigt mellem systemerne
NTSE, 3S, RKO, SLUT og SAP i perioden fra 1. april 2015 til 30. april 2015 (begge dage
incl.). Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra systemerne, der er nærmere præci-
seret.
d. 26. februar 2015
J.nr. 15-1065264
~
SKAT
UKS Side 1421
U
K
S
Baggrund for
indstilling
SKATs Interne Revision har bemærket, at der er behov for at der bliver etableret afstem-
ning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt
mellem systemerne. Den afstemning/rapport, der ønskes bestilt hos CSC ved nærværende
indstilling, skal danne grundlag for en vurdering af behov og krav til en mere permanet løs-
ning.
Formål SKAT ønsker - med udgangspunkt i en konkret periode - at efterprøve, at data vedrørende
indberetning af udbytteskat og udbyttemodtagere leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem
systemerne. Det ønskes kontrolleret, at en indberetning vedrørende udbytteskat medregnes
korrekt (i overensstemmelse med de indberettede data) på udbyttemodtagers årsopgørelse,
samt at der registreres det korrekte krav på udbytteskat på selskabets Skattekonto.
Proceshistorik CSC vurderer, at der skal anvendes udgifter i størrelsesordenen 132.500 kr. til udarbejdelse
af løsningsbeskrivelse og estimat. Vurderingen er forbundet med usikkerhed og er uforplig-
tende. CSC foreslår, at der indledningsvist afholdes en workshop til nærmere afklaring af
opgaven, hvorfor beløbet er sat til 150.000 for at tage højde for udgiften til denne work-
shop. Udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat skal udføres på T&M vilkår.
Eksterne
bindinger
Interne bindin-
ger
IT er orienteret og har medvirket i forbindelse med opgavebeskrivelse og kontakt til CSC.
SKATs Interne Revision har været hørt i forbindelse med udarbejdelse af opgavebeskri-
velse.
Alternativ
løsning(er) Ingen
Procestid og
-krav
Hurtigst muligt
Forudsætninger og risici
Forudsætninger -
Usikkerhed og
risici
CSC har tilkendegivet at der er usikkerhed om opgavens omfang. Det må dog forventes, at
kan ske afklaring i forbindelse med udarbejdelse af løsningsbeskrivelse.
Økonomi
Budget Nærværende indstilling angår alene udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat. Det sam-
lede budget for afvikling af den endelige opgave kendes således ikke p.t.
UKS Side 1422
U
K
S
Budget-påvirk-
ning Økonomi, t.kr.
4. kvt. 14 1. kvt. 15 2. kvt. 15 3. kvt. 15 4. kvt. 15 1. kvt. 16
Driftsmidler LF
Driftsmidler BF 50 100
Lønmidler LF
Lønmidler BF
I alt 50 100
Effekter
Kvantificerbare
effekter
Ikke-kvantifi-
cerbare effek-
ter
-
På nuværende tidspunkt kan ikke beskrives effekter af bestillingen. Såfremt det endelige ma-
teriale viser, at data ikke afleveres korrekt og fuldstændigt mellem systemerne kan bestillin-
gen have væsentlig betydning for det videre arbejde med risikovurdering og fejlretning af sy-
stemerne.
Organisering
Organisering Jeanette Nielsen udfører opgaven i samarbejde med IT.
Ledelse Susanne Thorhauge
Kommentarer fra Økonomi
Indstilling Forandringsstyring og IT (FIT) indstiller, at bevillingen godkendes, således at der kan udar-
bejdes løsningsbeskrivelse og estimat i henhold til den interne revisions bemærkninger om
behovet for en permanent løsning på området.
Sagsbehandler: David Ambjørn
Godkendt: Søren Dalsgaard Hansen
UKS Side 1423
U
K
S
1
Simon Kærslund Terp
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 3. marts 2015 12:52
Til: JP-CIA
Cc: Susanne Thorhauge; Iame Pedersen
Emne: indstillingsnotat til godkendelse
Vedhæftede filer: Indstillingsnotat afstemning af data mellem systemer.docx
Vedlagt i dstilli gs otat vedrøre de løs i gsbeskrivelse og esti at vedr. opgave ”afste i g af data elle
syste er e”.
Da der er tale o et foreløbigt budget til udarbejdelse af o kost i gsskø , har jeg aftalt ed syste ejer Ia e
Pederse , at det ikke forelægges visiteri gstea et til ege tlig godke delse. Visiteri gstea et orie teres o
opgave , år/såfre t, der godke des budget til bestilli g af o kost i gsskø .
Med ve lig hilse
Jea ette Nielse
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
~
SKAT'
UKS Side 1424
U
K
S
Fra: Lars Kørvell
Til: Jeanette Nielsen
Emne: SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Dato: 8. april 2015 09:44:17
Vedhæftede filer: image002.png
image004.jpg
image005.jpg
Hej Jeanette
Tak for orienteringen.
Mvh
Lars
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 26. marts 2015 16:25
Til: Lars Kørvell; Kurt Wagner; Dorthe Pannerup Madsen; Iame Pedersen
Cc: Susanne Thorhauge
Emne: VS: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Kære alle,
Jeg vil blot orientere om at min budgetindstilling, som d.d. har været forelagt Change Board, ikke
er blevet godkendt.
Vi kan således ikke gennemføre bestilling af omkostningsskøn og løsningsbeskrivelse vedrørende
afstemning af data mellem systemerne, som jeg/vi havde planlagt og beskrevet.
Mvh
Jeanette
Fra: Lars Kørvell
Sendt: 6. marts 2015 10:16
Til: Jeanette Nielsen
Emne: SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Jeanette
Tak for orienteringen omkring den videre proces for opfølgningen af vores møde om
udbytteskat.
Det er fint at vi bliver inviteret med til mødet med CSC.
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Chefkonsulent
UKS Side 1425
U
K
S
Tel. +45 72 37 74 98
Mail Lars.Koervell@skm.dk
Intern Revision
Nicolai Eigtvedgade 28
DK 1402 København K
Mail skm@skm.dk
Web www.skm.dk
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 3. marts 2015 10:42
Til: Lars Kørvell
Cc: Susanne Thorhauge; Kurt Wagner; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Lars,
Jeg vil blot orientere dig om, at jeg har fremsendt en forespørgsel til CSC med henblik på
løsningsbeskrivelse og omkostningsskøn. Jeg har forinden forsøgt at indarbejde dine
bemærkninger; dog mener jeg ikke, at CSC kan levere data fra SAP, så dette har jeg ikke taget
med/ændret i teksten.
Den foreløbige tilbagemelding fra CSC er, at der er stor usikkerhed om opgavens omfang, og at
der indledningsvist bør afholdes en workshop til afklaring af opgaven. Et foreløbigt –
uforpligtende skøn til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat (og altså ikke udførelse af
selve opgaven) er opgjort til 135 timer – svarende til 135.000 kr. Henset til beløbet størrelse er
jeg nødsaget til at indhente godkendelse til, at afholde omkostninger til løsningsbeskrivelsen og
estimatet.
Når jeg har fået godkendelse, vil jeg foranledige, at der afholdes et møde med CSC til nærmere
afklaring af opgaven. Jeg håber at du/I har mulighed for at deltage i dette møde/workshop. Jeg
vender tilbage herom.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
li]
li]
UKS Side 1426
U
K
S
Fra: Lars Kørvell
Sendt: 2. februar 2015 08:17
Til: Jeanette Nielsen
Cc: Susanne Thorhauge; Kurt Wagner
Emne: SV: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Jeanette
Som jeg sagde til dig i telefonen i fredags, så har vi kun et par bemærkninger til dit skriv.
Du får lige vores bemærkninger også på skrift.
• Vedrørende NTSE. Bør det ikke tilføjes, at udtræk af eventuelle indberetninger på
mellemlageret på 30. april 2015 også skal indeholde de data, som ikke er leveret fra
mellemlageret til 3S i perioden 1. april 2015 til 30. april 2015.
• Vedrørende System 3S. Bør det ikke tilføjes, at udtræk også skal kunne afstemmes til
indholdet på de filer der dannes i forhold til indlæsning i RKO.
• Vi mener, at der bør foretages afstemninger for hele flowet - Fra indberetninger
foretages i NTSE til de ender i henholdsvis SAP 38 eller SLUT. Men CSC skal måske ikke
levere i forhold til at kunne foretage afstemning for den resterende del af flowet?
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Chefkonsulent
Tel. +45 72 37 74 98
Mail Lars.Koervell@skm.dk
Intern Revision
Nicolai Eigtvedgade 28
DK 1402 København K
Mail skm@skm.dk
Web www.skm.dk
UKS Side 1427
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 23. januar 2015 14:32
Til: Lars Kørvell; Kurt Wagner
Cc: Søren Kristensen; Susanne Thorhauge; Dorthe Pannerup Madsen; Iame Pedersen
Emne: opfølgning på vores møde om udbytteskat den 21
Hej Lars og Kurt,
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjelser/bemærkninger til
nedenstående.
Vedrørende afregning af udbytteskat - kontrol af overførsel af data mellem systemerne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse af forskellige
afstemningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvikling
Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering af følgende:
”CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
nedenfor nævnte systemer i perioden fra 1. april 2015 til 30. april 2015 (begge dage incl.).
Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra systemerne – eksempelvis på følgende måde:
NTSE:
Udtræk af samtlige indberetninger i NTSE – Udbytteskat og modtagere i perioden 1. april 2015 –
til 30. april 2015 (begge dage incl).
Udtrækket skal som min. indeholde:
Indberetningsdato, vedtagelsesdato, udloddende selskabs CVR-nr. For hvert selskab skal
endvidere leveres data til identifikation af de enkelte udbyttemodtagere, bruttoudbytte for hver
udbyttemodtager, indeholdt udbytteskat for hver udbyttemodtager, den valgte procentsats.
Såfremt selskabet også har indberettet i billedet for udbytteangivelse, skal det samlede udbytte
og udbytteskat fra denne indberetning indgå i udtrækket.
Der skal endvidere anmodes om udtræk af eventuelle indberetninger på mellemlager pr. 30. april
2015.
Udtrækket skal leveres i en form, der kan danne grundlag for sortering og sammentælling,
herunder sammentælling af det samlede udbytte og udbytteskat i perioden og sammentælling af
det samlede udbytte og udbytteskat pr. CVR-nr. pr. vedtagelsesdato. Udtrækket kan eksempelvis
leveres i et regneark.
Udtrækket skal anvendes til afstemning af de data, der efterfølgende er leveret til system 3S.
System 3S:
Udtræk af samtlige modtagne data i 3S fra NTSE i periode 1. april 2015 til 30. april 2015. Data
skal kunne afstemmes til udtrækket fra NTSE, idet der således skal tages højde for de præcise
tidspunkter for overførsel af data. Udtrækket skal som minimum indeholde samme data som
nævnt ovenfor.
Der anmodes endvidere om udtræk af alle indberetninger foretaget direkte i 3S. Summen af de to
udtræk skal kunne afstemmes til indholdet på de filer der efterfølgende dannes til indlæsning i
SAP PS.
UKS Side 1428
U
K
S
SAP PS og RKO:
Indhold af filer der leveres fra 3S til henholdsvis SAPPS og RKO. Filerne skal indeholde de
sædvanlige oplysninger og relatere sig til ovennævnte indberetninger i den nævnte periode.
Indholdet af filerne skal således kunne danne grundlag for en kontrol af alle indberetninger er
overført korrekt og fuldstændigt.
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumentation for
afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af omkostningsskøn.”
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en vurdering af
behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af dataflow mellem systemerne.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Udvikling
Udvikling Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
UKS Side 1429
U
K
S
Change Board d. 26. marts 2015
Mødet afholdes i lokale 3315 kl. 15:00-16.00.
Mødedeltagere på alle punkter:
Karsten Juncher(KJ), Søren Dalsgaard Hansen(SDH)
Referent: David Ambjørn
Dagsorden:
Pkt. Indstillinger Kommentarer
1. Toldsystemer – SAD-ændringer Claus B. Johannesen deltager
2. LetLøn – Fjernelse af Pensionsindberetning Susanne Thorhauge deltager
3. L67 – ændring af renteberegning i PAL Susanne Thorhauge deltager
4. Afstemning af data mellem systemer Susanne Thorhauge deltager
5. Genopretning af forkert beregnet beskæftigelsesfra-
drag
Jørgen Wissing/Tommy Ras-
mussen deltager
6. VP13-16 merudgifter Eftersendes
7. Turnusanalyse Ejendom
Pkt. Orientering om nyt aktstykke Kommentarer
8. Modernisering af eKapital
Pkt. Nedlukning af initiativer Kommentarer
9. Samordning af markedsføring
10. Told og afgifter
Notat
Økonomi
Økonomi og Virksomhedsstyring
Forandringsstyring og IT (FIT)
2015
SKAT
UKS Side 1430
U
K
S
Pkt. 1: Indstillingen blev tiltrådt – faktisk budgetbehov afklares.
Det blev mødet oplyst, at der muligvis vil kunne gennemføres en bil-
lige løsning. Det endelige behov meldes tilbage til FIT, der herefter vil
udmelde budget.
Pkt. 2: Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Det blev på Changeboard besluttet, at inden der gennemføres en op-
rydning i LetLøn systemet, bør der gennemføres en vurdering af,
hvorvidt resterende funktionalitet, der anvendes af ca. 7000 virksom-
heder kan løses på anden vis – og dermed gøre det muligt at lukke sy-
stemet og dermed spare de årlige driftsudgifter.
Pkt. 3: Indstillingen blev tiltrådt.
Pkt. 4: Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Det blev på Change board besluttet, at indstiller i første omgang skal
vende problemstillingen med BI og Analyse med henblik på at afklare
om problemstillingen kan løses internt i SKAT – eller hvorvidt de kan
medvirke til at skitsere en løsning, der er billigere end først tænkt.
Pkt. 5: Indstillingen blev tiltrådt.
Pkt. 6: Indstillingen blev tiltrådt.
Change board påtalte, at det er vigtigt, at man i forbindelse med ned-
lukning af projekter opgør samtlige udeståender – herunder økonomi-
ske forpligtelser.
Pkt. 7: Indstillingen blev tiltrådt.
Pkt. 8: Indstillingen blev tiltrådt.
Søren Dalsgaard Hansen orienterede om Finansudvalgets tiltrædelse
til Aktstykket på Modernisering af eKapital. Change board tiltrådte, at
projektet kan anvendemidler indenfor rammerne af aktstykket til
trods for, at der endnu ikke foreligger en indstilling. Indstillingen ud-
arbejdes snarligt og kommer på change board i april.
Pkt. Plan for nedlukning af øvrige initiativer Kommentarer
11. Opsummering af plan for nedlukning
UKS Side 1431
U
K
S
Pkt. 9: Indstillingen blev tiltrådt.
Pkt. 10: Indstillingen blev tiltrådt.
Øvrige drøftelser:
Det blev på Change board præciseret at der bør ske en afklaring med
hensyn til effektiviseringsportalen, og at det i første omgang klart skal
fremgå, at siden er under opdatering. Herunder blev det drøftet om
effektiviseringsportalen skal opdateres inden for de eksisterende ram-
mer eller om der med fordel kan udvikles en egentlig porteføljeportal.
Det blev konkluderet, at FIT ser på, hvordan vi med udgangspunkt i
eksisterende opgørelser og data kan få en projektportal på benene.
Det blev besluttet at der til næste kvartalsmøde bør redegøres for
hvordan det er gået med hensyn til nedlukning af initiativerne.
UKS Side 1432
U
K
S
Turnusanalyse af
betalings- og
regnskabsområdet
Rapport
Juni 2015
Deloitte.
UKS Side 1433
U
K
S
1 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Forord
Forord
Deloitte har i perioden fra august 2014 til marts 2015 gennemført en turnus-
analyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT.
Undersøgelsen har omfattet regnskabsopgaven knyttet til statens samlede
indtægter (finanslovens § 38 mv.).
Analysen er gennemført under ledelse af en styregruppe med følgende
sammensætning:
 Afdelingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (formand)
 Økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT
 Direktør for Inddrivelse Jens Sørensen, SKAT
 Underdirektør for Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen, SKAT
 Underdirektør for Koncernservice Kim Bak
 Chef for Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet.
Styregruppen har afholdt tolv møder.
Analysen indgår som led i en serie af turnusanalyser, som Skatteministeriet
gennemfører på SKATs forskellige opgaveområder.
Kontakt
Spørgsmål vedrørende denne rapport kan stilles til:
 Morten Egelund, partner, på telefon 22 20 21 85
 Gustav Jeppesen, partner, på telefon 22 20 22 08
 Arne Hauge Jensen, partner, på telefon 22 81 99 78.
Deloitte Consulting
Telefon 36 10 20 30
Fax 36 10 20 40
deloitteconsulting@deloitte.dk
Besøgsadresse
Weidekampsgade 6
2300 København S
Postadresse
Deloitte Consulting
Postboks 1600
0900 København C
UKS Side 1434
U
K
S
2 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Executive summary 4
1. Introduktion til turnusanalysen 7
2. Det overordnede strategiske målbillede 10
3. Fokus for betalings- og regnskabsopgaven 14
3.1. Kunder 14
3.1.1. Hvad indebærer målbilledet? 15
3.1.2. Hvad er situationen i dag? 16
3.1.3. Hvad er de væsentligste gaps? 17
3.2. Opgaver 18
3.2.1. Hvad indebærer målbilledet? 18
3.2.2. Hvad er situationen i dag? 19
3.2.3. Hvad er de væsentligste gaps? 23
3.2.4. Fra gaps til løsninger 23
4. Metoder og værktøjer 24
4.1. Introduktion 24
4.2. Principper og rammer for regnskabsaflæggelsen 25
4.2.1. Hvad indebærer målbilledet? 25
4.2.2. Hvad er situationen i dag? 25
4.2.3. Hvor er de væsentligste gaps? 27
4.2.4. Forslag om principper og rammer for regnskabsaflæggelsen 28
4.3. Kontrolmiljø, risikobillede og fejl 33
4.3.1. Hvad indebærer målbilledet? 33
4.3.2. Hvad er situationen i dag? 34
4.3.3. Hvor er de væsentligste gaps? 36
4.3.4. Forslag om kontrolmiljø, risikobillede og fejl 37
4.4. Dataflow og regnskabsprocesser 54
4.4.1. Hvad indebærer målbilledet? 55
4.4.2. Hvad er situationen i dag? 55
4.4.3. Hvor er de væsentligste gaps? 58
4.4.4. Forslag om dataflow og arbejdsprocesser 59
4.5. Ekstern rapportering og formidling 63
4.5.1. Hvad indebærer målbilledet? 63
4.5.2. Hvad er situationen i dag? 64
4.5.3. Hvor er de væsentligste gaps? 64
UKS Side 1435
U
K
S
3 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Indholdsfortegnelse
4.5.4. Forslag om ekstern rapportering og formidling 65
5. Medarbejdere og organisation 69
5.1. Introduktion 69
5.2. Ledelse og medarbejdere 69
5.2.1. Hvad indebærer målbilledet? 69
5.2.2. Hvad er situationen i dag? 70
5.2.3. Hvor er de væsentligste gaps? 78
5.2.4. Forslag om ledelse og medarbejdere 78
5.3. Organisation 80
5.3.1. Hvad indebærer målbilledet? 80
5.3.2. Hvad er situationen i dag? 81
5.3.3. Hvor er de væsentligste gaps? 83
5.3.4. Forslag om organisering 84
6. Styring og opfølgning 88
6.1. Introduktion 88
6.1.1. Hvad indebærer målbilledet? 88
6.1.2. Hvad er situationen i dag? 89
6.1.3. Hvor er de væsentligste gaps? 90
6.1.4. Forslag om styring og opfølgning 90
7. Implementering 95
7.3.1. Økonomi 97
7.3.2. Kvalitet 100
7.3.3. Realiserbarhed 104
7.3.4. Kritiske forudsætninger for implementering 108
7.4.1. Afhængigheder 109
7.4.2. Prioritering 110
7.4.3. Implementeringsplan 111
7.4.4. Implementeringsorganisation 113
8. Bilag 115
UKS Side 1436
U
K
S
4 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Executive summary
Executive summary
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle
betalinger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt
aflæggelse af et korrekt og retvisende regnskab for finanslovens § 38: Skat-
ter og Afgifter, der omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på
15 skattearter. Opgaven er forankret i underdirektørområdet Betaling og
Regnskab.
I turnusanalysen har Deloitte undersøgt, om SKAT prioriterer sine ressourcer
til formålet rigtigt, og om SKAT løser de prioriterede opgaver effektivt. Tur-
nusanalysen er gennemført fra august 2014 til marts 2015 under ledelse af
en styregruppe med repræsentanter fra Skatteministeriets departement,
SKAT og Skatteministeriets Interne Revision (SIR).
Analysen og denne rapport er bygget op omkring Skatteministeriets model
for strategisk planlægning og beslutningstagning (kaskademodellen). Derfor
har styregruppen og SKATs direktion som det første formuleret et ambitiøst
strategisk målbillede, der indebærer, at Betaling og Regnskab skal:
 Aflægge § 38-regnskabet, så det med god afstand til valgte tolerancer
opfylder alle eksterne krav.
 Skabe værdi af regnskabsdata for brugerne ved at formidle og fortolke
regnskabsresultaterne.
 Sikre, at borgere og virksomheder løbende har et opdateret og korrekt
overblik over egne skatteforhold, og at transaktioner og transaktionsspor
er fejlfri.
I forlængelse af målbilledet har Deloitte i samarbejde med styregruppen gen-
nemført gapanalyser og opbygget et katalog over de metoder og værktøjer,
der er nødvendige for at opfylde målbilledet. Resultatet er, at:
 Betaling og Regnskab skal sikre klare principper og rammer for opgave-
løsningen. På en række områder kræver dette, at SKAT selv – i samar-
bejde med centrale interessenter – tager initiativ hertil.
 Betaling og Regnskab skal arbejde professionelt med risici og fejlhåndte-
ring og med at drive og tilpasse et kontrolmiljø, der afspejler det til enhver
tid gældende risikobillede.
 Betaling og Regnskabs arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal
designes, så der tages højde for de identificerede risici, ressourcerne ud-
nyttes effektiv, og der tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering
af transaktioner, periodeluk og aflæggelse af regnskab.
 Betaling og Regnskab skal arbejde professionelt med rapporteringen af
den viden, som regnskabs- og transaktionsdata indeholder, så der skabes
maksimal værdi for borgere, virksomheder og professionelle brugere af
SKATs regnskabstal.
Opfyldelsen af målbilledet kræver systemændringer, der på en række områ-
der automatiserer manuelle processer og tager hånd om de mest betydnings-
fulde kilder til fejl, herunder især dem, der knytter sig til overlevering af data
mellem forskellige dele af SKATs systemlandskab.
UKS Side 1437
U
K
S
5 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Executive summary
Automatisering af kontroller og afstemninger vil fjerne en række af de mindst
kompetencekrævende opgaver. Målbilledet stiller også krav om nye kompe-
tencer i Betaling og Regnskab, herunder om:
 Specialiserede regnskabskompetencer, der har fokus på hele SKAT.
 Specialiserede risikoanalytikere, der kan identificere og vurdere risici i
SKATs transaktions- og regnskabsprocesser.
 Analyse- og budgetteringskompetencer.
 Formidlingskompetencer.
En del af disse kompetencer skal bygges op gennem ekstern rekruttering af
specialister som led i opbygningen af kontrolmiljøet og for at styrke de regn-
skabsmæssige kompetencer.
Endelig skal målbilledet understøttes af organisering, der sætter fokus på
tværgående sammenhæng og specialisering i de enkelte dele af betalings-
og regnskabsprocesserne. Derfor er der forslag om en ny organisering, hvor
der samtidig sker en formel organisatorisk placering af ansvaret for den
tværgående regnskabsaflæggelse hos underdirektøren for Betaling og Regn-
skab.
Forslagene og deres økonomiske konsekvenser er samlet i Tabel 1.
Betalings- og regnskabsopgaven løses i et komplekst samspil mellem Beta-
ling og Regnskab og en række øvrige enheder i SKAT, der leverer væsentli-
ge input i form af data og informationer til betalings- og regnskabsopgaven.
Realiseringen af en række af de systemændringer og kvalitetsforbedringer,
der skal sikre en bedre datakvalitet, vil således kræve et tæt samarbejde på
tværs i SKATs organisation.
Den samlede businesscase for kataloget af løsningsforslag viser, at der over
en femårig evalueringsperiode vil være gode muligheder for både at under-
støtte målbilledets fokus på bedre kvalitet i opgaveløsningen og reducere
ressourceanvendelsen til formålet. Det skyldes, at en central del af løsnings-
kataloget vedrører automatisering og systemtilretninger, der både kan skabe
kvalitetsforbedringer og gøre det muligt at realisere et væsentligt potentiale
for effektivisering. Omfang og timing af disse gevinster fastlægges endeligt,
når der er taget stilling til den præcise indfasning af de enkelte dele af for-
slagskataloget og til, hvordan SKAT vælger at håndtere den usikkerhed, der
knytter sig til en række af beregningsforudsætningerne.
Under de nuværende forudsætninger er den samlede nettoeffekt af alle for-
slag på i alt -18,1 mio. kr. over perioden 2015-2020. Efter 2020 vil der være
en positiv nettoeffekt på omkring 6,3 mio. kr. årlig.
Det er Deloittes vurdering, at der i en periode vil være behov for at tilføre
specialiserede kompetencer til Betaling og Regnskab for at sikre den fulde
implementering af forslagskataloget, herunder stærke projektledelseskompe-
tencer, assistance til at danne og bemande en ny organisation og assistance
til at gennemføre en fejlanalyse, der skal lægges til grund for en beslutning
om, hvilke systemtilretninger der skal have højest prioritet.
UKS Side 1438
U
K
S
6 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Executive summary
Tabel 1. Oversigt over forslag og økonomiske konsekvenser
2015 2016 2017 2018 2019 2020 TOTAL
Nettoeffekt (297) (712) (73) (18) - - (1.101)
Omkostninger (297) (712) (73) (18) - - (1.101)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (109) (102) (3) (3) (3) (3) (223)
Omkostninger (109) (149) (50) (50) (50) (50) (459)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - (326) 38 64 69 69 (85)
Omkostninger - (337) - - - - (337)
Gevinster - 10 38 64 69 69 252
Nettoeffekt (805) (232) 155 259 284 284 (54)
Omkostninger (805) (275) (4) (8) (4) (4) (1.099)
Gevinster - 43 159 267 288 288 1.045
Nettoeffekt (234) (497) - - - - (731)
Omkostninger (234) (497) - - - - (731)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (122) (292) - - - - (414)
Omkostninger (122) (292) - - - - (414)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (457) (267) - - - - (724)
Omkostninger (457) (267) - - - - (724)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - (516) 609 1.585 2.377 2.438 6.493
Omkostninger - (516) - - - - (516)
Gevinster - - 609 1.585 2.377 2.438 7.009
Nettoeffekt - (605) - - - - (605)
Omkostninger - (605) - - - - (605)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - - (3.533) 37 139 234 (3.122)
Omkostninger - - (3.533) (35) (50) (50) (3.668)
Gevinster - - - 73 189 284 546
Nettoeffekt - - (3.384) (1.242) 547 1.048 (3.031)
Omkostninger - - (3.384) (1.442) (188) (188) (5.203)
Gevinster - - - 201 735 1.237 2.173
Nettoeffekt (81) (656) 419 797 844 844 2.166
Omkostninger (81) (798) (100) (100) (100) (100) (1.279)
Gevinster - 142 519 897 944 944 3.445
Nettoeffekt - (1.321) - - - - (1.321)
Omkostninger - (1.321) - - - - (1.321)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - (669) (277) 65 109 118 (654)
Omkostninger - (669) (295) - - - (964)
Gevinster - - 18 65 109 118 310
Nettoeffekt - (3.491) 678 1.764 2.645 2.713 4.310
Omkostninger - (3.491) - - - - (3.491)
Gevinster - - 678 1.764 2.645 2.713 7.800
Nettoeffekt - (123) - - - - (123)
Omkostninger - (123) - - - - (123)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - - - - - - -
Omkostninger - - - - - - -
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (1.587) (4.389) (6.430) (5.903) (5.549) (5.477) (29.335)
Omkostninger (1.587) (4.546) (7.044) (6.894) (6.894) (6.892) (33.857)
Gevinster - 157 613 991 1.345 1.416 4.522
Nettoeffekt (439) (456) 1.344 2.645 3.501 4.004 10.598
Omkostninger (439) (953) - - - - (1.392)
Gevinster - 497 1.344 2.645 3.501 4.004 11.991
Nettoeffekt - (187) - - - - (187)
Omkostninger - (187) - - - - (187)
Gevinster - - - - - - -
2015 2016 2017 2018 2019 2020 TOTAL
Alle forslag Nettoeffekt Lønsum (4.111) (10.228) (4.493) 1.483 5.162 6.471 (5.716)
Øvrig drift (20) (4.614) (5.965) (1.434) (198) (198) (12.428)
I alt (4.131) (14.841) (10.457) 49 4.964 6.273 (18.144)
Udvikling Lønsum (2.159) (2.708) (481) - - - (5.348)
Øvrig drift - - - - - - -
I alt (2.159) (2.708) (481) - - - (5.348)
Implementering Lønsum (536) (3.903) (1.039) (178) - - (5.656)
Øvrig drift - (4.350) (5.764) (1.236) - - (11.350)
I alt (536) (8.253) (6.804) (1.414) - - (17.006)
Drift Lønsum (1.416) (4.514) (6.998) (6.936) (7.088) (7.087) (34.039)
Øvrig drift (20) (264) (200) (198) (198) (198) (1.078)
I alt (1.436) (4.778) (7.198) (7.134) (7.286) (7.285) (35.118)
Gevinst Lønsum - 897 4.026 8.597 12.250 13.558 39.327
Øvrig drift - - - - - - -
I alt - 897 4.026 8.597 12.250 13.558 39.327
Forslag
4.3.4.9 Forslag om fejlanalysefunktion
og Incident Management System
Kick-off og
implementeringsorganisation
4.2.4.1 Forslag om fastlæggelse af
principper for et rigtigt regnskab
4.2.4.2 Forslag om fastlæggelse af
bogførings- og regnskabsprincipper
4.3.4.1 Forslag om etablering af den
grundlæggende governancestruktur
for regnskabsprocessen
4.3.4.2 Forslag om indhold og
placering af proces-, system- og
dataejeransvar
4.3.4.3 Forslag om model for
samarbejdet med dataejere
4.3.4.4 Forslag om etablering af
overordnet risiko- og kontrolpolitik
4.3.4.5 Forslag om løbende
risikoanalyse
4.3.4.6 Forslag om monitorerings- og
rapporteringsstruktur
4.3.4.7 Forslag om kontroller af
kvalitet i dataflow
4.3.4.8 Forslag om fremrykket
validering af tast-selv information i
fødesystemer
5.3.4.1 Forslag om den
grundlæggende organisationsmodel
6.1.4.1 Forslag om justering af
driftsmodel og KPI'er
4.4.4.1 Forslag om udarbejdelse af en
proces for lukning af regnskaber
4.4.4.2 Forslag om optimering af
regnskabsprocesser
4.4.4.3 Forslag om automatisering af
kontroller og afstemninger
4.5.4.1 Forslag om ekstern
regnskabsrapportering
4.5.4.2 Forslag om opbygning af en
skattekonto for den enkelte borger
5.2.4.1 Forslag om opgørelse af behov
for og rekruttering af
specialistkompetencer
UKS Side 1439
U
K
S
7 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Introduktion til turnusanalysen
1. Introduktion til turnus-
analysen
Betalings- og regnskabsopgaven vedrører korrekt bogfø-
ring og rapportering af statens samlede indtægter på godt
900 mia. kr. Dette dokument afrapporterer resultaterne af
den gennemførte turnusanalyse på området.
Introduktion til betalings- og regnskabsopgaven
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle
betalinger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt
korrekt aflæggelse af regnskab for finanslovens § 38: Skatter og Afgifter, der
omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter.
Målet er, at opgaveløsningen samlet set skal føre til, at der kan aflægges et
rettidigt og retvisende regnskab.
Indtægtsregnskabet (herefter § 38-regnskabet) omfatter tre hovedopgaver i
form af en betalingsopgave, en bogføringsopgave og en regnskabsopgave,
jf. Figur 1.
Figur 1. Hovedopgaver på betalings- og regnskabsområdet
Opgaven er forankret i underdirektørområdet Betaling og Regnskab, der blev
etableret 1. april 2013 og indgår i direktørområdet Inddrivelse. Betaling og
Regnskab er i store træk en samling af de to landsdækkende enheder Beta-
lingscentret og Regnskabscentret, der begge var organisatorisk placeret i
den daværende Region Midtjylland. Betalingscentret blev etableret i 2005 og
Regnskabscentret i 2009.
Betaling og Regnskab anvendte i 2014 cirka 253 årsværk fordelt på 10 drifts-
enheder/kontorer og har derudover et budget til øvrig drift på knap 7 mio. kr.
Betaling og Regnskab er organiseret i 10 driftsenheder/kontorer, der er loka-
liseret fire steder i henholdsvis Ringkøbing, Herning, Horsens og Høje-
Taastrup.
Alle enheder/kontorer i Betaling og Regnskab har indgået i analysen. I for-
hold til gapanalyserne og de tilhørende løsningsforslag har opmærksomhe-
den især samlet sig om de enheder, hvor Betaling og Regnskab selv har
afgørende indflydelse på udviklingen. Der er således ikke udarbejdet særskil-
te forslag eller udregnet potentialer, der indebærer særskilte initiativer til sik-
ring af fuld implementering af EFI og Skattekontoen (inklusive samspillet
mellem Skattekontoen og DMR).
Betaling og angivelser Bogføring Regnskabsaflæggelse
• Afregning og angivelser af
skat, moms mv.
• Betalingsaftaler og
betalingspåmindelser
• Indkomstindberetninger
• Vejledning
• Kontering, registrering og
bogføring af betalinger og
angivelser
• Afstemning af konti
• Kvalitetssikring af data
• Interne kontroller
• Sandsynlighedskontrol og
kvalitetssikring
• Udarbejdelse/aflæggelse af
perioderegnskaber
• Udarbejdelse/aflæggelse af
årsregnskab
UKS Side 1440
U
K
S
8 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Introduktion til turnusanalysen
Baggrund for turnusanalysen
Skatteministeriet har ønsket en turnusanalyse af betalings- og regnskabsom-
rådet med det dobbelte formål at undersøge, dels om SKAT prioriterer sine
ressourcer til formålet rigtigt, dels om SKAT løser de prioriterede opgaver
effektivt.
Turnusanalysen er igangsat, fordi SKAT over en kort årrække skal realisere
en række ambitiøse målsætninger, der dækker hele organisationens virke i
en periode, hvor organisationen er underlagt faldende bevillinger.
For at kunne dette er et nyt styringssystem for SKAT trådt i kraft hen over
2014. Det nye styringssystem integrerer den økonomiske og den faglige sty-
ring med strategi og udviklingsinitiativer.
Et element i det nye styringssystem er, at hver af SKATs 30 afdelinger (un-
derdirektørområder) igennem en periode på tre år skal være genstand for en
turnusanalyse for herigennem at sikre strategisk alignment og optimering af
hele organisationen.
Den anvendte metode
Analysen er struktureret i overensstemmelse med SKATs kaskademodel for
strategisk beslutningstagning, jf. Figur 2.
Figur 2. Hovedelementer i SKATs model for strategisk styring
Modellen definerer en proces for strategisk beslutningstagning, der tager
afsæt i formulering af et strategisk målbillede for området.
Ved at skabe konsistens mellem ambition, valg af kunder og serviceydelser,
valg af metoder og værktøjer og krav til medarbejdere og organisation sikrer
modellen, at dette målbillede bliver operationelt. Arbejdet med at skabe kon-
sistens er en iterativ proces, så ambitioner, der indebærer urealistiske eller
uønskede krav til organisationen, revurderes og bringes tættere på de mulig-
heder, organisationen har for at kunne levere på ambitionerne.
For at identificere, hvilke ændringer der vil være nødvendige for at realisere
det opstillede målbillede, kortlægges udgangssituationen med henblik på at
identificere de væsentlige gaps, der skal adresseres. I forlængelse heraf
udarbejdes konkrete løsningsforslag, der detaljeret anviser, hvad der skal
ske, hvornår det skal ske, og hvem der er ansvarlig for, at forandringerne
sker, jf. også Figur 3.
Figur 3. Overordnet projektforløb
Metoder og
værktøjer
Mål
Medarbejdere og
organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Strategisk
målbillede
Kortlagt
As-is
Operationelt
målbillede
Gaps Løsninger
K E
S
Metoder
og
værktøjer
Mål
Medarbejdere og
organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Metoder
og
værktøjer
Mål
Medarbejdere og
organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Metoder
og
værktøjer
Mål
Medarbejdere og
organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Metoder
og
værktøjer
Mål
Medarbejdere og
organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1441
U
K
S
9 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Introduktion til turnusanalysen
Igennem hele projektet har der været gennemført en intensiv dialog med
styregruppen og med ledere og nøglemedarbejdere i SKAT, herunder ikke
mindst i Betaling og Regnskab, om det strategiske målbillede, operationalise-
ringen heraf og identifikationen af gaps og om de konkrete løsningsforslag.
Fokus i arbejdet har primært været på at udvikle forslag til at øge kvaliteten i
opgaveløsningen og først i anden række at effektivisere samme opgaveløs-
ning.
Opbygning af rapport og løsningsforslag
Rapportens kapitel 2-6 er bygget op i overensstemmelse med den valgte
strategiske ramme. For hvert trin udarbejdes en operationalisering af målbil-
ledet, en kortlægning af den nuværende situation, en gapanalyse og en ræk-
ke løsningsforslag, der beskriver dels indholdet i de enkelte løsningsforslag,
dels deres implementeringsmæssige forudsætning og deres økonomiske
konsekvenser.
Figur 4. Oversigt over rapportens opbygning
Opbygningen indebærer, at den detaljerede beskrivelse af løsningsforslage-
ne ikke foregår samlet, men som en del af den analytiske gennemgang i
hvert af de kommende fem kapitler. Det bemærkes, at hovedparten af forsla-
gene er præsenteret i kapitel 4 og 5.
Hvert løsningsforslag er bygget op med en beskrivelse af forslagets indhold,
de forventede gevinster, implementeringsaktiviteter, økonomiske konsekven-
ser, afledte konsekvenser, afhængigheder mv. Disse beskrivelser danner
afsæt for kapitel 7, der præsenterer en samlet implementeringsplan og giver
et samlet overblik over alle de forskellige løsningsforslag.
Ved siden af rapporten er der udarbejdet en Excelbaseret økonomisk over-
sigt, der samler de økonomiske konsekvenser (omkostninger og gevinster) af
de enkelte forslag og således viser den samlede økonomiske effekt af løs-
ningsforslagene, som de er beskrevet.
Kapitel 4. Metoder & Værktøjer:
4.1. Introduktion
4.2. Principper og rammer for
regnskabsaflæggelsen
4.3. Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
4.4. Dataflow, arbejdsprocesser og
governance
4.5. Ekstern rapportering og formidling
4.6. Opsamling
Introduktion Mål Fokus
Metoder &
Værktøjer
Medarbejdere
& Organisation
Styring &
Opfølgning
Imple-
mentering
Kap 1 Kap 2 Kap 3 Kap 4 Kap 5 Kap 6 Kap 7
A. En kapitelstruktur baseret på
kaskademodellen
B. En afsnitsstruktur baseret på
relevante temaer
Kapitel 4.2. Principper og rammer for regnskabsaflæggelsen
4.2.1. Hvad siger målbilledet
4.2.2. Hvordan ser det ud i dag?
4.2.3. Hvad er de væsentligste gaps?
4.2.4. Forslag om….
4.2.5. Forslag om
C. En underafsnitsstruktur
baseret på analysemodellen
UKS Side 1442
U
K
S
10 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
2. Det overordnede
strategiske målbillede
SKAT har valgt et strategisk målbillede, der er mere ambi-
tiøst end i dag. Fejl i transaktioner skal ikke forekomme, alle
gældende regler og principper for aflæggelse af et rigtigt
regnskab skal være opfyldt med god margin, og der skal
være fokus på at øge nytteværdien af regnskabsdata.
Målbilledet er defineret af styregruppen for turnusanalysen og er bygget op
på grundlag af en sammenhængende tredelt aspiration på fejlfri transaktioner
og transaktionsspor, et regnskab i rette kvalitet og understøttelse af værdi-
skabelse gennem anvendelse af data til styring og planlægning, jf. Figur 5.
Figur 5. Det tredelte målbillede for Betaling og Regnskab
Som det fremgår, er der tale om
et sammenhængende målbille-
de med tre elementer. Det er
valgt at analysere målbilledet i
to separate dele: ét målbillede
for transaktionsopgaven og ét
målbillede for regnskabsopga-
ven og værdiskabelsen. Disse
gennemgås i de følgende afsnit.
Det samlede målbillede for henholdsvis regnskabsopgaven og transaktions-
opgaven i Betaling og Regnskab er samlet dokumenteret i to skabeloner, jf.
Figur 6 (også gengivet i Bilag 1. ).
Figur 6. Målbilleder for regnskabs- og transaktionsopgaven
Metoder og
værktøjer
Mål
Medarbejdere
og organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
© 2015 Deloitte
§38 Målbillede for transaktionsopgaven
Metoder og værktøjer
Mål
Medarbejdere og organisation
Fokus Styring og opfølgning
Udfordringer/muligheder Kritiske valg Fravalg
Nøglekunder
Betaling og Regnskabs kunder betragtes,
som alle de interessenter der gør direkte
brug af transaktionsdata. Følgende betragtes
som de vigtigste:
• Den enkelte borger og virksomhed
• BI som bruger af data
• Fordringshavere (kommuner, politi mv.)
• Statsregnskabet
Ydelser/services
Transaktionsopgaven indeholder en række
services og ydelser, hvor følgende betragtes
som essentielle i fremtiden:
• Ajourføring af risikobillede
• Velfungerende kontrolmiljø
• Bogføring og håndtering af transaktioner
• Vejledning (kundekontakt og
sagsbehandling)
• Korrekt balance ml regnskab og kunder
Principper og rammer for
regnskabsaflæggelsen
De gældende regler og love skal overholdes,
mens de grundlæggende designprincipper
kommunikeres klart og tydeligt
Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Et opdateret risikobillede etableres, som
løbende evalueres og udbygges, sammen
med systematisk fejlhåndtering og
automatiserede kontroller
Dataflow, arbejdsprocesser og
governance
Systemporteføljen har klare kontrol- og
transaktionsspor, mens justeringer sker i
forhold til bedste praksis på området med
afsæt i de til hver en tid tilgængelige
teknologier og værktøjer
Ekstern rapportering og formidling
Rapportering og nøgletal afspejler
kundeønsker
Medarbejdere:
De ansatte skal i fremtiden arbejde med en
række mere analyserende opgaver, og de vil
derfor skulle besidde en række kontkrette
egenskaber så som: Datadrevet og strategisk
tænkning, systemkendskab og –forståelse,
forretningsforståelse, specialiserede
regnskabskompetencer, generelle
proceskompetencer, specialiserede
risikoanalytikere
Systemer
Systemerne vil i fremtiden overtage flere
opgaver, og vil skulle kunne overvåge data
og kvalitet i transaktioner, hvilket stiller krav
om et Agilt systemlandskab, der kan
understøtte og imødekomme både
nuværende og kommende behov, og krav til
en fyldestgørende varetagelse af rollen som
dataejer ift. BI
Organisation
Lokalisering og organisation skal bruges
aktivt til at opnå målbilledet
Governance og opfølgning
Styringen af afdelingen skal tage
udgangspunkt i de løbende opdatering af
risikobillede, så ressourcer kan allokeres og
prioriteres herefter, ligesom at
opgavehierarkiet, afspejle de nye
prioriteringer. Det er således vigtigt at der er
velbeskrevne roller og ansvar mellem
afdelinger i forbindelse med test,
implementering mv. af nye systemer og
systemrettelser
Målepunkter
De kriterier hvormed Betaling og Regnskab
skal bedømmes, vil skulle tilpasses således
at de i højere grad forholder sig til de
opprioriterede opgaver, hvorfor KPI-styring
på bl.a. fejlbillede vil kunne afspejle fordeling
mellem transaktions-, system- og brugerfejl
mv
• Usammenhængende systemlandskab på udvalgte
områder
• Fejl i registrering af transaktioner
• Fokus på tilretning af væsentlige fejl
• Granularitet i data til analyseformål
• Sårbarhed ved tab af nøglepersoner og større
systemændringer
• Et vist potentiale for automatisering
• En del ad hoc brandslukning
Egentlige fravalg:
• Skatteansættelsen
• Egen systemudvikling
Manglende stillingstagen:
• Bagatelgrænser
• Serviceudbud ift. fordringshavere
Transaktioner
Risiko
ved fejl
Ingen
risiko
ved fejl
Fokus Borger /
Virksomhed
Skatteart
Fokus
Bog-
holderi
Service
Ingen fejl i transaktioner i forhold til borgere og virksomheder. Både SKAT og borgere/virksomheder skal løbende have et opdateret
og korrekt overblik over ”resultat” og ”balance” for den enkelte borgers og den enkelte virksomheds skatteforhold.
© 2015 Deloitte
§38 Målbillede for regnskabsopgaven
Metoder og værktøjer
Mål
Medarbejdere og organisation
Fokus Styring og opfølgning
Udfordringer/muligheder Kritiske valg Fravalg
Nøglekunder
Betaling og Regnskabs kunder betragtes,
som alle de interessenter der gør direkte
brug af regnskabet. Følgende betragtes som
de vigtigste:
• Dep. og MODST (Statens regnskab)
• Dep. og FM (Statens
finansieringsgrundlag)
• BI (SKATs 4 overordnede målsætninger)
• Nationalbanken (pensionsindbetalinger &
likviditetsstyring)
• EU (særlig bevågenhed for fejl)
Ydelser/services
Regnskabsopgaven indeholder en række
services og ydelser, hvor følgende betragtes
som essentielle i fremtiden:
• Rigtigt regnskab
• Risikobillede – check og ajourføring
• Velfungerende kontrolmiljø
• Prognoser/analyser af provenu og
skattegab
• Formidling og fortolkning
Principper og rammer for
regnskabsaflæggelsen
Veldefineret revisionsgrundlag, som alle er
enige om og bekendte med, baseret på en
klart kommunikeret strategi og en
regnskabspraksis som følger bogføringsloven
Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Et opdateret risikobillede etableres, som
løbende evalueres og udbygges, sammen
automatiserede kontroller der løbende
justeres for optimal mitigering af risici.
Dataflow, arbejdsprocesser og
governance
Eksplicit ønske om indførelse af Closing
excellence principper for at sikre korrekt
dataflow og målrettede arbejdsprocesser der
sikre hurtige regnskabsluk
Ekstern rapportering og formidling
Rapportering og nøgletal afspejler givne krav
og præsenteres på en overskuelig og
genkendelig måde for alle
Medarbejdere:
De ansatte skal i fremtiden arbejde med en
række mere analyserende opgaver, og de vil
derfor skulle besidde en række kontkrete
egenskaber så som: en høj grad af
specialiserede regnskabskompetencer, men
også generelle proceskompetencer,
specialiserede analyse og
budgetteringskompetencer
Systemer
Indtægtsregnskabets særegne karakter gør,
at der skal defineres en metodisk velfunderet
praksis for området, Dette skal afspejles i
rollen som dataejer ift. BI og i forhold til de
enkelte systemejere.
Organisation
Lokalisering og organisation skal bruges
aktivt til at opnå målbilledet
Governance og opfølgning
Styringen af afdelingen skal tage
udgangspunkt i de løbende opdatering af
risikobillede, så ressourcer kan allokeres og
prioriteres herefter, ligesom at
opgavehierarkiet, afspejle de nye
prioriteringer. Det er således vigtigt at der er
velbeskrevne roller og ansvar mellem
afdelinger i forbindelse med test,
implementering mv. af nye systemer og
systemrettelser
Målepunkter
De kriterier hvormed Betaling og Regnskab
skal bedømmes, vil skulle tilpasses således
at de i højere grad forholder sig til de
opprioriterede opgaver, hvorfor KPI-styring
på bl.a. fejlbillede vil kunne afspejle fordeling
mellem transaktions-, system- og brugerfejl
mv. Yderligere vil KPI’er vedrørende
eventuelle revisionsbemærkninger ligeledes
være oplagte
• Mange væsentlige fejl og faldende tillid
• Rigsrevision skærper sin opmærksomhed
• Potentiale for bedre indtægtsprognoser
• Uklart/usammenhængende regelgrundlag
• Sårbarhed ved tab af nøglepersoner og større
systemændringer
• Stort potentiale for automatisering
• Meget ad hoc brandslukning
• Kommende krav om kortere lukkeperioder for regnskabet
Egentlige fravalg:
• Direkte betjening af SKATs forretningsenheder – skal
betjenes af BI
• Det fejlfri regnskab
• Egen systemudvikling
Manglende stillingstagen:
• Det acceptable niveau for fejl
• Rolle ifm. systemændringer
Med god afstand til valgte tolerancer aflægges et regnskab, der opfylder alle eksterne krav.
Afdelingen skal forklare og fortolke afvigelser ift. budget og perspektivere udviklingen over tid i statens finansieringsgrundlag.
Regnskab
Regnskabsperiode
Fokus
Rigtigt
Diskret
Værdi
Fejlfrit
Kontinuert
Dokumenteret
UKS Side 1443
U
K
S
11 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
Mål
Det overordnede mål med transaktionsopgaven er at sikre ”Ingen fejl i trans-
aktioner i forhold til borgere og virksomheder. Både SKAT og borgere/virk-
somheder skal løbende have et opdateret og korrekt overblik over ’resultat’
og ’balance’ for den enkelte borgers og den enkelte virksomheds skattefor-
hold.”
Det overordnede mål med regnskabsopgaven er, at: ”Regnskabsaflæggelsen
skal udføres, så der med god afstand til valgte tolerancer aflægges et regn-
skab, der opfylder alle eksterne krav. Afdelingen skal forklare og fortolke
afvigelser ift. budget og perspektivere udviklingen over tid i statens finansie-
ringsgrundlag.”
Aktuelle udfordringer
Der er tale om ambitiøse mål, ikke mindst når det sættes i forhold til en ræk-
ke af de aktuelle udfordringer, som området er præget af:
 Usammenhængende systemlandskab på udvalgte områder. Der er visse
systemer, der i dag ikke fungerer optimalt, for eksempel forbindelsen mel-
lem DMR og SAP, der på nuværende tidspunkt kræver en række manuel-
le tilretninger.
 Mange væsentlige fejl og faldende tillid. Der er i dag en række fejl i trans-
aktionerne, blandt andet på grund af børnesygdomme i systemetablerin-
ger, der kan og bør undgås i fremtiden. Rigsrevisionen har de seneste år
fundet flere fejl i regnskaberne og har udvist større mistillid til validiteten
heraf.
 Fokus på tilretning af væsentlige fejl. Der bruges meget store ressourcer
på at rette fejl, efter de er opstået, og få ressourcer på at forebygge fejl
ved kilden. Der er en række manuelle processer, der på sigt kan automa-
tiseres.
 Sårbarhed ved tab af nøglepersoner og større systemændringer. Der er i
dag enkelte nøglepersoner i Betaling og Regnskab, der har stor viden ind-
lejret, der ikke nødvendigvis er tilgængelig. Ligeledes er sammenhænge-
ne i systemlandskabet ikke veldokumenterede, og ændringer heri er der-
for svære at gennemskue.
Kritiske valg
Der er i målbilledet blevet truffet en række kritiske valg, der har betydning for,
hvordan resten af analysen er foretaget.
 SKAT ønsker, at fokus skal ligge på transaktionen for den enkelte borger
og virksomhed og ikke for den enkelte skatteart. Det bliver altså vægtet
højere, at transaktionerne er rigtige udadtil, end at de enkelte skattearter
på transaktionsniveau nødvendigvis er korrekte.
 Der er ikke lagt op til ændringer i serviceniveauet i forhold til fordringsha-
verne.
 Modsat i dag omfatter Betaling- og regnskabsopgaven ikke udvikling og
tilretninger af systemer til håndtering af transaktioner og regnskabsopga-
ver. I stedet er Betaling og Regnskab brugere heraf og systemejerne va-
retager udvikling og tilretning.
 Der skal ikke i Betaling og Regnskab være direkte betjening af SKATs
forretningsenheder med data til analyse- og styringsformål. Dette skal fo-
regå via BI og Analyse.
 SKAT har valgt en risikobaseret tilgang til regnskabsopgaven. SKAT har
som udgangspunkt ikke taget stilling til det accepterede niveau for fejl i
UKS Side 1444
U
K
S
12 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
regnskabet, da den risikobaserede tilgang indebærer, at dette begreb ikke
er statisk over tid.
Kundefokus
Betaling og Regnskabs kunder omfatter alle, der direkte bruger transaktions-
data og regnskabsoplysningerne. Det vi sige:
 Den enkelte borger og virksomhed, der skal være sikre på, at SKAT til
enhver tid har et korrekt overblik over mellemværender.
 Fordringshavere (kommuner, politi m.fl.), hvis restancer håndteres af
SKAT.
 BI og Analyse som bruger af data til interne forretnings- og styringsmæs-
sige formål.
 Statsregnskabet og dermed departementet og Moderniseringsstyrelsen,
der er aftagere af regnskabstallene til brug for statens samlede regnskab.
 Departementet og Finansministeriet, der bruger SKATs regnskabsdata til
at skabe et overblik over statens samlede finansieringsgrundlag.
 Nationalbanken, der bruger transaktionsdata til at styre likviditeten i pen-
gemarkedet.
 EU, der er aftager af særskilte dele af regnskaberne.
 Der henvises til kapitel 3.1. for en nærmere gennemgang.
Opgavefokus
Disse nøglekunder skal modtage en række ydelser og services:
 Rigtigt regnskab.
 Tjek og ajourføring af risikobillede.
 Velfungerende kontrolmiljø.
 Prognoser/analyser af provenu og skattegab.
 Formidling og fortolkning.
 Bogføring og håndtering af transaktioner.
 Vejledning (kundekontakt og sagsbehandling).
 Korrekt balance i mellemværende mellem den enkelte skatteyder og virk-
somhed og SKAT.
Der henvises til kapitel 3.2. for en nærmere gennemgang.
Metoder og værktøjer
For at understøtte fokus på ovennævnte kunder og ydelser skal Betaling og
Regnskab anvende en række metoder og værktøjer, der her er opdelt i fire
hovedgrupper:
 Arbejdet med principper og rammer for regnskabsaflæggelsen skal sikre,
at disse principper for regnskabsopgaven er velkendte, så der er klarhed
om grundlaget for bogføring og regnskabsaflæggelse, ligesom der skal
være klarhed om, hvilke tolerancer for fejl der er forenelige med aflæggel-
sen af et rigtigt regnskab. Det vil sige, at dette arbejde omfatter etablering
af et veldefineret revisionsgrundlag, som alle er enige om og bekendt
med, baseret på en klart kommunikeret strategi og en praksis, der følger
bogføringsloven.
 Arbejdet med kontrolmiljø, risikobillede og fejl skal sikre, at mulige fejl og
risici er kendt og forstået, og at der er et stærkt kontrolmiljø, der med af-
UKS Side 1445
U
K
S
13 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Det overordnede strategiske målbillede
sæt i dette risikobillede kan forebygge og afhjælpe fejl, inden det får kon-
sekvenser for kvaliteten i transaktioner mellem borgere og virksomheder.
En væsentlig forudsætning er, at dette arbejde foregår indenfor rammerne
af en governancestruktur, der har til formål at understøtte arbejdet med ri-
sikostyring og kontrol.
 Arbejdet med dataflow og regnskabsprocesser skal tilrettelægges, så de
nødvendige kontroller er på plads og i videst muligt omfang automatiseret,
ligesom processerne i videst muligt omfang skal være standardiseret og
synkroniseret af hensyn til at understøtte en effektiv regnskabsproces.
SKAT har et eksplicit ønske om at indføre closing excellence-principper
for at sikre korrekt dataflow og målrettede arbejdsprocesser, der kan sikre
hurtige regnskabsluk. Closing excellence sikres gennem faste rutiner for
periodeluk, konsolidering og rapportering. SKAT har et ønske om, at de
moderne principper for closing excellence overføres til koncernen, så
regnskabet kan lukkes hurtigt og effektivt.
 Arbejdet med ekstern rapportering og formidling skal sikre, at rapportering
og nøgletal afspejler kundeønsker. Det er således i høj grad et spørgsmål
om, at Betaling og Regnskab skal levere dét, kunderne ønsker. Styrgrup-
pen har udtrykt et helt konkret ønske om etablering af en skattekonto for
borgere i lighed med den, der er udviklet til virksomheder i dag. SKATs
regnskaber skal præsenteres på en overskuelig og genkendelig måde for
alle.
Der henvises til kapitel 4 for en nærmere gennemgang.
Medarbejdere og organisation
Medarbejderne er den væsentligste ressource i forhold til opfyldelsen af de
opstillede målbilleder. Derfor skal det vurderes, hvilke krav og forudsætninger
målbilledet stiller til personaleanvendelsen og kompetenceniveauet i Betaling
og Regnskab.
Der bliver således brug for flere kompetencer indenfor en række mere analy-
serende opgaver i forhold til kontrolmiljø, risikostyring og arbejdet med fejl,
ligesom der vil skulle opbygges kompetencer til formidling og afvigelsesana-
lyser af regnskabsoplysninger.
Medarbejdere og opgaver skal organiseres, så der skabes de bedste rammer
for udfyldelsen af de stillede opgaver. Her vil der især skulle ses på, hvilke
organisationsprincipper der bedst understøtter de centrale hensyn, der er lagt
til grund for de valgte metoder og værktøjer.
Der henvises til kapitel 5 for en nærmere gennemgang.
Styring og opfølgning
Under dette punkt skal der tages stilling til, hvordan driftsmodellen fremover
skal se ud, herunder hvilke KPI’er der skal anvendes til opfølgning og styring
af opgaveløsningen.
I tilknytning hertil skal det vurderes, hvilke ressourcemæssige rammer det vil
være nødvendigt at allokere til den fremtidige opgaveløsning.
Der henvises til kapitel 6 for en nærmere gennemgang.
UKS Side 1446
U
K
S
14 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
3. Fokus for betalings-
og regnskabsopgaven
Realiseringen af strategiske mål kræver fokusering. Det vil
sige klare valg af, hvilke kunder der skal betjenes, og hvilke
ydelser der skal leveres til dem. Synspunkter fra eksterne
interessenter og uvildige vurderinger af aktuel performance
er værdifulde input til denne fokusering.
I forlængelse af det overordnede målbillede, jf. kapitel 2, skal det konkretise-
res og uddybes, indenfor hvilke områder organisationen kan og vil realisere
de opstillede mål. Det drejer sig således om, hvilke kunder betalings- og
regnskabsopgaven skal fokusere på, og hvilke ydelser og leverancer disse
kunder skal modtage. Se også Figur 7.
Figur 7. Kerneopgaver og kernekunder
3.1. Kunder
Styregruppen har identificeret de kunder og opgaver, der er relevante for
realiseringen af målbilledet. Endvidere er der indhentet input fra Betaling og
Regnskabs nuværende kunder og samarbejdspartnere. De eksterne interes-
senter er blevet bedt om at vurdere værdien af relationen til Betaling og
Regnskab, og hvor Betaling og Regnskab kan udvikle sig for at levere yderli-
gere værdi.
Kernekunderne er dels aftagerne af statsregnskabet, der benytter sig af den
samlede regnskabsaflæggelse, dels dem, der aftager og benytter data på
Metoder og
værktøjer
Mål
Medarbejdere
og organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
UKS Side 1447
U
K
S
15 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
transaktionsniveau. Der er overlap mellem de to kundetyper, men også kun-
der, der kun indgår som kernekunder i den ene gruppe.
Skatteyderne er kernekunder, der er aftagere af transaktionsdata (egne skat-
teforhold), men er generelt set ikke kunder i relation til selve aflæggelsen af
§ 38-regnskabet (der omfatter alle skatteydere).
3.1.1. Hvad indebærer målbilledet?
Kernekunderne anvender regnskabs- og transaktionsdata og er afhængige
af, at Betaling og Regnskab leverer disse. Målbilledet peger ikke på nye kun-
der udover dem, der i forvejen betjenes.
I relation til regnskabsopgaven er kernekunderne aftagere af statsregnska-
bet, mens kernekunderne i relation til transaktionsopgaven er aftagerne af
transaktionsdata.
Aftagere af statsregnskabet
I målbilledet for regnskabsaflæggelsen er de seks primære kunder, der afta-
ger regnskabsinformation fra statsregnskabet, henholdsvis Skatteministeriet,
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen, SKAT BI og Analyse, EU og
Nationalbanken, jf. Figur 8.
Figur 8. Betaling og Regnskabs kernekunder
Der er andre kunder, der benytter sig af statsregnskabet, men de kan ikke på
samme måde betegnes som kernekunder. For eksempel er Danmarks Stati-
stik også bruger af regnskabet.
Aftagere af data på transaktionsniveau
Kernekunderne for transaktionsopgaven er henholdsvis borgere/virksom-
heder, fordringshavere, SKAT BI og Analyse og statsregnskabet, jf. Figur 9.
Figur 9. Aftagere af data på transaktionsniveau
I relation til borgere og virksomheder er fokus på skatteydernes transaktioner
med SKAT. I relation til fordringshavere såsom politi og kommuner er fokus
Operationelt
målbillede
UKS Side 1448
U
K
S
16 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
på transaktioner på inddrivelsesområdet. Internt leverer Betaling og Regn-
skab data og forklaringer i relation til granulariteten af regnskabsdata til BI og
Analyse til brug for styringen af SKAT.
Da transaktionsdata udgør grundlaget for og i sidste ende akkumuleres i
statsregnskabet, er statsregnskabet (og dermed i anden række aftagerne af
statsregnskabet) også i relation til transaktionsopgaven kernekunder for Be-
taling og Regnskab.
3.1.2. Hvad er situationen i dag?
De opgaver, der kan afledes af fokus på kernekunderne, afhænger af kun-
dernes behov og Betaling og Regnskabs relation til disse kunder.
Generelt kæmper SKAT med faldende tillid, hvorfor det er vigtigt at tilgodese
kunder, herunder både Betaling og Regnskabs kernekunder og aftagere af
data.
Aftagere af statsregnskabet
Skatteministeriet i form af departementet – og i sidste
ende ministeren – har ansvaret for, at Skatteministeriets
del af statsregnskabet er korrekt. Departementet er op-
dragsgiver for og hovedaftager af regnskabsaflæggelsen.
Moderniseringsstyrelsen er ligeledes ansvarlig for det
samlede statsregnskab og er dermed også en hovedaf-
tager af statsregnskabet. Moderniseringsstyrelsen er
også myndighed, når det kommer til reglerne for og kra-
vene til korrekt regnskabsaflæggelse. Her er der ikke så
meget tale om et kundeforhold som et samarbejde, men
det står klart, at for at måle, om et veldefineret grundlag for at revidere regn-
skabet kan nås, skal der være et tættere samarbejde mellem Betaling og
Regnskab og Moderniseringsstyrelsen i forhold til den løbende afklaring af
korrekt regnskabspraksis.
Korrekte og opdaterede data om de statslige indtægter har stor værdi i sam-
fundsøkonomiske beregninger. Både Skatteministeriet og Finansministeriet
gennemfører samfundsøkonomiske beregninger og er dermed aftagere af
statsregnskabet.
Udover eksterne kunder har Betaling og Regnskab også SKAT-interne kun-
der.
BI og Analyse bruger blandt andet regnskabsdata, når
der skal beregnes på SKATs målsætninger i forhold til
skattegab mv., og Betaling og Regnskab kan være en
værdifuld sparringpartner for BI og Analyse og bidrage
med at tolke korrekt på variationer i data. Der er her tale
om en opgave, som Betaling og Regnskab kun i mindre
grad har udfyldt hidtil, og der vil derfor skulle opbygges nye kompetencer, der
kan varetage rollen.
Danmarks Nationalbank har mindre fokus på regnskabet,
men stort fokus på de store ind- og udbetalinger, der
foregår via indtægtsregnskabet, og som staten er invol-
veret i. Aktuelt er det især de ekstraordinære skatteind-
tægter fra omlægningen af kapitalpensionsordninger, der
har betydning for den likviditet, der er i markedet. Derfor er Nationalbankens
aktuelle fokus særligt rettet mod denne type skatteindbetalinger.
Betaling og Regnskab servicerer allerede Nationalbanken med data på store
likviditetsforskydninger, hvor staten er involveret. Analysen har afdækket, at
Kortlagt
As-is
UKS Side 1449
U
K
S
17 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
Nationalbankens behov ikke til fulde dækkes af de nuværende rapporterin-
ger.
Betaling og Regnskab aflægger overfor EU – på vegne af
den danske stat – månedlige regnskaber for BNI, moms
og told. Regnskaberne sendes én gang om året til revision
af EU. Fejltolerancerne er særlig små for disse regnska-
ber.
Det kan konstateres, at kunderne i relation til regnskabsopgaven i dag gene-
relt er tilfredse med samarbejdet med Betaling og Regnskab. Der er dog
blandt nogle af kernekunderne ønske om at intensivere samarbejdet med
eksempelvis faste mødedatoer, hvor samarbejde og input kan drøftes.
Aftagere af data på transaktionsniveau
Den enkelte borger og virksomhed er som skatteyder
direkte involveret i de transaktioner, der foregår i stats-
regnskabet. Det er derfor vigtigt, at disse kunder betje-
nes med passende adgang til egne transaktioner. Men
skatteyderne spiller også en vigtig rolle i at sikre kvalite-
ten af data, i den forstand at de selv leverer datagrundlaget for mange af de
transaktioner, der er i regnskabet. Borgere indtaster selvangivelser, årsopgø-
relser mv., ligesom virksomheder i vid udstrækning indtaster oplysninger
moms, punktafgifter mv.
Målbilledet tilsiger, at borgere såvel som virksomheder skal kunne tilgå deres
data på Én skattekonto.
Fordringshavere (politi, kommuner m.fl.) er aftagere, da
SKAT har en rolle i at indkræve bøder, afgifter mv. på
vegne af andre primært offentlige instanser såsom politi
og kommuner. Disse fordringer går også via § 38-regn-
skabet, og disse øvrige fordringshavere er dermed kun-
der i SKAT. Relationen til disse fordringshavere forventes ikke at ændres
som følge af målbilledet, men håndteringen af transaktionerne skal indgå i de
løsninger, der vælges.
SKAT BI og Analyse bruger transaktionsdata til at foretage
skattemæssige analyser i forhold til indsats mv. SKAT som
organisation har derfor en interesse i, at BI og Analyse har
adgang til data, men Betaling og Regnskab kan også være
en værdifuld sparringpartner for BI og Analyse og bidrage med at tolke kor-
rekt på variationer i data. Der er her tale om en opgave, som Betaling og
Regnskab kun i mindre grad har udfyldt hidtil, og der vil derfor skulle opbyg-
ges nye kompetencer til at varetage rollen.
Statsregnskabet er aftager af data på transaktionsniveau på
samme måde som for regnskabsaflæggelsen.
3.1.3. Hvad er de væsentligste gaps?
Målbilledet peger ikke på andre kunder end dem, der i forvejen betjenes.
Kunderne i relation til især regnskabsopgaven er generelt tilfredse med sam-
arbejdet, omend der er enkelte gaps i forhold til målbilledet:
 Samarbejdet med nøglekunder og interessenter er usystematisk og reak-
tivt.
 Der ønskes en højere grad af analytisk rapportering og en nemmere ad-
gang til opklarende informationer om regnskabstal og specifikke transakti-
oner.
Gaps
Borgere/virksomheder
Fordringshavere
(fx politi og kommuner)
SKAT BI og Analyse
Statsregnskabet
UKS Side 1450
U
K
S
18 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 Fra Rigsrevision (rigtigt regnskab), fra departement/SIR (rigtigt regnskab
og formidling), fra en række eksterne kunder (formidling af fejl og deres
årsager) og fra borgere (fejl i transaktioner/rykkere) er der kritik af kvalite-
ten i opgaveløsningen.
3.2. Opgaver
Afledt af kernekunderne og deres behov er der en række opgaver, Betaling
og Regnskab skal løse.
3.2.1. Hvad indebærer målbilledet?
På tværs af kernekunderne for både regnskabs- og transaktionsopgaven
definerer målbilledet otte kerneopgaver, som Betaling og Regnskab skal løfte
fremadrettet. De fleste opgaver er nogle, som Betaling og Regnskab allerede
løfter i et vist omfang, men målbilledet angiver, hvilke opgaver der fremadret-
tet skal prioriteres højere. De otte kerneopgaver og deres indhold ses i Figur
10.
Figur 10. Kerneopgaver
Rigtigt regnskab
Sikring af, at det regnskab, der aflægges, er korrekt i forhold til de data, det
indeholder, men også i forhold til de regnskabsprincipper, der anvendes.
Begge dele skal i sagens natur være opfyldt for at have et rigtigt regnskab.
Det forventes, at der i fremtiden vil blive stillet krav om en kortere lukkeperio-
de for regnskabet.
Risikobillede – tjek og ajourføring
Opgaver, der involverer en risikobaseret styring såsom sandsynlighedskon-
trol i afstemninger, tværgående og koordinerende kvalitetssikring samt sty-
ring og opfølgning af revisioner indenfor inddrivelsen, herunder løbende
overblik over dataflow, systematisk feedback, governance af risici og ajourfø-
ring af risikobillede.
Velfungerende kontrolmiljø
Opgaver, der involverer forebyggende og opfølgende kontroller (en typisk
kontrol kunne bestå af manuel eller automatisk afstemning af skattekasser,
ind- og udbetalinger mellem systemer eller til fødesystemer samt diverse
godkendelser), udvikling af kontrolmiljø og dokumentation af kontrolmiljø.
Operationelt
målbillede
UKS Side 1451
U
K
S
19 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
Prognoser/analyser af provenu og skattegab
Som del af afrapporteringen af regnskabstallene skal Betaling og Regnskab
kunne bidrage med indholdsmæssige fortolkningsbidrag til forståelsen af
regnskabstallenes aktuelle niveau og udvikling over tid. For at dette skal væ-
re muligt, er det nødvendigt at kunne sammenholde regnskabstallene med
egentlige prognoser for indtægterne for de enkelte skattearter.
Formidling og fortolkning
Opgaver, der involverer formidling og rapportering af informationer, for ek-
sempel ledelsesrapportering og regnskabsinformationer samt kontakt til Rigs-
revisionen, Moderniseringsstyrelsen, Skatteministeriets Interne Revision, BI
og Analyse eller andre.
Bogføring og håndtering af transaktioner
Opgaver, der involverer almindeligt bogholderi af eksempelvis pension, PBL-
angivelser, udbytteskat, told, indtastning og almindelige krav.
Vejledning (kundekontakt og sagsbehandling)
Opgaver, der involverer vejledning af borgere og virksomheder (telefonisk og
skriftligt), eller opgaver, der relaterer sig til sagsbehandling (for eksempel
behandling af klager over renter, gebyrer, modregninger, indsigelser og akt-
indsigter samt ansvar for betalingsaftaler, betjening af momsslusen og angi-
velses- og betalingsporten).
Korrekt balance mellem regnskab og kunder
Sikring af, at mellemværendet mellem skatteyder og SKAT altid er opdateret
og korrekt.
3.2.2. Hvad er situationen i dag?
Det følgende afsnit vil redegøre for den nuværende ressourceanvendelse i
§ 38-driftsenhederne. Ressourceanvendelsen er udtryk for den måde, hvorpå
Betaling og Regnskab i dag har prioriteret mellem opgaverne.
Opgørelsen er foretaget i opgavedimensionen og ikke i kundedimensionen.
Der er således ikke grundlag for at vurdere, hvordan ressourceanvendelsen
fordeler sig på kernekunderne.
Tilgang
Ressourcekortlægningen er baseret på de kerneopgaver, der fremgår af
målbilledet. Opgaverne i målbilledet er forsøgt oversat og tilpasset de fakti-
ske opgaver, der udføres i de enkelte driftsenheder. Med andre ord er det
forsøgt at beskrive opgavesplittet i den nuværende organisation på baggrund
af det fremtidige opgavesplit.
Der er dog gennemført en række tilpasninger, så den enkelte driftsenhed kan
se alle sine egne nuværende opgaver.
Det anvendte opgavekatalog fremgår af oversigten i Tabel 2.
Kortlagt
As-is
UKS Side 1452
U
K
S
20 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
Tabel 2. Grundlaget for ressourcekortlægningen
Den faktiske indsamling af oplysninger om ressourceanvendelsen er foreta-
get af de enkelte personaleledere på § 38-området. Deloitte har udsendt en
række Exceldokumenter, der har indeholdt en beskrivelse af opgaverne, og
en liste over de medarbejdere, der er tilknyttet de enkelte driftsenheder. Per-
sonalelederne har derefter vurderet, hvor meget af de enkelte medarbejderes
tid (i procent), der går med de enkelte opgaver. Personalelederne har for
eksempel vurderet, at medarbejder 1 bruger 10 procent af sin tid på kunde-
rettet vejledning og sagsbehandling og 90 procent af sin tid på bogføring,
transaktioner og datafangst.
I de faktiske beregninger er der taget højde for, at nogle medarbejdere ikke
er ansat på fuldtid, ligesom nogle medarbejdere er stoppet i perioden.
Betaling og Regnskab har i perioder involveret et større antal vikarer, der har
bidraget med at nedbringe sagsbunkerne. Vikarer er som udgangspunkt ikke
medtaget i ressourcekortlægningen.
Ressourcekortlægning
Jævnfør data fremsendt af SKAT var der (per september 2014) 253 årsværk i
Betaling og Regnskab fordelt på 264 medarbejdere. Fra 2015 og frem til
2017 er det som led i opfølgningen på McKinseys budgetanalyse af SKAT
forudsat, at personaleanvendelsen gennem effektiviseringsinitiativer kan
reduceres med cirka 40 årsværk. Denne reduktion er allerede realiseret, idet
der i april 2013 var cirka 330 årsværk i Betaling og Regnskab. Den største
gevinst vedrører indførslen af Skattekontoen for virksomheder.
Ses der på, hvilke opgaver der fylder mest i forhold til ressourceanvendelsen,
tæller opgaven ”Bogføring, transaktioner og datafangst” med 112 årsværk og
opgaven ”Kunderettet vejledning og sagsbehandling” med 62 årsværk mest i
opgørelsen, jf. Figur 11. Disse to opgaver står således tilsammen for to tred-
jedele af den samlede ressourceanvendelse.
Opgaver knyttet til fejlhåndtering trækker knap 10 procent af de samlede
ressourcer, mens opgaver vedrørende periodeluk, risikostyring og kontrol
trækker cirka 7 procent af de samlede ressourcer.
UKS Side 1453
U
K
S
21 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
Figur 11. Ressourceanvendelsen fordelt på opgaver
Fordelt på opgaver ses, at de enkelte opgaver typisk løses i flere forskellige
driftsenheder. For eksempel står EFI-driftsenheden for 33 procent af den
samlede ressourceanvendelse i Betaling og Regnskab til opgaven ”Bogfø-
ring, transaktioner og datafangst”, mens driftsenheden Implementering står
for 38 procent af den samlede ressourceanvendelse i afdelingen til opgaven
”Systemtilretning”, jf. Figur 12.
Figur 12. De enkelte driftsenheders bidrag til løsning af opgaverne
Ses der i stedet på, hvordan ressourceanvendelsen fordeler sig på organisa-
toriske enheder, er det tydeligt, at der er meget stor forskel på de enkelte
driftsenheders størrelse, jf. Figur 13. EFI-driftsenheden er klart det største og
en faktor 10 større end Betalings- og regnskabskontoret, der er klart den
mindste af driftsenhederne.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
110
120
6 7
System-
tilretning
Periodeluk
9
Ikke-
kunderettet
formidling og
rapportering
Kunderettet
vejledning
og sagsbe-
handling
7
4
Risikobaseret
styring
Kontrol
Fejlhåndtering
112
24
62
Andre
opgaver
12 10
Administrative
opgaver for
afdelingen
Bogføring,
transaktioner
og datafangst
Sec.38 - Regnskab
EFI
Sagsbehandling
Implementering
Betalings- og Regnskabskontoret DMO/DMS Kobra/KR-L
Datafangst
SAP 38
DMR/SAP
23%
14%
17%
15%
8%
22%
Sec.38 - Regnskab
Sagsbehandling
Implementering
DMO/DMS
DMR/SAP
Kobra/KR-L
Datafangst
SAP 38
EFI
Betalings- og Regnskabskontoret
6%
30%
32%
10%
5%
9%
7%
15%
33%
14%
10%
19%
8%
8%
17%
20%
15%
23%
9%
29%
33%
8%
20%
Kunderettet
vejledning og
sagsbehandling
Ikke-kunderettet
formidling og
rapportering
Bogføring,
transaktioner og
datafangst Fejlhåndtering Periodeluk
6%
11%
10%
38%
35% 37%
21%
9%
26%
25%
7%
20%
19%
10%
18%
8%
8%
17%
6%
11%
8%
8%
16%
17%
9%
10%
20%
50%
8%
Systemtilretning
Risikobaseret
styring Kontrol
Administrative
opgaver for
afdelingen Andre opgave
UKS Side 1454
U
K
S
22 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
Figur 13. Ressourceanvendelsen fordelt på organisatoriske enheder
Når opgavesammensætningen i de enkelte driftsenheder skal vurderes, jf.
Figur 14, fremgår det, at opgaven med bogføring, transaktioner og datafangst
i mange af de største driftsenheder står for cirka halvdelen af den samlede
ressourceanvendelse.
Figur 14. Opgavesammensætning i de enkelte driftsenheder
Det ses også, at en række af de mindre driftsenheder koncentrerer en stor
del af deres ressourcer på enkelte opgaver, for eksempel enheden Sagsbe-
handling, der bruger 89 procent af tiden på ”Kunderettet vejledning og sags-
behandling” eller Betalings- og regnskabskontoret, der bruger 52 procent af
tiden på ”Ikke-kunderettet formidling og rapportering”. Dette er selvfølgelig
også udtryk for den specialisering, der ligger i organiseringen.
Et overordnet overblik viser altså følgende:
 Der bliver brugt mange ressourcer på opgaven med at sikre korrekte
transaktioner og mellemværender med borgere og virksomheder.
 Der bruges mange ressourcer på at sikre et rigtigt regnskab. En høj andel
af disse ressourcer bruges på at afhjælpe mangler i datakvalitet og på at
rette fejl.
 Der bliver ikke brugt mange ressourcer på risikoanalyse, kontrolmiljø,
fejlanalyse og tværgående planlægning og opfølgning.
 Der bliver ikke brugt mange ressourcer på analyser og formidling af data.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55 52
9
Implemen-
tering
EFI
35
Datafangst
Betalings- og
Regnskabs-
kontoret
16
18
Kobra/KR-L Sags-
behandling
DMR/SAP
34
31
5
Sec.38 -
Regnskab
34
18
SAP 38
DMO/DMS
Andre opgaver
Periodeluk Kontrol
Systemtilretning
Kunderettet vejledning og sagsbehandling
Bogføring, transaktioner og datafangst
Risikobaseret styring
Ikke-kunderettet formidling og rapportering
Administrative opgaver for afdelingen
Fejlhåndtering
13%
15%
52%
20%
Administrative opgaver for afdelingen
Kontrol
Risikobaseret styring
Systemtilretning Andre opgaver
Periodeluk
Fejlhåndtering
Bogføring, transaktioner og datafangst
Kunderettet vejledning og sagsbehandling
Ikke-kunderettet formidling og rapportering
40%
14%
33%
6% 32%
5%
49%
6% 28%
50%
12%
71%
18%
Betalings- og
Regnskabs-
kontoret Datafangst DMO/DMS DMR/SAP EFI
46%
11%
30%
5%
6%
5%
7%
5%
5%
43%
26%
89%
11% 6%
63%
6%
11%
7%
14%
27%
8%
16%
10%
Implementering Kobra/KR-L Sagsbehandling SAP 38
Sec.38 -
Regnskab
UKS Side 1455
U
K
S
23 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Fokus for betalings- og regnskabsopgaven
 Der bliver brugt mange ressourcer på systemtilretninger.
 Der bliver ikke brugt mange ressourcer på samarbejdet med nøglekunder
og interessenter, og det eksisterende samarbejde er usystematisk og re-
aktivt.
3.2.3. Hvad er de væsentligste gaps?
De opgaver, der bliver udført på nuværende tidspunkt, er ikke dækkende for
det arbejde, målbilledet i fremtiden peger på. Mere specifikt:
 Der bruges for få ressourcer på analyser af risici og på at skabe et sam-
menhængende grundlag for at planlægge og overvåge arbejdet med kon-
trol og afhjælpning af fejl.
 Der bruges for få ressourcer på at sikre, at datakvaliteten er i orden fra
start.
 Mængden af fejl kræver, at man benytter for mange ressourcer på fejlret-
ning.
 Der bruges for mange ressourcer på systemtilretninger og workarounds.
 Der bruges for få ressourcer på analyser og formidling af regnskabsdata.
 Der bruges for få ressourcer på at sikre grundlaget for et rigtigt regnskab.
 Der bruges for få ressourcer på at afdække, hvilke krav og ønsker brugere
har til rapportering og analytisk formidling.
3.2.4. Fra gaps til løsninger
Et fokus på nye opgaver skal realiseres på alle trin i kaskaden. De identifice-
rede gaps i relation til kunder og opgaver adresseres i det katalog af løs-
ningsforslag, der udledes og præsenteres i kapitel 4. Metoder og værktøjer,
kapitel 5. Medarbejdere og organisation og kapitel 6. Styring og Opfølgning,
svarende til trinene i kaskademodellen for strategisk beslutningstagning.
Løsninger
Gaps
UKS Side 1456
U
K
S
24 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
4. Metoder og værktøjer
Det strategiske målbillede har fokuseret på en række ydel-
ser, der skal leveres på et højt niveau. Næste skridt er at
identificere, hvilke metoder og værktøjer Betaling og Regn-
skab skal anvende for at levere disse ydelser. Der er her
valgt at se på fire hovedområder, indenfor hvilke der gen-
nemføres gapanalyser og med afsæt heri opstilles et antal
konkrete og detaljerede løsningsforslag.
4.1. Introduktion
Opfyldelse af målbilledet for betalings- og regnskabsopgaven stiller særlige
krav til SKAT om at arbejde professionelt og kompetent indenfor følgende fire
hovedområder, jf. Figur 15.
Figur 15. Oversigt over væsentligste metoder og værktøjer
Det er afgørende med klare principper og rammer for opgaveløsningen. På
en række områder kræver dette, at SKAT selv – i samarbejde med centrale
interessenter – tager initiativ til at fastlægge de principper og rammer, der
skal lægges til grund, jf. afsnit 4.2.
SKAT skal endvidere arbejde professionelt med risici og fejlhåndtering og
med at drive og tilpasse et kontrolmiljø, der afspejler det til enhver tid gæl-
dende risikobillede. De værktøjer og metoder, der skal anvendes til dette
formål, er nærmere gennemgået i afsnit 4.3.
SKATs arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal designes, så der
tages højde for de identificerede risici, sker en effektiv udnyttelse af ressour-
cerne og tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering af transaktio-
ner, periodeluk og aflæggelse af regnskab, jf. kapitel 4.4.
Endelig skal SKAT arbejde professionelt med rapportering af den viden, som
regnskabs- og transaktionsdata indeholder, så der skabes maksimal værdi
Metoder og
værktøjer
Mål
Medarbejdere
og organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
UKS Side 1457
U
K
S
25 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
for borgere, virksomheder og professionelle brugere af SKATs regnskabstal,
jf. afsnit 4.5.
4.2. Principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen
Der skal på alle områder og i alle dele af opgaveløsningen skabes klarhed
om, hvad korrekt bogføring og et rigtigt regnskab er. Hvis der på grund af
manglende klarhed eller manglende kontrol med, om regler og retningslinjer
overholdes, anvendes forkerte eller forskellige og indbyrdes inkonsistente
principper på tværs af regnskabsområdet, bliver regnskabet således ikke
rigtigt.
4.2.1. Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet er, at SKAT med god afstand til valgte tolerancer kan aflægge et
regnskab, der opfylder alle eksterne krav.
Med tolerancer menes, at SKAT skal aflægge et rigtigt regnskab, men ikke et
fuldstændig fejlfrit regnskab. Der vil således i praksis være en tolerance for
fejl, der ikke har indflydelse på regnskabsbrugerens vurdering af oplysnin-
gerne. For at kunne leve op til målbilledet er det nødvendigt med fuld klarhed
om, hvilke tolerancer der er gældende, og dermed hvilke fejl der er forenelige
med et rigtigt regnskab.
Det er endvidere væsentligt, at der er fuld klarhed om, hvad der er korrekt
bogførings- og regnskabspraksis. Mere konkret forudsætter målbilledet, at
følgende er opfyldt:
 Der skal være veldefinerede principper for bogføring af transaktioner og
for dannelse af regnskabsgrundlaget, herunder principper for indtægtsfø-
ring, periodisering, afskrivning mv.
 Det skal være klart defineret, hvilke tolerancer for fejl der er forenelige
med at aflægge et rigtigt regnskab.
 De valgte principper og tolerancer skal være dokumenteret på en tilgæn-
gelig og transparent måde.
 De valgte principper og tolerancer skal være kommunikeret til og være
kendt hos alle relevante aktører i regnskabs- og revisionsprocessen.
 De valgte principper og tolerancer skal tilpasses løbende i takt med æn-
drede behov og nye retningslinjer.
4.2.2. Hvad er situationen i dag?
Tolerancer, væsentlighed og definition af et rigtigt regnskab
Regnskabsaflæggelsen og revisionen vedrørende statens indtægter foreta-
ges uden en klar fælles opfattelse mellem SKAT, Skatteministeriet, Rigsrevi-
sionen og andre eksterne interessenter af, hvad der karakteriserer et rigtigt
regnskab.
Baggrunden er, at regnskabet for statens indtægter er enestående. Der fin-
des således hverken fuldt dækkende formelle regler eller en veletableret
praksis at tage afsæt i, når det skal fastlægges, hvilke tolerancer for fejl der
kan forenes med et rigtigt regnskab.
Skatteministeriets Interne Revision arbejder med en beløbsmæssig toleran-
ce, der er godkendt af Rigsrevisionen. Et egentligt væsentlighedsbeløb er
ikke fordelt på de enkelte poster i regnskabet, og der er i henhold til gælden-
Kortlagt
As-is
Operationelt
målbillede
UKS Side 1458
U
K
S
26 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
de revisionsstandarder ikke noget krav om en sådan fordeling. Det er Deloit-
tes indtryk, at denne tolerance ikke generelt kan siges at udgøre et fælles
fundament mellem SIR, SKAT og Rigsrevisionen for arbejdet med regn-
skabsaflæggelse og revision.
I Skatteministeriets departement er der ligeledes en uformel beløbsmæssig
tolerance på det samlede indtægtsregnskab. I departementets løbende ar-
bejde med opfølgningen på de enkelte skattearter (de såkaldte indtægtsli-
ster) bliver der således anlagt vurderinger af, hvad der ser rigtigt ud, og hvad
der giver anledning til yderligere undersøgelser og spørgsmål. Disse toleran-
cer er ligeledes uformelle og baseret på de pågældende sagsansvarlige
medarbejderes erfaringer og faglige bedømmelser.
Finansministeriet arbejder ligeledes med tolerancer på tre forskellige niveau-
er. Det første niveau vedrører de store indtægtsposter, hvor det afgørende
spørgsmål er, om der kan være fejl i en sådan størrelsesorden, at det kan få
beslutningsrelevans i forhold til statsfinanser og finanspolitik. Der er ikke
interne retningslinjer for, hvilken størrelsesorden der her tales om, men ufor-
klarede eller uventede bevægelser på flere hundrede millioner kroner vil
normalt give anledning til, at ministeren skal orienteres.
Det andet niveau vedrører indtægtsposter med særligt politisk fokus, for ek-
sempel bolig-job-ordningen eller beskatningen af ophævede kapitalpensio-
ner. På disse områder er der brug for at følge tæt op på provenuvirkningerne
af politiske beslutninger, hvorfor tolerancen for fejl er relativt lav. Her kan en
uforklaret afvigelse på 50 mio. kr. eller mindre således være kritisk.
For det tredje er der indtægtsposter med særlig betydning for vurderingen af
den aktuelle konjunktursituation. Dette gælder i særlig grad de store afgifts-
poster, herunder moms, registreringsafgifter og visse punktafgifter. Her er
tolerancen overfor især periodiseringsfejl relativt lav.
Moderniseringsstyrelsen følger ligeledes med i de månedlige regnskabstal for
statens indtægter, der af hensyn til EU bliver offentliggjort umiddelbart efter
færdiggørelsen. Her er der også en uformel tolerance. Hvis denne overskri-
des (hvis tal ser mærkelige ud), kan det føre til, at der tages kontakt til SKAT
for en nærmere forklaring.
Danmarks Nationalbank har ikke interesse i selve regnskabstallene og der-
med heller ikke tolerancerne herfor, men har behov for at kende de likvidi-
tetsforskydninger, staten forårsager i markedet gennem ind- og udbetalinger
af blandt andet skatter og afgifter. Her er fokus således i høj grad på at kun-
ne periodisere cashflow ind i og ud af staten korrekt.
Danmarks Statistik er brugere af både statens regnskab via Moderniserings-
styrelsen og en række månedlige særleverancer direkte fra SKAT. Som ud-
gangspunkt forholder Danmarks Statistik sig ikke specifikt til toleranceni-
veauer. Hvis der er meget store forskelle i forhold til tidligere perioder, kon-
takter institutionen SKAT for en afklaring. På nuværende tidspunkt sker det
2-3 gange årlig. Det vigtigste for Danmarks Statistik er, at data ikke grund-
læggende ændres, da der gerne skal være mulighed for konsistente sam-
menligninger over tidsperioder. Danmarks Statistik ønsker i fremtiden en
større grad af formaliseret samarbejde med SKAT, hvor behov og ændringer
kan kommunikeres løbende, og hvor afhængigheden af nøglepersoner i beg-
ge organisationer kan reduceres.
Som det fremgår af ovenstående, er der hos de relevante aftagere af regn-
skabsoplysningerne en relativt differentieret tilgang, der afspejler den konkre-
te anvendelse af regnskabstallene. SKAT har i dag ikke en systematisk eller
formaliseret dialog eller samarbejde med interessenterne om disse tolerancer
og kan derfor heller ikke være sikker på at opfange eventuelle ændringer i
brugernes behov for rigtige tal.
UKS Side 1459
U
K
S
27 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Bogførings- og regnskabsprincipper
Et andet centralt område, hvor der mangler klare regler eller en veldefineret
praksis, er i forhold til de anvendte bogførings- og regnskabsprincipper. Dette
forhold har ligeledes rod i, at statens indtægtsregnskab er unikt og indeholder
en række problemstillinger, der ikke er adresseret i den praksis, der eksiste-
rer for regnskabsaflæggelsen på de øvrige dele af finansloven.
Det har blandt andet som konsekvens, at de kendte bogførings- og regn-
skabsprincipper fra de mere normale dele af finansloven ikke i alle tilfælde
kan overføres til indtægtsregnskabet. Dette gælder for eksempel i forhold til
principperne for indtægtsføring af indtægter, periodisering af indtægter og
afskrivninger af tilgodehavender. På visse områder mangler der således et
entydigt regelgrundlag.
Derfor er der på de forskellige områder i indtægtsregnskabet anlagt en prak-
sis, hvor dels administrative logikker fra det pågældende område, dels sy-
stemtekniske forhold har spillet en rolle for, hvilke principper der er blevet lagt
til grund. Der er således ikke lagt fælles regnskabsmæssigt begrundede prin-
cipper til grund på tværs af skattearterne. Det betyder, at der på tværs af
regnskabsaflæggelsen ikke er sikkerhed for, at der opereres med ensartede
bogførings- og regnskabsprincipper, og om principperne i bogføringsloven
bliver efterlevet.
Den tværgående transparens omkring de anvendte principper er endvidere
lav, fordi dokumentationen er mangelfuld og usammenhængende.
Der er igangsat et fælles arbejde mellem SKAT og Moderniseringsstyrelsen
om at skabe afklaring af, hvilke principper der bør anvendes. Aktuelt er der
fokus på at afdække, hvilke principper der bliver anvendt, hvilket har været
mere krævende end forventet, da dokumentationen heraf i en del tilfælde kun
kan fremskaffes ved at afkode forretningsregler, der er indkodet i de anvend-
te systemer. Det er en foreløbig konklusion, at der næppe kan findes et fæl-
les sæt principper for alle skattearter, men også at der er et uudnyttet poten-
tiale for større ensartethed på tværs af de anvendte principper.
Det er SIRs anbefaling for § 38-regnskabet, at indregningstidspunktet for de
enkelte skatteindtægter skal beskrives, så der skabes et klart overblik her-
over. Man skal arbejde hen mod et ensartet indregningsprincip og indreg-
ningstidspunkt for alle skatteindtægter, da dette vil gøre § 38-regnskabet
langt lettere at forstå og forklare, ligesom det vil være nemmere at budgette-
re, controlle og analysere § 38-regnskabet, når indtægterne indregnes på
samme måde.
4.2.3. Hvor er de væsentligste gaps?
Den gældende måde at arbejde på lever på en række områder ikke op til det,
der er nødvendigt for at kunne realisere det overordnede målbillede for regn-
skabs- og revionsarbejdet.
Deloitte har således gennem sammenligning af de krav, målbilledet stiller,
med den nuværende situation identificeret følgende væsentlige gaps:
 Der arbejdes ikke med et veldefineret sæt tolerancer, og der er intet for-
maliseret samarbejde med interessenterne herom. Det er derfor ikke vel-
beskrevet, hvad et rigtigt regnskab er.
 De anvendte bogførings- og regnskabsprincipper er uklare og ufuldstæn-
digt dokumenteret. Der er således ikke transparens internt og eksternt i
forhold til de anvendte principper, og det er usikkert, om SKAT lever op til
bestemmelserne i bogføringsloven.
 Der mangler et overordnet ophæng for designet af SKATs interne kon-
trolmiljø.
Gaps
UKS Side 1460
U
K
S
28 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 SKAT vil på en række områder ikke kunne leve op til brugernes behov for
rigtige regnskabstal.
 Grundlaget for identifikation og årsagsforklaring af fejl er uklart, da der
ikke er sikkerhed for konsistens på tværs af skattearter og over tid.
4.2.4. Forslag om principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen
På baggrund af ovenstående gapanalyse har Deloitte identificeret to forslag,
der tilsammen vil sikre realiseringen af målbilledet.
4.2.4.1. Fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
Det anbefales, at Betaling og Regnskab etablerer et formaliseret samarbejde
med SIR, Skatteministeriet (ansvarlig) og Rigsrevisionen om fastlæggelse og
dokumentation af kravene til et rigtigt regnskab.
Det bemærkes, at der sideløbende med denne turnusanalyse løbende er
dialog mellem Skatteministeriet og Rigsrevisionen om væsentlighedsniveauer
og tilhørende tolerancer overfor fejl. Denne dialog vil derfor kunne bidrage
væsentligt til skabelsen af den tilsigtede klarhed.
Målet er, at SKAT i god tid inden regnskabsårets start har et kendt og for-
ventningsafstemt grundlag for regnskabsaflæggelsen, der kan kommunikeres
internt og giver mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger af kon-
trolmiljøet.
Samarbejdet om fastlæggelsen af kravene til et rigtigt regnskab skal have et
klart regnskabs- og revisionsfagligt afsæt, men skal også inddrage de centra-
le brugernes behov for præcision i regnskabsdata og opfattelse af væsentlig-
hed. I den forbindelse skal Betaling og Regnskab etablere og drive en løben-
de dialog med de centrale brugere om væsentlighed og tolerancer og krav til
fortolkning og analyse af afvigelser i regnskabstal fra det, der har været for-
ventet. For eksempel kan væsentligheds- og toleranceniveauer baseres på
en matrix ikke ulig nedenstående eksempel i Figur 16.
Figur 16. Eksempel på væsentligheds- og tolerancematrix
Dialogen skal sikre, at Skatteministeriet forud for drøftelser med den interne
og eksterne revision har indhentet tilkendegivelser, ønsker og krav fra Mo-
derniseringsstyrelsen, Danmarks Statistik, Finansministeriet og Nationalban-
ken vedrørende tolerancer i forhold til regnskabsdata.
Disse ønsker og krav danner grundlag for udfyldelse af en tolerancematrix,
der dokumenterer de centrale elementer i revisionsgrundlaget.
Baseret på de tilkendegivelser, interessenterne har, vil denne tolerancematrix
operere med et differentieret væsentlighedsbegreb for regnskabets forskelli-
ge niveauer:
Løsninger
UKS Side 1461
U
K
S
29 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 I det samlede statsregnskab (den akkumulerede værdi af fejl på tværs af
alle skattearter).
 På den individuelle skatteart (den akkumulerede værdi af fejl på den en-
kelte skatteart).
 På balanceposter (den akkumulerede værdi af fejl på balanceposter).
 Særlig risikofyldte grupper af transaktioner, balanceposter eller oplysnin-
ger, for eksempel mindre poster i SKATs regnskab med stor offentlig be-
vågenhed.
Det er i forbindelse med diskussionen om væsentlighed afgørende at sondre
mellem transaktioner, der berører enkelte borgere og virksomheder, og regn-
skabsaflæggelsen. Betragtningerne om væsentlighed, der ligger til grund for
dette forslag, vedrører således alene regnskabsaflæggelsen på hele skatte-
arter og det samlede indtægtsregnskab. Overfor den enkelte boger og virk-
somhed er målbilledet nultolerance.
De forventede gevinster
Forslaget vil medføre en række gevinster. For det første vil det medføre en
forbedring af kvaliteten af regnskabsaflæggelsen gennem:
 Etablering af et ensartet grundlag fra top til bund for udarbejdelse af regn-
skabsgrundlag og for revisionen.
 Skabelse af et afklaret grundlag for identifikation af risici og dermed for
den efterfølgende indretning af SKATs kontrolmiljø på de valgte tolerancer
og tilhørende risici.
For det andet vil forslaget styrke anvendeligheden af SKATs regnskabs- og
transaktionsdata, hvor SKAT har en løbende dialog, der sikrer forventnings-
afstemning i forhold til de primære databrugere om krav til datakvalitet.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen via:
 Reduktion af tid relateret til fejlretning.
 Øget effektivitet i forbindelse med udarbejdelse af regnskab.
Implementeringsaktiviteter
 Betaling og Regnskab udarbejder udkast til fremtidig proces for etablering
af fælles opfattelse af regnskabs- og revisionsgrundlag og etablerer ud-
kast til format for dokumentation af tolerancer (tolerancematrix).
 Betaling og Regnskab udarbejder udkast til proces for indhentning af til-
kendegivelser, ønsker og krav fra eksterne brugere.
 Betaling og Regnskab udarbejder udkast til proces for intern og ekstern
kommunikation af valgte tolerancer.
 Betaling og Regnskab udarbejder udkast til proces for ajourføring af kon-
trolmiljø i overensstemmelse med valgte tolerancer.
 Betaling og Regnskab udarbejder udkast til beslutning om tolerancer for
regnskab 2015.
 Udkast til processer og til beslutning om tolerancer gennemgås med og
valideres af SIR og Skatteministeriet. Den foreslåede proces kan endvide-
re indgå som input i processen mellem Skatteministeriet og Rigsrevisio-
nen om revisionsgrundlaget.
 Skatteministeriet træffer beslutning om tolerancer mv. for regnskabsaf-
læggelsen for 2015.
 Beslutningerne kommunikeres internt og eksternt.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1462
U
K
S
30 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 De afledte konsekvenser af beslutningerne for kontrolmiljøet analyseres,
og de nødvendige justeringer af kontrolmiljøet igangsættes.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at initiativet vil kunne gennemføres over en periode på tre må-
neder, og at Betaling og Regnskab kan være drivende kraft i gennemførelsen
af dette initiativ.
Det antages endvidere, at der indenfor en rimelig tidshorisont er mulighed for
at gennemføre den ønskede validering med centrale interessenter, herunder
ikke mindst Rigsrevisionen.
Udviklingsindsatsen er samlet estimeret til 1.200 timer. Estimatet fordeler sig
som følger:
 560 timer til udviklingsdelen.
 350 timer til uddannelse og forankring.
 300 timer til den efterfølgende implementering og ajourføring af kontrolmil-
jøet.
Den efterfølgende drift forventes at kræve cirka 250 timer/år.
Sammen med forslag 4.2.4.2. forventes det, at initiativet, når det er fuldt ind-
faset, vil kunne reducere behovet for ressourcer til fejlretning og behovet for
ressourcer til regnskabsaflæggelsen med samlet 2.250 timer/år.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Dette initiativ kræver kompetencer i Betaling og Regnskab, der har et revisi-
ons- og regnskabsmæssigt helhedssyn, og som samtidig er i stand til at fore-
stå en konstruktiv dialog med både revision og centrale interessenter om
ønsker og krav til et rigtigt regnskab.
Arbejdet bør organisatorisk forankres i en overordnet og tværgående enhed
med ansvar for etablering og ajourføring af det samlede revisions- og regn-
skabsgrundlag (policykompetence). Den organisatoriske forankring skal end-
videre tilgodese behovet for et naturligt samlingspunkt for samarbejdet med
både revision, departement og eksterne brugere af regnskabsdata om em-
net. For en nærmere uddybning henvises til forslagene til organisering af
Betaling og Regnskab i afsnit 5.3.
Der vil ikke være brug for at foretage investeringer i systemunderstøttelse af
initiativet.
4.2.4.2. Fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
Forslagets indhold
Det anbefales, at der fastlægges klare bogførings- og regnskabsprincipper
på tværs af skattearter.
Principperne skal dokumenteres, så der skabes størst mulig intern og ekstern
transparens om de anvendte principper. Principperne bør være tværgående
og ensartede for alle skattearter, men der kan være behov for konkrete afvi-
gelser mellem skattearter som følge af forskelle i lov- og forvaltningsgrund-
lag.
Principperne skal valideres og afstemmes med SIR, Moderniseringsstyrelsen
og Rigsrevisionen forud for implementering. Arbejdet bør ske i forlængelse af
det igangværende samarbejde mellem Moderniseringsstyrelsen og SKAT
herom og bygge videre på de resultater, der allerede er nået. Nedenfor i Fi-
gur 17 ses nøgleinteressenterne.
Løsninger
UKS Side 1463
U
K
S
31 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Figur 17. Nøgleinteressenter
Formålet med at gennemføre initiativet er at sikre et veldefineret revisions-
grundlag, hvis indhold alle interessenter er enige i. Herudover skal initiativet
sikre, at regnskabspraksis bringes til at følge bogføringsloven.
De forventede gevinster
Forslaget vil medføre en række gevinster. Det vil for det første styrke kvalite-
ten af regnskabsaflæggelsen ved at sikre, at alle transaktioner er bogført
korrekt.
Forslaget vil for det andet styrke anvendeligheden af data, da dokumentati-
onsgraden og dermed transparensen i datagrundlaget vil øges, ligesom om-
fanget af tilfældige variationer i data på tværs af skattearter og over tid, der
kan henføres til forskellige bogføringsprincipper, vil blive reduceret.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da
investeringen i bedre dokumentation af datagrundlaget for regnskabsaflæg-
gelsen vil reducere den tid, der skal anvendes på at fremsøge og redegøre
for de anvendte bogføringsprincipper. Det vil endvidere effektivisere arbejdet
med at udforme præcise og fyldestgørende afvigelsesforklaringer, da omfan-
get af potentielle kilder til uforklarede afvigelser bliver reduceret.
Implementeringsaktiviteter
 Betaling og Regnskab etablerer en projektorganisation med deltagelse af
Skatteministeriets departement, Moderniseringsstyrelsen og SKAT. Rigs-
revisionen bør ligeledes indbydes til at deltage.
 Betaling og Regnskab etablerer en fyldestgørende skabelon til dokumen-
tation af de anvendte bogføringsprincipper. Dette skal ske som en tvær-
gående øvelse på tværs af skattearter. (Betaling og Regnskab har gen-
nemført projekt Overordnet Regnskabspraksis, hvorunder eksisterende
regnskabspraksis er gennemgået. Der er gennemført en dialog med Mo-
derniseringsstyrelsen om at fastlægge bogførings- og regnskabsprincip-
per, hvorefter disse er nedskrevet i regnskabsinstruksen.)
 I samarbejde med Moderniseringsstyrelsen fastlægger og beskriver Beta-
ling og Regnskab regler, principper, håndtering og roller/ansvar for alle
skattearter og emner. Dette skal gøres som en tværgående øvelse på
tværs af skattearter og tage afsæt i bogføringslovens bestemmelser og
den afdækkede as-is-praksis (gennemført jævnfør projekt Overordnet
Regnskabspraksis).
 I samarbejde med Moderniseringsstyrelsen gennemgår Betaling og
Regnskab de generiske beskrivelser for hver enkelt skatteart med henblik
på at kortlægge eventuelle behov for afvigelser (gennemført jævnfør pro-
jekt Overordnet Regnskabspraksis).
 Betaling og Regnskab udarbejder et delbidrag i form af tjeklister til et
kommende revisionsgrundlag til brug for den internt og eksternt udførte
revision (pågår jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1464
U
K
S
32 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Skatteministeriet gennemfører en hørings-, validerings- og godkendelses-
proces med Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen (SKAT har senest
fremsendt ny regnskabsinstruks).
 Betaling og Regnskab foretager eventuelle tilpasninger af principbeskri-
velser og indholdsbeskrivelser til et kommende revisionsgrundlag (pågår
jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
 Betaling og Regnskab opdaterer controllingmanual og sørger for, at de
fastlagte principper bliver kommunikeret til alle relevante medarbejdere
(pågår jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
 Som led i den løbende rapportering analyserer, dokumenterer og afrap-
porterer Betaling og Regnskab de regnskabsmæssige konsekvenser af de
foretagne ændringer.
 Betaling og Regnskab udbreder kendskabet til den overordnede regn-
skabspraksis via målrettede kommunikationstiltag til relevante medarbej-
dere (pågår jævnfør projekt Overordnet Regnskabspraksis).
 Betaling og Regnskab gennemfører uddannelsesaktiviteter for relevante
medarbejdere.
 Betaling og Regnskab introducerer kontrolpunkter for overholdelse af
regnskabspraksis i den interne kvalitetssikring (pågår jævnfør projekt
Overordnet Regnskabspraksis).
 Betaling og Regnskab følger op på overholdelse af de fastlagte bogfø-
rings- og regnskabsprincipper enten ved egenkontrol eller ved indgåelse
af aftale med SIR herom.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at initiativet vil kunne gennemføres over en periode på tre må-
neder, og at Betaling og Regnskab vil være drivende kraft i gennemførelsen
af dette initiativ. Det antages endvidere, at alle afdelingens driftsenheder
bidrager i fornødent omfang til at afdække gældende praksis og til at kvalifi-
cere forslag til fremtidige regler og principper.
Udviklingsinitiativet er samlet estimeret til 1.700 timer. Estimatet fordeler sig
som følger:
 920 timer til udviklingsdelen.
 720 timer til uddannelse og forankring.
Det skønnes, at der til brug for den efterfølgende løbende kontrol af princip-
pernes efterlevelse skal afsættes 1.250 timer/år det første år faldende til 840
timer/år. En del af kontrollen vil endvidere ligge hos revisionen som hidtil.
Det skønnes, at initiativet, når det er fuldt indfaset, vil kunne spare 800 timer/
årlig til udredning af de anvendte bogføringsprincipper og udarbejdelse af
årlige afvigelsesforklaringer.
En del af initiativet er gennemført eller er under gennemførelse under projekt
Overordnet Regnskabspraksis.
Afledte konsekvenser, risici, afhængigheder, koordinationsbehov mv.
Dette arbejde kræver kompetencer i Betaling og Regnskab, der dels har et
revisions- og regnskabsmæssigt helhedssyn, så der på tværs af skattearter
vælges de mest hensigtsmæssige principper, dels har dybt kendskab til gæl-
dende praksis for at kunne overskue konsekvenserne af de foretagne æn-
dringer og behovet for undtagelser på de enkelte områder.
Arbejdet bør organisatorisk forankres i en overordnet og tværgående enhed
med ansvar for etablering og ajourføring af det samlede revisions- og regn-
skabsgrundlag (policykompetence). Den organisatoriske forankring skal end-
UKS Side 1465
U
K
S
33 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
videre tilgodese behovet for et naturligt samlingspunkt for samarbejdet med
både revision, departement og Moderniseringsstyrelsen om emnet.
Ansvaret for opfølgningen på, om de fastlagte bogførings- og regnskabsprin-
cipper bliver efterlevet, bør organisatorisk forankres som en del af det samle-
de overordnede kontrolmiljø. Se i øvrigt forslag i afsnit 5.3.
Der vil ikke være brug for at foretage investeringer i systemunderstøttelse af
initiativet.
4.3. Kontrolmiljø, risikobillede og fejl
Grundlæggende bør SKAT arbejde professionelt med risici og fejlhåndtering
og med at drive og tilpasse et kontrolmiljø, der afspejler det til enhver tid
gældende risikobillede. De værktøjer og metoder, der skal anvendes til dette
formål, er nærmere gennemgået nedenfor.
4.3.1. Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet indebærer, at SKAT skal have afdækket alle relevante risici i for-
hold til regnskabsprocessen og have et kontrolmiljø, der effektivt håndterer
disse risici. Det stiller krav om en generelt set stærk governancestruktur i
forhold til regnskabsaflæggelsen og om et stærkt kontrolmiljø og en effektiv
risikoafdækning.
En stærk governancestruktur
En stærk governancestruktur kan med fordel baseres på de tre forsvarslinjer,
der på en simpel og effektiv måde medvirker til koordinering og styring af
risici og kontroller ved at tydeliggøre roller og ansvar på tværs af regnskabs-
aflæggelsen. Modellen bygger overordnet på et tydeligt 1) dagligt operatio-
nelt ansvar, 2) monitorerende/overvågende ansvar og 3) uafhængigt kontrol-
lerende ansvar. For SKAT kan det for eksempel illustreres som nedenståen-
de model i Figur 18.
Figur 18. Model for de tre forsvarslinjer
Principperne bag modellen er, at første forsvarslinje har det operationelle
ansvar for, at risici er identificeret, vurderet og afdækket. Det er her ejerska-
bet til de enkelte risici og kontroller i regnskabsaflæggelsesprocessen skal
være placeret.
Anden forsvarslinje er ansvarlig for, at første forsvarslinje har de nødvendige
metoder og værktøjer (politikker, instrukser mv.), og for at sikre, at kontroller-
ne bliver udført i form af monitorering, validering mv.
Direktør med ansvar for
§38 regnskab
1. forsvarslinje
Operations
- procesejere
- Systemejere
- Dataejere
2. forsvarslinje
Vejledning og monitorering
- Direktion
- Procesejere
- Risk & Compliance ansvarlig
- Departement (controlling)
- Regnskabschefer
3. forsvarslinje
Verifikation
- Skat s Interne Revision (SIR)
Risiko- og kontrol komite
- Departement
- Direktion
- SIR
- Repræsentanter fra 1., 2. og 3.
forsvarslinje
- Evt. Rigsrevision
Operationelt
målbillede
UKS Side 1466
U
K
S
34 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Det ledelsesmæssige ansvar for, at de første to forsvarslinjer fungerer som
forudsat, skal være placeret hos underdirektøren for Betaling og Regnskab.
Tredje forsvarslinje skal levere uafhængig validering af, at kontroller og moni-
torering er foretaget effektivt og i henhold til retningslinjerne. Denne forsvars-
linje vil være SIR, der organisatorisk er placeret i departementet.
Overvågningen og koordineringen på tværs foretages via en risiko- og kon-
trolkomite (der i det private kan sidestilles med en revisionskomite), hvor
formandskabet i SKATs tilfælde typisk vil være placeret på afdelingschefsni-
veau i departementet.
Modellen sikrer en klar definition af ansvar, ligesom den leverer en overord-
net ramme for arbejdet med etablering og drift af et kontrolmiljø og for arbej-
det med styring og identifikation af risici, jf. nedenfor.
Stærkt kontrolmiljø og stærk risikostyring
Det andet grundlæggende element i målbilledet er et stærkt kontrolmiljø og
en stærk risikostyring. Med udgangspunkt i principper for det gode kontrolmil-
jø (COSO-modellen) er der et antal fundamentale principper omkring det
generelle kontrolmiljø, risikovurdering, identifikation af kontroller, kommunika-
tion mv., der skal efterleves. I Bilag 2 er vedhæftet en benchmarking af
SKATs nuværende opgaveløsning i forhold til disse principper. Her ligger
også er kort introduktion til den såkaldte COSO-model. COSO-modellen ud-
stikker vejledende retningslinjer for, hvordan det interne kontrolmiljø skal
organiseres, og fokuserer på styring, rapportering og compliance.
De væsentligste principper for det gode kontrolmiljø og den stærke styring af
risici i COSO-modellen kan – udover de forhold, der jævnfør tidligere vedrø-
rer etablering af en entydig governancestruktur – sammenfattes i følgende
punkter:
 Der er etableret en overordnet risiko- og kontrolpolitik for organisationen,
der definerer principper for identifikation af risici, risikotolerance, risikore-
spons, håndtering af fejl, kontroller, rapporteringsstruktur, fælles risiko-
sprog mv. og adresserer principperne i det gode kontrolmiljø.
 Der er etableret en fælles opfattelse af, hvad der er væsentligt og ikke
væsentligt, herunder fastsættelse af konkrete beløbsstørrelser, jf. også
afsnit 4.2.
 Der er en klar forståelse af samtlige processer, der leder til § 38-
regnskabet, herunder af systemanvendelsen, jf. også afsnit 4.4.
 Der gennemføres løbende risikoanalyser af hele regnskabsprocessen
med henblik på at forstå, hvor fejl kan opstå.
 Alle kontroller er designet og implementeret på grundlag af risikoanalysen.
 Der er en proces for løbende at opdatere risikoanalysen i forbindelse med
ændringer i systemer, medarbejdersammensætning og lovgivning eller
andre relevante ændringer.
4.3.2. Hvad er situationen i dag?
Den nuværende governancestruktur
Betalings- og regnskabsområdet er i dag organisatorisk forankret hos under-
direktøren for Betaling og Regnskab. Delaktiviteter relateret til området er
placeret i forskellige driftsenheder primært defineret ud fra de systemer, der
betjenes i de enkelte driftsenheder.
På et overordnet niveau er rolle- og ansvarsfordelingen formuleret i regn-
skabs-, ministerie- og virksomhedsinstrukserne. På det niveau, hvor opga-
verne typisk udføres, er der dog kun i mindre omfang dokumentation heraf.
Kortlagt
As-is
UKS Side 1467
U
K
S
35 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
For mange af de opgaver, der udføres, er der ikke en dokumenteret praksis
for roller og ansvar. I stedet følges en praksis, hvor de fleste medarbejdere
kender deres egne arbejdsopgaver og udfører dem efter fast praksis.
I flere af systemerne (fx SAP-systemerne) håndteres roller og funktionsad-
skillelse reelt i systemerne. Her arbejdes der med roller, der tildeles de med-
arbejdere, der har et givet behov for at løse en opgave. Den løbende opdate-
ring af, at det til stadighed er de rigtige brugere, der har adgang til systemer-
ne, håndteres af Betaling og Regnskab via de relevante systemejere, der
giver og fjerner adgang. Det opleves, at der ofte ikke er etableret en tværgå-
ende overvågning af medarbejdernes rettigheder i diverse systemer. Dette
kan medføre, at den pågældende medarbejder tildeles rettigheder, der er i
konflikt med hinanden.
Af de ovenstående grunde eksisterer der ikke et synligt, overordnet ejerskab
til hele processen, og de enkelte delaktiviteter opleves ikke som en samlet
proces, men som enkeltstående aktiviteter, hvor grænseflader ikke er klart
defineret i form af ansvars- og dataoverdragelse. På samme måde er der
ikke defineret procesejere for de enkelte delprocesser. I stedet er der stort
fokus på systemejere.
Idet opgavevaretagelsen er organiseret efter systemer, og der kun er en me-
get begrænset procesforståelse i Betaling og Regnskab, har Deloitte iagtta-
get en uklarhed om håndteringen af snitfladeaktiviteter, når processerne skif-
ter systemunderstøttelse, herunder eksempler på manglende kontrol af data,
når de overføres til andre systemer. Som eksempel herpå er det konstateret,
at der ikke er etableret afstemninger mellem en række af SKATs væsentlige
fødesystemer, blandt andet i grænsefladen mellem eIndkomst og DR-
systemet.
Rettelse af transaktionsfejl er en ressourcemæssigt stor opgave for både
SKAT og Betaling og Regnskab. Der er i øjeblikket en række automatiske
kontroller, hvor den såkaldte kontrol af kontrollen skal varetages, ligesom der
er en række manuelle kontroller, der ligeledes skal overvåges. Det er ikke
entydigt defineret, hvem der har ansvaret for hvilke kontroller, og hvordan
dette ansvar skal varetages. Der er ikke et fuldkomment overblik over, hvor
effektive disse kontroller er, og hvor tit de bliver foretaget.
Det nuværende kontrolmiljø og den nuværende risikostyring
De nuværende processer og den etablerede organisering er fastlagt ud fra
en systemteknisk tilgang. Betaling og Regnskab beskriver, at der er en ten-
dens til silotænkning i de enkelte driftsenheder, så den enkelte driftsenhed
ikke nødvendigvis er klar over, hvordan data bliver brugt videre i systemet,
ligesom kvaliteten af disse data ikke altid bliver kontrolleret.
Deloitte har ligeledes konstateret, at fejl i transaktioner ofte skyldes overgan-
ge mellem de enkelte systemer. Fejl, der oftest kunne være forhindret eller
mindsket, hvis de rette kontrolmekanismer var sat op. Her defineres fejl som
tilretninger, der ligger udover klassiske transaktionelle uoverensstemmelser,
der må betragtes som uundgåelige.
Der eksisterer ikke et samlet overblik over regnskabs- og inddrivelsesproces-
serne. Ligeledes er der ikke foretaget dokumenterede risikoanalyser hverken
på et overordnet niveau for at vurdere, hvilke af processerne der indeholder
de største risici, eller i de enkelte processer for at identificere de operationelle
risici. Som en konsekvens heraf findes der ikke et samlet overblik over, hvor i
processerne de væsentligste risici eksisterer, og hvilke kontroller der er etab-
leret.
Der er derfor også adskillige eksempler på, at de etablerede kontroller udfø-
res af historiske årsager fremfor for at mitigere specifikke risici. Der er såle-
des hverken sikkerhed for, at alle væsentlige risici er adresseret, eller nogen
garanti for, at der ikke bruges kontrolressourcer på uvæsentlige risici.
UKS Side 1468
U
K
S
36 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
I forbindelse med afstemningerne mellem SAP38 og it-fødesystemerne fore-
tager Betaling og Regnskab en række meget komplicerede manuelle afstem-
ningsprocedurer. Disse procedurer foretages i øjeblikket i nogle komplicerede
regneark, som kun få medarbejdere har den nødvendige indsigt i. Afstemnin-
gerne er tidskrævende, og kompleksiteten gør SKAT afhængig af få medar-
bejdere. Risikoen for fejl er stor på grund af det store element af manuelle
rutiner.
I det store billede sker der forholdsvis få fejl i SKATs systemer, blandt andet
på grund af en høj grad af automatisering af mange transaktioner. På grund
af et højt transaktionsvolumen kan konsekvenserne af de fejl, der sker, til
gengæld være store for både SKAT og den enkelte borger og virksomhed.
Aktuelt bliver en stor del af SKATs ressourcer således brugt på fejlretning, og
der er således stort fokus i SKAT på at fjerne fejl. De enkelte driftsenheder i
Betaling og Regnskab arbejder alle individuelt på at mindske fejl i transaktio-
nerne, men der eksisterer ikke en samlet tilgang til fejl. Det er således ikke
entydigt, hvad en fejl er, hvor stor den økonomiske konsekvens for borgeren
og SKAT er, og hvor mange interne ressourcer der skal bruges på at rette
fejl.
Betalings- og regnskabskontoret har påbegyndt et arbejde med at skabe et
overblik over fejl. Dette er dog en mindre del af en række opgaver, driftsen-
heden har. Desuden er overblikket over fejl på nuværende tidspunkt svært at
opretholde, ligesom der har været størst fokus på antallet af fejl, og mindre
fokus på at vurdere og prioritere fejlenes konsekvenser i form af den mone-
tære værdi eller de organisatoriske omkostninger ved at rette fejlene. Det
organisatoriske og analytiske setup for fejlanalyse er derfor underudviklet i
Betaling og Regnskab.
En stor del af angivelserne fra både borgere og virksomheder er baseret på
tast-selv-oplysninger. Som udgangspunkt sker der kun i begrænset omfang
validering af de indtastede oplysninger i forbindelse med indtastningen. Man-
ge fejl opdages således kun på et aggregeret niveau, hvor kun de væsentlig-
ste afvigelser i forhold til tidligere perioder undersøges nærmere. Dette gør
sig for eksempel gældende i forbindelse med oplysninger indtastet i eInd-
komst og NTSE, hvor en række væsentlige fejl først er blevet opdaget i for-
bindelse med tilfældigt gennemførte kontroller.
Manglende tidlig datavalidering kan betyde, at kun meget væsentlige fejl
opdages, eller at fejlene opdages meget sent i processen, herunder at fejlene
alene opdages i forbindelse med ligning eller tilfældige kontroller.
4.3.3. Hvor er de væsentligste gaps?
Den gældende måde at arbejde på lever på en række områder ikke op til det
overordnede målbillede om en entydig governancestruktur og om et stærkt
kontrolmiljø og en effektiv risikostyring.
Ved at sammenligne de krav, målbilledet stiller, med den nuværende situati-
on har Deloitte identificeret følgende væsentlige gaps:
 Governancestrukturen omkring regnskabsprocessen er ikke stærk nok.
Det fremgår ikke, om dette ejerskab er indskrænket til eget direktørområ-
de eller tillige omfatter væsentlige regnskabsprocesser, der gennemføres
af et andet direktørområde. Processen er ejet på direktørniveau, men der
er ikke tydelig ansvarsdelegering til subprocesser, ligesom governance-
strukturen ikke understøtter væsentlige elementer i de tre forsvarslinjer.
 Der er ikke en tilstrækkelig klar allokering af roller og ansvar, herunder
med fokus på, hvem der ejer de forskellige processer, data og systemer.
 Der mangler et egentligt kontrolhierarki, der gør det muligt systematisk at
monitorere, at kontroller er udført effektivt og som forventet.
Gaps
UKS Side 1469
U
K
S
37 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Der mangler en systematisk risikoanalyse af den samlede proces og der-
med et grundlag for at validere, om SKAT udfører de rigtige kontroller. De
nuværende kontroller er således ikke resultatet af systematiske risikoana-
lyser og prioriteringer, men primært historisk betingede.
 Der mangler en overordnet risiko- og kontrolpolitik for SKAT og dermed et
værktøj eller grundlag for at definere risikotolerance og risikorespons og
for en fælles tilgang og et fælles sprog i forhold til diskussioner om risici.
 Der mangler i dag systematisk indsigt i kilderne til fejl (fx system, bruger,
proces og beregning).
 Der sker ikke systematisk kontrol og afstemning i forbindelse med over-
dragelse af data mellem systemer.
Hertil kommer en række konkrete gaps, der er identificeret som led i bench-
marking mod fundamentale principper for det gode kontrolmiljø. Der er nær-
mere redegjort for disse gaps i vedhæftede Bilag 2, og de indgår ligeledes i
grundlaget for nedenstående forslag.
4.3.4. Forslag om kontrolmiljø, risikobillede og fejl
På baggrund af ovenstående gapanalyse har Deloitte identificeret ni forslag,
der tilsammen vil sikre realiseringen af målbilledet. Forslagene er indbyrdes
tæt forbundne. Forslag 4.3.4.1 til 4.3.4.3 vedrører styrkelsen af governance-
strukturen, mens forslag 4.3.4.4 til 4.3.4.6 vedrører styrkelsen af kontrolmiljø-
et og arbejdet med risikostyring. Endelig vedrører forslag 4.3.4.7 og 4.3.4.8
datavalidering og afstemning.
4.3.4.1. Etablering af den grundlæggende governance-
struktur for regnskabsprocessen
Forslagets indhold
Den basale ansvars- og rollefordeling i forhold til udarbejdelse af § 38-
regnskabet skal fastlægges og gøres tydelig, og den bør opbygges i over-
ensstemmelse med modellen for de tre forsvarslinjer, jf. Figur 18 i afsnit
4.3.1.
Med udgangspunkt heri vil første forsvarslinje have ansvaret for den daglige
drift og for udførelse af kontrolaktiviteterne relateret til de enkelte processer
og aktiviteter.
Anden forsvarslinje er ansvarlig for strukturen omkring risikostyring, herunder
for design og implementering af metoder og værktøjer for risikostyring og
risikorapportering. Anden forsvarslinje skal sikre, at medarbejderne har de
nødvendige værktøjer og kompetencer til at afvikle de relevante kontrolaktivi-
teter, og ligeledes skal anden forsvarslinje løbende overvåge, at kontrolaktivi-
teterne udføres rettidigt, fuldstændigt og i overensstemmelse med den aftalte
kvalitet. Afvigelser skal løbende identificeres og rapporteres.
Den tredje forsvarslinje skal levere uafhængig vurdering og efterprøvning af
risikoaktiviteterne. Dette ansvar løftes i dag af SIR, hvilket også forventes at
være tilfældet fremover.
Det samlede ansvar for regnskabet, der omfatter alle aktiviteter i både første
og anden forsvarslinje, bør placeres som en del af ansvarsområdet for en
koncernregnskabschef, som det er tilfældet i dag, hvor ansvaret for regn-
skabsaflæggelsen ligger i direktørområdet.
Det anbefales, at en rolle som koncernregnskabschef formaliseres og foran-
kres synligt på underdirektørniveauet i Betaling og Regnskab. Opgaven er
allerede i dag forankret i Betaling og Regnskab, men på personalelederni-
veau og uden en formel rolle- og ansvarsbeskrivelse.
Løsninger
UKS Side 1470
U
K
S
38 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Ved at forankre rollen på underdirektørniveau og derudover klart definere
indholdet i denne rolle understøttes en klar og entydig governancestruktur for
regnskabsopgaven, både internt og eksternt.
Rollen som koncernregnskabschef skal indeholde en række specifikke an-
svarsområder, herunder det overordnede ansvar for alle aktiviteter og opga-
ver, der knytter sig til første og anden forsvarslinje, jf. tidligere:
 Ansvar for udarbejdelse af overordnet risiko- og kontrolpolitik, jf. forslag
4.3.4.4.
 Ansvar for løbende at have overblik over den samlede risikoprofil, det
samlede kontrolmiljø samt ejerskab til alle kontroller.
 Overordnet ansvar for gennemførelse og rapportering om resultaterne af
risikobaserede kontroller.
 Overordnet ansvar for identifikation, registrering og afhjælpning af fejl i
transaktioner og regnskabsgrundlag indenfor Betaling og Regnskab.
 Overordnet ansvar for fastlæggelse, dokumentation og monitorering af
den korrekte anvendelse af bogførings- og regnskabsprincipper og
-metoder.
 Overordnet ansvar for gennemførelse af regnskabsprocessen, herunder
årshjul, koordination af delregnskabsprocesser og overholdelse af aftalte
eksterne frister og krav.
 Ansvar for optimering og videreudvikling af den samlede regnskabspro-
ces.
 Ansvar for kontakt og samarbejde med Rigsrevisionen og SIR om regn-
skabsgrundlag og regnskabsaflæggelse.
 Overordnet ansvar for specifikation af krav til og sikring af datakvalitet til
varetagelse af transaktions- og regnskabsopgaver.
 Formandskabet for risiko- og kontrolkomite vedrørende regnskabsaflæg-
gelsen på § 38.
Yderligere skal det håndteres, hvordan koncernregnskabschefen sikrer kon-
trol af datafangst udenfor ansvarsområdet for Betaling og Regnskab.
Der skal etableres en risiko- og kontrolkomite med reference til koncernregn-
skabschefen. Medlemmer af denne komite bør omfatte en repræsentant fra
departementet på et vist ledelsesmæssigt niveau, koncernregnskabschef
samt repræsentanter fra første, anden og tredje forsvarslinje.
Formålet er at overvåge kontrolmiljøet og tilstrækkeligheden af politikker,
instrukser og værktøjer indenfor risikostyring. Formålet er endvidere at rådgi-
ve koncernregnskabschefen om risikostyringsaktiviteterne. Endvidere skal
komiteen løbende gennemgå rapportering om kontrolaktiviteter samt risiko-
analyser med henblik på at vejlede om tilstrækkeligheden af de foretagne
risikoanalyser og kontrolaktiviteter.
Det vil være koncernregnskabschefens ansvar at sikre, at der i alle underlig-
gende processer er adgang til de fornødne kompetencer og værktøjer til at
levere input til SKATs regnskab med den forventede kvalitet. Det omfatter
også at kommunikere forventninger til de involverede, opsætte metoder og
overordnede mål for SKATs regnskab og i sidste ende sikre, at kvaliteten af
det endelige regnskab løbende monitoreres og er i overensstemmelse med
definerede mål. Det er ligeledes koncernregnskabschefens ansvar at sikre, at
også underliggende processer til regnskabet, der ligger udenfor Betaling og
Regnskab, gennemføres.
UKS Side 1471
U
K
S
39 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Tilsvarende vil det være koncernregnskabschefens ansvar at sikre, at der
kontinuerligt er overblik over den samlede risikoprofil samt ejerskab til alle
kontroller.
De forventede gevinster
Forslagets gevinster kan ikke vurderes uafhængigt af de øvrige mere konkre-
te initiativer, der skal operationalisere governancemodellen og styrke kon-
trolmiljøet og arbejdet med risikostyringen, jf. nedenfor.
Forslaget er således en afgørende rammesættende forudsætning for opbyg-
ningen af det nødvendige kontrolmiljø og den nødvendige risikostyring, der
vil styrke kvaliteten i opgaveløsningen på betalings- og regnskabsområdet og
dermed betjeningen af de centrale aftagere af de tilhørende data.
I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget og konsekvenser-
ne af fejl i regnskaber og transaktioner, vil forslaget også være en forudsæt-
ning for indhøstning af effektiviseringsgevinster.
Det vurderes at have særskilt værdi at tydeliggøre indholdet af betalings- og
regnskabsopgaven med tilhørende beføjelser i en rolle som koncernregn-
skabschef, og at det overordnede ansvar for at løfte disse opgaver forankres
på formelt underdirektørniveauet.
Implementeringsaktiviteter
 Direktionen i SKAT formaliserer, at de tre forsvarslinjer er grundstenen i
SKATs kontrolmiljø.
 Betaling og Regnskab designer anden forsvarslinje, herunder de funktio-
ner, der skal være heri, deres ansvarsområder og roller.
 Betaling og Regnskab etablerer en risiko- og kontrolkomite for SKAT,
herunder kommissorium for komiteens arbejde.
 Direktionen i SKAT placerer det formelle ansvar for § 38-regnskabet hos
en koncernregnskabschef.
 Underdirektøren for Betaling og Regnskab og direktøren for Inddrivelse
skal udarbejde og endeligt godkende en rolle- og ansvarsprofil for kon-
cernregnskabschefen, herunder endeligt fastlægge de beføjelser, som rol-
len skal have i forhold til den øvrige del af SKAT.
 Direktionen i SKAT beslutter, at rollen som koncernregnskabschef vareta-
ges af underdirektøren for Betaling og Regnskab.
Økonomiske konsekvenser
 Et projekt til design af anden forsvarslinje omfatter et større udviklingsar-
bejde, hvorfor det vurderes, at der samlet er behov for 3.800 timer hertil.
 Anden forsvarslinje skønnes at skulle bemandes med fem dedikerede
årsværk til kontrol- og risikostyringsaktiviteter i et lavt scenarie og tolv de-
dikerede ressourcer i et højt scenarie. Omkostninger til bemanding og re-
kruttering fremgår af forslag 5.2.4.1 om opgørelse af behov for og rekrut-
tering af specialistkompetencer.
 Etablering af en rolle som koncernregnskabschef vurderes at omfatte
cirka 30 timer til at udarbejde og godkende rolle- og ansvarsprofil og cirka
400 timer til et arbejde med at afgrænse koncernregnskabschefens befø-
jelser og ansvarsområde i forhold til øvrige dele af SKAT.
 Risiko- og kontrolkomiteen består af fem medlemmer, der mødes for ek-
sempel seks gange årlig. Medlemmernes tidsforbrug og forberedelse af
komiteens arbejde vurderes at kræve 200 timer/år.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1472
U
K
S
40 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Da forslaget hovedsagelig skaber forudsætninger for at høste gevinster, er
der ikke medtaget særskilte potentialer i vurderingen af de økonomiske kon-
sekvenser af dette forslag.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Der vil være behov for at styrke bemandingen og kompetencerne til at vare-
tage kontrol- og risikostyringsopgaver, se forslag 5.2.4.1 for uddybning.
Anden forsvarslinje skal organisatorisk holdes adskilt fra den udførende del
af risikostyrings- og kontrolarbejdet i første forsvarslinje, der omvendt forud-
sættes at være en integreret del af kerneprocesserne i Betaling og Regn-
skab.
Etablering af en funktion som koncernregnskabschef understøtter en drejning
af det samlede ledelsesmæssige fokus i en mere strategisk og analytisk ret-
ning. Det vil ikke kun være på underdirektørniveau, men også på personale-
lederniveau, at ledelsesopgaven vil skulle tydeliggøres og omdefineres.
Det vil således være en forudsætning for at kunne varetage den overvejende
strategiske rolle som koncernregnskabschef, at der ikke samtidig er behov for
at allokere væsentlige dele af den samlede tidsanvendelse til operationelle
ledelsesopgaver. Disse vil derfor i højere grad end tidligere skulle varetages
på personalelederniveauet.
I forlængelse heraf og i lyset af at udviklingen på sigt vil indebære et behov
for færre medarbejdere til løsning af betalings- og regnskabsopgaven, vil det
være naturligt, at der som en del af den fremtidige organisationsmodel arbej-
des med at etablere indholdsmæssigt tungere og mere krævende personale-
lederstillinger.
4.3.4.2. Indhold og placering af proces-, system-, og data-
ejeransvar
Forslagets indhold
Med henblik på at operationalisere governancestrukturen skal ansvaret for
alle de processer og dataflows, der har betydning for betalings- og regn-
skabsopgaven, defineres og placeres. Dette gælder, uanset om disse pro-
cesser organisatorisk er hjemmehørende indenfor eller udenfor betalings- og
regnskabsområdet.
Aktiviteterne i betalings- og regnskabsområdet ligger således typisk i forlæn-
gelse af processer og aktiviteter andre steder i SKAT. Derfor vil den samlede
regnskabsproces organisatorisk være spredt på flere enheder end Betaling
og Regnskab.
Der bør i forbindelse med operationaliseringen af governancestrukturen ar-
bejdes med henholdsvis procesejerrollen, systemejerrollen og dataejerrollen.
På alle tre områder skal indholdet i rollen defineres på det generelle plan.
Herefter skal alle relevante processer, delprocesser, systemer og dataflows
kortlægges, og de respektive roller skal placeres entydigt for hver enkelt del-
element.
Procesejerrollen indeholder ansvaret for at sikre, at der ikke opstår fejl i in-
formationer i forbindelse med informationsbehandling indenfor egen proces.
Det indgår her at foretage en løbende risikovurdering af processen for at
kende til de områder, hvor fejl kan opstå, og sørge for at designe og drive
effektive kontroller til mitigering af risici. Der er ligeledes ansvar for at rappor-
tere eventuelle fejl til regnskabsprocessens ejer, ligesom det skal sikres, at
eventuelle ændringer i processen er kommunikeret, herunder med en vurde-
ring af konsekvens for egen del af processen.
Procesejere er ansvarlige for, at de opgaver, som medarbejdere skal udføre
indenfor den enkelte proces, er udført i overensstemmelse med opsatte mål
Løsninger
UKS Side 1473
U
K
S
41 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
og retningslinjer. Herunder har de ansvar for at sikre, at metoder og værktø-
jer er til stede, at medarbejderne har de fornødne kompetencer, og at de
aftalte aktiviteter og kontroller er udført inden afgivelse af information/data til
andre funktioner.
Det er vigtigt, at der etableres en klar definition af processen, herunder start-
og sluttidspunkter. Processen skal ikke defineres i tilknytning til enkeltsyste-
mer eller enkeltskattearter, men i forhold til de aktiviteter, der foregår (fx ind-
betalinger).
Systemejerrollen indebærer et samlet ansvar for en applikation, herunder det
økonomiske ansvar, det juridiske ansvar, ansvar for, at der ikke er fejl i sy-
stemet, ansvar for vedligehold af systemet, ansvar for, at systemet drives på
en effektiv og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, og ansvar for, at det un-
derstøtter organisationen og forretningsgange. Der kan være tilfælde, hvor
det er hensigtsmæssigt, at procesejerrollen og systemejerrollen varetages
samme sted. I de situationer, hvor flere subprocesser anvender samme it-
systemer, er det dog nødvendigt at udpege én systemejer.
Dataejerrollen indebærer at varetage ejerskabet til de enkelte data og der-
med ansvaret for datakvalitet, terminologi, definition, fortrolighed, integritet og
tilgængelighed. Dataejerskabet er typisk placeret der, hvor data primært skal
anvendes. Data kan ejes af andre, selvom de anvendes til udarbejdelse af
regnskab. Dataejer vil have ansvar for risikovurdering af de specifikke data,
adgangsrettigheder til data samt løbende at sikre, at data er behandlet for-
svarligt.
Det er vurderingen, at der i SKAT i dag eksisterer et relativt veldefineret sy-
stemejerskab for eksempel illustreret ved den måde, hvorpå Betaling og
Regnskab i dag organisatorisk er bygget op omkring systemer. I turnusanaly-
sen af BI- og analyseområdet vurderes det samtidig, at der i dag ikke eksiste-
rer et klart og velfungerende ansvar for data, og det anbefales, at SKAT in-
troducerer en dataejerskabsmodel. Procesejerskab i form af forretningspro-
cesejerskab er for nylig blevet revitaliseret i SKAT i forbindelse med projekt
”God Processtyring”.
I relation til dette forslag er det klart, at der er store overlap, og at den defini-
tion og forankring af proces-, system- og dataejerskabsrollen, der skal ske i
relation til transaktions- og regnskabsopgaven, vil skulle ligge tæt op ad – om
ikke indenfor rammerne af – det arbejde, der pågår i resten af SKAT med at
fastlægge især proces- og dataejerskab.
Det er således en forudsætning, at implementeringen af forslaget om at fast-
lægge indhold og placering af proces-, system- og dataejerskab i relation til
regnskabsopgaven koordineres tæt med anbefalinger fra det igangværende
projekt ”God Processtyring” og turnusanalysen af BI- og analyseområdet.
Forslaget præsenteres dog i sammenhæng med denne turnusanalyse, da
det er en væsentlig forudsætning for flere af analysens forslag.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da større entydighed i governan-
cestrukturen vil reducere eller fjerne gråzoner i rolle- og ansvarsfordelingen,
der traditionelt ellers kan være en væsentlig kilde til fejl og udeladelser.
Forslaget vil for det andet styrke anvendeligheden af data, da data bliver
mere korrekte, tilgængelige og sporbare, hvilket er en fordel i anvendelsen af
data, men også når eventuelle afvigelser i forhold til det forventede skal spo-
res og dokumenteres.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da en
entydig rolle- og ansvarsfordeling vil gøre det muligt at identificere både dob-
beltfunktioner og muligheder for synergi. Endelig vil en reduktion af fejlkilder,
UKS Side 1474
U
K
S
42 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
der skyldes uklarheder i rolle- og ansvarsfordelingen, kunne reducere beho-
vet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Implementeringsaktiviteter
 Kortlægning af alle processer (baseret på skattearter), systemanvendelse
samt dataflows relateret til udarbejdelse af SKATs regnskab (er som led i
denne analyse foretaget for udvalgte skattearter).
 Betaling og Regnskab identificerer subprocesser og grænseflader (bør
tage udgangspunkt i workshop med henblik på at sikre fælles forståelse
og optimale snitflader).
 Betaling og Regnskab fastlægger det generelle indhold i systemejer-,
dataejer- og procesejerrollen i relation til regnskabsopgaven.
 Betaling og Regnskab fastlægger procesejerskab for de enkelte under-
processer (kræver workshop med relevante interessenter i Betaling og
Regnskab).
 I samarbejde med IT fastlægger/bekræfter Betaling og Regnskab system-
ejerskabet til alle relevante it-systemer (kræver workshop med relevant in-
teressenter i SKAT).
 Betaling og Regnskab fastlægger/bekræfter dataejerskabet til alle data
(kræver workshop med relevante interessenter i SKAT).
 I samarbejde med HR gennemfører Betaling og Regnskab oplæring og
træning af medarbejdere med henblik på klart at forstå de enkelte proces-,
data- og systemejeres ansvar og grænseflader.
 Betaling og Regnskab etablerer serviceaftaler med IT om deres ansvar i
forhold til it-systemer.
 SKAT etablerer retningslinjer for kommunikation mellem proces-, data-, og
systemejer i forbindelse med problemer, herunder fokus på, hvordan der
kommunikeres og til hvem, og hvordan eventuelle konflikter løses.
Økonomiske konsekvenser
 Projekt til placering af system-, data- og procesejerskab vurderes at kræ-
ve en projektleder, der driver projektet fuldtid i cirka 8 måneder, svarende
til 1.200 timer.
 Workshops med og bidrag fra interessenter i organisationen svarende til
cirka 1.100 timer både i og udenfor Betaling og Regnskab.
 Oplærings- og træningsaktiviteter over en kortere periode med et større
antal medarbejdere (relevante proces-, system- og dataejere) i Betaling
og Regnskab, IT, BI, Kundeservice, Inddrivelse og Økonomi svarende til
cirka 960 timer.
 Etablering af serviceaftaler med systemejere (ikke estimeret).
Placeres implementeringen af dette forslag i et andet spor, fx projekt ”God
Processtyring”, eller som en del af implementeringen af forslag i turnusanaly-
sen af BI og Analyse, tilpasses de økonomiske konsekvenser tilsvarende.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
 Forslaget kræver organisatoriske kompetencer til at arbejde rollebaseret
og procesorienteret på tværs af organisatoriske grænser, jf. afsnit 5.3.
 Der er behov for etablering af en organisation, der internt i Betaling og
Regnskab understøtter et sammenhængende procesejerskab, det vil sige
en procesopdelt organisering, jf. afsnit 5.3.
 Forslaget er endvidere afhængigt af, at der etableres en governancestruk-
tur, der understøtter effektiv varetagelse af proces- og dataejerroller på
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1475
U
K
S
43 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
tværs af de organisatoriske grænser i SKAT. I den forbindelse er der store
afhængigheder til det igangværende projekt ”God Processtyring” og tur-
nusanalysen af BI- og analyseområdet, hvorfor der kræves tæt koordina-
tion.
4.3.4.3. Model for samarbejdet med dataejere
Forslagets indhold
Ansvaret for den samlede regnskabsproces er placeret hos koncernregn-
skabschefen, der dermed har ansvaret for de til regnskabsaflæggelsen hø-
rende processer og arbejdsgange, jf. forslag 4.3.4.1. Ansvaret for kvaliteten
af de endelige regnskabsdata er dermed ligeledes placeret hos koncernregn-
skabschefen.
Da regnskabsprocessen imidlertid er afhængig af systemer, data og proces-
ser på tværs af hele forretningen, er det nødvendigt at definere, hvordan
samarbejdet mellem rollen som ejer af regnskabsprocessen og rollen som
ejer af de data, der er en nødvendig forudsætning for regnskabsprocessen,
skal organiseres.
Modellen skal sikre, at koncernregnskabschefen som ejer af regnskabspro-
cessen kan stille krav til de relevante data-, proces- og systemejere om kvali-
teten af de data, der skal indgå i regnskabsprocessen.
I dag løser Betaling og Regnskab blandt andet opståede problemer via egne
systemudviklingsprojekter, der kompenserer for de kvalitetsproblemer, der er
i forhold til regnskabsprocessen med data fra kildesystemerne. Denne løs-
ningsmodel indgår ikke i det fremadrettede målbillede, hvor problemerne så
vidt muligt skal løses ved kilden. Det vil sige, at IT og de enkelte datafangst-
kontorer udenfor Betaling og Regnskab har ansvaret herfor. Fordelen herved
er, at Betaling og Regnskab kan koncentrere sig om regnskabs- og transakti-
onsopgaven.
Normalt vil efterlevelsen af de krav om datakvalitet, der er nødvendige i for-
hold til regnskabsprocessen, kræve tilretninger i de enkelte produktionssy-
stemer i forretningen, hvis primære formål ikke er at levere data til regn-
skabsaflæggelsen. I givet fald vil samarbejdet om at sikre den nødvendige
datakvalitet til brug for regnskabsprocessen involvere potentielt mange data-
og systemejere i SKATs øvrige organisation.
I udviklingen af en model for samarbejde med dataejer bør det – som led i
arbejdet med at opbygge en model for dataejerskab og datagovernance (eller
Enterprise Information Model) – undersøges, hvordan BI og Analyse kan
understøtte Betaling og Regnskabs arbejde med at sikre den nødvendige
datakvalitet til brug for regnskabsopgaven.
Forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. For det første vil det bidrage til at
skabe den ønskede klarhed i den samlede governancestruktur omkring sam-
spillet mellem procesejerskab og dataejerskab i relation til regnskabsproces-
sen. Den forventede forbedring af datakvaliteten vil styrke kvaliteten både af
transaktionsopgaven (hvis der sker systemtilretninger i kildesystemerne) og i
regnskabsaflæggelsen og vil som sådan også styrke anvendeligheden af de
resulterende regnskabsdata for brugerne heraf.
Der vil endvidere kunne hentes betydelige effektiviseringsgevinster i Betaling
og Regnskab, da behovet for ressourcer til manuel og maskinel retning af fejl
reduceres betydeligt, hvis system- og dataejere kan imødekomme de stillede
krav.
Løsninger
UKS Side 1476
U
K
S
44 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Implementeringsaktiviteter
 Som ejer af regnskabsprocessen skal Betaling og Regnskab udarbejde
klare krav til kvaliteten af de data, der skal indgå i regnskabsprocessen.
 Betaling og Regnskab skal etablere en samlet oversigt over alle relevante
system-, proces- og dataejere i relation til regnskabsprocessen.
 Eventuelt i tilknytning til turnusanalyserne af BI og Analyse og IT skal det
afklares, om kravene til kvaliteten af data bedst opfyldes via data- og sy-
stemejerne (gennem tilpasninger i kildesystemerne), eller om det mere
hensigtsmæssigt kan foregå gennem en samling af arbejdet med at sikre
datakvalitet i tilknytning til etableringen af en samlet datamodel i BI og
Analyse.
 Hvis kravene skal stilles til en distribueret kreds af data- og systemejere,
skal koncernregnskabschefen sikre, at dette gøres med et tilhørende krav
om at fremlægge en plan for, hvordan disse forventer at kunne leve op til
de stillede krav.
 Hvis kravene i stedet skal opfyldes i regi af BI og Analyse, skal der etable-
res en samarbejdsorganisation til formålet.
Økonomiske konsekvenser
Til udvikling af en model for samarbejdet med dataejere afsættes:
 600 timer til projektledelse.
 480 timer til afklaring af snitflader og ejerskab med interessenter.
 440 timer til etablering af samarbejdsorganisation.
Det vurderes, at forslaget i drift kræver cirka 1.840 timer til det løbende sam-
arbejde med dataejere og BI og Analyse og til understøttelse af koncern-
regnskabschefen.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
 Der skal opbygges kompetencer i Betaling og Regnskab til at formulere
og dokumentere krav til datakvalitet og til at følge op på, at kravene også
er opfyldt.
 Der skal etableres en model for det løbende samarbejde mellem koncern-
regnskabschefen og data- og systemejere eller mellem koncernregn-
skabschefen og chefen for BI og Analyse. På nuværende tidspunkt hæl-
der SKAT til en løsning, hvor ansvaret i høj grad forbliver hos Betaling og
Regnskab.
 Samarbejdet om at sikre den nødvendige datakvalitet til brug for regn-
skabsprocessen involverer potentielt mange data- og systemejere i
SKATs øvrige organisation. Hvis ikke der tages en samlet beslutning om
at prioritere indsatsen, er der stor risiko for, at Betaling og Regnskab –
som tidligere – ikke kan trænge igennem den generelle prioritering af it-
udvikling og it-drift med enkeltinitiativer. Det er derfor Deloittes anbefaling,
at Betaling og Regnskab får mulighed for at samle initiativer i et program
eller en pulje, der prioriteres samlet for at sikre tilstrækkelig vægt overfor
data- og systemejere udenfor Betaling og Regnskab, jf. også kritiske for-
udsætninger i afsnit 7.3.4.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1477
U
K
S
45 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
4.3.4.4. Etablering af en overordnet risiko- og kontrolpolitik
Forslagets indhold
Der bør etableres en overordnet risiko- og kontrolpolitik for Betaling og Regn-
skab, der definerer principper for identifikation af risici, risikotolerance, risiko-
respons, kontrolaktiviteter, rapporteringsstruktur mv. og kommunikerer formå-
let med risikostyring, ambition, ejerskab og værktøjer i relation til regnskabs-
opgaven.
En overordnet risiko- og kontrolpolitik skal sikre, at der skabes en fælles
ramme for arbejdet med risici og kontroller, herunder definition af objektive
kriterier for kategorisering af risici. Arbejdet med forslaget skal passes ind i
den ramme for risikoledelse, der er en integreret del af SKATs styringsmodel.
En effektiv risiko- og kontrolpolitik sætter rammerne for det gode kontrolmiljø,
jf. COSO, der blev introduceret ovenfor, og skal som minimum indeholde:
 Definition af risiko.
 Metode for systematisk og objektiv vurdering af risici.
 Risikotolerance.
 Roller og ansvar, herunder overordnet ejerskab af risikostyring.
 Risikoidentifikation.
 Kontrolaktiviteter.
 Infrastruktur, herunder fælles metoder og værktøjer til overvågning og
rapportering af risici og kontrolaktiviteter.
 Retningslinjer for kommunikation, blandt andet til sikring af, at information
om risici er fuldstændig transparent og tilgængelig, og at der er klare og
effektive rapporteringsmetoder til kommunikation af de risici, der materia-
liserer sig.
Risiko- og kontrolpolitikken skal kommunikeres i Betaling og Regnskab og
bredere i de dele af SKAT, der har berøring med regnskabsopgaven. Det er i
den forbindelse væsentligt, at risiko- og kontrolpolitikken bliver understøttet af
en række operationelle vejledninger i, hvordan politikken i praksis skal im-
plementeres og drives. Dette skal understøttes gennem yderligere oplæring
af direkte berørte medarbejdere med henblik på at håndtere de tildelte opga-
ver og det tilhørende ansvar.
Det bør overvejes, om risiko- og kontrolpolitikken også på lang sigt alene skal
omfatte betalings- og regnskabsområdet, eller om den skal udvides til at om-
fatte alle/flere af SKATs aktiviteter.
De forventede gevinster
Forslagets gevinster kan ikke vurderes uafhængigt af de øvrige mere konkre-
te initiativer, der skal operationalisere og styrke kontrolmiljøet og arbejdet
med risikostyringen, jf. nedenfor. Forslaget er således en afgørende forud-
sætning for opbygningen af det nødvendige kontrolmiljø og den nødvendige
risikostyring. I takt med at kontroller og risikostyring reducerer omfanget og
konsekvenserne af fejl i regnskaber og transaktioner, vil forslaget også være
en forudsætning for at høste effektiviseringsgevinster.
Implementeringsaktiviteter
 Med henblik på at definere risici og fastlægge risikoappetit for Betaling og
Regnskab afholdes ledelsesworkshop med deltagelse af relevante dele af
SKATs ledelse, koncernregnskabschefen og departementet.
 Der udarbejdes forslag til risiko- og kontrolpolitik for Betaling og Regn-
skab.
Løsninger
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1478
U
K
S
46 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Der gennemføres en drøftelse af risiko- og kontrolpolitik med interessen-
ter i SKAT og departementet.
 Der udarbejdes en matrix, hvor det nuværende setup omkring controlling i
SKAT integreres.
 Risiko- og kontrolpolitik vedtages.
 Risiko- og kontrolpolitik kommunikeres til berørte enheder/medarbejdere i
SKATs organisation.
 Der etableres sammenhæng til den interne kvalitetssikring og kontrol-
punkter heri.
 Der udarbejdes underliggende operationelle vejledninger til brug for im-
plementering af risiko- og kontrolpolitikken i Betaling og Regnskab.
 Der gennemføres træning af implicerede medarbejdere.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at udviklingen af en risiko- og kontrolpolitik med tilhørende
vejledninger kan gennemføres som et mindre projekt i Betaling og Regnskab
med inddragelse af relevante interessenter over en periode på 2-3 måneder.
Til udvikling skønner Deloitte, at der er behov for:
 1.000 timer til projektledelse og bidragsydere.
 250 timer til gennemførelse af workshops med interessenter.
Dertil kommer de ændringer, herunder eventuel systemtilpasning, der måtte
være nødvendige i relation til den eksisterende interne kvalitetssikring og
tilhørende kontroller heri. Implementeringen skønnes at omfatte:
 330 timer til gennemgang og tilpasning af eksisterende kontroller.
 Eventuel systemtilpasning (ikke estimeret).
 500 timer til træning af og kommunikation til relevante medarbejdere.
 250 timer til at gennemføre risikoworkshops i de nye enheder.
Forslaget vurderes at kræve 120 timer/år i drift.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Ejerskabet til risiko- og kontrolpolitikken skal organisatorisk placeres som en
del af anden forsvarslinje, det vil sige organisatorisk adskilt fra de enheder,
der direkte arbejder med data og med at gennemføre kontrollerne.
Der kan være behov for systemmæssige tilpasninger, hvis dele af risiko- og
kontrolpolitikken skal implementeres i den interne kvalitetssikring.
4.3.4.5. Løbende risikoanalyse
Forslagets indhold
Der skal foretages en tværgående analyse af regnskabsprocesserne for at
vurdere risikoen for, at fejl opstår. Analysen skal udpege, hvor fejl kan opstå,
dokumentere karakteren af disse potentielle fejl og kvantificere sandsynlig-
hed og konsekvens af disse fejl.
Der skal desuden fastlægges en proces, der både løbende og i forbindelse
med større ændringer (fx systemændringer, lovændringer og omorganise-
ring) sikrer, at der sker en opdatering af de foretagne risikoanalyser og en
vurdering af konsekvenserne heraf i forhold til kontrolaktiviteterne. Det er
vigtigt, at procesejerne selv initierer en sådan gennemgang, når der er et
diskret behov herfor, men at der ligeledes er kommunikation herom til den
regnskabsansvarlige.
Løsninger
UKS Side 1479
U
K
S
47 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Principperne for opdatering af risikoanalysen skal være indeholdt i risiko- og
kontrolpolitikken.
En opdateret oversigt over risici og kontroller bør være beskrevet i en samlet
risiko- og kontrolmatrix, der beskriver selve kontrolaktiviteterne, deres hyp-
pighed, ejerskab til aktiviteterne, dokumentation osv.
De forventede gevinster
Forslaget vil for det første styrke kvaliteten af betalings- og regnskabsopga-
ven, da der skabes et sammenhængende grundlag for at dimensionere og
strukturere kontrolindsatsen. Dette vil reducere risikoen for fejl og forbedre
datakvaliteten.
I forlængelse heraf vil forslaget for det andet styrke anvendeligheden af data
og reducere mulige kilder til afvigelser fra det forventede.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da
kontrolindsatsen i sig selv vil blive mere effektiv, fordi kontrollerne målrettes
de områder, hvor risici er størst. Endvidere vil den forbedrede kontrol og risi-
kostyring reducere behovet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Implementeringsaktiviteter
 SKAT og departementet gennemfører – gerne i samarbejde med Rigsre-
visionen – en tværgående risikoanalyse af betalings- og regnskabsområ-
det, der afdækker de væsentligste risici og deres størrelsesorden.
 I forbindelse med denne analyse udarbejder Betaling og Regnskab et
format til rapportering og formidling af risikobilledet (risiko- og kontrolma-
trix), der kan indgå i det nuværende ledelsestilsyn.
 Betaling og Regnskab kommunikerer resultaterne af risikoanalysen.
 Betaling og Regnskab gennemgår og tilretter kontroller og kontrolmiljø i
lyset af resultaterne af risikoanalysen.
 Betaling og Regnskab udformer og implementerer en proces for proces-
ejeres fremadrettede løbende risikovurdering af konsekvensen af ændrin-
ger.
Økonomiske konsekvenser
Den tværgående risikoanalyse og tilhørende rapporteringsformat skønnes at
kunne gennemføres over en periode på 2-3 måneder afhængigt af behovet
for at inddrage de eksterne interessenter.
Udvikling:
 Der er lagt op til at foretage en tværgående risikoanalyse i forbindelse
med et projekt om tilrettelæggelsen af Skatteministeriets revisionsopga-
ver. Der er afsat cirka 300 timer hertil.
 Dertil kommer behovet for en projektleder i Betaling og Regnskab til ud-
vikling af risiko- og kontrolmatrix og tilhørende processer svarende til 340
timer.
Implementering:
 300 timer til gennemgang og tilretning af kontrolmiljø.
 410 timer til træning, kommunikation og præsentation af resultater.
Når formater mv. først er etableret, vurderes det, at den løbende risikoanaly-
se kan gennemføres på omkring 500 timer om året.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1480
U
K
S
48 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
 Der skal tilføres kompetencer, som SKAT ikke har i dag, til at foretage den
initiale og løbende risikovurdering, jf. forslag 5.2.4.1.
 Der skal ske en organisatorisk forankring af det samlede risikobillede i
Betaling og Regnskab, hvilket hensigtsmæssigt kan gøres i tilknytning til
placeringen af det operative ansvar for anden forsvarslinje.
4.3.4.6. Monitorerings- og rapporteringsstruktur
Forslagets indhold
Et væsentligt element i en effektiv risikostyring er monitorering af de interne
kontroller med henblik på sikring af, at de udføres i henhold til planen.
En stor del af denne monitorering kan foregå internt ved procesejere (self
assessment) og i form af godkendelser og kontroller fra koncernregnskabs-
chefen. Én organisatorisk enhed bør have det samlede ansvar for at sikre, at
alle interne kontroller er udført i henhold til kontrolprogrammet. Det vil være
logisk at placere dette ansvar centralt sammen med ansvaret for regnskabs-
udarbejdelsen.
I lighed med principperne for de tre forsvarslinjer omtalt tidligere i denne rap-
port, bør det overvejes at flytte nuværende kontrolaktiviteter fra første til an-
den forsvarslinje.
Det må forventes, at SIR fremover i højere grad vil kunne benytte en system-
revisionsmæssig tilgang til revisionen og i højere grad vil kunne basere sin
revision på et stærkt kontrolmiljø.
Forslaget vil ligeledes medføre, at SIR også i højere grad vil skulle bidrage
med konkrete anbefalinger til styring af risici, herunder anbefalinger til kon-
troller, der enten skal designes, ikke er godt nok implementeret eller ikke
fungerer effektivt.
Der bør ligeledes etableres en rapporteringsstruktur, der sikrer, at bekræftel-
se af kontrollers udførelse kommunikeres, ligesom eventuelle afvigelser hur-
tigt og effektivt skal kommunikeres til relevante personer/enheder. I den for-
bindelse bør det overvejes at etablere et dashboard over risici og kontroller,
der løbende kan give et ledelsesmæssigt overblik over, hvor velfungerende
regnskabsprocessen er.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da der skabes sikkerhed for, at den
planlagte kontrolindsats og risikostyring også bliver gennemført. Dette vil
reducere risikoen for fejl og forbedre datakvaliteten.
Forslaget vil i forlængelse heraf for det andet styrke anvendeligheden af data
og reducere mulige kilder til afvigelser fra det forventede.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, da
kontrolindsatsen kun er effektiv, hvis der skabes sikkerhed for, at planerne
bliver fulgt, og der bliver fulgt op på resultaterne. Endvidere vil den forbedre-
de kontrol og risikostyring reducere behovet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Implementeringsaktiviteter
 Med udgangspunkt i en risiko- og kontrolmatrix skal Betaling og Regnskab
fastsætte ejerskab til den enkelte kontrol.
 Betaling og Regnskab skal udarbejde en standard for kvittering for udfø-
relse af kontrollen med tilhørende retningslinjer. Kvittering bør omfatte bå-
de udfører og kontrollant.
Løsninger
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1481
U
K
S
49 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Betaling og Regnskab skal implementere anden forsvarslinjes opgaver i
relation til monitorering, herunder gennemføre fornøden træning/oplæring
og udarbejdelse af instrukser for arbejdet.
 SIR bør vurdere muligheden for at øge omfanget af systemrevision med
udgangspunkt i et styrket kontrolmiljø. Dette skal indarbejdes i fremtidige
revisionsplaner.
 Betaling og Regnskab skal etablere rapportering af kontroludførelsen og
eventuelle afvigelser, herunder ledelsescockpit.
Økonomiske konsekvenser
Etablering af en monitorerings- og rapporteringsstruktur skønnes at kunne
gennemføres over en periode på to måneder i umiddelbar forlængelse af de
øvrige forslag til etablering af risikoanalyse.
Udvikling:
 500 timer til etablering af proces for monitorering og rapportering.
Implementering:
 520 timer til etablering af anden forsvarslinjes monitoreringsopgave, her-
under udarbejdelse af instrukser og træning.
 380 timer til etablering af rapportering og ledelsescockpit.
Når formater mv. først er etableret, vurderes det, at monitorering og rapporte-
ring kan drives ud af anden forsvarslinje svarende til 900 timer/år.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Betaling og Regnskab har i dag ikke kompetencer, der kan udføre opgaven
med at etablere og drive en monitoreringsmodel. Disse kompetencer skal
derfor opbygges eller tilføres.
Ansvaret for monitoreringen og for anden forsvarslinje er som tidligere nævnt
en del af ansvaret hos koncernregnskabschefen, men skal internt i Betaling
og Regnskab organisatorisk holdes adskilt fra udførelsen af selve betalings-
og regnskabsopgaven.
4.3.4.7. Kontroller af kvalitet i dataflow
Forslagets indhold
Der skal etableres retningslinjer for kontrol af data i forbindelse med overdra-
gelse mellem systemer, så der altid foretages kontrol af fuldstændighed og
validitet i forbindelse med overdragelse af data.
I den sammenhæng anbefales det, at kontrol altid foretages af datamodtager
i form af afstemning mellem afgivende og modtagende system. Det er data-
ejers ansvar at sikre, at kontrollen er implementeret og løbende finder sted
for alle dataoverførsler.
Det er koncernregnskabschefens overordnede ansvar at sikre, at alle proces-
og dataejere er bekendt med disse krav gennem udstedelse af instrukser
samt træning af relevante medarbejdere.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da risikoen for fejl bliver reduceret,
og kvaliteten af data hermed øges. Dette vil – naturligt – også medføre, at
data bliver mere anvendelige.
Forslaget vil for det andet bidrage til at effektivisere opgaveløsningen, i det
omfang en række tidskrævende manuelle afstemninger bliver elimineret.
Løsninger
UKS Side 1482
U
K
S
50 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Hertil kommer effekten på behovet for ressourcer til retning af fejl af, at risi-
koen for fejl bliver reduceret.
Implementeringsaktiviteter
 Identifikation af samtlige grænseflader mellem systemer, jf. ovenfor (er
foretaget som led i denne turnusanalyse).
 Betaling og Regnskab foretager en vurdering af risici for fejl i forbindelse
med overdragelse af data mellem systemer.
 Sammen med BI og Analyse udarbejder Betaling og Regnskab generelle
retningslinjer for kontrol af dataoverdragelse mellem systemer med hen-
blik på at fastsætte principper for en ensartet metodik (der er forskel på
systemer, hvorfor nogle afstemninger kan foretages på transaktionsni-
veau, mens andre skal foretages på leveranceniveau).
 Betaling og Regnskab foretager en vurdering af eksisterende kontroller for
at sikre fuldstændighed og nøjagtighed af dataoverførsler.
 For manuelle kontroller identificerer Betaling og Regnskab alternative
metoder for afstemning/kontrol af data, der i større grad er baseret på au-
tomatiske rutiner (baseret på cost-benefit-analyse).
 Betaling og Regnskab implementerer automatiske afstemningsrutiner,
hvor relevant, jf. også forslag 4.4.4.3.
 I det omfang manuelle afstemninger fortsat er nødvendige, udarbejder
Betaling og Regnskab værktøj/metode/skabelon til brug for afstemning,
der sikrer en ensartet og effektiv afstemningsmetode.
 Betaling og Regnskab gennemfører eventuel træning af medarbejdere i
nye kontroller/afstemninger.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kræver:
 600 timer til udvikling af forslag til ikke-manuelle afstemningsrutiner.
 1.000 timer til implementering af metode og nye rutiner.
Eventuelle systemtilretninger er ikke estimeret.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Der vil være behov for et betydeligt tværgående systemkendskab for at kun-
ne foretage den nødvendige afdækning af behovet for kontroller og for at
kunne vurdere risiko for og konsekvens af mulige fejl.
Medarbejdere vil eventuelt skulle oplæres i nye overvågningsrutiner.
4.3.4.8. Fremrykket validering af tast-selv-informationer i
fødesystemer
Forslagets indhold
En stor del af angivelserne fra både borgere og virksomheder er baseret på
tast-selv-oplysninger. Implementering af logiske kontroller (fx sammenligning
med tidligere indberetninger) vil kunne reducere den tid, der efterfølgende
anvendes på fejlretning, ligesom det vil kunne nedbringe antallet af fejl, der
slipper igennem og skal håndteres i forbindelse med aflæggelsen af regn-
skabet.
Der bør indføres en løbende, transaktionsnær validering eller kontrol af for-
dringer/tilsvar for lønsumsafgift, moms, selskabsskat, kulbrinteafgift, punktaf-
gifter, el-, gas- og kulafgift samt pensionsafkastsskat.
Løsninger
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1483
U
K
S
51 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Valideringen består i det angivne beløb (for eksempel en beregnet afgift på
baggrund af kulbrinteudledning eller en angivet lønsumsafgift) sammenholdt
med relevante parametre som for eksempel sidste års beløb, beløbet hos
sammenlignelige virksomheder, beløbets udvikling gennem et antal år eller
en andel af andre angivne beløb. Formålet er at sikre, at det skyldige beløb
på debitoren er retvisende ved angivelse, og at regnskabets balanceside
afspejler en underbygget forventning om regnskabets bevægelser.
Valideringen foregår online og i realtid, det vil sige i forbindelse med indtast-
ning i TastSelv. Valideringen foregår i forhold til eksisterende informationer
om debitoren og i forhold til en række logiske kontroller (fx sumkontroller,
feltvalidering i forhold til negative/positive beløb, numeriske felter eller form-
krav).
Resultatet af en fremrykket validering vil være, enten at der kommer et pop-
op-vindue (typisk ved store afvigelser i forhold til tidligere angivelser eller ved
afvigelser i forhold til normale angivelser) med en advarsel i forbindelse med
indtastning, der direkte kan accepteres af brugeren, eller at indtastning ikke
tillades, fordi formatet af de angivne informationer ikke svarer til feltvaliderin-
gen.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Det vil for det første styrke kvali-
teten af betalings- og regnskabsopgaven, da det vil bidrage til at sikre en
højere kvalitet i det samlede dataflow.
Forslaget vil i forlængelse heraf for det andet styrke anvendeligheden af data
og reducere mulige kilder til afvigelser fra det forventede.
For det tredje vil forslaget bidrage til at effektivisere opgaveløsningen ved at
fjerne fejl tidligt i regnskabsprocessen og dermed behovet for ressourcer til at
afhjælpe fejl senere.
Implementeringsaktiviteter
 Betaling og Regnskab skal identificere relevante valideringsparametre for
debitorposterne for hver af de nævnte skattearter. Dette bør tænkes
sammen med mulighederne i forhold til Én Skattekonto, der kører efter
saldoprincippet.
 Betaling og Regnskab skal fastsætte relevante tolerancegrænser for afvi-
gelsesvalidering.
 I samarbejde med IT skal Betaling og Regnskab vurdere, i hvilket omfang
logiske kontroller og afvigelseskontroller kan kobles sammen med tast-
selv-systemer.
 Der vil være behov for nogen systemtilpasning. I samarbejde med IT skal
Betaling og Regnskab foretage en vægtning af, om indsatsen hertil mat-
cher SKATs gevinst herved per skatteart.
 I samarbejde med IT skal Betaling og Regnskab prioritere systemrettelser
med henblik på at gennemføre de mest rentable først. Det kan være hen-
sigtsmæssigt ud fra en samlet vurdering at gemme rettelser til senere sy-
stemudskiftninger.
 Kundeservice skal trænes i de nye regler, herunder hvad det betyder for
brugerne af TastSelv, og hvordan de kan rådgive og vejlede.
Økonomiske konsekvenser
Selve udviklingen af et grundlag for at implementere fremrykket validering af
tast-selv-information vurderes at kunne gennemføres over seks måneder og
omfatte:
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1484
U
K
S
52 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 1.100 timer relateret til identifikation af valideringsregler samt oplæring af
primært kundeservice (eksklusive systemtilretning).
 Udarbejdelse af grundlag for at prioritere systemtiltag.
Hertil kommer eventuelle systemtilretninger, der ikke er estimeret her, samt
efterfølgende træning af medarbejdere, der benytter relevante fødesystemer.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
 Forslaget kræver et udstrakt samarbejde mellem Betaling og Regnskab
og ejerne og brugerne af fødesystemerne.
 Der skal etableres en model for det løbende samarbejde mellem koncern-
regnskabschefen og data- og systemejere, jf. forslag 4.3.4.3.
4.3.4.9. Fejlanalysefunktion og incident management-
system
Forslagets indhold
Det foreslås, at SKAT implementerer et incident management-system, hvori
der er muligt at registrere fejl og utilsigtede hændelser i forbindelse med
transaktioner og regnskabsaflæggelsen. Formålet er, at eventuelle fejl eller
uregelmæssigheder, der påvirker regnskabet, opdages, analyseres, korrige-
res og forebygges, så arbejdet med fejl samlet set drejes i en så proaktiv
retning som muligt.
Systemet skal kunne rumme en entydig kategorisering i opfølgningsrelevante
fejltyper og kategorier samt forbedringsforslag. Systemet skal understøtte
rapportering af fejlstatistikker, opsamling af løsninger og præsentation af
FAQ med løsninger. Dertil kan der foretages mere dybtgående analyser af
særlig alvorlige fejl.
Der kan med fordel tages afsæt i et standardsystem, der bruges i regnskabs-
servicecentre eller i SKAT IT.
Driftsorganisationen af systemet foreslås baseret på følgende principper:
 Medarbejderansvar: For at skabe ejerskab og bevidsthed om væsentlig-
heden af løbende fokus på minimering af fejl og fejlopfølgning gøres flest
mulige medarbejdere ansvarlige for logning af fejl og utilsigtede hændel-
ser. I praksis foregår dette ved, at alle relevante medarbejdere har ad-
gang til og er introduceret til systemet.
 Ansvar forankres sammen med ansvaret for regnskabsaflæggelsen: Den
faglige drift af systemet sikres ved udpegning af en ledelsesmæssig an-
svarlig, en procesansvarlig og superbrugere. Driftsorganisationen har
blandt andet til ansvar at understøtte registreringskultur, opfølgning på in-
cidents samt systemopsætning.
Fejl skal kunne klassificeres, så det analytisk er muligt at etablere et grundlag
for at prioritere indsatsen i forhold til både afhjælpning og forebyggelse af fejl.
De foreslåede kriterier til klassificering af fejlene omfatter:
 Antal fejl: Dette vil kunne indikere omfanget af fejlene samt forbedrings-
forslag.
 Type af fejl (fx proces, systemmæssig eller beregning): Der er p.t. ikke et
entydigt fejlbegreb, men Betaling og Regnskab har udfærdiget et oplæg til
et videre arbejde med at definere fejltyper.
 Berørte skattearter.
 Monetær værdi af fejl (for både borgeren og SKAT): Dette vil kunne indi-
kere konsekvensen for borgeren og for SKAT, hvis fejlen ikke rettes.
Løsninger
UKS Side 1485
U
K
S
53 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Ressourceforbrug: Dette vil kunne indikere, hvor stor en omkostning det
vil være for SKAT at rette fejlen.
Processen for opfølgningen baseres på bedste praksis, herunder fra
ISO9001 og Continuous Business Improvement, fx Plan-Do-Study-Act, jf.
Figur 19.
Figur 19. Illustrationer af bedste praksis
Det anbefales, at der oprettes en centralt prioriteret indsats til analyse, priori-
tering og strukturel forebyggelse af fejl i form af en fejlanalysefunktion. Funk-
tionen har for det første til formål at sikre systematisk opfølgning på fejl base-
ret på løbende dokumentation, analyse og en konkret vurdering af de opstå-
ede fejl. For det andet skal funktionen sikre en konsekvent tværgående priori-
tering af indsatsen for at afhjælpe de opståede fejl og hændelser, så de væ-
sentligste bliver afhjulpet først. For det tredje skal funktionen arbejde med at
identificere og modne strukturelle forbedringsforslag, det vil sige forslag, der
fremadrettet vil forebygge, at kendte fejl gentager sig. Fejlanalysefunktionen
skal endelig levere input til den løbende indsats med at optimere kontrolind-
satsen i form af rapportering, eventuelt i form af dashboards. Fejlanalyse-
funktionen kan med fordel placeres i anden forsvarslinje.
Prioriteringen af indsatsen til afhjælpning af fejl skal foretages på baggrund af
en analyse af fejlenes konsekvenser baseret på og understøttet af den opstil-
lede klassifikation af fejlene. Der bør afsættes en pulje af ressourcer til løs-
ning af fejl, der kan prioriteres internt i Betaling og Regnskab. Hvis en kritisk
fejl ikke kan løses indenfor denne pulje (for eksempel involverer flere konto-
rer i SKAT eller er en dyr løsning), kan prioritering af løsninger foregå via
eskalering i ledelseshierarki, via model for forandringsprojekter i form af ud-
arbejdelse af ideoplæg til direktionen, via samarbejder med data- og system-
ejere mv.
De forventede gevinster
Forslaget vil indebære en række gevinster. Systematisk arbejde med fejl-
håndtering vil for det første sikre en højere kvalitet i både betalinger/trans-
aktioner og regnskabsaflæggelsen.
Forslaget vil for det andet kunne bidrage til at effektivisere opgaveløsningen
ved at fjerne fejl og dermed behovet for ressourcer til at afhjælpe fejl.
Implementeringsaktiviteter
 Betaling og Regnskab skal nedsætte projektorganisation eller arbejds-
gruppe med procesejerskab i Betaling og Regnskab, men med deltagelse
fra andre dele af SKATs organisation.
 Betaling og Regnskab skal udarbejde en model, der angiver, hvordan de
enkelte fejl skal registreres og kategoriseres.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1486
U
K
S
54 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Betaling og Regnskab skal identificere bedste praksis fra andre regn-
skabsfunktioner med et incident management-system.
 Sammen med IT skal Betaling og Regnskab gennemføre inspirationsbe-
søg i andre virksomheder/funktionsområder med fejlopfølgningssystemer,
eventuelt it-funktioner eller sundhedsvæsnet.
 Sammen med IT skal Betaling og Regnskab identificere relevante mulige
systemløsninger (fx Remedy, D3, PPM2000 og EHS).
 Sammen med IT skal Betaling og Regnskab designe en løsning, eventuelt
mockup i Excel, og udarbejde en faglig/funktionel kravspecifikation.
 Sammen med IT skal Betaling og Regnskab undersøge, om anskaffelse
af et system er hensigtsmæssigt på baggrund af kravspecifikationen.
 Betaling og Regnskab skal sætte system op sammen med IT.
 Betaling og Regnskab skal gennemføre overdragelse til driftsorganisation,
herunder oplære medarbejdere og systemansvarlige.
Økonomiske konsekvenser
Udvikling:
 250 timer til at udarbejde en model for registrering af fejl.
Implementering:
 900 timer til anskaffelsesproces og træning.
 100.000 kr. til anskaffelse af system (licens til Remedy).
 200.000-300.000 kr. til opsætning af system.
Drift omfatter årlige omkostninger til licens og vedligehold samt skønnet 350
timer/år til løbende fejlanalyse.
Dertil kommer ressourcer til en eventuel pulje til investering i løsning af priori-
terede fejlretninger.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Det skal have høj prioritet, at dette arbejde med registrering, analyse, priorite-
ring og forebyggelse af fejl bliver sat i system, hvilket er baggrunden for, at
Deloitte anbefaler etablering af en egentlig fejlanalysefunktion.
Incident management-systemet bliver et centralt værktøj for denne funktion,
og det er Deloittes anbefaling, at den organisatoriske enhed, der skal rumme
fejlanalysefunktionen, allerede fra et tidligt stadie bliver involveret i udvælgel-
se og opbygning af systemet.
Det undersøges, om Remedy (incident management-system i SKAT IT) li-
censmæssigt kan anvendes for at holde udgifterne nede og minimere antallet
af forskellige systemer i SKAT. Systemet etableres som stand alone-system,
der anvendes til manuel logning for at minimere kompleksiteten i implemente-
ringen.
4.4. Dataflow og regnskabsprocesser
Organisationens arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal designes,
så der tages højde for de identificerede risici, sker en effektiv udnyttelse af
ressourcerne og tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering af
transaktioner, periodeluk og aflæggelse af regnskab.
I det følgende vil det overordnede målbillede blive operationaliseret med
henblik på dataflow, arbejdsprocesser og governance, hvorefter situationen i
dag beskrives. Dette efterfølges af et overblik over, hvor Betaling og Regn-
UKS Side 1487
U
K
S
55 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
skab har gaps i forhold til det fremtidige scenarie, og til sidst udpeges konkre-
te forslag, der kan rykke organisationen.
4.4.1. Hvad indebærer målbilledet?
Ambitionen er, at der ikke må være fejl i de enkelte transaktioner. For at kun-
ne understøtte denne ambition skal der være fuld transparens, dels i forhold
til hvordan data kommer ind i systemerne, dels i forhold til hvordan data van-
drer mellem de forskellige systemer. Begge dele forudsætter et klart kontrol-
og transaktionsspor for alle skattearter.
Med dette som fundament og for at understøtte målbilledets anden ambition
om korrekt regnskabsaflæggelse er det en forudsætning, at SKAT skal kunne
eksekvere et periodeluk, der både er effektivt og sikrer høj kvalitet og pålide-
lighed i de endelige regnskabsdata.
Målbilledet forudsætter endelig en høj grad af automatisering af kontroller og
afstemninger, det vil sige en høj grad af systemunderstøttelse i stedet for
manuelle processer.
4.4.2. Hvad er situationen i dag?
Dataflows
Deloitte har kortlagt og optegnet det samlede systemlandskab rundt om
SAP38, der fungerer som regnskabssystem for § 38-regnskabet, jf. Figur 20.
Figur 20. Systemlandskab § 38-regnskabet
Betaling og Regnskab er afhængig af hele systemlandskabet, der producerer
regnskabsdata til regnskabsopgaven. På udvalgte områder er systemland-
skabet ganske usammenhængende og præget af manuelle rutiner og stor
fejlhyppighed.
Deloitte har endvidere i detaljer kortlagt ni udvalgte skattearters vej gennem
systemerne fra den første datafangst (eller registrering) til den endelige regn-
skabsaflæggelse. De ni skattearter, der er udvalgt, er de beløbsmæssigt
største. Kortlægningen har fokuseret på de handlinger og transformationer,
der sker med data – både automatisk og manuelt – og de dertil anvendte
systemer. Det har resulteret i cirka 25 dataflowstegninger (Bilag 3), idet for-
skellige angivelsesprocesser for samme skatteart afføder forskellige data-
flows.
Som det fremgår af tegningerne i Bilag 3 anvendes mange forskellige syste-
mer i håndteringen af de forskellige skattearter.
Kortlagt
As-is
Operationelt
målbillede
UKS Side 1488
U
K
S
56 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Figur 21. Eksempel på dataflow – Lønsumsafgift
For flere skattearters vedkommende anvendes forskellige systemer til regi-
strering, konsolidering, debitorhåndtering, inddrivelse og den afsluttende
regnskabsaflæggelse. Dette giver helt åbenlyst nogle udfordringer for et klart
kontrol- og transaktionsspor.
Kortlægningen har vist, at kontobroer mellem systemer i nogle tilfælde er
gamle og svære at vedligeholde. Det har også kunnet konstateres, at der
generelt mangler konsekvens og systematik ved etableringen af kontobroer.
Kortlægningen har også vist, at kendskabet til dataflowet er koncentreret hos
få personer, og at der ikke findes medarbejdere i Betaling og Regnskab, der
har det fulde overblik over alle systemer.
I den forbindelse har kortlægningen vist, at det manglende kendskab til sy-
stemsammenhængene i nogle tilfælde forårsager merarbejde i Betaling og
Regnskab, fordi der igangsættes datakørsler, load af filer eller lignende, der
skaber problemer andre steder i forretningsområdet.
For nogle skattearter er der enten en lav grad af automatisering (fx pensions-
afkastsskatter) eller omfattende manuelle processer omkring systemer (det
gælder for eksempel vægtafgift, registreringsafgifter, moms og told).
Der er således stort potentiale for automatisering af regnskabsopgaven og i
mindre grad potentiale for automatisering af transaktionsopgaven. I relation til
transaktionsopgaven er en stor del af de manuelle rutiner forbundet med fejl i
registreringer. Fejlene har forskellige årsager (proces-, system-, bruger- eller
beregningsfejl). Fejlene har konsekvenser for regnskabsopgaven, da fejlene
ofte først bliver opdaget i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og fejlret-
ningen binder ressourcer i Betaling og Regnskab.
I relation til regnskabsopgaven er potentialet for automatisering især bundet
op på afstemninger og konsolidering af regnskabsdata, hvor der på udvalgte
områder er mange manuelle processer.
Som det også fremgår af kortlægningen i afsnit 3.2.2 bruger Betaling og
Regnskab en del ressourcer på fejlhåndtering. Der skelnes ikke systematisk
mellem fejltyper, men på baggrund af undersøgelsen antages det, at system-
fejl fylder relativt meget.
38.41.02
Lønsumsafgift
Bor-
ger
Virk-
som-
hed
Betalings-
og
regnskabs-
kontoret
§38-
kon-
toret
DMO
/
DMS
EFI
SAP-
38
Data-
fangst
Kobra
/
KR-L
DMR
/
SAP
Sags-
behand-
ling
Imple-
mente-
ring
Andre
aktører
i
SKAT
Rappor-
tering
Udfyldelseaf
skabeloner /
formularer
Data-
validering
Periodi-
sering
Indtastning /
Load af data
Data-
validering
Periodi-
sering
Konso-
lidering
Aktør
Kontrol af
indb. mod
fordring
Afstemning /
Udligning af
debitorer
Kvittering
Afstemning
af bank
Match mod
andre tilg. i
SKAT
Ind-
drivelse
Kon-
solidering
Aggre-
gering
Periodi-
sering
Ind- og
udbetalinger
Datafangst Registrering
Kvit-
tering
Opgørelse Betalinger
Op-
krævning
Regnskab
Ind-
drivelse
Virksomheder
selvangiver i
NTSE
SKAT sender
reminder om
betaling
Angivelser
konsolideres i D/R
Betaling og opkrævning håndteres via DMO/DMS
Afstemning, lukning og konsolidering af bank (via
Nemkonto og SKB)
Inddrivelse
sker via EFI
Aflæggelse af regnskab
Virksomheder
betaler ofte
sammen med
angivelsen
Rykker for
manglende
angivelser
Kvittering
via NTSE
Entitets-
kontroller
Korrekt
registrering
Ikke-korrekt
registrering
2
3 4
Undtagelser og afvigelser:
1) Der sker en beregning/efterregning ud fra afgiftssatser. Det er
dog altid virksomhedens tal der anvendes. Differencer afvises og
kommer til at "hænge" som korrektionsangivelser. Der sker manuel
behandling eller understøttelse af en maskinel registreret
fakturering.
2) Manuel beregning/tilskrivning af renter via menuen"beregn
rente" i Skattekontoen.
3) Indenfor en indtægtsart er der ikke en konsekvent sammenhæng
mellem den kontogruppe, som registreringen af indtægten sker i og
den kontogruppe hvor afskrivninger af samme indtægtsart foregår.
4) Der er ikke en konsekvent metode for, hvorledes afskrivninger
konteres. I visse tilfælde sker der ved afskrivning en tilbageføring på
indtægtskontoen. I andre tilfælde konteres en afskrivning som en
udgift.
5) Afstemninger er manuelle
1
5
UKS Side 1489
U
K
S
57 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Arbejdsprocesser
Som følge af det fragmenterede systemlandsskab er der ikke en ensartet
proces for de arbejdsopgaver, der hører til den løbende regnskabsaflæggel-
se. Overordnet set kan regnskabsprocessen dog siges at foregå i to spor:
 Et centralt regnskabsspor, der konsoliderer, rapporterer og aflægger det
samlede regnskab.
 Et transaktionsspor, der har fokus på behandling af data i de enkelte sy-
stemer.
Regnskabssporet håndteres altovervejende af § 38-kontoret, mens transakti-
onssporet håndteres i systemdriftsenhederne.
I Bilag 4 har Deloitte optegnet, hvordan skattearterne håndteres af de forskel-
lige driftsenheder. Som det fremgår, ender alle data i SAP38, der håndteres
af § 38-kontoret, for så vidt angår den endelige regnskabsaflæggelse. De
fleste skattearter behandles dog undervejs af mindst to andre enheder/
systemer.
Kortlægningen har vist, at detaljeringsniveauet for arbejdsprocesserne er
meget forskelligt. I nogle tilfælde er der tale om beskrivelser på instruktions-
niveau med anvisninger af, hvor der på et givet skærmbillede skal trykkes. I
andre tilfælde har der ikke kunnet identificeres andet materiale, end at der er
oprettet en skabelon til at beskrive en given proces. Og der er mange varian-
ter herimellem. Det har været nævnt i forbindelse med kortlægningen, at det
antal processer, der skulle beskrives, er over 400.
I Figur 22 (også gengivet i Bilag 4) er processen for det centrale regnskabs-
spor optegnet.
Figur 22. Proces for samlet regnskabsaflæggelse
Regnskabsaflæggelsen er underlagt visse eksterne frister og krav, der er
definerende for den månedlige regnskabsaflæggelse. Først og fremmest er
der krav til, hvornår data skal være uploadet til SKS, og tilsammen tilsiger
kravene, at regnskaberne skal være lukket indenfor tre hverdage efter må-
nedsskifte. SKAT overholder disse frister.
Derudover har kortlægningen vist, at der er flere delaktiviteter i forbindelse
med regnskabsaflæggelsen, der ikke har faste deadlines. Der er nogle pro-
cesser, der skal gennemføres inden den tredje hverdag i den efterfølgende
måned, hvor regnskabet lukkes teknisk. Men for de processer, der ligger
herefter, er der kun et overordnet krav om, at de samlet set skal være afslut-
tede inden månedens udgang. Dette bevirker, at opgaver knyttet til regn-
skabsaflæggelsen ofte nedprioriteres til fordel for andre opgaver (fx fore-
Regnskabsafslutning for den centrale regnskabsaflæggelse
Direktion
§38-kontoret
Øvrige
enheder
i
B&R
Øvrige
(eksterne
eller
i
SKAT)
Ultimo måned
Åbning af regnskabsperiode Regnskabsperiode (udføres løbende) Lukkedag (3. hverdag) Lukkedag +1-2 Frem til ca. d. 15. Frem til ca. d. 25.
A01: Åbning af
regnskabsperi-
ode SAP Letløn
A02: Åbning af
regnskabsperi-
ode SAP38 (og
DMO & DMI)
A03: Udligning af
grøn check
B02: Lukning af
regnskabsperiode
SAP38
B15. Udtræk og
afstemning af endeligt
regnskab
B16. Udtræk
regnskabstal fra SAP38
og upload til SKS
B17: Afregning af
betalings-
mellemværende med §9
Bogføring kan
påbegyndes
B01: Lukning af
regnskabsperiode SAP-
Letløn
B03: Ubehandlede IDOC
fra Letløn
B06. Ubehandlede
betalingsforslag for den
afsluttedeperiode
B07. Betalinger Danske
Bank
B08 & B09:
Tværfirmakode-
posteringer
B10: Artskonti 1070 og
2070, FO8401 og 8402
B04 & B05:
Ubehandlede batch jobs
for den afsluttede
periode
B11 & B12. Versurkonti
SKS
B13: Indbetalinger
ajourført i SAP38
Aftales med Intern
Regnskab
C01. Udtræk og
forsendelse af breve til
andre myndigheder
C02. Afstemning SAP38
og SKS
D01. Sandsynlighedskontrol af automatisk
udvalgte konti
D02. Gennemgang bemærkninger fra
regnskabsafslutninger lokale firmakoder
D04. Udfærdigelseaf
regnskabsgodkendelse
Laver sandsynlighedskontrol
og afleveres til central
sandsynlighedskontrol
Godkender regnskabs-
godkendelseinklusiv
lokale sandsynligheds-
kontroller
Dialog med enheder
for korrektion af
afvigelser
Modtager regnskabs-
godkendelse
B-punkter følges op 1-2 dagefør lukning
og gennemgås også på lukkedagen
A06. Periodisering af
indbetalinger vedr. A-
skat, AM-bidrag og
moms
A07. Periodisering af kt.
4603 MR indbetalinger
SAP-DMO
E01. Overførsel af
restancetal til LISY
E02. Udtræk af LISY
statistik
X01.
Punktafgiftsstatistik
X02. Intradeliste, sumtal
og SKS-rapport §7.51
EU-afregninger
X08. Fremsendelse af
SKS-rapport med FL-
underkonto
Intradeliste og sumtal
sendes tilDanmarks
Nationalbank og
Danmarks Statistik
UKS Side 1490
U
K
S
58 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
spørgsler fra departement eller revisionen), og at de månedlige regnskabs-
godkendelser ofte først bliver færdige tæt på månedens udgang.
Yderligere har kortlægningen vist, at det grundlag, som de regnskabsmæssi-
ge forklaringer til regnskabsgodkendelsen udvælges på, er uklart. Der tages
udgangspunkt i historiske afvigelser, men der er for eksempel ikke fastlagte
retningslinjer for, hvilke tolerancer der er gældende for de forskellige skatte-
arter (jf. også forslag 4.2.4.1), ligesom der heller ikke er en fast måde at afgi-
ve forklaringerne på. Konkret betyder dette, at § 38-kontoret skal foretage
egne og umiddelbare vurderinger i forbindelse med udfærdigelsen af hver
regnskabsgodkendelse, hvilket både kan kræve tid og kan gøre regnskabs-
godkendelserne mindre sammenlignelige over tid.
4.4.3. Hvor er de væsentligste gaps?
I forhold til målbilledets ambitioner for dataflow og arbejdsprocesser er der
flere forskellige gaps:
 Regnskabsgodkendelserne skal være klar hurtigere end nu, hvor regn-
skabsgodkendelsen typisk først er klar i slutningen af den efterfølgende
måned. Lukkeproceduren skal derfor være kortere og med faste dead-
lines, og opgaven skal prioriteres som en væsentlig leverance. Dette stil-
ler krav til § 38-kontoret, men også til de øvrige enheder, der leverer ind til
den centrale regnskabsaflæggelse. En kortere lukkeprocedure vil sikre, at
rapporteringen kommer tættere på den givne periode og dermed højner
relevansen. Dertil vil de faste deadlines sikre, at aftagerne af regnskabet
kender kadencen, hvormed de modtager rapporteringer.
 Regnskabsgodkendelsen, hvor afvigelser beskrives, bør være formuleret
på baggrund af aftalte tolerancer og med udvalgte fokuspunkter, jf. også
afsnit 4.2. med forslag om klarlæggelse af principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen. Fokus på de forskellige skattearter varierer, og det bør
derfor – inden regnskabsårets begyndelse – aftales, hvilke fokusområder
der er væsentlige i rapporteringen.
 Flowet af data fra datafangstsystemer til SAP38 foregår gennem en ræk-
ke systemer, hvori data i forskelligt omfang behandles, for eksempel ved
at data periodiseres og aggregeres, og ved at eksempelvis udestående
poster over tid afskrives. Dette medfører, at det er vanskeligt at styre for
eksempel periodisering og afskrivninger efter ens regler og at sikre, at da-
ta behandles ensartet og på samme tidspunkt.
 Et usammenhængende systemlandskab og udbredt brug af manuelle
registreringer og afstemninger på en række områder står i modsætning til
et mål om at øge automatiseringen. Der er således en række procestrin,
der ikke er fuldt systemunderstøttet. I enkelte processer og for enkelte
regnskaber er der fortsat manuelle arbejdsgange typisk i form af indtast-
ning af data, opfølgning på kontroller eller behandling af afvigende data.
De mest centrale gaps – og dermed potentialer for automatisering – ved-
rører:
 Manuelle afstemningsprocedurer mellem SAP38 og it-fødesystemer.
 Manuelle aktiviteter i transaktionsflowet i forbindelse med konsolide-
ring og luk af regnskabet.
 Manuelle arbejdsgange i forbindelse med ydelserne Ind- og Udbetalin-
ger, Betalingsaftaler og Betalingspåmindelser, hvor det især er fejllister
og kontakt til kunder, der afføder manuelle arbejdsgange.
 Fejlretninger, håndtering af fejl, afvigelser og fejllister binder ressourcer
på tværs af flere driftsenheder i Betaling og Regnskab. Det gælder bå-
de transaktionsopgaven, hvor der bruges mange ressourcer på at sikre
korrekte transaktioner og mellemværender med borgere og virksom-
Gaps
UKS Side 1491
U
K
S
59 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
heder, og regnskabsopgaven, hvor der bruges mange ressourcer på at
sikre et rigtigt regnskab og afhjælpe mangler og fejl i datakvaliteten.
 Manuelle aktiviteter i forbindelse med indtastning af data, opfølgning
på kontrol eller håndtering af afvigelser.
 Manuelle tilretninger i forbindelsen mellem systemer, fx DMR og SAP.
4.4.4. Forslag om dataflow og arbejdsprocesser
4.4.4.1. Udarbejdelse af en proces for regnskabsluk
Forslagets indhold
Der skal udarbejdes en procesbeskrivelse for etablering af regnskabsgrund-
laget for alle regnskaber (én per skatteart). Procesbeskrivelsen skal omfatte
de aktiviteter, hvor regnskabets transaktioner registreres og behandles. Pro-
cesbeskrivelsen skal understøttes af en entydig beskrivelse af roller og tilde-
ling af ansvar, der understøtter den overordnede governancemodel.
Deloitte foreslår, at der defineres to tværgående og logiske trin for transakti-
onsflowet: 1) daglig bogføring og 2) løbende kontroller.
I forhold til den daglige bogføring anbefaler Deloitte, at de eksisterende akti-
viteter suppleres med en beskrivelse af governancestrukturen for stamdata-
vedligehold, herunder hvordan forfaldne debitorer skal håndteres.
I forhold til de løben-
de kontroller foreslår
Deloitte, at det eksi-
sterende kontrolar-
bejde på tværs af
systemer og skattear-
ter kortlægges i del-
taljer, så arbejdet i
videst muligt omfang
kan standardiseres
og ikke mindst do-
kumenteres. Figuren
viser de kortlagte
generiske aktiviteter
(as-is) og de supple-
rende aktiviteter, som
Deloitte anbefaler (to-
be) ligeledes bør
varetages som en del
af transaktionsflowet.
Deloitte anbefaler
endvidere, at der i hver proces arbejdes med at implementere de to første af
de i alt tre forsvarslinjer på en sådan måde, at der ikke er organisatorisk
sammenfald mellem opgaverne knyttet til de to forsvarslinjer. Som et helt
konkret eksempel anbefales det, at sandsynlighedskontrollerne fremadrettet
gennemføres af en tværgående analyse- og kontrolenhed og ikke af de en-
heder, der har ansvaret for at udføre kontrollerne, uanset om kontrollerne er
manuelle eller automatiserede.
Initiativet skal skabe faste rutiner for det løbende regnskabsarbejde, så der
sikres et solidt datagrundlag for regnskabsluk.
Som en del af initiativet bør det endvidere vurderes, om der er behov for at
centralisere regnskabsprocesserne yderligere.
Løsninger
UKS Side 1492
U
K
S
60 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
De forventede gevinster
Det forventes, at forslaget vil:
 Sikre, at fejl opdages, og gentagelser forebygges.
 Reducere antallet af dage til at gennemføre lukkeproces.
 Resultere i færre overarbejdstimer i forhold til gennemsnittet i 2014.
Implementeringsaktiviteter
 Betaling og Regnskab fastlægger de naturlige trin i transaktionsflowet, for
eksempel daglig bogføring, løbende kontroller (i dag i form af sandsynlig-
hedskontroller) og afstemninger.
 Betaling og Regnskab uddyber indholdet i de naturlige trin med udgangs-
punkt i tegningen ovenfor, der skitserer såvel as-is-aktiviteter som forslag
til supplerende aktiviteter (to-be).
 Betaling og Regnskab foretager en individuel gennemgang af alle skatte-
arter med henblik på at identificere eventuelle specifikke aktiviteter for ud-
valgte skattearter.
 Betaling og Regnskab fastlægger roller og ansvar for samtlige aktiviteter
med fokus på funktionsadskillelse.
 Betaling og Regnskab gennemfører en hørings-, validerings- og godken-
delsesproces med SIR og Rigsrevisionen.
 Betaling og Regnskab tilpasser eventuelt aktivitetsbeskrivelser og rolle-/
ansvarsfordelingen på baggrund af høringsrunden.
 Betaling og Regnskab opdaterer controllingmanual.
 Betaling og Regnskab gør oplysninger om transaktionsflowet, aktivitets-
beskrivelserne, hvordan kontroller udføres, og hvem der udfører kontrol-
lerne, tilgængelige.
 Betaling og Regnskab gennemfører uddannelsesaktiviteter for relevante
medarbejdere.
 Betaling og Regnskab følger op på overholdelse af det fastlagte trans-
aktionsflow.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at Betalings- og Regnskabskontoret vil være det drivende kon-
tor i forhold til den beskrevne indsats, men at alle enheder og kontorer i afde-
lingen bidrager til arbejdet.
Der er fastlagt et samlet estimat på 1.600 timer og 1 mio. kr. til systeminve-
steringer for initiativet. Estimatet fordeler sig således:
 950 timer til udviklingsdelen.
 450 timer til uddannelse af relevante medarbejdere.
 200 timer til opfølgning på, at det opstillede flow følges. Dette arbejde kan
eventuelt udføres af SIR.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Den nuværende organisation er decentral og med mange involverede. Deloit-
te anbefaler centralisering og udvikling af kompetencer.
Det nuværende systemlandskab er diversificeret. Det kan derfor være nød-
vendigt at definere systemer til procesvalidering yderligere. Deloitte anbefaler
dog kun en simplificering af systemlandskabet, hvis det kan retfærdiggøres
ud fra forretningsmæssige behov.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1493
U
K
S
61 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
4.4.4.2. Optimering af regnskabsprocesser
Forslagets indhold
Dette forslag indeholder anbefalinger til optimering af de nuværende regn-
skabsprocesser.
De regnskabsmæssige standarder, SKAT skal leve op til, er i udgangspunk-
tet de samme for alle skattearter. Derfor skal der også være de samme kvali-
tetskrav til de regnskabsmæssige processer. Processerne skal derfor ensar-
tes på tværs af systemer og enheder.
Regnskabsprocesserne tilrettelægges, så de i højere grad følger skattearten
og ikke systemanvendelsen. Derved sikres, at data følges end-to-end, og at
der ikke er overlappende kontroller. Afstemning mellem systemer skal foreta-
ges med udgangspunkt i den enkelte skattearts registreringer i hvert system.
Det bemærkes, at det p.t. ikke er muligt at følge skattearten via Én Skatte-
konto, da indbetalinger på Én skattekonto dækker de først forfaldne krav
uafhængigt af skatteart (first-in-first-out-princippet eller saldoprincippet). Det
ændrer dog ikke på mulighederne for at optimere omkring standardiserede
processer og funktionel specialisering
I forhold til de forskellige kontrolregimer foreslås den interne kvalitetssikring
fremadrettet placeret i sammenhæng med sandsynlighedskontrollerne. For
nuværende ligger fristen for kvalitetssikringen, 1½ måned efter regnskabspe-
rioden er lukket. Data er ikke nødvendigvis tilgængelige på dette tidspunkt,
men der synes ikke at være noget til hinder for, at den interne kvalitetssikring
kan planlægges i sammenhæng med sandsynlighedskontrollerne, der foreta-
ges i de første to uger efter periodeluk. Risikoanalysen placeres dermed
tidligere, og selve kontrollen gennemføres på det grundlag, når data forelig-
ger. Er data tilgængelige, gennemføres kvalitetssikringen i sammenhæng
med sandsynlighedskontrollerne.
For så vidt angår frister, bør der endvidere sættes nye faste tidsfrister for,
hvornår regnskabsgodkendelserne i de lokale firmakoder skal være færdige,
så disse kan indgå i processen for månedsgodkendelserne på faste tidspunk-
ter. Derved vil månedsgodkendelserne kunne udfærdiges hurtigere, og fær-
diggørelsen vil blive prioriteret til gavn for aftagerne af regnskabet.
Deloitte har udarbejdet oplæg til en procesanalyse af skattearten lønsumsaf-
gift. Der er udarbejdet en baselineprocesbeskrivelse med kobling til systemer
og ressourceforbrug med en vurdering af problemområder. Dette overblik er
så udgangspunkt for en to-be-proces forankret i målbilledet. I Bilag 5 er en
illustration af analysen gengivet.
Procesbeskrivelserne skal efterfølgende understøttes af en entydig beskri-
velse af roller og ansvar (en såkaldt RASCI), der understøtter den overord-
nede governancemodel.
De forventede gevinster
Det forventes, at forslaget vil:
 Sikre overholdelse af (forventet strammere) tidsplan for lukkeprocessen.
 Sikre, at alle væsentlige konti er afstemt efter en afstemningsplan.
 Sikre et fundament for løbende optimering af processer.
Implementeringsaktiviteter
 Med udgangspunkt i bedste praksis optegnes lukkeprocesser (for reste-
rende skattearter) i Visio. Deloitte anbefaler, at Betaling og Regnskab mi-
nimerer undtagelser per skatteart og definerer krav til grunddataregistre-
ringer.
 Lukkeproces valideres med SIR og eventuelle andre interessenter.
Løsninger
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1494
U
K
S
62 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Der udvikles procesbeskrivelser og forretningsgangsbeskrivelser for hver
skatteart.
 RASCI-model udvikles – én per regnskabsluk (skatteart) og én samlet.
Indebærer definitioner af roller og mandater. Dette omfatter blandt andet
en opsamling af rolle- og mandatbeskrivelser fra kontrolkatalog/kontoplan/
politikker.
 Betaling og Regnskab forbereder en pilot med udvælgelse af skatteart
(træningsmateriale og sessioner). Ved at køre en testlukkeproces i pilot
underbygges læring om lukkeprocesserne. Læringen kan blandt andet
dokumenteres i en observationslog.
 Gennemgang af observationslog med relevante interessenter i Betaling
og Regnskab.
 Fastlæggelse af bedste praksis for Betaling og Regnskab på baggrund af
Deloittes anbefalinger i kapitel 4.
 Validering af bedste praksis med SIR.
 Pilotkørsler i enkelte driftsenheder. Betaling og Regnskab kan starte med
en skatteart, hvor der er lav aktivitet, og hvor aktiviteten ikke nødvendigvis
ligger op ad månedsluk.
 Efter endte pilotkørsler skal der foretages udrulning til flere skattearter.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes at kunne gennemføres over 4-6 måneder.
 Der tilknyttes en projektleder i to dage om ugen i fem måneder (i alt 300
timer). Derudover vurderes det, at der er behov for bidrag fra organisatio-
nen, svarende til 470 timer.
 Implementeringsforberedelse, inklusive pilot på fire måneder med tre fuld-
tidsressourcer (i alt 2.400 timer).
 Der forudses ingen umiddelbare investeringer, dog kan implementerings-
forberedelsen vise behov for it-investeringer.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
 Forslaget forudsætter et samarbejde og koordination på tværs af organi-
satoriske skel og processer, hvorfor en klar rolleafklaring og procesbeskri-
velser for blandt andet skattearter skal lægges til grund.
4.4.4.3. Automatisering af kontroller og afstemninger
Forslagets indhold
Der skal ske en automatisering af afstemningerne mellem en række af
SKATs fødesystemer over til de systemer, der føder data ind i SAP38, og
hvor der i dag sker en række komplekse manuelle afstemninger i Excel.
Automatisering af afstemningerne mellem SKATs it-fødesystemer og de sy-
stemer, der leverer data til SAP38, vil reducere tidsforbruget i forbindelse
med regnskabsudarbejdelsen og reducere afhængigheden af nøglemedar-
bejdere i forbindelse med månedsafslutning, ligesom risikoen for fejl vil kun-
ne reduceres.
Automatisering bør ske således, at der løbende i forbindelse med overførsel
af data fra fødesystemer til SAP38 sker afstemning af de overførte data. Pe-
riodisk – og som minimum månedlig – bør der yderligere foretages en aggre-
geret afstemning, der sikrer, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt,
inden regnskab udarbejdes.
Løsninger
UKS Side 1495
U
K
S
63 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Der bør udarbejdes et grundlag for at prioritere mellem de systemmæssige
forslag til automatisering. Systemtiltag skal således baseres på individuelle
businesscases.
Regnskabsydelsen på § 38 er den vigtigste ydelse i Betaling og Regnskabs
nuværende driftsmodel, hvorfor afstemninger i forbindelse med regnskabsaf-
læggelsen bør prioriteres højt.
Fejlhåndtering i forbindelse med transaktionsopgaven bør også prioriteres
højt, da ambitionen i målbilledet indebærer, at der er nultolerance for fejl i
transaktioner med borgere og virksomheder.
De forventede gevinster
 Det samlede potentiale ved at automatisere kontroller og afstemninger
vurderes at være stort. De konkrete gevinster vil imidlertid afhænge af,
hvilke systemtiltag der kan prioriteres i det samlede systemlandskab.
Implementeringsaktiviteter
 Kortlægning af systemlandskab og procesflows med fokus på sammen-
hænge og manuelle kontroller samt opdeling i manuelle og automatiske
processer (Deloitte har gennemført kortlægning af systemanvendelse i
forbindelse med turnusanalysen).
 Udarbejde businesscases for systemforslag.
 Ledelsesmæssig prioritering af systemforslag med udgangspunkt i målbil-
lede og ny driftsmodel for Betaling og Regnskab.
Økonomiske konsekvenser
Det skønnes, at der er behov for en større samlet indsats med henblik på at
etablere et grundlag for at prioritere systemtiltag, i alt cirka 2.000 timer.
De økonomiske konsekvenser af de prioriterede forslag skal beregnes sær-
skilt. Omfanget vil afhænge af karakteren af forslagene.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
 Forslaget kræver et væsentligt input fra IT og systemejere og vil skulle
indgå i en samlet prioritering af systemtilretninger i SKAT.
4.5. Ekstern rapportering og
formidling
Organisationen skal arbejde professionelt med rapporteringen af den viden,
som regnskabs- og transaktionsdata indeholder, så der skabes maksimal
værdi for borgere, virksomheder og professionelle brugere af SKATs regn-
skabstal.
4.5.1. Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet rummer en klar ambition om, at Betaling og Regnskab styrker
arbejdet med at formidle og fortolke regnskabsdata for statens indtægts-
grundlag. Ambitionen er således, at Betaling og Regnskab er i stand til at
formidle ikke bare selve regnskabstallene, men også en for modtagerne rele-
vant forståelse af, hvorfor tallene ser ud, som de gør. Denne forståelse er
særlig relevant, når der er tale om regnskabstal, der på den ene eller anden
måde afviger fra det forventede.
Den primære målgruppe for denne type formidling på månedsbasis er relativt
snæver og vil omfatte Skatteministeriets departement, Moderniseringsstyrel-
sen, Finansministeriet, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Det
Operationelt
målbillede
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1496
U
K
S
64 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
kan dog ikke udelukkes, at en række aktører i den finansielle sektor også vil
kunne have interesse i tallene.
I forhold til aflæggelsen af årsregnskabet er Rigsrevisionen også en del af
målgruppen for denne type formidling. Ved at have et forstærket fokus på at
kunne formidle de indholdsmæssige aspekter af regnskabstallene tilføjer
SKAT en yderligere facet til det samlede kontrolmiljø. Der vil således som en
del af formidlingen skulle ske en indholdsmæssig revision af tallene, blandt
andet fordi der stilles krav om afvigelsesforklaringer. Erfaringsmæssigt vil
netop denne proces give anledning til en række spørgsmål, der kan afdække
fejl i det bagvedliggende datagrundlag, der ikke fanges af de sædvanlige
kontroller.
Målbilledet stiller endvidere krav til Betaling og Regnskab om – til enhver tid
– at kunne give borgere og virksomheder et opdateret billede af deres mel-
lemværende med skattevæsnet. Denne ambition kan sidestilles med, at
SKAT kan tilbyde det samme serviceniveau, som i dag er tilgængeligt i den
finansielle sektor.
4.5.2. Hvad er situationen i dag?
Blandt andre Skatteministeriets departement oplever SKATs nuværende
rapportering som svært tilgængelig med fokus på system- og regnskabstek-
niske forklaringer uden at inkludere de væsentligste og mest relevante forkla-
ringer, herunder afvigelsesforklaringer. Tallene bliver ikke rapporteret med
henblik på fortolkning i forhold til en forventet udvikling, hvorfor rapporterin-
gen ikke bidrager til formidling af en dybere forståelse af regnskabstallene.
Mulighederne for at forklare afvigelser begrænses herudover stærkt af, at der
ikke arbejdes med et grundlag, det vil sige en prognose eller forventning til
regnskabstal, som afvigelser kan opgøres i forhold til.
Samlet set kommer rapporteringen derfor på nogle punkter til at reducere –
og ikke øge – troværdigheden af regnskabstallene, da åbenlyse behov for
fortolkning og forståelse af tallenes niveau og udvikling over tid ikke bliver
mødt.
Samlet set adskiller rapporteringen på finanslovens indtægtsside sig på cen-
trale områder markant fra den rapportering, der foretages på udgiftsparagraf-
ferne, for eksempel § 9 Skatteministeriet. Her er det således en helt central
del af rapporteringen at fortolke og forklare afvigelser i forhold til budget.
Den enkelte skatteborger har i dag ikke adgang til et tidstro billede af sit mel-
lemværende med SKAT. Dette mellemværende opgøres ikke løbende, men
alene i tilknytning til årsafslutningen. Derved har den almindelige skattebor-
ger ringere mulighed for have overblik over sit mellemværende med skatte-
myndighederne, end vedkommende har i forhold til eksempelvis den finan-
sielle sektor, hvor bankerne tilbyder onlineadgang til et opdateret billede her-
af.
4.5.3. Hvor er de væsentligste gaps?
Målbilledet indebærer, at SKAT skal kunne forklare og fortolke afvigelser i
forhold til budget og perspektivere udviklingen over tid i statens finansie-
ringsgrundlag. Det understøtter de nuværende rapporteringer ikke. Der er
således behov for at etablere et egentligt budget/en prognose, som de aktu-
elle regnskabsdata kan holdes op imod, ligesom der er behov for at kunne
analysere og fortolke afvigelser mellem budget og regnskabstal.
I forhold til turnusanalysens målbillede for § 38-regnskabet vil en regnema-
skine, der i realtid giver borgerne overblik over deres mellemværende med
SKAT, bygge direkte ind i ambitionen om ingen fejl i transaktioner i forhold til
borgerne, i og med at borgerne løbende vil have et opdateret og korrekt
Kortlagt
As-is
Gaps
UKS Side 1497
U
K
S
65 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
overblik over egne skatteforhold. For at indfri denne ambition vil det være
nødvendigt at etablere et rapporteringsværktøj, der kan samle informationer-
ne fra de forskellige systemer og processer.
4.5.4. Forslag om ekstern rapportering og
formidling
4.5.4.1. Ekstern regnskabsrapportering
Forslagets indhold
Den løbende rapportering af regnskabsdata til Skatteministeriets departe-
ment og relevante eksterne interessenter skal bygges op, så den i størst
mulig grad understøtter modtagernes forståelse og fortolkning af status og
udviklingstendenser i statens finansieringsgrundlag.
Som det er tilfældet i den øvrige regnskabsrapportering både indenfor staten
og i den private sektor, er den helt centrale metode til at perspektivere og
fortolke status og udvikling i økonomiske størrelser at sammenholde regn-
skabsresultaterne med en a priori-forventning og analysere og fortolke på
årsagerne til eventuelle afvigelser fra denne forventning.
Rapporteringen bør derfor – ud over at redegøre for status på de enkelte
skattearter og samlet – helt grundlæggende bygges op om sammenligninger
mellem forventede og faktiske størrelser og om analyser og fortolkninger af
afvigelser mellem forventninger og resultat.
Der er flere forskellige kvalitetsniveauer for det sammenligningsgrundlag, der
kan lægges til grund. Sammenligningsgrundlaget kan således – for hver skat-
teart og samlet – dannes ved at:
 Vurdere og analysere niveau og udvikling for en given skatteart i forhold til
en historisk, flerårig tendens for den pågældende indtægt.
 Vurdere og analysere det aktuelle sæsonmønster for en given skatteart i
forhold til det sædvanlige sæsonmønster for den pågældende indtægt.
 Vurdere og analysere afvigelser fra normalen i niveau og udvikling for en
given skatteart i forhold til forventede afvigelser fra normalen som følge af
ny lovgivning, ændret administrativ praksis eller anvendte bogførings- og
regnskabsprincipper.
 Vurdere og analysere afvigelser i niveau og udvikling for en given skatte-
art på basis af et egentligt budget, der sammenfatter den tilgængelige vi-
den om samfundsøkonomiske baggrundsforhold, kendte ændringer i lov-
givning og administrativ praksis, sæsonmønstre samt tendensmæssig ud-
vikling for en given skatteart.
Deloitte anbefaler, at rapporteringen – i lighed med praksis på statens ud-
giftsregnskaber – bygges op om sammenligninger mellem regnskabsdata og
budgetter for de enkelte skattearter. Det bemærkes dog, at der skal findes en
løsning på det forhold, at det på grund af Skattekontoens opsætning (first-in-
first-out-princippet eller saldoprincippet) på nuværende tidspunkt ikke er mu-
ligt at følge skattearterne gennem Skattekontoen.
Rapporteringen skal fyldestgørende kunne gøre rede for afvigelser i forhold
til budget, herunder i hvilken grad afvigelserne kan henføres til:
 Ændret periodisering af skatte- og afgiftsindtægterne.
 Ændringer i antallet af skattebetalinger (borgere og virksomheder).
 Ændringer i størrelsen af de gennemsnitlige skattebetalinger.
Løsninger
UKS Side 1498
U
K
S
66 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
 Ændrede skøn over virkninger af ny lovgivning, ny administrativ praksis
(fx særlige kontrol- eller inddrivelsesindsatser) eller ændrede bogførings-
og regnskabsprincipper.
 Konstaterede fejl og mangler.
Rapporteringen bør bygges op om standardiserede og informative tabeller og
figurer, der for hver skatteart og samlet præsenterer de væsentligste forhold
af betydning for fortolkningen og forståelsen af regnskabsdata.
Der bør udarbejdes et executive summary, der fremhæver de væsentligste
forhold i den aktuelle rapport.
En sådan rapportering vil sikre, at Skatteministeriets departement og andre
relevante interessenter modtager fyldestgørende rapportering med forståeli-
ge forklaringer, der har både bagudskuende og fremadrettet karakter, så
rapporteringsdata kan medvirke til eventuel igangsættelse af initiativer.
Som led i rapporteringen bør der for et kalenderår ad gangen udarbejdes en
rapporteringsplan, hvori det tydeligt fremgår, med hvilken frekvens hvilken
rapportering bliver udsendt.
Der bør endvidere udarbejdes en klar proces for udarbejdelse af rapporterin-
gen med tilhørende rolle- og ansvarsfordeling og godkendelsesprocedurer.
Det er lagt til grund, at rapporteringen bør finde sted månedlig efter faste
skabeloner. Det er ikke forventningen, at der – på nær enkelte særlige poster
– vil være grundlag for at afvige fra dette format, når der skal udarbejdes
årsrapportering.
Det bemærkes, at der også vil være behov for at foretage intern rapportering
af regnskabsdata til brug for understøttelse af SKATs kerneforretning. Det
forudsættes, at dette rapporteringsbehov til dels dækkes via BI og Analyse
og stiller krav til Budget og Regnskab om levering af rådata hertil. Samtidig vil
Betaling og Regnskab skulle fungere som intern sparringpartner i forhold til at
tolke på afvigelser i data.
De forventede gevinster
Gevinsterne retter sig mod brugerne af regnskaberne, der forventelig vil op-
leve, at regnskabsdata er mere tilgængelige og mere anvendelige.
Implementeringsaktiviteter
 Design af rapporteringsudkast med opstilling af grafer mv. i relevant sy-
stem for den månedlige rapportering.
 Afdækning af eventuelle særlige rapporteringsbehov i forbindelse med
årsrapportering.
 Godkendelse af rapporteringstemplate i SKAT, SIR og Skatteministeriets
departement.
 Fastlæggelse af proces samt rolle- og ansvarsfordeling for udarbejdelse
af indtægtsbudget/indtægtsprognoser for de enkelte skattearter.
 Fastlæggelse af proces for produktion af måneds- og årsrapporter med
tilhørende rapporteringsplan (årshjul med tidsangivelser samt rolle-/
ansvarsfordeling).
 Godkendelse af rapporteringsplan i SKAT, SIR og Skatteministeriets de-
partement.
 Undervisning og træning af medarbejdere i budgettering, udarbejdelse af
afvigelsesanalyser samt brug af rapporteringsskabelon.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1499
U
K
S
67 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
Økonomiske konsekvenser
 Udvikling af rapporteringstemplates, plan for rapportering samt design af
proces for indtægtsbudgettering og rapportering i alt cirka 370 timer
(blandet intern tid og ekstern bistand).
 Undervisning og træning af relevante medarbejdere samt dialog med
regnskabsbrugere, i alt cirka 330 timer.
Dertil kommer eventuelle krav til systemomlægninger, for eksempel i relation
til Skattekontoen (ikke estimeret).
I drift forventes forslaget at kræve cirka 620 timer/år.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Det foreslåede niveau for rapportering vil stille krav om betydelig analyseka-
pacitet, da der kræves kompetencer til relativt avanceret budgettering med
inddragelse af viden om både samfundsforhold, administrative rutiner og
praksis samt kompetencer til tidsrækkeanalyse og prognosticering.
Herudover kræves kompetencer til håndtering af store datamængder og do-
kumentation af de forudsætninger og antagelser, der lægges til grund. Ende-
lig skal der være kompetencer til rådighed, der mestrer afvigelsesanalyser og
avanceret datapræsentation.
Organiseringen af opgaven bør foregå med fokus på nærhed til selve regn-
skabsaflæggelsen, da der gennem den valgte mere analytiske tilgang til af-
rapportering vil blive opbygget kompetencer, der vil kunne supplere de eksi-
sterende regnskabsmæssige kontroller (Stemmer tallene?) med indholds-
mæssige kontroller (Giver tallene mening?).
Denne synergi vil samlet set være en klar styrkelse af kontrolmiljøet omkring
betalings- og regnskabsopgaven. Omvendt bør det sikres, at der ikke opbyg-
ges yderligere parallelle kompetencer til budgettering og indtægtsprognosti-
cering i SKAT, der lapper over de kompetencer og det beredskab, der allere-
de eksisterer til formålet i både Nationalbanken, Finansministeriet og Skatte-
ministeriets departement.
4.5.4.2. Forslag om opbygning af en skattekonto for den
enkelte borger
Forslagets indhold
Forslaget indebærer, at SKAT udarbejder en skattekonto for den enkelte
borger, hvor det er muligt i realtid at se de individuelle skatteforhold på cpr-
nummer.
Der skal således skabes et datamæssigt grundlag for en beregningsmodel
for borgerens individuelle mellemværende med SKAT. I lighed med den etab-
lerede Skattekonto for virksomheder vil det givne interface kunne give borge-
ren et tidligt varsel ved dels at beregne skattebetaling og indkomst, dels at
forudse forventede konsekvenser af den skattemæssige udvikling.
Det bemærkes, at etablering af et datagrundlag ud fra de underliggende per-
sonskatteberegnings- og debitorsystemer og EFI vil kræve, at der tages stil-
ling til, hvordan der skabes et realtidsbillede, da de nuværende systemer p.t.
ikke har ensartede data i realtid.
Den egentlige udvikling af et sådant rapporteringsmodul anbefales at ligge i
en af SKATs kunderettede funktioner, fx Kundeservice. Betaling og Regn-
skab skal dog kunne drive og specificere datamæssige problemstillinger i
processen og kvalitetssikre data. Da SKAT efter planen i 2016 åbner for, at
private køretøjer opkræves og afregnes gennem Skattekontoen, er en poten-
Løsninger
UKS Side 1500
U
K
S
68 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Metoder og værktøjer
tiel løsning at implementere borgerkrav i den nuværende Skattekonto for
virksomheder.
De forventede gevinster
Forslaget forventes af give stor værdi i relation til borgerne som brugere af
regnskabs- og transaktionsdata.
De økonomiske gevinster af dette forslag behandles ikke i regi af denne tur-
nusanalyse.
Implementeringsaktiviteter
 Etablering af projektorganisation, der kan drive det samlede forslag.
 Beslutning om designprincipper for, hvad en ny skattekonto for borgeren
skal kunne og skal indeholde.
 Beslutning om, hvilke skattearter der skal indgå i en samlet rapportering.
 Fastlæggelse af, hvor præcise tallene skal fremstå mv.
 Gennemførelse af as-is-vurdering af det nuværende systemsetup.
 Udvikling af katalog over systemmæssige begrænsninger i det nuværen-
de setup.
 Kortlægning af de nuværende beregningsmodeller.
 Udvikling af to-be-systemopsætning.
 Etablering af overblik over systemmæssige ændringer i forhold til det nu-
værende setup.
 Overblik over eventuel udvikling af nye beregningsmekanismer.
 Etablering af system.
 Udvikling af rapporteringsmodul.
 Sikring af datakvalitet.
 Kørsel i en pilottest af en række testskattekonti for borgere med forskelli-
ge skatteforhold.
 Ved en fuld implementering er det yderst vigtigt, at en skattekonto for den
enkelte borger er korrekt, og derfor skal en egentlig udrulning først finde
sted, når det kan sikres, at rapporteringen fungerer uden kvalitetsmæssi-
ge problemer.
Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser af dette forslag behandles ikke i regi af denne
turnusanalyse.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Projektet skal løftes et andet sted i SKAT end i Betaling og Regnskab.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1501
U
K
S
69 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
5. Medarbejdere og
organisation
Det afklares, hvilke krav ledelse, medarbejdere og organisa-
tion skal kunne opfylde for at understøtte målbilledet. Gap-
analyser viser, hvad der skal til for at nå de opstillede mål,
og der præsenteres forslag til de ændringer, der skal til, for
at SKATs medarbejdere og organisation bedst muligt kan
leve op til målbilledet.
5.1. Introduktion
Dette kapitel beskriver, hvordan medarbejdere og organisation skal under-
støtte realiseringen af målbilledet, inklusive forslagene til nye metoder og
værktøjer, der er beskrevet i kapitel 4.
I afsnit 5.2 gennemgås, hvilke krav og konsekvenser det opstillede målbillede
har for medarbejdere og ledere og kravene til deres kompetencer. Målbilledet
vil således medføre en række konkrete ændringer, der stiller krav om nye
kompetencer, og som ændrer behovet for personale.
I afsnit 5.3 gennemgås, hvilke krav og konsekvenser det opstillede målbillede
vil få for måden, hvorpå betalings- og regnskabsopgaven skal organiseres.
5.2. Ledelse og medarbejdere
Løsningen af betalings- og regnskabsopgaven vil fremover stille krav om nye
og mere specialiserede kompetencer end i dag. Hertil kommer et stærkt fo-
kus i målbilledet på at reducere omfanget af fejl og manuelle processer, hvil-
ket vil frigøre personaleressourcer. Det er umiddelbart ikke forventningen, at
de således frigjorte ressourcer kan bidrage til at dække behovet for nye og
mere specialiserede kompetencer.
5.2.1. Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet for ledelse og medarbejdere er generelt set afledt af det samlede
strategiske målbillede for hele turnusanalysen og mere direkte afledt af de
stillede forslag til ændringer i metoder og værktøjer, jf. kapitel 4.
Det overordnede målbillede, jf. kapitel 2, indebærer en række mere generelle
krav til ledelse og medarbejdere. Der kræves således specialiserede kompe-
tencer, der kan:
Metoder og
værktøjer
Mål
Medarbejdere
og organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Operationelt
målbillede
UKS Side 1502
U
K
S
70 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
 Løse betalings- og regnskabsopgaven med en høj grad af automatisering
og med stort fokus på analytisk baseret forebyggelse og mitigering af risici
for fejl.
 Formidle regnskabsresultaterne gennem brug af sofistikerede indtægts-
prognoser og avanceret afvigelsesanalyse.
 Sikre løbende alignment i forhold til kunder og interessenter omkring tole-
rancer og principper, der lægges til grund for regnskabsaflæggelse, risi-
kostyring og rapportering.
 Understøtte, at der arbejdes tværgående og standardiseret på tværs af de
enkelte processer med en høj grad af funktionel specialisering.
 Sikre en generelt høj kvalitet i opgaveløsningen, da tolerancen overfor fejl
og uregelmæssigheder er lav.
De konkrete forslag til ændrede metoder og værktøjer, jf. kapitel 4, indebærer
herudover en række specifikke kompetencebehov:
 Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab og Forslag
om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper (jf. afsnit 4.2.4)
kræver et generelt uddannelsesløft i de enkelte driftsenheder samt mere
specifikke kompetencer for enkelte nøglemedarbejdere indenfor regn-
skab, kontrol og revision.
 Forslag om etablering af en central fejlanalysefunktion (jf. afsnit 4.3.4)
kræver kompetencer i fejlhåndtering og generel forståelse af både syste-
mer, processer og forretningen.
 Forslag vedrørende ekstern rapportering og formidling (jf. afsnit 4.5.4)
stiller krav om en række medarbejdere med betydelig analysekapacitet til
blandt andet avanceret budgettering med inddragelse af viden om både
samfundsforhold, administrative rutiner og praksis samt kompetencer til
tidsrækkeanalyser og prognosticering.
5.2.2. Hvad er situationen i dag?
I samarbejde med Betaling og Regnskab har Deloitte kortlagt medarbejder-
nes kompetenceniveau. Det er her – som i ressourcekortlægningen, jf. kapi-
tel 3 – valgt at tage afsæt i et opgavekatalog, der er udsprunget af det fremti-
dige målbillede. Opgaverne er forsøgt oversat og tilpasset de faktiske opga-
ver, der udføres i de enkelte driftsenheder.
Dette afsnit vil først give en mere detaljeret beskrivelse af tilgangen til kom-
petencekortlægningen, hvorefter resultaterne heraf vil blive præsenteret. I
første omgang er fokus rettet mod kompetencerne til de opgaver, der løses i
dag. Da målbilledet indebærer, at disse opgaver vil ændre sig væsentligt,
foretages en supplerende tentativ vurdering af omstillingsparatheden hos
medarbejderne baseret på anciennitet i nuværende job og medarbejdernes
formelle kompetencer.
Kompetencer i forhold til opgaveløsningen i dag
Det anvendte opgavekatalog, som kompetencekortlægningen bygger på,
fremgår af oversigten i Tabel 3 og kan som tidligere nævnt spejles i ressour-
cekortlægningen i kapitel 3.
Kortlagt
As-is
UKS Side 1503
U
K
S
71 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Tabel 3. Grundlaget for kompetencekortlægningen
Note: Tabel 3 er identisk med tabel 2.
De enkelte opgaver er gennemgået og verificeret af en række nøgleinteres-
senter i Betaling og Regnskab og afdelingens HR-partner i SKAT.
De enkelte kompetenceprofiler bygger på de standardprofiler, SKATs HR-
partnere benytter på området, hvor vurderingen foretages på en firtrinskala i
forhold til de opgaver, medarbejderen i dag varetager:
 Intet niveau: Hvis medarbejderen ikke har viden på det område, hvor ved-
kommende arbejder i dag.
 Grundlæggende niveau: Dækker over helt grundlæggende viden på det
område, hvor medarbejderen arbejder i dag.
 Anvendelsesniveau: Medarbejderen skal kunne anvende kompetencen i
det daglige arbejde indenfor nuværende opgaveområde.
 Højt niveau: Medarbejderen skal have kompetencer i en sådan grad, at
vedkommende kan være sparringpartner for kolleger og faglig leder in-
denfor nuværende opgaveområde.
Dataindsamlingen er foretaget af de enkelte personaleledere på § 38-
området. Deloitte har udsendt en række Exceldokumenter, der har indeholdt
en beskrivelse af opgaverne, og en liste over de medarbejdere, der er tilknyt-
tet de enkelte driftsenheder. Personalelederne har derefter vurderet, hvor
højt kompetenceniveau den enkelte medarbejder har i relation til hver opga-
ve.
Personalelederne er som minimum blevet bedt om at tage stilling til de opga-
ver, de i forvejen har noteret, at medarbejderen udfører, men har derudover
haft mulighed for at notere, hvis deres medarbejdere har yderligere kompe-
tencer indenfor områder, de ikke arbejder med i dag.
Personalelederne har således vurderet, om en konkret medarbejder for ek-
sempel har et højt kompetenceniveau på opgaven ”Kunderettet vejledning og
sagsbehandling”, men et grundlæggende kompetenceniveau på opgaven
”Bogføring, transaktioner og datafangst”. Det betyder, at den enkelte medar-
bejder kan have mange forskellige kompetencer og forskellige kompetence-
niveauer og dermed tælle med i opgørelsen flere gange.
Der er ikke taget højde for, at de enkelte opgaver, som medarbejderens
kompetencer vurderes i forhold til, kan have meget forskellig vægt i medar-
bejderens samlede tidsanvendelse. Det er imidlertid lagt til grund, at de op-
UKS Side 1504
U
K
S
72 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
gaver, hvor medarbejderen vurderes at have højt kompetenceniveau, også er
dér, hvor medarbejderen bruger det meste af sin tid. Ligeledes er det typisk,
at de opgaver, hvor medarbejderen kun bruger en mindre del af tiden, også
er dér, hvor den enkelte personaleleder har vurderet, at medarbejderen har
et lavere kompetenceniveau.
De givne svar er baseret på en subjektiv vurdering fra de enkelte personale-
ledere. Der er derfor risiko for, at de forskellige chefer kan have haft forskelli-
ge kriterier for indplaceringen af medarbejderne på forskellige niveauer i den
anvendte skala.
Som det fremgår af Figur 23, ligger størstedelen af Betaling og Regnskabs
kompetencer i ”Bogføring, transaktioner og datafangst”, ”Kunderettet vejled-
ning og sagsbehandling” og til dels ”Fejlhåndtering” og ”Andre opgaver”. Det
bemærkes, at der kun er en lille andel specialistkompetencer til eksempelvis
”Kontrol” og ”Ikke-kunderettet formidling og rapportering”.
Figur 23. Antal kompetencer fordelt på ydelser
Figuren skal forstås på den måde, at Betaling og Regnskab har i alt 210 an-
satte, der varetager opgaven ”Kunderettet vejledning og sagsbehandling”.
122 af disse medarbejdere vurderes at have et så højt kompetenceniveau, at
de kan være sparringpartner for kolleger og udøve faglig ledelse. 72 af med-
arbejderne vurderes at have kompetencer til at kunne udføre opgaven i det
daglige arbejde, og 16 af medarbejderne har en helt grundlæggende viden
på området.
Personalelederne vurderer generelt deres medarbejdere til at have et højt
kompetenceniveau, og cirka halvdelen af alle registrerede medarbejderes
kompetencer er så høje, at de kan være sparringpartner for kolleger og udfø-
re faglig ledelse, se Figur 24.
UKS Side 1505
U
K
S
73 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 24. Antal kompetencer fordelt på niveau og ydelser
Det er vigtigt at understrege, at figuren ikke viser, at 45 medarbejdere kun
har et kompetenceniveau, der er grundlæggende. Medarbejderne kan have
et højt kompetenceniveau til én opgave og samtidig et grundlæggende kom-
petenceniveau til en anden opgave, hvorfor figuren nærmere viser, hvor højt
personalelederne har vurderet deres medarbejdere generelt.
De enkelte driftsenheder har store forskelle i kompetencesammensætningen.
De mindre driftsenheder har en række spredte kompetencer, fx Implemente-
ring, Betalings- og regnskabskontoret og Sec.38 – Regnskab (se figur 29, 32
og 34), og berører bredt den opgavepalet, som målbilledet for turnusanaly-
sen har affødt.
De større driftsenheders kompetencer er omvendt koncentreret om ”Kunde-
rettet vejledning og sagsbehandling” og ”Bogføring, transaktioner og data-
fangst”, fx Datafangst, DMO/DMS, DMR/SAP, EFI, Sagsbehandling, SAP38
og Kobra/KR-L (se figur 25-30). Nogle af driftsenhederne har haft vikarer til at
løse opgaver i forbindelse med fejltilretninger, hvilket bevidner, at kompleksi-
teten i disse opgaver typisk ikke har været så høj. Disse driftsenheder har
dog også en række andre kompetencer såsom ”Fejlhåndtering” og ”Kontrol”,
hvor der er højt kompetenceniveau.
Figur 25. Datafangst Figur 26. DMO/DMS
Figur 27. DMR/SAP Figur 28. EFI
UKS Side 1506
U
K
S
74 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 29. Implementering Figur 30. Kobra/KR-L
Figur 31. Sagsbehandling Figur 32. Betalings- og
regnskabskontoret
Figur 33. SAP38 Figur 34. Sec.38 – Regnskab
Det samlede billede af kompetenceniveauet for Betaling og Regnskabs med-
arbejdere viser, at en stor del af kompetencerne ligger indenfor få specifikke
opgaveområder, og at medarbejderne på netop disse områder har et højt
kompetenceniveau. Der er større forskelle driftsenhederne imellem, og det er
i høj grad de største driftsenheder, der skaber det beskrevne billede. Dette
billede stemmer godt overens med det nuværende opgavesplit og tegner et
billede af en organisation, der har mange mindre kompetencetunge opgaver.
Omstillingsparathed
Da målbilledet indebærer en væsentlig ændring i den måde, hvorpå medar-
bejderne i Betaling og Regnskab fremover skal arbejde, er det væsentligt at
belyse Betaling og Regnskabs medarbejderes og lederes omstillingsparat-
hed. Til det formål er medarbejdernes og ledernes uddannelsesniveau og
realkompetenceniveau samt aldersfordelingen blandt medarbejderne og le-
derne gennemgået.
Det er lagt til grund, at omstillingsparatheden er positivt korreleret med ni-
veauet af formelle og reelle kompetencer og negativt korreleret med alder og
anciennitet i nuværende job.
SKAT har tidligere i 2014 opgjort Betaling og Regnskabs medarbejderes
uddannelsesniveauer. Her blev det vurderet, hvor medarbejdernes realkom-
petenceniveau lå. Niveauet er blevet opgjort på en skala fra 1 til 6, hvor 1 er
almindelig folkeskoleuddannelse, og 6 er en lang videregående uddannelse.
Den enkelte medarbejder har derfor fået to vurderinger, for eksempel medar-
bejder 1 med uddannelsesniveau 2 og realkompetence 6. Se Figur 35 for en
forklaring af uddannelsesniveauerne.
UKS Side 1507
U
K
S
75 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 35. Niveauinddeling af uddannelser
De fleste ansatte i Betaling og Regnskab har en formel ungdomsuddannelse
eller kort videregående uddannelse. Der er dog også en betydelig gruppe,
der yderligere har en diplomuddannelse. Det ses således også, at der ikke er
mange medarbejdere med en mellemlang eller lang videregående uddannel-
se, se Figur 36.
Figur 36. Uddannelsesniveau
Figur 37 viser medarbejdernes vurderede realkompetencer. Her ses, at de
fleste ansatte i Betaling og Regnskab har kompetencer, der svarer til en kort
videregående uddannelse eller lavere. En realkompetence på 1 svarer altså
til en ungdomsuddannelse, og en realkompetence på 5 svarer til en lang
videregående uddannelse. Dette følger i store træk det billede, som uddan-
nelsesniveauerne også viste. Det ses dog, at realkompetenceniveauet er en
smule højere end det faktiske uddannelsesniveau, hvorfor det kan antages,
at der sidder en mindre antal medarbejdere i organisationen der har tillært sig
færdigheder, der rækker udover deres formelle uddannelse, og derfor har
kunnet omstille sig til nye arbejdsopgaver.
UKS Side 1508
U
K
S
76 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 37. Antal realkompetencer
Sammenlignes uddannelse og kompetenceniveau, jf. Tabel 4, ses en tydelig
tendens til en positiv sammenhæng mellem uddannelsesniveau og persona-
leledernes vurdering af kompetenceniveauet hos den pågældende medar-
bejder. Tabellen skal læses således, at uddannelsesniveauet er angivet på y-
aksen, og kompetenceniveauet er angivet på x-aksen. Det vil med andre ord
sige, at 92 procent af alle angivne kompetenceniveauer for medarbejdere
med uddannelsesniveau 6 er angivet til at være på niveau 3, det vil sige det
højeste niveau.
Tabel 4. Uddannelse versus kompetenceniveau
Gennemsnitsalderen i Betaling og Regnskab er cirka 47 år (se Figur 38).
SKAT har oplyst, at en stor del af medarbejderne i Betaling og Regnskab har
haft samme position i organisationen i mange år. Der er altså høj anciennitet
blandt medarbejderne.
10% 6% 11%
9%
2%
1%
41%
36%
36% 21%
8%
40%
55% 55% 67%
100%
92%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
1 2 3 4 5 6
Uddannelsesniveau
Komp. niv. 3
Komp. niv. 2
Komp. niv. 1
Komp. niv. 0
UKS Side 1509
U
K
S
77 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 38. Gennemsnitsalder per enhed
Aldersfordelingen i Figur 39 viser, at en større gruppe af Betaling og Regn-
skabs medarbejdere indenfor en forudsigelig fremtid forlader SKAT på grund
af pensionering. Aldersfordelingen afspejler blandt andet virkningerne af det
de facto-ansættelsesstop, der har været gældende som led i SKATs mange-
årige tilpasning til faldende budgetter. Konsekvensen af de manglende mu-
ligheder for nyrekruttering har – udover den, der fremgår af aldersfordelingen
– været, at SKAT igennem en årrække har været afskåret fra at tilføre nye
kompetencer gennem rekruttering udefra.
Figur 39. Aldersfordeling per enhed
Tabel 5 viser en tendens til, at de ældre medarbejdere (specielt aldersgrup-
pen 50-59 år) har mange kompetencer og bliver vurderet højt. Der synes
således at være belæg for at kunne konstatere, at anciennitet/alder og kom-
petenceniveau i dag er positivt korrelerede.
UKS Side 1510
U
K
S
78 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Tabel 5. Alder versus kompetenceniveau
Note: Tabellen skal læses således, at alderen er angivet på x-aksen, og kompetenceniveauet er
angivet på y-aksen. Det vil med andre ord sige, at 47 procent af alle angivne kompetenceni-
veauer for ansatte med en alder på 60-69 år er angivet til at være kompetenceniveau 3.
Samlet set vurderer Deloitte, at Betaling og Regnskabs medarbejdere med
den nuværende opgavesammensætning og det nuværende fokus ikke har
væsentlige kompetenceudfordringer. Det forholdsvis lave formelle uddannel-
sesniveau matcher således fint de nuværende opgaver og specialiserings-
graden i deres løsninger. På de mere specialiserede opgaver er der dog
forholdsvis få kompetencer.
5.2.3. Hvor er de væsentligste gaps?
Det nuværende kompetenceniveau og personaleanvendelsen i Betaling og
Regnskab er på en række punkter ikke foreneligt med målbilledet. De væ-
sentligste gaps er, at der i dag er for få med dybe og specialiserede kompe-
tencer på de områder, der skal opprioriteres, og for mange ressourcer, der
beskæftiger sig med fejlretning og manuelle processer. Deloitte har identifice-
ret følgende væsentlige gaps:
 På en række områder vil der relativt hurtigt komme til at mangle specia-
listkompetencer. Behovet kan ikke dækkes ved omplacering af eksiste-
rende medarbejdere. Der vil mangle:
 Specialiserede regnskabskompetencer, der har fokus på hele SKAT.
 Specialiserede risikoanalytikere, der kan identificere og vurdere risici i
SKATs transaktions- og regnskabsprocesser.
 Analyse- og budgetteringskompetencer.
 Formidlingskompetencer.
 Proceskompetencer til at drive en proces som procesejer.
 Øget automatisering af kontroller og afstemninger og forebyggelse af fejl,
der i dag rettes manuelt, vil ændre opgavekarakteren for medarbejderne.
 Krav om øget kvalitet i opgaveløsningen og om at arbejde mere analytisk
og proaktivt vil stille nye krav til kompetenceniveauet. Mulighederne for
håndtering af dette pres vil afhænge af forholdet mellem tempoet i omstil-
lingerne og i den naturlige afgang samt mulighederne for at øge omstil-
lingsparatheden.
5.2.4. Forslag om ledelse og medarbejdere
Med afsæt i principperne i Workforce Planning har Deloitte identificeret to
forslag, der tilsammen vil etablere de personale- og kompetencemæssige
4% 10% 8% 5%
15%
42%
6% 5%
2%
3%
29%
35%
34%
31%
35%
25%
48% 53%
62%
47%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
20-29 30-39 40-49 50-59 60-69
Alder
Komp. niv. 3
Komp. niv. 2
Komp. niv. 1
Komp.niv. 0
Gaps
UKS Side 1511
U
K
S
79 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
forudsætninger for at realisere målbilledet. Der vil således være brug for bå-
de at planlægge nyrekruttering og omplacere og kompetenceudvikle frigiven
kapacitet.
5.2.4.1. Opgørelse over behov for og plan for rekruttering
af specialistkompetencer
Forslagets indhold
Det anbefales, at der udarbejdes en opgørelse over behovet for specialist-
kompetencer og lægges en plan for, hvordan dette behov skal dækkes. Mål-
billedet indebærer således, at skal der opbygges en række specialiserede
kompetencer i betalings- og regnskabsområdet.
Målet er, at SKAT proaktivt skal kunne håndtere tilgangen af kompetencer,
der ikke allerede eksisterer i organisationen.
 Der vil i fremtiden være brug for en række specialiserede regnskabskom-
petencer, der har fokus på hele SKAT. Disse regnskabskompetencer
kræver stor forståelse af SKATs samlede organisation såvel som statslig
økonomistyring.
 Målbilledet forudsætter specifikt specialiserede risikoanalytikere, der kan
foregribe risici i SKATs setup. Kompetencer som disse kræver statistisk
forståelse og samtidig indblik i og forståelse af de systemer, SKAT opere-
rer i.
 Det større fokus på analyse- og budgettering kræver en række nye kom-
petencer indenfor dette felt. Det er nødvendigt med både makroøkonomi-
ske kompetencer og kompetencer indenfor analyser af betalingsstrømme.
 Yderligere formidlingskompetencer bliver nødvendige, da der vil være et
langt større fokus end tidligere på kommunikation og formidling internt så-
vel som eksternt.
I det omfang de fornødne kompetencer kan skaffes via opkvalificering af
eksisterende medarbejdere, skal der lægges en plan herfor. I det omfang
behovet skal dækkes via nyrekruttering, skal der ligeledes lægges en plan
herfor.
De forventede gevinster
Forslaget indgår som en del af implementeringen af andre forslag, hvorfor
gevinster ikke belyses særskilt.
Implementeringsaktiviteter
 Sammen med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regnskab et
overblik over, hvilke typer specialistkompetencer der er nødvendige for at
realisere målbilledet, og et overblik over, hvor mange der er brug for af
hver type.
 I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab jobprofiler på de enkelte specialistkompetencer.
 I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab et overblik over, hvilke af de nødvendige specialistkompetencer der i
forvejen findes i Betaling og Regnskab (og eventuelt i SKATs øvrige or-
ganisation).
 I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab et overblik over, hvilke medarbejdere der kan oplæres internt til at
kunne matche de opstillede jobprofiler.
Løsninger
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1512
U
K
S
80 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
 I tæt samarbejde med SKAT HR udarbejder ledelsen i Betaling og Regn-
skab en plan for nyrekruttering, der dækker det resterende behov for spe-
cialistkompetencer.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at initiativet vil kunne gennemføres over en periode på fire må-
neder, og at Betaling og Regnskab vil være drivende kraft i gennemførelsen
af dette initiativ understøttet af HR. Det antages endvidere, at alle afdelin-
gens driftsenheder i fornødent omfang bidrager til at afdække eksisterende
kompetenceprofiler og at vurdere det interne rekrutteringsgrundlaget.
Initiativet er samlet estimeret til 600 timer. Dertil kommer lønomkostninger og
omkostninger til rekruttering. Estimatet fordeler sig som følger:
 200 timer til udvikling af specialistkompetenceprofiler.
 100 timer til at danne overblik over nuværende kompetencer og vurdering
af fremtidig intern kompetenceudvikling.
 Anden forsvarslinje skønnes at skulle bemandes med fem dedikerede
ressourcer til kontrol- og risikostyringsaktiviteter i et lavt scenarie og tolv
dedikerede ressourcer i et højt scenarie. Dertil kommer 300 timer til udvik-
ling af kompetenceprofiler og et beløb på 375.000-900.000 kr. til rekrutte-
ringsopgaven. Det lave scenarie medfører, at kun en begrænset del af
forslagene til kontrol, miljø, risikobillede og fejl kan gennemføres med det
krævede kompetenceniveau. Deloitte vurderer, at en fuldt tilstrækkelig
bemanding af anden forsvarslinje ligger tæt på det høje scenarie, og det
er dette scenarie, der indgår i beregningerne af de økonomiske konse-
kvenser og potentialer.
5.3. Organisation
Da målbilledet vil indebære relativt omfattende ændringer i den måde, hvorpå
opgaverne skal løses, er det naturligt at genoverveje, hvilke krav dette afle-
der til organiseringen af opgaveløsningen.
5.3.1. Hvad indebærer målbilledet?
I målbilledet er kerneopgaverne regnskabs- og transaktionsopgaverne. Beta-
ling og Regnskab skal effektivt og koncentreret holde fokus på disse opgaver
og i mindre grad beskæftige sig med ikke-kerneopgaver, herunder systemtil-
retninger og sagsbehandlingsopgaver.
Der skal endvidere arbejdes mere tværgående, analytisk og strategisk med
både kontrolmiljø, risikobillede, fejlanalyser og formidling og afvigelsesanaly-
se. Dette indebærer, at der også organisatorisk skal skabes de nødvendige
rammer for denne tværgående og mere specialiserede opgaveløsning, for
eksempel i form af centres of excellence, der samler de relevante specialist-
ressourcer fysisk og ledelsesmæssigt for at sikre et stærkt fagligt miljø.
Opgaveløsningen skal effektiviseres i forhold til i dag, blandt andet gennem
en højere grad af standardisering af metoder, værktøjer, principper og pro-
cesser. Der vil således være brug for, at organiseringen understøtter dette
fokus på sammenhængende og ensartede processer.
Hertil kommer de organisatoriske implikationer af den forventede betydelige
reduktion af omfanget af manuelle arbejdsgange knyttet til kontroller, afstem-
ninger, datafangst og fejlretning. Det forventes således, at disse opgaver, der
i dag er placeret i særskilte organisatoriske enheder, fremover enten vil falde
helt bort eller vil skulle løses i tæt tilknytning til den øvrige opgavevaretagel-
se.
Operationelt
målbillede
UKS Side 1513
U
K
S
81 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Det stærke kontrolmiljø og den effektive risikostyring bygger på en klar
governancestruktur, hvor alle væsentlige roller og ansvaret er placeret enty-
digt. Organiseringen skal understøtte en sådan entydig forankring af roller og
ansvar og en entydig placering af det tværgående ansvar for regnskabspro-
cessen og for analyse- og kontrolopgaverne.
Målet om at kunne styre risici og levere rigtige regnskaber kræver et fokus på
de primære kunder. Organiseringen skal derfor understøtte et sammenhæn-
gende og systematisk samarbejde med interne og eksterne interessenter,
herunder brugerne af regnskabsdata.
Endelig skal organiseringen understøtte et tæt, løbende samarbejde mellem
regnskabsprocesserne og de dataejere, der leverer centrale dele af det
grundmateriale i form af data, der udgør et helt centralt input til den samlede
regnskabsproces.
5.3.2. Hvad er situationen i dag?
For at kunne give det bedst muligt input til gapanalysen er der her valgt at
tage afsæt i dels en beskrivelse af det nuværende organisationsdesign, dels
et overblik over Betaling og Regnskabs lokalisering i Danmark.
Organisation
Det formelle ledelseshierarki under underdirektøren er fladt. Rolle- og an-
svarsfordelingen for opgaver, der går på tværs under underdirektørniveauet,
opfattes blandt andet derfor som værende uklar. Det formelle ledelseshierarki
internt i Betaling og Regnskab understøtter således ikke entydig placering af
det tværgående ansvar for regnskabsprocessen eller for analyse- og kontrol-
opgaverne.
I dag er Betaling og Regnskab i høj grad organiseret omkring systemer –
stærkest illustreret ved en række driftsenheder, der har fokus på enkeltsy-
stemer, jf. Figur 40. Organisationen understøtter en stærk systemfaglig til-
gang til opgaveløsningen, men ikke i samme grad tværgående konsolidering
i forhold til regnskabsaflæggelsen eller tværgående prioriteringer i forhold til
eksempelvis kontrolindsats og afhjælpning af fejl.
Figur 40. Betaling og Regnskabs nuværende organisation
Brugen af systemer som organisatorisk designparameter understøtter ikke
sammenhæng i dataflow eller arbejdsprocesser, da opgaver og data skifter
system undervejs. De enkelte driftsenheder har rapporteret, hvordan fejlbe-
hæftede data er blevet sendt fra en driftsenhed til den næste, ligesom det i
Kortlagt
As-is
UKS Side 1514
U
K
S
82 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
enkelte tilfælde er rapporteret, at ansvaret for specifikke afstemninger ikke
har været entydigt placeret.
Specialiseringsgraden på en række opgaver opleves som lav, da de system-
baserede driftsenheder selv foretager fejlretninger, kontroller og risikostyring
indenfor driftsenhedens interessesfære.
Tilgangen til eksterne interessenter, leverandører og brugere af regnskabs-
data håndteres via en række forskellige indgange til Betaling og Regnskab.
Samarbejdet bygger i høj grad på godt samarbejde med enkeltpersoner, men
er derfor også afhængigt af disse nøglepersoner. Fra en række af de ekster-
ne interessenter blandt både Betaling og Regnskab og aftagerne er der øn-
ske om et mere formaliseret samarbejde.
Planlægningen og koordineringen på tværs er ikke formelt samlet ét sted
under underdirektørniveauet, og det tværgående organisatoriske element er
svagt i forhold til kontrol, fejl, risici og standardisering og koordinering af pro-
cesser.
Lokalisering
Betaling og Regnskab er i dag lokaliseret i henholdsvis Ringkøbing, Herning,
Horsens og Høje-Taastrup. De største lokationer er i dag Ringkøbing med
cirka 156 årsværk og Horsens med cirka 60 årsværk, jf. Figur 41.
Figur 41. Lokaliseringen af medarbejdere
De enkelte lokationer indeholder en række forskellige driftsenheder, der vari-
erer i antal og størrelse. For eksempel er der syv driftsenheder i Ringkøbing,
hvor den største driftsenhed indeholder cirka 56 årsværk, mens der i Herning
er én driftsenhed med cirka 15 årsværk, jf. Figur 42.
Det ses også, at 5 af driftsenhederne er lokaliseret to steder (Sagsbehand-
ling, Betalings- og regnskabskontoret, DMR/SAP, Sec. 38 - Regnskab og
SAP38), og at én driftsenhed er til stede på tre lokationer (DMO/DMS).
UKS Side 1515
U
K
S
83 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 42. Lokalisering af kontorer og medarbejdere
SKAT betragter to af disse driftsenheder (Implementering og DMR/SAP) som
enheder, hvis opgaver kan forventes ændret, når en række systemer (hoved-
sagelig Skattekontoen) kører optimalt. Der er dog en forventning om, at en-
hederne i princippet bør betragtes som nærmest permanente, da de er af-
hængige af, at Skattekontoen bliver færdigudviklet til at tage imod DMR-krav
og betalinger, hvilket ikke virker realistisk indenfor den nærmeste fremtid.
Uafhængigt af denne turnusanalyse er det yderligere besluttet, at driftsenhe-
den i Høje-Taastrup skal overflyttes til Horsens. Et flertal af de nuværende
medarbejdere i Høje-Taastrup har valgt ikke at flytte med.
Den nuværende placering af Betaling og Regnskab på flere lokationer rundt
om i landet er blandt andet et resultat af en historisk regionalt baseret organi-
sationsmodel.
5.3.3. Hvor er de væsentligste gaps?
På en række områder lever den nuværende organisering ikke op til at under-
støtte det fremadrettede målbillede. De væsentligste gaps er, at der ikke
organisatorisk er tilstrækkelig understøttelse af standardisering og koordina-
tion af processer på tværs, og der er ikke i tilstrækkelig grad en funktionel
specialisering på områder som risikoanalyse, formidling og analyse af regn-
skabsdata, kontrolplanlægning og – opfølgning.
Hertil kommer, at den hidtidige lokalisering, hvor Betaling og Regnskab er
placeret på fire geografisk adskilte lokationer, og hvor mange af driftsenhe-
derne i Betaling og Regnskab desuden er geografisk spredt på to eller tre af
lokationerne, ikke understøtter opbygningen af specialiserede faglige miljøer
eller tværgående helhedsorienteret opgaveløsning.
Deloitte har således identificeret følgende væsentlige gaps:
 Organisationsdesignet understøtter i dag en specialiseret systemanven-
delse, hvor der i målbilledet er lagt vægt på standardiserede processer og
funktionel specialisering.
 Organiseringen understøtter i dag en relativt decentral og dermed potenti-
elt uensartet og ukoordineret tilgang til risikostyring, fejlretning, kontrol og
kundekontakt, hvor der i målbilledet lægges stor vægt på den tværgående
og helhedsorienterede tilgang til løsningen af denne type opgaver, der
desuden ønskes kraftigt opprioriteret.
Gaps
UKS Side 1516
U
K
S
84 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
 Der er i dag opgaver, der er hjemmehørende i Betaling og Regnskab,
men som ikke hører hjemme i det fremtidige målbillede for opgaveløsnin-
gen. Det gælder blandt andet sagsbehandling samt udvikling og tilretning
af systemer.
 Betaling og Regnskab har i dag spredt de enkelte dele af opgaveløsnin-
gen på relativt mange organisatoriske enheder og lokationer, mens der i
målbilledet fokuseres på at opbygge og styrke specialiserede faglige mil-
jøer og kompetencer i form af centres of excellence, der organisatorisk og
geografisk er sammenhængende.
 Placeringen af de enkelte driftsenheder bør i overvejende grad afspejle
behovet for nærhed til nøgleinteressenter og mulighederne for rekrutte-
ring.
5.3.4. Forslag om organisering
5.3.4.1. Den grundlæggende organisationsmodel
Forslagets indhold
Det anbefales, at organiseringen af Betaling og Regnskab følger et funkti-
onssplit, hvor enhederne organiseres omkring de opgaver, der skal udføres.
På tværs af disse opgaver skal der være en række tværgående specialfunk-
tioner.
Målet er at sikre fokus på funktioner fremfor systemer og entydigt placere
ansvaret for henholdsvis regnskabsprocessen og analyse- og kontrolopga-
verne, samtidig med at der sikres ansvar for de tværgående processer.
Funktionen som koncernregnskabschef varetages af underdirektøren for
Betaling og Regnskab.
Det foreslås, at Betaling og Regnskab organiseres i følgende funktioner:
 Betaling og Angivelser: Denne funktion håndterer alle frontend-opgaver
såsom angivelser, betalinger og kundekontakt:
 Afregning og angivelser af skat, moms mv.
 Betalingsaftaler og betalingspåmindelser.
 Indkomstindberetninger.
 Vejledning.
 Bogføring og Transaktioner: Denne funktion håndterer transaktionerne
mellem de forskellige systemer og afstemninger herimellem samt den fak-
tiske bogføring af transaktionerne:
 Kontering, registrering og bogføring af betalinger og angivelser.
 Afstemning af konti.
 Kvalitetssikring af data.
 Interne kontroller.
 Regnskabsaflæggelse: Denne funktion håndterer den faktiske regnskabs-
aflæggelse og sikrer, at regnskabet opfylder de krav, der er lagt for regn-
skabet:
 Sandsynlighedskontrol og kvalitetssikring.
 Udarbejdelse/aflæggelse af perioderegnskaber.
 Udarbejdelse/aflæggelse af årsregnskab.
Løsninger
UKS Side 1517
U
K
S
85 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
 Fejlhåndtering: Denne funktion håndterer de fejl, der opstår i systemer, og
arbejder mod at reducere disse på både kort og lang sigt. Denne driftsen-
hed er tænkt som en midlertidig foranstaltning for at kunne håndtere de
udfordringer, der på nuværende tidspunkt forekommer i forbindelse med
indkøringen af en række af systemerne. Når børnesygdommene i syste-
merne er klaret, tænkes denne funktion på sigt langsomt at skulle ned-
lægges og lægges ind under de tværgående funktioner og risikoanalysen.
 Fejlfinding og håndtering.
 Udarbejdelse af løsningsforslag til permanent løsning på problemer.
 Udarbejdelse af overblik over fejl.
I den tværgående enhed samles opgaver med fokus på risikostyring, kontrol,
kontroller samt rapportering og formidling. Disse specialistfunktioner sikrer, at
kompetencer og ansvar er samlet, jf. også Figur 43.
Figur 43. Indhold i enhed for fælles opgaver
 Proces: Denne funktion skal sikre, at procesansvar placeres ét sted, og
har til opgave at sikre, at de enkelte skattearter behandles korrekt, effek-
tivt og koordineret.
 System: Denne funktion skal sikre et samlet overblik over systemerne i
Betaling og Regnskab og kontakten og kravspecifikationen til udviklerne.
 Risikoanalyse: Denne funktion skal sikre et opdateret risikobillede, og at
dette billede er afspejlet i kontrolmiljøet. På sigt skal denne funktion også
have overblik over fejlhåndtering og overordnet sikring af kontroller.
 Analyse: Denne funktion skal kunne bidrage med konkrete analyser både
til underdirektøren og til den resterende organisation i SKAT og sikre, at
kontaktfladen både internt i SKAT og eksternt håndteres korrekt.
Det vurderes, at driftsenheden ”Sagsbehandling” som udgangspunkt ikke bør
indgå som en del af Betaling og Regnskab, da driftsenhedens opgaver ho-
vedsagelig består i behandling af klager over renter, gebyrer, modregning,
indsigelsessager, sager om aktindsigt og derudover juridisk støtte, samt ko-
ordinering af telefonbetjeningen for hele Betaling og Regnskab.
Derudover er der en række vejledningsopgaver i de øvrige driftsenheder. For
eksempel vejleder Datafangst en række kunder om indtastning i tast-selv-
erhverv, men ressourcekortlægningen har også afdækket, at der vejledes i
en række andre driftsenheder. Det er i denne kontekst vigtigt at afgøre, hvor
stor en del af disse opgaver der kan og bør flyttes.
Det samlede forslag til den fremtidige organisering af Betaling og Regnskab
ses nedenfor i Figur 44.
UKS Side 1518
U
K
S
86 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
Figur 44. Forslag til organisering af betalings- og regnskabsområdet
Det er vigtigt, at den nye organisationsmodel understøttes med en hensigts-
mæssig lokalisering. Det indebærer efter Deloittes vurdering, at det i de
igangværende lokaliseringsovervejelser bør tilstræbes, at de enkelte drifts-
enheder lokaliseres samlet og placeres fysisk ud fra strategiske overvejelser
om kundenærhed, rekrutteringsmuligheder og mulighed for at opbygge vi-
dentunge specialistenheder. Endvidere anbefales det, at forskellige driftsen-
heder med høj interaktion lokaliseres samlet.
Målet er at samle Betaling og Regnskab i få stærke enheder, der kan imøde-
komme målbilledets fremtidsvision om højt specialiserede driftsenheder (cen-
tres of excellence).
Forventede gevinster
En ny organisering sikrer større grad af specialisering og fokus på kerneop-
gaverne og samler ansvar og kompetencer mere entydigt og i større enhe-
der, samtidig med at de tværgående processer sikres og forankres i organi-
sationen.
En opdeling efter funktioner giver mulighed for at lægge en række opgaver i
specialistfunktioner og dermed styrke indsatsen i forhold til eksempelvis kon-
trolindsats og afhjælpning af fejl samt analytisk forebyggelse og mitigering af
risici og fejl. En opdeling efter funktioner tillader dermed et særligt fokus på
forebyggelse og styrkelse af kontrolmiljøet.
Overordnede kontroller udføres af personale, der ikke er en del af driften,
hvilket styrker det interne kontrolmiljø.
Organiseringen af enheder i funktioner har endvidere den fordel, at der kan
skabes en større grad af tværgående sammenhæng i metoder og værktøjer
og i tilgangen til håndtering af risici, datakvalitet og kontrol.
Da forslaget indgår som en del af implementeringen af andre forslag, belyses
gevinster ikke særskilt.
Implementeringsaktiviteter
 Ledelsen i Betaling og Regnskab skal fordele de nuværende og kommen-
de opgaver på de nye organisatoriske enheder. Den konkrete fordeling vil
afhænge af, hvordan og med hvilken hastighed ændringerne ønskes gen-
nemført.
 SKAT skal tage stilling til en organisatorisk placering af de sagsbehand-
lingsopgaver, der i dag varetages i Betaling og Regnskab.
 Underdirektøren i Betaling og Regnskab skal udpege de personaleansvar-
lige chefer for de enkelte organisatoriske enheder. Der skal forinden være
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
UKS Side 1519
U
K
S
87 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Medarbejdere og organisation
etableret og udmeldt, efter hvilken proces disse ledelsesposter vil blive
bemandet.
 Ledelsen i Betaling og Regnskab skal herefter fastlægge den personale-
mæssige dimensionering af de enkelte organisatoriske enheder. Den
præcise dimensionering vil afhænge af SKATs samlede prioriteringer,
hvorfor der ikke i denne sammenhæng, men som led i den konkrete im-
plementering skal estimeres herpå.
 Ledelsen i Betaling og Regnskab skal herefter etablere og udmelde en
proces for, hvordan de enkelte organisatoriske enheder bliver bemandet,
herunder om og i givet fald hvordan den enkelte medarbejder selv har mu-
lighed for at påvirke sit fremtidige organisatoriske tilhørsforhold.
 Ledelsen i Betaling og Regnskab skal herefter bemande de organisatori-
ske enheder og etablere en overordnet fordeling af opgaver og ansvar på
de enkelte medarbejdere.
 Der skal igennem hele forløbet sikres tæt sammenhæng til de igangvæ-
rende overvejelser om den fremtidige fysiske lokalisering.
 Der lægges en plan for go-live og gennemførelse af fremtidig fysisk lokali-
sering.
 Sammen med ledelsen i Betaling og Regnskab udarbejder SKAT HR en
kommunikationsplan for gennemførelsen af organisationsomlægningen.
Økonomiske konsekvenser
Det antages, at planlægningen gennemføres over en periode på to måneder,
og at HR og Betaling og Regnskab i samarbejde implementerer den nye
organisationsmodel.
Initiativet er samlet estimeret til 1.000 timer. Estimatet fordeler sig som følger:
 400 timer til udvikling af overblik og procedure, herunder endeligt organi-
sationsdesign.
 400 timer til placering af opgaver og medarbejdere.
 200 timer til kommunikationsplan.
Dertil kommer ressourcer til den konkrete implementering og omlægning af
organisationen. Estimatet hertil beror på endeligt organisationsdesign.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Den nye organisation bør være kendt og i et vist omfang på plads, inden den
øvrige del af implementeringen påbegyndes. Det skal sikre, at det er muligt at
placere ansvaret for implementeringsopgaverne organisatorisk, og at der kan
skabes langsigtet ejerskab til indhold og tempo i forandringsprocesserne.
UKS Side 1520
U
K
S
88 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
6. Styring og opfølgning
Det afklares, hvilke krav til styring og opfølgning der er
nødvendige for at understøtte målbilledet. Gapanalyser vi-
ser, hvor den nuværende driftsmodel skal tilpasses for at
understøtte, at Betaling og Regnskab opnår de opstillede
mål.
6.1. Introduktion
Dette kapitel beskriver, hvordan styring og opfølgning skal understøtte reali-
seringen af målbilledet, inklusive forslagene til nye metoder og værktøjer, der
er beskrevet i kapitel 4.
Det gennemgås, hvilke krav og konsekvenser det opstillede målbillede har
for driftsmodellen, KPI’er og budget i Betaling og Regnskab.
6.1.1. Hvad indebærer målbilledet?
Målbilledet indebærer et ændret fokus på kunder og ydelser. Målbilledet an-
giver otte kerneopgaver, som Betaling og Regnskab skal løfte fremadrettet:
 Rigtigt regnskab.
 Risikobillede – tjek og ajourføring.
 Velfungerende kontrolmiljø.
 Prognoser/analyser af provenu og skattegab.
 Formidling og fortolkning.
 Bogføring og håndtering af transaktioner.
 Vejledning (kundekontakt og sagsbehandling).
 Korrekt balance mellem regnskab og kunder.
Særligt opgaver relateret til risikostyring og anvendelsen af regnskabsresulta-
terne har større fokus i målbilledet for Betaling og Regnskab. I stedet for at
beskrive Betaling og Regnskab som et stort bogholderi er der fokus på, at
Betaling og Regnskab skal fungere mere risikobaseret og analytisk og levere
data til styringsformål, samtidig med at de grundlæggende elementer i regn-
skabs- og transaktionsopgaven løftes.
Målbilledet forudsætter yderligere effektiv opgavevaretagelse, blandt andet
gennem øget automatisering, closing excellence og effektivt kontrolmiljø.
Udover produktivitet er kvalitet og værdiskabelse for brugerne i regnskabsaf-
læggelse og transaktioner en vigtig del af målbilledet.
Betaling og Regnskabs driftsmodel skal understøtte det valgte fokus på kun-
der og ydelser, og KPI’er til opfølgning skal afspejle målene for afdelingens
Metoder og
værktøjer
Mål
Medarbejdere
og organisation
Fokus
Styring og
opfølgning
Operationelt
målbillede
UKS Side 1521
U
K
S
89 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
aktiviteter. KPI’erne skal understøtte det nye målbillede for Betaling og
Regnskab og skal omfatte både regnskabs- og transaktionsopgaven.
6.1.2. Hvad er situationen i dag?
Driftsmodellen i Betaling og Regnskab følger det fælles koncept i SKAT. Mo-
dellen beskriver, hvordan Betaling og Regnskab bidrager til de rammesæt-
tende målsætninger og præsenterer de vigtigste ydelser og indholdet heri.
Driftsmodellen beskriver Betalings- og Regnskabsområdet som følger:
Betaling og Regnskab er i praksis et stort bogholderi, der skal sikre, at afregning
mellem virksomheder/borgere og staten er korrekt og kører hurtigt og smidigt, samt
sikre, at SKAT aflægger et korrekt regnskab.
Hovedparten af transaktionerne mellem virksomheder/borgere og staten foregår di-
gitalt. Afdelingens hovedfunktion er derfor at få fejlindbetalinger og -angivelser til at
falde på plads samt foretage indberetning af endnu ikke-digitaliserede data. Derud-
over leveres hjælp og vejledning via telefon og mails til borgere og virksomheder,
der har spørgsmål til afregningen. Dertil kommer en lang række afstemningsopga-
ver, udbetalinger til andre myndigheder samt aflæggelse af finanslovens § 38-
regnskab.
Det er således Betaling og Regnskabs mission at sikre, at SKATs betalingsadmini-
stration og regnskab leveres med høj kvalitet og effektivitet, som skaber tillid til en
korrekt administration af det offentliges betalinger og regnskab.
Ydelserne i den nuværende driftsmodel omfatter § 38-regnskabsaflæggelse,
ind- og udbetalinger, betalingsaftaler, betalingspåmindelser, angivelser af
A-skat og angivelser af moms, jf. Tabel 6. Der er tale om ydelser, der i høj
grad ligger i forlængelse af en opfattelse af Betaling og Regnskab som et
stort bogholderi, der skal sikre, at afregning mellem virksomheder/borgere og
staten er korrekt og kører hurtigt og smidigt, og sikre, at SKAT aflægger et
korrekt regnskab.
Tabel 6. Nuværende driftsmodel
Der er aftalt KPI’er for hele Betaling og Regnskab, i alt tolv, se Tabel 7.
KPI’erne kobler strategi, udførelse og performance og følger samme format
som i resten af organisationen. De nuværende KPI’er har stort fokus på pro-
duktivitet. Både regnskabs- og transaktionsopgaven indgår, dog med størst
fokus på regnskabsopgaven. Halvdelen af KPI’erne retter sig mod produktivi-
tet og måler ressourceforbrug per enhed (fx § 38-regnskabsaflæggelse og
betalingsaftaler indgået).
Side 2 af 4
Betaling & Regnskab Ansvarlig: René Frahm Jørgensen
Ydel
se
Input Forventet forbrug
(per år)
Ressourcer Output Forventet
produktion
(stk. per år)
Kompetencer It
1.
Regn-
skab
Registreringer
(indbetalinger,
udbetalinger og
afstemninger)
• SAP38
• SKS
• Skatte
Godkendt måneds-
og årsregnskab
12 (mnd.)
1 (års)
2.
Ind-
og
udbet.
Nettosum fra
angivelser
• DMO
• SAP38
• Kobra
• MK-systemet
• EFI
Antal:
• Opkrævninger
• Udbetalinger
• Afregninger til
andre
myndigheder
Antal transaktioner kan
ikke umiddelbart
opgøres. Der er tale om
en samlet opkrævning på
ca. 900 mia. kr. – dvs.
beløbet er et nettobeløb.
3.
Bet.aft.
Forespørgsler fra
borgere og
virksomheder om
betalingsaftale
Ca. 12 årsværk
Isoleret set niv. 1-2.
Som del af den samlede
telefonopgave niv. 1-4.
• D/R
• SAP38
• KOBRA
• Skatte-
kontoen
• EFI
• Tastselv
• Remedy
• Farlon
agent-
telefon
Antal igangsatte
betalingsaftaler
13.000
4.
Bet.påm.
Manglende
betalinger
Kan ikke udskilles fra de
øvrige henvendelser
Indgår som en del af den
samlede telefonopgave, dvs.
niv. 1-4.
• Skattekontoen
• SAP38
• Kobra
• Remedy
• Farlon agenttelefon
Antal udsendte
betalingspåmindels
er
400.000
5.
Ang.
A-skat
A-skatteangivelser
fra virksomheder
• eIndkomst
• LetLøn
• TastSelv
• Skattekontoen
Antal fejlrettelser i
A-skatteangivelser
13-18.000 blanketter
6.
Ang.
moms
Momsangivelser
fra virksomheder
• DR
• TastSelv
• Skattekontoen
Antal fejlrettelser i
momsangivelser
Pos. 23.888
Neg. 3.207
Pos.Eft.ang. 26.550
Neg.eft.ang. 26.967
I alt manuel 80.612
Øvrige produktionsydelser: Afgørelser, klagebehandling, aktindsigt, acontoskat, årsopgørelser mv.
Kortlagt
As-is
UKS Side 1522
U
K
S
90 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
Tre af de nuværende KPI’er fokuserer på transaktionsopgaven og stiller mål
for relationen til borgere og virksomheder (andel fejl i transaktioner og til-
fredshed på telefonen). To af disse KPI’er retter sig samtidig mod fejlbilledet.
Der skelnes i styringen ikke mellem fejltyper, fx transaktions-, system- eller
brugerfejl.
Tabel 7. Nuværende KPI’er
Én KPI retter sig direkte mod regnskabsopgaven og måler på revisionsbe-
mærkninger.
To KPI’er vurderes at inddrage et element af effekt på de rammesættende
målsætninger, idet der stilles mål for, hvordan Betaling og Regnskab påvirker
restancer og rentegodtgørelse.
6.1.3. Hvor er de væsentligste gaps?
I relation til regnskabsopgaven tager driftsmodellen og KPI’er ikke højde for
analyse- og formidlingsopgaven, ligesom målet om risikostyring ikke er af-
spejlet. De to KPI’er på fejlbilledet fokuserer på transaktionsopgaven og
skelner ikke mellem fejltyper.
6.1.4. Forslag om styring og opfølgning
6.1.4.1. Justering af driftsmodel og KPI’er
Det nye målbillede og de forslag, der er lagt frem ovenfor, påvirker den må-
de, hvorpå Betaling og Regnskab skal styres, og hvordan der skal følges op
på målene for afdelingens aktiviteter. En fremtidig driftsmodel skal tage højde
for det ændrede fokus i Betaling og Regnskabs kunder og opgaver. Nye op-
gaver er formidling af regnskabsresultater og risikostyring.
For at tage højde for det ændrede fokus foreslår Deloitte, at det nuværende
ydelseskatalog justeres for at dække opgaver, hvor der fremover skal bruges
(flere) ressourcer i Betaling og Regnskab. Se Figur 45 for nuværende ydel-
seskatalog.
Side 3 af 4
Betaling & Regnskab Ansvarlig: René Frahm Jørgensen
Ydel
se
Opgavetrin (automatisk og manuel aktivitet) Formål (direkte og indirekte) KPI’er Målsætninger
1.
Regnskab
Tallene konsolideres og afstemmes -> Sendes til SKS ->
Afstemning og sandsynlighedskontrol -> Godkendelse og
forklaringer.
• Have anmærkningsfrit regnskab
2.
Ind-
og
udbet. Indbetalinger -> Afstemninger -> Fejllister -> Sagspool
(uplacerbare).
Udbetalinger -> Renteberegninger -> Afstemninger ->
Fejllister.
• Sikre at betalinger mellem SKAT og
kunderne afregnes korrekt og rettidigt
første gang
• Mindske tilgang af restancer
3.
Bet.aft.
Kunde kontakter SKAT (telefon, mail eller brev) -> Kunden
får svar på, hvorvidt der kan indgås betalingsaftale med
fordringshaver. Hvis ja til betalingsaftale -> aftalebrev; hvis
nej til betalingsaftale -> henvises til betaling og efterfølgende
inddrivelse.
• Undgå/mindske tilgang af restancer
4.
Bet.påm.
Brev sendes til kunden -> Telefonisk/skriftlig henvendelse fra
kunden -> Vejledning om betalingsmåde/opklaring af kravets
eksistens -> Kunden betaler eller kravet går til inddrivelse.
• Sikre korrekt afregningsgrundlag
• Vejlede kunden så denne er
selvkørende fremadrettet
• Undgå/mindske tilgang af restancer
5.
Ang.
A-
skat
Virksomhederne indberetter oplysninger om fx. moms,
lønoplysninger, lønsum, told, punktafgifter etc. ->
Rykker ved manglende indrapportering -> Fejllister trækkes
-> Efterangivelser -> Korrektioner -> Betaling -> Afstemning.
• Sikre korrekt afregningsgrundlag forud
for afregningen
• Mindske tilgang af restancer
6.
Ang.
moms
Enheds-
omk.
Enheds-
omk.
Enheds-
omk.
Enheds-
omk.
Tilfredshed
på
telefonen
C D
A
B
Enheds-
omk.
Enheds-
omk.
Andel
rentegodt-
gørelser
Andel
korrekt
håndterede
sager
Andel
tilfreds-
stillende
Betalings-
procent
Andel
korrekt
hånd.
sager
Løsninger
Gaps
UKS Side 1523
U
K
S
91 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
Figur 45. Nuværende ydelseskatalog
Det nuværende ydelseskatalog dækker transaktionsopgaven under ”Angivel-
ser og indberetninger” og ”Betalinger og opkrævninger”. Regnskabsopgaven
ligger under ”Betalinger og opkrævning” som ydelsen ”Aflæggelse af § 38-
regnskab”.
I relation til det nuværende ydelseskatalog er der begrænset mulighed for at
fokusere på nye opgaver som risikobillede og prognoser/analyser.
Ydelserne i driftsmodellen udgør ikke samtlige ydelser under Betaling og
Regnskab, men er de vigtigste ydelser ud fra en ledelsesmæssig og sty-
ringsmæssig betragtning. De nye opgaver introduceres ikke som nye ydelser.
I stedet foreslås det, at beskrivelsen af de eksisterende ydelser udvides for at
tage højde for det nye fokus.
SKATs ydelser defineres som selvstændige produkter og samler alle om-
kostninger, der går til at producere en ydelse. § 38-regnskabsaflæggelse er
det endelige produkt af regnskabsopgaven. Der kan argumenteres for, at de
nye opgaver i målbilledet er selvstændige ydelser, fx risikostyring. Imidlertid
er eksempelvis risikostyring en del af regnskabsopgaven og et led i aflæg-
gelsen af et rigtigt § 38-regnskab.
Det foreslås, at de nuværende aktiviteter under ydelsen § 38-regnskabs-
aflæggelse suppleres med nye aktiviteter, der afspejler det ændrede fokus i
målbilledet:
 Analyse og formidling af regnskabsresultater.
 Risikobillede – tjek og ajourføring.
Forslag til beskrivelse af de nye aktiviteter følger nedenfor i Tabel 8.
UKS Side 1524
U
K
S
92 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
Tabel 8. Nye aktivitetskort til ydelsen § 38-regnskabsaflæggelse
Ydelseskort: Regnskabsaflæggelse § 38 (317)
Aktivitet: Analyse og formidling af regnskabsresultater (317x)
 Gennemføre prognoser og analyser af provenu og skattegab på
baggrund af regnskabsresultater.
 Forklare og fortolke afvigelser i forhold til budget og perspektivere
udviklingen over tid i statens finansieringsgrundlag.
 Formidle regnskabsresultater.
Relation til rammesættende målsætninger:
 Sikre, at regnskabsresultater fortolkes og formidles til regnskabs-
brugere.
 Sikre, at arbejdet med at reducere skattegabet foregår på et solidt
videngrundlag.
Ydelseskort: Regnskabsaflæggelse § 38 (317)
Aktivitet: Risikobillede – tjek og ajourføring (317x)
 Systematiske risikoanalyser > afspejle risici i kontrolmiljøet.
 Godkendt risikobillede og løbende ajourføring.
Relation til rammesættende målsætning:
 Forbedre grundlaget for korrekt regnskabsaflæggelse.
 Øge regnskabsbrugernes tilfredshed.
 Øge borgeres og virksomheders tilfredshed med SKATs opgave-
varetagelse.
Under ydelsen Forretningsopfølgning (185) ligger aktiviteterne Risikoledelse
(1112) og Opfølgning Eksterne (1113). Disse aktiviteter svarer i et vist om-
fang til de nye opgaver i Betaling og Regnskab, hvorfor det kan overvejes at
anvende disse eksisterende aktiviteter i stedet for at oprette nye aktiviteter.
Som led i opfyldelsen af målbilledet vurderes det imidlertid, at det er vigtigt, at
der under en ydelse, hvor Betaling og Regnskab er procesejer – § 38-
regnskabsaflæggelse (ydelse 317) – ligger aktiviteter, der afspejler det nye
fokus.
For yderligere at understøtte det ændrede fokus i opgavevaretagelsen fore-
slår Deloitte, at der udvikles tre nye KPI’er.
Der udvikles en KPI for analyse- og formidlingsopgaven, for eksempel ved at
tilføje en KPI for brugernes tilfredshed med formidlingen af regnskabsdata.
Det forudsætter, at der etableres et datagrundlag, for eksempel i form af en
survey blandt brugerne som led i udviklingen af den eksterne regnskabsrap-
portering. En sådan survey kan med fordel omfatte andre aktiviteter, hvor
samarbejde med brugerne er afgørende, for eksempel fastlæggelse af væ-
sentlighedsniveauer.
UKS Side 1525
U
K
S
93 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
KPI for analyse- og formidlingsopgaven
Format: Survey, der gennemføres af den nye enhed for risiko- og
kontrolaktiviteter i Betaling og Regnskab.
Formål: At måle regnskabsbrugernes tilfredshed med Betaling og
Regnskabs analyse og formidling af regnskabsresultater.
Målgruppe: Regnskabsbrugerne – særligt den gruppe, der også skal
inddrages i den løbende opdatering af risikobillede og væsentligheds-
niveauer, jf. forslag 4.3.4.5 og 4.2.4.1.
Frekvens og gennemførelse: Gennemføres i forbindelse med de to
årlige møder med Rigsrevisionen, SIR og departementet, der afholdes
som led i forslag 4.2.4.1 om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab og i forbindelse med de seks årlige møder i risiko- og kon-
trolkomiteen, der etableres som led i forslag 4.3.4.1 om etablering af
den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen.
Der udvikles en KPI, der måler udviklingen i risikobilledet for aflæggelse af §
38-regnskabet. KPI’en bør anlægges med det formål at måle på udviklingen i
Betaling og Regnskabs evne til at styre risici i relation til regnskabsopgaven.
KPI’en kan designes med fokus på enten regnskabsprocessen, regnskabs-
brugerne eller risikoniveauet, afhængigt af hvor avanceret et mål for perfor-
mance der ønskes.
KPI for risikostyring i Betaling og Regnskab
Format: Afhænger af fokus (nedenstående forslag til format for KPI
anføres i rækkefølge fra mindst til mest avanceret).
 Regnskabsprocessen: Andel væsentlige regnskabsområder dæk-
ket af risikobillede samt andel procesforbedringer som følge af risi-
koovervågning.
 Regnskabsbrugerne: Antal risikorapporter til revisionskomite:
Procent regnskabsdata på forskellige niveauer, der overskrider to-
lerancematrix, jf. forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab.
 Risikoniveau: Antal risikoforekomster ikke dækket af risikobilledet,
andel risici, der overstiger væsentlighedsniveau uden tilknyttet plan
for mitigering, samlet risikoscore i risiko- og kontrolmatrix samt an-
del systemrevision i SIRs revisionsindsats.
Målinger gennemføres af den nye enhed for risiko- og kontrolaktiviteter
i Betaling og Regnskab.
Formål: At måle udviklingen i risikobilledet og styrken i kontrolmiljøet.
Målgruppe: Afhænger af fokus, jf. ovenfor.
Frekvens og gennemførelse: Kan gennemføres i forbindelse med de
to årlige møder med Rigsrevisionen, SIR og departementet, der afhol-
des som led i forslag 4.2.4.1 om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab og i forbindelse med de seks årlige møder i risiko- og kon-
trolkomiteen, der etableres som led i forslag 4.3.4.1 om etablering af
den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen.
De eksisterende KPI’er på fejlbilledet justeres, så der måles på fejltyper. P.t.
er der KPI’er, der måler på andel sager uden fejl i relation til betalinger, angi-
velser, betalingsaftaler og påmindelser. Eksisterende data for sagstyper,
ydelser og kontrolpunkter suppleres med en opdeling i fejltyper (fx transakti-
ons-, system- og brugerfejl). Arbejdet hermed kan med fordel placeres som
en del af en central fejlanalysefunktion, jf. forslag 4.3.4.9. Med forslaget om
en fejlanalysefunktion og et incident management-system vil KPI’erne være
systemunderstøttet, idet typen af fejl på eksempelvis betalinger og angivelser
kan logges og registreres.
Enhedsomkostninger bibeholdes som KPI for samtlige ydelser, da disse må-
ler produktiviteten og vil blive påvirket, i takt med at målet om øget automati-
sering og optimering realiseres.
UKS Side 1526
U
K
S
94 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Styring og opfølgning
Et forslag til justeret driftsmodel fremgår af bilag 6.
Det bemærkes, at udviklingen af nye/justerede KPI’er forudsætter en proces
med ejerne af driftsmodellen, det vil sige SKAT Budget og Styring samt Virk-
somhed og Styring.
Det skal understreges, at en succesfuld implementering og opfølgning på
projektet forudsætter, at der etableres reelle mekanismer for at følge udvik-
lingen i det ændrede opgavefokus, og at sådanne ligger indenfor den drifts-
model, der gælder bredt i SKAT. Det bør derfor prioriteres at tilpasse drifts-
modellen som anbefalet.
Implementeringsaktiviteter
 Der gennemføres en proces med Budget og Styring samt Virksomhed og
Styring med henblik på at udvikle nye aktiviteter og KPI’er.
 Udviklingen af KPI’erne er afhængig af implementeringen af en række
andre forslag (jf. kapitel 7 nedenfor), hvorfor der, indtil nye KPI’er kan ud-
vikles, etableres et format til afrapportering af fremdrift på implementerin-
gen af turnusanalysens forslag – gerne indenfor rammerne af implemen-
teringsorganisationen, for eksempel som fremdriftsrapportering til en sty-
regruppe.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ikke i sig selv væsentlige omkostninger eller potentialer. Kon-
sekvenserne udmøntes primært gennem de øvrige forslag, der er præsente-
ret i turnusanalysen.
Dog vurderes det, at det vil kræve en mindre udviklingsindsats svarende til
400 timer at justere driftsmodel og KPI’er. Denne indsats lægges indenfor
rammerne af implementeringsorganisationen, jf. afsnit 7.4.4.
Afledte konsekvenser, risici og afhængigheder
Udviklingen af KPI’erne er afhængig af implementeringen af en række andre
forslag:
 KPI for analyse- og formidlingsopgaven afhænger af tilrettelæggelsen af
den eksterne regnskabsrapportering.
 KPI for risikostyring afhænger af, at der etableres løbende risikoanalyse.
 KPI’er på fejlbilledet afhænger af, at der gennemføres en fejlanalyse, og
at registrering af fejltyper systemunderstøttes.
Derudover er der behov for at føre en dialog med Budget og Styring samt
Virksomhed og Styring, når driftsmodellen og KPI’er skal udvikles.
6.1.4.2. Fremtidigt budget for betalings- og regnskabs-
opgaven
De økonomiske konsekvenser af den samlede implementeringsplan skal
indarbejdes i budgetterne fra 2016 og frem.
De budgetmæssige konsekvenser kan opstilles med udgangspunkt i poten-
tialekataloget, hvor antagelser og forudsætninger kan varieres og tilpasses
de beslutninger og prioriteringer, der gennemføres i relation til implemente-
ringen af forslagene.
Gør
Kan
Vil
Imple-
mentering
Løsninger
UKS Side 1527
U
K
S
95 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
7. Implementering
Turnusanalysen af betalings- og regnskabsområdet har af-
født en række konkrete forslag, som Deloitte anbefaler gen-
nemført for at opfylde målbillederne. At kunne vægte disse
forslag og vælge, hvilke forslag der bør prioriteres først, er
essentielt, for at SKAT kommer rigtigt i gang med imple-
menteringsprocessen.
7.1. Introduktion
Dette kapitel beskriver, hvordan turnusanalysens forslag prioriteres og reali-
seres. Kapitlet opsamler altså det hidtidige analysearbejde og har til formål at
præsentere en detaljeret og realistisk implementeringsplan.
Implementeringsplanen skal give et samlet billede af, hvilke handlinger der
skal udføres hvornår for at gøre Betaling og Regnskab i stand til at indfri de
strategiske ambitioner på området.
Udvikling og forandring af organisationer er
ofte udfordrende, og derfor benyttes tilgan-
gen VIL-KAN-GØR til implementeringspla-
nen.
VIL dækker over, at det er nødvendigt at få
alle nøgleaktører ombord, for at en beslut-
ning også bliver ført ud i livet. VIL-delen i
implementeringen fokuserer derfor på
alignment, involvering, forandringsparathed
og subjektive forhold hos nøgleaktørerne.
Første del af implementeringsarbejdet er
således en integreret del af arbejdet med målbilledet og den proces, der er
gennemført med kortlægning og udarbejdelse af forslagene. Styregruppen
såvel som nøglemedarbejdere i Betaling og Regnskab har alle valideret og
gennemgået de enkelte forslag, hvorfor VIL-delen allerede er dækket i pro-
cessen med at analysere, hvilke forslag der er relevante for SKAT. Et samlet
billede af alle forslag er samlet i afsnit 7.2.
KAN omfatter det, der gør, at organisationen evner at føre beslutningerne ud
i livet. Her er fokus på sammenhængende planlægning og organisering af
den samlede forandringsindsats og på at gøre organisation klar til at modta-
ge forandringerne. De tre parametre, som implementeringsplanen gennem-
går for at svare på dette, er økonomi, kvalitet og realiserbarhed. Disse vil
blive gennemgået i afsnit 7.3.
GØR beskriver det, der skal sikre, at forandringerne rulles ud og kommer helt
i mål som planlagt. Her er fokus på, hvordan de enkelte forslag puljes og
prioriteres. Yderligere sikres fremdriften i udrulningen af forslagene i en deci-
deret implementeringsplan. Endelig optegnes en projektorganisation, der har
ansvaret for, at forslagene veksles til færdiggjorte projekter. Disse vil blive
gennemgået i afsnit 7.4.
UKS Side 1528
U
K
S
96 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
7.2. VIL
VIL-delen omfatter den proces, der er gået forud for denne rapport, det vil
sige formuleringen af målbilledet, kortlægningen og udarbejdelsen af forslag.
Der ligger således et omfattende analyse- og
strategiarbejde bag formuleringen af, hvad
Betaling og Regnskab vil.
Konkretiseringen af dette, er et antal forslag,
der er verificeret og valideret af turnusanaly-
sens styregruppe og en række af de involve-
rede ledere. Forslagskataloget er som følger.
# Forslag
Afsnit
i
rapport
1 Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab 4.2.4.1
2 Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper 4.2.4.2
3 Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for
regnskabsprocessen
4.3.4.1
4 Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar 4.3.4.2
5 Forslag om model for samarbejdet med dataejere 4.3.4.3
6 Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik 4.3.4.4
7 Forslag om løbende risikoanalyse 4.3.4.5
8 Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur 4.3.4.6
9 Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow 4.3.4.7
10 Forslag om fremrykket validering af tast-selv-informationer i fødesystemer 4.3.4.8
11 Forslag om fejlanalysefunktion og incident management-system 4.3.4.9
12 Forslag om udarbejdelse af en proces for regnskabsluk 4.4.4.1
13 Forslag om optimering af regnskabsprocesser 4.4.4.2
14 Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger 4.4.4.3
15 Forslag om ekstern regnskabsrapportering 4.5.4.1
16 Forslag om opbygning af skattekonto for den enkelte borger 4.5.4.2
17 Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialist-
kompetencer
5.2.4.1
18 Forslag om den grundlæggende organisationsmodel 5.3.4.1
19 Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er 6.1.4.1
20 Forslag om fremtidigt budget for betalings- og regnskabsopgaven 6.1.4.2
Note: I det følgende bruges primært tallene 1-20 om forslagene i stedet for afsnitsnummereringen.
UKS Side 1529
U
K
S
97 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
7.3. KAN
Som beskrevet ovenfor indebærer KAN-delen
at forstå de økonomiske og kvalitetsmæssige
konsekvenser af forslagene og vurdere, hvad
det kræver at realisere forslagene, og hvilke
forhold der påvirker Betaling og Regnskabs
muligheder for faktisk at realisere forslagene.
KAN-delen er opdelt i økonomi, kvalitet og rea-
liserbarhed. De enkelte parametre er nedbrudt i
en række forskellige antagelser, der er uddybet nedenfor.
Det bemærkes, at forslag 17-20 ikke vurderes på parametrene kvalitet og
realiserbarhed, da forslagene udelukkende implementeres som led i andre
forslag, hvorfor en selvstændig prioritering ikke er relevant.
7.3.1. Økonomi
I det følgende præsenteres et overblik over de økonomiske effekter af forsla-
gene i form af driftskonsekvenser ved fuld implementering og afledte imple-
menteringsomkostninger. De økonomiske konsekvenser er beskrevet i detal-
jer i forbindelse med det enkelte forslag i denne turnusanalyse, men præsen-
teres her samlet i oversigtsform.
Det er vigtigt at understrege, at de økonomiske vurderinger er baseret på
skøn. Skønnene er generelt baseret på en kombination af en række forskelli-
ge faktorer og beregninger, der varierer fra forslag til forslag.
Metoder til estimering, er blandt andet:
 Information om nuværende omkostningsstruktur i Betaling og Regnskab,
for eksempel brug af gennemsnitlige årsværkspriser i beregningerne.
 Konsekvensvurderinger baseret på tilgængelig information, der er opsam-
let gennem turnusanalysen, for eksempel ressourcekortlægningen.
 Erfaring fra lignende undersøgelser foretaget af Deloitte, for eksempel
drift af nye tiltag.
 Ekstrapolering af omkostningsdata, for eksempel fremtidigt ressourcefor-
brug til givne opgaver.
 Tal fra tilsvarende opgaver/funktioner/systemer mv. internt i SKAT, for
eksempel udgifter til systemtilretninger.
 Estimater fra Betaling og Regnskab, for eksempel ressourceforbrug til
nuværende enkeltopgaver.
 De enkelte beregninger er desuden gennemført med afsæt i en tidshori-
sont på fem år beregnet med Finansministeriets diskonteringsrente på
4 procent.
De antagelser, der er gjort, og de beregninger, der er gennemført for hvert
enkelt forslag, er samlet i et Excelbaseret katalog (Bilag 8). Kataloget er byg-
get således, at det er muligt for SKAT og Betaling og Regnskab at bruge
kataloget direkte i planlægningen af implementeringen og opfølgningen her-
på. For eksempel kan beregninger og forudsætninger varieres, og indholdet
– for eksempel ressourcetrækket i et enkelt forslag –varieres og tilpasses,
som implementeringen skrider frem.
Det bemærkes, at beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser i teksten til
de enkelte forslag ikke opdateres i takt med, at der sker ændringer i bereg-
ninger og forudsætninger i kataloget, hvorfor der over tid vil være forskel
UKS Side 1530
U
K
S
98 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
mellem beregninger i rapport og katalog. Det er de mest opdaterede forud-
sætninger og beregninger i kataloget, der gælder.
Som det også fremgår af kataloget, er hvert forslag vurderet på tre paramet-
re: 1) Potentiale/gevinst (reducerede omkostninger), 2) Udvikling og imple-
mentering (omkostninger) samt 3) Drift (omkostninger).
Nedenfor er forslagenes nettoeffekt præsenteret per forslag og samlet. Net-
toeffekten er opgjort som omkostninger (udvikling, implementering og drift)
fratrukket gevinster (potentiale). For forslagene samlet er omkostningerne
endvidere fordelt på henholdsvis lønsum og øvrig drift.
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser per forslag og samlet
Note: Denne tabel er også gengivet i executive summary.
2015 2016 2017 2018 2019 2020 TOTAL
Nettoeffekt (297) (712) (73) (18) - - (1.101)
Omkostninger (297) (712) (73) (18) - - (1.101)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (109) (102) (3) (3) (3) (3) (223)
Omkostninger (109) (149) (50) (50) (50) (50) (459)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - (326) 38 64 69 69 (85)
Omkostninger - (337) - - - - (337)
Gevinster - 10 38 64 69 69 252
Nettoeffekt (805) (232) 155 259 284 284 (54)
Omkostninger (805) (275) (4) (8) (4) (4) (1.099)
Gevinster - 43 159 267 288 288 1.045
Nettoeffekt (234) (497) - - - - (731)
Omkostninger (234) (497) - - - - (731)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (122) (292) - - - - (414)
Omkostninger (122) (292) - - - - (414)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (457) (267) - - - - (724)
Omkostninger (457) (267) - - - - (724)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - (516) 609 1.585 2.377 2.438 6.493
Omkostninger - (516) - - - - (516)
Gevinster - - 609 1.585 2.377 2.438 7.009
Nettoeffekt - (605) - - - - (605)
Omkostninger - (605) - - - - (605)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - - (3.533) 37 139 234 (3.122)
Omkostninger - - (3.533) (35) (50) (50) (3.668)
Gevinster - - - 73 189 284 546
Nettoeffekt - - (3.384) (1.242) 547 1.048 (3.031)
Omkostninger - - (3.384) (1.442) (188) (188) (5.203)
Gevinster - - - 201 735 1.237 2.173
Nettoeffekt (81) (656) 419 797 844 844 2.166
Omkostninger (81) (798) (100) (100) (100) (100) (1.279)
Gevinster - 142 519 897 944 944 3.445
Nettoeffekt - (1.321) - - - - (1.321)
Omkostninger - (1.321) - - - - (1.321)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - (669) (277) 65 109 118 (654)
Omkostninger - (669) (295) - - - (964)
Gevinster - - 18 65 109 118 310
Nettoeffekt - (3.491) 678 1.764 2.645 2.713 4.310
Omkostninger - (3.491) - - - - (3.491)
Gevinster - - 678 1.764 2.645 2.713 7.800
Nettoeffekt - (123) - - - - (123)
Omkostninger - (123) - - - - (123)
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt - - - - - - -
Omkostninger - - - - - - -
Gevinster - - - - - - -
Nettoeffekt (1.587) (4.389) (6.430) (5.903) (5.549) (5.477) (29.335)
Omkostninger (1.587) (4.546) (7.044) (6.894) (6.894) (6.892) (33.857)
Gevinster - 157 613 991 1.345 1.416 4.522
Nettoeffekt (439) (456) 1.344 2.645 3.501 4.004 10.598
Omkostninger (439) (953) - - - - (1.392)
Gevinster - 497 1.344 2.645 3.501 4.004 11.991
Nettoeffekt - (187) - - - - (187)
Omkostninger - (187) - - - - (187)
Gevinster - - - - - - -
2015 2016 2017 2018 2019 2020 TOTAL
Alle forslag Nettoeffekt Lønsum (4.111) (10.228) (4.493) 1.483 5.162 6.471 (5.716)
Øvrig drift (20) (4.614) (5.965) (1.434) (198) (198) (12.428)
I alt (4.131) (14.841) (10.457) 49 4.964 6.273 (18.144)
Udvikling Lønsum (2.159) (2.708) (481) - - - (5.348)
Øvrig drift - - - - - - -
I alt (2.159) (2.708) (481) - - - (5.348)
Implementering Lønsum (536) (3.903) (1.039) (178) - - (5.656)
Øvrig drift - (4.350) (5.764) (1.236) - - (11.350)
I alt (536) (8.253) (6.804) (1.414) - - (17.006)
Drift Lønsum (1.416) (4.514) (6.998) (6.936) (7.088) (7.087) (34.039)
Øvrig drift (20) (264) (200) (198) (198) (198) (1.078)
I alt (1.436) (4.778) (7.198) (7.134) (7.286) (7.285) (35.118)
Gevinst Lønsum - 897 4.026 8.597 12.250 13.558 39.327
Øvrig drift - - - - - - -
I alt - 897 4.026 8.597 12.250 13.558 39.327
Forslag
4.3.4.9 Forslag om fejlanalysefunktion
og Incident Management System
Kick-off og
implementeringsorganisation
4.2.4.1 Forslag om fastlæggelse af
principper for et rigtigt regnskab
4.2.4.2 Forslag om fastlæggelse af
bogførings- og regnskabsprincipper
4.3.4.1 Forslag om etablering af den
grundlæggende governancestruktur
for regnskabsprocessen
4.3.4.2 Forslag om indhold og
placering af proces-, system- og
dataejeransvar
4.3.4.3 Forslag om model for
samarbejdet med dataejere
4.3.4.4 Forslag om etablering af
overordnet risiko- og kontrolpolitik
4.3.4.5 Forslag om løbende
risikoanalyse
4.3.4.6 Forslag om monitorerings- og
rapporteringsstruktur
4.3.4.7 Forslag om kontroller af
kvalitet i dataflow
4.3.4.8 Forslag om fremrykket
validering af tast-selv information i
fødesystemer
5.3.4.1 Forslag om den
grundlæggende organisationsmodel
6.1.4.1 Forslag om justering af
driftsmodel og KPI'er
4.4.4.1 Forslag om udarbejdelse af en
proces for lukning af regnskaber
4.4.4.2 Forslag om optimering af
regnskabsprocesser
4.4.4.3 Forslag om automatisering af
kontroller og afstemninger
4.5.4.1 Forslag om ekstern
regnskabsrapportering
4.5.4.2 Forslag om opbygning af en
skattekonto for den enkelte borger
5.2.4.1 Forslag om opgørelse af behov
for og rekruttering af
specialistkompetencer
UKS Side 1531
U
K
S
99 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Den samlede businesscase for kataloget af løsningsforslag viser, at der er
grundlag for at understøtte målbilledets fokus på bedre kvalitet, således at
der over en femårig evalueringsperiode er mulighed for at investere i at løfte
kvaliteten af opgaveløsningen og samtidig reducere ressourceanvendelsen
hertil.
De økonomiske konsekvenser af hvert forslag er konsolideret på et antal
kvartaler over en evalueringsperiode på fem år. Afløbet, det vil sige den tids-
mæssige fastsættelse af, hvornår omkostninger og gevinster falder, er mo-
delleret i et såkaldt roadmap, hvor der er taget stilling til indfasningstakt
blandt andet på baggrund af vurderinger af afhængigheder og prioritering, jf.
afsnit 7.4, og erfaringer med, hvor lang tid bestemte aktiviteter tager. Om-
kostninger medregnes, i den takt hvormed aktiviteterne forventes af falde,
mens gevinster indregnes over en periode med en fastsat indfasningstakt.
I tabellen er varige driftsomkostninger og gevinster udover den femårige eva-
lueringsperiode indregnet til og med 2020.
Det bemærkes, at Deloitte ikke har vurderet de økonomiske konsekvenser af
forslag 4.5.4.2. om etablering af en skattekonto for borgere, da dette forslag
ikke implementeres i regi af Betaling og Regnskab.
Det er vigtigt at understrege, at for en del forslag går både gevinster og om-
kostninger i realiteten på tværs af forslag, jf. også afsnit 7.4.1. om afhængig-
heder. For eksempel er der knyttet omkostninger til forslaget om opgørelse af
behov for og rekruttering af specialistkompetencer, men en del andre forslag
og deres gevinster er afhængige af specialistkompetencerne, hvorfor nettoef-
fekten går på tværs. Dette skal indtænkes, hvis forslag justeres eller fjernes
fra implementeringsplanen.
Potentiale
Potentiale skal forstås som den estimerede økonomiske gevinst ved at gen-
nemføre et forslag. Der er altså tale om den positive side af det enkelte for-
slags businesscase. Tabellen viser et skøn for hvert forslag. Det totale poten-
tiale, hvis alle forslag implementeres, er beregnet til cirka 46 mio. kr. i perio-
den 2015-2020.
Udvikling, implementering og drift
Udvikling og implementering skal forstås som de omkostninger, der følger
med at færdigudvikle og realisere forslagene. Det er typisk udgifter til en form
for implementeringsorganisation med en projektleder, ressourcer til at udar-
bejde bidrag fra organisationen samt investeringer i eksempelvis systemtil-
retninger, der er beregnet her. I perioden 2015-2020 er de totale omkostnin-
ger til udvikling og implementering beregnet til cirka 22 mio. kr. på tværs af
alle forslag. Omkostningerne til udvikling og implementering ligger som det
fremgår af Tabel 9 i de fire første år (2015-2018).
Det skal bemærkes, at der kun i begrænset omfang indgår omkostninger til
systeminvesteringer, da disse først kan estimeres sikkert på et senere tids-
punkt.
Drift skal forstås som de omkostninger, der følger, efter forslagene er imple-
menteret. Hvis forslaget for eksempel kræver rekruttering af ekstra årsværk,
vil de være indregnet her. I perioden 2015-2020 er driftsomkostningerne
estimeret til at udgøre cirka 35 mio. kr. på tværs af alle forslag. De årlige
driftsomkostninger stiger over de tre første år af implementeringen til et ni-
veau omkring 7,2 mio. kr. årlig.
Samlet udgør omkostningerne til udvikling, implementering og drift af alle
forslag i alt cirka 57,5 mio. kr. over perioden 2015-2020.
På baggrund af de samlede potentialer og omkostninger kan der opstilles et
cashflow (nettoeffekt), som følger.
UKS Side 1532
U
K
S
100 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Tabel 10. Nettoeffekt ved implementering
Samlet er nettoeffekten ved implementering af alle forslag beregnet til -18,1
mio. kr. i perioden 2015-2020 under de anvendte forudsætninger. Af tabellen
fremgår det, at der fra og med år fire i implementeringen (2018) genereres et
overskud, der stiger til cirka 6,3 mio. kr. årlig. Efter 2020 vil der således være
tale om en positiv businesscase alene vurderet ud fra de økonomiske effek-
ter. Dertil kommer de kvalitetsmæssige gevinster, der ikke er prissat, jf. afsnit
7.3.2, men som er hovedfokus i det strategiske målbillede og de tilhørende
forslag.
Den samlede businesscase for kataloget af løsningsforslag viser således, at
der over en femårig evalueringsperiode vil være gode muligheder for både at
understøtte målbilledets fokus på bedre kvalitet i opgaveløsningen og redu-
cere ressourceanvendelsen til formålet. Det skyldes, at en central del af løs-
ningskataloget vedrører automatisering og systemtilretninger, der kan både
skabe kvalitetsforbedringer og gøre det muligt at realisere et væsentligt po-
tentiale for effektivisering.
Omfang og timing af disse gevinster skal fastlægges endeligt, når der er ta-
get stilling til den præcise indfasning af de enkelte dele af forslagskataloget
og til, hvordan SKAT vælger at håndtere den usikkerhed, der knytter sig til en
række af beregningsforudsætningerne.
7.3.2. Kvalitet
Forslagene kan ikke alene vurderes ud fra de økonomiske konsekvenser.
Som beskrevet ovenfor er et andet vigtigt element af KAN-delen at vurdere,
hvilke konsekvenser de enkelte forslag har for kvaliteten af opgaveløsningen
i Betaling og Regnskab. En stor del af forslagene har netop stor indflydelse
på – og sin primære berettigelse i – kvaliteten af regnskabs- og transaktions-
opgaverne i Betaling og Regnskab.
Nogle forslag vil medføre både implementeringsomkostninger og højere
driftsomkostninger, men har så til gengæld en effekt på kvaliteten af opgave-
løsningen.
Der er ikke sat beløb på de kvalitetsmæssige gevinster. I stedet er kvalitets-
forbedringer vurderet ud fra en række kvalitetsparametre.
Parametrene er opstillet med udgangspunkt i målbilledet. Forslagenes vurde-
res på følgende tre parametre:
 Rigtigt regnskab.
 Rigtige transaktioner.
 Værdi af regnskabsdata for brugere.
Hvert parameter er vurderet på en fempunktsskala, hvor 5 er høj effekt,
og 1 er ringe effekt.
Et forslag med en score på 5 på kvalitetsparameteren ”Rigtigt regnskab”
indebærer således markante kvalitetsforbedringer.
Forslagene er alle fremsat med det formål at forbedre opgaveløsningen i
Betaling og Regnskab, og det er derfor forudsat, at forslagene ikke har nega-
tiv påvirkning på kvaliteten af opgaveløsningen i Betaling og Regnskab.
Total
2015 2016 2017 2018 2019 2020 Total
Udvikling (2.159) (2.708) (481) 0 0 0 (5.348)
Implementering (536) (8.253) (6.804) (1.414) 0 0 (17.006)
Drift (1.436) (4.778) (7.198) (7.134) (7.286) (7.285) (35.118)
Gevinst 0 897 4.026 8.597 12.250 13.558 39.327
Nettovirkning (4.131) (14.841) (10.457) 49 4.964 6.273 (18.144)
1.000 kr.
UKS Side 1533
U
K
S
101 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
I tabellen nedenfor er hvert forslag scoret på de tre kvalitetsparametre.
Tabel 11. Kvalitetsscore
# Forslag
Kvalitetsparameter (1-5)
Rigtigt
regnskab
Korrekte
transaktioner
Værdi
1 Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt
regnskab
  
2 Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regn-
skabsprincipper
  
3 Forslag om etablering af den grundlæggende
governancestruktur for regnskabsprocessen
  
4 Forslag om indhold og placering af proces-,
system- og dataejeransvar
  
5 Forslag om model for samarbejdet med dataejere   
6 Forslag om etablering af overordnet risiko- og
kontrolpolitik
  
7 Forslag om løbende risikoanalyse   
8 Forslag om monitorerings- og rapporterings-
struktur
  
9 Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow   
10 Forslag om fremrykket validering af tast-selv-
informationer i fødesystemer
  
11 Forslag om fejlanalysefunktion og incident
management-system
  
12 Forslag om udarbejdelse af en proces regnskab-
sluk
  
13 Forslag om optimering af regnskabsprocesser   
14 Forslag om automatisering af kontroller og
afstemninger
  
15 Forslag om ekstern regnskabsrapportering   
16 Forslag om opbygning af en skattekonto for den
enkelte borger
  
17 Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering
af specialistkompetencer
N/A N/A N/A
18 Forslag om den grundlæggende organisations-
model
N/A N/A N/A
19 Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er N/A N/A N/A
20 Forslag om fremtidigt budget for betalings- og
regnskabsopgaven
N/A N/A N/A
De enkelte parametre, den tilhørende skala og resultaterne af vurderingen
gennemgås i det følgende.
Rigtigt regnskab
Rigtigt regnskab skal forstås som den korrekthed, hvormed § 38-regnskabet
fremstår. Der er tale om en vurdering af den kvalitative gevinst i forhold til
regnskabsopgaven.
Det er generelt vanskeligt at måle værdien af eksempelvis et styrket kontrol-
miljø. Et mål herfor kan være, i hvilket omfang et forslag kan forventes at
reducere risikoen for fejl og usikkerheder i regnskabet.
UKS Side 1534
U
K
S
102 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Forslagenes effekt på kvaliteten af regnskabsopgaven vurderes som en pro-
centandel af det samlede indtægtsregnskab, svarende til værdien af en re-
duktion af risikoen for fejl og usikkerheder i regnskabet. Det betyder ikke, at
forslagene kan sikre et regnskab uden fejl og usikkerheder, men at risikoen
for, at regnskabet indeholder væsentlige fejl og usikkerheder, kan reduceres
gennem forslagene, for eksempel gennem et styrket kontrolmiljø og risikosty-
ring.
Det samlede indtægtsregnskab i 2014 var på 673.623,7 mio. kr. ifølge stats-
regnskabet 2014. Dertil kommer cirka 300 mia. kr., der føres videre til kom-
munerne.
 Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 0-10 mio. kr.
 Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 10-50 mio. kr.
 Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 50-100 mio. kr.
 Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på 100-500 mio. kr.
 Betyder en forventet reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i ind-
tægtsregnskabet på over 500 mio. kr.
Det vil altså sige, at for eksempel forslag om løbende risikoanalyse (7) vurde-
res at have en meget stor effekt på at virkeliggøre, at Betaling og Regnskab
kan sikre, at regnskabet er rigtigt.
Korrekte transaktioner
Korrekte transaktioner skal forstås som den korrekthed, hvormed transaktio-
nerne i Betaling og Regnskab fremstår i forhold til borgere og virksomheder,
jf. målbilledet. Der er tale om en vurdering af den kvalitative gevinst i forhold
til transaktionsopgaven.
Det er vanskeligt at opgøre, hvordan og i hvilket omfang et forslag påvirker
transaktionerne. Der har således ikke været tilvejebragt et datagrundlag, der
gør det muligt meningsfuldt at opstille mål for antallet af transaktioner, der
potentielt påvirkes af et forslag.
Et mål for værdien af et forslag i relation til transaktionsopgaven kan i stedet
være, i hvilket omfang et forslag kan forventes at reducere risikoen for fejl i
registreringen af transaktioner. Der er mange forhold, der påvirker denne
risiko. Her vurderes, hvor transaktionsnært et forslag er ud fra en antagelse
om, at risikoen for fejl i de enkelte transaktioner minimeres mest muligt, når
transaktionen valideres ved kilden og/eller umiddelbart efter angivelse/
betaling.
 Betyder, at der etableres et grundlag for at arbejde med at minimere
risikoen for fejl i registeringen af transaktioner.
 Betyder, at risikoen for fejl i registreringen af transaktioner overvåges.
 Betyder, at risikoen for fejl i registreringen af transaktioner kontrolleres
på et overordnet niveau.
 Betyder, at enkelttransaktioners rigtighed kontrolleres så tæt som mu-
ligt efter overlevering/angivelse/betaling.
 Betyder, at enkelttransaktioners rigtighed kontrolleres ved kilden i for-
bindelse med angivelse/betaling.
Det vil altså sige, at for eksempel forslaget om fremrykket validering af tast-
selv-information i fødesystemer (10) har meget stor effekt på at virkeliggøre,
UKS Side 1535
U
K
S
103 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
at Betaling og Regnskab kan sikre, at de enkelte transaktioner er korrekte for
borgere og virksomheder.
Værdi af regnskabsdata for brugere
Denne parameter sigter på den værdi, regnskabsbrugerne opnår ved brug af
regnskabsdata. Der er tale om en vurdering af den kvalitative gevinst for
kunderne.
Værdien af regnskabsdata følger også af de to foregående parametre (jo
højere rigtighed, jo mere værdi), men her er fokus på den øgede værdi, der
opstår, når Betaling og Regnskab fortolker og formidler regnskabsdata for
brugerne i overensstemmelse med målbilledet.
 Betyder, at forslaget indebærer, at en mindre del af brugerne af regn-
skabsdata i højere grad vil anvende regnskabsdata.
 Betyder, at forslaget indebærer, at hovedparten af de nuværende
regnskabsbrugere i højere grad vil anvende regnskabsdata.
 Betyder, at forslaget vil øge tilliden til regnskabsdata hos mange af
regnskabsbrugerne.
 Betyder, at forslaget vil øge tilliden til regnskabsdata hos hovedparten
af regnskabsbrugerne.
 Betyder, at forslaget vil reducere regnskabsbrugernes risiko for at træf-
fe beslutninger på et ufuldstændigt eller fejlagtigt grundlag.
Det vil altså sige, at for eksempel forslagene om ekstern regnskabsrapporte-
ring og opbygning af en skattekonto for den enkelte borger (15-16) har meget
stor effekt på at virkeliggøre, at Betaling og Regnskab kan sikre brugbare
data til brugerne af regnskabsdata.
Samlet vurdering af kvalitetsmæssige gevinster
Scoringen af forslagene kan opsamles som følger:
De vigtigste forslag ud fra en vurdering af de samlede kvalitetsmæssige ge-
vinster er forslagene om løbende risikoanalyse (7), kontroller af kvalitet i da-
taflow (9), fremrykket validering af tast-selv-information i fødesystemer (10)
og forslag om fejlanalysefunktion og incident management-system (11). For-
slagene forventes at give værdi i relation til alle tre kvalitetsparametre, men
især en markant reduktion af risikoen for fejl og usikkerheder i regnskabet, da
forslagene er målrettet forebyggelse af fejl gennem risiko- og fejlanalyse (7
og 11) og kontrol af datakvalitet i systemlandskabet (9-10). Forslag 9 og 10
har endvidere højest værdi i relation til korrekte transaktioner, idet enkelt-
transaktioners rigtighed kontrolleres så tidligt som muligt i regnskabsproces-
sen.
En række forslag (1-3, 6, 8, 12 og 14) går direkte på at forbedre grundlaget
for regnskabsaflæggelsen enten i form af principper og governance eller
gennem forbedring af regnskabsprocesser og -data. Disse forslag har samlet
stor værdi, fordi de påvirker både regnskabets rigtighed og værdien for bru-
gerne af regnskabet. Risikoen for usikkerheder og fejl i regnskabet reduceres
væsentligt gennem en omlægning af kontroller og tolerancer (1-2, 6 og 14)
og ved at styrke organiseringen af regnskabsaflæggelsen (3, 8 og 12). Her er
det kontrolmiljøet, der skaber den store gevinst i relation til kvaliteten af regn-
skabet.
Forslag 15 og 16 har især værdi for brugerne, men vil også have en kvali-
tetsmæssig effekt på regnskabets rigtighed, da en del af regnskabsrapporte-
ringen vil fungere som et led i kontrolmiljøet.
Forslag 4-5 og 13 vurderes at have lavere kvalitetsmæssige gevinster. Sco-
ren er lavere, fordi forslagene ikke påvirker transaktioner og regnskab direkte
og ikke har direkte værdi for brugerne af regnskabet.
UKS Side 1536
U
K
S
104 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Samlet betyder scoringen, at forslag 9 og 10 skal prioriteres på tværs af alle
kvalitetsparametre. I relation til regnskabets rigtighed er det forslag 7, der
skal prioriteres, mens forslag 10 også prioriteres højest ud fra en vurdering af
effekten på transaktionernes rigtighed. Vægtes værdien for regnskabsbru-
gerne højest, skal forslag 15 prioriteres.
7.3.3. Realiserbarhed
Forslagene kan ikke alene vurderes ud fra de økonomiske og kvalitetsmæs-
sige konsekvenser. Det sidste element af KAN-delen er at vurdere realiser-
barheden af de enkelte forslag.
Det vurderes, at alle forslagene kan realiseres med de rette ressourcer og
den nødvendige ledelsesprioritering. Omvendt er det også oplagt, at forud-
sætningerne for at realisere de enkelte forslag er forskellige, og at der knytter
sig forskellige udfordringer til gennemførelsen af de enkelte forslag. Generelt
kan det antages, at der er større usikkerhed om forslagenes realiserbarhed,
hvis:
 Usikkerheden om de økonomiske estimater er stor.
 Tidshorisonten for implementering er lang.
 Der er betydelige investeringsomkostninger.
 Behovet for koordination internt og med eksterne parter er stort, der er
afhængigheder til interessenter udenfor Betaling og Regnskab, og/eller
der er behov for at indgå nye aftaler.
I tabel 12 er der givet et bud på en scoring af de enkelte forslag op mod disse
parametre på en skala fra 0 til 5, hvor 5 (mørkeblå markeringer) indikerer
relativt vanskeligere betingelser for at realisere et forslag. Det skal understre-
ges, at scoringerne også i denne sammenhæng er baseret på vurderinger,
der er foretaget af Deloitte i samarbejde med underdirektøren for Betaling og
Regnskab.
Der er ikke tale om en vurdering af realiserbarheden i absolut forstand, men
om en tydeliggørelse af de opmærksomhedspunkter, der knytter sig til forsla-
gene i implementeringsfasen. Hvis ikke disse punkter adresseres og løses
succesfuldt, vil det være vanskeligere at opnå de estimerede gevinster.
UKS Side 1537
U
K
S
105 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Tabel 12. Vurdering af elementer med betydning for forslagenes reali-
serbarhed
# Forslag
Usikkerhed
om
estimat
Tidshorisont
Investerings-
behov
Koordinations-
behov
1 Forslag om fastlæggelse af principper for et
rigtigt regnskab
   
2 Forslag om fastlæggelse af bogførings- og
regnskabsprincipper
   
3 Forslag om etablering af den grundlæggende
governancestruktur for regnskabsprocessen
   
4 Forslag om indhold og placering af proces-,
system- og dataejeransvar
   
5 Forslag om model for samarbejdet med data-
ejere
   
6 Forslag om etablering af overordnet risiko- og
kontrolpolitik
   
7 Forslag om løbende risikoanalyse    
8 Forslag om monitorerings- og rapporterings-
struktur
   
9 Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow    
10 Forslag om fremrykket validering af tast-selv-
informationer i fødesystemer
   
11 Forslag om fejlanalysefunktion og incident
management-system
   
12 Forslag om udarbejdelse af en proces for
regnskabsluk
   
13 Forslag om optimering af regnskabsprocesser    
14 Forslag om automatisering af kontroller og
afstemninger
   
15 Forslag om ekstern regnskabsrapportering    
16 Forslag om opbygning af en skattekonto for den
enkelte borger
N/A   
17 Forslag om opgørelse af behov for og rekrutte-
ring af specialistkompetencer
N/A N/A N/A N/A
18 Forslag om den grundlæggende organisations-
model
N/A N/A N/A N/A
19 Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er N/A N/A N/A N/A
20 Forslag om fremtidigt budget for betalings- og
regnskabsopgaven
N/A N/A N/A N/A
Note: Bemærk, at scoringen i denne tabel i princippet er vendt om sammenlignet med scoringen
af kvalitet i tabel 11. Hvor der i tabel 11 gives en høj score for høj effekt på kvalitet, gives der i
Tabel 12 en høj score for relativt vanskeligere betingelser for implementering.
De enkelte parametre, den tilhørende skala og resultaterne af vurderingen
gennemgås i det følgende.
UKS Side 1538
U
K
S
106 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
7.3.3.1. Usikkerheden om de økonomiske estimater er stor
Jo større usikkerheden om de økonomiske estimater er, jo mere usikkert er
det, om forslaget er realiserbart. Denne parameter bygger derfor i høj grad på
en vurdering af de forudsætninger, der ligger til grund for økonomiberegnin-
gerne i afsnit 7.3.1.
 Betyder, at det økonomiske estimat er meget præcist.
 Betyder, at der er usikkerhed om mindre dele af det økonomiske esti-
mat.
 Betyder, at der er usikkerhed om en større del af det økonomiske esti-
mat.
 Betyder, at der er høj usikkerhed om hovedparten af det økonomiske
estimat.
 Betyder, at hele det økonomiske estimat er højst usikkert.
Især forslagene om optimering af processer (9) og automatisering af kontrol-
ler og afstemninger (10) har en meget stor usikkerhed i relation til de økono-
miske estimater og bør først gennemføres, når der er skabt større sikkerhed
om estimaterne.
7.3.3.2. Tidshorisonten for implementering er lang
Jo længere tidshorisonten for implementeringen af forslaget er, jo mere usik-
kert vurderes det, at forslaget er realiserbart. SKAT er en foranderlig organi-
sation, og der er løbende ændringer i organisationen og strukturen, der enten
direkte eller afledt vil have effekt på de enkelte forslag. Det forudsættes der-
for, at jo længere tid det tager at gennemføre et enkelt forslag, jo større usik-
kerhed er der forbundet hermed. Det er simpelthen sværere at forudse even-
tuelle eksterne faktorer, jo længere frem i tiden, der skal vurderes.
 Betyder, at forslaget har en kort tidshorisont på 1-3 måneder.
 Betyder, at forslaget har en tidshorisont på 6-9 måneder.
 Betyder, at forslaget har en tidshorisont på 10-15 måneder.
 Betyder, at forslaget har en lang tidshorisont på 16-21 måneder.
 Betyder, at forslaget har en meget lang tidshorisont på over 22 måne-
der.
Igen er det forslagene om optimering af processer (13) og automatisering af
kontroller og afstemninger (14), der har høj usikkerhed, her i kraft af at im-
plementeringen af forslagene vurderes at have en lang tidshorisont.
7.3.3.3. Investeringsomkostningerne er betydelige
Jo flere investeringsomkostninger, der er, jo mere usikkert vurderes det at
være, at forslaget kan realiseres. Mindre investeringsomkostninger kan som
udgangspunkt håndteres indenfor Betaling og Regnskabs budget og betrag-
tes derfor som forholdsvis realiserbare. Omvendt skal investeringstunge for-
slag godkendes af SKATs direktion, og sådanne forslag vil skulle vejes op
mod andre tiltag, der også skal udføres i resten af SKAT. Denne parameter
bygger derfor i høj grad på en vurdering af de forudsætninger, der ligger til
grund for økonomiberegningerne i afsnit 7.3.1.
 Betyder, at forslaget medfører minimale investeringsomkostninger.
 Betyder, at forslaget medfører mindre investeringsomkostninger under
0,5 mio. kr.
UKS Side 1539
U
K
S
107 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
 Betyder, at forslaget medfører investeringsomkostninger under 1 mio.
kr.
 Betyder, at forslaget medfører investeringsomkostninger mellem 1 og
10 mio. kr.
 Betyder, at forslaget medfører investeringsomkostninger over 10 mio.
kr.
Der er især usikkerhed forbundet med forslagene om kontroller af kvalitet i
dataflow (9), fremrykket validering af tast-selv-informationer (10) og automa-
tisering af kontroller og afstemninger (13), da disse kræver, at Betaling og
Regnskab sikrer de nødvendige investeringer for at kunne gennemføre for-
slagene. Dette forhold adresseres særskilt i afsnit 7.3.4. om kritiske forud-
sætninger for implementering.
7.3.3.4. Koordinationsbehovet er stort
Jo større et koordinationsbehov, der er, jo mere usikkert vurderes det, at
forslaget er realiserbart. Nogle af forslagene kræver en høj grad af koordina-
tion med eksempelvis andre dele af SKAT, leverandører eller andre eksterne
interessenter. Samtidig forudsætter en del af forslagene, at det er andre or-
ganisatoriske enheder i SKAT, der afholder omkostninger, mens Betaling og
Regnskab høster gevinsterne. Det er således ikke kun Betaling og Regn-
skabs dagsorden, der har indflydelse på, om forslaget kan gennemføres,
men også den nævnte række af interessenter. Når andre interessenter skal
inddrages, kan det ikke forudsættes, at Betaling og Regnskabs behov priori-
teres højest.
 Betyder, at der er et minimalt koordinationsbehov.
 Betyder, at der er et større koordinationsbehov indenfor Betaling og
Regnskab.
 Betyder, at der er behov for at koordinere med andre dele af SKAT og
med eksterne interessenter og/eller leverandører på større dele af forslaget.
 Betyder, at Betaling og Regnskab er afhængige af buy-in fra andre dele
af SKAT på væsentlige dele af forslaget.
 Betyder, at der er behov for at koordinere med både andre dele af
SKAT, eksterne interessenter og leverandører i relation til hele forslaget.
Det er især forslagene relateret til dataejerskab (4 og 5) og forslag, der forud-
sætter en form for systeminvesteringer (9-11, 13, 14 og 16), der har høj score
på koordinationsbehov og dermed høj usikkerhed, fordi forslagene kræver en
høj grad af inddragelse af og buyin fra interessenter udenfor Betaling og
Regnskab.
7.3.3.5. Samlet vurdering af forslagenes realiserbarhed
Samlet er det forslagene, hvortil der er knyttet behov for systeminvesteringer,
der samlet har den højeste score og dermed den laveste realiserbarhed (for-
slag 9, 10, 13, 14 og 16). Der er tale om forslag, der kræver både investerin-
ger og indgåelse af aftaler med interne og eksterne interessenter, og hvor
der samtidig er usikkerhed om estimaterne.
Især et højt koordinationsbehov påvirker forslagenes realiserbarhed bredt.
Hovedparten af forslagene kræver, at Betaling og Regnskab inddrager inte-
ressenter udenfor afdelingen.
Relevante overvejelser om de enkelte forslags realiserbarhed er også be-
skrevet i de afsnit til hvert forslag, der behandler afledte konsekvenser, af-
hængigheder og risici mv.
UKS Side 1540
U
K
S
108 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
7.3.4. Kritiske forudsætninger for implementering
Udover de parametre, der påvirker de enkelte forslags realiserbarhed, vurde-
rer Deloitte, at en række overordnede kritiske forudsætninger skal være på
plads for at sikre implementering af forslagene. De omfatter:
Projektledelseskompetence
Det er afgørende for gennemførelsen af forslagene i turnusanalysen, at der
identificeres en ressource med stærke projektledelses- og organiserings-
kompetencer, der kan fungere som samlet projektleder i implementeringsor-
ganisationen i Betaling og Regnskab.
Vedkommende skal være ansat i Betaling og Regnskab, men skal kunne
tages ud af driften for at fokusere på at drive implementeringen.
Som del af implementeringen af forslagene introduceres der en ny organisa-
tionsmodel, hvorfor det er vigtigt at samle projektledelsesansvaret hos en
central projektleder, der kan støtte underdirektøren og tage ansvar for im-
plementeringsprocessen.
Assistance til at danne og bemande ny organisation
Betaling og Regnskab står overfor at skulle gennemføre større ændringer i
organisation og opgavemiks.
Der er derfor behov for, at ledelsen i Betaling og Regnskab får støtte til at
danne og bemande den nye organisation. Der er især behov for støtte til at
rekruttere og udvikle specialistprofiler.
Der bør sikres assistance hertil ved enten SKAT HR eller ekstern assistance.
Allerede tidligt i forløbet er der behov for at bemande den nye risiko- og kon-
trolenhed, hvorfor der hurtigt og målrettet er behov for en indsats.
Finansiering af systeminvesteringer i automatiseringer mv.
Der er behov for, at der tages en samlet beslutning om at afsætte midler til de
forslag, der medfører et behov for at investere i systemtilretninger. Det gæl-
der særligt i relation til de systemer, hvor Betaling og Regnskab ikke selv er
systemejer.
Hvis ikke der tages en samlet investeringsbeslutning, er der stor risiko for, at
betalings- og regnskabsopgaven – som tidligere – ikke får tilstrækkeligt fokus
i den generelle prioritering af it-udvikling og it-drift.
Der er derfor behov for, at systemtilretninger til at understøtte forslagene i
turnusanalysen samles i et program eller en pulje og indplaceres i den nor-
male pipeline for it-forandringsprojekter.
Forud herfor skal der være gennemført en fejlanalyse for at kvalificere og
detaljere businesscasen for konkrete systemtilretningsinitiativer.
7.4. GØR
Som nævnt indeholder GØR-delen det, der skal
sikre, at forandringerne rulles ud og kommer
helt i mål som planlagt.
I det følgende afsnit 7.4.1 bliver forslagene
grupperet med udgangspunkt i, hvilke forslag
der er afhængige af hinanden. På baggrund
heraf kan forslagene prioriteres indbyrdes ud fra
et tidsperspektiv, og rækkefølgen for deres
gennemførelse bestemmes.
Samtidig kan forslagene prioriteres ud fra deres score på parametrene øko-
nomi, kvalitet og realiserbarhed, jf. afsnit 7.4.2.
UKS Side 1541
U
K
S
109 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Samlet vil denne prioritering i tid, økonomi, kvalitet og realiserbarhed kunne
udmøntes i en implementeringsplan, jf. afsnit 7.4.3.
Til at bære implementeringsplanen igennem etableres en implementerings-
organisation. Principperne for denne organisation præsenteres i afsnit 7.4.4,
og der præsenteres et bud på bemandingen og rolle- og ansvarsfordelingen
heri.
7.4.1. Afhængigheder
De enkelte forslag har i nogle tilfælde store afhængigheder og kan derfor ikke
betragtes enkeltstående i en vurdering af, hvornår de skal implementeres.
Denne sammenhæng er det vigtigt at kunne præcisere for at prioritere forsla-
gene i tid.
For at skabe overblik over de enkelte snitflader er der udarbejdet en oversigt
over de indholdsmæssige og tekniske snitflader og afhængigheder, der er
mellem de enkelte forslag.
I Figur 46 præsenteres et overblik over de væsentligste snitflader og indbyr-
des afhængigheder mellem de 20 forslag i turnusanalysen. Tallene 1-20 an-
giver numrene på de enkelte forslag, mens farvelægningen indikerer, hvor
tæt sammenhængende forslagene er – en mørk(ere) blå farve angiver en
tæt(tere) snitflade/afhængighed. Hvor der ikke er nogen farvelægning, er det
udtryk for, at forslagene teknisk og indholdsmæssigt kan betragtes som uaf-
hængige.
Figur 46. Afhængigheder og gruppering
Der kan fremhæves følgende hovedpunkter i vurderingen af snitflader og
afhængigheder:
 Mellem forslagene under overskriften ”Kontrolmiljø, risikobillede og fejl” er
der en række snitflader. Det samme gælder forslagene under overskriften
”Data og arbejdsprocesser”.
 De fleste forslag, der relaterer sig til grundlaget for regnskabsaflæggelsen,
er tæt sammenhængende. Forslagene omkring fastlæggelse af regn-
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20
1
●
2
●
3
●
4
●
5
●
6
●
7
●
8
●
9
●
10
●
11
●
12
●
13
●
14
●
15
●
16
●
17
●
18
●
19
●
20
●
Snitflader omkring
grundlag for regn-
skabsaflæggelse
og kontrolmiljø
Nye opgaver for-
udsætter nye
kompetencer
Særlig tæt sammen-
hæng mellem data og
regnskabsgrundlag
grundlaget for regn-
absaflæggelsen
Risikobillede –
check og ajourføring
Automatisering og opti-
mering kan frigøre res-
sourcer til andre opgaver
Organisatoriske impli-
kationer
UKS Side 1542
U
K
S
110 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
skabsgrundlaget (1-3) har endvidere stor betydning for mulighederne for
at konsolidere og optimere regnskabsprocessen (12 og 13).
 Forslagene om at øge risikostyringen i regnskabs- og transaktionsopga-
verne (7 og 8) er tæt forbundne og har i øvrigt en snitflade til de forslag,
der relaterer sig til grundlaget for regnskabsopgaven (1-3). Forslagene om
risikostyring forudsætter derudover rekruttering af specialistkompetencer
(17).
 Særlig tæt afhængighed er der mellem forslagene relateret til dataejer-
skab og datakvalitet (4, 5 og 9-11), der i vidt omfang også er en forudsæt-
ning for forslagene om optimering og automatisering (13-15).
 Forslaget om en skattekonto for borgere (16) er i vidt omfang uafhængigt
af de øvrige forslag.
 Forslaget om ekstern rapportering (15) er også i vidt omfang uafhængigt
af de øvrige forslag, men forudsætter dog rekruttering af specialistkompe-
tencer (3 og 18) og vil samtidig indgå som en del af grundlaget for regn-
skabsaflæggelsen og kontrolmiljøet (1, 2, 6 og 7).
 En del af forslagene har betydning for organiseringen og skal ses i sam-
menhæng hermed. En række forslag til organiseringen af regnskabsop-
gaven (18-20) er ikke teknisk en forudsætning for de øvrige forslag, men
understøtter realiseringen af dem.
Analysen af snitflader viser, at forslagene i vidt omfang kan grupperes om-
kring grundlaget for regnskabsaflæggelsen (1-3, 12,13 og 15), etablering af
kontrolmiljøet (6-8 og 11), datakvalitet (4, 5 og 9), automatisering (10, 13-14
og 16) og organisering (17-21). Denne gruppering indgår i den videre priorite-
ring og opstilling af implementeringsplanen.
7.4.2. Prioritering
De grupperede forslag bruges som udgangspunkt for den indbyrdes priorite-
ring af forslagene. Den indbyrdes prioritering bestemmes af parametrene
økonomi, kvalitet og realiserbarhed.
For hver gruppe af forslag sammenvejes scorerne på henholdsvis kvalitet og
realiserbarhed (uvægtet), ligesom den samlede businesscase (værdien af
omkostninger og gevinster, det vil sige nettoeffekten) bestemmes. Figur 47
viser et overblik over de forskellige forslag. Ud af x-aksen er forslagenes
realiserbarhed indikeret, så jo længere ud ad aksen, forslagene ligger, jo
mere implementerbare er de. Ud ad y-aksen er kvaliteten indikeret, så jo
længere op ad aksen, forslagene ligger, jo højere effekt på kvaliteten har de.
De enkelte cirklers størrelse indikerer, hvor god en businesscase forslagene
har, så jo større værdi (positiv eller negativ), jo større cirkel. Tallene henviser
til forslagsnummereringen, og tal i parentes betyder, at forslaget har en nega-
tiv værdi. Det vil altså sige, at et forslag, der ligger længst mod nordøst i figu-
ren og har den største cirkel med positivt fortegn, er at foretrække i forhold til
et forslag, der ligger langt mod sydvest og har en lille cirkel med positivt for-
tegn eller en stor cirkel med negativt fortegn.
Det bemærkes, at kun forslag, der er scoret på alle tre dimensioner (kvalitet,
realiserbarhed og økonomi), er samlet i figuren. Forslag 16-20 indgår derfor
ikke. Økonomien er opgjort over den 5-årige evalueringsperiode.
UKS Side 1543
U
K
S
111 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Figur 47. Matrix til samlet vurdering af kvalitet, realiserbarhed og øko-
nomi
Note: Tallene henviser til nummerering af forslag. Tal i parentes indikerer, at forslaget har en
negativ økonomisk værdi.
Det er vigtigt at påpege, at de anførte forslag til prioriteringsparametre ikke
nødvendigvis er udtømmende, og at de konkrete scoringsværdier rummer et
element af skøn. Samtidig vil størrelsen af cirklen, det vil sige værdien af
forslaget for en del forslags vedkommende afhænge af andre forslag. Der
kan ikke opstilles en objektiv formel for sammenvejning af de forskellige sco-
ringer. Alligevel kan der ud fra scoringerne i figuren indkredses nogle tentati-
ve bud på prioriteringen af forslagene, ligesom figuren giver et samlet over-
blik over de mange perspektiver i prioriteringen.
7.4.3. Implementeringsplan
I kapitel 3-6 ligger der overordnede individuelle beskrivelser af hvert enkelt
forslag, der præsenterer forslagets indhold, de forventede gevinster, de
overordnede implementeringsaktiviteter og de økonomiske konsekvenser. De
økonomiske konsekvenser er som beskrevet uddybet i et potentialekatalog,
der samler vurderingen af omkostninger og gevinster forbundet med hvert
forslag.
Som en del af potentialekataloget er der givet et bud på indfasningstakten for
hvert enkelt forslag over en femårig periode (modelleret i et såkaldt road-
map).
Den samlede implementeringsplan baseres på disse elementer (beskrivelser
og roadmap) og på ovenstående prioritering af de grupperede forslag.
Den samlede implementeringsplan er valideret i styregruppen og så vidt mu-
ligt tilrettelagt, så der tages højde for ferier og peakperioder, for eksempel i
forbindelse med årsluk.
Der er tale om et udkast til implementeringsplan, der vil skulle tilpasses, i takt
med at resultaterne af turnusanalysen behandles i ledelsen for Betaling og
Regnskab og i SKATs direktion, ligesom planen vil skulle tilpasses, i takt med
at implementeringsprocessen skrider frem.
Implementeringsplanen danner et samlet overblik over de aktiviteter og mile-
pæle, der ligger i implementeringen, hvis alle forslag implementeres.
Implementeringsinitiativerne er så vidt muligt valideret og kvalitetssikret af
Betaling og Regnskab, HR og andre involverede interessenter for at sikre en
så høj grad af realisme som muligt.
UKS Side 1544
U
K
S
112 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
Planen for implementering af forslagene er illustreret i Tabel 13 og ligger som
bilag til denne rapport, jf. bilag 7.
Tabel 13. Implementeringsplan
Aktiviteterne i implementeringsplanen falder overordnet i tre faser, jf. Figur
48.
Figur 48. Faser i implementeringen
Fase I ligger i juni, august og september 2015 og indebærer, at en ny organi-
sation tegnes og udmeldes. Fokus er på at designe den nye organisation og
placere opgaver og ansvar. Den nye risiko- og kontrolenhed får en central
rolle i at implementere og drive flere af forslagene, hvorfor det prioriteres at
bemande denne enhed omkring sommeren 2015. I denne fase gennemføres
primært forslag 3 og 17-19.
Fase II ligger i perioden oktober, november og december 2015, hvor den
organisation, der er tegnet, etableres med go-live senest 1. december. I den-
ne fase gennemføres også de forslag, der sigter på at introducere nye meto-
der og værktøjer. Forslag 1, 2, 4-8, 11-13,15 og 20 gennemføres primært i
fase II og fokuserer på at skabe bedre grundlag for og organisering af regn-
skabsaflæggelsen. Nogle af disse forslag vil være påbegyndt tidligere som
led i arbejdet med at etablere den grundlæggende governance, der påbe-
gyndes allerede i fase I.
Fase III starter omkring årsskiftet 2015/2016 og indeholder de aktiviteter, der
forudsætter investeringer og systemtilretninger. Forslagene i denne fase
omfatter forslag 9, 10, 14 og 20.
Implementeringsplan vo 2_0
2015
Maj
Juni
Juli
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
2016
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Juni
Turnusanalyse Betaling og Regnskab 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22
Forudsætninger
A. Stærk projektledelses- og -organiseringkonmpetence, der ikke er en del af driften, til at drive implementering (alle faser)
B. HR/ekstern assistance til at danne og bemande ny organisation (fase I)
C. Etablering af pujle til investering i systemer, hvor Betaling og Regnskab ikke er systemejer (fase III)
D. Initial fejlanalyse for at identificere og uddybe businesscase for investeringer (fase I)
Grundlag for regnskabsaflæggelsen
1. Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
2. Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
3. Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen
4. Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar
5. Forslag om model for samarbejdet med dataejere
6. Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
7. Forslag om løbende risikoanalyse
8. Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
15. Forslag om ekstern regnskabsrapportering
Optimering af regnskabsprocessen
9. Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
10. Forslag om fremrykket validering af tast-selv information i fødesystemer
11. Forslag om Incident Management System
12. Forslag om udarbejdelse af en proces for lukning af regnskaber
13. Forslag om optimering af processer
14. Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger
16. Forslag om opbygning af skattekonto for den enkelte borger
Implementering
17. Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialistkompetencer
18. Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
19. Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
20. Forslag om fremtidigt budget for betalings- og regnskabsopgaven
Faser
I. Tegne ny organisation og bemande risiko- og kontrolenhed
II.Nye metoder og værktøjer
IV. Optimering af processer og investering i system/procesforbedringer
UKS Side 1545
U
K
S
113 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
7.4.4. Implementeringsorganisation
Etablering af en decideret projektorganisation er essentielt, for at den samle-
de projektplan gennemføres, og de enkelte forslag bliver ført ud i livet.
Implementeringsorganisationen forankres i Betaling og Regnskab, men med
direkte reference til SKATs direktion. Tanken er, at Betaling og Regnskab
skal eje og styre de enkelte projekter, men suppleres af de forskellige inte-
ressenter i SKAT, der kan og bør bidrage til de enkelte dele af forslagene.
Her tænkes det, at specielt IT, HR og Kundeservice vil få en betydelig rolle.
Under en styregruppe samles en projektledelsesgruppe. Under denne opret-
tes der yderligere en række projektgrupper med ansvar for de individuelle
spor og for at udføre de enkelte forslag/grupper af forslag.
Det foreslås derudover, at der tilknyttes en række interessenter og eksperter,
der kan bidrage med ekstra viden og kompetencer i implementeringen.
En del af arbejdet med at implementere forslagene vil de facto skulle foran-
kres i den nye enhed, der foreslås bemandet med folk med særlige kompe-
tencer indenfor risikostyring og kontrolaktiviteter.
Den samlede implementeringsorganisation er afbildet i Figur 49.
Figur 49. Implementeringsorganisation
Det foreslås, at styregruppens sammensætning ikke skal afvige væsentligt
fra sammensætningen af styregruppen for turnusanalysen. Formålet er at
bibeholde det samlede overblik og kontinuiteten fra turnusanalysen. Det vil
sige, at styregruppen som minimum vil skulle bestå af direktøren for Økono-
mi, direktøren for Inddrivelse og underdirektøren for Betaling og Regnskab.
Styregruppens vigtigste opgave er at kontrollere, at projekterne forløber som
planlagt, og træffe eventuelle strategiske beslutninger affødt af de individuel-
le projekter.
Ved behov suppleres denne styregruppe med repræsentanter fra IT, HR,
departementet samt ekstern rådgivning med ekspertise i projektledelse og
regnskab. Denne gruppe af eksperter bidrager som eksperter i relation til en
række af de udfordringer, der skal håndteres i styregruppen, og skal derfor
kunne inddrages ad hoc i forskellige beslutningsprocesser.
Projektledelsen består af minimum én fuldtidsressource fra Betaling og
Regnskab suppleret med en udefrakommende ressource. Fuldtidsressourcen
fra Betaling og Regnskab vil være den koordinerende projektleder for hele
implementeringsorganisationen. Vedkommende vil skulle inddrage store dele
af organisationen både i og udenfor Betaling og Regnskab, hvorfor personen
skal have den nødvendige forståelse af og indsigt i SKATs organisation og i
forretningen til at kunne koordinere de forskellige projekter på tværs. For at
sikre tilstrækkelig forankring forudsættes det, at projektlederen er en del af
Betaling og Regnskab. Projektlederen vil skulle sikre, at de enkelte projekter
gennemføres rettidigt, og levere løbende statusrapporter til styregruppen. En
ekstern rådgiver vil kunne bistå projektlederen med de nødvendige skabelo-
UKS Side 1546
U
K
S
114 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Implementering
ner og projektorganiseringsekspertise, der kan sikre en sikker styring af pro-
jekterne.
Det er en forudsætning for en vellykket implementering, at der identificeres
en projektleder med stærke kompetencer indenfor projektledelse- og projekt-
organisering. Vedkommende skal dedikeres til opgaven. Det vil sige, at ved-
kommende ikke indgår i driften, men har implementeringen af forslagene i
turnusanalysen som eneste ansvarsområde.
De enkelte projekter vil blive drevet af de forskellige medarbejdere i Betaling
og Regnskab, der umiddelbart har størst berøring med og ekspertise indenfor
det givne område. Deres indsats vil potentielt kunne suppleres med yderlige-
re eksterne kompetencer til projekter, hvor yderligere ekspertise er påkrævet,
ligesom andre dele af SKAT vil skulle involveres og levere bidrag.
En del af projekterne – særligt i relation til principper og rammer for regn-
skabsaflæggelsen samt kontrolmiljø og risikobillede – kan med fordel foran-
kres i den nye enhed, der foreslås oprettet til risikostyring og kontrolaktivite-
ter. På den måde kan aktiviteterne glide fra implementering til drift, og der
kan i takt med projektets fremdrift opbygges kompetencer i den nye enhed.
Økonomiske konsekvenser
Implementeringsorganisationen i Betaling og Regnskab vurderes at kræve
samlet 3.800 timer. Det omfatter:
 1.100 timer til projektledelse.
 430 timer til styregruppen.
 2.300 timer til bidrag til arbejdsgrupper.
 Derudover kan Betaling og Regnskab overveje at starte implementerings-
processen med et kickoff. Et eventuelt kickoff eller strategiseminar for
medarbejderne vil kræve:
 Forberedelse, der kan gennemføres af én medarbejder over et par
uger, svarende til cirka 70 timer.
 Deltagelse i kickoff/seminar, ½ dag for alle medarbejdere i Betaling og
Regnskab, svarende til cirka 1.000 timer.
 Dertil kommer eventuelle omkostninger til lokaler og forplejning.
UKS Side 1547
U
K
S
115 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
8. Bilag
Bilag 1. Målbilleder
UKS Side 1548
U
K
S
116 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 2. COSO-benchmarking
UKS Side 1549
U
K
S
117 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
UKS Side 1550
U
K
S
118 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
UKS Side 1551
U
K
S
119 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
UKS Side 1552
U
K
S
120 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
UKS Side 1553
U
K
S
121 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
UKS Side 1554
U
K
S
122 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 3. Procesflows for udvalgte
skattearter
UKS Side 1555
U
K
S
123 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 4. Proces for samlet regnskabsaf-
læggelse
UKS Side 1556
U
K
S
124 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 5. Procesanalyse for lønsums-
afgift
UKS Side 1557
U
K
S
125 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 6. Udkast til justeret driftsmodel
for Betaling og Regnskab
UKS Side 1558
U
K
S
126 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 7. Tentativ implementeringsplan
Implementeringsplanen er tentativ. Den skal tilpasses, i takt med at ledelsen i
Betaling og Regnskab og direktionen i SKAT behandler resultaterne af tur-
nusanalysen, og i takt med at implementeringsprocessen skrider frem.
Implementeringsplan vo 1_0
2015
Maj
Juni
Juli
Aug.
Sep.
Okt.
Nov.
Dec.
2016
Feb.
Mar.
Apr.
Maj
Juni
Turnusanalyse Betaling og Regnskab 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 Beskrivelse af afhængigheder
Forudsætninger
A. Stærk projektledelses- og -organiseringkonmpetence, der ikke er en del af driften, til at drive implementering (alle faser)
B. HR/ekstern assistance til at danne og bemande ny organisation (fase I)
C. Etablering af pujle til investering i systemer, hvor Betaling og Regnskab ikke er systemejer (fase III)
D. Initial fejlanalyse for at identificere og uddybe businesscase for investeringer (fase I)
Grundlag for regnskabsaflæggelsen
1. Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
2. Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
3. Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen
4. Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar Afhængighed til projekt God Processtyring
5. Forslag om model for samarbejdet med dataejere Afhængighed til turnusanalyse af BI
6. Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
7. Forslag om løbende risikoanalyse Risikoanalyse fra projekt Tilrettelæggelse af SKM revisionsopgaver
8. Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
15. Forslag om ekstern regnskabsrapportering
Optimering af regnskabsprocessen
9. Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow Oplæg til beslutning om systeminvesteringer
10. Forslag om fremrykket validering af tast-selv information i fødesystemer Oplæg til beslutning om systeminvesteringer
11. Forslag om Incident Management System Indledende fejlanaalyse
12. Forslag om udarbejdelse af en proces for lukning af regnskaber
13. Forslag om optimering af processer
14. Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger Oplæg til beslutning om systeminvesteringer
16. Forslag om opbygning af skattekonto for den enkelte borger Planlægges ikke i regi af Betaling og Regnskab
Implementering
17. Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialistkompetencer
18. Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
19. Forslag om justering af driftsmodel og KPI’er
20. Forslag om fremtidigt budget for betalings- og regnskabsopgaven
Faser
I. Tegne ny organisation og bemande risiko- og kontrolenhed
II.Nye metoder og værktøjer
IV. Optimering af processer og investering i system/procesforbedringer
Notation
Aktiviteter
Aktiviteter med særlige afhængigheder til andre projekter
Periode med nedsat aktivitet
Faser
Milepæl
Milepæl fra andet projekt
Afhængigheder mellem aktiviteter
Fortsættelse af aktiviteter
UKS Side 1559
U
K
S
127 Turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet Rapport
Bilag
Bilag 8. Potentialekatalog (Excel)
Introduktion til Excelbaseret potentialekatalog (her fane 1).
Introduktion
Fane Beskrivelse
Intro Giver overblik over faner i denne business case.
Forudsætninger Indeholder de forudsætninger, som er gældende for alle forslag, og som samles i denne fane, eks.
timepriser, timer/år mv; der er ligeledes et overblik over alle de individuelle forudsætninger til hvert
forslag. Ændringer i forudsætninger tastes hér.
Løn Beregning af timepriser for forskellige personalekategorier baseret på træk af lønkr. fra ISOLA, 4. kvartal
2014.
Overblik_forslag Viser en samlet oversigt over de økonomiske konsekvenser af hvert enkelt forslag og forslagene samlet
fordelt på omkostninger (udvikling, implementering og drift), gevinster og nettoeffekt (omkostninger
fratrukket gevinster).
Graf_Total Her ses den grafiske præsentation af den samlede business case.
Output_ÅR_Total Her ses den samlede business case med NPV og break even summeret til år.
Graf_Fase1 Her ses den grafiske præsentation af business casen for Fase 1 som indeholder forslagne: Kick-off og
impl.org., 4.3.4.1, 5.2.4.1, 5.3.4.1, 6.1.4.1
Graf_Fase2 Her ses den grafiske præsentation af business casen for Fase 2 som indeholder forslagene: 4.2.4.1,
4.2.4.2, 4.2.4.3, 4.2.4.4, 4.2.4.5, 4.2.4.6, 4.2.4.9, 4.4.4.1, 4.4.4.2
Graf_Fase3 Her ses den grafiske præsentation af business casen for Fase 3 som indeholder forslag: 4.2.4.7, 4.2.4.8,
4.4.4.3, 4.5.4.2
Output_Faser_Total Her ses de individuelle business cases for alle de tre faser summeret til år.
ÅV Viser hvordan forslag vil påvirke årsværkstrækket i forskellige medarbejderkategorier. Årsværkstræk
bestemmes af starttidspunkter, som er bestemt i fanen "Roadmap".
Det er muligt at indsætte årsværk max, dvs. det antal årsværk som er til rådighed i de enkelte perioder.
Roadmap Her fastsættes starttidspunkt for de enkelte forslag.
Modelleringen foretages ud fra cash flows.
Her indtastes alle input til den samlede business case
Forslag estimeres på kvartaler. Alle forslag skal starte i kvartal 1 i år 1. Starttidspunkt bestemmes i fanen
"Roadmap"
Hvis der er behov for yderligere forudsætninger og beregninger, som er specifikke for dette initiativ, så
kan disse indsættes i denne fane. Husk at notere hvor data kommer fra/hvem der har godkendt.
Nedenfor ses oversigt over forslag (med dynamiske links ind i de respektive faner):
Kick-off og implementeringsorganisation
4.2.4.1 Forslag om fastlæggelse af principper for et rigtigt regnskab
4.2.4.2 Forslag om fastlæggelse af bogførings- og regnskabsprincipper
4.3.4.1 Forslag om etablering af den grundlæggende governancestruktur for regnskabsprocessen
4.3.4.2 Forslag om indhold og placering af proces-, system- og dataejeransvar
4.3.4.3 Forslag om model for samarbejdet med dataejere
4.3.4.4 Forslag om etablering af overordnet risiko- og kontrolpolitik
4.3.4.5 Forslag om løbende risikoanalyse
4.3.4.6 Forslag om monitorerings- og rapporteringsstruktur
4.3.4.7 Forslag om kontroller af kvalitet i dataflow
4.3.4.8 Forslag om fremrykket validering af tast-selv information i fødesystemer
4.3.4.9 Forslag om fejlanalysefunktion og Incident Management System
4.4.4.1 Forslag om udarbejdelse af en proces for lukning af regnskaber
4.4.4.2 Forslag om optimering af regnskabsprocesser
4.4.4.3 Forslag om automatisering af kontroller og afstemninger
4.5.4.1 Forslag om ekstern regnskabsrapportering
4.5.4.2 Forslag om opbygning af en skattekonto for den enkelte borger
5.2.4.1 Forslag om opgørelse af behov for og rekruttering af specialistkompetencer
5.3.4.1 Forslag om den grundlæggende organisationsmodel
6.1.4.1 Forslag om justering af driftsmodel og KPI'er
Forslag faner
UKS Side 1560
U
K
S
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang
række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til
rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssi-
ge udfordringer. Deloittes cirka 210.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk
af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for
en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2015 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
UKS Side 1561
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Anne Munksgaard
16. juni 2015 20:03
Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand; Line Haslev; Vagn L Larsen
Fwd: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej, vi skal følge op på denne i morgen, jeg har lidt yderligere oplysninger, hilsen Anne.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato: 16.jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til: "anne.munksgaard(a),skat.dk" <anne.munksgaard@skat.dk>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr mail orientere
SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt udbytteskatter i størrelsesorden
op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og Malaysia,
gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø ved navn Labuan. Et større
antal selskaber (18?) har under foregivende af, at eje aktier i danske børsnoterede aktier,
gennem ialt 4 udenlandske selskaber der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte
udbytteskatter , formået SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er
tale " lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af
en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle bor i Dubai. Hovedpersonen
er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo Capital concernen, som har selskaber i Uk og
Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor må figurere på
listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier - ønsker at
være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo 2014 primo 2015, hvor
flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med angivelse af beløb mv, og som både
vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog om at jeg
ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være klarhed over sagen.
Venlig hilsen
UKS Side 1562
U
K
S
UKS Side 1563
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Venlig hilsen
Anne Munksgaard
'W';
SKAT
Særlig Kontrol
Underdirektør
Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
Fra: Jim Sørensen
Sendt: 16. juni 2015 21:21
Anne Munksgaard
10. februar 2017 08:57
Christian Baden Ekstrand
VS: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Til: Anne Munksgaard <Anne.Munksgaard@Skat.dk>
Emne: Re: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Tak
Sendt fra min iPad
Den 16/06/2015 kl. 20.00 skrev Anne Munksgaard <Anne.Munksgaard@Skat.dk>:
Som nævnt, vi følger op straks,
hilsen Anne
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato: 16.jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til: "anne.munksgaard@skat.dk" <anne.munksgaard@skat.dk>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
UKS Side 1564
U
K
S
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø
ved navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at
eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber
der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale "
lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er
kontrolleret af en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle
bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo
Capital concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier
- ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk aftransaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse af beløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
2
UKS Side 1565
U
K
S
UKS Side 1566
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Anne Munksgaard
17.juni 2015 08:45
Christian Baden Ekstrand; Lill Helene Drost; Line Haslev; Vagn L Larsen
Fwd: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Vedhæftede filer: SKM_C754e15061708070.pdf; ATT00001.htm
Opfølgning fra min mail i går, hilsen Anne.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato: 17.jun. 2015 kl. 08.36.42 CEST
Til: Anne Munksgaard <Anne.Munksgaard@Skat.dk>
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Tak for din mail og som lovet fremsender jeg kontoudtog for perioden 16. december 2014 -
15. januar 2015 i såvel DKK som i Euro.
Udover at det fremgår at S. Shah (Sanjay) modtager 7,8 mio Euro, fremgår det at de fire
nævnte reclaimagenter har modtaget betalinger - Goal Trueback LIM, Syntruc GIS Ltd, The
TIM Partneres og ACUPAY.
Jeg kan yderligere oplyse at Sanjay Shah's to partnere er og -
som oprindeligt er uddannede som revisorer med speciale i skat (hos KPMG og/eller E & Y)
ejer angiveligt sammen et firma ved navn Agrius Management Ltd - som ifgl det oplyste har
stået for stiftelsen af en lang række af de selskaber der har sået som "købere" af børsnoterede
aktier, som der efterfølgende er ansøgt om betaling af indeholdte udbytteskatter, selv om de
ikke var ejere af aktierne.
Angiveligt ejer Sanjay Shah sammen med andre følgende firmaer som formentlig er med i
cirkuleringen af aktier: Bl. a Solo Capital Dubai ltd og Solo V.S. Pension (fund), samt
Ganymede, Caymann Ltd, Leda Caymann ltd, Matis Caymann Ltd, Athena Equity Trading,
Pallas Equity Trading og Pandia Equity Trading.
Jeg håber disse oplysninger kan være med til at få lidt mere overblik over denne meget
specielle sag. - Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk for at gennemgå de
oplysninger jeg har fremsendt, idet jeg kan oplyse at jeg har en afmig håndskreven liste over
der selskaber der angiveligt har optrådt som fiktive ejere af aktierne, som de 4 - 5
reclaimagenter har indsendt begæringerne om udbetaling afindeholdte ubbytteskatter.
Jeg er på vej til et heldagsmøde og har derfor ført tid i morgen, men du er velkomme til at
kontakte mig telefonisk i løbet af i dag, således at vi kan aftale det videre forløb.
Med venlig hilsen
UKS Side 1567
U
K
S
- - - - E-mail Notice - - - - This communication is for use by the intended recipient and
contains information that may be privileged, confidential and exempt from disclosure. We do
not accept liability for any data corruption, interception, unauthorised amendments,
tampering ar virus ar the consequences hereof with respect to our e-mails.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anne Munksgaard [mailto:Anne.Munksgaard@Skat.dk]
Sendt: 16. juni 2015 20:14
Til:
Emne: Re: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære
Tak for din mail, vi kigger på det, hilsen Anne Munksgaard.
Sendt fra min iPhone
Den 16/06/2015 kl. 14.45 skrev
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø
ved navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at
eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber
der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale "
lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er
kontrolleret af en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle
bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo
Capital concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
2
UKS Side 1568
U
K
S
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SK.AT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier
- ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk aftransaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse af beløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
3
UKS Side 1569
U
K
S
I
IO
'IS
"'
Clients Premium Account
Danish Krone
Accountname SOLO CAPITAL PARTNERS llJI DKK QJENT!; ACCOUNT
--••--••••--••-•••--•••••u•••••••••-............-•..••--•-••••••••-••--•••-•••-...............................---•••••••-••
Account number 64338333
.............._.............................................................-.....................................-..............__.................___..............___.............-.............
SOLO CAPtTAL PARTNERS LLP
10 EXCHANGE SQUARE
PRIMROSE STREET
LONDON
EC2A 2EN
/BAN GB'37 BARC 2053 0464 3383 33
SWIFTBIC........BARCGB22._••••••••••••••._••••-··-·······-··..·············--·-··..••••••••·•••••••••••••
Transa,tion:i in dite ord@r (in DKK)
Date Descrlption Transfer Type
Balance brought forward
8 Jan Charges
Re(:-542241 GOAL TAXBACKLIM
ATTS payment
Re(:-SCP LLP DKK600062 SCPLLP
Statementfor 16 Dee 201,h 1SJan 2015
Last statement date 15 Dee 2014
~~tem!'~sheet 26 (issuedon 16Jan2015)
Balancefrom 16 Dee 2014 0.00
Total payments - Ind.
commlsslon& lnterest ··-···--·---···· 23.216.318.47
fg~~~ffit~~~::i\Thlii1it:i~~ii1ihr.1\Sn\;i,~i"¾u\i,e:eg
lnterest pald._.._.........-...---··--····-···-····· 0.00
Total recelpts 23.216,318.47
Balanceas at 15 Jan 0.00
Payments
56.93
15,723,865.85
Recelpts Balance
0.00
................-............·-··--·..................,...__________.........................................-............-····-···-···"'··-·· -·--·-··---............_
...... ·------··-··-·-···-·
AFTS recelpt
Ref:-GOAL TAXBACKLIM 542241 GOAL TAX 15,723,922.78 0.00
............-...............................................·-·-···--···-···..••············ ···-·-·---··········-····· ----····-···.. ·····-·············-·..·-··· ·-·····..-..................-
12 Jan AFTS payment
Ref:-SCP LLP DKK620822 SCP LLP 7,492,395.69
AFJ'S recelpt
Ref:-SYNTAX GIS LTD 510913 BARCLAYS 7.492,395.69 0.00
··································-·······························-···················-····-- ···················-···-····· ··-···-··-·········-·--- ·-·--·······-··--····--·-··---
15 Jan Balance carrted forward
Total Payments/Receipts 23,216,318.47 23,216.318.47
Contlnued
Barclays Isa tradlng name ofBarclay& Bank lll.C and lti subsldlarles. Ban:lay& tank PLC Is authorlsed by the
Prudentlal Regulatlon Authority and regulated by the Flnancltll ConductAuthorfty and the Prudentlal Regulatlon
Authority (Ananctal Services Reglstl!r No. 122702). Registered In England ReglStered number Is 1026167 wtth
reglstered offlce at 1 Churchill Pface, London E14 SHP.
0.00
26
UKS Side 1570
U
K
S
I
Clients Premium Account
Danish Krone
Accountname................SOLO CAPITAL PARTNERS LLP.DKK CLIENTli ACCOUHT ...••.....
~~~~-~.'!.'I!.i?.'!.r:.............64338333···-···········································..••••••········•···•·•··
lmportant Information about compensatlon arrangements
Statement shaat 27 (lssuad on 16Jan lO15)
We are covered by the Flnancial Services Compensation Scheme (FSCS). The FSCS can pay compensatlon to deposltors lfa bank
is unable to meet lts financtal obligatJons. Most deposltors - including most lndlvlduals and small buslnesses - are covered by
thescheme.
In respect of deposlts, an eUgible deposltor Is entltled to clalm up to f.85,000. For jointaccounts each account holder Is treated
as having a clalm In respect ofthelr share so, fora joint account held by two ellgible deposltors. the maxlmum amount that
i;q~!'i! ~~ c;!~!m~ WQl.!ld b~ [85,000 eac:h (maklng a total øf E170,000).The f85,000 limit relates to the comblned amount In all
the ellglble deposltor's accounts wlth the bank, lncluding thelr share ofany joint account, and not to each separate account
For further lnfonnatlon about the scheme (indudlng the amounts covered and eligibUltyto clalm) please ask at your løcal
branch, refer to the FSCS website www.fscs.org.uk or call 020 7741 4100 or 0800 678 1100.
Barclays Bank PLC may afso accept deposlts under the foliowing tradlng names; Barclays, Barcfays Bank, Barclaycard, Barclays
Business, Barclays Capltal, Barclays Corporate, Barclays UK & lreland Private Bank, Bardays International Private Banklng,
Barclays PremleF, Bat~lays Pi"lvate Bårik, Bårelays Wealth and Woolwich Mortgages. Deposlts accepted from an ellglble
depositor under these tradlng narnes are comblned for the purposes of deposit compensatlon from the FSCS. The FSCS is not
appllcable to deposits held at branches In the Channe! Islands or tne lsle of Man.
Barclays Bank PLC Tottenham 2
Tel: 0345 7 345 345
Sort Code 20-53-04
Bardays Is a tradlng name of Barclays Bank PLC and lts subsidiarles. Bardays Bank PLC is authorlsed by the
Prudentlal Regulatlon Authorlty and regulated by the Flnanclal ConductAuthorlty and the Prudentlal Regulatlon
Author/ty (ffnanctal Services Regfster No. 122702). Reglstered In England. Reglstered number Is 1026167 wfth
reglstered offlce at 1Churchill Place, London E14 5HP.
27
UKS Side 1571
U
K
S
Business Euro Account
Accountname SOLO CAl!ITAL P.ARTNIR5 ll.P EUR
·•······-·-···-·····························-···-···-··········-·········-·-···-·-······- --~--
Accaunt number 54832433
··········..,--............................................_
.................._.___................................................................_
............................_
....
SOLO CAPITAL PARTNERS LLP
10 EXCHANGE SQUARE
PRIMROSE STREET
LONDON
EC2A2EN
ti
/BAN·····-··-·-··GB53 BARC20530454832!!~·····-························-··-·-·-··-··········
SWIF7BIC -·····BARCG822..._.•••••••••••••-·····--······-..·---..............._ •••••••••- - -
Transactions in date order (in EUR)
Statementfor 16 Dee 201• s 1S Jan 2015
last statement date 15 Dee 2014
Statement sheet 83 (lssued on 16Jan 2015)
Balance from 16 Dee 2014 7,982,457.12
Total payments-tncl. --·-·..---····-·····-······-
commlsslon & lnterest ··-··-········-········· 7,993,72439
fRmm~!es~~~!.,,,.,.,.;.,-.•.";;.;,""'';"'";"'"'Je;ll
lnterestpal ··-··...-·-·-········••mm••-·····--·-·····--···o.oo
Total recelpts 1os.128.76
Balance as at 15 Jan 93,861.49
Date Descrlptlon Payments Recelpts Balance
··········-···.......................-...........................-................._
.....-.___......-......................_
........-........_.......-........______...........__................-........___..,_...___ ··---..-......_.______..
Balance brought forward 7,982,457.12
.....................................-..................................-········-···-················-·············-·-·-· ························-··-··· ··----·-..- ----..........................
23 Dee Charges
Ref:-818030 SWIFT/NV 137640 19.12
ia;f:i.r1rirf,,,~,,tihttt1n,t.,,...,,.,..,-..........................................................- ........_ ...._ .... - ..............- ........................- ... - ....- ..........................- ..............- ••- ....-.-....
AFTS payment
Ref:-SWIFTINV 137640 818030 SWIFTSC 425.00 7,982,013.00
......................·-···-··-·····..---·······-················-..·-·····---·· ·-·················.................................._
....... ····-·..·--····............ ------
24 Dee O,arges
Re(:-517207 /NV 81350 19.12
Charges
Ref:-511203 SSHAH 24.22
AFTS payment
Ref:-INV81350 517207ACUPAYS 87.SOO.OO
.,.. ,. ...................... . _ ............ u .... _., ......,..,.,,,, ........... ,.., .............................-•••••• ............................... _.. ,, __ ............,._., - - -..- • • - -..••-••• ••----•••---.. • - - - • • -..••
AFfS payment
Re(:-SSHAH 517203 SAN}AYS 7,800,000.00 94,469.66
······································-···-·············-·-·························-······· ............................... ·······················-........ ·······-·······-··-·····-···· -··--·---
2Jan Commlsslon charges
Forthe perlod 6 Sep 2014 • S Dee 2014
Currencyequlvalent ofcharges as detalled In
separate advlce STG 10.05 @ 13104
6 Jan AFTS payment
Re(:-LLP QIENT893922 SCPART
13.17 94,456.49
3.15 94,45334
•••··•·····•·······•··•···•·•··••··············•·········••··..········•·......................................................................................... ···············--·····..-··· ·-····----
7 Jan AFTS recelpt
Re(.-.THE TIM PARTNERS 530887 LOYDGB2L 6,394.64
···········..··••········..············---·····-·-··············... --..····················-···· ····-········-················· -···············..···········-·
AFTS recelpt
Ref:-GOAL TAXBACK LTD542938 BOFCOAL 64,052.75 164,900.73
...............-...........·-·-·················..·····-····-·······....................-...............·-··········...............--·····-···-· ·---····..··········· ··--·····-·-·····-·..··-·
Contfnued
Barclays Is atradlng name ofBarclays Bank PLC and lts subsldlarles. Barclays BankPLC Is authorlsed bythe
Prudentlal Regulatlon Authortty and regulated by the Ananclal ConductAuthorttyand the Prudentlal Regulation
Authority (Flnancial Services Register No. 122702). Reglstered In England Registered numberls 1026167 wlth
reglstered office at 1Churchill Place, London El4 SHP.
83
UKS Side 1572
U
K
S
~
l"L~
-,.,.
.
'I
"'
'o
N
Business Euro Account
Accountname SOLO CAPJTAL PARTNERS UP EUR
···············-········........................................................................_
..___ Statementsheet 84 (lssuedon 16Jan2015}
Account number 54832433
............._
.........................-.................................____.................................................................................................................
Transactions in date order (in EUR)
Date Descriptlon Poyments Recelpts Balance
................................................................................................................................_.,_ ·····-······...............................................................·--········ ....................................... ·····------------·--···-·
Contlnued
0 ,0 ,0 • · · · • • • • ·-- - ..... .. .....................••-•••·••OUO•••••••• ............................••- - ·••• -•••- ............•-•--••··•·•-•••••••• ............. •••-•••••··.. • •• - • • ........................- .............·-••-h•H
9 Jan Charges
Re(:-668635 SEB FUTURES 19.22
····-·········-····-·············-······························-··········-·· -···························- ············-···········-··-·· - -- -·-····-······
AFTS payment
Re{:-SEB FUTURES 668635 SEB FUTU 1,500.00 163,381.51
••••••••••••••••••••••-•••••n•-•••-•••-••••••••••••••••-•••••••••-•••••••••••••••••••••••• ••••••-••••••••••••••••••••••• •-•••••••• ..•••••••••••••-••••• ••••••--•••••••••••••••••••••• •••••••••••••---
13 Jan Charges
Re{:-512143 AESA SARL
eharges
Ref:-623459 BALLYGATE-SPK01
Charges
Ref:-512139 TIM PARTNERSH/PS
AFTS payment
R~f:-TJM PARTNERSHIPS512139 THE TIM
AFTS payment
Ref:-BALLYGATE -SPK01 623459 BALLYGAT
AFTS payment
Re(:.:Af5ASARL 511143 AESA SAR
SC8L_Dl~ 677774 STANDARD
15 Jan Charges
Ref:-506241 VESA MARTTILA
AFTS payment
Ref:-VESA MARmLA 506241 VESA MAR
15 Jan Balance carrled fo,ward
19.20
19.20
19.20
5,004.i2
34,731 .37
64,052.75 .. -- .
19.31
335.44
:34,681.~,
93,861.49
93,861.49
Total Payments/Recelpts 7,993,724.39 105,128.76
Continued
Barclays Bank PLC Tottenham 2
Tel: 0345 7 345 345
Barclays Is a tradlng name of Barclays Bank PLC and lts subsldlarles. Barclays Bank PLC Is authorised by the
Prudential Regulatlon Authority and regulated by the Flnanclal Conduct Authorlty and the Prudentlal Regulatlon
Authority (frinanctal Services Register No. 122702). Reglstered In England. Registered number Is 1026167wlth
reglstered offlce at 1Churchill Place, London E14 SHP.
Sort Code 20-53-04
84
UKS Side 1573
U
K
S
'
-
~;:::
N
Business Euro Account
Accaunt name················ SOLO CAP-ITAL_PARTN6RS Llfl_EUR....................................... Statement sheet 8S (lssued an 16Jon 2015)
~~~~!-fnt!'!.~'!!.i?!!.1:............. s4a32433.........................................................................
lmportant Information about compensatlon arrangements
_We are covered bythe Flnancial Services Compensatlon Scheme (FSCS). The FSCS can pay compensatlon to deposltors lfa bank
Is unable to meet lts flnanclal obligations. Most deposltors - includlng most lndMduals and small businesses - are covered by
the scheme.
In respect ofdeposlts, an ellgible depositor Is entltled to clalm up to f:85,000. ForJointaccounts each account holder Is treated
as having a clalm In respect ofthelr share so, fora joint account held by two ellglble depositors, the rnaxlmum amount that
could be clalmed would be f:85,000 each (maklng a total of E170,000). The f:85,000 limit relates to the combined amount in aU
the eligible deposltor's accounts with the bank, lncludlng thelr share ofany Joint account. and not to each separate account
For further Information about the scheme (includlng the amounts covered and ellgtblllty to clalm) please ask at your local
branch, refer to the FSCS webstte www.fscs.org.uk or call 020 774t 4100 or 0800 678 1100.
Barclays Bank PLC may also accept deposits under the followlng trading names; Barclays, Barclays Bank, Barclaycard, Barclays
Business, Barclays Capltal, Barclays Corporate, Barclays UK & lreland Private Bank, Barclays International Private Banklng,
Barclays Premler, Barclays Private Bank! Barclays Wealth and Woolwlch Mortgages. Deposlts accepted from an ellgible
depositor under these tradlng names are comblned for the purposes of deposit compensation from the FSCS. The FSCS Is not
applicable to deposlts held at branches In the Channel Islands or the lsle of Man.
Barclays Bank PLC Tottenham 2
Tel: 0345 7 345 345
Sort Code 20-liJ-04
Barclays Is a tradlng name ofBarclays Bank PLC and lts subsldlarles. Barclays Bank PLC Is authorlsed by the
Prudentlal Regulatton Authorlty and regulated by the Flnanclal Conduct Authortty and the Prudential Regulatlon
Authorlty (Flnanclal Services Register No. l 22702). Reglstered In England. Reglstered number Is 1026167 wlth
reglstered office at l Churchill Place, London El4 SHP.
85
UKS Side 1574
U
K
S
UKS Side 1575
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Anne Munksgaard
18.juni 201517:11
Christian Baden Ekstrand; Lill Helene Drost
Fwd: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej, lidt flere oplysninger. Har oplyst ham om, at henvendelsen betragtes som en anmeldelse, og at vi, jfr
tavshedspligten ikke kan udtale os om sagen. Har snakket med Visitering og Kontrol, som vil visitere og
sende til os. De vil undlade at orientere den, som anmeldelsen vedrører af hensyn til sagens videre forløb,
hilsen Anne.
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato: IS.jun. 2015 kl. 16.47.37 CEST
Til: Anne Munksgaard <Anne.Munksgaard@Skat.dk>
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
I fortsættelse af min mail forleden fremsender jeg hermed en fortegnelse over de udenlandske
selskaber, som angiveligt har stået som den formelle ejer af de aktier som Reclaim agenterne
har repræsenteret i forbindelse med deres anmodning om udbetaling af indeholdte
udbytteskatter.
Jeg har skrevet listen af i hånden efter en af min klient håndskreven liste, hvorfor jeg ikke
ved om navne mv er korrekte, eller stavet korrekt:
Jeg er I besiddelse af lidt yderligere oplysninger om de angivelige "sælgere" af aktier til de
ovennævnte 25 selskaber, men min klient har bedt mig om at vente med at oplyse disse, da
han som tidligere anført frygter for, at der vil kunne afsløres hvem der muligvis står bag
anmeldesen.
Jeg har selvfølgelig forståelse for, at der påhviler SKAT en streng fortrolighed om sagens
videre forløb, men af hensyn til min klient og hans personlige sikkerhed, så jeg meget gerne
om jeg kunne få et "hint" om, at man har taget anmeldelsen alvorligt og videresendt den til
SØIK, således at han kan gøre sig klar til at beskytte sig selv bedst muligt.
Med venlig hilsen
UKS Side 1576
U
K
S
- - - - E-mail Notice - - - - This communication is for use by the intended recipient and
contains information that may be privileged, confidential and exempt from disclosure. We do
not accept liability for any data corruption, interception, unauthorised amendments,
tampering or virus or the consequences hereof with respect to our e-mails.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra:
Sendt: 17. juni 2015 08:37
Til: 'Anne Munksgaard'
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Tak for din mail og som lovet fremsender jeg kontoudtog for perioden 16. december 2014 -
15. januar 2015 i såvel DKK som i Euro.
Udover at det fremgår at S. Shah (Sanjay) modtager 7,8 mio Euro, fremgår det at de fire
nævnte reclaimagenter har modtaget betalinger - Goal Taxback LIM, Syntax GIS Ltd, Tue
TIM Partneres og ACUPAY.
Jeg kan yderligere oplyse at Sanjay Shah's to partnere er og -
som oprindeligt er uddannede som revisorer med speciale i skat (hos KPMG og/eller E & Y)
ejer angiveligt sammen et firma ved navn Agrius Management Ltd - som ifgl det oplyste har
stået for stiftelsen af en lang række af de selskaber der har sået som "købere" af børsnoterede
aktier, som der efterfølgende er ansøgt om betaling af indeholdte udbytteskatter, selv om de
ikke var ejere af aktierne.
Angiveligt ejer Sanjay Shah sammen med andre følgende firmaer som formentlig er med i
cirkuleringen af aktier : Bl. a Solo Capital Dubai ltd og Solo V.S. Pension (fund), samt
Ganymede, Caymann Ltd, Leda Caymann ltd, Matis Caymann Ltd, Athena Equity Trading,
Pallas Equity Trading og Pandia Equity Trading.
Jeg håber disse oplysninger kan være med til at fa lidt mere overblik over denne meget
specielle sag. - Du er velkommen til at kontakte mig telefonisk for at gennemgå de
2
UKS Side 1577
U
K
S
oplysninger jeg har fremsendt, idet jeg kan oplyse at jeg har en af mig håndskreven liste over
der selskaber der angiveligt har optrådt som fiktive ejere af aktierne, som de 4 - 5
reclaimagenter har indsendt begæringerne om udbetaling af indeholdte ubbytteskatter.
Jeg er på vej til et heldagsmøde og har derfor ført tid i morgen, men du er velkomme til at
kontakte mig telefonisk i løbet af i dag, således at vi kan aftale det videre forløb.
Med venlig hilsen
- - - - E-mail Notice - - - - This communication is for use by the intended recipient and
contains information that may be privileged, confidential and exempt from disclosure. We do
not accept liability for any data corruption, interception, unauthorised amendments,
tampering or virus or the consequences hereof with respect to our e-mails.
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anne Munksgaard [mailto:Anne.Munksgaard(ci),Skat.dk]
Sendt: 16.juni 2015 20:14
Til:
Emne: Re: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære
Tak for din mail, vi kigger på det, hilsen Anne Munksgaard.
Sendt fra min iPhone
Den 16/06/2015 kl. 14.45 skrev
Kære Anne Munksgaard
3
UKS Side 1578
U
K
S
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling afindeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø
ved navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at
eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber
der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået
SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale "
lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er
kontrolleret afen eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle
bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo
Capital concemen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som affrygt for repressalier
- ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk aftransaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse afbeløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
4
UKS Side 1579
U
K
S
UKS Side 1580
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Anne Munksgaard
18.juni 2015 17:12
Per Tækker; Lars Jepsen
Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand
Fwd: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej Per, herned anmeldelse til visitering som aftalt med Lars, hilsen Anne Munksgaard
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato: 16.jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til: "anne.munksgaard@skat.dk" <anne.munksgaard@skat.dk>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr mail orientere
SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt udbytteskatter i størrelsesorden
op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og Malaysia,
gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø ved navn Labuan. Et større
antal selskaber (18?) har under foregivende af, at eje aktier i danske børsnoterede aktier,
gennem ialt 4 udenlandske selskaber der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte
udbytteskatter , formået SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er
tale" lånte" aktier som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af
en eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle bor i Dubai. Hovedpersonen
er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo Capital concernen, som har selskaber i Uk og
Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor må figurere på
listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd, Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier - ønsker at
være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo 2014 primo 2015, hvor
flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med angivelse af beløb mv, og som både
vedrører Danmark og Belgien.
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog om at jeg
ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være klarhed over sagen.
Venlig hilsen
UKS Side 1581
U
K
S
'
,.
SKA.T
Skatteministeriet
Att.: Cathrine Olsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for maj 2015
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38 punkt
2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning af regnskabstallene i SAP 38 for maj 2015 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for maj 2015.
Afstemningen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Afskrivning - negativ afskrivningssaldo maj 2015
På følgende væsentlige områder henstår der ultimo maj en negativ afskrivnings-
saldo som følge af periodisering afafskrivninger mellem 2014 og 2015. Saldi for-
ventes at udvise en udgift i takt med, at systemmæssige afskrivninger bliver gen-
nemført:
FL& Tekst Mio. kr.
38.11.01.11 Afskrivning, personskat (SAP38 konto 2061) -202,2
38.21.01.11 Afskrivning, moms (SAP3 8 konto 2061) -168,6
38.61.01.11 Afskrivninger, restancer
Renter DMO (SAP38 konto 2070, FO 9003) -134,0
I alt på væsentlh?e områder -504,8
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen ijuni måned 2012 på grund afmanglende udvikling afrenteprogram. Ren-
teprogrammet vil efter planen blive udviklet og sat i produktion i 2015. Betaling
og Regnskab har i samarbejde med Jura og Økonomisk Koordinering sendt en
anmodning vedrørende fritagelse for at beregne renter på de løbende motorafgifter
til og med 31.12.2014.
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22 1818
www.skat.dk
23.juni 2015
J.nr. 15-0380678
Side 1 /8
UKS Side 1582
U
K
S
Sandsynligbedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010. Der gøres opmærksom på, at både
de lokale sandsynlighedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal til-
passes systemomlægningerne.
Der ajourføres løbende vejledninger til regnskabsafslutning for lokale firmako-
der og det centrale regnskab. Samtidig gøres der opmærksom på, at der endnu
ikke er oprettet procedure for udarbejdelse af månedsregnskaberne for firmako-
derne 6002 DMI og 6003 KOBRA.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgænge-
lige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanskelig-
gjort afmanglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes sammen
med systemejere på at få de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for maj 2015 har givet anledning til følgende bemærk-
ninger ud over de tidligere beskrevne:
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter vedrørende A-skatter udgør 36,9 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 6,6 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 30,3 mia. kr.
Ordinære indtægter vedrørende AM-bidrag udgør 7,6 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 1,4 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 6,2 mia. kr.
Der var problemer med indlæsning af angivelser fra elndkomst til Skattekontoen
den 5. og 6. maj 2015. Pr. 8. maj 2015 var der således indtægtsført ordinære ind-
tægter vedrørende A-skat på 5,9 mia. kr. og 1,3 mia. kr. vedrørende AM-bidrag,
hvor angivelserne er modtaget i april og sidste rettidige angivelsesfrist var 30. april
2014. Disse indtægter kan henføres til april måned.
Der sker hver måned fejlperiodisering af en del angivelser, der modtages i en må-
ned, men først indtægtsføres i den efterfølgende måned. Der er primært tale om
angivelser fra små virksomheder med angivelsesfrist den I0. i efterfølgende må-
ned. Nettoforskydningen mellem de enkelte måneder er begrænset. I forbindelse
med årsskifte udarbejdes en omfattende afstemning fra fødesystem til SAP38 til
sikring af korrekt periodisering mellem de enkelte regnskabsår.
Forholdet omkring fejlperiodisering undersøges af systemejer og tidhorisonten for
en løsning er pt ukendt, men det forventes løst i 2015 i forbindelse med den gene-
relle iværksættelse af afstemning af fødesystemer.
,·\
Side 2 / 8
UKS Side 1583
U
K
S
;-
.,
B-skat mv.
Som følge afen fejlet afvikling afhovedrutine 610 skete der ikke overførsel afalle
regnskabstal fra KOBRA for april måned. Der er den 7. maj indlæst data for april
måned, som dermed påvirker maj måneds indtægter. Nedenfor er bogføringen for
maj fordelt vedrørende april og maj for de væsentligste områder:
Mio kr. April Maj Bogført i maj
B-skat: 1.872,0 kr. 1.885,5 3.757,5
Restskat: 325,7 kr. 317,6 643,3
Procenttillæg: 14,0 kr. 14,2 28,2
Ejendomsværdiskat: 174,1 kr. 173,7 347,8
I alt 2.385,8 kr. 2.391,0 4.776,8
Afvikling af hovedrutine 610 sker umiddelbart før lukning af perioderegnskabet.
Dette betyder, at det sjældent er muligt at foretage manuelle eller systemmæssige
fejlrettelser i korrekt periode.
Dødsboskat
Periodens indtægter udgør 3,2 mia. kr. mod 0, I mia. kr. i samme periode sidste år.
Af periodens indtægter kan 3,2 mia. kr. henføres til en debitor, som har foretaget
aconto-indbetaling. Beløbet er indtægtsført i henhold til anbefaling fra Intern Re-
vision. Endelig angivelse er således ikke modtaget endnu.
Pensionsbeskatning
Periodens ordinære indtægter udgør 1,1 mia. kr., hvilket er et fald i indtægter på
2,5 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var 3,6 mia. kr.
Pr. 1. januar 2013 kom der nye regler vedrørende afgiften på ophævede kapital-
pensioner, hvor afgiften blev nedsat. Oprindeligt skulle ordningen gælde for 2013
og 2014. I december 2014 er ordningen forlænget til også at gælde i 2015.
Ifølge Finansloven for 2015 budgetteres der vedrørende Pensionsbeskatning med
indtægter på 19,9 mia. kr., mod 70,3 mia. i 2014. Der er således en forventning
om et lavere indtægtsniveau i 2015.
Udbytteskat
Perioden_s Qrdinære indtægter udgør 4,2·mia. kr.-
, hvilket-er en stigning i indtægter
på 1:9 mia. lq. i foJ.:g._
Ql.d til samme,_
petiocle sidste·år,-hv or indtægterne udgjorde 2,3
mi~r _
kr. Afperio-dehs in"""dtægter kan 1,0 mia. kr. henføres til en debitor. Denne
debitor angav i 2014 udbytteskat på 0,4 mia. kr.
U~~ytteskat, refunderet
Periodens refundereåeillll5ytteskattet udgør-4,2 mia. kr., hvilket er-en stigning-på
2,8 mi<!_. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytteskat-
terui:lgjorde 1,4mia. kr. En del afstigningen kan henføres til, at.flere amerikanske
,pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber. Da disse ikke skal betale dansk
skat, medfører-disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Side 3 / 8
UKS Side 1584
U
K
S
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Slutskat
Periodens ordinære indtægter udgør 570,4 mio. kr., hvilket er en stigning på 457,7
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 112,7
mio. kr. Af periodens indtægter kan 585,2 mio. kr. henføres til en debitor vedrø-
rende indkomstsåret 2013.
Uanbringelige ind- og udbetalinger (kommunekreditorer)
Der har henstået en saldo på SAP38 konto 4000, forretningsområde 1305, på 0,4
mia. kr. Saldoen pegede på SKS-konto 9750. Forholdet har været under afklaring
(herunder i samarbejde med Intern Revision), og resultatet heraf er, at der nu er
foretaget indtægtsføring afbeløbet i maj måned. Der var ikke tale om en reel gæld
til kommunerne, da de løbende har fået udbetalt beløbene via 12.dels-afregnin-
gerne via system MK. Indtægten giver således ikke udslag i indbetalinger, men
udelukkende neutralisering afden fejlagtige passivpost.
38.13.11.10 Kulbrinteskat
Kulbrinteskat, manuel
Periodens indtægter udgør 3,4 mia. kr. mod 0 kr. i samme periode sidste år.
Indtægten kan henføres til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt, jf.
Kulbrinteopkrævningslovens § 4. 2. rate forfalder den 1. juni i det efterfølgende
indkomstår og indregnes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet, som i år er
den 22. juni 2015. I år er der sket indtægtsregistrering allerede i maj.
SKAT er i gang med gennemgang af indtægtskriterier, og herunder vil kulbrinte-
skat blive inddraget.
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Pensionsafkastskat
Periodens ordinære indtægter udgør 33,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 23,8
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 9,8 mia.
kr. Ar til dato indtægterne vedrørende pensionsafkastskat udgør 49,2 mia. kr. pr.
ultimo maj 2015.
Til orientering kan det oplyses, at der i juni måned pr. 23. juni 2015 er registreret
yderligere indtægter på 4,4 mia. kr. Da 31. maj er en søndag er angivelse I. juni
således også rettidig, og indtægten medregnes i juni.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale aconto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages fra den 20.
februar til betaling sker.
38.21.01.10 Moms
Indtægter vedrørende moms for kvartalsafregnede virksomheder udgør en indtægt
på 8,0 mia. kr., hvilket er en stigning i indtægter på 0,6 mia. kr. i forhold til samme
,·,
Side 4/8
UKS Side 1585
U
K
S
periode sidste år, der udgjorde 7,4 mia. kr. Indtægten år til dato ultimo maj 2015
udgør 25,6 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,5 mia. kr. i forhold til samme peri-
ode sidste år, der udgjorde 21,1 mia. kr. Fristen for indberetning af angivelse og
betaling er I. juni 2015 for I. kvt. 2015. Indtægten i maj måned er således et udtryk
for, at størstedelen af angivelserne er indberettet og indtægtsført i maj måned.
Samme forskydning gjorde sig gældende i 2014.
Omsætningsgrænserne for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere mellem 1-
15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del afde store virksomheder
fra månedsvis afregning til kvartalsafregning, men ligeledes en del kvartalsafreg-
ning til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund af ændrede
omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
38.61.01.10 Renteindtægter vedr. restancer
DMO/DMI
Renteindtægt vedrørende restancer udgør en indtægt på 293,2 mio. kr., hvilket er
en stigning i indtægter på 74,3 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der
udgjorde en indtægt på 218,9 mio. kr. De væsentligste poster vedrører renter DMO
ogDMI.
Renter DMI (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9803) for april er manuelt
bogført i maj som en indtægt på 214,0 mio. kr. Renteindtægten fra DMI bogføres
manuelt månedsvis indtil en systemmæssig løsning er på plads.
Renter DMO (SAP38 konto l070 Forretningsområde 9003) for maj viser en ind-
tægt på 62,0 mio. kr. mod en indtægt for samme periode i sidste år på 220,9 mio.
kr.
Der gøres opmærksom på, at der på blandt andet i DMO stadig ikke er gennemført
fuld renteberegning på alle debitorer som følge af usikkerhed om grundlaget.
I renteberegningen for april måned, hvor renteindtægten er bogført i maj, er der
udeholdt ca. 40.000 virksomheder svarende til ca. 10% af debitormassen for ren-
tekørslen DMO.
På nogle øvrige debitorer, der fortsat håndteres i SAP38, er der stadig usikkerhed
om datagrundlaget for renteberegning.
Begge dele forventes rettet i løbet af2015 i tæt samarbejde med både system - og
procesejere på området.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 er der ikke sket overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for april måned. Der er den 7. maj indlæst data for
april måned, som dermed påvirker maj måneds indtægter. Nedenfor er bogførin-
gen for maj fordelt vedrørende april og maj :
Mio. kr. April Maj Bogført i maj
Personskat 28,4 24,6 53,0
I alt 28,4 24,6 53,0
Side 5 / 8
UKS Side 1586
U
K
S
38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Mellemregning indbetalinger fra SAP38 til DMO
Det er inden lukning af bogføringsperioden for maj 2015 konstateret, at der hen-
stod 41 tkr. i debet på mellemregningskonto for indbetalinger fra SAP38 til DMO
på grund af manglende indlæsning i DMO. Forholdet er reguleret manuelt ultimo
maj måned 2015 i forbindelse med månedsafslutningen i lighed med tidligere pe-
rioder i 2015.
Korrektionen betyder, at debitormassen og kortfristet gæld pr. ultimo maj 2015
begge er forøget med 41 tkr. for at kunne afspejle en korrekt debitorbeholdning.
Fremover vil kun væsentlige reguleringer blive bemærket.
Debitorer og penge undervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Proces- og systemejer for Skattekontoen er an-
modet om at lave en ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitor-
beholdningen bliver retvisende. Der er dog et udestående omkring tidstro clearing
af konto- til kontooverførsler, som kan have betydning for den fremtidige håndte-
ring af indbetalingsdatoer i Skattekontoen.
Betaling og Regnskab har i periode 05 2015 manuelt korrigeret en periodeforskyd-
ning i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således manuelt re-
duceret med 22, I mia. kr. og SKS konto 63 83 Penge undervejs er forøget med
22,1 mia. kr. Nettoforskydningen for maj måned udgør -10,5 mia. kr. Indeholdt i
forskydningen primo maj måned var indbetalinger af udbytteskat, store virksom-
heder, på 8,2 mia. kr. Periodiseringen af disse indbetalinger var enkeltstående, og
noget tilsvarende gør sig ikke gældende ultimo maj måned.
Debitorer, pensionsafkastskat
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FO1405 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør -5,7 mia. kr. mod -4,2 mia. kr. ultimo maj
2014 og mod -39,2 mia. kr. ultimo april 2015. Betalingsfristen for aconto indbe-
talinger er den 19. februar i året efter indkomstårets udløb. Angivelsesfrist er den
31. maj.
Til orientering kan det oplyses, at debitorsaldoen pr. 23. juni 2015 udgør -1,2 mia.
kr.
Debitorer, pensionsbeskatning
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FOl 168 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør -1,2 mia. kr. mod -0,2 mia. kr. ultimo april
2015.
Forskydningen vedrører i al væsentlighed indbetalinger vedrørende fremrykket
statsafgift 2015 - frie midler. Tilhørende angivelser er registreret i løbet afjuni
2015. Pr. 23. juni 2015 er saldoen 0,1 mia. kr.
Side6/8
UKS Side 1587
U
K
S
Systemdebitorer Personskat
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3004 FO1128 i firmakode 6191 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør 0,0 mia. kr. mod -2,1 mia. kr. ultimo april
2015.
Der er tale om en periodeforskydning opstået i april og udlignet i maj. Den væ-
sentligste del kan henføres til en fejlet afvikling af hovedrutine 610 i april måned.
Debitorer DMO (Forretningsområde 9098)
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3071 FO9098 i firmakode 6001 (SKS
konto 6111) ultimo maj 2015 udgør 67,0 mia. kr. mod 58,7 mia. kr. ultimo april
2015. Stigningen på 8,3 mia. kr. kan henføres til kulbrinteskat med 3,4 mia. kr.
angivet i maj med betalingsfrist ijuni. Herudover skønnes en væsentlig del afstig-
ningen i debitorer at kunne henføres til kvartalsangivelser moms, som er angivet i
maj, men betalt i juni. Ud fra et stikprøvegrundlag vurderes det at udgøre ca. 5,5
mia. kr.
Mellemregning indbetalinger E-indkomst til DMI (lønindeholdelse)
Vedrørende lønindeholdelse er det konstateret, at efter idriftsættelsen af DMO og
OMi sker lønindeholdelsen automatisk i elndkomst via EFVDMI. Der er imidler-
tid endnu ikke udarbejdet en løsning, der sikrer reduktion af indtægten, og indtæg-
ten er derfor hver måned for høj. I periode 5 2015 er der foretaget en manuel re-
duktion af indtægten for personskatter og kortfristet gæld på 90,6 mio. kr.
Betaling og Regnskab arbejder sammen med system- og procesejer om en system-
mæssig løsning.
Kommunekreditorer, selskabsskat
Der har henstået en saldo på SAP38 konto 4000, forretningsområde 1305 på 0,4
mia. kr. Saldoen pegede på SKS-konto 9750. Forholdet har været under afklaring
(herunder i samarbejde med Intern Revision) og resultatet heraf er, at saldoen er
udlignet i maj, og beløbet er indtægtsført. Der var ikke tale om en reel gæld til
kommunerne, da de løbende har fået udbetalt beløbene via 12.dels-afregningeme
via system MK. Indtægten giver således ikke udslag i indbetalinger, men udeluk-
kende neutralisering af den fejlagtige passivpost.
Ompostering af saldo versurkonti i KMDIND FK6200
I forbindelse med initialoptag fra KMDIND til DMI i 2013 henstod en saldo i
KMDIND (FK6200) pegende på SKS-konto 9750.
Kontoen (SAP38 konto 3962 FO9598) har været modpost til rente-, gebyrindtæg-
ter mv. og burde rettelig have peget på SKS-konto 6111. I supplementsperioden
er saldoen på 278 mio. kr. flyttet midlertidig via FK6110 og afventer bortkontering
i løbet af2015 i KMDIND (FK6200).
Øvrige bemærkninger
Herudover er der en usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver i forbindelse
med implementering af EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelsessystem". Usikkerheden
relaterer sig til SKATs egne fødesystemer DMO, KOBRA og SAP38. Der kan
Side 7 / 8
UKS Side 1588
U
K
S
ikke foretages en normal regnskabsmæssig afstemning af saldi mellem fordrings-
haversystemerne og EFI/DMI, hvorfor arbejdet har været koncentreret om at af-
stemme de sendte transaktioner mellem fordringshaversystemerne og EFI/DMI.
Usikkerheden kan på den baggrund kvalificeres til maximalt til 57,6 mio. kr. som
anført i kvartalsgodkendelsen for 4. kvartal 2014.
Alle kendte transaktionsdifferencer søges rettet i løbet af 2015 i samarbejde mel-
lem systemejere og Betaling og Regnskab.
Samtidig er der konstateret fejl i overførslen af fordringer til EFI. Fordringer er i
nogle tilfælde bogført i Finansmodulet, men ikke i de tabeller der anvendes til
afstemning mellem modtagne fordringer og bogførte fordringer. Den delvist gen-
nemførte analyse viser at der kan være en regnskabsmæssig påvirkning specielt på
saldo vedrørende Skattekontoen og KOBRA. Det var oprindeligt aftalt med EFI-
projektet at færdiggørelse af analyse og efterfølgende fejlrettelse søgtes gennem-
ført inden 1. juni 2015. Det kan oplyses, at fremdriften er forsinket pga. priorite-
ring af RKO indberetning, så tidsplanen har en høj risikoprofil for yderligere for-
sinkelser. På nuværende tidspunkt er tidsfristen udsat til udgangen af periode 6.
Der er i Inddrivelse nedsat et projekt omkring forvaltningsstrategi, hvor dette om-
råde har en stor vægt og hvor de ovennævnte problemstillinger er beskrevet. Pro-
jektet vil blive en del af Model Office, som følge af den ændrede organisering i
Inddrivelse ultimo april 2015.
På baggrund af den foretagne sandsynlighedskontrol er størrelsen af indtægter og
udgifter fundet rimelige. Regnskabet for periode O5/2015 er godkendt.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Underdirektør
Frank Høj Jensen
Kontorchef
Godkendt elektronisk via mail 23. juni 2015
Side 8 / 8
UKS Side 1589
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Hej Sven
Christian Baden Ekstrand
24. juni 2015 09:40
Sven Nielsen
Tilbagesøgning udbytteskat
Jeg har modtaget en sag vedr. tilbagesøgning af udbytte skat. I den forbindelse har jeg brug for lidt oplysninger om
vores procedure for udbetaling, dokumentationskrav m.m
Har du mulighed for at afsætte en halv times tid til en snak om dette?
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
S K AT
~ærligt• I,ontrol
<;;i.:rlig Knnlnil J
I· ra1hjerg 2,r,. J480 1-redcn,horg
J-'-111:,il: ( 'J1r1,11m1 I i--,11:md" ',!--al dk
r,·k1i,11.1 ·''> ,~ 37111 'l'i
UKS Side 1590
U
K
S
UKS Side 1591
U
K
S
Christian Baden Ekstrand
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Hej Sven
Birgitte Normann Grevy
30. juni 2015 09:49
Sven Nielsen
Christian Baden Ekstrand
VS: Tilbagesøgning udbytteskat
Vil du venligst tage kontakt til Christian Ekstrand.
Med venlig hilsen
Birgitte Normann Grevy
SKAT
lll'talinl,! Ol! lfr!!n~lrnh
-, \I' 18
Ilcl!!l',h,11 \Ile -1'>-'-i :'.ti •li I.i,htrui,
I -m,111 ll1ruttc ( ,rL\ \ 11 ',1-..it dl-.
lckl11n (- 15)72PO<J!{,
Fra: Christian Baden Ekstrand
Sendt: 30. juni 2015 08:50
Til: Birgitte Normann Grevy
Emne: Tilbagesøgning udbytteskat
Hej Birgitte
Jeg har forsøgt at kontakte Sven Nielsen uden held og Jette Knudsen henviser til dig
Jeg har modtaget en sag vedr. tilbagesøgning af udbytte skat. I den forbindelse har jeg brug for lidt oplysninger om
vores procedure for udbetaling, dokumentationskrav m.m
Har du mulighed for at afsætte en halv times tid til en snak om dette?- Hvis ikke ved du måske hvem jeg skal tale
med?
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
Sa<AT
!-ærlig<' Kontrol
',æ11i~ hontrol ,
UKS Side 1592
U
K
S
UKS Side 1593
U
K
S
2.
UKS Side 1594
U
K
S
Page 1 of 3
UKS Side 1595
U
K
S
------------
Page 2 of 3
UKS Side 1596
U
K
S
Page 3 of 3
UKS Side 1597
U
K
S
Page 1
Tax Journal/2015/lssue 1271, 17 July/Articles/Analysis - Dividend arbitrage: withholding tax refund claims -
Tax Journal, lssue 1271, 17
Tax Journal
Thoughtful commentary - by tax experts, for tax experts.
Tax Journal, lssue 1271, 17
17 July 2015
Analysis - Dividend arbitrage: withholding tax refund claims
Liesl Fichardt
is a partner in the fax group at Clifford Chance, where she leads the London tax disputes practice. She has
extensive experience in fax litigation, negotiation with revenue authorities and settlement of disputes. She
has conducted cases in the tribunal, the courts of appeal and the CJEU. Email:
tiest.fichardt@cliffordchance.com: tet: 020 7006 2044.
Robert Sharpe
is an associate in the fax group at Clifford Chance. He is qualified as both a solicitor in England and Wales
and an attorney at /aw in New York, advises on a broad range of business taxation issues and is a member
of the tax disputes practice. Email: robert.sharpe@cliffordchance.com: te/: 020 7006 2987.
© Reed Elsevier (UK) Ltd 2015
Speed Read: Actions by tax authorities against perceived tax fraud and avoidance in the context of
dividend arbitrage arrangements have become increasingly focused and intrusive; so, in particu/ar,
have claims for refunds of withholding tax on dividends (WHT c/aims). German authoritfes have
initiated far reachlng civil and criminal lnvestfgatfons, In many lnstances targeting UK institutions
with the assistance of HMRC. Denmark has introduced a GAAR which restricts the availability of
benefits under double tax treaties. Recent Swiss court proceedlngs have focused on the meaning of
'beneficia/ ownership' in the context of WHT claims. These deve/opments have created significant
confusion and uncertainty for taxpayers.
In this article, we examine some of the recent actions taken by tax and other authorities in the context of
withholding tax (WHT) claims in relation to dividend arbitrage and similar arrangements. We consider how
these authorities are widening their enforcement net and consider what might be expected in the near future.
Ongoing investigations
UKS Side 1598
U
K
S
Page 2
Civil and criminal investigations in Germany, ether European countries and the US have dramatically
increased in recent times, particularly in relation to WHT claims concerning historie dividend arbitrage
transactions known as 'cum/ex' trades. ('Cum dividend shares' refer to shares priced pre-dividend payment;
while 'ex dividend shares' refer to shares priced post-dividend.) The cum/ex trades were typically executed
during a window just befare and just atter the scheduled dividend payment date.
The complexity inherent in same af these arrangements, as well as the particular clearing mechanics in the
relevant jurisdictions, resulted in WHT an dividends being paid to the relevant tax authority only once.
However, these arrangements did enable multiple WHT claims to be made against the tax authority in
respect af the same WHT. The result was that the tax authority was substantially out af packet.
Following legislative changes to block these types af trades, authorities an the continent have insligated a
range af civil proceedings and criminal investigations, which have led to dawn raids an a number af financial
institutions based in those jurisdictions. There have also been consequences in ether jurisdictions, including
the UK and the US, where many institutions have operations and are in possession af information which may
be of value to overseas tax authorities' investigations.
lmpact in the UK: cross-border requests
The ongoing investigations have also impacted the UK. HMRC has a wide range af powers which may be
used both to further its own invesligations; and, where requested, to assist in investigations by foreign tax
authorities.
At a bilateral level, many of the double tax treaties entered into between the UK and ether jurisdictions
include express provisions for mutual assistance in the collection af taxes and exchange af information. At a
multilateral level, under Council Directive 2010/24/EU (as implemented), foreign tax authorities ara permitted
to request assistance from HMRC in obtaining information, serving legal documents or recovering a tax ar
duty debt, where the taxpayer has assets or lives in the UK. (The EU Directive 2010/24/EU concerns mutual
assistance for the recovery af claims relating to taxas, duties and ether measures.)
The methods employed by HMRC typically depend upon the nature af the investigations and the nature of
the entity concerned. In the context af cum/ex trades, HMRC has acted pursuant to its powers under the
Police and Criminal Evidence Aet 1984 (PACE) foliowing requests from overseas tax authorities. Under
these powers, institutions which are not suspected af fraud may nevertheless be faced with orders to
produce documents.
In arder to obtain such an arder, HMRC must comply with certain requirements. For example, HMRC may
wish to apply to a circuit judge for access to 'special procedure material'. This is materiel, ether than items
subject to legal privilege and expressly excluded material, in the possession af an institution which acquired
ar created it in the course of a trade ar business; and which holds that materiel subject to an express or
implied undertaking to hold it in confidence. Accordingly, much of the information held by financial institutions
is likely to be special procedure materiel.
The circuit judge can grant an arder, provided that all of the relevant conditions ara met. Conditions include:
the material is likely to be of substantial value to the investigation; and
ether methods af obtaining the material have been trled without success ar would be bound
to fail.
Alternatively, the judge can issue a search warrant if, inter alia, the material contains information which is
subject to a restriction on disclosure and is likely to be disclosed in breach af that restriction if a warrant is
not issued.
UKS Side 1599
U
K
S
Page 3
Any search warrant or order issued pursuant to PACE must be taken seriously, as failure to comply may be
dealt with as contempt of the court which issued it. In particular, the recipient of a PACE production arder (or
warrant) should ensure that the order is valid and that it has been lawfully obtained. The recipient should
undertake a thorough review, on a document
Tax Journal. lssue 1271, 17 al 18
by document basis, to ensure that any materials which fall outside the scope of the production order are not
disclosed. PACE production orders also specifically exclude the production of items subject to legal
professional privilege. Accordingly, the examination should also ensure that no documents are disclosed
over which a claim to legal professional privilege can be maintained.
Preventative steps
At an international level, ongoing efforts continue to equip tax authorities with the ability to refuse WHT
claims at the outset; this is instead of granting benefits and, many years later, having to pursue instances
where the benefits should not have been granted.
The OECD, for example, continues to address the inappropriate granting of benefils under tax treaties, as
part of its work in relation to BEPS Action 6 (Treaty Abuse). Foliowing a public consultation, in its latest May
2015 discussion draft the OECD proposed adding a framework '!imitation on benefils' article to its Model
Convention, in order to limit the scope of persons eligible to claim benefils under double tax treaties. lts
proposed approach is to include a number of placeholder paragraphs, with precise language to be agreed
upon pursuant to bilateral negotiations between the contracting states, using example formulations in the
Commentary.
Some jurisdictions have elected to aet unilaterally. For instance, Danmark has recently enacted a tax
treaty-specific domestic GAAR; this empowers the Danish tax authority to deny treaty benefits, where one of
the main purposes of the arrangement ar transaction was to obtain those benefils. In other jurisdictions,
including Austria and Switzerland, tax authorities now require information to be provided to them in support
of historie and current WHT claims. This information may take many months to assemble; yet while this
process is ongoing, all WHT claims are stayed and all payments are withheld.
Domestic challenges
Given these developments, it is not surprising that an increased number of cases are being directed to
superior courts to consider the legal basis for WHT claims. The Swiss Federal Supreme Court recently
considered two such cases:
The first case concerned a Danish bank which had entered into total return swap
agreements ('Swaps') with a number of counterparties. Under the Swaps, at maturity the bank
was obliged to pay the entire returns (including dividends and capital gains) generated by a
basket of shares in Swiss companies, in return for interest payments. In arder to hedge its risk
under the Swaps, the bank purchased the underlying Swiss shares. Swiss WHT of 35% was
imposed at source upon the dividends paid on these shares, and the bank subsequently
submitted requests to the Swiss tax authority to reclaim the tax withheld, pursuant to the
Denmark-Switzerland double tax treaty (DTT).
The second case also concerned a Danish bank, which had sold futures over stocks
represented by the Swiss Market Index (SMI), and bought shares in SMI companies to hedge
its position. As in the first case, when dividends were paid on the underlying shares 35% Swiss
WHT was imposed at source, and the bank subsequently submitted reclaim requests to the
Swiss tax authority pursuant to the DTT.
UKS Side 1600
U
K
S
Page 4
While the written decisions are not yet available, the Supreme Court held that beneficial ownership is an
implicit requirement and applies under all tax treaties. It also held that to be the beneficial owner of a
dividend, a taxpayer must have the unconstrained right to use, enjoy and dispose of the dividend. In
particular, if a taxpayer has either a legal or factual obligation to pass on dividends it receives to a third party,
and so no longer bears the economic risk of whether or not a dividend is distributed by the underlying
company, it will not be the beneficial owner af those dividends.
The Supreme Court's factual tindings were, in essence, that the Danish banks were obliged to pay on the
dividends to its counterparties under the respective derivatives; and so they were not the beneficial owners
of the dividends. Can the court's reliance on the principle of interdependence between the taxpayers'
dividend receipts, and their obligations to pay on amounts under the derivatives, suggest that where
commercial independence between the derivative and the share purehase for hedging purposes can be
shown, the recipient will remain the beneficial owner af the dividends? Is that consistent with the 2014
update to the OECD commentary, which expressly carves out obligations to pay amounts under financial
transactions which are not dependent upon the receipt of the dividends from the circumstances in which the
recipient may not be considered their beneficial owner (2014 update of the OECD commentary on art 10 of
the Model Convention, para 12.4)? li is likely thai many taxpayers will have genuine commercial (non-tax
driven) reasons for putting in place hedging strategies, under which obligations to pay on dividend income
are contingent upon actually receiving the relevant dividends. These decisions create unwelcome uncertainty
in the context of such arrangements.
Conclusions
Tax authorities are using a range of techniques to investigate and challenge perceived tax avoidance and
fraud in relation to WHT claims, including civil and criminal investigations (with impacts across national
barders), multilateral and unilateral legislative powers and pursuing domestic court proceedings. Each of
these actions has generated uncertainty for taxpayers.
Those whose transactions depend on requesting refunds of WHT are likely to have particular cause to revisit
and reassess their arrangements in light of the reactions of tax authorities. In such cases, taxpayers are well
advised to seek legal/tax advice in relation to both current and historie transactions. Others may be faced by
production orders and even visits by tax authorities in one or more jurisdictions and some may need to
pursue a claim in court. While the future may be uncertain, ane thing is clear: tax authorities are increasingly
focused on these issues and their enforcement net is being cast aver wider.
For further tax guidance, see www.taxjournal,com.
UKS Side 1601
U
K
S
---- End af Request ----
Email Request: Current Document: 1
Time Of Request: Tuesday, July 21, 2015 08:57:11
UKS Side 1602
U
K
S
,-,-
SKAT
Skatteministeriet
Att.: Cathrine Olsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Regnskabsgodkendelse for juni 2015
Med henvisning til Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern, § 38
punkt 2.6.1 Den centrale regnskabsaflæggelse skal der meddeles følgende:
Der er foretaget afstemning af regnskabstallene i SAP 38 for juni 2015 på TS-
ledgeren med de officielle regnskabstal fra SKS for juni 2015.
Afstemningen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Afskrivning - negativ afskrivningssaldo juni 2015
På følgende væsentlige områder henstår der ultin10 juni en negativ afskrivnings-
saldo som følge af periodisering af afskrivninger mellem 2014 og 2015. Saldi
forventes at udvise en udgift i takt med, at systemmæssige afskrivninger bliver
gennemfø11:
FL~ Tekst Mio. kr.
38.11.01.11 Afskrivning, personskat (SAP38 konto 2061) -119,8
38.21.01.11 Afskrivning, moms (SAP38 konto 2061) -155,6
38.61.01.11 Afskrivninger, restancer
Renter DMO (SAP38 konto 2070, FO 9003) -133,8
I alt på væsentlige områder -409,2
Motorområdet
Der er ikke generelt foretaget renteberegning af motorafgifter efter implemente-
ringen i juni måned 2012 på grund af manglende udvikling af renteprogram.
Renteprogrammet vil efter planen blive udviklet og sat i produktion i 2015. Beta-
ling og Regnskab har i samarbejde med Jura og Økonomisk Koordinering sendt
en anmodning vedrørende fritagelse for at beregne renter på de løbende motoraf-
gifter til og med 31.12.2014.
Betaling og Regnskab
Løvenørnsgade 25
8700 Horsens
Telefon 72 22 18 18
www.skat.dk
28. juli 2015
J.nr. 15-0380678
Side 1 / 9
UKS Side 1603
U
K
S
Sandsvnlighedskontrol
Sandsynlighedskontrollen er gennemført efter den udsøgningsmodel, som er be-
skrevet i regnskabsgodkendelsen for juli 2010. Der gøres opmærksom på, at både
de lokale sandsynlighedskontroller og den centrale sandsynlighedskontrol skal
tilpasses systemomlægningerne.
Der ajourføres løbende vejledninger til regnskabsafslutning for lokale firmako-
der og det centrale regnskab. Samtidig gøres der opmærksom på, at der endnu
ikke er oprettet procedure for udarbejdelse af månedsregnskaberne for firmako-
derne 6002 DMI og 6003 KOBRA.
Betaling og Regnskab gennemfører fortsat intern kvalitetssikring i henhold til
regnskabsinstruksen og regnskabsbekendtgørelsen, i det omfang data er tilgæn-
gelige i de nye systemer DMO og EFI/DMI. Tilgængeligheden til data er vanske-
liggjort af manglende rapporter og udsøgningsmuligheder, men der arbejdes
sammen med systemejere på at få de rette adgange og værktøjer.
Sandsynlighedskontrollen for juni 2015 har givet anledning til følgende be-
mærkninger ud over de tidligere beskrevne:
07.51.01.10 Told indtægter
Periodens saldo udgør en indtægt på 248,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 43,4
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor saldoen udgjorde en indtægt
204,8 mio. kr.
Periodens indtægter er påvirket af, at der er foretaget rettelse af saldo deposita
vedrørende præferencetold med 43,5 mio. kr., som har reduceret indtægten.
Der er tale om en rettelse af fejl fra perioden 2006 til november 2014, og endelig
oprydning forventes af kunne ske i sidste halvdel af 2016.
Det kan yderligere oplyses, at fejlrettelserne indgår i afregning til EU på toldom-
rådet i det omfang det ikke er forældet.
38.11.01.10 Personskat
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Ordinære indtægter vedrørende A-skatter udgør 31,3 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 2,0 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 29,3 mia. kr.
Ordinære indtægter vedrørende AM-bidrag udgør 6,2 mia. kr., hvilket er en stig-
ning på 0,2 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor de ordinære ind-
tægter udgjorde 6,0 mia. kr.
Der sker hver måned fejlperiodisering af en del angivelser, der modtages i en
måned, men først indtægtsføres i den efterfølgende måned. Der er primært tale
om angivelser fra små virksomheder med angivelsesfrist den 10. i efterfølgende
måned. Nettoforskydningen mellem de enkelte måneder er begrænset. I forbin-
delse med årsskifte udarbejdes en omfattende afstemning fra fødesystem til
SAP38 til sikring af korrekt periodisering mellem de enkelte regnskabsår.
Side 2 /9
UKS Side 1604
U
K
S
.,.
Forholdet omkring fejlperiodisering undersøges af systemejer og tidhorisonten
for en løsning er pt ukendt, men det forventes løst i 2015 i forbindelse med den
generelle iværksættelse afafstemning af fødesystemer.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for juni måned. Der er den 9. juli indlæst data for
juni måned, som dermed påvirker juli måneds indtægter. De væsentligste fejlpe-
riodiserede indtægter vedrørende juni bogført i juli er:
B-skat: -14,2 mio. kr.
Restskat: 184,9 mio. kr.
Procenttillæg: 8,5 mio. kr.
Ejendomsværdiskat: -2,0 mio. kr.
I alt 177,2 mio. kr.
Afvikling af hovedrutine 610 sker umiddelbart før lukning af perioderegnskabet.
Dette betyder, at det sjældent er muligt at foretage manuelle eller systemmæssige
fejlrettelser i korrekt periode.
De ordinære indtægter for juni 2015 er påvirket af, at der er sket ændring i op-
krævningstidspunkterne for restskatter på personskat, således at der nu også op-
kræves rater i juni og december vedrørende indkomstår fra og med 2013.
B-skat
Juni måneds ordinære indtægter udgør en negativ indtægt på 14,2 mio. kr., når
der tages højde for fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er et fald i ne-
gative indtægter på 3,1 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor ind-
tægterne var negative med 17,3 mio. kr.
Restskat
Juni måneds ordinære indtægter udgør 185,6 mio. kr., når der tages højde for
fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er en stigning i indtægter på 192,7
mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var negative med
7,1 mio. kr.
Procenttillæg
Juni måneds ordinære indtægter udgør 8,6 mio. kr., når der tages højde for fejl-
periodiseringen mellem juni og juli. Dette er en stigning i indtægter på 8,9 mio.
kr. i forhold til samme periode sidst år, hvor indtægterne var negative med 0,3
mio. kr.
Ejendomsværdiskat
Juni måneds ordinære indtægter er negative med 2,0 mio. kr., når der tages højde
for fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er et fald i indtægter på 2,0
mio. kr. i forhold til samme periode sidst år, hvor indtægterne udgjorde 0,0 mio.
kr.
Side 3/9
UKS Side 1605
U
K
S
Pensionsbeskatning
Periodens ordinære indtægter udgør 2,4 mia. kr., hvilket er et fald i indtægter på
2,5 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne var 4,9 mia.
kr.
Pr. 1. januar 2013 kom der nye regler vedrørende afgiften på ophævede kapital-
pensioner, hvor afgiften blev nedsat. Oprindeligt skulle ordningen gælde for
2013 og 2014. I december 2014 er ordningen forlænget til også at gælde i 2015.
Ifølge Finansloven for 2015 budgetteres der vedrørende Pensionsbeskatning med
indtægter på 19,9 mia. kr., mod 70,3 mia. i 2014. Der er således en forventning
om et lavere indtægtsniveau i 2015.
Ordinære indtægter år til dato ultimo juni 2015 udgør 7,5 mia. kr. mod 22,9 mia.
kr. ultimo juni 2014.
t)dJ>ytteskat
Periodens ordinær~ t11g!ægter udgør 1,4 mia...kr., hvilket er.en.stigning-i indtæg-
ter på 0,3 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjor-
de 1,1 mia. kr. Af periodens indtægter kan 0,2 mia. kr. henføres til en debitor.
De ordinære indtægter udgør år til dato ultimo juni 2015 udgør 18,1 mia. kr.,
mod 10,7 mia. kr. ultimo juni 2014 og 8,0 mia. kr. ultimo juni 2013.
Udbyttesis~t, refu_
nderet _
Period~ns r~fu11d_
~rede µdbytteskatter udgør 1,1 mia. kr., hvilk_~ter ~t_fa_ld på 0,7
mil:L_ !<f.i forho1~rtil ~ramme P,~rig~e ~i~§te år, hvor de refunderede u.dbytteskatter--:,.
uagjorde 1~
8mia. kr. p~ er - som for ordinære il).q!ægt~r v,ed~! ~9-de ud}>ytteskat ,·
-··år til dato en stigende tenaens vedrørende refusion af udbytteskat. Refiinderede
udbytteskatter udgjorde sålede~ 6,q_!"!_lia.__. kr. ultimo juni 2015, mod 4,1 mia. kr.
ultimo juni 2014 og 1,7 mia. kr. ultimo juni 2oq. E°-' dd af stigningen kan hen-
føres til, at flere amerikanske pensionsk~s~er foretager opkøb. i danske selskaber.
Da disse-ikke skal betale'c!_an§_!(:sk_
at, me~fg,rer dfo~e opkøb store refusioner af
udbytteskat. - -
38.13.01.10 Indkomstskat af selskaber
Acontoskat
I forbindelse med gennemgang af SKATs indtægtskriterier på selskabsskatteom-
rådet er det konstateret, at nedsættelse af acontoskatterater er sket i den periode,
hvor virksomhederne har indberettet nedsættelsen i stedet for korrekt i marts
henholdsvis november.
Årsagsforklaring samt mulige afhjælpende foranstaltninger manuelt eller sy-
stemmæssigt er ikke færdiganalyseret på nuværende tidspunkt.
Slutskat
Periodens ordinære indtægter er negative med 839,9 mio. kr., hvilket er et fald i
indtægter på 1.291,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtæg-
terne udgjorde 451,1 mio. kr. Af periodens negative indtægter kan 884,2 mio. kr.
henføres til tre debitorer, og vedrører reguleringer af tidligere indkomstsår.
Side 4 /9
UKS Side 1606
U
K
S
..
,·
38.13.11.10 Kulbrinteskat
Kulbrinteskat, manuel
Periodens indtægter udgør 0,0 mia. kr. mod 6, 1 mia. kr. i samme periode sidste
år.
Kulbrinteskat, manuel (SAP38 konto 1000, Forretningsområde 1319) kan henfø-
res til den kulbrinteskat, der forfalder i to rater årligt, jf. Kulbrinteopkrævnings-
lovens § 4. 2. rate forfalder den 1. juni i det efterfølgende indkomstår og indreg-
nes sædvanligvis på betalingsfristtidspunktet, som i år er den 22. juni 2015. I år
er der sket indtægtsregistrering allerede i maj.
SKAT er i gang med gennemgang af indtægtskriterier, og herunder vil kulbrinte-
skat blive inddraget.
38.14.01.10 Pensionsafkastskat
Pensionsafkastskat
Periodens ordinære indtægter udgør 4,5 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,2
mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 4,3 mia.
kr. År til dato indtægterne vedrørende pensionsafkastskat udgør 53,7 mia. kr.
ultimo juni 2015 mod 20,1 mia. kr. ultimo juni 2014.
Til orientering kan det oplyses, at afjuni måneds indtægter er der registreret an-
givelser på 4,4 mia. kr. den 1. juni 2015. Da 31. maj var en søndag er angivelse
I. juni således også rettidig. Indtægten medregnes i juni.
Livsforsikringsselskaber mv. skal senest den 31. maj efter indkomstårets udløb
indsende angivelse for indkomståret. Det er muligt at indbetale aconto pensions-
afkastskat den 19. februar for at undgå renteberegning, der foretages fra den 20.
februar til betaling sker.
38.21.01.10 Moms
Indtægter vedrørende moms for kvartalsafregnede virksomheder udgør en ind-
tægt på 2, 1 mia. kr., hvilket er et fald i indtægter på 0,1 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, der udgjorde 2,2 mia. kr. Indtægten år til dato ultimo
juni 2015 udgør 27,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,4 mia. kr. i forhold til
samme periode sidste år, der udgjorde 23,3 mia. kr. Fristen for indberetning af
angivelse og betaling er 1. juni 2015 for 1. kvt. 2015. Indtægten i juni måned er
således et udtryk for, at størstedelen af angivelserne er indberettet og indtægts-
ført i maj måned. Samme forskydning gjorde sig gældende i 2014.
Omsætningsgrænserne for kvartalsvisafregning er ændret fra tidligere mellem 1-
15 mio. kr. til mellem 5-50 mio. kr. Herved flyttes en del af de store virksomhe-
der fra månedsvis afregning til kvartalsafregning, men ligeledes en del kvartals-
afregning til halvårsafregning. Påvirkningen af provenuet alene på grund af æn-
drede omsætningsgrænser er dermed ikke entydigt.
38.24.01.30 Afgift detailsalgspakning
Periodens saldo udgør en indtægt på 166,4 mio. kr., hvilket er en stigning på
Side 5/9
UKS Side 1607
U
K
S
113,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor saldoen udgjorde en
indtægt 53,4 mio. kr.
Stigningen skyldes, at en debitor fejlagtigt har angivet 100,6 mio. kr. for maj
måned 2015, mod rettelig 0,1 mio. kr. Fejlen er rettet i juli måned.
38.61.01.10 Renteindtægter vedr. restancer
DMO/DMI
Renteindtægt vedrørende restancer udgør en indtægt på 248,0 mio. kr., hvilket er
en stigning i indtægter på 210,0 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der
udgjorde en indtægt på 38,0 mio. kr. De væsentligste poster vedrører renter
DMOogDMI.
Renter DMI (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9803) for maj er manuelt
bogført i juni som en indtægt på 219,9 mio. kr. Renteindtægten fra DMI bogføres
manuelt månedsvis indtil en systemmæssig løsning er på plads.
Renter DMO (SAP38 konto 1070 Forretningsområde 9003) for juni viser en ind-
tægt på 47,6 mio. kr. mod en indtægt for samme periode i sidste år på 68,9 mio.
kr.
Der gøres opmærksom på, at der i DMO stadig ikke er gennemført fuld rentebe-
regning på alle debitorer som følge af usikkerhed om grundlaget.
I renteberegningen for maj måned, hvor renteindtægten er bogført i juni, er der
udeholdt ca. 68.000 virksomheder for rentekørslen DMO.
På nogle øvrige debitorer, der fortsat håndteres i SAP38, er der stadig usikkerhed
om datagrundlaget for renteberegning.
Begge dele forventes rettet i løbet af 2015 i tæt samarbejde med både system -
og procesejere på området.
B-skat mv.
Som følge af en fejlet afvikling af hovedrutine 610 skete der ikke overførsel af
alle regnskabstal fra KOBRA for juni måned. Der er den 9. juli indlæst data for
juni måned, som dermed påvirker juli måneds indtægter. De væsentligste fejlpe-
riodiserede indtægter vedrørende juni bogført i juli er:
IPersonskat
I alt
18,7mio.kr. I
18,7 mio. kr.
Renteindtægterne for juni 2015 er påvirket af, at der er sket ændring i opkræv-
ningstidspunkterne for restskatter på personskat, således at der nu også opkræves
rater i juni og december vedrørende indkomstår fra og med 2013.
Juni måneds renteindtægter, personskat udgør 18,7 mio. kr., når der tages højde
for fejlperiodiseringen mellem juni og juli. Dette er en stigning i indtægter på
17,3 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor indtægterne udgjorde 1,4
mio. kr.
Side 6 /9
UKS Side 1608
U
K
S
38.61.01.30 Rentegodtgørelse til selskaber m.v.
Rentegodtgørelse til selskaber mv. udgør 567,3 mio. kr., hvilket er en stigning på
559,2 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, hvor udgiften udgjorde 8, 1
mio. kr.
Stigningen i udgiften kan henføres til rentegodtgørelse overskydende selskabs-
skat, hvoraf 549,5 mio. kr. vedrører 3 virksomheder.
38.11.01.10 § 38 fælles regnskabsbeholdninger
Debitorer og penge undervejs
I forhold til tidligere perioder er debitorbeholdningen påvirket af, at indbetalin-
gerne af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er periodeforskudt. Tidligere måneders
indbetalinger er blevet registreret ultimo måneden, hvor de nu bliver registreret
primo den efterfølgende måned. Proces- og systemejer for Skattekontoen er an-
modet om at lave en ændringsanmodning, så registreringstidspunktet på debitor-
beholdningen bliver retvisende. Der er dog et udestående omkring tidstro clea-
ring af konto- til kontooverførsler, som kan have betydning for den fremtidige
håndtering af indbetalingsdatoer i Skattekontoen.
Betaling og Regnskab har i periode 6 2015 manuelt korrigeret en periodefor-
skydning i statsregnskabet. SKS konto 6111 Debitorbeholdning er således manu-
elt reduceret med 22,4 mia. kr. og SKS konto 6383 Penge undervejs er forøget
med 22,4 mia. kr. Nettoforskydningen for juni måned udgør 0,3 mia. kr.
Debitorer, pensionsafkastskat
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FO1405 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -1,1 mia. kr. mod -0,1 mia. kr. ultimo juni
2014 og mod -5,7 mia. kr. ultimo maj 2015.
Betalingsfristen for aconto indbetalinger, som udgør en væsentlig del heraf, er
den 19. februar i året efter indkomstårets udløb. Angivelsesfrist er den 31. maj .
Til orientering kan det oplyses, at debitorsaldoen pr. 27. juli 2015 udgør -0,2
mia. kr. for kontoen i alt efter en udbetaling til en debitor på 1,0 mia. kr.
Det er ultimo 2. kvartal vurderet, at det ikke er relevant at foretage omkontering
på grund af uvæsentlige beløb relateret til resterende acontoindbetalinger mellem
SKS-konto 6111 og SKS-konto 9690.
Debitorer, pensionsbeskatning
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3000 FOl 168 i firmakode 6113 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -0,1 mia. kr. mod -1 ,2 mia. kr. ultimo maj
2015.
Forskydningen vedrører i al væsentlighed indbetalinger foretaget i maj 2015 ved-
rørende fremrykket statsafgift 2015 - frie midler. Tilhørende angivelser er regi-
streret i løbet afjuni 2015.
Side 7 /9
UKS Side 1609
U
K
S
Systemdebitorer, Frivillige indbetalinger
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3004 FOI 144 i firmakode 6191 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør -0,6 mia. kr. mod 0,0 mia. kr. ultimo maj
2015. Forskydningen udlignes ijuli 2015.
Debitorer DMO (Forretningsområde 9098)
Den samlede debitorsaldo på SAP38 konto 3071 FO9098 i firmakode 6001 (SKS
konto 6111) ultimo juni 2015 udgør 52,6 mia. kr. mod 67,0 mia. kr. ultimo maj
2015. Nedgangen på 14,4 mia. kr. kan henføres til kulbrinteskat (SAP38 konto
1000 FO 1319) med 3,4 mia. kr. angivet i maj med betalingsfrist i juni. Herud-
over skønnes en væsentlig del af nedgangen i debitorer at kunne henføres til
kvartalsangivelser moms, som er angivet i maj og tidligere, men udlignet i juni.
Sikkerhedsstillelser
Beholdning og modtagne garantier vedrørende sikkerhedsstillelser på SKS konto
9932 og 9935 er i juni reduceret med 1,1 mia. kr. fra i alt 6,5 mia. kr. til ultimo
juni 5,4 mia. kr. Ændringen kan i alt væsentligt henføres til tilbageførsel af sik-
kerhedsstillelse vedrørende en debitor på 1.150,0 mio. kr. Garantien burde have
været tilbageført allerede i december 2013, hvor der blev modtaget og bogført en
ændret sikkerhedsstillelse til erstatning for den nu tilbageførte.
Mellemregning indbetalinger E-indkomst til DMI (lønindeholdelse)
Vedrørende lønindeholdelse er det konstateret, at efter idriftsættelsen af DMO og
DMI sker Iønindeholdelsen automatisk i elndkomst via EFI/DMI. Der er imidler-
tid endnu ikke udarbejdet en løsning, der sikrer reduktion af indtægten, og ind-
tægten er derfor hver måned for høj. I periode 6 2015 er der foretaget en manuel
reduktion af indtægten for personskatter og kortfristet gæld på 80,1 mio. kr.
Betaling og Regnskab arbejder sammen med system- og procesejer om en sy-
stemmæssig løsning.
Systemkreditorer, Overskydende skat/AM-bidrag
Den samlede kreditorsaldo på SAP38 konto 4004 FOI 136 i firmakode 6191
(SKS konto 9750) ultimo juni 2015 udgør 0,6 mia. kr. (debet) mod 0, l mia. kr.
ultimo maj 2015. Forskydningen udlignes i juli 2015.
Ompostering af saldo versurkonti i KMDIND FK6200
I forbindelse med initialoptag fra KMDIND til DMI i 2013 henstod en saldo i
KMDIND (FK6200) pegende på SKS-konto 9750.
Kontoen (SAP38 konto 3962 FO9598) har været modpost til rente-, gebyrind-
tægter mv. og burde rettelig have peget på SKS-konto 6111. I supplementsperio-
den er saldoen på 278 mio. kr. flyttet midlertidig via FK6 l lOog afventer bort-
kontering i løbet af2015 i KMDIND (FK6200).
Øvrige bemærkninger
Herudover er der en usikkerhed i opgørelsen af aktiver og passiver i forbindelse
med implementering af EFI/DMI "ET Fælles Inddrivelsessystem". Usikkerheden
relaterer sig til SKATs egne fødesystemer DMO, KOBRA og SAP38. Der kan
Side 8 / 9
UKS Side 1610
U
K
S
ikke foretages en normal regnskabsmæssig afstemning af saldi mellem for-
dringshaversystemerne og EFI/DMI, hvorfor arbejdet har været koncentreret om
at afstemme de sendte transaktioner mellem fordringshaversystemerne og
EFI/DMI. Usikkerheden kan på den baggrund kvalificeres til maximalt til 57,6
mio. kr. som anført i kvartalsgodkendelsen for 4. kvartal 2014.
Alle kendte transaktionsdifferencer søges rettet i løbet af 2015 i samarbejde mel-
lem systemejere og Betaling og Regnskab.
Samtidig er der konstateret fej I i overførslen af fordringer til EFI. Fordringer er i
nogle tilfælde bogført i Finansmodulet, men ikke i de tabeller der anvendes til
afstemning mellem modtagne fordringer og bogførte fordringer. Den delvist
gennemførte analyse viser at der kan være en regnskabsmæssig påvirkning spe-
cielt på saldo vedrørende Skattekontoen og KOBRA. Det var oprindeligt aftalt
med EFI-projektet at færdiggørelse af analyse og efterfølgende fejlrettelse søgtes
gennemført inden 1. juni 2015. Det kan oplyses, at fremdriften er forsinket pga.
prioritering af RKO indberetning, så tidsplanen har en høj risikoprofil for yderli-
gere forsinkelser. På nuværende tidspunkt forventes færdiggørelse af analyse
med videre afsluttet inden udgangen af periode 9.
Der er i Inddrivelse nedsat et projekt omkring forvaltningsstrategi, hvor dette
område har en høj prioritet, og hvor de ovennævnte problemstillinger er beskre-
vet. Projektet er en del af den ændrede organisering i afdelingen Betaling og
Inddrivelse i april 2015. Betaling og Regnskab er meget involveret i dette pro-
jektarbejde.
På baggrund af den foretagne sandsynlighedskontrol er størrelsen af indtægter og
udgifter fundet rimelige. Regnskabet for periode 06/2015 er godkendt.
Med venlig hilsen
Rene Frahm Jørgensen
Underdirektør
Frank Høj Jensen
Kontorchef
Godkendt elektronisk via mail 2.8. fali 2U15
Side 9 /9
UKS Side 1611
U
K
S
UKS Side 1612
U
K
S


Bekendtgørelse 2005-12-20 nr. 1442
om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat
I medfør af § 65 C, stk. 2, jf. § 65, stk. 4, 3. pkt., i lov om opkrævning
af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
for personer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005,
fastsættes:
Udbytteskat
§ 1. For skattepligtige udbyttemodtagere, der er omfattet af kildeskat-
telovens § 2, stk. 1, litra f, eller af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c, dog bortset fra moderselskaber m.v. omfattet af bekendtgørelse nr.
993 af 19. oktober 2005, § 29, stk. 1 nr. 2, som dokumenterer at være
hjemmehørende i fremmed stat, Færøerne eller Grønland, hvormed
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst, nedsættes in-
deholdelsesprocenten eller bortfalder indeholdelsen af udbytteskat i
overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser umiddelbart i
forbindelse med udbyttets udbetaling eller godskrivning, såfremt doku-
mentationen afgives i overensstemmelse med en af told- og skattefor-
valtningen indgået ordning med Værdipapircentralen eller det udbytte-
betalende selskab.
Stk. 2. Dokumentation for hvilken dobbeltbeskatningsoverenskomst
udbyttemodtager er omfattet af skal afleveres til udlodder eller det
danske pengeinstitut, der fører aktionærens depot i Værdipapircentralen.
Dokumentation skal foreligge på en af told- og skatteforvaltningen
udformet blanket og skal fornys hvert 5. år.
Royaltyskat
§ 2. Hvis en skattepligtig royaltymodtager, der er omfattet af kilde-
skattelovens § 2, stk. 1, litra i, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra g, dokumenterer at være hjemmehørende i fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, hvormed Danmark har indgået dobbeltbeskatningsove-
renskomst, nedsættes indeholdelsesprocenten eller bortfalder indehol-
delsen af royaltyskat i overensstemmelse med overenskomstens bestem-
melser. Når Danmarks afkald eller begrænsning af beskatningsretten
er betinget af, at royaltyen er skattepligtig i fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, skal modtageren fremvise fornøden dokumentation
herfor, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2. Dokumentation efter stk. 1 skal indsendes til told- og skattefor-
valtningen, der træffer afgørelse om, hvorvidt indeholdelse af roy-
altyskat kan nedsættes eller bortfalde. Afgørelsen meddeles den skat-
tepligtige og den indeholdelsespligtige.
Stk. 3. Ved dokumentation efter stk. 1 skal anvendes de af told- og
skatteforvaltningen udarbejdede eller godkendte blanketter.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. december 2005 og har
virkning fra den 1. november 2005.
Copyright © 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 1
Thomson Reuters BKG20051442
UKS Side 1
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Forslag til
Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven,
ligningsloven og forskellige andre love
(Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning)
§ 1. I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »børsnoterede aktier uden for de til-
fælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke« til: »aktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre sælger «.
2. § 3 ophæves.
3. I § 4, stk. 2, ændres »børsnoterede, jf. § 3« til: »optaget til
handel på et reguleret marked«.
4. Overskriften til § 13 affattes således:
»Tab - aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked Per-
soner«
5. § 13 affattes således:
»§ 13. Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skatteplig-
tiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked.
Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter § 13 A.
Stk. 3. Tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser behandles
altid efter reglerne i § 13 A.«
6. Efter § 13 indsættes:
»Tab - aktier optaget til handel på et reguleret marked Personer
§ 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et
reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter,
gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog
nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevin-
ster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på
et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12,
og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan
tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er
aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.
Stk. 2. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de føl-
gende indkomstårs udbytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende an-
vendelse. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår,
såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter, gevinster og
afståelsessummer i et tidligere indkomstår.
Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges
samlede tab summen af de samlede udbytter, gevinster og afståel-
sessummer efter ligningslovens § 16 B, overføres det overskydende
beløb i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens sam-
lede udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslo-
vens § 16 B, hvis ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet overføres ligeledes efter
reglen i 1. pkt. til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede
udbytter, gevinster, tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i
summen af den skattepligtiges udbytter, gevinster og afståelsessum-
mer efter ligningslovens § 16 B i det pågældende indkomstår. Stk.
1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
7. Overskriften til § 14 ophæves.
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 3, er betinget af, at told-
og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for
det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor
båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører,
har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivel-
se af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaf-
felsessummen.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatte-
forvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger
om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10,
stk. 4, § 10 B eller § 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfri-
sten ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at
de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her
til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende
aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens
§ 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysning-
erne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i
skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier ved
indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har
indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangi-
velsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet ind-
træder. For aktier, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A,
anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.
Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til
handel på et reguleret marked, uden i forvejen at være optaget til
handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige
oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet
af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til
handel på et reguleret marked.«
9. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller markedsplads, hvor
værdipapiret er optaget til notering « til: »det regulerede marked,
hvor værdipapiret er optaget til handel«.
10. I § 22, stk. 3, indsættes efter »kursgevinstlovens § 16«: », jf.
dog nærværende lovs § 14«.
11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede aktier« til: »aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked,«.
12. Overskriften til § 25 affattes således:
»Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et
reguleret marked Selskaber m.v. og personer«
13. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede aktier, jf. § 3« til: »aktier,
der er optaget til handel på et reguleret marked«.
14. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståelse af aktieretter og
tegningsretter til børsnoterede aktier «.
15. I § 26, stk. 2, udgår »uanset om aktierne er børsnoterede eller
unoterede, og«.
16. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af
§ 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der
skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af
sådanne retter. Tilsvarende gælder for aktier, som indgår i en be-
holdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af §
16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegnings-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 1
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 2
U
K
S
retter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale
om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et re-
guleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6.
Tegningsretter, som nævnt i 2. og 3. pkt., er ikke omfattet af regler-
ne i stk. 4.«
17. § 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes
som aktier.«
18. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2« til: »jf. § 3,
nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.
19. § 44, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der
senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, så-
ledes at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked.
Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier, som nævnt
i 1. pkt., anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet
for ændring af den skattemæssige status.«
20. § 45 ophæves.
21. I § 46, stk. 1, ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og
§ 14« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009, omfattet af § 12 og § 13 A«.
22. § 46, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendt-
gørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12, der er konstateret
i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og
som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller
senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgø-
relse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 13
A.«
23. § 46, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret
i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og
som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller
senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessum-
mer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller
senere. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelses-
summer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet
af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere
kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer,
der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 13
A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier
anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgø-
relse nr. 171 af 6. marts 2009.«
24. § 46, stk. 15, affattes således:
»Stk. 15. Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i
indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19,
kan ikke fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009 eller § 13 A, selvom tabene ellers er omfattet af en af disse
bestemmelser. Tabene indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som
et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen efter §
23, stk. 7.«
25. I § 46 indsættes som stk. 16 og 17:
»Stk. 16. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbe-
kendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er konstateret i perioden
fra den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, kan
uanset § 14 fradrages efter § 13 A, stk. 2 og 3.
Stk. 17. § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er tale om
en aktie, som har været optaget til handel på et reguleret marked
uden at opfylde betingelsen for at være børsnoteret i § 3, nr. 1 og
2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den
1. januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et
reguleret marked.«
§ 2. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24.
november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21.
december 2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 4 i lov nr. 405
af 8. maj 2006, § 2 i lov nr. 1582 af 20. december 2006, § 2 i lov
nr. 527 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, § 5 i lov
nr. 1344 af 19. december 2008 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10.
februar 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Efter indstilling fra Skatterådet kan skatteministeren
fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i anmodnin-
ger, der efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til
selvangivelsen.«
2.Efter § 1 indsættes:
»§ 1 A. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige
ikke kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som
indberetningspligtige efter denne lov har indberettet til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
den underretning til told- og skatteforvaltningen, der er nævnt i §
16, om indkomster og fradrag efter stk. 1 kan finde sted.«
3. I § 3 C, stk. 7, ændres »14« til: »13 A«.
4. § 7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, ophæves.
Nr. 15 bliver herefter nr. 13.
5. I § 7 A, stk. 3, udgår »efter indstilling fra Skatterådet «.
6. Efter § 7 K indsættes:
Ȥ 7 L. En person, som er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, skal overfor told- og skat-
teforvaltningen oplyse om identiteten af långivere af lån, hvoraf
personen betaler renter, medmindre lånet er omfattet af indberet-
ningspligt efter andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 2. En person, som yder underholdsbidrag omfattet af lignings-
lovens § 10, stk. 1, 1. pkt., eller børnebidrag omfattet af ligningslo-
vens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt., skal overfor told- og
skatteforvaltningen oplyse om identiteten af modtageren af under-
holdsbidraget eller børnebidraget.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
identifikationsoplysninger der skal afgives, herunder regler om
identifikation m.v. for personer, der ikke har personnumre, samt
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet. Skatteministeren
kan endvidere fastsætte frister for, hvornår identifikationsoplysnin-
gerne skal være afgivet.«
7. I § 9, stk. 1, ændres »§§ 7 K-8 G« til: »§ 7 K, §§ 8 A-8 G«, »§
10 A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10 A, stk. 1-3, § 10
B, stk. 1-3«, og »§ 11 B, stk. 4-6« til: »§ 11 B, stk. 4, 5 og 8«.
8. I § 9 A indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger,
som er nævnt i stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af stk. 1.
Skatteministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, at
told- og skatteforvaltningen kan pålægge den, der indberetter efter
den fastsatte frist eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette den,
som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede in-
den for en nærmere angivet frist.«
9. § 9 B, stk. 1, affattes således:
»Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier m.v. i depot
til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skat-
teforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående
kalenderår af deponerede aktier m.v. optaget til handel på regulerede
markeder og aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede
markeder, men er registreret i en værdipapircentral.«
10. § 9 B, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde
udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år fore-
tage indberetning om udbytter udloddet i det forudgående kalenderår
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 2
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 3
U
K
S
af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på regulerede markeder
og ikke er registreret i en værdipapircentral.«
11. § 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»4) Identiteten af aktien.
5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, og
om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked,
når indberetningen sker efter stk. 1.«
12. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identi-
teten af den, udbetalingen sker til.«
13. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier« til: »modtager aktier
m.v.« og »børsnoterede aktier m.v.« til: »aktier m.v.«
14. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den
enkelte aktie:
1) Identiteten af aktien m.v.
2) Antal.
3) Om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.
4) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret, hvis der er tale
om aktier m.v. optaget til handel på et reguleret marked.«
15. I § 10, stk. 3, ændres »børsnoterede aktier, jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 3« til: »aktier m.v. optaget til handel på regule-
rede markeder« og »deponerede unoterede aktier« til: »andre
deponerede aktier«.
16. I § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med
aktier m.v., skal hvert år foretage indberetning til told- og skattefor-
valtningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v., formidlet
i det forudgående kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen er
formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene
aktier m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder. Ind-
beretningen skal omfatte oplysninger om identiteten af aktien m.v.
samt oplysninger om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller af-
ståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen for
aktien m.v.«
17. § 10 A, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst én
gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen
om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller
tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalen-
derår samt oplysning om obligationernes betegnelse. På tilsvarende
måde skal der indberettes om indfrielse af obligationer. Desuden
skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, samt
oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb
med angivelse af
1) obligationernes betegnelse,
2) kursværdi ved kalenderårets udløb, og
3) arten og antallet, hvis der er tale om konvertible obligationer.
Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvi-
dere mindst én gang årligt indberette oplysninger til told- og skat-
teforvaltningen om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende inve-
steringsforeningsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af aktiea-
vancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på indskud i kontofør-
ende investeringsforeninger. Indberetningen skal tillige omfatte de
oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der indberettes
de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, og oplysning om behold-
ning af de nævnte investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. og
indskud ved kalenderårets udgang med angivelse af
1) investeringsforeningsbevisernes, aktiernes m.v. eller den
kontoførende investeringsforenings identitet, herunder art
og virke,
2) antallet af aktier m.v. og investeringsforeningsbeviser og
3) kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhviler offentlige
kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber,
investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1,
nr. 19, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger,
vekselerere og andre, som indløser rente- eller udbyttekuponer,
tilskriver renter eller udbytte vedrørende de værdipapirer, som er
nævnt i stk. 1 eller 2, eller modtager de værdipapirer, som er nævnt
i stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
18. I § 10 A indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet-
ningen efter stk. 1 og 2 samt kredsen af indberetningspligtige efter
stk. 3. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetnings-
pligtige efter stk. 3 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for
at opfylde indberetningspligten efter stk. 1 og 2.«
19. § 10 B affattes således:
»§ 10 B. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de
indberetningspligtige efter stk. 3 indberette oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om overdragelse af obligationer og rentekupo-
ner, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er
udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under
mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de
indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette oplysninger til
told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier
m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investerings-
foreningsbeviser, konvertible obligationer samt udbyttekuponer og
rentekuponer vedrørende sådanne. Indberetningspligten omfatter
endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger. Her-
under kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af op-
lysninger om:
1) identiteten, antallet og arten af værdipapirerne samt anskaf-
felses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afstå-
elsessummen og
2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en
kontoførende investeringsforening, samt den del af urealiseret
fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsfore-
nings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer
til den enkelte hævning.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der
er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2. Indberetningspligten kan
pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler over-
dragelsen.
Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge parterne pligt til at afgive
identitetsoplysninger, jf. § 3 A, stk. 2, og godtgøre rigtigheden af
de givne oplysninger. Skatteministeren kan fastsætte regler om
identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer
eller virksomhedsnummer, samt personer, der er bosat eller opholder
sig i udlandet.
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse
af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og
salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er
en person. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinst-
lovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Stk. 6. En erhverver eller overdrager, der ikke opfylder den oplys-
ningspligt, vedkommende er pålagt, kan anses for skattepligtig af
indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obliga-
tion mv. eller kupon. Oplysningspligten anses for opfyldt, hvis en
formidler har indberettet oplysningerne efter § 11 H.«
20. § 10 E ophæves.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 3
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 4
U
K
S
21. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 3-9«.
22. § 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier m.v.
tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det
pågældende selskab, medmindre aktierne m.v. er optaget til handel
på et reguleret marked.«
23. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skattepligt her til landet af
værdipapiret«: », men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen
for det indkomstår, hvor skattepligten indtræder,«.
24. § 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således:
»3) Oplysninger til identifikation af depotet eller kontoen, herun-
der depotets eller kontoens nummer og om ejeren er eneejer
eller ejer en andel af depotet eller kontoen, og de indlagte
værdipapirer ved depotets eller kontoens oprettelse, erhver-
velse eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapi-
rerne, herunder papirernes identitet, type og antal eller påly-
dende værdi.«
25. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4:
»4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhvervelsen af depotet eller
kontoen eller for indtræden i skattepligt her til landet af
værdipapirerne.«
26. § 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:
»2) En eventuel erklæring fra depositaren eller kontoføreren efter
stk. 7.«
27. § 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har ind-
sendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatte-
forvaltningen, som dækker det pågældende kalenderår, skal ejeren
inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger
til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede eller
kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponerin-
gen eller kontoføringen sker i udlandet:
1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4, nr. 1 og 2, samt identi-
fikation af depotet eller kontoen.
2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt
hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter,
der oplyses efter nr. 4.
3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
4) Kursværdien og antallet eller den pålydende værdi af de en-
kelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved
årets udgang, samt identiteten og typen af værdipapirerne,
størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier m.v. og hvilken
valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.
5) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra
en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16
C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel
difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlod-
ningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udlod-
dende investeringsforening.
6) Oplysning om depotets eller kontoens ophør eller overdragel-
se med angivelse af tidspunktet for dette.
Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6,
hvis depositaren eller kontoføreren har erklæret at ville påtage sig
at sende de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, vedrørende depotet
eller kontoen det forudgående kalenderår af egen drift til told- og
skatteforvaltningen hvert år inden den 1. februar.
Stk. 8. Indsender depositaren eller kontoføreren på trods af erklæ-
ring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de
krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og
skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet eller kontoen,
medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden udløbet af den
frist, der er nævnt i stk. 6.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om erklæ-
ringer efter stk. 4 og 5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og
indberetning efter stk. 7.«
28. Efter § 11 G indsættes:
»§ 11 H. Formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er
indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller § 10 B, kan efter aftale
med overdrageren eller erhververen af værdipapirer foretage indbe-
retning af de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter
disse bestemmelser. Indberetningen skal ske inden udløbet af fristen
i § 9 A, stk. 1.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om registre-
ring af de formidlere, der indberetter efter stk. 1.«
29. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6« til: »§ 11 B, stk. 8«.
30. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-
3. pkt.« til: »§ 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«.
§ 3. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14.
november 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar
2007, § 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 531 af 17. juni
2008 og senest ved § 1 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foreta-
ges følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »eller kommuner« til: », kommuner
eller andre offentlige institutioner m.v.«.
2. I § 48 E, stk. 6, ændres to steder »betingelserne i stk. 3, nr. 1«
til: »betingelserne i stk. 3, nr. 1 og nr. 3«.
3. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»For personer som nævnt i § 48 E, stk. 5, indgår tidligere perioder,
hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved bedømmelsen
efter § 48 E, stk. 3, nr. 3.«
4. I § 48 F, stk. 9, ændres »§ 6 a, stk. 3« til: »§ 7, stk. 3«.
5. § 59 affattes således:
Ȥ 59. Den skattepligtige kan indbetale forskudsskat ud over, hvad
der er indeholdt i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet frem
til og med 1. juli i året efter indkomståret. Ved betaling af
forskudsskat efter udløbet af indkomståret skal der betales rente af
forskudsskatten svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk.
2, 3. pkt., med tillæg af 2 procentenheder afrundet til en decimal.
Ved forskudt indkomstår finder 2. pkt. anvendelse ved betaling af
forskudsskat efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for. Renten beregnes dagligt fra udløbet af indkomst-
året henholdsvis det kalenderår, som indkomståret træder i stedet
for, og frem til og med betalingsdagen. Renten anses for indeholdt
i indbetalingen og fragår heri, inden betalingen godskrives den
skattepligtige efter § 60, stk. 1, litra e.
Stk. 2. Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfattet af § 41, stk. 3.«
6. § 61, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud over restskatten betales
et procenttillæg til staten af restskatten. Procenttillægget beregnes
en gang årlig og fastsættes som rentesatsen i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af 4 procentenheder afrundet til en
decimal.«
7. § 62, stk. 2, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Ved tilbagebetaling af overskydende skat ydes der den skatteplig-
tige et procenttillæg af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget be-
regnes en gang årligt og fastsættes som rentesatsen i opkrævnings-
lovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2 procentenheder afrundet
til en decimal. Procenttillægget kan dog ikke fastsættes til mindre
end 0,5 procent af den overskydende skat. I det omfang, det betalte
tillæg modsvares af beløb, der er indbetalt efter § 59, ydes ingen
godtgørelse.«
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 4
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 5
U
K
S
8. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnoterede obligationer« til:
»obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.
§ 4. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende
ændringer:
1. I § 7 H, stk. 7, ændres tre steder »ikke er børsnoterede « til:
»ikke er optaget til handel på et reguleret marked«.
2. I § 7 H, stk. 7, 7. pkt., ændres »ikke er børsnoteret « til: »ikke
er optaget til handel på et reguleret marked«.
3. Efter § 8 E indsættes:
»§ 8 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1,
§ 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 5 A, kan kun fradrage renter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet
oplysninger om identiteten af långiver efter skattekontrollovens §
7 L, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmel-
ser i skattekontrolloven.«
4. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget
af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidra-
get efter skattekontrollovens § 7 L.«
5. I § 11, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at
bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af bidraget
efter skattekontrollovens § 7 L.«
6. I § 15, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
7. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnoterede« til: »optaget til
handel på et reguleret marked«.
8. I § 15, stk. 10, ændres tre steder »børsnoterede « til: »optaget
til handel på et reguleret marked «.
9. § 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:
»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt.
skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med
fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., hvis aktierne
er noteret på navn.«
10. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-børsnoterede modersel-
skaber« til: »moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel
på et reguleret marked,«.
§ 5. I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs« til: »reguleret marked«.
§ 6. I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891
af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 335 af 7. maj 2008,
foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk. 2-6«.
2. § 6, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6
3. § 6, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter
stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afstå-
else af fast ejendom, jf. dog stk. 4. Overstiger årets tab årets
fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter
stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 6. Tabet kan kun over-
føres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan
rummes i nettofortjenesten ved afståelse af fast ejendom i et tidli-
gere indkomstår.«
4. I § 6, stk. 7, der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 6, stk. 4,« til:
»stk. 3«.
5. I § 6 A, stk. 1, ændres: »§ 6, stk. 2 og 3« til: »§ 6, stk. 2«.
6. I § 6 A indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om indgivelse af og indholdet i begæringer
efter stk. 2.«
§ 7. I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende
ændring:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede obligationer « til:
»obligationer optaget til handel på et reguleret marked«.
§ 8. I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investe-
ringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, fo-
retages følgende ændring:
1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2« til: »§ 13 A, stk. 1 og
2«.
§ 9. I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusions-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 530 af 17. juni 2008 og senest
ved § 3 i lov nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
§ 10. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4.
oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april
2007 og senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foretages
følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og
3«.
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
§ 11. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordrin-
ger, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret bl.a. ved § 9
i lov nr. 335 af 7. maj 2008 og senest ved § 4 i lov nr. 906 af 12.
september 2008, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres “børsnoterede obligationer eller
andre børsnoterede fordringer” til: “obligationer eller andre fordrin-
ger optaget til handel på et reguleret marked”.
2. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er noteret på børs« til: »ikke
er optaget til handel på et reguleret marked«.
3. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«
og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen
er over pari, «.
§ 12. I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævnings-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret
bl.a. ved § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 513 af 7.
juni 2006 og senest ved § 4 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«
og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen
er over pari, «.
§ 13. I pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr. 1535 af 19. decem-
ber 2007, som ændret senest ved § 22 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, ændres to steder »børskursværdien « til: »kursvær-
dien«.
§ 14. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensions-
beskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november
2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1534 af 19. december 2007,
§ 2 i lov nr. 1339 af 19. december 2008 og senest ved § 23 i lov
nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende ændringer:
1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »noteres« til: »optages til handel«
og »obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen
er over pari,«.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 5
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 6
U
K
S
2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller anparter, der ikke
handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked« til: »aktier
eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked
eller en multilateral handelsfacilitet«.
3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«.
4. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »et nationalt eller EU-retligt re-
guleret marked« til: »et reguleret marked«.
5. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab som nævnt i 1. pkt.«.
6. I § 30 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
7. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unoteret aktie- og anpartssel-
skab« til: »et aktie- og anpartsselskab som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
8. I § 30 B, stk. 3, ændres to steder »de unoterede aktier og anpar-
ter« til: »aktierne og anparterne«.
9. I § 30 B, stk. 3, 3. pkt., ændres »det unoterede selskab« til: »et
selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.«.
§ 15. I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007, og senest ved § 3 i lov
nr. 1343 af 19. december 2008, foretages følgende ændring:
1. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2
og 3«.
2. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
§ 16. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., og § 2 C, stk. 4, 11. pkt., ændres »§ 6,
stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
2. I § 11 B, stk. 2, ændres »noteres« til: »optages til handel« og
»obligationer noteret over pari« til: »obligationer, hvor kursen er
over pari,«.
3. § 35 L, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 17. I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1166 af 2. oktober 2007, som ændret senest ved § 7 i lov
nr. 98 af 10. februar 2009, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 2 og 3« til: »§ 13 A, stk. 2 og
3«.
2. I § 8, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
§ 18. I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdriven-
de (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10.
september 2007, som ændret ved § 13 i lov nr. 1235 af 24. oktober
2007 og § 7 i lov nr. 530 af 17. juni 2008, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 9, 3. pkt., ændres “noteres” til: “optages til handel”.
§ 19. I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1.
juli 2002, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003,
§ 27 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved § 9 i lov
nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 6 a, stk. 4, ændres »jf. aktieavancebeskatningslovens § 3«
til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.
§ 20. Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
delsen af § 2, nr. 6 og 9-12, samt § 4, nr. 3-5.
Stk. 3. Stk. 3. § 1, nr. 1-4, 7, 9, 11-19 og 21-23, § 3, nr. 8, § 4, nr.
1, 2 og 7-10, § 5, § 7, § 8, § 10, nr. 1, §§ 11-14, 15, nr. 1, § 16, nr.
2, § 17, nr. 1, § 18 og § 19 har virkning fra og med den 1. januar
2010.
Stk. 4. Stk. 4. § 1, nr. 5, 6, 8 og 10, har virkning for tab, der konsta-
teres den 1. januar 2010 eller senere, jf. dog 2. og 4. pkt. § 13 A,
stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, har virkning for
tab konstateret i indkomståret 2010 eller senere. For tab på aktier,
der er erhvervet før den 1. januar 2010, anses betingelsen i aktiea-
vancebeskatningslovens § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 8, for opfyldt, såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplys-
ninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der er indbe-
rettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A eller § 11 B, som ændret
ved denne lovs § 2, nr. 13-17 og 21-27. For tab på aktier, der er
erhvervet før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indberetnin-
gen efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens
§ 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for opfyldt, så-
fremt den skattepligtige har oplyst told- og skatteforvaltningen om
erhvervelsen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for ind-
komståret 2010.
Stk. 5. Stk. 5. § 2, nr. 3, § 4, nr. 6, § 6, nr. 3, § 9 samt § 16, nr. 1 og
3, har virkning fra indkomståret 2010.
Stk. 6. Stk. 6. § 2, nr. 4 og 5, har virkning for indberetninger om
personalegoder ydet i januar 2010 eller senere.
Stk. 7. Stk. 7. § 2, nr. 13, 14, 17, 18, 21, 27 og 29, har virkning for
indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret
2009 og senere år. Oplysninger om udbytter omfattet af skattekon-
trollovens § 11 B, stk. 6, nr. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.
27, indgives dog for kalenderåret 2009 efter skattekontrollovens §
11 B, stk. 6, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 27.
Stk. 8. Stk. 8. § 2, nr. 16, 19 og 28 har virkning for indberetning
vedrørende kalenderåret 2010 og senere år.
Stk. 9. Stk. 9. Personer, der ejer mindst 25. pct. af aktiekapitalen i
det pågældende selskab, skal have deponeret aktier m.v. optaget
til handel på regulerede markeder senest den 31. december 2009.
Stk. 10. Stk. 10. § 2, nr. 19-22, har virkning for erklæringer, som
indsendes den 1. januar 2010 eller senere.
Stk. 11. Stk. 11. § 3, nr. 5-7, har virkning for betaling af forskudsskat
for indkomståret 2009 og senere indkomstår samt restskattetillæg
og godtgørelse vedrørende indkomstskatten for indkomståret 2009
og senere indkomstår.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti har den 1. marts 2009 indgået en aftale om Forårspakke
2.0.
Af denne aftale fremgår blandt andet følgende initiativer under
overskriften “Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlæg-
ning”:
- »Indberetning af aktieavancer: Indberetningspligt om inve-
steringsforeningsbeviser og børsnoterede aktier omfatter i
dag udbytter, beholdninger ultimo året og salg. Der er enig-
hed om også at indføre indberetningspligt vedrørende køb.
Desuden gennemføres mindre justeringer af indberetnings-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 6
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 7
U
K
S
reglerne vedrørende salg og beholdninger, så SKAT automa-
tisk kan beregne skattepligtige gevinster.«
- »Indberetning af personalegoder: Der indføres indberetnings-
pligt for alle skattepligtige personalegoder. Det vil i højere
grad sikre, at der sker korrekt beskatning.«
- »Omlægning af renterne på restskatter før 1. juli: Den rente-
fri kredit på 40.000 kr. fra 1. januar til 1. juli i kildeskattesy-
stemet afskaffes. I stedet indføres daglige rentetilskrivnin-
ger.«
- »Felter på selvangivelsen låses: For at sikre mod, at der
fejlagtigt rettes oplysninger på selvangivelsen, som er indbe-
rettet af tredjemand, låses visse felter på selvangivelsen.
Herefter kan felterne ikke ændres via TastSelv, men kun via
skat eller kontakt til den, der indberetter.«
- »Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen: Der gen-
nemføres en række mindre initiativer, der kan medvirke til
færre ændringer og fejl i forbindelse med selvangivelsen.
Det vedrører blandt andet fortryk af standardfradrag for
dagplejemødre, fortryk af flere befordringsfradrag m.v.«
- »Sort arbejde og snyd: Der iværksættes endvidere en styrket
indsats for at begrænse sort arbejde og snyd.«
Det fremgår endvidere af aftalen, at initiativerne iværksættes lø-
bende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles.
Dette lovforslag omhandler disse elementer i Forårspakke 2.0,
idet nogle af de initiativer, der er omhandlet i punktet “diverse
forbedringer af selvangivelsesprocessen” og “sort arbejde og snyd”
dog kan gennemføres administrativt og dermed ikke kræver
lovændring.
Enkelte elementer, som indgår i aftalen mellem regeringen og
Dansk Folkeparti under overskriften “Enkel og effektiv kontrol
samt mindre skatteplanlægning”, indgår i andre lovforslag. Det
gælder for følgende initiativer:
- »Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget integreres med
personskatten: Som opfølgning på aftalen om lavere skat på
arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og opkrævning af
arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres i reglerne for
opkrævning og beregning af indkomstskatten.« Dette indgår
i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige
andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejds-
markedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forår-
spakke 2.0 m.v.) og forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag.
- »Afskaffe mulighederne for, at afdrag på fordringer anses
for udbytte: Efter gældende regler kan der systematisk opnås
fradrag og skattefrie indtægter ved at opkøbe aktier og for-
dringer i nødlidende selskaber med gæld. Det indebærer et
provenutab for staten. Selskabers afdrag på fordringer ejet
af et koncernforbundet selskab skal derfor ikke længere be-
tragtes som udbytte.« Dette indgår i forslag til lov om æn-
dring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskat-
ning m.v.)
2. Lovforslagets formål og baggrund
I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er formålet med
forslagene beskrevet således:
»For at skatteyderne skal opfatte skattesystemet som retfærdigt,
er det centralt med en enkel og effektiv kontrol af lovpligtige
skattebetalinger.«
Forårspakke 2.0 indeholder markante nedsættelser af skatterne
for brede dele af befolkningen. Modstykket til sådanne skattened-
sættelser er, at skatteyderne også samtidig må kunne forventes at
betale de korrekte skatter til tiden. Initiativerne i dette lovforslag
bidrager til en mere korrekt skattebetaling, mindre skatteudskydelse
og færre muligheder for skatteplanlægning samt skatteundgåelse.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med, at SKAT for
nylig har gennemført en compliance-undersøgelse af, i hvilket
omfang skatteyderne selvangiver korrekt. Undersøgelsen baserer
sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2006 af et større
antal tilfældigt udvalgte skatteydere. Undersøgelsen opgør skatte-
gabet for borgere til ca. 5 mia. kr. Det bemærkes, at dette beløb er
opgjort som det nettobeløb, som ikke kommer til beskatning. Den
provenumæssige konsekvens afhænger af skatteprocenten og er
mindre end de 5 mia. kr.
Der er en klar tendens til, at de områder, hvor fejlprocenten er
størst, er de områder, hvor graden af SKATs information fra tred-
jepart er mindst. Hovedparten af skattegabet for borgerne skyldes
dermed fejl og misforståelser i forhold til skattereglerne. I de tilfæl-
de, hvor SKAT har oplysninger fra tredjepart, opstår fejl ofte ved,
at borgere retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede op-
lysninger fra de professionelle indberettere.
De elementer af lovforslaget, som indebærer flere indberetninger
til SKAT, oplysninger til SKAT som betingelse for fradragsret og
fastlåsning af selvangivelsesfelter, skal ses i sammenhæng med
denne undersøgelse.
Lovforslaget indgår desuden som et finansieringselement i Forår-
spakke 2.0.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Indberetning om aktier, deponerings- og erklæringspligt
og fradrag for tab på aktier
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Indberetning om aktier m.v.
SKAT modtager efter skattekontrolloven årligt indberetninger om
udbytter af aktier, aktiebeholdninger og salg af aktier. Udbytter
indberettes af depotføreren, hvis der er tale om børsnoterede aktier.
Denne regel hænger sammen med, at der er deponeringspligt for
børsnoterede aktier. Ejeren skal dermed deponere aktierne, og de-
potføreren kender den, der har oprettet depotet. Det selskab, der
udlodder udbyttet, vil derimod oftest ikke kende de enkelte modta-
gere. Indberetningspligten påhviler derfor depotføreren.
Indberetningen omfatter oplysninger om identiteten af depotføre-
ren, deponenten og de deponerede aktier, samt om det udloddede
udbytte, og hvilket land aktien er udstedt i.
Hvis der er tale om unoterede aktier påhviler indberetningspligten
derimod det udstedende selskab. Der er ofte ingen deponeringspligt
for unoterede aktier, og når der ikke er nogen deponeringspligt,
kan indberetningspligten ikke pålægges en depotfører. Det udste-
dende selskab vil ikke altid have kendskab til de enkelte ejere.
Selskabet skal derfor kun indberette identiteten af ejeren, hvis det
kender til denne. Desuden skal der ikke indberettes oplysninger
om det land, aktien er udstedt i ved indberetning fra det udstedende
selskab.
Udbytter skal indberettes den 20. januar i kalenderåret efter udlod-
ningen. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, er fristen den
følgende mandag. Fristen for angivelse og indbetaling af udbyt-
teskatten er derimod den samme som fristen for indberetning af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedta-
gelsen af eller beslutningen om udlodningen. Det vil sige den sidste
hverdag (bankdag) i måneden efter udlodningen for store selskaber
og for små selskaber den 10. i måneden efter udlodningen eller den
efterfølgende hverdag, hvis denne dag er en lørdag, søndag eller
helligdag.
Aktiebeholdninger indberettes af depotføreren. Der er kun indbe-
retningspligt, for så vidt angår beholdninger af børsnoterede aktier.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 7
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 8
U
K
S
Indberetningerne omfatter oplysninger om identifikation af depot-
føreren, deponenten, depotet og de deponerede aktier samt om an-
tallet og kursværdien af de enkelte aktier og om hvilket land aktier-
ne er udstedt i.
Skatteministeren har endvidere hjemmel til at fastsætte regler om,
at depotindberetningen tillige skal omfatte oplysninger om ind- og
udtagninger fra depoter af aktier, der har betydning for opgørelsen
af gevinst og tab på børsnoterede aktier. Herunder kan skattemini-
steren fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger
tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier. Denne hjemmel
er ikke udnyttet.
Desuden har skatteministeren hjemmel til at fastsætte regler om
frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og fradragsberetti-
gede tab efter aktieavancebeskatningsloven på aktier ejet af perso-
ner. Denne hjemmel er heller ikke udnyttet.
Salg af aktier indberettes af fondshandleren. Indberetningen om-
fatter oplysninger om identifikation af fondshandleren, sælgeren
og de solgte aktier samt om antallet, salgssummen (det vil sige
kursværdien, handelsomkostningerne og nettobeløbet) og salgstids-
punktet ved de enkelte handler.
Ikke alene aktier, men også blandt andet investeringsforeningsbe-
viser og konvertible obligationer behandles efter reglerne i aktiea-
vancebeskatningsloven. Også for investeringsforeningsbeviser er
der indberetningspligt vedrørende udbytter, og for konvertible ob-
ligationer er der indberetningspligt vedrørende renter. Kursværdien
ved årets udgang skal også indberettes for visse af disse papirer.
Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller
kontoføreren. Er papiret ikke deponeret her i landet, men indløses
udbyttekravet af et pengeinstitut eller en anden indløser, påhviler
indberetningspligten denne skrankeindløser. Hvis en investerings-
forening udbetaler udbytte direkte til ejeren, er foreningen indbe-
retningspligtig.
For investeringsforeningsbeviser er der endvidere krav om indbe-
retning vedrørende overdragelser. Som for aktierne påhviler indbe-
retningsforpligtelsen fondshandlere og andre professionelle formid-
lere. Formidles handlen ikke gennem en sådan fondshandler m.v.,
påhviler indberetningspligten erhververen - eller overdrageren, hvis
erhververen er udlænding.
Det er alene depotførere og fondshandlere m.v., der er hjemmehø-
rende i Danmark, eller som driver virksomhed med fast driftssted
i Danmark, der er pålagt indberetningspligt efter de regler, som er
gennemgået ovenfor.
3.1.1.2. Deponerings- og erklæringspligt
Efter skattekontrolloven er der pligt til at lade visse værdipapirer
deponere eller kontoføre hos et pengeinstitut, når værdipapirerne
ikke er registreret i en dansk værdipapircentral. Ved deponering i
udlandet kan deponeringen tillige ske hos udstederen. Undtagelsen,
for så vidt angår værdipapirer registreret i en værdipapircentral her
i landet, skyldes, at kontoføring gennem et pengeinstitut træder i
stedet for deponering, når værdipapiret alene eksisterer i form af
registrering i en værdipapircentral.
Deponeringspligten gælder ikke for aktier, når ejeren ejer mindst
25 pct. af aktierne i det pågældende selskab. For andre aktier og
for andre værdipapirer uden for pensionsordninger gælder depone-
ringspligten, når der er tale om:
- Børsnoterede værdipapirer uanset om de foreligger i fysisk
form eller i form af registrering i en værdipapircentral, og
uanset om de er noteret på navn eller ej.
- Værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en
værdipapircentral i udstedelseslandet.
- Værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er
udstedt på navn.
Dette fremgår af de nærmere regler om deponeringspligt i bekendt-
gørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.
Hvis værdipapirerne deponeres i udlandet, skal ejeren afgive en
erklæring til SKAT. I denne erklæring skal der være identifikation
af ejeren, depot- eller kontoføreren og depotet eller kontoen. Des-
uden skal erklæringen indeholde oplysninger om de indlagte vær-
dipapirer ved oprettelsen af depotet eller kontoen.
Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt til, at SKAT kan få
indseende i depotet eller kontoen. Der skal desuden være vedlagt
en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne påtager sig
hvert år at sende visse oplysninger til SKAT om årets udbytter og
renter og kursværdien ved årets udgang.
Erklæringen skal indgives ved deponeringen eller senest ét år efter
indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.
Ejeren kan blive fritaget for at indhente en erklæring fra depot-
eller kontoføreren, om at denne vil sende årlige oplysninger til
SKAT. Fritagelse gives, hvis der er særlige forhold, der begrunder
deponering i udlandet, og SKAT er bekendt med, at pengeinstitutter
i det pågældende land enten ikke ønsker eller ikke må påtage sig
en pligt til at indberette oplysninger.
En fritagelse er betinget af, at ejeren selv hvert år indsender de
oplysninger, depotføreren ellers skulle have indsendt. Endvidere
skal ejeren i disse tilfælde indsende dokumentation for, at oplys-
ningerne er rigtige.
3.1.1.3. Fradrag for tab på aktier
Efter aktieavancebeskatningslovens regler sondres der mellem
børsnoterede og unoterede aktier i forhold til personers adgang til
at fradrage tab på almindelige aktier.
Tab på unoterede aktier fragår i aktieindkomsten, og skatteværdien
af en negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst,
sådan at der er fuldt fradrag i tabsåret.
Tab på børsnoterede aktier kan fradrages i udbytter, gevinster og
afståelsessummer ved salg til det udstedende selskab efter lignings-
lovens § 16 B vedrørende andre børsnoterede aktier. Uudnyttede
tab kan fremføres til fradrag i efterfølgende år. Det vil sige, at der
er et kildeartsbegrænset fradrag.
Uudnyttede tab i tabsåret kan endvidere modregnes i ægtefællens
udbytter, gevinster og afståelsessummer vedrørende andre børsno-
terede aktier i tabsåret. Tab, der er fremført til senere år, kan lige-
ledes modregnes hos ægtefællen i disse senere år, hvis de ikke kan
indeholdes i skatteyderens egne udbytter, gevinster og afståelses-
summer. Modregningen hos ægtefællen er frivillig. Skatteyderen
kan således vælge at fremføre tabet til modregning i senere år i
stedet for at modregne hos ægtefællen.
3.1.2. Forslagets indhold
3.1.2.1. Generelt om forslaget
Det er SKATs erfaring, at gevinst og tab på aktier og investerings-
foreningsbeviser i stort omfang ikke selvangives. Den compliance-
undersøgelse fra SKAT, som er nævnt i afsnit 2, har for 2006 op-
gjort skattegabet for borgerne. Undersøgelsen viser, at skattegabet
i relation til de rubrikker på selvangivelsen, hvor gevinst og tab på
aktier selvangives, er på ca. 1 mia. kr. Som nævnt i afsnit 2 er be-
løbene i undersøgelsen opgjort som nettobeløb, som ikke kommer
til beskatning. Den provenumæssige konsekvens afhænger af
skatteprocenten og er mindre end beløbet på ca. 1 mia. kr.
Skattegabet på aktieområdet er udtryk for en generel og klar ten-
dens til, at de områder, hvor skattegabet er størst, er de områder,
hvor SKAT har færrest informationer fra tredjepart. Undersøgelsen
viser dermed, at skattegabet kan reduceres ved at øge SKATs infor-
mationer fra tredjepart.
Som de nugældende regler er udformet, modtager SKAT ikke
automatisk alle de oplysninger om aktier og investeringsforenings-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 8
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 9
U
K
S
beviser, som er nødvendige for, at SKAT automatisk kan beregne
gevinst og tab på sådanne papirer og fortrykke disse gevinster og
tab på årsopgørelsen. For at beregne automatisk er det nødvendigt,
at SKAT får såvel købs- som salgsoplysningerne. SKAT modtager
i dag ikke købsoplysninger fra fondshandlerne. Da SKAT således
ikke har mulighed for fortryk af gevinster og tab på årsopgørelsen,
er det den enkelte skatteyder selv, der skal beregne gevinster og
tab og selvangive disse.
Det store skattegab på aktieområdet kan dermed - i sammenhæng
med, at skatteyderen selv skal selvangive gevinster og tab - skyldes
flere forhold. Dels kan skatteyderen have en tiltro til, at SKAT har
alle de nødvendige oplysninger. Dermed er skatteyderen ikke op-
mærksom på, at der er noget, der skal selvangives. Dels kan det
skyldes manglende kendskab til reglerne. Endelig forekommer
bevidst snyd også, og grundet manglende indberetninger har SKAT
svært ved at opdage det.
SKAT igangsatte i starten af 2008 et aktieberegningsprojekt.
Formålet med projektet var at overveje mulighederne for - med en
udvidelse af indberetningerne om aktier - at foretage automatisk
opgørelse og beregning af gevinst og tab samt at fortrykke så
mange som muligt på årsopgørelsen. Dette vil dels kunne reducere
omfanget af manglende selvangivelse af gevinst og tab på aktier
og dermed sikre, at gevinster og tab i højere grad end i dag bliver
beskattet korrekt. Dels vil det kunne lette skatteydernes byrde i
forbindelse med beregning og selvangivelse af gevinster og tab på
aktier.
Projektet har konkluderet, at hvis der indføres krav om indberet-
ning af køb, vil sådan automatisk beregning med fortryk i visse
tilfælde være mulig. Det vil dog ikke være muligt at beregne i alle
tilfælde. Herunder vil beregning af gevinst og tab på aktier i behold-
ninger, der eksisterer før indførelsen af købsindberetningerne, for-
udsætte, at skatteyderen giver oplysningerne om købene til SKAT.
Under henvisning til SKATs compliance-undersøgelse og til un-
dersøgelserne af mulighederne for automatisk beregning af gevinst
og tab på aktier, foreslås det derfor at indføre pligt for danske
fondshandlere til at indberette om køb af aktier.
Under høringen over lovforslaget er det kommet frem, at den fi-
nansielle sektor ikke ved deres indberetninger vil kunne håndtere
den nuværende sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier.
Da de nugældende fradragsregler er forskellige for henholdsvis
børsnoterede og unoterede aktier, ville dette betyde, at SKAT ikke
i en ordning med automatisk beregning og fortryk på årsopgørelsen
af resultatet af beregningen ville kunne håndtere tab på aktier på
grundlag af indberetninger fra den finansielle sektor. Den finansi-
elle sektor vil have lettere ved at håndtere en sondring mellem aktier
optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er
optaget til handel på regulerede markeder. Det foreslås derfor, at
aktieavancebeskatningsloven ændres, så der ikke længere sondres
mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier, men at denne
sondring erstattes af en sondring mellem aktier optaget til handel
på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på
regulerede markeder.
Den ændrede sondring medfører en række konsekvensrettelser i
den øvrige skattelovgivning, herunder at gældende regler for den
skattemæssige behandling af personers tab på børsnoterede aktier
udvides til generelt at gælde aktier optaget til handel på et reguleret
marked.
Ved handel med aktier og investeringsforeningsbeviser gennem
udenlandske fondshandlere og andre handler, som ikke sker gennem
danske fondshandlere, modtager SKAT ikke indberetninger fra
fondshandlerne. Desuden er det ikke muligt at pålægge udenlandske
fondshandlere en indberetningspligt, og hvis handlen ikke foregår
gennem en fondshandler, er der ikke nogen tredjepart at pålægge
indberetningspligt. Dermed kan en korrekt beskatning af gevinster
og tab på sådanne papirer ikke sikres gennem indførelse af automa-
tisk beregning på grundlag af pligtmæssige indberetninger fra
fondshandlerne.
Lovforslaget indeholder derfor et forslag om at gøre muligheden
for at opnå fradrag for tab på aktier og investeringsforeningsbeviser
optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at SKAT in-
den udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget op-
lysninger om erhvervelsen.
Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipa-
pirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennem-
førelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af arti-
kel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.
I de foreslåede regler defineres regulerede markeder i overensstem-
melse med artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet. Betegnelsen
»regulerede markeder « tilsigter endvidere i skattelovgivningen at
dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i
lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet
har indgået aftale med på det finansielle område, samt endelig til-
svarende markeder i andre lande.
For handler gennem danske fondshandlere kan oplysningen om
købet komme fra fondshandleren. I andre tilfælde kan oplysningerne
komme fra skatteyderen selv - eller eventuelt fra en udenlandsk
fondshandler, hvis denne efter aftale med skatteyderen indberetter
oplysningerne.
Hvis fradrag er betinget af, at skatteyderen eller fondshandleren
efter aftale med skatteyderen på forhånd har oplyst SKAT om er-
hvervelsen af aktierne, sætter det en begrænsning i mulighederne
for, at skatteyderen selvangiver tab men undlader at selvangive
gevinster.
Hvis SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne, fo-
reslås det således, at de hidtil gældende regler om tabsfradrag finder
anvendelse, dog således at sondringen mellem børsnoterede og
unoterede aktier erstattes af en sondring mellem aktier optaget til
handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til
handel på regulerede markeder. Det vil sige, at der vil være kildearts-
begrænset fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regule-
rede markeder, fuld fradragsret for tab på aktier, der ikke er optaget
til handel på regulerede markeder. Desuden er der fuld fradragsret
for tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investerings-
foreninger, der investerer i fremmedmøntede obligationer. Opfyldes
betingelsen om oplysning til SKAT om erhvervelsen ikke, vil der
ikke være fradragsret.
Efter de gældende regler er modregning af tab på børsnoterede
aktier i ægtefællens gevinster og udbytter vedrørende sådanne aktier
frivillig. Denne frivillighed bevirker, at SKAT ikke automatisk kan
håndtere modregningen, når der fravælges overførsel til ægtefælle.
Dette vil i disse tilfælde hindre, at SKAT kan foretage korrekt for-
tryk af gevinster og tab. Dette problem foreslås løst ved at gøre
modregningen obligatorisk. Desuden ændres modregningsreglen,
så den gælder for aktier optaget til handel på regulerede markeder
og ikke som i dag for børsnoterede aktier.
Herudover indeholder forslaget enkelte andre mindre justeringer
af indberetningsreglerne med henblik på at sikre korrekt beskatning
af udbytter og gevinster og tab på aktier og investeringsforenings-
beviser.
3.1.2.2. Indberetning om aktier
For så vidt angår depotførerne foreslås følgende ændringer af ind-
beretningspligten vedrørende aktier m.v.:
De gældende regler om indberetning om beholdningen ved årets
udgang udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier til at om-
fatte alle deponerede aktier. Kursværdien skal dog alene indberettes,
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 9
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 10
U
K
S
for så vidt angår aktier optaget til handel på regulerede markeder.
I andre tilfælde kan en fastsættelse af en korrekt kurs være vanske-
lig. Den foreslåede ændring hænger sammen med forslaget om at
gøre fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede
markeder betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om er-
hvervelsen af aktierne. Aktier, som ikke er optaget til handel på
regulerede markeder, kan efterfølgende blive optaget til handel. I
disse tilfælde kan indberetninger om aktierne i forbindelse med
indberetningen om beholdningen ultimo året tjene som oplysning
til SKAT om erhvervelsen af aktierne. Dermed kan fradragsretten
sikres. For at sikre, at skatteyderen ikke behøver indsende oplys-
ninger om erhvervelsen af sådanne aktier, som bliver optaget til
handel på regulerede markeder, er indberetningerne vedrørende
beholdningerne udvidet til at omfatte alle deponerede aktier.
Indberetningen om beholdningen af aktier er nødvendig af hensyn
til, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab på aktierne på
grundlag af oplysninger fra tredjepart. En beregning forudsætter
således, at SKAT kan konstatere, om alle de nødvendige oplysning-
er om køb og salg er indberettet. Hvis SKAT kan konstatere, at
oplysninger om beholdningen primo året plus årets køb af aktier
ikke svarer til oplysningerne om beholdningen ultimo året plus
årets salg, kan gevinster og tab ikke beregnes med den fornødne
sikkerhed. Desuden er denne mulighed for at kunne sammenholde
køb og salg med beholdningerne afgørende for, at SKAT kan
konstatere, om oplysninger om erhvervelsen af aktierne er modtaget,
så et eventuelt tab dermed er fradragsberettiget.
For at kunne bruge beholdningsoplysningerne i forbindelse med
beregning af gevinst og tab på aktier m.v. foreslås det, at indberet-
ningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget
til handel på et reguleret marked. Dette er afgørende for, hvilke
regler der gælder for fradrag for tab. Derfor foreslås det, at behold-
ningsindberetninger udvides med denne oplysning.
Hjemlen til, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberet-
ning af ind- og udtagninger fra depoter, foreslås konsekvensændret
som følge af ophævelsen af sondringen mellem børsnoterede og
unoterede aktier. Hjemlen er ikke udnyttet i dag.
Det foreslås samtidig, at indberetningen vedrørende udbytter æn-
dres.
Ændringen går for det første ud på, at depotførernes indberetnings-
pligt om udbytte af deponerede aktier, udvides fra alene at omfatte
børsnoterede aktier at omfatte aktier optaget til handel på regulerede
markeder og til også at omfatte aktier, der ikke er optaget til handel
på regulerede markeder, men er registreret i en værdipapircentral.
I dag påhviler indberetningspligten vedrørende udbytter af unote-
rede aktier det udstedende selskab, uanset om aktien er registreret
i en værdipapircentral. Imidlertid er det depotførerne og ikke sel-
skabet, der har bedst kendskab til aktionærkredsen. Dette indebærer,
at der er udbytter, som ikke indberettes. Disse udbytter kan derfor
ikke fortrykkes på årsopgørelserne for de aktionærer, der modtager
fortrykte årsopgørelser. Aktionærerne skal således selv sørge for
at selvangive udbytterne. Den foreslåede ændring betyder dermed
fortryk af flere udbytter. Desuden vil det forbedre SKATs admini-
stration af udbytteskatten.
Baggrunden for ændringen af depotførernes indberetning til at
omfatte udbytter af aktier optaget til handel på regulerede markeder,
er nærmere omtalt i afsnit 3.1.2.1 om den finansielle sektors
manglende mulighed for at sondre mellem børsnoterede og unote-
rede aktier. Den hidtidige sondring mellem børsnoterede og unote-
rede aktier kan derfor ikke opretholdes.
For så vidt angår det udloddende selskab m.v., foreslås det, at
indberetningspligten vedrørende udbytter af aktier skal omfatte
udbytter af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på et reguleret
marked og ikke er registreret i en værdipapircentral. Sådanne aktier
vil ofte ikke være omfattet af deponeringspligten. Når aktierne ikke
er deponeret, vil der ikke være nogen depotfører, som kan foretage
indberetningen. Det foreslås derfor, at det udstedende selskab m.v.
skal foretage indberetning om udbytterne.
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke
har kendskab til identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet,
skal identiteten af den, der udbetales til, indberettes. Dette svarer
til det, som skal indberettes i andre situationer, hvor der skal indbe-
rettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten
af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre,
at udbytterne kommer til beskatning, og forbedre SKATs admini-
stration af udbytteskatten.
For så vidt angår fristerne for indberetning fra såvel depotførere
som det udloddende selskab af udbytter, foreslås det, at denne frist
harmoniseres med fristen for angivelse og indbetaling af udbyt-
teskatten. Konkret gøres dette ved at indsætte en hjemmel til skat-
teministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de
normale frister.
De nuværende forskellige frister for henholdsvis angivelse og
indberetning hindrer en afstemning mellem angivelserne og indbe-
retningerne.
Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at belø-
bene skal bruges til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler SKAT
imidlertid indeholdte udbytteskatter på ca. 1-2 mia. kr. til udlandet
som følge af nedslag i udbytteskatten efter dobbeltbeskatningsove-
renskomster (i 2008 var beløbet dog kun ca. 750 mio. kr.) For at
undgå forrentning af tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen
som udgangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget an-
modningen om tilbagebetaling. Ændringen vil sikre, at der ved
disse tilbagebetalingssager vil kunne foretage afstemning af anmod-
ningen med henholdsvis angivelserne og indberetningerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse vil
herudover føre til færre fejl i indeholdelserne af udbytteskat, indbe-
retningerne og angivelserne, da det udloddende selskab efter forsla-
get vil skulle håndtere udlodningen, indeholdelsen, angivelsen, af-
regningen og indberetningen samtidig. Med en indberetning i må-
neden efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed
for at korrigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i klassifikatio-
nen af udloddende investeringsforeninger og fejl i udbytteindehol-
delsen inden dannelse af udbyttemodtagerens årsopgørelse og ser-
vicebrev for de skatteydere, der ikke modtager en fortrykt årsopgø-
relse. Denne mulighed for at rette tidligt op på fejl i f.eks. klassifi-
kationen af investeringsforeninger kan også føre til forbedring af
indberetningerne af beholdninger samt køb og salg af aktier m.v.
Dermed kan forslaget om ændring af indberetningsfristen for ud-
bytter sikre, at SKAT får mulighed for at beregne gevinster og tab
på aktier i flere tilfælde, end det ellers ville være tilfældet.
De fleste selskaber indberetter allerede i dag frivilligt samtidig
med, at de angiver udbytteskatten, fordi det er den mest hensigts-
mæssige måde at tilrettelægge arbejdet på, men forslaget vil sikre
en pligt for alle til at gøre det.
Af hensyn til, at indberetninger om udbytterne kan fortrykkes på
årsopgørelsen er det tanken, at de nærmere regler om indberetnings-
fristerne vil skulle sikre, at ingen frister ligger efter den 20. januar
i kalenderåret efter udlodningen eller den efterfølgende mandag,
hvis denne dag er en lørdag eller søndag. Dette har betydning for
større selskabers indberetning af udbytter udloddet i december
måned, hvor fristen for angivelse af udbytteskatten er den sidste
hverdag i januar.
Desuden vil der skulle fastsættes særlige indberetningsfrister for
depotførere. Depotførerne skal efter lovforslaget indberette om
udbytte af aktier optaget til handel på regulerede markeder. Herud-
over skal depotførerne indberette om udbytte af andre aktier, når
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 10
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 11
U
K
S
de er registreret i en værdipapircentral. Depotførerne indberetter
således om udbytter fra mange forskellige selskaber. Disse kan
have forskellige frister for indberetning om indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, og der kan være tale om udenlandske selska-
ber, som ikke indeholder A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Det er tanken, at også depotførerne skal indberette månedligt, så
der kan ske afstemning at udbytteindberetningerne med de udlod-
dende selskabers angivelser af indeholdt udbytteskat. Der vil dog
skulle fastsættes en særlig indberetningsfrist for depotførerne, som
er uafhængig af det udloddende selskabs angivelsesfrist og af, om
det udloddende selskab har en angivelsesfrist.
For så vidt angår fondshandlerne, foreslås det, at der udover ind-
beretningspligt vedrørende afståelser indføres indberetningspligt
for erhvervelser. Indberetning om køb er en af forudsætningerne
for, at SKAT automatisk kan beregne gevinst og tab på aktier.
Desuden skal forslaget ses i sammenhæng med, at fradragsret for
tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder foreslås at
være afhængig af, om SKAT har modtaget oplysninger om erhver-
velsen af aktierne. Hvis en skatteyder køber sine aktier gennem en
fondshandler, der indberetter til SKAT, vil SKAT dermed få oplys-
ningen om erhvervelsen fra fondshandleren. Skatteyderen skal
derfor ikke selv oplyse SKAT om erhvervelsen.
På grund af automatisering og stordriftsfordele vil det være væ-
sentligt mindre ressourcekrævende for fondshandlerne at afgive
oplysninger frem for, at de enkelte skatteydere skal afgive dem.
Desuden vil skatteyderne blive sikret dels, at automatisk beregning
kan foretages, uden at skatteyderen selv skal oplyse SKAT om er-
hvervelsen af aktierne, dels sikres skatteyderen bedre mod fortabelse
af fradragsret som følge af glemsomhed eller manglende kendskab
til reglerne om betingelserne for fradragsret. Endelig sikrer det, at
gevinster og tab i højere grad beskattes korrekt, hvis oplysningerne
kommer fra en tredjepart.
Indberetningspligt for fondshandleren sikrer desuden, at SKAT
får oplysninger om købet, uanset at skatteyderen er ligeglad med
fradragsretten og automatisk beregning. Et eksempel kunne være
en skatteyder, som køber en aktie gennem en dansk fondshandler.
Aktien stiger i samme år så meget i værdi, at vedkommende ønsker
at sælge den. Skatteyderen vælger at sælge gennem en udenlandsk
fondshandler. Uden en indberetning om købet vil SKAT hverken
have oplysninger om køb eller salg, og aktierne har ikke indgået i
den beholdning ultimo året, som indberettes. Skatteyderen har ingen
interesse i at oplyse om købet i denne situation.
Det bemærkes, at for aktier købt før ikrafttrædelsen af de nye
indberetningsregler, er det en forudsætning for, at SKAT kan fore-
tage automatisk beregning af gevinster og tab, at skatteyderen selv
giver SKAT en række oplysninger. Det drejer sig om oplysningerne
om købstidspunkt, anskaffelsessum og status i forhold til overgangs-
regler, herunder om aktierne er omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 44 om skattefrihed for børsnoterede aktier, der indgik i
en lille beholdning den 31. december 2005. Der vil blive iværksat
en kampagne for at disse oplysninger bliver registreret, og der vil
blive etableret mulighed for, at skatteyderen selv via SKATs
hjemmeside kan afgive oplysningerne digitalt. Det bemærkes, at
de købsoplysninger m.v., skatteyderen afgiver, ikke vil blive under-
givet ligning i forbindelse med registreringen af købsoplysningerne
m.v. SKAT vil således kunne tage stilling til de afgivne købsoplys-
ninger i forbindelse med skatteansættelsen for salgsåret, hvor
købsoplysningerne m.v. får betydning for beregningen af gevinst
og tab og beskatningen heraf, herunder inden for genoptagelsesfri-
sterne for dette år.
Indberetningspligten vedrørende handler med aktier m.v. foreslås
endvidere ændret, så den omfatter handler med aktier, der er optaget
til handel på regulerede markeder. Dette skyldes dels, at det er en
betingelse for fradragsret for tab på alle aktier, at SKAT har fået
oplysninger om erhvervelsen. Dels er forslaget begrundet i at give
SKAT mulighed for i videst muligt omfang automatisk at beregne
gevinst og tab på aktier automatisk og fortrykke resultatet på årsop-
gørelsen. I første række vil systemet til automatisk beregning have
fokus på investeringsforeningsbeviser og aktier optaget til handel
på regulerede markeder. Dels er forslaget begrundet med, at den
finansielle sektor ikke længere vil have mulighed for at håndtere
sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier.
Indberetningspligterne efter skattekontrolloven kan alene pålægges
personer og virksomheder i Danmark. Det foreslås dog, at en
skatteyder, som handler aktier m.v. gennem en udenlandsk fonds-
handler, skal have mulighed for at aftale med fondshandleren, at
denne indberetter om handlerne til SKAT. Dette forudsætter natur-
ligvis, at den pågældende fondshandler tilbyder en sådan service.
Skatteydere, der har indgået aftaler med udenlandske fondshandlere
om indberetning, vil dermed - som ved handler gennem danske
fondshandlere - kunne opnå, at fondshandlerens indberetning om
en erhvervelse vil kunne sikre fradragsret for et eventuelt tab på
aktier m.v. Endvidere vil SKAT opnå, at oplysningerne om købet
vil komme fra en tredjepart.
Hensigten med forslaget er blandt andet, at sætte SKAT i stand
til i visse tilfælde at beregne gevinst og tab på aktier og fortrykke
disse på årsopgørelsen for personer, der modtager en fortrykt års-
opgørelse. Derfor foreslås hjemlen til at skatteministeren kan fast-
sætte nærmere regler om frivillig indberetning af gevinster og tab
på aktier ophævet, da der satses på en anden mulighed for at sikre
fortryk af gevinster og tab.
I lighed med reglerne om indberetning af aktier foreslås nogle
ændringer af reglerne om indberetning vedrørende obligationer og
investeringsforeningsbeviser m.v.
Aktier i visse investeringsselskaber er omfattet af særlige skatte-
regler dels for gevinst og tab (aktieavancebeskatningslovens § 19)
og dels for udbytter. Efter de nugældende indberetningsregler er
de omfattet af reglerne for indberetning vedrørende aktier. Imidler-
tid bevirker dette, at indberettet udbytte - som andet udbytte af aktier
- i SKATs systemer behandles som aktieindkomst. Dette er ikke
korrekt, da udbytterne skal beskattes som kapitalindkomst. Desuden
indberettes oplysninger vedrørende investeringsforeningsbeviser
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 efter reglerne for
indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v. Det vil
sige, at papirer, som omfattes af samme skatteregler, indberettes
efter to forskellige regelsæt.
Det foreslås derfor, at indberetningerne vedrørende aktier i visse
investeringsselskaber skal ske efter samme regler som indberetnin-
gen vedrørende investeringsforeningsbeviser.
Desuden foreslås det, at der indføres pligt til indberetning vedrø-
rende køb af investeringsforeningsbeviser og andre papirer, som
er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og hvor indberetningen
sker efter reglerne om indberetning af investeringsforeningsbeviser.
Ændringen indebærer, at der skal foretages indberetning af såvel
afståelser som erhvervelser. Der henvises til begrundelsen ovenfor
for at indføre indberetningspligt om køb af aktier.
Det foreslås som for handel med aktier, at en skatteyder, som
handler investeringsforeningsbeviser m.v. gennem en udenlandsk
fondshandler, kan indgå en aftale med fondshandleren om indberet-
ning om handler.
Det foreslås, at der i modsætning til i dag skal indberettes oplys-
ninger om antallet af papirer ved overdragelse og antallet af papirer
ved indberetning af beholdningen ultimo året.
Det foreslås endvidere, at indberetningerne om køb og salg også
skal omfatte konvertible obligationer. Oplysningerne er nødvendige
for at skabe mulighed for, at salgene af papirer kan matches med
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 11
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 12
U
K
S
købet af de pågældende papirer og dermed, at der kan ske automa-
tisk beregning, og at fradragsretten kan sikres, uden at skatteyderen
selv skal oplyse SKAT om erhvervelsen.
Endeligt foreslås det, at der ved indberetning af beholdning ultimo
året og om overdragelser oplyses herom, hvis der er tale om kon-
vertible obligationer. De konvertible obligationer er omfattet af
aktieavancebeskatningsloven. Oplysningen om, at der er tale om
konvertible obligationer er nødvendig for at adskille disse fra ind-
beretningerne om andre obligationer, som er omfattet af kursgevin-
stloven.
I forbindelse med disse ændringer af reglerne om indberetning
vedrørende investeringsforeningsbeviser m.v. foreslås en redaktio-
nel omskrivning af reglerne. Formålet er at gøre reglerne lettere at
læse.
3.1.2.3. Deponerings- og erklæringspligt
Der foreslås nogle justeringer af reglerne om deponeringspligt.
Det er tanken at bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven vil blive ændret, så de regler, der i dag gælder
for deponeringspligt for børsnoterede værdipapirer, vil komme til
at gælde for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret
marked. Disse værdipapirer bliver derfor omfattet af deponerings-
pligten, uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af regi-
strering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, og uanset om
de er udstedt på navn eller ej.
Værdipapirer, der ikke er optaget til handel sådanne steder, vil
derimod blive omfattet af de regler, der i dag gælder for depone-
ringspligt vedrørende unoterede værdipapirer.
Det foreslås, at ændre reglerne om deponering, så deponerings-
pligten udvides til også at omfatte aktier, der tilhører hovedaktio-
nærer (personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selska-
bet). Dette gælder dog kun for aktier, der er optaget til handel på
regulerede markeder.
Ændringerne skyldes, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven
om tabsfradrag foreslås justeret, så fradragsretten for tab på aktier
optaget til handel på regulerede markeder gøres betinget af, at
SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne.
Reglerne om deponeringspligt for aktier i kombination med reg-
lerne om indberetninger af beholdninger og om indberetning af
køb og salg af aktier sikrer, at SKAT får mulighed for i de fleste
tilfælde at matche salg med købet af de pågældende aktier. Depo-
neringspligten er således med til at sikre, at fradragsretten kan sik-
res, uden at den enkelte aktionær selv skal indsende oplysninger
til SKAT om erhvervelsen m.v. Dette gælder dog kun, hvis aktierne
er deponeret og handlet i aktionærens eget navn, og depotføreren
og fondshandlerne foretager indberetning om aktierne.
Reglerne om ejerens erklæring til SKAT om deponering eller
kontoføring af værdipapirer i udlandet foreslås ligeledes justeret.
Ved indtræden i skattepligt her til landet af aktier træder erklærin-
gen til SKAT om det udenlandske depot eller den udenlandske
konto i stedet for oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Der er
således fradragsret for aktier optaget til handel på regulerede mar-
keder, når de er medtaget på erklæringen om depotet eller kontoen
ved indtræden i skattepligt. Dette nødvendiggør nogle justeringer
af reglerne om erklæringen.
For det første foreslås fristen for indsendelse af erklæring ved
indtræden i skattepligt her til landet af de deponerede eller konto-
førte værdipapirer ændret. Erklæringen skal således efter forslaget
altid indsendes inden for selvangivelsesfristen for det år, skatteplig-
ten indtræder. Dette svarer til den foreslåede generelle frist for, at
den skattepligtige kan afgive oplysninger til SKAT om erhvervelse
af aktier.
Ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirer, er fristen
for indsendelse af erklæring et år efter de nugældende regler.
Denne frist fastholdes, dog således at erklæringen skal indsendes
inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvis denne frist udløber inden
et år efter indtræden i skattepligt.
For det andet foreslås det, at erklæringen ved indtræden i skat-
tepligt her til landet eller erhvervelse af eksisterende depoter eller
konti skal indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt
i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt eller erhver-
velse af depotet eller kontoen. Oplysningerne om de enkelte aktier
er nødvendige, for at erklæringen kan tjene som oplysning til SKAT
om erhvervelse af aktierne.
For det tredje foreslås det at ændre reglerne om de oplysninger,
der skal afgives om de enkelte værdipapirer. Formålet er at sikre
en sikker identifikation af papirerne for derigennem at sikre, at
aktierne, som er omfattet af erklæringen, kan identificeres med en
sådan sikkerhed, at fradragsretten ved eventuelt tab på aktier optaget
til handel på regulerede markeder kan sikres. Desuden er formålet
at sikre, at det kan ses, hvilken type værdipapirer, der er tale om.
For det fjerde foreslås det, at erklæringen skal indeholde oplys-
ninger om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen eller
indtræden i skattepligten til Danmark af værdipapirerne. Med
henblik på at kunne sammenholde oplysninger om køb og eventu-
elle indberetninger om salg med oversigten over værdipapirerne i
depotet eller på kontoen er dette starttidspunkt nødvendigt. Desuden
foreslås det, at det skal oplyses, om den pågældende ejer er eneejer
eller blot ejer en andel af depotet eller kontoen, således at karakteren
af ejerskabet til papirerne i depotet eller kontoen kan fastslås.
For det femte foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om erklæringerne. Efter lovforslaget gøres fradragsret-
ten for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder be-
tinget af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af de pågæl-
dende aktier. Erklæringerne skal således kunne matches med salge-
ne. Dette kræver, at der stilles øgede krav til datakvaliteten. Den
foreslåede bemyndigelse er derfor tænkt udnyttet til at fastsætte
nærmere regler om erklæringer i en standardiseret form. Herunder
at erklæringerne kan indgives elektronisk.
For så vidt angår ordningen med årlige indberetninger vedrørende
udenlandske depoter og konti, hvori der er deponeret eller kontoført
værdipapirer, foreslås de oplysninger, der skal indberettes, udvidet
og præciseret.
Desuden foreslås det, at det gøres frivilligt, om det er ejeren eller
depot- eller kontoføreren, der foretager indberetningen. Efter lov-
forslaget gøres fradragsretten for tab på aktier optaget til handel på
regulerede markeder betinget af, at SKAT har fået oplysning om
erhvervelsen af de pågældende aktier. Det vil sige, at oplysningerne
om køb af aktierne skal kunne matches med salgene. De oplysninger
om aktier og andre værdipapirer i udlandet, SKAT modtager oplys-
ninger om gennem de årlige indberetninger, kan medvirke til at
skabe det fornødne overblik. Dette kræver dog, at der stilles øgede
krav til datakvaliteten.
Derfor foreslås det, at de oplysninger, som skal indberettes, præ-
ciseres. Derigennem sikres en større ensartethed og dermed en
forbedring af datakvaliteten. Desuden foreslås det, at skatteministe-
ren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen.
Reglen er tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om indbe-
retning i en standardiseret form. Herunder at indberetning kan ske
elektronisk.
Kravene til indberetningen kan gøre det vanskeligere at opnå til-
sagn fra udenlandske depot- og kontoførere til at foretage indberet-
ning. Derfor gøres det frivilligt, om det er ejeren eller depotføreren,
der indberetter.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 12
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 13
U
K
S
Forslagets udgangspunkt er derfor, at det er ejeren, som skal afgive
oplysningerne. Oplysningerne skal afgives inden udløbet af
selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det - og depot- eller kon-
toføreren kan og vil yde en sådan service - kan depot- eller konto-
føreren dog efter forslaget indberette oplysningerne i stedet for
ejeren. Fristen for depotførerens indberetning er som hidtil den 1.
februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører. Påtager
depot- eller kontoføreren sig denne opgave, skal vedkommende
afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT.
For at få virkning for indberetning vedrørende et kalenderår, skal
erklæringen være indsendt inden udløbet af det pågældende kalen-
derår. Indsendes den senere, skal ejeren afgive oplysningerne for
det pågældende år.
Efter de gældende regler er udgangspunktet, at depot- eller konto-
føreren skal indberette. Vil eller kan depot- eller kontoføreren ikke
dette, skal ejeren anmode om fritagelse for at indhente en erklæring
fra depot eller kontoføreren om, at denne vil indberette. Sådanne
fritagelser gives dog i de fleste tilfælde. Forslaget forventes dermed
ikke i praksis at indebære nogen større ændring med hensyn til,
hvem der indberetter.
Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge
ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, hvis depot- eller kon-
toføreren på trods af erklæring om at ville indberette ikke indberetter
rettidigt og med de krævede oplysninger. Imidlertid gøres ordningen
med indberetning fra depot- eller kontoføreren frivillig, og som
konsekvens heraf gives der efter forslaget mulighed for, at ejeren
kan afgive oplysningerne inden for selvangivelsesfristen, hvis depot-
eller kontoføreren ikke har indberettet. Gør ejeren dette, kan der
ikke gives pålæg om at afvikle kontoen eller depotet.
Virkningen af et pålæg til ejeren om at afvikle depotet eller kon-
toen er, at ejeren enten skal overføre værdipapirerne til at andet
depot, eller at ejeren skal afstå værdipapirerne i depotet.
3.1.2.4. Fradrag for tab på aktier
Som det fremgår ovenfor foreslås det, at indberetningspligten udvi-
des, således at der fremover også skal ske indberetning af erhver-
velser. Dette vil give SKAT mulighed for i forbindelse med afstå-
else af aktier at beregne gevinst og tab.
Indberetningspligt kan kun pålægges danske fondshandlere. Her-
udover kan den skattepligtige indgå aftale med en udenlandsk
fondshandler om at denne fondshandler foretager indberetning af
erhvervelser, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens
§ 11H.
For aktier købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et
udenlandsk depot, hvor der ikke indgås aftale med den udenlandske
fondshandler, har den skattepligtige mulighed for at undgå, at de
danske skattemyndigheder får oplysning om erhvervelsen af en
aktie. Hermed kan den skattepligtige spekulere i kun at selvangive
tab på sådanne aktier, men undlade at oplyse om eventuelle gevin-
ster.
For at undgå denne form for spekulation foreslås det, at tabsfradrag
betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af
en aktie. Det foreslås, at dette kun skal være en betingelse, for så
vidt angår tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Ved at betinge fradraget for tab på aktier optaget til handel på et
reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen
inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om er-
hvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke
umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej.
For aktier, hvor der via en dansk eller udenlandsk fondshandler
sker indberetning om erhvervelsen, er betingelsen for tabsfradrag
opfyldt via denne indberetning. For aktier, hvor der ikke automatisk
sker indberetning, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om
erhvervelsen af aktien.
Skærpelsen af reglerne er således primært møntet på de aktionærer,
der ikke tidligere har fundet anledning til at indberette om udenland-
ske aktiehandler og depoter m.v.
Det foreslås, at betingelsen om, at SKAT har modtaget oplysning
om erhvervelsen af aktien, har virkning for tab, der konstateres den
1. januar 2010 eller senere.
For aktier, der er erhvervet inden denne dato, foreslås overgangs-
ordninger. For aktier, der fremgår af en beholdningsoversigt pr.
31. december 2009, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt.
For aktier, der ikke indgår på en beholdningsoversigt, er det op til
den skattepligtige selv at foretage indberetningen vedrørende aktier
købt før 1. januar 2010. Det foreslås, at give de skattepligtige frist
indtil udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Det
vil afhængig af den skattepligtiges valg af regnskabsår betyde en
længere fristforlængelse til at oplyse SKAT om disse aktier.
Med forslaget om at betinge tabsfradraget af, at SKAT har fået
oplysninger om erhvervelsen af aktierne, skabes et incitament for
skattepligtige, der ikke omfattes af de foreslåede justeringer af
indberetningspligten m.v., til at oplyse om aktier erhvervet før 1.
januar 2010. Set i lyset af den automatiserede beregning af gevinst
og tab på aktier er indsamlingen af disse oplysninger et væsentligt
skridt, da justeringerne af indberetningspligten m.v. alene er
fremadrettede - for aktier erhvervet før 1. januar 2010 vil der uden
disse oplysninger ikke være basis for den automatiserede beregning.
3.1.2.5. Modregning af tab hos ægtefæller
Det foreslås, at modregningen af tab på børsnoterede aktier mellem
ægtefæller gøres obligatorisk.
Automatisering af beregningen af gevinst og tab på aktier og
korrekt fortryk af årsopgørelsen forudsætter, at der mellem ægte-
fæller er vished omkring foretagelsen af modregning af eventuelle
tab - dette er ikke tilfældet, såfremt modregningen er frivillig.
3.1.2.6. Justeringer af aktieavancebeskatningsloven
Der foreslås en justering af bestemmelsen i aktieavancebeskatnings-
lovens § 26 om gennemsnitsmetoden. I bestemmelsen er fastsat,
at visse tildelte tegningsretter ikke skal medregnes ved opgørelser
efter gennemsnitsmetoden - begrundelsen er, at en afståelse af de
pågældende tegningsretter er skattefri. Det foreslås, at der indsættes
en regel om, at der heller ikke skal foretages en opgørelse efter
gennemsnitmetoden - dvs. at der ikke skal foretages en regulering
af den gennemsnitlige anskaffelsessum - når det er de pågældende
tegningsretter selv, der afstås. Hermed sikres, at skattefriheden slår
fuldt ud igennem, således at disse tegningsretter hverken påvirker
opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når det er aktier
i selskabet, der afstås, eller når det er de pågældende tegningsretter
selv, der afstås.
3.1.2.7. Pensionsopsparing
Som følge af den ændrede begrebsanvendelse inden for det finan-
sielle område som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet foreslås
tilpasninger af de regler i pensionsbeskatningsloven, der er en op-
følgning af Finanstilsynets regler om placering af rate- og kapital-
pensioner i pengeinstitutter. Finanstilsynets regler er fastsat i be-
kendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opspa-
ringsformer m.v.
Som følge af vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 om
gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumen-
ter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. skal
Finanstilsynet senere foretage tilpasninger i puljebekendtgørelsen.
De opfølgende skatteregler for rate- og kapitalpensioner placeret
i unoterede aktier og anparter foreslås afløst af regler om rate- og
kapitalpensioner placeret i aktier eller anparter, der ikke er optaget
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 13
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 14
U
K
S
til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacili-
tet.
Det er hensigten, at de foreslåede tilpasninger af skattereglerne
ikke skal føre til reelle ændringer for rate- og kapitalpensioner, der
i dag er placeret i unoterede aktier og anparter.
3.2. Indberetning om personalegoder
3.2.1. Gældende ret
Det skatteretlige udgangspunkt er, at ethvert vederlag for personligt
arbejde i og uden for ansættelsesforhold er skattepligtigt, uanset
om det udbetales i kontanter eller naturalier. Der gælder dog und-
tagelser og modifikationer hertil.
For så vidt angår personalegoder, som er A-indkomst, er disse
omfattet af arbejdsgiverens pligt til at indberette til indkomstregi-
steret. Indberetningen omfatter godernes værdi.
Blandt personalegoderne er det alene fri kost og logi og fri bil,
der er gjort til A-indkomst. Andre personalegoder er B-indkomst.
Efter skattekontrollovens bestemmelser er det som udgangspunkt
den, der foretager udbetaling eller godskrivning af løn, vederlag,
honorarer m.v., der er oplysningspligtig. Oplysningspligten efter
skattekontrolloven påhviler fysiske og/eller juridiske personer, der
er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et
fast driftssted her i landet.
Alle udbetalinger af skattepligtige beløb er som udgangspunkt
omfattet af oplysningspligten. Dette gælder, hvad enten der er tale
om A-indkomst eller B-indkomst. I visse situationer er også skattefri
ydelser omfattet af oplysningspligten. For så vidt angår personale-
goder, er det dog kun nogle specifikt opregnede goder, som er
omfattet af indberetningspligten.
Skatteministeren kan efter indstilling fra Skatterådet bestemme,
at der skal være oplysningspligt for den, der yder skattepligtige
fordele som led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i
varetagelsen af en tillidspost, uden at der er betalt fuldt vederlag
herfor.
De oplysningspligtige arter af fordele er omtalt i bekendtgørelse
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Oplysnings-
pligten omfatter herefter dels personalegoder, der er gjort til A-
indkomst, og dels visse personalegoder, der er B-indkomst. Bestem-
melsen er udtømmende. Fri firmabil, fri telefon, fri helårsbolig,
opvarmning m.v. vedrørende fri helårsbolig, fri sommerbolig i
Danmark, fri lystbåd og TV-/radiolicens indberettes efter de gæl-
dende regler med værdi, mens fri sommerbolig i udlandet for med-
arbejdere m.v., personalelån og frikort til offentlig befordring ind-
berettes uden værdi (afkrydsning). Herudover er der indberetnings-
pligt, for så vidt angår rådighed over computer med tilbehør.
Der er i skattekontrolloven endvidere fastsat en særlig indberet-
ningspligt for alle, der som led i virksomheden har ydet vederlag
til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform. Den særlige indberetningspligt gælder i
de tilfælde, hvor vederlaget består i, at der er stillet bil til rådighed
for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet sommerbolig i
Danmark såvel som i udlandet, lystbåd eller helårsbolig til rådighed.
Indberetningen efter disse regler omfatter også godets værdi.
3.2.2. Forslagets indhold
For de personalegoder, som er B-indkomst, og hvor arbejdsgiveren
uden større besvær vil kunne indberette værdien, foreslås det, at
der indføres indberetningspligt med angivelse af værdi.
Indberetning med angivelse af værdien sikrer, at beløbet kan for-
trykkes på årsopgørelsen for personer, som modtager en fortrykt
årsopgørelse. Ændringen sikrer således, at den ansatte ikke selv
skal værdiansætte goderne og ikke selv skal selvangive dem. Des-
uden sikrer ændringen, at de pågældende personalegoder beskattes
korrekt. En udvidelse af indberetningerne fra arbejdsgiverne fore-
bygger fejl og overtrædelser af lovgivningen. Hermed sikres en
bedre efterlevelse af reglerne, uden at der er behov for efterfølgende
kontrol og ændringer i det selvangivne fra SKATs side. Dette er i
overensstemmelse med SKATs indsatsstrategi.
Der vil dog være nogle personalegoder, hvor arbejdsgiveren ikke
eller kun med stort besvær vil kunne opgøre en værdi. Det gælder
f.eks. for privat brug af bonuspoint optjent på forretningsrejser.
Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den
ansattes arbejde, beskattes kun, hvis årets samlede værdi af sådanne
goder overstiger en bagatelgrænse på 5.500 kr. (2009-niveau). Be-
løbet reguleres årligt og er her beløbet for 2009. Sådanne goder vil
arbejdsgiverne heller ikke skulle opgøre den skattepligtige værdi
af.
De nævnte goder, hvor arbejdsgiveren ikke eller kun med stort
besvær kan opgøre værdien, vil enten ikke skulle omfattes af ind-
beretningspligten eller blot indberettes med krydsmarkering eller
lignende.
Hjemlen til at gøre personalegoder indberetningspligtige findes i
skattekontrolloven. Da udgangspunktet for forslaget er, at persona-
legoder skal være omfattet af indberetningspligten, er en indstilling
herom fra Skatterådet overflødig. Det foreslås som følge heraf, at
skatteministeren kan fastsætte reglerne om indberetningspligt om
personalegoder uden indstilling fra Skatterådet.
Som konsekvens af det samtidig fremsatte forslag til lov om æn-
dring af ligningsloven, lov om arbejdsmarkedsbidrag og virksom-
hedsskatteloven (Ændrede regler for beskatning af personalegoder,
befordringsfradrag, gavefradrag, dagplejefradrag og rejsefradrag
m.v.) foreslås det desuden at ophæve de særlige regler om indberet-
ning om fri telefon og rådighed over computer med tilbehør. Det
er herefter tanken, at værdien af multimedier skal gøres til A-ind-
komst. Som følge heraf vil værdien tillige skulle indberettes til
indkomstregisteret.
3.3. Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat samt
ændring af satserne for procenttillæg
Det foreslås at ændre reglerne for betaling af yderligere forskudsskat
efter udløbet af indkomståret, så det bliver muligt mod betaling af
en årligt variabel dag-til-dag rente at indbetale ubegrænset
forskudsskat frem til 1. juli i året efter indkomståret. Også størrelsen
af tillægget for godtgørelse ved overskydende skat og restskattetil-
lægget foreslås at følge renteniveauet for det pågældende års dag-
til-dag-rente dog med faste rentespænd indbygget.
3.3.1. Gældende ret
Frem til udgangen af indkomståret kan den skattepligtige indbetale
ubegrænset ekstra forskudsskat. Efter udløbet af indkomståret og
frem til og med den 15. marts i året efter indkomståret kan den
skattepligtige også indbetales ubegrænset ekstra forskudsskat, men
det koster 2 pct. i tillæg af beløb over 40.000 kr. Efter den 15. marts
i året efter indkomståret kan den skattepligtige højst indbetale
40.000 kr. Forsøger en skatteyder at indbetale mere end 40.000 kr.
efter den 15. marts i året efter indkomståret, tilbagebetaler SKAT
straks det overskydende beløb via NemKontoen.
For fristerne den 15. marts og den 1. juli i året efter indkomståret
gælder, at fristerne forlænges til den følgende hverdag, hvis fristen
falder på en helligdag eller en lørdag. Hvis indkomståret udløber
en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen for at betale yderli-
gere forskudsskat inden udløbet af indkomståret ikke til den følgen-
de hverdag.
For skatteydere, som har brug for at betale mere end 40.000 kr.
ekstra i forskudsskat, er der 3 muligheder. For det første kan de
indbetale inden 31. december i indkomståret uden rentetillæg. Den
anden mulighed er at indbetale senest den 15. marts i året efter
indkomståret mod betaling af et rentetillæg på 2 pct. af beløb over
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 14
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 15
U
K
S
40.000 kr. Endelig kan de lade være med at betale ekstra forskuds-
skat og i stedet for lade beløbet opkræve som restskat med tillæg
af 7 pct. af hele beløbet.
Skatteydere, som kun har brug for at betale et beløb op til 40.000
kr. ekstra i forskudsskat, kan frem til og med 1. juli i året efter
indkomståret indbetale beløbet uden rentetillæg.
Hvis skatteyderen har indbetalt mere i forskudsskat i løbet af
indkomståret, end der skal betales i indkomstskat for det pågælden-
de indkomstår, tilbagebetales beløbet som overskydende skat tillagt
2 pct. i godtgørelse. I det omfang den overskydende skat modsvares
af beløb, som er indbetalt efter reglerne om betaling af ekstra
forskudsskat, får man ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgørelse
af beløb, som er indbetalt i perioden 1. januar til 15. marts, og
hvoraf der er betalt 2 pct. i tillæg.
Hvis skatteyderen skal betale restskat opkræves beløbet i 3 lige
store rater i september, oktober og november i året efter indkomst-
året. Restskatten er tillagt 7 pct. i restskattetillæg. Hvis restskatten
inklusive restskattetillæg ikke overstiger et grundbeløb på 10.000
kr., overføres restskatten til indregning i det næste års opkrævning
af kildeskatter. Grundbeløbet på 10.000 kr. reguleres årligt og udgør
18.300 kr. i 2009 niveau.
3.3.2. Forslagets indhold
Det foreslås at fjerne beløbsgrænsen i reglerne om betaling af
forskudsskat efter udløbet af indkomståret. I stedet skal det være
muligt frit at indbetale ekstra forskudsskat frem til 1. juli i året efter
indkomståret mod betaling af en daglig rente. Herved får skatteyder
med store restskatter længere frist til at korrigere for, at forskudsre-
gistreringen har været sat for lavt i løbet af indkomståret samtidig
med, at skatteyderen kun betaler rente for det antal dage, skattebe-
løbet er til rådighed for skatteyderen.
Hvis den 1. juli i året efter indkomståret falder på en helligdag
eller en lørdag, forlænges betalingsfristen til den følgende hverdag.
Hvis udløbet af indkomståret falder på en helligdag eller en lørdag,
forlænges fristen for at betale yderligere forskudsskat uden dag-til-
dag rente ikke til den følgende hverdag.
Dag-til-dag-renten sættes til renten i opkrævningslovens § 7, stk.
2, 3. pkt., tillagt 2 procentenheder. Renten i opkrævningslovens §
7, stk. 2, 3. pkt., er en markedsrente opgjort på baggrund af den
effektive obligationsrente for de sidste 20 børsdage forud for 15.
december i det foregående år. Det vil sige, at dag-til-dag-renten
kommer til at følge renteudviklingen i samfundet tillagt et ren-
tespænd på 4 procentenheder. Renteniveauet opgøres sidst i det
kalenderår, som ligger umiddelbart forud for det halvår, som dag-
til-dag renten skal gælde for. Renten i opkrævningslovens § 7, stk.
2, 3. pkt., er opgjort med to decimaler. Dag-tildag renten skal afrun-
des til en decimal. Afrundingen til en decimal skal ske efter det
sædvanlige afrundingsprincip, hvor der rundes op, hvis den anden
decimal er 5 eller derover, og der rundes ned, hvis den anden deci-
mal er 4 eller derunder. Dag-til-dag renten vil for 2010 udgøre 5,4
pct., forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet
i marts 2009.
Dag-til-dag renten skal være årligt variabel. Det betyder, at der
hvert år udmeldes et nyt renteniveau for dag-til-dag renten. Renten
i opkrævningsloven er udregnet på baggrund af en effektiv obliga-
tionsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december
i det foregående år. Renten offentliggøres senest femte sidste
børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Udmeldelsen
af årets renteniveau sker således kort tid efter 15. december i året
før, dag-til-dag renten skal gælde.
Renten beregnes for perioden fra 1. januar i året efter indkomståret
og frem til den dag, hvor skatteyderen indbetaler beløbet. Begge
dage medregnes i renteopgørelsen. For skatteydere med forskudt
indkomstår beregnes renten fra 1. januar i det kalenderår, som følger
efter det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Herved
sikres det, at der gælder samme renteperiode for alle skatteydere
uanset om, der er valgt forskudt indkomstår.
Renten beregnes dagligt svarende til, at der kun betales rente på
baggrund af det antal dage, som beløbet har stået til rådighed for
skatteyderen. Der regnes ikke med rentes rente ved beregning af
den daglige rente i perioden fra 1. januar til 1. juli i året efter ind-
komståret. Den beregnede rente anses for at være indeholdt i det
beløb, som skatteyderen vælger at indbetale som ekstra forskuds-
skat. Det betyder, at rentebeløbet fradrages i indbetalingen, inden
den resterende indbetaling og de øvrige forskudsskatter for året
indgår i opgørelsen af slutskatten.
Der vil på SKATs hjemmeside blive etableret et regnemodul, hvor
skatteyderen kan beregne renten ud fra oplysning om, hvor stort et
beløb, der ønskes indbetalt i yderligere forskudsskat, og hvilken
dag beløbet indbetales. Herved kan skatteyderen få overblik over,
hvor stor en del af indbetalingen, der er renter, og hvor stor en del
af betalingen, som fratrækkes ved opgørelsen af slutskatten og
dermed, om der vil blive restskat for indkomståret efter indbetalin-
gen.
Det foreslås, at de nye regler skal have virkning for betaling af
yderligere forskudsskat for indkomståret 2009. Den første periode,
hvor der kan indbetales efter de nye regler bliver således fra 1. ja-
nuar 2010 til 1. juli 2010.
Det foreslås, at procenttillæggene ved tilbagebetaling af oversky-
dende skat og restskat tilsvarende gøres årligt variable med henblik
på, at størrelsen af tillæggene så vidt muligt følger udviklingen i
markedsrenten.
Størrelsen af godtgørelsestillægget opgøres som rentesatsen i
opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med fradrag af 2 procenten-
heder. Konkret betyder det, at satsen for godtgørelse ved udbetaling
af overskydende skat i 2010 for indkomståret 2009 vil være på 1,4
pct. forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer til renteniveauet
i marts 2009.
Størrelsen af procentsatsen af restskattetillægget opgøres som
rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med tillæg af
4 procentenheder. Konkret betyder det, at satsen for restskattetil-
lægget ved opkrævning af restskat i 2010 for indkomståret 2009
vil være på 7,4 pct. forudsat, at renteniveauet ultimo 2009 svarer
til renteniveauet i marts 2009.
I forhold til reglerne om tilbagebetaling af overskydende skat be-
vares udgangspunktet, hvorefter der ikke ydes godtgørelse i det
omfang, der er indbetalt ekstra forskudsskat efter reglerne om beta-
ling af ekstra forskudsskat. Dette gælder, selvom der er betalt en
løbende dag-til-dag rente af den ekstra forskudsskat.
3.4. Feltlåsningsordningen
3.4.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 1 skal enhver, der er skattepligtig her
til landet, over for SKAT årligt selvangive sin indkomst, hvad enten
den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. Efter bestemmelsen
i § 1, stk. 3, kan skatteministeren efter indstilling fra Skatterådet
bestemme, om selvangivelsen skal underskrives eller vedgås på
anden særlig måde. Endvidere bestemmer skatteministeren efter
indstilling fra Skatterådet udformningen og udsendelsen af blanket-
ter til brug ved selvangivelsen, jf. § 1, stk. 4.
Ved gennemførelse af lov nr. 405 af 8. maj 2006 om ændring af
forskellige skattelove (Enklere forskuds- og selvangivelsesproce-
dure og frivillig indberetning af gaver m.v.) er printselvangivelsen
blevet afskaffet. Baggrunden herfor har været, at indberetninger
fra tredjemænd gennem årene har været af en stadig stigende kva-
litet. På den baggrund fandt man tiden moden til at afskaffe print-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 15
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 16
U
K
S
selvangivelsen for skatteydere med enkle beskatningsforhold. I
stedet modtager denne kreds af skatteydere alene en årsopgørelse,
hvis de for det seneste indkomstår har undladt at selvangive, eller
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende ind-
komstår. De skatteydere, som for det seneste indkomstår aktivt har
selvangivet ved at tilføre årsopgørelsen yderligere oplysninger, eller
som gennem ændring af deres forskudsopgørelse for det pågældende
indkomstår, har vist, at de har oplysninger til årsopgørelsen, som
SKAT ikke har kendskab til, modtager en årsopgørelse sammen
med et oplysningskort. Oplysningskortet kan anvendes til at
selvangive på.
For selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle,
som modtager en selvangivelse, f.eks. en selvstændigt erhvervsdri-
vende, gælder, at de ud over et eventuelt oplysningskort alene
modtager oplysninger om indberettede tal ved en servicemeddelelse
til brug for årsopgørelsen. Årsopgørelsen for sådanne ægtefæller
- som er afhængig af den anden ægtefælles selvangivelse - kan først
dannes, når begge ægtefæller har selvangivet.
Årsopgørelsen for personer med enkle beskatningsforhold vil
blive dannet på baggrund af oplysninger fra indberetningspligtige,
f.eks. arbejdsgivere, sociale myndigheder, pengeinstitutter og kre-
ditforeninger og fagforeninger. Pligten for disse virksomheder m.v.
til at indberette selvangivelsesoplysninger fremgår af skattekontrol-
loven. Oplysningerne fra de indberetningspligtige er tilgængelige
i skatteyderens Skattemappe på SKATs hjemmeside. Endvidere
vil det af årsopgørelsen fremgå, hvad den pågældende skatteyder
eventuelt gennem tidlig indberetning til SKAT selv har tilført op-
gørelsen af oplysninger.
Selvstændigt erhvervsdrivende samt selskaber modtager en
selvangivelse samt et servicebrev til brug for selvangivelsen. Af
servicebrevet fremgår de oplysninger, som er indberettet til SKAT
af de indberetningspligtige.
Fysiske personer, herunder selvangivelsespligtige, som er samle-
vende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, dvs. først
og fremmest selvstændigt erhvervsdrivende, skal efter skattekon-
trollovens § 4 selvangive senest den 1. juli i året efter indkomstårets
udløb. Fysiske personer, der alene modtager en årsopgørelse eller
en årsopgørelse sammen med et oplysningskort skal dog efter be-
stemmelsen selvangive senest den 1. maj, medmindre vedkommen-
de deltager i et anpartsprojekt eller ønsker at anvende selvangivel-
sesfristen den 1. juli. SKAT kan efter anmodning give henstand
med selvangivelsesfristen, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Endelig fremgår det af skattekontrollovens § 4, stk. 5, at oven-
nævnte kreds af skatteydere med enkle beskatningsforhold kan
undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen
eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyl-
destgørende.
Det følger af skattekontrollovens § 5, at har den selvangivelses-
pligtige ikke selvangivet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr.,
for hver dag selvangivelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000
kr. i alt. Der er dog en række skatteydergrupper, som er undtaget
fra denne bestemmelse. Det gælder bl.a. for fysiske personer, der
kun har fået tilsendt en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen
med et oplysningskort, og som ikke har fravalgt selvangivelsesfri-
sten den 1. maj i året efter indkomståret. Det gælder endvidere også
personer, som alene har fået tilsendt oplysninger om indberettede
tal til brug for årsopgørelsen. SKAT kan efter ansøgning fritage
helt eller delvis for skattetillægget, hvis særlige omstændigheder
taler herfor.
Selv om man har tilstræbt at smidiggøre selvangivelsesopgaven
for kredsen af skatteydere med enkle beskatningsforhold, har disse
dog fortsat pligt til at sikre, at oplysningerne på årsopgørelsen er
korrekte. Således har skattepligtige efter skattekontrollovens § 16,
dvs. skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager en års-
opgørelse, pligt til at underrette SKAT, hvis ansættelsen er for lav.
Det skal ske inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen. Fristen
regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Sker over-
trædelsen forsætligt eller groft uagtsomt, straffes skatteyderen med
bøde efter § 16, stk. 2. Er overtrædelsen begået med forsæt til at
unddrage det offentlige skat, kan straffen efter § 16, stk. 3, stige til
fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter straffelovens § 289.
3.4.2. Forslagets indhold
Kvaliteten af indberetningerne fra de indberetningspligtige til SKAT
til brug for dannelsen af borgernes årsopgørelse har i dag en sådan
kvalitet, at borgernes anvendelse af TastSelv og oplysningskortet
erfaringsmæssigt genererer flere fejl end fejlrettelser.
Som det fremgår af den compliance-undersøgelse, som er omtalt
ovenfor i afsnit 2, skyldes hovedparten af skattegabet for borgerne,
at borgere ofte retter forkert i forhold til ellers korrekt indberettede
oplysninger fra de professionelle indberettere på grund af fejl og
misforståelser.
På den baggrund foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til
at fastsætte regler om, at skatteydere ikke via TastSelv eller oplys-
ningskortet kan ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag,
som indberetningspligtige efter skattekontrolloven har indberettet
til SKAT. At man afskærer borgerne fra at ændre disse oplysninger
via TastSelv eller oplysningskortet betyder i praksis, at felterne,
der rummer de pågældende indkomster og fradrag på oplysnings-
kortet eller i TastSelv, låses.
De felter, som det kan komme på tale at låse, er i første omgang
følgende felter (eller rettere “rubrikker”) på årsopgørelsen (2008):
- Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse mv. før fradrag
af AM/SP-bidrag
- Pensioner, dagpenge mv. og stipendier fra SUstyrelsen
- Uddelinger fra foreninger og fonde mv. Gruppelivsforsikring
betalt af pensionskasse. Visse personalegoder
- Hædersgaver
- Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst
44.500 kr.)
- Tilbagebetalt kontanhjælp, introduktionsydelse m.v.
- Lønindkomst, bestyrelseshonorar, fri bil m.v. før fradrag af
AM/ SP-bidrag.
Det er forventningen, at låsningen af ovenstående felter kan ske
fra og med indkomståret 2010, dvs. SLUT10. Det er dog planen,
at rubrikkerne vedr. jubilæumsgratiale og hædersgaver allerede
kan låses fra SLUT09. Endelig kan det under visse forudsætninger
komme på tale at fastlåse rubrikker vedr. renteindtægter og renteud-
gifter.
Ovenstående forudsætter, at der gennem en betydelig styrkelse af
datakvaliteten via bl.a. “fødesystemerne” eIndkomst og RKO
(Rentekontrolordningen) til SLUTsystemet, skabes den fornødne
sikkerhed om kvaliteten af de indberettede oplysninger. Som en
konsekvens af, at de årlige oplysningssedler erstattes af månedlige
indberetninger til eIndkomst, er det bl.a. muligt at fremrykke de
kontroller, der i dag ligger i Års-COR, til nye kontroller i Detail-
COR (COR står for det Centrale Oplysningsseddel Register). Her-
ved sikres det, at de data, der bliver dannet til årsopgørelserne via
Års-COR kan renses for eventuelle fejl.
Skatteydere, der modtager en årsopgørelse og konstaterer, at deres
ansættelse er for lav, har efter skattekontrollovens § 16 pligt til at
underrette SKAT herom inden 4 uger efter modtagelsen af årsop-
gørelsen. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelses-
fristen.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 16
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 17
U
K
S
For det tilfælde, at en for lav ansættelse skyldes fejl i indberetnin-
gen fra den indberetningspligtige, af indkomster, som er omfattet
af den foreslåede feltlåsningsordning, foreslås det i stk. 2 til den
nye bestemmelse, at ministeren kan fastsætte regler om, hvordan
skatteyderens underretning til SKAT i en sådan situation kan finde
sted.
Tanken er, at et felt med oplysninger om indkomster eller fradrag,
som er omfattet af feltlåsningsordningen, skal kunne ses i TastSelv-
internet af borgeren. Heraf fremgår også det beløb, som den indbe-
retningspligtige har indberettet til SKAT. Hvis skatteyderen forsøger
at ændre feltet, vil opslaget i TastSelv blive registreret i logbogen,
ligesom tidspunktet vil fremgå heraf. Tanken er, at en sådan regi-
strering gør det ud for dokumentation for, at borgeren har forsøgt
at underrette SKAT om, at ansættelsen er for lav og dermed ikke
kan ifalde ansvar efter § 16. Det bemærkes, at SKAT hver måned
modtager underretning fra CSC om logningerne, og at disse oplys-
ninger opbevares i 5 år.
Tilsvarende vil det gennem registreringerne fra teleselskabet
kunne dokumenteres, hvis TastSelv-telefonen er blevet anvendt,
hvor også tidspunktet vil være registreret. Denne registrering vil
ligeledes gøre det ud for dokumentation for, at borgeren har forsøgt
at underrette SKAT om behovet for ændring af feltet.
Herudover har borgeren mulighed for på anden måde at underrette
SKAT. Det være sig via mail, brev, telefonisk eller ved personlig
henvendelse til et regionalt kundecenter.
Det vil i bekendtgørelsen om underretningsmåder blive præciseret,
at ovennævnte elektroniske registrering ikke vil kunne frigøre en
skatteyder fra ansvar efter § 16, såfremt denne må anses forsætligt
at ville unddrage det offentlige skat, jf. § 16, stk. 3. Om der er tale
om forsætlig unddragelse af skat til det offentlige, vil være et
spørgsmål, som falder ind under domstolenes frie bevisbedømmelse.
Det ændrer forslaget ikke på. Imidlertid vil vurderingen af, hvorvidt
der har været tale om forsætlig skatteunddragelse, i første omgang
skulle foretages af SKAT på baggrund af den måde, bestemmelsen
i skattekontrollovens § 16, stk. 3, hidtil har været praktiseret på. I
praksis anvendes bestemmelsen relativt sjældent og reserveres til
meget grove tilfælde af skatteunddragelse, f.eks. hvor der er tale
om meget store differencer mellem faktisk oppebåret indkomst og
indberettet indkomst, som må have stået skatteyderen klart skyldes
fejlindberetning eller lignende. Endvidere anvendes bestemmelsen
i tilfælde, hvor det mellem hvervgiver og skatteyderen aftales, at
honoreringen af et udført arbejde ikke indberettes til skattemyndig-
hederne (sort arbejde) samt i andre tilfælde, hvor det må stå skat-
teyderen klart, at skattemyndighederne ikke har kendskab til ind-
tægten, f.eks. fordi den kommer fra udlandet.
I sådanne tilfælde må skatteyderen - for ikke at komme til at på-
drage sig et ansvar efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, - på anden
måde via mail, brev m.v. rette henvendelse til SKAT med henblik
på at underrette SKAT om indkomsten m.v. Dette vil som nævnt
komme til at fremgå af bekendtgørelsen om underretningsmåder,
ligesom det i denne bekendtgørelse vil blive omtalt forhold, som
SKAT i tvivlstilfælde vil lade indgå i vurderingen af, hvorvidt un-
derretningspligten efter skattekontrollovens § 16 er opfyldt, f.eks.
hvorvidt skatteyderen har forsøgt at formå den indberetningspligtige
til at korrigere de indberettede oplysninger.
Teknisk tænkes ordningen tilrettelagt på den måde, at hvis skat-
teyderen forsøger at ændre i det pågældende felt, vil skatteyderen
blive vejledt om, at feltet ikke kan ændres, men at den videre
fremgangsmåde er, at vedkommende bør rette henvendelse til den
indberetningspligtige med henblik på at få denne til at indberette
på ny, hvis skatteyderen mener, at indberetningen er forkert. Skat-
teyderen vil også blive vejledt om, at denne - på anden måde end
via TastSelv eller oplysningskortet - vil kunne rette henvendelse
til SKAT for at få en oplysning, som skatteyderen mener er forkert,
ændret. SKAT vil i så fald undersøge, om dette er tilfældet og i
givet fald sørge for en korrekt og korrigeret skatteansættelse.
I de tilfælde, hvor der er fejl eller mangler i indberetningen fra
den indberetningspligtige, er det naturligt, at skatteyderen retter
henvendelse til denne. Derved vil det dels blive klart, hvem der
ikke har styr på indberetningen, dels vil det fremadrettet betyde en
højere indberetningskvalitet.
I tilfælde, hvor indberetter efter henvendelse fra skatteyder tilretter
de allerede indberettede oplysninger, vil låsningen i TastSelv blive
ophævet, således at skatteyderen kan tilrette til de nye oplysninger.
Det skønnes, at indberetter i de fleste tilfælde vil orientere skattey-
deren om, hvorvidt dennes henvendelse har ført til en ændret ind-
beretning. Dette vil i særlig grad være naturligt, hvis den indberet-
ningspligtige har foretaget ny indberetning, fordi en tidligere ind-
beretning har været behæftet med fejl. På sigt er det imidlertid
planen, at SKAT efter at have modtaget nye oplysninger fra en
indberetningspligtig automatisk danner en ny årsopgørelse, som
så sendes til skatteyderen.
Hvis den indberetningspligtige ikke mener, at der er grundlag for
en ny indberetning, bliver skatteyderen nødt til at underrette SKAT,
hvis skatteyder fastholder, at de indberettede oplysninger er forkerte
eller eventuelt for at overholde underretningspligten i skattekontrol-
lovens § 16. Det kan f.eks. ske via mail, brev, telefonisk eller ved
personlig henvendelse til et regionalt kundecenter.
Bekendtgørelsen om underretningsmåder vil blive forelagt Data-
tilsynet til udtalelse.
Lovforslaget skaber klarhed over, hvad der skal til for, at en bor-
ger, der har modtaget en for lav ansættelse, kan undgå at ifalde
ansvar efter skattekontrollovens § 16, når ansættelsen skyldes fejl
i indberettede oplysninger om indkomster m.v., som er omfattet af
feltlåsningsordningen. Forslaget må i øvrigt forventes generelt at
forbedre kvaliteten af borgernes årsopgørelser, hvilket kan bidrage
til at styrke borgernes opfattelse af en mere ligelig skattemæssig
behandling af borgerne.
3.5. Fradragsret for underholdsbidrag og børnebidrag
3.5.1. Gældende ret
Som reglerne er i dag, kan bidrag, der betales som følge af skilsmis-
se eller separation af den ene ægtefælle til underhold af den anden
ægtefælle, fradrages i den bidragydende ægtefælles skattepligtige
indkomst. Fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag.
Bidragene kan fratrækkes, uanset om bidraget er fastsat efter aftale
mellem parterne eller er fastsat af en offentlig myndighed (normalt
statsforvaltningerne). Er bidraget fastsat mellem parterne, er det
en forudsætning for at opnå fradragsret, at der er en tilstrækkelig
klarhed i den indgåede aftale med hensyn til fastsættelse af bidragets
størrelse og løbetid. Dog kan fradrag efter Landsskatterettens
praksis alene foretages, når bidraget er betalt og i øvrigt er forfal-
dent.
Bidragene beskattes hos modtageren, uanset om bidragene er
fastsat af en offentlig myndighed eller ej, og det udelukker ikke
beskatning hos modtageren, at bidragyderen ikke kan fratrække,
eller har aftalt ikke at fratrække et pålagt eller aftalt underholdsbi-
drag. Bidrag, der betales i forbindelse med faktisk samlivsophævel-
se, er dog kun indkomstskattepligtige for modtageren, såfremt bi-
draget er fastsat eller godkendt af en offentlig myndighed.
Bidrag til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan efter
de gældende regler fradrages i bidragyderens skattepligtige ind-
komst som et ligningsmæssigt fradrag. Fradragsretten for bidrag
til underhold af børn er betinget af, at bidragyder har forsørgerpligt
over for det offentlige for barnet. Kun bidrag for tiden indtil barnets
fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang bidraget overstiger et beløb
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 17
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 18
U
K
S
svarende til det tillæg, der er fastsat i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Bidrag til børns underhold medregnes som hovedregel ved opgø-
relsen af barnets skattepligtige indkomst, såfremt bidraget overstiger
normalbidraget for underhold til børn. Underholdsbidrag/uddannel-
sesbidrag til et barn over 18 år medregnes altid til barnets skatteplig-
tige indkomst, også selv om bidraget ikke overstiger normalbidraget.
Tilsvarende gælder for børn uden for ægteskab.
Der er ingen pligt for bidragsyderen til at indberette til SKAT,
hvem der er modtager af bidraget.
3.5.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres pligt for bidragsyderen til at oplyse
om identiteten af modtageren af bidraget. Der foreslås endvidere,
at fradragsretten for underholdsbidrag og børnebidrag gøres betinget
af, at bidragyder afgiver disse identifikationsoplysninger.
Som reglerne er i dag, skal henholdsvis bidragyder og bidragsmod-
tager selv angive betalte og/eller modtagne beløb i forbindelse med
indsendelse af selvangivelsen. SKAT har således ikke kendskab
til bidragene, før borgeren indsender sin selvangivelse.
Bidrag, som kommuner opkræver på vegne af bidragsberettigede,
foretages der dog årlig indberetning om.
Formålet med at indføre pligt til oplysning om identiteten af
modtageren og at gøre bidragyders fradragsret betinget af, at denne
pligt er opfyldt, er for det første at sikre, at der sker beskatning af
beløbet hos modtageren. Dernæst er formålet at lette selvangivel-
sesprocessen for de borgere, der modtager de nævnte beløb.
Det er forudsat, at visse af de elementer om enkel og effektiv
skattekontrol, der indgår i Forårspakke 2.0, iværksættes løbende i
takt med, at de tekniske muligheder udvikles. Det foreslås på denne
baggrund, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om
frister for afgivelsen af oplysningerne, ligesom skatteministeren
foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om identifikation m.v.
for personer, der ikke har personnummer, samt personer, der måtte
være bosat eller opholder sig i udlandet. Ved udmøntningen af
reglerne skal indgå de beskyttelseshensyn vedrørende følsomme
persondata, der følger af persondataloven, og som vil blive forelagt
Datatilsynet, samt hensynet til, at skatteyderne som privatpersoner
får en enkel og fleksibel måde at selvangive på i overensstemmelse
med den udvikling, der i øvrigt er for processerne om årsopgørelse
og selvangivelse.
Persondatalovens regler vil blive overholdt i forbindelse med ad-
ministrationen af ordningen, herunder vil der blive indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med fastsættelse af de nær-
mere regler om oplysning om identiteten af bidragsmodtageren.
3.6. Fradrag for renteudgifter af private lån
3.6.1. Gældende ret
Efter statsskattelovens bestemmelser kan renter af prioriteter og
anden gæld, samt hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller for-
sikring af de af den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes
om indkomst, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Fradraget for renteudgifter efter statsskattelovens bestemmelser
er ikke gjort betinget af, hos hvem, lånet er optaget. I statsskatte-
lovens bestemmelser er der således ikke sondret mellem lån optaget
i banker, sparekasser og realkreditinstitutter m.v. og lån optaget
hos andre (såkaldte private långivere).
Mens der i skattekontrolloven er fastsat bestemmelser, hvorefter
der for nogle typer af virksomhed, dels uopfordret, dels på begæring
af told- og skatteforvaltningen, skal gives oplysning om tilskrevne
og/eller forfaldne renter, f.eks. i skattekontrollovens §§ 8 H, 8 P,
8 Q og 8 X, er der ikke fastsat tilsvarende bestemmelser vedrørende
lån stiftet mellem privatpersoner.
3.6.2. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indføres pligt for låntageren af forrentede lån
til at oplyse identiteten af långiveren overfor SKAT. Det foreslås
desuden, at fradragsretten for personer for renteudgifter af lån, op-
taget hos en privat långiver, gøres betinget af, at låntager afgiver
disse oplysninger til SKAT. De personer, der som låntagere skal
afgive disse oplysninger til identifikation af långiver, er fuldt
skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 1, samt begrænset
skattepligtige personer efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 (fast
driftssted), og nr. 5 (ejer af fast ejendom i Danmark m.v.), samt
kildeskattelovens § 5 A (grænsegængere).
Formålet med disse forslag er at sikre, at der sker korrekt beskat-
ning af de renteindtægter, långiver måtte have.
Det er forudsat, at visse af de aftalte elementer om enkel og effek-
tiv skattekontrol iværksættes løbende i takt med, at de tekniske
muligheder udvikles. Det foreslås på denne baggrund, at skattemi-
nisteren kan fastsætte de nærmere regler om frister for afgivelsen
af oplysningerne, ligesom skatteministeren foreslås bemyndiget til
at fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal gives for at
kunne identificere långiver. Ved udmøntningen af reglerne skal
indgå de beskyttelseshensyn vedrørende følsomme persondata, der
følger af persondataloven, og som vil blive forelagt Datatilsynet,
samt hensynet til, at skatteyderne som privatpersoner får en enkel
og fleksibel måde at selvangive på i overensstemmelse med den
udvikling, der i øvrigt er for processerne om årsopgørelse og
selvangivelse.
Persondatalovens regler vil blive overholdt i forbindelse med ad-
ministrationen af ordningen, herunder vil der blive indhentet en
udtalelse fra Datatilsynet i forbindelse med fastsættelse af de nær-
mere regler om oplysning om identiteten af bidragsmodtageren.
3.7. Andre forbedringer af selvangivelsesprocessen
For at sikre færre fejl og ændringer i forbindelse med selvangivelsen
og bidrage til finansieringen af Forårspakke 2.0 gennemføres en
række initiativer i forbindelse med årsopgørelserne for 2009 og
2010. Der er tale om initiativer, der i alt væsentligt ikke kræver
lovændring, og dermed er der ikke tale om ændringer som er inde-
holdt i de lovændringer, der stilles forslag om i dette lovforslag.
De omtales dog i dette lovforslag, da de vedrører enkel og effektiv
kontrol og mindre skatteplanlægning og udgør en del af Forårspakke
2.0.
Initiativerne vil blive gennemført i forbindelse med årsopgørelsen
for 2009 og 2010. Nogle initiativer vil blive gennemført som pilot-
projekter i årsopgørelsen for 2009 for at samle erfaringer inden
fuld implementering i 2010. Enkelte initiativer kan udskydes til
2011. Implementeringen vil blive tilrettelagt efter, hvornår det er
mest hensigtsmæssigt og økonomisk i lyset af skattereformens andre
initiativer og udviklingen af de tekniske muligheder.
Initiativerne er følgende:
Flere fortrykte oplysninger. En række initiativer har til formål at
fortrykke flere oplysninger på årsopgørelsen baseret på indberetnin-
ger fra arbejdsgivere, finansielle institutioner og myndigheder. Er-
faringsmæssigt er oplysningerne fra tredjepart som oftest mere
korrekte end de selvangivne oplysninger, hvorfor fortryk af flere
oplysninger i væsentlig grad kan bidrage til at skabe flere korrekte
årsopgørelser, realisere et betragteligt skatteprovenu og gøre det
endnu enklere at klare sin skat. Det drejer sig blandt andet om for-
tryk af standardfradrag for dagplejemødre, flere fortrykte befor-
dringsfradrag og fortryk af oplysning om separation.
Mere og bedre TastSelv. Det er ganske få skatteydere, der ikke
kan selvangive via TastSelv og få en online årsopgørelse. Den
største gruppe er skatteydere med udenlandsk indkomst, som bliver
større år for år, og hvoraf mange har vanskeligt ved at selvangive
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 18
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 19
U
K
S
korrekt, da reglerne er komplekse. TastSelv vil derfor blive udvidet,
således at også denne gruppe får nemmere ved at klare deres skat,
hvilket også vil frigøre ressourcer i SKAT til en øget indsats for at
reducere sort arbejde og snyd. Af mindre initiativer, der skal gøre
det muligt at klare skatten digitalt, kan nævnes, at det skal gøres
muligt at skifte selvangivelsestype via TastSelv.
Mere intelligens i TastSelv - skatteyderen retter selv. Gennem de
seneste år har mange skatteydere oplevet fordelene ved, at deres
oplysninger valideres allerede i TastSelv, således at de kan rette
eventuelle fejl allerede i selvangivelsessituationen og få en korrekt
årsopgørelse tidligere end ellers. Erfaringerne er så gode, at det vil
blive udvidet på en række områder. Som eksempler kan nævnes,
at valideringen fremover vil ske allerede, når skatteyderen klikker
ind på sin årsopgørelse, også selv om der ikke ændres i oplysning-
erne. Ligeledes vil valideringen fremover også foregå i tidlig ind-
beretning, således at de stadig flere skatteydere, der selvangiver
allerede da, også får gavn af denne mulighed.
Reduktion af skattegabet for særlige grupper. For visse grupper
af skatteydere har det vist sig vanskeligt at få opgjort og afregnet
skatten korrekt. Det drejer sig f.eks. om skatteydere, der har udlejet
deres ejendom, men som senere selv flytter ind i ejendommen og
derfor skal betale ejendomsværdiskat. Oplysningen om indflytning
i ejendommen vil fremover automatisk fremgå af årsopgørelsen.
Et andet eksempel er skatteydere, der fraflytter Danmark, og som
får udbetalt for stor overskydende skat. Her viser erfaringerne, at
det kan være vanskeligt at genopkræve den for meget udbetalte
overskydende skat, hvis årsopgørelsen senere ændrer sig, hvorfor
udbetalingen fremover først vil finde sted, når der er foretaget en
manuel gennemgang af årsopgørelsen i SKAT.
De nævnte initiativer iværksættes løbende i takt med, at de tekni-
ske muligheder udvikles. Initiativerne forventes for SKAT bl.a. at
ville frigøre årsværk fra opgaver, der f.eks. vil blive omfattet af
øget automatiseret kontrol, til at varetage opgaver med styrket
indsats over for sort arbejde og snyd.
3.8. Sort arbejde og snyd.
I lighed med initiativerne, som er omtalt i afsnit 3.7, er der tale om
initiativer, der i alt væsentligt ikke kræver lovændring, og dermed
er der ikke tale om ændringer som er indeholdt i de lovændringer,
der stilles forslag om i dette lovforslag. De omtales dog i dette
lovforslag, da de vedrører enkel og effektiv kontrol og mindre
skatteplanlægning og udgør en del af Forårspakke 2.0.
SKAT er netop blevet færdige med at kortlægge danskernes evne
til at selvangive korrekt gennem en undersøgelse, som har omfattet
næsten 11.500 kontroller. Skatteyderne er udvalgt således, at kon-
trollerne giver et repræsentativt billede af regelefterlevelsen i hele
landet. Ved at koble de registrerede fejltyper og omfanget af fejl
med fordelingen af compliancegrader fås et billede af hvilke områ-
der, der skattemæssigt er komplicerede eller genstand for bevidst
skatteunddragelse. En høj andel af fejl på et givet område fortæller,
at her er der behov for indsats. Complianceundersøgelserne vil
danne grundlag for, hvor indsatsen mod sort arbejde og skattesnyd
skal sættes ind og i hvilket omfang, herunder
1) Yderligere fokus på brug af sort arbejdskraft i regi af fairplay-
kampagnen. SKAT iværksætter bl.a. en holdningsbearbejden-
de kampagne i 2010-2012.
2) Fokus på selvangivelse af usædvanlige beløb og usædvanlige
mønstre.
3) Øget kontrol med indberettere - herunder de nye ordninger.
4) Øget fokus på virksomhedsejere og aktionærer, der lader
virksomheden/selskabet betale for private udgifter.
5) Indsats mod sløseri i virksomhedernes bogføring, der ligger
til grund for skatte- og momsangivelse.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
I aftalen om Forårspakke 2.0 indgår en række initiativer, der giver
færre fejl i forbindelse med selvangivelsen og mindre skatteplan-
lægning. Det vurderes, at der samlet set vil kunne opnås et varigt
finansieringsbidrag på knap 1,6 mia. kr. fra disse initiativer, jf. af-
tale om Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat.
I dette forslag udmøntes en række af initiativerne svarende til et
forventet varigt finansieringsbidrag på godt 1,1 mia. kr. Hertil
kommer en styrket indsats overfor sort arbejde og snyd, der forven-
tes at kunne bidrage med ca. 0,2 mia. kr.
Forslaget om forenklet grundlag for arbejdsmarkedsbidraget og
integreret opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter
udmøntes i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og for-
skellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af ar-
bejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårs-
pakke 2.0 m.v.) og forslag til lov om arbejdsmarkedsbidrag. Forsla-
get om at afskaffe muligheden for at opkøbe nødlidende selskaber
inkl. tredjeparts fordringer mod selskabet og udnytte, at afdrag på
fordringerne anses som skattefrit udbytte udmøntes i forslag til lov
om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyttebeskatning
m.v.).
Det skønnes at virkningen for finansåret 2010 vil være ca. 1,1
mia. kr. inkl. bidrag fra en styrket indsat overfor snyd og sort arbej-
de.
Det skønnes, at de provenumæssige konsekvenser for kommunerne
af initiativerne i dette lovforslag udgør ca. 350 mio. kr. De prove-
numæssige konsekvenser for kommunerne af hele skattereformen
vil indgå ved fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2010
og frem, jf. bemærkningerne herom i det samtidigt fremsatte forslag
til lov om ændring af personskatteloven og forskellige andre love
(Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat).
Samlede økonomiske virkninger af forslagets elementer
Fi-
nansår-
svirk-
ning
2010
2
0
1
9
...
2011
2010
Varig
virkning
Mio. kr. 2009-niveau
60
280
...
110
60
275
Indberetning af aktieavancer
25
25
...
25
25
25
Indberetning af personalegoder
275
285
...
275
275
285
Omlægning af renterne for restskatter
før 1. juli
500
500
...
500
500
500
Felter på selvangivelsen låses
50
50
...
50
50
50
Diverse forbedringer af selvangivelses-
processen
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 19
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 20
U
K
S
Samlede økonomiske virkninger af forslagets elementer
Fi-
nansår-
svirk-
ning
2010
2
0
1
9
...
2011
2010
Varig
virkning
Mio. kr. 2009-niveau
200
2
0
0
5
...
200
200
200
Sort arbejde og snyd
1.110
1.340
...
1.160
1.110
1.335
Lovforslaget i alt
-
350
...
350
350
-
- heraf kommuneskat
4.1. Indberetning om aktier m.v.
Undersøgelser foretaget af SKAT indikerer, at selvangivelsen af
aktieindkomster er et af de områder, hvor der sker størst underde-
klaration på borgerområdet. Samtidig viser undersøgelserne, at
tredjepartsindberetninger er et effektivt middel til at sikre korrekt
skattebetaling.
Undersøgelser viser, at der for indkomståret 2006 på landsplan
ville kunne foretages opreguleringer af de selvangivne aktieavancer
på knap 1,2 mia. kroner, samt nedreguleringer på ca. 0,1 mia. kroner
- dvs. nettoregulering på knap 1,1 mia. kroner.
Tiltaget i forhold til ændring af indberetningsreglerne og automa-
tiseringen af aktieavanceberegningen skønnes på den baggrund at
ville kunne nedbringe skattegabet med i størrelsesordenen 900 mio.
kroner årligt i 2006 niveau.
Ved vurdering af den varige effekt tages højde for, at aktieindkom-
sten i 2006 antog et ekstraordinært højt niveau. I regeringens
fremskrivninger skønnes det strukturelle niveau for provenuet fra
den personlige aktieindkomstbeskatning fra 2010 og frem således
at udgøre godt 75 pct. af provenuet i 2006. Korrigeres for dette
forhold, og antages det potentielle merprovenu fra en reduktion af
skattegabet at afhænge af indkomstgrundlaget, bliver det umiddel-
bare varige merprovenu 275 mio. kr. i 2009 niveau og opgjort i
forbrugerpriser.
Det forudsættes, at 40 pct. af det potentielle merprovenu indhentes
i 2010 og 2011, mens de resterende 60 pct. indhentes lineært frem
til 2020.
Under høringen over lovforslaget er det kommet frem, at den fi-
nansielle sektor ikke ved deres indberetninger vil kunne håndtere
den nuværende sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier.
Som et led i ændringen af indberetningen og automatiseringen af
aktieavanceberegningen foreslås derfor, at aktieavancebeskatnings-
loven ændres, så sondringen mellem børsnoterede og unoterede
aktier erstattes af en sondring mellem aktier optaget til handel på
regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på re-
gulerede markeder. Som en konsekvens af dette udvides de gælden-
de regler for den skattemæssige behandling af personers tab på
børsnoterede aktier til generelt at gælde aktier optaget til handel
på et reguleret marked.
Forslaget indebærer en stramning af beskatningen af unoterede
aktier, der handles på et reguleret marked (dvs. aktier, der ikke
betragtes som værende børsnoterede, som handles på et reguleret
marked). Det skyldes, at skatteværdien af realiserede tab på sådanne
aktier i dag kan modregnes i skatten af anden indkomst. Med for-
slaget bliver tabet i stedet kildeartsbegrænset svarende til gældende
regler for tab på børsnoterede aktier. Dermed skal tabene fremføres
til modregning i udbytter og gevinster vedrørende andre aktier, der
handles på et reguleret marked. Da udnyttelsen af tabene hermed
udskydes, vil det i hovedsagen alene medføre en rentegevinst for
det offentlige.
Omvendt indebærer forslaget en lempelse af beskatningen af
børsnoterede aktier. Det skyldes, at tab på børsnoterede aktier nu
kan modregnes i udbytter og gevinster fra alle aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked, frem for som i dag alene at kunne
modregnes i udbytter og gevinster fra børsnoterede aktier.
Der foreligger ikke oplysninger om privatpersoners besiddelse af
unoterede aktier, som handles på et reguleret marked. Det er derfor
ikke muligt at give et underbygget skøn over provenuvirkningen
af en sådan udvidelse af det kildeartsbegrænsede tabsfradrag. Privat
personers aktuelle beholdning af unoterede aktier, som handles på
et reguleret marked, skønnes dog at være meget begrænset. På
længere sigt kan tiltaget imidlertid have større betydning, idet pri-
vate personers beholdningen af unoterede aktier, som handles på
et reguleret marked, forventes øget på sigt. Dette forventes at ske,
fordi det med MiFID-direktivet ikke længere er nødvendigt at lade
en aktie børsnotere for at handle denne på en fondsbørs.
4.2. Indberetning af personalegoder
Det foreslås, at der indføres en generel bestemmelse, hvorefter alle
skattepligtige naturalier, der er ydet helt eller delvis vederlagsfrit
for personligt arbejde i tjenesteforhold (lønmodtagere) og uden for
ansættelsesforhold i øvrigt (honorarmodtagere) omfattes af indbe-
retningspligten. SKATs undersøgelser viser som nævnt ovenfor,
at tredjepartsindberetninger er et effektivt middel til at sikre korrekt
skattebetaling.
Fraværet af indberetningspligten for visse personalegoder vurderes
at give anledning til en vis tilsigtet eller utilsigtet underdeklaration.
Det skønnes med usikkerhed, at indførelse af indberetningspligt
kan givet øgede skattebetalinger på ca. 25 mio. kr. årligt.
4.3. Omlægning af renterne for restskatter før 1. juli
Forslaget om at ophæve beløbsgrænsen på 40.000 kr. for frivillige
indbetalinger efter 15. marts i året efter indkomståret, indførelse
af dag-til-dag rente vedrørende frivillige indbetalinger og gøre til-
læggene til restskat og overskydende skat variable skønnes samlet
at medføre et merprovenu til staten på ca. 275 mio. kr. i årene 2010
og 2011, mens merprovenuet fra og med 2012, hvor afregning af
restbidrag og overskydende arbejdsmarkedsbidrag integreres med
restskat og overskydende skat m.v., skønnes til ca. 285 mio. kr.
årligt.
I nedenstående tabel er tillæggene til restskat/overskydende skat
/frivillige indbetalinger omregnet til før-skat rente ud fra det aktu-
elle renteniveau på omkring 3,5 pct., målt i forhold til optjenings-
tidspunktet. Der er anvendt en skattesats på 33,5 pct.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 20
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
I
UKS Side 21
U
K
S
Tillæg til restskat/overskydende skat /frivillige indbetalinger omregnet til før-skat
rente.
Før-skat
rente
Sats forslag
Før-skat
rente
Sats gæl-
dende
Kredittid
Dage
Frivillige indbetalinger:
0 - 4 pct.
5,5 pct. dag til
dag
4,3 pct.
2 pct.
257
- store før 15. marts
0 - 4 pct.
5,5 pct. dag til
dag
0 pct.
0 pct.
365
- små
Restskat:
8,6
7,5 pct.
8,0 pct.
7 pct.
730
- underindregningsgræn-
se
5,5
7,5 pct.
5,2 pct.
7 pct.
475
- over indregningsgræn-
se
2,8
1,5 pct.
3,8 pct.
2 pct.
290
Overskydende skat
Provenumæssigt indebærer indførelsen af forrentning af alle frivil-
lige indbetalinger efter indkomstårets udløb, nedsættelsen af tillæg-
get til overskydende skat og nedsættelsen af restskattetillægget alle
et merprovenu. Hertil kommer, at forslaget vil medføre, at nogle
af de frivillige indbetalinger, der i dag sker inden indkomstårets
udløb, vil blive udskudt med deraf følgende rentetab, som ikke
opvejes af provenuet af dag-til-dag renten. Omvendt må det antages,
at mange af de indtalinger, der i dag sker uden tillæg efter 15. marts
vil blive fremrykket, enten til før årsskiftet eller til tidspunktet for
årsopgørelsernes udsendelse, med henblik på at undgå forrentnin-
gen. Samlet medfører dette såvel en rentefordel som et provenu fra
dag-til-dag renten. Det vurderes herudover ikke, at ændringerne i
tillæggene til overskydende skat og til restskat vil medføre nævne-
værdige adfærdsændringer.
Med baggrund i forholdene de seneste år er det i provenuskønnene
nedenfor lagt til grund, at den egentlige restskat udgør ca. 9 mia.
kr. årligt, den egentlige overskydende skat 19 mia. kr. årligt og de
frivillige indbetalinger 16 mia. kr. Med uændret adfærd skønnes
de ændrede tillæg at indbringe i alt ca. 275 mio. kr., fordelt på ca.
135 mio. kr. vedrørende frivillige indbetalinger, ca. 45 mio. kr.
vedrørende restskat og ca. 95 mio. kr. kr. vedrørende overskydende
skat. Efter integrationen af opkrævningen af restbidrag m.v. vedrø-
rende arbejdsmarkedsbidrag i 2012 skønnes merprovenuet til ca.
285 mio. kr. årligt.
Adfærdsændringerne vedrørende de frivillige indbetalinger
skønnes på den ene side at medføre en reduktion af provenuet af
dag-til-dag renten på ca. 100 mio. kr., men til gengæld indebære
en rentefordel på ligeledes 100 mio. kr., således at de to provenu-
bevægelser i det store og hele udligner hinanden. Hele merprove-
nuet vedrører staten.
Den samlede provenuvirkning af forslaget skønnes således til et
varigt merprovenu på ca. 285 mio. kr. årligt. Merprovenuet vil stige,
såfremt renteniveauet er mindre end de forudsatte 3,5 pct. p.a. og
vil falde, såfremt det er højere. Således skønnes merprovenuet ved
et renteniveau på 2,5 pct. p. a. at udgøre ca. 365 mio. kr., mens det
ved et renteniveau på 4,5 pct. p.a. skønnes at udgøre ca. 190 mio.
kr.
4.4. Felter på selvangivelsen låses
Langt de fleste skatteydere modtager i dag en færdig årsopgørelse
baseret på indberetninger fra tredjemand. En del skatteydere fore-
tager ændringer i disse indberetninger, hvor de ændrer i korrekte
oplysninger. For at undgå dette foreslås det at låse visse felter på
selvangivelsen, således at disse ikke kan ændres via TastSelv, men
kun via kontakt til indberetteren eller via SKAT.
Undersøgelser foretaget af SKAT viser, at hovedparten af under-
deklarationen for borgere skyldes, at der rettes i ellers korrekte
oplysninger. Samlet set skønnes, der at ske en underdeklaration på
i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt. De af forslaget omfattede felter
er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit
3.4.2.
Initiativet skønnes med betydelig usikkerhed at kunne medføre
et varigt finansieringsbidrag på i størrelsesordenen 500 mio. kr.,
hvoraf langt størstedelen vedrører løn.
4.5. Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen
Det foreslås, at selvangivelsesprocessen forbedres ved at stille øget
krav om indberetning af visse indkomster og fradrag samt gøre
øget brug af fortryk af oplysninger og TastSelv. De forskellige
initiativer er beskrevet i lovforslagets almindelige bemærkninger
jf. afsnittene 3.5, 3.6 og 3.7.
SKATs undersøgelser viser, at indberetning og fortryk er effektive
midler til at reducere underdeklarationen. Initiativerne vurderes
med nogen usikkerhed at give et varigt finansieringsbidrag på 50
mio. kr.
4.6. Sort arbejde og snyd
I forbindelse med forårspakke 2.0 er det aftalt at styrke indsatsen
mod sort arbejde og snyd på baggrund af SKATs complianceunder-
søgelse, jf. afsnit 3.8. Sort arbejde og snyd. Det vurderes med nogen
usikkerhed, at denne indsats vil kunne bidrag med et årligt mer-
provenu på i størrelsesordenen 0,2 mia. kr.
4.7. Øvrige forslag
I forslaget foretages der i beskatningsreglerne efter kildeskatte-
lovens §§ 48 E og 48 F visse præciseringer og tilpasninger til
skattereformen. Det sikres også, at rekrutteringen af forskere bliver
i overensstemmelse med den tiltænkte ændring ved lov nr. 522 af
17. juni 2008, hvor forskere fremover skal kunne gøre brug af
ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af løn-
indkomst i forbindelse med kortere ophold. Forslagene medfører
derfor ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Samlet skønnes lovforslaget og de yderligere initiativer, der er
omtalt i afsnit 3.7 og 3.8, med en vis usikkerhed at medføre engangs-
udgifter for SKAT på ca. 129,3 mio. kr. Heraf knytter ca. 15,9 mio.
kr. sig til de initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8.
De årlige driftsudgifter som følge af systemtilretningerne skønnes
med en vis usikkerhed at udgøre 19,4 mio. kr. Der er usikkerhed
om, hvorvidt forslaget herudover vil indebære merudgifter til IT-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 21
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
I
UKS Side 22
U
K
S
drift som følge af øget anvendelse af SKATs digitale løsninger.
Disse skønnes i givet fald at være mellem 0-6,3 mio. kr.
Lovforslaget og de yderligere initiativer, der er omtalt i afsnit 3.7
og 3.8, skønnes at medføre en årsværksbesparelse for SKAT på ca.
93 årsværk. Heraf knytter de ca. 75 årsværk sig til de initiativer,
der er omtalt i afsnit 3.7 og 3.8.
Der vurderes herudover at skulle anvendes ca. 1,0 mio. kr. på in-
formation i forbindelse med forslaget om låsning af felter.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
I dag skal skatteydere betale 2 pct. i tillæg af betalinger over 40.000
kr. ved betalinger af yderligere foreløbig indkomstskat efter udløbet
af indkomståret men inden 15. marts i året efter indkomståret.
Dette tillæg betales i hovedsagen af selvstændigt erhvervsdrivende,
fordi denne gruppe har de største afvigelser mellem den opkrævede
kildeskat og den endelige skattebetaling for indkomståret. Med
bortfaldet af 2 pct. tillægget er det således hovedsagelig erhvervs-
livet, der slipper for at betale dette tillæg.
For selvstændigt erhvervsdrivende betyder lovforslaget et bortfald
af den rentefri kredit på op til 40.000 kr. frem til 1. juli i året efter
indkomståret.
Ordningen i kildeskattelovens § 59 med betaling af yderligere
foreløbig skat efter udløbet af indkomståret er en frivillig ordning.
Virksomhederne bestemmer således selv, om de vil indbetale
yderligere foreløbig skat, og dermed også om de vil betale den fo-
reslåede dag-til-dag rente. Hvis virksomhederne ikke ønsker at
betale dag-til-dag renten, kan virksomhederne i stedet vælge at
indbetale ekstra forskudsskat inden udløbet at indkomståret.
Omlægningen af bestemmelsen om betaling af yderligere foreløbig
skat efter udløbet af indkomståret er beregnet at give et merprovenu
til staten på 285 mio. kr. til finansiering af skattereformen. En del
af dette merprovenu bliver betalt af virksomhederne ved bortfaldet
af den rentefri kredit på 40.000 kr. frem til 1. juli i året efter ind-
komståret, en fremrykning af betalingen af årets kildeskatter til
selve indkomståret eller ved en betaling af dag-til-dag renten.
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Indberetning om aktier m.v.
Forslaget om indberetning om aktier m.v. ændrer reglerne for ind-
beretning om ultimobeholdninger, udbytter og handler. Depotfører-
ne skal indberette om flere aktier. Depotførerne indberetter om
udbytte af mange forskellige aktier, hvor udlodningerne kan ligge
i forskellige måneder. For depotførerne vil månedlige udbytteind-
beretninger derfor føre til flere årlige indberetninger end i dag.
Fondshandlerne skal ligeledes indberette om flere aktier og skal
desuden indberette om køb og ikke blot om salg.
De administrative omkostninger for depotførerne og fondshand-
lerne øges dermed, idet disse grupper påføres at indberette flere
oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet
i ErhvervsRegulering (CKR), har oplyst, at de ikke er i besiddelse
af data, der kan kvantificere disse øgede administrative omkostnin-
ger.
For så vidt angår de udloddende selskaber, vil en del af udbytte-
indberetningerne blive overtaget af depotførerne. Samtidig udvides
indberetningspligten for det udloddende selskab dog til at omfatte
aktier, hvor ejeren ikke kendes. Der indføres dermed sandsynligvis
ikke yderligere administrative omkostninger for dette segment.
I de fleste tilfælde, hvor det er det udloddende selskab, der indbe-
retter om udbyttet, foretages indberetningen allerede i dag samtidig
med angivelsen. I disse tilfælde vil forslaget om harmonisering af
fristerne for indberetning af udbytter med fristerne for angivelse
af udbytteskatten ikke have nogen betydning for de administrative
byrder. For selskaber, der ikke indberetter og angiver samtidig i
dag må forslaget antages at kunne føre til en administrativ lettelse.
For selskaber, som udlodder flere gange om året vil forslaget føre
til flere indberetninger og dermed en mindre forøgelse af de admi-
nistrative byrder.
7.2. Indberetning af personalegoder
Forslaget om indberetning af personalegoder påfører arbejdsgiverne
nogle nye indberetningspligter. Til gengæld skønnes lovforslaget
at tilføre erhvervslivet en forenkling, idet erhvervslivet efter forsla-
get i mindre grad skal foretage en sondring imellem hvilke goder,
der skal foretages indberetning af, og hvilke der ikke skal foretages
indberetning af. CKR er ikke i besiddelse af data, der kan afgøre
om dette element samlet set medfører øgede eller færre administra-
tive omkostninger.
7.3. Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat
I forbindelse med regeringens arbejde med at lette de administrative
byrder for erhvervslivet er det påpeget, at reglerne om betaling af
forskudsskat efter udløbet af indkomståret ikke er hensigtsmæssige.
Det skyldes, at reglerne er udformet sådan, at det bedst kan betale
sig for virksomhederne at foretage et overslag over årets skat kort
før nytår. Det giver unødvendigt arbejde, at virksomhederne skal
lave overslaget inden årsafslutningen er gennemført, og de data,
der skal indbetales ud fra, ligger klar. På den baggrund har er-
hvervsorganisationerne foreslået, at fristen for at indbetale ubegræn-
set ekstra forskudsskat uden betaling af rentetillæg forlænges.
Herved kan virksomhederne undlade at lave overslaget inden nytår
og kun foretage én beregning af årets skat på baggrund af årsafslut-
ningens endelige data. Herved sparer virksomhederne og deres re-
visorer administrativt arbejde, og et irritationselement for virksom-
hederne fjernes.
For skatteyderne er formålet med overslaget at minimere rentebe-
talingen af skat, som ikke er blevet betalt i løbet af indkomståret.
Reglerne for betaling af yderligere forskudsskat efter udløbet af
indkomståret motiverer til at regne på skatten inden udløbet af
indkomståret med henblik på at tilpasse den ekstra skattebetaling
til reglerne.
Forslaget fra erhvervslivet om at udskyde fristen for at betale
ubegrænset ekstra forskudsskat uden betaling af tillæg er forbundet
med et betydeligt provenutab for staten. Nærværende omlægning
af reglerne om betaling af yderligere foreløbig skat efter udløbet
af indkomståret har til formål at bidrage til finansieringen af skat-
tereformens nedsættelse af skatten på arbejde. På den baggrund er
det ikke muligt at gennemføre forslaget om ændring af reglerne for
betaling af ekstra forskudsskat, som foreslået af erhvervslivet.
Reglerne om betaling af ekstra forskudsskat efter udløbet af ind-
komståret er besværlige og vanskelige at forstå og passer dårligt
med virksomhedernes interne processer i forbindelse med opgørelse
af årsafslutningen og selvangivelsen. Dertil kommer, at reglerne
indeholder en række frister og en beløbsgrænse, som motiverer til
at holde øje med fristerne og beløbsgrænsen i stedet for at holde
øje med sin indtjening og korrigere sin forskudsregistrering mest
muligt i løbet af indkomståret. Det er regeringens opfattelse, at
konsekvenserne af en kort overskridelse af en frist bør være så
lempelige som muligt samtidig med, at reglerne tilskynder skattey-
derne til selv at tage ansvar for at forskudsregistrere så korrekt som
muligt.
De foreslåede regler giver en administrativ lettelse for virksomhe-
der, fordi det med forslaget bliver mindre vigtigt at holde øje med,
om forskellen mellem årets skattebetaling og forskudsskatten
overstiger 40.000 kr. for at undgå restskattetillægget. Heller ikke
datoen 15. marts behøver skatteyderne at holde øje med. Med de
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 22
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 23
U
K
S
nye regler er frister og beløbsgrænser ikke længere så vigtige.
Fremover kan virksomhederne vente med at opgøre og indbetale
yderligere forskudsskat til det passer ind i virksomhedens interne
processer mod kun at betale rente for det antal dage, som beløbet
har været til rådighed. Derfor forventes omlægningen at betyde
lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet.
7.4. Låsning af felter
Forslaget om låsning af felter må antages at føre til flere henvendel-
ser fra borgerne til de indberetningspligtige med henblik på at få
korrigeret selvangivelsesoplysninger, som de mener, er forkerte.
Da det imidlertid må forventes, at det kun er et relativt lille antal
borgere, som vil rette henvendelse til indberetningspligtige med
henblik på at få korrigeret selvangivelsesoplysninger, skønnes
forslaget dog ikke at medføre større administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
7.5. Øvrige elementer
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7.6. Det samlede forslag
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center
for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurde-
ring af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsmini-
steriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indehol-
der administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør
derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksom-
hedspanel.
De nævnte elementer af lovforslaget resulterer muligvis i et admi-
nistrativt tidsforbrug for virksomhederne, der netto overstiger 100
timer årligt på samfundsniveau. Hvis dette er tilfældet, vil disse
elementer blive inkluderet i den næste opdatering af Skatteministe-
riets AMVAB-måling. Det er dog på det foreliggende grundlag
ikke muligt for CKR præcist at afgøre, om denne bagatelgrænse
overskrides i forbindelse med indeværende lovforslag, idet lovfor-
slagets elementer angår forskellige love og dermed ikke indgår i
samme omkostningsregnskab.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
8.1. Indberetning af aktier m.v.
Forslagene om automatisk beregning af gevinster og tab på aktier
m.v. vil forenkle borgernes selvangivelsespligt. Lovforslaget vil
medføre, at SKAT vil kunne beregne visse gevinster og tab auto-
matisk og fortrykke disse på borgerens årsopgørelse. Borgerne,
som får fortrykt gevinster og tab, skal dermed ikke selv huske og
selvangive disse, og de skal ikke selv beregne gevinsten eller tabet.
For beholdninger af aktier m.v. anskaffet før 2010 vil borgeren
endvidere kunne sikre sig, at SKAT fremover får mulighed for be-
regne og fortrykke gevinster og tab. Dette forudsætter, at borgeren
giver SKAT oplysninger om anskaffelsen af aktierne. Ved at benytte
sig af denne mulighed for registrering af eksisterende beholdninger
kan borgeren slippe for selv at skulle beregne og selvangive gevin-
ster og tab på aktierne. Samlet set skønnes dette at kunne give
borgeren en yderligere administrativ lettelse.
På den anden side betyder betingelsen om kendskab hos SKAT
som forudsætning for tabsfradrag på aktier m.v. umiddelbart en
administrativ byrde for borgeren. Med forslaget om udvidelse af
deponerings- og indberetningspligterne er denne belastning af
borgerne søgt imødegået. Udvidelsen betyder, at SKAT ofte auto-
matisk vil modtage de oplysninger, der kræves som betingelse for
fradragsretten. Borgeren vil dermed kunne opnå fradragsret uden
selv at skulle oplyse SKAT om erhvervelserne af aktierne.
Forslaget om indberetning af aktier m.v. skønnes således samlet
set at ville betyde færre administrative byrder for borgerne.
8.2. Indberetning af personalegoder
Forslaget om indberetning af personalegoder vil forenkle borgernes
selvangivelsespligt. Lovforslaget vil medføre, at skattepligtige beløb
vedrørende personalegoder vil kunne fortrykkes på borgernes års-
opgørelse. Borgerne skal derved ikke huske at selvangive de skat-
tepligtige beløb. Desuden vil borgerne ikke selv skulle værdiansætte
personalegoder, i det omfang arbejdsgiveren indberetter værdien.
Forslaget vurderes dermed at medføre færre administrative byrder
for borgerne.
8.3. Dag-til-dag rente ved betaling af forskudsskat
De foreslåede regler giver en administrativ lettelse for borgere,
fordi det ikke længere er nødvendigt at holde øje med, om forskellen
mellem årets skattebetaling og forskudsskatten overstiger 40.000
kr. for at undgå restskattetillægget. Heller ikke datoen 15. marts
behøver skatteyderne at holde øje med. Med de nye regler er der
kun én frist at huske, og beløbsgrænser har ikke længere betydning.
Årsopgørelsen for lønmodtagere modtages sædvanligvis i marts
måned i året efter indkomståret. Fremover kan borgerne bare afvente
årsopgørelsen og så indbetale eventuel ekstra forskudsskat inden
1. juli. Det skyldes, at konsekvensen af at skylde et større beløb
ikke længere er så alvorlig. I stedet for at blive mødt med krav om
betaling af et højt rentetillæg skal der fremover kun betales en lø-
bende rente for det antal dage, som beløbet er til rådighed.
8.4. Låsning af felter
For borgere, som ønsker at selvangive større fradrag eller mindre
indtægter i forhold til indberettede oplysninger, betyder forslaget
om låsning af felter, at de skal en mere besværlig vej for at få op-
lysningerne ændret. Hvis ikke de kan få den indberetningspligtige
til at korrigere oplysningerne ved en ny indberetning, må de hen-
vende sig til SKAT enten via mail, brev, telefonisk eller ved per-
sonlig henvendelse med henblik på, at der ved skatteansættelsen
bliver taget højde for det større fradrag eller den mindre indtægt.
Omvendt vil man med forslaget undgå den situation, hvor borgeren
retter et korrekt beløb, som stammer fra en indberetter, og dermed
det besvær dette medfører for borgeren, når SKAT ved en ansættel-
sesændring skal rette beløbet tilbage.
For borgere, som ønsker at selvangive mindre fradrag eller flere
indtægter, vil en udmøntning af de foreslåede regler som udgangs-
punkt betyde, at en registrering i TastSelv er tilstrækkelig til at
underrette SKAT om, at ansættelsen er for lav og dermed fritage
borgerne for ansvar efter skattekontrollovens § 16. For borgere,
som ikke anvender TastSelv, vil en information til SKAT på anden
måde blive anset for tilstrækkelig. Forslaget har derfor ingen større
konsekvenser for disse borgere.
8.5. Fradrag for underholdsbidrag, børnebidrag og private
renter
Betingelsen om, at der skal gives oplysninger om modtageren af
underholdsbidrag og visse renter, vurderes ikke at være en væsentlig
byrde for borgerne. De, der ønsker fradrag for disse typer udgifter,
som ikke er omfattet af automatisk indberetning til SKAT, skal i
forvejen selvangive fradragene.
8.6. Øvrige elementer
De øvrige dele af lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige
økonomiske konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 23
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 24
U
K
S
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer:
AC, Advokatrådet, AErådet, ATP, Business Danmark, Børsmæg-
lerforeningen, Cepos, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Dansk
Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Datatilsy-
net, Dansk Told & Skatteforbund, DTL Dansk Transport og Logi-
stik, Den Danske Skatteborgerforening, DI, Ejendomsforeningen
Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen/Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering, FTF, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltnings-
højskolen, FOA - Fag og Arbejde, HK, Håndværksrådet, Investe-
ringsForeningsRådet, KL, Landbrugsrådet, LO Landsorganisationen
i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Real-
kreditforeningen, Realkreditrådet, SKAT, og Skatterevisorforenin-
gen.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Negative konsekvenser/mer-
udgifter
Positive konsekvenser/min-
dreudgifter
Ingen
Forslaget skønnes at medføre
et varigt finansieringsbidrag på
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
godt 1,1 mia. kr. Hertil kommer
en styrket indsats overfor sort
arbejde og snyd, der forventes
at kunne bidrage med ca. 0,2
mia. kr. Kommunernes andel af
det samlede beløb skønnes at
udgøre ca. 350 mio. kr.
Forslaget skønnes for SKAT
atmedføreengangsomkostnin-
Forslaget skønnes at medføre
en årsværksbesparelse for
SKAT på ca. 93 årsværk.
Administrative konsekven-
ser for det offentlige
ger på ca. 129,3 mio. kr. og
løbende årlige driftsomkost-
ninger på ca. 19,4-25,8 mio.
kr. Desuden skal der anven-
des ca. 1,0 mio. kr. på infor-
mation om låsning af felter
på selvangivelsen.
Forslaget om dag-til-dag ren-
te ved betaling af forskuds-
Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
skat give et merprovenu til
staten på 285 mio. kr. til finan-
siering af skattereformen. En
del af dette merprovenu bliver
betalt af virksomhederne.
Erhvervslivet påføres nye
byrder i form af øgede indbe-
Forenklingen af reglerne om
restskatter m.v. gennem indfø-
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
retninger af aktier og persona-
relse af én frist og fjernelse af
legoder samt flere henvendel-
beløbsgrænser medfører en let-
telse for erhvervslivet. ser om rettelse af indberetnin-
ger.
På nogle punkter medfører
forslaget nye byrder. Byrder-
Samlet set skønnes forslaget at
medføre en administrativ lettel-
Administrative konsekven-
ser for borgerne
ne er oplysning om erhvervel-
se for borgerne. Lettelserne be-
se af aktier og om modtage-
står i de bedre muligheder for
ren af underholdsbidrag, bør-
fortryk på årsopgørelsen, at
nebidrag og private renter
borgerne slipper for at værdian-
samt rettelse af forkerte indbe-
sætte personalegoder og bereg-
retninger ved henvendelse til
arbejdsgiveren eller SKAT.
ne gevinst og tab på aktier samt
forenklingen af reglerne om re-
stskatter m.v. gennem indførel-
se af én frist og fjernelse af be-
løbsgrænser.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser
Miljømæssige konsekven-
ser
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Forholdet til EU-retten
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 24
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 25
U
K
S
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1, 4, 9, 11, 15 og 22
Der er tale om tilpasninger som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder og
aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Dette
er også i overensstemmelse med de nye begreber, der er indført i
den finansielle lovgivning med gennemførslen af MiFID-direktivet.
Til nr. 2
Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier ophæves. For-
slaget hænger sammen med, at der fremover sondres mellem aktier,
der er optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke
er optaget til handel på regulerede markeder. Hermed sker der også
en tilpasning til de nye begreber, der er indført i den finansielle
lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.
Med afskaffelsen af den særlige skattemæssige definition af be-
grebet børsnoteret vil begrebsanvendelsen i stedet blive knyttet op
på de begreber, der anvendes i den finansielle lovgivning. Som
udgangspunkt vil begrebet børsnoteret blive erstattet af formulerin-
gen optaget til handel på et reguleret marked.
Efter den gældende definition af børsnoterede aktier anses omsæt-
telige investeringsforeningsbeviser altid for at være børsnoterede.
Med anvendelsen af de nye begreber vil omsættelige investerings-
foreningsbeviser ikke pr. definition blive anset for optaget til handel
på et reguleret marked. Det afgørende vil være, om de pågældende
investeringsforeningsbeviser rent faktisk opfylder kravet om at
være optaget til handel på et reguleret marked. Det foreslås dog,
at tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser altid behandles
efter reglerne i § 13 A om tab på aktier optaget til handel på et re-
guleret marked, jf. den under nr. 5 foreslåede bestemmelse i § 13,
stk. 3.
Til nr. 3
Det foreslås, at der fremover tages udgangspunkt i, om aktien er
optaget til handel på et reguleret marked. Der er herudover tale om
en tilpasning som følge af de nye begreber, der er indført i den fi-
nansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.
Ved vurderingen af, om aktier anses for hovedaktionæraktier,
medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvor
familiemedlemmer m.m. på grund af aktiebesiddelse m.m. har eller
har haft bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse fore-
ligger ved ejerskab eller stemmerettigheder for mere end 50 pct.
Hvis aktierne er børsnoterede kan bestemmende indflydelse efter
en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50
pct. Denne regel er indsat for ikke utilsigtet at afskære aktionærer
i børsnoterede selskaber fra at anvende bestemmelsen.
Den foreslåede ændring betyder, at bestemmende indflydelse ved
en ejerandel på mindre end 50 pct. vil kunne foreligge i flere situa-
tioner. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret
marked er bredere end begrebet børsnoteret. Det skal bemærkes,
at afgørelsen fortsat vil bero på en konkret vurdering.
Til nr. 5 og 21
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 14 flyttes
til § 13 A, og tilpasninger som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Herudover foreslås det i et nyt stykke 3 i § 13 at fastslå, at tab på
omsættelige investeringsforeningsbeviser altid behandles efter
reglerne i § 13 A om tab på aktier optaget til handel på et reguleret
marked. Dette betyder, at tab på omsættelige aktiebaserede investe-
ringsforeningsbeviser altid vil være kildeartsbegrænset. Dette svarer
til de gældende regler.
Til nr. 6
Det foreslås at § 14 om fradrag for tab på børsnoterede aktier
flyttes til § 13 A. Samt at der fremover sondres mellem aktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked og aktier, der ikke er
optaget til handel på et reguleret marked. Herved foretages også
en tilpasning som følge af de nye begreber, der er indført i den fi-
nansielle lovgivning med gennemførslen af MiFID-direktivet. Be-
stemmelsen omhandler således fremover tab på aktier optaget til
handel på et reguleret marked.
Det forslås herudover, at det ikke længere skal være valgfrit,
hvorvidt den ene ægtefælles eventuelle negative nettoavance
(overskydende tab) på aktier optaget til handel på et reguleret
marked skal overføres til fradrag i den anden ægtefælles nettoavance
af samlede udbytter, gevinster og afståelsessummer efter lignings-
lovens § 16 B vedrørende aktier optaget til handel på et reguleret
marked eller ej - overførslen af fradraget foreslås gjort obligatorisk,
bl.a. som et led i den fortsatte digitalisering af indberetningerne,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 13 A, stk. 3.
I det omfang tabet også overstiger ægtefællens nettoavancer, går
det overskydende tab tilbage til den ægtefælle, som har tabet, og
fremføres til modregning i senere indkomstår. Det er dog stadig en
betingelse for overførslen af fradrag, at ægtefællerne er samlevende
ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Ved opgørelsen af aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a,
fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at
årets tab modregnes først og derefter de ældste tab. Endvidere
modregnes kildeartsbegrænsede tab før tab, hvor der er fuldt
fradrag. Rækkefølgen er således: Tab omfattet af § 13 A, tab om-
fattet af § 46, stk. 2 og 3, og endelig tab omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 46, stk. 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Til nr. 7 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at fradragsretten
for tab på aktier optaget til handel på et reguleret marked gøres
betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen
af aktierne.
Til nr. 8
Det foreslås at ændre personers adgang til fradrag for tab på aktier
optaget til handel på et reguleret marked, således at adgangen til
fradrag betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhver-
velsen af aktierne - forslaget skal ses i sammenhæng med de fore-
slåede justeringer af reglerne om indberetning og deponering m.v.
De gældende regler om fradrag for tab på unoterede og børsnote-
rede aktier videreføres som hidtil dog med to væsentlige ændringer.
Det forslås i § 14, stk. 1, at fradragsadgangen for tab på aktier,
optaget til handel på et reguleret marked, betinges af, at SKAT in-
den udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhver-
velsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specifice-
rede oplysninger. De oplysninger, der skal indgives om erhvervel-
sen, er oplysninger om identiteten af aktierne, antallet, anskaffel-
sestidspunktet og anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen kan
oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsom-
kostningerne eller som nettobeløbet.
Det foreslås i § 14, stk. 2, udtrykkeligt at angive, at betingelsen
for tabsfradrag anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings-
og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen -
inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor er-
hvervelsen har fundet sted - ikke er overholdt. Betingelsen anses
således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekon-
trollovens § 10, stk. 4, og § 10 B har foretaget indberetning om
erhvervelsen eller der er blevet indgået en aftale med en udenlandsk
fondshandler efter den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens
§ 11 H. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 16 og 19, om ændring
af disse bestemmelser, hvor der indføres indberetningspligt vedrø-
rende køb af aktier m.v. Disse indberetninger omfatter oplysninger
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 25
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 26
U
K
S
om identiteten af aktierne, antal aktier, anskaffelsestidspunkt og
anskaffelsessum. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov-
forslagets § 2, nr. 16 og 19. Indberetningspligten kan alene pålægges
danske fondshandlere m.v. Ved erhvervelser, hvor der ikke foreta-
ges indberetning (f.eks. erhvervelser gennem udenlandske fonds-
handlere, hvor en aftale efter den foreslåede bestemmelse i skatte-
kontrollovens § 11 H ikke er indgået) må skatteyderen selv afgive
oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.
Ved køb af aktier gennem danske fondshandlere vil fondshandle-
ren efter forslaget skulle indberette om købet. Hvis fondshandleren
ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, eller der er fejl
i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshand-
ler, aktierne er købt gennem, og få denne til at foretage den mang-
lende indberetning eller at rette indberetningen. Den pågældende
fondshandlers mulighed for at supplere eller rette indberetningerne
med virkning for fradragsretten er alene tidsmæssigt begrænset af
genoptagelsesfristerne for det indkomstår, hvori aktien sælges. For
at indberetningen af et køb eller en rettelse af en købsindberetning
skal kunne få betydning for fradragsretten i det år, den pågældende
aktie sælges, skal indberetningen eller rettelsen således være mod-
taget af SKAT inden udløbet af fristerne for genoptagelse af skat-
teansættelsen for det pågældende indkomstår.
Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette indberetninger
om køb, som er foretaget gennem den pågældende fondshandler,
eksisterer således også efter udløbet af selvangivelsesfristen for
købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at SKATs systemer til
modtagelse af elektronisk indberetning af supplement og rettelser
til SKAT for det pågældende år lukkes ned. Det sker i dag den 1.
oktober i året efter det år, oplysningen vedrører, men som led i
forslaget vil dette tidspunkt fremover blive udskudt til udløbet af
den korte ligningsfrist (1. juli i det andet kalenderår efter udløbet
af det kalenderår, oplysningerne vedrører). Efter nedlukningen af
de elektroniske systemer vil indberetningen dog skulle ske manuelt.
Bliver den skattepligtige eller fondshandleren først opmærksom
på den manglende indberetning eller en fejl i en indberetning på et
tidspunkt, hvor fondshandleren ikke længere er i besiddelse af op-
lysningerne om handlen, men er kunden i besiddelse af købsnotaen,
vil fondshandleren kunne basere en supplerende indberetning eller
en indberetning af en rettelse på denne købsnota.
Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skatteplig-
tige af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens
konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren,
vil indberetningen ligeledes efterfølgende kunne suppleres eller
rettes, såfremt den skattepligtige kan påvise at de foretagne indbe-
retninger er ukorrekte.
Hvor der er indgået aftale med en udenlandsk fondshandler om
indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og rette
indberetninger om køb, jf. den foreslåede bestemmelse i skattekon-
trollovens § 11 H - der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 2, nr. 28.
Er aktien anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler
er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om anskaf-
felsen, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for eventuelle
tab. Det er tilfældet ved køb via en udenlandsk fondshandler, hvor
en aftale jf. den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 11
H ikke er indgået, eller hvis aktien er anskaffet uden inddragelse
af en fondshandler (f.eks. ved arv eller gave). Oplysningerne om
anskaffelsen skal i disse tilfælde være modtaget af SKAT inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori aktien er
erhvervet. Betingelsen for fradragsret vil være opfyldt, hvor ejeren
eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har
foretaget indberetning om de deponerede eller kontoførte aktier
efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7. Den skat-
tepligtige kan ikke senere oplyse om yderligere aktier eller rette
antallet af oplyste aktier.
De oplysninger om erhvervelse, der tilgår SKAT, undergives ikke
ligning forud for salg af aktierne - oplysningen om anskaffelses-
summen er således ikke bindende ved en senere beregning af gevinst
eller tab på aktierne, og kan derfor godt rettes efterfølgende.
Det foreslås i § 14, stk. 3, at indsætte særlige regler for personer,
som bliver skattepligtige her til landet. De har ikke haft anledning
til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, de har erhvervet,
før de blev skattepligtige til Danmark af aktierne. For aktier depo-
neret eller kontoført i udlandet, skal disse efter ændringerne af
skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, ved lovforslagets § 2, nr. 23 og
25, indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet
eller på kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Det fore-
slås, at betingelsen for fradrag er opfyldt for de aktier, som fremgår
af denne oversigt. For tilbageværende aktier på en eventuel behold-
ningsoversigt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 39 A, i forbindelse
med den skattepligtiges tilbageflytning her til landet er yderligere
oplysninger ikke nødvendige.
Det bemærkes, at såfremt en aktie i den skattepligtiges ejertid
optages til handel på et reguleret marked betinges fradragsretten
ligeledes af oplysning herom til SKAT inden udløbet af selvangi-
velsesfristen for det indkomstår, hvori aktien optages til handel på
et reguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4.
Oplysning herom sker automatisk for aktier deponeret hos en
dansk depotfører - derudover kan oplysningen bl.a. ske via TastSelv.
Til nr. 12, 13 og 17
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 25 opgøres gevinst og tab
ved salg af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier efter
aktie-for-aktie metoden. Det vil sige på grundlag af den faktiske
anskaffelsessum for retten. Gevinst og tab ved salg af aktieretter
og tegningsretter til unoterede aktier opgøres efter gennemsnitsme-
toden. Det vil sige på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelses-
sum - opgjort på basis af aktionærens aktieretter, tegningsretter og
aktier m.v. i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.
Ændringen betyder, at aktie-for-aktie metoden skal anvendes ved
opgørelse af gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter
til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestem-
melsen vil dermed få et større anvendelsesområde, idet der for
visse aktieretter og tegningsretter, der efter gældende regler er
omfattet af gennemsnitmetoden, i stedet skal ske en avanceopgørel-
se efter aktie-for-aktie metoden.
Til nr. 14 og 16
Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 26
om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst
og tab.
Der foreslås en justering af gennemsnitsmetoden, således at der
ved afståelser, som er skattefri, ikke skal ske en regulering af den
gennemsnitlige anskaffelsessum.
For tegningsretter til aktier omfattet af aktieavancebeskatningslo-
vens § 16, stk. 1, der giver ret til tegning af aktier, der ikke er opta-
get til handel på et reguleret marked, foreslås det, at sådanne afstå-
elser skal holdes uden for gennemsnitsmetoden. Begrundelsen er,
at en afståelse af tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatnings-
lovens § 16, stk. 1 er skattefri, hvorfor afståelsen ikke bør påvirke
gennemsnitsmetoden.
For så vidt angår afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked, og afståelse af
børsnoterede aktier under den særlige overgangsregel i aktieavan-
cebeskatningslovens § 44 for små beholdninger af børsnoterede
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 26
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 27
U
K
S
aktier, følger det af den gældende lovtekst, at disse afståelser ikke
påvirker eller vil komme til at påvirke gennemsnitsmetoden, jf.
henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 til opgø-
relser efter aktie-for-aktie metoden. Det foreslås dog, at undtagel-
serne samles i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, således
at det også for disse afståelser kommer til at fremgå af aktieavance-
beskatningslovens § 26, stk. 3, at afståelsen ikke skal medføre re-
gulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Til nr. 18 og 19
Der er tale om en tilpasning afledt af, at der fremover lægges vægt
på, om en aktie er optaget til handel på et reguleret marked eller
ej.
Der er tale om overgangsregler for børsnoterede aktier, hvor et
afgørende kriterium for reglernes anvendelse er aktiernes status
som børsnoterede pr. den 31. december 2005. Det foreslås derfor
præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er
indeholdt i § 3, nr. 1 og 2 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009, der er afgørende.
Endvidere foreslås en ny formulering af bestemmelsen i aktiea-
vancebeskatningslovens § 44, stk. 4 afledt af den nye begrebsan-
vendelse og deraf følgende ændret sondring mellem børsnoterede
aktier og unoterede aktier.
Til nr. 20
Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den ikke længere er
aktuel. Bestemmelsen gælder for aktier, der er erhvervet før den
1. januar 2006, og som afstås efter en ejertid på mindre end 3 år.
Det vil sige, at seneste afståelsestidspunkt for, at bestemmelsen
kan finde anvendelse, er inden 1. januar 2009.
Til nr. 23
Der er tale om en tilpasning afledt af, at det fremover er afgørende,
hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked eller
ej.
Det foreslås derfor præciseret, hvad der forstås ved unoterede
aktier. Endvidere foreslås 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens
§ 46, stk. 3, ophævet, da det ikke længere har relevans.
Til nr. 24
Der er tale om en redaktionel ændring med henblik at gøre reglen
mere læsevenlig. Desuden ændres henvisningerne til fradragsreg-
lerne for almindelige aktier som konsekvens af forslagene i § 1,
nr. 6 og 8.
Til nr. 25
Det foreslås, at der i § 46, stk. 16 og 17, indsættes to overgangs-
regler.
Overgangsreglen i stk. 16 bestemmer, at fradragsbetingelsen, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, ikke finder anvendelse for tab konstateret
ved afståelse af børsnoterede aktier fra og med den 1. januar 2006
til og med den 31. december 2009. Således kan tabet fremføres til
fradrag i senere indkomstår eller modregnes i en eventuel ægtefælles
gevinster efter bestemmelserne i den foreslåede § 13 A, desuagtet
SKAT ikke har fået oplysninger om erhvervelsen. Overgangsreglen
er en konsekvens af, at fradragsbetingelsen først har virkning fra
1. januar 2010, jf. lovforslaget § 20, stk. 4.
Overgangsreglen i stk. 17 sikrer, at aktier der har været optaget
til handel på et reguleret marked, uden at opfylde betingelsen for
at være børsnoteret, og som inden den 1. januar 2010 er overgået
til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked, ikke om-
fattes af kildeartsbegrænsningen i § 13 A, jf. § 13, stk. 2.
Til § 2
Til nr. 1
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i
§ 6, nr. 6.
Formålet med ændringerne er at kunne forbedre kontrollen af
skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er udskudt ved en
genanbringelse heraf i en erhvervsejendom.
Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler for indgivelse af og indholdet i anmodninger, der
efter skattelovgivningen skal indgives i tilknytning til selvangivel-
sen. Den foreslåede bestemmelse kan således bruges bredt på alle
pligtmæssige anmodninger, der skal indgives i tilknytning til
selvangivelsen for et nærmere angivet år.
Det er hensigten at anvende bemyndigelsen til, at bestemme, at
genanbringelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom skal meddeles skattemyndighederne.
Til nr. 2
Forslaget går ud på at indsætte en ny bestemmelse i skattekontrol-
lovens afsnit I, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at skattepligtige ikke kan ændre oplysninger om visse
indkomster og fradrag, som indberetningspligtige efter denne lov
har indberettet til SKAT.
Endvidere foreslås det i bestemmelsens stk. 2, at skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den underretning til
SKAT, der er nævnt i skattekontrollovens § 16, om indkomster og
fradrag efter stk. 1 kan finde sted.
Om forslaget henvises der til de almindelige bemærkninger i afsnit
3.4.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 6 og 8.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve de særlige regler i skattekontrollovens §
7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, om indberetning af værdien af fri telefon
og den ansattes egenbetaling for at få computer og tilbehør stillet
til rådighed. Ophævelsen er en konsekvens af, at de skatteregler,
indberetningsreglerne henviser til, foreslås ophævet ved det samti-
digt fremsatte forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om
arbejdsmarkedsbidrag og virksomhedsskatteloven (Ændrede regler
for beskatning af personalegoder, befordringsfradrag, gavefradrag,
dagplejefradrag og rejsefradrag m.v.)
Skatteministeren kan med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk.
2, bestemme, at værdien af multimedier skal være A-indkomst. Det
er tanken, at denne hjemmel skal udnyttes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at skatteministeren fremover skal kunne fastsætte
regler om indberetning af personalegoder uden indstilling fra
Skatterådet.
Udgangspunktet for dette lovforslag er, at personalegoder generelt
skal være omfattet af indberetningspligten.
Såfremt personalegoder bliver omfattet af indberetningspligten,
vil en indstilling herom fra Skatterådet være overflødig.
De nærmere regler om indberetning af personalegoder vil blive
fastsat i bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skatte-
kontrolloven.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det foreslås, at der indføres pligt til, at låntagere skal oplyse om
identiteten af långiveren, når der er tale om forrentede lån stiftet
mellem privatpersoner.
Det foreslås endvidere, at der indføres pligt til, at ydere af under-
holdsbidrag og børnebidrag skal oplyse om identiteten af modtager-
ne af bidraget.
De nærmere regler om, hvilke oplysninger låntager eller bidragsy-
der skal afgive, samt de nærmere regler om frister m.v. for, hvornår
oplysningerne skal være SKAT i hænde, vil blive fastsat af skatte-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 27
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 28
U
K
S
ministeren ved bekendtgørelse. Ordningen vil først blive sat i kraft
for indkomstår, når de tekniske og kommunikationsmæssige forud-
sætninger under hensyn til, at der er tale privatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 og 3.6 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede
ændringer i § 2, nr. 6, 14, 16 og 23.
Til nr. 8
Det foreslås, at skatteministeren får hjemmel til at fastsætte indbe-
retningsfrister, der afviger fra de normale indberetningsfrister efter
skattekontrollovens § 9 A, stk. 1.
Det er tanken at udnytte denne hjemmel til at foretage en harmoni-
sering af fristerne for indberetning af udbytter med fristerne for
angivelse og indbetaling af den indeholdte udbytteskat.
Efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 3, kan SKAT pålægge en
virksomhed at foretage genindberetning inden for en frist, som
SKAT fastsætter, hvis der er fejl eller lignende i foretagne indbe-
retning. Denne regel vil finde tilsvarende anvendelse ved indberet-
ning efter de frister, skatteministeren kan fastsætte efter den fore-
slåede regel.
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte regler
om, at SKAT kan pålægge den indberetningspligtige at underrette
den, indberetningen vedrører, hvis der indberettes efter den frist,
skatteministeren har fastsat, herunder ved genindberetning efter §
9 A, stk. 3. Det er hensigten, at der i medfør af denne regel skal
fastsættes regler om underretning ved for sen indberetning af ud-
bytte, som svarer til principperne i reglerne i skattekontrollovens
§ 9 A, stk. 4, 2. pkt. Det er således tanken, at indberetteren alene
vil kunne blive pålagt underretningspligt, hvis udbyttet indberettes
eller genindberettes efter udløbet af den normale indberetningsfrist
i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9-12
Indberetningspligten vedrørende udbytter forslås ændret, så depot-
føreren skal indberette udbytter af deponerede aktier. Efter de
gældende regler skal depotføreren alene indberette udbytter af
børsnoterede aktier.
Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af depotførerens
indberetningspligt vedrørende udbytte af aktier m.v. til at omfatte
aktier optaget til handel på regulerede markeder, samt aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret marked, men som er regi-
strerede i en værdipapircentral.
Indberetningspligten for udstedende selskaber og foreninger m.v.
foreslås omvendt indskrænket, så selskabet m.v. alene skal indbe-
rette udbytter af aktier, der ikke er optaget til handel på regulerde
markeder, og heller ikke er registrerede i en værdipapircentral.
Efter de nugældende regler skal der alene indberettes om, hvilket
land aktien m.v. er udstedt i, hvis aktien er børsnoteret. Da det efter
de gældende regler er depotføreren, der indberetter udbytter af
børsnoterede aktier, indebærer reglen, at det er ved depotførerens
indberetning, der skal oplyses om udstedelseslandet.
Reglen foreslås affattet, så oplysningen om udstedelsesland fortsat
alene skal indberettes, når depotføreren indberetter.
Som følge af, depotførererne efter forslaget skal indberette om
såvel aktier optaget til handel på regulerede markeder som aktier,
der ikke er optaget til handel på regulerede markeder, men er regi-
streret i en værdipapircentral, foreslås det tillige, at depotførernes
indberetninger skal omfatte oplysninger om, hvorvidt aktierne er
optaget til handel på regulerede markeder.
Dette skyldes, at tab på aktier optaget til handel på regulerede
markeder efter forslaget kan modregnes i gevinster på og udbytter
fra aktier optaget til handel på regulerede markeder. Med henblik
på, at SKAT kan håndtere denne modregning, skal det således af
indberetningen fremgå, om der er tale om udbytte af aktier optaget
til handel på regulerede markeder.
Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysning
om identiteten af den udbyttegivende aktie.
Dette giver mulighed for at skatteministeren efter skattekontrol-
lovens § 9 B, stk. 6, kan fastsætte nærmere regler om indberetningen
af identiteten af aktierne, herunder oplysninger om det udloddende
selskab.
Endelig foreslås det, at i de tilfælde, hvor det udstedende selskab
ikke har kendskab til modtageren af udbyttet, skal selskabet indbe-
rette om identiteten af den, der udbetales til. Dette kan enten være
modtageren af udbyttet eller en formidler.
Til nr. 13-14
Det foreslås, at depotførernes indberetninger om beholdningen
ved udgangen af året ændres.
Indberetningspligten for beholdninger ved udgangen af året fore-
slås at omfatte alle deponerede aktier m.v., og ikke som i dag blot
børsnoterede aktier.
Endvidere foreslås visse justeringer af reglerne om de nærmere
oplysninger, der skal indberettes.
Det foreslås således præciseret, at der skal foretages indberetning
af antallet af de enkelte aktier. Dette er allerede i dag omfattet af
indberetningerne, så der er alene tale om en præcisering.
Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysninger
om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked.
For så vidt angår kursværdien af aktierne m.v. foreslås det, at
denne alene skal indberettes, hvis der er tale om aktier optaget til
handel på regulerede markeder.
I andre tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte en korrekt
kurs og dermed kursværdien af aktierne m.v.
Ved beregning af gevinst og tab på aktier m.v. er det nødvendigt
at kende identiteten af det udstedende selskab.
Dette skyldes, at aktier m.v. i samme selskab indgår samlet i op-
gørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum for aktierne, som
danner grundlag for beregning af gevinst og tab. Dermed skal aktier
m.v. i samme selskab kunne henføres til samme selskab, uanset at
de har forskellige fondskoder og uanset, om der er tale om aktier
m.v. med forskellige rettigheder.
I det omfang SKAT ikke fra anden side kan få oplysninger om
sammenkædning af et selskabs aktier m.v. med flere forskellige
fondskoder m.v. med andre aktier m.v. i det pågældende selskab,
kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af det udste-
dende selskab identitet. Sådanne regler kan fastsættes efter skatte-
kontrollovens § 10, stk. 6.
Til nr. 15
Det foreslås at justere skatteministerens bemyndigelse til at fast-
sætte regler om indberetning af ind- og udtagning af aktier fra de-
poter. Forslaget er konsekvens af forslaget om at erstatte sondringen
mellem børsnoterede og unoterede aktier med en sondring mellem
aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke
er optaget til handel på regulerede markeder. Hjemlen er ikke ud-
nyttet.
Til nr. 16
Det foreslås, at reglerne for fondshandleres indberetninger af
overdragelse af aktier m.v. ændres.
Indberetningspligten foreslås udvidet til at omfatte såvel erhver-
velser som afståelser. Hidtil har reglen alene omfattet afståelser.
Ændringen skal sikre, at SKAT får indberetning om køb af aktier
m.v. gennem danske fondshandlere. Dermed vil aktionæren kunne
opnå fradragsret for eventuelt tab på aktierne uden selv at skulle
orientere SKAT om erhvervelsen. Desuden sikrer ændringen, at
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 28
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 29
U
K
S
SKAT vil få mulighed for at beregne gevinst og tab på aktierne
automatisk.
Desuden foreslås reglen justeret, så indberetningspligten omfatter
oplysninger om overdragelse (erhvervelser og afståelser) af aktier
m.v., der er optaget til handel på regulerede markeder. I dag omfat-
ter indberetningspligten alene børsnoterede aktier m.v.
Efter de nugældende regler omfatter indberetningen af anskaffel-
sessummen såvel kursværdien, som de handelsomkostninger,
fondshandleren kender til (kurtagen), og nettobeløbet. Dette vil
også skulle være tilfældet i forhold til de købsindberetninger, som
skal foretages efter lovforslaget.
Det foreslås præciseret, at indberetningen skal omfatte antallet af
aktier m.v., som sælges henholdsvis købes. Denne oplysning skal
indberettes allerede i forbindelse med salgsindberetningerne efter
de gældende regler, og der er dermed alene tale om en præcisering.
Der henvises i øvrigt til det ovenfor under nr. 11 og 12 anførte
om indberetning af det udstedende selskabs identitet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 17-19
Reglerne om indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser
m.v. foreslås justeret.
Det foreslås, at indberetningen vedrørende aktier m.v. i investe-
ringsselskaber omfattes af samme regler som indberetningen af
investeringsforeningsbeviser.
Det foreslås endvidere, at der indføres indberetningspligt vedrø-
rende såvel afståelser som erhvervelser af investeringsforeningsbe-
viser, aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer.
Det foreslås endvidere, at indberetningen om beholdning ved årets
udgang og om overdragelser tillige skal indeholde oplysning om
antallet af de enkelte papirer, når der er tale om investeringsfore-
ningsbeviser, aktier og konvertible obligationer. Det vil sige de
papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er omfattet
af indberetning efter skattekontrollovens § 10 A og § 10 B. Tilsva-
rende foreslås sådanne specifikationer at skulle indgå ved indberet-
ning om erhvervelser af sådanne papirer. Endelig foreslås det, at
arten af værdipapiret skal angives, når der er tale om indberetning
vedrørende papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.
Det vil sige, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier
m.v. i visse investeringsselskaber og konvertible obligationer.
Som for aktier m.v. forudsætter automatisk beregning af gevinst
og tab også for investeringsforeningsbeviser, konvertible obligatio-
ner og aktier i investeringsselskaber, at SKAT har kendskab til
identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende forening.
I det omfang SKAT ikke fra anden side kan skaffe oplysninger
om sammenkædning af et selskabs eller en forenings papirer med
flere forskellige fondskoder m.v. med andre papirer udstedt af det
pågældende selskab, kan skatteministeren fastsætte regler om ind-
beretning af det udstedende selskab identitet.
Sådanne regler kan fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i
skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, henholdsvis § 10 B, stk. 2.
Det bemærkes desuden, at skatteministeren i de nærmere regler
om indberetning af arten af værdipapirerne kan fastsætte regler om,
at indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvorvidt de er
optaget til handel på regulerede markeder.
Efter den nugældende § 10 B, stk. 2, i skattekontrolloven kan
skatteministeren fastsætte regler om indberetning af indgåelse af
og overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter
omfattet af kursgevinstloven.
Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, beskattes gevinst og tab på
disse finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel
6 og 7. Dette stk. 2 i § 10 B svarer til stk. 5 i den foreslåede nye
affattelse af paragraffen.
Ved lov nr. 407 af 1. juni 2006 (L 98, 2004/05, 2. samling) blev
der imidlertid indsat et nyt stk. 3 i kursgevinstlovens § 29. Efter
denne nye bestemmelse skulle strukturerede fordringer under visse
nærmere betingelser også behandles efter reglerne for gevinst og
tab på finansielle kontrakter.
I praksis har strukturerede fordringer også været indberettet efter
reglerne udstedt af skatteministeren efter skattekontrollovens § 10
B om indberetning vedrørende de finansielle kontrakter. Det fore-
slås, at præcisere skattekontrollovens § 10 B, stk. 5, så det af be-
stemmelsen fremgår, at skatteministeren kan fastsætte regler om
indberetning af indgåelse og overdragelse af såvel terminskontrak-
ter, køberetter og salgsretter som de strukturerede fordringer, der
behandles efter de samme regler i kursgevinstloven som finansielle
kontrakter.
Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 3, som ved dette lovforslag
bliver til stk. 6, kan en overdrager eller erhverver, som ikke opfylder
sin oplysningspligt efter § 10 B, anses for skattepligtig af renter
eller udbytte af det pågældende værdipapir. Det foreslås, at oplys-
ningspligten anses for opfyldt, hvis en fondshandler har foretaget
indberetningen efter aftale med den pågældende overdrager eller
erhverver efter den foreslåede nye § 11 H i skattekontrolloven. Se
herom i bemærkningerne til § 2, nr. 28.
Af redaktionelle årsager foreslås samtidig en fuldstændig omskriv-
ning af skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Der er med den fore-
slåede omskrivning ikke tilsigtet nogen materielle ændringer udover
de konkret foreslåede justeringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 20
Som følge af, at forslaget skal sikre SKAT mulighed for automa-
tisk beregning af gevinst og tab på aktier, foreslås skatteministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler om frivillig indberetning af
gevinster og tab for ophævet. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.
Til nr. 21
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring i § 2, nr. 27.
Til nr. 22
Det foreslås, at deponeringspligten for værdipapirer udvides, så
den også omfatter hovedaktionæraktier, når aktierne er optaget til
handel på regulerede markeder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 23-26
Efter de gældende regler skal ejeren ved deponering/kontoføring
af værdipapirer i udlandet indsende en erklæring, som blandt andet
indeholder oplysninger om de værdipapirer, der indlægges i depotet
eller på kontoen.
Erklæringen skal indsendes ved oprettelse af kontoen eller depotet,
herunder når den pågældende erhverver et eksisterende depot eller
en andel heri. Desuden skal erklæringen indsendes ved indtræden
af skattepligt her til landet af værdipapirerne i depotet eller på
kontoen.
Ved indtræden af skattepligt her til landet, har ejeren en frist på
ét år til at indsende erklæringen. Det foreslås, at den frist oprethol-
des, dog således at erklæringen altid skal være indsendt inden for
selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten her til landet
indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end
ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende
år, vil fristen blive afkortet.
Reglerne om indholdet af erklæringen foreslås justeret.
Efter de gældende regler skal kontoen eller depotet identificeres.
Det foreslås, at det desuden skal oplyses, om ejeren er eneejer eller
blot ejer en andel af depotet.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 29
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 30
U
K
S
Erklæringen skal efter de gældende regler indeholde oplysninger
om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller kontoen ved de-
potet eller kontoens oprettelse.
Ved erhvervelse af eksisterende depoter foreslås det, at der skal
gives oplysninger om de indlagte værdipapirer ved erhvervelsen.
Ved indtræden af skattepligt foreslås det, at der skal gives oplysning
om de indlagte papirer på tidspunktet for indtræden af skattepligt.
Efter de gældende regler skal de deponerede eller kontoførte
værdipapirers navn fremgå af erklæringen.
Det foreslås, at det fremover skal være værdipapirernes identitet,
som skal fremgå af erklæringen. Det omfatter ud over navnet også
oplysning om fondskode (ISIN-kode, hvis en sådan er tildelt).
Desuden foreslås det, at typen af værdipapirer skal fremgå af erklæ-
ringen.
Oplysningerne om værdipapirerne på kontoen omfatter desuden
oplysninger om deponerede eller kontoførte værdipapirers pålyden-
de værdi.
Da aktier ikke altid har en pålydende værdi, vil det ikke være
muligt at oplyse den pålydende værdi af visse aktier. I disse tilfælde
vil ejeren i stedet kunne oplyse om antallet. Det foreslås derfor
præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger om antallet
eller den pålydende værdi af de deponerede eller kontoførte værdi-
papirer.
Endelig foreslås det, at erklæringen skal indeholde oplysninger
om tidspunktet for oprettelsen af depotet eller kontoen (herunder
om erhvervelsen af depotet eller kontoen, hvis der erhverves et al-
lerede oprettet depot eller en andel heraf), eller for indtræden af
skattepligt til Danmark af værdipapirerne.
Efter de gældende regler skal erklæringen være vedlagt en erklæ-
ring fra depot- eller kontoføreren, hvori denne påtager sig årligt at
indberette visse oplysninger om depotet eller kontoen.
Reglerne om de årlige indberetninger foreslås ændret, jf. bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2, nr. 27.
Det foreslås således, at det bliver frivilligt, om ejeren selv vil
indberette, eller om depot- eller kontoføreren skal foretage indbe-
retningen. Som konsekvens af disse ændringer foreslås det, at er-
klæringen fra depot- eller kontoføreren om indberetning alene skal
vedlægges ejerens erklæring om depotet eller kontoen, hvis der er
indhentet en erklæring fra depot- eller kontoføreren forud for ind-
sendelsen af ejerens erklæring om depotet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger
om, at der er deponeret eller kontoført værdipapirer i udlandet.
Det foreslås således for det første, at det skal være frivilligt, om
indberetningen foretages af ejeren eller af depot- eller kontoføreren.
Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som
udgangspunkt ejeren. Oplysningerne skal indsendes inden udløbet
af selvangivelsesfristen.
Hvis ejeren ønsker det, og depot- eller kontoføreren tilbyder en
sådan service, kan depot- eller kontoføreren indberette oplysning-
erne i stedet for ejeren. Hvis depot- eller kontoføreren påtager sig
denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Er-
klæringen skal indsendes til SKAT. For at erklæringen kan få
virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt
inden dette kalenderårs udløb.
Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for
det pågældende kalenderår, og erklæringen fra depot- eller konto-
føreren får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.
Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge
ejeren at afvikle en konto eller et depot, hvis depot- eller kontofø-
reren ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville
dette. Da indberetning fra konto- eller depotføreren imidlertid gøres
frivillig, foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling
af kontoen eller depotet, hvis ejeren inden udløbet af selvangivel-
sesfristen indsender de manglende oplysninger.
Det foreslås, at reglerne om de oplysninger, der skal afgives, ju-
steres på følgende punkter:
Det foreslås for det første, at identiteten af det pågældende depot
skal oplyses. Hidtil har der skulle oplyses om ejerens og depot-
/kontoførerens identitet.
Dette udvides med oplysninger om depotets identitet med henblik
på, at SKAT kan følge bevægelserne på de enkelte depoter.
For det andet foreslås det, at udbytter af aktier, der indgår i behold-
ningen ved årets udgang, specificeres på de enkelte aktier. Hidtil
har alene de samlede udbytter skulle oplyses. Da identiteten af ak-
tierne alligevel skal oplyses, er opgaven med at henføre udbyttet
til de enkelte aktieposter ikke stor, men specifikationen sætter
SKAT i stand til bedre at kunne sammenholde oplysningerne med
ejerens selvangivelse.
For det tredje foreslås det, at typen af værdipapirer skal oplyses
for de enkelte værdipapirer. Dette gør det muligt at adskille forskel-
lige typer af værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven
fra hinanden og fra andre papirer, der indgår i depotet.
For det fjerde foreslås det, at det skal oplyses, hvis depotet eller
kontoen er ophørt eller overdraget, herunder tidspunktet for dette.
SKAT kan så konstatere, at der ikke er grund til at reagere på
manglende oplysninger for senere år.
Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at
fastsætte nærmere regler om erklæringerne og om indberetning og
indsendelse af oplysninger om de udenlandske depoter og konti.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 28
Det foreslås, at der efter skattekontrollovens § 11 G indsættes en
ny § 11 H. Det bemærkes, at § 11 G endnu ikke er trådt i kraft.
Indberetningspligten vedrørende overdragelser og erhvervelser
af aktier og investeringsforeninger m.v. kan alene pålægges personer
og virksomheder i Danmark.
Udenlandske fondshandlere er dermed ikke indberetningspligtige
efter disse bestemmelser.
Efter lovforslaget gøres fradragsret for tab på aktier optaget til
handel på regulerede markeder og investeringsforeningsbeviser
m.v. betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervel-
sen af aktierne.
Hvis SKAT har modtaget indberetning fra en fondshandler efter
skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller 10 B, anses betingelsen om
at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen for opfyldt.
Ved erhvervelse af aktier optaget til handel på regulerede markeder
gennem en udenlandsk fondshandler, skal erhververen dermed selv
oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis fradragsretten for et eventuelt
tab skal sikres. Hvis en udenlandsk fondshandler imidlertid ønsker
at tilbyde sine danske kunder at indberette handler med aktier og
investeringsforeningsbeviser m.v., bør denne fondshandler ikke
være afskåret fra dette.
Det foreslås derfor, at fondshandlere, som ikke er indberetnings-
pligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, eller den foreslåede
§ 10 B, i skattekontrolloven, kan indberette de oplysninger, som
er omfattet af disse bestemmelser. Dette omfatter indberetning om
overdragelse og erhvervelse af aktier m.v., investeringsforenings-
beviser, konvertible obligationer og aktier i investeringsselskaber.
Indberetning forudsætter, at fondshandleren har indgået en aftale
med erhververen om indberetningen. Det foreslås, at indberetningen
skal ske inden for samme frister, som gælder for de danske fonds-
handlere.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 30
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 31
U
K
S
Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indberetningen, herunder om registrering af de fondshandlere som
tilbyder en sådan service.
Til nr. 29
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
ændring i § 2, nr. 27.
Til nr. 30
Der er tale om konsekvensændringer som følge af de foreslåede
ændringer i § 2, nr. 17 og 19.
Til § 3
Til nr. 1
Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, omfatter den fulde skat-
tepligt danske statsborgere, som af den danske stat, regioner eller
kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget. Der har været rejst
tvivl om, hvorvidt denne bestemmelse også omfatter personer, som
er udsendt af offentlige institutioner. Som eksempler kan nævnes
universiteterne og Danmarks Radio. Det foreslås præciseret, at
skattepligten også omfatter personer, der udsendes af sådanne of-
fentlige institutioner.
Til nr. 2 og 3
Kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F indeholder særlige regler om
beskatning af forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i ud-
landet til arbejde i Danmark, den såkaldte forskerskatteordning.
Ordningen blev senest ændret ved lov nr. 522 af 17. juni 2008,
hvor der bl.a. blev indført regler om, at forskere under visse betin-
gelser skal kunne gøre brug af ordningen, selv om de pågældende
har været skattepligtige til Danmark i forbindelse med gæsteunder-
visning og lign. forud for ansættelsen under forskerskatteordningen.
Samtidig blev de generelle adgangskrav til ordningen ændret, idet
man ønskede bedre at kunne sikre, at de medarbejdere, der træder
ind i den særlige ordning, også reelt er rekrutteret i udlandet. Der
blev derfor indsat en bestemmelse om, at man - hvis man flytter
ud af Danmark og senere vender tilbage igen - ikke inden for tre
år før og et år efter fraflytningen må have været ansat i den virk-
somhed eller forskningsinstitution eller dermed koncernforbundet
virksomhed, hvor man skal ansættes under forskerskatteordningen.
Reglen anses for opfyldt, hvis man ikke inden for tre år før ansæt-
telsen har været ansat i den pågældende virksomhed eller dermed
koncernforbundet virksomhed i Danmark eller udlandet.
Imidlertid har disse regler den utilsigtede konsekvens, at de lægger
hindringer i vejen for rekrutteringen af forskere. Hvis en forsker
eksempelvis ansættes på et universitet i en periode og derefter for-
lader landet igen, skal der gå tre år, før han kan blive ansat på
samme universitet igen.
Det foreslås derfor, at den særlige skatteordning skal kunne anven-
des af forskere, uanset at de tidligere har været ansat i den forsk-
ningsinstitution eller virksomhed, hvor de nu skal ansættes under
ordningen, eller i en koncernforbundet virksomhed.
Til nr. 4
Efter de gældende regler kan en person, som anvender forskerskat-
teordningen, ikke overføre sit bundfradrag vedrørende mellemskat-
ten til sin ægtefælle. Denne regel må bortfalde, når mellemskatten
afskaffes. I stedet foreslås det, at en tilsvarende regel skal gælde
for overførsel af bundfradrag for indregning af positiv nettokapita-
lindkomst i topskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 7, stk. 3.
Til nr. 5
Det foreslås at omlægge muligheden for at betale forskudsskat
efter udløbet af indkomståret. Efter forslaget skal det være muligt
at indbetale ubegrænset ekstra forskudsskat frem til 1. juli i året
efter indkomståret mod betaling af en dag-til-dag-rente. Renten
beregnes dagligt fra og med 1. januar i året efter indkomståret og
frem til betaling sker. Betalingsdagen medregnes ved opgørelsen
af renten. Selvom renten beregnes dagligt, er der ikke tale om rentes
rente beregning.
Renten skal udregnes på baggrund af beløbets størrelse, det antal
dage beløbet er til skatteyderens rådighed samt rentesatsen.
Det er muligt at foretage mere end en indbetaling af ekstra
forskudsskat. For hver indbetaling udregnes renten ud fra indbeta-
lingens størrelse, antal dage beløbet er til rådighed og rentesatsen.
For hver indbetaling beregnes renten af beløbet fra 1. januar i året
efter indkomståret og frem til og med betalingsdagen. Både den 1.
januar og betalingsdagen indgår i renteberegningen.
Renten kan variere indkomstår for indkomstår. Der anvendes en
årlig rente svarende til renten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3.
pkt., tillagt 2 procentenheder.
Renten anses for at være indeholdt i det indbetalte beløb. Det be-
tyder, at rentebeløbet fradrages betalingen, inden resten af beløbet
godskrives den skattepligtige ved opgørelsen af slutskatten for
indkomståret. Er det beregnet, at der for indkomståret vil opstå en
bestemt restskat, og ønsker den skattepligtige at indbetale beløbet
inden 1. juli med henblik på at undgå at betale restskattetillæg af
beløbet, skal der inden indbetaling af beløbet beregnes rente heraf,
og den beregnede rente skal tillægges beløbet inden indbetaling.
Herved sikres, at det indbetalte beløb er tilstrækkeligt stort til at
udligne den forventede restskat.
Betales der yderligere indkomstskat inden udløbet af indkomståret,
betales der ingen rente. Sidste rettidige betalingsdag er således den
31. december i indkomståret.
Reglen i kildeskattelovens § 41, stk. 3, gælder ikke for denne frist.
Efter kildeskattelovens § 41, stk. 3, forlænges betalingsfrister for
skatter, der opkræves efter kildeskatteloven, hvis den sidste rettidige
betalingsfrist falder på en helligdag eller en lørdag.
Falder den 31. december på en lørdag eller en søndag forlænges
indbetalingsfristen derfor ikke. Hvis den 1. juli i året efter indkomst-
året falder på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Efter ligningslovens § 17A er der ikke fradrag for udgifter til
renter af skatter. Bestemmelsen betyder, at der ikke vil være
fradragsret for udgiften til betaling af dag-til-dag renten. Tilsvarende
er der heller ikke fradragsret for udgiften til betaling af restskatte-
tillæg, ligesom der, jf. kildeskatteloven § 23, stk. 2, ikke betales
skat af godtgørelse efter kildeskattelovens § 62, stk. 2.
Til nr. 6
Det foreslås, at restskattetillægget ved betaling af restskat gøres
årligt variabelt. Herved kommer størrelsen af restskattetillægget til
at følge den samme udvikling i markedsrenten som niveauet for
den foreslåede dag-til-dag rente. Det foreslås, at restskattetillægget
fastsættes til markedsrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
tillagt 4 procentenheder. Hvert år inden udløbet af indkomståret
udmeldes størrelsen af det restskattetillæg, som gælder for betaling
af restskat for indkomståret.
Til nr. 7
Det foreslås, at godtgørelsen ved udbetaling af overskydende skat
gøres årligt variabelt. Herved kommer størrelsen af tillægget til at
følge den samme udvikling i markedsrenten som niveauet for den
foreslåede dag-til-dag rente. Det foreslås, at godtgørelsestillægget
fastsættes til markedsrenten i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
fratrukket 2 procentenheder.
Med den foreslåede beregningsmåde kan det ske, at godtgørelsen
bliver negativ, hvis referencerenten falder til under 2 pct. Det fore-
slås, at procenttillægget for godtgørelse ikke kan sættes lavere end
0,5 pct. Herved sikres det, at der vil blive udbetalt godtgørelse,
selvom referencerenten falder til under 2,5 pct.
I dag ydes der som udgangspunkt ikke godtgørelse ved udbetaling
af overskydende skat i det omfang, den overskydende skat modsva-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 31
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 32
U
K
S
res af beløb, der er indbetalt efter kildeskatteloven § 59 om betaling
af ekstra forskudsskat. Dog ydes der godtgørelse af beløb, hvoraf
der er betalt 2 pct. tillæg efter kildeskattelovens § 59, 4. pkt. Hvert
år inden udløbet af indkomståret udmeldes størrelsen af det godtgø-
relsestillæg, som gælder for udbetaling af overskydende skat for
indkomståret.
Det foreslås, at der ikke skal betales godtgørelse ved udbetaling
af overskydende skat i det omfang, den overskydende skat modsva-
res af beløb, som er indbetalt i perioden fra 1. januar i året efter
indkomståret til 1. juli i året efter indkomståret, uanset at der er
betalt dag-til-dag rente af beløbet. Begrundelsen for ikke at yde
godtgørelse af overskydende skat, som modsvares af en indbetaling
omfattet af dag-til-dag renten, er, at dag-til-dag renten er lempeli-
gere end det gældende 2 pct. tillæg.
Til nr. 8
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 4
Til nr. 1, 2 og 7-10
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til nr. 3
Det foreslås, at det med en ny § 8 F i ligningsloven gøres til en
betingelse for at opnå skattemæssig fradragsret for renteudgifter
af lån stiftet mellem privatpersoner, at skatteyderen har opfyldt sin
pligt til at oplyse om identiteten af långiveren efter den foreslåede
§ 7 L i skattekontrolloven (lovforslagets § 2, nr. 6).
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20, stk. 2, fastsætter skatte-
ministeren tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen
forudsætter dermed dels, at den sættes i kraft ved en bekendtgørelse,
og dels at de nærmere regler om afgivelsen af oplysningerne efter
den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil
først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommuni-
kationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale pri-
vatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det foreslås, at der i ligningslovens § 10 indsættes et nyt stk. 5
vedrørende fradragsret for betalt underholdsbidrag og børnebidrag.
Det foreslås at gøre fradragsretten betinget af, at bidragyder har
opfyldt sin pligt til at oplyse om identiteten af modtageren af bidra-
get efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven (lovforslagets §
2, nr. 6).
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20, stk. 2, fastsætter skatte-
ministeren tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen
forudsætter dermed dels, at den sættes i kraft ved en bekendtgørelse,
og dels at de nærmere regler om afgivelsen af oplysningerne efter
den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil
først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommuni-
kationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale pri-
vatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at der i ligningslovens § 11, stk. 2, indsættes et nyt
4. og 5. pkt. vedrørende fradragsret for betalt bidrag til børn uden
for ægteskab. Det foreslås at gøre fradragsretten betinget af, at bi-
dragyder har opfyldt sin pligt til at oplyse om identiteten af modta-
geren af bidraget efter den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven
(lovforslagets § 2, nr. 6).
Det bemærkes, at efter lovforslagets § 20, stk. 2, fastsætter skatte-
ministeren tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse. Ordningen
forudsætter dermed dels, at den sættes i kraft ved en bekendtgørelse,
og dels at de nærmere regler om afgivelsen af oplysningerne efter
den foreslåede § 7 L i skattekontrolloven er fastsat. Ordningen vil
først blive sat i kraft for indkomstår, når de tekniske og kommuni-
kationsmæssige forudsætninger under hensyn til, at der er tale pri-
vatpersoner, er til stede.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 6, nr. 2.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 6
Til nr. 1-5
Reglen om ejertidsnedslag blev i 1998 ophævet med virkning for
ejendomme, der blev erhvervet 1. januar 1999 eller senere. For
ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 blev der indført en over-
gangsordning over 10 år. Denne overgangsordning udløb i 2008.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ophævelsen af
overgangsordningen.
Til nr. 6
Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer i
§ 2.
Formålet med ændringerne er at kunne forbedre kontrollen af
skattepligtig fortjeneste, hvor beskatningen er udskudt ved en
genanbringelse heraf i en erhvervsejendom.
Efter den foreslåede bestemmelse kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler for indgivelse af og indholdet af begæringer, der
skal indgives for, at beskatningen af en fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom kan udskydes.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 6 og 8.
Til § 9
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets §
6, nr. 2.
Til § 10
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 6 og 8
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 6, nr. 2.
Til § 11
Til nr. 1-3
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 32
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 33
U
K
S
Der er tale om tilpasninger som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 12
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 13
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 14
Til nr. 1-9
Der er tale om tilpasninger som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 15
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 6 og 8
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 6, nr. 2.
Til § 16
Til nr. 1
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets
§ 6, nr. 2.
Til nr. 2
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til nr. 3
Selskabsskattelovens § 35 L, stk. 2, indebærer, at beskatning efter
afskrivningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven, der ud-
løses ved en forenings overgang til andelsbeskatning i indkomståret
1994 eller 1995, kan udskydes til det tidspunkt, hvor ejendommen
afstås. I bestemmelsens stk. 2, 3. pkt., fastslås, at bestemmelsen i
ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, om ejertidsnedslag
finder anvendelse ved denne opgørelse.
Det foreslås, at stk. 2, 3. pkt. ophæves. Dette sker i konsekvens
af, at ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 3, foreslås ophæ-
vet ved lovforslagets § 6, nr.
2. Herudover fremgår det allerede af § 35 L, stk. 1, at opgørelsen
af den skattepligtige fortjeneste sker på tidspunktet for overgangen,
det vil sige efter de regler i ejendomsavancebeskatningsloven, der
var gældende på tidspunktet for overgangen, herunder de dagælden-
de regler om ejertidsnedslag.
Til § 17
Til nr. 1.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 1, nr. 6 og 8
Til nr. 2.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 6, nr. 2.
Til § 18
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 19
Til nr. 1
Der er tale om en tilpasning som følge af, at der fremover sondres
mellem aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og
aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.
Til § 20
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende. Dette skyldes, at visse af dets bestemmelser skal have
virkning fra indkomståret 2010, som for personer og/eller selskaber
med forskudt indkomstår kan påbegyndes inden kalenderåret 2010.
For en række ændringer foreslås dog et senere virkningstidspunkt.
Således foreslås det, at skatteministeren fastsætter ikrafttrædelses-
og virkningstidspunktet for ændringerne af reglerne om indberetning
af udbytter og visse af ændringerne i ligningsloven, jf. stk. 2.
Forslagene om låsning af felter, ændring af indberetningsfristerne
for udbytte og forbedret kontrol af skattepligtig fortjeneste, hvor
beskatningen er udskudt ved en genanbringelse heraf i en erhverv-
sejendom, har ingen særlig ikrafttrædelsesregel eller virkningsregel
tilknyttet. Som det fremgår af bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2, §
2, nr. 8, og § 5, nr. 6, vil disse forslag bero på skatteministerens
udmøntning af regler på området.
Det vil heraf fremgå, for hvilket indkomstår de nærmere regler
træder i kraft. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger
i afsnit 3.4., for så vidt angår låsning af felter.
De foreslåede ændringer i kildeskatteloven, bortset fra ændringerne
af rentereglerne, foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelse
i Lovtidende og at have virkning fra samme tidspunkt.
Til stk. 2
Det foreslås, at ændringen af reglerne om indberetning af udbytter
af aktier m.v., den nye oplysningspligt om modtageren af under-
holdsbidrag og børnebidrag samt långiveren ved private lån og
ændringen af ligningslovens regler om betingelser for fradrag for
underholdsbidrag, børnebidrag og renter af private lån træder i kraft
og får virkning efter skatteministerens nærmere bestemmelse herom.
For så vidt angår ændringen i lovforslagets § 2, nr.
9-12, af reglerne om indberetning af udbytter er det tanken, at de
skal træde i kraft senest den 1. januar 2011 og have virkning senest
ved indberetningen vedrørende 2010. Hvis det imidlertid viser sig
muligt for de indberetningspligtige at implementere de nye indbe-
retninger allerede for 2009 eller en del af 2009, åbner den foreslå-
ede ikrafttrædelses- og virkningsregel mulighed for, at skattemini-
steren fastsætter et tidligere ikrafttrædelses- og virkningstidspunkt.
Til stk. 3
Det foreslås, at konsekvensændringerne i opgørelsesbestemmel-
serne af gevinst og tab i aktieavancebeskatningsloven som følge
af, at der fremover sondres mellem aktier, der er optaget til handel
på et reguleret marked, og aktier, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked og dermed tilpasningen til de begreber, der er
indført i den finansielle lovgivning med gennemførslen af MiFID-
direktivet, får samme virkningstidspunkt som ændringen af perso-
ners adgang til fradrag for tab på aktier optaget til handel på regu-
lerede markeder, dvs. fra og med 1. januar 2010.
Tilsvarende foreslås, at konsekvensændringerne som følge af
flytningen af fradragsreglen for tab på børsnoterede aktier fra ak-
tieavancebeskatningslovens § 14 til § 13 A har virkning fra og med
1. januar 2010.
Til stk. 4
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 33
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 34
U
K
S
Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens regler
om personers adgang til fradrag for tab på aktier optaget til handel
på regulerede markeder, skal have virkning for tab, der konstateres
den 1. januar 2010 eller senere.
Efter den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens
§ 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er adgangen til fradrag betinget af,
at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
hvor aktiekøbet har fundet sted, har modtaget en række oplysninger
om erhvervelsen.
For aktier, der er købt før den 1. januar 2010, men hvor der kon-
stateres et tab efter denne dato, anses betingelsen om kendskab hos
SKAT for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i en behold-
ningsopgørelse pr. den 31. december 2009, der er indberettet efter
reglerne i skattekontrollovens § 10, § 10 A (dansk depot) eller efter
reglerne i skattekontrollovens § 11 B (udenlandsk depot).
For aktier købt før den 1. januar 2010, der ikke omfattes af indbe-
retningerne i skattekontrollovens § 10, § 10 A og § 11 B, forlænges
den skattepligtiges oplysningsfrist til udløbet af selvangivelsesfri-
sten for indkomståret 2010. Heraf følger, at fradragsretten for
eventuelle tab på sådanne aktier bibeholdes frem til og med 31.
december 2010, uanset SKAT ikke har fået oplysning om erhver-
velsen.
Virkningstidspunktet hænger sammen med, at fradraget til dels
er knyttet op på indberetningsreglerne, og indberetningsreglerne
kan af hensyn til de indberetningspligtige m.v. samt SKAT først
indføres med virkning fra 1. januar 2010.
I forbindelse med modregningen af tab og modregning af tab
mellem ægtefæller, jf. § 13 A, stk. 2 og 3, foreslås indkomståret
2010 eller senere som virkningstidspunkt.
Således opstår der ikke modregningsmæssige vanskeligheder i
forbindelse med ægtefællernes eventuelle forskudte indkomstår.
Til stk. 5
Det foreslås, at den formelle ophævelse af reglen om ejertids-
nedslag på fast ejendom får virkning fra og med indkomståret 2010.
Videre foreslås, at konsekvensændringen som følge af flytningen
af fradragsreglen for tab på børsnoterede aktier fra aktieavancebe-
skatningslovens § 14 til § 13 A, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, ligeledes
får virkning fra og med indkomståret 2010.
Til stk. 6
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af perso-
nalegoder, herunder konsekvensændringerne heraf som følge af
indførelsen af multimedieskatten, får virkning for indberetninger
om personalegoder ydet i januar 2010 eller senere.
Ændringerne i skattekontrolloven skal følges op med ændring af
bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrol-
loven og af kildeskattebekendtgørelsen.
Ændringerne i disse bekendtgørelser vil have samme virknings-
tidspunkt.
Til stk. 7
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af be-
holdningen af aktier m.v. i danske depoter og afgivelse af oplys-
ninger om aktier m.v. deponeret eller kontoført i udlandet ændres
med virkning for indberetningen og afgivelse af oplysninger ved-
rørende kalenderåret 2009 og senere år.
Det foreslåede virkningstidspunkt skal sikre, at oplysningerne om
beholdningen pr. 31. december 2009 kan sikre fradragsretten for
aktier optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises i
denne forbindelse til bemærkningerne til stk. 3.
Indberetning af beholdninger efter de foreslåede nye regler ved
udgangen af 2009 er desuden nødvendigt med henblik på at kunne
skabe sammenhæng mellem indberetningen af beholdninger og
indberetning af køb og salg af aktier fuldt ud i 2010. Dette er med
til at sikre muligheden for automatisk beregning og fortryk af ge-
vinster og tab på aktier for 2010.
Med samme begrundelse foreslås det, at ændringen af reglerne
for indberetning af beholdningen af investeringsforeningsbeviser,
aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer ændres
med virkning for indberetningen vedrørende beholdningen ved
udgangen af 2009.
Endelig foreslås det, at indberetningerne om udbytte og behold-
ninger ultimo året af aktier m.v. i investeringsselskaber fra og med
indberetning vedrørende 2009 skal ske efter samme regler som
indberetning om investeringsforeningsbeviser.
Ændringen retter op på en eksisterende uhensigtsmæssighed og
foreslås derfor at få virkning for førstkommende indberetning efter
lovforslagets eventuelle vedtagelse.
Det foreslås dog samtidig, at indberetningen eller afgivelse af
oplysninger vedrørende udenlandske depoter (efter det foreslåede
§ 11 B, stk. 6, i skattekontrolloven) om, hvilke aktier i ultimobe-
holdningen modtaget udbytte kan henføres til, først får virkning
ved indberetning eller afgivelse af oplysninger fra og med kalen-
deråret 2010.
Til stk. 8
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning om køb
og salg af aktier m.v. får virkning for indberetning vedrørende ka-
lenderåret 2010 og senere år.
Ændringerne vedrørende køb og salg af aktier omfatter:
Udvidelse af reglerne om indberetning af salg af aktier m.v. til
også at omfatte køb og udvidelse fra at omfatte børsnoterede aktier
m.v. til at omfatte aktier optaget til handel på regulerede markeder.
Overførsel af indberetning af om handler med investeringsfore-
ningsbeviser fra reglerne om aktier m.v. til reglerne om investerings-
foreningsbeviser.
Udvidelse af reglerne om indberetning af salg af investeringsfor-
eningsbeviser m.v. til også at omfatte køb samt udvidelse til også
at omfatte konvertible obligationer og - som nævnt ovenfor - aktier
m.v. i investeringsselskaber.
Indførelse af mulighed for indberetning om handler fra udenland-
ske fondshandlere.
Præcisering af, at strukturerede obligationer skal indberettes efter
samme regler som finansielle kontrakter.
Endvidere omfatter ændringerne visse mindre justeringer af ind-
beretningspligterne efter disse regler.
Om baggrunden for virkningstidspunktet henvises dels til bemærk-
ningerne til stk. 3.
Desuden vil det tage nogen tid for SKAT at udvikle et beregnings-
system for gevinster og tab på aktier og fortryk på årsopgørelsen
af disse gevinster og tab. Beregningssystemet forventes således
først at være færdigudviklet med henblik på beregning af gevinst
og tab i 2010. Det foreslåede virkningstidspunkt sikrer således, at
de første indberetninger om køb kan anvendes til beregninger i
forbindelse med årsopgørelserne for 2010, som skal udsendes i
foråret 2011.
Til stk. 9
Det foreslås, at hovedaktionæraktier senest skal være deponeret
den 31. december 2009. Reglen hænger sammen med forslaget i §
2, nr. 18, om at indføre deponeringspligt vedrørende aktier m.v.
optaget til handel på regulerede markeder, uanset at ejeren er hove-
daktionær.
Reglen sikrer, at aktierne skal være indlagt i depotet i forbindelse
med depotførerens indberetning af beholdningen ultimo 2009, og
dermed at fradragsretten for aktierne kan sikres gennem indberet-
ningen til SKAT af beholdningen ultimo 2009.
Samtidig sikrer virkningstidspunktet, at depotførerne og skattey-
derne får den fornødne tid til at omstille sig til ændringen.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 34
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 35
U
K
S
Til stk. 10
Det foreslås, at ændringerne af reglerne for erklæringer om
udenlandske depoter og konti, hvori der deponeres eller kontoføres
værdipapirer, får virkning for erklæringer, som indsendes til SKAT
den 1. januar 2010 eller senere.
Ændringerne er dels begrundet med, at oplysningerne i erklæringen
om de deponerede eller kontoførte aktier ved indtræden i skattepligt
skal kunne træde i stedet fra oplysninger til SKAT om erhvervelse
af aktierne.
Dels er de begrundet med ændringerne af reglerne for årlig indbe-
retning vedrørende værdipapirer i udenlandske depoter eller konti.
Virkningstidspunktet for ændringerne er derfor afstemt med
virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne for
fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder
og med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne
om årlig indberetning vedrørende udenlandske depoter og konti.
Til stk. 11
Det foreslås, at omlægningen af kildeskattelovens § 59 om betaling
af yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret får virkning
for betaling af yderligere forskudsskat vedrørende indkomståret
2009.
Konkret betyder virkningstidspunktet, at den foreslåede dag-til-
dag rente vil blive brugt ved betaling af ekstra forskudsskat for
indkomståret 2009, som betales den 1. januar 2010 eller senere.
Det foreslåede årligt variable restskattetillæg og den foreslåede
årligt variable godtgørelse foreslås at få virkning for opkrævning
af restskat henholdsvis udbetaling af overskydende skat vedrørende
indkomståret 2009.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 35
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 36
U
K
S
Bilag 1 - Paralleltekster
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
Gældende formulering
Forslag til Lov om ændring af aktieavance-
beskatningsloven, skattekontrolloven, kilde-
skatteloven, ligningsloven og forskellige
andre love
(Enkel og effektiv kontrol samt mindre
skatteplanlægning)
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af
gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fore-
tages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres »børsnoterede
aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i
§ 2. ‐-
Stk. 2. ‐-
Stk. 3. Gevinst og tab ved afståelse af aktier
til det selskab m.v., der har udstedt aktierne,
nr. 1 og 2, hvor sælger ikke« til: »aktier, der
er optaget til handel på et reguleret marked,
medmindre sælger «.
behandles efter reglerne i denne lov i følgende
tilfælde:
1)- 3) ‐-
4) Ved afståelse af børsnoterede aktier uden
for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor
sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk.
4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af
ligningslovens § 16 B, stk. 1.
5)-6) ‐-
Stk. 4. ‐-
Definition af børsnoterede aktier
2. § 3 ophæves.
§ 3. Ved børsnoterede aktier forstås:
1) Aktier, som er noteret på en fondsbørs i et
land inden for EU/EØS.
2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en
fondsbørs eller et andet reguleret marked, der
er medlem af World Federation of Exchanges.
3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.
3. I § 4, stk. 2, ændres »børsnoterede, jf. §
3« til: »optaget til handel på et reguleret
marked«.
§ 4. ‐-
Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligti-
ge eller dødsboet efter den skattepligtige ejer
eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller råder eller har rådet over
mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi,
medregnes aktier, der samtidig tilhører eller
har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, foræl-
dre og bedsteforældre samt børn og børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de
nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den
i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en
ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds
har afstået før ægteskabets indgåelse, medreg-
nes dog ikke. Endvidere medregnes aktier,
som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde
m.v., hvorover den nævnte personkreds på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmel-
se, aftale eller fælles ledelse har eller har haft
en bestemmende indflydelse. Bestemmende
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 36
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 37
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
indflydelse på grund af aktiebesiddelse fore-
ligger, såfremt en eller flere personer i den i
1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejer-
skab eller rådighed over stemmerettigheder
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen eller råder over mere end 50
pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne
er børsnoterede, jf. § 3, kan bestemmende
indflydelse efter en konkret vurdering forelig-
ge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.
Stk. 3. ‐-
4. Overskriften til § 13 affattes således:
Tab - aktier ikke optaget til handel på et
reguleret marked
Personer«
Tab - unoterede aktier
Personer
5. § 13 affattes således:
»§ 13. Tab ved afståelse af aktier, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked,
§ 13. Tab ved afståelse af unoterede aktier
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
fradrages ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for ak-
tier, som i den skattepligtiges ejertid har
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier,
som i den skattepligtiges ejertid har været
været optaget til handel på et reguleret
børsnoterede. Tab på sådanne aktier behandles
i stedet efter reglerne i § 14. marked. Tab på sådanne aktier behandles i
stedet efter § 13 A.
Stk. 3. Tab på omsættelige investeringsfore-
ningsbeviser behandles altid efter reglerne
i § 13 A.«
6. Efter § 13 indsættes:
»Tab - aktier optaget til handel på et regu-
leret marked
Personer
§ 13 A. Tab ved afståelse af aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked,
fradrages i summen af indkomstårets udbyt-
ter, gevinster og afståelsessummer efter lig-
ningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs
§ 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter,
gevinster og afståelsessummer, der vedrører
aktier optaget til handel på et reguleret
marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet
af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier
omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun
fradrages i udbytter, gevinster og afståelses-
summer, der er aktieindkomst, jf. personskat-
telovens § 4 a.
Stk. 2. Tab, der ikke kan fradrages efter stk.
1, fradrages i de følgende indkomstårs ud-
bytter, gevinster og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Tab kan kun
overføres til fradrag i senere indkomstår,
såfremt det ikke kan rummes i summen af
udbytter, gevinster og afståelsessummer i
et tidligere indkomstår.
Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger
den skattepligtiges samlede tab summen af de
samlede udbytter, gevinster og afståelsessum-
mer efter ligningslovens § 16 B, overføres det
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 37
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 38
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
overskydende beløb i indkomståret til fradrag
i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbyt-
ter, gevinster, tab og afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, hvis ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udgang, jf.
kildeskattelovens § 4. Tabet overføres ligele-
des efter reglen i 1. pkt. til fradrag i nettobelø-
bet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster,
tab og afståelsessummer efter ligningslovens
§ 16 B i de følgende indkomstår, hvis tabet
ikke kan indeholdes i summen af den skat-
tepligtiges udbytter, gevinster og afståelses-
summer efter ligningslovens § 16 B i det på-
gældende indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.«
7. Overskriften til § 14 ophæves.
Tab - børsnoterede aktier
Personer
8. § 14 affattes således:
»§ 14. Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 3,
er betinget af, at told- og skatteforvaltningen
§ 14. Tab ved afståelse af børsnoterede aktier
kan fradrages i summen af indkomstårets ud-
inden udløbet af selvangivelsesfristen for
bytter, gevinster og afståelsessummer efter
det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet
ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun
sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier
fradrages i udbytter, gevinster og afståelses-
båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører,
summer, der vedrører børsnoterede aktier,
har modtaget oplysninger om erhvervelsen
hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12,
af aktierne med angivelse af aktiernes iden-
og udbytter, der vedrører aktier omfattet af §
titet, antallet, anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen.
44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter,
gevinster og afståelsessummer, der er aktieind-
komst, jf. personskattelovens § 4 a.
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt,
hvis told- og skatteforvaltningen uanset
Stk. 2. Yderligere tab, der ikke kan fradrages
efter stk. 1, kan fradrages i de følgende ind-
tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger
komstårs udbytter, gevinster og afståelsessum-
om erhvervelsen ved indberetning efter
mer efter ligningslovens § 16 B. Stk. 1, 2. og
skattekontrollovens § 10, stk. 4, § 10 B eller
3. pkt., gælder tilsvarende. Tab kan kun over-
§ 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset
føres til fradrag i senere indkomstår, såfremt
tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den
det ikke kan rummes i nettobeløbet af udbyt-
skattepligtige kan påvise, at de indberetnin-
ter, gevinster og afståelsessummer i et tidligere
indkomstår. ger, der er foretaget på dennes vegne, er
ukorrekte.
Stk. 3. For aktier erhvervet forud for indtræ-
den af skattepligt her til landet anses betin-
Stk. 3. Er den skattepligtige gift, og overstiger
den skattepligtiges samlede tab summen af de
gelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgi-
samlede udbytter, gevinster og afståelsessum-
vende aktie indgår i oplysningerne i erklæ-
mer efter ligningslovens § 16 B, kan det
ringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk.
overskydende beløb i indkomståret overføres
4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i
til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samle-
oplysningerne på en oversigt indeholdende
de udbytter, gevinster og afståelsessummer
de oplysninger, der er nævnt i skattekontrol-
efter ligningslovens § 16 B. Det er dog en be-
lovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af
tingelse, at ægtefællerne er samlevende ved
aktier ved indtræden af skattepligt her til
indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens §
landet, som den skattepligtige har indsendt
4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 1. pkt.
til told- og skatteforvaltningen inden udløbet
overføres til fradrag i nettobeløbet af ægtefæl-
af selvangivelsesfristen for det indkomstår,
lens samlede udbytter, gevinster og afståelses-
hvor skattepligt her til landet indtræder. For
summer efter ligningslovens § 16 B i de føl-
aktier, der indgår i en beholdningsoversigt,
gende indkomstår, hvis tabet ikke kan indehol-
jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligele-
des for opfyldt.
Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges
ejertid optages til handel på et reguleret
des i nettobeløbet i det pågældende indkomstår
af den skattepligtiges udbytter, gevinster og
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
Stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende.
marked, uden i forvejen at være optaget til
handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt,
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 38
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 39
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
hvis den skattepligtige oplyser told- og
skatteforvaltningen om erhvervelsen inden
udløbet af selvangivelsesfristen for det ind-
komstår, hvor aktien optages til handel på
et reguleret marked.«
9. I § 21, stk. 11, ændres »den børs eller
markedsplads, hvor værdipapiret er optaget
§ 21. ‐-
Stk. 2. ‐-
Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8
sker ved meddelelse til den børs eller markeds-
til notering « til: »det regulerede marked,
hvor værdipapiret er optaget til handel«.
plads, hvor værdipapiret er optaget til note-
ring, den værdipapircentral, hvori investerings-
foreningsbeviserne er registreret som
fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre
pengeinstitutter, som efter de oplysninger,
som foreningen har kendskab til, besidder
beviser i foreningen enten på egne eller på en
kundes vegne, samt til told
Stk. 12.
§ 22. ‐-
Stk. 2. ‐-
10. I § 22, stk. 3, indsættes efter »kursgevin-
stlovens § 16«: », jf. dog nærværende lovs
§ 14«.
Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 7 kan ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst
fradrage tab ved afståelse af investeringsfore-
ningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når inve-
steringsforeningen udelukkende investerer i
fordringer i fremmed valuta omfattet af kurs-
gevinstlovens § 16. Uanset 1. pkt. må investe-
ringsforeningen anbringe en del af midlerne
i aktier i det administrationsselskab, som fore-
står investeringsforeningens administration, i
foreningens administrationsbygning og i afled-
te finansielle instrumenter efter Finanstilsynets
regler herom, hvis investeringsforeningen er
omfattet af direktiv 85/611/EØF.
Stk. 4. ‐-
11. I § 24, stk. 2, ændres »børsnoterede ak-
tier« til: »aktier, der er optaget til handel på
et reguleret marked,«.
§ 24. Gevinst og tab opgøres efter gennemsnits-
metoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse af aktieret-
ter og tegningsretter til børsnoterede aktier
opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25.
Stk. 3- 6. ‐-
12. Overskriften til § 25 affattes således:
»Aktieretter og tegningsretter til aktier op-
taget til handel på et reguleret marked
Selskaber m.v. og personer«
Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede
aktier
Selskaber m.v. og personer
13. I § 25, stk. 1, ændres »børsnoterede ak-
tier, jf. § 3« til: »aktier, der er optaget til
handel på et reguleret marked«.
§ 25. Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter
og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. §
3, opgøres som forskellen mellem afståelses-
summen og anskaffelsessummen.
Stk. 2. ‐-
14. I § 26, stk. 1, udgår »og § 25 om afståel-
se af aktieretter og tegningsretter til
børsnoterede aktier«.
§ 26. Gevinst og tab ved afståelse af aktier
opgøres efter reglerne i stk. 2-6, jf. dog § 23,
stk. 2 og 4-8, om lagerprincippet og § 25 om
afståelse af aktieretter og tegningsretter til
børsnoterede aktier.
15. I § 26, stk. 2, udgår »uanset om aktierne
er børsnoterede eller unoterede, og«.
Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen
mellem afståelsessummen og anskaffelsessum-
men for de pågældende aktier. Ved anskaffel-
sessummen forstås den samlede anskaffelses-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 39
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 40
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
sum for den beholdning af aktier, som den
skattepligtige har i det pågældende selskab,
uanset om aktierne er børsnoterede eller uno-
terede, og uanset om de har forskellige rettig-
heder. Afstår et selskab aktier til en kurs under
handelsværdien, og kan selskabet fradrage
forskellen mellem aktiernes handelsværdi og
afståelsessummen efter statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen ef-
ter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handels-
værdi på afståelsestidspunktet.
16. § 26, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til ak-
tier, der er omfattet af § 25, skal ikke med-
Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til
børsnoterede aktier og aktier, som indgår i en
beholdning omfattet af § 44, skal ikke medreg-
nes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tilsvaren- regnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og
de gælder for tegningsretter til unoterede ak- der skal ikke foretages en opgørelse efter
tier, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller lig- stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter.
ningslovens § 7 A, ligesom de pågældende
retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4.
Tilsvarende gælder for aktier, som indgår i
en beholdning omfattet af § 44, og tegnings-
retter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor
der er tale om tegningsretter til aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret
marked. Endvidere skal tegningsretter til
aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor
der er tale om tegningsretter til aktier, der
ikke er optaget til handel på et reguleret
marked, ikke medregnes ved opgørelser ef-
ter stk. 2 og 6. Tegningsretter, som nævnt i
2. og 3. pkt., er ikke omfattet af reglerne i
stk. 4.«
17. § 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Tegningsretter til aktier, der ikke er omfat-
tet af § 25, betragtes som aktier«
Stk. 4. Tegningsretter til unoterede aktier be-
tragtes som aktier. Tegningsretter anses for
erhvervet for et beløb opgjort som summen
af købesummen for tegningsretten og det be-
løb, der skal betales ved tegningen. Tegnings-
retter anses for afstået for et beløb opgjort som
summen af salgssummen for tegningsretten
og det beløb, der skal betales ved tegningen.
Stk. 5.-6. ‐-
18. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 3, nr.
1 og 2« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendt-
gørelse nr. 171 af 6. marts 2009«.
§ 44. Gevinst og tab på børsnoterede aktier,
jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1.
januar 2006, der indgår i en beholdning af
børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005,
og som pr. 31. december 2005 har en samlet
kursværdi på eller under den grænse, der er
nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse
nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdi-
en pr. 31. december 2005 anses aktier, som
kun omsættes på NASDAQ, for at være uno-
terede, medmindre den skattepligtige vælger,
at aktierne skal anses for at være børsnoterede.
Valget skal gælde hele den skattepligtiges
beholdning af aktier, som pr. 31. december
2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget
skal skriftligt meddeles told- og skatteforvalt-
ningen, inden disse aktier afstås, dog senest
inden udløbet af fristen for indgivelse af
selvangivelsen for indkomståret 2005. Har
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 40
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 41
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
den skattepligtige for hele perioden fra og med
indkomstårets begyndelse til og med den 31.
december 2005 været samlevende med en
ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes
ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier,
jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr.
835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør
i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4,
stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005. Ved en samlevende ægtefæl-
les dødsfald i perioden fra og med indkomst-
årets begyndelse til og med den 31. december
2005 anses samlivet i denne henseende for
ophævet med udgangen af kalenderåret 2005.
Stk. 2.- 3. ‐-
19. § 44, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder
ikke for aktier, der senest på afståelsestids-
Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ik-
ke for aktier, der senest på afståelsestidspunk-
tet er overgået fra at være børsnoterede til at
være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og punktet har ændret skattemæssig status, så-
tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. ledes at de ikke længere er optaget til handel
anses aktien for erhvervet for kursværdien på på et reguleret marked. Ved opgørelsen af
tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til
unoteret.
Stk. 5.- 6. ‐-
gevinst og tab ved afståelse af aktier, som
nævnt i 1. pkt., anses aktien for erhvervet
for kursværdien på tidspunktet for ændring
af den skattemæssige status.«
20. § 45 ophæves.
Overgangsregel for aktier ejet i mindre end 3
år
§ 45. Hvis en skattepligtig har gevinst på ak-
tier omfattet af §§ 12-14, der er anskaffet før
den 1. januar 2006, og som afstås mindre end
3 år efter erhvervelsen, reguleres kapitalind-
komsten efter personskattelovens § 4 og be-
skatningen af aktieindkomst efter personskat-
telovens § 8 a efter reglerne i stk. 2-6. Dette
gælder dog kun, i det omfang en eventuel ge-
vinst ved afståelse af aktierne ville have været
skattepligtig efter § 2 i lovbekendtgørelse nr.
835 af 29. august 2005. Aktieretter eller teg-
ningsretter, der er tildelt den skattepligtige,
og aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af
disse retter, anses for erhvervet samtidig med
den eller de moderaktier, som de nævnte retter
knytter sig til. Tegningsret til aktier som nævnt
i 4. pkt. omfatter kun ret til tegning af aktier
til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen
af tegningsretten er lavere end markedskursen.
Stk. 2. Hvis den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles aktieindkomst efter medregning af
gevinster omfattet af stk. 1 overstiger grund-
beløbet i personskattelovens § 8 a, stk. 1,
nedsættes den del af aktieindkomsten, som
overstiger grundbeløbet, til det beløb, hvormed
aktieindkomsten overstiger grundbeløbet, efter
nedsættelse med gevinster omfattet af stk. 1.
Nedsættelsen kan dog ikke overstige det beløb,
som overføres til kapitalindkomsten efter stk.
4 og 5. Er den skattepligtige gift, sker opgørel-
sen efter 1. pkt. af, om aktieindkomsten over-
stiger grundbeløbet i personskattelovens § 8
a, stk. 1, efter modregning af ægtefællens
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 41
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 42
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
eventuelle negative aktieindkomst efter per-
sonskattelovens § 8 a, stk. 6. Opgørelsen af
aktieindkomsten efter nedsættelse med gevin-
ster omfattet af stk. 1 sker ved nedsættelse af
aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har
medregnet gevinsterne ved opgørelsen af ak-
tieindkomsten. Herefter foretages der
modregning af ægtefællens eventuelle negati-
ve aktieindkomst efter personskattelovens §
8 a, stk. 6. Personskattelovens § 8 a, stk. 4,
om forhøjelse af grundbeløbet finder tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 3. Hvis den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles aktieindkomst efter nedsættelse
med gevinster omfattet af stk. 1 er negativ
med et beløb, som overstiger grundbeløbet i
personskattelovens § 8 a, stk. 1, ændres det
beløb, der beregnes negativ skat af med satsen
i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., til
det negative beløb, aktieindkomsten opgjort
efter nedsættelse med gevinster omfattet af
stk. 1 overstiger grundbeløbet med efter per-
sonskattelovens § 8 a, stk. 1. Ændringen kan
dog ikke overstige det beløb, som overføres
til kapitalindkomsten efter stk. 4 og 5. Er den
skattepligtige gift, sker opgørelsen efter 1. pkt.
af aktieindkomsten efter nedsættelse med ge-
vinster omfattet af stk. 1 ved nedsættelse af
aktieindkomsten hos den ægtefælle, der har
medregnet gevinsterne ved opgørelsen af ak-
tieindkomsten. Herefter foretages der
modregning af negativ aktieindkomst i ægte-
fællens positive aktieindkomst efter personskat-
telovens § 8 a, stk. 6. Reglerne i personskatte-
lovens § 8 a, stk. 6, om opgørelse af grundbe-
løb finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. De beløb, som aktieindkomsten nedsæt-
tes med efter stk. 2, og som det negative beløb,
der beregnes negativ skat af med satsen i per-
sonskattelovens § 8 a, stk. 2, 1. pkt., ændres
med efter stk. 3, overføres til kapitalindkom-
sten, jf. dog stk. 5. I tilfælde omfattet af per-
sonskattelovens § 8 a, stk. 4 eller 6, overføres
ægtefællernes samlede beløb efter 1. pkt. til
kapitalindkomsten hos den ægtefælle, som er
skattepligtig af gevinsterne omfattet af stk. 1.
Har begge ægtefæller i den i 2. pkt. nævnte
situation gevinster omfattet af stk. 1, overføres
beløbene efter stk. 2 og 3 hos hver enkelt æg-
tefælle til den pågældende ægtefælles egen
kapitalindkomst, i det omfang beløbene ikke
overstiger den pågældende ægtefælles gevin-
ster efter stk. 1. Overskydende beløb efter stk.
2 og 3 overføres herefter til ægtefællens kapi-
talindkomst.
Stk. 5. Ved overførsel efter stk. 4 kan der dog
maksimalt overføres så stort et beløb, at kapi-
talindkomsten ikke medregnes i beregnings-
grundlaget efter personskattelovens § 6 a eller
§ 7, eller at bundfradraget i personskattelovens
§ 6 a eller § 7 ikke overskrides. Beløb opgjort
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 42
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 43
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
efter stk. 2 overføres forud for beløb opgjort
efter stk. 3, jf. dog 4. pkt. Hvis den skatteplig-
tige er gift og reglerne i personskattelovens §
6 a, stk. 2 og 3, eller § 7, stk. 3-9, finder anven-
delse, sker overførsel af beløb til negativ kapi-
talindkomst forud for overførsel til positiv
kapitalindkomst, i det omfang overførslen kan
rummes i beløbene opgjort efter stk. 4 for de
enkelte ægtefæller. I tilfælde omfattet af stk.
4, 2.-4. pkt., overføres beløb opgjort efter stk.
2 og 3 hos hver enkelt ægtefælle til den pågæl-
dende ægtefælles kapitalindkomst forud for
overførsel til den pågældende ægtefælles ka-
pitalindkomst af beløb opgjort efter stk. 2 og
3 hos den anden ægtefælle.
Stk. 6. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse,
hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefæl-
les aktieindkomst efter medregning af gevin-
ster omfattet af stk. 1 overstiger grundbeløbet
i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt., eller
hvis den skattepligtiges eller dennes ægtefæl-
les aktieindkomst efter nedsættelse med gevin-
ster omfattet af stk. 1 er negativ med et beløb,
som overstiger grundbeløbet i personskatte-
lovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt. Det er en forudsæt-
ning for overførsel efter 1. pkt., at skattesatsen
i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.,
overstiger summen af den skattepligtiges
skatteprocenter efter §§ 6, 6 a og 8 samt skat-
teprocenten ved beregning af indkomstskat til
kommunen og eventuel kirkeskat. Ved over-
førsel efter 1. pkt. kan der dog maksimalt
overføres så stort et beløb, at kapitalindkom-
sten ikke medregnes i beregningsgrundlaget
efter personskattelovens § 7, eller at bund-
fradraget i personskattelovens § 7 ikke over-
skrides.
21. I § 46, stk. 1, ændres »jf. § 3, nr. 1 og 2,
omfattet af § 12 og § 14« til: »jf. § 3, nr. 1
§ 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab på
børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet
af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. ja- og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009, omfattet af § 12 og § 13 A«.
nuar 2006, og som pr. 31. december 2005
indgår i en beholdning af børsnoterede aktier
med en samlet kursværdi over den grænse,
der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendt-
gørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan perso-
ner for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbe-
kendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har
fået tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at
anvende denne særlige indgangsværdi, dvs.
aktiernes kursværdi på tidspunktet for overskri-
delsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessum-
men. For skatteydere med forskudt indkomstår
kan kursværdien pr. 31. december 2005 anven-
des som særlig indgangsværdi for de børsno-
terede aktier, som den skattepligtige har erhver-
vet 3 år eller mere forud for den 31. december
2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat
særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7,
stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. au-
gust 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse. Valget skal
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 43
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 44
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
træffes samlet for alle aktier i hvert selskab.
Et fradragsberettiget eller et modregningsbe-
rettiget tab kan dog ikke overstige forskellen
mellem afståelsessummen og den særligt til-
delte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbe-
kendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller
den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.
22. § 46, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3,
nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6.
Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier omfattet af
§ 12, der er konstateret før den 1. januar 2006,
og som kunne fradrages i gevinster konstateret
den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne marts 2009, omfattet af § 12, der er konsta-
i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørel- teret i indkomståret 2002 eller senere, men
se nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter før den 1. januar 2006, og som kunne
de regler, der er angivet i denne lov. Tab op- fradrages i gevinster konstateret den 1. janu-
stået i indkomstårene 2000 og 2001 kan dog ar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk.
kun fremføres til modregning i henholdsvis 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr.
indkomstårene 2005 og 2006. Har den skat- 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter
reglerne i § 13 A.«
tepligtige forskudt indkomstår, kan tab på
børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er
konstateret den 1. januar 2006 eller senere og
i det indkomstår, som er begyndt, men ikke
afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de
regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag
tillige kan foretages i skattepligtige gevinster,
udbytter og afståelsessummer efter ligningslo-
vens § 16 B konstateret forud for den 1. januar
2006 og i samme indkomstår, i det omfang
fradrag ville kunne foretages efter denne lov,
hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1.
januar 2006 eller senere.
23. § 46, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af
§ 12, der er konstateret i indkomståret 2002
Stk. 3. Tab på unoterede aktier omfattet af §
12, der er konstateret før den 1. januar 2006,
og som kunne fradrages i gevinster konstateret
den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne eller senere, men før den 1. januar 2006, og
i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. som kunne fradrages i gevinster konstateret
august 2005, kan fradrages i udbytter, gevin- den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne
ster og afståelsessummer efter ligningslovens i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af
§ 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller 29. august 2005, kan fradrages i udbytter,
senere. Tab opstået i indkomstårene 2000 og gevinster og afståelsessummer efter lignings-
2001 kan dog kun fremføres til modregning i lovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006
henholdsvis indkomstårene 2005 og 2006. Tab eller senere. Tab kan kun fradrages i udbyt-
kan kun fradrages i udbytter, gevinster og af- ter, gevinster og afståelsessummer, der
ståelsessummer, der vedrører aktier, hvor en vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er
eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i ud- omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende
bytter vedrørende aktier omfattet af § 44. aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab
Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, kun fradrages i udbytter, gevinster og afstå-
gevinster og afståelsessummer, der er aktieind- elsessummer, der er aktieindkomst, jf. per-
komst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne sonskattelovens § 4 a. Reglerne i § 13 A,
i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendel-
se.
stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Som unoterede aktier anses aktier, der ikke
er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendt-
gørelse nr. 171 af 6. marts 2009.«
Stk. 4.-14. ‐-
24. § 46, stk. 15, affattes således:
»Stk. 15. Tab, der realiseres som følge af,
at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter
Stk. 15. Tab som følge af selskaber m.fl.s
overgang til investeringsselskaber i indkomst-
året 2009, der ellers er omfattet af § 8, stk. 2,
og § 14, kan ikke fradrages efter disse bestem- status, således at det omfattes af § 19, kan
melser, men indgår i stedet i opgørelsen efter ikke fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse
§ 19 som et tillæg til værdien af aktien eller nr. 171 af 6. marts 2009 eller § 13 A, selvom
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 44
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 45
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
tabene ellers er omfattet af en af disse be-
stemmelser. Tabene indgår i stedet i opgø-
beviset ved opgørelsen efter § 23, stk. 5, ved
begyndelsen af indkomståret 2009.
relsen efter § 19 som et tillæg til værdien af
aktien eller beviset ved opgørelsen efter §
23, stk. 7.«
25. I § 46 indsættes som stk. 16 og 17:
»Stk. 16. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3,
nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6.
marts 2009, der er konstateret i perioden fra
den 1. januar 2006 til og med den 31. decem-
ber 2009, kan uanset § 14 fradrages efter §
13 A, stk. 2 og 3.
Stk. 17. § 13, stk. 2, finder ikke anvendelse,
hvis der er tale om en aktie, som har været
optaget til handel på et reguleret marked
uden at opfylde betingelsen for at være
børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgø-
relse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden
den 1. januar 2010 er overgået til ikke at
være optaget til handel på et reguleret mar-
ked.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret
bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december
2005, § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 4
i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 2 i lov nr.
1582 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 527
af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 530 af 17. juni
2008, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december
2008 og senest ved § 6 i lov nr. 98 af 10.
februar 2009, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Efter indstilling fra Skatterådet kan
skatteministeren fastsætte nærmere regler
§ 1. ‐-
Stk. 2.-6. ‐-
om indgivelse af og indholdet i anmodnin-
ger, der efter skattelovgivningen skal indgi-
ves i tilknytning til selvangivelsen.«
2. Efter § 1 indsættes:
»§ 1 A. Skatteministeren kan fastsætte regler
om, at skattepligtige ikke kan ændre oplys-
ninger om visse indkomster og fradrag, som
indberetningspligtige efter denne lov har
indberettet til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, hvordan den underretning
til told- og skatteforvaltningen, der er nævnt
i § 16, om indkomster og fradrag efter stk.
1 kan finde sted.«
3. I § 3 C, stk. 7, ændres »14« til: »13 A«.
§ 3 C. ‐-
Stk. 2.-6. ‐-
Stk. 7. Omregningen af resultatet til dansk
mønt, jf. stk. 3, 1. pkt., skal ske til en gennem-
snitskurs for indkomståret. Ved omregning af
resultatet skal der anvendes en af en central-
bank fastsat valutakurs. Valget af, hvilken
centralbanks valutakurs der ønskes anvendt
ved omregningen af resultatet, skal anmeldes
i forbindelse med meddelelsen til told- og
skatteforvaltningen efter stk. 3, 3. pkt., eller
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 45
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 46
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
stk. 5, 2. pkt. Den skattepligtige kan for efter-
følgende indkomstår vælge en anden central-
banks valutakurs end den, der er valgt efter 2.
pkt. Det er en betingelse, at der er indgivet
meddelelse herom til told- og skatteforvaltnin-
gen inden indkomstårets begyndelse. Ved
omregning af indkomstårets transaktioner an-
vendes den efter 2. pkt. valgte centralbanks
valutakurser. Hvis denne centralbank ikke of-
fentliggør valutakurser på den valuta, som
transaktionen er foretaget i, kan der anvendes
en valutakurs fastsat af en anden centralbank.
Udarbejder den skattepligtige skattemæssigt
årsregnskab i fremmed valuta, skal den skat-
tepligtige tillige omregne uudnyttede tab om-
fattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 8,
9 A og 14, ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6 og kursgevinstlovens §§ 31 og 32 efter 1.-
7. pkt.
Stk. 8.-14. ‐-
4. § 7 A, stk. 2, nr. 13 og 14, ophæves.
§ 7 A. ‐-
Stk. 2. ‐-
1) - 12) ‐-
13) Rådighed over computer med tilbehør som
nævnt i ligningslovens § 16, stk. 12.
Nr. 15 bliver herefter nr. 13.
14) Fri telefon som nævnt i ligningslovens §
16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens § 16, stk.
1.
15) Vederlag i form af aktier eller anparter
eller købe- eller tegningsretter hertil, der er
ydet som led i et ansættelsesforhold, og som
er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens
§ 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlan-
det, der er koncernforbundet med det selskab
her i landet, hvor erhververen er ansat, kan
indberetningspligten pålægges det selskab,
hvor erhververen er ansat.
5. I § 7 A, stk. 3, udgår »efter indstilling fra
Skatterådet«.
Stk. 2. ‐-
Stk. 3. Alle, der i en kalendermåned som led
i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som
led i valg til en tillidspost har ydet skatteplig-
tige fordele som nævnt i ligningslovens § 16,
uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal
foretage indberetning herom til indkomstregi-
steret, jf. lov om et indkomstregister §§ 3 og
4, i det omfang skatteministeren efter indstil-
ling fra Skatterådet fastsætter regler derom.
Skatteministeren bestemmer i den forbindelse,
om indberetningen tillige skal indeholde en
værdiansættelse af fordelen, og i givet fald
efter hvilke retningslinjer eller med hvilken
værdi indberetningen skal foretages.
Stk. 4. ‐-
6. Efter § 7 K indsættes:
Ȥ 7 L. En person, som er skattepligtige ef-
ter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4
eller 5, eller § 5 A, skal overfor told- og
skatteforvaltningen oplyse om identiteten
af långivere af lån, hvoraf personen betaler
renter, medmindre lånet er omfattet af ind-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 46
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 47
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
beretningspligt efter andre bestemmelser i
denne lov.
Stk. 2. En person, som yder underholdsbi-
drag omfattet af ligningslovens § 10, stk. 1,
1. pkt., eller børnebidrag omfattet af lignings-
lovens § 10, stk. 2, eller § 11, stk. 1, 1. pkt.,
skal overfor told- og skatteforvaltningen
oplyse om identiteten af modtageren af un-
derholdsbidraget eller børnebidraget.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om, hvilke identifikationsoplys-
ninger der skal afgives, herunder regler om
identifikation m.v. for personer, der ikke har
personnumre, samt personer, der er bosat
eller opholder sig i udlandet. Skatteministe-
ren kan endvidere fastsætte frister for,
hvornår identifikationsoplysningerne skal
være afgivet.«
7. I § 9, stk. 1, ændres »§§ 7 K-8 G« til: »§
7 K, §§ 8 A-8 G«, »§ 10 A, stk. 1, § 10 B,
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme be-
stemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-
3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, §§ 7 K-8 stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10 A, stk. 1-3, § 10
G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, B, stk. 1-3«, og »§ 11 B, stk. 4-6« til: »§ 11
B, stk. 4, 5 og 8«.
stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1
og 3, § 10, § 10 A, stk. 1, § 10 B, stk. 1, 1.-3.
pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C,
stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og skatteforvalt-
ningen, hvorvidt vedkommende er pligtig
dertil, og kan om fornødent fremtvinge plig-
tens efterkommelse ved pålæg af en daglig
bøde.
Stk. 2. ‐-
§ 9 A. ‐-
Stk. 2-4. ‐-
8. I § 9 A indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte frister
for de indberetninger, som er nævnt i stk. 1,
der afviger fra de frister, der følger af stk.
1. Skatteministeren kan i forbindelse hermed
fastsætte regler om, at told- og skatteforvalt-
ningen kan pålægge den, der indberetter ef-
ter den fastsatte frist eller en frist fastsat ef-
ter stk. 3, at underrette den, som de indberet-
tede oplysninger vedrører, om det indberet-
tede inden for en nærmere angivet frist.«
9. § 9 B, stk. 1, affattes således:
»Den, der som led i sin virksomhed modta-
ger aktier m.v. i depot til forvaltning, skal
§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier i depot til forvaltning, skal
hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om det udbytte af depone- hvert år foretage indberetning til told- og
rede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet
i det forudgående kalenderår.
skatteforvaltningen om det udbytte, der er
udloddet i det forudgående kalenderår af
deponerede aktier m.v. optaget til handel på
regulerede markeder og aktier m.v., der ikke
er optaget til handel på regulerede markeder,
men er registreret i en værdipapircentral.«
10. § 9 B, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som
har pligt til at indeholde udbytteskat i hen-
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har
pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til
kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage
indberetning om det udbytte af unoterede ak- hold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år
tier m.v., der er udloddet i det forudgående
kalenderår.
foretage indberetning om udbytter udloddet
i det forudgående kalenderår af aktier m.v.,
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 47
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 48
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
der ikke er optaget til handel på regulerede
markeder og ikke er registreret i en værdipa-
pircentral.«
11. § 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet
indsættes:
»4) Identiteten af aktien.
5) Hvilket land den udbyttegivende aktie
m.v. er udstedt i, og om aktien m.v. er opta-
Stk. 3. Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2
skal for hver udbyttemodtager omfatte følgen-
de oplysninger:
1)-3) ‐-
4) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v.
er udstedt i, når aktien m.v. er børsnoteret. get til handel på et reguleret marked, når
indberetningen sker efter stk. 1.«
12. I § 9 B, stk. 5, indsættes som 3. pkt.:
»Den indberetningspligtige skal i disse til-
fælde indberette identiteten af den, udbeta-
lingen sker til.«
Stk. 4. ‐-
Stk. 5. Den, der modtager udbytte fra en aktie
m.v. som nævnt i stk. 2, skal oplyse den ind-
beretningspligtige om sin identitet, herunder
om sit CPR-nummer eller CVR-nummer.
Dette gælder dog ikke, hvis udbyttemodtage-
ren som følge af selskabsretlige regler er frita-
get for at blive registreret i det udloddende
selskab eller forening m.v.
Stk. 6. ‐-
13. I § 10, stk. 1, ændres »modtager aktier«
til: »modtager aktier m.v.« og »børsnoterede
aktier m.v.« til: »aktier m.v.«
§ 10. Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier i depot til forvaltning, skal
hvert år foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om de i det forudgående
kalenderår deponerede børsnoterede aktier
m.v., såfremt deponeringen er foretaget for en
person.
14. § 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgen-
de oplysninger om den enkelte aktie:
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende
oplysninger om den enkelte aktie med angivel-
se af aktiens identitet:
1) Kursværdien ved udgangen af kalenderåret. 1) Identiteten af aktien m.v.
2) Antal.
3) Om aktien m.v. er optaget til handel
på et reguleret marked.
4) Kursværdien ved udgangen af kalen-
deråret, hvis der er tale om aktier m.v.
optaget til handel på et reguleret
marked.«
15. I § 10, stk. 3, ændres »børsnoterede ak-
tier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3«
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler
om, at indberetningen tillige skal omfatte alle
ind- og udtagninger fra depoter i det forudgå- til: »aktier m.v. optaget til handel på regule-
ende kalenderår af aktier m.v., der har betyd- rede markeder« og »deponerede unoterede
aktier« til: »andre deponerede aktier«.
ning for den skattemæssige opgørelse af ge-
vinst og tab på børsnoterede aktier, jf. aktiea-
vancebeskatningslovens § 3. Indberetningen
skal foretages, når deponeringen er foretaget
for en person, og omfatte oplysning om iden-
titeten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v.
og ind- eller udtagningernes karakter samt
tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Her-
under kan skatteministeren fastsætte regler
om, at indberetningen af ind- og udtagninger
tillige skal omfatte deponerede unoterede ak-
tier m.v. omfattet af aktieavancebeskatnings-
loven.
16. I § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed
formidler handel med aktier m.v., skal hvert
Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed for-
midler handel med aktier, skal hvert år foreta-
ge indberetning til told- og skatteforvaltningen
om afståelser af børsnoterede aktier m.v. for- år foretage indberetning til told- og skatte-
midlet i det forudgående kalenderår, når afstå- forvaltningen om erhvervelser og afståelser
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 48
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 49
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
af aktier m.v., formidlet i det forudgående
kalenderår, når erhvervelsen eller afståelsen
elsen er formidlet for en person. Indberetnin-
gen skal omfatte oplysninger om aktiens
er formidlet for en person. Indberetningsplig-
identitet, afståelsestidspunktet samt afståelses-
summen for aktien.
Stk. 5. ‐-
ten omfatter dog alene aktier m.v., der er
optaget til handel på regulerede markeder.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om
identiteten af aktien m.v. samt oplysninger
om antallet af aktier m.v., anskaffelses- eller
afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller
afståelsessummen for aktien m.v.«
17. § 10 A, stk. 1, ophæves, og i stedet ind-
sættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i
stk. 3, skal mindst én gang årligt indberette
§ 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, banker,
sparekasser, andelskasser, investeringsforenin-
ger, vekselerere og andre, som indløser rente-
kuponer eller tilskriver renter vedrørende ob- oplysninger til told- og skatteforvaltningen
ligationer, skal til brug ved skatteligningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers
mindst én gang årligt uden opfordring efter indløste rentekuponer eller tilskrevne renter
nærmere af skatteministeren fastsatte regler vedrørende obligationer i det forudgående
give told- og skatteforvaltningen oplysning kalenderår samt oplysning om obligationer-
om beløbsstørrelsen af den enkelte obligations- nes betegnelse. På tilsvarende måde skal der
ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne indberettes om indfrielse af obligationer.
renter det foregående år og om den pågælden- Desuden skal der indberettes de oplysninger,
de obligations betegnelse og kursværdi ved som er nævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning
samme års udløb samt oplysninger som nævnt om beholdningen af obligationer ved kalen-
derårets udløb med angivelse af
i stk. 3 og 5. På samme måde skal oplysning
gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrø- 1) obligationernes betegnelse,
rende investeringsbeviser i investeringsfore- 2) kursværdi ved kalenderårets udløb,
og
ninger eller tilskrivning på indskud i kontofør-
ende investeringsforeninger samt investerings- 3) arten og antallet, hvis der er tale om
konvertible obligationer.
bevisernes respektive den kontoførende inve-
steringsforenings betegnelse, herunder art og
virke, og kursværdien ved året udgang. Skat-
teministeren kan endvidere bestemme, at ind-
beretningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyr-
des skal afgive oplysninger til brug for opfyl-
delse af indberetningspligten over for told- og
skatteforvaltningen. På tilsvarende måde skal
oplysning endvidere gives om indfrielse af
obligationer, der er udstedt uden pålydende
rente eller med en pålydende rente under
mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf.
§ 14.
Stk. 2. De indberetningspligtige, som er
nævnt i stk. 3, skal endvidere mindst én
Stk. 2. Et medlem af en kontoførende investe-
ringsforening skal til brug for foreningens
gang årligt indberette oplysninger til told-
indberetning af tilskrivninger på medlemmets
og skatteforvaltningen om indfrielse af ud-
indskud efter stk. 1 eller til brug for forenin-
byttekuponer vedrørende investeringsfore-
gens indberetning om hævninger efter § 10 B
ningsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet
efter anmodning oplyse foreningen om rele-
af aktieavancebeskatningslovens § 19 og
vante skattemæssige principper, medlemmet
tilskrivning på indskud i kontoførende inve-
anvender ved indkomstopgørelsen, herunder
om den pågældende næringsbeskattes. steringsforeninger. Indberetningen skal tilli-
ge omfatte de oplysninger, som er nævnt i
nr. 1 og 2. Desuden skal der indberettes de
oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, og
oplysning om beholdning af de nævnte inve-
steringsforeningsbeviser, aktier m.v. og
indskud ved kalenderårets udgang med an-
givelse af
1) investeringsforeningsbevisernes, ak-
tiernes m.v. eller den kontoførende
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 49
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 50
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
investeringsforenings identitet, herun-
der art og virke,
2) antallet af aktier m.v. og investerings-
foreningsbeviser og
3) kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og
2 påhviler offentlige kasser, realkreditinsti-
Stk. 3. Den, der begærer indløsning af rente-
og udbyttekupon eller oprettelse af en konto
tutter, værdipapircentraler, aktieselskaber,
i en værdipapircentral, skal i en af skattemini-
investeringsselskaber omfattet af selskabs-
steren fastsat form underrette indløsningsste-
skattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, banker, spa-
det eller det kontoførende institut om ejerens
rekasser, andelskasser, investeringsforenin-
identitet som angivet i § 3 A, stk. 2, og godt-
ger, vekselerere og andre, som indløser
gøre rigtigheden af de givne oplysninger.
rente- eller udbyttekuponer, tilskriver renter
Kuponen må ikke indløses og renten ikke ud-
eller udbytte vedrørende de værdipapirer,
betales, før indløsningsstedet eller det konto-
som er nævnt i stk. 1 eller 2, eller modtager
førende institut har fået de nævnte oplysning-
er.
Stk. 4. Skatteministeren kan give nærmere
regler om identifikation mv. for personer, der
de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1 eller
2, i depot til forvaltning.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
hverken har personnummer eller arbejdsgiver-
nummer, samt personer, der er bosat eller op-
holder sig i udlandet.
18. I § 10 A indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om indberetningen efter stk. 1 og 2
samt kredsen af indberetningspligtige efter
stk. 3. Skatteministeren kan endvidere be-
stemme, at indberetningspligtige efter stk.
3 indbyrdes skal afgive oplysninger til brug
for at opfylde indberetningspligten efter stk.
1 og 2.«
19. § 10 B affattes således:
»§ 10 B. Efter nærmere regler fastsat af
skatteministeren skal de indberetningspligti-
§ 10 B. Efter nærmere af skatteministeren
fastsatte regler skal der gives told- og skatte-
ge efter stk. 3 indberette oplysninger til told-
forvaltningen oplysning om overdragelse af
og skatteforvaltningen om overdragelse af
obligationer og rentekuponer, herunder oplys-
obligationer og rentekuponer, herunder op-
ning om overdragelse af obligationer, der er
lysning om overdragelse af obligationer, der
udstedt uden pålydende rente eller med en
er udstedt uden pålydende rente eller med
pålydende rente under mindsterenten, jf.
en pålydende rente under mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Det samme
gælder om overdragelse af investeringsbeviser
og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt
om hævninger, herunder om tidspunktet for
den enkelte hævning, af indestående i en
kontoførende investeringsforening, samt den
til den enkelte hævning svarende del af ureali-
seret fortjeneste eller tab på den kontoførende
investeringsforeningsværdipapirerpå tidspunk-
tet for hæv-ningen. Oplysningspligten kan
pålægges den, der formidler overdragelsen,
eller erhververen eller overdrageren. Der kan
pålægges parterne pligt til at oplyse person-
nummer mv. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af skatte-
ministeren skal de indberetningspligtige, jf.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på indgåelse af aftaler om eller
stk. 3, desuden indberette oplysninger til
overdragelse af terminskontrakter, køberetter
told- og skatteforvaltningen om erhvervelser
og salgsretter omfattet af kursgevinstloven,
når en af aftaleparterne er en person. og afståelser af aktier m.v. omfattet af aktiea-
vancebeskatningslovens § 19, investerings-
foreningsbeviser, konvertible obligationer
samt udbyttekuponer og rentekuponer ved-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 50
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 51
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
rørende sådanne. Indberetningspligten om-
fatter endvidere hævninger i kontoførende
investeringsforeninger. Herunder kan skat-
teministeren fastsætte regler om indberet-
ning af oplysninger om:
1) identiteten, antallet og arten af værdi-
papirerne samt anskaffelses- eller af-
ståelsestidspunktet og anskaffelses-
eller afståelsessummen og
2) tidspunktet for den enkelte hævning
af indestående i en kontoførende inve-
steringsforening, samt den del af ure-
aliseret fortjeneste eller tab på den
kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hæv-
ningen, der svarer til den enkelte
hævning.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om, hvem der er indberetningspligtige
Stk. 3. En erhverver eller overdrager, der ikke
opfylder en ham pålagt oplysningspligt, kan
efter stk. 1 og 2. Indberetningspligten kan
anses for skattepligtig af indberettede renter
pålægges erhververen, overdrageren eller
den, der formidler overdragelsen.
og udbytter vedrørende den overdragne obliga-
tion mv. eller kupon.
Stk. 4. Skatteministeren kan pålægge parter-
ne pligt til at afgive identitetsoplysninger,
jf. § 3 A, stk. 2, og godtgøre rigtigheden af
de givne oplysninger. Skatteministeren kan
fastsætte regler om identifikation m.v. for
personer, der hverken har personnummer
eller virksomhedsnummer, samt personer,
der er bosat eller opholder sig i udlandet.
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende an-
vendelse på indgåelse af aftaler om eller
overdragelse af terminskontrakter, køberet-
ter og salgsretter omfattet af kursgevinst-
loven, når en af aftaleparterne er en person.
Tilsvarende gælder for fordringer, der efter
kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af
kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Stk. 6. En erhverver eller overdrager, der
ikke opfylder den oplysningspligt, vedkom-
mende er pålagt, kan anses for skattepligtig
af indberettede renter og udbytter vedrøren-
de den overdragne obligation mv. eller
kupon. Oplysningspligten anses for opfyldt,
hvis en formidler har indberettet oplysning-
erne efter § 11 H.«
20. § 10 E ophæves.
§ 10 E. Skatteministeren kan fastsætte regler
om frivillig indberetning af skattepligtige ge-
vinster og fradragsberettigede tab efter aktiea-
vancebeskatningsloven i det forudgående ka-
lenderår på aktier ejet af personer.
21. I § 11 B, stk. 1, ændres »stk. 3-5« til:
»stk. 3-9«.
§ 11 B. Værdipapirer, der ikke er registreret
i en værdipapircentral her i landet, skal depo-
neres i et pengeinstitut. Ved deponering i et
pengeinstitut i udlandet, skal betingelserne
som nævnt i stk. 3-5, jf. stk. 2, opfyldes.
22. § 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:
»Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes
vedrørende aktier m.v. tilhørende personer,
Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes
af fysiske eller juridiske personer, der er
skattepligtige her til landet af de nævnte vær-
dipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 51
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 52
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
det pågældende selskab, medmindre aktierne
m.v. er optaget til handel på et reguleret
marked.«
opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskas-
ser, forsikringsselskaber, investeringsforenin-
ger, værdipapirhandlere og kreditinstitutter.
Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes ved-
rørende aktier tilhørende personer, der ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågælden-
de selskab. Skatteministeren kan efter omstæn-
dighederne helt eller delvis fritage yderligere
persongrupper for at opfylde betingelserne i
stk. 1.
23. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter »skat-
tepligt her til landet af værdipapiret«: », men
Stk. 3. Deponering i udlandet skal foretages i
et udenlandsk pengeinstitut, jf. § 11 A, stk. 3,
eller hos udstederen af værdipapiret. Kontofø- dog inden udløbet af selvangivelsesfristen
ring gennem et pengeinstitut træder i stedet for det indkomstår, hvor skattepligten ind-
træder,«.
for deponering for så vidt angår værdipapirer,
der alene eksisterer i form af registrering i en
værdipapircentral i udstedelseslandet.
Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring
i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos
udstederen af værdipapiret eller senest et år
efter indtræden af skattepligt her til landet af
værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til
told- og skatteforvaltningen om dispositionens
foretagelse med oplysning om:
24. § 11 B, stk. 4, nr. 3, affattes således:
»3) Oplysninger til identifikation af depotet
eller kontoen, herunder depotets eller konto-
1)-2). ‐-
3) Oplysninger til identifikation af depotet
respektive kontoen, herunder dets nummer,
og de ved depotets respektive kontoens opret- ens nummer og om ejeren er eneejer eller
telse indlagte værdipapirer, herunder papirer-
nes art, navn og pålydende værdi.
ejer en andel af depotet eller kontoen, og de
indlagte værdipapirer ved depotets eller
kontoens oprettelse, erhvervelse eller indtræ-
den i skattepligt her til landet af værdipapi-
rerne, herunder papirernes identitet, type og
antal eller pålydende værdi.«
25. I § 11 B, stk. 4, indsættes som nr. 4:
»4) Tidspunktet for oprettelsen eller erhver-
velsen af depotet eller kontoen eller for
indtræden i skattepligt her til landet af vær-
dipapirerne.«
26. § 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:
»2) En eventuel erklæring fra depositaren
eller kontoføreren efter stk. 7.«
Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være
vedlagt.
1) ‐-
2) Erklæring fra depositaren respektive
kontoføreren, hvori denne påtager sig
hvert år af egen drift inden den 1. febru-
ar til told- og skatteforvaltningen at
sende følgende oplysninger vedrørende
depotet respektive kontoen det foregå-
ende kalenderår:
a) Størrelsen af renter og udbytter,
herunder handelsrenter.
b) Dato for rente- og udbyttetilskriv-
ning.
c) Kursværdien af de deponerede
respektive kontoførte værdipapi-
rer ved årets udgang.
d) Størrelse og sammensætning af
minimumsudlodningen fra en
udloddende investeringsforening,
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 52
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 53
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
jf. ligningslovens § 16 C, det
faktisk udloddede og sammensæt-
ningen af en eventuel difference,
hvis det udloddede overstiger
minimumsudlodningen, alt i
overensstemmelse med oplysning
fra den udloddende investerings-
forening.
27. § 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af
kalenderåret har indsendt en erklæring efter
Stk. 6. Indsender depositaren respektive kon-
toføreren ikke indberetningen til told- og
skatteforvaltningen retidigt og med de kræve-
de oplysninger, kan told- og skatteforvaltnin-
gen pålægge ejeren at afvikle depotet respek-
tive kontoen.
Stk. 7. Personer, der ikke kan fremskaffe den
i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den uden-
stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skattefor-
valtningen, som dækker det pågældende
kalenderår, skal ejeren inden udløbet af
selvangivelsesfristen sende følgende oplys-
landske depositar respektive kontofører, kan ninger til told- og skatteforvaltningen om
blive fritaget herfor af told- og skatteforvalt- de enkelte deponerede eller kontoførte vær-
ningen, hvis særlige forhold begrunder, at dipapirer det forudgående kalenderår, når
værdipapirerne deponeres eller kontoføres i deponeringen eller kontoføringen sker i ud-
landet:
udlandet, og told- og skatteforvaltningen er
bekendt med, at pengeinstitutter i det pågæl- 1) De oplysninger, der er nævnt i stk. 4,
nr. 1 og 2, samt identifikation af depo-
tet eller kontoen.
dende land ikke ønsker eller efter landets lov-
givning ikke må påtage sig en indberetnings-
forpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget 2) Størrelsen af renter og udbytter, her-
under handelsrenter, samt hvilken
af, at ejeren sammen med den årlige selvangi-
velse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplys- valuta størrelsen er angivet i, bortset
fra udbytter, der oplyses efter nr. 4.
ninger bilagt dokumentation for oplysninger-
nes rigtighed til told- og skatteforvaltningen. 3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning.
4) Kursværdien og antallet eller den på-
lydende værdi af de enkelte deponere-
de respektive kontoførte værdipapirer
ved årets udgang, samt identiteten og
typen af værdipapirerne, størrelsen af
udbyttet af de enkelte aktier m.v. og
hvilken valuta kursværdien og udbyt-
terne er angivet i.
5) Størrelse og sammensætning af mini-
mumsudlodningen fra en udloddende
investeringsforening, jf. ligningslo-
vens § 16 C, det faktisk udloddede og
sammensætningen af en eventuel dif-
ference, hvis det udloddede overstiger
minimumsudlodningen, alt i overens-
stemmelse med oplysning fra den
udloddende investeringsforening.
6) Oplysning om depotets eller kontoens
ophør eller overdragelse med angivel-
se af tidspunktet for dette.
Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplys-
ninger efter stk. 6, hvis depositaren eller
kontoføreren har erklæret at ville påtage sig
at sende de oplysninger, der er nævnt i stk.
6, vedrørende depotet eller kontoen det for-
udgående kalenderår af egen drift til told-
og skatteforvaltningen hvert år inden den 1.
februar.
Stk. 8. Indsender depositaren eller kontofø-
reren på trods af erklæring herom ikke ind-
beretninger efter stk. 7 rettidigt og med de
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 53
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 54
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
krævede oplysninger til told- og skattefor-
valtningen, kan told- og skatteforvaltningen
pålægge ejeren at afvikle depotet eller kon-
toen, medmindre ejeren har indsendt oplys-
ningerne inden udløbet af den frist, der er
nævnt i stk. 6.
Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om erklæringer efter stk. 4 og
5, afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og
indberetning efter stk. 7.«
28. Efter § 11 G indsættes:
»§ 11 H. Formidlere af handler med værdi-
papirer, som ikke er indberetningspligtige
efter § 10, stk. 4, eller § 10 B, kan efter afta-
le med overdrageren eller erhververen af
værdipapirer foretage indberetning af de
oplysninger, som er omfattet af indberetnin-
ger efter disse bestemmelser. Indberetningen
skal ske inden udløbet af fristen i § 9 A, stk.
1.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om registrering af de formidlere,
der indberetter efter stk. 1.«
29. I § 13 A, stk. 1, ændres »§ 11 B, stk. 6«
til: »§ 11 B, stk. 8«.
§ 13 A. Den, der forsætligt eller groft uagt-
somt overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8, § 11 B,
stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller § 11 D, straffes med
bøde. Det samme gælder den, der forsætligt
eller af grov uagtsomhed undlader at efter-
komme et påbud efter § 11 A, stk. 6, § 11 B,
stk. 6, eller § 11 C, stk. 5.
Stk. 2. ‐-
§ 14. ‐-
30. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 10, 10 A, stk.
1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt.« til: »§ 10, § 10
A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3«.
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af
stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed
undlader rettidigt at opfylde en pligt, der på-
hviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6,
stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7
C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, §
8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5, § 8
Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1
og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, § 9 B, §§ 10,
10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller §
11 straffes med bøde.
Stk. 3.-4. ‐-
§ 3
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1086 af 14. november 2005, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 105 af 7. februar 2007,
§ 1 i lov nr. 522 af 17. juni 2008, § 1 i lov
nr. 531 af 17. juni 2008 og senest ved § 1 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »eller kommu-
ner« til: », kommuner eller andre offentlige
institutioner m.v.«.
§ 1. ‐-
1-3) ‐-
4) danske statsborgere, som af den danske stat,
regioner eller kommuner er udsendt til tjeneste
uden for riget, og som ikke er omfattet af be-
stemmelserne foran under nr. 1 og 2, samt de
med disse personer samlevende ægtefæller og
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 54
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 55
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
de hos dem hjemmeværende børn, der ikke er
fyldt 18 år ved indkomstårets begyndelse, når
de pågældende ægtefæller og børn er danske
statsborgere, og de ikke er undergivet ind-
komstbeskatning til fremmed stat efter regler-
ne for derboende personer.
§ 48 E. ‐-
Stk. 2.-5. ‐-
2. I § 48 E, stk. 6, ændres to steder »betingel-
serne i stk. 3, nr. 1« til: »betingelserne i stk.
3, nr. 1 og nr. 3«.
Stk. 6. Personer som nævnt i stk. 5 anses for
at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selv om
de pågældende inden for de seneste 3 år har
været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af
indkomst ved virksomhed af en samlet varig-
hed på højst 12 måneder som gæsteundervise-
re og lignende på universiteter eller andre
forskningsinstitutioner. Sådanne personer an-
ses endvidere for at opfylde betingelserne i
stk. 3, nr. 1, selv om der i den i 1. pkt. nævnte
periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når
den pågældendes ophold ved dansk universitet
eller forskningsinstitution udelukkende er fi-
nansieret af midler hidrørende fra kilder uden
for Danmark.
Stk. 7. ‐-
3. I § 48 F, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
»For personer som nævnt i § 48 E, stk. 5,
§ 48 F. ‐-
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted
i en eller flere perioder af højst 36 måneders indgår tidligere perioder, hvor beskatning
samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, efter stk. 1 har fundet sted, ikke ved bedøm-
melsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 3.«
hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes
senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsva-
rende ansættelsesforhold, er det ikke en beting-
else, at skattepligt indtræder i forbindelse med
det nye ansættelsesforholds påbegyndelse.
Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk.
1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmel-
sen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.
Stk. 3.-8. ‐-
4. I § 48 F, stk. 9, ændres »§ 6 a, stk. 3« til:
»§ 7, stk. 3«.
Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder
reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om
forhøjelse af den anden ægtefælles bund-
fradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der
tilkommer den skattepligtige i indkomstår,
hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3. Stk.
10.-12. ‐-
5. § 59 affattes således:
Ȥ 59. Den skattepligtige kan indbetale
forskudsskat ud over, hvad der er indeholdt
§ 59. Den skattepligtige kan indbetale forelø-
big skat ud over, hvad der er indeholdt i A-
indkomst eller opkrævet ved skattebillet. Så-
dan indbetaling kan også foretages efter udlø- i A-indkomst eller opkrævet ved skattebillet
bet af indkomståret, men ikke senere end den frem til og med 1. juli i året efter indkomst-
1. juli i året efter indkomståret. Indbetaling året. Ved betaling af forskudsskat efter ud-
efter den 15. marts i året efter indkomståret løbet af indkomståret skal der betales rente
kan ikke overstige 40.000 kr. I det omfang de af forskudsskatten svarende til renten i
samlede indbetalinger efter indkomstårets opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt., med
udløb eller udløbet af det kalenderår, som tillæg af 2 procentenheder afrundet til en
indkomståret træder i stedet for, jf. § 90, decimal. Ved forskudt indkomstår finder 2.
overstiger 40.000 kr., skal den skattepligtige pkt. anvendelse ved betaling af forskudsskat
betale et tillæg på 2 pct. Tillægget anses for efter udløbet af det kalenderår, som ind-
indeholdt i indbetalingen og fragår heri, inden komståret træder i stedet for. Renten bereg-
indbetalingen godskrives den skattepligtige
efter § 60, stk. 1, litra e.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 55
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 56
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
Stk. 2. Fristen i stk. 1, 4. pkt., er ikke omfattet
af § 41, stk. 3.
nes dagligt fra udløbet af indkomståret hen-
holdsvis det kalenderår, som indkomståret
træder i stedet for, og frem til og med beta-
lingsdagen. Renten anses for indeholdt i
indbetalingen og fragår heri, inden betalin-
gen godskrives den skattepligtige efter § 60,
stk. 1, litra e.
Stk. 2. Fristen i stk. 1, 2. pkt., er ikke omfat-
tet af § 41, stk. 3.«
6. § 61, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der ud
over restskatten betales et procenttillæg til
§ 61. ‐-
Stk. 2. Ved betaling af restskat skal der tillige
betales et statskassen tilfaldende tillæg på 7
pct. af restskatten.
Stk. 3.- 9. ‐-
staten af restskatten. Procenttillægget bereg-
nes en gang årlig og fastsættes som rentesat-
sen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, 3. pkt.,
med tillæg af 4 procentenheder afrundet til
en decimal.«
7. § 62, stk. 2, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Ved tilbagebetaling af overskydende skat
ydes der den skattepligtige et procenttillæg
§ 62. ‐-
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af overskydende
skat ydes der den skattepligtige en godtgørelse
på 2 pct. af beløbet. I det omfang dette mod-
af beløbet i godtgørelse. Procenttillægget
svares af beløb, der er indbetalt efter § 59,
beregnes en gang årligt og fastsættes som
ydes ingen godtgørelse. Der ydes dog godtgø-
rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2,
relse af overskydende skat, der modsvares af
3. pkt., med fradrag af 2 procentenheder af-
beløb, hvoraf der er betalt tillæg efter § 59, 4.
rundet til en decimal. Procenttillægget kan
pkt. Der ydes ingen godtgørelse af et beløb,
dog ikke fastsættes til mindre end 0,5 pro-
som modsvares af nedslaget efter lov om
skattenedslag for seniorer.
Stk. 3.-5. ‐-
cent af den overskydende skat. I det omfang,
det betalte tillæg modsvares af beløb, der er
indbetalt efter § 59, ydes ingen godtgørel-
se.«
§ 73 E. ‐-
Stk. 2. ‐-
8. I § 73 E, stk. 3, 2. pkt., ændres »børsnote-
rede obligationer« til: »obligationer optaget
til handel på et reguleret marked«.
Stk. 3. Såfremt personens fraflytning m.v. sker
til et land, der ikke er omfattet af
overenskomst af 7. december 1989 mellem de
nordiske lande om bistand i skattesager eller
Rådets direktiv 76/ 308/EØF af 15. marts
1976, som ændret ved Rådets direktiv
79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets
direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992
og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni
2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betin-
get af, at der stilles betryggende sikkerhed.
Sikkerheden skal stå i passende forhold til
henstandsbeløbet og kan stilles i form af ak-
tier, børsnoterede obligationer, bankgaranti
eller anden betryggende sikkerhed efter skat-
teministerens bestemmelse.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 176 af 11. marts 2009, foretages følgende
ændringer:
§ 7 H. ‐-
Stk. 2.-6. ‐-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 56
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 57
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
1. I § 7 H, stk. 7, ændres tre steder »ikke er
børsnoterede « til: »ikke er optaget til handel
på et reguleret marked«.
2. I § 7 H, stk. 7, 7. pkt., ændres »ikke er
børsnoteret « til: »ikke er optaget til handel
på et reguleret marked«.
Stk. 7. Revisor eller advokat for det selskab,
hvor modtageren er ansat, skal, når der er
indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, at-
testere, at aftalen opfylder betingelserne i stk.
2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark,
kan en anden revisor eller advokat attestere
aftalen. Er de fastsatte vilkår i to eller flere
aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten
samlet attestere aftalerne. Attesten skal inde-
holde oplysning om det tidspunkt, hvor den
faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger,
hvis denne oplysning ikke fremgår af aftalen.
Består vederlaget af aktier, der ikke er
børsnoterede, skal attesten tillige indeholde
oplysning om aktiens handelsværdi på det
tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består veder-
laget af købe- og tegningsretter, der ikke er
børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr.
2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplys-
ninger om købe- eller tegningsrettens værdi
på det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. Består
vederlaget af købe- eller tegningsretter, der
ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk.
2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde
oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i
henhold til købe- eller tegningsretten og om
markedskursen på det tidspunkt, der er nævnt
i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegnings-
retten giver ret til, hvis aktien ikke er børsno-
teret. En kopi af aftalen med den afgivne attest
skal indgives til told- og skatteforvaltningen
senest samtidig med indgivelse af selskabets
regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2,
for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget
ret til de modtagne aktier m.v. Har selskabet
ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal
revisoren eller advokaten i stedet sende de
samlede aftaler og attester til en af de ansattes
told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen
af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, først
sker på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyt-
telseskurs for købe- eller tegningsretten hen-
holdsvis købskursen for aktien foreligger, skal
kopien af aftalen og attesten først indgives for
det år, hvor den faktiske udnyttelseskurs hen-
holdsvis købskurs foreligger. Udløber selska-
bets regnskabsår i perioden 1. august - 30.
december, skal kopien dog indgives senest
den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, den føl-
gende mandag.
3. Efter § 8 E indsættes:
Ȥ 8 F. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 4 eller
Stk. 8.-10. ‐-
5, eller § 5 A, kan kun fradrage renter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
hvis låntager har afgivet oplysninger om
identiteten af långiver efter skattekontrol-
lovens § 7 L, eller hvis lånet er indberet-
ningspligtigt efter andre bestemmelser i
skattekontrolloven.«
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 57
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 58
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
§ 10. ‐-
Stk. 2.-4. ‐-
4. I § 10 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt.,
eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen
oplyser om identiteten af modtageren af bi-
draget efter skattekontrollovens § 7 L.«
5. I § 11, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yder-
ligere betinget af, at bidragsyderen oplyser
§ 11. ‐-
Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er
betinget af, at der påhviler den skattepligtige
om identiteten af modtageren af bidraget
efter skattekontrollovens § 7 L.«
forsørger- eller bidragspligt over for det offent-
lige med hensyn til det pågældende barn, og
af, at barnet ikke opholder sig hos den skat-
tepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte
18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden
indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det
omfang de overstiger et beløb svarende til det
tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det
offentlige et beløb til dækning af forskudsvis
udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrins-
vis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte
børnebidrag. I det omfang beløbet herved an-
ses at vedrøre perioder, der omfattes af den
skattepligtiges indkomstår 2000 og senere
indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anven-
delse.
6. I § 15, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§
6, stk. 3«.
§ 15. ‐-
Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår
opnår en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede,
fradragsberettigede underskud og dernæst
uudnyttede, fradragsberettigede tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskat-
ningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kurs-
gevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavan-
cebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det pågæl-
dende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat. Nedsættelsesbelø-
bet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra den pågældendes
frigørelse for gældsforpligtelser. Den resteren-
de del af nedsættelsesbeløbet formindskes
endvidere i det omfang, skyldneren efter reg-
lerne i kursgevinstlovens § 8 ikke skal medreg-
ne gevinsten på gælden ved indkomstopgørel-
sen. Nedsættelsen sker med virkning for det
indkomstår, hvori tvangsakkorden stadfæstes,
og for senere indkomstår. Med gældsnedsæt-
telse sidestilles hel eller delvis konvertering
af gælden til aktier eller konvertible obligatio-
ner. Underskuddet nedsættes i disse tilfælde
med det beløb, hvormed den konverterede
fordrings pålydende overstiger den konverte-
rede fordrings kursværdi på tidspunktet for
konverteringen.
7. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres »børsnotere-
de« til: »optaget til handel på et reguleret
marked«.
§ 15. ‐-
Stk. 2.-8. ‐-
Stk. 9. ‐-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 58
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 59
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
1) på selskaber, hvis aktier er børsnoterede,
eller
2) ‐-
8. I § 15, stk. 10, ændres tre steder
»børsnoterede « til: »optaget til handel på
et reguleret marked«.
9. § 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:
»Ved en aktieombytning, hvor et selskabs
Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v.
omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1,
ejer 25% eller derover (moderselskabet eller
moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærer-
selskab (datterselskabet) eller af andelene i en ne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget
anden forening (datterforeningen), anses ikke til handel på et reguleret marked, til et sel-
moderselskabet eller moderforeningen, men skab, hvis aktier er optaget til handel på et
aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne reguleret marked, kan sidstnævnte selskab
i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 med fremtidig virkning vælge at anvende
for at eje aktierne i datterselskabet eller ande- reglerne i 1. pkt., hvis aktierne er noteret på
navn.«
10. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres »ikke-
børsnoterede moderselskaber« til: »moder-
lene i datterforeningen efter deres forholds-
mæssige andel af moderselskabets aktiekapital
eller af moderforeningens andele. Dette gælder
dog ikke moderselskaber, hvis aktier er selskaber, hvis aktier ikke er optaget til
handel på et reguleret marked,«.
børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er
blevet børsnoterede mellem begyndelsen af
underskudsåret og afslutningen af det ind-
komstår, hvori underskuddet ønskes fradraget,
kan med fremtidig virkning dog vælge at an-
vende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne i
moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktier-
ne i et moderselskab i samme periode som
nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnote-
rede, anses dette ikke for et ejerskifte ved an-
vendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning,
hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter
fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab
til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede
selskab med fremtidig virkning vælge at an-
vende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er
noteret på navn. 1. pkt. finder tilsvarende an-
vendelse for ikkebørsnoterede moderselskaber
og moderforeninger, der har hjemsted i en stat,
med hvilken Danmark har indgået en dobbelt-
beskatningsoverenskomst, Grønland eller
Færøerne eller i et land inden for Den Europæ-
iske Union. Det gælder dog kun, såfremt eje-
randele i datterselskabet mellem begyndelsen
af underskudsåret og afslutningen af det ind-
komstår, hvori underskuddet ønskes fradraget,
er overdraget til enten moderselskabet efter
6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori mo-
derselskabet i den nævnte periode ejer mindst
25% af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsva-
rende anvendelse for foreninger. Hvis et mo-
derselskab eller en moderforening mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen
af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes
fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre
end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25
pct. eller derover, anvendes reglerne i 1. pkt.
ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte
efter stk. 7.
§ 5
I lov om skattemæssige afskrivninger (af-
skrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 59
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 60
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest
ved § 3 i lov nr. 521 af 17. juni 2008, foreta-
ges følgende ændring:
1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres »fondsbørs«
til: »reguleret marked«.
§ 14. ‐-
Stk. 2. ‐-
1) ‐-
2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditin-
stitut, kreditinstitut, garantifond, forsikrings-
selskab, værdipapircentral, fondsbørs, fonds-
mæglerselskab samt lignende virksomhed in-
den for den finansielle sektor, herunder beta-
lingsformidling,
3) - 6 ) ‐-
Stk. 3. ‐-
§ 6
I lov om beskatning af fortjeneste ved afstå-
else af fast ejendom (ejendomsavancebeskat-
ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891
af 17. august 2006, som ændret ved § 4 i lov
nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende
ændringer:
1. I § 6, stk. 1, ændres »stk. 2-7« til: »stk.
2-6«.
§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse af
fast ejendom medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2. ‐-
2. § 6, stk. 3, ophæves.
Stk. 3. Er ejendommen erhvervet før den 1.
januar 1999 og på et tidspunkt, der ligger 3 år
eller mere forud for afståelsen, kan den opgjor-
te fortjeneste nedsættes med 5 pct. for hvert
år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud
over 3 år. Ved afståelse i det niende år efter
ejendommens erhvervelse eller senere nedsæt-
tes den opgjorte fortjeneste med 30 pct. Den
efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsæt-
tes med 3 procentpoint pr. kalenderår regnet
fra og med kalenderåret 1999. Reglerne i 1.-
3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen
i stk. 2 anvendes, eller såfremt anskaffelses-
summen er opgjort efter § 5 A.
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6
3. § 6, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes såle-
des:
»Stk. 3. I fortjeneste, der i et givet indkomst-
år er skattepligtig efter stk. 1, kan den skat-
Stk. 4. I fortjeneste, der i et givet indkomstår
er skattepligtig efter stk. 1 og 3, kan den skat-
tepligtige fradrage indkomstårets tab ved afstå-
else af fast ejendom, jf. dog stk. 5. Overstiger
årets tab årets fortjenester, kan det overskyden- tepligtige fradrage indkomstårets tab ved
de tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 og 3 afståelse af fast ejendom, jf. dog stk. 4.
i de følgende indkomstår, jf. dog stk. 7. Tabet Overstiger årets tab årets fortjenester, kan
kan kun overføres til fradrag i et senere ind- det overskydende tab fradrages i fortjeneste
komstår, i det omfang det ikke kan rummes i efter stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog
nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom
i et tidligere indkomstår.
stk. 6. Tabet kan kun overføres til fradrag i
et senere indkomstår, i det omfang det ikke
kan rummes i nettofortjenesten ved afståelse
af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«
Stk. 5. Tab ved afståelse af ejendomme, som
er omfattet af § 8, kan ikke fradrages, mens
tab ved afståelse af ejen-domme, som er om-
fattet af § 9, ikke kan fradrages, for så vidt
angår den del af tabet, som vedrører stuehuset
med tilhørende grund og have eller ejerboli-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 60
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 61
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
gen. Er tabet opgjort på grundlag af anskaffel-
sessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt., kan tabet
ikke overstige det tab, der kan opgøres ved
anvendelse af ejendomsværdien efter § 4, stk.
3, 1. og 2. pkt.
Stk. 6. Overstiger en ægtefælles tab dennes
fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan
det overskydende beløb i indkomståret overfø-
res til fradrag i den anden ægtefælles fortjene-
ster ved afståelse af fast ejendom, såfremt
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan
ligeledes overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast
ejendom i de følgende indkomstår, hvis tabet
ikke kan indeholdes i den skattepligtiges net-
tofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i
det pågældende indkomstår, og hvis ægtefæl-
lerne er samlevende ved indkomstårets ud-
gang.
4. I § 6, stk. 7, der bliver stk. 6, 1. pkt., æn-
dres »§ 6, stk. 4,« til: »stk. 3«.
Stk. 7. Har den skattepligtige i et indkomstår
konstateret en skattepligtig fortjeneste ved af-
ståelse af en del af en fast ejendom, jf. § 3 A,
og konstaterer den skattepligtige i det første
eller andet indkomstår efter afståelsen et
fradragsberettiget tab ved et eller flere yderli-
gere delsalg, jf. § 3 A, af den oprindelig sam-
me ejendom eller ved afståelse af den resteren-
de del af den oprindelig samme ejendom, kan
den skattepligtige modregne tabet i denne
fortjeneste, i det omfang fortjenesten ikke al-
lerede er udnyttet ved modregning efter § 6,
stk. 4 eller ved nedsættelse af anskaffelsessum-
men efter reglerne i § 6 A eller § 6 C. Tabet
skal modregnes i en skattepligtig fortjeneste
som nævnt i 1. pkt. for det tidligst mulige
forudgående indkomstår. Reglerne i 1. og 2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse, når den
faste ejendom, hvorpå der er konstateret et
fradragsberettiget tab, er udstykket fra den
faste ejendom, hvorpå den skattepligtige inden
for de to senest forudgående indkomstår har
konstateret en skattepligtig fortjeneste. Regler-
ne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for fast
ejendom, der udstykkes i ejerlejligheder.
5. I § 6 A, stk. 1, ændres: »§ 6, stk. 2 og 3«
til: »§ 6, stk. 2«.
§ 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver
en ejendom, der er omfattet af lovens regler,
med undtagelse af ejendomme, der er omfattet
af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at
medregne fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom til den skattepligtige indkomst, vælge
at nedsætte anskaffelsessummen for den er-
hvervede ejendom med fortjenesten. Reglerne
i 1. pkt. gælder alene for fortjeneste, der ved-
rører den del af den afståede ejendom, som
blev anvendt erhvervsmæssigt i ejerens eller
den samlevede ægtefælles erhvervsvirksom-
hed, og det er kun den del af anskaffelsessum-
men, der vedrører den del af den erhvervede
ejendom, som skal anvendes erhvervsmæssigt
i ejerens eller den samlevende ægtefælles er-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 61
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 62
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
hvervsvirksomhed, der kan nedsættes med
fortjenesten. Stk. 3, 2. pkt., gælder tilsvarende.
Udlejning af anden fast ejendom end fast
ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri,
planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf.
vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i
denne forbindelse ikke for erhvervsvirksom-
hed. Endvidere anses den del af den afståede
ejendom henholdsvis den erhvervede ejendom,
som udgør boligdelen, ikke i denne forbindelse
for anvendt erhvervsmæssigt. Nedsættelsen
efter 1. pkt. skal ske med hele den del af
fortjenesten opgjort uden fradrag efter § 6,
stk. 2 og 3, der vedrører den erhvervsmæssigt
anvendte del af den afståede ejendom, dog
højst med et beløb svarende til den del af den
kontante anskaffelsessum for den erhvervede
ejendom, der vedrører den del, der skal anven-
des erhvervsmæssigt. Overstiger den opgjorte
fortjeneste den kontante anskaffelsessum, be-
skattes den overskydende fortjeneste efter
lovens almindelige regler.
Stk. 2.-4. ‐-
6. I § 6 A indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nær-
mere regler om indgivelse af og indholdet i
begæringer efter stk. 2.«
§ 7
I lov om indskud på etableringskonto og
iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
1012 af 5. oktober 2006, som ændret senest
ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »børsnoterede
obligationer « til: »obligationer optaget til
handel på et reguleret marked«.
§ 4. Indskuddet skal foretages kontant på en
særlig indlånskonto, der forrentes med en
forud for renteperioden fastsat procentdel af
indeståendet, eller anbringes i et særskilt depot
af børsnoterede obligationer, hvis pålydende
rente er højere eller lig med mindsterenten, jf.
kursgevinstlovens § 38. Indskud på etablerings-
konto og iværksætterkonto sker på særskilte
konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af
Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive
virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land
inden for De Europæiske Fællesskaber udøver
virksomhed her i landet gennem en filial, jf.
§ 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed. Kontoen eller depotet skal beteg-
nes etableringskonto eller iværksætterkonto
og skal bære påtegning om den skattepligtiges
navn, adresse og personnummer. Kontantkon-
to og depot skal være oprettet i samme penge-
institut. Indskud kan overføres mellem kon-
tantkonto og depot. Indskud kan ikke anbrin-
ges i obligationer, der kan konverteres til ak-
tier mv.
Stk. 2. ‐-
§ 8
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 62
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 63
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
I lov om beskatning af medlemmer af kon-
toførende investeringsforeninger, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, fore-
tages følgende ændring:
1. I § 5, 2. pkt., ændres »§ 14, stk. 1 og 2«
til: »§ 13 A, stk. 1 og 2«.
§ 5. Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk.
1, finder ikke anvendelse ved foreningens
opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1,
gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens
§ 12 og § 14, stk. 1 og 2.
§ 9
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af ak-
tiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1286 af 8. november 2007,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 530 af 17.
juni 2008 og senest ved § 3 i lov nr. 98 af
10. februar 2009, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 8, stk. 8, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§
6, stk. 3«.
§ 8. ‐-
Stk. 2.-7. ‐-
Stk. 8. Foreligger der ved fusionen i et af sel-
skaberne uudnyttede fradragsberettigede tab
fra tidligere indkomstår, kan dette tab uanset
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8,
stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens §
31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 6, stk. 4, ikke fremføres til fradrag i
det modtagende selskab.
§ 10
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret bl.a.
ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og
senest ved § 7 i lov nr. 521 af 17. juni 2008,
foretages følgende ændring:
1. I § 12, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og 3«
til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I § 12, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§
6, stk. 3«.
§ 12. I det indkomstår, hvori konkursdekretet
afsiges, og senere indkomstår kan underskud
fra tidligere indkomstår, herunder tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskat-
ningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinst-
lovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 6, stk. 4, ikke fradrages i ind-
komst hos skyldneren eller dennes ægtefælle,
jf. dog stk. 2 og 5.
§ 11
I lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som æn-
dret bl.a. ved § 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008
og senest ved § 4 i lov nr. 906 af 12. septem-
ber 2008, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 3, 4. pkt., ændres »børsnoterede
obligationer eller andre børsnoterede fordrin-
§ 4. ‐-
Stk. 2. ‐-
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
fordringen er erhvervet som skattepligtigt ve-
ger« til: »obligationer eller andre fordringer
optaget til handel på et reguleret marked«.
derlag for leverede varer og andre aktiver samt
tjenesteydelser og kreditor ikke har været
sambeskattet med debitor eller fordringen er
stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 63
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 64
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den
tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig
for debitor eller er omfattet af regler om ned-
sættelse af uudnyttede, fradragsberettigede
underskud og tab. Afhænger skattepligten
henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede,
fradragsberettigede underskud og tab for debi-
tor af adgangen til fradrag for kreditor, anses
gevinsten i medfør af denne bestemmelse for
skattepligtig henholdsvis omfattet af regler
om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberet-
tede underskud og tab. Endvidere finder stk.
1 ikke anvendelse på tab på børsnoterede ob-
ligationer eller andre børsnoterede fordringer.
Stk. 4.-5. ‐-
2. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres »ikke er note-
ret på børs« til: »ikke er optaget til handel
på et reguleret marked«.
§ 30. ‐-
1)-6) ‐-
7) sædvanlige aftaler om levering af varer og
andre aktiver samt tjenesteydelser til privat
brug eller til brug i modtagerens virksomhed
eller som produkt af egen virksomhed, samt
valutakontrakter indgået i forbindelse hermed,
når kontrakterne ikke er noteret på børs, og
8) ‐-
Stk. 2.-6. ‐-
3. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres »noteres«
til: »optages til handel« og »obligationer
§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene
januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2.
Mindsterenten for det følgende halvår bereg- noteret over pari« til: »obligationer, hvor
kursen er over pari, «.
nes på grundlag af et simpelt gennemsnit op-
gjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv ob-
ligationsrente for de seneste 20 børsdage forud
for 15. december og 15. juni. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for
fastforrentede kroneobligationer i åbne serier,
der noteres på Københavns Fondsbørs A/S,
bortset fra konverterbare obligationer noteret
over pari samt indeksregulerede obligationer.
Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregne-
de gennemsnitsrente ganget med 7/8 og ned-
rundet til nærmeste hele antal procentpoints.
Mindsterenten offentliggøres senest femtesid-
ste børsdag forud for den periode, hvori
mindsterenten skal gælde.
Stk. 2.- 3. ‐-
§ 12
I lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret
bl.a. ved § 16 i lov nr. 404 af 8. maj 2006,
§ 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest
ved § 4 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres »noteres« til:
»optages til handel« og »obligationer noteret
§ 7. ‐-
Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret.
Renten offentliggøres senest femtesidste over pari« til: »obligationer, hvor kursen er
over pari, «.
børsdag forud for det år, hvor den skal have
virkning. Renten for et år beregnes på grund-
lag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Københavns Fondsbørs
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 64
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 65
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for
de seneste 20 børsdage forud for den 15. de-
cember i det foregående år. Den effektive ob-
ligationsrente opgøres med to decimaler for
fastforrentede kroneobligationer i åbne serier,
der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset
fra konverterbare obligationer noteret over
pari samt indeksregulerede obligationer. Ren-
ten udgør den gennemsnitlige obligationsrente,
der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nær-
meste halve procentpoint, divideret med 24,
afrundet til 1 decimal.
§ 13
I pensionsafkastbeskatningslov, jf. lov nr.
1535 af 19. december 2007, som ændret se-
nest ved § 22 i lov nr. 1344 af 19. december
2008, foretages følgende ændring:
1. I § 10, stk. 1, ændres to steder »børskurs-
værdien « til: »kursværdien«.
§ 10. For de opsparingsformer, der er nævnt
i § 3, og for ordninger i kapitalpensionsfonde
fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget
efter §§ 3 og 5, som værdien af kontoens inde-
stående ved udgangen af 1982 udgør af værdi-
en af indeståendet ved udgangen af indkomst-
året. Værdien af indeståendet ved udgangen
af 1982 opgøres som værdien af obligationer
opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurser-
ne for de obligationer i den enkelte serie, som
livsforsikringsselskaber og pensionskasser,
der er omfattet af lov om finansiel virksom-
hed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, var i besiddelse
af ved udgangen af 1982, værdien af pantebre-
ve til kurs 85 samt børskursværdien af in-
deksobligationer, konvertible obligationer,
aktier og investeringsforeningscertifikater.
Værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret opgøres som handelsværdien af
obligationer og pantebreve samt børskursvær-
dien af indeksobligationer, konvertible obliga-
tioner, aktier og investeringsbeviser.
Stk. 2.-6. ‐-
§ 14
I lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1534 af
19. december 2007, § 2 i lov nr. 1339 af 19.
december 2008 og senest ved § 23 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, foretages følgen-
de ændringer:
§ 11 A. ‐-
Stk. 2. ‐-
1. I § 11 A, stk. 3, 3. pkt., ændres »noteres«
til: »optages til handel« og »obligationer
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2,
opgøres ved hvert kalenderårs begyndelse og
beregnes som en annuitet på grundlag af ord- noteret over pari« til: »obligationer, hvor
kursen er over pari,«.
ningens værdi på dette tidspunkt og en nærme-
re fastsat amortisationsrente. Ved beregningen
af amortisationsrenten anvendes en rentesats
beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit
opgjort med to decimaler af en af Københavns
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 65
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 66
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obliga-
tionsrente for de seneste 20 børsdage forud
for 15. december i året før udbetalingsåret.
Den effektive obligationsrente opgøres med
to decimaler for fastforrentede kroneobligatio-
ner i åbne serier, der noteres på Københavns
Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligatio-
ner noteret over pari samt indeksregulerede
obligationer. Amortisationsrenten findes ved
fra denne rentesats at fradrage rentesatsen
ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkast-
beskatningslovens § 2.
Stk. 4.- 5. ‐-
2. I § 17 A ændres »unoterede aktier eller
anparter, der ikke handles på et nationalt
§ 17 A. Vælger en kontohaver med en rateop-
sparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller EU-retligt reguleret marked« til: »aktier
eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller anparter, der ikke er optaget til handel
eller EU-retligt reguleret marked, andele i et på et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet«.
kommanditaktieselskab eller kommanditsel-
skab fra det særskilte depot og erhverve disse
for frie midler, skal den enkelte kontohaver
give pengeinstituttet oplysning om værdien
af aktierne eller anparterne, andelene i kom-
manditaktieselskabet eller kommanditselska-
bet til brug for en eventuel beskatning efter
denne lov.
3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår »unoteret«.
4. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »et natio-
nalt eller EU-retligt reguleret marked« til:
»et reguleret marked«.
5. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres »det uno-
terede selskab« til: »et selskab som nævnt i
1. pkt.«.
§ 30 B. Opnår en kontohaver med en rateop-
sparing i pensionsøjemed eller en opsparing
i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af
aktieeller anpartskapitalen i et unoteret aktie-
eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter
ikke handles på et nationalt eller EU-retligt
reguleret marked, skal kontohaveren inden 3
måneder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen
har overskredet procentgrænsen, nedbringe
ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve
samtlige af de pågældende aktier eller anparter
i det særskilte depot for frie midler. Ved opgø-
relsen af kontohaverens ejerandel finder aktiea-
vancebeskatningslovens § 4, tilsvarende an-
vendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen
medregnes andele, som kontohaveren ejer in-
direkte gennem et kommanditaktieselskab el-
ler kommanditselskab, som opsparing i en ra-
teopsparing i pensionsøjemed eller opsparing
i pensionsøjemed er anbragt i. Såfremt konto-
haveren ikke inden udløbet af fristen nedbrin-
ger ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver
de pågældende aktier eller anparter for frie
midler, skal kontohaveren straks give medde-
lelse til pengeinstituttet om overskridelsen.
Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsva-
rende anvendelse for det beløb i ordningen,
der kan henføres til de kapitalandele, der er
placeret i det unoterede selskab, og som kunne
være udbetalt ved ophævelse af ordningen.
Sker der en ændring i ejerforholdene i et
kommanditaktieselskab eller kommanditsel-
skab, således at ejerandelen for en kontohaver
med en rateopsparing i pensionsøjemed eller
opsparing i pensionsøjemed kommer til at
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 66
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 67
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren
inden 3 måneder efter overskridelsen nedbrin-
ge sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørel-
sen af kontohaverens ejerandel finder aktiea-
vancebeskatningslovens § 4, tilsvarende an-
vendelse. Hvis ejerandelen ikke nedbringes,
skal kontohaveren efter udløbet af 3-måne-
ders-fristen meddele dette til pengeinstituttet.
§ 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anven-
delse for det beløb i ordningen, der kan henfø-
res til andelen af kommanditaktieselskabet
eller kommanditselskabet, og som kunne være
udbetalt ved ophævelse af ordningen.
6. I § 30 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »det uno-
terede selskab« til: »et selskab som nævnt i
stk. 1, 1. pkt.«.
Stk. 2. Såfremt kontohaveren ikke inden udlø-
bet af fristen som nævnt i pensionsafkastbe-
skatningslovens § 30 giver oplysninger om
værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 15, stk. 7, finder reglerne i §
30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for
det beløb i ordningen, der kan henføres til de
kapitalandele, der er placeret i det unoterede
selskab, og som kunne være udbetalt ved op-
hævelse af ordningen. Såfremt kontohaveren
ikke inden udløbet af fristen som nævnt i
pensionsafkastbeskatningslovens § 30 giver
oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 16, finder reglerne i § 30, stk.
1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb
i ordningen, der kan henføres til andelen af
kommanditaktieselskabet eller kommanditsel-
skabet, og som kunne være udbetalt ved ophæ-
velse af ordningen.
7. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres »et unote-
ret aktie- og anpartsselskab« til: »et aktie-
Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopspa-
ringer og opsparinger i pensionsøjemed i
pengeinstituttet, bortset fra den del af opspa- og anpartsselskab som nævnt i stk. 1, 1.
pkt.«.
8. I § 30 B, stk. 3, ændres to steder »de
unoterede aktier og anparter« til: »aktierne
og anparterne«.
9. I § 30 B, stk. 3, 3. pkt. ændres »det unote-
rede selskab« til: »et selskab, som nævnt i
stk. 1, 1. pkt.«.
ringen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller
anpartsselskab, andele af et kommanditaktie-
selskab og kommanditselskab, jf. stk. 1, til
under 350.000 kr. den 31. december, skal
kontohaveren inden 3 måneder efter dette
tidspunkt enten afstå de unoterede aktier og
anparter, andele i kommanditaktieselskabet
og kommanditselskabet eller erhverve de på-
gældende aktier og anparter, andele i komman-
ditaktieselskabet og kommanditselskabet for
frie midler. Såfremt kontohaveren ikke inden
udløbet af fristen afstår de unoterede aktier og
anparter, andele i kommanditaktieselskabet
og kommanditselskabet eller erhverver de på-
gældende aktier og anparter, andele i komman-
ditaktieselskabet og kommanditselskabet for
frie midler, skal kontohaveren straks give
meddelelse til pengeinstituttet herom. Regler-
ne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende
anvendelse for det beløb i ordningen, der kan
henføres til de andele, der er placeret i det
unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet
og kommanditselskabet, og som kunne være
udbetalt ved ophævelse af ordningen.
Stk. 4. ‐-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 67
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 68
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
§ 15
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 959 af 19. september 2006, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 343 af 18. april 2007,
og senest ved § 3 i lov nr. 1343 af 19. decem-
ber 2008, foretages følgende ændring:
1. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2 og
3« til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I § 13 a, stk. 1, ændres »§ 6, stk. 4« til:
»§ 6, stk. 3«.
§ 13 a. Opnår en person i et indkomstår en
tvangsakkord eller en gældssanering, nedsæt-
tes uudnyttede, fradragsberettigede underskud
og dernæst uudnyttede, fradragsberettigede
tab, der kan fremføres efter reglerne i aktiea-
vancebeskatningslovens § 14, stk. 2 og 3,
kursgevinstlovens § 32, stk. 3, og ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 6, stk. 4, fra det
pågældende og tidligere indkomstår med det
beløb, hvormed gælden er nedsat. Nedsættel-
sesbeløbet formindskes med den del af skyld-
nerens indkomst, der hidrører fra hans frigø-
relse for gældsforpligtelser. Nedsættelsen af
underskud sker med virkning for det indkomst-
år, hvori tvangsakkord stadfæstes eller kendel-
se om gældssanering afsiges, og for senere
indkomstår.
Stk. 2.-5. ‐-
§ 16
I lov om indkomstbeskatning af aktieselska-
ber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 2 A. ‐-
Stk. 2.-4. ‐-
1. I § 2 A, stk. 5, 6. pkt., og § 2 C, stk. 4, 11.
pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3«.
Stk. 5. Det forhold, at et selskab bliver omfat-
tet af stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at
dets aktiver eller passiver anses for afstået,
henholdsvis at dets aktiver og passiver anses
for anskaffet. Aktiver og passiver, der er i be-
hold hos et selskab, som bliver omkvalificeret
efter stk. 1 og 2, behandles ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst for den transparen-
te enhed, som om de var anskaffet på de tids-
punkter, hvor de er erhvervet af det omkvali-
ficerede selskab, og for de anskaffelsessum-
mer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.
Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som det omkvalificerede sel-
skab har foretaget, anses for foretaget af den
transparente enhed. Fusionsskattelovens § 8,
stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved
omkvalificeringen. Der fastsættes ingen an-
skaffelsessum på goodwill eller andre imma-
terielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens
§ 40, i det omfang de er oparbejdet af det
omkvalificerede selskab selv. Den transparente
enhed succederer i fremførselsberettigede un-
derskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomst-
år, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk.
3, og § 9 A, stk. 3,kursgevinstlovens § 31, stk.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 68
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 69
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
3, og ejendomsavancebeskatningslovens § 6,
stk. 4.
Stk. 6.-10. ‐-
§ 2 C. ‐-
Stk. 2.-3. ‐-
Stk. 4. Aktiver og passiver behandles ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for
selskabet, som om de var anskaffet på de
tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne,
og for de anskaffelsessummer, hvortil de er
erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen
anskaffelsessum på goodwill eller andre im-
materielle rettigheder som nævnt i afskriv-
ningslovens § 40, i det omfang de er oparbej-
det af en eller flere deltagere. Fortjeneste i
forhold til anskaffelsessummen kan højst
medregnes med et beløb svarende til forskel-
len mellem salgssummen og handelsværdien
på tidspunktet for inddragelse under dansk
beskatning. Eventuelle skattemæssige afskriv-
ninger og nedskrivninger, som deltagerne har
foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4
A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse
på afskrivningsberettigede aktiver, i det om-
fang de ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, idet de ved denne anvendelse an-
ses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de en-
kelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet
anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet for-
dringer henholdsvis påtaget gæld til kursvær-
dien på tidspunktet for kvalificeringen efter
stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske per-
soner, der ikke ville være blevet beskattet
henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse
eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver, der
for en eller flere af deltagerne er erhvervet
som led i næring, behandles ved opgørelsen
af selskabets indkomst, som om de var erhver-
vet af dette selskab som led i næring. Selska-
bet anses dog for at have erhvervet disse næ-
ringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet
for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang
deltagerne ikke ville være blevet beskattet
henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af
aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller flere
af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste
og tab på værdipapirer, behandles værdipapi-
rerne ved opgørelsen af selskabets skatteplig-
tige indkomst, som om disse fortjenester og
tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørel-
sen af tab som omhandlet i aktieavancebeskat-
ningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal
udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne,
anses for modtaget af selskabet. Selskabet
succederer i deltagernes fremførselsberettigede
underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyt-
tede fradragsberettigede tab fra tidligere ind-
komstår, jf. aktieavancebeskatningslovens §
8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens
§ 31, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslo-
vens § 6, stk. 4, når underskuddene og tabene
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 69
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 70
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
er lidt som led i den transparente enheds eller
filialens virksomhed.
Stk. 4.-9. ‐-
2. I § 11 B, stk. 2, ændres »noteres« til:
»optages til handel« og »obligationer noteret
§ 11 B. ‐-
Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med over pari« til: »obligationer, hvor kursen er
over pari,«.
to decimaler af en af Københavns Fondsbørs
A/ S dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for den 15.
december i det foregående kalenderår. Den
effektive obligationsrente opgøres med to de-
cimaler for fastforrentede kroneobligationer i
åbne serier, der noteres på Københavns
Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare ob-
ligationer noteret over pari samt indeksregule-
rede obligationer. Standardrenten udgør 2,5
procentpoint plus den efter 1. pkt. beregnede
gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele
eller halve point. Standardrenten fastsættes
for indkomståret. Standardrenten offentliggø-
res senest femtesidste børsdag forud for det
til indkomståret svarende kalenderår.
Stk. 3.-11. ‐-
3. § 35 L, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 35 L. ‐-
Stk. 2. Den del af det skattepligtige beløb op-
gjort i henhold til § 5 A, stk. 3, der hidrører
fra fortjeneste opgjort efter afskrivningslovens
§ 21 og ejendomsavancebeskatningsloven,
medregnes dog ikke ved beskatning efter § 5
A, stk. 1. Denne fortjeneste medregnes først
til den skattepligtige indkomst i det indkomst-
år, hvor foreningen faktisk afstår bygningen,
installationen eller ejendommen. Ved forenin-
gens afståelse af fast ejendom er fortjeneste
skattepligtig for foreningen i samme omfang
som efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 6, stk. 3. Ejendomsavancebeskatningslovens
§§ 6 A og 6 C finder ikke anvendelse. Hvis
foreningen på afståelsestidspunktet beskattes
i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, skal det opgjorte
beløb ganges med 2,3.
Stk. 3. ‐-
§ 17
I lov om skattefri virksomhedsomdannelse,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober
2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 98
af 10. februar 2009, foretages følgende æn-
dring:
1. I § 8, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 2 og 3«
til: »§ 13 A, stk. 2 og 3«.
2. I § 8, stk. 2, ændres »§ 6, stk. 4« til: »§
6, stk. 3«.
§ 8. ‐-
Stk. 2. Foreligger der på statusdagen for sidste
årsregnskab uudnyttede fradragsberettigede
tab, kan disse uanset reglerne i aktieavancebe-
skatningslovens § 14, stk. 2 og 3, kursgevinst-
lovens § 32, stk. 3, og ejendomsavancebeskat-
ningslovens § 6, stk. 4, ikke fremføres af sel-
skabet.
§ 18
I lov om indkomstbeskatning af selvstændi-
ge erhvervsdrivende (virksomhedsskatte-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 70
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 71
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
september 2007, som ændret ved § 13 i lov
nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 7 i lov nr.
530 af 17. juni 2008, foretages følgende
ændring:
1. I § 9, 3. pkt., ændres »noteres« til: »opta-
ges til handel «.
§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en
gang årligt. Satsen beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler
af en af Københavns Fondsbørs dagligt udreg-
net effektiv obligationsrente for de første 6
måneder af det til indkomståret svarende ka-
lenderår. Den effektive obligationsrente opgø-
res med to decimaler for fast forrentede kro-
neobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksre-
gulerede obligationer. Satsen udgør den bereg-
nede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste
hele antal procentpoints.
§ 19
I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret bl.a.
ved § 12 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 27
i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og sene-
st ved § 9 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, fore-
tages følgende ændring:
1. I § 6 a, stk. 4, ændres »jf. aktieavancebe-
skatningslovens § 3« til: »jf. § 3, nr. 1 og 2,
§ 6 a. ‐-
Stk. 2.-3. ‐-
Stk. 4. Såfremt aktierne er børsnoterede, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 3 kan selska-
i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009«.
bet frigøre de deponerede aktier mod betaling
af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne
unoterede, kan selskabet ligeledes frigøre de
deponerede aktier mod betaling af aktiernes
aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier
dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det
kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk.
5. Uanset om aktierne er børsnoterede eller
unoterede, skal deponeringen være afviklet
senest 9 år efter udløbet af det kalenderår,
hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling
kan ske enten kontant eller mod aflevering af
de deponerede aktier.
Stk. 7. ‐-
§ 20
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 6 og 9-12,
samt § 4, nr. 3-5.
Stk. 3. § 1, nr. 1-5, 8, 10, 12-20 og 22-24, §
3, nr. 8, § 4, nr. 1, 2 og 7-10, § 5, § 7, § 8,
§ 10, nr. 1, §§ 11-14, 15, nr. 1, § 16, nr. 2,
§ 17, nr. 1, § 18 og § 19 har virkning fra og
med den 1. januar 2010.
Stk. 4. § 1, nr. 6, 7, 9 og 11, har virkning for
tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller
senere, jf. dog 2. og 4. pkt. § 13 A, stk. 2 og
3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, har
virkning for tab konstateret i indkomståret
2010 eller senere. For tab på aktier, der er
erhvervet før den 1. januar 2010, anses be-
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 71
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 72
U
K
S
Lovforslaget
Gældende formulering
tingelsen i aktieavancebeskatningslovens §
14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 9, for opfyldt, såfremt den tabsgivende
aktie indgår i oplysninger om aktiebehold-
ningen pr. 31. december 2009, der er indbe-
rettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A
eller § 11 B, som ændret ved denne lovs §
2, nr. 13-17 og 21-27. For tab på aktier, der
er erhvervet før den 1. januar 2010, der ikke
omfattes af indberetningen efter 2. pkt., an-
ses betingelsen i aktieavancebeskatningslo-
vens § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 9, for opfyldt, såfremt den skatteplig-
tige har oplyst told- og skatteforvaltningen
om erhvervelsen senest inden udløbet af
selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.
Stk. 5. § 2, nr. 3, § 4, nr. 6, § 6, nr. 3, § 9
samt § 16, nr. 1 og 3, har virkning fra ind-
komståret 2010.
Stk. 6. § 2, nr. 4 og 5, har virkning for indbe-
retninger om personalegoder ydet i januar
2010 eller senere.
Stk. 7. § 2, nr. 13, 14, 17, 18, 21, 27 og 29,
har virkning for indberetning og indgivelse
af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009
og senere år. Oplysninger om udbytter om-
fattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6,
nr. 4, som affattet ved denne lovs § 2, nr.
27, indgives dog for kalenderåret 2009 efter
skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 2, som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 27.
Stk. 8. § 2, nr. 16, 19 og 28 har virkning for
indberetning vedrørende kalenderåret 2010
og senere år.
Stk. 9. Personer, der ejer mindst 25. pct. af
aktiekapitalen i det pågældende selskab, skal
have deponeret aktier m.v. optaget til handel
på regulerede markeder senest den 31. de-
cember 2009.
Stk. 10. § 2, nr. 19-22, har virkning for er-
klæringer, som indsendes den 1. januar 2010
eller senere.
Stk. 11. § 3, nr. 5-7, har virkning for betaling
af forskudsskat for indkomståret 2009 og
senere indkomstår samt restskattetillæg og
godtgørelse vedrørende indkomstskatten for
indkomståret 2009 og senere indkomstår.
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S side 72
Ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, l ... (LFF 2009 201) 2009-04-22
UKS Side 73
U
K
S
SKATrEMINISTERIET
Joumalnummer:2009-351-0023
Forelæggelse for departementschefen
Anledning: Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
IFrist:
Sagen kort: Med denne forelæggelse ønsker SkatErhverv at henlede opmærksomheden på:
1) At SKATs computerprogram Business Objects kunne indgå som et mere aktivt instrument i indsats-
strategien.
2) At dette dog fordrer, at SKAT prioriterer kontrollen og afstemningen af data i Business Objects.
3) Endvidere indstilles, at forhold vedrørende den såkaldte "refusionsordning" undersøges nøjere af
Internrevision, jf. nedenfor
Betegnelsen refusionsordning refererer her til, at indeholdelsen afkildeskatten som udgangspunkt fo-
regår efter et bruttoprincip: Dvs. selskabet/investeringsforeningen indeholder 28 pct. ikildeskat-der-
efter kan investor ansøge om at få refunderet skatten ned til "DBOsatsen".
Det kan ikke udelukkes, at der refonderes for meget kildeskat: Sammenholdes data fra Business
Objects med regnskabsoplysningerne om udbetalingen afrefusion, overstiger refusionen indeholdelsen
af"28pct.-kildeskatten" i2006, hvorved bidraget til den offentlige saldo direkte er negativt i 2006,jf.
tabel 1.
Tabel 1. Nettoprovenuet fra refusionsordningen
Mia.kr. 2006 2007 2008 Over tre år
1. Bruttokildeskat til refusion 1.75 1.08 1.13 3,96
2. Refusion ifølge regnskab 1,85 1,04 0,72 3,61
3. Nettokildeskat 0-2) -0,10 0,04 0,41 0,35
Kilde: Business O1:>jects og SAP
At nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte kan blive negativt i enkelte år, skyldes, at udlændinge -
ifølge Regnskab 2, Midtjylland - kan fa refunderet kildeskat i op til 20 år efter indeholdelsen afkilde-
skatten. (Det ændres til tre år fra 2011) Ifølge Regnskab 2, Midtjylland vedrører knap 38 pct. eller0,27
mia. kr. af den udbetalte refusion i 2008 eksempelvis - refusion for udbytter fra før 2008.
At udenlandske investorer skulle ønske at lade beløb ligge uforrentet i den danske statskasse, giver
imidlertid anledning til undren.
I relation til dette, kan det vække bekymring, når Regnskab 2, Midtjylland oplyser, at de reelt set ikke
har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der ansøger om refusion, ikke allerede en gang har
modtaget refusion, jf. notatet fra Regnskab 2, Midtjylland. Dette er ikke mindst bekymrende set i lyset
afdet forholdsvis begrænsede nettoprovenu i tabel l. Regnskabssystemet sikrer dog, at der ikke refun-
UKS Side 74
U
K
S
deres mere kildeskat, end der indeholdes afdet enkelte selskab. Således kan nettoprovenuet ikke per-
manent være negativt.
Vedlagt er:
I) Et hovednotat, der kan udleveres til Internrevision og SKAT: " Provenuet fra kildebeskat-
ningen af udlændinge". Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem departementet og
SKAT.Nænnerebestemt Regnskab 2, Midtjylland samt Jette Zester (Personafregning,
Proces og digitalisering). SKAT er enige i teksten, men ønsker dog at tage et generelt for-
behold overfor tallene, idet den manglende afstemning af angivelserne og indberetningerne
medfører stor usikker om selve datagrundlaget. SKAT har dog ikke kunnet anvise, hvorle-
des man ellers skulle kunne vurdere nettoprovenuet fra kildeskatterne.
2) Et notat fra Regnskab 2, Midtjylland. · ·
Indstilling: Det indstilles, at problemet vedrørende administrationen af refusionsordningen tages
op aflntemrevision. Endvidere indstilles, at problemerne med data i Business Objects tages op
overfor SKAT.
Presseinitiativ m.v.:
Sagsbehandler: Hovednotatet er udarbejdet i fællesskab af: Lisbeth Rømer (Regnskab 2,
Midtjylland), Jette Zester (Personafregning, Proces og digital~-
er· g), Andreas Bo Larsen, Rikke
Camilla Christensen, Johann Nielsen, Eva Grøn Olesen og K e i':;;~ge. \
;~ Ir-- ~
Indstillingen vedrørende Internrevision i den "gule" forelæggelse .er ikke clearet med Regn-
skab 2, Midtjylland.
Godkendt af:
;;;,c. iJS/ a1/~l0t~-l{,'I_J
~
I ,
::ODMA\CAPTIA\http://J47.29.70.42/SJ07/DOK26518I
f-J-
Side 2
UKS Side 75
U
K
S
SKA.T.--EMINISTERIET
Regnskab 2, Midtjylland
Jette Zester, Personafregning, Proces og digitalisering
Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
I forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af va-
lutariske udlændinges udbytter fra danske investeringsforeninger og aktiesel-
skaber er SkatErhverv stødt på forhold, der bør undersøges nærmere:
1) Det kan ikke udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat via den såkald-
te refusionsordning, jf. nedenfor.
2) Provenuet fra den såkaldte VP-ordning, jf. nedenfor, synes også at være me-
get lavt.
Der kunne sættes ind på to fronter:
1) Det bør sikres, at indberetningerne, angivelserne og opdateringen af
SKATs computerprogram Business Objects afspejler de faktiske forhold,
således at der ikke er den ovennævnte usikkerhed.
2) Systemerne kunne dermed videreudvikles til automatisk kontrol af de
såkaldte VP- og refusionsordninger. Eksempelvis burde en automatisk
funktion sikre, at det ikke var muligt - uden særlig dokumentation - at få
reduceret kildeskat ned under niveauet for den aftalte sats for investorer
hjemmehørende i det relevante land (DBOsatsen).
Med Forårspakke 2.0 bliver dette i højere grad muligt. Forårspakke 2.0 indebæ-
rer, at skatteministeren kan ændre fristerne for indberetning af udbyttemodtage-
re, således at en afstemning af virksomhedernes angivelser om udbytteudbeta-
linger med virksomhedernes indberetninger om investorernes udbyttemodtagel-
se bliver mulig. Det er tanken, at dette skal ske fra 2011 .
Forårspakke 2.0 implicerer, at der skal indhentes et varigt provenu på 275 mio.
kr. fra en forbedring af indberetningen vedrørende aktie(avancer). En bedre af-
stemning af angivelser og indberetninger af udbytter vurderes i sig selv potenti-
elt at kunne sikre en del af dette merprovenu.
Notat
J.nr. 2009-351-0023
Side 1 af 7
UKS Side 76
U
K
S
Baggrund
I dag betales dansk kildeskat af udbytter fra danske selskaber og danske investe-
ringsforeninger til udenlandske porteføljeinvestorer.
Den konkrete sats afhænger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det re-
levante land: Som hovedregel er satsen 15 pct. for lande, som Danmark har ind-
gået DBO1 med, og 28 pct. for andre. For Frankrig, Schweiz og Malaysia har
DBO'en imidlertid historisk set fastsat satsen til nul. Dette er for Frankrig og
Schweiz ændret fra hhv. 2009 og 2011. Således vil kildeskatten for de to lande
være 15 pct. fremadrettet.2
Der er dog andre regler for udbytter til moderselskaber: Udbytter fra dattersel-
skaber til moderselskaber hjemmehørende i EU eller lande, som Danmark har
en DBO med, er ikke kildeskattepligtige.
Som udgangspunkt foregår indeholdelsen af kildeskatten efter et bruttoprincip
med efterfølgende refusion: Dvs. selskabet/investeringsforeningen indeholder
28 pct. i kildeskat - derefter kan investor ansøge om at få refunderet skatten ned
til "DBOsatsen". Denne ordning benævnes refusionsordningen i det følgende.
Visse udenlandske personer kan dog få indeholdt kildeskat efter et nettoprincip
via den såkaldte VP-ordning. Dette gælder dog kun for vise udvalgte lande3, og
det er en forudsætning, at aktierne er i depot i et dansk pengeinstitut.4
Nedenfor vurderes provenuet fra de to ordninger.
1. Refusionsordningen
Ved hjælp af det såkaldte RKO-univers i Business Objects kan der indhentes
oplysninger om bruttoprovenu, som kan medføre refusion. Det anslås, at der er
indeholdt 3,96 mia. kr. fra 2006 til 2008, jf. tabel 1.
1 Fremadrettet gælder dette for lande, Danmark har indgået aftale om udveksling afskatteoplys-
ninger med.
2 Der eksisterer også en række andre undtagelser, som ikke angives her. Således beskattes udbyt-
ter fra visse amerikanske og canadiske pensionsselskaber eksempelvis ikke. Ligesom satsen for
pensionskasser fastholdes på nul for Schweiz fremadrettet. Endvidere fastslår DBO'en med Ki-
na eksempelvis en kildeskat på 10 pct.
3 Personen er skattepligtig i et affølgende lande: USA, Canada, Sverige, Norge, Tyskland, Hol-
land, Belgien, Luxembourg, Schweiz, England, Irland og Grækenland.
4 Der er følgende forudsætninger for at deltage i VP- ordningen: 1) Såvel aktionær som depotfø-
rer har valgt at gå med i ordningen, 2) De udbyttegivende aktier er indlagt i et depot i et dansk
pengeinstitut i ejerens eget navn, 3) Ejeren afgiver dokumentation til det kontoførende institut
om sine bopæls- og skatteforhold, 4) Dokumentationen skal fornys hver 5. år eller ved flytning
til et andet land.
Side 2 af7
UKS Side 77
U
K
S
Tabel 1. Nettoprovenuet fra refusionsordningen
Mia.kr. 2006
I. Indeholdt kildeskat 2& pct. fra danske unote- 0,53
rede AS'er 1>
2. Indeholdt kildeskat 28 pct. fra danske note- 1,08
rede AS'er 2>
3. Indeholdt kildeskat 28 pct. fra danske inve-
steringsforeninger3>
0,14
4. Bruttokildeskat til refusion (1+2+3) 1,75
5. Refusion ifølge Statsregnskabet 1,85
6. Nettokildeskat (4-5) -0,10
2007
0,10
0,84
0,14
1,08
1,04
0,04
2008
0,20
0,79
0,15
l,13
0,72
0,41
Over tre
år
3,96
3,61
0,35
Kilde: Beregninger i l til 3. er baseret på RKO udtræk af udlodninger til valutariske udlændinge,
der ikke har frikort. 1) Fremkommer ved at udsøge bruttoudbyttet fra den del af indberetninger-
ne i RKO, der har en blank papirhjemlandskode. Derefter findes bruttokildeskatten ved at udsø-
ge den del af bruttoudbyttet, der er blevet beskattet med 28 pct. Bruttoprovenuet udgør således
28 pct. af dette. 2) Fremkommer ved at udsøge bruttoudbyttet og nettoudbyttet fra den del af
indberetningerne i RKO, der har papirhjemlandskode DK, og hvor differensen mellem brutto-
og nettoudbyttet udgør 28 pct. af bruttoudbyttet. 3) Fremkommer ved at udsøge bruttoudbyttet
fra investeringsforeninger og gange dette med 28 pct.
Samtidig er der ifølge regnskabet refunderet for 3,61 mia. kr. i samme periode.
Dvs. netto har kildebeskatningen af udbytter til udlændinge bidraget med knap
0,35 mia. kr. til den offentlige saldo over tre år. Dette dækker dog over et nega-
tivt beløb i 2006, næsten nul i 2007 samt et positivt beløb i 2008.
Det kan dog ikke udelukkes, at datagrundlaget er mangelfuldt. Eksempelvis op-
lyser Regnskab 2, Midtjylland, at fænomenet med omnibusdepoter5 medfører, at
det ikke er muligt med sikkerhed at identificere indeholdt kildeskat i forhold til
udlændinge.
At nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte kan blive negativt i enkelte år, skyl-
des, at udlændinge - ifølge Regnskab 2, Midtjylland - kan få refunderet kilde-
skat i op til 20 år efter indeholdelsen af kildeskatten.6 Ifølge Regnskab 2, Midt-
jylland vedrører op til 0,27 mia. kr. af den udbetalte refusion i 2008, således ud-
bytter fra før 2008, jf. tabel 2.
5 Regnskab 2, Midtjylland oplyser, at de store danske banker har "outsourcet" deres aktieadmi-
nistration til amerikanske banker. Nordea har således solgt administrationen til J.P. Morgan
Chase, som er etableret her i København og Nykredit bruger Mellon Bank, N.Y, jf. notatet fra
Regnskab 2, Midtjylland. De danske banker har oplyst, at de depoter, som administreres af de
amerikanske banker, i Danmark, i VP står registreret med den amerikanske bank som ejer af de-
potet. De udenlandske banker bruger således omnibusdepoter, dvs. at der er mange aktieejere i
samme depot. Dermed kan der være problemer med at identificere såvel udenlandske som in-
denlandske investorer.
6 Kontoret oplyser, at dette ændres fra 2011 til tre år i forbindelse med de nye forældelsesregler,
der blev vedtaget 2008.
Side 3 af 7
UKS Side 78
U
K
S
Tabel 2. Oplysninger og refusionsbetalingerne, mia. kr.
2006 2007
1. Refusion ifølge regnskab 1,85 1,04
2.Refusioner på grund af udbytter 0,60 0,34
samme år (ifølge 3S)
3. Refusion særlig "bankordning" 1,20 0,51
4. Refusion i alt (2+3) 1,80 0,86
5. Difference (l-4) 0,05 0,19
2008
0,72
0,12
0,33
0,45
0,27
Over tre
år
0,51
Kilde: Regnskab 2, Midtjylland. Række 1 dækker over refusioner registreret i 3S, udbetalt som
følge af udbytter samme år. Således kan 0,12 mia. kr. i 2008 henføres til udbytter udbetalt 2008.
Refusion særlig "bankordning" vedrører refusioner udbetalt til en række banker på vegne af de-
res kunder. Disse refusioner vedrører ikke nødvendigvis alene udbytter samme år. Betegnelsen
"bankordningen" dækker over en særlig administrativ aftale, som Regnskab 2, Midtjylland har
etableret med en række banker.
Således har kontoret oplyst, at godt 0,5 mia. kr. af den refusion, der er udbetalt
fra 2006 til 2008, ikke kan henføres til udbytter udloddet til udlændinge i året.7
Regnskab 2, Midtjylland angiver, at forholdet skyldes, at investorerne ofte ud-
skyder refusionsansøgningen til senere år. Som eksempel på dette er der i 14
dage i januar 2008 refunderet for 40 mio. kr., som går tilbage til tiden før 2007,
jf. notatet fra Regnskab 2, Midtjylland. Kontoret pointerer således, at en manuel
gennemgang af bilag kan afdække de udbytteår, differene:_en i tabel 2 dækker
over.
At udenlandske investorer over en treårig periode har ønsket at lade 0,5 mia. kr.
ligge uforrentet i den danske statskasse i - i hvert fald - et år, giver imidlertid
anledning til undren.
I relation til dette, kan det vække bekymring, når Regnskab 2, Midtjylland oply-
ser, at de reelt set ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der an-
søger om refusion, ikke allerede en gang har modtaget refusion, jf. notatet fra
Regnskab 2, Midtjylland. Således kan der principielt set refunderes ned til "skat-
tefrihed" på trods af, at investor burde have betalt 15 pct. i nettokildeskat. Regn-
skabssystemet 3S sikrer dog, at der ikke refunderes mere kildeskat, end der in-
deholdes af det enkelte selskab.
2. Nettokildeskat - VP -ordningen
En række forhold vedrørende VP-ordningen kunne også undersøges nærmere.
Således synes den gennemsnitlige nettokildeskat i VP-ordningen over en tre årig
.periode at have været 6 pct. og dermed forholdsvis lav, jf. tabel 3.
7 Tallet er i princippet større, idet en del af udbytte udbetalingerne via den såkaldte bankordning
også kan vedrøre udbytter fra tidligere år.
Side4 af7
UKS Side 79
U
K
S
Tabel 3. Kildeskat fra VP-ordningen, set fra angivelsessiden
Mia.kr. 2006 2007 2008 Over tre år
1. Bruttoudlodning fra VP- 0,899 0,873 1,179 2,950
ordningen
2. Indeholdt kildeskat fra VP- 0,033 0,037 0,107 0,177
ordninoen
3 Gennemsnitlig skattesats, pct. 3,7 4,2 9,1 5,7
Kilde: 3S, Regnskab 2, Midtjylland
I tabel 3 er provenuet fra VP-ordningen opgjort fra angivelsessiden - dvs. som
den kildeskat virksomhederne angiver at have betalt.8 Alternativt kan provenuet
fra VP-ordningen betragtes fra indberetningssiden: Dvs. fra virksomhedernes
indberetninger, om de udbytter investorerne modtager.9 En sådan opgørelse vi-
ser, at der alene opnås omkring 4 mio. kr. i kildeskat fra børsnoterede aktier via
VP-ordningen, jf. tabel 4.
Tabel 4. Nettokildeskat til 15 pct. - fra indberetningen
Mia. kr.
I. Unoterede AS'er 1>
2. Noterede AS'er 2>
3. Kildeskat via VP-ordningen i alt (1+2)
2006
0,006
0,004
0,010
2007
0,020
0,003
0,023
2008
0,118
0,004
0,122
Over tre
år
0,155
Kilde: Business Objects RKO- univers samt egne beregninger. Beregninger er baseret på udtræk
af udlodninger til valutariske udlændinge, der ikke har frikort I) Fremkommer ved at udsøge
bruttoudbyttet fra den del af indberetningerne i RKO, der har en blank papirhjemlandskode.
Derefter findes bruttokildeskatten ved at udsøge den del af bruttoudbyttet, der er blevet beskattet
med 15 pct. Bruttoprovenuet udgør således 15 pct. af dette. 2) Fremkommer ved at udsøge brut-
toudbyttet og nettoudbyttet fra den del af indberetningerne i RKO, der har papirhjemlandskode
DK og hvor differensen mellem brutto- og nettoudbyttet udgør 15 pct. af bruttoudbyttet.
Endvidere ses det, at hele 118 mio. kr. af det samlede provenu over tre år eller
76 pct. stammer fra kildeskat fra unoterede aktier i 2008.
Set over en treårig periode har godt 60 pct. af udlodningerne fra VPordningen
været skattefri. Fra 2006 til 2007 var over 70 pct. af udlodningerne via VPord-
ningen skattefri.
Det er generelt set ikke muligt at kontrollere dette ud fra oplysningerne i
Buisness Objects. Det skyldes, at det ikke direkte er muligt at udskille moder-
datterselskabsudbytter i RKO universet. Dermed kan den relevante skattesats
ikke identificeres via skatteyderens hjemlandskode.
8 Dvs. ud fra selskabernes angivelser af den kildeskat, der er indeholdt til I5 pct
9 I VP-ordningen indeholdes der efter et nettoprincip. Denned kan provenuet fra VP-ordningen
afgrænses som den del af provenuet, der ikke er opkrævet med en sats på 28 pct. I følge data er
langt hovedparten af dette kildeskatteprovenu opkrævet med en sats på 15 pct. - svarende til
langt de fleste DBO'er. Danske selskaber har indberettet at have indeholdt i alt 155 mio.kr. fra
2006 til 2008 i kildeskat til investorer, der harbetalt 15 pct. i kildeskat. Dette er 22 mio. kr.
mindre end fra angivelsessiden, hvilket kan skyldes manglende afstemning mellem angivelser
og indberetninger.
Side 5 af7
UKS Side 80
U
K
S
SkatErhverv.har imidlertid identificeret udlodninger fra børsnoterede selskaber i
2008 til valutariske udlændinge med et CPR-nummer. - dvs. til udenlandsdan-
skere. 1 alt udloddes 3,88 mio. kr. til sådanne personer. Den del af disse udlod-
ninger, der ikke udloddes til personer i Schweiz, Frankrig eller Malaysia, burde
ikke have været skattefri. Ud fra investors hjemlandskode i Buisness Objects
fandt SkatErhverv, at 2 pct. af bruttoudlodningerne er udloddet til personer, der
burde have været beskattet med 15 pct., jf. tabel 5
Tabel 5. Skattegabet på udbytte fra børsnoterede aktier til udenlandsdan-
skere ifølge RKO i 2008
Mio. kr. Vægtet Skattegab
Mio. kr.
Bruttoudbytte 3,88
Her af kildeskattefrilande 3,81
Her af ikke kildeskattefrilande 0,07 0,15 · 0,01
Andel der burde have været beskattet 1,83
Kilde: Business Objects RKO- univers samt egne beregninger. Beregninger er baseret på udtræk
af udlodninger til valutariske udlændinge, der ikke har frikort, men som har et dansk person-
nummer, hvor papirhjemlandskoden er DK 2, dvs. der er tale om udlodninger fra noterede
AS'er, og hvor der ikke er en difference mellem brutto- og nettoudbyttet, dvs. at der er indeholdt
nul i kildeskat.
Såfremt dette er repræsentativt burde godt 32 mio. kr. eller knap 2 pct. af de 60
pct. af udlodningerne fra VPordningen , der har været skattefri fra 2006 til 2008,
ikke have været skattefri. Det giver et skattegab på 5 mio. kr. over tre år - hvil-
ket imidlertid ikke synes at være meget.
På den anden side må det forventes, at netop udenlandsdanskere, er den type
udenlandske skatteydere, som SKAT har forholdsvis gode oplysninger om, og
hvor skattegabet dermed er relativt lille - hvorfor skattegabet på den samlede
VPordning formentlig er større.
3. Provenuet i alt
Alt i alt vurderes kildebeskatningen af udlændinge netto at bidrage med et rela-
tivt lille beløb til den offentlige saldo. Fra 2006 til 2008 har kildebeskatningen
således netto bidraget med godt 0,5 mia. kr. til den danske statskasse - det er
godt 170 mio. kr. pr år. Beløbet dækker dog over store udsving. Beløbet skyldes
primært et ekstraordinær højt kildeskatteprovenu i 2008 fra unoterede aktier. Så-
ledes var bidraget til den offentlige saldo direkte negativt i 2006, jf. tabel 6.
Tabel 6 Nettoprovenuet fra kildebeskatningen af udlændinge.
Mia. kr. 2006 2007 2008 SUM over Gennemsnit
tre år over tre år
1. Nettokildeskat fra refusionsordningen -0,10 0,05 0,41 0,37 0,12
2. Kildeskat fra VP- ordningen 0,01 0,02 0,12 0,15 0,05
3. Nettobidrag til offentlig saldo -0,09 0,07 0,53 0,52 0,17
Kilde: Bygger på tabel 1 og tabel 4.
Side6 af 7
UKS Side 81
U
K
S
Det kan imidlertid ikke afvises, at provenuet bliver større i fremtiden, når den
nye DBO med hhv. Frankrig og Schweiz træder i kraft, og den generelle skatte-
frihed for udbytter til disse lande dermed ophører.
Side 7 at 7
UKS Side 82
U
K
S
" ...
Notat fra Regnskab 2, Midtjylland
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbyttemod-
tagere.
Historik
Fra l. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivelser skulle tastes i
system SAP og udbytteindberetninger skulle tastes i RKO. I 2002 var et særligt modul i system 3 S
udviklet til at håndtere udbytteangivelser og udbytteskat. Opkrævningen overføres fra 3 S til system
SAP og håndteres derigennem.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag i den efterføl-
gende måned afoængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO indberetninger den
20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes 1 gang om året, er der ingen grund til
at udskyde indberetninger af udbyttemodtagere og især ikke, da det ikke er muligt at indsende en
angivelse uden at kende udbyttemodtagerne, da de forskellige udbytteskattesatser afgør udbytteskat-
ten.
Nugældende administration
Fra 1. januar2006 blev system 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser og ind-
beretning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. F1isterne blev ikke ændret.
I 3 S tastes angivelser fra alleudloddende selskaber og indberetninger afudbytterriodtagere fra uno-
terede selskaber, mens indberetning fra børsnoterede selskaber går direkte i RKO. Udlodning til
skattebegunstigede depoter indberettes ikke. Udenlandske aktionærer indgår før 2009 ikke i kendte
systemer, men kan rekvireres til brug for udveksling af oplysninger. Fra 2008 er der åbriet Business
Object adgang til disse data.
Til orientering kan det oplyses, at der er udloddet op til ca 300 milliarder i hver af de seneste år før
finanskrisen.
Problem
Der er ingen sammenhæng mellem angivelse og betaling overfor de beløb udbyttemodtagere god-
skrives.
Personer, der indberettes som udbyttemodtagere, godskrives 28 % af det indberettede beløb, lige-
som det sker med A-skat. Angivelserne tastes i 3 S, som overfører udbytteskattekrav til SAP, hvor-
fra betaling og opkrævning styres. Indberetninger af udbyttemodtagere overføres som fortrykte op-
lysninger på selvangivelsen. Personer godskrives udbytteskatten af det indberettede beløb uanset
om det er angivet og/eller betalt.
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom udbyttemodtager
godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbytteskat. Udbyttet
er på 1.000.000 .kr. Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til
en person, dvs, personen godskrives 28 % af 1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat
og derfor heller ikke betalt noget. Skatten på 280.000 kr godskrives således på baggrund af en ikke
eksisterende indbetaling af udbytteskat. ·
Anbefaling
For at undgå sådanne situationer anbefales det, at angivelses-, betalings- og indberetningsfristen
gøres identisk og at samtlige udbyttemodtagere indberettes, således at angivelse og indberetning
bliver afstemt. Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selvangivelse bliver mere
korrekte.
UKS Side 83
U
K
S
r ,J.••
De unoterede selskaber angiver og indberetter som regel samtidigt, da dette er enklere administra-
tivt.
For de børsnoterede selskaber kan VP samtidig med udlodningen indberette udbyttemodtagerne, da
disses skatteforhold er grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S
kan løbende modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for udlodninger til aktionærer omfattet
afVP ordningen (Se nedenfor).
Det udloddende selskab modtager fra VP en afstemningsliste, omfattende udlodningerne til alle
udbyttemodtagerne med de forskellige udbytteskatteprocenter. Denne liste danner grundlag for sel-
skabets angivelse.
Forårspakke 2.0.
Ved lov nr 462 af 12. juni 2009 blev flere af de nuværende regler for udbytteskatteadministrationen
ændret. Lovens § 2 vedrører ændringer af skattekontrolloven.
Punkt 8 vedrører SKL § 9 A nyt stk. 5, hvorefter skatteministeren bemyndiges til at fastsætte ænd.:.
rede frister for indberetning afudbyttemodtagere.
Denne bemyndigelse er endnu ikke benyttet, men det er udbytteskatteadministrationen håb, at der
kommer overensstemmelse mellem fristerne for at angive og betale og indberette udbyttemodtager-
ne. Det vil herefter være muligt i en arbejdsgang at indberette og angive, og yderligere afstemning
vil blive overflødig. Det vil ikke være muligt at indberette mere end der er angivet og betalt og et
skattegab vil blive lukket.
Udlændinge, som ejer danske aktier
Når udlændinge, både fysiske og juridiske personer, ejer danske aktier, skal der som udgangspunkt
indeholdes udbytteskat med 28 %.
Refusion
For udenlandske aktionærer, der bor i et land, som Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomst
med, vil der - afhængig af dobbeltbeskatningsoverenskomsten - være mulighed for at få refunderet
en del af udbytteskatten eller hele udbytteskatten.
Hvis den udenlandske aktionær er moderselskab til et dansk datterselskab, vil en udlodning til mo-
derselskabet være indeholdelsesfri. Den danske reducerede udbytteskat til udlodninger til andre
selskaber end moderselskaber er ikke gældende overfor udlandet.
Når det udloddende selskab har udenlandske aktionærer - både fysiske og juridiske personer - skal
disse aktionærer indberettes som udbyttemodtagere ligesom danske. Ved omnibusdepoter står ejer
af omnibudepotet registreret som aktieejer, selvom der i virkeligheden er andre ejere.
Systemmæssig behandling af refusioner ·
Da alle selskaber skal angive udloddet udbytte og udbytteangivelser opsamles i system 3 S ( en ud-
bytteangivelse kan tastes i TastSelv eller indsendes på papir (blanket 06.016)) bliver refusioner i
system 3 S holdt op mod udbytteangivelsens tal. DVS at alle refusioner henføres til det udloddende
selskabs indkomstår, som er optjening for udlodningen. Der bør derfor ikke kunne refunderes ud-
bytteskat ud over det angivne. System.3 S vil reagere ved negativt provenu.
Bogholderimæssigt registreres refusioner på udbetalingstidspunktet, mens det udbytte, refusionen
vedrører, tilbageføres til udbytteangivelsen. Det er derfor ikke muligt at sammenholde
de enkelte års refusioner i SAP og de enkelte udlodninger i 3 S.
Børsnoterede selskaber (Selskaber optaget til handel på et registreret marked)
Imidlertid besluttede man, da ordningen i 2004 skulle etableres, at også sådanne indberetninger fra
børsnoterede selskabers udlodninger skulle i RKO. Da oplysningerne ikke går videre til en selvan-
givelse, er der først sent i 2008 åbnet op for adgang til disse oplysninger, som kan udsøges via
2
UKS Side 84
U
K
S
..
Business Object. Det har således ikke i forbindelse med refusionerne været muligt at kontrollere,
om den udenlandske aktionær, som nu tilbagesøgte udbytteskat, reelt var aktionær. Da der skal ind-
berettes - og det skal ske via Værdipapircentralen (VP) - den 20. januar året efter udlodningen, vil
refusioner oftest være søgt, inden der overhovedet er indberettet udbyttemodtagere.
Der blev i 2008 åbnet for adgang til oplysningerne via Business Object.
Da VP også administrerer unoterede selskaber, har der været problemer med at få udbyttemodtager-
ne i sådanne selskaber indberettet, men ved Forårspakke 2.0 er der skabt hjemmel til at VP skal
indberette for dem.
Unoterede selskaber
Udenlandske aktionærer i unoterede selskaber skal også indberettes af det udloddende selskab med
samme frist som de børsnoterede selskabers indberetning.
Ligesom udbytteangivelserne tastes indberetning af udbyttemodtagere i system 3S, og TastSelv
udbytteangivelser og -indberetninger går også i 3 S, hvor der er adgang til oplysningerne.
VP ordningen - nettoafregning af udbytteskat
Siden primo 1990'eme har det været muligt for udenlandske aktionærer at få indeholdt udbytteskat
med procenten i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst, når følgende forhold er opfyldt:
1. Aktionæren er en person,
2. Personen er skattepligtig i et af følgende lande: USA, Canada, Sverige, Norge, Tyskland,
Holland, Belgien, Luxembourg, Schweiz, England, Irland og Grækeriland
3. Aktierne skal være i depot i et dansk pengeinstitut
Det betyder, at der ikke skal refunderes udbytteskat, idet der på udlodningstidspunktet, er indeholdt
udbytteskat med den korrekte udbytteskatteprocent.
Udenlandske aktionærer ejer i overvejende grad aktier i de børsnoterede selskaber. Men også mange
personligt ejede selskaber udlodder til aktionæren med nettoafregning.
Værdipapircentralen indberetter for de børsnoterede selskaber, hvem der er danske udbyttemodtage-
re og de udenlandske udbyttemodtagere, som ikke er med i VP ordningen, den 20. januar året efter
udlodningen har fundet sted. Udenlandske aktionærer, som er omfattet af VP ordningen indberettes
løbende til system 3 S.
For selskaber, som ikke administreres af VP, ·er det selskabet selv, som indberetter udbyttemodta-
ger.
Andre forhold
Moder/datterselskabsudlodninger er indeholdelsesfri.
I flere af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne er pensionsselskaber gjort udbytteskattefri og der
refunderes derfor fuld udbytteskat til disse. Det er pensionsselskaber i Canada og USA.
Afstemninger
Der køres en årlig sammen.kørsel af selskabernes selvangivelses felt 37 (udloddet udbytte) og de
modtagne udbytteangivelser.
Der kan derved findes manglende angivelser eller angivelser med differencer i forhold til det selv-
angivne udlodningsbeløb. Selskaberne anmodes om at indsende korrekt udbytteangivelse. Skatte-
centrene undersøger differencerne.
Der er ingen sammenkørsel af udbytteangivelse og udbytteindberetningen, som for personer medfø-
rer direkte godskrivning af udbytteskat.
3
UKS Side 85
U
K
S
I 2008 blev der for udbytteskat etableret et univers i Business Object. Det er nu muligt at foretage
forskellige udsøgninger og afstemninger. Det er i forbindelse hermed, at det samlede årlige udbytte
er blevet kendt. Der findes ingen oplysning herom i Danmarks Statistik.
Udbytteangivelse
Udbytteangivelsen, som indsendes af det udloddende selskab, består af 7 linier, som vedrører for-
skellige forhold og udbytteskatteprocenter. Der ikke har været en afstemningsmulighed før Business
Object blev etableret, og selv med dette redskab er det vanskeligt. Angivelsen er baseret på det ud-
loddende selskabs regnskabsår, hvor optjeningen til udlodningen skete, mens selve udlodningen
normalt foregår det efterfølgende år, hvor også refusioner normalt søges. Men der kan samles refu-
sioner fra flere år, som tilbagesøges på en gang. I Schweiz og Frankrig er der tradition for at samle
alle årets udlodninger og tilbagesøge på en gang senere.
En udsøgning på udbytteangivelsens linie 3, som vedrører udlodning med udbytteskat efter dob-
beltbeskatningsoverenskomsten, VP Ordningen, viser ikke umiddelbart med hvilken udbytteprocent
der er indeholdt. Hver enkelt udlodning skal undersøges, da der kan være aktionærer i et selskab,
som er skattepligtige i lande med forskellige udbytteskatteprocenter. Der kan udsøges om der er
beregnet udbytteskat eller ikke.
Seneste udvikling i bankverdenen.
I 2008 outsourcede, så vidt vides, store danske banker deres aktieadministration til amerikanske
banker. Det globale aktiemarked kræver 24 timers tilstedeværelse og systemer, som kan dække alle
transaktioner, og det er fundet for omkostningsfuldt til vores begrænsede marked. Nordea har solgt
administrationen til J.P. Morgan Chase, som er etableret her i København og Nykredit bruger Mel-
Ion Bank, N.Y.. På møder med de danske banker er det oplyst, at de depoter, som administreres af
de amerikanske banker, i Danmark i VP står registreret med den amerikanske bank som ejer af de-
potet. Det vil få en afgørende betydning for den måde, udbyttebeskatningen skal administreres på.
De udenlandske banker bruger omnibusdepoter, dvs at der er mange aktieejere i samme depot, hvil-
ket ikke harmonerer med den danske struktur for aktiebesiddelser, som er etableret med Værdipa-
pircentralen.
Konklusion
Den måde hvorpå udbytteangivelser registreres - på indkomståret, som er baggrund for udlodningen
- gør en sammenligning mellem angivet og refunderet udbytteskat umulig. Der refunderes i SAP på
firmakonto 6112 konto2236, underkontoart 413. refusion efter KSL § 67, stk 4 og underkontoart
415 refusion efter DBO. Der bogføres i!r.ke i underkontoart 414 på firma..l:ode 6112. Der kan som
begrundelse for forskellighederne i refusionerne angives, at refusionerne i SAP registreres på bog-
føringstidspunktet, men da de ofte vedrører flere forskellige udlodninger og udlodningsår, relateres
de til de forskellige indkomstår for udlodningerne, som de vedrører.
F. eks i 14 dage i januar 2008 er der refunderet ca 40 millioner, som går tilbage til tiden før 2007 ( i
3 S indkomstårene 2002-2006).
Den manglende sammenkørsel af oplysningerne på udbytteangivelserne og indberetningerne af ud-
byttemodtagere har medført, at det er muligt at angivet et og indberette noget andet. Der mangler
konsekvens i systemerne. Det burde f. eks. være sådan, at Oudbytteskat på udbytteangivelsen auto-
matisk medfører, at der kun kan indberettes udbytte med Oskat. Når der bliver fælles fost for udbyt-
teangivelsen og indberetning af udbyttemodtagere, vil problemet delvist kunne løses:
Lisbeth Rømer
29.9.2009
4
·-
UKS Side 86
U
K
S
Side 1 / 2
Til Midtjylland, Regnskab
Att: Direktør Jens Sørensen
Skattedirektør Lars Nørding
Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge – udbytteskat.
Intern Revision er efter en anmodning fra departementschef Peter Loft i gang
med en undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbyt-
teskat.
Intern Revision har i denne forbindelse brug for et snarligt møde med Midtjyl-
land, Regnskab 2 for at høre om behandlingen udbytter efter Ligningslovens §
16A og tilbagesøgning af kildeskatten.
Formål
Formålet med mødet er bl.a. at skabe et overblik over
- hvilke oplysninger om udbytter der indberettes til SKAT,
- IT-understøttelse af opgaven
- ansvarsfordeling, daglige rutiner, sagsbehandling, metoder, procedurer og
vejledninger
- udtræk og statistikker fra systemer
- IT-understøttelse af opgaven
Formålet er desuden at få uddybet notat om Provenuet fra Kildebeskatningen af
udlændinge udarbejdet af Proces & Digitalisering samt Regnskab 2, Midtjylland
(J.nr. 2009-351-0023)
Undersøgelsens gennemførelse
Vi vil gerne afholde et møde med en eller flere chefer og/eller medarbejdere for
at høre om udbytteskat efter Ligningslovens § 16A.
Vi skal bede om, at I fremsender navnet på en kontaktperson for undersøgelsen,
så et tidspunkt for mødet kan aftales.
I er velkomne til at kontakte undertegnede med eventuelle spørgsmål.
Intern Revision
Revisionscenter København
Telefon 7222 1818
internrevision@skm.dk
www.skat.dk
23. november 2009
J.nr. 09-172022
Årsplan nr. 09-203
Finansår 2009
Bo Daugaard
Specialkonsulent
Bo.Daugaard@skm.dk
Direkte 7237 1314
UKS Side 87
U
K
S
Side 2 / 2
Deltagere
Revisionen vil blive gennemført af Linda Severinsen, Tina Laustsen, Jens Lund-
gaard og Bo Daugaard.
Med venlig hilsen
Bo Daugaard
UKS Side 88
U
K
S
Revisionsundersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge
Tid: Den 7. december 2009 kl. 10:00
Sted: Departementet, Vær: Mellemskat
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K.
Deltagere: Lisbeth Rømer Regnskab 2, Midtjylland
Laurits Cramer
Lars Nørding Skattedirektør, Midtjylland
Bo Daugaard Intern Revision
Tina Laustsen
Jens Lundgaard
Linda Severinsen
1. Indledning
Revisionens formål, baggrund og tilrettelæggelse
Intern Revision oplyste indledningsvis, at Intern Revision i forbindelse med notater udarbejdet af
Regnskab 2 samt Proces & Digitalisering er blevet anmodet af Peter Loft om at kigge på
problematikken omkring provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvilken problematik, der er tale om.
Undersøgelsen gennemføres med kontakt til Regnskab 2 samt til Proces og Digitalisering, som er
procesejer på indberetningen af udbytte.
Herudover vil Intern Revision tage kontakt til andre relevante aktører i SKAT.
Undersøgelsen vil blive gennemført ved interviews af de relevante aktører, suppleret med
gennemgang af relevant tilgængeligt materiale.
Intern Revision fremsender referat til de interviewede aktører for evt. bemærkninger. Tilsvarende
vil udkast til revisionsrapport blive fremsendt med henblik på eventuelle kommentarer, inden
endelig rapport fremsendes til Departementschefen samt Rigsrevisionen.
Efter indledningen blev problemstillinger samt processer omkring udbytteskat gennemgået.
UKS Side 89
U
K
S
2. Gennemgang af problemstillinger og processer
Notat IUD5HJQVNDE0LGWM\OODQGRP´0DQJOHQGHDIVWHPQLQJPHOOHPXGE\WWHDQJLYHOVHRJ
LQGEHUHWQLQJDIXGE\WWHPRGWDJHUH´af 29.09.09 er udarbejdet på baggrund af et forsøg på at opgøre
provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge.
Regnskab 2 har gennem flere år været frustreret over, at der udbetales en del penge i forbindelse
med udbytter uden, at der er en reel mulighed for at kontrollere, at der kun udbetales de korrekte
beløb. Det er Regnskab 2¶Vvurdering, at der er et kæmpe hul i forbindelse med
udbyttebeskatningen.
Udbytte er ikke en pligt, derfor indberetter selskaber kun oplysninger omkring udbytte, når det er
vedtaget, at der skal udloddes udbytte. Såfremt der ikke udloddes udbytte i det enkelte regnskabsår,
indberettes dette ikke.
For at kunne forstå, hvor kompliceret udbyttesituationen er, er det vigtigt at forstå selve processen
for udbytte.
Lisbeth Rømer og Lars Nørding tegnede på tavlen en tegning over processen vedrørende udbytte.
Se særskilt tegning herfor.
Problematikken omkring udbytte gælder for alle selskaber og investeringsforeninger.
3UREOHPDWLNNHQYHGU¡UHULNNHDPED¶HUHOOHUSHUVRQOLJHYLUNVRPKHGHU
Der er følgende problematikker:
x Et selskab kan have både et SE nr. og et CVR nr. Dette kan bevirke, at der indberettes på det
ene af numrene og indbetales på det andet. Dette besværliggør en eventuel kontrol.
x Ikke alle selskaber er blevet registreret for selskabsskat i Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
x Børsnoterede selskaber (heraf findes ca. 200): Aktierne heri styres via VP. I selskabet
vedtages om der skal udloddes udbytte til aktionærerne. Besked herom sendes videre til VP,
som finder ud af, hvem, der skal have hvad, samt betale hvad i skat. VP laver herefter en
afstemningsliste, som er en liste over summeringer inden for de enkelte områder.
Afstemningslisten sendes til selskabet, som anvender denne til at udfylde angivelsesblanket
06.016 til SKAT. Det underliggende beregningsmateriale sendes ikke til selskabet, men
fremsendes elektronisk til SKAT den 20. januar året efter. Selskaberne modtager ikke det
underliggende beregningsmateriale fra VP. I perioden fra afsendelsen af afstemningslisterne
til indsendelsen af beregningsmaterialet den 20. januar, foretager VP diverse korrektioner,
som først fremgår af materialet, som sendes til SKAT den 20. januar.
x Unoterede selskaber: Selskabet angiver og indberetter som hovedregel samtlige oplysninger
omkring udbytteudbetaling til SKAT den 10. i den efterfølgende måned efter vedtagelsen af
udbyttet. Ifølge gældende lovgivning skal selskabet dog først indberette oplysninger
omkring modtagers navne mv. den 20. januar året efter, jf. skattekontrollovens § 9.
UKS Side 90
U
K
S
Refusion:
x Aktionærer som ikke er skattepligtige og som ejer aktier i danske selskaber, ejer som
hovedregel aktier i børsnoterede selskaber. Så snart en aktionær har modtaget en
udbyttenota, kan aktionæren anmode om refusion. Udbyttenota sendes til aktionæren få dage
efter det er vedtaget, at der skal udbetales udbytte. Aktionæren skal indsende blanket 06.003
i forbindelse med ønske om refusion. Denne blanket skal være stemplet af den udenlandske
skattemyndighed i det land aktionæren er skattepligtig til. Kopi af udbyttenotaen vedlægges
blanketten. Ved modtagelse hos Regnskab 2 tastes blanketten i 3 S på de relevante år. Det
samlede beløb for udbetaling føres automatisk fra 3S over i SAP38.
x Grundet den tidsmæssige forskel mellem angivelse og indberetning kan det dels være svært
at afstemme tallene, og dels være svært at se, om personen allerede en gang før har fået den
pågældende refusion. Der laves ikke en kontrol af, om den pågældende person reelt er
aktionær i det pågældende selskab, eller om den pågældende person reelt er skattepligtig til
det pågældende udland. Blanketten gennemses om alle oplysninger er med. Herefter
udbetales refusionen til personen. Blanketten arkiveres i Regnskab 2 fysiske arkiv. Der
oprettes ingen journalsager.
x Til dags dato har Regnskab 2 ikke oplevet, at der er udbetalt mere refusion, end der er
indberettet. Regnskab 2 anser det derfor ikke som sandsynligt, at der kan opstå et negativt
provenu. Allerede ved tastningen af blanketten vil systemet gøre opmærksom på, at der er
noget galt, såfremt denne udbetaling bevirker, at udbetalingerne overstiger indberetninger.
Derfor vil udbetalingen ikke blive gennemført før en dybere undersøgelse har været
foretaget.
5HJQVNDE¶VDUEHMGVRSJDYHHUudelukkende af administrativ karakter. Der udføres ingen egentlig
kontrol omkring udbytteindberetninger eller betalinger. Dog føres der kontrol med, at der er
angivet det udbytte, som er vedtaget i det enkelte selskab. Al anden form for kontrol omkring
udbyttebeskatning ligger i Indsats.
I forbindelse med Forårspakken 2.0 bliver der mulighed for at skatteministeren kan beslutte, at
selskaber skal angive og indberette samtlige oplysninger omkring udbytteudbetaling på samme
tidspunkt. Møder mellem Regnskab 2 og bankerne har dog vist, at bankerne mener, der kan være et
problem med at indsende oplysninger inden 20. januar, idet bankerne altid foretager korrektioner,
hvorfor alle oplysninger ikke er korrekte før 20. januar. Ændringerne i forbindelse med
forårspakken får først virkning fra 1. januar 2011.
I sommers fik Regnskab 2 følgende procesejere:
x Jette Zester; procesejer vedrørende indberetning
x Vibeke Varnes, procesejer på angivelse
Regnskab 2 har en ordning med en række banker benævnt ´Regnearksordningen´*HQQHPGHQQH
ordning udfylder banken et regneark med refusioner til dem af deres kunder, som skal have
UKS Side 91
U
K
S
refunderet udbytteskat. SKAT modtager regnearket med totaloplysninger og afregner med banken
som efterfølgende afregner med de enkelte aktionærer. SKAT bliver på denne måde befriet for en
hel del arbejde. Refusionerne indtastes ikke i 3S .
VP ordningen er en ordning, som vedrører danske noterede aktier med udenlandske aktionærer. Det
er en mere sikker ordning end refusionsordningen. Ordningen omhandler 12 lande. På nuværende
tidspunkt er der et forsøg i gang, for at få udvidet ordningen til at omhandle alle lande samt
unoterede aktier. Ifølge bankerne er omnibusdepoterne problemet med at udvide ordningen, da der
sker en samlet opgørelse, hvorfor det er svært at se hvem, den egentlige aktionær er. Det vides
derfor ikke, om eller hvornår det er muligt at udvide ordningen.
Hos en del banker er der sket en outsourcing af depoter (omnibus) f.eks. til JP Morgan. Dette
bevirker, at det eksempelvis er JP Morgan, som står som ejer af aktierne.
Løsningen på mange af problemstillingerne ved udbytteskat er ifølge Regnskab 2, at indberetning
og angivelse skal ske samme dato.
Regnskab 2 anførte, at tallene i notaterne er behæftet med stor usikkerhed, da man sammenligner
´ EOHUPHGS UHU´+HUXGRYHUPHQHU5HJQVNDEDWSURYHQXHWDOGULJNDQHQGHPHGDWY UH
negativt. Det er desuden vigtigt at holde sig for øje, at BO kun er et statistik system.
3. Eventuelt
Det blev aftalt, at Lisbeth Rømer fremsender et notat til Intern Revision vedrørende eventuel
løsning på problemstillingerne samt eventuelle lovmæssige mangler.
UKS Side 92
U
K
S

6HOVNDEHWVRUGLQ UHJHQHUDOIRUVDPOLQJ
KYRUXGEHWDOLQJDIXGE\WWHEHVOXWWHVVNDO
DIKROGHVVHQHVWPnQHGHUHIWHU
UHJQVNDEVnUHWVDIVOXWQLQJ
6HOVNDEHUVRPHURPIDWWHWDIGHQQH
EHVNULYHOVHHU
$6
$S6
,)
'LVVHVHOVNDEHUEXUGHDOWLGY UHRSUHWWHWVRP
VHOVNDEVVNDWWHSOLJWLJHL6.$7VV\VWHPHU
5






6HOVNDEHWVUHJQVNDEVnU
5
 
6HOVNDEHWVUHJQVNDEVnU



6LGVWHEDQNGDJ
93
6HOVNDEHWJLYHU93EHVNHGRPXGORGQLQJ
93XGUHJQHUXGE\WWHVNDWWHQRJJLYHU
VHOVNDEHWEHVNHG
LQGEHUHWWHU93WLO5.2KYHPGHUKDU
PRGWDJHWXGE\WWHW
6.$7PRGWDJHU
LQGEHUHWQLQJRP
XGE\WWHVNDWL6
6.$7PRGWDJHULQGEHUHWQLQJRP
XGE\WWHVNDWSnDNWLRQ UQLYHDX
6HOVNDEHUGHUHUQRWHUHW
SnE¡UVHQ
8QRWHUHGHVHOVNDEHU
3URFHVIRUXGE\WWHVNDW
6HOVNDE
$GPLQLVWUDWLRQRJLQGEHUHWQLQJDIXGE\WWH
6HOVNDEHWEHWDOHUVNDWWHQ'HIOHVWHVPn
VHOVNDEHULQGEHUHWWHUKYHPGHUPRGWDJHU
XGE\WWHVDPPHQPHGLQGEHUHWQLQJHQRP
XGE\WWHVNDW
6LGVWHIULVWIRULQGEHUHWQLQJ
DIXGE\WWHPRGWDJHUH
6LGVWHIULVWIRULQGEHUHWQLQJ
DIXGE\WWHPRGWDJHUH
cU
cU
cU
cU
cU
cU
-HQV/XQGJDDUGGHF
)RUVHOVNDEHUPHGIRUVNXGWUHJQVNDEVnUJ OGHUI¡OJHQGHIULVWHU
6HOVNDEHWVJHQHUDOIRUVDPOLQJVNDODIKROGHVVHQHVWPnQHGHUHIWHUUHJQVNDEnUHWVDIVOXWQLQJ
6.$7VNDOIRUE¡UVQRWHUHGHVHOVNDEHUPRGWDJHLQGEHUHWQLQJRPXGE\WWHVNDOVHQHVWVLGVWHEDQNGDJLPnQHGHQ
HIWHUJHQHUDOIRUVDPOLQJHQ
)RUXQRWHUHGHVHOVNDEHUVNDO6.$7PRGWDJHLQGEHUHWQLQJHQGHQLPnQHGHQHIWHUJHQHUDOIRUVDPOLQJHQ
)RUEHJJHW\SHUVHOVNDEHUVNDO6.$7PRGWDJHLQGEHUHWQLQJRPXGE\WWHPRGWDJHUHGHQnUHWHIWHUDW
XGEHWDOLQJHQHUVNHW
6.$7RIIHQWOLJJ¡ULQGEHUHWQLQJHU
LVNDWWHPDSSHQ
6.$7RIIHQWOLJJ¡ULQGEHUHWQLQJHU
LVNDWWHPDSSHQ
%HVNHGIUDJHQHUDOIRUVDPOLQJWLO93
%HVNHGWLODNWLRQ UYLD
XGE\WWHQRWDVDPW
XGEHWDOLQJDIXGE\WWH
%HVNHGWLODNWLRQ UYLD
XGE\WWHQRWDVDPW
XGEHWDOLQJDIXGE\WWH
*HQHUDOIRUVDPOLQJ
*HQHUDOIRUVDPOLQJ
6$3
~
~
-
-
UKS
Side
93
U
K
S
Revisionsundersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge
Tid: Den 14. december 2009 kl. 10:00
Sted: Hovedcenteret, Vær 5227
Østbanegade 123
2100 København Ø
Deltagere: Lisbeth Rømer Regnskab 2, Midtjylland
Jette Zester Proces og digitalisering
Bo Daugaard Intern Revision
Tina Laustsen
Jens Lundgaard
Linda Severinsen
1. Indledning
Revisionens formål, baggrund og tilrettelæggelse
Forud for mødet den 14. december 2009 havde Intern Revision fået tilsendt notat af 13.12.2009
benævnt ´8QGHUV¡JHOVHDISURYHQXHWIUDNLOGHEHVNDWQLQJHQDIXGO QGLQJH± XGE\WWHVNDW´XGDUEHMGHW
af Jette Zester.
Intern Revision oplyste indledningsvis, at Intern Revision i forbindelse med notater udarbejdet af
Regnskab 2 samt Proces & Digitalisering er blevet anmodet af Peter Loft om at kigge på
problematikken omkring provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere hvilken problematik, der er tale om.
Undersøgelsen gennemføres med kontakt til Midtjylland, Regnskab 2 samt til Proces & Digitali-
sering, som er procesejer på indberetningen af udbytte.
Herudover vil Intern Revision tage kontakt til andre relevante aktører i SKAT.
Undersøgelsen vil blive gennemført ved interviews af de relevante aktører, suppleret med
gennemgang af relevant tilgængeligt materiale.
Intern Revision fremsender referat til de interviewede aktører for evt. bemærkninger. Tilsvarende
vil udkast til revisionsrapport blive fremsendt med henblik på eventuelle kommentarer, inden
endelig rapport fremsendes til Departementschefen samt Rigsrevisionen.
UKS Side 94
U
K
S
Efter indledningen blev problemstillinger samt processer omkring udbytteskat gennemgået.
2. Gennemgang af problemstillinger og processer
Indledningsvis oplyste Jette Zester, at hun for 3-4 måneder siden var blevet udpeget som procesejer
for indberetningerne af udbytteskat. Efter strukturændringer i SKAT har der ikke rigtigt været et
procesejerskab på området. Årsagen hertil er, at der ikke tidligere har været ressourcer og fokus på
området. Procesejerskabet for indberetningerne omfatter ikke ansvaret for afstemnings-
problematikken.
Der har i 1998 været nedsat et projekt sammen med Skattecenter Esbjerg omkring udsøgninger af
mulige skattepligtssager via udbytteindberetninger. Formålet med projektet har været at finde nye
kontrolspor til brug for SKATs kontroller samt økokrim. I forbindelse med dette projekt har Proces
& Digitalisering dels prøvet at sammenstille forskellige oplysninger i SKATs forskellige systemer,
og dels erfaret, at der kan opstå mange faldgrupper i processen, såfremt oplysningerne ikke fra start
af er indberettet korrekt. Proces & Digitalisering håber derfor på at få al indberetning vedrørende
udbytte gjort ensartet.
Problemstillingerne er:
x Hvis de grundlæggende registreringer i Erhvervs- og selskabsstyrelsen er forkerte eller ikke-
opdaterede, kan dette skabe fejl i det videre forløb vedrørende behandlingen af oplysninger
omkring udbytteudlodning.
x Regnskab 2 oplyste, at mandtal er ufuldstændigt. Bortset fra selskaber som selvangiver
udbytte i felt 37 er der intet mandtal, da der ikke er en pligtkode.
x Regnskab 2 oplyste, at udlændinge ± bortset fra VP ordningen er ikke individualiserede.
x Det er SKAT, som vurderer, om den enkelte person er skattepligtig til Danmark eller ej.
Men ved registrering af aktier i depot er det den enkelte person, som kan vælge at oplyse til
det kontoførende institut, at personen er bosiddende i et andet land end Danmark. Personen
skal ved oprettelsen af depotet legitimere, at den pågældende person er bosiddende et andet
sted end Danmark. Såfremt en person søger om refusion, skal personen fremsende bevis på,
at personen er skattepligtig i et andet land end Danmark. Regnskab 2 oplyste, at når et depot
markeres med en status som medfører nedsat udbytteskatteprocent skal en udlænding
aflevere en blanket 02.009 med sit skattevæsens attestation. Er depotet omfattet af VP-
ordningen er der reduceret udbytteskatteprocent jfr den relevante DBO ellers indeholdes 28
% - dvs. det skal der indeholdes af omnibusdepoter.
UKS Side 95
U
K
S
x At oplysninger fra de kontoførende institutter for de børsnoterede værdipapirer frem til
indkomståret 2009 ikke indeholder oplysninger som CVR nr. om det udloddende selskab. I
VWHGHWVWnUGHWNRQWRI¡UHQGHLQVWLWXWVRP´XGORGGHU´ Regnskab 2 oplyste, at siden 2008 er
XGORGGHUV&95PHGSn93¶VLQGEHUHWQLQJ± VRPVNHUXQGHU93¶V&95
x At man på den ene side ønsker, at selskaber bliver pålagt mindst mulige byrder som følge af
AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder), og på den
anden siden ønsker det mest korrekte indberetningsmateriale.
x Indberetninger skal som udgangspunkt underbygge og støtte skattereglerne hvilket kan være
svært, når skattereglerne kan være komplekse og mange af systemerne ikke understøtter
dette.
x Underretningspligten er ophørt, hvilket bevirker, at den enkelte person ikke længere selv
modtager det samme kontrol materiale til selvangivelsen. Dette kan bevirke, at den enkelte
kan forglemme et eventuelt udbytte til indberetning på selvangivelsen, hvis den automatiske
indberetning udebliver. Regnskab 2 oplyste, at udbyttemodtager får en udbyttenota og kan
finde oplysninger om hvad der er indberettet i skattemappen.
x Der er ingen automatiske afstemninger i SKATs systemer mellem angivelser og
indberetninger. Det er dog på tværs af systemerne muligt at lave udsøgninger, således at en
tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted. 'HWHU5HJQVNDE¶VRSIDWWHOVHDWGet ikke er
muligt at foretage sådanne udsøgninger som kan sikre kvaliteten af de oplysninger, som
medfører godskrivning af udbytteskat overfor angivet og betalt udbytteskat.
x Systemerne er ikke beregnet til at foretage afstemninger.
x Det eU5HJQVNDE¶V opfattelse at afstemning mellem angivelse og indberetning skal ske ved
at vende processen om. Korrekt angivelse kan ikke ske uden at udbyttemodtagerne kende,
derfor kan der indberettes og som sammentælling fremkommer angivelsen. Der kan dog
være et problem med investeringsforeninger.
x Såfremt der er en difference mellem det angivne og det indberettede på de børsnoterede, er
det ikke muligt for SKAT at se, hvori fejlen består på personniveau. Regnskab 2 oplyste, at
da der ikke sker afstemning, findes differencer ikke ± undtagen tilfældigt.
x Angivelsesdata for 2004 og 2005 er stort set ubrugelige, da 3S ikke blev benyttet i denne
periode.
x En låsning af udbyttefelter på selvangivelsen i TastSelv kunne overvejes, men kan betyde en
øget sagsbehandling i de enkelte skattecentre.
x Efter det udloddende selskabs angivelse foretager de kontoførende institutter korrektioner af
de enkelte indberetninger af udbyttemodtagere som følge af fejl. Disse korrektioner kender
det udloddende selskab ikke, idet det kontoførende institut formentlig ikke giver disse
oplysninger videre. Det udloddende selskab har derfor ikke mulighed for at indsende
UKS Side 96
U
K
S
korrigeret angivelse. De kontoførende institutter retter som oftest fejlene via
regnearksordningen. Det betyder, at der kan forekomme forskel på angivne og det
indberettede.
Hverken værktøjerne til at udføre den kontrol, som er nødvendig, eller midlerne til at udvikle
værktøjerne har været til stede tidligere samtidig med at tiden ikke har været moden.
Via E-kapital prøver man at sætte fokus på, at grundlaget for indberetningerne skal være korrekte.
Det er hensigten, at E-kapital skal erstatte RKO.
Refusion er en tilbagesøgning af for meget betalt udbytteskat, og dermed en korrektion af det først
angivne.
Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge opgøres på baggrund af tallene i SAP, som ikke
splittes op på det år refusionen reelt vedrører. Det betyder at beløb bogført i SAP i 2009 reelt kan
vedrøre flere indkomstår.
Det er Proces & Digitaliserings opfattelse, at der er gjort det, der kan ved problemstillingerne, men
mener dog, at følgende løsningsforslag ville være relevante:
x Afstemninger - f.eks vil en styrket indberetningskontrol på de børsnoterede selskaber være
en god løsning.
x Indførsel af en hjemmel, som gør de forskellige kontoførende institutter ansvarlige for
korrekt administration/indberetning af udbytteskat. En hjemmel som svarer til hjemlen i
Kildeskattelovens § 65 omkring hæftelse ved udstedelse af frikort.
x Indberetning af råderet (fuldmagtsforhold) over de enkelte depoter, idet man herved vil få af
vide, hvem der har det reelle ejerskab over aktierne (Gennemsigtighed i deponeringen).
3. Eventuelt
Det blev aftalt, at Lisbeth Rømer fremsender en tegning over processen til Intern Revision.
UKS Side 97
U
K
S
For Official Use CTPA/CFA(2010)27
Organisation de Coopération et de Développement Économiques
Organisation for Economic Co-operation and Development 12-Jan-2010
___________________________________________________________________________________________
English - Or. English
CENTRE FOR TAX POLICY AND ADMINISTRATION
COMMITTEE ON FISCAL AFFAIRS
TAKING FORWARD THE WORK ON TREATY RELIEF AND COMPLIANCE ENHANCEMENT
('TRACE") PROCEDURES
Note by the Secretariat
26-27 January 2010
This document is submitted to the Committee on Fiscal Affairs FOR DISCUSSION AND DECISION at its 78th
Session on 26-27 January 2010.
Please bring your own copy of this document to the meeting as no additional copies will be available in the
meeting room.
Head of TTP Division, CTPA;
JT03276879
Document complet disponible sur OLIS dans son format d'origine
Complete document available on OLIS in its original format
CTPA/CFA(2010)27
For
Official
Use
English
-
Or.
English
((
UKS Side 98
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
2
Executive Summary
This note addresses the progress made to date in the so-called “CIV” (collective investment vehicle)
project, describes the significance of the direction taken by the work done in that project on improving the
procedures for obtaining both treaty relief and enhanced compliance on cross-border portfolio income,
and lays out a recommended project plan for the next stage of work in this area.
After the Introduction, Part II summarizes the work done to date, including the two reports issued by the
Informal Consultative Group in January 2009 (one on substantive issues of treaty entitlement of CIVs and
their investors, and the second on procedural aspects of claiming treaty relief on cross-border portfolio
investment income more generally) and the report just completed by the Pilot Group on Improving
Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (CTPA/CFA(2010)4). It describes the
Implementation Package developed by the Pilot Group to provide model documentation needed to
implement the “best practice” recommendations on procedures outlined in the ICG’s procedural report.
Specifically, it describes the proposed “authorised intermediary” system. That system would allow
financial intermediaries approved by a source country as “authorised intermediaries” to make claims to
withholding agents for relief at source on a “pooled” basis on behalf of their customers that are portfolio
investors. Investors would be able to indicate their entitlement to treaty benefits by providing a
standardised investor self-declaration to the intermediary with respect to which they have a customer
relationship, without procuring a certificate of residence from their home country tax authorities.
Authorised intermediaries would be required to review those declarations and compare them with the
information they have under applicable know-your-customer rules before including the investor in a
pooled claim. An authorised intermediary would also have to agree to be subject to regular independent
reviews of its compliance with its obligations to the source country.
Those financial institutions that wish to make use of the “pooled” treaty claim system would be required
to report on an annual basis directly to source countries (i.e. not through the chain of intermediaries)
investor-specific information regarding the beneficial owners of the income. The information to be
provided to the source country would include details of the income received, name and address of the
beneficial owner, and, where the investor’s residence country issues taxpayer identification numbers, that
TIN, or such other unique identifying information which the residence country uses to identify individual
taxpayers. The system would be designed to facilitate automatic exchange of information from the source
country to the investors’ country of residence, allowing the residence country to ensure compliance under
its tax system and also to alert the source country about improper claims of residence.
As a result of a parallel initiative underway at the European Commission, the Commission issued a
Recommendation on 19 October 2009 which calls on EU Member States to institute simplified
withholding tax relief procedures on cross-border income from securities. The proposed procedures in the
EC’s Recommendation closely follow those in the ICG and Pilot Group reports.
Part III describes the significance of the work done to date on procedures and of its potential future
effects. It summarizes the reduction in costs and administrative burdens to be obtained by investors,
intermediaries and governments in both source and residence countries from implementing the proposed
system. It also outlines the improved compliance potentials for both source and residence countries from
adopting the system. In particular, it stresses the extent to which continued work on the procedural model
would provide an excellent vehicle for making significant progress on improving conditions for efficient
and effective automatic exchange of information. It describes the importance of continuing the work,
partly through relating its significance to other developments, such as the heightened political focus on
effective exchange of information and offshore compliance and the EC’s intention to follow up on its
UKS Side 99
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
3
Recommendation.
Part IV sets forth a proposed plan of work which would repackage and take forward the work on the
procedural model for the 2010-2012 period. Reflecting the fact that the procedural work is not limited to
investments through CIVs and that its focus is well balanced between improving the mechanism for
providing treaty relief and enhancing compliance on cross-border portfolio income, it is suggested that the
project take on a new designation: the project on Treaty Relief and Compliance Enhancement (TRACE)
Procedures.
Based on the proposed plan in Part IV, the Committee is invited to decide at its January 2010 meeting:
a. Whether to release the Pilot Group report as a discussion draft, with a comment period of
several months, accompanied by the press release at Appendix A to this note;
b. Whether to authorise the taking forward of the work on the treaty relief and compliance
enhancement procedures along the lines described in Part IV of this note, including
specifically:
− Formation of a joint government-business group of IT experts to address the technology
issues relevant to ensuring that the proposed information reporting and automatic
exchange of information processes can function effectively as intended, and to conduct a
pilot test;
− Formation of a dedicated TRACE Group made up of government delegates (e.g. a Special
Session or working group of WP8, or alternatively a group reporting directly to the CFA)
to address any issues that may be relevant for countries as they consider implementing an
authorised intermediary system, including:
− Further development of the Pilot Group’s Implementation Package (e.g. to take into
account public comments, to develop standardised instructions and to refine as
necessary the independent review procedures) for ultimate endorsement by the CFA;
− Consultation with the European Commission to ensure appropriate coordination
between the EC and OECD initiatives for improved withholding procedures;
− Development of a plan for the potential multi-country adoption of the authorised
intermediary system, including addressing educational aspects and legal issues that
may arise; and
− Development of a recommendation for establishing an ongoing coordinating body to
assist with the identification of standardised responses to issues that may arise after
the system is adopted by multiple countries; and
− Formation of a standing Advisory Group of business representatives to assist and consult
as necessary with the TRACE Group; and
c. How to reflect the foregoing decisions in its allocation of resources and programme of work
for the 2011-2012 biennium.
UKS Side 100
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
4
TABLE OF CONTENTS
Executive Summary........................................................................................................................................ 2
TAKING FORWARD THE WORK ON TREATY RELIEF AND COMPLIANCE ENHANCEMENT
(“TRACE”) PROCEDURES .......................................................................................................................... 5
I. INTRODUCTION ............................................................................................................................... 5
II. BACKGROUND.............................................................................................................................. 5
A. The Informal Consultative Group Reports.................................................................................. 5
B. The proposed “authorised intermediary” system........................................................................ 6
C. The Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors.............. 6
D. Parallel work at the European Commission................................................................................ 7
III. SIGNIFICANCE OF THE WORK ON PROCEDURES................................................................. 8
A. Potential benefits to governments............................................................................................... 8
B. Potential benefits to investors................................................................................................... 10
C. Potential benefits to intermediaries........................................................................................... 10
D. Relationship of project to other developments ......................................................................... 10
IV. TAKING THE WORK FORWARD.............................................................................................. 11
A. Publication of Pilot Group Report as a discussion draft ........................................................... 12
B. Formation of a joint government-business group of IT experts................................................ 12
C. Formation of a dedicated TRACE Group under WP8.............................................................. 13
D. Formation of a standing Advisory Group of business representatives ..................................... 14
E. Timetable .................................................................................................................................. 15
F. Resource and programme of work considerations.................................................................... 15
V. ISSUES FOR DECISION .............................................................................................................. 16
Appendix A Proposed Press Release.......................................................................................................... 17
UKS Side 101
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
5
TAKING FORWARD THE WORK ON TREATY RELIEF AND COMPLIANCE
ENHANCEMENT (“TRACE”) PROCEDURES
I. INTRODUCTION
1. This note addresses the progress made to date in the so-called “CIV” (collective investment
vehicle) project, describes the significance of the direction taken by the work done in that project on
improving the procedures for obtaining both treaty relief and enhanced compliance on cross-border
portfolio income, and lays out a recommended project plan for the next stage of work in this area.
II. BACKGROUND
A. The Informal Consultative Group Reports
2. In 2006, the Committee on Fiscal Affairs (“CFA”) and the Business and Industry Advisory
Committee (“BIAC”) agreed to pursue work on improving the process by which portfolio investors may
claim treaty benefits. To this end, an Informal Consultative Group (“ICG”) made up of government
representatives and of experts from the business community was created. The initial two-year mandate of
the ICG had two aspects: (1) substantive legal and policy issues, primarily relating to the extent to which
either CIVs or their investors are entitled to treaty benefits; and (2) procedural aspects regarding claims
for treaty benefits when assets are held indirectly, whether through CIVs or through nominees and
custodians.
3. Pursuant to that mandate, the ICG prepared two reports. The first report (“Granting of Treaty
Benefits with respect to the Income of Collective Investment Vehicles”), which addressed the substantive
issues relating to treaty qualification of income earned by CIVs, made a series of concrete
recommendations regarding those issues, including proposals for additions to the Commentary on the
OECD Model Tax Convention to provide options for how countries could address the substantive issues
under their bilateral treaties. This work is being pursued by Working Party No. 1 (“WP1”) and has resulted
in the 9 December 2009 publication of a discussion draft report with the same title, containing WP1’s
recommended additions to the Commentary on the Model. It is expected that, once finalised, those
additions will be included in the 2010 update to the Model. The ICG also concluded that the approaches
recommended in that report, several of which would allow a CIV to make claims for benefits on behalf of
its investors, would depend on the development of practical and reliable procedures for determining
ownership of interests in CIVs and of securities held through other intermediated structures.
4. The second ICG report (“Possible Improvements to Procedures for Tax Relief for Cross-Border
Investors”) discussed the procedural problems in claiming treaty benefits faced by portfolio investors more
generally (i.e. not limited to CIV investments) and recommended a number of “best practices” regarding
procedures for making and granting claims for treaty benefits for investments held through financial
intermediaries. The objective of the ICG’s work on best practices was two-fold: (i) to develop systems for
granting treaty relief that are as efficient as possible, in order to minimise administrative costs and allocate
the costs to the appropriate parties; and (ii) to identify solutions that do not threaten, and that ideally
enhance, countries’ abilities to ensure proper compliance with tax obligations, from the perspective of both
source and residence countries.
UKS Side 102
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
6
B. The proposed “authorised intermediary” system
5. The second report recommended that countries develop systems for claiming treaty benefits that
allow “authorised intermediaries” to make claims to withholding agents for relief at source on a “pooled”
basis on behalf of their customers that are portfolio investors. One of the major benefits of such a system,
variations on which have been adopted by a few countries over the past decade, is that information
regarding the beneficial owner of the income is maintained by the intermediary with the most direct
account relationship with the investor, rather than being passed up the chain of intermediaries. In addition
to reducing the administrative costs of handling large amounts of paperwork, this means that intermediaries
in the chain can facilitate treaty claims for their customers, without passing proprietary customer
information to potential competitors (i.e. the other intermediaries). Investors would be able to indicate
their entitlement to treaty benefits by providing a standardised investor self-declaration to the intermediary
with respect to which they have a customer relationship, without procuring a certificate of residence from
their home country tax authorities. Authorised intermediaries would be required to review those
declarations and compare them with the information they have under applicable know-your-customer rules
before including the investor in a pooled claim. A financial intermediary wishing to act as an authorised
intermediary would make an application to the source country, which would then approve or deny it. An
authorised intermediary would also have to agree to be subject to an independent review of its compliance
with its obligations to the source country.
6. Although a source country may be willing to provide benefits on the basis of pooled information,
it will typically want to maintain the ability to confirm that benefits that have been provided were in fact
appropriate. In addition, when a residence country’s investor obtains income from abroad, the residence
country has a compliance interest in knowing the details of the foreign source income. For those reasons,
the ICG report also recommends that those financial institutions that wish to make use of the “pooled”
treaty claim system be required to report on an annual basis directly to source countries (i.e. not through
the chain of intermediaries) investor-specific information regarding the beneficial owners of the income.
The information to be provided to the source country would include details of the income received, name
and address of the beneficial owner, and, where the investor’s residence country issues taxpayer
identification numbers, that TIN, or such other identifying information as the residence country uses to
identify individual taxpayers. The system would be designed to facilitate automatic exchange of
information from the source country to the investors’ country of residence, allowing the residence country
to ensure compliance under its tax system and also to alert the source country about improper claims of
residence.
C. The Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors
7. The ICG recommended that further work be undertaken to promote substantial uniformity across
source countries in terms of the format used for reporting to multiple source countries, procedures to be
followed by the authorised intermediary to confirm the identity and treaty eligibility of their clients, and
other compliance procedures, including liability issues. At its meeting in January 2009, the CFA approved
the establishment of a “pilot group” to develop standardised documentation for the implementation of the
“best practices” recommended by the ICG. The CFA also directed the Secretariat to ensure: that there
were sufficient opportunities for government-to-government discussions; that the pilot group reports back
to WP1 and WP8 and makes regular reports directly to the CFA; and that there is ongoing communication
with the European Commission group conducting parallel work.
8. Pursuant to this directive from the CFA, the Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief
for Cross-Border Investors (the “Pilot Group”) developed a mandate, approved by the CFA by written
procedure on 31 August 2009, which called for the standardised documentation package to be substantially
agreed during the course of 2009 and presented to the CFA at its January 2010 meeting. The mandate also
UKS Side 103
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
7
anticipated that the CFA then would be asked to approve the next stage of work, a pilot test of the
information reporting system. The mandate also indicated that, by 2010, the drafting work should be
completed, so that follow-up work would shift to implementation facilitation and monitoring.
9. The Pilot Group’s report has been separately submitted to the CFA for discussion at the
Committee’s January 2010 meeting (CTPA/CFA(2010)4). It is in the form of an “Implementation
Package” which consists of a self-contained set of all of the agreements and forms that would pass between
a source country and the financial intermediaries and investors participating in the system. These include:
(i) the application to be used by a financial intermediary to act as an “authorised intermediary”; (ii) the
authorised intermediary contract between the source country and the financial intermediary; (iii) agreed
procedures that the authorised intermediary would follow in implementing the system; (iv) the forms to be
used under the system (e.g. investor self-declarations, intermediary declarations, annual information
reporting forms, etc.); (v) a description of the procedures to be followed by the independent reviewer, etc.
The Pilot Group report also identifies a number of areas in which further work could be done. The Pilot
Group recommends that the Implementation Package be released as a Pilot Group discussion draft with a
comment period of several months.
D. Parallel work at the European Commission
10. Contemporaneously with the work being carried on at the OECD, the European Commission has
been engaged in an initiative aimed at improving the functioning of the internal market in securities by,
inter alia, simplifying procedures for claiming cross-border withholding tax relief. The Commission
formed a Fiscal Compliance Experts’ Group (FISCO), made up of experts from the private sector, who
produced a report in October 20071
calling for a harmonised withholding tax relief procedure that would
include the possibility for intermediaries to make relief claims on behalf of their customers by obtaining
standardised documentation from the customers and sending pooled withholding rate information to
upstream intermediaries and withholding agents. The FISCO recommendations did not include a
requirement of investor-specific information reporting by the foreign intermediary to the source country (or
any other) tax authorities.
11. The OECD Secretariat participated as an invited observer in the FISCO meetings.
Representatives of the EC have participated in the OECD’s ICG and Pilot Group work and have worked
closely with the Secretariat in discussing the issues common to both the OECD and EC initiatives.
12. On 19 October 2009, as a follow-up to the FISCO report, the EC adopted a Recommendation on
withholding tax relief procedures which bears a strong resemblance to the ICG and Pilot Group proposals.2
The Recommendation encourages EU Member States to simplify their cross-border withholding tax relief
procedures on income from securities by allowing relief at source (rather than only by refund) under a
system that would allow investors to self-certify their entitlement to relief and foreign intermediaries to
pass pooled withholding rate information about their investor pool to upstream intermediaries and
withholding agents in the custody chain. The Recommendation envisages that Member States could lay
down conditions for the authorisation of intermediaries in the “pooled” claim system, including making
them liable for under-withholding, subjecting them to external audit and requiring them to report
investor-specific information annually or upon request to the source State tax authorities. The
Recommendation further invites Member States “to continue working on possible ways to improve
withholding tax relief procedures in the appropriate Commission Working Groups and to adopt a
coordinated position in the corresponding discussions at the OECD”.
1
Available at http://ec.europa.eu/internal_market/financial-markets/docs/compliance/report_en.pdf.
2
Available at
http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/common/whats_new/C(2009)7924_en.pdf.
UKS Side 104
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
8
13. The EC has indicated that its next step will be to discuss the Recommendation with EU Member
States at the 14 January 2010 meeting of its Working Party IV on Direct Taxation. The EC has also
indicated its desire to continue close coordination with the OECD.
III. SIGNIFICANCE OF THE WORK ON PROCEDURES
14. As indicated above, the objective of the ICG’s work on best practices on procedures was
two-fold: (i) to develop systems for granting treaty relief that are as efficient as possible, in order to
minimise administrative costs and allocate the costs to the appropriate parties; and (ii) to identify solutions
that do not threaten, and that ideally enhance, countries’ abilities to ensure proper compliance with tax
obligations, from the perspective of both source and residence countries. The Pilot Group’s mandate was to
develop standardised documentation for the implementation of the recommended best practices. With the
completion of a discussion draft of the Implementation Package, those mandates have been fulfilled, and
the potential benefits to all parties (source and residence countries, investors and intermediaries) from
bringing the proposed system to implementation are outlined below.
A. Potential benefits to governments
15. The proposed authorised intermediary system has the potential to substantially reduce, for both
source and residence country governments, the costs and burden of implementing an effective and
appropriate treaty relief system for portfolio income.
1. Potential benefits to source country governments
16. As explained in more detail below, the proposed system provides potential benefits to source
countries because it:
• Removes barriers to inward investment by ensuring that residents of treaty partners are
effectively able to receive the reduced withholding rates agreed between the two
governments;
• Outsources to authorised intermediaries much of the administrative risk management burden
of ensuring that treaty claims are provided only to eligible investors;
• Does that in a way that has the potential to maintain or improve existing levels of accuracy in
applying treaty relief; and
• Provides information about income derived by residents of the source country.
17. One of the fundamental objectives of the CIV project was to address the concern that existing
procedures for claiming treaty relief are often so expensive and cumbersome that investors are often
prevented, either temporarily or on a permanent basis, from obtaining the reduced withholding rates for
which the treaty between the source and residence countries provides. This translates into a barrier to
cross-border investment, potentially depriving the source country of portfolio investment the treaty was
designed to facilitate. By streamlining the procedures for claiming treaty relief and reducing administrative
costs for all parties involved, the proposed authorised intermediary system addresses this fundamental
concern.
18. A critical consideration for source countries in deciding how to operate any system of treaty
relief is to weigh the administrative costs of operating the system against the compliance results to be
achieved. While the proposed system means that the source country would be relying on authorised
UKS Side 105
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
9
intermediaries (rather than residence country tax authorities or their own officials) to make primary
determinations as to the likely eligibility of investors for treaty relief at source, various factors support the
conclusion that this can provide equal or better source country compliance than current systems at much
less administrative cost to the source country. These factors include the facts that:
• The authorised intermediary has more extensive, direct and up-to-date information about its
customers than any tax authorities;
• The intermediary has a business incentive to screen customers properly in order to preserve its
authorised intermediary status;
• The independent review mechanism will act as one back-stop to ensure responsible behaviour
by the authorised intermediary;
• The extensive information reporting obligations and automatic exchange of information
possibility will act as a further backstop; and
• The imposition of liability on the authorised intermediary for under-withholding will act as
yet a further backstop.
By freeing up resources of the source country tax authority, the proposed system could also allow for the
redeployment of those resources to more productive, high risk cases.
19. As part of its information reporting obligations to the source country under the Implementation
Package, an authorised intermediary would be required to report any dividend or interest income arising in
the source country and received on behalf of a customer who is a resident of the source country. This
would give source country tax authorities a valuable new channel for obtaining information and ensuring
compliance in respect of their residents.
2. Potential benefits to residence countries
20. The proposed system would potentially provide several significant benefits to residence
countries:
• Residence countries would no longer incur the administrative costs of responding to
individual requests from their resident investors for certificates of residence;
• Residence countries would no longer suffer the lost tax revenue from granting foreign tax
credits for excessive withholding tax from which the investors could not effectively obtain
appropriate treaty relief;
• By promoting the collection and automatic exchange of information about income received by
investors resident in the residence country, the proposed system has the potential to
significantly enhance compliance in that country.
21. A substantial number of source countries require foreign investors to obtain certificates of
residence from their home country tax authorities before treaty relief will be granted. The time and expense
of obtaining these certificates is burdensome, not only for the investors but also for the residence country
tax authorities. Some governments report being asked to generate such certificates in the tens of millions
each year. By doing away with this requirement, the proposed system would eliminate this burden.
UKS Side 106
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
10
22. When investors suffer higher than appropriate source country withholding taxes due to an
inability to obtain treaty relief, a frequent consequence is that the residence country bears the financial
burden of this excessive tax through the application of foreign tax credits. This causes the residence
country to sacrifice revenue to the source country in contravention of the deal struck in their treaty. By
streamlining the procedures for obtaining treaty relief at source, the proposed system could significantly
reduce this revenue loss for residence countries.
23. The system likewise has the potential to significantly enhance compliance with respect to
investors’ residence country tax obligations. As a practical matter, residence countries under most current
systems are largely dependent on exchange of information to verify their resident investors’ compliance
with respect to foreign source income. Obtaining such information upon request, while a possible (and
increasingly available) option, can never ensure systematic verification of compliance (even if the
deterrence aspects of the availability of that option are known to the investor). While programs of
automatic exchange of information have the potential to substantially improve compliance efforts, it is
widely acknowledged that there are significant hurdles to overcome in ensuring widespread, effective
automatic exchange of information. This is true despite many years of work at the OECD and elsewhere in
developing models for automatic exchange of information.
24. The authorised intermediary project provides a vehicle for achieving significant progress towards
effective automatic EOI programs. The standardised approach to information reporting contemplated by
the system would mean that financial intermediaries would be feeding to source country tax authorities, on
an electronic basis, agreed items of information in an agreed format, all designed to facilitate the source
country’s digestion and dissemination of that information to its relevant treaty partners through automatic
EOI transmission. The information to be reported would include investors’ residence country TINs and
other information enabling the residence country to more easily recognise the investor information and
import it into its domestic verification system.
25. It is acknowledged that much technical work needs to be done for this sort of automatic EOI to
operate efficiently and effectively. That being said, the authorised intermediary project provides a vehicle
to pursue that work in the near term in a context where multiple governments are working together to
achieve standardisation, and where the financial institutions whose participation and investment is most
critical to ensuring that the information reporting process feeds useful data smoothly into the governments’
systems have an incentive to ensure that the system works and that it works soon and well.
B. Potential benefits to investors
26. Investors would no longer have to incur the costs or burden of obtaining certificates of residence
nor the administrative costs and temporary or frequently permanent deferral of treaty relief under
complicated systems that operated only through individual refund claims or cumbersome passing of
voluminous documentation through multiple layers of intermediaries.
C. Potential benefits to intermediaries
27. Authorised intermediaries would be able to make pooled claims on behalf of their customers,
rather than having to collate and transmit voluminous documentation on individual investors to upstream
intermediaries and withholding agents. The upstream intermediaries and withholding agents would have
significantly reduced administrative burdens in reviewing the incoming claims.
D. Relationship of project to other developments
28. At least two other developments suggest that the time is right for the OECD to pursue actively its
work on the authorised intermediary proposals. First, the substantially increased international political
UKS Side 107
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
11
focus over the past year on offshore compliance and on exchange of information is likely to shine a
spotlight on all aspects of countries’ enforcement capabilities in that area, including their capacity to
conduct effective automatic EOI. The authorised intermediary project provides a real opportunity to
demonstrate progress in that area.
29. Second, the publication of the European Commission’s Recommendation on simplified
withholding tax procedures in October, together with the movement of individual countries towards the use
of various forms of pooled claim systems, shows that there is significant momentum in the direction of the
proposals contained in the ICG and Pilot Group reports. Having made a significant investment in achieving
the progress made thus far on the authorised intermediary project, it would seem sensible for the OECD to
continue its leadership role in this area by advancing the authorised intermediary proposals to successful
implementation.
IV. TAKING THE WORK FORWARD
30. The plans for taking the work forward on the treaty relief and compliance enhancement
procedures that have been the subject of the ICG and Pilot Group work have been discussed with the CFA
Bureau and with both the government and business delegates to the Pilot Group. The proposals outlined
below have been formulated in response to a request from the CFA Bureau, and they represent the
consensus recommendations of the Secretariat and Pilot Group members.
31. The proposals relate to the following suggested components of work that could be done over the
2010-2012 period, each of which is described in more detail below:
• Release of the Pilot Group report as a discussion draft, with a comment period of several months,
accompanied by the press release at Appendix A to this note.
• Formation of a joint government-business group of IT experts to address the technology issues
relevant to ensuring that the proposed information reporting and automatic exchange of
information processes can function effectively as intended, and to conduct a pilot test.
• Formation of a dedicated Treaty Relief and Compliance Enhancement (TRACE) Group made up
of government delegates (e.g. a Special Session or working group of WP8) to address any issues
that may be relevant for countries as they consider implementing an authorised intermediary
system, including:
− Further development of the Pilot Group’s Implementation Package (e.g. to take into account
public comments, to develop standardised instructions and to refine as necessary the
independent review procedures) for ultimate endorsement by the CFA;
− Consultation with the European Commission to ensure appropriate coordination between the
EC and OECD initiatives for improved withholding procedures;
− Development of a plan for the potential multi-country adoption of the authorised intermediary
system, including addressing educational aspects and legal issues that may arise; and
− Development of a recommendation for establishing an ongoing coordinating body to assist
with the identification of standardised responses to issues that may arise after the system is
adopted by multiple countries.
UKS Side 108
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
12
• Formation of a standing Advisory Group of business representatives to assist and consult as
necessary with the TRACE Group.
A. Publication of Pilot Group Report as a discussion draft
32. The development of the standardised documentation in the Pilot Group’s Implementation
Package was intended to promote substantial uniformity across source countries that want to implement the
“best practices”. However, the development of standardised documentation is useful only if the
documentation is widely accepted by business and governments. The decisions made in the course of
drafting the Implementation Package, including those with respect to the allocation of risk of
under-withholding, potentially affect many stakeholders, including issuers of securities, not all of whom
were represented in the Pilot Group. In order to facilitate input from this broader range of stakeholders, it
is recommended that the draft Implementation Package be released immediately as a discussion draft
prepared by the Pilot Group (not as a report of the CFA) together with a proposed press release in the form
set forth in Appendix A to this Note. Wider dissemination of the Implementation Package might also be
useful to the European Commission as it discusses with its Member States their possible implementation of
the Recommendation issued on 19 October 2009. It is anticipated that the release would provide for a
fairly long period for comment (e.g. at least six months) to allow for a thorough review and debate by
business and governments that have not been involved in the development process.
B. Formation of a joint government-business group of IT experts
33. While the Implementation Package provides a framework for the system of relief at source, there
are a number of details and matters of a technical nature that will need to be addressed before it can be
adopted. In particular, significant work needs to take place with respect to a number of technology issues.
For example, the system assumes a certain level of automatic exchange of information between the tax
authorities of the source country and of the residence country. Countries may want to assure themselves
that they can achieve that level of exchange before adopting the system. In developing the Implementation
Package, the Pilot Group developed the standard forms. With respect to format, the intention is to build on
the OECD’s Standard Transmission Format (“STF”), which is developed and maintained by the IT Task
Team of the TIES Subgroup of WP8.
34. A related issue is the format and communications channel for information to be reported by
authorised intermediaries to the source countries. In order to achieve a level of standardisation that will
make the system economically feasible for intermediaries, government and business will need to work
together to develop information technology systems that will provide a seamless process for information
that is reported by the authorised intermediaries to be exchanged with the residence countries and used by
the residence countries in their computerised matching programs. Developing standardised electronic
versions of the relevant forms that are included in Annex 1 to Appendix B of the Implementation Package
should be part of that process.
35. Preliminary discussions between members of the IT Task Team and private sector IT experts
suggest that the IT issues should be addressed in a small group made up of private sector and government
IT experts in order to provide a seamless process for reporting the data to the source country and passing it
on to residence countries.
36. Accordingly, it is recommended that the CFA approve the formation of a joint
government-business group of IT experts to carry out the work to develop the IT necessary for the
reporting and exchange of investor-specific information, to identify volunteers to participate in and then to
carry out a pilot test of the information reporting and information exchange system to determine whether
UKS Side 109
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
13
the information can be reported by financial institutions in a form that is usable by source and residence
countries.
37. It is suggested that this group could hold one or more preliminary meetings between now and
June 2010 and discuss the details of the proposed pilot test, including the identification of the participating
governments and financial institutions, the scope of the test, the process for developing electronic versions
of the reporting forms to be used, the messaging format to be used for communicating information from
the financial institutions to the source countries, the cost implications of the test, etc. The group’s objective
could be to conduct the preliminary work during 2010 necessary to launch the pilot test, to conduct the test
during 2011, and to identify and develop solutions for any problems that might develop such that a final
report could be delivered by the group to the CFA by June of 2012 to provide an assessment of and any
recommendations for the feasibility of the proposed system from a technology point of view. The group
would also report on an interim basis on its progress to WP8.
C. Formation of a dedicated TRACE Group under WP8
1. Organisation of the group
38. With the completion of the Pilot Group’s draft Implementation Package, the bulk of the
high-level drafting work for the documentation necessary to operate the system has been completed.
Follow-up work can therefore shift to refining the documentation as necessary to allow for adoption by
multiple countries and to facilitation of the process of implementing this system. Discussions with
members of both the CFA Bureau and the governmental delegates to the Pilot Group indicated a preference
for this work to take place primarily through a government group, albeit with significant ongoing
consultation with representatives of the business community.
39. Accordingly, it is recommended that the OECD establish a dedicated group made up of
government representatives to address outstanding implementation issues on a systematic basis. Given the
largely administrative and information exchange aspects of the work, it is suggested that such a group
could be formed as a sub-group to WP8 (e.g. as a Special Session or working group); alternatively, the
group could be set up to report directly to the CFA. It is further suggested that participation in such a group
be open to those countries that are willing to explore further the implementation aspects of the proposal
with a view towards ultimately deciding whether or not to adopt the system, and that participating
countries make an effort to ensure continuity of their representation. It is expected that the TRACE Group
would meet on a traditional schedule of two or three times a year, rather than the more intensive schedule
on which the ICG and the Pilot Group met.
2. Finalisation of Implementation Package
40. One aspect of the work of this group would be to finalise the documents included in the
Implementation Package for ultimate endorsement by the CFA, after taking into account public comments
received and further analysis by governments and business. As noted above, although the Implementation
Package provides a framework for the system of relief at source, there are a number of details and matters
of a technical nature that will need to be addressed before it can be adopted. For example, it is expected
that standard instructions will need to be developed for the various forms that are provided in Annex 1 to
Appendix B of the Implementation Package, which instructions would be based on comments received on
the Implementation Package and the experience of governments and business in implementing similar
systems and, of course, as this system is implemented.
41. Moreover, the introduction of any new system requires governments to consider how they will
review taxpayers’ compliance with the system. While the Implementation Package addresses compliance
UKS Side 110
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
14
issues, and includes reporting forms that would be used in that regard, these are necessarily based on a few
countries’ experience with similar systems. Because the system that would be adopted through the
Implementation Package is not identical to any existing system, it is likely that both governments and
business will want to continue to review these procedures to ensure that they provide governments with the
information that they need to review intermediaries’ compliance without being more burdensome than is
necessary. Similarly, as noted in the Pilot Group report, more work may be needed to refine the details of
the independent review procedures, particularly to specify how the review should proceed when a single
review is being carried out for the benefit of multiple source countries.
3. Coordination with the European Commission
42. In light of the recent publication of the European Commission’s Recommendation on simplified
withholding tax procedures and its stated intention to move forward with its work in that area, the need for
continued close coordination with the EC is obvious. It is anticipated that the TRACE Group would
address any issues of coordination with the EC initiative that might arise as Member countries progress
towards implementation of the authorised intermediary system.
4. Development of a plan for multi-country adoption of the system
43. As countries progress towards considering actual implementation of the system, there will
inevitably be a need to consider how to educate relevant parties from both the public and private sectors
about the elements of the system and how to address legal issues that may arise in the process of
introduction. Responding adequately to these needs is likely to involve outreach to governments and
business to ensure the successful implementation of the procedures. For example, at the time that the
United States introduced the “qualified intermediary” system, the IRS met with intermediaries in many
countries to explain the new system. In this case, it is likely that the business representatives that have
been involved in the ICG and the Pilot Group (and that will be involved in the standing Advisory Group
mentioned below) will undertake much of the outreach to business. The OECD and the European
Commission are more likely to direct their efforts towards government representatives who would need to
implement the procedures. It is suggested that the TRACE Group could develop a plan for how to conduct
efficiently the outreach efforts that might be appropriate to facilitate the implementation of the system by
multiple Member countries, and could also share experience on how to address legal issues that might arise
in the process of introducing the system.
5. Development of a recommendation for establishing an ongoing coordinating body
44. The authorised intermediary system has been developed with a view towards its potential for
widespread adoption by multiple countries, and its potential success in achieving its objectives depends
heavily on the willingness of participating countries to adhere to the standardised approaches to
documentation and procedures outlined in the Implementation Package. As with any such “model”,
however, the possibility of future evolution and post-introduction improvements must be recognised. In
order to lay a proper foundation for the future operation of a system based on the authorised intermediary
model, it is suggested that the TRACE Group should develop a proposal for establishing an ongoing
coordinating body, the goal of which would be to allow governments participating in the system to arrive
at commonly agreed solutions to future issues that may arise.
D. Formation of a standing Advisory Group of business representatives
45. In respect of the need for the TRACE Group (and its successor coordinating body) to address a
likely succession of issues that will arise from implementation of the authorised intermediary system, the
implementation work relating to procedures for treaty relief is similar to other on-going work on
UKS Side 111
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
15
implementation issues, such as the work of WP8 and the Tax Information Exchange Systems Sub-Group
with respect to information exchange and WP6 with respect to transfer pricing issues. However, because
the system depends on close co-operation with the financial industry to succeed, the creation of a standing
Advisory Group of experts from the business sector, with which the government group would consult as
necessary, is also recommended. Preliminary discussions with business members of the Pilot Group
suggest that there would be continuing business community interest in participating in such a group.
E. Timetable
46. As suggested above, the work of different groups could likely proceed on separate tracks. The
group of IT experts would be expected to work out the elements of the pilot test by the end of 2010,
conduct the test during 2011, and identify and develop solutions for any problems that might develop such
that a final report could be delivered by the group to the CFA by June of 2012.
47. Inasmuch as the first task of the TRACE Group would be to further refine and finalize the
Implementation Package, its first meeting should likely be scheduled for the fall of 2010, when it would be
able to consider the public comments received on the package. It would be expected that its meetings from
late 2010 through 2011 would be primarily devoted to revising the Implementation Package, with a view
towards submitting it to the CFA for information in January 2012.
48. The TRACE Group could then focus on developing before the end of 2012 the plans for
facilitating multi-country adoption of the system and for establishing an ongoing coordinating body. It
could also, through the benefit of further public consultation or the experience of any countries that would
be “early adopters” of the system, make further refinements to the Implementation Package in the course of
2012. It is anticipated that a complete Implementation Package could be endorsed by the CFA in January
2013 as a package recommended for adoption by any willing Member country. At that point, the CFA also
would need to consider how best to memorialize and disseminate the package.
F. Resource and programme of work considerations
49. For the work done by the ICG and Pilot Group over the past 3 years, the OECD has benefited
from business funding which allowed the engagement of a senior level full-time consultant to provide a
significant part of the Secretariat resources, complemented by a substantial contribution from regular
Secretariat staff. The business funding will expire as of March 2010, and it is clear it will not be renewed.
For the balance of 2010, the CFA Bureau has recommended that, if the Committee decides to have the
work taken forward, there should be an allocation of 12 man-months of funds from the funding freed up in
the International Co-operation and Tax Competition Division reorganisation as a result of the creation of
the Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes. The Committee will
need to decide on a resource allocation to take forward the portion of the work described above scheduled
to take place in the 2011-2012 biennium.
50. As a matter of programme of work, the “CIV” project has featured in the work programme of
both WP1 and WP8 for 2009-2010. For the 2011-2012 biennium, the focus of the ongoing work would be
on the procedures for treaty relief and compliance enhancement through information reporting and
exchange of information (i.e. what might be called the Treaty Relief and Compliance Enhancement
(“TRACE”) procedures) for cross-border portfolio investment as a general matter, and the specific
substantive work relating to CIVs and their entitlement to treaty benefits will have been completed. It is
worth noting that the ongoing TRACE procedural work would include finalization of the draft model
mutual agreements found in the Pilot Group’s Implementation Package which are designed to allow
countries to implement procedures to carry out the recommendations for treatment of CIVs found in WP1’s
proposed additions to the Commentary on the Model. Assuming that the Committee agrees that the
UKS Side 112
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
16
TRACE procedural work described above should be taken forward through a group linked to WP8, that
decision will need to be reflected in the programme of work for WP8 for 2011-2012.
V. ISSUES FOR DECISION
51. Based upon the foregoing, there are a number of issues for the Committee to decide, as set out in
the box below.
The Committee is therefore invited to decide at its January 2010 meeting:
a. Whether to release the Pilot Group report as a discussion draft, with a comment period of
several months, accompanied by the press release at Appendix A to this note;
b. Whether to authorise the taking forward of the work on the treaty relief and compliance
enhancement procedures along the lines described in Part IV of this note, including
specifically:
− Formation of a joint government-business group of IT experts to address the technology
issues relevant to ensuring that the proposed information reporting and automatic
exchange of information processes can function effectively as intended, and to conduct a
pilot test;
− Formation of a dedicated TRACE Group made up of government delegates (e.g. a Special
Session or working group of WP8, or alternatively a group reporting directly to the CFA)
to address any issues that may be relevant for countries as they consider implementing an
authorised intermediary system, including:
− Further development of the Pilot Group’s Implementation Package (e.g. to take into
account public comments, to develop standardised instructions and to refine as
necessary the independent review procedures) for ultimate endorsement by the CFA;
− Consultation with the European Commission to ensure appropriate coordination
between the EC and OECD initiatives for improved withholding procedures;
− Development of a plan for the potential multi-country adoption of the authorised
intermediary system, including addressing educational aspects and legal issues that may
arise; and
− Development of a recommendation for establishing an ongoing coordinating body to
assist with the identification of standardised responses to issues that may arise after the
system is adopted by multiple countries; and
− Formation of a standing Advisory Group of business representatives to assist and consult
as necessary with the TRACE Group.
c. How to reflect the foregoing decisions in its allocation of resources and programme of work for
the 2011-2012 biennium.
UKS Side 113
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
17
Appendix A
Proposed Press Release
OECD RELEASES DRAFT DOCUMENTATION FOR IMPLEMENTING STREAMLINED
PROCEDURES FOR PORTFOLIO INVESTORS TO CLAIM REDUCED WITHHOLDING RATES
[DATE] The OECD has released for public comment draft documentation (Implementation Package)
for implementing a streamlined procedure for portfolio investors to claim reductions in withholding rates
pursuant to tax treaties or domestic law in the source country. This release represents the continuation of
work that was begun by the Informal Consultative Group on the Taxation of Collective Investment
Vehicles and Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (ICG). The ICG was established in
2006 by the OECD’s Committee on Fiscal Affairs (CFA) to consider legal questions and administrative
barriers that affect the ability of collective investment vehicles (CIVs) and other portfolio investors to
effectively claim the benefits of tax treaties. On 12 January 2009, the OECD released two reports prepared
by the ICG in fulfilment of this mandate. The ICG’s first Report, on the “Granting of Treaty Benefits with
respect to the Income of Collective Investment Vehicles”, addresses the legal and policy issues relating
specifically to CIVs. A modified version of that Report was released by the OECD for public comment on
9 December 2009.
The report by the ICG on “Possible Improvements to Procedures for Tax Relief for Cross-Border
Investors”, discusses the procedural problems in claiming treaty benefits faced by portfolio investors
generally and makes a number of recommendations on “best practices” regarding procedures for making
and granting claims for treaty benefits for intermediated structures. The Implementation Package was
developed by the Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (Pilot
Group) to provide standardised documentation that could be used by countries that wish to adopt the “best
practices” described in the ICG's report. The Pilot Group includes representatives of the tax administrations
of some OECD member countries as well as representatives from the financial services industry.
The Implementation Package provides a system for claiming treaty benefits that allows authorised
intermediaries to make claims on behalf of portfolio investors on a “pooled” basis. One of the major
benefits of such a system is that information regarding the beneficial owner of the income is maintained by
the authorised intermediary that is nearest to the investor, rather than being passed up the chain of
intermediaries. Although a source country may be willing to provide benefits on the basis of pooled
information, it may want to maintain the ability to confirm that benefits that have been provided were in
fact appropriate. In addition, when a residence country’s investor obtains income from abroad, the
residence country has a compliance interest in knowing the details of that. For those reasons, the
Implementation Package also recommends that those financial institutions that wish to make use of the
“pooled” treaty claim system be required to report on an annual basis directly to source countries (i.e. not
through the chain of intermediaries) investor-specific information regarding the beneficial owners of the
income.
UKS Side 114
U
K
S
CTPA/CFA(2010)27
18
The Implementation Package is the work of the Pilot Group; neither the views expressed in the ICG
reports nor the “best practices” reflected in the Implementation Package should be attributed to the OECD
or any of its member states. The CFA will be deciding whether and how the work on improving
procedures should be carried forward. Because the development of standardised documentation is useful
only if the documentation is widely accepted by business and governments, the CFA has decided to invite
comments from all interested parties before further consideration of the Implementation Package.
Interested parties are therefore invited to send their comments on the Implementation Package before [31
August 2010]. Comments should be sent electronically in Word format to:
Director, CTPA
OECD
2, rue André Pascal
75775 Paris
FRANCE
e-mail:
Unless otherwise requested at the time of submission, comments submitted to the OECD in response
to this invitation will be posted on the OECD website.
UKS Side 115
U
K
S
For Official Use CTPA/CFA(2010)4
Organisation de Coopération et de Développement Économiques
Organisation for Economic Co-operation and Development 12-Jan-2010
___________________________________________________________________________________________
English - Or. English
CENTRE FOR TAX POLICY AND ADMINISTRATION
COMMITTEE ON FISCAL AFFAIRS
Draft Implementation Package
Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors
26-27 January 2010
This document, produced by the Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors,
provides draft documentation for implementing a streamlined procedure for portfolio investors to claim
reductions in withholding rates pursuant to tax treaties or domestic law in the source country. The
documentation implements, with some changes in response to government concerns, the “best practices”
regarding procedures for making and granting claims for treaty benefits for intermediated structures that were
included in the January 2009 report by the Informal Consultative Group on the Taxation of Collective Investment
Vehicles and Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors on “Possible Improvements to Procedures for
Tax Relief for Cross-Border Investors”. The Committee on Fiscal Affairs is asked to approve the release of this
document as a public discussion draft.
Head of TTP Division, CTPA
JT03276853
Document complet disponible sur OLIS dans son format d'origine
Complete document available on OLIS in its original format
CTPA/CFA(2010)4
For
Official
Use
English
-
Or.
English
((
UKS Side 116
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
2
EXECUTIVE SUMMARY
On 12 January 2009, the Committee on Fiscal Affairs (the “CFA”) released for public comment two
reports prepared by the Informal Consultative Group on the Taxation of Collective Investment Vehicles
and Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (the “ICG”). The second of those Reports
(“Possible Improvements to Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors”) discusses the
procedural problems in claiming treaty benefits faced by portfolio investors and included a number of
recommendations regarding “best practices” for procedures for making and granting claims for treaty
benefits for intermediated structures. These “best practices” anticipated a system that would allow
“authorised intermediaries” to claim treaty benefits on a “pooled basis” on behalf of their customers that
are portfolio investors. However, an intermediary that wants to claim benefits on a pooled basis would
provide to the source country tax administrators (on an annual basis, not at the time of payment)
investor-specific information regarding the beneficial owners of the income. It is intended that this
information would be provided in a standardised form that would allow it to be used by both source and
residence countries for tax administration purposes.
At its meeting in January 2009, the CFA approved the establishment of a “pilot group” to develop
standardised documentation for the implementation of the “best practices” recommended by the ICG. The
CFA also directed the Secretariat to ensure: that there were sufficient opportunities for government-to-
government discussions; that the pilot group reports back to WP1 and WP8 and makes regular reports
directly to the CFA; and that there is ongoing communication with the European Commission group
conducting parallel work.
Pursuant to this directive from the CFA, the Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for
Cross-Border Investors (the “Pilot Group”) developed a mandate, approved by the CFA by written
procedure on 31 August 2009, which called for the standardised documentation package to be substantially
agreed during the course of 2009 and presented to the CFA at its January 2010 meeting. In accordance
with that mandate, the Pilot Group has prepared this draft Implementation Package. The ICG Report
concluded that the most efficient way for the “best practices” to be implemented was through individual
source countries entering into contracts with financial intermediaries. Accordingly, the Implementation
Package consists of a self-contained set of all of the agreements and forms that would pass between a
source country and the financial intermediaries and investors participating in the system.
The following documents developed by the Pilot Group make up the Implementation Package:
• An application to be completed by a financial intermediary requesting authorisation from
a particular source country to act as an authorised intermediary;
• The contract between the source country and the financial intermediary;
• Agreed procedures that the authorised intermediary would follow in implementing the
system, including rules on the extent of authorised intermediaries’ liability for any under-
withholding of tax;
• The forms to be used under the system, including:
¾ Separate investor self-declarations for individuals and for entities;
¾ Intermediary declarations to be provided by authorised intermediaries, which may
pass on pooled information, and by other intermediaries, which can make claims
UKS Side 117
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
3
only by passing on their customers’ investor self-declarations;
¾ Forms to be used for annual information reporting with respect to investors and
with respect to other authorised intermediaries;
¾ A year-end summary to be filed at the same time as the annual information
reports, aggregating the information contained in those reports;
¾ Forms to be used for claiming refunds when it has not been possible to claim relief
at source and for notifying the authorised intermediary that a refund has been
made (or has been denied);
• A description of the procedures to be followed by the independent reviewer;
• Additional procedures to be followed by an authorised intermediary that has also taken on
primary withholding responsibilities; and
• Model mutual agreements providing procedures applicable to CIVs.
Some countries have indicated that they would implement the system by incorporating the procedures
into their domestic law or regulations. In that case, there would not be a contract between the source
country and the financial intermediary but financial intermediaries would apply to the source country and
would be approved to act as authorised intermediaries. It appears that the documents in the
Implementation Package could be adapted relatively readily by a country pursuing such an administrative
approach.
The Implementation Package follows quite closely the recommendations found in the ICG Report.
The most significant deviation from those recommendations relates to the risk of under-withholding. In
the ICG Report, it was anticipated that a financial intermediary would be liable for such under-withholding
only if it knew or should have known that information provided to it, on which it made its determination of
the correct withholding rate, was incorrect. This allocation of risk was a matter of concern to governments,
as discussed at the June 2009 meeting of the CFA. In the Implementation Package, the risk of
under-withholding in most circumstances is shifted to the financial intermediary.
As the Implementation Package was being developed, there were a number of meetings that were
limited to government delegates, as directed by the CFA. Reports were made to WP1 and WP8. Moreover,
all of the meetings of the Pilot Group were attended by one or more members of the European Commission
involved in the parallel work. In October 2009, the European Commission issued its Recommendation on
Withholding Tax Relief Procedures. The procedures contemplated by the draft Implementation Package
would be consistent with the Commission’s Recommendation.
The submission of this draft Implementation Package to the CFA fulfills the Pilot Group’s mandate.
As explained in more detail in the Secretariat’s separate note to the CFA on taking forward the work
(CTPA/CFA(2010)27), the CFA is invited to release this draft Implementation Package by the Pilot
Group as a discussion draft, with a comment period of several months. The Introduction to the
Implementation Package describes certain areas of potential further work identified by the Pilot Group,
which are also covered in the Secretariat’s separate note.
UKS Side 118
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
4
TABLE OF CONTENTS
REPORT BY THE PILOT GROUP ON IMPROVING PROCEDURES FOR TAX RELIEF FOR
CROSS-BORDER INVESTORS ................................................................................................................... 6
INTRODUCTION TO THE IMPLEMENTATION PACKAGE................................................................... 8
APPLICATION BY [FINANCIAL INTERMEDIARY] TO [THE COMPETENT AUTHORITY OF THE
SOURCE COUNTRY] FOR AUTHORISATION TO ACT AS AN AUTHORISED INTERMEDIARY
WITH RESPECT TO INCOME ARISING IN [THE SOURCE COUNTRY]............................................ 16
INSTRUCTIONS...................................................................................................................................... 19
ANNEX A: AFFILIATES OF THE APPLICANT REQUESTING AUTHORISATION TO ACT AS
AUTHORISED INTERMEDIARIES....................................................................................................... 20
AGREEMENT AUTHORISING FINANCIAL INTERMEDIARY TO ACT AS AN AUTHORISED
INTERMEDIARY WITH RESPECT TO INCOME ARISING IN [COUNTRY] ...................................... 21
APPENDIX A: AFFILIATES OF THE APPLICANT AUTHORISED TO ACT AS AUTHORISED
INTERMEDIARIES ................................................................................................................................. 26
APPENDIX B: PROCEDURES REGARDING THE OPERATION OF A FINANCIAL
INTERMEDIARY AS AN AUTHORISED INTERMEDIARY.............................................................. 27
ANNEX 1: FORMS TO BE USED UNDER THE AGREEMENT ....................................................... 45
ANNEX 2: PROCEDURES FOR INDEPENDENT REVIEWERS....................................................... 69
ANNEX 3: GUIDANCE FOR INDEPENDENT REVIEWERS OF AUTHORISED
INTERMEDIARIES ................................................................................................................................. 73
APPENDIX C: ADDITIONAL PROCEDURES FOR AUTHORISED INTERMEDIARY THAT
ASSUMES PRIMARY WITHHOLDING RESPONSIBILITIES............................................................ 88
MODEL MUTUAL AGREEMENTS ON COLLECTIVE INVESTMENT VEHICLES UNDER
EXISTING CONVENTIONS....................................................................................................................... 90
OVERVIEW ............................................................................................................................................. 90
UKS Side 119
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
5
BILATERAL – EQUIVALENT BENEFICIARIES................................................................................. 92
BILATERAL – RESIDENTS................................................................................................................... 98
MULTILATERAL – EQUIVALENT BENEFICIARIES...................................................................... 104
INVESTOR SELF-DECLARATION FOR INDIVIDUALS PURCHASING DIRECT INVESTMENTS
FROM A CIV.......................................................................................................................................... 110
MEMBERS OF THE PILOT GROUP ON IMPROVING PROCEDURES FOR TAX RELIEF FOR
CROSS-BORDER INVESTORS ............................................................................................................... 111
Boxes
EXECUTIVE SUMMARY......................................................................................................................... 2
UKS Side 120
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
6
REPORT BY THE PILOT GROUP ON IMPROVING PROCEDURES FOR TAX RELIEF FOR
CROSS-BORDER INVESTORS
[X February 2010]
POSSIBLE IMPROVEMENTS TO PROCEDURES FOR TAX RELIEF FOR CROSS-BORDER
INVESTORS: IMPLEMENTATION PACKAGE
Public Discussion Draft
This document provides draft documentation (Implementation Package) for implementing a
streamlined procedure for portfolio investors to claim reductions in withholding rates pursuant to tax
treaties or domestic law in the source country. This release represents the continuation of work that was
begun by the Informal Consultative Group on the Taxation of Collective Investment Vehicles and
Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (ICG). The ICG was established in 2006 by the
OECD’s Committee on Fiscal Affairs (CFA) to consider legal questions and administrative barriers that
affect the ability of collective investment vehicles (CIVs) and other portfolio investors to effectively claim
the benefits of tax treaties. On 12 January 2009, the OECD released two reports prepared by the ICG in
fulfilment of this mandate. The ICG’s first Report, on the “Granting of Treaty Benefits with respect to the
Income of Collective Investment Vehicles”, addresses the legal and policy issues relating specifically to
CIVs. A modified version of that Report was released by the OECD for public comment on 9 December
2009.
The report by the ICG on “Possible Improvements to Procedures for Tax Relief for Cross-Border
Investors” discusses the procedural problems in claiming treaty benefits faced by portfolio investors
generally and makes a number of recommendations on “best practices” regarding procedures for making
and granting claims for treaty benefits for intermediated structures. The Implementation Package was
developed by the Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (Pilot
Group) to provide standardised documentation that could be used by countries that wish to adopt the “best
practices” described in the ICG’s report. The Pilot Group includes representatives of the tax
administrations of some OECD member countries as well as representatives from the financial services
industry.
The Implementation Package provides a system for claiming treaty benefits that allows authorised
intermediaries to make claims on behalf of portfolio investors on a “pooled” basis. One of the major
benefits of such a system is that information regarding the beneficial owner of the income is maintained by
the authorised intermediary that is nearest to the investor, rather than being passed up the chain of
intermediaries. However, although a country may be willing to provide benefits on the basis of pooled
information, it may want to maintain the ability to confirm that benefits that have been provided were in
fact appropriate. For that reason, and in order to encourage compliance in the residence State, the
Implementation Package also requires authorised intermediaries to report directly to source countries (i.e.
not through the chain of intermediaries) investor-specific information regarding the beneficial owners of
UKS Side 121
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
7
the income.
The ICG Report concluded that the most efficient way for the “best practices” to be implemented was
through individual source countries entering into contracts with financial intermediaries. Accordingly, the
Implementation Package consists of a self-contained set of all of the agreements and forms that would pass
between a source country and the financial intermediaries and investors participating in the system. Some
countries have indicated that they would implement the system by incorporating the procedures into their
domestic law or regulations. It appears that the documents in the Implementation Package could be
adapted relatively readily by a country pursuing such an administrative approach.
The Implementation Package is the work of the Pilot Group; neither the views expressed in the ICG
reports nor the “best practices” reflected in the Implementation Package should be attributed to the OECD
or any of its member states. The CFA will be deciding whether and how the work on improving
procedures should be carried forward. Because the development of standardised documentation is useful
only if the documentation is widely accepted by business and governments, the CFA has decided to invite
comments from all interested parties before further consideration of the Implementation Package.
Interested parties are therefore invited to send their comments on the Implementation Package before [31
August 2010]. Comments should be sent electronically (in Word format) to:
Jeffrey Owens
Director, CTPA
OECD
2, rue André Pascal
75775 Paris
FRANCE
e-mail: jeffrey.owens@oecd.org
Unless otherwise requested at the time of submission, comments submitted to the OECD in response
to this invitation will be posted on the OECD website.
UKS Side 122
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
8
INTRODUCTION TO THE IMPLEMENTATION PACKAGE
Development of the Implementation Package
In 2006, the Committee on Fiscal Affairs (“CFA”) and the Business and Industry Advisory
Committee (“BIAC”) agreed to pursue work on improving the process by which portfolio investors may
claim treaty benefits. To this end, an Informal Consultative Group (“ICG”) made up of government
representatives and of experts from the business community was created. The initial two-year mandate of
the ICG had two aspects: (1) legal and policy issues, primarily relating to the extent to which either
collective investment vehicles (“CIVs”) or their investors are entitled to treaty benefits; and (2) procedural
aspects regarding claims for treaty benefits when assets are held indirectly, whether through CIVs or
through nominees and custodians.
Pursuant to that mandate, the ICG prepared two reports. The first report (“Granting of Treaty
Benefits with respect to the Income of Collective Investment Vehicles”),1
which addresses the technical
issues relating to treaty qualification of income earned by CIVs, made a series of concrete
recommendations regarding the technical issues relating to the treaty eligibility of collective investment
vehicles. This work is being pursued by Working Party No. 1 of the CFA, which deals with tax treaty
issues. 2
The ICG also concluded that the approaches recommended in that report, several of which would
allow a CIV to make claims for benefits on behalf of its investors, would depend on the development of
practical and reliable procedures for determining ownership of interests in CIVs and of securities held
through other intermediated structures. The second report (“Possible Improvements to Procedures for Tax
Relief for Cross-Border Investors”) 3
discusses the procedural problems in claiming treaty benefits faced by
portfolio investors more generally and included a number of recommendations regarding “best practices”
regarding procedures for making and granting claims for treaty benefits for intermediated structures. The
objective of the work on best practices is two-fold: (i) to develop systems that are as efficient as possible,
in order to minimise administrative costs and allocate the costs to the appropriate parties; and (ii) to
identify solutions that do not threaten, and that ideally enhance, countries’ abilities to ensure proper
compliance with tax obligations, from the perspective of both source and residence countries.
The ICG recommended that further work be undertaken to promote substantial uniformity across
source countries in terms of the format used for reporting to multiple source countries, procedures to be
followed by the intermediary to confirm the identity and treaty eligibility of their clients, and other
compliance procedures, including liability issues. The basis for the proposed work was to develop these
documents on the basis of the “best practices” as recommended in the second ICG Report, while taking
account of any difficulties concerning the feasibility of the proposals in the report. In January 2009, the
CFA approved the formation of a Pilot Group made up of government delegates and business
1
Available at http://www.oecd.org/document/27/0,3343,en_2649_33747_41962651_1_1_1_1,00.html.
2
A modified version of the first ICG Report prepared by Working Party No. 1, including proposed additions
to the Commentary on the OECD Model Tax Convention, was publicly released as a discussion draft on 9
December 2009; see Report on “The Granting of Treaty Benefits with respect to the Income of Collective
Investment Vehicles”, available at http://www.oecd.org/dataoecd/47/3/44211901.pdf.
3
Available at http://www.oecd.org/document/27/0,3343,en_2649_33747_41962651_1_1_1_1,00.html.
UKS Side 123
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
9
representatives to pursue this work.
This Implementation Package was produced by the Pilot Group in fulfilment of the mandate from the
CFA relating to the second ICG Report. This Introduction is intended to provide an overview of the
Implementation Package and to explain the context and the function of the various documents included in
it. In addition, this Introduction discusses some additional points that arose during the development of the
Implementation Package and that might prove useful to governments considering the adoption of this
system and to intermediaries deciding whether to participate in the system.
Outline of the Streamlined System for Claiming Reduced Withholding
The system produced by the adoption of the Implementation Package would allow “authorised
intermediaries” to claim treaty benefits on a “pooled basis” on behalf of their customers that are portfolio
investors. One of the major benefits to intermediaries of such a system is that information regarding the
beneficial owner of the income may be maintained by the intermediary with the most direct account
relationship with the beneficial owner, rather than being passed up the chain of intermediaries.
Accordingly, intermediaries in the chain can facilitate treaty claims for their customers, without passing
proprietary customer information to potential competitors (i.e. the other intermediaries). Investors would
be able to indicate their entitlement to treaty benefits by providing a standardised investor self-declaration
to the intermediary with respect to which they have a customer relationship, without procuring a certificate
of residence. Improving automatic exchange of information could replace any lingering source country
requirements for certificates of residence by providing a more robust process for checking treaty eligibility,
thereby reducing administrative costs for residence countries, investors and intermediaries. Accordingly,
the system also eliminates the time and expense of handling large amounts of paper. By reducing
inefficiencies, the system would make it more likely that investors will in fact receive treaty benefits in a
timely manner.
The Implementation Package requires an intermediary that wants to claim benefits on a pooled basis
to provide to the source country tax administrators (on an annual basis, not at the time of payment)
investor-specific information regarding the beneficial owners of the income. The information to be
provided to the source country would include details of the income received, name and address of the
beneficial owner, and, where the investor’s residence country issues taxpayer identification numbers, that
TIN, or such other identifying information as the residence country uses to identify individual taxpayers.
Once that information is received by the source country government, it is expected that it will be provided
to the government of the investor’s residence country through automatic exchange of information
programs. Ideally, the latter country, to the extent it receives the information in a timely fashion would
inform the source country reasonably soon thereafter if the investor who purports to be a resident thereof in
fact is not. The Implementation Package could provide a robust process by which both source and
residence countries could determine whether income for which treaty benefits are being claimed is in fact
eligible for such benefits and also whether it is being taken into account by the investor when it prepares its
residence country tax returns. Countries that have received such investor-specific information would have
the tools necessary to focus their further inquiries on the specific taxpayers that may present issues.
Compliance by the authorised intermediaries with their obligations under their arrangement with the source
country would be verified by an independent reviewer, in accordance with agreed procedures.
The source country would, of course, control which intermediaries could act as authorised
intermediaries. A financial intermediary wishing to act as an authorised intermediary would make an
application to the source country, which would then approve or deny it. An intermediary would have to
represent that it is subject to know-your-customer rules that are consistent with specified anti-money-
laundering principles (though not necessarily identical to those principles) and an authorised intermediary
can only operate through offices that are subject to such rules and that are located in countries that have
UKS Side 124
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
10
been approved by the source country. An authorised intermediary would also have to agree to be subject to
an independent review of its compliance with its obligations to the source country. An intermediary that
does not become an authorised intermediary would be allowed to make claims for benefits through an
authorised intermediary, but would have to provide customer information to the authorised intermediary in
order to do so. Moreover, the source country could, in certain circumstances, prohibit an intermediary
from making claims where the intermediary’s past conduct has demonstrated that information provided by
the intermediary is unreliable.
Although the primary means by which reduced withholding would be claimed would be through relief
at source, situations will remain in which an investor will be subject to full withholding at the time of
payment and will need to make a claim for refund. The Implementation Package therefore also provides
that the authorised intermediaries may make claims on behalf of their account holders on a streamlined
basis. Governments would endeavour to process the claim and make payment within six months of receipt
of the request for refund, provided that all necessary information from the account holder and the
authorised intermediary has been received.
The ICG Report notes that, although it is possible for a source country to adopt some, but not all, of
the best practices, in many cases the practices are inter-related. This is especially true with respect to the
Implementation Package. For example, certain procedures, such as the procedures for independent review,
are appropriate and work correctly only against the backdrop of the safeguards provided by information
reporting to the source country. Accordingly, while there are some modifications that are relatively easy to
make, countries should be cautious in picking and choosing pieces of the Implementation Package,
particularly if intending to delete a requirement. One exception to this general rule relates to the model
mutual agreements regarding the treatment of collective investment vehicles. These model mutual
agreements provide procedures for determining the ownership of collective investment vehicles that are
compatible with, but not dependent on, adoption of the procedures set out in the Implementation Package.
That is, a source country could adopt the relief at source system provided in the Implementation Package
without entering into any mutual agreements relating to the treatment of collective investment vehicles
(although questions could arise in that case about the proper treatment of collective investment vehicles, as
discussed below). Conversely, a source country could enter into mutual agreements, or new treaties that
utilise the procedures in the model mutual agreements, without implementing the relief at source system
first.
Contents of the Implementation Package
The ICG Report concluded that the most efficient way for the “best practices” to be implemented was
through individual source countries entering into contracts with financial intermediaries. Accordingly, the
Implementation Package consists of a self-contained set of all of the agreements and forms that would pass
between a source country and the financial intermediaries and investors participating in the system.
The following documents make up the Implementation Package:
• An application to be completed by a financial intermediary requesting authorisation from a
particular source country to act as an authorised intermediary and providing certain
information about the financial intermediary that the source country government will need
in order to decide whether to enter into an agreement with the financial intermediary;
• The contract between the source country and the financial intermediary;
• Agreed procedures that the authorised intermediary would follow in implementing the
system, including rules on the extent of the authorised intermediary's liability for any
UKS Side 125
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
11
under-withholding of tax;
• The forms to be used under the system, including:
¾ Separate investor self-declarations for individuals and for entities;
¾ Intermediary declarations to be provided by authorised intermediaries, which may
pass on pooled information, and by other intermediaries, which can make claims
only by passing on their customers’ investor self-declarations;
¾ Forms to be used for annual information reporting with respect to investors and
with respect to other authorised intermediaries;
¾ A year-end summary to be filed at the same time as the annual information reports,
aggregating the information contained in those reports;
¾ Forms to be used for claiming refunds when it has not been possible to claim relief
at source and for notifying the authorised intermediary that a refund has been
made (or has been denied);
• A description of the procedures to be followed by the independent reviewer;
• Additional procedures to be followed by an authorised intermediary that has also taken on
primary withholding responsibilities; and
• Model mutual agreements providing procedures applicable to CIVs.
The documents are drafted so as to minimise the amount of material that will be customised from
country to country. Accordingly, the agreement between the authorised intermediary and the source
country government is relatively short, containing primarily that information that is specific to individual
authorised intermediaries (such as their mailing addresses, name of independent reviewer, etc.) or to
specific source countries (such as rules regarding the geographic scope of the arrangements, statutes of
limitations, etc.). The longest document, on procedures to be followed by an authorised intermediary,
should be the same from source country to source country, except for the insertion of the name of the
relevant source country. To that end, the procedures deal with the simplest case, with options that create
complications (e.g., taking on primary withholding responsibility) found in annexes and appendices.
It is acceptable and expected for intermediaries to conform the formatting and presentation of the
forms to other documents presented to their customers, particularly other documents completed as part of
an account-opening package, as long as all of the information in the form is included in the same order.
Adoption of the System and Potential Effects on Domestic Law
While the documents in the Implementation Package are self-contained, in many circumstances the
source country will need to modify its domestic law in order to adopt the system. Some countries have
indicated that they would have to change their domestic law in order to allow the contractual agreements
contemplated by the Implementation Package. Others have indicated that they would implement the
system by incorporating the procedures into their domestic law or regulations. In that case, there would
not be a contract between the source country and the financial intermediary but financial intermediaries
would apply to the source country and would be approved to act as authorised intermediaries. It appears
that the documents in the Implementation Package could be adapted relatively readily by a country
UKS Side 126
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
12
pursuing such an administrative approach. In that case, the application to become an authorised
intermediary likely would be quite similar to the one provided in the Implementation Package. The other
concepts addressed by the Implementation Package, including those in the Agreement, would be reflected
in the source country's domestic law or regulation.
The Implementation Package provides that an authorised intermediary will be liable for under-
withholding if that under-withholding relates to an investor who has an account directly with the authorised
intermediary, or if the investor holds securities through one or more intermediaries that are not authorised
intermediaries. In these cases, the authorised intermediary will be liable even if it has complied with the
procedures set out in the Implementation Package. Those procedures are intended to reduce the risk of
under-withholding, but not the authorised intermediary's liability, as described above, if such under-
withholding in fact occurs.
Some countries may be content with a contractual claim against the authorised intermediary,
particularly if the domestic law already provides for a claim for under-withholding against a domestic
withholding agent and the investor. Other countries believe that, for the approach to operate as intended,
they will need to change their domestic law so that each intermediary in the chain would be potentially
liable for under-withholding. Each source country therefore will need to consider how best to achieve that
result in the context of its own legal framework. For example, some countries may need to provide that the
annual reporting forms constitute a “tax return” under the source country’s domestic law.
In considering how to implement these procedures, countries will want to consider the effect that the
introduction of these procedures will have with respect to their domestic withholding agents and to co-
ordinate that treatment with the treatment of any authorised intermediary that has taken on primary
withholding responsibilities. For example, the Implementation Package provides that an authorised
intermediary may be liable for under-withholding even if it has complied with the procedures set out
therein. At least in part, this “strict liability” standard recognises that the intermediary that has the most
direct account relationship with the investor has access to information about the investor beyond what is
provided on the investor self-declaration. A country may decide, however, that a domestic withholding
agent, such as the company paying the dividend, should not be held strictly liable for any under-
withholding. Such a company may be reluctant to take on the risk of under-withholding because it must
rely on information provided by others, including many with which it has no relationship, contractual or
otherwise. Unless this problem is addressed, the company may be reluctant to participate in the relief at
source system, and may insist on withholding tax at the statutory rate, forcing investors to request refunds
and undermining the system. Various approaches have evolved to address this problem. In some
countries, it is common for the issuer of securities to require indemnification against its potential liability;
providing such indemnifications may require adjustments to current contractual relationships, or the
creation of new ones. Another approach is taken by countries that do not hold a withholding agent or other
intermediary liable (or will not collect against it, even if it is still technically liable for the tax) if the
withholding agent or intermediary has taken “reasonable measures” to collect the correct tax or has
operated in “good faith”. A “reasonable measures” or “good faith” standard may be left to circumstances
or to requirements spelled out in detail by the source country (for example, requiring the domestic
withholding agent to collect the identification numbers assigned to authorised intermediaries that have
received the dividend and to check them against a list of those intermediaries that have been designated by
the source country as ineligible to make claims for relief at source on behalf of their customers). If such a
standard is adopted, it should be applied in a non-discriminatory manner, so that any difference in
treatment between a domestic withholding agent and a foreign intermediary is based on differences in their
circumstances (such as their relationship to the investor or access to information) rather than the mere fact
of their residence in different countries.
Under the Implementation Package, there may be circumstances in which an upper-tier withholding
UKS Side 127
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
13
agent is required to pay a tax that has been under-withheld and which the source country tax authorities
have been unable to collect from the authorised intermediary that is nearest to the investor. In that case, if
the government simply identified for the upper-tier withholding agent the investor with respect to which
there was under-withholding, or even the investor and the authorised intermediary that reported the
payment to the source country, the information might not be helpful to an upper-tier entity seeking to
enforce an indemnification. The entity would need to have information regarding the payment that it made
that eventually was passed on through the chain to that authorised intermediary on behalf of that investor.
The more information regarding the chain of intermediaries that the government can provide, consistent
with its rules regarding confidentiality of taxpayer information, the more likely it is that the
indemnifications will in fact result in the costs of under-withholding being imposed on the person best in a
position to prevent under-withholding in the future.
Treatment of Certain Entities, Including Fiscally Transparent Entities
The Implementation Package does not address questions regarding the substantive treaty entitlement
of various entities. Such treatment is provided in domestic law and under treaties, including through
competent authority agreements. Once the correct treatment – whether the entity or its investors (owners,
partners or beneficiaries) are entitled to treaty benefits – is established, the application of the
Implementation Package should be straightforward. For example, in some treaties, a fiscally transparent
entity is treated as a resident of the State in which it is established to the extent that the income received by
the entity is treated as the income of residents of that State. Such an entity would complete an investor
self-declaration, setting out the percentage of its income that qualifies for benefits. In other treaties,
income received by a fiscally transparent entity is treated as received directly by the entity’s partners or
beneficiaries. In that case, each partner or beneficiary would complete an investor self-declaration. Such a
fiscally transparent entity is treated as an intermediary for purposes of the Implementation Package. It is
likely that, in most cases, the fiscally transparent entity would not become an authorised intermediary, so
the fiscally transparent entity would provide to an upstream payor the same intermediary declaration as
other intermediaries that are not authorised intermediaries, along with the investor self-declarations
completed by the entity’s partners or beneficiaries.
For the system to work properly, therefore, there should be consistency in the way that a source
country and intermediaries view specific entities for purposes of applying withholding taxes. This need for
consistency extends beyond the fiscally transparent entities described in the preceding paragraph to other
types of entities whose entitlement to treaty benefits has been subject to question. In the vast majority of
cases, there is little question about investors’ entitlement to treaty benefits. However, issues do arise with
respect to particular types of entities. Although it is not possible or desirable to expend the resources
necessary to provide guidance with respect to all types of entities, a source country that intends to adopt the
system embodied in the Implementation Package may want to provide guidance in those areas where there
has been the greatest uncertainty. For example, business has identified the issue of treaty entitlement of
pension funds and charities as one where guidance would be helpful. The granting of treaty benefits with
respect to the income of collective investment vehicles also has raised questions that in some cases could
be addressed by a source country, although in many cases a bilateral approach may be necessary.
Accordingly, the system will function most efficiently if governments provide guidance regarding the
treatment of such entities in a timely fashion, and if intermediaries regularly request such guidance where
the lack of guidance otherwise might result in inconsistent treatment.
Communication and Co-operation
Both a source country that adopts the system and Intermediaries, including authorised intermediaries,
will have a common interest in ensuring that uncertainties in administering the system are minimised.
UKS Side 128
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
14
Each wants to ensure that the correct rate is applied to a payment.
Achieving this goal will require co-operation and may also benefit from new ways of organising and
presenting information. The preceding section described substantive guidance that the source country may
want to provide, and that authorised intermediaries may want to request, with respect to certain entities. If
such information is difficult to find, there is a risk that the guidance will not be applied consistently by
investors and intermediaries. Accordingly, the source country has an interest in making the information
publicly available in an easily accessible manner.
A source country that is in the process of adopting this system may want to compile guidance that it
has previously issued, whether in the form of public guidance or private rulings, with respect to issues of
treaty entitlement and interpretation. Such a compilation could also address other areas identified by
business as generating uncertainty with respect to the law or practice of the source country that are relevant
to the operation of the system. Some source countries with similar systems have developed web pages that
deal only with that system, making it easy for intermediaries to keep up with relevant developments. Such
a web page could, for example, include not only the interpretive guidance described above, but other
information that would be relevant to the operation of the system, such as the list of “Eligible Countries”
(i.e. countries in which an intermediary’s operations are covered by the authorised intermediary
arrangement) or the identity of authorised intermediaries and of “Excluded Intermediaries” (i.e.
intermediaries that have been designated by the source country as ineligible to make claims for relief at
source on behalf of their customers). Many governments and other entities maintain lists of subscribers
that receive e-mail alerts when new items are posted on a specific web page; this type of e-mail alert
system would be particularly attractive for information that a source country wishes to disseminate to all
authorised intermediaries rapidly, such as the designation of an Excluded Intermediary.
The level of information provided by a source country can be expected to affect the willingness of
Intermediaries to participate in the system by reducing uncertainty and therefore their potential risk. This
consideration is particularly relevant if the source country is moving away from a refund system, where the
intermediary generally is not held liable if it processes a claim for an investor that turns out not to be
entitled to relief, to this relief at source system, where the intermediary could be held liable if its
interpretation of the law turns out to be incorrect.
Further Development of the Implementation Package
While the Implementation Package provides a framework for the system of relief at source, there are a
number of details and matters of a technical nature that will need to be addressed before it can be adopted.
For example, it is expected that standard instructions will be developed for the various forms that are
provided in Annex 1, which instructions would be based on the experience of governments and business in
implementing similar systems and, of course, as this system is implemented.
Significant work also needs to take place with respect to a number of technology issues. For example,
the system assumes a certain level of automatic exchange of information between the tax authorities of the
source country and of the residence country. Countries may want to assure themselves that they can
achieve that level of exchange before adopting the system. A related issue is the format and
communications channel for information to be reported by authorised intermediaries to the source
countries. In order to achieve a level of standardisation that will make the system economically feasible
for intermediaries, government and business will need to work together to develop information technology
systems that will provide a seamless process for information that is reported by the authorised
intermediaries to be exchanged with the residence countries and used by the residence countries in their
computerised matching programs. Developing standardised electronic versions of the relevant forms that
are included in Annex 1 should be part of that process.
UKS Side 129
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
15
In addition, the introduction of any new system requires governments to consider how they will
review taxpayers’ compliance with the system. While the Implementation Package addresses compliance
issues, and includes reporting forms that would be used in that regard, these are necessarily based on a few
countries’ experience with similar systems. Because the system that would be adopted through the
Implementation Package is not identical to any existing system, it is likely that both governments and
business will want to continue to review these procedures during the process of implementation to ensure
that they provide governments with the information that they need to review intermediaries’ compliance
without being more burdensome than is necessary. In that regard, business notes that it is not clear that all
financial institutions that might wish to become authorised intermediaries will be able to provide all of the
information that would be included in the year-end summary. It is expected that further work would
address that issue directly. Similarly, more work may be needed to refine the details of the independent
review procedures, particularly to specify how the review should proceed when a single review is being
carried out for the benefit of multiple source countries.
UKS Side 130
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
16
APPLICATION BY [FINANCIAL INTERMEDIARY] TO [THE COMPETENT AUTHORITY OF
THE SOURCE COUNTRY] FOR AUTHORISATION TO ACT AS AN AUTHORISED
INTERMEDIARY WITH RESPECT TO INCOME ARISING IN [THE SOURCE COUNTRY]
Name of Applicant (the “Applicant”):
Address of Applicant:
Taxpayer Identification Number (if any) in [Country] (“the Source Country”):
I. Request for Authorisation.
The Applicant hereby requests that [the competent authority of Country] (the “Competent Authority”)
enter into an agreement in the form found at [cross-reference to relevant guidance in Source Country] (the
“Agreement”) authorising the Applicant and each of the Affiliates, if any, included in Annex A to this
Application to act as an Authorised Intermediary with respect to certain income arising in the Source
Country. Terms used in this application have the meaning set forth in the Instructions to this Application.
II. Representations.
The Applicant represents that it, and each of the Affiliates, if any, included in Annex A to this
Application is a resident for tax purposes of the Source Country or is a resident for tax purposes of one of
the Eligible Countries (or, in the case of a Fiscally Transparent Entity, is established in the Source Country
or an Eligible Country);
The Applicant represents that it, and each of the Affiliates, if any, included in Annex A, is an
Intermediary;
The Applicant represents that it, and each of the Affiliates, if any, included in Annex A, is subject to
Know Your Customer Rules with respect to each of the Offices through which it will act in its capacity as
an Authorised Intermediary and, if different, the jurisdiction in which it is established (except to the extent
that the Applicant or an Affiliate is an Intermediary only by reason of being a Fiscally Transparent Entity);
The Applicant represents that it has reviewed the Procedures regarding the Operation of a Financial
Intermediary as an Authorised Intermediary found at [cross-reference to relevant guidance in the Source
Country] and that it and each of the Affiliates, if any, included in Annex A has the authority and adequate
resources to undertake and perform the responsibilities described therein. Audited financial statements for
the Applicant and the Affiliates included in Annex A are attached;
The AI represents that none of the laws (including any contracts) to which it is subject prohibits
disclosure of the identity of any Account Holder or account information to the AI’s Independent Reviewer
or to any relevant tax authorities to the extent that such disclosure (1) is foreseeably relevant or necessary
UKS Side 131
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
17
to the determination of any Account Holder’s entitlement to any benefits claimed in accordance with these
Procedures; or (2) is foreseeably relevant for any other purpose contemplated by the Agreement, including
determining the extent to which the AI has complied with the Agreement.
III. Identification of Covered Payments.
The Applicant wishes to modify the definition of Covered Payments that otherwise would apply under
the Procedures to include:
and/or exclude:
IV. Definition of Eligible Countries.
The Applicant wishes to modify the definition of Eligible Countries to include:
Information supporting the request for the addition of [the jurisdictions requested to be added to the list] is
attached.
V. Primary Withholding Responsibilities.
The Applicant and each of the Affiliates, if any, included in Annex A does/does not intend to act as a
Withholding Agent.
VI. Independent Reviewer.
The Applicant proposes that the Independent Reviewer shall be:
Name: ______________________________________________________________________
Contact: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________
City: _________________________Province, State or Locality: __________________________
Country: _____________________Postal Code: _____________________________________
Telephone: ____________________Fax: __________________e-mail: ________________________
VII. Address for Notices:
The Applicant’s address for receipt of notices shall be:
Contact: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________
City: __________________________Province, State or Locality: __________________________
Country: _____________________Postal Code: _____________________________________
Telephone: ____________________Fax: __________________e-mail: ________________________
VIII. Request for Authorised Intermediary Identification Number.
The Applicant hereby requests that the Competent Authority issue an Authorised Intermediary
Identification Number for the Applicant and each of the Affiliates, if any, included in Annex A.
UKS Side 132
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
18
On behalf of the Applicant, I declare that all statements made in this application are correct and
complete.
By:
_______________________________ __________________
Signature Date
_______________________________
Name of Signatory in block capitals or type
_______________________________
Title of Signatory
[Additional signature blocks, if necessary, for affiliates]
UKS Side 133
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
19
INSTRUCTIONS
For purposes of the Application, the following definitions shall apply:
“Affiliate” means any person that controls the Applicant, that is controlled by the Applicant, or that is
under common control with the Applicant;
“Eligible Countries” means: [list of countries and jurisdictions identified by the Source Country,
taking into account factors including whether the Source Country has with that country or jurisdiction an
effective exchange of information relationship, whether that country or jurisdiction has in effect adequate
Know Your Customer Rules, whether the country or jurisdiction is a member of a multilateral organisation
or community or grouping of countries that adopt common standards and approaches to issues of tax
compliance, including mutual assistance (such as the Member States of the European Union or
Organisation for Economic Co-Operation and Development)];
“Fiscally Transparent Entity” means an entity or arrangement with respect to which, under applicable
tax treaties or the domestic law of the Source Country, the partners, beneficiaries or similar persons are
treated for tax purposes as the owners of the income received by the entity or arrangement;
“Intermediary” means any person that acts on behalf of another person such as a custodian, broker,
nominee or other agent, including a Fiscally Transparent Entity;
“Know Your Customer Rules” means customer due diligence and record-keeping requirements
relating to the opening and maintenance of accounts with financial services firms that are based on the
relevant principles established by the Financial Action Task Force, including in particular
Recommendations 4-11 of the 40 Recommendations relating to measures to prevent money laundering and
terrorist financing and the 9 Special Recommendations relating to terrorist financing as they relate to
financial institutions (found at www.fatf-gafi.org); and
“Offices” means the branches, agencies, representative offices and other establishments through
which the Applicant and each of the Affiliates that are listed in Annex A conduct their business.
UKS Side 134
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
20
ANNEX A:
AFFILIATES OF THE APPLICANT REQUESTING AUTHORISATION TO ACT AS
AUTHORISED INTERMEDIARIES
UKS Side 135
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
21
AGREEMENT AUTHORISING FINANCIAL INTERMEDIARY TO ACT AS AN AUTHORISED
INTERMEDIARY WITH RESPECT TO INCOME ARISING IN [COUNTRY]
WHEREAS, [Financial Intermediary] (the “Applicant”) has submitted an application to become an
Authorised Intermediary with respect to certain types of income arising in [Country] (the “Source
Country”);
WHEREAS, the Applicant and the Affiliates of the Applicant designated in Appendix A to this
Agreement that are signatories to this Agreement (individually and collectively referred to as “the AI”),
and [the competent authority of the Source Country] (the “Competent Authority”) desire to enter into an
agreement (this “Agreement”) to establish the AI’s rights and obligations regarding documentation,
information reporting, and compliance with respect to certain types of income arising in the Source
Country;
WHEREAS, the AI and the Competent Authority (the “Parties”) have accepted the procedures
designated in Appendix B to this Agreement (the “Procedures”), as such Procedures may be modified by
this Agreement;
NOW, THEREFORE, in consideration of the following terms, representations, and conditions, the
Parties agree as follows:
1. The AI agrees to undertake the responsibilities and assume the liabilities of an Authorised
Intermediary as set out in the Procedures, as they may be modified by this Agreement, and the
Competent Authority agrees to allow the AI to act as an Authorised Intermediary in accordance
with, and subject to, those Procedures.
2. The Parties agree that the definition of Covered Payment set forth in the Procedures shall be
modified to include the following types of income:
[ ];
and to exclude:
[ ].
3. The Parties agree that the definition of Reportable Payment set forth in the Procedures shall be
modified to include the following types of income:
[ ];
UKS Side 136
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
22
and to exclude:
[ ].
4. The Parties agree that the term “Eligible Countries” shall mean: [list of countries and
jurisdictions identified by the Source Country, taking into account factors including whether the
Source Country has with that country or jurisdiction an effective exchange of information
relationship, whether that country or jurisdiction has in effect adequate Know Your Customer
Rules, and whether the country or jurisdiction is a member of a multilateral organisation or
community or grouping of countries that adopt common standards and approaches to issues of tax
compliance, including mutual assistance (such as the Member States of the European Union or
Organisation for Economic Co-Operation and Development)];
5. The Parties agree that the AI will/will not undertake primary withholding responsibilities. [In
undertaking such primary withholding responsibilities, the AI agrees to comply with the
additional procedures set out in Appendix C to this Agreement.]
6. For purposes of providing Tax Rate Information to a Payor in accordance with Paragraph IV.A of
the Procedures, the rate of withholding that will apply to:
(a) a Covered Payment in respect of a resident of the Source Country with respect to which the
AI has received a valid Investor Self-Declaration, either directly from the AI’s own Direct
Account Holder that is an Investor, or indirectly through a Contractual Intermediary, is/are [the
rate(s) provided in the Source Country’s domestic law at the time this Agreement is entered into
for residents of the Source Country with respect to each relevant income type], as such rate may
be modified by [reference to relevant provision(s) of domestic law];
(b) a Covered Payment in respect of a resident of the Source Country with respect to which the
AI has not received a valid Investor Self-Declaration either directly from the AI’s own Direct
Account Holder that is an Investor, or indirectly through a Contractual Intermediary is/are [the
back-up rate(s) provided in the Source Country’s domestic law at the time this Agreement is
entered into for the relevant category or categories of residents of the Source Country with
respect to each relevant income type, if applicable], as such rate may be modified by [reference to
relevant provision(s) of domestic law];
(c) a Covered Payment in respect of a non-resident of the Source Country with respect to
which the AI has received a valid Investor Self-Declaration, either directly from the AI’s own
Direct Account Holder that is an Investor, or indirectly through a Contractual Intermediary, is/are
the [lower of the] rate(s) provided in the relevant tax treaty with respect to income of that type,
but excluding lower rates applicable to companies receiving dividends from companies in which
they own a specified percentage of the capital or voting rights (or some combination thereof)[, or
in [cross-reference to relevant provisions of domestic law providing a reduction or an exemption
from withholding tax]];
(d) a Covered Payment with respect to which the AI has assumed primary withholding
responsibilities is zero;
UKS Side 137
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
23
(e) a Covered Payment with respect to which the AI has received from an Authorised
Intermediary a valid Intermediary Declaration and Tax Rate Information is/are the rates specified
in that Tax Rate Information; and
(f) all other Covered Payments, is/are [standard rate(s) for the relevant income types provided
under Source Country law at the time this Agreement is entered into for non-resident investors],
as such rate may be modified by [reference to relevant provision(s) of domestic law].
7. The Parties agree that the period for retention of Tax Rate Information for purposes of Paragraph
IV.C of the Procedures shall be [description of applicable document retention period in the
Source Country, including starting date] and for retention of documentation for purposes of
Paragraph V.E of the Procedures shall be [description of applicable document retention period in
the Source Country, including starting date].
8. The Parties agree that claims made under paragraph VI.A.3 of the Procedures will be processed
only if they are filed by [description of applicable statute of limitations in the Source Country,
including starting date].
9. The Parties agree that the applicable period for purposes of Paragraph II.B (regarding claims
against the AI for under-withholding) shall be [description of applicable statute of limitations in
the Source Country for an assessment by the Competent Authority with respect to under-
withholding on an Investor, including starting date].
10. The Parties agree that, unless changed in accordance with Paragraph VIII.B.6 of the Procedures,
the Independent Reviewer shall be: [ ]
The AI represents that there are no legal prohibitions that prevent the Independent Reviewer from
examining any information relevant to the completion of the Independent Reviewer’s Report and
that there are no legal prohibitions that prevent the Competent Authority from communicating
directly with the Independent Reviewer.
11. Notices shall be directed as follows:
To the Competent Authority:
Contact: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________
City: __________________________Province, State or Locality: __________________________
Country: _____________________Postal Code: _____________________________________
Telephone: ____________________Fax: __________________e-mail: ________________________
To the AI:
Contact: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________
City: __________________________Province, State or Locality: __________________________
Country: _____________________Postal Code: _____________________________________
UKS Side 138
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
24
Telephone: ____________________Fax: __________________e-mail: ________________________
To the Independent Reviewer:
Contact: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________
City: _________________________Province, State or Locality: __________________________
Country: _____________________Postal Code: _____________________________________
Telephone: ____________________Fax: __________________e-mail: ________________________
12. The Agreement shall be governed by the laws of the Source Country. Any legal action brought
under this Agreement shall be brought only in [appropriate court of the Source Country]. For
this purpose, the AI agrees to submit to the jurisdiction of such court.
13. This Agreement shall enter into effect on [ ] and shall remain in effect indefinitely
unless terminated by either Party in accordance with Section IX of the Procedures.
14. The AI’s application to become an Authorised Intermediary and all the Appendices to this
Agreement and Annexes to the Procedures are hereby incorporated into and made an integral part
of this Agreement, which shall constitute the entire agreement between the Parties.
15. Terms used in this Agreement shall have the meaning given to them in the Procedures, except as
explicitly modified by this Agreement.
16. The Applicant's Authorised Intermediary Identification Number shall be [ ] and those
of its Affiliates designated in Appendix A to this Agreement shall be as set out therein.
17. The AI hereby gives permission to the Competent Authority to disclose its status as an
Authorised Intermediary or to make such information publicly available and, if the Competent
Authority designates the Applicant or any Affiliate designated in Appendix A as an Excluded
Intermediary, to disclose such Excluded Intermediary’s status as such to any person or to make
such information publicly available.
THIS AGREEMENT is made in duplicate by and between the Applicant, any Affiliates of the
Applicant designated in Appendix A to this Agreement, and the Competent Authority by:
On behalf of the Competent Authority:
_______________________________ __________________
Signature Date
_______________________________
Name of Signatory in block capitals or type
______________________________
Title of Signatory
UKS Side 139
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
25
On behalf of the Applicant:
_______________________________ __________________
Signature Date
___________________________________
Name of Signatory in block capitals or type
_________________________________
Title of Signatory
[Additional signature blocks, if necessary, for affiliates]
UKS Side 140
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
26
APPENDIX A:
AFFILIATES OF THE APPLICANT AUTHORISED TO ACT AS AUTHORISED
INTERMEDIARIES
The following Affiliates of the Applicant are authorised to act as Authorised Intermediaries with respect to
Covered Payments arising in the Source Country, and their AIINs are as indicated:
UKS Side 141
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
27
APPENDIX B:
PROCEDURES REGARDING THE OPERATION OF A FINANCIAL INTERMEDIARY AS AN
AUTHORISED INTERMEDIARY
I. PURPOSE
This document provides guidance regarding the procedures (the “Procedures”) to be followed by a
financial intermediary in fulfilling its obligations under an agreement (the “Agreement”), to which these
Procedures are appended as Appendix B, with the taxing authorities of [Country] (the “Source Country”)
to be an Authorised Intermediary with respect to certain payments arising in the Source Country. These
Procedures form part of the Agreement and are subject to the specific undertakings contained therein.
II. OBLIGATIONS OF THE AUTHORISED INTERMEDIARY
(A) In General. The AI shall:
1. determine the correct withholding rate to be applied to its Account Holders on the basis of
the documentation requirements of Section V;
2. make claims for reduced withholding rates on behalf of its Account Holders by providing
Tax Rate Information, as described in Section IV, to Payors of Covered Payments;
3. collect Tax Rate Information provided by other Authorised Intermediaries in accordance
with paragraph IV.D.1;
4. report to the Competent Authority on an annual basis information regarding Reportable
Payments paid by the AI to Account Holders, in the manner described in Section VII;
5. retain records of such Tax Rate Information and other relevant declarations and
notifications, including Investor Self-Declarations, in the manner described in Paragraphs
IV.C and V.E and, upon request, make all such records available for inspection by the
Competent Authority or Independent Reviewer as provided for in Section VIII; and
6. use its best efforts to operate these Procedures in accordance with their terms.
(B) Liability of the AI. The AI acknowledges that it is liable for the payment of any under-
withholding of tax that occurs with respect to a Covered Payment received on behalf of an Investor,
whether a Direct Account Holder or an Indirect Account Holder, unless that Investor is also an Account
Holder with respect to another Authorised Intermediary that has received the Covered Payment, directly or
indirectly, through the AI. For these purposes, “under-withholding” does not include the failure to deposit
UKS Side 142
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
28
(by any person other than the AI) amounts that have been withheld. This paragraph shall apply
notwithstanding that the AI may have complied with these Procedures with respect to the Covered
Payments to which such under-withholding relates. Claims by the Competent Authority under this
paragraph shall be barred, however, if they are made after the period set out in Paragraph 9 of the
Agreement has run.
(C) Scope of the Agreement. The Agreement shall apply to each Office of the AI located in the
Eligible Countries, but only to the extent that such an Office receives a Covered Payment with respect to
an account that the AI has designated as an account for which it is acting in its capacity as an Authorised
Intermediary, in accordance with Paragraph IV.A of these Procedures.
III. DEFINITIONS.
For purposes of these Procedures, the terms set out below shall have the meaning provided by this
Section III.
(A) “Account Holder” means any person that is a Direct Account Holder or an Indirect Account
Holder and with respect to which the AI acts as an Authorised Intermediary. A Direct Account Holder is
any person (including another Intermediary) who has an account directly with an Authorised Intermediary.
An Indirect Account Holder is any person who receives amounts that have been paid through an
Authorised Intermediary but who does not have a direct account relationship with the Authorised
Intermediary. For example, a person that has an account with a foreign Intermediary which, in turn, is a
Direct Account Holder of the AI is an Indirect Account Holder. A person is an Indirect Account Holder
even if there are multiple tiers of Intermediaries (each of which would also be a Direct or Indirect Account
Holder of the Authorised Intermediary) between the person and the Authorised Intermediary. If a Fiscally
Transparent Entity acts as an Intermediary under these Procedures by making claims on behalf of its
partners, beneficiaries, or similar persons, each such partner, beneficiary or similar person shall be treated
as an Account Holder.
(B) “Affiliate” means any person that controls the Applicant, that is controlled by the Applicant,
or that is under common control with the Applicant.
(C) “the AI” means the Applicant and its Affiliates designated as Authorised Intermediaries in
the Agreement of which these Procedures form a part;
(D) “the Applicant” means the Intermediary that submitted the application to enter into the
Agreement of which these Procedures form a part;
(E) “Authorised Intermediary” means any Intermediary, including the AI, that has entered into
an agreement with the Competent Authority to be treated as an Authorised Intermediary and acts in its
capacity as an Authorised Intermediary;
(F) “Authorised Intermediary Identification Number” or “AIIN” means a unique
combination of numbers assigned by the Source Country to an Intermediary upon the Source Country’s
conclusion of an agreement to treat the Intermediary as an Authorised Intermediary;
UKS Side 143
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
29
(G) “Competent Authority” means the tax authority of the Source Country designated in the
Agreement of which these Procedures form a part;
(H) “Contractual Intermediary” means any Intermediary that is neither an Excluded
Intermediary with respect to the Source Country nor acting as an Authorised Intermediary and with respect
to which the AI has received a valid Intermediary Declaration (original or copy) in the form set out in
Annex 1 for Contractual Intermediaries certifying that the Intermediary is subject to Know Your Customer
Rules (except to the extent that it is an Intermediary only by reason of being a Fiscally Transparent Entity)
with respect to the Account Holders for which claims are made through the AI, authorising the disclosure
of the declaration to relevant tax authorities in accordance with its terms and agreeing to specified
procedures for the recovery of under-withheld tax;
(I) “Covered Payment” means, except to the extent modified by the Agreement, any payment
of dividends or interest arising in the Source Country received by the AI with respect to an account that has
been designated by the AI in accordance with Paragraph IV.A as one for which it is acting in its capacity as
an Authorised Intermediary;
(J) “Eligible Countries” means the countries and jurisdictions designated as such in the
Agreement of which these Procedures form a part;
(K) “Excluded Intermediary” means an Intermediary that has been designated as such by the
Competent Authority in accordance with Paragraph V.D or IX.C;
(L) “Fiscally Transparent Entity” means an entity or arrangement that has not provided an
Investor Self-Declaration on its own behalf because, under applicable tax treaties or the domestic law of
the Source Country, the partners, beneficiaries or similar persons are treated for tax purposes as the owners
of the income received by the entity or arrangement;
(M) “Independent Reviewer” means the third party designated in the Agreement to perform a
review of the AI’s compliance with its obligations under these Procedures;
(N) “Independent Reviewer’s Report” means a report of the Independent Reviewer described
in Section VIII that includes the results of testing the AI’s processes relating to the AI’s obligations under
the Agreement and these Procedures and, to the extent provided in Annex 2, also includes a review of the
AI’s systems and controls with respect to those processes;
(O) “Intermediary” means any person that acts on behalf of another person such as a custodian,
broker, nominee or other agent, including a Fiscally Transparent Entity, with respect to a Covered
Payment;
(P) “Intermediary Declaration” means the certification, in one of the forms set out in Annex 1,
provided by an Intermediary to another Intermediary, authorising the disclosure of the declaration to
relevant tax authorities in accordance with its terms and agreeing to specified procedures for the recovery
of under-withheld tax;
UKS Side 144
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
30
(Q) “Investor” means any person that receives a Covered Payment and that is not acting as an
Intermediary with respect to that Covered Payment;
(R) “Investor Self-Declaration” means the certification, in one of the forms set out in Annex 1,
provided by an Account Holder to an Intermediary, certifying that the Account Holder is the beneficial
owner of the income to be paid or credited to the account(s) to which the certification relates, providing
certain additional information relevant to determining the appropriate rate of withholding to be applied to
the income to be received, authorising the disclosure of the declaration to relevant tax authorities in
accordance with its terms and agreeing to specified procedures for the recovery of under-withheld tax;
(S) “Know Your Customer Rules” means customer due diligence and record-keeping
requirements relating to the opening and maintenance of accounts with financial services firms that are
based on the relevant principles established by the Financial Action Task Force, including in particular
Recommendations 4-11 of the 40 Recommendations relating to measures to prevent money laundering and
terrorist financing and the 9 Special Recommendations relating to terrorist financing as they relate to
financial institutions found at www.fatf-gafi.org;
(T) “Office” means any branch, agency, representative office or other establishment through
which any of the Intermediaries designated in the Agreement as the AI conducts its business.
(U) “Payor” means any person that makes a Covered Payment, directly or indirectly, to an
Authorised Intermediary;
(V) “Reportable Payment” means, except to the extent modified by the Agreement, any
Covered Payment, but only to the extent that the Covered Payment (1) is paid directly, or indirectly
through one or more Contractual Intermediaries, to another Authorised Intermediary acting in its capacity
as an Authorised Intermediary, or (2) if not so paid, is either (a) paid, directly or indirectly, to a person who
is a resident of the Source Country for tax purposes or (b) a payment that qualifies for a reduction or
exemption from withholding tax in accordance with Paragraph 6 of the Agreement;
(W) “Tax Rate Information” means pooled information provided by an Authorised Intermediary
to a Payor regarding the withholding rate to be applied to a payment;
(X) “Taxpayer Identification Number” means a unique combination of letters or numbers,
however described, assigned by a country or other taxing authority to its residents and used to identify the
residents in the course of collecting taxes; and
(Y) “Withholding Agent” means the person who is required, under the laws of the Source
Country, to withhold tax on a Covered Payment and remit it to the Competent Authority. The term
includes an Authorised Intermediary that has assumed primary withholding responsibility under an
agreement with the Source Country.
IV. PROVISION OF TAX RATE INFORMATION.
(A) In General. The AI agrees to provide to each Payor from which the AI receives a Covered
Payment in its capacity as an Authorised Intermediary Tax Rate Information that meets the requirements of
UKS Side 145
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
31
this Section IV. The Tax Rate Information must contain sufficient information for a Payor to apply the
correct rate of withholding on Covered Payments with respect to which the AI is acting in its capacity as an
Authorised Intermediary and, to the extent so required, to properly report such payments on the form in
Annex 1 for reporting of Reportable Payments to Authorised Intermediaries. For purposes of this
paragraph, the AI shall be treated as acting in its capacity as an Authorised Intermediary only with respect
to those accounts with the Payor which have been so designated by the AI by providing the appropriate
Intermediary Declaration.
(B) Determination of Appropriate Tax Rate. For purposes of providing Tax Rate Information
to the Payor, the AI will determine the appropriate rate of tax based on the rate(s) of tax set out in
Paragraph 6 of the Agreement. For purposes of that paragraph, the AI shall treat an Investor Self-
Declaration as valid only if the AI has satisfied the requirements of Section V with respect to that Investor
Self-Declaration.
(C) Form and Retention of Tax Rate Information. The Tax Rate Information may be provided
in any manner, and in any form, to which the AI and the Payor mutually agree, so long as it allows the
Payor to determine the number of shares or other securities that are subject to each applicable withholding
rate (rather than a “blended” rate applied to all the shares or securities in the account). For example, the AI
may agree to establish a procedure to furnish Tax Rate Information with respect to each payment of
income accruing on securities held in a single “omnibus” account. Alternatively, the AI may establish with
the Payor separate accounts for securities that are subject to different withholding rates. The AI would
then shift securities from one account to another as necessary to take account of any transfers between
investors. By establishing the accounts and communicating to the Payor the rate that should apply to each
account, the AI will have provided Tax Rate Information within the meaning of this paragraph. The AI
must retain records of all Tax Rate Information received by the AI from other Authorised Intermediaries
and all Tax Rate Information provided by the AI to Payors (including Tax Rate Information provided in
electronic form) for the period set out in Paragraph 7 of the Agreement.
(D) Information from Intermediaries. If the AI has an Account Holder that is an Authorised
Intermediary or a Contractual Intermediary, the AI may combine the account holder information described
in this paragraph and provided by the Intermediary with information held by the AI with respect to its
Direct Account Holders that are Investors in order to provide aggregate Tax Rate Information to a Payor.
The AI may not combine the information received from such other Intermediary with its own information
if the AI knows or should have known that the information provided by the Intermediary is incorrect or
incomplete.
(1) Information from other Authorised Intermediaries. If the Direct Account Holder with
the AI is another Authorised Intermediary that has designated the relevant account as one for
which it is acting in its capacity as an Authorised Intermediary, then the AI may combine the Tax
Rate Information provided by the Authorised Intermediary with the AI’s own account
information.
(2) Information from Contractual Intermediaries. If the Direct Account Holder with the AI
is a Contractual Intermediary, the AI may combine the information received from the Contractual
Intermediary with the AI’s own account information in order to provide aggregate Tax Rate
UKS Side 146
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
32
Information to a Payor only if the AI receives from the Contractual Intermediary, in addition to a
valid Intermediary Declaration from the Contractual Intermediary, the following information:
(a) with respect to each Indirect Account Holder of the AI that is an Investor and for which a
reduced rate of withholding tax has been claimed, a copy of the Investor Self-Declaration
provided by that Account Holder that supports the claim for the reduced withholding tax,
unless that Investor is also an Account Holder with respect to another Authorised
Intermediary that provides Tax Rate Information in accordance with clause (b) and that
Investor receives amounts paid through the Contractual Intermediary through that other
Authorised Intermediary;
(b) with respect to each Indirect Account Holder of the AI that is an Intermediary with an
Account Holder for whom documentation is required to be provided under clause (a) and that
holds through the Contractual Intermediary, a copy of the Intermediary Declaration provided
by that Intermediary and, if the Intermediary is an Authorised Intermediary, Tax Rate
Information originating with that Authorised Intermediary (unless that Authorised
Intermediary is also an Account Holder with respect to another Authorised Intermediary that
provides Tax Rate Information in accordance with this clause (b) and that Intermediary
receives amounts paid through the Contractual Intermediary through that other Authorised
Intermediary); and
(c) allocation information enabling the AI to match income payments to each underlying
Account Holder for whom documentation is required under clause (a) or (b).
(3) Information from Other Intermediaries. The AI may not combine with its own account
information Tax Rate Information or Investor Self-Declarations provided by an Intermediary that
is neither an Authorised Intermediary nor a Contractual Intermediary. Accordingly, the
appropriate rate of tax to be applied to any Covered Payment to be paid, directly or indirectly, to
or through such an Intermediary shall be the rate provided in subparagraph 6.f of the Agreement.
V. DOCUMENTATION REQUIREMENTS.
(A) Direct Account Holders. The AI may make a claim for a reduced rate of withholding with
respect to a Covered Payment paid to a Direct Account Holder that is an Investor only if the AI has
received from such Direct Account Holder a properly completed and duly executed Investor Self-
Declaration that supports the claim to be made and the AI does not know or have reason to know that the
Investor Self-Declaration is unreliable or incorrect. The AI shall base the Tax Rate Information it provides
to a Payor under Section IV of these Procedures, as well as the information to be reported to the Competent
Authority in accordance with Section VII, on the documentation rules of this Section V.
(1) Account-Opening Procedures. In connection with the opening of an account, the AI shall
use reasonable efforts to obtain an Investor Self-Declaration from each of its Direct Account
Holders that is an Investor. The AI shall review the Investor Self-Declaration and other
information that is in its possession, including the Investor's account information and other
information that the AI may have as a result of complying with applicable Know Your Customer
Rules in order to determine whether the Investor Self-Declaration is unreliable or incorrect.
UKS Side 147
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
33
(2) Continuing Validity of an Investor Self-Declaration. (a) In General. Except as
provided in this paragraph, an Investor Self-Declaration shall expire on the last day of the fifth
calendar year following the year in which the Investor Self-Declaration is signed. The Investor
Self-Declaration shall remain valid indefinitely, however, if it is provided with respect to a
government (including a central bank of issue, agency or instrumentality) or an international
organisation. If the Source Country develops procedures that provide for electronic confirmation
of the information contained in the Investor Self-Declaration, then the validity of the Investor
Self-Declaration may be extended in accordance with terms of such procedures.
(b) Updating Investor Self-Declarations. The AI shall institute appropriate measures to
ensure that changes in an Account Holder’s account information that could affect the
Investor’s Investor Self-Declaration (such as a change of address) will result in a review and,
if necessary, an updating of the Investor Self-Declaration. The AI shall inform the Investor at
the time the account is opened and at regular intervals thereafter of the Investor’s obligation to
update an Investor Self-Declaration if the information contained therein becomes incorrect.
The AI will be considered to know that the information contained in the Investor Self-
Declaration is incorrect if it has been informed by the Investor, the Competent Authority or a
Payor or another Intermediary that the information contained in the Investor Self-Declaration
is unreliable.
(B) Unreliable or Incorrect Investor Self-Declarations.
(1) In General. The AI may not make claims on the basis of an Investor Self-Declaration if
the AI knows, or should have known, that the information or statements contained in the Investor
Self-Declaration are unreliable or incorrect. The determination of whether the AI knows, or
should have known, that the Investor Self-Declaration is unreliable or incorrect will be made by
taking into account all of the information that the AI has in its possession, including the Investor's
account information and other information that the AI may have in its possession as a result of
complying with applicable Know Your Customer Rules. Once the AI knows, or has reason to
know, that the Investor Self-Declaration provided by an Investor is unreliable or incorrect, it can
no longer make claims for a reduced withholding rate on the basis of that Investor Self-
Declaration. If the AI discovers that information contained in an Investor Self-Declaration is
unreliable or incorrect, or if the AI receives notification from the Competent Authority that the
Investor Self-Declaration provided by the Investor is unreliable or incorrect (e.g., that a Taxpayer
Identification Number provided by an Investor is incorrect), the AI agrees that it will correct its
records in relation to the Investor within 30 days after the AI discovers or is notified that the
Investor Self-Declaration is unreliable or incorrect.
(2) Specific Examples. This section provides a non-exhaustive list of circumstances in which
the AI shall be considered to have reason to know that an Investor Self-Declaration provided by a
Direct Account Holder is unreliable or incorrect. If a Direct Account Holder has provided an
Investor Self-Declaration that is not reliable under the rules of this Paragraph V.B., the AI shall
require new documentation to the extent necessary to comply with the requirements set out
below.
UKS Side 148
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
34
(a) If the Investor is a natural person, and the AI has examined, in order to comply with
applicable Know Your Customer Rules, the passport of the Investor, an Investor Self-
Declaration provided by the Investor will be deemed unreliable if the photograph in the
passport does not match the appearance of the person presenting the passport.
(b) The AI may not rely on an Investor Self-Declaration to reduce the withholding rate that
would otherwise apply if the Investor Self-Declaration is incomplete, contains information
that is inconsistent with the Investor’s claim, or the AI has other information that is
inconsistent with the Investor’s claim.
(c) The AI shall not treat an Investor as a resident of a country other than the Source Country
if the permanent residence address on the Investor Self-Declaration is outside the Source
Country but the AI has a mailing or residence address for the Investor inside the Source
Country. The AI nevertheless may treat the Investor as a resident of a country other than the
Source Country if the AI has in its possession or obtains additional corroborative
documentation that supports the Investor’s claim not to be a resident of the Source Country.
(d) The AI shall not treat an Investor as a resident of a country under an income tax treaty if
the permanent residence address on the Investor Self-Declaration is not in the applicable
treaty country. The AI nevertheless may treat the Investor as a resident of the applicable
treaty country if the AI has in its possession or obtains additional corroborative documentation
that supports the Investor’s claim that it is a resident of the applicable treaty country.
(e) The AI shall not treat an Investor as a resident of a country under an income tax treaty if
the permanent residence address on the Investor Self-Declaration is in the applicable treaty
country but the AI has a mailing or residence address for the Investor outside the applicable
treaty country. If the AI has a mailing or residence address for the Investor outside the
applicable treaty country, the AI may nevertheless treat the Investor as a resident of the
applicable treaty country if the AI has in its possession or obtains additional corroborative
documentation that supports the Investor’s claim that it is a resident of the applicable treaty
country.
(C) Unreliable or Incorrect Information relating to Indirect Account Holders. The AI shall
be considered to know that relevant information or statements contained in documentation, including Tax
Rate Information, relating to an Indirect Account Holder are unreliable or incorrect if a reasonably prudent
person in the position of an Authorised Intermediary would question the claims made. The AI shall be
considered to have reason to know that a claim for a reduced withholding rate provided by a Contractual
Intermediary is unreliable or incorrect if the Contractual Intermediary does not provide the AI with the
information set out in Paragraph IV.D.2. A Payor, including an Authorised Intermediary, may not in any
case rely on, or make a claim on the basis of, information originating with an Excluded Intermediary even
if such information is provided to the Payor or Authorised Intermediary by a Contractual Intermediary.
(D) Designation as an Excluded Intermediary. The Competent Authority may, in its
discretion, determine that information provided by a specific Intermediary is by definition unreliable. Such
determination should be based on (1) objective evidence that information provided by the Intermediary in
connection with these Procedures (whether with respect to the Source Country or another country) has
UKS Side 149
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
35
repeatedly been unreliable or incorrect and that such information has resulted in material under-
withholding of tax that has not been promptly corrected in accordance with Section VI, or paid by the
Intermediary or (2) in the case of a Contractual Intermediary, the Intermediary’s failure to fulfil significant
procedural obligations, including a failure to make documents described in Paragraph V.F available for
inspection in accordance with that paragraph. Upon making such determination, the Competent Authority
shall designate the Intermediary an Excluded Intermediary and shall add such Intermediary to the list
maintained by the Competent Authority in accordance with Paragraph X.B. With respect to the
Intermediary so designated, such designation shall take effect immediately, subject to Paragraph IX.C and
the Intermediary so designated immediately shall cease to make any claims for reductions in the rate of
withholding tax to be applied to Covered Payments. With respect to Covered Payments to be paid by the
AI, directly or indirectly, to the Intermediary so designated, the designation will take effect for payments
with respect to which entitlement to the payment is determined 15 days or more after the earliest of: (1) the
date the Excluded Intermediary notifies the AI that a previously-provided Intermediary Declaration is no
longer correct; (2) the date the AI has been notified by the Competent Authority that the Intermediary is an
Excluded Intermediary (which, for this purpose, may be satisfied by an email to the appropriate person at
the AI identified in Paragraph 11 of the Agreement); or (3) the date the AI otherwise discovers that the
Intermediary has been designated an Excluded Intermediary. The Intermediary shall remain on such list
unless it becomes an Authorised Intermediary, subject to these Procedures, with respect to the Source
Country, or the Competent Authority otherwise determines that the Intermediary should be removed from
the list.
(E) Maintenance and Retention of Documentation. The AI shall retain the original Investor
Self-Declaration, a certified copy thereof, or a secure electronic scan thereof with respect to each Account
Holder that is an Investor, and the Intermediary Declaration, a certified copy thereof, or a secure electronic
scan thereof, with respect to each Account Holder that is an Intermediary. The AI shall also retain any
other relevant information from the Account Holder’s file. All such documentation shall be saved for the
period specified in Paragraph 7 of the Agreement. However, if the Competent Authority has notified the
AI that there is an open audit or investigation for which documentation in the Account Holder’s file and/or
an Intermediary Declaration is relevant, such documentation may not be destroyed but must be retained
until the Competent Authority has notified the AI that the audit or investigation has been completed.
(F) Access to Documentation. The AI shall make the Investor Self-Declarations and any
Intermediary Declarations received in accordance with Paragraph IV.D.2, associated Tax Rate Information
provided to Payors and any other information referred to in this Section V (including information received
as a result of complying with Know Your Customer Rules) available upon request for inspection by the
Independent Reviewer and the Competent Authority in accordance with Section VIII. The AI shall also
use its best efforts to make available to the Independent Reviewer and the Competent Authority any
information described in the preceding sentence that is held by any Contractual Intermediary that is an
Affiliate of the AI. The AI shall, upon request, transmit the documents and information described in this
paragraph to the Competent Authority in the Source Country or, to the extent possible, make such
documents and other information available to the Competent Authority for inspection at the Offices of the
AI.
UKS Side 150
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
36
VI. ADJUSTMENTS FOR OVER- AND UNDER-WITHHOLDING.
(A) Adjustments by AI before Annual Report is Filed. If, at any time prior to the filing of the
Annual Report required by Section VII, the AI discovers that the Tax Rate Information provided to a
Payor, and/or the withholding tax collected by the Payor, was incorrect, the procedures provided in this
Paragraph A shall apply. Any adjustments that have been made in accordance with this Paragraph shall be
reflected in the annual information reports required by Section VII.
(1) Over-Withholding. The AI may request that a Payor make an adjustment for amounts
paid to the AI with respect to which too much tax has been withheld. Such adjustment may be
made by way of the reimbursement procedure described in clause (a) or the set-off procedure
described in clause (b). Such adjustment must be requested and made within the time period
prescribed in such clauses. An Account Holder that has received a Covered Payment with
respect to which too much tax has been withheld may request that the AI make the request
described in this paragraph. The AI shall use its best efforts to ensure that any request for
adjustment is made in a timely manner and shall co-operate with the Payor to facilitate a prompt
adjustment. If an adjustment has not been made before the end of the period prescribed in clause
(a) or (b) below, the AI shall withdraw its request and shall file a claim for refund in accordance
with Paragraph C below. The AI may also withdraw its request and file a claim for refund in
accordance with Paragraph C below if the time period in clause (a) or (b) has not expired but 2
months have elapsed since the date of the request and no adjustment has been made.
(a) Reimbursement Procedure. The AI may request that a Payor repay the AI for any
amount over-withheld, in which case the Payor may make a similar request of any other Payor
from which it has received a Covered Payment. The AI must make such request to the Payor
prior to the due date for filing the report required by Paragraph VII.B.
(b) Set-Off Procedure. The AI may request that a Payor repay the AI by applying the
amount over-withheld against any amount that otherwise would be required to be withheld
from Covered Payments made by the Payor to the AI. The AI must make such request to the
Payor prior to the due date for filing the report required by Paragraph VII.B.
(2) Under-Withholding. If the AI knows that an amount should have been withheld from a
previous Covered Payment made to an Account Holder but it has not been withheld (or the
amount withheld was too low), the AI shall notify the Payor and shall agree with the Payor as to
the appropriate course to remedy the shortfall. For example, the Payor, if it is a Withholding
Agent with respect to the Covered Payments, may withhold from future payments made to the AI
with respect to the relevant Account Holder. Alternatively, the AI may arrange covering
payment from the Account Holder or, if necessary, satisfy the obligation out of property of the
Account Holder over which it has control, by making payment to, or to the order of, the Payor.
(3) Claim for Refund. If an AI has provided Tax Rate Information to a Payor that results in
too much tax being withheld from a Covered Payment, or the Payor incorrectly collects too much
withholding tax, and the AI is not able to make a request for an adjustment, or has withdrawn
such a request, in accordance with Paragraph A.1 of this Section, the AI may make a claim for
refund of the over-withheld tax by filing a claim on behalf of Account Holders that are Investors
UKS Side 151
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
37
directly with the Competent Authority at the address provided in the Agreement or electronically
using [description of transmission format]. If the over-withholding is attributable to Tax Rate
Information originating with an underlying Authorised Intermediary in accordance with
Paragraph IV.D.1, the claim for refund shall be made by the Authorised Intermediary that
originated the Tax Rate Information, not by the AI. All claims under this Paragraph VI.A.3 must
be filed by the date specified in Paragraph 8 of the Agreement, using the form in Annex 1.
(B) Adjustments by AI with Year-End Summary. In connection with filing the information
report required by Section VII, the AI shall also file the Year-End Summary of Covered Payments in the
form set out in Annex 1. Any adjustments for over- or under-withholding of tax that have not been made
in accordance with Paragraph A shall be reflected in the Year-End Summary. The AI shall pay any
additional tax reflected on the Summary at the time the Summary is filed with the Competent Authority.
(C) Adjustments Originating with the Competent Authority. If the Competent Authority
determines that tax has been under-withheld and that, in accordance with Section II.B, the AI is liable for
the under-withheld tax, the Competent Authority shall so notify the AI before proceeding against any other
Intermediary and/or a Withholding Agent. The AI shall have 30 days to demonstrate to the satisfaction of
the Competent Authority that the tax in fact was not under-withheld, or to pay the under-withheld tax. If
the AI has not paid the under-withheld tax by the expiration of such period, the Competent Authority may
proceed against any Withholding Agent.
VII. INFORMATION REPORTING.
(A) In General. The AI shall be required to report to the Source Country detailed information
regarding Reportable Payments paid, directly or through one or more Contractual Intermediaries, to its
Account Holders that are Investors as well as those that are Authorised Intermediaries, during the calendar
year. In connection with filing such information reports, the AI shall also file the Year-End Summary of
Covered Payments in the form set out in Annex 1.
(B) Contents of Information Report. The information report shall include:
(1) the name, address, and AIIN of the AI;
(2) the name, address and Taxpayer Identification Number of the Account Holder (or other form
of information or combination of information (e.g., address and birth date) used by a country
or other taxing authority to identify its residents for purposes of collecting taxes) and
country of residence in the case of an Account Holder that is not an Authorised
Intermediary; and
(3) information regarding the amount of a Reportable Payment (in the currency of the Source
Country), the date on which it was paid or credited to the Account Holder, details of the
securities in respect of which the payment was made and amount of tax withheld from the
Reportable Payment.
In the case of a Reportable Payment paid to another Authorised Intermediary, the relevant Taxpayer
Identification Number shall be the Authorised Intermediary Identification Number. In the case of a
UKS Side 152
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
38
Reportable Payment made to a resident of the Source Country, the AI shall use any Taxpayer Identification
Number assigned to that resident by the Source Country, even if the Account Holder is also a resident of
another country.
(C) Format and Filing. Reporting with respect to Account Holders that are not Authorised
Intermediaries shall be made on the relevant form required by Annex 1. Reporting with respect to
Authorised Intermediaries shall be made on the relevant form required by Annex 1. Such forms shall be
filed annually, on or before 30 April of the year following any calendar year in which the AI receives
Reportable Payments in its capacity as an Authorised Intermediary. The AI may file such reports
electronically using the Standard Transmission Format developed by the Organisation for Economic Co-
Operation and Development. All amounts shall be reported in the currency of the Source Country.
VIII. COMPLIANCE.
(A) In General. In order to assess compliance by the AI with its obligations under the
Agreement and these Procedures, the Competent Authority may require the delivery of an Independent
Reviewer’s Report in accordance with Paragraph B of this Section. The Competent Authority shall, in
addition, maintain the right to review directly the AI’s compliance with these Procedures and the
Agreement.
(B) Report of the Independent Reviewer. The Independent Reviewer’s Report shall focus on
the AI’s compliance with its obligations under the Agreement and these Procedures. In this regard, the
Independent Reviewer’s Report will review the AI’s processing of Covered Payments, including the
application of tax withholding in accordance with Paragraph 6 of the Agreement and the documentation
secured under Section V, and its reporting to the Source Country in accordance with Section VII. The
Independent Reviewer’s Report shall be prepared in accordance with Annex 2.
(1) Access to Information. The AI shall permit the Independent Reviewer to have access to
all relevant records of the AI for purposes of completing the Independent Reviewer’s Report,
including information regarding specific Account Holders receiving Covered Payments. The AI
shall permit the Competent Authority to examine the Independent Reviewer’s work papers and
reports.
(2) Timing and Filing of Independent Reviewer’s Report. (a) In General. The AI shall
have the Independent Reviewer prepare an Independent Reviewer’s Report for the first full
calendar year that the AI has in effect an agreement with any country pursuant to which it acts as
an Authorised Intermediary in accordance with these Procedures. Thereafter, the Independent
Reviewer will prepare an Independent Reviewer’s Report only upon request by any tax authority
that is a Competent Authority under any such agreement, which shall be no more often than
every third year unless a Competent Authority has good cause for requesting a more frequent
Independent Review, including that a prior review of the AI has indicated a significant failure by
the AI to meet its obligations under the Agreement and these Procedures and/or the risk of
default. Notwithstanding the preceding sentences, if the Independent Reviewer’s Report
identifies failures by the AI to meet its obligations under the Agreement and these Procedures,
the years between the last reviewed year and the year subject to the Independent Reviewer’s
UKS Side 153
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
39
Report shall also be subject to review, but only if the AI would be liable under Paragraph II.B
with respect to any claim by the Competent Authority with respect to such year.
(b) First Year of the Agreement. Upon the entry into effect of the Agreement, the AI shall
provide the Competent Authority with a copy of the most recent Independent Reviewer’s
Report prepared in accordance with subparagraph (a). If the first full calendar year that the
Agreement is in effect is not a year for which an Independent Review otherwise would be
performed in accordance with subparagraph (a), the Competent Authority nevertheless may
elect to have an Independent Review performed for that year. However, such Independent
Review shall be limited to a review, in accordance with Sections III to V of Annex 2, of the
processing of two Covered Payments arising in the Source Country unless, after receiving the
results of that review, the Competent Authority has reasonable concerns regarding the AI’s
compliance with the Agreement. In that case, the Competent Authority may request a
supplementary review as described in Section VI of Annex 2. Thereafter, Independent
Reviews with respect to the Source Country will be performed on the same schedule as set out
in subparagraph (a).
(c) Notice and Filing. A Competent Authority requesting an Independent Review in
accordance with subparagraph (a) or (b) must notify the AI that a report will be required no
later than 31 December of the year to which the report is to relate. The Independent Reviewer
shall provide a copy of any Independent Reviewer’s Report prepared pursuant to
subparagraph (a) to each country with which the AI has in effect an agreement pursuant to
which it acts as an Authorised Intermediary in accordance with these Procedures no later than
30 September of the year following the year to which the report relates. A Competent
Authority may, however, upon request by the Independent Reviewer, extend the due date for
the Independent Reviewer’s Report upon a showing of good cause.
(3) Scope of the Independent Reviewer’s Report. In connection with the Independent
Reviewer’s Report prepared with respect to the first full calendar year that an Agreement is in
effect, the Independent Reviewer must review the AI's compliance with the Agreement and these
Procedures in accordance with the agreed procedures for review set forth in Annex 3. At a
minimum, the Independent Reviewer must review the AI’s processing of Covered Payments,
including the application of tax withholding in accordance with paragraph 6 of the Agreement
and the documentation secured under Section V, and its reporting to the Source Country in
accordance with Section VII. With respect to later years, if the Competent Authority requests
further review by the Independent Reviewer, such review may encompass any reasonable
combination of the elements in Annex 3. The Independent Reviewer’s Report must fully
describe the scope of the review, the methodologies (including sampling techniques) used to
determine whether the AI is in compliance with the provisions of the Agreement and these
Procedures and address each of the items in the preceding sentences.
(4) Use of Statistical Sampling. If a procedure in Annex 2 requires an Independent Reviewer
to make a determination based on a valid sample of accounts, it shall use a statistical sampling
whenever an examination of all accounts within a particular class of accounts would be
UKS Side 154
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
40
unreasonable in terms of time and expense. If it is reasonable to examine all accounts in
connection with a particular issue, statistical sampling techniques shall not be used.
(5) Consolidated Review of the AI. The Independent Reviewer may conduct a consolidated
review of the AI, so long as (1) the members of the group making up the AI operate with uniform
practices and procedures and shared systems for performing the functions being reviewed, and
(2) those practices and procedures and shared systems are subject to uniform monitoring and
control.
(6) Designation of Independent Reviewer. The AI shall propose to the Competent Authority
an initial Independent Reviewer that is subject to laws, regulations or rules that impose sanctions
for failure to exercise its independence and to perform the review competently. The AI’s initial
Independent Reviewer is designated in Paragraph 9 of the Agreement. The Competent Authority
may, however, revoke its acceptance of the Independent Reviewer if it reasonably believes that
the reviewer designated is not independent or cannot perform an effective review under these
Procedures. In such case, the Competent Authority shall notify the AI by June 30 of the year
preceding the year for which an Independent Review is to be conducted. Within 90 days of such
notification, the AI shall propose a substitute for the Independent Reviewer that the AI
reasonably believes to be subject to laws, regulations or rules that impose sanctions for failure to
exercise its independence and to perform the review competently. The Competent Authority
shall approve or reject the substitute Independent Reviewer within 30 days of receiving the
proposal from the AI.
(C) Review by the Competent Authority. The Competent Authority may also review directly
the AI’s compliance with the Agreement. Such a review may take the form of spot checks, pursuant to
which the Competent Authority would request information regarding a certain percentage or number of
Account Holders receiving a specific Covered Payment, in order to determine whether the amount of
withholding tax collected, and any information required to be reported, was correct. In connection with
such a spot check, the Competent Authority might also examine other information held by the AI with
respect to the relevant Account Holders, such as information collected in the course of complying with
Know Your Customer Rules. The Competent Authority may also decide to confirm the claims for
benefits, with respect to specific Account Holders or a random sample of Account Holders, by requesting
that the country listed on the Investor Self-Declaration as the Account Holder’s country of residence
confirm that the Account Holder is in fact a resident of that country. In addition to such spot checks, the
Competent Authority may also pursue a more expansive examination of the AI’s operations and
procedures. Such an examination might occur, for example, when the Independent Reviewer’s Report
and/or the spot checks described in this paragraph suggest a persistent and pervasive failure by the AI to
meet its obligations under the Agreement and these Procedures or when the Competent Authority becomes
aware of problems that might not be discovered as a result of the information reporting required by Section
VII. In those cases, the Competent Authority will meet with the AI in order to clarify and resolve those
problems, with a view to avoiding a default that would necessitate termination of the Agreement.
UKS Side 155
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
41
IX. TERMINATION OF AGREEMENT
(A) In General. Subject to Paragraph B of this Section, the Agreement may be terminated by
either the Competent Authority or the AI by delivery of a notice of termination to the other party in
accordance with Paragraph X.E. A notice of termination sent by either party shall take effect on the date
specified in the notice, which in the case of a notice sent by the Competent Authority shall be at least 30
days after the date on which the notice is received by the AI.
(B) Termination for Cause. During the period beginning with the effective date provided in
Paragraph 12 of the Agreement (without regard to any later effective date applicable with respect to any
modification of the Agreement) and ending seven years thereafter, the Competent Authority shall not
terminate the Agreement unless there has been a significant change in circumstances, as defined in
Subparagraph 1, or an event of default has occurred, as defined in Subparagraph 2. Before delivering
notice of termination for cause, the Competent Authority shall follow the resolution procedures in
Subparagraph 3.
(1) Significant Change in Circumstances. For purposes of these Procedures, a significant
change in circumstances includes, but is not limited to –
(a) An acquisition of all, or substantially all, of the AI’s assets in any transaction unless, in
the case of a merger, the AI is the surviving legal entity;
(b) A change in any applicable law or policy that affects the validity of any representation
made by the AI in its application to become an Authorised Intermediary, affects the validity of
any provision of the Agreement, materially affects the procedures contained in these
Procedures or affects the AI’s ability to perform its obligations under the Agreement and these
Procedures;
(c) A final ruling of any court that affects the validity of any provision of the Agreement or
these Procedures; or
(d) Any other significant change in the AI’s circumstances that affects the AI’s ability to
meet its obligations under the Agreement and these Procedures.
(2) Events of Default. For purposes of these Procedures, an event of default occurs if the AI
fails to perform any material duty or obligation required under the Agreement and these
Procedures, and includes, but is not limited to, the occurrence of any of the following:
(a) The AI fails to implement adequate procedures, accounting systems, and internal controls
to ensure compliance with the Agreement and these Procedures;
(b) The AI makes a misrepresentation with respect to Tax Rate Information that results in
substantial under-withholding by a Withholding Agent;
(c) The AI fails to notify a Payor that an amount that should have been withheld from a
previous Covered Payment made to the AI has not been withheld (or the amount withheld was
UKS Side 156
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
42
too low), and/or fails to take the actions specified in Section VI to remedy the under-
withholding;
(d) The AI makes refund claims in excess of the amount to which its Account Holders are
entitled;
(e) The AI fails to timely file the forms required by Section VII, or files forms that are
materially incorrect or fraudulent;
(f) The AI fails to have the Independent Reviewer prepare an Independent Reviewer’s Report
required by Section VIII.B, the AI fails to cooperate with the Independent Reviewer, or the
AI or its Independent Reviewer fails to provide reasonable cooperation with the Competent
Authority;
(g) The AI fails to inform the Competent Authority within 90 days of any significant change
in its circumstances to the extent that change affects the AI’s obligations under the Agreement
and these Procedures;
(h) The AI fails to cure a material error, omission or deficiency identified by the Competent
Authority or by an Independent Reviewer;
(i) The AI makes any fraudulent statement or a misrepresentation of material fact with regard
to the Agreement to the Competent Authority, a Payor or Withholding Agent, or the AI’s
Independent Reviewer;
(j) The AI fails to provide the Competent Authority with an Independent Reviewer’s Report
that complies with Section VIII;
(k) The AI is prohibited for any reason (including by law or contract) from disclosing the
identity of an Account Holder or account information to the AI’s Independent Reviewer or
any relevant tax authorities for the purposes of monitoring the AI’s performance under the
Agreement; or
(l) The AI removes residents of the Source Country from accounts covered by the Agreement
for the purpose of circumventing the information reporting requirements of Section VII.
(3) Resolution Process. Upon the occurrence of an event of default, the Competent Authority
may deliver to the AI a notice of default specifying the event of default that has occurred and
proposing a date for a meeting between the Competent Authority, the AI and, if necessary, the
Independent Reviewer, which date shall be within 45 days of the date of the notice. The purpose
of such meeting shall be to clarify and resolve any underlying problems that have led to the event
of default. In advance of that meeting, the AI may provide an offer to cure the event of default,
including the time period in which the cure will be accomplished, or a statement giving any
reasons why the AI does not agree that an event of default has occurred. The Competent
Authority may provide its own counter-proposal regarding the method of cure and the applicable
timetable and/or a response to any statement by the AI regarding the existence of an event of
UKS Side 157
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
43
default. If the Competent Authority and the AI reach a satisfactory resolution regarding whether
an event of default exists and a method and timetable for the cure of any such default, or a
timetable for further discussions that might lead to such a satisfactory resolution, the Competent
Authority shall not terminate the Agreement so long as the AI complies with the terms of any
such resolution or discussions that might lead to such a resolution are on-going. If the Competent
Authority and the AI cannot reach a satisfactory resolution at the meeting, and cannot agree to a
timetable for further discussions that might lead to such a resolution, the Competent Authority
may deliver a notice of termination in accordance with this Paragraph B. The Competent
Authority may also deliver a notice of termination for cause if the AI does not agree to hold a
meeting within 45 days of the delivery of the notice of default or fails to attend the scheduled
meeting, unless the AI can show good cause for such a delay or failure and agrees to hold such a
meeting as soon as practicable and within a time frame acceptable to the Competent Authority. If
an event of default is discovered in the course of an Independent Review, the AI may cure the
default, without following the procedures of this paragraph, if the Independent Reviewer’s report
describes the default and the actions that the AI took to cure the default and the Competent
Authority determines that the cure procedures followed by the AI were sufficient. If the
Competent Authority determines that the AI’s actions to cure the default described in the
preceding sentence were not sufficient, the Competent Authority shall issue a notice of default
and the procedures described in this paragraph shall be followed.
(C) Co-Ordination with Designation as an Excluded Intermediary. If the Competent
Authority designates the AI as an Excluded Intermediary in accordance with Paragraph V.D, such
designation shall, at the request of the AI, be treated as an event of default to which the resolution process
provided in Paragraph B will apply. However, in such case the initial meeting generally will take place
within 15 days of such designation. If a satisfactory resolution is reached, the Competent Authority may
suspend the designation so long as the AI complies with the terms of such resolution. If a satisfactory
solution is not reached or the AI fails to comply with such resolution, the designation of the AI as an
Excluded Intermediary shall become effective in accordance with the terms of Paragraph V.D. In addition,
if the Competent Authority terminates the Agreement for cause in accordance with Paragraph B, the AI
shall thereafter be treated as an Excluded Intermediary for a period of five years, unless the Competent
Authority earlier agrees (1) that an Authorised Intermediary may treat it as a Contractual Intermediary or
(2) that the Intermediary may act as an Authorised Intermediary.
X. MISCELLANEOUS PROVISIONS.
(A) List of Authorised Intermediaries. The Competent Authority shall maintain a list of
Intermediaries that have been authorised by the Competent Authority to act as Authorised Intermediaries
with respect to income arising in the Source Country and whose authorisations have not been revoked. The
Competent Authority will make available to any person the name and address of any such Intermediaries
which have been so authorised and may if they so choose publish such information.
(B) List of Excluded Intermediaries. The Competent Authority shall maintain a list of
Intermediaries that have been identified as Excluded Intermediaries. Such list shall include those
Intermediaries whose authorisation to act as Authorised Intermediaries has been terminated by the
Competent Authority in accordance with Section IX and any other Intermediaries designated by the
UKS Side 158
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
44
Competent Authority in accordance with Paragraph V.D. The Competent Authority will make available to
any person the name and address of any such Intermediaries which have been so designated and may if
they so choose publish such information.
(C) Waiver. Any waiver of a provision of the Agreement or these Procedures by the Competent
Authority is a waiver solely of that provision. The waiver does not obligate the Competent Authority to
waive other provisions of the Agreement or these Procedures or the same provision with respect to a later
period.
(D) No Assignment. The AI’s rights and responsibilities under the Agreement and these
Procedures cannot be assigned to another person.
(E) Notices. Notices provided under the Agreement shall be mailed registered, first class mail
with, if permissible, a copy sent by e-mail. Such notices shall be directed as provided in the Agreement.
All notices sent to the Competent Authority must include the AI’s AIIN.
(F) No Agency. The AI, acting in its capacity as an Authorised Intermediary, or in any other
capacity, does not act as an agent of the Competent Authority, nor does it have the authority to hold itself
out as an agent of the Competent Authority.
UKS Side 159
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
45
ANNEX 1:
FORMS TO BE USED UNDER THE AGREEMENT
1. Investor Self-Declaration – Individuals
(required by Section V of the Procedures)
2. Investor Self-Declaration – Entities
(required by Section V of the Procedures)
3. Intermediary Declaration – Authorised Intermediary
(required by Section IV.C of the Procedures)
4. Intermediary Declaration – Contractual Intermediary
(required by Section IV.D.2 of the Procedures)
5. Annual Information Report by an Authorised Intermediary with respect to Reportable Payments
Made, Directly or Indirectly through Contractual Intermediaries, to an Investor
(required by Section VII.A of the Procedures)
6. Annual Information Report by an Authorised Intermediary with respect to Reportable Payments
Made, Directly or Indirectly through Contractual Intermediaries, to an Authorised Intermediary
(required by Section VII.A of the Procedures)
7. Year-End Summary of Covered Payments
(required by Section VII.A of the Procedures)
8. Claim for Refund by an Authorised Intermediary with respect to Reportable Payments
(provided for in Section VI.A of the Procedures)
9. Optional Notification from the Competent Authority to an Authorised Intermediary that a Refund
Has Been Paid
UKS Side 160
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
46
INVESTOR SELF-DECLARATION – INDIVIDUALS
Recipient of Declaration: ___________________________________ (along with any successor-in-
interest, the “Recipient”)
Name of Investor: _____________________________________________________________________
Permanent Address: _____________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ____________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Mailing Address (if different) ___________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Place of Birth: ________________________________________________Date of Birth: ______________
Account Number(s) Covered by this Declaration: ____________________________________________
1. I hereby certify that I (the “Investor”) am a resident of _________________________ for tax
purposes. I further certify that: (Must either complete (a) or initial (b) ):
(a) my Taxpayer Identification Number (“TIN”) in my country of residence is
_____________________; or
(b) my country of residence does not issue TINs to its residents or I am otherwise unable to
procure a TIN from my country of residence. [ ]
2. I certify that: (Must either initial (a) or complete (b))
(a) I am not a resident for tax purposes of any country other than that set out in paragraph 1 [ ];
or
(b) I am a resident for domestic tax purposes of the following countries in addition to that set out
in paragraph 1 and my TIN in each additional country of residence is set out below or I have
initialled to indicate that a TIN is unavailable:
Country: __________________________; TIN__________________________or TIN Unavailable [ ]
Country: __________________________; TIN__________________________or TIN Unavailable [ ]
3. I certify that, except to the extent set out in this paragraph, I am a resident of the country set out
in paragraph 1 for purposes of all relevant tax treaties, am not acting as an agent, nominee or conduit with
respect to the income that is to be paid or credited to the account(s) to which this Declaration relates, and
am the beneficial owner of such income, and that I meet any additional criteria necessary to claim the
benefits of such treaties with respect to the income to be received through my account(s) with the
Recipient. I further certify that such income is not attributable to a permanent establishment or fixed base
that is maintained by me outside the country set out in paragraph 1. The certifications in this paragraph do
not apply to the following treaties, with respect to which I am subject to restrictions on treaty benefits (for
example, because the relevant treaty would deny me benefits as a non-domiciliary resident of the country
noted in paragraph 1) with respect to the specified types of income:
UKS Side 161
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
47
______________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
4. I hereby authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, to any relevant tax authorities a
copy of this form and to disclose to such tax authorities any additional information that the Recipient may
have in its possession that is relevant to my qualification for any benefits claimed on the basis of this
Investor Self-Declaration. I acknowledge and agree that information regarding income paid or credited to
or for the benefit of the account(s) set out above may be reported to the tax authorities of the country in
which such income arises and that those tax authorities may provide the information to the country or
countries in which I am a resident for tax purposes.
5. I also authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, a copy of this form to any person
that has control, receipt, or custody of income to which this form relates or any person that can disburse or
make payments of income to which this form relates.
6. If the Recipient determines that an amount that should have been withheld from a previous
payment made to my account(s) has not been withheld (or the amount withheld was too low), I authorise
the Recipient to take such action as may be appropriate to remedy the shortfall, including increasing the
withholding from future payments made to me, arranging covering payment from me or, if necessary,
satisfying the obligation out of property that it holds for me.
7. I undertake to advise the Recipient promptly of any change in circumstances which causes the
information contained herein to become incorrect and to provide the Recipient with a suitably updated
Self-Declaration within 30 days of such change in circumstances.
I declare that all statements made in this declaration are, to the best of my knowledge and belief,
correct and complete.
Signed: _____________________________ Title: Mr./Ms./etc.
__________________________________
Name of Signatory in block capitals or type
Date: ______________
UKS Side 162
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
48
INVESTOR SELF-DECLARATION – ENTITIES
Recipient of Declaration: ___________________________________ (along with any successor-in-
interest, the “Recipient”)
Name of Investor: _____________________________________________________ (the “Investor”)
Statutory Address: ______________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Mailing Address (if different) ___________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Place of Incorporation/Organisation: ______________________________________________________
Date of Incorporation/Organisation: _____________________________________________________
Account Number(s) Covered by this Declaration: ____________________________________________
1. I hereby certify that the Investor is a resident of _________________________ for tax purposes.
I further certify that: (Must either complete (a) or initial (b)) :
(a) the Investor’s Taxpayer Identification Number (“TIN”) in its country of residence is
_____________________; or
(b) the Investor’s country of residence does not issue TI Ns to its residents or the Investor
otherwise is unable to procure a TIN from its country of residence. [ ]
2. I certify that: (Must either initial (a) or complete (b)):
(a) The Investor is not a resident for tax purposes of any country other than that set out in
paragraph 1 [ ]; or
(b) The Investor is a resident for domestic tax purposes of the following countries in addition to
that set out in paragraph 1 and its TIN in each additional country of residence is set out below or I
have initialled to indicate that a TIN is unavailable:
Country: __________________________; TIN__________________________or TIN Unavailable [ ]
Country: __________________________; TIN__________________________or TIN Unavailable [ ]
3. I certify that, except to the extent set out in this paragraph, the Investor is a resident of the
country set out in paragraph 1 for purposes of all relevant tax treaties, is not acting as an agent, nominee or
conduit with respect to the income that is to be paid or credited to the account(s) to which this Declaration
relates, and is the beneficial owner of such income, and that the Investor meets any additional criteria
necessary to claim the standard benefits of such treaties with respect to the income to be received through
such account(s) with the Recipient or has detailed at paragraphs 5 to 9 below any preferential treaty
entitlements. I further certify that such income is not attributable to a permanent establishment or fixed
base that is maintained by the Investor outside the country set out in paragraph 1. The certifications in this
paragraph do not apply to the following treaties, with respect to which the Investor is subject to restrictions
on treaty benefits (for example, because the Investor does not meet any applicable limitation on benefits or
anti-abuse provisions) with respect to the specified types of income:
UKS Side 163
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
49
______________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
4. I certify that the Investor is of the following type in the country set out in paragraph 1: [ ] Body
Corporate [ ] Government (including central bank of issue, agency or instrumentality) [ ] International
Organisation [ ] Pension Fund [ ] Charity [ ] Collective Investment Vehicle [ ] Partnership (other than
a collective investment vehicle) [ ] Trust (other than a collective investment vehicle, charity or pension
fund) [ ] Estate [ ] Other (please describe) _____________
5. (Applicable only if the “Government”, “Pension Fund” or “Charity” box is checked at
paragraph 4 above)
[ ] I certify that the Investor is a governmental entity, pension fund, charity or other similar entity that is
entitled to a preferential rate of withholding tax under the following treaties with respect to the specified
types of income:
______________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
6. (Applicable only if the “International Organisation” box is checked at paragraph 4 above)
[ ] I certify that the Investor is an international organisation that is entitled to an exemption or a
preferential rate of withholding tax under the following statutory authority or tax or other treaties (if other
treaty, specify to which countries it is applicable) with respect to the specified types of income:
______________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
7. (Applicable only if the “Collective Investment Vehicle” box is checked at paragraph 4 above)
[ ] I certify that the Investor is a widely-held collective investment vehicle that is entitled to claim
benefits on its own behalf, in whole or in part, with respect to the source countries set out in Attachment A,
as it may be updated from time to time.
8. (Applicable only if the “Partnership”, “Trust” or “Estate” box is checked at paragraph 4 above)
[ ] I certify that the Investor is a partnership, trust, estate or similar vehicle, not being a widely-held
collective investment vehicle, that is entitled to claim benefits on its own behalf, in whole or in part, with
respect to the source countries set out in Attachment B, as it may be updated from time to time.
9. (If applicable) [ ] I certify that the Investor is entitled to a preferential treaty rate of
withholding tax not otherwise covered at paragraph 5 above (including rates applicable to companies
receiving dividends from companies in which they own a specified percentage of the capital or voting
UKS Side 164
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
50
rights (or some combination thereof), with respect to which the Investor or Recipient must make a separate
claim) under the following treaties with respect to the specified types of income:
______________________________________________________________________________________
______________________________________________________________________________________
_________________________________________________________________________________
10. I hereby authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, to any relevant tax authorities a
copy of this form and to disclose to such tax authorities any additional information that the Recipient may
have in its possession that is relevant to the Investor's qualification for any benefits claimed on the basis of
this Investor Self-Declaration. I acknowledge and agree that information regarding income paid or
credited to or for the benefit of the account(s) set out above may be reported to the tax authorities of the
country in which such income arises and that those tax authorities may provide the information to the
country or countries in which the Investor is a resident for tax purposes.
11. I also authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, a copy of this form to any person
that has control, receipt, or custody of income to which this form relates or any person that can disburse or
make payments of income to which this form relates.
12. If the Recipient determines that an amount that should have been withheld from a previous
payment made to the account(s) of the Investor has not been withheld (or the amount withheld was too
low), I authorise the Recipient to take such action as may be appropriate to remedy the shortfall, including
increasing the withholding from future payments made to the Investor, arranging covering payment from
the Investor or, if necessary, satisfying the obligation out of property that it holds for the Investor.
13. I undertake to advise the Recipient promptly of any change in circumstances which causes the
information contained herein to become incorrect and to provide the Recipient with a suitably updated
Self-Declaration within 30 days of such change in circumstances.
On behalf of the Investor, I declare that all statements made in this declaration are, to the best of my
knowledge and belief, correct and complete.
__________________________________ __________________
Signature Date
__________________________________ _________________________
Name of Signatory in block capitals or type Position with respect to Investor
UKS Side 165
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
51
ATTACHMENT A TO INVESTOR SELF-DECLARATION – ENTITIES
Recipient of Declaration: ___________________________________ (along with any successor-in-
interest, the “Recipient”)
Name of Investor: _____________________________________________________ (the “Investor”)
Statutory Address: ______________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Account Number(s) Covered by this Attachment: ____________________________________________
QUALIFICATION OF INCOME RECEIVED BY
COLLECTIVE INVESTMENT VEHICLES
ELIGIBLE FOR TREATY BENEFITS
Source
Country
100%
Eligible
(Yes/No)
Proportion (if
No)
Period
Covered
Method
(Quarterly Determinations, Sales
Restrictions, Tracing, etc.)
On behalf of the Investor, I declare that all statements made in this declaration are, to the best of my
knowledge and belief, correct and complete.
__________________________________ __________________
Signature Date
__________________________________ _________________________
Name of Signatory in block capitals or type Position with respect to Investor
UKS Side 166
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
52
ATTACHMENT B TO INVESTOR SELF-DECLARATION – ENTITIES
Recipient of Declaration: ___________________________________ (along with any successor-in-
interest, the “Recipient”)
Name of Investor: _____________________________________________________ (the “Investor”)
Statutory Address: ______________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Account Number(s) Covered by this Attachment: ____________________________________________
QUALIFICATION OF INCOME RECEIVED BY
A PARTNERSHIP, TRUST OR SIMILAR VEHICLE
ELIGIBLE FOR TREATY BENEFITS
Source Country 100% Eligible (Yes/No) Proportion (if No) Period Covered
On behalf of the Investor, I declare that all statements made in this declaration are, to the best of my
knowledge and belief, correct and complete.
__________________________________ __________________
Signature Date
__________________________________ _________________________
Name of Signatory in block capitals or type Position with respect to Investor
UKS Side 167
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
53
INTERMEDIARY DECLARATION – AUTHORISED INTERMEDIARY
Recipient of Declaration: ___________________________________ (along with any successor-in-
interest, the “Recipient”)
Name of Intermediary Providing Declaration: ________________________________ (the “Intermediary”)
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Account Number(s) Covered by this Declaration: ____________________________________________
1. I hereby certify that the Intermediary is an Authorised Intermediary with respect to each of the
Countries in the attached table, its Authorised Intermediary Identification Number with respect to each
Country is as provided therein, it is acting in its capacity as an Authorised Intermediary with respect to the
account(s) listed above and, if so indicated, its Agreement with the relevant Country provides for a
modified definition of Covered Payments. It is understood that, in order for a payment received by the
Intermediary to receive a reduction or exemption from withholding tax in such Countries, the Intermediary
must provide Tax Rate Information to the Recipient.
2. I authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, to any relevant tax authorities a copy
of this form and to disclose to such tax authorities any additional information that the Recipient may have
in its possession that is relevant to determining whether any Investor that holds through the Recipient
qualifies for any benefits claimed on the basis of this Intermediary Declaration and other information such
as Tax Rate Information provided to the Recipient.
3. I also authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, a copy of this form to any person
that has control, receipt, or custody of income to which this form relates or any person that can disburse or
make payments of income to which this form relates.
4. If the Recipient determines that an amount that should have been withheld from a previous
payment made to the account of the Intermediary has not been withheld (or the amount withheld was too
low), I authorise the Recipient to take such action as may be necessary to remedy the shortfall, including
increasing the withholding from future payments made to the Intermediary, arranging covering payment
from the Intermediary or, if necessary, satisfying the obligation out of property that it holds for the
Intermediary.
5. The Intermediary undertakes to advise the Recipient promptly of any change in circumstances
which causes the information contained herein to become incorrect and to provide the Recipient with a
suitably updated Declaration within 30 days of such change in circumstances.
On behalf of the Intermediary, I declare that all statements made in this declaration are, to the best of
my knowledge and belief, correct and complete.
__________________________________ __________________
Signature Date
__________________________________ _____________________________
Name of Signatory in block capitals or type Position with respect to Intermediary
UKS Side 168
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
54
Source Countries with Respect to which
the Intermediary is an Authorised Intermediary
Country AIIN Modification to
Definition of Covered
Payment (Y/N)
Description of
Modification
UKS Side 169
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
55
INTERMEDIARY DECLARATION – CONTRACTUAL INTERMEDIARY
Recipient of Declaration: ___________________________________ (along with any successor-in-
interest, the “Recipient”)
Name of Intermediary Providing Declaration: ___________________________ (the “Intermediary”)
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Account Number(s) Covered by this Declaration: ____________________________________________
1. I hereby certify that the Intermediary is a resident of _________________________ for tax
purposes. I further certify that: (Must either complete (a) or initial (b)) :
(a) the Intermediary's Taxpayer Identification Number (“TIN”) in its country of residence is
_____________________; or
(b) the Intermediary's country of residence does not issue TINs to its residents or the
Intermediary otherwise is unable to procure a TIN from its country of residence. [ ]
2. I hereby certify that the Intermediary is not an Excluded Intermediary with respect to any of the
Countries in the attached list and, with respect to such Countries, is not acting as an Authorised
Intermediary with respect to the account(s) listed above. It is understood that, in order for a payment
received by the Intermediary to receive a reduction or exemption from withholding tax in such Countries,
the Intermediary must provide to the Recipient, in addition to this Declaration:
(a) with respect to each Investor that receives payments through the Intermediary, either directly
or indirectly, a copy of the Investor Self-Declaration provided by that Investor that supports the
claim for the reduced withholding tax, unless that Investor holds through an Authorised
Intermediary that provides Tax Rate Information in accordance with clause (b) that is passed on
to the Recipient and that Investor receives amounts paid through the Intermediary through that
Authorised Intermediary;
(b) with respect to each other Intermediary that receives payments through the Intermediary,
either directly or indirectly, and that has an Account Holder for whom documentation is required
to be provided under clause (a), a copy of the Intermediary Declaration provided by that
Intermediary and, if that other Intermediary is an Authorised Intermediary, Tax Rate Information
originating with that Authorised Intermediary (unless that Authorised Intermediary is also an
Account Holder with respect to another Authorised Intermediary that provides Tax Rate
Information in accordance with this clause (b) and that Intermediary receives amounts paid
through the Contractual Intermediary through that other Authorised Intermediary; and
(c) allocation information enabling the Recipient to match income payments to each underlying
Investor or Intermediary for whom documentation is required to be provided under clause (a) or
(b).
UKS Side 170
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
56
It is understood that the payment received by the Intermediary shall not receive any reduction or exemption
from withholding tax of the countries in the attached list where an Investor holds through another
Intermediary that is neither an Authorised Intermediary nor a Contractual Intermediary.
3. It is understood that the Intermediary will no longer be able to make claims for reduction or
exemption from withholding tax with respect to a country on the attached list if the competent authority of
that country determines that the Intermediary is an Excluded Intermediary. The Intermediary hereby gives
permission to the competent authority to disclose its status as an Excluded Intermediary to any person or to
make such information publicly available.
4. I hereby certify that (except to the extent that the Intermediary is an Intermediary only by reason
of being a Fiscally Transparent Entity) the Intermediary is subject to Know Your Customer Rules with
respect to the Direct Account Holders for which claims will be made pursuant to this Declaration. The
Intermediary agrees that it will not make a claim for a reduction or exemption from withholding tax with
respect to an Account Holder if it knows or should have known that the corresponding Investor Self-
Declaration is unreliable or incorrect. The Intermediary acknowledges that it may be held liable for any
tax that is under-withheld as a result of an incorrect Investor Self-Declaration provided by the Intermediary
to a Recipient.
5. I authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, to any relevant tax authorities a copy
of this form and to disclose to such tax authorities any additional information that the Recipient may have
in its possession that is relevant to determining whether any Investor that holds through the Recipient
qualifies for any benefits claimed on the basis of the Investor Self-Declarations, Intermediary Declarations
or other information provided pursuant to Paragraph 2. I further agree that the Intermediary shall provide
directly to any such tax authorities such information that the Intermediary may have in its possession that is
relevant to determining whether any Investor that holds through the Intermediary qualifies for any such
benefits claimed.
6. I also authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, a copy of this form to any person
that has control, receipt, or custody of income to which this form relates or any person that can disburse or
make payments of income to which this form relates.
7. If the Recipient determines that an amount that should have been withheld from a previous
payment made for the account of an Investor has not been withheld (or the amount withheld was too low),
I authorise the Recipient to take such action as may be necessary to remedy the shortfall, including
increasing the withholding from future payments made to the Investor, arranging covering payment from
the Intermediary for the Investor or, if necessary, satisfying the obligation out of property that it holds for
the Investor.
8. The Intermediary undertakes to advise the Recipient promptly of any change in circumstances
which causes the information contained herein to become incorrect and to provide the Recipient with a
suitably updated Declaration within 30 days of such change in circumstances.
On behalf of the Intermediary, I declare that all statements made in this declaration are, to the best of
my knowledge and belief, correct and complete.
UKS Side 171
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
57
__________________________________ __________________
Signature Date
__________________________________ _____________________________
Name of Signatory in block capitals or type Position with respect to Intermediary
LIST OF COUNTRIES WITH AN AUTHORISED INTERMEDIARY SYSTEM
WITH RESPECT TO WHICH THE CONTRACTUAL INTERMEDIARY
IS NOT ACTING AS AN
AUTHORISED INTERMEDIARY WITH RESPECT TO THE LISTED ACCOUNTS
[ ]
[ ]
[ ]
UKS Side 172
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
58
INSTRUCTIONS
For purposes of the Declaration, undefined terms shall have the meaning given to them in the
specified procedures regarding the operation of an Intermediary as an Authorised Intermediary, setting out
the specific obligations regarding documentation, information reporting and compliance undertaken by an
Authorised Intermediary in connection with entering into the agreements with the countries in the attached
list, which document appears as Appendix B to each of the agreements found at [insert appropriate
references to procedures as promulgated by relevant source countries] with respect to such countries.
UKS Side 173
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
59
ANNUAL INFORMATION REPORT BY AN AUTHORISED INTERMEDIARY WITH RESPECT
TO REPORTABLE PAYMENTS MADE, DIRECTLY OR INDIRECTLY THROUGH
CONTRACTUAL INTERMEDIARIES, TO AN INVESTOR
Information regarding the Authorised Intermediary:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
AIIN for Source Country: _____________________________________
Information regarding the Investor Payee:
Name of Investor: ______________________________________________________________________
Investor is of the following type (in its country of residence): [ ] Individual [ ] Body Corporate
[ ] Government (including central bank of issue, agency or instrumentality) [ ] International
Organisation [ ] Pension Fund [ ] Charity [ ] Collective Investment Vehicle [ ] Partnership (other than
a collective investment vehicle) [ ] Trust (other than a collective investment vehicle, charity or pension
fund) [ ] Estate [ ] Other (please describe)______________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Residence Country Taxpayer Identification Number (if any):____________________________________
(For Individuals)
Place of Birth: __________________________________Date of Birth: ___________________________
(For Investors other than Individuals)
Place of Incorporation/Organisation: ______________________________________________________
Date of Incorporation/Organisation: _____________________________________________________
Information regarding Reportable Payments:
Type of Payment: ___________________________Date of Payment: _____________________________
(interest, dividend, etc.)
Issuer of Security: ___________________________________________________________________
Security Number: ______________________________________________________________________
Gross Amount of Payment (in currency of source country):_____________________________________
Tax Rate applied to Payment: ___________
Amount of Tax Withheld by Authorised Intermediary: _______________________
Amount of Tax Withheld by Withholding Agent, if different: __________________
(If Applicable for Collective Investment Vehicles, Partnerships, Trusts and Estates)
Proportion of Payment Entitled to Reduced Rate of Withholding________________
(If Applicable for a Widely-Held Collective Investment Vehicle)
Method Used to Determine Proportion of Payment Entitled to Reduced Rate of Withholding [ ] Quarterly
Determinations [ ] Sales Restrictions/Investor Restriction [ ] Sales Restrictions/Geographic Restriction
[ ] Sales Restrictions/Preferential Rate Restriction [ ] Tracing
[Information repeated with respect to additional Reportable Payments paid to Investor]
UKS Side 174
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
60
Information regarding any Contractual Intermediary to which the Investor Provided an Investor
Self-Declaration:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Taxpayer Identification Number (if any) in Country of Residence: ________________________________
Information regarding any other Contractual Intermediary through which the Authorised
Intermediary received the Investor's Investor Self-Declaration:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Country of Residence for Tax Purposes: __________________________________________________
Taxpayer Identification Number (if any) in Country of Residence: ________________________________
[Information repeated as necessary to reflect tiered structures]
UKS Side 175
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
61
ANNUAL INFORMATION REPORT BY AN AUTHORISED INTERMEDIARY WITH RESPECT
TO REPORTABLE PAYMENTS MADE, DIRECTLY OR INDIRECTLY THROUGH
CONTRACTUAL INTERMEDIARIES, TO AN AUTHORISED INTERMEDIARY
Information regarding the Authorised Intermediary Payor:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
AIIN for Source Country: ___________________________________
Information regarding the Authorised Intermediary Payee:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
AIIN for Source Country: ____________________________________
Information regarding Reportable Payments:
Type of Payment: ___________________________Date of Payment: _____________________________
(interest, dividend, etc.)
Issuer of Security: ___________________________________________________________________
Security Number: ______________________________________________________________________
Gross Amount of Payment (in currency of source country):_____________________________________
Tax Rate applied to Payment: ___________
Amount of Tax Withheld by Authorised Intermediary Payor: __________________
Amount of Tax Withheld by Withholding Agent, if different: __________________
[Information repeated with respect to additional Reportable Payments paid to Intermediary]
UKS Side 176
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
62
YEAR-END SUMMARY OF COVERED PAYMENTS
Information regarding the Authorised Intermediary:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
AIIN for Source Country: _____________________________________
Information regarding Aggregate Covered Payments:
Gross Amount of Covered Payments for Which Tax Rate Information was Provided to Payors:
_____________________________________________________________________________________
Gross Amount of Reportable Payments paid to Residents of the Source Country:
_____________________________________________________________________________________
Gross Amount of Reportable Payments for which a Reduction of or Exemption from Withholding was
Claimed: ______________________________________________________________________________
Gross Amount of Covered Payments that are not Reportable Payments: ____________________________
Total Reportable Payments Paid to other Authorised Intermediaries and Reported to Competent Authority:
_____________________________________________________________________________________
Total Reportable Payments Paid to Investors that are not Authorised Intermediaries and Reported to
Competent Authority: ___________________________________________________________________
Aggregate Tax Withheld by Authorised Intermediary as Reported to Competent Authority:
_____________________________________________________________________________________
Aggregate Tax Withheld by Withholding Agents, if different, as Reported to Competent Authority:
_____________________________________________________________________________________
Covered Payments for which Increased Withholding is Required and for which Adjustment Has Not
Been Made in Accordance with Section VI.A of the Procedures:
Type of Payment: __________________________ Date of Payment: _____________________________
(interest, dividends, etc.)
Issuer of Security: ___________________________________________________________________
Security Number: ______________________________________________________________________
(If Increased Withholding relates to a Specific Investor)
Name of Investor: ______________________________________________________________________
Residence Country Taxpayer Identification Number: __________________________________________
Gross Amount of Payment (in currency of source country):_____________________________________
Tax Rate applied to Payment: ________________ Tax Rate for which Payment Eligible: ____________
Amount of Tax Withheld by Authorised Intermediary: _______________________
Amount of Tax Withheld by Withholding Agent (if different):__________________
Amount of Additional Tax to be Paid: __________________
[Information repeated with respect to additional Covered Payments for which increased withholding is
required]
Total Amount of Additional Tax to be Paid: _________________
UKS Side 177
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
63
Covered Payments Entitled to Reduced Withholding and for which Adjustment Has Not Been Made
in Accordance with Section VI.A of the Procedures and for which Claim for Refund Has Not Been
Made:
Type of Payment: __________________________ Date of Payment: _____________________________
(interest, dividends, etc.)
Issuer of Security: ___________________________________________________________________
Security Number: ______________________________________________________________________
(If Refund relates to a Specific Investor)
Name of Investor: ______________________________________________________________________
Residence Country Taxpayer Identification Number: __________________________________________
Gross Amount of Payment (in currency of source country):_____________________________________
Tax Rate applied to Payment: ________________ Tax Rate for which Payment Eligible: ____________
Amount of Tax Withheld by Authorised Intermediary: _______________________
Amount of Tax Withheld by Withholding Agent (if different):__________________
Amount of Tax to be Refunded: __________________
[Information repeated with respect to additional Covered Payments for which refund is claimed]
Total Amount of Tax to be Refunded: _________________
Net Additional Tax to be [ ] Paid: _____________or [ ] Refunded: ____________________
Refund Payment Details:
Name of Account Holder: ___________________________________________
Account Number: _________________________________________________
IBAN code (Euro payments only):_____________________________________
Branch Code/Routing Number: _______________________________________
Bank Name: _____________________________________________________
Bank Address: ___________________________________________________
City: _____________________Province, State or Locality: __________________
Country: _____________________Postal Code: ________________________
SWIFT/BIC Code: _________________________________________________
UKS Side 178
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
64
CLAIM FOR REFUND
BY AN AUTHORISED INTERMEDIARY
WITH RESPECT TO REPORTABLE PAYMENTS
I hereby certify that the Authorised Intermediary described below has been authorised by the Investor
whose details are set out below to claim a refund of taxes with respect to the payments listed. Attached is a
copy of the authorisation from the Investor or any specific authorisation or power of attorney required by
the Source Country.
Information regarding the Authorised Intermediary:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
AIIN: ___________________________________
Name of Person to be Contacted regarding this Claim: _________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Telephone: ____________________Fax: __________________e-mail: ____________________________
Claim Reference: _________________
Information regarding the Investor:
Name of Investor: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Residence Country Taxpayer Identification Number (if any): ____________________________________
(For Individuals)
Place of Birth: __________________________________ Date of Birth: ___________________________
(For Investors other than Individuals)
Type of Investor (in its country of residence): [ ] Individual [ ] Body Corporate [ ] Government
(including central bank of issue, agency or instrumentality) [ ] International Organisation [ ] Pension
Fund [ ] Charity [ ] Collective Investment Vehicle [ ] Partnership (other than a collective investment
vehicle) [ ] Trust (other than a collective investment vehicle, charity or pension fund) [ ] Estate [ ] Other
(please describe) ______________________________
Place of Incorporation/Organisation: ______________________________________________________
Date of Incorporation/Organisation: _____________________________________________________
(If Applicable for Collective Investment Vehicles, Partnerships, Trusts and Estates)
Proportion of Payment Entitled to Reduced Rate of Withholding________________
(If Applicable for a Widely-Held Collective Investment Vehicle)
Method Used to Determine Proportion of Payment Entitled to Reduced Rate of Withholding [ ] Quarterly
Determinations [ ] Sales Restrictions/Investor Restriction [ ] Sales Restrictions/Geographic Restriction
[ ] Sales Restrictions/Preferential Rate Restriction [ ] Tracing
UKS Side 179
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
65
Information regarding Reportable Payments:
Type of Payment: __________________________ Date of Payment: _____________________________
(interest, dividends, etc.)
Issuer of Security: ___________________________________________________________________
Security Number: ______________________________________________________________________
Gross Amount of Payment (in currency of source country):_____________________________________
Tax Rate applied to Payment: ________________ Tax Rate for which Investor Eligible: ____________
Amount of Tax Withheld by Authorised Intermediary: _______________________
Amount of Tax Withheld by Withholding Agent (if different):__________________
Amount of Tax to be Refunded: __________________
[Information repeated with respect to additional Reportable Payments for which refund is claimed]
Total Amount of Tax to be Refunded with respect to all Reportable Payments listed above: __________
Information regarding any Contractual Intermediary to which the Investor Provided an Investor
Self-Declaration:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Country of Residence for Tax Purposes: __________________________________________________
Taxpayer Identification Number (if any) in Country of Residence: ________________________________
Information regarding any other Contractual Intermediary through which the Authorised
Intermediary received the Investor's Investor Self-Declaration:
Name of Intermediary: __________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Country of Residence for Tax Purposes: __________________________________________________
Taxpayer Identification Number (if any) in Country of Residence: ________________________________
[Information repeated as necessary to reflect tiered structures]
Refund Payment Details:
Name of Account Holder: ___________________________________________
Account Number: _________________________________________________
IBAN code (Euro payments only):_____________________________________
Branch Code/Routing Number: _______________________________________
Bank Name: _____________________________________________________
Bank Address: ___________________________________________________
City: _____________________Province, State or Locality: __________________
Country: _____________________Postal Code: ________________________
SWIFT/BIC Code: _________________________________________________
Claim Reference: _____________________________________________________
UKS Side 180
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
66
On behalf of the Authorised Intermediary, I declare that all statements made in this request are, to the
best of my knowledge and belief, correct and complete.
__________________________________ __________________
Signature Date
__________________________________ _____________________________
Name of Signatory in block capitals or type Position with respect to Authorised Intermediary
UKS Side 181
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
67
OPTIONAL NOTIFICATION FROM THE COMPETENT AUTHORITY
TO AN AUTHORISED INTERMEDIARY
THAT A REFUND HAS BEEN PAID
Name of Person at Authorised Intermediary designated as the Contact Person regarding the Claim:
_________________________________________________________________________________
Name of Authorised Intermediary: ______________________________________________________
AIIN: _____________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: _________________________ Province, State or Locality: _________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Telephone: ____________________Fax: ___________________e-mail: ___________________________
Claim Reference: _________________
This notification confirms that a refund with respect to the referenced Claim relating to the listed
Reportable Payments made to the named Investor has been paid to the account stated.
Payment of the refund was made on: _____________________.
Refund Payment Details:
Name of Account Holder: ___________________________________________
Account Number: _________________________________________________
IBAN code (Euro payments only):_____________________________________
Branch Code/Routing Number: _______________________________________
Bank Name: _____________________________________________________
Bank Address: ___________________________________________________
City: _____________________Province, State or Locality: __________________
Country: _____________________Postal Code: ________________________
SWIFT/BIC Code: _________________________________________________
Claim Reference: _________________________________________________
(If Permitted by Applicable Rules regarding Confidentiality of Taxpayer Information)
Information regarding the Investor:
Name of Investor: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country: _____________________Postal Code: _________________________________________
Residence Country Taxpayer Identification Number (if any):_____________________________________
Information regarding Reportable Payments:
Type of Payment: __________________________ Date of Payment: _____________________________
(interest, dividends, etc.)
Issuer of Security: ___________________________________________________________________
Security Number: ______________________________________________________________________
UKS Side 182
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
68
Gross Amount of Payment (in currency of source country):_____________________________________
Tax Rate applied to Payment: ________________ Amount of Tax Withheld: ____________________
Amount of Tax Refunded: ___________________
[Information repeated with respect to additional Reportable Payments for which refund is paid]
Total Amount of Tax Refunded with respect to all Reportable Payments listed above: __________
UKS Side 183
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
69
ANNEX 2:
PROCEDURES FOR INDEPENDENT REVIEWERS
I. PURPOSE OF THE GUIDANCE.
This document provides a framework for the Independent Reviewer’s Report required by
Paragraph VII.B.2 of the Procedures Regarding the Operation of a Financial Intermediary as an Authorised
Intermediary (the “Procedures”) set out in Appendix B to an agreement (the “Agreement”) with the taxing
authorities of the Source Country. In order to prepare the Independent Reviewer's Report described herein,
the Independent Reviewer will follow the procedures and make the reports described in the detailed
guidance for Independent Reviewers in Annex 3 to Appendix B. Terms not defined herein shall be defined
in accordance with the Procedures. The guidance in this Annex 2 to Appendix B forms part of the
Agreement and is subject to the specific undertakings contained therein.
II. OBLIGATIONS OF THE INDEPENDENT REVIEWER.
(A) In General. The purpose of the Independent Reviewer’s Report is fact-finding with respect
to the AI’s compliance with the Procedures. In particular, it is intended to provide the Source Country
with information regarding the extent to which, with respect to Covered Payments made through the AI:
(1) if a reduction or exemption from withholding tax has been claimed with respect to a certain
amount of a payment, the relevant amount of the payment in fact flows to the person on whose
behalf benefits have been claimed; and
(2) those who are claiming such benefits are in fact eligible for the claimed benefits.
(B) Standard Review to Focus on Processing. To verify the extent of the AI’s compliance
with the Agreement, the Independent Reviewer’s Report will focus on the AI’s processing of Covered
Payments, including the application of tax withholding in accordance with Paragraph 6 of the Agreement
and the documentation secured under Section V of the Procedures and information reporting in accordance
with Section VII. Thus, the Report will provide the results of the Independent Reviewer’s review of:
(1) the reconciliation between a random sample of Covered Payments made to the AI and the
Account Holders receiving Covered Payments, in accordance with Section III below;
(2) the extent to which the AI has complied with the requirements of Section V of the Procedures
with respect to procuring the Investor Self-Declarations and Intermediary Declarations and other
tax rate/allocation information supporting the claims with respect to the Account Holders (or a
random sample thereof) receiving the Reportable Payments falling under Subparagraph 1 and
determining whether the AI has any information that indicates that the information provided in
such Declarations is unreliable or incorrect, in accordance with Section IV below; and
(3) the annual information report filed by the AI with respect to the Account Holders described
in Subparagraph 2, in accordance with Section V below.
UKS Side 184
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
70
(C) Potential Supplementary Review. If, after receiving the results of the standard review
conducted by the Independent Reviewer, a Competent Authority has reasonable concerns regarding the
AI’s compliance with the Agreement and the Procedures, the Competent Authority may require the AI to
provide supplementary information in accordance with Section VI. Such supplementary information may
consist of:
(1) the results of the Independent Reviewer performing the procedures described in Sections III-
V with respect to a greater number of payments or accounts; and/or
(2) details of the AI’s controls and procedures.
The purpose of such a supplementary review is to identify the underlying causes of any deficiencies in the
AI’s compliance with the Agreement and to determine whether corrective action readily can be devised.
For example, the standard review may show that the Independent Reviewer determined that the AI had
based its Tax Rate Information on Investor Self-Declarations that were inconsistent with other information
in client records indicating that the relevant Account Holders were not in fact resident for tax purposes in
the countries claimed. Through discussion with the AI and the Independent Reviewer, the Competent
Authority may then determine that the problem was attributable to deficient account-opening procedures in
one of the AI’s branches. The AI would then be expected to take the steps necessary to ensure that the
branch had appropriately corrected procedures for opening new accounts.
III. REVIEWING THE RECONCILIATION PROCESS.
(A) In General. The Independent Reviewer would track a number of sample Covered Payments
received by the AI, selected in accordance with Paragraph B below, from receipt by the AI to division and
crediting to the underlying accounts in accordance with Paragraph C below. This process would involve:
(1) Obtaining evidence of the receipt of each sample Covered Payment;
(2) Obtaining a list of the destination accounts and the corresponding Account Holders for the
Covered Payment, together with a statement of the amount of the Covered Payment credited to
each such destination account; and
(3) Determining that the aggregate amounts in Subparagraph (2) total the amount of the sample
Covered Payment received by the AI.
The Independent Reviewer will note in the Independent Reviewer’s Report the number of instances and the
circumstances surrounding any differences in the aggregate amounts in Subparagraph (1) and
Subparagraph (3). The Independent Reviewer will report whether any such difference is a result of a
payment awaiting reconciliation.
(B) Selection of Sample Payments. The Independent Reviewer will select for review in
accordance with Paragraph A a random sample of Covered Payments to be reviewed. Such random sample
shall include at least one payment arising in each country with respect to which the AI acts as an
Authorised Intermediary in accordance with the Procedures. Alternatively, each such source country may
identify no more than two payments to be reviewed by the Independent Reviewer by notification no later
than 60 days after receiving the annual information report required by Section VII of the Procedures.
Sample Covered Payments should be limited to those distributions that generate Reportable Payments.
UKS Side 185
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
71
IV. REVIEWING SUPPORTING DOCUMENTATION.
(A) In General. The Independent Reviewer will review a random sample of customer accounts,
selected in accordance with Paragraph B below, to determine whether the AI has received valid Investor
Self-Declarations and Intermediary Declarations with respect to the corresponding customer accounts.
With respect to Account Holders that are Investors, the Independent Reviewer will review the Investor
Self-Declarations and other customer information in accordance with Paragraph C below. With respect to
payments to other Intermediaries, the Independent Reviewer will review the information provided by the
Intermediaries in accordance with Paragraph D below.
(B) Selection of Customer Accounts. With respect to the Covered Payments selected in
accordance with Section III, the Independent Reviewer will select a random sample of the accounts held by
the AI’s Direct and Indirect Account Holders (the “Accounts”) that have received the Covered Payments
and with respect to which the payments are Reportable Payments.
(C) Account Holders that are Investors. With respect to Direct Account Holders and Indirect
Account Holders that are Investors, the Independent Reviewer will review the Investor Self-Declarations
corresponding to those Account Holders. The Independent Reviewer will determine whether the Investor
Self-Declarations are complete and internally consistent and support the rate of tax withheld. The
Independent Reviewer will also review other information in the AI’s records relating to the Account
Holder to determine whether there is any information contained in such records that would suggest that the
Investor Self-Declaration is unreliable or incorrect under the standards set out in Paragraph V.B of the
Procedures. The Independent Reviewer will note in the Independent Reviewer’s Report the number of
instances and the circumstances surrounding Investor Self-Declarations that have been reviewed and that
do not meet the requirements of Sections IV and V of the Procedures.
(D) Account Holders that are Intermediaries. With respect to Account Holders that are
Intermediaries, the Independent Reviewer will review the Intermediary Declaration provided by each such
Intermediary. It will also determine whether each such Intermediary is, or was at the time it received a
Reportable Payment from the AI, an Excluded Intermediary. With respect to Account Holders that are
Authorised Intermediaries, the Independent Reviewer will also review the Tax Rate Information provided
by the Authorised Intermediary to determine whether it supports the amount of the payment made to the
Authorised Intermediary. With respect to Contractual Intermediaries, the Independent Reviewer will also
review the allocation information provided by the Intermediary to ensure that it provides the information
necessary for the AI to match the distribution to the underlying Account Holders. The Independent
Reviewer will note in the Independent Reviewer’s Report the instances in which information provided by
Intermediaries that has been reviewed does not meet the requirements of Sections IV and V of the
Procedures.
V. REVIEWING INFORMATION REPORTING.
With respect to each of the customer accounts reviewed under Section IV, the Independent
Reviewer will review the information reports filed in accordance with Section VII of the Procedures. In
particular, the Independent Reviewer will review the payee details and details of the Reportable Payments,
including the rate of withholding tax applied, with respect to the sample Covered Payment. The
Independent Reviewer will note in the Independent Reviewer’s Report any inconsistencies between the
information reports and any other information relating to the relevant customer, payment or tax withheld.
UKS Side 186
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
72
VI. SUPPLEMENTARY REVIEW.
(A) In General. If, after receiving the results of the standard review conducted by the
Independent Reviewer, a Competent Authority has reasonable concerns regarding the AI’s compliance
with the Agreement and the Procedures, the Competent Authority may require the AI to provide
supplementary information.
(B) Expanded Samples. After reviewing the Independent Reviewer’s Report relating to the
standard review conducted in accordance with Sections III-V, the Competent Authority may determine that
additional fact finding is necessary in order to determine whether any deficiencies are widespread and the
source of any deficiencies. In order to do so, the Competent Authority may direct the Independent
Reviewer to complete a review of additional payments, accounts or reports. The Competent Authority may
specify which payments, accounts or reports are to be reviewed, or allow the Independent Reviewer to
select a larger random sample to review. The results of such supplementary review shall be reported to the
Competent Authority in the same form as set out in Sections III-V.
(C) Controls and Procedures. The Competent Authority may, in addition to or instead of the
review of expanded samples under Paragraph B, request that the Independent Reviewer review the AI’s
controls and procedures. In such a case, the Independent Reviewer generally will review the AI’s
procedures manual, other written materials and directives, other systems of controls and training with
respect to each of the functions of reconciliation, documentation and information reporting. Such a
systems review may be general in nature, relating to the entire AI, or it may focus on one or more branches
or offices, depending on whether the initial processing review indicated a generalised or localised problem.
The Competent Authority may also narrow the request for review by function, so that the Independent
Reviewer will focus its review on only one or two of the functions of reconciliation, documentation and
information reporting rather than all three. In connection with preparing its report, the Independent
Reviewer must obtain factual statements from the AI in respect of each failure of procedures/controls and
the remedial action that it has taken. These may be included in the report as a factual statement, footnoted
or otherwise [“in relation to the above, the Independent Reviewer understands that…”].
UKS Side 187
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
73
ANNEX 3:
GUIDANCE FOR INDEPENDENT REVIEWERS OF AUTHORISED INTERMEDIARIES
The following guidance is provided for an Independent Reviewer engaged by an Authorised Intermediary
(“AI”) to verify compliance with the agreements (the “Agreements”) pursuant to which it acts as an
Authorised Intermediary with respect to one or more countries (each a “Source Country”). Under such
agreements, the AI agrees to comply with certain procedures (the “Procedures”) regarding making claims
for reductions or exemptions from withholding tax on a “pooled” basis and to provide, annually, investor-
specific information regarding certain types of payments made to such investors. In Section VIII of the
Procedures, the AI agrees to engage an Independent Reviewer to conduct a review to determine whether
the AI is in compliance with the Agreements. The Independent Reviewer will conduct a single review in
accordance with these procedures and provide its Independent Reviewer’s Report to each Source Country.
In the Independent Reviewer’s Report, aggregate information regarding all of the payments and accounts
reviewed will be provided to each Source Country; the Independent Reviewer will also provide such
information as it relates to each Source Country in a separate annex that is provided only to that Source
Country.
The Independent Reviewer will conduct the review and report the factual findings resulting from the work
in accordance with the International Standard on Related Services 4400 “Engagements to Perform Agreed-
Upon Procedures Regarding Financial Information” (previously ISA 920).
Terms used herein shall have the meaning given to them in the Procedures, as they may be modified by
one or more Agreements.
I. STANDARD REVIEW
(A) Selection of Sample Payments.
The Independent Reviewer will select for review a random sample of Covered Payments. Such random
sample will include at least one payment arising in each country with respect to which the AI acts as an
Authorised Intermediary in accordance with the Procedures. Alternatively, each such Source Country may
identify no more than 2 payments to be reviewed by the Independent Reviewer as part of the Standard
Review by notification no later than 60 days after receiving the annual information report required by
Section VII of the Procedures. Sample Covered Payments should be selected only if they generate
Reportable Payments.
(B) Selection of Customer Accounts.
(1) Sample Size. With respect to the Covered Payments selected in accordance with Section I, the
Independent Reviewer will select a random sample of the accounts held by the AI’s Direct and
Indirect Account Holders, other than Account Holders that hold through one or more Authorised
Intermediaries that are also Account Holders with respect to the AI (the “Accounts”) to review in
UKS Side 188
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
74
accordance with this Section II. The Independent Reviewer will select from the Accounts a
sample consisting of all the Accounts in receipt of the selected Covered Payments (the
“Population”) or, if there are more than 100 Accounts in the Population, a random sample of 100
of such Accounts. If more than 50 Source Countries are covered by the Agreements, the
Independent Reviewer shall increase the sample size so as to provide a 95 percent confidence
level based on the number of Source Countries from which Covered Payments are received by
the AI, using the following formula:
where t = 1.645 (confidence coefficient at 95 percent one-sided)
P = 5 percent (error rate)
Q = 1 – P
d = 2 percent (precision level)
N = total population
(2) Division of Accounts into Groups. The Independent Reviewer must allocate the number of
Accounts in the Population into the following groups:
(a) The group of all Accounts held by the AI’s Direct Account Holders that are Investors;
(b) The group of all Accounts held by the AI’s Direct Account Holders that are
Intermediaries; and
(c) The group of all Accounts held by the AI’s Indirect Account Holders that are Investors
and that do not hold through one or more Authorised Intermediaries that are Account
Holders of the AI.
(3) Determination of the Number of Accounts in the Sample to be Allocated to each Group. The
Independent Reviewer must determine the number of Accounts in each group that will be
reviewed by multiplying the number of Accounts in the Sample by a fraction, the numerator of
which is the total number of Accounts in that group and the denominator of which is the total
number of Accounts in the Population. The minimum allocation to each group is the lesser of
(1) 25 Accounts or (2) the total number of Accounts in that group. If there are fewer than 25
Accounts in any group, all Accounts in that group must be reviewed and the difference between
25 and the number of Accounts in the group must be reallocated to the other groups pro rata. If
1 '-:,:i:-:, ' '
' _.-',-"· - l I
l +V' ::,~ '
UKS Side 189
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
75
there are 25 or more Accounts in the group, but the allocation, as determined under the fraction
above, is less than 25 Accounts, the number of Accounts in that group is 25 Accounts. In that
case, the difference between 25 and the number of Accounts allocated to that group, as originally
determined, must reduce the number of Accounts allocated to all other groups that exceed 25
Accounts on a pro rata basis.
(4) Selection of Accounts from the Group. The Independent Reviewer must select the Accounts
from each group by using a random number generator. Information regarding the random
number generator used must be included in the records required in Paragraph 5 below. The
Accounts selected for review should be limited to those Accounts that have received a Reportable
Payment. Moreover, the Accounts to be reviewed are to include (1) a minimum of 2 Accounts
that are in receipt of a Covered Payment from each Source Country and (2) where possible, at
least one Account will be with respect to an Account Holder that is in receipt of a Covered
Payment from the Source Country of which it is a resident and at least one Account will be with
respect to an Account Holder that is not a resident of the Source Country with respect to that
Covered Payment.
(5) Records of Sampling Methodology. The Independent Reviewer is required to keep records of
the methods used to generate the sample and to maintain the ability to reconstruct the sample if
requested.
(C) Review of Reconciliation Process
(1) Review of Process. In the Standard Review, the Independent Reviewer must:
Step 1: With respect to each Covered Payment selected in accordance with Section I(A), obtain:
(a) The AI’s records regarding receipt of the Covered Payment from the relevant Payor(s);
(b) The AI’s records of payments to its Direct Account Holders.
(2) Report of Reconciliation Process. The Independent Reviewer must specifically report:
Report 1: The number of instances and the circumstances surrounding any differences between the
aggregate amounts at Step 1(a) and at Step 1(b), including whether any such payment is still
awaiting reconciliation.
(D) Review of Supporting Documentation
(1) Review of Documentation Validity. In the Standard Review, and, if a Competent Authority so
directs, in a Supplementary Review, the Independent Reviewer must:
Step 1: Identify all of the Accounts selected in accordance with Paragraph B that are held by Direct
Account Holders.
Step 2: Sort the Accounts identified under Step 1 according to whether the account holder has
provided the following types of documentation:
(a) An Investor Self-Declaration – Individuals;
UKS Side 190
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
76
(b) An Investor Self-Declaration – Entities;
(c) An Intermediary Declaration – Authorised Intermediary;
(d) An Intermediary Declaration – Contractual Intermediary;
(e) No documentation.
Step 3: Investor Self-Declaration – Individuals
(a) For Accounts documented with an Investor Self-Declaration – Individuals, inspect the
form. Determine that the following items have been completed and that items 1, 2, 5, 6 and 7
are consistent with each other:
(1) Name of Investor;
(2) Permanent Address;
(3) Date of Birth and Place of Birth;
(4) Account Numbers Covered by the Declaration;
(5) Residence Country Certification and Residence Country Taxpayer Identification
Number or Certification (paragraph 1);
(6) Treaty Certification (paragraph 3);
(7) Signature block; and
(8) Date.
(i) Determine that the date of the relevant Covered Payment was within five full
calendar years following the year of signature; and
(ii) Determine that the certifications, authorisations and undertakings in
paragraphs 4 through 7, and the declaration, have not been modified.
(b) If the investor has provided an additional mailing address in a different country, or has
completed paragraph 2(b), on the Investor Self-Declaration, the Independent Reviewer must
determine whether the Investor Self-Declaration falls within any of the specific examples of
Section V.B.2 of the Procedures and, if so, whether the AI has satisfied the additional
requirements of that Section.
Step 4: Investor Self-Declaration – Entities
(a) For Accounts documented with Investor Self-Declaration – Entities, inspect the form.
Determine that the following items have been completed and that items 1, 2, 3, 6, 7 and 9 are
consistent with each other:
UKS Side 191
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
77
(1) Name of Investor;
(2) Statutory Address;
(3) Place of Incorporation/Organisation;
(4) Date of Incorporation/Organisation;
(5) Account Numbers Covered by the Declaration;
(6) Residence Country Certification and Residence Country Taxpayer Identification
Number or Certification (paragraph 1);
(7) Treaty Certification (paragraph 3);
(8) Entity Type (paragraph 4);
(9) Signature block; and
(10) Date.
(i) Unless the investor completed paragraph 5 or 6, determine that the date of the
relevant Covered Payment was within five full calendar years following the
year of signature; and
(ii) Determine that the certifications, authorisations and undertakings in
paragraphs 10 through 13, and the declaration, have not been modified.
(b) If the investor has provided an additional mailing address in a different country, or has
completed paragraph 2(b), on the Investor Self-Declaration, the Independent Reviewer must
determine whether the Investor Self-Declaration falls within any of the specific examples of
Section V.B.2 of the Procedures and, if so, whether the AI has satisfied the additional
requirements of that Section.
(c) If any of paragraph 5, 6, 7 or 8 has been completed, the Independent Reviewer must
determine whether the relevant item or items are consistent with the Entity Type designated in
paragraph 4.
(d) If Attachment A or B has been provided, the Independent Reviewer must determine
whether paragraph 7 or 8 has been completed and whether identifying information on the
Attachment is consistent with the items listed in (a).
Step 5: Intermediary Declaration – Authorised Intermediary
(a) For Accounts documented with Intermediary Declaration – Authorised Intermediary,
inspect the form. Determine that the following items have been completed:
(1) Name of Intermediary;
UKS Side 192
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
78
(2) Address;
(3) Account Numbers Covered by the Declaration;
(4) Signature block; and
(5) Date.
(i) Determine that the certifications, authorisations and undertakings in
paragraphs 1 through 5, and the declaration, have not been modified.
(b) Inspect the chart of Source Countries and AIINs to determine whether each of the Source
Countries with respect to which the Independent Review is being conducted is listed. If not,
determine whether an Intermediary Declaration – Contractual Intermediary has been provided
with respect to that Source Country and, if so, perform the procedures in Step 6 with respect
to income arising in those Source Countries. Determine whether an AIIN has been provided
with respect to each Source Country included in the chart. If the Covered Payment is not a
payment of dividends or interest, determine whether the chart indicates that the definition of a
covered payment has been modified with respect to that Authorised Intermediary and whether
the payment is consistent with the modified definition.
Step 6: Intermediary Declaration – Contractual Intermediary
(a) For Accounts documented with Intermediary Declaration – Contractual Intermediary,
inspect the form. Determine that the following items have been completed and are consistent
with each other:
(1) Name of Intermediary;
(2) Address;
(3) Account Numbers Covered by the Declaration;
(4) Residence Country Certification and Residence Country Taxpayer Identification
Number or Certification (paragraph 1);
(5) Signature block; and
(6) Date.
(i) Determine that the certifications, authorisations and undertakings in
paragraphs 2 through 8, and the declaration, have not been modified.
(b) Inspect the list of Source Countries to determine whether each of the Source Countries
with respect to which the Independent Review is being conducted is listed. If not, determine
whether an Intermediary Declaration – Authorised Intermediary has been provided with
UKS Side 193
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
79
respect to that Source Country and, if so, perform the procedures in Step 5 with respect to
income arising in those Source Countries.
Step 7: For each account determined to be documented under Steps 3 and 4, examine the most
recently updated information for the year being reviewed drawn from the account opening
statement, and other account documents or memoranda and any correspondence associated
with the account (for purposes of this section, “the account holder’s file”). Determine:
(a) Whether the identifying information in the Investor Self-Declaration matches the most
current identifying information in the account holder's file (taking into account any
information that links the identifying information in the documentation to the identifying
information in the account holder's file);
(b) Whether the account holder's file shows a residence address or mailing address in a
country that is not listed in the Investor Self-Declaration. If so, the Independent Reviewer
must determine whether the Investor Self-Declaration falls within any of the specific
examples of Section V.B.2 of the Procedures and, if so, whether the AI has satisfied the
additional requirements of that Section.
Step 8: For each account determined to be documented under Steps 5 and 6:
(a) Examine the most recently updated information for the year being reviewed drawn from
the account holder’s file. Determine whether the identifying information in the Intermediary
Declaration matches the most current identifying information in the account holder’s file
(taking into account any information that links the identifying information in the
documentation to the identifying information in the account holder’s file); and
(b) Determine whether the Intermediary was an Unreliable Intermediary with respect to the
relevant Source Country for the period under review.
Step 9: Include in the category of Accounts with no documentation:
(a) All Accounts that are not documented with one of the forms listed in (a) to (d) of Step 2;
and
(b) Those Accounts that are documented with such forms that are inadequate after applying
Steps 7 and 8.
Step 10: (a) Identify all of the Accounts selected in accordance with Paragraph B that are held by
Indirect Account Holders of the AI (unless such an Indirect Account Holder holds through
another Authorised Intermediary that is an Account Holder of the AI) .
(b) Inspect the documentation for each Indirect Account Holder identified in Step 10(a) by
performing the procedures in Steps 2 through 9.
UKS Side 194
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
80
(2) Documentation Validity Report. The Independent Reviewer must specifically report:
Report 1: The number of Accounts identified or selected under Step 1.
Report 2: The number of Accounts in each of the categories in Step 2(a) through (e).
Report 3: (a) The number of Investor Self-Declarations inspected under Step 3(a) and the number of
such Investor Self-Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
(b) Any explanations provided by the AI in respect of Investor Self-Declarations reported in
Report 3(a).
Report 4: The number of Investor Self-Declarations inspected under Step 3(b) and the number of
Investor Self-Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 5: (a) The number of Investor Self-Declarations inspected under Step 4(a) and the number of
such Investor Self-Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
(b) Any explanations provided by the AI in respect of Investor Self-Declarations reported in
Report 5(a).
Report 6: The number of Investor Self-Declarations inspected under Step 4(b) and the number of such
Investor Self-Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 7: The number of Investor Self-Declarations inspected under Step 4(c) and the number of such
Investor Self-Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 8: The number of Investor Self-Declarations inspected under Step 4(d) and the number of such
Investor Self-Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 9: The number of Intermediary Declarations inspected under Step 5(a) and the number of such
Intermediary Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 10: The number of Intermediary Declarations inspected under Step 5(b) and the number of such
Intermediary Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 11: The number of Intermediary Declarations inspected under Step 6(a) and the number of such
Intermediary Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 12: The number of Intermediary Declarations inspected under Step 6(b) and the number of such
Intermediary Declarations that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 13: The number of Accounts:
(a) That did not satisfy the criteria of Step 7(a); and
(b) Described in Step 7(b) and the number of Accounts that did not satisfy the additional
criteria of that Step.
Report 14: The number of Accounts described in each of (a) and (b) of Step 8.
UKS Side 195
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
81
Report 15: The number of Accounts described in each of (a) and (b) of Step 9.
Report 16: The Independent Reviewer must complete Reports 2 through 15 with respect to each of the
Accounts that were identified in Step 10 as held by Indirect Account Holders of the AI (unless
such an Indirect Account Holder holds through another Authorised Intermediary that is an
Account Holder of the AI) as if the Indirect Account Holder were a Direct Account Holder.
(E) Review of Withholding Rate Determination
(1) Review of Withholding Rates. In the Standard Review, and, if a Competent Authority so directs,
in a Supplementary Review, the Independent Reviewer must, with respect to each Covered Payment being
reviewed:
Step 1: With respect to the Accounts identified in Paragraph D, segregate those Accounts for which
the Direct Account Holder is an Intermediary.
Step 2: With respect to the Accounts identified in Paragraph D for which the Direct Account Holder
is an Investor, review the documentation for the account (after the procedures under Review
of Documentation have been performed) and determine the withholding rate in accordance
with the relevant Agreement with the Source Country.
Step 3: For each account, determine the amount (if any) by which the amount of withholding
determined under Step 2 exceeds the amount withheld from the Covered Payment as of
31 December of the year being reviewed.
Step 4: For each account, make adjustments to the under-withholding (if any) determined under
Step 3 to the extent necessary to reflect the correct amount of under-withholding (e.g. an
adjustment to reflect amounts of tax reported and paid with the AI’s Year-End Summary of
Covered Payments).
Step 5: With respect to the Accounts segregated in Step 1, identify those Accounts for which the
Direct Account Holder is an Authorised Intermediary.
Step 6: For each of the Accounts identified in Step 5, review the Tax Rate Information provided by
the Authorised Intermediary to the AI and determine whether the Covered Payment paid to the
Authorised Intermediary Account Holder is consistent with the Tax Rate Information
provided by the Authorised Intermediary Account Holder.
Step 7: (a) With respect to the Accounts segregated in Step 1 that are not identified in Step 5, identify
each Indirect Account Holder of the AI that holds through one or more Contractual
Intermediaries (unless such an Indirect Account Holder holds through another Authorised
Intermediary that is an Account Holder of the AI).
(b) With respect to each Account Holder described in (a), review the allocation information
provided by each Contractual Intermediary to determine whether it satisfies Section IV.D.2 of
the Procedures.
UKS Side 196
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
82
(c) Apply Steps 2 through 6 to each of the Indirect Account Holders identified in (a) as if that
Indirect Account Holder were a Direct Account Holder.
(2) Report of Withholding Rate Determination. The Independent Reviewer must report:
Report 1: The amount of under-withholding for each account examined in Step 2.
Report 2: (a) Each adjustment made under Step 4 to the amount of under-withholding for each account.
(b) Any explanations provided by the AI in respect of adjustments reported in Report 2(a).
Report 3: Any inconsistency identified under Step 6 between the Tax Rate Information reviewed and the
amount of the payment to the Authorised Intermediary Account Holder.
Report 4: Any deficiency in the allocation information provided by a Contractual Intermediary under
Step 7(b).
Report 5: The amount of under-withholding for each Indirect Account Holder examined under
Step 7(c).
Report 6: (a) Each adjustment made under Step 7(c) to the amount of under-withholding for an account.
(b) Any explanations provided by the AI in respect of adjustments reported in Report 6(a).
(F) Review of Information Reporting
(1) Information Reporting Review. In the Standard Review, and, if a Competent Authority so
directs, in a Supplementary Review, the Independent Reviewer must, with respect to each
Covered Payment being reviewed:
Step 1: With respect to the Accounts identified in Paragraph D, segregate those Accounts for which
the Direct Account Holder is an Intermediary.
Step 2: With respect to each account identified in Paragraph D for which the Direct Account Holder is
an Investor, obtain copies of:
(a) the Investor Self-Declaration provided by the Account Holder; and
(b) the AI’s records of payments to such account with respect to the selected Covered
Payments.
Step 3: With respect to each account identified in Paragraph D for which the Direct Account Holder is
an Investor, obtain a copy of the Annual Information Report, if any, filed by the AI with the
relevant Source Country Competent Authority.
Step 4: Examine the investor information listed on the Annual Information Report in Step 3 to
determine whether it is complete and consistent with the Investor Self-Declaration in Step
2(a).
UKS Side 197
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
83
Step 5: Examine the information listed on the Annual Information Report in Step 3 regarding the
Reportable Payment to determine whether it is complete and consistent with the AI’s records
of payments in Step 2(b).
Step 6: With respect to the Accounts segregated in Step 1, identify those Accounts for which the
Direct Account Holder is an Authorised Intermediary.
Step 7: With respect to each account identified in Step 6, obtain:
(a) The Intermediary Declaration provided by that Authorised Intermediary;
(b) Tax Rate Information provided by the Account Holder with respect to the selected
Covered Payments;
(c) The Annual Information Report with respect to the selected Covered Payments made to
that Authorised Intermediary; and
(d) Information regarding the AI's payments to such account with respect to the selected
Covered Payments.
Step 8: Examine the information regarding the Authorised Intermediary Payee listed on the Annual
Information Report in Step 7(c) to determine whether it is complete and consistent with the
Intermediary Declaration in Step 7(a).
Step 9: Examine the information regarding the Covered Payment listed on the Annual Information
Report in Step 7(c) to determine whether it is complete and consistent with the AI's records of
payments in Step 7(d).
Step 10: With respect to the Accounts segregated in Step 1 that are not identified in Step 6, identify
each Indirect Account Holder that holds through one or more Contractual Intermediaries
(unless such an Indirect Account Holder holds through another Authorised Intermediary that
is an Account Holder of the AI).
Step 11: With respect to each account identified in Step 10, obtain copies of:
(a) the Investor Self-Declaration provided by the Account Holder if the Account Holder is an
Investor;
(b) the Intermediary Declaration provided by the Account Holder if the Account Holder is an
Authorised Intermediary
(c) the Intermediary Declaration provided by each Contractual Intermediary through which
the Account Holder holds its Accounts relating to the selected Covered Payments; and
(d) the allocation information with respect to the selected Covered Payments provided by
each Contractual Intermediary through which the Account Holder holds its Accounts.
Step 12: Apply Steps 3 through 9 to each Indirect Account Holder identified in Step 10 as if that
Indirect Account Holder were a Direct Account Holder.
UKS Side 198
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
84
Step 13: With respect to the Indirect Account Holders identified in Step 10, examine the information
on the Annual Information Report regarding the Contractual Intermediary to which the
Investor provided an Investor Self-Declaration and any other Contractual Intermediaries
through which the Covered Payment was made to determine whether the information
regarding each such Contractual Intermediary is complete and consistent with the Investor
Self-Declaration, the Intermediary Declarations in Step11(c) and the allocation information in
Step 11(d).
(2) Information Reporting Report. The Independent Reviewer must report:
Report 1: The number of Accounts identified or selected in Step 1.
Report 2: The number of Reportable Payments identified under Step 3 for which Annual Information
Reports were not filed by the AI.
Report 3: The number of Annual Information Reports inspected under Step 4 and the number of such
Annual Information Reports that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 4: The number of Annual Information Reports inspected under Step 5 and the number of such
Annual Information Reports that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 5: The number of Accounts identified in Step 6.
Report 6: The number of Annual Information Reports inspected under Step 8 and the number of such
Annual Information Reports that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 7: The number of Annual Information Reports inspected under Step 9 and the number of such
Annual Information Reports that did not satisfy the criteria under that Step.
Report 8: The number of Accounts identified in Step 10.
Report 9: The Independent Reviewer must complete Reports 2 through 7 with respect to each Indirect
Account Holder identified in Step 10 as if the Indirect Account Holder were a Direct Account
Holder.
Report 10: The number of Annual Information Reports inspected under Step 13 and the number of such
Annual Information Reports that did not satisfy the criteria under that Step.
(G) Review of Deposits
(1) Review of Timely Deposits. If the AI has taken on primary withholding responsibilities with
respect to any selected Covered Payment, in the Standard Review the Independent Reviewer
must:
Step 1: Obtain the AI’s records of the selected Covered Payments, the AI’s Year-End Summary of
Covered Payments and the AI’s records of tax deposits.
Step 2: Determine that the dates and amounts of deposits in respect of the selected Covered Payments
were consistent with the applicable deposit requirements in the relevant Source Country.
UKS Side 199
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
85
(2) Timely Deposit Report. The Independent Reviewer must report:
Report 1: Any deposits that were inconsistent with applicable deposit requirements.
(H) Knowledge of KYC Investigations
(1) Questioning KYC Investigations. In the Standard Review, the Independent Reviewer must:
Step 1: Obtain a letter signed by a senior officer of the AI, and by the AI’s legal counsel, stating
whether either is aware that the AI is in material violation or is under investigation for
violation of any of the Know Your Customer Rules applicable to any Offices of the AI that
act as Authorised Intermediaries.
(2) KYC Investigations Report. The Independent Reviewer must specifically:
Report 1: Report whether, based on the information in the letter described in Step 1 and on its own
information, the Independent Reviewer is aware of any such material violations or
investigations and, if so, identify them.
Report 2: Include in its report a summary of the letter described in Step 1.
(I) Change in Circumstances
(1) Questioning Change in Circumstances. In the Standard Review, the Independent Reviewer must:
Step 1: Obtain a letter signed by a senior officer of the AI, and by the AI’s legal counsel, stating:
(a) Whether there has been an acquisition of all, or substantially all, of the AI’s assets in any
transaction unless, in the case of a merger, the AI is the surviving legal;
(b) Whether there has been any change in any applicable law or policy that affects the
validity of any representation made by the AI in its applications to become an Authorised
Intermediary with respect to each Source Country, affects the validity of any provision of the
Agreements, materially affects the procedures contained in the Procedures, or affects the AI’s
ability to perform its obligations under the Agreements and the Procedures;
(c) Whether there has been a final ruling of any court that affects the validity of any provision
of the Agreement or the Procedures; or
(d) Any other significant change in the AI’s circumstances that affects the AI’s ability to meet
its obligations under the Agreements and the Procedures.
(2) Change in Circumstances Report. The Independent Reviewer must report a change in
circumstances by:
Report 1: Including a summary of the letter received under Step 1.
(J) Removal of Residents of the Source Country from AI-Designated Accounts
(1) Questioning Closed Accounts. In the Standard Review, the Independent Reviewer must:
UKS Side 200
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
86
Step 1: Identify all those Accounts identified in Section D.1.Step 1 that are held by residents of the
Source Country in which the Covered Payment arises.
Step 2: Inspect the account records relating to the account to determine whether it was closed during
the year being reviewed.
Step 3: With respect to any Accounts that were identified under Step 2 as having been closed, obtain a
letter signed by a senior officer of the AI, and by the AI's legal counsel, stating whether,
during the year being reviewed, any assets in that account have been transferred to another
account held by the same Account Holder with respect to which the AI is not acting in its
capacity as an AI.
(2) Closed Accounts Reports. The Independent Reviewer must specifically report:
Report 1: The number of Accounts identified in Step 1 that were closed during the year being reviewed.
Report 2: A summary of the letter received under Step 3.
II. SUPPLEMENTARY REVIEW
If, after receiving the results of the Standard Review conducted by the Independent Reviewer, a Competent
Authority has reasonable concerns regarding the AI’s compliance with the Agreement and the Procedures,
that Competent Authority may require a supplementary review in accordance with this Section.
(A) Expanded Samples
After reviewing the Independent Reviewer’s Report relating to the Standard Review conducted in
accordance with Section I, the Competent Authority may determine that additional fact finding is necessary
in order to determine the source of any deficiencies and whether they are widespread. In order to do so,
the Competent Authority may direct the AI to have the Independent Reviewer complete a review of
additional payments, accounts or reports. The Competent Authority may specify which payments,
accounts or reports are to be reviewed, or allow the Independent Reviewer to select a larger random sample
to review. The results of such supplementary review shall be reported to the Competent Authority in the
same form as set out in Paragraphs C through F of Section I.
(B) Controls and Procedures
The Competent Authority may, in addition to or instead of the review of expanded samples under
paragraph A, request that the Independent Reviewer review the AI’s controls and procedures. In such a
case, the Independent Reviewer generally will review the AI’s procedures manual, other written materials
and directives, other systems of controls and training with respect to each of the functions of reconciliation,
documentation and information reporting. Such a systems review may be general in nature, relating to the
entire AI, or it may focus on one or more branches or offices, depending on whether the Standard Review
indicated a generalised or localised problem. The Competent Authority may also narrow the request for
review by function, so that the Independent Reviewer will focus its review on only one or two of the
functions of reconciliation, documentation, withholding and information reporting rather than all four. In
connection with preparing its report, the Independent Reviewer must obtain factual statements from the AI
in respect of each failure of procedures/controls and the remedial action that it has taken. These may be
UKS Side 201
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
87
included in the report as a factual statement, footnoted or otherwise [“in relation to the above, the AI
comments that…”].
UKS Side 202
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
88
APPENDIX C:
ADDITIONAL PROCEDURES FOR AUTHORISED INTERMEDIARY THAT ASSUMES
PRIMARY WITHHOLDING RESPONSIBILITIES
I. PURPOSE.
This document provides guidance (the “Additional Procedures”) regarding the procedures to be
followed by an Authorised Intermediary (the “AI”) that has agreed, under an agreement (the “Agreement”)
to which these procedures are appended as Appendix C, with the taxing authorities of the Source Country,
to undertake primary withholding responsibilities with respect to certain payments arising in the Source
Country. These Additional Procedures are in addition to the Procedures set out in Appendix B to the
Agreement. Terms not defined herein shall be defined in accordance with the Procedures. These
Additional Procedures form part of the Agreement and are subject to the specific undertakings contained
therein.
II. OBLIGATIONS OF THE AUTHORISED INTERMEDIARY.
With respect to each account with respect to which the AI has assumed primary withholding
responsibility, the AI shall, in addition to the obligations set out in Section II of the Procedures:
(A) withhold the correct amount of tax in accordance with Section III;
(B) deposit amounts withheld under Section III in accordance with Section IV.
III. WITHHOLDING BY THE AI.
(A) In General. The AI shall withhold from any Covered Payment at the rate provided in paragraph
6(f) of the Agreement except to the extent provided in this Section.
(B) Withholding Rate with respect to Persons that are not Authorised Intermediaries. The AI
shall withhold at the rates provided in paragraphs 6(a), (b) or (c) of the Agreement with respect to a
Covered Payment paid to a Direct Account Holder if it has received documentation that meets the
requirements of those paragraphs and of Section V of the Procedures and which supports a reduction or
exemption from withholding with respect to such Covered Payment.
(C) Tax Rate Information provided by Another Authorised Intermediary. If a Direct Account
Holder with respect to the AI is an Authorised Intermediary, the AI may apply the lower rates of
withholding, or an exemption from withholding, at the rates provided in Paragraph 6(e) of the Agreement,
with respect to a Reportable Payment if the AI has received from such Authorised Intermediary Tax Rate
Information that meets the requirements of Section IV of the Procedures.
UKS Side 203
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
89
IV. DEPOSIT REQUIREMENTS.
(A) In General. The AI shall deposit amounts withheld in accordance with the provisions of Section
III, taking into account any adjustments for over- or under-withholding in accordance with Section VI of
the Procedures.
(B) Time and Manner of Deposit. The AI shall deposit the taxes by electronic funds transfer to
[relevant payment details], with respect to each calendar [month, quarter or other period specified in
domestic law of Source Country]. Such deposits shall be made by [relevant dates provided in domestic
law of Source Country]. In making such deposits, the AI shall comply with the requirements of [reference
to relevant provisions of domestic law of the Source Country]. In determining whether the AI has withheld
and deposited the correct amount of tax, there shall be taken into account any adjustments made by the AI
with respect to over- and under-withholding in accordance with Section VI of the Procedures.
UKS Side 204
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
90
MODEL MUTUAL AGREEMENTS ON COLLECTIVE INVESTMENT VEHICLES UNDER
EXISTING CONVENTIONS
OVERVIEW
The following model mutual agreements could be used under existing or future tax conventions to
allow collective investment vehicles (“CIVs”) established in a Contracting State to claim benefits with
respect to income arising in the other Contract State. The model mutual agreements are designed to
implement the recommendations of the Informal Consultative Group on the Taxation of Collective
Investment Vehicles and Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors (the “ICG”) in its January
2009 Report on “Granting of Treaty Benefits with respect to the Income of Collective Investment
Vehicles”,4
pursuant to which Contracting States are encouraged to agree on the circumstances in which
each other’s CIVs are entitled to claim treaty benefits either in their own name or on behalf of their
investors. In line with those recommendations, the model mutual agreements do not provide a single
suggested treatment that would apply to all CIVs. Instead, each of the mutual agreements provides a
variety of treatments that governments may agree to apply to different types of CIVs. It is assumed
however, that a mutual agreement will provide a single treatment for each type of CIV in each country
(although CIVs with the same legal description may merit different treatment in different States depending
on their tax and other economic characteristics). Accordingly, if a type of CIV is listed in paragraph 1 of a
mutual agreement as being entitled to benefits on its own behalf, but fails a general limitation on benefits
requirement to which all investors are subject, that CIV would not then be able to claim benefits under
paragraph 2 or 3 with respect to the proportion of its investors that are in fact entitled to benefits.
Similarly, each model agreement’s section on procedures that may be used to determine ownership of
the CIVs provides a variety of options that governments may choose among, depending on the
circumstances of the CIVs in the Contracting States. In general, these mutual agreements are drafted to
apply only to CIVs as defined in the Report of the ICG. Accordingly, it is anticipated that the vehicles
covered by the agreements would be limited to funds (including “funds of funds”) that are widely-held,
hold a diversified portfolio of securities and are subject to investor-protection regulation in the country in
which they are established. The model mutual agreements provide several simplified methods for
determining the ownership of these types of vehicles because of the difficulty in tracing investment income
received by the CIV to specific investors. Whether tracing is possible with respect to a particular vehicle is
a question of fact that depends on the number of owners of interests in the CIV and, more importantly, the
4
Available at http://www.oecd.org/document/27/0,3343,en_2649_33747_41962651_1_1_1_1,00.html.
UKS Side 205
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
91
amount of turnover in such ownership. Therefore, there may be cases where ownership in a vehicle that
meets the definition of a “CIV” provided above is likely to be sufficiently stable or clear to allow the
manager, custodian, depositary or other fiduciary to credit specific income received by the vehicle to
specific investors. In those cases, it should also be possible to determine treaty benefits with respect to
those investors. The mutual agreements therefore include the option to allow the CIV to make those
claims on behalf of its investors. Moreover, some governments may wish to have a comprehensive mutual
agreement that covers all types of investment vehicles, including those that do not meet the above
definition of a “CIV.” As with all of the other provisions of the model mutual agreements, it is left to the
governments to determine whether such an option should be included and the types of vehicles to which it
would apply.
One of the methods for determining ownership of interests in a CIV provides for quarterly ownership
determinations. The quarterly testing requirement, which was the most frequent period anticipated in the
ICG’s Report, was chosen because it is the most complicated provision to draft. Governments may, of
course, choose to allow these determinations to be made less frequently. In that case, modifications to the
rules and examples should be relatively straightforward. However, care would have to be taken in
choosing the determination dates to ensure that the CIV would have enough time to update the self-
declaration and avoid over-withholding at the beginning of each relevant period.
Three variations of model mutual agreements are provided to provide alternative language depending
on whether the agreements are bilateral or multilateral and whether they provide benefits with respect only
to residents of the State in which the CIV is established or with respect also to equivalent beneficiaries in
third states.
A model Investor Self-Declaration is included with the model mutual agreements. This model
Investor Self-Declaration may be provided to a CIV by individual investors in the CIV for purposes of
certifying to the CIV the individual’s country of tax residence.
These model mutual agreements provide procedures for determining the ownership of collective
investment vehicles that are compatible with, but not dependent on, adoption of the procedures relating to
authorised intermediaries that are set out in the remainder of the Implementation Package which, like this
document, was developed by the Pilot Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border
Investors to implement the recommendations of the ICG's January 2009 Report on “Possible Improvements
to Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors”.5
That is, a source country could enter into
mutual agreements, or new treaties that utilise the procedures in the model mutual agreements, without
implementing the relief at source system provided in the Implementation Package as a whole. In that case,
the source country may want to incorporate in the agreements definitions of certain terms that are defined
in the Implementation Package. Conversely, a source country could adopt the relief at source system
without entering into any mutual agreements relating to the treatment of collective investment vehicles
(although questions could arise in that case about the proper treatment of collective investment vehicles).
5
Available at http://www.oecd.org/document/27/0,3343,en_2649_33747_41962651_1_1_1_1,00.html.
UKS Side 206
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
92
BILATERAL – EQUIVALENT BENEFICIARIES
Date:
MEMORANDUM OF UNDERSTANDING
Based on Article 25 of the Convention between [State A] and [State B] for the Avoidance of Double
Taxation with respect to Taxes on Income and on Capital (the “Convention”), the competent authorities
have reached the following mutual agreement regarding the entitlement to treaty benefits of collective
investment vehicles (“CIVs”) established in the two Contracting States:
Part I. Qualification for Benefits.
1. It is understood that any CIV of the following type [list of the types of CIVs established in each
Contracting State, if any, that are to be granted treaty benefits without regard to ownership (other than a
generally applicable limitation on benefits clause)] shall be treated for purposes of applying the
Convention[, other than subparagraph (2)(a) of Article 10,]6
to income received by such CIV from sources
in the other Contracting State as a resident of the Contracting State in which it is established and as the
beneficial owner of the income it receives (unless a resident of that State that is not a CIV who would have
received the income in the same circumstances would not have been considered to be the beneficial owner
thereof). This provision shall not be construed as restricting in any way a Contracting State’s right to tax
the residents of that State.
2. (a) It is understood that income from sources in a Contracting State received by any CIV of the
following type [list of the types of CIVs established in each Contracting State, if any, that are to be granted
proportional treaty benefits based on ownership] (or, in the case of such a CIV with separate classes of
interests, any such income allocated to any such separate class) shall be treated for purposes of applying
the Convention, other than subparagraph (2)(a) of Article 10, as income beneficially owned by a resident
of the Contracting State in which the CIV is established (unless a resident of that State that is not a CIV
who would have received the income in the same circumstances would not have been considered to be the
beneficial owner thereof), but only to the extent that the beneficial interests in the CIV (or beneficial
interests in any such separate class of interests) are owned by equivalent beneficiaries, as determined in
accordance with Parts II-III. [If at least [ ] percent of the beneficial interests in the CIV (or in a separate
class of interests in the CIV) is owned by equivalent beneficiaries, all of the income received by the CIV
(or, in the case of a separate class of interests, allocated to that class) from sources in the other Contracting
State shall be treated for such purposes as beneficially owned by a resident of the Contracting State in
which the CIV is established (unless a resident of that State that is not a CIV who would have received the
6
This phrase may be inserted if it is intended that a CIV may claim only the rates applicable to general
portfolio investors, and not any lower rates applicable to direct investors, and if the CIVs listed in this
paragraph would not be entitled to the rate provided in subparagraph (2)(a) of Article 10 in the absence of
an agreement between the competent authorities.
UKS Side 207
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
93
income in the same circumstances would not have been considered to be the beneficial owner thereof).]
This provision shall not be construed as restricting in any way a Contracting State’s right to tax the
residents of that State. If any claim or claims for benefits are made with respect to income allocated to one
or more separate classes of interests in a CIV, the availability of benefits for income allocated to the
remainder of the CIV shall be determined as if such remainder were a separate CIV.
(b) For purposes of subparagraph (a), the term “equivalent beneficiary” means the owner of a
beneficial interest in the CIV that is a resident of the Contracting State in which the CIV is established or a
resident of any other State who would, if he received directly, rather than through the CIV, the particular
item of income for which benefits are being claimed, be entitled to a rate of tax with respect to that item of
income that is at least as low as the rate claimed by the CIV with respect to that item of income, under
either an income tax convention or the domestic law of the Contracting State in which the income arises,
but only if the Contracting State in which the income arises has an effective information exchange
relationship with the State of which the owner of the interest in the CIV is a resident allowing an exchange
of information to confirm the identity and entitlement to benefits of such owner.
3. (a) It is understood that any CIV of the following type [list of the types of CIVs established in
each Contracting State, if any, that are to claim benefits at the rate applicable to owners of beneficial
interests in the CIV] which receives income arising in the other Contracting State may itself, in lieu of and
instead of the owners of the beneficial interests in the CIV (or in lieu of and instead of the owners of the
beneficial interests in a separate class of interests in the CIV), claim the tax reductions, exemptions or other
benefits that would have been available to such owners under the Convention or any other income tax
convention to which that other Contracting State is a party, or under the domestic law of the Contracting
State in which the income arises, had they received such income directly.
(b) A CIV may not make a claim under subparagraph (a) for benefits on behalf of any owner of
the beneficial interests in such CIV if the owner has itself made an individual claim for benefits with
respect to income received by the CIV.
Part II. Permissible Methods of Determining Qualification for Benefits. This Part provides alternative
methods by which a CIV or its manager, custodian, depositary or representatives may make a claim for
benefits for purposes of the relevant paragraphs of Part I. These provisions do not prevent the Contracting
State in which income arises from reviewing a claim with respect to the CIV and determining that the
proportion of beneficial interests owned by equivalent beneficiaries is different from that claimed in
accordance with this Part II.
4. Quarterly Determinations. (a) For purposes of making claims for treaty benefits under paragraph
2 of Part I for a calendar year, the manager, custodian, depositary or representative of a CIV shall
determine by December 31 of the preceding calendar year the proportion of beneficial interests in the CIV,
or in a separate class of interests in the CIV, that is owned by equivalent beneficiaries. Such annual
determination shall be made by determining the proportion of beneficial interests in the CIV or class that is
owned by equivalent beneficiaries at the end of each of the four calendar quarters ending prior to the date
of the determination (such period beginning with the first day of the first of such calendar quarters and
ending with the last day of the fourth of such calendar quarters being known as the “Look-Back Period”)
and averaging those results. For example, a determination made on December 31, 2008, would be based
UKS Side 208
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
94
on averaging the equivalent beneficiary ownership percentages from December 31, 2007, March 31, 2008,
June 30, 2008, and September 30, 2008 and would apply with respect to the whole of 2009. If interests in
a CIV, or a class of interests in a CIV, are first distributed during the Look-Back Period, the manager,
custodian, depositary or representative of the CIV may make claims with respect to the CIV or the relevant
class during the Look-Back Period and the next calendar year by determining the proportion of beneficial
interests in the CIV or class that is owned by equivalent beneficiaries at the end of each of the calendar
quarters (or, in the case of the first period, at the end of that quarter) ending during the Look-Back Period
and after the date on which interests in the CIV or class were first distributed and averaging those results.
For example, if interests in a CIV (or in a separate class) were first distributed on April 30, 2008, the
manager or representative of a CIV could make claims after June 30, 2008 on the basis of the proportion of
owners of beneficial interests in the CIV (or the separate class) that are equivalent beneficiaries as of June
30, 2008. With respect to claims to be made during 2009, the determination would be made by averaging
the equivalent beneficiary ownership percentages from June 30, 2008 and September 30, 2008.
(b) For purposes of making a claim for treaty benefits under paragraph 3 with respect to an item
of income to be received by a CIV during a calendar year, the manager, custodian, depositary or
representative of a CIV shall determine by December 31 of the preceding calendar year the proportion of
beneficial interests in the CIV, or in a separate class of interests in the CIV, that is owned by persons that
qualify for each of the withholding rates that could be applicable to that item of income under the
Convention, or under any other income tax convention to which the Contracting State in which the income
arises is a party, or under the domestic law of the Contracting State in which the income arises. Such
determination shall be made by averaging the determinations made on a quarterly basis at the time and in
the manner described in subparagraph (a) with respect to each such rate to be claimed by the CIV on behalf
of its investors.
5. Sales Restrictions. (a) If the manager or representative of a CIV limits ownership of interests in
the CIV, or in a separate class of interests in the CIV, in accordance with one of the restrictions in
subparagraph (b), that limitation is reflected in the distribution arrangements as described herein, and such
interests are not freely transferable (on a listed stock exchange, for example), then the rules of this
paragraph shall apply with respect to that CIV, or with respect to interests in that separate class. If all of the
distribution and sub-distribution agreements between the CIV, or its manager or representative, or, in the
case of a sub-distribution agreement, the distributor, and the distributors and sub-distributors of interests in
the CIV impose the Investor Restriction or the Geographic Restriction with respect to the CIV or to a
separate class of interests in the CIV, then the manager, custodian, depositary or representative of the CIV
may make a claim for benefits under paragraph 2 with respect to income received by the CIV (or in the
case of a separate class, with respect to income allocated to such class) by treating 100 percent of the
owners of interests in the CIV or in the class as equivalent beneficiaries. If all of such distribution and sub-
distribution agreements impose the Preferential Rate Restriction with respect to the CIV or separate class,
then the manager, custodian, depositary or representative may make a claim for benefits with respect to
income received by the CIV (or in the case of a separate class, with respect to income allocated to such
class) by treating 100 percent of the owners of interests in the CIV or in the class as persons that are
exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises. The determinations required
under paragraph 4 shall not apply with respect to the CIV or, if the sales restriction is imposed only with
respect to a specific class, with respect to that class. If some, but not all, of such distribution and sub-
distribution agreements contain one of the sales restrictions, the manager, custodian, depositary or
UKS Side 209
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
95
representative of the CIV may make a claim for benefits under paragraph 2 with respect to the income of
the CIV or, if the sales restriction applies to a class of interests, with respect to the income allocable to that
class, by treating as equivalent beneficiaries or persons exempt from taxation in the Contracting State in
which the income arises, as the case may be, only those owners of interests in the CIV or that class whose
acquisition of such interests was subject to the appropriate sales restrictions. If the manager or
representative of the CIV makes a claim for benefits with respect to the CIV or a class on the basis of the
preceding sentence, no further claim may be made with respect to that CIV or that class on the basis of the
quarterly determinations provided for by paragraph 4.
(b) For purposes of subparagraph (a):
(i) The term “Investor Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership and
distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that are
equivalent beneficiaries;
(ii) The term “Geographic Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership and
distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that are
resident for tax purposes in the Contracting State in which the CIV is established and [list of
other approved states];
(iii) The term “Preferential Rate Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership
and distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that
are exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises on the types of
income to be derived by the CIV.
(c) For purposes of making a claim for treaty benefits under paragraph 3 with respect to an item
of income to be received by a CIV, the manager, custodian, depositary or representative of a CIV may
apply this paragraph by establishing classes based on one or more of the withholding rates that could be
applicable to that item of income under the Convention, or under any other income tax convention to
which the Contracting State in which the income arises is a party, or under the domestic law of the
Contracting State in which the income arises, and then limiting ownership and sales in an appropriate
manner. For example, the CIV could provide that beneficial interests in the CIV could be owned only by
persons that are exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises on the types of
income to be derived by the CIV, in which case the manager, custodian, depositary or representative would
claim a complete exemption from taxation in the Contracting State in which the income arises.
Alternatively, it could establish two classes – one for such exempt owners and another that would be
subject to the Geographic Restriction. In that case, the manager, custodian, depositary or representative
would claim the exemption for the first class and the applicable general portfolio rates for the relevant
income with respect to the second class. Finally, the CIV could have a third class that was not subject to
any sales restrictions, with respect to which the manager, custodian, depositary or representative would not
claim any treaty benefits (or, to the extent possible, would claim benefits in accordance with either
paragraph 4 or 6). The manager, custodian, depositary or representative of a CIV may decide not to
establish a class with respect to a particular rate or rates (if, for example, it believes that the proportion of
beneficial interests in the CIV that is owned by persons that would qualify for that rate is too small to
UKS Side 210
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
96
justify the additional administrative expense of the determination and those persons would not have
claimed benefits on their own behalf in any event).
6. Direct Tracing. Where the manager, custodian, depositary or representative of a CIV described
in paragraph 3 of Part I is able to allocate specific income received by the CIV to specific investors, the
manager, custodian, depositary or representative of a CIV may claim benefits under paragraph 3 at specific
income payment dates on the basis of the ownership of beneficial interests in the CIV as of such payment
dates.
Part III. Procedures for Quarterly Determinations.
7. Procedures Applicable to the CIV. The manager, custodian, depositary or representative of a
CIV making a claim for treaty benefits under paragraph 2 or 3 of Part I using the quarterly determination
method described in paragraph 4 shall make the determinations described therein to the best of his
knowledge and belief. Such manager, custodian, depositary or representative will be responsible for
determining the withholding rates applicable only to those owners of beneficial interests in the CIV that
have provided an investor self-declaration directly to the CIV (or its agent). With respect to owners of
beneficial interests in the CIV whose ownership is held through distributors, custodians, agents, nominees
or other financial intermediaries (“financial intermediaries”), the manager, custodian, depositary or
representative may base the claim for treaty benefits on information received from such financial
intermediaries regarding the withholding rates applicable to, or tax residence of, owners of beneficial
interests in the CIV, unless the manager, custodian, depositary or representative knows or has reason to
know that the information provided by the financial intermediary is unreliable or incorrect.
8. Procedures Applicable to Intermediaries. A financial intermediary need not provide investor-
specific information to the manager, custodian, depositary or representative of the CIV, or to other
financial intermediaries between the owner of beneficial interests and the CIV, at the time the
determination is made, but may provide pooled information regarding the owners of beneficial interests. If
the manager, custodian, depositary or representative of the CIV has provided to the financial intermediary,
at least 15 days prior to the relevant determination date, a list of the source countries in which the CIV is
invested, the financial intermediary shall provide pooled information regarding the withholding rates
applicable. In other cases, the financial intermediary shall provide pooled information regarding the
countries in which the investors are resident for tax purposes, determined on the basis of investor self-
declarations provided directly to the financial intermediary by the investor, or of pooled information
provided to the financial intermediary by a lower-tier financial intermediary, although the financial
intermediary may not include in its own claim any information received from a lower-tier financial
intermediary if the financial intermediary knows or has reason to know that the information provided by
such lower-tier financial intermediary or the investor self-declaration provided by such an investor is
unreliable or incorrect.
9. Excluded Intermediary. Neither the manager, custodian, depositary or representative of the CIV
nor another financial intermediary may rely on information provided by a financial intermediary that has
been designated by the tax authorities of the Contracting State in which the income arises as an excluded
intermediary. The tax authorities shall maintain a list of intermediaries that have been identified as
excluded intermediaries. Notwithstanding any obligations as to secrecy or other restriction upon disclosure
UKS Side 211
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
97
of information imposed by or under any statute or otherwise, the tax authorities will make available to any
person upon request the name and address of any such intermediary which has been so designated and
may if they so choose publish such information. Such designation shall take effect with respect to the CIV,
its manager, custodian, depositary or representative or another intermediary as of the earliest of: (i) the
date that it has received notification from the excluded intermediary of the latter’s designation as such; (ii)
the date the Competent Authority has posted to its website such information; or (iii) the date the CIV, its
manager, custodian, depositary or representative or the intermediary otherwise discovers that the
intermediary has been designated an excluded intermediary.
Part IV. Co-Operation with Tax Authorities.
10. Information regarding Investors. It is a condition of making a claim pursuant to this mutual
agreement, that the CIV, as well as any financial intermediary that has provided pooled information to the
manager, custodian, depositary, representative or another financial intermediary, must, upon request from
the Contracting State in which the income arises, provide to that Contracting State any information in its
possession affecting the claims for benefits that have been made with respect to the owners of beneficial
interests in the CIV whose interests have counted favourably towards the CIV’s claim for benefits under
the Convention. This requirement includes not only information regarding specific owners of beneficial
interests but also the pooled information provided to the CIV or upper-tier intermediary and information
regarding the method used to make those determinations.
Part V. Effective Date.
11. The procedures set out in Parts II through IV shall apply to income paid to a CIV on or after [ ].
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
UKS Side 212
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
98
BILATERAL – RESIDENTS
Date:
MEMORANDUM OF UNDERSTANDING
Based on Article 25 of the Convention between [State A] and [State B] for the Avoidance of Double
Taxation with respect to Taxes on Income and on Capital (the “Convention”), the competent authorities
have reached the following mutual agreement regarding the entitlement to treaty benefits of collective
investment vehicles (“CIVs”) established in the two Contracting States:
Part I. Qualification for Benefits.
1. It is understood that any CIV of the following type [list of the types of CIVs established in each
Contracting State, if any, that are to be granted treaty benefits without regard to ownership (other than a
generally applicable limitation on benefits clause)] shall be treated for purposes of applying the
Convention[, other than subparagraph (2)(a) of Article 10,]7
to income received by such CIV from sources
in the other Contracting State as a resident of the Contracting State in which it is established and as the
beneficial owner of the income it receives (unless a resident of that State that is not a CIV who would have
received the income in the same circumstances would not have been considered to be the beneficial owner
thereof). This provision shall not be construed as restricting in any way a Contracting State’s right to tax
the residents of that State.
2. It is understood that income from sources in a Contracting State received by any CIV of the
following type [list of the types of CIVs established in each Contracting State, if any, that are to be granted
proportional treaty benefits based on ownership] (or, in the case of such a CIV with separate classes of
interest, any such income allocated to any such separate class) shall be treated for purposes of applying the
Convention, other than subparagraph (2)(a) of Article 10, as income beneficially owned by a resident of
the Contracting State in which the CIV is established (unless a resident of that State that is not a CIV who
would have received the income in the same circumstances would not have been considered to be the
beneficial owner thereof), but only to the extent that the beneficial interests in the CIV (or beneficial
interests in any such separate class of interests) are owned by residents of the Contracting State in which
the CIV is established, as determined in accordance with Parts II – III. [If at least [ ] percent of the
beneficial interests in the CIV (or in a separate class of interests in the CIV) is owned by residents of the
Contracting State in which the CIV is established, all of the income received by the CIV (or, in the case of
a separate class of interests, allocated to that class) from sources in the other Contracting State shall be
treated for such purposes as beneficially owned by a resident of the Contracting State in which the CIV is
7
This phrase may be inserted if it is intended that a CIV may claim only the rates applicable to general
portfolio investors, and not any lower rates applicable to direct investors, and if the CIVs listed in this
paragraph would not be entitled to the rate provided in subparagraph (2)(a) of Article 10 in the absence of
an agreement between the competent authorities.
UKS Side 213
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
99
established (unless a resident of that State that is not a CIV who would have received the income in the
same circumstances would not have been considered to be the beneficial owner thereof).] This provision
shall not be construed as restricting in any way a Contracting State’s right to tax the residents of that State.
If any claim or claims for benefits are made with respect to income allocated to one or more separate
classes of interests in a CIV, the availability of benefits for income allocated to the remainder of the CIV
shall be determined as if such remainder were a separate CIV.
3. (a) It is understood that any CIV of the following type [list of the types of CIVs established in
each Contracting State, if any, that are to claim benefits at the rate applicable to owners of beneficial
interests in the CIV] which receives income arising in the other Contracting State may itself, in lieu of and
instead of the owners of the beneficial interests in the CIV (or in lieu of and instead of the owners of the
beneficial interests in a separate class of interests in the CIV), claim the tax reductions, exemptions or other
benefits that would have been available to such owners under the Convention, or under the domestic law of
the Contracting State in which the income arises, had they received such income directly.
(b) A CIV may not make a claim under subparagraph (a) for benefits on behalf of any owner of
the beneficial interests in such CIV if the owner has itself made an individual claim for benefits with
respect to income received by the CIV.
Part II. Permissible Methods of Determining Qualification for Benefits. This Part provides alternative
methods by which a CIV or its manager, custodian, depositary or representatives may make a claim for
benefits for purposes of the relevant paragraphs of Part I. These provisions do not prevent the Contracting
State in which income arises from reviewing a claim with respect to the CIV and determining that the
proportion of beneficial interests owned by residents of the Contracting State in which the CIV is
established is different from that claimed in accordance with this Part II.
4. Quarterly Determinations. (a) For purposes of making claims for treaty benefits under
paragraph 2 of Part I for a calendar year, the manager, custodian, depositary or representative of a CIV
shall determine by December 31 of the preceding calendar year the proportion of beneficial interests in the
CIV, or in a separate class of interests in the CIV, that is owned by residents of the Contracting State in
which the CIV is established. Such annual determination shall be made by determining the proportion of
beneficial interests in the CIV or class that is owned by residents of the Contracting State in which the CIV
is established at the end of each of the four calendar quarters ending prior to the date of the determination
(such period beginning with the first day of the first of such calendar quarters and ending with the last day
of the fourth of such calendar quarters being known as the “Look-Back Period”) and averaging those
results. For example, a determination made on December 31, 2008, would be based on averaging the
resident ownership percentages from December 31, 2007, March 31, 2008, June 30, 2008, and September
30, 2008 and would apply with respect to the whole of 2009. If interests in a CIV, or a class of interests in
a CIV, are first distributed during the Look-Back Period, the manager, custodian, depositary or
representative of the CIV may make claims with respect to the CIV or the relevant class during the Look-
Back Period and the next calendar year by determining the proportion of beneficial interests in the CIV or
class that is owned by residents of the Contracting State in which the CIV is established at the end of each
of the calendar quarters (or, in the case of the first calendar quarter, at the end of that quarter) ending
during the Look-Back Period and after the date on which interests in the CIV or class were first distributed
and averaging those results. For example, if interests in a CIV (or in a separate class) were first distributed
UKS Side 214
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
100
on April 30, 2008, the manager or representative of a CIV could make claims after June 30, 2008 on the
basis of the proportion of owners of beneficial interests in the CIV (or the separate class) that are residents
of the Contracting State in which the CIV is established as of June 30, 2008. With respect to claims to be
made during 2009, the determination would be made by averaging the resident ownership percentages
from June 30, 2008 and September 30, 2008.
(b) For purposes of making a claim for treaty benefits under paragraph 3 with respect to an item
of income to be received by a CIV during a calendar year, the manager, custodian, depositary or
representative of a CIV shall determine by December 31 of the preceding calendar year the proportion of
beneficial interests in the CIV, or in a separate class of interests in the CIV, that is owned by persons that
qualify for each of the withholding rates that could be applicable to that item of income under the
Convention, or under the domestic law of the Contracting State in which the income arises. Such
determination shall be made by averaging the determinations made on a quarterly basis at the time and in
the manner described in subparagraph (a) with respect to each such rate to be claimed by the CIV on behalf
of its investors.
5. Sales Restrictions. (a) If the manager or representative of a CIV limits ownership of interests in
the CIV, or in a separate class of interests in the CIV, in accordance with one of the restrictions in
subparagraph (b), that limitation is reflected in the distribution arrangements as described herein, and such
interests are not freely transferable (on a listed stock exchange, for example), then the rules of this
paragraph shall apply with respect to that CIV, or with respect to interests in that separate class. If all of the
distribution and sub-distribution agreements between the CIV, or its manager or representative, or, in the
case of a sub-distribution agreement, the distributor, and the distributors and sub-distributors of interests in
the CIV impose the Geographic Restriction with respect to the CIV or to a separate class of interests in the
CIV, then the manager, custodian, depositary or representative of the CIV may make a claim for benefits
under paragraph 2 with respect to income received by the CIV (or in the case of a separate class, with
respect to income allocated to such class) by treating 100 percent of the owners of interests in the CIV or in
the class as residents of the Contracting State in which the CIV is established. If all of such distribution
and sub-distribution agreements impose the Preferential Rate Restriction with respect to the CIV or
separate class, then the manager, custodian, depositary or representative may make a claim for benefits
with respect to income received by the CIV (or in the case of a separate class, with respect to income
allocated to such class) by treating 100 percent of the owners of interests in the CIV or in the class as
persons that are exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises. The
determinations required under paragraph 4 shall not apply with respect to the CIV or, if the sales restriction
is imposed only with respect to a specific class, with respect to that class. If some, but not all, of such
distribution and sub-distribution agreements contain one of the sales restrictions, the manager, custodian,
depositary or representative of the CIV may make a claim for benefits under paragraph 2 with respect to
the income of the CIV or, if the sales restriction applies to a class of interests, with respect to the income
allocable to that class, by treating as residents of the Contracting State in which the CIV is established, or
as persons exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises, as the case may be,
only those owners of interests in the CIV or that class whose acquisition of such interests was subject to the
appropriate sales restrictions. If the manager or representative of the CIV makes a claim for benefits with
respect to the CIV or a class on the basis of the preceding sentence, no further claim may be made with
respect to that CIV or that class on the basis of the quarterly determinations provided for by paragraph 4.
UKS Side 215
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
101
(b) For purposes of subparagraph (a):
(i) The term “Geographic Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership and
distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that are
resident for tax purposes in the Contracting State in which the CIV is established; and
(ii) The term “Preferential Rate Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership
and distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that
are exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises on the types of
income to be derived by the CIV.
(c) For purposes of making a claim for treaty benefits under paragraph 3 with respect to an item
of income to be received by a CIV, the manager, custodian, depositary or representative of a CIV may
apply this paragraph by establishing classes based on one or more of the withholding rates that could be
applicable to that item of income under the Convention, or under the domestic law of the Contracting State
in which the income arises, and then limiting ownership and sales in an appropriate manner. For example,
the CIV could provide that beneficial interests in the CIV could be owned only by persons that are exempt
from taxation in the Contracting State in which the income arises on the types of income to be derived by
the CIV, in which case the manager, custodian, depositary or representative would claim a complete
exemption from taxation in the Contracting State in which the income arises. Alternatively, it could
establish two classes – one for such exempt owners and another that would be subject to the Geographic
Restriction. In that case, the manager, custodian, depositary or representative would claim the exemption
for the first class and the applicable general portfolio rates for the relevant income with respect to the
second class. Finally, the CIV could have a third class that was not subject to any sales restrictions, with
respect to which the manager, custodian, depositary or representative would not claim any treaty benefits
(or, to the extent possible, would claim benefits in accordance with either paragraph 4 or 6). The manager,
custodian, depositary or representative of a CIV may decide not to establish a class with respect to a
particular rate or rates (if, for example, it believes that the proportion of beneficial interests in the CIV that
is owned by persons that would qualify for that rate is too small to justify the additional administrative
expense of the determination and those persons would not have claimed benefits on their own behalf in any
event).
6. Direct Tracing. Where the manager, custodian, depositary or representative of a CIV described
in paragraph 3 of Part I is able to allocate specific income received by the CIV to specific investors, the
manager, custodian, depositary or representative of a CIV may claim benefits under paragraph 3 at specific
income payment dates on the basis of the ownership of beneficial interests in the CIV as of such payment
dates.
UKS Side 216
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
102
Part III. Procedures for Quarterly Determinations.
7. Procedures Applicable to the CIV. The manager, custodian, depositary or representative of a
CIV making a claim for treaty benefits under paragraph 2 or 3 of Part I using the quarterly determination
method described in paragraph 4 shall make the determinations described therein to the best of his
knowledge and belief. Such manager, custodian, depositary or representative will be responsible for
determining the withholding rates applicable only to those owners of beneficial interests in the CIV that
have provided an investor self-declaration directly to the CIV (or its agent). With respect to owners of
beneficial interests in the CIV whose ownership is held through distributors, custodians, agents, nominees
or other financial intermediaries (“financial intermediaries”), the manager, custodian, depositary or
representative may base the claim for treaty benefits on information received from such financial
intermediaries regarding the withholding rates applicable to, or tax residence of, owners of beneficial
interests in the CIV, unless the manager, custodian, depositary or representative knows or has reason to
know that the information provided by the financial intermediary is unreliable or incorrect.
8. Procedures Applicable to Intermediaries. A financial intermediary need not provide investor-
specific information to the manager, custodian, depositary or representative of the CIV, or to other
financial intermediaries between the owner of beneficial interests and the CIV, at the time the
determination is made, but may provide pooled information regarding the owners of beneficial interests. If
the manager, custodian, depositary or representative of the CIV has provided to the financial intermediary,
at least 15 days prior to the relevant determination date, a list of the source countries in which the CIV is
invested, the financial intermediary shall provide pooled information regarding the withholding rates
applicable. In other cases, the financial intermediary shall provide pooled information regarding the
countries in which the investors are resident for tax purposes, determined on the basis of investor self-
declarations provided directly to the financial intermediary by the investor, or of pooled information
provided to the financial intermediary by a lower-tier financial intermediary, although the financial
intermediary may not include in its own claim any information received from a lower-tier financial
intermediary if the financial intermediary knows or has reason to know that the information provided by
such lower-tier financial intermediary or the investor self-declaration provided by such an investor is
unreliable or incorrect.
9. Excluded Intermediary. Neither the manager, custodian, depositary or representative of the CIV
nor another intermediary may rely on information provided by a financial intermediary that has been
designated by the tax authorities of the Contracting State in which the income arises as an excluded
intermediary. The tax authorities shall maintain a list of intermediaries that have been identified as
excluded intermediaries. Notwithstanding any obligations as to secrecy or other restriction upon disclosure
of information imposed by or under any statute or otherwise, the tax authorities will make available to any
person upon request the name and address of any such intermediary which has been so designated and
may if they so choose publish such information. Such designation shall take effect with respect to the CIV,
its manager, custodian, depositary or representative or another intermediary as of the earliest of: (i) the date
that it has received notification from the excluded intermediary of the latter's designation as such; (ii) the
date the Competent Authority has posted to its website such information; or (iii) the date the CIV, its
manager, custodian, depositary or representative or the intermediary otherwise discovers that the
intermediary has been designated an excluded intermediary.
UKS Side 217
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
103
Part IV. Co-Operation with Tax Authorities.
10. Information regarding Investors. It is a condition of making a claim pursuant to this mutual
agreement, that the CIV, as well as any financial intermediary that has provided pooled information to the
manager, custodian, depositary, representative or another financial intermediary, must, upon request from
the Contracting State in which the income arises, provide to that Contracting State any information in its
possession affecting the claims for benefits that have been made with respect to the owners of beneficial
interests in the CIV whose interests have counted favourably towards the CIV’s claim for benefits under
the Convention. This requirement includes not only information regarding specific owners of beneficial
interests but also the pooled information provided to the CIV or upper-tier intermediary and information
regarding the method used to make those determinations.
Part V. Effective Date.
11. The procedures set out in Parts II through IV shall apply to income paid to a CIV on or after [
].
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
UKS Side 218
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
104
MULTILATERAL – EQUIVALENT BENEFICIARIES
Date:
MEMORANDUM OF UNDERSTANDING
The competent authorities of [State A, State B and State C, etc.] (the “Contracting States”) have reached
the following mutual agreement regarding the treatment of collective investment vehicles established in the
Contracting States (“CIVs”), based on the relevant provisions regarding the conclusion of mutual
agreements of the conventions between each of [State A, State B, State C, etc.] for the avoidance of double
taxation with respect to taxes on income which are listed in Annex 1 (the “Conventions”):
Part I. Qualification for Benefits.
1. It is understood that any CIV of the following type [list of the types of CIVs established in each
Contracting State, if any, that are to be granted treaty benefits without regard to ownership (other than a
generally applicable limitation on benefits clause)] shall be treated for purposes of applying the
Conventions[, other than subparagraph (2)(a) of Article 10 of each Convention,]8
to income received by the
CIV as a resident of the Contracting State in which it is established and as the beneficial owner of the
income it receives (unless a resident of that State that is not a CIV who would have received the income in
the same circumstances would not have been considered to be the beneficial owner thereof). This
provision shall not be construed as restricting in any way a Contracting State’s right to tax the residents of
that State.
2. (a) It is understood that income from sources in a Contracting State received by any CIV of the
following type [list of the types of CIVs established in each Contracting State, if any, that are to be granted
proportional treaty benefits based on ownership] (or, in the case of such a CIV with separate classes of
interests, any such income allocated to any such separate class) shall be treated for purposes of applying
the Conventions, other than subparagraph (2)(a) of Article 10 of each Convention, as income beneficially
owned by a resident of the Contracting State in which the CIV is established (unless a resident of that State
that is not a CIV who would have received the income in the same circumstances would not have been
considered to be the beneficial owner thereof), but only to the extent that the beneficial interests in the CIV
(or beneficial interests in any such separate class of interests) are owned by equivalent beneficiaries, as
determined in accordance with Parts II-III. [If at least [ ] percent of the beneficial interests in the CIV
(or in a separate class of interests in the CIV) is owned by equivalent beneficiaries, all of the income
received by the CIV (or, in the case of a separate class of interests, allocated to that class) from sources in
the other Contracting State shall be treated for such purposes as beneficially owned by a resident of the
8
This phrase may be inserted if it is intended that a CIV may claim only the rates applicable to general
portfolio investors, and not any lower rates applicable to direct investors, and if the CIVs listed in this
paragraph would not be entitled to the rate provided in subparagraph (2)(a) of Article 10 in the absence of
an agreement between the competent authorities.
UKS Side 219
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
105
Contracting State in which the CIV is established (unless a resident of that State that is not a CIV who
would have received the income in the same circumstances would not have been considered to be the
beneficial owner thereof).] This provision shall not be construed as restricting in any way a Contracting
State’s right to tax the residents of that State. If any claim or claims for benefits are made with respect to
income allocated to one or more separate classes of interests in a CIV, the availability of benefits for
income allocated to the remainder of the CIV shall be determined as if such remainder were a separate
CIV.
(b) For purposes of subparagraph (a), the term “equivalent beneficiary” means the owner of a
beneficial interest in the CIV that is a resident of the Contracting State in which the CIV is established or a
resident of any other State who would, if he received directly, rather than through the CIV, the particular
item of income for which benefits are being claimed, be entitled to a rate of tax with respect to that item of
income that is at least as low as the rate claimed by the CIV with respect to that item of income, under
either an income tax convention or the domestic law of the Contracting State in which the income arises,
but only if the Contracting State in which the income arises has an effective information exchange
relationship with the State of which the owner of the interest in the CIV is a resident allowing an exchange
of information to confirm the identity and entitlement to benefits of such owner.
3. (a) It is understood that any CIV of the following type [list of the types of CIVs established in
each Contracting State, if any, that are to claim benefits at the rate applicable to owners of beneficial
interests in the CIV] which receives income arising in another Contracting State may itself, in lieu of and
instead of the owners of the beneficial interests in the CIV (or in lieu of and instead of the owners of the
beneficial interests in a separate class of interests in the CIV), claim the tax reductions, exemptions or other
benefits that would have been available to such owners under the Conventions or any other income tax
convention to which that other Contracting State is a party, or under the domestic law of the Contracting
State in which the income arises, had they received such income directly.
(b) A CIV may not make a claim under subparagraph (a) for benefits on behalf of any owner of
the beneficial interests in such CIV if the owner has itself made an individual claim for benefits with
respect to income received by the CIV.
Part II. Permissible Methods of Determining Qualification for Benefits. This Part provides alternative
methods by which a CIV or its manager, custodian, depositary or representatives may make a claim for
benefits for purposes of the relevant paragraphs of Part I. These provisions do not prevent the Contracting
State in which income arises from reviewing a claim with respect to the CIV and determining that the
proportion of beneficial interests owned by equivalent beneficiaries is different from that claimed in
accordance with this Part II.
4. Quarterly Determinations. (a) For purposes of making claims for treaty benefits under paragraph
2 of Part I for a calendar year, the manager, custodian, depositary or representative of a CIV shall
determine by December 31 of the preceding calendar year the proportion of beneficial interests in the CIV,
or in a separate class of interests in the CIV, that is owned by equivalent beneficiaries. Such annual
determination shall be made by determining the proportion of beneficial interests in the CIV or class that is
owned by equivalent beneficiaries at the end of each of the four calendar quarters ending prior to the date
of the determination (such period beginning with the first day of the first of such calendar quarters and
UKS Side 220
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
106
ending with the last day of the fourth of such calendar quarters being known as the “Look-Back Period”)
and averaging those results. For example, a determination made on December 31, 2008, would be based
on averaging the equivalent beneficiary ownership percentages from December 31, 2007, March 31, 2008,
June 30, 2008, and September 30, 2008 and would apply with respect to the whole of 2009. If interests in
a CIV, or a class of interests in a CIV, are first distributed during the Look-Back Period, the manager,
custodian, depositary or representative of the CIV may make claims with respect to the CIV or the relevant
class during the Look-Back Period and the next calendar year by determining the proportion of beneficial
interests in the CIV or class that is owned by equivalent beneficiaries at the end of each of the calendar
quarters (or, in the case of the first calendar quarter, at the end of that quarter) ending during the Look-
Back Period and after the date on which interests in the CIV or class were first distributed and averaging
those results. For example, if interests in a CIV (or in a separate class) were first distributed on April 30,
2008, the manager or representative of a CIV could make claims after June 30, 2008 on the basis of the
proportion of owners of beneficial interests in the CIV (or the separate class) that are equivalent
beneficiaries as of June 30, 2008. With respect to claims to be made during 2009, the determination would
be made by averaging the equivalent beneficiary ownership percentages from June 30, 2008 and
September 30, 2008.
(b) For purposes of making a claim for treaty benefits under paragraph 3 with respect to an item
of income to be received by a CIV during a calendar year, the manager, custodian, depositary or
representative of a CIV shall determine by December 31 of the preceding calendar year the proportion of
beneficial interests in the CIV, or in a separate class of interests in the CIV, that is owned by persons that
qualify for each of the withholding rates that could be applicable to that item of income under the
Conventions, or under any other income tax convention to which the Contracting State in which the
income arises is a party, or under the domestic law of the Contracting State in which the income arises.
Such determination shall be made by averaging the determinations made on a quarterly basis at the time
and in the manner described in subparagraph (a) with respect to each such rate to be claimed by the CIV on
behalf of its investors.
5. Sales Restrictions. (a) If the manager or representative of a CIV limits ownership of interests in
the CIV, or in a separate class of interests in the CIV, in accordance with one of the restrictions in
subparagraph (b), that limitation is reflected in the distribution arrangements as described herein, and such
interests are not freely transferable (on a listed stock exchange, for example), then the rules of this
paragraph shall apply with respect to that CIV, or with respect to interests in that separate class. If all of the
distribution and sub-distribution agreements between the CIV, or its manager or representative, or, in the
case of a sub-distribution agreement, the distributor, and the distributors and sub-distributors of interests in
the CIV impose the Investor Restriction or the Geographic Restriction with respect to the CIV or to a
separate class of interests in the CIV, then the manager, custodian, depositary or representative of the CIV
may make a claim for benefits under paragraph 2 with respect to income received by the CIV (or in the
case of a separate class, with respect to income allocated to such class) by treating 100 percent of the
owners of interests in the CIV or in the class as equivalent beneficiaries. If all of such distribution and sub-
distribution agreements impose the Preferential Rate Restriction with respect to the CIV or separate class,
then the manager, custodian, depositary or representative may make a claim for benefits with respect to
income received by the CIV (or in the case of a separate class, with respect to income allocated to such
class) by treating 100 percent of the owners of interests in the CIV or in the class as persons that are
exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises. The determinations required
UKS Side 221
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
107
under paragraph 4 shall not apply with respect to the CIV or, if the sales restriction is imposed only with
respect to a specific class, with respect to that class. If some, but not all, of such distribution and sub-
distribution agreements contain one of the sales restrictions, the manager, custodian, depositary or
representative of the CIV may make a claim for benefits under paragraph 2 with respect to the income of
the CIV or, if the sales restriction applies to a class of interests, with respect to the income allocable to that
class, by treating as equivalent beneficiaries or persons exempt from taxation in the Contracting State in
which the income arises, as the case may be, only those owners of interests in the CIV or that class whose
acquisition of such interests was subject to the appropriate sales restrictions. If the manager or
representative of the CIV makes a claim for benefits with respect to the CIV or a class on the basis of the
preceding sentence, no further claim may be made with respect to that CIV or that class on the basis of the
quarterly determinations provided for by paragraph 4.
(b) For purposes of subparagraph (a):
(i) The term “Investor Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership and
distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that are
equivalent beneficiaries;
(ii) The term “Geographic Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership and
distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that are
resident for tax purposes in the Contracting State in which the CIV is established and [list of
other approved states];
(iii) The term “Preferential Rate Restriction” shall refer to a restriction that limits ownership
and distribution of interests in a CIV, or of interests in a separate class, to potential investors that
are exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises on the types of
income to be derived by the CIV.
(c) For purposes of making a claim for treaty benefits under paragraph 3 with respect to an item
of income to be received by a CIV, the manager, custodian, depositary or representative of a CIV may
apply this paragraph by establishing classes based on one or more of the withholding rates that could be
applicable to that item of income under the Convention, or under any other income tax convention to
which the Contracting State in which the income arises is a party, or under the domestic law of the
Contracting State in which the income arises, and then limiting ownership and sales in an appropriate
manner. For example, the CIV could provide that beneficial interests in the CIV could be owned only by
persons that are exempt from taxation in the Contracting State in which the income arises on the types of
income to be derived by the CIV, in which case the manager, custodian, depositary or representative would
claim a complete exemption from taxation in the Contracting State in which the income arises.
Alternatively, it could establish two classes – one for such exempt owners and another that would be
subject to the Geographic Restriction. In that case, the manager, custodian, depositary or representative
would claim the exemption for the first class and the applicable general portfolio rates for the relevant
income with respect to the second class. Finally, the CIV could have a third class that was not subject to
any sales restrictions, with respect to which the manager, custodian, depositary or representative would not
claim any treaty benefits (or, to the extent possible, would claim benefits in accordance with either
paragraph 4 or 6). The manager, custodian, depositary or representative of a CIV may decide not to
UKS Side 222
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
108
establish a class with respect to a particular rate or rates (if, for example, it believes that the proportion of
beneficial interests in the CIV that is owned by persons that would qualify for that rate is too small to
justify the additional administrative expense of the determination and those persons would not have
claimed benefits on their own behalf in any event).
6. Direct Tracing. Where the manager, custodian, depositary or representative of a CIV described
in paragraph 3 of Part I is able to allocate specific income received by the CIV to specific investors, the
manager, custodian, depositary or representative of a CIV may claim benefits under paragraph 3 at specific
income payment dates on the basis of the ownership of beneficial interests in the CIV as of such payment
dates.
Part III. Procedures for Quarterly Determinations.
7. Procedures Applicable to the CIV. The manager, custodian, depositary or representative of a
CIV making a claim for treaty benefits under paragraph 2 or 3 of Part I using the quarterly determination
method described in paragraph 4 shall make the determinations described therein to the best of his
knowledge and belief. Such manager, custodian, depositary or representative will be responsible for
determining the withholding rates applicable only to those owners of beneficial interests in the CIV that
have provided an investor self-declaration directly to the CIV (or its agent). With respect to owners of
beneficial interests in the CIV whose ownership is held through distributors, custodians, agents, nominees
or other financial intermediaries (“financial intermediaries”), the manager, custodian, depositary or
representative may base the claim for treaty benefits on information received from such financial
intermediaries regarding the withholding rates applicable to, or tax residence of, owners of beneficial
interests in the CIV, unless the manager, custodian, depositary or representative knows or has reason to
know that the information provided by the financial intermediary is unreliable or incorrect.
8. Procedures Applicable to Intermediaries. A financial intermediary need not provide investor-
specific information to the manager, custodian, depositary or representative of the CIV, or to other
financial intermediaries between the owner of beneficial interests and the CIV, at the time the
determination is made, but may provide pooled information regarding the owners of beneficial interests. If
the manager, custodian, depositary or representative of the CIV has provided to the financial intermediary,
at least 15 days prior to the relevant determination date, a list of the source countries in which the CIV is
invested, the financial intermediary shall provide pooled information regarding the withholding rates
applicable. In other cases, the financial intermediary shall provide pooled information regarding the
countries in which the investors are resident for tax purposes, determined on the basis of investor self-
declarations provided directly to the financial intermediary by the investor, or of pooled information
provided to the financial intermediary by a lower-tier financial intermediary, although the financial
intermediary may not include in its own claim any information received from a lower-tier financial
intermediary if the financial intermediary knows or has reason to know that the information provided by
such lower-tier financial intermediary or the investor self-declaration provided by such an investor is
unreliable or incorrect.
9. Excluded Intermediary. Neither the manager, custodian, depositary or representative of the CIV
nor another financial intermediary may rely on information provided by a financial intermediary that has
been designated by the tax authorities of the Contracting State in which the income arises as an excluded
UKS Side 223
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
109
intermediary. The tax authorities shall maintain a list of intermediaries that have been identified as
excluded intermediaries. Notwithstanding any obligations as to secrecy or other restriction upon disclosure
of information imposed by or under any statute or otherwise, the tax authorities will make available to any
person upon request the name and address of any such intermediary which has been so designated and
may if they so choose publish such information. Such designation shall take effect with respect to the CIV,
its manager, custodian, depositary or representative or another intermediary as of the earliest of: (i) the date
that it has received notification from the excluded intermediary of the latter’s designation as such; (ii) the
date the Competent Authority has posted to its website such information; or (iii) the date the CIV, its
manager, custodian, depositary or representative or the intermediary otherwise discovers that the
intermediary has been designated an excluded intermediary.
Part IV. Co-Operation with Tax Authorities.
10. Information regarding Investors. It is a condition of making a claim pursuant to this mutual
agreement, that the CIV, as well as any financial intermediary that has provided pooled information to the
manager, custodian, depositary, representative or another financial intermediary, must, upon request from
the Contracting State in which the income arises, provide to that Contracting State any information in its
possession affecting the claims for benefits that have been made with respect to the owners of beneficial
interests in the CIV whose interests have counted favourably towards the CIV’s claim for benefits under
the Convention. This requirement includes not only information regarding specific owners of beneficial
interests but also the pooled information provided to the CIV or upper-tier intermediary and information
regarding the method used to make those determinations.
Part V. Effective Date.
12. The procedures set out in Parts II through IV shall apply to income paid to a CIV on or after
[ ].
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
THE COMPETENT AUTHORITY OF [ ]
UKS Side 224
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
110
INVESTOR SELF-DECLARATION FOR INDIVIDUALS PURCHASING
DIRECT INVESTMENTS FROM A CIV
Name of Investor: ______________________________________________________________________
Address: ______________________________________________________________________________
City: __________________________ Province, State or Locality: ________________________________
Country, Postal Code: ___________________________________________________________________
Place of Birth: ________________________________________________Date of Birth: _____________
I hereby certify that I (the “Investor”) am a resident of _________________________ for tax purposes and
that my Taxpayer Identification Number is ________________. I am the beneficial owner of the income
that is to be paid or credited to my account(s) with [CIV fund manager] (the “Recipient”). I am not aware
of any circumstances that would prevent me from being entitled to the benefits of tax treaties entered into
by my State of residence and hereby agree that the Recipient or its agent will be solely responsible for
making any claim for a treaty benefit arising from these treaties on my behalf to the extent that the
Recipient is authorized to make that treaty claim directly under a tax treaty (that is, I will not make any
such claim for treaty benefit as regards income for which the CIV is authorized to make a claim). I hereby
authorise the Recipient to provide, directly or indirectly, to any relevant tax authorities a copy of this form
and to disclose to such tax authorities the information contained herein and any additional information that
the Recipient may have in its possession that is relevant to any claim for tax benefits made on the basis of
this Investor Self-Declaration. I acknowledge and agree that information regarding income paid or
credited to or for the benefit of my account(s) with the Recipient may be reported to the tax authorities of
the country of which I am a resident for tax purposes. I undertake to advise the Recipient promptly of any
change in circumstances which causes the information contained herein to become incorrect and to provide
the Recipient with a suitably updated Self-Declaration within 30 days of such change in circumstances.
Signed: ____________________________ Title: Mr./Ms./etc.
___________________________________
Name of Signatory in block capitals or type
Date: ______________]9
9
The signature block may be omitted if the Investor Self-Declaration is included in an account-opening
application or form that has a separate signature block with the same information.
UKS Side 225
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
111
MEMBERS OF THE PILOT GROUP ON IMPROVING PROCEDURES FOR TAX RELIEF FOR
CROSS-BORDER INVESTORS
Chairperson/Président(e)
Director
Direct Taxes - International
Revenue Commissioners
Ireland
Austria/Autriche
Deputy Head of Division
International Tax Law, Division IV/4
Federal Ministry of Finance
Belgium/Belgique
1er Attaché des Finances
Administration des Affaires Fiscales-direction 3/1
Ministère des Finances
First Attaché
Ministry of Finance
Canada/Canada
Senior Advisor - Tax Treaties
Canada Revenue Agency
France/France
Tax Expert
Direction de la Législation Fiscale – Fiscalité internationale
Ministère des Finances
Tax Expert
Direction de la Législation Fiscale – Fiscalité internationale
Ministère des Finances
UKS Side 226
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
112
Inspectrice principale des impôts
DGI – Bureau du Contrôle Fiscal Internationale
Ministère du Budget (DGFIP)
Germany/Allemagne
Senior Tax Expert
Federal Ministry of Finance (BMF)
Tax Expert
Tax Department
Federal Ministry of Finance
Ireland/Irlande
Principal Officer
Office of the Revenue Commissioners
Assistant Principal
Office of the Revenue Commissioners
Italy/Italie
Tax Inspector
Agenzia delle Entrate
Italian Revenue Agency
Japan/Japon
Ministry of Economy, Trade and Industry (METI)
Assistant Director, International Tax Policy Division
Tax Bureau
Ministry of Finance
Luxembourg/Luxembourg
Inspecteur de Direction
Division des relations internationales
Administration des Contributions Directes
Conseillère de Direction adjointe
Ministère des Finances
UKS Side 227
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
113
Netherlands/Pays-Bas
Senior Policy Advisor
Ministry of Finance
Senior Policy Advisor
Ministry of Finance
Senior Staff Member
Directorate for International Tax Policy and Legislation
Ministry of Finance
Policy Advisor, International Tax Policy and Legislation Directorate
Ministry of Finance
Senior Policy Advisor
Tax and Customs Administration, International Affairs Team
Ministry of Finance
Norway/Norvège
Poland/Pologne
Legal Adviser
Tax Law Department
Ministry of Finance
Specialist
Income Taxes Departament
Ministry of Finance
Spain/Espagne
International Tax Coordinator
Ministry of Economy and Finance
Conseiller Financier
Délégation Permanente
General Directorate of Taxation
Ministry of Economy and Finance
UKS Side 228
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
114
Switzerland/Suisse
Head of Section
Federal Tax Administration
Head Country Service 1
Federal Tax Administration
Turkey/Turquie
Acting Head of Group
Presidency of Revenue Administration -Ministry of Finance
Head of Revenue Administration Department
Ministry of Finance
United
Kingdom/Royaume-Uni Technical Advisor
Charity, Assets and Residence
HM Revenue & Customs
Senior Technical Advisor
Offshore Personal Tax Team
HM Revenue & Customs
Senior Technical Advisor
HMRC Residency
HM Revenue & Customs
HM Inspector of Taxes
HM Revenue & Customs
United States/Etats-Unis
Tax Attaché, Paris
Internal Revenue Service
Senior Counsel
Office of the Associate Chief Counsel (International)
Internal Revenue Service
UKS Side 229
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
115
Attorney-Advisor
Office of the International Tax Counsel
U.S. Department of the Treasury
Special Counsellor
Office of the Associate Chief Counsel (International)
Internal Revenue Service
Director, International Compliance Strategy
LMSB: INT'L
Internal Revenue Service
Attorney-Advisor
Office of the International Tax Counsel
U.S Department of the Treasury
EC/CE
Head of Sector
Taxation & Customs Union
European Commission
Seconded National Expert
DG TAXUD
European Commission
Administrateur Principal à la DG Marché Intérieur
European Commission
Unit G2 Financial Markets Infrastructure
European Commission
Policy Officer
DG TAXUD
European Commission
UKS Side 230
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
116
Business and Industry
Advisory Committee
(BIAC)/Comité consultatif
économique et industriel
(BIAC)
Vice Chair, BIAC Tax Committee
Executive Director, Group Tax
UBS AG
Switzerland
Senior Policy Manager
Permanent Delegation
France
Vice President and International Tax Counsel
United States Council for International Business (USCIB)
United States
Private Sector/Secteur Privé
General Manager
Asset Management Products Division
Nikko Cordial Securities, Inc
Japan
Director
Deloitte LLP
United Kingdom
Vice President
JP Morgan Asset Management
United Kingdom
Tax Partner
Ernst & Young
United Kingdom
Head of Tax Services
HSBC Securities Services
United Kingdom
UKS Side 231
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
117
Executive Director
JPMorgan Chase Bank N.A.
United Kingdom
Head of Taxation
Assogestioni
Italy
Partner
McCarthy Tétrault LLP
Canada
Senior Adviser
European Banking Federation (FBE)
Belgium
Director, Taxation and Fiscal Policy
Swiss Bankers Association (SBA)
Switzerland
Kim & Chang
Korea
Vice President Tax and Accounting
BVI Bundesverband Investment und Asset Management
Germany
Senior Counsel (Tax Law)
Investment Company Institute
United States
Managing Director - Tax
KPMG LLP
United States
UKS Side 232
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
118
Directrice des Affaires Fiscales et Comptables
Association Française de la Gestion Financière (AFG)
France
Senior Manager of International dept.
Japan Securities Depository Center Inc
Japan
ATOZ Tax Advisers
Luxembourg
Director, Authorised Funds and Tax
Investment Management Association (IMA)
United Kingdom
Senior Vice President
CITIBANK
United Kingdom
Senior Manager
Japan Securities Depository Center, Inc
Tokyo
General Manager, International Affairs Division
Japan Securities Dealers Association
Japan
Director
BlackRock
United States
Deputy Secretary-General & Head of the Legal Office
Asociación Española de Banca
Spain
UKS Side 233
U
K
S
CTPA/CFA(2010)4
119
Senior Policy Advisor
EFAMA (European Fund and Asset Management Association)
Belgium
Partner
PricewaterhouseCoopers
Ireland
Union Asset Management Holding AG
Bereich Recht/ Immobilienrecht
Gruppenleiter Strukturierungm Rechtsanwalt
Germany
Vice President, Tax Technical
Northern Trust Company
United Kingdom
UKS Side 234
U
K
S
15/1/2019 Udskrift af Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
https://skat.dk/display.aspx?oid=1895854&vid=0 1/6
Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
Dato for udgivelse 15 Apr 2010 15:59
Dato for afsagt
dom/kendelse
26 Jan 2010 10:45
SKM-nummer SKM2010.266.SR
Myndighed Skatterådet
Sagsnummer 08-156303
Dokument type Bindende svar
Emneord ISLA-aftalen, aktielån, tidsubegrænset, ikke videresalg
Resumé
Skatterådet kan ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske
selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien,
når aktierne på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbyttet er udlånt til spørger som er
skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Begrundelsen herfor er, at långiver fortsat skattemæssigt
anses for ejer af aktierne, hvorfor udbyttet skal beskattes efter de regler der gælder for långiver, herunder
en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er
hjemmehørende.
Skatterådet kan endvidere ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i
danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Storbritannien når aktierne på tidspunktet for udlodningen af udbyttet var stillet til sikkerhed hos spørger.
Skatterådet finder, at aktierne - i lighed med aktier der udlånes til spørger - fortsat må anses for ejet af
sikkerhedsstilleren og udbytte der udbetales til spørger på aktier modtaget til sikkerhed, må anses at
tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske efter de regler der gælder for
sikkerhedsstiller, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor
sikkerhedsstiller er hjemmehørende
Reference(r) Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien art. 10.
Henvisning Ligningsvejledningen 2010-1 S.G.2.3.3.
Det har ikke været muligt at foretage en effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst. SKAT har derfor set sig nødsaget
til, at udelade nogle faktiske forhold i sagen for at undgå en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.
Spørgsmål
1. Det bedes bekræftet, at udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning af
udbytte er udlånt til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Danmark og Storbritannien.
2. Det bedes bekræftet, at udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning af
udbytte er stillet til sikkerhed til eje til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Spørgers forslag
1. Ja.
2. Ja.
SKATs indstilling
1. Nej.
2. Nej.
Beskrivelse af de faktiske forhold
Vedrørende spørger:
Spørger er et engelsk selskab og er en finansiel virksomhed. Selskabet er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien.
Vedrørende aktielån:
Som led i sin virksomhed låner spørger regelmæssigt aktier i børsnoterede selskaber hjemmehørende i Danmark.
Spørgers lån af aktier er baseret på Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000 ("ISLA-aftalen").
Efter ISLA-aftalens punkt 4.2, skal parterne i forbindelse med aktieudlån sørge for, at ejendomsretten i forhold til de udlånte aktier i
låneperioden overgår fra långiver til låntager.
Det følger videre af ISLA-aftalens punkt 6.1, at i det omfang der udbetales udbytte på de aktier som långiver har udlånt til låntager,
er låntager forpligtet til at betale et beløb til långiver svarende til det udbytte som långiver ville have modtaget, hvis aktierne ikke
var udlånt til låntager.
Der vil ikke på forhånd være aftalt en løbetid ved spørgers lån af aktier. I henhold til ISLA-aftalens punkt 8.2. kan långiver til enhver
tid ophæve lånet. Tilsvarende kan låntager i henhold til ISLA-aftalens punkt 8.3. til enhver tid ophæve lånet.
Vedrørende sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret til aktier:
Når spørger låner penge til klienter modtager spørger ofte sikkerhed i form af aktier i børsnoterede selskaber hjemmehørende i
Danmark.
c;,'77 Iskat.dk
UKS Side 235
U
K
S
15/1/2019 Udskrift af Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
https://skat.dk/display.aspx?oid=1895854&vid=0 2/6
I henhold til spørgers standardvilkår er selskabet i sådanne tilfælde berettiget til at overtage ejerskabet af de aktier, der er stillet til
rådighed.
Spørgers standardvilkår er underlagt engelsk ret. Repræsentanten oplyser, at i henhold til engelsk ret indebærer ovennævnte
standardvilkår, at spørger - når aktierne overtages som Collateral - anses for at være "beneficial owner" af aktierne og at
ejendomsretten til aktierne dermed overgår fra låntager til spørger. Dette indebærer, at spørger har ret til at udøve alle
ejerbeføjelser over aktierne, herunder ret til at stille aktierne til sikkerhed for lån ydet af tredjemand til spørger. Da overdragelsen af
ejendomsretten til spørger alene sker som sikkerhedsstillelse påhviler der spørger en tilbageleveringspligt. Spørger har dog alene
pligt til at levere aktier af samme type tilbage til låntager, og låntager har således ikke krav på at få tilbageleveret netop de aktier,
som låntager har stillet til sikkerhed til spørger. I tilfælde af spørgers konkurs har låntager endvidere alene et simpelt krav på
selskabet, dvs. låntager kan i tilfælde af spørgers konkurs ikke kræve at få aktierne stillet som sikkerhed tilbage, men må som alle
øvrige simple kreditorer nøjes med dividende fra konkursboet.
Det fremgår af spørgers klausul om sikkerhedsstillelse, at sikkerhedsstilleren kan bede om at få de sikkerhedsstillede aktier retur
forud for indfrielse af de forpligtelser der måtte være hos spørgeren. Dette forudsætter dog, at der stilles anden sikkerhed til
rådighed for spørger som kan godkendes af denne.
Hvis der betales udbytte på aktier, som spørger i henhold til ovenstående har overtaget ejerskabet til, tilfalder dette udbytte spørger.
Spørger skal til gengæld kompensere låntager for dette udbytte, jf. spørgers standardvilkår. Dette indebærer, at spørger skal betale
et beløb til låntager svarende til det udbytte som låntager ville have modtaget, hvis ejerskabet til aktierne var forblevet hos låntager.
Den ovenfor beskrevne sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret til aktier er ifølge repræsentanten omfattet af
artikel 6 i direktiv 2002/47/EF om finansiel sikkerhedsstillelse ("Collateral direktivet").
SKAT har forespurgt repræsentanten, hvorvidt de underliggende pengelån har en bestemt løbetid, eller om der er tale om
tidsubestemte lån som f.eks. en kassekredit. Repræsentanten har oplyst overfor SKAT, at der er tale om lån uden nogen fast løbetid.
Der er tale om en form for kassekredit, hvor der er et aftalt kreditmaksimum og hvor der inden for dette kan trækkes efter behov
som på en kassekredit. Spørger kan på et eller andet tidspunkt forlange pengene indbetalt. På samme måde som en bank også kan
gøre med en kassekredit.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Ad. spørgsmål 1
Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja". Dette med følgende argumentation:
I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2001, 146 LR (SKM2001.76) tog Ligningsrådet blandt andet stilling til
hvorledes udbytte modtaget af låntager på udlånte aktier skulle beskattes. Ligningsrådet fandt, at det af låntager modtagne udbytte
på de udlånte aktier hos låntager skulle beskattes som udbytte. Det synes dermed at følge af TfS 2001, 146 LR, at det i forbindelse
med aktielån i almindelighed er låntager, som må anses for rette indkomstmodtager af udbytte. Efter spørgers opfattelse må det
følge heraf, at udbytte modtaget af selskabet på lånte aktier i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Storbritannien i Danmark højest kan beskattes med 15%.
I den bindende forhåndsbesked offentliggjort som TfS 2002,755 (SKM 2002.402.LR) fandt Ligningsrådet endvidere, at aktieudlån i
henhold til ISLA aftalen kunne ligestilles med udlån i henhold til de standardvilkår, som Ligningsrådet havde haft til bedømmelse i
TfS 1999,408 LR, og at aktieudlån i henhold til ISLA-aftalen derfor skatteretligt skulle anses for lån og dermed ikke afståelse.
Ligningsrådet tillagde det i den forbindelse afgørende vægt, at løbetiden på aktieudlånet var begrænset.
Det synes dermed modsætningsvist at følge af TfS 2002,755 LR, at aktieudlån i henhold til ISLA-aftalen med en ubegrænset løbetid
skatteretligt skal anses for afståelse af aktier fra långiver til låntager. Da spørgers lån af aktier altid er med ubegrænset løbetid, må
spørger derfor under alle omstændigheder skatteretligt anses for at have erhvervet de lånte aktier og selskabet må derfor under alle
omstændigheder anses for rette indkomstmodtager af udbytte på de lånte aktier.
Selv, hvis man måtte være af den opfattelse, at Ligningsrådets afgørelse i TfS 2001, 146 LR ikke fører til, at udbytte modtaget af
spørger på lånte aktier i Danmark højest kan beskattes med 15%, må det forhold at spørgers lån af aktier har en ubegrænset
løbetid derfor efter vores opfattelse føre til, at spørger skatteretligt må anses for ejer af de lånte aktier og at udbytte på de lånte
aktier derfor højest kan beskattes med 15% i Danmark.
Efter at repræsentanten har haft SKATs indstilling i høring er det anført, at han ikke kan tilslutte sig indstillingen. Vedr. spørgsmål 1
har repræsentanten anført nedenstående:
I SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 1 anføres:
"Det er SKATs opfattelse, at aktier, der udlånes til spørger i henhold til den forelagte aftale, ikke skattemæssigt kan anses for
afstået, men derimod må anses for udlån af aktier. SKAT lægger derved vægt på, at aktierne overføres til spørger uden vederlag for
aktierne, at der påhviler spørger en pligt til at tilbagelevere aktier af samme art og mængde til långiver, jf. aftalens pkt. 8.1., og at
såvel långiver som spørger i henhold til aftalens pkt. 8.2. og 8.3. kan ophæve lånet på anfordring under iagttagelse af det respektive
varsel herfor.
SKAT finder under disse omstændigheder ikke, at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen på forhånd
er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for
afstået af långiver.
Långiver må således - desuagtet udlånet af aktier til spørger - fortsat skattemæssigt være at anse for retmæssig ejer af aktierne".
Repræsentanten er ikke enig i, at långiver skattemæssigt må anses for ejer af aktierne, når udlånet af aktierne ikke er tidsmæssigt
begrænset.
Som anført i anmodningen om bindende svar anførte Ligningsrådet i den bindende forhåndsbesked offentliggjort som
SKM2002.402.LR, at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen kunne ligestilles med udlån i henhold til de standardvilkår, som
Ligningsrådet havde haft til bedømmelse i TfS 1999.408 LR, og at aktieudlån i henhold til ISLA aftalen derfor skatteretligt skulle
anses for lån og dermed ikke afståelse. Ligningsrådet udtalte i den forbindelse:
"Det er dog afgørende for ligestilling med de danske vilkår, at løbetiden af udlån efter OSLA og ISLA begrænses".
UKS Side 236
U
K
S
15/1/2019 Udskrift af Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
https://skat.dk/display.aspx?oid=1895854&vid=0 3/6
Efter repræsentantens opfattelse kan der ikke være tvivl om, at denne udtalelse må forstås således, at aktieudlån i henhold til ISLA
aftalen skatteretligt skal anses for afståelse, hvis løbetiden ikke begrænses, med den konsekvens, at låntager skatteretligt må anses
for ejer af aktierne.
Dette var SKAT da også enig i SKATs oprindelige indstilling til Skatterådet, hvor SKAT indstillede, at spørgsmål 1 blev besvaret med
et "ja", og hvor SKAT anførte følgende:
"Det er på dette grundlag SKATs opfattelse, at når der foreligger en tidsubegrænset aftale kan der ikke være tale om aktielån. Dette
betyder, at långiver skattemæssigt må anses for at have realiseret aktierne og dermed også, at spørgerne skattemæssigt må anses
for at have erhvervet aktierne."
Skatterådet har også i den efterfølgende praksis om udlån af værdipapirer anset det for afgørende, at der er tale om tidsbegrænset
udlån.
I det bindende svar offentliggjort som SKM2008.316.SR anførtes således følgende:
"Udlån i henhold til Aftalen opfylder i det væsentlige samme betingelser som fremgår af afgørelsen SKM2002.402.LR. De anførte
betingelser må anses at være:
"Aftalen omhandler børsnoterede værdipapirer, der omsættes på, en anerkendt børs.
Udlånet kan opsiges på anfordring og løbetiden er tidsbegrænset og kan højest udgøre 6 mdr., jfr. Aftalens section 5, h.
Udlånte værdipapirer eller værdipapirer af samme art skal tilbageleveres. [vores understregning]".
Der kan henvises til det bindende svar offentliggjort som SKM2009.65.SR hvor Skatterådet bekræftede, at et udlån af aktier i en
tidsbegrænset periode på 6 måneder ikke skatteretligt udgjorde en afståelse. Skatterådet svarede samtidig, at det ville ændre
besvarelsen, hvis det blev aftalt at forlænge udlånet ud over de 6 måneder. Hvis aktieudlånet blev forlænget ud over perioden på 6
måneder ville udlånet af aktierne dermed skattemæssigt udgøre en afståelse.
SKATs indstilling bryder således med hidtidig praksis om den skatteretlige behandling af udlån af aktier og andre værdipapirer.
I SKATs indstilling henvises til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort som SKM2004.51.LSR. Denne afgørelse vedrører udlån af
aktier i en tidsbegrænset periode på højest 6 måneder, og dermed en situation, hvor aktierne i henhold til ovenstående praksis ikke
kan anses for afståede til låntager. I afgørelsen udtaler Landsskatteretten:
"Da låntager ikke er blevet ejer af aktierne i kraft af låneaftalen eller på anden måde, er han ikke skattepligtig af udbyttet, der
tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler."
Modsætningsvist må det følge, at hvis låntager er blevet ejer af aktierne, må låntager skatteretligt anses for retmæssig ejer af
udbyttet, og som redegjort for ovenfor følger det netop af praksis, at låntager skatteretligt bliver ejer af aktierne, når løbetiden på
udlånet ikke er tidsbegrænset.
Efter repræsentantens opfattelse følger det således klart af praksis om udlån af aktier og andre værdipapirer, at der skatteretligt er
tale om udlån, hvis løbetiden er begrænset til 6 måneder, mens der omvendt er tale om afståelse, når løbetiden ikke er begrænset.
Da aktieudlånene til spørger ikke er tidsbegrænsede må aktierne dermed skattemæssigt anses for afståede til spørger. Spørger er
derfor retmæssig ejer af udbytte på aktierne.
I SKATs indstilling anføres endeligt:
"Det er herefter SKATs opfattelse, at långiver under disse omstændigheder i skattemæssig henseende fortsat må anses for
retmæssig ejer af aktierne, og at udbytte, der udbetales til spørger i låneperioden må anses at tilkomme långiver. Dette gælder
under alle omstændigheder, så længe låntager ikke har afstået aktierne - også uanset at der ikke på forhånd er aftalt et
udløbstidspunkt for lånet. Dette er ikke i modstrid med afgørelsen i SKM2002.402, hvor det må lægges til grund at meningen med
aktieudlånet netop var, at låntager skulle sælge aktierne."
SKAT har telefonisk oplyst, at formuleringen "...meningen med aktieudlånet netop var, at låntager skulle sælge aktierne" skal forstås
som en henvisning til låntagers faktiske videresalg af aktierne, og ikke som en henvisning til låntagers hensigt om at videresælge
aktierne. For god ordens skyld skal det fremhæves, at baggrunden for nærværende anmodning om bindende svar blandt andet er, at
spørger ønsker klarhed over den situation, hvor spørger har lånt en post aktier med henblik på videresalg af aktierne, men hvor
videresalget mod forventning ikke bliver gennemført og hvor spørger derfor er i besiddelse af aktierne på tidspunktet for udlodning
af udbytte på aktierne.
SKAT synes at lægge til grund, at afgørelsen offentliggjort i SKM2002.402.LR er baseret på en forudsætning om, at de lånte aktier
i denne afgørelse blev videresolgt af låntager. Dette er imidlertid ikke korrekt. Det fremgår således udtrykkeligt af afgørelsen, at den
både vedrører den situation, hvor låntager videresælger de lånte aktier og den situation, hvor låntager beholder de lånte aktier og
modtager udbytte på disse, jf. til illustration følgende uddrag:
"Formodningen for, at der kan foretages fradrag for vederlag og kompensation for udbytte, gør sig således gældende, hvad enten
aktierne er solgt eller ikke. I SKM2001.76.LR fastlagdes, at vederlag og kompensation for udbytte kvalificeres uafhængigt af, om
aktierne er solgt videre af låntager eller ej. Tilsvarende betragtninger gør sig gældende på låntagersiden. Aktiernes eventuelle
videresalg er derfor irrelevant for låntagers mulighed for at kunne fradrage de overførte beløb i den skattepligtige indkomst.
(...)
Ligningsrådet anførte, at det var afgørende for muligheden for at tillægge omkostninger til anskaffelsessummen på en aktiepost, om
der er tale om en omkostning, der relaterer sig til gennemførelsen af handelen. Vederlag og kompensation af udbytte må anses som
en integreret del af låneaftalen og ikke en omkostning i forbindelse med erhvervelse af aktierne. Der kan eksempelvis indtræde
misligholdelsesbeføjelser for låneaftalen som sådan, såfremt beløbene ikke betales. Omkostningerne er derfor ikke en omkostning i
forbindelse med salg og genkøb af aktieposten eller en del af denne på et senere tidspunkt. Dette kommer blandt andet til udtryk
ved, at disse udgifter afholdes uafhængigt af, om hele den lånte aktiepost sælges eller genanskaffes, om ingen af de lånte aktier
videresælges eller som en tredje mulighed, at kun en del af posten afstås og genanskaffes. Denne type omkostninger er dermed
uafhængige af, om aktierne sælges og genkøbes. [repræsentantens understregning]".
SKATs indstilling er således i modstrid med afgørelsen offentliggjort som SKM2002.402.LR
•
•
•
---- - -- ---------
UKS Side 237
U
K
S
15/1/2019 Udskrift af Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
https://skat.dk/display.aspx?oid=1895854&vid=0 4/6
Hvis man som indstillet af SKAT skulle ændre praksis og fremover lade spørgsmålet om hvorvidt långiver har afstået de udlånte
aktier være afhængig af, om låntager vælger at videresælge de lånte aktier eller ej, vil man i øvrigt etablere en retstilstand, hvor
låntagers dispositioner ville være styrende for den skatteretlige behandling af långiver. Dette forekommer ikke hensigtsmæssigt.
På baggrund af ovenstående er det derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende.
Ad. spørgsmål 2
Det er repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med et "ja". Dette med følgende argumentation:
Den beskrevne sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret til aktier er omfattet af artikel 6 i Collateral direktivet
Collateral direktivets artikel 6, stk. 1 har følgende ordlyd:
"Medlemsstaterne sikrer, at en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret kan få virkning i
overensstemmelse med de i aftalen fastsatte vilkår."
Artikel 6 i Collateral direktivet blev i Danmark implementeret ved lov nr. 1171 af 19. december 2003, hvorved § 58k blev indsat i lov
om værdipapirhandel. § 58k, stk. 1 i lov om værdipapirhandel har følgende ordlyd:
"En aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form at overdragelse af ejendomsret har i forhold til sikringsakt og realisation virkning i
overensstemmelse med de aftalte vilkår."
Der synes ikke tidligere direkte, at have været taget stilling til de skatteretlige konsekvenser af en sikkerhedsstillelse ved
overdragelse af ejendomsret som beskrevet ovenfor. Som ovenfor nævnt indebærer sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af
ejendomsret, at selskabet kan udøve samtlige ejerbeføjelser - dvs. såvel retlige som faktiske ejerbeføjelser - over de aktier der er
stillet til sikkerhed. Dette støtter efter repræsentantens opfattelse med betydelig vægt, at selskabet skatteretligt må anses for ejer
af aktierne, og at udbytte udloddet på sådanne aktier derfor er omfattet af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Storbritannien.
Hertil kommer, at den beskrevne sikkerhedsstillelse ved overdragelse af ejendomsret i meget vidt omfang svarer til den
overdragelse, der finder sted ved aktieudlån, jf. spm. 1. I begge situationer er der således tale om, at samtlige ejerbeføjelser
overgår til selskabet, at långiver/sikkerhedsstiller ikke har krav på tilbagelevering af netop de aktier, som er udlånt/stillet til
sikkerhed og at selskabet modtager udbytte på aktierne og til gengæld skal kompensere långiver/sikkerhedsstiller for dette udbytte.
Som følge heraf må udbytte på aktier stillet til sikkerhed ved overdragelse af ejendomsret efter repræsentantens opfattelse
skatteretligt behandles på samme måde som udbytte på udlånte aktier.
Samlet set er det repræsentantens opfattelse, at udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som er stillet til sikkerhed til
selskabet ved overdragelse af ejendomsret i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og
Storbritannien højest kan beskattes med 15%.
Efter at repræsentanten har haft SKATs indstilling i høring er han fremkommet med følgende bemærkninger vedr. spørgsmål 2:
I SKATs indstilling til besvarelse af spørgsmål 2 anføres:
"Det er SKATs opfattelse, at aktier, der stilles til sikkerhed hos spørger i henhold til den beskrevne aftale, lighed med aktier der
udlånes til spørger, jf. spørgsmål 1, ikke skattemæssigt kan anses for afstået, men derimod fortsat må anses for ejet af
sikkerhedsstilleren.
SKAT lægger herved vægt på, at aktierne stilles til sikkerhed til spørger uden vederlag for aktierne, at der påhviler spørger en pligt
til at tilbagelevere aktier af samme art og mængde til långiver, jf. aftalens pkt. 8.4., og at det ifølge ordlyden af spørgers
standardvilkår fremgår, at sikkerhedsstiller til enhver tid kan bede om at få de aktier retur, der er stillet til sikkerhed, hvis der stilles
anden sikkerhed for spørger som kan godkendes af denne.
SKAT finder under disse omstændigheder ikke at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen på forhånd er
aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for
afstået af långiver."
SKATs begrundelse for indstillingen til svar på spørgsmål 2 er således på dette punkt den samme som begrundelsen i indstillingen til
svar på spørgsmål 1, og vi henviser derfor i det hele til det ovenfor anførte, idet vi bemærker, at SKAT i den oprindelige indstilling til
Skatterådet var enig i, at spørgsmål 2 skulle besvares med et "ja", jf. følgende:
"Da der ikke i nærværende sag er tale om en fast tidsbegrænset løbetid på maksimalt 6 måneder på de underliggende pengelån er
det SKATs opfattelse, at de omhandlede dispositioner med aktier stillet til sikkerhed for pengelån ikke kan sidestilles med aktielån,
idet der ikke er tale om tidsmæssigt begrænsede aftaler.
Der kan således ikke ske en sidestilling med aktielån og derfor er udgangspunktet som er gældende, dvs., at aktierne også
skattemæssigt skal anses for afståede. Da spørger også skattemæssigt har overtaget ejendomsretten til aktierne er spørger dermed
skattemæssigt at anse for rette indkomstmodtager til udbyttet."
I SKATs indstilling henvises endvidere til det bindende svar offentliggjort som SKM2009.65.SR, hvor Skatterådet fandt, at renter
modtaget af en investeringsforening på værdipapirer, som foreningen har modtaget til sikkerhed i henhold til ISLA-aftalen, ikke
skattereligt skulle anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed heller ikke skulle indgå i minimumsudlodningen, i det
omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skulle viderebetale sådanne renter til låntager.
Det fremgår udtrykkeligt af SKM2009.65.SR, at Skatterådets svar er baseret på en forudsætning om, at værdipapirerne er lagt til
sikkerhed for et aktieudlån, der har en løbetid på maksimalt 6 måneder. Som nævnt svarede Skatterådet samtidig, at det ville
ændre besvarelsen, hvis der blev aftalt at forlænge udlånet ud over de 6 måneder. Hvis aktieudlånet blev forlænget ud over
perioden på 6 måneder ville renter modtaget af investeringsforeningen på værdipapirer lagt til sikkerhed i henhold til ISLA-aftalen
dermed skattemæssigt skulle anses for optjent af investeringsforeningen.
På baggrund af ovenstående er det derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares bekræftende.
SKATs indstilling og begrundelse
Ad. spørgsmål 1
UKS Side 238
U
K
S
15/1/2019 Udskrift af Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
https://skat.dk/display.aspx?oid=1895854&vid=0 5/6
Der stilles spørgsmål om, hvorvidt udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning
af udbytte er udlånt til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og Storbritannien.
Det fremgår af sagsfremstillingen i sagen, at spørgers lån af aktier er baseret på Global Master Securities Lending Agreement
Version May 2000 ("ISLA-aftalen").
Ligningsrådet har i TfS 1999.408 LR godkendt, at aktielån ved anvendelse af Finansrådets standardvilkår ikke anses for realisation
for långiver men derimod for udlån.
Ligningsrådet har endvidere i SKM2002.402.LR godkendt, at udlån af aktier ifølge henholdsvis "Morgan Stanley & Co. International
Limited - Overseas Securities Lenders Agreement, Version: December 1995" (OSLA) og "International Securities Lenders Association
- Global Master Securities Lending Agreement Version May 2000" (ISLA) kan ligestilles med udlån på de danske standardvilkår, som
er behandlet af Ligningsrådet i TfS 1999.408 LR, idet Ligningsrådet bemærker, at det er afgørende for denne ligestilling, at der
udlånes børsnoterede aktier, og at lånets løbetid begrænses tidsmæssigt.
Finansrådet ændrede standardvilkårene i 2002. Det er dog SKATs opfattelse, at de foretagne ændringer ikke har betydning for de
internationale rammeaftalers ligestilling med Finansrådets standardvilkår, jf. SKM2008.168.SR og SKM2009.65.SR.
Det er SKATs opfattelse, at aktier, der udlånes til spørger i henhold til den forelagte aftale, ikke skattemæssigt kan anses for afstået,
men derimod må anses for udlån af aktier. SKAT lægger derved vægt på, at aktierne overføres til spørger uden vederlag for
aktierne, at der påhviler spørger en pligt til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver, jf. aftalens pkt. 8.1., og at
såvel långiver som spørger i henhold til aftalens pkt. 8.2. og 8.3. kan ophæve lånet på anfordring under iagttagelse af det respektive
varsel herfor.
SKAT finder under disse omstændigheder ikke, at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelsen af aftalen på forhånd
er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for
afstået af långiver.
Långiver vil således - desuagtet udlånet af aktier til spørger - fortsat skattemæssigt være at anse for retmæssig ejer af aktierne.
I henhold til landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2004.51.LSR er låntager ikke skattepligtig af udbytte, der udloddes i
låneperioden, givet at låntager ikke har videresolgt de lånte aktier og endvidere skal kompensere långiver for udbyttet.
Landsskatteretten bemærker, at låntager ikke er blevet ejer af aktierne, og dermed heller ikke er skattepligtig af udbyttet, der
tilkommer långiver i henhold til de indgåede aftaler.
Det fremgår af den forelagte aftale, jf. pkt. 6.1., at låntager, i det omfang der udbetales udbytte på de lånte aktier, er forpligtet til at
betale et beløb til långiver svarende til det udbytte, som långiver ville have modtaget, hvis aktierne ikke var udlånt til låntager.
Det er herefter SKATs opfattelse, at långiver under disse omstændigheder i skattemæssig henseende fortsat må anses for retmæssig
ejer af aktierne, og at udbytte der udbetales til spørger i låneperioden, må anses at tilkomme långiver. Dette gælder under alle
omstændigheder, så længe låntager ikke har afstået aktierne - også uanset at der ikke på forhånd er aftalt et udløbstidspunkt for
lånet. Dette er ikke i modstrid med afgørelsen i SKM2002.402, hvor det må lægges til grund, at låntager skulle sælge aktierne.
Beskatningen af udbyttet skal herefter ske med udgangspunkt i de regler, der gælder for långiver, herunder en eventuel
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er hjemmehørende.
SKATs indstilling til Skatterådet vedrørende spørgsmål 1:
Spørgsmål 1 kan herefter besvares benægtende.
Ad. spørgsmål 2
Der stilles spørgsmål om, hvorvidt udbytte udloddet på aktier i danske selskaber, som på tidspunktet for beslutningen om udlodning
af udbytte er stillet til sikkerhed til eje til spørger, i Danmark alene kan beskattes med 15%, jf. artikel 10 i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.
Det er SKATs opfattelse, at aktier, der stilles til sikkerhed hos spørger i henhold til den beskrevne aftale, i lighed med aktier der
udlånes til spørger, jf. spørgsmål 1, ikke skattemæssigt kan anses for afstået, men derimod fortsat må anses for ejet af
sikkerhedsstilleren.
SKAT lægger herved vægt på, at aktierne stilles til sikkerhed til spørger uden vederlag for aktierne, at der påhviler spørger en pligt
til at tilbagelevere aktier af samme mængde og art til långiver, jf. aftalens pkt. 8.4, og at det ifølge det oplyste af spørgers
standardvilkår fremgår, at sikkerhedsstiller til enhver tid kan bede om at få de aktier retur, der er stillet til sikkerhed, hvis der stilles
anden sikkerhed til rådighed for spørger, som kan godkendes af denne.
SKAT finder under disse omstændigheder ikke, at den omstændighed, at det ikke i forbindelse med indgåelse af aftalen på forhånd
er aftalt, hvad den tidsmæssige udstrækning af aftalen er, i sig selv kan føre til, at aktierne i skattemæssig henseende må anses for
afstået af sikkerhedsstiller.
Skatterådet bekræftede i SKM2009.65.SR, at renter modtaget af en investeringsforening på værdipapirer, som foreningen har
modtaget til sikkerhed i henhold til ISLA-aftalen, ikke skatteretligt skulle anses for indtjent af investeringsforeningen, og dermed
heller ikke skulle indgå i minimumsudlodningen, i det omfang investeringsforeningen i henhold til ISLA-aftalen skulle viderebetale
sådanne renter til låntager.
Det fremgår af spørgers standardvilkår, at spørger, i det omfang, der udbetales udbytte på de aktier, der er modtaget til sikkerhed er
forpligtet til at betale et beløb til sikkerhedsstiller svarende til det udbytte, som denne ville have modtaget, hvis aktierne ikke var
stillet til sikkerhed hos spørger.
Det er herefter SKATs opfattelse, at udbytte, der udbetales til spørger, på aktier modtaget til sikkerhed af spørger, må anses at
tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske med udgangspunkt i de regler, der gælder for sikkerhedsstiller,
herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor sikkerhedsstiller er hjemmehørende.
SKATs indstilling til Skatterådet vedrørende spørgsmål 2:
Spørgsmål 2 kan herefter besvares benægtende.
UKS Side 239
U
K
S
15/1/2019 Udskrift af Tidsubegrænset aktielån - aktierne ikke videresolgt
https://skat.dk/display.aspx?oid=1895854&vid=0 6/6
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.
UKS Side 240
U
K
S
Journalnummer:2010-351-0030
5. februar 2010
Forelæggelse for Departementschefen/direktionen
Anledning: EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter.
______________________________________________________________________________
Frist: ingen
Sagen kort:
På CFA mødet (og det forudgående Bureaumøde) støttede den internationale direktør at OECD priori-
terede det såkaldte TRACE projekt (Treaty Relief And Compliance Enhancement).
Projektet går kort og godt ud på at fastslå designet på et system, hvor modtagere af aktieudbytter fra
andre lande kan slippe for at søge refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne til gengæld
for, at deres bank påtager sig på automatisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyde-
ren og de modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Projektet bygger oven på at andet
projekt oprindeligt finansieret af erhvervslivet, hvor en pilotgruppe allerede er kommet langt med
hvorledes et sådant system kunne se ud – herunder aftale udkast til brug mellem myndigheder, banker
og skatteydere. Papirerne sendes i offentlig høring med henblik på at arbejdet fortsættes. Deltagelsen i
arbejdsgrupperne forudsættes primært kun at omfatte interesserede lande.
Et parallelt arbejde er startet i EU kommissionens regi på foranledning af en anbefaling udsendt i ok-
tober 2009 fra Kommissionen om kildebeskatning med aftalesats. Umiddelbart indeholdt anbefalingen
ikke noget om hvorledes provenuet kunne beskyttes mod snyd, og skatteadministrationerne var derfor
stort set ikke interesseret. Kommissionen har nu taget bestik af udviklingen i OECD arbejdet og åbnet
op for, at systemet kombineres med automatisk udveksling af oplysninger. Medlemsstaterne giver nu
udtryk for større interesse, hvis man på en og samme gang både kan skabe en administrativ forenkling
samtidig med, at kontrollen forbedres (kernen i indsatsstrategien).
En anledning til særlig dansk interesse for projektet må være, at den danske ordning for refusion af
kildeskat – herunder den særlige ordning for indeholdelse af nettokildeskat i forhold til visse udvalgt
lande – ikke lader til at fungere tilfredsstillende, jf tidligere forelæggelse fra Skaterhverv af 9/10 2009.
Det fremgår, at i perioden 2006-8 blev stort hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder kroner re-
funderet på trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessatsen er 28%. End-
videre fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearksordningen) er udformet på en sådan
måde, at der ikke forlanges bopælsattester for, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og at administra-
tionen af danske operatører til dels er udliciteret til amerikanske storbanker, der opbevarer aktierne i
omibusdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var 60% af udbetalingerne via
”regnearksordningen” helt skattefri. Problemstillingen er nu overladt til intern revision.
Særlige USA er ivrig efter om der kan udvikles vandtæt, grænseoverskridende system. Dette kan ses
på baggrund af Finanskrisen samt det forhold, at UBS skandalen udsprang af at UBS ikke overholdt
sine oplysnings- og indeholdelseforpligtelser over for USA efter de gældende regler om ”Qualified
Intermediaries (QI). Tilsvarende er Kommissionen stærkt interesseret i at være på banen af hensyn til
11.1
S KATl'"E MIN I 5 ,
TE R. I ET
UKS Side 241
U
K
S
H:\Hovedcenter (HOC)\Økonomi og
Kommunikation\Direktionssekretariat\Direktionsbetjening\02_Direktionen\2010\100210\Punkt 11-1 Gul DIR om EU, OECD og
nettekildeskat.DOC Side 2
det indre marked, dels pga af det verserende slagsmål med Luxembourg, Østrig og UK om mulighe-
derne for automatisk udveksling af oplysninger. Lokkemaden over for bankerne til at afholde omkost-
ningerne til udveksling af information vil være, at de kan tilbyde deres kunder nettokildeskat ved
grænseoverskridende udbytter.
Der er således en lang række forhold, der taler for, at resultatet af projektet til sin til vil kunne anven-
des til at skabe en bedre håndtering af kildebeskatningen af udbytter i samarbejde med andre lande.
Spørgsmålet er nu, om Danmark har ressourcer til at gå aktivt ind i det fortsatte arbejde først og frem-
mest i OECD, formentlig i en eller to særlige grupper under WP8, men med direkte reference til
CFA..
Der er en lang række udestående spørgsmål både af legal og administrativ natur. Hvorledes sikres be-
tryggende grænseoverskridende kontrol og håndhævelse af hæftelse for fejl eller svig? Hvorledes skal
IT systemerne se ud, og hvorledes lettes samkøring med de nationale systemer. Er der nogen lande,
der vil gå forrest for at teste systemet af? Øvelsen har en vis lighed med implementeringen af rentebe-
skatningsdirektivet, men bliver dog mere kompliceret fordi oplysningerne går flere veje, og der i alle
situationer både skal indeholdes kildeskat og udveksles informationer. Samtidigt vil Kommissionen
forlange, at muligheden for at kunne melde sig som økonomisk operatør skal omfatte alle banker m.v i
EU. Dette er dog ikke fremmed for os i og med at vi tillader udenlandske pensionsudbydere at admi-
nistrere efter danske regler i forbindelse med grænseoverskridende pensionsordninger (hvor spørgs-
målet om kontrol muligvis kan trænge sig på).
Spørgsmålet om aktiv deltagelse og i særdeleshed den eventuelle bemanding fortjener drøftelse i di-
rektionen. Viden om IT og skatteadministrative forhold vil være i centrum.
Ivar Nordland
11.1
UKS Side 242
U
K
S
5 KA.TlrE MIN ISTER I ET
Notat
J.nr.
Direktionsmøde den 11. februar 2010
Mødet holdes i Toldkammeret i Nicolai Eigtveds Gade kl. 13.
Mødeleder er: Preben Kristiansen
Dagsorden
Dagsordens- Emne Direkti- Materiale Forventet
punkt onsmedlem tidsforbrug
Sammen/æg-
ningen
1. Lokalisering KJ 1. Eftersendes Opdateres i
endelig
dagsorden
2. Intranet JSP 1. Eftersendes Opdateres i
endelig
dagsorden
3. Kulturforandringen BD 1. Eftersendes Opdateres i
tidsplan endelig
dagsorden
4. Forventet IT-status pr. KJ 1. Forblad Opdateres i
1. marts 2. Statusnotat endelig
dagsorden
5. Risikolog Afklares se- 1. Forblad Opdateres i
nere 2. Risikolog endelig
dagsorden
6. Forretningsorden for BD 1. Forblad Opdateres i
forum for administra- 2. Forretnings- endelig
tiv ledelse orden dagsorden
Tema
Side 1 af 2
UKS Side 243
U
K
S
7. Produktionsplanen SNH 1. Eftersendes Opdateres i
endelig
dagsorden
Alm. Drift
8. Resultatkontrakt 2010 KJ 1. Forblad Opdateres i
2. Udkast til re- endelig
sultatkontrakt dagsorden
2010
9. Måltal på finansloven KJ 1. Forblad Opdateres i
(Tilkøb afdata i for- 2. Nye måltal for endelig
hold til arbejdet med skattegabet dagsorden
udvikling afmåltal) 3. Nye måltal for
øvrige restan-
cer
4. Nye borger-
og virksom-
hedsindeks
10. Multimediebeskatning KJ 1. Eftersendes Opdateres i
endelig
dagsorden
11. Nettokildeskat på ud- PL 1. Forelæggelse Opdateres i
bytter for departe- endelig
mentschefen dagsorden
12. IOTA SNH 1. Eftersendes Opdateres i
endelig
dagsorden
Faste punkter
13. Orienteringssager - Opdateres i
endelig
dagsorden
14. Eventuelt - Opdateres i
endelig
dagsorden
Side 2 af 2
UKS Side 244
U
K
S
11.1
SKATrEMINISTERIET
Joumalnummer:2010-351-0030
5. februar 2010
Forelæggelse for Departementschefen/direktionen
Anledning: EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter.
I Frist: ingen
Sagen kort:
På CFA mødet (og det forudgående Bureaumøde) støttede den internationale direktør at OECD priori-
terede det såkaldte TRACE projekt (Treaty Relief And Compliance Enhancement).
Projektet går ko1i og godt ud på at fastslå designet på et system, hvor modtagere af aktieudbytter fra
andre lande kan slippe for at søge refusion afkildeskat efter dobbeltbeskatningsaftalerne til gengæld
for, at deres bank påtager sig på automatisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyde-
ren og de modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Projektet bygger oven på at andet
projekt oprindeligt finansieret af erhvervslivet, hvor en pilotgruppe allerede er kommet langt med
hvorledes et sådant system kunne se ud- herunder aftale udkast til brug mellem myndigheder, banker
og skatteydere. Papirerne sendes i offentlig høring med henblik på at arbejdet fotisættes. Deltagelsen i
arbejdsgrupperne forudsættes primært kun at omfatte interesserede lande.
Et parallelt arbejde er startet i EU kommissionens regi på foranledning afen anbefaling udsendt i ok-
tober 2009 fra Kommissionen om kildebeskatning med aftalesats. Umiddelbart indeholdt anbefalingen
ikke noget om hvorledes provenuet kunne beskyttes mod snyd, og skatteadministrationerne var derfor
stort set ikke interesseret. Kommissionen har nu taget bestik afudviklingen i OECD arbejdet og åbnet
op for, at systemet kombineres med automatisk udveksling afoplysninger. Medlemsstaterne giver nu
udtryk for større interesse, hvis man på en og samme gang både kan skabe en administrativ forenkling
samtidig med, at kontrollen forbedres (kernen i indsatsstrategien).
En anledning til særlig dansk interesse for projektet må være, at den danske ordning for refusion af
kildeskat - herunder den særlige ordning for indeholdelse afnettokildeskat i forhold til visse udvalgt
lande- ikke lader til at fungere tilfredsstillende,jftidligere forelæggelse fra Skaterhverv af9/10 2009.
Det fremgår, at i perioden 2006-8 blev stoti hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder kroner re-
funderet på trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessatsen er 28%. End-
videre fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearksordningen) er udformet på en sådan
måde, at der ikke forlanges bopælsattester for, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og at administra-
tionen af danske operatører til dels er udliciteret til amerikanske storbanker, der opbevarer aktierne i
omibusdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var 60% af udbetalingerne via
"regnearksordningen" helt skattefri. Problemstillingen er nu overladt til intern revision.
Særlige USA er ivrig efter om der kan udvikles vandtæt, grænseoverskridende system. Dette kan ses
på baggrund afFinanskrisen samt det forhold, at UBS skandalen udsprang af at UBS ikke overholdt
sine oplysnings- og indeholdelseforpligtelser over for USA efter de gældende regler om "Qualified
Intermediaries (QI). Tilsvarende er Kommissionen stærkt interesseret i at være på banen afhensyn til
UKS Side 245
U
K
S
11.1
det indre marked, dels pga afdet verserende slagsmål med Luxembourg, Østrig og UK om mulighe-
derne for automatisk udveksling afoplysninger. Lokkemaden over for bankerne til at afholde omkost-
ningerne til udveksling af information vil være, at de kan tilbyde deres kunder nettokildeskat ved
grænseoverskridende udbytter.
Der er således en lang række forhold, der taler for, at resultatet afprojektet til sin til vil kunne anven-
des til at skabe en bedre håndtering af kildebeskatningen af udbytter i samarbejde med andre lande.
Spørgsmålet er nu. om Danmark har ressourcer til at gå aktivt ind i det fortsatte arbejde først og frem-
mest i OECD, formentlig i en eller to særlige grupper under WP8, men med direkte reference til
CFA..
Der er en lang række udestående spørgsmål både aflegal og administrativ natur. Hvorledes sikres be-
tryggende grænseoverskridende kontrol og håndhævelse afhæftelse for fejl eller svig? Hvorledes skal
IT systemerne se ud, og hvorledes lettes samkøring med de nationale systemer. Er der nogen lande,
der viI gå forrest for at teste systemet af? Øvelsen har en vis lighed med implementeringen afrentebe-
skatningsdirektivet, men bliver dog mere kompliceret fordi oplysningerne går flere veje, og der i alle
situationer både skal indeholdes kildeskat og udveksles informationer. Samtidigt vil Kommissionen
forlange, at muligheden for at kunne melde sig som økonomisk operatør skal omfatte alle banker m.v i
EU. Dette er dog ikke fremmed for os i og med at vi tillader udenlandske pensionsudbydere at admi-
nistrere efter danske regler i forbindelse med grænseoverskridende pensionsordninger (hvor spørgs-
målet om kontrol muligvis kan trænge sig på).
Spørgsmålet om aktiv deltagelse og i særdeleshed den eventuelle bemanding fortjener drøftelse i di-
rektionen. Viden om IT og skatteadministrative forhold vil være i centrum.
Ivar Nordland
H:\Hovedcenter (HOC)\Økonomi og
Kommunikation\Direktionssekretariat\Direktionsbetjening\02_Direktionen\2010\100210\Punkt 11-1 Gul DIR om EU, OECD og
nettekildeskat.DOC Side 2
UKS Side 246
U
K
S
Beslutningsprotokol for Direktionen 11. februar 2010
Dagsor-
Dato denspunkt Emne Beslutning Tovholder
NEG udvides ikke med 2600 kvm. Det
undersøges, om vi kan få en ekstra halv etage
100211 1 Lokalisering på 1. sal. KJ
Det undersøges, hvordan arbejdet i
direktionen bedst kan tilrettelægges, når der
fortsat er to adresse. Der skal kigges på
100211 1 Lokalisering arbejdsmønstret, hvor videndeling og BD
100211 1 Lokalisering Udvidet direktionsmøder foregår i ØST. Dir. Sekr.
Det fælles intranet baseres på SKATs
100211 2 Intranet intranet. Indstillingen tiltrædes derved. JSP
Oplæg om captia skal rundsendes til hele
100211 2 Intranet direktionen. PK
Relationen til det regionale niveau skal
fremhæves i projektbeskrivelsen. Udvidet
direktion skal inddrages. Egne
procesonsulenter skal bruges i arbejdet. Der
100211 3 Kulturforandring skal laves opstartsmarkering 1. marts. BD
KS: Alle skal tidsregistrere pr. 1. marts. Der
kigges på hensigtsmæssige løsninger ift.
opgaveregistrering pr. 1. marts. Evt.
suspendere opgaveregistrering for J&S i en
periode, eller evt. kun opgaveregistrere på de
ydelser, der allerede er definerede.Særligt
nyhedsbrev skal udsendes. LS:
100211 4 IT-situationen Personaleorganisationer skal inddrages. KJ
UKS Side 247
U
K
S
Der var enkelte rettelser til scorerne. Der
skal indføres orienteringspunkt fra de tre fora
på direktionens dagsorden /
produktionsforum laver orientering
100211 5 Risikolog månedligt. Dir. Sekr. Finder ud af Dir. Sekr.
Quick-winns ved den nye struktur skal findes
100211 5 Risikolog og kommunikeres. JSP
Forretningsorden for
100211 6 forum for adm Enkelte præcisering til kommissoriet. BD
Der skal udarbejdes opgørelse over forbruget
100211 7 Produktionsplan på de forskellige opgaver fra 2005 og frem. SNH
Resultatkontrakten afløses fra 2011 af
virksomhedsplanen. Resultatkontrakten
bruges kun i forhold til revisionen, og skal
derfor ikke kommunikeres ud. PL havde
enkelte rettelser/tilføjelser, som blev
100211 8 Resultatkontrakt afleveret. J&S skal tænkes ind i KJ
Compliancerapporter skal laves hvert andet
år. I forhold til skattegabs-målingen skal de
bagvedliggende analyser tjekkes en ekstra
100211 9 Nye måltal gang i analyse-styregruppen. KJ
Indholdet i kontrollen er der enighed om.
Teksten til afdelingslederne skal blødes op.
Multimediebeskatnin Skal køre separat i forhold til de interne
100211 10 g kontroller. KJ
Oplægget skal drøftes i juridisk forum. Der
skal laves oplæg om, hvad vi i givet fald får
100211 11 Nettokildeskat ud af det.
UKS Side 248
U
K
S
SNH + JSP tager afsted. Der skal laves en
samlet beskrivelse af alle udenlandske
samarbejdsfora (nordiske, EU...) og andre
100211 12 Iota samarbejdsfora/styregrupper.
100211 13 Orientering Sammenlægningssekretariatet lukkes.
UKS Side 249
U
K
S
SKAT
Til Birgitte Christensen
Kommenteret dagsorden til møde i Juridisk Forum 2.
marts 2010
Der er indkaldt til møde i Juridisk Forum tirsdag den 2. marts 2010 fra kl. 13.00-
15.00. Mødet afholdes i Nicolai Eigtveds Gade, mødelokale Top- og
Mellemskat.
Jeg har ikke modtaget afbud til mødet. Winnie kommer senere, fordi hun er til
møde med Mærsk m.fl. på Esplanaden til kl. 13.30. De dagsordenspunkter, som
hun gerne skal være med til, er derfor lagt sidst på dagsordenen.
Ud over materialet til de enkelte punkter, har jeg også sendt
beslutningsprotokollen for sidste møde med ud. Det kan overvejes, at indlede
møderne med at godkende beslutningsprotokollen for sidste møde. Det kan f.eks.
ske sammen med gennemgang af opfølgningslisterne jf. nedenfor denne gang
under punkt 9.
Der er følgende dagsorden for mødet:
1. Opdatering af retssagsinstruksen
Der er udarbejdet et foreløbigt udkast til ny retssagsvejledning til
afløsning for den tidligere retssagsinstruks. Udkastet er sendt ud til som
bilag til pkt. 1. Der blev i fredags holdt et møde med Jan Muff, Per Hvas,
Peter Kallfoed, Ludolph og Jens Drejer. Afsnittene 1-3 er omskrevet af
Sprogprojektet, og det er indstillet at lade Sprogprojektet bearbejde afsnit
4-11 også.
Jeg går ud fra, at der i dag alene skal stilling til denne del, og ikke til
indholdet i øvrigt.
Winnie vil sikkert også gerne give sit besyv med, men dels vil den så
blive forelagt for Juridisk Forum igen, dels går jeg ud fra, at hun vil blive
hørt i processen.
2. Forventninger til Juridisk Forum
Kommenteret
dagsorden
Koncerncentret
Jura og Samfundsøkonomi
Koordinering
1. marts 2010
Side 1 / 4
UKS Side 250
U
K
S
Opfølgning på den foreløbige drøftelse, der var på sidste møde. Følgende
fremgår af beslutningsprotokollen: "Juridisk Forum havde en foreløbig
drøftelse af forventningerne til arbejdet i Juridisk Forum, herunder hvilke
emner og indfaldsvinkler, der kunne være egnede. Juridisk Forum kan
f.eks. initiere forslag, der kan lette byrderne for både borgere og
administration."
Jeg har noteret, at der kom følgende konkrete bud på dette på sidste
møde: ophør af ksl § 55-udbetalinger, lettere sagsafslutning,
arbejdsgruppe til at se på formelle regler, mulighed for betaling af
registreringsafgift med dankort (i stedet for krav om noteret check),
revision af godkendendelsesprocedurer og blanketter på
punktafgiftsområdet.
3. Lovprograrnmet
Jeg går ud fra, at det er Jens D., der giver en statusforlovprogrammet.
4. Orientering fra Borger og Virksomhed
På sidste møde blev det aftalt, at have dette punkt som fast punkt på
dagsordenen. Jan Lund/Richard Hanlov orienterer.
5. EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter
Notat er sendt ud med materialet. Ivar har meldt tilbage, at han deltager i
mødet. Jeg går ud fra, at han gennemgår problemstillingen.
6. Early warning-sager
Der er sendt en early warning-liste ud med materialet, hvor det fremgår,
at der kun er en enkelt åbenstående sag vedrørende mineralolieafgift.
Herudover findes der dog en vedrørende punktafgiftspligt ved fjernsalg,
som ikke er officielt registreret. Den er sendt fra det gamle Juridisk
Center til LeneHenningsenden 13. januar 2010. Lene har skrevet
tilbage, at det ikke giver mening, at to dele af samme enhed sender early
wamings til hinanden, men at hun vil bede nogen se på det og lave en
forelæggelse til direktionen. Jeg sender mailkorrespondancen til dig i
forlængelse af, at jeg sender den kommenterede dagsorden.
Opdatering af early wamingproceduren er på dagsordenen som punkt 10.
Der skal i den forbindelse tages stilling til, om vi skal påbegynde en ny
early warning-liste, og om den om punktafgiftspligt ved fjernsalg skal
med der.
7. Revisionsprotokollen
Jeg har ikke modtaget nogen revisionsprotokol til dette møde. Jeg går ud
fra, at jeg snart hører nærmere om den fremtidige procedure.
8. Lovudvikling/regelforenkling
Måske skulle nogle at de under punkt 2 nævnte forslag nærmere til videre
drøftelse her. Også dette punkt er aftalt som fast punkt på dagsrodenen.
Side 2 / 4
UKS Side 251
U
K
S
9. Opfølgningslisten
Opfølgningslisten med overførte sager fra Koncerngruppe Lov og Proces
er sendt ud med materialet. Fremover vil der også blive sendt en ud som
dannes ud fra beslutningsprotokollen, idet der på de enkelte punkter kan
anføres et opfølgningstidspunkt.
På første møde i Juridisk Forum blev det ud for samtlige punkter anført,
at der skulle være opfølgning allerede på dette møde. Alle punkter
undtagen et er med igen på dagsordenen, og jeg har derfor ikke til denne
gang udarbejdet en særlig opfølgningsliste. Det punkt, der ikke er
kommet med denne gang er opfølgning på seminaret for Jura og
Samfundsøkonomi og de landsdækkende faglige netværk. Dels er et
oplæg om opfølgning på seminaret endnu ikke klar - dels bliver der først
i forlængelse af dette møde holdt et møde med Winnie, Jan Muff, Jan
Lund og Richard om landsdækkende faglige netværk. Punktet kommer
derfor med på næste møde i Juridisk Forum.
Det er alene punkterne 99, 102, 103 og 104, der er overført fra
opfølgningslisten for Koncerngruppe Lov og Proces.
For så vidt angår punkt 99 har jeg fået en tilbagemelding fra Mogens
Pedersen, hvor han foreslår, at Juridisk Forum inviterer Johnny Schaadt
Hansen (skattedirektør for Økokrim) til et møde om spørgsmålet.
For så vidt angår punkterne 102 og 103 skal vi formentlig have fundet en
ny ansvarlig i stedet for Hans From, idet han ikke er med i Juridisk
Forum.
For så vidt angår pkt. 104 kan vi høre, om Jan Lund allerede har en
tilbagemelding til dette møde.
10. Opdatering af early warning-proceduren
Forslag til opdateret vejledning og indstilling herom er sendt ud med
materialet.
Begge dele er sendt til Hans From til bemærkninger, idet vi lægger op til,
at indberetninger fra Landsskatteretten om kritik fra Ombudsmanden og
Rigsrevisionen ikke længere nævnes i vejledningen og- som det fremgår
af indstillingen - at vi går ud fra, at indberetningen af sådanne sager
formentlig fremover skal gå fra Landsskatteretten til
direktionssekretariatet.
Hans From er på ferie til 3. marts 2010, så jeg har mailet tilbage til ham,
at jeg nok skal give videre, at han endnu ikke har haft mulighed for at se
den.
Winnie har haft den bemærkning til vejledningen, at hun ikke synes, at
Ole Kjær skal nævnes ved navn. Hun kan redegøre nærmere for det på
mødet.
Side 3 / 4
UKS Side 252
U
K
S
I indstillingen lægges der op til, at vejledningen også skal sendes til
Landsskatteretten til bemærkninger og forelægges for direktionen.
Som nævnt ovenfor under punkt 6 om early warning-listen, skal vi finde
ud af, om der skal påbegyndes en ny liste. Listen skal også udformes lidt
anderledes, idet der ikke længere skal sendes frem til og tilbage mellem
SKAT og departementet. Selv om nogle af sagerne muligvis skal
forelægges for direktionen, foreslås det at bevare en samlet liste, som
fortløbende forelægges for Juridisk Forum.
11. Formelle spørgsmål ved fusionen af departementet og SKAT
Der var til sidste møde udsendt et notat af 26. november 2009, hvor
Juridisk Center kommenterer 10 udvalgte punkter kommenterer, hvad
konsekvenserne af fusionen vil være.
Det blev på sidste møde aftalt, at eventuelle kommentarer kunne sendes
til koordinering. Vi har - så vidt jeg ved - endnu ikke modtaget nogen.
Winnie orienterede på sidste møde om, at der er nedsat en arbejdsgruppe,
som kommer med et oplæg.
Et oplæg er eftersendt til Juridisk Forum i dag.
Winnie kan supplere om status.
12. Eventuelt
Mødelokale Top- og Mellemskat er nu booket til Juridisk Forums møder
frem til sommerferien.
Med venlig hilsen
EvaDamm
Direkte tlf. 72 37 19 13
Side4 /4
UKS Side 253
U
K
S
Beslutningsprotokol JUF fortløbende
--i------ - ---·-····---
l
100216
100216 2
Formelle spørgsmål
ved fusionen
Opfølgning på
seminaret for Jura
og Samfunds-
økonomi, herunder
overvejelser om de
landsdækkende
faglige netværk
Det udsendte notat med IO punkter blev gennemgået.
Winnie Jensen oplyste, at der er nedsat en arbejdsgruppe
bestående af Per Hvas, Poul Erik Hjerrild-Nielsen og Ann
Hatting, som kommer med et oplæg.
Eventuelle kommentarer fra Juridisk Forum kan sendes til
Koordinerin .
Koordinering skriver kontorernes præsentationer fra
seminaret sammen og kommer med et oplæg til den videre
proces.
Overvejelser om de landsdækkende netværk skydes til
næste møde, herunder om arbejdsprocesser også skal skal
indgå i netværkene.
Winnie Jensen
Birgitte
Christensen
Winnie Jensen
Koordinering
I00302 Punktet er udsat til l00316
I003 16 Punktet er udsat til I00412
I00412 Oplæg om den fremtidige
Iovproces efter Peters Hjul-tankegangen
er under udarbejdelse i et samarbejde
mellem Jura og Samfundsøkonomi,
Borger og Virksomhed samt Jørgen P.
og Helle Vibeke. Birgitte S. og Winnie
skriver på et oplæg om landsdækkende
faglige netværk. Winnie vil invitere
Birgitte og Steffen til et mødet om
oplægget, hvorefter det vil blive
forelagt for Juridisk Forum og
Produktionsforum.
I00504 Oplæg om den fremtidige
lovproces er fortsat under udarbejdelse.
Oplæg om landsdækkende faglige
netværk er på dagsordenen.
I00518 Foreløbig drøftelse om den
fremtidige Iovproces er på
dagsordenen, og der blev givet en status
for arbejdet.
I00608 Lovprocesbeskrivelse for
lovgivningsprocessen er på
dagsordenen.
UKS Side 254
U
K
S
100216 3 Arbejdsform og Juridisk Forum havde en foreløbig drøftelse af Birgitte 100302 Punktet om forventninger til
forventninger til forventningerne til arbejdet i Juridisk Forum, herunder Christensen Juridisk Forum er på dagsordenen
Juridisk Forum hvilke emner og indfaldsvinkler, der kunne være egnede. Koordinering
Juridisk Forum kan f.eks. initiere forslag, der kan lette
byrderne for både borgere og administration.
Juridisk Forum gik opfølgningslisten fra Koncerngruppe
Lov og Proces igennem og aftalte at videreføre punkterne
99, 102, 103 og 104 i Juridisk Forum. De øvrige
uafsluttede punkter på opfølgningslisten overgår til en
intern opfølgningsliste i Koordinering.
Det blev aftalt, at der skal være følgende faste punkter på
dagsordenen: Status på lovprogrammet, early warning-
sager, behandling af revisionsprotokollen,
lovudvikling/regelforenkling, opfølgningslisten og
orientering fra Borger og Virksomhed.
Endvidere blev det besluttet at anvende
beslutningsprotokol og opfølgningsliste - og slutte hvert
møde af med at se på, om der er emner, der bør tages med i
nyhedsbrevet Direkte.
100216 3 Beslutningsprotokol og opfølgningsliste sendes ud til
fortsat kontorcheferne i Jura og Samfundsøkonomi.
100216 4 Opdatering af Hans Refslund er i gang med at opdatere instruksen - og et Jens Drejer 100302 Punktet er på dagsordenen
retssagsinstruksen udkast er formentlig klar til næste møde.
100216 5 Opdatering af early Koordinering er i gang med at opdatere vejledningen - og Koordinering 103020 Punktet er på dagsordenen
warning- et udkast er formentlig klar til næste møde.
2
UKS Side 255
U
K
S
100302 I Opdatering af Foreløbigt udkast til ny retssagsvejeldning var udsendt til Jens Drejer 100412 Den nye retssagsvej ledning er
retssagsinstruksen mødet. Her er afsnittene 1-3 omskrevet af Sprogprojektet. til høring hos Kammeradvokaten. Den
Det blev aftalt også at lade Sprogprojektet bearbejde afsnit forventes klar til næste møde.
4-11. 100504 Ny retssagsvej ledning er på
dagsordenen.
I vejledningen ændres forelæggelse af forskellige
spørgsmål til at ske til den juridiske direktør i stedet for til
direktionen. Ivar foreslog en korrektion vedrørende
præjudicielle sager.
Vejledningen skal også vendes med Kammeradvokaten.
Der vil blive udarbejdet et bilag med de interne procedurer
100302 2 Forventninger til Det blev aftalt at få en gennemgang af produktions- og Birgitte 1003 16 Gennemgang af produktions-
Juridisk Forum støtteplanen for 20 IO på et kommende møde. Det blev Christensen og støtteplan udskudt
endvidere aftalt at forelægge et udkast til Jan Lund 100412 Jan Lund gennemgår
produktionsplanen for 2011 så tidligt som muligt for produktions- og støtteplan den 4. maj
Juridisk Forum også med henblik på at vurdere behovet for 2010
initiativer i støtteplanen. 100504 Produktions- og støtteplan er på
dagsordenen
100302 3 Lovprogrammet Der var ikke ændringer i forhold til orienteringen på sidste Birgitte 1003 16 Direktionssekretariatet har
møde. Christensen opgaven med at opdatere oversigten, og
Koordinering den er nu blevet opdateret.
Der blev rejst spørgsmål om den fremtidige opdatering af
oversigten over Folketingets behandlinger af
Skatteministeriets lovforslag. Koordinering undersøger
spørgsmålet.
3
UKS Side 256
U
K
S
100302 4 Orientering fra Borger og Virksomhed orienterede om følgende emner: Jan Lund
Borger Årsopgørelsen 09 og pressemeddelelse herom, der Richard Hanlov
og Virksomhed udsendes torsdag den 4. marts,
E-indkomst - rekord på lønindeholdelse,
mere fokus på forskud,
møder med politiet og Rigsadvokaten om håndtering af
ansvarssager,
intern meddelelse om inddrivelsesprojekt med samling af
ressourcer,
B & V overvejer oplæg til Peters hjul,
kommende oplæg om at intensivere samarbejdet med
brancheorganisationerne i forhold til indsatsprojekterne og
B & V er ved at kigge på ordregivende information - hvem
giver den og hvordan.
100302 5 EU, OECD og Notat var udsendt til mødet. Ivar omdelte nogle Birgitte 100412 Ivar har bedt Jan og Richard
procedure for eksemplarer af rapport og summary. OECD ser gerne at de Christensen om tilbagemelding inden den 19. april
indeholdelse af nordiske lande går foran - eventuelt som foregangslande Ivar Nordland 20 I0. Richard har meldt tilbage, at de
nettokildeskat på indfører et system for indberetning af oplysninger til både ikke kan stille med nogen IT-folk. På
udbytter kildestat og bopælsstat, så modtagere af aktieudbytter kan Birgitte og Ivars opfordring vil Jan
slippe for at søge refusion af kildeskat efter Lund vende det igen og vende tilbage
dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Borger og senest fredag den I6. april.
Virksomhed kigger på det og vender tilbage med et bud på 100504 Troels Holst Larsen deltager fra
IT-folk - gerne med erfaring fra lignende områder f.eks. Borger og Virksomhed og Søren Aslak
rentebeskatningsdirektivet. Derudover findes folk fra Jura og Andreas Bo Larsen deltager fra Jura
og Samfundsøkonomi. og Samfundsøkonomi
4
UKS Side 257
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
- Ø1TPn iiff1Æ/f!i;f?f§Jh28.i*N "
ifilreW"':~ ''~ ""'"
'1 ·. "-' ' -• ' ,,,ii ........,.,,,.
i(!J!J;y, ,•• ,,,., ,,,.,y.Æ!iitz!'' +t. i
JL.i..,,:tl:!!l~ft ,, :r?••Dsc,
.
Birgitte, Jens, Preben, Erik, Winnie, Jan
16. februar 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto og Ivar
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Ivar, Winnie,
2. marts 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Erik
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Winnie, Erik, Jan
16. marts 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Preben
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
12. april 2010 Jan Lund og Eva Otto, Richard og Jan Muff
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
4. maj 2010 Jan Lund, Jan Muff og Eva Otto og Richard
Birgitte, Jens, Preben, Erik, Winnie, Jan
Lund, Eva og Charlotte Aakjær (under pkt. Otto, Richard, Ivar og Jan
18. maj 2010 1) Muff
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
8. juni 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Ivar, Erik,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff, Eva
7. september 2010 og Michael B. Knudsen (under pkt. 5)
14. september 2010 Birgitte, Otto, Preben, Ivar, Erik, Winnie, Jens og Richard
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Jørgen Pedersen,
Henrik Ludolph, Henrik Kahler og Marie
Færch
Birgitte, Preben, Erik, Winnie, Jan Lund,
28. september 2010 Jan Muff og Eva Otto, Jens, Ivar og Richard
Birgitte, Preben, Jens, Erik, Winnie, Jan
12. oktober 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto og Ivar
26. oktober 2010 Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie, Otto
Jan Lund, Richard, Jan Muff, Eva og Niels
Anker (under pkt. 2)
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
9. november 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Erik, Winnie,
Jan Muff, Eva og Klaus Østergård Jensen
23.november2010 (under pkt. 2) Jan Lund, Richard og Ivar
UKS Side 258
U
K
S
•
SKATrEMINISTERIET
Departementschef
Peter Loft
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge - udbytteskat
1. Indledning
Baggrundenfor undersøgelsen
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kil-
debeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og
investeringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at
der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
Ca. 75.000 danske selskaber udlodder hvert år udbytte, og den årlige udlodning
har været op til ca. 300 milliarder ifølge modtagne angivelser.
Intern Revision har den 21. oktober 2009 fået en henvendelse fra Departements-
chefen om en revisionsmæssig undersøgelse vedrørende refusionsordningen.
Kort om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens§§ 65-67.
Efter kildeskattelovens§ 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af
udbytte meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgi-
ves senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning
samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 1OA skal selskaber og foreninger
m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens §
65, hvert år foretage indberetning afudbyttemodtagere, hvortil der er udloddet
udbytte i det forudgående kalenderår.
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion af Værdipapircentralen (VP). Selska-
bet angiver på baggrund afmodtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elek-
Revisionsrapport
Intern Revision
Revisionscenter København
internrevision@skat.dk
10. maj 2010
J.nr. 09-172022
Plan nr.: 09-203
Finansår: 2009
Side 1/ 13
UKS Side 259
U
K
S
tronisk indberetning til SKAT den 20. i januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SKAT. An-
givelse af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedta-
gelsen af udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodnings-
året.
Hvor modtageren af udbyttet er omfattet afkildeskattelovens § 2, stk. 1 (begræn-
set skattepligt) kan der ansøges om at :få refunderet skatten ned til satsen i dob-
beltbeskatningsoverenskomsten.
2. Revisionsområde
Undersøgelsen har omfattet en gennemgang afhvordan opgørelsen afnettopro-
venuet fra Kildebeskatningen af udlændinge understøttes afrelevante love, sy-
stemer samt data- og statistisk materiale.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2009 til april 2010.
3. Afgrænsning
Undersøgelsen har omfattet udbytter udloddet afselskaber og investeringsfor-
eninger i Danmark, som omfattet af Ligningslovens § 16A.
Indeholdesfri udlodninger til udenlandske moderselskaber indgår ikke i denne
undersøgelse.
Undersøgelse har ligeledes ikke omfattet maskeret udbytte eksempelvis i forbin-
delse med goder/bolig mv.
4. Revisionsmål
Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har været, at undersøge om:
- Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de ind-
beretninge,r, der indsendes til SKAT om udbytter,
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen,
- Forretningsprocesseme til opkrævning af udbytteskat er dokumenteret og
kendte,
- Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse
af nettoprovenu fra refusionsordningen.
Side2 / 13
UKS Side 260
U
K
S
5. Vurderingskriterier
Undersøgelsen omfattede følgende vurderingskriterier:
Lovbekendtgørelse 2009-03-1 1 nr. 176 om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven),
Lovbekendtgørelse 2005-11-14 nr. 1086 om Kildeskatteloven,
Bekendtgørelse 2009-12-11 nr. 1247 om kildeskat (kildeskattebekendtgørel-
sen)
Lovbekendtgørelse 2009-10-26 nr. 1001 om indkomstbeskatning afaktiesel-
skaber mv. (selskabsskatteloven),
Lovbekendtgørelse 2005-11-24 nr. 1126 om Skattekontrolloven,
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne,
Cirkulære nr. 63 af 1993-04-28 om reduktion afudbytteskat i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster (VP-ordningen).
6. Revisionsmetode
Revisionen er foretaget ved hjælp afmøder og interviews med Skatteministeriet
Jura og Samfundsøkonomi, det daværende Hovedcenter, Proces & Digitalisering
- nu Borger og Virksomhed samt Midtjylland, Regnskab.
Endvidere er der foretaget indsamling, gennemgang og vurdering afrelevant
materiale i form af interne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Undersøgelsen er gennemført af Jens Lundgaard, Tina Laustsen, Linda Severin-
sen og Bo Daugaard.
7. lagttageiser
7.1 Organisering og ansvarsplacering afopgaven
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere
procesejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Pr. 1. oktober 2006 blev der i Skattecenter Ballerup oprettet et kompetencecenter
vedrørende udbytte- og royaltyskat. Pr. 1. januar 2009 blev kompetencecentret
organisatorisk flyttet til Midtjylland, Regnskab, i en afdeling benævnt Regnskab
2.
Ifølge intern meddelelse af21. november 2006 (gældende til 2. november 2009)
er det kompetencecentrets arbejdsopgaver, at taste blanketter vedrørende indbe-
retning og angivelse, foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberet-
ninger og angivelse, behandling afansøgninger om refusion, attestation afskat-
tepligt for danskere med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende ud-
bytte samt kontrol og afstemning afbetaling og angivelse mv.
Side 3 / 13
UKS Side 261
U
K
S
Regnskab 2 har oplyst, at det ikke ligger indenfor deres arbejdsområde at udføre
egentlig kontrol omkring udbytteindberetningerne. Regnskab 2 udfører kun kon-
trol med, at der er angivet det udbytte, som er vedtaget i det enkelte selskab. Al
anden form for kontrol omkring udbyttebeskatning ligger i Indsats.
Intern Revision har modtaget en procesbeskrivelse for udbytteskat. Intern Revi-
sion har i samarbejde med Regnskab 2 opdateret denne (se bilag 1).
Borger og Virksomhed er procesejer for udbytteangivelserne og de obligatoriske
indberetninger om udbyttemodtagere. For udbytteangivelserne har der været en
navngiven procesejer, men det er først ultimo 2009, at der er udpeget en navngi-
ven procesejer for indberetningerne afudbytteskat. Årsagen hertil er, at der ikke
har været fokus på området tidligere.
7.2 Indberetning og angivelse afudbytteskat
Der modtages årligt op til 150.000 blanketter, der tastes manuelt ind i systemer-
ne. TastSelv blev indført 1. januar 2004 og brugen herafer kun langsomt blevet
forøget. Der er p.t. ca. 20 % afselskaberne, som anvender TastSelv.
Det udloddende selskab skal angive og betale udbytteskat i måneden efter vedta-
gelsen afudbytte, mens indberetning afudbyttemodtagere skal ske senest den 20.
januar det efterfølgende år, jf. skattekontrollovens§ 9.
7.2.1 Børsnoterede selskaber
Børsnoterede selskaber/investeringsforeninger angiver udbytte på baggrund af
afstemningslister fra VP. Indberetning afudbyttemodtagere foretages elektronisk
af VP på vegne af det kontoførende pengeinstitut.
SKAT har en aftale med VP og de kontoførende pengeinstitutter om at danske
børsnoterede aktier i depot i Danmark, som ejes afskattepligtige personer i 12
lande, kan få indeholdt den efter dobbeltbeskatningen relevante udbytteskat (net-
toafregning). Denne ordning kaldes VP-ordningen.
Ordningen sikrer, at der af udbytte til udlændinge alene indeholdes udbytteskat
med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark efter den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst. Dermed opstår der ikke en refusionssag.
Forudsætninger for at deltage i VP-ordningen er, at såvel aktionær som depotfø-
rer har valgt at gå med i ordningen, at de udbyttegivende aktier er indlagt i et
depot i et dansk pengeinstitut i ejerens eget navn, ejeren afgiver dokumentation
til pengeinstituttet om sine bopæls- og skatteforhold, og at dokumentationen skal
fornys hver 5. år eller ved flytning til et andet land.
Udenlandske pengeinstitutter uden selvstændig konto i VP samarbejder med et
(dansk) pengeinstitut, der har konto i VP for at kunne håndtere danske akti-
er/investeringsbeviser. Det udenlandske pengeinstitut opretter en konto med til-
hørende depot i et dansk pengeinstitut, og placerer de danske aktier/investerings-
Side 4 / 13
UKS Side 262
U
K
S
beviser, som det udenlandske pengeinstituts kunder ejer, i dette depot, i det uden-
landske pengeinstituts eget navn. Dette depot betegnes omnibusdepot (se bilag 2
- beskrivelse af omnibusdepoter).
Omnibusdepoter fremtræder som ejet afdet udenlandske pengeinstitut og kan
derfor ikke være med i VP-ordningen. Det betyder, at der skal indeholdes udbyt-
teskat efter hovedreglen, p.t. 28 %.
En række danske investeringsforeninger og andre store investorer har desuden
udlagt administrationen afdanske aktier/investeringsbeviser til amerikanske og
andre udenlandske banker. I dette tilfælde er der ikke tale om et ægte omnibus-
depot, men et nominee-depot, som efter det oplyste kun indeholder værdipapirer
tilhørende en investor, hvis danske skattestatus er kendt. Men da depotet frem-
træder som ejet af det udenlandske pengeinstitut, kan det ikke være med i VP-
ordningen. Der skal derfor indeholdes 28 % udbytteskat, som investorerne må
søge refunderet.
7.2.2 Unoterede selskaber
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udbytte til aktionærerne ved at
indsende udbytteindberetning til SKAT eller ved anvendelse afTastSelv. Indbe-
retningen af udbyttemodtagere foretages ofte samtidig med angivelsen, selvom
indberetning af udbyttemodtagere først skal ske senest den 20. januar det efter-
følgende år, jf. skattekontrollovens§ 9.
VP har udvidet sit forretningsområde til også at administrere unoterede selska-
ber. Fra 2010 skal VP også indberette udbyttemodtagere for disse selskaber.
7.2.3 Efterfølgende korrektioner
Regnskab 2 har oplysninger fra deres samarbejde med bankerne om, at de konto-
førende institutter foretager korrektioner af de enkelte indberetninger af udbyt-
temodtagere som følge af fejl. Disse korrektioner kender det udloddende selskab
ikke, idet det kontoførende institut ikke giver disse oplysninger videre. Det ud-
loddende selskab har derfor ikke mulighed for at indsende korrigeret angivelse.
Regnskab 2 har oplyst, at de ikke får viden om rettelser og ikke har modtaget
korrigerede angivelser.
De kontoførende institutter retter fejlene via korrigeret indberetning. Regnskab 2
har oplyst, at hvis et kontoførende institut efter udlodning retter grundlaget for
udlodningen får SKAT oftest ikke oplysning herom og afregningen ændres ikke.
Det betyder, at der i disse situationer er forskel på det angivne og det indberette-
de. Såfremt det kontoførende institut opdager og retter fejl, er det uden økono-
misk betydning for det udloddende selskab og SKAT.
Når det kontoførende institut retter fejl afregnes for lidt indeholdt eller for meget
indeholdt udbytteskat. Dette beløb debiteres/krediteres bankkundens konto og
afregnes til SKAT via regnearksordningen. Som følge heraf vil det økonomiske
Side 5 / 13
UKS Side 263
U
K
S
mellemværende mellem kunde og SKAT være korrekt opgjort.
Det udloddende selskab, som har afregnet udbytteskat på baggrund afoplysnin-
ger fra VP har ikke modtaget information om foretagne rettelse i det kontoføren-
de pengeinstitut. Regulering af udbytteskat investor og SKAT i mellem sker
udenom det udloddende selskab. Det udloddende selskabs afregning af udbytte
og indeholdt udbytteskat påvirkes derfor ikke, idet det udloddende selskabs ud- ·
bytte før afregning af udbytteskat fortsat er uændret. Resultatet er udelukkende,
at det udloddende selskabs angivelse ikke stemmer overens med indberetningen.
7.2.4 Afstemninger mellem angivelse og indberetning
Der er ingen automatiske afstemninger i SKATs systemer mellem angivelser og
indberetninger. Der foretages heller ikke manuelle afstemninger.
Årligt gennemføres der en rykning på baggrund afen samkøring mellem det ud-
loddende selskabs selvangivelses felt 37 (udloddet udbytte ifølge regnskabet) og
de indgivne udbytteangivelser. Regnskab 2 har oplyst, at mangler selskabets ud-
bytteangivelse rykkes selskabet. Såfremt der er difference foretages intet.
For 2008 udbyttekørslen var startdifferencen 34 milliarder, hvor størstedelen
ifølge Regnskab 2 formentlig er udlodninger datter/moder-selskaber og fejlagtigt
indkomstår i TastSelv.
Regnskab 2 har oplyst, at der udsendes rykkerskrivelser til de selskaber, som
ikke har angivet udbytte.
Det udloddende selskab angiver udbytteskat i måneden efter vedtagelsen afud-
bytte, mens indberetning afudbyttemodtagere skal ske senest den 20. januar det
efterfølgende år (se bilag 3 - tidslinie over udbytteskat). Dette betyder, at der er
en stor tidsforskel på, hvornår de forskellige oplysninger er SKAT i hænde, hvil-
ket gør at en eventuel afstemning mellem det angivne og det indberettede først
kan ske op til et år efter angivelse er modtaget. Den udarbejde tidslinie er konfe-
reret og godkendt både af Regnskab 2 samt Borger og Virksomhed.
Regnskab 2 har i april 2010 foretaget en afstemning mellem VPs oplysninger til
de udloddende selskaber og indberetningen til Skat vedrørende C20-indexets
oplysning om udloddet udbytte udloddet i 2009 (de 20 mest omsatte aktier på
Københavns Fondsbørs). 9 afC20-indexets selskaber har udloddet og indgår i
afstemningen.
Afstemningen er foretaget på grundlag afde i 3S angivne udbytter med reduceret
udbytteskat ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst og de løbende indberetnin-
ger fra VP.
Afstemningen for de 9 C20-selskaber viser, at 1 selskab stemmer, og at 8 selska-
ber ikke stemmer.
Side 6 / 13
UKS Side 264
U
K
S
3 selskaber fremstår uden indberetning af udbyttemodtager omfattet afVP-
ordningen uagtet de 3 selskaber har oplyst udlodninger til aktionærer i VP-
ordningen på kr. 5.202.583.
Regnskab 2 har oplyst, at de øvrige 5 selskaber udviser mindre differencer, som
må tilskrives, at der er ændret i tallene i tiden mellem udarbejdelse afafstem-
ningsliste og indberetning afde aktionærer, som indgår i tallet.
Samlet set er det ikke muligt, at efterforske differencerne, da der mangler revisi-
onsspor om hvilket kontoførende pengeinstitut aktien er i depot.
Borger og Virksomhed er af den opfattelse, at det på tværs af systemerne er mu-
ligt at lave udsøgninger, således at en tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted.
Det er Regnskab 2's opfattelse, at afstemning mellem angivelse og indberetning
skal ske ved at "vende processen om", således at angivelse og indberetning skal
ske samtidig (fremrykning af indberetningspligten). Dermed kan der indføres
automatisk afstemning. Endvidere skal VP/pengeinstitutteme afstå fra, at rette
når optælling (afstemningslister) er udarbejdet. Eventuelle efterfølgende rettelser
skal foretages i samarbejde med SKAT.
En fremrykning af indberetningspligten kræver, at Skatteministeren benytter sin
bemyndigelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5 til ændring affristerne for ind-
beretning af udbyttemodtagere.
7.3 Refusion afindeholdt skat
Refusioner knytter sig primært til ejere af børsnoterede aktier og investeringsbe-
viser, der ikke er omfattet afVP-ordningen.
Er aktieejer ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan der, hvis der er en dobbelt-
beskatningsoverenskomst (DBO) med det land, hvori der er skattepligt, søges om
refusion efter den gældende DBO. Refusion er en tilbagesøgning affor meget
indeholdt udbytteskat, og dermed en ændring af det først angivne og indberette-
de.
7.3.1 Anmodning om refusion
Udbyttenota sendes til aktionæren få dage efter, det er vedtaget, at der skal ud-
loddes udbytte. Når aktionæren har modtaget udbyttenotaen, kan der anmodes
om refusion. Refusioner sker ved fremsendelse af blanket (06.003) og kopi af
udbyttenota. Blanketten skal være stemplet afden udenlandske skattemyndighed
i det land, aktionæren er skattepligtig til.
Efter rentecirkulæret skal SKAT tilbagebetale refusionen inden 1 måned efter
kravets fremsættelse for at undgå rentebetaling. Imidlertid kan angivelses- og
betalingsfristen medføre, at der kan gå op til henholdsvis 40 og 60 dage fra gene-
ralforsamlingen til betalingen skal ske. Derfor kan en hurtig anmodning om refu-
Side7 / 13
UKS Side 265
U
K
S
sion bevirke tilbagebetaling af udbytteskat til aktionærer, inden den indeholdte
udbytteskat er angivet og betalt. Regnskab 2 berosætter dog ofte refusionssager-
ne indtil, der er sket angivelse og/eller en betaling fra selskabet. Regnskab 2 har
oplyst, at problemet kan løses ved at angivelse og indberetning foretages samti-
dig (fremrykning afindberetningspligten).
Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktio-
nær i det pågældende selskab, eller om den pågældende investor reelt er skatte-
pligtig til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at
kontrollere, om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusionen.
Anvendelsen afOmnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
(swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Det er Regnskab 2s opfattelse, at denne
problemstilling besværliggør en kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat
mere end en gang pr. aktie.
Omnibusdepoter og nominee depoter (depot hvor de deponerede aktier ejes af
andre end den registrerede depotindehaver) medfører desuden, at der ikke er
kendskab til de reelle ejere af aktierne, hvorfor refusion udbetales uden doku-
mentation for ejerskabet og den faktiske udlodning.
Regnskab 2 har oplyst, at refusioner indtastes i 3S, med oplysning om navn,
adresse/bankkonto, beløb, udloddende selskab (CVR), bundtnr. (systemjournal
og revisionsspor). Bundnummeret gør det muligt at følge sporet fra SAP38 tilba-
ge til 3S og de(n) fysiske blanket(ter) i Regnskab 2's arkiv.
Blanketter arkiveres fysisk i Regnskab 2's arkiv i de tastede bundter. Der opret-
tes ingen journalsager.
7.3.2 Regnearksordningen
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion, er der indgået en aftale mellem SKAT, Danske Bank, Nordea, SEB og
Amagerbanken om en regnearksordning. Ved denne ordning indsender bankerne
regneark udvisende hvilke udenlandske kunder, der har fået indeholdt udbytte-
skat med for høj sats i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og
det pågældende udland. For hver kunde oplyses identitet, aktie, udbyttes størrelse
og den ønskede reduktion i udbytteskatten. Der sker ingen registrering af refusi-
on i 3S.
Regnearket arkiveres elektronisk på H-drevet på det udloddende selskab samt
udskrives og arkiveres fysisk med bilag i Regnskab 2.
7.3.3 Bogføring og udbetaling afrefusion
Ved modtagelse hos Regnskab 2 tastes blanketten i 3S på de relevante år. På
grundlag herafdannes i 3S en udbetalingsrapport.
Side 8 / 13
UKS Side 266
U
K
S
Udbetalingsrapporten redigeres efter den enkelte indsenders ønsker eller SKATs
valg af bundtning afflere refusionsanmodninger.
Alle refusioner bogføres manuelt i SAP 38.
Hvis der er flere udbetalinger til samme investor eller pengeinstitut bogføres
refusionerne som et beløb til udbetaling via SAP 38. Vurdering afhensigtsmæs-
sigheden i at slå beløb sammen og underretningen til pengeinstituttet foretages af
den, som behandler refusionsanmodningen.
Anmodning om refusion kan vedrøre udbytte for flere år, og vil i dette tilfælde
blive bogført samlet i SAP38 på udbetalingsåret. Udbytte kan refunderes i op til
20 år efter indeholdelse afkildeskatten. Fra og med 2011 ændres dette til 3 år.
7.4 IT-understøttelse afopgaven
Til brug for udbytteskatteadministrationen benyttes et specielt modul i selskabs-
skattesystemet 3S. I 3S tastes angivelse for alle selskaber, indberetning for uno-
terede selskaber og refusion for alle selskaber på de relevante år. 3S modtager
også indberetning fra VP-ordningen om danske modtagere af udbytte fra børsno-
terede og unoterede selskaber. For udenlandske modtagere modtages kun oplys-
ning fra børsnoterede selskaber.
Borger og Virksomhed har oplyst, at 3S fungerer, som et indberetningsmodul i
lighed med øvrig manuel indberetning til eKapitaldelsystememe på andre områ-
der. Det vil sige, at 3S videresender de indtastede oplysninger til delsystemet
UDBY under eKapital (det tidligere RKO), hvor alle oplysninger om udbytte-
modtagere samles for både unoterede og børsnoterede aktier samt alle investe-
ringsbeviser/aktier i investeringsforeninger/selskaber. Dette sker uanset om de er
børsnoterede/unoterede eller opdelt i personer og selskaber.
Udbetaling af refusion nedskriver den angivne udbytteskat i 3S og udbetales
gennem SAP38. Der er en indbygget kontrol i 3S, der gør opmærksom på, så-
fremt der anmodes om mere i refusion end der er angivet i udbytteskat. Regn-
skab 2 har kun 1 gang været udsat for, at denne situation opstod.
Indberetninger om udbyttemodtagere, hvor der er indeholdt udbytteskat fra børs-
noterede selskaber, sker elektronisk via VP til RK.O/eKapital.
I 2008 er oplysninger fra 3S om udbytter og udbytteskat blevet tilgængelige via
Business Object. Oplysninger modtaget i RKO/eKapital er også tilgængelige i
Business Objects.
7.5 Opgørelse afnettoprovenufra refusionsordningen
Provenuet fra kildebeskatningen afvalutariske udlændinge kan ikke opgøres på
baggrund aftallene i bogholderisystemet (SAP 38), da beløbene ikke splittes op
på det år, refusionen reelt vedrører. Det betyder f.eks., at beløb bogført i 2009
Side 9 / 13
UKS Side 267
U
K
S
reelt kan vedrøre et eller flere tidligere indkomstår.
En opgørelse vil kræve, at tal til brug for opgørelse af nettoprovenuet skal udsø-
ges, sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO/eKapital og BO. Hertil
kommer usikkerheder i datamaterialet i form af, at refusioner fra regnearksord-
ningen ikke tastes i 3S, samt at bogføring af refusioner sker på udbetalingsåret.
Departementet har i samarbejde med Borger og Virksomhed samt Regnskab 2
udarbejdet en opgørelse over nettoprovenuet. Det er samstemmende oplyst, at de
foretagne udsøgninger er behæftet med stor usikkerhed. Der er dog i enhederne
ikke enighed om, dels hvordan nettoprovenuet bør opgøres, dels om det kan bli-
ve negativt, og dels om det overhovedet kan opgøres.
7.6 Tidligere undersøgelser
Intern Revision har erfaret, at området udbytteskat tidligere har været undersøgt
ved 3 tilfælde. Det ses ikke umiddelbart, at der er sket en opfølgning på de ne-
denstående undersøgelser.
7.6.1 Rapport om reduceret udbytteskatfor udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København har i sommeren 2000 udarbejdet en rapport
G.nr. 99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter har
liggende vedrørende kontohavere, som er omfattet afVP-ordningen. Undersø-
gelsen omfattede 2 danske banker. Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af
tilfældene var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefa-
lede, at SKAT følger op på denne undersøgelse, samt at der sker en undersøgelse
afandre banker.
7.6.2 Notat om udbytteadministrationen
På baggrund afet notat udarbejdet afden daværende udbytteadministration og
kontrolkontor den 16. marts 2005 til SKATs direktion omhandlende udbyttead-
ministrationen og de problemer, der knytter sig hertil, blev der nedsat en ar-
bejdsgruppe i sommeren 2006. Arbejdsgruppen havde til hensigt at arbejde vide-
re med problemstillingerne fra nævnte notat.
I maj 2007 har arbejdsgruppen udarbejdet et notat, hvori der oplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning afden obligatoriske indberetnings-
pligt. Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere
analysearbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning af indbe-
retningspligten. Notatet var en del afet problemkatalog vedrørende udbytteskat.
Borger og Virksomhed har oplyst, at rapporten fra denne gruppe blev opstarten
til projekt "Fremrykket ligning" og efterfølgende "Projekt e-kapital", for så vidt
angår indberetningsdelen afudbytte (ikke angivelse).
Regnskab 2 har oplyst, at manglende fokus og organisationsændringer gjorde, at
Side 10 / 13
UKS Side 268
U
K
S
der på angivelsesdelen ikke kom noget ud afarbejdsgruppens problemkatalog.
7.6.3 Revision afudbytteadministration vedSkattecenter Ballerup
Intern Revision har i 2005 foretaget revision af udbytteadministrationen ved
Skattecenter Ballerup (J.nr. 05-0721-006524). Intern Revision konkluderede bl.a.
i denne forbindelse, at det ikke var tilfredsstillende, at det i visse situationer er
muligt for modtagere af udbytte at få udbetalt udbytteskat, selvom der ikke til
SKAT er indbetalt den indeholdte udbytteskat. Intern Revision bemærkede desu-
den, at udbytteadministrationen har ydet en stor indsats med at gøre opmærksom
på de problemer der er/har været, bl.a. ved udarbejdelse af et problemkatalog
(som er udarbejdet til brug for ovenstående arbejdsgruppe).
8. Konklusion
Formålet med undersøgelsen har været, at undersøge refusionsordningen i for-
bindelse med for meget betalt kildeskat afudbytte, herunder opgørelse af SKATs
provenu fra kildebeskatningen af udlændinge.
Intern Revision konstaterer på baggrund heraf, at
- der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettopro-
venu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SK.ATs systemer
om udbytte og refusioner, idet en opgørelse afprovenuet fra kildebeskatningen
af valutarisk udlændinge vil kræve, at tal skal udsøges, sammenstilles og be-
regnes ud fra SAP38, 3S, RKO og BO. Hertil kommer usikkerheder i datama-
terialet,
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen, idet refusion via regnearksordningen ikke
tastes i 3S, hvilket gør datamaterialet ufuldstændigt,
- forretningsprocesseme til registrering, opkrævning og sagsbehandling afud-
bytteskat er dokumenteret, men har ikke været fuldt opdateret,
- regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen. Baggrunden herfor er, at re-
fusioner kan tilbagesøges i op til 20 år, og bogføring i SAP38 af refusioner
sker på udbetalingsåret. Indberetning af udbyttemodtagere lagres i
RKO/eKapital eller 3S afhængigt af aktien/papirets art og aktionærens skatte-
status.
Side 11 / 13
UKS Side 269
U
K
S
Intern Revision konstaterer yderligere, at
- SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indberet-
ninger, der skal benyttes ved opgørelse afnettoprovenuet, da der afhængigt af
aktien/papirets art indberettes enten til 3S eller RKO/eKapital,
- der foretages ingen afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angi-
ver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere. Der gennemføres
ligeledes ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, og-
så stemmer med den af udbyttemodtagere selvangivne udbytteskat. Afstem-
ningsproblematikken er desuden påvirket af den tidsmæssige forskydning på
næsten 1 år mellem angivelse og indberetning,
- der kan refunderes udbytteskat før, skatten er indbetalt/indberettet til SKAT,
- anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
(swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Der foretages ingen kontrol af, hvor-
vidt der tilbagesøges udbytteskat mere end en gang pr. aktie,
- der føres ingen kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger med om inve-
stor reelt er aktieejer og om investor reelt er skattepligtig til Danmark eller ej,
der ses ikke, at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været
igangsat afSKAT på området.
9. Anbefaling
Intern Revision skal på basis afovenstående konklusion anbefale, at
der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen,
der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem
angivelse og indberetning,
der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalog for udbytteskat,
10. Høring hos de reviderede enheder
Udkast til rapport har været til udtalelse hos de reviderede enheder.
Intern Revision har efter en gennemgang afde modtagne høringssvar taget en af
konklusionerne ud.
Side 12 / 13
UKS Side 270
U
K
S
Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi har ikke haft bemærkninger til rap-
porten.
Bemærkninger fra Regnskab 2 samt Borger og Virksomhed affaktuel karakter er
indsat løbende under afsnittene I-7. Høringssvar fremgår af bilag 4.
Mads Blokhus I
Side 13 / 13
UKS Side 271
U
K
S
Bilag 1
~ -
,,. _____....1._
---..
--
-
Procesbeskrivelse for
udbytteskat
JA
---
OGGQ.OGCl2'
----'----------'--------'h
<$>~~
UKS Side 272
U
K
S
Bilag 2
Akllel)es.-
NOIIO DK
Mær$l< OK
S""""" DE
No«IN SE
Toyo;a JP
Noloa "I
Dendepotl"""'~e ballk kan godt llandle med
(!ar.skeakt.,.., udar> ol orienten, VP Searlies.
••• <isse ak5er « opbevaret icmribiJsdeøol«.
Banker. skal llog vam, I bei.:lldel,;a afde aktie,
derhandlesmed.
Beskrivelse af Omnibusdepoter
Akteejer. som ikke er
sl<auopl;,pg ti Danmark
Vlkarlig bank uøen fo, Danmatks gænser
Orl'ribusdepotere;es st
~ - - - - - - - - - - - - - - - - - - den uclenarml<e bank.
Dans1< bank
IR "'"'1S 2010
Registreringaf aktiehandel I det enkelte land.
En udelar
.dslc bank. 1<;,r god! være
røgistrer@t somOrrr.bus f0rier.
---
- DK
03nskeSa,,k DK
SAP oe
-•a SE
Nalaa A
Aktlebølcll>lse
No.o DK
Mær.;k OK
OønskeBl,rk DK
SAP DE
Siørnens DE
Nort!ea SE
Toyo:., JP
-•• Fl
IBM l.JS
UKS Side 273
U
K
S
Bilag 3a
Tidslinie over udbytteskat før 2010
VP1""1d10f" -otoco..-odo ,ol<k_,
~lcabotg,mVPbesloodomudlodnlng I '
r I
r:1
udregnerudbytt-rMI ogr;,., 20/1ln<lbotlltorVPIIIRKO~al
1k- en ~ 1 0
'l
udbytte,doglkko lkatlebogun1llgedoonlrlrqe,
Selskat:er. som er omfaUet al denne beskrivelse er:
• N S
• ApS Udbyl10M0dt1got _,.tntng 11udbyttomocllagofo
Disse selskaber burde altid være oprettet som se!skabsskattepligtige I Udbytemodcagero, det lkl<e er
N-•-
1katiopllgbgo tilDanno<t<, ka~ ty,,,s VPlnclll"'1l!1
0, ucl)yr.emodt. . .I"' v,v"'°
SKATs systemer de~e erornft1tle1 af \IP Qrdrlrger at dt-koniot«eooe mtru:tor.
• IF - lnvesteringsfornninger er ilcke selskabsskattepligtige, men de udlodder U>ilgllflgO udbyllN• :•1 UnotoredOMIi-
• lnvesterlngsselSkaber er udbytteskattepligUge og udlodder Selskabet lodbero<:e<ud1>ytten-ocl'3V<'e
Medno<erfMM ~menes· - -
Aktllf / bov!Ntl-botl fortftl--trl hlrdllpa 11,-g.-."'°"'ed. MglWIM<>o bobllng
og htdllaevot I VP An9lvoloo og bo,.,ing SakkliØH'dik • tegilltlJl'~rtorn.,_
Med..-..•--mene. S..ubotder"ttgjl!rt<lt '""',... !lbttota1alo<odin- bonkdOQ I
Akllor/ -1-l<abor/ rorenlr,gordor Hcke o,cp1aget til handel pA" - - - - 101.-..!Ndetl"'ll'V"' """""10na_og_ udb!ttolkaldln
~ t""1kedmon irldsl<t...,fVP. - - - - - - - - -
og - udbym>ol<lllde<!IO I - - • bat1kdagIn,;,,- et,., ...ci..,..,,
_ ,_,,_1
""1 pogeneratt""'1~ pAg,,,..,afbw111ryo,,.
S...botl ordln""•-lltt<>'lllmlng, lh,I ~"~:., /;vuu 1 ar•ILø:-.•,.,..1,J.,ft.\fll,
twor.-ahngaludbyttebosJuttos slall l~.iJbil:ikui-P, lifll 11,i,oj..,l,;il!)t,~11••,t.tlt'l'ftl.N 20/1
•--•••~-orftfler ' 8.V"'O<>f,,,<11 forudQll,ud: ..... ,. •
"""'"'"t,,,A"'"·'~ • rl"!lf'Y<'lh-<-t~ 1 1
t-9•-.J.:.
-1~r I Oplysnlngorlor-;lt
. ~ . I . . i l'JYll!ggfflo1 - -ogR75
• I I
I
I
&,ilkllboll r"9"-.ilt .l,ini,lilt F- Marti Aprl M,j .lu<tl
I Jul Augllil ~ Ol,-
- ~ JaouerJ Februar M.1,t1
• •
r
kslmalt5- I
' .
. I
120/1 " lldlfa ffl1I tor.- I
ondt>on,t,,lngom...,,.,.pi,
1akt,,..,...n_u liSl<AT J
3St110tkl4~Aroi>'Yi,tittgitl' om uJbytttkt'i00~6P
~• onotemdeSOISl<all0<09 VP ordnlngon
IVPOnlnlngon , [
I I I
~ ~
VPlndberetl,,ng•!-udbyttelOOdtagero obe,rt 3S
1111 -trimat;lleMllklll« I ' I
.A
j;Jnva.-maned -
'I
i I Rog,,1klib2
Manuo!llogfu""9øfre!""'°"" bo"""'1Pliudtræk i
IRe9noltlll>2 I
fra :is I
-0
&mmonknn«! "fe!l37pi, oel6kab,..,,u...,..~
"lludt>/1""''"'""''..
Sk:.ttr,mhls.1~d0t:s lolkn1,1 Ravl~i
on
01-02-20!0
UKS Side 274
U
K
S
Bilag 3b
Tidslinie over udbytteskat fra 2010
l~skal>ot gl,ti\IP bostadomoclodnong. I
Selskaber, som er omfattet af denne beskrivelse erc -
• AIS
• ApS
Disse selskabet burele atlid være oprettet somselskabs-skatteptigUge I
SKATs systemer
• IF - lnvestenngsto,eninger 8f ikke selskabsskattepligtige, men dø udlodder
• Investeringsselskaber er udbytteskatlepligUge og udlodder
Mvd not.lndG:.iikllerJTWIIK
Al<11o<1-.,IMlliteabor/l......,go,oøe>Q141i -1)1111 rogulo,11 mo,lced
og- 11/P
Medunote<O<lelld1e,..,,..
""1ior I- I -bor/ror.,,!'90< dslkl<oerq>togott,Ihandel pliol
nl!JIIOnM_,.odmon-.-,VP. -
S...kabels ordilærogonoralbsartUlg, ~: ~.319"1~!
... tJ\O'I 1 .ipi,IIWi lltN•,\dbPt_~
tw« udbtUII~ ol udbytt• l>owllbs. al<ol rwgr,,~11'"
•pa,-hM • •lliil-abttb hko,1'11,,U•
- ..-5--ef\e,
'
A.11.).Jd'DPJ;,l(t
, Fon,df~<ltdl ~
"9"k.t,eårolsofsht"""9
' t.Jr"'·~~! :~~~
'
' I
Sel,Jrabotsrogoslulb!IAt Janua, F.tiruar Malts Ap-1 1.1<11
.
-
'
Maksimolt S måneder- ...
•
IVPOnlnlngon ,I
1/PlndberetPll'O"' - - ·udbyt- -
r11-edo•kt.,..1
-. I
oboodo
!
M,nuol bogtorlr~•f--p,ludU'ælc
1
~ub2 I
rra3S
Sk8ttl!ml!'li:!1
htrttNi lrit~oø ktmsr.>f1
01-02.201
0
I
V?~ lwklgeo afmh:1f"llideMkabir
VP VP
I
1/Piøegne< udl>fllelbllMI oggiYor 20/1 ird>o<etterVP1'll<aj>lal -1-•å
Mlskaboion olslemrong1lste udi>){..
Udbylla..cdtager l,_elnlngIIIudbytlomodt1190ro
Udbytlo--•·do< lkl<.., Noto<•doNlaub
&
kalllpligllge 1110..._k kan IMS 1/P1-..
,.., udl>,/1'MOOClagomA pA..,,,..
d4t klu! tw ornfalltH ~I \IP ()"drl~n ordokOOtolOtondo l0,"11Jl1er
li~i,ga~li:tiikil-118" Unollotoda aolsluba-r
~
-lndb<nt:.rudi>)tte--
-f
Anglvol" og botoHng
Ang,,olM og bøoilng
~ber'cktrw,~orw
1Sø1nA--
S.hilllbe<dor• rog,11-lfQm A· sklltlll>flto/erotllrl •"t1ob1ekdog l
skat'Mbotal11<1dof1 10 I"""'°""'•1"(11- monedena"9i'<fog be!alerudbylteol<al 00<1
OQ boullo<udbyt!OIØldl<' 10 I mOnodon Nlo•eborl<tl"IJl•-nollo! ~
elter ~ p,I _.11o,..m11ngen pilgll--°""'11"'
-
20'1
• '
' ' Cl!>fytnl-lorlndov"""""" lit
'' aynllgge<WI I- - ogR75
I
Jun. M "'-9,SI Sop'.Anlllor Ok- -.- o.c..rbtr ..hf\Uil,I Fcwua, MillS
' rl
'I
' I
1r1ertol<lole lrisl for.,-· I
~ ""'1d>yt:• J>O
•111-IIISKAT
JS '"""'"00'oplysni1Qerom U(l)yttom0Cl"11"'9
fra unc,.,..e•••llkDberogVPordr1'911n
I ~ - 2011 ng lobor<lo hm li 117i oedkoms"""
I
3S ~I ~
I
I
uoov
I
D•gl\rU\oOft...~ .. " ' ""li' Rog,loklb I
med beta!ing&krav S.mmo,nke,1olalfelt 37p>..skalls&..,-.eselonglv,._
l Ol)udb\'11•"'1lJI-
I
-~
I
UKS Side 275
U
K
S
SKATr-EMINISTERIET
Høringssvar
Regnskab 2 harfølgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkning til rapporten
Til afsnit 7.2.4 anfører Regnskab 2, at der ikke foretages afstemning mellem an-
givelse og indberetning. Derfor opdages en manglende angivelse (og betaling)
ikke, hvis der kun er indsendt indberetning afudbyttemodtagere. Og indberet-
ningen medfører godskrivning af udbytteskatten.
For de ca 2 millioner aktionærer i børsnoterede selskaber giver indberetningen af
udbyttemodtagere ingen afstemningsmulighed overfor det udloddende selskabs
angivelse.
Til afsnit 8, Konklusion anfører Regnskab 2 vedrørende den manglende afstem-
ning afrefusioner, at da udlændinge typisk får indeholdt udbytteskat med 28%,
som er hovedreglen, er det ikke muligt at udskille udlændinges udbytte før refu-
sion i 3S.
Ønsker til løsning afuhensigtsmæssighederne
Med forårspakken 2010 er der åbnet mulighed for, at fristen for indberetning af
udbyttemodtagerne kan blive sammenfaldende med fristen for at angive og beta-
• le udbytteskat. Det må forventes, at denne mulighed udnyttes. Kombineres denne
mulighed for fristsammenfald med en elektronisk indberetningsordning af udbyt-
teangivelse/indberetning afudbyttemodtagere opnås en optimal løsning på om-
rådet. Der kan herved spares en blanket baseret forretningsgang, ligesom den pt
manglende afstemningsmulighed opnås.
VP ordningen udvides til at omfatte alle lande, som Danmark har en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med og til alle aktionærer, såvel fysiske som juridiske
personer. Derved vil problemet med afstemning afrefusioner og indeholdt ud-
bytteskat blive løst. Samtidig sikres det, at der pr aktie kun gives reduktion 1
gang, hvor refusion i princippet kan ske for samme aktie i flere led.
Bilag 4
Intern Revision
10. maj 2010
Side 5 / 10
UKS Side 276
U
K
S
Det må kræves for at være med i VP ordningen, at udenlandske aktieejere indbe-
rettes som aktieejere. Pengeinstitutterne, som står for depoterne, indestår for rig-
tigheden afden særlige skattestatus, som er markeret på depoterne.
Opfølgningpå udbytteadministrationen
Som bemærkning til revisionens konklusion om opfølgning på tidligere undersø-
gelser samt bemærkningen i afsnit 7.6.2 om manglende fokus skal det oplyses, at
siden 2003 har udbytteskatteadministrationen/Regnskab 2 haft adskillige tiltag
overfor og sammen med HC og andre.
Summarisk oversigt:
2003
Udvidelse af VP ordningen
2004
Nedsættelse af arbejdgruppe for at finde ansvarligt kontor i HC
Nedsættelse af arbejdgruppe til genoptagelse af brug af3 S
2005
Fortsat arbejde med brug af3 S
Nedsættelse af arbejdsgruppe om fristændring for indberetning af
udbyttemodtagere
2006
Henvendelse til HC om manglende afstemning mellem angivelse og
godskrivning af udbyttemodtagere.
I forbindelse med etablering afkompetencecenter Udbytte- og Royaltyskat blev
udsendt en Intern meddelelse 30.11.2006, som i bilag 3 havde en opregning af
udbytteskat og de udfordringer som pressede på at blive løst.
2007
Refusioner og fristerne herfor
Udvidelse afVP ordningen sammen med Finansrådet
2008
Med i Projekt Fremrykket Ligning - fremrykket indberetning af
udbyttemodtagere
Møde med Departementet
(som har resulteret i lovændringer)
Foreslået hurtig digitalisering afudbytteadministrationen
Side 6 / 10
UKS Side 277
U
K
S
2009
Vedtaget nyt lovgrundlag for indberetningsfristen, bemyndigelse til ministeren
2010
Fremsat ovenanførte forslag om harmonisering af angivelse/indberetningsfrister
og digitaliseret indberetningordning af udbytteangivelse/indberetning
Borger og Virksomhed harfølgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkninger til rapporten
Udlodninger fra investeringsforeninger indberettes ikke gennem 3S, selvom de
er unoterede. Dette gælder, fra og med 2010 også de unoterede investeringssel-
skaber.
Tasteopgaven gennem 3S omfatter (efter ændringen i L201) alene unoterede
danske aktier som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen. De ikke indskrevne
unoterede selskaber kan dog indberette elektronisk (TP- indberetning eller bånd,
kassette mv.) udenom 3S og direkte til delsystem UDBY.
Der indberettes om udenlandske udbyttemodtagere uanset om udlodningen
stammer fra børsnoterede eller unoterede aktier/beviser
BO er en kopiregistrering afoplysninger indberettet efter de obligatoriske indbe-
retningspligter og er derfor ikke noget selvstændigt register.
Afsnit 7.2.3 efterfølgende korrektioner omhandler alene indberetningen foretaget
afde kontoførende. Retter selskabet selv, som har indberetningspligt vil de jo
også kunne rette angivelsen, da de selv står for begge dele.
Afsnit 7.2.4 omtales i 6 afsnit en undersøgelse der siger, at 3 børsnoterede sel-
skaber fremstår uden indberetning om udbyttemodtagerne. Borger og Virksom-
hed har vanskelig ved at tro at det er sandt, da indberetningen kommer fra de
kontoførende og ikke fra selskabet selv. Det skulle være et sammentræf, såfremt
der ikke er flere udbyttemodtagere og at de alle skulle have samme kontoførende
institut.
Hvis den omtalte undersøgelse alene omfatter den administrative indberetning
om VP-ordningen, hvilket Borger og Virksomhed formoder, så kan undersøgel-
sen virke misvisende, idet indberetningerne om udbyttemodtagerne (uanset VP-
ordning eller ej) vil indgå i e-Kapitalindkomstregistret UDBY eller IFPA.
I afsnit 7.2.4, tredjesidste afsnit anføres, at Borger og virksomhed er af den op-
fattelse at det på tværs afsystemerne er muligt at lave udsøgninger, således at en
tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted. Dette er korrekt for de unoterede, idet
der er sammenfald mellem angivelsen og indberetningspligt om udbyttemodta-
gerne og, som I selv og udbytteadministrationen anfører, at både angivelse og
indberetning for de unoterede i de fleste tilfælde indsendes samtidig. Det mener
Borger og Virksomhed fortsat.
Side 7 / 10
UKS Side 278
U
K
S
For de børsnoterede er det først muligt når ændringen (L201) slår igennem fra og
med 2010. Dog vil den optimale afstemning først kunne etableres når den løben-
de indberetning forhåbentlig indføres fra og med 201 1. Ovenstående har Borger
og Virksomhed sagt flere gange på vores møder, og det vil være unfair at skrive
den tekst der står.
Til bilag 1 bemærkes, at alle indberetninger samles (børsnoterede/unoterede og
investeringsforeninger/selskaber i samme indgangstest underdelsystem e-
Kapital). Er oplysningerne korrekte, kan de umiddelbart ikke deles i danske og
udenlandske, idet såfremt der for de udenlandske er en dansk identifikation, så
sendes disse samme vej som de danske, hvilket betyder, at de kommer på R75,
skattemappe eller medtages på årsopgørelsen såfremt det viser sig at oplysningen
om valutarisk udlænding var forkert og personen fx er fuld skattepligtig. Som
supplement hertil kan nævnes:
- at afviste sendes ud til den indberetningspligtige (det kontoføren-
de/depotføreren eller selskabet).
- at de valutariske udlændinge uanset dansk identifikation udveksles med udlan-
det efter EU-rentebeskatningsdirektivet eller ud fra en DBO - aftale, hvis oplys-
ningerne er omfattet af disse.
Til bilag 3 bemærkes, at der er nogle faktuelle fejlinformationer. Dels med defi-
nitionen afbørsnoteret og unoteret kontra indberetningsreglerne efter SKL, dels
vedr. sidste frist for indberetning til SKAT. Det er ikke sidste frist for indberet-
ning til SKAT, det er rettidig frist for indberetning til SKAT efter SKL. Indbe-
retning til SKAT kan altid foretages, men via edb medie kun frem til og med 1.
juli indkomståret (modtagerens indkomstår) + 2 (2010 regler). For 2009 og tidli-
gere var fristen 1. oktober i året efter indkomståret. Intern Revision har efterføl-
gende opdelt bilag 3 i regelsættet før og efter 2010.·
Afslutningsvis skal nævnes, at VP-ordningen (den administrative indberetning,
der indberettes til Ballerup) ikke kommer i e-Kapital som anført i bilag 3.
Tiltag på området
Borger og Virksomhed har oplyst, at der er sket en række tiltag på området, her
kan nævnes:
2009:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2009 (udbyttemodtagerens)
Der indføres obligatorisk indberetningspligt afCVR/SE nr. og navn på den
udloddende investeringsforening mv. (før frivillig)
Gennem e-Kapital projektet sættes fokus på, at alle opfylder den pålagte
indberetnings-pligt
Side 8 110
UKS Side 279
U
K
S
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden
(investeringsforeninger mv.). Dvs. aktier/beviser i pensionsdepoter er ikke
længere undtaget fra indberetningspligt.
2010:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2010 (udbyttemodtagerens)
Generelt ændres definitionen afbørsnoterede og unoterede til - optaget til handel
på et reguleret marked, eller ikke optaget til handel på et reguleret marked.
Den ændrede definition betyder, at flere afde tidligere unoterede aktier vil blive
indberettet elektronisk via de kontoførende institutter. Det betyder, at
indberetningerne fra selskaberne selv indskrænkes og der sikres _
en bedre og
fyldestgørende indberetning.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt afCVR/SE nr. på den udloddende
selskab (børsnoterede) mv.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (aktier mv.). Dvs.
aktier i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indberetningspligt.
5 % reglen om undtagelse fra indberetningspligt ophæves og der skal indberettes
om den hvortil udlodningen er foretaget.
Åbningstiderne udyides for IT-indberetning til l. juli indkomståret + 2
2011:
Der indføres løbende indberetningspligt om udloddede udbytter til både personer
og selskaber
Konklusionens sidste afsnit synes unfair ud fra de ændringer, som SKAT har
gennemført med L201. Der kan gøres mere, men der er med disse ændringer,
samt en indberetningsmæssig afstemning gennem 3S og UDBY, så er der gjort et
stort gennembrud på området.
Det er desuden Borger & Virksomheds opfattelse, at der med de løbende korrek-
tioner af indberetningssystemerne og lovgrundlaget for indberetningerne 2009 -
2011 er gjort væsentlige tiltag til understøttelse af afstemningen og indberetnin-
gen, men mener dog, at følgende løsningsforslag kunne være relevante:
• Afstemninger - f.eks vil en styrket indberetningskontrol på kildegrundla-
get (selskab/depotregistrering) være en god løsning.
• Indførsel afen hjemmel, som gør de forskellige kontoførende institutter
ansvarlige for korrekt administration/indberetning afudbytteskat. En
hjemmel som svarer til hjemlen i Kildeskattelovens § 65 omkring hæftel-
se ved anvendelse/administration af frikort.
• Indberetning afråderet (fuldmagtsforhold) over de enkelte depoter, idet
man herved vil få at vide, hvem der har det reelle ejerskab over aktierne
(Gennemsigtighed i deponeringen).
Side9 / 10
UKS Side 280
U
K
S
• Ændret kunderegistrering og indberetning afejerforhold, således at et par
enkelte af de eksisterende ejerstatuskoder splittes yderligere op. Fx i ejer-
forhold der på udlandssiden gælder eneejer person, eneejer selskab, flere
end 2 ejere og administrator.
• IT - understøttelse afhele frikortproceduren (udstedelse, registrering) og
udstilling i lighed med Forespørgsel på udbytteindeholdelsesprocent
• En indberetningsmarkering for at personen er med i den såkaldte "VP -
ordning"
Med skattereformen blev det muligt at foretage forskellige systemtiltag der vil
kunne forbedre indberetningen om udbyttemodtagerne, og som ligeledes kan
bane vejen for at foretage en bedre afstemning af udlodninger fra både børsnote-
rede, unoterede og investeringsforeningsbeviser mv.
Side 10 / 10
UKS Side 281
U
K
S
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Midtjylland
Direktør mfl
Merkurvej 601, 7400 Herning
E-mail: Jens.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 30573831
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt
Fra: Frank Høj Jensen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: VS: Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge - udbytteskat
Dato: 31. januar 2013 09:12:00
Vedhæftede filer: Revisionsrap jnr 09-172022 opg 09-203 Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge -
udbytteskat.pdf
image001.gif
image003.gif
image002.png
Og seneste revisionsundersøgelse vedr. udbytteskat.
Med venlig hilsen
Frank Høj Jensen
Regnskab
Viceskattedirektør
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Frank.Jensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 22 11
Fra: Jens Sørensen
Sendt: 3. juni 2010 09:04
Til: Lars Nørding; Frank Høj Jensen
Emne: VS: Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge - udbytteskat
Fra: Peter B Krontoft
Sendt: 19. maj 2010 08:12
UKS Side 282
U
K
S
Til: rr@rigsrevisionen.dk; Birgitte Christensen; Steffen Normann Hansen; Jens Sørensen
Cc: Bente Lindberg; Jens Madsen; Mads Blokhus; Torben Dandanell Mosegaard Ersbøll; Egon
Skindhøj; Bo Daugaard
Emne: Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge - udbytteskat
Til
Rigsrevisionen
Direktør Birgitte Christensen
Direktør Steffen Normann Hansen
Direktør Jens Sørensen
Vedlagt fremsendes revisionsrapport vedrørende
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat.
Revisionsrapporten er dags dato sendt til departementschef Peter Loft med revisionschefens
påtegning.
Med venlig hilsen
Peter B Krontoft
Intern Revision
Revisionschef mfl
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Peter.B.Krontoft@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 58 91
•
UKS Side 283
U
K
S
SKAT.--EMINl!iTERIET
Journalnummer: 2009-038-0046
'
orelæggelse for departementschefen
Anledning: Intern revisions kritiske revisionsrapporter. Månedsrapport for apri I- maj samt
opfølgningsprotokollen.
Frist: Hurtigst muligt.
Sagen kort: Skatteministeriet følger op på Intern revisions rapporter, jf. procedurebeskrivelse
af 17. august 2009. I de tilfælde, hvor Intern revision konkluderer, at et område er "ikke til-
fredsstillende" forelægges rapporten for dig hurtigst muligt i en særligt hastende proces. Lige-
ledes orir.:nlerr.:s du månr.:dsvist om status for ø,Tige rapporter og du godkender revisionspro-
tokollen, der herefter sendes til Rigsrevisionen.
Intern revision har sendt i alt 16 rapporter og lign. i perioden 25. marts - 27. maj. De senest
ankomne rnpportcr har en høj kritikhøjde, alle rapporter er vedlagt .som bilag.
således:
rter Bemærknin er
K.riLikhøjde er ikke angivet.
Kritik.niveau dog er høJt, jf: ne-
denfor.
-------+--------------
1 Erklæringer indeh.older ikke
1 kritikhø·de.
De seneste rapporter er opsamlet på opfølgningsrapporlenfor ]009,if. side 11-20, sidsle rapport om "gennem
gang afrtWisionserldæring har tidligere ~•æretforelagt dig. Da rapporten har været behandlet i Udviklingsforum
er status heref,er ti/fojel på opfolgningsrapporum, som er vedlagtforelæggelsen.
Pga. den store mængde rapporter er den nedenfor kun opsummeret ganske kort om de kritiske
rapporter. Det bemærkes samtidigt, at intern revision med den nye revisionschef har valgt al
også at sende rapporterne direkte til de ansvarlige direktører på området. Denne praksis er ny
og er ikke omfattet af procedurebeskrivelsen.
Intern revision har den 28. maj udarbejdet udknst til erklæring og revisionsberetning til Rigs-
revisionen som tillige forelægges direktiont:n un:stlag <lr.:n 2.j Wli. Udkast til beretning er li/li-
ge ved/ag/ - som det sidste bilag til denne forelæggelse.
T)u modtager snart et ajourført udkast til procedurebeskrivelse for generel håndtering af intern
revisionsrapporter i det kommende revisionsår. Proce<lurebcskrivclscn har efter aftale mellem
dig og Ole Kjær vært:l <lrøftt:l mt:d Økunorni. Økonomi udarbejder et endeligt udkast som til-
UKS Side 284
U
K
S
lige vil være drøftet med den nye cheffor intern revision.
De enkelte kristiske rapporter fra april - maj gennemgås nedenfor.
Baggrund.
I marts 2009 blev inddrivelsen af virksomhedsrestancer flyttet fra D/R systemet ti I inddrivelse
i KMD IND. Kravene kopieres (spejles) over i KMD IND således, at de n:dt optræder i b1::gge
systemer, men selve inddrivelsesarbejdet sker i KMU INL>.
!R's kritik. Ikke tilfredsstillende:
I inddrivelseslovens § 2, stk. 4 sondres mellem SKAT som fordringshaver og SKAT som rc-
slam;eimklrivdsesmyn<lighed. Som led i sondringen skal skyldner have en meddelelse om, at
et givet krav overgår til inddrivelse. Denne meddelelse skal være skriftlig og gives forinden
kravet oversendes.
IR konkluderer, at der ikke er den fornødne sondring mellem SKAT som fordringshaver og
SKAT som inddrivelsesmyndighed, og at SKAT oversender krav til inddrivelse uden den lov-
pligtige underretning. Rykkerudskrivningen af virksomhedskrav er tilrettelagt så virksomhe-
derne ikke modtager rykkerskrivelser for alle afgiftsperioder. Det betyder, at det i forbindelse
med tilsige-Ise- til udlægsforretning kan være første gang, at virksomheden mødes med kravet.
[R hæfter sig ved, at der først på et ikke nærmere præciseret tidspunkt inden sommerferien,
iværksættes underretning om oversendelse til inddrivelse for de digitale angivere. For de, der
anvender papirmedier og kommer i restance. vil der fortsat ske oversendelse uden den lovplig-
tige underretning frem til EKKO iværksættes i 2012.
IR fandt også, at rykkerskrivelserne fremstår uensartet i forhold til hvilken restancetype, der
rykkes for. En skyldner, der skylder både personskat og moms kan modtage to forskellige ryk-
kerskrivelser med forskellige beskrivelser af konsekvens og henvendelsessted for den samlede
restance. Intern Revision finder, at SKAT ikke har gennemført en tilstrækkelig sondring mel-
lem opkrævning og inddrivelse i overensstemmelse med kravene i inddrivelsesloven, ligesom
der foreligger en uensartet rykkersprocedure.
Intern revisions anbefaline:er:
Der er ingen egentlige anbefalinger, men i konklusionen efter høringssvaret oplyser fR, at
Side 2
UKS Side 285
U
K
S
(!)
R
SKAT ikke har tilrettelagt forretningsgange, som sikre lovpligtig meddelelse før overseudelsc:
ti I inddrivelse - SKAT har i hele 2009 overtrådt inddrivelseslovens § 2, stk. 4. SKAl har op-
lyst IR om, der er iværksat tiltag vedr. digitale angivelsesmedier, men der er ikke oplyst yder-
ligere om manuelle arhejdsgange
Følges JRs a.I1befalin12t:r?:
Ja, der er iværksat tilgang vedr. digitale angivelsesmedier, men der er iJ<½e oplyst om initiati-
ver vedr. manuelle arbejdsgange.
Økonomis indstilling til placcrim? af organisatorisk oofølgning oå raooortcn:
Det indstilles, at Produktionsforum behandler rapporten og følger op med indstilling eller ak-
tiviteter, der bidrager til at sikre, at en virksomhed bliver orienteret af SKAT, før SKAT sen-
&regenthg t1is1gtigelse. Produktionsforum bør endvidere følge op og vurdere om projekt
"SKAT som fordringshaver" i tilstrækkelig grad vil sikre løsning af problemstillingen i frem-
tiden, som der er stillet i udsigt fra SKAT. ~
2 ) \,, ~L L li A. ~• ~ •
\Y f\U\ ~ Vl/li~ t\~ '~"' ---- - C.(M'r "~
M10tM ~ ? "1~ rlt/ (cl!,-,( tj vq)l ....
ot.t4/
1¼Jcki..
Revisionen vurderer status på SKATs implementering af informationssikkerhed
efter DS484.
I e
/{rÆ.\,c..N,
!R's kritik:
Intern revision konkluderer, at
l) Implementering af DS484 har ikke haft tilstrækkelig ledelsesmæssig bevågenhed og
rassende forankring.
2) Opgaver og ansvar i relation til opfølgning på risiko- og væs.entlighedsvurderinger af
sy:skmt;rnt: ~r ikkt! pla~t:r-:. t;nlytligl i organisationen.
3) Der er ikke sket en prioritering af indsatsen ud fra den viden SKA r har om risiko og
væsentlighed i de gennemførte risikovurderinger
4) Der er ikke foretaget en væsentlighedsvurdering, prioritering og udvælgelse af hvilke
områder i DS484, der er relevante for SKAT
5) Dt::r furdiggcr ikke tlokumenta.tion for, at der er udarbejdet operationelle procedurer på
alle de områder, som anfort i Sikkerhedshåndbogen.
6) Der ikke ses at være foretaget en ledelsessmæssig stillingtlagen itl IR anbefalinger i
Intern reYisions anbefalinecr:
lntem revision anbefaler, at der fastlægges en ny ledclsesmæssig forankring, herunder
I) Fastlægger hvilke enheder, der har medansvar for implementeringen
2) Snarest iværksættes opdatering af risiko- og konsekvensvurderinger af forretningskri-
tiske systemer samt etableres en løbende proces for det fremtidige arbejde hermed
3) Fastlægges i hvilket omfang Informationssikkerhedskontoret kan uddelegere opgaver
og ansvar til andre enheder og hvorledes dette sker i praksis
4) Foretage en prioritering af de dele af DS484, som er relevante for SKAT, herunder fra-
valg af områder begrundes.
Side 3
0,
UKS Side 286
U
K
S
.Føll!es IRs anbefalinger?:
Intern Revision har vurderet det positivt, at Informationssikkerhedskontoret siden sidste revi-
sionsrapport er blevet organisatorisk forankret som koncernfunktion med reference og rappor-
tering direkte til koncemdirektøren, og at der desuden nu er udarbejdet en hovedp1an for im-
plementering og organisering af Informationssikkerhed.
Økonomis indstilling til placerimz af organisatorisk opfølgning på rapporten:
Jesper Skovhus Poulsen behandle~ rapporten og vurderer om der behov for yderligere opfølg-
ning på området efter organisationsændringen.
Revisionen er udført på baggrund af ønske fra dig. Baggrunde var, at forsøg på at opgøre pro-
venuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og
investeringsforeninger viste, at der muligvis var risiko for, at der refunderes for meget kilde-
skat via refusionsordningen.
IR's kritik:
Der er ikke anført en samlet kritikhøjde, men IR vurderer bl.a., at:
I) der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra
refusionsordningen ud fra de oplysninger der er i SKATs systemer om udb)1tc og refu-
sioner
2) at SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre korrekt nettoprovenu
3) forretningsprocesseme til registrering mv. ikke har været fuldt opdaterede
4) regnskabs og it-systemer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en korrekt opgørelse
uf nettoprovenu fra rcfusionsordningcr
Ydertigere peges på en række mangler og usikkerheder, jf. revisionsrapportens side 12. bl.a.
5) SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbetalinger, der
skal benyttes til opgørelse af nettoprovenuet.
6) Der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angiver og de
udbytter som indberettes for udb1ttemodtagere mv. Endvidere foretages ikke kontrol
af, om den udb)1tcskat, som selskaberne indbetaler også stemmer med den udhyttes-
skat som udbyttemodtagerne har selvangivet
7) Der kan refunderes udbytteskat for skatten er indbetalt/indberettet til SKAT
8) Anvendelse af Omnibusdepoter betyder, at derudskrives flere udbyttenotater for den
enkelte aktie. Der foretages ikke kontrol afom den udbytteskat, som selskaberne ind-
hetaler mv.
Intern revisions anbt:falini!er:
1) At der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering arudbyttebe-
skatningen
2) At der etableres et kontrolmiljø, som sikre, at der er overensstemmelse mellem angi-
velse og indberetning
3) Der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbcjdsgruppes problem-
Side 4
UKS Side 287
U
K
S
katalog for udbytteskat.
Økonomis indstillinl! til olacering af organisatorisk opføhming:
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere pr-ocesejere. Der
er ikke defineret overordnet ansvar for hele processen. Økonomi indhenter udtalelse fra Pro-
duktionsforum og Juridisk forum og sagen forelægges herefter samlet for departementschefen.
Revisionsrapporter, iler vurderes som ikke helt tilfredsstillende.
Disse rapporter har ikke tidligere fulgt den hurtige procedure, meu Rigsrevision har ligdc:J~s
efterspurgt hurtig opfølgning på disse rapporter, hvorfor de kort gennemgås nedenfor:
Bilag 4.
"Rc~ision uf regnskabsenhederne,~ interne kontroller", jf. revisionsrapport 09-204, sendt
til Økonomi dt:n 29. april. Rapporltm er ligeledes omtalt. jf. revisionens udkast til årsberet-
ning, side 9.
IR's kritik:
IR har ikke kunnet konstatere, om de interne kontroller har forebygget og modvirket fejl i
regnskabsenhederne eller hvorvidt de interne kontroller har afdækket områder, hvor proces-
serne var uhensigtsmæssige. På trods af u~nsartetheden i gennemførslen har [R ikke kunnet
konstatere, at disse forhold har haft indflydelse på regnskabet. Intern revision har i sin vurde-
ring lagt vægt på, at indtægterne på finanslovens § 38 har et betydeIigt økonomisk omfang.
Intern revisions anbefalimær:
1) Sikre at opgaveudføreren har obligatorisk kontrolpunkt som obligatorisk opgave i sin
skabelon for at sikre at kontrol bliver udført
2) Sikre videreformidling af, at det er et krav, at der sker kontrol med flg. Konti: lnter-
rimskonto og åbenstående indbetalinger, jf. regnskabsinstruks
3) Sikre at kontrol afbankkonti omfatter kontrol pr. bank-/girokonto
4) Tilpasning af procedure vedr. rapportering mv.
5) Sikre fælles drøftelse af, hvornår ng hvordan fejl registrere<; i intern kontrol s.ystem
(ensretning)
Økonomis indstilling til placering af organisatorisk opfølgning på rapporten:
Det indstilles, at Poduktionsforum følger op, idet Produktionsforum ifølge revisionsrapportcn
skal modtage rapportering fra de 6 regioner. Prodt1ktionsfornm melder tilbage til Økonomi om
rapporteringen er modtaget og vurderes tilfredsstillende. Tilbagemeldingen sker senest efter
udgangen af 2. kvarlal. Er rapporteringen ikke tilfredsstillende tager Produktionsforum initia-
tiv til opstramnig af området. Økonomi opdaterer opfolgningsprotokollen, som herefter fore-
lægges departementschefen.
Sid.: S
UKS Side 288
U
K
S
IR's kritik:
Intern revision har konstateret hensigtsmæssige forretningsgange, vejledninger og interne kon-
trolforanstaltninger for alm. principper for sagsbehandling. IR vurderer, at der i HC Koncern-
centeret har været vanskeligt, at få klarlagt kompetence og ansvarsfordeling herunder Kon-
cerncenterets rolle i relation til driftsenhederne. IR har også konstateret væsentlige fejl og
mangler i flere interne kontroller og sagsafgørelser.
Intern revisions anbefalinger:
SKAT, Skatteministeriet bør have løbende fokus på at forbedre kvalitetssik.ringen i overhol-
delse af alm. Principper om sctgsbehamlling. Bl.a. bør skab~s grundlag for al rnpporlering om
interne kontroller sker ensartet og korrekt med Jedelsesmæssig opfolgning.
(?)konomis indstilling til olacering af organisatorisk opfølgninl! på rapporten:
Indstilles, at opfølgning sker i Produktionsforum. Der er ifølge rcvisionsrapportcn etableret
pnx;es sum indebærer, al opfølgning sker i Produktionsforum. Produktionsforum bør efter-
spørge, at rapporteringen forlægges fora løbende og senest med udgangen af2. kvartal oplyser
Økonomi om status med henblik på ajourføring afopfølgningsprotokol og orientering af de-
partementschefen.
Hilal! 6.
Beboldoio.gseftersyn ,·cd region Midt og Sydsjælland, jf; rapport nr. 09-004 modtaget af
Økonomi den 18. maj 2010. Tillige omtalt i udkast til revisionsberetning, side 6.
IR's kritik:
Administration af beholdningseftersyn i hht. Diverse Journalen i afdel1ngen er ikke helt til-
fredsstillende. Der er lagt vægt på at der mangler udfærdigede bemyndigelser og funktionsad-
skillelse i opgaverne vedr. registrering og kontrol.
Intern revisions anbcfalirnz:er:
I) beholdning af nummererede blanketter i Told l gennemgås med henblik på destruktion
af gamle hlanketter
2) at stempler der ikke anvendes bliver bortskaffet
3) Told 1 lil<lt:lt:s obligaLorisk kontrolpunkt
4) Told 2 tildeles obligatorisk kontrolpunkt
5) At der i afdelinger/regioner etableres forretningsgang, der sikrer bemyndigelse løbende
udfærdiges
6) at der etableres alarmsystem ved ekspeditionsstedet i Nr. Alslev, da der opbevares nar-
kotika på stedet om natten.
Økonomis indstilling til plaJ;_erigg ~LQ~isatorisk opfølimirn! oå rapporten:
Produktionsforum tager initiativ L1i at sikre rapportering om status efter revisionsrapporten se-
nest 1. september, herunder, at der bliver etableret alarmsystem inden udgangen juni 2010.
IndstiUing: Det indstilles, at du godkender indstillingerne og Økonomi følger op med oriente-
ringen til de forskellige fora og i øvrigt ajourfører opfølgningsprotokollen. Forelæggelsen
sendes til orientering for intern revision som herefter videresender denne til Rigsrevisionen
med din påtegning som ønsket af Rigsrevisionen.
Side 6
UKS Side 289
U
K
S
Presseinitiati\-' m.v.: N~j
Sagsbehamlkr: Bt:nt.c: Lindberg. 31. maj 20l0.
&,Æ~
Godkt>ndt: Jens Madsen
li/6--10
Side 7
UKS Side 290
U
K
S
2010061
2010052
20100631109-209
20100531109-208
Skatteminis
lenet.
Oversendelse III !Borger og
Inddrivelse 09 !Virksomhed
rykkerskrivelse Hnddrivelso
Revision af
DS484 SKAT
IT-
11rormatlorssl
kkerhed. li
opfyldn'ng af
DS484
Opfolgningsprotokol: April-Maj 20 IO (regnskabsår 2009).
Side 14
øøpartomontscheføns godkendelse elter111. procedurt lndlll ny or tasuagl,
_Jngen,men i konklusionen efter
Ihøringssvar oplyser IR. el SKAT
IIkke har tilrettelagt
lrorretningsgøng scm sikre
_1011pll91lg meddelelse fer
oversendelse til inddrivelse •
SKAT har I hele 2009 Ollertrådt
inddrivelseslovens§ 2, stk 4
Skat llar iværksat tlW.ag 11edr.
digllale angivelsesmedier, me1
cle' er ikke oplyst yderligere om
manuel arbejdsgange
Fastlægges ny lede'sesmæssig
forankring. 1) fastlægge hvilke
enheder der ,ar medersvar for
IImplementeringen 2) der
snarest Iværksættes opdaterir.g
Iaf risiko• og
konsekvensvurderir,ger af
for·etnlngskrillske systemer
saml etableres en løbende
Iproces for det fremtidige
art.lejde harrred 3) fastlæg;ies I
hVlkel omfang
Informationssikkerhedskontoret
kan uddelegere opgaver og
enaver III andre enheder og
hvorledes delte sker I praksis 4)
foretage en 1:r1onterng ar de
dele ar D5484, som er
relevente for SKAT, herunder
fravalg af områder begrundes.
Godkcndl:
·:..:..:.____
Y ønlllaherl -tr=.taoa· ,J~:11Ck•.f~k~af
.~an:.:
loiif916n!nø
mi
Ja, der er
Iværksat
tilgang vedr.
digfale
anglvescsm
edler. men
ikke oplyst
om
manuelle
Ja, inddrivelses- [arbejdsgang
omradct e
IT•
l:iformallOl'SSikk
erhed
Produktionsforum som bl'!r sikre, al der
sker opfølgr!ing så virksomhed Ikke
første gang kontaktes af SKAT al en
lllsigelse men bliver 011enleret forinden.
Produktionsforum bør endvidere følge
og vurder om projekt "SKAT som
fordrtn9sha11er" I111s!rækkelig grad vi
sikre løsning af problemslllllngen.
Jc;pcr Skovhu~ l'oul!cn behandler
rapporten og vurderer om der behov for
ydcrli~ere opkilllnin@ på omrld('t efter
orlllllt,sationsa:ndrin~cn.
Dato: ______
UKS Side 291
U
K
S
201005191 20100531109-203
2010042 20100531109-204
Depart2mP.nls-
chefens
anr,odnlng. Opgørelse al
"Urdersøgelse nettoprovenu
~~o~~Mh h
kildebeskatninge kildebeskalnin
Side 15
1) at cer etableres et
overordnet ansvar for hele
processen til håndtering al
udbyttebeskatningen 2) der
etableres et kon:rotmlljø. som Ja. udlodning af
sikrer overensstemmelse udbytte kan
mellem angivelse og medføre
indberetning 3) der foretages en refusion af for
fornyet vurdering af den meget kildeskat.
lidigere etablerede Beløbsmæssig
arbejdsgrup~es prol>lemkatalog omfang Ikke
n a' udlændige -1Skattemlnis gen af
uobvtteska!" teriet udtændlge ror ucltlyttestæt. kem!I. iIkke oplvs:
Revision af
regnskabsenhed ,
1
emes Interne
kontrolier SKAT
1) Sikre at opgaveudf0reren har
pu1kt obligatorisk kontrolpunkt I
sin skabelon for at ,tkre at
kontrol bliVer udført 2) Sikre Principielt vlgti;j,
vidcreformldlng at der er et da indtægterne
krav at der sker ~ontrol flg. indgår på
Konti: lnterrimskonlo og statsregnskabet
åt>enståe~de Indbetalinger. Jf. og regnskabets
SKIIT, regnskabsinstruks 3) Sikre at rigtighed skal
samtlige kontrol af bankkonti omfatter sikres. lntem
regnska!>San kontrol pr. bank-lgirokonto 4) revisions har
æggende Tilpasning af prccedure vedr. l<ko kunnet
enheder - i Region rapportering 'TlV. 5) sikre fælles påvise fejl.
Region Midtjylland drøfte:se af twomar og hvordan Skyldes
Mld1jylland og og fejl registreres I ilteTr kont,ol mangelfuld
(Syddanmark) Syddanl'T1ark system (ensretning) kon•rolspor
Dlreklione!'l I
Midtjylland
har
kvartalsvis
drøftet
raP:)o1'1erlng
en af Interne
konlrofler
Opfolgningsprorokol: April-Ma.i 2010 (rcgnskabs~r 2009). Godkendt:
Ansvare1 for Sl<ATs proces til
håndtering af udbyttebeskatning deles
af flere procesejere. Der er ik~e
defineret overordnet ansvar for t-ele
processen. Der Indhentes udtalelse fra
Produktlonsforum og Juridisk forum og
sagen forelægges for
depa:tementschefen.
Produktionsrorum følger op.
Produktionsforum skal ifø:gc
revlslonsrapporten modtage
rapportering fra de 6 regioner.
Produktionsforum melder tilbage om
status er modtaget til brug for
opføl•Jnlngsrapportcn senest efter 2.
kvartal til ø~.onoml. idet protå<otlen
forelægges departementschefen
Dato:
UKS Side 292
U
K
S
Side I 6
2009/2010 Kritiske raDporter behandles o• møder i Fora efter indstlllln!I fra økonomi og deoarteme11tschofena aodkendelee efter al. procedure lndtll nv er f;sstlagL
Pato Dmo .,Joum11 nr. l!mnø fntt!Mlon omtaøel . lloklllllel Kritik Anbel11llnger Va1entllgflat1 Følgøs Hvl9 lklCa Organløtorhk for11nkrfng lf
,~ llllfhtUI lns0tut1011 en!Safallngo hvorfor? ~~nlnq
i r,i •i'
- , . . .. m9 -
-
, ~009 - ~ - - ~
Ikke he~ '
li fredsstllenrle. IR
i
har kon5tatoret
i
henslgtsmees-slge
forretnlngs-;iange.
vejledninger og
interne kon
lrolfOPaOSla't for
principper for
sagsbel1amlllng. I
K::
Koncemcerrteret
har været
Juridisk vanskeligt. at få
Juridisk Center, k,1;1r~1
gi
Center Produktion kompetence og
Produktion og og stvring, ans1iarfordellnq
Styring. SKAT SKAT herumler
SKATS K111benh9vn Kl!lb!!nhavn Kom:emcenlercs
overholdelse af (Store (Store rolle I• re•atlon t~
almlndellge 3elskaber) selskaber) drlltsanhedernc. SKAT,Skatleministeriet bl!r Ja, Borge'. Produklionsforum. Der ifelge
principper for SKAT NSJ SKAT NSJ IR har ogsl!l have løbende fokus på at og revlslonsrapporten etableret proces
sagsbehandling (Økokr;m), (Økotrim). k::instaleret fo1bedre ~valitetssikringen i Virksomhed som skal opfølgning I
(herunder SKAT SydD. SKATSydD. væsentEge fejl.og overholdelse af alm. P1lncipper har Produktionsforum. Produktionsforum
ForvaHnlngs- (Udland), {Udland). man~ler flere om sagsbehandling. Bl.a. b0r tilkendegivet b0r sikre, at rapporteringen forlægges
Offentligheds-. SKAT Midi- SKAl Mdt- lnterrie tantroller skBbes grumllag for al • a!SKAT fora løbende og sene,t med udgangen
Persondara- og og Sydsj og Syds) og sagsafgørelser repportenng om interne om af 2. kvartal oplyse Økonomi herom
Skatterorvallnin~ Skatteminis (Indsats) og (Indsats) og kontroller sker ensartet og nødvendigt med henbllk på ajourfeiring af
slovensemt terlet og SKAT NJ SKAl NJ korrekt med ledelsesmæssig vil justere oofølgnlngspro:okol og orienlering af
20100429 20100531 09-044 vejledninger SKAT (Indsats) (Indsats) Ol'følgnlng Prlncip·el viglf;i processen departemen!sc~efen
l~ke hel'
t11fredsslllende.
Ja. der er anført
~mlnlstralon ar
beholdringsafters
række
y~ I hhL Diverse
1) beholdnln;i :it mummerede bemærkninger.
J::>umalen i blanketter I Told 1 gennemgAs jf. side 7 i i
afde Ingen er helt
med henblik på destruktion af rapporten og i
tllfre<Jssllllentle.
gamle blanketter 2) at stempler dog bemærket. :
Cer er lagt vægt
der Ikke anvendes bortskaffes atTold 1's ;
på a! d€r mangler
3) Told 1 lildeles ohligatorisk obligatoriske ,
ucHærcli!JCde
kontrolpunkt 4) Toki 2 tildeles i<ontrol:,u~kt 1
bemymigelser og
ohllg2torisk kon!rolpun<1, 5) Al ' Beholdning
funktionsedsl<iAols der I afdelinger/regioner taget l forvirring" ;
e l opgaverne
etableres forretningsgang, der børudgå,da :
vedr. registrering
si .re bemyndigelse løtende kontrol;,unkl ·
Toldai.tniristo
og kontrol. udfærdiges 6) at der etableres først skal bruges
Ae'"IOklningsefle,r lionve.:l alam'l$yStem ve:t i fotblndetse
syn ved region Region Mljt. ekspediti,Jnsstedel I Nr. Alslev. med kontrol
Midt og og da der opbevares narkotika på udfe,rt fra juni
2010051S 20100531 09-004 Sydsjælland Skat Sydsjælland stedet om natten. 2010 Produktionsforum
Opfolgningsprotokol: April-Maj 2010 (regnskabsår 2009). Godkendt:
Dato: ______
UKS Side 293
U
K
S
201003251 20100531109-020
201004291 20100531109-025
loq aftaler
Undersc1gelse
lvedr. udland
Revision el
KOBRA (system
til daglig
le IInddrivelse
Styring e>g
orgøniserin;i
samt
lmplemenlerln
Udlano. lg af de11 nye
IIaMsdækk organisat1O1
entte enhed "udt~nd'
Koncern IT
mv. (Systemet
har alere til
hensigt at
formidle
lnforma1lon fra
andre IT-
systemer III
brug for
opstllllng al
Slatsregnskab
121 lokaliteter
I
i
Haderslev,
Rønder.
Randers og
Køberhavn
2010042 20100531109-039
rapporterirg mv. lSkatte-
af p_ersonskatter ministeriet
mv.)__ (IT2 el} l0stbanegede
Opfølgningsprotokol: April-Maj 2010 (regnskabsår 2009). Godkendt:
Side 17
dø
In en anb.
1) At Udlands IT-understøttelse
bør overvejes gjort t I
fokusområde 2) Bør lage højde
for behov for erstatning for
kompetence hos relativ sw
g~pe ældre medarbeidero
soM vil forlade omr~et de
kommende ås 3) Fremme mere
ensartet Information på tværs I
Udland 4) At SKATØresund
fremover alene behandler alle
person-arbejdsln:lkoms: sager
veor. OK-Svenges l"l!l_a_lioner
1) Ved næste ajcurf11ring af
rh1lko- og konsekvensenølyse at
lndi,rage planform,-proces og
systemejere (dvs. koordinering
på tværs af e:ere) 2) At der
Indhentes ledelsesmæssl~
vumenng af r:stko- og
konsekvens analyse, dvs. sikre
ledt!lsesmæsstg opf111lgnlng I
forhold til analyserne
11edr. inddrivelse in en anb.
Ikke oplyst. ny
organiserin;i af
opgave - dvs.
overordnet
organiserin~ mv.
\læsent:ig som
flllge af at der
kan være riSlko
for ~lgtlge
oplysninger til
Statsrognskab.
Ikke ekspll~il
oplyst, men
bemær<ning
er Ifølge IR
indarbgdet
Ja. IT har
har oplyst. a
det vil være
henstgtsmæ
sstg
tremover al
ledelse
inddrages.
Procesejer
vil sikre at
anci·yse
forelægges
SKATs
le<lelse
inden
udgangen af
2. kvanal
Få
ben"ærknl
ngerfra
$KAT
Udland
generelt
vurceret
som
tilfredsstille
nde
Produklionsforurn.
IProd~ktionsforu'll.
Udviklingsforum. Bør følge op på om
rlslkoana:ysen bliver forelagt ror UFO
Inden vdga~en af z. kvart11I og
samtidig vurdere behov for yderligere
opfølgnlrg. Økonomi orienteres mhp.
Ajour1øring af opføIrinIn.9_sprotokolle~.
Dato:
UKS Side 294
U
K
S
2010051
2010051
2010052
Side 18
Joum11f nht!mne
:~t~~ I
rnbClflllngør. rv•·.-entllgtratl I
[IOOK11t1aø1se ener a1. nrocac"uv n"11111 "l' lliiJ' nun.103
ln-••lA••-.-.•"•-•
20100531(09-035
20100531109 021
20100531109-03~
Revlslo'.1 af
elndkomst
Opftilgnlng af
rcstanceopgørel
sen for skatter
og efglf\er for
2009
IT (elnd~omst
og relation ~il
Skattemin sID/R-systen,
lerlet og og
SKAT, DCOR/CORl
IT Vejlednlng
;og Afregning
Erhverv er
systemejer,
mens "'rooes
og
Dlgit11lse~ng
og Personaf•
regnln;J er
procesejer.
Derudover er
IT Portefl!llje
og platforme
platforms-
e1er
Koncernce
nteret.
Produk-
llons-
analyse
Produkt•onsan
alyse
restenceopgør
else
Revision af SAP ISKAT IT (it-revision}
Opfolgningsprotokol: April-Maj 20!0 (regnskabsår 2009). Godkendt:
,-1) interne kortroller snarest
iletaoleres 2) at der forsøges
iletaoleret et egenlllgt
servlcefælesskab med
_leverandC!lreme 3) al Risiko- og
lkonse~vensanalysen fra 11.
ma1s 2010 fcrelægges ror
direktionen
11) oprettelse og adrr. Af
lbru~ere udel~kkende fo•etages
laf SKAT-personale 2) der
letableres tilstrækkelig s1yring og
lopf11lgntng på bruges afSAP*
m.~. Systemer 3)
dokumentation fer udførte
kompenserende Kontroller
Ja, rapporten er
også en
opfølgning på
tidligere rapport
om elndkomst
I"."-sikkerhed
Ja
Produklions
analyse er
grundlægge
ndeenlg I
vurderingen
og har siden
november
2008
varetaget
l:onlronen
og al der nu
l ait
væsentlighe
cl erstyr på
korrektinner
ne I
fkke opyst
Udviklingsforum følger op på om 1)
Procesejer har taget initiativ ti! at
udfærdige Intern meddelelse om
Interne kontroller på SKATs interne
brugere 2) Systemejer har taget i-iitiativ
til at danne leveranddørfællesskæ og
holde første møde Inden sommerferien
3) Procesejer snarest tager initiativ til at
Rlsko- og konsekvensana~en af 11.
marts 2010 bliver forelagt
Skatteminlslerlels ledelse. Økonomi
orienteres h.,,rom, med henblik på at
aJourf11re opføfgnlngsprotokol og
orienterir1Q__!f_departementschefen
Produkllonsf:>rum, der oør Indhente
udtalelse om status for kontrollen fra
Berger og Vicksomheden som
fremadrettet varetager
procesejerskabet. Udtagelse bør
Indhentes tndtm årets udgang og
rorrnålet er at sikre, at ~valitetsko,trol
fortsa! få fornøden fokus.
Udviklingsforum
Dato:
UKS Side 295
U
K
S
2010051 20100S311
09 0969
Revision at
SKATs
opgarelse.
afregning og
regnskab for
DK's bidrag for ITolj i
finansa·et 2009 forhold til
vedr. EF øf Told EU !Told
Erklæring lil
EU.Momsgrun
dlag og egen
indtægter.
Frklæring om
Skats
Opfølgning på 'Skalle- Iregnskab lil
revision af D/R- mlnls
.terieV hrug for
systemet SKAT erklæring
Opfølgningsprotokol: April-Maj 2010 (regnskabsår 2009). Godkendt
Side 19
1I at Regnskab 1 får etableret
en regnskabsmæssig
procedure. der følger l:.U-
Kommissionens fortolkring af
artl~el 17, stk. 2 1b) s."l
:fordringer, der er<læret eller
anses for ulnddriveligc skraks
krediteres B-regnskabet 2)
Færdiggørelse af den samlede
vejledning vedr. B-regnskab,
sof!'I indgår i overordnest
regnskabsinstruks ror
Skattemlristerlets koncern §38.
JA, EU
erklæring, hvor
der i tidlgere fir
har været kritik
af SKATs
håndter,ng.
Anvendes dog
kun til statistik
fonmål og
påvi•ker ikke
regnskabsanæg
.9_elsen
Ja.
irnp1t1rnent~r
ing af nye
systemer, jf.
L19 "Forslag
til lovo~
ændring af
momsloven,
der vedtaget
af
Folketinget
3. december
2009 Ud forum
UKS Side 296
U
K
S
201004
Joc.iri'iain-r;IEmne
I
SagsbehendMng
stlder l
Krltlsko ra
lniffliitlon·fOmrtdft l
lnafflutloll
20100531109-206
Landsskallerellel Landskat- ISagsbehandll
n terellen n_g_stider ILSR
Revlslonserklærl
ng veer. SKATs
opgørelse.
afregning og
regnskab for
201005271 20100531109-047
DK's bidrag for ITold i
finansåret 20:19 forhold III
vedr. EF afTold EU 1To1d
2010031!"
Gennemgang afI IKontoret for
revisionserklærir Skattemlnls lnformationsst
20100323I09-193317 lgerfor2008 tertet kkerhe~ IKBH.
Opfølgningsprotokol: April-Maj 2010 (regnskabsår 2009).
lf:ke Ilet!
Il fr-edssunende
Godkendt:
Side20
1)At der Indgås aftale om
virkscmhedsspeciflkke
revisorerlclæ~nger mec alle
SKATs leveranaører 2) at
erklæringerne kommer til at
omfatte allo områder hos
leverandllrerne 3) al alle
erklæringer korrmer til at
opfylde kravene til en erklæring
B l.h.t. RS3411
Ikke oplys:, rrcn
pr1nclpiel
tidligere RR
beretning om
prot1lernstUlingenl1ngen anb.
Ja I folhotf III
EU
Ole Kta
Prodvktionsforvm.
Udvikflngsforum.
Revislonsrapporten er be~andlet på
Udvildingsforums m"'de den 11. maj.
Udvikllngsforum optog rapporten på
opfølgningslisten cg ~ kontakter
chefen for Informationssikkerhed og
Ja. men ikke MMgler Ihar bedt ham melde tilbage inden 11 .
Ikke oplyst, men fuldt svar fr;i 2 juni, hvorefter UFO aller behandler
vedrører It- IImplementer leverandør sagen, dvs. Inden sommerferien.
sikkerhed ede er
Dato: ___
UKS Side 297
U
K
S
Dagsorden
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Produktionsstyring
17. juni 2010
Dagsorden for mødet i Produktionsforum
Mandag d. 21. juni 2010 kl. 9.30–15.00 – lokale 2201
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
1. Virksomhedsplanen for 2011 med
fokus på produktionsområdet.
• Notatet ”Virksomhedsplan
2011 – struktur, skabeloner og
tidsplan”.
• Notatet ”Oplæg til regional
produktionsplanlægning”.
20 Steffen Normann Hansen
(Kim Hannibal og Karina
Heitmann deltager)
2. Dimensionering 2011. • Procespapir - Dimensionerin-
gen 2011.
30 Karsten Juncher
(Marianne Linke el. Jo-
hanne Normann deltager)
3. Procesforløb for arbejdet med indi-
katorhierarkiet.
• Oplæg til drøftelse. 15 Karsten Juncher
4. Håndteringen af forældelsestruede
krav.
• Oplæg til drøftelse.
• Notat om foranstående foræl-
delse af krav d. 1/1 2011 inkl.
2 bilag.
30 Steffen Normann Hansen
(Merete Norup deltager)
5. Måling af erhvervsrestancer over
prioriteringsgrænser for 2010.
• Statusnotat til godkendelse. 10 Steffen Normann Hansen
6. Ledelsesrapport – SKATs produk-
tion 1.1.2010 – 31.5.2010.
• Oplæg til drøftelse.
• Ledelsesrapport.
30 Steffen Normann Hansen
7. Kommissorium for telefon taskfor-
ce.
• Forslag til kommissorium. 10 Richard Hanlov
8. Status på igangsatte initiativer vedr.
bl.a. Outlook og personaleforteg-
nelsen, der skal støtte op om tele-
fonbetjeningen.
• Mundtlig status. 10 Karin Bergen
Side 1 / 2
Produktionsforum 21.6.2010 Side 1 af 311
SKAT
UKS Side 298
U
K
S
Side 2 / 2
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
9. Genoptagelsessager personer. • Oplæg til beslutning.
• Beskrivelse: Genoptagelser
Personer – TastSelv gamle år.
20 Karin Bergen
10. Risikolog: status Udenlandsk Re-
gistrerede Virksomheder.
• Oplæg til godkendelse.
• Statusnotat URV juni 2010
10 Karin Bergen
11. Behandling af revisionsrapporter. • Oplæg til drøftelse.
• Oversigt over rapporterne.
• Forslag til kommissorium til
arbejdsgruppe vedr. alm. sags-
behandlingsprincipper.
• 10 revisionsrapporter.
45 Steffen Normann Hansen
(Aino Olsen deltager
under behandlingen af
revisionsrapporten ”Over-
sendelse til inddrivelse”)
12. Analyse af klage- og genoptagel-
sessagsbehandling i SKAT og an-
kenævnene
• Orienteringsforelæggelse.
• Notat om analysearbejdet.
10 Steffen Normann Hansen
13. Læringshjul i 2010 for Kundecen-
ter Erhverv/Motor og Inddrivelse.
• Oplæg til drøftelse.
• 2 projektbeskrivelser.
15 Lars Møller Madsen og
Kim Bak
14. Nulstilling og erstatningsansvar i
konkurssager.
• Oplæg til beslutning.
• Notat vedr. nulstilling.
10 Lars Møller Madsen
15. Forsøg på at få personlig kontakt
med en relevant person i SKATs
organisation.
• Mundtlig drøftelse. 10 Steffen Normann Hansen
16. Orientering om ministersager,
direktionsmøder mv.
• Mundtlig orientering. 10 Steffen Normann Hansen
17. Kommunikation af de vigtigste
drøftelser/beslutninger på mødet.
• Mundtlig drøftelse. 5 Cecilie Fernstrøm
18. Gennemgang af opfølgningslisten. • Opfølgningslisten d. 7/6. 5 Steffen Normann Hansen
19. Eventuelt. 5 Alle
God sommerferie – næste møde afholdes den 16. august 2010.
300
Produktionsforum 21.6.2010 Side 2 af 311
UKS Side 299
U
K
S
Punkt 11
Behandling af revisionsrapporter
Produktionsforum 21.6.2010 Side 142 af 311
UKS Side 300
U
K
S
Produktionsforum
Koncerncentret
Borger og Virksomhed
Produktionsstyring
16. juni 2010
Oplæg til Produktionsforum
Titel: Behandling af revisionsrapporter
Anledning: Intern revision har afsluttet 10 revisioner.
Indstilling: Produktionsforum drøfter revisionsrapporternes konklusio-
ner og anbefalinger.
I oversigten over rapporterne er der angivet et forslag til
Produktionsforums konklusion, som vil blive ajourført på
baggrund af drøftelserne på mødet.
Vedr. den første revisionsrapport om SKATs overholdelse
af almindelige principper for sagsbehandling indstilles det,
at der nedsættes en arbejdsgruppe. Produktionsforum drøf-
ter vedlagte kommissorium, herunder arbejdsgruppens op-
gaver og bemandingen.
Procedure: Produktionsforums bemærkninger indarbejdes i oversigten
Materiale: Oversigt over rapporter fra Intern Revision (marts, april og
maj 2010).
Forslag til kommissorium for arbejdsgruppen vedr. almin-
delige sagsbehandlingsprincipper.
10 revisionsrapporter.
Kent D. Sørensen
Side 1 / 1
Produktionsforum 21.6.2010 Side 143 af 311
SKAT
UKS Side 301
U
K
S
Oversigt over rapporter fra Intern Revision (marts, april og maj 2010)
Intern Revisions generelle vurdering af rapporterne er markeret med følgende farver:
Grøn – meget tilfredsstillende – gives hvis alle væsentlige standarder er opfyldt.
Lysegrøn – tilfredsstillende – gives hvis hovedparten af de væsentligste standarder er opfyldt.
Lyserød – ikke helt tilfredsstillende – gives hvis flere af de væsentligste standarder ikke er opfyldt.
Rød – ikke tilfredsstillende – gives hvis hovedparten af de væsentligste standarder ikke er opfyldt.
J.nr., emne og be-
rørte enheder
Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rapporterne
J.nr. 09-067221
SKATs overholdelse af
almindelige principper
for sagsbehandling
Berørte enheder:
Jura og Samfunds-
økonomi
Borger og Virksomhed
Regionerne
Intern Revision har konstateret, at det i Koncern-
centret umiddelbart har været vanskeligt at få
klarlagt kompetence og ansvarsfordeling, herun-
der Koncerncentrets rolle i relation til driftsenhe-
derne.
Ligeledes har Intern Revision konstateret væ-
sentlige fejl og mangler i flere af de reviderede
afdelingernes interne kontroller og sags-
afgørelser.
IR har endvidere bl.a. konstateret:
x At der i Koncerncentret ikke systematisk fo-
retages målinger/evalueringer af driftsenhe-
dernes overholdelse af formalia.
x At kvalitetssikringen er forskelligartet afhæn-
gig af opgaver, traditioner, uddannelse mv.
Intern Revision anbefaler, at SKAT løbende har
fokus på at forbedre kvalitetssikringen i overholdel-
se af almindelige principper for sagsbehandling.
Dette kan evt. ske ved at skabe det fornødne
grundlag for, at de interne kontroller på området
udføres og rapporteres så ensartet og så korrekt
som muligt, evt. med højere grad af central ledel-
sesmæssig opfølgning og evaluering.
Intern Revision er bekendt med, at SKAT har
iværksat en proces, som skal sikre en ensartet
udførelse og opfølgning på den interne kvalitetssik-
ring, som involverer risikokoordinatorer og de regi-
onale ledelser med afrapportering til Produktionsfo-
rum. Effekten af den nye proces er ikke slået fuldt
ud igennem endnu i driftsenhederne, men B&V har
tilkendegivet, at SKAT om nødvendigt vil justere
processen.
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010. Det blev besluttet at nedsætte en
arbejdsgruppe, der skal udarbejde en best practi-
ce mhp. at minimere fejl og mangler i sagsafgø-
relserne.]
J.nr. 09-199562
Oversendelse til ind-
drivelse samt rykker-
skrivelser
Berørte enheder:
Borger og Virksomhed
Inddrivelse
Intern Revision finder, at SKAT ikke har gennem-
ført en tilstrækkelig sondring mellem opkrævning
og inddrivelse i overensstemmelse med kravene i
inddrivelsesloven, ligelom der foreligger en uens-
artet rykkerprocedure. Det finder Intern Revision
samlet set ikke tilfredsstillende.
SKAT har i hele 2009 overtrådt inddrivelseslovens
§ 2, stk. 4. Når de af SKAT nævnte tiltag er gen-
nemført, vil problematikken for de digitale angi-
velsesmedier være løst. For virksomheder, der
angiver via papirmedier, vil problematikken ikke
være afhjulpet.
Det fremgår ikke af SKATs høringssvar, at der
enten i form af systemunderstøttelse eller en
manuel arbejdsgang, iværksættes tiltag, der
sikrer, at der rykkes for alle virksomhedskrav,
Ingen anbefalinger i rapporten. Borger og Virksomhed har i høringssvaret angi-
vet, at den nye lov om obligatorisk digital indbe-
retning forventes vedtaget inden sommer, og at
al kommunikation med det offentlige skal foregå
digitalt fra 2012. Der forventes derfor ikke æn-
dringer af de papirbaserede angivelsesmedier –
også fordi der rent fysisk ikke er plads på papir-
angivelserne til yderligere tekst. Dog arbejdes
der pt. på en ændring af teksten på afgørelser
om FF’ere. SKATs nye system EKKO – som for-
ventes idriftsat i 2012 – vil udsende elektroniske
rykkere til virksomhederne inden overdragelsen
til RIM. På baggrund af det lille og stærkt falden-
de antal virksomheder, der indberetter på papir
og den betydelige indsats, det kræver at indsæt-
te en ekstra tekst på papirmedierne, finder B&V
ikke, at det er forsvarligt at ændre den hidtidige
praksis på de papirbaserede angivelsesmedier.
17-06-2010 Side 1 af 6
Produktionsforum 21.6.2010 Side 144 af 311
I
UKS
Side
302
U
K
S
J.nr., emne og be- Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rørte enheder rapporterne
således at en tilsigelse ikke vil være første gang
virksomhedens mødes med kravet. Selve ud-
formningen af rykkerskrivelsen er omfattet af
projekt ”SKAT som fordringshaver”.
Borger og Virksomhed vil afklare mulighederne
for en større ensartethed af de rykkere, der ud-
sendes. Rykkerne kan dog ikke ensartes helt, da
skyldner skal rette henvendelse til forskellige
steder alt afhængig af, hvilken restanceart der er
tale om.
SKAT har i 2010 i høj grad fokus på sondringen
mellem SKAT som fordringshaver og SKAT som
restanceinddrivelsesmyndighed. Projektet ”SKAT
som fordringshaver” skal fastlægge en klar og
entydig definition af fordringshaveropgaven og
udvikle de tilhørende organisatoriske rammer i
SKAT. Dermed vil fordringshaveropgaven og
snitfladen mellem vejledning/afregning og inddri-
velse blive tydeliggjort og afklaret.
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og noterede, at der er fokus på
rykkeproceduren, og at man i projektet ”SKAT
som fordringshaver” vil fastlægge en klar og
entydig definition af fordringshaveropgaven.]
Aino Olsen deltager på mødet og redegør for,
hvilke tiltag der iværksættes mhp. at imøde-
komme IR’s konklusion vedr. underretningsplig-
ten i § 2, stk. 4.
J.nr. 09-172022
Provenuet fra kildebe-
skatningen af udlæn-
dinge - udbytteskat
Berørte enheder:
Jura og Samfunds-
økonomi
Borger og Virksomhed
Regnskab
Intern Revision konkluderer:
x At der kun med stor usikkerhed kan opgøres et
tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra de
oplysninger, der er i SKATs systemer.
x At SKAT mangler indberetninger/oplysninger til
at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu fra
refusionsordningen.
x At forretningsprocesserne til registrering, op-
krævning og sagsbehandling af udbytteskat er
dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.
x At regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstræk-
kelig grad understøtter en korrekt opgørelse af
nettoprovenu fra refusionsordningen.
x At SKAT ikke har etableret en egentlig proces
til styring af de samlede indberetninger, der
skal benyttes ved opgørelse af nettoprovenuet.
Intern Revision anbefaler,
x At der etableres et overordnet ansvar for hele
processen til håndtering af udbyttebeskatningen
x At der etableres et kontrolmiljø, som sikrer, at
der er overensstemmelse mellem angivelse og
indberetning.
x At der foretages en fornyet vurdering af den
tidligere etablerede arbejdsgruppes problemka-
talog for udbytteskat.
Det er Borger og Virksomheds opfattelse, at der
med de løbende korrektioner af indberetningssy-
stemerne og lovgrundlaget for 2009-2011 er
gjort væsentlige tiltag til understøttelse af af-
stemningen og indberetningen.
Med skattereformen blev det gjort muligt at fore-
tage forskellige systemtiltag, der vil kunne for-
bedre indberetningen vedr. udbyttemodtagerne,
og som kan bane vej for at foretage en bedre
afstemning af udlodninger fra både børsnoterede,
unoterede, investeringsforeningsbeviser mv.
Som bemærkning til revisionens konklusion om
opfølgning på tidligere undersøgelser og mang-
lende fokus skal det bemærkes, at udbyttebe-
skatteadministrationen / Regnskab siden 2003
17-06-2010 Side 2 af 6
Produktionsforum 21.6.2010 Side 145 af 311
UKS
Side
303
U
K
S
J.nr., emne og be- Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rørte enheder rapporterne
x At der ikke foretages afstemninger mellem de
udbytter som selskaberne angiver og de ud-
bytter som indberettes for udbyttemodtagerne.
x At der kan refunderes udbytteskat før skatten
er indbetalt/indberettet til SKAT.
x At der ikke føres kontrol ifm. refusionsanmod-
ninger med om investor reelt er aktieejer, og
om investor reelt er skattepligtig til Danmark.
x At der ikke er fulgt op på tidl. IR-revisioner.
har haft adskillige tiltag overfor og sammen med
Koncerncentret og andre.
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010. stillingtagen til revisionens anbefa-
linger?]
J.nr. 09-181142
Regnskabsenhedernes
interne kontroller
Berørte enheder:
Regnskab
Intern Revision vurderer samlet set opgaveløs-
ningen vedr. interne kontroller som værende ikke
helt tilfredsstillende.
Intern Revision har ikke kunne konstatere, hvor-
vidt de interne kontroller har forebygget og mod-
virket fejl i regnskabsenhederne, eller hvorvidt de
har afdækket områder, hvor processerne er
uhensigtsmæssige.
På trods af mangler ifm. dokumentationen af de
interne kontroller, og uensartetheden i gennem-
førelsen har Intern Revision ikke kunnet konsta-
tere, at ovenstående forhold har haft indflydelse
på rigtigheden af regnskabet.
Intern Revision anbefaler,
x At det sikres, at alle de grupper, der har den
opgave, som de obligatoriske kontroller præ-
senterer, også har det pågældende kontrol-
punkt i skabelonen.
x At det videreformildes, at de beskrevne kon-
trolpunkter vedr. interimskontoen og åbentstå-
ende indbetalinger på debitor evt. gøres kvar-
talsvise for at stemme overens med den over-
ordnede regnskabsinstruks.
x At det vurderes, om der vedr. kontrolpunktet
afstemt bankkonti skal ske en præcisering af, at
kontrolgrundlaget skal være pr. bankkonto.
x At proceduren for de interne kontroller tilpasses
vejledning til risikoledelse i SKAT.
x At der generelt gennemføres en drøftelse af,
hvornår fejl registreres, og hvordan fejl katego-
riseres i det interne kontrolsystem.
Regnskab har taget Revisionens konklusion til
efterretning. Regnskab vil medtage Revisionens
anbefalinger i den revurdering og ajourføring af
Regnskabs interne kontroller, som igangsættes i
forlængelse af den pr. 1. januar 2010 iværksatte
sandsynlighedskontrol. Revurderingen og ajour-
føringen blev påbegyndt d. 7/4 2010.
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog rapporten til efterretning.
Produktionsforum noterede, at Regnskab vil
medtage Revisionens anbefalinger i revurderin-
gen og ajourføringen af Regnskabs interne kon-
troller.]
J.nr. 10-056951
Beholdningseftersyn
ved Region Midt- og
Sydsjælland
Berørte enheder:
Midt- og Sydsjælland
Told
Intern Revision vurderer opgaveløsningen vedrø-
rende administrationen af beholdninger iht. Di-
verse Journalen som værende ikke helt tilfreds-
stillende.
Ved afgørelsen er der især lagt vægt på, at der
mangler udfærdigede bemyndigelser og funkti-
onsadskillelse i opgaverne vedr. registrering og
kontrol af beholdningernes tilstedeværelse.
Intern Revision anbefaler,
x At beholdningen af nummererede blanketter i
Told 1 gennemgås mhp. destruktion af gamle
blanketter.
x At stempler, der ikke anvendes, bortskaffes.
x At Told 1 tildeles det obligatoriske kontrolpkt.
”Beholdning af gods taget i forvaring”.
x At Told 2 tildeles det obligatoriske kontrolpkt.
”Narkotikabeholdning til træningsbrug”.
x At der i afdelingerne/regionerne etableres en
forretningsgang, der sikrer, at bemyndigelser
løbende udfærdiges/vedligeholdes.
x At der etableres et alarmsystem vedr. ekspedi-
tionsstedet i Nr. Alslev, da der opbevares nar-
kotika på stedes om natten.
SKAT København anerkender de kritikpunkter,
der er anført vedr. Toldadministration Kbh. og
har bl.a. iværksat følgende tiltag:
x De formelle bemyndigelser som ansvarlige for
hhv. føring af fortegnelser og kontrol af be-
holdningerne er gennemført mhp. indsættelse
i den lokale regnskabsinstruks.
x Der er taget skridt til at få udfyldt bilag 6 og
bilag 6 A i den lokale regnskabsinstruks.
x Fremover vil det fremgå af beholdningsopgø-
relserne, hvem der har gennemført kontrol af
beholdningerne fsv. angår blanketter, EU-
stempler og plombetænger.
x Der er gennemført en undersøgelse for at fin-
de den manglende dokumentation for an-
vendte manuelle kvitteringer.
17-06-2010 Side 3 af 6
Produktionsforum 21.6.2010 Side 146 af 311
UKS
Side
304
U
K
S
J.nr., emne og be- Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rørte enheder rapporterne
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog rapporten til efterretning.
Produktionsforum noterede, at SKAT København
har iværksat en række tiltag for at imødekomme
Intern Revisionens anbefalinger.
Stillingtagen til anbefaling vedr. alarmsystem?]
J.nr. 09-164389
Lønindeholdelser
herunder anvendelsen
af kulanceaftaler
Berørte enheder:
Inddrivelse
Samlet set bedømmes personinddrivelsen på de
reviderede områder til at være tilfredsstillende.
Der er en høj kvalitet i anvendelsen af løninde-
holdelser, der er opnået en stor grad af ensartet-
hed, og retssikkerheden over for borgerne vurde-
res at være opfyldt. Der henlægges kun få sager,
der potentielt kunne inddrives på. Indgåelse af
aftale følger ikke helt de retningslinier, der er
udstukket. En del af aftalerne er indgået ud fra
skyldners forslag uden at det efterprøves, om der
reelt er en højere betalingsevne.
Samlet for lønindeholdelser, aftaler og henlæg-
gelser gælder, at offentlighedslovens regler om-
kring notatpligten ikke er overholdt i flertallet af
sagerne.
Intern revision finder endvidere, at der er udar-
bejdet nogle processer vedrørende personinddri-
velsen, som, hvis de bliver fulgt, er med til at
skabe ensartethed i Inddrivelsen og øge retssik-
kerheden for borgerne. Det er dog vigtigt, at der
forsat holdes fokus på anvendelsen af processer-
ne, samt at sagsbehandlerne har nem adgang til
proceskortene, og at disse vedligeholdes løbende.
Ingen anbefalinger i rapporten. Arbejdet med udviklingen af inddrivelsesområdet
fortsættes, herunder også fokus på ensartet
dokumentation, overgang fra egne til fælles sa-
ger, da det understøtter kvalitet, effektivitet og
retssikkerheden yderligere. Afdelingslederne er
anmodet om at have fokus på anvendelse af
sagsbemærkninger og reglerne om kulanceaftaler
ifm. intern kvalitetssikring, hvor der er udarbej-
det nye vejledninger til udførelse af opfølgning
fra 1. januar 2010.
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog rapporten til efterretning.]
J.nr. 09-134962
Undersøgelse vedrø-
rende Udland
Berørte enheder:
Udland
Intern Revision finder, at styringen og organise-
ringen af Udland sammenfattende fungerer til-
fredsstillende.
De enkelte afdelinger arbejder systematiseret og
grundigt med forbedring af både kompetencer,
processer og arbejdsgange.
Der er efter revisionens opfattelse ingen tvivl om,
at fx samlingen af Udland Opkrævnings opgaver i
denne afdeling i stedet for fordeling på skatte-
Intern Revision anbefaler,
x At Udlands IT-understøttelse overvejes gjort til
et fokusområde.
x At Udland fortsat er opmærksom på og om mu-
ligt intensiverer bestræbelserne på at tage høj-
de for erstatning af kompetencerne hos den re-
lativt store gruppe ældre medarbejdere, der
snart forlader enheden.
x At det overvejes om information om Udland kan
fremmes og struktureres mere ensartet. Dette
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog rapporten til efterretning.
Stillingtagen til revisionens anbefaling.]
17-06-2010 Side 4 af 6
Produktionsforum 21.6.2010 Side 147 af 311
UKS
Side
305
U
K
S
17-06-2010 Side 5 af 6
J.nr., emne og be-
rørte enheder
Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rapporterne
centrene udgør en rationalisering og effektivise-
ring af området.
Intern Revision har konstateret, at enhedens IT-
understøttelse opfattes som mangelfuld og efter
det oplyste medfører omstændelige arbejdsgange
og ineffektivitet, i nogle tilfælde deciderede fejl.
Dette finder Intern Revision ikke hensigtsmæs-
sigt.
kan være med at styrke samarbejdet og med-
virke til større synliggørelse af Udland, som har
mange kontaktflader i og uden for SKAT.
x At det tages op til fornyet overvejelse, at alle
personer med bopæl i Sverige og arbejde i DK
samt alle personer med bopæl i DK og arbejde i
Sverige betjenes og behandles af SkatØresund,
da denne afdeling besidder konceptet og kom-
petencen og for at sikre en ensartet, effektiv og
fuldstændig behandling af disse skatteydere.
J.nr. 10-044125
Opfølgning på restan-
ceopgørelsen for
skatter og afgifter
Berørte enheder:
Koncerncentret -
Produktionsanalyse
Intern Revision vurderer, at procedurerne for
opgørelse af skatte- og afgiftsrestancer pr. 31/12
2009 er tilfredsstillende. Der er lagt vægt på:
x At de systemoptalte restancedata er doku-
menteret.
x At den gennemførte kontrol af de manuelle
korrektioner er væsentligt forbedrede i for-
hold til sidste år, og at den gennemføres til-
fredsstillende.
Henset til det konstaterede omfang af fejlkorrek-
tioner i regionerne, og uagtet at en del af fejlene
kan henføres til et enkelt skattecenter, er det
Intern Revisions vurdering, at der fortsat er be-
hov for skærpet kvalitetskontrol.
Ingen anbefalinger i rapporten. Kontrollen af de manuelle korrektioner ultimo
2009 viser, at der nu i al væsentlighed er styr på
korrektionerne i regionerne, så der synes at være
grundlag for forenklinger på området.
Produktionsforum har tidligere i år besluttet at
hæve bagatelgrænsen for de manuelle korrektio-
ner til 1 mio. kr., hvilket vil give regionerne og
Koncerncentret en relativ stor administrativ let-
telse. Den interne meddelelse vil blive præciseret
efter den nye procedure. Ligeledes vil man i
Borger og Virksomhed, hvor procesejerskabet for
de manuelle korrektioner fremadrettet skal ligge,
sikre at processerne understøttes af en dyn-data
løsning, og at den interne meddelelse i samme
moment vil blive præciseret for områder, som
kan skabe tvivlsspørgsmål.
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog rapporten til efterretning.]
J.nr. 09-193454
SKATs opgørelse,
afregning og regn-
skab vedr. EU’s egne
indtægter – told
Berørte enheder:
Regnskab
Intern Revision konkluderer, at Regnskab 1 har
tilrettelagt en procedure på området, som sikrer,
at SKATs opgørelser til EU-Kommissionen opgø-
res i overensstemmelse med EU's formelle og
materielle regler, hvilket Intern Revision meget
tilfredsstillende, da Regnskab 1’s kvalitetssikring
af korrekt bogføring i høj grad sikrer et korrekt
opgørelsesgrundlag.
Det er samtidigt Intern Revisions vurdering, at
Danmarks bidrag til EU-s egne indtægter for
finansåret 2009 er afregnet i overensstemmelse
med de statslige regnskabsregler mv.
Intern Revision anbefaler,
x At Regnskab 1 får etableret en regnskabsmæs-
sig procedure, der følger EU-Kommissionens
fortolkning af artikel 17, stk. 2 (b), således at
fordringer, der er erklæret eller anses for uind-
drivelige straks krediteres B-regnskabet.
x Færdiggørelse af den samlede vejledning vedr.
B-regnskab, som indgår i overordnet Regn-
skabsinstruks for § 38.
Regnskab overvejer, om der skal ske en samling
af bogholderiopgaven på landsplan vedr. hele
toldområdet mhp. at udvikle og udbrede kompe-
tenceniveauet. Overvejelserne skal ses som et
led i en generel samling af opgaver i Regnskab.
Regnskab tager anbefalingerne til efterretning og
vil ændre bogføringsproceduren for artikel 17,
stk. 2 (b) sagerne samt færdiggøre vejledningen
i overensstemmelse med anbefalingen.
Produktionsforum 21.6.2010 Side 148 af 311
UKS
Side
306
U
K
S
17-06-2010 Side 6 af 6
J.nr., emne og be-
rørte enheder
Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rapporterne
Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog rapporten til efterretning.]
J.nr. 10-089399
Revisionserklæring
vedr. SKATs opgørel-
se, afregning og regn-
skab for Danmarks
bidrag vedr. De Euro-
pæiske Fællesskaber
af Told mv.
Det er Intern Revisions opfattelse, at
x SKAT har etableret forretningsgange og inter-
ne kontroller på området.
x SKATs opgørelse og afregning af EU’s egne
indtægter er i overensstemmelse med EU’s
materielle og formelle regler.
x At bidraget er dokumenteret og optaget kor-
rekt i SKATs regnskab.
SKAT har i 2009 iværksat tre landsdækkende
projekter rettet mod importørernes manglende
kvalitet i deres indberettede fortoldningsangivel-
ser. SKAT har dermed fået virksomhederne til at
højne kvaliteten i de indberettede fortoldningsan-
givelser, idet der er konstateret en nedgang i
fejlniveauet i forhold til tidligere finansår.
Ingen anbefalinger Produktionsforums konklusion:
[Forslag til konklusion:
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og tog revisionserklæringen til
efterretning.]
Produktionsforum 21.6.2010 Side 149 af 311
UKS
Side
307
U
K
S
Revisionsrapport vedr. undersøgelse af
provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge – udbytteskat
Produktionsforum 21.6.2010 Side 174 af 311
UKS Side 308
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 175 af 311
•
SIC.ATTEM I"'I 5TERI ET
Departementschef
Peter Loft
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge - udbytteskat
1. Indledning
Baggrunden.for undersøgelsen
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kil-
debeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og
investeringsforeninger stødtpåden problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at
der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
Ca. 75.000 danske selskaber udlodder hvert år udbytte, og den årlige udlodning
har været op til ca. 300 milliarder ifølge modtagne angivelser.
Intern Revision har den 21. oktober 2009 fået en henvendelse fra Departements-
chefen om en revisionsrnæssig undersøgelse vedrørende refusionsordningen.
Korr om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens§§ 65-67.
Efter kildeskattelovens§ 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af
udbytte meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgi-
ves senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse afudbytteudlodning
samtidig med udløbet afselskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. l og 2 og § lOA skal selskaber og foreninger
m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens §
65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet
udbytte i det forudgående kalenderår.
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion afVærdipapircentralen (VP). Selska-
bet angiver på baggrund afmodtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elek-
Revisionsrapport
Intern Revision
Revisionscenter København
lntemrevision@skal.dk
10. maj 2010
J.nr. 09-172022
Plan nr.: 09-203
Finansår: 2009
L~f
/f j /0
Side 1 / 13
UKS Side 309
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 176 af 311
tronisk indberetning til SKAT den 20. i januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver ogindberetter selv udloddet udbytte til SKAT. An-
givelse af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedta-
gelsen afudbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodnings-
året.
Hvor modtageren afudbyttet er omfattet afkildeskattelovens§ 2, stk. 1 (begræn-
set skattepligt) kan der ansøges om at få refunderet skatten ned til satsen i dob-
beltbeskatningsoverenskomsten.
2. Revisionsområde
Undersøgelsen har omfattet en gennemgang afhvordan opgørelsen afnettopro-
venuet fra Kildebeskatningen afudlændinge understøttes afrelevante love, sy-
stemer samt data~ og statistisk materiale.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2009 til april 2010.
3. Afgrænsning
Undersøgelsen har omfattet udbytter udloddet af selskaber og investeringsfor-
eninger i Danmark, som omfattet afLigningslovens § 16A.
Indeholdesfri udlodninger til udenlandske moderselskaber indgår ikke i denne
undersøgelse.
Undersøgelse har ligeledes ikke omfattet maskeret udbytte eksempelvis i forbin-
delse med goder/bolig mv.
4. Revisionsmål
Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har været, at undersøge om:
- Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de ind-
beretninger, der indsendes til SKAT om udbytter,
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusjonsordningen,
- Forretningsprocesseme til opkrævning afudbytteskat er dokumenteret og
kendte,
- Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse
af nettoprovenu fra refusionsordningen.
Side 2 1 13
UKS Side 310
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 177 af 311
5. Vurderingskriterier
Undersøgelsen omfattede følgende vurderings.kriterier:
Lovbekendtgørelse 2009-03-11 nr. 176 om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven),
Lovbekendtgørelse 2005-11-14 nr. 1086 om Kildeskatteloven,
Bekendtgørelse 2009-12-11 nr. 1247 om kildeskat (kildeskattebekendtgørel-
sen)
Lovbekendtgørelse 2009-10-26 nr. 1001 om indkomstbeskatning af aktiesel-
skaber mv. (selskabsskatteloven),
Lovbekendtgørelse 2005-11-24 nr. 1126 om Skattekontrolloven,
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne,
Cirkulære nr. 63 af 1993-04-28 om reduktion afudbytteskat i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster (VP-ordningen).
6. Revisionsmetode
Revisionen er foretaget ved hjælp afmøder og interviews med Skatteministeriet
Jura og Samfundsøkonomi, det daværende Hovedcenter, Proces & Digitalisering
- nu Borger og Virksomhed samt Midtjylland, Regnskab.
Endvidere er der foretaget indsamling, gennemgang og vurdering afrelevant
materiale i form af interne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Undersøgelsen er gennemført afJens Lundgaard, Tina Laustsen, Linda Severin-
sen og Bo Daugaard.
7. lagttageiser
7.1 Organisering og ansvarsplacering afopgaven
Ansvaretfor SKATs proces til håndtering afudbyttebeskatning deles af flere
procesejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Pr. l . oktober 2006 blev der i Skattecenter Ballerup oprettet et kompetencecenter
vedrørende udbytte- og royaltyskat. Pr. 1. januar 2009 blev kompetencecentret
organisatorisk flyttet til Midtjylland, Regnskab, i en afdeling benævnt Regnskab
2.
Ifølge intern meddelelse af21. november 2006 (gældende til 2. november 2009)
er det kompetencecentrets arbejdsopgaver, at taste blanketter vedrørende indbe-
retning og angivelse, foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberet-
ninger og angiveJse, behandling af ansøgninger om refusion, attestation afskat-
tepljgt for danskere med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende ud-
bytte samt kontrol og afstemning af betaling og angivelse mv.
Side3/ 13
UKS Side 311
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 178 af 311
Regnskab 2 har oplyst, at det ikke ligger indenfor deres arbejdsområde at udføre
egentlig kontrol omkring udbytteindberetningerne. Regnskab 2 udfører kun kon-
trol med, at der er angivet det udbytte, som er vedtaget i det enkelte selskab. Al
anden form for kontrol omkring udbyttebeskatning ligger i Indsats.
Intern Revision har modtaget en procesbeskrivelse for udbytteskat. Intern Revi-
sion har i samarbejde med Regnskab 2 opdateretdenne (se bilag 1).
Borger og Virksomhed er procesejer for udbytteangivelserne og de obligatoriske
indberetninger om udbyttemodtagere. For udbytteangivelserne har der været en
navngiven procesejer, men det er furst ultimo 2009, at der er udpeget en navngi-
ven procesejer for indberetningerne afudbytteskat. Årsagen hertil er, at der ikke
har været fokus på området tidligere.
7.2 Indberetning og angivelse afudbytteskat
Der modtages årligt op til 150.000 blanketter, der tastes manuelt ind i systemer-
ne. TastSelv blev indført 1. januar 2004 og brugen heraf er kun langsomt blevet
forøget. Der er p.t. ca. 20 % afselskaberne, som anvender TastSelv.
Det udloddende selskab skal angive og betale udbytteskat i måneden efter vedta-
gelsen afudbytte, mens indberetning afudbyttemodtagere skal ske senest den 20.
januar det efterfølgende år, jf. skattekontrollovens§ 9.
7.2. 1 Børsnoterede selskaber
Børsnoterede selskaber/investeringsforeninger angiver udbytte på baggrund af
afstemningslister fra VP. Indberetning afudbyttemodtagere foretages eJektronisk
af VP på vegne af det kontoførende pengeinstitut.
SKAT har en aftale med VP og de kontoførende pengeinstitutter om at danske
børsnoterede aktier i depot i Danmark, som ejes afskattepligtige personer i 12
lande, kan få indeholdt den efter dobbeltbeskatningen relevante udbytteskat (net-
toafregning). Denne ordning kaldes VP-ordningen.
Ordningen sikrer, at der afudbytte til udlændinge alene indeholdes udbytteskat
med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark efter den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst. Dermed opstår der ikke en refusionssag.
Forudsætninger for at deltage i VP-ordningen er, at såvel aktionær som depotfø-
rer har valgt at gå med i ordningen, at de udbyttegivende aktier er indlagt i et
depot j et dansk pengeinstitut i ejerens eget navn, ejeren afgiver dokumentation
til pengeinstituttet om sine bopæls- og skatteforhold, og at dokumentationen skal
fornys hver 5. år eller ved flytning til et andet land.
Udenlandske pengeinstitutter uden selvstændig konto i VP samarbejder med et
(dansk) pengeinstitut, der har konto i VP for at kunne håndtere danske ak.'ti-
er/investeringsbeviser. Det udenlandske pengeinstitut opretter en konto med til-
hørende depot i et dansk pengeinstitut, og placerer de danske aktier/investerings-
Side 4113
UKS Side 312
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 179 af 311
beviser, som det udenlandske pengeinstituts kunder ejer; i dette depot, i det uden-
landske pengeinstituts eget navn. Dette depot betegnes omnibusdepot (se bilag 2
- beskrivelse af omnibusdepoter).
Omnibusdepoter fremtræder som ejet afdet udenlandske pengeinstitut og kan
derfor ikke være med i VP-ordningen. Det betyder, at der skal indeholdes udbyt-
teskat efter hoved.teglen, p.t. 28 %.
En række danske investeringsforeninger og andre store investorer har desuden
udlagt administrationen af danske aktier/investeringsbeviser til amerikanske og
andre udenlandske banker. I dette tilfælde er der ikke tale om et ægte omnibus-
depot, men et nominee-depot, som efter det oplyste kun indeholder værdipapirer
tilhørende en investor, hvis danske skattestatus er kendt. Men da depotet frem•
træder som ejet af det udenlandske pengeinstitut, kan det ikke være med i VP•
ordningen. Der skal derfor indeholdes 28 % udbyneskat, som investorerne må
søge refunderet.
7.2.2 Unoterede selskaber
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udbytte til aktionærerne ved at
indsende udbytteindberetning til SKAT eller ved anvendelse afTastSelv. Indbe-
retningen afudbyttemodtagere foretages ofte samtidig med angivelsen, selvom
indberetning afudbyttemodtagere først skal ske senest den 20. januar det efter-
følgende år, jf. skattekontrollovens§ 9.
VP har udvidet sit forretningsområde til også at administrere unoterede selska-
ber. Fra 20l Oskal VP også indberette udbyttemodtagere for disse selskaber.
7.2.3 Efterfølgende korrektioner
Regnskab 2 har oplysninger fra deres samarbejde med bankerne om, at de konto-
førende institutter foretager korrektioner af de enkelte indberetninger afudbyt-
temodtagere som følge af fejl. Disse korrektioner kender det udloddende selskab
ikke, idet detkontoførende institut ikke giver disse oplysninger videre. Det ud-
loddende selskab har derfor ikke mulighed for at indsende korrigeret angivelse.
Regnskab 2 har oplyst, at de ikke får viden om rettelser og ikke har modtaget
korrigerede angivelser.
De kontoførende institutter retter fejlene via korrigeret indberetning. Regnskab 2
har oplyst, at hvis et kontoførende institut efter udlodning retter grundlaget for
udlodningen får SKAT oftest ikke oplysning herom og afregningen ændres ikke.
Det betyder, at der i disse situationer er forskel på det angivne og det indberette-
de. Såfremt det kontoførende institut opdager og.retter fejl, er det uden økono-
misk betydning for det udloddende selskab og SKAT.
Når det kontoførende institut retter fejl afregnes for lidt indeholdt eller for meget
indeholdt udbytteskat. Dette beløb debiteres/krediteres bankkundens konto og
afregnes til SKAT via regnearksordningen. Som følge herafvil det økonomiske
Side5I 13
UKS Side 313
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 180 af 311
mellemværende mellem kunde og SKAT være korrekt opgjort.
Det udloddende selskab, som har afregnet udbytteskat på baggrund afoplysnin-
ger fra VP har ikke modtaget information om foretagne rettelse i det kontoføren-
de pengeinstitut. Regulering af udbytteskat investor og SKAT i mellem sker
udenom det udloddende selskab. Det udloddende selskabs afregning af udbytte
ogindeholdt udbytteskat påvirkes derfor ikke, idet det udloddende selskabs ud-
bytte før afregning afudbytteskat fortsat er uændret. Resultatet er udelukkende,
at det udloddende selskabs angivelse ikke stemmer overens med indberetningen.
7. 2.4 Afstemninger mellem angivelse og indberetning
Der er ingen automatiske afstemninger j SKATs systemer mellem angivelser og
indberetninger. Der foretages heller ikke manuelle afstemninger.
Årligt gennemføres der en rykning på baggrund af en samkøring mellem det ud-
loddende selskabs selvangivelses felt 37 (udloddet udbytte ifølge regnskabet) og
de indgivne udbytteangivelser. Regnskab 2 har oplyst, at mangler selskabets ud-
bytte.angivelse rykkes selskabet. Såfremt der er difference foretages intet.
For 2008 udbyttekørslen var startdifferencen 34 milliarder, hvor størstedelen
ifølge Regnskab 2 formentlig er udlodninger datter/moder-selskaber og fejlagtigt
indkomstår i TastSelv.
Regnskab 2 har oplyst, at der udsendes rykkerskrivelser til de selskaber, som
ikke har angivet udbytte.
Det udloddende selskab angiver udbytteskat i måneden efter vedtagelsen afud-
bytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20.januar det
efterfølgende år (se bilag 3 -tidslinie over udbytteskat). Dette betyder, at der er
en stor tidsforskel på, hvornår de forskellige oplysninger er SKAT i hænde, hvil-
ket gør at en eventuel afstemning mellem det angivne og det indberettede først
kan ske op til et år efter angivelse er modtaget. Den udarbejde tidslinie er konfe-
reret og godkendt både af Regnskab 2 samt Borger og Virksomhed.
Regnskab 2 har i april 2010 foretaget en afstemning mellem VPs oplysninger til
de udloddende selskaber og indberetningen til Skat vedrørende C20-indexets
oplysning om udloddet udbytte udloddet i 2009 (de 20 mest omsatte aktier på
Københavns Fondsbørs). 9 af C20-indexets selskaber har udloddet og indgår i
afstemningen.
Afstemningen er foretaget på grundlag afde i 3S angivne udbytter med reduceret
udbytteskat ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst og de løbende indberetnin-
ger fra VP.
Afstemningen for de 9 C20-selskaber viser, at 1 selskab stemmer. og at 8 selska-
ber ikke stemmer.
Side6/ 13
UKS Side 314
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 181 af 311
3 selskaber fremstår uden indberetning afudbyttemodtager omfattet afVP-
ordningen uagtet de 3 selskaber har oplyst udlodninger til aktionærer i VP-
ordningen på kr. 5.202.583.
Regnskab 2 har oplyst, at de øvrige 5 selskaber udviser mindre differencer, som
må tilskrives, at der er ændret i tallene i tiden mellem udarbejdelse afafstem-
ningsliste og indberetning afde aktionærer, som indgår i tallet.
Samlet seter det ikke muligt, at efterforske differencerne, da der mangler revisi-
onsspor om hvilket kontoførende pengeinstitut aktien er i depot.
Borger og Virksomhed er afden opfattelse, at det på tværs afsystemerne er mu-
ligt at lave udsøgninger, således at en tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted.
Det er Regnskab 2's opfattelse, at afstemning mellem angivelse og indberetning
skal ske ved at "vende processen om", således at angivelse og indberetning skal
ske samtidig (fremrykning af indberetningspligten). Dermed kan der indføres
automatisk afstemning. Endvidere skal VP/pengeinstitutterne afstå fra, at rette
når optælling (afstemningslister) er udarbejdet. Eventuelle efterfølgende rettelser
skal foretages i samarbejde med SKAT.
En fremrykning af indberetningspligten kræver, at Skatteministeren benytter sin
bemyndigelse i Skattekontrollovens§ 9 A, stk. 5 til ændring affristerne for ind-
beretning afudbyttemodtagere.
7.3 Refusion afindeholdt skat
Refusioner knytter sig primært til ejere af børsnoterede aktier og investeringsbe-
viser, der ikke er omfattet af VP-ordningen.
Er aktieejer ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan der, hvis der er en dobbelt-
beskatningsoverenskomst (DBO) med det land, hvori der er skattepligt, søges om
refusion efter den gældende OBO. Refusion er en tilbagesøgning affor meget
indeholdt udbytteskat, og dermed en rendring af det først angivne og indberette-
de.
7.3.1 Anmodning om refusion
Udbyttenota sendes til aktionæren få dage efter, det er vedtaget, at der skal ud-
loddes udbytte. Når aktionæren har modtaget udbyttenotaen, kan der anmodes
om refusion. Refusioner sker ved fremsendelse af blanket (06.003) og kopi af
udbyttenota. Blanketten skal være stemplet afden udenlandske skattemyndighed
i det land, aktionæren er skattepligtig til.
Efter rentecirkulæret skal SKAT tilbagebetale refusionen inden 1 måned efter
kravets fremsættelse for at undgå rentebetaling. Imidlertid kan angivelses- og
betalingsfristen medføre, at der kan gå op til henholdsvis 40 og 60 dage fra gene-
ralforsamlingen til betalingen skal ske. Derfor kan en hurtig anmodning om refu-
Side ? I 13
UKS Side 315
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 182 af 311
sion bevirke tilbagebetaling afudbytteskat til aktionærer, inden den indeholdte
udbytteskat er angivet og betalt. Regnskab 2 berosætter dog ofte refusionssager-
ne indtil, der er sket angivelse og/eller en betaling fra selskabet. Regnskab 2 har
oplyst, at problemet kan løses ved at angivelse og indberetning foretages samti-
dig (fremrykning afindberetningspligten).
Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktio-
nær i det pågældende selskab, eller om den pågældende investor reelt er skatte-
pligtig til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at
kontrollere, omalle oplysninger er med. Herefter udbetales refusionen.
Anvendelsen afOmnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
(swift-meddeleiser) for den enkelte aktie. Det er Regnskab 2s opfattelse, at denne
problemstilling besværliggør en kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat
mere end en gang pr. aktie.
Omnibusdepoter og nominee depoter (depot hvor de deponerede aktier ejes af
andre end den registrerede depotindehaver) medfører desuden, at der ikke er
kendskab til de reelle ejere af aktierne, hvorfor refusion udbetales uden doku-
mentation for ejerskabet og den faktiske udlodning.
Regnskab 2 har oplyst, at refusioner indtastes i 3S, med oplysning om navn,
adresse/bankkonto, beløb, udloddende selskab (CVR), bundtnr. (systemjournal
og revisionsspor). Bundnummeret gør det muligt at følge sporet fra SAP38 tilba-
ge til 3S og de(n) fysiske blanket(ter) i Regnskab 2's arkiv.
Blanketter arkiveres fysisk i Regnskab 2's arkiv i de tastede bundter. Der opret-
tes ingen journalsager.
7.3.2 Regneark.mrclningen
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion, er der indgået en aftale mellem SKAT, Danske Bank, Nordea, SEB og
Amagerbanken om en regnearksordning. Ved denne ordning indsender bankerne
regneark udvisende hvilke udenlandske kunder, der har fået indeholdt udbytte-
skat med for høj sats i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og
det pågældende udland. For hver kW1de oplyses identitet, aktie, udbyttes størrelse
og den ønskede reduktion i udbytteskatten. Der sker ingen registrering af refusi-
on i 3S.
Regnearket arkiveres elektronisk på H-drevet på det udloddende selskab samt
udskrives og arkiveres fysisk med bilag i Regnskab 2.
7.3.3 Bogføring og udbetaling afrefusion
Ved modtagelse hos Regnskab 2 tastes blanketten i 3S på de relevante år. På
grundlag heraf dannes i 3S en udbetalingsrapport.
StdeB/ 13
UKS Side 316
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 183 af 311
Udbetalingsrapporten redigeres efter den enkelte indsenders ønsker eller SKATs
valg afbundtning afflere re-fusionsanmodninger.
Alle refusioner bogføres manuelt i SAP 38.
Hvis der er flere udbetalinger til samme investor eller pengeinstitut bogføres
refusionerne som et beløb til udbetaling via SAP 38. Vurdering afhensigtsmæs-
sigheden i at slå beløb sammen og underretningen til pengeinstituttet foretages af
den, som behandler refusionsanmodningen.
Anmodning om refusion kan vedrøre udbytte for flere år, og vil i dette tilfælde
blive bogført samlet i SAP38 på udbetalingsåret. Udbytte kan refunderes i op til
20 år efter indeholdelse afkildeskatten. Fra og med 2011 ændres dette til 3 år.
7.4 IT-understøttelse afopgaven
Til brug for udbytteskatteadministrationen benyttes et specielt modul i selskabs-
skattesystemet 3S. I 3S tastes angivelse for alle selskaber, indberetning for uno-
terede selskaber og refusion for alle selskaber påde relevante år. 3S modtager
også indberetning fra VP-ordningen om danske modtagere afudbytte fra børsno-
terede og unoterede selskaber. For udenlandske modtagere modtages kun oplys-
ning fra børsnoterede selskaber.
Borger og Virksomhed har oplyst, at 3S fungerer, som et indberetningsmodul i
lighed med øvrig manuel indberetning til eKapitaJdelsystememe på andre områ-
der. Det vil sige, at 3S videresender de indtastede oplysninger til delsystemet
UDBY under eKapital (det tidligere RKO), hvor alle oplysninger om udbytte-
modtagere samles for både unoterede og børsnoterede aktier samt alle investe-
ringsbeviser/aktier i investeringsforeninger/selskaber. Dette sker uanset om de er
børsnoterede/unoterede eller opdelt i personer og selskaber.
Udbetaling af refusion nedskriver den angjvne udbytteskat j 3S og udbetales
gennem SAP38. Der er en indbygget kontrol i 38, der gør opmærksom på, så-
fremt der anmodes om mere i refusion end der er angivet i udbytteskat. Regn-
skab 2 har kun 1 gang været udsat for, at denne situation opstud.
Indberetninger om udbyttemodtagere, hvor der erindeholdt udbytteskat fra børs-
noterede selskaber, sker elektronisk via VP til RKO/eKapitaJ.
I 2008 er oplysninger fra 3S om udbytter og udbytteskat blevet tilgængelige via
Business Object. Oplysninger modtaget i RKO/eKapital er også tilgængelige i
Business Objects.
7.5 Opgørelse afnettoprovenufra re.fusionsordningen
Provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlænrunge kan ikke opgøres på
baggrund aftallene i bogholderisystemet (SAP 38), da beløbene ikke splittes op
på det år, refusionen reelt vedrører. Det betyder f.eks., at beløb bogført i 2009
Slde9/ 13
UKS Side 317
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 184 af 311
reelt kan vedrøre et eller flere tidligere ind.kornstår.
En opgørelse vil kræve, at tal til brug for opgørelse afnettoprovenuet skal udsø-
ges, sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO/eKapital ogBO. Hertil
kommer usikkerheder i datamaterialet i form af, at refusioner fra regnearksord-
ningen ikke tastes i 3S, samt at bogføring afrefusioner sker på udbetalingsåret.
Departementet har i samarbejde med Borger og Virksomhed samt Regnskab 2
udarbejdet en opgørelse over nettoprovenuet. Det er samstemmende oplyst, at de
foretagne udsøgninger er behæftet med stor usikkerhed. Der er dog i enhederne
ikke enighed om, dels hvordan nettoprovenuet bør opgøres, dels om det kan bli-
ve negativt, og dels om det overhovedetkan opgøres.
7.6 Tidligere undersøgelser
Intern Revision har erfaret, at området udbytteskat tidligere har været undersøgt
ved 3 tilfælde. Det ses ikke umiddelbart, at der er sket en opfølgning på de ne-
denstående undersøgeJser.
7.6.1 Rapport om reduceret udbytteskatfor udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København har i sommeren 2000 udarbejdet en rapport
U.nr. 99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter har
liggende vedrørende kontohavere, som er omfattet afVP-ordningen. Undersø-
gelsen omfattede 2 danske banker. Regionen konkluderede. at der kun i 37 % af
tilfældene var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefa-
lede, at SKAT følger op på denne undersøgelse, samt at der sker en undersøgelse
af andre banker.
7. 6.2 Notat om udbytteadministrationen
På baggrund afet notat udarbejdet afden daværende udbytteadministration og
kontrolkontor den 16. marts 2005 til SKATs direktion omhandlende udbyttead-
ministrationen og de problemer, der knytter sig hertil, blev der nedsat en ar-
bejdsgruppe i sommeren 2006. Arbejdsgruppen havde til hensigt at arbejde vide-
re med problemstillingerne fra nævnte notat.
l maj 2007 har arbejdsgruppen udarbejdet et notat, hvorideroplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning afden obligatoriske indberetnings-
pligt. Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere
analysearbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning afindbe~
retningspligten. Notatet var en del afet problemkatalog vedrørende udbytteskat.
Borger og Virksomhed har oplyst, at rapporten fra denne gruppe blev opstarten
til projekt "Fremrykket ligning'' og efterfølgende "Projekt e-kapital", for så vidt
angår indberetningsdelen afudbytte (ikke angivelse).
Regnskab 2 har oplyst, at manglende fokus og organisationsændringer gjorde, at
Side 10 / 1'3
UKS Side 318
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 185 af 311
der på angivelsesdelen ikke kom noget ud afarbejdsgruppens problemkatalog.
7.6. 3 Revision afudbytteadministralion ved Skattecenter Ballerup
Intern Revision har i 2005 foretaget revision afudbytteadministrationen ved
Skattecenter Ballerup (J.nr. 05-0721-006524). Intern Revision konkluderede bl.a.
i denne forbindelse, at det ikke var tilfredsstillende, at det i visse situationer er
muligt for modtagere afudbytte at få udbetålt udbytteskat, selvom der ikke til
SKAT er indbetalt den indeholdte udbytteskat. Intern Revision bemærkede desu-
den, at udbytteadministrationen har ydet en stor indsats med at gøre opmærksom
på de problemer der er/har været, bl.a. ved udarbejdelse af et problemkatalog
(som er udarbejdet til brug for ovenstående arbejdsgruppe).
8. Konklusion
Formålet med undersøgelsen har været, at undersøge refusionsordningen i for-
bindelse med for meget betalt kildeskat af udbytte, herunder opgørelse af SKATs
provenu fra kildebeskatningen afudlændinge.
Intern Revision konstaterer på baggrund heraf, at
- der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettopro-
venu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKATs systemer
om udbytte og refusioner, idet en opgørelse afprovenuet fra kildebeskatningen
afvalutarisk udlændinge vil kræve, at tal skal udsøges, sammenstilles og be-
regnes ud fra SAP38, 3S, RKO og BO. Hertil kommet usikkerheder i datama-
terialet,
- SKAT mangler indberetningei:loplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen, idet refusion via regnearksordningen ikke
tastes i 3S, hvilket gør datamaterialet ufuldstændigt,
- forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling afud-
bytteskat er dokumenteret, men har ikke været fuldt opdateret,
- regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen. Baggrunden herfor er, at re-
fusioner kan tilbagesøges i op til 20 år, og bogføring i SAP38 afrefusioner
sker på udbetalingsåret. Indberetning afudbyttemodtagere lagres i
RK.O/eKapital eller 3S afhængigt af aktien/papirets art og aktionærens skatte-
status.
Side 11 / 13
UKS Side 319
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 186 af 311
Intern Revision konstaterer yderligere, at
- SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indberet-
ninger, der ska1 benyttes ved opgøre1se af nettoprovenuet, da der afhængigt af
aktien/papirets art indberettes enten til 3S eller RKO/eKapital,
- der foretages ingen afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angi-
ver~og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere. Der gennemføres
ligeledes ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, og-
så stemmer med den af udbyttemodtagere selvangivne udbytteskat. Afstem-
ningsproblematikken er desuden påvirket afden tidsmæssige forskydning på
næsten I år mellem angivelse og indberetning,
- der kan refunderes udbytteskat før, skatten er indbetalt/indberettet til SKAT,
- anvendelsen afOmnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
(swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Der foretages ingen kontrol af, hvor-
vidt der tilbagesøges udbytteskat mere end en gang pr. aktie,
- der føres ingen kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger med om inve-
stor reelt er aktieejer og om investor reelt er skattepligtig til Danmark eller ~j,
der ses ikke, at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været
igangsat afSKAT på området.
9. Anbefaling
Intern Revision skal på basis afovenstående konklusion anbefale, at
der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen,
der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem
angivelse og indberetning,
der foretage_
s en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalog for udbytteskat,
10. Høring hos de reviderede enheder
Udkast til rapport har været til udtalelse hos de reviderede enheder.
Intern Revision har efter en gennemgang afde modtagne høringssvar taget en af
konklusionerne ud.
Side 121 13
UKS Side 320
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 187 af 311
Koncerncentret, Jura og Samfundsøkonomi har ikke haft bemærkninger til rap-
porten.
Bemærkninger fra Regnskab 2 samt Borger og Virksomhed affaktuel karakter er
indsat løbende under afsnittene 1-7. Høringssvar fremgår afbilag 4.
Mads Blokhus I
Side 13 113
UKS Side 321
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 188 af 311
Bilag 1
_,.
Procesbeskrivelsefor
udbytteskat
~ ·
,. -----....I-~
__..
OIQ2J •mie
l .....--------L-~ --'!'----L----L________j_
r.,_
,.,.,
0, CVR
-
'
-
--
.._
·-
-IC)
.
, ø, ,.e,•ø~•
-CUDBV)
•
--·
-
I ...~ .
1
---~·-~
•
_,._
flOo:t:I.Olla:M
UKS Side 322
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 189 af 311
Bilag 2
~
NCMI DK
Mær$IC DK
S"""""s DE
NOldh SE
Toyoca :R
Nok,a Fl
Den depotførende ba"k kan godt "'1ndie n-..o
dar.skeakt,e,. ude,, • !orlen1eo,VPSearlies.
•••osse"-'<lier er"l)bev•rel i OITVlOIISdeøol<!I'.
Ba,,kar,sl!al dog "''""i beli"c!<ktls<I aldl>akliet
<lerhandlesmed.
Beskrivelse af Omnibusdepoter
Akl'eejør. t<0m ikke"'
"'"°ti~11 oanrnarx
Omribu!ldepttere;es af
,--------------------1 den~ebank.
IR mi:irts201C
I~)SlMri L ~ ~
IEge: :ii.hMl>pOI I E9"1akl..:l"fJ'l'
-
Regisireringaflllctienandel I det- land.
e,, ,,<lelondslc bilnk.\<ile 90d: være
1t9SlrQ(@t somOrnr,b.ss forar.
~ l u
No\lO DK
Dansl<e 6311k DK
$Af> DE
Nore.;~ SE
Naloa Ff
_,w
Now DK
Mærsk DK
°""5ke8arik OK
SAP DE
si-,;, DE
Nonlea SE
Toyoca JP
No<.oa "''
IBM US
UKS Side 323
U
K
S
Produktionsforum
21.6.2010
Side
190
af
311
Bilag 3a
Tidslinie over udbytteskat før 2010
VPhan<!..,,,g,,,,olllClh!<-"91•ht..-
,~kabol~ VP bM!oodom udildnlog I rv!:udr- Udbyttulca-ogQf-..t I 1
:1lndborottorVPliRKO ~ af I
,~ll<•bel on-gib• Ud~ , dog Ikke IIUllebegllnotlgedoriil1ger
Selskaber, som er omfaUet al denne beskrivelse er:
• AIS
· ApS Udbyn.,nodlago, lndbffllntng lfudlly1lomoclla9cro
Disse selskaber btJrd& altid være op,etlet som selskabssl(attepllgtlge I UC!bytAIMod!agOl't, dor ~•., ,N~ ølsluobo<
okattep,gtigeti o......,.. ••• hvl• ,v.--..n..~ - -pa'"<l'v
SKATB systemer de i<ko"omt•t'"'"'VP"""'~9"" al c!ekonlOloraooo....-.u:tor.
• IF - 1nvesteringsfo,eninger erikke selskabsskaUepligtige, men de udlodder M
b•<1""111 IJdl)ynowo .,, Unot1reøo ølaklbor
• tnvesterlngssetSl<aber er udbytleSl<attepllgtlge og udlodder Sotsjabel -.eerU<11fytte,rocn.,g,,,e
Modno<_ __
Al<lllf/ - 1 -/ fo,t,j--ol hrdllpo li ,egu-ll1lfll<Mil AngiWIHog bebllng
oglndslcrwet I VP An9lvotoo09 bofMnV -dør""9-'wor~!"°'""-
l,led ~ llklo«- Selo\obe<der e, rtgjtllM'l1001 ~ IIQfftCIIIIM dor\- bonkdOQ I
_ , _, _, rorenlngerderltka.,.ØP"ll'I'ul""'1då pa111 I .-iatoMdon 10 Imlr\Oilen _.. """""'""•-Oll-~"""tden
11g11_ n..,ked.....,_IVP. _ _ og-udbyttoskatd«IIO I - """'" ""''l.dltJl,..._,follOf\lld•~
- "9d:øgel..,,,pøgenera~.,,..,.._ p,1 V"f,.,_._,.,.,..,
-.t:.tso-gonera!!OfAITllng, 01.0..a..ol.!r.l, 1,,.,1 I •1
•Jliwo11...I ~
IMlr-rQ•!udbytlobMl'Jltos sbl ,....,..;ai_._.,,...,f.•a ...-.$.i,,,.,~ 2011
• -...,.1115_ . , efter , 11,g>~mf,-
,<11 Forut1br11,od'. '-- r4 t
IIQl'lll,111),,61111uf~ , ,. ,I.hol,, I ,,.,,•
.,,, , Op1ytnr,gor1o<...-11r
: ---:------ : ' wynll\)gfflll~ 0 8R75
i
Sohkill>IIII, . - Janw,r Fø1"1t M•rt• ~ M
llj Juoll Jul Augu•l Sapt- Ot,lober - 0-.W Jall..a1 Ftll>tua, Mllttl
• •
- _ ,..,.,,.5_ . r
• •
• •
1
20/l orlkllt.frtllfaretNrlde I ·
1ndbonllnlr,gamldJy.lt pA
L-----------------------------------------+------- ---------+----4l•kl- - ull$KAT I
SkattfJrninlsl41Nte'lil111a:·,11 Rwla'on
0Ul2-20t0
asnoOd•~•rop:y,,.,;,,go,orn •lbjtto,nodl.iQ!ir•
h U""91'0do""5!<ollorog VPo,~ ,
I~:""'!Iafudtri-udb)'ll•~•I loben 35 I . •• I RKO
_1111~11du~~-- . ·1 ..11 """"'""""' ·1 UOBY
_________.i~ I
I
~ 2 I Daglig< o,orl"""°' afangi, RegMl<tb 2
ldtnlllll!Og!Qnr,g•f• • -~-pø ut1træk • med be>Jlr.gsloav S.m-ntni<•lnlel.,!efl37p(t ~solu,11,,..~
r,a3$. ! ._<Jll.:..udbyt.....:_
"'_
"...;
'~::.
·_
,-
__________---"
I ·1 - ~
UKS Side 324
U
K
S
Produktionsforum
21.6.2010
Side
191
af
311
Bilag 3b
Tidslinie over udbytteskat fra 2010
1
:..-,~ VPbosud omudl0dnov I
Selskaber. som er omfauet af denne beskrivelse erc
• AJS
• ApS
Disse sels.lcabet' burae all.id være oprettetsom selskabsskanepllgtlge I
SKATs syslemor
• IF - lnvesleringsfo,eninger e< ikke selskabsskattepliglige, men de udlodder
• lnvesterlngsselsl<aber er udbytteskatlepllgtlge og udlodder
M4,eJ notwld• ol,,tllr..,.,..,
_,_,_llillabor/f___1il hofldolpeot~ ll!-
OQ- IVP.
Med..,...,..,lkaer-
~ I- I...,.,.i,,,I'°""''Ol'do, lkk.., q,jogot til hon<lelpeel
rvguk,fwl,.-i.,l-4~ilwlilidit.w.i•VP
---•-1
""""81Q,
h,cr lJØbe1DlrQalucfbytU1 - , olc•<
~ ~af@"l'l"ki4' t,VOf'! I Bl~a1~ \ltl·...•bM.t
i,;,..,~..,••J»<hti,, lliøl'1-~~•111•~"'""1
..
~ .."""16-- •
"9""l<ot,,sl,...~ o
fhJJ•YOIW•J
d\: Fon.4101"s-v~r -
... ~_!~_
1
_~-~~!~~....
1
S--.,ogr_
Skat!tff'tllnilhfMll11:lnt'"nvRttvi!ikln
01-02-2010
''
i
~
'
Jlnua• FAbru11 Mata AO<A '-'Ol
Mal<limo~S- - •
r
1
=~01"'9•1
---•11,._I
fra3$
1
VPh6nd1ilfl0gønaf rot9fllde11tsk..,.
VP
VP udragoetl.<lt>,<Jøleatttn og-
Mlskabtlenalsu11,,1
111111hte
!
dt>ylkroodloger
~ -.do,~....
ko1'0l'ilgQgo U
l 0.MIOr~ kan lwls
e lUu, 91 nmt:dt&t"I VP nrdr~
lbagøsi,ga uøb,rt&~a"n
~
..
Angln t11og bolallng
--dor•rogl,lNJn!l5Qfflft.
1kli•-09n 10 1..,odonl,V.,,,,
-ll<~d«'!Olmå.-i
- ~pe_,.,.1r41,_
1
;~
- tt«VPlltK,j>IUllmoo!~•~
' ---
A,,glvol11 ogbolallng
-..,.,.., ••~ .....,lA-
oi(lltltllUl!erodin"""'"btnkd,g I
I
- en1nQlvorogbt-Udlrrt-1din
•kl<•~""'lwogIn,.,...,..,oflttr """'N.J-
pego,..,.._,..,,""9"'
1-,."'udbyllomodt-
:~ = ~! ~ ~ ..,iatt-pa--
"'do kor.t0/oronøtlnt•rtu1w
Unotorodl sol1kabor
s.4-.Nll><nll"' udb)tlomoclW,1]<•0
2011
(lpylnl"9"' for lndw•-6t
a,,,1ggo,..1Si<al,._ogR7S
J1.HI .l.w ÅUl,JUlt s.c,-.. a.-.
--1
- J,U\lill,: l=Dua, M.t11.t.
2lY1 lftid~ lrilllor~l - j
~ ....ucb/llepll
akl"'-11 blSl<AI
:is111CX1t!ge,opl)'Sllr
,'1'fcm udll~<emoctago,e
fmuno<ffl<!t Mlli<llbt•ogVP o«lrirgen
D ·~-•-·'"--·- t ·I J
I
D•911ir. owdw,I., •I""li"".,.,
mod be!Ol~kr.w
+
=J
ll<løl1AI
uoev
Rognoklll.l
Sommenk1r1ol• lel13?p;;IN!lllk-!•1.e,a""'l,.._
og~11•--
UKS Side 325
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 192 af 311
•
SKATrEMINISTERIET
Høringssvar
Regnskab 2 harfølgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkning til rapporten
Til afsnit 7.2.4 anfører Regnskab 2, at der ikke foretages afstemning mellem an-
givelse og indberetning. Derfor opdages en manglende angivelse (og betaling)
ikke, hvis der kun er indsendt indberetning afudbyttemodtagere. Og indberet-
ningen medfører godskrivning af udbytteskatten.
For de ca 2 millioner aktionærer i børsnoterede selskaber giver indberetningen af
udbyttemodtagere ingen afstemningsmulighed overfor det udloddende selskabs
angiveJse.
Til afsnit 8, Konklusion anfører Regnskab 2 vedrørende den manglende afstem-
ning afrefusioner, at da udlændinge typisk får indeholdt udbytteskat med 28%,
som er hovedreglen, er det ikke muligt at udskme udlændinges udbytte før refu-
sion i 3S.
Ønsker til løsning afuhensigtsmæssighederne
Med forårspakken 2010 er der åbnet mulighed for, at fristen for indberetning af
udbyttemodtagerne kan blive sammenfaldetide med fristen for at angive og beta-
• le udbytteskat. Det må forventes, at denne mulighed udnyttes. Kombineres denne
mulighed for fristsammenfald med en elektronisk indberetningsordning af udbyt-
teangive]se/indberetning af udbyttemodtagere opnås en optimal løsning på om-
rådet. Der kan herved spares en blanket baseret forretningsgang, ligesom den pt
manglende afstemningsmulighed opnås.
VP ordningen udvides ti] at omfatte alle lande, som Danmark har en dobbeltbe~
skatningsoverenskomst med og til alle aktionærer, såvel fysiske som juridiske
personer. Derved vil problemet med afstemning afrefusioner og indeholdt ud-
bytteskat blive løst. Samtidig sikres det, at der pr aktie kun gives reduktion l
gang, hvor refusion i princippet kan ske for samme aktie i flere led.
Bilag 4
Intern Revision
10. maj 2010
Side 5 I 10
UKS Side 326
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 193 af 311
Det må kræves for at være med i VP ordningen, at udenlandske aktieejere indbe-
rettes som aktieejere. Pengeinstitutterne, som står for depoterne, indestår for rig-
tigheden afden særlige skattestatus, som er markeret på depoterne.
Opfølgningpå udbylteadministrationen
Som bemærkning til revisionens konklusion om opfølgning på tidligere undersø-
gelser samt bemærkningen i afsnit 7.6.2 om manglende fokus skal det oplyses, at
siden 2003 har udbytteskatteadministrationen/Regnskab 2 haft adskillige tiltag
overfor og sammen med HC og andre.
Summarisk oversigt:
2003
Udvidelse af VP ordningen
2004
Nedsættelse af arbejdgruppe for at finde ansvarligt kontor i HC
Nedsættelse af <!rbejdgruppe til genoptagelse af brug af3 S
2005
Fortsat arbejde med brug af 3 S
Nedsættelse af arbejdsgruppe om fristændring for indberetning af
udbyttemodtagere
2006
Henvendelse til HC om manglende afstemning mellem angivelse og
godskrivning af udbyttemodtagere.
I forbindelse med etablering afkompetencecenter Udbytte- og Royaltyskat blev
udsendt en Intern meddelelse 30.11.2006, som i bilag 3 havde en opregning af
udbytteskat og de udfordringer som pressede på at bliveløst.
2007
Refusioner og fristerne herfor
Udvidelse afVP ordningen sammen med Finansrådet
2008
Med i Projekt Fremrykket Ligning- fremrykket indberetning af
udbyttemodtagere
Møde med Departementet
(som har resulteret i lovændringer)
Foreslået hurtig digitalisering afudbytteadministrationen
Side 6 1 \0
UKS Side 327
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 194 af 311
2009
Vedtaget nyt lovgrundlag for jndberetningsfristen, bemyndigelse til ministeren
2010
Fremsat ovenanførte forslag om hannonisering af angivelse/indberetningsfrister
og digitaliseret indberetningordning af udbytteangivelse/indberetning
Borger og Virksomhed harfølgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkninger til rapporten
Udlodninger fra investeringsforeninger indberettes ikke gennem 3S, selvom de
er unoterede. Dette gælder, fra og med 2010 også de unoterede investeringssel-
skaber.
Tasteopgaven gennem 3S omfatter (efter ændringen i L201) alene unoterede
danske aktier som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen. De ikke indskrevne
unoterede selskaber kan dog indberette elektronisk (TP- indberetning eller bånd,
kassette mv.) udenom 3S og direkte til delsystem UDBY.
Der indberettes om udenJandske udbyttemodtagere uanset om udlodningen
stammer fra børsnoterede eUer unoterede aktier/beviser
BO er en kopiregistrering afoplysninger indberettet efter de obligatoriske jndbe-
retningspligter og er derfor ikke noget selvstændigt register.
Afsnit 7.2.3 efterfølgende korrektioner omhandler alene indberetningen foretaget
afde kontoførende. Retter selskabet selv, som har indberetningspligt vil de jo
også kunne rette angivelsen, da de selv står for begge dele.
Afsnit 7.2.4 omtales i 6 afsnit en undersøgelse der siger, at 3 børsnoterede-sel-
skaber fremstår uden indberetning om udbyttemodtagerne. Borgerog Virksom-
hed har vanskelig ved at tro at det er sandt, da indberetningen kommer fra de
kontoførende og ikke fra selskabet selv. Det skulle være et sammentræf, såfremt
der ikke er flere udbyttemodtagere og at de alle skulle have samme kontoførende
institut.
Hvis den omtalte undersøgelse alene omfatter den administrative indberetning
om VP-ordningen, hvilket Borger og Virksomhed formoder, så kan undersøgel-
sen virke misvisende, idet indberetningerne om udbyttemodtagerne (uanset VP-
ordning eller ej) vil indgå i e-Kapitalindkomstregistret UDBY eller IFPA.
I afsnit 7.2.4, tredjesidste afsnit an.føres, at Borger og virksomhed er af den op-
fattelse at det på tværs af systemerne er muligt at lave udsøgninger, således at en
tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted. Dette er korrekt for de unoterede, idet
der er sammenfald mellem angivelsen og indberetningspligt om udbyttemodta-
gerne og, som I selv og udbytteadministrationen anfører, at både angivelse og
indberetning for de unoterede i de fleste tilfælde indsendes samtidig. Det mener
Borger og Virksomhed fortsat
Side 7 I 10
UKS Side 328
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 195 af 311
For de børsnoterede er det først muligt når ændringen (L201) slår igennem fra og
med 2010. Dog vil den optimale afstemning først kunne etableres når den løben-
de indberetning forhåbentlig indføres fra ogmed 201 1. Ovenstående har Borger
og Virksomhed sagt flere gange på vores møder, og det vi] være unfair at skrive
den tekst der står.
Til bilag 1bemærkes, at alle indberetninger samles (børsnoterede/unoterede og
investeringsforeninger/selskaber i samme indgangstest under delsystem e-
Kapital). Er oplysningerne korrekte, kan de umiddelbart ikke deles i danske og
udenlandske, idet såfremt der for de udenlandske er en dansk identifikation, så
sendes disse samme vej som de danske, hvilket betyder, at de kommer på R75,
skattemappe eller medtages på årsopgørelsen såfremt det viser sig at oplysningen
om valutarisk udlænding var forkert og personen fx er fuld skattepligtig. Som
supplement hertil kan nævnes:
- at afvistesendes ud til den indberetningspligtige (det kontoføren-
de/depotføreren eller selskabet).
- at de valutariske udlændinge uanset dansk identifikation udveksles med udlan-
det efter EU-rentebeskatningsdirektivet eller ud fra en DBO - aftale, hvis oplys-
ningerne er omfattet af disse.
Til bilag 3 bemærkes, at der er nogle faktuelle fejlinformationer. Dels med defi-
nitionen af børsnoteret og unoteret kontra indberetningsreglerne efter SKL, dels
vedr. sidste frist for indberetning til SKAT. Det er ikke sidste frist for indberet-
ning til SKAT, det er rettidig frist for indberetning til SKAT efter SKL. Indbe-
retning til SKAT kan altid foretages, men via edb medie kun frem til og med I.
juli indkomståret (modtagerens indkomst.år) + 2 (2010 regler). For 2009 og tidli-
gere var fristen I. oktober i året efter indkomståret. Intern Revision bar efterføl-
gende opdelt bilag 3 i regelsættet før og efter 2010.
Afslutningsvis skal nævnes, at VP-ordningen (den administrative indberetning,
der indberettes til Ballerup) ikke kommer i e-Kapital som anført i bilag 3.
Tiltag på området
Borger og Virksomhed har oplyst, at der er sket en række tiltag på området, her
kan nævnes:
2009:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2009 (udbyttemodtagerens)
Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. og navn på den
udloddende investeringsforeningmv. (før frivillig)
Gennem e~Kapital projektet sættes fokus på, at al1e opfylder den pålagte
indberetnings-pligt
Side 8/10
UKS Side 329
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 196 af 311
Der indtøres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden
(investeringsforeninger mv.), Dvs. aktier/beviser i pensionsdepoter er ikke
længere undtaget fra indberetningspligt.
2010:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2010 (udbyttemodtagerens)
Generelt ændres definitionen afbørsnoterede og unoterede til - optaget til handel
på et reguleret marked, eller ikke optaget til handel på et reguleret marked.
Den ændrede definition betyder, at flere afde tidligere unoterede aktier vil blive
indberettet elektronisk via de kontoførende institutter. Det betyder, at
indberetningerne fra selskaberne selv indskrænkes og der sikres en bedre og
fyldestgørende indberetning.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. på den udloddende
selskab (børsnoterede) mv.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (aktier mv.). Dvs.
aktier i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indberetningspligt.
5 % reglen om undtagelse fra indberetningspligt ophæves og der skal indberettes
om den hvortil udlodningen er foretaget.
Åbningstiderne udyjdes for IT~indberetning til 1. juli indkomståret+2
2011:
Der indføres løbende indberetningspligt om udloddede udbytter til både personer
og selskaber
Konklusionens sidste afsnit synes unfair ud fra de ændringer, som SKAT har
gennemført med L201. Der kan gøres mere, men der er med disse ændringer,
samt en indberetningsmæssig afstemning gennem 3S og UDBY, så er der gjort et
stort gennembrud på området.
Det er desuden Borger & Virksomheds opfattelse, at der med de løbende korrek-
tioner afindberetningssystemerne og lovgrundlaget for indberetningerne 2009 -
2011 er gjort væsentlige tiltag til understøttelse af afstemningen og indberetnin-
gen, men mener dog, at følgende løsningsforslag kunne være relevante:
• Afstemninger - f.eks vil en styrket indberetningskontrol på kildegrundla-
get (selskab/depotregistrering) være en god løsning.
• Indførsel af en hjemmel, som gør de forskellige kontoførende institutter
ansvarlige for korrekt administration/indberetning afudbytteskat. En
hjemmel som svarer til hjemlen i Kildeskattelovens § 65 omkring hæftel-
se ved anvendelse/administration af frikort.
• Indberetning afråderet (fuldmagtsforhold) over de enkelte depoter, idet
man herved vil få at vide, hvem der har det reelle ejerskab over aktierne
(Gennemsigtighed i deponeringen).
Side 9 / 10
UKS Side 330
U
K
S
Produktionsforum 21.6.2010 Side 197 af 311
• Ændret kunderegistrering og indberetning afejerforhold, således at et par
enkelte af de eksisterende ejerstatuskoder splittes yderligere op. Fx i ejer-
forhold der på udlandssiden gælder eneejer person, eneejer selskab, flere
end 2 ejere og administrator.
• IT - understøttelse afhele frikortproceduren (udstedelse, registrering) og
udstilling i lighed med Forespørgsel på udbytteindeholdelsesprocent
• En indberetningsmarkering for at personen er med i den såkaldte "VP -
ordning"
Med skattereformen blev det muligt at foretage forskellige systemtiltag der vil
kunne forbedre indberetningen om udbyttemodtagerne, og som ligeledes kan
bane vejen for at foretage en bedre afstemning afudlodninger fra både børsnote-
rede, unoterede og investeringsforeningsbevjser mv.
Side 10 / 10
UKS Side 331
U
K
S
Produktionsforum 2010-2013 Side 34 af213
Beslutningsprotokol for Produktionsforum d. 21. juni 2010
Deltagere: Steffen Normann Hansen,Karsten Juncher (under pkt. 1 -3), PrebenKristiansen (under pkt. 4-6, Il og 1 4-1 9), Richard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby,Kirsten Otbo (un­
der pkt. 4-6, Il og 1 4-1 9), Erling Andersen,Kim Bak,Karin Bergen, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Cecilie Femstrøm ogKent Sørensen.
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
201 0 l . Yirksomhedspla- Kim Hannibal Jensen ogKarina 1-Ieitmann deltog under punktet. Orientering om Steffen Normann Nej.
06 21 nen for 201 1 arbejdet med virksomhedsplanen for 20 Il og den regionale planlægning. Det blev Hansen
fremhævet, at det vigtigt, at Produktionsforum løbende er involveret i processen. Det
blev ligeledes fremhævet, at der også skal være fokus på regionale effektiveringstil-
tag. Lars Møller Madsen foreslog, at man bør overveje, om man kan gå mere opga-
verettet til værks frem for organisatorisk.Karin Bergen foreslog, at de personer, der
skal beskrive aktiviteterne, sætter sig sammen frem for at sidde hver for sig i regio-
nerne. Der arbejdes videre med de forskellige forslag.
2010 2. Dimensionering Processen for udarbejdelse af dimensioneringen for 20 Il er som tidligere år inddelt i Karsten Juncher Nej.
06 21 for 2011 to faser. I den første fase udarbejdes den tekniske dimensionering, bl.a. skal en ar-
bejdsgruppe med regional deltagelse kvalitetssikre dataene. l den anden fase skal der
ske en ledelsesmæssig dimensionering, hvor ledelsen prioriterer Skatteministeriets
ressourceanvendelse på de enkelte opgaver. Produktionsforum tog orienteringen til
efterretning.
2010 3. Procesforløb for Der er i de sidste par år løbende udviklet en række indikatorer ifm. planlægningen Karsten Juncher Nej.
06 21 arbejdet med indika- og styringen af årlige aktiviteter samtidigt med, at der er indledt et arbejde, der skal
torhierarkiet forankre indikatorerne inden for rammerne af opgavehierarkiet Over en bred kam
var opfattelsen i Produktionsforum, at det er vigtigt at komme i gang med det sam-
me, men at man skal passe på, at der ikke bare fyldes ovenpå med mange nye
KP!'ere, da man derved let kan risikere, at man mister respekten og ansvaret for
opnåelsen afKPI'erne. Jens Sørensen anbefalede, at der inddrages indsatsmedarbej-
dere i arbejdet, da de har specielle kompetencer på effektdelen.
201 0 4. Handleplan for Merete Norup, Søren W. Clausen,Klaus Østergård Jensen og Jim Sørensen deltog Steffen Normann Fordringshaverprojektet har efter
06 21 håndtering af ændre- under punktet. Produktionsforum godkendte handleplanen for håndteringen af de Hansen mødet udarbejdet med en opgørelse
de forældelsesregler forældelsestruede krav samt tidsplan og retningslinier for gennemførelse af delpro- over de l 02 ressourcer fra fordrings-
cesserne i Inddrivelsescentret Det forventes, at der kan findes en afdelingsleder pr. haveraktiviteterne fordelt pr. region,
inden der forventes at kort tid, inden de der kan med at løse
29-06-20 IO Side l af6
'·
region ugens udgang, ligesom _gå me,get hiælpe on!!aven.
UKS Side 332
U
K
S
Produktionsforum2010-2013 Side 35 af213
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Øpfølgning og deadlines
enkelte medarbejdere til opgaven er fundet. Jim Sørensen anførte, at værdien af
regionernes bistand afhænger meget af medarbejdernes kompetencer på området.
Det blev endvidere godkendt, at der meget hurtigt nedsættes en arbejdsgruppe til
fastlæggelse af detaljeret tidsplan, processer mv. for håndtering af forældelsestruede
krav vedr. erhvervsinddrivelsen.
2010 5. Måling af er- Merete Norup og Søren W. Clausen deltog under punktet. Produktionsforum har Steffen Normann Nej.
06 21 hvervsrestancer over tidligere besluttet, at der skal ske månedlig opfølgning på prioriteringsgrænsen for Hansen
prioriteringsgrænser erhvervsinddrivelsen. Målingen vedr. SAP-restancer viser, at såvel antal restanter
for 2010 som restancer er faldet, mens målingen vedr. DR-restancer viser, at tallene er nogen-
lunde ens i april og maj. Produktionsforum tog orienteringen til efterretningen og
anmodede Inddrivelsesudvalget til at se nærmere på opgørelserne.
2010 6. Ledelsesrapport- Birgitte Fisker deltog under punktet. Produktionsforum behandlede rappmien og tog Steffen Normann I næste ledelsesrapport vil der ske
06 21 SKATs produktion rapporten til efterretning. Der var særlig fokus på telefonien, jf. nedsættelsen af en Hansen opsplitning af forbruget af årsværk i
1.1- 31.5.2010 taskforce i pkt. 7, samt fokus på at minimum 90 pct. af de administrative afgørelser alle landsdækkende centre, ligesom
ikke er truffet inden for 90 dage, men at det dog går i den rigtige retning. det er gjort i rappmien vedr. IC.
Det blev også noteret, at de landsdækkende indsatsprojekter kører planmæssigt, og Opfølgning på ressourceanvendelsen
at kvaliteten af projektbeskrivelserne for indsatsprojekterne generelt er markant til "indsats" i de landsdækkende
forbedret. Der gøres en yderligere indsats for at opnå målene for succesraterne på enheder.
landsdækkende projekter på 80 pct. og regionale projekter på 70 pct.
Hvis det er muligt, vil man forsøge at
opgøre ressourcerne, som den enkel-
te region anvender til at løse andre
regioners opgaver.
2010 7. Kommissorium for Natascha Dexters deltog under punktet. Telefonbetjeningen er pt. i en meget presset Richard Hanlov Et redigeret kommissorium er efter
06 21 telefon taskforce situation, og derfor skal taskforcen bl.a. komme med forslag til, hvilke initiativer der mødet sendt i skriftlig høring med
kan iværksættes her og nu for at afhjælpe situationen. Endvidere skal taskforcen svarfrist torsdag d. 24/6.
samle op på, hvordan opgaven bedst muligt løses på langt sigt. Der var tilslutning til
kommissoriet, dog ønskede man en mere detaljeret beskrivelse artaskforcens opga- Kommissoriet forelægges Direktio-
ver, og det blev aftalt, at Betalingscenter, lnddrivelsescentret, Portalprojektet samt nen d. 30/6.
læringshjulet for Kundecenter Erhverv vedr. "Håndtering af masseudsendelser fra
SKAT" skal indgå i taskforcen.
29-06-20 l o Side 2 af6
f
UKS Side 333
U
K
S
Produktionsforum2010-2013 Side 36 af213
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Øpfølgning og deadlines
2010 8. Status på initiativer Karin Bergen gav en kort status på de initiativer, der skal støtte op om telefonbetje- Karin Bergen Nej.
OG 21 til støtte for telefon- ningen i Kundecentrene. Fx er det pt. vanskeligt via personalefortegnelsen at finde
betjeningen de medarbejdere, der beskæftiger sig med de enkelte opgaver, så der skal mere til.
Der arbejdes på at anvende "rulletekster" i personalefortegnelsen- Syddanmark
kommer med et oplæg herom i august.
2010 9. Genoptagelsessa- Produktionsforum tiltrådte den detaljerede beskrivelse af genoptagelsessagerne, Karin Bergen Direktionen orienteres om beskrive!-
OG 21 ger personer hvoraf det fremgår, hvorledes det er praktisk muligt at gennemføre skiftet fra skrift- sen af genoptagelsessager, herunder
lig henvendelse vedr. genoptagelse af skatteansættelsen for gamle år til anvendelse at fristen for seneste mulighed for
af TastSelv. Beskrivelsen viser, hvorledes det over en årrække er muligt at indføre TastSelv i den ordinære frist forlæn-
TastSelv for 3 indkomstår, og hvordan der kan foretages datamodtagelsel-datafangst ges fra l. marts til 15. juni. Løsnin-
telefonisk. For at nedbringe antallet af genoptagelsessager forlænges fristen for gen er afhængig af bevilling af nød-
seneste mulighed for TastSelv i den ordinære periode fra l. marts til 15. juni. Det vendig økonomi.
blev anbefalet, at opgaven med frigørelser af årsopgørelser samles hos en kundeser-
viceafdelingsleder i hver region.
2010 l O. Status risikolog Syddanmark har en risiko på SKATs risikolog, der handler om Udenlandsk Regi- Karin Bergen Produktionsstyringskontoret sikrer,
OG 21 vedr. Udenlandsk strerede virksomheder. Det sidste års tid er der gennemført en række tiltag, der har at punktet tages ud af SKATs risiko-
Registrerede Virk- bevirket en meget bedre håndtering af opgaven, bl.a. er restancerne halveret. En log.
somheder tendens, der vil blive styrket yderligere, når ressourcetilgangen slår fuldt ud igennem
i løbet af 20 l O. Udland indstiIler derfor, at punktet tages af SKATs risikolog. Pro-
duktionsforum tog indstillingen til efterretning.
2010 Il. RevisionsrappOlt Revisionen har gennemført en stikprøveundersøgelse på 208 sager, der viste, at der i Steffen Normann Arbejdsgruppens leverancer farven-
OG 21 vedr. SKATs over- strid med god forvaltningsskik var forskellige fejl og mangler i 31 pct. af sagerne. Hansen tes behandlet i Kundeserviceudvalget
holdeise af alm. prin- Den samlede vurdering af SKATs overholdelse af sagsbehandlingsprincipperne og og Indsatsudvalget i november 20l O
.cipper for sagsbe- gennemførelsen af den inteme kvalitetssikring blev vurderet til ikke heftti/fredsstif- og forelagt Produktionsforum i de-
handling /ende. Produktionsforum tog rapporten til efterretning og godkendte kommissoriet cemher 20 l O.
for en arbejdsgruppe med Søren V. Christensen, Sagscenter Erhverv, som formand.
Arbejdsgruppen har til formål at sikre, at SKAT fremover arbejder ud fra en best
practice mhp. at minimere fejl og mangler i sagsafgørelserne. Produktionsforum
lægger stor vægt på, at der skal være et særligt fokus på at få udrullet og implemen-
teret arbejdsgruppens beskrivelser/modeller i hele organisationen.
29-06-20 l o Side 3 af6
.
UKS Side 334
U
K
S
Produktionsforum2010-2013 Side 37 af213
Dato Emne Beslutning/drøftelse .Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2010 Il. Revisionsrapport Aino Olsen deltog under punktet. Intern Revision finder det ikke tilfredsstillende, at Steffen Normann Nej.
0621 vedr. oversendelse til S
KAT ikke har gennemført en sondring mellem opkrævning og inddrivelse i over- Hansen
inddrivelse samt ensstemmeise med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der foreligger en uensm1et
rykkerskrivelser rykkerprocedure. Endvidere konkluderer Intern Revision, at S
KAT sender krav til
inddrivelse uden den lovpligtige underretning. Produktionsforum noterede, at der er
sat fokus på rykkerproceduren, og at man i projektet "S
KAT som fordringshaver" vil
fastlægge en klar og entydig definition af fordringshaveropgaven. Endvidere notere-
de Produktionsforum, at der er iværksat en række tiltag med henblik på at imøde-
komme Intern Revisions konklusion vedr. underretningsforpligtelsen af skyldner,
inden krav oversendes til inddrivelse.
2010 1'1. Revisionsrapport Intern Revision konkluderer bl.a., at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et Jens Sørensen Arbejdsgruppen giver en status til
0621 vedr. provenuet fra korrekt net1oprovenu fra de oplysninger, der er i S
KATs systemer, og at S
KAT Produktionsforum på deres arbejde'i
kildebeskatning af mangler indberetninger/oplysninger for at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu fra oktober2010.
udlændinge- udbyt- refusionsordningen. Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe un-
teskat der Borger og Virksomhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og
Regnskab, som skal komme med helt konkrete forslag til, hvorledes området kan
håndteres fremover.
2010 11. Revisionsrapport Intern Revision vurderer opgaveløsningen vedr. regnskabsenhedernes interne kon- Jens Sørensen Nej.
0621 vedr. regnskabsenhe- trolier som værende ikke helt tilfredsstillende, bl.a. har IR ikke kunne konstatere,
dernes interne kon- hvorvidt de interne kontroller har forebygget eller modvirket fejl. Produktionsforum
trolier tog rapporten til efterretning og noterede, at Regnskab vil medtage Revisionens
anbefalinger i revurderingen og ajourføringen af Regnskabsenhedernes interne kon-
trolier.
2010 Il. Revisionsrappm1 Intern Revision vurderer opgaveløsningen vedr. administrationen af beholdninger Erling Andersen Nej.
0621 vedr. beholdningsef- iht. diverse journalen som værende ikke he/tti/fredsstil/ende, bl.a. mangler der ud- ogKim Bak
tersyn ved Midt- og færdigede bemyndigelser og funktionsadskillelse i opgaverne vedr. registrering og
Sydsjælland kontrol af beholdningernes tilstedeværelse. Produktionsforum tog rapporten til ef1er-
retning og noterede, at der er iværksat en række tiltag for at imødekomme Revisio-
nens anbefalinger. Der udestår en drøftelse mellem Midt- og Sydsjælland og SAC
om Revisionens anbefaling af at etablere et alarmsystem på ekspeditionsstedet i Nr.
Alslev. Ekspeditionsstedet er døgnbemandet, og derfor synes behovet ikke umiddel-
bat1 presserende.
29-06-20 JO Side 4 af6
j
' ;
•
UKS Side 335
U
K
S
J
Produktionsforum 2010-2013 Side 38 af213
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2010 Il. Revisionsrapport Intern Revision vurderer samlet set personinddrivelsen på de reviderede områder for Kim Bak Nej.
06 21 vedr. lønindeholde!- at være ti!ji·edsstillende, bl.a. er der en høj kvalitet i anvendelsen af lønindeholde!-
ser ser; der er opnået en stor grad af ensm1ethed, og retssikkerheden over for borgerne
vurderes at være opfyldt. Produktionsforum tog rapporten til efterretning.
2010 Il. Revisionsunder- Intern Revision finder, at styringen og organiseringen af Udland sammenfattende Karin Bergen Nej.
06 21 søgeise vedr. Udland fungerer tifji"edsstiffende. Intern Revision har konstateret, at IT-understøttelse i Ud-
land opfattes som mangelfuldt og efter det oplyste medfører omstændelige arbejds-
gange og ineffektivitet, i nogle tilfælde deciderede fejl. Produktionsforum tog rap-
porten til efteiTetning og noterede, at der vil blive set nærmere på IT-understøttelsen.
2010 Il. Revisionsrapport Intern Revision vurderer, at procedurerne for opgørelse af skatte- og afgiftsrestancer Steffen Normann Nej.
06 21 vedr. opfølgning på pr. 31/12 2009 er ti((redsstiffende, bl.a. er den gennemførte kontrol af de manuelle Hansen
restanceopgørelsen korrektioner væsentligt forbedret i forhold til sidste år. Produktionsforum tog rap-
for skatter og afgifter porten til efterretning.
2010 Il. Revisionsrapport Intern Revision konkluderer, at Regnskab l har tilrettelagt en procedure på området, Jens Sørensen Nej.
06 21 vedr. SKATs opgø- som sikrer, at SKATs opgørelser til EU-Kommissionen opgøres i overensstemmelse
relse og regnskab med EU's formelle og materielle regler, hvilket Intern Revision finder meget ti{-
vedr. EU's egne fi"edsstiffende. Produktionsforum tog rapporten til efterretning.
indtægter- told
2010 Il. Revisionserklæ- Det er Intern Revisions opfattelse, at SKAT har etableret forretningsgange og inter- Jens Sørensen Nej.
06 21 ring vedr. SKATs ne kontroller på området; at SKATs opgørelse og afregning af EU's egne indtægter
opgørelse, afregning er i overensstemmelse med EU's materielle og formelle regler, og at bidraget er
og regnskab for DK's dokumenteret og optaget korrekt i SKATs regnskab. Produktionsforum tog revi-
bidrag af Told mv. sienserklæringen til efterretning.
2010 12. Analyse af klage- I efteråret 20l O gennemføres på klage- og genoptagelses-sagsbehandlingsområdet en Steffen Normann Nej.
06 21 og genoptagelses- kundeanalyse, hvor tilfredshed og kundeadfærd skal belyses særskilt gennem en Hansen
sagsbehandling spørgeskemaundersøgelse. Produktionsanalysekontoret har ansvaret for forberede!-
se, gennemførelse og afrapportering af analysen. Produktionsforum tog orienterin-
gen til efterretning.
29-06-201 o Side 5 af6
'
(
p
I I
'
-
UKS Side 336
U
K
S
Produktionsforum2010-2013 Side 39 af213
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2010 13. Læringshjul 20l O Projektet "Håndtering af masseudsendelser fra SKAT" har til formål at udarbejde en Lars Møller Nej.
0621 Kundecenter Erhverv hest practice for masseudsendelser i SKAT og andre offentlige myndigheder, som Madsen
medfører afledte henvendelser til SKAT. Det blev aftalt, at tæringshjulet indgår i
telefon taskforcen, jf. pkt. 7.
2010 13. Læringshjul 2010 Projektet "Rykkerprocessen fra end-to-end hvor SKAT er fordringshaver" har til Kim Bak Nej.
06 21 Inddrivelse formål at afprøve effekten af oftere rykning i forhold til krav på mellem l00 og
1.000 kr. mhp. at vurdere, om det medfører, at flere betaler rykkeren; færre telefon-
opkald og mindre ressourceanvendelse i Inddrivelsescentret Den 24. juni udsendes
saldoopgørelser på krav mellem 100 og 5.000 kr. som planlagt. Da håndteringen af
forældelsestruede krav har højeste prioritet, jf. pkt. 4, vil man løbende vurdere, om
der er kapacitet til også at gennemføre de øvrige milepæle i overensstemmelse med
projektbeskrivelsen, eller om man er nødt til at udskyde nogle af milepælene. Pro-
duktionsforum accepterede denne prioritering.
2010 14. Nulstilling og Forslag om at opgaven vedr. nulstillingssager flyttes fra Indsats til Sagscenter Er- Lars Møller Sagscenter Erhverv undersøger, hvor
06 21 erstatningsansvar i hverv. Produktionsforum manglede i indstillingen en opgørelse over, hvor mange Madsen mange ressourcer Indsats anvender
konkurssager ressourcer Indsats anvender til opgaven, inden der tages beslutning om en evt. flyt- til opgaven.
ning.
29-06-201 o Side 6 af6
UKS Side 337
U
K
S
Udkast
Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende udbytteskat
Arbejdet omfatter 2 områder:
1. Forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling af udbytteskat.
2. Behandling af udenlandske aktionærer
Deltagerne i arbejdsgruppen kan efter behov arbejde med et eller begge områder.
1.: Forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, hvorved der kommer overensstemmelse mellem aktionærer-
nes godskrivning og de udloddende selskabers angivelse og betaling.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, så oplysninger om udlodning af udbytter kan kræves afgivet
digitalt.
Arbejdsgruppen skal foreslå processer til optimering af automatiske/maskinelle kontroller.
2 Behandling af udenlandske aktionærer
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces til sikring af udbytteskatteprovenu fra udlændinge.
Det er et krav til processer og forretningsgange, at administrationen af udbytteskat i størst muligt
omfang reducerer refusioner ved at indføre nettoafregning.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces til kvalitetssikring af oplysninger, som skal udveksles med
udlandet.
Deltagere:
Selskab og aktionærer (Jura og Samfundsøkonomi) Peter Rendsberg
Procesejer Afregning Erhverv (Borger og Virksomhed) Vibeke Varnæs
Procesejer Afregning Person (Borger og Virksomhed) Jette Zester
E-kapital (Syddanmark?) Leo Lebek Jensen
Skatteadministrationen (Jura og Samfundsøkonomi) Andreas Bo Larsen
NTSE, Afregning Erhverv (Borger og Virksomhed) Mette Simonsen/Troels Holst Larsen
IT Systemejer Vejledning og Afregning Erhverv (Koncern IT) Iame Petersen
Pension og Udland (Jura og Samfundsøkonomi)
Regnskab 2, Lisbeth Rømer, Laurits Cramer, Bente Klein Fridberg og Sven Nielsen
Sekretariatsopgaven Regnskab 2
Lisbeth Rømer
1.9.2010
UKS Side 338
U
K
S
SKATr-EMINISTERIET
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
7. september 2010 kl. 9.00-11.00 - Top- og Mellemskat
- - ---~- -
Pkt Emne Materiale Ansvarlig
1. Godkendelse afbeslutnings- Beslutningsprotokol fra mødet den Birgitte
protokol 8. juni 2010
2. Status for lovprocesbeskrivel- Seneste udgave af lovprocesbe- Birgitte
sen skrivelsen
"'
::,. Status for etablering affagli- Notat om status på faglige netværk Winnie
ge netværk/erfa-grupper
4. Oplæg om effektmålinger Oplæg fra Borger og Virksomhed Jan Lund (Niels
Anker deltager
eventuelt)
5. Complianceundersøgelse som Brancheanalyse med fejltyper (se Birgitte/Jan Lund
input til lovændringer, juridi- eventuelt sammenfatnings. 10-14 i (Niels Anker del-
ske vejledninger m.v. dokumentet) og oplæg fra Borger tager eventuelt)
og virksomhed
6. Økokrim og registrering Notat fra Sagscenter Erhverv og Jan Lund
avisartikel
7. Lovprogrammet Opdateret lovprogramliste med Birgitte/}ens
kontaktpersoner, lovprogram til
Statsministeriet og status pr. 30.
august 2010
8. Orientering fra Borger og Mundtlig orientering Jan Lund/Richard
Virksomhed
9. Early waming-sager Early warning-listen og indstilling Birgitte
til early warning-sag nr. 21
10. Revisionsprotokol og revisi- Revisionsprotokol for april/maj, Birgitte
onsrapport opfølgningsprotokol, revisionsrap-
port om kildebeskatningen afud-
bytte for udlændinge og forelæg-
gelse herom
11. Lovudvikling/regelforenkling Fast punkt Birgitte
12. Opfølgningslister Ny og gammel opfølgningsliste Birgitte
samt offentliggjort vejledning om
taksationer til pkt. 104 på den
gamle opfølgningsliste
13. Eventuelt Alle
Side 1 af 1
UKS Side 339
U
K
S
SKATl'"EMINISTERIET
Kommenteret dagsorden til møde i Juridisk Forum 7. sep-
tember 2010
Der er møde i Juridisk Forum tirsdag den 7. september 2010 fra kl. 9.00-11.00.
Mødet afholdes i Nicolai Eigtveds Gade, mødelokale Top- og Mellemskat.
Der er ikke nogen afbud.
Der er følgende dagsorden for mødet:
1. Godkendelse af beslutningsprotokol
Beslutningsprotokol for mødet den 8. juni 2010 er sendt ud til mødet.
2. Status forlovprocesbeskrivelsen
Seneste udgave aflovprocesbeskrivelsen er sendt ud til mødet.
Der udestår en operationel beskrivelse afhvem fra Borger og Virksom-
hed, som Jura og Samfundsøkonomis kontorer skal kontakte i forbindel-
se med opstarten af lovforslag, og ideen om strategiske samarbejdspart-
nere. Richard skulle vende tilbage med et bud på begge dele.
3. Status for etablering affaglige netværk/erfa-grupper
Der er sendt et notat ud til mødet om status i forhold til proces, som var
beskrevet i den i foråret vedtagne indstilling om faglige netværk. Winnie
orienterer.
4. Oplæg om effektmålinger
Oplæg fra Borger og Virksomhed er sendt ud til mødet.
I Produktionsplanen for 2010 er et mål om, at der udarbejdes tre effekt-
målinger på indsatsprojekter, der følger op på complianceresultateme.
Produktionsforum og Juridisk Forum skal, jf. resultatkontrakten, god-
kende hvilke initiativer der iværksættes effektmålinger.
Der er foreslået tre konkrete projekter, som er beskrevet i oplægget, til
effektmålinger. I alle tre tilfælde er der tale om at vejlede/uddanne på de
relevante områder - og herefter måle på resultatet afdenne indsats.
Dagsorden
Side 1 af 6
UKS Side 340
U
K
S
Jan Lund og/eller Niels Anker, som muligvis deltager, orienterer nærme-
re (oplyst til at vare ca. 10 minutter).
5. Complianceundersøgelse som input til lovændringer, juridiske vejled-
mnger m.v.
Brancheanalyse med fejltyper (med sammenfatnings. 10-14 i dokumen-
tet) og oplæg fra Borger og Virksomhed er udsendt til mødet.
Jan Lund fremlægger undersøgelsen og oplægget, og Niels Anker eller
en medarbejder fra hans kontor, som muligvis deltager, svarer på
spørgsmål (varer måske ca. 20 minutter).
Der er i oplægget lagt op til, at Juridisk Forum overvejer, hvordan fejlty-
peanalysen bedst kan nyttiggøres i forhold til initiativer fra Jura og Sam-
fundsøkonomi, der kan styrke regelefterlevelsen og sikre skatteprovenu.
Rapporten forventes offentliggjort i slutningen af uge 36 (dvs. 9./10. sep-
tember). Den fremlægges også for Det Eksterne Kontaktudvalg den 7. sep-
tember med henblik på, at brancheorganisationer og rådgivere m.fl. kan an-
vende resultaterne med henblik på at forebygge, at fejlene begås i fremti-
den.
Det fremgår også af oplægget, at rapportens resultater indgår i SKATs plan-
lægning af indsatsprojekter m.v. for 201 I. Borger og Virksomhed har i den
sammenhæng også etableret en arbejdsgruppe for at inddrage den regionale
viden fra indsatsarbejdet i forhold til mulige lovinitiativer, tydeliggørelse af
regler m.v., således at regelefterleveisen øges. Første møde i arbejdsgruppen
blev afholdt den 20. august.
Arbejdsgruppens formand Martin B. Knudsen har haft inviteret Jan Mufftil
at deltage i arbejdsgruppens næste møde med henblik på koordinering af de-
res forslag med lovprogrammet. I stedet har Marie Færch fået arbejdsgrup-
pens foreløbige overvejelser/input til lovændringer tilsendt. Hun har så
sendt lovprogrammet til Martin B. Knudsen og orienteret om de lovforslag,
som har særlig betydning for arbejdsgruppen, og om sagsgang og frister for
lovforslag. Hun har også henvist dem til at kontakte Ludolph, som den 30.
august har haft et møde med Troels Holst Larsen, som også er med i ar-
bejdsgruppen. Hun har i øvrigt tilbudt arbejdsgruppen en mere generel gen-
nemgang af forløbet i forbindelse med udarbejdelse af lovprogrammet.
6. Økokrim og registrering
Jan Lund har bedt om at få punktet sat på dagsordenen. Der er udsendt et
notat fra Sagscenter Erhverv (virksomhedsregistrering) og en avisartikel.
Jan Lund har medio august sendt en mail til Jens og Winnie, om at han
havde bestilt et notat om problemstillingen med, at dømte personer dri-
ver virksomhed fra fængslerne.
I notatet lægges der op til at få skabt lovhjemmel til at nægte registrering
på et andet grundlag end i dag, når der er tale om enkeltmandsvirksom-
Side 2 af 6
UKS Side 341
U
K
S
heder og kommanditselskaber samt stråmandsvirksomhed, da dømte
økokrimpersoner omgår domme om rettighedsfratagelse ved at oprette
nye virksomheder, der ikke er omfattet af de virksomheder, der er nævnt
i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., og det ofte før de påbegynder fæng-
selsafsoning og i hvert fald, mens de sidder i fængsel.
Endvidere lægges der op til at indføre en hjemmel til at oprette en data-
base bestående af oplysninger, som SKAT allerede har, men som ikke
uden videre kan samles i en database til brug for overvågning af økokrim
personer uden godkendelse fra datatilsynet.
Det fremgår af notatet, at SKATs afdeling for økonomisk kriminalitet i
brev af 27. april 2009 til Justitsministeriet nærmere redegjorde for de ek-
sisterende regler i forbindelse med, at SKAT gjorde Justitsministeriet
opmærksom på, at reglerne ikke længere var tilstrækkelige og burde æn-
dres.
Jeg har spurgt Per Hvas og Ludolph, om de var bekendt med de nuvæ-
rende eller tidligere omtalte tiltag på dette område, men det var de ikke.
Der skal tages stilling, hvordan problemstillingen kan blive behandlet
videre, da der er tale om eventuel lovgivning på Justitsministeriets om-
råde.
7. Lovprogrammet
Opdateret lovprogramliste med kontaktpersoner, lovprogram til Satsmi-
nisteriet og status pr. 30. august er sendt ud til mødet. Lovprogrammet er
endnu ikke godkendt af ministeren, men er det forhåbentlig inden mødet.
Jeg går ud fra, at du og/eller Jens orienterer om status.
På mødet i Juridisk Forum den 18. maj 2010 var der enighed om, at li-
sten over ansvarlige skal suppleres med kommunikationsmedarbejdere,
når lovforslagene er lidt længere fremme i processen. Der ser ikke ud til
at være kommunikationsmedarbejdere på endnu - måske skal der sættes
en ny dato for opfølgning.
8. Orientering fra Borger og Virksomhed
Jan Lund/Richard kan orientere.
9. Early warning-sager
Early warning-listen og indstilling til early warning-sag nr. 21 er sendt
ud til mødet.
På sidste møde blev det aftalt, at jeg skulle skrive ud med henblik på at
få afsluttet de eksisterende early warning-sager.
Der er i early warning-listen skrevet forslag til afslutning af de "gamle"
early warning-sager nr. 14 og 20 ind. Det foreslås, at forslagene til af-
slutning af disse to forslag tiltrædes af Juridisk Forum.
Side 3 af 6
UKS Side 342
U
K
S
Fremover skal forslagene så følge proceduren i den nu offentliggjorte
early waming-vejledning, som før sommerferien blev godkendt i Juri-
disk Forum og Direktionen.
Early warning-sagerne modtages efter vejledningen i Koordinering, som
hører det relevante fagkontor inden forelæggelse for den juridiske direk-
tør. Early warning-sager forelægges som udgangspunkt for Juridisk Fo-
rum. Koordinering sender også sagen til fagdirektøren for lovudvikling
til orientering.
Sagerne sættes på early warning-listen, så snart de er modtaget i Koordi-
nering, og status for de åbentstående sager anføres på listen til hvert mø-
de i Juridisk Forum.
Det foreslås i øvrigt, at sagerne fremover kun bliver stående på early
warning-listen med grå markering en enkelt gang, når de er afsluttet, og
de herefter udgår aflisten.
For så vidt angår early warning-sag nr. 21er der udsendt en indstilling fra
Proces om at harmonisere reglerne på skatte- og afgiftsområdet og indfø-
re en hjemmel til at gennemtvinge udlevering afregnskabsmateriale på
afgiftsområdet på tilsvarende vis som på skatteområdet. Det fremgår af
indstillingen, at det vil blive vurderet, om ændringen kan kobles på for-
slaget om dataspejling, som også vedrører skat. Per Hvas har imidlertid
oplyst, at dette desværre ikke er sket, men at en lovændring vil blive ind-
arbejdet næste gang, der kommer en ændring afskattekontrolloven.
Der er siden sidste møde modtaget en enkelt ny early waming-sag (nr.
22), som er sendt til fagkontoret til høring og til Preben til orientering.
10. Revisionsprotokol og revisionsrapport
Der er sendt en revisionsprotokol (månedslisten) ud for april/maj, op-
følgningsprotokol, revisionsrapport om kildebeskatningen afudbytte for
udlændinge og forelæggelse herom ud til mødet.
På månedslisten for april/maj er der kun en enkelt rapport, hvor Juridisk
Forum (og Produktionsforum) er bedt om en udtalelse: "Undersøgelse af
provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge- udbytteskat". Denne
revisionsrapport er udsendt til mødet sammen med en forelæggelse.
Som det fremgår af forelæggelsen har rapporten været behandlet i Pro-
duktionsforum i juni. Produktionsforum har besluttet at nedsætte en ar-
bejdsgruppe under Borger og Virksomhed med repræsentanter fra Jura
og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal komme med helt konkrete
forslag til, hvordan opgaven kan håndteres fremover. Jeg har i forelæg-
gelsen lagt op til at få status for arbejdsgruppen fra Jens Sørensen, men
det har ikke nået at komme med i selve forelæggelsen. Jens Sørensen har
i dag fredag den 3. september oplyst, at han vil sende et udkast til kom-
Side 4 af 6
UKS Side 343
U
K
S
missorium til mig på mandag- jeg tager kopier af kommissoriet med til
mødet med henblik på at vurdere, hvad Jura og Samfundsøkonomi even-
tuelt kan bidrage med og hvem der kan deltage. Se i øvrigt indstillingen i
forelæggelsen.
For så vidt angår opfølgningsprotokollen er der kun et enkelt hængeparti
for Juridisk Forum: Ifølge side 5 i protokollen er en revisionsrapport om
taksationer fra 2009 organisatorisk forankret i bl.a. Lov og Proces. Juri-
disk Forum har overtaget opfølgningen, og status fremgår af den "gam-
le" opfølgningsliste pkt. 104. Juridisk Forum har fulgt arbejdet i en ar-
bejdsgruppe nedsat af Produktionsdirektionen. Jura og Samfundsøkono-
mi har haft en vejledning fra arbejdsgruppen til høring, og bemærknin-
gerne er indarbejdet i den nu offentliggjorte vejledning. Arbejdsgruppen
har så vidt vides ikke haft forslag til lovændringer (det må Jan
Lund/Richard kunne bekræfte). Dette kan herefter meldes tilbage til
Økonomi.
Økonomi har i øvrigt oplyst, at der ikke foreligger nyere månedslister.
11. Lovudvikling/regelforenkling
Der er tale om et fast punkt på dagsordenen.
12. Opfølgningslister
Der er udsendt en "ny" opfølgningsliste med punkter fra den fortløbende
beslutningsprotokol, der har opfølgningsdato til dette møde, og en
"gammel" opfølgningsliste med opfølgningspunkter videreført fra Kon-
cerngruppe lov og proces.
Der er kun to punkter på den "nye" opfølgningliste: Oplæg om aktind-
sigt, som afventer formelle afklaringer og som Winnie må kunne give en
status på, og kommunikationsmedarbejdere på lovprogramlisten, som er
behandlet under pkt. 7.
Den gamle opfølgningsliste er ajourført med tilbagemeldinger fra sidste
møde. Der er tre opfølgningspunkter tilbage, som vi kan gennemgå og få
en status på:
Pkt. 102: På mødet den 16. marts 2010 blev det oplyst, at Ludolph og
Per Hvas skulle høre projektlederne om deres vurdering af behov og pri-
oritering. Måske skal der sættes en opfølgningsdato på?
Pkt. 103: Enighedsmodellen er med på lovprogrammet 2010/2011 - se
også statusbilaget under pkt. 7. Måske kan Jens og/eller Jan Lund orien-
tere yderligere. Jeg prøver også at få en status fra Ludolphs kontor på
mandag.
Pkt. 104: Den af arbejdsgruppen udarbejdede vejledning er nu offentlig-
gjort og udsendt til Juridisk Forum som bilag til dette punkt. Emnet er i
Side 5 af6
UKS Side 344
U
K
S
øvrigt behandlet under pkt. 10. Aktiviteten kan herefter afsluttes på li-
sten.
13. Eventuelt
Der skal tages stilling til, om der er emner fra mødet, som bør omtales i ny-
hedsbrevet Direkte.
Næste møde i Juridisk Forum er sat til næste tirsdag den 14. september. Hvis
ikke alle dagsordensemner kan nå at blive behandlet i dag, kan resten måske
blive behandlet her. Hvis alle emner når at blive behandlet i dag, skal mødet
næste tirsdag måske aflyses, da det kan blive svært at nå at fa dagsorden og
bilag klar. Næste møde er så den 28. september.
Side 6 af 6
UKS Side 345
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
I~i!!'~~0r'l'.0if<f/!'C;; !'di?t)b'?.'Ui//i:C::
1<!,JiUifJ&Ki ii ii/?ii'i/fidifY<
IW iJl!t~;!!lfllt iii//Xi/S/VJiii:tiiilfi/11!.iilli~iiiil@ll§ iii/ i/irlll~ffrffj
cfiiNMff5ii0%/i%W!Ølf&'i<ifW/ii'!i !iE''Jiii<iCDii'i: ., /0 tWi;ritt1ttfl!Xr1°ti ii//f/i
i ti&fJ /FifY~i~
Birgitte, Jens, Preben, Erik, Winnie, Jan
16. februar 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto og Ivar
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Ivar, Winnie,
2. marts 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Erik
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Winnie, Erik, Jan
16. marts 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Preben
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
12. april 2010 Jan Lund og Eva Otto, Richard og Jan Muff
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
4. maj 2010 Jan Lund, Jan Muff og Eva Otto og Richard
Birgitte, Jens, Preben, Erik, Winnie, Jan
Lund, Eva og Charlotte Aakjær (under pkt. Otto, Richard, Ivar og Jan
18. maj 2010 1) Muff
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
8. juni 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Ivar, Erik,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff, Eva
7. september 2010 og Michael B. Knudsen (under pkt. 5)
14. september 2010 Birgitte, Otto, Preben, Ivar, Erik, Winnie, Jens og Richard
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Jørgen Pedersen,
Henrik Ludolph, Henrik Kahler og Marie
Færch
Birgitte, Preben, Erik, Winnie, Jan Lund,
28. september 2010 Jan Muff og Eva Otto, Jens, Ivar og Richard
Birgitte, Preben, Jens, Erik, Winnie, Jan
12. oktober 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto og Ivar
26. oktober 2010 Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie, Otto
Jan Lund, Richard, Jan Muff, Eva og Niels
Anker (under pkt. 2)
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
9. november 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Erik, Winnie,
Jan Muff, Eva og Klaus Østergård Jensen
23. november 2010 (under pkt. 2) Jan Lund, Richard og Ivar
UKS Side 346
U
K
S
SKA.Tf'"EMIINISTERIET
Forelæggelse for Juridisk Forum
Anledning: Kritisk revisionsrappmi fra Intern Revision om provenuet fra udbyttekildebeskat-
ning af udlændinge
Sagen kort: Økonomi har den 11. juni 2010 sendt månedsrapport for april/maj, opfølgnings-
rapport og en kritisk rapport fra Intern Revision "Undersøgelse af provenuet fra kildebeskat-
ning af udlændinge - udbytteskat" til behandling i Juridisk Forum.
Rapporten er også sendt til Produktionsforum, og efter indhentelse af udtalelse fra de to fora
forelægges sagen samlet for departementschefen (igen). Produktionsforum har på sit møde
den 21. juni 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og virksomhed med re-
præsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal komme med helt konkrete
forslag til, hvordan opgaven kan håndteres fremover. Der er lagt op til, at arbejdsgruppen skal
give en status til Produktionsforum på sit arbejde i oktober 2010. Jens Sørensen, som stod
som ansvarlig for punktet i Produktionsforum, har oplyst, at ...
Revisionen er udført på baggrund af et ønske fra departementschefen. Baggrunden var, at for-
søg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra dan-
ske aktieselskaber og investeringsforeninger viste, at der muligvis var risiko for, at der refun-
deres for meget kildeskat via refusionsordningenjf. nærmere nedenfor.
Revisionen vurderer bl.a., at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvis kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen, at der ikke er etableret en egentlig proces til styring
af de samlede indbetalinger, at der ikke foretages afstemning mellem angivne og selvangivne
udbytter og kontrol af om den af selskabet betalte udbytteskat stemmer med den af modtage-
ren selvangivne udbytteskat. Endvidere henvises der til, at der kan refunderes udbytteskat før
skatten er indbetalt/indberettet til SKAT.
Intern Revision anbefaler,
1. at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyttebe-
skatningen,
2. at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer, at der er overensstemmelse mellem angi-
velse og indberetning og
3. at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes pro-
blemkatalog for udbytteskat.
Den under pkt. 3 nævnte arbejdsgruppe har i et i maj 2007 udarbejdet notat oplistet fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske indberetningspligt og anbefa-
let, at der igangsættes et nærmere analysearbejde ved en fremrykning af indberetningspligten.
UKS Side 347
U
K
S
Der er siden indført en bemyndigelsesbestemmelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så
Skatteministeren kan ændre bl.a. fristerne for indberetning af udbyttemodtagere.
Bemyndigelsesbestemmelsen er ved at blive udmøntet i en bekendtgørelse, men der er visse
problemer med at få angivelsesfristerne og indberetningsfristerne til at passe sammen, idet der
er forskellige angivelsesfrister for forskellige selskaber - og det ikke altid vil være muligt for
dem, der skal indberette for et depot, at vide, hvilken angivelsesfrist de enkelte selskaber har.
Så måske skal angivelsesfristerne ensartes i samme forbindelse, hvilket vil give statskassen et
rentetab - selv om den samlede øvelse vil give bedre afstemningsmuligheder og dermed et
provenu.
Juridisk Forum behandlede på sit møde den 2. marts 2010 et notat fra Ivar (vedlagt som bilag
2) om at melde deltagere ind til et såkaldt TRACE-projekt i OECD-regi, som skal designe et
system, hvor modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan slippe for at søge refusion af kil-
deskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne til gengæld for, at deres bank påtager sig på
automatisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyderen og de modtagne beløb
til såvel kildestaten som bopælsstaten. Ivar orienterede om, at de nordiske lande er opfordret
til gå foran - og eventuelt som foregangslande indfører et system for indberetning af oplys-
ninger til både kildestat og bopælsstat, så modtagere af aktieudbytter kan slippe for at søge re-
fusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er efterfølgende meldt en
medarbejder fra Borger og Virksomhed og to medarbejdere fra Jura og Samfundsøkonomi ind
til projektet.
Det fremgår af notatet, at en anledning til særlig dansk interesse for projektet må være, at den
danske ordning for refusion af kildeskat - herunder den særlige danske ordning for indehol-
delse af nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande - ikke lader til at fungere tilfredsstil-
lende, jf. en tidligere forelæggelse for departementschefen af 9/10 2009 (vedlagt som bilag 1).
Det fremgår, at i perioden 2006-8 blev stort set hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder
kroner refunderet på trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessat-
sen er 28%. Endvidere fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearksordningen)
er udformet på en sådan måde, at der ikke forlanges bopælsattester for, hvor skatteyderen er
hjemmehørende, og at administrationen af danske operatører til dels er udliciteret til ameri-
kanske storbanker, der opbevarer aktierne i omnibusdepoter uden mulighed for kontrol. Set
over perioden 2006-8 var 60% af udbetalingerne via "regnearksordningen" helt skattefri. Pro-
blemstillingen er herefter overladt til Intern Revision.
Der ser således ud til, at revisionen er gennemført på baggrund af denne tidligere forlæggelse.
Indstilling: Det indstilles, at Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, at opfølgning
på/udtalelse til Intern Revisions anbefalinger først og fremmest findes at henhøre under Produkti-
onsforums ressortområde.
Det kan dog oplyses til Økonomi, at Jura og Samfundsøkonomi deltager i den af Produktionsfo-
rum nedsatte arbejdsgruppe og i TRACE-projektet. TRACE-projektet afholder sit første møde i
oktober 20 I0, men en eventuel ændring af de danske regler som følge af projektet ligger flere år
ude i fremtiden.
Endvidere er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få udmøntet bemyn-
digelsesbestemmelsen i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så der bliver bedre mulighed for at af-
stemme tilbagesøgerens oplysninger med indberettede oplysninger.
H:\SKA1\HR og Stab\Jura\Miljø, Energi Og MotorVuridisk
Forum\20 I0\ I00831 \revrapportudbytteskatudlændinge.forelægjuf.DOC Side 2
UKS Side 348
U
K
S
Presseinitiativ m.v.: Nej.
Sagsbehandler: Eva Damm
Godkendt af: Jan Muff Hansen
H:\SKAT\HR og Stab\Jura\Miljø, Energi Og Motor\Juridisk
Forum\20 I0\100831 \revrapportudbytteskatudlændinge.forelægjuf.DOC Side 3
UKS Side 349
U
K
S
Udkast til kommissorium for styregruppe/arbejdsgruppe, der skal følge op
revisionsundersøgelsen omkring provenuet fra kildebeskatning af udlændinge -
udbytteskat.
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af
valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og investeringsforeninger stødt på den
problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte
refusionsordning.
På den baggrund har Intern revision foretaget en undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af
udlændinge - udbytteskat. Revisionsrapporten er dateret d. 10. maj 2010, og af konklusionen
fremgår bl.a. følgende:
at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra
refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKAT's systemer om udbytte og
refusioner.
at SKAT mangler indberetninger/oplysninger for til at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu
fra refusionsordningen
at forretningsprocesserne ikke er fuldt opdaterede
at regnskabs- og IT-systemerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse af
nettoprovenuet fra refusionsordningen,
at der ikke er etableret en egentlig proces til styring af de samlede indberetninger,
at der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angiver, og de
udbytter, som indberettes for udbyttemodtager,
at der kan refunderes udbytteskat før skatten er indberettet til SKAT,
at anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer for den
enkelte aktie,
at der ikke føres kontrol med, om investor reelt er aktieejer og reelt er skattepligtig til
Danmark,
at der ikke ses at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været igangsat af
SKAT på området.
På den baggrund har produktionsforum d. 21 . juni 2010 besluttet, at der skal nedsættes en
arbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og
Regnskab, der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer.
Arbejdsgruppens opgaver omfatter to områder:
1. Analysere og kommer med forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling
af udbytteskat.
2. Analysere og komme med forslag til forbedring af processen til sikring af udbytteskatteprovenu
af udenlandske aktionærer
Deltagerne i arbejdsgruppen kan efter behov arbejde med et eller begge områder.
UKS Side 350
U
K
S
1.: Forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag en proces, hvorved der kommer overensstemmelse
mellem aktionærernes godskrivning og de udloddende selskabers angivelse og betaling.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, så oplysninger om udlodning af udbytter kan kræves afgivet
digitalt.
Arbejdsgruppen skal foreslå processer til optimering af automatiske/maskinelle kontroller.
2 Forslag til forbedring af processen til sikring af udbytteskatteprovenu af udenlandske
aktionærer
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til en proces til sikring af udbytteskatteprovenu fra
udlændinge.
Det er et krav til processer og forretningsgange, at administrationen af udbytteskat i størst muligt
omfang reducerer refusioner ved at indføre nettoafregning.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces til kvalitetssikring af oplysninger, som skal udveksles med
udlandet.
Deltagere:
Borger og Virksomheder (Afregning Erhverv og Afregning Person)
Jura og Samfundsøkonomi (Selskab og aktionærer og Skatteadministration)
Regnskab 2
Evt Koncert IT (Vejledning og Afregning Erhverv)
Antal deltagere fra de enkelte enheder aftales i arbejdsgruppen.
Styregruppen
Arbejdsgruppen refererer til en styregruppe, der skal sikre
at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyttebeskatningen
at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem angivelse og
indberetning,
at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalog for udbytteskat.
Styregruppen har ansvaret for fremdrift i arbejdsgruppens arbejde samt for at fremlægger det
endelige forslag for Produktionsforum.
UKS Side 351
U
K
S
Deltagere:
Fagdirektør Richard Hanlov, Borger og Erhverv
Direktør Jens Sørensen, Midtjylland
Xxx,xxx, Jura og Samfundsøkonomi
Skattedirektør Lars Nørding, Regnskab
UKS Side 352
U
K
S
Beslutningsprotokol JUF 100907
100907 2
100907 3
100907 I 4
100907 I 5
100907 I 6
100907 I 7
Godkendelse af
beslutningsprotokol
~;
Beslutningsprotokol for sidste møde blev godkendt. Koordinering
Status for !Behandlingen af punktet blev udsat til et særskilt temamøde den 14. !Birgitte
lovprocesbeskrivelsen september 2010.
Status for etablering af Notat om status var sendt ud til mødet. Koordinering vil afstemme, om !Winnie
faglige netværk/erfa- kommissorierne er i overensstemmelse med oplægget, og tilrette den
grupper eksisterende sharepointløsning. Koordinering vil gå i gang med
planlægning af seminar for netværkene/erfa-grupperne til afholdelse i
begyndelsen af 2011. De nye netværk/erfa-grupper tages op på et chef-
møde i J & S.
IOplæg om IOplæg var sendt ud til mødet. Jan Lund orienterede om udvælgelsen af 3 IJan Lund
effektmålinger konkrete tre indsatsprojekter til effektmåling. Der blev spurgt ind til
baggrunden for udvælgelse af disse indsatsprojekter til effektmåling.
Juridisk Forum tiltrådte val et.
IComplianceundersø- Brancheanalyse og oplæg fra Borger og Virksomhed var sendt ud til Jan Lund
gelse som input til mødet. Martin B. Knudsen orienterede om fejltypemønstre og fordeling
lovændringer, juridiske af fejltyper på grupperinger. Juridisk Forum fandt at rapporten og de
vejledninger m.v. underliggende data var et godt grundlag for en videre dialog om
effektivisering via lovgivning og bad om at få et mere konkret input til
lov ivnin sinitiativer.
IØkokrim og !Notat fra Sagscenter Erhverv og avisartikel var udsendt til mødet. Oplæg Jan Lund
registrering til ændret lovgivning på andre ministerområdet skal via ministeren.
Proces eller Skatteadministration kigger på notatet, og Juridisk Forum
ta er herefter sa en o 1 en.
ILovprogrammet !Opdateret lovprogramliste med kontaktpersoner, lovprogram til Birgitte/Jens
Statsministeriet og status pr. 30. august 2010 var sendt ud til mødet.
Lovprogrammet ligger til godkendelse hos ministeren. Eva taler med
Marie Færch, om at få kontaktpersoner fra Kommunikation med på
listen.
101012
101109
101012
UKS Side 353
U
K
S
100907 s Orientering fra Borger Jan Lund orienterede om presseomtalen afmoney transfer-projektet og Jan Lund/
og Virksomhed om sort arbejde seminaret, som blev afholdt mandag den 6. september Richard
2010.
Richard orienterede om, at der arbejdes med et administrativt initiativ,
hvorefter SKAT kan afskære skatteydere, som må forventes at begå fejl
eller misbruge TastSelv fra at anvende denne facilitet ved ændring af
forskudsopgørdscn eller årsopgørelsen (karantæneordningen).
Karantænesatte personer må kontakte SKAT pii anden måde for at få
gennemført en ændring.
100907 9 Early waming-sager Early warning-listen blev gennemgået og forslag i listen til afslutning af Birgitte
ear]y waming-sagcrne nr. 14 og 20 blev tiltrådt. Proceduren følger
fremover den nye early warning-vejledning.
Indstilling til early warning-sag nr. 21om harmonisering af reglerne for
gennemtvingdsc afudlevering afregnskabsmateriale på skatte- og
afgiftsområdet Då blev tiltrådt.
100907 10 Revisionsprotokol og Revisionsprotokollen blev taget til efterretning. Der blev stillet spørgsmål Birgitte 100928
revisionsrapport ti l, hvem der besvarer spørgmålet om eventuel ugyldighed under den
første rapport i månedslisten. Eva taler med Økonomi om det.
For så vidt angår den udsendt revisionsrappo1t om kildebeskatning af
udbytte for udlændinge, var der enighed om at bakke op om Intern
Revisions anbefalinger og at det er en opgave, der bør fremmes.
Produk.1:ionsforum har besluttet at nedsætte en styre-/arbejdsgruppe til at
følge op på rapporten, hvor også Jura og Samfundsøkonomi indbydes til
at deltage, og der blev omdelt et udkast til kommissorium. IvaJ deltager i
styregr.uppen. Eva udarbejder et udkast til svar til Økonomi.
100907 11 Lovudvikling/regelfor-
enklin2
Der var ikke noget nyt. Birgitte
100907 12 Ovfølgningslistcr Ovføhmingslisterne blev gennemgået. Bir2itte
100907 13 Eventuelt Næste møde den 14. september bliver et temamøde om Birgitte
lovoroecsbeskrivelsen
2
UKS Side 354
U
K
S
~
SKA
Tl"'EMINISTEAIET
Forelægge]se for Birgitte Christensen
Anledning: Udkast til Juridisk Forums tilbagemelding lil Økonomi i anledningafmånedsrappor-
ten for april/maj, opfølgningsrapport og kritisk revisionsrapport fra Intern Revision om provenuet
fra udbyttekildebeskatning afudlændinge
Sagen kort: Økonomi har den 11. juni 201Osendt månedsrapport for april/maj, opfølgnings-
rapport og en kritisk rapport fra Intern Revision "Undersøgelse afprovenuet fra kildebeskat-
ning af udlændinge - udbytteskat" til behandling i Juridisk Forum. Månedsrapporten, opfølg-
ningslisten og den konkrete revisionsrapport blev behandlet på Juridisk Forums møde den 7.
september 2010.
På mødet i Juridisk Forum blev der spurgt ind til besvarelsen afet håndskrevet spørgsmål om
eventuel ugyldighed fra Peter i månedsrapporten til en kritisk revisionsrapport om oversendel-
se til inddrivelse og rykkerskrivelse, som var sendt til Produktionsforum til opfølgning. Øko-
nomi har efterfølgende oplyst, at dette spørgsmål ikke er besvaret af Produktionsforum i deres
tilbagemelding og at de gerne ville have en besvarelse. Jeg foreslog, at de tog kontakt til Skat-
teadministration for en besvarelse. Skatteadministration har i sidste uge meldt tilbage til Øko-
nomi, at manglende underretning vil indebære, at inddrivelsen bliver uretmæssig, hvorved det
ved inddrivelsen modtagne beløb må tilbagebetales til skyldneren. Vi går ud fra, at Økonom.i
orienterer Peter og Produktionsforum.
Rapporten om udbyttekildebeskatning af udlændinge er både sendt til opfølgning i Produkti-
onsfontm og Juridisk Fonun, og efter indhentelse afudtalelse fra de to fora forelægges sagen
samlet for Peter. Produktionsforum har på sit møde den 21. juni 2010 besluttet at nedsætte en
arbejdsgruppe under Burger og Virksomhed med repræsentanter fra Jura og Sænfundsøkono-
mi og Regnskab, som skal komme med helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan håndte-
res fremover.
En tilbagemelding blev drøftet på Juridisk Forums møde, hvor revisionsrapporten og en fore-
læggelse herom med bilag var vedlagt.
På mødet blev der også omdelt et udkast til kommissorium for den styre-/arbejdsgruppe, som
Produktionsforum har besluttet at nedsætte. Juri.disk Forum besluttede, at Ivar deltager i en
styregruppe, idet det forudsættes, at der også bliver nedsat en arbejdsgruppe.
Der var i Juridisk Forum enighed om at bakke op om Intern Revisions.anbefalinger og om, at
situationen er kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt - og at dette skal
fremgår aftilbagemeldingen til Økonomi.
Der var ikke bemærkningertil indstillingen i fqrelæggelsenom at orientere Økonomi om Jura og
Samfundsøkonomis deltagelse i henholdsvis styre-/arbejdsgruppen nedsat afProduktionsforum og
TRACE-projektet og om arbejdet med at få udmøntet bemyndigelsesbestemmelsen i Skattekon-
UKS Side 355
U
K
S
trollovens §9 A, stk. 5, så der bliver bedre mulighed for at afstemme tilbagesøgerens oplysninger
med indberettede oplysninger.
For så vi<ll c:1ngå.r upfølgniugsprotokollen, udestår der kw1 tilbagemelding fra Juridisk f orum
vedrørende revisionsrapporten om taksationer, som i 2009 har været sendt til behandling i
bl.a. den daværende Produktionsdirektion og Koncerngruppe Lov og Proces. Produktionsdi-
rektionen besluttede deng,mg at nedsætte en arbejd:-:gruppe, som skulle se på, hvordan ar-
bejdsgangene vedrørende taksationer kwme forbedres. Herudover skulle arbejdsgruppen vur-
dere, om der famllt:s lovgivningsma::~sige problemer på tak:sationsornrådet.
Koncerngruppen drøftede muligheden for eventuelt at justere kravene til de fonnelle regler
ved taksationer, og det blev aftalt at følge det videre arbejde i den arbejdsgrnppe, som Produk-
tionsdirektionen havde besluttet at nedsætte. Opfølgning på dette er overgået fra Lov og Pro-
ces til Juridisk Forum.
Arbejdsgruppen har udarbejdet en ny vejledning om taksationer, som har været til høring i Ju-
ra og Samfundsøkonomi, og vejledningen er offentliggjort ijuni 2010. Der er ikke kommet
oplæg til ændring af lovgivningen.
Juridisk Forum har herefter afsluttet deres opfølgning, og Økonomi kan få en tilbagemelding.
Indstilling: Det indstilles at melde tilbage til Økonomi, at Juridis~ Forum bakker op om Intern
Revisions anbefalinger irevisionsrapportcn vedrørende udbyttekildebeskatning afudlænd1nge, og
at Juridisk Forum finder, at situationen er kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest
muligt.
Jura og Samfundsøkonomi deltager i den af Produktionsforum nedsatte arbejds-/styregruppe.
Endvidere deltager Jura og Samfundsøkonomi og Dorger og Virksomhed i TRACE-projektet,
som i OECD-regi skal designe et system, hvor modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan
slippe for at søge refusion afkildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne til gengæld for,
at <lere.c; bank påtager sig på automatisk hac;is en gang om året at levere oplysningerom skatteyde-
ren og de modtagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. TRACE-projektet afholder sit
første møde i oktober 2010, men e11 eventuel ændring afde danske regler som følge afprojektet
ligger flere år ude i fremtiden.
F.ndellg er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få udmøntet bemyndi-
gelsesbestemmelsen i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så der bliver bedre mulighed for at af-
stemme tilbagesøgerens oplysninger med indberettede oplysninger.
For så vidt angårtaksationsrapporte~ indstilles det at melde tilbage til Økonomi, at Juridisk Fo-
rum har fulgt arbejdet i den arbejdsgnippe, som oprindeligt blev nedsat afPrnduktionsdirektio-
nen. Arbejdsgruppen har udarbejdet en ny vejledning om taksationer, som har været til høring i
Jura og Samfundsøkonomi, og vejledningen eroffentliggjort ijuni 2010. Der t:r ik.kt: kununel op-
læg til ændring af lovgivningen fra arbejdsgruppen, og Juridisk Forum har herefter afsluttet sin
opfølgning på arbejdsgruppens arbejde.
Sagsbehandler: :Cva Damm
Godkendt :af: Jan MuffHansen /4-4....
...--'\
J
UKS Side 356
U
K
S
Birgitte Christensen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Birgitte Christensen
18. august 2015 22:41
Birgitte Christensen
Vedhæftede filer:
Fwd: VS: Dagsorden og bilag til møde i Juridisk Forum den 28. september 2010
ATT000Ol.htm; ATT00002.htm; dagsordenogbilag.pdf; ATT00003.htm; Samspil
mellem lovgivning og VP.ppt; ATT00004.htm
Start på videresendt besked:
Fra: "Jan Lund" <jan.lund@skat.dk>
Til: "Birgitte Christensen" <Birgitte.Christensen@skat.dk>, "Eva Damm" <Eva.Damm@Skat.dk>
Cc: "Richard Madsbjerg Hanlov" <Richard.Hanlov@Skat.dk>
Emne: VS: Dagsorden og bilag til møde i Juridisk Forum den 28. september 2010
Kære Birgitte og Eva
Formuleringen vedrørende revisionsrapporten om udbyttekildebeskatning af udlændinge i
beslutningsprotokollen bør justeres, så der tages højde for, at jeg (og Richard) også er medlem af
Produktionsforum. Så jeg har været med til at træffe beslutningen i Produktionsforum. Jeg vurderede
vores beslutning som, at vi bakkede op om at følge op på problemstillingen herunder den
arbejdsgruppe, som planlægges nedsat.
Vi kan vende formuleringen, når vi ses på tirsdag.
Med venlig hilsen
Jan Lund
1
UKS Side 357
U
K
S
5 KA.lf"U-IE M Il NI STIE IR I ET
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
28. september 2010 kl. 11.00-13.00 - Top- og Mellemskat
Pkt Emne Materiale Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings- Beslutningsprotokol fra møderne den Birgitte
protokol 7. og 14. september 2010
2. Oplæg om studiemetoden Oplæg fra Innovation og Videndeling Birgitte
3. Status på sort arbejde- Mundtlig orientering Jan Lund
projektet
4. Normalisering af procesregler Forelæggelse Preben
for gaveafgift - integrering i
indkomstskatteprocessen
5. Status på lovforslag til lov- Status? Preben
teknisk gennemgang
6. Status for "en enklere skatte- Bilag fra Birgitte Birgitte
administration"
7. Lovprogrammet Opdateret lovprogram Birgitte/Jens
8. Orientering fra Borger og Mundtlig orientering Jan
Virksomhed Lund/Richard
9. Early warning-sager Early waming-listen Birgitte
fl O
. Revisionsprotolcol m.v. J Orientering om opfølgning på revisi- Birgitte
11
- -
onsprotokol for april/maj, opfølg-
ningsprotokol, revisionsrapport om
kildebeskatningen af udbytte for ud-
lændinge
11. Lovudvikling/regelforenkling Fast punkt Birgitte
12. Opfølgningslister Ny og gammel opfølgningsliste Birgitte
13. Eventuelt Alle
Side 1 af 1
UKS Side 358
U
K
S
.,. ,(
Si KAT lrEM II N U5TE RI ET
Kommenteret dagsorden til møde i Juridisk Forum 28. sep-
tember 2010
Der er møde i Juridisk Forum tirsdag den 28. september 2010 fra kl. 13-15. Mø-
det afholdes i Nicolai Eigtveds Gade, mødelokale Top- og Mellemskat.
Der er afbud fra Richard, som skal til et møde, hvor et projekt om skat for unge
præsenteres.
Der er følgende dagsorden for mødet:
1. Godkendelse af beslutningsprotokol
Beslutningsprotokol for møderne den 7. og den 14. september 2010 er
sendt ud til mødet.
Jeg har i øvrigt sendt Jørgen Pedersens slides fra mødet den 14. septem-
ber ud sammen med materialet til dette møde.
2. Oplæg om studiemetoden
Oplæg fra Innovation og Videndeling er sendt ud til mødet.
Anni Ellebæk har telefonisk oplyst, at oplægget så vidt hun vidste kun
var sendt til Juridisk Forum og ikke til Produktionsforum til behandling.
Hele kontoret er i praktik på forskellige regioner i hele næste uge, så det
er ikke muligt for dem at deltage i Juridisk Forums møde. De vil imidler-
tid gerne have behandlet oplægget så hurtigt som muligt.
Ifølge oplægget vil de gerne have Juridisk Forums tiltrædelse af, at Jura
og Samfundsøkonomi og Borger Virksomhed deltager i projektet. End-
videre at Juridisk Forum tager en indledende drøftelse af mulige ideer til
de to pilotforløb og mulige deltagere i projektgruppen.
Måske kunne gaveafgiftsprojektet være en ide til et lovgivningsprojekt,
der kunne være med som lovgivningsprojekt.
3. Status på sort arbejde-projektet
Jan Lund har lovet at orientere.
Dagsorden
Side 1 af 3
UKS Side 359
U
K
S
4. Normalisering af procesregler for gaveafgift - integrering i indkomsts-
katteprocessen
Forelæggelse er sendt ud til mødet. Preben kan orientere nærmere.
5. Status for "en enklere skatteadministration"
Materiale til udvidet direktion (det må være til deres møde på mandag)
er sendt ud til mødet. Endvidere indstillinger fra skattedirektørerne til 5
forslag. Jeg går ud fra, at du orienterer.
6. Lovprogrammet
Seneste oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet er
sendt ud til mødet.
7. Orientering fra Borger og Virksomhed
Jan Lund kan orientere.
8. Early warning-sager
Ny Early warning-liste er sendt ud til mødet. Listen er revideret og opda-
teret, så kun ubehandlede sager og sager, der er afsluttet på sidste møde
fremgår. Der er p.t. kun en enkelt ubehandlet early warning-sag.
9. Revisionsprotokol m.v.
Den af dig godkendte forelæggelse om tilbagemelding til Økonomi i an-
ledning af månedsrapporten for april/maj, opfølgningsprotokol, revisi-
onsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlændinge er sendt ud
til mødet.
Der foreligger endnu ikke nyere månedslister.
Vi kan orientere fra statusmødet med Intern Revision den 23. september,
hvor de bl.a. orienterede om deres holdninger og arbejdsmetoder, herun-
der at de vil gerne være mere proaktive og forebyggende. De vil sende
deres Plan 2010 (og også offentliggøre den). Vi drøftede muligheden for,
at Intern Revision i forbindelse med nye revisioner kan kontakte Jura og
Samfundsøkonomi tidligt i processen med henblik på at få afklaret
tvivlsspørgsmål og få skåret opgaven til. Det er aftalt at holde 3 årlige
statusmøder mellem Intern Revision og Jura og Samfundsøkonomi - det
næste i januar 2011.
10. Lovudvikling/regelforenkling
Der er tale om et fast punkt på dagsordenen.
11. Opfølgningslister
Der er udsendt en "ny" opfølgningsliste med punkter fra den fortløbende
beslutningsprotokol, der har opfølgningsdato til dette møde, og en
"gammel" opfølgningsliste med opfølgningspunkter videreført fra Kon-
cerngruppe lov og proces.
Side 2 af 3
UKS Side 360
U
K
S
Der er to punkter på den "nye" opfølgningliste: Status på modning af
ideer fra Skattedirektørforum, som er på dagsordenen som pkt. 5, og op-
følgning på revisionsprotokol m.v., som er på dagsordenen som pkt. 7.
Den gamle opfølgningsliste er ajourført med tilbagemeldinger fra sidste
møde. Punktet om revisionsrapport om taxationer blev afsluttet på sidste
møde, og der er herefter to opfølgningspunkter tilbage. Det første om
skatteadministrationsprojektet kommer nok til at ligge hen et stykke tid
endnu jf. tilbagemeldingen på sidste møde. Det andet om enighedsmo-
dellen har jeg ikke fået nogen ny status på, men det kan vi eventuelt få til
møde.
12. Eventuelt
Der skal tages stilling til, om der er emner fra mødet, som bør omtales i ny-
hedsbrevet Direkte.
Næste møde i Juridisk Forum er tirsdag den 12. oktober.
Side 3 af 3
UKS Side 361
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
I~i!!'~~0r'l'.0if<f/!'C;; !'di?t)b'?.'Ui//i:C::
1<!,JiUifJ&Ki ii ii/?ii'i/fidifY<
IW iJl!t~;!!lfllt iii//Xi/S/VJiii:tiiilfi/11!.iilli~iiiil@ll§ iii/ i/irlll~ffrffj
cfiiNMff5ii0%/i%W!Ølf&'i<ifW/ii'!i !iE''Jiii<iCDii'i: ., /0 tWi;ritt1ttfl!Xr1°ti ii//f/i
i ti&fJ /FifY~i~
Birgitte, Jens, Preben, Erik, Winnie, Jan
16. februar 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto og Ivar
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Ivar, Winnie,
2. marts 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Erik
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Winnie, Erik, Jan
16. marts 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Preben
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
12. april 2010 Jan Lund og Eva Otto, Richard og Jan Muff
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
4. maj 2010 Jan Lund, Jan Muff og Eva Otto og Richard
Birgitte, Jens, Preben, Erik, Winnie, Jan
Lund, Eva og Charlotte Aakjær (under pkt. Otto, Richard, Ivar og Jan
18. maj 2010 1) Muff
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
8. juni 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Ivar, Erik,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff, Eva
7. september 2010 og Michael B. Knudsen (under pkt. 5)
14. september 2010 Birgitte, Otto, Preben, Ivar, Erik, Winnie, Jens og Richard
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Jørgen Pedersen,
Henrik Ludolph, Henrik Kahler og Marie
Færch
Birgitte, Preben, Erik, Winnie, Jan Lund,
28. september 2010 Jan Muff og Eva Otto, Jens, Ivar og Richard
Birgitte, Preben, Jens, Erik, Winnie, Jan
12. oktober 2010 Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto og Ivar
26. oktober 2010 Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie, Otto
Jan Lund, Richard, Jan Muff, Eva og Niels
Anker (under pkt. 2)
Birgitte, Jens, Preben, Ivar, Erik, Winnie,
9. november 2010 Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva Otto
Birgitte, Otto, Jens, Preben, Erik, Winnie,
Jan Muff, Eva og Klaus Østergård Jensen
23. november 2010 (under pkt. 2) Jan Lund, Richard og Ivar
UKS Side 362
U
K
S
,F-•
Beslutningsprotokol JUF 28. september 2010
100928
100928 2
100928 3
Godkendelse af IBeslutningsprotokol for de to sidste møder blev
beslutningsproto godkendt
kol
Oplæg om
studiemetoden
Oplæg om studiemetoden fra Innovation og
Videndeling var sendt ud til mødet. Det er en
metode til tværorganisatorisk videndeling, som bl.a.
inddrager det fysiske rum. Der ønskes gennemført
et projekt med to piloter med afsæt i henholdsvis
lovgivning og i administration. Der var en positiv
indstilling til projektet, og forskellige mulige ideer
til de to pilotprojekter blev drøftet. Borger og
Virksomhed vil drøfte oplægget og deres deltagelse.
Juridisk Forum behandler herefter forslag til
konkrete projekter og projektdeltagere fra
henholdsvis Jura og Samfundsøkonomi og Borger
og Virksomhed på et møde i oktober.
Birgitte
Birgitte
Status på sort IJan Lund orienterede om status på sort arbejde- IJan Lund
arbejde-projektet projektet. Projektet arbejder lige nu på et udkast til
indstilling til skatteministeren om lovgivning.
Udkastet var sendt ud til mødet. Der var enighed
om, at det var et godt stykke arbejde og, at der i
indstillingen var en god beskrivelse af fordele og
ulemper og forskellige eksempler. Der var enkelte
kommentarer til nogle af forslagene. Jan Lund ville
tage det med tilbage til projektet.
101012
UKS Side 363
U
K
S
100928 4 Normalisering af Forelæggelse om at iværksætte et arbejde Preben 101123
procesreglerne vedrørende gaveafgiftsreglerne med henblik på at
for gaveafgift - udmønte i et lovforslag til oktober 2011 var udsendt
integrering i til mødet. Forslaget blev tiltrådt, og det blev
indkomstskattepr besluttet at lade arbejdet følge beskrivelsen af den
ocessen nye "lovprocesbeskrivelse" og i den forbindelse at
høre ERFA-gruppen Dødsbo og gaver, om der er
andre administrative forhold end dem, der er nævnt
i forelæggelsen, som bør indgå.
100928 5 Status for "en Materiale til Udvidet Direktion og indstillinger til 5 Birgitte 101123
enklere forslag var udsendt til mødet. Birgitte orienterede
skatteadministrat om, at der var nedsat en beslutningskomite
ion" bestående af formændene for Juridisk-, Produktions-
og Udviklingsforum samt diretør Kim Bak.
Beslutningskomiteen skal drøfte forslagene videre
med skattedirektørerne og beslutte den videre
proces. Birgitte orienterede om de enkelte forslag,
herunder hvad der udestår for at kunne træffe
beslutninger.
100928 6 Lovprogrammet Ny oversigt var sendt ud til mødet. Birgitte Birgitte
supplerede med de sidste ændringer.
100928 7 Orientering fra Der var ikke noget nyt. Jan Lund
Borger og
virksomhed
100928 8 Early warning- Early warning-listen blev gennemgået. Early Birgitte 101207
sager warning-sag nr. 21 afsluttes først, når lovgivningen
er gennemført. Opfølgning på dette sættes på
opfølgningslisten.
2
UKS Side 364
U
K
S
.~
100928 9 Revisionsprotok Der var udsendt orientering om opfølgning på revisi Birgitte
ol m.v. onsprotokol for april/maj, opfølgningsprotokol og
revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte
for udlændinge til mødet. Orienteringen er sendt til
Økonomi. Der er ikke kommet nyere månedslister
fra Økonomi.
100928 10 Lovudvikling/re Der var ikke noget nyt. Birgitte
gelforenkling
100928 11 Opfølgningsliste Ny og gammel opfølgningsliste blev gennemgået. Birgitte
100928 12 Eventuelt Studiemetoden omtales i Direkte, når projekter og
projektdeltagere er fundet.
Birgitte orienterede om, at der skal skabes
opmærksomhed om aktindsigtsreglerne i
forbindelse med (mail-)korrespondance mellem
SKAT og Koncerncenteret.
Winnie orienterede om et møde med Intern
Revision om en påtænkt revision af
klagebehandlingsområdet. Hun vil orientere Juridisk
Forum, hvis projektet sættes i gang.
3
UKS Side 365
U
K
S
SKA.Tf"EMINISTERIET
Opfølguingsprocedure for Intern Revisions rapporter i Skatteministeriet.
Sammenfatning
Intern Revision reviderer Skatteministeriet og regnskaberne under Skattemini-
steriet.:; område st1mt forvaltningen afde opgaver, der administreres af Skattemi-
nisteriet. Revisionen sker på vegne af Rigsrevisionen, jf. § 9-aftale med virkning
pr. 2010.
Økonomi varetager pr. l. januar 2010 det daglige samarbejde mellem Skattemi-
nisteriet og Intern Revision samt koordinationen af opfølgningen på Intern Re-
visions rapporter og notater. Økonomi refererer til Økonomidirektøren i revisi-
onssager. Rapporter, der er kritiske, følger en særlig hurtig proces med forelæg-
gelse for departementschefen. Revisionsrapporter, der vedrører "de særlige en-
heder" går til departementschefen via Ole Kjær. "De særlige enheder" udgør
Landskatteretten, Spillt:mymlight:<lt:n, Rt:tssik.kt:rh~dschefon og Ankecentret.
S'
ci'
3
ii< --'
· 7 Økonomi
~- ....__
T
___________..
:,
Departementschtf pA1egn!l l1bend•
1<1111 lc9 rw1sio111rappon1r (fo1elæggH ~
Ølronoffllvia 0t.onornid1111dar,(1vr,gt
dog Ole K.iær) 0kono1111 opdate1er
opftlg ngsprotoko •en l<vartai.,i,
Notat
Koncemcenteret, Økonomi
J.nr. 2010-038-0054
19. oktober 2010
Re,,,c1
ancrapporter modtages, Qlkonom, somv1derecend er rapporteme t~ ,elev ant forum Økonom, i;ender
samtidig lcritiskt qy1sionsrapporter hl departementschefen,~ Økonom1d1reld1ren (dog via Ole Kj1111r for
"Øvngeomriderj Departementschefen påtegnerde knti ske rapporteme, og har deparlemen1schefen
Proces 1
Proces2
Proces3
yd ert,gere bemaerlaunger eller ønsker om yderligere m~ia1rver forelægge, de for det relev.1nte ledelH$fora
mv.
I Feedback pA la1tiske rapporter Ltdelsesfora vender tilbage med handhnger pi kntiske rapporter
Økonomi samler op I opfølgningsprotokolløn, der ogsi indeholder ev nge rapponer Departementschefen pltegner
opf lgn l ngsprotokollen som sandes til Rigsrevisionen via Intern mislon
Kvartalsvis afrapporltnno IU dep1rt1men1schahnvia opfelgningsp,oloko l Rtv1
1ionsudval9 kan
evt drøfle opfølgningsprotokollen sammen med ulovbesteml tilsyn.
Opfolgningsproccdurc for Intern Revisions rapporter i Skatteministeriet fra I. januar 20 I0.
Side 1 af 7
UKS Side 366
U
K
S
Den konkrete opfølgning på kritiske revisionsrapporter vil i videst mulig om-
fang ske inden for de aktuelle fora i koncernen. Uepartementscheten har be-
myndiget Økonomi til at videresende revisionsrapporteme direkte til relevante
fora - mens departementschefens påtegning om yderligere initiativer til opfølg-
ning eftersendes eller videreformidles i det omfang det måtte ønskes.
Status for opfølgning opsamles i en fælles opfølgningsprotokol over alle Intern
Revisions rapporter og notater mv. Her opsamles endvidere status for iværksat-
te initiativer efter behandlingen i diverse fora. Økonomi ajourfører protokollen
løbende efter tilbagemelding fra fora m.fl.
Skatteministeriet nedsætter et revisionsudvalg, der kvartalsvis følger op på det
ulovbestemte tilsyn og som kan drøfte status for opfølgningen på baggrund af
opfølgningsprotokollen som er udarbejdet afØkonomi. Revisionsudvalget skal
medvirke til, at ministerens tilsyn med forvaltningen efter ministeransvarlig-
hedsloven kan efterleves.
Høringsproceduren for revisionsrapporter er ikke omfattet af denne beskrivelse.
idet høring henhører under Intern Revisions ressort. Høringsproceduren ligger
forud for opfølgningsproceduren.
Revisionschefe11 holder kvartalsvist mode med direlctionenldepartementschef.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her
drøftes revisionsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder samt ministe-
riets initiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne varierer delvis
over året efter følgende model:
l. kvartal: Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for
året. Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for
Skatteministeriet for det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes.
Fast punkt: Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
(Punkt på et møde i marts).
2. Kvartal: Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning.
Efter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen samt departe-
mentschefens årlige møde med rigsrevisor. Faste punkter: 1) Opfølgning på
vcesentlig kritik i de løbem.le revisiunsrappurlt:r. 2) Ændringer i risikobillt:det.
(Punkt på et møde i maj og juni).
3. Kvai1al: Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til Intern Revisi-
ons årsberetning og erklæring om regnskaberne. Faste punkter: l) Opfølgning
på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
(Punkt på et møde i september).
4. Kvartal: Faste punkter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revi-
sionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet. (Punkt på et møde i decem-
ber/januar)
S1
da 2 af 7
UKS Side 367
U
K
S
Intern Revision udarbejder en revisionsstrategi og -plan og direktionen bliver
orimteret.
Økonomi modtager revisionsstrategien fra Intern Revision og indstiller den til
drøftelse i direktionen, mens den senere revisionsplan alene bliver videresendt
til orientering.
Departementschefen kan godkende, at Intern Revision udfører rådgivningsop-
gaver, jf. § 9-aftalens punkt 15. Departementschefen kan tillige anmode Intern
Revision om at udføre særlige revisionsopgaver. Sådanne undersøgelser optages
ikke nødvendigvis på protokollen, men følges særskilt efter aftale med departe-
mentschefen. Intern Revision orienterer Rigsrevisionen og Økonomi løbende
om sådanne forespørgsler. Intern Revision kan afvise rådgivning, hvis revisi-
onschefen vurderer, at det hindrer, at revisionsplanen bliver opfyldt, eller hvis
den efterspurgte rådgivning vil kunne kompromittere revisionens uafhængige
rolle.
Skatteministeriets revisionsudvalg følger kvartalsvis op på det ulovbestemte til-
syn, jf. regler i regnskabsbekendtgørelsen, jf. bilag 1. Kommissorium for revisi-
onsudvalg fremgår af bilag 2. Udvalget kan tillige drøfte status for opfølgningen
på baggrund afopfølgningsprotokollen. Revisionsudvalget skal medvirke til, at
ministerens tilsyn med forvaltningen efter ministeransvarlighedsloven kan efter-
lt:vt:s.
Fakta-boles.
IntemRevisionforventer at udatbejde mellem 50e-60 ævisi()llStapponerog no-
~ • liat
Opfølgning på kritiske revisio11Srapporter.
Departementschefen påtegner kritiske revisionsrapporter, dvs. rapporter, hvor
vurderingen er " ikke tilfredsstiIlende" og "ikke helt tilfredsstillende". Påtegning
S1
do 3 af7
UKS Side 368
U
K
S
skc::r dLer indstilling fra Økonomi, om hvilke fora eller andre, der viderebehand-
ler rapporterne mv.
Deprutementschefen har i praksis bc::myn<ligcl Økonomi til at videresende revi-
sionsrapporterne før departementschefen i praksis har påtegnet rapporterne.
Bemyndigelsen skal sikrer, at revisionsrapporteme hurtigt bliver behandlet i fo-
ra. Behandlingen afrevisionsrapporteme sker i enten Produktionsfomm, l Jdvik-
lingsforum eller Juridisk Forum afhængig af sagens indhold. Afhængig af depar-
tementschefens efterfølgende påtegning af sagen sikrer Økonomi, at der sker op-
følgning som departementschefen måne have anført i sin påtegning.
Foraene tager stilling til, hvordan de problemer som kritiske revisionsrapporter
har peget på skal løses under hensyn til departementschefens vurdering af sagen
og fora udpeger evt. en person, der har ansvar for at følge op på sagen. Sekretæ-
rerne for de enkelte fora sender et kort notat/referat tilbage til Økonomi om sta-
tus samt om, hvorledes der følges op. Opgaver, der falder uden for de 3 foras
felt forelægges direkte for departementschefen til afgørelse.
Økonomi koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter og opsamler
status fra de 3 fora m.fl. om deres opfølgning på revisionsrapporterne og anfører
oplysningerne i opfølgningsprotokollen. Opfølgningsprotokollen furelægges
kvanalsvis for revisionsudvalget til evt. viderebehandling.
fordelingen af revisionsrapporteme sker ud fra følgende kriterium. Produktions-
forum har særlig fokus på opfølgning i forhold til produktionen, mens Udvik-
lingsforum har særlig fokus på it og it-systemadministration. Juridisk forum har
særlig fokus på det ulovbestemte tilsyn. Produceren herfor er tidligere udarbej-
det af Juridisk forums forgænger.
Hvis Intern Revision umlt:r revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsent-
lige problemer på et område, orienterer revisionen den pågældende institutions-
chef herom i notatform (early warning), således at institutionschefen f'ar mulig-
hed for at reagere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Økonomi og
Rigsrevisionen rar kopi af notatet med institutionschefens reaktion.
Opfolgningsprotokolle11.
Økonomi noterer øvrige revisionsrapporter samt opfølgning på kritiske revisi-
onsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
1. Dato for rapporten er indgået til Økonomi.
2. Dato for rapporten er indgået til Departementschefen.
3. Revisionsnummer i forhold til revis-ionsplanen.
4. Emne for den udførte revision.
5. Institution/enhed/område/sted afhængig af revisionsrapportens undersø-
gelsesfelt, der er omfattet af den enkelte revision.
6. Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstil-
lende og meget tilfredsstillende).
Srde 4 af 7
UKS Side 369
U
K
S
7. Revisionens anbefalinger.
8. Tilkendegivelse af, hvorvidt institutionen vil følge revisionens anbefa-
linger ug baggrumkn fur <le Lilfælde, hvor anbefalingerne ikke følges.
9. Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
10. Organisatorisk forankring afopfølgning på problemstillingen evt. med
henvisning til det relevante ledelsesforum. Punktet ajourføres løbende
efler drnfldse af sager på fora mv.
Protokollen afleveres kvartalsvis til departementschefen og efter departements-
chefens påtegning af kvc:1rlalsprulokollen ælumtm.:s <lenne Lil Økonomi og Revi-
sionschefen. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til Rigsrevi-
sionen. Opfølgning i direktionen sker kvartalvist som et punkt på direktions-
møderne, hvor revisionschefen deltager. Protokollen forelægges tillige for revi-
sionsudvalget til evt. drøftelse.
Intern Revision afgiver årligt revisio11sberetning Olf en erklæring om regnska-
bet.
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision
en erklæring og beretning om det udførte revision, jf. § 9-aftalens punkt 22.
Årsberetningen afgives til Rigsrevisionen senest 1. juni. Revisionschefen sender
forud herfor et udkast til årsberetning til departementschefen og udkastet drøftes
på el møde i direktionen i maj. På. dette møde drøftes også departementschefens
årlige møde med Rigsrevisor.
På et møde i september tlrøfles direktionens opfølgning på årsberetningen. Øko-
nomi udarbejder indstillinger tiJ begge møder på baggrund af det hhv. fremsend-
te udkast og den endelige årsberetning.
Departementscliefe11 har detformelle ansvarfor den del afrevisione11, der ik-
ke ligger i Rigsrevisiollen.
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne re-
vision og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det
revisionsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om sta-
tens regnskaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og
fur, al revisionen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens
krav til det faglige niveau.,jf. ~ 9-aftalen. Departementschefen har dermed både
det personale- og budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementscliefell kan 011ske særlige undersøgelser og kan tillade rådgiv-
ning.
Formålet med§ 9-aftalen er at sikre. at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med "God offentlig revisionsskik" og
øvrige retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at depar-
tementschefen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersø-
Side 5 af 7
UKS Side 370
U
K
S
gelser. Intern Revision kan også udføre rå<lgivningsupgavt:r fur institutiont:me,
hvis depanementschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal un-
derrettes i disse tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer
Intern Revision i at opfylde § 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via Øko-
nomi.
Intern Revision ltar adgang til al materiale.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning afopgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revi-
sion skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssyste-
merne ug tiln:llt:læggdse af forretningsgange.
Siden af 7
UKS Side 371
U
K
S
Bilag 1.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af ØkonomistyreIsens
ØAV (www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i
regnskabsbekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
nepartementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institu-
tionernes må/opfyldelse og resultatkrav samtføre tilsyn med
den økonomiskeforvaltning i imtilutionerne. Til~ynel umfuller
dels den overordnede kontrol med at givne bevillinger ikke
overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels al der
disponeres fornuftigt og ejfeklivl. Delle tilsyn angår den finan-
sielle kontrol og aktivitetsstyringen i instilu/ionerne.
Tilsynet med den økonomiskeforvaltning er normeret i regn-
skabsbekend1gorelsen, hvori bl.a. fastlægges følgende departe-
mentale opgaver:
• Tilrellelægge/se afregnskabsvæsener indenfor mini-
sterområdet og kontrol med overholdelsen afreglerne
for regnskabsvæsener (regnskabsbekendtgøre/sen §..1)
• Sikring afat oplysninger til brugfor økonomisk styring,
planlægning og kontrol tilvejebringes (§ 7)
• Kontrol med atforbruget på givne bevillinger ar opfort
korrekt, og at de forretningsgange, der erfastlagt i insli-
lutionernes regnskabsinstrukseJ', er overholdt(§ 34-37)
• Godkendelse qfregnskaber, herunder vurdering af,
hvorvidtforbruget.forekommer rimeligt under hensyn til
aktiviteterne i den.forlobne eriode (§ 34-37)
Side 7 af7
UKS Side 372
U
K
S
S K A T r E M 11\11 STE R I ET
Dilag 2.
Kommissorium for revisionsudvalg i Skatteministeriet
Organisationen er enhedsorganisation og med sammenlægning af Skatteministe-
riet og Hovedcenteret til en myndighed pr. 1. januar 2010 kan det uafhængige
tilsyn med SKAT ikke længere varetages afdepartementet.
Nedsættelse af revisionsudvalg skal medvirke til, at ministerens tilsyn med for-
valtningen efter ministeransvarlighedsloven kan efterleves.
Formål
Revisionsudvalget har til formål, at varetage Jt:L ulovbestemte tilsyn ~om et uaf-
hængigt organ under departementschefens ledelse og skal påse at regler i regn-
skabsbekendtgørelsen overholdes, jf. bilag 1.
Revisionsudvalget drøfter status for opfølgning på især kritiske revisionsrappor-
ter. Udgangspunktet for drøftelsen er den kvartalsvise status for opfølgningen på
revisionsrapporteme som fremgår af Økonomis opfølgningsprotokol. Økonomi
ajourfører kvartalsvis opfølgningsprotokollen efterhånden som de enkelte fora
har meldt tilbage på, hvorledes de følger op på kritiske revisionsrapporter.
Udvalget vurderer i samråd med revisionsehefen om opfølgningen har været til-
strækkelig eller, om der er behov for yderligere initiativer. Sker der ikke den
fornødne opfølgning kan revisionsudvalget drøfte mulig løsningsmodeller som
departementschefen endeligt kan vælge at iværksætte.
Udvalget kan også tlrøfh: løsninger, hvor direktion eller fora måtte have beslut-
tet et behov for nærmere afklaring inden initiativer iværksættes, det kan fx om-
fatte afklaring om behov for ændret lovgivning.
Revisionsudvalget kan bistå revisionschefen med forslag til revisionsstrategien
og på andre områder, hvor revisionschefen måtte finde behov for yderligere af-
klaring.
Revisionsudvalg
Revisionsu<lvalget beslår af departementschefen (formaml), 3 fra direktionen
(Jesper Skovhus Poulsen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen), 2 regi-
onsdirektører (Jens Sørensen og Erling Andersen), direktøren for de særlige en-
heder (Ole Kjær)og sekretariatschef Landskatteretten Niels Frode-Jensen, revi-
sionschef Kjeld Rasmussen samt kontorchef for Økonomi (Jens Madsen). Øko-
nomi varetager sekretariatsfunktionen for udvalget. Revisionsudvalgets møder
og opfølgning anføres en enkelt protokol som kan benyttes som stønevænøj i
forhold til Rigsrevisionen, herunder i forbindelse med de årlige topchetinøder
mellem departementschef og rigsrevisor.
Koncerncenteret
Økonomi
J nr 2010-038-0054
26 S.:p1~111be1 2010
Side 1 al 1
UKS Side 373
U
K
S
Fra: Lars Nørding
Til: Frank Høj Jensen
Emne: VS: problemer
Dato: 28. februar 2011 08:15:18
Vedhæftede filer: Problemer med udbytteskat når depothaver ikke er identisk, tilrettet.doc
image001.gif
Fra: Lars Nørding
Sendt: 1. november 2010 11:54
Til: Jens Sørensen
Cc: Frank Høj Jensen; Lisbeth Rømer
Emne: VS: problemer
Kære Jens
Jeg vil gerne drøfte denne sag med dig. Jeg har aftalt med Lisbeth, at hun udarbejder et forslag til
skrivelse til Finansrådet, hvori reglerne for indeholdelse af udbytteskat præciseres. Når hun har lavet
et udkast, kan vi drøfte det.
M.v.h.
Lars
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 28. oktober 2010 14:54
Til: Lars Nørding
Emne: problemer
Kære Lars,
Her er et papir om et meget stort problem, som er opstået ved oursourcing af depotadministration.
Mit oplæg til løsning findes i papiret.
Gik det godt for din datter i går?????
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 374
U
K
S
Problemer med udbytteskat når depothaver ikke er identisk
med ejer af depotindholdet.
I forbindelse med at de største danske banker har solgt administrationen af deres depoter til
udenlandske banker, er der i forbindelse med udbytteskatteadministrationen opstået problemer.
Problemet er opstået, fordi den administrerende udenlandske bank står som depotindehaver, uanset
ejer af aktierne er en anden. Til denne anden er der f. eks udstedt et frikort. DVS at depotejer og
frikortindehaver ikke er identisk. Depotejer indberettes til SKAT uagtet en anden er aktieejer.
Kontrolmuligheden er derved vanskeliggjort.
Baggrund
I Danmark er alle danske børsnoterede aktier registreret i VP (Værdipapircentralen).
Det kontoførende pengeinstitut (banken hvor ejer af aktierne har dem i depot), meddeler VP,
hvordan depotet, hvor aktier mv. ligger, skal registres. Det kan være skattestatus, ejerstatus (ejet af
flere, af person eller selskab), frit eller begrænset ejerskab, pensionsdepot, hvilket land ejer er
bosiddende i, og om depoter omfattet af nettoafregning eller frikort. Ved udlodning indeholdes
korrekt udbytteskat (nettoafregning).
Den danske udbytteskatteadministration forudsætter, at VP på vegne af det kontoførende
pengeinstitut indberetter, hvem der modtager børsnoterede selskaber mv’s udbytter.
Depoter, der ikke lever op til dette, skal have indeholdt 28 % skat af udbytter.
Problemstillinger
En del aktionærer har fået frikort (danske pensionskasser, nogle udenlandske pensionskasser, stater
o.a.). Da det er finansielle aktører, har de ofte flere og store porteføljer.
Når en udenlandsk bank har overtaget administrationen af et depot, kommer det til at stå som
depotejer i VP.
Ser man på registreringen vil der således være forskel på aktieejer – til hvem der er udstedt frikort –
og den der står som depotejer. Og er depotet i udlandet har SKAT ingen kontrolmyndighed. Hertil
kommer, at den udenlandske ”depotejer” kan have flere (danske)aktionærer i sit depot.
Aktionærer til hvem der er udstedt frikort, må i den situation finde sig i at der indeholdes 28 % i
udbytteskat og må efterfølgende tilbagesøge den indeholdte udbytteskat. Dette medfører øget
administration både hos tilbagesøger og hos SKAT. Det er vanskeligt for beneficial owner at
dokumentere kravet om refusion, da der ikke er entydigt krav til dokumentationen. Da pengene går
gennem mange led, har hvert led i princippet en udbyttenota, som i givet fald kan bruges af hvert
led, således at udbytteskatten kan risikere at blive refunderet flere gange.
Samtidig vil aktieejer miste renteindtægt i tilbagesøgningsperioden og informationerne om
beneficial owner gives ikke til Danmark og de til udlandet udvekslede oplysninger er forkerte.
SKAT har 1 måned til at refundere udbytteskat uden tillæg af renter.
Refusionerne er mere risikofyldte end nettoafregninger, fordi udbyttet flyder gennem mange led (i
kaskader) og hvert led er i princippet udstyret med en ”udbyttenota” i forbindelse med
UKS Side 375
U
K
S
betalingsstrømmen, som kan misbruges til at tilbagesøge udbytteskat af samme udlodning flere
gange. Ved nettoafregning kan der ”kun” mistes udbytte 1 gang pr aktie.
Løsninger
En løsning kunne være det danske pengeinstituts indeståelse for at nettoafregningen er korrekt og
krav om indberetning af den retmæssige ejer, den endelige udbyttemodtager (beneficial owner).
Teknisk kunne danske aktier være i skyggedepot i det danske pengeinstitut, således at
skyggedepotet dannede grundlag for indberetningen af beneficial owner i stedet for at
depotadministrator står som ejer af depotet.
OECD går efter nettoafregning og indberetning af beneficial owner.
Løsning i den aktuelle situation.
Det er ikke muligt med det nuværende videresalg af administrationen af depoter at operere med
nettoafregninger for sådanne depoter. DVS at uanset skattestatus skal aktier i depoter administreret
af udenlandske pengeinstitutter, have indeholdt 28 % udbytteskat. De danske skatteydere som er
berettiget til reduceret udbytteskat må herefter tilbagesøge den for meget betalte udbytteskat.
Uanset om et depot er markeret med frikort eller andet skal der i denne situation ske indeholdelse af
fuld udbytteskat.
Der skal være overensstemmelse mellem depotejer og frikortindehaver for at et frikort må benyttes.
Er der opnået et frikort kan dette medsendes som dokumentation skattereduktionen. Ansøgning om
refusion skal være specifik og detaljeret, så hver aktieposter i de enkelte aktieselskaber opgøres for
sig.
SKAT anmoder Finansrådet om at meddele banksektoren ændringen i pengeinstitutternes
udbytteskatteadministration.
28.10.2010
Lisbeth Rømer
UKS Side 376
U
K
S
Det Eksterne Kontaktudvalg
Mødet 1. december 2010.
SKATl""EMINISTERIET
Statuspå arbejdet vedrørende udbytter m.v.
Finansrådet spurgte på mødet i Det Eksterne Kontaktudvalg den 3. juni 2010 til
samarbejdet mellem pengeinstitutterne og SKAT, for så vidt angår nettoindeholdelse
afkildeskatter for udbytter fra aktier i omnibusdepoter.
Et omnibus- eller et nomineedepot er et depot, hvor depotbanken står som den for-
melle indehaver (nominee) afaktierne i depotet, mens det reelle ejerskab stadig lig-
ger hos en eller flere bagvedliggende (unavngivne) investorer.
Vi oplyste på mødet, at samarbejdet er blevet indstillet med henvisning til TRACE-
projektet (Treaty ReliefAnd Compliance Enhancement) der er undervejs i OECD-
regi. TRACE-projektet er et forsøg på, at :fa systematiseret og nettoafregnet kilde-
skatter ved udbetalinger afudbytter til investorerm.v.
TRACE-OECD
I denforbindelse kan du eventuelt oplyse, at der også i TRACE-regi. vil blive taget
stilling til nettoindeholdelsen affaldeskatterfor så vidt angår omnibusdepoter.
Tidsplanen for TRACE-projektet er som følger:
• 1.-2. december 2010- møde i London med "infrastrukturen", se nedenfor.
• Møder i TRACE-gruppen i januar, april ogjuni måned.
• Primo juli 2011 - Foreløbig afrapportering til CFA (OECD's Committee on
Fiscal Affairs)
Herefter er det indtil videre planen, at søsætte et såkaldt "test-run" afprojektet i de
nordiske lande - inklusive Danmark.
I den forbindelse vil der fonnentlig blive rettet henvendelse til de relevante danske
pengeinstitutter m.v., men indtil da er det alene globale interessenter ("infrastruktu-
Notat
J.nr.
Side 1 af 2
UKS Side 377
U
K
S
ren"), der varetager de danske pengeinstitutters m.v. interesser i forbindelse med
projektet, dvs.:
EBF (European Banking Federation), BBA (British Bankers Association), BVI
(Bundesverband Investment und Asset Management e.V.), Capital Markets Tax
Comittee ofAsia og AFME/post trade (Association for Financial Markets in Euro-
pe) m.fl.
SKAT's arbejdsgruppe
For så vidt angår SKAT's arbejdsgruppe, er man i gang med :fremadrettet at optime-
re de nuværende processer omkring indeholdelsen afkildeskatter, men der vil ikke i
den forbindelse blive foretaget yderligere med henblik på en nettoindeholdelse af
kildeskatter for udbytter fra aktier i omnibusdepoter - det arbejde er som nævnt ind-
stillet fuldstændigt.
Side 2 af 2
UKS Side 378
U
K
S
5il<ATrEMINISTERIET
Referat af mødet i Det Eksterne Kontaktudvalg onsdag den
1. december 2010
Deltagere:
DepartementschefPeter Loft (formand), Skatteministeriet
Advokal Bente Møll Pedersen, Advokatrådet
Chefanalytiker Jonas Schytz Juul_ AE - Arbej derbevægelsens Erhvervsråd
Konsulent Henrik Keinicke, Dansk Byggeri
Skattepolitisk chef Bo Sandberg, Dan~k Erhverv
Underdirektør Klaus Topholm. Danske Speditører
Afdeli11gsleder Hans M . Hedegaard, Dansk Skovforening
C heføkonom Ove Holm. Dansk Transport og Logistik
Direktør Tine Roed, Ol
Kontur1;hefNed F. Grnnemann, Finansrådet
Skattekonsulent Peter Nielsen, Foreningen Registrerede Rcvis,orer FRR
Stats.aut. revisor John Bygholm, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Konsulent Mette Bøgh Larsen. Foreningen af Statsautoriserede Revis.orer
Chc1konsulent Torsten Schiøler, forsikring & pension
Juridisk-Politisk konsulent Kaare Friis Petersen, HORESTA
Cheføkonom Jacob Thiel, Håndværksrådet
Chcfj urist Birthe Faurschou Boisen, ITD International Transport Danmark
Skaltepolitisk konsulent Lars Eghøj, Landhrug og Fødevarer
Kontorchef Peter Olsen, Rederiforeningen
Fagdirektør for lovprodukt.iuu Jens Drejer, Skutleminiskriet
Fagdirektør for juridisk styring Winnie Jensen. Skatteministeriet
Direktør Steffen Normann Hansen. Skatteministeriet
Referat
Jur 2010-701
-0058
'J d.ccemb.!-c 20I 0
S,ae 1 at 1t:i
UKS Side 379
U
K
S
Sekretariat:
Specialkonsulent Leif Marstrand, Skatteministeriet
Chefkonsulent Marie Færch, Skatteministeriet (referent og vedr. punktet Se)
Meldt afbud:
Adm. dir. Jens Brendstrup, Dansk Automobilhandler Forening
Advokat Claus Holberg, Danske Advokater
Direktør Allan Houtved, Danmarks Skibsmæglerforening
Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri
Fuldmægtig Jane Møller Pedersen, KL
Øvrige deltagere fra Skatteministeriet:
Kontorchef Marianne Sigetty (vedr. punktet Ja)
Kontorchef Per Hvas (vedr. punkterne 3b, 3c)
Kontorchef Susanne Reinholdt Andersen (vedr. punkterne 4a, 9a, 9f og evt.)
Kontorchef Søren Schou (vedr. 5a, 9e)
Kontorchef Kaj-Henrik Ludolph (vedr. punkterne 5b, 6a, 7a)
Specialkonsulent Vibeke Varnes Hoffgaard (vedr. pw1ktet Se)
Kontorchef Henrik Kabler (vedr. punkterne Sd, 6b, 8b)
Chefkonsulent Simon Thomsen (vedr. punktet 6c)
Projektchef Klaus Østergård Jensen (vedr. punktet 7b)
Kontorchef Thomas Larsen (vedr. punktet 9b)
Chdkonsulent Søren Wegener Clausen (vt!dr. punktet 9c)
Chefkonsulent Merete Norup (vedr. punktet 9c)
Kontorchef Kristian Vengsgaard (vedr. punktet evt.)
Kontorchef Lene Skov Henningsen (vedr. punkterne 9d, 9g)
Fuldmægtig Trine Lykke Larsen (vedr. punktet 1Oa)
s,ae zar ·1s
UKS Side 380
U
K
S
Dagsorden
1. Meddelelser
2. Drøftelse aflovgivning og EU-spørgsmål
3. Emner rejst affSR
a. Skattefri fusion afpersonligt ejede virksomheder
b. Kontakt inden negati,,
1 svar i relation til anmodning om bindende svar
c. Manglende offentliggørelse afskattestraftedomme fra byretterne?
4. Emne rejst afHORESTA
a. Moms - bespisning i virksomheden - genoptagelse - SKM2010.622SKAT
5. Emner rejst afFRR (og fsva. nr. 5 c tillige af DI)
a. Hvidbog personalegoder fra SKAT
b. Dataspejling, lovforslag, status
c. Skattekontrollovstiilæg selskaber - indsendelse af selvangivelse - forskels-
behandling
d. Skattemappen, ajourføring af skatterestancer af personskatter (betaling af
gamle restancer)
e. Indfrielse af fordringer 1 forbindelse med kapitalindskud (ABL s6, stk. 8,
LL s15, stk. 4)
6. Emner rejst afDI
a. Handlingsplan for bckatning af multinationale selskaber - status på arbejdet
med revisorerklæringer
b. Beford1ingsfradrag - hjcnunel til indberetning affravær
c. Telefonservicen - status på SKATs projekt
d. OECO-guidelines - Skatteministeriets holdning til begrebet '"lovens ånd"
7. Emner rejst af DTL
a. Status på forlængelse af betalingsfristen (i 2 måneder) for vejbenyttel-
sesafgift og vægtafgift for lastbiler
b. Status for den planlagte kørselsafgift for lastbiler (tidsplan for ikrafttræ-
den og udbudsrunde, og inddragelse af brancheorganisationerne)
8. Emner rejst af Finansrådet (og fsva. pkt. 8 c tillige af Oansk Erhverv)
a. Status på arbejdet vedrørende udbytte m.v.
b. Bankernes indberetninger til SKAT
c. Skatteministeriets høringsfrister
Side 3 af 18
UKS Side 381
U
K
S
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
a. Status for lovforslag om fedtafgift
b. Selskabsskat - nye tiltag på vej?
c. Seneste udvikling i virksomhedernes skatterestancer
d. Status for implementering af dagsbeviser på gulpladehiler - nyt om evt.
svar fra EU
e. Personalegodebeskatning, evaluering, provenuoverslag, administrative
byrder, adfærdsændringer
f. EF-domstolens dom vedr. kantinemoms - hvad sker med det beløh, der
ikke kræves tilbage
g. Energiafgifter, ny1 om arbejdet med udmøntningen af rahatten på 940
mio. kr.
10. Emne rejst af SKAT
a. Udsendelse af mail til 200.000 virksomheder vedr. E-indkomst og felt-
låsning
11. Eventuelt
Side 4 af !8
UKS Side 382
U
K
S
Gennemgang af dagsordenen:
1. og 2. Meddelelser og drøftelse aflov~ivning og EU-spørgsmål
Der var ingen kommentarer til disse to punkter.
4. Emne rejst af HORESTA (punkt 4 blev taget før punkt 3)
a. Moms bespisning virksomheden genoptagelse
SKM2010.622SKAT
Kaare Friis Petersen fra HORESTA motiverede dagsordenspunktet ved bl.a. at
kvittere for lovforslaget om øget fradrag for hotelovernatninger (L 80, 2010-11 ),
som han anså for el skridt i d.en rigtige retning. Derefter tog han fat på styresig-
nalet om moms ved bespisning af forretningsforbindelser m.v., som han fandt,
var et udtryk for ændret praksis - og efterspurgte i den forbindelse en ændring
af momsloven frem for bare udsendelse af et styresignal. Der er tale om en
skævvridning af konkmrencen mellem arrangementer afholdt internt i virksom-
hederne (fuld fradragsret) og arrangementer afholdt eksternt (25 pct.'s fradrag).
Susanne Reinholdt Andersen svarede, at der reelt er tale om to forskellige regel-
sæt, hvor styresignalet (afledt af 2 domme fra EU-Domstolen) ikke kommer ind
på 25 pcl.'s fradraget, men kun omhandler den fulde fradragsret for udgifter til
bespisning af forretningsforbindelser og ansatte under møder i virksomheden.
Der er ikke planer om momslovsændringer i den forbindelse.
Peter Loft konkluderede, at der var tale om et politisk spørgsmål, hvorvidt be-
spisning internt henholdsvis eksternt skulle behandles momsmæssigt ens.
3. Emner rejst af FSR
a. Skattefri fusion af personligt ejede virksom heder
John Bvgholm fra FSR indledte dagsordenspunktet med, at emnet kort havde været
berørt på det foregående møde i Det Eksteme Kontaktudvalg og forventede på den
baggrund, at grunden til, at emnet var sat på igen, var at Skatteministeriet havde no-
get nyt at meddele. Han fandt det overdrevent, at der krævedes en selskabsomdan-
nelse sted forinden sammenlægnjng afto personligt ejede virksomheder.
Marianne Sigenv præciserede, at der ikke reelt var tale om skattefri fusion, men
nærmere succession i skatten. Men at der ved afståelse af aktiverne skal ske beskat-
ning.
Jens Drejer supplerede med, at det ville kræve et monstrum af væmsregler for at
indhegne det der vil kunne succederes i - og fandt det unødvendigt, da der jo var
mulighed herfor, hvis bare der blev foretaget en sdskabsomdannelse forinden.
Bente Møll Pedersen fra Advokatrådet støttede op om. at det er efterspurgt blandt de
små og mellemstore virksomheder (bLa. advokatvirksomhederne).
Peter Loft lovede, at vi ville granske det nærmere men fremhævede dog, at vi ikke
var sikre på. at vi kunne lave en skitse_ som ville virke,
Side 5 af 18
UKS Side 383
U
K
S
John Bvgholm viste forståelse for, at hvis det viste sig, at væmsregleme ville fa et
voldsomt omfang, så ville det ikke være realistisk.
3. Emner rejst af FSR
b. Kontakt inden negativt svar i relation til anmodning om bindende svar
John Bvgholm fra FSR motiverede dagsordenspunktet med, at hvis der har været en
forventning om et '1
positivt" udfald i forbindelse med anmodning om et bindende
svar - og det viser sig, at udfaldet bliver "negativt" (modsat forventningen) - så vil
forespørgeren gerne kontaktes. Den forskellige praksis vedrørende anmodninger om
bindende svar og forelæggelser for Skatterådet, hvor der foretages en høring i sidst-
nævnte tilfælde, undrer. Der efterspørges ikke en fa,;t høring, men en mulighed for at
bede om en uformel tilbagemelding.
Per Hvas redegjorde for, at spørgsmålet har været taget op i den såkaldte Koordine-
ringsgruppe vedr. bindende svar. Modellen tager afsæt i de lovgivningsmæssige for-
udsætninger om, at forespørgeren selv skal belyse sagen, men også at SKAT har
pligt til at spørge ind, hvis det skønnes nødvendigt. Proceduren med de bindende
svar er tænkt således for at sikre en forenklet og hurtig proces. Der kan dog være si-
tuationer, hvor det konkret vurderes, at der er behov for kontakt til spørgeren - selv
om det ikke lovgivningsmæssigt er forudsat.
Winnie Jensen supplerede med. at Koordineringsgruppen vil finde eksempler,
hvormed Procesvejledningen kan udbygges på dette punkt.
Peter Loft afrundede punktet med at love, at der vil blive indsat en fornrnlering i
Procesvejledningen.
3. Emner rejst af J<'SR
c. Manglende offentliggørelse afskattestraffedomme fra byretterne'?
John Bygholm efterspurgte, at der blev offentliggjort strafforetsdomme fra byretter-
ne - hvilket, der Lidiigen: t:r blevet.
Per Hvas redegjorde for, at SKAT ikke er stoppet med at offentliggøre skattestraffe-
sager fra byretterne. Udgangspunktet her har primæit været at offentliggøre alle
landsrets- og højesteretsdomme. Anderledes er det med de civile skattesager, hvor
domstolsrefonnen har medført, at SKAT er begyndt at offentliggøre byretsdomme
med afgøreIse af materielle skatte- og afgiftsretlige spørgsmål. Der kan være et be-
hov for at få offentliggjort fi.ere domme vedrørende skattestraffesager fra byretterne,
så det sikres, at de principielle og repræsentative domme offentliggøres.
Peter Loft afrundede med, at vi lovede at kikke på, hvordan vi sikrer dette.
Side 6 af 18
UKS Side 384
U
K
S
5. Emner re_jst af FRR (og fsva. nr. 5 c tillige af DI) (endvidere også 9e rejst af
Dansk Erhvenr)
a. Hvidbog personalegoder fra SKAT
Peter Loft redegjorde for, at vi lige nu arbejder på en udmelding om personalegoder-
ne, som ministeren vil komme med inden for den næste måneds tid. Det kan give an-
ledning til justeringer af lovgivningen. Det var begrænset, hvor konkret han kunne
blive om emnet, dog blev der set på en mulig bagatelgrænse.
Søren Schou supplerede med, at der kun ville blive tale om ændringer med fremad-
rettet virkning, dvs. der ikke skulle regnes med, at de nuværende regler ikke var
gældende for 20 lO.
Birthe Faursehou Boisen fra ITD gjorde opmærksom på, at indberetningspligten
vedr. personalegoder har medført, at initiativer som personaleforeninger er stoppet.
Bente Møll Pedersen fra Advokatrådet supplerede med, at kunstforeningerne ude på
virksomhederne ligeledes er lukket pga. administrativt besvær med tilskuddet fra ar-
bejdsgiveren.
Bo Sandberg fra Dansk Erhverv afsluttede punktet med at konstatere, at provenu-
overslaget under skattereformen på dette punkt vist kun var på 25 mio. kr.
5. Emner rejst :af FRR (og fava. nr. 5 c tillige af DI)
b. Dataspejling, lovforslag, status
Peter Loft infonnerede om, at lovforslaget om dataspejling (og IT-revision - et lov-
forslag, som fremgår aflovpro,!:,,rrammet for 2010-11) er taget af- og at der skal ned-
sættes en arhejdsgmppe med eksteme.
5. Kmner rejst af FRR (og fsva. nr. 5 c tillige af DI)
c. SkattekontroUm·stillæg sdskabcr - indsendelse ,tf selvangivelse - for-
skelsbehandling
Peter Nielsen fra FRR re<legjunk fur, at selv veJ ættidig indsendelse af selskabs-
selvangivelserne er der risiko for, at blive pålagt kontrollovstillæg, fordi SKAT ikke
altid har styr på, hvornår sagerne er modtaget - og praksis er forskellig landet over
ligesom der ikke er mulighed for at kunne dokumentere den rettidige indlevering (i
tilfælde afmanuel).
Vibeke Varnes Hoffaaard redegjorde for. at den interne vejledning kræver, at der al-
lerede på det første modtagelsessted i SKAT påføres et datostempel.
Peter Loft lovede, at vi ville se nærmere på problemstillingen vedr. datostempling af
indkomne selskabsselvangivelser. Der blev nævnt ±:eks. at indføre en uges buffer -
eller evt. at lade det have en skadevirkning for SKAT, hvis ikke der er påfort en dato
Side 7 af 18
UKS Side 385
U
K
S
på den indkomne selskabsselvangivelse. Vi vil vende tilbage vedrørende dette med
et løsningsforslag.
5. Emner rejst af FRR (og fsva. nr. 5 c tillige af DI)
d. Skattemappen, ajourføring af skatterestancer af personskatter (betaling
af gamle restancer)
Henrik Kahler redegjorde for, at som led i skaneministerens handleplan på inddri-
velsesområdet, vil der medio 2011 blive indført en ugentlig - frem for en månedlig -
opdatering afrestanceoplysningerne i Skattemappen.
FRR gav udtryk for tilfredshed med dette.
5. Emner rejst af FRR (og fsva. nr. 5 c tillige af DI)
e. Indfrielse af fordringer i forbindelse med kapitalindskud (ABL § 6, stk.
8, LL § 15, stk. 4)
Jens Drejer redegjorde for, at den konkrete dom på området (SKM2010.471 BR) ik-
ke skal overfortolkes, så praksis dcnncd skærpes. Der bliver ikke tale om, at <ler fo-
retages lovændringer, men der vil blive offentliggjort en kommentar til dommen,
hvori dette præciseres.
6. Emner rejst af DI
a. Handlingsplan for bekatning af multinationale selskaber - status på
arbejdet med revisorerklæringer
Kaj-Henrik Ludolph sagde, at den nærmere udfonnning af lovforslag om revisorer-
klæringerne i forbindelse med TP-dokumentation er afuængig af en politisk beslut-
ning, som t:m.lnu w.h::står.
Peter Loft lovede, hvor overhovedet muligt, ville vi i<.)rsøge ut inddrage erhvervs- og
revisorbranchen i udarbejdelsen af lovforslaget.
Tine Roed fra Dl tilføjede, at de to typer af brancheorganisationer heller ikke nød-
vendigvis havde ens interesser i den forbindelse.
6. Emner rejst af DB.
b. Befordringsfradrag-hjemmel til indberetning af fravær
Tine Roed fra Dl motiverede dette dagsordenspunkt med, at virksomhederne ikke
registrerer alle disse oplysninger om medarbejderes fravær i forbindelse med befor-
dringsfradrag (f.eks. hjemmearbejdsdage, tlexdage, sygedage, dage på kursus m.v.)
- og betvivlede, at der var hjemmel til at kræve det.
Henrik Kahler redegjorde for, at når arbejdsstedet er forskelligt fra produktionsenhe-
dens adresse, er der krav om indberetning i felt 11 i elndkomst. I vejledningen er der
opstillet 6 situationer, hvor dette gør sig gældende, f.eks. hvis der er tale om en fast
UKS Side 386
U
K
S
ugentlig hjemmearbejdsdag. Det er ikke hensigten, at virksomhederne i forbindelse
med indberetning til eindkomst skal føre detaljeret regnskab med sygdom, hjemme-
arbejdsdage m.v. Vi er klar over, at eksemplerne kan gøres bedre. Henrik Kabler lo-
vede, at der ville blive arbejdet mere på eksemplerne i v~jledningen, så det blev kla-
rere i hvilke tilfælde, hvor der er indberetningspligl.
Steffen Nonnann Hansen opfordrede Tine Rocd til at kontakte Henrik Kahler direk-
te med den konkrete sag der ligger bag Dl';s dagson.lenspunkl, hvorefter Skattemini-
steriet vil undersøge, om der er blevet krævet mere dokumentation end hensigts-
mæssigt i situationen.
6. Emner rejst af Dl
c. Telefonservicen -status på SKATs projekt
Tine Roed fra Dl efterspurgte fremdrift i forhindelse med offentliggørelse af Skat-
teministeriets medarbejderes telefonnumre og mailadresser på hjemmesiden.
Simon Thomsen redegjorde for diverse tiltag i forbindelse med forbedring af SKATs
telefonservice. Det er hensigten, at Skatteministeriets medarbejderes telefonnumre
og mailadresser skal ud på hjemmesiden, men der har været nogle hensyn, som skul-
le håndteres forinden - feks. medarbejdere med visse arb~jdsopgaver, såsom øko-
nomisk og organiseret kriminalitet, hvis personoplysninger ikke skal gørestilgænge-
lige.
6. Emner rejst af DI
d. OECD-guidelines - Skatteministeriets holdning til begrebet "lovens
ånd"
Tine Roed fra Dl udtrykte beky1nring over OECDs bmg af "ånd'' i forbindelse med
et udkast til Guidelinesfor Jvfultinational Enterprises.
Jens Drejer svarede herpå, at dette ikke var nyt - at der allerede i den eksisterende
udgave afretningslinjeme blev anvendt denne formulering.
7. Emner rejst af DTL
a. Status på forlængelse af betalingsfristen (i 2 måneder) for vejbenyt-
telsesafgift og vægtafgift for lastbiler
Ove Holm fra DTL efterspurgte en løsning vedrørende forlængelse af betalings-
fristerne, som har været drøftet på et tidligere møde i Det Eksterne Kontaktud-
valg.
Kai-Henrik Ludolph vedstod, at vi skyldte en opfølgning på dette, som der i fle-
re omgange er blevet lovet. Han beklagede, at det tilsyneladende er strandet i in-
terne procedurer, men at der inden for de næste par måneder kan forventes en
løsning.
Side 9 af 10
UKS Side 387
U
K
S
7. Emner rejst af DTL
b. Status for den planlagte kørsclsa.fgift for lastbile1- (tidsplan for
ikrafttræden og u.dbudsnmdc, og inddragelse af brancheorganisa-
tionerne)
Ove Holm fra DTL efterspurgte både tidsplan, men også hvilken form for ind-
dragelse, der evt. kunne blive tale om.
Klaus Østergård Jensen fortalte om, at det er blevet fundet nødvendigt at foreta-
ge et review af den oprindelige tidsplan. Dette review skal forelægges Finans-
udvalget, hvorefter der så først kan kommes op i gear - og her vil projektet ger-
ne inddrage brancheorganisationerne, så meget som muligt
Peter Loft afsluttede med at sige, at den oprindelige tidsplan sandsynligvis ikke
kan holde - der blive således løseligt nok ikke nogen halvårs virkning i 2012.
Der e1· dog ikke tale om en endelig beslutning endnu.
8. Emner rejst af Finansrådet
a. Status på arbejdet vedrørende udbytte m.v.
Neel F. Gronemann fra Finansrådet efterspurgte en slalus og tidsplan for
OECD-arbejdet, da de gerne ser ordningen med nettoindeholdelse af kildeskat-
ter for udbytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter.
Jens Drejer redegjorde for, at samarbejdet mellem SKAT og pengeinstitutterne
jo blev indstillet, da det blev overhalet af OECD-projektet TRACE. Det forven-
tes, at der vil finde en foreløbig afrapportering til CFA ("OECD's Comrnittee on
Fiscal Affairs") medio 201 L Der er et nordisk pilotprojekt på vej. Det kan også
oplyses, at en arbejdsgruppe i SKAT er i gang med at se på en optimering af de
nuværende processer i forbindelse med indeholdelses af kildeskatter.
8. Emner rejst af Finansrådet
b. Bankernes indberetninger til SKAT
Neel F. Gronemann fra Finansrådet motiverede dagsordenspunktet med, at ind-
beretningsvejledningerne ikke er opdaterede - og i visse tilfælde indeholder de
urigtige oplysninger. Hun opfordrede til en opprioritering af området.
Henrik Kahler svarede, at SKAT er i fuld gang med en sådan opprioritering, da
indberetninger fra Finansrådets medlemmer udgør en vigtig grundsten i sk?tte-
opkrævningcn. Han kunne oplyse, at opgaveløsningen på området er samlet i et
nyt Center for ~KapilaL th:r t:r plmxrt:t i Svendborg, hvilket vil give et stort løft i
SKArs kundeservice på området. Pga. travlhed med implementering af skattere-
formen har der ikke været ressourcer til at komme helt i mål endnu. men han
forventer. at der vil ske et markant løft i 201 l. Der vil blive bl.a. blive arbejdet
S,de 1o af 18
UKS Side 388
U
K
S
på v~jledningerne i 2011, og Finansrådets medlemmer må meget gerne give in-
put i den forhindelse.
Neel F. Gronemann efterspurgte direkte telefonnumre til centret.
8. Emner rejst af Finansrådet (og fsva. pkt. 8 c tillige af Dansk Erhverv)
c. Skatteministeriets høringsfristcr
Neel F. Gronemann fra Finansrådet kritiserede de meget korte høringsfrister i
forbindelse med høring af lovforslagsudkast, som gør en samlet koordinering af
svarbidrag meget Lidspresset. Høringssvar fra brancheorganisationerne er jo el-
lers meget efterspurgt i den politiske proces.
Peter Loft lagde vægt på, .at ministeriet bestræber sig på at give høringsfrister på
3-4 uger, men at det altid går galt, når det drejer sig orn den årlige tilbageven-
dende udmøntning af finanslovsaftaler. Eneste, der er at sige i den forbindelse,
er, at vi også forholder os til eftersendte høringssvar.
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
a. Status for lovforslag om fedtafgift
Peter Loft redegjorde for, at vi har modtaget udførlige høringssvar i forbindelse
med høringen af fedtafgiftslovforslagel - rm:n at vi 'i<.ffventer fremsæt1else inden
jul.
Tine Rocd fi·a DI ville i den forbindelse høre, om der bliver laget nogle konse-
kvenser af de indkomne høringssvar.
Susanne Reinholdt Andersen svarede, at aHe høringssvar lages seriøst - og at vi
forsøger at imødekomme så meget som muligt.
Peter Loft afsluttede med at sige, at der ikke kunm: kommes nærmere ind på den
konkrete udfonnning af forslaget, da drøftelserne med ministeren endnu ikke
var afsluttede. Men på spørgsmålet om, hvorvidt der blev kikket på andre finan-
sieringskilder end en fedtafgift (et spm. fra HORESTA) var svaret nej.
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
b. Selskabsskat - nye tiltag på vej?
Bo S:andberg fra Dansk Erhverv udbyggede dagsordenspunktet med en henvis-
ning til de spørgsmål, der er sti Ilet i Skatteudvalget om adfærdseffekter, sel-
skabsskal og tilbageløb.
Peter Loft orienterede om, at der ikke var aktuelle planer om en selskabsskalle-
nedsættelse.
Thomas Larsen fortalte lidt om beregningerne i besvarelserne af Liberal Allian-
ces spørgsmål i Skatteudvalget, hvor der ses på isolerede ufinansierede satsned-
Side i1 af 1S
UKS Side 389
U
K
S
sættelser (5-10-15-20-25 pct.'s nedsættelser). Selvfinansieringsgraden er fal-
dende fordi, der med lavere satser ikke opstår så store provenuer fra adfærdsæn-
dringerne. Finansieringen af satsnedsættelser vil dog reelt have indflydelse på
regnestykkerne, hvilket der i de isolerede satsncdsættdser ikke er taget højde
for. Endelig blev det pointeret, al dt:r er stor usikkerhed forbundet med skøn
over virkningerne af store satsnedsættelser.
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
c. Seneste udvikling i virksomhedernes skatterestancer
Søren Wegener Clausen redegjorde for den seneste udvikling i restancerne. De
virksomhedsvendte restancer er steget med ca. 600 mio. kr. fra 2. til 3. kvartal
2010, hvor momsrestancerne tegner sig for en stigning på ca. 400 mio. kr. Der
er tak om først ug fremmest en sæsonbetinget stigning. Den betydelige stigning
fra normalt 30-40 mio. kr. til ca. 300 mio. kr., der har været i toldrestancerne,
kan tilskrives enkeltstående tilfælde. Restancerne vedr. A-skatter og selskabs-
skatter er stagnerende fra 2. til 3. kvartal 2010. Selskabsskatterne forfalder til
betaling i 4. kvartal 2010 og det forventes erfaringsmæssigt at slå igennem på
restancctallcnc. Han gjorde opmærksom på, at restancetallene som følge af den
nye restancestatistik fra I. januar 2010 kan opgøres mere detaljeret på restan-
cearter.
Bo Sandberg fra Dansk Erhverv efterspurgte de seneste restancetal, evt. i for-
bindelse med udsendelse afreferatet.
Peter Loft lovede. at de seneste reslancetal ville blive sendt med i forbindelse
med udsendelse af referatet (restancetailene er vedlagt særskilt).
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
d. Status for implementering af dagsbeviser på gulpladebiler - nyt om
evt. svar fra EU
Lene Skov Hennin2.sen redegjGrde for, at svaret vedr. dagsbeviserne fortsat er.
at Kommissionens fremsættelse af en ændring af momsdirektivet afventes. Det
drejer sig således om en fravigelse fra direktivet, og der kræves en godkendelse
før <lagsbeviserne kan tillades.
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
e. Personalegodebeskatning, evaluering, provenuoverslag. administra-
tive byrder, adfærdsændringer
Se punktet 5a.
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
S1de 12 af 18
UKS Side 390
U
K
S
f. EF-domstolens dom vedr. kantinemoms - hvad sker med det beløb,
der ikke kræves tilbage
Bo Sandberg fra Dansk Erhverv motiverede dagsordenspunktet med, at det
sandsynligvis ikke er alle virksomheder, der har gemt I0-15 år gamle bilag, og
tilbagebetalingen af den for meget opkrævede kantinemoms (udtagningsmom-
sen) dermed vil være begrænset. Hvad sker der så med mankoen?
Susanne Reinholdt Andersen redegjorde for, at der ikke var en sådan kasse for
"uafhentede gevinster", som der kunne disponeres over. J dette tilfælde med ud-
sendelse af et styresignal om kantinemomsen har der endvidere ikke været reg-
net på, hvor meget det kunne løbe op j - så under alle omstændigheder er der
ikke her midler, der evt. kan bruges til andre formål.
Peter Loft tilføjede, at der tillige var tale om engangsbeløb. Derimod er der nog-
le andre kantinemomspenge (i omegnen af 330 mio. kr. af varig karakter), som
er opstået ved genindførelsen af moms af intern kantinedrift. Provenuet skal
udmøntes sammen med Socialdemokraterne, som stemte for lovforslaget i 2008
sammen med regeringen.
9. Emner rejst af Dansk Erhverv
g. Energiafgifter, nyt om arbejdet med udmøntningen af rabatten på
940 mio. kr.
Lene Skov Henningsen redegjorde for, at der er en delvis tilbagerulning af ener-
giafgiftsforhøjelserne på vej i et lovforslag i februar næste år. Der er forinden en
rapport med en undersøgelse af de energiintensive virksomheders konkurrence-
forhold, som blev lovet i energiafgiftsforslaget under skattereformen (L 207,
2008-09), som lige nu behandles internt i regeringen. Rapporten forventes of-
fentliggj011 inden jul.
10. Emne rejst af SK<\.T
a. Udsendelse af mail til 200.000 virksomheder vedr. E-indkomst og
f.eltlåsning
Trine Lvkke Larsen redegjorde for den udførlige rnail om feltlåsning, der allere-
de i uge 47 blev udsendt til lønbureauerne, og som i en lidt ''slankere" version
(indsat nedenfor) udsendes til alle virksomheder primo januar. Der laves en pi-
lotudsendelse på 1000 mails allerede i uge 50. Mailen er udelukkende af oriente-
rende karakter, men skal forberede arbejdsgiverne på, at det er endnu mere ak-
tuelt med korrekte indberetninger. da lønmodtagerne ikke længere selv vil kun-
ne rette i indkomstfelterne (feltlåsning). Mailudkastet blev omdelt på mødet og
er endvidere indsat nedenfor.
"Du får denne mail, fordi du er registreret som arbejdsgiver
Side 13 af 18
UKS Side 391
U
K
S
Dette er udelukkende information om tiltag, som kommer i starten af 2011. Du skal der-
for ikke gøre noget lige nu.
På lønmodtagernes årsopgørelse for 201 0 er der en række indkomstfelter. der bliver
låst, så lønmodtagerne ikke selv kan rette i dem. I stedet skal de henvende sig til dig
som arbejdsgiver for at få rettet eventuelle fejl.
Derfor er det vigtigt, at de indberettede !ønoplysninger er rigtige. så dine ansatte får en
korrekt årsopgørelse fra SKAT.
elndkomst
elndkomst er det system hos SKAT, som håndterer alle de oplysninger du eller dit løn-
bureau, hver måned indberetter til SKAT. Samtidig leverer elndkomst oplysningerne til
dine ansattes årsopgørelser Du finder elndkomst på TastSelv Erhverv.
Besked fra elndkomst
SKAT vil rigtig gerne hjælpe med til, at de lønoplysninger du eller dit lønservicebureau
indberetter til elndkomst er rigtige. Når der er indberettet oplysninger på dine ansatte
kontrolleres de automatisk.
Hvis oplysningerne virker forkerte, får du en e-mail med besked om at logge på elnd-
komst. Her kan du se, hvad, vi mener, der er forkert. og hvordan du ska! rette oplysnin-
gerne. efndkomst begynder at udsende sådanne mails fra februar 201 1.
Hvis du bruger et lønservicebureau
Det er også dig, der får e-mailen, selvom du har et lønservicebureau til at indberette for
dig. Det er kun dig, der har adgang til at se, hv.ad der er galt med oplysningerne. Skaf
du have dit lønservicebureau tit at rette fejlen. skal du kontakte det på samme måde,
som du plejer. Dit lønservicebureau er også informeret om de nye tiltag
Mere information
Hvis du modtager en mail fra elndkomst, med besked om at der kan være fejl i din lø-
nindberetning, vil der være mere information om, hvad du skol gøre.
Du kan finde mere information om denne e-mail og de nye tiltag på
w.w1.skat dk/e1
ndkomst under menupunktet - Seneste nyt, hvor vi har samlet vejlednin-
ger og svarene på de mest typiske spørgsmål. Finder du ikke svar der, er du velkom-
men tit at ringe til os på telefon 72 22 18 18 - tryk 2 for virksomhed --> tryk 2 for SKAT
-> tryk 1 for elndkomst.
Med venlig hilsen SKAT
> Dette er en automatisk dannet mail, der ikke kan besvares <"
11. Eventuelt
Under eventuelt blev følgende emner rejst:
• FSR rykker for bekendtgørelse og vejledning om moms på fast ejendom
(virkning fra og med den l. janua r 2011). Btgg,e tlt:k er efterfølgende
sendt ud.
Nederst i referatet er indsat pressemeddelelsc:11 fra lursc.lag <len 2. decem-
ber 2010.
• Landbrug. og Fu<levan:r eftt:rspurglt: c:n status på Import Control System
(told). som skal virke fra januar 20 I I - og Danske Speditører supplerede
Side 14 a l 18
UKS Side 392
U
K
S
med et spørgsmål om belastningstests forinden - og Rederiforeningen
afsluttede med oplysning om, at nogle lande ikke ville være på plads.
Der arbejdes intenst med systemet i Danmark, som skulle følge den se-
neste tidsplan. Danmark har stillet Kommissionen spørgsmål om netop
eventuel udsættelse af virkningstidspunktet. Endnu intet svar_
o Danmarks Skibsmæglerforening har lige forinden mødet spurgt til geby-
ret på 3.200 kr. for et Virksomhedscertifikat, som kræves i forbindelse
med registrering i lmport Control Systemet.
Certifikatet handler om sikkerhed - og er fastsat af IT- og Telestyrelsen.
Der er for nuværende lidt usikkerhed om, hvorvidt der gives 3 eller 10
gratis medarbejdercertifik.ater i forbimld:-st: med registrering.
0 Dansk Erhverv havde et konkret spørgsmål om en fejl i lønsumsafgifts-
loven efter skattereformen (L 203, 2008-09).
Fejlen rettes i forbindelse med L 23, som blev fremsat i oktober - og
vedtaget 2. december 201 0.
o FRR rejste et spørgsmål om indenrigs- og sun<lht:<lsminisleæns lovfor-
slag L 65 om ejendomsskatter. Indenrigs- og sundhedsministerens pres-
semeddelelse fra den 2. december er indsat nederst i referatet.
02/12/10
Vejledning om moms på fast ejendom er klar
Som en del af For!Jrspakke 2.0. besluttede regeringen at indføre moms pfi
salg af fast ejendom for alle, der driver økonomisk virksomhed. Privates
salg af egen bolig er fortsat momsfrit.
Skatteministeriet offentliggør i dag en vejledning og en bekendtgørelse til
ent reprenører, rådgivere og advokater om moms på fast ejendom . I forbin~
delse med høringen om de nye regler er der opstget en del spørgsmgl. Disse
er nu er afklaret og indarbejdet i en ændring til momsbekendtgørelsen og
en tilhørende vejledning.
loven gælder for nye bygninger og byggegrunde, der sælges fra den 1. ja-
nuar 2011.
- Jeg beklager, at der er gået så lang tid, men vi har set på en lang række
spørgsmål og misforståelser, som var vigtige at få afklaret, inden reglerne
træd-er i kraft i det nye år, siger skatteminister Troels lund Poulsen.
Privates udstykning
Et af de forhold, som Skatteministeriet har rettet op på, er, at det nu frem-
går klart, i hvilke tilfælde der skal betales moms, nth private foretager ud-
stykning af arealer, der har været en del af et grundareal til privatbeboelse.
Der skal s~ledes kun betales moms af salg af nye bygninger og byggegrun-
de, hvis der er tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand . Er
man i tvivl, kan man altid bede om et bindende svar fra SKAT.
Siue 15 c1r 1e
UKS Side 393
U
K
S
Der er ikke moms på privates salg af egen bolig eller eget sommerhus.
Private kan også udstykke og sælge en grund, som hører til deres bolig,
uden at skulle betale moms. Man må dog som udgangspunkt højst udstykke
tre byggegrunde, der hver har et areal på op til 1.400 m2, hvis man skal
undgå at betale moms af salget.
- Det er vigtigt at fastslå, at helt almindelige mennesker ikke skal spekulere
på moms, men når vi når over i noget, som handler om økonomisk vinding
og spekulation, så skal der selvfølgelig betales moms. Derfor hedder græn-
sen for momsfrit salg af udstykkede grunde tre grunde, forklarer Troels
Lund Poulsen.
som i resten ar EU
Ændringerne i momsreglerne betyder, at Danmark nu får de samme regler,
som gælder i resten af EU.
Der har været en del usikkerhed om, hvorvidt entreprenører, der påbegyn-
der byggeriet inden 1. januar 2011, vil være undtaget fra reglerne.
1 vejledningen fremgår det, at hvis man har påbegyndt støbning af funda-
ment til det pågældende byggeri, så skal der ikke betales moms af den se-
nere levering af det færdige byggeri efter 1. januar 2011. Reglerne er nu
!beskrevet s~dan i vejledningen, at ingen bør være i tvivl om, at hvis bygge-
riet reelt er påbegyndt før lovens ikrafttræden, s3 skal der ikke betales
moms, når ejendommen sælges.
Læs ~rg:,;rnål/svar om de nye regler.
Læs vejledningen om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde.
Læs pressemeddelelsen fra den 12. oktober 2010: logen moms p~ salg af
orivates boliger
Yderligere oplysninger:
kontakt.kontorchef Susanne Re;nholdt p§ tlf.: 22 92 29 35 eller SKATS pres-
sefunkUon p§ tlf.; 72 37 .09 00.
Siu~ 1~ ;,f lll
UKS Side 394
U
K
S
Grundejere fårfor meget
betalt skat titbage
02-12~2010
PRESSEMEDDELELSE- Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har i dag
haft møde med kammeradvokaten.
Regeringen har på den baggrund besluttet, at alle grundejere, der har betalt for meget i ejen-
domsskat, vil få pengene tilbage. Samtidig udsætter regeringen forældelsesfristen, så ingen
kommer i klemme på grund af forældelsesfrist, og det forsøges at finde en løsninci så ane, der
har krav på penge tilbage bliver Identificeret vla It og automatisk får pencene tilbage.
Indenrigs~ og sundhedsminister Bertel Haarder siger:
"Det vigtige er, at ingen kommer i khimrne. Jeg er meget glad for, at kammeradvokaten l dag
tiar sagt goa ror, at vt finder en orclnfng, så ingen rammes at en uklar lovgivning og administra-
tion. Det betyder, at Kommuneme sKal tilbagebetale alle ulovligt opkrævede ejendomsskatter,
når det er teknisk muligt, Idet forældelsesreglerne udsættes til udgangen af 2013, og at tilba-
gebetalfng, som kan Identificeres via IT-systemerne, ikke er afhængig af, at borgerne selv rej-
ser krav om tilbagebetaling."
Han vil p/l den baggrund fremsætte ændringsforslag til L 65, som indebærer:
At kommunerne tilbagebetaler alle ulovligt opkrævede ejendomsskatter, nSrdet er
teknisk muligt, Idet der Indsættes en bestemmelse I L 65 om, at forældelsesfristen lø-
ber fra tidspunktet fra lovens ikrafttræden. De almlndelige regler for genoptag,else af
ejendomsvurderinger gælder fortsat"
• At tilbagebetaling, som kan Identificeres via IT-systememe, lkke er afhængig af, at
borgerne selv rejser krav om tifbagebetali:ng.
Baggrund
• Grundskatteloftet blev indført i 2003. Form!llet er at sikre, at grundP.je.re ikke oplever
c;tore stigninger I grundskylden fra det ene år til det andet, nllr vurderingerne stiger.
• Desværre nar det vist sig, at<ien \.ldformning, som loven fik tilbage l 2003, hor en
konsekvens, som slet Ikke svarer tf! det enkle formSI om et sætte loft over den mulige
Srllge stigning i ejendom:.skatte11.
• Problemet er, at får en grundeJer eksempelvis forhøjet et fraa:rag ror grundforbedrin-
ger l 2005 eller senere, så skal det typisk trækkes fra i grur1dværdien helt tilbage i
2001. Man tager altså et fradrag, der er beregnet med udgangspunkt i de senere langt
højere vurderinger i f.eks. 2005 og trækker det fra i det tidligere gr 2001, hvor grund·
værdien var lavere. Det fører til en lavere skat - i nogle tilfælde et rundt nul.
• Det har aldrig været meningen at skabe særligt favorable fradragsmuligheder. Menin-
gen var som sagt at sætte loft over de Srlige stigninger.
Side 17 af 18
UKS Side 395
U
K
S
Yderlig~rf!\()jilysni'i,g'~....
Pr~Jl~2hef •
L
iniAarslahcl,. \:lf.72 2l94 08
SitJe 18 af 18
UKS Side 396
U
K
S


Fra:
Sendt:
Jakob Ulrik Wassard Schou
11. januar 2012 10:21
Side 1 af 1
Til:
Cc:
Richard Madsbjerg Hanlov; Jette Zester; Lisbeth Rømer; Bente Klein Fridberg
Lise Bo Nielsen; Andreas Bo Larsen
Emne: Udkast til nettoindeholdelse af udbytter
Vedhæftede filer: Tilladelse til nettoindeholdelse.docx
Kære alle,
Hermed vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytter for begrænset
skattepligtige fysiske personer {hovedaktionærer).
Regnskab 2 har med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 haft en praksis, hvor der er
givet tilladelser til nettoindeholdelser. Denne praksis blev midlertidigt sat på stand by med det formål at lave
et formaliseret tilladelsesinstitut.
Jeg skal venligst anmode om jeres kommentarer mv. til vedlagte udkast.
Fristen for at komme med kommentarer mv. er torsdag den 19. januar. Årsagen til den forholdsvis korte
frist er, at det overvejes at udlevere det formaliserede tilladelsesinstitut på mødet i det specielle eksterne
skattekontaktudvalg den 25. januar. Særligt FSR har via det specielle eksterne skattekontaktudvalg kritiseret,
at tilladelserne blev stoppet.
Hvis I mener, at andre relevante personer skal kigge det igennem, må I meget gerne videresende denne
mail.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
.Ju ra og Samfundsokonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 Kobenhavn K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Tekfon: (+45) 72 37 02 36
http://147.29.70.41/kcap1Op/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 607
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan det udloddende selskab efter
aftale med SKAT opnå en tilladelse til nettoindeholdelse af kildeskat på udbytte, jf.§ 1, stk. 1 i bekendtgø-
relse nr. 1442 af 20. december 2005.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er hovedaktionær
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25 %
eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Hem kan anmode om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, der kan anmode om tilladelse til at fore-
tage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for at selskaber kan opnå tilladelse til en nettoin-
deholdelse:
• Udbyttemodtageren skal være omfattet af kildeskattelovens§ 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset
skattepligtig fysisk person.
• Udbyttemodtageren skal eje 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 % af
stemmeværdien i et udloddende selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1.
• Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, med
hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
• Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket selskab udbyttemodtageren er hovedaktionær
i.
• Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodtageren er hjemmehørende i
(hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere selskaber, skal der sendes en anmodning med tilhørende
dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til enhver tid det udlod-
dende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke læn-
gere opfyldt, skal SKAT underrettes hurtigst muligt.
UKS Side 608
U
K
S
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt, finder kildeskattelo-
vens§ 69 anvendelse.
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
• Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingelsen.
• Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det aftaleland tilladelsen
knytter sig til.
• Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtageren er hjemmehørende i,
opsiges.
• Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsager bliver skattemæssigt
hjemmehørende i udlandet.
Virkning af ophør før udløb
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med virkning fra det tids-
punkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er opfyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT, hvor samtlige betingel-
ser er opfyldt.
UKS Side 609
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Jakob Ulrik Wassard Schou
23. januar 2012 14:17
Side 1 af 1
'bsa@danskerhverv.dk'; 'ubr@danskerhverv.dk'; 'Lni@di.dk';
'tsc@forsikringogpension.dk'; 'nfg@finansraadet.dk'; 'mbl@fsr.dk';
'sun@pwc.dk'; 'pen@fsr.dk'; 'sss@advokatsamfundet.dk'; 'seh@plesner.com';
'bra@70151000.dk'; 'gs@gstax.dk'; 'mma@finansraadet.dk'; 'thiel@hvr.dk';
'jsj@landscentret.dk'; 'mmi@arlafoods.com'; 'hke@danskbyggeri.dk'
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Kildeskat på udbytter
Tilladelse til nettoindeholdelse.docx
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Samfundsøkonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, i402 Kobenhavn K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 610
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Kære Jakob,
Tak for din tilbagemelding.
Lene Nielsen [LNl@DI.DK]
24. januar 2012 15:54
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jacob Ravn
RE: Kildeskat på udbytter
Dl har herefter ikke nogen umiddelbare bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (mobil)
lni@di.dk
di.dk
From: Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:Jakob.Schou@Skat.dk]
Sent: 24. januar 2012 13:25
To: Lene Nielsen
Subject: SV: Kildeskat på udbytter
Kære Lene,
Side 1 af 2
Der har i en periode på 4-5 år eksisteret en praksis vedrørende tilladelser til nettoindeholdelse. Praksis har
aldrig været skriftligt formuleret, og blev derfor midlertidigt stoppet. Det vedlagte skal medvirke til at
tydeliggøre, hvem der kan få tilladelsen, og hvem der er den ansvarlige, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
Ved at formulere det skriftligt sikres det, at alle ved, hvorledes de skal forholde sig for at få en tilladelse.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jurn og Samfundsøkonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Fra: Lene Nielsen [mailto:LNI@DI.DK]
Sendt: 23. januar 2012 15:27
Til: Jakob Ulrik Wassard Schou
http://147.29.70.41/k:cap1Op/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 611
U
K
S
Emne: RE: Kildeskat på udbytter
Kære Jakob,
Tak for tilsendte.
Side 2 af 2
Kan du oplyse, om dette er noget helt nyt, eller om der er tale om ændringer (i så fald hvilke) i forhold til noget
bestående?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Lene Nielsen
Juridisk konsulent
(+45) 3377 3563
(+45) 2949 4402 (mobil)
lni@di.dk
di.dk
From: Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:Jakob.Schou@Skat.dk]
Sent: 23. januar 2012 14:17
---•--------~--~..-------------
To: bsa@danskerhverv.dk; ubr@danskerhverv.dk; Lene Nielsen; tsc@forsikringogpension.dk;
nfg@finansraadet.dk; mbl@fsr.dk; sun@pwc.dk; pen@fsr.dk; sss@advokatsamfundet.dk; seh@plesner.com;
bra@70l5l000.dk; gs@gstax.dk; mma@finansraadet.dk; thiel@hvr.dk; isi@landscentret.dk;
mmi@arlafoods.com; hke@danskbyggeri.dk
Cc: Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Subject: Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Samfundsokonomi
Selskab og: aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28. 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
http://147.29.70.41/k:cap1Op/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 612
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Bo Sandberg [bsa@danskerhverv.dk]
30. januar 2012 14:52
Jakob Ulrik Wassard Schou
Side 1 af 2
Cc: Ulla Brandt; Søren BUchmann Petersen; Jeanette Rohd Gernsøe; Nyhegn-
Eriksen, Lars (DK - Copenhagen) (lnyhegn@deloitte.dk)
Emne: SV: Kildeskat på udbytter
Til Skatteministeriet!
Dansk Erhverv støtter den foreslåede ændring vedr. nettoindeholdelse af udbytteskat.
Dansk Erhverv opfordrer til, at Skatteministeriet arbejder for at skabe en tilsvarende sikker ramme omkring
selskabers udlodning til moderselskaber i udlandet som følge af de såkaldte beneficial ownership sager, indtil disse
har fundet en afgørelse ved domstolene.
Dansk Erhverv har derudover ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bo Sandberg
Cheføkonom
MOBIL: +45 2850 3819
DIREKTE: +45 3374 6507
BSA@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for fremtidens erhverv. Vi repræsenterer 17.000 virksomheder
og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning, oplevelse, transport og service.
DANSK ERHVERV
BØRSEN
DK-1217 KØBENHAVN K
WWW.DANSKERHVERV.DK
T. +45 3374 6000
F. -
INFO@DANSKERHVERV.DK
Fra: Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:Jakob.Schou@Skat.dk]
Sendt: 23. januar 2012 14:17
Til: Bo Sandberg; Ulla Brandt; Lni@di.dk; tsc@forsikringogpension.dk; nfg@finansraadet.dk; mbl@fsr.dk;
sun@pwc.dk; pen@fsr.dk; sss@advokatsamfundet.dk; seh@plesner.com; bra@70151000.dk; gs@gstax.dk;
mma@finansraadet.dk; thiel@hvr.dk; jsj@landscentret.dk; mmi@arlafoods.com; hke@danskbyggeri.dk
Cc: Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Emne: Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
http://147.29.70.41/kcap1Op/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 613
U
K
S
Jura og Samfundsokonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtvecls Gade 28, 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Side 2 af2
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDesc1iption.txt&syst. .. 14-09-2015
UKS Side 614
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kære Jakob Schou
Neel Frederikke Gronemann [NFG@finansraadet.dk]
30. januar 2012 16:25
Jakob Ulrik Wassard Schou
Kildeskat på udbytter
Side 1 af 1
Finansrådet har følgende bemærkninger til udkast om tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat:
Tilladelsen udstedes ifølge det fremsendte til det udloddende selskab, som til enhver tid skal sikre, at
betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Konsekvensen heraf vil være, at det udloddende selskab til
enhver tid umiddelbart inden udlodning skal kontrollere dette for ikke at risikere at hæfte i medfør af
KSL § 69.
Den foreslåede ordning gælder for begrænset skattepligtige fysiske personer, der er hovedaktionærer.
Finansrådet skal i denne sammenhæng henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at det stadig er
sektorens ønske, at den eksisterende VP-ordning udvides til også at omfatte juridiske personer samt
slutinvestorer i alle lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.
Med venlig hilsen
Neel Frederikke Gronemann
Direkte 3370 1063
nfq@fi nansraadet.dk
From: Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:Jakob.Schou@Skat.dk]
Sent: 23. januar 2012 14:17
To: bsa@danskerhverv.dk; ubr@danskerhverv.dk; Lni@di.dk; tsc@forsikringogpension.dk; Neel Frederikke
Gronemann; mbl@fsr.dk; sun@pwc.dk; pen@fsr.dk; sss@advokatsamfundet.dk; seh@plesner.com;
bra@70151000.dk; gs@gstax.dk; Martin Møller Andersen; thiel@hvr.dk; jsj@landscentret.dk; mmi@arlafoods.com;
hke@danskbyggeri.dk
Cc: Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Subject: Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme med
eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
.Jura og Samfunc!sokonomi
Selskal; og aktiDnær
Nicolai Eigt\'eds Gade 28. 1402 Kobenhm,n K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
http://147.29.70.41/k:capIOp/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 615
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Kære Jakob
Tak for din respons.
Rene Moody Nielsen [rmn@vfl.dk}
31. januar 2012 10:03
Jakob Ulrik Wassard Schou; Jens Jul Jacobsen
SV: Kildeskat på udbytter
Tak for uddybningen af baggrunden for udkastet, vi var bare lidt usikre på det.
Side 1 af 3
Det er blot henvisningen til en tidligere lovbekendtgørelse af kildeskatteloven, som fremgår af bekendtgørelse
nr. 1442 - selve lovbestemmelsen er stadig den samme.
Vi synes, at man burde overveje at ændre beslutningen om, at der skal ske fornyelse hvert 5. år, da man iht.
udkastet jo allerede skal give meddelelse, hvis der sker ændringer løbende. Så hvis man ikke har givet
meddelelse om ændringer, så er forholdene som i den oprindelig afgivne meddelelse stadig aktuelle, hvorfor
det virker unødvendigt med en pligtig fornyelse.
Venlig hilsen
Rene Moody Nielsen
Specialkonsulent Skat, MTL
Økonomi & Virksomhedsledelse
rmn@vfl.dk
+45 8740 5190
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Aarhus N
www.vfl.dk
Videncentret for Landbrug er en faglig dattervirksomhed i Landbrug & Fødevarer.
Vi er partner i Dansk Landbrugsrådgivning. der leverer uvildig rådgivning
til landmænd, gartnere og andre kunder.
Fra: Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:Jakob.Schou@Skat.dk]
Sendt: 31. januar 2012 09:53
Til: Jens Jul Jacobsen
Cc: Rene Moody Nielsen
Emne: SV: Kildeskat på udbytter
Kære Jens og Rene,
Tak for jeres bidrag.
Der har i en periode på 4-5 år eksisteret en praksis vedrørende tilladelser til nettoindeholdelse baseret på
bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005. Praksis har aldrig været skriftligt formuleret, og blev derfor
midlertidigt stoppet. Det vedlagte skal medvirke til at tydeliggøre, hvem der kan få tilladelsen, og hvem der
er den ansvarlige, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Ved at formulere det skriftligt sikres det, at alle ved,
hvorledes de skal forholde sig for at få en tilladelse. Der er således ikke tale om, at udkastet skal afløse
bekendtgørelsen.
I skriver, at den bekendtgørelse, der henvises til, i sig selv henviser til en ophævet lovbestemmelse. Er I
venlig at uddybe, hvilken bestemmelse I mener!
Vedrørende spørgsmålet om, at tilladelsen skal gives ubegrænset - altså mere end 5 år- skal der henvises til
bekendtgørelsens§ 1, stk. 2, hvoraf det direkte fremgår, at tilladelsen skal fornys hvert 5 år. Det er dermed
ikke muligt at give en ubegrænset tilladelse.
http://147.29.70.41/kcap IOp/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 616
U
K
S
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Samfo:ndsokonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Side 2 af 3
------------------ ------------~------•------
Fra: Jens Jul Jacobsen [mailto:isi@vfl.dk]
Sendt: 31. januar 2012 08:52
Til: Jakob Ulrik Wassard Schou
Cc: Rene Moody Nielsen
Emne: SV: Kildeskat på udbytter
Kære Jakob
Jeg har fået følgende bemærkninger fra min kollega Rene Moody Nielsen:
• I forhold til den bekendtgørelse der henvises til i starten, så omhandler udkastet kun personlige
hovedaktionærer. Da vi ikke helt kunne finde ud af, om udkastet skal afløse den anden
bekendtgørelse, så kan vi ikke se, om det er en stramning. Vi finder ikke det er relevant med en
stramning. Det må være lidt i strid med DBO'erne vi indgår, hvis alle mindretalsaktionærer skal til at
søge udbytteskat tilbage.
• Den bekendtgørelse man henviser til henviser i sig selv til en ophævet lovbestemmelse.
• Vi synes, at det ikke er nødvendigt, at have en 5-årig periode, men derimod burde kunne få
tilladelsen ubegrænset, indtil der sker ændringer i forholdet. Det fremgår et par steder, at man skal
rette henvendelse til SKAT, hvis der sker ændringer indenfor 5-års perioden, men det skal man jo
alligevel, så hvorfor have en 5-års periode.
Rene kan kontaktes på 8740 5190.
Beklager at bemærkningerne ikke kom i går.
Venlig hilsen
Jens Jul Jacobsen
Specialkonsulent, cand.jur.
Økonomi & Virksomhedsledelse, Skat
T +45 8740 5129 (direkte) i E jsj@vfl.dk
VIDENCENTRET FOR LANDBRUG
Agro Food Park 15, Skejby, DK 8200 Aarhus N
www.vfl.dk
Fra: Jakob Ulrik Wassard Schou [mailto:Jakob.Schou@Skat.dk]
Sendt: 23. januar 2012 14:17
Til: bsa@danskerhverv.dk; ubr@danskerhverv.dk; Lni@di.dk; tsc@forsikrinqoqpension.dk;
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 617
U
K
S
Side 3 af 3
nfg@finansraadet.dk; mbl@fsr.dk; sun@pwc.dk; pen@fsr.dk; sss@advokatsamfundet.dk; seh@plesner.com:
bra@70151000.dk; gs@gstax.dk; mma@finansraadet.dk; thiel@hvr.dk; Jens Jul Jacobsen;
mmi@arlafoods.com: hke@danskbyggeri.dk
Cc: Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Emne: Kildeskat på udbytter
Kære medlemmer af det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat,
Der vedlægges udkast vedrørende t illadelse til nettoindeholdelse af udbytteskat. I må meget gerne komme
med eventuelle kommentarer/bemærkninger til det vedlagte senest mandag den 30. januar 2012.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
Jura og Samfu ndsøkonomi
Selskab 02. aktionær
Nicolai Eigtvcds Gade 28, 1402 Kobenhavn I(
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
Denne mail er blevet scannet af http://www.comendo.com og indeholder ikke virus!
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 618
U
K
S
SKATl""EMINISTERIET
Telefonnotat vedrørende FSRs høringssvar
Der er rettet telefonisk henvendelse til FSR med henblik på at give dem svar på de
spørgsmål de rejste i forbindelse med høringen aftilladelsesinstituttet til nettoinde-
holdelse på udbytter.
Generelt blev det forklaret, hvorfor Skatteministeriet havde valgt at lave et mere
formelt tilladelsesinstitut. Hensigten var at skabe klarhed og sikre ensartethed om
håndteringen aftilladelserne, herunder at lette byrden for personlige HOA.
FSR fik det svar, at ordningen ikke umiddelbart vil blive udvidet til juridiske perso-
ner, der ejer porteføljeaktier, idet der pågår et større arbejde i internationalt regi med
henblik på at skabe en generel ordning - TRACE.
FSR fik endvidere det svar, at det ikke er muligt at udvide ordningen til at omfatte
udlodninger nedsat til 15 % efter SEL § 2, stk. 2, fordi der foreligger en aftale om
udveksling afoplysninger, idet der alene er hjemmel til en nettoindeholdelse, hvis
det land, hvor udbyttemodtageren er skattemæssigt hjemmehørende, har indgået en
DBO med Danmark.
Notat
22. februar 2012
J.nr. 2012-462-0189
Side 1 af 1
UKS Side 619
U
K
S
Fra:
Sendt:
Mette B. Larsen [mbl@fsr.dk]
20. februar 2012 11:57
Til: Jakob Ulrik Wassard Schou
Emne:
Vedhæftede filer:
Vs: Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat H009-12
H009-12.pdf
Hej Jakob.
Det slår mig, at jeg måske skulle have sendt nedenstående direkte til dig.
I såfald beklager jeg.
Mette
Mette Bøgh Larsen
Skattekonsulent
cand.merc.jur.
D +45 3369 1097
M +45 4193 3197
E mbl@fsr.dk
FSR-danske revisorer
Kronprinsessegade 8
1306 København K
T +45 3393 9191
www.fsr.dk
----- Videresendt af Mette B. LarsenlFSR den 20-02-2012 11 :56 -----
Fra: Mette B. Larsen/FSR
Til: js@skat.dk
Dato: 17-02-2012 09:35
Emne: Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat H009-12
Hermed fremsendes FSR-danske revisorers høringssvar af d.d.
Med venlig hilsen
Mette Bøgh Larsen
Skattekonsulent
cand.merc.jur.
D +45 3369 1097
M +45 4193 3197
E mbl@fsr.dk
FSR-danske revisorer
Kronprinsessegade 8
1306 København K
T +45 3393 9191
www.fsr.dk
1
0 ---
(See attachedfile: H009-J2.pdf)~x----~
Side 1 af 1
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 620
U
K
S
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
E-mail: js@skat.dk
17.februar 2012
mbl (X:\Faglig\HORSVAR\2012\H009-12.doc)
DANSKE
REVISORER
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat H009-12
Skatteministeriet hard. 23. januar 2012 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning
om bemærkninger.
FSR - danske revisorer har følgende kommentarer hertil:
Generelt:
Af§ 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 fremgår, at
indeholdelsesprocenten kan nedsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
I relation til indeholdelse af udbytteskat, bør det måske præciseres, at der med begrebet
"nettoindeholdelse" menes, at der sker indeholdelse med en lavere skatteprocent som
følge af bestemmelserne i en konkret dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Kildeskatten vedbliver at være en bruttoskat, men procentsatsen for indeholdelse
nedsættes.
Aktionærer, der kan omfattes af tilladelsen
Det er aktie- eller anpartsselskaber, der kan anmode om og opnå tilladelse. Tilladelsen
omfatter kun udlodninger til hovedaktionærer omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1,
nr. 6, dvs. begrænset skattepligtige fysiske personer.
Efter FSR's opfattelse bør det administrative arbejde, der både for SKAT og for
skatteydere er forbundet med at tilbagesøge for meget indeholdt kildeskat, så vidt muligt
UKS Side 621
U
K
S
2
undgås.
Det er derfor FSR's opfattelse, at adgangen til at opnå tilladelse med stor fordel kan
gøres bredere, således at såfremt den skattepligtige kan dokumentere at være
hjemmehørende i et land, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
og at kildestatens beskatning ifølge den pågældende DBO skal nedsættes, kan selskabet
nøjes med at indeholde udbytteskat med den relevante procentsats.
Dette bør gælde uanset om modtageren er en fysisk eller juridisk person.
For sidstnævnte skal særligt bemærkes, at selskaber omfattet af SEL § 2, stk. 1, litra c
ligeledes er nævnt i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005, men at der ikke ses
at være udarbejdet særlige regler eller ordninger, der hjemler indeholdelse af en lavere
kildeskatteprocent end den i KSL § 65, stk. 1 nævnte sats på 27%. En bredere mulighed
for reduceret indeholdelsesprocent bør derfor som minimum indføres for selskaber.
Tilsvarende bør der indføres en reduceres kildeskat på udlodninger, hvor skattepligten er
nedsat til 15% efter SEL § 2, stk. 2, fordi der foreligger en aftale om udveksling af
oplysninger mellem Danmark og det pågældende land (dvs. uden at der nødvendigvis er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst).
Som det fremgår, påhviler det til enhver tid det udloddende selskab at sikre, at
betingelserne for tilladelsen er opfyldte. Endvidere kan kildeskattelovens§ 69 finde
anvendelse. På baggrund heraf synes det ikke sagligt begrundet, kun at nedsætte
indeholdelsesprocenten for hovedaktionærer.
---00000---
Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen naturligvis
gerne til rådighed med en uddybning heraf.
Med venlig hilsen
John Bygholm
formand for skatteudvalget
Mette Bøgh Larsen
skattekonsulent
UKS Side 622
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Kære Margrethe,
Jakob Ulrik Wassard Schou
2. februar 2012 13:48
Margrethe Nørgaard
Lise Bo Nielsen; Winnie Jensen
Styresignal
Tilladelse til nettoindeholdelse.docx
Side 1 af 1
Til din orientering vedlægges udkast til styresignal vedrørende fysiske personer bosiddende i udlandet
(hovedaktionærer) og om deres mulighed for at opnå nettoindeholdelse på udbytter fra danske selskaber.
Baggrunden for styresignalet er følgende:
Der har i en periode på 4-5 år eksisteret en praksis vedrørende tilladelser til nettoindeholdelse baseret på
bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005. Praksis har aldrig været skriftligt formuleret, og blev derfor
midlertidigt stoppet. Det vedlagte udkast skal medvirke til at tydeliggøre, hvem der kan få tilladelsen, og
hvem der er den ansvarlige, hvis betingelserne ikke er opfyldt. Ved at formulere det skriftligt sikres det, at
alle ved, hvorledes de skal forholde sig for at få en tilladelse.
Styresignalet er rettet både mod relevante skatteydere og medarbejdere i SKAT.
Udkastet er sendt i høring i både SKAT og det Specielle Eksterne Kontaktudvalg - Skat. Svarfristen var i
mandags, og de høringssvar vi indtil videre har modtaget, har været positive, og ikke givet anledning til
nogen væsentlige ændringer af udkastet. Vi mangler dog forsat at høre fra enkelte interessenter.
Vi vil meget gerne bede om dine eventuelle kommentarer mv., såfremt du måtte have dette .
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
.Jura og Samfundsøkonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28. 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+ 45) 72 37 02 36
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 623
U
K
S
Side 1 af 1
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
6. februar 2012 kl. 10.00-12.00 – Skattemappen
Pkt Emne Materiale Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings-
protokol
Beslutningsprotokol fra mødet den
14. december 2011
Birgitte
2. Instruktionsplan forår 2012 Instruktionsplan Winnie
3. Ajourføring af juridiske vej-
ledninger 2012-1
Infonotat og mailliste Birgitte
4. Lovprogrammet 2011/2012 Februarredegørelse og lovproduk-
tionsliste
Birgitte
5. Skattereformovervejelser Mundtlig orientering Birgitte og Otto
6. Orientering fra Borger og
Virksomhed
Mundtlig orientering Jan
Lund/Richard
7. Early warning-sager Early warning-listen og ny early
warning nr. 26
Birgitte
8. Opfølgningsliste Opfølgningsliste Birgitte
9. Eventuelt Alle
SKATl""EMINISTERIET
UKS Side 624
U
K
S
Pkt. 8
UKS Side 625
U
K
S
1
Opfølgningsliste JUF 120206
Dato Punkt Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgnin Status
100907 6 Økokrim og
registrering
Notat fra Sagscenter Erhverv og avisartikel var udsendt til
mødet. Oplæg til ændret lovgivning på andre
ministerområdet skal via ministeren. Proces eller
Skatteadministration vil kigge på notatet.
Jan Lund 120206 101109: Notat modtaget fra
Skatteadministration (er ikke sendt ud
til JUF)
101123: Notatet er under redigering.
101214: Henrik Ludolph har telefonisk
bedt Jan Lund om nogle yderligere
oplysninger om bl.a. antallet af sager.
Henrik sender en mail til Jan Lund om,
hvilke oplysninger der ønskes.
110208: Jan Lund oplyste, at en sidste
tilbagemelding endnu ikke er på plads.
110315: Jan Lund oplyste, at de ikke
kan finde konkrete eksempler. Henrik
Ludolph arbejder herefter videre på
notatet på dette grundlag.
110517: Udsættes efter aftale med
Henrik til 110628
110608: Skatteadministration vil følge
op på notatet, når reglerne om
konkurskarantæne indføres til efteråret.
120206: Reglerne om
konkurskarantæne bliver først klar
senere, og opfølgning på notatet
udskydes tilsvarende. Jan Lund er
orienteret og bedt om at orientere
videre.
UKS
Side
626
U
K
S
2
110830 3 Afrapportering fra
compliance-
opfølgningsgruppen
Forblad og statusnotat var sendt ud til mødet. Preben
orienterede om gruppens arbejde og indstillingerne i
forbladet. Juridisk Forum tiltrådte indstillingerne og
besluttede, at der afrapporteres til Indsatsudvalget.
Preben 120206 111214: Undergruppen vedrørende
ansvarsområdet er stadig i tænkeboks.
Der er et vist overlap til overvejelserne
vedrørende initiativer mod sort arbejde/
sort økonomi. Vedrørende moms og
efterreguleringer udestår sagen på at
økonomerne bliver klar på
provenuvirkningerne. Der er lidt knas
med noget udtræk, så det tager lidt tid.
110830 5 Orientering om
opfølgning på
revisionsrapport om
håndtering af
udbytteskat
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol for 7.
september 2010, forblad og notat forelagt for
Produktionsforum den 27. juni 2011 samt uddrag fra
beslutningprotokol for Produktionsforum var udsendt til
mødet. Juridisk Forum bakker ligesom Produktionsforum
op om notatets forslag og vil følge arbejdet med at
udmønte forslagene.
Jan Lund 120206 111214: Bekendtgørelse, hvor bl.a.
indberetningsfristen for udbytte fra
selskaber, der ikke er optaget til handel
på et reguleret marked eller registreret i
en værdipapircentral, ændres til
måneden efter udlodningen er sendt i
høring. Tilsvarende lovændring
vedrørende de børsnoterede selskaber
er ikke klar endnu.
120206: Kildeskattebekendtgørelsen er
nu ændret, og tilsvarende lovændring
vedrørende de noterede selskaber vil
blive sat på lovproduktionslisten.
111214 5 Organisering af
arbejdet med en
kommende
skattereform
Notat om organisering af arbejdet med en kommende
skattereform var sendt ud til mødet. Notatet er ikke
endeligt og derfor ikke meldt officielt ud. Jan Lund
oplyste, at det ikke p.t. har været forelagt for
Produktionsforum. Oplægget er, at der i en præprojektfase
kan trækkes på relevante medarbejdere via de eksisterende
ledelseskanaler og -fora. Der var enighed om, at det var
vigtigt at få defineret de temaer/opgaver, der skal kommes
med input til, og at der ikke er tale om en generel
idegenerering. Det blev aftalt, at medlemmerne af Juridisk
Forum kan melde temaer ind til Eva med henblik på et få
udarbejdet et samlet oplæg til næste møde.
Birgitte 120206 120206: Arbejdet blev organiseret
anderledes. Skattereformovervejelser er
på dagsordenen.
UKS
Side
627
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Mødedato Til stede Ikke til stede
18. januar 2011 Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
Otto og Preben
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Richard
15. marts 2011
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
12. april 2011
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1 Otto og Ivar
17. maj 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Otto, Jens, Ivar og
Richard
14. juni 2011
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Otto
28. juni 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
Ivar, Preben og
Richard
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
Jan Lund
30. september
2011
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
Jens, Erik og Richard
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
14. december
2011
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
Richard
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
Jens og Ivar
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
Otto og Jens
3. maj 2012 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
20. juni 2012 Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Richard og Ivar
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Richard, Ivar og Jens
26. september
2012
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Otto og Jens
UKS Side 628
U
K
S
6. december 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jens, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Thomas
Høgh Olesen deltog under pkt. 2.
Otto
UKS Side 629
U
K
S
120206 8 Opfølgningsliste Opfølgningslisten blev gennemgået. På baggrund af Birgitte
opfølgningslistens punkt om opfølgning på compliance
2006, opfordrede Birgitte og Winnie Jan Lund til at drøfte
forslag til opfølgning på compliance 2008, som involverer
Jura og Samfundsøkonomi, med de relevante kontorer og i
Juridisk Forum, så der så tidligt som muligt samarbejdes
om indholdet af og prioriteringen af de enkelte forslag.
120206 9 Eventuelt Winnie orienterede om, at der på møder i de to eksterne Winnie
kontaktudvalg for skat og moms/afgifter er blevet
orienteret om complianccresultaterene for 2008, og hun
videregav i den forbindelse en tilbagemelding fra de
eksterne deltagere om, at virksomhedernes lave
' regelefterlevelse er i overensstemmelse med deres indtryk,
og at de opfordrede SKAT til at overveje sin
kontrolindsats.
Hun efterlyste en tilbagemelding på notatet om
Koncerncenterets rolle i forhold til indsatsplan og
indsatsoroiekter fra Borger og Virksomhed. Jan Lund
120313 1 Godkendelse af Beslutningsprotokollen for sidste møde blev godkendt. Birgitte
beslutningsprotokol
120313 2 Forlængelse af Birgitte orienterede om, at Direktionen har besluttet af Birgitte/Winnie
Vejledningsprojekte forlænge Vejledningsprojektet. Omskrivningen er kommet
t bagud, men man satser nu på at blive færdig til januar
2013. Styregruppen følger arbejdet tæt. Når
Vejledningsprojektet nedlægges, overføres tre
medarbejdere til Koordinering med henblik på at at
fastholde den fastlagte skrivemetode. Winnie supplerede
med, at der også arbejdes med at forbedre søgefunktionen.
53
UKS Side 630
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Dit dokument
Susanne Aabye Poulsen
23. februar 2012 10:03
Jakob Ulrik Wassard Schou
VS: Godkendelse af afgørelse
"Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat - styresignal"
er nu offentliggjort
og kan ses på internettet
Abonnementsbrugere vil blive adviseret på normal vis.
Afgørelsen har fået SKM nr: SKM2012.117.SKAT
Med venlig hi Isen
Susanne Poulsen
Koordinering
Direkte telefon: (+45) 72 37 48 41
E-mail: sp@skat.dk
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Telefon: (+45) 33 92 33 92
Fax: (+45) 33 14 9105
Fra: godkend@skat.dk [mailto:godkend@skat.dk]
Sendt: 22. februar 2012 15:53
Til: JP-Lovstof
Emne: Godkendelse af afgørelse
Side 1 af 1
Afgørelsen "Tilladelse til nettoindeholdelse afudbytteskat" er godkendt af Jakob Ulrik Wassard
Schou den 22. februar 2012 kl. 15:49. Denne afgørelse har oid=2035853.
http://147.29.70.41/kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&syst... 14-09-2015
UKS Side 631
U
K
S
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan det udloddende selskab efter
aftale med SKAT opnå en tilladelse til nettoindeholdelse af kildeskat på udbytte, jf.§ 1, stk. 1 i bekendtgø-
relse nr. 1442 af 20. december 2005.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtageren er hovedaktionær
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25 %
eller mere af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Hvem kan anmode om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, der kan anmode om tilladelse til at fore-
tage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for at selskaber kan opnå tilladelse til en nettoin-
deholdelse:
• Udbyttemodtageren skal være omfattet af kildeskattelovens§ 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en begrænset
skattepligtig fysisk person.
• Udbyttemodtageren skal eje 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 % af
stemmeværdien i et udloddende selskab, der er omfattet af selskabsskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1.
• Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, med
hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
• Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodtageren er hjemmehørende i
(hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere selskaber, skal der sendes en anmodning med tilhørende
dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til enhver tid det udlod-
dende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke læn-
gere opfyldt, skal SKAT underrettes hurtigst muligt.
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt, finder kildeskattelo-
vens§ 69 anvendelse.
UKS Side 632
U
K
S
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
• Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingelsen.
• Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det aftaleland tilladelsen
knytter sig til.
• Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtageren er hjemmehørende i,
opsiges.
• Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsager bliver skattemæssigt
hjemmehørende i udlandet.
Virkning af ophør før udløb
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med virkning fra det tids-
punkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er opfyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT, hvor samtlige betingel-
ser er opfyldt.
UKS Side 633
U
K
S
Opfølgning på Intern Revisions anbefalinger, j.fr. undersøgelsen af
Udbytteskatteadministrationen, 10.5.2010.
Møderne i arbejdsgruppen i 2011 medførte:
15. december 2011 underskrev skatteministeren Bekendtgørelse nr. 1315 om indberetningspligter m.v.
efter Skattekontrolloven.
Det betyder, at for udlodninger fra 1.1.2012 er fristen for angivelse, betaling og indberetning af
udbyttemodtagere blevet den samme. Dette gælder for selskaber, som ikke er administreret i VP Securities.
Sådanne selskaber er de mange - og de har normalt få aktionærer.
I VP Securities administreres ca 2000 selskaber, som har mange aktionærer.
Arbejdsgruppen har været samlet i januar 2012, og det forventes, at samme regel vil blive indført for de i
VP Securities administrerede selskaber i løbet af 2012.
Der arbejdes på et nyt TastSelv, som skal være grundlag for tvungen TastSelv, og som udnytter det nye
regelsæt, så afstemning er indbygget i systemet. Det forventes, at det nye TastSelv tages i brug i løbet af
2012.
Lisbeth Rømer
26.3.2012
UKS Side 634
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
Sommeren 2000 Anført i revisionsrapporten fra 2010:
Told- og Skatteregion København udarbejder en rapport
om den dokumentation, som de kontoførende institutter
har liggende vedr. kontohavere, som er omfattet af VP-
ordningen.
Undersøgelsen omfattede 2 danske banker.
Told- og Skatteregion København Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af
tilfældende var den korrekte dokumentation til
stede i bankerne.
Regionen anbefalede, at SKAT følger op på
denne undersøgelse, samt at der sker en
undersøgelse af alle banker.
28.10.2004 1 Mødereferat fra mødet d. 26.10.2004:
Mødedeltagere:
Erik Eriksen, Retsafdelingen
Mogens Rasmussen, Retsafdelingen
Annette Nielsen, Planlægningsafdelingen
Lisneth Rømer, Region Ballerup
Sven Nielsen, Region Ballerup
Laurits Cramer, Region Ballerup
Jens Christiansen, Borger og Erhvervsservice
Birgit Sukstorf, Borger og Erhvervsservice
Lisbeth Rømer Mødedeltagerne
Erik Eriksen, Retsafdelingen
Mogens Rasmussen, Retsafdelingen
Annette Nielsen, Planlægningsafdelingen
Lisneth Rømer, Region Ballerup
Sven Nielsen, Region Ballerup
Laurits Cramer, Region Ballerup
Jens Christiansen, Borger og
Erhvervsservice
Birgit Sukstorf, Borger og Erhvervsservice
15.11.2004 2 Historik for placeringen af opgaven tilbage fra 1990-
fusionen. Heri gør Lisbeth Rømer opmærksom på, at da
man har besluttet ikke at anvende fase 3 i 3S til andet end
registrering af anmodningerne, "vides ikke hvorledes svig
tænkes imødegået systemmæssigt" . (side 3 midtpå)
Lisbeth Rømer,
Udbytteadministratione og Erik
Jungersen
Told- og Skattestyrelsen, Underdirektør
Preben Bialas
Jfr. referat fra d. 28.10.2004 (møde afholdt den
26.10.2004) drøftes problemstillingerne med
Tage Christensen (kontorchef, Kontrolkontoret)
29.11.2004 3 3S og Udbytteskatteadministrationen.
Konklusionen:
Den manglende brug af 3S har medført:
- kontroltab ved inddatering og refusion
- dobbeltangivelse
- mulighed for CVR-nummerfejl
- ingen afstemning af betaling ved. Refusion
- flere administrative byrder
- manuel kontrol inden rykning
- flere fejl i brug af CVR/SE-nummer
- vanskelige retteprocedurer
- usikkerhed i administrationen
Lisbeth Rømer Told- og Skattestyrelsen, Kontorchef Jens
Christiansen
UKS Side 635
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
13.12.2004 4 Mødereferat:
På baggrund af af udarbejdede oversigt fra
udbytteskatteadministrationen vedr. kontrolproblemer
og administrative problemer nedsættes en
hurtigtarbejdende arbejdsgruppe: Gruppens
kommissorium er at procesbeskrive hele arbejdsopgaven
vedr. udbytteskat, sammenhængen med relevante
systemer og kontrol hermed:
Gruppens deltagere:
Lisbeth Rømer (forman)
Laurits Cramer
Sven Nielsen
Jette Zester
Tage Christensen
Birgit Sukstorf
Jens Christiansen
Lisbet Rømer Tage Christensen (kontrochef
Kontrolkontoret)
Jette Zester
Jens Christiansen (kontorchef
Erhvervscenter)
Sven Ello Petersen
Birgit Sukstorf
Rasmus Nilsson
Ole Nielsen (kontrochef, International
kontrolkontor)
Erik Jungersen (regionschef, Ballerup)
Sven Nielsen
Laurits Cramer
Gruppen mødes første gang d. 4.1.2005 i
Styrelsen. Beslutning om at
udbytteadministrationen udarbejder oplæg, som
udsendes inden mødet.
04.01.2005 5 Mødereferat:
Beslutning om aft følgende udarbejder beskrivelser af
lovreglerne, kontrol og andet for udbytteskat:
Tina Birmning - KSL §65
Jette Zester - Skattekontrolloven
John Ladefoged - Indberetningskontrol
Jørgen Egelund - Selskabsrevisionens udbyttekontrol
Birgit Sukstorf - Tast Selv og Erhvervsystemet
Lise Hertz - SAP
Udbytteadministrationen - generelt om administration af
angivelse og betaling, manglende maskinelle
validitetskontroller.
Lisbeth Rømer Karsten Christensen, Jette Zester, Jørgen
Egelund, Tina Barming, Lise Hertz, Birgit
Sukstorf, Rasmusen Nilsson, John
Ladefoged, Laurits Cramer, Sven Nielsen.
Næste møde d. 18.1.2005
UKS Side 636
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
18.01.2005 6 Mødereferat:
De indkomne bidrag - beslutning fra mødet d. 4.1.2005
blev gennemgået.
Lisbeth Rømer Karsten Christensen, Jette Zester, Jørgen
Egelund, Tina Barming, Lise Hertz, Birgit
Sukstorf, Rasmusen Nilsson, John
Ladefoged, Laurits Cramer, Sven Nielsen.
Næste møde d. 1.2.2005
16.03.2005 7 Lisbeth Rømer, Udbytteadministrationen og Jette Zester,
kontrolkontoret udarbejder en notat omhandlende
udbytteadministrationen og de problemer, der knytter sig
dertil.
Lisbeth Rømer,
Udbytteadministrationen og Jette
Zester, kontrolkontoret
SKAT's direktion På baggrund af notatet af d. 16.3.2005
nedsættes en arbejdsgruppe, som havde til
hensigt at arbejde videre med
problemstillingerne fra nævnte notat.
01.06.2006 8 Notat fra Borger og Erhverv og Kontrolkontoret:
Indstilling / forslag om at beslutningen fra 2004 om ikke
mere at taste angivelse ri system 3S men i stedet i SAP
omgøres.
Anført i notatet:
"Såfremt system og procedureændringer ikke kan
forventes gennemført, så er konsekvensen, at
administrationen af udbytteskatten vedr. de unoterede
aktier ikke kan administreres på et optimalt grundlag,
med muligheden for skatte- og afgiftstab til følge."
Inger Larsen / Jette Zester. Lisbeth Rømer Hvem bærer videre? Hvem tager beslutningen?
07.09.2006 9 Grænsedragning vedr. udbytteskat. Forslag vedr.
udlægning af opgaver.
1: den juridiske kvalificering af udbytte / udlodning og
udbytteskat til SC Ålborg.
2: Sager vedr. fritagelse for danske udbytteskat til SC
Ballerup
Mads Unger Nielsen Lene Lund Bendix, Lisbeth Rømer (cc. til
Michael Bjørn Hansen)
Gældende pr. 1.10.2006 i forbindelse med
etablering af videns- og kompetencecenter
Ålborg
10.10.2006 10 Indsatsprojekt udbytte - omhandlende skattedelen af
kontrollen vedr. udbytteskat
Bent Larsen Kristo Nechevski; Ernst Clausen Fryland;
Finn Arne Rasmussen (cc. til Lisbeth
Rømer og Flemming Larsen)
Konklusion fra projektet er ukendt
10.11.2006 11 Henvendelse fra Lisbeth Rømer til Hovedcentret vedr.
konkret problemstilling med udbytte til Frankring.
Notatet er udarbejdet af Leif Christensen, Retsafdelingen
Leif Christensen Susanne Reinholdt Andersen, Jette
Zester, Lisbeth Rømer (cc. til Leif
Normann Jeppesen, Kim Lohse, Lisbeth
Rasmussen, Mogens Rasmussen)
UKS Side 637
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
maj-07 Anført i revisionsrapporten for 2010:
Arbejdsgruppen udarbejder et notat,hvori der oplistet
fordele og ulemper med en fremrykning af den
obligatoriske indberetningspligt. Herudover har
arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere
analysearbejde vedr. konsekvenserne ved en sådan
fremrykning af indberetningspligten. Notatet var en del af
et problemkatalog vedr. udbytteskat
05.09.2007 11Å I notatet af 5. september 2007 fra
udbytteadministrationen hos Skattecenter Ballerup gøres
det gældende, at det uheldige samspil mellem forskellige
frister for angivelse og indberetning af udbytte, for
betaling af udbytteskat samt for forrentning af krav på
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat,
indebærer betydelig risici for tab af skatteprovenu.
17.09.2007 12 Notat om forceret tilbagebetaling af indeholdt dansk
udbytteskat til begrænset skattepligtige personer pga. et
uheldigt samspil mellem reglerne for angivelse og for
indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat og for
forrentning ved tilbagebetaling af udbytteskat
Henrik Ludolph, dep. Susanne Reinholdt Andersen (cc. til Bent
Madsen, Else Veggerby Christoffersen,
Klaus Østergaard Jensen, Lars Jepsen,
Carl Helman)
Notatet videresendes af Susanne Reinholdt
Andersen til Michael Bjørn Hansen (cc. til Jan
Lund, Free Mølgaard, Lisbeth Rømer Poul Ole
Seidenfaden
14.11.2007 12Ø Notat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat til
begrænset skattepligtige.
Problemstillinger og forslag til løsning iflg. SKAT.
Skatteministeriets bemærkninger
11.8.2008 12Å Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og
indberetning af udbyttemodtagere.
Lisbeth Rømer
(udbytteadministrationen)
01.09.2008 13 Departementet bekræfter møde hos
Udbytteadministrationen mandag 15/9 kl. 9
Carl Helman, Henrik Ludolph Lisbeth Rømer
23.11.2009 14 Anmeldelse - undersøgelse af provenuet fra
kildebeskatningen af udlændinge - udbytteskat
SIR
Bo Daugaard, SIR er ansvarlig for
revisionen
SKAT Midtjylland Regnskab
Direktør Jens Sørensen
Skattedirektør Lars Nørding
UKS Side 638
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
07.12.2009 15 Mødereferat fra møde med SIR d. 7.12.2009 om revision
af udbytteskat
Bo Daugaard, SIR Lars Nørding; Lisbeth Rømer; Laurits
Cramer
14.12.2009 16 Mødereferat fra møde med SIR d. 14.12.2009 om revision
af udbytteskat
Bo Daugaard, SIR Lisbeth Rømer
27.1.2010 17 Uddybende spørgsmål i forbindelse med revision om
udbytteskat
Bo Daugaard, SIR Lisbeth Rømer SIR rykker d. 5.2.2010. Lisbeth Rømer besvarer
d. 5.2.2010, men jeg har ikke besvarelsen
23.2.2010 18 SIR har yderligere spørgsmål til udbytteområdet. Bo Daugaard, SIR Lisbeth Rømer
20.04.2010 19 Rapportudkast til høring SIR Regnskab + Borger & Virksomhed afgiver
bemærkninger til rapporten.
Regnskabs høringssvar er bilag 4 i den endelige
rapport.
10.05.2010 20 Endelig rapport SIR, Mads Blokhus og Bo Daugaard Dep.chef Peter Loft 20.06.2010: - nedsættelse af arbejdsgruppe
under Borger og Virksomheder med
repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi
og Regnskab der skal analysere opgaver og
komme med forslag til nye processer
16.02.2011 21 Notat vedr. manglende afstemning mellem
udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere -
dateret d. 15.2.2011 + blanket "Udbytteangivelse"
(06.016). Lisbeth Rømer har udarbejdet notatet
Jørn Madsen, Regnskab efter aftale
med Lars Nørding (tidl. skattedirektør
for Regnskab)
Jens Sørensen (Regionsdirektør, SKAT
Midtjylland + Lars Nørding og Frank Høj
Jensen (tidl. Viceskattedirektør for
Regnskab (cc.)
25.2.2011 22 Status på SIR's anbefalinger - 2010-rapporten Lars Nørding / Frank Høj Jensen Jens Sørensen
27.4.2011 23 Mødereferat fra arbejdsgruppe:
Mødedeltagere:
Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Lars Nørding,
Bente Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth
Rømer
Udarbejdet af Bente Klein Fridberg Denne arbejdsgruppe skal primært se på, hvad
der kræves for at få styr på
afstemningsproblemet.
Næste møde 30.05.2011
UKS Side 639
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
16.05.2011 24 Jette Zester tilføjer bidrag til allerede udarbejdede notat
fra Lisbeth Rømer
Jette Zester Lisbeth Rømer; Andreas Bo Larsen; Bente
Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Karina
Tangaa Jul Andersen; Lars Nørding;
Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven
Nielsen; Troels Holst
Endelige notat skal forelægges på
arbejdsgruppens mødet d. 30.05.2011.
30.05.2011 25 Jette Zester sender mail vedhæftet forslag til notatet -
efter arbejdsgruppens møde samme dato.
Jette Zester Bente Klein Fridberg (cc. til Lisbeth
Rømer, Karina Tangaa Jul Andersen, Lars
Nørding.
08.06.2011 26 Møde i Eksterne kontaktudvalg - vedr. bl.a udbytteskat -
Jura og Samfundsøkonomi er ansvarlige for
forelæggelsen.
10.06.2011 27 Notat om udbytteskat - udarbejdet af arbejdsgruppen
(nedsat efter revisionsrapporten i 2010) Notat dateret d.
8.6.2011. Sendt d. 10.06.2011.
Lisbeth Rømer Jens Sørensen + arbejdsgruppen
bestående af Andreas Bo Larsen (dep.),
Pia Eder, Bente Klein Fridberg, Jette
Zester, Karina Tangaa Jul Andersen,
Laurits Cramer, Pia Kolind Nielsen, Sven
Nielsen, Troels Holst Larsen + Lars
Nørding / Frank Høj Jensen
Arbejdsgruppen er enige om at arbejde med
forslag til nye processer for administrationen af
udbytteskat.
+
Opgaven vedr. refusioner til udenlandske
aktionærer indgår i et OECD projekt med 7 andre
lande. Her nedsættes en anden arbejdsgruppe
(OECD Tracegroup, med deltagelse af bla.
Regnskab 2).
20.06.2011 28 Møde i Produktionsforum. Notatet udarbejdet af arbejdsgruppen
behandles var sat på dagsorden til mødet d.
20.06.2011, men blev udsat til mødet d.
28.6.2011.
28.06.2011 29 Møde i Produktionsforum. Pia Eder Lisbeth Rømer, Aino Olsen, Jens
Sørensen (cc. til Karina Tangaa Jul
Andersen, Pia Kolind Nielsen, Jette
Zester)
Notatet om udbytteskat bliver behandlet d.
28.6.2011 på møde.
Produktionsforum tiltrådte indstillingerne i
oplægget. Arbejdsgruppen kan nu gå i gang med
at analysere opgaven og komme med forslag til
nye processer for administration af udbytteskat.
UKS Side 640
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
25.08.2011 30 Pia Eder, Borger og Virksomhed - Afregning Erhvervs har
tidligere sendt notatet til risikoudvalget, hvor forslaget
indgår i et større indsatsprojekt for 2012/2013. Afventer
om dette indsatsprojekt vil blive godkendt.
Pia Eder Troels Holst Larsen, Anders B Christensen
(cc. til Niels Anker Jørgensen, Lisbeth
Rømer, Bente Klein Fridberg)
15.09.2011 31 Forslag om indsatsprojekt 2012 - i forlængelse af notat
behandlet på Produktionsforum d. 28.6.2011.
Henrik Fibiger Jensen, (indsats
København)
Jette Zester (cc. til Lisbeth Rømer)
26.9.2011 32 Opfølgning på SIR's anbefalinger fra 2010-rapporten -
status
Lisbeth Rømer Lars Nørding
04.10.2011 33 Problemer med refusion og nettoafregning - anmoder om
et møde.
Lisbeth Rømer Lise Bo Nielsen, dep.
7.10.2011 34 Notat om organisatorisk flytning af
udbytteadministrationen fra Regnskab til Store Selskaber
Pia Eder (Lisbeth Rømer har godkendt
notatet og bidraget til bemærkninger)
Aino Olsen (cc. Pia Kolind Nielsen, Vibeke
Varnæs Hoffgaard, Lisbeth Rømer)
Årsag til beslutning?
10.11.2011 35 Tilbagemelding fra dep. På henvendelsen d. 4.10.2011 fra
Lisbeth Rømer til Lise Bo Nielsen.
Vedr. VP-ordningen
Bekendtgørelsen 1442 (personlige hovedaktionærer)
Refusioner (primært renter)
Jakob Ulrik Wassard Schou, Jura og
Samfundsøkonomi
Lisbeth Rømer (cc. til Lise Bo Nielsen,
Andreas Bo Larsen)
UKS Side 641
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
23.11.2011 36 Notat fra d. 4.10.2011 vedr. udbytteskat - udenlandske
udbyttemodtagere - nettoafregning eller refusion + svar
fra Lise Bo Nielsens afd. (opfølgning på bilag 33)
Lisbeth Rømer, Regnskab 2 Lars Nørding + Frank Høj Jensen
26.03.2012 37 Opfølgning på SIR's anbefalinger fra 2010-rapporten -
status på arbejdsgruppen: 2011-arbejdsgruppens
resultater
Lisbeth Rømer Lars Nørding
24.09.2012 38 Status - udbytte vedr. tvunget tast-selv d. 20.09.2012 Lasse Hartmann Nana Below, Jeanette Nielsen, Linnea
Nissen, Bente Klein, Lisbeth Rømer, Mar-
tin Midtgaard
12.11.2012 39 Ansvarsafklaring iforbindelse med udvikling af ny tast-selv Lasse Hartmann Lisbeth Rømer
12.2.2013 40 Notat vedr. manglende afstemning mellem
udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere -
dateret d. 15.2.2011 i forbindelse med opstart af Betaling
og Regnskab.
Lisbeth Rømer, Regnskab 2 René Frahm Jørgensen (pr. 1.4.2013
underdirektør for Betaling og Regnskab)
(cc. til Jens Sørensen (Direktør for SKAT,
Inddrivelse)
13.05.2013 41 Orientering fra Tvungen digitalisering for udbytteskat er
sendt i ekstern høring den 8. ds, ikrafttræden 1.7.2013.
Men det er den gamle uhensigtsmæssige ordning, der
ophøjes. Den løser ikke afstemningsproblemet.
Andreas Bo Larsen (dep.) Lisbeth Rømer (Lisbeth orienterer
efterfølgende René Frahm Jørgensen)
4.6.2013 42 Notat vedr. udbytteskat - manglende afstemning Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen
4.7.2013 43 Håndtering af betaling af udbytteskat 1.7 2013 -
31.12.2014
Lisbeth Rømer René Frahm Jørgensen; Orla H
Kristensen; Dorthe Pannerup Madsen
16.11.2013 44 Snitfladebeskrivelse - udbytteskat, klager og indsigel-
sessager og attestationer
René Frahm Jørgensen Ledergruppen i Inddrivelse Behandles på ledermødet i Inddrivelse tirsdag d.
19.11.2013
28.11.2013 45 Notat vedr. udbytteskat - problemstilling omkring
afstemning. Bemærk: Notatet ses aldrig afsendt til den i
notatet beskrevne modtager.
Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen Notatet er ikke sendt til den i notatet beskrevne
modtager, men anvendes som udgangspunkt for
arbejdsgruppens videre arbejde med
kortlægning af proces / udvikling og ansvar.
UKS Side 642
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
06.06.2014 46 Formulering af samlet strategi for Kundeservice. Brug for
projektbeskrivelse vedr. udbytte.
Formålet med projektet: Sikre at udbytteudlodder får
angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af at der er overensstemmelse
mellem den indbetalte udbytteskat og den skat
udbyttemodtager får refunderet via årsopgørelsen.
Connie Møller (data og kanalstrategi) oprindeligt til Susanne Thorhauge, som
har sendt opgaven videre til Jeanette
Nielsen
08.08.2014 47 Opgavedrøftelse og mulig organisatorisk flytning René Frahm Jørgensen Johnny Schaadt Hansen (cc. til Dorthe
Pannerup Madsen)
18.08.2014 48 Mail til JURA Susanne Thorhauge Anita Hørby Rasmussen (cc. til Jeanette
Nielsen)
Foranlediget af bemærkninger fra SKATs Interne
Revision ønsker Afregning Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab, at afdække
mulighederne for at foretage en skønsmæssig
ansættelse af udbytteskat hos det udloddende
selskab i de situationer, hvor vi ikke har
modtaget en indberetning, men har en
formodning for, at der er udloddet udbytte.
25.08.2014 49 Lovforslag i intern høring Jeanette Nielsen (Afregning Erhverv) Susi Hjorth Bærentzen (<SHB@skm.dk>) -
(cc. til Andreas Bo Larsen og Susanne
Thorhauge)
Det drejer sig om indberetningspligterne efter
skattekontrolloven, hvor vi har brug for, at et
selskab ved indberetning/angivelse udloddet
udbytte og udbytteskat til de enkelte
udbyttemodtagere, oplyser om hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til.
Vi skal bruge oplysningen til at foretage
maskinelle kontroller i forhold til oplysninger på
selskabets selvangivelse.
27.08.2014 50 Mail fra JURA Lars Bach Pedersen Susanne Thorhauge (cc. Jeanette
Nielsen)
24.9.2014 51 Vedr. lovforslag i intern høring - retursvar fra dep. Andreas Bo Larsen (dep.) Jeanette Nielsen og Susi Hjorth
Bærentzen (cc. til Susanne Thorhauge og
Tina Charlotte Olesen - dep.)
4.11.2014 52 Mail vedr. forberedelse til mødet d. 20.11.2014 med SIR Jeanette Nielsen (Afregning Erhverv) Dorthe Pannerup Madsen; Lone Lambert
Jensen; Iame Pedersen
Tilbagemeldinger på procestegningen forud for
mødet med SIR d. 20.11.2014.
19.11.2014 53 Oplæg til mødet d. 20.11.2014 med SIR Jeanette Nielsen (Afregning Erhverv) Lars Kørvell; Kurt Wagner; Susanne
Thorhauge; Iame Pedersen; Dorthe
Pannerup Madsen (cc. til Johan
Clemmesen
UKS Side 643
U
K
S
Dato Nyt bilagsnr. Emne Afsender Modtager Handling
vedhæftet på
bilag 57
54 Hovedcentrets udaterede notat om forrentning af
tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset
skattepligtige
? ?
Ingen dato på
mailen
55 Departementets svar på henvendelse fra Center for Store
Selskaber og Udbytteadministrationen om ens angivelses-
, betalings- og indberetningsfrister for udbytteskat
Carl Helman Lisbeth Rømer, Mogens Rasmussen
(cc. til Kaj-Henrik Ludolph, Preben
Underbjerg Poulsen)
UKS Side 644
U
K
S
Deltagere:
Fra Intern Revision
Kjeld Rasmussen
Johan Renaberg
Torben Ersbøll
Egon Skindhøj
Tina Laustsen
Mogens Tengstedt
Peter B Krontoft
På Sharecon fra Intern Revision
Jørn Sander
Anette Engmose
Dorte Vind
Dorthe Jensen
Tina D Jørgensen
Vibeke Kragh
Carsten Pedersen
Fra Regnskab
Lars Nørding
Frank Høj Jensen
Orla H Kristensen
Dorthe Pannerup Madsen
Halvårsmøde mellem Regnskab og Intern Revision den 27. marts
2012 kl. 09.30 – 12.00 NEG. Konferencen/Sharecon fra Silkeborg og
Næstved
Dagsorden
1. Opsamling fra sidste møde (Alle)
Der var enighed om at punktet var dækket af dagsorden.
2. Intern kvalitetssikring – status på projektet. (R)
Frank orienterede om at var der skrevet noget ned på papir. Hovedområderne er
retvisende regnskab, som er delt i 2 nemlig vedr. § 9 og § 38. Formelle og materi-
elle regler og virksomhedsplanen. Første version er klar af retvisende regnskab og
formelle og materielle regler, det kvalitetssikres i regnskab 1. Det skal på produkti-
onsforum den 30. april 2012. Den enkelte direktør skal tage mere ansvar.
Kjeld fortalte hvor vigtigt det er at den enkelte tager ansvar og at IR har eksempler
på 4 revisionsrapporter, hvor de interne kontroller ikke havde fungeret. Bl.a. den
om pensionsbeskatning.
Udkast til delen omkring retvisende regnskab ville blive sendt til IR.
Referat
Intern Revision
27.03.12
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 645
U
K
S
3. Nyt på udbytteskattens område. (R)
Lars orienterede, den 15. december 2011 blev bekendtgørelse om indberetnings-
pligt underskrevet, fristen for angivelse og betaling er nu den samme. Bekendtgø-
relsen omhandler selskaber, som ikke administreres af VP Securities. Andre selska-
ber som administreres af VP Securities kommer næste år med. Der er ikke den sto-
re risiko her.
Der er kommet nyt Tast Selv som Regnskab 2 har været med til sammen med sy-
stemejer. Man vil gerne indføre tvungen Tast Selv, dette bliver formentlig næste
år.
Der er en udfordring vedrørende udenlandske aktionærer. Et projekt i OECD arbej-
der på en nettoafregningsordning – Lisbeth Rømer har denne opgave.
Nørding udleverede et notat omkring status på dette punkt.
4. Nedsættelse af ERFA-gruppe. (R)
Dorthe P. M. startede med at fortælle at hun havde talt med Tina L. i tlf. i går om-
kring dette emne. (Dorthe P.M. ville høre om, det var Regnskab der havde teten på
dette punkt. Tina L. orienterede om at det var aftalt på sidste møde i september
2011 at Dorte V. skulle starte det op, da det var hendes forslag)
Anette sagde at nu var vi i IR organiseret på en anden måde med vidensgrupper.
Der vil komme et oplæg fra Næstved, når man havde fundet ud af deltagerkreds og
indhold. Dorthe P.M. sagde det var bare om at få det skudt i gang.
5. LEAN i regnskab – status. (R)
IR fik udleveret en milepælsplan.
Lean omkring kasser er knap færdig (Regnskab 7). Man er i fuld gang med punkt-
afgifter, der havde man været i bekneb for konsulenter (Regnskab 6). Regnskab 2
er i gang med kortlægning af processer, man er pt. presset af bunker. Regnskab 3
har haft en ekstern konsulent fra Jørgen Pedersens kontor i 3 mdr. Der tages ud-
gangspunkt i projekt fra Sagscenter Person. I morgen skal der tegnes processer på
PBL, så det kører derud af.
Regnskab 4; har fremskyndet Lean, man har fået en konsulent fra BC (Susanne)
Regnskab 1 har presset projekt ind og fået det kørt igennem. Arbejdsbeskrivelser
på det månedlige regnskab er lavet. Fase 2 er på årsafslutning – på baggrund af
vores anbefalinger. Tina L. spurgte til om der var nye arbejdsbeskrivelser, aftalt at
der rettes henvendelse til Anne Frandsen direkte for at høre. Planen er at disse be-
skrivelser kommer på Regnskabs portal.
Kjeld sagde at opskriften på en tilfredsstillende rapport var gode processer, ar-
bejdsbeskrivelser og kontroller, og dokumentation for det udførte arbejde. Lars
sagde at målet i Regnskab var at IR’s rapporter var tilfredsstillende.
Der kommer Lean i indsats og kundeservice i 2012 i Midtjylland.
Regnskab vil hen af vejen lave rokeringsordning med medarbejdere, så de ikke er
så sårbare på de enkelte arbejdsopgaver.
Syddanmark beholder firmakode 6114 indtil videre, det har været aftalen at Regn-
UKS Side 646
U
K
S
skab skulle overtage når Ekko kom.
6. System til opfølgning af revisionsrapporter – præsentation af Midtjyllands op-
følgningssystem (R)
Orla ville sende link til IR. (er gjort efterfølgende)
Alle har adgang til databasen. Her kan følges status på revisionerne, man kan
trække anbefalinger ud i en rapport, eller danne en rapport på igangværende revi-
sioner. Revisionsrapporter behandles på kvartalsmøder i Midtjylland.
Frank Høj oplyste, at Jens Sørensen har ønsket en tilkendegivelse af IR’s holdning
til, at der i revisionsreporter blev anført, hvor revisionerne var blevet udført. Kjeld
Rasmussen oplyste, at det er en individuel vurdering, men at punktet endnu ikke
er afklaret.
7. Status på afsluttende revision for 2011. (R+IR)
Tina L. gav en status på afsluttende revision.
Anette Engmose orienterede om at der i Næstved var der afsluttende revision på
person og told. Omkring systemproblemer og differencer ville der ske henvendelse
til Regnskab 1. Tina. J. sagde at der var sket anmeldelse om revision på Eu’s egne
indtægter.
8. Status på RR revisioner og deres opfølgning ved Regnskab. (IR)
Regnskab havde holdt møde med RR i sidste uge, rapporten vedr. løbende revision
af § 38 var tilfredsstillende. På mødet gennemgik Regnskab 18 punkter med RR,
Regnskab afgav bemærkning til rapporten mandag. Regnskab vil på baggrund af
rapporten afholde med Moderniseringsstyrelsen efter sommerferien, der vil også
blive etableret et Erfa mellem Regnskab og Moderniseringsstyrelsen.
Regnskab vil også tage de nye lukkeperioder for regnskabet op med Modernise-
ringsstyrelsen. De nye lukkeperioder har konsekvenser for EU-afregningen.
Der er stadig store problemer med at få en systemmæssigt opsplitning af regulere-
de EU-toldbeløb som skal opgøres særskilt i kolonne 3 og 4 i EU-regnskabet til
Kommissionen.
Regnskab har besvaret 150-175 spørgsmål fra RR, på et tidspunkt var 4 medarbej-
dere i Regnskab beskæftiget med revisionen. Som Orla udtrykte det havde det væ-
ret en uddannelsesforløb for RR’ medarbejdere. Op til det afsluttende møde var der
tilsendt ca. 100 spørgsmål til Regnskab, som havde meldt tilbage til RR at det kun-
ne man ikke besvare og der var efter aftale besvaret 2 centrale spørgsmål.
RR havde anmeldt revision af afsluttende revision, hvor fokus er på § 38.23 her-
iblandt opfølgning fra deres revision fra 2009.
9. Status på den regnskabsmæssige del af pensionsbeskatning. (R+IR)
Mogens fortalte at IR i fulgte op på rapportens anbefalinger og debitormassen. Der
er fundet en periodefejl på 200 mio. kr., som burde havde været med i 2011.
Dorthe P.M. orienterede om at der pt. var 4 på opgaven i Maribo, hvoraf 1 går på
pension til sommer. Planen er at opgaven skal løses i Høje-Taastrup på sigt. Med-
UKS Side 647
U
K
S
arbejderne i Maribo er gode til at opklare differencer. Der er sket sidemandsoplæ-
ring på giroen, så der er sat 2 medarbejdere på og snart 3.
Mht. Lean er Regnskab 3 i gang med standarder på processerne. Regnskab 3 har
jævnfør IR’s anbefalinger skaffet en mandtalsliste for 2009 og 2010. Der skal ud-
vikles en ny rapport via BO for 2011. Morarente og afstemning med SAP38 er også
under udvikling.
Der kommer rigtig mange papirangivelser. Regnskab vil gerne indføre tvungen tast
selv, så de mange papirangivelser kan undgås. Der er møde mellem systemejer og
Regnskab 3 i maj måned.
10. Status for Regnskabs (IR)
 opdatering af konteringsvejledning
 udarbejdelse af vejledning for årsafslutning
 ressourcer
 udbetaling af efterlønsbidrag
Orla fortalte at konteringsvejledningen ikke er 100 % færdig, men ca. 95 % fær-
dig. Det er Anne Frandsen som står for opdateringen. Da punktet er del af afslut-
tende revision 2011, sagde Orla at Tina L. kunne følge op på status når IR nåede til
det punkt i revisionen.
Mht. ressourcer har Regnskab før Job og Kompetencematch gik i gang opslået 4
stillinger pga. Maribo-opgaven. Der er modtaget 12 ansøgere.
I forbindelse med Job og Kompetencematch er der opslået 6 stillinger i Regnskab. I
Regnskab er kompetenceniveauet fordelt på 10 % 1’ere, som der er mange af, 30
% 2’ ere, 35 % på niveau 3, 15 % på niveau 4 og 5 % med akademisk og master-
uddannelse.
Bl.a. Spil kræver at der også er ressourcer i Regnskab som kan lovfortolkning.
Vibeke spurgte til de konti, som ikke er beskrevet i konteringsvejledningen, det
med aftalt med Orla at disse kan sendes direkte til Anne Frandsen.
Dorte V. efterspurgte en opdateret liste over opgaver og hvor de er placeret. Det
blev aftalt at Dorte P. M. ville sende en til IR. Frank gjorde opmærksom på at det
var et dynamisk dokument.
Dorte V. efterspurgte procesbeskrivelser og det er planen at de løbende bliver lagt
på Regnskabs portal.
Dorthe P.M. fortalte at Regnskab var spændt på opgaven vedr. efterløn og om det
bliver det en stor eller lille opgave. A-kasserne har udarbejdet en vejledning. A-
kasserne udbetaler pengene og har så 3 dage til at indsende blanket til SKAT.
Udarbejdelse af vejledning for årsafslutning er med i fase 2 af Lean.
UKS Side 648
U
K
S
11. EL-REV – status (IR)
Der resterer noget teknisk tilbage. Der har været et problem med at få konsulen-
ter. Det er planen at det skal forelægges for Lars og Frank og evt. også IR. Der sig-
tes på igangsættelse den 1. juli 2012.
12. Eventuelt
Orla fortalte om DMR fordringer i SAP38, Orla blev koblet på DMR-projektet i uge
2. På grund af forsinkelser i DMO udvikles opkrævningsfunktionaliteten i SAP38.
DMR fordringer organiseres i ny firmakode (6004). Der er en uoverskuelig for-
dringsstrøm fra DMR men ca. 95 % af typerne er nu analyseret og testet i funktio-
nalitetstest. Fordelen ved SAP38 er at der er kontinuerlig renteberegning og stan-
dardrykning. Det er 90 % teknisk færdig udviklet. Brugermanual og systemdoku-
mentation udarbejdes løbende og er ajour på nuværende tidspunkt. Fra 10. april
skal der performancetestes på nyt hardware TXQ. I weekenden den 12. -13. maj
2012 lukkes TXQ miljøet ned og SAP38 TSP lægges på det nye hardwaremiljø. 1.
juni 2012 frigives der til konverteringsøvelse, som varer til 6. juni om morgenen.
Beskrivelse af afstemninger er i gang. Der skal ske løbende afstemning mellem
DMR og SAP38. April/Maj 2012 defineres hvad Regnskab vil ønsker af afstemninger
mellem DMR og SAP38.
Frank efterlyste en rapport vedr. energiafgifter. Ellen Bach havde fået en anmeldel-
se om revision og nu forelå der en rapport, som ikke havde været i høring. Egon
oplyste at den rapport som foreligger, er en juridisk/kritisk revision der ikke omfat-
ter regnskab.
Tina Laustsen
UKS Side 649
U
K
S
Forslag til lov om ændring af
selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og
forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.)
Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
§ 1. I lov påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 8 X, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 31, stk. 6« til:
»selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
2. § 15 ophæves.
3. I § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, og § 16 B, stk. 2, nr. 2, litra b, ændres
»90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
4. I § 33, stk. 3, og to steder i stk. 4, ændres »90/434/EØF« til:
»2009/133/EF«.
5. I § 33 H, stk. 1, ændres »§ 15« til: »selskabsskattelovens § 12«.
§ 2. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 4 i lov nr. 624
af 14. juni 2011 og senest ved § 10 i lov nr. 326 af 11. april 2012, fore-
tages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsord-
ning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og
ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater
og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mel-
lem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L 310, side 34). Loven inde-
holder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af
30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2011 nr. L
345, side 8). Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i for-
skellige medlemsstater (EU-Tidende 2003 nr. L 157, s. 49), som ændret
ved Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a.
Rådets direktiv 2003/49/EF på området frie varebevægelser, fri udveks-
ling af tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og beskatning som
følge af Den Tjekkiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Litau-
ens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse
(EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35), ved Rådets direktiv 2004/76/EF
af 29. april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende overgangsperioder ved
anvendelsen af en fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater
(EU-Tidende 2004 nr. L 157, s. 106) og ved Rådets direktiv 2006/98/EF
af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende
beskatning på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse (EU-Ti-
dende 2006 nr. L 363, s. 129).«
2. I § 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
3. I § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«, og i 5. pkt., ændres »artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv
90/435/EØF« til: »artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU«.
4. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indkomst i et fast driftssted her i landet opgøres som den
indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der
var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme
eller lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udføres, de
aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det pågældende fore-
tagende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor
det pågældende foretagende er hjemmehørende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er
formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
5. I § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »litra a), b) og f)« til: »litra
b og f«.
6. I § 2, stk. 4 og 6, der bliver stk. 5 og 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«.
7. I § 2 A, stk. 5, § 2 C, stk. 5, § 3 A, stk. 6, og § 11 B, stk. 5, ændres
»ligningslovens § 15« til: »§ 12«.
8. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland opgøres som den fortjeneste, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktioner med andre dele
af det foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det havde været
et særskilt og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme
eller lignende virksomhed under samme eller lignende vilkår, under
hensyn til de funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de
risici, der påtages af det pågældende foretagende gennem driftsstedet.
Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den
fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste driftssted er
beliggende, og denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt.,
opgøres indkomsten i driftsstedet dog i overensstemmelse med den
pågældende artikel.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
9. Efter § 11 C indsættes:
Ȥ 12. Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan
dette underskud fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for de følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan fradrages fuldt ud i
den del af årets skattepligtige indkomst, der ikke overstiger et grundbe-
løb på 7,5 mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende underskud
kan fradrages i 60 pct. af den del af årets skattepligtige indkomst, der
overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter per-
sonskattelovens § 20.
Stk. 3. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere indkomstår,
i det omfang det ikke efter reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års
indkomst.
Stk. 4. Hvis et selskab m.v. vælger at anvende reglerne i ligningslo-
vens § 33 H, stk. 1, og dette valg medfører, at den opgjorte skatteplig-
tige indkomst i indkomståret udgør et større beløb end den skatteplig-
tige indkomst i indkomståret opgjort efter reglen i stk. 2, finder reglen
i stk. 2 ikke anvendelse i det pågældende indkomstår.
§ 12 A. Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en tvangsakkord i en
rekonstruktion, nedsættes uudnyttede fremførselsberettigede underskud
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 650
U
K
S
og dernæst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3,
kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavance-
beskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere indkom-
står med det beløb, hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsæt-
telsen sker med virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår.
Stk. 2. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:
1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for
debitorselskabet.
2) Med den del af debitorselskabets indkomst, der hidrører fra sel-
skabets frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skattefrit
udbytte efter § 13, stk. 1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31
D.
3) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens
§§ 8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden ved ind-
komstopgørelsen.
Stk. 3. En hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller kon-
vertible obligationer sidestilles med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde
nedsættes underskuddet med det beløb, hvormed den konverterede
fordrings pålydende overstiger den konverterede fordrings kursværdi
på tidspunktet for konverteringen.
§ 12 B. § 12 A finder tilsvarende anvendelse på aftaler om en samlet
ordning mellem et debitorselskab og dets kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af selskabets gæld (frivillig akkord).
§ 12 C. § 12 A finder tilsvarende anvendelse, i det omfang nedbrin-
gelse eller indfrielse af en fordring sker i forbindelse med et tilskud
efter § 31 D eller et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et selskab
m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end 10 pct. af aktie- eller anpart-
skapitalen, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægtefælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stem-
merne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller anpartskapita-
len i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet,
jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber
m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af
personer og selskaber, der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning
til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse,
at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses
for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis nedbringelsen eller indfri-
elsen svarer til en samlet ordning mellem debitorselskabet og dets
kreditorer. Hvis kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhvervelse
af aktier eller konvertible obligationer i debitorselskabet, finder § 12
A, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Ved opgørelse af nedsættelsesbeløbet bortses fra det foretagne
tilskud eller kapitalindskud.
Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 3 reduceres:
1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er skattepligtigt for
debitorselskabet.
2) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i kursgevinstlovens
§ 8 på tidspunktet for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen
eller den regresfordring, kautionisten ville have opnået ved en
eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne en eventuel
gevinst på fordringen eller regresfordringen ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 5. Det beløb, som nedsættelsesbeløbet skal reduceres med efter
stk. 4, nr. 2, opgøres som forskellen mellem på den ene side kreditors
anskaffelsessum for den pågældende fordring eller den anskaffelsessum
for regresfordringen, kautionisten ville have efter en eventuel kautions-
betaling vedrørende den pågældende fordring, og på den anden side
fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra
det foretagne kapitalindskud.
§ 12 D. Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller an-
delene i en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2 stk.
1, litra a, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af § 2 A, stk. 1, ved
indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved
begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige ind-
komst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skat-
tepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettoka-
pitalindtægter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskriv-
ningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, hvis andre
aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen
af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemme-
værdi.
Stk. 2. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller
ændring af stemmeværdien som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet
endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet
eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalan-
dele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det
væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller
ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori sel-
skabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt. finder dog ikke an-
vendelse, hvis selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunk-
tet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for æn-
dring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 3. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens
§ 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursge-
vinstloven,
3) udbytte efter ligningslovens § 16 A,
4) skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab ved afståelse
af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens §
16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret
marked, eller
2) hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes
overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i
boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom
eller stedforældre.
Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
2 eller 4, eller § 2 stk. 1, litra a, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet
af § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moder-
foreningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller
af andele i en anden forening (datterforening), anses ikke moderselska-
bet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller
deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje
aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres
forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moder-
foreningens andel.
Stk. 6. Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er optaget
til handel på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis aktier er blevet
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 651
U
K
S
optaget til handel på et reguleret marked mellem begyndelsen af under-
skudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes
fradraget, kan dog med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne
i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne
i et moderselskab i samme periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at
være optaget til handel på et reguleret marked, anses dette ikke for et
ejerskifte ved anvendelse af stk. 1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor
et selskabs ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab,
hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et sel-
skab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan
sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne
i stk. 5, hvis aktierne er noteret på navn. Stk. 5 finder tilsvarende an-
vendelse for moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på
et reguleret marked, og moderforeninger, der har hjemsted i en stat,
med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske
Union. Det gælder dog kun, hvis ejerandele i datterselskabet mellem
begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori
underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet
efter 5. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den
nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandele. 5. og 6. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et moderselskab eller en
moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen
af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt
sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25
pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5 ved afgørelsen af, om der
er sket ejerskifte efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke
kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end sel-
skabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hid-
rørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virk-
somhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening
eller realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af
fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.«
10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt., § 31 D, stk. 1, og § 32, stk. 2,
ændres »90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
11. I § 31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke er omfattet af § 12, stk. 2,
anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og foreninger
m.v., der er omfattet af § 12, stk. 2.«
12. § 31, stk. 2, 3. -8. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskuds-
givende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder
inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive ind-
komst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskat-
ningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter
modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud
fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes
i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både
er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst
i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der
kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt
mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat
er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den
del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstpe-
rioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive
indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkom-
ståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, frem-
føres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne
herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstpe-
rioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud
fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet sel-
skab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskuds-
givende selskab, har været sambeskattet med det andet selskab, og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.«
13. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber.
§ 12, stk. 2, anvendes kun, hvis summen af de sambeskattede selskabers
indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede begrænsning efter §
12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selska-
bers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt., således
at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af under-
skuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede under-
skud, der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede
underskud, der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2,
ikke fandt anvendelse.
Stk. 4. Det modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter
fusionsskatteloven kan ikke modregne andre sambeskattede selskabers
og faste driftssteders underskud fra indkomstår før omstruktureringen.
1. pkt. gælder ikke, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen
indgik i sambeskatning med det modtagende selskab i det eller de
indkomstår, hvori underskuddet opstod og det indskydende selskab
ikke direkte eller indirekte har deltaget i en skattefri omstrukturering
med et ikke sambeskattet selskab i eller efter underskudsåret.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
14. § 31, stk. 4, 10. og 11. pkt., der bliver stk. 6, 10. og 11. pkt., op-
hæves, og i stedet indsættes:
»Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle
kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af
et eller flere koncernselskaber, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen
med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskat-
ten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som
fordeles til selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinst-
lovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen
af kapitalandele efter 10. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skat-
tebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., kan kravet
gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt
den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende
selskab, der ejes af andre koncernselskaber. Træder et selskab ud af
sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for
udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og re-
stskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten,
som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over
mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.«
15. I § 31, stk. 7, der bliver § 31, stk. 9, ændres »ligningslovens §
15« til: »§ 12«.
16. § 31 A, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 6. Det ulti-
mative moderselskab hæfter solidarisk med selskaber omfattet af sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 6, 10. og 11. pkt., for indkomstskat,
acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret
samt administrationsselskabets eventuelle genbeskatningsforpligtelse.
§ 31, stk. 6, 12. og 13. pkt. finder tilsvarende anvendelse.«
§ 3. I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624
af 14. juni 2011, og senest ved § 9 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, fo-
retages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskat-
ningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægts-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 652
U
K
S
mæssige hjemsted mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr.
L 310, side 34).«
2. I § 4 A, stk. 2 og stk. 3, nr. 3, ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«.
3. I § 36, stk. 1, ændres »90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
§ 4. I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusions-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 3. november 2010, som
ændret ved § 17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 254 af
30. marts 2011, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets
direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskat-
ningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige
medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægts-
mæssige hjemsted mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr.
L 310, side 34).«
2. I § 5, stk. 3, og § 8, stk. 1, ændres »selskabsskattelovens § 31, stk.
3« til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 5«.
3. I § 8, stk. 6, 1. pkt., § 14 a, stk. 2, § 14 d, stk. 4, § 14 f, stk. 2, § 14
g, stk. 2, § 14 h, stk. 2, § 14 i, stk. 2, § 14 j, stk. 2, § 14 k, stk. 2 og §
14 l, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabsskattelovens §
12«.
4. I § 8, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab eller faste driftssted
ved en skattefri omstrukturering direkte eller indirekte har modtaget
aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af sambeskat-
ningskredsen på det tidspunkt, da underskuddet opstod.«
5. I § 8, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 12« til: »selskabs-
skattelovens § 12 D, stk. 7«.
6. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Når en af de i nr. 4 nævnte gensidige forsikringsforeninger fusio-
nerer med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og den modtagende gensidige forsikrings-
forening besidder samtlige aktier eller anparter i det indskydende
selskab.«
7. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk. 7 og 8« til:
»selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1-3«.
8. I § 15, stk. 2 og 3, § 15 a, stk. 1, og 15 c, stk. 1, ændres
»90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
9. I § 15, stk. 4, ændres »90/434/EØF« til: »2009/133/EF«, og
»90/435/EØF« ændres til: »2011/96/EU«.
§ 5. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december
2010, som ændret bl.a. ved § 5 i lov 254 af 30. marts 2011 og senest
ved § 11 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., affattes således:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten gevinst, tab og ud-
bytte på aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted, herunder ge-
vinst, tab og udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægskapital.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indkomst i et fast driftssted her i landet opgøres som den
indkomst, som driftsstedet kunne have opnået, herunder ved dets interne
transaktioner med andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af, hvis det havde været et særskilt og uafhængigt foretagende, der
var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed under samme
eller lignende vilkår, under hensyn til de funktioner, der udføres, de
aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af det pågældende fore-
tagende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, hvor
det pågældende foretagende er hjemmehørende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er
formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 1, 2, 4, 5, 7 og 9-29« til:
»nr. 1, 2, 5, 7 og 9-29«.
4. Efter § 24 B indsættes:
»§ 25. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed stat, på Færøerne
eller i Grønland opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktioner med det foretagen-
de, som driftsstedet er en del af, hvis det havde været et særskilt og
uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende
virksomhed under samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de risici, der påta-
ges af personen eller dødsboet gennem det faste driftssted. Hvis der er
indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den fremmede stat,
Færøerne eller Grønland, hvor driftsstedet er beliggende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er
formuleret i overensstemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den pågældende artikel.«
5. I § 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskat-
tede, jf. selskabsskattelovens § 31, med det selskab m.v., der over for
det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk. 1 eller 2,
hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat, samt tillæg og renter.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., finder tilsvarende anven-
delse.«
6. I § 74, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »royaltyskat,«: »renteskat«.
§ 6. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. okto-
ber 2010, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabsskatte-
lovens § 12«.
2. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Selskaber, der er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens §
31, i indkomståret forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet af-
siges, hæfter for skatter af et af selskabernes konkursindkomst. Sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se. Hvis selskaber er undergivet international sambeskatning, jf. sel-
skabsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for det indkomstår,
hvor konkursdekret afsiges, hæfter det ultimative moderselskab solida-
risk med selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.
pkt., når skatterne inden dekretet ville have været omfattet af hæftelsen
i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.«
§ 7. I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteind-
vinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
971 af 20. september 2011, foretages følgende ændring:
1. § 25, stk. 4, ophæves.
§ 8. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni
2011, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 326 af 11. april 2012, fore-
tages følgende ændringer:
1. I § 3 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge virksomheder
omfattet af stk. 1 eller 6 at indsende en erklæring som nævnt i revisor-
lovens § 1, stk. 2, om dokumentationen som nævnt ovenfor i stk. 5, 2.
pkt. Det er en betingelse for erklæringspålægget, at virksomheden har
haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i
lande uden for EU eller EØS, med hvilke Danmark ikke har indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller at virksomheden ifølge
virksomhedens årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt un-
derskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf det seneste er det
indkomstår, for hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af
primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. Dog anven-
des for forsikringsvirksomheder forsikringsteknisk resultat som
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 653
U
K
S
driftsresultatmål. For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat
før skat som driftsresultatmål. Det er endvidere en betingelse, at det
for kontrollen af virksomhedens skattemæssige forhold er hensigtsmæs-
sigt og relevant for told- og skatteforvaltningen at indhente erklæringen.
Fristen for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra
pålæggets datering. Pålægget kan tidligst gives 7 dage efter modtagelsen
af dokumentationen efter stk. 5, 2. pkt. Told- og skatteforvaltningens
afgørelse om indhentelse af en revisorerklæring kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Dog kan afgørelsen påklages til
Landsskatteretten, hvis told- og skatteforvaltningen henlægger sagen
uden at gennemføre en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst
foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation, eller hvis for-
valtningen gennemfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst
foretaget på baggrund af den indkaldte dokumentation. Klagefristen
er i de tilfælde 3 måneder regnet fra forvaltningens underretning til
virksomheden om henlæggelsen eller nedsættelsen. Endvidere kan af-
gørelsen prøves i forbindelse med en klage over en ændring af virksom-
hedens selvangivne indkomst foretaget på baggrund af den indkaldte
dokumentation. Ved klage efter denne bestemmelses 9. og 11. pkt.
finder skatteforvaltningslovens §§ 42-46 tilsvarende anvendelse. Told-
og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om erklæringens
indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæringen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2. I § 3 B, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter »6«: »eller indsendt
erklæring efter stk. 8«.
3. I § 14 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 2 og 3, vedrøren-
de indberetninger til indkomstregisteret, skal der tages hensyn til antal
ansatte i den indberettende virksomhed.
Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 4, skal der
tages hensyn virksomhedens omsætning eller antal af ansatte. Det skal
anses for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som
led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivningen.«
4. § 17, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed
undlader rettidigt at indsende den skriftlige dokumentation, som der
er pligt til at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6, eller indhente revisorer-
klæring efter § 3 B, stk. 8.«
5. I § 17 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1-3, skal der tages
hensyn til den økonomiske fordel af overtrædelsen. Det skal anses for
en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået som led i en
systematisk overtrædelse af skattelovgivningen.«
§ 9. I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23.
februar 2011, foretages følgende ændringer:
1. I § 17 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan told- og skatteforvaltningen
offentliggøre følgende oplysninger om skattepligtige efter selskabsskat-
telovens § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskatningslovens
§ 1, medmindre de pågældende er fritaget for selvangivelsespligt efter
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller fondsbeskatningsloven
§ 15, stk. 2 eller 3:
1) Den skattepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidli-
gere indkomstår.
2) Årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår.
3) Den beregnede skat for indkomståret.
4) Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af, og om sel-
skabet m.v. beskattes efter tonnageskatteloven.
Stk. 3. For selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskatteloven omfatter
stk. 2, nr. 1-3, tillige oplysninger vedrørende selskabets kulbrinteind-
komst m.v.
Stk. 4. Indgår selskabet m.v. i en sambeskatning, kan oplysningerne
efter stk. 2, nr. 1-3, offentliggøres samlet for de sambeskattede selskaber
m.v. med angivelse af, hvilke selskaber m.v. der indgår i sambeskatnin-
gen.«
2. I § 19, stk. 5, indsættes som nr. 7:
»7) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 8.«
3. I § 42 b indsættes som nr. 4:
»4) Klager over revisorerklæringspålæg efter skattekontrollovens §
3 B, stk. 8.«
4. I § 54, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »transaktioner«: »eller reviso-
rerklæringer«.
§ 10. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 9.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2 og 5, § 2, nr. 7, 9, 11, 12 og 15, selskabsskattelovens
§ 31, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 13, § 4, nr. 2, 3, 5 og
7, og § 6, nr. 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
juli 2012 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr. 1-4, har virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Den skattepligtige kan
dog vælge, at reglerne i § 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr. 1-4, også skal
have virkning for tidligere indkomstår, dog tidligst for indkomståret
2012.
Stk. 4. Selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 13, og § 4, nr. 4, har virkning for omstruktureringer, der vedta-
ges den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 5. § 2, nr. 14 og 16, har virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. juli 2012 eller senere. Indgiver et selskab ansøgning om omlæg-
ning af indkomstår den 1. juli 2012 eller senere, således at indkomståret
2012 begynder før den 1. juli 2012, anses indkomståret for påbegyndt
den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 6. § 4, nr. 6, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar
2012 eller senere.
Stk. 7. § 5, nr. 5, har virkning for skattebetalinger, der forfalder til be-
taling den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 8. § 6, nr. 2, har virkning for konkursindkomst, hvor konkursdekre-
tet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 4, samt § 9, nr. 2-4, træder i kraft den 1. januar
2013.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning
1.
Lovforslagets formål og baggrund
2.
Lovforslagets enkelte elementer
3.
Underskudsfremførsel
3.1.
Gældende ret
3.1.1.
Forslagets indhold
3.1.2.
Revisorerklæring
3.2.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 654
U
K
S
Gældende ret
3.2.1.
Skatteområdet
3.2.1.1.
Revisorlovgivningen
3.2.1.2.
Forslagets indhold
3.2.2.
Hvilke virksomheder kan pålægges at indhente en revisorerklæ-
ring?
3.2.2.1.
Betingelsen om transaktioner med lavskattelande eller gennem-
snitligt underskud i 4 år
3.2.2.2.
Betingelsen om et hensigtsmæssigt og relevant kontrolskridt
3.2.2.3.
Betingelsen om en 7-dages »karenstid«
3.2.2.4.
Fristen
3.2.2.5.
Revisors uafhængighed
3.2.2.6.
Graden af sikkerhed i revisors erklæring
3.2.3.7.
Særligt om referencerammen
3.2.2.8.
Revisorerklæringspålæggets forvaltningsretlige karakter
3.2.2.9.
3.2.2.9.1. Sagsfremstilling
3.2.2.9.2. Klage over revisorerklæringspålægget
3.2.2.9.3. Sagsfremstilling ved Landsskatteretten
3.2.2.9.4. Omkostningsgodtgørelse
Straffebestemmelserne og selvinkrimineringsforbuddet i relation
til revisorerklæringer
3.2.2.10.
Bøder
3.3.
Gældende ret
3.3.1.
Forslagets indhold
3.3.2.
Hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter i sambeskatningsforhold
3.4.
Gældende ret
3.4.1.
Sambeskatning
3.4.1.1.
Hæftelse for indkomstskatter m.v.
3.4.1.2.
Hæftelse for kildeskatter
3.4.1.3.
Forslagets indhold
3.4.2.
Åbenhed om selskabers skattebebetaling
3.5.
Gældende ret
3.5.1.
Forslaget indhold
3.5.2.
Indkomst i et fast driftsted
3.6.
Gældende ret
3.6.1.
OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomst
3.6.1.1.
OECD-modellens artikel 7 - fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
3.6.1.2.
Forskelle mellem OECD-modellens hidtidige artikel 7 og nye
artikel 7
3.6.1.3.
Forslagets indhold
3.6.2.
Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber
3.7.
Gældende ret
3.7.1.
Forslagets indhold
3.7.2.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.
Underskudsfremførsel
4.1.
Revisorerklæring, bøder og solidarisk hæftelse
4.2.
Åbenhed om selskabers skattebetaling
4.3.
Indkomst i et fast driftssted
4.4.
Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede datterselskaber
4.5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 655
U
K
S
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Miljømæssige konsekvenser
9.
Forholdet til EU-retten
10.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11.
Sammenfattende skema
12.
1. Indledning
Lovforslaget indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finans-
loven for 2012 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten vedrørende sel-
skabsbeskatning.
Der indgår følgende elementer:
- Begrænsning af modregning af underskud. Der indføres en be-
grænsning af selskabers mulighed for underskudsmodregning,
således at op til 7,5 mio. kr. altid kan modregnes i positiv skat-
tepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan ned-
bringe den resterende indkomst med 60 pct.
- Krav om særlige revisorerklæringer i forhold til underskudssel-
skaber. Der er selskaber, som påkalder sig særlig opmærksomhed
på baggrund af en risikovurdering. F.eks. visse selskaber, som
de seneste 4 år har haft underskud eller selskaber, der har
transaktioner med lavskattelande. Over for disse selskaber ind-
føres mulighed for at SKAT kan kræve en særlig revisorerklæ-
ring.
- Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation. De gene-
relle bøderegler ændres, således at det fremgår, at bødeberegnin-
gen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og
den mulige skattefordel. Der indføres en fast bødestørrelse på
250.000 kr. (grundbeløb) med tillæg på 10 pct. af den forhøjede
indkomst for manglende eller mangelfuld transfer pricing doku-
mentation.
- Hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i sambeskatningsforhold.
Undertiden taber staten indtægter, fordi sambeskattede selskaber
går konkurs - også selvom der i koncernforbundne selskaber er
tilstrækkelige værdier til, at skatten kan betales. Der indføres
derfor solidarisk hæftelse for selskabsskatter i sambeskattede
selskaber, og der indføres også solidarisk hæftelse for kildeskatter
på renter, royalties og udbytter.
- Mere åbenhed om selskabers skattebetalinger. Åbenheden vil
omfatte selskaber m.v., der er skattepligtige til Danmark og som
er undergivet en selvangivelsespligt. Oplysninger, der kan offent-
liggøres, er den skattepligtige indkomst, anvendte gamle under-
skud og den beregnede skat for indkomståret.
Ud over de elementer, der vedrører udmøntning af finanslovsaftalens
del om selskabsbeskatning, indgår der i lovforslaget tillige en justering
af reglerne om opgørelse af indkomsten i et såkaldt fast driftssted (en
filial m.v.) samt en ændring af reglerne om skattefri fusion, herunder
indførelse af adgang til skattefri fusion mellem en gensidig forsikrings-
forening og et helejet datterselskab med den gensidige forsikringsfore-
ning som det fortsættende selskab.
Skattekontrolloven indeholder en lang række indberetningspligter,
og disse indberetninger danner grundlaget for en korrekt skatteansæt-
telse. Den foreslåede ændring i de generelle bøderegler tilgodeser ikke
alene udmåling af bøde i forbindelse med manglende eller mangelfuld
transfer pricing dokumentation, men giver også retningslinjer for bøde-
udmålingen ved overtrædelse af andre oplysningspligter. Desuden giver
forslaget en udtrykkelig hjemmel til at forhøje den normale bødestraf,
når der er tale om skærpende omstændigheder ved overtrædelsen.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har primært til formål at sikre et robust skattegrundlag i
forhold til selskaber og skal ses i sammenhæng med aftalepartiernes
ønske om, at erhvervslivet - og herunder navnlig multinationale selska-
ber - skal bidrage mere til finansieringen af velfærdssamfundet.
Lovforslaget indeholder på den baggrund målrettede stramninger
inden for selskabsbeskatningen i form af en begrænsning af adgangen
til modregning af underskud.
Forslaget om solidarisk hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter
i sambeskatningsforhold har til formål at imødegå risikoen for mang-
lende betaling af skyldige skatter. Reglerne om skattefrihed for datter-
selskabs- og koncernselskabsudbytter og adgangen til at yde skattefri
tilskud mellem sambeskattede selskaber, der blev indført i 2007, bety-
der, at det under de gældende regler er muligt skattefrit at flytte koncer-
nens midler væk fra det hæftende administrationsselskab, hvilket inde-
bærer en risiko for en udhuling af midler i det hæftende selskab. End-
videre hæfter selskaber, der er sambeskattede med det udbetalende
selskab, ikke for kildeskatterne, selvom de f.eks. kan have udnyttet
underskud, der er opstået i det udbetalende selskab som følge af fradrag
for rente- eller royaltybetalingerne.
I tilknytning til de nævnte stramninger m.v. indeholder lovforslaget
tiltag, der har til formål at motivere selskaberne til at bidrage til finan-
sieringen af velfærdssamfundet gennem en korrekt skattebetaling.
Indførelse af muligheden for at kunne kræve en revisorerklæring
skal ses som et ekstra kontrolelement, som samtidig giver mulighed
for at opnå en større grad af sikkerhed for, at forholdene er i orden i
forhold til overholdelse af armslængdeprincippet.
Forslaget om ændring af principperne for bødeudmåling betyder, at
bødeberegningen tager udgangspunkt i forskellige objektive kriterier
og den mulige skattefordel, samt at bøden kan forhøjes, når overtrædel-
sen er begået som led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivnin-
gen. De detaljerede anvisninger på bødeberegning i forslaget fremmer
muligheden for at afgøre sagerne med et administrativt bødeforlæg. Et
administrativt bødeforlæg kan ses som en mere enkel og mindre bela-
stende afgørelsesform end en domsafsigelse og betyder samtidig, at
sagen kan afgøres hurtigere.
Der er allerede i dag åbenhed om selskabers regnskabsforhold. For-
slaget om adgang til at offentliggøre oplysninger om selskabers m.v.
skatteforhold skal sikre en tilsvarende åbenhed og gennemsigtighed,
for så vidt angår selskabernes skattebetaling og skal gælde generelt for
selskaber m.v., der er skattepligtige til Danmark.
Endvidere har lovforslaget til formål at præcisere virkningen i forhold
til intern dansk skatteret af den nye udgave af artikel 7 om fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed i OECD-modellen til dobbeltbeskatningsove-
renskomster. Det angår den indkomst, der kan henføres til et fast
driftssted. Det gælder, dels hvor et udenlandsk foretagende udøver
virksomhed her i landet gennem et dansk fast driftssted, dels hvor et
dansk foretagende udøver virksomhed i et andet land gennem et fast
driftssted i dette land. Samtidig gælder det, dels hvor foretagendet er
en person m.v., dels hvor foretagendet er et selskab m.v.
Der er i de eksisterende skatteregler givet vid adgang til at foretage
skattefri omstrukturering af virksomheder. Det er nøje fastlagt, i hvilke
situationer der gives mulighed for skattefri fusion, bl.a. baseret på de
former for skattefri omstrukturering der tidligere har forekommet. Den
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 7
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 656
U
K
S
finansielle krise giver dog behov for nye former for omstrukturering
og konsolidering bl.a. inden for den finansielle sektor, ligesom der af
andre årsager kan være behov for at give mulighed for fleksibilitet i
regelsættet. Det bør efter regeringens opfattelse ikke være skatteregler-
ne, der hindrer i øvrigt hensigtsmæssige omstruktureringer og konsoli-
deringer. På den baggrund foreslås det at udvide mulighederne for at
foretage skattefri omstrukturering til også at omfatte fusion af gensidige
forsikringsforeninger og helejede datterselskaber. Der er herved tillige
henset til, at adgang til skattefri fusion bør forbeholdes de tilfælde,
hvor en skattefri omstrukturering er hensigtsmæssig, og hvor det kan
sikres, at der sker succession, således at skattekravet stadig kan gøres
gældende.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Underskudsfremførsel
3.1.1. Gældende ret
Efter ligningslovens § 15, stk. 1, kan selskaber fremføre skattemæssige
underskud til fradrag i positiv skattepligtig indkomst i de følgende
indkomstår. Underskud kan kun fremføres til fradrag i et senere ind-
komstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.
Heri ligger et princip om, at de ældste underskud skal anvendes først.
Adgangen til at fremføre underskud til modregning i indkomsten i
senere år er ikke underlagt tidsmæssige begrænsninger. Tidligere var
adgangen til at fremføre underskud til modregning i senere indkomstår
begrænset til en periode på 5 år. Denne tidsbegrænsning blev ophævet
i 2002 med virkning for underskud opstået i indkomståret 2002 eller
senere.
For selskaber, der indgår i en sambeskatning, opgøres der en sambe-
skatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst
for hvert selskab omfattet af sambeskatningen. Den skattepligtige ind-
komst i selskaberne opgøres efter skattelovgivningens almindelige
regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber.
Sambeskatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert enkelt selskab
er foretaget modregning af fremførselsberettigede underskud, der
vedrører tidligere indkomstår.
Fremførsel af underskud i en sambeskatning sker i denne rækkefølge:
1. Særunderskud. Underskud i et selskab fra perioder inden sambe-
skatningen kan kun modregnes i overskud i det pågældende
selskab.
2. Egne underskud fra tidligere år i den aktuelle sambeskatning.
3. Fordeling af årets underskud i sambeskatning. Ved negativ
sambeskatningsindkomst fordeles underskuddet forholdsmæssigt
mellem de underskudsgivende selskaber og fremføres hos det
pågældende selskab til modregning for efterfølgende indkomstår.
4. Andre selskabers underskud fra tidligere år i sambeskatning.
Fremførselsberettigede underskud efter ligningslovens § 15 indgår
ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af aktiverne ved rente-
fradragsbegrænsning efter selskabsskattelovens § 11 B. Der medregnes
de underskud, der ville være fremførselsberettigede ultimo indkomståret
uden indkomstårets fradragsbeskæring efter selskabsskattelovens § 11
B og § 11 C. Fremførselsberettigede underskud forøger dermed den
skattemæssige værdi af aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B.
Aktiverne danner grundlag for beregningen af rentefradragsbegræns-
ningen, og en forøgelse af aktiverne vil alt andet lige medføre, at ren-
tefradragsbegrænsningen mindskes.
Indgår selskaberne i sambeskatning, sker opgørelsen af den skatte-
mæssige værdi af aktiverne efter selskabsskattelovens § 11 B på sam-
beskatningsniveau.
Adgangen til at fremføre underskud efter en omstrukturering afhæn-
ger af, om der er tale om en skattepligtig eller en skattefri omstrukture-
ring (fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver).
Ved en skattepligtig fusion kan fremførte underskud i det indskyden-
de selskab ikke overføres til fradrag i det modtagende selskabs indkomst
efter fusionen. Det modtagende selskab mister ikke adgangen til at
fremføre sine fremførselsberettigede underskud. En skattepligtig fusion
indebærer, at de aktiver og passiver, der overdrages til det modtagende
selskab, afståelsesbeskattes som ved et almindeligt salg. Det indsky-
dende selskabs ophør ligestilles skatteretligt med en likvidation. Det
sker uanset, at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation. Det ind-
skydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter selskabsskatteloven
§ 5. En skattepligtig fusion er derfor blot udtryk for, at det indskydende
selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, altså køb
og salg, hvorefter selskabet opløses. Det indskydende selskabs under-
skud overføres derfor ikke til det modtagende selskab. Når det skat-
tepligtige bortfusionerede selskab ophører, kan fremførselsberettigede
underskud opstået i en eventuel sambeskatningskreds ikke længere
anvendes til modregning i sambeskatningsindkomsten. Selskabet op-
hører som retssubjekt, og selskabet udgår følgelig af sambeskatningen.
Det ophørte selskabs underskud i ophørsåret indgår i sambeskatnings-
indkomsten i ophørsåret, ligesom eventuelt fremførselsberettigede un-
derskud kan anvendes i dette år. Uudnyttet underskud i det ophørte
selskab bortfalder herefter.
Ved en skattefri fusion er det derimod både underskud i det indsky-
dende selskab og underskud i det modtagende selskab, der mistes.
Underskud fra tidligere år kan ikke fradrages ved det modtagende sel-
skabs indkomstopgørelse efter fusionen uanset bestemmelsen i lignings-
lovens § 15. Det fremgår af fusionsskattelovens § 8, stk. 6.
Ved skattefri fusion mellem sambeskattede selskaber kan det under-
skud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, dog
fradrages. Det modtagende selskab kan efter en fusion udnytte under-
skud fra både det indskydende og det modtagende selskab på samme
måde, som underskuddet kunne have været udnyttet ved en uændret
sambeskatning af de fusionerede selskaber.
Tilsvarende gælder for skattefri spaltning og skattefri tilførsel af
aktiver.
Nyere praksis giver dog mulighed for, at der i visse situationer kan
ske fremførsel af underskud, selvom der foretages en skattefri omstruk-
turering.
SKAT har i mange år praktiseret et »enhedsprincip« ved anvendelsen
af fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 1. pkt. »Enhedsprincippet« medførte,
at hverken det modtagende selskabs eget underskud fra før fusionen,
eller dets sambeskattede datterselskabers underskud fra før fusionen,
kunne fradrages i det modtagende selskabs indkomst efter fusionen.
Se Den juridiske vejledning 2012-1 C. D. 5.2.7.3.
To afgørelser fra Landsskatteretten, SKM2006. 75. LSR og
SKM2011. 588. LSR, går imod den hidtidige opfattelse af, at der eksi-
sterer et »enhedsprincip«.
I SKM2006. 75. LSR fandt Landsskatteretten, at et selskab, der var
sambeskattet med sit moderselskab, og som var det modtagende selskab
i en skattefri fusion med et søsterselskab, skattemæssigt kunne udnytte
underskud i moderselskabet fra tidligere år.
I SKM2011. 588. LSR fandt Landsskatteretten, at begrænsningen af
den skattemæssige fremførsel af underskud fra tidligere år til modreg-
ning i skattepligtig indkomst fra det modtagende selskab efter en
skattefri tilførsel af aktiver kun gælder underskud fra tidligere år i det
modtagende selskab selv, men ikke fremførselsberettigede underskud
fra et sambeskattet selskab. Landsskatteretten udtalte, at fusionsskatte-
loven § 8, stk. 6, »hverken efter sin ordlyd eller forarbejder omfatter
det modtagende selskabs datterselskaber, og bestemmelsen kan ikke
udstrækkes til at omfatte underskud i det modtagende selskabs datter-
selskab, såfremt dette er opstået under sambeskatning med det modta-
gende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. selskabsskattelovens
§ 31, stk. 2, 8. pkt.«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 8
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 657
U
K
S
De 2 afgørelser, SKM2006. 75. LSR og SKM2011. 588. LSR, har
den konsekvens, at fusionsskatteloven § 8, stk. 6, 1. pkt., reelt ikke har
nogen virkning, når et selskab fusioneres ind i en kreds af sambeskat-
tede selskaber. Selskaberne vælger selv hvilket af de sambeskattede
selskaber, der skal være det modtagende, og hvis der vælges et modta-
gende selskab, der ikke har underskud, sker der ikke nogen begrænsning
efter fusionsskatteloven § 8, stk. 6, 1. pkt. Efter fusionen kan det
modtagende selskab så udnytte underskud i andre sambeskattede sel-
skaber, bare underskuddene er opstået under sambeskatningen med
det modtagende selskab.
3.1.2. Forslagets indhold
En del multinationale og store danske selskaber har oparbejdet meget
store underskud, hvilket medfører, at disse selskaber ikke vil kunne
komme til at betale skat i Danmark inden for en overskuelig fremtid.
Der foreslås en model, der skal begrænse adgangen til at udnytte
fremførselsberettigede underskud. Efter modellen kan op til 7,5 mio.
kr. altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende
underskud kan højst nedbringe den resterende indkomst med 60 pct.
Modellen sikrer en vis skattebetaling uden at fratage selskaberne fradrag
for udgifter, som de reelt har afholdt. Grænsen på 7,5 mio. kr. foreslås
reguleret efter personskattelovens § 20.
Det foreslås, at begrænsning af adgangen til modregning af underskud
hos sambeskattede selskaber skal ske på sambeskatningsniveau. Sel-
skaber, der deltager i en sambeskatning, har dermed kun én fælles
bundgrænse i sambeskatningen. Formålet med at lade bundgrænsen
gælde på sambeskatningsniveau er, at det ikke skal være muligt at opnå
flere bundgrænser blot ved at tilrettelægge en koncernstruktur med
mange selskaber. En sådan mulighed ville udhule effekten af under-
skudsbegrænsningen.
Underskud vil fortsat kunne fremføres i ubegrænset tid. Selskaberne
risikerer altså ikke at få beskåret underskud. Modellen medfører dog,
at selskaberne først kan udnytte en del af underskuddene på et senere
tidspunkt, hvilket medfører en rentefordel for det offentlige.
Forslaget indebærer en likviditetsbelastning for selskaberne, idet
selskaberne skal betale selskabsskat tidligere end med de nuværende
regler. Forslaget medfører, at selskaberne kun skal betale selskabsskat
i de år, hvor de rent faktisk har skattemæssigt overskud, samtidig med
at de ikke belastes af skattebetalinger i de år, hvor de har skattemæssigt
underskud.
Begrænsningen af retten til modregning af fremførselsberettigede
underskud har afledt virkning på opgørelsen af den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver efter selskabsskattelovens § 11 B. Hvis der
sker underskudsbegrænsning efter den foreslåede selskabsskattelovens
§ 12, medfører dette, at de fremførselsberettigede underskud ultimo
året stiger med et beløb svarende til den foretagne underskudsbegræns-
ning.
Da de fremførselsberettigede underskud efter selskabsskattelovens
§ 12 indgår ved opgørelsen af de skattemæssige aktiver efter selskabs-
skattelovens § 11 B, medfører dette en stigning i aktivmassen, hvilket
får den yderligere afledte effekt, at rentebegrænsningen alt andet lige
mindskes.
Der er ikke ved de foreslåede ændringer af reglerne om underskuds-
modregning påtænkt en ændring af det nuværende samspil mellem
reglerne om underskudsmodregning og rentebegrænsning efter selskabs-
skattelovens §§ 11 B og 11 C, ligesom de specielle underskudsregler
i den foreslåede selskabsskattelovens §§ 12 A-D (tidligere ligningslo-
vens § 15, stk. 2-12) finder anvendelse før den generelle underskuds-
begrænsning efter den foreslåede selskabsskattelovens § 12, stk. 2.
I sammenhæng med forslaget om underskudsbegrænsning foreslås
det at justere sambeskatningsreglerne, så det sikres, at reglerne i fusions-
skattelovens § 8, stk. 6, om bortfald af underskud ved en skattefri om-
strukturering ikke kan omgås. Med den foreslåede justering vil det
modtagende selskab eller det modtagende faste driftssted i en skattefri
omstrukturering foretaget efter fusionsskattelovens regler ikke kunne
modregne andre sambeskattede selskabers og faste driftssteders under-
skud fra tidligere indkomstår.
Adgangen til at modregne fremførselsberettigede underskud fra andre
sambeskattede selskaber og faste driftssteder fra tidligere indkomstår
skal dog ikke falde bort, hvis det indskydende selskab i omstrukture-
ringen indgik i sambeskatning med det modtagende selskab i det eller
de indkomstår, hvori underskuddet opstod, og det indskydende selskab
ikke direkte eller indirekte har deltaget i en skattefri omstrukturering
med et ikke sambeskattet selskab i eller efter underskudsåret.
Endelig foreslås det at forhindre, at et ikke-koncernforbundet selskab
fusioneres ind i en koncern, hvorefter det modtagende og sambeskattede
selskab fusioneres ind i et sambeskattet underskudsselskab. Der vil i
denne situation være tale om en fusion mellem sambeskattede selskaber,
og med den nuværende formulering af fusionsskattelovens § 8, stk. 6,
vil det modtagende selskab ikke miste det underskud, der er opstået,
mens selskaberne har været sambeskattet. For at forhindre dette, foreslås
det at indsætte en ny regel i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, således at
der sker en begrænsning i det modtagende selskabs underskud.
3.2. Revisorerklæring
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Skatteområdet
Efter skattekontrolloven skal de selskaber m.v., som er omfattet af be-
stemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, bekræfte, at de har op-
lysningspligt på selvangivelsen om kontrollerede transaktioner. Dette
gælder, uanset om de skattepligtige har haft kontrollerede transaktioner
eller ej. Endvidere skal de i selvangivelsen angive, hvorvidt de samlede
kontrollerede transaktioner i indkomståret overstiger 5 mio. kr.
Der er udarbejdet en særlig blanket (blanket 05.021), som anvendes
som bilag til selvangivelsen. Heri skal det bl.a. angives, om virksom-
heden udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer eller
har fast driftssted i udlandet, om virksomheden er underlagt bestem-
mende indflydelse fra fysiske eller juridiske personer eller er en uden-
landsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted i Danmark. Des-
uden skal det angives, om virksomheden er omfattet af skattekontrol-
lovens § 3 B, stk. 6, hvad den skattepligtiges hovedaktivitetsområde
er, antallet af enheder, der har været kontrollerede transaktioner med,
opdelt i danske og udenlandske enheder henholdsvis inden og uden
for EU/EØS samt andelen heraf, som er sambeskattede. Endvidere skal
arten af de kontrollerede transaktioner angives ved afkrydsning for
hver enkelt transaktionsart inden for intervaller.
Virksomheder med koncerninterne transaktioner skal desuden udar-
bejde dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Doku-
mentationen skal indsendes til SKAT på begæring. SKAT fastsætter
efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, regler for indholdet af denne
dokumentation. De fastsatte regler skal godkendes af Skatterådet.
SKAT har i bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006 om dokumen-
tation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner med Skatterå-
dets godkendelse fastsat regler for indholdet af den skriftlige dokumen-
tation (den såkaldte transfer pricing-bekendtgørelse). Det fremgår bl.a.
heraf, at en dokumentation skal kunne danne grundlag for en vurdering
af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der
kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhæn-
gige parter. Endvidere fremgår det, at dokumentationen skal indeholde
en sammenlignelighedsanalyse, som sammen med beskrivelserne af
virksomhedens struktur samt de kontrollerede transaktioner kan danne
grundlag for en vurdering af, om principperne for prisfastsættelse af
de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængde-
princippet. Analysen skal ifølge bekendtgørelsen indeholde en beskri-
velse af prisfastsættelsen af de kontrollerede transaktioner og indeholde
en redegørelse for, hvorfor prisfastsættelsen vurderes at være i overens-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 9
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 658
U
K
S
stemmelse med armslængdeprincippet, herunder en redegørelse for
anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og begrundelse
for valg af metode. Efter bekendtgørelsen skal dokumentationen tillige
indeholde en overordnet redegørelse for implementeringen af princip-
perne for prisfastsættelsen og specificere, i hvilket omfang den skat-
tepligtige eller forbundne parter har foretaget efterfølgende justeringer
af priser og vilkår for de kontrollerede transaktioner i Danmark eller i
udlandet. Specifikationen skal endelig indeholde oplysninger om, i
hvilket omfang disse efterfølgende reguleringer er i overensstemmelse
med armslængdeprincippet. Fristen for indsendelsen af dokumentation
er 60 dage efter SKATs anmodning.
SKAT kan i løbet af en skattekontrol anmode om supplerende oplys-
ninger og materiale, herunder at der udarbejdes supplerende materiale.
Der kan anmodes om oplysninger og materiale, som må anses som re-
levant for en armslængdevurdering, herunder oplysninger og materiale
til uddybning og kontrol af de ovennævnte oplysninger.
SKAT kan yderligere anmode den skattepligtige om at udarbejde
databaseundersøgelse for en eller flere kontrollerede transaktioner. En
anmodning om udarbejdelse af databaseundersøgelse kan alene frem-
sættes under en skattekontrol. SKAT skal give den skattepligtige en
frist på mellem 60 og 90 dage til at udarbejde databaseundersøgelsen.
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, gælder følgende for skatteplig-
tige, der alene eller sammen med koncernforbundne virksomheder har
under 250 beskæftigede og enten har en samlet årlig balance på under
125 mio. kr. eller en samlet årlig omsætning på under 250 mio. kr.:
Virksomhederne skal alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumen-
tation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for følgende kontrollerede
transaktioner:
• Kontrollerede transaktioner med fysiske og juridiske personer,
der er hjemmehørende i en fremmed stat, der ikke har en dobbelt-
beskatningsoverenskomst med Danmark, og som samtidig ikke
er medlem af EU eller EØS,
• kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggen-
de i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af
EU eller EØS, og
• kontrollerede transaktioner med et fast driftssted, der er beliggen-
de i Danmark, forudsat at den skattepligtige er hjemmehørende
i en fremmed stat, der ikke har en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Danmark, og som samtidig ikke er medlem af
EU eller EØS.
Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristerne for ordi-
nær genoptagelse først i det sjette år efter indkomstårets udløb for
skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonna-
geskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner. Efter
§ 13 i tonnagebeskatningsloven finder skattekontrollovens § 3 B tilsva-
rende anvendelse, idet skattepligtige efter tonnageskatteloven skal an-
vende armslængdeprincippet ved indkomstopgørelsen.
Efter skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, ydes der ikke omkostnings-
godtgørelse til juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabs-
skattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1. Herudover
følger det af skatteforvaltningslovens § 54, at der kan ydes omkostnings-
godtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismate-
riale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede
transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 4, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om
opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6. Endvidere
straffes efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
3.2.1.2. Revisorlovgivningen
Revisorlovens § 1, stk. 2, angår statsautoriserede, registrerede og
godkendte revisorers afgivelse af revisionspåtegninger på regnskaber
og afgivelse af andre erklæringer med sikkerhed, der ikke udelukkende
er bestemt til hvervgiverens eget brug.
Efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 668 af 26. juni 2008 om god-
kendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) kan andre
erklæringer end revisionspåtegninger på reviderede regnskaber og er-
klæringer om gennemgang (review) af regnskaber gives enten med høj
grad af sikkerhed eller med begrænset sikkerhed. Ved høj grad af sik-
kerhed udtrykker revisors konklusion, om erklæringsemnet giver et
retvisende billede eller er udarbejdet i overensstemmelse med de an-
vendte kriterier, som den er vurderet eller målt efter. Ved begrænset
sikkerhed udtrykker revisors konklusion, om revisor ved det udførte
arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anledning til at
konkludere, at erklæringsemnet ikke giver et retvisende billede eller
ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de anvendte kriterier, der
er vurderet eller målt efter.
Efter revisorlovens § 24, stk. 1, skal en revisor, der udfører opgaver
omfattet af revisorlovens § 1, stk. 2, være uafhængig af den virksomhed,
som opgaven vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens
beslutningstagning. Efter bestemmelsens stk. 2 er en revisor ikke uaf-
hængig, hvis der foreligger et direkte eller indirekte økonomisk, forret-
nings- eller ansættelsesmæssigt eller andet forhold, herunder levering
af ydelser, der ikke er omfattet af § 1, stk. 2, mellem revisor og den
virksomhed, en opgave vedrører, som for en velinformeret tredjemand
kan vække tvivl om revisors uafhængighed. Det samme gælder, hvis
forholdet foreligger mellem andre personer i revisionsvirksomheden,
der er knyttet til opgaven eller kontrollerer dennes udførelse, revisions-
virksomheden eller revisionsvirksomhedens netværk, og den virksom-
hed, som opgaven vedrører.
Endvidere må en revisor efter revisorlovens § 24, stk. 4, ikke udføre
opgaver efter § 1, stk. 2, der vedrører en virksomhed omfattet af revisor-
lovens § 21, stk. 3, hvis der er tale om selvrevision eller egeninteresse.
Virksomheder omfattet af § 21, stk. 3, er virksomheder af interesse for
offentligheden, som omfatter børsnoterede virksomheder, statslige
aktieselskaber, kommuner, regioner og kommunale fællesskaber,
virksomheder, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet med visse und-
tagelser, samt virksomheder, der i to på hinanden følgende regnskabsår
overstiger to eller flere af følgende kriterier: a) En medarbejderstab på
2.500 personer, b) en balancesum på 5 mia. kr. eller c) en nettoomsæt-
ning på 5 mia. kr.
Spørgsmålet om uafhængighed afgøres i første instans af revisor selv
og beror på en konkret vurdering, hvori indgår spørgsmålet om virk-
somhedens størrelse og karakter samt de konkrete sikkerhedsforanstalt-
ninger, som revisor har truffet for at mindske truslen mod uafhængig-
heden.
Efter revisorlovens § 43, stk. 3, kan klager over, at en revisor ved
udførelsen af opgaver efter § 1, stk. 2, har tilsidesat de pligter, som
stillingen medfører, indbringes for Revisornævnet. Er en klage over
en revisor eller revisionsvirksomhed indbragt af Erhvervsstyrelsen,
Finanstilsynet, Skatteministeriet, anklagemyndigheden, FSR - danske
revisorer eller Revisortilsynet, skal Revisornævnet behandle klagen.
Finder Revisornævnet, at en revisor ved udførelsen af opgaver efter
§ 1, stk. 2, har tilsidesat de pligter, som stillingen medfører, kan nævnet
efter revisorlovens § 44 tildele revisor en advarsel eller pålægge denne
en bøde på ikke over 300.000 kr. Hvis en revisor har gjort sig skyldig
i grov eller oftere gentaget forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed,
og de udviste forhold giver grund til at antage, at den pågældende ikke
i fremtiden vil udøve virksomheden på forsvarlig måde, kan Revisor-
nævnet frakende godkendelsen for en periode på 6 måneder og indtil
5 år eller indtil videre. Det samme gælder, hvis revisors omdømme er
blevet så alvorligt kompromitteret, at der er nærliggende fare for, at
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 10
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 659
U
K
S
revisor ikke kan varetage opgaven som offentlighedens tillidsrepræsen-
tant på forsvarlig måde. Afgørelsen skal indeholde oplysning om ad-
gangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
3.2.2. Forslagets indhold
Forslaget går i korthed nærmere ud på, at SKAT kan pålægge en virk-
somhed omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 eller 6, at indhente
en revisorerklæring om transfer pricing dokumentationen.
Tanken er, at revisor herved erklærer sig, om der ved det udførte ar-
bejde er forhold, der giver anledning til at konkludere, at virksomhedens
transfer pricing dokumentation ikke giver et retvisende billede, ikke
er udarbejdet i overensstemmelse med transfer pricing-bekendtgørelsen
eller ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Virksom-
hedens setup i forhold til transfer pricing og dokumentationen for, at
armslængdeprincippet overholdes, kan således kræves påtegnet af en
revisor, hvis SKAT pålægger virksomheden at indhente en revisorer-
klæring herom. Revisors erklæring herom vil ikke være bindende for
SKATs vurdering af armslængdespørgsmålet.
En betingelse for erklæringspålægget er, at virksomheden har haft
kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande
uden for EU eller EØS, med hvem Danmark ikke har indgået en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, eller virksomheden ifølge virksomhedens
årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i 4 på
hinanden følgende indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår,
hvor hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af primær
drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. Dog anvendes for
forsikringsvirksomheder forsikringsteknisk resultat som driftsresultat-
mål. For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat før skat
som driftsresultatmål.
Det er endvidere en betingelse, at det for kontrollen af virksomhedens
skattemæssige forhold er hensigtsmæssigt og relevant for SKAT at
indhente erklæringen.
Det foreslås, at revisorerklæringspålægget som udgangspunkt ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed. Dog foreslås det, at
afgørelsen kan påklages til Landsskatteretten, hvis SKAT på baggrund
af den indkaldte dokumentation henlægger sagen uden at gennemføre
en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst, eller hvis SKAT
gennemfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst. Endvidere
kan afgørelsen prøves i forbindelse med en klage over en ændring -
typisk forhøjelse - af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget
på baggrund af den indkaldte dokumentation. Det foreslås, at der i
forbindelse med påklage ikke ydes omkostningsgodtgørelse til virksom-
hedens udgifter til en revisorerklæring.
Det foreslåede kontrolværktøj, der pålægger den pågældende virk-
somhed en ikke ubetydelig administrativ udgift, forventes kun at blive
anvendt i et relativt begrænset antal tilfælde årligt. Det bemærkes, at
der Skatteministeriet bekendt ikke findes lovgivning i andre lande om
en tilsvarende ordning med revisorerklæringer på TP-området.
3.2.2.1. Hvilke virksomheder kan pålægges at indhente en reviso-
rerklæring?
De virksomheder, som det kan komme på tale at indhente en revisorer-
klæring fra, er de virksomheder, som er nævnt i skattekontrollovens §
3 B, stk. 1 og 6, og som har indsendt TP-dokumentationen på SKATs
anmodning. Nogle grundlæggende betingelser skal dog efter forslaget
være opfyldt, før SKAT kan pålægge en virksomhed at indhente en
revisorerklæring.
3.2.2.2. Betingelsen om transaktioner med lavskattelande eller
gennemsnitligt underskud i 4 år
En første grundlæggende betingelse for erklæringspålægget er, at
virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller
juridiske personer i lande uden for EU eller EØS, med hvem Danmark
ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller virksomhe-
den ifølge virksomhedens årsrapporter har haft et gennemsnitligt
driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf
det seneste er det indkomstår, for hvilket erklæringspålægget gives,
målt på EBIT-niveau, dvs. som resultat af primær drift før finansiering,
ekstraordinære poster og skat.
Ved vurderingen af, om en revisorerklæring kan indhentes fra en
virksomhed, som har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller
juridiske personer i ovennævnte kreds af lande, vil der normalt blive
lagt vægt på transaktionernes betydning set i forhold til virksomhedens
samlede økonomi.
Ved - i den alternative betingelse - at fastsætte et gennemsnitligt
underskud i 4 år sikres det, at virksomheder, som ellers er underskuds-
givende, ikke ved blot at lægge et lille overskud i ét år kan planlægge
sig ud af at være omfattet af kredsen. Har virksomheden f.eks. haft
underskud målt på EBIT-niveau de første 3 år på henholdsvis 100 mio.
kr., 200 mio. kr., og 300 mio. kr., men har virksomheden det fjerde år
et overskud på 500 mio. kr., vil virksomheden have et samlet underskud
på 100 mio. kr. og i gennemsnit et underskud på 25 mio. kr. årligt.
Virksomheden falder derfor ind under kredsen af virksomheder, som
kan blive pålagt at indhente en revisorerklæring, hvis det tillige findes
hensigtsmæssigt og relevant at indhente erklæringen, jf. gennemgangen
af denne betingelse nedenfor.
Begrundelsen for at anvende andre driftsresultatmål for finansielle
virksomheder er, at regnskaberne for disse virksomheder opstilles an-
derledes end regnskaber efter årsregnskabsloven. Et driftsresultatmål
efter årsregnskabslovens opstillingskrav giver derfor ingen mening for
de finansielle virksomheder. Eksempelvis indgår renter i driftsresultatet
for et pengeinstitut, hvilket ikke ville være tilfældet for opstilling af
regnskab efter årsregnskabsloven.
Om forståelsen af driftsresultatmålene for finansielle virksomheder
henvises der nærmere til forslagets særlige bemærkninger.
3.2.2.3. Betingelsen om et hensigtsmæssigt og relevant kontrolskridt
En anden grundlæggende betingelse for at pålægge en virksomhed at
indhente en revisorerklæring er, at det har været hensigtsmæssigt og
relevant for SKAT at indhente erklæringen af hensyn til kontrollen af
virksomhedens skattemæssige forhold. Betingelsen skal ses i lyset af,
at det grundlæggende forvaltningsretlige princip om saglighed og
proportionalitet skal være iagttaget og vurderet ved afgivelsen af på-
lægget.
Ved at stille krav om, at indhentelsen af revisorerklæringen på en
hensigtsmæssig måde skal kunne understøtte SKATs kontrol af TP-
dokumentationen, undgår man afgrænsningsproblemer i forhold til
visse virksomheder som f.eks. inden for biotekbranchen, der i en læn-
gere årrække kan have underskud, jf. underskudsbetingelsen ovenfor.
At revisorerklæringen skal være relevant at indhente er udtryk for,
at der skal være saglige hensyn bag pålægget. Der kan således ikke
indhentes en revisorerklæring, hvis TP-dokumentationen er åbenbart
ufyldestgørende. I den situation hersker der ingen tvivl om kvaliteten
af TP-dokumentationen, og et pålæg vil derfor ikke kunne begrundes
sagligt. Om det er tilfældet, beror selvsagt på en konkret vurdering.
Også i de situationer, hvor TP-dokumentationen er åbenbart ufyldest-
gørende, vil SKAT kunne fastsætte virksomhedens indkomst skøns-
mæssigt.
3.2.2.4. Betingelsen om en 7-dages »karenstid«
Erklæringspålægget forudsætter, at virksomheden har indsendt TP-
dokumentationen, og at SKAT har haft lejlighed til at vurdere det ind-
sendte materiale. I mangel af et objektivt kriterium for, hvornår SKAT
har vurderet det indsendte TP-materiale, stilles det som en yderligere
betingelse, at et pålæg tidligst kan gives virksomheden 7 dage efter
modtagelsen af TP-dokumentationen.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 11
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 660
U
K
S
Anmoder SKAT om skriftlig dokumentation i form af databaseun-
dersøgelser, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 3. pkt., vil fristen på
samme måde tidligst blive regnet fra det tidspunkt, hvor denne doku-
mentation er modtaget.
Betingelsen tilgodeser på den ene side hensynet til virksomhedernes
forventning om, at SKAT - inden pålægget gives - har vurderet den
indsendte dokumentation og behovet for pålægget, og på den anden
side SKATs interesse i, at sagen ikke berostilles i unødigt omfang ved
en længere »karensperiode«. Det er i den forbindelse lagt til grund, at
SKAT vil have mulighed for inden for 7 dage at danne sig en kvalifi-
ceret vurdering af kvaliteten af den indsendte TP-dokumentation.
3.2.2.5. Fristen
Efter forslaget er fristen for indsendelse af erklæringen mindst 90 dage
regnet fra pålæggets datering. Der er tale om en lovfastsat minimums-
frist. På baggrund af fastlæggelsen af referencerammen, jf. nedenfor,
kan der blive tale om i bekendtgørelsen, som udmønter reglerne om
revisorerklæringen, at foreskrive en længere frist.
Hvis virksomheden ikke rettidigt imødekommer SKATs pålæg om
en revisorerklæring, foreslås det - ligesom det gælder i dag i forhold
til manglende eller mangelfuld TP-dokumentation - at reglerne i skat-
tekontrollovens § 5, stk. 3, finder anvendelse for så vidt angår de kon-
trollerede transaktioner. Efter denne bestemmelse gælder, at foreligger
der ikke en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan skatteansæt-
telsen foretages skønsmæssigt, jf. lovforslagets § 8, nr. 2. Endvidere
vil virksomheden kunne ifalde bødeansvar, jf. lovforslagets § 8, nr. 4.
3.2.2.6. Revisors uafhængighed
På grund af revisorlovens uafhængighedsregler, jf. afsnit 3.2.1.2, vil
det som udgangspunkt ikke være muligt for virksomhedens eksterne
revisor, som har revideret regnskabet, at afgive erklæring om rigtighe-
den af TP-dokumentationen efter revisorlovens § 1, stk. 2, hvis den
pågældende har medvirket til at udarbejde TP-dokumentationen. Der-
med ville revisor komme til at udtale sig om eget arbejde (egenkontrol).
Det gælder altid, hvis der er tale om en virksomhed af interesse for
offentligheden. Er der ikke tale om en virksomhed af interesse for of-
fentligheden, kan forholdet udgøre en trussel mod revisors uafhængig-
hed, og er det tilfældet, skal revisor efter revisorlovens § 24, stk. 3,
træffe sikkerhedsforanstaltninger for at mindske sådanne trusler eller
afstå fra at udføre erklæringsopgaven.
Selvom revisor er fra et andet kontorsted end det, som har bistået
virksomheden med TP-dokumentationen, vil erklæringsafgivelsen altid
være i strid med uafhængighedsreglerne, hvis erklæringen vedrører en
virksomhed af interesse for offentligheden. Tilsvarende gælder, hvis
de personer, der har bistået med TP-dokumentationen, kommer fra en
anden del af revisors netværk, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 663 af 26.
juni 2008 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhæn-
gighed (uafhængighedsbekendtgørelsen). Det er derimod ikke nødven-
digvis tilfældet, hvis der er tale om andre virksomheder.
Har den eksterne revisor alene været inde over armslængdepunktet
under revisionen, jf. årsregnskabslovens § 98 c (omtalt nedenfor under
referencerammen), af virksomhedens regnskab, men ikke medvirket
ved udarbejdelsen af TP-dokumentationen, vil revisor i nogle tilfælde
kunne afgive en revisorerklæring om TP-dokumentationen uden at
komme i konflikt med uafhængighedsreglerne.
Udgangspunktet vil som nævnt være, at en revisorerklæring med
sikkerhed om rigtigheden af virksomhedens TP-dokumentation skal
indhentes fra en anden revisor end den, som har medvirket til at tilve-
jebringe TP-dokumentationen.
Dette vil påføre den pågældende virksomhed yderligere omkostninger
til revisor af ikke uvæsentlig størrelse. Imidlertid vil en anden form
for revisorerklæring, dvs. uden sikkerhed, være uden værdi for SKAT,
og tanken med ordningen er, at kravet om en revisorerklæring kun an-
vendes i situationer, hvor SKAT har en overvejende formodning om,
at TP-kravene ikke er overholdt af virksomheden, og hvor det derfor
vurderes at være hensigtsmæssigt og relevant at indhente en sådan er-
klæring.
3.2.2.7. Graden af sikkerhed i revisors erklæring
Som nævnt i afsnit 3.2.1.2. vil revisorerklæringer efter revisorlovens
§ 1, stk. 2, kunne gives med høj grad af sikkerhed eller begrænset grad
af sikkerhed. I den bekendtgørelse, som det er tanken, at SKAT udsteder
med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i skattekontrollovens § 3
B, stk. 8, vil det blive fastsat, at en anmodning om revisorerklæring
med sikkerhed vil være en erklæring med begrænset sikkerhed. Ved
begrænset sikkerhed udtrykker revisors konklusion, om revisor ved
det udførte arbejde er blevet opmærksom på forhold, der giver anled-
ning til at konkludere, at erklæringsemnet ikke giver et retvisende bil-
lede eller ikke er udarbejdet i overensstemmelse med de anvendte kri-
terier, der er vurderet eller målt efter.
Tanken er, at SKAT i forbindelse ved udmøntningen af bemyndigel-
sesbestemmelsen udarbejder en skabelon til erklæring, som virksom-
heden og revisor kan anvende om virksomhedens TP-dokumentation.
Erklæringsskabelonen, som vil blive optrykt som bilag til bekendtgø-
relsen, vil blive udarbejdet i overensstemmelse med erklæringsbekendt-
gørelsens bestemmelser om andre erklæringer med sikkerhed.
Såvel bekendtgørelsens krav til indholdet af revisorerklæringen som
skabelonen hertil vil blive udarbejdet efter drøftelse med revisororga-
nisationen.
3.2.2.8. Særligt om referencerammen
Referencerammen for revisors erklæring - dvs. hvad revisor skal erklære
sig op i mod - kan efter Skatteministeriets opfattelse fastlægges på
baggrund af revisors faglighed, herunder dennes kendskab til håndte-
ringen af oplysninger omfattet af årsregnskabslovens § 98 c, jf. neden-
for, samt transfer pricing-bekendtgørelsen og den bekendtgørelse om
revisorerklæringer i visse TP-sager, som udstedes efter lovforslagets
§ 8, nr. 1. Revisor vil med henvisning hertil kunne afgive sin erklæring
med begrænset sikkerhed om, hvorvidt virksomheden opfylder
armslængdeprincippet.
Med dette udgangspunkt vil referencerammen blive fastlagt i bekendt-
gørelsen efter drøftelse med revisororganisationen.
Efter årsregnskabslovens § 98 c skal en virksomhed oplyse om
transaktioner med nærtstående parter, hvis transaktionerne ikke er
indgået på normale markedsvilkår. Oplysningerne skal omfatte beløbet
for sådanne transaktioner, karakteren af forholdet til den nærtstående
part og andre oplysninger om transaktionerne, som er nødvendige for
at forstå virksomhedens finansielle stilling. Nærtstående parter defineres
i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabs-
standard IAS 24, således som denne er vedtaget af Kommissionen i
overensstemmelse med forordning nr. 1606/2002 om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder med senere ændringer.
Oplysningerne kan undlades, hvis transaktionerne er indgået imellem
virksomheden og en eller flere af virksomhedens helejede dattervirk-
somheder. Oplysninger om individuelle transaktioner kan grupperes
efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er nødvendige
for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for
virksomhedens finansielle stilling.
3.2.2.9. Revisorerklæringspålæggets forvaltningsretlige karakter
3.2.2.9.1. Sagsfremstilling
SKATs pålæg til en virksomhed om at indhente en revisorerklæring
har på grund af sin indgribende betydning for virksomheden karakter
af en forvaltningsafgørelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 19 skal SKAT, inden der træffes en
afgørelse, udarbejde en sagsfremstilling, som bl.a. skal indeholde en
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 12
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 661
U
K
S
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der
påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Sagsfremstillingen skal
sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der som udgangs-
punkt ikke kan være på mindre end 15 dage.
Da udarbejdelsen af sagsfremstilling og efterfølgende høring over
sagsfremstillingen vedrørende en revisorerklæring på dette stade af
sagen kan modvirke forslagets intentioner, foreslås det, at afgørelser
om revisorerklæringspålæg omfattes af undtagelsesbestemmelsen i
skatteforvaltningslovens § 19, stk. 5, hvorefter kravet om udarbejdelse
af en sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgørelse, ikke
gælder en række nærmere opregnede typer af afgørelser.
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 1, gælder, at kan en part i en sag
ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af
bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må
der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt
med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den
pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udta-
lelse.
Hvis grundlaget for revisorerklæringspålægget beror på oplysninger
vedrørende faktiske omstændigheder af væsentlig betydning, som
virksomheden ikke kan antages at være bekendt med, vil SKAT skulle
foretage partshøring over disse oplysninger i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 19 forud for afgivelsen af pålægget.
3.2.2.9.2. Klage over revisorerklæringspålægget
Efter skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, kan SKATs afgørelser
i almindelighed påklages til Landsskatteretten. En klage giver ikke
SKATs afgørelse opsættende virkning.
En virksomhed, som bliver pålagt at indhente en revisorerklæring,
vil kunne være interesseret i at påklage pålægget til Landsskatteretten,
hvis virksomheden ikke mener, at kriterierne for erklæringspålægget
er opfyldt, f.eks. at hensigtsmæssigheds- eller relevanskriteriet ikke er
opfyldt, eller grundlæggende forvaltningsretlige principper som ligheds-
princippet ikke har været iagttaget, omend det sidste kan være særdeles
vanskeligt at basere en klage på. Kommer Landsskatteretten eller i
sidste ende domstolene frem til, at der ikke har været grundlag for er-
klæringspålægget, vil rettens afgørelse eventuelt kunne danne grundlag
for en godtgørelse af virksomhedens udgifter til revisorerklæringen ud
fra erstatningsretlige betragtninger.
Af hensyn til SKATs mulighed for relativt hurtigt at kunne træffe
afgørelse om, hvorvidt virksomhedens TP-dokumentation giver anled-
ning til at foretage ændringer af virksomhedens selvangivne indkomst
- også af ældre indkomstår, som den indkaldte TP-dokumentation
måtte omfatte - foreslås det, at virksomheden som udgangspunkt afskæ-
res fra at kunne påklage erklæringspålægget til anden administrativ
myndighed.
Hensynet til SKATs mulighed for at koncentrere ressourcerne om
en relativt hurtig behandling af det materielle spørgsmål gør sig ikke
gældende, når SKAT først har truffet afgørelse om det materielle
spørgsmål, og når SKAT vælger at henlægge sagen. Det foreslås derfor,
at virksomheden kan påklage erklæringspålægget til Landsskatteretten,
hvis SKAT henlægger sagen uden at gennemføre en ændring af virk-
somhedens selvangivne indkomst på baggrund af den indkaldte doku-
mentation eller på samme baggrund gennemfører en nedsættelse af
den selvangivne indkomst. I dette tilfælde foreslås klagefristen at være
3 måneder regnet fra SKATs underretning til virksomheden om hen-
læggelsen eller nedsættelsen. Endvidere foreslås det, at virksomheden
får adgang til at få prøvet erklæringspålægget i forbindelse med en
klage over en ændring - typisk forhøjelse - af virksomhedens selvan-
givne indkomst, som gennemføres på baggrund af den indkaldte doku-
mentation.
Ved klage i disse situationer foreslås det, at bestemmelserne i skatte-
forvaltningslovens §§ 42-46 om klage til Landsskatteretten finder til-
svarende anvendelse. Disse bestemmelser angår bl.a. rettens mulighed
for afvisning af sagen, skriftlighedskravet til klagen, indbetaling af
klagegebyr, partshøring og om afholdelse af retsmøder.
3.2.2.9.3. Sagsfremstilling ved Landsskatteretten
I sager, hvori SKAT ikke skal udarbejde en sagsfremstilling og foretage
høring herover, inden afgørelse træffes, kan Landsskatteretten efter
skatteforvaltningslovens § 42 b, forinden den afgør klagen, anmode
SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling, ligesom retten kan anmode
SKAT om at sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager.
Det foreslås, at Landsskatteretten i tilfælde af påklage af revisorer-
klæringspålægget tilsvarende kan anmode SKAT om at udarbejde en
sagsfremstilling og sende sagsfremstilling til udtalelse hos virksomhe-
den, jf. lovforslagets § 9, nr. 3.
3.2.2.9.4. Omkostningsgodtgørelse
Efter skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, er udgifter til sagkyn-
dige erklæringer og andet bevismateriale godtgørelsesberettigede, i det
omfang der ikke er tale om dokumentation for kontrollerede transaktio-
ner efter skattekontrollovens § 3 B.
Skatteyderne kan således ikke få udgifterne til den lovpligtige doku-
mentation dækket ved at henskyde udarbejdelsen af materialet til under
en klagesag.
På samme måde som der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til
et TP-materiale, der tilvejebringes under en klagesag, foreslås det, at
der ikke ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til en revisorerklæ-
ring, som virksomheder og juridiske personer, som ikke er skatteplig-
tige efter selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens
§ 1, har afholdt i forbindelse med en klagesag, jf. lovforslagets § 9, nr.
4. Juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens
§§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, er i forvejen afskåret fra
at opnå omkostningsgodtgørelse.
3.2.2.10. Straffebestemmelserne og selvinkrimineringsforbuddet i
relation til revisorerklæringer
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes med bøde den, der for-
sætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udar-
bejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
I lovforslagets § 8, nr. 4, præciseres det, at bestemmelsen i § 17, stk.
3, også angår en revisorerklæring, som virksomheden forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at indhente og indsende til SKAT.
§ 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven) indeholder
et forbud mod selvinkriminering. Efter retssikkerhedslovens § 10, stk.
1, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele
oplysninger til en myndighed ikke, hvis der er konkret mistanke om,
at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse,
der kan medføre straf. Det gælder i forhold til den mistænkte, medmin-
dre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan
have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.
Ifølge retssikkerhedslovens § 10, stk. 2, gælder bestemmelserne i
lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger i forhold til andre
end den mistænkte, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til
brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.
Finder SKAT på baggrund af det allerede foreliggende TP-materiale,
at der er grundlag for at rejse en sigtelse mod virksomheden for over-
trædelse af skattelovgivningen, er SKAT afskåret fra at indhente en
revisorerklæring og må i stedet tage stilling til, om virksomheden skal
sigtes for overtrædelse af skattekontrollovens regler.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 13
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 662
U
K
S
3.3. Bøder
3.3.1. Gældende ret
Skattekontrolloven indeholder i § 3 A en bestemmelse om, at skatteplig-
tige selskaber, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, i forbin-
delse med selvangivelsen skal oplyse om ejerforhold og ændringer i
ejerforhold, når der er tale om ejerskab til mindst 5 pct. af selskabska-
pitalen eller over mindst 5 pct. af den samlede stemmeværdi.
Manglende rettidig fremsendelse af de nævnte oplysninger kan
straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, og urigtige eller vildle-
dende oplysninger om ejerforhold kan straffes efter skattekontrollovens
§ 14, stk. 1. Fuldbyrdelsestidspunktet for overtrædelsen er selvangivel-
sestidspunktet.
Skattekontrollovens § 6 pålægger erhvervsdrivende, der fører regn-
skab, og enhver juridisk person på SKATs begæring at fremsende
regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som det løbende
regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatte-
ligningen og afgørelsen af skattepligt her til landet. Pligten til at føre
et skattemæssigt årsregnskab fremgår af skattekontrollovens § 3, stk.
1-3, og krav til erhvervsdrivendes årsregnskaber fremgår af bogførings-
loven. Manglende eller mangelfulde skattemæssige årsregnskaber giver
hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse efter skattekontrol-
lovens § 5, stk. 3, og dertil kommer muligheden for bødestraf, såfremt
oplysningerne ikke fremsendes efter påkrav, eller de fremsendte oplys-
ninger er urigtige eller vildledende.
Manglende rettidig fremsendelse af de nævnte oplysninger kan
straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 2, og overtrædelsen er
fuldbyrdet, når den af SKAT fastsatte frist er overskredet. Urigtige eller
vildledende oplysninger i det fremsendte materiale kan straffes efter
skattekontrollovens § 14, stk. 1, og overtrædelsen er fuldbyrdet, når
oplysningerne er modtaget af SKAT.
Som nævnt i afsnit 3.2.1. skal selskaber m.v., som er omfattet af be-
stemmelsen i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1, i selvangivelsen give
oplysning om kontrollerede transaktioner. Dette gælder, uanset om de
selvangivelsespligtige har haft kontrollerede transaktioner eller ej. Efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal de selvangivelsespligtige udfær-
dige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår
er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumentationen skal
således - ligesom regnskabsmateriale - udarbejdes løbende forud for
de relevante transaktioner for at udfinde den markedsmæssige pris.
Skriftlig dokumentation i form af databaseundersøgelser skal alene
udarbejdes, såfremt SKAT anmoder herom. Som det også er nævnt i
afsnit 3.2.1., skal skattepligtige, der alene eller sammen med koncern-
forbundne virksomheder har under 250 beskæftigede og enten har en
årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på
under 250 mio. kr., alene udfærdige og opbevare skriftlig dokumenta-
tion for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for kontrollerede transak-
tioner med visse fysiske og juridiske personer, jf. skattekontrollovens
§ 3 B, stk. 6.
Efter skattekontrollovens § 14, stk. 4, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om
opfyldelse af betingelserne for anvendelse af § 3 B, stk. 6. Det sker,
hvis virksomheden i forbindelse med selvangivelsen urigtigt oplyser,
at den er undtaget fra at udarbejde TP-dokumentation for alle kontrol-
lerede transaktioner, fordi den angiver at have under 250 beskæftigede
og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig
omsætning på under 250 mio. kr. Fuldbyrdelsestidspunktet for overtræ-
delsen er selvangivelsestidspunktet.
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6, se afsnit 3.2.1. om kravene til
dokumentation. Det strafbare forhold er både manglende og mangelfuld
dokumentation, og manglende opfyldelse af SKATs krav om udarbej-
delse af en databaseundersøgelse til supplering af en fremsendt TP-
dokumentation er ligeledes omfattet. Såfremt virksomheden modsat
det oplyste ikke opfylder betingelserne for den begrænsede TP-doku-
mentation, jf. § 3 B, stk. 6, er § 17, stk. 3, ligeledes overtrådt. Virksom-
heder, som alene er undergivet en begrænset dokumentationspligt efter
§ 3 B, stk. 6, kan også overtræde § 17, stk. 3. De nærmere krav til ud-
arbejdelse af dokumentationen er fastsat i dokumentationsbekendtgø-
relsen, bkg. nr. 42 af 24. januar 2006, og i bekendtgørelsen er der lige-
ledes fastsat en frist på 60 dage for indsendelse af materialet efter på-
krav. Selvom transfer pricing dokumentationen skal udarbejdes løbende
og opbevares i selskabet, så anses den strafbare overtrædelse af § 17,
stk. 3, først for fuldbyrdet, når SKAT har fremsat krav om, at selskabet
indsender dokumentationen inden for den fastsatte frist, og denne frist
ikke overholdes.
Urigtige eller vildledende oplysninger i en fremsendt TP-dokumen-
tation kan desuden straffes efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, der
gør det strafbart at afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug
ved kontrollen med skatteligningen og skatteberegningen.
Der er ikke givet retningslinjer for udmåling af bødestraf for overtræ-
delser, der er omfattet af § 14, stk. 4. Når det drejer sig om overtrædel-
ser af § 17, stk. 3, fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. L
120 (Folketinget 2004-05, 2. saml. ), som senere blev gennemført ved
lov nr. 408 af 1. juni 2005, at bøden skal udgøre to gange de sparede
omkostninger ved udarbejdelse af TP-dokumentation med tillæg på 10
pct. af den forhøjede indkomst, som en ansættelsesændring udløser,
fordi armslængdeprincippet ikke er opfyldt. Hvis TP-dokumentation
af den fornødne kvalitet efterfølgende udarbejdes, kan den omkostnings-
bestemte del af bøden nedsættes til det halve.
Skattekontrollovens § 14, stk. 2, om straf for manglende rettidig
indberetning af oplysninger til skattemyndighederne blev indsat i
skattekontrolloven ved lov nr. 539 af 17. december 1971. Hvor undla-
delse af at opfylde oplysningspligterne ikke var strafbelagt i den tidli-
gere lov, så blev denne undladelse strafbelagt i § 14, stk. 2, med den
begrundelse, at der i mange situationer kan være »behov for en mulig-
hed for at anvende bødestraf ved siden af tvangsbøder eller i stedet for
sådanne. Som eksempel kan nævnes, at en oplysningspligtig gentagne
gange undlader rettidigt at fremkomme med pligtige oplysninger og
først afgiver dem på det tidspunkt, hvor han trues med tvangsbøder. I
sådanne tilfælde vil udsigten til en almindelig bødestraf, der ikke kan
afværges ved en senere opfyldelse af oplysningspligten, formentlig
motivere til større punktlighed med hensyn til afgivelse af oplysninger-
ne.« (Fra bemærkninger til § 14, FT 1971-72, sp. 124).
Skattekontrollovens § 14, stk. 2, har ikke været anvendt i praksis,
dels fordi manglende indberetning af oplysninger om A-indkomst og
A-skat også kan straffes efter kildeskatteloven og opkrævningsloven,
og antageligt fordi tvangsbøder i øvrigt har været et velegnet instrument.
Imidlertid er § 14, stk. 2, udvidet med en lang række nye oplysnings-
pligter igennem årene, og anvendelsen af § 14, stk. 2, som en sanktions-
mulighed er igennem denne udvikling blevet aktualiseret.
I forbindelse med indførelse af bødestraf for manglende genindberet-
ning i § 14, stk. 3, ved lov nr. 527 af 17. juni 2008, fremgår det af be-
mærkningerne til lovforslag nr. L 116 (Folketinget 2008-09, 2. saml.
), at det vil give den indberetningspligtige et større incitament til at
være mere omhyggelig med indberetningen og dermed styrke kvaliteten
af de indberettede oplysninger.
Den løbende tilføjelse af nye oplysningspligter i § 14, stk. 2, og
indførelse af bødestraf for manglende genindberetning i § 14, stk. 3,
har ikke givet anledning til, at der i bemærkningerne til lovforslagene
er stillet forslag om bødestørrelsen.
SKAT har hjemmel til at afgøre straffesager med et administrativt
bødeforelæg i tilfælde, hvor sanktionen alene er bøde, og hvor den,
der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
samtidig erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at
betale en nærmere angiven bøde. Den pågældende kan ved at nægte
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 14
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 663
U
K
S
at betale bøden få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale om en
straf, er det domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling
af bøden. Den administrative praksis skal således være i overensstem-
melse med retspraksis. Der foregår en løbende kontrol med den admi-
nistrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene,
fordi den pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
Folketinget kan give meget detaljerede retningslinjer for, hvilket
bødeniveau, der ønskes fra politisk side, men det er stadig domstolene,
der i sidste instans fastlægger bødeniveauet.
Et administrativt bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere
enkel og mindre belastende afgørelsesform end en domsafsigelse, der
involverer både politi og retsvæsen. Samtidig indebærer et administra-
tivt bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af domstolene og en
hurtigere afgørelse af sagen.
3.3.2. Forslagets indhold
Skattekontrollovens §§ 14 og 17 indeholder mulighed for at straffe
forskellige ordensmæssige overtrædelser af bestemmelserne i skatte-
kontrollovens afsnit I og II med bøde. I skattekontrollovens § 14, stk.
1, er der yderligere hjemmel til fængselsstraf for forsætlige overtrædel-
ser, hvor de urigtige eller vildledende oplysninger er egnet til at med-
føre en for lav skatteansættelse. Der findes ingen nyere retspraksis,
men der er stigende fokus på, at skattemyndighederne kan fæste lid til,
at de afgivne oplysninger er korrekte, og det må derfor forventes, at
bestemmelserne fremover vil blive anvendt, når det ikke har været
muligt at få de relevante oplysninger fra den indberetningspligtige eller
den skattepligtige.
Lovforslagets § 8, nr. 3 og 5, om udbygning af straffebestemmelserne
angiver, at bødeberegningen skal tage udgangspunkt i forskellige ob-
jektive kriterier og den mulige skattefordel og giver klar hjemmel til
at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpede omstæn-
digheder ved overtrædelsen, hvilket f.eks. kan være tilfældet, når der
er tale om en række forskellige overtrædelser, der skal bedømmes
samtidig, og som samlet vurderet må anses for at være en grovere
overtrædelse af skattelovgivningen. Der kan være tale om flere over-
trædelser af samme straffebestemmelse, f.eks. hvor samme forhold gør
sig gældende i flere indkomstår, men der kan også være tale om over-
trædelse af forskellige straffebestemmelser. Desuden kan en gradueret
bødestraf anvendes i situationer, hvor straffens præventive formål ikke
kan sikres gennem en mindre ordensbøde.
Bøden kan nedsættes, hvis en eller flere af de i straffeloven angivne
strafnedsættelsesgrunde foreligger i den konkrete sag. Skærpende
omstændigheder, som angivet i straffeloven, vil kunne føre til en for-
højelse af bøden. Bødeudmålingen skal således ske efter en konkret
afvejning af omstændighederne ved overtrædelsen og overtrædelsens
grovhed.
Af retssikkerhedsmæssige grunde er det væsentligt, at en administra-
tiv bødepraksis bygger på forholdsvis faste retningslinjer for bødeud-
målingen. Dette er sket gennem retspraksis, men det er ligeledes muligt
for Folketinget i forbindelse med ny lovgivning at udstikke detaljerede
retningslinjer for bødeudmålingen. Domstolene vil under alle omstæn-
digheder skulle tage stilling til praksis for bødeudmålingen i forbindelse
med de sager, som skal indbringes for retten, fordi et bødeforelæg ikke
bliver vedtaget af den sigtede, ligesom domstolene har en løbende
kontrol med den administrative bødepraksis igennem disse sager.
Da der i skattekontrolloven er tale om en meget stor variation af
indberetningspligter og indberetningspligtige, fra få til mange indberet-
ninger, og fra mindre til større aktører, vil bøden skulle variere i stør-
relse for at have en reel præventiv effekt, samtidig med at bødestraffen
skal afspejle forholdets grovhed.
I dette forslag til bødeniveau behandles indberetninger fra arbejdsgi-
ver om de ansattes forhold, jf. skattekontrollovens § 14, stk. 2 og 3.
Det er hensigtsmæssigt, at denne bøde kan udmåles efter et objektivt
kriterium så som virksomhedens størrelse, målt i antallet af ansatte.
Skatteyder har en berettiget forventning om, at de oplysninger der
indberettes til hans skatteansættelse, er korrekte. En stor del af de
samme oplysninger anvendes også i myndighedernes samarbejde om
at undgå socialt bedrageri ved udbetaling af uretmæssige ydelser. Der
er tale om to væsentlige beskyttelsesinteresser, og en overtrædelse af
indberetningspligten må derfor betegnes som grov. Der kan være tale
om overtrædelse af enten skattekontrollovens § 14, stk. 2, eller § 14,
stk. 3.
Det foreslås, at bøden for manglende indberetning af oplysninger,
der dels anvendes ved skatteansættelsen, dels indgår i myndighedernes
samarbejde, gradueres efter virksomhedens størrelse målt i antallet af
ansatte. Der er typisk tale om indberetninger fra arbejdsgiver om ansat-
tes lønforhold, og oplysningerne skal også indberettes til indkomstre-
gisteret. Oplysningerne bliver anvendt i SKATs udarbejdelse af de
ansattes årsopgørelser, og jo større virksomheden er, jo større kan
skadevirkningen af manglende eller fejlbehæftede indberetninger blive.
Skalaen for virksomhedsstørrelser følger opdelingen i Danmarks
Statistik. Langt de fleste virksomheder er små. Arbejdssteder med højst
4 job udgør 68 pct. af alle virksomheder, men dækker kun 12 pct. af
arbejdsstyrken. Arbejdssteder med 20 job og derover udgør 9 pct. af
virksomhederne, men dækker 65 pct. af arbejdsstyrken. Bøden gradu-
eres således:
1. 1-4 ansatte: Bøde på 5.000 kr. (i alt 193.270 virksomheder)
2. 5-19 ansatte: Bøde på 10.000 kr. (i alt 65.287 virksomheder)
3. 20-49 ansatte: Bøde på 20.000 kr. (i alt 16.259 virksomheder)
4. 50-99 ansatte: Bøde på 40.000 kr. (i alt 5.210 virksomheder)
5. 100 + ansatte: Bøde på 80.000 kr. (i alt 3.419 virksomheder)
Antallet af ansatte opgøres ud fra de månedlige indberetninger til
indkomstregisteret, og antallet opgøres for den måned, der ligger forud
for overtrædelsen.
I de særlige bestemmelser om bødestraf for urigtige og vildledende
oplysninger angående virksomhedens dokumentationspligt eller
manglende TP-dokumentation er der et yderligere aspekt ved udmåling
af bødestraffen, idet koncernforbundne virksomheder har mulighed
for skattespekulation ved placering og prissætning af ydelserne inden
for koncernen hos forskellige skattesubjekter. Der er tale om indberet-
ninger fra skatteyder selv, hvilket betyder at skatteyder har en direkte
indflydelse på indberetningens indhold og form.
Gerningsindholdet ved overtrædelse af skattekontrollovens § 14, stk.
4, er, at virksomheden undgår udarbejdelse af den fulde TP-dokumen-
tation ved at oplyse, at den har under 250 beskæftigede og en balance
under 125 mio. kr. eller en omsætning under 250 mio. kr. Forslaget til
bødeberegning tager derfor udgangspunkt i enten omsætningens stør-
relse eller antallet af ansatte. Den skattepligtige indkomst i et selskab
i en koncernforbunden virksomhed kan være ganske stor, selvom der
er tale om forholdsvis få ansatte i netop dette selskab, og omvendt kan
antallet af ansatte i det skattepligtige selskab være forholdsmæssigt
stort i forhold til selskabets omsætning eller balance. Bøden udgør
derfor det største af følgende to beløb:
1. Bøden gradueres i forhold til virksomhedens omsætning, således
at den bliver 0,5 pct. af omsætningen op til en omsætning på 500
mio. kr., 0,1 pct. af den resterende omsætning op til 1 mia. kr.
og 0,05 pct. af omsætningen over 1 mia. kr.
2. Bøden gradueres i forhold til antal medarbejdere i den pågælden-
de danske virksomhed, således at bøden bliver 250.000 kr. for
op til 50 medarbejdere og stiger med 250.000 kr. for hver yder-
ligere 50 medarbejdere op til 500 medarbejdere. Er der over 500
medarbejdere, ansættes bøden til 2 mio. kr.
Med omsætning menes den faktiske omsætning i det skattepligtige
selskab opgjort efter almindeligt anerkendte regnskabsregler for det
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 15
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 664
U
K
S
danske selskab. Alternativt ansættes bøden på grundlag af antal ansatte
i det pågældende danske selskab. Af kontrolmæssige årsager skal der
ikke foretages omregning til antal heltidsansatte. Antallet af ansatte
opgøres ud fra de månedlige indberetninger til indkomstregisteret, og
antallet opgøres som et gennemsnit for det indkomstår, overtrædelsen
vedrører.
Bøder vil efter disse beregningsprincipper kun undtagelsesvist kunne
overstige 2 mio. kr. pr. indkomstår. Ved en omsætning på 300 mio.kr.
vil bøden blive 1,5 mio. kr. Hvis omsætningen er mindre end 300 mio.
kr., men der er 300 ansatte i virksomheden, bliver bøden, jf. pkt. 2, 1,5
mio. kr.
Såfremt de urigtige eller vildledende oplysninger vedrører flere ind-
komstår, vil bøden blive beregnet for hvert år for sig ud fra ovennævnte
principper, hvorefter den samlede bøde kan forhøjes med op til 50 pct.,
jf. forslaget om hjemmel til strafskærpelse, hvis overtrædelsen er begået
som led i en systematisk overtrædelse af skattelovgivningen. Der kan
f.eks. være tale om, at det bliver aktuelt at foretage større ændringer i
den skattepligtige indkomst, eller at virksomhedens regnskaber og bi-
lagsmateriale er tilrettelagt på en sådan måde, at det er vanskeligt at
følge et revisionsspor i ligningen.
Sammenlægning af bøderne for hver overtrædelse kaldes fuld kumu-
lation. Der er en fast tradition for, at fuld kumulation anvendes ved
bødeudmåling for overtrædelse af straffebestemmelser i skatte- og af-
giftslovgivningen. Skatteyders urigtige oplysninger om grundlaget for
TP-dokumentationen er som udgangspunkt en grov overtrædelse af
skattelovgivningen, men i vurderingen af forholdets grovhed vil også
den mulige økonomiske fordel af overtrædelsen indgå som et væsentligt
parameter.
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at udarbejde skriftlig
dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
Det har vist sig, at det kan være særdeles vanskeligt at fastsætte de
konkrete omkostninger til udarbejdelse af TP-dokumentation i en situ-
ation, hvor virksomheden ikke har udarbejdet dokumentationen. I stedet
for et konkret skøn i hver enkelt sag, som vil kunne give anledning til
en særskilt tvist om beløbsstørrelsen, vil dokumentationsomkostningen
fremover i praksis blive fastsat til et grundbeløb på 250.000 kr.
Baggrunden for beløbet på 250.000 kr. er, at minimumsomkostnin-
gerne til udarbejdelse af TP-dokumentation skønnes at være 125.000
kr., og at bøden skal afspejle, at det ikke skal kunne betale sig at lade
være med at udarbejde dokumentationen. Derfor bliver den omkost-
ningsbestemte del af bøden også nedsat til 125.000 kr. i grundbeløb,
hvis der senere fremkommer egnet dokumentationsmateriale.
Bødeudmålingen ved overtrædelse af § 17, stk. 3, vil således udgøre
et fast beløb på 250.000 kr. med tillæg på 10 pct. af den indkomstfor-
højelse, som fremgår af ansættelsesændringen, jf. § 17, stk. 4, hvor
bødens størrelse udmåles i forhold til den økonomiske fordel af over-
trædelsen. Grundbeløbet kan nedsættes til 125.000 kr., hvis der senere
fremkommer dokumentation af den fornødne kvalitet.
Denne bødeudmåling finder anvendelse, selvom der rettidigt er ind-
sendt en dækkende TP-dokumentation, hvis virksomheden ikke efter-
følgende på SKATs konkrete anfordring enten supplerer dokumenta-
tionen eller fremsender databaseundersøgelse eller revisorerklæring.
Ved beregning af 10 pct. af en eventuel indkomstforhøjelse skal der
foretages en ligningsmæssig gennemgang/kontrol af selvangivelsesma-
terialet, og herefter skal skatteyder have mulighed for at gøre indsigelse
mod en agterskrivelse, hvorefter en kendelse om ansættelsesændringen
kan udarbejdes. Skatteyder har naturligvis mulighed for at påklage
denne kendelse, først til Landsskatteretten og senere til domstolene.
Efterfølgende ændringer af indkomstansættelsen som følge af klagebe-
handlingen skal afspejle sig i bødeberegningen, hvilket betyder, at bø-
den først kan beregnes, når der foreligger en endelig ansættelse.
Selvom den ændrede skatteansættelse er fastsat skønsmæssigt, vil
den kunne lægges til grund for bødeberegningen, når den er endelig.
Udgangspunktet er skatteansættelsen i den del af virksomheden, som
er et dansk skattesubjekt. Det har således ingen betydning for bøden,
at en eventuel sambeskatning i koncernen betyder, at forhøjelsen af
den danske indkomstansættelse betyder en tilsvarende indkomstnedsæt-
telse et andet sted.
Der vil blive beregnet en bøde for hvert indkomstår, hvor der ikke
er indgivet fyldestgørende TP-dokumentation.
Denne proces kan være langvarig, hvilket kan give problemer i for-
hold til forældelsesfristerne.
Efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, forældes en overtrædelse to år
efter, at gerningsindholdet i overtrædelsen er fuldbyrdet, når straffen
alene er bøde. Imidlertid åbner straffelovens § 93, stk. 2, mulighed for
en femårig forældelsesfrist, når der ved overtrædelsen kan opnås ube-
rettiget vinding. I de tilfælde, hvor den erhvervsdrivendes oplysnings-
pligt og dokumentationspligt skal sikre et klart revisionsspor, som gør
det muligt at foretage en korrekt skatteansættelse, vil der typisk være
tale om, at manglende eller mangelfuld dokumentation kan føre til
uberettiget vinding i form af en for lav skatteansættelse. Dertil kommer,
at de særlige kontrolhensyn betyder, at skatte- og momssager altid bør
være undergivet mindst en 5-årig forældelsesfrist, jf. betænkning nr.
1438/2004 om forældelse af strafansvar for særlovsovertrædelser, side
68 ff.
Overtrædelse af skattekontrollovens § 17, stk. 3, sker på det tidspunkt,
hvor selskabet ikke fremsender TP-dokumentation inden den frist, som
er angivet i SKATs anmodning om dokumentationen. Dette er præci-
seret, således at det fremgår direkte af bestemmelsen. En sigtelse vil
afbryde forældelsen, og det vil også umiddelbart være muligt at sigte
selskabet for overtrædelsen. Imidlertid indeholder straffelovens § 94,
stk. 6, en bestemmelse om, at forældelsesfristen ikke anses for afbrudt,
hvis straffesagen ligger stille i ubestemt tid. Da straffesagens afslutning
med en bødeberegning helt afhænger af, hvornår der foreligger en en-
delig ansættelse, vil straffesagen de facto ligge stille i hele den periode,
hvor der verserer en civilretlig behandling af ansættelsesspørgsmålet.
Det er således nødvendigt at præcisere, at der foreligger en så snæver
sammenhæng mellem straffesagen og den civile sag, at der ikke er tale
om, at den strafferetlige forfølgning er standset på ubestemt tid.
Hvis der er tale om en kombination, hvor både § 14, stk. 4, og § 17,
stk. 3, er overtrådt, foreligger der skærpende omstændigheder i form
af afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger om hvilken form
for TP-dokumentation, virksomheden er forpligtet til at udarbejde.
Der kan også foreligge en kombination af § 14, stk. 1, om urigtige
og vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen, og § 17, stk.
3, når den indsendte TP-dokumentation ikke alene er mangelfuld, men
indeholder urigtige og vildledende oplysninger.
Endelig kan der være tale om flere overtrædelser, fordi der er tale
om flere indkomstår.
Der er mulighed for at lægge bødestraffen for overtrædelse af § 14,
stk. 4, og § 17, stk. 3, sammen, hvilket betegnes fuld kumulation.
Dette princip finder anvendelse i bødeberegningen, når der er tale om
overtrædelser, hvor der er unddraget skat og/eller afgifter. Det finder
imidlertid også anvendelse for de såkaldte »colabøder«, hvor der er
tale om overtrædelser af ordensforskrifter i afgiftslovgivningen.
Det er også muligt at udmåle en samlet bøde, hvor bøderne for
overtrædelse af enten § 14, stk. 4, eller § 17, stk. 3, forhøjes med op
til 50 pct. Forhøjelse af bøden efter § 17, stk. 3, kan anvendes, når der
foreligger en kombination af § 14, stk. 1, og § 17, stk. 3.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 16
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 665
U
K
S
3.4. Hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter i sambeskat-
ningsforhold
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Sambeskatning
Sambeskatningsreglerne medfører, at alle koncernforbundne danske
selskaber og faste driftssteder obligatorisk skal sambeskattes. Koncer-
nen kan også vælge international sambeskatning. International sambe-
skatning omfatter i givet fald alle koncernens selskaber - såvel overlig-
gende selskaber som underliggende selskaber.
Sambeskatningens væsentligste effekt er, at koncernen får den øko-
nomiske fordel, at underskud i underskudsgivende koncernselskaber
kan modregnes i overskud i andre koncernselskaber.
Koncernen udgøres af moderselskabet sammen med dets dattersel-
skaber. Datterselskaber er defineret som selskaber, hvor moderselskabet
har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse i datterselskabet,
dvs. som udgangspunkt mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
I sambeskatningskredsen udpeges et administrationsselskab, typisk
det øverste danske moderselskab. Hvis koncernen har flere sideordnede
søsterselskaber som øverste selskaber i Danmark, udpeges et af disse
søsterselskaber som administrationsselskab. Administrationsselskabet
forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat for sambeskatnings-
kredsen.
3.4.1.2. Hæftelse for indkomstskatter m.v.
Sambeskattede selskaber hæftede indtil 2005 solidarisk for ind-
komstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter. Denne
solidariske hæftelse mellem sambeskattede selskaber blev afskaffet i
forbindelse med ændringerne af sambeskatningsreglerne i 2005. Efter
de dagældende regler var sambeskatningen frivillig, og det var alene
muligt at vælge sambeskatning med 100 pct. ejede datterselskaber.
I 2005 indførtes nye sambeskatningsregler ved lov nr. 426 af 6. juni
2005 om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove (Nedsæt-
telse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen). Med
disse nye sambeskatningsregler blev sambeskatning af danske koncer-
nforbundne selskaber obligatorisk. Samtidig blev ejerskabskravet
nedsat til bestemmende indflydelse i datterselskabet, dvs. som udgangs-
punkt mere end 50 pct. af stemmerettighederne.
Hæftelsesreglerne blev ændret som følge af nedsættelsen af ejerskabs-
kravet og som følge af, at sambeskatningen blev obligatorisk, idet det
på daværende tidspunkt blev vurderet, at den solidariske hæftelse ikke
længere var nødvendig.
I den nationale sambeskatning hæfter hvert enkelt selskab kun for
den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg
og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet,
jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 4. Hæftelsen for indkomstskat m.v.
overgår til administrationsselskabet på det tidspunkt, hvor administra-
tionsselskabet modtager betaling herfor. Herefter påhviler hæftelsen
for indkomstskatten m.v. alene administrationsselskabet.
Hvis der er valgt international sambeskatning, hæfter administrations-
selskabet og det ultimative moderselskab for indkomstskatten, acon-
toskatten og restskatten samt tillæg og renter samt genbeskatningsfor-
pligtelsen. Det ultimative moderselskabs hæftelse omfatter ikke ind-
komstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkom-
sten efter selskabsskattelovens § 31.
Det bemærkes, at der efterfølgende er indført regler om skattefrie
tilskud mellem sambeskattede selskaber, hvilket sammenholdt med
skattefriheden for datterselskabsudbytter og koncernselskabsudbytter
gør, at koncernens midler skattefrit kan flyttes mellem koncernens
selskaber. Koncernens midler kan således flyttes væk fra det hæftende
selskab.
Der kan derfor opstå en situation, hvor SKAT alene kan rette et krav
mod ét selskab i en sambeskatning uden, at de øvrige selskaber i sam-
beskatningen hæfter solidarisk for kravet, selvom de øvrige selskaber
i koncernen har opnået skattemæssige fordele ved at indgå i sambeskat-
ningen.
3.4.1.3. Hæftelse for kildeskatter
Ved betaling af udbytter, royalties, renter og visse kursgevinster, der
er omfattet af begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2 stk.
1, litra c, d, g og h, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 og 8, skal
der indeholdes kildeskat. Pligten til at indeholde kildeskat påhviler det
selskab m.v., der udbetaler udbyttet m.v. Skattepligten er endeligt op-
fyldt ved den foretagne indeholdelse af kildeskat.
Hvis det udbetalende selskab m.v. ikke foretager den fornødne inde-
holdelse af skat, er det udbetalende selskab ansvarlig over for det of-
fentlige for betaling af det manglende beløb. Dette gælder dog ikke,
hvis det udbetalende selskab m.v. kan godtgøre, at der ikke er udvist
forsømmelighed ved den manglende indeholdelse af skat, jf. således
kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Hvis det udbetalende selskab har indeholdt skattebeløbet, hæfter
selskabet over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb,
jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.
Det er alene det udbetalende selskab, der hæfter over for det offent-
lige. Selskaber, der er sambeskattede med det udbetalende selskab,
hæfter ikke for kildeskatterne, selvom de kan have udnyttet de under-
skud, der er opstået som følge af fradraget for rente- og royaltybetalin-
gerne, og selvom udbytteudlodningerne kan stamme fra overskud i de
sambeskattede selskaber.
Den manglende hæftelse har givet anledning til problemer i enkelte
konkrete sager.
Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler renter på et lån
til et koncernselskab i et lavskatteland. Administrationsselskabet und-
lader at indeholde kildeskat af rentebetalingen.
Underskud som følge af fradrag for renter i det udbetalende danske
selskab er udnyttet af de andre danske selskaber i koncernen gennem
sambeskatning, og skatteværdien heraf vil være refunderet det under-
skudsafgivende selskab, dvs. administrationsselskabet.
Administrationsselskabet afstår derefter aktierne i de danske datter-
selskaber koncerninternt. Administrationsselskabet tømmes dernæst
for værdier (herunder afståelsessummen for datterselskaberne). Det
kan, alt efter koncernens organisering, ske ved skattefri udlodning
og/eller skattefri tildeling af tilskud.
Selskabet er dermed placeret »på et sidespor« i koncernen uden
værdier, men indgår stadig i sambeskatningen med koncernens øvrige
danske selskaber. Det betyder, at selskabets evt. resterende underskud
fortsat kan anvendes af de øvrige sambeskattede selskaber.
Selskabet kan imidlertid ikke betale den kildeskat, som skulle være
indeholdt, og som det hæfter for. Hertil kommer, at selskabet har
modtaget vederlæggelse for afgivelse af renteunderskuddet til de un-
derskudsudnyttende koncernselskaber; værdier, som ellers skulle have
været indbetalt til de offentlige kasser.
Hvis det udbetalende selskab forsætligt eller groft uagtsomt undlader
at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af udbytteskat m.v. eller
af royaltyskat, straffes det med bøde. Der findes ikke en tilsvarende
hjemmel til bødestraf ved undladelse af indeholdelse af renteskat.
3.4.2. Forslagets indhold
Sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt bliver beskattet
af den samlede koncernindkomst, uanset hvordan de skattepligtige
indkomster og værdier i øvrigt er fordelt i koncernen. Dette sammen-
holdt med, at koncernens midler kan flyttes skattefrit rundt i koncernen,
tilsiger, at koncernen også som udgangspunkt hæfter solidarisk for
skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at SKAT står tilbage
med et udækket krav, selvom der i andre dele af koncernen ville være
dækning herfor.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 17
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 666
U
K
S
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v., royaltyskat og
renteskat, samt tillæg og renter ud over det selskab, der over for det
offentlige er forpligtet til betaling efter reglerne i kildeskattelovens §
69, stk. 1 og 2, som udgangspunkt også skal omfatte selskaber, der er
sambeskattet med det udbetalende selskab på indeholdelsestidspunktet.
Tilsvarende foreslås det, at hæftelsen for selskabsskatter m.v. ligeledes
som udgangspunkt skal omfatte hele sambeskatningskredsen.
Hæftelsen foreslås udmøntet således, at hæftelsen differentieres af-
hængig af, om det hæftende selskab er helt eller kun delvist ejet af andre
selskaber i koncernen.
Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle ka-
pitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et
eller flere koncernselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C, hæfter
solidarisk sammen med selskabet for kildeskatter og den del af ind-
komstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der
vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2,
nævnte kreds, medregnes ved opgørelsen af, om alle kapitalandele ved
indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller flere kon-
cernselskaber.
Andre selskaber omfattet af sambeskatningen (minoritetsselskaberne)
skal kun hæfte subsidiært, dvs. hvis der forgæves er forsøgt udlæg for
skattekravene hos de selskaber, der hæfter solidarisk, og maksimalt
for den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende
selskab, der ejes af andre koncernselskaber.
I relation til koncerner, der har valgt international sambeskatning,
foreslås det, at det ultimative moderselskab hæfter solidarisk sammen
med de solidarisk hæftende selskaber under national sambeskatning,
jf. forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10. pkt., for henholdsvis
kildeskatter og selskabsskatter m.v. samt en eventuel genbeskatnings-
forpligtelse. Det ultimative moderselskabs hæftelse skal dog som efter
de gældende regler ikke omfatte indkomstskat m.v. af indkomst, der
ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var
valgt international sambeskatning.
Det foreslås endvidere, at den solidariske hæftelse ophører, hvis et
selskab udtræder af sambeskatningen, således at det udtrædende selskab
fra udtrædelsen ikke hæfter for skattekrav vedrørende de øvrige selska-
ber, der er omfattet af sambeskatningen, medmindre den samme aktio-
nærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte
råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets
udtræden.
Den solidariske hæftelse vurderes herved ikke at udgøre en barriere
i forhold til salg af selskaber ud af koncernen. Ligeledes vil hæftelsen
ikke berøre tilfælde, hvor der gennemføres en solvent likvidation af et
selskab i koncernen, idet det likviderede selskabs hæftelse i relation
til den øvrige del af koncernen vil ophøre ved likvidationen af selskabet.
Endelig foreslås det, at hvis det betalende selskab forsætligt eller
groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til at foretage indeholdelse
af renteskat, straffes det med bøde. På samme måde straffes det beta-
lende selskab med bøde, hvis det forsætligt eller groft uagtsomt undla-
der at opfylde pligten til at foretage indeholdelse af udbytteskat m.v.
eller af royaltyskat.
3.5. Åbenhed om selskabers skattebetaling
3.5.1. Gældende ret
Efter skatteforvaltningslovens § 17 gælder en særlig tavshedspligt,
hvorefter skattemyndighederne under ansvar efter straffeloven skal
iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervs-
mæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen
af deres arbejde bliver bekendt med. Tavshedspligten omfatter således
i dag alle oplysninger om selskabernes skatteforhold.
3.5.2. Forslaget indhold
Det foreslås at skabe større åbenhed om selskabers m.v. skattebetalin-
ger. Dette skal efter forslaget ske, ved at indfører hjemmel til, at SKAT
kan offentliggøre visse nærmere bestemte oplysninger om selskabers
m.v. skatteforhold. Der bliver tale om en særlig undtagelse til den
særlige tavshedspligt, der gælder for skattemyndighederne.
I forhold til valget af den konkrete model for offentliggørelse af op-
lysninger om selskabers m.v. skatteforhold er der forskellige hensyn,
som skal iagttages. Et centralt hensyn er, at offentliggørelsen af oplys-
ningerne skal give en positiv effekt på skattebetalingen. Hertil kommer
hensynet til tid og pris for etablering af model til offentliggørelse af
oplysningerne og endelig hensynet til de administrative omkostninger
for såvel selskaber m.v. som for SKAT.
Åbenheden er valgt baseret på en forholdsvis simpel model, hvor
der er lagt vægt på, at de oplysninger, der offentliggøres, kan baseres
på eksisterende data i SKATs systemer. Dette har samtidig den fordel,
at det ikke medfører øgede administrative byrder eller omkostninger
for de omfattede selskaber m.v. Samtidig har det indgået i den valgte
afgrænsning, at de oplysninger, der offentliggøres, kan bidrage til den
ønskede gennemsigtighed om selskabers m.v. skattebetaling.
Åbenheden vil efter forslaget omfatte de selskaber m.v., herunder
faste driftssteder af udenlandske selskaber, der er skattepligtige til
Danmark, og som er undergivet en selvangivelsespligt. Betingelsen
om selvangivelsespligt hænger sammen med, at det dermed er muligt
at basere åbenheden på data, der indgår i selskabernes m.v. årsopgørel-
ser.
De oplysninger, der efter forslaget skal kunne offentliggøres, er den
skattepligtige indkomst, anvendte gamle underskud og den beregnede
skat for indkomståret. Tilsvarende oplysninger vil blive offentliggjort,
for så vidt angår kulbrintebeskatningen. Endvidere vil det blive offent-
liggjort, hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller
fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af, samt om selskabet
m.v. beskattes efter tonnageskatteloven. Når det er tanken at offentlig-
gøre den konkrete skattepligtsbestemmelse, er begrundelsen, at der er
forskelle i forhold til hvilke indkomster, der er skattepligtige, og i for-
hold til selve skatteprocenten. Disse forskelle kan være relevante i
forhold til vurderingen af de offentliggjorte oplysninger.
I forhold til sambeskattede selskaber vil der blive tale om, at offent-
liggøre samlede oplysninger for sambeskatningskredsen. Endvidere
vil indgå en oplysning om hvilke selskaber m.v., der indgår i sambe-
skatningen.
Oplysninger om selskabernes m.v. skatteforhold vil blive gjort offent-
ligt tilgængelige på www.skat.dk i forbindelse med udsendelsen af
årsopgørelsen. Årsopgørelsen udsendes normalt i løbet af efteråret i
året efter indkomstårets udløb.
3.6. Indkomst i et fast driftssted
3.6.1. Gældende ret
Når et dansk foretagende udøver erhvervsvirksomhed i en anden stat
(herunder på Færøerne eller i Grønland) gennem et såkaldt fast drifts-
sted i denne stat, skal der ske en beregning af den indkomst (herunder
underskud), der skal henføres til driftsstedet, dels ved anvendelsen af
intern dansk skatteret, dels ved anvendelsen af en eventuel dobbeltbe-
skatningsoverenskomst mellem Danmark og den anden stat.
Tilsvarende gælder, at når et foretagende fra en anden stat (herunder
Færøerne eller Grønland) udøver erhvervsvirksomhed her i landet
gennem et såkaldt fast driftssted, skal der ske en beregning af den
indkomst (herunder underskud), der skal henføres til driftsstedet, dels
ved anvendelsen af intern dansk skatteret, dels ved anvendelsen af en
eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den
anden stat.
Både ved anvendelsen af intern dansk skatteret og ved anvendelsen
af en dobbeltbeskatningsoverenskomst er udgangspunktet, at den ind-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 18
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 667
U
K
S
komst, der kan henføres til et fast driftssted, opgøres i overensstemmelse
med artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i OECD-modellen
til dobbeltbeskatningsoverenskomster og OECD's bemærkninger til
artikel 7. Det gælder også ved anvendelsen af dansk skatteret, selv om
Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den anden
stat.
Bemærkningerne til OECD-modellens artikel 7 om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed blev skrevet om ved revisionen af modellen i
2008. Ændringerne var foranlediget af, at der var variation i de forskel-
lige staters fortolkning af de hidtidige bemærkninger. Omskrivningen
skete efter, at der i OECD-regi var udarbejdet en rapport, som præcise-
rede, hvorledes den »gamle« udgave af artikel 7 og de hidtidige be-
mærkninger burde anvendes.
Den nuværende danske praksis for opgørelse af indkomst i et fast
driftssted er i overensstemmelse med bemærkningerne til artikel 7 i
OECD-modellen fra 2008.
3.6.1.1. OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster
I OECD-regi er der udarbejdet en model til dobbeltbeskatningsove-
renskomster mellem to stater, den såkaldte OECD-model (Model Tax
Convention on Income and on Capital). OECD-modellen er udarbejdet
som en anbefaling til udformningen af en dobbeltbeskatningsove-
renskomst mellem to stater.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to stater har som hoved-
formål at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, hvor en person eller et
selskab i den ene stat (bopælsstaten) har indkomst fra den anden stat
(kildestaten). Overenskomsten har derfor en række artikler vedrørende
forskellige indkomsttyper, som angiver, hvornår bopælsstaten, hen-
holdsvis kildestaten, kan beskatte den pågældende type indkomst.
OECD-modellen har bemærkninger, som angiver fortolkningen af
overenskomstens enkelte artikler.
Den første OECD-model udkom i 1963. Modellen (og dens bemærk-
ninger) revideres jævnligt under hensyn til udviklingen i erhvervsmæs-
sige og økonomiske forhold. Den nyeste revision er foretaget i 2010.
3.6.1.2. OECD- modellens artikel 7 - fortjeneste ved erhvervsvirk-
somhed
OECD-modellens artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
angiver, dels om en stat kan beskatte et foretagende i den anden stat
af indkomst fra erhvervsvirksomhed, som foretagendet udøver i den
pågældende stat, dels hvorledes denne indkomst i givet fald skal bereg-
nes.
Artiklen afspejler det internationalt accepterede princip, at når et
foretagende i en stat ikke har et fast driftssted i den anden stat, deltager
det ikke i denne anden stats økonomiske liv i et sådant omfang, at den
anden stat kan beskatte foretagendet af erhvervsindkomst fra denne
stat. Der bortses herved fra særlige indkomsttyper (især udbytter, renter
og royalties), hvor andre artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
behandler spørgsmålet, om den anden stat, hvorfra de særlige indkomst-
typer hidrører, har ret til at beskatte disse indkomster.
Definitionen af udtrykket »fast driftssted« findes i OECD-modellens
artikel 5. Udtrykket omfatter bl.a. en filial, et kontor, en fabrik, et
værksted, et sted for udvinding af naturforekomster og et bygge- eller
anlægsarbejde af en vis varighed.
Grundprincipperne i OECD-modellens artikel 7 om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed og OECD's bemærkninger til fortolkning af denne
artikel hidrører fra den første OECD-model fra 1963.
OECD-modellens artikel 7 findes i mange dobbeltbeskatningsove-
renskomster, som er indgået både af OECD's medlemsstater og andre
stater.
I praksis har der imidlertid været variation i de forskellige staters
fortolkning af artikel 7's hidtidige affattelse. Det kan medføre både
dobbeltbeskatning og dobbelt ikke-beskatning.
OECD har derfor gennemført et projekt med henblik på at finde frem
til en mere ensartet fortolkning, som staterne kunne følge ved deres
anvendelse af artikel 7. I 2008 offentliggjorde OECD resultatet i en
rapport med titlen »Attribution of Profits to Permanent Establishments«,
hvor det blev præciseret, hvorledes artikel 7 og de dertil knyttede be-
mærkninger skulle anvendes.
Samtidig skete der en omskrivning af OECD-bemærkningerne til
artikel 7, så de udgjorde en kort udgave af OECD-rapporten.
De ændringer af bemærkningerne til artikel 7, som blev gennemført
ved OECD-modellen fra 2008, var udtryk for, hvorledes alle stater
burde anvende den hidtidige artikel 7.
På nogle punkter var der uoverensstemmelse mellem på den ene side
konklusionerne i OECD-rapporten fra 2008 og på den anden side for-
muleringen af den hidtidige artikel 7 og bemærkningerne hertil.
OECD udarbejdede derfor en ny artikel 7 om fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed med dertil hørende nye bemærkninger, som indgik
i revisionen af OECD-modellen i 2010, så den nye artikel 7 med dertil
hørende bemærkninger medfører nogle ændringer, som var anbefalet
i OECD-rapporten fra 2008.
Den nye artikel 7 anbefales benyttet ved forhandling om nye dobbelt-
beskatningsoverenskomster eller ved forhandling om ændring af nuvæ-
rende overenskomster.
Samtidig udsendte OECD en ny revideret udgave af rapporten »At-
tribution of Profits to Permanent Establishments«.
Den nye artikel 7 i OECD-modellen til en dobbeltbeskatningsove-
renskomst mellem to stater angår den fortjeneste, der kan henføres til
et fast driftssted, når et foretagende i den ene stat udøver erhvervsvirk-
somhed gennem et fast driftssted i den anden stat. Ved »et foretagende
i en stat« forstås et foretagende, som drives af et selskab eller en person
m.fl., der er hjemmehørende i denne stat, jf. OECD-modellens artikel
3, stk. 1, litra d.
Forståelsen af den nye artikel 7 er uddybet i OECD-modellens be-
mærkninger. Bemærkningerne henviser på nogle punkter til OECD-
rapporten »Attribution of Profits to Permanent Establishments«, idet
forståelsen af artikel 7 er behandlet mere detaljeret i denne rapport.
Nedenfor er en kort redegørelse for grundprincipperne i den nye ar-
tikel 7 og de nye bemærkninger hertil. De nye bemærkninger svarer
dog i vidt omfang til de hidtidige bemærkninger til den tidligere artikel
7. I afsnit 3.6.1.3. nedenfor er omtalt forskelle dels mellem den hidtidige
artikel 7 og den nye artikel 7, dels mellem bemærkningerne til de to
udgaver af artikel 7.
Artikel 7, stk. 1, medfører, at en stat ikke kan beskatte erhvervsind-
komst, som oppebæres af et foretagende i den anden stat, medmindre
foretagendet har et fast driftssted i den førstnævnte stat (kildestaten).
Hvis der er et fast driftssted i kildestaten, kan denne stat beskatte fore-
tagendet af den erhvervsindkomst, som kan henføres til driftsstedet.
Artikel 7, stk. 2, er grundreglen for fastsættelsen af den indkomst,
der kan henføres til et fast driftssted, som et foretagende i den ene stat
har i den anden stat. Reglen gælder altså både for den stat, hvor det
faste driftssted er beliggende, og for den anden stat, hvor foretagendet
er hjemmehørende. Reglen fastsætter den indkomst, som den førstnævn-
te stat kan beskatte, og som den anden stat skal give dobbeltbeskatnings-
lempelse for.
Hver af de to stater skal henføre den indkomst til det faste driftssted,
som driftsstedet kunne have opnået, hvis det var et særskilt og uafhæn-
gigt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende virk-
somhed under samme eller lignende vilkår uafhængigt af resten af det
foretagende, som det er en del af.
Artikel 7, stk. 2, bygger på principper om »selvstændig enhed« og
»armslængde«, så driftsstedet anses som en selvstændig enhed, der
kan indgå interne transaktioner med andre dele af det foretagende, som
det er en del af, hvorefter vederlaget for disse interne transaktioner
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 19
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 668
U
K
S
mellem dele af samme foretagende fastsættes, som om der var tale om
transaktioner mellem selvstændige foretagender.
Henføring efter artikel 7, stk. 2, af indkomst til et fast driftssted
omfatter overskud eller underskud fra alle aktiviteter i driftsstedet,
herunder transaktioner med uafhængige foretagender, transaktioner
med forbundne foretagender samt interne transaktioner med andre dele
af det foretagende, som driftsstedet er en del af.
I den nye formulering er det præciseret, at det herved skal tages i
betragtning, hvilke funktioner, der udføres, hvilke aktiver, der anvendes,
og hvilke risici, der påtages af foretagendet gennem det faste driftssted
og andre dele af foretagendet. Dette fremgik imidlertid også af de
hidtidige bemærkninger til den tidligere artikel 7.
Henførelse af fortjeneste til et fast driftssted sker efter en analyse i
to trin.
Under første trin foretages en funktionsanalyse og en analyse af
faktum, som fører til
- henføring til det faste driftssted af de rettigheder og forpligtelser,
der opstår af transaktioner mellem foretagendet, som driftsstedet
er en del af, og andre foretagender,
- identifikation af væsentlige personfunktioner m.v., som er rele-
vante for henføringen af økonomisk ejerskab til formuegoder
og dermed for henføringen af økonomisk ejerskab af formuego-
der til driftsstedet,
- identifikation af væsentlige personfunktioner m.v., der er rele-
vante for påtagelsen af risici og henføringen af risici til driftsste-
det,
- identifikation af driftsstedets øvrige funktioner,
- anerkendelsen og afgørelsen af karakteren af de interne
transaktioner mellem driftsstedet og andre dele af det samme
foretagende, jf. nedenfor, og
- henføringen af kapital til driftsstedet, baseret på de formuegoder
og risici, som er henført til driftsstedet.
Under andet trin prissættes alle transaktioner med forbundne foreta-
gender, som henføres til det faste driftssted efter første trin. Det sker
i overensstemmelse med OECD's Transfer Pricing Guidelines. Disse
retningslinjer anvendes tilsvarende for interne transaktioner mellem
det faste driftssted og andre dele af det foretagende, som det er en del
af. Processen medfører en prisfastsættelse på armslængdevilkår af
disse interne transaktioner gennem
- fastsættelse af sammenlignelighed mellem de interne transaktio-
ner og ikke-kontrollerede transaktioner ved anvendelse af ret-
ningslinjernes sammenlignelighedsfaktorer i lyset af de særlige
faktiske forhold i det faste driftssted, og
- en analog anvendelse af en af retningslinjernes metoder til fast-
sættelse af et armslængde vederlag for transaktionerne mellem
det faste driftssted og andre dele af foretagendet under hensyn
til de udførte funktioner og de formuegoder og risici, der henføres
til det faste driftssted og til de andre dele af foretagendet.
Artikel 7, stk. 2, angår ikke alene interne transaktioner mellem et
fast driftssted og andre dele af det foretagende, som driftsstedet er en
del af. Bestemmelsen omfatter også transaktioner mellem på den ene
side et fast driftssted af et foretagende og på den anden side et andet
forbundet foretagende, som har betydning for fastsættelsen af fortjene-
ste, der skal henføres til driftsstedet (f.eks. når et fast driftssted af et
udenlandsk selskab køber varer fra et søsterselskab og derefter sælger
varerne).
Det har ikke juridiske konsekvenser for et foretagende i en stat, at
der er interne transaktioner mellem dets faste driftssted i en anden stat
og andre dele af det samme foretagende.
Artikel 7, stk. 2, angår som nævnt den indkomst, som skal henføres
til et fast driftssted i en stat af et foretagende i en anden stat. Om ind-
komsten skal beskattes i en stat, afhænger af statens interne lovgivning.
På samme måde tager stk. 2 ikke stilling til, om der skal gives fradrag
for en udgift, som efter stk. 2 henføres til et fast driftssted, eller i hvilket
omfang der eventuelt skal gives fradrag.
Imidlertid er der typisk forskelle i de to staters skattelovgivning,
f.eks. i form af forskellige afskrivningssatser. Når et foretagende i en
stat har et fast driftssted i en anden stat, vil størrelsen af driftsstedets
skattepligtige indkomst derfor som regel være forskellig i de to stater.
Artikel 7, stk. 3, medfører, at hvis en stat i overensstemmelse med
stk. 2 regulerer indkomst, som skal henføres til et fast driftssted af et
foretagende i en af de to stater og som følge deraf beskatter indkomst,
som også er beskattet i den anden stat, skal den anden stat foretage en
passende regulering af denne stats skat af samme indkomst, i det om-
fang det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af indkomsten.
Ved fastsættelse af denne regulering skal de to staters kompetente
myndigheder om nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Reglen kan f.eks. få betydning i tilfælde, hvor et foretagende i en
stat (bopælsstat) fremstiller varer på en fabrik i denne stat og overfører
varerne til dets faste driftssted i den anden stat (kildestat), hvor varerne
sælges. For at fastsætte den indkomst, der skal henføres til det faste
driftssted, skal der først ske en anerkendelse af den interne transaktion
mellem fremstillingsvirksomheden og det faste driftssted, og derefter
skal der fastsættes et vederlag for denne transaktion. Der kan eksem-
pelvis være tale om, at foretagendet har sat vederlaget for overførelsen
af varerne til 90, og skattemyndighederne i kildestaten accepterer dette
vederlag, mens skattemyndighederne i bopælsstaten forhøjer vederlaget
til 110. Bopælsstatens forhøjelse af vederlaget til 110 medfører, at det
faste driftssteds fortjeneste ved salg af varerne nedsættes med 20 ved
denne stats beskatning. Dette ville medføre, at en indkomst på 20 både
beskattes i bopælsstat og kildestat.
Artikel 7, stk. 3, medfører derfor, at kildestaten skal foretage en til-
svarende regulering, som ville skulle foretages efter OECD-modellens
artikel 9, stk. 2, hvis der f.eks. var tale om prisfastsættelse for salg af
varer mellem moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden
stat. I det ovenfor nævnte eksempel skal kildestaten foretage en passen-
de regulering af det vederlag for transaktionen, som denne stat fastsæt-
ter, i det omfang det er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning,
hvis kildestaten er enig i, at bopælsstatens regulering medfører et resul-
tat i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2.
Hvis kildestaten ikke vil foretage en tilsvarende regulering efter arti-
kel 7, stk. 3, kan foretagendet anmode skattemyndighederne i bopæls-
staten om at indlede en gensidig aftale procedure efter OECD-modellens
artikel 25 - på samme måde som hvis to staters skattemyndigheder ikke
er enige om anvendelsen af artikel 9, stk. 2, for prisfastsættelse mellem
to forbundne selskaber.
Artikel 7, stk. 4, medfører, at i tilfælde, hvor fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i overenskomstens andre artikler,
skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
3.6.1.3. Forskelle mellem OECD-modellens hidtidige artikel 7 og
nye artikel 7
Den hidtidige affattelse af OECD-modellens artikel 7, stk. 1, medfører,
at når et foretagende i den ene stat driver erhvervsvirksomhed i den
anden stat gennem et dér beliggende fast driftssted, kan den anden stat
beskatte foretagendets fortjeneste, men kun den del deraf, som kan
henføres til dette faste driftssted. Den hidtidige affattelse af artikel 7,
stk. 2, medfører, at der i hver af de to stater til det faste driftssted skal
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, såfremt det
var et frit og uafhængigt foretagende. Den hidtidige affattelse af artikel
7, stk. 3, medfører, at der ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortje-
neste skal gives fradrag for omkostninger, der er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration,
hvad enten de er afholdt i den stat, hvor driftsstedet er beliggende, eller
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 20
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 669
U
K
S
andetsteds. Den hidtidige affattelse af artikel 7, stk. 4, medfører, at den
fortjeneste, som skal henføres til det faste driftssted, kan ansættes på
grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem
dets forskellige afdelinger, men den valgte fordelingsmetode skal være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med principperne i artik-
len. Den hidtidige affattelse af artikel 7, stk. 5, medfører, at der ikke
kan henføres fortjeneste til et fast driftssted, blot fordi det har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
Den ny artikel 7, stk. 2, og bemærkningerne hertil medfører ændringer
i forhold til den hidtidige artikel 7, stk. 2 og 3, for visse interne
transaktioner mellem et fast driftssted af et foretagende og andre dele
af foretagendet, herunder dets hovedkontor.
Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor et foretagendes hoved-
kontor udfører administration for det faste driftssted.
Den hidtidige artikel 7, stk. 3, medfører, at det ved fastsættelsen af
det faste driftssteds fortjeneste skal være tilladt at fradrage omkostnin-
ger, som er afholdt for driftsstedet, herunder generalomkostninger til
ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvor
driftsstedet er beliggende, eller andetsteds.
Reglen medfører, at der ved opgørelsen af den skattepligtige fortje-
neste i det faste driftssted alene bliver givet fradrag for hovedkontorets
faktiske omkostninger ved denne administration.
Den nye artikel 7, stk. 2, forudsætter, at der sker prisfastsættelse på
transaktioner, som medfører, at en del af foretagendet udøver funktioner
til fordel for f.eks. det faste driftssted (f.eks. gennem ydelse af bistand
til daglig ledelse). Stk. 2 forudsætter således fradrag for en udgift for
sådanne transaktioner, der fastsættes til, hvad en uafhængig part ville
kræve, og som indeholder en fortjenstmargin (armslængdeprincippet).
Den hidtidige regel i artikel 7, stk. 3, er derfor ikke medtaget i den
nye artikel 7.
Som et andet eksempel kan nævnes tilfælde, hvor et fast driftssted
får stillet kapital, udover fri kapital, til rådighed fra foretagendets ho-
vedkontor (eller andre dele af det foretagende, som det faste driftssted
er en del af).
Efter de hidtidige OECD-bemærkninger skal der ikke beregnes renter,
når et fast driftssted får stillet kapital, udover fri kapital, til rådighed
fra andre dele af foretagendet, medmindre der er tale om et finansielt
foretagende. I tilfælde, hvor et foretagende i en stat selv betaler renter
til en tredjepart af et lån, og disse renter delvis har forbindelse med
virksomheden i et fast driftssted i den anden stat, skal en forholdsmæs-
sig del af renterne tages i betragtning ved beregningen af det faste
driftssteds fortjeneste, hvis renterne er afholdt til fordel for driftsstedet.
Uden for den finansielle sektor må der derimod ikke beregnes en højere
renteudgift for det faste driftssted, end hvad hovedkontoret afholder
til tredjeparten.
Den nye artikel 7, stk. 2, forudsætter som nævnt, at der sker prisfast-
sættelse på armslængdevilkår af transaktioner, som medfører, at en del
af foretagendet udøver funktioner til fordel for f.eks. det faste driftssted.
Hvis det kan påvises, at et foretagendes hovedkontor har foretaget
funktioner som et internt pengeinstitut (såkaldte treasury functions),
der kan berettige, at vederlaget for denne funktion ville indeholde en
fortjenstmargin, så kan der ved fastsættelse af den skattepligtige ind-
komst for driftsstedet gives fradrag for en større renteudgift end de
faktiske betalte renteudgifter.
Som et tredje eksempel kan nævnes, at den hidtidige affattelse af
artikel 7, stk. 5, medfører, at ingen fortjeneste skal kunne henføres til
et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb
af varer for foretagendet.
Den nye artikel 7, stk. 2, forudsætter også, at der sker prisfastsættelse
på armslængdevilkår af transaktioner, som medfører, at det faste
driftssted udøver funktioner til fordel for andre dele af foretagendet.
Det nye stk. 2 medfører derfor, at hvis et foretagende i en stat har et
fast driftssted i en anden stat, og dette driftssted køber varer, der f.eks.
videresælges af samme foretagendes andre dele i andre stater, skal der
henføres den indkomst til driftsstedet, som det kunne have opnået, hvis
det var et selvstændigt selskab, der købte varer og solgte dem videre
til andre uafhængige selskaber, som solgte varerne videre.
Den hidtidige regel i artikel 7, stk. 5, er derfor ikke medtaget i den
ny artikel 7.
3.6.2. Forslagets indhold
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, og selskabsskattelovens § 2, stk.
1, litra a, medfører, at en person, henholdsvis et selskab, som ikke er
fuldt skattepligtig til Danmark, er omfattet af begrænset skattepligt,
når pågældende udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Efter
praksis sker opgørelsen af det faste driftssteds indkomst i henhold til
intern dansk skatteret i overensstemmelse med de principper for henfø-
relse af fortjeneste til et fast driftssted, som er udarbejdet i OECD-regi.
En person, som er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, er
skattepligtig af samtlige sine indtægter, hvad enten de hidrører her fra
landet eller ikke. Fuldt skattepligtige personer skal altså medregne
indkomst fra et udenlandsk fast driftssted ved opgørelsen af den skat-
tepligtige indkomst.
Et selskab, som er fuldt skattepligtig efter selskabsskatteloven, skal
derimod alene medregne indkomst fra et udenlandsk fast driftssted ved
opgørelsen af dets skattepligtige indkomst, hvis indkomsten fra drifts-
stedet ville være omfattet af såkaldt CFC-beskatning, hvis virksomhe-
den var udøvet af et datterselskab. Det gælder, hvis indkomsten består
af indtægter og udgifter som renteindtægter og -udgifter, gevinster og
tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, udbytter og afståel-
sessummer vedr. aktier, betalinger som vederlag vedr. immaterielle
aktiver og lignende.
I tilfælde, hvor en fuldt skattepligtig person eller selskab skal med-
regne indkomst fra et udenlandsk fast driftssted ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, får de efter ligningslovens § 33 eller en even-
tuel en dobbeltbeskatningsoverenskomst nedsat den danske skat af
denne udenlandske indkomst med et beløb svarende til betalt udenland-
sk skat af denne indkomst. Denne lempelse er begrænset til den danske
skat af indkomsten i det udenlandske faste driftssted.
Efter praksis sker opgørelsen af det faste driftssteds indkomst i hen-
hold til intern dansk skatteret i overensstemmelse med de principper
for henførelse af indkomst til et fast driftssted, som er udarbejdet i
OECD-regi. Det gælder, hvad enten der er tale om, at personer og sel-
skaber fra en anden stat har et fast driftssted her i landet, eller at perso-
ner og selskaber fra Danmark har et fast driftssted i en anden stat.
Det gælder både, når Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den pågældende anden stat, og når der ikke er en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den anden stat.
Det bemærkes, at alle danske dobbeltbeskatningsoverenskomster har
en artikel 7 om fortjeneste af erhvervsvirksomhed.
De foreslåede bestemmelser går derfor for det første ud på, at skat-
tepligtig indkomst i et fast driftssted, som et foretagende fra en anden
stat har her i landet, eller som et dansk foretagende har i en anden stat,
skal opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i den nye OECD-
model. Dette fremgår af 1. pkt. i de foreslåede bestemmelser, idet 1.
pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen fra 2010.
De foreslåede bestemmelser går derfor for det andet ud på, at såfremt
Danmark og den anden stat har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvis artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke er affattet
efter den nye artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, skal skattepligtig
indkomst i et fast driftssted dog opgøres i overensstemmelse med artikel
7 i den pågældende overenskomst. Det gælder både for et fast driftssted,
som et foretagende fra en anden stat har her i landet, og for et fast
driftssted, som et dansk foretagende har i en anden stat.
OECD-modellens ny artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsindkomst,
som er indført ved revisionen af OECD-modellen i 2010, skal altså
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 21
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 670
U
K
S
alene anvendes, hvis der ikke er en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem Danmark og den anden stat, eller hvis artiklen om fortjeneste
ved erhvervsvirksomhed i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem
Danmark og den pågældende anden stat er affattet i overensstemmelse
med artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed i OECD-modellen
fra 2010.
Hvis Danmark anvendte den nye artikel 7 med dertil hørende bemærk-
ninger ved opgørelsen af indkomst i et fast driftssted her i landet af et
selskab i en anden stat, som er omfattet af en dansk dobbeltbeskatnings-
overenskomst med en artikel om fortjeneste ved forretningsvirksomhed
efter den hidtidige formulering, og den anden stat fortsat anvender den
hidtidige artikel 7 med dertil hørende bemærkninger, ville der kunne
blive tale om et utilsigtet resultat. I så fald ville der ved opgørelsen af
det faste driftssteds skattepligtige indkomst blive medregnet en beregnet
indkomst for transaktioner, som driftsstedet har foretaget med andre
dele af det pågældende foretagende, men den anden stat giver ikke
fradrag for en tilsvarende beregnet omkostning. Det ville medføre
økonomisk dobbeltbeskatning. I den modsatte situation ville der kunne
forekomme dobbelt ikke-beskatning.
3.7. Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede
datterselskaber
3.7.1. Gældende ret
Fusionsskatteloven hviler på et successionsprincip. Formålet med loven
er at give selskaber mulighed for at fusionere m.v., uden at der udløses
skat. Skattekravet overføres til det modtagende selskab og dets aktio-
nærer.
Ved en fusion er udgangspunktet, at det indskydende selskab afstår
alle aktiver og passiver, og aktionærerne afstår aktierne med heraf afledt
beskatning dels i selskabet og dels hos aktionærerne.
Ved en skattefri fusion succederer (indtræder) det modtagende selskab
i det indskydende selskabs skattemæssige stilling. Det indskydende
selskab ophører uden beskatning. Derved udskydes beskatningen til
det tidspunkt, hvor det modtagende selskab afstår de pågældende aktiver
og passiver. Der sker også succession på aktionærsiden, hvor selskabs-
deltagerne modtager aktier i det modtagende selskab som vederlag for
aktier i det indskydende selskab, således at de anses for erhvervet på
samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum som de ombyttede
aktier. Derved udskydes beskatningen til det tidspunkt, hvor aktionæ-
rerne afstår de ombyttede aktier.
Efter fusionsskatteloven kan gensidige forsikringsforeninger fusio-
nere skattefrit indbyrdes, og der er mulighed for skattefrit at omdanne
en gensidig forsikringsforening til et aktieselskab, men efter de gælden-
de regler er der ikke mulighed for, at en gensidig forsikringsforening
skattefrit fusionerer med et aktieselskab.
Ved en generel fusion mellem to aktieselskaber ændres der ikke på
beskatningsformen, da de har samme selskabsform og inden fusionen
beskattes ens. En gensidig forsikringsforening er skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, og bliver dermed almindeligt
selskabsbeskattet. Dog er der en lille forskel i beskatningen, idet der i
selskabsskattelovens § 17, stk. 5, er indsat et bundfradrag på 1 mio.
kr., som gives i den ikke-erhvervsmæssige indkomst. Formålet med
indførelsen af det særlige bundfradrag er, at herved vil flere små og
lokale forsikringsselskaber undgå den almindelige selskabsbeskatning.
Beskatningen af gensidige forsikringsforeninger og aktieselskaber er
derfor tilnærmelsesvis ens bortset fra bundfradraget på 1 mio. kr.
3.7.2. Forslagets indhold
Forslaget skal give mulighed for, at et helejet datterselskab kan fusio-
neres skattefrit ind i en gensidig forsikringsforening.
En generel mulighed for at fusionere et aktieselskab ind i en gensidig
forsikringsforening, med den gensidige forsikringsforening som det
fortsættende selskab, kan ikke accepteres skattemæssigt, idet der ikke
er mulighed for succession på aktionærsiden, hvis der skiftes mellem
aktier, der beskattes, og et medlemskab, der ikke beskattes ved udtræ-
den.
Det foreslås derfor kun at give mulighed for, at et helejet aktieselskab
kan fusioneres skattefrit ind i en gensidig forsikringsforening. I dette
tilfælde annulleres aktierne, da det er den gensidige forsikringsforening,
der ejer alle aktierne. Der er derfor ikke behov for succession på aktio-
nærsiden. Det ophørende aktieselskab skal efter forslaget være helejet
af den gensidige forsikringsforening, og det skal være et aktie- eller
anpartsselskab eller en lignende form for selskab med begrænset hæf-
telse. Det vil sige, at ingen af deltagerne i selskabet hæfter personligt
for selskabets forpligtelser, og at overskuddet fordeles i forhold til
deltagernes indskudte kapital i selskabet.
Forslaget svarer til den mulighed, der er i de gældende regler, hvor
selskabsbeskattede andelsforeninger og brugsforeninger kan fusionere
skattefrit med et helejet aktieselskab med hjemmel i fusionsskattelovens
§ 12, stk. 1, nr. 4.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Underskudsfremførsel
Efter forslaget sker der en begrænsning af adgangen til at udnytte
fremførte underskud i positiv skattepligtig indkomst. Fremførselsberet-
tigede underskud på op til 7,5 mio. kr. (2010-niveau) kan altid
modregnes i den positive skattepligtige indkomst, mens det resterende
underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct.
Således sikres der en skattebetaling fra selskaber med en positiv skat-
tepligtig indkomst over 7,5 mio. kr. (2010-niveau).
I indkomståret 2013 vil der efter forslaget ske en begrænsning af de
underskud, som selskaberne kan benytte til at nedbringe deres skat-
tepligtige indkomst med. Dette medfører en øget selskabsskattebetaling
i 2013. Det underskud, der afskæres fra at blive modregnet i positiv
indkomst i det første år, kan i stedet fremføres til de efterfølgende år.
Herved kan det fremførte underskud benyttes til at nedbringe selska-
bernes selskabsskattebetaling i den efterfølgende årrække. Der sker
således en fremrykning af selskabsskatten, hvilket medfører en rente-
fordel for det offentlige.
Det skønnes, at forslaget vil medføre et umiddelbart merprovenu i
indkomståret 2013 på 685 mio. kr. Den varige virkning af forslaget
skønnes at være på 70 mio. kr. årligt efter tilbageløb. Skønnet er baseret
på oplysninger om de foregående års udnyttelse af underskud. På
denne baggrund er det anslået, at forslaget vil medføre en begrænsning
af fradragene fra underskudsfremførslen i størrelsesordenen 2,7 mia.
kr. årligt. Der er desuden foretaget den beregningsmæssige antagelse,
at 10 pct. af de fremførte underskud bortfalder som følge af, at under-
skuddene udnyttes over en længere årrække, hvilket gør at ikke alle
selskaber kan nå at udnytte de fremførte underskud inden, de ophører.
Provenuvirkning af underskudsbegrænsning, mio. kr. (2012-niveau)
Varig virkning
2016
2015
2014
2013
Indkomstår
100
480
545
615
685
Umiddelbar virkning
70
335
380
430
480
Efter tilbageløb
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 22
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 671
U
K
S
I forbindelse med gennemførelsen af forslaget etableres der et under-
skudsregister, som en del af digitaliseringen af selskabsselvangivelsen.
Underskudsregistret kan bl.a. forhindre, at samme underskud bruges
flere gange, da der vil ske en løbende central registrering af de enkelte
selskabers underskud. Herved forhindres bl.a., at et underskud videre-
føres i en koncern, selvom det selskab, der har underskuddet, er udtrådt
af sambeskatningen. SKAT's undersøgelser viser, at skattegabet på
området udgør godt 70 mio. kr. årligt. På denne baggrund skønnes det,
at underskudsregistret på sigt vil give et varigt merprovenu efter tilba-
geløb i størrelsesordenen 25 mio. kr.
Af det fremtidige umiddelbare merprovenu tilfalder 13,41 pct.
kommunerne svarende til ca. 90 mio. kr. vedrørende 2013.
Finansårsvirkning af forslaget skønnes at være 480 mio. kr. i 2014
og 430 mio. kr. i 2015.
4.2. Revisorerklæring, bøder og hæftelse i sambeskatning
For så vidt angår den del af lovforslaget, der omhandler revisorerklæ-
ringer, bøder og hæftelse i sambeskatning, bidrager elementerne primært
til sikring af skattegrundlaget og skattebetalingen fra især multinatio-
nale selskaber. Der er stor usikkerhed om størrelsen af de positive
provenumæssige konsekvenser.
For så vidt angår forslaget om revisorerklæringer, skønnes det, at
det fører til en større efterrettelighed fra virksomhedernes side med
hensyn til at gennemføre koncerninterne transaktioner på armslængde-
vilkår, således at flytning af skattegrundlag undgås, og der kommer
større omhyggelighed med at udarbejde en fyldestgørende TP-doku-
mentation. Forslagets positive provenumæssige konsekvenser er ikke
kvantificeret i henhold til forsigtighedsprincippet.
4.3. Åbenhed om selskabers skattebetaling
Forslaget medfører øget åbenhed om selskabers skattebetaling i Dan-
mark. Der tilsigtes hermed, at en øget opmærksomhed på området vil
være med til at sikre skattebetalingen fra selskabernes side. Forslaget
forventes at medføre et merprovenu, der dog ikke er kvantificeret i
henhold til forsigtighedsprincippet.
4.4. Indkomst i et fast driftssted
Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af reglerne for indkom-
stopgørelsen i faste driftssteder, har kun betydning for opgørelsen af
indkomst i tilfælde, hvor et udenlandsk foretagendes faste driftssted
her i landet eller et dansk foretagendes faste driftssted i en anden stat
ikke for nærværende er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Tilsvarende vil være gældende, hvor driftsstedet er beliggende i en
stat, hvormed Danmarks nuværende overenskomst fremover bliver
ændret, herunder at artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
formuleres efter den ny OECD-model fra 2010. Yderligere er det vur-
deringen, at ændringen af artikel 7 i den nye OECD-model fra 2010
kun vil have begrænset betydning. Forslaget skønnes derfor ikke at
have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
4.5. Fusion mellem gensidige forsikringsforeninger og helejede
datterselskaber
Forslaget om, at gensidige forsikringsforeninger skattefrit kan indfu-
sionere helejede aktie- og anpartsselskaber, skønnes ikke have nævne-
værdige provenumæssige konsekvenser, da det må lægges til grund,
at skattefriheden vil være en forudsætning for, at sådanne fusioner
finder sted.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om begrænsning af adgangen til at udnytte fremførselsberet-
tigede underskud medfører behov for, at Skatteministeriet udvikler et
digitalt underskudsregister. Dette skønnes med nogen usikkerhed at
indebære administrative engangsomkostninger på 20,0 mio. kr. samt
til 3 årsværk svarende til en udgift på 1,8 mio. kr. vedr. it-udvikling.
Forslaget om begrænsning af adgangen til at udnytte fremførselsbe-
rettigede underskud skønnes endvidere med nogen usikkerhed at
medføre løbende omkostninger på 1,0 mio. kr. vedr. it-drift.
Forslaget om revisorerklæring, bøder og solidarisk hæftelse skønnes
ikke at medføre administrative omkostninger af betydning.
Forslaget om åbenhed om selskabers skattebetaling skønnes at
medføre administrative engangsomkostninger på 1,0 mio. kr. vedr. it-
tilretning og -udvikling m.v. samt til 0,5 årsværk svarende til en udgift
på 0,3 mio. kr. vedr. samme.
Forslaget om åbenhed om selskabers skattebetaling skønnes endvi-
dere at medføre løbende driftsomkostninger vedr. it-drift m.v. på 0,1
mio. kr. samt til 0,5 årsværk svarende til en udgift på 0,3 mio. kr. vedr.
vejledning m.v.
Forslaget om indkomst i fast driftssted skønnes ikke at medføre ad-
ministrative omkostninger af betydning.
Forslaget om skattefri fusion mellem gensidige forsikringsforeninger
og helejede datterselskaber har ingen administrative konsekvenser for
det offentlige.
Det samlede lovforslag som fremsat skønnes dermed i alt at medføre
engangsomkostninger på 23,1 mio. kr. samt løbende omkostninger på
1,4 mio. kr.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende underskudsfremførsel indebærer en likviditetsbe-
lastning for de berørte selskaber, idet begrænsningen af adgangen til
udnyttelse af fremførselsberettigede underskud fører til, at selskaberne
skal betale selskabsskat tidligere end under gældende regler. Selskaber,
der har en positiv selskabspligtig indkomst på over 7,5 mio. kr. (2010-
niveau) kan efter forslaget ikke anvende fremførselsberettigede under-
skud til at nedbringe den skattepligtige indkomst til nul. Disse selskaber
vil herved få fremrykket tidspunktet for selskabsskattepositionen.
Selskaber, der har en negativ skattepligtig indkomst, vil ikke umid-
delbart blive berørt af forslaget. Eksempelvis vil forskningstunge in-
novative selskaber og iværksættere, der typisk har store underskud i
de første år, først komme i selskabsskatteposition, når selskabet har en
positiv skattepligtig indkomst på mere end 7,5 mio. kr. (2010-niveau).
Som følge af, at underskuddene udnyttes over en længere årrække,
vil der i højere grad ske en udhuling af den reale værdi af de fremfør-
selsberettigede underskud. Desuden vil der være en andel af de frem-
førte underskud, der går endeligt tabt. Dette skyldes, at ikke alle selska-
ber kan nå at udnytte de fremførselsberettigede underskud, inden sel-
skabet ophører.
Underskudsfremførslen vil føre til et mindre fald i det forventede
afkast af investeringer i Danmark. Det skyldes, at der sker en fremryk-
ning af tidspunktet for, hvornår selskaberne skal betale selskabsskat,
samt der vil være en øget risiko for, at underskuddene går endeligt tabt.
Det skønnes, således at underskudsfremførsel vil medføre en begrænset
reduktion i tilskyndelsen til at investere i Danmark.
Forslaget om udvidelsen af hæftelse for sambeskattede selskaber vil
normalt ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, men kan i visse
situationer have en mindre negativ virkning på markedsværdien af
sambeskattede virksomheder.
Med forslaget om skattefri fusion mellem gensidige forsikringsfore-
ninger og helejede datterselskaber forbedres erhvervslivets muligheder
for strukturtilpasninger.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have nævneværdige økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 23
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 672
U
K
S
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende underskudsfremførsel kan i et vist omfang med-
føre øgede administrative omkostninger for de selskaber, der omfattes
af forslaget.
En virksomhed, der efter forslagets bestemmelser bliver pålagt at
indhente en revisorerklæring, vil blive påført ikke ubetydelige udgifter
og dermed blive pålagt administrative byrder. Initiativet er dog søgt
målrettet visse nærmere definerede virksomheder og tænkes anvendt
på en »case by case«-basis i forbindelse med vurderingen af virksom-
hedens TP-dokumentation, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt og
relevant at indhente erklæringen.
Ressourceforbruget for revisor og dermed omkostningerne for de
pågældende virksomheder vil dermed blive søgt holdt nede på et rime-
ligt niveau.
Erhvervsstyrelsen, CKR udtaler, at »Forslaget indebærer at SKAT
får mulighed for at pålægge visse selskaber at indhente en revisorerklæ-
ring som dokumentation for virksomhedens transfer pricing.
Før SKAT kan anvende denne mulighed, skal en af følgende betin-
gelser være opfyldt:
A) Selskabet skal have transaktioner med fysiske eller juridiske
personer udenfor EU, hvor der ikke er indgået en aftale om dobbeltbe-
skatningsoverenskomst.
B) Selskabet skal have et gennemsnitligt driftsunderskud gennem
de sidste fire år.
Opfyldelsen af ovenstående betingelser udløser ikke automatisk et
krav om revisorerklæring; det er desuden betinget af, at SKAT finder
en sådan erklæring relevant ift. kontrollen af virksomhedens skattemæs-
sige forhold.
For de virksomheder, der vil blive pålagt at skulle rekvirere en reviso-
rerklæring, vil der være tale om en betydelig administrativ byrde i form
af eksterne udgifter til revisor.
Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at kvantificere byrderne,
da omfanget af berørte virksomheder ikke kendes.
SKAT oplyser dog, at der er tale om et ekstraordinært kontrolværktøj,
der kun vil blive anvendt i et begrænset omfang.«.
Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at have nævneværdige administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forslaget har været sendt i høring hos Advokatsamfundet, AE Rådet,
CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerfor-
ening, Dansk Automobilhandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Er-
hverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Skovfore-
ning, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Spe-
ditører, De Samvirkende Købmænd, DI, DVCA, Finansrådet, Forsikring
& Pension, FSR - Danske Revisorer, Horesta, Håndværksrådet, ITD
International Transport Danmark, KL, Landbrug & Fødevarer, Skatte-
revisorforeningen og Videnscentret for Landbrug.
Lovudkastet har desuden været sendt på en kort ekstern høring hos
InvesteringsForeningsRådet og Dansk Børsmæglerforening, da Skatte-
ministeriet på baggrund af indkomne høringssvar har fundet det rigtigt
at præcisere underskudsdefinitionen i den del af lovforslaget, som angår
revisorerklæringer, og lade alle finansielle virksomheder være omfattet
af erklæringsordningen, herunder også de virksomheder, som de to
organisationer repræsenterer.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Negative konsekvenser/
merudgifter
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 24
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
I I
UKS Side 673
U
K
S
Ingen
En begrænsning af udnyttelsen af
selskabernes fremførte underskud
medfører et umiddelbart merprove-
nu på 685 mio. kr. i indkomståret
2013. Forslaget medfører en rente-
fordel for det offentlige og skønnes
at medføre et varigt merprovenu på
70 mio. kr. årligt efter tilbageløb.
Herudover forventes underskudsre-
gistret at medføre et varigt mer-
provenu på 25 mio. kr. årligt efter
tilbageløb.
For så vidt angår den del af lovfor-
slaget, der omhandler revisorerklæ-
ringer, bøder, solidarisk hæftelse
og åbenhed om skattebetaling, bi-
drager elementerne primært til sik-
ring af skattegrundlaget og skattebe-
talingen fra især multinationale
selskaber.
Den del af lovforslaget, der vedrø-
rer ændring af reglerne for indkom-
stopgørelsen i faste driftssteder,
skønnes ikke at have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Det samlede lovforslag skønnes i
alt at medføre engangsomkostnin-
ger på 23,1 mio. kr. samt løbende
omkostninger på 1,4 mio. kr.
Ingen
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget om underskudsfremfør-
sel medfører en likviditetsbelast-
ning for de berørte selskaber, da
disse selskaber efter forslaget tidli-
gere vil komme i selskabsskattepo-
sition.
Yderligere vil en andel af de
fremførselsberettigede underskud
bortfalde som følge af, at de frem-
førselsberettigedeunderskududnyt-
tes over en længere årrække.
Forslaget om skattefri fusion mel-
lem gensidige forsikringsforeninger
og helejede datterselskaber forbed-
rer erhvervslivets muligheder for
strukturtilpasninger.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om underskudsfremfør-
sel kan i et vist omfang medføre
øgede administrative omkostnin-
ger for de selskaber, der omfattes
heraf.
For den virksomhed, som bliver
pålagt at indhente en revisorerklæ-
ring, vil forslaget betyde en bety-
delig administrativ byrde. Kontrol-
værktøjet forventes dog kun at
blive anvendt i et begrænset antal
tilfælde årligt.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af, at der foreslås
indsat et nyt stk. 3 og nyt stk. 4 i selskabsskattelovens § 31.
Til nr. 2
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 25
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 674
U
K
S
Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 15 flyttes til selskabsskat-
teloven.
Baggrunden er, at reglerne kun omfatter skattepligtige, der er omfattet
af selskabsskatteloven, hvorfor det er fundet naturligt, at reguleringen
i stedet kommer til at fremgå af selskabsskatteloven. Det følger af lig-
ningslovens § 15, stk. 6, at bestemmelsen ikke finder anvendelse for
personer, herunder at den ikke finder anvendelse for selvstændigt er-
hvervsdrivende, der ikke er omfattet af selskabsskatteloven.
Ligningslovens § 15, stk. 6 og 11, videreføres ikke, da de pågældende
regler ikke er relevante, når reguleringen i stedet indgår i selskabsskat-
teloven.
Til nr. 3 og 4
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009, og at EU's moder- og datterselskabs-
direktiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til § 2
Til nr. 1, 3 og 10
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009, og at EU's moder- og datterselskabs-
direktiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til nr. 2, 5 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede
regulering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 4
Det foreslåede nye stk. 2 i selskabsskattelovens § 2 indebærer, at når
et selskab, som ikke er omfattet af fuld skattepligt, udøver erhvervsvirk-
somhed med fast driftssted her i landet, skal den skattepligtige indkomst
ved denne virksomhed opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk.
2, i den ny OECD-model. Dette fremgår af 1. pkt. i de foreslåede be-
stemmelser, idet 1. pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen
fra 2010.
Såfremt det pågældende selskab er hjemmehørende i en anden stat,
og Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med denne stat har en
artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, som ikke er affattet
efter den ny artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, skal den skattepligtige
indkomst i det faste driftssted dog som hidtil opgøres i overensstem-
melse med overenskomstens artikel om fortjeneste ved erhvervsvirk-
somhed.
Til nr. 7 og 15
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 8
Det foreslåede nye stk. 6 i selskabsskattelovens § 8 har tilsvarende
bestemmelser som det foreslåede nye stk. 2, i lovens § 2, for så vidt
angår et selskab, som er fuldt skattepligtigt til Danmark, og som udøver
erhverv med et fast driftssted i en anden stat.
Efter § 8, stk. 2, skal selskabet som hovedregel ikke medregne ind-
tægter og udgifter, som vedrører det faste driftssted, ved opgørelsen
af dets skattepligtige indkomst. Der er dog undtagelser fra denne ho-
vedregel, som medfører, at et dansk selskab i visse tilfælde medregner
skattepligtig indkomst af et udenlandsk fast driftssted ved opgørelsen
af dets skattepligtige indkomst. I så fald kan selskabet få dobbeltbeskat-
ningslempelse efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den anden
stat eller efter ligningslovens § 33 for at undgå dobbeltbeskatning af
den skattepligtige indkomst i det faste driftssted.
Til nr. 9
Det foreslås, at reglerne i ligningslovens § 15 om fremførsel af un-
derskud m.m. overflyttes til selskabsskatteloven, idet der i selskabsskat-
teloven som nye paragraffer foreslås indsat §§ 12-12 D. Endvidere
foreslås det at indføre en begrænsning i adgangen til fradrag for frem-
førte underskud.
Til § 12
Den foreslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 1, idet
der dog samtidig foreslås indsat en begrænsning i adgangen til at
fremføre underskud til modregning i positiv skattepligtig indkomst i
efterfølgende indkomstår, jf. forslaget til § 12, stk. 2.
Begrænsningen er udformet således, at op til 7,5 mio. kr. af de sam-
lede fremførte underskud altid vil kunne modregnes. Dernæst kan det
resterende underskud højst nedbringe den resterende indkomst med 60
pct. En del af underskuddene vil derfor ikke kunne modregnes i det
første år med overskud, men kan i stedet fremføres til senere modreg-
ning i positiv skattepligtig indkomst.
Eksempel
I tabellen nedenfor er beskrevet, hvordan reglerne fungerer i et kon-
kret eksempel. I eksemplet har et selskab et fremførselsberettiget un-
derskud fra tidligere indkomstår på 21 mio. kr.
Bemærkninger til de foreslåede regler
Foreslåede
regler
Nuværende
regler
År 1
25 mio.
25 mio.
Selvangiven indkomst før
modregning af underskud for tidli-
gere år
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget.
7,5 mio.
21 mio.
Modregnet underskud for tidligere
indkomstår Herefter kan det resterende overskud
(17,5 mio. kr.) nedbringes med højst 60
pct.
18 mio.
7 mio.
4 mio.
Selvangiven indkomst efter
modregning af underskud for tidli-
gere år
Forslaget medfører en stigning i sel-
skabsskattebetalingen (på 0,75 mio. kr.)
det første år.
1,75 mio.
1 mio.
Selskabsskattebetaling
(ved en selskabsskattesats på 25
pct.)
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 26
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 675
U
K
S
Selskabet kan således ikke udnytte en
del af underskuddet ((21-(7,5+10,5))
=3 mio. kr.) det første år. Det ikke-ud-
nyttede underskud kan dog fremføres
til efterfølgende år.
3 mio.
0 mio.
Underskud til fremførsel herefter
Bemærkninger til de foreslåede regler
Foreslåede
regler
Nuværende
regler
År 2
20 mio.
20 mio.
Selvangiven indkomst før
modregning af underskud for tidli-
gere år
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget.
7,5 mio.
0 mio.
Modregnet underskud for tidligere
indkomstår Herefter kan det resterende overskud
(12,5 mio. kr.) nedbringes med højst 60
pct.
(der resterer dog blot et underskud på:
3 mio. kr.).
3 mio.
17 mio.
20 mio.
Selvangiven indkomst efter
modregning af underskud for tidli-
gere år
Forslaget medfører et fald i selskabsskat-
tebetalingen (på 0,75 mio. kr.) i efterføl-
gende år.
4,25 mio.
5 mio.
Selskabsskattebetaling
(ved en selskabsskattesats på 25
pct.)
0 mio.
0 mio.
Underskud til fremførsel herefter
Selskabets skattepligtige indkomst bli-
ver den samme, set over en periode på
2 år.
(7+17) = 24
mio.
(4+20) =
24 mio.
Samlet skattepligtig indkomst efter
underskudsfremførsel i år 1 og 2
Selskabets samlede skattebetalinger
bliver de samme, set over en periode på
2 år. Forslaget medfører dog, at selska-
bet skal betale en del af selskabsskatten
tidligere end ved de nugældende regler.
(1,75+4,25)
=
6 mio.
(1+5) =
6 mio.
Samlet selskabsskattebetaling
Modregner et selskab underskud for flere tidligere indkomstår, og
sker der underskudsbegrænsning af en del af det modregnede under-
skud, skal underskudsbegrænsningen reducere de yngste underskud
først. Herved opretholdes det nugældende princip om, at de ældste
underskud anvendes først.
Der er ingen forskel på, om en virksomhed drives i en filial eller i et
datterselskab i relation til den foreslåede § 12.
Faste driftssteder af udenlandske selskaber, som ikke er sambeskat-
tede, er således også omfattede af den foreslåede § 12 om underskuds-
begrænsning. Faste driftssteder skal med andre ord behandles på samme
måde som selskaber ved anvendelsen af de foreslåede regler om be-
grænsning af fradrag for fremførselsberettigede underskud.
Der foreslås endvidere indsat en regel, der regulerer samspillet mel-
lem den foreslåede underskudsbegrænsning i § 12, stk. 2 og reglen i
ligningslovens § 33 H om adgang til at bortse fra underskud for at opnå
lempelse for udenlandske skatter, jf. forslagets § 12, stk. 4.
Samspillet foreslås reguleret på den måde, at der ikke skal ske under-
skudsbegrænsning efter den foreslåede § 12, stk. 2 i selskabsskatteloven,
hvis ligningslovens § 33 H anvendes til at forhøje den skattepligtige
indkomst til et større beløb end de foreslåede regler om underskudsbe-
grænsning ville medføre.
I nedenstående eksempler er vist skattebetalingen i Danmark og i
udlandet for en sambeskatningskreds bestående af to selskaber. Der
har valgt international sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31
A.
Eksemplerne viser opgørelsen efter de nugældende regler og de fo-
reslåede regler. Der tages ikke hensyn til bundgrænsen på 7,5 mio. kr.
i eksemplerne.
Eksempel på samspillet mellem ligningslovens § 33 H og den fore-
slåede § 12, stk. 2 og 4 i selskabsskatteloven.
De nugældende regler
Selskaberne har følgende skattepligtige indkomster:
i alt
År 3
År 2
År 1
0
+300
0
-300
Moder (DK)
+100
0
+100
0
Datter (UDL. )
0
0
0
0
Skattebetaling DK
25
0
25
0
Skattebetaling UDL.
0
0
-300
-300
Underskud til fremførsel
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 27
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
I I I
UKS Side 676
U
K
S
Med de nugældende regler for underskudsfremførsel efter lignings-
lovens § 15 og bortseelsesreglen i ligningslovens § 33 H, bliver den
samlede skattebetaling 25 over de 3 år.
De foreslåede regler
Med anvendelse af bortseelsesreglen i ligningslovens § 33 H og den
foreslåede § 12, stk. 2 og 4 i selskabsskatteloven.
i alt
År 3
År 2
År 1
0
+300
0
-300
Moder (DK)
+100
0
+100
0
Datter (UDL. )
30
30
0
0
Skattebetaling DK
25
0
25
0
Skattebetaling UDL.
-120
-120
-300
-300
Underskud til fremførsel
Lovforslaget giver dermed en umiddelbar skattestigning på 30, der
modsvares af det fremførselsberettigede underskud på 120 (skatteværdi
30).
Til § 12 A
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 2.
Dog indgår en konsekvensændring som følge af lov nr. 718 af 25.
juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Re-
konstruktion m.v.). Konsekvensændringen indebærer, at »tvangsak-
kord« ændres til »tvangsakkord i en rekonstruktion«.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 2, blev indført ved lov nr.
363 af 6. juni 1991 og er senere ændret ved lov nr. 412 af 14. juni 1995,
lov nr. 440 af 10. juni 1997, lov nr. 133 af 25. februar 1998, lov nr.
958 af 20. december 1999, lov nr. 313 af 21. maj 2002, lov nr. 1414
af 21. december 2005, lov nr. 343 af 18. april 2007, lov nr. 530 af 17.
juni 2008, lov nr. 462 af 12. juni 2009, lov nr. 525 af 12. juni 2009 og
lov nr. 254 af 30. marts 2011.
Til § 12 B
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 3.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 3, blev indført ved lov nr.
363 af 6. juni 1991.
Til § 12 C
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 4 og 5.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 4, blev indført ved lov nr.
412 af 14. juni 1995 og er senere ændret ved lov nr. 440 af 10. juni
1997, lov nr. 308 af 19. april 2006, lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov
nr. 525 af 12. juni 2009.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 5, blev indført ved lov nr.
412 af 14. juni 1995 og er senere ændret ved lov nr. 399 af 22. maj
1996, lov nr. 440 af 10. juni 1997 og lov nr. 343 af 18. april 2007.
Til § 12 D
Den forslåede bestemmelse svarer til ligningslovens § 15, stk. 7-10 og
12.
Dog foreslås det, at bestemmelsen også skal omfatte den situation,
hvor et udenlandsk selskab med et fast driftssted i Danmark har et skift
i ejerkredsen på mere end 50 pct.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 7, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. 425 af 25.
juni 1993, lov nr. 412 af 14. juni 1995, lov nr. 399 af 22. maj 1996 og
lov nr. 221 af 31. marts 2004
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 8, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. 218 af 10.
april 1991, lov nr. 394 af 6. juni 1991 og lov nr. 399 af 22. maj 1996.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 9, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. lov nr. 412
af 14. juni 1995, lov nr. 427 af 14. juni 1995 og lov nr. 462 af 12. juni
2009.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 10, blev indført ved lov nr.
837 af 18. december 1987 og er senere ændret ved lov nr. lov nr. 412
af 14. juni 1995, lov nr. 399 af 22. maj 1996, lov nr. 221 af 31. marts
2004, lov nr. 343 af 18. april 2007 og lov nr. 462 af 12. juni 2009.
Bestemmelsen i ligningslovens § 15, stk. 12, blev indført ved lov nr.
394 af 6. juni 1991 og er senere ændret ved lov nr. 412 af 14. juni 1995,
lov nr. 376 af 22. maj 1996 og lov nr. 453 af 10. juni 2003.
Til nr. 11
Den foreslåede begrænsning i adgangen til at fremføre underskud til
modregning i positiv indkomst i efterfølgende indkomstår, skal ske på
sambeskatningsniveau, når der er tale om underskud hos sambeskattede
selskaber, jf. det foreslåede stk. 3 i selskabsskattelovens § 31.
I og med at begrænsningen skal ske på sambeskatningsniveau, er det
nødvendigt, at alle selskaber m.v., der indgår i en sambeskatning er
undergivet de samme regler i forhold til underskudsbegrænsning. Der
foreslås derfor indsat en tilføjelse til koncerndefinitionen, hvorefter
selskaber m.v., der er undergivet underskudsbegrænsning, og selskaber
m.v., der ikke er undergivet underskudsbegrænsning, ikke kan anses
for koncernforbundne. De kan dermed ikke indgå i samme sambeskat-
ning. Justeringen af koncerndefinitionen finder anvendelse i forhold
til både national og international sambeskatning, idet selskabsskatte-
lovens § 31 A om international sambeskatning indeholder en regel om,
at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 om national sambeskat-
ning finder tilsvarende anvendelse.
Indgår der i en koncern en gruppe af selskaber m.v., der ikke under-
gives underskudsbegrænsning, og en gruppe af selskaber m.v., der
undergives underskudsbegrænsning, vil koncernen dermed skulle op-
deles i to sambeskatninger.
Som udgangspunkt vil alle selskaber m.v. blive omfattet af den fore-
slåede underskudsbegrænsning. Der foreligger imidlertid særlove, som
indeholder en specifik regulering af adgangen til at fremføre underskud
til modregning i efterfølgende indkomstår. Disse bestemmelser påvirkes
ikke af den foreslåede underskudsbegrænsning, idet de videreføres
uændret. For koncerner, hvori indgår selskaber omfattet af underskuds-
bestemmelserne i disse særlove, vil den foreslåede justering af koncern-
definitionen i forhold til sambeskatningen således have betydning. Der
findes særlige bestemmelser om underskudsfremførsel i lov nr. 588 af
24. juni 2005 om Sund og Bælt Holding A/S og i lov nr. 285 af 15.
april 2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med
tilhørende landanlæg i Danmark.
Til nr. 12
Selskabsskattelovens § 31, stk. 2, 3.-8.pkt. indeholder en beskrivelse
af, hvordan underskud fremføres ved sambeskatning. Underskud
fremføres i samme rækkefølge som efter de gældende regler, og under-
skudsrækkefølgen bliver derfor ikke ændret af de foreslåede regler om
begrænsning af fradrag for fremførselsberettigede underskud.
Beskrivelsen af underskudsrækkefølgen i selskabsskattelovens § 31,
stk. 2, er skrevet om for at gøre den mere overskuelig.
Til nr. 13
Med det foreslåede § 31, stk. 3, foreslås det, at begrænsning efter
den foreslåede § 12 i selskabsskatteloven af fremførselsberettigede
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 28
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 677
U
K
S
underskud hos sambeskattede selskaber skal ske på sambeskatningsni-
veau. Det er summen af årets skattepligtige indkomster for de sambe-
skattede selskaber før modregning af underskud for tidligere år, der
danner grundlag for vurderingen af, om der skal ske underskudsbe-
grænsning. Herved sidestilles sambeskattede selskaber med særbeskat-
tede selskaber.
Sambeskatningsindkomsten opgøres som summen af den skatteplig-
tige indkomst (positiv eller negativ) for hvert af de selskaber, der indgår
i sambeskatningen. Hvis sambeskatningsindkomsten bliver negativ,
fordeles underskuddet forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber. Det fordelte underskud fremføres hos det pågældende selskab
til modregning for efterfølgende indkomstår.
Ved modregning af underskud skal de ældste underskud anvendes
først. Heri ligger bl.a. den rækkefølge, at selskabet først modregner
sine egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen
(særunderskud), og dernæst modregner selskabet egne underskud fra
tidligere indkomstår, der er opstået under sambeskatningen.
Da reglerne om begrænsning af fradrag for fremførselsberettigede
underskud i den foreslåede § 12, stk. 2 i selskabsskatteloven, gælder
samlet for de sambeskattede selskaber, sker der kun underskudsbegræns-
ning, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst før
fremførsel af underskud overstiger 7,5 mio. kr. Der sker med andre
ord ikke underskudsbegrænsning, hvis summen af de sambeskattede
selskabers indkomst er negativ.
Et fast driftssteds underskud er omfattet af værnsreglen i selskabs-
skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. og kan ikke udnyttes af andre selskaber
i sambeskatningen, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved
beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat. Har
det faste driftssted negativ indkomst i et år, indgår den negative ind-
komst ikke ved beregningen af om der skal ske underskudsbegrænsning
efter den foreslåede § 12, stk. 2 i selskabsskatteloven. Det skyldes, at
den negative indkomst ikke vil kunne modregnes i andre selskabers
indkomst i sambeskatningen, hvis indkomsten er omfattet af selskabs-
skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt.
I det omfang summen af de sambeskattede selskabers indkomst er
negativ, vil fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår
kunne modregnes hos de selskaber, der har positiv indkomst uden, at
der vil ske underskudsbegrænsning efter den foreslåede § 12 i selskabs-
skatteloven.
Eksempel
Selskaberne A og B er sambeskattede. Sambeskatningen er påbegyndt
i indkomståret 2012. Selskab A har i indkomståret 2013 et overskud
på 10.000.000 kr. og et fremførselsberettiget særunderskud på
15.000.000 kr. fra indkomståret 2010. Selskab B har et underskud for
indkomståret 2013 på 14.000.000 kr. Summen af de sambeskattede
selskabers indkomst er negativ med 4.000.000 kr. før modregning af
underskud for tidligere år.
Underskudsrækkefølgen i selskabsskattelovens § 31, stk. 2 medfører,
at selskab A skal modregne særunderskud fra indkomståret 2010. Efter
modregning af underskud på 10.000.000 kr. udgør A's skattepligtige
indkomst 0 og der resterer 5.000.000 kr. i særunderskud, som kan
fremføres til senere indkomstår.
Sambeskatningsindkomsten efter modregning af særunderskud er
herefter negativ med 14.000.000 kr. Underskuddet på 14.000.000 kr.
kan fremføres til senere indkomstår.
Eksemplet illustrerer konsekvensen af, at underskudsbegrænsningen
sker på sambeskatningsniveau. I nogle tilfælde kan det medføre, at
enkelte selskaber i sambeskatningen ikke underskudsbegrænses, selvom
der modregnes underskud for tidligere indkomstår.
Begrænsning efter forholdsmæssig fordeling: Begrænsning af under-
skud efter den foreslåede model, hvor 7,5 mio. kr. altid er fradragsbe-
rettiget, og hvor den resterende positive skattepligtige indkomst kan
nedbringes med 60 pct., skal påvirke de underskud, der indgår i under-
skudsrækkefølgen i en sambeskatning. Den del af et underskud, der
begrænses efter de foreslåede regler, skal derfor »tilbageføres« til det
selskab, der har ydet underskuddet. På den måde sikres det, at det un-
derskudsgivende selskab bevarer restsaldoen, hvis selskabet senere
udtræder af sambeskatningen.
Det foreslås derfor, at begrænsning efter den foreslåede § 12 i sel-
skabsskatteloven af fradraget for fremførselsberettigede underskud i
en sambeskatning skal ske forholdsmæssigt for samtlige fremførsels-
berettigede underskud. Det vil sige både for særunderskud, jf. det fore-
slåede stk. 2, 3. pkt. i selskabsskattelovens § 31, for egne underskud,
jf. det foreslåede stk. 2, 5. pkt. i selskabsskattelovens § 31, og for andre
selskabers underskud, jf. det foreslåede stk. 2, 7. pkt. i selskabsskatte-
lovens § 31. Begrænsningen af fradraget skal ske i forholdet mellem
den del af underskuddet der ikke kan modregnes i årets indkomst efter
selskabsskattelovens § 12, stk. 2 og samtlige fremførselsberettigede
underskud før begrænsning.
Et fast driftssteds underskud er omfattet af værnsreglen i selskabs-
skattelovens § 31, stk. 2, 2. pkt. og kan ikke udnyttes af andre selskaber
i sambeskatningen, hvis reglerne i den fremmede stat, hvor selskabet
er hjemmehørende, medfører, at underskud ikke kan medregnes ved
beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den fremmede stat. Et
fast driftssteds underskud betragtes derfor, i relation til den forholds-
mæssige fordeling af underskudsbegrænsningen, som et særunderskud
jf. den foreslåede § 31, stk. 2, 3. pkt. i selskabsskatteloven.
Beregningen af den forholdsmæssige fordeling af de underskud, der
kan anvendes til at nedbringe den skattepligtige indkomst i en sambe-
skatning, skal ske med den brøk, der fremkommer ved at sætte den del
af underskuddet, der kan modregnes i årets indkomst som følge af den
foreslåede selskabsskattelovens (SEL) § 12, stk. 2 i tælleren, og sætte
samtlige underskud der ville være anvendt, såfremt § 12, stk. 2 ikke
fandt anvendelse, i nævneren. Brøken ganges herefter med de underskud
der ville være modregnet, hvis den foreslåede selskabsskattelovens §
12, stk. 2 ikke fandt anvendelse. Derved fordeles den del af underskud-
det, der kan modregnes i årets indkomst efter den foreslåede selskabs-
skattelovens § 12, stk. 2, på hvert enkelt modregnet underskud, så un-
derskuddene begrænses ensartet.
Brøken der skal anvendes, opgøres således:
Fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2
Samtlige anvendte fremførselsberettigede underskud hvis SEL § 12,
stk. 2 ikke fandt anvendelse
Ved beregningen af de fremførselsberettigede underskud, der kan
tillades modregnet, tages der udgangspunkt i indkomstårets indkomst.
Modregner et sambeskattet selskab eksempelvis egne underskud for
flere tidligere indkomstår, og skal der ske forholdsmæssig begrænsning
af en del af de modregnede underskud, skal de yngste underskud be-
grænses først. Herved opretholdes det nugældende princip om, at de
ældste underskud modregnes først.
Når underskudsbegrænsningen er beregnet, skal der ikke ske ombe-
regning af sambeskatningsindkomsten. Den skattepligtige indkomst
forhøjes med et beløb, svarende til den del af de anvendte underskud
der begrænses. Forhøjelsen sker hos de selskaber der anvender under-
skuddene.
Eksempel på underskudsbegrænsning, når sambeskatningsindkomsten
er positiv både før og efter, at underskud modregnes.
Beløb
t. kr.
Før underskudsbegrænsning
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 29
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 678
U
K
S
25.000
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af
underskud for tidligere år
21.000
Modregnet underskud for tidligere år
4.000
Skattepligtig sambeskatningsindkomst
Efter underskudsbegrænsning
25.000
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af
underskud for tidligere år
-7.500
17.500
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget
10.500
Resterende overskud må nedbringes med 60 pct. (17.500 × 60 pct.)
7.000
Skattepligtig sambeskatningsindkomst efter underskudsmodregning (25.000-
(7.500+10.500))
18.000
Underskud der kan modregnes (7.500+10.500)
0,8571
Forholdsmæssig andel af fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2.
18.000
21.000
Den forholdsmæssige begrænsning vil virke således:
Oplysning om underskud for tidli-
gere år
Sambeskatningsunderskud
Særunderskud
Selskab
-
12.500
A
2.500
-
B
6.000
-
C
Efter begrænsning
Før begrænsning
Indkomståret 2013
Brøk
18.000
21.000
Begrænset un-
derskud
Modregningsbe-
rettiget under-
skud efter be-
grænsning
C
B
A
Selskab
4.500
-1.500
22.000
Indkomst til sambeskatning
-1.786
-10.714
0
0
-12.500
Særunderskud modregnes
4.500
-1.500
9.500
Indkomst herefter
-643
-3.857
-4.500
0
0
Egne underskud modregnes
0
-1.500
9.500
Indkomst herefter
0
1.500
-1.500
Underskud i 2013 fordeles
0
0
8.000
Indkomst herefter
-571
-3.429
1.500
2.500
-4.000
Underskud fra tidligere indkom-
står modregnes
0
0
4.000
Indkomst herefter
-3.000
-18.000
-857(3)
-357(2)
-1.786(1)
Underskud til fremførsel ultimo
2013 (efter begrænsning)
1) Fremførselsberettiget underskud udgør det begrænsede særunderskud, der tilbageføres til A.
2) Fremførselsberettiget underskud på 357 udgør B's andel af det begrænsede underskud på 571.
3) Fremførselsberettiget underskud på 857 udgør 643 (den del af eget underskud der tilbageføres til C)
+ C's andel af underskuddet på 571.
Efter underskudsfordeling og -begrænsning udgør selskabernes
skattepligtige indkomster følgende:
Skattepligtig indkomst efter
underskudsfordeling og -be-
grænsning
Anvendte og fordelte un-
derskud
Indkomst i året før underskud-
sfordeling og begrænsning
Selskab
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 30
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 679
U
K
S
6.357
- 10.714 - 1.500 - 3.429
22.000
A
0
+ 1.500 (fordelt i året)
-1.500
B
643
- 3.857
4.500
C
7.000
- 18.000
25.000
Den forholdsmæssige fordeling af det fremførselsberettigede under-
skud efter SEL § 12, stk. 2, kræver fuld gennemregning af sambeskat-
ningsindkomsten. Når indkomsten er beregnet og fordelt, kan den for-
holdsmæssige fordeling af det fremførselsberettigede underskud bereg-
nes.
Hensigten med at fordele det fremførselsberettigede underskud efter
selskabsskattelovens § 12, stk. 2 forholdsmæssigt på de modregnede
underskud før underskudsbegrænsning er at opnå en ligelig fordeling
af begrænsningen, så alle typer underskud begrænses i samme omfang.
Er summen af de sambeskattede selskabers indkomst mindre end 7,5
mio. kr. i indkomståret, sker der ingen begrænsning af de fremførsels-
berettigede underskud efter SEL § 12, stk. 2. Herved er der ikke forskel
på, om en virksomhed drives i et eller flere selskaber m.v., hvilket er
i overensstemmelse med reglernes hensigt.
Eksempel på underskudsbegrænsning når sambeskatningsindkomsten
er positiv før modregning af underskud, men negativ efter.
Beløb
t. kr.
Før underskudsbegrænsning
10.500
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af under-
skud for tidligere år
14.000
Modregnet underskud for tidligere år
-3.500
Skattepligtig sambeskatningsindkomst
Efter underskudsbegrænsning
10.500
Summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret før modregning af under-
skud for tidligere år
-7.500
3.000
7,5 mio. kr. er altid fradragsberettiget
1.800
Resterende overskud må nedbringes med 60 pct. (3.000 × 60 pct.)
1.200
Skattepligtig indkomst efter underskudsmodregning (10.500-(7.500+1.800))
12.800
Underskud der kan modregnes (14.000 - 1.200)
0,9143
Forholdsmæssig andel af fremførselsberettiget underskud efter SEL § 12, stk. 2.
12.800
14.000
Da sambeskatningsreglerne medfører, at den skattepligtige indkomst
kan være negativ, samtidig med, at der modregnes underskud for tidli-
gere år, skal underskudsbegrænsningen i disse tilfælde kun opgøres
som forskellen mellem den skattepligtige indkomst efter der er foretaget
begrænsning efter SEL § 12, stk. 2, og nul.
I dette eksempel sker der kun en underskudsbegrænsning på 1,2 mio.
kr., da modregnede underskud, som bringer den skattepligtige indkomst
ned til et negativt beløb ikke skal indgå i beregningen.
Oplysning om underskud for tidligere år
Sambeskatningsunderskud
Særunderskud
Selskab
-
12.500
A
500
-
B
2.000
-
C
Efter begrænsning
Før begrænsning
Indkomståret 2013
Brøk
12.800
14.000
Begrænset un-
derskud
Modregningsbe-
rettiget under-
skud efter be-
grænsning
C
B
A
Selskab
1.500
-8.000
17.000
Indkomst til sambeskatning
-1.071
-11.429
0
0
-12.500
Særunderskud modregnes
1.500
-8.000
4.500
Indkomst herefter
-129
-1.371
-1.500
0
0
Egne underskud modregnes
0
-8.000
4.500
Indkomst herefter
0
4.500
-4.500
Underskud i 2013 fordeles
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 31
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 680
U
K
S
0
-3.500
0
Indkomst herefter
0
0
0
Underskud fra tidligere indkom-
står modregnes
0
-3.500
0
Indkomst herefter
-1.200
-12.800
-629 (3)
-4.000(2)
-1.071(1)
Underskud til fremførsel ultimo
2013 (efter begrænsning)
1) Fremførselsberettiget underskud udgør andelen af det ikke modregningsberettigede særunderskud,
der tilbageføres til A
2) Fremførselsberettiget underskud udgør B's tilbageværende negative indkomst for indkomståret 2013
på 3.500 tillagt ubrugt underskud for tidligere år på 500.
3) Fremførselsberettiget underskud udgør C's tilbageværende underskud for tidligere år på 500 (2.000
- 1.500) tillagt den andel af det ikke modregningsberettigede eget underskud, der tilbageføres til C.
Efter underskudsfordeling og -begrænsning udgør selskabernes
skattepligtige indkomster følgende:
Skattepligtig indkomst efter
underskudsfordeling og -be-
grænsning
Anvendte og fordelte un-
derskud
Indkomst i året før underskud-
sfordeling og begrænsning
Selskab
1.071
- 11.429 - 4.500
17.000
A
(-3.500)
+ 4.500 (fordelt i året)
-8.000
B
129
1.371
1.500
C
1.200
- 12.800
10.500
Der sker ikke omberegning af sambeskatningsindkomsten efter un-
derskudsbegrænsningen. Det medfører i ovenstående eksempel, at den
skattepligtige sambeskatningsindkomst efter underskudsbegrænsning
er 1,2 mio. kr. Den negative indkomst hos selskab B fragår ikke, men
fremføres til senere år, tillagt ubrugt underskud for tidligere indkomstår.
Til det foreslåede § 31, stk. 4: For at forhindre, at fusionsskattelovens
§ 8, stk. 6, 1. pkt., omgås ved fusion med et selskab, der deltager i en
sambeskatning, foreslås det at indsætte et nyt stk. 4 i selskabsskatte-
loven § 31. Selskabsskatteloven § 31 regulerer, hvordan sambeskat-
ningsindkomsten opgøres, herunder hvordan der skal forholdes i relation
til underskud opstået indenfor sambeskatningen.
Den grundlæggende hensigt med fusionsskatteloven § 8, stk. 6, er
at forhindre skattemæssigt betingede omstruktureringer, hvor et over-
skudsgivende selskab fusionerer med et selskab med et fremførselsbe-
rettiget underskud. Den skattefri fusion skal ikke stille de deltagende
selskaber ringere eller bedre, end hvis de havde opretholdt de eksiste-
rende sambeskatningsenheder. Den foreslåede bestemmelse i selskabs-
skatteloven § 31, stk. 4, skal sikre, at bestemmelsen i fusionsskatte-
lovens § 8, stk. 6, ikke omgås eller bliver neutraliseret af sambeskat-
ningsreglerne. Den foreslåede bestemmelse hindrer ikke, at aktiver og
passiver, der har eksisteret inden for sambeskatningskredsen i under-
skudsårene, »flyttes rundt« via skattefri omstrukturering. Derimod
begrænser bestemmelsen underskudsudnyttelse, når koncerneksterne
aktiver og passiver omstruktureres ind i sambeskatningskredsen.
Formuleringen »direkte eller indirekte« i det foreslåede § 31, stk. 4,
2. pkt., skal sikre, at det indskydende selskab ikke tidligere har deltaget
i en omstrukturering med et sambeskattet selskab, der har deltaget i en
omstrukturering med et ikke sambeskattet selskab.
Eksempler på hvordan § 31, stk. 4, vil virke
Eksempel 1
Et moderselskab A har 2 datterselskaber X og Y. X har et underskud,
der kan fremføres. A køber selskabet Z, der efter koncernetableringen
fusioneres ind i Y. Y vil efter fusionen med Z ikke kunne udnytte un-
derskuddet i X, idet Z ikke indgik i sambeskatningskredsen i det eller
de indkomstår, hvor underskuddet opstod.
Eksempel 2
Et selskab A overtager koncernen X med moderselskabet X1 og
datterselskabet X2. X2 har et stort underskud. Efter overtagelsen tilfører
A en virksomhedsgren til X1. X1 kan ikke længere modregne under-
skuddet fra X2, idet tilførslen sker fra et selskab, der ikke indgik i
sambeskatningskredsen i det eller de indkomstår, hvor underskuddet
opstod.
Eksempel 3
Et moderselskab A har 3 datterselskaber X, Y og Z. X har et under-
skud, der kan fremføres. A køber selskabet B, der efter koncernetable-
ringen fusioneres ind i Y. Y vil efter fusionen med B ikke kunne udnytte
underskuddet i X, idet B ikke indgik i sambeskatningskredsen i det
eller de indkomstår, hvor underskuddet opstod. Y fusionerer efterføl-
gende med Z som modtagende selskab. Z vil efter fusionen med Y ikke
kunne udnytte underskuddet i X, idet det indskydende selskab Y har
deltaget i en skattefri omstrukturering med et ikke sambeskattet selskab
i eller efter underskudsåret.
Til nr. 14
Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber ud-
vides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som ud-
gangspunkt hæfter for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg
og renter vedrørende indkomståret.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende udvidelse af
hæftelsen for kildeskatter for sambeskattede selskaber, jf. forslaget til
kildeskattelovens § 69, stk. 3, jf. lovforslagets § 5, nr. 5.
Hæftelsen foreslås opdelt i 2 trin således, at administrationsselskabet
og andre helejede selskaber i sambeskatningen skal hæfte solidarisk
for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg
og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet, er, hvorvidt hele
selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af et eller flere kon-
cernselskaber. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens §
4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af, om
selskabet skal anses for helejet.
Det foreslås endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen
(«minoritetsselskaberne«) alene skal hæfte subsidiært, dvs. at krav kun
kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for
skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk, jf. ovenfor. Det
krav, der kan gøres gældende mod disse selskaber er desuden begrænset
til den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende
selskab, der ejes af andre koncernselskaber.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 32
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 681
U
K
S
Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke
for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sam-
beskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra
tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun
for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt
til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de
gældende regler.
Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab
ikke for selskabsskat m.v., der relaterer sig til den tilbageværende del
af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Opstår der
derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de
selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende indkom-
står.
Eksempel
Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne
B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationssel-
skabet A frasælger d. 1. marts år 2 datterselskabet C.
I år 3 forhøjer SKAT den skattepligtige indkomst for datterselskab
B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte
for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil deri-
mod hæfte for skattekravet. Forhøjer SKAT i år 3 den skattepligtige
indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen
for skatten både A, B og C.
Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker
ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som
følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.
Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de
selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes,
hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen
derfor ophører efter, at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen.
I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende)
selskab.
Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab
ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen
af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.
Til nr. 16
I forlængelse af forslaget om udvidelsen af hæftelsen for nationalt
sambeskattede selskaber foreslås det, at hæftelsen for koncerner, der
har valgt international sambeskatning, ændres, således at det ultimative
moderselskab hæfter solidarisk med de selskaber, der hæfter solidarisk
efter reglerne om national sambeskatning, jf. forslaget til selskabsskat-
telovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., for indkomstskat, acontoskat, restskat
samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskat-
ningsforpligtelse.
Det ultimative moderselskabs hæftelse skal dog - som i dag - ikke
omfatte indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskat-
ningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31 om national sambe-
skatning.
Tilsvarende de foreslåede regler vedrørende selskaber omfattet af
national sambeskatning foreslås det, at et selskab, der udtræder af
sambeskatningen, ikke hæfter for skattekrav vedrørende de øvrige
selskaber omfattet af sambeskatningen. Det udtrådte selskab hæfter
således kun fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen for
den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt
til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de
gældende regler.
Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab
ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen
af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.
Til § 3
Til nr. 1 og 3
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009.
Til nr. 2
Ændringen er redaktionel og skyldes, at EU's moder- og dattersel-
skabsdirektiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til § 4
Til nr. 1 og 8
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009.
Til nr. 2
Der er tale om konsekvensændringer, som følge af, at der foreslås
indsat et nyt stk. 3 og nyt stk. 4 i selskabsskattelovens § 31.
Til nr. 3, 5 og 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 4
Udgangspunktet for en skattefri fusion er, at skattemæssige underskud
i både det indskydende og modtagende selskab fortabes. Udgangspunk-
tet fraviges ved skattefrie fusioner mellem sambeskattede selskaber,
idet fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., giver hjemmel til, at det
modtagende selskab kan udnytte underskud i de fusionerende selskaber
fra tiden før fusionen.
Adgangen til at udnytte underskud efter en fusion omfatter kun un-
derskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet. Det
modtagende selskab kan altså efter en fusion udnytte underskud fra
både det indskydende og det modtagende selskab på samme måde,
som underskuddet kunne have været udnyttet ved en uændret sambe-
skatning af de fusionerede selskaber.
Som fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., er formuleret, åbner be-
stemmelsen mulighed for, at et ikke koncernforbundet selskab fusione-
res ind i koncernen, hvorefter det modtagende og sambeskattede selskab
fusioneres ind i et sambeskattet underskudsselskab. Der er nu tale om
en fusion mellem sambeskattede selskaber, hvorfor det modtagende
selskab, efter lovens ordlyd, ikke mister det underskud, der er opstået,
mens selskaberne har været sambeskattet.
Eksempel:
Selskaberne A, B og C har været sambeskattede siden stiftelsen. B
og C har haft underskud i alle årene. A har ikke haft underskud. A fu-
sionerer i år 3 med det ikke sambeskattede selskab X, der ophører ved
fusionen. I år 4 fusionerer A med det modtagende selskab C. Fusionen
medfører ikke nogen underskudsbegrænsning, idet underskuddet i B
og C er opstået, mens de har været sambeskattet med A.
For at hindre dette foreslås det at indsætte et nyt § 8, stk. 6, 3. pkt.,
i fusionsskatteloven. Denne ændring vil medføre, at undtagelsen om
sambeskattede selskaber i fusionsskattelovens § 8, stk. 6, 2. pkt., ikke
gælder, når et modtagende selskab direkte eller indirekte ved en skat-
tefri omstrukturering er blevet tilført aktiver eller passiver fra et selskab,
som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da
underskuddet opstod.
I ovenstående eksempel vil C ikke kunne fradrage sine egne under-
skud opstået under sambeskatningen med A, da C, som følge af A's
fusion med X, indirekte er blevet tilført aktiver eller passiver fra et
selskab, som ikke var en del af sambeskatningskredsen på det tidspunkt,
da underskuddet opstod.
Til nr. 6
Den forslåede ændring medfører, at et datterselskab kan fusioneres
skattefrit ind i en gensidig forsikringsforening under forudsætning af,
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 33
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 682
U
K
S
at datterselskabet er helejet af den gensidige forsikringsforening, dvs.
at den gensidige forsikringsforening skal eje alle aktierne i datterselska-
bet. Det er endvidere en betingelse, at datterselskabet er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Forslaget giver derimod ikke mulighed for at fusionere ind i et uaf-
hængigt eller koncernforbundet aktie- eller anpartsselskab, som ikke
er helejet, med en gensidig forsikringsforening.
Til nr. 9
Ændringerne er redaktionelle og skyldes, at EU's fusionsskattedirektiv
med senere ændringer er blevet kodificeret ved Rådets direktiv
2009/133/EF af 19. oktober 2009, og at EU's moder- og datterselskabs-
direktiv er blevet omarbejdet ved Rådets direktiv 2011/96/EU.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt.,
medfører, at den begrænsede skattepligt af en udenlandsk persons faste
driftssted her i landet omfatter al afkast (gevinster, tab og udbytter) af
aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted. Den nuværende affat-
telse medfører, at den begrænsede skattepligt af en udenlandsk persons
faste driftssted kun omfatter afkast af aktier, hvis der er tale om næ-
ringsaktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. Ændringen
medfører, at den begrænsede skattepligt også omfatter afkast af aktier,
der indgår i det faste driftssteds anlægskapital.
Den foreslåede ændring svarer til den ændring af reglen i selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra a, sidste pkt., som blev foretaget ved lov
nr. 525 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven
og forskellige andre love (Harmonisering af selskabers aktie- og udbyt-
tebeskatning m.v.).
Til nr. 2
Det foreslåede nye stk. 3 i kildeskattelovens § 2 indebærer, at når en
person, som ikke er omfattet af fuld skattepligt (eller et dødsbo, der
behandles i udlandet), udøver erhvervsvirksomhed med fast driftssted
her i landet, skal den skattepligtige indkomst ved denne virksomhed
opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i den ny OECD-
model. Dette fremgår af 1. pkt. i de foreslåede bestemmelser, idet 1.
pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen fra 2010.
Såfremt den pågældende person (eller dødsbo) er hjemmehørende i
en anden stat, og Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med
denne stat har en artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, som
ikke er affattet efter den ny artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, skal
den skattepligtige indkomst i det faste driftssted dog som hidtil opgøres
i overensstemmelse med overenskomstens artikel om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede
regulering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 4
Den foreslåede nye § 25 i kildeskatteloven indeholder tilsvarende
bestemmelser som det foreslåede nye stk. 3, i § 2, for så vidt angår en
person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, men som udøver erhverv
med et fast driftssted i en anden stat. Den skattepligtige indkomst ved
erhvervsvirksomheden i det udenlandske faste driftssted skal medregnes
ved opgørelsen af personens danske skattepligtige indkomst. Personen
kan herefter få dobbeltbeskatningslempelse efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med den anden stat eller efter ligningslovens § 33. Til
brug for beregningen af dobbeltbeskatningsnedslaget skal der opgøres
den del af den skattepligtige indkomst, der hidrører fra det udenlandske
faste driftssted.
Bestemmelserne i den foreslåede § 25 går for det første ud på, at når
en person, som er omfattet af fuld skattepligt, udøver erhverv med fast
driftssted i en anden stat, skal den skattepligtige indkomst ved dette
erhverv opgøres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i den ny
OECD-model. Dette fremgår af 1. pkt. i den foreslåede § 25, idet 1.
pkt. afspejler artikel 7, stk. 2, i OECD-modellen fra 2010.
Såfremt det pågældende faste driftssted ligger i en anden stat, som
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og denne
overenskomsts artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed ikke
er affattet efter den ny artikel 7 i OECD-modellen fra 2010, medfører
den foreslåede § 25 for det andet, at den skattepligtige indkomst i det
faste driftssted skal opgøres i overensstemmelse med artikel 7 i den
pågældende overenskomst.
Til nr. 5
Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber ud-
vides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som ud-
gangspunkt hæfter for kildeskatter, som selskaberne over for det offent-
lige er forpligtet til at indeholde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den tilsvarende udvidelse af
hæftelsen for selskabsskatter m.v. for sambeskattede selskaber, jf.
forslaget til ændring af selskabsskattelovens §§ 31, stk. 6, og 31 A,
stk. 4, jf. lovforslagets § 2, nr. 13 og 15.
Forslaget indebærer, at administrationsselskabet og sambeskattede
selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet di-
rekte eller indirekte af et eller flere koncernselskaber, jf. selskabsskat-
telovens § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for kildeskat-
ter, som selskabet over for det offentlige er forpligtiget til at indeholde
efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 eller 2. Hæftelsen omfatter
udbytteskat m.v., royaltyskat og renteskat, jf. selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra c, d, g og h.
Tilsvarende den foreslåede hæftelse for selskabsskatter m.v. foreslås
hæftelsen opdelt i 2 trin, således at administrationsselskabet og andre
helejede selskaber i sambeskatningen skal hæfte solidarisk for selska-
bets kildeskatter. Afgørende for, om et selskab skal anses for helejet,
er, hvorvidt hele selskabets kapital ved indkomstårets udløb er ejet af
et eller flere koncernselskaber.
Ejerandele, der besiddes af aktionærkredsen omfattet af kursgevinst-
lovens § 4, stk. 2, medregnes ved opgørelsen af, om selskabet er helejet
ved indkomstårets udløb.
Det foreslås endvidere, at de andre selskaber i sambeskatningen
(«minoritetsselskaberne«) alene skal hæfte subsidiært, dvs. at krav kun
kan rettes mod disse selskaber, hvis der forgæves er forsøgt udlæg for
kildeskatter hos de selskaber, der hæfter solidarisk. Det krav, der kan
gøres gældende mod disse selskaber er desuden begrænset til den del
af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab,
der ejes af andre koncernselskaber.
Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke
for kildeskatter vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af
sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen,
dvs. ved ophør af koncernforbindelsen, jf. selskabsskattelovens § 31
C. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab såle-
des kun for kildeskatter, der vedrører selskabet selv, svarende til den
hæftelse selskabet er undergivet efter de gældende regler.
Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab
således ikke for kildeskatter, der relaterer sig til den tilbageværende
del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Opstår
der derimod et krav på kildeskat mod det frasolgte selskab, hæfter
samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen på tidspunk-
tet, hvor indeholdelsen skulle være sket.
Frasælges eksempelvis et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolg-
te selskab ikke for udbytteskat m.v., royaltyskat og renteskat, der rela-
terer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for
overdragelsen af selskabet. Opstår der derimod et krav på udbytteskat
m.v., royaltyskat eller renteskat mod det frasolgte selskab, hæfter
samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen på tidspunk-
tet for udbytte-, royalty- eller rentebetalingen.
Eksempel
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 34
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 683
U
K
S
Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne
B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationssel-
skabet A frasælger d. 1. juli år 2 datterselskabet C.
I år 3 retter SKAT et krav mod datterselskab B for manglende inde-
holdelse af kildeskat for indkomståret 1. I denne situation vil dattersel-
skab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og dat-
terselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Retter SKAT i år 3
derimod kravet vedrørende manglende indeholdelse af kildeskat mod
datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen både A, B og
C.
Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker
ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som
følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.
Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de
selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes,
hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen
derfor ophører efter, at det ene selskab f.eks. sælges ud af koncernen.
I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende)
selskab.
Det foreslås endelig, at ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab
ikke skal gælde, hvis den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen
af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.
Til nr. 6
Det foreslås, at det betalende selskab straffes med bøde, hvis det
forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til at foretage
indeholdelse af renteskat.
Sanktionen for manglende indeholdelse af renteskat bliver den samme
som ved manglende opfyldelse af pligten til at foretage indeholdelse
af A-skat, udbytteskat m.v. og royaltyskat, da der er tale om ligeværdige
overtrædelser af kildeskatteloven.
Retspraksis for overtrædelse af kildeskattelovens § 74, stk. 1 om
pligt til at foretage indeholdelse af A-skat, udbytteskat m.v. og roy-
altyskat følger sanktionspraksis for skatte- og momsunddragelse, således
at forsætlige overtrædelser med unddragelse på mere end 250.000 kr.
skal overgives til politiet. Forsætlige overtrædelser under 250.000
straffes med en bøde på to gange størrelsen af det manglende indeholdte
beløb, og groft uagtsomme unddragelser straffes med en bøde af samme
størrelse som det manglende indeholdte beløb.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om
udvidelse af hæftelsen for sambeskattede selskaber, jf. lovforslagets §
2, nr. 14 og 16, og § 5, nr. 5.
Det foreslås, at selskaber, der er omfattet af national sambeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 31, i indkomståret forud for det indkomstår,
hvori konkursdekretet afsiges, hæfter for skatter af et af selskabernes
konkursindkomst.
De foreslåede regler i forslaget til selskabsskattelovens § 31, stk. 6,
10.-13. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 14, finder tilsvarende anvendelse.
Hæftelsen påhviler herefter principalt administrationsselskabet og he-
lejede selskaber i sambeskatningen, mens øvrige selskaber i sambeskat-
ningen hæfter subsidiært begrænset til den del af kravet, der svarer til
den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes af andre koncern-
selskaber.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår selskaber undergivet international sambeskatning,
jf. selskabsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for det indkomstår,
hvor konkursdekret afsiges, forslås det, at det ultimative moderselskab
hæfter solidarisk med selskaber omfattet selskabsskattelovens § 31,
stk. 6, 10. pkt., når skatterne inden dekretet ville have været omfattet
af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A, stk. 4.
Herved videreføres den gældende bestemmelse i konkursskattelovens
§ 4, stk. 3, med den ændring, at alle de selskaber, der ville være under-
givet national sambeskatning, hvis der ikke var valgt international
sambeskatning, hæfter sammen med det ultimative moderselskab.
Til § 7
Til nr. 1
Det foreslås at ophæve bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 25,
stk. 4 om underskud opstået før den 1. januar 1982 og adgang til at
fremføre disse underskud til modregning i skattepligtig indkomst i ef-
terfølgende år.
Ved bestemmelsens indførelse i 1982 var adgangen til at fremføre
underskud begrænset til 5 år. Den tidsubegrænsede fremførselsadgang
blev først indført for underskud opstået i 2002 eller senere. Modreg-
ningsadgangen for underskud opstået før den 1. januar 1982 bortfaldt
således midt i 80'erne.
Til § 8
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal selvangivelsespligtige
virksomheder med koncerninterne transaktioner omfattet af stk. 1 ud-
færdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og
vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Tilsvarende skal
visse mindre virksomheder efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, ud-
færdige og opbevare dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er
fastsat for en række nærmere opregnede kontrollerede transaktioner.
Den skriftlige dokumentation skal på SKATs begæring forelægges
SKAT og skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en
vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med,
hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter.
Efter bestemmelsen fastsætter SKAT efter godkendelse af Skatterådet
regler for indholdet af den skriftlige dokumentation.
Bemyndigelsen er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar
2006 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transak-
tioner (transfer pricing-bekendtgørelsen).
Det foreslås, at SKAT kan pålægge virksomheder omfattet af stk. 1
eller 6 at indsende en erklæring som nævnt i revisorlovens § 1, stk. 2,
om dokumentationen som nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2.
pkt.
De pågældende virksomheder vil således kunne blive pålagt at ind-
hente en revisorerklæring fra en uafhængig revisor. Efter revisorlovens
§ 24, stk. 1, skal en revisor, der udfører opgaver omfattet af revisor-
lovens § 1, stk. 2, være uafhængig af den virksomhed, som opgaven
vedrører, og må ikke være involveret i virksomhedens beslutningstag-
ning. Udgangspunktet vil være, at en revisorerklæring med sikkerhed
om rigtigheden af virksomhedens TP-dokumentation skal indhentes
fra en anden revisor end den, som har medvirket til at tilvejebringe TP-
dokumentationen. Der henvises nærmere til afsnit 3.2.2.6.
Tanken er, at den uafhængige revisor afgiver en erklæring med be-
grænset sikkerhed, jf. revisorlovens § 1, stk. 2, hvori revisor udtaler,
om der ved det udførte arbejde er forhold, der har givet anledning til
at konkludere, at virksomhedens TP-dokumentation ikke giver et retvi-
sende billede eller ikke er udarbejdet i overensstemmelse med transfer
pricing-bekendtgørelsen. Der henvises nærmere til afsnit 3.2.2.7. om
graden af sikkerhed, erklæringen skal indeholde.
Det er en betingelse for erklæringspålægget, at virksomheden har
haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i
lande uden for EU eller EØS, med hvem Danmark ikke har indgået en
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 35
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 684
U
K
S
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller virksomheden ifølge virksom-
hedens årsrapporter har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud
i 4 på hinanden følgende indkomstår, hvoraf de seneste er det indkom-
står, for hvilket erklæringspålægget gives, målt som resultat af primær
drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat. For forsikringssel-
skaber anvendes dog »forsikringsteknisk resultat« som driftsresultatmål,
da dette resultat direkte fremgår af årsregnskabet, og er det resultat,
som er skabt af selskabets forsikringsmæssige aktiviteter.
For øvrige finansielle virksomheder anvendes resultat før skat som
driftsresultatmål. Disse virksomheder er omfattet af lov om finansielle
virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 885 af 8. august 2011. Måle-
punktet »resultat før skat« er mest sammenlignelig med andre virksom-
hedstyper. Eksempelvis er pengeinstitutters drift/virksomhed finansie-
ring, hvorfor »resultat før skat« er det mål, der bedst udtrykker »resul-
tatet af primær drift« i en sådan virksomhed. Dette er også årsagen til,
at nedskrivninger/tab på engagementer indgår i målepunktet, idet denne
omkostning er en integreret del af finansieringsvirksomheden.
Et gennemsnitligt underskud i 4 år opgøres på »enkeltselskabsbasis«
og altså ikke på grundlag af en sambeskatningskreds samlede driftsre-
sultat.
Det er endvidere en betingelse for indhentelse af revisorerklæringen,
at det for kontrollen af virksomhedens skattemæssige forhold er hen-
sigtsmæssigt og relevant for SKAT at indhente erklæringen.
Muligheden for at pålægge en virksomhed at indhente en revisorer-
klæring tænkes at ske i den situation, hvor SKAT har en overvejende
formodning om, at TP-dokumentationen er utilstrækkelig, dvs. hvor
der er rimeligt klare indikationer på, at TP-kravene ikke er overholdt.
I den situation vil det være hensigtsmæssigt at indhente erklæringen,
eftersom den vil kunne give SKAT en »second opinion« om dokumen-
tationens kvalitet og dermed bidrage til, at SKAT kan få be- eller af-
kræftet sin formodning om TP-dokumentationens utilstrækkelighed.
Revisorerklæringen er ikke bindende for SKATs endelige holdning til
dette spørgsmål.
SKAT kan under de nævnte betingelser kræve en revisorerklæring
for alle indkomstår, som en indkaldt dokumentation omfatter, og hvor
fristen for genoptagelse af ansættelsen for det pågældende indkomstår
ikke er udløbet efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, på det tids-
punkt, hvor erklæringen forventes indsendt af virksomheden ifølge
den fastsatte frist. Efter den sidstnævnte bestemmelse udløber den al-
mindelige frist for gennemførelse af ansættelsesændringer først i det
sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B
i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår
de kontrollerede transaktioner.
Tilvejebringer en virksomhed (yderligere) materiale om virksomhe-
dens kontrollerede transaktioner under en klagesag, vil SKAT også
have mulighed for at pålægge virksomheden at indhente en revisorer-
klæring om dette materiale på dette tidspunkt.
SKAT vil i pålægget til virksomheden nærmere angive, hvilke ind-
komstår erklæringen skal omfatte. Erklæringen vil som udgangspunkt
omfatte de samme indkomstår, som den TP-dokumentation, som virk-
somheden har indsendt, angår, men kan dog også angå et enkelt eller
enkelte af disse år.
Fristen for indsendelse af erklæringen er mindst 90 dage regnet fra
pålæggets datering. Pålægget kan tidligst gives 7 dage efter modtagelsen
af dokumentationen efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt.
Har der ikke været indsendt TP-dokumentation, kan der ikke stilles
krav om en revisorerklæring. Også i den situation har SKAT imidlertid
adgang til efter reglerne i skattekontrollovens § 5, stk. 3, at fastsætte
virksomhedens skattepligtige indkomst på grundlag af et skøn. Endvi-
dere vil virksomheden i denne situation kunne ifalde bødeansvar, jf.
skattekontrollovens § 17, stk. 3.
Efter forslaget bemyndiges SKAT til at fastsætte nærmere regler om
erklæringens indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæ-
ringen.
I forbindelse med udmøntningen af reglerne om erklæringens indhold
vil referencerammen for revisors erklæring blive udarbejdet. Bekendt-
gørelsen vil navnlig komme til at indeholde afsnit
• om formålet med revisorerklæringen, nemlig at revisor udtrykker
en konklusion om, hvorvidt revisor har fundet forhold, som af-
kræfter, at virksomheden opfylder armslængdeprincippet,
• om, at erklæringen skal være udarbejdet i overensstemmelse
med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver
med sikkerhed samt skattekontrollovens § 3 B, stk. 8, og regler
fastsat med hjemmel heri, hvori kravene i bekendtgørelsen om
revisorerklæringen til omfanget af revisors arbejde og reference-
ramme gengives,
• om forbehold, konklusion, supplerende oplysninger,
• om revisors kontor, firma, underskrift og dato for underskriften.
Revisorerklæringen vil kunne udarbejdes på dansk, norsk, svensk
eller engelsk, og virksomheden vil kunne afgive erklæringen digitalt
til SKAT.
I bekendtgørelsen vil det være muligt at fastsætte en frist for virksom-
hederne til at indhente en revisorerklæring, som overstiger 90 dage,
hvis den fastlagte referenceramme tilsiger dette. Det vil således bero
på fastlæggelsen af referencerammen, hvor lang frist det skønnes, at
virksomhederne og revisorerne har brug for.
Det foreslås, at SKATs afgørelse om indhentelse af en revisorerklæ-
ring som udgangspunkt ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Afgørelsen kan dog påklages til Landsskatteretten, hvis
SKAT på baggrund af den indkaldte dokumentation henlægger sagen
uden at gennemføre en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst
eller nedsætter denne. Klagefristen er i det tilfælde 3 måneder regnet
fra SKATs underretning til virksomheden om henlæggelsen eller ned-
sættelsen. Endvidere kan afgørelsen prøves i forbindelse med en klage
over en ændring af virksomhedens selvangivne indkomst foretage på
baggrund af den indkaldte dokumentation.
Ved klage finder de almindelige regler om klage ved Landsskatteret-
ten i skatteforvaltningslovens §§ 42-46 tilsvarende anvendelse.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens § 3 B, stk. 8,
vil konsekvensen af, at den skattepligtige ikke har udarbejdet (fyldest-
gørende) dokumentation efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5 eller 6,
være, at skattekontrollovens § 5, stk. 3, finder anvendelse. Efter skatte-
kontrollovens § 5, stk. 3, gælder, at foreligger der ikke en selvangivelse
på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæs-
sigt.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 B, stk. 8, - som efter forslaget
bliver stk. 9 - også kommer til at omfatte den situation, hvor SKAT
har pålagt virksomheden at tilvejebringe en revisorerklæring, men
virksomheden ikke indsender en sådan til SKAT inden den fastsatte
frist. I den situation vil SKAT således have mulighed for at fastsætte
virksomhedens indkomst efter et skøn.
Til nr. 3
Skattekontrolloven indeholder en lang række indberetningspligter,
og manglende rettidig indberetning er strafbart efter skattekontrollovens
§ 14, stk. 2. Manglende rettidig genindberetning efter anmodning fra
SKAT, fordi der har været fejl i den første indberetning, er strafbart
efter skattekontrollovens § 14, stk. 3.
Det foreslås, at der indføres en hjemmel i skattekontrollovens § 14,
stk. 5, til at udmåle bøden for overtrædelser af indberetningspligten til
indkomstregisterlovensefter antallet af ansatte i virksomheden for at
øge den præventive effekt af bøden.
Det er af stor betydning, at indberetninger, som direkte anvendes til
skatteansættelsen og samtidig til myndighedskontrollen med socialt
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 36
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 685
U
K
S
bedrageri, er korrekte og rettidige, og der foreslås en bødestørrelse fra
5.000 kr. til 80.000 kr. afhængig af virksomhedens størrelse målt i an-
tallet af ansatte. Den graduerede bøde skal både afspejle, at skadevirk-
ningen er større, jo flere indberetninger, der er tale om, og den tilsigtede
præventive effekt overfor indberetterne.
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, skal de selvangivelsespligtige
udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser
og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner.
Efter skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, om visse mindre virksomhe-
ders TP-dokumentation for særlige transaktioner vil reglerne om ind-
hentelse af dokumentation også finde anvendelse på disse virksomheder,
for så vidt angår disse virksomheders begrænsede dokumentationspligt,
jf. henvisningen i stk. 6 til stk. 5, 2. - 5. pkt.
Det foreslås at indføre hjemmel i skattekontrollovens § 14, stk. 6, til
at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpende omstæn-
digheder ved overtrædelsen af skattekontrollovens § 14, stk. 4, f.eks.
i form af en samtidig overtrædelse af § 17, stk. 3.
Bestemmelsen kan også finde anvendelse ved udmåling af bøder for
overtrædelse af stk. 1, hvor den økonomiske fordel ved at afgive urig-
tige og vildledende oplysninger har betydning for bødeudmålingen.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.3.2.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 17, stk. 3, straffes med bøde den, der
forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til at
udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B, stk. 5 og 6.
Forslaget går ud på at præcisere, dels at tidspunktet for fuldbyrdelse
af overtrædelsen er, når fristen for indsendelse af den skriftlige doku-
mentation er overskredet, dels at det også gælder virksomhedens und-
ladelse af at indhente en revisorerklæring efter pålæg fra SKAT, når
dette sker forsætligt eller af grov uagtsomhed. Med forslaget tydelig-
gøres det samtidig, at den revisor, som af virksomheden er blevet an-
modet om at forestå udarbejdelsen af revisorerklæringen, ikke kan
ifalde ansvar efter § 17, stk. 3.
Til nr. 5
Forslaget går ud på at indføre hjemmel i skattekontrollovens § 17,
stk. 4, til at forhøje den normale bødestraf, når der er tale om skærpende
omstændigheder ved overtrædelsen, f.eks. i form af en samtidig over-
trædelse af § 14, stk. 1, om afgivelse af urigtige og vildledende oplys-
ninger, således at den fremsendte TP-dokumentation er misvisende.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 3.3.2.
Til § 9
Til nr. 1
Det foreslås, at SKAT kan offentliggøre visse nærmere bestemte
oplysninger om selskabers skatteforhold, som i dag er omfattet af den
særlige tavshedspligt, der gælder for skattemyndighederne.
Forslaget indebærer, at oplysningerne efter offentliggørelsen ikke
længere vil være fortrolige. Offentliggjorte oplysninger vil derfor ikke
være omfattet af hverken skattemyndighedernes særlige tavshedspligt
eller forvaltningslovens almindelige tavshedspligt, der gælder for andre
forvaltningsmyndigheder. Da oplysningerne ved offentliggørelse vil
være tilgængelige for enhver, vil de heller ikke være omfattet af forvalt-
ningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt efter anmod-
ning. Alle andre oplysninger end de, der er specifikt angivet i bestem-
melsen, vil fortsat være omfattet af skattemyndighedernes særlige
tavshedspligt.
Forslaget omfatter selskaber m.v., der er skattepligtige efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskatnings-
lovens § 1. Dermed er både danske indregistrerede selskaber m.v. og
faste driftssteder og faste ejendomme af udenlandske selskaber omfattet.
Også selskaber, der bliver skattepligtige til Danmark som følge af, at
ledelsens sæde er her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, er
omfattet. Selskaber m.v., der er fritaget for selvangivelsespligt efter
skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller fondsbeskatningsloven
§ 15, stk. 2 eller 3, vil dog ikke være omfattet af forslaget. Da forslaget
kun omfatter selskaber m.v., vil der ikke blive tale om at offentliggøre
personoplysninger, jf. persondataloven.
De oplysninger, der foreslås offentliggjort, er selskabets m.v. skat-
tepligtige indkomst efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår,
årets anvendte underskud fra tidligere indkomstår, den beregnede skat
for indkomståret, og endelig hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabs-
skatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet m.v. er omfattet af,
og om selskabet m.v. beskattes efter tonnageskatteloven.
Det kan eksempelvis angives, om selskabet m.v. er andelsbeskattet
efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, eller foreningsbeskattet efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Selskabernes m.v. skattepligtige
indkomst opgøres efter forskellige metoder. Således opgør et andelsbe-
skattet selskab den skattepligtige indkomst som en procentdel af for-
muen og ikke som årets indkomst. En skattepligtig forening er alene
skattepligtig af den erhvervsmæssige del af foreningens virksomhed.
Det er derfor hensigtsmæssigt, at oplysningerne om den skattepligtige
indkomst og beregnede skat m.v. ledsages af en oplysning om, hvilken
skattepligtsbestemmelse selskabet m.v. er omfattet af.
Hvis et selskab m.v. er omfattet af kulbrinteskatteloven, kan oplys-
ninger vedrørende selskabets kulbrinteindkomst m.v. tilsvarende offent-
liggøres. Disse oplysninger vedrørende kulbrinteindkomsten vil kunne
offentliggøres særskilt specificeret på henholdsvis særskilt indkomst,
jf. kulbrinteskattelovens kapitel 2, og kulbrinteindkomst, jf. kulbrin-
teskattelovens kapitel 3.
Endelig foreslås det, at i tilfælde, hvor selskabet m.v. indgår i en
sambeskatning, kan SKAT offentliggøre oplysningerne om selskabet
samlet for de sambeskattede selskaber med angivelse af, hvilke selska-
ber der indgår i sambeskatningen. Det vil således være sambeskatnings-
indkomsten, den beregnede skat heraf og de samlede anvendte under-
skud fra tidligere år, der offentliggøres.
Offentliggørelse på sambeskatningsniveau er valgt for at kunne give
et mere fuldstændigt billede af koncernens skatteoplysninger. Reglerne
om obligatorisk sambeskatning medfører, at en koncern som udgangs-
punkt opfattes som én enhed i skattemæssig henseende. Det er derfor
en naturlig følge heraf, at oplysningerne offentliggøres samlet for en-
heden.
Oplysningerne om selve sambeskatningskredsen, dvs. hvilke selska-
ber der er sambeskattede i et givent indkomstår, vil blive opgjort ved
indkomstårets slutning. Det er således status på dette tidspunkt, der vil
indgå i de offentliggjorte oplysninger.
Det er hensigten, at oplysningerne om selskabernes m.v. skatteforhold
offentliggøres ca. en måned efter udsendelse af årsopgørelserne.
I forbindelse med udsendelse af selskabernes m.v. årsopgørelser for
indkomståret 2011, der udsendes medio oktober 2012, vil der eksplicit
blive gjort opmærksom på, hvilke oplysninger der vil blive offentlig-
gjort.
Det er hensigten, at der på selvangivelserne for indkomståret 2012
og fremover eksplicit gøres opmærksom på, hvilke oplysninger der vil
blive offentliggjort, når årsopgørelserne er udsendt. Denne fremgangs-
måde foreslås, da for eksempel oplysning om det anvendte underskud
fremført fra tidligere indkomstår alene fremgår af selvangivelsen, men
ikke af årsopgørelsen.
Opdatering af de offentliggjorte oplysninger om selskabernes m.v.
skatteforhold vil komme til at ske i takt med opdateringen i de systemer,
hvorfra oplysningerne hentes. Fordelen er, at de nye oplysninger vil
blive offentliggjort på hjemmesiden, i de tilfælde, hvor der er fejl eller
ændringer i de allerede offentliggjorte skatteforhold. Herved minimeres
selskabernes m.v. indvendinger mod, at de offentliggjorte oplysninger
ikke er korrekte.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 37
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 686
U
K
S
Ved opslag på www.skat.dk vedrørende de offentliggjorte oplysninger
om selskabernes m.v. skatteforhold er det tanken, at dette kan ske ved
udsøgning enten på navn eller CVR-nr.
Der foreslås ikke særlige regler om klage og genoptagelse. Det er
derfor den almindelige klageadgang og adgang til genoptagelse, som
gælder for skattesager, der finder anvendelse, såfremt et selskab m.v.
ikke er enig i de offentliggjorte oplysninger.
Dog er det hensigten, at der i tilfælde af egentlige og åbenlyse fejl i
de offentliggjorte oplysninger skal fastsættes en procedure for håndte-
ringen heraf. Denne procedure vil komme til at fremgå af hjemmesiden.
Lempelsen af den særlige tavshedspligt skal efter forslaget træde i
kraft den 1. juli 2012. Dermed kan SKAT fra denne dag offentliggøre
den kategori af oplysninger, der er opregnet i de foreslåede nye stykker
i skatteforvaltningslovens § 17. Det er alene selve offentliggørelsestids-
punktet, der er afgørende i forhold til ikrafttrædelsen. SKAT får dermed
i princippet adgang til at offentliggøre oplysninger både for fremtidige
indkomstår og gamle indkomstår. Det er imidlertid alene hensigten, at
offentliggøre oplysninger vedrørende indkomståret 2011 og senere
indkomstår.
Til nr. 2
Efter skatteforvaltningslovens § 19 skal SKAT, forinden en afgørelse
træffes, som udgangspunkt udarbejde en sagsfremstilling. Sagsfremstil-
lingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende
sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.
Der skal endvidere oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger
efter forvaltningens vurdering fører til, med en begrundelse, der opfyl-
der de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af
forvaltningsloven. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sa-
gens parter med en svarfrist, der ikke uden parternes samtykke kan
være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering,
medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen
kan give afkald på denne høring.
Efter § 19, stk. 5, gælder kravet om udarbejdelse af en sagsfremstil-
ling og høring, før der træffes en afgørelse, dog ikke en række typer
af afgørelser. Det gælder bl.a.
• afgørelser, der kan påklages til et ankenævn,
• afgørelser, hvis en klage herover efter landsskatteretspræsiden-
tens bestemmelse skal afgøres uden deltagelse af læge retsmed-
lemmer,
• afgørelser, hvis en klage herover efter skatteministerens bestem-
melse efter skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, ikke afgøres af
skatteankenævn, vurderingsankenævn eller Landsskatteretten,
samt endelig
• afgørelser om bindende svar, bortset fra visse bindende svar, der
afgives af Skatterådet.
Det bemærkes, at den nævnte bestemmelse i skatteforvaltningslovens
§ 14, stk. 2, ifølge forarbejderne dels er tænkt anvendt til helt undtagel-
sesvis at henlægge afgørelsen af klager over SKATs afgørelser til andre
enheder end de kollegiale klageorganer, dels tænkt anvendt til at afskæ-
re klage til skatteministeren.
Forslaget går ud på også at undtage afgørelser om revisorerklærings-
pålæg fra kravet om udarbejdelse af en sagsfremstilling og høring, før
pålægget gives, idet et sådant krav i modsat fald kan modvirke forsla-
gets intentioner.
Til nr. 3
Efter skatteforvaltningslovens § 42 b kan Landsskatteretten, forinden
den afgør en klage af en række nærmere opregnede typer, anmode
SKAT om at udarbejde en sagsfremstilling, ligesom retten kan anmode
SKAT om at sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager. Det
drejer sig om følgende sager:
1) Klager, som efter skatteyderens valg tilgår Landsskatteretten i
stedet for skatteankenævnet,
2) klager, der efter bestemmelse af landsskatteretspræsidenten skal
afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer, og
3) klager over visse bindende svar, som træffes af Skatterådet.
Forslaget går ud på også at lade revisorerklæringspålæg være omfattet
af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 42 b.
Til nr. 4
Efter skatteforvaltningslovens § 53, stk. 2, ydes der ikke omkostnings-
godtgørelse til juridiske personer, der er skattepligtige efter selskabs-
skattelovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1. Herudover
følger det af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 4, at der kan ydes
omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om dokumentation for
kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B.
Sidstnævnte bestemmelse har betydning for de virksomheder, som
er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, og som ikke er stiftet som
juridiske personer, og som ikke er skattepligtige efter selskabsskatte-
lovens §§ 1 eller 2 eller fondsbeskatningslovens § 1.
Det foreslås, at affattelsen af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1,
nr. 4, ændres, således at revisorerklæringerne også omfattes af bestem-
melsen om, hvilke udgifter til sagkyndige erklæringer, der ikke kan
ydes omkostningsgodtgørelse til. Der henvises til afsnit 3.2.2.9.4.
Til § 10
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 9.
Til stk. 2
Det foreslås, at forslagene om begrænsning af adgangen til fremførsel
af underskud skal have virkning for underskud, der fremføres til
modregning ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for indkom-
står, der påbegyndes den 1. juli 2012 og senere.
Til stk. 3
De foreslåede regler om opgørelse af indkomst i et fast driftssted har
baggrund i den nye artikel 7 om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
i OECD's modelkonvention fra 2010. Denne model blev offentliggjort
i juli 2010.
De foreslåede regler medfører ændringer i tilfælde, hvor et fast
driftssted her i landet af et udenlandsk foretagende eller et fast driftssted
i udlandet af et dansk foretagende ikke er omfattet af en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Der kan både være tale om ændringer af lempende
og skærpende karakter.
Det foreslås, at de foreslåede regler skal have virkning for indkomstår,
der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere, dog således at pågældende
person eller selskab m.v., hvis de har interesse heri, kan vælge, at æn-
dringerne også skal have virkning for tidligere indkomstår, men tidligst
fra indkomståret 2012.
Til stk. 4
Det foreslås, at forslaget om modregning af andre sambeskattede
selskabers underskud i det modtagende selskab i en skattefri omstruk-
turering og forslaget til undtagelsen fra fusionsskattelovens § 8, stk.
6, 2. pkt., tillægges virkning for skattefri omstruktureringer, der vedta-
ges den 1. juli 2012 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at forslaget om udvidelse af hæftelsen for selskabsskat-
ter, jf. forslaget om ændring af selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A
tillægges virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller
senere.
Det foreslås endvidere, at selskaber, der indgår i en sambeskatning,
ikke kan udskyde virkningen af de foreslåede ændringer med et år ved
efter den 30. juni 2012 at anmode om omlægning af indkomståret, så-
ledes at indkomståret 2012 påbegyndes før og ikke efter den 1. juli
2012.
Til stk. 6
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 38
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 687
U
K
S
Det foreslås, at ændringen skal have virkning for fusioner med fu-
sionsdato den 1. januar 2012 eller senere.
Typisk vil selskaberne fusionere med tilbagevirkende kraft for at
opfylde kravene i skattelovgivningen og selskabslovgivningen. Hoved-
reglen i fusionsskatteloven er, at fusionsdatoen er sammenfaldende
med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. De
selskabsretlige regler betyder, at en fusion typisk også vil ske tilbage
i tid til seneste regnskabsaflæggelse. På den baggrund foreslås det at
give adgang til, at de nye regler får virkning for fusioner med fusions-
dato tilbage til den 1. januar 2012. Kun herved sikres det, at reglerne
får hurtigst mulig virkning, således at skattereglerne ikke stiller sig
hindrende i vejen for hensigtsmæssige omstruktureringer.
I og med at der er tale om en begunstigende regel, er det desuden
vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt at udskyde virkningen
heraf til fusioner, der først vedtages efter lovens ikrafttræden.
Med lovforslaget lempes erhvervslivets mulighed for skattefri om-
strukturering.
Til stk. 7
Det foreslås, at forslaget om udvidelse af hæftelsen for kildeskat på
udbytte, rente og royalties, jf. forslaget til ændring af kildeskattelovens
§ 69, tillægges virkning for skattebetalinger, der forfalder til betaling
den 1. juli 2012 eller senere.
Udbytteskat forfalder til betaling, så snart vedtagelse eller beslutning
om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet, jf. kildeskatte-
lovens § 66, stk. 1, 2. pkt. Rente- og royaltyskat forfalder til betaling
ved udbetaling eller godskrivning af rente henholdsvis royalty, jf. kil-
deskattelovens §§ 66 A, stk. 1, 2. pkt., og 66 B, stk. 1, 2. pkt.
I relation til udbytteskat vil forslaget således have virkning for skat
på udbytte, hvor selskabet træffer beslutning om udlodning af udbyttet
den 1. juli 2012 eller senere. I relation til rente- og royaltyskat vil for-
slaget have virkning for rente og royalty, der udbetales eller godskrives
den 1. juli 2012 eller senere.
Til stk. 8
Det foreslås, at forslaget om hæftelse for skatter af konkursindkomst
for et af selskaberne i en sambeskatning, jf. forslaget om ændring af
konkursskattelovens § 4, stk. 3, tillægges virkning for konkursindkomst,
hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.
Til stk. 9
Det foreslås, at § 8, nr. 1, 2 og 4, samt § 9, nr. 2-4, om revisorerklæ-
ring, træder i kraft den 1. januar 2013. Forslaget betyder, at SKAT fra
og med denne dato har mulighed for at indhente en revisorerklæring
fra virksomheder omfattet af skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 og 6,
hvis betingelserne i forslaget til det nye § 3 B, stk. 8, i øvrigt er opfyldt.
SKAT kan efter forslaget fastsætte nærmere regler om erklæringens
indhold og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæringen. Ind-
holdet af bekendtgørelsen skal forinden bl.a. have været drøftet med
revisororganisationen. Det forventes, at drøftelserne af udkastet til be-
kendtgørelsen er afsluttet i slutningen af 2012.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 39
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 688
U
K
S
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
Gældende formulering
§ 1
I lov påligningen af indkomstskat til staten (lig-
ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.
oktober 2011, som ændret senest ved § 5 i lov nr.
273 af 27. marts 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 8 X, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens §
31, stk. 6« til: »selskabsskattelovens § 31, stk. 8«.
§ 8 X. - - -
Stk. 2. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskatte-
lovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed
ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning efter stk. 1
indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen
af udbetalingen sker på grundlag af sambeskat-
ningsindkomsten og de sambeskattede selskabers
samlede udgifter til forskning og udvikling. Belø-
bet udbetales til administrationsselskabet. Admini-
strationsselskabet skal fordele beløbet forholds-
mæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud
nedsættes, jf. stk. 4, i overensstemmelse med sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 6, og § 31 A, stk. 6.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 40
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 689
U
K
S
2. § 15 ophæves.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 41
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 690
U
K
S
§ 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte
skattepligtige indkomst udviser underskud, kan
dette underskud fradrages i den skattepligtige
indkomst for de følgende indkomstår. Fradraget
kan kun overføres til et senere indkomstår, i det
omfang det ikke kan rummes i tidligere års ind-
komst.
Stk. 2. Hvis en skattepligtig i et indkomstår opnår
en tvangsakkord, nedsættes uudnyttede, fradrags-
berettigede underskud og dernæst uudnyttede,
fradragsberettigede tab, der kan fremføres efter
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 9, stk.
4, og § 43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3,
og § 31 A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatnings-
lovens § 6, stk. 3, fra det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er
nedsat. Nedsættelsesbeløbet formindskes med den
del af skyldnerens indkomst, der hidrører fra den
pågældendes frigørelse for gældsforpligtelser og
frigørelse for gældsforpligtelser, der udgør skatte-
frit udbytte efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1,
nr. 2, eller skattefrit tilskud efter selskabsskatte-
lovens § 31 D. Den resterende del af nedsættelses-
beløbet formindskes endvidere i det omfang,
skyldneren efter reglerne i kursgevinstlovens §§
8 og 24 A ikke skal medregne gevinsten på gælden
ved indkomstopgørelsen. Nedsættelsen sker med
virkning for det indkomstår, hvori tvangsakkorden
stadfæstes, og for senere indkomstår. Med gælds-
nedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering
af gælden til aktier eller konvertible obligationer.
Underskuddet nedsættes i disse tilfælde med det
beløb, hvormed den konverterede fordrings påly-
dende overstiger den konverterede fordrings kurs-
værdi på tidspunktet for konverteringen.
Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på afta-
ler om en samlet ordning mellem en skyldner og
dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af
skyldnerens gæld (frivillig akkord).
Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, i det
omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring
sker i forbindelse med et tilskud efter selskabsskat-
telovens § 31 D eller et kapitalindskud til skyldne-
ren eller til et selskab mv., hvori skyldneren ejer
mere end 10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen,
når kapitalindskuddet direkte eller indirekte fore-
tages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægte-
fælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors æg-
tefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmer-
ne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselska-
bet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer
og selskaber mv., der har den i nr. 1-4 nævnte til-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 42
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 691
U
K
S
knytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for for-
dringen samt af personer og selskaber mv., der har
den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere
kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse,
at fordringens eller kautionsforpligtelsens overdra-
gelse må anses for at være sket i forbindelse med
kapitalindskuddet.
Stk. 5. Stk. 4 finder kun anvendelse, hvis nedbrin-
gelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning
mellem en skyldner og dennes kreditorer. Såfremt
kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhver-
velse af aktier eller konvertible obligationer i
skyldnerselskabet, finder § 15, stk. 2, sidste pkt.,
tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af nedsæt-
telsesbeløbet bortses fra det foretagne tilskud eller
kapitalindskud. Nedsættelsesbeløbet formindskes
med den del af skyldnerens indkomst, der hidrører
fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud. Den
resterende del af nedsættelsesbeløbet formindskes
endvidere i det omfang, skyldneren efter reglerne
i kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbrin-
gelsen eller indfrielsen af fordringen eller den re-
gresfordring, kautionisten ville have opnået ved
en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne
en eventuel gevinst på fordringen eller regresfor-
dringen ved indkomstopgørelsen. Formindskelsen
efter 5. pkt. opgøres som forskellen mellem på den
ene side kreditors anskaffelsessum for den pågæl-
dende fordring eller den anskaffelsessum for re-
gresfordringen, kautionisten ville have efter en
evt. kautionsbetaling vedr. den pågældende for-
dring, og på den anden side fordringens kursværdi
på indfrielsestidspunktet, idet der bortses fra det
foretagne kapitalindskud.
Stk. 6. For personer anvendes personskattelovens
§ 13 og § 13 a og virksomhedsskattelovens § 13.
Stk. 7. Såfremt mere end 50 pct. af aktiekapitalen
i et selskab eller andelene i en forening omfattet
af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,
eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ved indkomstårets
udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end
ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori
den skattepligtige indkomst udviste underskud,
kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positi-
ve nettokapitalindtægter, jf. stk. 8, med tillæg af
indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede
driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, såfremt
andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets
udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder
over mere end 50 pct. af den samlede stemmevær-
di. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i 1. pkt.
eller ændring af stemmeværdien som nævnt i 2.
pkt. kan underskuddet endvidere ikke nedbringe
den skattepligtige indkomst, såfremt selskabet eller
foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold
til kapitalandele eller andele eller for ændring af
råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden
økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet
eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere
datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 43
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 692
U
K
S
af aktiekapitalen. 3. pkt. finder dog ikke anvendel-
se, såfremt selskabet eller foreningen fra stiftelsen
og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til
kapitalandele eller andele eller for ændring af rå-
den over stemmeværdien ikke har drevet erhvervs-
mæssig virksomhed.
Stk. 8. Nettokapitalindtægterne opgøres som sum-
men af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag
efter § 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede
tab efter kursgevinstloven,
3) udbytter efter § 16 A,
4) skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede
tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskat-
ningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede
provisioner m.v.
Stk. 9. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på
et reguleret marked, eller
2) såfremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets
ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele
mv. til personer, som er nævnt i lov om afgift af
dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefæl-
le, forældres afkom eller stedforældre.
Stk. 10. Såfremt et selskab eller en forening omfat-
tet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller
4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller
derover (moderselskabet eller moderforeningen)
af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet)
eller af andelene i en anden forening (datterfore-
ningen), anses ikke moderselskabet eller moderfor-
eningen, men aktionærerne i moderselskabet eller
deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af
stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller an-
delene i datterforeningen efter deres forholdsmæs-
sige andel af moderselskabets aktiekapital eller af
moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke
moderselskaber, hvis aktier er optaget til handel
på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis ak-
tier er blevet optaget til handel på et reguleret
marked mellem begyndelsen af underskudsåret og
afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet
ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog
vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktier-
ne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktier-
ne i et moderselskab i samme periode som nævnt
i 3. pkt. ophører med at være optaget til handel på
et reguleret marked, anses dette ikke for et ejerskif-
te ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombyt-
ning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter
fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er
optaget til handel på et reguleret marked, til et
selskab, hvis aktier er optaget til handel på et regu-
leret marked, kan sidstnævnte selskab med fremti-
dig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt.,
hvis aktierne er noteret på navn. 1. pkt. finder til-
svarende anvendelse for moderselskaber, hvis ak-
tier ikke er optaget til handel på et reguleret mar-
ked, og moderforeninger, der har hjemsted i en
stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbelt-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 44
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 693
U
K
S
beskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne
eller i et land inden for Den Europæiske Union.
Det gælder dog kun, såfremt ejerandele i dattersel-
skabet mellem begyndelsen af underskudsåret og
afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet
ønskes fradraget, er overdraget til enten modersel-
skabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab,
hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer
mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et
moderselskab eller en moderforening mellem be-
gyndelsen af underskudsåret og afslutningen af
det indkomstår, hvori underskuddet ønskes
fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end
25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller
derover, anvendes reglerne i 1. pkt. ved afgørelsen
af, om der er sket ejerskifte efter stk. 7.
Stk. 11. Stk. 2 og 3 gælder ikke for dødsboer.
Stk. 12. Begrænsningen i stk. 7, 1. pkt., hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positi-
ve nettokapitalindtægter, gælder ikke for under-
skud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i
hele indkomståret drev virksomhed som pengein-
stitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller
realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved
køb og salg af fordringer eller drev næringsvirk-
somhed ved finansiering.
3. I § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra b, og § 16 B, stk. 2,
nr. 2, litra b, ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«.
§ 16 A. - - -
Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reg-
lerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse
af aktier m.v.:
1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i
det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,
medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr.
2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:
a) - - -
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har be-
stemmende indflydelse i det selskab, der likvide-
res, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modta-
gende selskab er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen
skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmel-
serne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis
der havde været tale om datterselskabsaktier.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 45
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 694
U
K
S
§ 16 B. - - -
Stk. 2. Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 be-
handles i følgende tilfælde efter reglerne om ge-
vinst og tab ved afståelse af aktier m.v. til andre
end det udstedende selskab:
1) - - -
2) Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvi-
dation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt
opløses, medmindre en af følgende betingelser er
opfyldt:
a) - -
b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct.
af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf.
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har be-
stemmende indflydelse i det selskab, der likvide-
res, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modta-
gende selskab er hjemmehørende i en stat, der er
medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen
skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmel-
serne i direktiv 90/435/EØF eller en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis
der havde været tale om datterselskabsaktier.
- - -
4. I § 33, stk. 3, og to steder i stk. 4, ændres
»90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
§ 33. - - -
Stk. 3. Når et indskydende selskab, der er hjemme-
hørende her i landet, i forbindelse med fusion,
spaltning eller tilførsel af aktiver overdrager akti-
ver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som
er beliggende i en anden stat, der er medlem af
Den Europæiske Union, til et modtagende selskab,
der er hjemmehørende i en anden medlemsstat,
nedsættes den danske beskatning ved overdragel-
sen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1
og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsove-
renskomsten med den medlemsstat, hvor det faste
driftssted eller den faste ejendom er beliggende,
med den skat, som denne medlemsstat kunne have
pålignet overskud eller kapitalvinding i det faste
driftssted eller den faste ejendom ved overdragel-
sen, såfremt fusionen, spaltningen eller tilførslen
ikke var omfattet af direktiv 90/434/EØF.
Stk. 4. Når et indskydende selskab, der er hjemme-
hørende i udlandet, og som ved beskatningen her
i landet anses for at være en transparent enhed, i
forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel af akti-
ver eller aktieombytning overdrager aktiver og
passiver til et modtagende selskab, der er omfattet
af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF, nedsættes den danske beskat-
ning ved overdragelsen. Den danske beskatning
nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den rele-
vante medlemsstat med den skat, som denne
medlemsstat kunne have pålignet overskud eller
kapitalvinding i det indskydende selskab ved
overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet
af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 46
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 695
U
K
S
5. I § 33 H, stk. 1, ændres »§ 15« til: »selskabsskat-
telovens § 12«.
§ 33 H. Ved opgørelse af den skattepligtige ind-
komst kan et selskab eller en fond mv., der er
skattepligtig efter selskabsskattelovens § 1 eller
fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra
underskud ved virksomhed her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder
underskud, der er overført fra tidligere indkomstår.
Der ses bort fra så stor en del af de samlede under-
skud, at den skattepligtige indkomst svarer til de
samlede positive indkomster fra fremmede stater,
Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbelt-
beskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende
bestemmelse i en dobbeltbeskatningsove-
renskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i
stedet til senere indkomstår efter reglerne i § 15.
Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de sam-
lede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt
på de enkelte underskudsgivende kilder. Sambe-
skattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31
og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anven-
delse af 1.-4. pkt.
- - -
§ 2
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret bl.a.
ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 og § 4 i lov
nr. 624 af 14. juni 2011 og senest ved § 10 i lov
nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende æn-
dringer:
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 47
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 696
U
K
S
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af
et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L
310, side 34). Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.
november 2011 om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige med-
lemsstater (EU-Tidende 2011 nr. L 345, side 8).
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en
fælles ordning for beskatning af renter og royalties,
der betales mellem associerede selskaber i forskel-
lige medlemsstater (EU-Tidende 2003 nr. L 157,
s. 49), som ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF
af 26. april 2004 om tilpasning af bl.a. Rådets di-
rektiv 2003/49/EF på området frie varebevægelser,
fri udveksling af tjenesteydelser, landbrug, trans-
portpolitik og beskatning som følge af Den Tjek-
kiske Republiks, Estlands, Cyperns, Letlands, Li-
tauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og
Slovakiets tiltrædelse (EU-Tidende 2004 nr. L
168, s. 35), ved Rådets direktiv 2004/76/EF af 29.
april 2004 om ændring af direktiv 2003/49/EF, for
så vidt angår visse medlemsstaters mulighed for
at anvende overgangsperioder ved anvendelsen af
en fælles ordning for beskatning af renter og roy-
alties, der betales mellem associerede selskaber i
forskellige medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr.
L 157, s. 106) og ved Rådets direktiv 2006/98/EF
af 20. november 2006 om tilpasning af visse direk-
tiver vedrørende beskatning på grund af Bulgariens
og Rumæniens tiltrædelse (EU-Tidende 2006 nr.
L 363, s. 129).
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19). Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets
direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber
fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende 1990
nr. L 225, s. 6), som ændret ved Rådets direktiv
2003/123/EF af 22. december 2003 (EU-Tidende
2004 nr. L 7, s. 41). Loven indeholder bestemmel-
ser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/49/EF
af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning
af renter og royalties, der betales mellem associe-
rede selskaber i forskellige medlemsstater (EU-
Tidende 2003 nr. L 157, s. 49), som ændret ved
Rådets direktiv 2004/66/EF af 26. april 2004 om
tilpasning af bl.a. Rådets direktiv 2003/49/EF på
området frie varebevægelser, fri udveksling af
tjenesteydelser, landbrug, transportpolitik og be-
skatning som følge af Den Tjekkiske Republiks,
Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns,
Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædel-
se (EU-Tidende 2004 nr. L 168, s. 35) og ved Rå-
dets direktiv 2004/76/EF af 29. april 2004 om
ændring af direktiv 2003/49/EF, for så vidt angår
visse medlemsstaters mulighed for at anvende
overgangsperioder ved anvendelsen af en fælles
ordning for beskatning af renter og royalties, der
betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater (EU-Tidende 2004 nr. L 157, s.
106.
§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt
i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt
de
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 48
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 697
U
K
S
2. I § 2, stk. 1, litra a, 1. pkt., ændres »stk. 5« til:
»stk. 6«.
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i lan-
det, jf. dog stk. 5. Udøvelse af erhverv om bord
på et skib med hjemsted her i landet anses for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis
det var udført i land, ville blive anset for udøvelse
af erhverv med fast driftssted her i landet. Skat-
tepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en er-
hvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skat-
tepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksom-
hed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed,
når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgode-
havende, renter eller royalties. Skattepligten om-
fatter desuden bortforpagtning af en sådan virksom-
hed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses
for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skat-
tepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab
ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formu-
egoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For
så vidt angår aktier, omfatter skattepligten for faste
driftssteder med undtagelse af selskaber omfattet
af § 2 A, stk. 1, gevinst, tab og udbytte på selska-
bets aktier, når afkastet vedrører det faste drifts-
sted, herunder gevinst, tab og udbytte af aktier,
der indgår i det faste driftssteds anlægskapital,
samt genbeskatningssaldo efter § 31 A.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 49
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 698
U
K
S
3. I § 2, stk. 1, litra c, 3. og 4. pkt., ændres
»90/435/EØF« til: »2011/96/EU«, og i 5. pkt.,
ændres »artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv
90/435/EØF« til: »artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv
2011/96/EU«.
4. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Indkomst i et fast driftssted her i landet
opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktio-
ner med andre dele af det foretagende, som drifts-
stedet er en del af, hvis det havde været et særskilt
og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget
med samme eller lignende virksomhed under
samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes,
og de risici, der påtages af det pågældende foreta-
gende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det på-
gældende foretagende er hjemmehørende, og
denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed ikke er formuleret i overens-
stemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den på-
gældende artikel.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens
§ 16 A, stk. 1 og 2, bortset fra udlodninger fra ud-
loddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordrin-
ger omfattet af kursgevinstloven, aktier i det admi-
nistrationsselskab, der forestår investeringsforenin-
gens administration, og afledte finansielle instru-
menter efter Finanstilsynets regler herom, eller
oppebærer afståelsessummer omfattet af lignings-
lovens § 16 B, stk. 1. Som udbytte behandles tillige
tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D,
hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moder-
selskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig
af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten
omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskat-
ningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes
eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater eller efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor moderselskabeter hjemmehørende.Skatteplig-
ten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernsel-
skabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4
B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyt-
temodtagende koncernselskab er hjemmehørende
i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebe-
skatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller dob-
beltbeskatningsoverenskomsten med den pågæl-
dende stat, hvis der havde været tale om dattersel-
skabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke
udbytte, som oppebæres af deltagere i modersel-
skaber, der er optaget på listen over de selskaber,
der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a, i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater, men som ved beskatningen her i landet
anses for at være transparente enheder. Det er en
betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemme-
hørende her i landet,
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 50
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 699
U
K
S
5. I § 2, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »litra a),
b) og f)« til: »litra b og f«.
Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b)
og f), omfatter alene indtægter fra de dér nævnte
indkomstkilder. Indkomstskatten i medfør af stk.
1, litra c, udgør 27 pct. af de samlede udbytter eller
afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15
pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis den
kompetente myndighed i den stat, i Grønland eller
på Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehøren-
de, skal udveksle oplysninger med de danske
myndigheder efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst, en anden international overenskomst
eller konvention eller en administrativt indgået
aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er
endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-
lovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat
eller den skat, der skal betales i henhold til kilde-
skattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse
for anvendelsen af 3. pkt., at selskabet m.v. ejer
mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbytte-
givende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemme-
hørende i et land uden for EU, er det endvidere en
betingelse, at det sammen med koncernforbundne
parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10
pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab.
2.-6. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemme-
hørende i en fremmed stat, i Grønland eller på
Færøerne efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra
d og h, udgør 25 pct. af renterne og afståelsessum-
merne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den
i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne
indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør
af stk. 1, litra e, er endeligt opfyldt ved den skat,
der er betalt i henhold til kildeskattelovens § 65
B. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g, ud-
gør 25 pct. af royaltybeløbet. Skattepligten er en-
deligt opfyldt ved den i henhold til kildeskatte-
lovens § 65 C foretagne indeholdelse af roy-
altyskat.
- - -
6. I § 2, stk. 4 og 6, der bliver stk. 5 og 7, ændres
»stk. 1-3« til: »stk. 1- 4«.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der
har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.
- - -
Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på selskaber
som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlandet, i
Grønland eller på Færøerne.
§ 2 A. - - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 51
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 700
U
K
S
7. I § 2 A, stk. 5, § 2 C, stk. 5, § 3 A, stk. 6, og §
11 B, stk. 5, ændres »ligningslovens § 15« til: »§
12«.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 52
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 701
U
K
S
Stk. 5. Det forhold, at et selskab bliver omfattet af
stk. 1 eller 2 medfører ikke i sig selv, at dets akti-
ver eller passiver anses for afstået, henholdsvis at
dets aktiver og passiver anses for anskaffet. Akti-
ver og passiver, der er i behold hos et selskab, som
bliver omkvalificeret efter stk. 1 og 2, behandles
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
den transparente enhed, som om de var anskaffet
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det om-
kvalificerede selskab, og for de anskaffelsessum-
mer, hvortil de er erhvervet af dette selskab.
Eventuelle skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger, som det omkvalificerede selskab
har foretaget, anses for foretaget af den transparen-
te enhed. Fusionsskattelovens § 8, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse ved omkvalificeringen. Der
fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller
andre immaterielle aktiver som nævnt i afskriv-
ningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af
det omkvalificerede selskab selv. Den transparente
enhed succederer i fremførselsberettigede under-
skud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og §
43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31
A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens §
6, stk. 3.
- - -
§ 2 C. - - -
Stk. 5. Aktiver og passiver behandles ved opgørel-
sen af den skattepligtige indkomst for selskabet,
som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor
de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffel-
sessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne.
Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill
eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i
afskrivningslovens § 40, i det omfang de er opar-
bejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i for-
hold til anskaffelsessummen kan højst medregnes
med et beløb svarende til forskellen mellem
salgssummen og handelsværdien på tidspunktet
for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,
som deltagerne har foretaget, anses for foretaget
af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende
anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i
det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk
beskatning, idet de ved denne anvendelse anses
for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte
deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uan-
set 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholds-
vis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for
kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne
er fysiske personer, der ikke ville være blevet be-
skattet henholdsvis have haft fradrag ved afhæn-
delse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver,
der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som
led i næring, behandles ved opgørelsen af selska-
bets indkomst, som om de var erhvervet af dette
selskab som led i næring. Selskabet anses dog for
at have erhvervet disse næringsaktiver til handels-
værdien på tidspunktet for kvalificeringen efter
stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 53
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 702
U
K
S
blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved
afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en
eller flere af deltagerne medregnet urealiseret
fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles
værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skat-
tepligtige indkomst, som om disse fortjenester og
tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen
af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslo-
vens § 5 A, skal udbytte m.v., der er modtaget af
deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selska-
bet succederer i deltagernes fremførselsberettigede
underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede
fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, og §
43, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og § 31
A, stk. 3, og ejendomsavancebeskatningslovens §
6, stk. 3, når underskuddene og tabene er lidt som
led i den transparente enheds eller filialens virk-
somhed.
- - -
§ 3 A. - - -
Stk. 6. Underskud i et aktieselskab som omhandlet
i stk. 1, 1. pkt., der henstår uudnyttet ved overgang
til beskatning efter denne paragraf, skal fradrages
i medfør af ligningslovens § 15 i overskud af ak-
tieselskabets virksomhed. Fradraget foretages før
fradrag af underskud for det pågældende indkom-
står i livsforsikringsselskabet eller andre aktiesel-
skaber som omhandlet i stk. 1, 1. pkt.
- - -
8. I § 8 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland opgøres som
den fortjeneste, som driftsstedet kunne have opnå-
et, herunder ved dets interne transaktioner med
andre dele af det foretagende, som driftsstedet er
en del af, hvis det havde været et særskilt og uaf-
hængigt foretagende, der var beskæftiget med
samme eller lignende virksomhed under samme
eller lignende vilkår, under hensyn til de funktio-
ner, der udføres, de aktiver, der anvendes, og de
risici, der påtages af det pågældende foretagende
gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en dob-
beltbeskatningsoverenskomst med den fremmede
stat, Færøerne eller Grønland, hvor det faste
driftssted er beliggende, og denne overenskomsts
artikel om fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
ikke er formuleret i overensstemmelse med 1. pkt.,
opgøres indkomsten i driftsstedet dog i overens-
stemmelse med den pågældende artikel.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 54
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 703
U
K
S
§ 11 B. - - -
Stk. 5. Den skattemæssige værdi af selskabets ak-
tiver opgøres ved indkomstårets udløb. Afskriv-
ningsberettigede aktiver indgår med den
nedskrevne værdi. Aktiver, der ikke er afskrivnings-
berettigede, indgår med anskaffelsessummen tillagt
udgifter til forbedringer. Aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningsloven, jf. dog stk. 6, fordrin-
ger og finansielle kontrakter omfattet af kursgevin-
stloven samt præmieobligationer og likvide midler
medregnes ikke ved opgørelsen af selskabets akti-
ver. Til aktiverne medregnes nettoværdien af
igangværende arbejder for fremmed regning.
Værdien af igangværende arbejder, næringsaktiver,
varelagre og fordringer erhvervet ved salg af varer
og andre næringsaktiver samt tjenesteydelser (va-
redebitorer m.v.) indgår i aktivopgørelsen, i det
omfang hvormed værdien overstiger værdien af
gæld opstået ved køb af varer og andre næringsak-
tiver samt tjenesteydelser (varekreditorer m.v.).
Alene lagerbeskattede næringsaktier medregnes.
Til aktiverne medregnes anskaffelsessummen på
terminskontrakter m.v., som tjener til sikring af
driftsindtægter og driftsudgifter, jf. stk. 4, nr. 3, 6.
og 7. pkt. Ved opgørelsen af selskabets aktiver
medregnes fremførselsberettigede underskud efter
ligningslovens § 15. Der medregnes de underskud,
der ville være fremførselsberettigede ultimo ind-
komståret uden indkomstårets fradragsbeskæring
efter stk. 1 og § 11 C. Ved opgørelsen af et sel-
skabs aktiver medregnes den regnskabsmæssige
værdi af finansielt leasede aktiver hos leasingtage-
ren. Leasinggiveren medregner ikke finansielt ud-
leasede aktiver. Ved finansiel leasing mellem
sambeskattede selskaber, jf. § 31 eller § 31 A, an-
vendes den skattemæssige værdi i stedet for den
regnskabsmæssige værdi. Aktiver, der er omfattet
af beskatning efter tonnageskatteloven, medregnes
ikke. Aktiver, der er indskudt af udenlandske
koncernforbundne enheder, jf. § 31 C, medregnes
kun, i det omfang aktiverne forbliver i selskabet i
mindst 2 år. Aktiverne medregnes dog altid, hvis
koncernen har valgt international sambeskatning
efter § 31 A.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 55
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 704
U
K
S
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 56
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 705
U
K
S
9. Efter § 11 C indsættes:
Ȥ 12. Hvis den skattepligtige indkomst udviser
underskud, kan dette underskud fradrages ved op-
gørelsen af den skattepligtige indkomst for de
følgende indkomstår efter reglerne i stk. 2 og 3.
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
fradrages fuldt ud i den del af årets skattepligtige
indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 7,5
mio. kr. (i 2010-niveau). Et herefter resterende
underskud kan fradrages i 60 pct. af den del af
årets skattepligtige indkomst, der overstiger
grundbeløbet. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 3. Underskud kan kun fremføres til fradrag i
et senere indkomstår, i det omfang det ikke efter
reglerne i stk. 2 kan rummes i tidligere års ind-
komst.
Stk. 4. Hvis et selskab m.v. vælger at anvende
reglerne i ligningslovens § 33 H, stk. 1, og dette
valg medfører, at den opgjorte skattepligtige ind-
komst i indkomståret udgør et større beløb end den
skattepligtige indkomst i indkomståret opgjort efter
reglen i stk. 2, finder reglen i stk. 2 ikke anvendel-
se i det pågældende indkomstår.
§ 12 A. Opnår et selskab m.v. i et indkomstår en
tvangsakkord i en rekonstruktion, nedsættes uud-
nyttede fremførselsberettigede underskud og der-
næst uudnyttede fradragsberettigede tab, der kan
fremføres efter reglerne i aktieavancebeskatnings-
lovens § 9, stk. 4, og § 43, stk. 3, kursgevinst-
lovens § 31, stk. 3, og § 31 A, stk. 3, og ejendomsa-
vancebeskatningslovens § 6, stk. 3, fra det pågæl-
dende og tidligere indkomstår med det beløb,
hvormed gælden er nedsat, jf. dog stk. 2. Nedsæt-
telsen sker med virkning for det indkomstår, hvori
tvangsakkorden stadfæstes, og for senere indkom-
står.
Stk. 2. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 1 reduceres:
1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er
skattepligtigt for debitorselskabet.
2) Med den del af debitorselskabets indkomst, der
hidrører fra selskabets frigørelse for gældsforplig-
telser, der udgør skattefrit udbytte efter § 13, stk.
1, nr. 2, eller skattefrit tilskud efter § 31 D.
3) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i
kursgevinstlovens §§ 8 og 24 A ikke skal medreg-
ne gevinsten på gælden ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3. En hel eller delvis konvertering af gælden
til aktier eller konvertible obligationer sidestilles
med en gældsnedsættelse. I disse tilfælde nedsættes
underskuddet med det beløb, hvormed den konver-
terede fordrings pålydende overstiger den konver-
terede fordrings kursværdi på tidspunktet for kon-
verteringen.
§ 12 B. § 12 A finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem et debitorsel-
skab og dets kreditorer om bortfald eller nedsættel-
se af selskabets gæld (frivillig akkord).
§ 12 C. § 12 A finder tilsvarende anvendelse, i det
omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring
sker i forbindelse med et tilskud efter § 31 D eller
et kapitalindskud til debitorselskabet eller til et
selskab m.v., hvori debitorselskabet ejer mere end
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 57
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 706
U
K
S
10 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, når kapita-
lindskuddet direkte eller indirekte foretages:
1) Af kreditor for fordringen eller kreditors ægte-
fælle.
2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors æg-
tefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktie- eller anpartskapitalen eller direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmer-
ne.
3) Af en person, som alene eller sammen med sin
ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i kreditorselska-
bet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
4) Af et selskab, der er koncernforbundet med
kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
2.
5) Af en kautionist for fordringen samt af personer
og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte til-
knytning til kautionisten.
6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for for-
dringen samt af personer og selskaber, der har den
i nr. 1-4 nævnte tilknytning til den tidligere kredi-
tor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at
fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragel-
se må anses for at være sket i forbindelse med ka-
pitalindskuddet.
Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis nedbrin-
gelsen eller indfrielsen svarer til en samlet ordning
mellem debitorselskabet og dets kreditorer. Hvis
kapitalindskuddet sker i forbindelse med erhver-
velse af aktier eller konvertible obligationer i debi-
torselskabet, finder § 12 A, stk. 3, tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. Ved opgørelse af nedsættelsesbeløbet bort-
ses fra det foretagne tilskud eller kapitalindskud.
Stk. 4. Nedsættelsesbeløbet efter stk. 3 reduceres:
1) Med den del af nedsættelsesbeløbet, som er
skattepligtigt for debitorselskabet.
2) I det omfang debitorselskabet efter reglerne i
kursgevinstlovens § 8 på tidspunktet for nedbrin-
gelsen eller indfrielsen af fordringen eller den re-
gresfordring, kautionisten ville have opnået ved
en eventuel kautionsbetaling, ikke skulle medregne
en eventuel gevinst på fordringen eller regresfor-
dringen ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Stk. 5. Det beløb, som nedsættelsesbeløbet skal
reduceres med efter stk. 4, nr. 2, opgøres som for-
skellen mellem på den ene side kreditors anskaffel-
sessum for den pågældende fordring eller den an-
skaffelsessum for regresfordringen, kautionisten
ville have efter en eventuel kautionsbetaling ved-
rørende den pågældende fordring, og på den anden
side fordringens kursværdi på indfrielsestidspunk-
tet, idet der bortses fra det foretagne kapitalind-
skud.
§ 12 D. Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
et selskab eller andelene i en forening omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a,
eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af § 2 A,
stk. 1, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktio-
nærer eller deltagere end ved begyndelsen af et
tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige ind-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 58
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 707
U
K
S
komst udviste underskud, kan underskuddet ikke
nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb
mindre end selskabets positive nettokapitalindtæg-
ter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning
af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe.
Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer eller
deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyn-
delsen af underskudsåret råder over mere end 50
pct. af den samlede stemmeværdi.
Stk. 2. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., eller ændring af stemmeværdien
som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet end-
videre ikke nedbringe den skattepligtige indkomst,
hvis selskabet eller foreningen på tidspunktet for
ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele
eller for ændring af råden over stemmeværdien i
det væsentlige er uden økonomisk risiko ved er-
hvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig
aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori sel-
skabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt.
finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet eller
foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for
ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele
eller for ændring af råden over stemmeværdien
ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
Stk. 3. Nettokapitalindtægterne opgøres som sum-
men af
1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag
efter ligningslovens § 6,
2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede
tab efter kursgevinstloven,
3) udbytte efter ligningslovens § 16 A,
4) skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede
tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskat-
ningsloven og ligningslovens § 16 B og
5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede
provisioner m.v.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse
1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på
et reguleret marked, eller
2) hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets
ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele
m.v. til personer, som er nævnt i boafgiftslovens
§ 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom
eller stedforældre.
Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2 stk. 1, litra
a, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af § 2
A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet
eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet
selskab (datterselskabet) eller af andele i en anden
forening (datterforening), anses ikke moderselska-
bet eller moderforeningen, men aktionærerne i
moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen
ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje aktierne
i datterselskabet eller andelene i datterforeningen
efter deres forholdsmæssige andel af moderselska-
bets aktiekapital eller af moderforeningens andel.
Stk. 6. Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis
aktier er optaget til handel på et reguleret marked.
Et moderselskab, hvis aktier er blevet optaget til
handel på et reguleret marked mellem begyndelsen
af underskudsåret og afslutningen af det indkom-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 59
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 708
U
K
S
står, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan dog
med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne
i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret
på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme
periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at være
optaget til handel på et reguleret marked, anses
dette ikke for et ejerskifte ved anvendelse af stk.
1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs
ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et
selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et
reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er opta-
get til handel på et reguleret marked, kan sidstnævn-
te selskab med fremtidig virkning vælge at anven-
de reglerne i stk. 5, hvis aktierne er noteret på
navn. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for
moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, og moderforeninger,
der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark
har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
Grønland eller Færøerne eller i et land inden for
Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, hvis
ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen
af underskudsåret og afslutningen af det indkom-
står, hvori underskuddet ønskes fradraget, er
overdraget til enten moderselskabet efter 5. pkt.
eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet
i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejeran-
dele. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for foreninger. Hvis et moderselskab eller en mo-
derforening mellem begyndelsen af underskudsåret
og afslutningen af det indkomstår, hvori underskud-
det ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til
mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til
25 pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5
ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter
stk. 1 og 2.
Stk. 7. Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter
underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige
indkomst til et beløb mindre end selskabets positi-
ve nettokapitalindtægter, gælder ikke for under-
skud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i
hele indkomståret drev virksomhed som pengein-
stitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller
realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved
køb og salg af fordringer eller drev næringsvirk-
somhed ved finansiering.«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 60
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 709
U
K
S
10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 3. og 4. pkt., § 31 D, stk.
1, og § 32, stk. 2, ændres »90/435/EØF« til:
»2011/96/EU«.
§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes
ikke:
- - -
2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i,
3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v.
modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, eller
selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder
dog kun udbytter af datterselskabsaktier og kon-
cernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfat-
ter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab
har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre
beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om
en fælles beskatningsordning for moder- og datter-
selskaber fra forskellige medlemsstater. Bestem-
melsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det
omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har
haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at
fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteud-
lodningen til et mellemliggende niveau, og kilde-
beskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af
de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes
eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF. Bestem-
melsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende
aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvaren-
de selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2,
stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen m.v. er
hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem
af EU eller EØS, på Færøerne eller i Grønland eller
en stat, som har en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af,
om et selskab eller en forening m.v. som nævnt i
§ 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt.,
medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selska-
bet eller foreningen m.v. har i det udbyttegivende
selskab.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 61
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 710
U
K
S
11. I § 31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke er omfattet
af § 12, stk. 2, anses dog ikke for koncernforbund-
ne med selskaber og foreninger m.v., der er omfat-
tet af § 12, stk. 2.«
12. § 31, stk. 2, 3. -8. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Før sambeskatningsindkomsten opgøres,
modregner hvert overskudsgivende selskab først
den del af egne underskud fra indkomstperioder
inden sambeskatningen, der kan rummes i indkom-
stårets positive indkomst. Et selskabs underskud
fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan
kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter
modregner hvert overskudsgivende selskab den
del af egne underskud fra tidligere indkomstperio-
der under sambeskatningen, der kan rummes i
indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis
der herefter både er selskaber med positiv ind-
komst og selskaber med negativ indkomst i sambe-
skatningen, fordeles den del af indkomstårets un-
derskud, der kan rummes i andre selskabers positi-
ve indkomst, forholdsmæssigt mellem de selska-
ber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter
fortsat er selskaber med positiv indkomst,
modregnes forholdsmæssigt den del af andre sel-
skabers resterende underskud fra tidligere ind-
komstperioder under sambeskatningen, der kan
rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der
fortsat selskaber med resterende underskud i ind-
komståret eller resterende underskud fra tidligere
indkomstperioder, fremføres disse til modregning
i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom.
Et selskab, der modregner underskud fra tidligere
indkomstperioder, skal modregne de ældste under-
skud først. Et selskabs underskud fra tidligere
indkomstår kan kun modregnes i overskud i et
andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et
indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab
har været sambeskattet med det andet selskab, og
sambeskatningen ikke efterfølgende har været af-
brudt.«
§ 31. Koncernforbundne selskaber og foreninger
m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i, 3 a-
5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskat-
telovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national
sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber
og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger
m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører
samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-7 sidestilles
faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter
kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved
ultimativt moderselskab forstås det selskab, som
er moderselskab uden at være datterselskab, jf. §
31 C.
Stk. 2. For sambeskattede selskaber opgøres en
sambeskatningsindkomst, der består af summen
af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt
selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter
skattelovgivningens almindelige regler med de
undtagelser, der gælder for sambeskattede selska-
ber. Underskud i et fast driftssted kan kun
modregnes i andre selskabers indkomst, hvis reg-
lerne i den fremmede stat, på Færøerne eller i
Grønland, hvor selskabet er hjemmehørende,
medfører, at underskud ikke kan medregnes ved
beregningen af selskabets indkomstopgørelse i den
fremmede stat, på Færøerne eller i Grønland, hvor
selskabet er hjemmehørende, eller hvis der er valgt
international sambeskatning efter § 31 A. Sambe-
skatningsindkomsten opgøres efter, at der i hvert
enkelt selskab er modregnet fremførselsberettigede
underskud fra tidligere indkomstperioder. Er
sambeskatningsindkomsten positiv, fordeles
overskuddet forholdsmæssigt mellem de overskuds-
givende selskaber. Er sambeskatningsindkomsten
for et indkomstår negativ, fordeles underskuddet
forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende
selskaber og fremføres hos det pågældende selskab
til modregning for efterfølgende indkomstår. Un-
derskud i et selskab vedrørende perioder inden
sambeskatningen kan kun modregnes i overskud
i det pågældende selskab. Ved fremførsel af under-
skud modregnes de ældste underskud først. Under-
skud i et selskab vedrørende tidligere indkomstår
kan kun modregnes i overskud i et andet selskab,
hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor
de pågældende selskaber har været sambeskattet
og sambeskatningen ikke efterfølgende har været
afbrudt.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 62
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 711
U
K
S
13. I § 31 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambe-
skattede selskaber. § 12, stk. 2, anvendes kun, hvis
summen af de sambeskattede selskabers indkomst
i indkomståret er positiv. Den samlede begræns-
ning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt
mellem de sambeskattede selskabers fremførsels-
berettigede underskud, jf. stk. 2, 3., 5. og 7. pkt.,
således at modregning af hvert underskud kun kan
ske med den andel af underskuddet, der svarer til
forholdet mellem den del af de samlede underskud,
der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret,
og de samlede underskud, der ville kunne fradrages
i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anven-
delse.
Stk. 4. Det modtagende selskab i en skattefri om-
strukturering efter fusionsskatteloven kan ikke
modregne andre sambeskattede selskabers og faste
driftssteders underskud fra indkomstår før omstruk-
tureringen. 1. pkt. gælder ikke, hvis det indskyden-
de selskab i omstruktureringen indgik i sambeskat-
ning med det modtagende selskab i det eller de
indkomstår, hvori underskuddet opstod og det
indskydende selskab ikke direkte eller indirekte
har deltaget i en skattefri omstrukturering med et
ikke sambeskattet selskab i eller efter underskud-
såret.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 5-9.
14. § 31, stk. 4, 10. og 11. pkt., der bliver stk. 6,
10. og 11. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Administrationsselskabet og sambeskattede sel-
skaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets
udløb er ejet direkte eller indirekte af et eller flere
koncernselskaber, jf. § 31 C, hæfter solidarisk
sammen med selskabet for den del af indkomstskat-
ten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og
renter, der vedrører den del af indkomsten, som
fordeles til selskabet. Ejerandele, der besiddes af
den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktio-
nærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalan-
dele efter 10. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg
for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solida-
risk efter 10. pkt., kan kravet gøres gældende mod
andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt
den del af kravet, der svarer til den andel af kapi-
talen i det hæftende selskab, der ejes af andre
koncernselskaber. Træder et selskab ud af sambe-
skatningen, hæfter det udtrædende selskab fra
tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af
indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt
tillæg og renter, der vedrører den del af indkom-
sten, som fordeles til selskabet, medmindre den
samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over
mere end halvdelen af stemmerettighederne efter
selskabets udtræden.«
Stk. 4. Ved national sambeskatning udpeges det
øverste moderselskab, der deltager i sambeskatnin-
gen, som administrationsselskab i sambeskatnin-
gen. Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste
moderselskab, men flere sideordnede dansk skat-
tepligtige søsterselskaber, udpeges et af søstersel-
skaberne, der deltager i sambeskatningen, som
administrationsselskab. Såfremt administrations-
selskabet ikke længere indgår i koncernen, eller
såfremt et andet selskab bliver øverste danske
moderselskab, skal der udpeges et nyt administra-
tionsselskab. Administrationsselskabets rettigheder
og forpligtelser overføres til det nye administra-
tionsselskab. Det tidligere administrationsselskab
skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende
til de forpligtelser, der overføres til det nye admi-
nistrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt.
har ingen skattemæssige konsekvenser for betale-
ren eller modtageren. Administrationsselskabet
forestår indbetalingen af den samlede ind-
komstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og
renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigø-
rende virkning udbetale overskydende skat og
godtgørelse til administrationsselskabet. Hvert
enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del
af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten
samt tillæg og renter, der vedrører den del af ind-
komsten, som fordeles til selskabet. Når admini-
strationsselskabet modtager betaling efter stk. 6
til betaling af indkomstskatten m.v., overtager ad-
ministrationsselskabet hæftelsen herfor.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 63
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 712
U
K
S
15. I § 31, stk. 7, der bliver § 31, stk. 9, ændres
»ligningslovens § 15« til: »§ 12«.
Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst kan et sambeskattet fast driftssted i Dan-
mark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark
vælge at se bort fra underskud, der overføres til
modregning i dets indkomst fra andre sambeskat-
tede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne
i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds
henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes
ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den på-
gældende stats lempelse for den danske beskatning
svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33.
Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæs-
sigt på de enkelte underskudsgivende kilder og
fremføres sammen med eventuelt resterende under-
skud til anvendelse i senere indkomstår efter reg-
lerne i ligningslovens § 15.
16. § 31 A, stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Udpegningen sker efter samme kriterier som i §
31, stk. 6. Det ultimative moderselskab hæfter so-
lidarisk med selskaber omfattet af selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 6, 10. og 11. pkt., for ind-
komstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og
renter vedrørende indkomståret samt administra-
tionsselskabets eventuelle genbeskatningsforplig-
telse. § 31, stk. 6, 12. og 13. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 31 A. - - -
Stk. 4. Ved international sambeskatning er det ul-
timative moderselskab administrationsselskabet.
Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skat-
tepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i
sambeskatningen, skal der udpeges et administra-
tionsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Ud-
pegningen sker efter samme kriterier som i § 31,
stk. 4. Administrationsselskabet og det ultimative
moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat,
acontoskat og restskat samt tillæg og renter vedrø-
rende indkomståret samt eventuel genbeskatnings-
forpligtelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat
m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatnings-
indkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt in-
ternational sambeskatning. Den udskudte beskat-
ning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal
indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse
i administrationsselskabets årsregnskab.
- - -
§ 31 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke
tilskud fra koncernforbundne selskaber eller fore-
ninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis
tilskudsyderen direkte eller indirekte er modersel-
skab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsy-
deren og tilskudsmodtageren har fælles direkte
eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved
tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med
fælles direkte eller indirekte moderselskab finder
1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles modersel-
skab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsy-
deren. Hvis det fælles moderselskab kun ejer til-
skudsyderen indirekte, skal betingelserne være
opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles modersel-
skab eller mellemliggende ejerled er udenlandske,
skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller
opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse
af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark
og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 64
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 713
U
K
S
§ 32. - - -
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis koncer-
nen har valgt international sambeskatning efter §
31 A. Skatterådet kan tillade, at et datterselskab
med koncession til at udøve forsikrings-, realkre-
dit-, fondsmægler-, investeringsforvaltnings- eller
bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke
skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste
del af indkomsten kommer fra virksomhed med
kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemme-
hørende, den væsentligste del af indkomsten
kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er
koncernforbundne med datterselskabet, jf. lignings-
lovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrund-
lag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings-,
realkredit-, fondsmægler-, investeringsforvalt-
nings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en
betingelse, at datterselskabet er dansk, eller at be-
skatningen af udbyttet fra datterselskabet til mo-
derselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes
efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
Færøerne, Grønland eller den stat, hvor dattersel-
skabet er hjemmehørende. Skatterådet fastsætter
vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10
indkomstår.
- - -
§ 3
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
20. juni 2011, som ændret senest ved § 9 i lov nr.
118 af 7. februar 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af
et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L
310, side 34).«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter, EF-Tidende 1990 nr. 225, s. 1, som ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005, EU-Tidende 2005 nr. 58, s. 19.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 65
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 714
U
K
S
2. I § 4 A, stk. 2 og stk. 3, nr. 3, ændres
»90/435/EØF« til: »2011/96/EU«.
§ 4 A. - - -
Stk. 2. Det er en betingelse efter stk. 1, at dattersel-
skabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h og 3 a-5 b, eller at beskatnin-
gen af udbytter fra datterselskabet frafaldes eller
nedsættes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater eller efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Stk. 3. Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte
af de af moderselskabets (mellemholdingselska-
bets) direkte og indirekte
aktionærer, som er omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, § 2, stk. 1, litra a, §§ 31 A eller 32, fondsbe-
skatningslovens § 1 eller ligningslovens § 16 H,
og som i ethvert led mellem aktionæren og mellem-
holdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapi-
talen i det underliggende selskab. Det gælder dog
kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
1) Mellemholdingselskabets primære funktion er
ejerskab af datterselskabsaktier og koncernsel-
skabsaktier, jf. § 4 B.
2) Mellemholdingselskabet udøver ikke reel øko-
nomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
3) Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktieka-
pitalen i datterselskabet, eller mellemholdingsel-
skabet ejer hele aktiekapitalen i et datterselskab,
som ikke er skattepligtigt i Danmark, og hvor be-
skatningen af udbytter fra datterselskabet ved di-
rekte ejerskab ikke ville skulle nedsættes eller
frafaldes efter bestemmelserne i direktiv
90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlem-
sstater eller efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med Færøerne, Grønland eller den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende.
- - -
3. I § 36, stk. 1, ændres »90/434/EØF« til:
»2009/133/EF«.
§ 36. Ved ombytning af aktier har aktionærerne i
det erhvervede selskab adgang til beskatning efter
reglerne i fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel
det erhvervende som det erhvervede selskab er
omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i direktiv 90/434/EØF, eller er selskaber,
som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber,
men som er hjemmehørende i lande uden for EU.
Som fusionsdato anses i denne sammenhæng dato-
en for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne
i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse
hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår
for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse,
når det erhvervede eller det erhvervende selskab
ved beskatningen her i landet anses for at være en
transparent enhed.
- - -
§ 4
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 66
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 715
U
K
S
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver
m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1260 af 3. november 2010, som ændret ved §
17 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr.
254 af 30. marts 2011, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennem-
fører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19.
oktober 2009 om en fælles beskatningsordning
ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af
aktiver og ombytning af aktier vedrørende selska-
ber i forskellige medlemsstater og ved flytning af
et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted
mellem medlemsstater (EU-Tidende 2009 nr. L
310, side 34).«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli
1990 om en fælles beskatningsordning ved fusion,
spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af ak-
tier vedrørende selskaber i forskellige medlemssta-
ter (EF-Tidende 1990 nr. L 225, s. 1), som ændret
ved Rådets direktiv 2005/19/EF af 17. februar
2005 (EU-Tidende 2005 nr. L 58, s. 19).
§ 5. - - -
2. I § 5, stk. 3, og § 8, stk. 1, ændres »selskabsskat-
telovens § 31, stk. 3« til: »selskabsskattelovens §
31, stk. 5«.
Stk. 3. Skal indkomsten i et selskab, som deltager
i fusionen, opgøres efter reglerne i selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 3, som følge af at koncernforbin-
delsen, jf. selskabsskattelovens § 31 C, er ophørt
eller etableret inden eller i forbindelse med fusio-
nen, anvendes tidspunktet for ophøret henholdsvis
etableringen af koncernforbindelsen uanset stk. 1
og 2 som skattemæssig fusionsdato for selskabet.
Det kræves ikke, at de fusionerende selskaber har
samme skattemæssige fusionsdato.
§ 8. Aktiver og passiver, der er i behold hos det
indskydende selskab ved fusionen, behandles ved
opgørelsen af det modtagende selskabs skatteplig-
tige indkomst, som om de var anskaffet af dette
på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af det ind-
skydende selskab, og for de anskaffelsessummer,
hvortil de er erhvervet af dette selskab. Eventuelle
skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger,
som det indskydende selskab har foretaget, anses
for foretaget af det modtagende selskab. Aktiver,
som skal afskrives forholdsmæssigt i det indsky-
dende selskab, jf. selskabsskattelovens § 31, stk.
3, kan også kun afskrives forholdsmæssigt i det
modtagende selskab. Ubenyttede investeringsfonds-
henlæggelser i det indskydende selskab og de
dertil knyttede indskud i pengeinstitutter betragtes,
som om de var foretaget af det modtagende selskab
i henlæggelsesårene. Dette gælder også, selv om
efterbeskatning efter investeringsfondsloven sker
for indkomstår, der ligger forud for stiftelsen af
det modtagne selskab.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 67
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 716
U
K
S
3. I § 8, stk. 6, 1. pkt., § 14 a, stk. 2, § 14 d, stk. 4,
§ 14 f, stk. 2, § 14 g, stk. 2, § 14 h, stk. 2, § 14 i,
stk. 2, § 14 j, stk. 2, § 14 k, stk. 2 og § 14 l, stk. 2,
ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabsskatte-
lovens § 12«.
4. I § 8, stk. 6, indsættes efter 2. pkt.:
»2. pkt. gælder ikke, hvis det modtagende selskab
eller faste driftssted ved en skattefri omstrukture-
ring direkte eller indirekte har modtaget aktiver
eller passiver fra selskaber, som ikke var en del af
sambeskatningskredsen på det tidspunkt, da under-
skuddet opstod.«
Stk. 6. Foreligger der ved fusionen i et af selskaber-
ne underskud fra tidligere år, kan dette underskud
uanset bestemmelsen i ligningslovens § 15 ikke
bringes til fradrag ved det modtagende selskabs
indkomstopgørelse. Ved fusion mellem sambeskat-
tede selskaber kan det underskud, der er opstået,
mens selskaberne har været sambeskattet, bringes
til fradrag. Ved fradrag for tidligere års underskud
efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1.
og 2. pkt. tilsvarende anvendelse. Told og skatte-
forvaltningen kan dog tillade, at underskud fra et
felt, jf. kulbrinteskattelovens § 18, stk. 1, fra tidli-
gere år i et af selskaberne kan bringes til fradrag
ved det modtagende selskabs indkomstopgørelse
for feltet.
5. I § 8, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15, stk.
12« til: »selskabsskattelovens § 12 D, stk. 7«.
Stk. 7. Ved fusion kan underskud i et af de fusio-
nerende selskaber fra fusionsdatoen og til den dag,
hvor fusionen er vedtaget i alle de fusionerende
selskaber, ikke nedbringe den skattepligtige ind-
komst i det modtagende selskab til et beløb mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter med
tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsbe-
rettigede driftsmidler og skibe. Underskuddet op-
gøres før skattemæssige afskrivninger og
nedskrivninger. Endvidere kan et underskud for
samme periode i et af de fusionerende selskaber
ikke nedbringe den skattepligtige indkomst i det
modtagende selskab, såfremt det eller de pågælden-
de selskaber på tidspunktet for vedtagelsen af fu-
sionen i det væsentlige er uden økonomisk risiko
ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervs-
mæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber,
hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapita-
len. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt de
i fusionen deltagende selskaber, der har underskud
som nævnt i 1.-3. pkt., er koncernforbundne fra
fusionsdatoen og til den dag, hvor fusionen er
vedtaget i de nævnte fusionerende selskaber. Som
koncernforbundne selskaber anses selskaber, hvor
samme aktionærkreds direkte eller indirekte ejer
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab
eller direkte eller indirekte råder over mere end 50
pct. af stemmerne i hvert selskab. Begrænsningen
i 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbrin-
ge den skattepligtige indkomst til et beløb mindre
end selskabets positive nettokapitalindtægter,
gælder ikke for underskud i selskaber som nævnt
i ligningslovens § 15, stk. 12.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 68
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 717
U
K
S
6. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) Når en af de i nr. 4 nævnte gensidige forsik-
ringsforeninger fusionerer med et datterselskab,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 1 eller 2, og den modtagende gensidige forsik-
ringsforening besidder samtlige aktier eller anpar-
ter i det indskydende selskab.«
§ 14. Kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse i
følgende tilfælde, når der ikke indgår et selskab
som nævnt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr.
19, i fusionen:
- - -
§ 14 a. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis sparekassens aktiver og gæld
som helhed overdrages til et af sparekassen oprettet
aktieselskab, hvori sparekassen ejer hele aktieka-
pitalen.
- - -
§ 14 d. - - -
Stk. 4. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis overdragelse efter stk. 2, sker
til et af foreningen oprettet aktieselskab, hvori
foreningen ejer hele aktiekapitalen.
- - -
7. I § 14 d, stk. 7, ændres »ligningslovens § 15,
stk. 7 og 8« til: »selskabsskattelovens § 12 D, stk.
1-3«.
Stk. 7. Reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7 og 8,
finder ikke anvendelse, når underskuddet viderefø-
res efter stk. 4 eller 6, og ændringen i aktionærkred-
sen sker i forbindelse med omdannelsen ved
overdragelse af aktierne fra en gensidig livsforsik-
ringsforening til et skadesforsikringsaktieselskab
inden for samme koncern.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 69
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 718
U
K
S
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 70
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 719
U
K
S
§ 14 f. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis foreningens aktiver og gæld
som helhed overdrages til et af foreningen ejet eller
oprettet aktieselskab, hvori foreningen ejer hele
aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselska-
bet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virk-
somhed.
§ 14 g. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis andelskassens eller medlem-
sandelskassernes aktiver og gæld som helhed
overdrages til et af andelskassen eller sammenslut-
ningen ejet eller oprettet aktieselskab, hvori an-
delskassen eller sammenslutningen på tidspunktet
for overdragelsen ejer hele aktiekapitalen. Det er
en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
- - -
§ 14 h. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som
helhed overdrages til et af fonden ejet eller oprettet
aktieselskab, hvori fonden på tidspunktet for
overdragelsen ejer hele aktiekapitalen. Det er en
betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
- - -
§ 14 i. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, hvis elselskabets aktiver og gæld som
helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller
oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele
aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselska-
bet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virk-
somhed.
§ 14 j. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i aktieselska-
bets indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15,
og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk.
8, fremføres til fradrag i aktieselskabet.
§ 14 k. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det mod-
tagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 71
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 720
U
K
S
helhed overdrages til et aktieselskab, som ikke
tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.
- - -
§ 14 l. - - -
Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan
uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modta-
gende selskabs indkomstopgørelse efter lignings-
lovens § 15, hvis forsyningsselskabets aktiver og
gæld som helhed overdrages til et af forsyningssel-
skabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori forsy-
ningsselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en
betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har
drevet erhvervsmæssig virksomhed.
8. I § 15, stk. 2 og, 3, § 15 a, stk. 1, og 15 c, stk.
1, ændres »90/434/EØF« til: »2009/133/EF«.
§ 15. - - -
Stk. 2. Ophører et i udlandet hjemmehørende aktie-
selskab, anpartsselskab eller selskab, der er omfat-
tet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel
3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen
her i landet anses for en transparent enhed, ved
fusion med et her hjemmehørende selskab, finder
reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1- 4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der
som følge af fusionen er knyttet til et her hjemme-
hørende modtagende selskab. Fortjeneste og tab
på andre aktiver og passiver beskattes efter regler-
ne i selskabsskattelovens § 7. De af det indskyden-
de selskabs aktiver og passiver, der bliver tilknyttet
det modtagende selskabs faste driftssted i udlandet,
og som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskat-
ning, anses ved opgørelsen af det modtagende
selskabs skattepligtige indkomst her i landet for
anskaffet til de i selskabsskattelovens § 4 A, stk.
1 og 2, og § 8 B angivne anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter.
Stk. 3. Ophører et i udlandet hjemmehørende sel-
skab ved fusion med et i udlandet hjemmehørende
selskab, og er såvel det indskydende som det
modtagende selskab omfattet af begrebet selskab
i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
og ikke ved beskatningen her i landet anses for en
transparent enhed, finder reglerne i kapitel 1 tilsva-
rende anvendelse. § 8, stk. 1-4, finder dog alene
anvendelse på de af det indskydende selskabs ak-
tiver og passiver m.v., der som følge af fusionen
er knyttet til det udenlandske modtagende selskabs
faste driftssted eller faste ejendom her i landet.
Fortjeneste og tab på andre aktiver og passiver
beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens §
7.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 72
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 721
U
K
S
9. I § 15, stk. 4, ændres »90/434/EØF« til:
»2009/133/EF«, og »90/435/EØF« ændres til:
»2011/96/EU«.
Stk. 4. Ophører et her hjemmehørende selskab ved
fusion med et udenlandsk selskab, og er såvel det
indskydende som det modtagende selskab omfattet
af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i
direktiv 90/434/EØF og ikke ved beskatningen her
i landet anses for en transparent enhed, finder
reglerne i kapitel 1 tilsvarende anvendelse. § 8,
stk. 1-4, finder dog alene anvendelse på de af det
indskydende selskabs aktiver og passiver m.v., der
som følge af fusionen er knyttet til det modtagende
selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i
landet. Fortjeneste og tab på andre aktiver og pas-
siver beskattes efter reglerne i selskabsskattelovens
§ 5. Uanset 1. pkt. beskattes udlodningen ved an-
nulleringen af aktier i det indskydende selskab,
der annulleres af et modtagende selskab ved fusio-
nen, som udbytte, når det modtagende selskab ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det indskydende
selskab, og når udbyttebeskatningen ikke skal
frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i
direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsord-
ning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med Færøerne, Grønland eller den
stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Til-
svarende beskattes udlodningen ved annulleringen
af aktier i det indskydende selskab, der annulleres
af et modtagende selskab ved fusionen, som udbyt-
te i det tilfælde, som er nævnt i ligningslovens §
16 A, stk. 3, nr. 1, litra b. Det er uanset 1.-3. pkt.
en betingelse for anvendelsen af reglerne i kapitel
1, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og
skatteforvaltningen, hvis en person eller et selskab,
som har bestemmende indflydelse i det indskyden-
de selskab, jf. ligningslovens § 2, og som ikke
omfattes af 4. eller 5. pkt., hverken er hjemmehø-
rende i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med Danmark. Told- og skat-
teforvaltningen kan fastsætte særlige vilkår for
tilladelsen.
- - -
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 73
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 722
U
K
S
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 74
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 723
U
K
S
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaberne
adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk.
1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab
i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF
og ikke ved beskatningen her i landet anses for en
transparent enhed. Det er en betingelse for anven-
delsen, at der er opnået tilladelse hertil fra told-
og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltnin-
gen kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen og
kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes doku-
menter, der skal indsendes inden for de frister, der
er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved spalt-
ning af et selskab har selskaberne som nævnt i 1.
pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b,
stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil
fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt.
Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber,
der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapita-
len i et af de deltagende selskaber, ikke afstår ak-
tier i det eller de pågældende selskaber i en periode
på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen. Uanset 5.
pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i den
nævnte periode afstås i forbindelse med en skattefri
omstrukturering af den nævnte selskabsdeltager
eller det pågældende deltagende selskab, hvis der
ved omstruktureringen ikke sker vederlæggelse
med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder den
i 5. pkt. nævnte betingelse i sin restløbetid anven-
delse på selskabsdeltageren henholdsvis det eller
de deltagende selskaber i den efterfølgende skatte-
frie omstrukturering. 4. pkt. finder ikke anvendel-
se, hvis det indskydende selskab har mere end én
selskabsdeltager og en eller flere af disse har været
selskabsdeltagere i mindre end 3 år uden at have
rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er
eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det
modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over
flertallet af stemmerne. 4. pkt. finder heller ikke
anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, vis en
selskabsdeltager, der beskattes af aktierne i det
indskydende selskab efter aktieavancebeskatnings-
lovens § 17, og som samtidig kan modtage skatte-
frit udbytte af disse aktier, vederlægges med andet
end aktier i det eller de modtagende selskaber. 4.
pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis en person
eller et selskab, der har bestemmende indflydelse
i det indskydende selskab, jf. ligningslovens § 2,
hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat,
som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med
Danmark.
- - -
§ 15 c. Ved tilførsel af aktiver har selskaberne ad-
gang til beskatning efter reglerne i § 15 d, når såvel
det indskydende selskab som det modtagende sel-
skab er omfattet af begrebet selskab i en medlem-
sstat i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF og ikke ved
beskatningen her i landet anses for en transparent
enhed. Det er en betingelse for anvendelsen, at der
er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvalt-
ningen. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte
særlige vilkår for tilladelsen og kan foreskrive, at
der specifikt udarbejdes dokumenter, der skal
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 75
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 724
U
K
S
indsendes inden for de frister, der er nævnt i § 6,
stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved tilførsel af aktiver har
selskaberne som nævnt i 1. pkt. adgang til beskat-
ning efter reglerne i § 15 d, uden at der er opnået
tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen, jf.
dog 5.-7. pkt. Anvendelsen af 4. pkt. er betinget
af, at det indskydende selskab ikke afstår aktier i
det modtagende selskab i en periode på 3 år efter
vedtagelsen af tilførslen. Uanset 5. pkt. kan aktier-
ne i det modtagende selskab i den nævnte periode
afstås i forbindelse med en skattefri omstrukture-
ring af det indskydende eller det modtagende sel-
skab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker
vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne
tilfælde finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin
restløbetid anvendelse på selskabsdeltageren hen-
holdsvis det eller de deltagende selskaber i den
efterfølgende skattefrie omstrukturering.
- - -
§ 5
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 5 i
lov 254 af 30. marts 2011 og senest ved § 11 i lov
nr. 1118 af 7. februar 2012, foretages følgende
ændringer:
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 76
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 725
U
K
S
1. § 2, stk. 1, nr. 4, 7. pkt., affattes således:
»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten
gevinst, tab og udbytte på aktier, når afkastet ved-
rører det faste driftssted, herunder gevinst, tab og
udbytte af aktier, der indgår i driftsstedets anlægs-
kapital.«
2. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Indkomst i et fast driftssted her i landet
opgøres som den indkomst, som driftsstedet kunne
have opnået, herunder ved dets interne transaktio-
ner med andre dele af det foretagende, som drifts-
stedet er en del af, hvis det havde været et særskilt
og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget
med samme eller lignende virksomhed under
samme eller lignende vilkår, under hensyn til de
funktioner, der udføres, de aktiver, der anvendes,
og de risici, der påtages af det pågældende foreta-
gende gennem driftsstedet. Hvis der er indgået en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den frem-
mede stat, Færøerne eller Grønland, hvor det på-
gældende foretagende er hjemmehørende, og
denne overenskomsts artikel om fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed ikke er formuleret i overens-
stemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den på-
gældende artikel.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhvi-
ler endvidere personer, der ikke er omfattet af §
1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. døds-
boskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågælden-
de personer eller dødsboer:
- - -
4) Udøver et erhverv med fast driftssted her i lan-
det, jf. dog stk. 9. Udøvelse af erhverv om bord
på et skib med hjemsted her i landet anses for
udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet,
såfremt udøvelse af det pågældende erhverv, hvis
det var udført i land, ville blive anset for udøvelse
af erhverv med fast driftssted her i landet. Skat-
tepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast
driftssted her i landet eller deltagelse i en er-
hvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skat-
tepligten omfatter endvidere indkomst i form af
løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksom-
hed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed,
når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgode-
havende, renter eller royalties. Skattepligten om-
fatter desuden bortforpagtning af en sådan virksom-
hed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste
eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse
af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksom-
hed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten
kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet
af aktieavancebeskatningslovens § 17 opgjort efter
reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt
den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne
bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt
efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet, i Grønland eller på Færøerne, kan den
skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig
af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne
for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selska-
ber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes
fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres
deltagelse som aftagere, leverandører eller på an-
den, lignende måde som led i den skattepligtiges
erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsva-
rende gælder, hvis den skattepligtige modtager
sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens
§§ 34, 35 og 35 A samt dødsboskattelovens §§ 36-
38. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses
for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
- - -
3. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »nr. 1, 2,
4, 5, 7 og 9-29« til: »nr. 1, 2, 5, 7 og 9-29«.
Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 1, 2, 4,
5, 7 og 9-29, og stk. 2 omfatter alene de dér
nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes, i
det omfang de vedrører disse indtægter, jf. dog
stk. 2, 4. og 5. pkt., afsnit I A og pensionsbeskat-
ningslovens § 49.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 77
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 726
U
K
S
4. Efter § 24 B indsættes:
Ȥ 25. Indkomst i et fast driftssted i en fremmed
stat, på Færøerne eller i Grønland opgøres som
den indkomst, som driftsstedet kunne have opnået,
herunder ved dets interne transaktioner med det
foretagende, som driftsstedet er en del af, hvis det
havde været et særskilt og uafhængigt foretagende,
der var beskæftiget med samme eller lignende
virksomhed under samme eller lignende vilkår,
under hensyn til de funktioner, der udføres, de
aktiver, der anvendes, og de risici, der påtages af
personen eller dødsboet gennem det faste drifts-
sted. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsove-
renskomst med den fremmede stat, Færøerne eller
Grønland, hvor driftsstedet er beliggende, og denne
overenskomsts artikel om fortjeneste ved er-
hvervsvirksomhed ikke er formuleret i overens-
stemmelse med 1. pkt., opgøres indkomsten i
driftsstedet dog i overensstemmelse med den på-
gældende artikel.«
5. I § 69 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Selskaber m.v., der på indeholdelsestids-
punktet er sambeskattede, jf. selskabsskattelovens
§ 31, med det selskab m.v., der over for det offent-
lige er forpligtiget til betaling efter reglerne i stk.
1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og
renteskat, samt tillæg og renter. Selskabsskatte-
lovens § 31, stk. 6, 10.-13. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.«
§ 74. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
ved grov uagtsomhed
6. I § 74, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »roy-
altyskat,«: »renteskat«.
1) undlader at opfylde pligt til at foretage indehol-
delse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, udbytteskat
m.v., royaltyskat, eller skat som nævnt i § 65 B,
stk. 1,
- - -
§ 6
I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1242 af 27. oktober 2010, foretages følgende æn-
dringer:
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 78
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 727
U
K
S
1. I § 4, stk. 2, ændres »ligningslovens § 15« til:
»selskabsskattelovens § 12«.
2. § 4, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Selskaber, der er sambeskattede, jf. sel-
skabsskattelovens § 31, i indkomståret forud for
det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges,
hæfter for skatter af et af selskabernes konkursind-
komst. Selskabsskattelovens § 31, stk. 6, 10.-13.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hvis selskaber
er undergivet international sambeskatning, jf. sel-
skabsskattelovens § 31 A, i indkomståret forud for
det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges, hæfter
det ultimative moderselskab solidarisk med selska-
ber omfattet af selskabsskattelovens § 31, stk. 6,
10. pkt., når skatterne inden dekretet ville have
været omfattet af hæftelsen i selskabsskattelovens
§ 31 A, stk. 4.«
§ 4. - - -
Stk. 2. Inden for perioden fra begyndelsen af det
indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, og
indtil konkursens slutning kan underskud ved op-
gørelsen af konkursindkomsten i de enkelte ind-
komstår fremføres eller tilbageføres i konkursind-
komsten. Underskud fra tidligere indkomstår, som
efter ligningslovens § 15 er fradragsberettigede i
det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges, kan
også fradrages ved opgørelsen af konkursindkom-
sten i de øvrige indkomstår under konkursen indtil
dens slutning og ikke i an den indkomst.
Stk. 3. Når selskaber er sambeskattede forud for
det indkomstår, hvor konkursdekret afsiges, hæfter
det ultimative moderselskab og administrationssel-
skabet i den internationale sambeskatning tillige
for skatter af et af selskabernes konkursindkomst,
når skatterne inden dekretet ville have været om-
fattet af hæftelsen i selskabsskattelovens § 31 A,
stk. 4.
§ 7
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med
kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatte-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 20. septem-
ber 2011, foretages følgende ændring:
1. § 25, stk. 4, ophæves.
§ 25. - - -
Stk. 4. Underskud, der er opstået før 1. januar 1982
ved forundersøgelse og efterforskning eller indvin-
ding af kulbrinter, kan overføres til fradrag i skat-
tepligtig indkomst som nævnt i § 4 efter reglerne
i ligningslovens § 15.
§ 8
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819
af 27. juni 2011, som ændret senest ved § 11 i lov
nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende æn-
dringer:
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 79
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 728
U
K
S
1. I § 3 B indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
virksomheder omfattet af stk. 1 eller 6 at indsende
en erklæring som nævnt i revisorlovens § 1, stk.
2, om dokumentationen som nævnt ovenfor i stk.
5, 2. pkt. Det er en betingelse for erklæringspålæg-
get, at virksomheden har haft kontrollerede
transaktioner med fysiske eller juridiske personer
i lande uden for EU eller EØS, med hvilke Dan-
mark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsove-
renskomst, eller at virksomheden ifølge virksom-
hedens årsrapporter har haft gennemsnitligt
driftsmæssigt underskud i 4 på hinanden følgende
indkomstår, hvoraf det seneste er det indkomstår,
for hvilket erklæringspålægget gives, målt som
resultat af primær drift før finansiering, ekstraordi-
nære poster og skat. Dog anvendes for forsikrings-
virksomheder forsikringsteknisk resultat som
driftsresultatmål. For øvrige finansielle virksomhe-
der anvendes resultat før skat som driftsresultat-
mål. Det er endvidere en betingelse, at det for
kontrollen af virksomhedens skattemæssige for-
hold er hensigtsmæssigt og relevant for told- og
skatteforvaltningen at indhente erklæringen. Fri-
sten for indsendelse af erklæringen er mindst 90
dage regnet fra pålæggets datering. Pålægget kan
tidligst gives 7 dage efter modtagelsen af dokumen-
tationen efter stk. 5, 2. pkt. Told- og skatteforvalt-
ningens afgørelse om indhentelse af en revisorer-
klæring kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed. Dog kan afgørelsen påklages til
Landsskatteretten, hvis told- og skatteforvaltningen
henlægger sagen uden at gennemføre en ændring
af virksomhedens selvangivne indkomst foretaget
på baggrund af den indkaldte dokumentation, eller
hvis forvaltningen gennemfører en nedsættelse af
den selvangivne indkomst foretaget på baggrund
af den indkaldte dokumentation. Klagefristen er i
de tilfælde 3 måneder regnet fra forvaltningens
underretning til virksomheden om henlæggelsen
eller nedsættelsen. Endvidere kan afgørelsen prø-
ves i forbindelse med en klage over en ændring af
virksomhedens selvangivne indkomst foretaget på
baggrund af den indkaldte dokumentation. Ved
klage efter denne bestemmelses 9. og 11. pkt. fin-
der skatteforvaltningslovens §§ 42-46 tilsvarende
anvendelse. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte nærmere regler om erklæringens indhold
og afgivelse samt fristen for indsendelse af erklæ-
ringen.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
2. I § 3 B, stk. 8, der bliver stk. 9, indsættes efter
»6«: »eller indsendt erklæring efter stk. 8«.
§ 3 B. - - -
Stk. 8. Såfremt den skattepligtige ikke har udarbej-
det dokumentation efter stk. 5 eller 6, finder § 5,
stk. 3, anvendelse, for så vidt angår de kontrollere-
de transaktioner.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 80
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 729
U
K
S
3. I § 14 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Ved udmåling af bødestraf i henhold til
stk. 2 og 3, vedrørende indberetninger til indkom-
stregisteret, skal der tages hensyn til antal ansatte
i den indberettende virksomhed.
Stk. 6. Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk.
1 og 4, skal der tages hensyn til virksomhedens
omsætning eller antal af ansatte. Det skal anses
for en skærpende omstændighed, at overtrædelsen
er begået som led i en systematisk overtrædelse af
skattelovgivningen.«
§ 17. - - -
4. § 17, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Med bøde straffen den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader rettidigt at indsende
den skriftlige dokumentation, som der er pligt til
at udarbejde efter § 3 B, stk. 5 og 6, eller indhente
revisorerklæring efter § 3 B, stk. 8.«
Stk. 3. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
af grov uagtsomhed undlader at opfylde pligten til
at udarbejde skriftlig dokumentation efter § 3 B,
stk. 5 og 6.
5. I § 17 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Ved udmåling af bødestraf i henhold til
stk. 3, skal der tages hensyn til den økonomiske
fordel af overtrædelsen. Det skal anses for en
skærpende omstændighed, at overtrædelsen er be-
gået som led i en systematisk overtrædelse af
skattelovgivningen.«
§ 9
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 175 af 23. februar 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I § 17 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan told- og
skatteforvaltningen offentliggøre følgende oplys-
ninger om skattepligtige efter selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, § 2, stk. 1, litra a og b, og fondsbeskat-
ningslovens § 1, medmindre de pågældende er
fritaget for selvangivelsespligt efter skattekontrol-
lovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller fondsbeskat-
ningsloven § 15, stk. 2 eller 3:
1) Den skattepligtige indkomst efter fradrag af
underskud fra tidligere indkomstår.
2) Årets anvendte underskud fra tidligere indkom-
står.
3) Den beregnede skat for indkomståret.
4) Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskat-
teloven eller fondsbeskatningsloven selskabet m.v.
er omfattet af, og om selskabet m.v. beskattes efter
tonnageskatteloven.
Stk. 3. For selskaber m.v. omfattet af kulbrinteskat-
teloven omfatter stk. 2, nr. 1-3, tillige oplysninger
vedrørende selskabets kulbrinteindkomst m.v.
Stk. 4. Indgår selskabet m.v. i en sambeskatning,
kan oplysningerne efter stk. 2, nr. 1-3, offentliggø-
res samlet for de sambeskattede selskaber m.v.
med angivelse af, hvilke selskaber m.v. der indgår
i sambeskatningen.«
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 81
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 730
U
K
S
§ 19…
2. I § 19, stk. 5, indsættes som nr. 7:
»7) Afgørelser om revisorerklæringspålæg efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.«
Stk. 5. Kravet efter stk. 1-3 om udarbejdelse af en
sagsfremstilling og høring, før der træffes en afgø-
relse, gælder dog ikke følgende typer af afgørelser:
1) Afgørelser, der kan påklages til skatteankenævn,
jf. § 5.
2) Afgørelser, der kan påklages til vurderingsanke-
nævn, jf. § 6.
3) Afgørelser, hvis en klage herover efter lands-
skatteretspræsidentens bestemmelse efter § 13,
stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge
retsmedlemmer.
4) Afgørelser, hvis en klage herover efter skattemi-
nisterens bestemmelse efter § 14, stk. 2, ikke afgø-
res af skatteankenævn, vurderingsankenævn eller
Landsskatteretten.
5) Afgørelser om bindende svar, jf. § 21, bortset
fra bindende svar, der afgives af Skatterådet efter
§ 21, stk. 4.
6) Afgørelser, der kan påklages til motorankenævn,
jf. § 7.
3. I § 42 b indsættes som nr. 4:
»4) Klager over revisorerklæringspålæg efter
skattekontrollovens § 3 B, stk. 8.«
§ 42 b. Landsskatteretten kan, forinden den afgør
en klage af følgende typer, anmode told- og skat-
teforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling
under anvendelse af § 19, stk. 2, ligesom retten
kan anmode told- og skatteforvaltningen om at
sende sagsfremstillingen til udtalelse hos klager
efter § 19, stk. 3, 1. pkt.:
1) Klager som nævnt i § 5, stk. 2.
2) Klager, der efter bestemmelse af landsskatterets-
præsidenten efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres
uden deltagelse af læge retsmedlemmer.
3) Klager over bindende svar, jf. § 21, stk. 1-3.
4. I § 54, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »transaktio-
ner«: »eller revisorerklæringer«.
§ 54. Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter,
når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den
sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettige-
de.
2) Retsafgifter bortset fra beløbet til Landsskatte-
retten som nævnt i § 42 a.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale, i det omfang der ikke er tale om
dokumentation for kontrollerede transaktioner efter
skattekontrollovens § 3 B.
5) Pålagte sagsomkostninger.
6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvor-
vidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påkla-
ges eller prøves ved domstolene.
- - -
§ 10
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 82
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 731
U
K
S
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog
stk. 9.
Stk. 2. § 1, nr. 1, 2 og 5, § 2, nr. 7, 9, 11, 12 og 15,
selskabsskattelovens § 31, stk. 3, som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 13, § 4, nr. 2, 3, 5 og 7, og § 6,
nr. 1, har virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. juli 2012 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr. 1-4, har
virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1.
juli 2012 eller senere. Den skattepligtige kan dog
vælge, at reglerne i § 2, nr. 2, 4-6 og 8, og § 5, nr.
1-4, også skal have virkning for tidligere indkom-
står, dog tidligst for indkomståret 2012.
Stk. 4. Selskabsskattelovens § 31, stk. 4, som affat-
tet ved denne lovs § 2, nr. 13, og § 4, nr. 4, har
virkning for omstruktureringer, der vedtages den
1. juli 2012 eller senere.
Stk. 5. § 2, nr. 14 og 16, har virkning for indkom-
står, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.
Indgiver et selskab ansøgning om omlægning af
indkomstår den 1. juli 2012 eller senere, således
at indkomståret 2012 begynder før den 1. juli 2012,
anses indkomståret for påbegyndt den 1. juli 2012
eller senere.
Stk. 6. § 4, nr. 6, har virkning for fusioner med
fusionsdato den 1. januar 2012 eller senere.
Stk. 7. § 5, nr. 5, har virkning for skattebetalinger,
der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller se-
nere.
Stk. 8. § 6, nr. 2, har virkning for konkursindkomst,
hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller
senere.
Stk. 9. § 8, nr. 1, 2 og 4, samt § 9, nr. 2-4, træder
i kraft den 1. januar 2013.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 83
Karnov Group LFF2011-2012.1.173
UKS Side 732
U
K
S
Side 1 af 1
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
1. maj kl. 13.00-15.00 – Skattemappen
Pkt Emne Materiale Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings-
protokol
Beslutningsprotokol fra mødet den
13. marts 2012
Birgitte
2. Status for opfølgning på
compliance 2006 og status
for opfølgning på compliance
2008
Sammenskrivning af statustilbage-
meldinger og tilrettet version af rap-
port om initiativer der øger regelef-
terlevelsen
Birgitte/Preben
3. Status for formandskabet Mundtlig orientering Ivar
4. Lovprogrammet 2011/2012 Aprilredegørelse Birgitte
5. Skattereform Mundtlig orientering Birgitte/Otto
6. Lovprogrammet 2012/2013 Første udkast til lovprogrammet
2012/2013
Birgitte
7. Orientering fra Borger og
Virksomhed
Mundtlig orientering Jan
Lund/Richard
8. Early warning-sager Early warning-listen Birgitte
9. Opfølgningsliste Opfølgningsliste Birgitte
10. Eventuelt Alle
SKATl""EMINISTERIET
UKS Side 733
U
K
S
Pkt. 6
UKS Side 734
U
K
S
Oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag Fremsættelsestidspunkt
1 Ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven
(Indberetning vedrørende aktieudbyt-
ter)Ludolph/Andreas Bo Larsen
Okt. I - åbningsuge
2 Ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
mineralvandsafgiftsloven og forskellige andre love
(Hæftelse for betaling af afgift ved fælles afgiftsoplag
af spiritus, øl, vin eller mineralvand m.v.) Lu-
dolph/Carl Helman
Okt. I – åbningsuge
3 Ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer
m.m. (Udvidelse af afgiftsgrundlaget med nye sukker-
holdige varegrupper mv.)Susanne Reinholdt/Dorte
Dahl
Okt. I - åbningsuge
4 Lov om ejendomsvurdering CarstenVesterø/Erik
Jørgensen
Okt. I - åbningsuge
5 Ændring af lov om afgift af mættet fedt i visse fødeva-
rer (fedtafgiftsloven) revision Karen Gaus-
land/Susanne Reinholdt
Okt. I - åbningsuge
6 Ændring af lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven)(Ændring af principperne for opgø-
relse af gevinst og tab på fordringer og gæld) Lise Bo
Okt. I - åbningsuge
7 Ændring af kildeskatteloven (Forbedring af forskuds-
proceduren)Ludolph/Tony Gønge Nielsen
Okt. I - åbningsuge
8 Ændring af skattekontrolloven (Udvidelse af årsopgø-
relsesordningen)Ludolph/Tony Gønge Nielsen
Okt. I - åbningsuge
9 Ophævelse af særordningen med eftergivelse af gæld
for socialt udsatte. Ludolph/Aynur Aya Sütcü
Okt. I - åbningsuge
10 Skønsmæssig ansættelse i gaveafgiftssager Lu-
dolph/Aynur Aya Sütcü
Okt. I - åbningsuge
11 Forslag til lov om afgift af husstandsomdelte reklamer
(reklameafgiftsloven)Lene Henningsen/Anne Kir-
stine Krog
Okt. I - åbningsuge
12 Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love (Opfølgning på Energiaftale 2012, lempelse
vedrørende komfortkøling samt teknisk justering af
energiafgifter m.v.)Lene Henningsen/Annette Hø-
egh
Okt. I - åbningsuge
13 Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove
(lempelse for elbiler m.v.)Lene Henningsen
Okt. I - åbningsuge
14 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og Okt. I - åbningsuge
UKS Side 735
U
K
S
ligningsloven (Justering af iværksætteraktieordnin-
gen)Lise Bo
15 Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven
(Danske gennemstrømningsselskaber)Lise Bo
Okt. I - åbningsuge
16 Forslag til lov om ændring af virksomhedsskatteloven,
selskabsskatteloven og opkrævningsloven. (Revision af
forskellige rentesatser i skatte- og afgiftslovgivnin-
gen)Lise Bo
Okt. I - åbningsuge
17 Ændring af skatteforvaltningsloven (Ændring af klage-
strukturen på skatteområdet) (ingen lange tekster udarbej-
det) Per Hvas/Andreas Bo Larsen
Okt. I
18 Lov om ændring af kildeskatteloven ((Modernisering
opkrævning og forebyggelse af restan-
cer)Ludolph/Bjørg Lilja
Okt. II
19 Ændring af lov om kulbrinteskatteloven og lov om
ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinte-
indvinding m.v. (Serviceeftersyn af Nordsøen) Lise
Bo
Dec. I
20 Forslag til lov om grønne kørselsafgifter for lastbiler
Road Pricing(Ingen lange tekster udarbejdet)
Jan. II
21 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kurs-
gevinstloven og selskabsskatteloven m.v. (Justering af
selskabers beskatning af aktiver, der flyttes til et andet
EU-land) Lise Bo
Feb. I
22 Forslag til lov om forsyningssikkerhedsafgift Lene
Henningsen
Feb. II
UKS Side 736
U
K
S
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
1 Ændring af kildeskatteloven og skattekontrolloven (Indberetning vedrørende aktieudbyt-
ter) (Okt. I – åbningsuge)
Resumé
Resumé af forslaget
Men henblik på at forbedre SKATs administration af udbytteskatten foreslås det at indføre ind-
beretning i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodning, for så vidt angår akti-
er i danske selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en
værdipapircentral.
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
Formålet med lovforslaget er at forbedre SKATs administration af udbytteskatten. En intern
revisionsrapport har således kritiseret, at der i forbindelse med refusion af udbytteskat og kontrol
med udbytteskatten i øvrigt mangler mulighed for afstemning med indberetningerne om modta-
gerne, da denne indberetning først sker året efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodnin-
gen.
Ved forslaget vil der skulle ske en justering af reglerne om indholdet af indberetningerne vedrø-
rende udbytter, og reglerne om angivelse af udbytteskatten skal tilpasses den nye indberetnings-
ordning.
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker refusion af udbytteskat til personer eller
selskaber, som ikke er berettigede til refusion. Der er endnu ikke skønnet over provenugevin-
sten.
Offentlige administrative konsekvenser
Forslaget vil medføre engangsomkostninger til tilretning af SKAT systemer til modtagelse af
indberetninger vedrørende udbytter og løbende udgifter til vedligeholdelse af disse systemer.
Der er endnu ikke foretaget en vurdering af det præcise omfang af omkostningerne.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil medføre engangsomkostninger for depotførerne til ændring af de it-systemer, der
bruges til indberetningen. Herudover vil der komme løbende omkostninger til vedligeholdelse af
disse og til selve indberetningen. Det forventes dog, at de løbende omkostninger grundet høj
grad af automatisering vil være begrænsede.
Erhvervsadministrative konsekvenser
[Her beskrives forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet. Hvis det vurderes, at der
ingen konsekvenser er, anføres dette. Bemærk at forventede bekendtgørelser med hjemmel i
lovforslaget indgår i vurderingen.]
1. Overblik
UKS Side 737
U
K
S
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
X Små omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Store omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
X Små løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Store løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Små løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Store løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
2. Nærmere beskrivelse ved store byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af forslag med væsentlige omstillingsbyrder og/eller lø-
bende byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for borgere
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Eventuelt andre konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Statsstøtteretlige aspekter
1. Overblik
Sæt kryds:
X Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
Formålet med støtten
Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
Forventede støttemodtagere
Udvælgelsesprocedure
Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
1: I I
•
•
•
•
•
•
UKS Side 738
U
K
S
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter skal forelæg-
ges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
Formentlig intet behov for konsekvensrettelser i anden lovgivning.
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
Ingen umiddelbar sammenhæng med øvrig lovgivning, men det er muligt, at forslaget vil skulle
indarbejdes som en del af et større lovforslag.
Alternativ regulering
Der er tale om at pålægge private virksomheder nye opgaver, som ikke vil kunne pålægges efter
den nugældende lovgivning – herunder heller ved udstedelse af bekendtgørelser i medfør af gæl-
dende lovgivning.
Virksomhedspanel
Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-
ring, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere.
Øvrige bemærkninger
Ingen
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Der er endnu ikke sat tal på omkostningerne som følge af forslaget, men engangsudgifterne vil
ligge i 2012 og 2013, og de løbende udgifter i 2014 og fremefter.
Evt.
2012
FFL
2013 2014 2015 2016
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
Stat
ordning
(mio. kr.)
Kommuner
og regioner
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
Stat
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Kommuner
og regioner
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
UKS Side 739
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Mødedato Til stede Ikke til stede
18. januar 2011 Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
Otto og Preben
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Richard
15. marts 2011
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
12. april 2011
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1 Otto og Ivar
17. maj 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Otto, Jens, Ivar og
Richard
14. juni 2011
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Otto
28. juni 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
Ivar, Preben og
Richard
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
Jan Lund
30. september
2011
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
Jens, Erik og Richard
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
14. december
2011
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
Richard
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
Jens og Ivar
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
Otto og Jens
3. maj 2012 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
20. juni 2012 Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Richard og Ivar
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Richard, Ivar og Jens
26. september
2012
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Otto og Jens
UKS Side 740
U
K
S
21MAJ 2012 Journalnummer: 2011-411-0044
Forelæggelse for Ministeren
Anledning: Ændringsforslag til L 173 (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber) samt
kommentarer til henvendelse fra Dansk Byggeri
Frist JSP: 16. maj 2012
Frist ekstern: 21. maj 2012
Sagen kort: Vedlagt ændringsforslag til L173 (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselska-
ber). Ændringsforslaget skal primært sikre det offentlige mod tab på indbetalte kildeskatter i
de verserende kapitalfondskomplekser.
Følgende elementer foreslås indført:
SKAT får rnulighed for at kræve sikkerhedsstillelse ved udbetaling af kildeskatter.
SKAT får en frist på 6 mdr. til at behandle ansøgninger om udbetaling, samt mulighed
for at afbryde fristen, hvis modtageren ikke medvirker til at belyse sagen i tilstrække-
ligt omfang.
Fon-cntningen af kravet sker først fra fristens udløb og med en lavere rente end i dag.
Forslaget får virkning for anmodninger om tilbagebetaling, der ikke er færdigbehand-
lede senest d: 30. juni 2012.
Desuden indeholder ændringsforslaget mindre redaktionelle ændringer.
Du har fredag d. 11. maj 2012 underrettet Frank Aaen om ændringsforslaget.
Udover ændringsforslaget vedlægges en notits til ordførerne.
Vedlagt er desuden kommentarer til Dansk Byggeris henvendelse til Skatteudvalget i forbin -
delse me<l bdiamllingen af L 173 Styrkelse af indsatseu mod nubkallesdskaber m.v. I hen-
vendelsen anfører Dansk Byggeri bl.a., at forslaget om begrænsning i adgangen til at fremføre
underskud vil få væsentlige negative konsekvenser for byggebranchen.
Indstilling:
At ændringsforslaget fremsendes til Folketinget med henblik på fremsættelse mandag den. 21.
maj 2012.
At kommentarerne sendes til Skatteudvalget.
UKS Side 741
U
K
S
Presseinitiativ m.v.: -
Sagsbehandler: Margrete Kiil, Jakob Schou, Rasmus Igum og Mogens Rasandcr.
Godkendt af: Lise Bo Nje]sen
..,.--7
'75-r
: ..J,
r , \-; •
..::-_,._ ,,,~ ~
/ '',
\..,,.-"L,,1.,,..._'-i, IZ:.- l . ·::,_. ~ - ....___ _
\
I l~-
b/ ~
-,
I ..I
j
::ODMA\CAPTIA\http:// l47.29.70.41 /kcap I0p/DOK680773
-f, l)...J) ( '(
f l.,.,. r--.....,..
I \
J
,,_,-,-~ ••••• •••••••••••••••• •• ···········-···-······• •••••••••••···· · •••• ·······-·-·-···· ••••••••••••·•••••• ··-······ __-_,__, __•... .................. , ,_,_,,.,, ,•••• ••••••••••••••••• ••••••C:_C••••••••____ •• _._•••• •••••••• •••••••·· --···
Side 2
UKS Side 742
U
K
S
Betænkning
over forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.)
[af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)]
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. juni 2012
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. april 2012 og var til 1. behandling
den 8. maj 2012. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til be-
handling i Skatteudvalget.
Dispensation fra bestemmelserne i § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1, i
Folketingets Forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
Forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra omdeling
af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling.
Udvalget indstiller endvidere, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets Forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3. behandling
finder sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring,
og Skatteministeriet sendte den 1. februar 2012 dette udkast til udvalget,
jf. SAU alm. del - bilag 133. Den 25. april 2012 sendte skatteministeren
de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige
henvendelser fra:
Bavarian Nordic A/S,
Bech-Bruun Advokatfirma,
Dansk Byggeri,
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab,
FSR - danske revisorer,
Lundbeckfonden og ALK-Abelló A/S,
Medical Prognosis Institute A/S,
Novo A/S og
Novozymes A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for
deres holdning til lovforslaget:
ALK-Abelló A/S,
Lundbeckfonden og
Novozymes A/S.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig be-
svarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, RV, EL og SF) indstiller lovforslaget til vedta-
gelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under
nr. 1, 2, 4-8, 11, 13 og 14 stillede ændringsforslag og imod de under
nr. 3, 9, 10, 12 og 15 stillede ændringsforslag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænk-
ningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
1) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 3 A, stk. 5, § 10, stk. 5, § 29 A, stk. 3, og § 29 B, stk. 2, ændres
»§ 31, stk. 4« til: »§ 31, stk. 6«.«
[Manglende konsekvensændringer]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
2) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 8 A, stk. 2, og § 11 B, stk. 8, ændres »§ 31, stk. 3« til: »§ 31,
stk. 5«.«
[Manglende konsekvensændringer]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):
3) I det under nr. 9 foreslåede § 12 indsættes i stk. 4 efter »reglerne
i«: »§ 31, stk. 9, eller«.
[Udvidelse af reglen om samspil mellem underskudsbegrænsning
og bortseelse til også at omfatte sambeskattede faste driftssteder m.v.
i Danmark]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
4) Nr. 11 affattes således:
»11. I § 31, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
»Selskaber og foreninger m.v., der ikke kan være omfattet af § 12,
stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncernforbundne med selskaber og
foreninger m.v., der kan være omfattet af § 12, stk. 2 og 3.«
[Tydeliggørelse af, at det afgørende er, hvorvidt selskabet m.v.
overhovedet kan blive omfattet af underskudsbegrænsningsreglen i
selskabsskatteloven]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
5) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 31, stk. 1, 3. pkt., der bliver stk. 1, 4. pkt., ændres »stk. 2-7«
til: »stk. 2-9«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
6) I det under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 10. pkt., ændres »et eller
flere koncernselskaber« til: »det ultimative moderselskab«, og efter
10. pkt. indsættes:
»Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet
direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk
efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet.«
[Ændring af kriteriet for solidarisk hæftelse i sambeskatning]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 743
U
K
S
7) I de under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 11. og 12. pkt., der bliver
12. og 13. pkt., indsættes efter »10.«: »og 11.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
8) I det under nr. 14 foreslåede § 31, stk. 4, 12. pkt., der bliver 13.
pkt., ændres »af andre koncernselskaber« til: »direkte eller indirekte
af det ultimative moderselskab«.
[Ændring af maksimering af subsidiær hæftelse i sambeskatning]
Til § 5
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):
9) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):
10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»02. I § 2, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.«
[Manglende konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
11) I det under nr. 5 foreslåede § 69, stk. 3, ændres i 2. pkt. »10.-13.
pkt.« til: »10.-14. pkt.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 6]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):
12) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»03. Efter § 69 A indsættes:
»§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskat-
telovens § 2, modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§
65-65 D er indeholdt kildeskat, som overstiger den endelige skat efter
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles
beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for be-
skatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder
fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbage-
betaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den
skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens §
7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens
forhold ikke foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling
af kildeskat er opfyldt, afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil
modtagerens forhold ikke længere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det fo-
religgende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan
forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skat-
teforvaltningen kan kun kræve sikkerhedsstillelse, hvis kravet om in-
deholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.«
[Ændrede regler om forrentning af kildeskattekrav og krav om sik-
kerhedsstillelse]
Ny paragraf
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
13) Efter § 9 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om ændring af selskabsskatteloven og
andre skattelove (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip
i sambeskatningen), som ændret ved § 5 i lov 1182 af 12. december
2005, § 14 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 6 i lov nr. 344 af 18.
april 2007, foretages følgende ændring:
1. I § 15, stk. 8, 5. pkt., ændres »ligningslovens § 15« til: »selskabs-
skattelovens § 12«.«
[Manglende konsekvensændring]
Til § 10
Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
14) I stk. 2 ændres »og § 6, nr. 1« til: »§ 6, nr. 1, og § 01«.
[Virkningstidspunkt for manglende konsekvensændring]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, RV, EL og SF):
15) Efter stk. 7 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 8. § 5, nr. 03, har virkning for anmodninger om tilbagebetaling
af kildeskatter, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest
den 30. juni 2012. Dette gælder, uanset at indeholdelse af kildeskat er
sket før den 1. juli 2012.«
[Virkningstidspunkt for anmodning om tilbagebetaling af kildeskatter]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede regu-
lering af underskudsfremførsel og sambeskatning.
Til nr. 3
Den foreslåede § 12, stk. 4, i selskabsskatteloven regulerer samspillet
mellem den foreslåede underskudsbegrænsning og reglen i ligningslo-
vens § 33 H om adgang til at bortse fra underskud for at opnå lempelse
for udenlandske skatter.
Ligningslovens § 33 H omfatter selskaber og fonde, der er fuldt
skattepligtige til Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 31, stk. 7, kan et sambeskattet fast
driftssted i Danmark (af et udenlandsk selskab) eller et sambeskattet
datterselskab i Danmark (med et udenlandsk moderselskab) vælge at
se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra
andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder. Det er en betin-
gelse, at henholdsvis det faste driftssteds og datterselskabets indkomst
medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet. Ved at bortse fra under-
skuddet kan der opnås lempelse for dansk skat i den udenlandske skat
af indkomsten.
Selskabsskattelovens § 31, stk. 7, indeholder en regel svarende til
ligningslovens § 33 H, dog således at formålet er at opnå lempelse for
danske skatter i udenlandsk indkomst. Ligningslovens § 33 H har til
formål at opnå lempelse for udenlandske skatter i dansk indkomst. På
den baggrund foreslås det, at den foreslåede regulering af samspillet
mellem den foreslåede underskudsbegrænsning og muligheden for at
bortse fra underskud for at opnå lempelse for skatter udvides til også
at omfatte de situationer, hvor der bortses fra underskud efter selskabs-
skattelovens § 31, stk. 7.
Til nr. 4
Der foreslås en tydeliggørelse af den foreslåede tilføjelse til koncern-
definitionen i reglerne om sambeskatning. Den pågældende tilføjelse
skal sikre, at der i samme sambeskatning ikke kan indgå både selskaber,
som er undergivet de generelle regler om udnyttelse af underskud for
tidligere år, og selskaber, der er undergivet særlige regler om udnyttelse
af underskud for tidligere år.
Formålet er at gøre det klarere, at det afgørende kriterium er, hvorvidt
et selskab m.v., hvis det måtte have et uudnyttet underskud fra tidligere
år, skal bruge reglerne i selska?bsskatteloven § 12, stk. 2 og 3, eller
om selskabet m.v. skal bruge et andet lovbaseret regelsæt om udnyttelse
af gamle underskud.
Reglen skal således ikke læses på den måde, at det afgørende kriteri-
um er, hvorvidt et selskab m.v. i det konkrete år har eller ikke har et
uudnyttet underskud fra tidligere år, der kan fremføres.
Det foreslås endvidere, at henvisningen til (selskabsskattelovens) §
12, stk. 2, ændres til en henvisning til § 12, stk. 2 og 3, da de to stykker
hænger sammen.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 2
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 744
U
K
S
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede re-
gulering af underskudsfremførsel og sambeskatning.
Til nr. 6 og 7
Ifølge det fremsatte forslag hæfter administrationsselskabet og sambe-
skattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er
ejet direkte eller indirekte af et eller flere koncer?nselskaber, solidarisk
sammen med skyldnerselskabet for dette selskabs skatter.
Dette indebærer imidlertid, at i eksempelvis en koncer?nstruktur med
tre selskaber - administrationsselskab, mellemholdingselskab med mi-
noritetsaktionærer og et helejet datterselskab af mellemholdingselskabet
- vil datterselskabet kunne komme til at hæfte solidarisk for administra-
tionsselskabets manglende skattebetaling, hvorimod det mellemliggende
holdingselskab kun hæfter subsidiært med en forholdsmæssig andel.
Det foreslås på denne baggrund, at kriteriet for, hvilke selskaber i
en sambeskatning der hæfter solidarisk, ændres, så kriteriet bliver, at
de selskaber, der hæfter solidarisk sammen med skyldnerselskabet for
dette selskabs skatter, er selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkom-
stårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative modersel-
skab.
Det foreslås endvidere, at den solidariske hæftelse yderligere skal
omfatte selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er
ejet direkte eller indirekte af skyldners?elskabet eller selskaber, der
hæfter solidarisk. Herved sikres det, at hæftelsen bliver den samme for
eksempelvis en kæde af selskaber, der direkte eller indirekte er ejet
fuldt ud af et solidarisk hæftende selskab. Tilsvarende sikres det, at
selskaber ejet af skyldnerselskabet hæfter solidarisk med dette selskab.
Til nr. 8
Det foreslås, at den maksimering af hæftelsen, der foreslås at skulle
gælde for koncernselskaber med minoritetsaktionærer, ændres, så disse
selskaber maksimalt hæfter for den del af kravet, der svarer til den andel
af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af
det ultimative moderselskab.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 6 og 7,
hvormed det foreslås, at kriteriet for, hvilke selskaber der skal hæfte
solidarisk, ændres.
Til nr. 9 og 10
Der er tale om konsekvensændringer som følge af den foreslåede regu-
lering i forhold til faste driftssteder.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag
nr. 6, hvormed der indsættes et nyt punktum efter det foreslåede 10.
pkt. i selskabsskattelovens § 31, stk. 4.
Til nr. 12
Med de nugældende regler har et udenlandsk udbyttemodtagende sel-
skab eller person krav på udbetaling af indeholdt kildeskat, hvis skat-
temyndighederne har tabt en sag om indeholdelse af kildeskat af det
pågældende udbytte. Dette gælder, uanset om skattemyndighederne
vælger at indbringe kendelsen fra Landsskatteretten for domstolene
eller at anke en dom til en højere retsinstans. Anke af domme kan dog
have opsættende virkning, hvis anken sker inden for eksekutionsfristen
(som udgangspunkt 14 dage).
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprin-
delig tilbageholdte kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab
og eventuelt viderekanaliseret til andre udenlandske selskaber i koncer-
nen. Det medfører i realiteten, at skattemyndighederne har en begrænset
mulighed for at få tilbagebetalt det udbetalte kildeskattebeløb.
Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter sker efter
renteloven og er beskrevet i Den juridiske vejledning 2012-1 afsnit A.
A. 12.3 Forrentning af tilbagebeta?lingskrav fra SKAT. Rentesatsen
er den sats, der for den pågældende periode gælder efter rentelovens
§ 5. Rentetilskrivningen sker, når der er gået 30 dage, fra skattemyn-
dighederne har modtaget anmodningen om tilbagebetaling.
Ved ændringsforslaget foreslås en ændret forrentning af kildeskatte-
kravet, således at renteniveauet i det væsentligste sidestilles med den
forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.
Herudover foreslås det, at skattemyndighederne får mulighed for at
afbryde udbetalingsfristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens
forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den udbetalingsbe-
rettigede. Dette princip anvendes allerede i dag i opkrævningslovens
§ 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan afbryde fristen for eksem-
pelvis udbetaling af negativ moms, hvis virksomhedens forhold gør,
at myndighederne ikke kan foretage kontrol.
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties
sket indeholdelse af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat,
hvad der endeligt kan indeholdes efter en dobbeltbeskatningsove-
renskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for
moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv
2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller royalties,
har modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis
følger af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal
nedsættes, men ikke frafaldes, og medfører dette, at Danmark ikke in-
deholder kildeskat, vil det være det fulde beløb, der tilbagebetales til
modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af
anmodningen om udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den be-
rettigede. Sker udbetaling senere end 6 måneder efter modtagelsen af
anmodningen, foreslås det, at kravet forrentes med en rente svarende
til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det
væsentligste til den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af
overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder,
idet skattemyndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle
anmodningen om tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen
til, at sager om indeholdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være
komplekse at afdække. For at vurdere, om den skattepligtige, der an-
moder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at modtage
det overskydende beløb, skal der ofte foretages tilbundsgående under-
søgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold.
Fristen på 6 måneder følger Kommissionens anbefalinger i »Henstilling
om procedurer for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober
2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold,
der skal danne grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt
berettigede, eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger, kan skatte-
myndighederne afbryde fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for
udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på 6 måneder, sker
der også en udskydelse af forrentningen.
Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket eksempel-
vis det modtagende selskabs ejerforhold, og det modtagende selskab
ikke medvirker hertil på tilstrækkelig vis, kan skattemyndighederne
efter en konkret vurdering afbryde fristen på 6 måneder, indtil det
modtagende selskab har fremlagt de nødvendige oplysninger.
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er
nødvendige for at undersøge, om betingelserne for udbetaling af inde-
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 3
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 745
U
K
S
holdt kildeskat er til stede. Det er modtagerens pligt at fremlægge do-
kumentation for eller sandsynliggøre disse oplysninger. Efterkommer
modtageren ikke skattemyndighedernes anmodning, er skattemyndig-
hederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den foreslåede
§ 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling
af indeholdte kildeskatter på udbytter, renter og royalties skal sikre det
offentlige mod tab af skattekrav i sager, som ikke er endeligt afgjort
ved domstolene.
Med forslaget åbnes der endvidere mulighed for, at skattemyndighe-
derne efter en konkret vurdering kan kræve sikkerhedsstillelse fra den
udenlandske modtager, forinden udbetaling foretages. Det er en betin-
gelse for at kræve sikkerhedsstillelse, at kravet er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbeta-
ling af kildeskat vil medføre en nærliggende risiko for tab, kan skatte-
myndighederne kræve, at modtageren stiller sikkerhed, forinden udbe-
taling foretages. Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikker-
hedsstillelse, hvis kravet er omtvistet og ikke endeligt afgjort ved en
administrativ klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbe-
talende selskab skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab
indeholdt kildeskatten, men påklaget afgørelsen og fået medhold ved
en højere instans, kan skattemyndighederne kræve sikkerhedsstillelse
af det modtagende selskab, som anmoder om udbetaling af kildeskatten,
hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for en højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav
i de tilfælde, hvor skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved
domstolene har fået medhold i kravet om indeholdelse af kildeskat,
men hvor kildeskatten i den mellemliggende periode er blevet udbetalt
til et udenlandsk selskab eller en udenlandsk person.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuse-
ringen og kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette
bør ske for at sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en
udenlandsk modtager, som ikke anses for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for anmodnin-
ger om tilbagebetaling, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen
senest den 30. juni 2012, jf. lovforslaget § 10, stk. 1.
Provenumæssige konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark
taber provenu i forbindelse med manglende muligheder for inddrivelse
af uberettigede refusioner af indeholdt udbytteskat m.v. Hertil kommer
en eventuel mindre besparelse i forbindelse med overgangen til anven-
delse af rentesatsen i opkrævningsloven i stedet for rentesatsen fra
renteloven ved forsinket tilbagebetaling af kildeskat på udbytter m.v.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensændring, som følge af at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven.
Til nr. 14
Det foreslås, at konsekvensændringen, som følge af at ligningslovens
§ 15 flyttes til selskabsskatteloven, som de øvrige konsekvensændringer
som følge heraf skal have virkning for indkomstår, der påbegyndes
den 1. juli 2012 eller senere.
Til nr. 15
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede § 69 B i kilde-
skatteloven gælder anmodninger om tilbagebetaling af kildeskatter,
som told- og skatteforvaltningen ikke har afgjort senest den 30. juni
2012. Dette gælder, uanset at kildeskatten er indeholdt eller anmodnin-
gen om tilbagebetaling er indsendt til told- og skatteforvaltningen før
den 1. juli 2012.
Ane Halsboe-Larsen (S) Henrik Sass Larsen (S) Jacob Bjerregaard
(S) John Dyrby Paulsen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon
Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg
Petersen (RV) Camilla Hersom (RV) Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen
(SF) Frank Aaen (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Lars Dohn (EL)
Hans Andersen (V) Gitte Lillelund Bech (V) fmd. Martin Geertsen (V)
Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V) Torsten Schack Pedersen
(V) Troels Lund Poulsen (V) Mads Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF)
Mikkel Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF)
Ole Birk Olesen (LA) nfmd. Brian Mikkelsen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
47
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
44
Socialdemokratiet (S)
22
Dansk Folkeparti (DF)
17
Radikale Venstre (RV)
16
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Enhedslisten (EL)
9
Liberal Alliance (LA)
8
Det Konservative Folkeparti (KF)
1
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Siumut (SIU)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 746
U
K
S
Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 173
Titel
Bilagsnr.
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
1
Henvendelse af 27/4-12 fra Medical Prognosis Institute A/S
2
Henvendelse af 7/5-12 fra Novo A/S
3
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Henvendelse af 9/5-12 fra Novozymes A/S
5
Henvendelse af 14/5-12 fra Lundbeckfonden og ALK-Abelló A/S
6
Henvendelse af 15/5-12 fra Dansk Byggeri
7
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 14/5-12 fra Lundbeckfonden og ALK-
Abelló A/S
8
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 27/4-12 fra Medical Prognosis Institute
A/S
9
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 7/5-12 fra Novo A/S
10
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 9/5-12 fra Novozymes A/S
11
1. udkast til betænkning
12
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 15/5-12 fra Dansk Byggeri
13
Ændringsforslag, fra skatteministeren
14
2. udkast til betænkning
15
Henvendelse af 22/5-12 fra Novozymes A/S vedrørende materiale til foretræde
16
Henvendelse af 24/5-12 fra Bavarian Nordic A/S
17
Henvendelse af 24/5-12 fra Bech-Bruun Advokatfirma
18
Henvendelse af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer
19
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra Bavarian Nordic A/S
20
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-12 fra Novozymes A/S
21
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra Bech-Bruun Advokatfirma
22
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra FSR - danske revisorer
23
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
24
Ændringsforslag, fra skatteministeren
25
Henvendelse af 4/6-12 fra Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
26
3. udkast til betænkning
27
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 4/6-12 fra Deloitte Statsautoriseret Re-
visionspartnerselskab
28
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
29
Henvendelse af 6/6-12 fra FSR - danske revisorer
30
Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 6/6-12 fra FSR -danske revisorer
31
Skatteministerens reviderede kommentar til henvendelsen af 24/5-12 fra FSR - danske
revisorer
32
Nyt tidspunkt for betænkningsafgivelse over lovforslaget
33
4. udkast til betænkning
34
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 173
Titel
Spm.nr.
Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget vil få med hensyn til tab af
arbejdspladser i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
1
Spm. om, hvilke konsekvenser en vedtagelse af lovforslaget vil få med hensyn til tab af
udenlandske selskabers investeringer i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
2
Spm., om ministeren kan nævne eksempler på andre lande, hvor offentliggørelsen af sel-
skabers skatteoplysninger har haft nogen dokumenterbar effekt i forhold til, at virksom-
hederne skulle betale mere i skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 747
U
K
S
Spm., om åbenheden omkring virksomheders skattebetaling i Sverige har medført øget
skattebetaling, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil være med til at lave en ændring, som friholder forsknings- og
udviklingsomkostninger fra modregningen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om åbenheden omkring virksomheders skatteoplysninger, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå
6
Spm. om, hvordan man kan forvente, at offentliggørelsen af virksomheders skatteoplys-
ninger vil have nogen effekt på deres skattebetaling, når man i lovforslaget ikke kan
komme med noget skøn over det øgede skatteprovenu, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
7
Spm. om grunden til, at man er landet på præcis 7,5 mio. kr. som den indkomst, man fuldt
ud kan modregne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om begrænsningen i fremførelse af underskud specielt vil ramme forsknings- og
udviklingsvirksomheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om ministerens holdning til, at den solidariske hæftelse vil være problematisk i
forhold til mindretalsaktionærer, jf. Novo A/S henvendelse af 7/5-12, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
10
Spm., om de virksomheder, som ifølge forslaget skal betale mere, er identiske med de
virksomheder, som tidligere har unddraget sig skat, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
11
Spm., om forslaget om ringere muligheder for fremførelse af underskud er i overensstem-
melse med de skattepolitiske grundprincipper om, at man får fradrag for afholdte udgifter,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om forslaget i særlig grad kan være hæmmende for investeringer i de brancher,
hvor der i en årrække skal bruges store ressourcer på forskning og etablering, som eksem-
pelvis i bio- og medicoindustrien, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilke effekter på investeringer i Danmark den forringede mulighed for at
fremføre underskud vil have, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om den forringede mulighed for at fremføre underskud vil gøre det mere eller
mindre attraktivt for udenlandske såvel som danske virksomheder at investere og oprette
virksomheder i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om ministerens holdning til, at Advokatsamfundet i sit høringssvar kalder kravet
om revisorerklæringer for værende i modstrid med proportionalitetsprincippet, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om ministerens holdning til, at Dansk Erhverv i sit høringssvar bemærker, at virk-
somheder oplever at blive straffet, fordi de danske myndigheder ikke i tilstrækkelig grad
indgår dobbeltbeskatningsaftaler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om ministerens holdning til, at CEPOS i sit høringssvar finder, at forslaget om soli-
darisk hæftelse indebærer retssikkerhedsmæssige problemer, til skatteministeren, og mi-
nisterens svar herpå
18
Spm. om ministerens holdning til, at SKAT, jf. høringssvaret fra CEPOS, ikke selv mener,
at man går glip af skat fra multinationale selskaber, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
19
Spm., om man med lovforslaget gør rammevilkårene for virksomheder i Danmark bedre,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvad de udenlandske erfaringer er med offentliggørelse af private virksomheders
regnskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvilke erfaringer der lægges til grund for antagelsen om, at åbne skattebøger
vil føre til færre tilfælde af skatteunddragelse, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå
22
Spm. om, hvad de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, i stedet har gjort
for at imødegå de problemer, som begrænsningen i adgangen til underskudsfremførelse
har til formål at løse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om kommentar til kronikken i Jyllands-Posten den 4. maj 2012: »Dårligere afskriv-
ning bremser væksten«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 748
U
K
S
Spm. om, hvorfor underskudsbegrænsningen først og fremmest skal være rettet mod
større selskaber, jf. svar af 15. maj 2012 på spørgsmål 8, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
25
Spm. om at oplyse, om visse typer af investeringer, for eksempel i forskning og udvikling,
typisk er mere samfundsgavnlige end andre typer, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
26
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 7
Karnov Group LFB2011-2012.1.173
UKS Side 749
U
K
S
Side 1 af 1
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
20. juni kl. 9.30-11.30 – Inddrivelse
Pkt Emne Materiale Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings-
protokol
Beslutningsprotokol fra mødet den
13. marts 2012
Birgitte
2. Strukturerede obligationer –
forslag om lovændring
Notat Birgitte
3. Skattereform Mundtlig orientering Birgitte/Otto
4. Lovprogrammet 2012/2013 Lovprogrammet 2012/2013 Birgitte
5. Orientering fra Borger og
Virksomhed
Mundtlig orientering Jan
Lund/Richard
6. Early warning-sager Early warning-listen Birgitte
7. Opfølgningsliste Opfølgningsliste Birgitte
8. Eventuelt Alle
SKATl""EMINISTERIET
UKS Side 750
U
K
S
Pkt. 4
UKS Side 751
U
K
S
1
Oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag Fremsættelsestidspunkt
1 Ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, skattekon-
trolloven og forskellige andre love (Større efterrette-
lighed og korrekt skattebetaling)1
Okt. I - åbningsuge
2 Ejendomsvurderingsloven 1 Okt. I - åbningsuge
3 Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven og selskabsskatteloven og forskel-
lige andre love (Ophævelse af iværksætterskatten) 1
Okt. I - åbningsuge
4 Ændring af forskellige afgiftslove (Lempelse for elbiler
m.v.)1
Okt. I - åbningsuge
5 Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklame-
afgiftsloven)
Okt. I - åbningsuge
6 Ændring af selskabsskatteloven (Danske gennem-
strømningsselskaber)
Okt. I - åbningsuge
7 Ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesord-
ningen, indberetning af udbytter, ny referencerente
m.v.)
Okt. I - åbningsuge
8 Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love (Opfølgning på Energiaftale 2012, lempelse
vedrørende komfortkøling samt teknisk justering af
energiafgifter m.v.)
Okt. I - åbningsuge
9 Ændring af chokoladeafgiftsloven (Udvidelse af af-
giftsgrundlaget med nye sukkerholdige varegrupper
m.v.)
Nov. I
10 Ændring af fedtafgiftsloven(Revision) Nov. I
11 Arbejdsskadeafgiftsloven Nov. I
12 Ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
m.v. (Eftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding)
Jan. II
13 Lov om kørselsafgift for lastbiler Jan. II
14 Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven og selskabsskatteloven m.v. (Justering af selska-
bers beskatning af aktiver, der flyttes til et andet EU-
land)
Feb. I
15 Lov om forsyningssikkerhedsafgift Feb. II
16 Ændring af skatteforvaltningsloven (Ændring af klage-
strukturen på skatteområdet)
Mar. II
1
Forslag nr. 1-4 udmønter elementer i skattereformen. I forslag 2 indgår også andre elementer, og forslaget kan
eventuelt deles i to, afhængig af det flertal, der skal stemme forslaget igennem.
UKS Side 752
U
K
S
20
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
7 Lov om ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvi-
delse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter, ny referencerente m.v.)
(Okt. I – åbningsuge)
Resumé
Resumé af forslaget
Lovforslaget samler flere ændringsforslag i kildeskatteloven, skattekontrolloven, virksomheds-
skatteloven, selskabsskatteloven, opkrævningsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
lov om afgift af dødsboer og gaver og andre love samt ophævelse af særordningen med eftergi-
velse af gæld for socialt udsatte.
Det forslås, at forbedre SKATs administration af udbytteskatten ved at indføre indberetning i
måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodning, for så vidt angår aktier i danske
selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en værdipapircen-
tral.
Det foreslås, at der ved ansættelsesændringer kun beregnes rente af nedsættelser, hvor den tidli-
gere restskat er forfalden samt tilføjelse af en særregel ved tilfælde, hvor der er takseret.
Skatteministeriet har ikke længere adgang til det beregningsgrundlag, som danner udgangspunkt
for en række af de rentesatser, der indgår i skatte- og afgiftslovgivningen. Det drejer sig bl.a. om
standardrenten i selskabsskatteloven, kapitalafkastsatsen i virksomhedsskatteloven og basisren-
ten i opkrævningsloven. Dette nødvendiggør, at rentesatserne i de respektive love revideres, så
der tages udgangspunkt i et nyt beregningsgrundlag.
Årsopgørelsesordningen foreslås udvidet til personer med mindre supplerende erhvervsvirksom-
hed. Endvidere foreslås oplysningskortet til årsopgørelsen afskaffet.
I lov om afgift af dødsboer og gaver foreslås det, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansæt-
telse ved manglende angivelse om gaveafgift og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gaveværdispørgsmålet forlænges.
Det foreslås, at der indføres regler for hæftelse, når to eller flere virksomheder har fælles af-
giftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand. Herudover foreslås visse konsekvensrettelser og
præciseringer i forskellige afgiftslove.
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
Formålet med forslaget om indberetning af aktieudbytter er at forbedre SKATs administration af
udbytteskatten. Baggrunden for forslaget er, at det i en intern revisionsrapport er blevet kritise-
ret, at der i forbindelse med refusion af udbytteskat og kontrol med udbytteskatten i øvrigt
mangler mulighed for afstemning med indberetningerne om modtagerne, da denne indberetning
først sker året efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Baggrunden for forslaget vedrørende renter er, at det er opdaget, at rentereglerne ved nedsættel-
ser af skatteansættelsen virker urimelige i visse situationer. Eksempelvis beregnes rente af rest-
skat, som nedsættes, uanset at skattebeløbet aldrig er blevet opkrævet hos skatteyderen, og skat-
UKS Side 753
U
K
S
21
teyderen således ikke har haft indbetalt beløbet. Dette sker ofte i situationer, hvor årsopgørelsen
kommer sent ud til skatteyderen, fordi der ikke er selvangivet, og SKAT derfor er nødt til at
taksere skatteyderen. Med ændringen lukkes der for denne uhensigtsmæssighed.
Skatteministeriet har hidtil ved opgørelsen af en række rentesatser taget udgangspunkt i et sim-
pelt gennemsnit over den effektive obligationsrente i fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier. Skatteministeriet har ikke længere adgang til dette beregningsgrundlag.
Dette nødvendiggør, at lovgrundlaget for følgende rentesatser revideres, så der tages udgangs-
punkt i et nyt beregningsgrundlag:
Kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9
Standardrenten i selskabsskatteloven § 11 B stk.2
Basisrenten i opkrævningsloven § 7 stk. 2
Der vil ved fastlæggelsen af det nye beregningsgrundlag blive taget udgangspunkt i, at rentesat-
serne skal afspejle samme underlæggende økonomiske forhold som i dag. Revisionen forventes
derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for skattepligtige, ligesom der ikke forventes pro-
venumæssige konsekvenser for det offentlige.
I forhold til standardrenten har erhvervslivet ytret ønske om en mere fleksibel model, hvor ren-
tesatsen i højere grad afspejler selskabernes aktuelle låneomkostninger et givent år. Desuden
rummer den nuværende model en særlig problemstilling ift. selskaber med bagudforskudt ind-
komst år, da disse kan være mange måneder inde i deres regnskabsår, førend de kender rentesat-
sen. Ved udarbejdelsen af det nye beregningsgrundlag for standardrenten vil disse problemstil-
linger blive inddraget.
Formålet med ændringen af skattekontrolloven er at udvide årsopgørelsesordningen med perso-
ner med mindre supplerende erhvervsvirksomhed, således at disse personer direkte modtager en
årsopgørelse, og oplysningskortet afskaffes. Personkredsen udgør i dag 100.000 personer. Selv-
angivelsesfristen 1. juli bibeholdes for disse personer.
Forslaget om afskaffelse af det oplysningskort, som udsendes sammen med årsopgørelsen til de
ca. 1 mio. ikke-digitale skatteydere, som SKAT formoder har noget at selvangive, har sin bag-
grund i, at kun ca. 10.000 anvender kortet til at selvangive på. Forslaget betyder, at disse skatte-
ydere nu i stedet må anvende TastSelv-internet eller på anden måde kontakte SKAT, hvis de har
noget at selvangive. Sigtet er – om muligt – at oplysningskortet allerede afskaffes fra og med
indkomståret 2012.
Reglerne om gaveafgift foreslås ændret, således at der skabes mulighed for at foretage skøns-
mæssige ansættelser ved manglende angivelse og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gavens værdi forlænges.
Det foreslås at lempe regler for afgiftsoplag til opbevaring af afgiftspligtige varer efter spiritus-
afgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven eller mineralvandsafgiftsloven, således at to eller flere virk-
somheder kan benytte it-lagerstyring af virksomhedernes respektive varer. Som konsekvens fore-
slås regler for hæftelse for afgift ved benyttelse af fælles afgiftsoplag.
Forslaget indeholder herudover visse konsekvensrettelser og præciseringer i chokoladeafgiftslo-
ven, emballageafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftslo-
•
•
•
UKS Side 754
U
K
S
22
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker
refusion af udbytteskat til personer eller selskaber, som ikke er berettigede til refusion. Der er
endnu ikke skønnet over eventuelle provenumæssige konsekvenser.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
Offentlige administrative konsekvenser
Forslaget om indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger til tilretning af
SKAT systemer til modtagelse af indberetninger vedrørende udbytter og løbende udgifter til
vedligeholdelse af disse systemer. Der er endnu ikke foretaget en vurdering af det præcise om-
fang af omkostningerne.
I forslaget vedrørende renter, er der endnu ikke opgjort offentlige administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende rentesatser er ikke forbundet med administrative konsekvenser for det
offentlige.
Udvidelse af årsopgørelsesordningen indebærer engangsomkostninger til IT-tilretninger, som
skønnes at beløbe sig til ca. 6-7 mio. kr., løbende driftsudgifter på 450.000 kr. – 525.000 kr., og
en årlig administrativ lettelse på 2½ årsværk svarende til 1,5 mio. kr. Engangsudgifterne afholdes
af puljen til Systemmoderniseringens Fase 3. De løbende driftsudgifter afholdes af ministeriets
driftsbevilling, og årsværkseffekterne medgår til at udmønte allerede indbudgetterede effektivise-
ringer.
Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet indebærer en årlig portobesparelse på 0,6 mio kr.
I forslaget vedrørende skønsmæssig ansættelse i gaveafgifter skal der ændres i interne vejlednin-
ger samt vejledninger på skat.dk. Vejledningerne ændres fra og med 2013, hvor loven vil træde i
kraft.
Forslaget vedrørende ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, mineralvandsafgifts-
loven og forskellige andre love skønnes ikke at have væsentlig administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger for depot-
førerne til ændring af de it-systemer, der bruges til indberetningen. Herudover vil der komme
løbende omkostninger til vedligeholdelse af disse og til selve indberetningen. Det forventes dog,
at de løbende omkostninger grundet høj grad af automatisering vil være begrænsede.
De resterende dele af det samlede lovforslag skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Det er endnu ikke vurderet om forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter har erhvervs-
administrative konsekvenser, men det skønnes at have begrænsede byrder på under 10.000.
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en lettelse i løsningen af selvangi-
velsesopgave for de over 100.000 erhvervsdrivende, som forslaget omfatter. Med forslaget af-
UKS Side 755
U
K
S
23
skaffes selvangivelsen for den berørte persongruppe og i stedet modtager persongruppen en
årsopgørelse med fortryk af de oplysninger om indkomster og fradrag, som er indberettet til
SKAT. Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de relativt få ikke-digitale skatteydere i den-
ne gruppe, at de må selvangive på anden måde.
Forslaget om at lempe regler for fælles afgiftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand skønnes
at medføre en vis begrænset lettelse af de administrative byrder for virksomheder, der vil benytte
sig af de nye regler. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre disse lettelser.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
1. Overblik
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
Mindre omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Væsentlige omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
Mindre løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
Mindre løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
2. Nærmere beskrivelse ved væsentlige byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af forslag med væsentlige omstillingsbyrder og/eller lø-
bende byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil for de ægtefæller, som er gift med en per-
son, som med gennemførelsen af forslaget overgår til årsopgørelsesordningen, betyde, at de får
en hurtigere afklaring af det økonomiske mellemværende med SKAT, eftersom de får dannet
deres årsopgørelse med det samme.
Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de ikke-digitale borgere, som i dag modtager oplys-
ningskortet, at de må selvangive på anden måde. Det bemærkes, at i dag selvangiver ca. 95 pct.
af borgerne ved anvendelse af TastSelv-internet.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have at administrative konsekvenser for bor-
gere.
Miljømæssige konsekvenser
Med lovforslaget vedrørende renter bortfalder en række indbetalingskort. Det giver mindre print
af indbetalingskort og udsendelse af indbetalingskort til de skatteydere, som fortsat kommunike-
rer med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikke at have positive miljø-
mæssige konsekvenser af betydning.
I~ I I
UKS Side 756
U
K
S
24
De resterende dele af lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Eventuelt andre konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget indebærer ikke statsstøtte.
1. Overblik
Sæt kryds:
X Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
Formålet med støtten
Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
Forventede støttemodtagere
Udvælgelsesprocedure
Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter skal forelæg-
ges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
I forslaget om indberetning af aktieudbytter er der formentlig intet behov for konsekvensrettel-
ser i anden lovgivning.
Forslaget om rentesatser har betydning for egen lovgivning, fordi der i en række skatte- og af-
giftslove henvises til bestemmelserne om basisrente i opkrævningsloven, hvorfor denne be-
stemmelse har bred anvendelse på hele skatte- og afgiftsområdet.
De andre forslag giver ikke anledning til konsekvensrettelser i egen lovgivning eller i andre mini-
steriers lovgivning.
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
Forslaget om indberetning af aktieudbytte har ingen umiddelbar sammenhæng med øvrig lovgiv-
ning.
De andre forslag har ikke sammenhæng med anden lovgivning.
Alternativ regulering
•
•
•
•
•
•
--
UKS Side 757
U
K
S
25
Der er i forslaget om indberetning af aktieudbytter tale om, at pålægge private virksomheder nye
opgaver, som ikke vil kunne pålægges efter den nugældende lovgivning - herunder heller ikke
ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af gældende lovgivning.
Initiativet om renter kræver lovgivning, idet de gældende regler er lovbaseret.
Beregningsgrundlaget for det af forslaget omfattende rentesatser er indskrevet i lovgivningen,
hvorfor der ikke er mulighed for alternativ regulering.
De øvrige dele af forslaget kan ikke opnås ved alternativ regulering.
Virksomhedspanel
Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-
ring, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere.
I de resterende dele af lovforslaget skønnes der ikke at være behov for virksomhedspanel.
Øvrige bemærkninger
Ingen
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Evt.
2012
FFL
2013 2014 2015 2016
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
Stat
ordning
(mio. kr.)
Kommuner
og regioner
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
Stat
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Kommuner
og regioner
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
UKS Side 758
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Mødedato Til stede Ikke til stede
18. januar 2011 Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
Otto og Preben
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Richard
15. marts 2011
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
12. april 2011
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1 Otto og Ivar
17. maj 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Otto, Jens, Ivar og
Richard
14. juni 2011
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Otto
28. juni 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
Ivar, Preben og
Richard
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
Jan Lund
30. september
2011
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
Jens, Erik og Richard
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
14. december
2011
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
Richard
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
Jens og Ivar
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
Otto og Jens
3. maj 2012 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
20. juni 2012 Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Richard og Ivar
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Richard, Ivar og Jens
26. september
2012
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Otto og Jens
UKS Side 759
U
K
S
Side 1 af 1
Dagsorden
Dagsorden for Juridisk Forum
27. august 2012 kl. 13.00-15.00 – Skattemappen
Pkt Emne Materiale Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings-
protokol
Beslutningsprotokol fra mødet den
20. juni 2012
Birgitte
2. Orientering om halvårlig
ajourføring af Den juridiske
vejledning
Info-notat Birgitte
3. Skattereform Resumé af L194-L199 Birgitte/Otto
4. Lovprogrammet 2012/2013 Skatteministeriets bidrag til Lovpro-
grammet 2012/2013 og uddrag af
udkast til det samlede Lovprogram
2012/2013 med Skatteministeriets
andel
Birgitte
5. Orientering fra Borger og
Virksomhed
Mundtlig orientering Jan
Lund/Richard
6. Early warning-sager Early warning-listen og ny early
warning nr. 27
Birgitte
7. Opfølgningsliste Opfølgningsliste Birgitte
8. Eventuelt Alle
SKATl""EMINISTERIET
UKS Side 760
U
K
S
Pkt. 4
UKS Side 761
U
K
S
1
Oversigt over Skatteministeriets bidrag til lovprogrammet 2012/2013
Titel på lovforslag/beslutningsforslag Fremsættelsestidspunkt
1 Ændring af ligningsloven, kildeskatteloven, skattekon-
trolloven og forskellige andre love (Større efterrette-
lighed og korrekt skattebetaling)1
Okt. I - åbningsuge
2 Ændring af selskabsskatteloven (Danske gennem-
strømningsselskaber m.v.)
Okt. I - åbningsuge
3 Ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige
andre love og om ophævelse af lov nr. 529 af 17. juni
2008 om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer
(Opfølgning på Energiaftale 2012, godtgørelse af elaf-
gift for el forbrugt til opladning af batterier til regi-
strerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling,
samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophæ-
velse af lov om fritagelse for afgift af visse typer af
affald fra egen cementproduktion)
Okt. I - åbningsuge
4 Lov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklame-
afgiftsloven)
Okt. I
5 Ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og
forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesord-
ningen, indberetning af udbytter, ny referencerente
m.v.)
Okt. II
6 Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven, ligningsloven, selskabsskatteloven, lønsumsaf-
giftsloven og forskellige andre love (Ophævelse af
iværksætterskatten og forhøjelse af lønsumsafgiften) 2
Okt. II
7 Ændring af chokoladeafgiftsloven (Udvidelse af af-
giftsgrundlaget med nye sukkerholdige varegrupper
m.v.)
Nov. I
8 Ændring af fedtafgiftsloven (Revision) Nov. I
9 Arbejdsskadeafgiftsloven Nov. I
10 Sanering af erhvervsstøtten3
Nov. II
11 Ændring af kulbrinteskatteloven og lov om ansættelse
og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding
m.v. (Eftersyn af vilkårene for kulbrinteindvinding)
Jan. II
12 Lov om kørselsafgift for lastbiler Jan. II
13 Ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinst-
loven og selskabsskatteloven m.v. (Justering af selska-
bers beskatning af aktiver, der flyttes til et andet EU-
Feb. I
1
Forslag nr. 1 er den 2. juli 2012 sendt i høring sammen med de øvrige skattereformforslag, og fremsættes evt.
allerede den 14. august 2012. I så fald udgår det af lovprogrammet 2012/2013.
2 Forslag nr. 6 udmønter elementer i skattereformen, men fremsættes først okt. I, henset til kompleksiteten i
lovforslaget.
3 Lovforslaget kan evt. fremsættes i oktober, hvis den politiske proces for fremsættelsen afkortes.
UKS Side 762
U
K
S
2
land)
14 Lov om forsyningssikkerhedsafgift Feb. II
15 Ændring af skattekontrolloven og forskellige andre
love (Udvidet tredjepartsindberetning af finansielle
produkter m.v. og indsats mod erhvervsdrivendes fra-
drag for private udgifter)
Feb. II
16 Ændring af skatteforvaltningsloven (Ændring af klage-
strukturen på skatteområdet)
Mar. II
UKS Side 763
U
K
S
18
Nr. Titel og fremsættelsestidspunkt
5 Lov om ændring af kildeskatteloven, skattekontrolloven og forskellige andre love (Udvi-
delse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter, ny referencerente m.v.) (Okt.
II)
Resumé
Resumé af forslaget
Lovforslaget samler flere ændringsforslag i kildeskatteloven, skattekontrolloven, virksomheds-
skatteloven, selskabsskatteloven, opkrævningsloven, spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven,
lov om afgift af dødsboer og gaver og andre love.
Det forslås, at forbedre SKATs administration af udbytteskatten ved at indføre indberetning i
måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodning, for så vidt angår aktier i danske
selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder eller er registreret i en værdipapircen-
tral.
Det foreslås, at der ved ansættelsesændringer kun beregnes rente af nedsættelser, hvor den tidli-
gere restskat er forfalden samt tilføjelse af en særregel ved tilfælde, hvor der er takseret.
Skatteministeriet har ikke længere adgang til det beregningsgrundlag, som danner udgangspunkt
for en række af de rentesatser, der indgår i skatte- og afgiftslovgivningen. Det drejer sig bl.a. om
standardrenten i selskabsskatteloven, kapitalafkastsatsen i virksomhedsskatteloven og basisren-
ten i opkrævningsloven. Dette nødvendiggør, at rentesatserne i de respektive love revideres, så
der tages udgangspunkt i et nyt beregningsgrundlag.
Årsopgørelsesordningen foreslås udvidet til personer med mindre supplerende erhvervsvirksom-
hed. Endvidere foreslås oplysningskortet til årsopgørelsen afskaffet.
I lov om afgift af dødsboer og gaver foreslås det, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansæt-
telse ved manglende angivelse om gaveafgift og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gaveværdispørgsmålet forlænges.
Det foreslås, at der indføres regler for hæftelse, når to eller flere virksomheder har fælles af-
giftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand. Herudover foreslås visse konsekvensrettelser og
præciseringer i forskellige afgiftslove.
Uddybet beskrivelse af forslaget
Forslagets baggrund, formål og indhold
Formålet med forslaget om indberetning af aktieudbytter er at forbedre SKATs administration af
udbytteskatten. Baggrunden for forslaget er, at det i en intern revisionsrapport er blevet kritise-
ret, at der i forbindelse med refusion af udbytteskat og kontrol med udbytteskatten i øvrigt
mangler mulighed for afstemning med indberetningerne om modtagerne, da denne indberetning
først sker året efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Baggrunden for forslaget vedrørende renter er at rentereglerne ved nedsættelser af skatteansæt-
telsen virker urimelige i visse situationer. Eksempelvis beregnes rente af restskat, som nedsættes,
uanset at skattebeløbet aldrig er blevet opkrævet hos skatteyderen, og skatteyderen således ikke
UKS Side 764
U
K
S
19
har haft indbetalt beløbet. Dette sker ofte i situationer, hvor årsopgørelsen kommer sent ud til
skatteyderen, fordi der ikke er selvangivet, og SKAT derfor er nødt til at taksere skatteyderen.
Med ændringen lukkes der for denne uhensigtsmæssighed.
Skatteministeriet har hidtil ved opgørelsen af en række rentesatser taget udgangspunkt i et sim-
pelt gennemsnit over den effektive obligationsrente i fastforrentede kroneobligationer i åbne
serier. Skatteministeriet har ikke længere adgang til dette beregningsgrundlag.
Dette nødvendiggør, at lovgrundlaget for følgende rentesatser revideres, så der tages udgangs-
punkt i et nyt beregningsgrundlag:
Kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9
Standardrenten i selskabsskatteloven § 11 B stk.2
Basisrenten i opkrævningsloven § 7 stk. 2
Der vil ved fastlæggelsen af det nye beregningsgrundlag blive taget udgangspunkt i, at rentesat-
serne skal afspejle samme underlæggende økonomiske forhold som i dag. Revisionen forventes
derfor ikke at have økonomiske konsekvenser for skattepligtige, ligesom der ikke forventes pro-
venumæssige konsekvenser for det offentlige.
I forhold til standardrenten har erhvervslivet ytret ønske om en mere fleksibel model, hvor ren-
tesatsen i højere grad afspejler selskabernes aktuelle låneomkostninger et givent år. Desuden
rummer den nuværende model en særlig problemstilling ift. selskaber med bagudforskudt ind-
komst år, da disse kan være mange måneder inde i deres regnskabsår, førend de kender rentesat-
sen. Ved udarbejdelsen af det nye beregningsgrundlag for standardrenten vil disse problemstil-
linger blive inddraget.
Formålet med ændringen af skattekontrolloven er at udvide årsopgørelsesordningen med perso-
ner med mindre supplerende erhvervsvirksomhed, således at disse personer direkte modtager en
årsopgørelse, og oplysningskortet afskaffes. Personkredsen udgør i dag 100.000 personer. Selv-
angivelsesfristen 1. juli bibeholdes for disse personer.
Forslaget om afskaffelse af det oplysningskort, som udsendes sammen med årsopgørelsen til de
ca. 1 mio. ikke-digitale skatteydere, som SKAT formoder har noget at selvangive, har sin bag-
grund i, at kun ca. 20.000 anvender kortet til at selvangive på. Forslaget betyder, at disse skatte-
ydere nu i stedet må anvende TastSelv-internet eller på anden måde kontakte SKAT, hvis de har
noget at selvangive. Sigtet er – om muligt – at oplysningskortet allerede afskaffes fra og med
indkomståret 2012.
Reglerne om gaveafgift foreslås ændret, således at der skabes mulighed for at foretage skøns-
mæssige ansættelser ved manglende angivelse og at 3 måneders fristen for endelig stillingtagen til
gavens værdi forlænges.
Det foreslås at lempe regler for afgiftsoplag til opbevaring af afgiftspligtige varer efter spiritus-
afgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven eller mineralvandsafgiftsloven, således at to eller flere virk-
somheder kan benytte it-lagerstyring af virksomhedernes respektive varer. Som konsekvens fore-
slås regler for hæftelse for afgift ved benyttelse af fælles afgiftsoplag.
Forslaget indeholder herudover visse konsekvensrettelser og præciseringer i chokoladeafgiftslo-
ven, emballageafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftslo-
•
•
•
UKS Side 765
U
K
S
20
ven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.
Ministeriets vurdering af forslaget
Offentlige økonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil i et vist omfang kunne hindre, at der sker
refusion af udbytteskat til personer eller selskaber, som ikke er berettigede til refusion. Der er
endnu ikke skønnet over eventuelle provenumæssige konsekvenser.
Ift. revisionen af lovgrundlaget for rentesatser på skatte- og afgiftsområdet tages der udgangs-
punkt i, at rentesatserne skal afspejle samme underliggende økonomiske forhold som i dag.
Denne del af forslaget forventes derfor at være provenuneutral. Det nye beregningsgrundlag er
dog endnu ikke endeligt fastlagt.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekven-
ser.
Offentlige administrative konsekvenser
Udvidelse af årsopgørelsesordningen indebærer engangsomkostninger til IT-tilretninger, som
skønnes at beløbe sig til ca. 6-7 mio. kr., løbende driftsudgifter på 0,5 mio. kr., og en årlig admi-
nistrativ lettelse på 2½ årsværk svarende til 1,5 mio. kr.
Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet indebærer en årlig portobesparelse på 0,6 mio kr.
Forslaget om indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger til tilretning af it-
systemer på i alt ca. 9 mio. kr. samt 0,3 mio. kr. til ½ årsværk, samt øgede årlige driftsomkost-
ninger på 0,1 mio. kr.
Hvad angår forslaget vedrørende renter i forbindelse med ansættelsesændringer, er der endnu
ikke opgjort offentlige administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende rentesatser er ikke forbundet med administrative konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget vedrørende skønsmæssig ansættelse af gaveafgifter skønnes ikke at medføre nævne-
værdige administrative konsekvenser.
Forslaget vedrørende ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, mineralvandsafgifts-
loven og forskellige andre love skønnes ikke at have væsentlig administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter vil medføre engangsomkostninger for depot-
førerne til ændring af de it-systemer, der bruges til indberetningen. Herudover vil der komme
løbende omkostninger til vedligeholdelse af disse og til selve indberetningen. Det forventes dog,
at de løbende omkostninger grundet høj grad af automatisering vil være begrænsede.
De resterende dele af det samlede lovforslag skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Erhvervsadministrative konsekvenser
UKS Side 766
U
K
S
21
Det er endnu ikke vurderet om forslaget vedrørende indberetning af aktieudbytter har erhvervs-
administrative konsekvenser, men det skønnes at have begrænsede byrder på under 10.000.
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en lettelse i løsningen af selvangi-
velsesopgave for de over 100.000 erhvervsdrivende, som forslaget omfatter. Med forslaget af-
skaffes selvangivelsen for den berørte persongruppe og i stedet modtager persongruppen en
årsopgørelse med fortryk af de oplysninger om indkomster og fradrag, som er indberettet til
SKAT. Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de relativt få ikke-digitale skatteydere i den-
ne gruppe, at de må selvangive på anden måde.
Forslaget om at lempe regler for fælles afgiftsoplag af spiritus, øl, vin eller mineralvand skønnes
at medføre en vis begrænset lettelse af de administrative byrder for virksomheder, der vil benytte
sig af de nye regler. Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at opgøre disse lettelser.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
1. Overblik
Sæt kryds:
Omstillingsbyrder:
Ingen konsekvenser
Mindre omstillingsbyrder (op til 10.000 timer på samfundsplan)
Væsentlige omstillingsbyrder (mere end 10.000 timer på samfundsplan)
Løbende byrder:
Ingen konsekvenser
Mindre løbende byrder (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende byrder (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
Mindre løbende lettelser (op til 10.000 timer pr. år på samfundsplan)
Væsentlige løbende lettelser (mere end 10.000 timer pr. år på samfunds-
plan)
2. Nærmere beskrivelse ved væsentlige byrder
Der gives en særlig grundig beskrivelse af forslag med væsentlige omstillingsbyrder og/eller lø-
bende byrder for virksomhederne på mere end 10.000 timer på samfundsplan.
Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil for de ægtefæller, som er gift med en per-
son, som med gennemførelsen af forslaget overgår til årsopgørelsesordningen, betyde, at de får
en hurtigere afklaring af det økonomiske mellemværende med SKAT, eftersom de får dannet
deres årsopgørelse med det samme.
Afskaffelsen af oplysningskortet betyder for de ikke-digitale borgere, som i dag modtager oplys-
ningskortet, at de må selvangive på anden måde. Det bemærkes, at i dag selvangiver ca. 95 pct.
af borgerne ved anvendelse af TastSelv-internet.
De resterende dele af lovforslaget skønnes ikke at have at administrative konsekvenser for bor-
gere.
I~ I I
UKS Side 767
U
K
S
22
Miljømæssige konsekvenser
Med lovforslaget vedrørende renter bortfalder en række indbetalingskort. Det giver mindre print
af indbetalingskort og udsendelse af indbetalingskort til de skatteydere, som fortsat kommunike-
rer med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikke at have positive miljø-
mæssige konsekvenser af betydning.
De resterende dele af lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Eventuelt andre konsekvenser
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Statsstøtteretlige aspekter
Lovforslaget indebærer ikke statsstøtte.
1. Overblik
Sæt kryds:
X Forslaget indeholder ikke statsstøtte
Forslaget indeholder statsstøtte
Forslaget omfattes af en af EU-kommissionens gruppefritagelser
Forslaget skal anmeldelse til og godkendes af EU-kommissionen inden
ikrafttrædelse
2. Nærmere beskrivelse af støtteelementet
Der gives en nærmere beskrivelse af forslag med statsstøtteretlige aspekter.
Formålet med støtten
Omfanget af støtten (volumen/intensitet)
Forventede støttemodtagere
Udvælgelsesprocedure
Støttens påvirkning af konkurrence og samhandel
Efter hvilket regelsæt forventes statsstøtten i forslaget godkendt
Bemærk at lovforslag og udkast til bekendtgørelser med statsstøtteretlige aspekter skal forelæg-
ges for regeringens Statsstøtteudvalg.
Forholdet til egen og andre ministeriers lovgivning
I forslaget om indberetning af aktieudbytter er der formentlig intet behov for konsekvensrettel-
ser i anden lovgivning.
Forslaget om rentesatser har betydning for egen lovgivning, fordi der i en række skatte- og af-
giftslove henvises til bestemmelserne om basisrente i opkrævningsloven, hvorfor denne be-
stemmelse har bred anvendelse på hele skatte- og afgiftsområdet.
De andre forslag giver ikke anledning til konsekvensrettelser i egen lovgivning eller i andre mini-
steriers lovgivning.
Sammenhæng med øvrig ny lovgivning
Forslaget om indberetning af aktieudbytte har ingen umiddelbar sammenhæng med øvrig lovgiv-
•
•
•
•
•
•
--
UKS Side 768
U
K
S
23
ning.
De andre forslag har ikke sammenhæng med anden lovgivning.
Alternativ regulering
Der er i forslaget om indberetning af aktieudbytter tale om, at pålægge private virksomheder nye
opgaver, som ikke vil kunne pålægges efter den nugældende lovgivning - herunder heller ikke
ved udstedelse af bekendtgørelse i medfør af gældende lovgivning.
Initiativet om renter kræver lovgivning, idet de gældende regler er lovbaseret.
Beregningsgrundlaget for det af forslaget omfattende rentesatser er indskrevet i lovgivningen,
hvorfor der ikke er mulighed for alternativ regulering.
De øvrige dele af forslaget kan ikke opnås ved alternativ regulering.
Virksomhedspanel
Lovforslaget forelægges Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegule-
ring, der vurderer, om de administrative konsekvenser skal undersøges nærmere.
I de resterende dele af lovforslaget skønnes der ikke at være behov for virksomhedspanel.
Øvrige bemærkninger
Ingen
Forslagets offentlige økonomiske konsekvenser
Evt.
2012
FFL
2013 2014 2015 2016
Mer-/mindreudgifter i
forhold til den hidtidige
Stat
ordning
(mio. kr.)
Kommuner
og regioner
Kompenserende bespa-
relser/forbrug af
Stat
reserver/merindtægter
(mio. kr.)
Kommuner
og regioner
Ændret statsligt personaleforbrug
(netto årsværk)
UKS Side 769
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Mødedato Til stede Ikke til stede
18. januar 2011 Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
Otto og Preben
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Richard
15. marts 2011
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
12. april 2011
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1 Otto og Ivar
17. maj 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Otto, Jens, Ivar og
Richard
14. juni 2011
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Otto
28. juni 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
Ivar, Preben og
Richard
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
Jan Lund
30. september
2011
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
Jens, Erik og Richard
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
14. december
2011
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
Richard
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
Jens og Ivar
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
Otto og Jens
3. maj 2012 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
20. juni 2012 Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Richard og Ivar
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Richard, Ivar og Jens
26. september
2012
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Otto og Jens
UKS Side 770
U
K
S
Side 1 / 2
Deltagere er:
Nana Below, Jeanette Nielsen, Linnea Nissen, Bente Klein, Lisbeth Rømer, Mar-
tin Midtgaard
Statusmøde Udbytte – 20.09.2012
Referat:
Nana gennemgik de forskellige estimater, CSC havde tilsendt. Udover det oprin-
deligt ønskede var der tre modeller, som varierede fra det oprindelige i større og
mindre grad. Fælles for dem var, at de ikke var 100% gennemskuelige og kræve-
de en nærmere gennemgang med CSC.
Linnea bemærkede, at der fortsat manglede nogle forretningsmæssige afklarin-
ger, inden vi kunne godkende et løsningsforslag fra CSC.
Vi drøftede derefter opgavens tidsfrister. Der var enighed om, at den oprindelige
tidsfrist (inden udgangen af 2012) ikke længere var opnåelig, og vi i stedet skulle
satse på at blive færdig inden EKKO går i drift i maj 2013. Det er vigtigt, at vi
overholder denne absolut sidste frist, da konsekvenserne ved forsinkelser udover
EKKOs idriftsættelse vil have massive konsekvenser i form af mistet provenu,
stort ressourcebehov til manuel proces samt administrative byrder hos virksom-
hederne.
Det er derfor afgørende, at løsningen leveres inden starten af maj 2013. For at
kunne nå dette, kræver det vedholdende fokus, hvilket igen betyder træk på de
involverede medarbejdere.
Vi drøftede forskellige muligheder for at supplere den nuværende gruppe med
viden og arbejdskraft, men der var ikke umiddelbart andre end Pia Kolind, der
ville kunne biddrage med viden med kort varsel. Pia er først tilbage i november,
og til den tid vil det ikke længere være muligt at gennemføre opgaven indenfor
den nye tidsfrist.
Jeanette er i forvejen hængt op med opgaver – særligt i forbindelse med DIAS-
projektet – og det er derfor afgørende, at hun kan frigøre noget tid til at hjælpe
med forretningsafklaringen nu og nogle uger frem.
Umiddelbar fremtid og opgaver:
Vi blev enige om, at der skal arbejdes på at få afklaring og derefter estimat i hus
så hurtigt som muligt, så der herefter kan træffes beslutning i UFO om opgavens
fremtid.
Mødereferat
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Projektledelse
24. september 2012
SKA.T
UKS Side 771
U
K
S
Side 2 / 2
Planen for den nærmeste fremtid ser ud som følger:
1. Forretningsafklaring. Jeanette skal have frigjort tid fra andre projekter og
opgaver til at hjælpe med at få afklaret de sidste forretningsmæssige ude-
ståender. Det drejer sig navnlig om valideringer. Linnea og Bente hjælper
med afklaringen.
2. Kravspecifikation. Når de sidste forretningsmæssige udeståender er på
plads, skal der udarbejdes en revideret kravspecifikation baseret på den
specifikation, som ligger til grund for CSCs ”estimat med funktionsgrup-
per” (oprindeligt). Kravspecifikation skal tydeligt indeholde en afgrænset
gruppe af funktioner mv. som eventuelt kan udgå – 2. prioritetskrav
3. Estimat. CSC anmodes herefter om at komme med et revideret estimat.
Estimatet skal bygges op, så 2. prioritetsgruppen kan skilles ud som en
separat del af den samlede opgave.
4. Præsentation. Estimat og løsning præsenteres og gennemgås af CSC
5. UFO fremlæggelse. Løsningen præsenteres for UFO i to versioner: En
med og en uden 2. prioritetsdele. UFO anmodes om beslutning og bud-
get.
Opgaver:
Linnea, Jeanette og Bente: Får afklaret de sidste forretningsmæssige udeståen-
der og udarbejder sammen med Nana den reviderede kravspecifikation. Martin
bistår med udarbejdelse af use cases mv.
Bente og Lisbeth: Regner på konsekvenserne af en yderligere forsinkelse ud-
over EKKOs produktionsdato (21. maj 2013). Resultat inklusive mellemregnin-
ger og begrundelser sendes til Lasse. Resultatet bruges til UFO fremlæggelse.
Lasse: Sørger for, Jeanette får frigivet tid til at lave forretningsafklaringen. Jeg
satser på afklaring 24/9 eller umiddelbart efter. Endvidere sørger jeg for prakti-
ske og koordinerende aktiviteter og skriver UFO oplæg (med hjælp fra resten af
gruppen) på baggrund af godkendt estimat. Jeg orienterer relevante fora udover
UFO om forsinkelsen.
Lasse Hartmann
UKS Side 772
U
K
S
®
S KATrEMINISTERI E T
Journalnummer: 12-0181424
Forelægt?;else for skatteministeren
Anledning: Godkendelse af udkast til ændring af indberetningsbekendtgorelscn til udsendelse
på ekstern høring
F1·ist JBR: 26.09.2012
Frist ekstern: 27.09.2012
Sagen kort: Ou har fået forclngt et udkast til forslng til lov om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven og forskellige andre love med henblik på udsendelse på ekstern høring.
Et af lovforslagets elementer er indberetning af udbytter af aktier m.v. Det fremgår af be-
mærkningerne til lovforslaget, at det er tanken at ændre bekendtgørelse om indberetningsplig-
ter m.v. efter skattekontrolloven, så der indfores månedlige indberetninger af alle udbytter. I
tilknytning til denne bekendtsørelsesændring indeholder lovforslaget så nogle udvidelser af
de oplysninger, indberetningerne skal indeholde.
Der vedlægges derfor et udkast til en bekendtgørelse, som indfører de månedlige indberetnin-
ger, der stilles i udsigt i lovforslagets bemærkninger. Der vedlægges desuden horingsbrev og
horingsliste.
Det er tanken at udkastet sendes i høring samtidig med lovforslaget, med samme høringsfrisl
og til samme:: kreds 1:1f lmringsparh:r.
Det bemærkes, at bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger vil kunne gen-
nemføres uafhængigt af lovforslagets udvidelser afde oplysninger. som skal indbereltes. Efter
udkastet indføres de månedlige indberetninger fra 2013, mens udvidelsen af oplysningerne
med lovforslaget får virkning fra 2014. En hurtigc'gennemforclsc afde månedlige indberet-
ninger sikrer en hurtig forbedring afSKATs administration af udbyneskaHen og betyder alene
en ændring af indberetningsterrniner og -frister for den finansielle sektor. Derfor kan det gen-
nemføres hurtigere end udvidelsen afoplysningerne. Udvidelsen afoplysningerne sikrer en
efterfølgende yderligere forbedring for ndministrationen af udbyttt.>skatten
Indstilling: At du godkender udkastet til ændringsbekcndtgørclsc, høringsbrcv og horingsliste
med henblik på at høring sker samtidigt med høringen over lovforslaget.
Presseinitiativ m.v.: Ingen IY'J-, ~
4?(1,tw--..__
Sagsbehandler: 26. september 2012,~ ;d~ns Bo Larsen
Godkendt af:
''
'?--Z / ..,
,,.. r/"1 -.o , -L,
UKS Side 773
U
K
S
Sknttcminislcrict J.nr. 12-0181424
Bekcn<ltgorclsc nr- xxx af xx. xxx 2012
Bckcndtgorelsc om ændring af bckcndtgorclse om indberetningspligter m.v. efter
skuttekontrolloven.
§ l
I bckc.ndtgorclsc ur. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, foretages folgende ændringer:
1. § 41 affattes salcdes:
"§ 41. Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, skal ske senest i den sidste
hverdag måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udh}1tet.
Stk. 2. Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, skal ske senest i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godsknve udbyttet, og inden udløbet af
selskr1bets frist i df'nne m~ncd for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og
arbi.:jli.suiarktllsbiurag.
Stk. 3. Told- og skaucforvnltningen knn pålægge en indberetningspligtig at underrette
den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere
angivet frist, hvis indberetningen sker citer de frister, der fremgår af stk. I og 2, og tillige sker
efter den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. I, for indberetninger vedrorende
det pågældende kalenderår, herunder ved genindberelning etier skattekomrollovens § 9 A, stk.
2:·
2. Efter§ 46 indsættes efter overskriften for § 47:
..§ 46 a. Indberetning om udbytter af aktier m.v. i investeringsselskaber og invcstc-
ringsforeningshe\·iser skal ske senest i den siclc.tc hvcrdae måncclcn c-ftcr v<.'ntaeC'ISPn cfJpr
beslutningen om nt udbetale clkt gollskrivc udbyttcl
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetningspligtig at underrette
den, som de indberellede oplysninger vcdrorer, om det indberettede inden for en nænncrc
angivet frist, hvis indberetningen sker eller den frist, der fremgår af stk. l, og tillige sker efter
den frist, der er angivet i skattekontrollovens§ 9 A, stk. I. for indberetninger vcdrorende det
pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning etier skattekontrollovens § 9 A, stk. 2,
efter denne frist."
UKS Side 774
U
K
S
§2
Bckcndtgorclsen træder i kratt den I. januar 2013 og har \irkning for indberetninger
\'edrorcndc udb)1ter. der vcdtagC's eller besluttes den 1.jnnunr 201 '.\ eller senere.
Skatteministeriet den
Thor Mager Pedersen f IC-II. Ludolph
UKS Side 775
U
K
S
Journalnummer: 12-0173763
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning: Godkendelse af lovforslag om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og
forskellige andre love med henblik på fremsættelse den 14. november 2012.
___________________________________________________________________________
Sagen kort: Lovforslaget vedrører en række primært tekniske ændringer med henblik på for-
enklinger, administrative lettelser, redaktionelle rettelser o.lign., som må anses for ukontro-
versielle. Lovforslaget blev godkendt af den tidligere minister til udsendelse i høring den 12.
oktober 2012
Et væsentligt element i lovforslaget er forslaget om at overføre mindre selvstændigt erhvervs-
drivende til årsopgørelsesordningen; dette er i forlængelse af den mangeårige udvikling mod,
at flere og flere skal bruge den fortrykte årsopgørelse.
Et andet væsentligt element er forslaget om nyt beregningsgrundlag for referencerenten, der
er grundlag for en række rentesatser herunder standardrenter i selskabsskatteloven, da den nu-
værende beregningsmodel er bortfaldet. Ændringen af rentemodellen i virksomhedsskattelo-
ven skal vedtages inden udgangen af 2012, da bestemmelsen ellers vil få tilbagevirkende
kraft.
I forslaget indgår ændringer, der skal modvirke, at pensionsinstitutterne spekulerer i rentereg-
lerne.
DI finder, at den foreslåede model for standardrenten er et fremskridt i forhold til den nuvæ-
rende model, men ønsker yderligere lempelser. Det afvises, da det vil medføre en strukturel
forhøjelse af standardrenten og derved et løbende provenutab på adskillige hundrede mio. kr.
DI foreslår desuden, at ikrafttrædelsestidspunktet fremrykkes fra indkomståret 2014 til ind-
komståret 2013. I høringsskemaet afvises det, da det vil medføre et væsentligt provenutab
(ca. 200 mio. kr.).
Både Investeringsforeningsrådet og Finansrådet udtrykker ønske om at få indført nye regler
om subjektiv beskatning af de nye værdipapirfonde. Det ønske er fremsat tidligere. Det afvi-
ses med samme begrundelse som tidligere nemlig at værdipapirfonde ikke er selvstændige
retssubjekter og derfor ikke umiddelbart kan gøres til et selvstændigt skattesubjekt.
Frist JBR: 5.11.2012
Frist ekstern: 5.11.2012
SKATrEMINISTERIET
UKS Side 776
U
K
S
G:\Data2\Udbytteskattesagen\Skatteministeriet\7. september 2018\Sager\2012 - 121 (12-
0173537)\Akt_319_11360389_Gul_min_efter_h°ring_mhp_fremsµttel.DOC Side 2
Finansrådet fremhæver i deres bemærkninger til forslaget om indberetning af udbytte af akti-
er, at de ikke ønsker at udbytte af udenlandske aktier m.v. skal være omfattet af de månedlige
indberetninger. Dette ønske efterkommes.
Høringssvarene medfører mindre tilretninger i lovforslaget.
Lovforslaget er den 1. november sendt til Justitsministeriet til lovteknisk gennemgang, og de
forventer at kunne give en tilbagemelding i slutningen af næste uge.
Derudover vil der inden fremsættelsen blive indarbejdet et forslag, der skal lukke et hul knyt-
tet til muligheden for at konvertere en kapitalpension til en aldersforsikring mv. mod en frem-
rykket afgiftsbetaling af kapitalpensionen (en del af skattereformen). Som den ny lovgivning
er formuleret, vil der umiddelbart ikke skulle betales afgift af den enkelte kapitalpensions for-
holdsmæssige andel af de ufordelte bonusmidler, men kun af depotværdien. Det giver en util-
sigtet mulighed for uden skattemæssige konsekvenser delvist at konvertere en ellers afgifts-
pligtig kapitalpensionsudbetaling til en skattefri udbetaling. Muligheden vil kunne udnyttes
allerede fra nytår. Du vil få løsningen forelagt særskilt.
Indstilling: At lovforslaget, resuméet og høringsskema godkendes med henblik på udsendelse
til ordførermødet den 8. november 2012 og efterfølgende fremsættelse den 14. november
2012. Høringssvarene og høringsskemaet med kommentarer til høringssvarene sendes til Fol-
ketingets Skatteudvalg samtidig med fremsættelsen. Endelig indstilles det, at du godkender
fremsættelsestalen.
Presseinitiativ m.v.:
Sagsbehandler: Andreas Bo Larsen, Aynur Aya Sütcü, Bjørg Lilja, Rasmus Igum, Elsebeth
Holm Damgaard, Tony Gønge og Trine Blach Jørgensen
Godkendt af: 5.11.2012 K.-H Ludolph
UKS Side 777
U
K
S
'1
'
li!
MEDDl1HSE
' ass"' s· •j� 1·t,,,,..·11n
Lr e 1,d . r1d .!. ,1
SV: :Udbytteskat
lisLet'1 f-:v.Mr
J;.L;•113eresend:tdEnnert�edde!else :Jen 15-i7-2012..J8:ill.
HejLisbeth
�}
fl;:
1__:in�g.!:' .\,
]øOnEN0t1:
"},jt�:r:'r
[]iHar-dlinger• sou: 1w !�·::s..
r-lyl
':N: Lldbt,_t::,�'.ilt · Medde!e!se (HTML) ? [!fil - 151.
l1 I
jl.
r�
lr�Søg r··
□Oll at, \.$.1t
@.iRela'æret•
"
}���E·��:i;E:! Cpføl•�rir:g 0'1mæt Zoon•
I::: r,1a:ker··
r,tel:,:· r, R<•dig11�r Z!)l)rr
Beklager,jegikke harvendttilbagefør nu. Mintid erptmeget hæ11gt op p� at rime overblikover hele •1oresportefølje afopgaver(herunder udb�tteopgaven:1. Oengodenyheder, atviser udtil,•.� harløst vores budgeturifordringerpå udbytteopg;;ven.
Genereludvikling afTastSelv erh•:ervbesluttes isid1te ende aflJfO (Udviklingsforum}efter indstilli'ngfra forretningen. Deter Ur-oderbe\�lliger pengetil IT-mliiikling. UFObeståraferisamlingdirektørerogfagchefer [forma11d erpt Preben l(risiia!lsen}. Da
A[regning Erhverv er procesejere af tastselverh\•er:, vil dettypisk være·�ore.skontor,der bærerforslagtil ændringer-:ideretilUFO. Detgælder bådede lovbundneændringerogde ikkelovbundne(for.;la.g fraforretni11geoherunder fra kontoretselv,som
iltke ud,pringerafIDvkrnv}.
Noglegallger opga1ie11så kompleks og stor, at en bliver"'ophøjet'' :ilselvstændi[V: projekt.Vi (Afregr,ing Erhver1) deltageriprojektetved;;t levere re�sourcer men indenfor projektbeskr�•elser,agerer projektet sammenmedprojektets styregruppe
selvs1ændigt1 nårførstopgave!'! erdeiineret oggodkendt i UFO.
Hvis vitalerstrategiskudvilding aftiistseh•, erdetti/piskpå højerepla11, dertræffes b�slutning. Eksempelvish·.is mam•il la'le etheltnyttii:t.rnl•rnnivers. I diise tilfreldevil direktionen ogsåværein•1olveret.
Vi harogså proceseje1skabet af udb•,•Ueskatten (denvirl<somhedsrelaterede del-denpersonrelaterede delejesafAfregning Person:1, såvidereudvikling afsystemer og rmcesmgar som udgangspunktgermem os, oghvisvi skalbrugemidlerog ressourcer
tilurivikling, sl:al detigennem UFO medmindreud�iildingenkanindeholdesi en eksisterendeopgave og dertilhørende budget.
Sammenfattende kandetsiges, atP.fregnirig [rhveivadministrererdenvidere udvikling afprocesserog SV5temerinden for erhver:safregriing. Meri rieter forretningen(herunderikl:e mindst<le daglige brugere) dergiver inputtil, hvilke omradervi slæt
koncentrere os om, og deter den øverste ledelse, derbeslutterdetmere strategiske. Viforeslårpå \'egne af forretningenudviklingstiltag, menriet erUFO, derbesluttertil h•Æketiltag, derskal be,•illigesmidlerog ressourcer.
Jeg håber, detvar brugbart, ellersma dubaretagefat imig igen.
fVMI:
Lasse {�
u
r-
i
mz Dlf•7
UKS Side 778
U
K
S
Forslag til lov om ændring af
skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love
(Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indberetning af udbytter m.v.)
Fremsat den 14. november 2012 af skatteministeren (Holger K. Nielsen)
§ 1. I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni
2011, som ændret bl.a. ved § 11 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, og senest
ved § 1 i lov nr. 927 af 18. september 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1. § 1, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om, at visse selvangivel-
sespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge lovgivningen
forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager en årsopgørelse i
stedet for en selvangivelse.«
2. I § 1, stk. 6, udgår »ud over et eventuelt oplysningskort«.
3. I § 4, stk. 1, 2. pkt., udgår »eller en årsopgørelse sammen med et
oplysningskort«.
4. § 4, stk. 1, nr. 1, affattes således:
»1) Den selvangivelsespligtige eller dennes ægtefælle modtager en
årsopgørelse, men forudsættes ifølge lovgivningen at indgive en
selvangivelse, jf. de regler, som skatteministeren har fastsat
herom i medfør af § 1, stk. 5.«
5. § 4, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter ind-
komståret, men senest den 1. maj told- og skatteforvaltningen,
at den pågældende det år ikke ønsker at være omfattet af de
regler, som skatteministeren har fastsat i medfør af § 1, stk. 5,
om personer som modtager en årsopgørelse.«
6. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Selvangivelsespligtige, som modtager en årsopgørelse efter
regler fastsat af skatteministeren i medfør af § 1, stk. 5, eller alene
modtager oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen,
jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger
i årsopgørelsen eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er kor-
rekte og fyldestgørende, jf. § 1.«
7. § 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., affattes således:
»For fysiske personer, der har fået tilsendt en årsopgørelse efter
regler fastsat af skatteministeren i medfør af § 1, stk. 5, eller oplysninger
om indberettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk. 6, og som
ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet om i stedet at modtage en
selvangivelse, beregnes ikke noget skattetillæg.«
8. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldest-
gørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt.«
9. I § 9 B, stk. 1 og 2, udgår »hvert år« og »i det forudgående kalen-
derår«.
10. § 9 B, stk. 3, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplys-
ning er kendt, identifikation af den konto, udbetalingen sker til
ved indberetning efter stk. 2, og identifikation af depotet ved
indberetning efter stk. 1.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af
udbytteskat, den procentsats, der er anvendt ved eventuel inde-
holdelse af udbytteskat, det indeholdte beløb og oplysning om
baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdelse af udbyt-
teskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller god-
skrivning af udbyttet.«
11. § 10 A, stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal endvidere
indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om indfrielse af
udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser, udbytte af aktier m.v.
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning på ind-
skud i kontoførende investeringsforeninger. Indberetningen skal omfatte
de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2, samt ved indberetning om
indfrielse af udbyttekuponer og udbytter oplysninger om størrelsen af
udbyttet før og efter indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der
er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbytteskat, det indeholdte
beløb, oplysning om baggrunden herfor ved udlodning uden indehol-
delse af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat med reduceret
sats og oplysning om datoen for vedtagelse eller beslutning om udbe-
taling eller godskrivning af udbyttet. Indberetningen skal tillige omfatte
identifikation af depotet, når indberetningen foretages af den, hos hvem
aktierne m.v. eller investeringsbeviserne er deponeret.«
§ 2. I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december
2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1560 af 21. december 2010, §
3 i lov nr. 922 af 18. september 2012, og senest ved § 2 i lov 927 af
18. september 2012 foretages følgende ændringer:
1. I § 60, stk. 1, udgår »og efter fradrag af eventuelt overført beløb
efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,«.
2. I § 61, stk. 1, og § 62, stk. 1, ændres »af eventuel afgift omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6, og efter fradrag af
eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,« til: »og af eventuel
afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6,«
3. § 61, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3 med tillæg efter stk.
2 forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne august,
september og oktober i året efter indkomståret med sidste rettidige
betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskrives årsopgørelsen først
den 1. august i året efter indkomståret eller senere, forfalder raterne
dog først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgende 3 måneder
med sidste rettidige betalingsfrist den 20. i forfaldsmåneden.«
4. I § 61, stk. 5, udgår », hvorved bortses fra månederne juni og de-
cember«.
5. I § 61, stk. 6, udgår », dog bortset fra juni og december måned«.
6. To steder i § 62, stk. 3, ændres »1. oktober« til: »1. september«.
7. Tre steder i § 62 A ændres »fra den 1. oktober« til: »fra den 1.
september«.
8. Efter § 62 A indsættes:
»§ 62 B. Hvor skatteansættelsen er fastsat skønsmæssigt efter skatte-
kontrollovens § 5, stk. 3, beregnes en rente af restskatten svarende til
renten i § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med
tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. september i
året efter indkomståret til udskrivningsdatoen.«
9. I § 62 C, stk. 1, ændres »100 kr.« til: »500 kr.«.
10. § 62 C, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis restskat, der ikke bliver indregnet efter § 61, stk. 3, re-
guleret med tillæg og renter efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb
end 500 kr., opkræves den ikke. Tilsvarende gælder skattebeløb, der
opstår som følge af ændring af ansættelsen efter § 62 A. Ved beregnin-
gen tillægges beløb efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.«
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 1
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 779
U
K
S
11. I § 66, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »udbytte,«: »som ikke skal
indberettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2,«.
12. To steder i § 85, stk. 4, ændres »den afgiftspligtige« til: »den in-
deholdelsespligtige«.
§ 3. I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved
afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 624
af 24. juni 2011, § 1 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 3 i lov nr. 591 af
18. juni 2012, og senest ved § 2 i lov nr. 922 af 18. september 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 22, stk. 4, indsættes efter »aktiebaseret investeringsinstitut«:
»med minimumsbeskatning«.
2. I § 23, stk. 8, 1. pkt., ændres »minimumsudlodning« til: »mini-
mumsindkomst«.
3. I § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »samt indskud af aktier og tegningsret
til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boli-
gopsparing,«.
4. I § 33, stk. 5, 3. pkt., ændres »udloddende investeringsforening«
til: »investeringsinstitut med minimumsbeskatning«.
§ 4. I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investerings-
foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 19. september 2011, som
ændret ved § 6 i lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 922 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 16, stk. 1, udgår »eller indskyder et medlem helt eller delvis
sine andele i en kontoførende investeringsforening i en boligopsparings-
ordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2. I § 16, stk. 2, ændres »selvpensioneringsordning,« til: »selvpensio-
neringsordning eller«.
3. I § 16, stk. 2, udgår »eller fra en boligopsparingsordning«.
§ 5. I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 26 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Foreligger en anmeldelse om gave ikke rettidigt, kan told-
og skatteforvaltningen foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien
af gaven.
Stk. 4. Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told- og skatteforvalt-
ningen har foretaget en skønsmæssig ansættelse af værdien af en gave,
inden 4 uger fra dateringen af underretningen om skønsmæssig ansæt-
telse underrette told- og skatteforvaltningen, hvis ansættelsen er for
lav. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af
gaveafgiftspligtig gave.«
2. § 27, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse
ikke svarer til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse,
kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens
modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor
told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for
at tage stilling til værdiansættelsen. Har told- og skatteforvaltningen
ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysnin-
ger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over
6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.«
3. I § 41, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »i denne lov«: »eller«.
4. I § 41, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om, at ansæt-
telsen af værdien af gaven er for lav, jf. § 26, stk. 4«
§ 6. I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m. (chokoladeaf-
giftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 567 af 3. august 1998, som ændret
bl.a. ved § 4 i lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 4 i lov nr. 408 af
8. maj 2006 og § 5 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, og senest ved
§ 4 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 10 a, stk. 4, ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.
§ 7. I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og
pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13.
februar 2001, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december
2002, § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 5 i lov nr. 408 af 8. maj
2006, og senest ved § 6 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages
følgende ændring:
1. I § 7 a, stk. 4, ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.
§ 8. I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 313 af 1. april 2011, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
481 af 30. maj 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 b, stk. 1, nr. 1, ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
2. § 4 b, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, re-
gistreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager
her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.«
3. I § 5, stk. 1, ændres »Afgiftsoplag er et ethvert« til: »Et afgiftsoplag
er ethvert«.
4. I § 33, stk. 1, ændres », 29 og 30« til: »og 29-32«.
§ 9. I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer,
gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 916 af 19. august 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 922 af
18. september 2012, og senest ved § 2 i lov nr. 926 af 18. september
2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 35, 1. pkt., udgår »samt indskud af en fordring eller en kontrakt
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2. I § 35, 4. pkt., udgår »eller en boligopsparingsordning« og efter
»fra en opsparing i pensionsøjemed« indsættes: », fra en aldersopspa-
ring«.
§ 10. I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret bl.a.
ved § 8 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, og senest ved § 1 i lov nr. 926
af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 16 C, stk. 9, indsættes efter 1. pkt.: »Investeringsinstitutter kan
ikke efterfølgende ændre princip.«.
§ 11. I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
419 af 7. maj 2012, som ændret ved § 6 i lov nr. 924 af 18. september
2012, foretages følgende ændring:
1. I § 10 a, stk. 4, ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9, stk. 1, 3 og 4«.
§ 12. I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 287 af 28. marts 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 277 af 27.
marts 2012, og senest ved § 3 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. To steder i § 47, stk. 6, ændres »den ansvarlige ledelse« til: »den
ansvarlige daglige ledelse«.
2. I § 74, stk. 6, 2. pkt., ændres »den daglige ledelse« til: »den ansvar-
lige daglige ledelse«.
3. I § 74, stk. 6, 4. pkt., ændres »den ansvarlige ledelse« til: »den
ansvarlige daglige ledelse«.
§ 13. I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævnings-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1402 af 7. december 2010, som ændret
bl.a. ved § 8 i lov nr. 277 af 27. marts 2012, og senest ved § 4 i lov nr.
590 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, indsættes efter »indkomstregisteret«: », og indeholdt
udbytteskat, som skal indberettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk.
2«.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 2
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 780
U
K
S
2. I § 4, stk. 1, ændres »hvis indkomstregisteret efter udløbet af fristen
for indberetning til indkomstregisteret« til: » hvis indkomstregisteret
eller told- og skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for indberet-
ning«.
3. I § 5, stk. 1, og § 12, stk. 2, 3 og 4, udgår »til indkomstregisteret«.
4. § 7, stk. 2, 2.-5. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det år,
hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af
et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kas-
sekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og
september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i
henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002
af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken op-
gjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres
som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestå-
ende lånemasse opgjort med to decimaler, og det simple gennemsnit,
jf. 3. pkt., nedrundes til nærmeste hele procentsats og den beregnede
rente divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.«
5. I § 11, stk. 7 og 8, ændres »samt at ejeren eller den ansvarlige le-
delse af virksomheden kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og vil
hæfte for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12« til: »og
kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og hæftelse for virk-
somhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.
6. I § 11, stk. 10, ændres »og at ejeren eller den ansvarlige ledelse
af virksomheden ved en forsættelse af virksomheden kan pålægges
daglige bøder efter stk. 11 og hæfter for skatter og afgifter m.v. efter
stk. 12« til: »og kan medføre pålæg af daglige bøder efter stk. 11 og
hæftelse for virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.
7. Fem steder i § 11, stk. 11, ændres »den ansvarlige ledelse« til:
»den ansvarlige daglige ledelse«.
§ 14. I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. de-
cember 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af
28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012 og § 6 i lov nr. 922
af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 4, 6. pkt., indsættes efter »beskatning efter stk. 1,«:
»betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 4 og 5,
eller § 29 A, stk. 4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6«.
2. I § 10, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »og tilvæksten«: », jf. dog 3.
og 4. pkt.«
3. I § 10, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.:
»Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, af
en forsikrings- eller pensionsordning anvendes værdien af opsparingen
henholdsvis livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af 1982,
jf. stk. 1 og 2, som udgangspunkt for beregning af fritagelse i den nye
ordning. Afgiften efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9,
§ 26 A, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, § 29 A, stk. 1, og § 33 A, stk. 2, jf. § 29
A, stk. 1, fordeles dog forholdsmæssigt mellem den beregnede værdi
af kontoen m.v. ved udgangen af 1982 og tilvæksten efter den 1. januar
1983.«
4. I § 10, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »pensionsbeskatningslovens
§ 41«: »og § 41 A, stk. 1«.
5. § 21, stk. 1, 8. og 9. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27,
stk. 5, for året efter indkomståret. Renten efter 7. pkt. svarer til den
rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret med fradrag
af 3,5 procentpoint. Renten efter 7. pkt. kan ikke blive mindre end 0
pct. Betales skatten for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun
til og med sidste rettidige indbetalingsdag.«
6. § 27, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter § 21, forrentes
forskelsbeløbet fra og med den 20. februar i året efter indkomståret,
til betaling sker. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter § 22,
forrentes forskelsbeløbet fra og med den 8. januar i året efter indkomst-
året, til betaling sker. Renten for det indkomstår, som forrentningen
vedrører, beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af
Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber i månederne juli, august og september i det foregående kalen-
derår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Cen-
tralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende
statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres med én deci-
mal. Renten offentliggøres senest den 15. december forud for det til
indkomståret svarende kalenderår. Betales den yderligere skat efter
den frist, der er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til sidste
rettidige indbetalingsdag.«
§ 15. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senest
ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1. § 11 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert ka-
lenderårs begyndelse og beregnes som en annuitet på grundlag af ord-
ningens værdi på dette tidspunkt og en amortisationsrente som nævnt
i 2. pkt. Som amortisationsrente anvendes maksimalt en rente svarende
til den senest til Finanstilsynet meddelte nyplaceringsrente for obliga-
tioner og pantebreve plus 1,5 procentpoint og herfra fradraget produktet
af den nævnte rente inklusive procenttillægget og skattesatsen ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«
2. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske i samme indkomst-
år, hvori indbetalingen er sket, eller senere indkomstår.«
3. § 25, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »omfattet af § 12 A«: »jf. stk. 3-
5«.
4. I § 25 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Ved overførsel, herunder konvertering, som nævnt i stk. 1,
nr. 9, betales der afgift af det beløb, der overføres eller konverteres, af
særlige bonushensættelser knyttet til ordningen og af en forholdsmæssig
andel af de ufordelte midler knyttet til ordningen. Ved ufordelte midler
forstås for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser
hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel
virksomhed. Ved ufordelte midler forstås for firmapensionskasser
hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firma-
pensionskasser. Ved ufordelte midler forstås for livsforsikringsselskaber
m.v., der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne,
og som udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. §
3, nr. 2, alle former for hensættelser m.v. til fordel for de pensionsbe-
rettigede, der ikke indgår i det beløb, der overføres eller konverteres,
jf. 1. pkt. For livsforsikringsselskaber m.v., der udbyder ordninger
omfattet af § 15 C, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse. Livsforsik-
ringsselskaber m.v. som nævnt i 4. og 5. pkt. skal foretage en regnskabs-
mæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de
nævnte ordninger.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 3
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 781
U
K
S
Stk. 4. Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler knyttet til
ordningen beregnes som de ufordelte midler ganget med forholdet
mellem den overførte eller konverterede ordnings depot, jf. pensions-
afkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for alle
forsikringer m.v. i livsforsikringsselskabet m.v., der har ufordelte
midler tilknyttet, jf. dog 3. pkt. og stk. 5. Ved opgørelsen af afgifts-
grundlaget af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale
i livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser opdeler livs-
forsikringsselskabet m.v. forsikringsbestanden i én eller flere kontribu-
tionsgrupper som anmeldt til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virk-
somhed. Den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspotentiale i
tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber knyttet til ord-
ningen beregnes som kollektivt bonuspotentiale hørende til den enkelte
kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem den overførte eller
konverterede ordnings depot, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4,
stk. 2, og de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i den pågældende
kontributionsgruppe. De ufordelte midler skal opgøres tidligst primo
den kalendermåned, hvor overførslen, herunder konverteringen, sker,
og senest ved selve overførslen, herunder konverteringen, jf. dog stk.
5.
Stk. 5. Ved opgørelsen af afgiften af den forholdsmæssige andel af
akkumuleret værdiregulering opdeler livsforsikringsselskabet m.v.
forsikringsbestanden i én eller flere rentegrupper som anmeldt til Fi-
nanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed. Afgiften af den forholds-
mæssige andel af akkumuleret værdiregulering udgør uanset stk. 1 et
beløb svarende til forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v.
akkumulerede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der
overføres eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og livsforsikrings-
selskabets m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift
af det beløb, der overføres eller konverteres i den pågældende rente-
gruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke udgøre et mindre
beløb end forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumule-
rede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres
eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og livsforsikringsselskabets
m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det be-
løb, der overføres eller konverteres i den pågældende rentegruppe, så-
fremt afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres ved opgørel-
sen af den akkumulerede værdiregulering, var blevet forholdsmæssigt
fordelt på ordningens enkelte rentedele. Er afgiften som nævnt i 2. pkt.
mindre end 0 kr. i den enkelte rentegruppe, fastsættes afgiften som
nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
5. § 29 A, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Det gælder også ved overførsel eller konvertering til en supplerende
engangssum, jf. stk. 3-5.«
6. I § 29 A indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Ved overførsel, herunder konvertering, som nævnt i stk. 1,
2. pkt., betales der afgift af det beløb, der overføres eller konverteres,
af særlige bonushensættelser knyttet til den supplerende engangsydelse
og af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til den
supplerende engangsydelse. Ved ufordelte midler forstås for tværgående
pensionskasser hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte
kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering,
jf. lov om finansiel virksomhed. Ved ufordelte midler forstås for firma-
pensionskasser hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om
tilsyn med firmapensionskasser. Ved ufordelte midler forstås for pen-
sionskasser, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, og som udøver virksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 2, alle former for hensættelser m.v. til fordel for
de pensionsberettigede, der ikke indgår i det beløb, der overføres eller
konverteres, jf. 1. pkt. For pensionskasser, der udbyder supplerende
engangsydelser omfattet af § 15 C, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse.
Pensionskasser som nævnt i 4. og 5. pkt. skal foretage en regnskabs-
mæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de
nævnte ordninger.
Stk. 4. Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler knyttet til
den supplerende engangsydelse beregnes som de ufordelte midler
ganget med forholdet mellem den overførte eller konverterede supple-
rende engangsydelses depot, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4,
stk. 2, og de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i pensionskassen
m.v., der har ufordelte midler tilknyttet, jf. dog 3. pkt. og stk. 5. Ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget af den forholdsmæssige andel af kol-
lektivt bonuspotentiale opdeler tværgående pensionskasser bestanden
i én eller flere kontributionsgrupper som anmeldt til Finanstilsynet, jf.
lov om finansiel virksomhed. Den forholdsmæssige andel af kollektivt
bonuspotentiale i tværgående pensionskasser knyttet til den supplerende
engangsydelse beregnes som kollektivt bonuspotentiale hørende til
den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem den
overførte eller konverterede supplerende engangsydelses depot, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for
alle forsikringer m.v. i den pågældende kontributionsgruppe. De ufor-
delte midler skal opgøres tidligst primo den kalendermåned, hvor
overførslen, herunder konverteringen, sker, og senest ved selve over-
førslen, herunder konverteringen, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Ved opgørelsen af afgiften af den forholdsmæssige andel af
akkumuleret værdiregulering opdeler tværgående pensionskasser be-
standen i én eller flere rentegrupper som anmeldt til Finanstilsynet, jf.
lov om finansiel virksomhed. Afgiften af den forholdsmæssige andel
af akkumuleret værdiregulering udgør uanset stk. 1 et beløb svarende
til forskellen mellem pensionskassens akkumulerede værdiregulering
umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller konverteres i
den enkelte rentegruppe, og pensionskassens akkumulerede værdiregu-
lering umiddelbart efter afgift af det beløb, der overføres eller konver-
teres i den pågældende rentegruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan
dog ikke udgøre et mindre beløb end forskellen mellem pensionskassens
m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og pensions-
kassens akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres i den pågældende rentegruppe,
såfremt afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres ved opgø-
relsen af den akkumulerede værdiregulering, var blevet forholdsmæssigt
fordelt på ordningens enkelte rentedele. Er afgiften som nævnt i 2. pkt.
mindre end 0 kr. i den enkelte rentegruppe, fastsættes afgiften som
nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
7. I § 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved betaling og opkrævning af afgift efter denne lov betales
og opkræves kun hele kronebeløb.«
8. I § 38, stk. 1,1. pkt., ændres »udbetalingen.« til: »udbetalingen, jf.
dog stk. 6.«
9. I § 38 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og 5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4.
pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. § 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., påhviler det
livsforsikringsselskab m.v., der overfører, herunder konverterer, ord-
ningen eller den supplerende engangsydelse. Livsforsikringsselskabet
m.v. indgiver senest den 31. maj efter udløbet af det kalenderår, hvor
overførslen, herunder konverteringen, sker, en samlet opgørelse til
told- og skatteforvaltningen af afgiftsgrundlaget for afgiften som nævnt
i § 25, stk. 4 og 5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf.
§ 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., samt af afgiften for det nævnte kalenderår.
Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Stk. 2 og
3 finder tilsvarende anvendelse.«
10. I § 41 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel efter 1. pkt., at aldersop-
sparingen, aldersforsikringen eller den supplerende engangssum ikke
indeholder opsparing foretaget før udgangen af 1982, jf. pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 10.«
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 4
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 782
U
K
S
11. I § 41 A, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel, herunder delvis konver-
tering efter 1. og 2. pkt., at kapitalforsikringen, opsparingen i pensions-
øjemed eller den supplerende engangsydelse ikke indeholder opsparing
foretaget før udgangen af 1982, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
10.«
§ 16. I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabs-
skatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som
ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 10 i lov nr. 433
af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, og senest ved § 2 i
lov nr. 923 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 5, litra c:
»5
c)
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslo-
vens§ 16 C, hvor skattepligten alene omfatter indtægt ved er-
hvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhæn-
delse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har
haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed.«
2. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »nr. 6, omhandlede« til: »nr. 5, litra c,
eller nr. 6, omhandlede investeringsinstitutter,«.
3. I § 1, stk. 5, § 1, stk. 7, 1. pkt., og § 1, stk. 8, 1. pkt., ændres »stk.
1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5, litra c, eller nr. 6«.
4. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres »investeringsforeninger omfattet af
ligningslovens § 16 C« til: »investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning omfattet af ligningslovens § 16 C«.
5. § 11 B, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente
for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og september
forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalban-
ken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber
opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF)
nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de mone-
tære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til
husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af
Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive
rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det
simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrenten
offentliggøres senest den 15. december forud for det til indkomståret
svarende kalenderår.«
6. I § 11 B, stk. 10, indsættes som 6. pkt.:
»Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en renteswap
fremføres i det selskab, der har indgået renteswappen, hvis det pågæl-
dende selskab udtræder af sambeskatningen.«
§ 17. I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 1385 af 21. december 2009 og § 5 i lov nr. 1361 af 8. december
2010, og senest ved § 3 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
2. § 8, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver eller
midlertidigt registreret varemodtager her i landet, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed her i landet, køber
varer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller indirekte
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
3. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet
af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbe-
løb under 50 kr. godtgøres ikke.«
4. I § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og stk. 3« til: »stk.
1, 3 og 4«.
5. I § 31, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 20, stk. 9« til: »§ 20, stk. 7«.
6. I § 31, stk. 5, 1. pkt., og to steder i § 31, stk. 6, ændres »§ 7, stk.
5« til: »§ 7, stk. 4, 2. pkt.«
7. I § 33 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler,
der er fastsat efter § 9 a, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvalt-
ningens tilladelse til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer under
afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift af va-
rerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter
solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været
oplagt i virksomhedernes fælles benyttede lokaler, hvis virksomheder-
nes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt som følge
af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige
ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og
skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og
skatteforvaltningen kan i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftel-
sen efter 2. pkt.«
§ 18. I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 408
af 8. maj 2006, § 28 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 3 i lov nr.
1385 af 21. december 2009 og § 3 i lov nr. 1361 af 8. december 2010,
og senest ved lov nr. 278 af 27. marts 2012, foretages følgende ændrin-
ger:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende
2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011
om punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Ti-
dende 2011, nr. L 176, side 24.«
2. I § 3, stk. 2, 4. pkt., ændres »røgtobak nævnt i § 1, punkt B,« til:
»groftskåret røgtobak«.
3. I § 9, stk. 1, ændres »§ 29, stk. 1« til: »§ 20, stk. 1«.
4. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
5. § 10 a, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, re-
gistreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager
her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.«
6. I § 10 a, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »varer«: », der er omfattet
af § 7,«.
7. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres »registreret« til: »autoriseret«.
8. Overskriften »Kapitel 3. Fælles bestemmelser« før overskriften
til § 18 »Regnskabs- og kontrolbestemmelser« ophæves.
9. I § 21 b, 1. pkt., ændres »§ 18, stk. 11 og 12« til: »§ 18, stk. 10 og
11«.
10. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 3« til: »§ 2, § 3«, og »§ 18, stk. 1,
2, 3 eller 8« ændres til: »§ 18, stk. 1-4 eller 6-9«.
11. I § 25, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 18, stk. 8« til: »§ 18, stk. 6«.
12. I § 25, stk. 5, ændres »§ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13« til: »§ 10,
stk. 1, 2. pkt., udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved over-
trædelse af § 18, stk. 1-4 eller 6-9«.
13. To steder i § 25, stk. 6, ændres »§ 18, stk. 1-4 eller 6-9« til: »§
10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk. 1-4 eller 6-9«.
14. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 5
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 783
U
K
S
»Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet
af varer omfattet af § 7, hvis virksomheden har leveret varerne til ud-
landet. Afgiftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.«
15. I § 29, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2 og
4«.
§ 19. I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. septem-
ber 2007, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 462 af 12. juni 2009, og
senest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende æn-
dring:
1. § 9, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af
Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber i de første 6 måneder af det til indkomstsåret svarende kalen-
derår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Cen-
tralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende
statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 2. pkt., opgøres med en deci-
mal. Satsen nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes derefter til
nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct.«
§ 20. I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a.
ved § 5 i lov nr. 524 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1385 af 21. december
2009, og senest ved § 2 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I § 6 a, stk. 1, nr. 1, ændres »selv transporterer« til: »enten selv
transporterer eller på egne vegne lader transportere«.
2. § 6 a, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret oplagshaver, re-
gistreret varemodtager eller midlertidigt registreret varemodtager
her i landet, eller som ikke udøver selvstændig økonomisk
virksomhed her i landet, køber varer i et andet EU-land, og når
varerne direkte eller indirekte transporteres af sælgeren eller på
dennes vegne her til landet.«
3. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der er betalt her i landet
af varer, hvis virksomheden har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbe-
løb under 50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
4. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-4«.
5. § 12 ophæves.
6. I § 27 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Hvis to eller flere autoriserede virksomheder efter regler,
der er fastsat efter § 7, stk. 2, 2. pkt., har fået told- og skatteforvaltnin-
gens tilladelse til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer under
afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksomhederne for afgift af va-
rerne i forhold til deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter
solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt eller har været
oplagt i virksomhedernes fælles benyttede lokaler, hvis virksomheder-
nes forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt som følge
af mangelfuld dokumentation for virksomhedernes forholdsmæssige
ejerskab til varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og
skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de fælles lokaler. Told- og
skatteforvaltningen kan i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftel-
sen efter 2. pkt.«
7. I § 32, stk. 1, ændres »registrerede« til: »autoriserede«.
§ 21. I lov nr. 1361 af 8. december 2010 om ændring af lønsumsaf-
giftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og forskellige andre
love (Fremrykning af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virk-
somheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på professions-
højskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a.
forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing), som ændret ved
§ 6 i lov nr. 1383 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:
1. § 11, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
§ 22. I lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktieavancebeskat-
ningsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love
og om ophævelse af lov om boligopsparing (Enklere beskatning af
udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse
af tab ved fraflytning m.v.) foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 1, affattes således:
»1. Overalt i loven ændres »investeringsforeningsbeviser« til: »inve-
steringsbeviser«, »udloddende investeringsforeninger« til: »investe-
ringsinstitutter med minimumsbeskatning«, og »en udloddende inve-
steringsforening« til: »et investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning«. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse på § 46«
2. I § 15, stk. 2, ændres »§ 9, nr. 1, 3 og 6-8« til: »§ 9, stk. 1, 3, 6 og
8«.
3. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. § 9, nr. 7, har virkning fra og med den 1. januar 2014.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 23. I lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbe-
skatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension) foretages følgende ændring:
1. § 5, nr. 2, ophæves.
§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1-7.
Stk. 3. § 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3, træder i kraft den 1.
januar 2014.
Stk. 4. § 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3, har virkning for indbe-
retninger vedrørende udbytte, der er vedtaget eller besluttet den 1. ja-
nuar 2014 eller senere.
Stk. 5. § 2, nr. 1-7, 9 og 11, har virkning for afregning af indkomstskat-
ter fra og med indkomståret 2013.
Stk. 6. § 2, nr. 8, har virkning for årsopgørelser fra og med indkomståret
2012.
Stk. 7. § 5 har ikke virkning for gaver, der er modtaget til og med den
31. december 2012.
Stk. 8. § 13, nr. 4, har virkning fra og med den 1. januar 2014.
Stk. 9. § 14, nr. 1-4, og § 16, nr. 6, har virkning fra og med indkomst-
året 2013.
Stk. 10. § 15, nr. 2, har virkning for indbetalinger, der sker i indkomst-
året 2013 eller senere.
Stk. 11. § 15, nr. 3-11, har virkning for overførsler og konverteringer
af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser efter pensionsbe-
skatningslovens § 41 A, stk. 2, der sker fra og med den 1. januar 2013.
§ 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18. september 2012 finder tilsvarende an-
vendelse ved overførsler og konverteringer efter pensionsbeskatnings-
lovens § 41 A, stk. 2, der sker i 2013, i hvilken forbindelse der ved
overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25,
stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 15, nr. 3,
henholdsvis § 15, nr. 5, i 2013 betales en afgift på 37,3 pct. i stedet for
40 pct. Ved overførsler eller konvertering efter § 29 A, stk. 1, af en
supplerende engangsydelse i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 33 A, stk. 2, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 33
A, stk. 2, 2. pkt., 32,63 pct. Af den del af udbetalingen i 2013 af en
supplerende engangsydelse, der vedrører den samlede værdi af den
supplerende engangsydelse pr. 31. december 1979, udgør afgiften i
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 6
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 784
U
K
S
pensionsbeskatningslovens pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2,
2. pkt., 32,63 pct., jf. dog pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2. Af-
giften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 2. pkt.,
udgør i de i 3. og 4. pkt. nævnte tilfælde 23,31 pct.
Stk. 12. Ved hel eller delvis overførsel, herunder konvertering, i 2013
og 2014 af en ordning efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr.
9, og pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt., som affattet
ved denne lovs § 15, nr. 3, henholdsvis § 15, nr. 5, jf. pensionsbeskat-
ningslovens § 41 A, stk. 2, 1. og 2. pkt., opretholdes aldersgrænserne
for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42 A, uanset at der til
den nyoprettede ordning sker indbetalinger forud for overførslen, her-
under konverteringen.
Stk. 13. § 14, nr. 6, og § 16, nr. 5, har virkning fra og med indkomståret
2014.
Stk. 14. § 17, nr. 3, § 18, nr. 15, og § 20, nr. 3, har virkning for ansøg-
ning om godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og
med den 1. april 2010. Ansøgning om godtgørelse af afgift af varer,
der er leveret til udlandet fra og med den 1. april 2010 og til og med
den 31. december 2012, skal indgives til told- og skatteforvaltningen
senest den 1. april 2013.
Stk. 15. § 19 har virkning fra og med indkomståret 2013. Hvis indkomst-
året 2013 er påbegyndt inden den 1. januar 2013, kan for indkomståret
2013 som kapitalafkastsats efter virksomhedsskattelovens § 9 enten
vælges den for indkomståret 2012 fastsatte kapitalafkastsats eller den
kapitalafkastsats, som fastsættes efter 3-5. pkt. Satsen beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af
Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv obligations-
rente for de første 3 måneder af det til indkomståret svarende kalender-
år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast
forrentede kroneobligationer i åbne serier, der er optaget til handel på
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra indeksregulerede obligatio-
ner. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nær-
meste hele antal procentpoint.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning
1
Lovforslagets formål og baggrund
2
Lovforslagets enkelte elementer
3
Den udvidede årsopgørelsesordning
3.1
Gældende ret
3.1.1
Lovforslaget
3.1.2
Afskaffelse af oplysningskortet
3.2
Gældende ret
3.2.1
Lovforslaget
3.2.2
Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
3.3
Gældende ret
3.3.1
Lovforslaget
3.3.2
Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat
3.4
Gældende ret
3.4.1
Lovforslaget
3.4.2
Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb i pensionsafkastbeskatningsloven
3.5
Gældende ret
3.5.1
Lovforslaget
3.5.2
Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
3.6
Gældende ret
3.6.1
Lovforslaget
3.6.2
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
3.7
Gældende ret
3.7.1
Lovforslaget
3.7.2
Ændring af renteregler ved taksation
3.8
Gældende ret
3.8.1
Lovforslaget
3.8.2
Fremrykning af afregningen af restskat
3.9
Gældende ret
3.9.1
Lovforslaget
3.9.2
Forhøjelse af bagatelgrænse
3.10
Gældende ret
3.10.1
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 7
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 785
U
K
S
Lovforslaget
3.10.2
Justering som følge af NemKonto
3.11
Gældende ret
3.11.1
Lovforslaget
3.11.2
Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
3.12
SKATs indsigelsesfrist
3.12.1
Gældende ret
3.12.1.1
Lovforslaget
3.12.1.2
Manglende gaveanmeldelse
3.12.2
Gældende ret
3.12.2.1
Lovforslaget
3.12.2.2
Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.
3.13
Gældende ret
3.13.1
Lovforslaget
3.13.2
Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
3.14
Gældende ret
3.14.1
Lovforslaget
3.14.2
Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres, herunder konverteres
3.15
Gældende ret
3.15.1
Lovforslaget
3.15.2
Adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 ved en
heloverførsel eller helkonvertering af en kapitalpension m.v. eller aldersforsikring m.v.
3.16
Gældende ret
3.16.1
Lovforslaget
3.16.2
Mulighed for afgiftsfri tilbagebetaling m.v. i indbetalingsåret af indbetalinger på kapitalpension
uden fradrags- eller bortseelsesret
3.17
Gældende ret
3.17.1
Lovforslaget
3.17.2
Redaktionelle ændringer m.v.
3.18
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4
Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
4.1
Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
4.2
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
4.3
Ændring af renteregler ved taksation.
4.4
Fremrykning af afregningen af restskat
4.5
Forhøjelse af bagatelgrænse samt justering som følge af NemKonto
4.6
Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat
4.7
Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres, herunder konverteres
4.8
Øvrige elementer
4.9
Administrative konsekvenser for det offentlige
5
Den udvidede årsopgørelsesordning og afskaffelse af oplysningskortet
5.1
Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
5.2
Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters betaling af acontoskat og
justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb i pensionsafkastbeskatningsloven
5.3
Fradrag og tab for renteswaps
5.4
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
5.5
Ændring af renteregler ved taksation, fremrykning af afregningen af restskat, forhøjelse af
bagatelgrænse og justering af NemKonto
5.6
Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
5.7
Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin
5.8
Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
5.9
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 8
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 786
U
K
S
Ændring af reglerne for overførsel, herunder konvertering af kapitalpensioner
5.10
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7
Den udvidede årsopgørelsesordning
7.1
Afskaffelse af oplysningskortet
7.2
Indberetning af udbytter af aktier m.v.
7.3
Øvrige elementer
7.4
Samlet
7.5
Administrative konsekvenser for borgerne
8
Miljømæssige konsekvenser
9
Forholdet til EU-retten
10
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11
Sammenfattende skema
12
1. Indledning
Skatte- og afgiftslovgivningen har væsentlig betydning for et stort antal
borgere og alle virksomheder. Det er derfor vigtigt løbende at overveje,
hvordan denne lovgivning kan forenkles, harmoniseres og effektivise-
res, så ikke mindst de administrative regler er så enkle som muligt for
borgere og virksomheder. Samtidig er der hele tiden fokus på forbed-
ringer og lettelser af SKATs administration i form af forenklinger af
regler og effektiviseringer. Regeringen fremlægger med dette lovforslag
en række initiativer med dette sigte.
Dette lovforslag indeholder følgende initiativer:
- Det foreslås at udvide den gældende ordning med udsendelse af
en fortrykt årsopgørelse (i det følgende benævnt »årsopgørelses-
ordningen«) til også at omfatte den kreds af skattepligtige, som
efter skattelovgivningen forudsætningsvis indgiver en egentlig
selvangivelse til SKAT (i det følgende benævnt »den udvidede
årsopgørelsesordning«). Det drejer sig i første række om mindre,
selvstændigt erhvervsdrivende, som ved siden af virksomheden
er lønmodtagere. Disse personer vil typisk alene have relativt få
oplysninger at selvangive. Således viser tal fra indkomståret
2010, at over halvdelen af disse skattepligtige som udgangspunkt
kun skal udfylde én selvangivelsesrubrik.
- Det foreslås at afskaffe oplysningskortet, som udsendes sammen
med årsopgørelsen til de borgere, som ønsker at modtage årsop-
gørelsen i papir, og som SKAT formoder har yderligere indkom-
ster og fradrag at selvangive. I stedet henvises de borgere, her-
under de personer, som omfattes af den udvidede årsopgørelses-
ordning, som måtte have yderligere at selvangive, til at anvende
TastSelv-internet eller på anden måde rette henvendelse til SKAT
med henblik på at få tilført årsopgørelsen yderligere oplysninger.
- For en række rentesatser kan SKAT formentlig kun få de oplys-
ninger, som danner grundlag for de eksisterende rentemodeller,
til og med 1. kvartal 2013. Efter dette tidspunkt er der usikkerhed
knyttet til levering af oplysningerne. Med forslagene om nye
grundlag for opgørelse af de berørte rentesatser sikres et robust
og fremtidsholdbart udgangspunkt, når SKAT årligt skal opgøre
de forskellige rentesatser i skatte- og afgiftslovgivningen.
- Det foreslås at indberetning om udbytter af aktier m.v. til SKAT
i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen om at foretage udlodningen, når der er tale om aktier
m.v. i danske selskaber m.v. Samtidig foreslås det at foretage
nogle udvidelser af kravene til indholdet af indberetningerne.
- Det foreslås at ændre rentereglerne ved sen udskrift af første
årsopgørelse med restskat. Forslaget har til formål at sikre, at
skatteyder ikke opnår en utilsigtet rentegevinst, når årsopgørelsen
udskrives sent, fordi den skattepligtige ikke har selvangivet, og
SKAT derfor er nødt til at foretage ansættelsen ved en taksation.
- Det foreslås at fremrykke afregningen af restskatter, som betales
ved indbetalingskort, med 1 måned, samt at udbetale små over-
skydende skatter gennem NemKonto.
- Det foreslås at opdatere bagatelgrænserne i kildeskatteloven ved
en forhøjelse fra 100 kr. til 500 kr. Formålet er at reducere antal-
let af indbetalingskort med henblik på at lette opkrævningen for
SKAT og for borgerne.
- Det foreslås at smidiggøre SKATs administration af gaveafgifter.
Det sker ved at justere de processuelle regler for værdiansættelse
på gaveafgiftsområdet, ved tilpasninger af sagsbehandlingsfrister
og ved at give mulighed for skønsmæssig ansættelse.
- For at forenkle regler og administration for virksomhederne får
to eller flere virksomheder adgang til at oprette fælles afgiftsop-
lag for spiritus, øl og vin. I den forbindelse indføres regler, der
præciserer hæftelsen for afgift ved fælles afgiftsoplag.
- Der foreslås en ny skattepligtsbestemmelse for alle investerings-
institutter, som er omfattet af ligningslovens § 16 C, hvad enten
de er investeringsforeninger eller SIKAV'er, således at de beskat-
tes på samme måde, som udloddende investeringsforeninger
hidtil er blevet beskattet.
- Det foreslås at sikre fradrag for fradragsbegrænsede urealiserede
kurstab på swapaftaler, således at et selskab, der har indgået en
renteswap og frasælges af en koncern, hvor det har indgået i en
sambeskatning, stadigvæk kan fremføre et eventuelt beskåret
kurstab på renteswappen.
- En justering af de regler, der er indført med skattereformen om
konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til ikke-
fradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring m.v.) mod en
fremrykket afgift. Det har således vist sig, at disse nye regler
ikke i alle henseender sikrer, at der betales den afgift, som blev
forudsat ved indførelsen af konverteringsmuligheden. Afgifts-
grundlaget foreslås således udvidet. Desuden foreslås smidigere
regler for den skattemæssige behandling af indbetalinger til ka-
pitalpensioner, som beror på fejl m.v., og en justering af reglerne
for deloverførsel, herunder delkonvertering af kapitalpension til
aldersforsikring m.v.
- En række præciseringer i love på Skatteministeriets område.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Der har i forhold til almindelige skattepligtige været en flerårig ud-
vikling, hvor disse fritages for at anvende den sædvanlige selvangivelse
og i stedet modtager en årsopgørelse, der i mange tilfælde vil være
endelig som følge af de indberetninger om indkomster og fradrag, som
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 9
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 787
U
K
S
SKAT modtager. I takt med at disse indberetninger og deres kvalitet
stiger, er der grundlag for at overføre også skattepligtige, der ikke kun
er lønmodtagere i snæver forstand, til årsopgørelsesordningen. Et af
hovedformålene med forslaget er på den baggrund at fortsætte udvidel-
sen af årsopgørelsesordningen, således at mindre, selvstændigt erhvervs-
drivende, som også har lønindkomst, fremover kun modtager en fortrykt
årsopgørelse. I lyset af udviklingen af digitaliseringen af årsopgørelses-
processen foreslås det også at afskaffe det særlige oplysningskort, som
i dag udsendes til visse modtagere af en fortrykt årsopgørelse.
Et andet hovedformål er justering af rentereglerne i skatte- og afgifts-
lovgivningen for at sikre et robust og fremtidsholdbart udgangspunkt,
når SKAT årligt skal opgøre de forskellige rentesatser i skatte- og af-
giftslovgivningen. Dette sker ved at erstatte den hidtidige beregnings-
model for den såkaldte mindsterente med en rentemodel på grundlag
af som udgangspunkt den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke finansielle selskaber.
Endelig indeholder forslaget en række forenklinger, harmoniseringer
og præciseringer, der har baggrund i erfaringer fra administrationen af
de pågældende love.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Den udvidede årsopgørelsesordning
3.1.1. Gældende ret
Reglerne om selvangivelsespligt og selvangivelsesform findes i skatte-
kontrollovens afsnit I.
Efter skattekontrollovens § 1 skal enhver, der er skattepligtig her til
landet, årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller
negativ. Skattepligtige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket,
er ikke fritaget for at selvangive.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som ikke har ændret deres
forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår, en årsopgørelse
uden oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som ikke modtager
en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen med et oplysnings-
kort.
Personer, som modtager et oplysningskort sammen med årsopgørel-
sen, er således personer, om hvem SKAT formoder, at de har noget at
selvangive. Formodningen bygger på, at disse personer har selvangivet
for det seneste indkomstår eller foretaget ændringer af deres forskuds-
opgørelse for det aktuelle indkomstår.
Uanset bestemmelsen i skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, ud over et eventuelt oplysningskort alene
oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen (en såkaldt
»servicemeddelelse«). Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller
har selvangivet. Dette følger af skattekontrollovens § 1, stk. 6.
Selvangivelsesfristen for fysiske personer er efter skattekontrollovens
§ 4, stk. 1, senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Skatteplig-
tige på årsopgørelsesordningen har dog selvangivelsesfrist den 1. maj,
medmindre den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, eller den selvan-
givelsespligtige skriftligt meddeler SKAT, at den pågældende ikke
ønsker at være omfattet af ordningen i skattekontrollovens § 1, stk. 5,
og dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen den 1. juli.
Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 5, at skattepligtige på års-
opgørelsesordningen kan undlade at selvangive, hvis de anvendte op-
lysninger i årsopgørelsen eller indberettede tal er korrekte og fyldest-
gørende.
Har den selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales efter
skattekontrollovens § 5 et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, selvan-
givelsesfristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt. Det gælder dog
ikke for personer på årsopgørelsesordningen, som ikke har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj.
SKAT kan efter ansøgning fritage helt eller delvist for skattetillægget,
hvis særlige omstændigheder taler herfor. Uanset ovenstående kan
SKAT pålægge daglige bøder med henblik på at fremtvinge en
selvangivelse. Daglige bøder kan ikke pålægges personer på årsopgø-
relsesordningen.
Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at foreligger en selvan-
givelse ikke på skatteansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen fo-
retages skønsmæssigt. Bestemmelsen anvendes i det væsentligste i re-
lation til skattepligtige, som modtager en egentlig selvangivelse, men
som ikke opfylder deres selvangivelsespligt.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en
kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske for-
hold, som ændret ved § 2 i bekendtgørelse nr. 1243 af 23. oktober 2005
om ændring af en række bekendtgørelser som følge af indførelsen af
en enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure, at personer, som har
indkomst eller fradrag af en sådan art, at den/det er dækket af tallene
på årsopgørelsen eller rubrikkerne på oplysningskortet for det pågæl-
dende indkomstår, anses for personer med enkle økonomiske forhold
og er derfor undergivet en kort ligningsfrist. Herefter skal SKAT afsen-
de varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst-
eller ejendomsværdiskat for fysiske personer inden den 1. juli i det
andet kalenderår efter indkomstårets udløb. En skattepligtig person
anses bl.a. ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis denne har
deltaget i et anpartsprojekt, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller
11.
Efter skattekontrollovens § 13 straffes den, der med forsæt til at
unddrage det offentlige skat afgiver urigtige eller vildledende oplysnin-
ger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt,
eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning,
for skattesvig. Straffen er bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme
måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23. Begås
handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.
For skattepligtige, som modtager en årsopgørelse uden at have
selvangivet, er der i skattekontrollovens § 16 en særlig bestemmelse,
der angår en sådan skattepligtigs ansvar for ikke at reagere på en for
lav skatteansættelse. Efter bestemmelsen skal skattepligtige, der uden
at have selvangivet modtager en årsopgørelse, underrette SKAT inden
4 uger efter modtagelsen af årsopgørelsen, hvis ansættelsen er for lav.
Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. Over-
trædes bestemmelsen forsætligt eller groft uagtsomt, er straffen bøde.
Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat,
kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre hø-
jere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
I tilknytning til skattekontrollovens § 16 er det i lovens § 1 A bestemt,
at skatteministeren kan fastsætte regler om, at skattepligtige ikke kan
ændre oplysninger om visse indkomster og fradrag, som indberetnings-
pligtige efter skattekontrolloven har indberettet til SKAT. Skattemini-
steren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan den under-
retning til SKAT, der er nævnt i § 16 om indkomster og fradrag efter
stk. 1, kan finde sted. Denne bemyndigelse er senest udnyttet ved be-
kendtgørelse nr. 851 af 14. august 2012 om begrænsning i borgernes
adgang til at ændre visse oplysninger om indkomster og fradrag i års-
opgørelsen samt om borgernes underretning af SKAT om en for lav
skatteansættelse.
Efter denne såkaldte »feltlåsningsordning« kan den skattepligtige
ikke ved anvendelse af TastSelv-internet på SKATs hjemmeside
(www.skat.dk), TastSelv-telefonen (tlf. nr. 70 10 10 70) eller oplys-
ningskortet ændre nedennævnte indberettede oplysninger til årsopgø-
relsen, men må som udgangspunkt kontakte den indberetningspligtige
for at få denne til at ændre tallet ved en ny indberetning til SKAT. Sker
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 10
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 788
U
K
S
det, vil der blive dannet en ny årsopgørelse for den skattepligtige. Den
skattepligtige kan også kontakte SKAT med henblik på at få tallet
ændret. De indkomster og fradrag, som er omfattet af feltlåsningsord-
ningen, er ifølge ovennævnte bekendtgørelses § 2 oplysninger om føl-
gende indkomster og fradrag:
- Jubilæumsgratiale og fratrædelsesgodtgørelse m.v. før fradrag
af AM-bidrag.
- Hædersgaver.
- Pensioner, dagpenge m.v. og stipendier fra Styrelsen for Videre-
gående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
- Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension (højst 46.000
kr.).
- Tilbagebetalt kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.
- Fagligt kontingent, højst 3.000 kr.
- Bidrag til A-kasse, efterlønsordning og fleksydelse.
- Gaver til almennyttige foreninger.
- Donationer til forskning og gaver til kulturinstitutioner.
- Lønindkomst, bestyrelseshonorar og personalegoder, der er A-
indkomst, f.eks. fri bil og fri telefon før fradrag af AM-bidrag.
- Honorarer, indkomst ved hushjælp og værdien af visse persona-
legoder før fradrag af AM-bidrag.
- Uddelinger fra foreninger og fonde m.v. Gruppelivsforsikring
betalt af pensionskasse. Visse personalegoder.
- Bidrag og præmie til privattegnet ratepension og ophørende al-
derspension (højst 50.000 kr.).
- Udlodning fra investeringsselskab/-forening, hvor der er inde-
holdt udbytteskat.
- Renteudgifter af studielån fra Moderniseringsstyrelsen.
I lov nr. 927 af 18. september 2012 er der givet skatteministeren
hjemmel til med virkning fra og med indkomståret 2013 at fastsætte
regler om, at selvstændigt erhvervsdrivende skal være omfattet af
feltlåsningsordningen.
SKAT har desuden i forskudssystemet og i SLUT-systemet etableret
en funktionalitet, der gør det muligt for SKAT at afskære skattepligtige
på årsopgørelsesordningen fra at anvende TastSelv ved ændring af
forskudsopgørelsen og/eller årsopgørelsen (»Karantæneordningen«),
når det antages, at der er en væsentlig risiko for, at de pågældende vil
begå fejl ved anvendelse af TastSelv-systemet eller ligefrem vil mis-
bruge det. En skattepligtig, der er blevet karantænesat, vil ved forsøg
på at anvende TastSelv automatisk blive henvist til at kontakte SKAT
for at få gennemført ændringen. En ændring kan eventuelt gennemføres
på baggrund af en telefonisk eller personlig henvendelse til SKAT eller
ved e-mail eller brev til SKAT.
Sker afskæringen i forbindelse med forskudsansættelsen, vil indtægter
og fradrag fra denne automatisk blive overført til årsopgørelsen, med-
mindre oplysninger om disse indtægter og fradrag tilgår SKAT fra
indberetningspligtige. Afskæringen af den skattepligtiges TastSelv-
mulighed omfatter hele det berørte indkomstår, dvs. også den tilhørende
årsopgørelse og muligheden for at foretage ændringer i TastSelv for
det pågældende indkomstår efter selvangivelsesfristens udløb (digital
genoptagelse).
Retningslinjerne for karantæneordningen følger af SKATs offentlig-
gjorte meddelelse fra 11. oktober 2010 (SKM2010. 638. SKAT).
3.1.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på, at skatteministeren fastsætter regler om, at visse
selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som ifølge
lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager en
årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.
Endvidere indeholder forslaget en række konsekvensændringer af
skattekontrolloven.
Der vil for de skattepligtige, som foreslås omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning, være knyttet en række fordele til denne ordning:
- Skattepligtige behøver ikke at udfylde en egentlig selvangivelse,
men skal kun selvangive det eller de beløb, som SKAT ikke al-
lerede kender, f.eks. beløb vedrørende over- eller underskud af
deres virksomhed. Øvrige tal, som baserer sig på indberetninger
fra tredjemand, fremgår direkte af årsopgørelsen, og den skat-
tepligtige behøver ikke at foretage sig noget, hvis disse tal er
rigtige.
- Den skattepligtige modtager automatisk forslag til en ny årsop-
gørelse, hvis der indkommer en ny, korrigeret indberetning til
SKAT fra tredjemand - både før og efter selvangivelsesfristens
udløb - og den skattepligtige ikke allerede forinden har korrigeret
den eller de rubrikker, som de nye oplysninger angår.
Det bemærkes, at ønsker den skattepligtige at udfylde en egentlig
selvangivelse, kan den skattepligtige - ligesom andre personer på års-
opgørelsesordningen - anmode SKAT herom senest den 1. maj i året
efter indkomståret udløb.
Ca. 475.000 personer driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Heraf
driver ca. 320.000 moms - og/eller lønsumsafgiftspligtig virksomhed.
Skattepligtige, som er momspligtige og/eller lønsumsafgiftspligtige,
skal som udgangspunkt selvangive digitalt fra og med indkomståret
2011, jf. bekendtgørelse nr. 255 af 20. marts 2012 om obligatorisk di-
gital indberetning af selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende.
De ca. 155.000 selvstændige, som ikke er moms- og/eller lønsums-
afgiftspligtige, er fordelt således:
Ca. 85.000 skattepligtige driver forskellige former for forpagtnings-
og udlejningsvirksomhed vedrørende fast ejendom, herunder forældre-
udlejning, ca. 70.000 skattepligtige driver anden mindre selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Langt hovedparten af de 155.000 skattepligtige (ca. 85 pct.) anvender
i dag TastSelv ved indberetning af selvangivelsesoplysninger, selv om
de ikke har pligt til at selvangive digitalt.
Det skønnes i første omgang, at det - på grund af de krav, der stilles
til personkredsen for at kunne blive omfattet af den udvidede årsopgø-
relsesordning, jf. nedenfor - vil være muligt at overføre 100.000-
110.000 af de ca. 155.000 personer, som i dag udfylder en egentlig
selvangivelse, til årsopgørelsesordningen. Dernæst vil det i takt med,
at det findes forsvarligt (it-mæssigt, indberetningsmæssigt m.v.) kunne
komme på tale at udvide personkredsen, som omfattes af årsopgørel-
sesordningen.
Bemyndigelsen til ministeren til at fastsætte nærmere regler tænkes
udnyttet således, at det i en bekendtgørelse fastsættes, at de grupper af
skattepligtige, som efter gældende regler i dag modtager en årsopgørelse
med eller uden oplysningskort, også fremover vil modtage en årsopgø-
relse.
Dernæst tænkes det foreskrevet, at visse mindre, selvstændigt er-
hvervsdrivende med virkning fra og med indkomståret 2013 bliver
omfattet af årsopgørelsesordningen. Det gælder skattepligtige med
udlejning af fast ejendom og anden mindre selvstændig erhvervsvirk-
somhed, som opfylder betingelserne beskrevet nedenfor. Endvidere
omfattes anpartsinvestorer som hidtil også af årsopgørelsesordningen.
Personkredsen tænkes fastlagt ud fra følgende 6 kriterier eller betin-
gelser, som alle skal være opfyldt, for at den pågældende kan overgå
til den udvidede årsopgørelsesordning:
- Den skattepligtige er ikke registreret med moms- og/eller
lønsumsafgiftspligtige forhold for det pågældende indkomstår.
- Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller
mindre af den samlede personlige indkomst.
- Den skattepligtige må ikke have anvendt virksomhedsordningen
og for et tidligere indkomstår have hensat beløb på konto for
opsparet overskud eller anvendt kapitalafkastordningen og for
et tidligere indkomstår have hensat beløb på konjunkturudlig-
ningskontoen eller kunstnerordningen.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 11
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 789
U
K
S
- Den skattepligtige er ikke begrænset skattepligtig af indkomst
fra selvstændig virksomhed her i landet eller har indkomst fra
eller ejerbolig i udlandet eller er dobbeltdomicileret.
- Den skattepligtige har ikke forskudt indkomstår.
- Den skattepligtige anmoder ikke om at måtte modtage en
egentlig selvangivelse.
I bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1, hvortil henvises, er der
knyttet bemærkninger til de enkelte betingelser.
Har den skattepligtige ikke selvangivet i TastSelv i tidsrummet primo
marts - medio marts i året efter indkomstårets udløb, vil årsopgørelsen
som udgangspunkt kunne blive dannet med en overskydende skat til
udbetaling, som skal genopkræves efter, at den skattepligtige har
selvangivet.
For at reducere antallet af tilfælde, hvor den skattepligtige skal tilba-
getale overskydende skat efter at have selvangivet et virksomhedsresul-
tat, vil et positivt virksomhedsresultat, som den skattepligtige har
forskudsansat sig med, automatisk blive overført til årsopgørelsen. Ca.
80 pct. af de ca. 110.000 skattepligtige, som vil blive omfattet af den
udvidede årsopgørelsesordning, har forskudsansat sig med et positivt
virksomhedsresultat.
De resterende ca. 20 pct. svarende til ca. 22.000 personer, som vil
blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, forskudsansætter
sig med et virksomhedsresultat på 0 kr. eller med et underskud. Ved
beregningen af slutskatten sættes virksomhedsresultatet til 0 kr.
Selvangiver disse skattepligtige efter modtagelsen af årsopgørelsen et
positivt virksomhedsresultat, kan det betyde, at de skal tilbagebetale
en udbetalt overskydende skat. For at reducere antallet af tilfælde, hvor
dette sker, vil følgende initiativer blive taget:
- De skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidede årsop-
gørelsesordning, vil primo marts i året efter indkomståret få til-
sendt en mail eller sms med opfordring til snarest muligt og inden
medio marts i TastSelv at oplyse virksomhedsresultatet og fore-
tage evt. andre korrektioner. Tal fra indkomståret 2010 viser, at
skattepligtige, som efter forslaget vil overgå til den udvidede
årsopgørelsesordning, i forvejen selvangiver med 20 pct. højere
frekvens frem til medio marts end andre selvstændigt erhvervs-
drivende. Det svarer til et antal skattepligtige på ca. 22.000, som
allerede i dag selvangiver tidligt.
- Ved klik på årsopgørelsen i TastSelv - allerede fra starten af
marts efter indkomståret - vil det klart fremgå, at SKAT forven-
ter, at der selvangives et resultat af virksomhed, eller at den
skattepligtige oplyser, at denne ikke længere driver erhvervsmæs-
sig virksomhed. For at undgå besværet med tilbagebetaling af
overskydende skat forventer SKAT således af den skattepligtige,
at denne allerede i marts afgiver én af disse to oplysninger i
TastSelv.
Det er tanken, at der skal udfærdiges en ny særskilt vejledning til de
nye grupper af skattepligtige, som bliver omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning, samt at der gennemføres andre kommunikation-
stiltag, der navnlig tager sigte på at tilskynde til og vejlede de skatteplig-
tige om betydningen af at selvangive virksomhedsresultatet så tidligt
som muligt, hvis det afviger væsentligt fra det, som er skønnet ved
forskudsopgørelsen.
Skattepligtige omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning vil
blive omfattet af regelsættet for skattepligtige omfattet af årsopgørel-
sesordningen, jf. afsnit 3.1.1. Dog vil personer omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning - som anpartsinvestorer i dag - have selvangivel-
sesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb, ligesom det ved en
ændring af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 vil blive
fastsat, at den korte ligningsfrist ikke vil omfatte personer omfattet af
den udvidede årsopgørelsesordning. Den korte ligningsfrist gælder
heller ikke i dag for anpartsinvestorer.
Endelig bemærkes, at efter bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006
om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder
(Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) skal der til
brug for SKATs kontrol af grundlaget for selvangivelsen gives supple-
rende regnskabsoplysninger i selvangivelsen, jf. bekendtgørelsens §
4. Efter bekendtgørelsens § 5 er en række virksomheder undtaget fra
kravet om at give supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen.
Det gælder således bl.a.:
- erhvervsvirksomhed bestående af udlejning af op til to lejemål
i fast ejendom, når virksomheden drives af fysiske personer,
- erhvervsvirksomhed omfattet af personskattelovens § 4, stk. 1,
nr. 10 eller 12 (nu nr. 9 eller 11), og
- anden erhvervsvirksomhed med en nettoomsætning i det pågæl-
dende indkomstår på under 300.000 kr.
Det overvejes at ændre kravet i mindstekravsbekendtgørelsen for
mindre virksomheder, så kravet om at skulle selvangive supplerende
regnskabsoplysninger ikke gælder erhvervsvirksomhed, der drives af
fysiske personer, som ikke er moms- eller lønsumsafgiftsregistreret.
De skattepligtige, som tænkes overført til den udvidede årsopgørel-
sesordning, vil således allerede som udgangspunkt efter gældende
regler være undtaget fra kravet om at skulle give supplerende regnskabs-
oplysninger til selvangivelsen eller vil efter en ændring af mindstekravs-
bekendtgørelsen for mindre virksomheder blive det.
3.2. Afskaffelse af oplysningskortet
3.2.1. Gældende ret
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
en årsopgørelse uden oplysningskort. Andre selvangivelsespligtige,
som ikke modtager en selvangivelse, modtager en årsopgørelse sammen
med et oplysningskort.
Personer, som modtager et oplysningskort sammen med årsopgørel-
sen, er således personer, om hvem SKAT formoder, at de har noget at
selvangive. Formodningen bygger på, at disse personer har selvangivet
for det seneste indkomstår eller foretaget ændringer af deres forskuds-
opgørelse for det aktuelle indkomstår.
Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse,
ud over et eventuelt oplysningskort alene oplysninger om indberettede
tal til brug for årsopgørelsen (en såkaldt »servicemeddelelse«). Årsop-
gørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangivet. Dette følger af
skattekontrollovens § 1, stk. 6.
Det bemærkes, at der ikke er blankettvang. Der kan således selvan-
gives på hvilken som helst måde, når blot de oplysninger, som tilgår
SKAT, om indkomst m.v. opfylder kravet til indholdet af en behørig
selvangivelse. Den skattepligtige vil altid kunne få hjælp til at selvan-
give supplerende oplysninger til årsopgørelsen ved at rette henvendelse
til SKATs kundecentre, skattecentrene eller de kommunale borgerser-
vicecentre.
Der udsendes ca. 1 mio. oplysningskort sammen med årsopgørelsen
på et særskilt A4-ark. Den skattepligtige udfylder oplysningskortet ud
fra en medfølgende tjekliste og sender det til SKAT. De påskrevne
beløb indtastes manuelt af SKATs Betalingscenter og indgår herefter
i dannelsen af en ny årsopgørelse.
Oplysningskortet har været i brug siden indkomståret 2007. For
dette indkomstår modtog SKAT ca. 85.000 udfyldte oplysningskort
fra borgerne. For indkomståret 2011 blev der registreret under 20.000
indsendte oplysningskort eller ca. 2 pct. af de udsendte oplysningskort
til de skattepligtige. De resterende 98 pct. af de udsendte A4-blanketter
benyttes ikke af de skattepligtige til at selvangive på.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 12
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 790
U
K
S
De felter, der hyppigst har været indberettet på via et oplysningskort,
har for indkomståret 2010 været felterne befordringsfradrag og aktie-
indkomst med hver ca. 5.000 indberetninger. For begge felters vedkom-
mende vil flere oplysninger blive fortrykt. Det vides ikke, hvilke
selvangivelseskanaler (TastSelv-internet, TastSelv-telefonen eller anden
skriftlig eller mundtlig henvendelse til SKAT) de skattepligtige, som
modtager et oplysningskort, men som ikke benytter det til at selvangive
på, anvender i stedet. Imidlertid kan det konstateres, at ca. 97 pct. af
de skattepligtige, som modtager en årsopgørelse og har noget at
selvangive, anvender TastSelv-internet.
Oplysningskortet anvendes af alle aldersgrupper og indeholder mu-
lighed for at ændre i 39 rubrikker (indkomståret 2011). Andre måder
at selvangive på end ved at bruge oplysningskortet er TastSelv-internet.
Hidtil har der også været mulighed for at anvende TastSelv-telefonen
til selvangivelse, men denne selvangivelseskanal vil blive afskaffet fra
og med indkomståret 2012, eftersom der i dag kun gennemføres 1.500
- 2.500 ændringer af årsopgørelsen via denne funktionalitet. Telefonen
anvendes ved at ringe til et særligt nummer, og den skattepligtige ind-
taster sit cpr-nr. og sin TastSelv-kode. Herefter taster den skattepligtige
det rubriknummer, som den skattepligtige ønsker at ændre i, samt be-
løbets størrelse. Rubriknummeret kan den skattepligtige finde på oplys-
ningskortet.
3.2.2. Lovforslaget
I lyset af, at oplysningskortet alene anvendes til at selvangive på for
ca. 2 pct. af de skattepligtige, som modtager oplysningskortet, foreslås
oplysningskortet afskaffet. Har de skattepligtige, som modtager en
årsopgørelse, noget at selvangive, vil SKAT i informationsmaterialet
til årsopgørelsen henvise den skattepligtige til at bruge TastSelv-internet
eller rette skriftlig eller personlig, herunder telefonisk, henvendelse til
SKAT.
De skattepligtige, der ikke er fortrolige med digital selvbetjening via
TastSelv-internet, og som har ændringer til årsopgørelsen, har mulighed
for at blive hjulpet via kundecenteret, skattecentrene eller de kommu-
nale borgerservicecentre, hvor den skattepligtiges indberetning kan
indtastes til optag på årsopgørelsen.
3.3. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
3.3.1. Gældende ret
I flere forskellige skatte- og afgiftslove er det fastsat, at størrelsen af
en rente skal fastsættes en gang om året, og på hvilket grundlag renten
skal fastsættes. I de gældende modeller er grundlaget for beregningen
i alle tilfælde en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidligere f.eks.
Københavns Fondsbørs) beregnet gennemsnitlig obligationsrente.
Baggrunden for dette er, at der ved fastlæggelsen af reglerne er taget
udgangspunkt i den mindsterente, der frem til 2010 indgik i kursgevin-
stloven. Efter ophævelsen af mindsterentebestemmelserne i kursgevin-
stloven offentliggør Nasdaq OMX Copenhagen A/S ikke længere
mindsterenten på daglig basis.
De eksisterede regler om fastsættelse af rentesatser er formuleret lidt
forskelligt, men det er i alle tilfælde obligationsrenten for udvalgte se-
rier, der danner grundlag for rentefastsættelsen. Det er forskelligt
hvilken periode, som danner grundlaget, det kan f.eks. være de seneste
20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år eller i de
første 7 måneder af året forud for indkomståret.
Både i opkrævningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, pensions-
beskatningsloven, selskabsskatteloven og virksomhedsskatteloven er
der forskellige modeller til årlig fastsættelse af renter.
Rentereglen i opkrævningslovens § 7 blev indført sammen med
opkrævningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2001. Med den ind-
førte opgørelsesmetode beregnes renten for et år på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX
Copenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet
effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15.
december i det foregående år, og med det daværende renteniveau ville
renten blive sat ned fra 1,3 pct. til 1,0 pct. pr. påbegyndt måned. Den
dagældende rente på 1,3 pct. pr. påbegyndt måned var væsentligt højere
end renteniveauet i samfundet i øvrigt på daværende tidspunkt, men
ville efter sænkningen til 1,0 pct. stadig ligge højere end den alminde-
lige udlånsrente. Renten blev også gjort variabel, så den i et vist omfang
følger markedsrentens bevægelser.
Opkrævningsloven gælder opkrævning af skatter og afgifter for
virksomheder m.fl. I henhold til opkrævningslovens § 7 pålægges beløb,
der ikke betales rettidigt, eller hvor der gives henstand, en månedlig
rente fastsat som en basisrente beregnet på baggrund af en af Nasdaq
OMX Copenhagen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) udregnet
obligationsrente i en vis periode. I 2010 og 2011 var renten 0,9 pct.
Renten i opkrævningsloven danner desuden grundlag for fastsættelse
af renten i mange andre love, f.eks. selskabsskatteloven og forskellige
afgiftslove. I de andre love tillægges renten i opkrævningsloven ofte
et fast procenttillæg.
F.eks. er det i selskabsskattelovens § 29 A, stk. 5, fastsat, at hvis or-
dinær acontoskat ikke betales rettidigt, forrentes beløbet med renten i
henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint
for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
I henhold til svovlafgiftslovens § 24, stk. 3, finder bl.a. opkrævnings-
lovens § 7 tilsvarende anvendelse ved ikke rettidig betaling i de i
svovlafgiftslovens § 24, stk. 1 eller 2, nævnte tilfælde.
I pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er der defineret en
rente, som er fastsat som et simpelt gennemsnit af de af Nasdaq OMX
Copenhagen A/S dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder
af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på
over 5 år. Denne metode har været anvendt siden realrenteafgiftslovens
indførelse i 1983. Renten anvendes ved forrentning af ændrede skatte-
beløb som følge af genoptagelse af tidligere års selvangivelser efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 1, ved forrentning af for-
skelle mellem indbetalt acontoskat og endelig skat for pensionskasser
m.v. efter § 21, stk. 1, og ved beregning af rente af den endelige skat
på pengeinstitutordninger, der efter pensionsafkastbeskatningslovens
§ 22, stk. 1, pålægges en fast 8 dages rente.
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en konto-
haver, før rateudbetalingen indledes på en rateopsparing, vælge et ud-
betalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som
ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store
årlige rater (annuitetsprincippet). Efter pensionsbeskatningslovens §
11 A, stk. 3, opgøres årsraten i § 11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalender-
års begyndelse. Den beregnes som en annuitet på grundlag af ordnin-
gens værdi på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente.
Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes efter gældende
regler en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit op-
gjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidli-
gere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i året før udbe-
talingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler
for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der er optaget til
handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligatio-
ner, hvor kursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer.
Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesat-
sen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens
§ 2. Amortisationsrenten for udbetalingsåret 2012 er fastsat til 1,16
pct. (2011:1,84 pct.). Den lave amortisationsrente, der typisk er lavere
end det realiserede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde
i stigende rateudbetalinger, hvor idealet i henhold til pensionsbeskat-
ningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, er lige store udbetalinger.
I selskabsskatteloven er der en model til fastsættelse af den årlige
standardrente. Standardrenten anvendes i forbindelse med den såkaldte
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 13
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 791
U
K
S
rentefradragsbegrænsningsregel i selskabsskattelovens § 11 B, hvorefter
selskabers fradrag for nettofinansieringsudgifter begrænses, hvis deres
udgifter er store. Begrænsningen af fradragsretten for renteudgifter og
kurstab m.v. sker ved, at selskaber m.v. alene kan fradrage nettofinan-
sieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den skattemæssige
værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats
(standardrenten). Nettofinansieringsudgifter defineres i stk. 4. Selska-
bernes aktiver opgøres i medfør af stk. 5 og 6 som udgangspunkt på
grundlag af de skattemæssige værdier. Værdien af aktier medregnes
ikke bortset fra 20 pct. af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske
koncernselskaber. Standardrenten fastsættes årligt i medfør af stk. 2.
Rentebegrænsningen sker dog kun, hvis renteudgifterne overstiger 21,3
mio. kr.
I virksomhedsskatteloven er fastsat en rentemodel til fastsættelse af
den såkaldte kapitalafkastsats. Kapitalafkastsatsen var i både 2010 og
2011 på 2 pct. Ved at beskatte det beregnede kapitalafkast som kapita-
lindkomst opnås, at investering i en virksomhed skattemæssigt sidestil-
les med en passiv investering i obligationer. Kapitalafkastsatsen anven-
des desuden ved beregning af kapitalafkastet for skattepligtige, der
benytter kapitalafkastordningen, jf. virksomhedsskattelovens afsnit II,
ligesom satsen anvendes af skattepligtige, der erhverver aktier eller
anparter, og som foretager kapitalafkastberegning efter virksomheds-
skattelovens afsnit II A.
3.3.2. Lovforslaget
Med forslaget justeres grundlaget for SKATs opgørelse af en række
rentesatser på skatte- og afgiftsområdet.
Der foreslås en ny model til fastsættelse af størrelsen af renten,
hvorefter satsen i videst muligt omfang beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber. Den af Nationalbanken op-
gjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres
i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002
af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Herved sikres et robust og
fremtidsholdbart beregningsgrundlag for rentesatserne, der tager ud-
gangspunkt i de renter, almindelige selskaber kan opnå på pengemar-
kedet.
I forhold til basisrenten i opkrævningsloven § 7, stk. 2, foreslås det,
at satsen fremadrettet beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-
finansielle selskaber i månederne juli, august og september i det fore-
gående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den
Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners
rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finan-
sielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et
vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lå-
nemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt.,
nedrundes til nærmeste hele procentsats. Den i 6. pkt. beregnede rente
divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.
Det foreslås, at renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27,
stk. 5, for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den
af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente
for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser
på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selska-
ber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gen-
nemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse
opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres
med en decimal. Renten offentliggøres senest den 15. december forud
for det til indkomståret svarende kalenderår.
For så vidt angår amortisationsrenten i pensionsbeskatningsloven
foreslås, at modellen tager udgangspunkt i nyplaceringsrenten for ob-
ligationer og pantebreve (udarbejdet af Finansrådet og Forsikring &
Pension). Denne rente er indlagt som en maksimal beregningsrente
ved beregning af ydelser fra livsvarige og ophørende alderspensioner
m.v., og ministeren gav under folketingsbehandlingen udtryk for, at
han overvejede en tilsvarende justering af reglerne for udbetaling af
rateopsparinger.
I forhold til standardrenten i selskabsskattelovens § 11 B er intentio-
nen i den gældende lovgivning, at standardrenten skal afspejle det
gennemsnitlige renteniveau, som selskaberne kan finansiere deres gæld
til. I gældende lovgivning er dette blevet tolket som den gennemsnitlige
kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber. Efter i nogle år at
have ligget over den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber har standardrenten de seneste år ligget på niveau med
eller under den gennemsnitlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber.
Det foreslås, at standardrenten fremadrettet fastlægges på grundlag
af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte
kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august
og september forud for det til indkomståret svarende kalenderår. Den
af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks
forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik
over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger m.v. og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler. Det simple gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en deci-
mal. Standardrenten offentliggøres senest den 15. december forud for
det til indkomståret svarende kalenderår.
I forhold til kapitalafkastsatsen i virksomhedsskattelovens § 9 foreslås
det, at satsen fremadrettet beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-
finansielle selskaber i de første 6 måneder af det til indkomstsåret
svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kas-
sekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den
Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners
rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger m.v. og ikke-finan-
sielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et
vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lå-
nemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres
med en decimal. For at sikre samme forventede renteniveau som ved
den gældende opgørelsesmetode fratrækkes to procentpoint. Herved
sikres, at den forventede rentesats vil være omtrent den samme ved
den nuværende og den foreslåede opgørelsesmetode. Satsen kan dog
ikke blive under nul. Ændringen forventes på denne baggrund ikke at
have væsentlige provenumæssige konsekvenser.
3.4. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsin-
stitutters betaling af acontoskat
3.4.1. Gældende ret
Ifølge gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven beregnes der
renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker, af
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 14
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 792
U
K
S
forskellen mellem pensionsinstitutternes indbetalte acontoskat og en-
delige skat. Rentesatsen er den samme, uanset om der sker tilbagebeta-
ling af overskydende skat til de skattepligtige institutioner, eller om
de skattepligtige institutioner skal indbetale restskat.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at indføre et spænd på 3,5 procentpoint mellem godtgørel-
sesprocenten ved overskydende skat og restskatteprocenten i acontoskat-
teordningen i pensionsafkastbeskatningsloven for pensionsinstitutter.
Med forslaget skabes der en bedre balance mellem forrentning af
overskydende skat henholdsvis restskat og markedsrenten. Herved re-
duceres den potentielle risiko for, at der kan spekuleres i, at statens
forrentning af overskydende skat er højere end markedsrenten.
3.5. Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skatte-
beløb i pensionsafkastbeskatningsloven
3.5.1. Gældende ret
Efter de gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter, at
den endelige opgørelse er indgivet. Ændres et skattebeløb, forrentes
forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling
sker. Pensionsinstitutternes ordinære skatteindbetalinger forrentes
imidlertid først fra den 20. februar året efter indkomståret, til betaling
sker, ligesom pengeinstitutternes ordinære skatteindbetalinger først
forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, til betaling sker.
3.5.2. Lovforslaget
Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære skatteindbetalinger først for-
rentes fra den 8. januar henholdsvis den 20. februar i året efter indkomst-
året, mens ekstraordinære betalinger som følge af ændringer af skatte-
beløb forrentes fra den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås
derfor, at ekstraordinære betalinger af skatter som følge af ændrede
skattebeløb forrentes fra samme dato som forrentningen af ordinære
skattebetalinger.
3.6. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
3.6.1. Gældende ret
Et selskabs nettofinansieringsudgifter kan blive rentefradragsbegrænset
ifølge selskabsskattelovens § 11 B. Til nettofinansieringsudgifterne
medregnes både renter og kurstab. Som udgangspunkt fortabes rente-
fradragsbegrænsede nettofinansieringsudgifter endeligt, dog er der en
særlig adgang til at kunne modregne rentefradragsbegrænsede kurstab
i fremtidige kursgevinster. Et rentefradragsbegrænset kurstab kan
fremføres til modregning i andre kursgevinster i de efterfølgende 3 år.
Der er en særlig fremførselsadgang for renteswapaftaler, således at
rentefradragsbegrænsede urealiserede kurstab på en swapaftale kan
fremføres til modregning i kursgevinster på samme kontrakt over afta-
lens løbetid.
Rentefradragsbegrænses et selskab i et indkomstår, kan selskabet
vælge enten at modregne rentefradragsbegrænsede nettokurstab i
kursgevinster de 3 efterfølgende indkomstår eller at modregne de be-
skårne nettokurstab i gevinster på samme kontrakt i kontraktens løbetid.
Hvis selskabet indgår i en sambeskatningskreds, skal opgørelsen af
nettofinansieringsudgifterne og den eventuelle rentefradragsbegræns-
ning finde sted på sambeskatningsniveau. Det vil sige, at hvis selskabet,
der har indgået renteswappen, vælger at modregne rentefradragsbegræn-
sede kurstab i kursgevinster de 3 efterfølgende indkomstår, skal kurstab
fremføres samlet for sambeskattede selskaber hos administrationssel-
skabet. Dermed kan rentefradragsbegrænsede kurstab fremføres i efter-
følgende kursgevinster i andre sambeskattede selskaber.
Hvis et datterselskab sælges ud af koncernen, og datterselskabet har
fået rentefradragsbegrænset et kurstab, forbliver det rentefradragsbe-
grænsede kurstab i den hidtidige sambeskatning og kan dermed udnyttes
af koncernen i senere indkomstår.
Administrationsselskabet kan kompensere datterselskabet, der træder
ud af sambeskatningen, for de »mistede« kurstab ved at yde et skattefrit
tilskud til selskabet i forbindelse med sambeskatningens ophør, jf.
selskabsskattelovens § 31 D.
Ved indførelsen af den yderligere modregningsadgang i forbindelse
med renteswaps er der ikke taget stilling til situationen, hvor dattersel-
skabet har rentefradragsbegrænsede kurstab på renteswaps, og samme
datterselskab sælges ud af koncernen.
Hovedreglen er, at administrationsselskabet fremfører kurstab samlet
for de sambeskattede selskaber.
Sælges datterselskabet efterfølgende, og er det rentefradragsbegræn-
sede kurstab opstået for mere end 3 år siden, opstår der den situation,
at administrationsselskabet ikke kan fremføre kurstabet på renteswap-
pen, fordi kurstabet kun kan fremføres i samme kontrakt, og kontrakten
er tilknyttet det frasolgte datterselskab. Samtidig kan det frasolgte
datterselskab ikke modregne kurstabet i senere kursgevinster på samme
kontrakt, fordi administrationsselskabet skal fremføre kurstabet.
Efter gældende ret mister både den hidtidige koncern og det frasolgte
selskab derfor muligheden for at modregne rentefradragsbegrænsede
kurstab på renteswaps i gevinster på samme kontrakt, når der er gået
mere end de 3 år, hvor modregningsadgangen i andre kursgevinster
består.
3.6.2. Lovforslaget
Med lovforslaget bliver det muligt for det udtrædende datterselskab at
tage et eventuelt rentefradragsbegrænset kurstab på en renteswap med
ud af sambeskatningen, således at datterselskabet har mulighed for at
modregne det rentefradragsbegrænsede kurstab i fremtidige kursgevin-
ster på samme kontrakt.
Hermed fortabes muligheden ikke for at modregne rentefradragsbe-
grænsede kurstab på en renteswap.
3.7. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
3.7.1. Gældende ret
SKAT modtager i dag indberetninger om udbytter af aktier.
De nærmere regler om indberetningen af udbytter til SKAT fremgår
dels af skattekontrollovens §§ 9 B og 10 A og dels af kapitlerne 18 og
20 i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetnings-
pligter m.v. efter skattekontrolloven.
For så vidt angår udbytter af aktier m.v., der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral,
er det det udstedende selskab, der foretager indberetningen. Indberet-
ningen skal ske i måneden efter, at udlodningen er vedtaget eller beslut-
tet. Indberetningen skal indeholde oplysninger om:
- Identiteten af den indberetningspligtige.
- Identiteten af ejeren af aktierne, hvis denne oplysning er kendt,
eller af den, udbyttet udbetales til.
- Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning
før skat med angivelse af aktiens m.v. identitet.
Indberetningen skal i disse tilfælde ske inden for fristerne for angi-
velse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i måneden efter vedtagelsen
af eller beslutningen om udlodningen. For små virksomheder vil det
sige senest den 10. i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen, dog
den 17. januar for udlodninger vedtaget eller besluttet i december. Er
denne dag en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen dog den
næste hverdag. For større virksomheder er fristen den sidste hverdag
i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen.
Hvilken kategori, en virksomhed hører til, afhænger af virksomhedens
samlede indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Virksomhe-
den anses således for lille, hvis den årlige indeholdte A-skat ikke
overstiger 1 mio. kr., og det årlige indeholdte arbejdsmarkedsbidrag
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 15
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 793
U
K
S
ikke overstiger 250.000 kr. Overstiger den årlige indeholdelse en af
disse to grænser, anses virksomheden for større.
For så vidt angår udbytter af aktier m.v., der er optaget til handel på
et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, er det depot-
føreren, der skal foretage indberetningen. Indberetningen skal i disse
tilfælde indeholde oplysninger om:
- Depotførerens identitet.
- Identiteten af ejeren af depotet.
- Depotets identitet og art.
- Størrelsen af det udloddede udbytte før skat ved hver enkelt ud-
lodning med angivelse af aktiens m.v. identitet, herunder med
angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af
identiteten af det udloddende selskab m.v.
- Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret
marked.
- Oplysning om hvilket land aktien m.v. er udstedt i.
Indberetningen skal i disse tilfælde ske årligt, og fristen er den 20.
januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er denne
dag en lørdag eller søndag, udløber fristen dog først den næste hverdag.
For så vidt angår udbytte af investeringsbeviser og aktier m.v. i inve-
steringsselskaber, skal indberetningen som udgangspunkt foretages af
depotføreren. Indberetningen skal omfatte oplysninger om:
- Den indberetningspligtiges identitet.
- Ejerens identitet.
- Depotets identitet og art.
- Arten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. og om de er
optaget til handel på et reguleret marked. For investeringsbeviser
omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad
den investerer i.
- Identiteten af aktierne eller investeringsbeviserne m.v., herunder
med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af
identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende fore-
ning m.v. Hvis en ISIN-fondskode ikke er tildelt, anvendes anden
lignende entydig identifikation.
- Størrelsen af udbytte før skat ved hver enkelt udlodning (herunder
fordelingen på kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefri ud-
lodning fra investeringsinstitut med minimumsbeskatning).
Herudover skal der indberettes nogle yderligere oplysninger, hvis
en del af udbyttet efter særlige regler i aktieavancebeskatningsloven
skal anses for tillæg til aktiernes eller investeringsbevisernes m.v. an-
skaffelsessum, eller hvis udbetalingen af udbyttet sker i form af yder-
ligere aktier eller investeringsbeviser m.v.
Indberetningen skal også i disse tilfælde ske årligt, og fristen er den
20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører. Er denne
dag en lørdag eller søndag, udløber fristen dog først den næste hverdag.
Uanset hvordan oplysningerne om udbyttet indberettes, jf. de regler,
der er beskrevet ovenfor, er det udloddende selskab efter kildeskatte-
lovens § 66, stk. 2, forpligtet til at indsende udbytteangivelse til SKAT.
Angivelsen indeholder nærmere oplysninger om den samlede udlodning
og den indeholdte udbytteskat, men ikke oplysninger om de enkelte
modtagere.
Angivelsen skal indgives i måneden efter vedtagelsen af eller beslut-
ningen om at udlodde. Fristen er den samme som for indberetning om
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i den pågældende måned.
For små virksomheder vil det sige senest den 10. i måneden efter ved-
tagelsen eller beslutningen, dog den 17. januar for udlodninger vedtaget
eller besluttet i december. Er denne dag en lørdag, søndag eller hellig-
dag, udløber fristen dog først den næste hverdag. For større virksom-
heder er fristen den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen.
3.7.2. Lovforslaget
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A om ind-
beretning af udbytter omtaler, at indberetningen skal ske henholdsvis
hvert år og mindst en gang årligt. Endvidere har skatteministeren efter
skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, mulighed for at fastsætte indberet-
ningsfrister, der afviger fra de normale frister (20. januar i året efter
det kalenderår, indberetningen vedrører). Denne hjemmel blev indsat
ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget L 201, Folketingsåret 2008/09, 1. samling, at tanken med
bestemmelsen var at harmonisere indberetningsfristen med fristen for
angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Det vil sige regler om ind-
beretninger af udbytter i måneden efter vedtagelsen af eller beslutningen
om udlodningen.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A,
stk. 5, i relation til alle udbytter, som udloddes fra danske selskaber
m.v., og ikke som i dag blot i forhold til udbytter af aktier m.v. i danske
selskaber m.v., der hverken er optaget til handel på regulerede markeder
eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan ske ved en ændring
af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningsplig-
ter m.v. Ved ændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat
regler om, at indberetningen vedrørende de udbytter fra danske selska-
ber m.v., som ikke allerede i dag skal indberettes i måneden efter ved-
tagelsen eller beslutningen om udlodningen, skal ske seneste den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen. For de udbytter,
som allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen om udlodningen, vil indberetningsfristen ikke blive æn-
dret. For aktier i udenlandske selskaber m.v., der er optaget til handel
på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, vil der
stadig kunne ske indberetning årligt.
I denne forbindelse foreslås det, at omtalen af indberetning hvert år
og mindst en gang om året udgår fra bestemmelserne i skattekontrol-
lovens §§ 9 B og 10 A i forhold til udbytteindberetningerne. Efter den
omtalte ændring af indberetningsfristerne vil det være misvisende at
opretholde disse formuleringer.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet
af indberetningerne, med nogle oplysninger, som er knyttet til udlod-
ningen og indeholdelsen af udbytteskat eller manglende indeholdelse
af udbytteskat. Det foreslås således, at indberetningerne skal omfatte
følgende nye oplysninger:
Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse af
eller beslutning om at udlodde udbyttet.
Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats,
der er anvendt ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.
Oplysninger om baggrunden, hvis der ikke er foretaget indeholdelse
af udbytteskat. Indeholdelse af udbytteskat kan undlades i en række
tilfælde, f.eks. ved udlodning til moder- eller koncernselskaber, udlod-
ning vedrørende aktier i pensionsdepoter og udlodninger til modtagere,
som har udbyttefrikort. Indberetningen skal således omfatte oplysning
om, hvilken undtagelse fra indeholdelse af udbytteskat der finder an-
vendelse.
Oplysninger om baggrunden, hvis der efter danske regler er foretaget
indeholdelse af udbytteskat med en sats, der er mindre end normalsatsen
på 27 pct. Det kan f.eks. være tilfældet ved udlodning til et selskab
(indeholdelse af udbytteskat med en sats på 25 pct.) og ved udlodning
til investeringsselskab (indeholdelse af udbytteskat med 15 pct.).
Oplysninger om baggrunden, hvis der indeholdes med nedsat sats i
medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Efter bekendtgørelse
nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat og
royaltyskat nedsættes indeholdelsesprocenten, eller bortfalder indehol-
delsen af udbytteskat i overensstemmelse med bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der afgives dokumentationen i
overensstemmelse med en ordning indgået mellem SKAT og Værdipa-
pircentralen eller det udloddende selskab. Dokumentation for, hvilken
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 16
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 794
U
K
S
dobbeltbeskatningsoverenskomst udbyttemodtager er omfattet af, skal
afleveres til det udloddende selskab eller den danske depotfører. Doku-
mentation skal foreligge på en blanket udformet af SKAT og skal fornys
hvert 5. år.
Det er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede lovændring
foretages en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter indbe-
retningen om baggrunden for anvendelse af nedsat sats i medfør af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte oplysninger om datoen
for den dokumentation, der har dannet grundlag for anvendelse af
nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land der har attesteret dokumen-
tationen.
Samlet skal dette give SKAT bedre grundlag dels for at kontrollere,
om der indeholdes og afregnes udbytteskat korrekt, dels for at behandle
anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat.
Det foreslås endvidere, at indberetninger skal indeholde oplysninger
om identiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet sker til, når der
er tale om udbytte af aktier m.v. omfattet af skattekontrollovens § 9 B,
stk. 2. Det vil sige, aktier der hverken er optaget til handel på regulerede
markeder eller registreret i en værdipapircentral, og hvor det er det
udloddende selskab selv, der skal foretage indberetningen af udbyttet.
Dette kan lette SKATs kontrol - særligt i forhold til, om der korrekt er
anvendt nedsatte satser for indeholdelse af udbytteskat eller ikke er
foretaget indeholdelse.
Når dette forslag ikke gennemføres i forhold til andre udbytter,
skyldes det, at her foretages indberetningen oftest af depotføreren. I
praksis foretages indberetningen vedrørende aktier registreret i VP
Securities A/S af dette selskab på vegne af depotførerne. VP Securities
A/S har dog alene oplysninger om kontonummer for de depotførere,
hvortil udbytterne overføres. En indberetning af oplysninger om disse
kontonumre tjener ikke noget formål.
Som konsekvens af, at indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås
at omfatte nærmere oplysninger om den indeholdte udbytteskat, foreslås
det, at pligten til at indgive udbytteangivelse bortfalder for udbytte,
der er omfattet af indberetningspligten, når den indberetningspligtige
er det udloddende selskab. Det vil sige, når der er tale om udbytte af
aktier m.v., som hverken er optaget til handel på et reguleret marked
eller er registreret i en værdipapircentral, og der ikke er tale om inve-
steringsbeviser eller aktier i investeringsselskaber.
Det udloddede beløb og den indeholdte udbytteskat kan efter udvi-
delsen af oplysningerne i udbytteindberetningerne opgøres på grundlag
af indberetningerne. Indberetningerne kan dermed danne grundlaget
for opkrævningen af udbytteskatten. Udbytteangivelsen bliver dermed
gjort overflødig.
Det er ikke foreslået at gennemføre et tilsvarende bortfald af udbyt-
teangivelsen i de tilfælde, hvor den indberetningspligtige er en anden
end det udloddende selskab, dvs. depotførerne. Dette ville gøre det
udloddende selskabs afregning af indeholdt udbytteskat afhængig af,
at depotførerne indberetter rettidigt og korrekt. Det ville ikke forekom-
me rimeligt.
3.8. Ændring af renteregler ved taksation
3.8.1. Gældende ret
Ved udskrift af årsopgørelsen beregnes som udgangspunkt en rente pr.
påbegyndt måned af restskat og overskydende skat, når årsopgørelsen
udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret. Renten kom-
penserer for henholdsvis en senere opkrævning af indkomstskatten og
en senere udbetaling af en eventuel overskydende skat.
Hvis den første årsopgørelse, der udskrives, udviser en restskat, be-
regnes ikke rente af restskatten, selv om den første årsopgørelse måtte
blive udskrevet efter den 1. oktober i året efter indkomståret.
Efter gældende regler skal der ved en ansættelsesændring betales
månedsrente af hele forhøjelsen eller nedsættelsen fra den 1. oktober
i året efter indkomståret og frem til tidspunktet for udskriften af den
ændrede årsopgørelse.
I dag udskrives hovedparten af årsopgørelserne inden den 1. oktober
i året efter indkomståret. Hvor den skattepligtige ikke har indsendt
selvangivelse rettidigt, og SKAT derfor fastsætter skatteansættelsen
ved en taksation, udskrives den 1. årsopgørelse som regel efter den 1.
oktober i året efter indkomståret. Der kan dog også forekomme situa-
tioner, hvor den skattepligtige er uden indflydelse på, at den første
årsopgørelse ikke er udskrevet den 1. oktober i året efter indkomståret.
Hvis den skattepligtige ikke indgiver selvangivelse rettidigt, og der
således ikke foreligger en selvangivelse på ansættelsestidspunktet, kan
SKAT taksere den skattepligtige. Ved en taksation fastsættes skattean-
sættelsen skønsmæssigt. Taksationer afsluttes som hovedregel inden
udløbet af året efter indkomståret, men visse sager kan strække sig
nogle måneder ind i det næste kalenderår.
Hvor den skattepligtige indsender selvangivelse efter foretagen tak-
sation, ændres skatteansættelsen, og der beregnes rente af hele nedsæt-
telsen eller forhøjelsen af ansættelsesændringen.
3.8.2. Lovforslaget
Rentereglerne ved nedsættelser af restskat virker uhensigtsmæssigt,
idet der beregnes rente af restskat, som nedsættes, uanset at skattebelø-
bet aldrig er blevet opkrævet hos den skattepligtige, og den skatteplig-
tige således ikke har indbetalt beløbet.
Rentegevinsten opstår, fordi loven er asymmetrisk, da der ikke be-
regnes rente af en restskat af første årsopgørelse, selv om denne udskri-
ves efter den 1. oktober i året efter indkomståret, samtidig med at der
ved senere ansættelsesændringer beregnes rente af hele nedsættelsen,
selv om den nedsatte restskat ikke har været betalt eller krævet forrentet.
Herved får den skattepligtige rente af et beløb, som den skattepligtige
aldrig har betalt.
I praksis forekommer disse situationer, når skatteyder ikke har indgi-
vet selvangivelse, og SKAT derfor er nødt til at taksere den skatteplig-
tige. Når den skattepligtige efterfølgende indsender en selvangivelse,
som nedsætter restskatten, ændres årsopgørelsen, og der ydes rente fra
den 1. oktober i året efter indkomståret, selv om der ikke er opkrævet
rente på 1. årsopgørelse. Det betyder, at der opstår en utilsigtet rente-
gevinst for den skattepligtige.
Det foreslås, at der i taksationstilfælde skal beregnes rente af restskat
på den første årsopgørelse. Med forslaget undgås det, at den skatteplig-
tige ved en senere nedsættelse af skatteansættelsen opnår en utilsigtet
rentegevinst.
Ændringen af rentereglerne ved taksationer foreslås at få virkning
fra og med taksationer vedrørende indkomståret 2012, hvor årsopgørel-
sen udskrives den 1. januar 2013 eller senere. Det vil i praksis sige de
årsopgørelser, som udskrives på baggrund af de taksationer, som fore-
tages i efteråret 2013 og senere.
3.9. Fremrykning af afregningen af restskat
3.9.1 Gældende ret
Restskat op til 18.300 kr. opkræves via forskudsskatten for det efterføl-
gende kalenderår. Er udskriften af årsopgørelsen senere end den 1.
oktober i året efter indkomståret, kan beløbet ikke overføres til
opkrævning over det næste års forskudsskat, og beløbet opkræves i
stedet ved 10 indbetalingskort. Restskat over 18.300 kr. opkræves ved
3 indbetalingskort.
Restskat, som ikke indregnes i forskudsskatten for det andet år efter
indkomståret, opkræves i rater, der forfalder i september, oktober og
november i året efter indkomståret. Tidspunkterne for opkrævningen
er fastsat ud fra, hvornår det tidligere var muligt at nå at få udskrevet
årsopgørelserne og udsendt indbetalingskort. Tidspunktet for færdig-
gørelsen af årsopgørelserne er med tiden rykket længere og længere
frem, hvilket har betydet, at skattepligtige med overskydende skat har
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 17
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 795
U
K
S
kunnet få den overskydende skat udbetalt tidligere år for år. Dette har
kunnet gennemføres administrativt, fordi loven blot foreskriver, at
overskydende skat udbetales i perioden marts til oktober i året efter
indkomståret. Opkrævningen af restskatten er imidlertid ikke fremrykket
tilsvarende. For restskat foreskriver loven, at restskat, som opkræves
ved indbetalingskort, opkræves i september, oktober og november i
året efter indkomståret. Der er således ikke sket samme fremrykning
af afregningen af restskatten, som er gennemført for udbetalingen af
den overskydende skat.
3.9.2. Lovforslaget
Det foreslås at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som
opkræves ved indbetalingskort, fra september, oktober og november
til august, september og oktober i året efter indkomståret. Ved denne
fremrykning tilpasses opkrævningen af restskat tidsmæssigt til, at
færdiggørelsen af årsopgørelsen og dermed udbetalingen af de oversky-
dende skatter er sket tidligere og tidligere.
Som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat foreslås
det at justere perioden, i hvilken overskydende skat skal udbetales, fra
perioden marts til oktober til perioden marts til september i året efter
indkomståret. Hvis en overskydende skat ikke udbetales inden periodens
udløb, er konsekvensen, at SKAT skal betale rente af beløbet. Tilsva-
rende foreslås det som konsekvens af fremrykningen af afregningen
af restskat, at tidspunktet for hvornår, der skal beregnes rente ved an-
sættelsesændringer, tilsvarende fremrykkes fra den 1. oktober i året
efter indkomståret til den 1. september i året efter indkomståret.
3.10. Forhøjelse af bagatelgrænse
3.10.1. Gældende ret
Ved opkrævning og udbetaling efter kildeskatteloven er der fastsat
bagatelgrænser af hensyn til ikke at skulle håndtere meget små beløb
med administration for de skattepligtige og skattemyndighederne til
følge.
Efter gældende ret opkræves restskat under 100 kr. ikke, når beløbet
ikke indregnes i næste års forskudsopgørelse. Tilsvarende skal rater af
restskat, der opkræves ved indbetalingskort, være på minimum 100 kr.
Bestemmelsen om bagatelgrænser blev indsat i kildeskatteloven i
1989, og beløbet på 100 kr. er ikke blevet reguleret siden.
Betales en rate restskat ikke til tiden, udsendes en rykker som led i
opkrævningen. Der kræves ikke gebyr ved udsendelse af denne rykker.
Hvis beløbet ikke betales, overgår kravet til inddrivelse. Når opkræv-
ningen af en rate restskat overgår til inddrivelse, gælder inddrivelses-
lovens regler for rykkergebyr osv. I forbindelse med inddrivelse
opkræves samlet et gebyr på 250 kr.
3.10.2. Lovforslaget
Det foreslås at hæve bagatelgrænsen fra 100 kr. til 500 kr. Bagatelgræn-
sen fastlægger, hvor lille en rate må være, og bagatelgrænsen fastlægger
også en grænse for størrelsen af de restskatter, der ikke opkræves, når
beløbet ikke indregnes i forskudsskatten.
Efter forslaget hæves minimumsstørrelsen for en opkrævning. For-
højelsen af bagatelgrænsen betyder, at der sker en hurtigere opkrævning
af mindre skattebeløb, hvor raterne ellers ville være under 500 kr. Hvor
et beløb på eksempelvis 600 kr. før skulle opkræves over 6 rater a 100
kr., vil beløbet efter forslaget skulle opkræves ved 1 rate. Med en
minimumsstørrelse pr. rate på 500 kr. vil det største beløb, som kan
opkræves ved en enkelt rate blive på 999 kr., idet beløb herover vil
blive opdelt på flere rater.
Efter forslaget skal restskat, som ikke indregnes i det efterfølgende
års forskudsskat, ikke opkræves, når restskatten er under 500 kr. Der
kan være tale om små restskatter, hvor årsopgørelsen er udskrevet på
så sent et tidspunkt, at beløbet derfor ikke kan indregnes. Der kan også
være tale om større restskatter, hvor indregningsgrænsen er fuldt ud-
nyttet, og et overskydende beløb på under 500 kr. således ikke opkræ-
ves. Her vil der være mellem 1 og 499 kr., som efter dette forslag ikke
skal opkræves.
Det foreslås, at forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 100 kr. til 500 kr.
skal have virkning for rater af restskat vedrørende indkomståret 2013
og senere indkomstår.
3.11. Justering som følge af NemKonto
3.11.1. Gældende ret
For små overskydende skatter gælder der af administrative hensyn
særlige afregningsregler.
Hvis en årsopgørelse efter regulering for tillæg, godtgørelse og renter,
viser, at der skal udbetales et beløb under 100 kr., sker der ingen udbe-
taling. I stedet overføres beløbet til afregning over det følgende års
årsopgørelse.
Baggrunden for reglen om overførsel af små overskydende skatter
er at begrænse administrationen ved udbetaling af meget små beløb. I
dag har praktisk taget alle borgere en NemKonto, hvortil udbetaling
kan ske. Dette mindsker behovet for at afskære udbetaling af admini-
strative hensyn.
3.11.2. Lovforslaget
Det foreslås at ophæve bagatelgrænsen for udbetaling af små oversky-
dende skatter. Fremover skal alle overskydende skatter ned til 1 kr.
udbetales, idet der kun udbetales hele kronebeløb. Udbetalingen vil
ske over NemKontoen. Hvis den skattepligtige ikke har en NemKonto,
vil beløbet blive overført til VenteKontoen, indtil den skattepligtige
får en NemKonto, hvortil beløbet kan udbetales. Med indførelsen af
NemKonto og VenteKontoen er det blevet nemt for SKAT at udbetale
overskydende skatter. VenteKontoen er en konto, hvor det offentlige
kan indsætte beløb, der ikke kan udbetales via NemKontoen, fordi
borgeren ikke har en NemKonto. Når borgeren har oprettet en Nem-
Konto, udbetales beløbet på VenteKontoen over NemKontoen.
3.12. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
3.12.1. SKATs indsigelsesfrist
3.12.1.1. Gældende ret
Der modtages ca. 2.000 gaveanmeldelser årligt, hvoraf ca. halvdelen
er kontantgaver. Den anden halvdel er andre gaver, typisk erhvervse-
jendomme og aktier i unoterede selskaber.
Kontantgavernes værdiansættelse er ukompliceret. For andre gave-
anmeldelser er sagsbehandlingen mere kompliceret, idet erhvervsejen-
domme og unoterede aktier værdiansættes efter principper, der kræver
en nøjere gennemgang af grundlaget for beregningen, foretagne afskriv-
ninger, udstykninger, passivposter m.v. SKAT har en frist på 3 måneder
til at reagere på en anmeldelse.
Skulle der være grundlag for at foretage en ændring, skal der foreta-
ges partshøring på mindst 15 dage på et så tidligt tidspunkt, at der sikres
en rimelig sagsbehandlingstid til eventuelle indsigelser. SKATs frist
for at gøre indsigelse mod værdiansættelsen af gaver er derfor i praksis
kortere end de 3 måneder.
De fleste anmeldelser modtages omkring 1. maj i året efter, at gaven
er modtaget, hvilket betyder, at SKAT skal behandle et større antal
anmeldelser om gaver i en periode, hvor de anmeldelsespligtige og
deres rådgivere holder sommerferie.
3.12.1.2. Lovforslaget
3-måneders fristen giver administrative problemer i de tilfælde, hvor
ikke alle relevante oplysninger (skattekursberegning på unoterede aktier,
skøder, gældsbrev og passivpostberegninger m.v.) indsendes samtidig
med anmeldelsen.
For at give tid til en mere forsvarlig sagsbehandling af gaveanmel-
delser foreslås det, at den nuværende 3-måneders frist for SKATs un-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 18
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 796
U
K
S
dersøgelse og ændring af gaveanmeldelser forlænges til 6 måneder.
Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvor gaveanmeldelse
sendes ind før udløbet af fristen for anmeldelse, der er den 1. maj.
Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges
til 6 måneder, har parterne stadig mulighed for - som efter den gældende
lov - at indhente bindende svar om værdiansættelsen. Parterne vil såle-
des fortsat have mulighed for hurtigt at få vished om værdiansættelsen
i en afgiftspligtig gaveoverdragelse.
3.12.2. Manglende gaveanmeldelse
3.12.2.1. Gældende ret
I mange tilfælde udgøres gaveoverdragelsen af en meget kompleks
overdragelse af virksomheder organiseret i et betydeligt antal selskaber
og holdingselskaber. I disse tilfælde har SKAT kun begrænset mulighed
for at skønne reelt over en gave, hvis det da overhovedet fremstår for
SKAT, at der er givet en gave. SKAT har derfor i særlige tilfælde brug
for en mulighed for at tilskynde parterne til at indsende en gaveanmel-
delse.
SKAT får i forbindelse med kontrolarbejdet oplysninger om gaveaf-
giftspligtige gaver, der ikke er anmeldt.
Der er ikke som vedrørende indkomstskatten muligheder for skøns-
mæssig ansættelse ved manglende selvangivelse. SKAT må i disse
tilfælde kontakte gavemodtager/-giver og anmode om indsendelse af
gaveanmeldelse, nødvendig dokumentation og samtidig indbetaling af
gaveafgiften.
Er det efter flere rykkere stadig ikke lykkedes at få parterne til at
indsende en gaveanmeldelse, må SKAT bede Kammeradvokaten om
at anlægge et anerkendelsessøgsmål ved domstolene, der har til formål
at pålægge parterne at indsende gaveanmeldelse.
Der findes i boafgiftsloven mulighed for at fastsætte straf af bøde
for den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildle-
dende oplysninger eller undlader rettidigt at afgive opgørelser, anmel-
delser m.v.
3.12.2.2. Lovforslaget
Den manglende mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser på
gaveområdet betyder, at det bliver omkostningsfuldt at fremtvinge en
gaveanmeldelse. Det vil kunne smidiggøre administrationen af gaveaf-
giftsområdet, hvis SKAT får mulighed for - i lighed med andre områder
- at kunne foretage skønsmæssige ansættelser på gaveafgiftsområdet.
Det foreslås derfor, at SKAT får mulighed for ud fra de foreliggende
oplysninger at foretage en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaver.
Bestemmelsen tænkes kun anvendt i de tilfælde, hvor parterne ikke
har indsendt gaveanmeldelse, men hvor det foreligger oplyst oftest via
andre områder f.eks. dødsboområdet, eller hvor det er sandsynligt, at
der er modtaget en gave. De almindelige forvaltningsregler finder
herefter anvendelse, herunder at borgeren kan klage over ansættelsen.
I lighed med, hvad der gælder, når den skattepligtige indkomst an-
sættes skønsmæssigt, foreslås det at pålægge parterne i en gaveoverdra-
gelse, hvis en skønsmæssig ansættelse er for lav, at gøre opmærksom
på, at værdien er for lav. Opfyldes pligten ikke, skal parterne kunne
idømmes en bøde.
3.13. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.
3.13.1. Gældende ret
Efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er det et vilkår for
en virksomhed, der vil autoriseres som oplagshaver med adgang til at
fremstille og opbevare alkoholholdige drikkevarer i et afgiftsoplag
under suspension af afgiftsbetalingen, at SKAT forinden har godkendt
lokalerne, som virksomheden vil benytte til afgiftsoplag.
I spiritusafgiftsbekendtgørelsen (nr. 1407 af 4. december 2010) og
i øl- og vinafgiftsbekendtgørelsen (nr. 1409 af 4. december 2010) er
det som nærmere vilkår for en oplagshavers afgiftsoplag bl.a. fastsat,
at varer, hvoraf der er betalt afgift, og varer, der er oplagt under afgifts-
suspensionsordningen, skal holdes fysisk adskilt fra hinanden i lokaler-
ne, og at lokalerne ikke må have til- eller afgangsveje til og fra andre
virksomheder.
Efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven er det indehaveren
af en virksomhed uanset juridisk ejerform, der hæfter for betaling af
afgift af varer. Når flere virksomheder og personer hæfter for betalingen
af samme afgift, er disse virksomheder og personer omfattet af en soli-
darisk hæftelse for afgiftens betaling.
3.13.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne for hæftelse for afgift som grundlag for
at lempe de administrative vilkår for SKATs godkendelse af afgiftsop-
lag til opbevaring af afgiftspligtige varer efter spiritusafgiftsloven og
øl- og vinafgiftsloven. Herefter bliver det muligt for to eller flere auto-
riserede oplagshavere at benytte fælles lokaler til afgiftsoplag af varer,
uden at virksomhedernes ejerandele af varerne skal holdes direkte fysisk
adskilt fra hinanden. Dog vil SKAT kun kunne godkende fælles afgifts-
oplag, hvis virksomhedernes it-baserede lagerstyringssystemer kan
sørge for den nødvendige identifikation af den ene virksomheds varer
i forhold til den anden virksomheds varer, der kommer til at befinde
sig i fælles lokaler.
Det foreslås, at den foreslåede lempelse kombineres med, at reglerne
for hæftelse for afgift efter spiritusafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven
hver især tilføjes en regel for virksomhedernes hæftelse for afgift af
varer, der vil indgå på et afgiftsoplag, som en autoriseret virksomhed
vil benytte i fællesskab med andre autoriserede virksomheder. Dette
sker ved at foreslå et enslydende nyt stykke 12 i spiritusafgiftslovens
§ 33 og i øl- og vinafgiftslovens § 27, hvorefter autoriserede virksom-
heder, der benytter fælles lokaler til afgiftsoplag af varer, hæfter for
afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til varerne.
Efter regler, der fastsættes ved bekendtgørelse, vil SKAT herefter
kunne tillade, at to eller flere virksomheder benytter fælles lokaler til
opbevaring af afgiftspligtige færdigvarer, der er tappet på salgsembal-
lage, der opfylder kravene efter Miljøministeriets bekendtgørelse om
visse krav til emballager (nr. 1049 af 10. november 2011).
Det forventes endvidere, at SKAT efter regler, der fastsættes ved
bekendtgørelse, vil kunne fastsætte som vilkår for en tilladelse for
fælles lokaler enten
- at virksomhedernes varer skal holdes regnskabsmæssigt adskilt
fra hinanden, så den enkelte virksomhed til enhver tid skal kunne
dokumentere sit forholdsmæssige ejerskab til varerne i kraft af
virksomhedens systemer for lagerstyring, eller
- at virksomhedernes varer skal holdes fysisk adskilt fra hinanden.
Det foreslås endvidere, at virksomhederne kan blive omfattet af en
solidarisk hæftelse for betalingen af afgifter af varer, der er oplagt eller
har været oplagt i fælles lokaler. Dette vil være tilfældet, hvis en eller
flere virksomheders afgiftsbetaling ikke kan opgøres korrekt som følge
af mangelfuld dokumentation for den enkelte virksomheds ejerskab til
varer i de fælles lokaler, eller hvis en eller flere virksomheder overtræ-
der andre vilkår for SKATs tilladelse til at benytte fælles lokaler til
opbevaring af varer.
Det foreslås dog også, at SKAT i særligt begrundede tilfælde kan
fritage virksomhederne for den solidariske hæftelse. Der tænkes
navnlig på tilfælde, hvor alle andre virksomheder end én, der benytter
fælles lokaler, kan dokumentere deres forholdsmæssige ejerskab til
varer i de fælles lokaler. I så fald bortfalder kravet om solidarisk hæf-
telse. Endvidere vil SKAT kunne fritage for den solidariske hæftelse,
hvis fejl og mangler eller overtrædelse af vilkår klart kan identificeres
til at skyldes en eller flere nærmere bestemte virksomheder, der benytter
fælles lokaler, eller hvis et krav om solidarisk hæftelse vil være ufor-
holdsmæssigt økonomisk byrdefuldt for en eller flere virksomheder.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 19
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 797
U
K
S
3.14. Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
3.14.1. Gældende ret
Danmark havde gennemført det tidligere UCITS-direktiv om investe-
ringsinstitutter således, at danske UCITS skulle organiseres i forenings-
form, det vil sige som investeringsforeninger.
Ved lov nr. 557 af 18. juni 2012 om indførelse af værdipapirfonde
og selskaber for investering med kapital, der er variabel (SIKAV'er),
og regler om indberetning af afkast fra værdipapirfonde m.v., fremsat
af erhvervs- og vækstministeren, som gennemfører det nye UCITS-
direktiv 2009/65/EF i Danmark, blev der bl.a. åbnet mulighed for i
Danmark at stifte to nye former for UCITS, herunder bl.a. et selskab
for investering med kapital, der er variabel, et såkaldt »SIKAV«. Med
virkning fra den 1. juli 2012 kan der således stiftes SIKAV'er i Dan-
mark. Danske SIKAV'er vil være selskaber og ikke foreninger.
Denne lov og lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af
udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse
af tab ved fraflytning m.v., fra skatteministeren, der åbner mulighed
for, at de nye SIKAV'er bliver omfattet af ligningslovens § 16 C (fra
og med den 1. januar 2013 investeringsinstitutter med minimumsbe-
skatning), har været under behandling i Folketinget stort set samtidigt.
De to lovændringer vil betyde, at danske SIKAV'er, som vælger at
blive omfattet af ligningslovens § 16 C (investeringsinstitut med
minimumsbeskatning), bliver omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 2, hvorefter de bliver fuldt skattepligtige efter selskabsskatteloven.
Efter de eksisterende skatteregler er det således, at danske udloddende
investeringsforeninger, det vil sige foreninger, som omfattes af lignings-
lovens § 16 C, og hvor medlemmerne løbende beskattes af foreninger-
nes gevinst, tab og udgifter, er omfattet af den subjektive skattepligt i
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og derfor normalt ikke betaler
skat.
Med virkning fra den 1. januar 2013 er ligningslovens § 16 C ændret,
således at bestemmelsen både omfatter investeringsforeninger og de
nye SIKAV'er. Fra samme tidspunkt er betegnelsen af de enheder, som
er omfattet af ligningslovens § 16 C, ændret til investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning, og investorerne benævnes deltagere.
Da de nye SIKAV'er ikke er foreninger, men selskaber, kan de ikke
omfattes af den subjektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, uanset at de vælger at være investeringsinstitutter med mini-
mumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.
De nye SIKAV'er vil derimod blive omfattet af den subjektive skat-
tepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, som bl.a. omfatter andre
selskaber (selskaber som ikke er aktie- eller anpartsselskaber), der er
hjemmehørende her i landet, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt
for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til
deltagernes i selskabet indskudte kapital.
3.14.2. Lovforslaget
Det foreslås, at danske SIKAV'er, som vælger at blive omfattet af lig-
ningslovens § 16 C, som denne er formuleret fra den 1. januar 2013,
beskattes på samme måde som foreninger, der er omfattet af den sub-
jektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Der foreslås derfor en ny bestemmelse om subjektiv skattepligt, som
omfatter både foreninger og SIKAV'er, som er omfattet af ligningslo-
vens § 16 C.
3.15. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der
overføres, herunder konverteres
3.15.1. Gældende ret
Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti indgik den 22.
juni 2012 en aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere
job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde. Skattereformen
er gennemført ved en række love, der er vedtaget i september 2012.
Som led i skattereformen bliver fradrags- og bortseelsesretten for
indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser
fra pensionskasser afskaffet med virkning fra og med 2013. Samtidig
gives der mulighed for at overføre eller konvertere fradragsberettiget
kapitalpension til kapitalpension m.v. uden fradrags- og bortseelsesret
mod betaling af den afgift, som rettidige udbetalinger fra fradragsbe-
rettiget kapitalpension pålægges. Der sker hermed en fremrykning af
beskatningen, der hviler på de nuværende kapitalpensionsordninger.
Fremrykningen af beskatningen af de eksisterende kapitalpensioner
vil bidrage til at neutralisere forværringen af den offentlige saldo på
kort sigt som følge af indfasningen af skattereformen.
Muligheden for at konvertere eller overføre en kapitalpension til en
aldersforsikring m.v. sker mod betaling af en fremrykket afgift på 37,3
pct. i 2013 og 40 pct. senere. Senere udbetalinger fra aldersforsikringen
m.v. vil til gengæld være afgiftsfri. Det samme gælder for supplerende
engangsydelser i pensionskasserne.
Der er i den forbindelse opstået et spørgsmål om den afgiftsmæssige
behandling af overførsler, herunder konverteringer af kapitalforsikringer
og supplerende engangsydelser, hvortil der er knyttet ufordelte midler,
dvs. primært hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kol-
lektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering.
Som pensionsbeskatningslovens nye regel om mulighed for overførsel,
herunder konvertering til aldersforsikring m.v. er formuleret, vil der
således umiddelbart ikke blive beregnet afgift af den forholdsmæssige
andel af de ufordelte midler, der er knyttet til ordningen. Afgiftsgrund-
laget er nemlig alene det beløb, der kunne være udbetalt ved ordningens
ophævelse. Det giver en utilsigtet mulighed for at konvertere en ellers
afgiftspligtig udbetaling til en skattefri udbetaling.
Det kan eksempelvis ske i forbindelse med udbetalingen af en om-
tegningsbonus ved en overgang fra gennemsnitsrentemiljø til markeds-
rentemiljø. Hvis alene det beløb, der kunne være udbetalt ved kapital-
pensionens ophævelse, afgiftsbelægges ved konverteringen fra kapital-
pension til aldersforsikring, vil pensionsbeskatningslovens regler ikke
hindre, at en omtegningsbonus ved en efterfølgende overgang af alder-
sforsikringen fra gennemsnitsrentemiljø til markedsrentemiljø tilskrives
aldersforsikringen uden skattemæssige konsekvenser. Og ved den se-
nere ophævelse af aldersforsikringen udbetales omtegningsbonussen
skatte- og afgiftsfrit sammen med resten af aldersforsikringen.
Også selvom aldersforsikringen m.v. ikke overgår til markedsrente-
miljø, vil den nuværende formulering af pensionsbeskatningsloven
betyde, at den løbende tilskrivning af bonus til aldersforsikringen uden
skattemæssige konsekvenser vil ske fra ufordelte midler, som ved den
senere udbetaling af aldersforsikringen udbetales skatte- og afgiftsfrit
sammen med resten af aldersforsikringen, men som ville have været
afgiftspligtig, hvis kapitalpensionen ikke var blevet overført/konverteret
til en aldersforsikring m.v.
3.15.2. Lovforslaget
Det foreslås, at ved overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpen-
sion m.v. til en aldersforsikring m.v., betales der afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres, herunder af særlige bonushensættelser
knyttet til kapitalpensionen samt af en forholdsmæssig andel af de
ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen. Derved sikres det, at
ufordelte midler ikke senere ubeskattet tilskrives aldersforsikringen
m.v. og til sin tid kan udbetales afgiftsfrit, idet disse midler allerede
ved overførslen, herunder konverteringen, med forslaget er afgiftsbelagt.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler bestående af
hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale i firmapensionskasser og
ufordelte kollektive særlige bonushensættelser beregnes som den
overførte eller konverterede kapitalpensions m.v. depot, målt i forhold
til de samlede depoter for alle forsikringer i livsforsikringsselskabet
m.v. Det giver en ensartet fordelingsnøgle for de berørte overførsels-
og konverteringssituationer.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 20
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 798
U
K
S
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler bestående af
hensættelserne til kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringsselskaber
og tværgående pensionskasser beregnes som det kollektive bonuspo-
tentiale i den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem
den overførte eller konverterede kapitalpensions depot og de samlede
depoter for alle forsikringer i kontributionsgruppen.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler bestående af ak-
kumuleret værdiregulering beregnes ikke efter den nævnte depotbase-
rede metode, men med udgangspunkt i den ændring af livsforsikrings-
selskabets m.v. akkumulerede værdiregulering, der er resultatet af af-
regningen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres.
Det foreslås, at afgiftspligten af den forholdsmæssige andel af de
ufordelte midler skal påhvile det forsikringsselskab m.v., hvor kapital-
pensionen m.v. er anbragt, og at afgiften derfor tages fra de ufordelte
midler. I pensionsafkastbeskatningsloven sker der en beskatning af
ufordelte midler i selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber. Det
er sigtet med bestemmelsen, at der indirekte skal ske en beskatning af
den del af indkomstårets formueafkast, der tildeles de forsikrede kol-
lektivt. Idet betaling af afgift ved en overførsel eller konvertering af
en kapitalpension ikke kan betragtes som et formueafkast, foreslås det,
at ændringer i de ufordelte midler som følge heraf, ikke skal indgå i
beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Det foreslås endvidere, at det i pensionsafkastbeskatningsloven
fastsættes, at i det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets
udgang er ændret som følge af betaling af afgift efter pensionsbeskat-
ningsloven af en forholdsmæssig andel af ufordelte midler i forbindelse
med en overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpension m.v.
til en aldersforsikring m.v., bortses der fra denne ændring ved opgørel-
sen af beskatningsgrundlaget. Dette betyder ved opgørelsen af beskat-
ningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven at der, ikke er
fradragsret for den betalte afgift af en forholdsmæssig andel af kapital-
pensionens m.v. ufordelte midler.
Den foreslåede model for beskatning af den forholdsmæssige andel
af de ufordelte midler er resultatet af en dialog mellem Skatteministe-
riet og Forsikring & Pension.
3.16. Adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing fore-
taget før udgangen af 1982 ved en heloverførsel eller helkonver-
tering af en kapitalpension m.v. eller aldersforsikring m.v.
3.16.1. Gældende ret
Efter pensionsafkastbeskatningsloven friholdes den del af formueafka-
stet, der kan henføres til opsparing foretaget før udgangen af 1982.
Ved en overførsel, herunder en konvertering, af en kapitalpension m.v.
til en aldersforsikring m.v. skal der betales en afgift på 40 pct., dog
kun 37,3 pct. ved en overførsel, herunder konvertering, i 2013.
3.16.2. Lovforslaget
For at forhindre, at en eventuel friholdelse for opsparing foretaget før
udgangen af 1982 fortabes ved en overførsel, herunder konvertering,
af en kapitalpension m.v. til en aldersforsikring m.v., foreslås det, at
friholdelsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 kan videre-
føres ved en overførsel, herunder konvertering af en kapitalpension
m.v. til en aldersforsikring m.v. Den friholdte værdi ved udgangen af
1982 skal dog nedsættes forholdsmæssigt med den betalte afgift i for-
bindelse med overførslen m.v. for at sikre, at friholdelsen forholdsmæs-
sigt er uændret efter overførslen m.v. Herved sikres det, at den udbetalte
pension efter skat og afgift ikke bliver større isoleret set blot pga. beta-
ling af afgift ved overførsel m.v. af en kapitalpension m.v. til en alders-
opsparing m.v.
Det foreslås desuden, at der ikke kan ske delvis overførsel, herunder
delvis konvertering af en fradragsberettiget kapitalpension m.v., der
indeholder opsparing foretaget før udgangen 1982, til en aldersforsik-
ring m.v. Forslaget skal forhindre, at der opnås en utilsigtet besparelse
i pensionsafkastskatten i konverteringsåret for disse kapitalpensioner
m.v.
Det foreslås endvidere, at der ikke kan ske delvis overførsel af alder-
sforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgangen af
1982, til en anden aldersforsikring m.v. Forslaget skal forhindre, at der
vedvarende kan opnås en utilsigtet besparelse i pensionsafkastskatten
for disse aldersforsikringer m.v.
3.17. Mulighed for afgiftsfri tilbagebetaling m.v. i indbetalings-
året af indbetalinger på kapitalpension uden fradrags- eller
bortseelsesret.
3.17.1. Gældende ret
Efter gældende regler skal der ved overførsel, herunder konvertering,
i 2013 af en kapitalpension til en aldersforsikring m.v., betales afgift
af de indbetalinger, der er sket i 2013 før overførslen/konverteringen,
og som dermed er uden fradrags- eller bortseelsesret. Først i 2014 kan
indbetalinger, der er sket i 2013, tilbagebetales afgiftsfrit til pensions-
opspareren, og den resterende del af kapitalpensionen kan overføres,
herunder konverteres, til en afgiftssats på 40 pct., dvs. uden at opnå
afgiftsrabatten, der kun gælder for 2013.
3.17.2. Lovforslaget
Det foreslås at give mulighed for, at beløb, der er indbetalt til en kapi-
talforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan tilbagebetales til
pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensions-
ordning i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, uden at tilba-
gebetalingen eller overførslen betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Med forslaget opnås, at en pensionsopsparer med fuld skattemæssig
fordel kan overføre, herunder konvertere, en kapitalpension i 2013 til
en afgift på 37,3 pct., selvom vedkommende har foretaget indbetalinger
på ordningen i 2013.
3.18. Redaktionelle ændringer m.v.
Herudover indeholder lovforslaget en række redaktionelle ændringer
og ajourføringer samt tekstopretninger i forskellige love.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en række forskellige elementer. Forslaget om
nye modeller for beregning af rentesatser tilsigter provenumæssig
neutralitet ved gennemsnitligt at stemme overens med de historiske
satser. Forslaget om udvidet indberetning af aktieudbytte bidrager til
at sikre, at der ikke sker uberettigede refusioner af udbytteskat med
deraf følgende provenutab. Forslagene om ændringerne i rente- og
betalingsreglerne skønnes samlet set at medføre et årligt statsligt mer-
provenu, som i 2013 udgør ca. 10 mio. kr., i 2014 udgør ca. 30 mio.
kr. og fra 2015 ca. 40 mio. kr. årligt. De øvrige forslag skønnes ikke
at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Finansårsvirk-
ningen skønnes til ca. 10 mio. kr. i 2013.
Tabel 4.1. Samlede provenumæssige konsekvenser
Finansår
2013
2016
2015
2014
2013
Varig
virkning
Mio. kr. (2013 niveau)
10
40
40
30
10
40
Samlet virkning
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 21
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 799
U
K
S
-
25
25
20
7
30
Samlet virkning efter tilbageløb*
-
25
25
20
7
30
Samlet virkning efter tilbageløb og ad-
færd
* Det skønnes, at tilbageløbet på andre skatter og afgifter udgør 24,5 pct.
4.1. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Med forslaget justeres grundlaget for SKATs opgørelse af en række
rentesatser på skatte- og afgiftsområdet. Hvor rentesatserne efter gæl-
dende regler tager udgangspunkt i et gennemsnit over den effektive
obligationsrente for udvalgte obligationsserier, lægges der med forslaget
op til, at Danmarks Nationalbanks månedlige opgørelse over kassekre-
ditrenten anvendes som grundlag.
Ved fastlæggelsen af de nye beregningsgrundlag baseret på National-
bankens kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber er der taget
udgangspunkt i, at rentesatserne i videst muligt omfang skal afspejle
de hidtidige renters historiske niveauer set over en årrække. Dette er
illustreret ved, at de historiske rentesatser ved henholdsvis den gældende
og den foreslåede opgørelsesmetode gennemsnitligt set ligger på samme
omtrentlige niveau (jf. tabel 1).
En fuldstændig overensstemmelse i de enkelte år er dog ikke mulig.
Dette afspejler sig eksempelvis i, at de foreslåede satser vil have en
tendens til at ligge en anelse under de nuværende satser i år med meget
høje obligationsrenter og omvendt.
Ved næste opgørelsestidspunkter ultimo juni 2013 for kapitalafkast-
satsen og medio december 2013 for de øvrige satser er der ikke
grundlag for at forvente nogen afvigelser mellem den gældende og den
foreslåede opgørelsesmetode. Ændringen forventes på denne baggrund
ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser ved ikrafttræ-
delsen, eller set over en årrække.
De historiske rentesatser ved henholdsvis den gældende og den fore-
slåede opgørelsesmetode er opsummeret i tabel 1.
Tabel 1: Sammenligning af de historiske satser ved gældende og foreslåede opgørelsesmetode
Kapitalafkastsats
Basisrente
Standardrente
Forslag
Gældende
Forslag
Gældende
Forslag
Gældende
2,0
3,0
0,1
0,2
2004
2,0
2,0
0,1
0,1
2005
2,0
3,0
0,1
0,1
2006
3,0
4,0
0,2
0,2
5,0
6,5
2007
4,0
4,0
0,2
0,2
6,0
7,0
2008
4,0
3,0
0,2
0,2
6,6
6,5
2009
2,0
2,0
0,2
0,1
5,4
5,0
2010
2,0
2,0
0,1
0,1
4,5
4,5
2011
2,0
1,0
0,1
0,1
4,9
3,5
2012
2,6
2,7
0,1
0,1
5,4
5,5
Gns.
Kilde: Skatteministeriet
4.2. Rentefradragsbegrænsning - tab på renteswaps
Forslaget om, at et sambeskattet selskab, som har indgået en aftale om
renteswap, ved udtræden af sambeskatningen kan medtage fremførte
urealiserede kurstab på renteswaps, der er beskåret som følge af rente-
fradragsbegrænsningsreglerne, til modregning i senere års gevinster
på renteswappen, indebærer, at der gives afkald på et utilsigtet mer-
provenu.
4.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
I forbindelse med beskatning af valutariske udlændinges udbytter fra
danske investeringsforeninger og aktieselskaber er SKAT blevet op-
mærksom på, at der kan opstå situationer, hvor der refunderes for meget
kildeskat via den såkaldte refusionsordning. Baggrunden er, at SKAT
ofte ikke råder over de nødvendige kontroloplysninger på tidspunktet
for udbetalingen af refusionen.
I perioden 2008-2011 er der i gennemsnit blevet udbetalt refusion
af udbytteskatter for ca. 850 mio. kr. årligt. Med forslaget får SKAT
bedre muligheder for at afstemme oplysningerne i indberetningerne,
dels med angivelserne af indeholdt udbytteskat fra selskaberne m.v.,
dels med ansøgninger om refusion af udbytteskat. Dette vil i væsentlig
grad bidrage til, at potentielle situationer med udbetaling af ikke-beret-
tiget refusion i forbindelse med udbytter kan undgås.
4.4. Ændring af renteregler ved taksation
Med forslaget om, at der ved taksation skal beregnes rente af restskat
på den første årsopgørelse, undgås det, at skattepligtige ved en senere
nedsættelse af skatteansættelsen opnår en utilsigtet rentegevinst. Det
skønnes, at statens besparelse herved vil andrage ca. 15 mio. kr. pr.
indkomstår. Finans- og indkomstårsvirkningen i 2013 skønnes at an-
drage ca. 5 mio. kr. og fra 2014 de fulde 15 mio. kr. årligt.
4.5. Fremrykning af afregningen af restskat
Forslaget om at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som
opkræves ved indbetalingskort, med 1 måned til august, september og
oktober, vil medføre en rentefordel for staten fra og med finansåret
2014. Rentefordelen skønnes at udgøre ca. 15 mio. kr. årligt.
Forslaget medfører endvidere, at tidspunktet for påbegyndelsen af
renteberegningen ved for sen udbetaling af overskydende skat og for
sen opkrævning af restskat fremrykkes med 1 måned til den 1. septem-
ber. Da restskatterne, der beregnes efter den 1. september i året efter
indkomståret, normalt overstiger de beregnede overskydende skatter,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 22
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 800
U
K
S
medfører fremrykningen af skæringstidspunktet et statsligt merprovenu,
som kan anslås til ca. 5 mio. kr. årligt pr. indkomstår. I finansåret 2014
skønnes merprovenuet begrænset.
4.6. Forhøjelse af bagatelgrænse samt justering som følge af
NemKonto
Efter forslaget forhøjes bagatelgrænsen for opkrævning af restskat,
som overstiger grænsen for indregning, fra 100 kr. til 500 kr. Dette vil
medføre et beskedent provenutab fra og med 2014.
Forslaget om, at overskydende skatter på op til 100 kr. udbetales via
NemKontoen i stedet for at blive overført til modregning i det følgende
års forskudsskat, vurderes at bevirke et engangslikviditetstab i 2014
på ca. 10 mio. kr, og dermed et beskedent årligt rentetab for staten.
4.7. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsin-
stitutters betaling af acontoskat
Det vurderes, at en lavere forrentning af eventuelle overskydende
skatter vil mindske spekulationsmulighederne og bevirke et umiddelbart
merprovenu på i størrelsesordenen 5 mio. kr. årligt fra og med indkomst-
året 2012.
4.8. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der
overføres, herunder konverteres
Ændringen af reglerne for konvertering af fradragsberettiget kapital-
pension til ikke-fradragsberettiget kapitalpension (aldersforsikring
m.v.) mod betaling af en fremrykket afgift sikrer, at de bliver i overens-
stemmelse med den oprindeligt tiltænkte udformning og medfører
derfor ingen egentlige provenumæssige konsekvenser.
4.9. Øvrige elementer
De øvrige dele af lovforslaget omhandler bl.a. udmøntningen af en
række administrative forenklinger og justeringer af regler. Disse dele
af lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes samlet at medføre engangsudgifter på i alt 20,5
mio. kr., heraf 20,3 mio. kr. til it-tilretninger.
Tilsvarende skønnes de samlede løbende udgifter at blive reduceret
med 1,5 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af øgede it-driftsudgif-
ter med 1,1 mio. kr. og et mindreforbrug på andre områder på i alt 2,6
mio. kr.
5.1. Den udvidede årsopgørelsesordning og afskaffelse af oplys-
ningskortet
Udvidelsen af årsopgørelsesordningen og afskaffelse af oplysningskortet
indebærer engangsomkostninger til IT-tilretninger, som skønnes at
beløbe sig til ca. 7 mio. kr. samt løbende årlige driftsudgifter på 0,5
mio. kr.
En afskaffelse af oplysningskortet vil indebære printbesparelser for
SKAT på 0,6 mio. kr. årligt.
De to forslag skønnes samlet at medføre et årligt mindreforbrug på
ca. 3,5 årsværk svarende til ca. 2,1 mio. kr.
5.2. Nye modeller for beregning af forskellige rentesatser
Forslaget om nye modeller for fastsættelse af rentesatser skønnes ikke
at have administrative konsekvenser for det offentlige.
5.3. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsin-
stitutters betaling af acontoskat og justering af tidspunktet for
forrentning af ændrede skattebeløb i pensionsafkastbeskatnings-
loven
Forslagene skønnes at medføre engangsomkostninger til IT-tilretninger
på ca. 0,8 mio. kr., samt løbende årlige driftsudgifter på 0,1 mio. kr.
Herudover skønnes forslagene ikke at medføre nævneværdige admi-
nistrative konsekvenser.
5.4. Fradrag og tab for renteswaps
Forslaget om renteswaps vurderes ikke at have administrative konse-
kvenser for det offentlige, idet lovændringen hverken medfører engangs-
udgifter til IT eller omkostninger i form af årlige driftsudgifter.
5.5. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Forslaget om indberetning af udbytter skønnes at medføre engangsud-
gifter til tilretning af it-systemer hos SKAT på ca. 9 mio. kr. og et res-
sourcetræk på 0,3 årsværk, svarende til ca. 0,2 mio. kr.
Forslaget skønnes endvidere at medføre løbende årlige udgifter for
SKAT på 0,2 mio. kr. og et ressourcetræk på 0,1 årsværk, svarende til
ca. 0,1 mio. kr.
5.6. Ændring af renteregler ved taksation, fremrykning af af-
regningen af restskat, forhøjelse af bagatelgrænse og justering
af NemKonto
Forslagene vedrørende afregningsregler og renter skønnes samlet at
medføre engangsomkostninger til tilretninger af IT-systemerne på 3,5
mio. kr. Derudover skønnes forslagene at medføre øgede årlige
driftsomkostninger på ca. 0,3 mio. kr.
Forslagene skønnes i øvrigt ikke at medføre nævneværdige admini-
strative konsekvenser.
5.7. Procesforbedringer vedrørende gaveafgift
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
5.8. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
5.9. Subjektiv beskatning af danske SIKAV'er
Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative kon-
sekvenser.
5.10. Ændring af reglerne for overførsel, herunder konvertering
af kapitalpensioner
Forslagene skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative
konsekvenser.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ved de gældende regler fastsættes standardrenten i selskabsskattelovens
bestemmelser om rentefradragsbegrænsning ud fra den gennemsnitlige
obligationsrente for udvalgte serier med et risikotillæg på 2,5 procent-
point. Denne model indebærer, at standardrenten i nogle år ligger over
selskabernes faktiske låneomkostninger, mens den i andre år ligger
under. Denne situation undgås ved den foreslåede model, hvor standar-
drenten direkte tager udgangspunkt i kassekreditrenten for ikke-finan-
sielle selskaber.
Med hensyn til forslaget om renteswaps i tidligere sambeskattede
selskaber indebærer forslaget, at en utilsigtet beskatning undgås.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 23
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 801
U
K
S
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7.1. Den udvidede årsopgørelsesordning
Forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen vil medføre en
mindre lettelse i løsningen af opgaven med at selvangive for de erhvervs-
drivende, som forslaget omfatter, og som i dag selvangiver digitalt.
Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering (TER - tidligere CKR)
vurderer dog, at forslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser
på over 10.000 timer årligt på samfundsniveau.
7.2. Afskaffelse af oplysningskortet
Forslaget om afskaffelse af oplysningskortet vil for de skattepligtige,
som omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, og som ikke har
mulighed for at anvende TastSelv-internet, betyde, at de skal anvende
andre og mere besværlige selvangivelseskanaler. I lyset af at ca. 85
pct. af de skattepligtige, som vil blive omfattet af den udvidede årsop-
gørelsesordning, i forvejen anvender TastSelv-internet, og at selvangi-
velsesændringer i årsopgørelsesordningen gennemføres ved ændring
i TastSelv i 97 pct. af tilfældene, skønnes det, at kun en relativt mindre
kreds af skattepligtige vil opleve dette som et problem.
7.3. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Som det fremgår af 3.7, er det tanken at ændre bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så depotførerne
overgår fra årlig indberetningspligt til indberetningspligt senest den
sidste hverdag måneden efter vedtagelse eller beslutningen om at ud-
betale eller godskrive udbyttet, for så vidt angår udbytte af aktier m.v.
i danske selskaber m.v.
TER vurderer, at dette vil medføre administrative byrder for virksom-
hederne. TER har også afgivet høringssvar vedrørende ændringen af
bekendtgørelsen. I dette høringssvar kvantificeres de nærmere byrder.
Det fremgår således af høringssvaret, at TER samlet vurderer, at forsla-
get vil medføre administrative konsekvenser for virksomhederne. De
endelige administrative konsekvenser kan dog ikke kvantificeres, da
tidsforbruget forbundet med den månedlige indberetning ikke kan op-
gøres. TER vurderer dog ikke, at der vil være tale om væsentlige løben-
de byrder over 10.000 timer årligt.
Desuden indeholder loven bestemmelser om, at indberetningen skal
omfatte en række nye oplysninger. TER vurderer, at disse nye oplys-
ninger også kun vil medføre begrænsede løbende byrder for virksom-
hederne, og dermed under 10.000 timer årligt.
7.4. Øvrige elementer
Forslagene om nye modeller til fastsættelse af rentesatser og justeringer
af tidspunktet for forrentning i pensionsafkastbeskatningsloven skønnes
ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
For så vidt angår forslaget om renteswaps, skønnes der ikke at være
administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der i forvejen sker
løbende registrering af beskårne kurstab.
Forslag om nye skattepligtsbestemmelser, skønnes ikke at have ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
7.5. Samlet vurdering
Samlet vurderer TER, at forslaget kun medfører begrænsede admini-
strative konsekvenser for virksomhederne, og der skal derfor ikke fo-
retages en måling heraf.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
For den ægtefælle, som er gift med en person, som med gennemførelsen
af forslaget om udvidelse af årsopgørelsesordningen overgår til denne
ordning, muliggør forslaget en hurtigere afklaring af det økonomiske
mellemværende med SKAT, da denne ægtefælle får dannet en årsop-
gørelse med det samme.
Forslaget om en afskaffelse af oplysningskortet betyder, at borgere,
som ikke har internetadgang, i stedet må kontakte SKAT skriftligt eller
mundtligt, herunder telefonisk, hvis de har noget at tilføje årsopgørel-
sen.
Forslaget om forhøjelse af bagatelgrænsen vil lette borgernes arbejde
med at afregne restskatten, fordi der vil blive færre indbetalingskort.
9. Miljømæssige konsekvenser
Med forslagene om forhøjelse af bagatelgrænsen bortfalder en række
indbetalingskort. Det giver mindre print af indbetalingskort og udsen-
delse af indbetalingskort til de skattepligtige, som fortsat kommunikerer
med skattemyndighederne på papir. Lovforslaget skønnes dog ikke at
have positive miljømæssige konsekvenser af betydning.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Det samlede lovforslag, jf. dog nedenfor, har inden fremsættelsen været
sendt i høring hos følgende:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Akademikernes
Centralorganisation, Bryggeriforeningen, Bæredygtigt Landbrug,
CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI, Dansk Told- og Skatteforbund,
Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervsstyrelsen
(TER), Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pen-
sion, FSR - danske revisorer, Håndværksrådet, InvesteringsForenings-
Rådet, Landbrug og Fødevarer, Kommunernes Landsforening, Ledernes
Hovedorganisation, Landsskatteretten, LO, Retssikkerhedschefen, SRF
Skattefaglig Forening og Videncentret for Landbrug.
Den del af forslaget, som vedrører justeringen af de regler, der er
indført med skattereformen om ikke-fradragsberettiget kapitalpension
(aldersforsikring m.v.), har inden fremsættelsen været sendt i høring
hos Advokatrådet, Danske Advokater, Finanstilsynet, Finansrådet,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension og FSR - danske
revisorer. Høringsfristen udløber den 16. november 2012.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Negative konsekvenser/
merudgifter
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 24
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
I I
UKS Side 802
U
K
S
Forslaget om renteswaps medfø-
rer, at der gives afkald på et utilsig-
tet merprovenu.
Forslagene om forhøjelse af baga-
telgrænsen og om udbetaling af
overskydende skat via NemKonto-
en medfører samlet et beskedent
årligt provenutab.
Forslaget om udvidet indberetning
af aktieudbytte medfører, at mulig-
hederne for udbetaling af ikke-be-
rettiget refusion af udbytteskat redu-
ceres.
Forslagene om ændrede rentegodt-
gørelsesregler ved taksationer,
fremrykning af restskatteafregnin-
gen og ændret forrentning af acon-
toskat vil medføre øgede statslige
indtægter på ca. 10 mio. kr. i 2013,
30 mio. kr. i 2014 og ca. 40 mio.
kr. fra 2015.
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Forslaget skønnes samlet at medfø-
re engangsudgifter på i alt 20,5
mio. kr. heraf 20,3 mio. til it-tilret-
ninger.
De samlede løbende udgifter skøn-
nes at blive reduceret med 1,5 mio.
kr. Mindreforbruget er sammensat
af øgede it-driftsudgifter med 1,1
mio. kr. og et mindreforbrug på
andre områder på i alt 2,6 mio. kr.
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Ingen.
Forslaget om renteswaps medfører,
at en utilsigtet beskatning undgås.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der påføres de indberetningspligti-
ge nye byrder vedrørende indberet-
ning af yderligere oplysninger.
Desuden påføres depotførerne
byrder i form af flere indberetnin-
ger.
Forslaget om den udvidede årsopgø-
relsesordning skønnes at medføre
en mindre lettelse for de erhvervs-
drivende, som forslaget omfatter.
Bortfaldet af udbytteangivelse for
selskaber, der selv er indberetnings-
pligtige vedrørende udbyttet, med-
fører en administrativ lempelse.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget om en afskaffelse af op-
lysningskortet betyder for de skat-
tepligtige, som ikke har internetad-
gang, at de i stedet
må kontakte SKAT skriftligt eller
mundtligt, herunder telefonisk,
hvis de har noget at tilføje årsopgø-
relsen.
For den ægtefælle, som er gift med
en person, som med forslaget over-
går til årsopgørelsesordningen, kan
forslaget betyde en hurtigere afkla-
ring af det økonomiske mellemvæ-
rende med SKAT, da denne ægte-
fælle får dannet en årsopgørelse
med det samme.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Forholdet til EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt
den selvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets
udløb har anmodet SKAT om at modtage et oplysningskort. Andre
selvangivelsespligtige, som ikke modtager en selvangivelse, modtager
en årsopgørelse sammen med et oplysningskort.
Forslaget går ud på at ændre affattelsen af bestemmelsen i § 1, stk.
5, således at det overlades til skatteministeren at fastsætte regler om,
at visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivelsespligtige, som
ifølge lovgivningen forudsættes at indgive en selvangivelse, modtager
en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse.
Forslaget til en ændret formulering af bestemmelsen tager sigte på
at afskaffe det oplysningskort, som efter den gældende bestemmelse i
§ 1, stk. 5, udsendes sammen med årsopgørelsen til de skattepligtige,
som formodes at have noget at selvangive. Dvs. skattepligtige som
enten har selvangivet for det seneste indkomstår eller har ændret
forskudsopgørelsen for det aktuelle indkomstår. Med afskaffelsen af
oplysningskortet bortfalder behovet for at sondre mellem de personer,
som skal have et oplysningskort sammen med årsopgørelsen, og de
personer, som alene skal have en årsopgørelse. Det vil af informations-
materialet til årsopgørelsen fremgå, at borgere, som har noget at
selvangive, skal anvende TastSelv-internet. Har de ikke mulighed for
at benytte den digitale selvangivelseskanal, henvises de til at kontakte
SKAT på anden måde, dvs. skriftligt (herunder ved fremsendelse af
mail) eller mundtligt (telefonisk eller ved personlig henvendelse til et
kundecenter).
Dernæst tager den ændrede formulering sigte på at gøre det muligt
på en relativt nem måde at udvide kredsen af skattepligtige, som alene
modtager en årsopgørelse.
Selv om årsopgørelsesordningen i relation til borgerne er udgangs-
punktet, er skattekontrollovens juridisk-tekniske udgangspunkt en
ordning, hvorefter den selvangivelsespligtige indgiver en egentlig
selvangivelse. Dette skyldes en manglende tilpasning af skattelovgiv-
ningen, herunder af de selvangivelsesforenklinger, som digitaliseringen
har muliggjort. Skatteministeriet har som målsætning at gennemføre
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 25
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 803
U
K
S
en revision af bestemmelserne i skattekontrolloven inden for en kortere
tidshorisont og vil i den forbindelse også gennemgå bestemmelserne
i den øvrige skattelovgivning, som forudsætter indgivelse af en egentlig
selvangivelse. Den manglende opdatering af bestemmelserne afspejles
også i forslaget om en udvidelse af årsopgørelsesordningen.
Visionen er at skabe en så enkel selvangivelsesløsning for så mange
borgere som muligt, således at de slipper for at udfylde en egentlig
selvangivelse. Retningen går altså fra selvangivelse til modtagelse af
en årsopgørelse direkte. Personer på årsopgørelsesordningen vil dog
altid kunne anmode SKAT om at blive omfattet af selvangivelsesord-
ningen, hvis anmodningen modtages skriftligt senest den 1. maj i året
efter indkomståret. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at
overlade fastsættelsen af personkredsen på årsopgørelsesordningen til
skatteministeren. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet således:
I bekendtgørelsen vil det blive foreskrevet, at de skattepligtige, som
i dag modtager en årsopgørelse med eller uden oplysningskort, fortsat
vil være under årsopgørelsesordningen.
Anpartsinvestorer skal efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 1,
selvangive senest den 1. juli. Disse personer modtager i dag en årsop-
gørelse med et oplysningskort og vil fortsat efter lovforslagets vedta-
gelse modtage en årsopgørelse med selvangivelsesfrist den 1. juli. For
denne gruppe vil betingelsen om, at virksomhedsindkomsten udgør 25
pct. eller mindre af den samlede personlige indkomst, jf. nedenfor, ikke
gælde.
Bortset fra anpartsinvestorerne vil det i bekendtgørelsen blive fastsat,
at mindre, selvstændigt erhvervsdrivende, som opfylder betingelserne
beskrevet nedenfor, vil blive omfattet af årsopgørelsesordningen. Per-
sonkredsen tænkes fastlagt ud fra følgende 6 betingelser, som alle skal
være opfyldt, for at den pågældende kan overgå til årsopgørelsesord-
ningen:
1) Den skattepligtige er ikke registreret med moms- og/eller
lønsumsafgiftspligtige forhold for det pågældende indkomstår.
2) Den skattepligtiges virksomhedsresultat udgør 25 pct. eller
mindre af den samlede personlige indkomst.
Beregningen baserer sig på de senest registrerede data - enten fra
SLUT-systemet (det seneste indkomstår) eller data hentet fra forskud-
ssystemet, hvori den skattepligtiges ændringer af forskudsopgørelsen
er registreret.
Er virksomhedsresultatet negativt, sættes tallet ved beregning til 0
kr. En skattepligtig med negativt resultat af virksomhed vil således altid
blive omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning, når de øvrige
betingelser i øvrigt er opfyldt.
3) Den skattepligtige må ikke have anvendt virksomhedsordningen
og for et tidligere indkomstår have hensat beløb på konto for
opsparet overskud eller anvendt kapitalafkastordningen og for
et tidligere indkomstår have hensat beløb på konjunkturudlig-
ningskontoen eller have anvendt kunstnerordningen.
Virksomhedsordningen giver mulighed for at opspare en del af
virksomhedens overskud til en lavere foreløbig beskatning mod fuld
beskatning ved hævning af beløbene i et senere indkomstår og
modregning af den foreløbigt betalte virksomhedsskat. Det giver mu-
lighed for indkomstudjævning.
Efter kapitalafkastordningen kan der tilsvarende foretages indkomstud-
jævning ved henlæggelser til konjunkturudligning, som kan fradrages
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod
betaling af en foreløbig konjunkturudligningsskat.
Det skønnes, at der af de ca. 100.000-110.000 skattepligtige, som
kunne omfattes af den udvidede årsopgørelsesordning, er ca. 22.000
skattepligtige, som anvender virksomhedsordningen. Heraf har ca.
5.000 personer opsparet overskud. Når disse ca. 5.000 skattepligtige
holdes uden for ordningen, skyldes det, at der skal ske beskatning af
opsparet overskud ved manglende markering i selvangivelsen af, at
virksomhedsordningen anvendes - og tilsvarende, hvis de pågældende
havde været under den udvidede årsopgørelsesordning, ved manglende
reaktion på årsopgørelsen. Det vil således også ske i de tilfælde, hvor
selvangivelse ikke indgives inden selvangivelsesfristen, og den skat-
tepligtige indkomst fastsættes skønsmæssigt af SKAT. Selvangiver
den skattepligtige herefter, skal der eventuelt ske en tilbageføring og
genetablering af kontoen for opsparet overskud ved selvangivelse efter
selvangivelsesfristens udløb. Det sker i dag manuelt, idet en it-baseret
løsning vil være uforholdsmæssigt dyr at etablere.
Tilsvarende gælder personer, som anvender kapitalafkastordningen
og har indkomst til beskatning efter reglerne om konjunkturudligning
(henlæggelse). Det drejer sig om ca. 10 personer. Der er blandt de ca.
100.000-110.000 skattepligtige, som kunne omfattes af den udvidede
årsopgørelsesordning, ca. 26.000 skattepligtige, som anvender kapita-
lafkastordningen.
For begge ordninger gælder, at der ikke er noget til hinder for, at den
skattepligtige kan anvende én af ordningerne og spare op eller henlægge
det første år. En person, som er omfattet af den udvidede årsopgørel-
sesordning, og som beslutter sig for at foretage opsparing eller henlægge
for første gang, kan selvangive overskuddet eller henlæggelsen. Den
skattepligtige vil for de efterfølgende indkomstår herefter modtage en
egentlig selvangivelse, fordi vedkommende har mulighed for at hæve,
hvad der er foreløbigt beskattet.
Hvad der er nævnt ovenfor, gælder tilsvarende for den udligningsord-
ning for forfattere og skabende kunstnere, som følger af virksomheds-
skattelovens kapitel 7 c. Efter lovens § 22 d kan skattepligtige personer,
der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær
eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksom-
hedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b,
foretage henlæggelse til indkomstudligning. Der er ca. 110 personer,
som anvender denne ordning.
4) Den skattepligtige er ikke begrænset skattepligtig af indkomst
fra selvstændig virksomhed her i landet eller har indkomst fra
eller ejerbolig i udlandet eller er dobbeltdomicileret.
Når skattepligtige med indkomst fra eller ejerbolig i udlandet ikke
foreslås medtaget i årsopgørelsesordningen i første omgang, skyldes
det, at disse skattepligtige er under særligt komplicerede regelsæt.
Tilsvarende gælder skattepligtige, der er begrænset skattepligtige af
indkomst fra selvstændig virksomhed her i landet.
5) Den skattepligtige har ikke forskudt indkomstår.
Det er ikke teknisk muligt automatisk at danne en årsopgørelse for
en skattepligtig med forskudt indkomstår, da der ved forskudt indkomst-
år opstår behov for at periodisere indtægter og udgifter fra foregående
kalenderår.
6) Den skattepligtige anmoder ikke om at måtte modtage en
egentlig selvangivelse.
Efter de gældende regler har skattepligtige under årsopgørelsesord-
ningen mulighed for at modtage en selvangivelse i stedet for en årsop-
gørelse, hvis de anmoder herom senest den 1. maj i året efter indkomst-
året, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2. Konsekvensen er, at de
pågældende skattepligtige får selvangivelsesfrist den 1. juli i stedet for
den 1. maj.
I dag er der ca. 10.000 skattepligtige, som ville modtage en årsopgø-
relse, hvis ikke de havde anmodet om i stedet at modtage en selvangi-
velse.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2, vil blive opret-
holdt med den mindre justering, som følger af forslagets § 1, nr. 5, jf.
herom nedenfor.
Til nr. 2
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 5, modtager selvangivelsespligtige,
som for det seneste indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i skattekontrollovens § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 26
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 804
U
K
S
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
en årsopgørelse uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, såfremt
den selvangivelsespligtige inden den 1. februar i året efter indkomstårets
udløb har anmodet SKAT om at modtage et oplysningskort.
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 6, gælder, at uanset stk. 5, modtager
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, ud over et eventuelt
oplysningskort alene oplysninger om indberettede tal til brug for års-
opgørelsen. Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller har selvangi-
vet.
Forslaget går ud på at justere bestemmelsen i § 1, stk. 6, ved at lade
ordene »ud over et eventuelt oplysningskort« udgå som følge af forsla-
get om at afskaffe oplysningskortet. Der henvises herom til afsnit 3.2.
Til nr. 3 og 4
Efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, skal fysiske personer, herunder
selvangivelsespligtige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens § 4, selvangive senest
den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene
modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplys-
ningskort, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 5, skal dog selvangive senest
den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.
2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter ind-
komståret, men senest den 1. maj, SKAT, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i skattekontrol-
lovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelses-
fristen den 1. juli.
Forslaget i § 1, nr. 3, går ud på at lade ordene »eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort« i skattekontrollovens § 4, stk. 1, 2.
pkt., udgå. Forslaget skal ses på baggrund af forslaget om at afskaffe
oplysningskortet, jf. herom afsnit 3.2.
For så vidt angår forslaget i § 1, nr. 4, går det ud på at ændre affattel-
sen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 1, så den ikke alene dækker
anpartsinvestorer, som i dag har selvangivelsesfrist den 1. juli, men
også øvrige selvangivelsespligtige eller deres ægtefæller, som modtager
en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive
en selvangivelse. Der henvises i den forbindelse til den nye affattelse
af skattekontrollovens § 1, stk. 5, jf. bemærkningerne til forslagets §
1, nr. 1.
Det er tanken, at anpartsinvestorerne omfattes af den udvidede års-
opgørelsesordning, og at reglerne herom fastsættes i en bekendtgørelse
med hjemmel i skattekontrollovens§ 1, stk. 5, jf. bemærkningerne til
denne bestemmelse ovenfor. Det vil af bekendtgørelsen fremgå, at be-
tingelserne om, at virksomhedsresultatet udgør 25 pct. eller mindre af
den samlede personlige indkomst, ikke gælder anpartsinvestorerne.
Til nr. 5
Som nævnt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4, skal fysiske
personer, der alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort, efter skattekontrollovens § 4, stk. 1,
selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er
opfyldt:
1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som
nævnt i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11.
2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt i året efter ind-
komståret, men senest den 1. maj, SKAT, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i skattekontrol-
lovens § 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangivelses-
fristen den 1. juli.
Forslaget går ud at justere bestemmelsen i skattekontrollovens § 4,
stk. 1, nr. 2, i lyset af den ændrede affattelse af § 1, stk. 5. Det foreslås
herunder at lade ordene »og dermed ønsker at anvende selvangivelses-
fristen den 1. juli« udgå af bestemmelsen. Det skyldes, at når også
mindre, selvstændigt erhvervsdrivende omfattes af den ordning, som
vil blive fastsat med hjemmel i skattekontrollovens § 1, stk. 5, vil de,
uanset om de modtager en årsopgørelse eller en egentlig selvangivelse,
have selvangivelsesfrist den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.
Ved anvendelse af bestemmelsen i nr. 2 følger det på samme måde
som ved anvendelsen af nr. 1, at selvangivelsesfristen i den situation
er den 1. juli, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med bestemmelsens
1. pkt.
Til nr. 6
Efter skattekontrollovens § 4, stk. 5, kan selvangivelsespligtige, som
alene modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med et
oplysningskort eller alene modtager oplysninger om indberettede tal
til brug for årsopgørelsen eventuelt sammen med et oplysningskort,
undlade at selvangive, hvis de anvendte oplysninger i årsopgørelsen
eller indberettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte og fyldest-
gørende.
Forslaget går ud at justere bestemmelsen i skattekontrollovens § 4,
stk. 5, i lyset af den ændrede affattelse af § 1, stk. 5. Det foreslås her-
under at lade ordene »eller en årsopgørelse samtidig med et oplysnings-
kort« samt »eventuelt sammen med et oplysningskort« udgå som følge
af forslaget om at afskaffe oplysningskortet.
Til nr. 7
Det følger af skattekontrollovens § 5, stk. 1, 1. pkt., at har den
selvangivelsespligtige ikke selvangivet rettidigt, betales et skattetillæg
på 200 kr. for hver dag, selvangivelsesfristen overskrides, dog højst
på 5.000 kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1. pkt. gøres der i bestemmel-
sens nr. 1 den undtagelse, at for fysiske personer, der kun har fået til-
sendt en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med et oplysnings-
kort, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har fravalgt selvangivelsesfri-
sten den 1. maj i året efter indkomståret, beregnes der ikke noget
skattetillæg. Tilsvarende gælder for personer, som alene har fået tilsendt
oplysninger om indberettede tal til brug for årsopgørelsen.
Forslaget går ud at justere bestemmelsen i skattekontrollovens § 5,
stk. 1, nr. 1, i lyset af den ændrede affattelse af § 1, stk. 5. Det foreslås
herunder at lade ordene »eller en årsopgørelse sammen med et oplys-
ningskort« udgå som følge af afskaffelsen af oplysningskortet. Dernæst
går forslaget ud på i samme bestemmelse at ændre »har fravalgt
selvangivelsesfristen den 1. maj i året efter indkomståret« til »har an-
modet om i stedet at modtage en selvangivelse«. Ændringen er rent
redaktionel, idet der ikke herved er tilsigtet nogen realitetsændring.
Endelig præciseres det i forslaget, at der heller ikke for personer,
som alene modtager oplysninger om indberettede oplysninger til brug
for årsopgørelsen efter § 1, stk. 6, beregnes skattetillæg.
Til nr. 8
Efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, gælder, at foreligger en selvan-
givelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt. Skattepligtige, der har modtaget en årsopgørelse med
de oplysninger, som SKAT er i besiddelse af, og som ikke indsender
korrektioner eller supplerende oplysninger senest den 1. maj, kan ikke
ansættes skønsmæssigt efter denne bestemmelse. SKAT må i stedet
korrigere den/de enkelte post(er), der anses for urigtig(e).
Det er dog muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkom-
sten for en skattepligtig person, der alene har modtaget en årsopgørelse,
hvis en formueforklaring efter skattekontrollovens § 6 B viser et nød-
lidende privatforbrug, dvs. et privatforbrug der er for lille, eller den
skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive en formu-
eforklaring. Med henblik på at fremtvinge en formueforklaring kan
den skattepligtige blive pålagt daglige bøder, jf. skattekontrollovens §
5, stk. 2.
Med forslaget til en ændret formulering af skattekontrollovens § 5,
stk. 3, tydeliggøres det, at i alle situationer, hvor der ikke selvangives
fyldestgørende, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Dvs.,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 27
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 805
U
K
S
at uanset om den skattepligtige skulle have indgivet en egentlig
selvangivelse eller blot skulle have tilført den modtagne årsopgørelse
oplysninger om skattepligtige indkomster, som SKAT ikke er bekendt
med, vil ansættelsen som udgangspunkt kunne fastsættes skønsmæssigt.
Med udtrykket »fyldestgørende« er der ikke tilsigtet nogen ændring
i forhold til de krav, som i praksis stilles for, at selvangivne oplysninger
kan danne grundlag for en korrekt skatteansættelse. Er der eksempelvis
alene tale om uvæsentlige småfejl uden betydning for den generelle
troværdighed af et regnskab fra en erhvervsdrivende, vil selvangivelsen
kunne anses for fyldestgørende trods manglerne og vil kunne lægges
til grund - efter justering med de korrektioner, som de konkret forefund-
ne mangler måtte give anledning til.
For personer, som foreslås omfattet af den udvidede årsopgørelses-
ordning, vil der kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkom-
sten, hvis en formueforklaring efter skattekontrollovens § 6 B viser et
nødlidende privatforbrug. Herudover vil det efter de almindelige regler
være muligt at ændre den skattepligtiges ansættelse ved korrektion af
enkeltposter, jf. ovenfor. Det vil navnlig være tilfældet, hvis oplysninger
om resultatet af virksomhed ikke oplyses til SKAT, eller hvis oplysnin-
gerne om virksomhedsresultat ikke skønnes at kunne lægges til grund
for en korrekt ansættelse.
Andre skattepligtige, som modtager en årsopgørelse, vil også omfattes
af bestemmelsen. Den hidtidige praksis på området, som er beskrevet
ovenfor, vil med bestemmelsens gennemførelse fortsat være gældende
for disse skattepligtige.
Til nr. 9
Det er tanken at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så indberetning
af udbytter i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen
af eller beslutningen om udlodningen, når der er tale om udbytte af
danske selskaber m.v. Dette kan ske i medfør af skattekontrollovens
§ 9 A, stk. 5.
Efter en sådan ændring vil det dog være misvisende, at der i § 9 B
om indberetning af udbytter af aktier m.v. står, at der »hvert år« skal
ske indberetning vedrørende udbytter, der er udloddet i »det forudgå-
ende kalenderår«. Det forslås derfor, at disse ord udgår af paragraffen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 10
Det foreslås at udvide de oplysninger, der skal indgå i indberetnin-
gerne til SKAT om udbytter af aktier m.v.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 3, nr. 2, i skattekontrolloven
skal indberetningen omfatte identiteten af udbyttemodtageren, i det
omfang denne oplysning er kendt for den indberetningspligtige. End-
videre fremgår det af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indberetningen
skal omfatte oplysninger om identiteten og arten af det depot, aktierne
er deponeret i, når den indberetningspligtige er depotføreren.
Det foreslås, at kravet om indberetning vedrørende depotet indsættes
i selve lovteksten.
Det foreslås herudover, at indberetningerne udvides til også at om-
fatte oplysninger om identiteten af den konto, udbetalingen af udbyttet
sker til, når der er tale om udbytte af aktier, der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral.
Det vil sige udbytter omfattet af skattekontrollovens § 9 B, stk. 2.
Efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 3, nr. 3, skal indberetningen
omfatte oplysninger om størrelsen af det udloddede udbytte. Det vil
sige udbyttet før indeholdelse af udbytteskat.
Det foreslås, at indberetningerne udvides med følgende oplysninger:
- Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den
sats, der er anvendt ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.
- Oplysninger om baggrunden for, hvis der ikke er foretaget inde-
holdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse
af udbytteskat med en sats, der er lavere end normalsatsen på
27 pct. Det vil sige oplysning om, hvori fritagelsen eller satsre-
duktionen består. Satsreduktion kan ske i medfør af en dobbelt-
beskatningsoverenskomst i overensstemmelse med bekendtgø-
relse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbyt-
teskat og royaltyskat. Det er hensigten ved en ændring af bekendt-
gørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven at fastsætte regler om, at indberet-
ningen om baggrunden for satsreduktionen skal omfatte oplys-
ninger om datoen for den dokumentation, der ligger til grund
for nedsættelsen af satsen, og om hvilket land, der har attesteret
denne dokumentation.
- Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse
af eller beslutning om at udlodde udbyttet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, skal der ske indberetning
mindst en gang årligt om udbytter af investeringsbeviser og aktier m.v.
i investeringsselskaber og tilskrivninger på indskud i kontoførende in-
vesteringsforeninger.
Det er tanken at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011
om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så indberetning
af udbytter i alle tilfælde skal ske senest i måneden efter vedtagelsen
af eller beslutningen om udlodningen, når der er tale om udbytte af
danske aktier m.v. eller investeringsbeviser. Dette kan ske i medfør af
skattekontrollovens § 9 A, stk. 5.
Efter en sådan ændring vil det dog være misvisende, at det af skatte-
kontrollovens § 10 A, stk. 2, fremgår, at der skal ske indberetning
»mindst en gang årligt«. Det forslås derfor, at disse ord udgår af para-
graffen.
Det understreges, at den årlige indberetning opretholdes, for så vidt
angår indberetning om udbytter af udenlandske aktier og investerings-
beviser, tilskrivninger på indskud i kontoførende investeringsforeninger
og værdien af beholdningen/indskuddet ultimo året. Det er således ikke
tanken at ændre på indberetningsfristen og -frekvensen for disse indbe-
retninger.
Endvidere fremgår det af skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, at udbyt-
teindberetningerne ud over oplysninger om selve udbytterne skal om-
fatte nærmere oplysninger om investeringsbevisernes, aktiernes m.v.
eller den kontoførende forenings identitet, herunder art og virke, samt
antallet af aktier m.v. eller investeringsbeviser.
Det foreslås, at indberetningerne udvides med følgende oplysninger:
- Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den
sats, der er anvendt ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb.
- Oplysninger om baggrunden for, hvis der ikke er foretaget inde-
holdelse af udbytteskat, eller hvis der er foretaget indeholdelse
af udbytteskat med en sats, der er lavere end normalsatsen på
27 pct. Det vil sige oplysning om, hvori fritagelsen eller satsre-
duktionen består.
- Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse
af eller beslutning om at udlodde udbyttet.
I relation til de tilfælde, hvor en satsreduktion kan ske i medfør af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst i overensstemmelse med bekendt-
gørelse nr. 1442 af 20. december 2005 om indeholdelse af udbytteskat
og royaltyskat, er det hensigten at fastsætte nærmere regler om indbe-
retningen vedrørende baggrunden for satsreduktionen i bekendtgørel-
sesform. Det er således hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 1315 af
15. december 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrol-
loven, så der fastsættes regler om, at indberetningen om baggrunden
for satsreduktionen skal omfatte oplysninger om datoen for den doku-
mentation, der ligger til grund for nedsættelsen af satsen, og om hvilket
land, der har attesteret denne dokumentation.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 28
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 806
U
K
S
Endvidere fremgår det af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december
2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, at indbe-
retningen skal omfatte oplysninger om identiteten og arten af det depot,
aktierne er deponeret i.
Det foreslås, at kravet om indberetning vedrørende depotet, når den
indberetningspligtige er depotføreren, indsættes i selve lovteksten.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
udbetale alle overskydende skatter uanset beløbsstørrelse og som følge
af indførelsen af NemKonto og Ventekontoen. Når alle overskydende
skatter ned til 1 kr. udbetales, og overskydende skatter under 100 kr.
ikke længere skal overføres til det følgende års årsopgørelse, skal be-
løbet ikke indgå i opgørelsen af størrelsen af en eventuel restskat for
det følgende år.
Til nr. 3
Restskat, som ikke indregnes i forskudsskatten, opkræves efter gæl-
dende regler i 3 rater, der forfalder den 1. september, 1. oktober og 1.
november med sidste rettidige betalingsfrist d. 20. i forfaldsmåneden.
Falder fristen på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den
følgende hverdag.
Tidspunkterne for opkrævningen er fastsat ud fra, hvornår det tidli-
gere kunne nås at få udskrevet årsopgørelserne og udsendt indbetalings-
kort. Tidspunktet for færdiggørelsen af årsopgørelserne er med tiden
rykket længere og længere frem, hvilket har betydet, at skattepligtige
med overskydende skat har kunnet få den overskydende skat udbetalt
tidligere år for år. Dette har kunnet gennemføres administrativt, fordi
loven blot foreskriver, at overskydende skat udbetales i perioden den
1. marts til den 1. oktober i året efter indkomståret. Opkrævningen af
restskatten er imidlertid ikke fremrykket tilsvarende, da fristerne for
betaling af restskat er fastlagt ved lov til den 1. september, 1. oktober
og 1. november i året efter indkomståret. Der er således ikke sket
samme fremrykning af afregningen af restskatten, som løbende er
gennemført for udbetalingen af den overskydende skat.
Det foreslås at fremrykke afregningen af den del af restskatten, som
opkræves ved indbetalingskort, fra september, oktober og november
til august, september og oktober. Raterne forfalder den 1. august, den
1. september og den 1. oktober med sidste rettidige betalingsfrist den
20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en lørdag
eller en helligdag, forlænges fristen til den førstkommende hverdag.
Til nr. 4 og 5
Efter gældende regler er månederne juni og december friholdt for
opkrævning af rater af restskat. Dette er begrundet i, at månederne er
terminsmåneder. I dag er terminsbetalinger spredt ud over hele året,
og juni og december er ikke forbeholdt terminsbetalinger. Reglen er
således forældet og foreslås ophævet. Efter forslaget vil opkrævning
af rater af restskat fremover også kunne ske i månederne juni og decem-
ber.
Til nr. 6
Som konsekvens af fremrykningen af afregningen af restskat foreslås
det at justere perioden i hvilken overskydende skat skal udbetales, fra
perioden marts til oktober til perioden marts til september.
Hvis en overskydende skat ikke udbetales inden periodens udløb, er
konsekvensen, at SKAT skal betale rente af beløbet. Det foreslås, at
starttidspunktet for renteberegningen ved for sen udbetaling af oversky-
dende skat justeres tilsvarende ved, at starttidspunktet for rentebereg-
ningen rykkes fra den 1. oktober i året efter indkomståret til den 1.
september i året efter indkomståret.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
fremrykke afregningen af restskat fra september, oktober og november
til månederne august, september og oktober. Det foreslås, at tidspunktet
for, hvornår der skal beregnes rente ved ansættelsesændringer, tilsva-
rende fremrykkes fra den 1. oktober i året efter indkomståret til 1.
september i året efter indkomståret.
Til nr. 8
Hvis den første årsopgørelse, der udskrives, udviser en restskat, be-
regnes der ikke rente af restskatten, selv om den første årsopgørelse
måtte blive udskrevet efter den 1. oktober i året efter indkomståret.
Dette er begrundet i, at den skattepligtige kan være uden indflydelse
på, at den første årsopgørelse udsendes efter den 1. oktober i året efter
indkomståret.
Efter gældende regler skal SKAT ved en ansættelsesændring betale
rente til den skattepligtige af hele nedsættelsen af skatteansættelsen.
Dette gælder, selv om beløbet ikke har været indbetalt af den skatteplig-
tige, og beløbet endnu ikke er forfaldent.
Renten er i loven fastsat til basisrenten i opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned. For 2012 udgør
renten 0,5 pct pr. påbegyndt måned. Renten beregnes fra den 1. oktober
i året efter indkomståret og indtil måneden for udskrivningsdatoen på
den årsopgørelse, som nedsætter ansættelsen.
Hvor den skattepligtige ikke indgiver selvangivelse rettidigt, udsender
SKAT først rykkerskrivelser for at minde den skattepligtige om at
selvangive. For skattepligtige, der ikke reagerer ved at indsende
selvangivelse, starter SKAT en taksationssag med henblik på at få fo-
retaget skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. SKAT udsen-
der som hovedregel agterskrivelser med taksationsforslag i september,
oktober og november. Hvis den skattepligtige ikke reagerer på forslaget
inden for en frist på 15 dage, udsendes en endelig afgørelse i form af
en årsopgørelse. Hvis den skattepligtige har bemærkninger til forslaget,
foretages en yderligere sagsbehandling og kontakt til den skattepligtige,
inden der udskrives en første årsopgørelse.
Hvis en skattepligtig takseres i januar i det andet år efter indkomst-
året og herved får en restskat på 500.000 kr., bliver der efter gældende
regler ikke beregnet rente af restskatten, fordi der er tale om første
årsopgørelse. Hvis den skattepligtige selvangiver i starten af februar,
vil restskatten herved bortfalde inden sidste rettidige betalingsfrist for
den første opkrævning. Der beregnes efter gældende regler rente af
hele nedsættelsen på 500.000 kr. fra den 1. oktober i året efter indkomst-
året og frem til og med udskrivningsmåneden for den nye årsopgørelse,
selv om ingen del af nedsættelsen har været betalt eller forrentet efter
morarentereglerne, fordi sidste rettidige betalingsfrist ikke er overskre-
det. Fordi der ikke har været krævet rente af restskatten på den første
årsopgørelse, er der ingen modgående renteberegning til at udligne
renten af nedsættelsen.
Hvis den skattepligtige først selvangiver sidst i februar eller senere,
er sidste rettidige betalingsfrist indtrådt, og der beregnes morarente af
det ikke betalte beløb. Morarenten er den samme som månedsrenten
ved ansættelsesændringer. Herved udligner morarenten delvist den ef-
terfølgende rente af nedsættelsen.
Den manglende renteberegning af restskat på den 1. årsopgørelse
betyder, at der kan opstå en utilsigtet rentegevinst, når den 1. årsopgø-
relse udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret. Rentege-
vinsten opstår, fordi der ikke beregnes rente af en restskat af den 1.
årsopgørelse, selv om denne udskrives efter den 1. oktober i året efter
indkomståret samtidig med, at der ved senere ansættelsesændringer
beregnes rente af hele nedsættelsen, selv om den nedsatte restskat ikke
har været betalt eller krævet forrentet. Herved får den skattepligtige
rente af et beløb, som han aldrig har betalt.
I selskabsskatteloven er der tilsvarende renteregler for ændringer af
skatteansættelsen. Efter selskabsskatteloven beregnes renten fra den
1. november i året efter indkomståret. På selskabsområdet er det dog
forholdsvis sjældent, at 1. årsopgørelse udskrives efter den 1. november
i året efter indkomståret. Det skyldes dels, at renteberegningen starter
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 29
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 807
U
K
S
1 måned senere end på personområdet, og dels at indsendelsen af
selvangivelserne starter meget tidligt, hvor selskaber med forskudt
indkomstsår, som slutter lang tid inden udløbet af kalenderåret, indsen-
der deres selvangivelse. Indsendelsen af selskabsselvangivelserne sker
således over en længere periode end på personområdet. Det giver SKAT
bedre tid til at afvikle udsendelsen af 1. årsopgørelse og eventuelle
taksationer. Dertil kommer, at kun omkring 1 pct. af selskaberne skal
takseres, fordi de ikke har indgivet selvangivelse rettidigt. På den
baggrund er det ikke foreslået at ændre rentereglerne på selskabsområ-
det.
Det foreslås, at der skal beregnes rente af restskat på den 1.årsopgø-
relse, når årsopgørelsen er udskrevet på baggrund af en afgørelse om
taksation, og skatteansættelsen således er fastsat skønsmæssigt efter
skattekontrollovens § 5, stk. 3. Renten beregnes fra den 1. oktober i
året efter indkomståret og frem til udskriftsdatoen for årsopgørelsen.
Hvis ansættelsen senere nedsættes, yder SKAT en rente af nedsættelsen
fra den 1. oktober i året efter indkomståret og frem til udskrivningsda-
toen for den ændrede årsopgørelse. Det bemærkes, at starttidspunktet
for renteberegningerne ved nærværende lovforslag er foreslået frem-
rykket fra den 1. oktober i året efter indkomståret til den 1. september
i året efter indkomståret. De to renter ligger i samme renteniveau og
vil - hvor de to årsopgørelser udskrives i samme måned - udligne hin-
anden således, at der kun betales rente til SKAT, eller udbetales rente
fra SKAT, i det omfang den seneste årsopgørelse viser henholdsvis en
restskat eller en overskydende skat.
Eksempel:
En person får foretaget følgende skatteansættelse ved en taksation for indkomståret 2011. Herefter følger
3 alternative eksempler:
20. februar 2013: 1. årsopgørelse - restskat
1. eksempel:
6. marts 2013: 2. årsopgørelse - overskydende skat
2. eksempel:
6. marts 2013: 2. åropgørelse - restskatten bortfalder
3. eksempel:
28. februar 2013: 2. åropgørelse - restskat nedsættes
Lovforsla-
get
Nuværende
regler
1. årsopgørelse, 20. februar 2013
350.000
350.000
Beregnet skat
150.000
150.000
Betalt forskudsskat
200.000
200.000
Restskat
10.800
10.800
Procenttillæg 5,4 pct.
Rentegodtgørelse
(0,5 pct. pr. påbegyndt måned frem til udskrivningsdatoen)
5.270
0
(210.800 x 0,5 pct. x 5 mdr. )
216.070
210.800
I alt
Opkrævningen: Raterne forfalder i april - november - i alt 8 rater.
Eksempel 1 (en overskydende skat kr. 120.000)
2. årsopgørelse, 6. marts 2013, på baggrund af indsendt selvangivelse. Ingen af raterne fra 1. årsopgørelse
er forfaldet.
30.000
30.000
Beregnet skat
150.000
150.000
Betalt forskudsskat
120.000
120.000
Overskydende skat
600
600
Procentgodtgørelse 0,5 pct.
120.600
120.600
Rentegodtgørelse af nedsættelsen
9.942
9.942
(0,5 pct. pr. påbegyndt måned frem til udskrivningsdatoen)
(210.800 + 120.600 = 331.400 x 0,5 pct. x 6 mdr. )
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 30
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 808
U
K
S
-5.270
0
Tidligere beregnet rente
125.272
130.542
Til udbetaling
Udbetalingen på 125.272 skyldes dels overskydende skat på 120.000 kr. (forskudsskat på 150.000 kr. -
beregnet skat på 30.000 kr.) og dels rente af den overskydende skat fra den 1. oktober i året efter ind-
komståret og frem til udskrivningsdatoen for 2. årsopgørelse.
Eksempel 2 (restskat bortfalder)
2. årsopgørelse, 19. februar 2013, på baggrund af indsendt selvangivelse. Ingen af raterne fra 1. årsop-
gørelse er forfaldet.
150.000
150.000
Beregnet skat
150.000
150.000
Betalt forskudsskat
0
0
Overskydende skat/restskat
Rentegodtgørelse af nedsættelsen
5.270
5.270
( 0,5 pct. pr. påbegyndt måned til udskrivningsdatoen)
(210.800 kr. x 0,5 pct. x 5 mdr. )
-5.270
0
Tidligere beregnet rente
0
5.270
Til udbetaling
Eksempel 3 (restskat nedsættes)
2. årsopgørelse, 28. februar 2013, på baggrund af indsendt selvangivelse. Ingen af raterne fra 1. årsop-
gørelse er forfaldet.
200.000
200.000
Beregnet skat
150.000
150.000
Betalt forskudsskat
50.000
50.000
Restskat
2.700
2.700
Procenttillæg 5,4 pct.
-3.952
-3.952
Rentegodtgørelse af nedsættelsen
(150.000 + procenttillæg x 0,5 pct. x 5 mdr. )
5.270
0
Tidligere beregnet rente på opgør 1
54.018
48.748
Restskat til opkrævning
De tidligere udsendte rater tilrettes til den nye opgjorte restskat.
Til nr. 9 og 10
Det foreslås at hæve minimumsstørrelsen på rater, der opkræves efter
kildeskatteloven, fra 100 kr. til 500 kr. Bestemmelsen omfatter
opkrævning af rater af restskatter og opkrævning af B-skatterater.
Efter gældende regler sker der ingen opkrævning af restskatter under
100 kr., hvis beløbet ikke indregnes. Hvis en restskat for 2010 efter
tillæg af restskattetillæg eksempelvis er på 18.399 kr., så bliver 18.300
kr. indregnet i det næste års forskudsskat, mens den skattepligtige
slipper for at betale de sidste 99 kr. Tilsvarende bliver en restskat på
99 kr., som udskrives efter den 1. oktober i året efter indkomståret,
ikke opkrævet. Ved en ansættelsesændring, hvor der fremkommer en
restskat på under 100 kr., opkræves denne restskat heller ikke, når be-
løbet ikke indregnes i forskudsskatten. Der er tale om en bagatelgrænse,
som blev indsat i kildeskatteloven i 1989. Bagatelgrænsen er ikke re-
guleret siden.
Det foreslås at hæve bagatelgrænsen for hvor små restskatter, der
opkræves. Grænsen foreslås hævet fra 100 kr. til 500 kr.
For overskydende skat gælder en tilsvarende regel, hvorefter over-
skydende skatter under 100 kr. ikke udbetales. I stedet bliver beløbet
overført til næste års årsopgørelse. Sigtet med reglen er at undgå admi-
nistrative omkostninger ved udbetaling af helt små beløb.
Med indførelse af NemKontoen og VenteKontoen er de administra-
tive håndteringsomkostninger ved udbetalinger bortfaldet, når beløbet
kan udbetales via NemKontoen. Det foreslås derfor at ophæve bagatel-
grænsen for overskydende skatter. Konsekvensen af ophævelsen af
bagatelgrænsen for små overskydende skatter er, at alle overskydende
skatter ned til 1 kr. udbetales straks. Ophævelsen af bagatelgrænsen
for overskydende skatter betyder en hurtigere udbetaling af små over-
skydende skatter for skattepligtige med NemKonto.
For skattepligtige, der på udbetalingstidspunktet ikke har en Nem-
Konto, skal overskydende skatter overføres til Ventekontoen. Beløbet
står på VenteKontoen, til den skattepligtige opretter en NemKonto,
hvortil beløbet kan udbetales.
Til nr. 11
Som konsekvens af, at indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås
at komme til at omfatte oplysninger om såvel det udloddede udbytte
som den indeholdte udbytteskat, foreslås det, at pligten til at indgive
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 31
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 809
U
K
S
udbytteangivelse bortfalder for udbytte, der er omfattet af indberetnings-
pligten.
Det gælder dog efter forslaget alene, når den indberetningspligtige
er det udloddende selskab. Det vil sige, når der er tale om udbytte af
aktier m.v., som hverken er optaget til handel på et reguleret marked
eller er registreret i en værdipapircentral, og der ikke er tale om inve-
steringsbeviser eller aktier i investeringsselskaber.
Det udloddede beløb og den indeholdte udbytteskat kan opgøres på
grundlag af indberetningerne, og indberetningsfristerne svarer til de
gældende angivelsesfrister. Indberetningerne kan dermed danne
grundlaget for opkrævningen af udbytteskatten, og der vil ikke længere
være behov for en udbytteangivelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
For at anvende det korrekte begreb om den, der som arbejdsgiver
har pligt til at indeholde eller foretage skattetræk af A-skat og AM-bi-
drag, foreslås det i kildeskattelovens § 85, stk. 4, at ændre »den afgifts-
pligtige« til: »den indeholdelsespligtige«.
Til § 3
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev begrebet udloddende investeringsfore-
ninger ændret til investeringsinstitutter med minimumsbeskatning.
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensæn-
dring i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 4, idet »med minimums-
beskatning«, ikke blev indsat.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
Til nr. 2
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev minimumsudlodning i ligningslovens
§ 16 C ændret til minimumsindkomst.
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensæn-
dring i aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 8, idet »minimumsud-
lodning«, ikke blev ændret til »minimumsindkomst«.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
Til nr. 3
Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pen-
sionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensionerings-
ordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensions-
beskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, si-
destilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tids-
punkt, hvor indskuddet foretages. Det følger af aktieavancebeskatnings-
lovens § 32, stk. 1.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at denne regel
også skal gælde for indskud af aktier og tegningsret til aktier i en al-
dersopsparing.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev både ligningslovens § 7 R og lov om
boligopsparing ophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligs-
parekonti. Henvisningen i denne bestemmelse i aktieavancebeskatnings-
loven til lov om boligopsparing foreslås derfor ophævet. Der er tale
om en manglende konsekvensændring i et tidligere lovforslag.
Til nr. 4
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev udloddende investeringsforening ændret
til investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
Ved en fejl blev der ikke foretaget den nødvendige konsekvensæn-
dring i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, 3. pkt., idet »udlod-
dende investeringsforening« ikke blev ændret til »investeringsinstitut
med minimumsbeskatning«.
Det foreslås, at foretage den manglende konsekvensændring.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev aktieavancebeskatningslovens § 33, stk.
4, ophævet, og som følge heraf bliver den tidligere stk. 6 til stk. 5 med
virkning fra den 1. januar 2013. Ændringen foretages derfor i den
gældende stk. 5.
Til § 4
Til nr. 1 - 3
Indskyder en deltager i en kontoførende investeringsforening helt
eller delvist sine andele i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en op-
sparing i pensionsøjemed eller i en børneopsparingsordning, der er
omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder deltageren helt
eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, si-
destilles det med hævning. Det følger af lov om beskatning af medlem-
mer af kontoførende investeringsforeninger § 16, stk. 1.
Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed,
fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller
fra en boligopsparingsordning sidestilles med indskud. Det følger af
lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforenin-
ger § 16, stk. 2.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at disse regler
også skal gælde for en fordring eller en kontrakt i en aldersopsparing.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev både ligningslovens § 7 R og lov om
boligopsparing ophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligs-
parekonti.
Henvisningerne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger § 16, stk. 1 og 2, til lov om boligopsparing, fo-
reslås derfor ophævet.
Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligere lov-
forslag.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås i stk. 3, at SKAT ud fra de foreliggende oplysninger om
en gave skal have mulighed for at foretage skønsmæssige ansættelser.
Det vil sige, at SKAT kan fastsætte et gaveafgiftspligtigt beløb, der
kan danne grundlag for den videre behandling af en gavesag. Mulighe-
den tænkes anvendt, når SKAT får viden om, at der ikke er anmeldt
en gave, eller at SKAT får en anledning til at tro, at der er givet gaver.
Bestemmelsen kan også anvendes i de tilfælde, hvor det på anden vis,
f.eks. under gennemgangen af et dødsbos opgørelser, foreligger oplyst,
at der er sket en hel eller delvis overdragelse af formuegoder eller
penge, og hvor det er sandsynligt, at der er givet en gave.
Der skal ske høring m.v. på samme måde, som når SKAT agter at
ændre en skattepligtig indkomst. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng
med den i stk. 4, foreslåede pligt for parterne til at gøre opmærksom
på, at det gaveafgiftspligtige beløb er sat for lavt.
Bestemmelsen i stk. 4 er en konsekvens af, at SKAT efter forslaget
får mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af en gaves
værdi. Det foreslås, at de gaveafgiftspligtige, hvis en skønsmæssig
ansættelse er for lav, skal gøre SKAT opmærksom på, at værdien er
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 32
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 810
U
K
S
for lav. Pligten til at gøre opmærksom på en for lav ansættelse påhviler
både gavemodtager og gavegiver, idet de begge efter lovens § 26, stk.
1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT. Af hensyn til muligheden
for at gavegiver og gavemodtager har rimelig tid til at behandle den
skønsmæssige ansættelse, indrømmes der en frist hertil på 4 uger regnet
fra underretningsmeddelelsens datering.
Der findes tilsvarende bestemmelser om underretning i forbindelse
med skønsmæssige ansættelser i den øvrige skattelovgivning. Bestem-
melsen i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse 819 af 27. juni 2011,
§ 16, stk. 1, indeholder f.eks. en tilsvarende regel, der pålægger skat-
tepligtige at gøre opmærksom på en for lav skønsmæssig ansættelse
af indkomst eller ejendomsværdiskat.
Til nr. 2
For at give SKAT mulighed for en mere smidig behandling af gave-
anmeldelser foreslås det, at den nuværende 3-måneders-frist for SKATs
undersøgelse og ændring af værdiansættelserne i gaveanmeldelser
forlænges til 6 måneder. Fristen for anmeldelse af en gave er i dag den
1. maj i året efter, at gaven er givet. Det betyder som nævnt under de
almindelige bemærkninger i afsnit 3.12, at SKAT skal behandle et
større antal anmeldelser om gaver i en periode, der er så kort, at det er
vanskeligt at nå at indhente supplerende materiale osv. fra anmeldel-
sespligtige og deres rådgivere.
Forlængelsen af fristen gælder også i de tilfælde, hvor gaveanmeldel-
se sendes ind før udløbet af fristen for anmeldelse, der er den 1. maj i
året efter det år, hvor gaven er givet.
Den foreslåede frist begynder, når SKAT har modtaget det materiale,
der er fornødent for, at SKAT kan tage stilling til værdiansættelsen,
der er en forudsætning for beregning af gaveafgiften. Det materiale,
der er tale om, er f.eks. skøder, aktienotaer, gavebreve, beregninger af
kurser og værdier, beregninger over passivposter og lignende. Hvis
ikke SKAT anmoder om yderligere oplysninger inden 6 måneder fra
anmeldelsen kan fristen ikke forlænges yderligere og værdiansættelsen
bliver dermed endelig.
Selv om fristen for endelig afgørelse om værdiansættelse forlænges
til 6 måneder, har parterne stadig mulighed for at indhente bindende
svar om værdiansættelsen. Parternes mulighed for hurtigt at få vished
om værdiansættelsen i en afgiftspligtig gaveoverdragelse forringes så-
ledes ikke ved den fristforlængelse, der foreslås.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.12 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel som følge af, at der tilføjes et nyt nr. 3 i §
41, stk. 1.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af, at SKAT efter forslaget får mulighed
for at foretage en skønsmæssig ansættelse af en gaves værdi. Det fore-
slås, at de gaveafgiftspligtige skal kunne straffes med en bøde, hvis de
ikke gør opmærksom på, at gavens værdi er ansat til et for lavt beløb.
Både gavemodtager og gavegiver kan straffes med en bøde, idet de
begge efter lovens § 26, stk. 1, har pligt til at anmelde gaven til SKAT.
Af hensyn til muligheden for, at gavegiver og gavemodtager har rimelig
tid til at behandle den skønsmæssige ansættelse, indrømmes der en
frist hertil på 4 uger regnet fra underretningsmeddelelsens datering.
Der findes tilsvarende bestemmelser om ansvar i forbindelse med
skønsmæssige ansættelser i den øvrige skattelovgivning. Bestemmelsen
i skattekontrollovens § 16 indeholder f.eks. en tilsvarende hjemmel til
at straffe skattepligtige, der ikke gør opmærksom på en for lav skøns-
mæssig ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat.
Til § 6
Til nr. 1
De gældende regler i chokoladeafgiftslovens § 10 a, stk. 4, fastsætter,
at den, der ikke er registreret varemodtager i Danmark, og som har
modtaget varer fra andre EU-lande, skal angive og betale afgift af va-
rerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-regi-
streret modtager af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer angive
og betale afgift af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
Det foreslås som konsekvens at ændre chokoladeafgiftslovens § 10
a, stk. 4, således at der henvises til § 9, stk. 1, 3 og 4. Den foreslåede
ændring har udelukkende til formål at sikre, at en ikke-registreret
modtager af afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer fra udlandet skal
angive og betale dansk punktafgift af varerne.
Til § 7
Til nr. 1
De gældende regler i emballageafgiftslovens § 7 a, stk. 4, fastsætter,
at den, der ikke er registreret varemodtager i Danmark, og som har
modtaget varer fra andre EU-lande, skal angive og betale afgift af va-
rerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-regi-
streret modtager af afgiftspligtig emballage angive og betale afgift af
varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
Det foreslås som konsekvens at ændre emballageafgiftslovens § 7
a, stk. 4, således at der henvises til § 9 stk. 1,3 og 4. Den foreslåede
ændring har udelukkende til formål at sikre, at en ikke-registreret
modtager af afgiftspligtig emballage fra udlandet skal angive og betale
dansk punktafgift af varerne.
Til § 8
Til nr. 1
I mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra
lov nr. 1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et
andet EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte,
at en privat person køber varer, der overstiger et personligt privat for-
brug, og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne
vegne« lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen
af erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i mineralolieaf-
giftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne
vegne lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig
oplægning af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre
problemer for virksomhederne.
Til nr. 2
Mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennem-
føre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat
forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er regi-
streret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsæl-
geren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark,
der sørger for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra
lov nr. 1385 af 21. december 2009 tager mineralolieafgiftslovens § 4
b, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med
en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte
definitionen af fjernsalg af varer i mineralolieafgiftslovens § 4 b, stk.
1, nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til
fjernsalg i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er regi-
streret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger
for transporten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af
fjernsalg af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre
problemer for virksomhederne.
Til nr. 3
Det foreslås at rette en sproglig fejl i den nuværende formulering i
mineralolieafgiftslovens § 5, stk. 1, der er sket ved lov nr. 1385 af 21.
december 2009.
Til nr. 4
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 33
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 811
U
K
S
Det foreslås i mineralolieafgiftslovens § 33, stk. 1, at rette henvisnin-
ger, hvori der er konstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Til § 9
Til nr. 1 og 2
Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensions-
øjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning
eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskat-
ningsloven, og indskud af en obligation på en etableringskonto eller
iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværk-
sætterkonto samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligop-
sparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles
med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet.
Det følger af kursgevinstlovens § 35.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at denne regel
også skal gælde for indskud af en fordring eller en kontrakt i en alders-
opsparing, jf. lovens § 5, nr. 1.
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpen-
sioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopspa-
ringsordning sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. Det følger også af kursgevinstlovens
§ 35.
Ved lov nr. 922 af 18. september 2012, om afskaffelse af fradragsret
m.v. for indbetalinger til kapitalpension, er det fastsat, at denne regel
også skal gælde for udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
aldersopsparing, jf. § 5, nr. 2.
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev både ligningslovens § 7 R og lov om
boligopsparing ophævet, da der ikke eksisterede flere af disse boligs-
parekonti.
Henvisningen i kursgevinstloven til lov om boligopsparing foreslås
derfor ophævet.
Der er tale om en manglende konsekvensændring i et tidligere lov-
forslag.
Der er i øvrigt tale om rettelse af en fejl i den nævnte lov nr. 922 af
18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatningsloven og for-
skellige andre love. I den nævnte lovs § 5, nr. 2, blev der foretaget en
ændring af kursgevinstlovens § 35, 3. pkt., hvorved »fra en aldersop-
sparing« blev indsat i bestemmelsen. Ændringen skulle imidlertid have
været foretaget i kursgevinstlovens § 35, 4. pkt. Det foreslås derfor i
lovforslagets § 23 at ophæve § 5, nr. 2, i lov nr. 922 af 18. september
2012 og samtidig i lovforslagets 9, nr. 2, at foretage den pågældende
ændring i kursgevinstlovens § 35, 4. pkt.
Til § 10
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytning m.v., blev ligningslovens § 16 C omformuleret, og reglerne
for opgørelse af minimumsindkomsten blev gjort mere simple.
Investeringsinstitutter kan efter den nye ligningslovs § 16 C ved op-
gørelse af minimumsindkomsten enten vælge ved indløsning af beviser
at anvende reglen i den nye ligningslovs § 16 C, stk. 5, nr. 6, jf. § 8,
nr. 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012 - herunder at undlade at foretage
regulering efter reglen - eller vælge at anvende reglen i den nye lig-
ningslovs § 16 C, stk. 9, jf. § 8, nr. 9, i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
som både vedrører regulering ved udstedelse af nye beviser og ved
indløsning af beviser.
Ved en fejl blev det ikke indsat i stk. 9, at når et investeringsinstitut
en gang har valgt at anvende reglen i stk. 9, kan investeringsinstituttet
ikke ændre dette valg. Dette rettes nu.
Til § 11
Til nr. 1
De gældende regler i mineralvandsafgiftslovens § 10 a, stk. 4, fast-
sætter, at den, der ikke er registreret varemodtager i Danmark, og som
har modtaget varer fra andre EU-lande, skal angive og betale afgift af
varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 2-4.
Efter ændringer ved lov nr. 277 af 27. marts 2012 skal en ikke-regi-
streret modtager af afgiftspligtig mineralvand angive og betale afgift
af varerne efter opkrævningslovens § 9, stk. 1, 3 og 4.
Det foreslås som konsekvens at ændre mineralvandsafgiftslovens §
10 a, stk. 4, således at der henvises til § 9, stk. 1, 3 og 4. Den foreslåede
ændring har udelukkende til formål at sikre, at en ikke-registreret
modtager af afgiftspligtig mineralvand fra udlandet skal angive og be-
tale dansk punktafgift af varerne.
Til § 12
Til nr. 1, 2 og 3
Som følge af fejl fra lov nr. 277 af 27. marts 2012 anvendes i
momslovens § 47, stk. 6, og § 74, stk. 6, forskellige begreber »den
ansvarlige ledelse« eller »den daglige ledelse« om ledelsen af en virk-
somhed, som SKAT ud over ejeren af virksomheden kan pålægge påbud
og daglige bøder for at gennemtvinge SKATs adgang til kontrol af lo-
kaler og regnskabsmateriale eller forbuddet mod drift af uregistreret
virksomhed. Det foreslås i momslovens § 47, stk. 6, og § 74, stk. 6 at
anvende det samme begreb »den ansvarlige daglige ledelse«, der an-
vendes fast andre steder i momsloven og i andre skatte- og afgiftslove.
Til § 13
Til nr. 1
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., skal arbejdsgivere ikke
indgive angivelse af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som
skal indberettes til indkomstregisteret. Reglen er begrundet med, at
arbejdsgiverens tilsvar af indeholdte beløb kan opgøres på grundlag
af indberetningerne. Dermed er der ikke behov for en særskilt angivelse.
Det foreslås, at denne undtagelse fra angivelsespligten udvides til
også at omfatte indeholdt udbytteskat. Det gælder dog efter forslaget
alene, når den indberetningspligtige er det udloddende selskab, jf.
skattekontrollovens § 9 B, stk. 2. Forslaget hænger sammen med, at
indberetningen vedrørende udbytteskat foreslås at komme til at omfatte
oplysninger om såvel det udloddede udbytte som den indeholdte udbyt-
teskat. Dermed kan tilsvaret for sådan udbytteskat også opgøres på
grundlag af indberetningerne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den tilsvarende ændring
i § 2, nr. 11, og afsnit 3.7. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, kan SKAT ansætte tilsvaret af
skatter og afgifter m.v. til et skønsmæssigt beløb, hvis SKAT ikke
modtager en rettidig angivelse fra den pågældende virksomhed. Det
gælder blandt andet for indeholdt udbytteskat. Tilsvarende kan SKAT
foretage en skønsmæssig ansættelse af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag, hvis virksomheden ikke rettidigt har indberettet til indkom-
stregisteret.
Under lovforslagets § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1, er det foreslået, at der
ikke skal indgives angivelse vedrørende udbytter og udbytteskat, når
den indberetningspligtige vedrørende udbyttet er det udloddende sel-
skab, jf. skattekontrollovens § 9 B, stk. 2. Det svarer til, at der i dag
ikke skal indsendes angivelser af indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 34
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 812
U
K
S
bidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret. Indberetningen
træder i stedet for angivelsen.
Det foreslås som konsekvens heraf, at SKAT - i lighed med de gæl-
dende regler for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - skal have
mulighed for at lave foreløbige fastsættelser af den indeholdte udbyt-
teskat, hvis det udloddende selskab ikke indberetter udbyttet rettidigt.
Dermed vil SKAT have mulighed for at foretage skønsmæssige ansæt-
telser af udbytteskat ved manglende angivelse, når der skal ingives
angivelse, og ved manglende indberetning, når indberetningen træder
i stedet for angivelsen.
Til nr. 3
Af opkrævningslovens § 5, stk. 1, fremgår det, at hvis det konstateres,
at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse og derved har betalt for
lidt i skatter eller afgifter m.v., afkræves virksomheden det skyldige
beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Reglerne finder også
anvendelse for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor indbe-
retningen til indkomstregisteret træder i stedet for angivelse i den for-
stand, at virksomhedens tilsvar opgøres på grundlag af indberetningerne
frem for på grundlag af en angivelse.
Opkrævningslovens § 12 handler om den situation, hvor en virksom-
heds tilsvar for en afregningsperiode er negativt, eller hvis virksomhe-
den ved en fejl har indbetalt for meget til SKAT. Det følger af § 13,
stk. 2, at hvis angivelsen eller indberetningen til indkomstregisteret
sker rettidigt, skal udbetalingen ske senest 3 uger efter modtagelsen af
angivelsen henholdsvis indberetningen. Af stk. 3 fremgår det, at denne
frist afbrydes, hvis tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af angivelsen
eller indberetningen til indkomstregisteret. Endelig fremgår det af stk.
4, at beløb kan tilbageholdes, hvis der endnu ikke er indgivet angivelser
eller indberetninger til indkomstregisteret vedrørende afsluttede afreg-
ningsperioder.
Disse regler gælder bl.a. i forhold til indeholdt udbytteskat, men efter
reglerne i relation til den indeholdte udbytteskat og andre skatter og
afgifter, der skal indgives angivelse for, er det afgørende, om angivelsen
er urigtig, om angivelsen er indgivet rettidigt, om tilsvaret kan opgøres
på grundlag af angivelsen, eller om angivelsen er indgivet vedrørende
afsluttede perioder. Ved lovforslagets § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1, er det
imidlertid foreslået, at der ikke skal indgives angivelse vedrørende
udbytter og udbytteskat, når den indberetningspligtige vedrørende ud-
byttet er det udloddende selskab, jf. skattekontrollovens § 9 B, stk. 2.
Indberetningen træder her i stedet for angivelsen.
Det foreslås derfor at ændre de pågældende regler, så de ud over at
omhandle angivelser og de indberetninger til indkomstregisteret, som
træder i stedet for angivelser, kommer til at omhandle de udbytteindbe-
retninger, som træder i stedet for angivelser.
Det sikres på denne måde, at indberetningerne vedrørende indeholdt
udbytteskat - ligesom indberetningerne vedrørende indeholdt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag - i forhold til disse regler træder i stedet for
angivelserne.
Til nr. 4
Reglen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, finder anvendelse ved fast-
sættelsen af den rente, som virksomheder i medfør af § 7, stk. 1, skal
betale, når de ikke betaler skatter og afgifter til tiden. Det bemærkes,
at der mange steder i den øvrige skatte- og afgiftslovgivning er henvist
til den i opkrævningslovens § 7, stk. 2, fastsatte rente.
Det foreslås, at renten efter opkrævningsloven offentliggøres senest
den 15. december forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten
for et år foreslås beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit af den
af Danmarks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber i månederne juli, august og september i det foregående
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente
for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 ved-
rørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser
på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber
(ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekre-
ditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med
to decimaler, og det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til nær-
meste hele procentsats og den beregnede rente divideres med 24 og
afrundes nedad til 1 decimal.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3 om nye mo-
deller for beregning af forskellige rentesatser.
Til nr. 5, 6 og 7
Det foreslås i opkrævningslovens § 11, stk. 7, 8 og 10, at når SKAT
sender en virksomhed en meddelelse om inddragelse eller nægtelse af
registrering eller pålæg om sikkerhedsstillelse for betaling af skatter
og afgifter, skal SKAT oplyse, at hvis driften af virksomheden indledes
eller fortsættes i uregistreret form, kan det foruden straf efter opkræv-
ningslovens § 17, stk. 3, medføre pålæg af daglige bøder efter
opkrævningslovens § 11, stk. 11, og hæftelse for virksomhedens skatter
og afgifter efter opkrævningslovens § 11, stk. 12.
Som følge af fejl fra lov nr. 277 af 27. marts 2012 anvendes i
opkrævningslovens § 11, stk. 11, begrebet »den daglige ledelse« om
ledelsen af en virksomhed, som SKAT ud over ejeren af virksomheden
kan pålægge påbud og daglige bøder for at gennemtvinge, at driften
af en virksomhed ikke indledes eller fortsætter som uregistreret. Det
foreslås i opkrævningslovens § 11, stk. 11, at anvende det samme be-
greb »den ansvarlige daglige ledelse«, der anvendes fast andre steder
i opkrævningsloven og i andre skatte- og afgiftslove.
Formålet med de foreslåede ændringer er alene rettelse af fejl fra lov
nr. 277 af 27. marts 2012. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændrin-
ger af reglernes anvendelsesområde.
Til § 14
Til nr. 1
Det foreslås, at der ved en overførsel eller konvertering af en kapital-
pension m.v. til en aldersforsikring m.v. betales afgift af en forholds-
mæssig andel af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen m.v.,
jf. lovforslagets § 15, nr. 4 og 6. Det foreslås endvidere i pensionsbe-
skatningslovens § 38, stk. 6, at den afgiftspligtige person er det forsik-
ringsselskab m.v., hvor kapitalpensionen m.v. er anbragt, og at afgiften
derfor tages fra forsikringsselskabets ufordelte midler, jf. lovforslagets
§ 15, nr. 9. I pensionsafkastbeskatningslovens § 8 sker der en beskatning
af ufordelte midler i selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber.
Skattegrundlaget opgøres som indkomstårets ændring i de samlede
ufordelte midler. Det er sigtet med bestemmelsen, at der indirekte skal
ske en beskatning af den del af indkomstårets formueafkast, der tildeles
de forsikrede kollektivt. Betaling af afgift ved en overførsel eller kon-
vertering af en kapitalpension m.v. kan ikke betragtes som formueaf-
kast.
Det foreslås derfor, at ændringer i de ufordelte midler som følge af
betaling af afgift af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler
ved overførsel eller konvertering ikke skal indgå i beskatningsgrundla-
get efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8. Det foreslås derfor vi-
dere, at det i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 4, fastsættes,
at i det omfang de ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang
er ændret som følge af betaling af afgift efter pensionsbeskatningslovens
§ 25, stk. 4 og 5, og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 6, bortses der fra denne ændring ved opgørelsen af beskat-
ningsgrundlaget. Det betyder, at der ved opgørelsen af beskatnings-
grundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8 ikke er
fradragsret for betalt afgift af en kapitalpensions m.v. forholdsmæssige
andel af ufordelte midler efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 4
og 5, og § 29 A, stk. 4 og 5, der påhviler livsforsikringsselskabet m.v.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 6.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 35
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 813
U
K
S
Forslaget har ingen betydning for pensionskasser m.v., der beskattes
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7. Allerede efter gældende
regler vil der ikke være fradragsret for betalt afgift af en kapitalpensions
m.v. forholdsmæssige andel af de ufordelte midler efter pensionsbe-
skatningslovens § 25, stk. 4 og 5, og § 29 A, stk. 4 og 5, ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7.
Til nr. 2 og 3
Forslaget indeholder to dele. Dels en del, hvor der gives mulighed
for, at friholdelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 1
og 2, på en fradragsberettiget kapitalpension m.v. kan videreføres ved
en overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41
A, stk. 2, til en ikke-fradragsberettiget aldersforsikring m.v. Dels en
del, hvor den friholdte værdi ved udgangen af 1982 nedsættes forholds-
mæssigt med den betalte afgift i forbindelse med konverteringen eller
overførslen.
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10 friholdes den del af for-
mueafkastet på en pensionsordning, der relaterer sig til opsparingen
foretaget før udgangen af 1982, for beskatning. Friholdelsen gives i
form af det såkaldte overgangsfradrag, hvor det samlede formueafkast
på pensionsordningen nedsættes med forholdet mellem opsparingens
værdi ved udgangen af 1982 og opsparingens værdi ved udgangen af
det aktuelle indkomstår. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
stk. 6, bevares friholdelsen for opsparing foretaget inden udgangen af
1982 ved en skattefri overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.
Den gældende formulering af pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
stk. 6, indeholder ingen henvisning til overførsel eller konvertering til
en aldersforsikring m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk.
2. Gældende regler medfører derfor, at en eventuel friholdelse for op-
sparing foretaget før udgangen af 1982 fortabes ved en overførsel eller
konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en
kapitalpension m.v. til en ny aldersforsikring m.v.
Det er ikke tilsigtet og vurderes ikke som rimeligt, at en konvertering
eller overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, skal
have denne konsekvens. Det forslås derfor, at ved overførsel efter
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, skal værdien af opsparingen
henholdsvis livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af 1982
på kapitalpensionen m.v. som udgangspunkt overføres til beregning
af fritagelse i den nye aldersforsikring m.v. Bestemmelsen foreslås
indsat i pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5, idet der er en
sammenhæng til forslagets anden del, jf. nedenfor. Det bemærkes, at
efter forslagets § 15, nr. 11, kan der kun ske heloverførsel eller helkon-
vertering af en kapitalpension m.v. til en aldersforsikring m.v., der in-
deholder opsparing foretaget før udgangen af 1982.
Pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5, regulerer beregningen
af overgangsfradraget ved delvis udbetaling fra en pensionsordning. I
henhold til pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5, skal deludbe-
talinger fra en pensionsordning med tilknyttet 1982-friholdelse fortrins-
vis tages fra tilvæksten til pensionsordningen efter 1982 (LIFO-prin-
cippet - Last In First Out). Opsparingen foretaget før udgangen af 1982
betragtes derfor som udbetalt til sidst. Det betyder, at den betalte afgift
ved konvertering eller overførsel af en kapitalpension m.v. til en alder-
sforsikring m.v. medfører, at den forholdsmæssige friholdelse for op-
sparing foretaget før udgangen af 1982 stiger. Det medfører, at afgiften
ved konvertering eller overførsel isoleret set medfører en større udbetalt
pension efter skat og afgift, end tilfældet ville være, såfremt der ikke
var foretaget konvertering eller overførsel efter pensionsbeskatningslo-
vens § 41 A, stk. 2.
Det foreslås derfor, at udbetalingen fra kapitalpensionen som følge
af betaling af afgift ved overførsel eller konvertering ikke skal fordeles
efter det gældende LIFO-princip i pensionsafkastbeskatningslovens §
10, stk. 5. Efter de foreslåede § 10, stk. 5, 3. og 4. pkt., skal den betalte
afgift ved en konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk.
2, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, § 26 A, stk. 1, 1.
pkt., § 29 A, stk. 1, og § 33 A, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt på op-
sparingen før udgangen af 1982 og tilvæksten fra og med 1. januar
1983. Dette medfører, at opsparingen foretaget før udgangen af 1982
reduceres forholdsmæssigt, og friholdelsen er derfor uændret efter
konverteringen eller overførslen til en aldersforsikring m.v.
Forslaget indebærer, at afgiften ved overførsel, herunder konvertering,
på som udgangspunkt 40 pct., dog kun 37,3 pct. i 2013, skal fordeles
forholdsmæssigt. Forslaget indebærer også, at afgiften ved overførsel,
herunder konvertering, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A,
stk. 1, 1. pkt., på som udgangspunkt 25 pct., dog kun 23,31 pct. i 2013,
af værdien af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, også skal
fordeles forholdsmæssigt på opsparingen før udgangen af 1982 og til-
væksten fra og med den 1. januar 1983. Tilsvarende gælder den redu-
cerede afgift af opsparing foretaget før 1. januar 1980 på supplerende
engangsydelser, jf. pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2.
Eksempel
Opsparing foretaget før udgangen af 1982: 50.000 kr.
Opsparing ved udgangen af det aktuelle indkomstår: 500.000 kr.
Tilvækst fra og med den 1. januar 1983: 450.000 kr.
Friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 før konver-
tering: 50.000/500.000 = 10 pct. af det samlede formueafkast er skatte-
frit.
Afgift ved konvertering/overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 A, stk. 2, ved udgangen af det aktuelle indkomstår. 40 pct. af
500.000 kr.= 200.000 kr.
Opsparing ved udgangen af det næste indkomstår givet, at der ingen
værditilvækst var: 500.000 kr.-200.000 kr.= 300.000 kr.
Friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 efter kon-
vertering i det næste indkomstår efter gældende regler: 50.000/300.000
= 16,67 pct. af det samlede formueafkast er skattefrit.
Afgift fordelt til opsparing foretaget før udgangen af 1982 = 200.000
* 50.000/500.000 = 20.000 kr.
Afgift fordelt til tilvæksten fra og med 1. januar 1983 = 200.000 *
450.000/500.000 = 180.000 kr.
Ved konverteringen nedsættes opsparingen foretaget før udgangen
af 1982 derfor med 20.000 kr. efter forslaget og bliver herefter 30.000
kr. (50.000-20.000).
Friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 efter kon-
vertering efter lovforslaget: 30.000/300.000 = 10 pct. af det samlede
formueafkast er skattefrit.
Friholdelsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 er herefter
både før og efter konverteringen efter pensionsbeskatningslovens § 41
A, stk. 2, den samme.
Til nr. 4
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 6, bevares friholdel-
sen for opsparing foretaget inden udgangen af 1982 ved en skattefri
overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41. Den gældende formu-
lering af pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 6, indeholder ingen
henvisning til overførsel fra en aldersforsikring m.v. til en anden alder-
sforsikring m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1. Gæl-
dende regler medfører derfor, at en eventuel friholdelse for opsparing
foretaget før udgangen af 1982 fortabes ved en overførsel efter pen-
sionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, fra en aldersforsikring m.v. til
en anden aldersforsikring m.v. Det vurderes ikke som rimeligt, at en
konvertering eller overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A,
stk. 1, skal have denne konsekvens. Det forslås derfor, at pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 10, stk. 6, udvides til også at omfatte overførs-
ler efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1. Det bemærkes dog,
at efter forslagets § 15, nr. 10, kan der kun ske heloverførsel af en al-
dersforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgangen
af 1982.
Til nr. 5
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 36
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 814
U
K
S
Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 kan pensionsinstituttet
vælge at betale acontoskat senest den 19. februar i året efter indkomst-
året. Hovedparten af den skat, der opkræves efter § 21, indbetales i
form af frivillig acontoskat. Da indbetalingen af acontoskat sker efter
afslutningen af indkomståret, har pensionsinstitutterne gode muligheder
for at indbetale en acontoskat, som er meget tæt på den endelige skat,
som skal indbetales senest den 31. maj i året efter indkomståret. Af
forskellen mellem indbetalt acontoskat og endelig skat beregnes der
renter fra den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling sker.
Rentesatsen er efter gældende regler den samme uanset, om der sker
tilbagebetaling af overskydende skat til de skattepligtige institutioner,
eller om de skattepligtige institutioner skal indbetale restskat.
Hvis markedsrenten for en 3-måneders risikofri pengemarkedsplace-
ring ligger under den forrentning, som kan opnås gennem SKATs
rentegodtgørelse for overskydende skat, vil det i sig selv være en
overskudsforretning for pensionsinstitutterne at indbetale for meget
frivillig acontoskat, der efterfølgende tilbagebetales som overskydende
skat tillagt rentegodtgørelse. Herved opstår der i princippet en risiko
for, at pensionsinstitutterne spekulerer mod staten ved at opnå en for-
rentning af den overskydende skat, der overstiger markedsrenten.
For at sikre en bedre balance mellem forrentningen af overskydende
skat henholdsvis restskat i pensionsinstitutternes acontoskatteordning
og for at gøre ordningen mere modstandsdygtig over for potentielle
spekulationsmuligheder, foreslås det at justere rentesatserne i acon-
toskattesystemet i pensionsafkastbeskatningsloven. Justeringen medfø-
rer, at der indføres et spænd på 3,5 procentpoint mellem godtgørelses-
procenten ved overskydende skat og restskatteprocenten. Spændet på
3,5 procentpoint er fastsat således, at det svarer til det gældende ren-
tespænd, som anvendes i selskabsskatteloven vedrørende forrentning
af forskelle mellem acontoskat og endelig skat, jf. selskabsskattelovens
§ 29 B.
Overskydende skat, der skal tilbagebetales til pensionsinstitutterne
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes således
fremover med den rente, der er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter ind-
komståret, med fradrag af 3,5 procentpoint. Renten kan dog ikke blive
mindre end 0 pct., hvilket har betydning, såfremt renten efter pensions-
afkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret måtte
blive mindre end 3,5 pct. Det medfører, at såfremt renten efter pensions-
afkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året efter indkomståret er lig
med eller mindre end 3,5 pct., sker der ikke forrentning af den oversky-
dende skat, der udbetales til de skattepligtige institutioner m.v.
Eksempel 1
Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året
efter indkomståret er fastsat til 5,0 pct. Forslaget medfører, at oversky-
dende skat, der tilbagebetales til skattepligtige institutioner m.v. i
medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes med
1,5 pct. Forslaget medfører, at restskat, der skal betales af skattepligtige
institutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21,
stk. 1, uændret forrentes med 5,0 pct.
Eksempel 2
Renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for året
efter indkomståret er fastsat til 3,0 pct. Forslaget medfører, at oversky-
dende skat, der tilbagebetales til skattepligtige institutioner m.v. i
medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 1, forrentes med
0 pct. Forslaget medfører, at restskat, der skal betales af skattepligtige
institutioner m.v. i medfør af pensionsafkastbeskatningslovens § 21,
stk. 1, uændret forrentes med 3,0 pct.
Til nr. 6
Forslaget består af to dele. For det første foreslås det at justere tids-
punktet for forrentning af ændrede skattebeløb, så de kommer til at
svare til de frister, der er nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens §§
21 og 22. For det andet foreslås det at ændre opgørelsesmetoden for
rentesatsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.
Justering af tidspunktet for forrentning af ændrede skattebeløb
Efter de gældende regler kan SKAT ændre en skatteopgørelse efter,
at den endelige opgørelse er indgivet. Skatteopgørelsen kan ændres
efter de almindelige genoptagelsesregler i skatteforvaltningsloven, og
ændringen kan foretages på initiativ af både den skattepligtige eller
SKAT. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet efter gældende
regler fra den 1. januar i året efter indkomståret til betaling sker, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5.
Pensionsinstitutter skal indbetale den endelige skat senest den 31.
maj i året efter indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
21. Af den beregnede endelige skat beregnes der rente fra og med den
20. februar i året efter indkomståret til betaling sker. Pensionsinstituttet
kan i stedet vælge at indbetale frivillig acontoskat senest den 19. februar
i året efter indkomståret. Af forskellen mellem indbetalt acontoskat og
endelig skat beregnes der renter fra og med den 20. februar året efter
indkomståret, til betaling sker. I begge tilfælde er perioden frem til den
20. februar i året efter indkomståret rentefri.
Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære indbetalinger af skat først
forrentes fra den 20. februar i året efter indkomståret, mens ekstraordi-
nære betalinger, som følge af ændringer af skattebeløb forrentes tilbage
til den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås derfor, at ændrede
skattebeløb, der opkræves af pensionsinstitutter efter pensionsafkastbe-
skatningslovens § 21, forrentes fra og med den 20. februar i året efter
indkomståret til betaling sker. Forslaget medfører, at ekstraordinære
betalinger af skatter, som følge af ændrede skattebeløb, forrentes fra
samme dato som ordinære betalinger.
Pengeinstitutter m.v. skal senest indbetale den endelige skat den 22.
januar i året efter indkomståret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens §
22. Af den beregnede endelige skat beregnes der rente fra og med den
8. januar i året efter indkomståret til den 15. januar i året efter indkomst-
året. Det er ikke hensigtsmæssigt, at ordinære indbetalinger af skat
først forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret, mens ekstra-
ordinære betalinger som følge af ændringer af skattebeløb forrentes
tilbage til den 1. januar i året efter indkomståret. Det foreslås derfor,
at ændrede skattebeløb, der opkræves af pengeinstitutter m.v. efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 22, forrentes fra og med den 8. ja-
nuar i året efter indkomståret til betaling sker. Forslaget medfører, at
ekstraordinære betalinger af skatter som følge af ændrede skattebeløb
forrentes fra samme dato som ordinære betalinger.
Ændret opgørelsesmetode af renten efter pensionsafkastbeskatnings-
lovens § 27, stk. 5
I pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, er der defineret en
rente, som er fastsat som et simpelt gennemsnit af de af Nasdaq OMX
Copenhagen A/S dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder
af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på
over 5 år.
Nasdaq OMX Copenhagen A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det
system, som udregner den effektive obligationsrente, og at det med
stor sandsynlighed vil ske i løbet af 2. kvartal 2013. Det foreslås derfor,
at renten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, for et år
beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks
Nationalbank opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber
i månederne juli, august og september i det foregående kalenderår. Den
af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks
forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik
over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18).
Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-
finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effek-
tive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler.
Det simple gennemsnit opgøres med en decimal. Renten offentliggøres
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 37
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 815
U
K
S
senest den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalen-
derår.
Til § 15
Til nr. 1
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 2, nr. 2, kan en konto-
haver, før rateudbetalingen indledes på en rateopsparing, vælge et ud-
betalingsforløb med en årlig rateudbetaling, der udgør et beløb, som
ved uændret rente i hele udbetalingsperioden vil resultere i lige store
årlige rater (annuitetsprincippet).
Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, opgøres årsraten i §
11 A, stk. 2, nr. 2, ved hvert kalenderårs begyndelse. Den beregnes
som en annuitet på grundlag af ordningens værdi på dette tidspunkt og
en nærmere fastsat amortisationsrente.
Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes efter gældende
regler en rentesats beregnet på grundlag af et simpelt gennemsnit op-
gjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidli-
gere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv obligationsrente
for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i året før udbe-
talingsåret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler
for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel
på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer, hvor
kursen er over pari, samt indeksregulerede obligationer. Amortisations-
renten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget
med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Amorti-
sationsrenten for udbetalingsåret 2012 er fastsat til 1,16 pct. (2011:1,84
pct.). Den lave amortisationsrente, der typisk er lavere end det realise-
rede afkast på rateopsparingen, resulterer i disse tilfælde i stigende ra-
teudbetalinger, hvor idealet i henhold til pensionsbeskatningslovens §
11 A, stk. 2, nr. 2, er lige store udbetalinger, Nasdaq OMX Copenhagen
A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det system, som udregner den
effektive obligationsrente, og at det med stor sandsynlighed vil ske i
løbet af 2. kvartal 2013.
Til brug for pensionsfremskrivninger udarbejder Finansrådet og
Forsikring & Pension årligt en række fælles forudsætninger (samfunds-
forudsætninger) med hensyn til forrentningen af pensionskundernes
indbetalte midler, herunder afkast af relevante aktivkategorier, infla-
tionsniveau og skattesatser etc. Finansrådet og Forsikring & Pension
meddeler samfundsforudsætningerne til Finanstilsynet. Der meddeles
blandt andet en nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve. Fi-
nanstilsynets bestemmelser vedr. udarbejdelse af pensionsfremskriv-
ninger findes i vejledning nr. 9041 af 12. januar 2005.
Ved lov nr. 398 af 9. maj 2012 danner denne nyplaceringsrente for
obligationer og pantebreve grundlag for en maksimal beregningsrente
ved beregningen af ydelserne fra livsvarige og ophørende alderspensio-
ner m.v. Det blev ved loven fastsat, at kravet om lige store ydelser er
opfyldt, hvis beregningsgrundlaget ved påbegyndelsen af udbetalingen
må forventes at medføre lige store ydelser over hele ordningens udbe-
talingsperiode, dog under anvendelse af den fastsatte maksimale bereg-
ningsrente.
Idet der er krav om lige store årlige udbetalinger både fra livsvarige
pensioner, ophørende alderspensioner, rateforsikringer og rateopspa-
ringer, der udbetales efter annuitetsprincippet, gav skatteministeren
under folketingsbehandlingen udtryk for, at han overvejede en tilsva-
rende justering for reglerne for udbetaling af rateopsparinger.
Det foreslås derfor, at amortisationsrenten efter pensionsbeskatnings-
lovens § 11 A, stk. 3, fastsættes på tilsvarende vis. Ved beregningen
af den årlige rate kan der således benyttes en rente, der maksimalt må
svare til den til Finanstilsynet senest meddelte nyplaceringsrente for
obligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint fradraget PAL-skat-
tesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. Tillægget på 1,5
procentpoint tager højde for, at aktivsammensætningen også i udbeta-
lingsperioden kan bestå af andet end obligationer m.v. Den maksimale
amortisationsrente efter pensionsbeskatningsloven 11 A, stk. 3, og den
maksimale beregningsrente efter pensionsbeskatningslovens § 2, stk.
2, beregnes herefter på samme vis.
Efter forslaget kan pengeinstitutterne vælge at anvende en lavere
amortisationsrente end den i pensionsbeskatningslovens § 11, stk. 3,
maksimalt beregnede amortisationsrente.
Eksempel
Den senest udmeldte nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve
udgør 4 pct. Den efter forslaget maksimale amortisationsrente udgør
derfor (4,0 pct. + 1,5pct. ) - (15,3 pct. * (4,0 pct. + 1,5 pct.)), dvs.
4,6585 pct.
Til nr. 2
Det foreslås at give mulighed for, at beløb, der er indbetalt til en
kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, kan tilbagebetales
til pensionsopspareren eller overføres til en fradragsberettiget pensions-
ordning i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket, uden at tilba-
gebetalingen eller overførslen betragtes som en afgiftspligtig udbetaling.
Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, har pensionsopspa-
reren ret til afgiftsfrit bl.a. at få tilbagebetalt de indbetalinger, der ikke
har været fradragsret for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
enten fordi beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension på 46.000 kr.
(2012-niveau) er overskredet, eller fordi pensionsopspareren i et tidli-
gere indkomstår har ophævet en kapitalpension mod betaling af afgift
på 40 pct. Er der således tale om private kapitalpensionsindbetalinger
eller indbetalinger, der er foretaget af en arbejdsgiver til en arbejdsgi-
veradministreret kapitalpension, og som pensionsopspareren er blevet
beskattet af efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt.,
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller pensionsbeskat-
ningslovens § 21, stk. 1, har pensionsopspareren ret til at få tilbagebetalt
det beløb, vedkommende har skullet medregne i den personlige ind-
komst. Endvidere kan sådanne indbetalinger overføres til en fradrags-
berettiget pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens ka-
pitel 1, dog bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende
engangssum.
Det er en forudsætning for, at pensionsinstituttet efter pensionsbe-
skatningslovens § 21 A afgiftsfrit kan tilbagebetale eller overføre ind-
betalinger til en kapitalpension, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret
for i den situation, hvor beløbsgrænsen for indskud på kapitalpension
er overskredet, til en fradragsberettiget pensionsordning, at der forelig-
ger en årsopgørelse for pensionsopspareren for det indkomstår, hvori
der er sket indbetalinger over beløbsgrænsen, eller der på anden måde
er dokumentation for, at indbetalingen er uden fradrags- eller bortseel-
sesret. Kravet er begrundet i hensynet til pensionsinstituttet, idet pen-
sionsinstituttet over for statskassen er ansvarlig for, at der ikke er tilba-
geholdt afgift, eller afgift er tilbageholdt med et for lavt beløb, jf.
pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 4. Det indebærer, at indbetalinger
uden fradrags- eller bortseelsesret forårsaget af en overskridelse af
beløbsgrænsen først kan tilbagebetales eller overføres til en anden
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 21 A i året efter
det år, hvori indbetalingen er sket.
Fra og med indkomståret 2013 er der ikke længere fradragsret eller
bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension, idet der dog gælder
enkelte overgangsregler. For personer med bagudforskudt indkomstår
ophæves fradrags- og bortseelsesretten først med virkning fra indkomst-
året 2014, og for obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv
overenskomst indgået senest den 31. december 2012 gælder fradrags-
og bortseelsesretten til og med det indkomstår, hvor næste
overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.
Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, skal der som et generelt
princip ikke betales afgift af den del af udbetalingen, der svarer til
indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter et krone for krone-
princip. Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3, gælder reglen i
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 38
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 816
U
K
S
pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, dog ikke for aldersforsikringer,
aldersopsparinger og supplerende engangssummer eller for overførsler
eller konverteringer til aldersforsikringer, aldersopsparinger og supple-
rende engangssummer. Reglen har til formål at imødegå spekulation
i lav beskatning af afkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Reglen i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3, indebærer imidlertid,
at en pensionsopsparer i realiteten ikke med fuld skattemæssig fordel
kan overføre, herunder konvertere, en kapitalpension i 2013, hvis
vedkommende har foretaget indbetalinger på ordningen i 2013.
Overføres, herunder konverteres, hele kapitalpensionen, vil hele det
overførte/konverterede beløb blive afgiftsbelagt med 37,3 pct., herunder
den del af beløbet, der svarer til den ikke fradragsberettigede indbeta-
ling. Dette er hensigten med reglen i pensionsbeskatningslovens § 32,
stk. 3, jf. spekulationsmuligheden i lav pensionsafkastbeskatning, men
vil i den konkrete situation imidlertid udgøre en økonomisk barriere
for at overføre/konvertere allerede i 2013 til den nedsatte afgift på 37,3
pct. mod 40 pct. i 2014 og frem. Det vil ikke være muligt at foretage
en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A af det ikke
fradragsberettigede beløb før 2014.
Det vil heller ikke være muligt at deloverføre, herunder delkonvertere,
kapitalpensionen (i det omfang, der er hjemmel til det, jf. lovforslagets
§ 15, nr. 11, hvorefter der ikke vil være mulighed for at deloverføre/del-
konvertere en kapitalpension oprettet før 1983), således at alene den
fradragsberettigede del overføres/konverteres, mens den resterende
del, der svarer til den ikke fradragsberettigede indbetaling, bliver stå-
ende tilbage på ordningen med henblik på en senere overførsel eller
udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, alternativt afgiftsfri
udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1. Det skyldes,
at ved en deloverførsel, herunder delkonvertering, gælder LIFO-prin-
cippet, således at opsparing foretaget i 2013 vil skulle betragtes som
overført, herunder konverteret, først.
Konsekvensen er altså, at ved overførsel, herunder konvertering, af
kapitalpensionsordningen i 2013, skal der betales afgift på 37,3 pct.
(også) af det beløb, der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for. For
at undgå dette er pensionsopspareren tvunget til at afvente det efterføl-
gende indkomstår - 2014 - med at få indbetalingen i 2013 udbetalt uden
afgift eller overført til en fradragsberettiget pensionsordning, hvorefter
den resterende del af kapitalpensionsordningen så kan overføres, her-
under konverteres, til en alderspensionsordning, men til en afgift på
40 pct.
Pensionsbranchen (Finansrådet) har rejst ønske om, at der i pensions-
beskatningslovens § 21 A indføres mulighed for at foretage tilbagebe-
talinger til pensionsopspareren eller overførsler til en fradragsberettiget
pensionsordning for så vidt angår indbetalinger på kapitalpension i
2013.
Dette ønske kan imødekommes. Afskaffelsen af fradrags- og bortse-
elsesretten for indbetalinger til kapitalpension fra og med indkomståret
2013 indebærer, at pensionsinstitutterne som absolut hovedregel ikke
kan være i tvivl om, at enhver indbetaling i indkomståret 2013 eller
senere til en kapitalpension uanset størrelsen som udgangspunkt er
uden fradrags- eller bortseelsesret. Det betyder, at pensionsinstituttet
altid, jf. dog nedenfor, vil kunne tilbagebetale indbetalingen til pen-
sionsopspareren eller overføre indbetalingen til en fradragsberettiget
pensionsordning uden at skulle indeholde afgift af det tilbagebetalte
eller overførte beløb og uden at have anledning til at undersøge, om
tilbagebetalingen eller overførslen kan ske uden at skulle indeholde
afgift af det tilbagebetalte eller overførte beløb.
Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 21 A at indføre
en regel om, at beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller op-
sparing i pensionsøjemed, kan tilbagebetales til pensionsopspareren
eller overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatnings-
lovens kapitel 1, bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og sup-
plerende engangssummer, allerede i samme indkomstår, som indbeta-
lingen er sket i. Det bemærkes, at pensionsinstituttet forinden tilbage-
betaling af en indbetaling eller overførsel til en anden pensionsordning
skal sikre sig, at den pågældende indbetaling ikke er omfattet af
fradrags- eller bortseelsesret i henhold til overgangsregler indført ved
lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring af pensionsbeskatnings-
loven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for
indbetalinger til kapitalpension) som nævnt ovenfor, hvilket pensions-
kunden i givet fald vil kunne oplyse pensionsinstituttet om.
Affattelsen af den foreslåede regel, hvorefter indbetalte beløb også
kan tilbagebetales eller overføres til en anden pensionsordning i ind-
komstårene efter det indkomstår, hvor indbetalingen er sket, er i øvrigt
udtryk for gældende ret.
Til nr. 3
Ved overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpension til en
aldersforsikring eller aldersopsparing betales der en afgift på 40 pct.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9. Udbetalingerne fra
aldersforsikringen m.v. vil senere være skatte- og afgiftsfrie.
Afgiftsgrundlaget er det beløb, der kunne være udbetalt ved ordnin-
gens ophævelse, men afgiftsgrundlaget er dog ikke nærmere defineret
i lovteksten.
Afgiftsgrundlaget foreslås defineret nærmere i den foreslåede § 25,
stk. 3-5, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 15, nr. 4,
hvortil der efter forslaget henvises i pensionsbeskatningslovens § 25,
stk. 1, nr. 9.
Til nr. 4
Det foreslås i § 25, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven, at afgiftsgrund-
laget ved overførsel, herunder konvertering, af en kapitalpension skal
opgøres som det beløb, der overføres eller konverteres, særlige
bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen, samt en forholdsmæssig
andel af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen. Ved særlige
bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen forstås individuelle
særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensæt-
telser, jf. §§ 35 og 41 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital,
jf. bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012, udstedt med hjemmel
i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni
2012. Individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive
særlige bonushensættelser er knyttet til forsikringerne m.v. individuelt
eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med
tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. For individuelle særlige
bonushensættelser skal der føres en konto for hver enkelt forsikrings-
tager, der har bidraget hertil. De fordelte kollektive særlige bonushen-
sættelser opbygges af kundemidler, det vil sige fra det realiserede re-
sultat. Den enkelte forsikrings andel af de fordelte kollektive særlige
bonushensættelser skal til enhver tid kunne beregnes.
Uanset om de særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen
indgår i det beløb, der overføres eller ej, vil de være afgiftspligtige.
Det gælder såvel individuelle særlige bonushensættelser som fordelte
kollektive bonushensættelser. Er der tale om ufordelte kollektive sær-
lige bonushensættelser, vil en forholdsmæssig andel af disse indgå i
den afgiftspligtige del af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen,
jf. nedenfor.
Også kapitalpensionens forholdsmæssige andel af de ufordelte midler
knyttet til kapitalpensionen er således afgiftspligtige efter den foreslå-
ede bestemmelse.
Ved ufordelte midler i et livsforsikringsselskab eller tværgående
pensionskasse forstås hensættelser til kollektivt bonuspotentiale, ufor-
delte kollektive særlige bonushensættelser og akkumuleret værdiregu-
lering, jf. lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705
af 25. juni 2012. Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsik-
ringsselskaber og tværgående pensionskasser, jf. bekendtgørelse nr.
25 af 16. januar 2012 med senere ændringer er udstedt med hjemmel
i lov om finansiel virksomhed. I denne bekendtgørelse defineres hen-
sættelser til kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 39
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 817
U
K
S
Ved ufordelte kollektive særlige bonushensættelser forstås beløb, der
er uigenkaldeligt udloddet fra egenkapitalen til fordel for de forsikrede,
jf. §§ 35 og 41 i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, jf. be-
kendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012, udstedt med hjemmel i
lov om finansiel virksomhed. For disse ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser er det muligt for livsforsikringsselskabet m.v. selv
at fastsætte nærmere regler for fordelingen af disse midler til forsik-
ringstagerne, herunder at de tildeles til forsikringstagerne fremadrettet
og ikke straks.
Ved ufordelte midler i en firmapensionskasse forstås hensættelser
til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007 med senere æn-
dringer. I medfør af § 44 f, stk. 1 og 2, og § 71, stk. 5, i lov om tilsyn
med firmapensionskasser, er bekendtgørelse om finansielle rapporter
for firmapensionskasser, jf. bekendtgørelse nr. 10 af 12. januar 2009
med senere ændringer, udstedt. I denne bekendtgørelse defineres hen-
sættelser til kollektivt bonuspotentiale.
Livsforsikringsselskaber, kreditinstitutter og pensionskasser, der er
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som
udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. pensions-
beskatningslovens § 3, nr. 2, § 10, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1,
kan ikke forventes at anvende den samme terminologi som danske
livsforsikringsselskaber m.v. hvad angår afgrænsningen af ufordelte
midler. Det foreslås derfor, at der ved ufordelte midler for disse pen-
sionsudbyderes vedkommende forstås alle former for hensættelser m.v.
til fordel for de pensionsberettigede, som ikke indgår i det beløb, der
overføres eller konverteres. Det samme foreslås at skulle gælde uden-
landske livsforsikringsselskaber m.v., der udbyder kapitalpensioner
m.v., og som er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C til
at udbyde pensionsordninger her i landet. De nævnte udenlandske
livsforsikringsselskaber m.v. skal efter forslaget foretage en regnskabs-
mæssig udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser for de
nævnte forsikringer.
Det er som nævnt en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler
knyttet til kapitalpensionen, der skal afgiftsbelægges. I det omfang en
kapitalpension m.v. i henhold til pensionsaftalen m.v. på ingen måde
har ret til eller andele i de ufordelte midler, har afgiftsbestemmelsen
dog ingen betydning for disse kapitalpensioner m.v. Det er eksempelvis
typisk tilfældet for kapitalopsparing i pengeinstitutter og for rene såkaldt
unit-linked pensionsordninger, hvor pensionsopspareren får tilskrevet
hele det faktiske investeringsafkast, såvel positivt som negativt, og
hvor der ikke er nogen former for garanti tilknyttet. I det omfang pen-
sionsopspareren forinden konverteringen til aldersforsikring m.v., har
afskrevet sig enhver ret til eller andel i ufordelte midler, f.eks. ved
forinden at have omtegnet kapitalforsikringen fra et gennemsnitsrente-
produkt til en ren unit-linked ordning, uden tilknyttede ufordelte midler,
vil de foreslåede regler ikke få nogen betydning for kapitalforsikringen.
Men i det omfang at en kapitalpension m.v. har bare den mindste ret
til eller andel i de ufordelte midler, er kapitalpensionen m.v. omfattet
af reglerne om afgift af en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler,
uanset hvor lidt eller hvor meget den enkelte kapitalpensions m.v. ret
eller andel kan opgøres til i henhold til aftalen m.v.
Det foreslås i § 25, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven, at pensions-
udbyderen skal anvende en fordelingsnøgle, der gælder for alle over-
førsler og konverteringer, hvilket sikrer ensartethed og forudsigelighed.
Den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler skal efter forslaget
beregnes som den overførte eller konverterede kapitalpensions m.v.
depot målt i forhold til de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i
livsforsikringsselskabet m.v., der har tilknyttet andele af ufordelte
midler, idet der dog foreslås en særlig beregningsmetode for så vidt
angår kapitalpensionens andel af kollektivt bonuspotentiale og den
akkumulerede værdiregulering i livsforsikringsselskabet m.v., jf. ne-
denfor. Ovenstående fordelingsnøgle, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 25, stk. 4, 1. pkt., anvendes derfor for ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser i livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser, kollektivt bonuspotentiale i firmapensionskasser, ufordelte
midler i livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og
som udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og for
livsforsikringsselskaber m.v., der udbyder ordninger omfattet af pen-
sionsbeskatningslovens § 15 C. Depotet opgøres som indbetalte forsik-
ringspræmier og overførsler fra særlige bonushensættelser med fradrag
af omkostnings- og risikopræmie og gebyrer og med tillæg af rente i
henhold til forsikringsaftalen, omkostnings-, risiko- og rentebonus,
hensættelsesforøgelse og -nedsættelse i tilfælde af forsikringsbegiven-
hedens indtræden, og med fradrag af forsikringsudbetalinger, jf. pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2.
Ideelt set vil det mest korrekte tidspunkt for opgørelsen af de ufor-
delte midler være tidspunktet umiddelbart før overførslen, herunder
ved konverteringen til aldersforsikring m.v. For at undgå, at den enkelte
pensionsudbyder umiddelbart før hver eneste overførsel, herunder
konvertering, skal opgøre de ufordelte midler, foreslås det, at pensions-
udbyderen kan vælge at anvende de ufordelte midler opgjort primo
den kalendermåned, hvor overførslen, herunder konverteringen, sker
eller senere, eller et hvilket som helst tidspunkt frem til selve overførs-
len, herunder konverteringen. Pensionsudbyderen har med forslaget
mulighed for løbende gennem året alene at skulle holde styr på de
ufordelte midler måned for måned. Det bemærkes, at ovenstående
mulighed for opgørelse af ufordelte midler måned for måned også
finder anvendelse for kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringsselska-
ber og tværgående pensionskasser, jf. nærmere herom nedenfor. Det
bemærkes endvidere, at for den del af de ufordelte midler, der består
af akkumuleret værdiregulering, foretages opgørelsen af den forholds-
mæssige andel efter en anden metode, hvor den foreslåede månedsregel
ikke finder anvendelse, jf. nærmere herom nedenfor.
Det bemærkes, at det er depotdelene hørende til kapitalforsikringen
m.v. før betaling af pensionsafgift, der indgår i fordelingsnøglen. Det
bemærkes endvidere, at en kapitalforsikring ofte er en del af en forsik-
ring, der består af andre dækninger såsom livsvarig alderspension m.v.
Fordelingsnøglen vil i disse tilfælde tage udgangspunkt i de samlede
ufordelte midler i livsforsikringsselskabet og de depotdele af forsikrin-
gen, der hører til kapitalforsikringen.
Eksempel
Samlet værdi af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser i
livsforsikringsselskabet m.v. den 30. juni 2013 = 1.000 kr.
Depotværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, for ka-
pitalpension m.v., der konverteres den 30. juni 2013 = 100 kr.
Samlet depotværdi, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2,
for samtlige forsikringer m.v. i livsforsikringsselskabet, der har tilknyt-
tet andele af ufordelte midler, den 30. juni 2013 = 20.000 kr.
Afgiftspligtig andel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser
beregnes som = 1.000 * 100/20.000 = 5 kr.
Det foreslås, at den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler
bestående af kollektivt bonuspotentiale i et livsforsikringsselskab eller
tværgående pensionskasse beregnes efter en lidt anden metode end
ovennævnte metode.
Ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspo-
tentiale skal livsforsikringsselskabet m.v. opdele sin forsikringsbestand
i én eller flere kontributionsgrupper som anmeldt til Finanstilsynet. I
henhold til bekendtgørelse nr. 358 af 6. april 2010 om kontributions-
princippet skal et livsforsikringsselskab m.v. opdele sin forsikringsbe-
stand/pensionsopsparerne i grupper for hvert af elementerne rente, ri-
siko og omkostninger. Ufordelte midler hørende til en kontributions-
gruppe inkluderer også kollektivt bonuspotentiale. En forsikring m.v.
kan kun være med i én rentegruppe, der skal opdeles efter den oprinde-
lige tegningsgrundlagsrente eller vægtede grundlagsrente. Men en
forsikring m.v. kan desuden være med i én eller flere risiko- og omkost-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 40
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 818
U
K
S
ningsgrupper. Opdelingen i grupper skal anmeldes til Finanstilsynet.
Ved opgørelsen af afgiften på den forholdsmæssige andel af kollektivt
bonuspotentiale skal livsforsikringsselskabet m.v. opdele bestanden i
de samme kontributionsgrupper, som anmeldes til Finanstilsynet i
henhold til kontributionsbekendtgørelsens regler.
Livsforsikringsselskaber m.v. kan i henhold til kontributionsbekendt-
gørelsen vælge ikke at anvende kontributionsbekendtgørelsens regler,
såfremt det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles
efter en anden nærmere angiven metode. Disse livsforsikringsselskaber
m.v. skal også ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af kollek-
tivt bonuspotentiale opdele forsikringsbestanden/pensionsopsparerne
i én eller flere kontributionsgrupper, eksempelvis hvor rente-, risiko
og omkostningselementerne er slået sammen. I disse tilfælde skal
kontributionsgrupperne opdeles i overensstemmelse med den aftalte
og nærmere angivne metode, som begrunder, at livsforsikringsselskabet
kan fravige kontributionsbekendtgørelsens regler, og opdelingen i
kontributiongrupper skal være i overensstemmelse med det tekniske
grundlag, som livsforsikringsselskabet m.v. anmelder til Finanstilsynet
i medfør af § 20 i lov om finansiel virksomhed.
Et livsforsikringsselskabs m.v. samlede kollektive bonuspotentiale
skal være fordelt i én eller flere kontributionsgrupper. Der er således
ikke kollektivt bonuspotentiale, der kan stå uden for kontributionsgrup-
perne. Det foreslås, at den afgiftspligtige forholdsmæssige andel af
kollektivt bonuspotentiale beregnes som kollektivt bonuspotentiale
hørende til den enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet
mellem den overførte eller konverterede ordnings depot, jf. pensions-
afkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for alle
forsikringer i den enkelte kontributionsgruppe.
Det bemærkes, at det er depotdelene hørende til kapitalforsikringen
m.v. før betaling af pensionsafgift, der indgår i fordelingsnøglen. Det
bemærkes endvidere, at en kapitalforsikring ofte er en del af en forsik-
ring, der består af andre dækninger såsom livsvarig alderspension m.v.
Fordelingsnøglen vil i disse tilfælde tage udgangspunkt i det samlede
kollektive bonuspotentiale i den enkelte kontributionsgruppe og de
depotdele af forsikringen, der hører til kapitalforsikringen.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor en kapitalpension m.v. indgår i
flere kontributionsgrupper, skal beregningen af den afgiftspligtige andel
af kollektivt bonuspotentiale beregnes for alle de kontributionsgrupper
(såvel rente-, omkostnings- og risikogrupper), som den overførte eller
konverterede kapitalpension m.v. indgår i.
Eksempel
Samlet værdi af kollektivt bonuspotentiale i kontributionsgruppe nr.
1 den 1. juni 2013 = 1.000 kr.
Depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for kapitalpension m.v., der konver-
teres den 1. juni 2013 = 100 kr.
Samlet depotværdi, jf. PAL § 4, stk. 2, for samtlige forsikringer m.v.
i kontributionsgruppe nr. 1 den 1. juni 2013 = 20.000 kr.
Afgiftspligtig andel af kollektivt bonuspotentiale beregnes som =
1.000 * 100/20.000 = 5 kr.
Det foreslås i § 25, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven, at den forholds-
mæssige andel af de ufordelte midler bestående af akkumuleret værdi-
regulering og afgiften heraf beregnes efter en anden metode end den
nævnte depotbaserede metode. Ved opgørelsen af den forholdsmæssige
andel af akkumuleret værdiregulering skal livsforsikringsselskabet
m.v. opdele sin forsikringsbestand i én eller flere rentegrupper, som
anmeldt til Finanstilsynet. I henhold til bekendtgørelse om kontribu-
tionsprincippet, jf. bekendtgørelse nr. 358 af 6. april 2010, skal et
livsforsikringsselskab m.v. opdele sin forsikringsbestand/pensionsop-
sparerne i grupper for hvert af elementerne rente, risiko og omkostnin-
ger. Ufordelte midler hørende til en rentegruppe inkluderer også akku-
muleret værdiregulering. En forsikring m.v. kan kun være med i én
rentegruppe, der skal opdeles efter den oprindelige tegningsgrundlags-
rente eller vægtede grundlagsrente. Opdelingen i grupper skal anmeldes
til Finanstilsynet. Ved opgørelsen af afgiften på den forholdsmæssige
andel af akkumuleret værdiregulering skal livsforsikringsselskabet
m.v. opdele bestanden i de samme rentegrupper, som anmeldes til Fi-
nanstilsynet i henhold til kontributionsbekendtgørelsens regler.
Livsforsikringsselskaber m.v. kan i henhold til kontributionsbekendt-
gørelsen vælge ikke at anvende kontributionsbekendtgørelsens regler,
såfremt det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles
efter en anden nærmere angiven metode. Disse livsforsikringsselskaber
m.v. skal også ved opgørelsen af den forholdsmæssige andel af akku-
muleret værdiregulering opdele forsikringsbestanden/pensionsopspa-
rerne i én eller flere rentegrupper. I disse tilfælde skal rentegrupperne
opdeles i henhold til den aftalte og nærmere angivne metode, som be-
grunder, at livsforsikringsselskabet kan fravige kontributionsbekendt-
gørelsens regler, og opdelingen i rentegrupper skal være i overensstem-
melse med det tekniske grundlag, som livsforsikringsselskabet m.v.
anmelder til Finanstilsynet i medfør af § 20 i lov om finansiel virksom-
hed. Et livsforsikringsselskabs m.v. samlede akkumulerede værdiregu-
lering skal være fordelt i én eller flere rentegrupper. Der er således ikke
akkumuleret værdiregulering, der kan stå uden for rentegrupperne.
Formålet med at opdele forsikringsbestanden i de anmeldte rentegrup-
per ved beregningen af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede
værdiregulering er at gøre det administrativt lettere for livsforsikrings-
selskaber m.v. Ideelt set burde der egentlig foretages en individuel
beregning for hver pensionsopsparer, der vælger at konvertere sin ka-
pitalforsikring til en aldersforsikring m.v., men dette krav er frafaldet
af administrative hensyn.
Med opgørelsen af den forholdsmæssige andel af den akkumulerede
værdiregulering tages udgangspunkt i den ændring af livsforsikrings-
selskabets m.v. akkumulerede værdiregulering, der er resultatet af af-
regningen af afgiften af det beløb, der overføres eller konverteres.
Opgørelsen foretages for hver rentegruppe.
Det foreslås således, at afgiften af den forholdsmæssige andel af
akkumuleret værdiregulering knyttet til ordningen udgør et beløb sva-
rende til forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede
værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller
konverteres, og livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede værdire-
gulering umiddelbart efter afgift af det beløb, der overføres eller kon-
verteres i den enkelte rentegruppe. Faldet i den akkumulerede værdire-
gulering svarer teknisk set til afgiften af den forholdsmæssige andel
af den akkumulerede værdiregulering på kapitalforsikringen m.v., der
overføres eller konverteres. Det bemærkes, at resultatet af denne bereg-
ningsmetode er selve afgiften, og ikke et afgiftsgrundlag. Det bemærkes
endvidere, at det udelukkende er ændringen i den akkumulerede vær-
diregulering som følge af afgiftsberigtigelsen af den konverterede ka-
pitalforsikring m.v., der indgår ved denne beregning. Der skal ved be-
regningen bortses fra samtlige andre faktorer, der kan have indflydelse
på udviklingen i den akkumulerede værdiregulering i et livsforsikrings-
selskab m.v.
Eksempel
Akkumuleret værdiregulering tilhørende rentegruppe 1 umiddelbart
før afgiftsberigtigelse af det overførte eller konverterede beløb = 10.000
kr.
Beregnet akkumuleret værdiregulering tilhørende rentegruppe 1
umiddelbart efter afgiftsberigtigelse af det overførte eller konverterede
beløb (hvor udelukkende afgiftsberigtigelsens effekt på den akkumule-
rede værdiregulering indgår) = 8.000 kr.
Afgift = 2.000 kr.
Det foreslås dog samtidig, at afgiften af den forholdsmæssige andel
af den akkumulerede værdiregulering ikke kan udgøre et mindre beløb
end forskellen mellem livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede
værdiregulering umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres eller
konverteres i den enkelte rentegruppe, og livsforsikringsselskabets
m.v. akkumulerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af det be-
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 41
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 819
U
K
S
løb, der overføres eller konverteres i den samme rentegruppe, såfremt
afgiften af det overførte/konverterede beløb ved opgørelsen af den ak-
kumulerede værdiregulering var blevet forholdsmæssigt fordelt på
ordningens enkelte rentedele. Med rentedele forstås, at en pensionsord-
ning kan være tegnet på forskellige grundlagsrenter (blandet grundlags-
rente). Hver enkelt grundlagsrente i pensionsordningen udgør i disse
tilfælde en enkelt rentedel.
For kapitalforsikring på blandet grundlagsrente ville afgiftsreglen,
for så vidt angår akkumuleret værdiregulering, ikke være effektiv i det
omfang, rentedelen med den lave grundlagsrente - efter livsforsikrings-
selskabets metode for opgørelsen af den akkumulerede værdiregulering
før og efter afgiftsafregningen af det overførte/konverterede beløb -
fortrinsvis blev reduceret med den afregnede afgift. I denne situation
ville afgiften af kapitalpensionens andel af den akkumulerede værdire-
gulering ikke komme til at stå mål med den senere afgiftsfri udlodning
af bonusmidler m.v. til den skatte- og afgiftsfri aldersforsikring, og
lovforslagets målsætning om at afgiftsbelægge kapitalpensionens andel
af de ufordelte midler ville dermed ikke blive opfyldt. Såfremt livsfor-
sikringsselskabet m.v. ikke anvender den forholdsmæssige beregning,
jf. ovenfor, skal livsforsikringsselskabet med typeeksempler kunne
sandsynliggøre, at det af livsforsikringsselskabets m.v. anvendte bereg-
ningsprincip ikke medfører en lavere afgift end ved en forholdsmæssig
beregning. Et eventuelt dokumentationskrav fra SKAT kan således
opfyldes ved hjælp af typeeksempler. Det er således ikke nødvendigt
for livsforsikringsselskaberne m.v. at føre et decideret skyggeregnskab
for at opfylde et eventuelt dokumentationskrav fra SKAT.
Er afgiften af den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdiregu-
lering i den enkelte rentegruppe mindre end 0 kr., hvilket vil sige, at
der er en negativ afgift, fastsættes afgiften for denne rentegruppe til 0
kr. Det medfører, at den negative afgift på akkumuleret værdiregulering
ikke kan modregnes i en anden rentegruppes positive afgift på akkumu-
leret værdiregulering. Det medfører også, at en eventuel negativ afgift
på den enkelte rentegruppes akkumulerede værdiregulering ikke kan
modregnes i den afgift, der eventuelt skal betales af en forholdsmæssig
andel af kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser. Det medfører endelig, at en eventuel negativ afgift
i den enkelte rentegruppe på akkumuleret værdiregulering ikke kan
fremføres til modregning i positiv afgift i et senere år.
Afgiften af det overførte eller konverterede beløb samt af de indivi-
duelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive bonushensæt-
telser påhviler pensionskunden. Afgiften af individuelle særlige
bonushensættelser og fordelte kollektive bonushensættelser tages fra
og nedbringer de individuelle bonushensættelser henholdsvis de fordelte
kollektive bonushensættelser. Afgiften af den forholdsmæssige andel
af de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen påhviler pensionsud-
byderen. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 15, nr. 8
og 9.
Til nr. 5
Ved overførsel, herunder konvertering, af en supplerende engangsy-
delse til en supplerende engangssum, betales der en afgift på 40 pct.,
jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1. Udbetalingerne fra den
supplerende engangssum vil senere være skatte- og afgiftsfrie.
Afgiftsgrundlaget er det beløb, der kunne være udbetalt ved den
supplerende engangsydelses ophævelse, men afgiftsgrundlaget er dog
ikke nærmere defineret i lovteksten.
Afgiftsgrundlaget foreslås defineret nærmere i den foreslåede § 29
A, stk. 3-5, i pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 15, nr. 6,
hvortil der efter forslaget henvises i pensionsbeskatningslovens § 29
A, stk. 1.
Til nr. 6
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget ved overførsel, herunder konverte-
ring, af en supplerende engangsydelse er det beløb, der overføres eller
konverteres, såvel fordelte individuelle som fordelte kollektive særlige
bonushensættelser knyttet til den supplerende engangsydelse, samt en
forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til den supplerende
engangsydelse, jf. de foreslåede regler i § 29 A, stk. 3-5, i pensionsbe-
skatningsloven.
Bestemmelsen adskiller sig ikke fra den tilsvarende bestemmelse,
der foreslås for kapitalpensioner, jf. lovforslagets § 15, nr. 4. Der hen-
vises derfor i det hele til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 7
Det foreslås, at pensionsinstitutterne ved indbetaling af afgifter efter
pensionsbeskatningsloven og statskassen ved opkrævning af sådanne
afgifter ikke skal indbetale henholdsvis opkræve ørebeløb.
Det er i pensionsbeskatningslovens § 36 fastsat, at inden afgiftsbe-
regningen foretages, afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Er beløbet mindre end
100 kr., skal der ikke betales afgift. Der findes i pensionsbeskatnings-
loven imidlertid ingen regler om afrunding af selve afgiftsbeløbet.
Baggrunden for forslaget er, at efter de regler, der er indført ved lov
nr. 922 af 18. september 2012 om afskaffelse af fradragsret m.v. for
indbetalinger til kapitalpension, vil pensionsinstitutterne skulle indbe-
tale afgifter, der indeholder ørebeløb. Det skyldes, at der ved den
nævnte lov er indført afgiftssatser med en eller to decimaler. Hidtil har
der ikke i pensionsbeskatningsloven været anvendt afgiftssatser, der
indeholder decimaler. Eksempelvis skal der efter ovennævnte lov fra
2012 betales en afgift på 37,3 pct. ved en fremrykket beskatning af
kapitalpensioner i 2013. Det indebærer, at den afgift, som pensionsin-
stitutterne skal tilbageholde og indbetale, i princippet vil indeholde et
ørebeløb.
SKATs systemer til modtagelse af afgift efter pensionsbeskatnings-
loven er ikke udformet på en måde, så de kan håndtere ørebeløb. Det
vil imidlertid være forbundet med administrative udgifter til udvidelse
og ændring i stort set alle dele af pensionsafgiftssystemet, hvis det
skulle kunne håndtere ørebeløb. Det foreslås derfor i pensionsbeskat-
ningslovens § 36, stk. 2, at indføre en regel om, at pensionsinstitutterne
ved indbetaling af afgifter efter pensionsbeskatningsloven ikke skal
indbetale ørebeløb, og statskassen ikke opkræve ørebeløb af afgifter
omfattet af pensionsbeskatningsloven. Dvs., at der med forslaget skal
ske nedrunding af afgiftsbeløb til nærmeste hele kronebeløb.
Forslaget falder i tråd med reglerne vedrørende overskydende skat
og restskat. Det er i kildeskattelovens § 62, stk. 4, fastsat, at der af det
beløb, der som overskydende skat skal udbetales til den skattepligtige,
kun udbetales hele kronebeløb, og i kildeskattelovens § 62 C, stk. 3,
at ved opkrævning af restskattebeløb opkræves tilsvarende kun hele
kronebeløb.
Til nr. 8 og 9
Det foreslås i et nyt stk. 6 i pensionsbeskatningslovens § 38, at af-
giftspligten af den forholdsmæssige andel af de ufordelte midler skal
påhvile det livsforsikringsselskab m.v., jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og §
29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., der overfører, herunder konverterer, kapitalpen-
sionen eller den supplerende engangsydelse, og afgiften tages fra de
ufordelte midler. Afgiften tages også fra de ufordelte midler, når kapi-
talpensionen m.v. er oprettet i et livsforsikringsselskab, der udbyder
kapitalpensioner m.v. omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 C.
Systematikken svarer i store træk til systematikken ved beregning og
afregning af pensionsafkastskat efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Afgiften af selve det beløb, der overføres, herunder konverteres, og
afgiften af de særlige bonushensættelser knyttet til ordningen, dvs. in-
dividuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive bonushen-
sættelser påhviler pensionsopspareren, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 38, stk. 1. Afgiften af det beløb, der overføres, herunder konverteres,
tages fra depotet, mens afgiften af de særlige bonushensættelser knyttet
til ordningen tages af de særlige bonushensættelser.
Det foreslås, at livforsikringsselskabet m.v. senest den 31. maj efter
udløbet af det kalenderår, hvor overførslen, herunder konverteringen,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 42
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 820
U
K
S
sker, indgiver en samlet opgørelse til SKAT af afgiftsgrundlaget for
afgiften af den forholdsmæssige del af de ufordelte midler. Afgiften
indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Det svarer til fristen
for indgivelse af opgørelse af beskatningsgrundlaget for pensionsaf-
kastskatten og skatten heraf, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 21.
Det foreslås endvidere, at hvis indbetalingen af afgiften ikke finder
sted inden udløbet af den nævnte frist, skal livsforsikringsselskabet
betale en månedlig rente med den rentesats, der fastsættes efter
opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbe-
gyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling, jf. pen-
sionsbeskatningslovens § 38, stk. 3.
Det foreslås endelig, at skatteministeren fastsætter de nærmere regler
for indbetalingen af afgiften, herunder forskrifter for, hvilke oplysninger
der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning til brug ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget, samt den form, i hvilken disse oplys-
ninger skal gives, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 2.
Til nr. 10
Efter lovforslagets § 14, nr. 4, gives der mulighed for, at friholdelsen
for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkastbeskat-
ningsloven bevares ved en skattefri overførsel efter pensionsbeskat-
ningslovens § 41 A, stk. 1, fra en aldersforsikring m.v. til en anden al-
dersforsikring m.v. At der på en aldersforsikring m.v. vil kunne fore-
komme friholdelse for opsparing foretaget før udgangen af 1982 beror
på, at der efter lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, gives mulighed for, at
friholdelsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsaf-
kastbeskatningsloven bevares ved en overførsel eller konvertering efter
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en fradragsberettiget
kapitalpension m.v. til en ikke fradragsberettiget aldersforsikring m.v.
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, skal en hel eller
delvis overførsel af en aldersopsparing, aldersforsikring eller supple-
rende engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller
supplerende engangssum for samme kontohaver m.v. eller til en ægte-
fælle efter udlodning til denne i henhold til pensionsbeskatningslovens
§ 30, stk. 2, ikke betragtes som en udbetaling eller indbetaling, hvad
enten overførslen sker til en ordning i et andet pensionsinstitut eller i
samme pensionsinstitut. Det er således muligt at foretage deloverførsler
af aldersforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgan-
gen af 1982, der er friholdt for pensionsafkastskat i henhold til pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 10. I henhold til pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 10, stk. 5, skal deludbetalinger fra en pensionsordning
med tilknyttet 1982-friholdelse fortrinsvis tages fra tilvæksten til pen-
sionsordningen efter 1982 (LIFO-princippet). Opsparingen foretaget
før udgangen af 1982 betragtes derfor som udbetalt til sidst.
Adgangen til deloverførsel kombineret med ovenstående udbetalings-
princip og forslaget om at give mulighed for, at friholdelsen for opspa-
ring foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkastbeskatningsloven
bevares ved en skattefri overførsel efter pensionsbeskatningslovens §
41 A, stk. 1, udgør imidlertid en omgåelsesmulighed for pensionsaf-
kastskatten på aldersforsikringer m.v., der indeholder opsparing fore-
taget før udgangen af 1982, der er friholdt for pensionsafkastskat efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 10.
Den ubegrænsede adgang til at foretage deloverførsler efter pensions-
beskatningslovens § 41 A, stk. 1, gør det muligt for opsparere med
opsparing, der er friholdt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
fuldstændigt at undgå pensionsafkastskat af såvel gammel som ny op-
sparing. Dette kan ske ved, at pensionsopsparing på en aldersforsikring
m.v., der alene indeholder opsparing foretaget efter 1982 (den nye al-
dersforsikring m.v.), kort efter indkomstårets start overføres til en al-
dersforsikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før den 1. januar
1983 (den gamle aldersforsikring m.v.). Kort tid inden indkomstårets
udløb tilbageføres så stort et beløb, at der på den gamle aldersforsikring
m.v. kun resterer et beløb svarende til formuen ved udgangen af 1982.
Stort set hele afkastet af den samlede pensionsopsparing i de to ordnin-
ger er således optjent i den gamle aldersforsikring m.v. Der skal dog
ikke betales pensionsafkastskat af afkastet, da pensionsafkastskatten
nedsættes efter forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og
udgangen af det aktuelle indkomstår, hvilket resulterer i en 100 pct.s
skattefritagelse. I den nye aldersforsikring m.v. optjenes pensionsaf-
kastskattepligtigt afkast kun i en meget kort periode efter overførslen,
indtil det efterfølgende indkomstår er påbegyndt. Herefter føres hele
formuen i den nye aldersforsikring m.v. på ny tilbage til den gamle
aldersforsikring m.v., således at transaktionen gentages. På denne måde
opnås, at der stort set ikke skal svares pensionsafkastskat af nogen del
af den samlede pensionsopsparing, uanset hvornår den er foretaget.
Det foreslås derfor, at der ikke kan ske delvis overførsel af aldersfor-
sikring m.v., der indeholder opsparing foretaget før udgangen af 1982,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 10. Forslaget skal forhindre, at
der opnås en utilsigtet besparelse i pensionsafkastskatten for disse al-
dersforsikringer m.v.
Med forslaget foreslås det således at ophæve adgangen til at foretage
delvis overførsel fra en aldersforsikring m.v., der indeholder opsparing,
der er friholdt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10, til en anden
aldersforsikring m.v., uden skat eller afgift af det overførte beløb efter
pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2 (aldersforsikringer og aldersop-
sparinger) eller efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt.
(supplerende engangssummer). Forslaget svarer til de allerede gældende
regler vedrørende overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 41,
stk. 1. Forslaget indeholder ingen ændringer med hensyn til overførsel
af hele aldersforsikringer m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41
A, stk. 1.
Til nr. 11
Efter lovforslagets § 14, nr. 2 og 3, gives der mulighed for, at frihol-
delsen for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkast-
beskatningsloven bevares ved en overførsel eller konvertering efter
pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en fradragsberettiget
kapitalpension m.v. til en ikke fradragsberettiget aldersforsikring m.v.
Efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, er der mulighed for
helt eller delvist at overføre, herunder helt eller delvist at konvertere,
en fradragsberettiget kapitalpension m.v. til en aldersopsparing, alder-
sforsikring eller supplerende engangssum mod betaling af en afgift på
som udgangspunkt 40 pct.
Adgangen til deloverførsel eller delkonvertering kombineret med
udbetalingsprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens § 10, stk. 5,
(LIFO-princippet) og forslaget om at give mulighed for, at friholdelsen
for opsparing foretaget før udgangen af 1982 i pensionsafkastbeskat-
ningsloven bevares ved en overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 A, stk. 2, udgør imidlertid en omgåelsesmulighed for pensionsaf-
kastskatten på kapitalpensioner m.v., der indeholder opsparing foretaget
før udgangen af 1982.
Den ubegrænsede adgang til at foretage deloverførsler efter pensions-
beskatningslovens § 41 A, stk. 2, gør det muligt for opsparere med
opsparing, der er friholdt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 10,
fuldstændig at undgå pensionsafkastskat af såvel gammel som ny op-
sparing i overførsels-/konverteringsåret. Dette kan ske ved, at tilnær-
melsesvis samtlige midler på kapitalpensionen m.v. deloverføres/del-
konverteres til aldersforsikring m.v. ultimo indkomståret. Stort set hele
det skattepligtige afkast er således optjent i den gamle kapitalpension
m.v. Idet der fortsat henstår en ubetydelig opsparing på kapitalpensio-
nen m.v., der er mindre eller lig med opsparingen foretaget før udgan-
gen af 1982, skal der ikke svares pensionsafkastskat af afkastet på ka-
pitalpensionen m.v. Dette skyldes, at pensionsafkastskatten nedsættes
efter forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen
af det aktuelle indkomstår, hvilket resulterer i en 100 pct.s skattefrita-
gelse.
Det foreslås derfor, at der ikke kan ske delvis overførsel, herunder
delvis konvertering, af en kapitalpension m.v., der indeholder opsparing
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 43
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 821
U
K
S
foretaget før udgangen 1982, til en aldersforsikring m.v. Bestemmelsen
skal forhindre, at der opnås en utilsigtet besparelse i pensionsafkastskat-
ten i overførsels- eller konverteringsåret for disse kapitalpensioner m.v.
Med forslaget foreslås det således at ophæve adgangen til at foretage
delvis overførsel eller delvis konvertering fra en kapitalpension m.v.,
der indeholder opsparing, der er friholdt efter pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 10, til en aldersforsikring m.v., uden afgift på 52 pct. af
det overførte beløb efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, (kapi-
talforsikringer og kapitalopsparinger) eller efter pensionsbeskatnings-
lovens § 29, stk. 1, 2. pkt. (supplerende engangsydelser). Forslaget in-
deholder ingen ændringer med hensyn til overførsel eller konvertering
efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, af hele kapitalpensioner
m.v. til aldersforsikringer m.v.
Til § 16
Til nr. 1
Det foreslås, at danske SIKAV'er, som vælger at blive omfattet af
ligningslovens § 16 C, som denne er formuleret fra den 1. januar 2013,
beskattes på samme måde, som foreninger, der er omfattet af den sub-
jektive skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.
Den nye bestemmelse omfatter både investeringsforeninger, som
efter de eksisterende regler er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, og selskaber, som er SIKAV'er.
Det betyder, at fra og med den 1. januar 2013 vil alle investeringsin-
stitutter omfattet af ligningslovens § 16 C blive omfattet af den subjek-
tive skattepligt i den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 5, litra c.
Efter den foreslåede lovændring beskattes SIKAV'er efter den fore-
slåede selskabsskattelovs § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis de er minimums-
beskattede, jf. ligningslovens § 16 C, og ellers beskattes SIKAV'er efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, som vedrører investeringssel-
skaber som defineret i aktieavancebeskatningsloven § 19.
For de investeringsforeninger, som er omfattet af den subjektive
skattepligt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og som bliver om-
fattet af den nye regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c,
har overgangen ingen betydning
Det bemærkes, at såfremt en udloddende investeringsforening, jf.
ligningslovens § 16 C, ændres til en SIKAV, som også minimumsbe-
skattes, jf. ligningslovens § 16 C, har ændringen heller ingen skatte-
mæssige konsekvenser, hverken for deltagerne eller foreningen/SIKA-
Ven. Da såvel den subjektive skattepligt af investeringsenheden og
beskatningen af deltagerne er den samme, uanset om enheden er en
forening eller en SIKAV, kan ændringen sidestilles med den situation,
hvor et anpartsselskab ændres til et aktieselskab, som efter praksis ikke
anses for at være en afståelse.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at de investerings-
institutter med minimumsbeskatning, herunder investeringsforeninger,
som er omfattet af ligningslovens § 16 C, foreslås omfattet af en ny
regel i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.
Formentlig er der ingen investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, som i praksis vil blive omfattet af bestemmelsen i selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 5.
Til nr. 4
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev begrebet udloddende investe-
ringsforening ændret til investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
Selskabsskattelovens § 1, stk. 8, hvorefter minimumsbeskattede in-
vesteringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, og kontoførende inve-
steringsforeninger, under visse betingelser kan anses for henholdsvis
minimumsbeskattede og kontoførende, uanset at der er færre end 8
medlemmer, blev konsekvensændret, men en enkelt konsekvensændring
var ikke helt korrekt.
Der foreslås at foretage den manglende konsekvensændring.
Til nr. 5
Selskaber, hvis nettofinansieringsudgifter overstiger et grundbeløb
på 21,3 mio. kr., kan maksimalt fradrage nettofinansieringsudgifter
svarende til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med
den såkaldte standardrente.
Den gældende standardrente fastsættes årligt på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenha-
gen A/S (tidligere Københavns Fondsbørs) dagligt udregnet effektiv
obligationsrente for de senest 20 børsdage forud for den 15. december
i det foregående kalenderår. Standardrenten udgør referencerenten
nedrundet til nærmeste hele eller halve point plus 2,5 procentpoint.
Hensigten med den gældende standardrente er, at den skal svare til
den gennemsnitlige kassekreditrente for erhvervsdrivende selskaber.
Det foreslås, at standardrenten for et år beregnes på grundlag af et
simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august og
september i det foregående kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i
henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002
af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle
institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og
ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken op-
gjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres
som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestå-
ende lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit, jf.
1. pkt., opgøres med en decimal. Standardrenten offentliggøres senest
den 15. december forud for det til indkomståret svarende kalenderår.
Det risikotillæg, som i den eksisterende regel er fastsat til 2,5 pro-
centpoint, indgår direkte i den kassekreditrente, som foreslås at danne
grundlag for den foreslåede nye rentemodel. Derfor er der ikke foreslået
et risikotillæg i den foreslåede rentemodel.
Til nr. 6
Ændringen medfører, at hvis et datterselskab udtræder af en sambe-
skatningskreds f.eks. ved et salg af det pågældende datterselskab, og
datterselskabet har en renteswapaftale, hvor kurstab på swapaftalen er
blevet rentefradragsbegrænset, kan det udtrædende datterselskab vælge
selv at fremføre de rentefradragsbegrænsede urealiserede kurstab i
fremtidige kursgevinster på samme kontrakt, uanset at det tidligere
administrationsselskab samlet for hele koncernen har fremført kurstab.
Det foreslåede nye 6. pkt. i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, in-
debærer ikke, at der skal ændres på, at så længe datterselskabet, som
har indgået renteswappen, er en del af koncernen, skal kurstab fremføres
samlet af administrationsselskabet.
Det vil sige, at imens datterselskabet, som har indgået renteswapaf-
talen, indgår i koncernen og dermed er en del af sambeskatningskredsen,
gælder det, at kurstab fremføres samlet af administrationsselskabet,
således at der ikke kan tages dobbelt fradrag for samme kurstab på
samme renteswap både i administrationsselskabet og i datterselskabet.
Hvis det udtrædende datterselskab, som har renteswappen, tager re-
stsaldoen med ud af sambeskatningskredsen, skal administrationssel-
skabet nedbringe sin restsaldo med et tilsvarende beløb.
Til § 17
Til nr. 1
I spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov nr.
1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet
EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte, at en
privat person køber varer, der overstiger et personligt privat forbrug,
og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne«
lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af
erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i spiritusafgiftslo-
vens § 8, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne vegne lader
transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 44
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 822
U
K
S
af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer
for virksomhederne.
Til nr. 2
Spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre
EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat for-
bruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registre-
ret med en erhvervsvirksomhed« i Danmark, og når det er fjernsælgeren
i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger
for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr.
1385 af 21. december 2009 tager spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr.
2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af
fjernsalg af varer i spiritusafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Herefter er
det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når
varerne sælges til en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne
til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes
hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhe-
derne.
Til nr. 3 og 4
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksom-
heder, der fra Danmark eksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort
betalt dansk afgift af varerne og dermed undgå betaling af både dansk
og udenlandsk afgift af de samme varer.
Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved ud-
landsleverancer af varer i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, idet de
nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelse vil blive fastsat
ved bekendtgørelse efter de gældende regler i spiritusafgiftslovens §
15, stk. 4, der bliver stk. 5. Som konsekvens foreslås endvidere ændrin-
ger af henvisninger i spiritusafgiftslovens § 15, stk. 4, der bliver stk.
5.
Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som
følge af ophævelsen af den tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved
udlandsleverancer af varer. I lovforslagets ikrafttrædelses- og over-
gangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraft
for godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med
den 1. april 2010.
Til nr. 5 og 6
Det foreslås i straffereglerne i spiritusafgiftslovens § 31, stk. 1, nr.
3, og stk. 5 og 6, at rette henvisninger, hvori der er konstateret fejl fra
lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Til nr. 7
Der foreslås indsat et nyt stk. 12 i spiritusafgiftslovens § 33, hvorefter
autoriserede virksomheder, der benytter fælles lokaler til afgiftsoplag
af varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejerskab til va-
rerne.
De nærmere vilkår for SKATs tilladelse til fælles opbevaring af varer
vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i spiritus-
afgiftslovens § 9 a, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skatteministeren kan fast-
sætte de nærmere administrative regler for afgiftsoplag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.13. i de almindelige bemærkninger.
Til § 18
Til nr. 1
Regler fra tre direktiver på tobaksafgiftsområdet er blevet sammen-
fattet i direktiv 2011/64/EU. Det foreslås herefter at nyaffatte EU-noten
til tobaksafgiftsloven, hvorefter tobaksafgiftsloven gennemfører be-
stemmelser fra direktiv 2008/118/EF og direktiv 2011/64/EU.
Til nr. 2
Henvisningen i tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., til § 1, punkt
B, er forældet, idet denne regel nu er affattet som § 1, stk. 1, nr. 2. Efter
sit indhold henviser tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., til
groftskåret røgtobak som varetype, og tobaksafgiftslovens § 3, stk. 2,
4. pkt., foreslås herefter at henvise til groftskåret røgtobak som varetype
frem for til en paragraf.
Til nr. 3
Det foreslås i tobaksafgiftslovens § 9, stk. 1, at rette en henvisnings-
fejl, der er sket ved lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Til nr. 4
I tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov
nr. 1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet
EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte, at en
privat person køber varer, der overstiger et personligt privat forbrug,
og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne«
lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af
erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i tobaksafgiftslovens
§ 10 a, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne vegne lader
transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplægning
af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer
for virksomhederne.
Til nr. 5
Tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennemføre
EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat for-
bruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er registre-
ret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsælgeren
i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark, der sørger
for transporten af varerne til Danmark. Som følge af fejl fra lov nr.
1385 af 21. december 2009 tager tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr.
2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte definitionen af
fjernsalg af varer i tobaksafgiftslovens § 10 a, stk. 1, nr. 2. Herefter er
det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg i Danmark, når
varerne sælges til en person, der ikke er registreret med en erhvervsvirk-
somhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transporten af varerne
til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer vurderes
hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for virksomhe-
derne.
Til nr. 6, 14 og 15
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksom-
heder, der fra Danmark eksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort
betalt dansk afgift af varerne og dermed undgå betaling af både dansk
og udenlandsk afgift af de samme varer.
Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved ud-
landsleverancer af varer i tobaksafgiftslovens § 29, stk. 4, idet de
nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelse vil blive fastsat
ved bekendtgørelse efter de gældende regler i tobaksafgiftslovens §
29, stk. 4, der bliver stk. 5.
Som konsekvens foreslås ændringer af henvisninger i tobaksafgifts-
lovens § 29, stk. 4, der bliver stk. 5. Herunder foreslås skatteministerens
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for fritagelse og godtgø-
relse af afgift udvidet til en adgang til at fastsætte nærmere regler for
afgiftsfritagelse ved private personers indkøb af varer i andre EU-lande.
Dermed kommer bemyndigelsen efter tobaksafgiftsloven til at svare
til bemyndigelserne efter spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven
og mineralolieafgiftsloven.
Dog foreslås som begrænsning i adgangen til at få godtgjort betalt
dansk afgift af varer, der efterfølgende leveres til udlandet, at afgift
kun kan blive godtgjort efter den gældende regel i tobaksafgiftslovens
§ 10 a, stk. 7, og den foreslåede nye regel i tobaksafgiftslovens § 29,
stk. 4, hvis det er tobaksvarer i form af cigarer, cerutter og cigarillos
efter tobaksafgiftslovens § 7. Det har sammenhæng med de gældende
og uændrede regler i tobaksafgiftslovens § 6, stk. 2, om, at betalt dansk
afgift af tobaksvarer i form af cigaretter og røgtobak efter tobaksafgifts-
lovens § 1 kun kan blive godtgjort mod, at ubrugte stempelmærker til
cigaretter eller røgtobak tilbageleveres til SKAT eller tilintetgøres.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 45
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 823
U
K
S
Dette gælder også som vilkår for godtgørelse af betalt dansk afgift af
cigaretter eller røgtobak, der leveres videre til udlandet.
Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som
følge af ophævelsen af den tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved
udlandsleverancer af varer. I lovforslagets ikrafttrædelses- og over-
gangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraft
for godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med
den 1. april 2010.
Til nr. 7
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 skal virksomhedstypen »en
registreret oplagshaver« fremover betegnes »en autoriseret oplagshaver«
i tobaksafgiftsloven. Det foreslås som konsekvens at ændre tobaksaf-
giftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., med den nye betegnelse.
Til nr. 8
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 fik tobaksafgiftslovens kapitel
3 og kapiteloverskriften »Fælles bestemmelser« en ændret placering,
som ikke blev affattet korrekt. For at undgå tvivl om, hvad der skal
gælde, foreslås det, at overskriften »Kapitel 3. Fælles bestemmelser«
ophæves før overskriften til tobaksafgiftslovens § 18 »Regnskabs- og
kontrolbestemmelser«.
Til nr. 9-13
Det foreslås i straffereglerne i tobaksafgiftslovens § 21 b, 1. pkt., §
25, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 5 og 6, at rette henvisninger, hvori der er
konstateret fejl fra lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Ved lov nr. 408 af 8. maj 2006 (Indsats mod skatte- og afgiftsunddra-
gelse - Fairplay II) blev der i afgiftslovene for chokolade- og sukkerva-
rer, emballage, mineralvand, spiritus, øl, vin og tobak indført ens regler
for skærpet bødestraf for overtrædelse af lovreglerne for midlertidigt
registreret varemodtager og regnskab, samt at bødestraffen sammen-
lægges ved flere samtidige overtrædelser af den pågældende afgiftslov,
af andre skatte- og afgiftslove og af pantlovgivningen. I tobaksafgifts-
lovens § 25 blev der dog alene indført adgang til skærpet bødestraf for
overtrædelse af regnskabsreglerne i tobaksafgiftslovens § 18, ikke for
reglerne for midlertidigt registreret varemodtager efter tobaksafgiftslo-
vens § 10, stk. 1.
For at der skal være en lige adgang til straf efter afgiftslovene for
chokolade- og sukkervarer, emballage, mineralvand, spiritus, øl, vin
og tobak foreslås, at der ved ændring af tobaksafgiftslovens § 25, stk.
5, bliver adgang til skærpet bødestraf ved overtrædelse af tobaksafgifts-
lovens regler for midlertidigt registreret varemodtager og regnskabsfø-
relse, og at der ved ændring to steder i tobaksafgiftslovens § 25, stk.
6, kan ske sammenlægning af bødestraffen ved flere samtidige overtræ-
delser af tobaksafgiftslovens regler for midlertidigt registreret varemod-
tager og regnskabsførelse, af anden skatte- og afgiftslovgivning og af
pantlovgivningen.
Til § 19
Til nr. 1
Selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens afsnit I, skal efter virksomhedsskattelovens
§ 7 opgøre et kapitalafkast, der beregnes som kapitalafkastgrundlaget
(virksomhedens egenkapital) gange kapitalafkastsatsen.
Kapitalafkastsatsen opgøres en gang årligt og er hidtil blevet beregnet
ud fra et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af den effektive
rente for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier bortset fra in-
deksobligationer der noteres på Nasdaq OMX Copenhagen A/S (tidli-
gere Københavns Fondsbørs). Der nedrundes til nærmeste hele antal
procentpoint. For at undgå at tilfældige udsving i markedsrenten skulle
få indflydelse på afkastsatsen, er satsen blevet beregnet på grundlag af
det dagligt udregnede gennemsnit af den effektive obligationsrente for
årets første 6 måneder.
Ved at opgøre et kapitalafkast på denne måde og beskatte det bereg-
nede kapitalafkast som kapitalindkomst opnås, at investering i en
virksomhed skattemæssigt sidestilles med en passiv investering i ob-
ligationer.
Kapitalafkastsatsen anvendes desuden ved beregning af kapitalafka-
stet for skattepligtige, der benytter kapitalafkastordningen, jf. virksom-
hedsskattelovens afsnit II, ligesom satsen anvendes af skattepligtige,
der erhverver aktier eller anparter, og som foretager kapitalafkastbereg-
ning efter virksomhedsskattelovens afsnit II A.
Det foreslås, at kapitalafkastsatsen fremover skal beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank
opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6
måneder af det til indkomstsåret svarende kalenderår. Den af National-
banken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selska-
ber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning
(EF) nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de
monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån
til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af
Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansi-
elle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive
rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det
simple gennemsnit opgøres med en decimal. Satsen nedsættes med 2
procentpoint og nedrundes derefter til nærmeste hele procentsats. Satsen
kan ikke være mindre end 0 pct.
Hidtil er kapitalafkastsatsen blevet offentliggjort i juli måned i det
indkomstår (kalenderår), for hvilket satsen skulle anvendes. Det forven-
tes, at satsen fremover først vil blive offentliggjort en eller to måneder
senere.
I praksis vil dette ikke være et problem, da både skattepligtige, der
anvender kalenderårsregnskab, og skattepligtige med forskudt indkomst-
år, fortsat vil kende kapitalafkastsatsen mere end et halvt år forud for,
at satsen skal anvendes ved udfyldelse af selvangivelsen.
Til § 20
Til nr. 1
I øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 1, er det ved en fejl fra lov
nr. 1385 af 21. december 2009 udeladt, at levering af varer fra et andet
EU-land til erhvervsmæssig oplægning i Danmark kan omfatte, at en
privat person køber varer, der overstiger et personligt privat forbrug,
og når personen enten selv transporterer varerne eller »på egne vegne«
lader transportere varerne. Det foreslås at præcisere definitionen af
erhvervsmæssig oplægning af varer ved at indsætte i øl- og vinafgifts-
lovens § 6 a, stk. 1, nr. 1: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«. Den nærmere definition af erhvervsmæssig oplæg-
ning af varer vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre
problemer for virksomhederne.
Til nr. 2
Øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1, nr. 2, har til formål at gennem-
føre EU-regler om fjernsalg af varer fra et andet EU-land til en privat
forbruger i Danmark, negativt bestemt som en person, der ikke er regi-
streret med en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når det er fjernsæl-
geren i det andet EU-land og ikke den private forbruger i Danmark,
der sørger for transporten af varerne til Danmark. Som følge af en fejl
fra lov nr. 1385 af 21. december 2009 tager øl- og vinafgiftslovens §
6 a, stk. 1, nr. 2, udgangspunkt i en person, der ikke er registreret med
en erhvervsvirksomhed i et andet EU-land. Det foreslås at nyaffatte
definitionen af fjernsalg af varer i øl- og vinafgiftslovens § 6 a, stk. 1,
nr. 2. Herefter er det levering af varer fra et andet EU-land til fjernsalg
i Danmark, når varerne sælges til en person, der ikke er registreret med
en erhvervsvirksomhed i Danmark, og når sælgeren sørger for transpor-
ten af varerne til Danmark. Den nærmere definition af fjernsalg af varer
vurderes hverken tidligere eller fremover at medføre problemer for
virksomhederne.
Til nr. 3-5
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 46
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 824
U
K
S
Ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 udgik ved en fejl, at virksom-
heder, der fra Danmark eksporterer varer til udlandet, kan få godtgjort
betalt dansk afgift af varerne og dermed undgå betaling af både dansk
og udenlandsk afgift af de samme varer.
Det foreslås at genindsætte en regel for afgiftsgodtgørelse ved ud-
landsleverancer af varer i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4, idet de
nærmere regler for ansøgning om afgiftsgodtgørelse vil blive fastsat
ved bekendtgørelse efter de gældende regler i øl- og vinafgiftslovens
§ 11, stk. 4, der bliver stk. 5. Som konsekvens foreslås det at ændre
henvisninger i øl- og vinafgiftslovens § 11, stk. 4, der bliver stk. 5.
Endvidere foreslås det at ophæve øl- og vinafgiftslovens § 12,
hvorefter SKAT kan meddele en virksomhed bevilling til godtgørelse
af afgift af varer i samme omfang, som varerne kan leveres afgiftsfrit
efter § 11. Øl- og vinafgiftslovens § 12 er overflødiggjort af den fore-
slåede nye regel for afgiftsgodtgørelse efter øl- og vinafgiftslovens §
11, stk. 4.
Visse virksomheder har i perioden fra og med den 1. april 2010 som
følge af ophævelsen af den tidligere regel ikke fået godtgjort afgift ved
udlandsleverancer af varer. I lovforslagets ikrafttrædelses- og over-
gangsregler indgår derfor, at den nye regel får tilbagevirkende kraft
for godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet fra og med
den 1. april 2010.
Til nr. 6
Der foreslås indsat et nyt stk. 12 i øl- og vinafgiftslovens § 27,
hvorefter autoriserede virksomheder, der benytter fælles lokaler til af-
giftsoplag af varer, hæfter for afgift af varerne i forhold til deres ejer-
skab til varerne.
De nærmere vilkår for SKATs tilladelse til fælles opbevaring af varer
vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter de gældende regler i øl- og
vinafgiftslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., hvorefter skatteministeren kan
fastsætte de nærmere administrative regler for afgiftsoplag.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.13. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter lov nr. 1385 af 21. december 2009 skal virksomhedstypen »den
registrerede oplagshaver« fremover betegnes »den autoriserede oplags-
haver« i øl- og vinafgiftsloven. Det foreslås som konsekvens at ændre
øl- og vinafgiftslovens § 32, stk. 1, med den nye betegnelse.
Til § 21
Til nr. 1
Afgiftsstigninger på tobak fra og med den 1. januar 2011, henholdsvis
fra og med den 1. januar 2014, blev omfattet af særlige lempelige
overgangsregler efter § 11, stk. 4 og 5, i lov nr. 1361 af 8. december
2010 (Fremrykning af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virk-
somheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på professions-
højskoler, ændring af reglerne om renten af registreringsafgift ved bl.a.
forholdsmæssig betaling i forbindelse med leasing).
Ved lov nr. 1383 af 28. december 2011 (Afgiftsforhøjelser på choko-
lade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og vin) blev vedtaget yderli-
gere afgiftsstigninger på tobak fra og med den 1. januar 2014, og ved
§ 6 i lov nr. 1383 af 28. december 2011 blev § 11, stk. 4, i lov nr. 1361
af 8. december 2010 ophævet, hvorved det hidtidige § 11, stk. 5, blev
stk. 4. Endvidere blev der fastsat en ny overgangsregel i § 7, stk. 3, i
lov nr. 1383 af 28. december 2011, der overflødiggør § 11, stk. 4, i lov
nr. 1361 af 8. december 2010.
For at undgå tvivl om, hvad der gælder, foreslås det at ophæve § 11,
stk. 4, i lov nr. 1361 af 8. december 2010.
Til § 22
Til nr. 1
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., blev »investeringsforeningsbeviser« alle
steder i aktieavancebeskatningsloven ændret til »investeringsbeviser«.
Da § 46 er en overgangsregel, som vedrører beviser, som også var ejet
tidligere, skulle begrebet ikke have været ændret i denne bestemmelse.
Det foreslås at ændre § 1, nr. 1, i lov nr. 433 af 16. maj 2012, så be-
grebet ikke ændres i § 46.
Til nr. 2
Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodninger
fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab ved
fraflytterbeskatning m.v., var den ændring af personskattelovens § 4
a, stk. 1, nr. 3, hvorefter minimumsindkomsten m.v. (udlodningen) fra
aktiebaserede investeringsinstitutter i sin helhed skal beskattes som
aktieindkomst, tillagt virkning fra og med 1. januar 2013. Den ændring
af opgørelsen af minimumsindkomsten, som er baggrund for ændringen
af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, vil imidlertid først være inde-
holdt i den minimumsindkomst, som måtte komme til beskatning i
2014.
Der foreslås derfor, at ændringen af personskattelovens § 4 a, stk. 1,
nr. 3, udgår af den bestemmelse, hvor ændringerne er tillagt virkning
fra den 1. januar 2013.
I stedet foreslås en særskilt bestemmelse, hvorefter ændringen af
personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, skal have virkning fra den 1. ja-
nuar 2014. Se lovforslagets § 22, nr. 3.
Til nr. 3
Efter lov nr. 433 af 16. maj 2012 om enklere beskatning af udlodnin-
ger fra investeringsforeninger og udvidet adgang til udnyttelse af tab
ved fraflytterbeskatning m.v., er både minimumsindkomsten og even-
tuelle merbeløb fra aktiebaserede investeringsinstitutter med minimums-
beskatning til deltagere, som er personer, aktieindkomst.
Da ændringen i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3, skal vedrøre
de indtægter, investeringsinstituttet har haft i indkomståret 2013, skal
ændringen i personskatteloven gælde fra og med den 1. januar 2014.
Dette var ikke kommet med i ikrafttrædelsesreglen.
Det foreslås at indsætte dette virkningstidspunkt.
Til § 23
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.
Til § 24
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk.
2 og 3.
Efter forslaget vil den ændrede affattelse af skattekontrollovens § 5,
stk. 3, om adgangen for SKAT til at fastsætte en skatteansættelse
skønsmæssigt, jf. forslagets § 1, nr. 8, således træde i kraft den 1. januar
2013. Der er med den ændrede affattelse ikke tilsigtet nogen ændring
i retstilstanden, bortset fra at det ved en implementering af den udvidede
årsopgørelsesordning, jf. bemærkningerne til stk. 2 nedenfor, alene vil
være muligt at ændre skatteansættelsen for de skattepligtige omfattet
af den udvidede årsopgørelse på samme måde som for de skattepligtige,
som i dag er omfattet af årsopgørelsesordningen. Der henvises i den
forbindelse til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8.
Indtil den 1. januar 2013 er det alene investeringsforeninger, som
kan blive omfattet af ligningslovens § 16 C. Efter den 1. januar 2013
kan både investeringsforeninger og SIKAV'er blive omfattet af lignings-
lovens § 16 C, jf. lov nr. 433 af 16. maj 2012.
De udloddende investeringsforeninger, som allerede er omfattet af
ligningslovens § 16 C og overgår fra subjektiv beskatning efter selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, til § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, foreslås om-
fattet af den nye skattepligtbestemmelse fra og med den 1. januar 2013.
Overgangen har ingen skattemæssig betydning, hverken for deltagerne
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 47
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 825
U
K
S
eller foreningen. Denne overgang er ikke omfattet af selskabsskatte-
lovens § 5 F.
De manglende konsekvensændringer i lov nr. 433 af 16. maj 2012,
som vedrører de nye begreber for udloddende investeringsforeninger,
som har virkning fra og med den 1. januar 2013, foreslås ligeledes at
have virkning fra den 1. januar 2013.
Det foreslås, at den nye rentemodel i pensionsafkastbeskatningslovens
§ 27, stk. 5, skal beregnes efter den fastslåede nye rentemodel i decem-
ber 2013.
Det foreslås, at ændringen i pensionsafkastbeskatningslovens § 21,
stk. 1, vedrørende forrentning af forskelle mellem acontoskat og endelig
skat, skal have virkning fra den 1. januar 2013. Det medfører, at forsla-
get også har virkning for indbetalinger af acontoskat vedrørende ind-
komståret 2012, som er indbetalt den 1. januar 2013 eller senere.
Det foreslås, at de nye regler vedrørende opgørelsen af amortisations-
renten i pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, skal have virkning
fra den 1. januar 2013. Det medfører, at forslaget også har virkning for
udbetalingsforløb i kalenderåret 2013.
Til stk. 2
Efter forslaget fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttræ-
delsen af bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 1-7.
Implementeringen af den udvidede årsopgørelsesordning forudsætter,
at skatteministeren udsteder en bekendtgørelse om, hvilke skattepligtige
som skal modtage en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse. Dette
forventes at kunne ske i løbet af 2013. For kredsen af skattepligtige
omfattet af den udvidede årsopgørelsesordning vil de nye regler således
tidligst kunne få virkning fra og med indkomståret 2013. Ifølge planerne
betyder det, at de pågældende personer i foråret 2014 i givet fald vil
modtage en årsopgørelse i stedet for en egentlig selvangivelse. Over-
vejelserne om implementering af den udvidede årsopgørelsesordning
har betydning for, hvornår bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 1, kan
træde i kraft.
Det er samtidig sigtet, at forslaget om afskaffelse af oplysningskortet
også får virkning fra og med indkomståret 2013.
Til stk. 3
Det foreslås, at forslagene vedrørende indberetning af udbytter af
aktier m.v. træder i kraft den 1. januar 2014.
Til stk. 4
Det foreslås, at forslagene vedrørende indberetning af udbytter får
virkning for indberetninger vedrørende udbytter, hvor selskabet træffer
beslutning om eller vedtager udlodningen af udbyttet den 1. januar
2014 eller senere.
Til stk. 5
Det foreslås, at fremrykningen af afregning af restskatten og forhø-
jelsen af minimumsgrænsen for opkrævninger skal have virkning for
indkomstskatter fra og med indkomståret 2013.
Vedrørende fremrykningen af afregningen af restskat, som opkræves
ved indbetalingskort, betyder ikrafttrædelsen, at restskat for indkomst-
året 2013 opkræves med forfaldsdato den 1. august, den 1. september
og den 1. oktober i året efter indkomståret, hvis årsopgørelsen er ud-
skrevet inden den 1. august i året efter indkomståret. Er årsopgørelsen
udskrevet efter den 1. august i året efter indkomståret sker opkrævnin-
gen i de 3 næstfølgende måneder. Tilsvarende kan opkrævning af rater
af restskat for indkomståret 2013 ske i alle årets måneder.
Vedrørende forhøjelsen af minimumsstørrelsen for rater fra 100 kr.
til 500 kr. betyder ikrafttrædelsen, at rater, der opkræves til dækning
af restskatter vedrørende indkomståret 2013, skal være på mindst 500
kr., indtil hele beløbet er betalt. Vedrører en opkrævning et tidligere
indkomstår end 2013, er minimumsstørrelsen for raterne fortsat 100
kr. Første gang, den nye minimumsstørrelse for rater kan tages i brug
er efter lovforslaget ved opkrævningen af restskatter vedrørende ind-
komståret 2013. Denne opkrævning sker i kalenderåret 2014. Reglen
anvendes også på B-skatterater, og forhøjelsen af minimumsstørrelsen
for rater vil således blive taget i brug ved opkrævningen af B-skatterater
for indkomståret 2013, som opkræves i kalenderåret 2013. For små
overskydende skatter vedrørende indkomståret 2013, som udbetales i
2014, betyder ikrafttrædelsesreglen, at der vil ske udbetaling ned til 1
kr.
Til stk. 6
Det foreslås, at ændringen af rentereglerne ved taksationer skal have
virkning for årsopgørelser fra og med indkomståret 2012. Efter det
gældende rentesystem i kildeskatteloven beregnes rente pr. påbegyndt
måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret. Det bemærkes, at
starttidspunktet for beregning af renten ved nærværende lovforslag er
foreslået fremrykket til den 1. september i året efter indkomståret. For
skattepligtige, der ikke har indgivet selvangivelse, foretager SKAT i
perioden fra september til starten af næste år taksationer. Med den fo-
reslåede ikrafttrædelsesregel vil de nye renteregler få virkning for de
taksationer, der foretages i efteråret 2013 og starten af 2014 for ind-
komståret 2012. Renteperioden starter den 1. september i året efter
indkomståret, idet starttidspunktet for renteberegningen i nærværende
lovforslag er foreslået fremrykket fra den 1. oktober i året efter ind-
komståret til den 1. september i året efter indkomståret. Den foreslåede
ikrafttrædelse vil således betyde, at der beregnes rente på årsopgørelser
for indkomståret 2012, der udskrives på baggrund af en foretagen tak-
sation.
Til stk. 7
Det foreslås, at ændringerne af reglerne vedrørende indsigelsesfrister
i relation til værdiansættelsen af gaver og konsekvenserne ved mang-
lende indgivelse af gaveanmeldelse kommer til at have virkning for
gaver, der er modtaget fra og med den 1. januar 2013. Gaver, der er
modtaget i kalenderåret 2013, skal anmeldes til SKAT senest den 1.
maj 2014.
Til stk. 8
Det foreslås, at ændringerne af reglerne om fastsættelse af årlige
renter i opkrævningslovens § 7, stk. 2, skal have virkning fra og med
1. januar 2014. Det vil sige, at renten som offentliggøres i december
2013 offentliggøres efter den foreslåede nye regel.
Til stk. 9
Det foreslås, at ændringerne af reglerne i selskabsskatteloven om
renteswaps skal have virkning fra og med indkomståret 2013.
Forslaget om renteswaps er udelukkende begunstigende for et selskab,
idet en utilsigtet beskatning undgås. Efter de gældende regler kan mu-
ligheden fortabes både for den hidtidige koncern og det frasolgte selskab
for at modregne et eventuelt beskåret kurstab på renteswaps i gevinster
på samme kontrakt, når der er gået mere end 3 år, hvor modregnings-
adgangen i andre kursgevinster består. Lovforslaget medfører, at mu-
ligheden for at modregne beskårne kurstab på en renteswap ikke mistes,
da det frasolgte datterselskab kan tage kurstabet med sig ved udtræden-
de af en koncern og dermed bevare modregningsadgangen i kursgevin-
ster på samme kontrakt.
Det foreslås i øvrigt, at lovforslagets § 14, nr. 1, om, at ændringer i
de ufordelte midler som følge af betaling af afgift af en forholdsmæssig
andel af de ufordelte midler ved overførsel eller konvertering af en
kapitalpension m.v. ikke skal indgå i beskatningsgrundlaget efter pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 8, og lovforslagets § 14, nr. 2-4, om
adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing foretaget før ud-
gangen af 1982 ved en heloverførsel eller helkonvertering af en kapi-
talpension m.v. eller aldersforsikring m.v. har virkning fra og med
indkomståret 2013. Det foreslåede virkningstidspunkt svarer til det
generelle virkningstidspunkt i lov nr. 922 af 18. september 2012.
Til stk. 10
Det foreslås, at lovforslagets § 15, nr. 2, har virkning for indbetalin-
ger, der sker i indkomståret 2013 ellers senere, idet disse indbetalinger
er uden fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst, jf. dog nedenfor om undtagelser i to særlige situationer.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 48
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 826
U
K
S
Skattepligtige med et bagudforskudt indkomstår 2013 har også
fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension i det
forskudte indkomstår 2013, og fradrags- eller bortseelsesretten ophæves
først med virkning fra og med indkomståret 2014. Det bemærkes, at
pensionsbeskatningslovens § 21 A alene finder anvendelse på ikke-
fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede pensionsindbeta-
linger og derfor ikke finder anvendelse for de nævnte skattepligtige
med et bagudforskudt indkomstår 2013, hvis kapitalpensionsindbeta-
linger fortsat vil være fradrags- og bortseelsesberettigede i indkomståret
2013. For disse personer betyder det, at lovforslagets § 15, nr. 2, først
vil have virkning for indbetalinger, der sker i indkomståret 2014 eller
senere.
Endvidere er der i en overgangsperiode fortsat bortseelsesret for en
arbejdsgivers indbetalinger til kapitalpension m.v., jf. § 13, stk. 4, i
lov nr. 922 af 18. september 2012. Det gælder dog kun obligatoriske
indbetalinger til en kapitalpension m.v. i henhold til en kollektiv
overenskomst indgået senest den 31. december 2012. Baggrunden for
overgangsreglen er at sikre, at der ikke gribes ind i overenskomster,
hvor der er tale om eksplicit obligatoriske indbetalinger til kapitalpen-
sion m.v. Undtagelsen gælder kun til og med det indkomstår, hvor
næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret
2016. Det bemærkes, at pensionsbeskatningslovens § 21 A alene finder
anvendelse på ikke-fradragsberettigede eller ikke-bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger og derfor ikke finder anvendelse for indbetalin-
ger, der er omfattet af undtagelsesreglen i § 13, stk. 4, i lov nr. 922 af
18. september 2012.
Til stk. 11
Det foreslås, at lovforslagets § 15, nr. 3-11, har virkning for overførs-
ler og konverteringer af kapitalpensioner og supplerende engangsydelser
til aldersforsikring m.v., der sker fra og med den 1. januar 2013. Den
foreslåede regel i 2. pkt. omhandler rabatordningen på 2,7 procentpoint
for afgiften af de kapitalpensioner, der overføres, herunder konverteres,
til en aldersforsikring m.v. i 2013. Denne rabatordning ændres ikke
med nærværende lovforslag. Det præciseres således, at der i 2013
(kalenderåret) fortsat kun skal betales en reduceret afgift på 37,3 pct.
i stedet for 40 pct. ved overførsel, herunder konvertering, af en
fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersfor-
sikring efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, som affattet
ved lovforslagets § 15, nr. 3, og ved overførsel, herunder konvertering,
af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 15, nr. 5.
I den foreslåede nyaffattelse af pensionsbeskatningslovens § 25, stk.
1, nr. 9, er der således henvist til de foreslåede bestemmelser i pensions-
beskatningslovens § 25, stk. 3 - 5, i lovforslagets § 15, nr. 4. Det bety-
der, at der i 2013 kun skal betales 37,3 pct. i stedet for 40 pct. i afgift
af det beløb, der overføres eller konverteres, af særlige bonushensæt-
telser knyttet til kapitalpensionen samt af en forholdsmæssig andel af
de ufordelte midler knyttet til kapitalpensionen.
Tilsvarende vil der i 2013 kun skulle betales 37,3 pct. i stedet for 40
pct. i afgift ved overførsel af en supplerende engangsydelse til en sup-
plerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1,
som affattet ved lovforslagets § 15, nr. 5, jf. pensionsbeskatningslovens
§ 29 A, stk. 3 - 5, som affattet ved lovforslagets § 15, nr. 6. Det betyder,
at overførsler, herunder konverteringer, i 2013 af kapitalpensioner for
så vidt angår særlige bonushensættelser knyttet til kapitalpensionen
samt en forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet til ordnin-
gen sker til betaling af en afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct.
Med den foreslåede regel finder § 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18.
september 2012 i øvrigt tilsvarende anvendelse ved overførsler, herun-
der konverteringer af kapitalpension m.v. til aldersforsikring m.v.
Det betyder for det første, at ved overførsler/konverteringer i 2013
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften af den
del af det overførte beløb, der udgør værdien af policen eller kontoen
pr. 31. december 1979, derfor 23,31 pct. i stedet for 25 pct. Det betyder
for det andet, at ved beregning af afgift for en ordning, hvortil der efter
pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er
overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a,
stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pen-
sionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, på den del af overførslen m.v.,
der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb,
dvs. med den normale afgiftssats for udbetalinger fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Det betyder, at overførte midler fra en konto i Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond ved overførsel m.v. til en aldersforsikring m.v. ikke
omfattes af rabatten på 2,7 procentpoint i 2013, men alene kan ske mod
betaling af den normale afgift for udbetalinger fra Lønmodtagernes
Dyrtidsfond på knap 40 pct. Det skete for at undgå, at rabatten ville
komme til at udgøre et selvstændigt incitament til at flytte midler i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en kapitalpension efter fremsættelsen
af lovforslaget til lov nr. 922 af 18. september 2012.
Det foreslås endvidere i stk. 11, at ved udbetalinger af supplerende
engangsydelser i 2013 og ved overførsler/konverteringer af supplerende
engangsydelser til supplerende engangssum i 2013, udgør pensionsaf-
giften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2, 2. pkt.,
32,63 pct. i stedet for 35 pct., forholdsmæssigt svarende til den reduce-
rede afgift på 37,3 pct. i 2013 mod normalt 40 pct. af resten af den
supplerende engangsydelse. Tilsvarende foreslås det, at afgiftssatsen
på 25 pct. i pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., ved udbeta-
linger af supplerende engangsydelser i 2013 og ved overførsler/konver-
teringer af supplerende engangsydelser til supplerende engangssum i
2013 er reduceret til 23,31 pct.
Ved en fejl blev afgiftssatserne på 35 og 25 pct. for så vidt angår
supplerende engangsydelser således ikke forholdsmæssigt reduceret
ved gennemførelsen af lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring
af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af
fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension), som tilfældet var
med den lave sats på 25 pct. for den del af en kapitalpension, der udgør
værdien af kapitalpensionen pr. 31. december 1979, som er reduceret
til 23,31 pct. i 2013.
Der er med det foreslåede stk. 11, bortset fra ændringen af afgiftssat-
serne på 35 og 25 pct. i 2013, ikke tilsigtet materielle ændringer af den
fra 1. januar 2013 gældende retstilstand i relation til afgiftssatserne
ved overførsel, herunder konvertering af kapitalforsikringer m.v. til
aldersforsikringer m.v.
Til stk. 12
Det foreslås at indføre mulighed for, at overførsel, herunder konver-
tering, af en kapitalforsikring, kapitalopsparing og en supplerende en-
gangsydelse kan ske til en nyoprettet aldersforsikring, aldersopsparing
eller en supplerende engangssum med opretholdelse af den udbetalings-
alder, der gælder for den bestående kapitalforsikring m.v., uanset at
der på den nyoprettede aldersforsikring m.v. inden overførslen, herunder
konverteringen, af den bestående ordning finder sted, er indbetalt på
den nyoprettede ordning.
Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A opretholdes aldersgrænserne
for udbetaling ved hel eller delvis overførsel, som nævnt i pensionsbe-
skatningslovens § 41 A, stk. 2, af en kapitalforsikring, kapitalopsparing
eller en supplerende engangsydelse til en nyoprettet aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum for samme person eller
en ægtefælle efter udlodning efter pensionsbeskatningslovens § 30,
stk. 2,. Tilsvarende gælder ved konvertering af en kapitalforsikring
m.v. til en aldersforsikring m.v.
Baggrunden for pensionsbeskatningslovens § 42 A er, at for pensions-
ordninger med løbende udbetalinger, rate- og kapitalpensionsordninger,
der er oprettet inden den 1. maj 2007, kan udbetalingen begynde ved
det fyldte 60. år, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere pen-
sionsalder. Pensionsopspareren og pensionsinstituttet har dog mulighed
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 49
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 827
U
K
S
for at aftale, at udbetalingen i sådan en ordning tidligst kan begynde
ved pensionsudbetalingsalderen.
For pensionsordninger, der er oprettet den 1. maj 2007 eller senere,
kan udbetalingen på grund af alder først begynde ved pensionsudbeta-
lingsalderen, medmindre Skatterådet har godkendt en lavere pensions-
alder. Pensionsudbetalingsalderen er som udgangspunkt tidspunktet 5
år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension og § 1 a
i pensionsbeskatningsloven.
Pensionsbeskatningslovens § 42 A har betydning i det tilfælde, hvor
en pensionsordning med en pensionsudbetalingsalder på 60 år overføres
til en nyoprettet pensionsordning, der har en højere pensionsudbeta-
lingsalder end 60 år. Reglen sikrer, at ved overførsel til den nyoprettede
ordning opretholdes den pensionsudbetalingsalder, der gælder for den
ordning, der overføres, for den ordning, hvortil den bestående ordning
overføres, dvs. den sammenlagte ordning.
Det er som anført en betingelse, at den ordning, hvortil den bestående
ordning overføres, skal være nyoprettet. Ved en nyoprettet ordning
forstås efter praksis en ordning, der er oprettet som led i aftalen om
overførsel af en bestående ordning, og hvor overførslen faktisk finder
sted. Da indbetalingerne i den nyoprettede ordning afløser indbetalin-
gerne i den bestående ordning, er det endvidere en betingelse, at der
ikke er to samtidige indbetalingsforløb i ordningerne.
En ordning anses for nyoprettet, selv om der sker indbetalinger på
ordningen i perioden mellem oprettelsen og den faktiske overførsel af
den bestående ordning, og selv om indbetalingerne på den nyoprettede
ordning afviger fra de hidtidige indbetalinger på den bestående ordning.
Betingelsen om, at en ordning skal være nyoprettet, jf. praksis herom
ovenfor, kan føre til, at der ved en forsinkelse i pensionsinstitutternes
tilbud om fremrykning af betaling af afgiften af kapitalpensioner opstår
risiko for, at pensionsopsparere mister mulighed for at få kapitalpen-
sionen m.v. udbetalt ved den udbetalingsalder, der gælder for den på-
gældende ordning. Hvis et pensionsinstitut kan fremrykke beskatningen
af en bestående kapitalpension allerede i eksempelvis januar 2013 og
herefter modtager indbetalinger på aldersforsikringen m.v., vil hele
ordningen få en pensionsudbetalingsalder som den oprindelige kapital-
pension.
Hvis et pensionsinstitut derimod ikke er i stand til at tilbyde pensions-
opsparerne fremrykning af beskatningen af kapitalpensionen, før der
modtages indbetalinger til en ny aldersforsikring m.v., er aldersforsik-
ringen m.v. i princippet oprettet som en ny ordning med den pensions-
udbetalingsalder, der ud fra pensionsopsparerens årgang gælder for
den pågældende ordning. Det indebærer, at en kapitalpension m.v., der
først på et senere tidspunkt betales fremrykket afgift af, ikke som ud-
gangspunkt vil kunne overføres til den nye aldersforsikring m.v. uden,
at hele den sammenlagte pensionsordning dermed får den pensionsud-
betalingsalder, der gælder for den nye aldersforsikring m.v. Det vil, jf.
ovenfor om praksis, være tilfældet, hvis den ordning, der oprettes, ikke
er oprettet som led i aftalen om overførsel af en bestående ordning,
eller hvis der sker indbetalinger på såvel den bestående ordning som
den nyoprettede ordning samtidig.
Der foreslås på den baggrund en regel om, at ved hel eller delvis
overførsel, herunder konvertering, af en kapitalforsikring, kapitalop-
sparing eller en supplerende engangsydelse til en aldersforsikring, al-
dersopsparing eller supplerende engangssum, opretholdes den pensions-
udbetalingsalder, der gælder for kapitalforsikringen m.v., ved en senere
overførsel, herunder konvertering, for den sammenlagte ordning, uanset
at der på aldersforsikringen m.v. er sket indbetalinger inden kapitalfor-
sikringen m.v. overføres, herunder konverteres. Det vil sige, at alders-
forsikringen m.v. i relation til pensionsbeskatningslovens § 42 A skal
betragtes som nyoprettet uanset, at den ikke er oprettet som led i aftalen
om overførsel af en bestående ordning, at der sker indbetalinger på al-
dersforsikringen inden overførslen, herunder konverteringen, og at der
i samme periode sker indbetalinger på såvel den bestående som den
nyoprettede ordning i samme periode.
Det foreslås i betragtning af, at problemet skyldes pensionsinstitut-
ternes udfordringer af såvel administrativ som rådgivningsmæssig ka-
rakter i en overgangsperiode med hensyn til at kunne imødekomme
pensionsopsparernes ønsker om fremrykning af afgiftsbetalingen, at
den foreslåede regel kun skal finde anvendelse for overførsler, herunder
konverteringer, af bestående ordninger i 2013 og 2014.
Forslaget betyder i lyset af praksis om pensionsbeskatningslovens §
42 A således, at har eksempelvis en kapitalforsikring en pensionsudbe-
talingsalder på 60 år, vil der i 2013 og 2014 kunne ske fremrykning af
beskatningen af ordningen med opretholdelse af pensionsudbetalings-
alderen på 60 år, uanset at aldersforsikringen m.v., der kan have en
højere en pensionsudbetalingsalder end 60 år, er oprettet før overførslen,
herunder konverteringen, at oprettelsen ikke er et led i en aftale om
overførsel, herunder konvertering, af en bestående ordning, og at der
er sket indbetalinger på aldersforsikringen m.v. inden overførslen,
herunder konverteringen af den bestående ordning. Det vil sige, at har
en nyoprettet aldersforsikring m.v. en pensionsudbetalingsalder på
eksempelvis 62 år, vil pensionsudbetalingsalderen ændres til 60 år i
det tilfælde, hvor en kapitalforsikring med pensionsudbetalingsalder
på 60 år i 2013 eller 2014 overføres, herunder konverteres, til en alder-
sforsikring mod fremrykning af afgiftsbetalingen.
Til stk. 13
Renten i pensionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, foreslås of-
fentliggjort senest den 15. december forud for det kalenderår, som den
vedrører. De, som er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, har
alle kalenderåret som indkomstår. Det foreslås, at ændringerne i pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 27, stk. 5, skal have virkning fra og
med indkomståret 2014.
Det foreslås, at ændringen af reglen om fastsættelse af den årlige
standardrente i selskabsskattelovens § 11 B, stk. 2, har virkning fra og
med indkomståret 2014.
Grunden til at denne ændring først skal have virkning fra indkomst-
året 2014 er, at der ville opstå et væsentligt provenutab, hvis ændringen
skulle have virkning fra indkomståret 2013.
Til stk. 14
De nye regler i tobaksafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og øl- og vi-
nafgiftsloven for godtgørelse af afgift af varer, der leveres til udlandet,
afløser tidligere regler for afgiftsgodtgørelse i de tre nævnte afgiftslove,
som ved en fejl blev ophævet ved lov nr. 1385 af 21. december 2009
(Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) med virkning fra og med
den 1. april 2010. Visse virksomheder har i den efterfølgende periode
som følge af den fejlagtige ophævelse af de tidligere regel ikke fået
godtgjort afgift ved udlandsleverancer af varer.
Da de foreslåede nye regler endvidere er af begunstigende karakter
for virksomhederne, foreslås de nye godtgørelsesregler at få tilbagevir-
kende kraft for ansøgning om godtgørelse af afgift af varer, der er le-
veret til udlandet fra og med den 1. april 2010. Det foreslås, at ansøg-
ning om godtgørelse af afgift af varer, der er leveret til udlandet for
perioden fra og med den 1. april 2010 til og med den 31. december
2012, skal indgives til SKAT senest den 1. april 2013.
Til stk. 15
Kapitalafkastsatsen både efter den eksisterende regel i virksomheds-
skatteloven og efter den foreslåede nye regel skal fastsættes på grundlag
af indhentede oplysninger for de første 6 måneder af det til indkomst-
året svarende kalenderår.
Skattepligtige, som har mulighed for at vælge en af ordningerne i
virksomhedsskatteloven, kan have påbegyndt deres indkomstår 2013,
før loven træder i kraft.
For de fleste skattepligtige, der anvender virksomhedsskatteloven,
vil det være en fordel at anvende så høj en kapitalafkastsats som muligt,
idet resultatet vil være en højere kapitalafkastsats. For de skattepligtige,
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 50
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 828
U
K
S
der skal foretage rentekorrektion som følge af negativ indskudskonto
eller indskud/hævning samme år, vil en høj kapitalafkastsats imidlertid
være til ugunst, idet rentekorrektion som følge heraf bliver større.
Der foreslås derfor en overgangsregel, hvis indkomståret 2013 er
påbegyndt inden den 1. januar 2013, hvorefter skatteyderne som kapi-
talafkastssats efter virksomhedsskattelovens § 9 enten kan vælge kapi-
talafkastsatsen for indkomståret 2012 eller en kapitalafkastsats, der
fastsættes på grundlag af den af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt
udregnede effektive obligationsrente for de første 3 måneder af det til
indkomståret svarende kalenderår. Efter den eksisterende regel fastsæt-
tes kapitalafkastsatsen på grundlag af den af Nasdaq OMX Copenhagen
A/S dagligt udregnede effektive obligationsrente for de første 6 måneder
af det til indkomståret svarende kalenderår.
Nasdaq OMX Copenhagen A/S har oplyst, at selskabet vil lukke det
system, som udregner den effektive obligationsrente, og at det med
stor sandsynlighed vil ske i løbet af 2. kvartal 2013.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 51
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 829
U
K
S
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Lovforslaget
Gældende formulering
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819
af 27. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 11 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, og senest ved § 1 i lov nr.
927 af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 1. Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal
over for told- og skatteforvaltningen årligt selvan-
give sin indkomst, hvad enten den er positiv eller
negativ, og om sin ejerbolig. De arter af formue,
der omfattes af § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, §
10, § 10 A eller § 10 B, tillige med oplysning om
formueværdien af fast ejendom beliggende i udlan-
det skal selvangives, medmindre oplysningen er
omfattet af en af de nævnte indberetningspligter.
Den skattepligtige skal desuden selvangive under-
skud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig
indkomst fra kilder af samme art, som underskud-
det eller tabet vedrører.
Stk. 2. Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer
skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning
for skatteansættelsen eller skatteberegningen
selvangivelsen skal indeholde, herunder oplysnin-
ger til brug for myndighedernes kontrol af grund-
laget for erhvervsdrivende virksomheders selvan-
givelse.
Stk. 3. Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer
skatteministeren, om selvangivelsen skal underskri-
ves eller vedgås på anden særlig måde.
Stk. 4. Efter indstilling fra Skatterådet bestemmer
skatteministeren udformningen og udsendelsen af
blanketter til brug ved selvangivelsen. Skatteplig-
tige, der ikke modtager en selvangivelsesblanket,
er ikke fritaget for at selvangive.
1. § 1, stk. 5,affattes således:
»Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om, at
visse selvangivelsespligtige, herunder selvangivel-
sespligtige, som ifølge lovgivningen forudsættes
at indgive en selvangivelse, modtager en årsopgø-
relse i stedet for en selvangivelse.«
Stk. 5. Selvangivelsespligtige, som for det seneste
indkomstår i overensstemmelse med bestemmelsen
i § 4, stk. 5, har undladt at selvangive, eller som
ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det
pågældende indkomstår, modtager en årsopgørelse
uden oplysningskort. Dette gælder dog ikke, så-
fremt den selvangivelsespligtige inden den 1. fe-
bruar i året efter indkomstårets udløb har anmodet
told- og skatteforvaltningen om at modtage et op-
lysningskort. Andre selvangivelsespligtige, som
ikke modtager en selvangivelse, modtager en års-
opgørelse sammen med et oplysningskort.
2. I § 1, stk. 6,udgår »ud over et eventuelt oplys-
ningskort«.
Stk. 6. Uanset stk. 5 modtager selvangivelsesplig-
tige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens §
4, ud over et eventuelt oplysningskort alene oplys-
ninger om indberettede tal til brug for årsopgørel-
sen. Årsopgørelsen dannes, når begge ægtefæller
har selvangivet.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 52
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 830
U
K
S
Stk. 7. Efter indstilling fra Skatterådet kan skatte-
ministeren fastsætte nærmere regler om indgivelse
af og indholdet i anmodninger, der efter skattelov-
givningen skal indgives i tilknytning til selvangi-
velsen.
3. I § 4, stk. 1, 2. pkt.,udgår »eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort«.
§ 4. Fysiske personer, herunder selvangivelsesplig-
tige, som er samlevende med en ægtefælle, som
modtager en selvangivelse, jf. kildeskattelovens §
4, skal selvangive senest den 1. juli i året efter
indkomstårets udløb. Fysiske personer, der alene
modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse
sammen med et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, skal
dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en
af følgende betingelser er opfyldt:
4. § 4, stk. 1, nr. 1,affattes således:
»1) Den selvangivelsespligtige eller dennes ægte-
fælle modtager en årsopgørelse, men forudsættes
ifølge lovgivningen at indgive en selvangivelse,
jf. de regler, som skatteministeren har fastsat her-
om i medfør af § 1, stk. 5.«
1) Den selvangivelsespligtige deltager i et anpart-
sprojekt som nævnt i personskattelovens § 4, stk.
1, nr. 9 eller 11.
5. § 4, stk. 1, nr. 2,affattes således:
»2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt
i året efter indkomståret, men senest den 1. maj
told- og skatteforvaltningen, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af de regler,
som skatteministeren har fastsat i medfør af § 1,
stk. 5, om personer som modtager en årsopgørel-
se.«
2) Den selvangivelsespligtige meddeler skriftligt
i året efter indkomståret, men senest den 1. maj
told- og skatteforvaltningen, at den pågældende
det år ikke ønsker at være omfattet af ordningen i
§ 1, stk. 5, og dermed ønsker at anvende selvangi-
velsesfristen den 1. juli.
Stk. 2. Juridiske personer skal selvangive senest 6
måneder efter indkomstårets udløb. Udløber ind-
komståret i perioden den 1. februar til den 31.
marts, skal der selvangives senest den 1. august
samme år.
Stk. 3. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller
lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den
følgende søndag.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan efter an-
modning give henstand med selvangivelsesfristen,
hvis særlige omstændigheder taler herfor.
6. § 4, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Selvangivelsespligtige, som modtager en
årsopgørelse efter regler fastsat af skatteministeren
i medfør af § 1, stk. 5, eller alene modtager oplys-
ninger om indberettede tal til brug for årsopgørel-
sen, jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis
de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller ind-
berettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte
og fyldestgørende, jf. § 1.«
Stk. 5. Selvangivelsespligtige, som alene modtager
en årsopgørelse eller en årsopgørelse samtidig med
et oplysningskort, jf. § 1, stk. 5, eller alene modta-
ger oplysninger om indberettede tal til brug for
årsopgørelsen eventuelt sammen med et oplysnings-
kort, jf. § 1, stk. 6, kan undlade at selvangive, hvis
de anvendte oplysninger i årsopgørelsen eller ind-
berettede tal til brug for årsopgørelsen er korrekte
og fyldestgørende, jf. § 1.
§ 5. Har den selvangivelsespligtige ikke selvangi-
vet rettidigt, betales et skattetillæg på 200 kr., for
hver dag selvangivelsesfristen overskrides, dog
højst på 5000 kr. i alt. Fra skattetillægget efter 1.
pkt. gøres der følgende undtagelser:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 53
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 831
U
K
S
7. § 5, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.,affattes således:
»For fysiske personer, der har fået tilsendt en års-
opgørelse efter regler fastsat af skatteministeren i
medfør af § 1, stk. 5, eller oplysninger om indbe-
rettede tal til brug for årsopgørelsen, jf. § 1, stk.
6, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr. 2, har anmodet
om i stedet at modtage en selvangivelse, beregnes
ikke noget skattetillæg.«
1) For fysiske personer, der kun har fået tilsendt
en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med
et oplysningskort, og som ikke efter § 4, stk. 1, nr.
2, har fravalgt selvangivelsesfristen den 1. maj i
året efter indkomståret, beregnes ikke noget skat-
tetillæg. Tilsvarende gælder personer, som alene
har fået tilsendt oplysninger om indberettede tal
til brug for årsopgørelsen.
2) For fysiske personer, hvis skattepligtige ind-
komst for det pågældende indkomstår ikke oversti-
ger bundfradraget for topskatten efter § 7 i per-
sonskatteloven, udgør skattetillægget 100 kr., for
hver dag fristen overskrides, dog højst 2.500 kr. i
alt.
3) For fonde og foreninger, der efter § 15 i fonds-
beskatningsloven kan opfylde selvangivelsesplig-
ten ved afgivelse af en særlig erklæring, betales et
skattetillæg på 500 kr. for ikke at selvangive retti-
digt.
Skattetillægget tilfalder staten. Told- og skattefor-
valtningen kan efter ansøgning fritage helt eller
delvis for skattetillægget, hvis særlige omstændig-
heder taler herfor.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan
told- og skatteforvaltningen fremtvinge en
selvangivelse ved pålæg af daglige bøder. Bøden
tilfalder staten.
8. § 5, stk. 3,affattes således:
»Stk. 3. Hvis den selvangivelsespligtige ikke har
selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunk-
tet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.«
Stk. 3. Foreligger en selvangivelse ikke på ansæt-
telsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages
skønsmæssigt.
9. I § 9 B, stk. 1 og 2,udgår »hvert år« og »i det
forudgående kalenderår«.
§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed modtager
aktier m.v. i depot til forvaltning, skal hvert år fo-
retage indberetning til told- og skatteforvaltningen
om det udbytte, der er udloddet i det forudgående
kalenderår af deponerede aktier m.v. optaget til
handel på regulerede markeder og aktier m.v., der
ikke er optaget til handel på regulerede markeder,
men er registreret i en værdipapircentral.
Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt
til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskat-
telovens § 65, skal hvert år foretage indberetning
om udbytter udloddet i det forudgående kalenderår
af aktier m.v., der ikke er optaget til handel på re-
gulerede markeder og ikke er registreret i en vær-
dipapircentral.
Stk. 3. Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal
for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplys-
ninger:
1) dentifikation af den, der foretager indberetnin-
gen.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 54
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 832
U
K
S
10. § 9 B, stk. 3, nr. 2 og 3,ophæves, og i stedet
indsættes:
»2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det
omfang denne oplysning er kendt, identifikation
af den konto, udbetalingen sker til, ved indberet-
ning efter stk. 2, og identifikation af depotet ved
indberetning efter stk. 1.
3) tørrelsen af det udloddede udbytte før og efter
indeholdelse af udbytteskat, den procentsats, der
er anvendt ved eventuel indeholdelse af udbyt-
teskat, det indeholdte beløb og oplysning om bag-
grunden herfor ved udlodning uden indeholdelse
af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbytteskat
med reduceret sats.
4) Datoen for vedtagelse eller beslutning om udbe-
taling eller godskrivning af udbyttet.«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det om-
fang denne oplysning er kendt.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb.
4) Identiteten af aktien m.v.
5) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er
udstedt i, og om aktie m.v. er optaget til handel på
et reguleret marked, når indberetningen sker efter
stk. 1.
Stk. 4-6. ---
§ 10 A. ---
11. § 10 A, stk. 2, 1.og 2. pkt.,ophæves, og i stedet
indsættes:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3,
skal endvidere indberette oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om indfrielse af udbyttekupo-
ner vedrørende investeringsbeviser, udbytte af ak-
tier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 19 og tilskrivning på indskud i kontoførende in-
vesteringsforeninger. Indberetningen skal omfatte
de oplysninger, som er nævnt i nr. 1 og 2, samt
ved indberetning om indfrielse af udbyttekuponer
og udbytter oplysninger om størrelsen af udbyttet
før og efter indeholdelse af udbytteskat, den pro-
centsats, der er anvendt ved eventuel indeholdelse
af udbytteskat, det indeholdte beløb, oplysning om
baggrunden herfor ved udlodning uden indeholdel-
se af udbytteskat eller ved indeholdelse af udbyt-
teskat med reduceret sats og oplysning om datoen
for vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller
godskrivning af udbyttet. Indberetningen skal tilli-
ge omfatte identifikation af depotet, når indberet-
ningen foretages af den, hos hvem aktierne m.v.
eller investeringsbeviserne er deponeret.«
Stk. 2. De indberetningspligtige, som er nævnt i
stk. 3, skal endvidere mindst en gang årligt indbe-
rette oplysninger til told- og skatteforvaltningen
om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende inve-
steringsbeviser, udbytte af aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 og tilskrivning
på indskud i kontoførende investeringsforeninger.
Indberetningen skal tillige omfatte de oplysninger,
som er nævnt i nr. 1 og 2. Desuden skal der indbe-
rettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6,
og oplysning om beholdning af de nævnte investe-
ringsbeviser, aktier m.v. og indskud ved kalender-
årets udgang med angivelse af
1) investeringsbevisernes, aktierne m.v.s eller den
kontoførende investeringsforenings identitet, her-
under art og virke,
2) antallet af aktier m.v. og investeringsbeviser og
3) kursværdien ved årets udgang.
Stk. 3. Indberetningspligten efter stk. 1 og 2 påhvi-
ler offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipa-
pircentraler, aktieselskaber, investeringsselskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,
banker, sparekasser, andelskasser, investeringsfor-
eninger, vekselerere og andre, som indløser rente-
eller udbyttekuponer, tilskriver renter eller udbytte
vedrørende de værdipapirer, som er nævnt i stk. 1
eller 2, eller modtager de værdipapirer, som er
nævnt i stk. 1 eller 2, i depot til forvaltning.
Stk. 4-7. ---
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i
lov nr. 1560 af 21. december 2010 og senest ved
§ 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgen-
de ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 55
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 833
U
K
S
1. I § 60, stk. 1,udgår »og efter fradrag af eventuelt
overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,«.
§ 60. I den slutskat, der for et år udskrives for den
skattepligtige, med tillæg af eventuel overført re-
stskat m.v. efter § 61, skt. 3, og afgiften omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5 og 6,
og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter §
62 C, stk. 2, 2. pkt., modregnes nedennævnte beløb
vedrørende samme år:
2. I § 61, stk. 1,og § 62, stk. 1,ændres »af eventuel
afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25
A, stk. 5 og 6, og efter fradrag af eventuelt overført
beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt.,« til: »og af
eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslo-
vens § 25 A, stk. 5 og 6,«
§ 61. Den skattepligtige skal tilsvare det beløb,
hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført
restskat m.v. efter stk. 3 og efter fradrag af eventu-
elt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte
overstige de foreløbige skatter, der modregnes efter
§ 60. Beløbet benævnes »restskat«
§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg
af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk.
3, af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskat-
ningslovens § 25 A, stk. 5 og 6, og efter fradrag
af eventuelt overført beløb efter § 62 C, stk. 2, 2.
pkt., måtte være mindre en de foreløbige skatter,
der modregnes efter § 60, benævnes« overskyden-
de skat«.
§ 61. …
3. § 61, stk. 4,affattes således:
Stk. 2-3….
»Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3
med tillæg efter stk. 2 forfalder til betaling i 3 rater
den 1. i hver af månederne august, september og
oktober i året efter indkomståret med sidste rettidi-
ge betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Udskri-
ves årsopgørelsen først den 1. august i året efter
indkomståret eller senere, forfalder raterne dog
først til betaling den 1. i hver af de nærmest følgen-
de 3 måneder med sidste rettidige betalingsfrist
den 20. i forfaldsmåneden.«
Stk. 4. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 3
forfalder med tillæg efter stk. 2 til betaling i 3 rater
den 1. i hver af månederne september, oktober og
november i året efter indkomståret. Udskrives
årsopgørelsen først den 1. september eller senere,
forfalder raterne dog først til betaling den 1. i hver
af de nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra
december måned. Reglerne i § 58 om betalingsfri-
sten finder tilsvarende anvendelse.
4. I § 61, stk. 5,udgår », hvorved bortses fra måne-
derne juni og december«.
Stk. 5. Er udskrivningsdatoen for den skattepligti-
ges årsopgørelse senere end den 1. oktober i året
efter indkomståret, forfalder den del af restskatten
med eventuelle skyldige renter efter § 63, stk. 1,
der ikke overstiger et grundbeløb på 18.300 kr.
(2010-niveau) med tillæg af et til denne del af re-
stskatten svarende tillæg efter stk. 2 og renter efter
§ 62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling i det følgende år
på samme tidspunkter og med samme betalingsfri-
ster som B-skat, jf. § 58. Er udskrivningsdatoen
for årsopgørelsen først den 1. januar eller senere,
forfalder restskatten til betaling over de resterende
B-skatterater. Betalingen skal dog ske i mindst 3
rater, jf. dog § 62 C, stk. 1, hvorved bortses fra
månederne juni og december.
5. I § 61, stk. 6,udgår », dog bortset fra juni og
december måned«.
Stk. 6. Et eventuelt resterende beløb efter stk. 5
forfalder med tillæg efter stk. 2 og renter efter §
62 A, stk. 1, 3. pkt., til betaling den 1. i hver af de
nærmest følgende 3 måneder, dog bortset fra juni
og december måned. Reglerne i § 58 om betalings-
fristen finder tilsvarende anvendelse.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 56
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 834
U
K
S
§ 62. Det beløb, hvormed slutskatten med tillæg
af eventuel overført restskat m.v. efter § 61, stk.
3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter
§ 62 C, stk. 2, 2. pkt., måtte være mindre end de
foreløbige skatter, der modregnes efter § 60, be-
nævnes »overskydende skat«.
Stk. 2…
6. To steder i § 62, stk. 3, ændres »1. oktober« til:
»1. september«.
Stk. 3. Tilbagebetaling af overskydende skat med
godtgørelse efter stk. 2 sker i tiden fra den 1. marts
til den 1. oktober i året efter indkomståret. Der
tilkommer den skattepligtige en rente svarende til
renten i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procent-
point pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober at
regne, hvis tilbagebetaling sker efter denne dato.
Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes
eventuelle restancer af personlig skat med påløbne
morarenter.
7. Tre steder i § 62 A ændres »fra den 1. oktober«
til: »fra den 1. september«.
§ 62 A. Medfører en ændret årsopgørelse, at der
skal betales restskat eller yderligere restskat, gæl-
der reglerne i § 61, stk. 3-6, for betaling af beløbet
med tillæg efter § 61, stk. 2. Udskrives den ændre-
de årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter
indkomståret, berører ændringen ikke den
opkrævning, der sker efter § 61, stk. 5, eller den
overførsel, der er sket efter § 61, stk. 3, af den
eventuelt tidligere beregnede restskat m.v. Restskat
eller yderligere restskat efter 1. pkt. med tillæg
efter § 61, stk. 2, forrentes med renten i henhold
til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra den 1. oktober i året efter
indkomståret og indtil udskrivningsdatoen.
Stk. 2. Medfører en ændret årsopgørelse, at der
sker nedsættelse eller bortfald af overskydende
skat, der allerede er udbetalt til den skattepligtige,
jf. § 62, skal beløbet tilbagebetales tillige med
godtgørelse efter § 62, stk. 2. Det samlede beløb
efter 1. pkt. forrentes med renten i henhold til § 7,
stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra den 1. oktober i året efter indkomståret
og indtil udskrivningsdatoen. Tilbagebetaling sker
efter § 61, stk. 4.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 57
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 835
U
K
S
Stk. 3. Medfører en ændret årsopgørelse, at den
tidligere beregnede restskat nedsættes eller bortfal-
der, udbetales det beløb, som restskatten er nedsat
med, med tillæg efter § 61, stk. 2, til den skatteplig-
tige inden udgangen af den måned, der følger
nærmest efter udskrivningsdatoen. Der tilkommer
den skattepligtige en rente svarende til renten i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procent-
point pr. påbegyndt måned fra den 1. oktober i året
efter indkomståret. Inden udbetaling finder sted,
modregnes eventuel uforfalden restskat efter § 61,
stk. 3-6, og eventuelle restancer af personlig skat
med påløbne morarenter. Opkrævning af den reste-
rende, ikke forfaldne del af restskatten sker efter
reglerne i § 61, stk. 3-5. Udskrives den ændrede
årsopgørelse efter den 1. oktober i året efter ind-
komståret, berører ændringen ikke den overførsel
af restskat m.v. til det følgende år, der er sket efter
§ 61, stk. 3.
8. Efter § 62 A indsættes:
»§ 62 B. Hvor skatteansættelsen er fastsat skøns-
mæssigt efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, bereg-
nes en rente af restskatten svarende til renten i §
7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt
måned fra den 1. september i året efter indkomst-
året til udskrivningsdatoen.«
9. I § 62 C, stk. 1, ændres »100 kr.« til: »500 kr.«.
§ 62 C. Rater, der opkræves efter denne lov, skal
være på mindst 100 kr., indtil hele beløbet er betalt.
10. § 62 C, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Hvis restskat, der ikke bliver indregnet
efter § 61, stk. 3, reguleret med tillæg og renter
efter §§ 61-63 i alt udgør et mindre beløb end 500
kr., opkræves den ikke. Tilsvarende gælder skatte-
beløb, der opstår som følge af ændring af ansættel-
sen efter § 62 A. Ved beregningen tillægges beløb
efter 1. og 2. pkt., der ikke tidligere er opkrævet.«
Stk. 2. Hvis skattebeløb efter denne lov, der ikke
bliver indregnet efter § 61, stk. 3, reguleret med
tillæg, godtgørelse og renter efter §§ 61-63 i alt
udgør et mindre beløb end 100 kr., opkræves eller
udbetales det ikke. Overskydende skat, der efter
1. pkt. ikke udbetales, overføres til året efter det
år, hvori ligningen foretages. Tilsvarende gælder
skattebeløb, der opstår som følge af ændring af
ansættelsen efter § 62 A. Ved beregningen tillæg-
ges eller fradrages beløb efter 1. og 3. pkt., der ikke
tidligere er opkrævet eller udbetalt.
§ 66. ---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 58
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 836
U
K
S
11. I § 66, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter »udbytte,«:
»som ikke skal indberettes efter skattekontrol-
lovens § 9 B, stk. 2,«.
Stk. 2. Selskaber, der vedtager eller beslutter udbe-
taling eller godskrivning af udbytte, skal uanset
om der er pligt til at foretage indeholdelse af udbyt-
teskat i en af skatteministeren foreskreven form
meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen
skal indgives senest i den følgende måned efter
nævnte vedtagelse eller beslutning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til ind-
komstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmar-
kedsbidrag. Selskaber, der vedtager eller beslutter
ikke at deklarere udbytte, er på told- og skattefor-
valtningens begæring pligtige til inden en nærmere
angiven frist at indsende oplysning om vedtagel-
sen. Indsendelse af de nævnte oplysninger kan
fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fast-
sættes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 3. ---
§ 85. ---
Stk. 2-3. ---
12. To steder i § 85, stk. 4,ændres »den afgiftsplig-
tige« til: »den indeholdelsespligtige«.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan give den
afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i stk. 2
fastsatte bestemmelser om at indgive meddelelser.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den af-
giftspligtige daglige bøder efter § 87, indtil påbud-
det efterleves.
Stk. 5. ---
§ 3
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
20. juni 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
624 af 24. juni 2011, § 1 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, § 3 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, og senest
ved § 2 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 22. . .
1. I § 22, stk. 4,indsættes efter »aktiebaseret inve-
steringsinstitut«: »med minimumsbeskatning«.
Stk. 4. Hvis investeringsinstituttets anbringelser
ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses institut-
tet for at have skiftet skattemæssig status til et ak-
tiebaseret investeringsinstitut, jf. § 33 og selskabs-
skattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anven-
delse.
…
§ 23. . .
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 59
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 837
U
K
S
2. I § 23, stk. 8, 1. pkt.,ændres »minimumsudlod-
ning« til: »minimumsindkomst«.
Stk. 8. Ved afståelse af et investeringsforeningsbe-
vis i et investeringsinstitut med minimumsbeskat-
ning, der har været omfattet af ligningslovens §
16 C, og hvor investeringsbeviset på grund af insti-
tuttets beslutning herom eller på grund af manglen-
de rettidig indsendelse af korrekte oplysninger om
minimumsudlodning m.v. omfattes af § 19, stk. 1,
opgøres den skattepligtige indkomst fra afståelsen,
som om stk. 7, § 19, stk. 1, og § 33, stk. 1, ikke
var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afstå-
elsen sker inden beslutningstidspunktet eller inden
det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte
oplysninger skulle have fundet sted, og den skat-
tepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfun-
den generalforsamling havde grund til at antage,
at beslutningen ville blive truffet, eller at der ikke
ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysnin-
ger.
3. I § 32, stk. 1, 1. pkt.,udgår »samt indskud af ak-
tier og tegningsret til aktier i en boligopsparings-
ordning, der er omfattet af lov om boligopspa-
ring,«.
§ 32. Indskud af aktier og tegningsret til aktier i
en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing
i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selv-
pensioneringsordning eller i en børneopsparings-
ordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslo-
ven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier
i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov
om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor
indskuddet foretages.
…
§ 33. …
4. I § 33, stk. 5, 3. pkt.,ændres »udloddende inve-
steringsforening« til: »investeringsinstitut med
minimumsbeskatning«.
Stk. 5. I det første år, hvor årets gevinst eller tab
på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab,
omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af
andele i investeringsselskabet ved indkomstårets
begyndelse med den faktiske udlodning foretaget
efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden
før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes
anskaffelsessummen af andele, når et investerings-
selskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved
statusskifte fra udloddende investeringsforening,
jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab
nedsættes værdien af andelene mindst med mini-
mumsudlodningen.
…
§ 4
I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende
investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr.
962 af 19. september 2011, som ændret ved § 6 i
lov nr. 433 af 16. maj 2012 og § 4 i lov nr. 922 af
18. september 2012, foretages følgende ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 60
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 838
U
K
S
1. I § 16, stk. 1,udgår« eller indskyder et medlem
helt eller delvis sine andele i en kontoførende inve-
steringsforening i en boligopsparingsordning, der
er omfattet af lov om boligopsparing,«.
§ 16. Indskyder et medlem helt eller delvis sine
andele i en kontoførende investeringsforening i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsord-
ning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
eller indskyder et medlem helt eller delvis sine
andele i en kontoførende investeringsforening i en
boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om
boligopsparing, sidestilles det med hævning.
2. I § 16, stk. 2, ændres« selvpensioneringsord-
ning,« til:« selvpensioneringsordning eller«.
3. I § 16, stk. 2,udgår« eller fra en boligopsparings-
ordning«.
Stk. 2. Udlodning af andele i en kontoførende inve-
steringsforening fra en rateopsparing i pensionsø-
jemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en
aldersopsparing, fra en selvpensioneringsordning,
fra en børneopsparingsordning eller fra en boligop-
sparingsordning som nævnt i stk. 1 sidestilles med
indskud.
…
§ 5
I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 327 af 2. april 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 26 indsættes som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Foreligger en anmeldelse om gave ikke
rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen foretage
en skønsmæssig ansættelse af værdien af gaven.
Stk. 4. Gavegiver og gavemodtager skal, hvis told-
og skatteforvaltningen har foretaget en skønsmæs-
sig ansættelse af værdien af en gave, inden 4 uger
fra dateringen af underretningen om skønsmæssig
ansættelse underrette told- og skatteforvaltningen,
hvis ansættelsen er for lav. Fristen regnes dog tid-
ligst fra udløbet af fristen for anmeldelse af gave-
afgiftspligtig gave.«
2. § 27, stk. 2,affattes således:
§ 27. ---
»Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en
værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på
tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre
værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldel-
sens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe
fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen
har de oplysninger, der er nødvendige for at tage
stilling til værdiansættelsen. Har told- og skattefor-
valtningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat
krav om yderligere oplysninger, kan fristen for
ændring af værdiansættelsen ikke forlænges udover
6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.«
Stk. 2. Finder told- og skatteforvaltningen, at en
værdiansættelse ikke svarer til handelsværdien på
tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre
værdiansættelsen inden 3 måneder efter anmeldel-
sens modtagelse.
§ 41. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
herunder til brug ved beregning af passivposter
efter § 13 a, eller fortier eller nægter at give oplys-
ninger til brug ved afgørelser om afgiftspligten
eller afgiftsberegningen eller
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 61
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 839
U
K
S
3. I § 41, stk. 1, nr. 2,indsættes efter »i denne lov«:
»eller«.
4. I § 41, stk. 1,indsættes som nr. 3:
»3) undlader at underrette told- og skatteforvaltnin-
gen om, at ansættelsen er for lav, jf. § 26 stk. 4«.
2) undlader rettidigt at afgive de opgørelser, anmel-
delser m.v., der er foreskrevet i denne lov.
§ 6
I lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.
(chokoladeafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
567 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i
lov nr. 1057 af 17. december 2002, § 4 i lov nr.
408 af 8. maj 2006 og § 5 i lov nr. 1385 af 21. de-
cember 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 10 a, stk. 4,ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9,
stk. 1, 3 og 4.«
§ 10 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For andre varemodtagere sker angivelsen
og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningslo-
ven.
Stk. 5-6. ---
§ 7
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangs-
service og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december
2002, § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og § 5 i lov
nr. 408 af 8. maj 2006 og senest ved § 6 i lov nr.
1385 af 21. december 2009, foretages følgende
ændring:
1. I § 7 a, stk. 4,ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9,
stk. 1, 3 og 4«.
§ 7 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For andre varemodtagere sker angivelsen
og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningslo-
ven.
Stk. 5-8. ---
§ 8
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april 2011, som
ændret senest ved § 6 i lov nr. 481 af 30. maj 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4 b, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
§ 4 b. Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 62
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 840
U
K
S
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2. § 4 b, stk. 1, nr. 2,affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver, registreret varemodtager eller midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet, eller
som ikke udøver selvstændig økonomisk virksom-
hed her i landet, køber varer i et andet EU-land,
og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 2-8. ---
3. I § 5, stk. 1,ændres »Afgiftsoplag er et ethvert«
til: »Et afgiftsoplag er ethvert«.
§ 5. Afgiftsoplag er et ethvert sted, hvor en autori-
seret oplagshaver som led i udøvelsen af sit erhverv
fremstiller, forarbejder, oplægger, modtager eller
afsender varer under afgiftssuspensionsordningen.
Stk. 2-5. ---
4. I § 33, stk. 1,ændres », 29 og 30« til: »og 29-
32«.
§ 33. Anvendelsesområdet for lovens §§ 3, 4, 4 b,
5, 13-15, 22, 23, 29 og 30 er foruden afgiftspligtige
varer efter § 1 tillige følgende varer:
1) Varer, der er fritaget for afgift efter lovens § 9,
stk. 1, nr. 4 eller 5, eller som i et andet EU-land er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag.
2) Andre varer, der efter loven er fritaget for afgift
her i landet, og som i et andet EU-land enten er
fritaget for afgift på et tilsvarende grundlag eller
er afgiftspligtige i det pågældende andet EU-land.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler
for administrationen vedrørende varer, der er om-
fattet af nr. 2, 1. pkt.
Stk. 2. ---
§ 9
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916
af 19. august 2011, som ændret bl.a. ved § 5 i lov
nr. 922 af 18. september 2012 og senest ved § 2 i
lov nr. 926 af 18. september 2012, foretages føl-
gende ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 63
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 841
U
K
S
1. I § 35, 1. pkt.,udgår« samt indskud af en fordring
eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der
er omfattet af lov om boligopsparing,«.
2. I § 35, 4. pkt.,udgår« eller en boligopsparings-
ordning« og efter« fra en opsparing i pensionsøje-
med« indsættes:«, fra en aldersopsparing«.
§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpen-
sioneringsordning eller i en børneopsparingsord-
ning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
og indskud af en obligation på en etableringskonto
eller iværksætterkonto efter lov om indskud på
etableringskonto og iværksætterkonto samt indskud
af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparings-
ordning, der er omfattet af lov om boligopsparing,
sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses
værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en
obligation fra en etableringskonto eller iværksæt-
terkonto efter lov om indskud på etableringskonto
og iværksætterkonto sidestilles med erhvervelse.
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en
rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing
i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsord-
ning, fra en børneopsparingsordning eller en boli-
gopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles
med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses
værdien på udlodningstidspunktet. 1. -5. pkt. finder
tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning
af fordringer og kontrakter i pensionsordninger,
der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 12, stk. 1, og § 15 C.
§ 10
I lov om påligning af indkomstskat til staten (lig-
ningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28.
oktober 2011, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr.
433 af 16. maj 2012, og senest ved § 1 i lov nr.
926 af 18. september 2012, foretages følgende
ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 64
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 842
U
K
S
1. I § 16 C, stk. 9,indsættes efter 1. pkt.:« Investe-
ringsinstitutter kan ikke efterfølgende ændre prin-
cip.«.
16 C….
Stk. 9. Investeringsinstitutter, der er minimumsbe-
skattet, kan vælge at foretage en regulering af de
indtægter, tab og administrationsudgifter, jf. stk.
4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkom-
sten, som følge af udstedelse af nye beviser og
indløsning af beviser. Hvis investeringsinstituttet
vælger at foretage en regulering som nævnt i 1.
pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af
indkomstårets minimumsindkomst dog ikke fore-
tage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5,
nr. 6. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:
1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter,
tab og administrationsudgifter indtil emissionstids-
punktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse
af minimumsindkomsten efter emissionen. Forø-
gelsen af de enkelte indtægter, tab og administra-
tionsudgifter sker efter forholdet mellem den påly-
dende værdi af alle beviser efter emissionen og
den pålydende værdi af alle beviser inden emissio-
nen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale
om en investeringsforening omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet
opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursge-
vinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for
ét medlem.
2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtæg-
ter, tab og administrationsudgifter indtil indløs-
ningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsnin-
gen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og
administrationsudgifter sker efter forholdet mellem
den pålydende værdi af alle beviser efter indløsnin-
gen og den pålydende værdi af alle beviser inden
indløsningen.
…
§ 11
I lov om afgift af mineralvand m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 419 af 7. maj 2012, som ændret ved §
6 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages
følgende ændring:
1. I § 10 a, stk. 4,ændres »§ 9, stk. 2-4« til: »§ 9,
stk. 1, 3 og 4«.
§ 10 a. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. For andre varemodtagere sker angivelsen
og betalingen efter § 9, stk. 2-4, i opkrævningslo-
ven.
Stk. 5-6. ---
§ 12
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 287 af 28. marts 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 277 af 27. marts 2012 og se-
nest ved § 3 i lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 65
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 843
U
K
S
1. To steder i § 47, stk. 6,ændres »den ansvarlige
ledelse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
§ 47. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Ejeren eller den ansvarlige ledelse af en
virksomhed, der ophører med at drive registrerings-
pligtig virksomhed, skal underrette told- og skatte-
forvaltningen om virksomhedens ophør senest 8
dage efter ophøret. Ejeren eller den ansvarlige le-
delse i en virksomhed må ikke fortsætte eller ind-
lede driften af virksomheden, hvis virksomhedens
registrering er ophørt, inddraget eller nægtet efter
reglerne i denne lov eller opkrævningsloven.
Stk. 7-8. ---
2. I § 74, stk. 6, 2. pkt.,ændres »den daglige ledel-
se« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
3. I § 74, stk. 6, 4. pkt.,ændres »den ansvarlige le-
delse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
§ 74. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan give en
virksomhed påbud om at efterleve reglerne for
adgangen til eftersyn samt udlevering eller indsen-
delse af materiale efter stk. 1 og 3-5. Told- og
skatteforvaltningen kan pålægge ejeren eller den
daglige ledelse af virksomheden daglige bøder efter
§ 77, indtil påbuddet efterleves. Et påbud skal
henvise til den eller de relevante regler og anvise,
hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger,
som virksomheden skal gennemføre for at overhol-
de reglerne. Told- og skatteforvaltningen skal
meddele påbuddet skriftligt, og det skal fremgå af
den skriftlige meddelelse, at hvis virksomheden
ikke efterlever påbuddet inden for en nærmere
fastsat frist, kan told- og skatteforvaltningen pålæg-
ge ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksom-
heden daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
§ 13
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
(opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1402
af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 8 i
lov nr. 277 af 27. marts 2012 og senest ved § 4 i
lov nr. 590 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 1,indsættes efter« indkomstregiste-
ret«:«, og indeholdt udbytteskat, som skal indbe-
rettes efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2«.
§ 2. Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor
der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperio-
den, svarer dette til afregningsperioden. For hver
afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v.
skal der indgives en angivelse med de oplysninger,
som følger af reglerne i den enkelte skatte- og af-
giftslov. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så
vidt angår indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-
drag, som skal indberettes til indkomstregisteret.
Stk. 2-9. ---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 66
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 844
U
K
S
2. I § 4, stk. 1,ændres« hvis indkomstregisteret efter
udløbet af fristen for indberetning til indkomstre-
gisteret« til:« hvis indkomstregisteret eller told-
og skatteforvaltningen efter udløbet af fristen for
indberetning«.
§ 4. Har told- og skatteforvaltningen efter afleve-
ringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en
afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens
tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et
skønsmæssigt beløb. Tilsvarende gælder, hvis
indkomstregisteret efter udløbet af fristen for ind-
beretning til indkomstregisteret for en afregnings-
periode ikke har modtaget indberetning af indehold-
te beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. Tilsvaret
betales senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 2-4. ---
3. I § 5, stk. 1,og § 12, stk. 2, 3 og 4,udgår« til
indkomstregisteret«.
§ 5. Hvis det konstateres, at en virksomhed har
afgivet urigtig angivelse eller indberetning til ind-
komstregisteret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4.
pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i
skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for
meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det
skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav.
Stk. 2. ---
§ 12. Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og af-
gifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne
lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales
beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når
virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget,
eller når en godtgørelse eller lignende, som skal
modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger til-
svaret. Beløb under 50 kr. udbetales ikke. Er der
tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag, sker der kun udbetaling, hvis
disse beløb tilsammen overstiger 50 kr.
Stk. 2. Såfremt angivelsen henholdsvis indberetnin-
gen til indkomstregisteret af beløb omfattet af § 2,
stk. 1, 4. pkt. er modtaget rettidigt, sker udbetaling
efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angi-
velsen henholdsvis indberetningen for den pågæl-
dende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes
en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest
3 uger efter, at virksomheden har gjort told- og
skatteforvaltningen opmærksom på fejlen, eller
told- og skatteforvaltningen har konstateret fejlen.
Stk. 3. Kan told- og skatteforvaltningen på grund
af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af
angivelsen eller indberetningen til indkomstregiste-
ret af beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., afbrydes
udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold
ikke længere hindrer kontrol. Skønner told- og
skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggen-
de grundlag vil indebære en nærliggende risiko for
afgiftstab, kan forvaltningen ligeledes afbryde ud-
betalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstil-
lelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 67
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 845
U
K
S
Stk. 4. Beløb, der skulle have været udbetalt efter
stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser eller
indberetningen til indkomstregisteret af beløb
omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt. vedrørende afsluttede
afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar
og eventuelle renter for disse perioder modregnes
ved udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om
kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk. 1 kan li-
geledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke
rettidigt har indsendt sin selvangivelse.
§ 7. Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet
henstand med betalingen, skal der betales en må-
nedlig rente som fastsat efter stk. 2 med tillæg af
0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den
1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales. For
indeholdelsespligtige omfattet af § 2, stk. 6, betales
renten efter 1. pkt. vedrørende A-skat og arbejds-
markedsbidrag dog for hver påbegyndt måned
regnet fra den første i måneden efter sidste rettidige
indbetalingsdag. Renten kan ikke fratrækkes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
4. § 7, stk. 2, 2.-5. pkt.,ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»Renten offentliggøres senest den 15. december
forud for det år, hvor den skal have virkning.
Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit af den af Danmarks Nationalbank op-
gjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selska-
ber i månederne juli, august og september i det
foregående kalenderår. Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæ-
iske Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af
20. december 2001 vedrørende statistik over de
monetære finansielle institutioners rentesatser på
indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finan-
sielle selskaber (ECB/2001/18). Den af National-
banken opgjorte månedlige kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet
gennemsnit over den effektive rentesats for den
udestående lånemasse opgjort med to decimaler,
det simple gennemsnit, jf. 3. pkt., nedrundes til
nærmeste hele procentsats og den beregnede rente
divideres med 24 og afrundes nedad til 1 decimal.«
Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud
for det år, hvor den skal have virkning. Renten for
et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit
opgjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsren-
te for de seneste 20 børsdage forud for den 15.
december i det foregående år. Den effektive obliga-
tionsrente opgøres med to decimaler for fastforren-
tede kroneobligationer i åbne serier, der optages
til handel på Københavns Fondsbørs, bortset fra
konverterbare obligationer, hvor kursen er over
pari, samt indeksregulerede obligationer. Renten
udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er
udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve
procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 deci-
mal.
§ 11. ---
Stk. 2-6. ---
5. I § 11, stk. 7 og 8,ændres »samt at ejeren eller
den ansvarlige ledelse af virksomheden kan pålæg-
ges daglige bøder efter stk. 11 og vil hæfte for
virksomhedens skatter og afgifter m.v. efter stk.
12« til: »og kan medføre pålæg af daglige bøder
efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens skatter
og afgifter m.v. efter stk. 12«.
Stk. 7. Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse
efter stk. 1 skal indeholde oplysning om, at undla-
delse af at stille den krævede sikkerhed indebærer,
at virksomhedens registrering vil blive inddraget,
og at en fortsættelse af virksomheden efter en
inddragelse vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt
at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomhe-
den kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og
vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter
m.v. efter stk. 12.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 68
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 846
U
K
S
Stk. 8. Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2
skal meddeles virksomheden, senest 14 hverdage
efter at virksomheden anmeldes til registrering.
Meddelelse om pålæg om sikkerhedsstillelse skal
indeholde oplysning om, at undladelse af at stille
den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden
ikke kan registreres, og at en fortsættelse af virk-
somheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3, samt
at ejeren eller den ansvarlige ledelse af virksomhe-
den kan pålægges daglige bøder efter stk. 11 og
vil hæfte for virksomhedens skatter og afgifter
m.v. efter stk. 12.
Stk. 9. ---
6. I § 11, stk. 10,ændres »og at ejeren eller den
ansvarlige ledelse af virksomheden ved en forsæt-
telse af virksomheden kan pålægges daglige bøder
efter stk. 11 og hæfter for skatter og afgifter m.v.
efter stk. 12« til: »og kan medføre pålæg af daglige
bøder efter stk. 11 og hæftelse for virksomhedens
skatter og afgifter m.v. efter stk. 12«.
Stk. 10. Meddelelse om, at registreringen er inddra-
get eller nægtet efter stk. 9, skal tilsendes virksom-
heden ved rekommanderet brev, der tillige skal
oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter
registreringsinddragelsen eller registreringsnægtel-
sen vil være strafbar efter § 17, stk. 3, og at ejeren
eller den ansvarlige ledelse af virksomheden ved
en forsættelse af virksomheden kan pålægges
daglige bøder efter stk. 11 og hæfter for skatter og
afgifter m.v. efter stk. 12.
7. Fem steder i § 11, stk. 11,ændres »den ansvarlige
ledelse« til: »den ansvarlige daglige ledelse«.
Stk. 11. Ejeren eller den ansvarlige ledelse i en
virksomhed må ikke fortsætte eller indlede driften
af virksomheden, hvis virksomhedens registrering
er ophørt, inddraget eller nægtet efter stk. 9, eller
efter én eller flere andre skatte- og afgiftslove.
Told- og skatteforvaltningen kan give ejeren eller
den ansvarlige ledelse af virksomheden påbud om
at efterleve 1. pkt. Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse af
virksomheden daglige bøder efter § 18 a, indtil
påbuddet efterleves. Et påbud skal henvise til den
eller de relevante regler og anvise, hvilke konkrete
handlinger eller foranstaltninger, som virksomhe-
den skal gennemføre for at overholde reglerne.
Told- og skatteforvaltningen skal meddele påbud-
det skriftligt, og det skal fremgå af den skriftlige
meddelelse, at hvis ejeren eller den ansvarlige le-
delse af virksomheden ikke efterlever påbuddet
inden for en nærmere fastsat frist, kan told- og
skatteforvaltningen pålægge ejeren eller den an-
svarlige ledelse af virksomheden daglige bøder,
indtil påbuddet efterleves.
Stk. 12-14. ---
§ 14
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i
lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af
28. december 2011, § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012
og § 6 i lov nr. 922 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 69
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 847
U
K
S
1. I § 8, stk. 4, 6. pkt.,indsættes efter« beskatning
efter stk. 1,«:« betaling af afgift efter pensionsbe-
skatningslovens § 25, stk. 4 og 5, eller § 29 A, stk.
4 og 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk.
6«.
§ 8. …
Stk. 4. Beskatningsgrundlaget opgøres som de
ufordelte midler opgjort ved indkomstårets udgang
fratrukket de ufordelte midler opgjort ved indkomst-
årets begyndelse. Beskatningsgrundlaget efter 1.
pkt. tillægges rente og positive beløb fra egenkapi-
talen uden for årets risiko- og omkostningsresultat,
der tilskrives tekniske hensættelser, der ikke er en
del af de ufordelte midler, jf. stk. 2, eller en del af
de forsikredes depoter, jf. § 4, stk. 2, eller § 4 a,
stk. 2, nr. 1, 2. pkt. Et negativt risiko- og omkost-
ningsresultat for tekniske hensættelser tillægges
beskatningsgrundlaget efter 2. pkt. Et positivt
omkostningsresultat for et forudgående år kan til-
lægges årets negative omkostningsresultat, og et
positivt risikoresultat for et forudgående år kan
tillægges årets negative risikoresultat. Det er en
betingelse for modregning efter 4. pkt., at pensions-
instituttet kan dokumentere, at de opsparede midler
fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler,
der anvendes til modregning i et års negative om-
kostningsresultat, stammer fra overskud på omkost-
ningsresultatet for tekniske hensættelser fra årene
forud for indkomståret, og at de opsparede midler
fra enten egenkapitalen eller de ufordelte midler,
der anvendes til modregning i et års negative risi-
koresultat, stammer fra overskud på risikoresultatet
for tekniske hensættelser fra årene forud for ind-
komståret. I det omfang de ufordelte midler opgjort
ved indkomstårets udgang er ændret som følge af
beskatning efter stk. 1, bortses fra ændringen ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget.
Stk. 5-7. ---
§ 10. …
2. I § 10, stk. 5, 1. pkt.,indsættes efter »og tilvæk-
sten«: », jf. dog 3. og 4. pkt«
3. I § 10, stk. 5,indsættes efter 2. pkt.:
»Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens
§ 41 A, stk. 2, af en forsikrings- eller pensionsord-
ning anvendes værdien af opsparingen henholdsvis
livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af
1982, jf. stk. 1 og 2, som udgangspunkt for bereg-
ning af fritagelse i den nye ordning. Afgiften efter
pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, § 26
A, stk. 1, 1. pkt., jf. § 25, § 29 A, stk. 1, og § 33
A, stk. 2, jf. § 29 A, stk. 1, fordeles dog forholds-
mæssigt mellem den beregnede værdi af kontoen
m.v. ved udgangen af 1982 og tilvæksten efter den
1. januar 1983.«
Stk. 5. Hvis værdien af indeståendet på en konto
som nævnt i stk. 1 og 2 ved udgangen af et ind-
komstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling
fra ordningen og denne udbetaling overstiger til-
væksten efter den 1. januar 1983, nedsættes den
beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982
med et beløb svarende til forskellen mellem udbe-
talingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsva-
rende anvendelse ved delvis udbetaling til en
kontohaver fra de ordninger, der er nævnt i stk. 4.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 70
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 848
U
K
S
4. I § 10, stk. 6, 1. pkt.,indsættes efter »pensionsbe-
skatningslovens § 41«: »og § 41 A, stk. 1«.
Stk. 6. Ved overførsel efter pensionsbeskatningslo-
vens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning
eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
anvendes værdien af opsparingen henholdsvis
livsforsikringshensættelsen m.v. ved udgangen af
1982, jf. stk. 1, 2 og 4, som udgangspunkt for be-
regning af fritagelse i den nye ordning. Det beløb,
der danner grundlag for fritagelse i den nye ord-
ning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte
beløb. Stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporte-
føljer mellem forsikringsselskaber eller pensions-
kasser finder tilsvarende regler anvendelse.
5. § 21, stk. 1, 8.og 9. pkt.,ophæves, og i stedet
indsættes:
»Renten efter 2. og 6. pkt. svarer til den rente, der
er nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret.
Renten efter 7. pkt. svarer til den rente, der er
nævnt i § 27, stk. 5, for året efter indkomståret med
fradrag af 3,5 procentpoint. Renten efter 7. pkt.
kan ikke blive mindre end 0 pct. Betales skatten
for sent, beregnes renten efter 2. og 6. pkt. dog kun
til og med sidste rettidige indbetalingsdag.«
§ 21. De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsik-
ringsselskaber m.v., jf. dog § 22, der udbyder
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver
senest den 31. maj efter indkomstårets udløb en
samlet opgørelse til told- og skatteforvaltningen
af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf samt af skatten for indkomståret. Af den be-
regnede endelige skat for indkomståret beregnes
renter fra den 20. februar i året efter indkomståret,
til betaling sker, jf. dog 4. -7. pkt. Skatten med
tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen. Forsikringsselskaber
m.v., jf. dog § 22, kan senest den 19. februar året
efter indkomståret vælge at betale acontoskat for
pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1. For de
forsikringsselskaber m.v., der vælger at betale
acontoskat, beregnes renter af forskellen mellem
den beregnede endelige skat og den indbetalte
acontoskat for indkomståret fra den 20. februar
året efter indkomståret, og til betaling sker. Skyl-
dige skattebeløb med tillæg af beregnede renter
indbetales samtidig med indsendelse af den ende-
lige opgørelse. Overskydende skattebeløb med
tillæg af renter tilbagebetales. Renten efter 2. og
5. pkt. svarer til den rente, der er nævnt i § 27, stk.
5, for året efter indkomståret. Betales skatten for
sent, beregnes renten efter 2. og 5. pkt. dog kun til
og med sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 2---
6. § 27, stk. 5,affattes således:
§ 27. …
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 71
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 849
U
K
S
»Stk. 5. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet
efter § 21, forrentes forskelsbeløbet fra og med
den 20. februar i året efter indkomståret, til betaling
sker. Ændres et skattebeløb, der er opkrævet efter
§ 22, forrentes forskelsbeløbet fra og med den 8.
januar i året efter indkomståret, til betaling sker.
Renten for det indkomstår, som forrentningen
vedrører, beregnes på grundlag af et simpelt gen-
nemsnit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte
kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i
månederne juli, august og september i det foregå-
ende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.
december 2001 vedrørende statistik over de mone-
tære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle
selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående
lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple
gennemsnit, jf. 3. pkt., opgøres med én decimal.
Renten offentliggøres senest den 15. december
forud for det til indkomståret svarende kalenderår.
Betales den yderligere skat efter den frist, der er
nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til
sidste rettidige indbetalingsdag.«
Stk. 5. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbe-
løbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til
betaling sker. Renten for et indkomstår, som for-
rentningen vedrører, beregnes som et simpelt
gennemsnit af de af OMX, den Nordiske Børs,
København, dagligt opgjorte effektive renter i de
første 7 måneder af året forud for indkomståret af
obligationer med en restløbetid på over 5 år. Beta-
les den yderligere skat efter den frist, der er nævnt
i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til sidste
rettidige indbetalingsdag.
§ 15
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved
§ 1 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og senest
ved § 1 i lov nr. 923 af 18. september 2012, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 11 A. …
Stk. 2. Før rateudbetalingen påbegyndes, vælger
kontohaveren udbetalingsforløbet efter reglerne i
dette stykke. Renter m.v., der tilskrives i det sidste
udbetalingsår, skal senest udbetales sammen med
sidste rate. Kontohaveren skal vælge et af følgende
udbetalingsforløb:
1. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
der udgør et beløb svarende til ordningens værdi
ved kalenderårets begyndelse delt med det antal
år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetaling,
eller
2. et udbetalingsforløb med en årlig rateudbetaling,
der udgør et beløb, som ved uændret rente i hele
udbetalingsperioden eller ved en forlængelse af
udbetalingsperioden eller ændret udbetalingsforløb
den resterende udbetalingsperiode vil give lige
store årlige rater.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 72
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 850
U
K
S
1. § 11 A, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, op-
gøres ved hvert kalenderårs begyndelse og bereg-
nes som en annuitet på grundlag af ordningens
værdi på dette tidspunkt og en amortisationsrente
som nævnt i 2. pkt. Som amortisationsrente anven-
des maksimalt en rente svarende til den senest til
Finanstilsynet meddelte nyplaceringsrente for ob-
ligationer og pantebreve plus 1,5 procentpoint og
herfra fradraget produktet af den nævnte rente in-
klusive procenttillægget og skattesatsen ifølge
pensionsafkastbeskatningslovens § 2.«
Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgø-
res ved hvert kalenderårs begyndelse og beregnes
som en annuitet på grundlag af ordningens værdi
på dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisa-
tionsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten
anvendes en rentesats beregnet på grundlag af et
simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af
en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet ef-
fektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage
forud for 15. december i året før udbetalingsåret.
Den effektive obligationsrente opgøres med to
decimaler for fastforrentede kroneobligationer i
åbne serier, der optages til handel på Københavns
Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer,
hvor kursen er over pari, samt indeksregulerede
obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra
denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med
skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslo-
vens § 2.
….
2. I § 21 A, stk. 1,indsættes efter 1. pkt.:
»Tilbagebetaling eller overførsel af beløb kan ske
i samme indkomstår, hvori indbetalingen er sket,
eller senere indkomstår.«
§ 21 A. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsik-
ring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke
kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt., eller som
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligti-
ge indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., og § 21, stk.
1, kan tilbagebetales eller overføres til en anden
ordning omfattet af kapitel 1, uden at dette betrag-
tes som en afgiftspligtig udbetaling. En overførsel
efter 1. pkt. har virkning for det indkomstår, hvor
der er foretaget indbetaling på kapitalforsikring
m.v. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på
de tilfælde, som er nævnt i § 18, stk. 2, 3. og 4.
pkt. Ved beregning af det overskydende beløb efter
§ 18, stk. 2, 4. pkt., ses der bort fra personlig ind-
komst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller
hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
Stk. 2-5 ---
§ 25. …
3. § 25, stk. 1, nr. 9,indsættes efter »omfattet af §
12 A«: »jf. stk. 3-5«.
9) ved overførsel, herunder konvertering til en al-
dersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopspa-
ring omfattet af § 12 A.
Stk. 2 ---
4. I § 25 indsættes som stk. 3-5:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 73
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 851
U
K
S
»Stk. 3. Ved overførsel, herunder konvertering,
som nævnt i stk. 1, nr. 9, betales der afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres, af særlige
bonushensættelser knyttet til ordningen og af en
forholdsmæssig andel af de ufordelte midler knyttet
til ordningen. Ved ufordelte midler forstås for
livsforsikringsselskaber og tværgående pensions-
kasser hensættelser til kollektivt bonuspotentiale,
ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og
akkumuleret værdiregulering, jf. lov om finansiel
virksomhed. Ved ufordelte midler forstås for fir-
mapensionskasser hensættelser til kollektivt
bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med firmapen-
sionskasser. Ved ufordelte midler forstås for livs-
forsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende
i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, og som
udøver virksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, jf. § 3, nr. 2, alle former for hensættelser
m.v. til fordel for de pensionsberettigede, der ikke
indgår i det beløb, der overføres eller konverteres,
jf. 1. pkt. For livsforsikringsselskaber m.v., der
udbyder ordninger omfattet af § 15 C, finder 4.
pkt. tilsvarende anvendelse. Livsforsikringsselska-
ber m.v. som nævnt i 4. og 5. pkt. skal foretage en
regnskabsmæssig udskillelse af de forsikringsmæs-
sige hensættelser for de nævnte ordninger.
Stk. 4. Den forholdsmæssige andel af de ufordelte
midler knyttet til ordningen beregnes som de
ufordelte midler ganget med forholdet mellem den
overførte eller konverterede ordnings depot, jf.
pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de
samlede depoter for alle forsikringer m.v. i livsfor-
sikringsselskabet m.v., der har ufordelte midler
tilknyttet, jf. dog 3. pkt. og stk. 5. Ved opgørelsen
af afgiftsgrundlaget af den forholdsmæssige andel
af kollektivt bonuspotentiale i livsforsikringssel-
skaber og tværgående pensionskasser opdeler
livsforsikringsselskabet m.v. forsikringsbestanden
i én eller flere kontributionsgrupper som anmeldt
til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed.
Den forholdsmæssige andel af kollektivt bonuspo-
tentiale i tværgående pensionskasser og livsforsik-
ringsselskaber knyttet til ordningen beregnes som
kollektivt bonuspotentiale hørende til den enkelte
kontributionsgruppe ganget med forholdet mellem
den overførte eller konverterede ordnings depot,
jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og
de samlede depoter for alle forsikringer m.v. i den
pågældende kontributionsgruppe. De ufordelte
midler skal opgøres tidligst primo den kalendermå-
ned, hvor overførslen, herunder konverteringen,
sker, og senest ved selve overførslen, herunder
konverteringen, jf. dog stk. 5.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 74
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 852
U
K
S
Stk. 5. Ved opgørelsen af afgiften af den forholds-
mæssige andel af akkumuleret værdiregulering
opdeler livsforsikringsselskabet m.v. forsikrings-
bestanden i én eller flere rentegrupper som anmeldt
til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel virksomhed.
Afgiften af den forholdsmæssige andel af akkumu-
leret værdiregulering udgør uanset stk. 1 et beløb
svarende til forskellen mellem livsforsikringssel-
skabets m.v. akkumulerede værdiregulering
umiddelbart før afgift af det beløb, der overføres
eller konverteres i den enkelte rentegruppe, og
livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede vær-
diregulering umiddelbart efter afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den pågældende
rentegruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan dog
ikke udgøre et mindre beløb end forskellen mellem
livsforsikringsselskabets m.v. akkumulerede vær-
diregulering umiddelbart før afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den enkelte rente-
gruppe, og livsforsikringsselskabets m.v. akkumu-
lerede værdiregulering umiddelbart efter afgift af
det beløb, der overføres eller konverteres i den
pågældende rentegruppe, såfremt afgiften af det
beløb, der overføres eller konverteres ved opgørel-
sen af den akkumulerede værdiregulering, var
blevet forholdsmæssigt fordelt på ordningens en-
kelte rentedele. Er afgiften som nævnt i 2. pkt.
mindre end 0 kr. i den enkelte rentegruppe, fastsæt-
tes afgiften som nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
5. § 29 A, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Det gælder også ved overførsel eller konvertering
til en supplerende engangssum, jf. stk. 3-5.«
§ 29 A. Ved udbetalingen af supplerende engang-
sydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af §
2, nr. 4, eller § 7, betales en afgift på 40 pct. af de
udbetalte beløb. Det gælder også ved overførsel
eller konvertering til en supplerende engangssum.
Udbetalinger af supplerende engangssummer fra
de nævnte pensionskasser er skatte- og afgiftsfri.
§ 25 A, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved
udbetaling af supplerende engangssum som nævnt
i 3. pkt., for hvilken der i udlandet har været hel
eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbe-
talingerne. 1. og 3. pkt. finder kun anvendelse ved
udbetalinger, der sker, efter at medlemmet har nået
pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere
aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, og ved
udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt
invalidepension, eller efter at der er indtrådt en
livstruende sygdom hos medlemmet.
Stk. 2 ---
6. I § 29 A indsættes som stk. 3-5:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 75
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 853
U
K
S
»Stk. 3. Ved overførsel, herunder konvertering,
som nævnt i stk. 1, 2. pkt., betales der afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres, af særlige
bonushensættelser knyttet til den supplerende en-
gangsydelse og af en forholdsmæssig andel af de
ufordelte midler knyttet til den supplerende engang-
sydelse. Ved ufordelte midler forstås for tværgåen-
de pensionskasser hensættelser til kollektivt
bonuspotentiale, ufordelte kollektive særlige
bonushensættelser og akkumuleret værdiregulering,
jf. lov om finansiel virksomhed. Ved ufordelte
midler forstås for firmapensionskasser hensættelser
til kollektivt bonuspotentiale, jf. lov om tilsyn med
firmapensionskasser. Ved ufordelte midler forstås
for pensionskasser, der er hjemmehørende i udlan-
det, i Grønland eller på Færøerne, og som udøver
virksomhed her i landet gennem et fast driftssted,
jf. § 3, nr. 2, alle former for hensættelser m.v. til
fordel for de pensionsberettigede, der ikke indgår
i det beløb, der overføres eller konverteres, jf. 1.
pkt. For pensionskasser, der udbyder supplerende
engangsydelser omfattet af § 15 C, finder 4. pkt.
tilsvarende anvendelse. Pensionskasser som nævnt
i 4. og 5. pkt. skal foretage en regnskabsmæssig
udskillelse af de forsikringsmæssige hensættelser
for de nævnte ordninger.
Stk. 4. Den forholdsmæssige andel af de ufordelte
midler knyttet til den supplerende engangsydelse
beregnes som de ufordelte midler ganget med for-
holdet mellem den overførte eller konverterede
supplerende engangsydelses depot, jf. pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 4, stk. 2, og de samlede
depoter for alle forsikringer m.v. i pensionskassen
m.v., der har ufordelte midler tilknyttet, jf. dog 3.
pkt. og stk. 5. Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget
af den forholdsmæssige andel af kollektivt bonus-
potentiale opdeler tværgående pensionskasser be-
standen i én eller flere kontributionsgrupper som
anmeldt til Finanstilsynet, jf. lov om finansiel
virksomhed. Den forholdsmæssige andel af kollek-
tivt bonuspotentiale i tværgående pensionskasser
knyttet til den supplerende engangsydelse beregnes
som kollektivt bonuspotentiale hørende til den
enkelte kontributionsgruppe ganget med forholdet
mellem den overførte eller konverterede suppleren-
de engangsydelses depot, jf. pensionsafkastbeskat-
ningslovens § 4, stk. 2, og de samlede depoter for
alle forsikringer m.v. i den pågældende kontribu-
tionsgruppe. De ufordelte midler skal opgøres tid-
ligst primo den kalendermåned, hvor overførslen,
herunder konverteringen, sker, og senest ved selve
overførslen, herunder konverteringen, jf. dog stk.
5.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 76
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 854
U
K
S
Stk. 5. Ved opgørelsen af afgiften af den forholds-
mæssige andel af akkumuleret værdiregulering
opdeler tværgående pensionskasser bestanden i én
eller flere rentegrupper som anmeldt til Finanstil-
synet, jf. lov om finansiel virksomhed. Afgiften af
den forholdsmæssige andel af akkumuleret værdi-
regulering udgør uanset stk. 1 et beløb svarende
til forskellen mellem pensionskassens akkumulere-
de værdiregulering umiddelbart før afgift af det
beløb, der overføres eller konverteres i den enkelte
rentegruppe, og pensionskassens akkumulerede
værdiregulering umiddelbart efter afgift af det be-
løb, der overføres eller konverteres i den pågælden-
de rentegruppe. Afgiften som nævnt i 2. pkt. kan
dog ikke udgøre et mindre beløb end forskellen
mellem pensionskassens m.v. akkumulerede vær-
diregulering umiddelbart før afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den enkelte rente-
gruppe, og pensionskassens akkumulerede værdi-
regulering umiddelbart efter afgift af det beløb,
der overføres eller konverteres i den pågældende
rentegruppe, såfremt afgiften af det beløb, der
overføres eller konverteres ved opgørelsen af den
akkumulerede værdiregulering, var blevet forholds-
mæssigt fordelt på ordningens enkelte rentedele.
Er afgiften som nævnt i 2. pkt. mindre end 0 kr. i
den enkelte rentegruppe, fastsættes afgiften som
nævnt i 2. pkt. til 0 kr.«
7. I § 36 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ved betaling og opkrævning af afgift efter
denne lov betales og opkræves kun hele kronebe-
løb.«
8. I § 38, stk. 1,1. pkt.,ændres »udbetalingen.« til:
»udbetalingen, jf. dog stk. 6.«
§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en
udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter
pensionsordningen eller forsikringen er berettiget
til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i andre
tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der
ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordnin-
gen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det
pågældende forsikringsselskab eller den pågælden-
de myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse
eller anden institution skal tilbageholde afgiften
og indbetale den til statskassen inden 3 hverdage
(bankdage) efter, at forsikringsselskabet m.v. har
udbetalt den afgiftspligtige ydelse. Hvor afgiftsplig-
ten ikke indtræder som følge af en udbetaling, skal
det pågældende forsikringsselskab eller den pågæl-
dende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse
eller anden institution tilbageholde afgiften og
indbetale den til statskassen inden 1 måned efter,
at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til
afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige
underretning om indbetalingen.
Stk. 2-5 ---
9. I § 38 indsættes som stk. 6:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 77
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 855
U
K
S
»Stk. 6. Afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og 5, jf.
§ 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5, jf. §
29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., påhviler det livsforsikrings-
selskab m.v., der overfører, herunder konverterer,
ordningen eller den supplerende engangsydelse.
Livsforsikringsselskabet m.v. indgiver senest den
31. maj efter udløbet af det kalenderår, hvor over-
førslen, herunder konverteringen, sker, en samlet
opgørelse til told- og skatteforvaltningen af afgifts-
grundlaget for afgiften som nævnt i § 25, stk. 4 og
5, jf. § 25, stk. 3, 2.-4. pkt., og § 29 A, stk. 4 og 5,
jf. § 29 A, stk. 3, 2.-4. pkt., samt af afgiften for det
nævnte kalenderår. Skatten indbetales samtidig
med indsendelse af opgørelsen. Stk. 2 og 3 finder
tilsvarende anvendelse.«
10. I § 41 A, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel efter 1.
pkt., at aldersopsparingen, aldersforsikringen eller
den supplerende engangssum ikke indeholder op-
sparing foretaget før udgangen af 1982, jf. pensions-
afkastbeskatningslovens § 10.«
§ 41 A. Hel eller delvis overførsel af en aldersop-
sparing, aldersforsikring eller supplerende engangs-
sum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring
eller supplerende engangssum for samme kontoha-
ver m.v. eller en ægtefælle efter udlodning til
denne i henhold til § 30, stk. 2, behandles ikke som
ud- og indbetaling.
Stk. 2. Hel eller delvis overførsel, herunder konver-
tering af en kapitalforsikring i pensionsøjemed
omfattet af § 10 eller en opsparing i pensionsøje-
med omfattet af § 12 til en aldersforsikring omfat-
tet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12
A, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog
3. pkt. Hel eller delvis overførsel, herunder konver-
tering af en supplerende engangsydelse, jf. § 29
A, til en supplerende engangssum behandles ikke
som ud- og indbetaling, jf. dog 3. pkt. En overfør-
sel, herunder konvertering som nævnt i 1. eller 2.
pkt., behandles som en udbetaling i relation til §
25, stk. 1, nr. 9, § 29 A, stk. 1, og § 38.
11. I § 41 A, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:
»Det er en betingelse for delvis overførsel, herun-
der delvis konvertering efter 1. og 2. pkt., at kapi-
talforsikringen, opsparingen i pensionsøjemed eller
den supplerende engangsydelse ikke indeholder
opsparing foretaget før udgangen af 1982, jf. pen-
sionsafkastbeskatningslovens § 10.«
§ 16
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret bl.a.
ved § 8 i lov nr. 254 af 30. marts 2011, § 10 i lov
nr. 433 af 16. maj 2012, § 2 i lov nr. 591 af 18.
juni 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 923 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
§ 1. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
følgende selskaber og foreninger m.v., der er
hjemmehørende her i landet:
…
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 78
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 856
U
K
S
5 a) investeringsforeninger, der udsteder omsætte-
lige beviser for medlemmernes indskud, bortset
fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskat-
ningslovens § 19, stk. 2, og bortset fra investerings-
institutter med minimumsbeskatning, jf. lignings-
lovens § 16 C, der er investeringsforeninger
5 b) fonde og foreninger som nævnt i §§ 214-216
i lov om finansiel virksomhed, KommuneKredit
og Dansk Eksportfinansieringsfond,
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 5, litra c:
»5 c) investeringsinstitutter med minimumsbeskat-
ning, jf. ligningslovens§ 16 C, hvor skattepligten
alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virk-
somhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse,
afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har
eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige
virksomhed.«
…
2. I § 1, stk. 4, 1. pkt.,ændres »nr. 6, omhandlede«
til: »nr. 5, litra c, eller nr. 6, omhandlede investe-
ringsinstitutter,«.
Stk. 4. Som indtægt ved erhvervsmæssig virksom-
hed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger
m.v. betragtes indtægt ved næringsvirksomhed el-
ler anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt
ved drift, udlejning eller bortforpagtning af fast
ejendom. I tilfælde, hvor der er tillagt en forening
m.v. en ret til andel i overskuddet af en er-
hvervsvirksomhed, som ikke drives af den pågæl-
dende forening selv, betragtes den heraf flydende
indtægt ligeledes som erhvervsmæssig indtægt for
foreningen m.v.; dette gælder dog ikke for hjælpe-
og understøttelsesfonds for de i en virksomhed
ansatte eller tidligere ansatte funktionærer og arbej-
dere eller deres pårørende.
3. I § 1, stk. 5, § 1, stk. 7, 1. pkt., og § 1, stk. 8, 1.
pkt., ændres »stk. 1, nr. 6« til: »stk. 1, nr. 5, litra
c, eller nr. 6«.
Stk. 5. Overskud, som de i stk. 1, nr. 6, nævnte
foreninger m.v. indvinder ved leverancer til med-
lemmer, betragtes ikke som indvundet ved erhvervs-
mæssig virksomhed.
…
Stk. 7. En bevisudstedende investeringsforening
omfattet af ligningslovens § 16 C eller en kontofør-
ende investeringsforening omfattes kun af stk. 1,
nr. 6, såfremt den har mindst 8 medlemmer, med-
mindre der sker en effektiv markedsføring over
for offentligheden eller større dele heraf med hen-
blik på at bringe antallet af medlemmer op. Kon-
cernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens
§ 4, regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 79
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 857
U
K
S
4. I § 1, stk. 8, 2. pkt., ændres« investeringsforenin-
ger omfattet af ligningslovens § 16 C« til:
»investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
omfattet af ligningslovens § 16 C«.
Stk. 8. En bevisudstedende investeringsforening
omfattet af ligningslovens § 16 C eller en kontofør-
ende investeringsforening med mindre end 8
medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7,
omfattes dog af stk. 1, nr. 6, såfremt eventuelle
investeringsbeviser i overensstemmelse med et
vedtægtsmæssigt krav herom lyder på navn, og
såfremt der i overensstemmelse med et vedtægts-
mæssigt krav herom alene optages medlemmer,
der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere
i de juridiske personer beskattes direkte af gevinst
på investeringsbeviset eller af indkomst fra inve-
steringsforeningen efter reglerne for fysiske perso-
ner. Bevisudstedende investeringsforeninger om-
fattet af ligningslovens § 16 C må ikke kunne op-
tages som medlemmer.
5. § 11 B, stk. 2, affattes således:
§ 11 B. …
»Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Dan-
marks Nationalbank opgjorte kassekreditrente for
ikke-finansielle selskaber i månederne juli, august
og september forud for det til indkomståret svaren-
de kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte
månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske
Centralbanks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20.
december 2001 vedrørende statistik over de mone-
tære finansielle institutioners rentesatser på indlån
fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle
selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken
opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finan-
sielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit
over den effektive rentesats for den udestående
lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple
gennemsnit, jf. 1. pkt., opgøres med en decimal.
Standardrenten offentliggøres senest den 15. de-
cember forud for det til indkomståret svarende
kalenderår.«
Stk. 2. Standardrenten for et år beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste 20 børsdage forud for den 15. december i
det foregående kalenderår. Den effektive obliga-
tionsrente opgøres med to decimaler for fastforren-
tede kroneobligationer i åbne serier, der optages
til handel på Københavns Fondsbørs A/S, bortset
fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over
pari, samt indeksregulerede obligationer. Standar-
drenten udgør 2,5 procentpoint plus den efter 1.
pkt. beregnede gennemsnitsrente nedrundet til
nærmeste hele eller halve point. Standardrenten
fastsættes for indkomståret. Standardrenten offent-
liggøres senest femtesidste børsdag forud for det
til indkomståret svarende kalenderår.
...
6. I § 11 B, stk. 10,indsættes som 6. pkt.:
»Uanset 4. pkt. kan beskårne urealiserede kurstab
på en renteswap fremføres i det selskab, der har
indgået renteswappen, hvis det pågældende selskab
udtræder af sambeskatningen.«
Stk. 10. Hvis et selskab i et indkomstår fradragsbe-
skæres efter stk. 1, vil beskårne nettokurstab på
gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursge-
vinstloven kunne fradrages i kursgevinster på gæld
og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinst-
loven i de 3 efterfølgende indkomstår. Uanset 1.
pkt. kan beskårne urealiserede kurstab på en ren-
teswap vedrørende lån med sikkerhed i fast ejen-
dom fremføres i kontraktens løbetid til fradrag i
urealiserede kursgevinster på samme kontrakt og
i realiserede kursgevinster på samme kontrakt, der
realiseres i det indkomstår, hvor kontrakten ophø-
rer. Ved fremførsel af kurstab modregnes de ældste
kurstab først. Kurstab fremføres samlet for sambe-
skattede selskaber hos administrationsselskabet.
Ved ophørsspaltning af administrationsselskabet
fordeles de fremførselsberettigede kurstab forholds-
mæssigt efter den skattemæssige værdi af aktiver-
ne, jf. stk. 5 og 6, i de modtagende selskaber.
…
§ 17
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 80
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 858
U
K
S
I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober
2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1385 af
21. december 2009 og § 5 i lov nr. 1361 af 8. de-
cember 2010 og senest ved § 3 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 8, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
§ 8. Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2. § 8, stk. 1, nr. 2,affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver eller midlertidigt registreret varemod-
tager her i landet, eller som ikke udøver selvstæn-
dig økonomisk virksomhed her i landet, køber va-
rer i et andet EU-land, og når varerne direkte eller
indirekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne her til landet.«
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 2-9. ---
3. I § 15indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 15. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -
godtgørelse efter stk. 1 og stk. 3.
4. I § 15, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
stk. 3« til: »stk. 1, 3 og 4«.
§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1)-2) ---
5. I § 31, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 20, stk. 9« til: »§
20, stk. 7«.
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i henhold til §
9, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 15, stk. 2, eller § 20,
stk. 9,
4)-6) ---
Stk. 2-4. ---
6. I § 31, stk. 5, 1. pkt.,og to steder i § 31, stk.
6,ændres »§ 7, stk. 5« til: »§ 7, stk. 4, 2. pkt.«
Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse
af § 7, stk. 5, udmåles en skærpet bøde. Det samme
gælder ved overtrædelse af § 20, stk. 1 eller 4-12,
hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt
at konstatere, om der er betalt afgift efter bestem-
melserne i denne lov.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 81
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 859
U
K
S
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af §
7, stk. 5, eller § 20, stk. 1 eller 4-10, eller forskrif-
ter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædel-
serne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraf-
fen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt §
7, stk. 5, eller § 20, stk. 1 eller 4-10, eller forskrif-
ter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og
medfører overtrædelserne idømmelse af bøde,
sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse
af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf
og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de
andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 7. ---
7. I § 33 indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Hvis to eller flere autoriserede virksom-
heder efter regler, der er fastsat efter § 9 a, stk. 2,
2. pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilla-
delse til at benytte fælles lokaler til at oplægge
varer under afgiftssuspensionsordningen, hæfter
virksomhederne for afgift af varerne i forhold til
deres ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter
solidarisk for betalingen af afgift af varer, der er
oplagt eller har været oplagt i virksomhedernes
fælles benyttede lokaler, hvis virksomhedernes
forholdsmæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres
korrekt som følge af mangelfuld dokumentation
for virksomhedernes forholdsmæssige ejerskab til
varerne eller ved overtrædelse af andre vilkår for
told- og skatteforvaltningens tilladelse til at benytte
de fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan
i særligt begrundede tilfælde fritage for hæftelsen
efter 2. pkt.«
§ 18
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,
§ 28 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 3 i lov
nr. 1385 af 21. december 2009 og § 3 i lov nr. 1361
af 8. december 2010 og senest ved lov nr. 278 af
27. marts 2012, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 82
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 860
U
K
S
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008
om den generelle ordning for punktafgifter og om
ophævelse af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende
2009, nr. L 9, side 12, og Rådets direktiv
2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstruk-
turen og -satserne for forarbejdet tobak, EU-Tiden-
de 2011, nr. L 176, side 24.«
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø-
rer Rådets direktiv 92/79/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, EF-
Tidende 1992, nr. L 316, side 8, Rådets direktiv
92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes til-
nærmelse af afgifterne på andre former for forar-
bejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr.
L 316, side 10, Rådets direktiv 95/59/EF af 27.
november 1995 om forbrugsbeskatning af forarbej-
det tobak bortset fra omsætningsafgift, EU-Tidende
1995, nr. L 291, side 40, Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den gene-
relle ordning for punktafgifter og om ophævelse
af direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L
9, side 12, samt Rådets direktiv 2010/12/EU af 16.
februar 2010 om ændring af direktiv 92/79/EØF,
direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så
vidt angår punktafgiftsstrukturen og -satserne for
forarbejdet tobak samt direktiv 2008/118/EF, EU-
Tidende 2010, nr. L 50, side 1.
§ 3. ---
2. I § 3, stk. 2, 4. pkt.,ændres »røgtobak nævnt i §
1, punkt B,« til: »groftskåret røgtobak«.
Stk. 2. Enhver pakning skal være forsynet med
angivelse af indholdets art og mængde, den pågæl-
dende vares detailpris, jf. § 28, samt fremstillerens
eller den afgiftsberigtigendes navn og hjemsted.
Told- og skatteforvaltningen kan dog give tilladelse
til at anvende en forhandlers navn og hjemsted eller
et anonymitetsmærke. De nævnte angivelser kan
efter nærmere fastsatte regler anbringes på stem-
pelmærket i stedet for på selve pakningen. Paknin-
ger til reklamer for røgtobak nævnt i § 1, punkt B,
må ikke under nogen form give indtryk af, at varen
er anvendelig til fremstilling af cigaretter.
3. I § 9, stk. 1,ændres »§ 29, stk. 1« til: »§ 20, stk.
1«.
§ 9. En autoriseret oplagshaver er en virksomhed
eller person, der som led i udøvelsen af sit erhverv
har fået autorisation til at fremstille, forarbejde,
oplægge, modtage eller afsende varer under afgifts-
suspensionsordningen i et afgiftsoplag, jf. § 29,
stk. 1.
Stk. 2-6. ---
§ 10 a. ---
4. I § 10 a, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
5. § 10 a, stk. 1, nr. 2,affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver, registreret varemodtager eller midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet, eller
som ikke udøver selvstændig økonomisk virksom-
hed her i landet, køber varer i et andet EU-land,
og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 2-6. ---
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 83
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 861
U
K
S
6. I § 10 a, stk. 7, 1. pkt.,indsættes efter »varer«:
», der er omfattet af § 7,«.
Stk. 7. Hvis overgang til forbrug og betaling af af-
gift af varer er sket her i landet, men varerne efter-
følgende transporteres til et andet EU-land med
henblik på erhvervsmæssig oplægning eller
fjernsalg af varerne i det andet EU-land som be-
stemmelsesland, godtgør eller eftergiver told- og
skatteforvaltningen efter anmodning afgift, der er
blevet betalt her i landet.
Stk. 8-9. ---
7. I § 12, stk. 1, 1. pkt.,ændres »registreret« til:
»autoriseret«.
§ 12. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der
indføres fra steder uden for EU eller indføres fra
visse områder, der ikke er omfattet af de pågælden-
de EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne
tilføres en registreret oplagshaver eller er fritaget
efter § 29, stk. 3. Afgiften afregnes efter reglerne
i toldlovens kapitel 4.
Stk. 2. ---
8. Overskriften »Kapitel 3. Fælles bestemmelser«
før overskriften til § 18 »Regnskabs- og kontrolbe-
stemmelser«ophæves.
Kapitel 3
Fælles bestemmelser
Regnskabs- og kontrolbestemmelser
§ 18. ---
9. I § 21 b, 1. pkt.,ændres »§ 18, stk. 11 og 12« til:
»§ 18, stk. 10 og 11«.
§ 21 b. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige dagli-
ge ledelse heraf daglige bøder for manglende efter-
levelse af påbud, som kan gives efter § 18, stk. 11
og 12. De daglige bøder skal udgøre mindst 1.000
kr. pr. dag.
§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller
groft uagtsomt
1) ---
10. I § 25, stk. 1, nr. 2,ændres »§ 3« til: »§ 2, § 3«,
og »§ 18, stk. 1, 2, 3 eller 8« ændres til: »§ 18, stk.
1-4 eller 6-9«.
2) overtræder § 3, § 4, § 9, stk. 2 eller stk. 5, 3.
pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., eller stk.
3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4, stk. 5, 2. pkt., eller
stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2, § 18, stk. 1, 2, 3 eller 8,
§ 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 3, 2. pkt., eller §
30, stk. 1,
11. I § 25, stk. 1, nr. 3,ændres »§ 18, stk. 8« til: »§
18, stk. 6«.
3) undlader at efterkomme et efter § 15, 1. pkt.,
meddelt påbud eller tilsidesætter et efter § 18, stk.
8, meddelt vilkår,
4)-5) ---
Stk. 2-4. ---
12. I § 25, stk. 5,ændres »§ 18, stk. 1-3, 8 eller 10-
13« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., udmåles en skærpet
bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 18,
stk. 1-4 eller 6-9«.
Stk. 5. Ved fastsættelse af bøde ved overtrædelse
af § 18, stk. 1-3, 8 eller 10-13, udmåles en skærpet
bøde, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er
muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter
bestemmelserne i denne lov.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 84
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 862
U
K
S
13. To steder i § 25, stk. 6,ændres »§ 18, stk. 1-4
eller 6-9« til: »§ 10, stk. 1, 2. pkt., eller § 18, stk.
1-4 eller 6-9«.
Stk. 6. Har nogen begået flere overtrædelser af §
18, stk. 1-4 eller 6-9, eller forskrifter fastsat i
medfør heraf, og medfører overtrædelserne idøm-
melse af bøde, sammenlægges bødestraffen for
hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 18, stk.
1-4 eller 6-9, eller forskrifter fastsat i medfør heraf
og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller
pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen
for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter
fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtræ-
delsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen.
Stk. 7. ---
14. I § 29 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
§ 29. ---
»Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer omfattet af § 7, hvis
virksomheden har leveret varerne til udlandet.
Afgiftsbeløb under 50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser
om afgiftsfritagelse og -godtgørelse efter stk. 1.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
16. I § 29, stk. 4,der bliver stk. 5, ændres »stk. 1«
til: »stk. 1, 2 og 4«.
§ 19
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige er-
hvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007,
som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 462 af 12. juni
2009 og senest ved § 13 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, foretages følgende ændring:
1. § 9, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennem-
snit af den af Danmarks Nationalbank opgjorte
kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de
første 6 måneder af det til indkomstsåret svarende
kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte må-
nedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selska-
ber opgøres i henhold til Den Europæiske Central-
banks forordning (EF) nr. 63/2002 af 20. december
2001 vedrørende statistik over de monetære finan-
sielle institutioners rentesatser på indlån fra og
udlån til husholdninger og ikke-finansielle selska-
ber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjor-
te månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle
selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over
den effektive rentesats for den udestående lånemas-
se opgjort med to decimaler. Det simple gennem-
snit, jf. 2. pkt., opgøres med en decimal. Satsen
nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes deref-
ter til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke
være mindre end 0 pct.«
§ 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang
årligt. Satsen beregnes på grundlag af et simpelt
gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Kø-
benhavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv ob-
ligationsrente for de første 6 måneder af det til
indkomståret svarende kalenderår. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for fast
forrentede kroneobligationer i åbne serier, der op-
tages til handel på Københavns Fondsbørs, bortset
fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør
den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til
nærmeste hele antal procentpoint.
§ 20
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 85
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 863
U
K
S
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og
vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af
17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr.
524 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1385 af 21. de-
cember 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende ændringer:
§ 6 a. Afgift af varer forfalder ved levering her i
landet, i forbindelse med at de pågældende varer
efter overgang til forbrug og betaling af eventuelle
afgifter i et andet EU-land transporteres her til
landet som bestemmelsesland med henblik på
1. I § 6 a, stk. 1, nr. 1,ændres »selv transporterer«
til: »enten selv transporterer eller på egne vegne
lader transportere«.
1) erhvervsmæssig oplægning af varerne, herunder
indkøb af varer, som en her i landet hjemmehøren-
de privat person foretager i et andet EU-land og
selv transporterer her til landet, og hvor omfanget
og karakteren af de pågældende vareindkøb over-
stiger, hvad der må anses for at skulle medgå til
den pågældende privatpersons eget brug, eller
2. § 6 a, stk. 1, nr. 2,affattes således:
»2) fjernsalg, når en person, der ikke er autoriseret
oplagshaver, registreret varemodtager eller midler-
tidigt registreret varemodtager her i landet, eller
som ikke udøver selvstændig økonomisk virksom-
hed her i landet, køber varer i et andet EU-land,
og når varerne direkte eller indirekte transporteres
af sælgeren eller på dennes vegne her til landet.«
2) fjernsalg, hvor varer indkøbes af en virksomhed
eller person, der ikke er autoriseret oplagshaver,
registreret varemodtager eller midlertidigt registre-
ret varemodtager i et andet EU-land, eller som ikke
udøver selvstændig økonomisk virksomhed i dette
andet EU-land, og hvor varerne direkte eller indi-
rekte transporteres af sælgeren eller på dennes
vegne til en privat køber her i landet.
Stk. 5-8. ---
3. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
»Stk. 4. Virksomheder kan få godtgjort afgift, der
er betalt her i landet af varer, hvis virksomheden
har leveret varerne til udlandet. Afgiftsbeløb under
50 kr. godtgøres ikke.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs-
og kontrolforskrifter for afgiftsfritagelse og -
godtgørelse efter stk. 1 og 2. Afgiftsfritagelse kan
betinges af, at varerne tilsættes stoffer, der gør dem
uegnede til drikkebrug eller til fremstilling af
drikkevarer.
4. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og
2« til: »stk. 1-4«.
5. § 12 ophæves.
§ 12. Virksomheder, der ikke er autoriseret som
oplagshaver, kan af told- og skatteforvaltningen
meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leve-
rancer af varer i samme omfang, som der kan ske
afgiftsfritagelse efter § 11. Afgiftsbeløb under 50
kr. udbetales ikke.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter
regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgø-
relse efter stk. 1.
6. I § 27 indsættes som stk. 12:
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 86
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 864
U
K
S
»Stk. 12. Hvis to eller flere autoriserede virksom-
heder efter regler, der er fastsat efter § 7, stk. 2, 2.
pkt., har fået told- og skatteforvaltningens tilladelse
til at benytte fælles lokaler til at oplægge varer
under afgiftssuspensionsordningen, hæfter virksom-
hederne for afgift af varerne i forhold til deres
ejerskab til varerne. Virksomhederne hæfter soli-
darisk for betalingen af afgift af varer, der er oplagt
eller har været oplagt i virksomhedernes fælles
benyttede lokaler, hvis virksomhedernes forholds-
mæssige afgiftstilsvar ikke kan opgøres korrekt
som følge af mangelfuld dokumentation for virk-
somhedernes forholdsmæssige ejerskab til varerne
eller ved overtrædelse af andre vilkår for told- og
skatteforvaltningens tilladelse til at benytte de
fælles lokaler. Told- og skatteforvaltningen kan i
særligt begrundede tilfælde fritage for hæftelsen
efter 2. pkt.«
7. I § 32, stk. 1, ændres »registrerede« til: »autori-
serede«.
§ 32. Øl må kun udleveres fra den registrerede
oplagshaver til forbrug her i landet, når det er bragt
i den efter dets almindelige beskaffenhed og regel-
mæssige bryggemåde til forbrug færdige tilstand.
Stk. 2. ---
§ 21
I lov nr. 1361 af 8. december 2010 om ændring af
lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsaf-
giftsloven og forskellige andre love (Fremrykning
af forhøjelse af lønsumsafgift for finansielle virk-
somheder, lønsumsafgiftsfritagelse for undervis-
ning på professionshøjskoler, ændring af reglerne
om renten af registreringsafgift ved bl.a. forholds-
mæssig betaling i forbindelse med leasing), som
ændret ved § 6 i lov nr. 1383 af 28. december
2011, foretages følgende ændring:
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
1. § 11, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4. Ændringen af tobaksafgiftslovens § 1, stk.
1, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, har virk-
ning for cigaretter og røgtobak, som den 1. januar
2014 findes i ustemplet stand hos virksomheder,
der fremstiller eller modtager cigaretter eller røg-
tobak fra udlandet, og for varer, som fra nævnte
dag fremstilles, udleveres til forbrug fra autorise-
rede og registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 5-6. ---
§ 22
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 87
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 865
U
K
S
I lov nr. 433 af 16. maj 2012 om ændring af aktiea-
vancebeskatningsloven, ligningsloven, personskat-
teloven og forskellige andre love og om ophævelse
af lov om boligopsparing (Enklere beskatning af
udlodninger fra investeringsforeninger og udvidet
adgang til udnyttelse af tab ved fraflytning m.v.)
foretages følgende ændringer:
§ 1
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst
og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebe-
skatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af
20. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af
14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1380 af 28. december
2011, § 3 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og
§ 9 i lov nr. 118 af 7. februar 2012, foretages føl-
gende ændringer:
1. § 1, nr. 1, affattes således:
»1. Overalt i loven ændres »investeringsforenings-
beviser« til: »investeringsbeviser,« udloddende
investeringsforeninger« til: »investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning«, og »en udloddende
investeringsforening« til: »et investeringsinstitut
med minimumsbeskatning«. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse på § 46«.
1. Overalt i loven ændres »investeringsforenings-
beviser« til: »investeringsbeviser«, »udloddende
investeringsforeninger« til: »investeringsinstitutter
med minimumsbeskatning«, og »en udloddende
investeringsforening« ændres til: »et investerings-
institut med minimumsbeskatning«.
9. § 16 C affattes således:
»…
Stk. 9. Investeringsinstitutter, der er minimumsbe-
skattet, kan vælge at foretage en regulering af de
indtægter, tab og administrationsudgifter, jf. stk.
4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkom-
sten, som følge af udstedelse af nye beviser og
indløsning af beviser. Hvis investeringsinstituttet
vælger at foretage en regulering som nævnt i 1.
pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af
indkomstårets minimumsindkomst dog ikke fore-
tage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5,
nr. 6. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:
1) Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter,
tab og administrationsudgifter indtil emissionstids-
punktet, som skal tages i betragtning ved opgørelse
af minimumsindkomsten efter emissionen. Forø-
gelsen af de enkelte indtægter, tab og administra-
tionsudgifter sker efter forholdet mellem den påly-
dende værdi af alle beviser efter emissionen og
den pålydende værdi af alle beviser inden emissio-
nen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale
om en investeringsforening omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet
opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursge-
vinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for
ét medlem.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 88
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 866
U
K
S
2) Ved indløsning af beviser nedsættes de indtæg-
ter, tab og administrationsudgifter indtil indløs-
ningstidspunktet, som skal tages i betragtning ved
opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsnin-
gen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og
administrationsudgifter sker efter forholdet mellem
den pålydende værdi af alle beviser efter indløsnin-
gen og den pålydende værdi af alle beviser inden
indløsningen.
…
§ 15
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
2. I § 15, stk. 2, ændres »§ 9, nr. 1, 3 og 6-8« til:
»§ 9, stk. 1, 3, 6 og 8«.
Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6, 8-15, 17-19, 22 og 24-33, §§
2-6, § 7, nr. 1, 4 og 5, § 8, nr. 2-9, § 9, nr. 1, 3 og
6-8, § 10, § 11, nr. 1, 3 og 5-8, § 12 og § 14 har
virkning fra den 1. januar 2013.
…
Stk. 7. § 1, nr. 34, og § 7, nr. 6, har virkning, hvor
flytning til Danmark sker den 1. juli 2012 eller
senere.
3. I § 15 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk. 8. § 9, nr. 7, har virkning fra og med den 1.
januar 2014.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
§ 23
I lov nr. 922 af 18. september 2012 om ændring
af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre
love (Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalin-
ger til kapitalpension) foretages følgende ændring:
1. § 5, nr. 2, ophæves.
§ 5
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916
af 19. august 2011, som ændret senest ved § 5 i
lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 24
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsen
af § 1, nr. 1-7.
Stk. 3. § 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3,
træder i kraft den 1. januar 2014.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 89
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 867
U
K
S
Stk. 4. § 1, nr. 9-11, § 2, nr. 11, og § 13, nr. 1-3,
har virkning for indberetninger vedrørende udbytte,
der er vedtaget eller besluttet den 1. januar 2014
eller senere.
Stk. 5. § 2, nr. 1-7, 9 og 11, har virkning for afreg-
ning af indkomstskatter fra og med indkomståret
2013.
Stk. 6. § 2, nr. 8, har virkning for årsopgørelser fra
og med indkomståret 2012.
Stk. 7. § 5 har ikke virkning for gaver, der er
modtaget til og med den 31. december 2012.
Stk. 8. § 13, nr. 4, har virkning fra og med den 1.
januar 2014.
Stk. 9. § 14, nr. 1-4, og § 16, nr. 6, har virkning fra
og med indkomståret 2013.
Stk. 10. § 15, nr. 2, har virkning for indbetalinger,
der sker i indkomståret 2013 eller senere.
Stk. 11. § 15, nr. 3-11, har virkning for overførsler
og konverteringer af kapitalpensioner og supple-
rende engangsydelser efter pensionsbeskatningslo-
vens § 41 A, stk. 2, der sker fra og med den 1. ja-
nuar 2013. § 13, stk. 5, i lov nr. 922 af 18. septem-
ber 2012 finder tilsvarende anvendelse ved over-
førsler og konverteringer efter pensionsbeskatnings-
lovens § 41 A, stk. 2, der sker i 2013, i hvilken
forbindelse der ved overførsel eller konvertering
efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr.
9, og § 29 A, stk. 1, som affattet ved denne lovs §
15, nr. 3, henholdsvis § 15, nr. 5, i 2013 betales en
afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. Ved overførs-
ler eller konvertering efter § 29 A, stk. 1, af en
supplerende engangsydelse i 2013 omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk. 2, udgør
afgiften i pensionsbeskatningslovens § 33 A, stk.
2, 2. pkt., 32,63 pct. Af den del af udbetalingen i
2013 af en supplerende engangsydelse, der vedrø-
rer den samlede værdi af den supplerende engang-
sydelse pr. 31. december 1979, udgør afgiften i
pensionsbeskatningslovens pensionsbeskatningslo-
vens § 33 A, stk. 2, 2. pkt., 32,63 pct., jf. dog
pensionsbeskatningslovens § 34, stk. 2. Afgiften
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 34, stk.
2, 2. pkt., udgør i de i 3. og 4. pkt. nævnte tilfælde
23,31 pct.
Stk. 12. Ved hel eller delvis overførsel, herunder
konvertering, i 2013 og 2014 af en ordning efter
pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og
pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 15, nr. 3, henholdsvis
§ 15, nr. 5, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A,
stk. 2, 1. og 2. pkt., opretholdes aldersgrænserne
for udbetaling, jf. pensionsbeskatningslovens § 42
A, uanset at der til den nyoprettede ordning sker
indbetalinger forud for overførslen, herunder kon-
verteringen.
Stk. 13. § 14, nr. 6, og § 16, nr. 5, har virkning fra
og med indkomståret 2014.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 90
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 868
U
K
S
Stk. 14. § 17, nr. 3, § 18, nr. 15, og § 20, nr. 3, har
virkning for ansøgning om godtgørelse af afgift af
varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1.
april 2010. Ansøgning om godtgørelse af afgift af
varer, der er leveret til udlandet fra og med den 1.
april 2010 og til og med den 31. december 2012,
skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest
den 1. april 2013.
Stk. 15. § 19 har virkning fra og med indkomståret
2013. Hvis indkomståret 2013 er påbegyndt inden
den 1. januar 2013, kan for indkomståret 2013 som
kapitalafkastsats efter virksomhedsskattelovens §
9 enten vælges den for indkomståret 2012 fastsatte
kapitalafkastsats eller den kapitalafkastsats, som
fastsættes efter 3-5. pkt. Satsen beregnes på
grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to
decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S
dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
første 3 måneder af det til indkomståret svarende
kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres
med to decimaler for fast forrentede kroneobliga-
tioner i åbne serier, der er optaget til handel på
Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra indeks-
regulerede obligationer. Satsen udgør den beregne-
de gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele
antal procentpoint.
Copyright © 2013 Karnov Group Denmark A/S side 91
Karnov Group LFF2012-2013.1.67
UKS Side 869
U
K
S
!iKATrEMINISTERIET
Journalnummer: 12-0173537
~ ~())
Forelæggelse for skatteministeren 7~Q>
~o -o
Anledning: 1. behandling af forslag til lov om ændring af skattekontrollo~_jjrt~ttelo-
ven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen, indbere~ af~ter
m.v.) l b r - 7
Frist .JBR: 22.11.2012
Frist ekstern: 27.11.2012
Sagen kort: Til brug for 1. behandlingen af ovennævnte lovforslag vedlægges:
• Spørgsmål-svarkatalog
• Tidligere ordførernotat, dog nu udvidet med pensionsdelen.
• Udkast til talepunkter
Det bemærkes,at der i spørgsmål-svarkataloget indgår de elementer, som er vurderet som væ-
sentlige. Det betyder, at der ikke er spørgsmål om Nem-Konto og renteswaps.
Der er i Skatteudvalget fastsat en tidsplan med betænkningsafgivelse den 12. december 2012,
således at forslaget kan vedtages inden juleferien.
I lovforslaget indgår under pensionsdelen en ændring af elementer i skattereformaftalen fra
juni 2012. En sådan sammensætning af et lovforslag har tidligere givet anledning til ønsker
om deling af forslaget.
Indstilling: At spørgsmål-svarkatalog, taleudkast og baggrundsnotat godkendes og sendes til
skatteordførerne med henblik på 1. behandling den 27. november 2012
Presseinitiativ m.v.: ingen.
Sagsbehandler: Anders Nielsen, Andreas Bo Larsen, Aynur Aya Si.itcil, Bjørg Lilja, Elsebeth
Holm Damgaard Jakob Nielsen, Tony Gønge og Trine Blach Jørgensen
Godkendt af: ,1
f{-hu/4""
,,qZ
-~\A(~ ~ , , ~
"l~l '1$I)I - /2 , 23ft :h, I z__
t:,.1- ~ .M.r, i /4_ w;rru;~
.>Is- )r._,__ v-ca,,,-c__ 5 I/ &,4'r a-4 ~
' f
>tj ~ -
UKS Side 870
U
K
S
Afsluttende talepunkter til 1. behandlingen af L 67 - ændring af
skattekontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love
• Det må medgives, at det er et forslag som indeholder mange
forskellige elementer. Store som små og som rækker vidt omkring
med ændringer, der skal skabe lettelser for borgere, virksomheder og
administrationen. Det er også et forslag som spænder vidt i
kompleksitet. Nogle forslag er relativt enkle, og andre er meget
teknisk vanskelige, også fordi vi stiller forslag på områder, som 1
skattesystemet er noget afdet teknisk mest vanskelige.
• Hovedpunkterne i forslaget er, at vi ønsker flere skatteydere (her
selvstændige som de facto er lønmodtagere) over på den fortrykte
årsopgørelse, vi foreslår en ny model for at fastsætte renter i skatte-
og afgiftslovgivningen, fordi den gamle model ikke kan videreføres,
og vi reparerer et alvorligt hul i skattereformen fra juni i år.
Herudover gennemføres en række ajourføringer og tilpasninger i
lyset afudviklingen og vores erfaringer.
• Lovforslaget har i sin udarbejdelse været præget af, at der har været
korte frister bl.a. i høringen.
• Det er Skatteministeriets udgangspunkt, at vores lovproces skal ske
efter principper for god lovkvalitet, herunder en frist på mindst 4
uger for høring af eksterne interessenter. Det må erkendes og
selvsagt beklages, at det ikke har været tilfældet med dette
lovforslag. Det hænger sammen med, at udarbejdelsen af forslaget
har taget længere tid end forventet. Det gælder også, at det i en sen
fase var nødvendigt at indarbejde reparationen vedrørende
skattereformen.
UKS Side 871
U
K
S
Det skaber også et tidspres, at lovforslaget skal vedtages i 2012, altså
inden Folketinget går på juleferie. Dette er nødvendigt, fordi der er
elementer i den foreslåede rentemodel, der vil få tilbagevirkende
kraft, hvis de ikke vedtages inden udgangen af2012. Det er ligeledes
absolut nødvendigt, at hullet vedrørende kapitalpensioner lukkes
inden udgangen af 2012, da de regler, der giver mulighed for at
udnytte hullet, træder i kraft 1. januar 2013.
• Jeg vil godt takke for debatten og modtagelsen her i dag af
lovforslaget. Der har været mange gode synspunkter, og jeg har lyttet
mig til, at der er en overvejende positiv holdning til forslaget.
• Det er klart, at det er et omfattende og forskelligartet og på flere
områder teknisk meget svært lovforslag. Men det er samtidigt et
lovforslag, der indeholder elementer, som skal vedtages, og som skal
vedtages, inden vi går på juleferie, for at undgå helt uønskede
virkninger afvores skatteregler.
• Det er også klart, at med et så teknisk funderet lovforslag står vi efter
1. behandlingen med spørgsmål og problemstillinger, som der kan
være behov for at få belyst i udvalgsbehandlingen. Jeg vil
selvfølgelig medvirke til en hurtig og konstruktiv afklaring af de
tekniske spørgsmål i arbejdet i Skatteudvalget og ser frem til et
samarbejde i den ånd med udvalget.
• Jeg ser frem til et godt udvalgsarbejde, hvor jeg og ministeriet
bestræber os på at besvare spørgsmål og kommentere henvendelser
så hurtigt som muligt.
UKS Side 872
U
K
S
Spørgsmål/svar-katalog til Lovforslag om ændring af skattekontrol-
loven, kildeskatteloven og forskellige andre love
L 67 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven og
forskellige andre love
(Udvidelse afårsopgørelsesordningen, indberetning afudbytter m.v.)
Indhold
1. Udvidet årsopgørelsesordning...................................................................... 2
2. Oplysningskortet .......................................................................................... 8
3. Nye rentemodeller...................................................................................... 11
4. Indberetning afudbytter af aktier m.v....................................................... 13
5. Ændring af renter ved taksation ................................................................. 15
6. Fremrykning afafregningen afrestskat ..................................................... 16
7. Forhøjelse afbagatelgrænsen..................................................................... 18
8. Gaveafgifter................................................................................................ 19
9. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v........................................... 20
10. Subjektiv skattepligt af investeringsforeninger ....................................... 21
11. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres,
herunder konverteres ...................................................................................... 23
12. Adgang til videreførelse af friholdelse for opsparing foretaget før
udgangen af 1982 ved en heloverførsel eller helkonvertering afen
kapitalpension m.v. eller aldersforsikring m..v.............................................. 29
13. Ændret forrentning af overskydende skat ved pensionsinstitutters
betaling afacontoskat..................................................................................... 30
UKS Side 873
U
K
S
-2-
1. Udvidet årsopgørelsesordning
Spørgsmål
1. Hvad er
forslaget?
Svar
formålet med Forslaget ligger i forlængelse af strategien om Det
selvangivelsesløse Samfund. Skatteyderne skal så
vidt muligt ind under årsopgørelsesordningen og ud
af selvangivelsesordningen. Det tjener både
skatteyderen og SKAT bedst. I dag fastholdes
lønmodtagere med en mindre bi-erhvervsvirksom-
hed i selvangivelsesordningen, fordi lovgivningen
stiller krav om indgivelse af en egentlig selvan-
givelse, men den udvidede selvangivelse er til for
egentlige erhvervsdrivende - ikke for borgere, der
reelt er lønmodtagere.
Tal fra indkomståret 2010 viser, at over halvdelen af
de personer, som foreslås omfattet af den udvidede
årsopgørelsesordning, som udgangspunkt kun skal
udfylde en selvangivelsesrubrik. Det giver derfor
god mening at fa de pågældende personer ind under
årsopgørelsesordningen.
2. Hvilke skatteydergrupper
består kredsen af, og hvor
mange er de (også på
længere sigt)?
Der er ca. 155.000 selvstændigt erhvervsdrivende,
der ikke er moms- og/eller lønsumsafgiftspligtige.
85.000 heraf driver forskellige former for
forpagtnings- og udlejningsvirksornhed vedrørende
fast ejendom, herunder forældreudlejning. Ca.
70.000 driver anden mindre selvstændig
virksomhed. Navnlig på grund af, at resultat af
virksomhed sammenholdt med anden personlig
indkomst ikke må overstige 25 pct. af den
personlige indkomst, skønnes det muligt at overføre
100.000 - 110.000 af disse skatteydere til den
udvidede årsopgørelsesordning. Hertil kommer, at
de ca. 10.000 anparts-investorer, som 1 dag
modtager en årsopgørelse, også fremover vil blive
UKS Side 874
U
K
S
~ - - - - - -- - - - - - -
3. Hvordan kan det være, at
anpartsinvestarer allerede
er på årsopgørelsesord-
ningen? Hvor har hjemlen
været til at overføre disse
selvstændigt erhvervsdriv-
ende til årsopgørelsen?
4. Hvordan vil det blive
sikret, at der ikke udbetales
overskydende skatter, som
efter selvangivelse skal
genopkræves?
- 3 -
omfattet af ordningen med den udvidede
årsopgørelse. .
På længere sigt kan det, når det findes forsvarligt
(it-mæssigt, indberetningsmæssigt m.v.), tænkes at
lade flere fra restgruppen af de 155.000
selvstændigt erhvervsdrivende (ca. 45 - 55.000
personer) blive omfattet af ordningen. Ligeledes kan
det på længere sigt tænkes at lade skatteydere med
visse udenlandske indkomster, så som udenlandske
kapitalindkomster og udenlandske ejendomme
komme ind under ordningen.
Det skyldes, at indkomsten fra erhvervs-
virksomheden ikke beskattes som personlig ind-
komst, men som kapitalindkomst (indkomsten
betragtes som en passiv kapitalanbringelse), og
fordi den indberettes af ·tredjemand. På den
baggrund har man anset det for rigtigt, at disse
skatteydere modtog en fortrykt selvangivelse
(forgængeren for årsopgørelsen) og kunne undlade
at reagere, hvis de fandt oplysningerne 1 den
fortrykte selvangivelse fyldestgørende og korrekte.
Hvis skatteyderen har forskudsregistreret et positivt
virksomhedsresultat, vil det blive fortrykt
årsopgørelsen. For andre skatteydere vil SKAT i
marts efter indkomståret ved mail eller sms opfordre
de pågældende til at selvangive inden midten af
marts, hvor årsopgørelsen bliver dannet, så
oplysninger om virksomhedsresultat er med fra
starten. Andre kommunikationsfremstød vil også
blive overvejet.
5. Hvor mange skatteydere vil Det er rigtigt, at der kan være situationer, hvor
det ene år modtage en skatteyderen det ene år modtager en årsopgørelse og
årsopgørelse og det næste i det næste år en egentlig selvangivelse og i det
år modtage en egentlig tredje år en årsopgørelse igen osv. Det vil særligt
selvangivelse til udfyldelse være tilfældet, hvis virksomhedsresultatet gennem
- og er det smart, at skatte- årene udgør henholdsvis over og under 25 pct. af
yderne på den måde ryger den samlede personlige indkomst. Det skønnes
UKS Side 875
U
K
S
ud og ind afordningen?
- 4 -
imidle1iid, at det er de fæ1Teste i personkredsen,
som vil have en så permanent svingende
virksomhedsindkomst omkring de 25 pct. af den
samlede personlige indkomst. Typisk vil
virksomhedsindkomsten enten være for
opadgående, hvis virksomheden har succes (fra
årsopgørelse til egentlig selvangivelse) eller for
nedadgående, hvis det går økonomisk dårligt med
virksomheden (fortsat årsopgørelse).
Uanset skiftet fra årsopgørelse til selvangivelse og
omvendt, vil skatteyderen i de år, vedkommende
modtager en årsopgørelse have glæde af ordningen
på grund af de lettelser, der ligger i den. Det
bemærkes, at vedkommende altid vil kunne anmode
om at modtage en egentlig selvangivelse til
udfyldelse, hvis skatteyderen mener, at det er
generende med skiftet i selvangivelses-materialet.
Vedkommende skal blot kontakte SKAT inden den
1. maj i selvangivelsesåret.
6. Hvordan beregnes den Et negativt beløb af det samlede resultat af virksom-
skattepligtiges virksom- hed, skal ved beregningen sættes til 0.
hedsresultat, hvis virksom-
heden har underskud, z
relation til kravet om, at
virksomhed,;;resultatet
udgør 25 pct. eller mindre
af skatteyderens samlede
personlige indkomst?
7. Er det ikke betænkeligt -
set ud fra et fiskalt syns-
punkt - at man overfører et
skønnet positivt resultat af
virksomhed fra forskuds-
opgørelsen til årsopgørel-
sen?
Nej, selv om der sker en overførsel af et positivt
resultat af virksomhed fra forskudsopgørelsen til
årsopgørelsen for at hindre, at skatteyderen skal
tilbagebetale en udbetalt overskydende skat, har
skatteyderen fortsat - under strafansvar - pligt til at
reagere over for SKAT, hvis skatteansættelsen er
for lav.
8. Hvor mange skatteydere Det skønnes, at langt det overvejende antal
skønnes alligevel at skufle skatteydere, som har forskudsregistreret sig med
UKS Side 876
U
K
S
tilbagebetale en overskyd-
ende skat efter selvangive-
lse på trods af, at et
forskudsregistreret resultat
af virksomhed er over/ørt
til årsopgørelsen?
9. Når oplysningskortet af-
skaffes, hvordan sikres det
så, at skatteydere på den
udvidede årsopgørelses-
ordning, som ikke er
digitale, kan få selvangivet
deres resultat af virksom-
hed?
10. Hvis skatteyderen ikke får
selvangivet et virksom-
hedsresultat, hvordan
sikres det så, at skatte-
yderen er berettiget til den
udbetalte overskydende
skat?
- 5 -
overskud af virksomhed, og hvor tal let er blevet
overført til årsopgørelsen, ikke vil skulle tilbage-
betale en evt. overskydende skat. Kun hvis de
pågældende selvangiver en støn-e skattepligtig
indkomst end forventet, vil der kunne blive tale om
tilbagebetaling. Det er ikke muligt nærmere at
skønne over antallet af disse skatteydere. Det
bemærkes, at ca. 80 pct. af de skatteydere, som vil
blive omfattet af den udvidede årsopgørelses-
ordning, forskudsregistrerer s1g med et positivt
virksomhedsresultat.
Disse skatteydere må - på samme måde - som andre
borgere henvises til at anvende TastSelv-intemet
eller på anden måde (personligt, skriftligt eller
telefonisk) rette henvendelse til SKAT med henblik
på at få tilført årsopgørelsen yderligere oplysninger.
Det bemærkes, at ca. 85 pct. af personkredsen i dag
selvangiver ved anvendelse af TastSelv-internet.
Hvis skatteyderen ikke selvangiver et
virksomhedsresultat, vil SKAT i sin indsats følge op
på den manglende selvangivelse. Risiko og
væsentlighed vil indgå i denne indsatsvurdering.
11. Forslaget til en ændret Selv om årsopgørelsesordningen 1 relation til
affattelse af skattekontrol- borge1ne er udgangspunktet, er skattekontrollovens
lovens§ i, stk. 5, kan læses juridisk-tekniske udgangspunkt en ordning,
således, at det er hoved- hvorefter den selvangivelsespligtige indgiver en
reglen, at skatteyderne skal egentlig selvangivelse. Dette skyldes en manglende
udfylde en egentlig selvan- tilpasning af skattelovgivningen, herunder af de
give/se, mens det er formelle selvangivelsesregler i skattekontrolloven, i
undtagelsen, at de i stedet forbindelse med indførelsen af de selvangivelses-
/år en årsopgørelse. forenklinger, som digitaliseringen har muliggjort.
Forholder det sig ikke Som det også fremgår af lovforslagets
omvendt? bemærkninger har Skatteministeriet som
målsætning at gennemføre en revision af
UKS Side 877
U
K
S
12. Hvad betyder taksations-
bestemmelsen i forhold til
skatteydere på den udvide-
de årsopgørelsesordning?
13. Hvad er planerne med
hensyn til at revidere
mindstekravsbekendtgørels
en? For at de små
selvstændigt erhvervsdriv-
ende kan komme over på
årsopgørelsesordningen,
kræver, det jo en ændring
af mindstekravsbekendt-
gøre/sen.
14. Hvor mange skatteydere
forventer man vil anmode
om at få tilsendt en
egentlig selvangivelse til
udfyldelse?
- 6 -
bestemmelserne i skattekontrollo en inden for en
kortere tidshorisont.
Det betyder, at de - i modsætning til i dag - som
udgang punkt ikke kan takseres. SKAT kan ændre
enkelte felter, herunder feltet vedr. resultat af
virksomhed, men kan ikke uden at udarbejde en
privatforbrugsopgørelse (formueforklaring) foretage
en skønsmæssig ansættelse.
Som det også fremgår af bemærkningerne til
forslaget vil de pågældende skatteydere som
udgangspunkt allerede efter gældende regler være
undtaget fra kravet om at skulle udfyldende
supplerende regnskabsoplysninger til selvangivel-
sen. Skatteministeriet forventer at udsende en ny
mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksom-
heder på den anden side af årsskiftet, hvori
skattepligtige, som ikke har moms- eller lønsums-
afgiftspligtig virksomhed, bliver fritaget for at
afgive supplerende regnskabsoplysninger fra og
med indkomståret 2013, dvs. samtidig med det
forventede implementeringstidspunkt for den
udvidede årsopgørelsesordning.
SKAT vil I god tid informere den berørte
personkreds grundigt om de nye regler, herunder
om muligheden for - som hidtil - at modtage en
egentlig selvangivelse til udfyldelse. Med de få
oplysninger som personkredsen forventes at afgive,
er det ikke forventningen, at mange skatteydere vil
gøre brug af denne mulighed. Blandt de 3,9 mio.
skatteydere, som i dag modtager en årsopgørelse, er
det kun ca. 10.000 skatteydere, som beder om en
egentlig selvangivelse.
UKS Side 878
U
K
S
- 7 -
15. Hvad er forskellen på S15-øvelsen er en forenklingsøvel e og
feltlåsningen og SJ 5- feltlåsningsøvelsen er en provenuøvelse.
øvelsen?
Cornpliance-undersøgelseme viser at borgerne ofte
retter korrekte 3. partsoplysninger. Feltlåsnings-
ordningen, der indtil videre har været gennemført
for lønmodtagere, har været en succes. Der har på
samme tid været fremført kritik imod det øgede
skattegab på erhvervsområdet. Derfor vil der blive
gennemført feltlåsning for personligt erhvervs-
drivende (S lO'ere) fra og med indkomståret 2013,
som et finansieringsinitiativ med henblik på at
skabe råderum for en lettelse af beskatning af
arbejdsindkomst. Det er planen, at feltlåsnings-
øvelsen for den nye kreds af personer under den
udvidede årsopgørelsesordning vil følge princip-
perne for feltlåsning for personligt erhvervsdrivende
(S lO'ere).
UKS Side 879
U
K
S
2. Oplysoiogskortet
Spørgsmål
1. Hvad er baggrundenfor
forslaget?
- 8 -
Svar
Der udsendes årligt ca. 1 mio. oplysningskort, men
kun ca. 20.000 skatteydere returnerer kortene 1
udfyldt stand. Dvs. kun ca. 2 pct. anvender
oplysningskortene til at selvangive på. Resten
kasseres.
Forslaget er et naturligt skridt på veJ væk fra
papirsamfundet over mod et samfund, hvor
kommunikationen til og fra det offentlige foregår
digitalt, jf. regermgens planer om at indføre
obligatorisk digital kommunikation til og fra det
offentlige i 2015.
Det bemærkes, at ca. 97 pct. af de borgere, som i
dag har noget at selvangive, allerede anvender
TastSelv-intemet.
2. Er der en spareøvelse? Ja, men afskaffelsen af oplysningskortet skal også
ses 1 sammenhæng med den samlede digitali-
seringsstrategi for Skatteministeriet, hvor man frem
mod 2015 vil forsøge at få så mange borgere som
muligt gjort digitale. Forslaget vil reducere SKATs
printomkostninger med 0,6 mio. kr. og sammen
med forslaget om den udvidede årsopgørelses-
ordning vil der kunne ske en reduktion på 3,5
årsværk svarende til ca. 2,1 mio. kr.
3. Er der L årsværksbereg- Ja, der er taget højde herfor. Sidstnævnte gruppe
ningen taget højde for, at under 2 skønnes at udgøre 16.500 personer. Selv om
følgende skatteydergrupper der således potentielt vil være ca. 36.500 personer,
" på anden måde" vil som har noget at selvangive, og som i dag vælger
henvende sig til SKAT for papirløsningen, skønnes det, at hovedparten vil
at få selvangivne oplys- benytte TastSelv-internettet. Det bemærkes, at hvis
UKS Side 880
U
K
S
ninger optaget L årsop-
gørelsen:
I) de 20.000 borgere, som
ikke længere kan selvan-
gzve på oplysningskortet,
og
2) de personer, som med
forslaget kommer under
den udvidede årsopgørel-
sesordning, og som ikke
længere kan selvangive på
papir?
4. Kunne man ikke indføre en
ordning, hvorefter de ikke
digitale skatteydere kunne
anmode om at få tilsendt et
oplysningskort?
5. Der er z forslagets
bemærkninger oplyst, at
kun ca. 2 pct. af de
udsendte oplysningskort
anvendes til at selvangive
på - men kunne det ikke
tænkes, at feltnumrene på
kortene blev anvendt ved
indtastning på Tast Selv-
telefonen?
6. Er de ikke-digitale skatte-
ydere ikke meget ilde stedt,
når man også vil afskaffe
Tas!Selv-telefonen?
- 9 -
der er personer i gruppe 2, som fortsat ønsker en
papirløsning, kan de blot inden 1. maj i året efter
indkomståret rekvirere en udvidet selvangivelse til
udfyldelse. Men så opnår de til gengæld ikke de
lettelser, som ligger i den udvidede årsopgørelses-
ordning.
Nej, det vil koste såvel systemudviklingsudgifter
som årsværk. Desuden vil et sådant forslag ikke
harmonere med bestræbelserne på at gøre så mange
borgere som muligt digitale frem til 2015.
Jo, det er nok en ngt1g antagelse. Imidlertid
anvender kun ca. 2.000 skatteydere denne
selvangivelseskanal, så det forrykker ikke det
samlede billede af, at oplysningskortene har
overlevet sig selv.
Nej, de pågældende har altid mulighed for at
kontakte SKAT med henblik på at få SKAT til at
bistå dem med selvangivelsesopgaven.
UKS Side 881
U
K
S
7. Er ministeren ikke
bekymret for, at der mistes
et skatte-provenu, når en
ikke-digital skatteyder
f eks. med aktie-indkomst,
ikke længere får et
oplysningskort eller har
mulighed for at bruge
TastSelv-telefonen?
8. Med afskaffelsen af oplys-
ningskortet, hvor mange
flere skatteydere under
årsopgørelsesordningen
end de 10.000, som i dag
anmoder om en egentlig
selvangivelse, forventes at
anmode om en egentlig
selvangivelse?
- IO -
Det er forventningen, at de skatteydere, som i dag
ikke er digitale, og som har noget at selvangive,
enten via TastSelv-intemet eller på anden måde vil
kontakte SKAT for at få deres supplerende
oplysninger tilføjet årsopgørelsen. Desuden vil flere
oplysninger til årsopgørelsens felter blive fortrykt.
Derfor er det forventningen, at afskaffelsen af
oplysningskortet ikke vil have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser.
Meget få, da selvangivelsesblanketten ikke
indeholder fortrykte oplysninger. Det betyder, at
skatteyderne i givet fald selv skal selvangive alle
selvangivelsesrelevante oplysninger, herunder
oplysninger fra tredjemand.
9. Nu står der så flot z Når v1 afskaffer oplysningskortet og nedlægger
lovbemærkrzingerne, at TastSelv-telefonen, må vi sikre, at de ikke-digitale
skatteyderen blot kan rette borgeres retsstilling ikke bliver svækket. Dette
henvendelse til SKAT, hvis ·sikrer et udgangspunkt om, at SKAT giver de ikke-
denne har noget at digitale skatteydere adgang til på alle måder at
selvangive. Men kræver kontakte SKAT, når de har en oplysning til
SKAT ikke, at de årsopgørelsen. Hvis skatteyderen f.eks. telefonisk
selvangivne oplysninger oplyser et større fradrag, som ikke umiddelbart
bliver afgivet skriftligt? giver sig selv, er det dog muligt, at SKAT af hensyn
til bevisdokumentationen vil bede skatteyderen om
skriftligt at anmode om fradraget.
UKS Side 882
U
K
S
3. Nye rentemodeller
Spørgsmål
1. Hvorfor skal rentemodel-
lerne ændres nu?
2. Er de rentesatser, som skal
danne grundlagfor de nye
rentemodel/er offentlig
tilgængelige?
3. Kan man være sikker på, at
der ikke er forskel på
rentesatserne efter de nye
og gamle regler?
4. Hvorfor kan de skatte-
pligtige, som har mulighed
for at anvende virksom-
hedsordningen, og hvor
indkomståret 2013 er
påbegyndt før 1. Januar
2013, vælge mellem to
rentesatser?
- 11 -
Svar
Efter de eksisterende regler fastsættes størrelsen af
de årlige renter på grundlag af obligationsrenten for
udvalgte serier.
De sidste par år har Skatteministeriet købt de
oplysninger, som danner grundlag for den årlige
fastsættelse af renter. Nasdaq OMX Capenhagen
A/S har oplyst, at de vil lukke det EDB-system, som
foretager beregningerne, og at dette formentlig vil
ske i 2. kvartal 2013.
Den af Danmarks Nationalbank opgjorte kasse-
kreditrente for ikke-finansielle selskaber
offentligøres på Nationalbankens hjemmeside.
Nej, man kan ikke være helt sikker på, at der ikke er
en lille forskel, når renten nu skal fastsættes på et
andet grundlag, men det forventes at renten
gennemsnitligt vil være den samme efter de nye og
gamle regler.
Hvorfor kan de skattepligtige, som har mulighed for
at anvende virksomhedsordningen, og hvor
indkomståret 2013 er påbegyndt før 1. januar 2013,
vælge mellem to rentesatser?
UKS Side 883
U
K
S
- 12 -
- - -- -
5. Hv01for vil regeringen ikke Det er mest hensigtsmæssigt, at der for samme
ændre reglerne så der indk01nstår anvendes samme rente, uanset om
f eks. offentliggøres en skatteyderen eventuelt har forskudt regnskabsår.
standardrente efter sel-
skabsskatteloven hver
måned?
6. Hvorfor skal renten efter
den nye model for fast-
sættelse af standardrenten
første have virkning fra
indkomståret 2014?
Dels kan renten efter den eksisterende rentemodel
stadig fastsættes for indkomståret 2013, idet den
skal fastsættes 1 december 2012, dels vil det
medføre et provenutab, hvis den nye rentemodel
allerede skulle have virkning fra indkomståret 2013.
Desuden er indkomståret 2013 allerede startet for
nogle selskaber.
7. Hvorfor fastsættes stan- Det er ikke muligt at ramme det enkelte selskabs
dardrenten ikke efter en faktiske finansieringsudgifter. En regel, som skal
model, som i større grad gælde alle selskaber med forholdsvis store
afspejler selskabernes fak- finansieringsudgifter, kan ikke afspejle det enkelte
tiskefinansieringsudgifter? selskabs finansieringsudgifter, men må nødven-
digvis være fastsat på grundlag af en model, som
tilnærmelsesvis afspejler et gennemsnit af sel-
skabernes finansieringsudgifter. Det gør den
foreslåede rentemodel.
UKS Side 884
U
K
S
- 13 -
4. Indberetning af udbytter af aktier m.v.
Spørgsmål
i. Hvorfor ændres til måned-
lige indberetninger, for så
vidt angår udbytter af
danske aktier?
2. Hvorfor gennemføres der
ikke månedlige indberet-
ninger om udbytte afuden-
landske aktier?
Svar
Formålet er at forbedre SKATs administration af
udbytteskatten.
Som det er 1 dag, angives og indbetales den
indeholdte udbytteskat måneden efter, at ud-
lodningen er vedtaget eller besluttet. Er der tale om
aktier, der hverken er børsnoterede eller registreret i
Værdipapircentralen, skal indberetningen om
modtagerne ske inden for samme frister. For andre
aktier skal indberetningen derimod først ske i januar
i året efter.
Det begrænser mulighederne for afstemning mellem
indberetningerne og angivelserne. Desuden bevirker
det, at SKAT ofte må behandle anmodninger om
refusion af indeholdt udbytte-skat, før SKAT har
fået indberetningen om modtageren. Det medfører
en risiko for, at fejl i indeholdelsen ikke opdages af
SKAT, og at der sker refusion til udbyttemodtagere,
som ikke er berettigede til refusion.
Gennem månedlige indberetninger øges SKATs
muligheder for hurtig afstemning, og kontrol-
mulighederne i forbindelse med refusionssagerne
øges.
Der indeholdes ikke dansk udbytteskat af sådanne
aktier. Derfor er der ikke samme begrundelse for at
gennemføre månedlige indberetninger vedrørende
udbytte af udenlandske aktier.
UKS Side 885
U
K
S
3. Hvorfor skal indberetning-
erne omfatte flere oplys-
ninger end hidtil?
- 14 -
De nye oplysninger er oplysninger om inde-
holdelsen af udbytteskat, om tidspunktet for
beslutningen eller vedtagelsen af udlodningen og
om den konto, udbetalingen af udbyttet sker til.
Oplysningerne om indeholdelsen af udbytteskatten
og den konto, der udbetales til, skal bruges til at
forbedre SKATs administration af udbytteskatten.
Oplysningerne giver således bedre afstemnings-
muligheder mellem indberetningerne og udbytte-
angivelserne. De giver desuden bedre mulighed for
at kontrollere, at der er indeholdt rigtigt. Endelig
g1ver de bedre mulighed for at sikre korrekt
behandling af anmodninger om refusion af
udbytteskat.
De foreslåede udvidelser af indberetningerne
bevirker også, at de selskaber, som selv indberetter
om udbyttemodtagerne helt kan slippe for at indgive
udbytteangivelser til SKAT. SKAT kan selv opgøre
de indeholdte beløb på grundlag af
indberetningerne.
4. Finansrådet har z deres Der er ikke tale om et nyt udgangspunkt for
høringssvar argumenteret beregningen af fristerne. Indeholdelsen af udbytte-
/ar, at det er svært at skatten skal efter gældende regler ske på tidspunktet
håndtere, at indberetnings- for beslutningen om eller vedtagelsen af at udlodde,
fristen beregnes fra tids- og den indeholdte udbytteskat skal betales og
punktet for beslutningen udbytteangivelserne indgives i måneden efter, at
om eller vedtagelsen af udbyttet er vedtaget eller besluttet.
udbyttet. Hvorfor er det så
ikke ændret, så fristen Der er altså tale om fristregler, som gælder allerede
beregnes fra udbetalings- i dag.
tidspunktet?
UKS Side 886
U
K
S
- 15 -
5. Ændring af renter ved taksation
Spørgsmål
1. Hvorfor er det ikke alle,
som har selvangivet for
sent, som skal betale
rente?
2. Får skatteyderne en advar-
sel inden SKAT udsender
en taksation?
3. Hvordan er processen for
S.KA Ts taksationer?
Svar
Forslaget er indrettet, så den skattepligtige 1
processen frem mod, at SKAT træffer afgørelse om
taksation, bliver mindet om selvangivelsespligten
flere gange. Det får mange skatteydere til at
selvangive. Herved kommer skatteansættelsen til at
hvile på skatteyderens egne oplysninger i stedet for
et skøn fra SKAT. Dette er til gavn både for
skatteyderen og SKAT, idet det fremmer processen
frem mod en korrekt årsopgørelse.
Ja, processen frem mod en afgørelse fra SKAT om
taksation giver skatteyderen 3 påmindelser om at
huske at selvangive, inden SKAT træffer afgørelse.
Dette får I praksis mange skatteydere til at
selvangive, inden de bliver takseret. En taksation
foretages således i praksis kun over for skatteydere,
som SKAT ikke efter flere forsøg har kunnet få til
at overholde forpligtelsen til at selvangive.
Når selvangivelsen ikke er indsendt ved selv-
angivelsesfristens udløb 1. juli, sender SKATs
systemer en rykker ud i starten af juli. Dette får en
del til at selvangive. I august sender SKAT et
individuelt brev ud til de skatteydere, som fortsat
ikke har selvangivet. Herefter selvangiver mange
skatteydere. I slutningen af september starter SKAT
med at udsende et udkast til taksation til
skatteyderen. Skatteyderen får her 15 dage til at
reagere. Hvis skatteyderen ikke selvangiver inden
fristen på 15 dage træffer SKAT afgørelse om
taksation. Denne proces får lidt over halvdelen af de
skatteydere, som ikke har selvangivet 1. juli, til at
selvangive, før SKAT træffer afgørelse om
taksation.
UKS Side 887
U
K
S
- I6 -
6. Fremrykning af afregningen af restskat
Spørgsmål
1. Hvorfor skal afregningen
af de 3 rater restskat
fi·emrykkes fra sept.-nov. til
aug. - okt.?
2. Hvo,for flyttes starttids-
punkt for månedsrenten 1
månedfrem?
Svar
Over tid er årsopgørelserne udskrevet stadigt
tidligere. Det har betydet en fremrykning af
tidspunktet for udbetalingen af de overskydende
skatter. Der er ikke sket en tilsvarende fremrykning
af opkrævningen af restskatterne. Det skyldes, at
fristerne for betaling af restskat er lovfæstet helt
præcist modsat udbetalingen af overskydende
skatter. Med henblik på at indhente denne
utilsigtede forskydning mellem afregningen af
henholdsvis overskydende skatter og restskatter
foreslås det at fremrykke afregningen af den del af
restskatterne, som opkræves via indbetalingskort.
Fremrykningen af starttidspunktet for månedsrenten
med l måned følger fremrykningen af afregningen
af den del af restskatten, som opkræves ved
indbetalingskort. Efter gældende regler afregnes de
3 rater restskat i september, oktober og november,
og renteberegningen starter den I. oktober i året
efter indkomståret svarende til den gennemsnitlige
afregningstermin for denne del af restskatten. Med
fremrykningen af afregningen af restskat på
indbetalingskort til august, september og oktober
bliver den gennemsnitlige afregning for denne del af
restskatten september, og starttidspunkt for
renteberegningen følger denne gennemsnitstennin.
Det bemærkes, at perioden for afregning af
overskydende skat tilsvarende er forkortet med I
måned.
UKS Side 888
U
K
S
3. Hvo,for nedsættes rest-
skattetillægget ikke, når
afregningen fremrykkes?
- 17 -
Restskattetillægget er jkke foreslået nedsat. Det
skyldes flere forhold. Der er en god mulighed for
frivilligt at indbetale en eventuel restskat inden l.
juli i året efter indkomståret mod betaling af en lav
dag-til-dag-rente. Med frenuykningen af afreg-
ningen af restskatten på indbetalingskort vil denne
ordning blive mere attraktiv, når restskattetillægget
ikke samtidig nedsættes. Dette giver skatteyderne et
godt incitament til at fa afregnet restskatten hurtigst
muligt. Dertil kommer, at restskat, som indregnes,
har så lang kredittid, at det vil give en dårligere
incitamentsstruktur, hvis restskattetillægget blev sat
ned. Endelig betyder det lave renteniveau, at
restskattetillægget vurderes at være tilstrækkeligt
lavt.
UKS Side 889
U
K
S
- 18 -
7. Forhøjelse af bagatelgrænsen
Spørgsmål Svar
1. Hvorfor skal beløbsgræn- Der er tale om en bagatelgrænse, som blev indsat i
sen hæves? kildeskatteloven i 1989. Bagatelgrænsen er ikke
reguleret siden. Det er vurderingen, at beløb under
500 kr. i dag anses for en passende bagatelgrænse.
UKS Side 890
U
K
S
- 19 -
8. Gaveafgifter
Spørgsmål Svar
1. Hvo,for skal SKAT over- Fordi SKAT ellers som hidtil skal bruge et tungt
hovedet have muligheden apparat via kammeradvokaturen for at kunne
for at lave skønsmæssige ansætte gaver. Det kræver, at vi anlægger en retssag
ansættelser? ved de almindelige domstole. Det er dyrt og tager
tid. Det er derfor i nyere tid kun sket et par gange.
Dette skal ses i forhold til, at der er ca. 2000
gavesituationer om året.
2. Vil det forringe retssikker- Nej! Der sker en harmonisering med indkomståret,
heden på gaveområdet? så det er et kendt fænomen, som her bruges i en
bredere ramme.
3. .Kan fristen for hvornår
værdiansættelsen forlæng-
es i det uendelige?
Nej! Fristen forlænges kun, hvis der ikke er
tilstrækkelig dokumentation, hvilket ikke er noget
problem for dem, der ønsker en hurtig og ordnet
proces. Hvis der er gået 6 måneder, uden at SKAT
har bedt om mere, kan borgeren regne med, at
fristen udløber.
UKS Side 891
U
K
S
- 20-
9. Fælles afgiftsoplag for spiritus, øl og vin m.v.
Spørgsmål
1. Hvmfor skal der være soli-
darisk hæftelse ved fælles
lokaler for spiritus øl og
vin?
2. Hvorfor kan der ikke ind-
føresfælles lokaler for mi-
neralvand (læskedrikke)?
Svar
Det er virksomheder, rådgivere og branche-
organisationer, der gerne ser, at der bliver adgang til
fælles lokaler. Skatteministeriet vil gerne komme
ønsket i møde. Dog er det SKATs erfaring ved
kontrol af lokaler, at der er en del aktører i markedet
med uorden i deres lokaleforhold. Derfor vurderes
det nødvendigt med solidarisk hæftelse som en
sidste "rød linje".
Spørgsmålet har tidligere været rejst. SKAT
vurderer, at varemærker for mineralvand i forvejen
er så markant forskellige, at der ikke er samme
behov for fælles lokaler for opbevaring af
mineralvand som navnlig spiritus og vin. Endvidere
er det SKATs erfaring ved kontrol af lokaler, hvor
der opbevares mineralvand, at der er en del aktører i
markedet med uorden i deres lokaleforhold.
UKS Side 892
U
K
S
- 21 -
10. Subjektiv skattepligt af investeringsforeninger
Spørgsmål Svar
1. Hvorfor vil regeringen ikke En værdipapirfond er civilretligt ikke et
imødekomme branchens selvstændigt retssubjekt. I dansk skatteret er det kun
ønske om, at værdipapir- enheder, som civilretligt anses for selvstændige
fonde beskattes som selv- retssubjekter, som beskattes som selvstændige
stændige skattesubjekter? skattesubjekter.
Der findes ikke eksempler på, at enheder, som
civilretligt kvalificeres som transparente enheder,
beskattes som selvstændige skattesubjekter.
Med et flertal i Folketinget kan reglerne selvfølgelig
ændres, så værdipapirfonde anses for selvstændige
skattesubjekter, uanset at enhederne er transparente.
Men det vil kræve en omfattende følgeregulering.
I øvrigt vil det ikke entydigt være en fordel, at en
enhed kvalificeres som et selvstændigt skatte-
subjekt - det vil afuænge af omstændighederne.
En værdipapirfond er en ny slags investerings-
enhed, som kan oprettes i Danmark fra den 1. juli
2012.
2. Hvad er en værdipapir- En værdipapirfond anses skattemæssigt for en
fond? transparent enhed.
Da værdipapirfonde civilretligt ikke er et selv-
stændigt retssubjekt, men en transparent enhed, skal
investorerne hver især beskattes af deres andel af
indtægter og tab m.v. i fonden.
UKS Side 893
U
K
S
3. Hvo,for vil branchen have
reglerne ændret, så værdi-
papir/onde beskattes som
selvstændige skattesubjekt-
er?
- 22 -
Branchen mener, at der er så store administrative
opgaver med værdipapirfonde, når de beskattes som
transparente enheder, at det kun vil være de store
investorer, som vil investere i værdipapirfonde. Det
vil ikke være attraktivt med værdipapirfonde for
private investorer. Det betyder, at værdipapirfonde
ikke vil få den betydning, som branchen gerne vil
have.
4. Vil det udelukkende være Nej, det er ikke entydigt en fordel for investorerne.
en fordel for investorerne i
en værdipapir/ond, hvis
fonden bliver et selvstæn-
digt skattesubjekt?
5. Forhindrer skattereglerne
ikke oprettelsen af værdi-
papir/onde?
6. Går Danmark ikke ene-
gang, når værdipapir/onde
ikke bliver selvstændige
skatte-subjekter?
F.eks. kan investorerne have følgende fordele ved,
at værdipapirfonden beskattes som en transparent
enhed:
• Tab på f.eks. aktier og obligationer 1
værdipapirfonde kan investor modregne på samme
måde som aktier og obligationer ejet af investor
direkte.
• Investorer kan få lempelse for udbytteskat
betalt i udlandet på samme måde, som hvis de
investerer direkte.
Nej, skattereglerne forhindrer ikke, at der oprettes
værdipapirfonde i Danmark. Det er dog muligt, at
skattereglerne gør, at det er administrativt tungere
med værdipapirfonde frem for investeringsfor-
eninger og SIKAV'er, hvis der er mange investorer
i samme værdipapirfonde.
Der er også andre lande, som anser værdipapirfonde
for transparente enheder. Vi er dog ikke bekendt
med, hvordan andre lande beskatter værdipa-
pirfonde.
UKS Side 894
U
K
S
- 23 -
11. Udvidelse af afgiftsgrundlaget for kapitalpensioner, der overføres, herunder
konverteres
Spørgsmål Svar
1. Hvad er formålet med for- Der er tale om en justering af de regler, der er
slaget? indført med skatterefo1men om overførsel og
konvertering af fradragsberettiget kapitalpension til
ikke fradragsberettiget aldersforsikring, aldersop-
sparing eller supplerende engangssum m.v.
2. Hvad er problemet?
Denne overførsel eller konvertering sker mod
betaling af en fremrykket afgift, som bare ikke i alle
situationer sikrer, at der betales den afgift, som blev
forudsat ved vedtagelsen af skattereformen.
Afgiftsgrundlaget foreslås således udvidet.
Fradragsretten for indbetalinger til kapitalpension er
afskaffet fra og med 2013. Samtidig er der mulighed
for at overføre fradragsberettiget kapitalpension til
kapitalpension m.v. uden fradragsret
(aldersforsikring m.v.) mod betaling af den afgift,
som rettidige udbetalinger fra fradragsberettiget
kapitalpension pålægges. Der sker hermed en
fremrykning af den beskatning, der hviler på de
nuværende kapitalpensionsordninger. Senere
udbetalinger fra aldersfor-sikringen vil til gengæld
være afgiftsfri.
Ved konvertering af en kapitalpension til en
aldersforsikring betales afgift af kapitalpensionens
værdi. Men som reglerne er formuleret, omfatter
grundlaget for afgiften ikke kapitalpensionens andel
af de ufordelte midler - dvs. primært det, der i
forsikringsverdenen benævnes hensættelser til
kollektivt bonuspotentiale, ufordelte kollektive
særlige bonushensættelser og akkumuleret værdire-
gulering.
UKS Side 895
U
K
S
®
5KATrEMINISTERIET
Journalnummer: 12-0 181424
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning: Udkast til bekendtgørelse om månedlige indberetninger afudb)1te til underskrift
Frist .JBR: Hurtigst muligt
Frist ekstern: Do.
Sagen kort: I L 67 varsles det, at indberetningsbekendtgørelsen vil blive ændret, så der indfo-
res månedlige indberetninger af alle udbytter af aktier m.v. i danske selskaber. I dog gælder
dette alene for udbytter at aktier m.v. i selskaber, <ler hverken er uplagel Lil handel på regule-
rede markeder eller er registreret i en værdipapircentral. Et udkast til en sådan ændringsbe-
kendtgorelse forelægges nu med henblik på endelig godkendelse. Bekendtgørelsen kan udste-
des med hjemmel i allerede gældende regler, og udstedelsen af hekendtgørelsen behøver der-
med ikke at afvente vedtagelsen af L 67.
Udkastet har været i ekstern høring. Alene Advokatrådet, Finansrådet og Erhvervsstyrelsen
har hall bcma:rkniugcr til udkastet. Disse høringssYar Ycdlæggcs.
Adi·okatrådef har prul1:!:ik:n:t over den ko1te horingsfrisl, men de har ingen bemærkninger til
indholdet af bekendtgorclsen. Den korte høringsfrist skyldtes sammenhængen med L 67.
Finansrådet har udtrykt ønske om, at udb)1te fra udlandet ikke skal indberettes månedligt.
Udkastet er rettet til i overensstemmelse med det. Desuden har de givet udtryk for, at indbe-
retningsfristen ikke skal beregnes med udgangspunkt i det tidspunkt udbyttet besluttes eller
vedtages, men med udgangspunkt i udbetalingstidspunktet. Dette forslag har værc-t afvist i hø-
ringsskemaet vedrørende L 67. Den relevante side vedlægges.
Erhvervsstyrelsen anfører, al ændringen vil medføre yderligere løbende administrative byrder
for den finansielle sektor. Udkastet vil derudover medføre nogle engangsudgifter til tilretning
af it-systemer. Samlet vurderer Erhvervsstyrelsen, at forslaget ikke er forbundet med væsent-
lige løbende byrder (dvs. at merbyrdeme er mindre end 10.000 timer årligt). Dette stemmer
godt overens med vores egen vurdering.
Den finansielle sektor har ytret ønske om, at bekendtgørelsen udsendes hurtigst muligt. Derfor
er dette også anført som frist ovenfor.
Indstilling: At du underskriver bekendtgorclscn
Presseinitiativ rn.Y,: ingen ,,,,/~
Sagsbehandler: 27. november 2~~~jeas Bo Larsen
Gudkt:ndl af: ~«,_,,,-~
~
#(/- fr(;t
~~
2..'1/tc ~Ol 2....
UKS Side 896
U
K
S
Bekendtgørelse 2012-11-30 nr. 1123
om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
§ 1. I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som ændret ved bekendtgø-
relse nr. 1078 af 8. november 2012, foretages følgende ændringer:
1. § 41 affattes således:
»§ 41. Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, vedrørende
udbytte af aktier m.v. i danske selskaber m.v. skal ske senest den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet.
Stk. 2. Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, skal ske
senest måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet, og inden udløbet af selskabets frist i denne
måned for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetnings-
pligtig at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører,
om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberet-
ningen sker efter de frister, der fremgår af stk. 1 og 2, og tillige sker
efter den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for
indberetninger vedrørende det pågældende kalenderår, herunder ved
genindberetning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 2.«
2. Efter § 46 indsættes efter overskriften før § 47:
Ȥ 46 a. Indberetning om udbytter af aktier m.v. i danske investe-
ringsselskaber og danske investeringsbeviser skal ske senest den sidste
hverdag i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale
eller godskrive udbyttet.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetnings-
pligtig at underrette den, som de indberettede oplysninger vedrører,
om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberet-
ningen sker efter den frist, der fremgår af stk. 1, og tillige sker efter
den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for indberet-
ninger vedrørende det pågældende kalenderår, herunder ved genindbe-
retning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 2, efter denne frist.«
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning
for indberetninger vedrørende udbytter, der vedtages eller besluttes
den 1. januar 2013 eller senere.
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 1
Karnov Group BKG20121123
UKS Side 897
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
Mødedato Til stede Ikke til stede
18. januar 2011 Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
Otto og Preben
8. februar 2011 Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Richard
15. marts 2011
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
12. april 2011
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1 Otto og Ivar
17. maj 2011
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Otto, Jens, Ivar og
Richard
14. juni 2011
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Otto
28. juni 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
Ivar, Preben og
Richard
30. august 2011 Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
Jan Lund
30. september
2011
Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Ivar (delvis),
Jan Lund, Jan Muff, Eva, Thomas Ginnerup
(under pkt. 2), Thomas Høgh Olesen og
Marina Blichfeldt (begge under pkt. 3)
Jens, Erik og Richard
2. november 2011 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
14. december
2011
Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Ivar,
Jan Lund, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2
Richard
2. februar 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Muff,
Jan Lund, Richard og Eva
Jens og Ivar
13. marts 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva
Otto og Jens
3. maj 2012 Birgitte, Jens, Winnie, Preben, Ivar, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Otto og Richard
20. juni 2012 Birgitte, Otto, Jens, Winnie, Preben, Jan
Lund, Jan Muff og Eva
Richard og Ivar
28. august 2012 Birgitte, Otto, Winnie, Preben, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Richard, Ivar og Jens
26. september
2012
Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jan Lund,
Richard, Jan Muff og Eva. Carsten Vesterø
og Mogens Pedersen deltog under pkt. 2.
Otto og Jens
UKS Side 898
U
K
S
6. december 2012 Birgitte, Winnie, Preben, Ivar, Jens, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Thomas
Høgh Olesen deltog under pkt. 2.
Otto
UKS Side 899
U
K
S


B E CH - BRUUN
.\\\\\tl\!lilllff
Advokatundersøgelse
Undersøgelse af forholdene vedrørende
SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat
December 2017
UKS Side 2456
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
2/613
Indledning ................................................................................................................................... 18
1. Oversigt over indholdet............................................................................................. 18
2. To terminologiske bemærkninger ........................................................................... 20
Del I 22
Kapitel 1 Baggrund – Undersøgelsens gennemførelse......................................................... 24
1. Baggrund..................................................................................................................... 24
1.1 Baggrunden for advokatundersøgelsen ................................................................. 24
1.2 Beslutningen om at gennemføre en advokatundersøgelse, undersøgelsens
kommissorium............................................................................................................ 24
1.3 Udpegningen af undersøgerne ................................................................................ 26
1.4 Nedsættelse af en undersøgelseskommission på Skatteministeriets område . 27
2. Gennemførelse af undersøgelsen ........................................................................... 27
2.1 De medvirkende advokater og revisorer ................................................................ 27
2.2 Det skriftlige grundlag ............................................................................................... 27
2.3 Opklarende spørgsmål, afholdte møder................................................................. 29
2.4 Høring over udkast til redegørelse .......................................................................... 29
2.5 Deadline....................................................................................................................... 29
Kapitel 2 Sammenfatning af undersøgelsens konklusioner................................................. 30
1. SKAT ............................................................................................................................. 30
2. Skatteministeriet ........................................................................................................ 31
3. Medarbejdere ............................................................................................................. 32
Kapitel 3 Tidligere undersøgelser............................................................................................. 34
1. SIRs rapport af 24. september 2015........................................................................ 34
2. Borger- og retssikkerhedschefens rapport af februar 2016 ................................ 37
3. Rigsrevisionens beretning nr. 11/2015 af 17. februar 2016................................. 39
3.1 Rigsrevisionens beretning......................................................................................... 39
3.2 Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens beretning ............................. 41
4. Kammeradvokatens indberetning og forholdsfortegnelse af 31. august 2016. 42
Del II 44
Kapitel 4 Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og refusion af udbytteskat...... 46
1. Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og ordningen vedrørende
refusion af udbytteskat ............................................................................................. 46
2. Regler om pligt til at indeholde udbytteskat og fritagelse herfor........................ 46
2.1 Kildeskattelovens regler om indeholdelse af udbytteskat ................................... 46
2.2 Kildeskattebekendtgørelsens regler om fritagelse for indeholdelsespligt......... 47
2.3 Begrænset skattepligt af udbytte............................................................................. 47
3. Regler om tilbagesøgning af udbytteskat ............................................................... 47
3.1 Kildeskatteloven og selskabsskatteloven................................................................ 47
3.2 Opkrævningscirkulæret............................................................................................. 49
3.3 Betydning af dobbeltbeskatningsoverenskomster – OECD’s
modeloverenskomst.................................................................................................. 50
3.4 Betydningen af aftaler om informationsudveksling.............................................. 51
3.5 Fremgangsmåde ved tilbagesøgning af udbytteskat ............................................ 51
UKS Side 2457
U
K
S
3/613
4. Oplysningspligter over for SKAT............................................................................... 52
4.1 Lovregler...................................................................................................................... 52
4.2 Administrative forskrifter.......................................................................................... 54
4.3 Amerikanske pensionskasser og udbytteskatterefusion...................................... 54
Kapitel 5 Myndighedsstrukturen – Den organisatoriske opgaveplacering – Ledelsesfora
mv................................................................................................................................. 56
1. Myndighedsstrukturen.............................................................................................. 56
2. Ledelsesfora mv. ........................................................................................................ 57
2.1 Skatteministeriets direktion...................................................................................... 57
2.2 Skatteministeriets udvidede direktion .................................................................... 58
2.3 Juridisk Forum............................................................................................................. 58
2.4 Produktionsforum...................................................................................................... 59
2.5 Udviklingsforum ......................................................................................................... 59
2.6 Revisionsudvalget....................................................................................................... 60
3. SIRs organisatoriske placering mv. .......................................................................... 61
3.1 SIRs organisatoriske placering ................................................................................. 61
3.2 Aftalegrundlag mellem SIR og Rigsrevisionen........................................................ 61
3.3 Aftalegrundlag mellem SIR og Skatteministeriet ................................................... 63
4. Den organisatoriske placering af opgaven vedrørende udbytteskat.................. 63
4.1 Frem til 2009 ............................................................................................................... 64
4.2 2009.............................................................................................................................. 65
4.3 2010-2012.................................................................................................................... 66
4.4 2013-2015.................................................................................................................... 66
5. Skatteministeriets opfølgning på SIRs rapporter................................................... 67
5.1 Opfølgningsprocedure 2010-12 ............................................................................... 67
5.2 Opfølgningsprocedure 2013-> ................................................................................. 73
6. Eksterne kontaktfora ................................................................................................. 78
7. McKinsey & Companys analyse af Skatteministeriet december 2012................ 78
7.1 Baggrund..................................................................................................................... 78
7.2 McKinsey & Companys rapport af december 2012............................................... 79
7.3 Omorganiseringen af Skatteministeriet pr. 1. januar 2013.................................. 84
Kapitel 6 Beskrivelse af blanketordningen, bankordningen, VP-ordningen og
tilladelsesordningen .................................................................................................. 86
1. Indledning ................................................................................................................... 86
2. Blanketordningen....................................................................................................... 86
2.1 Indhold......................................................................................................................... 86
2.2 Betydning for vores undersøgelse........................................................................... 92
3. Bankordningen ........................................................................................................... 92
3.1 Indhold......................................................................................................................... 92
3.2 Betydning for vores undersøgelse........................................................................... 93
4. VP-ordningen .............................................................................................................. 94
4.1 Indhold......................................................................................................................... 94
4.2 Betydning for vores undersøgelse........................................................................... 95
UKS Side 2458
U
K
S
4/613
5. Tilladelsesordningen.................................................................................................. 95
5.1 Indhold......................................................................................................................... 95
5.2 Betydning for vores undersøgelse........................................................................... 95
Kapitel 7 Det regnskabsretlige grundlag – De månedlige indtægtslister – Oplysninger om
refunderet udbytteskat ............................................................................................. 98
1. Det regnskabsretlige grundlag ................................................................................. 98
1.1 Ministerieinstrukser................................................................................................... 98
1.2 Virksomhedsinstrukser ...........................................................................................100
1.3 Regnskabsinstrukser................................................................................................100
2. Ministerieinstruksen ................................................................................................101
3. Virksomhedsinstrukser for SKAT, Skatter og afgifter og § 38 ............................102
3.1 SKAT ...........................................................................................................................102
3.2 Skatter og afgifter.....................................................................................................103
3.3 § 38-virksomhed.......................................................................................................103
4. Regnskabsinstruksen for Skatteministeriet, § 38 ................................................104
4.2 Ansvar for vedligeholdelse......................................................................................104
4.3 Det overordnede regnskabsmæssige ansvar.......................................................104
4.4 Ansvar for de regnskabsmæssige opgaver...........................................................105
4.5 Kontrol og undersøgelse af bilag og automatiske registreringer......................105
4.6 Risiko- og kvalitetsstyring........................................................................................108
4.7 Formel og materiel kontrol .....................................................................................108
4.8 Den centrale regnskabsaflæggelse........................................................................109
4.9 Godkendelse og indsendelse af § 38-regnskabet................................................110
5. Beskrivelse af interne kontroller............................................................................110
5.1 1. kontrolniveau – ledelseskontrol.........................................................................111
5.2 2. kontrolniveau – operativ kontrol .......................................................................113
5.3 3. kontrolniveau........................................................................................................113
6. De månedlige indtægtslister...................................................................................114
6.1 Udarbejdelse og kommunikation af indtægtslisterne.........................................114
6.2 Indtægtslisternes indhold .......................................................................................115
6.3 Godkendelse af indtægtslister................................................................................118
6.4 Omtale af udbytteskat i indtægtslisterne .............................................................120
7. Refusionsanmodninger og refunderede beløb....................................................121
7.1 Indledning .................................................................................................................121
7.2 2013 i forhold til 2012..............................................................................................122
7.3 2014 i forhold til 2013..............................................................................................123
7.4 2015 i forhold til 2014..............................................................................................123
7.5 Undersøgernes bemærkning..................................................................................124
7.6 Regnskabsgodkendelsernes bemærkning om stigningen..................................124
8. Rapportering af regnskabsgodkendelser .............................................................128
Del III 130
Kapitel 8 Forløbet forud for SIRs rapport af 10. maj 2010..................................................132
1. Revisionsrapporter mv. ...........................................................................................132
UKS Side 2459
U
K
S
5/613
1.1 Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer ......................132
1.2 Revisionsrapport 2000.............................................................................................132
1.3 Revisionsrapport 2001.............................................................................................133
1.4 Revisionsrapport 2002.............................................................................................134
1.5 Revisionsrapport 2006.............................................................................................135
1.6 Lisbeth Rømers notat af 28. januar 2013 om blandt andet et pilotprojekt i
2008 ...........................................................................................................................136
2. 2006-arbejdsgruppen ..............................................................................................136
2.1 Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005............................................136
2.2 Arbejdsgruppens notat ...........................................................................................136
3. SKAT Hovedcentret, Indsats’ notat af 5. september 2007 og opfølgning
herpå..........................................................................................................................137
3.1 Indsats’ notat af 5. september 2007 ......................................................................137
3.2 Skatteministeriets notat af 17. september 2007 .................................................138
3.3 Skatteministeriets notat af 14. november 2007...................................................152
4. Lisbeth Rømers notat af 11. august 2008 og opfølgning herpå ........................155
4.1 Lisbeth Rømers notat ..............................................................................................155
4.2 Skatteministeriets svar ............................................................................................157
5. Forløbet frem til lov nr. 462 af 12. juni 2009 ........................................................159
5.1 Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................159
5.2 Fornyet forelæggelse for skatteministeren ..........................................................160
5.3 Lovforslagets fremsættelse og vedtagelse ...........................................................160
5.4 Udmøntning af bemyndigelsen i loven .................................................................161
6. Lisbeth Rømers notat af 29. september 2009......................................................162
6.1 Lisbeth Rømers notat ..............................................................................................162
6.2 SKATs notat om Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge....................164
7. Iværksættelsen af SIRs undersøgelse....................................................................167
7.1 Forelæggelse for departementschefen.................................................................167
7.2 Departementschefens resolution ..........................................................................168
8. Early warnings om kildeskat af koncerninterne rentebetalinger ......................168
8.1 Forelæggelse for direktionen..................................................................................168
8.2 Det videre forløb ......................................................................................................170
9. OECD’s TRACE-projekt .............................................................................................170
9.1 Ivar Nordlands notat................................................................................................170
10. Direktionens møde den 11. februar 2010 ............................................................172
10.1 Forberedelse af mødet............................................................................................172
10.2 Mødet.........................................................................................................................172
11. Juridisk Forums møde den 2. marts 2010.............................................................172
11.1 Forberedelse af mødet............................................................................................173
11.2 Mødet.........................................................................................................................173
Kapitel 9 SIRs revisionsrapport af 10. maj 2010...................................................................176
1. Intern Revisions revisionsrapport..........................................................................176
2. Intern høring over udkast til rapport.....................................................................189
UKS Side 2460
U
K
S
6/613
2.1 Regnskab 2 Midtjylland ...........................................................................................189
2.2 Øvrigt materiale vedrørende høringen .................................................................194
3. Påtegning på rapporten ..........................................................................................195
Kapitel 10 Forløbet efter SIRs rapport af 10. maj 2010.......................................................196
1. Forelæggelse for departementschefen – maj 2010.............................................196
1.1 Forelæggelsen...........................................................................................................196
1.2 Opfølgningsprotokollen april-maj 2010 ................................................................198
2. Produktionsforums møde den 21. juni 2010 .......................................................198
2.1 Forberedelse af mødet............................................................................................198
2.2 Mødet.........................................................................................................................198
2.3 Nedsættelse af en arbejdsgruppe .........................................................................198
3. Indtægtslisterne, 1. og 2. kvartal 2010 ..................................................................199
4. Juridisk Forums møde den 7. september 2010....................................................199
4.1 Forberedelse af mødet............................................................................................199
4.2 Mødet.........................................................................................................................203
4.3 Udkast til kommissorium for arbejdsgruppe og styregruppe ...........................203
5. Juridisk Forums møde den 28. september 2010..................................................206
5.1 Forberedelse af mødet............................................................................................206
5.2 Mødet.........................................................................................................................208
6. Indtægtslisterne, 3. kvartal 2010............................................................................209
7. Produktionsforums møde den 25. oktober 2010 ................................................209
7.1 Forberedelse af mødet............................................................................................209
7.2 Mødet.........................................................................................................................209
8. Forelæggelse for departementschefen – november 2010 .................................210
9. Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 1. december 2010 ....211
9.1 Forberedelse af mødet............................................................................................211
9.2 Mødet.........................................................................................................................211
10. SKATs kvalitetssikringsprojekt – december 2010.................................................212
10.1 SKATs regionale risikokoordinatorers notat af 30. november 2010 .................212
10.2 Produktionsplanudvalgets møde den 9. december 2010 ..................................215
10.3 Betydning for undersøgelsen .................................................................................215
11. Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 17. december 2010................216
12. Mødet mellem SIR og Regnskab den 20. december 2010 ..................................217
12.1 Mødets forberedelse ...............................................................................................217
12.2 Mødet.........................................................................................................................218
13. Indtægtslisterne, 4. kvartal 2010 og hele 2010 ....................................................219
13.1 Indtægtslisterne........................................................................................................219
13.2 Refunderede beløb og modtagne anmodninger.................................................219
14. To notater af februar 2011 om opfølgning på SIRs rapport af 10. maj 2010...219
14.1 Lisbeth Rømers notat af 15. februar 2011............................................................219
14.2 Lars Nørding og Frank Høj Jensens notat af 25. februar 2011...........................225
15. Produktionsforums møde den 28. februar 2011.................................................227
15.1 Forberedelse af mødet............................................................................................227
UKS Side 2461
U
K
S
7/613
15.2 Mødet.........................................................................................................................227
16. SIRs notat om risikobilledet – marts 2011 ............................................................228
16.1 Risikobilledet.............................................................................................................228
16.2 Direktionens drøftelse.............................................................................................232
17. Produktionsforums møde den 28. marts 2011....................................................232
17.1 Forberedelse af mødet............................................................................................232
17.2 Mødet.........................................................................................................................232
18. Skatteministeriets direktions møde den 30. marts 2011....................................233
18.1 Forberedelse af mødet............................................................................................233
18.2 Mødet.........................................................................................................................233
19. Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 31. marts 2011 .......................234
19.1 Forberedelse af mødet............................................................................................234
19.2 Mødet.........................................................................................................................240
20. Indtægtslisterne, 1. kvartal 2011............................................................................242
21. Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 27. april 2011 ..............242
22. Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 30. maj 2011 ...............244
22.1 Referat af mødet ......................................................................................................244
23. Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 8. juni 2011................245
23.1 Forberedelse af mødet – Skatteministeriets notat af 6. juni 2011 ....................245
23.2 Mødet.........................................................................................................................247
24. Rapport af 8. juni 2011 fra Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat.............248
25. Forelæggelse for departementschefen – juni 2011.............................................256
26. Produktionsforums møde den 27. juni 2011 .......................................................259
26.1 Forberedelse af mødet............................................................................................259
26.2 Mødet.........................................................................................................................259
26.3 Det videre forløb i Produktionsforum...................................................................259
27. Indtægtslisterne, 2. kvartal 2011............................................................................260
28. Arbejdsgruppen om udbytteskats møde den 30. august 2011 .........................260
28.1 Forberedelse.............................................................................................................260
28.2 Mødet.........................................................................................................................260
29. Juridisk Forums møde den 30. august 2011.........................................................261
29.1 Forberedelse af mødet............................................................................................261
29.2 Mødet.........................................................................................................................262
30. En konkret medarbejderligningssag – august 2011 ............................................262
30.1 Baggrund...................................................................................................................262
30.2 Sagens modtagelse i SKAT ......................................................................................263
30.3 Overordnet om sagens indhold .............................................................................263
30.4 Sagens videre forløb ................................................................................................264
30.5 […]...............................................................................................................................264
31. Indtægtslisterne, 3. kvartal 2011............................................................................264
32. Lisbeth Rømers notat af oktober 2011 om Lean i Regnskab 2 ..........................264
32.1 Indhold.......................................................................................................................265
32.2 Det videre forløb ......................................................................................................267
UKS Side 2462
U
K
S
8/613
33. Lisbeth Rømers notat af 4. oktober 2011 .............................................................267
33.1 Lisbeth Rømers e-mail og notat af 4. oktober 2011 til Skatteministeriet.........267
33.2 Skatteministeriets svar ............................................................................................271
33.3 Lisbeth Rømers e-mail af 21. november 2011 .....................................................272
34. Ændring af indberetningsbekendtgørelsen – december 2011 ..........................273
34.1 Forelæggelse for departementschefen.................................................................273
34.2 Ekstern høring ..........................................................................................................274
34.3 Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................274
34.4 Undersøgernes bemærkning..................................................................................275
35. Indtægtslisterne, 4. kvartal 2011 og hele 2011. ...................................................276
35.1 Indtægtslisterne........................................................................................................276
35.2 Refunderede beløb og modtagne anmodninger.................................................276
36. Formalisering af tilladelsesordningen – januar 2012..........................................276
36.1 Baggrund...................................................................................................................276
36.2 Udkast til styresignal................................................................................................276
36.3 Det videre forløb ......................................................................................................279
37. Den videre udvikling i OECD’s TRACE-projekt – februar 2012............................279
37.1 TRACE-projektet forsinkes.......................................................................................279
37.2 Skatteministeriets statusnotat af 5. februar 2012 om FATCA............................279
37.3 Den videre udvikling i TRACE-projektet.................................................................281
38. Lov nr. 591 af 18. juni 2012.....................................................................................282
38.1 Forberedelsen af lovforslaget.................................................................................282
38.2 Lovforslag L 173 FT 2011-12 ...................................................................................282
38.3 Kildeskattelovens § 69 B..........................................................................................283
39. Indtægtslisterne, 1.-3. kvartal 2012 .......................................................................287
40. Ændring af indberetningsbekendtgørelsen – november 2012..........................287
40.1 Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................287
40.2 Fornyet forelæggelse for skatteministeren ..........................................................288
40.3 Undersøgernes bemærkning..................................................................................288
41. Ændring af en række skattelove – november 2012.............................................289
41.1 Forelæggelse af udkast til lovforslag for skatteministeren ................................289
41.2 Lovforslaget...............................................................................................................289
42. Juridisk Forums møde den 6. december 2012 .....................................................291
43. Indtægtslisterne, 4. kvartal 2012 og hele 2012 ....................................................292
43.1 Indtægtslisterne........................................................................................................292
43.2 Refusioner og modtagne anmodninger................................................................292
44. Mailveksling om tvungen TastSelv for udbytteskat – maj 2013.........................292
Kapitel 11 SIRs rapport af 30. maj 2013 ................................................................................294
1. SIRs revision af royalty- og udbytteskat for 2012 ................................................294
1.1 Rapportens indhold .................................................................................................294
2. Forudgående høring over udkast til rapport........................................................311
3. Forelæggelse for departementschefen.................................................................311
3.1 Forelæggelsen...........................................................................................................311
UKS Side 2463
U
K
S
9/613
3.2 Påtegningen på forelæggelsen...............................................................................315
Kapitel 12 Forløbet efter SIRs rapport af 30. maj 2013 .......................................................316
1. Refusion og indtægter udbytteskat, 1. kvartal 2013............................................316
1.1 Refunderede beløb ..................................................................................................316
1.2 Indtægtslisterne........................................................................................................317
2. Lisbeth Rømers notat af 4. juni 2013.....................................................................317
2.1 Indhold.......................................................................................................................317
2.2 Kommunikation til René Frahm Jørgensen...........................................................319
3. SKATs direktions møde den 17. juni 2013 ............................................................319
3.1 Forberedelse af mødet............................................................................................319
3.2 Mødet.........................................................................................................................319
4. Opfølgning på mødet...............................................................................................320
4.1 Iben von Hallas’ e-mail af 19. juni 2013.................................................................320
4.2 Lisbeth Rømers e-mail af 3. juli 2013.....................................................................321
5. Ændret placering af regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat pr. 1. juni
2013 ...........................................................................................................................321
6. Revision af indberetningsbekendtgørelsen..........................................................322
6.1 Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................322
6.2 Fornyet forelæggelse for skatteministeren ..........................................................323
6.3 Den reviderede indberetningsbekendtgørelse....................................................323
7. Refusion og indtægter udbytteskat, 2. kvartal 2013............................................324
7.1 Refunderede beløb ..................................................................................................324
7.2 Indtægtslisterne........................................................................................................324
8. Lisbeth Rømers notat af 4. juli 2013 ......................................................................324
8.1 Indhold.......................................................................................................................324
8.2 Kommunikation af notatet......................................................................................325
9. Handleplan juli 2013................................................................................................326
9.1 Indhold.......................................................................................................................326
9.2 E-mailopfølgning om handleplanen ......................................................................327
10. Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets
regnskaber for 2012 ................................................................................................330
10.1 Indhold.......................................................................................................................330
10.2 Skatteministeriets behandling af beretningen.....................................................332
11. SKATs direktions møde den 9. september 2013..................................................333
11.1 Forberedelse af mødet............................................................................................333
11.2 Mødet.........................................................................................................................333
12. Handleplanmøde den 17. september 2013..........................................................334
12.1 Mødet.........................................................................................................................334
12.2 Referat .......................................................................................................................334
12.3 Opfølgning på mødet...............................................................................................335
13. Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2013 ...............................................338
13.1 Refunderede beløb ..................................................................................................338
13.2 Indtægtslisterne........................................................................................................338
UKS Side 2464
U
K
S
10/613
14. Arbejdsgruppens møde den 7. oktober 2013 ......................................................338
15. Jørgen Pedersens oversigt af oktober 2013 om snitfladeproblemstillinger ....339
15.1 Notatet og kommunikationen heraf......................................................................339
15.2 Det videre forløb ......................................................................................................340
16. SKATs direktions møde den 21. oktober 2013.....................................................340
16.1 Forberedelse af mødet............................................................................................340
16.2 Mødet.........................................................................................................................341
16.3 Opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvartal 2013 ................................................341
17. René Frahm Jørgensens notat med snitfladebeskrivelse af 16. november
2013 ...........................................................................................................................343
17.1 Baggrund...................................................................................................................343
17.2 Indhold.......................................................................................................................345
17.3 Kommunikation af notatet......................................................................................346
17.4 Det videre forløb ......................................................................................................346
18. Lisbeth Rømers notat af 20. november 2013.......................................................347
18.1 E-mailveksling om udkast til notatet .....................................................................347
18.2 Notatets indhold.......................................................................................................348
18.3 Kommunikation af notatet......................................................................................350
19. Intern e-mailveksling i SKAT i andet halvår af 2013.............................................351
19.1 Baggrund...................................................................................................................351
19.2 Mailvekslingen ..........................................................................................................351
20. Lovforslag L 67 FT 2013-14 om FATCA ..................................................................353
20.1 FATCA-aftalen af 15. februar 2012 mellem USA og Danmark............................353
20.2 Forelæggelse for skatteministeren ........................................................................353
20.3 Fremsættelsen af lovforslaget................................................................................355
21. E-mailveksling blandt medlemmerne af arbejdsgruppen om udbytteskat .....355
21.1 E-mailveksling om det videre arbejde i arbejdsgruppen ....................................355
21.2 E-mailveksling vedrørende kontrol af tastede udbytteangivelser.....................359
22. SKATs direktions møde den 16. december 2013 .................................................360
22.1 Forberedelse af mødet............................................................................................360
22.2 Mødet.........................................................................................................................361
23. Refusion og indtægt udbytteskat, 4. kvartal 2013 ...............................................361
23.1 Refunderede beløb ..................................................................................................362
23.2 Indtægtslisterne........................................................................................................362
24. Refusion og indtægter udbytteskat, året 2013.....................................................362
24.1 Refunderede beløb ..................................................................................................362
24.2 Indtægtslisterne........................................................................................................362
25. Skatteministeriets koncernstyringsstrategi februar 2014 ..................................362
26. SKATs direktions møde den 19. februar 2014......................................................365
26.1 Forberedelse af mødet............................................................................................365
26.2 Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013..........................................................366
26.3 Mødet.........................................................................................................................366
27. Indkaldelse til møde i arbejdsgruppen om SIRs rapport den 11. marts 2014.366
UKS Side 2465
U
K
S
11/613
27.1 Indkaldelsen..............................................................................................................366
27.2 Det videre forløb ......................................................................................................367
28. SIRs rapport af 23. maj 2014...................................................................................368
29. Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2014 ...............................................370
29.1 Refunderede beløb ..................................................................................................370
29.2 Indtægtslisterne........................................................................................................370
30. Fortsat dansk deltagelse i TRACE-projektet..........................................................370
30.1 E-mailveksling ...........................................................................................................370
30.2 Mødeindkaldelse ......................................................................................................372
31. E-mailveksling i maj 2014 om godkendelse af regnskabet for april 2014 ........373
32. SKATs direktions møde den 6. juni 2014...............................................................374
32.1 Forberedelse af mødet............................................................................................374
32.2 Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014..........................................................375
32.3 Mødet.........................................................................................................................375
33. SKATs projekt Strategi i Kundeservice...................................................................376
33.1 Strategi i Kundeservice – Udbytte som strategisk aktivitet ................................376
33.2 Jeanette Nielsens beskrivelse af udbytte som strategisk aktivitet ....................377
33.3 Organisatorisk omplacering af enkelte opgaver vedrørende udbytteskat ......379
33.4 Skatteministeriets notat af 23. juni 2014 om processtyring i SKAT...................381
34. SKATs direktions møde den 25. juni 2014 ............................................................384
34.1 Forberedelse af mødet............................................................................................384
34.2 Mødet.........................................................................................................................385
35. SIRs rapport af 27. juni 2014...................................................................................385
35.1 Indhold.......................................................................................................................385
35.2 Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner............................................389
36. Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2014 ...............................................390
36.1 Refunderede beløb ..................................................................................................390
36.2 Indtægtslisterne........................................................................................................390
37. E-mailveksling i juni/juli 2014 om godkendelse af regnskabet for maj 2014...390
37.1 E-mailvekslingen.......................................................................................................390
37.2 Undersøgernes bemærkning..................................................................................392
38. SKATs direktions møde den 2. juli 2014................................................................393
38.1 Forberedelse af mødet............................................................................................393
38.2 Mødet.........................................................................................................................393
39. Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT ................394
40. René Frahm Jørgensens notat af 16. august 2014 om
regnskabsgodkendelser..........................................................................................395
40.1 René Frahm Jørgensens e-mail...............................................................................395
40.2 René Frahm Jørgensens notat ................................................................................395
41. E-mailveksling i august 2014 i SKAT om muligheden for skønsmæssig
ansættelse af udbytteskat.......................................................................................398
41.1 Susanne Thorhauges forelæggelse for SKATJura.................................................398
41.2 SKATJuras svar ..........................................................................................................399
UKS Side 2466
U
K
S
12/613
42. SKAT Indsats Store Selskabers notat af 20. august 2014....................................400
42.1 Indhold.......................................................................................................................400
42.2 Kommunikation af notatet......................................................................................402
43. E-mailveksling mellem SKAT og Skatteministeriet om udkast til lovforslag L 98
FT 2014-15.................................................................................................................402
43.1 Jeanette Nielsens mail af 25. august 2014 om udvidelse af
indberetningspligter ................................................................................................402
43.2 Skatteministeriets svar ............................................................................................405
43.3 Senere e-mailveksling om emnet...........................................................................405
44. SKATs direktions møde den 11. september 2014................................................406
44.1 Forberedelse af mødet............................................................................................406
44.2 Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014..........................................................406
44.3 Mødet.........................................................................................................................407
45. Kvartalsstatus vedrørende 3. kvartal 2014 ...........................................................408
45.1 Handleplanen vedrørende SIRs rapport af 30. maj 2013 ...................................408
46. Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2014 ...............................................414
46.1 Refunderede beløb ..................................................................................................414
46.2 Indtægtslisterne........................................................................................................414
47. Møde med SIR 20. november 2014........................................................................414
47.1 Forberedelse af mødet............................................................................................414
47.2 Skitse af dataflow .....................................................................................................416
47.3 Mødet.........................................................................................................................419
47.4 Det udaterede notat fra formentlig efteråret 2014.............................................419
47.5 Jeanette Nielsens e-mail af 6. januar 2016 ...........................................................428
48. SKATs direktions møde den 3. december 2014 ...................................................428
48.1 Forberedelse af mødet............................................................................................428
48.2 Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014..........................................................428
48.3 Mødet.........................................................................................................................429
49. SKATs direktions møde den 10. december 2014 .................................................429
49.1 Forberedelse af mødet............................................................................................429
49.2 Mødet.........................................................................................................................432
50. SKATs direktions møde den 17. december 2014.................................................432
50.1 Forberedelse af mødet............................................................................................432
50.2 Mødet.........................................................................................................................432
51. Refusion og indtægt, 4. kvartal 2014 .....................................................................433
51.1 Refunderede beløb ..................................................................................................433
51.2 Indtægtslisterne........................................................................................................433
52. Refusion og indtægt udbytteskat, året 2014 ........................................................434
52.1 Refunderede beløb ..................................................................................................434
52.2 Indtægtslisterne........................................................................................................434
53. Ansøgning om bevilling til udtræk af data fra SKATs IT-systemer.....................434
53.1 Baggrund...................................................................................................................434
53.2 Forløbet frem til ansøgningen til Change Board..................................................435
UKS Side 2467
U
K
S
13/613
53.3 Change Boards behandling og det efterfølgende forløb....................................437
54. SKATs direktions møde den 18. februar 2015......................................................438
54.1 Forberedelse af mødet............................................................................................438
54.2 Handleplan af januar 2015 .....................................................................................440
54.3 Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014..........................................................442
54.4 Mødet.........................................................................................................................444
55. SKATs direktions møde den 11. marts 2015.........................................................444
55.1 Forberedelse af mødet............................................................................................444
55.2 Mødet.........................................................................................................................444
56. Kvartalsmøde mellem SKAT og Skatteministeriets departement den 16. marts
2015 ...........................................................................................................................445
56.1 Forberedelse af mødet............................................................................................445
56.2 Mødet.........................................................................................................................447
57. Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2015 ...............................................447
57.1 Refunderede beløb ..................................................................................................447
57.2 Indtægtslisterne........................................................................................................448
58. SIRs revisionsrapport af 20. april 2015 vedrørende udvalgte processer i
SAP38 .........................................................................................................................448
58.1 Baggrund...................................................................................................................448
58.2 Indhold.......................................................................................................................448
59. SKATs arbejde med end to end-processer ...........................................................450
60. Kvartalsmøde den 22. maj 2015.............................................................................451
60.1 Forberedelse af mødet............................................................................................451
60.2 Mødet.........................................................................................................................451
61. SKATs direktions møde den 20. maj 2015 ............................................................452
61.1 Forberedelse af mødet............................................................................................452
61.2 Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015..........................................................453
61.3 Mødet.........................................................................................................................453
62. Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT ................453
62.1 Rapportens indhold .................................................................................................453
62.2 Var udbytteskatteområdet omfattet af turnusanalysen? ...................................455
62.3 Styregruppen ............................................................................................................456
63. SKATs direktions møde den 17. juni 2015 ............................................................458
63.1 Forberedelse af mødet............................................................................................458
63.2 Mødet.........................................................................................................................459
64. Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2015 ...............................................459
64.1 Refunderede beløb ..................................................................................................459
64.2 Indtægtslisterne........................................................................................................459
65. Opfølgning i Skatteministeriet................................................................................459
65.1 Skatteministeriets oplysning over for Rigsrevisionen .........................................459
65.2 SIRs rapport af 24. september 2015......................................................................460
65.3 Undersøgernes bemærkning..................................................................................460
66. SKATs early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet om aktielån ...............460
UKS Side 2468
U
K
S
14/613
66.1 Indhold.......................................................................................................................460
66.2 Kommunikation........................................................................................................462
Del IV 464
Kapitel 13 Afdækningen af den formodede svindel hen over sommeren 2015 og forløbet
derefter......................................................................................................................466
1. Baggrund...................................................................................................................466
2. Grundlaget for beskrivelsen ...................................................................................466
2.1 Tidligere undersøgelser af forløbet .......................................................................466
2.2 Vores adgang til materiale ......................................................................................467
3. SKATs modtagelse og håndtering af oplysninger om formodet svindel med
udbytteskat ...............................................................................................................468
3.1 Baggrund...................................................................................................................468
3.2 Andre henvendelser til SKAT om muligt strafbare forhold og andre
uregelmæssigheder .................................................................................................468
3.3 Beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero....................................469
3.4 Underretning om beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero ....473
4. SKAT Jura og Stabs notat af 22. august 2015........................................................476
5. Forelæggelse i august 2015 for SKATs direktion af notat om opfølgning på SIRs
rapport af 30. maj 2013...........................................................................................480
5.1 Jeanette Nielsens e-mail af 10. august 2015.........................................................480
5.2 Susanne Thorhauges e-mail af 19. august 2015..................................................481
5.3 E-mailveksling om indholdet af forelæggelsen ....................................................482
5.4 Forelæggelsen...........................................................................................................484
5.5 Notat til direktionen om status for tiltag i anledning af SIRs rapport...............485
6. Underretning af Skatteministeriet om den formodede svindel med
udbytteskat ...............................................................................................................489
6.1 Forelæggelsens indhold ..........................................................................................489
6.2 De medfølgende notater.........................................................................................489
7. Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål om opfølgning i anledning af
kildeskattelovens § 69 B ..........................................................................................492
7.1 Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål ..................................................................492
7.2 E-mailveksling mellem Jens Sørensen og René Frahm Jørgensen om
besvarelsen...............................................................................................................495
7.3 Mailveksling om Susanne Thorhauges notat af 20. august 2014 ......................495
8. Kvartalsstatus 2. kvartal 2015 til SKATs direktion................................................499
9. Jonatan Schloss’ e-mail af 9. september 2015 til Jesper Rønnow Simonsen....506
10. Møde den 16. september 2015 mellem SIR og direktørerne for områderne
Kundeservice, Inddrivelse, Indsats og IT ...............................................................509
10.1 Forberedelse af mødet............................................................................................509
10.2 Mødet.........................................................................................................................510
10.3 Opfølgning på mødet, e-mailveksling den 17. september 2015........................510
11. Ændringer i SKATs procedurer – eftersommeren 2015 og derefter .................515
11.1 Ændringer i de gældende procedurer...................................................................515
UKS Side 2469
U
K
S
15/613
11.2 Den fremtidige organisering af SKAT ....................................................................516
12. Det fremtidige system for refusion af udbytteskat .............................................517
12.1 Den tværministerielle arbejdsgruppe ...................................................................517
12.2 Regeringens lovforslag ............................................................................................517
Del V 523
Kapitel 14 Forvaltningsretlige regler......................................................................................525
1. Indledning .................................................................................................................525
2. Krav til forvaltningsmyndigheders sagsoplysning – officialprincippet..............525
2.1 Det retlige grundlag for officialmaksimen ............................................................525
2.2 En sags faktuelle ramme.........................................................................................526
2.3 Kravene til bevissikkerhed ......................................................................................526
3. Det retlige grundlag for det ulovbestemte sektortilsyn......................................529
3.1 Det almindelige sektortilsyn - retligt grundlag.....................................................529
3.2 Sektortilsynets indhold og genstand .....................................................................530
3.3 Hvornår har den overordnede myndighed pligt til at iagttage sin
sektortilsynsforpligtelse over for en underordnet myndighed?........................531
3.4 Hvordan kan den overordnede myndighed gribe ind over for en underordnet
myndighed i tilfælde af en konstateret ulovlighed? ............................................534
3.5 Den overordnede myndigheds reaktionsmuligheder.........................................534
3.6 Sammenfatning ........................................................................................................535
Kapitel 15 Undersøgernes bemærkninger om SKAT og Skatteministeriet.......................537
1. Indledning .................................................................................................................537
2. Perspektivering.........................................................................................................537
3. SKATs administration af refusion af udbytteskat i årene 2000-2009................538
3.1 Nedsættelse af arbejdsgruppen om udbytteskat i 2006 ....................................538
3.2 Notater om problemer fra medarbejdere i SKAT ................................................538
3.3 Undersøgernes bemærkninger om status forud for SIRs rapport af 10. maj
2010 ...........................................................................................................................540
4. SIRs rapport af 10. maj 2010 og opfølgningen herpå .........................................541
4.1 Rapportens indhold og anbefalinger.....................................................................541
4.2 Opfølgning på revisionsrapporten.........................................................................543
4.3 Afslutning i ledelsesforumsammenhæng på opfølgningen ...............................543
4.4 Perspektivering af beslutningen om at afslutte opfølgningen i
ledelsesforumsammenhæng..................................................................................546
5. SIRs rapport af 30. maj 2013 og opfølgningen herpå .........................................547
5.1 Opfølgningen i SKAT ................................................................................................547
5.2 Skatteministeriets tilsynspligt i relation til rapporten .........................................550
6. SKATs early warning af 7. juli 2015 ........................................................................555
6.1 Behandlingen i SKAT................................................................................................555
6.2 Skatteministeriets tilsynspligt i forhold til SKATs early warning af 7. juli 2015 555
7. Særligt om opfølgning på udviklingen i refusion af udbytteskat.......................555
7.1 Indledning .................................................................................................................555
7.2 Betydningen af udsving i størrelsen af refunderet udbytteskat........................556
UKS Side 2470
U
K
S
16/613
7.3 SKATs forklaring i sommeren 2014 på stigningen i refunderet udbytteskat ...557
8. Forløbet i sommeren 2015......................................................................................559
8.1 Indledning .................................................................................................................559
8.2 Forløbet frem til beslutningen om at berostille refusion af udbytteskat .........559
8.3 Forløbet fra den 6. til den 24. august 2015...........................................................563
9. Forløbet efter at udbytteskattesagen blev offentligt kendt ...............................563
10. Forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med udbetaling og
kontrol af refusion af udbytteskat? .......................................................................564
11. Sammenfatning ........................................................................................................565
11.1 SKAT ...........................................................................................................................565
11.2 Skatteministeriet ......................................................................................................566
Kapitel 16 Ansættelsesretlige vurderinger............................................................................568
1. Indledning .................................................................................................................568
2. Det juridiske grundlag for disciplinært og ansættelsesretligt ansvar for
embedsmænd...........................................................................................................568
2.1 Tjenesteforseelsesbegrebet ...................................................................................568
2.2 Nærmere om embedsmandens pligter ................................................................569
2.3 Tjenstlige sanktioner................................................................................................573
3. Vurdering af enkeltpersoners eventuelle ansættelsesretlige ansvar ...............575
3.1 Indledende bemærkninger .....................................................................................575
3.2 Ansættelsesretlige vurderinger ..............................................................................575
Kapitel 17. De faktiske omstændigheder vedrørende de siddende skatteministres rolle i
sagen..........................................................................................................................612
1. Indledning .................................................................................................................612
2. Ministerliste...............................................................................................................612
3. Ministerforelæggelser om udbytteskat.................................................................612
UKS Side 2471
U
K
S
UKS Side 2472
U
K
S
Indledning
Hermed afgiver vi vores redegørelse vedrørende den såkaldte udbytteskattesag.
1. Oversigt over indholdet
Denne redegørelse består af 5 dele.
Del I rummer kapitlerne 1-3. Kapitel 1 beskriver baggrunden for beslutningen om
at gennemføre en advokatundersøgelse af forløbet samt redegør for beretningens
opbygning og den praktiske gennemførelse af vores undersøgelse. Kapitel 2 inde-
holder en sammenfatning af de konklusioner, som vores undersøgelse har givet
anledning til. Kapitel 3 indeholder konklusionerne på de undersøgelser, som er fo-
retaget af Skatteministeriets Interne Revision, SKATs Borger- og retssikkerhedschef,
Rigsrevisionen og (for så vidt angår tre chefer, som blev hjemsendt fra deres stillin-
ger som følge af sagen) Kammeradvokatens Indberetning og forholdsfortegnelse.
De tre førstnævnte undersøgelser af forløbet er offentligt tilgængelige, mens en af
de personer, hvis forhold behandles i Kammeradvokatens indstilling og forholds-
fortegnelse, ikke har ønsket at meddele samtykke til, at den kan offentliggøres.
Del II rummer kapitlerne 4-7. Kapitel 4 beskriver lovgrundlaget for beskatning af
aktieudbytter og ordningen vedrørende refusion af udbytteskat. Kapitel 5 beskriver
myndighedsstrukturen på Skatteministeriets område, det regnskabsretlige grund-
lag samt den organisatoriske opgaveplacering i undersøgelsesperioden. Kapitel 6
redegør for de måder, hvorpå udenlandske aktionærer kunne søge udbytteskat re-
funderet, og kapitel 7 indeholder oplysninger om udviklingen i de beløb, der blev
refunderet og om udviklingen i antallet af anmodninger og disses indhold Vi har
valgt at bringe disse talmæssige oplysninger samlet for at give et bedre overblik
over udviklingen. Ved bedømmelsen af de foranstaltninger, som blev truffet – eller
ikke truffet – på et givet tidspunkt, er det selvagt nødvendigt at være opmærksom
på, at beslutningsgrundlaget kun kunne omfatte oplysninger, som var tilgængelige
på det pågældende tidspunkt. Vi har derfor i kapitel 10 og 12 ved udgangen af hvert
kvartal i den periode, som vores undersøgelse har omfattet, indsat oplysning om
udviklingen i refunderede udbytteskattebeløb og statens indtægter fra udbytteskat
for de forløbne tre måneder.
Del III, der består af kapitlerne 8-12, indeholder beskrivelsen af det faktiske hæn-
delsesforløb frem til sommeren 2015, hvor oplysninger udefra bevirkede, at SKAT
den 6. august satte udbetaling af refusion af udbytteskat i bero. Kapitel 8 beskriver
forløbet frem til igangsætningen af Skatteministeriets Interne Revisions undersø-
gelse, der mundede ud i Intern Revisions rapport af 10. maj 2010, som er gengivet
i kapitel 9. Kapitel 10 beskriver det forløb, som efter afgivelsen af denne rapport
fulgte i forskellige fora i Skatteministeriet. Kapitel 11 gengiver Skatteministeriets In-
terne Revisions rapport om udbyttebeskatningen af 30. maj 2013, og kapitel 12 det
forløb, som fulgte efter den.
UKS Side 2473
U
K
S
19/613
Vi har valgt at lade del III fremtræde rent faktuel, og vores vurderinger af både fak-
tisk og retlig karakter er samlet i kapitel 14, se nedenfor.
Del IV omfatter kapitel 13, som beskriver afdækningen af den formodede svindel
hen over sommeren 2015 og forløbet derefter.
Del V, som omfatter kapitel 14-17, indeholder vores bemærkninger. I kapitel 14 gør
vi rede for nogle af de forvaltningsretlige principper og regler, som vores vurderin-
ger af forløbet hviler på. Kapitel 15 indeholder vores vurderinger af SKAT og Skat-
teministeriet som myndigheder, mens kapitel 16 indledningsvis indeholder en re-
degørelse for det ansættelsesretlige grundlag, som vores vurderinger af enkeltper-
soner hviler på, og dernæst vores vurderinger vedrørende de medarbejdere, hvis
forhold vi har bedømt særskilt. Vi har som nævnt valgt at lade del III fremtræde rent
faktuel, og vores bemærkninger til bestemte begivenheder i forløbet og vores sam-
menfattende vurderinger fremtræder derfor samlet i kapitel 15 og 16. De siddende
skatteministres rolle i sagen er angivet i kapitel 17.
Som det er fremgået, er den beskrivelse af det faktiske forløb forud for og i under-
søgelsesperioden, som er indeholdt i redegørelsens kapitel 8-13, kronologisk, Dette
forløb omfatter såvel målrettet opfølgning på modtagne oplysninger som forskel-
lige aktiviteter vedrørende reglerne om og administrationen af udbytteskatteområ-
det med større, mindre – eller ingen – sammenhæng med de konkrete problemer,
som blev påpeget i de oplysninger, som tilgik SKAT og Skatteministeriet gennem
revisionsrapporter, notater fra enkeltmedarbejdere og afdelinger, redegørelser fra
nedsatte arbejdsgrupper og eksterne analyser. Vi har imidlertid fundet det væsent-
ligt at give en kronologisk fremstilling for at illustrere den samlede sum af oplysnin-
ger om udbyttebeskatningen og de problemer, som knyttede sig til den, som var
tilgængelige i Skatteministeriets system.
Indholdsfortegnelsen gengiver kapiteloverskrifterne samt overskrifter i niveau 1
(afsnit x) og 2 (afsnit x.x). Niveau 3-markeringerne (afsnit x.x.x) er indsat alene for
at højne læsevenligheden og er ikke medtaget i indholdsfortegnelsen. Citater er
anført med kursiv. Længere passager er indrykket, mens korte gengivelser er med-
taget i brødteksten, men stadig med kursiv.
UKS Side 2474
U
K
S
20/613
2. To terminologiske bemærkninger
I vores undersøgelse er indgået to rapporter, som Skatteministeriets Interne Revi-
sion har afgivet den 10. maj 2010 og den 30. maj 2013. Vi omtaler i det følgende
uden for citater Skatteministeriets Interne Revision som SIR.
De steder, hvor vi har omtalt de forhold, der førte til, at SKAT den 6. august 2015
indstillede refusionen af udbytteskat, har vi anvendt betegnelsen ”den formodede
svindel”. Vi er opmærksomme på, at dette udtryk ikke kan betegnes som juridisk.
Vi har imidlertid valgt at benytte det, dels fordi det er det udtryk, som i sammen-
hæng med sagen sædvanligt er blevet benyttet i offentligheden, dels fordi ingen
endnu kan sige med sikkerhed, om nogen vil blive dømt for strafbare forhold, end-
sige hvilke strafbare gerningsindhold de pågældende i givet fald måtte have reali-
seret.
København, den 15. december 2017
Thomas Frøbert Lise Lauridsen Lars Lindencrone Petersen Johan Weihe
UKS Side 2475
U
K
S
UKS Side 2476
U
K
S
Del I
UKS Side 2477
U
K
S
UKS Side 2478
U
K
S
Kapitel 1 Baggrund – Undersøgelsens gennemførelse
1. Baggrund
1.1 Baggrunden for advokatundersøgelsen
Hen over sommeren 2015 modtog SKAT oplysninger, som kunne indikere uregel-
mæssigheder i forbindelse med refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
i danske selskaber.
Den 6. august 2015 satte SKAT refusionen af udbytteskat i bero.
SKAT iværksatte herefter en undersøgelse, som medførte, at SKAT den 24. august
2015 indgav anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet om formodet svindel for et beløb, som indtil videre blev opgjort til ca.
6,2 mia. kr. fordelt på 2.120 anmodninger om refusion på grundlag af formodet
fiktive aktiebeholdninger, indsendt i perioden 2012-2015. Den 13. november 2015
indgav SKAT en supplerende anmeldelse vedrørende formodet svindel for yderli-
gere ca. 2,9 mia. kr. Efter yderligere undersøgelser indgav SKAT den 24. august 2016
en yderligere anmeldelse om formodet svindel, således at det beløb, som formodes
omfattet af sagen, nu udgør omkring 12,3 mia. kr.
Forløbet har været genstand for flere interne og eksterne undersøgelser, jf. kapitel
3 nedenfor.
1.2 Beslutningen om at gennemføre en advokatundersøgelse, undersøgelsens kom-
missorium
Den 16. december 2016 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konser-
vative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Soci-
alistisk Folkeparti en aftale om iværksættelse af en advokatundersøgelse af SKATs
udbetaling af refusion af udbytteskat.
Kommissoriet for undersøgelsen har dette indhold:
Kommissorium for advokatundersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbeta-
ling af refusion af udbytteskat
1. SKAT har i perioden fra den 24. august 2015 til den 26. august 2016 indgivet
anmeldelse til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
(SØIK) om formodet svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat for i alt
ca. 12,3 mia. kr.
UKS Side 2479
U
K
S
25/613
Der er i anledning heraf foretaget fire større undersøgelser.
1) Undersøgelse af SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbyt-
teskat (afrapporteret af Skatteministeriets Interne Revision (SIR) den 24. sep-
tember 2015)
2) Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat (afrapporteret af Rigsrevisionen i februar 2016 -
afgivet af Statsrevisorerne til Folketinget den 24. februar 2016)
3) Faktuel redegørelse om administration af udbytterefusion i perioden 2010-
2015 (afrapporteret af SKATs Borger- og retssikkerhedschef i februar 2016)
4) Indberetning/forholdsfortegnelse vedr. tre hjemsendte chefers rolle i for-
bindelse med SKATs administration og refusion af udbytteskat i perioden
2010-2015 (afrapporteret af Kammeradvokaten den 31. august 2016).
Der er rejst kritik af SKATs forvaltning og Skatteministeriets tilsyn med refusion af
udbytteskat.
Kammeradvokaten har i sidstnævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. au-
gust 2016 konkluderet, at der ikke er grundlag for at gennemføre tjenstlige forhør
af tre tidligere hjemsendte chefer. SKAT har på den baggrund oplyst skatteministe-
ren om, at der ikke gennemføres tjenstlige forhør af de pågældende.
2. Det er herefter besluttet at igangsætte en uvildig advokatundersøgelse af forhol-
dene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Det gælder både en
beskrivelse af det administrative ansvar i SKAT og Skatteministeriet og en beskri-
velse af ministres rolle i sagen.
Advokatundersøgelsen skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbyt-
teskat, herunder forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden
at kompromittere den strafferetlige efterforskning mv. Vurdering af, hvad der vil
kunne kompromittere efterforskningen vil skulle foretages i tæt samarbejde med
SØIK.
Advokatundersøgelsen skal omfatte en faktuel beskrivelse af tilrettelæggelsen og
udførelsen af opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat i peri-
oden 2010 – 2015 og en undersøgelse og redegørelse for de forhold, der var afgø-
rende herfor. Det gælder bl.a. lovgrundlaget, de organisatoriske forhold, herunder
spørgsmålet om ledelsesmæssig forankring og ansvar, den systemmæssige under-
støttelse og de økonomiske rammer, samt samspillet mellem disse forhold.
Advokatundersøgelsen skal omfatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og
hvordan den ovennævnte tilrettelæggelse af opgaven med udbetaling og kontrol af
refusion af udbytteskat og de nævnte forhold, har haft betydning for muligheden
for at gennemføre svindel med refusion af udbytteskat.
UKS Side 2480
U
K
S
26/613
Advokatundersøgelsen kan i det omfang, det i tilknytning hertil vurderes relevant,
komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med udbeta-
ling og kontrol af refusion af udbytteskat.
3. Advokatundersøgelsen skal bygge på en gennemgang af alt relevant materiale i
Skatteministeriet og SKAT vedrørende de forhold og den periode, der er genstand
for undersøgelsen, herunder de ovennævnte fire større undersøgelser og det i den
forbindelse tilvejebragte materiale.
Der kan ikke som led i undersøgelsen foretages afhøringer eller indhentes udtalel-
ser fra implicerede embedsmænd eller andre.
4. Advokatundersøgelsen skal på baggrund af den nævnte gennemgang af sagsma-
teriale foretage en vurdering af, om der i SKAT og Skatteministeriet er begået fejl og
forsømmelser i tilknytning til sagen, og om der i så fald er grundlag for at indlede
sager om disciplinært eller ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embeds-
mænd. I givet fald skal der udarbejdes udkast til tjenstlig indberetning vedrørende
den eller de pågældende person(er).
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
Som led i den ovennævnte undersøgelse af embedsmændenes forhold kan advo-
katundersøgelsen undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrø-
rende de siddende ministres eventuelle rolle i sagen i den periode, der er genstand
for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt en mi-
nister har begået eventuelle fejl eller forsømmelser. Det skyldes, at det tilkommer
Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.
5. Resultatet af advokatundersøgelsen vil blive offentliggjort. Offentliggørelsen skal
ske i en form, der ikke kompromitterer den strafferetlige efterforskning af sagen
hos SØIK.
Advokatundersøgelsen ønskes afsluttet inden udgangen af 2017.
1.3 Udpegningen af undersøgerne
Den 23. december 2016 udbød Skatteministeriet via ted.eurtopa.eu en Advokatun-
dersøgelse af forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat. Til-
budsfristen var fastsat til den 20. januar 2017 kl. 12.00, hvilket senere blev forlæn-
get til den 24. januar 2017 kl. 12.00.
UKS Side 2481
U
K
S
27/613
Ved brev af 28. februar 2017 meddelte Skatteministeriet, at man agtede at tildele
advokatfirmaet Bech-Bruun opgaven, og efter udløbet af standstillperioden blev af-
talen om udførelse af advokatundersøgelsen underskrevet i Skatteministeriet den
13. januar 2017.
1.4 Nedsættelse af en undersøgelseskommission på Skatteministeriets område
I sommeren 2017 blev det besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission ef-
ter reglerne i lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Kommis-
sionens kommissorium er dateret 30. juni 2017. Forholdene vedrørende SKATs for-
valtning af refusion af udbytteskat er ikke omfattet af kommissionens kommisso-
rium, men af kommissoriets pkt. 6 fremgår: Når advokatundersøgelsen er afsluttet,
vil der blive taget endelig stilling til en udvidelse af kommissoriet, for så vidt angår sagen
om refusion af udbytteskat, og i hvilken form.
2. Gennemførelse af undersøgelsen
2.1 De medvirkende advokater og revisorer
Undersøgelsen er gennemført af advokaterne Thomas Frøbert, Lise Lauridsen, Lars
Lindencrone Petersen, Signe Juulskov Poulsen, William Sejr-Sørensen og Johan
Weihe med bistand af senioradvokat Nicolai Als, alle Bech-Bruun Advokatpartner-
selskab. Vi har haft bistand af de statsautoriserede revisorer Peter Steffen Clausen,
Sten Lauritzen og Torben Laurentz Wiberg, alle revisionsfirmaet Christensen Kjæ-
rulff.
2.2 Det skriftlige grundlag
2.2.1 Undersøgerne fik ved undersøgelsens begyndelse adgang til et Sharepoint-site,
som Skatteministeriet havde etableret til formålet. Dette site indeholdt de doku-
menter, som havde indgået i de fire undersøgelser, der er omtalt i kapitel 3 neden-
for, samt yderligere materiale, som SKAT eller Skatteministeriet forventede kunne
have betydning for advokatundersøgelsen. Uploadingen til sitet er sket fra hen-
holdsvis SKAT og Skatteministeriet, og således at medarbejdere fra de to myndig-
heder ikke har haft adgang til materiale hidrørende fra den anden myndighed.
Både SKAT og Skatteministeriet har oplyst, at det uploadede materiale ikke inde-
holder samtlige dokumenter i de sager, som sitet rummer. Sagerne har været gen-
nemgået i de respektive myndigheder i forbindelse med, at de tidligere gennem-
førte undersøgelser blev planlagt, og materiale, som har været skønnet åbenbart
uden betydning for undersøgelserne, er blevet frasorteret. Sorteringen er sket med
deltagelse af medarbejdere, der ikke selv har haft med udbyttebeskatningen at
gøre. Udsøgning samt efterfølgende sortering af e-mails er sket under anvendelse
af en række søgeord.
UKS Side 2482
U
K
S
28/613
Vi har både inden og under gennemgangen af materialet overvejet, om det kan give
anledning til betænkeligheder i forhold til grundlaget for vores undersøgelse – og
dermed for de vurderinger, som vi anlægger – at vi ikke selv har foretaget en sorte-
ring af grunddata. Vi har undervejs i forløbet fremsat en række anmodninger om
udlevering af yderligere materiale, som alle er blevet imødekommet fuldt ud, og vi
har intet grundlag for at mene, at materiale, som kunne have nogen betydning, ikke
er indgået i vores undersøgelse.
Det er klart, at den højeste grad af sikkerhed for, at alt materiale, der kan have
betydning, indgår i grundlaget for en undersøgelse, opnås ved, at undersøgerne får
stillet en kopi af de relevante IT-systemers indhold til rådighed. Det er imidlertid
også klart, at det i praksis næppe i noget regi vil være muligt at gennemgå det sam-
lede datagrundlag, idet en udsøgning af muligt relevant materiale nødvendigvis må
foretages under anvendelse af egnede søgeord og øvrige kriterier.
Vi henviser i denne forbindelse til det, som er anført i SIRs rapport af 24. september
2015 s. 95 samt Beretning afgivet af Skattefradragssagskommissionen (2006), del I,
s. 42 ff. om kommissionens udsøgning af muligt relevant materiale fra tre backup-
bånd i Skatteministeriet.
Det materiale, som befandt sig i Skatteministeriets IT-system, omfatter også klassi-
ficerede dokumenter, som indgår i den strafferetlige efterforskning, som foretages
af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Dette mate-
riale har ikke været tilgængeligt for samtlige undersøgere, men alene for Lise Lau-
ridsen og Lars Lindencrone Petersen, som har gennemgået dette og i fornødent
omfang drøftet det med Statsadvokaten for særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet.
2.2.2 I juni 2017 blev det omtalt i dagspressen, at en medarbejder i SKAT, der havde væ-
ret beskæftiget med at ekspedere anmodninger om refusion af udbytteskat, i peri-
oden havde haft en personlig skattesag, der udsprang af det forhold, at en udlands-
dansker ad flere gange i perioden 2007-10 overførte et beløb på i alt omkring 1,7
mio. kr. til hans konto i et pengeinstitut, og hvis civilretlige udfald blev, at medar-
bejderen blev anset for groft uagtsomt at have undladt at selvangive beløbene.
Sagen førte til, at SKAT foretog politianmeldelse. I sagskomplekset har SKAT således
foretaget i alt fire politianmeldelser. Når vi i vores redegørelse omtaler tre politian-
meldelser, henviser vi til de anmeldelser, som SKAT foretog på grundlag af de op-
lysninger, der udefra tilgik SKAT hen over sommeren 2015.
På vores anmodning stillede Skatteministeriet denne sags dokumenter til rådighed
for undersøgelsen.
Sagen er omtalt i kapitel 10, afsnit 30, og i kapitel 15, afsnit 3.2.12, nedenfor.
UKS Side 2483
U
K
S
29/613
2.3 Opklarende spørgsmål, afholdte møder
2.3.1 Undersøgelsen er gennemført på skriftligt grundlag. Vi har undervejs i forløbet stil-
let spørgsmål af generel karakter til Skatteministeriet, som er blevet besvaret af
enten ministeriet eller SKAT, hvortil ministeriet i det relevante omfang har videre-
sendt forespørgslerne. Henset til det, der er anført i pkt. 3, 2. afsnit, i kommissoriet
for vores undersøgelse, har vi valgt at undlade at stille konkrete spørgsmål af op-
klarende karakter.
2.3.2 Sten Lauritzen og Lars Lindencrone Petersen har den 21. marts 2017 afholdt et ge-
nerelt orienterende møde med rigsrevisor Lone Strøm og kontorchef Peder Juhl
Madsen, Rigsrevisionen.
2.3.3 Lise Lauridsen, Lars Lindencrone Petersen og Signe Juulskov Poulsen har, sammen
med statsautoriserede revisorer Peter Steffen Clausen og Sten Lauritzen, den 31.
marts 2017 deltaget i et møde med repræsentanter for Skatteministeriet og SKAT,
hvor Winnie Jensen, direktør for HR og Stab i SKAT, gennemgik og kommenterede
de organisationsoversigter, som var udarbejdet til brug for undersøgelsen.
2.3.4 På et møde den 11. august 2017 præsenterede Lise Lauridsen, Peter Clausen, Sten
Lauritzen og Lars Lindencrone Petersen en foreløbig oversigt over indholdet af vo-
res redegørelse og gav en status på fremdriften i undersøgelsen.
2.4 Høring over udkast til redegørelse
2.4.1 Et udkast til denne redegørelse har været forelagt for Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet med henblik på at sikre, at redegørelsen
ikke indeholder omtale af dokumenter eller andet, som kan kompromittere den
igangværende efterforskning.
2.4.2 Udkastet har derefter været forelagt for Skatteministeriet med henblik på eventu-
elle bemærkninger af faktuel karakter. Vi har ved den endelige udformning af vores
redegørelse taget højde for de faktuelle bemærkninger, som Skatteministeriet har
fremsat.
2.4.3 På Skatteministeriets anmodning har vi endvidere forelagt et udkast til fremstillin-
gen i redegørelsens kapitel 13 om forløbet hen over sommeren 2015 for to medar-
bejdere med henblik på disses eventuelle bemærkninger af faktuel karakter. Vi har
ved den endelige udformning af vores redegørelse taget højde for de faktuelle be-
mærkninger, som de har fremsat.
2.5 Deadline
Vi har ikke taget hensyn til materiale fremkommet efter den 1. december 2017.
UKS Side 2484
U
K
S
Kapitel 2 Sammenfatning af undersøgelsens konklusi-
oner
1. SKAT
1.1.1 Vi finder, at det forhold, at SKAT refunderede udbytteskat efter anmodning uden at
have foretaget en kontrol af, om de materielle betingelser herfor var opfyldt, ikke
var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til forsvarlig sagsoplysning
som betingelse for at træffe en afgørelse.
1.1.2 Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 10. maj
2010, men at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng blev afsluttet på et util-
strækkeligt grundlag. Dette kan have været en medvirkende årsag til det forhold, at
de anbefalinger, som rapporten indeholdt, uanset de aktiviteter, der foregik, ikke
blev efterkommet.
1.1.3 Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 30. maj
2013, men at opfølgningen herefter i SKATs direktion – i betragtning af karakteren
af de forhold, som rapporten påpegede – var utilstrækkelig.
1.1.4 Vi finder, at SKAT reagerede for sent på de betydelige og konstante stigninger i re-
fusion af udbytteskat, som kunne iagttages fra omkring foråret 2013, og at reaktio-
nen, da den kom, ikke var adækvat. Det er vores opfattelse, at SKAT burde have
iværksat en egentlig undersøgelse af årsagen til stigningerne, i hvert fald på det
tidspunkt i forsommeren 2014, hvor stigningen påkaldte sig interesse i forbindelse
med regnskabsgodkendelsen, men baseret på udviklingen i refusion formentlig no-
get tidligere.
1.1.5 Det er vores opfattelse, at det forhold, at opgaven med udbytteskat var fordelt på
flere enheder i SKAT, og at der var betydelig usikkerhed om, hvem der havde ansvar
for de enkelte arbejdshandlinger – og at SKATs organisering på området dermed
må karakteriseres som utilstrækkelig – har medvirket til at gøre det vanskeligt at
skabe et overblik over den samlede proces og dermed sikre en klar ansvarsforde-
ling. Et element heri er det forhold, at SKAT betjente sig af en række forskellige IT-
understøttelsessystemer, som imidlertid ikke udgjorde et operativt hele, idet der
gennem hele den periode, som vores undersøgelse har omfattet, var betydelige
vanskeligheder med at få systemerne til at fungere sammen. Det er ligeledes frem-
gået, at den enhed, der varetog refusionen af udbytteskat, var udsat for et stærkt
ressourcepres, dels som følge af SKATs generelle ressourcesituation, dels af kon-
krete personalemæssige årsager.
1.1.6 Det er vores opfattelse, at karakteren af den problemstilling, der udløste SKATs
early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet, ikke kunne medføre, at SKAT på
UKS Side 2485
U
K
S
31/613
dette grundlag burde have standset refusionen af udbytteskat eller i øvrigt have
indledt en generel gennemgang af området.
1.1.7 Det er vores opfattelse, at de konkrete omstændigheder i den medarbejderlig-
ningssag, som SKAT behandlede i 2011, burde have medført, at SKAT havde foreta-
get undersøgelse ikke blot af medarbejderen, men også af den person, fra hvem
overførslerne af beløbene hidrørte.
2. Skatteministeriet
2.1.1 Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at anse opfølgningen i ledelsesforum-
sammenhæng på SIRs rapport af 10. maj 2010 som afsluttet var udtryk for en util-
strækkelig håndtering af de problemer, som rapporten havde påpeget.
2.1.2 Vi finder, at det forhold, at SIRs rapport af 30. maj 2013 blev fejljournaliseret i Skat-
teministeriet, og derfor ikke blev gjort til genstand for opfølgning fra ministeriets
side, er meget uheldigt, men vi kan ikke fastslå, at Skatteministeriet i den forbin-
delse har begået fejl, der giver anledning til kritik.
2.1.3 Vi finder, at omtalen af udbytteskat og SIRs rapport af 30. maj 2013 i Rigsrevisionens
beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012
ikke havde et sådant indhold, at de fordrede en særskilt reaktion fra Skatteministe-
riets side.
2.1.4 Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at lade SIRs rapport af 27. juni 2014
indgå i Deloittes turnusanalyse af Betaling og Regnskab var velbegrundet, men at
den ikke udgjorde en tilstrækkelig konkret og effektiv reaktion på rapporten, henset
til det samlede risikobillede, som forelå i sommeren 2014, som blandt andet om-
fattede oplysninger om den fortsatte udvikling i refusionen af udbytteskat.
2.1.5 Vi finder, at Skatteministeriet tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet til-
syn og styring med SKAT, som ministeriet i sin koncernstyringsstrategi 2014-17
havde påtaget sig, ved de facto at tage SKATs afslutning af opfølgningen på SIRs
rapport af 30. maj 2013, pkt. 1-7, til efterretning og ved undladelsen af at foranle-
dige en nærmere undersøgelse af de mulige årsager til den fortsatte stigning i re-
fusion af udbytteskat.
2.1.6 Vi finder, at Skatteministeriet ikke tilsidesatte nogen pligt, der påhvilede ministeriet,
ved at tage den early warning vedrørende problemer med aktielån, som Skattemi-
nisteriet modtog den 7. juli 2015, til efterretning.
UKS Side 2486
U
K
S
32/613
3. Medarbejdere
Vi har foretaget en vurdering af i alt 14 nuværende og tidligere medarbejdere i Skat-
teministeriet og SKAT, hvis faktiske deltagelse i sagsbehandlingen mv. har kunnet
udledes med en vis fasthed af det skriftlige materiale, og som organisatorisk er eller
har været placeret i en stilling med tilhørende ansvar, der er relevant for sagen om
refusion af udbytteskat.
Vi har ikke fundet grundlag for, at der indledes sag om disciplinært eller ansættel-
sesretligt ansvar mod nogen af de pågældende medarbejdere.
UKS Side 2487
U
K
S
UKS Side 2488
U
K
S
Kapitel 3 Tidligere undersøgelser
1. SIRs rapport af 24. september 2015
Den 29. august 2015 blev SIR bedt om at gennemføre en vurdering af en række
forhold i forbindelse med formodede bedragerier rettet mod ordningen for refu-
sion af udbytteskat indeholdt i Danmark. Denne vurdering meddelte SIR i en rap-
port, SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat, dateret den 24.
september 2015.
Konklusionen, som findes i rapportens kapitel 4, har dette indhold:
4. Konklusion
Intern Revision har gennemført en undersøgelse af området for udbytteskat samt
refusion heraf i overensstemmelse med det formål, der er defineret i kapitel 1 (se
kapitel 1).
Hvordan har bedrageriet kunnet finde sted?
På baggrund af den gennemførte undersøgelse samt tidligere udført revision er det
Intern Revisions vurdering, at en række indbyrdes afhængige forhold i SKAT har
medført, at det er muligt at begå bedrageri rettet mod SKATs administration af ud-
bytteskat. De væsentligste årsager, til at bedrageriet har været muligt, skal søges i
følgende forhold: Interne kontroller, datastruktur samt placering af det overord-
nede ansvar (procesejerskab).
Interne kontroller:
Gode og velfungerende forretningsgange er kendetegnet ved, at der i forretnings-
gangen er indbygget kontroller, der skal medvirke til at hindre uønskede hændelser.
Generelt vil det i forretningsgange, der omfatter udbetalingsrutiner, være ønskeligt
med stærke interne kontroller, der skal medvirke til at reducere risikoen for fejlag-
tige udbetalinger. Intern Revision har gennemgået og vurderet forretningsgangene
vedrørende refusion af udbytteskat, herunder de interne kontroller i forretnings-
gangen. Intern Revision har observeret, at:
 SKATs rutiner for godkendelse af udbetalingsanmodninger og efterføl-
gende udbetaling har omfattet en vurdering af, hvorvidt de modtagne re-
fusionsanmodninger er bilagt påkrævet dokumentation.
 SKATs kontrol har tillige omfattet en efterregning af refusionsbeløbet med
henblik på at efterprøve, hvorvidt dette er opgjort korrekt i henhold til den
konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst.
 SKATs godkendelseskontrol har i mindre omfang omfattet en vurdering af
store udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifikation af
refusionsanmodninger, der fremsendes af nye ukendte mellemmænd.
 Godkendelseskontrollen har i begrænset omfang omfattet en efterprøv-
ning af, hvorvidt de modtagne refusionsanmodninger kan henføres til et
UKS Side 2489
U
K
S
35/613
aktionærforhold, samt om refusionsanmodningen kan henføres til en for-
udgående indeholdelse af udbytteskat. Det skal dog bemærkes, at denne
kontrol p.t. er vanskeliggjort på grund af datamæssige forhold (se neden-
stående).
Vi har tillige konstateret, at den efterfølgende opfølgning på regnskabsdata i for-
bindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har været mangelfuld. Vi kan så-
ledes konstatere, at perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat samt refusion
af samme, er godkendt uden forbehold.
Det er vores vurdering, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en
systematisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
Datastruktur:
En række IT-systemer understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion
af udbytteskat. Systemerne indeholder dels oplysninger om virksomhedernes sam-
lede udloddede udbytte og dels oplysninger om det udloddede udbytte til de enkelte
aktionærer. En stor del af de udloddede udbytter er dog ikke registreret på aktio-
nærniveau, men i stedet på den enkelte depotfører.
En stor del af de danske aktier, der er ejet af personer med begrænset dansk skat-
tepligt, er således placeret i såkaldte omnibusdepoter. I disse tilfælde indeholder
IT-systemerne ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun oplysnin-
ger til identifikation af omnibusdepotet, der vil fremstå som udbyttemodtager. Det
skal tillige anføres, at udbytterefusioner, der er administreret via de såkaldte bank-
ordninger, ikke registreres i IT-systemerne.
På grund af den ikke fuldstændige og i mange tilfælde sumvise registrering af data
i de IT-systemer, der understøtter administrationen af udbytteskat samt refusion
heraf, medfører det, at det vil være vanskeligt at udføre en effektiv grundlagskontrol
med baggrund i de registrerede data. En grundlagskontrol omfatter kontrol af, at
der ligger et ægte aktionærforhold til grund for anmodningen om udbytterefusion,
og at udbytteskatten er indeholdt.
Det er vores vurdering, at datastrukturen i det væsentligste er etableret med hen-
blik på at kunne servicere skatteyderne og i mindre omfang med henblik på at
kunne understøtte kontrol- og styringsmæssige formål.
UKS Side 2490
U
K
S
36/613
Procesejerskab:
I SKAT er direktørområderne
 Kundeservice,
 Inddrivelse,
 Indsats samt
 IT
inddraget i den løbende administration af udbytteskat og refusion af samme. Det
skal bemærkes, at direktørområderne ”Kundeservice” og ”Inddrivelse” i al overve-
jende grad har varetaget rutinerne på udbyttebeskatnings- og refusionsområdet.
Direktørområdet ”kundeservice” er ansvarlig for system, data og grænseflader til
skatteyderne, og direktørområdet ”Inddrivelse” er ansvarlig for bogførings-, regn-
skabs- og udbetalingsrutinerne.
Såfremt der er etableret et entydigt overordnet ansvar for hele processen vedrø-
rende udbytteskat med videre, vil ovenstående organisering af de administrative
opgaver ikke nødvendigvis give anledning til uhensigtsmæssige forhold. I praksis
har der dog ikke i SKAT været placeret et overordnet ansvar for hele processen ved-
rørende udbytteskat. Det samlede procesejerskab har således ikke været organisa-
torisk forankret.
Dette medfører en væsentlig forøget risiko for, at den samlede administration af
udbytteskat ikke er omfattet af en tilstrækkelig ledelsesmæssig overvågning og vur-
dering, herunder en løbende vurdering af de indbyggede kontroller i forretnings-
gangene.
Det skal dog bemærkes, at den manglende organisatoriske forankring af det sam-
lede ansvar ikke friholder de enkelte direktørområder for at varetage følgende op-
gaver:
 Løbende overvågning og vurdering af de dele af udbyttebeskatningspro-
cessen, der er placeret i eget område
 Løbende vurdering af hvorledes direktørområdets egne rutiner (delpro-
cesser) fungerer i sammenhæng med de rutiner (delprocesser), der udfø-
res af andre direktørområder
Har lovinitiativerne forbedret administrationen af udbytteskat?
Ved en lovændring i 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (noterede aktier) blev det muligt at fastsætte da-
toerne for angivelse af virksomhedernes udlodning af udbytte samt indberetning
af de enkelte udbyttemodtagere, således at angivelse og indberetning tidsmæssigt
skete sammenfaldende. Hermed kan følgende fordele realiseres:
1. Umiddelbart efter deklareringen af udbytte vil SKAT modtage oplysninger
om udbyttemodtagerne og indeholdt udbytteskat. Oplysningerne vil mod-
tages enten på person eller depotniveau.
UKS Side 2491
U
K
S
37/613
2. Afstemning mellem virksomhedernes udloddede udbytte og indberetning
af udbyttemodtagere kan gennemføres. Herved opnås større sikkerhed
om de samlede udbytter og udbytteskat
3. Ved anmodning om refusion af udbytteskat kan anmodningen sammen-
holdes med modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat
Ved dateringen af denne redegørelse har SKAT endnu ikke implementeret de af-
stemningsrutiner for børsnoterede virksomheder, som der blev givet mulighed for
fra 2013. SKAT har endnu ikke ændret rutiner/datastruktur med henblik på effektivt
at udnytte oplysningerne om udbyttemodtagerne i kontrol øjemed.
Har SKAT fulgt op på revisionsrapporter?
SKAT har etableret procedurer, der tilgodeser en løbende opfølgning på anbefalin-
ger fra Intern Revisions rapporter.
SKAT har dog endnu ikke implementeret en række væsentlige anbefalinger, der skal
tilgodese følgende:
1. Etablering af et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat
2. Sikring af at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
3. Afstemning mellem angivelse og indberetning
Intern Revision skal afslutningsvis anføre, at implementeringen af ovenstående vil
forudsætte en anseelig investering med henblik på at kunne implementere de på-
krævede ændringer i forretningsgange og rutiner. Investeringen vil dels have karak-
ter af investering i systemer m.m. og dels karakter af en løbende forøgelse af de
lønomkostninger, der direkte medgår til at understøtte udbyttebeskatningsproces-
sen.
2. Borger- og retssikkerhedschefens rapport af februar 2016
I februar 2016 afgav SKATs Borger- og retssikkerhedschef en Faktuel redegørelse
om administrationen af udbytterefusion i perioden 2010-2015. Redegørelsen inde-
holder ikke en samlet konklusion, men indeholder – ud over den faktuelle beskri-
velse – en række observationer og vurderinger fra Borger- og retssikkerhedsche-
fens side.
Af disse kan nævnes:
Pkt. 4.3 Kontrol med hvorvidt det korrekte beløb refunderes til den korrekte
person
...
Ifølge de dokumenter Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået, er der ikke
sket kontrol af, om man udbetalte det korrekte beløb til den korrekte person, som
UKS Side 2492
U
K
S
38/613
de indførte regler gav mulighed for – hverken i den løbende udbetalingsproces eller
i form at et indsatsprojekt.
4.5 Kontrolaktiviteter
Borger- og retssikkerhedschefen har ikke i det gennemgåede materiale fundet be-
skrivelser af planlagte eller udførte indsatsprojekter rettet mod udbetaling af refu-
sion af udbytteskat i perioden 2010-2015. Der har, så vidt Borger- og retssikker-
hedschefen har kunnet afdække, ikke været beskrevet en risiko, der omfatter refu-
sion af udbytteskat i Indsats' risikoanalyse og kortlægning af risici.
Borger- og retssikkerhedschefen har identificeret, at der har været følgende ind-
satsprojekter der vedrører udbytteskat generelt:
...
4.8 Risiko- og kvalitetsstyring
...
Borger- og retssikkerhedschefen har fra Økonomi modtaget udtræk af de interne
kontroller på udbytteenheden for perioden 2013-2015. Det fremgår heraf, at:
 Der har ikke været hverken kvalitative eller kvantitative kontrolpunkter for en-
heden som specifikt rettede sig mod kontrol af grundlaget for udbetaling af
refusioner af udbytteskat.
 De gennemførte interne kontroller som enheden har indberettet i perioden
2013-2015, er alle blevet indberettet med et 0-fejls resultat.
I det gennemgåede materiale har hverken Økonomi, Controlling kontoret eller Re-
gionssekretariatet for Midtjylland påpeget problemer eller udarbejdet analyser og
vurderinger vedrørende refusion af udbytteskat, på baggrund af den interne kvali-
tetssikring.
Borger- og retssikkerhedschefen har gennemgået risikoark for 2015 for Kundeser-
vice. Der ses ikke at være nogen henvisninger eller omtale af risici/problemer som
er forbundet med problemstillingen vedr. refusionen af udbyttebetalingen.
4.8.1 Key Performance Indicator (KPI)
Borger- og retssikkerhedschefen har spurgt SKAT om der i forretningsområderne
har været key performance indicatorer der havde relevans for opgaven med refu-
sion af udbytteskat, og har fået oplyst, at:
 der ikke har været benyttet interne kontrolpunkter for den enhed i Inddrivelse
som varetog udbytteadministrationen, hverken i forhold til proces, produktion
eller kontrol med udbetalingen af refusion af udbytteskatter til udenlandske
aktieejere.
UKS Side 2493
U
K
S
39/613
 såfremt der ikke har været interne kontrolpunkter som har reflekteret proces,
produktion eller kontrol med udbetalingen af refusion af udbytteskatter, er der
heller ikke nogen elementer af dette som indgår i KPI erne for enheden, afde-
lingen eller forretningsområdet.
 der ikke i KPI erne for forretningsområderne Kundeservice, IT og Økonomi er
nogen interne kontrolpunkter eller andre målingselementer som indgår i disse,
med relation til proces, produktion eller kontrol med udbetalingen af refusion
af udbytteskatter.
4.9 Afstemninger mellem systemerne
...
I 2014 afholdtes, som opfølgning på SIRs rapport fra 2013, møder mellem SIR og
Kundeservice om afstemninger mellem systemerne. Kundeservice anmodede CSC
om at foretage afstemningerne. CSC estimerede, at det ville koste ca. 135.000 kr. at
udarbejde løsningsbeskrivelse og estimat på pris for overførelse af data mellem
systemerne.
I 2015 var der ikke nedskrevne disponeringsregler i Kundeservice for puljen ”mindre
udvikling”. Ifølge disponeringsreglerne for 2016 skal beløb til udvikling, der oversti-
ger 50.000 kr. forelægges Changeboard eller gå via systemejer. Kundeservice sendte
en indstilling til Økonomi, Changeboard, februar 2015 om budget på 150.000 til
udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat for overførsel af data vedrørende
udbytteskat mellem systemerne. Bevillingen blev afslået af Changeboard.
3. Rigsrevisionens beretning nr. 11/2015 af 17. februar 2016
3.1 Rigsrevisionens beretning
Den 16. september 2015 anmodede Statsrevisorerne Rigsrevisionen om at under-
søge SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
Rigsrevisionen afgav herefter den 17. februar 2016 beretning til Statsrevisorerne.
Konklusionen i Rigsrevisionens beretning har dette indhold:
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-
strækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skattemini-
steriets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt. SKAT har anmeldt for-
modet svindel for foreløbig 9,1 mia. kr. Skatteministeriet har dog oplyst, at det er
sandsynligt, at SKATs igangværende gennemgang af de resterende udbetalinger på
5,1 mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel er foregået via blanketordnin-
gen, vil afdække yderligere formodet svindel.
UKS Side 2494
U
K
S
40/613
Både SKAT og Skatteministeriet har i hvert fald siden 2010 været vidende om, at
der var problemer med refusion af udbytteskat. På trods heraf kom der først op-
mærksomhed på den formodede svindel med refusion af udbytteskat, fordi SKAT
modtog oplysninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersø-
gelse, der peger på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have
reageret på den markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for
hele 2010 til 9,3 mia. kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning
på ca. 1.300 %. Tværtimod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for
bl.a. at kunne håndtere et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog
oplysninger udefra om den formodede svindel.
SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refunderet udbyt-
teskat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refusion er sket på et helt util-
strækkeligt grundlag, og SKAT har ikke kontrolleret helt grundlæggende oplysninger
i anmodningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbyt-
teskat.
SKAT har i samme periode refunderet udbytteskat for 5,4 mia. kr. via bankordnin-
gen, hvor SKAT ifølge sin egen vurdering uden lovhjemmel har uddelegeret kontrol-
beføjelser og kontrolpligt til 3 banker. SKAT har i efteråret 2015 vurderet, at bank-
ordningen ikke har været lovlig, og har derfor opsagt aftalen med de 3 banker ul-
timo september 2015. SKAT har, da bankordningen eksisterede, ikke kontrolleret,
om de 3 banker har udført den uddelegerede myndighedsopgave. SKAT har oplyst,
at refusionerne via bankordningen vil blive analyseret med henblik på at vurdere,
om der er risiko for eventuel svindel og dermed behov for en nærmere kontrol af
grundlaget for disse refusioner.
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor
SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalin-
gerne blev sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de op-
lysninger, der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde
det nødvendige grundlag for at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konsta-
tere, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var
vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget
markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangel-
fulde. Rigsrevisionen finder, at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra –
burde have undersøgt området nærmere, inden der blev foretaget yderligere ud-
betalinger af refusion.
Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat,
herunder refusioner. Skatteministeriet har således ikke reageret på udsving i refu-
sion af udbytteskat, som ministeriet flere gange er blevet gjort opmærksom på i
forbindelse med de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT, fx at refusionerne
af udbytteskat var stigende, og at udbetalingerne i én måned i 2015 var steget med
200 % i forhold til samme måned året før. Skatteministeriet har i forbindelse med
sine godkendelser af ministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteud-
UKS Side 2495
U
K
S
41/613
valg og Finansudvalg heller ikke forholdt sig til og reageret på fx den negative ud-
vikling i nettoindtægterne fra udbytteskat. Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke
har reageret på flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som
ministeriet har modtaget.
Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets tilsyn har væ-
ret fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ikke sammenholdt de
oplysninger, som ministeriet fik som led i sit almindelige tilsyn, med de øvrige indi-
kationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende mod-
tog gennem årene. Havde Skatteministeriet ført et mere proaktivt tilsyn, herunder
sammenholdt de oplysninger, som ministeriet fik på forskellig vis, ville det klart
have peget på behovet for en nærmere undersøgelse af området. Rigsrevisionens
undersøgelse viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat
ville have peget på problemer på området, som burde have givet anledning til at
undersøge området nærmere.
3.2 Statsrevisorernes bemærkning til Rigsrevisionens beretning
Efter at have behandlet Rigsrevisionens beretning afgav statsrevisorerne den 24.
februar 2016 denne bemærkning:
Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstræk-
kelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skattemi-
nisteriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne påtaler
bl.a.:
 at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT modtog oplysninger
udefra om formodet svindel, selv om man i hvert fald siden 2010 har
vidst, at der var svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen af
refusion af udbytteskat
 at SKAT fortsatte med at udbetale refusion for i alt 3,2 mia. kr. efter det
tidspunkt, hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel
 at SKAT ikke har kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i anmod-
ningerne om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om ansøger har be-
talt udbytteskat, og at SKAT ikke har haft en klar ansvars- og opgavefor-
deling, forretningsgange og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen
 at SKAT uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolopgaver til 3 banker – i
øvrigt uden at tilse, om kontrollen blev udført
 at Skatteministeriet ikke har taget initiativ til at undersøge området nær-
mere, selv om ministeriet har modtaget en række indikationer på risici,
og selv om simple analyser af udviklingen ville have vist, at der var pro-
blemer med refusion af udbytteskat.
Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT
og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig.
UKS Side 2496
U
K
S
42/613
4. Kammeradvokatens indberetning og forholdsfortegnelse af 31. august 2016
Under forløbet efter sagens opkomst hjemsendte SKAT fire medarbejdere, heraf
tre chefer, der havde haft forbindelse med udbytteskatteområdet. Skatteministe-
riet bad Kammeradvokaten om at foretage en vurdering af de hjemsendtes tjenst-
lige forhold. Kammeradvokaten afgav sin indberetning den 31. august 2016. Indbe-
retningen er ikke offentliggjort. Kammeradvokaten har konkluderet, at ingen af de
tre hjemsendte chefer har begået tjenesteforseelser i forbindelse med det under-
søgte forløb.
UKS Side 2497
U
K
S
UKS Side 2498
U
K
S
Del II
UKS Side 2499
U
K
S
UKS Side 2500
U
K
S
Kapitel 4 Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbyt-
ter og refusion af udbytteskat
1. Lovgrundlaget for beskatning af aktieudbytter og ordningen vedrørende re-
fusion af udbytteskat
Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de danske regler vedrørende pligten til
at indeholde udbytteskat af aktieudbytter og vedrørende tilbagesøgning af inde-
holdte udbytteskatter, herunder efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster, som Danmark har indgået. Endvidere indeholder kapitlet en beskrivelse af de
oplysningspligter over for SKAT, der i forbindelse med udbyttebetalinger har været
gældende i den periode – 2010-15 – som vores undersøgelse omfatter.
I tilknytning til beskrivelserne vil vi undersøge, om internationale eller danske lov-
regler etc. opstiller betingelser eller hindringer i relation til dokumentationskrav
ved tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat til udenlandske aktionærer.
2. Regler om pligt til at indeholde udbytteskat og fritagelse herfor
2.1 Kildeskattelovens regler om indeholdelse af udbytteskat
2.1.1 Kildeskattelovens § 65, stk. 1, bestemmer, at der som udgangspunkt ved enhver
beslutning om udlodning af udbytter fra selskaber hjemmehørende i Danmark, skal
indeholdes udbytteskat med en sats på 27 pct. Indtil 1. januar 2012 var satsen for
udbytteskatten på 28 pct.
Ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 6, har udbytteskatten med virkning fra indkomst-
året 2014 været nedsat til 22 pct. ved udbytteudlodninger til selskaber og fonde,
der er skattepligtige til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskat-
ningsloven. Forinden var udbytteskattesatsen for disse selskaber og fonde nedsat
til 25 pct. svarende til den dagældende selskabsskattesats efter selskabsskattelo-
vens § 17, stk. 1.
Det fremgår af kildeskattelovens § 66, stk. 1, at de selskaber, der er underlagt pligt
til indeholdelse af udbytteskatter, i måneden efter vedtagelsen af udbytteudlodnin-
gen skal indbetale det indeholdte beløb til SKAT senest samtidig med udløbet af
betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds-
bidrag.
2.1.2 Kildeskattelovens § 65, stk. 4 (indtil 1. januar 2013 § 65, stk. 5), bestemmer, at der
ikke skal indeholdes kildeskat af udbytter, hvis udbyttemodtageren er hjemmehø-
rende i udlandet og ikke er omfattet af begrænset skattepligt efter bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
UKS Side 2501
U
K
S
47/613
Dok.nr. 18142586.1
Udgangspunktet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er, at udenlandske mod-
tagere af udbytte fra Danmark omfattes af begrænset skattepligt. Dette gælder dog
navnlig ikke for modtagere af udbytter på datterselskabsaktier (dvs. ejerskab af
mindst 10 pct. af det udloddende selskab) eller koncernselskabsaktier (dvs. hvor
den udenlandske ejer er sambeskattet med det danske udbyttebetalende selskab
eller kan sambeskattes med dette efter selskabsskattelovens § 31 A), forudsat at
den udenlandske modtager kan påberåbe sig en dobbeltbeskatningsoverenskomst
eller EU's Moder/Datterselskabsdirektiv (Direktiv 2011/96/EU).
2.2 Kildeskattebekendtgørelsens regler om fritagelse for indeholdelsespligt
Skatteministeren har i medfør af kildeskattelovens § 65, stk. 3 (indtil 1. januar 2013
§ 65, stk. 4), adgang til at fastsætte regler om fritagelse for pligten til indeholdelse
af udbytteskatter ved udlodninger, der ikke er skattepligtige for modtageren.
Denne adgang er udnyttet i kildeskattebekendtgørelsens kapitel 9, der handler om
udbytteskatter og royaltyskatter.
Kildeskattebekendtgørelsens § 31 bestemmer, at der bl.a. ikke skal indeholdes ud-
bytteskatter, når modtageren kan modtage udbyttet skattefrit efter reglerne om
skattefrihed for datterselskabs/koncernselskabsaktier i aktieavancebeskatningslo-
vens § 4 A eller § 4 B, selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, selskabsskattelovens §
13, stk. 1, nr. 2, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, medmindre det udlod-
dende selskab er et investeringsselskab fritaget for dansk skattepligt efter selskabs-
skattelovens § 13, stk. 1, nr. 19.
2.3 Begrænset skattepligt af udbytte
I henhold til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske modtagere af
udbytte fra Danmark som udgangspunkt begrænset skattepligtige til Danmark af
udbyttet. Skattesatsen for den begrænsede skattepligt udgør 27 pct. svarende til
den udbytteskat, der ifølge kildeskattelovens § 65, stk. 1, er indeholdt ved udbeta-
ling af udbyttet til den udenlandske aktionær.
3. Regler om tilbagesøgning af udbytteskat
3.1 Kildeskatteloven og selskabsskatteloven
Det fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 3 (indtil 1. juli 2012 § 2, stk. 2), og kil-
deskattelovens § 2, stk. 6, at den udbytteskat på 27 pct., der i henhold til kildeskat-
telovens § 65, stk. 1, er indeholdt ved udbetaling af udbytte til begrænset skatte-
pligtige udenlandske aktionærer, er en endelig skat.
UKS Side 2502
U
K
S
48/613
Dok.nr. 18142586.1
Ifølge kildeskattelovens § 69 B kan udenlandske aktionærer, der er begrænset skat-
tepligtige af aktieudbytte i henhold til kildeskattelovens § 2, hvor der efter kildeskat-
telovens § 65 er indeholdt udbytteskat, som overstiger den endelige skat efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst eller EU's Moder/Datterselskabsdirek-tiv (Direk-
tiv 2011/96/EU), anmode om tilbagebetaling af den for meget indeholdte udbytte-
skat. Kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, bestemmer, at SKAT som udgangspunkt skal
tilbagebetale for meget indeholdt udbytteskat, inden for seks måneder fra anmod-
ning om tilbagebetaling er modtaget. Hvis SKAT ikke overholder seks-månedersfri-
sten i kildeskattelovens § 69 B, stk. 1, har den, der har fremsat anmodningen – hvis
anmodningen om tilbagebetaling af for meget indeholdt og indbetalt udbytteskat
er berettiget – krav på at få forrentet sit tilgodehavende med en sats svarende til
renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pct. pr. påbegyndt må-
ned.
I henhold til kildeskattelovens § 69 B, stk. 2, kan udbetaling dog ske efter udløbet
af seks-månedersfristen uden rentetillæg, hvis SKAT på grund af modtagerens for-
hold ikke kan kontrollere, om betingelserne for tilbagesøgningen er opfyldt. I hen-
hold til kildeskattelovens § 69 B, stk. 3, kan SKAT endvidere forlange, at der stilles
sikkerhed som betingelse for, at den indeholdte udbytteskat kan tilbagebetales.
Dette kræver dog, at (1) SKAT mener at risikere at lide tab ved en udbetaling på det
foreliggende grundlag, og (2) kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet på
tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen om tilbagesøgningen.
I forarbejderne til lov nr. 591 af 18. juni 2012 (L 173 FT 2011-12) er det i tilknytning
til indførelsen af kildeskattelovens § 69 B anført (Skatteudvalgets betænkning af 11.
juni 2012):
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal danne
grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller ikke af-
giver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde fristen på 6 må-
neder, indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på
6 måneder, sker der også en udskydelse af forrentningen.
…
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødvendige for
at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede.
Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sandsynliggøre
disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke skattemyndighedernes anmod-
ning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den
foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
…
UKS Side 2503
U
K
S
49/613
Dok.nr. 18142586.1
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kon-
trollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der
ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses
for retmæssig ejer.
Der lægges således i bemærkningerne til kildeskattelovens § 69 B op til, at skatte-
myndighederne fremadrettet vil øge kontrollen i forbindelse med tilbagebetaling af
udbytteskatter.
Kildeskattelovens § 69 B blev indført med virkning for anmodninger, der ikke var
afgjort forud for den 30. juni 2012. Forud for indførelsen af bestemmelsen blev an-
søgerens tilgodehavende forrentet efter rentelovens bestemmelser, og fra 30 dage
efter at ansøgningen var indgivet. Ved kildeskattelovens § 69 B blev forrentningen
ændret således, at krav på tilbagebetaling af udbytteskatter herefter forrentes med
samme sats, som anvendes ved refusion af overskydende skatter, samtidig med at
forrentningsperiodens begyndelsestidspunkt blev udskudt, således at der først til-
skrives renter fra 6 måneder efter anmodningens indgivelse.
Se om bestemmelsen også kapitel 10, afsnit 37, nedenfor.
Udenlandske aktionærer, der er omfattet af en dobbeltbeskatningsaftale indgået
af Danmark, kan således tilbagesøge den del af udbytteskatten, som overstiger det,
som Danmark er berettiget til at indeholde i henhold til den relevante dobbeltbe-
skatningsaftale. I langt de fleste dobbeltbeskatningsaftaler er Danmark kun beret-
tiget til at opkræve en udbytteskat på 15 pct., og den udenlandske aktionær kan
således i denne situation anmode om at få tilbagebetalt en udbytteskat på 12 pct.
af udbyttet.
3.2 Opkrævningscirkulæret
I cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat
efter kildeskatteloven (opkrævningscirkulæret) anføres i pkt. 109 følgende om ad-
gangen til at få udbetalt den indeholdte udbytteskat:
For aktionærer, der er begrænset skattepligtige, såvel personer og dødsboer som
selskaber og foreninger m.v., er udbytteskatten en endelig skat, jf. kildeskattelovens
§ 2, stk. 2, 2. pkt., og selskabsskattelovens § 2, stk. 2, 2. pkt.
Som følge heraf skal der ikke i disse tilfælde foretages selvangivelse og skattean-
sættelse af udbytteindtægten. Dette gælder, selvom den pågældende aktionær
UKS Side 2504
U
K
S
50/613
Dok.nr. 18142586.1
eventuelt tillige er skattepligtig her i landet af andre indtægter end udbyttet. Selv-
angivelsen og skatteansættelsen skal i så fald kun omfatte disse andre indtægter
og ikke udbytteindtægten.
Efter bestemmelser i de med en række lande indgåede overenskomster til undgå-
else af dobbeltbeskatning kan Danmark imidlertid være forpligtet til helt eller delvis
at frafalde beskatningen af udbytte her fra landet til aktionærer i de pågældende
lande. Hvor sådan bestemmelse foreligger, vil aktionæren efter anmodning få ud-
bytteskatten tilbagebetalt i det omfang, det følger af den pågældende overens-
komstbestemmelse. Til brug for sådanne ansøgninger er der udarbejdet særlige
blanketter, som i udfyldt stand skal indsendes til vedkommende udenlandske skat-
temyndighed, som efter at have påført fornøden attestation videresender blanket-
ten til Statsskattedirektoratet.
Opkrævningscirkulæret er ikke ændret siden offentliggørelsen i 1988.
Som det fremgår, skal der ved anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat an-
vendes en særlig blanket, som vedkommende udenlandske skattemyndighed efter
attestation skal indsende til SKAT. Lovgivningen indeholder ikke nærmere krav til,
hvilken dokumentation SKAT skal kræve i forbindelse med tilbagesøgning af udbyt-
teskat.
3.3 Betydning af dobbeltbeskatningsoverenskomster – OECD’s modeloverenskomst
Danmark har indgået en række dobbeltbeskatningsoverenskomster, hvoraf langt
størstedelen er baseret på OECD’s modeloverenskomst, først vedtaget i 1977 og
siden udvidet og fornyet flere gange.
OECD’s modeloverenskomst indeholder i art. 10, stk. 2, litra b, en bestemmelse,
hvorefter kildestaten som minimum skal nedsætte skatten på udbytter, der udlod-
des til en aktionær i den anden stat, til 15 pct., i det omfang aktionæren er retmæs-
sig ejer af udbyttet.
Danmark har i stort omfang fulgt udgangspunktet i OECD’s modeloverenskomst,
således at modtagere af udbytte fra danske selskaber, der har krav på beskyttelse
i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, har krav på at få nedsat den dan-
ske udbytteskat fra de 27 pct., der følger af kildeskattelovens § 65, stk. 1, til den
sats, som er fastsat i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
OECD’s modeloverenskomst indeholder ikke bestemmelser, der fastlægger, hvor-
dan og hvornår for meget indeholdt udbytteskat skal refunderes til modtagere af
udbytter i det andet land.
UKS Side 2505
U
K
S
51/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er ikke i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne andre procedureregler om til-
bagesøgning af udbytteskat, og de enkelte nationalstater er derfor – inden for ram-
merne af diskriminationsforbuddet – frit stillet til at fastsætte sådanne procedure-
regler.
Danmark har således ikke som følge af internationale aftaler været forpligtet til at
anvende bestemte typer blanketter til brug for tilbagesøgningen, herunder til alene
at anmode om bestemte typer af oplysninger fra dem, der anmodede om tilbage-
betaling. Med andre ord kunne Danmark frit fastsætte, hvad der ville være nødven-
dige oplysninger, så længe aktionærer hjemmehørende i udlandet ikke blev diskri-
mineret.
3.4 Betydningen af aftaler om informationsudveksling
I tillæg til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne har Danmark indgået informati-
onsudvekslingsaftaler med en række lande. Det fremgår af selskabsskattelovens
§ 2, stk. 3 (indtil 1. juli 2012 § 2, stk. 2), og kildeskattelovens § 2, stk. 6, at skatten af
udbytter fra danske selskaber udloddet til modtagere hjemmehørende i lande,
med hvilke der er indgået informationsudvekslingsaftaler, alene udgør 15 pct.
Der er således principielt mulighed for, at udbyttemodtagere hjemmehørende i ”in-
formationsudvekslingslande” tilbagesøger for meget indeholdt udbytteskat direkte
med henvisning til selskabsskattelovens § 2, stk. 3, og kildeskattelovens § 2, stk. 6.
3.5 Fremgangsmåde ved tilbagesøgning af udbytteskat
Udenlandske aktionærer har kunnet anmode om refusion af udbytteskat via to ord-
ninger: bankordningen og blanketordningen. Bankordningen gøres ikke her til gen-
stand for nærmere omtale. Se om denne kapitel 6, afsnit 3, nedenfor. Herudover
kan udbytteskat refunderes via den såkaldte VP-ordning, som er en nettoafreg-
ningsordning, se om denne kapitel 6, afsnit 4, nedenfor.
Blanketordningen, jf. kapitel 6, afsnit 2, nedenfor, består i, at udenlandske aktionæ-
rer kan indsende en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbyt-
teskat. Blanketten hentes på SKATs hjemmeside. Aktionæren eller en fuldmægtig
for aktionæren skal udfylder blanketten med oplysninger om det beløb, som søges
refunderet, samt aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktio-
næren vedlægge bilag med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt ud-
bytte samt en attest fra skattemyndigheden i sit hjemland, der bekræfter, at aktio-
næren er skattepligtig til det pågældende land.
UKS Side 2506
U
K
S
52/613
Dok.nr. 18142586.1
Som følge af sagen om formodet svindel med udbytteskat indførte SKAT i 2016
skærpede dokumentationskrav i forbindelse med tilbagesøgning af udbytteskat, og
regeringen har i lovprogrammet for 2017-18 bebudet at ville fremsætte lovforslag
om en ny ordning på området, jf. kapitel 13, afsnit 12.2, nedenfor.
4. Oplysningspligter over for SKAT
Da SKATs muligheder for at kontrollere anmodninger om refusion af udbytteskat
blandt andet afhænger af de oplysninger, som SKAT selv er i besiddelse af, redegø-
res der nedenfor for reglerne om indberetningspligt ved udbytteudlodninger.
4.1 Lovregler
I henhold til skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, er den, der har modtaget aktier i de-
pot, forpligtet til at foretage indberetninger om modtagelse af udbyttet. Dette gæl-
der, uanset om aktierne er børsnoterede eller ikke.
Indberetningspligterne efter skattekontrollovens § 9 B blev skærpet ved lov nr. 462
af 12. juni 2009. Herefter var de oplysninger, der skulle indberettes, blandt andet
følgende:
 Identiteten på det udloddende selskab
 Identiteten på modtageren af udbyttet, hvis identiteten var kendt, og op-
lysninger om depotet
 Størrelsen af udbyttet.
Ved lov nr. 1354 af 21. december 2012 blev indberetningspligten på ny skærpet
således, at det udbytteudloddende selskab herefter fik pligt til at indberette føl-
gende:
 Identiteten på det udloddende selskab
 Identiteten på modtageren af udbyttet, hvis identiteten kendes, samt op-
lysninger om den bankkonto udbyttet udbetales til
 Størrelsen af det udloddede udbytte før og efter indeholdelse af udbytte-
skat
 Den procentsats, der anvendes ved beregning af udbytteskatten til inde-
holdelse
 Størrelsen af det indeholdte beløb
 Baggrund for eventuelt reduceret eller bortfaldet indeholdelse og
 Datoen for vedtagelse af udbyttet.
UKS Side 2507
U
K
S
53/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilsvarende oplysninger skal indberettes af ikke-børsnoterede danske selskaber,
der udlodder udbytte, og som efter kildeskattelovens § 65 er forpligtede til at inde-
holde og indbetale udbytteskat på vegne af modtageren af udbyttet.
I bemærkningerne til lovforslaget, L 67 FT 2012-13 s. 22, anføres i tilknytning til den
ændrede indberetningspligt i relation til udbytter blandt andet:
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation
til alle udbytter, som udloddes fra danske selskaber m.v., og ikke som i dag blot i
forhold til udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan
ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. Ved ændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat regler
om, at indberetningen vedrørende de udbytter fra danske selskaber m.v., som ikke
allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen, skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen. …
I denne forbindelse foreslås det, at omtalen af indberetning hvert år og mindst en
gang om året udgår fra bestemmelserne i skattekontrollovens §§ 9 B og 10 A i for-
hold til udbytteindberetningerne. Efter den omtalte ændring af indberetningsfri-
sterne vil det være misvisende at opretholde disse formuleringer.
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet af indberet-
ningerne, med nogle oplysninger, som er knyttet til udlodningen og indeholdelsen
af udbytteskat eller manglende indeholdelse af udbytteskat. Det foreslås således,
at indberetningerne skal omfatte følgende nye oplysninger:
Oplysninger om datoen for det udloddende selskabs vedtagelse af eller beslutning
om at udlodde udbyttet.
Oplysninger om udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, den sats, der er anvendt
ved indeholdelsen, og det indeholdte beløb. ...
Det er hensigten, at der på baggrund af den foreslåede lovændring foretages en
ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven, hvorefter indberetningen om baggrunden for anven-
delse af nedsat sats i medfør af en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal omfatte
oplysninger om datoen for den dokumentation, der har dannet grundlag for an-
vendelse af nedsat sats, og oplysninger om, hvilket land der har attesteret doku-
mentationen.
UKS Side 2508
U
K
S
54/613
Dok.nr. 18142586.1
Samlet skal dette give SKAT bedre grundlag dels for at kontrollere, om der indehol-
des og afregnes udbytteskat korrekt, dels for at behandle anmodninger om refu-
sion af indeholdt udbytteskat.
Den ændring af skattekontrollovens § 9 B, som blev foretaget ved lov nr. 1354 af
21. december 2012, trådte i kraft den 1. januar 2014.
4.2 Administrative forskrifter
Som nævnt ovenfor forudsatte ændringerne i indberetningspligterne i henhold til
skattekontrollovens § 9 B en række ændringer i bekendtgørelse nr. 1315 af 15. de-
cember 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Disse ændrin-
ger blev foretaget ved bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indbe-
retningspligter m.v. efter skattekontrolloven, som samtidig ophævede den hidti-
dige bekendtgørelse.
Af § 42 i bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013 om indberetningspligter
m.v. efter skattekontrolloven fremgår, at indberetning vedrørende udbytte af børs-
noterede aktier skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen
eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet. Bekendtgørelsen trådte
i kraft den 1. januar 2014.
Med virkning fra 1. januar 2014 blev indberetningspligten vedrørende udbytte af
børsnoterede aktier således ændret fra årlige indberetninger til indberetninger i
måneden efter vedtagelsen af udbyttet.
4.3 Amerikanske pensionskasser og udbytteskatterefusion
Som det fremgår af kapitel 7, afsnit 7.6.1, nedenfor, blev det som forklaring på (en
del af) stigningen i krav på refusion af dansk udbytteskat anført, at amerikanske
pensionskasser havde øget deres opkøb af danske aktier.
De regler, der regulerer visse amerikanske pensionskassers betaling af udbytte-
skat, findes i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
I henhold til artikel 10, stk. 3, litra c, jf. artikel 22, stk. 2, litra e, i denne dobbeltbe-
skatningsoverenskomst er der ikke dansk kildeskat på udbytter til ”pension funds”
hjemmehørende i USA.
I artikel 22, stk. 2, litra e, defineres ”pension funds” som en juridisk person, hvad
enten fritaget for beskatning eller ikke, der er organiseret efter lovgivningen i en
kontraherende stat med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en
UKS Side 2509
U
K
S
55/613
Dok.nr. 18142586.1
fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, forud-
sat at mere end 50 pct. af denne persons begunstigede, medlemmer eller deltagere
er fysiske personer, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater.
Fritagelsen for kildeskat på aktieudbytte til visse amerikanske pensionskasser har
ingen indvirkning på det udbytteudbetalende selskabs forpligtelse i henhold til kil-
deskattelovens § 65 til at indeholde 27 pct. udbytteskat. Den amerikanske pensi-
onskasse må derfor ansøge SKAT om refusion af den indeholdte udbytteskat, i det
omfang pensionskassen mener, at man opfylder betingelserne i dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten for fritagelse for dansk udbytteskat.
Den nuværende ordlyd af artikel 10, stk. 3, litra c, og artikel 22, stk. 2, litra e, i dob-
beltbeskatningsindkomsten mellem Danmark og USA er indsat ved protokol af 2.
maj 2006 til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som for så vidt angår kildeskatter
trådte i kraft med virkning fra 1. februar 2008.
Bestemmelserne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
om fritagelse af visse pensionskasser fra kildeskat på aktieudbytte har således væ-
ret uændrede i den periode, der er omfattet af vores undersøgelse.
UKS Side 2510
U
K
S
Kapitel 5 Myndighedsstrukturen – Den organisatori-
ske opgaveplacering – Ledelsesfora mv.
1. Myndighedsstrukturen
Pr. 1. november 2005 blev de hidtil kommunale skatteforvaltninger sammenlagt
med den statslige toldforvaltning ToldSkat. Skatteministeriet var herefter organise-
ret med et departement med tilhørende styrelser – SKAT og Landsskatteretten. Pr.
1. januar 2009 blev der foretaget en række ændringer i ansvars- og opgaveplace-
ringen i SKAT. Pr. 1. januar 2010 blev Skatteministeriets departement og told- og
skatteforvaltningen sammenlagt, jf. bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009,
og udgjorde herefter én myndighed. Med virkning fra den 16. august 2010 blev det
ved bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010, der ophævede bekendtgørelse nr.
1438 af 14. december 2009, præciseret, at Skatteministeriet og SKAT, som fortsat
var samlet i en enhedsorganisation, udgjorde to myndigheder, idet bekendtgørel-
sen fastsatte, at Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT, udøvede
de kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om vur-
dering af landets faste ejendomme, som ved skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen, at visse afgørelser, som i henhold til skatteforvalt-
ningslovens § 1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, kun kunne træffes af
SKAT, og at SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke kunne på-
klages til Koncerncentret. Med virkning fra 1. januar 2013 blev enhedsorganisatio-
nen adskilt i et selvstændigt departement og en selvstændige styrelse – SKAT. Or-
ganisationsændringen er i Skatteministeriets pressemeddelelse af 27. september
2012 beskrevet således:
Skatteministeriet får ny struktur
...
Fra 1. januar 2013 bliver Skatteministeriet opdelt i et departement med ansvar for
den politiske betjening af minister og regering og i en selvstændig styrelse under
navnet SKAT, der tager sig af den konkrete sagsbehandling i forhold til borgere og
virksomheder samt ministeriets indsats- og inddrivelsesopgaver.
Omorganiseringen er afgørende for at genoprette befolkningens tillid til skattemyn-
dighederne samt sikre en klar adskillelse af den politiske del af ministeriet og den
daglige drift af den borger- og virksomhedsvendte forvaltning, fastslår skattemini-
ster Thor Möger Pedersen:
"Det er helt afgørende for mig, at skatteyderne har tillid til, at SKATs afgørelser er
både fagligt korrekte og uden politisk indblanding. Vi kan ikke leve med, at der kan
sættes spørgsmålstegn ved, om tingene foregår på en saglig og ordentlig måde.
Derfor gennemfører vi nu en omorganisering af Skatteministeriet."
UKS Side 2511
U
K
S
57/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi henviser om baggrunden for organisationsændringen endvidere til afsnit 7 ne-
denfor.
Skatteministeriet har gennem hele den periode, som vores undersøgelse omfatter,
haft en selvstændig intern revisionsenhed – SIR.
2. Ledelsesfora mv.
I perioden 2010-2012 var der under Skatteministeriets direktion etableret tre ledel-
sesfora, Juridisk Forum, Produktionsforum og Udviklingsforum. De tre fora holdt
som udgangspunkt møde hver 14. dag. Materiale til brug for møderne i de tre fora
blev sendt til mødedeltagerne samt kontorcheferne for Koncernsekretariatet, Øko-
nomi, Styring, Kommunikation, Strategi & Organisation samt Presse og Intern Kom-
munikation, og mødernes dagsorden blev sendt til SKATs seks regionsdirektører,
direktørerne for Koncern IT og SKATs Administrative Center, fagdirektørerne, kon-
torcheferne i Koncerncentret samt revisionschefen.
Med virkning fra 1. januar 2011 blev der som følge af den omorganisering på Skat-
teministeriets område, der var gennemført med virkning fra 1. januar 2010, etable-
ret et Revisionsudvalg, jf. afsnit 2.6 nedenfor.
2.1 Skatteministeriets direktion
Direktionens formand var departementschefen, og de øvrige medlemmer var kon-
cerndirektøren, HR-direktøren, økonomidirektøren, udviklingsdirektøren, sam-
fundsøkonomisk direktør, juridisk direktør samt produktionsdirektøren.
Af forretningsordenen for direktionen fremgår:
Direktionen har det overordnede ansvar for at træffe strategiske beslutninger ud
fra koncernens mission og visioner, udstikke strategiske retningslinier for hele kon-
cernen, understøtte samarbejdet mellem enhederne og sikre den overordnede ko-
ordination af opgaver.
1. Formål/opgaver
Fokusområderne for Direktionen er blandt andet at:
...
Understøtte samarbejdet mellem enhederne
UKS Side 2512
U
K
S
58/613
Dok.nr. 18142586.1
Sikre den overordnede koordination af opgaver herunder sammenhængende lov-
givning fra vugge til grav, sammenhængende strategi- og organisationsudvikling,
sammenhængende ...
Direktionen holdt som udgangspunkt møde hver uge.
2.2 Skatteministeriets udvidede direktion
Den udvidede direktion bestod af medlemmerne af direktionen samt IT-direktø-
ren, direktøren for SKATs Administrative Center samt SKATs seks regionsdirektører.
Den udvidede direktion mødtes som udgangspunkt månedligt eller efter behov.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, at spørgsmål om udbytteskat har været behandlet i dette forum.
2.3 Juridisk Forum
Juridisk Forums formand var den juridiske direktør, og de øvrige medlemmer var
den samfundsøkonomiske direktør samt fagdirektørerne for international skat, ju-
ridisk styring, lovudvikling, lovproduktion, forretningsudvikling og produktion.
Af forretningsordenen for Juridisk Forum fremgår:
1. Formål/opgave
Juridisk Forum fremmer en målsætning om at alle relevante informationer bruges
aktivt i planlægningen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet og det juridiske
fortolkningsarbejde. Juridisk Forum refererer til Direktionen.
...
Juridisk Forum har på denne baggrund til opgave at sikre, at:
...
Udnyttelsen af reglerne overvåges, så der kan handles hurtigt, hvis der opstår en
utilsigtet anvendelse af reglerne.
UKS Side 2513
U
K
S
59/613
Dok.nr. 18142586.1
2.4 Produktionsforum
Produktionsforums formand var produktionsdirektøren, og de øvrige medlemmer
var udviklingsdirektøren, økonomidirektøren, fagdirektørerne for forretningsudvik-
ling og produktion samt SKATs seks regionsdirektører.
Af forretningsordenen for Produktionsforum fremgår:
1. Formål/opgaver
Produktionsforummet drøfter, planlægger og tilrettelægger den løbende drift og
produktion i SKAT. ...
Produktionsforummet skal sikre sammenhæng og koordinering af drift og produk-
tion på tværs af geografi og opgaver, ...
Fokusområderne for Direktionen er bl.a.:
 ...
 Styring og optimering af produktionen
 Procesoptimering af kerneopgaverne i produktionen
 Udvikling og koordinering af den samlede regionale drift af kerneopga-
verne
 ...
 Tilbagemelding fra driften om effekt og produktionsmåde
I forbindelse med en organisationsomlægning pr. 1. april 2013 blev Produktionsfo-
rum erstattet af ledelsen i Kundeservice, som var en del af SKAT, der pr. 1. januar
2013 blev udskilt fra Skatteministeriets departement. Af det materiale, som er ind-
gået i vores undersøgelse, fremgår så vidt ses ikke, at spørgsmål om udbyttebe-
skatningen har været behandlet i Ledelsen i Kundeservice før september 2015, dvs.
efter at sagen om den formodede svindel med refusion af udbytteskat var kommet
frem. Efter organisationsomlægningen blev rapporter fra SIR behandlet i SKATs di-
rektion.
2.5 Udviklingsforum
Af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, fremgår så vidt ses ikke, at
spørgsmål af betydning for vores undersøgelse har været behandlet i dette forum,
som vi derfor ikke omtaler nærmere.
UKS Side 2514
U
K
S
60/613
Dok.nr. 18142586.1
2.6 Revisionsudvalget
Med virkning fra 1. januar 2011 nedsatte Skatteministeriet et revisionsudvalg. Af
udvalgets kommissorium fremgår:
Kommissorium for revisionsudvalg i Skatteministeriet
Organisationen er enhedsorganisation og med sammenlægning af Skatteministe-
riet og Hovedcenteret til en myndighed pr. 1. januar 2010 kan det uafhængige tilsyn
med SKAT ikke længere varetages af departementet.
Nedsættelse af revisionsudvalg skal medvirke til, at ministerens tilsyn med forvalt-
ningen efter ministeransvarlighedsloven kan efterleves.
Formål
Revisionsudvalget har til formål, at varetage det ulovbestemte tilsyn som et uaf-
hængigt organ under departementschefens ledelse og skal påse at regler i regn-
skabsbekendtgørelsen overholdes, ...
Revisionsudvalget drøfter status for opfølgning på især kritiske revisionsrapporter.
Udgangspunktet for drøftelsen er den kvartalsvise status for opfølgningen på revi-
sionsrapporterne som fremgår af Økonomis opfølgningsprotokol. Økonomi ajour-
fører kvartalsvis opfølgningsprotokollen efterhånden som de enkelte fora har meldt
tilbage på, hvorledes de følger op på kritiske revisionsrapporter.
Udvalget vurderer i samråd med revisionschefen om opfølgningen har været til-
strækkelig eller, om der er behov for yderligere initiativer. ...
Revisionsudvalg
Revisionsudvalget består af departementschefen (formand), 3 fra direktionen (Je-
sper Skovhus Poulsen, Karsten Juncher, Stefen Normann Hansen), 2 regionsdirektø-
rer (Jens Sørensen og Erling Andersen), direktøren for de særlige enheder (Ole Kjær)
og sekretariatschef Landsskatteretten Niels Frode-Jensen, revisionschef Kjeld Ras-
mussen samt kontorchef for Økonomi (Jens Madsen). Økonomi varetager sekreta-
riatsfunktionen for udvalget. Revisionsudvalgets møder og opfølgning anføres i en
enkelt protokol som kan benyttes som støtteværktøj i forhold til Rigsrevisionen, her-
under i forbindelse med de årlige topchefmøder mellem departementschef og rigs-
revisor.
UKS Side 2515
U
K
S
61/613
Dok.nr. 18142586.1
3. SIRs organisatoriske placering mv.
3.1 SIRs organisatoriske placering
SIR har i hele den periode, som vores undersøgelse omfatter, været placeret som
en selvstændig enhed under departementschefen.
3.1.1 I årene 2010-12 blev det daglige samarbejde mellem SIR og Skatteministeriet vare-
taget af Koncerncenteret, Økonomi, der også koordinerede opfølgning på SIRs rap-
porter og notater. Jf. herom Økonomis notat af 19. oktober 2010, som er gengivet i
afsnit 5.1 nedenfor.
3.1.2 Fra 2013 er det daglige samarbejde mellem SIR og Skatteministeriet blevet vareta-
get af afdelingschefen for Koncernstyring i Skatteministeriet med reference til de-
partementschefen, og indsatsen med de endelige revisionsrapporter og opfølgning
herpå er blevet koordineret af Budget og Regnskab.
Departementet sender rapporter, der vedrører SKAT, til Budget og Regnskab i
SKAT. Kritiske rapporter drøftes i SKATs direktion, hvor den relevante direktør til
opfølgningen findes. Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budget og
Regnskab om, hvilken opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
Opfølgningsproceduren er reguleret i notat af 13. februar 2013, som er gengivet i
afsnit 5.2.2 nedenfor.
3.2 Aftalegrundlag mellem SIR og Rigsrevisionen
3.2.1 SIRs revision af Skatteministeriet og regnskaberne under Skatteministeriets om-
råde skete i den periode, som vores undersøgelse omfatter, på vegne af Rigsrevisi-
onen i henhold til en såkaldt § 9-aftale – en aftale indgået i henhold til § 9, stk. 1, i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (i daglig tale rigsrevisorloven), der
har dette indhold:
Rigsrevisor kan med vedkommende minister aftale, at revisionsopgaver i henhold
til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsre-
visor og et organ for intern revision.
I § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, som § 9, stk. 1, henviser til, bestemmes:
§ 2. Revisionen omfatter
1) statens regnskaber,
UKS Side 2516
U
K
S
62/613
Dok.nr. 18142586.1
2) regnskaber for institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regn-
skabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller
anden indtægt i henhold til lov,
Rigsrevisorlovens § 3 har dette indhold:
§ 3. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte be-
villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Endvidere foretages en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hen-
syn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af
regnskabet.
Alle tre bestemmelser har stået uændrede siden den oprindelige rigsrevisorlov, lov
nr. 321 af 26. juni 1975.
3.2.2 Det revisionsretlige indhold af bestemmelsen i § 3 er, at der skal ske finansiel revi-
sion (at regnskabet i alt væsentligt er aflagt korrekt og retvisende), juridisk/kritisk
revision (at dispositioner har det fornødne retsgrundlag i form af meddelte bevil-
linger, love og andre forskrifter) og forvaltningsrevision (at forvaltningen sker under
iagttagelse af sparsommelighed, produktivitet og effektivitet), jf. herom i afsnit 3.2.3
straks nedenfor.
§ 9-aftalen har som formål at sikre, at intern revision varetager revisionen på
samme måde, som Rigsrevisionen ville have gjort.
3.2.3 I december 2012 blev der med ikrafttræden den 1. januar 2013 indgået en § 9-af-
tale, der erstatter den tidligere aftale indgået ultimo 2009.
Af aftalen fremgår:
10. Den interne revision skal udføre sin revision under iagttagelse af principperne
for god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3. Revisionen skal planlægges,
udføres og rapporteres efter principperne i Rigsrevisionens revisionspolitik, jf. ret-
ningslinjerne i ”Statslig revision” (Rigsrevisionens digitale samling af revisionsstan-
darder).
11. Den interne revision udfører revisionen af regnskaberne under Skatteministeri-
ets område og forvaltningen af de opgaver, der er henlagt til administration under
samme, med undtagelse af Skatteministeriets departement, der revideres af Rigsre-
visionen.
UKS Side 2517
U
K
S
63/613
Dok.nr. 18142586.1
...
18. Den interne revision forelægger sine revisionsplaner for rigsrevisionen samt hol-
der Rigsrevisionen underrettet om væsentlige ændringer heri.
I dag er principperne/retningslinjerne for statslig revision, jf. § 9-aftalens pkt. 10,
omfattet af SOR-standarderne (Standarder for Offentlig Revision), som trådte i kraft
den 1. januar 2017, dvs. efter den periode, som vores undersøgelse omfatter. Rigs-
revisionen havde tidligere i 1999 udsendt en vejledning om statslig revision, som i
januar 2013 blev afløst af Rigsrevisionens publikation om God offentlig revisions-
skik – normen for offentlig revision. Heri omtales de tre revisionsformer finansiel
revision, juridisk/kritisk revision samt forvaltningsrevision, som SIR således har
skullet iagttage.
3.2.4 § 9-aftalen mellem SIR og Rigsrevisionen ses ikke at udstikke specifikke retningslin-
jer til SIR i forhold til, hvad der almindeligvis står i § 9-aftaler, og vi har derfor ikke
fundet det nødvendigt at gennemgå § 9-aftalen af 2009.
3.3 Aftalegrundlag mellem SIR og Skatteministeriet
Af Notat om opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT af 13. fe-
bruar 2013, jf. afsnit 5.2.2 nedenfor, fremgår, at det formelle ansvar for den interne
revision og den del af instruksbeføjelsen, der ikke i kraft af § 9-aftalen tilkommer
Rigsrevisionen, ligger hos departementschefen.
Grundlaget for SIRs virke er således i forhold til Rigsrevisionen § 9-aftalen og i for-
hold til Skatteministeriet og SKAT generelle og konkrete instrukser fra departe-
mentschefen. Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så
vidt ses ikke nogen generel instruktion fra Skatteministeriets ledelse til SIR, og SIR
henviser i sin rapport af 30. maj 2013 heller ikke til en sådan, men (alene) til, at
rapporten er udarbejdet efter en henvendelse fra departementschefen.
4. Den organisatoriske placering af opgaven vedrørende udbytteskat
Beskrivelsen i dette afsnit er navnlig baseret på Borger- og retssikkerhedschefens
faktuelle redegørelse af februar 2016, jf. kapitel 3, afsnit 2, ovenfor.
UKS Side 2518
U
K
S
64/613
Dok.nr. 18142586.1
4.1 Frem til 2009
4.1.1 Frem til sammenlægningen af Direktoratet for toldvæsenet og Statsskattedirekto-
ratet i 1989-90 var opgaven med udbytteskatteadministration placeret i Kildeskat-
tehuset i Birkerød.
I 1991 blev opgaven overført til ToldSkat Ottiliavej, uden at der i den forbindelse
skete nogen ændring i opgaveporteføljen.
I 1996 blev ToldSkat Centralt Bogholderi, Ottiliavej overført til Told- og Skattestyrel-
sen.
Fra den 15. marts 1999 blev udbytteskatteadministrationen udskilt fra Centralt Bog-
holderi og placeret i ToldSkat Nærum som en dekoncentreret opgave. Det fremgår
af Intern Meddelelse af 11. marts 1999, at ... de bogholderimæssige opgaver vedrø-
rende udbytte-/royaltyskat fra den 15. marts dekoncentreres til Told- og Skatteregion
Nærum, Rundforbivej 303, 2850 Nærum.
Den 1. februar 2004 blev udbytteskatteadministrationen flyttet til ToldSkat Balle-
rup. Opgaveporteføljen var uændret.
Etableringen af den statslige enhedsforvaltning SKAT pr. 1. november 2005 betød
en række omorganiseringer.
4.1.2 I 1999 og 2001 beskrives den dekoncentrerede opgave således:
Opgaverne omfatter registrering, bogføring og betalingskontrol af:
 Udbytteerklæringer i forbindelse med selskabers deklarerede udbytter,
herunder udbyttekontrol
 Udbytteattester og oplysninger fra Værdipapircentralen om skattefrit ud-
bytte
 Udbytteattester til modregning eller kontant tilbagebetaling af udbytte-
skat til selskaber og fonde mv. (via system SS og FB) samt tilbagebetaling
til ikke-skattepligtige
 Ansøgninger om tilbagebetaling af udbytteskat efter diverse dobbeltbe-
skatningsoverenskomster til aktionærer bosat i udlandet
 Royaltyerklæringer i forbindelse med indeholdelse af royaltyskat
 Indbetalinger af udbytte-/royaltyskat samt sagsbehandling ved for sen
indbetaling heraf
UKS Side 2519
U
K
S
65/613
Dok.nr. 18142586.1
4.1.3 De opgaver, som udbytteskatteadministrationen i Ballerup varetager i 2005, beskri-
ves således:
 tastning af selskabers udlodninger – angivelse (normalt 1 gang om året)
 tastning af RKO indberetninger – manuelle indberetninger om udlodning
fra unoterede selskaber
 refusion af for meget indeholdt udbytteskat
 registrering af betaling af udbytteskat
 årlig udbytteskattekontrol
 royaltyerklæringer i forbindelse med royaltyskat, herunder modtagelse af
indbetalinger mv. af royaltyskat
 renteskat erklæring i forbindelse med renteskat, herunder modtagelse af
indbetalinger mv. ifm renteskat
4.2 2009
Ved organisationsændringen i SKAT pr. 1. januar 2009 blev der etableret en række
landsdækkende enheder.
4.2.1 I den forbindelse blev der udarbejdet en Ansvars- og opgaveplacering i SKAT pr. 1.
januar 2009 af 3. december 2008, hvoraf fremgår:
Formålet med den landsdækkende enhed Regnskab er at effektivisere og optimere
regionale data- og bogholderiopgaver – som ikke varetages af Betalingscentret –
ved at samle nuværende specialopgaver og videns- og kompetencecentre, standar-
disere og automatisere … Regnskabsenheden varetager følgende opgave:
 Udbytte- og royaltyskat (Kompetencecenter Ballerup) – opgaven er samti-
dig organiseret sammen med aconto-selskabsskat for Nordsjælland og
København i SAP38.
4.2.2 Regnskab, som var ledelsesmæssigt forankret i Region Midtjylland, varetog i Kom-
petencecenter SC Ballerup udbytte- og royaltyskatteopgaven. Opgaven var samti-
dig organiseret sammen med aconto-selskabsskat for Nordsjælland og København
i SAP38.
4.2.3 Proces og Digitalisering havde til opgave at:
 være overordnet ansvarlig for SKATs forretningsmæssige processer.
 bidrage til at de landsdækkende centre fik udviklet og implementeret ef-
fektive arbejdsgange, der understøtter kanalstrategien.
UKS Side 2520
U
K
S
66/613
Dok.nr. 18142586.1
4.2.4 Produktion og Styring:
 havde ansvaret for ressource- og produktionsstyring i forhold til SKATs
kerneområder – indsats, vejledning, afregning, inddrivelse
 var indgangen til Hovedcentret for de regionale og landsdækkende enhe-
der for alle fagområder, og var Hovedcentrets udgang til driften
4.2.5 IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer.
4.3 2010-2012
4.3.1 Regnskab var fortsat ledelsesmæssigt forankret i Region Midtjylland. Udbytte- og
royaltyskatteopgaven blev varetaget af Regnskab 2 – Udbytteskat (Ballerup og se-
nere Høje-Taastrup)
4.3.2 Borger- og Virksomhed var procesejer for processerne på afregningsområdet og
havde ansvaret for den samlede planlægning af og opfølgning på SKATs borger og
virksomhedsrettede aktiviteter på vejlednings-, inddrivelses- og kontrolområdet.
4.3.3 Koncern IT havde systemejerskaberne til SKATs systemer.
4.4 2013-2015
Pr. 1. januar 2013 blev den enhedsorganisatoriske model opgivet, jf. omtalen i af-
snit 1 ovenfor. Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så
vidt ses ingen beskrivelse af opgaven i forbindelse med denne organisationsæn-
dring.
4.4.1 Udbytteadministrationen lå i Forretningsområdet Inddrivelse, i afdelingen Betaling
og Regnskab i enheden:
 Regnskab 2 – i perioden januar 2013-april 2013
 DMO/DMS – i perioden maj 2013-juni 2013
 SAP38 – Høje Taastrup siden juli 2013. Forretningsområdet Kundeservice
var procesejere. Forretningsområdet IT var systemejere. Forretningsom-
rådet Økonomi havde controlleropgaven.
4.4.2 Af den rapport, som Deloitte i juni 2015 afgav om den turnusanalyse, som man
havde gennemført i perioden august 2014-marts 2015, jf. kapitel 12, afsnit 59, ne-
denfor, fremgår om SKATs betalings- og regnskabsopgave, hvori administrationen
af udbytteskat indgår:
UKS Side 2521
U
K
S
67/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling og Regnskab anvendte i 2014 ca. 253 årsværk fordelt på 10 drifts-enheder
og har derudover et budget til øvrig drift på knap 7 mill.kr.
Betaling og regnskab er organiseret i 10 driftsenheder, som er lokaliseret 4 steder i
henholdsvis Ringkøbing, Herning, Horsens og Høje-Taastrup.
5. Skatteministeriets opfølgning på SIRs rapporter
5.1 Opfølgningsprocedure 2010-12
I et notat af 19. oktober 2010 med titlen Opfølgningsprocedure for Intern Revisions
rapporter i Skatteministeriet beskrives opfølgningsproceduren således:
Sammenfatning
Intern Revision reviderer Skatteministeriet og regnskaberne under Skatteministeri-
ets område samt forvaltningen af de opgaver, der administreres af Skatteministe-
riet. Revisionen sker på vegne af Rigsrevisionen, jf. § 9-aftale med virkning pr. 2010.
Økonomi varetager pr. 1. januar 2010 det daglige samarbejde mellem Skattemini-
steriet og Intern Revision samt koordinationen af opfølgningen på Intern Revisions-
rapporter og notater. Økonomi refererer til Økonomidirektøren i revisionssager.
Rapporter, der er kritiske, følger en særlig hurtig proces med forelæggelse for de-
partementschefen. Revisionsrapporter, der vedrører "de særlige enheder" går til de-
partementschefen via Ole Kjær. "De særlige enheder" udgør Landskatteretten, Spil-
lemyndigheden, Retssikkerhedschefen og Ankecentret.
... [grafisk fremstilling af opfølgningsproceduren – udeladt i vores redegørelse]
Den konkrete opfølgning på kritiske revisionsrapporter vil i videst mulig omfang ske
inden for de aktuelle fora i koncernen. Departementschefen har bemyndiget Øko-
nomi til at videresende revisionsrapporterne direkte til relevante fora mens depar-
tementschefens påtegning om yderligere initiativer til opfølgning eftersendes eller
videreformidles i det omfang det måtte ønskes.
Status for opfølgning opsamles i en fælles opfølgningsprotokol over alle Intern Re-
visions rapporter og notater mv. Her opsamles endvidere status for iværksatte ini-
tiativer efter behandlingen i diverse fora. Økonomi ajourfører protokollen løbende
efter tilbagemelding fra fora m.fl.
UKS Side 2522
U
K
S
68/613
Dok.nr. 18142586.1
Skatteministeriet nedsætter et revisionsudvalg, der kvartalsvis følger op på det ulov-
bestemte tilsyn og som kan drøfte status for opfølgningen på baggrund af opfølg-
ningsprotokollen som er udarbejdet af Økonomi. Revisionsudvalget skal medvirke
til, at ministerens tilsyn med forvaltningen efter ministeransvarlighedsloven kan ef-
terleves.
Høringsproceduren for revisionsrapporter er ikke omfattet af denne beskrivelse,
idet høring henhører under Intern Revisions ressort. Høringsproceduren ligger
forud for opfølgningsproceduren.
Revisionschefen holder kvartalsvist møde med direktionen/departements-
chef.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her drøf-
tes revisionsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder samt ministeriets ini-
tiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne varierer delvis over året
efter følgende model:
1. kvartal: Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for året.
Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for Skattemi-
nisteriet for det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes. Fast punkt:
Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
(Punkt på et møde i marts).
2. Kvartal: Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning. Ef-
ter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen samt departements-
chefens årlige møde med rigsrevisor. Faste punkter: 1) Opfølgning på væsentlig
kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet. (Punkt på et
møde i maj og juni).
3. Kvartal: Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til intern Revisions års-
beretning og erklæring om regnskaberne. Faste punkter: 1) Opfølgning på væsent-
lig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet (Punkt på et
møde i september).
4. Kvartal: Faste punkter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisions-
rapporter. 2) Ændringer i risikobilledet (Punkt på et møde i december/januar)
Intern Revision udarbejder en revisionsstrategi og -plan og direktionen bliver
orienteret.
UKS Side 2523
U
K
S
69/613
Dok.nr. 18142586.1
Økonomi modtager revisionsstrategien fra Intern Revision og indstiller den til drøf-
telse i direktionen, mens den senere revisionsplan alene bliver videresendt til orien-
tering.
Departementschefen kan godkende, at Intern Revision udfører rådgivningsopgaver,
jf. § 9-aftalens punkt 15. Departementschefen kan tillige anmode Intern Revision
om at udføre særlige revisionsopgaver. Sådanne undersøgelser optages ikke nød-
vendigvis på protokollen, men følges særskilt efter aftale med departementschefen.
Intern Revision orienterer Rigsrevisionen og Økonomi løbende om sådanne fore-
spørgsler. Intern Revision kan afvise rådgivning. hvis revisionschefen vurderer, at
det hindrer, at revisionsplanen bliver opfyldt, eller hvis den efterspurgte rådgivning
vil kunne kompromittere revisionens uafhængige rolle.
Skatteministeriets revisionsudvalg følger kvartalsvis op på det ulovbestemte tilsyn,
jf. regler i regnskabsbekendtgørelsen, jf. bilag 1. Kommissorium for revisionsudvalg
fremgår af bilag 2. Udvalget kan tillige drøfte status for opfølgningen på baggrund
af opfølgningsprotokollen. Revisionsudvalget skal medvirke til, at ministerens tilsyn
med forvaltningen efter ministeransvarlighedsloven kan efterleves.
Fakta-boks.
Intern Revision forventer at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter
og notater årligt.
Intern Revision arbejder med en 4 trinskala for kritikhøjde, der følger de
revisionsstandarder, som Rigsrevisionen benytter.
Meget tilfredsstillende gives, hvis alle væsentlige standarder er op-
fyldt, og der alene er basis for forbedringer af ordensmæssig karakter.
Tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder
er opfyldt, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedrin-
ger
Ikke helt tilfredsstillende gives, hvis flere af de væsentligste standar-
der ikke er opfyldt. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste stan-
darder ikke er opfyldt. Der skal snarest foretages forbedringer.
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
UKS Side 2524
U
K
S
70/613
Dok.nr. 18142586.1
Departementschefen påtegner kritiske revisionsrapporter, dvs. rapporter, hvor vur-
deringen er ''ikke tilfredsstillende" og "ikke helt tilfredsstillende". Påtegning sker ef-
ter indstilling fra Økonomi, om hvilke fora eller andre, der viderebehandler rappor-
terne mv.
Departementschefen har i praksis bemyndiget Økonomi til at videresende revisi-
onsrapporterne før departementschefen i praksis har påtegnet rapporterne. Be-
myndigelsen skal sikrer, at revisionsrapporterne hurtigt bliver behandlet i fora. Be-
handlingen af revisionsrapporterne sker i enten Produktionsforum, Udviklingsfo-
rum eller Juridisk Forum afhængig af sagens indhold. Afhængig af departements-
chefens efterfølgende påtegning af sagen sikrer Økonomi, at der sker opfølgning
som departementschefen måtte have anført i sin påtegning.
Foraene tager stilling til, hvordan de problemer som kritiske revisionsrapporter har
peget på skal løses under hensyn til departementschefens vurdering af sagen og
fora udpeger evt. en person, der har ansvar for at følge op på sagen. Sekretærerne
for de enkelte fora sender et kort notat/referat tilbage til Økonomi om status samt
om, hvorledes der følges op. Opgaver, der falder uden for de 3 foras felt forelægges
direkte for departementschefen til afgørelse.
Økonomi koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter og opsamler
status fra de 3 fora m.fl. om deres opfølgning på revisionsrapporterne og anfører
oplysningerne i opfølgningsprotokollen. Opfølgningsprotokollen forelægges kvar-
talsvis for revisionsudvalget til evt. viderebehandling.
Fordelingen af revisionsrapporterne sker ud fra følgende kriterium. Produktionsfo-
rum har særlig fokus på opfølgning i forhold til produktionen, mens Udviklingsfo-
rum har særlig fokus på it og it-systemadministration. Juridisk forum har særlig
fokus på det ulovbestemte tilsyn. Produceren herfor er tidligere udarbejdet af Juri-
disk forums forgænger.
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsentlige
problemer på et område, orienterer revisionen den pågældende institutionschef
herom i notatform (early warning), således at institutionschefen får mulighed for at
reagere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Økonomi og Rigsrevisionen får
kopi af notatet med institutionschefens reaktion.
Opfølgningsprotokollen.
 Økonomi noterer øvrige revisionsrapporter samt opfølgning på kritiske
revisionsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
 Dato for rapporten er indgået til Økonomi.
 Dato for rapporten er indgået til Departementschefen.
UKS Side 2525
U
K
S
71/613
Dok.nr. 18142586.1
 Revisionsnummer i forhold til revisionsplanen.
 Emne for den udførte revision.
 Institution/enhed/område/sted afhængig af revisionsrapportens under-
søgelsesfelt, der er omfattet af den enkelte revision.
 Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstillende
og meget tilfredsstillende).
 Revisionens anbefalinger.
 Tilkendegivelse af, hvorvidt institutionen vil følge revisionens anbefalinger
og baggrunden for de tilfælde, hvor anbefalingerne ikke følges.
 Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
 Organisatorisk forankring af opfølgning på problemstillingen evt. med
henvisning til det relevante ledelses forum. Punktet ajourføres løbende
efter drøftelse af sager på fora mv.
Protokollen afleveres kvartalsvis til departementschefen og efter departementsche-
fens påtegning af kvartalsprotokollen returneres denne til Økonomi og Revisions-
chefen. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til Rigsrevisionen. Op-
følgning i direktionen sker kvartalvist som et punkt på direktionsmøderne, hvor re-
visionschefen deltager. Protokollen forelægges tillige for revisionsudvalget til evt.
drøftelse.
Intern Revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnska-
bet.
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision en
erklæring og beretning om det udførte revision, jf. § 9-aftalens punkt 22. Årsberet-
ningen afgives til Rigsrevisionen senest l. juni. Revisionschefen sender forud herfor
et udkast til årsberetning til departementschefen og udkastet drøftes på el møde i
direktionen i maj. På dette møde drøftes også departementschefens årlige møde
med Rigsrevisor.
På et møde i september drøftes direktionens opfølgning på årsberetningen. Øko-
nomi udarbejder indstillinger til begge møder på baggrund af det hhv. fremsendte
udkast og den endelige årsberetning.
Departementschefen har det formelle ansvar for den del af revisionen, der
ikke ligger i Rigsrevisionen.
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne revi-
sion og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det revisi-
onsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om statens regn-
skaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og for, at revisio-
UKS Side 2526
U
K
S
72/613
Dok.nr. 18142586.1
nen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens krav til det fag-
lige niveau, jf. §-9-aftalen. Departementschefen har dermed både det personale- og
budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementschefen kan ønske særlige undersøgelser og kan tillade rådgiv-
ning.
Formålet med § 9-aftalen er at sikre, at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med "God offentlig revisionsskik" og øvrige
retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at departementsche-
fen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersøgelser. Intern
Revision kan også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne, hvis departe-
mentschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal underrettes i disse
tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer Intern Revision i at
opfylde § 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via Økonomi.
Intern Revision har adgang til al materiale.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning af opgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revision
skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssystemerne og
tilrettelæggelse af forretningsgange.
Bilag 1.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens ØAV
(www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i regn-
skabsbekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institutionernes målopfyl-
delse og resultatkrav samt føre tilsyn med den økonomiske forvaltning i institutio-
nerne. Tilsynet omfatter dels den overordnede kontrol med at givne bevillinger ikke
overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels at der disponeres fornuftigt
og effektivt. Dette tilsyn angår den finansielle kontrol og aktivitetsstyringen i institu-
tionerne.
Tilsynet med den økonomiske forvaltning er normeret i regnskabsbekendtgørelsen,
hvori bl.a. fastlægges følgende departementale opgaver:
UKS Side 2527
U
K
S
73/613
Dok.nr. 18142586.1
 Tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet inden for ministerområdet og kontrol
med overholdelsen af reglerne for regnskabsvæsenet (regnskabsbekendtgø-
relsen § 7)
 Sikring af at oplysninger til brug for økonomisk styring, planlægning og kon-
trol tilvejebringes (§ 7)
 Kontrol med at forbruget på givne bevillinger er opført korrekt, og at de for-
retningsgange, der er fastlagt i institutionernes regnskabsinstrukser, er over-
holdt (§ 34-37)
 Godkendelse af regnskaber, herunder vurdering af, hvorvidt forbruget fore-
kommer rimeligt under hensyn til aktiviteterne i den forløbne periode (§ 34-
37)
5.2 Opfølgningsprocedure 2013->
I forbindelse med forberedelserne af den organisatoriske omlægning pr. 1. januar
2013 udarbejdede Skatteministeriet en Forelæggelse for implementeringsstyregrup-
pen dateret den 6. december 2012, bilagt en Procedure for behandling af Intern Revi-
sions rapporter.
5.2.1 Det hedder i forelæggelsen:
Sagen kort:
Pr. 1. januar 2013 bliver Intern Revision en del af departementet. Samtidigt bliver §
9-aftalen med Rigsrevisor revideret, således at Rigsrevisionen reviderer departe-
mentet og Intern Revision reviderer den øvrige del af ministeriet.
Forslaget indebærer, at behandlingen af Intern Revisions rapporter forankres hos
afdelingschefen for Koncernstyring og Udvikling i kontoret Økonomi og Styring.
I SKAT vil Økonomikontoret, indtil den endelige struktur i SKAT fastlægges, være ind-
gang for de af Intern Revisions rapporter, som vedrører SKAT. Økonomikontoret vil
sikre fordelingen af rapporter til de ansvarlige direktører, sikre opfølgning og sikre
afrapportering til departementet.
En tilsvarende arbejdsdeling etableres i forhold til beretningssager mv. fra Rigsrevi-
sionen
Indstilling:
Den foreslåede procedure godkendes.
UKS Side 2528
U
K
S
74/613
Dok.nr. 18142586.1
Procedure:
Efter godkendelsen i implementeringsstyregruppen tilrettes procedurebeskrivel-
serne i overensstemmelse hermed.
...
5.2.2 Forelæggelsen var som nævnt vedlagt et udkast til Procedure.
Opfølgningsproceduren er i sin endelige form udarbejdet af SKAT Økonomi og da-
teret den 13. februar 2013. Af proceduren fremgår:
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT.
Sammenfatning
Rigsrevisionen reviderer Skatteministeriets departement. På vegne af Rigsrevisionen
reviderer Intern Revision SKAT, Spillemyndigheden og Landskatteretten jævnfør § 9-
aftale med virkning pr. 1. januar 2013.
Rigsrevisionen godkender Intern Revisions revisionsplan samt ændringer til denne.
Intern Revision rapporterer om den udførte revision til både departementschefen
og Rigsrevisionen.
Intern Revision er en selvstændig enhed under departementschefen.
Intern Revision har således ansvaret overfor departementschefen jævnfør ovenstå-
ende. Departementschefen sikrer i samarbejde med revisionschefen, at Intern Revi-
sion har kapacitet og kompetencer til at udføre sine opgaver tilfredsstillende.
Departementet sender rapporter, der vedrører SKAT til Budget og Regnskab i SKAT.
Kritiske rapporter (kritikhøjde: ”ikke helt tilfredsstillende” og ”ikke tilfreds-stillende”)
drøftes i SKATs direktion, hvor den relevante direktør til opfølgningen findes. Hvis
rapporten ikke er kritisk sender Budget og Regnskab den direkte til den relevante
direktør til opfølgning.
Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budget og Regnskab om, hvilken
opfølgning revisionsrapporten giver anledning til.
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering
af om opfølgningen er dækkende, opsamles i en opfølgningsprotokol, som forelæg-
ges SKATs direktion inden den sendes til departementet til evt. videre foranstaltning.
Der udestår at aftale en frekvens for aflevering af opfølgningsprotokollen med de-
partementet. Hidtil er den blevet udarbejdet kvartalsvist.
UKS Side 2529
U
K
S
75/613
Dok.nr. 18142586.1
Høringsproceduren i forbindelse med udarbejdelsen af revisionsrapporter er ikke
omfattet af denne beskrivelse, idet høring henhører under Intern Revisions ressort.
Høringsproceduren ligger forud for opfølgningsproceduren.
Revisionschefen holder kvartalsvist møde med direktionen i SKAT.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her drøf-
tes regnskabs- og forvaltningsmæssige problemstillinger og løsningsmulig-heder
samt SKATs initiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne varierer
delvis over året efter følgende model:
1. kvartal: Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for året.
Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for SKAT for
det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes. Fast punkt: Opfølgning
på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
2. kvartal: Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning. Ef-
ter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen. Faste punkter: 1)
Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risi-
kobilledet.
3. kvartal: Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til Intern Revisions års-
beretning og erklæring om regnskaberne. Faste punkter: 1) Opfølgning på væsent-
lig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
4. kvartal: Faste punkter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revi-
sionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
Fakta-boks.
Intern Revision forventer at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter og
notater årligt. Langt de fleste omhandler SKAT.
Intern Revision arbejder med en 4-trinsskala for kritikhøjde, der følger de
revisionsstandarder som Rigsrevisionen benytter.
Meget tilfredsstillende gives, hvis alle væsentlige standarder er opfyldt, og
der alene er basis for forbedringer af ordensmæssig karakter.
Tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder er
opfyldt, men der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.
Ikke helt tilfredsstillende, gives, hvis flere af de væsentligste standarder
ikke er opfyldt. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder
ikke er opfyldt. Der skal snarest foretages forbedringer.
UKS Side 2530
U
K
S
76/613
Dok.nr. 18142586.1
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
Budget og Regnskab koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter og
opsamler status fra direktørerne om deres opfølgning på revisionsrapporterne, vur-
derer om opfølgningen er dækkende samt anfører oplysningerne i op-følgningspro-
tokollen.
Opfølgningsprotokollen forelægges SKATs direktion med faste intervaller med hen-
blik på at kunne sendes til departementet til evt. videre-behandling.
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsentlige
problemer på et område, orienterer revisionen direktøren for SKAT herom i notat-
form (early warning), således at direktøren for SKAT får mulighed for at rea-
gere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Departementet og Rigsrevisionen
får kopi af notatet med direktøren for SKATs reaktion.
Opfølgningsprotokollen.
Budget og Regnskab noterer opfølgningen på kritiske revisionsrapporter samt øv-
rige revisionsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
1. Dato for rapporten er indgået til departementschefen.
2. Dato for rapporten er indgået til SKAT.
3. Revisionsnummer i forhold til revisionsplanen.
4. Emne for den udførte revision.
5. Enhed/område/sted afhængig af revisionsrapportens undersøgelsesfelt,
der er omfattet af den enkelte revision.
6. Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstillende
og meget tilfredsstillende).
7. Revisionens anbefalinger.
8. Tilkendegivelse af, hvorvidt og i givet fald hvornår direktøren vil følge re-
visionens anbefalinger og baggrunden for de tilfælde, hvor anbefalin-
gerne ikke følges.
9. Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
10. Ansvarlig direktør.
Protokollen afleveres med faste intervaller efter behandling i SKATs direktion til de-
partementet. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til Rigsrevisio-
nen.
Intern Revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnskabet.
UKS Side 2531
U
K
S
77/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision en
erklæring og beretning om den udførte revision, jf. § 9-aftalens punkt 22. Årsberet-
ningen afgives til Rigsrevisionen senest 1. juni. Revisionschefen sender forud herfor
et udkast til årsberetning til departementschefen.
Departementschefen har det formelle ansvar for den del af revisionen, der ikke lig-
ger i Rigsrevisionen.
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne revi-
sion og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det revisi-
onsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om statens regn-
skaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og for, at revisio-
nen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens krav til det fag-
lige niveau, jf. § 9-aftalen. Departementschefen har dermed både det personale- og
budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementschefen kan ønske særlige undersøgelser og kan tillade rådgivning.
Formålet med § 9-aftalen er at sikre, at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med ”God offentlig revisionsskik” og øvrige
retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at departementsche-
fen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersøgelser. Intern
Revision kan også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne, hvis departe-
mentschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal underrettes i disse
tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer Intern Revision i at
opfylde § 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via Departementet
Intern Revision har adgang til alt materiale.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning af opgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revision
skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring af regnskabssystemerne og
tilrettelæggelse af forretningsgange, jf. § 9-aftalens pkt. 9.
Bilag 1.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens ØAV
(www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i regn-
skabsbekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
UKS Side 2532
U
K
S
78/613
Dok.nr. 18142586.1
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institutionernes
målopfyldelse og resultatkrav samt føre tilsyn med den økonomiske forvalt-
ning i institutionerne. Tilsynet omfatter dels den overordnede kontrol med at
givne bevillinger ikke overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels
at der disponeres fornuftigt og effektivt. Dette tilsyn angår den finansielle kon-
trol og aktivitetsstyringen i institutionerne.
Tilsynet med den økonomiske forvaltning er normeret i regn-skabsbekendt-
gørelsen, hvori bl.a. fastlægges følgende departementale opgaver:
 Tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet inden for ministerområdet og
kontrol med overholdelsen af reglerne for regnskabsvæsenet (regn-
skabsbekendtgørelsen § 7)
 Sikring af at oplysninger til brug for økonomisk styring, planlægning og
kontrol tilvejebringes (§ 7)
 Kontrol med at forbruget på givne bevillinger er opført korrekt, og at
de forretningsgange, der er fastlagt i institutionernes regnskabsin-
strukser, er overholdt (§ 34-37)
 Godkendelse af regnskaber, herunder vurdering af, hvorvidt forbruget
forekommer rimeligt under hensyn til aktiviteterne i den forløbne peri-
ode (§ 34-37)
6. Eksterne kontaktfora
Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalg blev etableret pr. 1. januar 2010 i forbin-
delse med sammenlægningen af Skatteministeriets departement og SKATs Hoved-
center og var en sammensmeltning af de tidligere eksterne kontaktudvalg i hen-
holdsvis departementet og SKAT. Udvalget bestod af repræsentanter for Skattemi-
nisteriet og en lang række erhvervsorganisationer og holdt 2-3 møder årligt. Møder
i udvalget er omtalt i kapitel 10, afsnit 9 og 23, nedenfor.
7. McKinsey & Companys analyse af Skatteministeriet december 2012
7.1 Baggrund
Ved sammenlægningen i 2005 af den hidtidige kommunale skatteforvaltning og
den statslige told- og skatteforvaltning blev der aftalt og forudsat en række effekti-
viseringer. Det viste sig imidlertid vanskeligere end forudset at realisere de forud-
satte gevinster. På den baggrund besluttede den daværende regerings Økonomi-
udvalg i marts 2012 at igangsætte et analysearbejde på Skatteministeriets område.
Dette analysearbejde mundede ud i, at konsulentfirmaet McKinsey & Company i
UKS Side 2533
U
K
S
79/613
Dok.nr. 18142586.1
december 2012 afgav en rapport Analyse af Skatteministeriet til Skatteministeriet
og Finansministeriet.
7.2 McKinsey & Companys rapport af december 2012
Af rapporten, som er på omkring 500 sider, fremgår af betydning for perspektive-
ringen af vores undersøgelse, jf. kapitel 15, afsnit 2, nedenfor, blandt andet:
...
6. NY ORGANISATION
6.1 Beskrivelse af organisationsændringer i SKAT de senere år
Der er de senere år gennemført større organisationsændringer i SKAT, både i 2005,
2009 og 2010.
...
Efter skatteministeriets organisationsændring i 2010 er ministeriet opdelt i fire ni-
veauer:
 SKAT, der omfatter de 6 regioner med tilhørende landsdækkende enhe-
der.
 Koncerncentret, der omfatter det tidligere departement og SKATs Hoved-
center.
 Skatteministeriet, der omfatter koncerncenteret og SKAT.
 Skatteministeriets koncern, der omfatter Landsskatteretten, Spillemyndig-
heden og Skatteministeriet.
...
Analysen har vist, at uhensigtsmæssigheder i den nuværende struktur er en central
årsag til de observerede utilstrækkeligheder. En ændring af organisationsstruktu-
ren er derfor et afgørende tiltag for at kunne understøtte realiseringen af det iden-
tificerede effektiviseringspotentiale.
...
6.2 Beskrivelse af SKATs nuværende organisation
I dette afsnit beskrives de tre elementer af SKATs nuværende organisationsmodel:
Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet, organisering af driften og
styringsmekanismer.
6.2.1 Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet
UKS Side 2534
U
K
S
80/613
Dok.nr. 18142586.1
Skatteministeriet er organiseret i en enhedsorganisation, dvs. samme organisation
løser departementsopgaver og varetager SKATs driftsvirksomhed ... Formelt set er
der dog tale om to myndigheder, og koncerncentret må eksempelvis ikke være in-
volveret i SKATs afgørelser.
6.2.2 Organisering af driftsniveauet
SKAT er organiseret med et decentralt niveau, der består af 6 geografiske regioner,
og er centralt organiseret i form af koncerncenteret og 3 særlige enheder ...
6.2.3 Styringsmekanismer
SKATs organisationsstruktur er suppleret af styringsmekanismer, som bidrager til
koordinering af arbejdet på tværs af organisationen.
...
Direktionen har det overordnede ledelsesansvar og træffer de strategiske beslutnin-
ger for SKAT. Det bør bemærkes, at SKAT opererer med en "flydende" direktion, hvil-
ket betyder, at der ikke er helt klare og funktionelt afgrænsede ansvarsområder.
Den udvidede direktion drøfter de tværgående problemstillinger og den langsigtede
udvikling, hvorfor denne enhed har det overordnede ansvar for virksomhedsplanen
og årsværksdimensioneringen.
Udviklingsforummet (UFO) har det overordnede ansvar for den strategiske forret-
ningsudvikling, herunder opfølgning og styring af IT-projekter og -drift.
Juridisk forum varetager planlægningen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet
og det juridiske fortolkningsarbejde.
Produktionsforummet drøfter, prioriterer og udvikler SKATs drift og projekter, her-
under opfølgning på produktionsområdets mål og indikatorer.
De resterende fora og udvalg varetager koordinering inden for et funktionelt om-
råde på tværs af de regionale enheder eller på tværs af enheder i koncerncenteret.
6.3 Vurdering af SKATs nuværende organisation
SKAT har de i seneste år haft fokus på effektiv organisering, og f.eks. er SKATs ud-
nyttelse af stordriftsfordele gennem etablering af nationale funktioner nået langt i
forhold til andre dele af den offentlige sektor. Det gælder især i forhold til admini-
strative funktioner og støttefunktioner.
Samtidig kan der dog fremhæves en række observationer på baggrund af analysen,
som indikerer, at den nuværende organisationsmodel på en række områder udgør
UKS Side 2535
U
K
S
81/613
Dok.nr. 18142586.1
en barriere for realisering af yderligere effektiviseringsmuligheder, som blev aftalt
ved fusionen i 2005. Disse er beskrevet i dette afsnit.
På baggrund af de foregående analysekapitler, kan det konstateres, at den nuvæ-
rende organisationsmodel med seks regioner, der alle varetager både basisopgaver
og landsdækkende opgaver samt et højt antal udvalg og beslutningsfora, er en væ-
sentlig årsag til et ressourceforbrug, der er for højt, hæmmer effektiv styring af drif-
ten og begrænser omsætningen af centralt formulerede strategier til konkrete re-
sultater.
De interne observationer beskrives for hvert af de tre organisatoriske designaspek-
ter.
6.3.1 Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet
SKATs udfordringer, der omhandler sammenhængen mellem departements- og
driftsniveauet, kan opsummeres i to observationer. Begge observationer er over-
ordnede og har ikke været genstand for eksplicit analyse i regi af analysen. De er
derimod tilvejebragt gennem interviews med SKAT og en gennemgang af offentligt
tilgængelige kilder om SKATs organisering, f.eks. Rigsrevisionens rapporter, presse-
meddelelser etc.
For det første mindsker integrationen af departements- og styrelsesniveauet foku-
seringen på driften.
De gennemførte interview tegner således et entydigt billede af, at SKATs integrerede
organisering af departements- og driftsopgaver giver anledning til, at topledelsens
fokus i højere grad rettes mod ministerbetjening og lovgivning og i mindre grad mod
driftsorganisationens arbejde og resultater. Den integrerede model bevirker såle-
des, at der er mindre fokus på driften.
For det andet har understøttelse af SKATs driftsopgaver med de tidligere departe-
mentsaktiviteter ikke bidraget med de forventede synergier, som blev identificeret
før organisationsændringen i 2010.
Det har vist sig at være udfordrende at realisere de synergier, der blev stillet i udsigt
ved fusionen af departementet og styrelsen i 2010. Den væsentligste forudsætning
for fusionen var realisering af kompetencemæssige synergier mellem lovudvikling
og vejledning. Lovudviklende aktiviteter har dog vist sig at være uforholdsmæssigt
meget politisk orienteret, hvorfor den forventede effektivisering af opgaveløsningen
ikke er blevet realiseret.
UKS Side 2536
U
K
S
82/613
Dok.nr. 18142586.1
Generelt set har der dog også været positive effekter af sammenlægningen, og hel-
hedsorienteringen og den tværgående forståelse er blevet løftet, kulturkløften mel-
lem departement og styrelse er blevet mindre og organisatoriske fordomme er ble-
vet aflivet.
6.3.2 Organisering af driftsniveauet
Organisering af driften vurderes først på baggrund af observationer fra analysen,
hvorefter Rigsrevisionens observationer fra februar 2012 opsummeres.
Observationer fra analysen
De udfordringer, der er forbundet med den nuværende organisering af driftsopga-
verne, kan opsummeres i fire punkter.
For det første begrænser varetagelsen af basisopgaver i seks regioner effektiviteten
af drift og virksomhedsstyring.
Modellen, hvor ansvaret for løsning af basisopgaverne er placeret i de seks geogra-
fiske regioner, giver begrænsninger i forhold til effektiv drift. Som beskrevet i afsnit
5.1.5 medfører den regionale organisering med landsdækkende enheder og projek-
ter, der opererer på tværs af de landsdækkende enheder, ofte uklarhed i forhold til,
hvem der har det endelige ansvar for, at strategiske og driftsmæssige mål nås. Det
overvejende regionale ansvar for udførelse af planer og politikker indebærer en
ganske lang styringskæde med væsentlige begrænsninger i forhold til muligheden
for effektiv styring af det arbejde, der er forbundet med basisopgaverne på et cen-
tralt niveau.
For det andet er administration og støtte ikke optimalt koordineret på tværs af cen-
trale og decentrale enheder.
SKAT er som nævnt nået langt i forhold til at udnytte stordriftsfordele inden for visse
støttefunktioner som eksempelvis på indkøbsområdet. Samtidig kan der dog inden
for visse funktioner påpeges et yderligere potentiale, hvis der opnås en optimal ba-
lance mellem udnyttelse af stordriftsfordele og en effektiv ledelsesbetjening af di-
rektører og chefer for driftsenhederne. Et eksempel herpå er HR-området, hvor det
nationale ansvar for kompetenceudvikling med fordel kan styrkes.
Konsekvensen er manglende udnyttelse af skalafordele, dublerede udviklingsaktivi-
teter og begrænsninger i forhold til specialisering.
For det tredje er organiseringen af koncerncenteret ikke klar, og det begrænser den
økonomiske og strategiske styring af enheden.
UKS Side 2537
U
K
S
83/613
Dok.nr. 18142586.1
Opgaverne på tværs af de forskellige administrative funktioner og støttefunktioner
er delvist fragmenterede. Tilsyneladende sammenhængende opgaver er spredt ud
på en række forskellige kontorer. Hertil kommer, at sondringen mellem strategisk/
politikformulerende og udførende områder ikke altid forekommer at være klart de-
fineret. Både HR, økonomi og indkøb er eksempler herpå.
Som beskrevet i afsnit 5.1.3 er et af symptomerne på den uklare organisering, at
opfølgningsansvaret ikke er klart defineret. Et uklart opfølgningsansvar understøt-
ter ikke aktiv anvendelse af interne rapporter til styring af organisationen. Det skal
ses i forhold til, at SKAT på nuværende tidspunkt har opbygget en omfattende rap-
porterings- og opfølgningsstruktur.
Resultatet er lav udnyttelse af de ressourcer, der anvendes til rapporterings- og op-
følgningsopgaver, samt begrænset effektivitet i den økonomiske og strategiske sty-
ring.
For det fjerde er SKAT reelt opdelt i to myndigheder. Koncerncenteret og direktionen
må således ikke have indflydelse på afgørelsessager.
Juridisk er der en barriere mellem koncerncenteret og SKAT i regionerne. Det er en
uhensigtsmæssig organisering, da visse afgørelsessager er af stor betydning drifts-
mæssigt set og bør vendes af direktionen, men det tillader den nuværende organi-
sering ikke. Denne observation er relateret til andre juridiske udfordringer i forbin-
delse med, at departementet og driftsniveauet er samlet i en integreret enhed.
6.3.3 Styringsmekanismer
De udfordringer, der er forbundet med de nuværende styringsmekanismer, kan op-
summeres i to punkter:
For det første har regional organisering af driftsvirksomheden været forbundet med
et højt antal fora og udvalg.
Som belyst i afsnit 2.2.2 er de 16 udvalg og beslutningsfora et uhensigtsmæssigt
højt antal. Udover direktionen er der f.eks. 16 udvalg og beslutningsfora, som har
til opgave at koordinere på tværs af enheder og afdelinger i SKAT. Det høje antal
fora resulterer også i overlap af opgaver på tværs af fora. Antallet af fora er delvist
forårsaget af en kompleks organisationsstruktur, som nødvendiggør øget koordi-
nation på tværs af organisatoriske enheder. Organiseringen medfører en høj grad
af ineffektivitet i SKATs beslutningstagen.
For det andet hæmmer regional varetagelse af landsdækkende funktioner effektiv
virksomhedsstyring.
UKS Side 2538
U
K
S
84/613
Dok.nr. 18142586.1
Den nuværende model, hvor hver af de seks regioner varetager visse landsdæk-
kende funktioner udover deres basisopgaver, øger kompleksiteten af styringsopga-
verne. Der skabes et væsentligt "slør" mellem centrale planer og lokal eksekvering,
idet de landsdækkende funktioner styres af regionale, snarere end af centrale myn-
digheder.
...
6.5.1 Sammenhæng mellem departements- og driftsniveauet
Det første emne, der bør tages stilling til, er, om driftsniveauet skal adskilles fra
departementet. For eksempel skal størrelsen af departementet vurderes i forhold til
driftsniveauet, hvilket bl.a. indebærer, at der tages stilling til, hvilke aktiviteter og
ydelser der skal flyttes til departementet fra den nuværende integrerede organisa-
tion.
Baseret på vurderingerne i de forudgående afsnit anbefales følgende:
 Genindføring af separat departements- og driftsniveau. Det anbefales, at
SKAT går fra en enhedsorganisation til adskillelse af departement og
driftsniveau. Målet er bl.a. at styrke det ledelsesmæssige fokus på SKATs
driftsvirksomhed.
 Etablering af et smalt departement. Det anbefales at fokusere departe-
mentets rolle på ministerbetjening, politikudvikling, lovarbejde samt stra-
tegisk ledelse og kontrol på styrelsesniveau. Et smalt departement vil have
en tilhørende bemandingsmæssig dimensionering på under 200 årsværk.
 Etablering af én styrelse med integreret ansvar for driften. Det anbefales
at organisere driftsniveauet i én integreret driftsorganisation med ansvar
for de af SKATs nuværende opgaver, der ikke placeres i departementet.
7.3 Omorganiseringen af Skatteministeriet pr. 1. januar 2013
Pr. 1. januar 2013 blev Skatteministeriet omorganiseret således, at ministeriets om-
råde herefter omfattede Skatteministeriets departement og SKAT som en selvstæn-
dig styrelse.
UKS Side 2539
U
K
S
UKS Side 2540
U
K
S
Kapitel 6 Beskrivelse af blanketordningen, bankord-
ningen, VP-ordningen og tilladelsesordningen
1. Indledning
SKAT har i den periode, som vores undersøgelse omfatter, modtaget anmodninger
om refusion af udbytteskat ad forskellige kanaler. Skatteydere har på egen hånd
eller gennem en fuldmægtig – en såkaldt Reclaim Agent – kunnet anmode om refu-
sion. Denne ordning – kaldet blanketordningen – er beskrevet i afsnit 2 nedenfor.
Herudover havde SKAT indgået en aftale med oprindelig fire pengeinstitutter om
en særlig ordning, hvorefter disse på vegne af deres kunder kunne anmode om
samlet refusion til disse, hvorefter pengeinstitutterne viderefordeler de modtagne
beløb til kunderne. Denne ordning – kaldet bankordningen eller regnearksordnin-
gen – er beskrevet i afsnit 3 nedenfor. Endvidere har SKAT indgået aftale med VP
Securities A/S (Værdipapircentralen – herefter VP) om, at VP for aktier indskrevet i
VP (dvs. aktier i børsnoterede selskaber) og omfattet af en dobbeltbeskatningsover-
enskomst i forbindelse med afregning af udbytte til aktionæren tilbageholder den
korrekte udbytteskat i henhold til vedkommende dobbeltbeskatningsoverens-
komst. Denne ordning – kaldet VP-ordningen – er beskrevet i afsnit 4 nedenfor. En-
delig kan hovedaktionærer i ikke-børsnoterede selskaber på grundlag af en særlig
tilladelse fra SKAT anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat.
Denne ordning – kaldet tilladelsesordningen – er beskrevet i afsnit 5 nedenfor.
2. Blanketordningen
2.1 Indhold
Blanketordningen er betegnelsen for den ordning, hvor skatteydere anmoder om
refusion af udbytteskat ved at sende en blanket herom bilagt påkrævet dokumen-
tation. SIR beskriver og kommenterer i sin rapport af 24. september 2015 pkt. 11.3
ordningen således:
11.3 Refusioner – anmodninger visa blanketordning
Ved fysisk modtagelse af en refusionsanmodning fra udbyttemodtagere eller disses
agenter via blanketordningen bliver relevante felter fra blanketten indtastet manu-
elt i 3S af en sagsbehandler i SKAT.
...
UKS Side 2541
U
K
S
87/613
Dok.nr. 18142586.1
11.3.1 Manuelle kontroller i forbindelse med registrering i 3S
Forud for indtastningen af relevante felter, foretager sagsbehandleren en manuel
kontrol af, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den
krævede dokumentation, herunder ...:
 At den er attesteret korrekt af skattemyndigheden, hvor aktionæren er
skattepligtig.
 At dokumentation for modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat er ved-
lagt.
 At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra an-
dre (agenter) end den retmæssige ejer.
 At kontonummer til udbetaling af refusion har et korrekt format, og at
navn, adresse med videre stemmer til den vedlagte dokumentation. I de
tilfælde, hvor der er oplyst et IBAN.nr., kontrolleres dette format først ved
indberetning i 3S.
Intern Revision har fået oplyst, at sagsbehandleren i flere tilfælde vanskeligt kan
vurdere, hvorvidt fremsendte dokumenter samt attestationerne fra de udenlandske
skattemyndigheder er gyldige. Dette skyldes, at sagsbehandleren ikke har et sam-
menligningsgrundlag, i form af vejledende oversigter af dokumenter fra de forskel-
lige lande, der muliggør en sammenligning og validering af de modtagne dokumen-
ter. Derfor kan sagsbehandleren kun forkaste de fremsendte dokumenter i de til-
fælde, hvor dokumenterne er åbenlyst mangelfulde.
Det er revisionens vurdering, at den manuelle kontrol, i forbindelse med undersø-
gelsen af de fremsendte blanketter, derfor ikke er effektiv.
Sagsbehandleren foretager også en manuel kontrol af det ansøgte beløb. I den for-
bindelse kontrolleres følgende:
 At refusionsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst (DBO en). Sagsbehandler har en oversigt i et
regneark med alle DBO er og satser, der anvendes til kontrol af, at der er
anvendt den korrekte sats.
 At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation.
Der vil ofte være tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme
anmodning. Det ansøgte beløb efterprøves på følgende måde:
o Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
o Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Ifølge dokumenta-
tionen opgøres beløbet som udbytteskat pr. aktie i danske kroner
gange antal aktier og sammenholdes med det ansøgte beløb.
UKS Side 2542
U
K
S
88/613
Dok.nr. 18142586.1
Såfremt det ansøgte beløb ikke er opgjort korrekt, korrigeres beløbet. Ved mang-
lende oplysninger returneres ansøgningen til dennes agent med angivelse af, på
hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld.
Er blanketterne og informationerne fundet fuldstændige og korrekte, indtaster
sagsbehandleren de relevante oplysninger i 3S. Samtidig noteres det ansøgte beløb
i et internt regneark til brug for:
 Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S.
 Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb.
 Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
Når sagsbehandleren taster i 3S, sker der først fremfinding af det udloddende sel-
skabs udbytteangivelse. Når selskabet er fundet, vælges funktionen ”Indberet frita-
gelse for dansk udbytteskat” og relevante data for refusion tastes og gemmes.
Intern Revision har i forbindelse med gennemgangen rekvireret kopi af seneste bru-
gervejledning. Vejledningen er dateret den 18. december 2002 i en version 1.4 og
beskriver, hvordan brugerne skal benytte 3S. Intern Revision har kenskab til, at sy-
stemet 3S har haft ændringer efterfølgende, hvilket burde have medført en opda-
tering af brugervejledningen.
Vi har i forbindelse med gennemgangen spurgt til forretningsgangsbeskrivelser for
identifikation af grænseflader og funktionsadskillelse. Tilgængelige forretnings-
gangsbeskrivelser var ikke ajourført på undersøgelsestidspunktet, men er efterføl-
gende blevet ajourført og sendt til revisionen.
Manglende opdaterede brugervejledninger og forretningsgangsbeskrivelser med-
fører, at sagsbehandlerne ikke kan finde ”hjælp” i de tilfælde, hvor der er tvivl om
håndteringen af de enkelte handlinger, hvilket øger risikoen for forkert behandling
af ansøgte refusionsanmodninger.
11.3.2 Systemunderstøttede kontroller efter registrering i 3S
11.3.2.1 Inddatakontroller
Intern Revision har fået oplyst, at der, i forbindelse med indberetning af refusions-
ansøgning for udbytteskat i 3S, er et antal obligatoriske felter, som skal udfyldes,
før en ansøgning kan accepteres i 3S. I den seneste vejledning fra 2002 har vi set,
at felterne; ”Navn”, ”Adresse”, ”Udbytte”, ”Modtagelsesdato” og ”Bundt nr.” er obli-
gatoriske felter, som kræves udfyldt. 3S stiller ikke krav til selve indholdet af felterne
bortset fra, at feltet ”Udbytte” skal indeholde tal, og feltet ”Modtagelsesdato” ikke
må være større end dags dato, og datoen skal være større end vedtagelsesdatoen
UKS Side 2543
U
K
S
89/613
Dok.nr. 18142586.1
samt i et bestemt datoformat. For så vidt angår felterne ”Navn” og ”Adresse”, er der
ikke krav til indholdet af registreringerne. Der er således i begrænset omfang gjort
brug af inddatakontroller til sikring af unikke, fuldstændige, valide og ensartede
data i bestemte felter.
I forbindelse med gennemgangen af 3S er det konstateret, at sagsbehandleren kun
i begrænset omfang indtaster relevante felter til identifikation og fastholdelse af
udbyttemodtageren, ligesom angivelse af udbyttemodtagerens land bliver tastet i
adressefeltet med mulighed for at angive unøjagtige og ikke ensartede landeangi-
velser.
11.3.2.2 Kontrol af dubletter
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en maskinel kontrol, som
kan identificere dubletter. Systemet giver en besked til sagsbehandleren, hvis der
er tastet flere refusionsanmodninger for samme modtager på samme udlodning.
Intern Revision har set dokumentation, som viser, at der er indtastet og fundet en
dublet, som er annulleret før overførsel til økonomidelen. Dermed har kontrollen
virket og har forhindret en dobbelt udbetaling.
I vejledningen fra 2002 er det bemærket, at dubletkontrollen er opsat således, at
3S foretager en sammenligning af de data, som er anført i feltet ”Navn”. Det vil sige
hvis sagsbehandleren indtaster en refusionsanmodning på en udbyttemodtager,
som tidligere har søgt om refusion på samme udlodder, så vil 3S give besked
herom, hvis sagsbehandleren har tastet det nøjagtig samme navn. Hvis sagsbe-
handleren taster et tegn forkert, eller hvis ansøgeren har ændret et tegn i forhold
til tidligere fremsendt refusionsanmodning, så vil dette blive opfattet som en ny
refusionsanmodning og ikke blive identificeret af kontrollen.
Ved gennemgangen blev det konstateret, at der i 3S, i forbindelse med refusions-
anmodningen, ikke er mulighed for at angive et eventuelt CPR-nr./CVR-nr. eller TIN-
nr. på udbyttemodtageren.
Den manglende fuldstændige indtastning af ”Navn” og ”Adresse”, sammenholdt
med en manglende angivelse af eventuelt CPR-nr./CVR-nr. eller TIN-nr. på udbytte-
modtageren bevirker, at SKAT ikke har mulighed for at benytte disse felter til brug
for søgning af dubletter.
11.3.2.3 Kontrol af samlet udbytterefusion pr. selskab
Intern Revision har konstateret, at der i 3S er etableret en systemkontrol, som ori-
enterer sagsbehandleren, hvis der for et selskab er anmodet om et højere refusi-
onsbeløb, samlet set, end selskabet har angivet i udbytteskat.
UKS Side 2544
U
K
S
90/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved revisionens gennemgang blev det oplyst, at kontrollen i relation til enkelte børs-
noterede selskaber ikke har kunnet gennemføres i 2013 og 2014, fordi en fejl i 3S
bevirkede, at det ikke var muligt at ”taste” modtagne refusionsanmodninger på det
udloddende selskabs angivelse. I stedet oprettede sagsbehandleren en 0-angivelse
på det udloddende selskab, hvorpå de fremsendte refusionsanmodninger er blevet
registreret. 3S har i forbindelse med indtastningen orienteret sagsbehandleren om,
at ”Sum af beløb på indberetninger er større end udlodning på angivelsen”, hvilket
skyldes at beløbet på den tastede refusionsanmodning er større end 0-angivelsen.
Denne fremgangsmåde har bevirket, at kontrollen reelt har været sat ud kraft og
dermed ikke har kunnet bidrage til, at der ikke blev udbetalt mere i refusion, end
selskaberne har angivet i udbytteskat for de anmodninger, som bliver behandlet
via 3S.
Det er endvidere Intern Revisions vurdering, at designet af kontrollen ikke er hen-
sigtsmæssig, fordi kontrollen ikke tager højde for de refusionsanmodninger, som
SKAT modtager via bankordningen og indeholdt udbytteskat for danske udbytte-
modtagere.
Refusionsanmodninger via bankordningen indtastes ikke i 3S og indgår dermed
ikke i kontrollen af, om der refunderes mere, end selskabet har indeholdt i udbyt-
teskat. Derudover anvender 3S den samlede udbytteskat (27%) som sammenlig-
ningsgrundlag, selvom det kun er indeholdt udbytteskat fra udlændige, der kan re-
funderes.
Vi har set materiale, som viser, at SKAT i 2013, 2014 og 2015 har rapporteret om,
at 3S i forbindelse med indrapportering af refusionsanmodninger i enkeltstående
tilfælde er fremkommet med en ”grøn skærm”, som har forhindret en indrapporte-
ring på selskabets angivelse.
Vores gennemgang af modtaget materiale viser, at ”grøn skærm” fejlen opstår i de
tilfælde, hvor der i 3S har været registreret 2 angivelser for samme udlodning. 3S
har ikke kunnet håndtere flere angivelser i forbindelse med den efterfølgende ind-
rapportering af refusionsanmodninger.
Primo juli 2015 blev systemet ændret, hvorefter 3S igen i alle tilfælde har kunnet
sammenholde refusionsanmodninger i 3S med angivelsen af udbytteskat. SKAT op-
lyser, at der ikke er gennemført kompenserende kontroller for de børsnoterede sel-
skaber i perioden, hvor den maskinelle kontrol var sat ud af kraft.
UKS Side 2545
U
K
S
91/613
Dok.nr. 18142586.1
11.3.2.4 Adviseringer fra 3S til sagsbehandler
I de tilfælde, hvor kontrollerne i 3S finder en ”fejl” i forbindelse med indtastnin-
gerne, orienteres sagsbehandleren via skærmbilledet i 3S. Orienteringen til sagsbe-
handleren bevirker ikke, at indberetningen afvises, men er blot en orientering om,
at der er forhold, som sagsbehandleren skal være særlig opmærksom på. Efter ori-
enteringen skal sagsbehandleren foretage en vurdering af, om der reelt er tale om
en fejl, som skal rettes, eller om refusionsanmodningen skal gennemføres.
Endvidere kan sagsbehandleren vælge ikke at foretage sig noget og dermed tilside-
sætte kontrollerne, hvilket vil påvirke datakvaliteten. I de fremsendte forretnings-
gangsbeskrivelser fremgår det ikke, hvordan sagsbehandleren skal forholde sig i de
tilfælde, hvor der fremkommer en orientering til sagsbehandleren.
Intern Revision har modtaget materiale, der viser, at der for et af de børsnoterede
selskaber, hvor der formentlig er sket bedrageri, er refunderet mere udbytteskat,
end der er indeholdt.
11.3.2.5 Sammenholdelse mellem anmodning og indberetning
Intern Revision har kendskab til, at de ”ikke noterede selskaber” indberetter de en-
kelte udbyttemodtagere i NTSE med efterfølgende elektronisk overførsel til 3S.
Denne overførsel giver mulighed for, at der, i forbindelse med behandlingen af re-
fusionsanmodningerne, der er modtaget via blanketordningen, kan ske sammen-
holdelse mellem den enkelte udbyttemodtager og dennes refusionsanmodning. In-
tern Revision har ved demonstration af systemet ikke kunnet konstatere, at sådan
en sammenholdelse foretages, ligesom det ikke fremgår af forretningsgangbeskri-
velserne, at denne sammenholdelse skal udføres.
SKAT har endvidere oplyst, at ”Behandlingen af anmodning om refusion af udbyt-
teskat er en administrativ arbejdsopgave, hvor der udelukkende foretages kontrol
med, at den krævede dokumentation er fremsendt med anmodningen samt at an-
modningen er attesteret af den udenlandske skattemyndighed”. Det er derfor revi-
sionens vurdering, at sådan en sammenholdelse ikke udføres.
For de børsnoterede selskaber er det VP, som indberetter udbyttemodtagerne til
systemet eKapital i SKAT. Disse informationer overføres ikke til 3S, hvorfor en sam-
menholdelse for de børsnoterede selskaber ikke er mulig.
UKS Side 2546
U
K
S
92/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2 Betydning for vores undersøgelse
De tre anmeldelser, som SKAT har foretaget til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet, og som er genstand for den igangværende efter-
forskning, vedrører formodet svindel ved misbrug af blanketordningen.
3. Bankordningen
3.1 Indhold
Bankordningen, også kaldet regnearksordningen, er betegnelsen for en ordning,
som SKAT havde med Danske Bank, Nordea og SEB (oprindelig tillige Amagerban-
ken), hvorefter disse tre pengeinstitutter ved fremsendelse af et regneark anmo-
dede om refusion af udbytteskat på vegne af aktionærer eller udenlandske penge-
institutter, der optrådte på vegne af aktionærer. I en fodnote i SIRs rapport af 30.
maj 2013, jf. kapitel 11 nedenfor, oplyses, at SKAT indgik aftalerne med de tre pen-
geinstitutter i 2001, 2005 og 2007. SIR beskriver og kommenterer i sin rapport af
24. september 2015 pkt. 11.4 ordningen således:
SKAT modtager også refusionsanmodninger direkte fra tre banker, som sender an-
modningerne i et ”regneark” til SKAT på vegne af deres kunder.
...
De fremsendte anmodninger kan være specificeret på udbyttemodtager, men der
kan også være flere udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/regneark.
Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og
skattepligtsforholdet, men i nogle tilfælde fremsender bankerne også dokumenta-
tion i lighed med den dokumentation, som modtages, når den enkelte udbyttemod-
tager selvstændigt fremsender en anmodning om udbytterefusion. I disse tilfælde
foretager sagsbehandleren en manuel kontrol af det fremsendte materiale i lighed
med ”blanketordningen”, ...
Refusionsanmodningerne fra de tre banker indtastes ikke i 3S, men udskrift af re-
gistreringerne i regnearkene summeres til et samlet beløb pr. bank og danner
grundlag for bogføringen i SAP38 og efterfølgende udbetaling af refusionen, ...
Den manglende indtastning i 3S systemet bevirker, at der ikke er mulighed for en
sammenholdelse til eventuelle udbyttemodtagere, som selskaberne har indberettet
i forbindelse med deres angivelse af tilbageholdt udbytteskat. Det kan ligeledes ikke
UKS Side 2547
U
K
S
93/613
Dok.nr. 18142586.1
udelukkes, at udbyttemodtageren, som får refusion via bankordningen, ikke også
selv søger via blanketordningen.
Efter behandlingen bliver anmodningen/regnearket med eventuel dokumentation
printet ud og arkiveret i 5 år. Den enkelte anmodning/regneark kan herefter frem-
findes ved hjælp af bilagsnummeret.
SKAT oplyser, at der er indgået aftale med bankerne om, at disse foretager en vali-
deringskontrol af registreringerne i regnearket. Det er aftalt, at bankerne kontrol-
lerer følgende:
 Kontrol af rigtigheden af beløbene vedrørende aktiebeholdninger i sepa-
ratdepoter
 Sandsynliggørelse i forhold til omnibusdepoter/samledepoter
Kontrollen består i, at banken kontrollerer rigtigheden af beløbene; det vil sige at
udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
Intern Revision har fået oplyst, at den udenlandske bank opbevarer den nødven-
dige dokumentation, som kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbeta-
lingsåret. SKAT følger ikke op på, om disse kontroller er effektive.
Når SKAT har overført betaling, der svarer til de ansøgte beløb til banken, videre-
sender banken det modtagne refusionsbeløb til den udenlandske bank, der vil fo-
retage den endelige afregning over for udbyttemodtageren.
3.2 Betydning for vores undersøgelse
De to første anmeldelser om den formodede svindel, som SKAT indgav til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, vedrørte misbrug af
blanketordningen, jf. afsnit 2 ovenfor. SKAT tilkendegav, at man ville undersøge, om
der også var foregået formodet svindel ved misbrug af bankordningen. Denne un-
dersøgelse viste ifølge Skatteministeriets pressemeddelelse af 23. august 2016, at
den formodede svindel i det hele vedrører misbrug af blanketordningen. SKATs un-
dersøgelse viste også, at den formodede svindel har et større omfang end det, som
fremgik af de to indgivne anmeldelser, og det blev oplyst i pressemeddelelsen, at
SKAT ville indgive en anmeldelse om formodet svindel med udbytteskat for yderli-
gere 3,2 mia. kr.
Bankordningen har således ikke haft direkte betydning for vores undersøgelse,
men omtales i en række dokumenter i det følgende. Vi har dog noteret os, at en
undersøgelse gennemført i 2000, jf. herom kapitel 8, afsnit 1.1, nedenfor, viste, at
UKS Side 2548
U
K
S
94/613
Dok.nr. 18142586.1
de to banker, der var omfattet af undersøgelsen, kun i 37 pct. af tilfældene var i
besiddelse af den krævede dokumentation vedrørende udenlandske aktionærer i
danske selskaber omfattet af ordningen, og yderligere, at SKAT i september 2015
bragte ordningen til ophør, idet SKAT var blevet opmærksom på, at der i aftalerne
ikke var sikret tilstrækkelig dokumentation for, at der bestod et repræsentations-
forhold mellem de enkelte udbyttemodtagere og bankerne, at aftalerne alene var
indgået med et dansk pengeinstitut og derfor ikke kunne danne grundlag for, at
tredjemand, fx et udenlandsk pengeinstitut, kunne pålægges pligter, samt på den
manglende hjemmel til at uddelegere kontrolbeføjelser.
Vi bemærker, at den risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat, som SIR udtrykte
bekymring for i sin rapport af 30. maj 2013, jf. kapitel 11, afsnit 1, nedenfor, navnlig
vedrørte bankordningen.
4. VP-ordningen
4.1 Indhold
4.1.1 VP-ordningen er betegnelsen for den ordning, hvorefter VP i forbindelse med ud-
bytteudlodning og -udbetaling tilbageholder den udbytteskat, der skal betales efter
vedkommende dobbeltbeskatningsoverenskomst, således at der foretages en net-
toafregning til aktionæren. SIR beskriver og kommenterer i sin rapport af 24. sep-
tember 2015 pkt. 11.5 ordningen således:
”VP-ordningen” er en aftale, der er indgået mellem VP og SKAT. Ordningen går ud
på, at VP, med udgangspunkt i de gældende dobbeltoverenskomster, indeholder
den korrekte udbytteskat (nettoafregning).
...
Aftalen vedrører følgende lande:
Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England, Ir-
land, Schweiz, USA og Canada.
For at udbyttemodtageren kan benytte VP-ordningen, skal udbyttemodtager være
en fysisk person og aktierne skal være indskrevet i et depot i et dansk pengeinstitut.
Udbyttemodtageren skal endvidere over for det kontoførende pengeinstitut doku-
mentere sine bopæls- og skatteforhold via en skatteblanket (blanket 02.009), der
skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.
UKS Side 2549
U
K
S
95/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er dermed de kontoførende pengeinstitutter, som foretager en vurdering og
godkendelse af de dokumenter, som udbyttemodtageren fremsender. SKAT følger
ikke op på, om disse kontroller er effektive.
SKAT har fået oplyst, at de udbyttemodtagere, som er omfattet af ordningen, vil
modtage udbyttenotaer, hvoraf det fremgår, at der er tilbageholdt den korrekte
udbytteskat i helhold til DBO en. De enkelte udbyttemodtagere skal derfor ikke selv-
stændigt anmode om udbytterefusion hos SKAT.
4.1.2 SKAT bragte den 12. november 2015 ordningen til ophør, idet det var SKATs vurde-
ring, at ordningen ikke havde haft fornøden lovhjemmel.
4.2 Betydning for vores undersøgelse
Som anført i afsnit 2.2 ovenfor vedrører de tre anmeldelser, som SKAT har foretaget
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og som er
genstand for den igangværende efterforskning, formodet svindel ved misbrug af
blanketordningen. VP-ordningen har således ikke haft direkte betydning for vores
undersøgelse. Vi bemærker dog, at princippet i ordningen, der bygger på en netto-
afregning, således at der ikke opstår spørgsmål om senere refusion, indgår i grund-
laget for den model, som regeringen ifølge lovprogrammet 2017-18 vil fremsætte
lovforslag om i folketingssamlingen 2017-18, jf. kapitel 13, afsnit 12, nedenfor.
5. Tilladelsesordningen
5.1 Indhold
Tilladelsesordningen er betegnelsen for den ordning, hvorefter hovedaktionærer i
ikke-børsnoterede selskaber på grundlag af en særlig tilladelse fra SKAT anvender
en reduceret sats ved indeholdelse af udbytteskat. SIR beskriver og kommenterer i
sin rapport af 24. september 2015 pkt. 9.3.4 ordningen således:
Derudover har hovedaktionærer i ikke noterede selskaber mulighed for at få en
særlig tilladelse fra SKAT til at anvende en reduceret sats ved indeholdelse af udbyt-
teskat. Tilladelsen kan gives for skattepligtige personer, der er omfattet af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst. Disse aktionærer vil således få indeholdt den rele-
vante udbytteskat (nettoafregning) efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Det
udloddende selskab indberetter udbyttemodtageren med den reducerede sats i
NTSE under hen- visning til den særlige tilladelse fra SKAT.
5.2 Betydning for vores undersøgelse
UKS Side 2550
U
K
S
96/613
Dok.nr. 18142586.1
Som anført i afsnit 2.2 ovenfor vedrører de tre anmeldelser, som SKAT har foretaget
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, og som er
genstand for den igangværende efterforskning, formodet svindel ved misbrug af
blanketordningen. Tilladelsesordningen har således ikke haft direkte betydning for
vores undersøgelse. Vi omtaler den dog enkelte steder i vores redegørelse, jf. såle-
des kapitel 10, afsnit 9, 33.1.2 og 36, nedenfor.
UKS Side 2551
U
K
S
UKS Side 2552
U
K
S
Kapitel 7 Det regnskabsretlige grundlag – De måned-
lige indtægtslister – Oplysninger om refunderet ud-
bytteskat
I dette kapitel har vi i afsnit 1-5 samlet en fremstilling af en række regnskabsretlige
regler, som regulerer SKATs og Skatteministeriets arbejde med dokumentation af
deres virksomhed.
Kapitlet indeholder endvidere en samlet illustration af udviklingen i henholdsvis
statens indtægter fra udbytteskat, jf. afsnit 6 nedenfor, og refusionen af udbytte-
skat, jf. afsnit 7 nedenfor, i den periode, som vores undersøgelse omfatter. Disse
oplysninger er endvidere medtaget i kapitel 10 og 12 nedenfor, hvor de er indsat
med som udgangspunkt kvartalsvise intervaller. I afsnit 8 nedenfor beskrives rap-
porteringen af SKATs regnskabsgodkendelser.
1. Det regnskabsretlige grundlag
1.1 Ministerieinstrukser
Statens regnskab er beskrevet i Finansministeriets bekendtgørelse om Statens
regnskabsvæsen m.v., som er udstedt med hjemmel i lov nr. 131 af 28. marts 1984
om statens regnskabsvæsen § 3. Den gældende bekendtgørelse har nr. 70 af 27.
januar 2011, men de bestemmelser, der gengives i det følgende, er uændrede fra
den tidligere bekendtgørelse, nr. 1693 af 19. december 2006.
Bekendtgørelsens § 7, stk. 5, har dette indhold:
§ 7. ...
Stk. 5. Departementerne skal udarbejde en ministerieinstruks, jf. §§ 13-15.
§§ 13-15 indeholder følgende regler:
§ 13. Hvert ministerium skal udarbejde og ajourføre en ministerieinstruks, der be-
skriver ministerområdets forretningsområde og opdeling på virksomheder, herun-
der hvilke hovedkonti incl. bevillingslovenes fællesparagraffer, der henhører under
de enkelte virksomheder.
§ 14. Ministerieinstruksen skal herudover indeholde:
1) En beskrivelse af tilrettelæggelsen af ministerområdets overordnede regnskabs-
forvaltning.
UKS Side 2553
U
K
S
99/613
Dok.nr. 18142586.1
2) En beskrivelse af hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt
en beskrivelse af procedurerne omkring regnskabsgodkendelsen, jf. § 36, herun-
der en angivelse af eventuelle formaliserede procedurer for udførelsen af depar-
tementets tilsyns- og kontrolfunktioner.
§ 15. Den af departementets ledelse godkendte ministerieinstruks sendes til Rigsre-
visionen og virksomhederne på ministerområdet.
§ 36 indeholder følgende regler for årsregnskabet (stk. 5 her udeladt):
§ 36. De regnskabsførende institutioner skal godkende deres årlige regnskab over
for virksomhederne. Virksomhederne fastsætter i virksomhedsinstruksen de nær-
mere retningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det
nærmere indhold af denne godkendelse, jf. § 17.
Stk. 2. Virksomhederne godkender deres årlige regnskab over for departemen-
terne. Departementerne fastsætter i ministerieinstruksen de nærmere retningslin-
jer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere indhold
af denne godkendelse, jf. § 14.
Stk. 3. Departementerne godkender ministerområdets årlige regnskab over for
Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen. Økonomistyrelsen fastsætter de nærmere ret-
ningslinjer for godkendelsen af perioderegnskaber i årets løb samt det nærmere
indhold af denne godkendelse.
Stk. 4. Departementernes godkendelse af deres årlige regnskab sker via en regn-
skabserklæring, hvori det oplyses:
1) om der er ændringer i regnskabsprincipperne, der har betydning for vurderingen
af regnskabet for det pågældende finansår,
2) om regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber, som mi-
nisterområdet er ansvarlig for,
3) om forbruget af bevillinger er opgjort korrekt,
4) om aktiver og passiver er opgjort korrekt, og
5) om der inden for ministerområdet er etableret forretningsgange og interne kon-
troller, som i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, som er omfattet af
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og
andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Der ses ikke bestemmelser om, med hvilke intervaller der skal udfærdiges periode-
regnskaber, men af § 34, stk. 2, fremgår, at der skal ske månedlig afstemning:
§ 34. ...
Stk. 2. De regnskabsførende institutioner, hvorunder bogføringskredsen henhø-
rer, skal månedligt bekræfte, at registreringerne i koncernsystemet er i overens-
stemmelse med registreringerne i det lokale økonomisystem.
UKS Side 2554
U
K
S
100/613
Dok.nr. 18142586.1
For de enkelte virksomheder under de enkelte ministerier gælder, jf. instruksens
§ 8:
§ 8. Virksomhederne optages i det af Økonomistyrelsen administrerede koncernsy-
stem.
Stk. 2. Virksomhederne tilrettelægger regnskabsvæsenet indenfor deres område,
herunder områdets opdeling på regnskabsførende institutioner.
Stk. 3. Virksomhederne skal udarbejde en virksomhedsinstruks, jf. §§ 16-19.
1.2 Virksomhedsinstrukser
§§ 16-19 bestemmer under overskriften Virksomhedsinstrukser:
§ 16. Hver virksomhed skal udarbejde og ajourføre en virksomhedsinstruks, der
beskriver virksomhedens forretningsområde og opdeling på regnskabsførende in-
stitutioner, herunder hvilke hovedkonti virksomheden har ansvaret for.
§ 17. Består virksomheden af flere regnskabsførende institutioner, skal virksom-
hedsinstruksen herudover indeholde:
1) En beskrivelse af hvorledes virksomhedens regnskabsansvar er fordelt på de en-
kelte regnskabsførende institutioner under virksomheden.
2) En beskrivelse af proceduren for virksomhedens bevillingsudmelding og bevil-
lingsafregning i forhold til de regnskabsførende institutioner.
3) En beskrivelse af hvornår der i årets løb skal godkendes perioderegnskaber samt
proceduren for de regnskabsførende institutioners godkendelse af perioderegn-
skaber over for virksomheden.
4) En beskrivelse af øvrige relevante regnskabsprocedurer mellem virksomheden
og de regnskabsførende institutioner.
§ 18. Virksomhedsinstruksen kan endvidere indeholde virksomhedsspecifikke ret-
ningslinier til de regnskabsførende institutioner om udarbejdelsen af regnskabsin-
struksen.
§ 19. Virksomhedsinstruksen skal godkendes af departementet.
Stk. 2. Den af departementet godkendte virksomhedsinstruks skal sendes til Rigs-
revisionen og de under virksomheden hørende regnskabsførende institutioner.
1.3 Regnskabsinstrukser
§§ 20-23 bestemmer under overskriften Regnskabsinstrukser:
UKS Side 2555
U
K
S
101/613
Dok.nr. 18142586.1
§ 20. Hver regnskabsførende institution skal udarbejde og ajourføre en regnskabs-
instruks.
§ 21. Regnskabsinstruksen skal som minimum indeholde:
1) En beskrivelse af institutionens opgaver og regnskabsmæssige organisation, her-
under hvilke bogføringskredse institutionen administrerer.
2) En beskrivelse af institutionens regnskabsopgaver herunder institutionens kon-
krete tilrettelæggelse og udmøntning af kompetencefordeling i relation til ud-
gifts- og indtægtsforvaltningen, betalingsforvaltningen, den regnskabsmæssige
registrering herunder registrering af dispositioner, regnskabsaflæggelsen, opbe-
varing af regnskabsmateriale og forvaltningen af aktiver og passiver m.v.
3) En beskrivelse af institutionens IT-anvendelse i forbindelse med regnskabsførin-
gen omfattende en beskrivelse af registreringen af transaktioner herunder hvor-
ledes materialets nøjagtighed er sikret, hvorledes en fuldstændig og nøjagtig re-
gistrering er sikret, samt hvorledes automatisk genererede registreringer foreta-
ges og en beskrivelse af opbevaringen af regnskabsmaterialet, herunder de me-
toder, der benyttes til opbevaring, og hvordan regnskabsmaterialet fremfindes.
Endvidere beskrives de generelle kontroller vedr. IT-anvendelsen.
Stk. 2. Medarbejdere, der er beskæftiget med systemudvikling, programmering,
driftsafvikling og kontrol hermed må ikke varetage funktioner i forbindelse med
den regnskabsmæssige registrering og betalingsforretninger.
§ 22. Det skal af et bilag til regnskabsinstruksen fremgå hvilke medarbejdere, der
har ansvaret for hvilke regnskabsmæssige opgaver i institutionen.
Stk. 2. Bilaget opbevares lokalt i institutionen og er ikke omfattet af fremsendel-
sespligten i henhold til § 23.
§ 23. Den af institutionens ledelse godkendte regnskabsinstruks sendes til virksom-
heden og til Rigsrevisionen til orientering.
2. Ministerieinstruksen
Den 21. juni 2013 har departementschef Jens Brøchner påtegnet ministerieinstruk-
sen for Skatteministeriet gældende fra januar 2013. Det hedder heri blandt andet:
1. Indledning
Denne ministerieinstruks er gældende for Skatteministeriet samt tilhørende fælles-
paragraffer på finansloven. Ministeransvarsområdet omfatter følgende paragraf-
fer:
 § 9. Skatteministeriet
UKS Side 2556
U
K
S
102/613
Dok.nr. 18142586.1
 § 38. Skatter og afgifter
Ministerieinstruksen er udarbejdet i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse
m. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv., jf. §§ 13-15, og Moder-
niseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse af ministerieinstrukser fra april
2010.
Denne vejledning foreskriver, at følgende forhold beskrives i ministerieinstruksen:
 Ministerområdets forretningsområde og opdeling på virksomheder
 Ministerområdets tilrettelæggelse af den overordnede regnskabsforvaltning
 Tilrettelæggelsen af regnskabsgodkendelsen indenfor ministerområdet og for-
maliserede tilsyns- og kontrolfunktioner i forbindelse hermed
I vejledningen beskrives, at departementerne selv bestemmer, hvor ofte de ønsker
at få perioderegnskab, og at aflæggelsen af perioderegnskab bør tilrettelægges ef-
ter konkret behov for opfølgning. Den månedlige afstemning nævnt i § 34 skal så-
ledes ikke nødvendigvis være ledsaget af et perioderegnskab.
Ministerieinstruksen beskriver herefter overordnet forretningsområdet opdelt på
virksomheder og tilrettelæggelsen af den overordnede regnskabsforvaltning. Mi-
nisterieinstruksen oplyser, at SIR har ansvaret for den samlede revision af SKAT,
hvor departementet dog revideres af Rigsrevisionen. Herefter henviser ministerie-
instruksen til virksomhedsinstrukserne og regnskabsinstrukserne.
Ministerieinstruksen ses ikke at give specifikke retningslinjer, og vi har derfor ikke
fundet det nødvendigt at gennemgå den afløste ministerieinstruks.
3. Virksomhedsinstrukser for SKAT, Skatter og afgifter og § 38
De virksomhedsinstrukser på Skatteministeriets område, som har betydning for vo-
res undersøgelse, er instrukserne for SKAT, Skatter og afgifter og § 38-virksomhed.
3.1 SKAT
3.1.1 I instruksen beskrives SKATs virksomhedsområde således:
SKATs opgaver omfatter opkrævningen af skat, herunder arbejdsmarkedsbidrag,
told, forbrugs- og miljøafgifter samt forvaltningen af lovgivningen i forhold til bor-
gere og virksomheder. Endvidere varetager SKAT opgaverne vedrørende restance-
inddrivelse, herunder for andre ministerier og offentlige myndigheder. Endvidere
UKS Side 2557
U
K
S
103/613
Dok.nr. 18142586.1
varetages en række opgaver vedrørende udarbejdelse af cirkulærer og vejledninger
mv. indenfor rammelovgivning, koordinering, it-udvikling og -drift samt intern ad-
ministration.
3.2 Skatter og afgifter
3.2.1 Skatter og afgifters virksomhedsområde beskrives således:
Skatter og afgifter omfatter skatter på indkomst og formue, told- og forbrugsafgif-
ter, lønsumsafgift, renteindtægter mv., samt overførsler til andre paragraffer. Op-
gaverne omfatter provenuskøn, analyser og løbende overvågning af indbetalinger
af skatter og afgifter samt af udviklingen i skatteudgifter i skattelovgivningen.
3.3 § 38-virksomhed
Virksomhedsinstruksen for § 38-virksomhed, som blev udarbejdet i forbindelse
med udskilningen af SKAT som en selvstændig styrelse pr. 1. januar 2013, omfatter
finanslovens § 38 om skatter og afgifter, hvor skat på aktieindkomst ses at indgå
under kode 38.11.01.10 som delmængde af personskatter. Af instruksen fremgår,
at godkendelse af månedsregnskaber skal omfatte:
 at der er overensstemmelse mellem data i de lokale økonomisystemer og SKS
og at der i SKS foreligger godkendelse af de underliggende regnskaber.
 at regnskabet omfatter alle de hoved- og underkonti, bogføringskredse og del-
regnskaber, som området er ansvarlig for
 at betegnelsen på de anvendte hoved- og underkonti er korrekte
 en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne
periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår
med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sand-
synlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsyn-
lighedskontrollen skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
 en kontrol af sammenhængen med underliggende systemer
 en kontrol med at aktiver og passiver er korrekt opgjort og har en rimelig stør-
relse
 en kontrol med at beholdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt.
Om månedsindtægtslister bestemmer virksomhedsinstruksen, at:
I forbindelse med udarbejdelsen af indtægtslisten sker der en vurdering af måne-
dens indtægt på hver enkelt konto i forhold til den senest budgetterede indtægt på
årsbasis. I omfang, der er særlige forhold som tilsiger det, udarbejdes der kommen-
tarer hertil på indtægtslisten. Indtægtslisterne godkendes af formanden for Den
UKS Side 2558
U
K
S
104/613
Dok.nr. 18142586.1
samfundsøkonomiske matrice. Indtægtslisterne oversendes til Folketingets Finans-
udvalg og Skatteudvalget efter godkendelse i departementets ledelse.
Denne bestemmelse må opfattes som supplement til regnskabsinstruksens krav
om, at indtægter og udgifter skal vurderes i forhold til indtægter og udgifter de se-
neste to regnskabsår.
4. Regnskabsinstruksen for Skatteministeriet, § 38
4.1.1
Beskrivelsen i det følgende bygger til dels på den gennemgang, som Borger- og
retssikkerhedschefen har foretaget. Af betydning for vores undersøgelse har regn-
skabsinstruksen (der i en periode havde titlen Regnskabsinstruks for Skatteministeri-
ets Koncern, § 38) foreligget i tre versioner:
1. januar 2010-31. december 2012 (med justeringer undervejs)
1. januar 2013-12. marts 2014
12. marts 2014-
4.2 Ansvar for vedligeholdelse
2010- og 2013-instrukserne er begge underskrevet af koncerndirektøren og direk-
tøren for Region Midtjylland og fastsætter, at ansvaret for, at instruksen løbende
vedligeholdes, ligger hos skattedirektøren for SKAT Regnskab.
4.2.1 2014-instruksen er underskrevet af direktøren for SKAT og direktøren for Inddri-
velse og fastsætter, at ansvaret for, at instruksen løbende vedligeholdes, ligger hos
underdirektøren for Betaling og Regnskab.
4.3 Det overordnede regnskabsmæssige ansvar
2010-instruksen fastsætter, at SKAT Regnskab varetager den overordnede planlæg-
ning og styring af regnskabsopgaven.
2013-instruksen fastsætter, at det overordnede regnskabsmæssige ansvar er pla-
ceret i Regnskab, SKAT Midtjylland, mens selve bogføringsopgaven er placeret i
henholdsvis Regnskab og Betalingscentret.
Efter 2014-instruksen er det overordnede regnskabsmæssige ansvar og bogfø-
ringsopgaven er placeret i SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab.
UKS Side 2559
U
K
S
105/613
Dok.nr. 18142586.1
4.4 Ansvar for de regnskabsmæssige opgaver
Af regnskabsvejledningernes pkt. 2.1 Ansvars- og kompetencefordeling fremgår
herom:
4.4.1 2010-11
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for regionens beholdninger.
4.4.2 2011-14
Direktøren for regionen har det overordnede ansvar for de regnskabsmæssige op-
gaver i egen region og for regionens beholdninger.
Skattedirektøren er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver inden for egen en-
hed
Afdelingslederen er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver inden for eget or-
ganisationsområde
4.4.3 2014-15
Direktøren for forretningsområdet har det overordnede ansvar for de regnskabs-
mæssige opgaver i eget forretningsområde og for forretningsområdets beholdnin-
ger.
Underdirektøren er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver indenfor egen af-
deling.
Kontorchefen/funktionslederen er ansvarlig for de regnskabsmæssige opgaver in-
den for egen kontor/enhed.
4.5 Kontrol og undersøgelse af bilag og automatiske registreringer
Af instruksen (2014-udgaven) fremgår blandt andet:
Kapitel 1. Indledning og ikrafttrædelse
Indledning
Regnskabsinstruksen er via intranettet tilgængelig for alle medarbejdere i Skattemi-
nisteriet.
Alle medarbejdere i SKAT, som har ansvar for eller er beskæftiget med opgaver af
regnskabsmæssig betydning skal være bekendt med reglerne i denne instruks.
UKS Side 2560
U
K
S
106/613
Dok.nr. 18142586.1
Underdirektøren for Betaling og Regnskab har ansvaret for, at regnskabsinstruksen
løbende vedligeholdes. Regnskabsinstruksen sendes til orientering til Skatteministe-
riets interne revision, Rigsrevisionen samt SKAT, Økonomi, Økonomisk koordine-
ring.
Afgørelse om, i konkrete sager at afvige fra bestemmelser i denne instruks skal træf-
fes af underdirektøren for afdelingen, direktøren for forretningsområdet eller af
SKATs direktør og kan kun foretages efter forudgående godkendelse af SKAT, Ind-
drivelse, Betaling og Regnskab. Den konkrete afvigelse beskrives med konsekvens,
hvad der er foretaget til sikring af, at der ikke sker fejl samt henvisning til afsnit i
denne instruks. Rigsrevisionen og Skatteministeriets interne revision skal orienteres
herom, ligesom forholdet skal indberettes via førstkommende interne kvalitetssik-
ring.
1.1. Opgaver og organisering
SKATs opgaver
SKAT sikrer det offentliges indtægter ved at opkræve skatter og afgifter, og inddriver
gæld til det offentlige.
SKATs forretningsmodel tager udgangspunkt i 4 overordnede processer:
Vejledning
Her får kunderne generel information og vejledning om SKATs produkter og ydelser,
hvad enten de ringer, går på TastSelv eller får information via kampagner og pjecer.
Hvis problemet fanges her, og kunderne selv kan gå direkte til afregning, kommer
pengene kommer ind ad fordøren .
Afregning
Her sikrer vi, at borgere og virksomheder afregner, som de skal. Her ligger også de
administrative afgørelser. Hvis alle afregnede korrekt, kunne processen stoppe her.
Indsats
Her sikrer vi, at flest mulige af SKATs kunder angiver og betaler korrekt og rettidigt.
I Indsats gennemføres aktiviteter, som på baggrund af risiko og adfærd udvælger
de tiltag, der sikrer den bedste indsats rettet mod udvalgte segmenter.
UKS Side 2561
U
K
S
107/613
Dok.nr. 18142586.1
Inddrivelse
...
2.1.1. Regnskabsmæssig struktur
SKAT, Inddrivelse, Betaling og Regnskab er ansvarlig for regnskabsaflæggelsen som
er opdelt i firmakoder:
Firmakode Anvendelse Fødesystemer Ansvarlig enhed/kontor
... ... ... ...
6112t Udbytteskat SAP 38-kontoret
... ... ... ...
...
2.1.5 Funktionsadskillelse
Det påhviler direktøren for forretningsområdet at sikre en hensigtsmæssig forret-
ningsgang og en sådan adskillelse af regnskabsfunktionerne, at ingen medarbejder
får mulighed for, i en og samme ekspedition, at varetage to eller flere funktioner,
der gensidigt kontrollerer hinanden.
Sikring af funktionsadskillelse:
 Hvis der i et IT-system skal 2 personer til at gennemføre den enkelte transak-
tion, foretages ikke yderligere kontrol.
 Hvis der i et IT-system er indbygget roller og det ikke er muligt at tildele roller
der medfører konflikt i forhold til funktionsadskillelse, foretages ikke yderligere
kontrol.
 Hvis der i et IT-system er indbygget roller og rollerne kan tildeles i konflikt med
funktionsadskillelse, skal funktionslederen/kontorchefen foretage løbende
kontrol af de adgangsrettigheder der kan være i konflikt. Denne kontrol udfø-
res tillige ved tilgang af nye medarbejdere.
 Hvis funktionsadskillelse er indarbejdet i en procesbeskrivelse, skal funktions-
lederen/kontorchefen foretage løbende kontrol, til sikring af, at processen føl-
ges.
Regnskabsinstruksen indeholder herefter en række krav til underskriftsprocedure,
afstemningskontroller m.m. med oplysning om, at der kvartalsvis skal foretages
indberetning til SKAT over åbenstående poster, der er mere end 1 år gamle, med
årsag til, hvorfor posten er åben, og hvornår problemet forventes løst.
UKS Side 2562
U
K
S
108/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere beskrives, at en registrerende person ikke må have adgang til at kunne
frigive egne ekspeditioner til udbetaling.
Regnskabsinstruksen indeholder ikke yderligere beskrivelser af særskilt betydning
for udbytteområdet.
2.2.2. Kontrol og undersøgelse af bilag og automatiske registreringer
For edb-systemer, som modtager betalinger og oplysninger på edb-medier, herun-
der oplysninger modtaget online, skal der fastlægges retningslinjer for maskinel
og/eller manuel kontrol og godkendelse af modtagne oplysninger. Disse retnings-
linjer skal som minimum omfatte kontrol af identiteten af den enkelte skatte-
yder/virksomhed, afstemning af oplysninger om totalbeløb på det modtagne til
summen af enkelttransaktioner og afstemning af de modtagne til de registrerede
data.
For data, som modtages fra skatteydere eller virksomheder i form af blanketter,
dokumenter der træder i stedet for blanketter, eller som følge af SKATs indsatsar-
bejde, skal der foretages kontroller, der sikrer, at konvertering sker korrekt.
Underskrevne bilag, der indenfor SKAT indskannes, sendes via mail og udskrives af
modtager, accepteres som et originalt dokument. Dog skal enheden, hvor under-
skriver er tilknyttet, opbevare det originale dokument så længe det er gældende.
For data, som modtages fra skatteydere eller virksomheder, skal der fastlægges ret-
ningslinjer for maskinel kontrol af de modtagne oplysninger. Disse retningslinjer
skal som minimum omfatte kontrol af identiteten af den enkelte skatteyder.
4.6 Risiko- og kvalitetsstyring
Det overordnede ansvar for, at der gennemføres risiko- og kvalitetsstyring i over-
ensstemmelse med gældende regler, påhviler i perioden 2010-14 direktøren for re-
gionen, i perioden 2014-15 direktøren for forretningsområdet.
4.7 Formel og materiel kontrol
Af de gennemgåede regnskabsinstruksers afsnit 2.2.2.1 fremgår:
De dokumenterede skatte-, told- og afgiftskrav skal underkastes en formel kontrol,
herunder efterregning, og en materiel kontrol.
UKS Side 2563
U
K
S
109/613
Dok.nr. 18142586.1
Formel kontrol
Den formelle kontrol foregår i stort omfang automatisk, som følge af den øgede
digitalisering. Borgere og virksomheder har kun adgang til at indberette i eget navn
og for de krav, de er registreret for. Der er ligeledes indbygget en række kontrolfor-
anstaltninger i systemerne til at undgå fejltastninger, samt til at afstemme indta-
stede beløb.
For så vidt angår manuelle bilag/angivelser/deklarationer er den formelle kontrol
obligatorisk og skal sikre angivelsers og dokumenters ægthed og gyldighed. Det skal
kontrolleres, at der foreligger de nødvendige oplysninger samt foreskrevne under-
bilag og dokumentationer, og der skal ske kontrol af satser og beregninger.
Materiel kontrol
Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af oplysningerne, således at det
konstateres, at oplysningerne svarer til de faktiske forhold. Kontrollen kan gennem-
føres løbende eller som efterfølgende kontrolfunktion som led i SKATs indsatsar-
bejde.
Den materielle kontrol skal indeholde en vurdering af, om oplysningerne er sand-
synlige i forhold til f.eks. oplysninger fra virksomheden/borgeren og SKATs viden.
Den materielle kontrol skal dokumenteres.
4.8 Den centrale regnskabsaflæggelse
4.8.1 Af regnskabsinstruksens afsnit 2.6.1 fremgår om Den centrale regnskabsaflæg-
gelse:
Den centrale regnskabsaflæggelse til Statens Koncern System (SKS) sker på grundlag
af et samlet regnskab for de i SAP38-regnskabsenheder (alle firmakoder), registre-
rede regnskabsoplysninger.
4.8.2 I forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretages
 en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne
periode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår
med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sand-
synlighedskontrol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsyn-
lighedskontrollen skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
 en kontrol af sammenhængen med underliggende systemer
UKS Side 2564
U
K
S
110/613
Dok.nr. 18142586.1
 en kontrol med at aktiver og passiver er korrekt opgjort
 en kontrol med at beholdningskonti er regnskabsmæssigt afstemt
 en kontrol med at registreringerne i statens centrale økonomisystem er i over-
ensstemmelse med registreringerne i SAP38-bogholderiet
4.9 Godkendelse og indsendelse af § 38-regnskabet
4.9.1 For perioden 2010-2014 fremgår:
Skattedirektøren for Regnskab, skal hver måned, inden udløbet af den efter regn-
skabsperiodens udløb følgende måned, godkende og indsende SAP38-regnskabet
til Skatteministeriet, Koncerncenteret.
4.9.2 For perioden 2014-2015 fremgår:
Underdirektøren for Betaling og Regnskab og kontorchefen for § 38 kontoret skal
hver måned, inden udløbet af den efter regnskabsperiodens følgende måned, god-
kende og indsende SAP38-regnskabet til Skatteministeriets departement, Intern
Regnskab 1, Rigsrevisionen og Skatteministeriets Interne Revision.
I forbindelse med sin undersøgelse fik Borger- og retssikkerhedschefen oplyst, jf.
Borger- og retssikkerhedschefens faktuelle redegørelse s. 40, at SAP 38-regn-ska-
bet også inden 2014 blev sendt til Rigsrevisionen og SIR, samtidig med at det blev
sendt til Skatteministeriets departement.
5. Beskrivelse af interne kontroller
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spe-
cifikke beskrivelser af interne kontroller på de områder, der er relevante for vores
undersøgelse. Det følgende er derfor en beskrivelse af, hvordan SKATs interne kon-
trol ses at have været opbygget i den periode, som er omfattet af vores undersø-
gelse.
Blandt andet SIR har tidligere beskrevet SKATs interne kontroller, der beskrives som
opdelt i tre niveauer, der kan sammenfattes således:
1. Strategisk kontrol ved forebyggende foranstaltninger i form af, at SKAT
analyserer og vurderer risikoen for fejl og mangler, såvel bevidste som
ubevidste, og vedtager, hvilket kontrolmiljø SKAT ønsker at implementere
for at imødegå de risici, som SKAT har vurderet skal søges helt undgået
eller så vidt muligt minimeret. Dette gøres ved blandt andet at udstikke
UKS Side 2565
U
K
S
111/613
Dok.nr. 18142586.1
regler for kontrol fra ledelsens side, forretningsgange og interne kontrol-
ler.
2. Operative kontroller for at søge hindre, at der sker fejl, såvel bevidste som
ubevidste, i den praktiske hverdag. Dette gøres ved at fastsætte, hvem der
kontrollerer udført arbejde, hvilke regler der skal efterleves og hvilken in-
formation der skal rapporteres, for at potentielle problemområder perio-
devis kan beskues fra et helikopterniveau, der kan være svært at opnå i
det daglige, hvor datamængderne kan være omfattende.
3. Efterfølgende kontrol af, at de interne kontroller følges og fungerer, samt
analyser og vurderinger af trends, årsagsforklaringer mv. Herunder vil
sædvanligvis også indgå eventuel information fra whistleblowers og tilsva-
rende. SIR er et element i 3. niveau af kontrolmiljøet.
Disse tre niveauer bør i vidt omfang udgøre en simultan proces med løbende over-
vågning, revurdering af risiko og tilpasning af ønskede interne kontroller ved ob-
servation af utilsigtede hændelser, opfølgning på igangsatte forbedringsforslag
m.m., således at det interne kontrolmiljø virker proaktivt og ikke reaktivt.
5.1 1. kontrolniveau – ledelseskontrol
5.1.1 1. niveau af kontroller ses blandt andet i ministerieinstruksen, der henviser til virk-
somhedsinstruksen og regnskabsinstruksen.
Om 1. kontrolniveau anfører SIR:
Generelt om første forsvarslinje
Direktionen fastlægger retningslinjerne for den operationelle ledelse i første for-
svarslinje gennem en række politikker, procedurer og instrukser, og rammerne for
organisering af opgaverne.
Første forsvarslinje omfatter endvidere de interne kontroller, der er indbygget i de
enkelte forretningsgange. Den interne kontrol skal designes og implementeres så-
ledes, at de risici, som ledelsen har vurderet som væsentlige, herunder
 at regnskaber ikke aflægges korrekt
 at lovgrundlaget ikke overholdes og
 at forvaltningen ikke sker på en økonomisk forsvarlig måde,
reduceres i størst mulig omfang. I tilrettelæggelsen skal der endvidere indgå sand-
synligheden for, at en uønsket hændelse indtræffer.
UKS Side 2566
U
K
S
112/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR peger i sin rapport af 24. september 2015 s. 33, på, at ledelseskontrollerne ikke
er optimale, idet:
Der er ikke implementeret procesrettede ledelseskontroller til kontrol af, at opga-
verne løses i overensstemmelse med de vedtagne forretningsgange. En af årsagerne
til fraværet af procesrettede ledelseskontroller er, at ejerskabet og ansvaret for en
proces ikke er placeret hos en ansvarlig. En proces er i stedet ansvarsplaceret hos
flere ansvarlige for hver sin række af delprocesser, uden at der er etableret en sam-
let procesansvarlig.
SIR sammenfatter sin vurdering af 1. kontrolniveau således:
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i første forsvarslinje generelt
er svage.
Den interne kontrol i første forsvarslinje er påvirket af, at der ikke er et ”end-to-end”
procesansvar, og at der ikke er implementeret ansvar for processer på tværs af
organisationen. Det medfører, at de ledelseskontroller, som udføres, ikke kontrolle-
rer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og normer.
Ledelseskontrollen omfatter kun isolerede enkeltaktiviteter i de respektive forret-
ningsområder.
Desuden vanskeliggøres identifikation og håndtering af risici af, at forretningsgan-
gene og de heri tilhørende IT-systemer ikke er dokumenterede. ...
SIR peger på, at dette tillige påvirker regnskabsprocessen.
En årsag til, at vi ikke har kunnet identificere en specifik beskrivelse af interne kon-
troller, kan naturligt ligge i følgende konstatering fra SIR, jf. rapport af 24. septem-
ber 2015 s. 34:
Hovedparten af SKATs processer er ikke dokumenterede, således at der er skabt et
overblik over forretningsgangene, aktiviteterne og dataflowet i processerne.
5.1.2 Vi bemærker, at når 1. kontrolniveau er vurderet som mangelfuldt, vil 2. og 3. kon-
trolniveau ikke kunne forventes at fungere optimalt, idet fundamentet for den in-
terne kontrol ikke er solidt forankret.
UKS Side 2567
U
K
S
113/613
Dok.nr. 18142586.1
5.2 2. kontrolniveau – operativ kontrol
5.2.1 Om 2. niveau af kontroller anfører SIR:
Generelt om anden forsvarslinje
Funktionerne i anden forsvarslinje har til formål at overvåge og analysere kontrol-
lerne i første forsvarslinje, samt at udarbejde risikostyringsværktøjer, sørge for gu-
idance og uddannelse relateret til risikostyring og intern kontrol. Arbejdet omfatter
tillige eskalering af kritiske hændelser, således der foretages de nødvendige juste-
ringer af processen.
Overvågning, controlling & kvalitetssikring i SKAT
Der er i SKAT ikke implementeret en samlet løbende overvågning af de udførte kon-
troller i første forsvarslinje, herunder de udførte ledelseskontroller.
5.2.2 SIR sammenfatter sin vurdering af 2. kontrolniveau således:
Det er vores vurdering, at kontrolforanstaltningerne i anden forsvarslinje generelt
er svage.
Vurderingen skyldes primært, at de ledelseskontroller, som udføres, hverken kon-
trollerer processerne på tværs af organisationen efter ensartede begreber og nor-
mer, eller kontrollerer processen som helhed, men kun kontrollerer isolerede en-
keltaktiviteter i de enkelte forretningsområder.
Der er ligeledes ikke etableret en struktureret, systematisk og samlet overvågnings-
funktion, som har til opgave at udføre de ovennævnte funktioner og de tilhørende
aktiviteter. Den overvågning, som controllerfunktionerne udfører, omfatter kun de
ledelseskontroller, som er etableret i regi af det interne kvalitetsstyringssystem og
er ikke procesorienteret.
5.3 3. kontrolniveau
5.3.1 Om 3. kontrolniveau anfører SIR:
Generelt om tredje forsvarslinje
Skatteministeriets uafhængige interne revision, har til formål at bidrage med objek-
tive vurderinger og rådgivning om effektiviteten og pålideligheden af den interne sty-
ring og kontrol og derigennem skabe værdi og medvirke til at forbedre organisatio-
nens interne kontrol.
UKS Side 2568
U
K
S
114/613
Dok.nr. 18142586.1
5.3.2 SIR vurderer herefter 3. kontrolniveau således:
Det er Intern Revisions vurdering, at 1. og 2. forsvarslinje samlet set ikke udgør et
effektivt værn mod utilsigtede finansielle hændelser i SKAT. Dette medfører, at In-
tern Revision på en lang række områder ikke kan udføre en kontrolbaseret revision,
der er baseret på en løbende vurdering af SKATs kontrolaktiviteter og opfølgning
på samme. Den samlede effekt af de 3 forsvarslinjer bliver herved reduceret.
6. De månedlige indtægtslister
Skatteministeriet udarbejder på månedsbais en oversigt over statens bogførte ind-
tægter fra skatter og afgifter, de såkaldte indtægtslister. Indtægtslisterne sendes til
Folketingets Finansudvalg og Skatteudvalg samt til Rigsrevisionen og offentliggøres
på Skatteministeriets hjemmeside.
6.1 Udarbejdelse og kommunikation af indtægtslisterne
Af Skatteministeriets notat af 30. oktober 2015 udarbejdet til brug for Rigsrevisio-
nens undersøgelse, jf. kapitel 3, afsnit 3.1, ovenfor, fremgår:
Beskrivelse af dataudtræk og proces i forbindelse med udarbejdelse af ind-
tægtslisten
Indtægtslisten indeholder månedlige bogførte indtægter fra skatter og afgifter, som
opkræves af staten og indgår på § 38. Indtægtslisten udarbejdes af Skatteministe-
riet, og som regel ligger indtægtslisten klar på Skatteministeriets hjemmeside ca. 45
dage efter den pågældende måneds udløb.
Tallene til indtægtslisten hentes fra SAP-regnskabet i regnearksformat. ...
De fleste indtægtsposter til indtægtslisten hentes direkte fra SAP-regnskabet, herun-
der selskabskatten. Enkelte poster bliver dog manuelt udspecificeret på underpo-
ster. Dette gælder fx for:
 Indkomstskat mv. af personer (38.11.01.10).
o Manuel opdeling svarende til specifikationen i anmærkningerne til
finansloven.
...
Opdelingen af indkomstskatterne baseres på de faktiske regnskabstal fra SAP-regn-
skabet. Her fordeles de enkelte underkonti ud fra regnskabsmæssig specifikation
UKS Side 2569
U
K
S
115/613
Dok.nr. 18142586.1
på underposterne under indkomstskatterne, jf. tabel 1. Udviklingen i nettoindtæg-
terne for de enkelte underposter sammenholdes med indtægterne i indeværende
og forrige indkomstår.
Tabel 1. Specifikation af indkomstskat mv. af personer § 38.11.01.10. på underpo-
ster
1000 kr. 2014
A-skat 357.533.359
Arbejdsmarkedsbidrag løn 72.272.455
Arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindb. 8.900.087
Udbytteskat 5.492.834
§55-beløb 335.224
B-skat m.v. 21.726.674
Frivillige indbetalinger 16.232.787
Restskat 7.512.772
Overskydende skat -24.780.912
Grøn check overf. 5.622.453
Pensionsbeskatning 72.099.680
Andre skatter mv. 896.646
Kilde: Skatteministeriet.
...
I det omfang SKATs månedlige regnskabsgodkendelser indeholder oplysninger om
fejlposteringer, udeladte beløb mv. af betydning, korrigeres indtægtslisten herfor.
...
Indtægtslisten sammenholdes med månedens bogførte indtægter på statsregnska-
bet i Moderniseringsstyrelsens SKS-system, ligesom indtægtslisten tjekkes igennem
af relevante medarbejdere. Når listen er godkendt af samtlige relevante medarbej-
dere lægges den til chefrådgiveren, der godkender listen og forelægger den for af-
delingschefen og departementschefen. Efter departementschefens godkendelse
sendes indtægtslisten til forkontoret, der står for oversendelse til FIU og SAU.
...
6.2 Indtægtslisternes indhold
UKS Side 2570
U
K
S
116/613
Dok.nr. 18142586.1
Konsolideres de oplysninger, som fremgår af Skatteministeriets hjemmeside, fås
disse opstillinger om statens indtægter fra udbytteskat måned for måned og sum-
meret år til dato:
2010:
Mio. kr. Året 2009 Året 2010 År til dato 2009 År til dato 2010
Januar 426 220 426 220
Februar 257 314 683 534
Marts 255 354 938 889
April 196 124 1.134 1.013
Maj 1.179 -1.401 2.913 -388
Juni 2.303 145 5.216 -243
Juli 331 2.017 5.547 1.774
August 522 936 6.070 2.711
September 321 1.073 6.391 3.784
Oktober 214 288 6.605 4.072
November -1.609 -3 4.996 4.068
December 205 789 5.201 4.858
2011:
Mio. kr. Året 2010 Året 2011 År til dato 2010 År til dato 2011
Januar 220 422 220 422
Februar 314 704 534 1.126
Marts 354 290 889 1.416
April 124 1.299 1.013 2.715
Maj -1.401 2.617 -388 5.333
Juni 145 331 -243 5.663
Juli 2.017 402 1.774 6.065
August 936 597 2.711 6.662
September 1.073 625 3.784 7.288
Oktober 288 249 4.072 7.537
November -3 77 4.068 7.613
December 789 282 4.858 7.896
UKS Side 2571
U
K
S
117/613
Dok.nr. 18142586.1
2012:
Mio. kr. Året 2011 Året 2012 År til dato 2011 År til dato 2012
Januar 422 314 422 314
Februar 704 296 1.126 610
Marts 290 427 1.416 1.037
April 1.299 396 2.715 1.433
Maj 2.617 2.236 5.333 3.668
Juni 331 1.433 5.663 5.101
Juli 402 161 6.065 5.263
August 597 801 6.662 6.064
September 625 521 7.288 6.585
Oktober 249 256 7.537 6.841
November 77 -530 7.613 6.311
December 282 52 7.896 6.363
2013:
Mio. kr. Året 2012 Året 2013 År til dato 2012 År til dato 2013
Januar 314 631 314 631
Februar 296 346 610 977
Marts 427 340 1.037 1.317
April 396 1.161 1.433 2.479
Maj 2.236 3.264 3.668 5.742
Juni 1.433 590 5.101 6.333
Juli 161 971 5.263 7.304
August 801 85 6.064 7.389
September 521 580 6.585 7.969
Oktober 256 224 6.841 8.193
November -530 -818 6.311 7.375
December 52 447 6.363 7.822
UKS Side 2572
U
K
S
118/613
Dok.nr. 18142586.1
2014:
Mio. kr. Året 2013 Året 2014 År til dato 2013 År til dato 2014
Januar 631 923 631 923
Februar 346 377 977 1.299
Marts 340 1.079 1.317 2.379
April 1.161 3.992 2.479 6.371
Maj 3.264 906 5.742 7.276
Juni 590 -749 6.333 6.527
Juli 971 -342 7.304 6.185
August 85 -181 7.389 6.004
September 580 57 7.969 6.061
Oktober 224 119 8.193 6.181
November -818 -1.123 7.375 5.058
December 447 435 7.822 5.493
2015 til og med juli måned:
Mio. kr. Året 2014 Året 2015 År til dato 2014 År til dato 2015
Januar 923 745 923 745
Februar 377 111 1.299 857
Marts 1.079 1.143 2.379 2.000
April 3.992 9.242 6.371 11.242
Maj 906 -28 7.276 11.214
Juni -749 306 6.527 11.519
Juli -342 -1.786 6.185 9.733
6.3 Godkendelse af indtægtslister
6.3.1 I det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, findes materiale vedrørende
godkendelse af indtægtslisterne for månederne maj og november i de år, der er
omfattet af vores undersøgelse. For hver måned består materialet af en forside
med en forelæggelse, hvoraf fremgår:
Anledning: Indtægtslisten for maj 2012
Sagen kort: Indtægtslisten for maj 2012 er vedlagt. Kommentarer til indtægtslisten
er opdateret.
UKS Side 2573
U
K
S
119/613
Dok.nr. 18142586.1
Presseinitiativ m.v.: Oversendes til FIU og SAU og lægges på hjemmesiden.
(Procedure: Indtægtslisten afleveres af ... til ..., der forelægger den for ... Efter ...s
godkendelse sender ... indtægtslisten i Wordformat til forkontoret, med besked om
at den er godkendt og kan oversendes, og til ..., der tillige får listen i regnearksfor-
mat.
Forkontoret står for oversendelsen til FIU og SAU og koordinerer oversendelsen med
offentliggørelse på Skatteministeriets hjemmeside med ...)
Sagsbehandler: ...
Godkendt af: ...
Efter forsiden følger indtægtslisten, som indledes med nogle siders tekst. Den før-
ste side er en standardtekst, der indeholder generelle oplysninger om indtægtsli-
sten, og herefter kommenteres over 1-3 sider særlige forhold vedrørende listen for
den pågældende måned. Herefter følger over seks sider opstillinger, som indehol-
der de tal opstillet i det format, hvori listen offentliggøres på Skatteministeriets
hjemmeside og sendes til Folketingets Finansudvalg og Skatteudvalg. Der er, som
det fremgår af afsnit 2.2 ovenfor, tale om nettotal, således at det vedrørende ud-
bytteskat – ligesom vedrørende øvrige indtægtsarter – ikke fremgår, hvor store
bruttoindtægter, henholdsvis refusioner der er tale om.
6.3.2 Som eksempel på den sagsbehandling, som fandt sted i Skatteministeriet i forbin-
delse med godkendelsesproceduren, kan nævnes denne e-mail, som stud. polit.
Kasper Skærlund Werlauff den 16. september 2015 sendte til 14 kolleger, og hvoraf
fremgår:
Emne: Indtægtsliste 07/15
Her kommer indtægtslisten og det relevante regneark for juli 2015. I må meget
gerne sende jeres kommentarer og (eventuelle) rettelser inden den 23. september.
I må meget gerne lige være ekstra opmærksomme på om pct-tallene for året stem-
mer med jeres maj-skøn.
Til Trine: Provenuet for 24.01.70 er lidt over 100 mio. kr. højere i år end sidste år.
Jeg har skrevet til Jakob Hauge for en forklaring på dette.
Vi har ikke søgt efter opfølgningen på denne mail.
UKS Side 2574
U
K
S
120/613
Dok.nr. 18142586.1
6.3.3 De dokumenter, som vi har gennemgået, indeholder ikke spor af, at der er enkelt-
områder, der i forbindelse med sagens forelæggelse op gennem Skatteministeriets
system har givet anledning til yderligere spørgsmål eller behandling.
6.4 Omtale af udbytteskat i indtægtslisterne
Udbytteskat har i den periode, som vores undersøgelse har omfattet, været omtalt
således i de månedlige indtægtslister:
6.4.1 Af indtægtslisten for maj 2010 fremgår:
Særlige forhold maj 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo maj 2010
registrering af godt 13000 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger, vurde-
res den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 4,1 mia. kr. Herudover be-
mærkes at den negative indtægt maj 2010 skyldes tilbageførsel af beløb på ca. 1.5
mia. kr.
6.4.2 Af indtægtslisten for juni 2010 fremgår:
Særlige forhold juni 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo juni 2010
registrering af ca. 22.500 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger, vurde-
res den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 3,3 mia. kr.
...
6.4.3 Af indtægtslisten for juli 2010 fremgår:
Særlige forhold juli 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo juli 2010
registrering af ca. 22.500 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger, vurde-
res den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 1,7 mia. kr. Det samlede pro-
venu ultimo juli 2010 er herudover markant mindre end på samme tidspunkt sidste
UKS Side 2575
U
K
S
121/613
Dok.nr. 18142586.1
år som følge af en tilbageførsel i maj 2010, jf. kommentaren til indtægtslisten for
maj 2010.
6.4.4 Af indtægtslisten for august 2010 fremgår:
Særlige forhold august 2010:
...
2. Udbytteskat.
Grundet stærk stigning i mængden af manuelle angivelser udestår ultimo august
2010 registrering af ca. 5.700 angivelser. På grundlag af bogførte indbetalinger,
vurderes den manglende indtægtsregistrering at udgøre ca. 0,8 mia. kr. Det sam-
lede provenu ultimo august 2010 er herudover markant mindre end på samme
tidspunkt sidste år blandt andet som følge af en tilbageførsel i maj 2010, jf. kom-
mentaren til indtægtslisten for maj 2010.
6.4.5 Oplysningen i indtægtslisten for august 2010 er – med justering af tidsangivelsen –
gentaget i indtægtslisten for september 2010.
6.4.6 Af indtægtslisten for maj 2013 fremgår:
Særlige forhold maj 2013:
1. Udbytteskat (Underpost vedr. personskatter)
I provenuet for maj 2013 indgår et beløb på 1,3 mia. kr. fra ca. 4.500 modtagne,
men ej indtægtsførte angivelser.
2. ...
6.4.7 Som det ses, vedrører oplysningerne om udbytteskat alene registrering af indtæg-
ter på området. Vi bemærker, at tilbageførsel ikke anses for at være en indtægt.
7. Refusionsanmodninger og refunderede beløb
7.1 Indledning
Som det er fremgået af kapitel 6 ovenfor, foregår beskatningen af udenlandske
ejere af aktier i danske selskaber som udgangspunkt på den måde, at der i forbin-
delse med udbetalingen af udbytte fra selskabet indeholdes udbytteskat med den
danske udbytteskattesats, hvorefter den udenlandske aktionær kan anmode om at
få refunderet den del af den indeholdte skat, som vedkommende ikke endeligt skal
UKS Side 2576
U
K
S
122/613
Dok.nr. 18142586.1
betale som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som vedkommendes
hjemland har indgået med Danmark.
Den formodede svindel, som er anledningen til vores undersøgelse, antages fore-
gået ved misbrug af dette system, navnlig fra engang i 2012, og et tema for vores
undersøgelse er, om SKAT eller andre burde have reageret over for modtagne an-
modninger, før det faktisk skete i sommeren 2015. I grundlaget for denne vurdering
indgår oplysninger om udviklingen i antallet af anmodninger samt størrelsen af de
beløb, som blev tilbagesøgt ved de enkelte anmodninger, og størrelsen af de beløb,
der samlet blev refunderet.
For at få et overblik over udvikling i refusioner har vi i nedenstående tabeller opstil-
let de månedlige refusioner for perioden 2012-juli 2015 (august 2015 udeholdt, idet
tallene herfor alene gælder en del af måneden), ligesom vi i oversigtsform efterføl-
gende har vist, hvilke måneder der gav anledning til kommentarer i den centrale
regnskabsgodkendelse.
På årsbasis ses stigninger i 2013 i forhold til 2012, 2014 i forhold til 2013 og i perio-
den januar-juli 2015 i forhold til den tilsvarende periode i 2014 på henholdsvis 93 %,
117 % og 80 %.
7.2 2013 i forhold til 2012
Mio. kr. Året 2012 Året 2013 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
Januar 44 66 22 50%
Februar 36 27 -9 -25%
Marts 27 57 30 111%
April 22 373 351 1595%
Maj 348 434 86 25%
Juni 252 738 486 193%
Juli 191 327 136 71%
August 111 126 15 14%
September 165 50 -115 -70%
Oktober 64 141 77 120%
November 24 344 320 1333%
December 166 110 -56 -34%
I alt 1.450 2.793 1.343 93%
UKS Side 2577
U
K
S
123/613
Dok.nr. 18142586.1
Den procentvise stigning er opgjort som - her eksempelvis - tallet for året 2013 di-
videret med tallet for året 2012 minus 1 (2.793/1.450-1), hvilket giver 93 % stigning,
hvor man skal gange tallet for 2012 lig 1.450 med 1,93 for at nå frem til tallet for
2013, lig 2.793.
Der blev i 2012 indleveret 30.765 refusionsanmodninger for et beløb på 1,45 mia.
kr. svarende til et beløb på (afrundet) 47.000 kr. pr. refusionsansøgning i gennem-
snit. I 2013 blev der indleveret 33.861 refusionsansøgninger for et beløb på 2,79
mia. kr. svarende til et beløb på (afrundet) 82.000 kr. pr. refusionsansøgning i gen-
nemsnit.
7.3 2014 i forhold til 2013
De månedlige ændringer fremgår således for 2014 i forhold til 2013:
Mio. kr. Året 2013 Året 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i pro-
cent
Januar 66 119 53 80%
Februar 27 66 39 144%
Marts 57 83 26 46%
April 373 612 239 64%
Maj 434 1.385 951 219%
Juni 738 1.842 1.104 150%
Juli 327 729 402 123%
August 126 614 488 387%
September 50 135 85 170%
Oktober 141 260 119 84%
November 344 130 -214 -62%
December 110 87 -23 -21%
I alt 2.793 6.062 3.269 117%
Der blev i 2014 indleveret 41.764 refusionsansøgninger for et beløb på 6,06 mia. kr.
svarende til et beløb på (afrundet) 145.000 kr. i gennemsnit.
7.4 2015 i forhold til 2014
De månedlige ændringer fremgår således for perioden januar til juli 2015 i forhold
til den tilsvarende periode i 2014:
UKS Side 2578
U
K
S
124/613
Dok.nr. 18142586.1
Mio. kr. Året 2014 Året 2015 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
Januar 119 93 -26 -22%
Februar 66 0 -66 -100%
Marts 83 78 -5 -6%
April 612 1.109 497 81%
Maj 1.385 4.227 2.842 205%
Juni 1.842 1.072 -770 -42%
Juli 729 2.149 1.420 195%
I alt 4.836 8.728 3.892 80%
Der blev i perioden januar-juli 2015 indleveret 34.850 refusionsansøgninger for et
beløb på 8,73 mia. kr. svarende til et beløb på (afrundet) 250.000 kr. i gennemsnit.
7.5 Undersøgernes bemærkning
Som det fremgår ovenfor, er den udbytteskat, der gennemsnitligt søges refunderet
pr. anmodning, i 2012 ca. 47.000 kr., i 2013 ca. 82.000 kr., i 2014 ca. 145.000 kr. og
i perioden til juli 2015 ca. 250.000. Det svarer til en stigning i det tilbagesøgte refu-
sionsbeløb fra 2012 til 2014 på mere end 200 pct., mens antallet af anmodninger
er steget væsentligt mindre, under 40 pct. Vi har ikke foretaget nogen beregning på
grundlag af 2015, da der kun indgår tal for en del af året, og en fremskrivning vil
være forbundet med usikkerhed. Det kan dog ses, at udviklingen i de beløb, der
gennemsnitligt søges refunderet, er forstærket.
Det forhold, at en forholdsvis begrænset stigning i antallet af refusionsanmodnin-
ger kan medføre en meget stor stigning i det beløb, der søges refunderet pr. an-
modning, er udtryk for, at de anmodninger, der indgår i den strafferetlige efter-
forskning, gennemsnitligt vedrører beløb, der meget betydeligt overstiger dem, der
søges refunderet i overensstemmelse med reglerne.
7.6 Regnskabsgodkendelsernes bemærkning om stigningen
7.6.1 Som det fremgår overfor, er der enkeltmåneder, der udviser procentvis store stig-
ninger, hvor der i den centrale regnskabsgodkendelse er anført en kommentar som
umiddelbar forklaring for følgende måneder:
UKS Side 2579
U
K
S
125/613
Dok.nr. 18142586.1
Året 2013 Året 2014 Året 2015
Januar
Februar
Marts
April
Maj 2 udenlandske banker Udenl. pensionskasser
Juni Vedrører 2 virksomheder Udenl. pensionskasser Udenl. pensionskasser
Juli Udenl. pensionskasser Formodet svindel
August Udenl. pensionskasser
September
Oktober
November
December
Til den skematiske angivelse ovenfor af, at ”Udenl. pensionskasser” figurerer i de
indsendte regnskabsgodkendelser, bemærker vi, at den oplysning, der fremgår af
regnskabsgodkendelserne, er denne (citeret fra regnskabsgodkendelsen for august
2014):
Refunderet udbytteskat udviser en udgift på 613,9 mio. kr., hvilket er en stigning på
487,7 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år, der udgjorde 126,2 mio. kr. Den
væsentlige stigning, der her været i 2014 i forhold til sidste år, skyldes, at flere ame-
rikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksomheder. Da disse ikke skal
betale dansk skat, medfører disse opkøb meget store tilbagebetalinger.
7.6.2 Bemærkningen om de amerikanske pensionskassers opkøb blev også anført i de
månedlige sandsynlighedskontroller for perioden juni 2014-juli 2015, i de seneste
måneder med en tilføjelse om, at dette næppe er forklaring på den fulde konstate-
rede stigning.
7.6.3 Som tidligere omtalt er der krav om i forbindelse med regnskabsaflæggelse, at der
sker:
en vurdering af om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne peri-
ode under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regnskabsår med ud-
gangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sandsynlighedskon-
trol). For afvigelser, der undersøges i forbindelse med sandsynlighedskontrollen
skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges som bilag.
UKS Side 2580
U
K
S
126/613
Dok.nr. 18142586.1
Når der henses til de akkumulerende store stigninger, såvel måned for måned målt
over 2 år, som for året opsamlet, forekommer det tvivlsomt, om bemærkningerne
i den centrale regnskabsgodkendelse lever op til regnskabsinstruksens krav.
En oversigt over tallene akkumuleret samt sammenholdt over 2 år giver dette bil-
lede for 2013 (hvor 2 års oversigt ikke indgår, idet vi ikke har de månedlige refusi-
onstal for 2011, men alene årets total, der var 1.123 mio. kr.):
Mio. kr. Året 2012 Akk. Året
2012
Året 2013 Akk. Året
2013
Ændring i
forhold til
året før,
akk.
Ændring
målt i
procent
Januar 44 44 66 66 22 50%
Februar 36 80 27 93 13 16%
Marts 27 107 57 150 43 40%
April 22 129 373 523 394 305%
Maj 348 477 434 957 480 101%
Juni 252 729 738 1.695 966 133%
Juli 191 920 327 2.022 1.102 120%
August 111 1.031 126 2.148 1.117 108%
September 165 1.196 50 2.198 1.002 84%
Oktober 64 1.260 141 2.339 1.079 86%
November 24 1.284 344 2.683 1.399 109%
December 166 1.450 110 2.793 1.343 93%
I alt 1.450 1.450 2.793 2.793 1.343 93%
UKS Side 2581
U
K
S
127/613
Dok.nr. 18142586.1
For 2014 fås dette billede:
Mio. kr. Året
2013
Akk.
Året
2013
Året
2014
Akk.
Året
2014
Ændring
i.f.t.
året før,
akk.
Ændring
målt i
procent
Ændring
i.f.t.
2012
akk.
Ændring
målt i
procent
Januar 66 66 119 119 53 80% 75 170%
Februar 27 93 66 185 92 99% 105 131%
Marts 57 150 83 268 118 79% 161 150%
April 373 523 612 880 357 68% 751 582%
Maj 434 957 1.385 2.265 1.308 137% 1.788 375%
Juni 738 1.695 1.842 4.107 2.412 142% 3.378 463%
Juli 327 2.022 729 4.836 2.814 139% 3.916 426%
August 126 2.148 614 5.450 3.302 154% 4.419 429%
Septem-
ber 50 2.198 135 5.585 3.387 154% 4.389 367%
Oktober 141 2.339 260 5.845 3.506 150% 4.585 364%
November 344 2.683 130 5.975 3.292 123% 4.691 365%
December 110 2.793 87 6.062 3.269 117% 4.612 318%
I alt 2.793 2.793 6.062 6.062 3.269 117% 4.612 318%
Og for 2015 fås dette billede:
Mio. kr. Året
2014
Akk.
Året
2014
Året
2015
Akk.
Året
2015
Ændring
i.f.t.
året før,
akk.
Ændring
målt i
procent
Ændring
i.f.t.
2013
akk.
Ændring
målt i
procent
Januar 119 119 93 93 -26 -22% 27 41%
Februar 66 185 0 93 -92 -50% 0 0%
Marts 83 268 78 171 -97 -36% 21 14%
April 612 880 1.109 1.280 400 45% 757 145%
Maj 1.385 2.265 4.227 5.507 3.242 143% 4.550 475%
Juni 1.842 4.107 1.072 6.579 2.472 60% 4.884 288%
Juli 729 4.836 2.149 8.728 3.892 80% 6.706 332%
I alt 4.836 4.836 8.728 8.728 3.892 80% 6.706 332%
UKS Side 2582
U
K
S
128/613
Dok.nr. 18142586.1
Sammenholdes de gennemsnitlige refusionsansøgninger over perioden, fås føl-
gende billede:
Året Gennemsnit-
lig refusion
Ændring i.f.t.
året før
Ændring målt i
procent
Ændring i.f.t.
året før, akk.
Ændring målt i
procent
2012 47.000
2013 82.000 35.000 74% 35.000 74%
2014 145.000 63.000 77% 98.000 209%
2015 250.000 105.000 72% 203.000 432%
På grundlag af disse opstillinger er det vores vurdering, at en regnskabsrapporte-
ring, som lever op til den sandsynlighedskontrol, som foreskrives i regnskabsin-
struksens punkt 2.6.1, måtte formodes at kunne give anledning til bemærkninger
og undersøgelser fra april 2013 og resten af perioden, alene med januar-marts
2015 som mulige undtagelser.
8. Rapportering af regnskabsgodkendelser
Som det fremgår af afsnit 4.9 ovenfor, blev månedsregnskaberne sendt fra SKATs
regnskabsafdeling til Skatteministeriet, Rigsrevisionen og SIR. Månedsregnska-
berne blev således ikke sendt til SKATs øverste ledelse.
UKS Side 2583
U
K
S
UKS Side 2584
U
K
S
Del III
UKS Side 2585
U
K
S
UKS Side 2586
U
K
S
Kapitel 8 Forløbet forud for SIRs rapport af 10. maj
2010
Dette kapitel beskriver i det væsentlige forhold, der ligger forud for den periode,
som er omfattet af kommissoriet for vores undersøgelse. Vi har imidlertid fundet
det naturligt at medtage oplysninger fra perioden for at beskrive den viden, som
Skatteministeriet ved indgangen til undersøgelsesperioden havde om problemstil-
linger knyttet til håndteringen af refusionen af udbytteskat.
Det fremgår af pkt. 7.6 i SKATs Intern Revisions revisionsrapport af 10. maj 2010,
som er gengivet i kapitel 9, afsnit 1, nedenfor, at udbytteskatteområdet blev under-
søgt i tre tilfælde i perioden 2000-2005. Spørgsmål vedrørende udbytteskat er end-
videre omtalt i de årlige revisionsrapporter, i hvert fald for årene 2000, 2001, 2002
og 2006.
Vi bemærker, at Skatteministeriet i hovedparten af den periode, som dette kapitel
beskriver, var organiseret i en traditionel departementsmodel med Skatteministe-
riets departement som en særskilt myndighed og SKAT som en underliggende sty-
relse. De begivenheder, der omtales i afsnit 9-11 nedenfor, udspillede sig dog, efter
at Skatteministeriets departement og SKAT pr. 1. januar 2010 var lagt sammen til
en enhedsorganisation.
1. Revisionsrapporter mv.
De beskrivelser, der fremgår af afsnit 1.2-1.5 nedenfor, er alle hentet fra Borger- og
retssikkerhedschefens faktuelle redegørelse af februar 2016.
1.1 Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København udarbejdede i sommeren 2000 en rapport (j.nr.
99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter havde lig-
gende vedrørende kontohavere, som var omfattet af VP-ordningen. Undersøgelsen
omfattede to danske banker. Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af tilfæl-
dene var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefalede,
at SKAT fulgte op på undersøgelsen, samt at der skete en undersøgelse af andre
banker.
1.2 Revisionsrapport 2000
Revisionen fandt sted den 29.-30. august 2000, og er gennemført ud fra en risiko-
og væsentlighedsbetragtning, og har primært omfattet en efterprøvelse af kvalite-
ten af de gennemførte og afrapporterede interne kontroller for april kvartal 2000.
UKS Side 2587
U
K
S
133/613
Dok.nr. 18142586.1
Rapporten er dateret den 29. november 2000 og stilet til Told- og Skattedirektøren.
Om udbytteskat skriver Intern Revision:
 Ved sidste revisionsbesøg primo oktober 1999 havde regionen i perioder
været op til 4 måneder bagud med indrapportering af attester, hvilket
bl.a. havde medført at der var udbetalt 33.000 kr. i rentegodtgørelse. For-
holdt omkring afvikling af arbejdsopgaven var i 2000 blevet forværret.
 Regionen var bagud med indrapportering af attester, hvilket har medført
udbetaling af rentegodtgørelse.
 Man var bagud med bødesager iht. kildeskattelovens § 74 og § 79
 Regionen har i løbet af året gennemført et stort analysearbejde med hen-
blik på at hæve produktiviteten og finde permanente løsninger på udbyt-
teskattens problemer. Der er udarbejdet en handlingsplan og iværksat en
række rationaliseringsinitiativer.
1.3 Revisionsrapport 2001
Revisionen var en finansiel revision i august-september 2001. Rapporten er dateret
27. september 2001 og stilet til Told- og skattedirektøren, som foreslår, at revisi-
onsrapporten tages med ved kontraktsforhandlingerne med regionen, og at der
følges op på revisionen om et halvt år. Revisionens resultat:
 der er en utilfredsstillende behandling af udbytteskat.
 den nuværende arbejdstilrettelæggelse, ud fra de systemmæssige ram-
mer kan ikke optimeres yderligere.
 ...
 udbyttekontrol foretages ikke løbende, hvilket indebærer risiko for at
ToldSkat ikke får den fulde udbytteskat ind.
 gennemgang af liste fra Værdipapircentralen foretages ikke løbende, hvil-
ket indebærer risiko for at ToldSkat ikke får den fulde udbytteskat ind.
 uklarhed mht hvordan sager vedrørende liste fra Værdipapircentralen
skal behandles.
 udbetaling af anmodning om tilbagebetaling foretages ikke altid inden en
måned efter anmodning, hvilket betyder udbetaling af unødvendige ren-
tegodtgørelser.
 indbetalinger registreres manuelt i SAP, det bør undersøges om der er
mulighed for effektivisering.
 meget dobbeltarbejde, da store dele af de oplysninger, der tastes i SAP
allerede er indtastet i CUR.
 ...
 frustreret personale som følge af det store arbejdspres.
UKS Side 2588
U
K
S
134/613
Dok.nr. 18142586.1
Regionen forklarer at der er stærkt stigende arbejdsmængde, som følge af flere og
flere anmodninger om tilbagebetaling.
Revisionen anbefaler:
 at det undersøges om det kan betale sig at scanne og overføre indbeta-
linger maskinelt til SAP fra BG-bank
 ...
 at det overvejes om området har behov for tilførsel af flere ressourcer
 ...
 i forbindelse med deltagelse i arbejdsgruppen vedr. udbytteskat har regi-
onen foreslået en lovændring, så det undgås at udbetale udbytteskat un-
der 50 kr.
1.4 Revisionsrapport 2002
Revisionen var en finansiel opfølgningsrevision i perioden juli-september 2002, og
er en opfølgning på rapport af 27. september 2001. Rapporten er dateret 8. no-
vember 2002 og stilet til Told- og Skattedirektøren. Revisionens resultat:
 ...
 Regionen har genoptaget behandling af udbyttekontrol.
 Sager vedrørende udbetaling behandles inden for en måned, hvorfor
unødvendige rentegodtgørelser er faldet væsentligt.
 Revisionen har konstateret meget dobbeltarbejde, da store dele af de op-
lysninger, der tastes i SAP, allerede er indtastet i CUR. Dette er der taget
højde for i det nye system 3S
Revisionens indstillinger:
 ...
Revisionens anbefalinger:
 Der indføres interne kontroller der rapporteres i ToldSkats risikostyrings-
system, og som bl.a. kan være med til at sikre at rentegodtgørelser undgås
...
 Udbytteskattebogholderiet anvender funktionen: opløs afregning ved
bogføring.
 ...
 Ved fejlbogføring bør funktionen: annuller udligning og tilbagefør bogfø-
ring anvendes
UKS Side 2589
U
K
S
135/613
Dok.nr. 18142586.1
 Regionen bør overveje at give medarbejderne forespørgselsadgang til
SAP38
 Bilagsdato mv holdes fast ved flytning af beløb mellem konti
1.5 Revisionsrapport 2006
Revisionen vedrørte perioden oktober-november 2005. Rapporten er dateret 30.
januar 2006 og var stilet til Told- og Skattedirektøren. Intern Revision indstillede, at
rapporten blev behandlet i Fagligt koordineringsudvalg. Revisionens resultat:
 Intern Revision vurderer, at Skattecenter Ballerups varetagelse af opgaven
udbytteskat mv. er tæt på at være på et tilfredsstillende niveau.
 Udbytteskatteadministrationen har ydet en stor indsats med at gøre op-
mærksom på de problemer, der er/har været. Problemerne er beskrevet i
notat af 16. marts 2005 fra en arbejdsgruppe, som har set på proble-
merne.
 Registreringer og bogføringer foretages på en veldokumenteret og til-
fredsstillende måde
 De interne kontroller foretages på en tilfredsstillende måde.
 ...
 Der er korrekt funktionsadskillelse og kun autoriserede personer har ad-
gang til udbetalinger mv.
 De manuelle ekspeditionsgange er korrekte, herunder afstemning om-
kring udbytteskat
 Udbyttekontrol har ikke kunnet gennemføres på tilfredsstillende måde
som følge af, at der ikke har været tilfredsstillende systemunderstøttelse
– forventes løst med beslutningen om at indføre 3S pr 1. januar 2006
 I det hele foretages der en tilfredsstillende sagsbehandling på området.
 Der er ikke foretaget systematisk journalisering af sagerne – journalise-
ringen foretages under Nærum selvom udbytteadministrationen er flyttet
til Ballerup.
 ...
 Det er ikke tilfredsstillende, at det i visse situationer er muligt for modta-
gere af udbytte at få udbetalt udbytteskat, selvom der ikke til SKAT er ind-
betalt den indeholdte udbytteskat af det udbyttebetalende selskab. Det
fremgår af Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005, at ændring
heraf kræver lovændring.
UKS Side 2590
U
K
S
136/613
Dok.nr. 18142586.1
1.6 Lisbeth Rømers notat af 28. januar 2013 om blandt andet et pilotprojekt i 2008
Den 28. januar 2013 udarbejdede Lisbeth Rømer et notat med overskriften Udbyt-
teskat. Notatet angiver ingen adressat. Lisbeth Rømer sendte den 6. februar 2013
notatet til René Frahm Jørgensen. Af notatet fremgår blandt andet:
...
Påstanden om at administrationen af udbytteskat ikke var optimal, blev bekræftet
i et indsats pilotprojekt i Indsats Kbh, Erhverv 1. For indkomståret 2008 udsøgte
man 68.000 selskaber, hvoraf der for 20.000 var konstateret fejl i afstemningen
angivelse og indberetning. Nogle fejl skyldes vanskeligheder med TastSelv, hvor sel-
skabet kun indberetter udbyttemodtager og tror, at det har angivet.
Projektet undersøgte 1500 selskaber, hvoraf 160 selskaber endte i forhøjelser på i
alt 58 mill. Forhøjelsen for enkelte selskaber dækkede flere år.
2. 2006-arbejdsgruppen
2.1 Udbytteadministrationens notat af 16. marts 2005
Den 16. marts 2005 udarbejdede den daværende udbytteadministration v/Lisbeth
Rømer og kontrolkontor v/ Jette Zester et notat til SKATs direktion vedrørende ud-
bytteadministrationen og de problemer, der knyttede sig dertil. På grundlag af
dette notat blev der i sommeren 2006 nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave
at arbejde videre med de problemstillinger, som notatet beskrev.
2.2 Arbejdsgruppens notat
I maj 2007 udarbejdede arbejdsgruppen et notat, hvori der oplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske indberetningspligt.
Herudover anbefalede arbejdsgruppen, at der blev igangsat et nærmere analyse-
arbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning af indberetnings-
pligten. Notatet var en del af et problemkatalog vedrørende udbytteskat.
Af SIRs rapport af 10. maj 2010, pkt. 7.6.2, jf. kapitel 9, afsnit 1, nedenfor, fremgår,
at arbejdsgruppens rapport blev starten til projekt ”Fremrykket ligning” og efterføl-
gende ”Projekt e-kapital”, for så vidt angår indberetningsdelen af udbytte (ikke an-
givelse), men at manglende fokus og organisationsændringer bevirkede, at der på
angivelsesdelen ikke kom noget ud af arbejdsgruppens problemkatalog.
UKS Side 2591
U
K
S
137/613
Dok.nr. 18142586.1
3. SKAT Hovedcentret, Indsats’ notat af 5. september 2007 og opfølgning herpå
3.1 Indsats’ notat af 5. september 2007
I et notat af 5. september 2007 stilet til Faglig følgegruppe Adm. påpegede SKAT
Hovedcentret, Indsats nogle problemer med kontrollen af refusion af indeholdt ud-
bytteskat til udenlandske aktionærer. I notatet hedder det:
1. Problemformulering
SC Ballerup er administrativt center for modtagelse af udbytteskat og tilbagebeta-
ling af for meget indbetalt udbytte til selskaber herunder refusion af indeholdt ud-
bytteskat til ikke skattepligtige aktionærer i henhold til dobbeltbeskatnings- over-
enskomster.
Selv om der er forskel på processen for unoterede selskaber (o. 145.000 selskaber
med relativt få aktionærer pr. selskab) og børsnoterede selskaber og investerings-
foreninger (ca. 170 selskaber og ca. 800 foreninger med mange aktionærer), er der
det samme principielle problem:
Angivelse af udloddet udbytte og indbetaling af indeholdt udbytteskat sker normalt
i måneden efter vedtagelsen i selskabet med anførelse af udbyttets størrelse, ud-
bytteskattens størrelse og aktiens identitet mv. (kildeskatteloven og opkrævningslo-
ven). Pligten i skattekontrolloven til at indberette udbyttemodtagerens identitet, ud-
byttets størrelse og hvilken aktie, der er tale om mv., sker med frist til den 20/1 i
året efter udlodningen. Mange unoterede selskaber indberetter dog af rationelle
grunde begge sæt oplysninger i samme arbejdsgang.
Da indberetning af udbyttemodtagere fra børsnoterede selskaber varetages af
Værdipapircentralen og dette sker på fristdatoen, og da udlændinge normalt inve-
sterer i børsnoterede danske selskaber, er problemet størst med de børsnoterede.
Problemet er derfor, at SKAT, da anmodning om refusion skal effektueres inden 30
dage, hvis ikke der skal påløbe renter, kan være nødt til at tilbagebetale udbytteskat
uden at have oplysning om udbyttemodtageren, hvorved der opstår en betydelig
risiko for, at der tilbagebetales indeholdt udbytteskat til aktionærer, der ikke reelt
er ikke-skattepligtige til Danmark.
UKS Side 2592
U
K
S
138/613
Dok.nr. 18142586.1
2. Problemets beløbsmæssige størrelse
Udbytteadministrationen omfatter ca. 200 mia. kr. årligt. I 2005 blev der refunderet
ca. 1,2 mia. kr. til udlandet og i 2006 ca. 2 mia. kr. Alene i ...- [Udeladt i vores
redegørelse]sagen blev der anmodet om refusion af indeholdt udbytteskat på 574
mio. kr. Anmodningen blev fremsat af ... med hjemsted i Frankrig på vegne af nogle
os på det tidspunkt ukendte aktionærer. Altså en meget vanskeligt kontrollerbar
anmodning, som imidlertid ikke er den eneste mulighed for at forsøge at sløre ak-
tionærernes identitet, idet der eksempelvis også benyttes såkaldte nominee-depo-
ter.
3. Problemløsning
For at reducere risikoen for at påføre statskassen tab som følge af den oven for
beskrevne tidsmæssigt uhensigtsmæssige forskel i indberetningsfristen for hen-
holdsvis udbetalt udbytte og fristen for at honorere anmodning om refusion af
samme vil det være nødvendigt at ændre indberetningsfristen den 20/1 i skatte-
kontrollens § 9 B. En obligatorisk indberetning af alle relevante data på det tids-
punkt, hvor udbyttet i henhold til kildeskattelovens § 66 skal angives – og sådan
som mange selskaber allerede gør i praksis, må anses for en relativt ubetydelig
administrativ byrde, selv om ordningen naturligvis skal forhandles med den finan-
sielle sektor, der forestår indberetningen sammen med VP for de børsnoterede pa-
pirer.
3.2 Skatteministeriets notat af 17. september 2007
Som opfølgning herpå udarbejdede Skatteministeriet den 17. september 2007 et
notat, hvoraf blandt andet fremgår:
Notat om forceret tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til begræn-
set skattepligtige personer pga. et uheldigt samspil mellem reglerne for an-
givelse og for indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat og for for-
rentning ved tilbagebetaling af udbytteskat
Problemstilling ifølge rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Frem-
rykket ligning og notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos
Skattecenter Ballerup
Afsnit 3.3.2.3, side 57ff, i rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremryk-
ket ligning, samt notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos Skat-
UKS Side 2593
U
K
S
139/613
Dok.nr. 18142586.1
tecenter Ballerup gør rede for et uheldigt samspil mellem reglerne for udbyttead-
ministrationens tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og juridi-
ske personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Udbytteadministrationen har karakter og omfang af masseadministration, der år-
ligt håndterer et samlet beløb på ca. 200 mia. kr. I 2005 blev der tilbagebetalt ca.
1,2 mia. kr. indeholdt dansk udbytteskat til udlandet og i 2006 ca. 1,8-2 mia. kr.
Tilbagebetalingen af udbytteskat i 2006 skete på grundlag af ca. 9.000 individuelle
ansøgninger og ca. 10.000 individuelle ansøgninger gennem regneark fra banker. I
rapporten skønnes sagsbehandlingen af en individuel ansøgning gennemsnitligt at
tage ca. 30 minutter og en regnearkssag ca. 10 minutter.
Problemerne er bl.a. opstået på baggrund af de administrativt fastsatte regler i
afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, hvorefter
der ved tilbagebetaling af beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndig-
hed, skal ske forrentning, når der er gået 30 dage efter myndighedens modtagelse
af anmodning om tilbagebetaling. Forrentning af krav på tilbagebetaling af inde-
holdt dansk udbytteskat anses for omfattet af dette punkt.
Alene som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har SKATs udbytteadministra-
tion set sig presset eller tvunget til at tilbagebetale indeholdt dansk udbytteskat,
inden angivelse og indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt, er fore-
taget.
Endvidere har SKAT ved en sådan forceret tilbagebetaling ofte ikke det fornødne
kendskab til, om den person, der ansøger om tilbagebetaling af indeholdt dansk
udbytteskat, er berettiget hertil som civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer af ud-
byttet, som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehørende i en frem-
med stat, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der forplig-
ter Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
Der foreligger dog ikke oplysninger om konkrete tilfælde af uretmæssig skatteund-
dragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige håndtering af tilbage-
betaling af indeholdt dansk udbytteskat. Også selv om tilsynet med udbytteadmi-
nistrationen kunne konstatere mangler og differencer mellem de udbytteangivne
og de selvangivne beløb på henholdsvis minimum 50 og 30 mia. kr. for indkomst-
årene 2001 og 2002.
Dertil oplyser rapporten af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket lig-
ning, at der sjældent skal betales renter pga. overskridelse af 30-dages-fristen ved
behandling af tilbagebetaling af udbytteskat. Således har der været et par store
UKS Side 2594
U
K
S
140/613
Dok.nr. 18142586.1
enkeltsager, som det gennemsnitligt har taget 3 arbejdsdage at få ekspederet, men
der har ikke siden 2004 været sager, hvor der har været udbetalt renter.
Tidligere løsningsforslag
Ifølge rapport af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning
Rapporten af maj 2007 fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning har drøftet
muligheden for at rykke tidspunktet for indberetning af udbyttemodtagerne af ak-
tier mv. frem til det tidspunkt, hvor selskabets angivelse af udbytte skal indsendes,
og den indeholdte udbytteskat skal indbetales.
Målsætningen er at sikre, at den indeholdte udbytteskat er angivet, indberettet og
betalt, inden de enkelte aktionærer kan få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat
helt eller delvist.
Af hensyn til de administrative byrder, gør arbejdsgruppen sig også tanker om al-
ternativt at etablere en ordning med en frivillig og løbende indberetning. For de
ikke børsnoterede selskaber vil en fremrykket løbende indberetning endog kunne
medføre en lettelse af de administrative byrder, idet tidspunktet for angivelse og
indberetning af udbytte vil kunne slås sammen
For at sikre en samordning mellem angivelse, afregning, udlodning og indberetning,
og for at sikre at tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat ikke sker inden
indberetning og indbetaling, overvejer rapporten enten som supplement eller som
alternativ at ændre de administrativt fastsatte regler om forrentning af krav på
tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område. En ændring skulle sikre, at der ikke ville skulle
ske forrentning i perioden forud for udløbet af fristerne for angivelse og indberet-
ning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Endelig foreslår rapporten at udvide ordningen med Værdipapircentralen ifølge be-
kendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005. Herefter bortfalder og nedsættes
dansk kildeskat af udbytte i overensstemmelse med de af Danmark indgåede dob-
beltbeskatningsoverenskomster. I dag gælder ordningen alene udbyttemodtagere i
form af fysiske personer i USA, Canada og i 10 europæiske stater. Bekendtgørelsen
giver mulighed for at udvide ordningen til at omfatte alle fysiske og juridiske per-
soner, der er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark.
Ifølge notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos SC Ballerup
UKS Side 2595
U
K
S
141/613
Dok.nr. 18142586.1
I notatet af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen hos Skattecenter Bal-
lerup gøres det gældende, at det uheldige samspil mellem forskellige frister for an-
givelse og indberetning af udbytte, for betaling af udbytteskat samt for forrentning
af krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, indebærer betydelig ri-
sici for tab af skatteprovenu.
For at reducere risikoen herfor, vil indberetningsfristen efter skattekontrollovens
§ 9A, jævnfør §§ 9B og 10A, skulle ændres. En obligatorisk indberetning af alle rele-
vante data på tidspunktet, hvor udbyttet skal angives efter kildeskattelovens § 66,
stk. 2, vurderes til at komme til at udgøre en relativt ubetydelig administrativ byrde.
I praksis er der i øvrigt mange selskaber, der allerede i dag indberetter og angiver
udbytte på samme tid. En ny obligatorisk ordning for samtidig indberetning og an-
givelse af udbytte vil dog selvsagt skulle forhandles med Værdipapircentralen og
den finansielle sektor.
De gældende regler
Den grundlæggende pligt til at indeholde danske kildeskat af udbytte
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1 skal der i forbindelse med enhver vedtagelse eller
beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele af sel-
skaber mv., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, nr. 1, 2, 2e og 4, indeholdes
28 pct. af det samlede udbytte som udbytteskat.
Nedsættelse eller bortfald af dansk kildeskat af udbytte til begrænset skattepligtige
personer ifølge de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster
Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med en lang række
fremmede stater, hvori Danmark har forpligtet sig til helt at frafalde kildeskat af
udbytte eller til at nedsætte kildeskat af udbytte til en lavere sats end 28 pct.
Dertil bygger mange af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster på OECD's
modeloverenskomst, hvis udbyttebestemmelse findes i artikel 10. Herunder inde-
holder OECD-modellens artikel 10 en formulering om, at det alene er i forhold til
den "retmæssige ejer" (beneficial owner) af udbytte, at kildestaten er forpligtet til
at give afkald på eller lempe kildebeskatningen af udbytte.
Et vægtigt bidrag til fortolkning af OECD-modellen, og dermed til fortolkning af de
af Danmarks overenskomster, der bygger på OECD-modellen, er kommentarerne
til OECD-modellen. Således fremgår det af kommentarerne pkt. 12ff til artikel 10,
at udtrykket "retmæssig ejer" indebærer, at kildestaten ikke er forpligtet til at give
afkald på beskatning af udbytte, blot fordi udbyttet er betalt til en person, der er
UKS Side 2596
U
K
S
142/613
Dok.nr. 18142586.1
hjemmehørende i en stat, hvormed kildestaten har en overenskomst. Udtrykket ret-
mæssig ejer er ikke anvendt i en snæver teknisk betydning, men skal ses i sammen-
hæng med overenskomstens hensigt og formål, herunder at undgå dobbeltbeskat-
ning og forhindre skatteunddragelse og skatteundgåelse.
Nedsættelse eller bortfald af dansk kildeskat af udbytte til begrænset skattepligtige
personer ifølge intern dansk ret
Efter intern dansk ret kan Skatteministeren efter kildeskattelovens § 65, stk. 4, 1.
pkt. fastsætte regler om, der ikke skal indeholdes udbytteskat af udbytter, der ikke
skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Denne hjemmel er udmøntet i § 1 i bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005
om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat. Herefter bliver indeholdelsespro-
centen nedsat, eller indeholdelsen af udbytteskat bortfalder, for fysiske og juridiske
personer, der er begrænset skattepligtige af udbytte fra Danmark, hvis de pågæl-
dende personer dokumenterer at være hjemmehørende i fremmed stat, Færøerne
eller Grønland, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dette
gælder dog kun, såfremt dokumentationen afgives i overensstemmelse med en af
SKAT indgået ordning med Værdipapircentralen eller det udbyttebetalende selskab.
Således fremgår det af rapporten fra KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning
at SKAT har indgået aftale med de kontoførende institutter og Værdipapircentralen,
hvorefter danske aktier mv. i depot i Danmark, der ejes af skattepligtige personer i
12 fremmede stater (USA, Canada og 10 europæiske stater) kan få indeholdt den
efter dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmarks relevante udbytteskat.
Disse aktionærer skal således ikke igennem en procedure med at tilbagesøge en
indeholdt dansk udbytteskat på 28 pct. Ordningen gælder dog kun for fysiske per-
soner i ovennævnte 12 fremmede stater.
Punkt 3 i specifikationen af udbytte på SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse,
jævnfør nedenfor, angår ifølge vejledningen til blanketten udelukkende udbytte, der
er omfattet af denne ordning.
Oplysninger, der skal afgives ved angivelse af udbytte
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager eller beslutter udbe-
taling eller godskrivning af udbytte, meddele oplysning om (angive) vedtagelsen "i
en af Skatteministeren foreskrevet form".
UKS Side 2597
U
K
S
143/613
Dok.nr. 18142586.1
Via TastSelv eller i papirform med SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse skal
der således afgives oplysninger om udlodders CVR-nr. eller SE-nr., navn og adresse,
dato for vedtaget udbytte: dato-måned-år, og udlodders indkomstår.
Dernæst skal udbyttet specificeres således:
1. 28 pct. udbytteskat
2. 18,48/16,50 pct. udbytteskat
3. Udbytteskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomster (kræver tilladelse
af SKAT)
4. 15 pct. udbytteskat investeringsforeninger (kræver tilladelse af SKAT)
5. (udbytte af) Egne aktier
6. Dispensation for udbetalt udbytte med O i skattetræk efter ligningslovens
§ 16 A, stk. 2-3 eller § 16 B, stk. 2
7. Anden udbytte uden udbytteskat (herunder mellem mor- og dattersel-
skab)
8. Samlet udbytteskat
Oplysninger, der skal afgives ved betaling af udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 1 forfalder udbytteskatten til betaling, når vedta-
gelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbyttet er truffet.
Uanset om udbytteskat betales med fællesindbetalingskort i pengeinstitut, via net-
bank eller på postkontor, skal der ifølge vejledningen til udfyldelse af SKATs blanket
06.016 for udbytteangivelse afgives oplysninger om udlodders CVR-nr. eller SE-nr.,
vedtagelsesdato og det indkomstår, som udlodningen vedrører.
Frister for angivelse af udbytte og for betaling af udbytteskat
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 1-2 med henvisning til opkrævningslovens § 2 er
fristerne for angivelse af udbytte og for betaling af udbytteskat sammenfaldende,
men den sammenfaldende frist er til gengæld forskellig alt efter, om der er tale om
små eller store selskaber.
Efter opkrævningslovens § 2, stk. 6 er der således tale om et stort selskab, hvis sel-
skabets tilsvar af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing overstiger
250.000 kr. i en forudgående 12 måneders periode, selskabets tilsvar af A-skat
overstiger 1 million kr. i en forudgående 12 måneders periode, eller selskabet som
moder- og administrationsselskab er delregistreret med flere datterselskaber, samt
angiver og afregner A-skat m.v. særskilt for hver datterselskab.
UKS Side 2598
U
K
S
144/613
Dok.nr. 18142586.1
For små selskaber er fristen for angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat her-
efter den 10. i måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget eller be-
sluttet. I januar er fristen dog den 17. Er sidste rettidige fristdag en lørdag, søndag
eller helligdag rykkes fristen til nærmest følgende hverdag. Jævnfør opkrævningslo-
vens § 2, stk. 5 med henvisning til § 2, stk. 2, 3. pkt. og § 2, stk. 3.
For store selskaber er fristen for angivelse af udbytte og betaling af udbytteskat den
sidste hverdag (bankdag) i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om ud-
lodning af udbyttet. Jævnfør opkrævningslovens § 2, stk. 6, 1. og 3. pkt.
Ifølge vejledningen til udfyldelse af SKATs blanket 06.016 for udbytteangivelse anses
betaling af udbytteskat for rettidig, når:
 Beløbet er indbetalt til posthus, pengeinstitut eller direkte til SKAT med
kvittering for indbetaling senest, sidste rettidige betalingsdag
 Anmodning om betalingsoverførsel via PBS er afgivet således, at over- før-
sel fra selskabets konto til SKATs konto kan ske senest på sidste rettidige
betalingsdag
 Betalingsordre via netbank er afgivet således, at betalingen kan effektue-
res ved træk på indbetalerens konto på sidste rettidige betalingsdag
Oplysninger, der skal afgives ved indberetning af udbytte af aktier
Efter skattekontrollovens § 9B, stk. 1 skal det kontoførende institut/banken, der har
børsnoterede aktier i depot, indberette det foregående års udbytte af aktierne.
Efter skattekontrollovens § 9B, stk. 2 skal ikke børsnoterede selskaber mv. tilsva-
rende indberette det foregående års udlodning.
Uanset, om der er tale om udbytte af børsnoterede aktier eller ikke børsnoterede
aktier, skal indberetningen for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger
efter skattekontrollovens § 9B, stk. 3:
1. Identifikation af den, der foretager indberetningen
2. Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er
kendt
3. Størrelsen af det udloddede udbytte i årets løb
4. Hvilket land den udbyttegivende aktie er udstedt i, når aktien er børsno-
teret
UKS Side 2599
U
K
S
145/613
Dok.nr. 18142586.1
Omfanget og karakteren af de oplysninger, der skal afgives ved indberetningen ef-
ter skattekontrollovens § 9B, er yderligere specificeret i § 39 i bekendtgørelse nr.
1.522 af 14. december 2006 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
For udbytte af børsnoterede aktier drejer det sig om følgende oplysninger:
1. Depositarens identitet
2. Identiteten af den, for hvem deponeringen er foretaget
3. Depotets identitet
4. Størrelsen af det udloddede udbytte med angivelse af aktiens identitet
5. Oplysning om, hvilket land aktien er udstedt i, når aktien er børsnoteret
For udbytte af ikke børsnoterede aktier drejer det sig om følgende oplysninger:
1. Den indberetningspligtiges identitet
2. Udbyttemodtagerens identitet, i det omfang denne oplysning er kendt
3. Størrelsen af det udloddede udbytte med angivelse af aktiens identitet
Notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen oplyser, at Værdipapir-
centralen varetager indberetningen af udbyttemodtagere af børsnoterede aktier.
Jævnfør § 26, stk. 2, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 1.168 af 1. december 2004 om regi-
strering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral.
Indberetning af udbytte af ikke børsnoterede aktier kan ske via TastSelv eller via
papirform i form af SKATs blanket 06.023 for udbytte til fuldt skattepligtige fysiske
personer i Danmark og blanket 06.024 for udbytte til selskaber samt til udlændinge
og personer, hvor der mangler oplysninger om modtagers cpr.nr.
Med hensyn til udbyttemodtagere, der ikke er hjemmehørende i Danmark, skal der
således anføres følgende oplysninger på SKATs blanket 06.024:
 CVR-nr./SE-nr./cpr.nr. samt navn og adresse på udbyttemodtageren
 Hjemland eller landekode
 Ejerstatus, sæt kryds alt efter, om der er tale om en ejer eller flere ejere
 Udloddet udbytte før indeholdelse af udbytteskat, i hele kr.
 Indeholdelsespct., sæt kryds alt efter, om der er tale om 0 % eller 28 %
Oplysninger, der skal afgives ved indberetning af udbytte af investeringsbeviser:
Idet der i det følgende generelt ses bort fra kontoførende investeringsforeninger,
skal (certifikatudstedende) investeringsforeninger efter skattekontrollovens § 10 A,
stk. 1, 2. pkt., jævnfør 1. pkt., indberette indfrielse af udbyttekuponer vedrørende
UKS Side 2600
U
K
S
146/613
Dok.nr. 18142586.1
investeringsbeviser det foregående år samt investeringsbevisernes betegnelse, her-
under art og virke.
Selve indberetningspligten, samt omfanget og karakteren af de oplysninger, der
skal afgives ved indberetningen, efter skattekontrollovens § 10 A er yderligere spe-
cificeret i § 42 samt § 43, stk. 1 og 3 i bekendtgørelse nr. 1.522 af 14. december
2006 om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.
Efter bekendtgørelsens § 42, stk. 1 påhviler indberetningspligten som udgangs-
punkt depositaren. Hvis investeringsbeviset ikke er deponeret i et dansk depot, og
udbyttekravet indløses af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberet-
ningspligten denne ("skrankeindløseren"). Hvis udbytte fra en investeringsforening
udbetales direkte fra foreningen til ejeren, vil indberetningspligten dog altid påhvile
foreningen. Jævnfør bekendtgørelsens § 42, stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 1 skal der indberettes følgende oplysninger i rela-
tion til udbytte af investeringsbeviser:
1. Den indberetningspligtiges identitet
2. Ejerens identitet
3. Depotets henholdsvis værdipapirets identitet
4. Størrelsen af årets udbytte før skat
Efter bekendtgørelsens § 43, stk. 3 skal der vedrørende beviser i indenlandske inve-
steringsforeninger dertil indberettes følgende oplysninger:
1. Angivelse af afdelingens art, og hvad den investerer i efter nærmere an-
visning fra SKAT (dvs. spørgsmålet, om investeringsafdelingen er ude- luk-
kende aktiebaseret, udelukkende obligationsbaseret eller blandet aktie-
og obligationsbaseret)
2. ISIN-fondskoden, hvis en sådan er tildelt. I andre tilfælde anvendes an-
den lignende entydig identifikation
3. Størrelsen af udbytte før skat, der er skattepligtigt efter personskattelo-
vens § 4 (kapitalindkomst)
4. Størrelsen af udbytte før skat, der er skattepligtigt efter personskattelo-
vens § 4a (aktieindkomst)
5. Størrelsen af skattefrit udbytte før eventuelt indeholdt udbytteskat
Frist for indberetning af aktieudbytte og udbytte af investeringsbeviser
UKS Side 2601
U
K
S
147/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter skattekontrollovens §§ 9B og 10A, jævnfør § 9A, stk. 1, er fristen for at indbe-
rette udbytte af aktier og udbytte af investeringsbeviser den 20. januar i året efter
udlodningen.
Notat af 5. september 2007 fra udbytteadministrationen oplyser, at Værdipapir-
centralen varetager indberetningen af modtagere af udbytte af ikke børsnoterede
aktier.
Efter § 26, stk. 2, nr. 3, jævnfør stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1.168 af 1. december
2004 om registrering mv. af fondsaktiver i en værdipapircentral, registrerer Værdi-
papircentralen således de børsnoterede selskabers indberetning af udbytte til Vær-
dipapircentralen på den civilretlige fristdag eller retsvirkningstidspunkt efter vær-
dipapirhandelsloven. I direkte forlængelse heraf indberetter Værdipapircentralen
udbyttet til SKAT.
Udbytteadministrationens notat oplyser tillige, at mange, ikke børsnoterede sel-
skaber vælger at angive og indberette udbytte samt at betale udbytteskatten i
samme arbejdsgang.
Forrentning af krav om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat
Lov om renter ved forsinket betaling, renteloven, gælder som udgangspunkt alene
på formuerettens område, jævnfør lovens § 1, stk. 1. Efter rentelovens § 1, stk. 1,
med henvisning til lovens § 8, stk. 2, finder visse af rentelovens bestemmelser også
anvendelse for renter af f.eks. offentlige pengekrav. Disse bestemmelser har dog
ikke betydning for det her omhandlede spørgsmål.
Der er ikke i kildeskattelovens udbyttebestemmelser i §§ 65-67 fastsat regler om
frister for behandling af anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk ud- byt-
teskat og/eller frister for forrentning af kravet på tilbagebetaling.
I udbytteadministrationens praksis anses forrentning af krav på tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat at skulle ske efter de administrativt fastsatte regler i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8. Disse admi-
nistrative renteregler har afløst det tidligere rentecirkulære, senest Told- og Skatte-
styrelsens cirkulære nr. 7 af 26. februar 2004, der blev ophævet ved SKAT-medde-
lelse SKM 2007.3.
Med en uændret nummerering og formulering i forhold til det tidligere rentecirku-
lære, Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 2004-7, angår punkt 8 i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, forrentning ved tilbagebetaling af
beløb, som ikke er indbetalt efter påkrav fra en myndighed.
UKS Side 2602
U
K
S
148/613
Dok.nr. 18142586.1
I disse situationer forrentes beløbet fra 30 dage efter myndighedens modtagelse af
borgerens anmodning om tilbagebetaling af et allerede indbetalt beløb og indtil
udbetalingsdagen. Der skal således først betales renter, når der er gået 30 dage
efter den dag, hvor myndigheden har modtaget anmodning om tilbagebetaling.
Dette gælder også, hvis der indbetales beløb udover, hvad der følger af et evt. på-
krav fra myndighederne om indbetaling. Det overskydende beløb forrentes først fra
30 dage efter myndighedens modtagelse af anmodningen om tilbagebetaling.
Hvis myndigheden oprindeligt har stillet krav om indbetaling på grundlag af indbe-
talerens oplysninger om de faktiske forhold, og disse senere viser sig at være urig-
tige, skal et evt. tilbagebetalingskrav ikke forrentes fra indbetalingsdagen, men til-
svarende først fra 30 dage efter modtagelsen af indbetalerens anmodning om til-
bagebetaling.
Som overordnet princip er det i punkt 10 i Vejledningen om processuelle regler på
SKATs område, afsnit J.3, fastsat, at forrentning af krav efter punkt 7-9 skal finde
sted, uanset om indbetaleren har et retskrav på tilbagebetaling, eller om tilbage-
betalingen beror på en bevillingsmæssig afgørelse. Det er således unødvendigt at
sondre mellem, om tilbagebetaling sker, fordi indbetaleren har et krav herpå, eller
fordi tilbagebetaling sker efter myndighedens egen beslutning.
Den i Vejledningen om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8,
fastsatte regel om forrentning efter 30 dage fra modtagelsen af en anmodning om
tilbagebetaling, svarer i indhold til den ellers civilretligt gældende rentelovs § 3, stk.
2, 1. pkt.
Derimod indeholder Vejledningen om processuelle regler på SKATs område, afsnit
J.3, ikke en bestemmelse svarende til rentelovens § 3, stk. 3, hvorefter rentepåløb
tidligst skal ske 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente
de oplysninger, som må anses nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse. Efter rentelovens § 8, stk. 2, jævnfør § 1, stk. 1, hører § 3, stk. 3 i øvrigt
ikke til de af lovens bestemmelser, der finder anvendelse på det offentlige område.
Skatteministeriets bemærkninger
Evt. lovændringer som løsning på problemerne hos udbytteadministrationen
Spørgsmålet er, om det på sigt kunne være hensigtsmæssigt med ændringer af
skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A og kildeskattelovens § 66, stk. 1-2. Ændringer,
der i givet fald skulle gå ud på at harmonisere fristerne og kravene til oplysninger
UKS Side 2603
U
K
S
149/613
Dok.nr. 18142586.1
ved angivelse af udbytte efter kildeskattelovens § 66, stk. 2, for indbetaling af ud-
bytteskat efter kildeskattelovens § 66, stk. 1 og for indberetning af udbytte efter af
skattekontrollovens § 9A, jævnfør §§ 9B og 10A.
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning har i deres rapport af maj 2007 således
indstillet, at der træffes principbeslutning om, at analysearbejdet med henblik på
evt. ændring af følgende regler og ordninger fortsættes og fremmes i regi af projek-
tet "Fremrykket ligning":
 Fremrykning af frist for indberetning af udbyttemodtagere.
 Rentereglerne i forbindelse med tilbagebetaling af udbytteskat.
 Udvidelse af ordningen med Værdipapircentralen, jævnfør bekendtgø-
relse nr. 1.442 af 20. december 2005.
Der er dog næppe udsigt til snarlige ændringer af kildeskattelovens og skattekon-
trollovens bestemmelser om angivelse og indberetning af udbytte og betaling af
udbytteskat og/eller udsigt til en snarlig udvidelse af ordningen med Værdipapir-
centralen i bekendtgørelse nr. 1.442 af 20. december 2005.
Anvendelse af de gældende regler og ændringer af de administrative regler
Udbytteadministrationens notat af 5. september 2007 antyder, at de omhandlede
problemer ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til begrænset skatte-
pligtige, fysiske og juridiske personer anses at have antaget et sådant omfang og
karakter, at en løsning efterhånden anses for påtrængende.
Skatteministeriet finder, at det må vurderes, om udbytteadministrationen har mu-
lighed for at justere arbejdsgangen på området ved at anvende og fortolke det al-
lerede gældende regelsæt:
De administrativt fastsatte regler om forrentning i Vejledning om processuelle reg-
ler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, angår efter ordlyden forrentning af krav
på tilbagebetaling af allerede indbetalte skatter.
Det kan således anføres, at der forudsætningsvis aldrig kan betales indeholdt ud-
bytteskat tilbage, før skatten har været indbetalt efter kildeskattelovens § 66, stk. 1
og opkrævningslovens § 2, stk. 5 og 6.
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, må udbytteadministrationen således kunne sikre sig, at den pågældende ud-
bytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansøgeren
UKS Side 2604
U
K
S
150/613
Dok.nr. 18142586.1
om dokumentation for den oprindelige indbetaling af den pågældende udbytte-
skat, der søges tilbagebetalt, hvis det ikke allerede fremgår af udbytteadministrati-
onens systemer.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, i sagens natur kunne godtgøre sit krav. Således må det anses for at være kon-
sistent med de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster og SKATs
generelle forvaltningsbeføjelser efter skatteforvaltningslovens § 1, hvis udbyttead-
ministrationen stiller krav om, at en anmodning om tilbagebetaling af udbytteskat
er vedlagt dokumentation samt identifikationsoplysninger, der viser, at den eller de
individuelle modtagere af den tilbagebetalte udbytteskat er:
 civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer/"beneficial owner" af udbyttet,
jævnfør formuleringen i OECD-modeloverenskomstens artikel 10, som går
igen i flere af udbyttebestemmelserne i Danmarks dobbeltbeskatnings-
overenskomster, samt kommentarerne pkt. 12.-12.2. til artikel 10,
 begrænset skattepligtig til Danmark af udbyttet, og
 hjemmehørende i Færøerne, Grønland eller en fremmed stat, hvormed
Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der forpligter
Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
På den anden side skal man selvfølgelig være opmærksom på hensynet til, at SKATs
udbytteadministration kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af
ansøgningerne om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med udbytteadmini-
strationens omfang og karakter af masseadministration med ca. 19.000 ansøgnin-
ger om tilbagebetaling i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og dybtgående
undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af grundlaget
for den enkelte ansøgning.
Sagsgangen i udbytteadministrationens behandling af anmodninger om tilbagebe-
taling af udbytteskat er yderligere belyst i rapporten af maj 2007 om Fremrykket
Ligning: I de seneste par år kun har været et par store enkeltsager om tilbagebeta-
ling af indeholdt dansk udbytteskat, som det gennemsnitligt har taget udbyttead-
ministrationen 3 dage at ekspedere. Dertil tilbagebetaler udbytteadministration
stort set indeholdt dansk udbytteskat i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster uden (mulighed for) at kontrollere andet, end at den begrænsede skattepligt er
attesteret.
Udbytteadministrationen har efter det oplyste hidtil fortolket og praktiseret rente-
reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, så-
ledes, at 30-dages-fristen for forrentning løber fra det tidspunkt, hvor udbyttead-
UKS Side 2605
U
K
S
151/613
Dok.nr. 18142586.1
ministrationen modtager en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk ud-
bytteskat, der alene og knap nok attesterer udbyttemodtagerens begrænsede skat-
tepligt til Danmark.
På baggrund af en sådan faktisk praksis er det tvivlsomt, om udbytteadministration
kan ændre fortolkningen af den nuværende ordlyd af rentereglen i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, punkt 8, således, at 30-dages-fri-
sten for forrentning først anses at løbe, når en anmodning om tilbagebetaling af
udbytteskat opfylder supplerende, specifikke krav til identifikation af udbyttemod-
tageren og anmodningens berettigelse. Uanset, at de af Danmark indgåede dob-
beltbeskatningsoverenskomster giver de danske skattemyndigheder adgang til at
stille sådanne krav.
Dette hænger sammen med, at Vejledning om processuelle regler på SKATs område
indgår i sættet af SKATs juridiske vejledninger. Som udgangspunkt udgør disse juri-
diske vejledninger interne regler, der alene retter sig til SKATs forvaltningsenheder.
Men det er et almindeligt anerkendt princip, at hvis en af SKAT udstedt juridisk vej-
ledning giver en borger eller virksomhed en bedre retsstilling end den, der umid-
delbart følger af lovgivningen, kan borgeren eller virksomheden påberåbe sig den
juridiske vejledning.
Dog udkommer SKATs juridiske vejledninger i en årlig papirudgave og i en elektro-
nisk udgave fire gange i løbet af et år med ændringer og justeringer i forhold til den
foregående udgave. Den nuværende renteregel i afsnit J.3, punkt 8, i Vejledning om
processuelle regler på SKATs område må således hurtigt kunne ændres, evt. sup-
pleres med et helt nyt punkt, der specifikt angår forrentning af krav på tilbagebe-
taling af indeholdt dansk udbytteskat for begrænset skattepligtige personer.
En skærpelse kunne gå ud på, at der ikke vil skulle ske forrentning af krav på tilba-
gebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i perioden forud for udløbet af fristerne
for angivelse og indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Og/eller således, at fristen for forrentning først løber fra det tidspunkt, hvor SKAT
har fået attesteret ansøgerens berettigelse som civilretlig og skatteretlig "retmæssig
ejer", som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehørende i en frem-
med stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvoref-
ter Danmark er forpligtet til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
Det er tidligere omtalt, at reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs om-
råde, afsnit J.3, punkt 8, om rentepåløb 30 dage efter SKATs modtagelse om an-
modningen om tilbagebetaling af skatter, i sit indhold svarer til den ellers civilretligt
gældende rentelovs § 3, stk. 2.
UKS Side 2606
U
K
S
152/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved ændring eller supplering af pkt. 8 med hensyn til en evt. udskydelse af rentefri-
sten ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat for at sikre de fornødne
oplysninger og det fornødne grundlag for en tilbagebetaling, kan der evt. henses til
rentelovens § 3, stk. 3 som udfyldende regel. Herefter er der tidligst rentepåløb 30
dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, der
må anses for nødvendige for at bedømme kravets berigtigelse og størrelse.
De principper og hensyn, der ligger til grund for rentelovens § 3, stk. 3, ville herved
gælde for SKAT, således at tidspunktet for forrentning ved anmodning om tilbage-
betaling af indeholdt dansk udbytteskat udskydes for at sikre de fornødne oplys-
ninger og det fornødne grundlag for tilbagebetalingen
Uden for spørgsmålet om evt. ændringer af de administrativt fastsatte regler, må
udbytteadministrationen også tænkes at kunne udvikle en mere hensigtsmæssig
praksis inden for rammerne af SKATs indsatsstrategi.
Udbytteadministrationen kunne således forhåndsannoncere og vejlede om, at en
anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat, der fra starten af
er vedlagt de fornødne oplysninger til identifikation af udbyttemodtageren og an-
modningens berettigelse, kan forventes at få en hurtig behandling inden for 1 uge
til 14 dage. Underforstået, at en anmodning, der ikke fra starten af er vedlagt de
fornødne oplysninger, omvendt kan risikere at måtte vente på færdigekspedition i
indtil 30 dage.
En løsning af det omhandlede problem med en forceret tilbagebetaling af indeholdt
dansk udbytteskat pga. uheldigt samspil af regler anses således at kunne ske ved
en skærpelse af de administrative regler og de administrative procedurer.
Det synes at fremgå (jf. indholdet af Skatteministeriets mail af 26. august 2008, jf.
afsnit 4.2 nedenfor), at notatet er sendt til den gruppe medarbejdere, der beskæf-
tigede sig med problemstillingen.
3.3 Skatteministeriets notat af 14. november 2007
Det notat, der er gengivet i afsnit 3.2 ovenfor, er til dels videreført i et notat af 14.
november 2007 (påført ”Udkast 1”). I dette notat hedder det:
UKS Side 2607
U
K
S
153/613
Dok.nr. 18142586.1
Notat om tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige
Problemstilling og forslag til løsning ifølge SKAT
SKATs udbytteadministration peger på et uheldigt samspil mellem reglerne for ud-
bytteadministrationens tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat til fysiske og
juridiske personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark.
Udbytteadministrationen håndterer årligt et beløb på i alt ca. 200 mia. kr. I 2005
tilbagebetaltes ca. 1,2 mia. kr. i dansk udbytteskat til udlandet og i 2006 ca. 1,8-2
mia. kr. Tilbagebetalingen i 2006 skete på grundlag af ca. 9.000 individuelle ansøg-
ninger og ca. 10.000 individuelle ansøgninger via regneark fra banker.
Problemerne er bl.a. opstået på baggrund af de administrativt fastsatte regler i
Vejledning om processuelle regler på SKATs område, hvorefter der ved tilbagebeta-
ling af beløb, som ikke er indbetalt efter SKATs påkrav, skal ske forrentning, når der
er gået 30 dage efter modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.
Alene som følge af ovennævnte rentefrist på 30 dage har udbytteadministrationen
set sig presset til at tilbagebetale indeholdt dansk udbytteskat, inden angivelse og
indbetaling af den udbytteskat, der søges tilbagebetalt, er foretaget.
Det hænger endvidere sammen med, at frister og oplysningskrav ved indberetning
af udbytte efter skattekontrolloven er uens i forhold til frister og oplysningskrav ved
angivelse og indbetaling af udbytteskat efter kildeskatteloven. Således har udbytte-
administrationen ofte ikke det fulde kendskab til, om modtageren af den tilbage-
betalte, danske udbytteskat er berettiget hertil. Dvs., at modtageren er civilretlig og
skatteretlig retmæssig ejer af udbyttet, er begrænset skattepligtig til Danmark og er
hjemmehørende i en fremmed stat, hvormed Danmark har en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, der forpligter Danmark til at nedsætte eller frafalde kildeskat af ud-
bytte.
Der foreligger dog ikke oplysninger om konkrete tilfælde af uretmæssig skatteund-
dragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige håndtering af tilbage-
betaling af indeholdt dansk udbytteskat.
SKAT foreslår at harmonisere frister og oplysningskrav ved indberetning af udbytte
efter skattekontrolloven til samme frister og oplysningskrav, som gælder ved beta-
ling og angivelse af udbytteskat efter kildeskatteloven. Det skulle sikre, at udbyttes-
katten er angivet, indberettet og betalt, inden de enkelte aktionærer kan få tilbage-
betalt udbytteskatten helt eller delvist.
UKS Side 2608
U
K
S
154/613
Dok.nr. 18142586.1
Desuden foreslås det at ændre de administrativt fastsatte regler om forrentning af
krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat i Vejledning om processuelle
regler på SKATs område. Herefter skulle krav på tilbagebetaling af udbytteskat ikke
forrentes forud for udløbet af fristerne for angivelse og indberetning af udbytte
samt for indbetaling af udbytteskat.
Skatteministeriets bemærkninger
SKAT antyder, at problemerne ved tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat
til begrænset skattepligtige, fysiske og juridiske personer har antaget et sådant om-
fang og karakter, at en løsning efterhånden anses for påtrængende.
En harmonisering af fristerne og oplysningskravene ved indberetning, angivelse og
betaling af udbytteskat efter skattekontrolloven og kildeskatteloven vil rejse spørgs-
målet om administrative byrder for borgere og virksomheder. Det vil kræve yderli-
gere analyse af forslagene.
Alternativt kunne det vurderes, om udbytteadministrationen har mulighed for at
justere arbejdsgangen på området ved at anvende – og evt. ændre – de allerede
gældende, administrativt fastsatte regler:
De administrativt fastsatte regler om forrentning i Vejledning om processuelle reg-
ler på SKATs område angår efter ordlyden forrentning af krav på tilbagebetaling af
allerede indbetalte skatter. Forudsætningsvis skulle der således ikke kunne ske til-
bagebetaling af udbytteskat, før skatten har været indbetalt.
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, må udbytteadministrationen herefter kunne sikre sig, at den pågældende ud-
bytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansøgeren
om dokumentation for den oprindelige indbetaling af den udbytteskat, der søges
tilbagebetalt, hvis dette ikke allerede fremgår af SKATs edb-systemer.
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, kunne godtgøre sit krav. Efter de af Danmark indgåede dobbeltbeskatnings-
overenskomster samt SKATs beføjelser efter skatteforvaltningslovens § 1, må ud-
bytteadministrationen kunne stille krav om, at en anmodning om tilbagebetaling
af udbytteskat er vedlagt dokumentation og oplysninger, der viser, at modtageren
af den tilbagebetalte danske udbytteskat er berettiget hertil.
På den anden side er der selvfølgelig hensynet til, at SKATs udbytteadministration
kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af ansøgningerne om til-
UKS Side 2609
U
K
S
155/613
Dok.nr. 18142586.1
bagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med ca. 19.000 ansøgninger om tilbagebe-
taling af udbytteskat i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og dybtgående
undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af grundlaget
for den enkelte ansøgning.
Udbytteadministrationen har efter det oplyste hidtil fortolket og praktiseret rente-
reglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område således, at 30-dages-
fristen for forrentning løber fra det tidspunkt, hvor udbytteadministrationen mod-
tager en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat. Uanset om
anmodningen knap nok attesterer udbyttemodtagerens begrænsede skattepligt til
Danmark.
På baggrund af en sådan faktisk, begunstigende praksis er det spørgsmålet, om
SKAT kan ændre fortolkningen af den nuværende ordlyd af rentereglen. Som en
administrativt fastsat regel, må reglen dog hurtigt kunne ændres, evt. suppleres
med et helt nyt punkt, der specifikt angår forrentning af krav på tilbagebetaling af
indeholdt dansk udbytteskat for begrænset skattepligtige personer.
En skærpelse kunne gå ud på, at krav på tilbagebetaling af indeholdt dansk udbyt-
teskat ikke forrentes for perioden forud for udløbet af fristerne for angivelse og
indberetning af udbytte samt for indbetaling af udbytteskat.
Og/eller således, at fristen for forrentning først løber fra det tidspunkt, hvor SKAT
har fået attesteret ansøgerens berettigelse som civilretlig og skatteretlig retmæssig
ejer af udbyttet, som begrænset skattepligtig til Danmark og som hjemmehørende
i en fremmed stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,
hvorefter Danmark er forpligtet til at nedsætte eller frafalde kildeskat af udbytte.
4. Lisbeth Rømers notat af 11. august 2008 og opfølgning herpå
4.1 Lisbeth Rømers notat
I et notat dateret den 11. august 2008 og udarbejdet af Lisbeth Rømer, Regnskab 2,
Midtjylland, Udbytteadministrationen, hedder det:
UKS Side 2610
U
K
S
156/613
Dok.nr. 18142586.1
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere.
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivel-
ser skulle tastes i SAP og udbytteindberetninger skulle tastes i RKO. I 2002 var et
særligt modul i 3 S udviklet til formålet og dette skulle ikke bruges mere.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag
i den efterfølgende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO
indberetninger den 20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes
1 gang om året, er der ingen grund til at udskyde indberetninger af udbyttemodta-
gere.
Nugældende administration
Fra 1. januar 2006 blev 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser
og indberetning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne blev ikke æn-
dret.
I 3 S tastes alle angivelser og indberetninger fra unoterede selskaber, mens indbe-
retning fra børsnoterede selskaber går direkte i RKO. Udlodning til skattebegunsti-
gede depoter indberettes ikke. Udenlandske aktionærer indgår ikke i kendte syste-
mer, men rekvireres til brug for udveksling af oplysninger.
Problem
Der er ingen sammenhæng mellem angivelse og betaling og de beløb udbyttemod-
tagere godskrives. Personer, der modtager udbytte, godskrives 28 % af det indbe-
rettede beløb, ligesom det sker i med A-skat. Angivelserne tastes i 3 S, som overfører
udbytteskattekrav til SAP, hvorfra betaling og opkrævning styres. Indberetninger af
udbyttemodtagere overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelser. Personer
godskrives udbytteskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/el-
ler betalt.
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
UKS Side 2611
U
K
S
157/613
Dok.nr. 18142586.1
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbyt-
teskat. Udbyttet er på 1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selska-
bet udlodningen, som foretaget til en person, dvs, personen godskrives 28 % af
1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat og derfor heller ikke betalt
noget. Skatten på 280.000 kr godskrives således på baggrund af en ikke eksiste-
rende indbetaling af udbytteskat.
Anbefaling
For at undgå sådanne situationer anbefales det, at angivelses-, betalings- og ind-
beretningsfristen gøres identisk og at samtlige udbyttemodtagere indberettes, såle-
des at angivelse og indberetning kan afstemmes. Det vil muliggøre, at overførsel af
data til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte.
De unoterede selskaber angiver og indberetter som regel samtidigt, da dette er enk-
lere administrativt.
For de børsnoterede selskaber kan VP samtidig med udlodningen indberette udbyt-
temodtagerne, da disses skatteforhold er grundlag for angivelsen og den differen-
tierede udbytteskatteberegning. 3 S kan løbende modtage indberetningerne, hvilket
allerede sker for udlodninger til aktionærer omfattet af VP ordningen (...).
Det kræver lovændring (Skattekontrolloven).
Dette er hovedproblemet, men Kompetencecenter vedr. Udbytte- og Royaltyskat
har forslag til yderligere justeringer vedr. indberetning af udbyttemodtagere, f.eks.
VP's mulighed for at indberette for unoterede selskaber, hvis udlodninger håndte-
res af VP.
4.2 Skatteministeriets svar
Ved en e-mail af 26. august 2008 besvarede Skatteministeriet v/ Carl Helman Lis-
beth Rømers notat. Mailen, der var vedhæftet notatet, blev sendt til Politik-Juridisk
Kontor, SKAT Hovedcentret, Lisbeth Rømer og Mogens Rasmussen og med kopi til
Kaj-Henrik Ludolph og Preben Underbjerg Poulsen.
E-mailen har dette indhold:
UKS Side 2612
U
K
S
158/613
Dok.nr. 18142586.1
Emne: Departementets svar på henvendelse fra Center for Store Selskaber og Ud-
bytteadministrationen om ens angivelses-, betalings- og indberetningsfrister for ud-
bytteskat
Vedhæftede filer: Notat af 05-07-2007 om udbytteadministrationen fra SKATs Ho-
vedcenter til Faglig følgegruppe Adm.doc; Hovedcentrets udaterede notat om for-
rentning af tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige.pdf;
Udbytteadministrationens notat af 11-08-2008 om ens angivelses-, betalings- og
indberetningsfrister for udbytteskat.pdf; Departementets notat af 14- 11-2007 om
tilbagebetaling af dansk udbytteskat til begrænset skattepligtige.DOC
Til Politisk-Juridisk Kontor, SKAT, Hovedcentret
Att.: Lisbeth Rømer, Udbytteadministrationen, og Mogens Rasmussen, Center for
Store Selskaber
I har rejst spørgsmålet om lovændringer om ens angivelses-, betalings- og indbe-
retningsfrister for udbytteskat.
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket Ligning har i sin tid beskæftiget sig med den
omhandlede problemstilling, og fra efteråret 2007 foreligger flere notater fra SKAT
og departementet om samme emne. Til orientering er disse notater vedhæftet
denne mail.
Umiddelbart finder vi ikke, at der er noget afgørende nyt i forhold til de problem-
stillinger, som rapporten om Fremrykket Ligning og notaterne fra 2007 allerede har
berørt.
Vores konklusion i notat af 14. november 2007 var:
"En harmonisering af fristerne og oplysningskravene ved indberetning, angivelse og
betaling af udbytteskat efter skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A og kildeskattelo-
vens § 66, stk. 1-2 samt en udvidelse af ordningen med Værdipapircentralen i be-
kendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 kan formentlig alene komme på tale,
hvis der er tale om en (netto)lettelse af de administrative byrder for borgere og
virksomheder."
Vi vurderer fortsat, at vi kan justere arbejdsgangen på området ved at anvende –
og evt. ændre – de allerede gældende, administrativt fastsatte regler, herunder ren-
tereglen i Vejledning om processuelle regler på SKATs område, afsnit J.3, pkt. 8. End-
videre antager vi, at det ligger i selve udtrykket "tilbagebetaling", at SKAT ikke er
UKS Side 2613
U
K
S
159/613
Dok.nr. 18142586.1
forpligtet til at tilbagebetale eller godskrive udbytteskat, som ikke er indbetalt fra
først af.
I bemærker, at der har været holdt en række møder med forskellige afdelinger i
SKAT, uden at der er kommet noget resultat. Vi har heller ikke fået nogen bemærk-
ninger til vores notat af 14. november 2007.
Departementet medvirker gerne i møder med Jer, hvis der er behov for at afklare
problemstillingen.
Forslaget om at ensrette fristerne for angivelse og indberetning blev gennemført
ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, jf. afsnit 5 nedenfor.
5. Forløbet frem til lov nr. 462 af 12. juni 2009
5.1 Forelæggelse for skatteministeren
Efter at den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) den 1.
marts 2009 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om Forårspakke 2.0, fik skatte-
minister Kristian Jensen senere samme måned forelagt et udkast til lovforslag om
ændring af en række skattelove, der under overskriften Enkel og effektiv kontrol samt
mindre skatteplanlægning skulle udmønte dele af den indgåede aftale. Et af elemen-
terne i udkastet var betegnet Ændret indberetning om udbytter. Af den skematiske
oversigt i indledningen af forelæggelsen fremgik:
Børsnoterede Unoterede
Optaget til handel
på et reguleret mar-
ked
Ikke optaget til
handel på et re-
guleret marked
Ændret indbe-
retning om ud-
bytter
Uændret Indberetningsplig-
ten om udbytte af
unoterede aktier
m.v. registreret i en
værdipapircentral
pålægges depotfø-
reren frem for – som
i dag – selskabet.
Såfremt selska-
bet ikke kender
aktionærens
identitet. Skal
det fremover
indberettes
hvem, der udbe-
tales til
UKS Side 2614
U
K
S
160/613
Dok.nr. 18142586.1
De påtænkte ændringer vedrørte reglerne om omfanget af oplysningspligten efter
skattekontrollovens §§ 9 B og 10. Forelæggelsen omtaler ikke konkrete problemer
med kontrol af udbytteskat.
5.2 Fornyet forelæggelse for skatteministeren
Efter at udkastet havde været i ekstern høring, blev det justeret på visse punkter.
Af betydning for udbytteskat hedder det i den fornyede forelæggelse:
Endvidere er lovforslaget rettet til i overensstemmelse med den tidligere forelæg-
gelse om harmonisering af indberetningsfristerne for udbytte med fristerne for an-
givelse.
Tilretningen bestod i, at der i skattekontrollovens § 9 A blev indsat et nyt stk. 5 med
dette indhold:
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte frister for de indberetninger, som er nævnt i
stk. 1, der afviger fra de frister, der følger af stk. 1. Skatteministeren kan i forbin-
delse hermed fastsætte regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge den,
der indberetter efter den fastsatte frist eller en frist fastsat efter stk. 3, at underrette
den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en
nærmere angivet frist.
5.3 Lovforslagets fremsættelse og vedtagelse
Lovforslaget blev den 22. april 2009 fremsat som L 201 FT 2009-10.
Det hedder i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.2:
...
Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke har kendskab til
identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af den, der ud-
betales til, indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre situationer,
hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten
af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne
kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af udbytte-skatten
...
For så vidt angår fristerne for indberetning fra såvel depotførere som det udlod-
dende selskab af udbytter, foreslås det, at denne frist harmoniseres med fristen for
UKS Side 2615
U
K
S
161/613
Dok.nr. 18142586.1
angivelse og indbetaling af udbytteskatten. Konkret gøres dette ved at indsætte en
hjemmel til skatteministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de
normale frister.
De nuværende forskellige frister for henholdsvis angivelse og indberetning hindrer
en afstemning mellem angivelserne og indberetningerne.
Tankegangen bag indberetningsfristen den 20. januar er, at beløbene skal bruges
til årsopgørelsen. Hvert år tilbagebetaler SKAT imidlertid indeholdte udbytteskatter
på ca. 1-2 mia. kr. til udlandet som følge af nedslag i udbytteskatten efter dobbelt-
beskatningsoverenskomster (i 2008 var beløbet dog kun ca. 750 mio. kr.) For at
undgå forrentning af tilbagebetalingsbeløbene sker tilbagebetalingen som ud-
gangspunkt inden 30 dage efter, at SKAT har modtaget anmodningen om tilbage-
betaling. Ændringen vil sikre, at der ved disse tilbagebetalingssager vil kunne fore-
tage afstemning af anmodningen med henholdsvis angivelserne og indberetnin-
gerne.
En sammenlægning af fristerne for indberetning og angivelse vil herudover føre til
færre fejl i indeholdelserne af udbytteskat, indberetningerne og angivelserne, da
det udloddende selskab efter forslaget vil skulle håndtere udlodningen, indeholdel-
sen, angivelsen, afregningen og indberetningen samtidig. Med en indberetning i
måneden efter udlodningen vil der desuden blive skabt bedre mulighed for at kor-
rigere fejl i registreringen af selskabet, fejl i klassifikationen af udloddende investe-
ringsforeninger og fejl i udbytteindeholdelsen inden dannelse af udbyttemodtage-
rens årsopgørelse og servicebrev for de skatteydere, der ikke modtager en fortrykt
årsopgørelse.
Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 28. maj 2009. Loven blev bekendt-
gjort som lov nr. 462 af 12. juni 2009.
5.4 Udmøntning af bemyndigelsen i loven
Den bemyndigelse for ministeren til at fastsætte indberetningsfrister, der afviger
fra dem, der blev indsat i skattekontrolloven som § 9 A, stk. 5, blev udnyttet for
unoterede selskaber ved bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011, jf. herom
kapitel 10, afsnit 29, nedenfor, og for noterede selskaber ved bekendtgørelse nr.
1123 af 30. november 2012, jf. herom kapitel 10, afsnit 40, nedenfor.
UKS Side 2616
U
K
S
162/613
Dok.nr. 18142586.1
6. Lisbeth Rømers notat af 29. september 2009
6.1 Lisbeth Rømers notat
Den 29. september 2009 udarbejdede Lisbeth Rømer i fortsættelse af sit notat af
11. august 2008, som er gengivet i afsnit 4.1 ovenfor, et yderligere notat om mang-
lende afstemning mellem angivelse af udloddet udbytte og indberetning af udbyt-
temodtagere.
Det hedder i notatet:
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere.
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivel-
ser skulle tastes i system SAP og udbytteindberetninger skulle tastes i RKO. I 2002
var et særligt modul i system 3 S udviklet til at håndtere udbytteangivelser og ud-
bytteskat. Opkrævningen overføres fra 3 S til system SAP og håndteres derigennem.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag
i den efterfølgende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO
indberetninger den 20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes
1 gang om året, er der ingen grund til at udskyde indberetninger af udbyttemodta-
gere og især ikke, da det ikke er muligt at indsende en angivelse uden at kende
udbyttemodtagerne, da de forskellige udbytteskattesatser afgør udbytteskatten.
Nugældende administration
Fra 1. januar 2006 blev system 3 S atter taget i brug som system for alle udbytte-
angivelser og indberetning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne
blev ikke ændret.
I 3 S tastes angivelser fra alle udloddende selskaber og indberetninger af udbytte-
modtagere fra unoterede selskaber, mens indberetning fra børsnoterede selskaber
går direkte i RKO. Udlodning til skattebegunstigede depoter indberettes ikke. Uden-
landske aktionærer indgår før 2009 ikke i kendte systemer, men kan rekvireres til
brug for udveksling af oplysninger. Fra 2008 er der åbnet Business Object adgang
til disse data.
UKS Side 2617
U
K
S
163/613
Dok.nr. 18142586.1
Til orientering kan det oplyses, at der er udloddet op til ca 300 milliarder i hver af
de seneste år før finanskrisen.
Problem
Der er ingen sammenhæng mellem angivelse og betaling overfor de beløb udbytte-
modtagere godskrives.
Personer, der indberettes som udbyttemodtagere, godskrives 28 % af det indberet-
tede beløb, ligesom det sker med A-skat. Angivelserne tastes i 3 S, som overfører
udbytteskattekrav til SAP, hvorfra betaling og opkrævning styres. Indberetninger af
udbyttemodtagere overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelsen. Personer
godskrives udbytteskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/el-
ler betalt.
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
…
Anbefaling
For at undgå sådanne situationer anbefales det, at angivelses-, betalings- og ind-
beretningsfristen gøres identisk og at samtlige udbyttemodtagere indberettes, såle-
des at angivelse og indberetning bliver afstemt. Det vil muliggøre, at overførsel af
data til den fortrykte selvangivelse bliver mere korrekte.
…
Refusion
For udenlandske aktionærer, der bor i et land, som Danmark har dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst med, vil der – afhængig af dobbeltbeskatningsoverenskomsten
– være mulighed for at få refunderet en del af udbytteskatten eller hele udbyttes-
katten.
…
Når det udloddende selskab har udenlandske aktionærer – både fysiske og juridi-
ske personer – skal disse aktionærer indberettes som udbyttemodtagere ligesom
danske. Ved omnibusdepoter står ejer af omnibusdepotet registreret som aktieejer,
selvom der i virkeligheden er andre ejere.
UKS Side 2618
U
K
S
164/613
Dok.nr. 18142586.1
Systemmæssig behandling af refusioner
…
Bogholderimæssigt registreres refusioner på udbetalingstidspunktet, mens det ud-
bytte, refusionen vedrører, tilbageføres til udbytteangivelsen. Det er derfor ikke mu-
ligt at sammenholde de enkelte års refusioner i SAP og de enkelte udlodninger i 3
S.
Børsnoterede selskaber (Selskaber optaget til handel på et registreret mar-
ked)
Imidlertid besluttede man, da ordningen i 2004 skulle etableres, at også sådanne
indberetninger fra børsnoterede selskabers udlodninger skulle i RKO. Da oplysnin-
gerne ikke går videre til en selvangivelse, er der først sent i 2008 åbnet op for ad-
gang til disse oplysninger, som kan udsøges via Business Object. Det har således
ikke i forbindelse med refusionerne været muligt at kontrollere, om den udenland-
ske aktionær, som nu tilbagesøgte udbytteskat, reelt var aktionær. Da der skal ind-
berettes – og det skal ske via Værdipapircentralen (VP) – den 20. januar året efter
udlodningen, vil refusioner oftest være søgt, inden der overhovedet er indberettet
udbyttemodtagere.
…
Udbytteangivelse
Udbytteangivelsen, som indsendes af det udloddende selskab, består af 7 linier,
som vedrører forskellige forhold og udbytteskatteprocenter. Der ikke har været en
afstemningsmulighed før Business Object blev etableret, og selv med dette redskab
er det vanskeligt. …
Konklusion
Den måde hvorpå udbytteangivelser registreres – på indkomståret, som er bag-
grund for udlodningen – gør en sammenligning mellem angivet og refunderet ud-
bytteskat umulig. …
Den manglende sammenkørsel af oplysningerne på udbytteangivelserne og indbe-
retningerne af udbyttemodtagere har medført, at det er muligt at angive et og ind-
berette noget andet. Der mangler konsekvens i systemerne. Det burde f. eks. være
sådan, at 0 udbytteskat på udbytteangivelsen automatisk medfører, at der kun kan
indberettes udbytte med 0 skat. Når der bliver fælles frist for udbytteangivelsen og
indberetning af udbyttemodtagere, vil problemet delvist kunne løses:
6.2 SKATs notat om Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
På grundlag af dette notat udarbejdede SKAT i slutningen af september/begyndel-
sen af oktober 2009 et notat om Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge. I
UKS Side 2619
U
K
S
165/613
Dok.nr. 18142586.1
notatet, der er markeret med Regnskab 2, Midtjylland, og Jette Zester, Personafreg-
ning, Proces og digitalisering, som forfattere, hedder det:
Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge
I forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valu-
tariske udlændinges udbytter fra danske investeringsforeninger og aktieselskaber
er SkatErhverv stødt på forhold, der bør undersøges nærmere:
1) Det kan ikke udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte
refusionsordning, jf. nedenfor.
2) Provenuet fra den såkaldte VP-ordning, jf. nedenfor, synes også at være meget
lavt.
Der kunne sættes ind på to fronter:
1) Det bør sikres, at indberetningerne, angivelserne og opdateringen af SKATs
computerprogram Business Objects afspejler de faktiske forhold, således at
der ikke er den ovennævnte usikkerhed.
2) Systemerne kunne dermed videreudvikles til automatisk kontrol af de såkaldte
VP- og refusionsordninger. Eksempelvis burde en automatisk funktion sikre, at
det ikke var muligt – uden særlig dokumentation – at få reduceret kildeskat
ned under niveauet for den aftalte sats for investorer hjemmehørende i det
relevante land (DBOsatsen).
Med Forårspakke 2.0 bliver dette i højere grad muligt. Forårspakke 2.0 indebærer,
at skatteministeren kan ændre fristerne for indberetning af udbyttemodtagere, så-
ledes at en afstemning af virksomhedernes angivelser om udbytteudbetalinger med
virksomhedernes indberetninger om investorernes udbyttemodtagelse bliver mu-
lig. Det er tanken, at dette skal ske fra 2011.
…
Baggrund
I dag betales dansk kildeskat af udbytter fra danske selskaber og danske investe-
ringsforeninger til udenlandske porteføljeinvestorer.
Den konkrete sats afhænger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det rele-
vante land: Som hovedregel er satsen 15 pct. for lande, som Danmark har indgået
DBO med, og 28 pct. for andre. For Frankrig, Schweiz og Malaysia har DBO'en imid-
lertid historisk set fastsat satsen til nul. Dette er for Frankrig og Schweiz ændret fra
hhv. 2009 og 2011. Således vil kildeskatten for de to lande være 15 pct. fremadret-
tet.
UKS Side 2620
U
K
S
166/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Som udgangspunkt foregår indeholdelsen af kildeskatten efter et bruttoprincip
med efterfølgende refusion: Dvs. selskabet/investeringsforeningen indeholder 28
pct. i kildeskat – derefter kan investor ansøge om at få refunderet skatten ned til
"DBOsatsen". Denne ordning benævnes refusionsordningen i det følgende.
…
1. Refusionsordningen
Ved hjælp af det såkaldte RKO-univers i Business Objects kan der indhentes oplys-
ninger om bruttoprovenu, som kan medføre refusion. Det anslås, at der er inde-
holdt 3,96 mia. kr. fra 2006 til 2008, jf. tabel 1.
...
Samtidig er der ifølge regnskabet refunderet for 3,61 mia. kr. i samme periode. Dvs.
netto har kildebeskatningen af udbytter til udlændinge bidraget med knap 0,35
mia. kr. til den offentlige saldo over tre år. Dette dækker dog over et negativt beløb
i 2006, næsten nul i 2007 samt et positivt beløb i 2008.
Det kan dog ikke udelukkes, at datagrundlaget er mangelfuldt. Eksempelvis oplyser
Regnskab 2, Midtjylland, at fænomenet med omnibusdepoter medfører, at det ikke
er muligt med sikkerhed at identificere indeholdt kildeskat i forhold til udlændinge.
At nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte kan blive negativt i enkelte år, skyldes,
at udlændinge – ifølge Regnskab 2, Midtjylland – kan få refunderet kildeskat i op til
20 år efter indeholdelsen af kildeskatten. ...-
Således har kontoret oplyst, at godt 0,5 mia. kr. af den refusion, der er udbetalt fra
2006 til 2008, ikke kan henføres til udbytter udloddet til udlændinge i året.
Regnskab 2, Midtjylland angiver, at forholdet skyldes, at investorerne ofte udskyder
refusionsansøgningen til senere år. ...
At udenlandske investorer over en treårig periode har ønsket at lade 0,5 mia. kr.
ligge uforrentet i den danske statskasse i – i hvert fald – et år, giver imidlertid an-
ledning til undren.
I relation til dette, kan det vække bekymring, når Regnskab 2, Midtjylland oplyser,
at de reelt set ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der ansøger
om refusion, ikke allerede en gang har modtaget refusion, jf. notatet fra Regnskab
2, Midtjylland. Således kan der principielt set refunderes ned til "skattefrihed" på
trods af, at investor burde have betalt 15 pct. i nettokildeskat. Regnskabssystemet
UKS Side 2621
U
K
S
167/613
Dok.nr. 18142586.1
3 S sikrer dog, at der ikke refunderes mere kildeskat, end der indeholdes af det
enkelte selskab.
3. Provenuet i alt
Alt i alt vurderes kildebeskatningen af udlændinge netto at bidrage med et relativt
lille beløb til den offentlige saldo. Fra 2006 til 2008 har kildebeskatningen således
netto bidraget med godt 0,5 mia. kr. til den danske statskasse – det er godt 170
mio. kr. pr år. Beløbet dækker dog over store udsving. Beløbet skyldes primært et
ekstraordinær højt kildeskatteprovenu i 2008 fra unoterede aktier. Således var bi-
draget til den offentlige saldo direkte negativt i 2006,
7. Iværksættelsen af SIRs undersøgelse
7.1 Forelæggelse for departementschefen
SkatErhverv forelagde herefter omkring den 10. oktober 2009 sagen for departe-
mentschef Peter Loft.
Det hedder i forelæggelsen:
…
Det kan ikke udelukkes, at der refunderes for meget kildeskat. Sammenholdes data
fra Business Objects med regnskabsoplysningerne om udbetalingen af refusion,
overstiger refusionen indeholdelsen af ”28 pct.-kildeskatten i 2006, … [med 100
mio. kr., vores tilføjelse]
At nettoprovenuet fra kildeskatterne direkte kan blive negativt i enkelte år, skyldes,
at udlændinge – ifølge Regnskab 2, Midtjylland – kan få refunderet kildeskat i op til
20 år efter indeholdelsen af kildeskatten. … Ifølge Regnskab 12, Midtjylland vedrø-
rer knap 38 pct. eller 0,27 mia. kr. af den udbetalte refusion i 2008 eksempelvis –
refusion for udbytter før 2008.
At udenlandske investorer skulle ønske at lade beløb ligge uforrentet i den danske
statskasse, giver imidlertid anledning til undren.
I relation til dette, kan det vække bekymring, når Regnskab 2, Midtjylland oplyser,
at de reelt set ikke har været i stand til at kontrollere, at skatteydere, der ansøger
om refusion, ikke allerede én gang har modtaget refusion, …
Indstilling: Det indstilles, at problemet vedrørende administrationen af refusions-
ordningen tages op af Intern revision. …
UKS Side 2622
U
K
S
168/613
Dok.nr. 18142586.1
Forelæggelsen bærer denne håndskrevne påtegning af Otto Brøns-Petersen, date-
ret 9. oktober 2009:
Det er stærkt bekymrende, at Skat ikke selv efter en meget lang periode har gjort
tilstrækkeligt ved problemet eller kontrollen. Jeg har flere gange opfordret Steffen
N. til at få set på sagen, men han spiller ping-pong med Thomas F. om ansvaret.”
Under påtegningen fremgår Peter Lofts signatur og datoen 9. oktober 2009.
Forelæggelsen var vedlagt det notat, der er gengivet i afsnit 6.2 ovenfor.
7.2 Departementschefens resolution
Departementschef Peter Loft bad herefter SIR om at gennemgå området. Resulta-
tet af denne gennemgang blev meddelt ved en Revisionsrapport af 10. maj 2010, jf.
kapitel 9, afsnit 1, nedenfor.
8. Early warnings om kildeskat af koncerninterne rentebetalinger
8.1 Forelæggelse for direktionen
Den 16. og 29. oktober 2009 modtog Skatteministeriet fra SKAT to early warnings
vedrørende kildeskat på renter i koncernforhold og muligheden for at inddrive så-
danne.
De sager, som de to early warnings vedrørte, blev overdraget til Kammeradvokaten,
da de havde sammenhæng med et sagskompleks, som Kammeradvokaten i forve-
jen varetog for Skatteministeriet.
De to early warnings blev i overensstemmelse med de dagældende retningslinjer
for behandling af early warning-sager sendt til Koncerngruppen Lov og Proces, som
udarbejdede et notat af 1. december 2009, hvori det blandt andet hedder:
1. Problemstilling/baggrund
I begge tilfælde er der tale om konkrete sager, hvor problemstillingen er:
 Administrationsselskabet i en dansk koncern betaler renter til sit moder-
selskab i et "skattelyland"(Cayman Island og Jersey) gennem to svenske
UKS Side 2623
U
K
S
169/613
Dok.nr. 18142586.1
selskaber. Administrationsselskabet indeholder ikke kildeskat af rentebe-
talingen, selv om det er moderselskabet på Cayman Island/Jersey, der –
efter SKATs opfattelse – er beneficial owner.
 Underskud som følge af fradrag for renter i det betalende danske selskab
er helt eller delvist udnyttet af de andre danske selskaber i koncernen
gennem sambeskatning.
 Administrationsselskabet afstår efter nogle år aktierne i de danske dat-
terselskaber koncerninternt, hvorefter den modtagne betaling udlod-
des/bruges til at tilbagebetale lånet.
 Selskabet er herefter tømt for værdier og placeret "på et sidespor" i kon-
cernen, men indgår stadig i sambeskatningen med koncernens øvrige
danske selskaber. Det vil sige, at selskabets resterende underskud kan an-
vendes af de øvrige selskaber.
 Selskabet kan sandsynligvis ikke betale den kildeskat, som skulle være in-
deholdt.
Begge sager verserer i øjeblikket ved Landsskatteretten. Sagerne koordineres af
hensyn til ensartetheden med Kammeradvokaten, da de vedrører samme problem-
stilling
2. Nedbringelse af skattepligtig indkomst via indskudt holdingselskab
...
3. Mulighederne for at inddrive kildeskat
...
4. Samlet vurdering
...
Selv om sagerne endnu ikke er nået gennem Landsskatteretten og der ikke på nu-
værende tidspunkt kan siges noget om, i hvilket omfang det rent faktisk er muligt
at inddrive kildeskatten, bør det allerede nu overvejes at "forbedre" inddrivelses-
mulighederne.
Den mest effektive løsning er sandsynligvis at genindføre generel solidarisk hæftelse
i sambeskatningsforhold – udvidet med hæftelse for kildeskatter på udbytter og
renter. Det er imidlertid vanskeligt at begrunde et så vidtgående indgreb, når der
endnu ikke "er lig på bordet" og der er mulighed for at gennemføre mere målret-
tede – om end ikke helt så effektive – ændringer.
UKS Side 2624
U
K
S
170/613
Dok.nr. 18142586.1
8.2 Det videre forløb
Om opfølgningen på de problemstillinger, som de to early warnings vedrørte, hen-
vises til kapitel 10, afsnit 38, nedenfor.
9. OECD’s TRACE-projekt
9.1 Ivar Nordlands notat
Den 5. februar 2010 fik departementschef Peter Loft forelagt et notat udarbejdet
af fagdirektør for International skat Ivar Nordland.
Det hedder i forelæggelsen:
Forelæggelse for Departementschefen/direktionen
Anledning: EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter.
Sagen kort:
På CFA mødet (og det forudgående Bureaumøde) støttede den internationale direk-
tør at OECD prioriterede det såkaldte TRACE projekt (Treaty Relief And Compliance
Enhancement).
Projektet går kort og godt ud på at fastslå designet på et system, hvor modtagere
af aktieudbytter fra andre lande kan slippe for at søge refusion af kildeskat efter
dobbeltbeskatningsaftalerne til gengæld for, at deres bank påtager sig på automa-
tisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyderen og de modtagne
beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. Projektet bygger oven på et andet
projekt oprindeligt finansieret af erhvervslivet, hvor en pilotgruppe allerede er kom-
met langt med hvorledes et sådant system kunne se ud – herunder aftale udkast til
brug mellem myndigheder, banker og skatteydere. Papirerne sendes i offentlig hø-
ring med henblik på at arbejdet fortsættes. Deltagelsen i arbejdsgrupperne forud-
sættes primært kun at omfatte interesserede lande.
Et parallelt arbejde er startet i EU kommissionens regi på foranledning af en anbe-
faling udsendt i oktober 2009 fra Kommissionen om kildebeskatning med aftale-
sats. Umiddelbart indeholdt anbefalingen ikke noget om hvorledes provenuet
kunne beskyttes mod snyd, og skatteadministrationerne var derfor stort set ikke
interesseret. Kommissionen har nu taget bestik af udviklingen i OECD arbejdet og
åbnet op for, at systemet kombineres med automatisk udveksling af oplysninger.
Medlemsstaterne giver nu udtryk for større interesse, hvis man på en og samme
UKS Side 2625
U
K
S
171/613
Dok.nr. 18142586.1
gang både kan skabe en administrativ forenkling samtidig med, at kontrollen for-
bedres (kernen i indsatsstrategien).
En anledning til særlig dansk interesse for projektet må være, at den danske ord-
ning for refusion af kildeskat – herunder den særlige ordning for indeholdelse af
nettokildeskat i forhold til visse udvalgt lande – ikke lader til at fungere tilfredsstil-
lende, jf tidligere forelæggelse fra Skaterhverv af 9/10 2009. Det fremgår, at i peri-
oden 2006-8 blev stort hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder kroner refun-
deret på trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessat-
sen er 28%. Endvidere fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearks-
ordningen) er udformet på en sådan måde, at der ikke forlanges bopælsattester
for, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og at administrationen af danske ope-
ratører til dels er udliciteret til amerikanske storbanker, der opbevarer aktierne i
omnibusdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var 60% af
udbetalingerne via "regnearksordningen" helt skattefri. Problemstillingen er nu
overladt til intern revision.
Særlige USA er ivrig efter om der kan udvikles vandtæt, grænseoverskridende sy-
stem. Dette kan ses på baggrund af Finanskrisen samt det forhold, at UBS skanda-
len udsprang af at UBS ikke overholdt sine oplysnings- og indeholdelseforpligtelser
over for USA efter de gældende regler om "Qualified Intermediaries (QI). Tilsva-
rende er Kommissionen stærkt interesseret i at være på banen af hensyn til det
indre marked, dels pga af det verserende slagsmål med Luxembourg, Østrig og UK
om mulighederne for automatisk udveksling af oplysninger. Lokkemaden over for
bankerne til at afholde omkostningerne til udveksling af information vil være, at de
kan tilbyde deres kunder nettokildeskat ved grænseoverskridende udbytter.
Der er således en lang række forhold, der taler for, at resultatet af projektet til sin
tid vil kunne anvendes til at skabe en bedre håndtering af kildebeskatningen af
udbytter i samarbejde med andre lande.
Spørgsmålet er nu, om Danmark har ressourcer til at gå aktivt ind i det fortsatte
arbejde først og fremmest i OECD, formentlig i en eller to særlige grupper under
WP8, men med direkte reference til CFA.
Der er en lang række udestående spørgsmål både af legal og administrativ natur.
Hvorledes sikres betryggende grænseoverskridende kontrol og håndhævelse af
hæftelse for fejl eller svig? Hvorledes skal IT systemerne se ud, og hvorledes lettes
samkøring med de nationale systemer. Er der nogen lande, der vil gå forrest for at
teste systemet af? Øvelsen har en vis lighed med implementeringen af rentebeskat-
ningsdirektivet, men bliver dog mere kompliceret fordi oplysningerne går flere veje,
og der i alle situationer både skal indeholdes kildeskat og udveksles informationer.
UKS Side 2626
U
K
S
172/613
Dok.nr. 18142586.1
Samtidigt vil Kommissionen forlange, at muligheden for at kunne melde sig som
økonomisk operatør skal omfatte alle banker m.v. i EU. Dette er dog ikke fremmed
for os i og med at vi tillader udenlandske pensionsudbydere at administrere efter
danske regler i forbindelse med grænseoverskridende pensionsordninger (hvor
spørgsmålet om kontrol muligvis kan trænge sig på).
Spørgsmålet om aktiv deltagelse og i særdeleshed den eventuelle bemanding for-
tjener drøftelse i direktionen. Viden om IT og skatteadministrative forhold vil være
i centrum.
10. Direktionens møde den 11. februar 2010
10.1 Forberedelse af mødet
I den foreløbige dagsorden for mødet er punktet sat på som nr. 11: Nettokildeskat
på udbytter, og det er angivet, at det medfølgende materiale udgøres af 1. Forelæg-
gelse for departementschefen.
10.2 Mødet
10.2.1 Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke no-
get mødereferat, hvoraf det fremgår, hvem der deltog i mødet. I forbindelse med
Rigsrevisionens undersøgelse oplyste Skatteministeriet, at det af direktionssekre-
tariatets noter fra mødet fremgår, at deltagerne i mødet var Peter Loft, Jesper Skov-
hus, Birte Deleuran, Otto Brøns-Petersen, Karsten Juncher, Steffen Normann Han-
sen og Preben Kristiansen.
10.2.2 Af beslutningsprotokollen fremgår:
Pkt 11 Nettokildeskat
Oplægget skal drøftes i juridisk forum. Der skal laves oplæg om, hvad vi i givet fald
får ud af det.
Vi lægger til grund, at det oplæg, som omtales i beslutningsprotokollen, er den fo-
relæggelse for departementschef Peter loft, der er omtalt i afsnit ovenfor.
Se om Juridisk Forums møde afsnit 11 straks nedenfor.
11. Juridisk Forums møde den 2. marts 2010
UKS Side 2627
U
K
S
173/613
Dok.nr. 18142586.1
11.1 Forberedelse af mødet
Pkt. 5 på dagsordenen til det møde, der den 2. marts 2010 skulle holdes i Juridisk
Forum var EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter. Med
indkaldelsen fulgte til dette punkt Ivar Nordlands notat, jf. afsnit 9.1 ovenfor.
Af den kommenterede dagsorden, som Eva Damm den 1. marts 2010 udarbejdede
til afdelingschef Birgitte Christensen, fremgår:
5. EU, OECD og procedure for indeholdelse af nettokildeskat på udbytter Notat er
sendt ud med materialet. Ivar har meldt tilbage, at han deltager i mødet. Jeg går
ud fra, at han gennemgår problemstillingen.
11.2 Mødet
I mødet deltog Birgitte Christensen, Otto Brøns-Petersen, Jens Drejer, Preben Un-
derbjerg Poulsen, Ivar Nordland, Winnie Jensen, Jan Lund, Richard Hanlov, Jan Muff
og Eva Damm.
11.2.1 Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår:
Notat var udsendt til mødet. Ivar omdelte nogle eksemplarer af rapport og sum-
mary. OECD ser gerne at de nordiske lande går foran – eventuelt som foregangs-
lande indfører et system for indberetning af oplysninger til både kildestat og bo-
pælsstat, så modtagere af aktieudbytter kan slippe for at søge refusion af kildeskat
efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Borger og Virksomhed kigger på det og
vender tilbage med et bud på IT-folk – gerne med erfaring fra lignende områder
f.eks. rentebeskatningsdirektivet. Derudover findes folk fra Jura og Samfundsøko-
nomi.
Som ansvarlige for opfølgning var angivet Birgitte Christensen og Ivar Nordland.
11.2.2 Af opfølgningskolonnen i beslutningsprotokollen fremgår:
100412 Ivar har bedt Jan og Richard om tilbagemelding inden den 19. april 2010.
Richard har meldt tilbage, at de ikke kan stille med nogen IT-folk. På Birgitte og
Ivars opfordring vil Jan Lund vende det igen og vende tilbage senest fredag den 16.
april.
100504 Troels Holst Larsen deltager fra Borger og Virksomhed og Søren Aslak og
Andreas Bo Larsen deltager fra Jura og Samfundsøkonomi
UKS Side 2628
U
K
S
174/613
Dok.nr. 18142586.1
11.2.3 Om den senere udvikling i TRACE-projektet henvises til kapitel 10, afsnit 37, neden-
for.
UKS Side 2629
U
K
S
UKS Side 2630
U
K
S
Kapitel 9 SIRs revisionsrapport af 10. maj 2010
Den gennemgang af udbytteskatteadministrationen, som departementschef Peter
Loft i oktober 2009 havde bedt SIR om, blev foretaget i perioden november 2009 til
april 2010. Rapporten blev afgivet til departementschefen den 10. maj 2010. Rap-
porten er gengivet i afsnit 1 nedenfor. Inden afgivelsen havde et udkast været sendt
i intern høring i Skatteministeriet. De modtagne høringssvar, der er optaget som
bilag til den endelige revisionsrapport, er gengivet i afsnit 2 nedenfor.
1. Intern Revisions revisionsrapport
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytte-
skat
1. Indledning
Baggrunden for undersøgelsen
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kilde-
beskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og in-
vesteringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
Ca. 75.000 danske selskaber udlodder hvert år udbytte, og den årlige udlodning
har været op til ca. 300 milliarder ifølge modtagne angivelser.
Intern Revision har den 21. oktober 2009 fået en henvendelse fra Departements-
chefen om en revisionsmæssig undersøgelse vedrørende refusionsordningen.
Kort om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kilde-
skattelovens §§ 65-67.
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af udbytte
meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 10A skal selskaber og foreninger m.v.,
som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, hvert
år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet udbytte i det
forudgående kalenderår.
UKS Side 2631
U
K
S
177/613
Dok.nr. 18142586.1
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion af Værdipapircentralen (VP). Selskabet
angiver på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elekronisk
indberetning til SKAT den 20. i januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SKAT. Angivelse
af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedtagelsen af
udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodningsåret.
Hvor modtageren af udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1 (begrænset
skattepligt) kan der ansøges om at få refunderet skatten ned til satsen i dobbeltbe-
skatningsoverenskomsten.
2. Revisionsområde
Undersøgelsen har omfattet en gennemgang af hvordan opgørelsen af nettoprove-
nuet fra Kildebeskatningen af udlændinge understøttes af relevante Iove, systemer
samt data- og statistisk materiale.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2009 til april 2010.
3. Afgrænsning
Undersøgelsen har omfattet udbytter udloddet af selskaber og investeringsforenin-
ger i Danmark, som omfattet af Ligningslovens s 16A.
Indeholdelsesfri udlodninger til udenlandske moderselskaber indgår ikke i denne
undersøgelse.
Undersøgelse har ligeledes ikke omfattet maskeret udbytte eksempelvis i forbin-
delse med goder/bolig mv.
4. Revisionsmål
Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har været, at undersøge om:
UKS Side 2632
U
K
S
178/613
Dok.nr. 18142586.1
 Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra
de indberetninger, der indsendes til SKAT om udbytter,
 SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen,
 Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat er dokumenteret og
kendte,
 Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt op-
gørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
5. Vurderingskriterier
Undersøgelsen omfattede følgende vurderingskriterier:
 Lovbekendtgørelse 2009-03-11 nr. 176 om påligningen af indkomstskat
til staten (ligningsloven),
 Lovbekendtgørelse 2005-11-14 nr. 1086 om Kildeskatteloven, Bekendtgø-
relse 2009-12-11 nr. 1247 om kildeskat (kildeskattebekendtgørelsen)
 Lovbekendtgørelse 2009-10-26 nr. 1001 om indkomstbeskatning af aktie-
selskaber mv. (selskabsskatteloven),
 Lovbekendtgørelse 2005-11-24 nr. 1126 om Skattekontrolloven, Dobbelt-
beskatningsoverenskomsterne,
 Cirkulære nr. 63 af 1993-04-28 om reduktion af udbytteskat i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster (VP-ordningen).
6. Revisionsmetode
Revisionen er foretaget ved hjælp af møder og interviews med Skatteministeriet
Jura og Samfundsøkonomi, det daværende Hovedcenter, Proces & Digitalisering -
nu Borger og Virksomhed samt Midtjylland, Regnskab.
Endvidere er der foretaget indsamling, gennemgang og vurdering af relevant ma-
teriale i form af interne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Undersøgelsen er gennemført af Jens Lundgaard, Tina Laustsen, Linda Severinsen
og Bo Daugaard.
7. Iagttagelser
7.1. Organisering og ansvarsplacering af opgaven
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere proces-
ejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
UKS Side 2633
U
K
S
179/613
Dok.nr. 18142586.1
Pr. 1. oktober 2006 blev der i Skattecenter Ballerup oprettet et kompetencecenter
vedrørende udbytte- og royaltyskat. Pr. 1. januar 2009 blev kompetencecentret or-
ganisatorisk flyttet til Midtjylland, Regnskab, i en afdeling benævnt Regnskab 2.
Ifølge intern meddelelse af 21. november 2006 (gældende til 2. november 2009) er
det kompetencecentrets arbejdsopgaver, at taste blanketter vedrørende indberet-
ning og angivelse, foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberetninger
og angivelse, behandling af ansøgninger om refusion, attestation af skattepligt for
danskere med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende udbytte samt
kontrol og afstemning af betaling og angivelse mv.
Regnskab 2 har oplyst, at det ikke ligger indenfor deres arbejdsområde at udføre
egentlig kontrol omkring udbytteindberetningerne. Regnskab 2 udfører kun kontrol
med, at der er angivet det udbytte, som er vedtaget i det enkelte selskab. Al anden
form for kontrol omkring udbyttebeskatning ligger i Indsats.
Intern Revision har modtaget en procesbeskrivelse for udbytteskat. Intern Revision
har i samarbejde med Regnskab 2 opdateret denne (se bilag 1).
Borger og Virksomhed er procesejer for udbytteangivelserne og de obligatoriske
indberetninger om udbyttemodtagere. For udbytteangivelserne har der været en
navngiven procesejer, men det er først ultimo 2009, at der er udpeget en navngiven
procesejer for indberetningerne af udbytteskat. Årsagen hertil er, at der ikke har
været fokus på området tidligere.
7.2 Indberetning og angivelse af udbytteskat
Der modtages årligt op til 150.000 blanketter, der tastes manuelt ind i systemerne.
Tast Selv blev indført 1. januar 2004 og brugen heraf er kun langsomt blevet for-
øget. Der er p.t. ca. 20 % af selskaberne, som anvender TastSelv.
Det udloddende selskab skal angive og betale udbytteskat i måneden efter vedta-
gelsen af udbytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20.
januar det efterfølgende år, jf. skattekontrollovens § 9.
7.2.1 Børsnoterede selskaber
Børsnoterede selskaber/investeringsforeninger angiver udbytte på baggrund af af-
stemningslister fra VP. Indberetning af udbyttemodtagere foretages elektronisk af
VP på vegne af det kontoførende pengeinstitut.
UKS Side 2634
U
K
S
180/613
Dok.nr. 18142586.1
SKAT har en aftale med VP og de kontoførende pengeinstitutter om at danske børs-
noterede aktier i depot i Danmark, som ejes af skattepligtige personer i 12 lande,
kan få indeholdt den efter dobbeltbeskatningen relevante udbytteskat (nettoafreg-
ning). Denne ordning kaldes VP-ordningen.
Ordningen sikrer, at der af udbytte til udlændinge alene indeholdes udbytteskat
med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark efter den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst. Dermed opstår der ikke en refusionssag.
Forudsætninger for at deltage i VP-ordningen er, at såvel aktionær som depotfører
har valgt at gå med i ordningen, at de udbyttegivende aktier er indlagt i et depot i
et dansk pengeinstitut i ejerens eget navn, ejeren afgiver dokumentation til penge-
instituttet om sine bopæls- og skatteforhold, og at dokumentationen skal fornys
hver 5. år eller ved flytning til et andet land.
Udenlandske pengeinstitutter uden selvstændig konto i VP samarbejder med et
(dansk) pengeinstitut, der har konto i VP for at kunne håndtere danske aktier/inve-
steringsbeviser. Det udenlandske pengeinstitut opretter en konto med tilhørende
depot i et dansk pengeinstitut, og placerer de danske aktier/investerings-beviser,
som det udenlandske pengeinstituts kunder ejer, i dette depot, i det udenlandske
pengeinstituts eget navn. Dette depot betegnes omnibusdepot (se bilag 2 – beskri-
velse af omnibusdepoter).
Omnibusdepoter fremtræder som ejet af det udenlandske pengeinstitut og kan der-
for ikke være med i VP-ordningen. Det betyder, at der skal indeholdes udbytteskat
efter hovedreglen, p.t. 28 %.
En række danske investeringsforeninger og andre store investorer har desuden ud-
lagt administrationen af danske aktier/investeringsbeviser til amerikanske og an-
dre udenlandske banker. I dette tilfælde er der ikke tale om et ægte omnibusdepot,
men et nominee-depot, som efter det oplyste kun indeholder værdipapirer tilhø-
rende en investor, hvis danske skattestatus er kendt. Men da depotet fremtræder
som ejet af det udenlandske pengeinstitut, kan det ikke være med i VP-ordningen.
Der skal derfor indeholdes 28 % udbytteskat, som investorerne må søge refunderet.
7.2.2 Unoterede selskaber
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udbytte til aktionærerne ved at
indsende udbytteindberetning til SKAT eller ved anvendelse af TastSelv. Indberet-
ningen af udbyttemodtagere foretages ofte samtidig med angivelsen, selvom ind-
beretning af udbyttemodtagere først skal ske senest den 20. januar det efterføl-
gende år, jf. skattekontrollovens § 9.
UKS Side 2635
U
K
S
181/613
Dok.nr. 18142586.1
VP har udvidet sit forretningsområde til også at administrere unoterede selskaber.
Fra 2010 skal VP også indberette udbyttemodtagere for disse selskaber.
7.2.3 Efterfølgende korrektioner
Regnskab 2 har oplysninger fra deres samarbejde med bankerne om, at de konto-
førende institutter foretager korrektioner af de enkelte indberetninger af udbytte-
modtagere som følge af fejl. Disse korrektioner kender det udloddende selskab ikke,
idet det kontoførende institut ikke giver disse oplysninger videre. Det udloddende
selskab har derfor ikke mulighed for at indsende korrigeret angivelse. Regnskab 2
har oplyst, at de ikke får viden om rettelser og ikke har modtaget korrigerede angi-
velser.
De kontoførende institutter retter fejlene via korrigeret indberetning. Regnskab 2
har oplyst, at hvis et kontoførende institut efter udlodning retter grundlaget for ud-
lodningen får SKAT oftest ikke oplysning herom og afregningen ændres ikke. Det
betyder, at der i disse situationer er forskel på det angivne og det indberettede.
Såfremt det kontoførende institut opdager og retter fejl, er det uden økonomisk
betydning for det udloddende selskab og SKAT.
Når det kontoførende institut retter fejl afregnes for lidt indeholdt eller for meget
indeholdt udbytteskat. Dette beløb debiteres/krediteres bankkundens konto og af-
regnes til SKAT via regnearksordningen. Som følge heraf vil det økonomiske mel-
lemværende mellem kunde og SKAT være korrekt opgjort.
Det udloddende selskab, som har afregnet udbytteskat på baggrund af oplysninger
fra VP har ikke modtaget information om foretagne rettelse i det kontoførende pen-
geinstitut. Regulering af udbytteskat investor og SKAT imellem sker udenom det ud-
loddende selskab. Det udloddende selskabs afregning af udbytte og indeholdt ud-
bytteskat påvirkes derfor ikke, idet det udloddende selskabs udbytte før afregning
af udbytteskat fortsat er uændret. Resultatet er udelukkende, at det udloddende
selskabs angivelse ikke stemmer overens med indberetningen.
7.2.4 Afstemninger mellem angivelse og indberetning
Der er ingen automatiske afstemninger i SKATs systemer mellem angivelser og ind-
beretninger. Der foretages heller ikke manuelle afstemninger.
Årligt gennemføres der en rykning på baggrund af en samkøring mellem det udlod-
dende selskabs selvangivelses felt 37 (udloddet udbytte ifølge regnskabet) og de
UKS Side 2636
U
K
S
182/613
Dok.nr. 18142586.1
indgivne udbytteangivelser. Regnskab 2 har oplyst, at mangler selskabets udbytte-
angivelse rykkes selskabet. Såfremt der er difference foretages intet.
For 2008 udbyttekørslen var startdifferencen 34 milliarder, hvor størstedelen ifølge
Regnskab 2 formentlig er udlodninger datter/moderselskaber og fejlagtigt ind-
komstår i TastSelv.
Regnskab 2 har oplyst, at der udsendes rykkerskrivelser til de selskaber, som ikke
har angivet udbytte.
Det udloddende selskab angiver udbytteskat i måneden efter vedtagelsen af ud-
bytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20. januar det
efterfølgende år (se bilag 3 – tidslinie over udbytteskat). Dette betyder, at der er en
stor tidsforskel på, hvornår de forskellige oplysninger er SKAT i hænde, hvilket gør
at en eventuel afstemning mellem det angivne og det indberettede først kan ske op
til et år efter angivelse er modtaget. Den udarbejde tidslinie er konfereret og god-
kendt både af Regnskab 2 samt Borger og Virksomhed.
Regnskab 2 har i april 2010 foretaget en afstemning mellem VPs oplysninger til de
udloddende selskaber og indberetningen til Skat vedrørende C20-indexets oplys-
ning om udloddet udbytte udloddet i 2009 (de 20 mest omsatte aktier på Køben-
havns Fondsbørs). 9 af C20-indexets selskaber har udloddet og indgår i afstemnin-
gen.
Afstemningen er foretaget på grundlag af de i 3S angivne udbytter med reduceret
udbytteskat ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst og de løbende indberetninger
fra VP.
Afstemningen for de 9 C20-selskaber viser, at 1 selskab stemmer, og at 8 selskaber
ikke stemmer.
3 selskaber fremstår uden indberetning af udbyttemodtager omfattet af VP-ordnin-
gen uagtet de 3 selskaber har oplyst udlodninger til aktionærer i VP-ordningen på
kr. 5.202.583.
Regnskab 2 har oplyst, at de øvrige 5 selskaber udviser mindre differencer, som må
tilskrives, at der er ændret i tallene i tiden mellem udarbejdelse af afstemningsliste
og indberetning af de aktionærer, som indgår i tallet.
Samlet set er det ikke muligt, at efterforske differencerne, da der mangler revisions-
spor om hvilket kontoførende pengeinstitut aktien er i depot.
UKS Side 2637
U
K
S
183/613
Dok.nr. 18142586.1
Borger og Virksomhed er af den opfattelse, at det på tværs af systemerne er muligt
at lave udsøgninger, således at en tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted.
Det er Regnskab 2's opfattelse, at afstemning mellem angivelse og indberetning skal
ske ved at "vende processen om", således at angivelse og indberetning skal ske
samtidig (fremrykning af indberetningspligten). Dermed kan der indføres automa-
tisk afstemning. Endvidere skal VP/pengeinstitutterne afstå fra, at rette når optæl-
ling (afstemningslister) er udarbejdet. Eventuelle efterfølgende rettelser skal foreta-
ges i samarbejde med SKAT.
En fremrykning af indberetningspligten kræver, at Skatteministeren benytter sin be-
myndigelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5 til ændring af fristerne for indberet-
ning af udbyttemodtagere.
7.3 Refusion af indeholdt skat
Refusioner knytter sig primært til ejere af børsnoterede aktier og investeringsbevi-
ser, der ikke er omfattet af VP-ordningen.
Er aktieejer ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan der, hvis der er en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst (DBO) med det land, hvori der er skattepligt, søges om re-
fusion efter den gældende DBO. Refusion er en tilbagesøgning af for meget inde-
holdt udbytteskat, og dermed en ændring af det først angivne og indberettede.
7.3.1 Anmodning om refusion
Udbyttenota sendes til aktionæren få dage efter, det er vedtaget, at der skal udlod-
des udbytte. Når aktionæren har modtaget udbyttenotaen, kan der anmodes om
refusion. Refusioner sker ved fremsendelse af blanket (06.003) og kopi af udbytte-
nota. Blanketten skal være stemplet af den udenlandske skattemyndighed i det
land, aktionæren er skattepligtig til.
Efter rentecirkulæret skal SKAT tilbagebetale refusionen inden 1 måned efter kra-
vets fremsættelse for at undgå rentebetaling. Imidlertid kan angivelses- og beta-
lingsfristen medføre, at der kan gå op til henholdsvis 40 og 60 dage fra generalfor-
samlingen til betalingen skal ske. Derfor kan en hurtig anmodning om refusion be-
virke tilbagebetaling af udbytteskat til aktionærer, inden den indeholdte udbytte-
skat er angivet og betalt. Regnskab 2 berosætter dog ofte refusionssagerne indtil,
der er sket angivelse og/eller en betaling fra selskabet Regnskab 2 har oplyst, at
problemet kan løses ved at angivelse og indberetning foretages samtidig (fremryk-
ning af indberetningspligten).
UKS Side 2638
U
K
S
184/613
Dok.nr. 18142586.1
Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktionær
i det pågældende selskab, eller om den pågældende investor reelt er skattepligtig
til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at kontrollere,
om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusionen.
Anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
(swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Det er Regnskab 2s opfattelse, at denne
problemstilling besværliggør en kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat
mere end en gang pr. aktie.
Omnibusdepoter og nominee depoter (depot hvor de deponerede aktier ejes af an-
dre end den registrerede depotindehaver) medfører desuden, at der ikke er kend-
skab til de reelle ejere af aktierne, hvorfor refusion udbetales uden dokumentation
for ejerskabet og den faktiske udlodning.
Regnskab 2 har oplyst, at refusioner indtastes i 3S, med oplysning om navn,
adresse/bankkonto, beløb, udloddende selskab (CVR), bundtnr. (systemjournal og
revisionsspor). Bundnummeret gør det muligt at følge sporet fra SAP38 tilbage til
3S og de(n) fysiske blanket(ter) i Regnskab 2's arkiv.
Blanketter arkiveres fysisk i Regnskab 2's arkiv i de tastede bundter. Der oprettes
ingen journalsager.
7.3.2 Regnearksordningen
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refusion,
er der indgået en aftale mellem SKAT, Danske Bank, Nordea, SEB og Amagerbanken
om en regnearksordning. Ved denne ordning indsender bankerne regneark udvi-
sende hvilke udenlandske kunder, der har fået indeholdt udbytteskat med for høj
sats i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og det pågældende
udland. For hver kunde oplyses identitet, aktie, udbyttes størrelse og den ønskede
reduktion i udbytteskatten. Der sker ingen registrering af refusion i 3S.
Regnearket arkiveres elektronisk på H-drevet på det udloddende selskab samt ud-
skrives og arkiveres fysisk med bilag i Regnskab 2.
UKS Side 2639
U
K
S
185/613
Dok.nr. 18142586.1
7.3.3 Bogføring og udbetaling af refusion
Ved modtagelse hos Regnskab 2 tastes blanketten i 3S på de relevante år. På grund-
lag heraf dannes i 3S en udbetalingsrapport.
Udbetalingsrapporten redigeres efter den enkelte indsenders ønsker eller SKATs
valg af bundtning af flere refusionsanmodninger.
Alle refusioner bogføres manuelt i SAP 38.
Hvis der er flere udbetalinger til samme investor eller pengeinstitut bogføres refu-
sionerne som et beløb til udbetaling via SAP 38. Vurdering af hensigtsmæssigheden
i at slå beløb sammen og underretningen til pengeinstituttet foretages af den, som
behandler refusionsanmodningen.
Anmodning om refusion kan vedrøre udbytte for flere år, og vil i dette tilfælde blive
bogført samlet i SAP38 på udbetalingsåret. Udbytte kan refunderes i op til 20 år
efter indeholdelse af kildeskatten. Fra og med 2011 ændres dette til 3 år.
7.4 IT-understøttelse af opgaven
Til brug for udbytteskatteadministrationen benyttes et specielt modul i selskabs-
skattesystemet 3S. I 3S tastes angivelse for alle selskaber, indberetning for unote-
rede selskaber og refusion for alle selskaber på de relevante år. 3S modtager også
indberetning fra VP-ordningen om danske modtagere af udbytte fra børsnoterede
og unoterede selskaber. For udenlandske modtagere modtages kun oplysning fra
børsnoterede selskaber.
Borger og Virksomhed har oplyst, at 3S fungerer, som et indberetningsmodul i lig-
hed med øvrig manuel indberetning til eKapitaldelsystemerne på andre områder.
Det vil sige, at 3S videresender de indtastede oplysninger til delsystemet UDBY un-
der eKapital (det tidligere RKO), hvor alle oplysninger om udbyttemodtagere samles
for både unoterede og børsnoterede aktier samt alle investeringsbeviser/ aktier i
investeringsforeninger/selskaber. Dette sker uanset om de er børsnoterede/unote-
rede eller opdelt i personer og selskaber.
Udbetaling af refusion nedskriver den angivne udbytteskat i 3S og udbetales gen-
nem SAP38. Der er en indbygget kontrol i 3S, der gør opmærksom på, såfremt der
anmodes om mere i refusion end der er angivet i udbytteskat. Regnskab 2 har kun
1 gang været udsat for, at denne situation opstod.
UKS Side 2640
U
K
S
186/613
Dok.nr. 18142586.1
Indberetninger om udbyttemodtagere, hvor der er indeholdt udbytteskat fra børs-
noterede selskaber, sker elektronisk via VP til RKO/eKapital.
I 2008 er oplysninger fra 3S om udbytter og udbytteskat blevet tilgængelige via
Business Object. Oplysninger modtaget i RKO/eKapital er også tilgængelige i Busi-
ness Objects.
7.5 Opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen
Provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinge kan ikke opgøres på
baggrund af tallene i bogholderisystemet (SAP 38), da beløbene ikke splittes op på
det år, refusionen reelt vedrører. Det betyder f.eks., at beløb bogført i 2009 reelt
kan vedrøre et eller flere tidligere indkomstår.
En opgørelse vil kræve, at tal til brug for opgørelse af nettoprovenuet skal udsøges,
sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO/eKapital og BO. Hertil kommer
usikkerheder i datamaterialet i form af, at refusioner fra regnearksordningen ikke
tastes i 3S, samt at bogføring af refusioner sker på udbetalingsåret.
Departementet har i samarbejde med Borger og Virksomhed samt Regnskab 2 ud-
arbejdet en opgørelse over nettoprovenuet. Det er samstemmende oplyst, at de fo-
retagne udsøgninger er behæftet med stor usikkerhed. Der er dog i enhederne ikke
enighed om, dels hvordan nettoprovenuet bør opgøres, dels om det kan blive ne-
gativt, og dels om det overhovedet kan opgøres.
7.6 Tidligere undersøgelser
Intern Revision har erfaret, at området udbytteskat tidligere har været undersøgt
ved 3 tilfælde. Det ses ikke umiddelbart, at der er sket en opfølgning på de neden-
stående undersøgelser.
7.6.1 Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København har i sommeren 2000 udarbejdet en rapport (j.nr.
99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter har lig-
gende vedrørende kontohavere, som er omfattet af VP-ordningen. Undersøgelsen
omfattede 2 danske banker. Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af tilfældene
var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefalede, at SKAT
følger op på denne undersøgelse, samt at der sker en undersøgelse af andre ban-
ker.
UKS Side 2641
U
K
S
187/613
Dok.nr. 18142586.1
7.6.2 Notat om udbytteadministrationen
På baggrund af et notat udarbejdet af den daværende udbytteadministration og
kontrolkontor den 16. marts 2005 til SKATs direktion omhandlende udbytteadmi-
nistrationen og de problemer, der knytter sig hertil, blev der nedsat en arbejds-
gruppe i sommeren 2006. Arbejdsgruppen havde til hensigt at arbejde videre med
problemstillingerne fra nævnte notat.
I maj 2007 har arbejdsgruppen udarbejdet et notat, hvori der oplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske indberetningspligt.
Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere analyse-
arbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning af indberetnings-
pligten. Notatet var en del af et problemkatalog vedrørende udbytteskat.
Borger og Virksomhed har oplyst, at rapporten fra denne gruppe blev opstarten til
projekt ”fremrykket ligning” og efterfølgende ”Projekt e-kapital”, for så vidt angår
indberetningsdelen af udbytte (ikke angivelse).
Regnskab 2 har oplyst, at manglende fokus og organisationsændringer gjorde, at
der på angivelsesdelen ikke kom noget ud af arbejdsgruppens problemkatalog.
7.6.3 Revision af udbytteadministrationen ved Skattecenter Ballerup
Intern Revision har i 2005 foretaget revision af udbytteadministrationen ved Skat-
tecenter Ballerup (J.nr. 05-0721-006524). Intern Revision konkluderede bl.a. i denne
forbindelse, at det ikke var tilfredsstillende, at det i visse situationer er muligt for
modtagere af udbytte at få udbetalt udbytteskat, selvom der ikke til SKAT er indbe-
talt den indeholdte udbytteskat. Intern Revision bemærkede desuden, at udbytte-
administrationen har ydet en stor indsats med at gøre opmærksom på de proble-
mer der er/har været, bl.a. ved udarbejdelse af et problemkatalog (som er udarbej-
det til brug for ovenstående arbejdsgruppe).
8. Konklusion
Formålet med undersøgelsen har været at undersøge refusionsordningen i forbin-
delse med for meget betalt kildeskat af udbytte, herunder opgørelse af SKATs pro-
venu fra kildebeskatningen af udlændinge.
Intern Revision konstaterer på baggrund heraf, at
UKS Side 2642
U
K
S
188/613
Dok.nr. 18142586.1
 der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKATs
systemer om udbytte og refusioner, idet en opgørelse af provenuet fra
kildebeskatningen af valutarisk udlændinge vil kræve, at tal skal udsøges,
sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO og BO. Hertil kommer
usikkerheder i datamaterialet,
 SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen, idet refusion via regnearksordnin-
gen ikke tastes i 3S, hvilket gør datamaterialet ufuldstændigt,
 forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af
udbytteskat er dokumenteret, men har ikke været fuldt opdateret,
 regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen. Baggrunden herfor er,
at refusioner kan tilbagesøges i op til 20 år, og bogføring i SAP38 af refu-
sioner sker på udbetalingsåret. Indberetning af udbyttemodtagere lagres
i RKO/eKapital eller 3S afhængigt af aktien/papirets art og aktionærens
skattestatus.
Intern Revision konstaterer yderligere, at
 SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbe-
retninger, der skal benyttes ved opgørelse af nettoprovenuet, da der af-
hængigt af aktien/papirets art indberettes enten til 3S eller RKO/eKa-pital,
 der foretages ingen afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne
angiver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere. Der gen-
nemføres ligeledes ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne
indbetaler, også stemmer med den af udbyttemodtagere selvangivne ud-
bytteskat. Afstemningsproblematikken er desuden påvirket af den tids-
mæssige forskydning på næsten 1 år mellem angivelse og indberetning.
 der kan refunderes udbytteskat før, skatten er indbetalt/indberettet til
SKAT,
 anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbytte-
notaer (swift-meddelelser) for den enkelte aktie. Der foretages ingen kon-
trol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat mere end en gang pr. aktie,
 der føres ingen kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger med om
investor reelt er aktieejer og om investor reelt er skattepligtig til Danmark
eller ej,
 der ses ikke, at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været
igangsat af SKAT på området.
9. Anbefaling
UKS Side 2643
U
K
S
189/613
Dok.nr. 18142586.1
 Intern Revision skal på basis af ovenstående konklusion anbefale, at der
etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen.
 der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mel-
lem angivelse og indberetning,
 der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejds-
gruppes problemkatalog for udbytteskat,
10. Høring hos de reviderede enheder
Udkast til rapport har været til udtalelse hos de reviderede enheder.
Intern Revision har efter en gennemgang af de modtagne høringssvar taget en af
konklusionerne ud.
2. Intern høring over udkast til rapport
Med en e-mail af 20. april 2010 sendte SIR inden afgivelsen af sin rapport et udkast
i høring. Høringssvarene er for en dels vedkommende medtaget som bilag til den
endelige rapport.
2.1 Regnskab 2 Midtjylland
Regnskab 2 Midtjylland afgav til udkastet et høringssvar, der er medtaget i bilag 4
til den endelige rapport. Høringssvaret har dette indhold:
Høringssvar
Regnskab 2 har følgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkning til rapporten
Til afsnit 7.2.4 anfører Regnskab 2, at der ikke foretages afstemning mellem angi-
velse og indberetning. Derfor opdages en manglende angivelse (og betaling) ikke,
hvis der kun er indsendt indberetning af udbyttemodtagere. Og indberetningen
medfører godskrivning af udbytteskatten.
For de ca 2 millioner aktionærer i børsnoterede selskaber giver indberetningen af
udbyttemodtagere ingen afstemningsmulighed overfor det udloddende selskabs
angivelse.
UKS Side 2644
U
K
S
190/613
Dok.nr. 18142586.1
Til afsnit 8, Konklusion anfører Regnskab 2 vedrørende den manglende afstemning
af refusioner, at da udlændinge typisk får indeholdt udbytteskat med 28%. som er
hovedreglen, er det ikke muligt at udskille udlændinges udbytte før refusion i 3S.
Ønsker til løsning af uhensigtsmæssighederne
Med forårspakken 2010 er der åbnet mulighed for, at fristen for indberetning af
udbyttemodtagerne kan blive sammenfaldende med fristen for at angive og betale
udbytteskat. Det må forventes, at denne mulighed udnyttes. Kombineres denne mu-
lighed for fristsammenfald med en elektronisk indberetningsordning af udbyttean-
givelse/indberetning af udbyttemodtagere opnås en optimal løsning på området.
Der kan herved spares en blanket baseret forretningsgang, ligesom den pt mang-
lende afstemningsmulighed opnås.
VP ordningen udvides til at omfatte alle lande, som Danmark har en dobbeltbe-
skatningsoverenskomst med og til alle aktionærer, såvel fysiske som juridiske per-
soner. Derved viI problemet med afstemning af refusioner og indeholdt udbytteskat
blive løst. Samtidig sikres det, at der pr aktie kun gives reduktion 1 gang, hvor refu-
sion i princippet kan ske for samme aktie i flere led.
Det må kræves for at være med i VP ordningen, at udenlandske aktieejere indbe-
rettes som aktieejere. Pengeinstitutterne, som står for depoterne, indestår for rig-
tigheden af den særlige skattestatus, som er markeret på depoterne.
Opfølgning på udbytteadministrationen
Som bemærkning til revisionens konklusion om opfølgning på tidligere undersøgel-
ser samt bemærkningen i afsnit 7.6.2 om manglende fokus skal det oplyses, at si-
den 2003 har udbytteskatteadministrationen/Regnskab 2 haft adskillige tiltag over-
for og sammen med HC og andre.
Summarisk oversigt:
2003
Udvidelse af VP ordningen
2004
Nedsættelse af arbejdsgruppe for at finde ansvarligt kontor i HC
Nedsættelse af arbejdsgruppe til genoptagelse af brug af 3 S
2005
Fortsat arbejde med brug af 3 S
Nedsættelse af arbejdsgruppe om fristændring for indberetning af udbyttemodta-
gere
UKS Side 2645
U
K
S
191/613
Dok.nr. 18142586.1
2006
Henvendelse til HC om manglende afstemning mellem angivelse og godskrivning af
udbyttemodtagere.
I forbindelse med etablering af kompetencecenter Udbytte- og Royaltyskal blev ud-
sendt en Intern meddelelse 30.11.2006, som i bilag 3 havde en opregning af udbyt-
teskat og de udfordringer som pressede på at blive løst.
2007
Refusioner og fristerne herfor
Udvidelse af VP ordningen sammen med Finansrådet
2008
Med i Projekt Fremrykket Ligning – fremrykket indberetning af udbyttemodtagere
Møde med Departementet
(som har resulteret i lovændringer)
Foreslået hurtig digitalisering af udbytteadministrationen
2009
Vedtaget nyt lovgrundlag for indberetningsfristen, bemyndigelse til ministeren
2010
Fremsat ovenanførte forslag om hamonisering af angivelse/indberetningsfrister og
digitaliseret indberetningsordning af udbytteangivelse/indberetning
Borger og Virksomhed har følgende bemærkninger til rapporten:
Bemærkninger til rapporten
Udlodninger fra investeringsforeninger indberettes ikke gennem 3S, selvom de er
unoterede. Dette gælder, fra og med 2010 også de unoterede investeringsselskaber.
Tasteopgaven gennem 3S omfatter (efter ændringen i L201) alene unoterede dan-
ske aktier som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen. De ikke indskrevne unote-
rede selskaber kan dog indberette elektronisk (TP- indberetning eller bånd, kassette
mv.) udenom 3S og direkte til delsystem UDBY.
Der indberettes om udenlandske udbyttemodtagere uanset om udlodningen stam-
mer fra børsnoterede eller unoterede aktier/beviser
UKS Side 2646
U
K
S
192/613
Dok.nr. 18142586.1
BO er en kopiregistrering af oplysninger indberettet efter de obligatoriske indberet-
ningspligter og er derfor ikke noget selvstændigt register.
Afsnit 7.2.3 efterfølgende korrektioner omhandler alene indberetningen foretaget
af de kontoførende. Retter selskabet selv, som har indberetningspligt vil de jo også
kunne rette angivelsen, da de selv står for begge dele.
Afsnit 7.2.4 omtales i 6 afsnit en undersøgelse der siger, at 3 børsnoterede selskaber
fremstår uden indberetning om udbyttemodtagerne. Borger og Virksomhed har
vanskelig ved at tro at det er sandt, da indberetningen kommer fra de kontoførende
og ikke fra selskabet selv. Det skulle være et sammentræf, såfremt der ikke er flere
udbyttemodtagere og at de alle skulle have samme kontoførende institut.
Hvis den omtalte undersøgelse alene omfatter den administrative indberetning om
VP-ordningen, hvilket Borger og Virksomhed formoder, så kan undersøgelsen virke
misvisende, idet indberetningerne om udbyttemodtagerne (uanset VP-ord-ning el-
ler ej) vil indgå i e-Kapitalindkomstregistret UDBY eller IFPA.
I afsnit 7.2.4, tredjesidste afsnit anføres, at Borger og virksomhed er af den opfat-
telse at det på tværs af systemerne er muligt at lave udsøgninger, således at en
tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted. Dette er korrekt for de unoterede, idet
der er sammenfald mellem angivelsen og indberetningspligt om udbyttemodta-
gerne og, som I selv og udbytteadministrationen anfører, at både angivelse og ind-
beretning for de unoterede i de fleste tilfælde indsendes samtidig. Det mener Borger
og Virksomhed fortsat.
For de børsnoterede er det først muligt når ændringen (L201) slår igennem fra og
med 2010. Dog vil den optimale afstemning tørst kunne etableres når den løbende
indberetning forhåbentlig indføres fra og med 2011. Ovenstående har Borger og
Virksomhed sagt flere gange på vores møder, og det vil være unfair at skrive den
tekst der står.
...
Borger og Virksomhed har oplyst at der er sket en række tiltag på området, her kan
nævnes:
UKS Side 2647
U
K
S
193/613
Dok.nr. 18142586.1
2009:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2009 (udbyttemodtagerens)
Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. og navn på den udlod-
dende investeringsforening mv. (før frivillig)
Gennem e-Kapital projektet sættes fokus på, at alle opfylder den pålagte indberet-
ningspligt
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (investeringsforenin-
ger mv.). Dvs. aktier/beviser i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indbe-
retningspligt.
2010:
Indberetningen vedrørende indkomståret 2010 (udbyttemodtagerens) Generelt
ændres definitionen af børsnoterede og unoterede til - optaget til handel på et re-
guleret marked, eller ikke optaget til handel på et reguleret marked.
Den ændrede definition betyder, at flere af de tidligere unoterede aktier vil blive
indberettet elektronisk via de kontoførende institutter. Det betyder, at indberetnin-
gerne fra selskaberne selv indskrænkes og der sikres en bedre og fyldestgørende
indberetning.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. på det udloddende sel-
skab (børsnoterede) mv.
Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (aktier mv.). Dvs. aktier
i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indberetningspligt.
5 % reglen om undtagelse fra indberetningspligt ophæves og der skal indhentes om
den hvortil udlodningen er foretaget.
Åbningstiderne udvides for IT-indberetning til 1. juli indkomståret + 2
2011:
Der indføres løbende indberetningspligt om udloddede udbytter til både personer
og selskaber
Konklusionens sidste afsnit synes unfair ud fra de ændringer. som SKAT har gen-
nemført med L201. Der kan gøres mere, men der er med disse ændringer, samt en
indberetningsmæssig afstemning gennem 3S og UDBY, så er der gjort et stort gen-
nembrud på området.
UKS Side 2648
U
K
S
194/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er desuden Borger & Virksomheds opfattelse, at der med de løbende korrekti-
oner af indberetningssystemerne og lovgrundlaget for indberetningerne 2009-
2011 er gjort væsentlige tiltag til understøttelse af afstemningen og indberetningen,
men mener dog, at følgende løsningsforslag kunne være relevante:
 Afstemninger – f.eks vil en styrket indberetningskontrol på kildegrundlaget
(selskab/depotregistrering) være en god løsning.
 Indførsel af en hjemmel, som gør de forskellige kontoførende institutter an-
svarlige for korrekt administration/indberetning af udbytteskat. En hjem-
mel som svarer til hjemlen i Kildeskattelovens § 65 omkring hæftelse ved
anvendelse/administration af frikort.
 Indberetning af råderet (fuldmagtsforhold) over de enkelte depoter, idet
man herved vil få at vide, hvem der har det reelle ejerskab over aktierne
(Gennemsigtighed i deponeringen).
 Ændret kunderegistrering og indberetning af ejerforhold, således at et par
enkelte af de eksisterende ejerstatuskoder splittes yderligere op. Fx i ejer-
forhold der på udlandssiden gælder eneejer person, eneejer selskab, flere
end 2 ejere og administrator.
 IT-understøttelse af hele frikortproceduren (udstedelse, registrering) og ud-
stilling i lighed med Forespørgsel på udbytteindeholdelsesprocent
 En indberetningsmarkering for at personen er med i den såkaldte ”'VP ord-
ning”
Med skattereformen blev det muligt at foretage forskellige systemtiltag der vil
kunne forbedre indberetningen om udbyttemodtagerne, og som ligeledes kan bane
vejen for at foretage en bedre afstemning af udlodninger fra både børsnoterede,
unoterede og investeringsforeningsbeviser mv.
2.2 Øvrigt materiale vedrørende høringen
Det materiale, som vi har gennemgået, indeholder nogle e-mails om udkastet, som
ikke blev medtaget i den endelige rapport. Der er tale om en e-mailveksling internt
i Skatteministeriet.
2.2.1 Med en e-mail af 21. april 2010 videresendte Ivar Nordland udkastet til Intern Revi-
sions rapport til Andreas Bo Larsen og Søren Aslak med disse bemærkninger:
T:O. Rapporten giver et godt billede at de praktiske problemer vi har, og som under
alle omstændigheder skal løses. Kan OECD projektet give input til dette vil det kun
være godt. I øvrigt spændende læsning
UKS Side 2649
U
K
S
195/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2.2 I en e-mail af 26. april 2010 til Lise Bo Nielsen, c.c. Ivar Nordland, begge Koncern-
centret, Jura og Samfundsøkonomi, meddelte chefkonsulent SkatErhverv Hanne
Kathrine Lange:
Jeg har ingen kommentarer, og jeg er enig i anbefalingerne
3. Påtegning på rapporten
Der foreligger i det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, et eksemplar af
notatet, der er påført en håndskrevet påtegning:
Læst
18.5.10
[signatur]
I materialet findes en e-mail dateret den 19. maj 2010 og skrevet af Peter B. Kron-
toft, SIR. Af e-mailen fremgår:
Vedlagt fremsendes revisionsrapport vedrørende
 Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbyt-
teskat.
Revisionsrapporten er dags dato sendt til departementschef Peter Loft med revisi-
onschefens påtegning.
Efter indholdet af denne mail lægger vi til grund, at påtegningen hidrører fra davæ-
rende chef for SIR Kjeld Rasmussen.
Vi bemærker, at underskriften fremtræder som identisk med den, der er påført SIRs
rapport af 30. maj 2013, jf. herom kapitel 11, afsnit 3.2, nedenfor.
UKS Side 2650
U
K
S
Kapitel 10 Forløbet efter SIRs rapport af 10. maj 2010
1. Forelæggelse for departementschefen – maj 2010
1.1 Forelæggelsen
SIRs rapport af 10. maj 2010 blev den 31. maj 2010 forelagt for departementschef
Peter Loft. Af forelæggelsen, der er udarbejdet af Bente Lindberg og godkendt og
påtegnet af Jens Madsen den 1. juni 2010 og af Karsten Juncher den 2. juni 2010,
fremgår:
Anledning: Intern revisions kritiske revisionsrapporter. Månedsrapport for april-
maj samt opfølgningsprotokollen.
Sagen kort: Skatteministeriet følger op på Intern revisions rapporter, jf. procedu-
rebeskrivelse af 17. august 2009. l de tilfælde, hvor Intern revision konkluderer, at
et område er "ikke tilfredsstillende" forelægges rapporten for dig hurtigst muligt i
en særligt hastende proces. Ligeledes orienteres du månedsvist om status for øvrige
rapporter og du godkender revisionsprotokollen, der herefter sendes til Rigsrevisi-
onen.
Intern revision har sendt i alt 16 rapporter og lign. i perioden 25. marts-27. maj. De
senest ankomne rapporter har en høj kritikhøjde, alle rapporter er vedlagt som
bilag.
...
Pga. den store mængde rapporter er der nedenfor kun opsummeret ganske kort
om de kritiske rapporter. Det bemærkes samtidigt, at intern revision med den nye
revisionschef har valgt at også at sende rapporterne direkte til de ansvarlige direk-
tører på området. Denne praksis er ny og er ikke omfattet af procedurebeskrivel-
sen.
...
Bilag 3.
Kritisk revisionsrapport, jf. din anmodning om særlig undersøgelse af: ”Undersø-
gelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat, jf. revisions-
rapport nr. 09-203, modtaget af Økonomi 19. maj 2010.
Revisionen er udført på baggrund af ønske fra dig. Baggrunden var, at forsøg på at
opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra
danske aktieselskaber og investeringsforeninger viste, at der muligvis var risiko for,
at der refunderes for meget kildeskat via refusionsordningen.
IR's kritik:
Der er ikke anført en samlet kritikhøjde, men IR vurderer bl.a., at:
UKS Side 2651
U
K
S
197/613
Dok.nr. 18142586.1
1. der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger der er i SKATs
systemer om udbytte og refusioner
2. at SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre korrekt
nettoprovenu
3. forretningsprocesserne til registrering mv. ikke har været fuldt opdate-
rede
4. regnskabs og it-systemer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en kor-
rekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordninger
Yderligere peges på en række mangler og usikkerheder, jf. revisionsrapportens side
12, bl.a.
1. SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbe-
talinger, der skal benyttes til opgørelse af nettoprovenuet
2. Der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne an-
giver og de udbytter som indberettes for udbyttemodtagere mv. Endvidere
foretages ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler
også stemmer med den udbytteskat som udbyttemodtagerne har selvan-
givet
3. Der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbetalt/indberettet til
SKAT
4. Anvendelse af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbytteno-
tater for den enkelte aktie. Der foretages ikke kontrol af om den udbytte-
skat, som selskaberne indbetaler mv.
Intern revisions anbefalinger:
1. At der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbyttebeskatningen
2. At der etableres et kontrolmiljø, som sikre, at der er overensstemmelse
mellem angivelse og indberetning
3. Der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejds-
gruppes problemkatalog for udbytteskat
Økonomis indstilling til placering af organisatorisk opfølgning:
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere proces-
ejere. Der er ikke defineret overordnet ansvar for hele processen. Økonomi indhen-
ter udtalelse fra Produktionsforum og Juridisk forum og sagen forelægges herefter
samlet for departementschefen.
Forelæggelsen er påtegnet af Peter Loft den 4. juni 2010.
UKS Side 2652
U
K
S
198/613
Dok.nr. 18142586.1
1.2 Opfølgningsprotokollen april-maj 2010
I opfølgningsprotokollen for april-maj 2010 vedrørende regnskabsåret 2009 er an-
ført de udestående revisionsrapporter med tilhørende kommentarer. Ud for 09-
203: Departementschefens anmodning: Undersøgelse af provenuet fra kildebeskat-
ningen af udlændinge – udbytteskat er efter en angivelse af indholdet af revisionens
kritik og dens anbefalinger i kolonnen Væsentlighed anført:
Ja, udlodning af udbytte kan medføre refusion af for meget kildeskat. Beløbsmæssig
omfang ikke kendt.
2. Produktionsforums møde den 21. juni 2010
2.1 Forberedelse af mødet
Til mødet forelå en dagsorden, hvis punkt 11 var Behandling af revisionsrapporter.
Som materiale til dette punkt var anført:
 Oplæg til drøftelse.
 Oversigt over rapporterne.
 Forslag til kommissorium til arbejdsgruppe vedr. alm. sagsbehandlingsprin-
cipper.
 10 revisionsrapporter.
2.2 Mødet
I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Karsten Juncher, Preben Kristiansen, Ri-
chard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim
Bak, Karin Bergen, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Cecilie Fernstrøm og Kent
Sørensen.
2.3 Nedsættelse af en arbejdsgruppe
2.3.1 Af beslutningsprotokollen fremgår:
Pkt. 11. Revisionsrapport vedr. provenuet fra kildebeskatning af udlændinge – ud-
bytteskat:
UKS Side 2653
U
K
S
199/613
Dok.nr. 18142586.1
Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virk-
somhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal
komme med helt konkrete forslag til, hvorledes området kan håndteres fremover.
Som ansvarlig er anført Jens Sørensen.
2.3.2 Arbejdsgruppens kommissorium er gengivet i afsnit 4.3 nedenfor.
2.3.3 Arbejdsgruppens medlemmer var Andreas Bo Larsen Jura og Samfundsøkonomi,
Skatteadministration, Jette Zester og Karina Tangaa Jul Andersen, begge Borger og
Virksomhed, Afregning Person, Pia Kolind Nielsen, Pia Eder, Vibeke Varnes Hoff-
mann og Troels Holst Larsen, alle Borger og Virksomhed, Afregning Erhverv, samt
Bente Klein Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer, alle Regnskab
2.
2.3.4 Arbejdsgruppen, hvis arbejde undervejs blev rapporteret til Produktionsforum, af-
gav sin rapport den 8. juni 2011, jf. afsnit 22 nedenfor. Det materiale, som vi har
gennemgået, indeholder en række e-mails mv., der belyser arbejdet i gruppen. Da
gruppens arbejde ikke i sig selv giver anledning til bemærkninger, er dette materi-
ale ikke gengivet.
3. Indtægtslisterne, 1. og 2. kvartal 2010
Mio. kr. 2009 2010 År til dato 2009 År til dato 2010
Januar 426 220 426 220
Februar 257 314 683 534
Marts 255 354 938 889
April 196 124 1.134 1.013
Maj 1.179 -1.401 2.913 -388
Juni 2.303 145 5.216 -243
4. Juridisk Forums møde den 7. september 2010
SIRs rapport af 10. maj 2010 blev behandlet på et møde i Juridisk Forum den 7.
september 2010.
4.1 Forberedelse af mødet
4.1.1 Til brug for mødet var der i Skatteministeriet udarbejdet en forelæggelse af dette
indhold:
UKS Side 2654
U
K
S
200/613
Dok.nr. 18142586.1
Anledning: Kritisk revisionsrapport fra Intern Revision om provenuet fra udbytte-
kildebeskatning af udlændinge
Sagen kort: Økonomi har den 11. juni 2010 sendt månedsrapport for april/maj,
opfølgningsrapport og en kritisk rapport fra Intern Revision "Undersøgelse af pro-
venuet fra kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat" til behandling i Juridisk
Forum.
Rapporten er også sendt til Produktionsforum, og efter indhentelse af udtalelse fra
de to fora forelægges sagen samlet for departementschefen (igen). Produktionsfo-
rum har på sit møde den 21. juni 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe
under Borger og virksomhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi
og Regnskab, som skal komme med helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan
håndteres fremover. Der er lagt op til, at arbejdsgruppen skal give en status til Pro-
duktionsforum på sit arbejde i oktober 2010. Jens Sørensen, som stod som ansvar-
lig for punktet i Produktionsforum, har oplyst, at ...
Revisionen er udført på baggrund af et ønske fra departementschefen. Baggrunden
var, at forsøg på at opgøre provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlæn-
dinges udbytter fra danske aktieselskaber og investeringsforeninger viste, at der
muligvis var risiko for, at der refunderes for meget kildeskat via refusionsordningen
jf. nærmere nedenfor.
Revisionen vurderer bl.a., at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnær-
melsesvis korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen, at der ikke er etableret en
egentlig proces til styring af de samlede indbetalinger, at der ikke foretages afstem-
ning mellem angivne og selvangivne udbytter og kontrol af om den af selskabet
betalte udbytteskat stemmer med den af modtageren selvangivne udbytteskat.
Endvidere henvises der til, at der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbe-
talt/indberettet til SKAT.
Intern Revision anbefaler,
1. at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af ud-
byttebeskatningen,
2. at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer, at der er overensstemmelse mel-
lem angivelse og indberetning og
3. at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgrup-
pes problemkatalog for udbytteskat.
UKS Side 2655
U
K
S
201/613
Dok.nr. 18142586.1
Den under pkt. 3 nævnte arbejdsgruppe har i et i maj 2007 udarbejdet notat opli-
stet fordele og ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske ind-
beretningspligt og anbefalet, at der igangsættes et nærmere analysearbejde ved en
fremrykning af indberetningspligten. [Jf. om denne arbejdsgruppe i kapitel 8, af-
snit 2.2, ovenfor]
Der er siden indført en bemyndigelsesbestemmelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk.
5, så Skatteministeren kan ændre bl.a. fristerne for indberetning af udbyttemodta-
gere. [Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, jf. herom i kapitel 8, afsnit 5, ovenfor]
Bemyndigelsesbestemmelsen er ved at blive udmøntet i en bekendtgørelse, men der
er visse problemer med at få angivelsesfristerne og indberetningsfristerne til at
passe sammen, idet der er forskellige angivelsesfrister for forskellige selskaber – og
det ikke altid vil være muligt for dem, der skal indberette for et depot, at vide, hvil-
ken angivelsesfrist de enkelte selskaber har. Så måske skal angivelsesfristerne ens-
artes i samme forbindelse, hvilket vil give statskassen et rentetab – selv om den
samlede øvelse vil give bedre afstemningsmuligheder og dermed et provenu.
Juridisk Forum behandlede på sit møde den 2. marts 2010 et notat fra Ivar (vedlagt
som bilag 2) om at melde deltagere ind til et såkaldt TRACE-projekt i OECD-regi,
som skal designe et system, hvor modtagere af aktieudbytter fra andre lande kan
slippe for at søge refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
til gengæld for, at deres bank påtager sig på automatisk basis en gang om året at
levere oplysninger om skatteyderen og de modtagne beløb til såvel kildestaten som
bopælsstaten. Ivar orienterede om, at de nordiske lande er opfordret til gå foran –
og eventuelt som foregangslande indfører et system for indberetning af oplysninger
til både kildestat og bopælsstat, så modtagere af aktieudbytter kan slippe for at
søge refusion af kildeskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er efter-
følgende meldt en medarbejder fra Borger og Virksomhed og to medarbejdere fra
Jura og Samfundsøkonomi ind til projektet.[Ivar Nordlands notat er gengivet i
kapitel 8, afsnit 9.1]
Det fremgår af notatet, at en anledning til særlig dansk interesse for projektet må
være, at den danske ordning for refusion af kildeskat – herunder den særlige dan-
ske ordning for indeholdelse af nettokildeskat i forhold til visse udvalgte lande –
ikke lader til at fungere tilfredsstillende, jf. en tidligere forelæggelse for departe-
mentschefen af 9/10 2009 (vedlagt som bilag 1). Det fremgår, at i perioden 2006-8
blev stort set hele den opkrævede kildeskat på 4 milliarder kroner refunderet på
trods af, at den fremherskende aftalesats er 15%, mens indeholdelsessatsen er
28%. Endvidere fremgår, at den såkaldte nettokildeskatteordning (regnearksord-
ningen) er udformet på en sådan måde, at der ikke forlanges bopælsattester for,
UKS Side 2656
U
K
S
202/613
Dok.nr. 18142586.1
hvor skatteyderen er hjemmehørende, og at administrationen af danske operatø-
rer til dels er udliciteret til amerikanske storbanker, der opbevarer aktierne i omni-
busdepoter uden mulighed for kontrol. Set over perioden 2006-8 var 60% af udbe-
talingerne via "regnearksordningen" helt skattefri. Problemstillingen er herefter
overladt til Intern Revision.
Der ser således ud til, at revisionen er gennemført på baggrund af denne tidligere
forelæggelse.
Indstilling: Det indstilles, at Juridisk Forum melder tilbage til Økonomi, at opfølg-
ning på/udtalelse til Intern Revisions anbefalinger først og fremmest findes at hen-
høre under Produktionsforums ressortområde.
Det kan dog oplyses til Økonomi, at Jura og Samfundsøkonomi deltager i den af
Produktionsforum nedsatte arbejdsgruppe og i TRACE-projektet. TRACE-projektet
afholder sit første møde i oktober 2010, men en eventuel ændring af de danske
regler som følge af projektet ligger flere år ude i fremtiden.
Endvidere er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få
udmøntet bemyndigelsesbestemmelsen i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så der
bliver bedre mulighed for at afstemme tilbagesøgerens oplysninger med indberet-
tede oplysninger.
4.1.2 Pkt. 10 på dagsordenen var Revisionsprotokol og revisionsrapport. Til dette punkt fo-
relå ifølge indkaldelsen følgende materiale: Revisionsprotokol for april/maj, opfølg-
ningsprotokol, revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlændinge
og forelæggelse herom. Af mødeindkaldelsen, som blev sendt pr. e-mail den 2. sep-
tember 2010, fremgår:
Dagsorden og bilag er på 262 sider – og fylder så meget, at jeg ikke kan sende det
samlet ud via mailen. Jeg vil derfor printe det ud og lægge det til jer.
4.1.3 Af den kommenterede dagsorden til mødet fremgår vedrørende punkt 10:
10. Revisionsprotokol og revisionsrapport
Der er sendt en revisionsprotokol (månedslisten) ud for april/maj, opfølgningspro-
tokol, revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlændinge og fore-
læggelse herom ud til mødet.
UKS Side 2657
U
K
S
203/613
Dok.nr. 18142586.1
På månedslisten for april/maj er der kun en enkelt rapport, hvor Juridisk Forum (og
Produktionsforum) er bedt om en udtalelse: "Undersøgelse af provenuet fra kilde-
beskatningen af udlændinge – udbytteskat". Denne revisionsrapport er udsendt til
mødet sammen med en forelæggelse.
Som det fremgår af forelæggelsen har rapporten været behandlet i Produktionsfo-
rum i juni. Produktionsforum har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under
Borger og Virksomhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regn-
skab, som skal komme med helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan hånd-
teres fremover. Jeg har i forelæggelsen lagt op til at få status for arbejdsgruppen
fra Jens Sørensen, men det har ikke nået at komme med i selve forelæggelsen. Jens
Sørensen har i dag fredag den 3. september oplyst, at han vil sende et udkast til
kommissorium til mig på mandag – jeg tager kopier af kommissoriet med til mødet
med henblik på at vurdere, hvad Jura og Samfundsøkonomi eventuelt kan bidrage
med og hvem der kan deltage. Se i øvrigt indstillingen i forelæggelsen.
4.2 Mødet
Det materiale, som vi har gennemgået, viser ikke, hvem der deltog i mødet. Det
fremgår imidlertid af den kommenterede dagsorden, der blev udsendt kort før mø-
det, at der ikke var indkommet afbud.
I beslutningsprotokollen er det om punktet anført:
Revisionsprotokollen blev taget til efterretning. ...
For så vidt angår den udsendt revisionsrapport om kildebeskatning af udbytte for
udlændinge, var der enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og
at det er en opgave, der bør fremmes. Produktionsforum har besluttet at nedsætte
en styre-/arbejdsgruppe til at følge op på rapporten, hvor også Jura og Samfunds-
økonomi indbydes til at deltage, og der blev omdelt et udkast til kommissorium.
Ivar deltager i styregruppen. Eva udarbejder et udkast til svar til Økonomi.
4.3 Udkast til kommissorium for arbejdsgruppe og styregruppe
4.3.1 Det udkast til kommissorium for den arbejdsgruppe og styregruppe, som er omtalt
i afsnit 4.1 ovenfor, havde dette indhold:
UKS Side 2658
U
K
S
204/613
Dok.nr. 18142586.1
Udkast til kommissorium for styregruppe/arbejdsgruppe, der skal følge op
revisionsundersøgelsen omkring provenuet fra kildebeskatning af udlæn-
dinge – udbytteskat.
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kilde-
beskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og in-
vesteringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at der
refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
På den baggrund har Intern revision foretaget en undersøgelse af provenuet fra
kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat. Revisionsrapporten er dateret d. 10.
maj 2010, og af konklusionen fremgår bl.a. følgende:
 at der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKAT's
systemer om udbytte og refusioner.
 at SKAT mangler indberetninger/oplysninger for til at kunne opgøre et
korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen
 at forretningsprocesserne ikke er fuldt opdaterede
 at regnskabs- og IT-systemerne ikke i tilstrækkelig grad understøtter en
korrekt opgørelse af nettoprovenuet fra refusionsordningen,
 at der ikke er etableret en egentlig proces til styring af de samlede indbe-
retninger,
 at der ikke foretages afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne
angiver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtager,
 at der kan refunderes udbytteskat før skatten er indberettet til SKAT,
 at anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyt-
tenotaer for den enkelte aktie,
 at der ikke føres kontrol med, om investor reelt er aktieejer og reelt er
skattepligtig til Danmark,
 at der ikke ses at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har
været igangsat af SKAT på området.
På den baggrund har produktionsforum d. 21. juni 2010 besluttet, at der skal ned-
sættes en arbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra
Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, der skal analysere opgaven og komme
med forslag til nye processer.
Arbejdsgruppens opgaver omfatter to områder:
1. Analysere og kommer med forslag til forbedring af processen angi-
velse/indberetning og betaling af udbytteskat.
UKS Side 2659
U
K
S
205/613
Dok.nr. 18142586.1
2. Analysere og komme med forslag til forbedring af processen til sikring af
udbytteskatteprovenu af udenlandske aktionærer
Deltagerne i arbejdsgruppen kan efter behov arbejde med et eller begge områder.
1.: Forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling af
udbytteskat.
Arbejdsgruppen skal komme med forslag en proces, hvorved der kommer overens-
stemmelse mellem aktionærernes godskrivning og de udloddende selskabers angi-
velse og betaling.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, så oplysninger om udlodning af udbytter
kan kræves afgivet digitalt.
Arbejdsgruppen skal foreslå processer til optimering af automatiske/maskinelle
kontroller.
2.: Forslag til forbedring af processen til sikring af udbytteskatteprovenu af
udenlandske aktionærer
Arbejdsgruppen skal komme med forslag til en proces til sikring af udbytteskatte-
provenu fra udlændinge.
Det er et krav til processer og forretningsgange, at administrationen af udbytteskat
i størst muligt omfang reducerer refusioner ved at indføre nettoafregning.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces til kvalitetssikring af oplysninger, som skal
udveksles med udlandet.
Deltagere:
Borger og Virksomheder (Afregning Erhverv og Afregning Person)
Jura og Samfundsøkonomi (Selskab og aktionærer og Skatteadministration)
Regnskab 2
Evt Koncern IT (Vejledning og Afregning Erhverv)
Antal deltagere fra de enkelte enheder aftales i arbejdsgruppen.
Styregruppen
Arbejdsgruppen refererer til en styregruppe, der skal sikre
UKS Side 2660
U
K
S
206/613
Dok.nr. 18142586.1
 at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbyttebeskatningen
 at der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse
mellem angivelse og indberetning,
 at der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejds-
gruppes problemkatalog for udbytteskat.
Styregruppen har ansvaret for fremdrift i arbejdsgruppens arbejde samt for at
fremlægger det endelige forslag for Produktionsforum.
Deltagere:
Fagdirektør Richard Hanlov, Borger og Erhverv
Direktør Jens Sørensen, Midtjylland
Xxx,xxx, Jura og Samfundsøkonomi
Skattedirektør Lars Nørding, Regnskab
4.3.2 Ifølge opfølgningslisten fra mødet skulle punktet følges op på Juridisk Forums møde
den 28. september 2010. Se om dette møde afsnit 5 nedenfor.
5. Juridisk Forums møde den 28. september 2010
5.1 Forberedelse af mødet
5.1.1 Af en forelæggelse for afdelingschef Birgitte Christensen til brug for dette møde
fremgår et udkast til Juridisk Forums tilbagemelding til Økonomi. Det hedder i ud-
kastet:
Anledning: Udkast til Juridisk Forums tilbagemelding til Økonomi i anledning af
månedsrapporten for april/maj, opfølgningsrapport og kritisk revisionsrapport fra
Intern Revision om provenuet fra udbyttekildebeskatning af udlændinge
Sagen kort: Økonomi har den 11. juni 2010 sendt månedsrapport for april/maj,
opfølgningsrapport og en kritisk rapport fra Intern Revision "Undersøgelse af pro-
venuet fra kildebeskatning af udlændinge – udbytteskat" til behandling i Juridisk
Forum. Månedsrapporten, opfølgningslisten og den konkrete revisionsrapport blev
behandlet på Juridisk Forums møde den 7. september 2010.
...
Rapporten om udbyttekildebeskatning af udlændinge er både sendt til opfølgning
i Produktionsforum og Juridisk Forum, og efter indhentelse af udtalelse fra de to
UKS Side 2661
U
K
S
207/613
Dok.nr. 18142586.1
fora forelægges sagen samlet for Peter. Produktionsforum har på sit møde den 21.
juni 2010 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virksomhed med
repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal komme med
helt konkrete forslag til, hvordan opgaven kan håndteres fremover.
En tilbagemelding blev drøftet på Juridisk Forums møde, hvor revisionsrapporten
og en forelæggelse herom med bilag var vedlagt.
På mødet blev der også omdelt et udkast til kommissorium for den styre-/arbejds-
gruppe, som Produktionsforum har besluttet at nedsætte. Juridisk Forum beslut-
tede, at Ivar deltager i en styregruppe, idet det forudsættes, at der også bliver ned-
sat en arbejdsgruppe.
Der var i Juridisk Forum enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger
og om, at situationen er kritisk, og at det er en opgave, der bør fremmes mest muligt
– og at dette skal fremgår af tilbagemeldingen til Økonomi.
…
Indstilling: Det indstilles at melde tilbage til Økonomi, at Juridisk Forum bakker op
om Intern Revisions anbefalinger i revisionsrapporten vedrørende udbyttekildebe-
skatning af udlændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er kritisk, og at
det er en opgave, der bør fremmes mest muligt.
Jura og Samfundsøkonomi deltager i den af Produktionsforum nedsatte arbejds-/
styregruppe. Endvidere deltager Jura og Samfundsøkonomi og Borger og Virksom-
hed i TRACE-projektet, som i OECD-regi skal designe et system, hvor modtagere af
aktieudbytter fra andre lande kan slippe for at søge refusion af kildeskat efter dob-
beltbeskatningsoverenskomsterne til gengæld for, at deres bank påtager sig på au-
tomatisk basis en gang om året at levere oplysninger om skatteyderen og de mod-
tagne beløb til såvel kildestaten som bopælsstaten. TRACE-projektet afholder sit
første møde i oktober 2010, men en eventuel ændring af de danske regler som følge
af projektet ligger flere år ude i fremtiden.
Endelig er Jura og Samfundsøkonomi i samarbejde med Regnskab 2 ved at få ud-
møntet bemyndigelsesbestemmelsen i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, så der bliver
bedre mulighed for at afstemme tilbagesøgerens oplysninger med indberettede op-
lysninger.
…
Forelæggelsen var ifølge en påtegning af 15. september 2010 godkendt af Jan Muff
Hansen og blev sendt til dem, der var indkaldt til mødet.
UKS Side 2662
U
K
S
208/613
Dok.nr. 18142586.1
5.1.2 I forbindelse med forberedelse til mødet skrev Jan Lund en e-mail til Birgitte Chri-
stensen og Eva Damm med Richard Hanlov c.c. Mailen (som Birgitte Christensen
med en e-mail af 18. august 2015 videresendte til sig selv) har dette indhold:
Kære Birgitte og Eva
Formuleringen vedrørende revisionsrapporten om udbyttekildebeskatning af ud-
lændinge i beslutningsprotokollen bør justeres, så der tages højde for, at jeg (og
Richard) også er medlem af Produktionsforum. Så jeg har været med til at træffe
beslutningen i Produktionsforum. Jeg vurderede vores beslutning som, at vi bak-
kede op om at følge op på problemstillingen herunder den arbejdsgruppe, som
planlægges nedsat.
Vi kan vende formuleringen, når vi ses på tirsdag.
5.1.3 Punkt 9 på dagsordenen til mødet i Juridisk Forum var Revisionsprotokol m.v. Til
punktet forelå dette materiale: Orientering om opfølgning på revisionsprotokol for
april/maj, opfølgningsprotokol, revisionsrapport og kildebeskatningen af udbytte
for udlændinge.
5.1.4 I den kommenterede dagsorden, der blev udsendt forud for mødet, hedder det om
punktet:
Den af dig godkendte forelæggelse om tilbagemelding til Økonomi i anledning af
månedsrapporten for april/maj, opfølgningsprotokol, revisionsrapport om kildebe-
skatningen af udbytte for udlændinge er sendt ud til mødet.
Der foreligger endnu ikke nyere månedslister.
Vi kan orientere fra statusmødet med Intern Revision den 23. september, hvor de
bl.a. orienterede om deres holdninger og arbejdsmetoder, herunder at de vil gerne
være mere proaktive og forebyggende. De vil sende deres Plan 2010 (og også of-
fentliggøre den). Vi drøftede muligheden for, at Intern Revision i forbindelse med
nye revisioner kan kontakte Jura og Samfundsøkonomi tidligt i processen med hen-
blik på at få afklaret tvivlsspørgsmål og få skåret opgaven til. Det er aftalt at holde
3 årlige statusmøder mellem Intern Revision og Jura og Samfundsøkonomi – det
næste i januar 2011.
5.2 Mødet
5.2.1 Navnene på deltagerne i mødet fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er
indgået i vores undersøgelse.
UKS Side 2663
U
K
S
209/613
Dok.nr. 18142586.1
5.2.2 I beslutningsprotokollen er anført:
Der var udsendt orientering om opfølgning på revisionsprotokol for april/maj, op-
følgningsprotokol og revisionsrapport om kildebeskatningen af udbytte for udlæn-
dinge til mødet. Orienteringen er sendt til Økonomi. Der er ikke kommet nyere må-
nedslister fra Økonomi.
Der er ikke angivet nogen dato for opfølgning på punktet.
6. Indtægtslisterne, 3. kvartal 2010
Mio. kr. 2009 2010 År til dato 2009 År til dato 2010
Juli 331 2.017 5.547 1.774
August 522 936 6.070 2.711
September 321 1.073 6.391 3.784
7. Produktionsforums møde den 25. oktober 2010
7.1 Forberedelse af mødet
På mødet skulle som pkt. 1 behandles:
Ledelsesrapport 1.1.2010-30.9.2010 samt tiltag for målopfyldelse for 2010.
Udbytteskat var omfattet af underpunkt
h. Åbentstående poster
7.2 Mødet
7.2.1 I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Jan
Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Søren-
sen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
7.2.2 Af Beslutningsprotokollen fremgår under pkt. 1 h. Åbentstående poster:
UKS Side 2664
U
K
S
210/613
Dok.nr. 18142586.1
Beslutning/drøftelse
pt. i rødt men forventes at ende i grønt, når TURS-poster og udbytteskatter mv.
falder på plads i december.
Opfølgning og deadlines
Produktionsstyringskontoret sender en bestilling til regionerne over de succeskrite-
rier, der skal uddybes nærmere:
 Midtjylland: ..., h ...
8. Forelæggelse for departementschefen – november 2010
I november 2010 fik departementschefen forelagt en opfølgning på SIRs rapporter
for 2009 og 2010. Af forelæggelsen fremgår:
...
2009
Kritisk revisionsrapport, jf. din anmodning om særlig undersøgelse af:
"Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændige – udbytte-
skat", jf. revisionsrapport nr. 09-203 modtaget af Økonomi 19. maj 2010.
Kritik:
Der er ikke anført kritik højde, men IR vurderer: 1) der kun med stor usikkerhed kan
opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen mv. 2) at
SKAT mangler indberetninger/-oplysninger til at kunne opgøre korrekt nettopro-
venu 3) foretningsprocesserne til registrering mv. ikke har været fuldt opdaterede
4) regnskabs og it-systemer ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en korrekt op-
gørelse af nettoprovenu fra refusionsordninger
Status efter behandling i Produktionsforum den 21/ 6 2010:
Produktionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virk-
somhed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab, som skal
komme med forslag til hvorledes området skal håndteres fremover.
Indstilling: Der foreligger endnu ikke nogen afklaring, men Produktionsforum vil
modtage en status fra arbejdsgruppen inden udgangen af 2010. Status afventes.
Til højre for indstillingen er med håndskrift skrevet "NB" og i venstre margin "Dette
vil jeg gerne drøfte nærmere". Sådanne håndskrevne anmodninger om nærmere
drøftelse findes ved flere af de øvrige punkter i forelæggelsen. Der er ikke initialer
UKS Side 2665
U
K
S
211/613
Dok.nr. 18142586.1
ud for disse påtegninger, men departementschef Peter Loft har påtegnet forelæg-
gelsen med datoen den 10. december 2010. Forelæggelsen er endvidere under-
skrevet af Karsten Juncher den 24. november 2010.
9. Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 1. december 2010
Den 1. december 2010 blev der holdt møde i Skatteministeriets Eksterne Kontakt-
udvalg.
9.1 Forberedelse af mødet
9.1.1 Forud for mødet havde Finansrådet efterspurgt ”en status og tidsplan for OECD-
arbejdet, da de gerne ser ordningen med nettoindeholdelse af kildeskatter for ud-
bytter fra aktier udvidet til omnibusdepoter”.
9.1.2 Af et briefingnotat til mødet (sag nr. 2010-701-0058) fremgår blandt andet:
SKAT’s arbejdsgruppe
For så vidt angår SKAT s arbejdsgruppe, er man i gang med fremadrettet at opti-
mere de nuværende processer omkring indeholdelsen af kildeskatter, men der vil
ikke i den forbindelse blive foretaget yderligere med henblik på en nettoindehol-
delse af kildeskatter for udbytter fra aktier i omnibusdepoter – det arbejde er som
nævnt indstillet fuldstændigt.
9.2 Mødet
9.2.1 I mødet deltog 19 repræsentanter for Skatteministeriet og 19 repræsentanter for
en række eksterne samarbejdspartnere, herunder Finansrådet, samt udvalgets se-
kretariat med to medarbejdere (ligeledes fra Skatteministeriet).
9.2.2 Af referatet fra mødet fremgår:
Jens Drejer redegjorde for, at samarbejdet mellem SKAT og pengeinstitutterne jo
blev indstillet, da det blev overhalet af OECD-projektet TRACE. Det forventes, at der
vil finde en foreløbig afrapportering til CFA (”OECD s Committee on Fiscal Affairs”)
medio 2011. Der er et nordisk pilotprojekt på vej. Det kan også oplyses, at en ar-
bejdsgruppe i SKAT er i gang med at se på en optimering af de nuværende processer
i forbindelse med indeholdelse af kildeskatter.
UKS Side 2666
U
K
S
212/613
Dok.nr. 18142586.1
10. SKATs kvalitetssikringsprojekt – december 2010
Den 9. december 2010 blev der holdt møde i SKATs Produktionsplanudvalg. På mø-
det behandlede udvalget blandt andet et notat af 30. november 2010, udarbejdet
af SKATs regionale risikokoordinatorer som led i den løbende procesoptimering i
SKAT.
10.1 SKATs regionale risikokoordinatorers notat af 30. november 2010
Af notatet, hvori risikokoordinatorerne slår til lyd for en højnelse af SKATs interne
kvalitetssikring, fremgår blandt andet:
Effektivisering og revision af SKATs interne kvalitetssikring
SKAT's interne kvalitetssikring har siden primo 2009 været gennem en proces, hvor
der er sat fokus på mulighederne for at anvende den opsamlede viden fremadrettet
og mere procesoptimerende end tidligere. Kvalitetssikringen er dermed et af vore
redskaber til løbende at højne kvaliteten i vort arbejde.
Det er vigtigt at bemærke, at udviklingen i tilknytning til kvalitetssikringen, er sket i
kraft af tiltag, der bygger ovenpå eller supplerer de allerede etablerede processer
og systemer.
På trods af de allerede foretagne justeringer, er der på flere områder behov for en
mere gennemgribende revision, idet mange processer ikke er tidssvarende i forhold
til SKATs nuværende organisation og øvrige arbejdsprocesser.
Kvalitetssikringen bør derfor tilrettes, således at der skabes bedre sammenhæng
over til det kvalitetssikringen skal understøtte. Samtidig er der et forbedringspoten-
tiale i kvalitetsniveauet i kvalitetssikringen, og dermed ledelsens beslutningsgrund-
lag, hvis der på visse områder effektiviseres og opnås større ensartethed.
Nedenfor beskrives områder og tiltag, der vurderes at ville kunne bidrage til en
bedre sammenhæng mellem kvalitetssikringen, SKATs organisation og de øvrige ar-
bejdsprocesser, samt tiltag der vil kunne effektivisere og højne kvaliteten på alle
niveauer i kvalitetssikringen.
Oplægget består af følgende "delprojekter":
1 Effektiviserings- og kvalitetstiltag
1.1 Centralisering af udsøgninger
1.2 Samling af udførelsen af kontrolpunkter
UKS Side 2667
U
K
S
213/613
Dok.nr. 18142586.1
1.3 Stikprøveudtagelsen
2 Evaluering af kontrolpunkter samt beskrivelse af processer og roller
3 Organisering i IRS – det tekniske afrapporteringssystem
Proces:
...
Indhold og køreplan for de enkelte tiltag koordineres indbyrdes, således at indre
sammenhænge tilgodeses
1 Effektiviserings- og kvalitetstiltag
Det er af afgørende betydning, at afrapportering og konklusioner i kvalitetssikrin-
gen udarbejdes på et pålideligt grundlag. I arbejdet med at højne kvalitet og ens-
artethed heri er det løbende konstateret, at der er stor forskellighed i udførelsen af
kontrollerne. ...
Der bliver brugt mange ressourcer på kvalitetssikringen, idet selve udførelsen af
kontrollerne er spredt. Der ligger derfor et effektiviseringspotentiale i at samle og
centralisere dele af opgaverne i relation til kvalitetssikring.
Det er vigtigt at holde fast i, at kvalitetssikringen er en vigtig ledelsesopgave på af-
delingsniveau. Der ses dog at være elementer i udførelsen af kontrollerne, der med
fordel vil kunne samles eller centraliseres. ...
Et tredje område, hvor en nytænkning af metoderne vurderes at kunne bidrage
med yderligere kvalitet er metoderne ved udvælgelse af stikprøvernes samt størrel-
sen heraf. I dag er f. eks. stikprøvernes størrelse uden sammenhæng med popula-
tionens mængde, væsentlighed eller risiko på området.
1.1 Centralisering af udsøgninger
Det vurderes, at der vil være både ressourcebesparelser samt kvalitetsforbedringer
at hente ved at centralisere udsøgninger. ...
1.2 Samling af udførelsen af kontrolpunkter
UKS Side 2668
U
K
S
214/613
Dok.nr. 18142586.1
En samling af udførelsen afkontroller forventes at medføre en højere og mere ens-
artet kvalitet i udførelsen af kontrollerne. Samtidig bør potentialet for effektivise-
ringer analyseres. Det er dog centralt i denne vurdering, at det holdes for øje, at
ansvaret for kvalitetssikringen er forankret som en vigtig ledelsesopgave på afde-
lingsniveau. ...
Sammenholdt med princippet om den ledelsesmæssige forankring, bør kriterierne
for en samling/centralisering af udførelsen for kontrolpunkter være at, samlingen
for ikke faglige kontrolpunkter skal medføre en væsentlig kvalitetsforbedring eller
ressourcebesparelse af kontrolområdet....
1.3 Stikprøveudtagelsen
Der er som beskrevet ovenfor ingen sammenhæng mellem populationen, stikprø-
vens størrelse, væsentlighed og risici på området. På baggrund heraf og i sammen-
hæng med ovenstående tiltag omkring samling af kontroller samt centralisering af
udsøgninger, er det nødvendigt at revurdere metoden til stikprøveudvælgelsen. I
fremtiden bør stikprøver udvælges efter kriterier, der sikrer repræsentative stikprø-
ver således at datavaliditeten er ensartet uanset antallet af kontrolemner i de en-
kelte kontrolgrupper. Dette vil desuden kunne håndtere situationer, hvor udførel-
sen af kontrolpunkter er samlet.
Det anbefales derfor, at der udarbejdes et oplæg til
1. Anvendelse af statistiske metoder til udtagelse af stikprøvestørrelsen i en
teoretisk kontekst. Principperne skal kunne håndtere, at de enkelte kon-
trolpunkters væsentlighed og risiko er differentierede.
2. Implementeringsplan
...
2 Evaluering af kontrolpunkter samt beskrivelse af processer og roller
Der eksisterer ikke en formaliseret proces, der sikrer at eksisterende kontrolpunk-
ters relevans vurderes og at behovet for nye kontrolpunkter analyseres. Såfremt
kvalitetssikringen fortsat skal levere et relevant beslutningsgrundlag, der afdækker
risici på det operationelle niveau i hele forretningen SKAT, skal det sikres, at kon-
trolpunkterne i kvalitetssikringen også i fremtiden afspejler risikoområderne for
processer og forretningsgange indenfor SKATs kerneområder.
UKS Side 2669
U
K
S
215/613
Dok.nr. 18142586.1
Det anbefales derfor, at der etableres en systematisk formaliseret proces, der lø-
bende evaluerer dels de konkrete kontrolpunkters indhold samt sammensætningen
af kontrolpunkterne i kvalitetssikringen.
...
3 Organisering i IRS – det tekniske afrapporteringssystem
Data som ligger til grund for den ledelsesmæssige afrapportering af den interne
kvalitetssikring i SKAT, bygger på de indrapporteringer til IRS (Interne Risikostyrings
System) som personalelederne har ansvaret for.
I takt med, at SKAT i dag har udviklet sig væsentlig fra dengang IRS første gang blev
implementeret som indrapporteringsværktøj (dengang Interne Kontroller) til den
organisering og måden opgaveløsningen finder sted på i dag, vurderes der at være
et behov for også, at få revurderet hele organiseringen af kontrolpunkter i IRS. Spe-
cielt set i forhold til SKATs organisatoriske opbygning og opgavernes "centralise-
ring" i landsdækkende- og basisenheder, således som det har udviklet sig til i dag,
samt hensynet til retningen og måden den interne kvalitetssikring udvikler sig.
Der vurderes derfor ikke alene et behov for revurdering i forhold til den tekniske
løsning men også den struktur i IRS som kontrolemnerne er organiseret efter, samt
principperne – herunder detaljeringsgrad – indrapporteringerne til IRS fremadret-
tet skal foretages efter. (Et spørgsmål kunne eksempelvis være hvorvidt det ville
være relevant, at få indrapporteringerne specificeret hen til ydelserne i forretnings-
modellen?).
...
10.2 Produktionsplanudvalgets møde den 9. december 2010
10.2.1 Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
hvem der deltog i mødet.
10.2.2 På mødet besluttede Produktionsplanudvalget at gå videre med projektet, og der
blev som opfølgning herpå udarbejdet en procesbeskrivelse dateret den 15. fe-
bruar 2011, som beskriver baggrund for, formål med og indhold af et projekt til
højnelse af kvalitet og effektivitet i SKATs interne kvalitetssikring.
10.3 Betydning for undersøgelsen
UKS Side 2670
U
K
S
216/613
Dok.nr. 18142586.1
Som det fremgår, var projektet ikke målrettet udbytteskatteområdet. Vi har omtalt
projektet navnlig for at illustrere det arbejde, der løbende pågik med henblik på at
optimere den interne kvalitetssikring og risikostyring i SKAT. Det materiale, som er
indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke oplysning om, hvorvidt og
i givet fald hvornår og i hvilket omfang de tiltag, som notatet omtaler, og som SKAT
arbejdede videre med, blev implementeret.
11. Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 17. december 2010
Revisionsudvalget, jf. herom kapitel 5, afsnit 2.6, ovenfor, holdt sit første møde, be-
nævnt sættemøde, den 17. december 2010. I mødet deltog Peter Loft, Jesper Skov-
hus Poulsen, Steffen Normann Hansen, Karsten Juncher, Erling Andersen, Jens Sø-
rensen, Ole Kjær, Kjeld Rasmussen og Jens Madsen.
Af referatet fra mødet fremgår:
Ad. 1. Drøftelse af fremtidige rammer for udvalgets arbejde.
Der var enighed om, at udvalget overordnet set har to opgaver. Den ene opgave
relaterer sig til det tilsyn, der tidligere lå i Departementet, men som på grund af det
manglende over-/underordnelsesforhold i dag skal varetages på en anden måde.
Den anden opgave relaterer sig til at sikre, at opfølgningsarbejdet i relation til revi-
sionsrapporter også finder sted, og at der findes løsninger på de konstaterede pro-
blemer.
Endvidere var der enighed om, at det er vigtigt, at de etablerede fora og også rets-
sikkerhedschefen føder ind til drøftelserne i Revisionsudvalget.
Økonomi varetager sekretariatsfunktionen for Revisionsudvalget, og der afholdes
kvartalsvise møder.
Ad. 2. Afklaring af snitflade mellem direktionens og udvalgets behandling af
emner.
Der var enighed om, at direktionen primært skal beskæftige sig med det fremad-
rettede, mens udvalget skal beskæftige sig med, om der rent faktisk bliver fulgt op
på revisionsarbejdet og med kvalitetssikring af opfølgningsarbejdet.
Udvalget skal have fokus på tilsynet frem for den daglige drift.
Ad. 3. Afklaring af procedure omkring udpegning af emner til drøftelse i ud-
valget.
UKS Side 2671
U
K
S
217/613
Dok.nr. 18142586.1
Der var enighed om, at opfølgningsprotokollen var et godt redskab som grund- lag
for drøftelse i Revisionsudvalget. Opfølgningsprotokollen baserer sig på drøftel-
serne i de enkelte fora, som dermed også spiller ind til drøftelserne i udvalget.
Sekretariatet skal være opsøgende i forhold til at indhente emner fra udvalgets
medlemmer og selv foreslå emner på baggrund af opfølgningsarbejdet i forhold til
Rigsrevisionen og Intern Revision.
Sekretariatet indkalder forslag til dagsordenen i god tid forud for møderne.
Ad. 4. Udmøntning af udvalgets ulovbestemte tilsyn.
Der var enighed om, at udvalget skal kompensere for det manglende over/under-
ordnelsesforhold som følge af sammenlægningen af Departementet og Hovedcen-
teret.
Udvalget træder således ikke i stedet for de øvrige tilsynsaktiviteter, der foregår og
fortsat vil foregå.
Ad 5. Drøftelse af seneste statusrapport om opfølgningen på revisionsrap-
porter fra 2009.
Steffen Normann Hansen gennemgik status for de kritiske rapporter, der fremgik
af Økonomis statusrapport om opfølgningen på revisionsrapporter for 2009.
Sekretariatet sikrer, at de kommer en opdateret status på det kommende møde i
udvalget.
12. Mødet mellem SIR og Regnskab den 20. december 2010
12.1 Mødets forberedelse
Den 20. december 2010 blev der afholdt møde mellem repræsentanter fra SIR og
Regnskab. Dagsordenen for mødet havde dette indhold:
Dagsorden
1. Status for organiseringen af Regnskab
2. Status vedrørende sandsynlighedskontrol
3. Status vedrørende SKATs interne kvalitetssikring
4. Status på forum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
5. Status på forum for SAP sikkerhed
6. Status på planerne om at fjerne de lokale regnskabsinstrukser
UKS Side 2672
U
K
S
218/613
Dok.nr. 18142586.1
7. Elrev – status vedrørende overdragelse af opgaven
8. Drøftelse af samspillet mellem Intern Revision og Regnskab
9. Igangværende og fremtidige revisioner
10. Kvalitetssikring af regnskabsaflæggelse for DMO/DMI herunder konvertering
og lukning af gamle systemer
11. Dokumentation vedr. samspillet mellem DIR-systemet og SAP
12. Ny overordnet regnskabsinstruks
13. Eventuelt
12.2 Mødet
12.2.1 I mødet deltog som repræsentanter for SIR Kjeld Rasmussen, Anette Engmose,
Egon Skindhøj, Tina Laustsen, Lars Brinch (alene vedrørende et andet punkt på
dagsordenen) og Kim Andersen som referent og for SKAT Regnskab direktør Lars
Nørding, vicedirektør Frank Høj Jensen og kontorchef Orla Kristensen.
12.2.2 Af referatet fra mødet fremgår:
1. Status vedrørende sandsynlighedskontrol
Regnskab har indført nyt koncept for sandsynlighedskontrol. Der er udsendt intern
vejledning om de nye sandsynlighedskontroller. Seneste udgave af vejledningen er
udsendt den 2. december 2010.
Der er udpeget kvalificerede medarbejdere i Regnskab til at foretage sandsynlig-
hedskontrollerne. Endvidere gennemgår Regnskabs skattedirektør og viceskattedi-
rektør sandsynlighedskontrollerne hver måned.
Det er Regnskabs opfattelse, at de nye sandsynlighedskontroller giver større sikker-
hed for at regnskabet er korrekt. Sandsynlighedskontrollerne forventes at udvikle
sig til at blive mere dynamiske end de tidligere.
I Sandsynlighedskontrollerne tages der generelt stilling til udsving på de forskellige
konti. Konstaterede udsving, f eks. fald af indtægter på en bestemt konto, skal kom-
menteres af chefen for området.
Regnskab oplyste, at det kniber med at få ordentlige årsagsforklaringer fra system-
ejerne på konstaterede afvigelser i sandsynlighedskontrollerne. Regnskab håber at
dette ændrer sig med indførelsen af DMO/DMI.
...
4. Status på forum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
UKS Side 2673
U
K
S
219/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR har foretaget en undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge
(udbytteskat). Notatet er afgivet den 10. maj 2010.
På baggrund af notatets konklusioner har Produktionsforum den 21. juni 2010 be-
sluttet at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virksomhed med repræsen-
tanter fra Jura og samfundsøkonomi og Regnskab.
...
Regnskab udleverede en kopi af kommissoriet for arbejdsgruppen. Første møde i
arbejdsgruppen afholdes i januar 2011.
8. Drøftelse af samspillet mellem Intern Revision og Regnskab
Det blev aftalt, at mødefrekvensen for møderne mellem Regnskab og SIR fremover
bliver halvårlig ...
13. Indtægtslisterne, 4. kvartal 2010 og hele 2010
13.1 Indtægtslisterne
Mio. kr. Året 2009 Året 2010 År til dato 2009 År til dato 2010
Oktober 214 288 6.605 4.072
November -1.609 -3 4.996 4.068
December 205 789 5.201 4.858
13.2 Refunderede beløb og modtagne anmodninger
De samlede refusioner udgjorde ca. 680 mio. kr., og SKAT modtog i alt 21.451 refu-
sionsanmodninger.
14. To notater af februar 2011 om opfølgning på SIRs rapport af 10. maj 2010
14.1 Lisbeth Rømers notat af 15. februar 2011
14.1.1 Lisbeth Rømers notat af 15. februar 2011, der er udarbejdet som led i opfølgningen
på SIRs rapport af 10. maj 2010, har dette indhold:
UKS Side 2674
U
K
S
220/613
Dok.nr. 18142586.1
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af udbytte-
modtagere.
Liste med forklaringer
 3 S: modul i selskabsskattesystemet udviklet til håndtering af udbytteskat
 RKO: Rentekontrolordningen. Et system, som 20. januar modtager oplys-
ninger om renter og andre indtægter og udgifter for det foregående år.
Hedder nu også ekapital.
 VP: Værdipapircentralen som administrerer aktier i børsnoterede selska-
ber, investeringsforeninger og enkelte andre selskaber. Indberetter udbyt-
temodtagere årligt, bortset fra VP ordningen, som indberettes ugentligt.
 VP ordningen: nettoafregning til udenlandske aktionærer, som ejer børs-
noterede aktier i danske selskaber, aktierne skal ligge i depot i Danmark
og aktieejerne er skattepligtige i et af følgende 12 lande: Schweiz, Tysk-
land, Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige, Norge, Storbritannien, Ir-
land, Grækenland, USA og Canada. Der skal ikke søges om refusion i hen-
hold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der er i udbytteskatteinde-
holdelsen taget højde for den aftalte skatteprocent.
 VP administrerede selskaber: der er ca 2000 selskaber, som administreres
i VP. Antallet af aktier i disse 2000 selskaber er i millionvis. Disse millioner
af aktionærer indberettes elektronisk af VP til SKAT den 20. januar året
efter udlodningen.
 Unoterede selskaber: de mange selskaber med få aktionærer. I 2010 an-
gav små 60.000 selskaber at have udloddet udbytte.
Indledning
Efteråret 2009 anmodede departementchef Peter Loft SKATS Interne Revision om
at foretage en undersøgelse af udbytteskatteadministrationen. Baggrunden var en
undersøgelse af provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke
er muligt at afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 udgav Intern Revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en
række konklusioner på to kærneområder:
1. Den manglende afstemning af den udbytteskat som aktionærer godskri-
ves over mod angivelse og betaling
2. Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Punkt 9 munder ud i 3 anbefalinger:
der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen
UKS Side 2675
U
K
S
221/613
Dok.nr. 18142586.1
der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem
angivelse og indberetning
der foretages fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalog fra 2006 for udbytteskat.
Kort om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kilde-
skattelovens §§ 65-67.
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af udbytte
meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 10 A skal selskaber og foreninger m.v.,
som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens§ 65, hvert
år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet udbytte i det
forudgående kalenderår.
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion af Værdipapircentralen (VP). Selskabet
angiver på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elektronisk
indberetning til SKAT den 20 januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SKAT. Angivelse
af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedtagelsen af
udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodningsåret.
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivel-
ser skulle tastes i SAP. RKO skulle modtage indberetninger om udbyttemodtagere
og udbyttet og udbytteskatten.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag
i den efterfølgende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning af udbyttemodtagere blev den samme som for andre RKO
indberetninger den 20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes
1 gang om året, er der ingen grund til af tekniske årsager at udskyde indberetninger
af udbyttemodtagere.
UKS Side 2676
U
K
S
222/613
Dok.nr. 18142586.1
Registrering af udbytteangivelser i SAP viste sig overordentlig uhensigtsmæssig.
I 2005 startede en arbejdsgruppe med deltagelse af mere end 12 kontorer i Styrel-
sen, som udbytteskat alle var forankret i. Derefter nedsattes en mindre arbejds-
gruppe, hvis arbejde resulterede i, at system 3 S igen blev anvendt til udbytteskat-
teadministration. De foreslåede fristændringer i udbytteskatteadministrationen
blev ikke gennemført, da andre opgaver var højere prioriteret.
Nuværende brug af 3 S og ekapital
Fra 1. januar 2006 blev 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser
og indberetning af udbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne blev som tid-
ligere nævnt ikke ændret.
I 3 S tastes angivelser fra alle selskaber og indberetninger om udbyttemodtagere
fra unoterede selskaber. Indberetning fra selskaber som administreres af VP går
direkte i ekapital (RKO). Selskaberne kan også anvende TastSelv, hvilket ca 20 %
gør. TastSelv overføres til 3 S, hvorfra samtlige indberetninger overføres til ekapital.
Udenlandske aktionærer får normalt indeholdt samme udbytteskat som danske
personlige aktionærer og kan søge om refusion i henhold til en dobbeltbeskatnings-
overenskomst. Kun aktionærer under VP ordningen får nettoafregning og skal ikke
søge om refusion.
Problem formulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Udbytteangivelserne tastes i 3 S, hvorfra udbytteskattekrav overføres til SAP, hvor
betaling og opkrævning styres. Indberetninger af personlige udbyttemodtagere
overføres som fortrykte oplysninger på selvangivelsen. Personer godskrives udbyt-
teskatten af det indberettede beløb uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er
ingen kontrol mellem beløb på angivelsen og det indberettede beløb.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives
også den indeholdte udbytteskat.
UKS Side 2677
U
K
S
223/613
Dok.nr. 18142586.1
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbyt-
teskat. Udbyttet er på 1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selska-
bet udlodningen, som om den er foretaget til en person, som ejer selskabet. Perso-
nen godskrives 28 % af 1.000.000 kr, uagtet der ikke er indeholdt udbytteskat og
derfor heller ikke betalt noget. Skatten på 280.000 kr godskrives således på bag-
grund af en ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Nuværende forretningsgang
Angivelse
Udbytteangivelsen (blanket 06.016) skal indsendes måneden efter selskabets gene-
ralforsamling og samtidig skal en eventuel udbytteskat betales. Fristen er den 10.
for små Askattebetalere og den sidste bankdag for store Askattebetalere.
På blanket 06.016 er der 7 forskellige felter med forskellige udbytteskatteprocenter
afhængig af udbyttemodtagers forhold. For at kunne udfylde udbytteangivelsen
korrekt skal det udloddende selskab kende udbyttemodtager (hvilket selvfølgelig
også er nødvendigt for at udbyttet kan udbetales til aktionæren). ...
Da det for udfylde udbytteangivelsen er nødvendigt at kende den enkelte aktionær,
kan indberetning af udbyttemodtager ske på angivelsestidspunktet.
Alle angivelser, både papir og TastSelv er i system 3 S.
Indberetning af udbyttemodtagere
Indberetning af udbyttemodtager (blanket 06.023 for danske og 06.024 for uden-
landske aktionærer) har frist senest den 20. januar året efter udlodningen.
Udbyttemodtagere, som indberettes af VP, overføres elektronisk til ekapital, mens
udbyttemodtagere, som indberettes af de andre udloddende selskaber, indberettes
på en blanket, som tastes i Regnskab 2 eller ved selskabets brug af TastSelv. Disse
indberetninger går først i 3 S og overføres efterfølgende til ekapital.
Der er ingen grund til at afvente 20. januar det efterfølgende år, for at oplyse om
udbyttemodtagerne.
Udbyttekontrol
System 3 S har indbygget en række indgangskontroller, f. eks. af selskabets eksi-
stens i en given regnskabsperiode, ret til udlodning, og en særlig kontrol i forbin-
delse med refusion af udbytteskat. Der sker automatisk sammentælling af angivel-
sens udbytte og -skattebeløb.
UKS Side 2678
U
K
S
224/613
Dok.nr. 18142586.1
Eneste egentlige kontrol af udbytter sker ved at selskabers oplysning i selvangivel-
sens felt 37 (selvangivet udbytte) køres op mod udbytteangivelsens total for ud-
bytte. Kontrollen køres 1 gang om året. Mangler udbytteangivelsen udsendes ryk-
ker.
For selskabernes indkomstår 2009 er der rykket ca 7500 selskaber i november
2010.
Er der differencer, har der de seneste år ikke været reaktionsmulighed, da den etab-
lerede advisfunktion i 3 S var blevet undertrykt. Den er nu retableret, således at
ligningsmyndigheden har mulighed for at undersøge differencer.
Er der en angivelse men ingen indberetning, rykkes ikke herfor. Medfører angivelsen
udbytteskat må det formodes, at udbyttemodtager selv sørger for at blive godskre-
vet skatten.
Er der indberetning men ingen angivelse, fanges det kun, såfremt selskabsselvangi-
velsens felt 37 er udfyldt.
Retter en udbyttemodtager sin fortrykte selvangivelse er der heller ingen automa-
tisk kontrol i udbytteskattesystemet. Kun såfremt ændringen er omfattet af en lig-
ningsmæssig kontrol, fanges rettelsen, som vil være helt uden relation til en udbyt-
teangivelse.
Forslag til løsning
Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som årligt
svinger mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den indeholdte
udbytteskat, som i mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat udgør en del
af aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overensstem-
melse mellem angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtageren, anbefa-
les det, at angivelses-, betalings- og indberetningsfristen gøres identisk. Angivelsen
foreslås dannet som en sammentælling af indberetningen af udbyttemodtagere.
Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selvangivelse bliver mere
korrekte og at godskrivning ikke kan ske uden udbyttet er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel sam-
tidigt, da dette er enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen egentlig
ændring for denne gruppe.
UKS Side 2679
U
K
S
225/613
Dok.nr. 18142586.1
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne VP
samtidig med udlodningen indberette udbyttemodtagerne, da disses skatteforhold
er grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan
løbende modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for udlodninger til aktio-
nærer omfattet af VP ordningen. (udlodninger med nettoafregning til udenlandske
aktionærer). For de VP administrerede selskaber er der ingen egentlig ændring, da
deres angivelse er baseret på VPs optællinger af de skattemæssigt forskellige ud-
byttemodtagere.
Eneste ændring er at ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodtagerne til 20.
januar det efterfølgende år.
I forbindelse med forårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen for udbyttemodtagere. I et møde i departementet har bank-
verdenen udtalt, at bankerne har rettelser til de depoter, som styrer udlodningerne,
således at de ikke inden for den nuværende angivelsesfrist kan indberette udbytte-
modtagerne. Rettelser og ændringer i ejerforholdet til aktier i depot burde kun være
et problem i forbindelse med salg og køb.
Rettelser efter modtagelsen af udbytteangivelsen bør kun kunne ske i samråd med
SKAT.
De fleste VP administrerede selskaber har angivelses- og betalingsfrist den sidste
bankdag i måneden efter vedtagelsen af udbytte på generalforsamlingen, mens in-
vesteringsforeninger har frist den 10. i måneden.
14.1.2 Med en e-mail af 16. februar 2011 sendte Jørn Madsen, Regnskab 1, Lisbeth Rømers
notat til Jens Sørensen med kopi til Lars Nørding og Frank Høj Jensen.
14.2 Lars Nørding og Frank Høj Jensens notat af 25. februar 2011
14.2.1 Notatet har dette indhold:
Udbytteskat
Revisionsrapport af 10. maj 2010:
 revisions konklusion udmøntes i en række anbefalinger
Produktionsforum – beslutningsprotokol 20. juni 2010:
 nedsættelse af arbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræ-
sentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab der skal analysere
opgaver og komme med forslag til nye processer
UKS Side 2680
U
K
S
226/613
Dok.nr. 18142586.1
Mail af 18. august (efter aftale mellem Jens og Richard):
 Regnskab bedes formulere kommissorium
Primo september:
 udarbejdes oplæg til kommissorium for styre- og arbejdsgruppe
 udkastet sammenskrives senere til et kommissorium i Borger og Virksom-
heder
September – oktober – november:
 bemanding af arbejds- og styregruppe søges afklaret (afventer udmelding
af deltager til arbejdsgruppen). Er stadig åbenstående? (Er du enig Jens?)
December – januar:
 Regnskab 2 udarbejder en forkortet problemformulering
 godkendes i mail af 20.2.2011 fra Jens
Hvad er der sket undervejs:
Regnskab 2 sendte brev til Finansrådet i december/januar vedr. frikortmarkering.
Opgaven vedr. refusioner til udenlandske aktionærer indgår i et OECD projekt
(OECD Tracegroup, med deltagelse af bla. Regnskab 2).
Der er løbende holdt møde mellem Regnskab 2 og større pengeinstitutter hvor gæl-
dende regler er blevet indskærpet.
Problemstillingen er derfor nu centreret og konkretiseret om et forslag til udarbej-
delse af en ny og digitaliseret udbytteskatteadministration i SKAT (jf. seneste notat
fra Lisbeth).
Til din egen orientering:
Vi er usikre på om andre i Koncerncentret arbejde med processer og problemstil-
lingerne omkring udbytteskatteadministrationen, fordi det af forskellig mail korre-
spondance fremgår, at Regnskab kun nævnes og indtænkes perifert når emnet be-
handles fx i OECD sammenhæng.
Den tvivl gør selvfølgelig også, at vi dermed tvivler på hvor central en rolle Regnskab
skal have i det videre arbejde, eller om det videre arbejde i større grad skal initieres
af procesejer. Men det er vel netop noget du kan få afklaret via Produktionsforum?
14.2.2 Notatet angiver ingen adressat, men efter dets indhold og en dokumentoversigt
udarbejdet af SKAT til brug for Kammeradvokatens undersøgelse lægger vi til
grund, at notatet var stilet til Jens Sørensen.
UKS Side 2681
U
K
S
227/613
Dok.nr. 18142586.1
15. Produktionsforums møde den 28. februar 2011
15.1 Forberedelse af mødet
Som pkt. 5 på dagsordenen for mødet var optaget
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter
15.2 Mødet
15.2.1 I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Ri-
chard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim
Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent
Sørensen.
15.2.2 Af beslutningsprotokollen fremgår ad pkt. 5 Opfølgning på kritiske revisionsrappor-
ter i 2009/10:
Beslutning/drøftelse
Produktionsforum gennemgik opfølgningen på følgende revisionsrapporter:
a. Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat
b. ...
Produktionsforums bemærkninger indgår i en samlet opfølgning til brug for kvar-
talsrapportering til departementschefen og det kommende møde i Revisionsudval-
get ultimo marts 2011.
Opfølgning og deadlines
Jens Sørensen udarbejder opfølgningsnotat vedr. a), ...
UKS Side 2682
U
K
S
228/613
Dok.nr. 18142586.1
16. SIRs notat om risikobilledet – marts 2011
16.1 Risikobilledet
Den 10. marts 2011 udarbejdede SIR til Skatteministeriets direktion et notat med
titlen Intern revisions risikobillede for 2011. Notatet har dette indhold:
Intern Revision er i gang med planlægningen af revisionsaktiviteterne for 2011. Re-
visionsarbejdet for finansåret 2011 påbegyndes omkring 1. juni 2011 og skal være
afsluttet med beretning og erklæring inden udgangen af maj 2012.
Målet med dette planlægningsarbejde er at designe revisionsaktiviteter, der med
færrest mulige revisionshandlinger gør det muligt for Intern Revision – og i sidste
ende Rigsrevisionen – at opnå et revisionsbevis, der giver grundlag for at konklu-
dere i forhold til den samlede revisionsopgave.
En forudsætning for tilrettelæggelse af sådanne effektive revisionsaktiviteter er, at
Intern Revision besidder et indgående kendskab til virksomheden – Skatteministe-
riet/SKAT – og de vilkår virksomheden drives under.
I tilknytning hertil skal Intern Revision, ifølge Rigsrevisionens revisionsstandard for
årsrevision, opnå forståelse af, hvordan virksomhedens ledelse identificerer risici i
forhold til regnskabsaflæggelsen, årsrapporten, dispositionernes lovlighed og vare-
tagelsen af skyldige økonomiske hensyn, samt hvordan ledelsen vurderer sandsyn-
ligheden for, at risiciene vil indtræffe, og hvordan ledelsen i givet fald vil håndtere
dem.
...
Udgangspunkt og disposition
Udgangspunktet for Intern Revisions risikobillede er, at Skatteministeriet/SKAT dels
skal leve op til de love og regler, der gælder for administrationsområdet – herunder
sikre regnskabets rigtighed – og dels indfri de mål, som er opstillet i Finansloven for
2011.
Finanslovens mål – der vedrører skattegab, borgertilfredshed, virksomhedstilfreds-
hed samt restanceinddrivelse – har været uændret gennem flere år og må forventes
også at være uændret de kommende år – dog bortset fra restancemålene.
UKS Side 2683
U
K
S
229/613
Dok.nr. 18142586.1
Set ud fra Intern Revisions synsvinkel er den overordnede udfordring for SKATs le-
delse at leve op til de nævnte mål i Finansloven år efter år med sikker og lovmed-
holdelig drift på trods af, at personalestyrken må forudses reduceret yderligere i
størrelsesordenen 1.200 årsværk.
Selvom fokus overordnet retter sig mod produktionen, eftersom det er her målene
er opstillet, ligger udfordringen primært på udviklingssiden, idet det er her løsnin-
gerne til at kunne spare de mange årsværk ligger.
Risikobilledet er opdelt i følgende afsnit
1. Produktion
2. Udvikling
3. Særligt vedrørende overtallighed
4. Andre forhold
Ad 1 – Produktionen
I dette afsnit beskrives forhold, som selvstændigt indebærer risici vedrørende pro-
duktionen, dvs. uafhængigt af de forhold, som følger af risici vedrørende eventuel
for lav udviklingshastighed.
Restancemåltal – kurven skal knækkes i 2011
Det højst prioriterede produktionsområde i 2011 er at "knække kurven" på restan-
ceområdet. ...
Med hensyn til den del af det restancereducerende arbejde, som tænkes gennem-
ført som fordringshaveropgaver i Kundeservice – bl.a. i form af fordringshaveraf-
taler – ser Intern Revision en række risici, dels som følge af, at disse opgaver over-
føres fra Inddrivelse til Kundeservice uden, at der samtidig følger relevante kompe-
tencer med, og dels fordi snitfladerne mellem fordringshaverdelen og Inddrivelse
kan skabe uhensigtsmæssigheder. Fordringshaverdelen understøttes ikke system-
mæssigt, men foregår hovedsageligt fra et inddrivelsessystem.
Skattegabet
I en tid, hvor statens indtægter vanskeligt slår til til dækning af statens udgifter, vil
der sandsynligvis være øget politisk fokus på, at SKAT magter at indrette sin strategi
og ressourceanvendelse, således at skattegabet for borgere og virksomheder hol-
des på et acceptabelt niveau. Tilsvarende udtrykker oppositionen ofte skepsis med
hensyn til, om SKAT magter at sikre statens indtægter med det faldende personale-
antal. Denne skepsis forstærkes i en periode med lavkonjunktur, hvor der er risiko
for, at nogle borgere og virksomheder, som følge af en trængt økonomi, vælger at
underdeklarere.
UKS Side 2684
U
K
S
230/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Borger- og virksomhedstilfredsheden
Borger- og virksomhedstilfredsheden har i løbet af det seneste års tid været under
pres på de fleste betjeningsområder, hvilket må formodes at skyldes den trængte
ressourcesituation. Emnet er nærmere omtalt nedenfor under "Kanalstrategien".
Andre forhold
Det er en løbende udfordring for regionerne at finde løsninger til at få opgaverne
løst under stadigt faldende personalenormeringer. ...
Ad 2 – Udvikling
Som allerede omtalt er den knappe faktor med hensyn til at nå målene i Finanslo-
ven umiddelbart personaleressourcer. Nøglen til, at SKAT kan klare sig med stadigt
færre medarbejdere, er en effektivisering og omlægning af den måde opgaverne
løses på i form af udvikling på en række områder. Opgaven for SKAT er at få sig
indrettet således, at det er muligt år efter år at løse opgaverne tilfredsstillende med
de tildelte personaleressourcer, som i 2013 tæller ca.6.500 årsværk.
Intern Revision ser en risiko for, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad opnår besparelser
i form af reducering af årsværk på områder, hvor der er iværksat effektiviserings-
tiltag.
...
Direktionen har vurderet effektiviseringsområdet som strategisk kritisk, og den
samlede vurdering af den strategiske målsætning er rød.
...
I det følgende omtales nogle af de igangværende initiativer til ressourcebesparel-
ser.
Systemmoderniseringen
Den planlagte systemmodernisering skal bære en stor del af den nødvendige effek-
tivisering. Systemmoderniseringen er endvidere en del af bevillingsforudsætnin-
gerne for reduktion af dimensioneringen i SKAT i perioden 2005-2013.
Det har vist sig, at de enkelte dele i systemmoderniseringsprogrammet har måttet
udskydes flere gange, hvilket sætter produktionen under pres. Senest er EFI på ny
UKS Side 2685
U
K
S
231/613
Dok.nr. 18142586.1
blevet udskudt til 2012, hvilket betyder, at den personalereducerende og opgaveef-
fektiviserende virkning, som EFI er tiltænkt, udebliver i 2011.
Regeringens genopretningsplan indebærer, at der ikke må være stigning i de offent-
lige udgifter frem mod 2013. For SKAT betyder det bl.a., at der ikke kan iværksættes
yderligere systemmodernisering, da de eksisterende projekter er forsinket og der
skal tilføjes ekstra ressourcer til færdiggørelse af disse projekter.
I efteråret 2011 forventes DMR og Ekko implementeret, hvilket forventes at have en
vis personalereducerende virkning, som dog næppe når at komme til udtryk i væ-
sentlig omfang i 2011. Til gengæld er der i lighed med implementeringen af øvrige
systemer en risiko for produktionsnedgang i en periode, reduktion af borgertilfreds-
heden og risiko for manglende regeloverholdelse.
Det er uklart, i hvilket omfang systemmoderniseringen kan have betydning for
SKATs opfyldelse af sine målsætninger for 2013. SKAT har tidligere tilkendegivet, at
systemmoderniseringen var en af forudsætningerne for, at SKAT kunne nå målene
for 2013.
Kanalstrategien
Realisering af kanalstrategien er et af de 7 fokusområder i 2011, hvor bestræbel-
serne skal gå på at få flere borgere og virksomheder til at betjene sig selv ved at
anvende SKAT.dk – ...
Kompetencer
Dels det forhold, at SKAT har flyttet en del arbejdsopgaver geografisk i løbet af de
seneste par år og dels det forhold, at medarbejdere, der frigøres som følge af de
forskellige udviklingstiltag, skal oplæres i andre funktioner i SKAT, medfører et stort
behov for at efteruddanne et relativt stort antal medarbejdere.
...
Ad 3 – Særligt vedrørende overtallighed
...
Ad 4 – Andre forhold
Som det fremgår af det foranstående, ser Intern Revision en risiko for, at nogle
arbejdsområder kan blive nødlidende på grund af ressourcemangel og at de regi-
onale ledelser kan føle sig foranlediget til gå på kompromis med såvel kvaliteten i
opgaveløsningen som overholdelsen af love og interne regler.
UKS Side 2686
U
K
S
232/613
Dok.nr. 18142586.1
I den forbindelse er det efter Intern Revisions opfattelse væsentligt, at sådanne
(selvbestaltede) nødløsninger kommer til direktionens kendskab, således at der kan
tages de nødvendige helhedsorienterede beslutninger.
Intern Revision har i 2010 påvist tilfælde, hvor sådanne forhold ikke er bragt op i
ledelseshirarkiet.
Notatet er underskrevet af Kjeld Rasmussen.
16.2 Direktionens drøftelse
Risikobilledet blev drøftet på et direktionsmøde den 16. marts 2011. Det materiale,
som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke noget referat af
dette møde. Vi ved derfor ikke, hvem der deltog i drøftelsen af risikobilledet.
17. Produktionsforums møde den 28. marts 2011
17.1 Forberedelse af mødet
Til mødet forelå en dagsorden, hvis punkt 5 var Behandling af revisionsrapporter.
Som det 4. og sidste underpunkt er anført:
d. Udbytteskat.
Som materiale til dette punkt er angivet:
 Oversigt over rapporterne.
 Revisionsrapporter
 Opfølgningsnotater om sagsakter vedr. ejendomsvurderingen og udbytteskat.
17.2 Mødet
17.2.1 I mødet deltog Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Ri-
chard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim
Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent
Sørensen.
17.2.2 På mødet behandlede Produktionsforum Intern Revisions rapport af 10. maj 2010.
Af beslutningsprotokollen fra mødet fremgår:
UKS Side 2687
U
K
S
233/613
Dok.nr. 18142586.1
5. Opfølgning på revision af udbytteskat
I 2010 afgav Intern Revision en rapport om udbytteskat, der var ikke tilfredsstil-
lende. SKAT har efterfølgende indskærpet gældende regler for udbytteskat. Frikorts-
markering over for Finansrådet, og Regnskab deltager i et IT-projekt i OECD-regi,
der skal etablere et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter
til udlandet. Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe, der inden d. 30/6 2011
kommer med forslag til administrative og systemmæssige ændringer, der kan imø-
degå de uafklarede forhold i rapporten. Produktionsforum tog den afgivne status
til efterretning.
18. Skatteministeriets direktions møde den 30. marts 2011
18.1 Forberedelse af mødet
Den 22. marts 2011 sendte Anne Katrine Salling en e-mail med dette indhold:
Kære direktionssekretærer
Hermed materiale til vores punkt på direktionsmødet den 30. marts – opfølgnings-
protokol over IR rapporter. Jeg mener, jeg har meldt punktet ind for nogen tid si-
den? Der skal ikke afsættes meget tid, 5-10 min. bør kunne gøre det, da det er til
efterretning.
18.2 Mødet
På mødet blev punktet Opfølgningsprotokoller over Intern revisions rapporter fra pe-
rioden december 2010-marts 2011 forelagt af økonomidirektør Karsten Juncher med
denne indstilling:
Sagen kort:
I henhold til den vedtagne procedure for Skatteministeriets opfølgning på intern
revisions rapporter forelægges opfølgningsprotokollen for det seneste kvartals rap-
porter fra Intern Revision til orientering. Opfølgningsprotokollen dækker kun til-
fredsstillende og meget tilfredsstillende rapporter, mens kritiske rapporter afrap-
porteres i den statusrapport, der behandles i Udvidet direktion.
Indstilling:
Direktionen tager opfølgningsprotokollen til efterretning.
UKS Side 2688
U
K
S
234/613
Dok.nr. 18142586.1
Procedure:
Opfølgningsprotokollen bliver forelagt Revisionsudvalget på møde den 31. marts
2011.
Indstillingen blev taget til følge.
19. Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 31. marts 2011
19.1 Forberedelse af mødet
På dette møde skulle blandt andet drøftes SIRs risikobillede for 2011, jf. afsnit 15.1
ovenfor, det igangværende kvalitetssikringsprojekt, jf. afsnit 10 ovenfor, og SIRs
rapport af 10. maj 2010 om udbyttebeskatningen, jf. kapitel 9, afsnit 1, ovenfor.
19.1.1 Forud for mødet fik departementschef Peter Loft forelagt Kvartalsopfølgning på
SIRs rapporter december 2010-marts 2011, dateret 8. marts 2011. Af forelæggelsen
fremgår:
Seneste opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010 og de spørgs-
mål, du fik besvaret mundtligt på møde i Revisionsudvalget den 17. december
2010:
Revisionsrapport nr. 09-203 Kildebeskatning af udlændingeskat (udbytte-
skat)
Kritik: Ingen kritikhøjde, men Intern Revision konkluderer, at
 der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt net-
toprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs systemer
 SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen
 forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af
udbytteskat er dokumenteret, men ikke fuldt opdateret
 regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28. februar 2011
Jens Sørensen udarbejder et statusnotat forud for mødet i Revisionsudvalget den
31. marts 2011.
UKS Side 2689
U
K
S
235/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling: Revisionsudvalget får notatet fra Jens Sørensen tilsendt sammen med
dagsordenen til drøftelse af status på mødet.
19.1.2 Forelæggelsen for departementschefen indeholdt endvidere en omtale af SIRs rap-
port om SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling, hvoraf
det blandt andet fremgår:
Kritik: Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart har
været vanskeligt at få klarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Kon-
cerncentrets rolle i relation til driftsenhederne. Ligeledes har Intern Revision kon-
stateret væsentlige fejl og mangler i flere af de reviderede afdelingernes interne
kontroller og sagsafgørelser. IR har endvidere bl.a. konstateret:
 At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer
af driftsenhedernes overholdelse af formalia.
 At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig af opgaver, traditioner,
uddannelse mv.
Status for opfølgning i Produktionsforum d 28. februar 2011
Arbejdsgruppen færdiggjorde i december 2010 en analyserapport om problemom-
råder i forhold til de formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste at årsa-
gerne til problemerne på området (baseret på interviews bredt i organisationen),
bl.a. er:
 Manglende/uensartet ledelsesmæssigt fokus.
 Manglende kompetencer.
 Manglende præcision i arbejdsbeskrivelser.
 Manglende overblik over hjælpeværktøjer og sparringsmuligheder.
 Mangler i hjælpeværktøjer bl.a. standardtekst.
 Manglende helhedstænkning.
 Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.
På baggrund af rapporten blev der den 25. januar 2011 fremlagt nogle fremadret-
tede løsningsforslag for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager. Styregrup-
pen gav bemærkninger til forslagene og herefter grønt lys til at arbejde videre med
dem. Der arbejdes pt. på at konkretisere/udvikle disse løsningsforslag mhp. fore-
læggelse for styregruppen den 21. marts 2011. Herefter sendes forslagene i høring
i Kundeserviceudvalg og Indsatsudvalg, inden de forelægges Produktionsforum d.
2. maj 2011.
UKS Side 2690
U
K
S
236/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling: Økonomi følger op på løsningsforslagene, når de har været forelagt
Produktionsforum.
19.1.3 Til brug for drøftelsen af fremdriften i det kvalitetssikringsprojekt, som er omtalt i
afsnit 10 ovenfor, sendte direktør Jens Sørensen den 17. marts 2011 en e-mail til
økonomidirektør Karsten Juncher, hvoraf fremgår:
Jeg har i dag orienteret regions- og skattedirektører om projektet kvalitetssikring.
Det er vigtigt, at koncerncentrets kontorchefer også informeres. Vil du sørge for at
informationen også videregives hos jer?
I løbet af 2009 og 2010 har der, på flere planer, været en debat om den interne
kvalitetssikring i SKAT.
Vi har i løbet af de seneste år effektiviseret rigtig mange af vores processer; men
kvalitetssikringen har ikke fulgt med. Vi har bl.a. hørt, at der ikke altid er sammen-
hæng mellem teknik og processer, og at de værktøjer vi i dag har til rådighed, ikke
nødvendigvis lever op til de krav, vi med rette skal stille, når vi vil have en optimal
kvalitetssikring af SKATs arbejdsprocesser.
Emnet har flere gange været behandlet i Produktionsplanudvalget, som ultimo
2010 har afleveret et rammenotat til Produktionsforum til behandling på møde
den 31. januar 2011.
På baggrund af rammenotatet, besluttede Produktionsforum at nedsætte et pro-
jekt; Kvalitetssikring.
Formålet med projektet er bl.a., at kontrolområderne løbende tilpasses ud fra en
helhedsorienteret risikovurdering af SKATs processer og opgaveportefølje. Det vil
også være et krav, at den fremtidige kvalitetssikring imødegår regionale/lokale pro-
cesser, der søger at kompensere for de uhensigtsmæssigheder, det nuværende sy-
stem er præget af. Endelig er det målet, at kvalitetssikringen fremover kan foretages
med færre ressourcer, end det er tilfældet i dag. Vi vil fx analysere muligheden for
centrale udsøgninger, der gerne skulle kunne lette afdelingsledernes arbejde med
kvalitetssikring.
Projektets leverancer skal sikre, at vi fjerner os fra den gammeldags tankegang om
interne kontroller, til at vi fremadrettet skaber kvalitet i opgaveløsningen.
Projektets bemanding vil garantere, at vi kommer hele vejen rundt. Både Koncern-
centrets og de regionale controllere samt repræsentanter fra SAC får bl.a. til opgave
UKS Side 2691
U
K
S
237/613
Dok.nr. 18142586.1
at udarbejde interessentanalyser, hvor både I og jeres afdelingsledere bliver vigtige
medspillere.
Først i næste uge vil projektbeskrivelsen også blive sendt til de forskellige fagudvalg,
således at der bliver mulighed for at drøfte formål og indhold.
Projektgruppen vil løbende involvere både jer og jeres afdelingsledere.
Mere om det senere; denne henvendelse er blot en early warning om, at vi nu går i
gang.
Jeg vedhæfter både rammenotatet fra Produktionsforum og den foreløbige projekt-
beskrivelse.
Til punktet forelå endvidere den projektbeskrivelse, som Jens Sørensen omtaler i
sin e-mail. Den er dateret den 15. februar 2011 og opridser på grundlag af blandt
andet notatet af 30. november 2010 fra SKATs Risikokoordinatorer, jf. afsnit 10.1
ovenfor, baggrund for, formål med og indhold af et projekt til højnelse af kvalitet
og effektivitet i SKATs interne kvalitetssikring.
19.1.4 Det statusnotat om opfølgning på SIRs rapport af 10. maj 2010, som Jens Sørensen
skulle udarbejde, forelå i form af et notat dateret 17. marts 2011, hvoraf fremgår:
Statusnotat på grundlag af revisionens undersøgelse af provenuet fra kilde-
beskatning af udlændinge – udbytteskat.
I efteråret 2009 anmodede departementschefen Intern Revision om at foretage en
undersøgelse af udbytteadministrationen. Baggrunden var en undersøgelse af pro-
venuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at af-
stemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en række
konklusioner på to kerneområder:
1. den manglende afstemning af den udbytteskat som aktionærer godskri-
ves over mod angivelse og betaling
2. Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Produktionsforum beslutter d. 20. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe
under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi
og Regnskab der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer
for udbytteadministrationen.
Hvad er der sket under vejs:
UKS Side 2692
U
K
S
238/613
Dok.nr. 18142586.1
Frikortmarkering af depoter.
Danske pengeinstitutters outsourcing af depotadministration har medført, at den
registrerede depotindehaver nødvendigvis ikke er identisk med den, der ejer akti-
erne. Da det er depotindehaver, som indberettes til SKAT, vil SKAT ikke få oplyst den
korrekte aktieejers aktiebesiddelse eller udbytte i disse situationer. Gældende regler
for frikortsmarkering indskærpes derfor over Finansrådet i skrivelse af 22. dec.
2010.
OECD's Trace IT projekt.
Danmark har ultimo 2010 besluttet at deltage i et IT-projekt under OECD, som går
ud på at etablere et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter
til udlandet. Indeholdelse af udbytteskat vil således følge dobbeltbeskatningsover-
enskomsterne. Projektet skal løse behandlingen af udenlandske aktionærer beskat-
ningsforhold. Afdelingslederen i Regnskab 2, har netop i begyndelsen af mart 2011
deltaget i et møde i OECD i Paris omkring projektet.
Forkortet problemformulering.
Som følge af ovennævnte initiativer, har Regnskab 2 i feb. 2011 udarbejdet en æn-
dret og forkortet problemformulering for arbejdsgruppen, hvor der særligt er fokus
på den manglende afstemning mellem udbytteangivelsen og indberetning af ud-
byttemodtageren. Arbejdet forventes igangsat ultimo marts 2011. Arbejdsgruppen
tager udgangspunkt i følgende:
"Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som
årligt svinger mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den
indeholdte udbytteskat, som i mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat
udgør en del at aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overens-
stemmelse mellem angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtage-
ren, anbefales det, at angivelses-, betalings- og indberetningsfristen gøres iden-
tisk. Angivelsen foreslås dannet som en sammentælling af indberetningen af
udbyttemodtagere. Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selv-
angivelse bliver mere korrekte og at godskrivning ikke kan ske uden udbyttet
er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel
samtidigt, da dette er enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen
egentlig ændring for denne gruppe.
UKS Side 2693
U
K
S
239/613
Dok.nr. 18142586.1
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne
VP samtidig med udlodningen, indberette udbyttemodtagerne, da disses skat-
teforhold er grundlag for angivelsen og den differentierede udbytteskattebe-
regning. 3 S kan løbende modtage indberetningerne, hvilket allerede sker for
udlodninger til aktionærer omfattet af VP ordningen. (udlodninger med netto-
afregning til udenlandske aktionærer). For de VP administrerede selskaber er
der ingen egentlig ændring, da deres angivelse er baseret på VPs optællinger
af de skattemæssigt forskellige udbyttemodtagere.
Eneste ændring er, at VP ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodta-
gerne til 20. januar det efterfølgende år.
I forbindelse med forårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at æn-
dre indberetningsfristen for udbyttemodtagere."
Arbejdsgruppen vil på denne baggrund fremkomme med forslag til administrative-
og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede forhold i Intern Re-
visions rapport.
19.1.5 Ved e-mail af 23. marts 2011 til Jens Sørensen oplyste Anne Katrine Salling, Kon-
cernsekretariatet:
Dagsorden til næste møde i Revisionsudvalget er nu godkendt af Peter Loft og sen-
des ud til medlemmerne inden udgangen af denne uge.
Jeg vil lige orientere dig om, at du er sat på som ansvarlig for et punkt om "drøftelse
af Interne kontroller og hvordan de får højere prioritet i organisationen". Karsten
Juncher har oplyst, at Midtjylland/du har skrevet et rigtig godt papir om dette. Drøf-
telsen vil derfor tage udgangspunkt i papiret. Jeg håber, du selv er med på, hvilket
papir det er (jeg skulle få det fra Karsten, men du er også meget velkommen til at
sende det til mig!)
Jeg har modtaget dit statusnotat om udbytteskat-arbejdsgruppen via Kent, så tak
for det. Opfølgning af rapporterne er også med på møde i Udvidet direktion på
mandag, men de når ikke at få dit statusnotat. Men en mundtlig status på arbejds-
gruppen til Udvidet direktions drøftelse vil også være ok.
Det papir, som omtales i e-mailen, er Jens Sørensens notat af 17. marts 2011, jf.
afsnit 18.1.4 ovenfor.
19.1.6 Samme dag, den 23. marts 2011, sendte Anne Katrine Salling endvidere en e-mail
til intern revisionschef Kjeld Rasmussen med dette indhold:
UKS Side 2694
U
K
S
240/613
Dok.nr. 18142586.1
Dagsorden for næste møde i Revisionsudvalget er nu klar og bliver sendt ud inden
udgangen af denne uge. Jeg vil lige orientere dig om, at du står for følgende punkter:
Pkt. 2: drøftelse af risikobillede efter din deltagelse i direktionsmøde – vil du gøre
rede for, hvilke overvejelser du har gjort dig efterfølgende om risikobilleder? Vi skal
ikke have noget skriftligt materiale, men blot et mundtligt oplæg fra dig.
Pkt. 4: Vurdering af risici for besvigelser mv., som du selv har meldt ind.
19.2 Mødet
19.2.1 I mødet deltog Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-Jensen, Karsten
Juncher, Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen, Erling Andersen, Kjeld Rasmus-
sen, Jens Madsen og Anne Katrine Salling.
19.2.2 Af protokollen for mødet fremgår:
Ad pkt. 3
Titel: Drøftelse af intern kvalitetssikring (tidligere Interne kontroller)
Udvalgsmedlem: Jens Sørensen
Sagen kort: Der har de sidste par år været en debat om den interne kvalitetssikring
i SKAT.
SKAT har i løbet af de seneste år effektiviseret mange processer; men kvalitetssik-
ringen har ikke fulgt med. Der er ikke altid sammenhæng mellem teknik og proces-
ser, og de værktøjer, der i dag er til rådighed, lever ikke nødvendigvis op til de krav,
vi med rette skal stille, når vi vil have en optimal kvalitetssikring af SKATs arbejds-
processer. På baggrund af vedlagte rammenotat har Produktionsforum nedsat et
projekt; Kvalitetssikring. Projektets leverancer skal sikre, at vi fjerner os fra den
gammeldags tankegang om interne kontroller, til at vi fremadrettet skaber kvalitet
i opgaveløsningen.
Sideløbende har Intern Revision i forbindelse med revisioner konstateret, at der ofte
ikke laves interne kontroller/intern risikostyring, fordi det nedprioriteres.
Indstilling: Udvalget drøfter, hvordan der kommer mere fokus på den interne kva-
litetssikring i organisationen og området opprioriteres.
UKS Side 2695
U
K
S
241/613
Dok.nr. 18142586.1
Under pkt. 5 på Revisionsudvalgets møde drøftede udvalget også den rapport fra
Intern Revision om SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehand-
ling, som er gengivet i afsnit 19.1.2 ovenfor. Det hedder herom i referatet:
Kritik: Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart har væ-
ret vanskeligt at få klarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Koncern-
centrets rolle i relation til driftsenhederne. Ligeledes har Intern Revision konstateret
væsentlige fejl og mangler i flere af de reviderede afdelingernes interne kontroller
og sagsafgørelser. IR har endvidere bl.a. konstateret:
 At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer af
driftsenhedernes overholdelse af formalia.
 At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig af opgaver, traditioner, uddan-
nelse mv.
Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28. februar 2011
Arbejdsgruppen færdiggjorde i december 2010 en analyserapport om problemom-
råder i forhold til de formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste at årsa-
gerne til problemerne på området (baseret på interviews bredt i organisationen),
bl.a. er:
 Manglende/uensartet ledelsesmæssigt fokus.
 Manglende kompetencer.
 Manglende præcision i arbejdsbeskrivelser.
 Manglende overblik over hjælpeværktøjer og sparringsmuligheder.
 Mangler i hjælpeværktøjer, bl.a. standardtekst.
 Manglende helhedstænkning.
 Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.
På baggrund af rapporten blev der den 25. januar 2011 fremlagt nogle fremadret-
tede løsningsforslag for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager. Styregrup-
pen gav bemærkninger til forslagene og herefter grønt lys til at arbejde videre med
dem. Der arbejdes pt. på at konkretisere/udvikle disse løsningsforslag mhp. fore-
læggelse for styregruppen den 21. marts 2011. Herefter sendes forslagene i høring
i Kundeserviceudvalg og Indsatsudvalg, inden de forelægges Produktionsforum d.
2. maj 2011.
Indstilling: Økonomi følger op på løsningsforslagene, når de har været forelagt Pro-
duktionsforum.
UKS Side 2696
U
K
S
242/613
Dok.nr. 18142586.1
I referatet fra mødet hedder det:
...
3. Intern kvalitetssikring
Ros til Midtjylland for initiativet, der sætter fokus på afdelingsledernes ansvar for,
at der administreres korrekt i afdelingerne. Der er ikke risiko for, at der er problem-
områder, der falder udenfor ved tilfældige stikprøver, da udsøgningen foretages
centralt. Intern kvalitetssikring som dynamisk kvalitetssikringsværktøj kan tænkes
sammen med risikologgen. Bemærkning om, at afdelingslederne bør klædes bedre
på til at udfærdige forretningsgangsbeskriveIser.
...
5. Opfølgning på kritiske rapporter
09-203 Kildebeskatning af udbytteskat
Status på arbejdsgruppens arbejde blev givet.
Der er ikke angivet nogen opfølgning.
20. Indtægtslisterne, 1. kvartal 2011
Mio. kr. Året 2010 Året 2011 År til dato 2010 År til dato 2011
Januar 220 422 220 422
Februar 314 704 534 1.126
Marts 354 290 889 1.416
21. Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 27. april 2011
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat, jf. afsnit 3.3 ovenfor, holdt møde den 27.
april 2011. I mødet deltog Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Lars Nørding,
Bente Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer.
Af mødereferatet fremgår:
I. Indledning
Lars indledte med at fortælle, at Produktionsforum havde spurgt Jens Sørensen om
opfølgning på Intern Revisions rapport af 10. maj 2010 om manglende afstemning
på udbytteskattens område. Der skal ses på to kerneområder, den ene er generelt
for udlodning af udbytte. Den anden er udbytte til udenlandske udbyttemodtagere
og refusion af dansk udbytteskat. Den sidstnævnte arbejdes der på i OECD regi, så
UKS Side 2697
U
K
S
243/613
Dok.nr. 18142586.1
denne arbejdsgruppe skal primært se på, hvad der kræves for at få styr på afstem-
ningsproblemet.
Jens Sørensen der er formand for styregruppen har pålagt gruppen at udarbejde
forslag til ændringer inden sommerferien.
Vores oplæg skal sendes via Styregruppen til Produktionsforum. Lars havde noget
nyere materiale til kommissoriet, som han vil eftersende.
II. Problemstillinger
Andreas oplyste, at en indvending mod ønske om at fremrykke tidspunkt for indbe-
retning af udbyttemodtagere primært er fremsat af storbankerne i Finansrådet på
et møde i departementet for snart 1 år siden. De bemærker, at depotbanker skal
bruge en del tid på fejlretning af udbyttemodtagere. SKAT er ikke enig i, at der må
rettes i materialet, når udlodning har fundet sted og der er sket angivelse og beta-
ling af udbytteskat. Vi har ikke fået en nærmere tilbagemelding af, om der reelt er
et problem.
SKAT har undersøgt hvad en konsekvens af flytning af betalingsfrist – for alle VP-
administrerede selskaber, der har frist den 10.ende – til den sidste bankdag i den
efterfølgende måned ville være. Analysen viste, at det skulle koste 4-5 millioner i
rentetab for SKAT. Som følge af skattestoppet kan fristen ikke være kortere.
Skatteministeren er bemyndiget til at ændre frist for indberetning af udbyttemod-
tagere.
Det vil være muligt at lave en sammensmeltning af oplysninger om udbyttemodta-
gere, så totaler indgår som en angivelse. Fristen for en angivelse må dog ikke være
senere en frist for betaling af udbytteskatten.
Det vil kunne lade sig gøre at ændre ordlyden i kildeskattelovens § 65, så krav om
indsendelse af angivelse i denne paragraf udgår.
Alle var enige i, at det skal være en forudsætning, at der skal være fuld digitalisering
på udbytteskattens område.
Pia skitserede kort, at der skal igangsættes en større tvungen digitalisering på sel-
skabsområdet i 2012. Af hensyn til DMO (DebitorMotorOpkrævning) er det nødven-
digt, at SKATs krav er registreret hurtigt, da betalinger ellers bliver refunderet til
kunden. Det er i dag et problem for udbytteskatten, at krav i perioder først bliver
registreret flere måneder efter betaling.
UKS Side 2698
U
K
S
244/613
Dok.nr. 18142586.1
Lisbeth oplyser, at vores nuværende system ikke er egnet til at give fyldestgørende
svar på spørgsmål fra skatteudvalg.
Der var bred enighed om, at vi må tage kontakt med andre afdelinger som udbyt-
teskatten er omfattet af Fx om der for pensionskasser er behov for særlige oplys-
ninger om udloddet skattefrit udbytte
III Konklusion
Gruppen konkluderer, at vi skal beskrive de 2 forslag (så enkelt som muligt) med
begrundelse af hvad formålet er.
Det er en forudsætning, at oplysninger afgives digitalt ved tvungen digitalisering.
1. Frist for angivelse og betaling bliver frist for indberetning og betaling.
2. Frist for betaling og indberetning bliver for VP-administrerede selskaber den sid-
ste bankdag i måneden efter udlodningen.
Andreas påpeger, at det er vigtigt med gode begrundelser – herunder at der er taget
stilling til afledte og kommende forhold.
22. Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskats møde den 30. maj 2011
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat, som er omtalt i afsnit 3.3 ovenfor, holdt
møde den 30. maj 2011. I mødet deltog Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Pia
Eder, Lars Nørding, Karina Tangaa Juul Nielsen, Jette Zester, Bente Fridberg, Sven
Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer.
22.1 Referat af mødet
Af referatet fra mødet fremgår:
Arbejdsgruppen kommenterede det udsendte oplæg til Produktionsforum, som øn-
skede at tager stilling til den videre behandling af Intern Revisions rapport af 10.
maj 2010 om dansk udbytteskat og nettoafregning og refusion til udenlandske ak-
tionærer i danske selskaber. På baggrund heraf finjusteres oplægget og sendes til
Styregruppen til forelæggelse for Produktionsforum inden sommerferien.
UKS Side 2699
U
K
S
245/613
Dok.nr. 18142586.1
Med mødereferatet blev der til arbejdsgruppens medlemmer udsendt et udkast til
rapport fra arbejdsgruppen, som Lisbeth Rømer efter en intern mailveksling mel-
lem medlemmerne den 10. juni 2011 sendte til Jens Sørensen. Notatet, der er da-
teret den 8. juni 2011, er gengivet i afsnit 23 nedenfor.
23. Skatteministeriets Eksterne Kontaktudvalgs møde den 8. juni 2011
23.1 Forberedelse af mødet – Skatteministeriets notat af 6. juni 2011
Til brug for mødet forelå et notat, dateret 6. juni 2011, hvoraf fremgår:
Dagsorden punkt 8
Fra FSR:
Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 nedsættes indeholdelses-
procenten på udbytteskat i overensstemmelse med den dobbeltbeskatningsover-
enskomst, som Danmark har med det land, hvori den skattepligtige udbyttemodta-
ger er hjemmehørende. Dette betyder – alt andet lige – at såfremt dobbeltbeskat-
ningsoverenskomsten alene giver kildelandet ret til 10 % kildeskat, da nedsætter
Danmark (efter anmodning) indeholdelsesprocenten til 10.
FSR har fået oplyst af SKATs medarbejdere, at SKAT ikke længere vil efterleve be-
kendtgørelsen, og derfor må danske selskaber indeholde en kildeskat på 28 %,
mens modtageren efterfølgende må tilbagesøge den for meget betalte kildeskat.
Dette er efter FSRs opfattelse ikke hensigtsmæssigt, og såfremt det er korrekt, finder
FSR det meget problematisk, hvis SKAT kan fravælge at efterleve en gældende be-
kendtgørelse, der giver skatteydere fordele.
Briefing
Af kildeskattelovens § 65 fremgår det, at danske selskaber, der udbetaler udbytte,
skal indeholde 28 % kildeskat. Hvis modtageren af et udbytte i henhold til en dob-
beltbeskatningsoverenskomst er berettiget til en lavere skattesats (typisk 15 %), kan
den pågældende udbyttemodtager ved ansøgning tilbagesøge de 13 %.
Bekendtgørelse nr. 142 af 20. december 2005 giver to muligheder for indeholdelse
af kildeskat i overensstemmelse med overenskomsterne umiddelbart i forbindelse
med udbyttets udbetaling eller godskrivning.
VP-ordningen
UKS Side 2700
U
K
S
246/613
Dok.nr. 18142586.1
Den ene mulighed vedrører den såkaldte VP-ordning, hvor SKAT har indgået en af-
tale med Værdipapircentralen om beregning af reduceret dansk udbytteskat for
visse udenlandske investorer.
VP-ordningen gælder for danske aktier, der er deponeret i et dansk pengeinstitut,
hvoraf deklareret udbytte retmæssigt tilkommer fysiske personer, der er hjemme-
hørende i 12 udvalgte lande (primært EU, USA og Canada).
Ordningen indebærer, at udbytteskatten på 28 % reduceres til den lavere kildeskat-
tesats som aftalt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorefter mod-
tageren undgår en tilbagesøgning af kildeskat.
VP-ordningen kører uændret.
Individuelle tilladelser
Den anden mulighed vedrører udstedelse af individuelle tilladelser til en reduceret
indeholdelse af kildeskat på udbytter.
De individuelle tilladelser er hidtil givet til hovedaktionærer (fysiske personer), ud
fra modtaget dokumentation for udenlandsk skattepligt, som kombineres med en
kontrol af om dansk skattepligt er registreret ophørt.
Hvis den fysiske person lige er flyttet til udlandet, er tilladelsen givet med en varig-
hed på 1 år. EIlers gælder tilladelsen i 5 år.
Ordningen har eksisteret siden 2006, og der er samlet udstedt 137 individuelle til-
ladelser, der over perioden har fordelt sig således:
 2006 (4)
 2007 (17)
 2008 (98)
 2009 (13)
 2010 (5)
Ordningen, som administreres af Regnskab 2, er på foranledning af Jura & Sam-
fundsøkonomi (Selskab & Aktionær) blevet stillet i bero.
Begrundelsen for at stille tilladelsessystemet i bero er, at der pt. ikke eksisterer et
system, der kan håndtere tilladelserne, og at der ikke er nedskrevne retningslinjer
for udstedelse af tilladelser.
UKS Side 2701
U
K
S
247/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er helt afgørende, at tilladelserne registreres i et system, der kan håndtere rele-
vante data, således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har modtaget
en tilladelse, og under hvilke vilkår.
Derudover skal der udarbejdes retningslinjer for under hvilke betingelser tilladel-
serne skal udstedes (f.eks. tidsbegrænsning og betryggende dokumentation) bl.a.
med henblik på at undgå misbrug.
Endelig skal betingelserne for at udstede en tilladelse skabe klarhed for både SKAT
og for modtageren. Dette kan alene sikres ved at udarbejde ensartet retningslinjer.
Det er vores opfattelse, at vi efterlever bekendtgørelsen. Det er endvidere vores op-
fattelse, at der ikke er et retskrav på at få en tilladelse efter bekendtgørelsen.
Af bekendtgørelsen fremgår det alene, at det er muligt at få en reduceret kildeskat
såfremt dokumentationen afgives i overensstemmelse med en af SKAT indgået ord-
ning og det udbyttebetalende selskab.
Det forhold, at vi har valgt at stille tilladelsessystemet i bero, er bl.a. sket med hen-
blik på at sikre, at der betales den korrekte udbytteskat. Der er således ingen, der
betaler for meget. Der kan altid ske tilbagesøgning på grundlag af indsendt doku-
mentation.
Tværtimod er det vores bekymring, at som ordningen har været administreret hidtil,
er der gode muligheder for at betale for lidt i kildeskat, idet det ikke er muligt at
kontrollere, om en hovedaktionær er flyttet fra et DBO-land til et skattelyland efter
udstedelse af tilladelsen.
Oprettelsen af et system, der kan håndtere relevante data på betryggende vis samt
udarbejdelse af retningslinjer for udstedelse af tilladelser skal være klar samtidig,
og skal ske i samarbejde med Borger og Virksomhed, Regnskab 2 og Jura og Sam-
fundsøkonomi.
Det er pt. ikke muligt at sige noget om, hvornår dette arbejde ligger færdigt.
Det fremgår af en e-mail af 7. juni 2011 fra Jakob Ulrik Wassard Schou, at notatet
var en briefing af departementschefen. Det fremgår ikke, at Peter Loft har læst no-
tatet.
23.2 Mødet
UKS Side 2702
U
K
S
248/613
Dok.nr. 18142586.1
I mødet deltog 20 repræsentanter fra en række erhvervs- og interesseorganisatio-
ner, 2 medarbejdere fra Skatteministeriet som udvalgets sekretariat samt 14 øvrige
medarbejdere fra Skatteministeriet. Den eneste deltager fra Skatteministeriet, der
har nogen forbindelse til udbytteskatteområdet, var Ivar Nordland, men han deltog
ifølge referatet vedrørende et andet punkt, nemlig orientering om EU-Kommissio-
nens forslag om en fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB).
Til mødet var emnet som anført sat på under pkt. 8 Eventuelt. Referatet fra mødet
indeholder en kort omtale af et andet emne, men intet om dette punkt..
24. Rapport af 8. juni 2011 fra Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat
Den 8. juni 2011 afgav Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat, jf. afsnit 3.3 oven-
for, sin rapport. Det hedder heri:
Håndtering af udbytteskat
I efteråret 2009 anmodede Departementschefen Intern Revision om at foretage en
undersøgelse af administrationen af udbytteskat. Baggrunden var en undersøgelse
af provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at
afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsummerer en
række konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Produktionsforum beslutter d. 27. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe,
der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer for administra-
tionen af udbytteskat.
Ad 1. Arbejdsgruppen har holdt møde og er enig i at fremsætte forslag til nye pro-
cesser for administrationen af udbytteskat.
Ad 2. I OECD regi er etableret en arbejdsgruppe, som arbejder på fælles nettoafreg-
ning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT er med i et pilotprojekt med 7
andre lande og flere store pengeinstitutter.
UKS Side 2703
U
K
S
249/613
Dok.nr. 18142586.1
Lovgrundlag
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kilde-
skattelovens §§ 65-67.
Udbytteskat er en foreløbig skat. Danske udbyttemodtagere godskrives udbytte-
skatten.
Efter Kildeskatteloven § 66, stk. 2 skal selskaber, som vedtager at udlodde udbytte,
meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i den følgende
måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med udløbet af sel-
skabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejds-
markedsbidrag. Betalingsfristen for en eventuel udbytteskat er identisk med nævnte
frist, jfr. Kildeskatteloven § 66, stk. 1.
Efter Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og 2 og § 10 A skal den der som led i sin
virksomhed modtager aktier, investeringsforeningsbeviser i depot til forvaltning, og
selskaber m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til Kildeskatte-
loven § 65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er ud-
loddet udbytte i det forudgående kalenderår.
Udbytteangivelsen og betaling af eventuel udbytteskat
Alle selskaber og investeringsforeninger skal angive vedtagne udlodninger. Der er
årligt ca. 60.000 selskaber, der udlodder.
Selskaber og investeringsforeninger, administreret af VP Securities, angiver på bag-
grund af oplysninger derfra. Der er ca. 2.000.
Angivelse kan ske på papir, blanket 06.016 eller ved TastSelv
For små A-skattebetalere er fristen den 10. i måneden efter vedtagelsen, for store
A-skattebetalere den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
Fristen for betaling af eventuel udbytteskat er identisk med fristen for angivelse.
Indberetning af udbyttemodtager
Almindelige selskaber
De fleste selskaber og enkelte investeringsforeninger indberetter selv udbyttemod-
tagerne, da de kender aktionærerne.
Indberetninger sker enten ved blanket, TastSelv eller på elektronisk medie. Kun sel-
skaber (dog ikke investeringsselskaber) kan benytte TastSelv.
Indskrevet i VP Securities
For selskaber og investeringsforeninger, indskrevet i VP Securities, indberetter
denne udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførendes depotkunderegistre-
ringer. Dette skyldes at det udloddende selskab ikke nødvendigvis kender sine akti-
onærer.
Eventuelle senere rettelser kan kun foretages af de kontoførende institutter. Indbe-
retninger foretages primært elektronisk eller via TS-Tele.
UKS Side 2704
U
K
S
250/613
Dok.nr. 18142586.1
UKS Side 2705
U
K
S
251/613
Dok.nr. 18142586.1
Øvrige
Øvrige indberetninger om udbyttemodtagere foretages af investeringsselskabet, af
investeringsforeningen selv eller af det kontoførende institut.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller på blanket.
Fristen for alle indberetninger er senest den 20. januar året efter udlodningen. De
modtagne indberetninger fra selskabet, kontoførende institut (depotføreren), inve-
steringsselskabet, investeringsforeningen mv. bliver registreret i e-Kapital (RKO) del-
system UDBY/UDBU/IFP A.
Brug af systemer
I system 3 S er der et modul til at varetage udbytteskatteopgaven. Angivelses- og
indberetningsblanketter tastes i 3S og TastSelv overføres til 3 S, som 1 gang årligt
overfører indberetninger til RKO.
De elektroniske og manuelle indberetninger om både valutariske ind- og udlæn-
dinge, der går direkte i e-Kapital fra indberetterne kan foretages i perioden 1. ja-
nuar året efter indkomståret frem til 1. juli indkomståret +2. Indberetninger gen-
nem 3 S kan foretages løbende og overføres ved opstart af e-kapitals systemer og
derefter med løbende overførsel. Udlodninger til udlændinge med nettoafregning
overføres løbende til 3 S. Ved nettoafregninger indeholdes udbytteskatten med den
skatteprocent, som er aftalt i den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Fra 3 S overføres udbytteangivelsens krav om betaling af udbytteskat til SAP, hvor
opkrævningen varetages.
Alle indberetninger om udbyttemodtagere bortset fra udlændinge, som får nettoaf-
regning, samles i register under e-Kapital UDBY (optaget til handel), UDBU (ikke op-
taget til handel) og IFPA (både optaget/ikke optaget). Indberetning om valutariske
udlændinge (ikke bosat/driftssted i Danmark) opsamles i et særligt univers under
Business Object (BO). Er der identifikation (Pnr./CVR.nr) kommer oplysningerne li-
geledes på e-Kapitalregistrene.
Eksisterende kontrol
Der foretages en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37 – udloddet
udbytte – sammenkøres med angivelserne i 3 S for samme indkomstår. Der rykkes
ca. 5000 selskaber årligt ved denne kontrol. Har selskabsselvangivelsen ingen op-
lysninger om udloddet udbytte, sker intet.
For investeringsforeninger og investeringsselskaber er der ingen kontrol, da de ikke
indsender selvangivelse.
UKS Side 2706
U
K
S
252/613
Dok.nr. 18142586.1
Fra indkomståret 2010 er udbyttekontrollen delt op i 2 udsøgninger, så nogle sel-
skaber med forskudt regnskabsår kontrolleres hurtigere end tidligere.
Region København er i færd med at foretage en BO udsøgning af indkomstår 2008,
hvor angivet udbytte og indberettet udbyttet er sammenholdt.
Ca. 68.000 selskaber havde for indkomstår 2008 angivet at have udloddet udbytte,
12.000 selskaber havde indberettet udbyttemodtagere for et andet beløb end det,
der var angivet. Der arbejdes videre med udsøgningen, som kompliceres af forskel
i indkomstår for udlodder og for udbyttemodtager.
Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom ud-
byttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Har selskabet indberettet udbyttemodtagere, men ikke angivet udlodningen, er der
ingen kontrol, hvis ikke felt 37 er udfyldt.
Angivet udbytteskat overføres til SAP, hvor betaling og opkrævning styres. Indberet-
ninger af personlige udbyttemodtagere overføres til årsopgørelsen, hvor de godskri-
ves udbytteskatten uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen kontrol
med om det beløb der godskrives udbyttemodtager på årsopgørelsen er det
samme, som er angivet og/eller betalt.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives den
indeholdte udbytteskat som betalt acontoskat, ud fra hvordan det er selvangivet.
Eksempel:
Et APS angiver i april udbytte på 1.000.000 kr. uden indeholdelse af udbytteskat.
Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til en
person. Personen godskrives automatisk 28 % af 1.000.000 kr., uagtet der ikke er
indeholdt udbytteskat eller betalt noget. Skatten på 280.000 kr. godskrives således
på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Forslag til løsning
Det foreslås, at i stedet for at angive og betale måneden efter udlodningen og ind-
berette udbyttemodtagerne den 20. januar året efter skal indberetning af udbytte-
modtagere ske på angivelsestidspunktet. Derved erstatter denne angivelsen, idet
totalen af indberetningen af udbyttemodtagerne bliver det samlede udbytte og skat
heraf.
Det anses ikke for et problem for udlodder, da det for at angive et udloddet udbytte
er nødvendigt at kende udbyttemodtagers skattestatus, da der er flere udbytteskat-
tesatser.
UKS Side 2707
U
K
S
253/613
Dok.nr. 18142586.1
Er der tale om en person eller et selskab, valutarisk ind- eller udlænding og skatte-
begunstiget eller skattepligtigt depot?
Almindelige selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan lige så godt
indberette, hvem udbyttemodtager er, på samme tidspunkt, som der skal angives.
Den indberetning, som skal indsendes, sammentælles og slutbeløbet bliver angivel-
sen med den udbytteskat, som skal betales.
Størstedelen af disse selskaber, som er de mange, indsender allerede i dag angivelse
og indberetning samtidigt eller gør det samtidigt på TastSelv, da det er logisk for
udlodder.
Indskrevet i VP Securities
For disse selskaber og nogle investeringsforeninger, kan indberetningerne af udbyt-
temodtagere efter hver udlodning ligeledes optælles og danne grundlag for betalin-
gen af udbytteskatten og VP Securities kan i forbindelse med udlodningen elektro-
nisk indsende oplysningerne til SKAT.
VP Securities sender i dag efter udlodningen en samleliste til det udloddende sel-
skab, som anvender denne som grundlag for at angive og betale korrekt. Disse re-
gistreringer skal ud fra indeholdelsesreglerne også ses i forhold til, hvilken type sel-
skab/investeringsforening der udlodder.
Øvrige
Øvrige investeringsforeninger og investeringsselskaber indberettes af det kontofø-
rende institut, hvilket også kan ske i forbindelse med udlodningen.
Ændret lovgivning
Efter Kildeskattelovens § 66 skal selskaber angive udloddet udbytte. Denne hjemmel
skal ændres så summen af indberetningen af udbytte erstatter angivelsen.
Desuden skal der hjemmel til at selskaber, som ikke udlodder udbytte, skal indsende
en 0 indberetning/angivelse, da det ellers ikke er muligt at have mandtal over sel-
skaber mv., som kan udlodde.
I dag er der ikke hjemmel til at gøre indberetter ansvarlig for manglende eller for-
kert indberetning af udbyttemodtagere, hvilket der bør være.
Udmøntning af løsningen
I forbindelse med Forårspakke 2.0 fik skatteministeren bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen.
Det foreslås at fristen for angivelse og betaling fastholdes som fristen for at indbe-
rette udbyttemodtagerne.
UKS Side 2708
U
K
S
254/613
Dok.nr. 18142586.1
Indberetningen om udbyttemodtagere erstatter både den tidligere angivelse af ud-
lodning og den tidligere indberetning af udbyttemodtagere. Summen er herefter
grundlaget for udbytteskatten og statistiske oplysninger.
For VP administrerede selskaber og investeringsforeninger kan der være behov for
at ændre fristen for indberetningen og betaling til den sidste bankdag i måneden
efter udlodningen. I dag er det kun store A-skattebetalere, som har denne frist, mens
f. eks investeringsforeninger, som ikke er løntunge, har frist den 10. i måneden efter
vedtagelsen.
På et møde i Skattedepartementet december 2009 har de største danske banker
ønsket mere tid end til angivelsesfristen til at afgive indberetningerne om udbytte-
modtagerne. Argumentet var, at der skulle være tid til rettelser. Regnskab 2 kan
oplyse, at man ikke har set sådanne rettelser til angivelsen. Regnskab 2 står således
uforstående overfor argumentet for at udsætte fristen for indberetninger.
Der er 3 muligheder for frister:
1. At de nuværende frister for angivelse og betaling fastholdes
2. At alle angiver/indberetter og betaler den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen
3. At alle angiver/indberetter og betaler den 10. i måneden efter udlodnin-
gen. Dette kan dog være i strid med skattestoppet.
Arbejdsgruppen finder at de nuværende frister bør fastholdes.
Ad 2. Det er anslået, at en udskydelse af betalingsfristen for de VP administrerede
udloddere, som er små A-skattebetalere, vil medføre et rentetab på 4-5 millioner.
Fuld digitalisering
En forudsætning for at kunne håndtere udbyttemeddelelserne optimalt er at ind-
føre tvungen TastSelv eller elektronisk indberetning. SKATs strategi er at afskaffe
alle blanketløsninger og etablere TastSelv løsninger, hvor dette ikke måtte findes
allerede.
Forslaget stemmer derfor godt overens med SKATs strategi på området.
Ca. 20 % af selskaberne anvender i dag TastSelv.
De mængder, som i dag modtages på papir (ca. 150.000 blanketter om året) og
tastes i 3 S, medfører at tilsvar ikke altid kan være tastede på tidspunktet for beta-
lingsfristen. Det er oplyst, at DMO, som efter planen starter 30. marts 2012, efter 5
dage skal returnere indbetalinger, såfremt der ikke findes et tilsvar på beløbet eller
er restance.
UKS Side 2709
U
K
S
255/613
Dok.nr. 18142586.1
Systemudvikling
I dag anvendes mange forskellige systemer, som alle vil kræve tilretning både med
hensyn til, hvordan udlodder indberetter til SKAT, hvor oplysninger bliver registreret
og den videre behandling ved overførsel af oplysninger til selvangivelsen/kontrol-
oplysninger.
Fordele ved tvungen TastSelv
1. Alle udloddere får en OCR linje og mulighed for elektronisk betaling, hvil-
ket i dag kun er muligt for de selskaber, som bruger TastSelv. Alle andre
selskabers indbetaling af udbytteskat bogføres manuelt. Til betaling af
udbytteskat modtages fortsat checks.
2. Reduceret risiko for betaling uden der findes et tilsvar.
3. At 150.000 blanketter ikke skal tastes, vil medføre ressourcebesparelse i
SKAT. Samtidig vil det være besparende for selskaberne kun indberette 1
gang i stedet for som nu 2 gange. Mange indberetter i dag udbyttemod-
tagerne og tror at de har angivet. De rykkes med udgift for dem og for
SKAT.
4. En digitaliseret meddelelse giver mulighed for mere detaljerede oplysnin-
ger og bedre individuelt tilpasset vejledning i udfyldelsen end de mere
stive blanketter.
5. Problemet med manglende afstemning mellem angivelse og indberetning
af udbyttemodtagere er væk, da indtastningen valideres umiddelbart.
6. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
Andre udfordringer
A. På den nuværende udbytteangivelse kræves oplysning om egne aktier og
om udlodninger som er skattefri, fordi der er givet dispensation efter Lig-
ningslovens § 16 A og B. Sådanne udlodninger er ikke almindeligt ved-
tagne udlodninger, og vil, hvis de findes på den fremtidige indberetning,
gøre afstemning umulig.
Det forslås derfor, at begge udgår af den fremtidige indberetning og at
sådanne udlodninger lægges under aktionæren.
Sker tilbagesalget uden dispensation håndteres forholdet som alminde-
ligt udbytte, men med markering af, at der er tale om tilbagekøb (gælder
kun aktier/anparter der ikke er optaget til handel på et reguleret marked).
B. I dag godskrives personer automatisk indeholdt udbytteskat af de aktier
de ejer. Dette kunne udvides til også at gælde for selskaber.
C. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
UKS Side 2710
U
K
S
256/613
Dok.nr. 18142586.1
D. I forbindelse med refusioner, som kan søges straks efter udlodningen, og
som skal forrentes såfremt refusionen ikke er gennemført senest 30 dage
efter ansøgningens modtagelse, vil viden om udbyttemodtager sikre refu-
sionens rigtighed.
25. Forelæggelse for departementschefen – juni 2011
Den kvartalsvise forelæggelse for departementschefen medio juni 2011 beskrev i
alt 18 sager/sagskomplekser. Af forelæggelsen fremgår blandt andet:
Anledning: Opfølgning på Intern Revisions rapporter for finansåret 2010
Sagen kort: Hermed forelægges status på opfølgning på Intern Revisions rapporter
samt yderligere opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010.
Vedlagt materiale til denne forelæggelse:
Revisionens erklæring og beretning for finansåret 2010.
Erklæring og beretning for Landsskatteretten 2010.
Protokol over modtagne ikke-kritiske rapporter i perioden marts til 1. juni 2011.
Udvidet direktion vil få opfølgningen på rapporterne til drøftelse på møde den 20.
juni, og denne forelæggelse er derfor sendt til direktionssekretariatet også, så ma-
terialet udsendes med dagsordenen til medlemmerne af Udvidet direktion. Revisi-
onsudvalget behandler udvalgt materiale den 23. juni.
2010 ser samlet set meget positivt ud i forhold til sidste år, hvor karaktererne for-
delte sig med 25 tilfredsstillende, 8 ikke helt tilfredsstillende, og 10 ikke tilfredsstil-
lende.
Karaktererne for året fordeler sig som følger:
Karakter Antal
Meget tilfredsstillende 7
Tilfredsstillende 27
Ikke helt tilfredsstillende 14
Ikke tilfredsstillende 1
Uden karakter 9
De kritiske rapporter falder indenfor hovedgrupperne sagsbehandlingsprincipper.
it samt inddrivelse, hvor vi altså forsat scorer lavt.
UKS Side 2711
U
K
S
257/613
Dok.nr. 18142586.1
...
4) 10-011 Revisionsnotat vedrørende uanmeldte kasseeftersyn
Revisionsnotatet fik du selvstændigt forelagt den 9. maj 2011.
Kritik Ved to ud af fire af skattecentre er opgaveløsningen tilfredsstillende, og ved
to er den ikke helt tilfredsstillende.
 Øreafrunding; -differencer, som efterfølgende er bogført.
 Kassebeholdninger stemte ikke med de regnskabsmæssige beholdninger.
 Døre, der ikke lukkede ordentligt. Låsene er efterfølgende udskiftet.
 Et pengeskab er placeret bag en publikumsskranke, hvilket medfører, at
sikkerhedsforholdene mellem kassen og boksen ikke er helt optimale.
 Tre kassebeholdninger opbevares i hver sin løse boks med hængelås, så
ansvaret for beholdningernes tilstedeværelse ikke kan henføres til den
medarbejder, der har fået beholdningen betroet.
 Tre skattecentre opfyldte ikke sikkerhedsbestemmelserne om kassebe-
holdninger, da hver kassemedarbejder dagligt afleverede penge og checks
i hver sin kontantpose til en fælles Loomis-pose. Poserne blev placeret i
det åbne rum i pengeskabe, hvor øvrige kassemedarbejdere har adgang.
Skattecentrene har efterfølgende oplyst, at procedurerne er ændret, så
sikkerhedsbestemmelserne overholdes.
 Ved et skattecenter skiftes ikke kasse ved frokostafløsningen. Afløseren
overtager kassen, uden at den tælles op eller der logges af SAP-bruger.
Der foretages ingen opgørelse og afstemning af kassebeholdningen og det
er ikke i overensstemmelse med den overordnede kasseinstruks. Skatte-
centret har oplyst, at de tager revisionens bemærkning til efterretning.
 Ved to skattecentre var medarbejderne ikke var bekendt med den nyeste
regnskabsinstruks og tilhørende bemyndigelser. Skattecentrene har efter-
følgende oplyst, at medarbejderne er bekendt med den nyeste regnskabs-
instruks.
Anbefalinger
 Der udpeges en medarbejder, som er ansvarlig for indsamlingen samt op-
bevaringen af Loomis posen i egen inderboks, og at der etableres en kvit-
teringsordning, således at ansvaret for beholdningerne til enhver tid kan
placeres.
 Kassemedarbejderen benytter egne SAP kassebeholdninger ifm. afløsning
i frokostpausen, eller at der som minimum ved enhver overdragelse af
UKS Side 2712
U
K
S
258/613
Dok.nr. 18142586.1
kasseansvar fra en medarbejder til en anden, foretages opgørelse og af-
stemning af kassebeholdning samt overdragelse af kasseregistreringssy-
stem.
Opfølgning i Produktionsforum 16. maj 2011
Produktionsforum tog notaterne til efterretning. Produktionsforum noterede, at In-
tern Revisions anbefalinger er gennemførte.
lndstilling: Økonomis opfølgning på rapporten sluttes.
...
14) Revisionsrapport nr. 09-203 Kildebeskatning af udlændingeskat (udbytte-
skat)
Kritik
 der kan kun med stor usikkerhed opgøres et tilnærme!sesvist korrekt net-
toprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs systemer
 SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt
nettoprovenu fra refusionsordningen
 forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af
udbytteskat er dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.
 regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt
opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
Behandling i Revisionsudvalget 31. marts
Revisionsudvalget fik status på arbejdsgruppen af Jens Sørensen på mødet.
Indstilling: Opfølgning afsluttes.
Forelæggelsen er udarbejdet af Anne Katrine Salling, forsynet med en i vores ma-
teriale ulæselig godkendelsespåtegning og påtegnet den 15. juni 2011 af departe-
mentschef Peter Loft.
UKS Side 2713
U
K
S
259/613
Dok.nr. 18142586.1
26. Produktionsforums møde den 27. juni 2011
26.1 Forberedelse af mødet
Til Produktionsforums møde den 27. juni 2011 forelå det notat af 8. juni 2011, som
Arbejdsgruppen vedrørende Udbytteskat havde udarbejdet, og som er gengivet i
afsnit 22 ovenfor.
26.2 Mødet
26.2.1 I mødet deltog Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Jan Lund, Winnie Jensen, Lars
Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars
Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
26.2.2 I beslutningsprotokollen fra mødet er anført:
En arbejdsgruppe har udarbejdet en række forslag til bedre håndtering af udbytte-
beskatning. Produktionsforum var enige i arbejdsgruppens forslag om bl.a. tvungen
TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af udloddet udbytte, æn-
dringer af procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen arbejder
sammen med B&V og Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatets forslag.
Endvidere blev der orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejdsgruppe,
som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT
er med i et pilotprojekt med 7 andre lande og flere store pengeinstitutter.
26.3 Det videre forløb i Produktionsforum
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spor
af, at Produktionsforum efter dette møde har drøftet problemer med udbyttebe-
skatning, og Skatteministeriet har over for Kammeradvokaten i forbindelse med
dennes undersøgelse oplyst, at Produktionsforum behandlede SIRs rapport af 10.
maj 2010 ved de tre lejligheder, der er omtalt i afsnit 3, 14 og dette afsnit.
UKS Side 2714
U
K
S
260/613
Dok.nr. 18142586.1
27. Indtægtslisterne, 2. kvartal 2011
Mio. kr. Året 2010 Året 2011 År til dato 2010 År til dato 2011
April 124 1.299 1.013 2.715
Maj -1.401 2.617 -388 5.333
Juni 145 331 -243 5.663
28. Arbejdsgruppen om udbytteskats møde den 30. august 2011
28.1 Forberedelse
Dagen efter Produktionsforums møde, den 28. juni 2011, underrettede Pia Eder,
Borger & Virksomhed, ved en e-mail Lisbeth Rømer, Aino Olsen og Jens Sørensen
med kopi til Karina Tangaa Jul Andersen, Pia Kolind Nielsen og Jette Zester om, at
Produktionsforum havde tiltrådt arbejdsgruppens indstilling af 8. juni 2011, jf. af-
snit 22 ovenfor, og om, at arbejdsgruppen
nu [kan] gå i gang med at analysere opgaven og komme med forslag til nye proces-
ser for administration af udbytteskat
og der blev udsendt en mødeindkaldelse til den 30. august 2011.
28.2 Mødet
28.2.1 I mødet deltog Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Jette Zester, Bente Fridberg,
Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer.
28.2.2 Af mødereferatet fremgår:
Produktionsforum nikkede den 27.6.2011 til at arbejdsgruppen fortsætter arbejdet
med at forbedre udbytteskatteadministrationen, og gøre noget ved de uhensigts-
mæssigheder, som Intern revision havde påpeget.
På mødet blev vi enige om, at satse på en to trins løsning:
De selskaber, som ikke administreres af VP og som ikke indberetter på et særligt
medie skal fra 1.1.2012 angive og indberette udbytte, udbytteskat og udbyttemod-
tagere samtidigt. Der arbejdes på tilretning af blanketter og NTSE.
UKS Side 2715
U
K
S
261/613
Dok.nr. 18142586.1
Andreas igangsætter arbejdet med at udmønte skatteministerens bemyndigelse til
at fastsætte en anden indberetningsfrist af udbyttemodtagere.
Med hensyn til de VP administrerede selskaber kræver det længere tid at ændre
fristen, da systemer i VP og pengeinstitutterne skal ændres. Arbejdsgruppen håber,
at det er muligt at etablere tvungen TastSelv, således at det igangsættes samtidigt
med, at EKKO sættes i gang, da udbytteskatteadministrationen med de mængder,
der er i højsæsonen, ikke kan have angivelserne tastet inden for 5 dage og en tilba-
gebetaling af udbytteskatten vil blive nødvendig med efterfølgende genopkrævning,
hvilket både for selskaber og SKAT vil være en ulykkelig situation.
29. Juridisk Forums møde den 30. august 2011
29.1 Forberedelse af mødet
Som pkt. 5 på mødets dagsorden var sat Orientering om opfølgning på revisions-
rapport om håndtering af udbytteskat. Af den kommenterede dagsorden, der
blev udsendt forud for mødet, fremgår:
5. Orientering om opfølgning på revisionsrapport om håndtering af udbytte-
skat
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol fra september 2010 og Pro-
duktionsforums beslutningsprotokol, forblad og notat fra 27. juni 2011 er ud-
sendt til mødet. Jan Lund har lovet at give punktet et par ord med på vejen.
Som det fremgår af uddraget fra Juridisk Forums beslutningsprotokol var der
enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og at det er en op-
gave, der bør fremmes. Det er derfor naturligt at følge den videre udvikling.
Andreas Bo Larsen har deltaget som Jura og Samfundsøkonomis repræsen-
tant i arbejdsgruppen, som har været nedsat af Produktionsforum. Ivar blev
oprindeligt udpeget til at sidde i en styregruppe, men den har ifølge ham al-
drig været indkaldt.
Som det fremgår af uddraget fra Produktionsforum, har arbejdsgruppen ud-
arbejdet en række forslag til bedre håndtering af udbyttebeskatning, herun-
der om tvungen TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af
udloddet udbytte, ændringer af procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger.
Arbejdsgruppen vil arbejde sammen med B&V og Jura og Samfundsøkonomi
om at udmønte notatets forslag.
Juridisk Forum kan eventuelt aftale at følge den videre proces – særlig vedrø-
rende ændring af kildeskattelovens § 66 – via opfølgningslisten.
UKS Side 2716
U
K
S
262/613
Dok.nr. 18142586.1
29.2 Mødet
29.2.1 I mødet deltog Birgitte Christensen, Otto Brøns-Petersen, Jens Drejer, Erik Blegvad,
Winnie Jensen, Ivar Nordland, Preben Kristiansen, Richard Hanlov, Jan Muff Hansen,
Eva Damm, Jeanette Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal (under pkt. 4).
29.2.2 Af beslutningsprotokollen for mødet fremgår:
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol for 7. september 2010, forblad
og notat forelagt for Produktionsforum den 27. juni 2011 samt uddrag fra
beslutningsprotokol for Produktionsforum var udsendt til mødet. Juridisk Fo-
rum bakker ligesom Produktionsforum op om notatets forslag og vil følge ar-
bejdet med at udmønte forslagene.
29.2.3 Opfølgning blev fastsat til den 9. oktober 2012. Af opfølgningskolonnen fremgår:
111214: Bekendtgørelse, hvor bl.a. indberetningsfristen for udbytte fra selska-
ber, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en
værdipapircentral, ændres til måneden efter udlodningen er sendt i høring.
Tilsvarende lovændring vedrørende de børsnoterede selskaber er ikke klar
endnu. [jf. herom afsnit 30 nedenfor]
120206: Kildeskattebekendtgørelsen er nu ændret, og tilsvarende lovændring
vedrørende de noterede selskaber vil blive sat på lovproduktionslisten.[jf.
herom afsnit 32 nedenfor]
30. En konkret medarbejderligningssag – august 2011
30.1 Baggrund
SKAT foretager hvert år en stikprøvekontrol på 5 pct. af skatteansættelserne for
SKATs medarbejdere med henblik på at forhindre, at medarbejdere i kraft af deres
ansættelse vil kunne påvirke egne skatteforhold. Endvidere er det et vigtigt formål
at beskytte SKATs integritet og omdømme udadtil samt medvirke til, at medarbej-
dere ikke udsættes for uberettiget mistanke om uregelmæssigheder i egne skatte-
forhold. Disse sager behandles i en særskilt enhed i SKAT og er omgærdet af en
særlig fortrolighed.
[…]
UKS Side 2717
U
K
S
263/613
Dok.nr. 18142586.1
30.2 Sagens modtagelse i SKAT
Den 4. februar 2011 sendte Preben Buchholtz Hansen, afdelingschef i SKATs davæ-
rende Økokrimafdeling, en e-mail til en medarbejder i den enhed i SKAT, som be-
skæftigede sig med medarbejderligningssager. Af e-mailen fremgår:
Jeg har bedt om, at sager hvor det er VIP personer eller SKAT ansatte IKKE distribu-
eres fra SØK til SKAT jf. proceduren, men går direkte til mig. Så få personer som
overhovedet muligt skal ind over – da det jo kun er en "kontroloplysning", og jo godt
kan vise sig at være helt OK. Så skal der ikke verserer rygter om at en given person
er involveret i hvidvask.
Er det en SKAT ansat (dette er den første af den karakter), vil proceduren så være,
at vi gør så lidt som muligt, men sender oplysningen til Jer.
Så må I risikovurdere og prioritere sagen.
Vi har heller ikke set nærmere på den person der også nævnes i brevet fra politiet.
Det kunne også godt ske, at man skal det.
I har hermed fået sagen til videre foranstaltning.
Vi håber selvfølgelig at der er en naturlig forklaring – men er det ikke tilfældet, og
der eventuelt skal rejses en skattesag/skattestraffesag, må I sige til. Så kan vi give
Jer lidt sparring – og skal måske alligevel med "ind over", i.f.t. kontakt til politiet.
30.3 Overordnet om sagens indhold
30.3.1 […]
30.3.2 […]
30.3.3 […]
30.3.4 […]
30.3.5 […]
.
UKS Side 2718
U
K
S
264/613
Dok.nr. 18142586.1
30.3.6 […]
30.4 Sagens videre forløb
30.4.1 […]
30.4.2 […]
30.4.3 […]
30.5 […]
31. Indtægtslisterne, 3. kvartal 2011
Mio. kr. Året 2010 Året 2011 År til dato 2010 År til dato 2011
Juli 2.017 402 1.774 6.065
August 936 597 2.711 6.662
September 1.073 625 3.784 7.288
32. Lisbeth Rømers notat af oktober 2011 om Lean i Regnskab 2
På en ikke nærmere angivet dato i oktober 2011 udarbejdede Lisbeth Rømer et
notat om igangsætning af et LEAN-projekt på udbytteskatteområdet i Regnskab 2.
UKS Side 2719
U
K
S
265/613
Dok.nr. 18142586.1
32.1 Indhold
Det hedder i notatet:
Baggrund
Som et led i LEAN i Regnskab er Regnskab 2 klar til at tage fat på processerne ved-
rørende udbytteskat.
...
Krav om 8 % effektivisering
SKAT er generelt omfattet af et krav om 8 % årlig effektivisering, hvilket betyder, at
færre hænder skal løse de samme opgaver eller, at de samme hænder skal løse
flere opgaver. Det gælder som udgangspunkt også for denne opgave.
Intern Revision
Intern Revision har udarbejdet en rapport om udbytteskat: dels håndteringen af
udenlandske aktionærer og dels lovgrundlaget i Danmark for selve udbytteskatte-
administrationen. Der er påpeget væsentlige mangler i lovgrundlaget, som der ar-
bejdes på at få udbedret.
Udfordringer
1 ...
2. Der arbejdes på at få ens frist for udbytteangivelse og indberetning af
udbyttemodtagere. Håbet er, at det fra 1.1.2012 vil gælde for alle selska-
ber, som ikke administreres af VP Securities.
Der arbejdes ligeledes på tvungen digitalisering, så alle blanketter bort-
falder.
Håbet er at tvungen digitalisering skan iværksættes fra 1.7.2012 eller
1.1.2013. Af hensyn til EKKO er det ikke muligt at have utastede angivelser,
hvor betalingen er sket.
3. Refusion af udbytteskat
Der arbejdes på at før mere nettoafregning for danske og udenlandske
aktionærer, som kun skal betale reduceret udbytteskat eller ingen udbyt-
teskat.
4. ...
5. Bogholderiopgaven
Tvungen digitalisering og nettoafregning vil reducere behovet for medar-
bejdere i bogholderiet.
6. Andre opgaver
Administrationen af royaltyskat og renteskat
UKS Side 2720
U
K
S
266/613
Dok.nr. 18142586.1
Der foretages udbyttekontrol – felt 37 på selskabsselvangivelsen køres
sammen med angivelserne og ved manglende angivelse rykkes herfor.
...
Projektet vedrører processen afregning.
Når TastSelv ikke fungerer optimalt, medfører det øget telefon- og arbejdspres i
afdelingen. Hurtigere respons fra de ansvarlige i organisationen ville være en hjælp.
...
Organisering
Styregruppen består af:
Lars Nørding,
Frank Høj Jensen
Susanne Knudsen
Henrik Vendelbo Danielsen
Projektleder i projektet er Lisbeth Rømer
Konsulenter i projektet er Helle Lundgaard-Madsen, Regnskab 1
Projektgruppen består af 2 medarbejdere fra udbytteskat og de 3 medarbejdere
fra attestationer:
Bente Klein Fridberg – udbytteskat
Jette Knudsen – udbytteskat
Marianne Westermann – attestationer
Evy Sønderby Nielsen – attestationer
Lisbeth Mohr – attestationer
Lisbeth Rømer – afdelingsleder
Helle Lundgaard-Madsen er ansvarlig for at sikre tilstrækkelig kvalitet i analyse og
løsningsudvikling. Der bidrages med den praktiske gennemførelse af projektet, her-
under implementeringsværktøjer.
...
Risikofaktorer
UKS Side 2721
U
K
S
267/613
Dok.nr. 18142586.1
Den overordnede risikofaktor på udbytteskattedelen er de tiltag, som er i gang, og
som forventeligt senest den 1.1.2013 vil gøre den største del af udbytteskatteadmi-
nistrationen overflødig. Når fristen for indberetning af udbyttemodtagere gøres
identisk med angivelses- og betalingsfristen og især når der indføres tvungen digi-
talisering vil behovet for medarbejdere på området reduceres kraftigt og arbejds-
opgaverne ændres væsentligt.
32.2 Det videre forløb
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, hvem der modtog Lisbeth Rømers notat. Af referatet fra et halvårs-
møde den 27. marts 2012 mellem Regnskab og SIR fremgår imidlertid, at der blev
igangsat et LEAN-projekt i Regnskab. Det hedder i referatet:
5. LEAN i regnskab – status. (R)
IR fik udleveret en milepælsplan.
Lean omkring kasser er knap færdig (Regnskab 7). Man er i fuld gang med
punktafgifter, der havde man været i bekneb for konsulenter (Regnskab 6).
Regnskab 2 er i gang med kortlægning af processer, man er pt. presset af bun-
ker. Regnskab 3 har haft en ekstern konsulent fra Jørgen Pedersens kontor i 3
mdr. Der tages udgangspunkt i projekt fra Sagscenter Person. I morgen skal
der tegnes processer på PBL, så det kører derud af. Regnskab 4; har fremskyn-
det Lean, man har fået en konsulent fra BC (Susanne) Regnskab 1 har presset
projekt ind og fået det kørt igennem. Arbejdsbeskrivelser på det månedlige
regnskab er lavet. ...
33. Lisbeth Rømers notat af 4. oktober 2011
33.1 Lisbeth Rømers e-mail og notat af 4. oktober 2011 til Skatteministeriet
33.1.1 Den 4. oktober 2011 skrev Lisbeth Rømer en e-mail til kontorchef Lise Bo Nielsen,
Skatteministeriet, Jura og Samfundsøkonomi. Af e-mailen fremgår:
Kære Lise
Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.
Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen.
Jeg har kort skitseret, som jeg ser situationen.
33.1.2 E-mailen var vedhæftet Lisbeth Rømers notat, ligeledes af 4. oktober 2011 og med
dette indhold:
UKS Side 2722
U
K
S
268/613
Dok.nr. 18142586.1
Udbytteskat – udenlandske udbyttemodtagere – nettoafregning eller refu-
sion
Med den tiltagende globalisering, som særligt er øget gennem de sidste 25 år, bliver
også danske aktier og investeringsforeningsbeviser erhvervet af udlændinge.
Mængden af refusionsansøgninger har derfor også været stigende. Dette har med-
ført et stort pres på efterlevelsen af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som
Danmark har indgået.
Almindelig refusion
Aktionæren udfylder en dansk refusionsanmodning, oftest blanket 06.003, som på-
tegnes af det relevante skattevæsen, hvorefter blanketten med kopi af udbyttenota
sender hertil til refusion.
Refusionen afskrives på det udloddende selskabs udbytte, og beløbet sendes pr
check til aktionæren.
Regneark refusion
I 2000 var mængden af udbytterefusioner atter steget og der blev indgået aftale
med de største danske pengeinstitutter om at de mod at indestå for eventuel mang-
lende udbytteskat på grund af fejlregistreringer, kunne indsende et regneark, hvor
flere aktionærer kunne få deres refusion hurtigere. Pengeinstitutteet skulle enten
medsende dokumentation eller have den parat, hvis SKAT bad om den. Refusions-
beløbet udbetales til det danske pengeinstitut. SKAT ville på sin side fremskynde
refusionen mest muligt, hvilket oftest betød en ekspeditionstid på ca 1 uge mod de
30 dage der er efter reglerne. SKAT har sparet mange ressourcer ved denne ordning,
hvor der sendes et beløb, som pengeinstituttet fordeler til sine aktionærer.
Nettoafregning
Primo 1990 erne gav Told*Skat tilladelse til nettoafregning til udenlandske aktio-
nærer under følgende betingelser:
Aktier i danske børsnoterede selskaber, som ligger i depot i Danmark, hvor benefi-
cial owner er en person og skattepligtig til et af 12 nævnte lande – Sverige, Norge,
Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, Storbritannien, Irland,
Schweitz, USA og Canada giver adgang til, at der kun skulle indeholdes den udbyt-
teskat, som den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst giver adgang til.
Nettoafregningen kaldes VP ordningen.
UKS Side 2723
U
K
S
269/613
Dok.nr. 18142586.1
Bekendtgørelse 1442 af 20.12.2005 (Kildeskatteloven).
Ovennævnte bekendtgørelse hjemler mulighed for at give tilladelse til nettoafreg-
ning. Sådanne tilladelser er ikke givet siden der fra departementet blev nedlagt for-
bud mod dette. Finanssektoren har vist interesse for ordningen.
Intern Revisions undersøgelse af udbytteskatteadministrationen
Den 10. maj 2010 sendte Intern Revision en rapport til Peter Loft om bl.a. refusion
af udbytteskat til udenlandske aktionærer. Undersøgelsen var sat i værk fordi der i
Departementet var en opfattelse af, at der blev refunderet mere udbytteskat end
der blev indeholdt.
Samtidig pegede Intern Revision på den uhensigtsmæssighed, som det overordnede
regelsæt for udbytteskat i almindelighed, medførte: Udbytteangivelse og betaling
kører i et spor og indberetning af udbyttemodtagere som giver automatisk godskriv-
ning af udbytteskatten i et andet spor.
En i anledning af rapporten nedsat arbejdsgruppe har fremsat et forslag til sam-
mensmeltning af udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere, hvilket
forventes gennemført for ikke VP administrerede selskaber snarest (1.1.2012). Det
vil sige for de selskaber som indberetter udbyttemodtagere på papir eller TastSelv.
OECD
I OECD regi arbejdes på en nettoafregning og udveksling af oplysninger mellem en
række lande. Danmark er med i et pilotprojekt – TRACE – og det går fremad. Men
det vil tage mange år inden en nettoafregning i det regi vil blive indført.
Udfordringer
Refusioner
Såvel aktionæren som depotbanken kan søge om refusion. SKAT kender ikke en
udenlandsk udbyttemodtager, som oftest har investeret i børsnoterede selskaber.
Da modtagere af udbytteskat først skal indberettes senest den 20. januar året efter
udlodningen, er det både muligt at refundere til en forkert person og at refundere
samme beløb til både aktionær og pengeinstitut. SKAT ved ikke hvem udbyttet er
udloddet til.
Regelsættet for refusion medfører, at udbytteskat i nogle tilfælde skal refunderes
før udbytteskatten skal betales, hvilket ikke forekommer rimeligt.
Nettoafregning
Med outsourcing af administrationen af danske depoter til især amerikanske ban-
ker er det endnu vanskeligere, da det er den udenlandske administrerende bank,
UKS Side 2724
U
K
S
270/613
Dok.nr. 18142586.1
som indberettes og ikke beneficial owner, uagtet de danske pengeinstitutter marke-
rer depoterne som skattefri.
Regnskab 2 har i december 2010 meddelt Finansrådet, at pengeinstitutter ikke må
anvende depotmarkeringen frikort, når depotforvaltningen er outsourcet. I april
2011 meddelte SKAT Finansrådet, at såfremt SKAT fik indberettet beneficial owner,
kunne depotmarkeringerne for frikort anvendes. PT har Danske Bank og Nordea
har lovet at kunne opfylde dette.
Fordele
Refusioner
I teorien er der god mulighed for at styre refusioner, men dette gælder ikke i virke-
ligheden. Risikoen for at udbetale flere refusioner på samme aktiepost er stor, og
systemerne kan ikke styre det i tilstrækkeligt omfang, fordi aktieadministrationen i
vid udstrækning anvender fælles depoter (omnibus o. lign.).
Nettoafregning
 For aktionæren
Modtager umiddelbart hele det udbytte han er berettiget til
Der er ingen administration eller ekstra omkostninger eller besvær med at få hele
udbyttet Aktionæren skal ikke vente på at få hele udbyttet
 For pengeinstitutter
Selv om pengeinstitutterne tager gebyr for at tilbagesøge udbytteskat, er det en be-
sværlig og ikke profitabel aktivitet.
Større incitament til at investere i danske aktier
 For skattemyndigheder
Behandling af refusionsansøgninger kan stoppes og årsværk spares. Der er netto-
afregning per aktie, så gentagen refusion undgås
Mulighed for grundløs refusion (svig) reduceres.
UKS Side 2725
U
K
S
271/613
Dok.nr. 18142586.1
33.2 Skatteministeriets svar
Efter en intern mailveksling i Skatteministeriet besvarede Jakob Ulrik Wassard
Schou, Skatteministeriet den 10. november 2011 Lisbeth Rømers e-mail af 4. okto-
ber 2011 således:
Hermed nogle kommentarer til din henvendelse af 4. oktober 2011.
VP-ordning
Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen,
idet der pt. arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende
pågår der et samarbejde med de nordiske lande med henblik på at finde en model
for indeholdelse.
Bekendtgørelse 1442
Vi har drøftet ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale med
selskabet har haft mulighed for nettoindeholdelse. SAP-folkene har oplyst, at det er
muligt at lave en fornuftig elektronisk løsning med hensyn til registreringen. An-
dreas og Jakob sætter sig sammen inden for ganske kort tid og udarbejder nogle
vilkår for at give tilladelsen. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår tilladelses-
systemet kan genoptages, men det burde være klar inden længe, dog afhængigt af
de systemtekniske udfordringer.
Refusioner
Af procesvejledningens afsnit A.A.12.3 fremgår det, at SKAT skal forrente tilbagebe-
talte skatter mv. når tilbagebetaling finder sted på statens vegne. Forrentningen af
tilbagebetalingsbeløbet sker efter renteloven, når der ikke findes særlige regler om
forrentning i anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset skattepligtige ses hverken at
være reguleret i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørel-
ser tilknyttet de to love. Dette indebærer, at det er rentelovens bestemmelser, der
finder anvendelse ved behandling af sager om refusion af indeholdt kildeskat på
udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er gået 30 dage fra
SKAT modtager anmodningen om tilbagebetaling. Renten er den officielle udlåns-
rente som Nationalbanken har fastsat den 1. januar og den 1. juli det pågældende
år med tillæg på 7 %.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3 gælder det, at der tidligst skal betales rente, når
der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de
UKS Side 2726
U
K
S
272/613
Dok.nr. 18142586.1
oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse
og størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse er det efter Skatteministeriets opfattelse muligt at
udskyde/suspendere 30 dages reglen – dvs. det tidspunkt, hvor renten skal tilskrives
– såfremt SKAT vurderer og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplys-
ninger for at kunne bedømme kravets berettigelse. Dette er vel særligt relevant i de
situationer, hvor der findes anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder
er den retmæssige ejer.
33.3 Lisbeth Rømers e-mail af 21. november 2011
Den 21. november 2011 besvarede Lisbeth Rømer denne e-mail således til Andreas
Bo Larsen og Jakob Ulrik Wassard Schou med kopi til Lars Nørding:
Kære begge,
Jeg er meget ked af at erfare, at der ikke er opbakning til mere nettoafregning.
Vi har en meget kritisk revisionsrapport om refusioner, som der så ikke gøres noget
ved, og der er før 1. oktober 2011 refunderet mere end 1 milliard, så det er ikke
småpenge vi taler om. Da vi oftest refunderer 13 %, svarer beløbet til et udbytte på
ca 7,5 milliarder.
Det er fortsat min opfattelse, at med krav om indberetning af benefical owner for
at få nettoafregning er vi bedre hjulpet end med refusionerne, som er mere i blinde.
Ifølge mine oplysninger fra OECD kan nettoafregning ventes 2015 eller 2016, så det
er der da nogen tid til og vores nettoafregning er jo for aktier i depot i Danmark og
også når depotforvaltningen er outsourced – bare der indberettes. VP har talt om
at finde en blivende løsning på det problem.
Denne e-mail affødte så vidt ses ikke noget direkte svar, men ordningen med net-
toindeholdelse af udbytter blev taget op i januar 2012, jf. herom afsnit 36 nedenfor.
UKS Side 2727
U
K
S
273/613
Dok.nr. 18142586.1
34. Ændring af indberetningsbekendtgørelsen – december 2011
34.1 Forelæggelse for departementschefen
Den 23. november 2011 blev et udkast til ny kildeskattebekendtgørelse og ny be-
kendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven forelagt for depar-
tementschefen med indstilling om, at de to udkast blev forelagt skatteministeren
(Thor Möger Pedersen) med henblik på at blive sendt i ekstern høring. Af forelæg-
gelsen fremgår blandt andet:
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning: Med henblik på ekstern høring: Udkast til ny kildeskattebekendtgørelse
og indberetningsbekendtgørelse. Konsekvens af finanslovsaftalen.
Sagen kort: Der forelægges hermed udkast til en ny bekendtgørelse om kildeskat
(kildeskattebekendtgørelsen) og en ny bekendtgørelse om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven (indberetningsbekendtgørelsen) og et udkast til hørings-
brev. Forelæggelsen sker med henblik på din godkendelse af, at bekendtgørelserne
sendes i ekstern høring.
Ændringer som følge af L 31
Baggrunden for, at bekendtgørelsen skal ændres, er hovedsageligt L 31, som er
fremsat som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2012. Lovforslaget
indeholder bl.a. følgende elementer:
...
Andre ændringer
Samtidig har vi fundet lejlighed til at foretage en række mindre ændringer i indbe-
retningsbekendtgørelsen, som ikke skyldes L 31. Det drejer sig om følgende ændrin-
ger:
...
Månedlig indberetning af udbytter fra unoterede selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked og ikke er registre-
ret i en værdipapircentral, skal angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i
måneden efter udlodningen af udbytte. Dels skal de senest den 20. januar i året
efter udbyttebetalingen indberette identiteten af de enkelte udbyttemodtagere og
om det udbytte, de enkelte har modtaget.
UKS Side 2728
U
K
S
274/613
Dok.nr. 18142586.1
De fleste af selskaberne ordner i dag angivelsen og indberetningerne i samme ar-
bejdsgang. Grunden er, at når nu bogholderen alligevel har alle samlet hele doku-
mentationen med henblik på angivelsen, kan vedkommende lige så godt indberette
med det samme. Det sparer tid.
Når indberetningen kommer samtidig med angivelsen, giver det SKAT mulighed for
hurtigere at kontrollere, om der er indeholdt og afregnet den korrekte skat af ud-
byttet. Desuden giver det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger fra
udlandet om refusion af indeholdt udbytteskat på grundlag af indberetninger om,
hvem modtagerne er.
Med henblik på at få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidigt med,
at de angiver, gøres det derfor i udkastet obligatorisk at indberette inden udløbet
af angivelsesfristen. Dermed vil man også på sigt kunne sammensmelte indberet-
ningen og angivelsen.
For selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder og/eller registreret
i en værdipapircentral foretages indberetningen vedrørende de enkelte aktionærer
ikke af selskabet, men af de banker, hvori aktionærerne har deres aktier i depot. Vi
arbejder på en løsning, hvor også udbytter af sådanne aktier skal indberettes i må-
neden efter udlodningen, men dette vil kræve justering af lovgivningen og kan der-
for ikke gennemføres i denne bekendtgørelse.
Ændringen var indeholdt som § 41 i udkastet til ny indberetningsbekendtgørelse.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke fore-
læggelsen for skatteministeren.
34.2 Ekstern høring
De to udkast blev sendt i ekstern høring. Ingen af de myndigheder og organisatio-
ner mv., der afgav høringssvar, havde bemærkninger til den påtænkte ændring ved-
rørende indberetningsfristen for udbytte på unoterede aktier.
34.3 Forelæggelse for skatteministeren
34.3.1 De to udkast blev herefter forelagt for skatteministeren (Thor Möger Pedersen)
med indstilling om underskrift. Af forelæggelsen fremgår:
Sagen kort: Du har tidligere fået forelagt en ny kildeskattebekendtgørelse og en ny
bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven med henblik
på ekstern høring.
UKS Side 2729
U
K
S
275/613
Dok.nr. 18142586.1
Høringen er nu gennemført, og bekendtgørelserne forelægges med henblik på din
underskrift.
Høringen
Høringssvarene vedlægges.
...
Ændringen af reglerne om frist for indberetning af udbytter på unoterede aktier var
ikke omtalt i forelæggelsen.
Den nye indberetningsbekendtgørelse fik nr. 1315 af 15. december 2011.
34.4 Undersøgernes bemærkning
Med bekendtgørelsens § 41 blev den hjemmel for skatteministeren til at fastsætte
regler om fristen for indberetninger, der blev indsat i skattekontrolloven ved lov nr.
462 af 12. juni 2009, jf. kapitel 8, afsnit 5, ovenfor, udnyttet.
Af SIRs rapport af 24. september 2015 fremgår, at forklaringen på, at bemyndigel-
sen i lov nr. 462 af 12. juni 2009 først blev udnyttet på dette tidspunkt, formentlig
er, at den it-mæssige understøttelse af ændringen skulle indarbejdes i et system,
som først forventedes klar i 2011. SIR bemærker, at denne antagelse støttes på ud-
sagn fra en medarbejder, og at det skriftlige materiale ikke indeholder oplysninger
til belysning heraf.
Formålet med hjemlen var at give mulighed for at sikre samtidighed mellem angi-
velse og indberetning af udbytte og dermed sikre bedre mulighed for kontrol af
udbytteskat. En forudsætning for, at denne mulighed blev realiseret i praksis, var,
at der skete en tilretning af SKATs IT-systemer, og at der blev etableret en afstem-
ning mellem angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere for børs-
noterede selskaber. Denne tilretning og etablering af afstemning havde ikke fundet
sted, da sagen om formodet svindel med udbytteskatter kom frem i sommeren
2015, jf. herved SIRs rapport af 24. september 2015 kapitel 19.1.
UKS Side 2730
U
K
S
276/613
Dok.nr. 18142586.1
35. Indtægtslisterne, 4. kvartal 2011 og hele 2011.
35.1 Indtægtslisterne
Mio. kr. Året 2010 Året 2011 År til dato 2010 År til dato 2011
Oktober 288 249 4.072 7.537
November -3 77 4.068 7.613
December 789 282 4.858 7.896
35.2 Refunderede beløb og modtagne anmodninger
Der blev samlet refunderet ca. 1.120 mio. kr., og SKAT modtog 24.292 refusionsan-
modninger.
36. Formalisering af tilladelsesordningen – januar 2012
36.1 Baggrund
Siden 2005 havde SKAT givet mulighed for, at begrænset skattepligtige fysiske per-
soner (hovedaktionærer) kunne opnå nettoindeholdelse i forbindelse med udbyt-
teudlodninger, således at der ikke efterfølgende opstod spørgsmål om refusion.
Skatteministeriet satte i 2011 denne ordning i bero, idet man fandt, at den i den
daværende udformning ikke havde tilstrækkelig hjemmel. Denne berostillelse
mødte kritik fra rådgiverside, jf. afsnit 9 ovenfor, og i begyndelsen af 2012 blev ord-
ningen genoptaget med udsendelse af et nyt styresignal.
36.2 Udkast til styresignal
36.2.1 Den 11. januar 2012 sendte Jakob Ulrik Wassard Schou en e-mail til Richard Hanlov,
Jette Zester, Lisbeth Rømer og Bente Fridberg med Lise Bo Nielsen og Andreas Bo
Nielsen c.c. Af e-mailen fremgår:
Hermed vedlægges udkast vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udbytter
for begrænset skattepligtige fysiske personer (hovedaktionærer).
Regnskab 2 har med hjemmel i Bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 haft
en praksis, hvor der er givet tilladelser til nettoindeholdelser. Denne praksis blev
midlertidigt sat på stand by med det formål at lave et formaliseret tilladelsesinsti-
tut.
UKS Side 2731
U
K
S
277/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg skal venligst anmode om jeres kommentarer mv. til vedlagte udkast.
Fristen for at komme med kommentarer mv. er torsdag den 19. januar. Årsagen til
den forholdsvis korte frist er, at det overvejes at udlevere det formaliserede tilladel-
sesinstitut på mødet i det specielle eksterne skattekontaktudvalg den 25. januar.
Særligt FSR har via det specielle eksterne skattekontaktudvalg kritiseret, at tilladel-
serne blev stoppet.
36.2.2 Det udkast til styresignal, som blev fremsendt sammen med Jakob Ulrik Wassard
Schous e-mail, havde dette indhold:
Tilladelse til nettoindeholdelse af udbytteskat
For skattepligtige udbyttemodtagere, som er hjemmehørende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst, kan det udloddende selskab efter aftale med SKAT opnå en tilladelse
til nettoindeholdelse af kildeskat på udbytte, jf. § 1, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1442
af 20. december 2005.
Omfattet af nettoindeholdelsesordningen
Muligheden for at opnå nettoindeholdelse gælder i tilfælde, hvor udbyttemodtage-
ren er hovedaktionær omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, dvs. en be-
grænset skattepligtig fysisk person, der ejer 25 % eller mere af aktiekapitalen eller
råder over mere end 50 % af stemmeværdien i et selskab, der er omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
Hvem kan anmode om nettoindeholdelse
Det er selskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der kan anmode
om tilladelse til at foretage nettoindeholdelse, dvs. aktie- og anpartsselskaber.
Betingelser for tilladelsen
Følgende betingelser skal være opfyldt og dokumenteret for at selskaber kan opnå
tilladelse til en nettoindeholdelse:
 Udbyttemodtageren skal være omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.
6, dvs. en begrænset skattepligtig fysisk person.
 Udbyttemodtageren skal eje 25 % eller mere af aktiekapitalen eller råde
over mere end 50 % af stemmeværdien i et udloddende selskab, der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.
 Udbyttemodtageren skal være hjemmehørende i en fremmed stat, Færø-
erne eller Grønland, med hvem Danmark har indgået en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
UKS Side 2732
U
K
S
278/613
Dok.nr. 18142586.1
 Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket selskab udbyttemod-
tageren er hovedaktionær i.
 Der skal sendes dokumentation til SKAT om, hvilket land udbyttemodta-
geren er hjemmehørende i (hjemstedserklæring).
Hvis udbyttemodtageren er hovedaktionær i flere selskaber, skal der sendes en an-
modning med tilhørende dokumentation for hvert enkelt selskab.
Tilladelsens modtager
Tilladelse til nettoindeholdelse, udstedes til det udloddende selskab. Det påhviler til
enhver tid det udloddende selskab at sikre, at betingelserne for tilladelsen er op-
fyldt. Er en eller flere af betingelserne ikke længere opfyldt, skal SKAT underrettes
hurtigst muligt.
Tilsidesætter det udloddende selskab sin pligt til at sikre, at betingelserne er opfyldt,
finder kildeskattelovens§ 69 anvendelse.
Tilladelsens varighed
Tilladelsen gives for en periode på 5 år gældende fra tidspunktet for udstedelsen.
Ophør før udløb
En tilladelse til nettoindeholdelse kan ophøre før udløb i følgende situationer:
 Hvis udbyttemodtageren ikke længere opfylder hovedaktionærbetingel-
sen.
 Hvis udbyttemodtageren ikke længere kan anses for hjemmehørende i det
aftaleland tilladelsen knytter sig til.
 Hvis dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det land, udbyttemodtage-
ren er hjemmehørende i, opsiges.
 Hvis det udbyttebetalende selskab likvideres, ophører eller af andre årsa-
ger bliver skattemæssigt hjemmehørende i udlandet.
Virkning af ophør før udløb
Såfremt en eller flere af ovenstående situationer opstår, bortfalder tilladelsen med
virkning fra det tidspunkt, hvor en eller flere af betingelserne ikke længere er op-
fyldt.
Der kan ansøges om en ny tilladelse, såfremt der sendes en ny anmodning til SKAT,
hvor samtlige betingelser er opfyldt.
UKS Side 2733
U
K
S
279/613
Dok.nr. 18142586.1
36.3 Det videre forløb
36.3.1 Efter den interne høringsrunde blev udkastet sendt i ekstern høring blandt med-
lemmerne af Det Eksterne Kontaktudvalg. Høringssvarene var positive.
36.3.2 Udkastet blev herefter den 2. februar 2012 sendt til Retssikkerhedschefen til orien-
tering.
36.3.3 Udkastet blev endeligt godkendt den 22. februar 2012, og styresignalet offentlig-
gjort.
37. Den videre udvikling i OECD’s TRACE-projekt – februar 2012
37.1 TRACE-projektet forsinkes
Forhandlingerne i OECD-regi om TRACE-projektet, jf. herom afsnit 9.2.2 ovenfor,
skred ikke frem som oprindelig planlagt. Det skyldtes, at der i USA blev gennemført
lovgivning (FATCA), der med ikrafttræden den 1. januar 2012 (hvilken dato dog un-
dervejs blev udskudt) forpligtede udenlandske pengeinstitutter, der modtog finan-
siel indkomst fra USA, herunder renter og udbytter, til at give indberetning herom
til de amerikanske skattemyndigheder.
37.2 Skatteministeriets statusnotat af 5. februar 2012 om FATCA
37.2.1 I et statusnotat dateret 5. februar 2012 og udarbejdet af Ivar Nordland hedder det:
FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act)
På Tax Policy Group's møde den 6. februar 2012 vil Kommissionen redegøre for
dens forhandlinger med de amerikanske myndigheder om FATCA.
1. Principperne i FATCA.
USA vedtog i marts 2010 nye bestemmelser om forpligtelser for udenlandske finan-
sielle operatører med kunder hjemmehørende i USA. Loven skulle have virkning fra
1. januar 2012, men ikrafttrædelsen er udsat.
Kort og godt medfører loven, at alle ikke USA-baserede banker m.v. (Foreign Finan-
cial Institutions – FFI), der modtager renter, udbytter eller anden finansiel indkomst
fra USA, skal indgå en omfattende aftale med IRS om at indberette oplysninger ka-
UKS Side 2734
U
K
S
280/613
Dok.nr. 18142586.1
pital og afkast af kapital (fordringer, aktier, finansielle instrumenter, mv.) vedrø-
rende alle kunder, som er hjemmehørende i USA, eller som er selskaber eller andre
enheder, hvori USA-skatteydere ejer mere end 10 pct.
Når en bank m.v. indgår aftale med IRS, skal den underlægges forpligtelse til eks-
tern revision af, at den opfylder aftalen (due diligence).
Hvis en bank ikke vil indgå en aftale med IRS, vil USA opkræve en kildeskat på 30
pct. af alt kapitalafkast fra kilder i USA til banken – også af kapitalgevinster. Denne
mekanisme – der vil blive gennemført uanset indholdet af USA dobbeltbeskatnings-
aftaler – vil tvinge alle banker til at indgå aftale med IRS eller holde op med at have
aktivitet i USA.
...
De nye regler gælder parallelt med de såkaldte QI regler, hvorefter udenlandske
banker skal indgå aftale med IRS for at få adgang til at oppebære udbytter med
amerikansk kildeskat i overensstemmelse med DBO-erne mod at få deres ameri-
kanske kunder til at selvangive udbytterne. Det var en sådan aftale, UBS ikke levede
op til, og UBS sagen må anses som en stor del af anledningen til indførelse af FATCA.
QI reglerne bygger på gulerod, mens FATCA bygger på pisk.
FATCA pålægger også amerikanske banker at indberette til IRS, når de foretager
rentebetalinger til udenlandske konti.
2. Kommissionens synspunkter
Der er væsentlige forskelle i forhold til det gældende rentebeskatningsdirektiv. ...
Men stadig det ny direktiv vil stadig ikke omfatte aktier og udbytter, og vil ikke om-
fatte oplysninger om selskaber i EU, som borgere i EU ejer andele af. Den nemmeste
måde at undgå direktivet er at anvende et skuffeselskab. Det ny direktiv vil heller
ikke ophæve Luxembourgs og Østrigs undtagelser.
Kommissionen er bekymret over den administrative belastning, som EU's finan-
sielle sektor bliver udsat for, hvis den skal operere på det amerikanske marked. For
det andet kan det være, at det simpelthen ikke er praktisk muligt at ind- gå aftaler
i så god tid, at bankerne kan undgå kildeskatten på 30 pct.
[…]
UKS Side 2735
U
K
S
281/613
Dok.nr. 18142586.1
3. Kommissionens forhandlinger med USA
...
Talepunkt:
Fra dansk side er vi enige med Kommissionen i at fortsætte drøftelserne mellem EU
og Kommissionen om samarbejde om udveksling af oplysninger.
I givet fald skal det naturligvis også drøftes på et kommende ECOFIN møde.
1. Danmark kan fuldt ud støtte Kommissionens synspunkter om, at udveksling af
oplysninger skal foregår fra skattemyndigheder i et land til skattemyndigheder i et
andet land.
Det er naturligvis positivt, hvis USA vil acceptere en gensidig usymmetrisk aftale,
hvor USA videresender til EU-landene de oplysninger, som amerikanske banker ind-
beretter efter FATCA vedrørende betalinger til konti i EU-landene, mens EU-landene
videresender til IRS de oplysninger, som deres banker indberetter efter rentebeskat-
ningsdirektivet.
2. Vi er åbne for, om informationsudvekslingen skal ske efter en ny aftale mellem
EU og USA eller efter bilaterale aftaler mellem hvert EU-land og USA.
Den nuværende dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og USA giver allerede
mulighed for automatisk udveksling af bankoplysninger.
3. Vi har gode erfaringer med automatisk informationsudveksling mellem landene.
Vi er derfor åbne for, at der på længere sigt skal udvikles en mere ambitiøs model
for automatisk informationsudveksling.
37.2.2 Om den videre udvikling i FATCA-projektet henvises til kapitel 12, afsnit 20, neden-
for.
37.3 Den videre udvikling i TRACE-projektet
37.3.1 I januar 2013 godkendte OECD’s Committee on Fiscal Affairs en ”TRACE Implemen-
tation Package”, og projektet blev så vidt ses betragtet som afsluttet. TRACE-syste-
met blev imidlertid ikke taget i brug. På et møde i OECD i oktober 2014 blev projek-
tet genoplivet i forbindelse med, at et andet internationalt samarbejdssystem,
Common Reporting Standard, skulle tages i brug i 2016. De opgaver, som dette ville
udløse for Skatteministeriets departement og SKAT, blev drøftet på et fælles møde
den 6. november 2014. På et møde i marts 2015 godkendte OECD’s Committee on
UKS Side 2736
U
K
S
282/613
Dok.nr. 18142586.1
Fiscal Affairs en ”Revised TRACE Implementation Package”. Drøftelserne om projek-
tet fortsatte, også efter at sagen om den formodede svindel med udbytteskat var
kommet frem.
37.3.2 […]
38. Lov nr. 591 af 18. juni 2012
38.1 Forberedelsen af lovforslaget
38.1.1 Der foreligger en forelæggelse for skatteministeren dateret 16. juni 2011. Af fore-
læggelsen fremgår blandt andet:
Sagen kort: Som en del af aftalerne om reformpakken 2020 indgår et element om
øget kontrol med multinationale selskabers skatter. Med ovennævnte lovforslag er
der tale om en udmøntning af dette delelement. Det drejer sig om indførelse af
særlige revisorpåtegninger i forhold til underskudsselskaber, bøder for mangelfuld
transfer pricing dokumentation og hæftelse for selskabsskatter/kildeskatter i for-
bindelse med sambeskatningsforhold.
Udbytteskat er ikke omtalt i forelæggelsen.
38.1.2 Forelæggelsen er påtegnet af blandt andre Peter Loft den 21. juni 2011 og bærer
en udateret påtegning, som synes at hidrøre fra daværende skatteminister Peter
Christensen.
38.2 Lovforslag L 173 FT 2011-12
Lovforslaget blev med undertitlen ”Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber
...” fremsat den 25. april 2012 som en opfølgning på finanslovsaftalen for 2012 mel-
lem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og
Enhedslisten vedrørende selskabsbeskatning.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.4.1.3 fremgår:
Ved betaling af udbytter, royalties, renter og visse kursgevinster, der er omfattet af
begrænset skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 2 stk. 1, litra c, d, g og h, eller kil-
deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6 og 8, skal der indeholdes kildeskat. Pligten til at
indeholde kildeskat påhviler det selskab m.v., der udbetaler udbyttet m.v. Skatte-
pligten er endeligt opfyldt ved den foretagne indeholdelse af kildeskat.
UKS Side 2737
U
K
S
283/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvis det udbetalende selskab m.v. ikke foretager den fornødne indeholdelse af skat,
er det udbetalende selskab ansvarlig over for det offentlige for betaling af det
manglende beløb. ...
Hvis det udbetalende selskab har indeholdt skattebeløbet, hæfter selskabet over
for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk.
2.
Det er alene det udbetalende selskab, der hæfter over for det offentlige. Selskaber,
der er sambeskattede med det udbetalende selskab, hæfter ikke for kildeskatterne,
selvom de kan have udnyttet de underskud, der er opstået som følge af fradraget
for rente- og royaltybetalingerne, og selvom udbytteudlodningerne kan stamme fra
overskud i de sambeskattede selskaber.
Den manglende hæftelse har givet anledning til problemer i enkelte konkrete sager.
...
og af pkt. 3.4.2:
Sambeskatningsreglerne medfører, at en koncern reelt bliver beskattet af den sam-
lede koncernindkomst, uanset hvordan de skattepligtige indkomster og værdier i
øvrigt er fordelt i koncernen. Dette sammenholdt med, at koncernens midler kan
flyttes skattefrit rundt i koncernen, tilsiger, at koncernen også som udgangspunkt
hæfter solidarisk for skatter m.v. af hensyn til at mindske risikoen for, at SKAT står
tilbage med et udækket krav, selvom der i andre dele af koncernen ville være dæk-
ning herfor.
Det foreslås derfor, at hæftelsen for udbytteskat m.v., royaltyskat og renteskat,
samt tillæg og renter ud over det selskab, der over for det offentlige er forpligtet til
betaling efter reglerne i kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, som udgangspunkt også
skal omfatte selskaber, der er sambeskattet med det udbetalende selskab på inde-
holdelsestidspunktet.
38.3 Kildeskattelovens § 69 B
38.3.1 Mellem Folketingets 1. og 2. behandling af lovforslaget blev der fremsat en række
ændringsforslag til det oprindeligt fremsatte lovforslag. Hovedparten af dem var af
rent redaktionel karakter, men som ændringsforslag nr. 12 fremsatte skattemini-
steren forslag til en ny bestemmelse, § 69 B i kildeskatteloven om forrentning af
krav på tilbagebetaling af kildeskat.
UKS Side 2738
U
K
S
284/613
Dok.nr. 18142586.1
38.3.2 Baggrunden for ændringsforslaget var ifølge en forelæggelse for skatteminister
Thor Möger Pedersen denne:
Sagen kort: Vedlagt ændringsforslag til L173 (Styrkelse af indsatsen mod nulskat-
teselskaber). Ændringsforslaget skal primært sikre det offentlige mod tab på indbe-
talte kildeskatter i de verserende kapitalfondskomplekser.
Spørgsmålet om refusion af udbytteskat er ikke omtalt i forelæggelsen (det bemær-
kes dog, at de nævnte kapitalfondskomplekser blandt andet vedrørte spørgsmålet
om, hvem der var rette modtager af refusionsbeløb).
UKS Side 2739
U
K
S
285/613
Dok.nr. 18142586.1
38.3.3 Den foreslåede bestemmelse havde dette indhold:
§ 69 B. Har nogen, der er skattepligtig efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2, mod-
taget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt kildeskat,
som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direk-
tiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra
forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for be-
skatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet inden 6 måneder fra told-
og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling. Sker tilba-
gebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der den skattepligtige en rente svarende
til renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned.
Stk. 2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke fore-
tage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt, afbry-
des udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke længere hindrer
kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve sik-
kerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve sikker-
hedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke endeligt
afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
38.3.4 I bemærkningerne til forslaget, som fremgår af Skatteudvalgets betænkning af 11.
juni 2012 over lovforslaget, er forslaget begrundet således:
Den nugældende forrentning af indbetalte kildeskatter sker efter renteloven ... Ren-
tesatsen er den sats, der for den pågældende periode gælder efter rentelovens § 5.
Rentetilskrivningen sker, når der er gået 30 dage, fra skattemyndighederne har
modtaget anmodningen om tilbagebetaling.
Ved ændringsforslaget foreslås en ændret forrentning af kildeskattekravet, således
at renteniveauet i det væsentligste sidestilles med den forrentning, som opnås ved
tilbagebetaling af overskydende skatter. Herudover foreslås det, at skattemyndig-
hederne får mulighed for at afbryde udbetalingsfristen og dermed forrentningen,
hvis modtagerens forhold hindrer kontrol af, om modtageren reelt er den udbeta-
lingsberettigede. ...
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties sket indehol-
delse af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan
indeholdes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en
UKS Side 2740
U
K
S
286/613
Dok.nr. 18142586.1
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller
royalties, har modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis følger af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes,
og medfører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det fulde
beløb, der tilbagebetales til modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen
om udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling
senere end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet
forrentes med en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste
til den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skatte-
myndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilba-
gebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indeholdelse af kil-
deskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere, om den
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at
modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages tilbundsgående undersø-
gelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende ejerforhold. Fristen på 6 må-
neder følger Kommissionens anbefalinger i »Henstilling om procedurer for kilde-
skattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober 2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal danne
grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede, eller ikke af-
giver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde fristen på 6 må-
neder, indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt. Afbrydes udbetalingsfristen på
6 måneder, sker der også en udskydelse af forrentningen.
...
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødvendige for
at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til stede.
Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sandsynliggøre
disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke skattemyndighedernes anmod-
ning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbetalingsfristen efter den
foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
UKS Side 2741
U
K
S
287/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kon-
trollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre, at der
ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke anses
for retmæssig ejer.
39. Indtægtslisterne, 1.-3. kvartal 2012
Mio. kr. Året 2011 Året 2012 År til dato 2011 År til dato 2012
Januar 422 314 422 314
Februar 704 296 1.126 610
Marts 290 427 1.416 1.037
April 1.299 396 2.715 1.433
Maj 2.617 2.236 5.333 3.668
Juni 331 1.433 5.663 5.101
Juli 402 161 6.065 5.263
August 597 801 6.662 6.064
September 625 521 7.288 6.585
40. Ændring af indberetningsbekendtgørelsen – november 2012
40.1 Forelæggelse for skatteministeren
Den 26. september 2012 fik skatteminister Thor Möger Pedersen forelagt et udkast
til ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter efter skattekontrolloven
med indstilling om, at udkastet blev sendt i ekstern høring.
Det hedder i forelæggelsen:
Sagen kort: Du har fået forelagt et udkast til forslag til lov om ændring af skatte-
kontrolloven, kildeskatteloven og forskellige andre love med henblik på udsendelse
på ekstern høring.
Et af lovforslagets elementer er indberetning af udbytter af aktier m.v. Det fremgår
af bemærkningerne til lovforslaget, at det er tanken al ændre bekendtgørelse om
indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så der indføres månedlige ind-
UKS Side 2742
U
K
S
288/613
Dok.nr. 18142586.1
beretninger af alle udbytter. I tilknytning til denne bekendtgørelsesændring inde-
holder lovforslaget så nogle udvidelser af de oplysninger, indberetningerne skal in-
deholde.
Der vedlægges derfor et udkast til en bekendtgørelse, som indfører de månedlige
indberetninger, der stilles i udsigt i lovforslagets bemærkninger. ...
Det er tanken at udkastet sendes i høring samtidig med lovforslaget, med samme
høringsfrist og til samme kreds af høringsparter.
Det bemærkes, at bekendtgørelsens indførelse af de månedlige indberetninger vil
kunne gennemføres uafhængigt af lovforslagets udvidelser af de oplysninger, som
skal indberettes. Efter udkastet indføres de månedlige indberetninger fra 2013,
mens udvidelsen af oplysningerne med lovforslaget får virkning fra 2014. En hurtig
gennemførelse af de månedlige indberetninger sikrer en hurtig forbedring af SKATs
administration af udbytteskatten og betyder alene en ændring af indberetningster-
miner og -frister for den finansielle sektor. Derfor kan det gennemføres hurtigere
end udvidelsen af oplysningerne. Udvidelsen af oplysningerne sikrer en efterføl-
gende yderligere forbedring for administrationen af udbytteskatten.
lndstilling: At du godkender udkastet til ændringsbekendtgørelse, ...
40.2 Fornyet forelæggelse for skatteministeren
Efter at den eksterne høring var gennemført, blev udkastet på ny forelagt for skat-
teministeren med oplysning om, at udkastet var ændret på et enkelt punkt efter
ønske fra Finansrådet, og med indstilling om, at ministeren underskrev bekendtgø-
relsen, hvilket han gjorde.
Bekendtgørelsen blev offentliggjort som nr. 1123 af 30. november 2012.
40.3 Undersøgernes bemærkning
Den forbedring af mulighederne for kontrol, som var formålet med ændringen, blev
ikke realiseret. Vi henviser om årsagen hertil til vores bemærkning i afsnit 29.4
ovenfor.
UKS Side 2743
U
K
S
289/613
Dok.nr. 18142586.1
41. Ændring af en række skattelove – november 2012
41.1 Forelæggelse af udkast til lovforslag for skatteministeren
41.1.1 I september 2012 udarbejdede Skatteministeriet en forelæggelse til skatteministe-
ren (Holger K. Nielsen). Forelæggelsen vedrørte et udkast til lovforslag om ændrin-
ger i en række skattelove.
Det hedder i forelæggelsen:
Sagen kort: Lovforslaget indeholder en række primært tekniske ændringer, som
tilsigter en række forenklinger, administrative lettelser, redaktionelle rettelser
o.lign., som må anses for ukontroversielle.
Forslagets direkte provenumæssige virkning er et merprovenu på 30 mio. kr. i 2014.
Dette fordeler sig med 13 mio. kr. på forbedringer vedrørende årsopgørelsespro-
cessen, og 17 mio. kr. ved at stoppe muligheden for at få tilbagebetalt renter, der
ikke er betalt.
Et væsentligt element er forslaget om at overføre mindre selvstændigt erhvervsdri-
vende til årsopgørelsesordningen; ...
Et andet væsentligt element er forslaget om et nyt beregningsgrundlag for den så-
kaldte referencerente, der er grundlag for en række rentesatser i Skatteministeriets
lovgivning. ...
41.1.2 Som det fremgår, omtaler forelæggelsen ikke spørgsmål vedrørende udbyttebe-
skatning. Det fremgår ikke, om skatteministeren faktisk har set denne forelæggelse.
41.2 Lovforslaget
41.2.1 Forslaget blev fremsat som L 67 FT 2012-13 den 14. november 2012.
Af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.7.2 fremgår:
Bestemmelserne i såvel skattekontrollovens §§ 9 B som 10 A om indberetning af
udbytter omtaler, at indberetningen skal ske henholdsvis hvert år og mindst en
gang årligt. Endvidere har skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 5,
mulighed for at fastsætte indberetningsfrister, der afviger fra de normale frister
(20. januar i året efter det kalenderår, indberetningen vedrører). Denne hjemmel
blev indsat ved lov nr. 462 af 12. juni 2009. Det fremgår af bemærkningerne til
UKS Side 2744
U
K
S
290/613
Dok.nr. 18142586.1
lovforslaget L 201, Folketingsåret 2008/09, 1. samling, at tanken med bestemmel-
sen var at harmonisere indberetningsfristen med fristen for angivelse og indbeta-
ling af udbytteskatten. Det vil sige regler om indberetninger af udbytter i måneden
efter vedtagelsen af eller beslutningen om udlodningen.
Det er tanken at udnytte bemyndigelsen i skattekontrollovens § 9 A, stk. 5, i relation
til alle udbytter, som udloddes fra danske selskaber m.v., og ikke som i dag blot i
forhold til udbytter af aktier m.v. i danske selskaber m.v., der hverken er optaget til
handel på regulerede markeder eller registreret i en værdipapircentral. Dette kan
ske ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberet-
ningspligter m.v. Ved ændring af bekendtgørelsen vil der således blive fastsat regler
om, at indberetningen vedrørende de udbytter fra danske selskaber m.v., som ikke
allerede i dag skal indberettes i måneden efter vedtagelsen eller beslutningen om
udlodningen, skal ske seneste den sidste hverdag i måneden efter vedtagelsen eller
beslutningen. For de udbytter, som allerede i dag skal indberettes i måneden efter
vedtagelsen eller beslutningen om udlodningen, vil indberetningsfristen ikke blive
ændret. For aktier i udenlandske selskaber m.v., der er optaget til handel på regu-
lerede markeder eller registreret i en værdipapircentral, vil der stadig kunne ske
indberetning årligt. ...
Det foreslås samtidig at udvide de oplysninger, der skal være omfattet af indberet-
ningerne, med nogle oplysninger, som er knyttet til udlodningen og indeholdelsen
af udbytteskat eller manglende indeholdelse af udbytteskat. ...
41.2.2 I forbindelse med 1. behandling af lovforslaget blev der udarbejdet et spørgs-
mål/svar-papir, som om udbytteskat blandt andet indeholder følgende:
Spørgsmål
1. Hvorfor ændres til månedlige indberetninger, for så vidt angår udbytter af dan-
ske aktier?
Svar
Formålet er at forbedre SKATs administration af udbytteskatten.
Som det er i dag, angives og indbetales den indeholdte udbytteskat måneden efter,
at udlodningen er vedtaget eller besluttet. Er der tale om aktier, der hverken er
børsnoterede eller registreret i Værdipapircentralen, skal indberetningen om mod-
tagerne ske inden for samme frister. For andre aktier skal indberetningen derimod
først ske i januar i året efter. Det begrænser mulighederne for afstemning mellem
indberetningerne og angivelserne. Desuden bevirker det, at SKAT ofte må behandle
UKS Side 2745
U
K
S
291/613
Dok.nr. 18142586.1
anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat, før SKAT har fået indberetnin-
gen om modtageren. Det medfører en risiko for, at fejl i indeholdelsen ikke opdages
af SKAT, og at der sker refusion til udbyttemodtagere, som ikke er berettigede til
refusion. Gennem månedlige indberetninger øges SKATs muligheder for hurtig af-
stemning, og kontrolmulighederne i forbindelse med refusionssagerne øges.
...
3. Hvorfor skal indberetningerne omfatte flere oplysninger end hidtil?
Svar
De nye oplysninger er oplysninger om indeholdelsen af udbytteskat, om tidspunktet
for beslutningen eller vedtagelsen af udlodningen og om den konto, udbetalingen
af udbyttet sker til.
Oplysningerne om indeholdelsen af udbytteskatten og den konto, der udbetales til,
skal bruges til at forbedre SKATs administration af udbytteskatten. Oplysningerne
giver således bedre afstemningsmuligheder mellem indberetningerne og udbytte-
angivelserne. De giver desuden bedre mulighed for at kontrollere, at der er inde-
holdt rigtigt. Endelig giver de bedre mulighed for at sikre korrekt behandling af an-
modninger om refusion af udbytteskat.
De foreslåede udvidelser af indberetningerne bevirker også, at de selskaber, som
selv indberetter om udbyttemodtagerne helt kan slippe for at indgive udbytteangi-
velser til SKAT. ...
Papiret blev godkendt af departementschefen den 25. november 2012 og sendt til
partiernes skatteordførere. Det fremgår ikke, at skatteministeren har set papiret.
41.2.3 Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 17. december 2012 og bekendt-
gjort som lov nr. 1354 af 21. december 2012.
41.2.4 Om en intern e-mailveksling i SKAT om implementeringen af loven i SKATs syste-
mer, se kapitel 12, afsnit 19, nedenfor.
42. Juridisk Forums møde den 6. december 2012
Af beslutningsprotokollen for mødet i Juridisk Forum fremgår:
Opfølgningslisten blev gennemgået, og det blev konstateret, at der ikke er behov for
yderligere opfølgning af nogen af punkterne.
UKS Side 2746
U
K
S
292/613
Dok.nr. 18142586.1
43. Indtægtslisterne, 4. kvartal 2012 og hele 2012
43.1 Indtægtslisterne
Mio. kr. Året 2011 Året 2012 År til dato 2011 År til dato 2012
Oktober 249 256 7.537 6.841
November 77 -530 7.613 6.311
December 282 52 7.896 6.363
43.2 Refusioner og modtagne anmodninger
Der blev refunderet samlet 1.450 mio. kr., og SKAT modtog 30.765 refusionsanmod-
ninger.
44. Mailveksling om tvungen TastSelv for udbytteskat – maj 2013
Den 3. maj 2013 sendte Lisbeth Rømer en e-mail til Andreas Bo Larsen, Skattemini-
steriets departement, hvori det blandt andet hedder:
Kender du til hvor langt de var nået med tvungen digitalisering af udbytteskat-
ten?????
Andreas Bo Larsen svarede den 13. maj 2013, at forslaget var sendt i høring med
henblik på ikrafttrædelse den 1. juli 2013.
Umiddelbart herefter skrev Lisbeth Rømer denne e-mail til René Frahm Jørgensen:
Kære Rene,
Så lysner det!!!!!!
Tvungen digitalisering for udbytteskat er sendt i ekstern høring den 8. ds, ikrafttræ-
den 1.7.2013. Men det er den gamle uhensigtsmæssige ordning, der ophøjes. Den
løser ikke vores afstemningsproblem. Så det arbejder vi fortsat på for fuld kraft.
UKS Side 2747
U
K
S
UKS Side 2748
U
K
S
Kapitel 11 SIRs rapport af 30. maj 2013
1. SIRs revision af royalty- og udbytteskat for 2012
Den 30. maj 2013 afgav SIR en rapport om en foretagen revision af royalty- og ud-
bytteskatteområdet for 2012.
1.1 Rapportens indhold
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
1. Indledning
SkatteministerietsInterneRevision (SIR) har gennemførten revisionaf udbytte-
og royaltyskat for 2012.
Formålet med revisionen er at vurdere:
• Om SKAT har tilrettelagt regnskabsfunktionen på en tilfredsstillende
måde, herunder etableret forretningsgange og interne kontroller, der
medvirker til at sikre en korrekt regnskabsaflæggelse.
• Om de initiativer som SKAT harsat i værksomfølgeaf tidligere un-
dersøgelser er dækkendeogtilstrækkelige,jfr.SIRsrevisionsrapport
af området d. 10. maj 2010 jnr. 09-272022, hvori der blev givet en
række anbefalinger.
2. Forudsætninger
Revisionen har omfattet:
Udbytteskat(Forretningsområde 1156, 1157 og 1158)
Royaltyskat (Forretningsområde 1160 og 1161)
I regnskabet for2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio.
kr., mens indtægterne for royaltyskat er påi alt 130,0 mio. kr.
SIR har holdt møder med Regnskab 2, Proces og Administration, Afregning Per-
son eKapital, Afregning Erhverv samt Afregning Erhverv og Vejledning.
Revisionen har endvidere omfattet besøg hos Regnskab 2, hvor vi blev orienteret
om arbejdstilrettelæggelsen og sammen med relevante medarbejdere gennem-
gik bogførings- og afstemningsrutiner samt efterprøvede forretningsgange og
kontroller som sikrer regnskabets rigtighed. Ved siden af gennemgang af bog-
førings- og afstemningsmateriale har SIR foretaget indsamling, gennemgang og
vurdering af relevant materiale i form af interne beskrivelser, vejledninger og
forretningsgange.
Revisionen har ikke omfattet revision af IT-systemer.
UKS Side 2749
U
K
S
295/613
Dok.nr. 18142586.1
•
Revisionen er gennemført af Søren Kristensen og Lars Kørvell i perioden januar
til maj 2013.
3. Observationer
3.1 Debitorer
SIR har gennemgået debitorkontiene. Alle angivelser kommer i 3S, via TastSelv
eller ved tastning af Regnskab 2. Angivelser, hvor der skal betales udbytteskat,
overføres dagligt automatisk fra 3S til SAP38.
Det er ved tidspunktet for registrering af angivelsen, at indtægten registres i
SAP38 med modpost på et debitornummer under debitorkonto 3000.
Ved indbetaling af udbytteskat, efter indsendelse af papirangivelse, foretages
en automatisk registrering ...
Revisionen har vist, at Regnskab 2 rykker løbende for fordringer. Regnskab 2
rykker 2 gange inden fordringen overdrages til Inddrivelse.
...
Revisionen har vist, at der henstår få saldi af ældre dato. Ved gennemgang af
de væsentligste åbentstående saldi konstaterede SIR, at de alle var retskraftige
og under behandling. Heriblandt en fordring inkl. renter på 620 mio. kr. som
vedrører en konkurssag som endnu ikke er afsluttet.
Under gennemgang af Regnskab 2's månedlige kontroller i forbindelse med
regnskabsgodkendelsen konstaterede SIR, at Regnskab 2 undersøgte og opløste
åbentstående poster på teknisk debitorer, indbetalingskonti mv.
...
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede
og retskraftige.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 løbende bør opløse de poster, hvor selska-
ber har betalt og indberettet oplysning om udbyttemodtagere, men mangler at
angive.
3.2 Regnskabspraksis – lndregningskriteriet
Selve bogføringen af indtægt for udbytteskat sker i forbindelse med registrerin-
gen af angivelsen. Udbytteskat bliver således bogført, når den er angivet uanset
UKS Side 2750
U
K
S
296/613
Dok.nr. 18142586.1
om den er betalt eller ej. ...
Ved indbetalingen af udbytteskat er det ligeledes tidspunktet for registreringen
der afgør, hvornår indbetalingen bliver indregnet i regnskabet. Registreringen
af indbetalingen i SKATs regnskab sker samtidig med indbetalingen, idet alle
indbetalinger, hver dag bliver registreret på bank med modkonto teknisk debi-
tor.
Selskaber skal senest angive og betale udbytteskat den 10. i måneden efter, at
det er vedtaget at udlodde udbytte ...
Ved refusion af udbytteskat er det tidspunktet for udbetaling af refusion, der
afgør, hvornår refusionsbeløbet bliver udgiftsført. Det er SIRs vurdering, at der
foretages løbende udbetaling af refusion, umiddelbart efter at sagsbehandlin-
gen om anmodning er afsluttet.
Af regnskabsgodkendelsen for firmakode 6112 december 2012 fremgår, at
Regnskab 2 ultimo 2012 havde knap 1.300 angivelser som manglede at blive
tastet. Ultimo 2010 og 2011 manglede henholdsvis ca. 4.000 og 2.000 angivelser
at blive tastet. SIR kan således konstatere, at antallet af angivelser der mangler
at blive tastet, er faldende.
SIRs har analyseret bogføringen og foretaget et skøn af de samlede indtægter
for de 1.300 angivelser, som først bliver tastet og indtægtsført i 2013. Skønnet
erca. 56 mio. kr. og er forbundet med en vis usikkerhed.
Delkonklusion
SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivel-
ser som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SIR er bekendt
med, at der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder med at komme
med anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i
SKAT. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor de retningslin-
jer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
3.3 Afstemning til fødesystemer
SIR har konstateret, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og SAP38. Ved
gennemgang af de månedlige regnskabsgodkendelser fremgår, at der i maj må-
ned 2012 er tastet angivelser svarende til ca. 1,6 mia. kr. i 3S som ved en fejl
ikke tømmes til SAP38. Fejlen bliver opdaget ved at Regnskab 2 har mange ind-
betalinger fra debitorer som ikke bliver udlignet. Fejlen er efterfølgende blevet
UKS Side 2751
U
K
S
297/613
Dok.nr. 18142586.1
rettet.
SIR har fået oplyst, at SKAT ikke foretager afstemning mellem 3S og delsyste-
merne UDBY og IFPA under eKapital. Det er ligeledes oplyst, at der ikke foretages
afstemning eller anden form for kontrol af, at relevante oplysninger i UDBY og
IFPA overføres korrekt til årsopgørelserne. I 2012 har der været poster i eKapital
som SLUT-systemet ikke har hentet og som dermed i første omgang ikke kom
med på årsopgørelser. Fejlen skyldes at udbytteskatteprocenten var blevet æn-
dret fra 28% til 27%. Den konkrete fejl blev opdaget og SLUT-systemet er efter-
følgende blevet rettet.
Delkonklusion
Revisionen har således vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle relevante data i eKapital blev overført kor-
rekt til årsopgørelser for personer. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af
anden vej end egentlige afstemning mellem systemer.
Det er SIRs vurdering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i 2012 viser,
hvor vigtigt det er, at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne. SKAT
bør etablerer afstemninger eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
3.4 Refusionafudbytteskat
For udlændige indeholdes der udbytteskat ved udlodningen. Udbyttemodtagere
kan søge refusion, hvis de er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
(DBO) eller er fra et EU land. Eneste undtagelse er den såkaldte "VP-ordning",
for værdipapirer indskrevet i Værdipapircentralen. VP-ordningen er en aftale
mellem depotbankerne, Værdipapircentralen, SKAT og depotkunden (udbytte-
modtageren). Der er for 12 lande indgået en aftale som betyder, at Værdipapir-
centralen for de indskrevne danske aktier/beviser sørger for, at der ved udlod-
ning sker indeholdelse af udbytteskat med den korrekte procent/beløb, således
at udbyttemodtager ikke skal søge om refusion.
Afregning Person har hertil oplyst at”den nedsatte udbytteskat kun kan ske, hvis
både kunden og kundens depotbank har indgået en aftale. For at kontrollere
dette har eKapital med virkning fra 1. januar 2014 i Skattekontrolloven indført
en pligt for depotføreren om at indberette en markering for den såkaldte
VP-ordning. En efterfølgende kontrol/afstemning bliver herved mulig".
For at opnå refusion skal udbyttemodtager indsende blanket til Regnskab 2
UKS Side 2752
U
K
S
298/613
Dok.nr. 18142586.1
sammen med dokumentation for skattepligt til hjemlandet samt udbyttemed-
delelse om modtaget udbytte og indeholdt udbytteskat.
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion, er der indgået en aftale med 3 pengeinstitutter kaldet "regnearksordnin-
gen", hvor disse pengeinstitutter sender refusionsanmodning på deres kunders
vegne.
Pengeinstitutterne står inde for det refusionsbeløb, som de anmoder om på
kundernes vegne.
SIR har gennemgået og efterprøvet Regnskabs 2 s forretningsgange omkring be-
handling, bogføring og udbetaling af refusion. Revisionen viste, at der er etab-
leret funktionsadskillelse. Derudover viste revisionen, at de modtagne refusions-
anmodninger udenfor regnearksordningen vurderes før refusionsbeløbet bliver
udbetalt. I de tilfælde, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation blev der
anmodet om yderligere materiale, ligesom anmodninger blev afslået, hvis be-
tingelserne ikke var opfyldt.
Blanketterne tastes enkeltvis, således at der er et kontrolspor, mens refusion via
regnearksordningen tastes som sumposter.
Regnearkene indeholder de samme oplysninger som fremgår af de øvrige an-
modninger. Nogle regneark er vedlagt dokumentation for skattepligt og udbyt-
temeddelelse, mens andre ikke er. Regnskab 2 har oplyst, at de i vid udtrækning
har tillid til pengeinstitutterne og bilag indkaldes sjældent. SIR har fået oplyst,
at dette kun er sket 2 gange i den tid regnearksordningen har eksisteret.
Bliver der via blanket søgt refusion 2 gange for den samme aktie, er systemet
sat således op, at der vil komme en advisering 2. gang. Men da refusioner via
regnearksordningen tastes som sumposter, vil en udbyttemodtager kunne
søge refusion mere end en gang for den samme aktie enten både via blanket
og regnearksordningen eller flere gange via regnearksordningen uden at det
ville blive opdaget af SKAT.
SIR har konstateret, at refunderet udbytteskat er steget fra ca. 680 mio. kr. i
2010 til ca. 1.452 mio. kr. i 2012. SKAT har overfor SIR oplyst, at stigningen kan
skyldes, at danske selskaber udlodder større udbytte til udenlandske aktionæ-
rer, men ikke fremlagt dokumentation herfor.
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller
sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet udbytteskat til ud-
lændige.
For refusionsanmodningerne udenfor regnearksordningen bliver grundlaget
UKS Side 2753
U
K
S
299/613
Dok.nr. 18142586.1
vurderet før der sker udbetaling af refusion, mens grundlaget under regnearks-
ordningen kun sjældent vurderes. Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med
refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig.
Det er SIRs opfattelse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/
påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for
refusion under regnearksordningen. Det er SKATs ansvar, at anmodning om re-
fusion, under regnearksordningen, er korrekt inden der foretages udbetaling.
Det er SIRs vurdering, at SKAT bør sikre sig bedre imod, at der ikke sker uret-
mæssig refusion af udbytteskat. Muligheden herfor er blevet forbedret fra 1.
januar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningen og ind-
berette oplysning om udbyttemodtager samtidigt.
3.5 Regnskabsgodkendelse
SIR har gennemgået de kontroller Regnskab 2 har udført i forbindelse med regn-
skabsgodkendelsen for regnskabet ultimo 2012. Af Vejledning regnskabsafslut-
ning – lokale firmakoder fremgår, hvilke interne kontroller Regnskab 2 skal fo-
retage.
Revisionen har vist, at kontrollerne bliver udført, udskrevet, dateret og under-
skrevet, hvorefter de bliver afleveret til afdelingslederen, som opbevarer dem
på sit kontor. Materialet opbevareres også elektronisk.
Det er SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på de konti, som kontrollen
omfatter. Åbentstående poster bliver løbende undersøgt, ...
Af de månedlige regnskabsgodkendelser for firmakode 6112 som fremsendes til
Regnskab 1 fremgår, at månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passi-
ver er gennemgået. Indbetalinger samt tastede værdi både for perioden samt år
til dato er oplyst, ligesom antallet af angivelser, som mangler at blive tastet er
oplyst. Af regnskabsgodkendelsen ultimo 2012 fremgår, at der år til dato er ind-
betalt knap 12 mia. kr. og den tastede værdi er på ca. 10,8 mia. kr. De oplyste
tal svarer til henholdsvis kredit og debet bevægelsen på debitorkontoen (arts-
konto 3000 – Forretningsområde 1156 og 1157).
Det er SIRs opfattelse, at regnskabsgodkendelsen i sin nuværende form ikke giver
tilstrækkelige informationer. Eksempelvis kan indbetalinger og tastede værdi
ikke aflæses som henholdsvis kredit og debetbevægelserne på debitorkontoen,
idet tilbageførte indtægter bliver posteret i modsat side på debitorkontoen. Den
oplyst tastede værdi indeholder således ikke de tilbageførte indtægter, ligesom
UKS Side 2754
U
K
S
300/613
Dok.nr. 18142586.1
det oplyste beløb for indbetalinger også indeholder de udlignede beløb for tilba-
geførsler. Af regnskabet Den endelige månedsrapport 2012 fremgår, at indtæg-
terne for udbytteskat er på i alt 8.712 mio. kr. og for royaltyskat er på i alt 130,0
mio. kr.
Af SKATs Vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder fremgår, hvorledes
regnskabsgodkendelsen skal opbygges og hvad den skal indeholde.
Det fremgår heraf, at der i regnskabsgodkendelsen skal oplyses antal og beløb
for de angivelser, som manglede at blive tastet. Efter SIRs opfattelse burde po-
ster hvor SKAT risikerer at få en udgift, være nævnt. ...
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante konti i forbin-
delse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående poster bliver
løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de rigtige steder.
Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbin-
delse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnskabets rigtighed
for udbytte- og royaltyskat.
Det er dog SIRs opfattelse, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver tilstræk-
kelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabsafslut-
ning – lokale firmakoder ...
3.6 Afstemninger/sandsynlighedskontrolangivelse, indberetning og selskabets
regnskab
Regnskab 2 foretager 2 gange om året en udbyttekontrol, hvor felt 37 på selska-
bernes selvangivelse (udloddet udbytte) holdes op imod angivet udbytte tastet i
3S. Et eksternt IT-firma bistår SKAT ved udsøgningen. Ved manglende angivelse
udsender Regnskab 2 op til 2 rykkere. Forinden der udsendes rykkere kontrolle-
res det, at der er grundlag for at rykke. I 2. rykkerskrivelse anføres oplysning om
mulige dagbøder. Adskillige selskaber, som ikke har reageret på rykkerne er
sendt til Indsats.
SIR har konstateret, at muligheden for at pålægge dagbøder ikke har været ta-
get i brug, ligesom muligheden for skønsmæssigt at fastsætte udbytteskatten
heller ikke anvendes af SKAT.
UKS Side 2755
U
K
S
301/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved udbyttekontrollen finder SKAT de fejl, hvor selskaber har betalt og indbe-
rettet udbytte i TastSelv, men ved en fejl mangler at angive beløbet.
eKapital rykker de indberetningspligtige såfremt de indberetter færre udbytte-
modtagere end året før eller hvis indberetningspligtige ikke har foretaget ind-
beretning i indeværende år, men i tidligere år.
SKAT foretager ingen afstemning mellem angivet udbytte og indberetning.
Region København udførte i 2011 et indsatsprojekt for indkomståret 2008, for
de selskaber, hvor der er forskel på angivelse og indberetning. Af 68.000 selska-
ber var der i alt ca. 20.000 selskaber, hvor der var en forskel. Af disse blev 1.500
udvalgt til udvidet kontrol. Projektet medførte, at 160 af de 1.500 selskaber fik
en samlet forhøjelse på 58 mio. kr. Projektet førte ligeledes til, at revisorer for
nogle af selskaberne blev anmeldt til Revisornævnet, hvor flere af sagerne endte
med bøder til revisorerne.
Der har tidligere været problemer med at kunne foretage afstemninger og kon-
troller, men det er delvis afhjulpet nu. Fra og med 2012 skulle de ikke VP-admi-
nistrerede selskaber (ikke optaget til handel på reguleret marked og ikke ind-
skrevet i VP) indberette og angive på samme tidspunkt. Fra og med 1. januar
2013 skal de depotførerne (bankerne) for de VP indskrevne selskaber/ investe-
ringsforeninger/investeringsselskaber (optaget/ikke optaget til handel på regu-
leret marked) indberette senest en måned efter at de udloddende selskaber/in-
vesteringsforeninger/investeringsselskaber har indsendt deres angivelse. For
2012 kan der for de ikke indskrevne selskaber foretages afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
Afregning Person har hertil oplyst, at ··”at der også vil kunne foretages afstem-
ning mellem angivelse og indberetning for de indskrevne selskaber/investerings-
foreninger mv., men først i perioden efter den 20. januar 2013. Fra og med
2013, vil der kunne foretages afstemning ved udgangen af den efterfølgende
måned.”
Regnskab 2 har hertil oplyst, at "afstemning skal foretages manuelt for de ca.
75.000 selskaber. som udlodder udbytte ved sammenkøring af forskellige Busi-
ness Objects universer".
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem
det som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte ud-
byttemodtager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har
UKS Side 2756
U
K
S
302/613
Dok.nr. 18142586.1
vist, at der er mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det
er SIRs vurdering at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytte-
skat og indberetning.
Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt be-
stemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsættelse tages i
anvendelse som andre steder i organisationen.
3.7 Organiseringogansvarpåudbytteområdet
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbytteskat er delt på flere proces-
ejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Regnskab 2 varetager bogholderifunktionen omkring udbytteskat. Kontorets ar-
bejdsopgaver er bl.a. at taste blanketter vedrørende indberetning og angivelse,
foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberetninger og angivelser,
behandling af ansøgninger om refusion, attestation af skattepligt for danskere
med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende udbytte samt kontrol
og afstemning af betaling og angivelse mv.
Afregning Person er procesejer på eKapital. Center for eKapital drifter eKapital
der omfatter de obligatoriske indberetningspligter efter skattekontrolloven,
som ikke er omfattet af elndkomst. Procesejer for eKapital har oplyst, at eKapi-
tal i sin opbygning er en slags "lagerhotel". Et "lagerhotel" hvor alle oplysninger
til brug for fx dannelsen af årsopgørelsen, til brug for servicebilaget, til SKATs
automatiske opgørelses- og beregningssystem, til kontrol, til compliance, til
brug for indsatsprojekter og afstemning af indkomster, udbytte mv. er samlet.
eKapital består af en række delsystemer, der har hver sit afgrænsede oplys-
ningsområde, fx renter, udbytter, køb og salg af værdipapirer, indskud på pen-
sionsordninger. Det er op til brugerne, at hente og anvende de indsamlede data.
SLUT-systemet har adgang til at hente oplysninger i de relevante delsystemer i
eKapital i forbindelse med dannelse og udskrivning af årsopgørelse for perso-
ner.
Afregning Erhverv, som er procesejer på udbytteangivelsen, varetager opgaven
omkring udvikling af forbedrede muligheder for TastSelv, der køres som et pro-
jekt i Afregning Erhverv. Formålet med forbedringerne er, at etablere et andet
indberetningsflow, således at det bliver lettere at foretage en korrekt indberet-
ning.
UKS Side 2757
U
K
S
303/613
Dok.nr. 18142586.1
Delkonklusion
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der
bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af udbytteskat.
3.8 Opfølgning påSIRsundersøgelse afProvenuet fraKildebeskatningafud-
lændinge– udbytteskat (maj 2010)
SIRs undersøgelse fra maj 2010 viste bl.a.:
 At der ikke foretages afstemning mellem de udbytter som selskaberne
angiver og de udbytter som indberettes for udbyttemodtagerne.
 At der kun med stor usikkerhed kunne opgøres et tilnærmelsesvist kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der
var i SKATs systemer.
 At SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et kor-
rekt nettoprovenu fra refusionsordningen.
 At regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en
korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen.
 At der kan refunderes udbytteskat før skatten er indbetalt/indberettet
til SKAT.
SIR anbefalede bl.a.:
 At der blev etableret et overordnet ansvar for hele processen til hånd-
tering af udbyttebeskatningen.
 At der blev etableret et kontrolmiljø, som sikrede at der var overens-
stemmelse mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
På baggrund af revisionsrapporten besluttede Produktionsforum, at nedsætte
en arbejdsgruppe, som skulle komme med forslag til administrative og system-
mæssige ændringer, der kunne imødegå de uafklarede forhold i rapporten.
Arbejdsgruppenudarbejdedeenrækkeforslagtilbedrehåndtering af udbytte-
beskatning. I arbejdsgruppensindstilling til Produktionsforumd. 27. juni 2011
er rapportens konklusioner opsummeret til 2 kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere
godskrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og
den tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Ad 1) Manglende afstemning af udbytteskat
Produktionsforum behandlede arbejdsgruppens forslag den 27. juni 2011 og
UKS Side 2758
U
K
S
304/613
Dok.nr. 18142586.1
•
besluttede, at Borger og Virksomheder samt Jura og Samfundsøkonomi arbej-
dede videre med forslaget om ændring af Kildeskattelovens § 66 samt de heraf
følgende procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Det blev endvidere ind-
stillet at arbejde videre med forslaget om tvungen TastSelv.
I bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om indberetningspligter mv.
efter skattekontrolloven er der foretaget ændring, således, at fristen for angi-
velse, betaling og indberetning af udbyttemodtagere er blevet den samme. For
de selskaber som ikke er indskrevet i Værdipapircentralen er ændringen fortaget
med virkning for 2012, mens ændringen for de selskaber/investerings-forenin-
ger/investeringsselskaber, som er indskrevet i Værdipapircentralen er foretaget
med virkning fra 2013.
Afregning Erhverv har under denne revision oplyst, at håndteringen af forbed-
ringerne af TastSelv køres som projekt i Afregning Erhverv. Det er ønsket, at den
nye løsning for indberetning af udbytte overordnet set bl.a. skal indeholde føl-
gende nye/forbedrede funktioner:
 Et nyt indberetnings flow som gør, at selskabet ved angivelse af udbytte
samtidig skal oplyse om udbyttemodtager. Løsningen kontrollerer, at
der er modtager på hele udlodningsbeløbet, således at der sker en be-
løbsmæssig afstemning inden indberetning kan foretages. Dvs. et sam-
let indberetnings flow mod den nuværende løsnings to indberetnings-
flows
 Der udvikles en kladdefunktion, hvor indtastede data kan gemmes, re-
digeres og indberettes senere.
 Tidligere indberettede udbyttemodtagere kan gemmes og hentes frem
igen ved nye indberetninger.
 Der registreres årsag for den valgte udbytteprocent, hvis der er valgt
en lavere udbytteprocent.
Udviklingen af ny TastSelv-løsning ved angivelse af udbytteskat er i proces.
I projektet bliver der nu arbejdet på at kvalitetssikre og præcisere kravspecifi-
kationen, med henblik på at få et mere præcist bud på prisen af fase 1. Projektet
har på nuværende tidspunkt alene fokus på at færdiggøre kravspecifikation
vedrørende den nye TastSelv-løsning (fase 1).
Hensigten har været, at idriftsætte den forbedrede funktionalitet inden Skatte-
kontoen går i drift. Den nye indberetningsløsning kan imidlertid ikke nå at blive
sat i drift inden Skattekontoen sættes i gang efter planen i august 2013. Det
forventes, at den nuværende TastSelv-løsning, som er 2 separate spor, for angi-
velse af udbytte og indberetning af modtagere bliver obligatorisk at anvende
UKS Side 2759
U
K
S
305/613
Dok.nr. 18142586.1
med virkning fra 1. juli 2013. Bekendtgørelser herom er i ekstern høring på nu-
værende tidspunkt. SKAT har oplyst, at der arbejdes hen imod at den nye Tast-
Selv-løsning for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere
kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt
taget endelig beslutning om gennemførelse af projektet efter den nuværende
tidsplan.
Ad 2) Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere Af
beslutningsprotokollen for Produktionsforum den 27. juni 2011 fremgår, at Pro-
duktionsforum blev orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejds-
gruppe, som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske akti-
onærer. SKAT er med i et pilotprojekt med 7 andre lande, herunder flere store
pengeinstitutter.
SKAT har over for SIR redegjort for, at arbejdet i OECD har stået på i flere år.
Der er afleveret diverse rapporter og nedsat flere arbejdsgrupper, dels arbejdes
der sideløbende i andre regi. EU har et projekt FATCA aftalen med USA om gen-
sidig udveksling af oplysninger vedrørende depoter, konti m.v., som er blevet
prioriteret højest. I OECD ligger en brugbar model klar, men det er uklart hvad
EU's holdning er til denne. Modellen fordrer, at udenlandske pengeinstitutter
skal være med, og det vil kræve IT-udvikling. Tyskland, der har et system som
minder om den danske refusionsmodel […]. Det er SKATs vurdering, at det først
vil være attraktivt for de udenlandske pengeinstitutter at være med, hvis flere
lande eller f.eks. et stort land som Tyskland beslutter at tilslutte sig modellen.
Sideløbende arbejder SKAT på at udvide nettoafregningsmodellen til flere lande.
Delkonklusion
SKAT har oplyst, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og ind-
beretning af udbyttemodtagere er i proces og der arbejdes hen imod en idrift-
sættelse omkring 1. april 2014. Når den nye TastSelv-løsning er implementeret
vil angivelsen (registrering af indtægten) i højere grad følge betalingen.
Reglerne er nu blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og
indberette udbytte er den samme, men at det forsat bliver foretaget i to flows.
Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsningen
til et flow, som arbejdsgruppen lagde op til i indstillingen til Produktionsforum.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivelse og
indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler med
samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere
at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
UKS Side 2760
U
K
S
306/613
Dok.nr. 18142586.1
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere,
fordi angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
SIR konstaterer, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på en fælles
nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer og at der ligger en brug-
bar model klar. SKAT er imidlertid afhængig af at udenlandske pengeinstitutter
vil deltage samt at større lande tilslutter sig modellen. Det er SIRs opfattelse, at
SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en fælles netto-
afregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
I undersøgelsen af Provenuet fra Kildebeskatning af udlændige – udbytteskat
(maj 2010) anbefalede SIR, at der blev etableret et overordnet ansvar for hele
processen til håndtering af udbyttebeskatning. Det er fortsat SIRs opfattelse, at
der bør etablereres et overordnet ansvar.
SIR har herudover ingen bemærkninger i forhold til opfølgningen af undersø-
gelsen (maj 2010), samt de tiltag SKAT har foretaget i forhold til Produktionsfo-
rums indstilling.
4. Konklusion og bemærkninger
4.1 Konklusion
På baggrund af den gennemførte revision er det samlet SIRs vurdering, at for-
valtningen på udbytte og royaltyområdet har fungeret ikke helt tilfredsstillende.
Overordnet set er det SIRs vurdering at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti i forbindelse med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbentstående
poster bliver løbende undersøgt, således at de kan blive opløst eller placeret de
rigtige steder. Det er SIRs vurdering, at de kontroller og afstemninger SKAT ud-
fører i forbindelse med regnskabsgodkendelsen medvirker til at sikre regnska-
bets rigtighed. Derudover er det SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer
pr. 31.12.2012 var til stede samt var retskraftige.
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere undersøgelse kon-
staterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og indberet-
ning om udbyttemodtagere er i proces og SKR har oplyst, at der arbejdes hen imod,
at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014.
Når den nye TastSelv-løsning er implementeret vil angivelsen (registrering af
indtægten) i højere grad følge betalingen.
UKS Side 2761
U
K
S
307/613
Dok.nr. 18142586.1
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytteskat og indbe-
rette om udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to
flows. Der er i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv-
løsningen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbytte
og indberetning om udbyttemodtagere. Det er SIRs opfattelse, at nye regler med
samme tidsfrist for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere
at foretage en sådan afstemning. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere,
fordi angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse, at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til
at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen har SIR ligeledes lagt vægt på følgende:
 SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på
(angivelser som bliver tastet af Regnskab 2) ikke ligger indenfor de ret-
ningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen
har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver indregnet indenfor
de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringssty-
relsen har fastsat.
 Revisionen har vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikkealle data i eKapital blev overført kor-
rekt til Årsopgørelserne. Fejlene er i begge tilfælde blevet opdaget af
anden vejendegentlige afstemning mellem systemer. DeterSIRs vur-
dering, at de konkrete tilfælde, hvor der er sket fejl i 2012 viser, hvor
vigtigt det er, at der bliver foretaget afstemning mellem systemerne.
SKAT bør etablerer afstemninger eller anden form for kontrol, som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem syste-
merne.
 Det er SIRs vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne
kontroller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunde-
ret udbytteskat til udlændige.
 Det er SIRs opfattelse, at for refusionsanmodningerne udenfor regne-
arksordningen bliver grundlaget før udbetaling af refusion vurde-
ret, mens grundlaget under regnearksordningen kun sjældent vur-
deres. Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanmod-
ninger, der kommer via regnearksordningenikkeertilstrækkelig.Det
er SIRsopfattelse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrol-
leres/påses inden anmodning imødekommes og i højere grad påse
UKS Side 2762
U
K
S
308/613
Dok.nr. 18142586.1
grundlagetforrefusion underregnearksordningen. Det er SKATs an-
svar at anmodning om refusion, under regnearksordningen, er kor-
rekt inden der foretages udbetaling.
 Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver til-
strækkelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning
regnskabsafslutning – lokale firmakoder. Derudover er det SIRs opfat-
telse, at regnskabsgodkendelsen burde nævne større sager, hvor SKAT
med stor sandsynlighed risikere at skulle tilbageføre tidligere indtægts-
førte udbytteskatter.
 Det er SIRs opfattelse, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til hvor-
vidt bestemmelserne for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig fast-
sættelse tages i anvendelse som andre steder i organisationen.
 Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
4.2 Bemærkninger
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT føl-
ger op på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med
angivelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
UKS Side 2763
U
K
S
309/613
Dok.nr. 18142586.1
Afsnit Bemærkninger Vigtighed
3.2 Der er behov for at få fastlagt klare regler for regn-
skabspraksis. Indregning af indtægter for udbytte-
skat bør foretages, så de bliver indregnet indenfor de
retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Mo-
derniseringsstyrelsen har fastsat.
3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til
håndtering af udbytteskat.
3.3
3.6
3.8
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning
eller anden form for kontrol som sikrer. at alle data
leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem syste-
merne.
Der er behov for at foretage afstemning mellem an-
givelse og indberetning.
3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt tages stilling
til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge dagbø-
der samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvende-
Ise som andre steder i organisationen.
3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der
ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
3.5 Der er behov for at justere Regnskabsgodkendelsen,
således at informationsværdien øges og den lever op
til SKATs vejledning Regnskabsafslutning – lokale fir-
makoder.
3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene for ud-
betaling af refusion beskrives, hvad der skal kontrol-
leres/påses forinden anmodning imødekommes
Høring
Rapporten har været i høring i Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning Per-
son, Afregning Erhverv samt Proces og Administration.
Der er modtaget høringssvar fra Regnskab 2, Betaling & Regnskab, Afregning
Person og Afregning Erhverv. Faktuelle præciseringer og bemærkninger er så
vidt mulig indarbejdet eller indsat med kursiv i rapporten.
Derudover har Regnskab 2 og Afregning Person afgivet følgende høringssvar
(del af høringssvar som er af mere oplysende karakter):
UKS Side 2764
U
K
S
310/613
Dok.nr. 18142586.1
Regnskab 2 haroplyst, "at når Tast Selv-løsningen, som forventes at blive ind-
ført 1. juli 2013 vil det være med de nuværende 2 flows. Der bør derfor fort-
sat være fokus på at få indført et nyt Tast Selv, som er i et flow ...”.
Afregning Person har oplyst, at Afregning Person har fokus på, at forbedre
muligheder for banker og andre indberetningspligtige til at foretage deres
indberetninger. Afregning Person er ved at igangsætte et projekt der skal-
forny de gamle TS-Tele indberetningsordninger og erstatte disse med FTP-
gateway og TastSelv løsninger. Det er tanken at se på om der for hele udbyt-
teområdet kan findes en fælles holdbar løsning der kan tilgodese begge ty-
per af indberetningspligtige (banker og selskaber) om udbyttemodtagerne.
eKapital har løbende fokus på om der kan tages yderligere tiltag til at sikre
en korrekt indeholdelse af udbytteskat (den korrekte udbytteprocent). De
seneste tiltag har taget fokus på bankernes kunderegistrering af depoterne,
og dermed at sikre at modtageren af udbytteskatten nu også er den type
som indeholdelsesprocenten peger på, fx
 en aktiv virksomhed/selskab mv.
 et investeringsselskab, en investeringsforening, et selskab osv.
 en person
 en person med et depot tilmeldt under den såkaldte VP-ordning
Ligeledes skal den faktiske indeholdte skat indberettes fra og med 1. januar
2011. Det betyder, at SKAT nu har mulighed for over årsopgørelsen at god-
skrive den faktisk indeholdte skat, og ikke som nu automatisk at godskrive
27 % for en person eller en personlig erhvervsdrivende mv.
Siden sidste revisionsrapport har eKapital fået ændret skattekontrolloven
således, at der er obligatorisk indberetningspligt om udbytte/udlodning til
skattefrie pensionsdepoter samt at der generelt i den obligatoriske indbe-
retning fra depotbanken om udlodning af udbytte skal indberettes CVR/SE
nr. på det selskab, eller den investeringsforening/afdeling udlodningen
stammer fra.
Sidstnævnte for at angivelsen fra den udlodningen stammer fra kan kobles
op mod depotbankernes indberetninger om udbyttemodtagerne, og på den
måde at kunne lave en afstemning af de to forskellige indberetninger.
Sidst men ikke mindst, havde eKapital budt ind med som en del af skattereform
kataloget med yderligere indberetninger at kunne få indført en hjemmel til de
UKS Side 2765
U
K
S
311/613
Dok.nr. 18142586.1
udstedende selskaber af aktier og beviser, at de meget tidligt i indkomstårets
start havde pligt til at fortælle SKAT og depotbankerne gennem VP-indskrivnin-
gen, hvem de var af type som udloddende for på den måde at binde admini-
strationen af udbytteopgaven udenfor SKAT sammen med udbytteadministratio-
nen i hele SKAT (Årsopgørelsen og godskrivningen, selskabsselvangivelsen og ud-
bytteadministrationen i Regnskab 2 sammen). ...
Konklusion
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse
af nedennævnte karakterskala, jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for års-
revision.
[Gengivet i Koncerncenteret Økonomis notat af 19. oktober 2010, jf. kapitel 5,
afsnit 5.1, ovenfor]
2. Forudgående høring over udkast til rapport
Et udkast til revisionsrapporten, dateret den 21. maj 2013, var i høring i SKAT, inden
den endelige rapport blev afgivet. Lisbeth Rømer sendte med en e-mail den 24. maj
2013 sine kommentarer, indføjet i det fremsendte udkast, til Lars Kørvell og Søren
Kristensen med René Frahm Jørgensen c.c.
Samme dag videresendte Lars Kørvell Lisbeth Rømers kommentarer til Iben von
Hallas, som ligeledes samme dag videresendte dem til Orla H. Kristensen og Dorthe
Pannerup Madsen med Frank Høj Jensen c.c.
Som det fremgår af rapporten, blev SKATs bemærkninger indsat med kursivmarke-
ring i den endelige rapport.
3. Forelæggelse for departementschefen
3.1 Forelæggelsen
3.1.1 SIRs rapport blev sammen med et Revisionsresumé sendt til Rigsrevisionen. Skat-
teministeriet modtog kopi af fremsendelsen. Det hedder i resuméet:
UKS Side 2766
U
K
S
312/613
Dok.nr. 18142586.1
Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført en revision af udbytte- og
royaltyskal for 2012.
Baggrund
I regnskabet for 2012 er nettoindtægterne for udbytteskat på i alt 6.363,5 mio. kr.
og udgør således et væsentligt beløb. I udbytteadministrationen bliver der foretaget
mange manuelle registreringer både ved angivelse af udbytteskat, indberetning af
udbyttemodtagere samt ved udbetaling af refusion. De manuelle processer er med
til at forøge risikoen for fejl på området.
SIR konkluderede i en tidligere undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af
udlændige – Udbytteskatten (maj 2010) bl.a., at der kun med stor usikkerhed kunne
opgøres et korrekt nettoprovenu fra de oplysninger, der er i SKATs systemer, og at
SKAT mangler indberetninger/oplysninger for at kunne opgøre et korrekt nettopro-
venu fra refusionsordningen. Derudover manglede der afstemningsmuligheder
mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere. SKAT nedsatte en
arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete forslag til, hvorledes området
kunne håndteres fremover.
Formål
Revisionens formål var:
 At opnå en begrundet overbevisning om, at SKAT har tilrettelagt regn-
skabsfunktionen på en tilfredsstillende måde, herunder at der var etable-
ret forretningsgange og interne kontroller, der medvirkede til at sikre en
korrekt regnskabsaflæggelse.
 At vurdere om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af SIRs
tidligere undersøgelse var dækkende og tilstrækkelige.
Konklusion og bemærkninger
SIR vurderer samlet set at forvaltningen på udbytte- og royaltyområdet har funge-
ret ikke helt tilfredsstillende.
Overordnet set er det SlRs vurdering, at der løbende bliver fulgt op på relevante
konti samt at de kontroller og afstemninger SKAT udfører i forbindelse med regn-
skabsgodkendelsen, medvirker til at sikre regnskabets rigtighed. Det er ligeledes
SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31.12.2012 var til stede samt var
retskraftige.
UKS Side 2767
U
K
S
313/613
Dok.nr. 18142586.1
Om de initiativer som SKAT har sat i værk som følge af tidligere undersøgelse kon-
staterer SIR, at den nye TastSelv-løsning for angivelse af udbytteskat og indberet-
ning om udbyttemodtagere er i proces og SKAT har oplyst, at der arbejdes hen
imod, at løsningen kan sættes i drift omkring 1. april 2014. Når den nye Tastselv-
løsning er implementeret, vil angivelsen (registrering af indtægten) i højere grad
følge betalingen.
Reglerne er blevet ændret således, at fristen for at angive udbytte og indberette om
udbyttemodtagere er den samme, men det bliver fortsat foretaget i to flows. Der er
i SKAT pt. ikke truffet endelig beslutning om at udvide TastSelv løsningen til et flow.
SIR konstaterer, at SKAT i dag ikke foretager afstemning mellem angivet udbytte og
indberetning om udbyttemodtagere. SIR finder det nødvendigt at SKAT foretager
afstemning mellem angivet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi
angivelse og indberetning fortsat foretages i 2 flows.
Det er SIRs opfattelse. at SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at
indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved bedømmelsen lagde SIR bl.a. også vægt på følgende:
 SIR finder, at SKATs nuværende måde at indtægtsføre udbytteskat på ikke
ligger indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejledningen og Mo-
derniseringsstyrelsen har fastsat. SKAT bør sikre sig, at udbytteskat bliver
indregnet indenfor disse retningslinjer/regler.
 Revisionen har vist, at der i 2012 er sket fejl, hvor ikke alle data i 3S er
overført til SAP38, ligesom ikke alle data i eKapital blev overført korrekt til
årsopgørelserne. SKAT bør etablere afstemninger eller anden form for
kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem
systemerne.
 Det er SIR vurdering, at de tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrer en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet ud-
bytteskat til udlændige.
 Det er SIRs vurdering, at SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der
kommer via regnearksordningen ikke er tilstrækkelig. Det er SIRs opfat-
telse, at Regnskab 2 bør beskrive, hvad der skal kontrolleres/påses inden
anmodning imødekommes og i højere grad påse grundlaget for refusion
under regnearksordningen.
 Det er SIRs vurdering, at selve regnskabsgodkendelsen ikke giver tilstræk-
kelige informationer og dermed lever op til SKATs Vejledning regnskabs-
afslutning – lokale firmakoder.
 ...
UKS Side 2768
U
K
S
314/613
Dok.nr. 18142586.1
 Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for udbyt-
teområdet. Der bør efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar
(Iedelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
SIR har under revisionen identificeret forhold, som SIR anbefaler, at SKAT følger op
på.
Bemærkningerne, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med an-
givelse af vigtigheden for opfølgning jf. skala i Bilag A.
Forvaltningens reaktion
Afregning Erhverv har oplyst, at der arbejdes hen imod at den nye TastSelv-løsning
for angivelse af udbytteskat og indberetning af udbyttemodtagere kan sættes i drift
1. april 2014. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt taget endelig beslutning om
gennemførelse af projektet efter den nuværende tidsplan, ligesom der ikke er truf-
fet endelig beslutning om at ændre TastSelv-løsningen til ét flow.
Af det nævnte bilag A fremgår:
Konklusion
De konklusioner, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet med angivelse af
nedennævnte karakterskala jf. Rigsrevisionens Revisions Standard for årsrevision.
...
Meget tilfredsstillende: ...
Tilfredsstillende: ...
Ikke helt tilfredsstillende: Virksomheden har ikke opfyldt flere af de væsentlige
standarder. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende: ...
Bemærkninger
De bemærkninger, som er indeholdt i rapportteksten er gengivet nedenfor med an-
givelse af vigtigheden for opfølgningen, efter følgende skala:
UKS Side 2769
U
K
S
315/613
Dok.nr. 18142586.1
1. Væsentlig svaghed: Dette vurderes som et kritisk problem, som omgående bør
vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan medføre;
a. betydelige fejloplysninger i regnskab I bogføring som følge af væsentlige fejl
eller mangler og/ eller
b. overtrædelse af gældende love, regler og retningslinjer
2. Betydelig svaghed: Dette vurderes som et problem, der bør tages
hånd om, da del kan føre til;
a. unøjagtigheder i regnskab/bogføring og/ eller
b. mangel på kontrol i den reviderede organisatoriske enhed eller proces
M;i 3. Mindre svaghed: Dette er et problem af mere formel karakter, hvis løsning vil
føre til;
a. forbedring af kvaliteten af det reviderede område og/ eller
b. forbedring af effektiviteten af det reviderede område.
3.1.2 Der findes i materialet en forelæggelse for departementschef Jens Brøchner, hvor-
med revisionsresuméet forelægges sammen med et udateret notat, der gengiver
de relevante dele af resuméet.
3.2 Påtegningen på forelæggelsen
Forelæggelsen bærer en påtegning: Læst 31.5.13, hvorunder er anbragt en under-
skrift, der ikke fremtræder som Jens Brøchners, men som identisk med den, der –
ifølge dens indhold den 18. maj 2010 – er påført SIRs rapport af 10. maj 2010, jf.
kapitel 9, afsnit 3, ovenfor, hvor vi har lagt til grund, at underskriften hidrører fra
daværende revisionschef Kjeld Rasmussen. Vi bemærker herved, at Jens Brøchner
tiltrådte i Skatteministeriet den 29. maj 2012.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, at SIRs rapport af 31. maj 2013, resumeet eller det nævnte udaterede
notat i øvrigt skulle være tilgået Jens Brøchner, forud for at sagen om den formo-
dede svindel med udbytteskat i sommeren 2015 kom til Skatteministeriets kend-
skab.
UKS Side 2770
U
K
S
Kapitel 12 Forløbet efter SIRs rapport af 30. maj 2013
Til brug for læsningen af dette kapitel bemærker vi, som det fremgår af kapitel 5,
afsnit 1, ovenfor, at pr. 1. januar 2013 var den enhedsforvaltningsstruktur på Skat-
teministeriets område, som havde bestået (af betydning for vores undersøgelse) i
årene 2010-2012, opgivet til fordel for en tilbagevenden til en traditionel myndig-
hedsstruktur med et departement og SKAT som en selvstændig styrelse under de-
partementets tilsyn. Dette indebar blandt andet, at der blev holdt særskilte møder
i de to myndigheders ledelsesorganer, at Revisionsudvalget, jf. kapitel 5, afsnit 2.6,
ovenfor, blev nedlagt, og at den opfølgningsprotokol, som blev anvendt i SKATs
procedurer for opfølgning på blandt andet SIRs beretninger, og som omtales i en
række afsnit i det følgende, med virkning fra 1. januar 2013 hvert kvartal blev sendt
til departementet som et led i dettes tilsyn med SKAT, jf. den procedure, som er
gengivet i kapitel 5, afsnit 4.2.2, ovenfor. Det forhold, at vi alene omtaler en fore-
læggelse for departementschefen af opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014,
skyldes, at det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, så vidt ses ikke inde-
holder oplysning om øvrige forelæggelser for departementschefen, og i øvrigt hel-
ler ikke om departementets eventuelle sagsbehandling i anledning af de kvartalsvis
modtagne opfølgningsprotokoller.
Vi bemærker videre, at direktionerne i henholdsvis Skatteministeriets departement
og SKAT som udgangspunkt holdt møde hver uge. At kun enkelte af disse møder er
omtalt i det følgende, er udtryk for, at spørgsmål af betydning for vores undersø-
gelse ikke ses behandlet på øvrige direktionsmøder.
Vi har for hvert kvartal indsat de oplysninger om udviklingen i refunderede udbyt-
teskattebeløb og indtægter fra udbytteskat, som fremgik af de godkendte regnska-
ber og indtægtslister. Tallene er indsat kvartalsvis, uanset at de var tilgængelige på
månedsbais. Vi har ikke taget hensyn til, at tallene for en måned først var tilgænge-
lige med nogen forsinkelse.
1. Refusion og indtægter udbytteskat, 1. kvartal 2013
1.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2012 2013
Januar 44 66
Februar 36 27
Marts 27 57
UKS Side 2771
U
K
S
317/613
Dok.nr. 18142586.1
1.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2012 2013 År til dato 2012 År til dato 2013
Januar 314 631 314 631
Februar 296 346 610 977
Marts 427 340 1.037 1.317
2. Lisbeth Rømers notat af 4. juni 2013
Den 4. juni 2013 udarbejdede Lisbeth Rømer et notat om en række administrative
problemer stilet til René Frahm Jørgensen.
2.1 Indhold
Udbytteskat – Kundeservice
Afstemninger.
Den 1. juli 2013 forventes angivelse og indberetning af udbyttemodtagere at blive
tvungen TastSelv. Det nuværende TastSelv er uden de afstemninger, som ændret
lovgrundlag har muliggjort fra 1.1.2012 (de ikke VP administrerede selskaber) og
fra 1.1.2013 (de VP administrerede selskaber).
De ikke VP administrerede selskaber er de mange, potentielt næsten alle registre-
rede selskaber, oftest med få aktionærer. Ca 75.000 selskaber udlodder hvert år.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbyttet og indberetter hvem udbytte-
modtagerne er.
De VP administrerede selskaber er ca 2000, som har mange aktionærer.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbytteskat (på baggrund af oversigt
fra VP), og VP indberetter hvem udbyttemodtagerne er.
Den manglende afstemning betyder, at en udbyttemodtager kan godskrives udbyt-
teskat, som ikke er angives (og derved heller ikke betalt).
Der arbejdes på at få et nyt TastSelv, som har løst problemet med den manglende
afstemning ved at lade summen af indberetningen være angivelsen
Denne løsning kan kun gælde for de ikke VP administrerede selskaber.
Der er derfor fortsat behov for at etablere en afstemning af de VP indberettede
udbyttemodtagere og selskabets angivelse, også når vi får ny TastSelv. Det må
kunne gøres maskinelt med manuel opfølgning af differencer.
Pengeinstitutterne har også korrektioner til allerede foretagne indberetninger.
Det er en løbende kontrol med peak april, maj måned, men der er tid til februar
det efterfølgende år, hvor printselvangivelsen dannes.
UKS Side 2772
U
K
S
318/613
Dok.nr. 18142586.1
Ikke skattepligtige udloddere
Visse investeringsselskaber er ikke skattepligtige og indsender ikke selvangivelse. Vi
kan derfor ikke udføre den normale udbyttekontrol, hvor selskabets selvangivelses
felt 37 samkøres med de i 3 S registrerede angivelser.
Så der er ingen af os kendt kontrolmulighed.
Det er ikke mange selskaber det drejer sig om, men et problem som må løses via
lovgivning, hvis ikke vi skal ud og kontrollere hvert år.
Udbyttekontrol-differencer
Der foretages her i kontoret udbyttekontrol, men den går kun på om der er en an-
givelse, ikke på om der er differencer mellem felt 37 på selvangivelsen og det an-
givne udbytte. I "gamle dage" påså kommunerne dette og SKAT har ikke fuldt ud
opfyldt den nye opgave, som ligger som advis ved indtastning af felt 37 på selvan-
givelsen. Det burde sammenkøres med DIAS projektet, så det afstemmes i forbin-
delse med selvangivelsen.
Erfaringsmæssigt en større opgave, som vil blive mindre når den nye TastSelv er
igangsat
Depotmarkeringer
Desværre har det vist sig, at de depotmarkeringer, som pengeinstitutterne foreta-
ger, ikke altid er korrekte og i overensstemmelse med reglerne. Depotmarkerin-
gerne styrer, hvilken skat der skal betales, så det er vigtigt, at det gøres korrekt.
Der er derfor behov for en generel kontrol af depotmarkeringer i pengeinstitutter.
Det bør være en løbende opgave, som er ikke af uvæsentlig omgang.
Øvrige opgaver
Derudover vil der være administration med fejllister, med rettelser til allerede ind-
sendte angivelser, rettelser af indberetninger osv.
Arbejdet med ny TastSelv vil også fortsætte.
Bente Klein Fridberg og Jette Knudsen varetager tastning og udbyttekontrol.
Bente er med i udvikling af ny TastSelv og udsteder frikort og tilladelse til nettoaf-
regning. Jette forestår tilbagebetaling til danske fonde og foreninger.
Kaes Hashem taster udbytteangivelser, og han kunne, hvis opgaven stadig er der,
Attestere skattepligt for danskere, som vil tilbagesøge udbytteskat i udlandet.
UKS Side 2773
U
K
S
319/613
Dok.nr. 18142586.1
Forslag
Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer bør også ligge i Kundeservice.
Refusionerne kræver adgang til 3 S og til RKO – eKapital (hvor VP indberetninger
lægger sig).
Udbetalingsordrerne kan sendes til SAP, hvor de, der gør det i dag, vil være. Det er
en ren bogholderiopgave.
Sven Nielsen varetager refusionsopgaven
Jeg ved ikke noget, men det virker som Laurits Cramer også har set en bagkant. Han
klargør alt og er den, som ved mest om det hele.
Konklusion
Udbytteskat har indtil nu haft til opgave at taste angivelser og indberetninger, samt
sørge for betalinger og refusioner. Vi har også gennemført udbyttekontrol (SAfelt
37 overfor udbytteangivelsen).
Der ligger mange opgaver, som ikke løses i dag. Nogle vil forsvinde ved tvungen
TastSelv, nye vil komme til (i mindre omgang). Men der ligger en stor opgave i at få
bedre styr på området, også ude i pengeinstitutterne.
En del vil kunne løses maskinelt – når der er økonomi til det.
2.2 Kommunikation til René Frahm Jørgensen
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
at René Frahm Jørgensen har modtaget notatet.
3. SKATs direktions møde den 17. juni 2013
3.1 Forberedelse af mødet
SIRs rapport af 30. maj 2013, jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor, blev behandlet på et
møde i SKATs direktion den 17. juni 2013. Forud for mødet havde rapporten været
udsendt til deltagerne tillige med et forelæggelsesnotat.
3.2 Mødet
3.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Steffen
Normann Hansen, Erling Andersen, Jens Sørensen, Anne Sophie Springborg Stricker
og Neel C. Grønlund (referent).
UKS Side 2774
U
K
S
320/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.2 Af referatet fra mødet fremgår:
...
Emne: Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Beslutnings/Drøftelse
Direktionen besluttede, at Kundeservice og Inddrivelse følger op på rapport fra In-
tern Revision.
Som ansvarlig er anført ”KJ” (Karsten Juncher).
4. Opfølgning på mødet
4.1 Iben von Hallas’ e-mail af 19. juni 2013
Den 19. juni 2013 skrev Iben von Hallas en e-mail til Lisbeth Rømer, Dorthe
Pannerup Madsen og Orla H. Kristensen med René Frahm Jørgensen, Frank
Høj Jensen og Mona V. Kristensen c.c. Af mailen fremgår:
Revisionsrapporten vedr. Udbytte- & Royaltyskat blev forelagt direktionen i man-
dags.
Jfr. opfølgningsproceduren for de kritiske revisionsrapporter vil vi få de efterføl-
gende 3 uger til tilbagemelding på, hvilke opfølgninger revisionsrapporten giver an-
ledning til.
Jeg har samlet anbefalingerne/bemærkningerne i en handleplan. (se vedhæftede)
Jeg har brug for, at handlinger, frister samt ansvarspersoner noteres i skemaet.
Hvis der er punkter, hvor procesejer/systemejer har ansvaret, så giv mig venligst
besked, så jeg kan videresende.
Skemaet skal sendes retur til mig senest den 27.6.2013.
Den endelige udgave af den handleplan, som Iben von Hallas henviser til, er gengi-
vet i afsnit 9.1 nedenfor.
4.1.1 Den 27. juni 2013 skrev Lisbeth Rømer en e-mail til medarbejdergruppen i Regn-
skab, hvoraf fremgår:
UKS Side 2775
U
K
S
321/613
Dok.nr. 18142586.1
Bekendtgørelse 731 og 734 gør alle de nævnte angivelser efter 1. juli 2013 tvungent
digitale, dog at SKAT accepterer alle papirangivelser indtil 31.12.2014. Så der er
åbnet 1½ års stor ladeport for blanketter – desværre.
4.2 Lisbeth Rømers e-mail af 3. juli 2013
4.2.1 Efter mellemkommende e-mailveksling skrev Lisbeth Rømer den 3. juli 2013 som
svar på Iben von Hallas’ mail af 19. juni 2013, jf. afsnit 4.1 ovenfor, således til Iben
von Hallas med Dorthe Pannerup Madsen c.c.:
Der er arbejdet med Tast Selv i 1½ år, men der har været knaster – økonomiske og
også tidsmæssige, da alle ressourcer gik til EFI og Skattekontoen.
Procesejer Jeanette Nielsen, systemejer Linnea Nissen og på det seneste procesejer
Henrik Koefoed Espersen. Alt er gjort fra vores side med hjælp, men de omtalte
personer har jo også andre arbejdsopgaver. Selvfølgelig satser man mere på de
systemer, som vedrører mange flere end de selskaber, som udbetaler udbytte. Dor-
the har bogholderiopgaven, men ikke den daglige udbytteadministration, og bl.a.
Tastselv opgaven. Og det er her alle problemerne er.
4.2.2 Iben von Hallas besvarede samme dag Lisbeth Rømers mail således med Dorthe
Pannerup Madsen c.c.:
Ok, Tak Lisbeth.
Da rapporten er kritisk, sker opfølgningen via Jens Madsen i Budget & Regnskab, så
det er vigtigt, at vi kan synliggøre, at Betaling & Regnskab har hånd i hanke med de
anbefalinger, der er rettet mod os.
5. Ændret placering af regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat pr. 1. juni
2013
Pr. 1. juni 2013 overtog Dorthe Pannerup Madsen ansvaret for regnskabsopga-
verne vedrørende udbytteskat, jf. Dorthe Pannerup Madsens e-mail af 4. juni 2013
til medarbejderne i Regnskab:
Jeg kan hermed meddele, at jeg har ansvaret for regnskabsopgaverne vedrørende
udbytteskat pr 1. juni 2013.
Det betyder, at Birgitte Grevy og Inge Lise Baumann – fra fredag den 7. juni 2013
deltager i vores driftsmøder.
UKS Side 2776
U
K
S
322/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere er det aftalt, at Lisbeth Rømer gør regnskabet for maj måned 2013 fær-
dig, som omfatter regnskabsgodkendelse og interne kontroller.
Årsagen til denne ændring er ikke direkte omtalt i det materiale, som er indgået i
vores undersøgelse, men det er nærliggende at antage, at ændringen havde sam-
menhæng med det forhold, at Lisbeth Rømer skulle pensioneres med udgangen af
november 2013, jf. også afsnit 17.1.1 nedenfor.
6. Revision af indberetningsbekendtgørelsen
6.1 Forelæggelse for skatteministeren
6.1.1 Med en forelæggelse dateret 26. juni 2013 fik skatteminister Holger K. Nielsen fo-
relagt udkast til revision af bekendtgørelse nr. 1315 af 15. december 2011 om ind-
beretningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det hedder i forelæggelsen:
Bemærkninger
Vedlagt forelægges et udkast til en ny bekendtgørelse om indberetningspligter mv.
efter skattekontrolloven. ...
Der er i forhold til den gældende bekendtgørelse foretaget følgende ændringer:
 En række ændringer som følge af ændret lovgivning.
 En lille udvidelse af indberetningspligterne til opfyldelse af EU's rentebe-
skatningsdirektiv som følge af en henvendelse fra EU-Kommissionen.
 Præciseringer og ændringer af sproglig og korrekturmæssig karakter.
Ingen af punkterne vurderes at være politisk kontroversielle.
Indstilling
Det indstilles, at du godkender, at udkastet til bekendtgørelse sendes i ekstern hø-
ring.
6.1.2 Forelæggelsen er påtegnet af afdelingschef Birgitte Christensen den 26. juni 2013
og af departementschef Jens Brøchner den 27. juni 2013. Skatteministeren har ikke
påtegnet forelæggelsen.
UKS Side 2777
U
K
S
323/613
Dok.nr. 18142586.1
6.2 Fornyet forelæggelse for skatteministeren
Bemærkninger
Vedlagt forelægges et udkast til ny bekendtgørelse om indberetningspligter mv. ef-
ter skattekontrolloven. Forelæggelse sker med henblik på din endelige godkendelse.
Et udkast til bekendtgørelse har været i høring. Vi har i den anledning alene mod-
taget tre høringssvar med bemærkninger til udkastet. Det ene er fra Erhvervsstyrel-
sens Team Effektiv Regulering, som meddeler, at de vurderer, at bekendtgørelsen
medfører begrænsede administrative byrder for erhvervslivet. Dette svarer til vores
vurdering. FSR – danske revisorer har haft to forslag til præcisering, som begge er
indarbeJdet, samt et spørgsmål som vi vil besvare bekræftende, når bekendtgørel-
sen er udstedt. Endelig har SRF Skattefaglig Forening haft en række forslag af teknisk
karakter, som er indarbejdet i det omfang, vi har været enige i dem.
...
Indstilling
At du godkender bekendtgørelsen og at den herefter udstedes.
Forelæggelsen er påtegnet af afdelingschef Birgitte Christensen den og af departe-
mentschef Jens Brøchner den 23. september 2013.
Forelæggelsen var vedlagt en korrektur til den nye bekendtgørelse, som er under-
skrevet af skatteminister Holger K. Nielsen den 26. september 2013.
6.3 Den reviderede indberetningsbekendtgørelse
Den reviderede indberetningsbekendtgørelse blev offentliggjort som nr. 1148 af
26. september 2013.
UKS Side 2778
U
K
S
324/613
Dok.nr. 18142586.1
7. Refusion og indtægter udbytteskat, 2. kvartal 2013
7.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2012 2013 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
April 22 373 351 1595%
Maj 348 434 86 25%
Juni 252 738 486 193%
7.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2012 2013 År til dato 2012 År til dato 2013
April 396 1.161 1.433 2.479
Maj 2.236 3.264 3.668 5.742
Juni 1.433 590 5.101 6.333
8. Lisbeth Rømers notat af 4. juli 2013
8.1 Indhold
Håndtering af betaling af udbytteskat 1.7. 2013-31.12.2014
Med Bekendtgørelse nr 731 af 21. juni 2013 er der indført tvungen brug af TastSelv
på en række angivelser, bl.a. udbytteangivelsen.
Tvungen TastSelv er nødvendig i samspillet med Skattekontoen, som indføres i au-
gust 2013, hvorefter indbetalinger uden registrerede krav tilbagebetales virksom-
heden efter 5 dage.
...
Tvungen TastSelv har virkning for afregningsperioder, der begynder 1. juli 2013 el-
ler senere.
For udbytter betyder det, at vedtagelse af udlodning skal ligge efter 1. juli 2013.
Bekendtgørelsen åbner mulighed for at bruge blanketter indtil 1. januar 2015.
Der er årligt ca 75.000 udbytteangivelser, hvoraf ca 25.000 angives digitalt allerede.
UKS Side 2779
U
K
S
325/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er forventeligt, at udbytteangivelser, som normalt kun indsendes 1 gang om
året og ofte af holdingselskaber, hvor der ikke er andre skattemæssige aktiviteter,
vil bruge blanketter, så længe det er muligt.
Oftest er revisorer involveret i udlodningerne, som skal vedtages på selskabets ge-
neralforsamling.
...
For selskaber, som fortsætter med at bruge blanketter, som skal tastes i SKAT,
kunne man lade disse betale, som de gør i dag, hvor der skal bogføres manuelt, for
at indbetalingen overføres til SAP 38. Det ville give mere tid til at taste angivelserne,
således at risikoen for at tilbagebetale et udbytteskattebeløb reduceres.
Da det ikke er muligt at lukke de omhandlede konti og da de udloddende selskaber
i vidt omfang gør, som de gjorde sidste år, vil vi selv med helt tvungen TastSelv
kunne risikere, at der bliver betalt på samme måde, som selskabet plejer.
Der vil i overgangsperioden være en øget arbejdsmængde med at bogføre indbeta-
linger manuelt, men der vil blive sparet en del tilbagebetalinger. Det er ikke altid er
muligt at taste angivelserne så betids, at der ikke skal tilbagebetales og genopkræ-
ves med en masse besvær og renteproblemer til følge.
Der er mange angivelser med fejl, og der er i højsæsonerne ikke mulighed for at
være ajour med tastningen.
Det anbefales, at der gøres en særlig indsats over for revisorerne, som, hvis de ta-
stede angivelserne ind, kunne reducere mængden af fejl i angivelserne (det skal
være rigtigt for at kunne bruge TastSelv). Det vil øge antallet af TastSelv angivelser
og derved reducere problemerne.
8.2 Kommunikation af notatet
Lisbeth Rømer sendte med en e-mail, ligeledes af 4. juli 2013, sit notat, jf. afsnit 5.1
ovenfor, til René Frahm Jørgensen, Orla H. Kristensen og Dorthe Pannerup Madsen.
Det hedder i mailen:
Et lille strå, som måske kan redde lidt af Skattekonto/Udbytteskatteproblemet. Jeg
ved ikke, om det er muligt.
UKS Side 2780
U
K
S
326/613
Dok.nr. 18142586.1
9. Handleplan juli 2013
I anden halvdel af juni og begyndelsen af juli 2013 arbejdede Betaling og Regnskab
med at udarbejde en handleplan for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013,
jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor.
9.1 Indhold
Af handleplanen fremgår blandt andet:
Pkt. 3.3
SIRs anbefaling/bemærkninger: Der er behov for, at der bliver etableret afstem-
ning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuld-
stændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Jette Zester, Afregning Person. ...
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring
Pkt. 3.4 SIRs anbefaling/bemærkninger: Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Pkt. 3.6 + 3.8
SIRs anbefaling/bemærkninger: Der er behov for at foretage afstemning mellem
angivelse og indberetning. ...
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
UKS Side 2781
U
K
S
327/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne ud-
bytteskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der hen-
føres til de enkelte modtagere – fs.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres
via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestids-
punkt medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsproce-
dure mellem angivelse af den samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i af-
klaring af nødvendige afstemninger.
Pkt. 3. 7
SIRs anbefaling/bemærkninger: Der er behov for, at der bliver etableret et over-
ordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele processen til håndtering af udbytte-
skat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Lisbeth Rømer Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Lena Bardrum, Afregning Person.
Ved implementeringen af Ny TastSelv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig
Intern Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden udgangen af august 2013 og Frank
Høj Jensen sender mail herom til Susanne Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
...
9.2 E-mailopfølgning om handleplanen
I de følgende dage udvekslede de implicerede en række e-mails om handleplanen.
9.2.1 Den 5. juli 2013 skrev Iben von Hallas således til Jens Madsen med blandt andre
Jens Sørensen, René Frahm Jørgensen, Susanne Thorhauge, Jeanette Nielsen, Lis-
beth Rømer og Dorthe Pannerup Madsen c.c.:
UKS Side 2782
U
K
S
328/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling og Regnskab har i samarbejde med Afregning Erhverv udarbejdet vedhæf-
tede handleplan på baggrund af revision af udbytte- og royaltyskat for 2012.
Opfølgning sker løbende og i tæt dialog mellem kontorerne.
9.2.2 Efter denne e-mail skrev Dorthe Pannerup Madsen den 9. juli 2013 en e-mail til
René Frahm Jørgensen og Frank Høj Jensen, hvoraf fremgår:
Lisbeth Rømer og jeg har her til formiddag haft en god snak om handleplanen og
det er Lisbeth Rømers ønske, at hun i handleplanen står for følgende punkter:
3.3
3.6 og 3.8
3.4 (gul)
3.4 (grøn)
I forbindelse med Lisbeth Rømers fratræden skal der ske overlevering til "kom-
mende ansvarlig".
Vedrørende pkt 3.7 vil der være behov for at arbejdsgruppen sammensættes af
Betaling og Regnskab, procesejer Jeanette Nielsen – Afregning Erhverv og procesejer
Lena Bardrum – Afregning Person.
I den forbindelse vil det være en god ide, hvis der bliver skrevet til Susanne Thor-
hauge og Klaus Østergård Jensen og vi foreslår, at Frank Høj Jensen tager initiativ
hertil.
I øvrigt har vi aftalt, at jeg sørger for transport af angivelser mellem Taastrup-Hor-
sens, mens Lisbeth Rømer holder ferie.
9.2.3 Umiddelbart efter, ligeledes den 9. juli 2013, sendte Dorthe Pannerup Madsen en
yderligere e-mail til René Frahm Jørgensen og Frank Høj Jensen med dette indhold:
Frank og jeg har talt sammen pr telefon og jeg kan forstå, at Lisbeth og jeg – begge
skal stå for punkterne i handleplanen, men måske kunne handleplanen rettes til,
således at 1. person har ansvaret for initiativ for punktet, så Lisbeth også kan se
sig selv i planen.
9.2.4 René Frahm Jørgensen svarede samme dag:
Det er fint!
UKS Side 2783
U
K
S
329/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter at have modtaget den justerede handleplan skrev René Frahm Jørgensen se-
nere samme dag:
Det lyder som en god løsning – på alle områder.
For så vidt angår angivelser – og tastning heraf, så melder Ringkøbing pas.. mod-
regningsopgaven mv. prioriteres frem mod lukkeperiode (ifølge aftale med mig). Jeg
håber at de øvrige angivelser kan nås.
9.2.5 Som opfølgning på det, der er anført i handleplanen, jf. afsnit 9.1 ovenfor, skrev
Frank Høj Jensen den 21. august 2013 en e-mail til Susanne Thorhauge og Klaus
Østergård Jensen med Lisbeth Rømer, Iben von Hallas og Dorthe Pannerup Madsen
c.c., hvoraf fremgår:
Som det fremgår af handleplanen i forbindelse med SIRs rapport om Revision af
udbytte- og royaltyskat for 2012 (se indklip nedenfor i denne mail). Anbefales det i
rapporten, at der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering
af udbytteskatten.
Da der jf vedhæftede bilag er 3 procesejere på området skrev vi ind, at jeg kontak-
tede Jer med henblik på nedsættelse af en arbejdsgruppe. Om der er behov for en
arbejdsgruppe eller om I indbyrdes aftaler det overordnede procesansvar således,
at der kan tages de nødvendige tiltag, ved jeg ikke.
Men udbytteskatteområdet er revideret 2 gange indenfor de seneste år (i 2010 og i
2012), og i forbindelse med Rigsrevisionen erklæring til SKATs regnskab for 2012,
har RR her i august spurgt specifikt ind til initiativ på dette område. Så jeg tror at
området har stor revisionsmæssig bevågenhed, og det er jo også ganske store be-
løb der opkræves på området.
Fra Betaling og Regnskab er det Lisbeth Rømer der har deltaget i det tidligere ar-
bejde på området, og hun er funktionsleder for udbytteskatteadministrationen. Jeg
er imidlertid enig med Lisbeth i, at det er en procesejer der bør tage initiativ i for-
hold til revisionens anbefaling om placering af et overordnet procesansvar.
Vil en af Jer give et bud på hvem der tager initiativforpligtelsen i forhold til denne
anbefaling?
9.2.6 Samme dag, den 21. august 2013, besvarede Lisbeth Rømer denne mail således til
Frank Høj Jensen:
Jeg synes, at det der stod var irrelevant for Revisionens krav. Det skal gøres uanset
om der arbejdes med en ny TastSelv eller ej.
UKS Side 2784
U
K
S
330/613
Dok.nr. 18142586.1
Og om ansvaret skal ligge hos underdirektøren må de i HC finde ud af. Men nogen
skal have det samlede ansvar og det er ikke hos os.
Husk på at på gode år udloddes 300 milliarder i Danmark som udbytte. Der skal
opkræves ca 15 milliarder og der refunderes mellem 1,5 og 2 milliarder. Og det er
årligt!!!!!!!
Og systemerne er ikke optimale!!!!!!!
Du må vende tilbage, hvis du vil have yderligere.
10. Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeri-
ets regnskaber for 2012
Den 21. august 2013 afgav Rigsrevisionen erklæring og revisionsberetning om revi-
sion af Skatteministeriets regnskaber for 2012.
10.1 Indhold
10.1.1 Rigsrevisionens konklusion har dette indhold:
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Rigsrevisionen nået frem til følgende kon-
klusion:
 Skatteministeriets regnskaber (§§ 9 og 38) er rigtige, dvs. uden væsentlige
fejl og mangler.
 Bortset fra virkningen af det i forbeholdet anførte, er der etableret forret-
ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner,
der er omfattet af regnskabsaflæggelsen for både Skatteministeriets regn-
skab for § 9 og Skatteministeriets regnskab vedrørende skatter og afgifter
for § 38, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter
samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
 Rigsrevisionen er ved den udførte forvaltningsrevision, jf. Statsrevisorer-
nes beretning fra august 2013 om den offentlige ejendomsvurdering, ble-
vet bekendt med forhold, der giver anledning til at konkludere, at forvalt-
ningen på ejendomsvurderingsområdet ikke er varetaget på en økono-
misk hensigtsmæssig måde.
UKS Side 2785
U
K
S
331/613
Dok.nr. 18142586.1
10.1.2 Revisionserklæringen indeholder et forbehold vedrørende forvaltningen på ejen-
domsvurderingsområdet og en supplerende oplysning vedrørende en indtrådt for-
sinkelse i implementeringen af ”Et fælles inddrivelsessystem” (EFI).
Revisionserklæringen indeholdt hverken forbehold eller supplerende oplysning
vedrørende udbytteskatteområdet.
10.1.3 Revisionsberetningens punkt 3 havde dette indhold:
Revisionen blev udført ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. I den samlede
revision indgik både revisioner, som Rigsrevisionen selv havde gennemført, og revi-
sioner, som Skatteministeriets Interne Revision havde gennemført jf. Skatteministe-
riets Interne Revisions revisionsberetning for Skatteministeriet for finansåret 2012,
dateret den 31. maj 2013.
10.1.4 Af revisionsberetningens punkt 9 fremgår blandt andet:
Revision af regnskabsforvaltning vedrørende § 38
9. Rigsrevisionen vurderede, at de etablerede forretningsgange og interne kontroller
på de reviderede områder samlet set fungerede tilfredsstillende og opfyldte hoved-
parten af de væsentlige krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning.
Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller understøttede således, at
regnskabet for § 38 blev rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
Rigsrevisionen vil dog henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at revisio-
nerne på flere delområder har vist, at der er væsentlige forhold, som enten er ikke
helt tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Som eksempler kan det nævnes:
 ...
 Svagheder i forretningsgange og interne kontroller på flere områder jf.
punkt 11-20
 ...
10.1.5 Revisionsberetningens punkt 19 og 20 havde dette indhold:
Revision af udbytte og royaltyskat
19. Skatteministeriets Interne Revision vurderede, at den regnskabsmæssige forvalt-
ning på udbytte- og royaltyområdet samlet set fungerede ikke helt tilfredsstillende.
Revisionen viste, at der manglede placering af et overordnet ansvar for udbytteom-
rådet for eksempel i relation til beslutningstagen omkring implementering af ny lov-
UKS Side 2786
U
K
S
332/613
Dok.nr. 18142586.1
givning og ajourføring af kontroller i takt med udvikling i kontrolmuligheder. Revi-
sionen viste endvidere, at bogføringspraksis på udbytteområdet ikke støttede den
fastlagte regnskabspraksis, og at udformningen af TastSelv medvirkede til, at sel-
skaberne ikke havde foretaget korrekt angivelse, og hermed rettidige indtægtsføring
af udbytteskatter. Endvidere viste revisionen, at der ikke var etableret tilstrækkelig
kontrol med dataoverførsler fra fødesystemer til SAP38 eller fødesystemerne imel-
lem samt de refusioner, der blev formidlet af bankerne.
20. Skatteministeriets Interne Revision konstaterede dog ikke væsentlige fejl og
mangler i regnskabet.
Skatteministeriet har oplyst, at de nedsætter en arbejdsgruppe, hvis formål bliver
at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i for-
bindelse med fremtidig intern kvalitetssikring.
10.2 Skatteministeriets behandling af beretningen
10.2.1 Af en forelæggelse for departementschef Jens Brøchner fremgår:
Bemærkninger
Rigsrevisionens endelige revisionsberetning om revision af Skatteministeriets regn-
skaber for 2012 vedlægges til orientering.
Der har tidligere været forelagt udkast til revisionsberetningen, hvortil Økonomi og
Styring har afgivet bemærkninger med bidrag fra SKAT. Hovedparten af bemærk-
ningerne er indarbejdet i Rigsrevisionens endelige revisionsberetning.
Rigsrevisionen tager dog fortsat forbehold overfor forvaltningen af ejendomsvurde-
ringsområdet.
Indstilling
Det indstilles, at Rigsrevisionens vedlagte revisionsberetning af Skatteministeriets
regnskaber for 2012 tages til efterretning
Indstillingen er påtegnet af departementschef Jens Brøchner den 27. august 2013.
10.2.2 Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke no-
gen reaktion fra Skatteministeriet over for Rigsrevisionen i anledning af beretnin-
gen, men det fremgår af Rigsrevisionens beretning af 17. februar 2016, at Skatte-
ministeriet tog revisionsrapporten til efterretning.
UKS Side 2787
U
K
S
333/613
Dok.nr. 18142586.1
11. SKATs direktions møde den 9. september 2013
11.1 Forberedelse af mødet
Til brug for dette møde forelå en forelæggelse af 4. september 2013, som var god-
kendt af underdirektør Kim Saastamoinen-Jakobsen. Af denne fremgår:
Indstilling:
Økonomi og Virksomhedsstyring viderefører det igangværende arbejde med at ind-
arbejde kvalitetsaspektet i produktionsstyringen samt med den fremtidige model
for intern kvalitetssikring. Herunder igangsættes et arbejde med oplæg til præcise-
ring af processtyringen i SKAT set i forhold til kvalitet, retssikkerhed og effektivitet
Problemstilling:
I forbindelse med Styringsprojektet er der fokuseret på at skabe grundlaget for den
fremtidige produktionsstyring som et afgørende element i SKATs effektiviserings-
plan. Der er samtidig behov for at have fokus på, at styringsmodellen samlet set
understøtter retssikkerhed og kvalitet, herunder også at processtyring og roller og
ansvar i forbindelse hermed afklares. Denne problemstilling er drøftet med depar-
tementet, herunder behandles emnet på kvartalsmødet den 6. september.
Løsning:
I det igangværende arbejde med fastlæggelse af KPI'er indgår kvalitet og retssikker-
hed som et element. Arbejdet med den fremtidige interne kvalitetssikring viderefø-
res i regi af Økonomi og Virksomhedsstyring i samarbejde med forretningsområ-
derne.
Der igangsættes et arbejde med deltagelse fra departementet og Økonomi og Virk-
somhedsstyring samt involvering af procesejere, som skal se på den samlede pro-
cesstyring og rolle- og ansvarsfordelingen mellem procesejere og driftsenheder,
herunder ansvaret for kvalitet og retssikkerhed. Arbejdet ses i sammenhæng med
den kommende gennemgang af ydelseskataloget.
Arbejdet afrapporteres løbende til månedsmøderne med departementet, og beslut-
ningsoplæg forelægges for direktionen ultimo 2013.
...
Materiale:
Notat om Retssikkerhed i forbindelse med styringsmodellen, plancher om retssik-
kerhed som styringsparameter, ...
11.2 Mødet
UKS Side 2788
U
K
S
334/613
Dok.nr. 18142586.1
11.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Steffen
Normann Hansen, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne So-
phie Springborg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olesen.
11.2.2 Af beslutningsreferatet fremgår:
Retssikkerhed i et styringsperspektiv:
Direktionen drøftede brugen af retssikkerhed som et element i dashboards.
12. Handleplanmøde den 17. september 2013
12.1 Mødet
Den 17. september 2013 blev der holdt møde om handleplanen vedrørende op-
følgning på SIRs rapport af 30. maj 2013, jf. afsnit 9.1 ovenfor. I mødet deltog Jacob
Egelykke, Henrik Espersen, Jette Zester, Lena Bardrum og Jeanette Nielsen.
12.2 Referat
Af mødereferatet udarbejdet af Jeanette Nielsen fremgår:
Mødet er afholdt den 17. september 2013 med henblik på drøftelse af revisions-
rapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etab-
leret et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele processen til håndtering
af udbytteskat.
Ansvar for processer i forbindelse med administration af udbytteskatten er delt
mellem Betaling og Regnskab, Afregning Erhverv (proces-ejer) og Afregning Person
(Procesejer). Vi talte om, hvorvidt Inddrivelse & Betalingsprocesser også kan siges
at have et ansvar for en del af den samlede proces.
Efter en overordnet drøftelse af processer og snitflader mellem de nævnte afdelin-
ger var der enighed om, at det overordnede ansvar for processen til håndtering af
udbytteskat ligger i Afregning Erhverv (procesejer-ansvar).
Vi så opgavefordelingen på følgende måde (ikke udtømmende beskrivelse):
UKS Side 2789
U
K
S
335/613
Dok.nr. 18142586.1
Afregning Erhverv
...
Betaling & Regnskab
...
Afregning Person
...
Vi drøftede mulighederne for udarbejdelse af et egentligt notat, der beskriver op-
gaverne mere præcist samt skitserer de yderligere opgaver/processer, der skal im-
plementeres som følge af revisionsrapporten. Beskrivelsen kan være nødvendig af
hensyn til afdækning af kompetence- og ressourcebehov. Vi drøftede bl.a. hvorledes
udsøgnings- og afstemningsopgaven kan løftes, herunder at der kan være snitfla-
der til indsats i forbindelse med opfølgning på afstemningsdifferencer og lign. Der
ligger endvidere andre sagsbehandlingsopgaver i den samlede proces for udbytte-
administrationen.
I forhold til den foreslåede handling – iflg. handlingsplanen – nemlig nedsættelse
af arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bli-
ver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusopgaver i
forbindelse med fremtidig Intern kvalitetssikring, besluttede vi at afvente igangsæt-
ning af arbejdet til den endelige revisionsrapport er offentliggjort/tilgængelig for
arbejdsgruppen.
12.3 Opfølgning på mødet
12.3.1 Efter mødet skrev Susanne Thorhauge den 24. september 2013 en e- mail til René
Frahm Jørgensen med Klaus Østergård Jensen og Richard Hanlov c.c. Af mailen
fremgår:
Vedlagt følger referat af møde mellem procesejere, Afregning Erhverv og Afregning
Person. På mødet blev procesejeropgaverne i forhold til udbytteadministrationen
drøftet og der var enighed, om at det overordnede procesejeransvar skal ligge i
Afregning Erhverv.
Vi synes imidlertid – her i Afregning Erhverv – det lidt usikkert hvem der gør hvad i
forhold til handleplanen og hvad vores rolle er.
Hvem har ansvaret for handleplanen og indholdet heraf? Afregning Erhverv blev
ganske vist spurgt i forbindelse med udarbejdelsen, men bemærkningerne blev kun
delvist indarbejdet. Endvidere er den endelige udgave af handleplanen ikke sendt
UKS Side 2790
U
K
S
336/613
Dok.nr. 18142586.1
til de ansvarlige. Vi har fået den efter forespørgsel og procesejer fra Afregning Per-
son har ikke set den.
I forhold til punkt 3.7. om overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) er beskrevet,
at der skal være nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Betaling og Regnskab
og procesejere fra Afregning Erhverv og Afregning Person.
Vi vil gerne tage initiativ til et møde, hvor arbejdsgruppen formelt kan etableres.
Handlingen er beskrevet på følgende måde:
”Ved implementering af Ny TastSelv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig
Intern Kvalitetssikring."
Dette giver anledning til følgende bemærkninger:
 Implementeringen af Ny TastSelv-løsning vil tidligst ske medio 2014. Den
vil løse nogle afstemningsmæssige problemstillinger, men det er jo blot en
"lille" del/brik til forbedring af Udbytteadministrationen.
 Implementeringen af Ny TastSelv-løsning og beskrivelse af den arbejds-
mæssige proces i den forbindelse er vel ikke udgangspunktet for etable-
ring af overordnet ansvar og ledelsesmæssigt fokus.
Afregning Erhverv ser et behov for, at en arbejdsgruppe – i lyset af revisionens be-
mærkninger og kritikpunkter – helt overordnet ser på hvilke ansvarsområder, op-
gaver og processer, der ligger i administrationen af udbytte. Arbejdsgruppen bør
samtidig forholde sig til behovet for ressourcer og kompetencer i forhold til de en-
kelte opgaver og processer. I forlængelse heraf bør ske en ledelsesmæssig opfølg-
ning på gruppens arbejde.
Deler du forståelse af opgaven således? Eller er det en konkret (og isoleret) proces-
beskrivelse om afstemningsproblematikken efter implementering af Ny Tast-
Selv-løsning, der er arbejdsgruppens opgave?
12.3.2 Den 2. oktober 2013 besvarede René Frahm Jørgensen denne mail således til alle
med yderligere Dorthe Pannerup Madsen og Lisbeth Rømer c.c.:
Hej Susanne Tak for din mail.
Vi vil gerne bakke om det initiativ, I nu tager – så en arbejdsgruppe skal se samlet
på området. Herved bliver punkterne 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8 behandlet under
UKS Side 2791
U
K
S
337/613
Dok.nr. 18142586.1
et. Fra Betaling og Regnskab vil Lisbeth Rømer og Dorthe Pannerup Madsen indgå
i arbejdsgruppen. Og derved vil "historikken" og de betalings- regnskabsfaglige
vinkler være dækket godt ind.
Handleplanen udarbejdes af Iben von Hallas på baggrund af udkast til revisions-
rapporten. Handleplanen sendes efterfølgende i høring hos parterne (her i blandt
jer), som beskriver handling samt frist for udførelse af handlingen. Opfølgning på
handleplanerne ligger i Betalings- & Regnskabskontoret. Udførelsen af handlingen
ligger i de enkelte driftsenheder/kontorer.
Vi vil løbende indgå i dialog/holde Prebens kontor orienteret.
12.3.3 Den 3. oktober 2013 sendte Anders Bøgeskov Meto en e-mail til Dorthe Pannerup
Madsen vedrørende revisionsrapport om udbytte- og royaltyskat 2012:
Jf vedhæftede [handleplanen, jf. afsnit 9.1 ovenfor] fremgår det, at du er ansvarlig
for punktet 3.5 vedr. behov for at justere regnskabsgodkendelsen. Det fremgår af
vedhæftede at fristen herfor er 30.9.2013. Jeg er ved at udarbejde kvartalsstatus til
direktionen på revisionsrapporter og det kunne i den forbindelse være rart, om du
kunne give en status på fremdriften af det nævnte punkt.
Jeg håber du kan hjælpe. På forhånd tak.
12.3.4 Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag denne mail således:
Punktet er afsluttet – sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i
overensstemmelse med vejledningen for regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
12.3.5 Dagen efter, den 4. oktober 2013, besvarede Anders Bøgeskov Meto denne mail
således:
Tak for dit hurtige svar.
Har du mulighed for at give en status på de punkter du er ansvarlig for i revisions-
rapport 12-021 vedr. pensionsprocesserne pensionsafkastbeskatning (PAL) og pen-
sionsbeskatning (PBL).
I den vedhæftede handleplan har jeg nummereret aktiviteterne fra 1-17 i kolonnen
"Prioritet". Det drejer sig således om en status på punkterne, 2,3,4,7,8,19,11, 17
Jeg håber du kan hjælpe.
UKS Side 2792
U
K
S
338/613
Dok.nr. 18142586.1
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke no-
get svar på denne e-mail.
13. Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2013
13.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2012 2013 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
Juli 191 327 136 71%
August 111 126 15 14%
September 165 50 -115 -70%
13.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2012 2013 År til dato 2012 År til dato 2013
Juli 161 971 5.263 7.304
August 801 85 6.064 7.389
September 521 580 6.585 7.969
14. Arbejdsgruppens møde den 7. oktober 2013
Der foreligger et notat udarbejdet af Jeanette Nielsen og dateret den 7. oktober
2013. Notatet indeholder en dagsorden til det, der er angivet som det 1. møde i en
arbejdsgruppe om udbytteadministration, jf. om denne arbejdsgruppe afsnit 9.2.5
ovenfor. Arbejdsgruppen bestod efter notatet af Lisbeth Rømer, Dorthe Pannerup
Madsen, Lena Bardrum, Jeanette Nielsen og Henrik Kofoed Espersen.
Af notatet fremgår endvidere:
Afregning Erhvervs forslag til opgavebeskrivelse.
Arbejdsgruppen skal have særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærk-
ninger fra Intern Revisions rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde skal resultere i et notat eller en "mini-rapport", der såle-
des skal indeholde følgende:
l Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
UKS Side 2793
U
K
S
339/613
Dok.nr. 18142586.1
 Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
 Vurdering af behov for ressourcer
 Vurdering af behov for kompetencer
 Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
 Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
herunder inddragelse af andre enheder i SKAT.
Il En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
 En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
 Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen.
15. Jørgen Pedersens oversigt af oktober 2013 om snitfladeproblemstillinger
15.1 Notatet og kommunikationen heraf
Kort efter den organisationsændring, der var foretaget pr. 1. januar 2013, hvor Skat-
teministeriets organisation blev delt i et departement og en styrelse, blev der på-
begyndt et omfattende arbejde med at beskrive opgavefordelingen under den nye
struktur.
15.1.1 Som et led heri skrev Jørgen Pedersen, Økonomi og virksomhedsstyring, den 16.
oktober 2013 en e-mail til Steffen Normann Hansen, Erling Andersen og Jens Sø-
rensen med Erik Vitting Petersen og Jacob Tornø Iversen c.c., hvoraf fremgår:
Emne: Snitflader i ny struktur
Med tilbagemeldinger fra Kundeservice, Indsats og Inddrivelse er der nu sket en
kortlægning af uklarheder i snitflader på ydelses- og aktivitetsniveau mellem de tre
forretningsområder. De pågældende opgaveområder fremgår af vedhæftede over-
sigt. De uklare snitflader skal ses i sammenhæng med den generelle målsætning
for strukturen om placering af opgaver i forhold til forretningsmodellen.
I vedlagte oversigt har vi givet forslag til placering af initiativet til at fastlægge en
løsning på de enkelte punkter i oversigten. Vi skal anmode om beskrivelser af løs-
ningerne senest 1. december 2013 med henblik på indarbejdelse i opgave og an-
svarsbeskrivelser. Beskrivelser sendes til Erik.vitting@skat.dk <mailto: Erik.vit-
ting@skat.dk>, Effektivisering og Forretningsudvikling.
...
UKS Side 2794
U
K
S
340/613
Dok.nr. 18142586.1
15.1.2 Af den oversigt, som Jørgen Pedersen henviser til i sin mail, fremgår:
Oversigt over afklaringen af kortlagte snitflade problemstillinger pr. 16.10.2013
Mellem Problem Løsning
Udbytteskat ID-KS Inddrivelse anbefaler at post-
åbning, klargøring, indtastning
af angivelser og refusion af ud-
bytteskat overføres til Kunde-
service. Det drejer sig om 2,6
årsværk.
Inddrivelse ud-
arbejder efter
drøftelse med
Kundeservice
oplæg om
overførsel af
opgaverne til
Kundeservice.
15.2 Det videre forløb
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, der er indgået i undersøgelsen, at
oversigten blev drøftet. Jf. også afsnit 17.3 nedenfor.
16. SKATs direktions møde den 21. oktober 2013
16.1 Forberedelse af mødet
Til brug for mødet var der udarbejdet en forelæggelse for direktionen, dateret den
15. oktober 2013, hvoraf fremgår:
Anledning:
Kvartalsvis afrapportering af revisionsrapporter fra Intern Revision samt rapporter
og beretninger fra Rigsrevisionen.
...
Der udarbejdes kvartalsvist ledelsesinformation til SKATs direktion vedr. IR og RR's
revisionsrapporter.
Kvartalsopfølgningen omfatter denne gang både 2. og 3. kvartal 2013. Årsagen er,
at Budget og Regnskab har udarbejdet et nyt koncept med fokus på aktiviteter og
tidsfrister i opfølgningen, som kan bruges fremadrettet. Der vil således fremadret-
tet blive stillet større krav om konkrete aktiviteter med deadlines ift. de enkelte an-
befalinger i IR's rapporter.
UKS Side 2795
U
K
S
341/613
Dok.nr. 18142586.1
Rapporter fra tidligere kvartaler forelægges delvist efter det gamle koncept, hvorfor
der er enkelte rapporter, hvor der ikke fuldt ud er aktiviteter og tidsfrister.
...
Løsning:
Der foretages opfølgning på i alt 19 rapporter fra IR. En har karakteren Ikke til-
fredsstillende øvrige rapporter fordeler sig med ni Ikke helt tilfredsstillende, og ni
Tilfredsstillende eller Meget tilfredsstillende rapporter. ... Efter godkendelse i direk-
tionen sendes afrapporteringen til departementet.
...
Bilag 3: Kvartalsvis opfølgningsprotokol over IR-rapporter fordelt efter ansvarlig di-
rektør.
16.2 Mødet
16.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Erling
Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
16.2.2 Af beslutningsreferatet fremgår:
Rigsrevisionen og kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra SIR:
Direktionen godkendte indstillingerne.
16.3 Opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvartal 2013
Protokollen, som blev behandlet på mødet, indeholder indledningsvis to tabeller
med oversigt over henholdsvis Fordeling af Intern Revisions vurdering af de uafslut-
tede rapporter fra Intern Revision, der ultimo 2013 fortsat følges op på og Rapporterne
fordelt på direktørniveau med angivelse af IR s vurdering af den enkelte rapport.
Af indholdsfortegnelsen fremgår, at der på protokollens side 4 kan findes opfølg-
ning på 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat. Det er anført, at Jens Søren-
sen/Inddrivelse er ansvarlig, og det er med en gulmarkering angivet, at SIRs vurde-
ring er, at rapporten er Ikke helt tilfredsstillende.
Rapporten er i protokollen beskrevet således:
Direktør: Jens Sørensen Øvrige direktører:
Rapport: Fra tidligere opfølgning
UKS Side 2796
U
K
S
342/613
Dok.nr. 18142586.1
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
Vurdering: Ikke helt tilfredsstillende
Anbefalinger:
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for ud-
bytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At der foretages afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytte-
skat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den
lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter:
Ad 1) Betaling og Regnskab: Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder
på at komme med anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for ind-
tægter i SKAT.
Frist 31.12.2013
Ad 2) Betaling og Regnskab: Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsæt-
tes en arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder
i forbindelse med fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere
afklare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kon-
troller i Intern Kvalitetssikring.
Frist 30.4.2014
UKS Side 2797
U
K
S
343/613
Dok.nr. 18142586.1
Ad 4) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare, hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse
og Tastselv) og betaling.
Frist 30.04.2014
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen, Af-
regning Erhverv, afklare muligheden for at pålægge selskaberne dagbøder for
manglende indsendelse af angivelse.
Frist 31.12.2013
Ad 6) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer Jeanette Nielsen afklare,
om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Frist 31.12.2013
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstem-
melse med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare
om det er muligt at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse
med sandsynlighedskontrollen I regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i
SKATs vejledning for regnskabsafslutning.
Frist 31.12.2013
Indstilling:
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse følger op på aktiviteterne og giver Budget
og Regnskab tilbagemelding om fremdriften heraf ved næste kvartalsopfølgning.
17. René Frahm Jørgensens notat med snitfladebeskrivelse af 16. november 2013
17.1 Baggrund
17.1.1 Den 17. oktober 2013 skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Johnny Schaadt
Hansen med Lisbeth Rømer c.c., hvoraf blandt andet fremgår:
Jeg en udfordring på udbytteskatteområdet, som jeg vil håber på du kan hjælpe mig
med.
I princippet havde jeg en forventning om, at området stort set ville falde bort i for-
bindelse med tvungen TastSelv (ifbm. Skattekontoen) – og nu står jeg overfor at en
af mine funktionsledere (Lisbeth Rømer) går på pension i slutningen af november
UKS Side 2798
U
K
S
344/613
Dok.nr. 18142586.1
og samtidig har jeg 2 medarbejdere, hvor jeg tænker at det vil give god mening at
de følger opgaven omkring udbytteskat til Kundeservice Erhverv. Her er det min op-
fattelse, at I har den faglighed der skal til for at løse opgaven på en god måde i
fremtiden.
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1. juli 2013 er arbejdsmængden væsentligt
reduceret, men ikke bortfaldet. ...
Udbetalingen af refusion af udbytteskat sker i Betaling & Regnskab, men selve sags-
behandlingen foregår andre steder. Med udgangen af juli 2013 var der refunderet
over 2 milliarder. Der er tale om en opgave, hvor det giver god mening at udførelsen
kommer tættere på fagligheden omkring selskabs- og udbyttebeskatning. Der hvor
opgaven er placeret i dag vil ikke give mening, når Lisbeth Rømer er væk. Hun be-
sidder nemlig en meget stor del af fagligheden.
17.1.2 Den 31. oktober 2013 skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Lisbeth Rømer, Kaj
V. Steen og Dorthe Pannerup Madsen, hvoraf blandt andet fremgår:
Som I nok ved, så har vi forsøgt at få flyttet opgaven omkring udbytteskat til Kun-
deservice.
I den forbindelse har jeg skrevet nedenstående til Johnny S. Hansen, Kundeservice
Erhverv og jeg har nu hørt fra ham omkring evt. fremtidig opgavevaretagelse.
Han er positiv overfor en fremtidig opgavevaretagelse, men ønsker at vi i samme
forbindelse ser på den del af selskabsskatteadministrationen som vi pt. har placeret
i driftsenheden SAP38, da det ifølge Johnny vil give god mening at samtænke disse
2 opgaver. Han tænker dermed, at opgaven vedr. selskabsskatteadministrationen
også flyttes.
Det får mig til at tænke.. Hvorfor er det så, at vi ikke har tænkt den tanke? Helt
overordnet, så tænker jeg at vi så ville kunne skabe den samme synergi – og fortsat
have en lokalisering i Høje Taastrup af de 3 medarbejdere, der er tilbage på opga-
ven.
UKS Side 2799
U
K
S
345/613
Dok.nr. 18142586.1
17.1.3 Den 6. november 2013 skrev René Frahm Jørgensen på ny til Johnny Schaadt Han-
sen:
Jeg har gransket det på ny – og jeg har nu fundet en faglig konstellation, hvorved vi
kan beholde denne opgave i Betaling og Regnskab.
Tak for, at du gav det en tanke!
17.2 Indhold
René Frahm Jørgensen skrev herefter et notat om den fremtidige placering af refu-
sionsopgaven dateret den 16. november 2013. Af notatet, som er stilet til Leder-
gruppen i Inddrivelse, fremgår:
Snitfladebeskrivelse – udbytteskat, klager og indsigelsessager og attestatio-
ner
Udbytteskat
Efter indførelsen af tvungen TastSelv fra 1.7.2013 er arbejdsmængden væsentligt
reduceret, men ikke bortfaldet. Selskaberne har indtil udgangen af 2014 stadig mu-
lighed for at bruge papirangivelser. Hvordan det kommer til at se ud i ”højsæsonen”
april-juli er svært at forudse.
Med udgangen af juli 2013 var der refunderet over 2 milliarder. Et område som
kræver bevågenhed, men hvor der mangler fremdrift hos procesejer og gode pro-
cesser i systemerne, så refusionerne kan sikres størst mulig korrekthed.
Forslag til løsningsmodel:
Opgaven løses også i fremadrettet perspektiv i Inddrivelse, Betaling og Regnskab,
men i en ny sammenhæng sammen med selskabsskattedelen. Det er vurderet, at
der på dette område er et opgavematch, hvor der kan opnås en både ressource-
og opgavemæssig gevinst. l forhold til fremdrift hos procesejer, så er der i forbin-
delse med en revision af udbytteskatteområdet taget initiativ til et forbedret sam-
arbejde – og samtidig har Jesper Rønnow (på det afholdte dialogmøde) [den 24.
oktober 2013, jf. Borger- og retssikkerhedschefens redegørelse s. 21, note 11]
bedt om en beskrivelse af de systemmæssige forbedringer, der ifølge vores opfat-
telse kan løse store dele af de problemstillinger vi dagligt bliver stillet overfor. Be-
skrivelsen er under udarbejdelse og forventes sendt i november 2013.
...
UKS Side 2800
U
K
S
346/613
Dok.nr. 18142586.1
17.3 Kommunikation af notatet
17.3.1 Af SKATs kronologiske oversigt over dokumenter fremgår under punktet Handling:
Behandles på ledermødet i Inddrivelse den 19.11.2013.
17.3.2 René Frahm Jørgensen sendte samme dag, den 16. november 2013, notatet til 14
modtagere, heriblandt Dorthe Pannerup Madsen, Frank Høj Jensen og Lisbeth Rø-
mer. Gruppen af modtagere omfattede ikke Jens Sørensen.
17.4 Det videre forløb
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
at notatet blev drøftet.
17.4.1 Som led i undersøgelserne af forløbet i efteråret 2015 sendte René Frahm Jørgen-
sen den 6. september 2015 en e-mail til Preben Bialas og Kirsten Otbo med dette
indhold:
Emne: Opgavesnit – drøftelser tilbage i efteråret 2013
Jeg er i øjeblikket ved at undersøge forskellige mapper for bl.a. hvilke aftaler, der
tidligere er indgået på udbytteskatteområdet.
I den forbindelse finder jeg vedhæftede dokument/notat og erindrer svagt, at det
skulle anvendes til en drøftelse på tværs i SKAT mht. korrekt placering af opgaverne.
Kan I hjælpe mig med at finde ud af hvad konklusionerne blev på disse drøftelser?
17.4.2 Preben Bialas besvarede samme dag René Frahm Jørgensens e-mail således:
Jeg kan ikke se, at jeg selv har modtaget det vedlagte papir før, men som det fremgår
af vedlagte mail tyder det på at oplægget fra Jørgen Pedersen skulle drøftes på et
Ledergruppemøde den 29. oktober 2013. Oplægget fra Jørgen Pedersen var på ud-
bytteskatteområdet, at ”Inddrivelse udarbejder efter drøftelse med Kundeservice
oplæg om overførsel af opgaverne til kundeservice”.
Der var samtidig et oplæg til hvordan snitfladen skulle være på afregningsproces-
sen, og den løb jeg med, samtidig med at jeg bad Kirsten om at få dig til at løbe med
andre forslag.
Hvad der herefter er sket, herunder i forhold til tilbagemelding til Jørgen Pedersen
ved jeg ikke, og jeg kan ikke pt. se hvad der er sket på chefmødet på grund af, at IT
er ved at opdatere firewalls mv.
Håber alligevel at det har kunnet bringe dig lidt videre.
UKS Side 2801
U
K
S
347/613
Dok.nr. 18142586.1
18. Lisbeth Rømers notat af 20. november 2013
Til opfyldelse af Jesper Rønnow Simonsens ønske om en beskrivelse af de system-
mæssige forbedringer, der efter SKATs opfattelse ville kunne løse de udfordringer,
som systemet frembød, jf. afsnit 17.1 ovenfor, udarbejdede Lisbeth Rømer et notat
om udbytteskat dateret den 20. november 2013. Notatet var stilet til Jesper Rønnow
Simonsen.
18.1 E-mailveksling om udkast til notatet
18.1.1 Den 15. november 2013 sendte Lisbeth Rømer et udkast til notatet til René Frahm
Jørgensen med en e-mail, hvori det hedder:
Det er ikke nemt ganske kort at beskrive de store huller, som jeg synes der pt er i
udbytteskatteadministrationen.
Men her er et forsøg. Jeg håber, at du vil læse det, som en lidt mere udenforstående,
og give dine kommentarer til mig, så papiret kan blive godt og forhåbentlig speede
processen op.
18.1.2 Den 17. november 2013 besvarede René Frahm Jørgensen Lisbeth Rømers e-mail
således:
Tak for det tilsendte, som jeg har læst med interesse.
Jeg har sat notatet ind i skabelon – og samtidig har sat mine bemærkninger ind mv.
Lad os vende den på onsdag, når jeg kommer over til dig.
18.1.3 Dagen efter, den 18. november 2013, skrev Lisbeth Rømer således til René Frahm
Jørgensen:
Tak for din hjælp. Glæder mig til onsdag.
Den onsdag, som Lisbeth Rømer nævner i sin e-mail, var den 20. november 2013,
samme dag som det endelige notat blev dateret.
UKS Side 2802
U
K
S
348/613
Dok.nr. 18142586.1
18.2 Notatets indhold
Udbytteskat – problemstilling omkring afstemning
Baggrund
I sin tid var udbytteadministrationen en del af det centrale bogholderi, men som
aktiemarkedet udviklede sig, blev det udskilt og flyttet til Nærum i marts 1999, hvor
det blev en del af en lovafdeling.
Interessen for aktier og stiftelsen af flere børsnoterede og unoterede selskaber førte
til kraftig udvidelse af medarbejderstaben i udbytteadministrationen.
Fra 1. januar 2004 blev udbytteskatteadministrationen effektiviseret også for ud-
byttemodtagende selskaber og der blev etableret TastSelv, dog at majoriteten af
selskaber brugte blanket 06.016 (angivelse) og 06.023 og 024 (indberetning af ud-
byttemodtagere).
Udbytteskatteadministrationen hviler på 2 ben:
1. Det udloddende selskab som kan være et A/S, børsnoteret eller ikke børsnoteret,
ApS, investeringsforening, investeringsforeningsselskab eller investeringsselskab.
2. Udbyttemodtagere som oftest er personer, men også kan være selskaber eller
andre entiteter.
På selskabet generalforsamling vedtages det, hvorvidt der skal udloddes udbytte.
Måneden efter skal selskabet angive og betale det udloddede udbytte og skatten
heraf Der kan angives digitalt og fra 1. juli 2013 er dette obligatorisk, dog sådan at
de tidligere blanketter forsat kan anvendes til udgangen af 2014. Blanketter tastes
i system 3 S og TastSelv overføres også til 3 S.
...
Før 1.7.2013 brugte kun ca. 30% af selskaberne TastSelv. Ca 75.000 selskaber ud-
lodder årligt. Den indbetalte udbytteskat udgør årligt op til 15 milliarder kroner. På
gode år løber der 300 milliarder igennem Danmark som udbytte. I en række situa-
tioner skal der ikke indeholdes udbytteskat.
Før 2012 skulle selskabet oplyse om udbyttemodtager og det udbytte, som der er
modtaget, den 20. januar året efter. Disse oplysninger gik i RKO, i dag en del af
eKapital. Udbyttemodtager godskrives den indeholdte udbytteskat
Fra 1. januar 2012 blev fristen for indberetning af udbyttemodtagere identisk med
fristen for angivelse og betaling for ikke VP administrerede selskaber.
UKS Side 2803
U
K
S
349/613
Dok.nr. 18142586.1
Fra 1.1.2013 skulle også VP administrerede selskaber indberette udbyttemodtagere
med samme frist som angivelse og betaling (indberetningen foretages af VP Secu-
rities). VP administrerer alle børsnoterede selskaber men også andre selskaber kan
købe VP's administration.
Manglende afstemning udbytteskat
Der har aldrig været afstemning mellem betaling og godskrivningen af den inde-
holdte udbytteskat, som er registreret i 2 forskellige systemer, selvom der har været
arbejdet på at få det indført.
Der er siden begyndelsen af 2012 arbejdet på at få et TastSelv system, som har
indbygget afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere. Des-
værre blev det dyrere end forudsat og derfor er der ikke påbegyndt en IT udvikling
af det nye koncept.
Den nuværende tvungne TastSelv har "børnesygdomme", som ikke er kureret og
har ingen indbygget afstemning, da den bygger på de 2 systemer og de forskellige
frister.
Der har været et indsatsprojekt vedr. 2008, som konstaterede at 20.000 selskaber
af 68.000 udsøgte havde fejl og mangler i forholdet angivelse og betaling og indbe-
retning af udbyttemodtagere (godskrivning af udbytteskat).
Refusion af udbytteskat
Der sker fejl med hensyn til indeholdelse af udbytteskat, som kan ske med forskel-
lige procenter, og i sådanne tilfælde tilbagebetales det for meget indeholdte, lige-
som øget skat medfører merbetaling.
Udenlandske aktionærer, som er skattepligtige i et land, som Danmark har DBO
med, har ret til nedsat udbytteskat og kan tilbagesøge det for meget betalte.
Der er også mulighed for nettoafregning (den udbytteskatteprocent som skal beta-
les, er den der bliver indeholdt).
I forbindelse med refusioner efter DBO er det ikke muligt i vores systemer at se, om
den udenlandske aktionær har modtaget udbytte. Ca 70 % af alle udenlandske ak-
tionærer har deres aktier i omnibus depoter, hvorfor VP ikke kender aktionæren.
Det er især de børsnoterede selskaber udlændinge investerer i.
For at få alle aktionærer indberettet, skal pengeinstitutter kunne oplyse VP om den
endelige modtager af udbyttet, også når aktierne ligger i omnibusdepot.
Der udbetales efter den udfyldte blanket (06. 003) samt den krævede udbyttenota.
Der er for 2013 til dato refunderet 2,7 milliarder kroner.
UKS Side 2804
U
K
S
350/613
Dok.nr. 18142586.1
Forbedringer
Det vil helt sikkert give mere provenu, at den påtænkte nye TastSelv etableres, som
har indbygget afstemning mellem angivelse og godskrivning af udbyttemodtagers
indeholdte udbytteskat.
Lov 1352 af 21.12.2012 har udvidet indberetningskravene vedrørende udbytte-
modtagerne til at omfatte den indeholdte udbytteskat og angivelsesbegrebet, som
vi kender det i dag, er forladt. Summen af indberetninger om indeholdt skat på
hver udbyttemodtager er lig med angivelse af den samlede beregnede udbytteskat
Der arbejdes på nuværende tidspunkt på, hvorledes disse ændringer bedst kan im-
plementeres i SKATs nuværende TastSelv-løsning.
Afstemninger mellem de forskellige systemer bør etableres og adgang til udenland-
ske udbyttemodtagere, samt alle modtagere af udlodninger fra investeringsinsti-
tutter gøres tilgængelige.
Status
Det nuværende TastSelv har flere mangler, og mangler især afstemning, fordi det
er baseret på de tidligere frister. Et nyt TastSelv har været under udvikling siden
primo 2012, men der er fortsat ingen beslutning om at etablere det.
Opfyldelse af Lov 1352 af 21.12.2012 i det nuværende TastSelv vil kunne afhjælpe
den manglende afstemning, men behovet for at tilføre en række nye automatiske
kontroller vil kræve en større omstrukturering af det nuværende TastSelv. Om det
er den optimale løsning er usikkert. ...
18.3 Kommunikation af notatet
18.3.1 Notatet er som anført ovenfor stilet til Jesper Rønnow Simonsen. I SKATs kronolo-
giske oversigt over dokumenter er det imidlertid anført:
Bemærk: Notatet ses aldrig afsendt til den i notatet beskrevne modtager,
og under punktet Handling:
Notatet er ikke sendt til den i notatet beskrevne modtager, men anvendes som ud-
gangspunkt for arbejdsgruppens videre arbejde med kortlægning af proces/udvik-
ling og ansvar.
18.3.2 At det forholder sig således – og at notatet således ikke nåede frem til Jesper Røn-
now Simonsen – bestyrkes ved den e-mailveksling vedrørende notatet, der fandt
sted den 28. november og 15. december 2013.
UKS Side 2805
U
K
S
351/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 28. november 2013 sendte Lisbeth Rømer en e-mail til René Frahm Jørgensen,
hvoraf fremgår:
Emne: Til Jesper Rønnow
Hvad siger du nu???? Inden jeg laver forblad
René Frahm Jørgensen skrev herefter i en mail af 15. december 2013 således til
Dorthe Pannerup Madsen med Hanne Willemoes Hald c.c.:
Som tidligere nævnt et notat fra Lisbeth vedr. udbytteskatten.
Beklager at I ikke har fået det før nu.
Det var min plan, at notatet skulle gå til Jesper R, som opfølgning på vores dialog-
møde med ham. Nu synes jeg, det vil give bedre mening, at vi trykker på i forhold
til samarbejdet med afregning erhverv.
19. Intern e-mailveksling i SKAT i andet halvår af 2013
19.1 Baggrund
SKAT oplevede i andet halvår af 2013 flere problemer med bogføringen og rente-
beregninger i forhold til udbytteskatten, hvilket gav anledning til en temmelig om-
fattende mailveksling fra august.
19.2 Mailvekslingen
I november/december 2013 blev der af betydning for vores undersøgelse udvekslet
disse mails:
19.2.1 Den 11. november 2013 skrev Lisbeth Rømer til Jeanette Nielsen, Henrik Koefoed
Espersen og Linnea Nielsen med Dorthe Pannerup Madsen c.c. en e-mail med dette
indhold vedrørende lov nr. 1354 af 21. december 2012, jf. kapitel 10, afsnit 41, oven-
for:
Tak for sidst.
Når jeg ser, at lovforslag 67 er vedtaget 21.12.2012, som lov 1354, synes jeg, at vi
er alt for sent ude.
UKS Side 2806
U
K
S
352/613
Dok.nr. 18142586.1
Har ingen af os tænkt på den??????
Og hvilken effekt har det på den nye tastselv????? Så kan vi vel droppe alt om angi-
velsen.
19.2.2 Jeanette Nielsen besvarede senere samme dag Lisbeth Rømers e-mail således til de
samme personer:
Desværre var jeg ikke opmærksom på lovændringerne i forbindelse med vedtagel-
sen af loven, men jeg kan forsikre dig om, at jeg både før og efter sommerferien
har tænkt og arbejdet meget på, hvorledes vi bedst kan implementere ændringerne
i vores indberetningsløsning. Konklusionen har været – som jeg også orienterende
om på vores møde – at den "nye indberetningsløsning" ikke kan blive færdig til 1.
januar 2014. Derfor har vi arbejdet på forskellige muligheder for tilretning af den
eksisterende indberetningsløsning.
I forhold til den nye indberetningsløsning har vi jo arbejdet med at et nyt indberet-
ningsflow, hvor der sker "sammensmeltning" af udbytteangivelse og indberetning
af oplysninger om udbyttemodtager. Det var umiddelbart min vurdering at denne
løsning lever op til L67. Hvis du ikke er enig i dette – eller har synspunkter om dette
høre jeg meget gerne fra dig.
19.2.3 Samme dag svarede Lisbeth Rømer således:
Nu har jeg ikke været så meget involveret i det nye TastSelv. Men så vidt jeg husker,
var der et billede, som var angivelsen, og det er måske ikke nødvendigt, når der slet
ikke mere er krav om en angivelse.
Jo flere billeder vi sparer, jo billigere og færre muligheder for fejl. Hvad gør vi med
Skattekontoen??????
19.2.4 Den 20. november 2013 skrev Jette Knudsen således til René Frahm Jørgensen og
Susanne Thorhauge:
Som tidligere fejlmeldt (første gang ultimo september, siden flere gange i oktober
og november) har vi stadig STORE problemer med 3 S/skattekontoen som ikke er
løst endnu.
Vi tror, at i forbindelse med tilretning af system 3 S til skattekontoen er følgende fejl
opstået:
3S
UKS Side 2807
U
K
S
353/613
Dok.nr. 18142586.1
Udbytteangivelse
Alle annullerede angivelser forsvinder i systemet – al historik er væk.
Når vi annullerer en angivelse, forsvinder alle andre indberettede angivelser for
samme indkomstår, dog ikke i alle tilfælde. Vi kan ikke gennemskue hvornår. Det
er ikke altid at vi opdager, at der er flere angivelser i samme indkomstår.
Hvis vi laver en rettelse til angivelsen for samme indkomstår samme dag, er det kun
differencen i udbytteskat der bliver overført til skattekontoen.
Efter anvisning fra Henrik har vi prøvet en løsning der tager 3 dage at gennemføre.
Dette virker tilsyneladende, men er selvfølgelig ikke optimalt, da det er for tung en
arbejdsgang.
19.2.5 Den 21. december 2013 skrev Jeanette Nielsen til Jette Knudsen med Dorthe Pan-
nerup Madsen c.c.:
Vi fik tidsplan fra CSC fredag aften for implementeringer af ændringer på Udbytte.
Som jeg læser det skal SKAT gennemføre test af ændringerne på NTSE den 14., 15.,
og 16., januar og 3S den 15., 16., og 17. januar.
Vi ses den 8. januar.
20. Lovforslag L 67 FT 2013-14 om FATCA
20.1 FATCA-aftalen af 15. februar 2012 mellem USA og Danmark
USA og Danmark indgik den 15. februar 2012 Aftale til forbedring af efterrettelighed
vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om efter-
rettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet – FATCA-aftalen. Aftalen
skulle følges op ved gennemførelse af den nødvendige lovgivning.
20.2 Forelæggelse for skatteministeren
20.2.1 I begyndelsen af september 2013 udarbejdede Skatteministeriet en forelæggelse
for skatteminister Holger K. Nielsen, hvoraf blandt andet fremgår:
Bemærkninger
Vedlagt udkast til lovforslag om ændring af skattekontrolloven, opkrævningsloven,
toldloven og andre afgiftslove (Opfølgning på aftale mellem Danmark og USA om
øget efterrettelighed vedrørende international beskatning m.v.).
...
UKS Side 2808
U
K
S
354/613
Dok.nr. 18142586.1
Lovforslaget gennemfører regler, som gør der muligt at udmønte aftalen mellem
Danmark og USA om øget efterrettelighed vedrørende international beskatning og
beskatning af konti i udlandet. Det drejer sig om indberetningspligter med tilhø-
rende sanktioner, pligter til identifikation af konti og mulighed for at danske finan-
sielle institutter kan leve op til de forpligtelser, som aftalen pålægger dem.
Lovforslaget indeholder derudover ophævelse af en række bagatelgrænser for ind-
og udbetalinger i forbindelse med afregningen. ...
Indstilling
Det indstilles, at udkastet og vedlagte høringsbrev sendes til ordførerne ... og deref-
ter til eksternhøring ...
20.2.2 I slutningen af oktober 2013 blev lovforslaget, efter at den eksterne høring over
udkastet havde været gennemført, på ny forelagt for skatteminister Holger K. Niel-
sen.
Det hedder i forelæggelsen:
Bemærkninger
Vedlagt forelægges lovforslaget om implementering af FATCA-aftalen om udveksling
af oplysninger om finansielle konti med USA, som tilrettet efter høringen. Der fore-
lægges desuden udkast til skriftlig fremsættelsestale, resume og høringsskema. De
modtagne høringssvar vedlægges til din orientering.
I forhold til høringsudkastet, er der ikke foretaget indholdsmæssige ændringer af
lovteksten, og ændringerne har begrænset sig til fejlrettelser og præciseringer af
bemærkningerne. Der tages forbehold for Justitsministeriets lovtekniske kommen-
tarer, som vi endnu ikke har fået.
Af væsentlige ønsker, som afvises i høringsskemaet, kan peges på følgende:
 Et ønske om at snævre lovforslaget ind, så det alene vedrørte FATCA-aftalen.
Ved udvidelse til at omfatte EU, andre lande og rent danske forhold ville der så
skulle ny lovgivning til. Lovforslaget er udformet, som det er, for at hindre, at
Folketinget skal inddrages, hver gang anvendelsesområdet udvides.
 Et ønske om to indberetningskanaler. Dette ville indebære dobbelt udvikling i
SKAT, og det er ikke klart, hvor stort behovet i den finansielle sektor for to ka-
naler er.
 Et ønske om, at vi i EU og OECD arbejder for, at der her indføres samme be-
løbsgrænser som i FATCA-aftalen. Dette vil dog give for store muligheder for at
skjule formuer ved spredning på flere konti.
UKS Side 2809
U
K
S
355/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling
At du godkender dokumenterne ...
20.3 Fremsættelsen af lovforslaget
20.3.1 Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2013 som L 67 FT 2013-14.
I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det om baggrunden for forslaget:
Internationaliseringen medfører, at en stadig større andel af skatterelevante oplys-
ninger vedrørende personer og selskaber m.v. i Danmark findes i udenlandske fi-
nansielle institutter. En øget indberetningspligt for danske finansielle institutter er
derfor ikke tilstrækkelig til at sikre, at SKAT får de relevante oplysninger. Derfor ind-
gik Danmark den 15. november 2012 en aftale med USA til forbedring af efterrette-
lighed vedrørende international beskatning og til gennemførelse af lovgivning om
efterrettelighed vedrørende beskatning af konti i udlandet, derfor støtter Danmark
de bestræbelser, der er i EU for at sikre en tilsvarende udveksling af oplysninger
mellem EU-landene, og derfor støtter Danmark bestræbelserne særligt i OECD- regi
for at fremme global automatisk udveksling af skatterelevante oplysninger.
Aftalen mellem Danmark og USA indebærer, at danske finansielle institutter skal
gennemføre nogle nærmere beskrevne procedurer til identifikation af konti med
tilknytning til USA og indberette om de pågældende konti årligt til SKAT. SKAT skal
så uopfordret videregive de indberettede oplysninger (dog ikke oplysninger om dan-
ske cpr-, cvr- og SE-numre) samlet til de amerikanske skattemyndigheder. Herud-
over vil SKAT efter aftalen modtage oplysninger fra de amerikanske skattemyndig-
heder om konti med dansk tilknytning oprettet i amerikanske finansielle institutter.
Ved dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer af den danske lovgivning,
for at Danmark kan leve op til sine forpligtelser efter aftalen. ...
Baggrunden for aftalen med USA er lovgivning vedtaget af den amerikanske Kon-
gres i marts 2010. ... Den amerikanske betegnelse for lovgivningen er "Foreign Ac-
count Tax Compliance Act" (forkortet "FATCA").
Formålet med FATCA er at sikre efterlevelse af amerikanske beskatningsregler ...
20.3.2 Lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling den 20. december 2013 og offentlig-
gjort som lov nr. 1634 af 26. december 2013.
21. E-mailveksling blandt medlemmerne af arbejdsgruppen om udbytteskat
21.1 E-mailveksling om det videre arbejde i arbejdsgruppen
UKS Side 2810
U
K
S
356/613
Dok.nr. 18142586.1
I slutningen af 2013 udspandt der sig en e-mailveksling mellem medlemmerne af
arbejdsgruppen om udbytteskat om processen frem mod en afrapportering af
gruppens arbejde.
21.1.1 Den 13. december 2013 sendte Susanne Thorhauge en e-mail til René Frahm Jør-
gensen og Dorthe Pannerup Madsen med dette indhold:
Afregning Erhverv var til møde i Høje Taastrup den 27. november 2013 om udbyt-
teadministrationen, herunder håndtering af rapport fra Intern Revision. Mødet blev
afholdt i forlængelse af møde her i Østbanegade (med deltagelse af Lisbeth Rømer,
Linnea Nissen, Henrik Kofoed, Dorthe Pannerup Madsen og Jeanette Nielsen), hvor
vi aftalte det videre forløb i arbejdsgruppen.
Afregning Erhverv har foreslået, at arbejdsgruppen udarbejder et notat. Det kunne
f.eks. have nedenstående struktur.
Lisbeth Rømer har været behjælpelig med en mundtlig gennemgang/forklaring af
problemområder, og hun har endvidere udarbejdet en mappe med diverse mate-
riale vedrørende udbytteadministrationen.
Afregning Erhverv har endvidere arbejdet på et udkast til beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder i Afregning Erhverv i forhold til administration af udbytteskat, men
mangler nu konkrete skriftlige input til både punkt 2. og 3. (og delvis 4.). Afregning
Person har oplyst, at der ikke kan afses ressourcer til deltagelse i arbejdsgruppen
(bortsat fra eventuelle "ad hoc" møder). Afregning Erhverv har imidlertid ikke res-
sourcer til at beskrive og afdække alle opgaver og problemstillinger selv (selvom vi
er hjulpet på vej), og det er heller ikke en hensigtsmæssigt måde at arbejde med
området på. Så hvad gør vi?
Forslag til struktur for notatet:
Indhold
Baggrund. 1
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv. 2
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 4
1.2. Konklusioner. 4
2. Opgaver og ansvarsomrader i Betaling og Regnskab. 4
2.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 4
2.2. Konklusioner. 4
UKS Side 2811
U
K
S
357/613
Dok.nr. 18142586.1
3. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Person. 5
3.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder. 5
3.2. Konklusioner. 5
4. Bemærkninger fra Intern Revision. 5
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.). 5
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.). 5
4.3. Afstemninger/sandsynlighedskontrol(revisionsrapportens punkt 3.6.). 5
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt 3.7.). 5
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.). 5
5. Andre problemområder. 5
6. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger. 5
Hvad siger I til det?
...
BAGGRUND
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer
i Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at af-
dække og beskrive opgaver og ansvarsområder i forbindelse med administration
af den samlede proces for angivelse og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærk-
ninger fra Intern Revision, jf rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der in-
deholder følgende:
I Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
 Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
 Vurdering af behov for ressourcer
 Vurdering af behov for kompetencer
 Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
 Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
herunder inddragelse af andre enheder i SKAT
UKS Side 2812
U
K
S
358/613
Dok.nr. 18142586.1
II En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3.3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
 En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
 Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed Esper-
sen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Pannerup
Madsen, Betaling og Regnskab.
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person
og procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse af revisionsrapportens punkt
3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afreg-
ning af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver
og ansvar beskrives nedenfor.
...
21.1.2 Den 15. december 2013 skrev Dorthe Pannerup Madsen herefter således til René
Frahm Jørgensen:
Det har lige fra min deltagelse i det 1. møde været min opfattelse, at Betaling og
Regnskab kom til at sidde med skrivearbejdet og jeg må jo nok sige, at de resterende
medarbejdere på Udbytteopgaven ikke er i stand til at beskrive de input, som skal
indgå i punkt 2, 3 og 4, men måske mundtligt kan bidrage med input.
Jeg er jo også forpligtiget til at bidrage til sikker drift!
Jeg skal derfor bede om, at der bliver stillet konsulenthjælp til rådighed, som kan
lave skrivearbejdet i samarbejde med medarbejderne og mig.
21.1.3 René Frahm Jørgensen besvarede samme dag denne mail således, med Hanne Vil-
lemoes Hald c.c.:
Jeg kigger på det i morgen.
UKS Side 2813
U
K
S
359/613
Dok.nr. 18142586.1
Har fået et skriv fra Lisbeth, som jeg mener kan bruges i beskrivelsen.
21.1.4 Efter en e-mailveksling om muligheden for at holde et møde inden udgangen af
året skrev Hanne Villemoes Hald på vegne af Jeanette Nielsen den 16. december
2013 en e-mail til René Frahm Jørgensen med Dorthe Pannerup Madsen c.c., hvoraf
fremgår:
Vil det være meget ulejlighed for jer at komme her forbi Østbanegade mandag ef-
termiddag?
Jeg foreslår følgende dagsorden:
Jeg orienterer om de lovændringer, der skal implementeres med virkning fra 1. ja-
nuar
Status på den IT-mæssige situation vedr. lovændringerne
Drøftelse af hvorledes vi bedst håndterer henvendelser og det forhold at indberet-
ningsløsningen ikke bliver klar til 1. januar – herunder ressourcebehov Status på
fejl vedrørende annullering af indberetninger i 3S
21.2 E-mailveksling vedrørende kontrol af tastede udbytteangivelser
Sideløbende med den e-mailveksling, der er gengivet i afsnit 19.1 ovenfor, foregik
der en mailveksling vedrørende kontrol af tastede udbytteangivelser.
21.2.1 Den 13. december 2013 skrev Hanne Villemoes Hald således til Jette Knudsen med
Dorthe Pannerup Madsen c.c.:
Grundregistrering af krav ...
Jeg er lidt bekymret for det kontrolpunkt jeg har i den interne kvalitetssikring. Det
kan jo ikke passe at der ikke gennemføres en kontrol af de tastede udbytteangivel-
ser – og det må være det, der hører under DMO/DMS.
Kan du hjælpe vedr. dette – jeg har før spurgt Lisbeth […]
UKS Side 2814
U
K
S
360/613
Dok.nr. 18142586.1
21.2.2 Efter høring af Sven Nielsen svarede Jette Knudsen den 16. december 2013:
Vi kender ikke til nedenstående ...
21.2.3 Samme dag sendte Hanne Villemoes Hald en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen
med dette indhold:
Kontrol af tastning af udbytteangivelser ... det må da være noget vi skal kontrollere.
Kan du finde ud af om Lisbeth har gjort det før – i hvert fald indberetter hun ingen-
ting til IKS @... Jf nedenfor så ser det ikke ud til at medarbejderne har været inddra-
get i noget.
21.2.4 Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag Hanne Villemoes Halds e-mail så-
ledes:
... Jeg har været oppe og tale med medarbejderne og inden kender til at er gennem-
ført eller afrapporteret intern kontrol på tastning af udbytteangivelser.
Jeg foretager ikke intern kontrol på tastning af PBL-angivelser, så jeg forstår ikke,
at der skal foretages intern kontrol på udbytteangivelser.
Intern kontrol på grundregistrering af krav er udelukkende – de ekstraordinære
krav, såvel positiv som negativ – jeg har tidligere lavet intern kontrol på godtgørel-
ser.
22. SKATs direktions møde den 16. december 2013
22.1 Forberedelse af mødet
Med en e-mail af 12. december 2013 sendte Jørgen Pedersen oplæg til direktions-
mødet den 16. december 2013 til Jørgen Kromann Jørgensen. Af forelæggelsesno-
tatet fremgår:
Indstilling:
Det indstilles, at der udarbejdes et oplæg til drøftelse af roller og ansvar i forhold
til procesejerskab til drøftelse i direktionen ultimo 1. kvt. 2014.
Det indstilles, at der parallelt hermed udarbejdes en implementeringsplan for best
practice vedrørende processtyring af retssikkerhed.
UKS Side 2815
U
K
S
361/613
Dok.nr. 18142586.1
Problemstilling
På baggrund af direktionens beslutning i september 2013 har Økonomi og Virk-
somhedsstyring i samarbejde med departementet og procesejerafdelingerne i Kun-
deservice, Indsats og Inddrivelse gennemført en undersøgelse af processtyringen i
SKAT set i forhold til kvalitet og retssikkerhed. Undersøgelsen peger på, at nuvæ-
rende praksis især kan styrkes på følgende punkter:
 Justeringen af rollen ift. den interne kvalitetssikring
 Værktøjer til at sikre retssikkerhed i retningslinjerne for de manuelle pro-
cesser
 Sikre at procesejerne involveres tidligt i ny lovgivning
 Bedre kanaler og procedurer til at rejse problemstillinger og behandle fejl
i forhold til departementet, IT og Økonomi

Undersøgelsen peger på, at der er behov for at definere en samlet procesgover-
nance, som klargør roller, ansvar og samspil i for at opnå effekt af en best practice.
Løsning:
Der igangsættes sammen med departementet og de berørte afdelinger et arbejde
om governance for processtyringen i SKAT med henblik på præcisering af roller og
ansvar.
Parallelt hermed udarbejdes en konkret implementeringsplan for ovennævnte
punkter. Det koordineres med det igangværende arbejde med justering af intern
kvalitetssikring. Implementeringsplan og governancestruktur forelægges direktio-
nen ultimo 1. kvartal 2014.
22.2 Mødet
22.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Karin
Bergen, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
22.2.2 Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Retssikkerhed i processtyringen
Der udarbejdes et oplæg til drøftelser af roller og ansvar i forhold til procesejerskab
til drøftelse i direktionen ultimo første kvartal 2014.
23. Refusion og indtægt udbytteskat, 4. kvartal 2013
UKS Side 2816
U
K
S
362/613
Dok.nr. 18142586.1
23.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2012 2013 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
Oktober 64 141 77 120%
November 24 344 320 1333%
December 166 110 -56 -34%
23.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2012 2013 År til dato 2012 År til dato 2013
Oktober 256 224 6.841 8.193
November -530 -818 6.311 7.375
December 52 447 6.363 7.822
24. Refusion og indtægter udbytteskat, året 2013
24.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2012 2013 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
I alt 1.450 2.793 1.343 93%
24.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2012 2013 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
I alt 6.363 7.822 -1.459 -20%
25. Skatteministeriets koncernstyringsstrategi februar 2014
I februar 2014 udsendte Skatteministeriet sin Koncernstyringsstrategi 2014-2017.
Det hedder i denne blandt andet:
...
UKS Side 2817
U
K
S
363/613
Dok.nr. 18142586.1
2. Koncernstyringens formål
Tilsyn og styring
Koncernstyringsopgaven følger af princippet om ministerstyre, der indebærer, at
Skatteministeriets departement har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for
institutionerne på ministerområdet.
Koncernstyringens formål kan betragtes som todelt. For det første omfatter kon-
cernstyringen således departementets tilsyn med de underliggende institutioner,
der vedrører den bagudrettede kontrol med, om de har løst opgaverne som forud-
sat og inden for de fastsatte rammer.
For det andet omfatter koncernstyringen departementets styring af de underlig-
gende institutioner, herunder den fremadrettede målfastsættelse, prioritering og
(forretnings)udvikling af institutionerne.
Koncernstyring indebærer således ifølge Finansministeriet, at ministeriets øverste
ledelse både kan prioritere og følge op på institutionernes virke og dermed sørge
for en sikker og effektiv drift af hele koncernen.
2. Koncernstyringens formål
Koncernstyringens fire kvadranter
Til venstre for denne grafiske fremstilling var placeret denne tekst:
UKS Side 2818
U
K
S
364/613
Dok.nr. 18142586.1
Koncernstyringsopgaverne kan dermed kategoriseres i fire grupper alt efter deres
tidsmæssige og indholdsmæssige fokus. Departementet varetager alle fire opgave-
typer, og i hver opgavekategori er placeret en række konkrete opgaver, som løses
på forskellige tidspunkter og af forskellige enheder i departementets afdeling for
Koncernstyring og Udvikling, jf. senere.
Det er karakteristisk, at de to typer af tilsynsopgaver typisk er mere bundne og så-
ledes er fastsat i statslige regler og vejledninger, mens de to typer af styringsopgaver
kan tilrettelægges mere fleksibelt og tilpasses de enkelte ministeriers behov.
3. Koncernstyringens tilrettelæggelse
Grad af tilsyn og styring
SKAT
(1) Ledelsens mål  Ønske om gennemgående transfor-
mation
 Ambitiøse målsætninger
(2) Eksterne krav  Meget stor politisk bevågenhed
 Krav om realisering af stort ramme-
fald
 Skiftende omgivelser stiller krav om
modernisering
(3) Risiko og væsentlighed  Mange identificerede risici, der kan
få meget væsentlige konsekvenser,
hvis de udløses (fx EFI)
 Meget stor kompleksitet i opgaveløs-
ning
Σ(1)+(2)+(3) = grad af tilsyn
og styring
Udvidet tilsyn og styring
Den obligatoriske koncernstyring har primært fokus på ...
Den udvidede koncernstyring har derimod fokus på hele den styringsmæssige vær-
dikæde, hvor der udover et fokus på input og output også sættes fokus på at udvikle
institutionernes strategi, opgaveprioritering, opgavetilrettelæggelse, kapabiliteter
samt styringsmodel og processer.
De konkrete koncernstyringsopgaver
De konkrete koncernstyringsopgaver, som Koncernafdelingen udfører, kan katego-
riseres i de fire »styringskvadranter«. En del af opgaverne har dog fx både et fokus
på performance og compliance, og opgaverne er her placeret efter deres primære
fokus.
UKS Side 2819
U
K
S
365/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilsynsopgaverne vedrørende hhv. mål- og resultatopfølgning, udgiftsopfølgning,
regnskab og bevillingskontrol, løn- og stillingskontrol, indkøb samt [fagligt tilsyn] er
alle opgaver, som Skatteministeriets departement er forpligtet til at udføre. Derud-
over er departementet også forpligtet til at foretage mål- og resultatfastsættelse.
Disse udgør de obligatoriske opgaver. De øvrige opgaver har Skatteministeriet selv
valgt at lade indgå ...
Koncernstyringen centreres omkring et kvartalsrul
Koncernstyringen i Skatteministeriet tilrettelægges i et kvartalsrul, hvor det forud-
gående kvartals resultater og det efterfølgende kvartals mål (både for produktion
og forandring) forelægges for DC i en sag, men hvor sagen ikke underskrives, før
den har været drøftet på et kvartalsmøde. Ved siden heraf forelægges de kvartals-
vise udgiftsopfølgninger for DC, ligesom Økonomi og Styring foretager en kvartalsvis
kontrol og godkendelse af ministerområderegnskabet mv.
26. SKATs direktions møde den 19. februar 2014
26.1 Forberedelse af mødet
26.1.1 Den 19. december 2013 sendte Iben von Hallas med en e-mail til Dorthe Pannerup
Madsen og Jeanette Nielsen handleplanen, jf. afsnit 16.3 ovenfor, med anmodning
om en status på de handlinger, der overskred fristen den 31. december 2013, til
brug for kvartalsstatus for direktionen i januar 2014 vedrørende revisionsrapporter
fra intern Revision.
Den 9. januar 2014 tilbagesendte Dorthe Pannerup Madsen handleplanen med ind-
føjede bemærkninger til Iben von Hallas med Jeanette Nielsen c.c.
Handleplanen dannede grundlag for den efterfølgende opfølgningsprotokol for 4.
kvartal 2013, jf. herom afsnit 26.2 nedenfor.
26.1.2 En udateret forelæggelse for direktionen om Afrapportering af revisionsrapporter fra
Intern Revision (SIR) og Rigsrevisionen (RR) 4. kvartal 2013, indeholder denne indstil-
ling:
 Kvartalsopfølgningen godkendtes og efterfølgende sendt til Departementet
UKS Side 2820
U
K
S
366/613
Dok.nr. 18142586.1
26.2 Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013
Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2013, der var en del af forberedelsen af direk-
tionens møde, svarer indholdsmæssigt til opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvar-
tal 2013, jf. afsnit 16.3 ovenfor.
Visse af de frister, der var angivet i opfølgningsprotokollen for 2. og 3. kvartal, var
dog udskudt. Det drejer sig om fristen ad 1 (skudt fra 31. december 2013 til 1. marts
2014) samt ad 5, 6 og 8 (alle skudt fra 31. december 2013 til 30. april 2014). Proto-
kollen angiver ikke nogen begrundelse herfor. Fristen ad pkt. 2-4 var uændret sat
til 30. april 2014, og pkt. 7 var fortsat anført som afsluttet.
26.3 Mødet
26.3.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Anne Sophie Springborg Stricker, Jakob
Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
26.3.2 Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Rigsrevisionen og kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra SIR
Afrapporteringen vedrører denne gang 4. kvartal 2013 samt ikke-afsluttede rap-
porter fra tidligere kvartaler.
Direktionen tog indstillingerne til efterretning.
27. Indkaldelse til møde i arbejdsgruppen om SIRs rapport den 11. marts 2014
27.1 Indkaldelsen
27.1.1 Den 9. januar 2014 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen
med resten af arbejdsgruppen, Henrik Kofoed Espersen, Jette Knudsen og Birgitte
Normann Grevy samt Karina Tangaa Jul Andersen c.c.:
Emne: møde om revisionsrapport – udbytte
Jeg har talt med Karina (som er c.c. på denne e-mail.) Hun vil gerne deltage i vores
arbejdsgruppe om rapport fra intern revision og skrive et input til opgavebeskri-
velse for Afregning Person.
UKS Side 2821
U
K
S
367/613
Dok.nr. 18142586.1
Karina skal således også indkaldes til mødet i slutningen af januar ...
Jeg har skrevet lidt om proces-ejer-opgaven for Afregning Erhverv i forhold til ud-
bytteadministrationen. Det nævnte jeg også på mødet i går.
Jeg har vedlagt mit foreløbige udkast til tekst, idet jeg dog vil understrege, at det
alene skal læses som et foreløbigt udkast/oplæg til gruppen. Det betyder også, at
jeg ikke ønsker vedlagte tekst videresendt til andre udenfor arbejdsgruppen.
27.1.2 Formentlig i begyndelsen af marts 2014 indkaldte Jeanette Nielsen Henrik Kofoed
Espersen, Dorthe Pannerup Madsen, Jette Knudsen, Birgitte Normann Grevy, Ka-
rina Tangaa Jul Andersen og Iben von Hallas til møde den 11. marts 2014. Det hed-
der i e-mailen:
Emne: udbytte-møde
Jeg vil gerne indkalde til et møde om rapport fra Intern Revision (udbytte). Mødet
afholdes i forlængelse af møde i Høje Taastrup primo januar, hvor vi aftalte det
videre forløb. På mødet i januar deltog Dorthe, Jette Birgitte, Henrik og jeg. Vi aftalte
– med udgangspunkt i nedenstående disposition – at forsøge at levere et udkast til
punkterne 1-3 ved udgangen af januar måned.
Det nåede vi desværre ikke, men vil det være muligt at komme med skriftlige input
til/inden mødet den 11. marts? Der er altså i første omgang tale en kortfattet be-
skrivelse af egne (=egen afdeling) arbejdsopgaver/ansvarsområder i forhold til ud-
bytteskat.
...
27.2 Det videre forløb
Der foreligger ikke noget mødereferat fra et møde den 11. marts 2014, og det frem-
står, som om mødet ikke blev afholdt, jf. straks nedenfor.
27.2.1 Jeanette Nielsen sendte den 4. marts 2014 en e-mail til dem, der havde modtaget
mødeindkaldelsen, jf. afsnit 27.1.2 ovenfor. Af mailen fremgår:
I forlængelse af min indkaldelse til møde om rapport fra Intern revision, har hen-
holdsvis Dorthe og Karina afslået.
Jeg var godt klar over, at Dorthe holder ferie, men valgte at indkalde til møde alli-
gevel. Det skyldes, at jeg går på ferie fra den 21. marts og ikke vil være tilbage før-
end ca. 1. maj.
UKS Side 2822
U
K
S
368/613
Dok.nr. 18142586.1
Men da Karina heller ikke kan deltage, må konklusionen vel så blive, at vi aflyser
mødet den 11. marts.
Jeg foreslår dog, at vi hver især beskriver egne opgaver/ansvarsområder som skit-
seret i mødeindkaldelsen (og som tidligere aftalt). Jeg har tidligere fremsendt et fo-
reløbigt udkast til opgavebeskrivelse for Afregning Erhverv – til inspiration/dis-kus-
sion.
Formålet er jo, at vi ud fra beskrivelsen kan konkludere på
 Om der er klar ansvarsfordeling/snitflader i forhold til andre afdelinger
og
 Om der er de nødvendige ressourcer til de beskrevne opgaver og
 Om opgavebeskrivelsen afdækker hvem og hvordan kritikpunkterne i re-
visionsrapporten skal håndteres.
Efterfølgende kan vi gå nærmere ind i de enkelte kritikpunkter.
Jeg vil gerne samle de skriftlige input sammen i et udkast, som vi efterfølgende kan
mødes og tage en dialog om. Jeg vil så vidt muligt gerne have jeres beskrivelse inden
fredag i næste uge – altså den 14. marts.
27.2.2 Susanne Thorhauge videresendte den 6. marts 2014 Jeanette Nielsens e-mail til
René Frahm Jørgensen:
Denne mail er til orientering. Jeg regner naturligvis med, at de ønskede beskrivelser
til revisionens kritikpunkter leveres som aftalt, selvom det er en vanskelig opgave
at få taget fat på.
27.2.3 René Frahm Jørgensen videresendte Susanne Thorhauges e-mail til Iben von Hallas
og Dorthe Pannerup Madsen:
Blot til jeres helt egen orientering, så har jeg modtaget nedenstående fra Susanne
Thorhauge. Der er fokus på området!
28. SIRs rapport af 23. maj 2014
Som opfølgning på en omlægning af SKATs regnskabssystemer i forbindelse med
introduktionen af en Skattekonto afgav SIR den 23. maj 2014 en rapport stilet til
departementschef Jens Brøchner. Af rapporten fremgår:
UKS Side 2823
U
K
S
369/613
Dok.nr. 18142586.1
Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen
(DMO)
1. Ledelsesresumé og konklusion
1.1. Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har i forbindelse med årsrevision af § 38-
regnskabet for 2013 gennemført en revision af regnskabsaflæggelsesprocesser, der
er berørt de systemomlægninger, der har fundet sted i forbindelse med implemen-
teringen af én Skattekonto/DMO.
Formålet med revisionen er, at vurdere hvorvidt transaktioner registreres fuldstæn-
digt og korrekt i regnskabet efter omlægning til en Skattekonto.
1.2 Konklusion
SIR s gennemgang har afdækket en række risici og mangler, der vurderes at have
betydning for aflæggelse af et korrekt regnskab.
Det er SIRs vurdering, at de regnskabsaflæggelsesprocesser, der er berørte af sy-
stemomlægningen til én Skattekonto/DMO, fungerer ikke tilfredsstillende.
SIR lægger i sin vurdering bl.a. vægt på:
 At der ikke er gennemført entydig ansvarsplacering af de opgaver der
har betydning for regnskabsaflæggelsen efter implementering af en
Skattekonto.
 At der ikke i tilstrækkeligt omfang er implementeret kontroller, til sikring
af fuldstændig og korrekt bogføring af de regnskabsdata der dannes af
DMO.
 ...
 At der ikke i tilstrækkeligt omfang er etableret manuelle kontroller som
kompensation for de manglende maskinelle afstemninger.
 At der ikke har været tilstrækkeligt overblik over regnskabsmæssige risici
og konsekvenser ved implementering af skattekontoen ...
UKS Side 2824
U
K
S
370/613
Dok.nr. 18142586.1
29. Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2014
29.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2013 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i pro-
cent
Januar 66 119 53 80%
Februar 27 66 39 144%
Marts 57 83 26 46%
29.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2013 2014 År til dato 2013 År til dato 2014
Januar 631 923 631 923
Februar 346 377 977 1.299
Marts 340 1.079 1.317 2.379
30. Fortsat dansk deltagelse i TRACE-projektet
30.1 E-mailveksling
30.1.1 Den 14. maj 2014 skrev chefkonsulent Merete Helle Hansen, HR Jura, en e-mail til
Hanne Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen, hvoraf fremgår:
Emne: Tilbagesøgning af kildeskat: OECD's TRACE-projekt
Jeg har fået oplyst, at I og jeres medarbejdere har overtaget opgaven med tilbage-
betaling af dansk udbytteskat fra Lisbeth Rømer. Den nærmere arbejdsfordeling
kender jeg ikke. Derfor denne kollektive mail.
Jura vil gerne have oplyst en person, som kan følge med i OECD's TRACE-projekt
sammen med os og personer fra Kundeservice/Afregning og IT.
TRACE er meget kort fortalt et forsøg på at etablere en international tilbagebeta-
lings- og indberetningsordning for udbytteskatter. Jeg har ikke selv nogen forkund-
skaber om TRACE og kender i det hele taget ikke noget til tilbagebetalingsreglerne.
Men jeg har materiale fra OECD, som jeg gerne vil sende videre.
TRACE er udviklet af OECD i 2010-2012. Lisbeth Rømer deltog undervejs i nogle ar-
bejdsgruppemøder i OECD.
UKS Side 2825
U
K
S
371/613
Dok.nr. 18142586.1
I 2013 har TRACE-projektet ligget stille, men der er der nu udsigt til, at OECD vil tage
det op igen og begynde at videreudvikle på det efter sommerferien.
30.1.2 Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag denne mail således:
...
Den gamle afdeling Udbytteskat, hvor der nu er 4 medarbejdere tilbage er organi-
satorisk forankret i Betaling og Regnskab – DMO/DMS ved Hanne Hald. DMO/DMS
har medarbejdere siddende i Ringkøbing, Horsens og Høje Taastrup.
Det er aftalt, at jeg i det daglige udøver ledelsesopgaven, da jeg sidder i Høje Taa-
strup med min driftsenhed SAP38.
Du må meget gerne sende materialet fra OECD til såvel Hanne Hald som mig.
30.1.3 Dagen efter, den 15. maj 2014, besvarede Merete Helle Hansen denne mail således:
Tak for reaktionen. Jeg vedhæfter det OECD-materiale om TRACE, som jeg ligger
inde med. Det er det officielle, offentliggjorte resultat af den arbejdsproces, som
bl.a. Lisbeth deltog i i 2010-2012.
Som nævnt tyder meget på, at OECD vil genoptage dette arbejde allerede her i 2.
halvdel af 2014. Jeg vender tilbage, når der er nyt.
Jeg har sat et galleri af (forhåbentlig) relevante personer på c.c. (– og Lena/Karina,
I må meget gerne videreformidle til USO-projektet!) Men jeg må hellere nævne, at
på nær Tom Stevns har ingen af os befattet os med TRACE tidligere. Så vi starter
næsten alle på samme niveau.
30.1.4 Samme dag, den 15. maj 2014, skrev Dorthe Pannerup Madsen til René Frahm Jør-
gensen og Hanne Villemoes Hald:
Jeg ser ikke, at der er et emne blandt de 4 medarbejdere i HTA til et TRACE-projekt
under OECD.
Jeg kunne forstå på Sven Nielsen, at Lisbeth Rømer har deltaget i flere møder, som
er afholdt i Frankrig og mødesproget var fransk. Lisbeth Rømer kunne tale fransk.
30.1.5 René Frahm Jørgensen besvarede samme dag denne mail således:
Jeg er helt enig.
UKS Side 2826
U
K
S
372/613
Dok.nr. 18142586.1
Rækkefølgen i dette må være, at Dorthe (enten via KS Erhverv eller St. selskaber) får
afklaret om de kan/vil løfte opgaven.
Vi melder tilbage til Jura, at det er status pt. – og at vi under ingen omstændigheder
vil ha' mulighed for at løfte den opgave i relation til Trace-projekt under OECD.
...
30.1.6 Den 19. maj 2014 skrev Tom Stevns således til Merete Helle Hansen, Dorthe Pan-
nerup Madsen og Hanne Villemoes Hald med 12 øvrige medarbejdere, herunder
Jeanette Nielsen og Susanne Thorhauge c.c.
I 2010 fik jeg til opgave at udføre omfattende TRACE-Prove of concept(PoC) scena-
rier for OECD. Jeg udviklede en test og en udviklingsplatform som er baseret på
indberetningsdata for seks landes banker henholdsvis HSBC og Citi. På denne plat-
form kan man teste og videreudvikle de mest basale krav til et givent TRACE system.
Bagtanken med systemet var ydermere at det skulle kunne overtages og benyttes
af en given Stat uden forkendskab til de teknologier som ellers måtte være forven-
telige. Hermed kan en Stat med rimeligt få midler hurtigt danne sig et overblik om,
hvad opgaven går ud på rent teknisk og for så vidt kopiere de dele afløsningen til
eget brug.
...
Testen kan blandt andet opsummere totaler på indberetninger og identificere per-
soner på finurlige adresser.
...
Platformen er stadig fuldkommen intakt og står til jeres disposition, hvis det skulle
have jeres interesse.
30.1.7 Merete Helle Hansen svarede samme dag:
Tak for informationen.
Jeg foreslår, at den går videre til USO-projektet. Selv har jeg ikke forudsætninger for
at forstå rækkevidden.
30.2 Mødeindkaldelse
UKS Side 2827
U
K
S
373/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 30. september 2014 sendte Merete Helle Hansen en mødeindkaldelse til Jea-
nette Nielsen, Hanne Villemoes Hald, Susanne Thorhauge og Dorthe Pannerup
Madsen samt 10 andre.
30.2.1 Af indkaldelsen fremgår:
Der indkaldes hermed til informationsmøde om TRACE. Modtagerne bedes venligst
sikre, at deres enheder er repræsenteret.
...
OECD har planer om at åbne for TRACE samtidig med, at CRS (Common Reporting
Standard) for automatisk udveksling af finansielle skatteoplysninger sættes i gang
fra 2016.
Mødedagsorden:
1. Velkomst og præsentation ...
2. Sidste nyt fra OECD (Andreas Bo Larsen, departementet)
3. Åben diskussion – alle bedes overveje: Hvilke krav stiller TRACE til SKAT?
Hvilke arbejdsprocesser vil falde bort? Hvilke arbejdsprocesser skal æn-
dres? Hvilke system- og regelændringer kan forudses? Hvilke forventnin-
ger har departementet til SKATs medvirken fremover?
4. Hvordan kommer vi videre? SKAT-arbejdsgruppe? – hvor forankres den,
hvem skal deltage?
30.2.2 Dorthe Pannerup Madsen videresendte samme dag invitationen til René Frahm Jør-
gensen. Af hendes e-mail fremgår:
...
Vi må lige have afklaret, hvorvidt Betaling og Regnskab skal deltage.
30.2.3 Dagen efter, den 1. oktober 2014, svarede René Frahm Jørgensen:
Umiddelbart tænker jeg at procesejer kan løfte denne. Kan du ikke kontakte Su-
sanne T?"
30.2.4 Ligeledes den 1. oktober 2014 spurgte Dorthe Pannerup Madsen ved e-mail Su-
sanne Thorhauge, om deltagelse fra Betaling og Regnskab var nødvendig. Den 6.
oktober 2014 svarede Susanne Thorhauge:
Jeg mener ikke I behøver at deltage.
31. E-mailveksling i maj 2014 om godkendelse af regnskabet for april 2014
UKS Side 2828
U
K
S
374/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 14. maj 2014 skrev Bente Ekelund Oddershede en e-mail til Birgitte Normann
Grevy, hvori det hedder:
Emne: Central sandsynlighedskontrol april 2014
Håber du kan hjælpe med følgende?
l forbindelse med sandsynlighedskontrollen for april måned er jeg stødt på kt. 2236,
FO 1156, der har en saldo på 612 mio. kr.
Jeg har tidligere forstået at kontoen primært anvendes til udbetalinger i henhold til
DBO'er, at udbetalingerne foretages i bundter - ofte til en bank, der så videreforde-
ler til endelig modtager. Der er således ikke debitorkontering inde over disse udbe-
talinger.
Har du mulighed for at se, om der i april måned er tale om sådanne bundt-over-
førsler (det tyder underkontoarten på), og om den noget høje saldo i al væsentlig-
hed skyldes overførsel til ganske få virksomheder? Jeg har tidligere kunnet forstå på
Inge Lise, at bundterne har indeholdt oplysninger om den videre overførsel fra ban-
ken. ...
Den 19. maj 2014 besvarede Birgitte Normann Grevy denne e-mail således:
Det er primært til banker. Der er hvert år store udbetalinger i april, maj og juni.
32. SKATs direktions møde den 6. juni 2014
32.1 Forberedelse af mødet
Den udaterede forelæggelse med overskriften Kvartalsvis opfølgning på revisionsrap-
porter fra Intern Revision (SIR) samt oversigt over Rigsrevisionens (RR) undersøgelser,
revisioner og beretninger i SKAT pr. 23. maj 2014 indeholder denne
Indstilling:
Direktionen godkender den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter fra SIR.
Opfølgningen sendes efterfølgende til departementet.
UKS Side 2829
U
K
S
375/613
Dok.nr. 18142586.1
32.2 Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2014, der var en del af forberedelsen til direk-
tionens møde, svarer til opfølgningsprotokollen for – senest – 4. kvartal 2013, jf.
afsnit 26.2 ovenfor.
Pkt. 1 var dog anført som afsluttet (hvilket fortsat også gjaldt pkt. 7), mens fristerne
for samtlige øvrige punkter var udskudt til den 30. september 2014, nu med angi-
velsen
(Frist udskudt)
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på rapportens uafslut-
tede aktiviteter og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften
ved næste kvartalsopfølgning.
32.3 Mødet
32.3.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Jonatan Schloss, Erling An-
dersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker, Ja-
kob Østerbye og Louise E. Olesen (referent).
32.3.2 Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter:
Jens Madsen deltog under punktet.
...
Direktionen bemærkede, at Rigsrevisionen har igangsat undersøgelse af SKATs for-
valtning af restancer samt undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring.
Direktionen tog derudover opfølgningen til efterretning.
På mødet gav Jonatan Schloss endvidere en status på arbejdet med projektet Stra-
tegi i Kundeservice, jf. afsnit 33 nedenfor.
UKS Side 2830
U
K
S
376/613
Dok.nr. 18142586.1
33. SKATs projekt Strategi i Kundeservice
På et strategiseminar den 1. april 2014 udvalgte SKATs ledelse en række aktiviteter
som de væsentligste, der skulle sættes fokus på og arbejdes videre med i projektet
Strategi i Kundeservice, som skulle formulere en samlet strategi for direktørområ-
det Kundeservice.
33.1 Strategi i Kundeservice – Udbytte som strategisk aktivitet
33.1.1 Den 6. juni 2014 skrev Connie Møller, Kundeservice, en e-mail til Susanne Thor-
hauge:
Emne: Strategi i Kundeservice
(Der er vist ingen ny projektleder?)
l forbindelse med et arbejde, der pågår med at formulere en samlet strategi for
Kundeservice, vil Jonatan Schloss gerne skabe et overblik over igangværende og på-
tænkte projekter og aktiviteter. Der er derfor brug for, at du for projektet Udbytte
udfylder vedhæftede skabelon. Det skal samlet fylde 1 max. 2 sider.
Desværre er fristen fredag d. 13. kl. 14:00. Udfyldelsen af skabelonen skal ikke være
en uddybende beskrivelse af projektet, men skal for relevante elementer skrives op
imod det fokus og de mål, der ligger i strategien. Endvidere skal det inddrages, på
hvilken måde brugerne er involveret undervejs i processen samt hvordan de valgte
tiltag lige netop er den rigtige løsning på de udfordringer, der skal overkommes.
Vedhæftet er:
 Udkast til strategi
 Skabelon til udfyldelse
 Eksempel på et udfyldt skema over en ønsket aktivitet
Hvis du har spørgsmål, holder vi et møde for alle bidragsydere onsdag d. 11. kl.
11:30-12:30 i lokale 7127/7129 – der kommer en indkaldelse efterfølgende.
33.1.2 Den 16. juni 2014 videresendte Connie Møller efter instruks fra Susanne Thorhauge
denne e-mail til Jeanette Nielsen:
Jeg har lige talt med Susanne, der, hvis hun ikke allerede har gjort det, vil bede dig
om at udfylde vedhæftede skabelon ift. hhv. Udbytte og DIAS projektet. ...
33.1.3 Dagen efter, den 17. juni 2014, sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Dorthe Panne-
rup Madsen med Susanne Thorhauge c.c. Af mailen fremgår:
UKS Side 2831
U
K
S
377/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg sender dig vedlagte udkast til beskrivelse af udbytte som "strategisk" aktivitet.
Jeg modtager gerne dine bemærkninger, ...
Samme dag skrev Dorthe Pannerup Madsen til Jeanette Nielsen:
Tak for din mail – jeg har rettet lidt i dit udkast til strategisk aktivitet på udbytteskat.
33.2 Jeanette Nielsens beskrivelse af udbytte som strategisk aktivitet
Af den beskrivelse, som Jeanette Nielsen var blevet om at udarbejde, jf. afsnit 33.1.1
og 33.1.2 ovenfor, fremgår:
Indberetning og afregning af udbytteskat
Kontaktperson: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv
Formål
Sikre at udbytteudlodder får angivet og betalt den korrekte udbytteskat.
Sikre bedre kontroller af at der er overensstemmelse mellem den indbetalte udbyt-
teskat og den skat udbyttemodtager får refunderet via årsopgørelsen.
Baggrund og væsentlighed
Vedrørende indberetningsløsning:
Det er konstateret at løsning til indberetning af udbytte- og udbytteskat ikke funge-
rer fuldt ud tilfredsstillende. Dette beror på tilbagemeldinger fra virksomheder, pro-
fessionelle rådgivere samt konstaterede fejl internt i SKAT
Det skal være nemmere at indberette og betale den rigtige udbytteskat; fejlrettelser
kræver ressourcer både hos virksomhederne og hos SKAT Bedre indberetningsløs-
ninger øger kundetilfredsheden.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af
om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på
borgerens årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig
stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagere i udlan-
det og det er konstateret, at der er et behov for at vurdere de nuværende processer
og arbejdsgange for behandling af disse anmodninger.
Mulighederne for at sætte mere målrettet ind overfor manglende udbytteangivelse
og uoverensstemmelser mellem betalt udbytteskat og efterfølgende godskrevet og
refunderet udbytteskat ønskes klarlagt.
UKS Side 2832
U
K
S
378/613
Dok.nr. 18142586.1
Aktiviteter og ønsket effekt
Vedrørende indberetningsløsning:
Der skal etableres et grundlag for beslutning af hvorledes indberetningsløsning kan
forbedres på kort og lang sigt, herunder om
 Nuværende TastSelv-løsning skal tilrettes.
 Ny TastSelv-løsning skal etableres
 Ekapitalløsning kan udbygges og omfatte alle udbytteindberetninger
 Udbytteindberetninger via Erhvervsstyrelsens XBRL-løsning er en mulig-
hed. Det vil bidrage til øget kundetilfredshed og færre ressourcer til fejl-
rettelser.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der ser på den samlede proces for indberetning
og afregning af udbytteskat. Det vil resultere i en overordnet opgavebeskrivelse og
konkrete anbefalinger til det videre arbejde med gennemførelse af de nødvendige
afstemninger og kontroller.
Arbejdsgruppens gennemgang skal kunne indgå som grundlag for beslutning om
ressourcer og organisering af den samlede administration af udbytteskatten, også
set i forhold til SKATs målbilleder 2020.
Det vil – samlet set – bidrage til en mere korrekt skattebetaling.
Ressourcer og forudsætninger
Vedrørende indberetningsløsning:
At skabe et beslutningsgrundlag for den videre proces kræver en løbende indsats i
Afregning Erhverv. Systemændringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og
interne ressourcer til beskrivelse af krav til løsning. Det kan ikke på nuværende tids-
punkt præciseres nærmere.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Den arbejdsgruppe, der er nedsat på nuværende tidspunkt, består af 4 medarbej-
dere i SKAT. Det igangsatte arbejde skal tilpasses øvrige opgaver, og der kunne med
fordel tilføres ressourcer til færdiggørelse af arbejdet i gruppen.
Sammenhænge og synergier
Vedrørende indberetningsløsning:
UKS Side 2833
U
K
S
379/613
Dok.nr. 18142586.1
Beslutninger om ændringer i indberetningsløsningen skal indgå i en samlet beslut-
ning om andre systemændringer og tidsperspektivet for disse. Der kan eksempelvis
nævnes planer for nedlukning af system 3S, udbud af hele TastSelv, modernisering
af eKapital og idriftsættelse af XBRL-løsning for indberetning af selskabsselvangi-
velsen.
Der har fra ekstern side været stor interesse for at udvikle den nævnte XBRL-løsning
til indberetning af udbytteskat, og der vil være mulighed for samarbejde med eks-
terne interessenter.
Vedrørende kontrol og afstemning:
Ved beslutning om ressourcer og opgaveløsning i den samlede proces for indberet-
ning og afregning af udbytteskat skal der ses på snitflader i forhold til andre forret-
ningsområder i SKAT
Kommunikation
Ændringer i indberetningsløsninger kræver både intern og ekstern kommunikation.
Som det fremgår af afsnit 33.1.1 ovenfor, skulle Jeanette Nielsens beskrivelse bru-
ges til arbejdet med udformningen af den samlede strategi for Kundeservice. Be-
skrivelsen er med enkelte justeringer under overskriften ”Indberetning og afreg-
ning af udbytte” medtaget som bilag til SKATs samlede strategi for Kundeservice –
"Kunden i centrum, skatten i balance" fra juli 2014 (og også til juni 2015-udgaven).
33.3 Organisatorisk omplacering af enkelte opgaver vedrørende udbytteskat
33.3.1 Den 19. juni 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail med dette indhold til
Randi Merete Nielsen:
Emne: Kort skriv om Udbytteskat
Jf vores møde vedrørende ledelsesinformation får du et kort skriv om Udbytteskat:
Betaling og Regnskab har opgaverne vedrørende angivelse og betaling på Udbytte-
skat, herunder regnskabsopgaven, således at der sker korrekt regnskabsaflæggelse
i SKATs regnskab.
Endvidere opgaverne vedrørende tilladelse til nettoindeholdelse af udenlandske ho-
vedaktionærer.
Refusion af udbytteskat til skattefrie fonde/foreninger og personer/selskaber i ud-
landet.
UKS Side 2834
U
K
S
380/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere
 Attestation vedrørende udbytteskat
 Attestation af dansk skattepligt/hjemstedserklæringer
 Attestation af dansk skattepligt ved tilbagesøgning af udenlandsk udbyt-
teskat.
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget en personale-
afgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret inden for de
enkelte områder.
33.3.2 Den 8. august 2014 sendte René Frahm Jørgensen en e-mail til Johnny Schaadt Han-
sen, hvoraf fremgår:
I forlængelse af nogle af de snakke vi tidligere har haft, så har vi henover sommeren
forsøgt at lave en lille pakke, hvor vi tænker at du og din afdeling kan være os be-
hjælpelige.
Jeg har (sammen med Dorthe Pannerup) forsøgt at ridse udfordringerne op – her-
under også highlighte, at der er tale om opgaver, der har en kompleksitet som vi
har meget svært ved at imødekomme sagsbehandlingen på.
Håber at vi kan bruge det vedlagte til at få en drøftelse i nær fremtid om mulig
opgaveflytning.
...
Det fremgår af en mail af 7. september 2014 fra René Frahm Jørgensen til Jesper
Albert, SKAT Økonomi og virksomhedsstyring, at Johnny Schaadt Hansen og René
Frahm Jørgensen havde aftalt, at den drøftede opgave skulle flyttes til Kundeser-
vice, som henhørte under Johnny Schaadt Hansen.
33.3.3 Den 28. august 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Frank Høj Jen-
sen og Mette Gravgaard Poulsen, hvoraf fremgår:
Jeg har 14 medarbejdere til rådighed.
Den største opgave i HTA er pensionsopgaven PAL/PAF, hvor jeg beskæftiger 10
medarbejdere.
...
UKS Side 2835
U
K
S
381/613
Dok.nr. 18142586.1
Den næststørste opgave er Udbytteskat, hvor jeg selv bidrager med 1 medarbejder
og har det ledelsesmæssige ansvar for 3, som er tilknyttet DMO/DMS.
Medarbejderne på Udbytteskat er meget specificeret og kan ikke løse opgaverne på
tværs.
33.3.4 Den 22. december 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til 17 modta-
gere, herunder Jette Knudsen, Sven Nielsen, Kaes Hashem og Birgitte Normann
Grevy, hvoraf fremgår:
Emne: Udbytteskat – attestationer
Bedre sent end aldrig! – opgaven med attestationer bliver overflyttet til Datafangst
fra 1. januar 2015.
Eksempel på fuldmagt til Udenrigsministeriet er sendt til Lars Nykjær og Eva Søren-
sen.
...
33.4 Skatteministeriets notat af 23. juni 2014 om processtyring i SKAT
33.4.1 Som opfølgning på en kortlægning i 2013 igangsatte SKAT et projekt Processtyring i
SKAT gennem præcisering af koncept for procesejerskab. I den forbindelse blev der
nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Skatteministeriet, Indsats og Inddri-
velse, samt SKAT, Økonomi.
33.4.2 Den 23. juni 2014 udarbejdede denne arbejdsgruppe et statusnotat, hvoraf frem-
går:
Indledning og formål
SKAT gennemførte i 2013 en kortlægning af, hvordan procesejerne bidrager til at
sikre retssikkerhed og kvalitet i SKATs kundevendte processer mhp. at sikre under-
støttende instrumenter. Kortlægningen konstaterede følgende primære udfordrin-
ger ved det eksisterende procesejerkoncept:
UKS Side 2836
U
K
S
382/613
Dok.nr. 18142586.1
 Klar og entydig formålsbeskrivelse for procesejerne, der har fokus på ko-
ordinering på tværs af "producenter"
 Handlemuligheder og kanaler til at rejse problemstillinger og tage hurtig
aktion på fejl og uhensigtsmæssigheder med fokus på processerne
 Ansvar for processer på de forskellige organisatoriske niveauer. Herunder
afgrænsning af ansvarsfordelingen mellem procesejerne og de relevante
relationer og styrkelse af samarbejdet
 Måling af og opfølgning på procesperformance, evt. i form af øget pro-
cesfokus i styringsmodellens KPIere. Opfølgning på procesperformance
og sikring af procesfokus i forandringsstyringen.
I forlængelse heraf blev der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge,
hvordan SKATs tværgående processtyring kan forbedres så det i højere grad styrker
kvalitet og retssikkerhed og bidrager til den tværgående styring af SKATs aktiviteter.
Arbejdsgruppens opgave er i to faser, at: Indhente inspiration fra eksterne organi-
sationer om procesejerskab, opstille formål og begrebsapparat for SKATs proces-
ser, udarbejde governancestruktur dvs. beskrive rolle- og ansvarsfordelingen mel-
lem procesejeren og relevante relationer. Derudover skal arbejdsgruppen anvise
fælles understøttende instrumenter for procesejernes arbejde. Hensigten er at ud-
vikle et procesejerkoncept som er forankret i SKATs eksisterende organisering og
styringsmodel.
Status for arbejdet
Arbejdsgruppen har netop afsluttet fase 1 af arbejdet, ... Derudover har Deloitte
udarbejdet en vurdering af SKATs procesmodenhed, som bl.a. konsoliderer behovet
for formalisering af procesejerskab, samt instrumenter og standarder.
...
Deloittes survey af SKATs procesmodenhed
Deloitte har gennemført en modenhedsvurdering af SKAT. Den viser, at SKAT har et
godt fundament, der muliggør et fremtidigt struktureret procesarbejde. Det ofte
lange seje træk med at skabe en kultur med fokus på processer har SKAT etableret,
dvs. at Deloitte vurderer, at viljen, forståelsen og kulturen er på plads, men der
fortsat er udfordringer med at etablere systematiske rammer for målrettet og vær-
diskabende procesarbejde.
Af udfordringer nævnes, at der er en betydelig variation i opfattelsen af udgangs-
punktet for organisationens procesarbejde mellem procesejere og ledere, at der
ikke er fælles standarder for og systematik i procesarbejdet på tværs af SKAT, samt
uklar rollefordeling og afgræsning af ansvarsområder som følge af en uklar ledel-
sesmæssig forankring af procesarbejdet. Endelig, at der er et behov for beslutning
UKS Side 2837
U
K
S
383/613
Dok.nr. 18142586.1
om procesarbejdet også skal omfatte manuelle processer, hvilket kendetegner stør-
steparten af øvrige procesorienterede organisationer.
Af styrker nævnes, at der er stor åbenhed i SKAT, som muliggør konstruktiv drøftelse
af behov og mål for udvikling på området, at der findes intern certificering af med-
arbejdere til procesarbejde (god grobund for implementering af procesdrevne ar-
bejdsmetoder) og der er en kultur, hvor medarbejderne accepterer og forstår vær-
dien af en procesdrevet tilgang til arbejdet. ...
Det fremadrettede arbejde
I august måned påbegyndes fase 2 i arbejdet. ...
Proces:
Der etableres en arbejdsgruppe i forlængelse af den nuværende arbejdsgruppe
med repræsentanter for procesejerafdelingerne, IT, Jura, samt repræsentanter fra
produktionsafdelingerne, ...
33.4.3 Som opfølgning på det arbejde, der er beskrevet i notatet, udarbejdede SKAT, Øko-
nomi, Teknologi, Data & Sikkerhed samt Styring & Analyse, et notat dateret den 4.
august 2016, hvoraf fremgår:
Ejerroller for processer, systemer, data og risici
Som opfølgning på direktionsmødet, hvor dataejerskabet blev præsenteret, beskriver
nærværende notat sammenhængene imellem ejerskaberne for processer, systemer,
data og risici. Herunder uddybes dataejerskabet yderligere og konkretiseres i bilag 2.
SKATs styringsmodel og organisationsprincipper indebærer, at der arbejdes med at im-
plementere klare roller og ansvar. Et led heri er, at der arbejdes med procesejerskab,
systemejerskab samt risikoejerskab i forhold til informationssikkerhed. Derudover inde-
bærer datagovernance, at der etableres et formelt dataejerskab. Disse ejerroller skal ses
i én sammenhæng og forankres i de gældende rolle- og ansvarsbeskrivelser i Styrings-
håndbogen, Risikohåndbogen, i den kommende Datagovernancehåndbog samt i rele-
vante stillingsbeskrivelser.
...
Nærværende notat har fokus på dataejerskab, som er under etablering i forlængelse af
turnusanalysen af BI&A. Dataejerskab har tæt sammenhæng og vil blive koordineret
med udviklingen af proces- og systemejerskab samt risikoejerskab vedr. informations-
sikkerhed. Dataejerskab skal sikre, at udfordringer i datagrundlaget for SKATs processer
løses effektivt og dermed bidrager til at realisere ambitionen om det data- og analyse-
drevne SKAT.
UKS Side 2838
U
K
S
384/613
Dok.nr. 18142586.1
34. SKATs direktions møde den 25. juni 2014
34.1 Forberedelse af mødet
Af dagsordenens pkt. 1 fremgår:
Oplæg fra revisionschefen Kurt Wagner deltager under punktet.
Til punktet var medsendt en række PowerPoint-plancher udarbejdet af revisions-
chef Kurt Wagner vedrørende Observationer vedr. 2013-regnskabet.
Af disse plancher fremgår blandt andet:
Barrierer for "bedre eller endnu bedre service" fra Intern Revision
a) ...
b) ...
c) Det ledelsesmæssige ansvar for processerne er ikke entydigt placeret.
 System- og procesejeransvaret er fordelt på mange. Ingen har/tager
ansvaret for den samlede proces, hvilket medfører, at opgaver ikke
bliver prioriteret ud fra helhedstankegang.
 Giver risiko for "silo-tænkning" og manglende overblik/vidensdeling.
d) ...
e) ...
Videre fremgår det:
Oversigt over revisionsrapporter vedrørende 2013
...
Revisionstema 1
...
Rapport om fejl og mangler i § 38 regnskabet for 2013
SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og ikke-korrigerede fejl fra tidligere år.
UKS Side 2839
U
K
S
385/613
Dok.nr. 18142586.1
34.2 Mødet
34.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
34.2.2 Af referatet fra mødet fremgår om punkt 1 om Kurt Wagners oplæg:
Det blev aftalt, at revisionschefen og Inddrivelse drøfter samarbejdsprocesser i for-
hold til regnskabsprocessen.
Opfølgning og deadlines
Direktionen og revisionschefen drøfter revisionsplan 2014 medio august. ...
35. SIRs rapport af 27. juni 2014
Den 27. juni 2014 afgav SIR til departementschef Jens Brøchner en rapport med
titlen SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede, ikke-korrigerede fejl fra
tidligere år.
35.1 Indhold
1. Resume
1.1 Indledning
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemført årsrevision af 2013.
Denne rapport indeholder SIRs vurdering af SKATs behandling af de tidligere anbe-
falinger og de af SIR identificerede fejl i forhold til aflæggelsen af § 38 regnskabet.
1.2 Konklusion
SIR har opgjort status for SKATs opfølgning på tidligere afgivne anbefalinger samt
andre forhold, herunder identificerede ikke-korrigerede fejI i regnskabet, der er om-
talt i tidligere rapporter.
SIR har gennemgået SKATs opfølgningsprotokol, handleplaner m.v. for håndterin-
gen af de tidligere identificerede problemstillinger og identificerede ikke-korri-ge-
rede fejl. SIR har ved gennemgangen konstateret, at der kun i begrænset omfang er
sket opfølgning. De enkelte revisionsbemærkninger er ansvarsplaceret, og der er
afsat tidsfrister for tiltag. Tidsfristerne for flere tiltag er imidlertid udskudt af flere
omgange.
UKS Side 2840
U
K
S
386/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfølgning i form af en
opfølgningsprotokol og dertil knyttede handleplaner og projektbeskrivelser, samt
at der er taget beslutning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. SIR finder det
dog ikke helt tilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke har været muligt
at afslutte opfølgning på flere af problemstillingerne.
1.3 Anbefalinger
SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandling af anbefalinger og fokus på identi-
ficerede, ikke korrigerede fejl, idet
 anbefalingerne vedrører konstaterede problemstillinger omkring elemen-
ter i regnskabsaflæggelsen, som ved manglende imødegåelse, kan ud-
mønte i fejl ved regnskabsaflæggelsen
 manglende fokus på identificerede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år
kan medføre gentagelse af fejl i den efterfølgende regnskabsaflæggelse
og/eller behov for en række efterposteringer, som dels forstærker risiko
for fejl i regnskabet og dels øger ressourceforbruget i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.
2. Forudsætninger
SIRs revision af det aflagte regnskab for § 38 har for tidligere år resulteret i såvel
anbefalinger som afrapportering af identificerede, ikke-korrigerede fejl.
En anbefaling afgives, når der er identificeret en problemstilling, hvor det vurderes,
at manglende korrektion heraf udgør en risiko for fejl ved aflæggelsen af § 38 regn-
skabet og/eller manglende opfyldelse af de regnskabsregler, der er udstedt i medfør
af lov om statens regnskabsvæsen.
Identificerede ikke-korrigerede fejl opstår, hvis den problemstilling, som fører til
fejlen, ikke er opdaget i forbindelse med de interne kontroller, og/eller hvis der ikke
er mulighed for, eller ressourcer til at korrigere for en konstateret problemstilling.
3. Observationer
SKAT opsummerer kvartalsvis status på opfølgning af SIRs rapporter i en opfølg-
ningsprotokol. Af opfølgningsprotokollen fremgår de enkelte anbefalinger og til-
knyttede iværksatte opfølgningstiltag. Der er i forhold til nævnte tiltag taget beslut-
ning om ansvarsplacering og afviklingsperiode. Udfordringer i forhold til system-
implementeringer har dog medført, at der er mange tiltag, som er udskudt til medio
2014.
UKS Side 2841
U
K
S
387/613
Dok.nr. 18142586.1
SIR kan ved en gennemgang af protokollen for 4. kvartal 2013 konstatere, at de af
SKAT iværksatte aktiviteter kun i begrænset omfang er afsluttet. I nedenstående
skema er opgjort status for behandling af SIRs anbefalinger fra tidligere år:
Anbefalinger primo 107
- Afsluttede iværksatte tiltag mv. 50
Uafsluttede bemærkninger ultimo 57
Det bemærkes, at opgørelsen omfatter anbefalinger og igangsatte initiativer
på alle SKATs forretningsområder, og dermed også anbefalinger og tiltag af
mere forvaltningsmæssig karakterer, som ikke har en direkte sammenhæng
med regnskabsaflæggelsen.
I forbindelse med revision af 2013 har SIR konstateret, at problemstillinger, der er
omtalt i forbindelse med afrapportering af revision af § 38 regnskabet 2012, fortsat
er gældende på flere områder. Det gælder eksempelvis i forhold til,
 at der er behov for, at der etableres et yderligere ledelsestilsyn i regn-
skabsaflæggelsen i forhold til statsregnskabet
Ledelsestilsynet blev påbegyndt som planlagt af Betaling og Regnskab i
forbindelse med regnskabsafslutning for 2013, og har omfattet hele peri-
oden fra juli til december 2013. Tilsynet i forbindelse, med regnskabsaf-
slutningen blev efterfølgende evalueret af involverede interessenter, her-
under SIR. På grundlag heraf er der for januar kvartal gennemført ledel-
sestilsyn ud fra det beskrevne koncept.
Ledelsestilsynet er afrapporteret til departementet, og der er aftalt en eva-
luering af tilsynet og processen efter sommerferien med departementet.
 at der er behov for, at der etableres yderligere procedurer i regnskabsaf-
læggelsen i form af afstemninger m.v.
 at der er behov for, at der sker en præcisering af ansvarsfordelingen mel-
lem regnskabsfunktionen og Insolvens, som kan medvirke til i højere grad
at sikre rettidig afskrivning af insolvensbehandlede krav – henset til tidli-
gere års balancefejl og den fortsatte problematik omkring tilstedeværel-
sen af ikke- retskraftige krav, finder SIR det nødvendigt, at der foretages
en revurdering af kontroldesignet navnlig vedrørende balancekonti.
I SIRs afrapportering af den afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
fremgik en række identificerede, ikke-korrigerede fejl. SIR har i forbindelse med re-
vision af 2013 konstateret, at halvdelen af de pågældende fejl er identificeret på ny
i regnskabsaflæggelsen for 2013. Det drejer sig eksempelvis om fejl i opgørelsen af
UKS Side 2842
U
K
S
388/613
Dok.nr. 18142586.1
debitorer og anden gæld. SIR forventer, at bl.a. systemændringer i løbet af 2013 og
kontobroændringer med virkning fra og med 2014 vil bevirke, at hovedparten af
fejlene ikke gentages ved regnskabsaflæggelsen for 2014.
I forhold til ovenstående problemstillinger henvises i øvrigt til afrapportering af
"Rapport om fejl og mangler i det aflagte § 38 regnskab for 2013-I13-059a" og rap-
port omkring "SIRs vurdering af processen for regnskabsafslutning – 113-59b",
hvoraf der fremgår en række yderligere anbefalinger, herunder især i forhold til
behov for yderligere styrkelse af SKATs regnskabsmæssige fokus.
SIR blev primo 2014 orienteret om, at SKAT har igangsat projektet "Overordnet
regnskabspraksis". Projektet, som løber fra primo 2014 til ultimo 2014, indeholder,
ifølge SKAT, en sikring af, at der sker opfølgning på SIRs anbefalinger omkring den
overordnede regnskabspraksis, der er afgivet i forbindelse med "Revision i årets løb
2013 af § 38".
SIR henstiller til, at de anbefalinger, som fremgår af rapporterne på baggrund af
årsrevisionen af § 38 regnskabet 2013, inddrages i projektet, herunder især anbe-
falingerne omkring, at der organisatorisk etableres et øget regnskabsmæssigt fo-
kus, eksempelvis via etablering af en mere rendyrket regnskabscheffunktion og til-
førsel af yderligere ressourcer med regnskabsmæssige kompetencer.
4. Høring
Bemærkninger fra Betaling og Regnskab er indføjet med kursiv i ovenstående tekst.
[Da teksten som citat er sat med kursiv, er Betaling og Regnskabs bemærknin-
ger sat med almindelige typer] Afsluttende bemærkninger fremgår nedenfor.
Indledningsvis skal det bemærkes, at Betaling og Regnskab på eget initiativ
udviklede styringskonceptet for opfølgning på anbefalinger i forhold til regn-
skabsaflæggelsen. Styringen sikrer at der tages stilling til alle revisionens an-
befalinger, og at der udarbejdes nødvendige handlingsplaner, saml opfølgning
af handlingernes gennemførelse i form af en opfølgningsprotokol.
Delle initiativ er netop taget for at sikre opfølgning på revisionens og Rigsrevi-
sionens anbefalinger.
Handleplanernes gennemførelse sker i en løbende prioritering mellem daglig
drift og udvikling og gennemførelse af de beskrevne tiltag i handleplanerne.
Og i 2013 og 2014 har handleplanerne også skullet prioriteres og afstemmes
med implementering af 2 nye systemer, EFI og Skattekontoen.
UKS Side 2843
U
K
S
389/613
Dok.nr. 18142586.1
For at sikre helhed, sammenhæng i de tiltag der iværksættes bl.a. som følge af
anbefalinger fra både SIR og Rigsrevisionen, samt for at sikre fremdrift, er der
i Betaling og Regnskab igangsat et projekt "Overordnet regnskabspraksis".
Projektet skal medvirke til at regnskabspraksis beskrives og indarbejdes i an-
givelses- og betalingshåndteringen og den løbende bogføring. Og med øget
regnskabsmæssig fokus, medvirke til at angivelses- og betalingshåndtering,
bogføring og regnskabsaflæggelse samlet set gennemføres effektivt og kor-
rekt.
Projektet gennemførelse sker i en løbende prioritering mellem daglig drift og
implementering af EFI og Skattekontoen.
Det er helt naturligt, at indarbejde anbefalingerne fra regnskabsafslutningen
2013 i projektet.
Betaling og Regnskab vil i øvrigt sikre evaluering af opfølgningskonceptet.
35.2 Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner
Rapporten blev forelagt for departementschef Jens Brøchner ved en udateret ind-
stilling med dette indhold:
Bemærkninger
SIR har i forbindelse med årsrevisionen for 2013 vurderet SKATs behandling af tid-
ligere afgivne anbefalinger ifm. aflæggelsen af 38 regnskabet.
SIR finder det positivt, at der er etableret et grundlag for opfølgning i form af en
opfølgningsprotokol med tilknyttede handleplaner, projektbeskrivelser, ansvars-
placeringer og tidsfrister. SIR konstaterer dog ved gennemgangen, at der kun i be-
grænset omfang er sket opfølgning, og at tidsfristerne udskydes af flere omgange.
SIR har ved gennemgangen konstateret at 50 ud af 107 anbefalinger er afsluttet
(dette vedrører også forvaltningsmæssige revisioner, og ikke kun § 38 relaterede
anbefalinger). SIR anbefaler, at SKAT opprioriterer behandlingen af anbefalingerne.
Det er SKATs kontor for Økonomisk Koordinering, der har ansvaret for den tværgå-
ende opfølgning. Økonomi og Styring har løbende dialog med Økonomisk Koordi-
nering, og vil følge op på hvorvidt der generelt bør strammes op på opfølgningen
af SIR anbefalinger.
UKS Side 2844
U
K
S
390/613
Dok.nr. 18142586.1
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte revisionsrapport tages til efterretning
Forelæggelsen bærer denne håndskrevne påtegning:
Bør indgå i turnusanalysen af betaling og regnskab JBR 21/8-14
36. Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2014
36.1 Refunderede beløb
Mio. kr. Året 2013 Året 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt
i procent
April 373 612 239 64%
Maj 434 1.385 951 219%
Juni 738 1.842 1.104 150%
36.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2013 2014 År til dato 2013 År til dato 2014
April 1.161 3.992 2.479 6.371
Maj 3.264 906 5.742 7.276
Juni 590 -749 6.333 6.527
37. E-mailveksling i juni/juli 2014 om godkendelse af regnskabet for maj 2014
37.1 E-mailvekslingen
37.1.1 Den 19. juni 2014 skrev Bente Oddershede en e-mail til Birgitte Normann Grevy,
hvori det hedder:
UKS Side 2845
U
K
S
391/613
Dok.nr. 18142586.1
Emne: Central sandsynlighedskontrol maj 2014
Mit spørgsmål ligger i forlængelse af nedenstående mail fra sidste måned og jeg
håber du kan hjælpe mig.
På kt. 2236, FO 1156 er der i maj måned en saldo på 1,4 mia. kr. Det er en stigning
på 1 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år. Det er så stor en stigning, at jeg
har brug for lidt mere information.
Der er særligt to posteringer – begge med underkontoart 415, der giver den enorme
saldo. Jeg går ud fra det er bundt-overførsler til banker. Har du mulighed for at se
om bankerne skal videreoverføre til få enkeltdebitorer, eller om der skal ske videre-
overførsel til en masse små? Ingelise Baumann har før kunnet hjælpe mig med disse
oplysninger. Jeg er ikke interesseret i at kende eventuelle se-nr.
Hvis det er til nogen hjælp har jeg nedenfor indsat den interne note jeg i juni sidste
år lavede til sandsynlighedskontrollen efter at have talt med Ingelise Baumann.
Jeg kan forudse jeg kommer til at sende en tilsvarende mail, når jeg skal lave sand-
synlighedskontrol for juni. Der er (indtil videre) to store posteringer på hhv. 0,5 og
1 mia. kr., for hvilke jeg vil være interesseret i de samme oplysninger.
Den 19. juni 2014 besvarede Birgitte Normann Grevy Bente Oddershedes e-mail
således:
Af udbetalingen på 304.036.801,83, som består af overførsler til aktionærer i ud-
landet, er 209.512.503,40 til bank i USA, som fordeler det videre til flere debitorer.
Af udbetalingen på 804.888.526,41 er der en overførsel på 636.659.960,50 også til
bank i USA, som fordeler til flere debitorer.
Hvis det skal præciseres mere, henviser jeg til Sven Nielsen, som er sagsbehandler.
37.1.2 Den 1. juli 2014 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Bente Ekelund Od-
dershede, hvori det hedder:
Har du brug for yderligere information?
Samme dag besvarede Bente Ekelund Oddershede denne e-mail således:
Nej tak, umiddelbart har jeg ikke brug for yderligere. Men hvis der skulle komme
nærmere spørgsmål til nedenstående vil jeg rette henvendelse til Sven Nielsen, som
UKS Side 2846
U
K
S
392/613
Dok.nr. 18142586.1
der er henvist til nedenfor. Det er en voldsom stigning i forhold til sidste år, men da
der tilsyneladende ikke er tale om fejl posteringer, og at der er sket registrering på
baggrund af besked fra sagsbehandlere (sædvanlig procedure for registrering). Men
hvis l ikke har lavet om i jeres procedurer, der ikke har været væsentlige lovændrin-
ger eller andet der kan udmønte sig i store udsving mener jeg at nedenstående må
være tilstrækkeligt i første omgang.
37.1.3 Samme dag skrev Dorthe Pannerup Madsen yderligere en e-mail til Bente Ekelund
Oddershede med blandt andre Orla H. Kristensen og René Frahm Jørgensen c.c.,
hvori det hedder:
Emne: Refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer
Jeg laver i regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 Udbytteskat-en bemærkning
om, at der konto 2236 i SAP38 er udbetalt pr 30. juni 2014 i refusion til udenlandske
aktionærer 4.116.519.370 mia kr, hvilket sammenlignet med totaltallet for2013 -
2.851.494.605 mia kr betyder en stigning på 1.265.024.765 mia kr midtvejs i 2014.
Umiddelbart efter at have modtaget denne, skrev René Frahm Jørgensen således
til Dorthe Pannerup Madsen:
Hvad er årsagen?
Den 3. juli 2014 besvarede Dorthe Pannerup Madsen denne e-mail således:
Årsagen er, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske virksom-
heder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betalt dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
Denne e-mail besvarede René Frahm Jørgensen samme dag således:
Tak for det – jeg synes at det vil være fint, hvis vi får de oplysninger med i regnskabs-
godkendelserne. Det giver en god "årsagsforklaring".
Dorthe Pannerup Madsen besvarede straks denne e-mail således:
Det havde jeg også tænkt på.
37.2 Undersøgernes bemærkning
UKS Side 2847
U
K
S
393/613
Dok.nr. 18142586.1
Som det fremgår af kapitel 7, afsnit 7.6, ovenfor, blev den forklaring, som Dorthe
Pannerup Maden havde givet René Frahm Jørgensen, indsat i regnskabsgodkendel-
serne vedrørende juni-august 2014 samt maj-juni 2015, ligesom den var anført i de
månedlige sandsynlighedskontroller gennem hele perioden fra juni 2014 til juli
2015.
38. SKATs direktions møde den 2. juli 2014
38.1 Forberedelse af mødet
Af dagsordenen for mødet fremgår:
Pkt. 6 Strategiplan for Kundeservice.
Direktionsmedlem Jonatan Schloss.
Kundeservicestrategien var med i det materiale, som blev udsendt sammen med
dagsordenen. Af strategien fremgår s. 66 under overskriften Indberetning og afreg-
ning af udbytte:
Det er påpeget af Intern Revision, at der er behov for at gennemføre kontroller af,
om den betalte udbytteskat er i overensstemmelse med den skat, der indgår på
borgernes årsopgørelse. Endvidere er der i de senere år konstateret en væsentlig
stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra udbyttemodtagerne i udlan-
det, og det er konstateret, at der er behov for at vurdere de nuværende processer
og arbejdsgange for behandling af disse anmodninger.
38.2 Mødet
38.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Louise E. Olsen (referent).
38.2.2 Af beslutningsprotokollen fremgår:
Strategiplan for Kundeservice
Kundeservice har udarbejdet en strategi for deres arbejde i 2014 og 2015.
Direktionen roste strategien og tog den til efterretning.
UKS Side 2848
U
K
S
394/613
Dok.nr. 18142586.1
Status på arbejdet med processtyring
Direktionen blev forelagt udkast til præcisering af roller og ansvar i processtyrings-
konceptet.
Direktionen drøftede det forelagte og understregede, at det er essentielt, at hver
rolle i konceptet er beskrevet korrekt. På den måde er hver enhed vidende og be-
vidst om, hvad de skal bidrage med for, at processen kører smidigt og ordentligt.
Direktionen drøftede specifikt, at det skal være tydeligt, om man er procesejer for
hele projektet eller kun for it-delen. Ligeledes blev det konstateret, at procesejer
også er materielt og processuelt ansvarlig, for at processer efterlever givne regler.
Andre forretningsområder, skal naturligvis stå til rådighed med deres faglighed,
når der er spørgsmål som skal afklares. Ligesom alle skal understøtte, at der findes
de løsninger, som SKAT har behov for.
Arbejdet med processtyring kører derfor videre og forelægges på ny direktionen i
andet halvår 2014.
39. Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT
I perioden august 2014 til marts 2015 gennemførte Deloitte for Skatteministeriet
en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT. Analysen var en i en
række analyser af centrale funktioner, som Skatteministeriet havde iværksat som
led i en strategisk plan, der skulle sikre en mere effektiv drift i SKAT.
I forbindelse med forberedelsen af turnusanalysen blev der etableret en styre-
gruppe bestående af afdelingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (for-
mand), økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT, direktør for Inddrivelse Jens Søren-
sen, SKAT, underdirektør for Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen, SKAT,
underdirektør for Koncernservice Kim Bak, SKAT, og chefen for Intern Revision Kurt
Wagner, Skatteministeriet.
Deloitte afgav sin rapport om analysen i juni 2015. Dele af rapporten er gengivet i
afsnit 62 nedenfor, hvor også arbejdet i styregruppen omtales.
UKS Side 2849
U
K
S
395/613
Dok.nr. 18142586.1
40. René Frahm Jørgensens notat af 16. august 2014 om regnskabsgodkendelser
40.1 René Frahm Jørgensens e-mail
René Frahm Jørgensen skrev i en udateret e-mail fra formentlig kort efter midten
af august 2014 således til Orla Kristensen og Frank Jensen:
Jeg havde som bekendt Kurt Wagner i sidste uge – og en af de ting vi drøftede var
vores regnskabsgodkendelser, herunder hvordan de er udformet og hvilke regn-
skabsmæssige konklusioner vi drager.
Derfor har jeg set på de seneste godkendelser med nogle lidt andre øjne – og jeg vil
gerne have, at observationer bliver medtaget i den/de kommende regnskabsgod-
kendelser. Der skal ikke være nogen tvivl om, at både SIR og departementet vil have
et ekstra godt øje til os i fremtiden, hvorfor jeg gerne vil at vi gør os ekstra umage
(også) på denne front.
Lad os tale om det, når I har haft lejlighed til at se på mine bemærkninger/iagtta-
gelser, der er skrevet ud fra at vi bør forbedre os på dette område (og vise initiativ
forud for en turnusanalyse)
40.2 René Frahm Jørgensens notat
40.2.1 Af René Frahm Jørgensens notat dateret den 16. august 2014, der var vedhæftet
mailen, fremgår:
Bemærkninger til regnskabsgodkendelserne
Helt overordnet, så tager vores regnskabsgodkendelser udgangspunkt i at være af-
vigelsesforklarende – primært set ift. tidligere år og perioder. Vi kommer i meget
lille udstrækning ind på ”hvorfor” – og hvad vores analyser har vist og ikke mindst
hvilken effekt de konstaterede forhold har på statens indtægtsregnskab (kommer vi
f.eks. i mål med det budgetterede – og hvis ikke, hvad foretager vi os så?).
Det gør, at regnskabsgodkendelserne kommer til at stå lidt nøgne ift. de regnskabs-
mæssige problemstillinger og at vi ikke forholder os til de konstaterede differen-
cer/manglende procesoverholdelse. Samtidig så er regnskabsgodkendelserne me-
get ens og flere afsnit bliver genbrugt. Det er i sig selv ikke noget problem, men jeg
tænker om vi så kommer ”hele vejen rundt” i vores regnskab?
Ift. de udvalgte områder i regnskabsgodkendelserne, så har jeg følgende bemærk-
ninger (udgangspunktet er her regnskabsgodkendelsen for juni 2014):
UKS Side 2850
U
K
S
396/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Generelle bemærkning til regnskabet for juni måned
Vi skriver omkring Skattekontoen ”at det må antages at der nu er normal drift”. Her
mener jeg at vi skal være ekstra udfarende, idet vi er så tætte på system- og proces-
ejere (og vi jo ved, at der er udfordringer med bl.a. ”negativ-lister” etc.). Det bør vi
kunne orientere om i regnskabsgodkendelsen – så den både virker bagudrettet ift.
at rette op på fejl, men at vi også forklarer hvad der kan forventes. Hvilke farer ser
vi i den forbindelse? (manglende angivelser, virksomheder der ikke bliver rykket
osv.). Har det indvirkning på indtægtsregnskabet – og kan vi på nogen måde se
indikatorer på dette? Skal vi evt. korrigere i budgettallene?
...
Sandsynlighedskontrol
Vi skriver ”Systematisk tilpasning af sandsynlighedskontrollen er påbegyndt i okto-
ber 2013 og forventes afslutte i løbet af 2014.” Her mener jeg godt at vi kan blive
noget skarpere, da den vel er afsluttet/afsluttes her i august 2014.
38.11.01.10 Personskat
A-skat
...
Udbytteskat
Super iagttagelse vedr. de amerikanske pensionskasser! Den kunne vi forfølge og
vise ”hvorfor” – og ikke mindst konsekvenserne på regnskabet, hvis den ten-
dens/trend fortsætter.
...
Afsluttende bemærkninger
Ovenstående skal omfattes som spørgsmål til at vi sammen kan udvikle vores regn-
skabsgodkendelser, så de bliver mere informative og ikke mindst anvendelige over-
for departementet. Vi skal så at sige vise dem tallene, forklaringerne og ikke mindst
konsekvenserne. Det er den udvikling jeg ser, der skal være bærende for vores regn-
skabsaflæggelse.
40.2.2 René Frahm Jørgensens bemærkning i notatet om de amerikanske pensionskasser
er formentlig en henvisning til et notat dateret 8. august 2014, udarbejdet af SKAT
Inddrivelse Betaling og Regnskab SAP38-kontoret i forbindelse med godkendelsen
UKS Side 2851
U
K
S
397/613
Dok.nr. 18142586.1
af regnskabet for juli 2014 og underskrevet af Dorthe Pannerup Madsen, hvori det
hedder:
Endelig regnskabsgodkendelse - periode 07.2014
SAP38 har i forbindelse med regnskabsafslutningen og i forlængelse af sandsynlig-
hedskontrollen foretaget kontrol med, at aktiver og passiver er regnskabsmæssigt
afstemt for firmakode 6112 Udbytte.
...
 Manglende udførsel af opgaver
Udbytteskat er blevet meget sårbar, da driftsenheden har haft meget stor per-
sonaleafgang og der er få medarbejdere tilbage, som er meget specialiseret
inden for de enkelte områder.
Det bør overvejes, hvorvidt opgaverne helt eller delvist skal overflyttes til
DMO/DMS i Horsens eller Ringkøbing.
 Indtægter eller udgifter, som skønnes at have væsentlig betydning
for om regnskabet er retvisende
På konto 2236 er der pr 31.juli 2014 udbetalt 4.837.590.953mia kr i refusion
til udenlandske aktionærer.
Totaltallet for konto 2236 for 2013 var 2.851.494.605 mia kr, altså stigning på
1.986.096.348 mia kr ved udgangen af juli måned 2014.
En årsag hertil kan være, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb
i danske virksomheder.
De amerikanske pensionskasser skal ikke betale dansk skat, så derfor de meget
store tilbagebetalinger.
UKS Side 2852
U
K
S
398/613
Dok.nr. 18142586.1
41. E-mailveksling i august 2014 i SKAT om muligheden for skønsmæssig ansæt-
telse af udbytteskat
41.1 Susanne Thorhauges forelæggelse for SKATJura
Den 18. august 2014 skrev Susanne Thorhauge en e-mail til Anita Hørby Rasmus-
sen, SKATJura, hvoraf fremgår:
Foranlediget af bemærkninger fra SKATs Interne Revision ønsker Afregning Erhverv
i samarbejde med Betaling og Regnskab, at afdække mulighederne for at foretage
en skønsmæssig ansættelse af udbytteskat hos det udloddende selskab i de situa-
tioner, hvor vi ikke har modtaget en indberetning, men har en formodning for, at
der er udloddet udbytte.
Selskabet er pligtig at indberette og indeholde udbytteskat. Der indberettes oplys-
ninger om de enkelte udbyttemodtagere, herunder størrelsen af det modtagne ud-
bytte og den indeholdte skat heraf. Indberetningerne på de enkelte udbyttemodta-
gere danner grundlag for opgørelse af den samlede udbytteskat, som selskabet skal
indeholde og betale på vegne af udbyttemodtagerne.
De indberettede oplysninger om udbyttemodtagerne bliver automatisk overført og
medregnet på selvangivelsen, såfremt udbyttemodtager er en person.
Der er ikke pligt til at foretage indberetning, hvis der ikke er udloddet udbytte ("0-
indberetning").
SKAT hidtidige praksis/administration.
Når SKAT har haft en formodning for, at der er udloddet udbytte, men ikke gen-
nemført en indberetning, har vi hidtil udsendt en rykkerskrivelse og gjort opmærk-
som på, at den manglende indberetning kan medføre bøde. Vi har ikke hidtil fore-
taget skønsmæssige ansættelser af udbytteskat hos det udloddende selskab, og vi
ønsker derfor en dialog om afklaring de juridiske aspekter, jf. nedenfor:
Hjemmelsgrundlaget
Det er umiddelbart vores opfattelse, at der kan henvises til opkrævningslovens § 4.
 Er JURA enig i dette?
Grundlag for skøn
Vi vil foretage den skønsmæssige ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport,
evt. selskabets selvangivelse (felt 37 oplyses om årets udloddede udbytte) og regi-
strerede ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer.
 Er JURA umiddelbart enig i at det er tilstrækkeligt grundlag?
UKS Side 2853
U
K
S
399/613
Dok.nr. 18142586.1
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
Der vil blive tale om en konkret udvælgelse af sager, ..., og kun sager, hvor der reelt
er formodning for, at der skal betales en udbytteskat i en vis størrelsesorden vil
blive skønsmæssigt ansat.
Det betyder, at ikke alle selskaber, hvor der er formodning for at der mangler en
indberetning vil blive skønsmæssigt ansat. ...
 Er det problematisk at gennemføre denne "forskelsbehandling" af selska-
berne?
Vi vil i de fleste tilfælde ikke have tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan indberette
oplysningerne om udbyttemodtagerne, således at det af selskabet udloddede ud-
bytte kan fordeles og indberettes på de enkelte udbyttemodtagere. Det betyder, at
vi kan opkræve udbytteskat, men ikke efterfølgende sikre, at udbyttet og skatten
heraf bliver med regnet på modtagerens årsopgørelse.
 Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat
hos det udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den
indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne?
Vi vedlægger et foreløbigt udkast/skitse til et brev til selskabet om skønsmæssig an-
sættelse.
41.2 SKATJuras svar
Den 27. august 2014 besvarede Lars Bach Pedersen, SKATJura, Susanne Thorhau-
ges e-mail således:
Jeg har gennemlæst jeres spørgsmål vedrørende ovenstående problemstilling og
har følgende bemærkninger:
Hjemmelsgrundlaget
... der kan henvises til opkrævningslavens § 4 som hjemmelsgrundlag for den skøns-
mæssige fastsættelse af udbytteskatten.
Grundlag for skøn
... ansættelse på grundlag af selskabets årsrapport, evt. selskabets selvangivelse og
registrerede ejeroplysninger i årsrapport og i SKATs systemer [er] som udgangs-
punkt tilstrækkeligt grundlag for skønnet for ansættelsen.
Andre juridiske/retssikkerhedsmæssige overvejelser
1. Er det problematisk at gennemføre "forskelsbehandling" af selskaberne?
UKS Side 2854
U
K
S
400/613
Dok.nr. 18142586.1
... den påtænkte fremgangsmåde, hvorefter der ikke sker en skønsmæssig ansæt-
telse af alle selskaber, hvor der er en formodning for, at der mangler indberetning,
men alene af de selskaber, hvor der reelt er en formodning for, at der skal betales
udbytteskat af en vis størrelsesorden, [er] ikke ... problematisk.
2. Er det problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat hos det
udloddende selskab, når vi ikke efterfølgende kan medregne den indeholdte udbyt-
teskat hos udbyttemodtagerne?
... det [er] ikke ... problematisk at opkræve den skønsmæssigt fastsatte udbytteskat
hos det udloddende selskab, selv om SKAT ikke efterfølgende kan medregne den
indeholdte udbytteskat hos udbyttemodtagerne på grund af utilstrækkelige oplys-
ninger fra selskabet. ...
Jeg har gennemlæst det foreløbige udkast til et brev til selskaberne om skønsmæs-
sig fastsættelse. Dette giver mig ikke anledning til bemærkninger.
...
42. SKAT Indsats Store Selskabers notat af 20. august 2014
I et notat af 20. august 2014 anmodede SKAT Indsats Store Selskaber i forbindelse
med SKATs kildeskatteprojekt 2013-14 med henblik på stikprøvevis kontrol om un-
derretning om refusionsanmodninger vedrørende udbytter mv. på over 1 mio. kr.,
hvor der ikke forelå nogen dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og modta-
gernes domicilland.
42.1 Indhold
Refusionsanmodninger - Store Selskabers kildeskatteprojekt
Baggrund
Det fremgår af det igangværende landsdækkende indsatsprojekt 2013-14 om kilde-
skatter, at følgende punkt undersøges:
"3. Kontrol af anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat
Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat med ud-
gangspunkt i en oversigt over selskaber og personer, som har fået refunderet
1 mio. kr. eller mere i udbytteskat. (Bliver antallet ved udsøgning meget stort
UKS Side 2855
U
K
S
401/613
Dok.nr. 18142586.1
rykkes beløbsgrænsen opad). Kildeskattelovens§ 69 B, som blev vedtaget i
2012."
Risikoen ved refusionsanmodninger er at selskaberne, som er indeholdelses-
pligtige først indeholder og betaler kildeskatten, efterfølgende søger aktionæ-
rerne kildeskatten tilbage via Regnskabsenheden i SKAT."
Kontrolpunktet er blandt andet en del af projektet, som følge af L 173 – 2011/12, jf
ændringsforslaget i betænkningen – bilag 34, og hvor det af forarbejderne til kilde-
skattelovens§ 69 B fremgår følgende:
”Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som
ikke anses for retmæssig ejer.
Hvis skattemyndighederne senere måtte vinde sagen, kan den oprindelig tilba-
geholdte kildeskat være udbetalt til det udenlandske selskab og eventuelt vide-
rekanaliseret til andre udenlandske selskaber i koncernen. Det medfører i re-
aliteten, at skattemyndighederne har en begrænset mulighed for at få tilbage-
betalt det udbetalte kildeskattebeløb.”
Anmodning om udsøgningsmateriale
Med afsæt i kildeskatteprojektet skal Store Selskaber derfor anmode om at blive
informeret om alle nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller
royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke er en dobbeltbeskatningsaftale mellem kilde-
staten (Danmark) og beløbsmodtageren (hjemmehørende staten). Det kan fx. være
Saudi Arabien eller Abu Dhabi. Store Selskaber vil derefter i denne population ud
fra risiko og væsentlighed undersøge stikprøvevis anmodninger om tilbagebetaling.
Endvidere bistår Store Selskaber gerne med sparring til brug for vurderingen af ret-
mæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager.
UKS Side 2856
U
K
S
402/613
Dok.nr. 18142586.1
42.2 Kommunikation af notatet
42.2.1 Notatet er ikke forsynet med adressat.
42.2.2 Den 23. september 2014 sendte Peter Tøttrup, Store Selskaber, notatet som ved-
hæftet fil til en e-mail til Jack Holk, funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest, med
Maj-Britt Nielsen og Poul Buus Larsen c.c., hvoraf fremgår:
Emne: Refusionsanmodninger (kildeskat)
Store selskaber bistår gerne med sparring mv. til brug for vurderingen af retmæssig
ejerskabsbegrebet i forbindelse med kildeskattesagerne.
Jeg har endvidere vedlagt et notat om refusionsanmodninger – Store Selskabers kil-
deskatteprojekt. En tilsvarende anmodning er desværre aldrig blevet besvaret af
den tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-Tåstrup.
Store Selskabers kontaktpersoner er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen og specialkon-
sulent Poul Buus Lassen.
...
42.2.3 Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse,
hvorledes Jack Holk forholdt sig til e-mailen eller notatet i 2014. Notatet dukkede
op i forbindelse med de undersøgelser, som blev iværksat, efter at sagen om den
formodede svindel med udbytteskat var kommet frem i sommeren 2015, jf. herom
kapitel 13, afsnit 7.3, nedenfor.
43. E-mailveksling mellem SKAT og Skatteministeriet om udkast til lovforslag L 98
FT 2014-15
43.1 Jeanette Nielsens mail af 25. august 2014 om udvidelse af indberetningspligter
43.1.1 Den 25. august 2014 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Susi Hjorth Bærentzen,
Skatteministeriets departement, med Andreas Bo Larsen og Susanne Thorhauge
c.c. Af mailen fremgår:
Emne: lovforslag i intern høring
Du har sendt forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, kursgevinstloven, sel-
skabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love ... i intern hø-
ring.
UKS Side 2857
U
K
S
403/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er jo bl.a. tale om diverse ajourføringer og i den forbindelse vil jeg høre, om det
er muligt at få endnu en ændring med i lovforslaget.
Det drejer sig om indberetningspligterne efter skattekontrolloven, hvor vi har brug
for, at et selskab ved indberetning/angivelse udloddet udbytte og udbytteskat til de
enkelte udbyttemodtagere, oplyser om hvilken regnskabsperiode udlodningen re-
laterer sig til. Vi skal bruge oplysningen til at foretage maskinelle kontroller i forhold
til oplysninger på selskabets selvangivelse. Jeg har lavet en kort beskrivelse af vores
udfordringer i vedlagte.
Jeg har tidligere – telefonisk – nævnt problemstillingen overfor Andreas Bo Larsen,
hvorfor han er CC på denne mail.
43.1.2 Den korte beskrivelse, som Jeanette Nielsen omtaler i sin e-mail, er dateret 21. au-
gust 2014 og havde dette indhold:
Indberetning af udbytte og udbytteskat
Afregning Erhvervs forslag:
Det foreslås, at der i skattekontrollovens bestemmelser indføres pligt til indberet-
ning af regnskabsperiode (indkomstår) for det udloddende selskab ved indberet-
ning af udbyttemodtagere.
Problemstilling:
Der er gennemført ændringer af SKATs TastSelv løsning til indberetning af udbytte
og udbytteskat med virkning fra 1. januar 2014. Indberetningsløsningen anvendes
af alle selskaber, der udlodder udbytte, dog således at indberetninger af udbytte-
modtagere foretages af VP m.fl. gennem eKapitals digitale løsninger, hvis der er tale
om børsnoterede selskaber.
Den væsentligste ændring, der er gennemført i TastSelv-løsningen er, at de indbe-
rettede oplysninger om den indeholdte udbytteskat på hver udbyttemodtager sam-
mentælles i indberetningsløsningen, og danner grundlag for afregning og opkræv-
ning af udbytteskatten.
Der foretages således – som udgangspunkt – ikke længere en særskilt angivelse/ind-
beretning af det samlede udbytte og udbytteskat.
Tidligere skulle selskabet både indberette oplysninger om udbyttemodtagere og
indberette en udbytteangivelse med opgørelse af det samlede udbytte og udbytte-
skat. I forbindelse med indberetning af udbytteangivelsen skulle selskabet oplyse
UKS Side 2858
U
K
S
404/613
Dok.nr. 18142586.1
dato for vedtagelsen af udbytteudlodningen, og oplyse hvilken regnskabsperiode
udlodningen relaterede sig til.
Oplysningen om regnskabsperioden får vi ikke ved indberetning af udbyttemodta-
gere, og det giver en række system- og kontrolmæssige problemer. Der henvises til
uddybende beskrivelse nedenfor.
Afregning Erhverv har – indtil videre – afstået fra at implementere mulighed for at
indberette regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtager på grund af vo-
res usikkerhed eller tvivl om hjemmelsgrundlaget.
Den tidligere proces for afregning og kontrol:
Som nævnt ovenfor har selskabet tidligere indberettet både en udbytteangivelse og
oplysninger om de enkelte udbyttemodtagere. Der var tale om to adskilte indberet-
ninger (og to adskilte blanketter), og det var udbytteangivelsen med opgørelse af
det samlede udloddede udbytte og udbytteskat, der var grundlaget for SKAT s regi-
strering af udbytteskattekravet overfor selskabet.
Ved indberetning af udbytteangivelsen skulle samtidig oplyses, hvilken regnskabs-
periode som udbyttet relaterede sig til.
Foretager et selskab eksempelvis en udbytteudlodning med vedtagelsesdato den 1.
maj 2013 kan denne være besluttet på grundlag af den afsluttede regnskabsperi-
ode 01.01.2012-31.12.2012 (hvis kalenderår), eller der kan være tale om en aconto
udlodning, som er besluttet på grundlag af den igangværende regnskabsperiode
01.01.2013-31.12.2013.
Oplysningerne om regnskabsperioden blev helt konkret brugt til kontrol i forhold
til selskabets selvangivelse – felt 37, hvor der skal oplyses om årets udbytteudlod-
ning.
Der kunne foretages en maskinel sammenholdelse af oplysningerne. Var der på
selvangivelsen oplyst om en udbytteudlodning, uden at der var registreret en ud-
bytteangivelse for samme regnskabsperiode, fik selskabet et rykkerbrev fra SKAT.
Intern Revision har udfærdiget en rapport om SKATs administration af udbytte-
skatten og har i den forbindelse kommet med anbefalinger om opfølgning på den
nævnte kontrol.
Den nuværende proces for afregning og kontrol:
Selskabet indberetter nu alene oplysning om udbyttemodtagere, herunder vedta-
gelsesdato, CPR/CVR-nr. modtaget udbytte før skat, pct. sats, indeholdt skat o.s.v.
Der foretages på baggrund heraf en systemmæssig opgørelse af den udbytteskat,
UKS Side 2859
U
K
S
405/613
Dok.nr. 18142586.1
som selskabet skal betale på vegne af modtagerne. Dette udbytteskattekrav over-
føres til selskabets skattekonto.
Selskabets regnskabsperiode skal ikke oplyses. De indberettede oplysninger om ud-
byttemodtagere kan således relatere sig til to forskellige regnskabsperioder og vi
ved ikke – ud fra vedtagelsesdatoen alene – hvilken regnskabsperiode, der er den
rigtige.
Det betyder, at vi ikke kan gennemføre de maskinelle kontroller over til felt 37 i
selskabets selvangivelse, da der er en væsentlig risiko, at vi rykker en del selskaber,
der har foretaget en korrekt indberetning/angivelse.
Den indberettede regnskabsperiode har været "grundstenen" i de bagvedliggende
systemer, og den "manglende" regnskabsperiode, har givet en række andre udfor-
dringer, som vi p.t. arbejder på at løse.
Afregning Erhvervs konklusioner:
Det er Afregning Erhvervs opfattelse, at det er væsentligt at få reetableret den
nævnte kontrol, og foreslår at pligten til at indberette det udloddende selskabs
regnskabsperiode indarbejdes i skattekontrolloven ved førstkommende lejlighed.
Ændringen vil medføre omkostninger til tilretning af indberetningsløsning på Tast-
Selv Erhverv samt tilretning af system 3S.
43.2 Skatteministeriets svar
Andreas Bo Larsen besvarede den 24. september 2014 denne e-mail med en e-mail
stilet til Jeanette Nielsen og Susi Hjorth Bærentzen og med Susanne Thorhauge og
Tina Charlotte Olsen c.c. Af svaret fremgår:
Vi mener ikke rigtigt, at det har en naturlig sammenhæng med Susis lovforslag.
Som tidligere nævnt er det dog noget, som vil kunne tages med, når vi skal revidere
skattekontrolloven.
43.3 Senere e-mailveksling om emnet
43.3.1 I en e-mail af 5. januar 2015 til Kaj-Henrik Ludolph, kontorchef, Jura og Samfunds-
økonomi, med Susanne Thorhauge c.c. fulgte Jeanette Nielsen op på Andreas Bo
Larsens e-mail af 24. september 2014. Det hedder i mailen:
UKS Side 2860
U
K
S
406/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi har et andet problem ved vores udbytteindberetninger. Vores TastSelv-løsning
for indberetning af udbytte blev ændret med virkning primo 2014, bl.a. med hen-
blik på implementering af L67. I den forbindelse var jeg usikker på, om vi kunne
kræve at selskabet – ved indberetning af udbyttemodtagere – indberetter den regn-
skabsperiode, som udlodningen vedrører. Det er derfor ikke p.t. muligt at indbe-
rette regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere og det er problema-
tisk bl.a. i forhold til vores kontrolmuligheder.
...
Jeg skal bemærke, at jeg har drøftet spørgsmålet mundtligt med Andreas Bo Larsen
fra dep. og har fået den opfattelse, at det formentlig var nødvendigt at gennemføre
en lovændring.
... vil jeg dog høre dig, om JURA/du finder, at en ændring af skattekontrolloven er
påkrævet eller ej.
43.3.2 Kaj-Henrik Ludolph besvarede den 27. januar 2015 denne mail således:
Jeg mener godt, at vi kan indføre oplysning om regnskabsperioden igen. Min over-
vejelse er, at skattekontrolloven og dens indberetningsbekendtgørelse forudsætter
oplysning om dato, hvilket i lyset af afstemningsbehovet giver god mening at forstå
som inkluderende regnskabsperioden, og at SKAT derfor i praksis tidligere har kræ-
vet denne oplysning. Vi kan i lyset af dette genindføre denne praksis. Jeg har nævnt
for Andreas Bo Larsen, at det vil vi gøre. Han noterede sig det med bemærkning, at
der jo var et ønske om at lave en præcisering i revisionen af skattekontrolloven,
hvilket han havde noteret til det brug.
44. SKATs direktions møde den 11. september 2014
44.1 Forberedelse af mødet
Ifølge dagsordenen og det medsendte materiale skulle der på mødet drøftes status
på revision af udbytte og udbytteskat.
44.2 Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014
Det materiale, der blev udsendt til brug for mødet, omfattede blandt andet opfølg-
ningsprotokollen for 2. kvartal 2014. Denne havde vedrørende 12-014: Revision af
udbytte- og royaltyskat med direktør Jens Sørensen som ansvarlig samme indhold
UKS Side 2861
U
K
S
407/613
Dok.nr. 18142586.1
som protokollen for 1. kvartal 2014, idet der dog nu ved næsten alle punkterne var
anført (frist udskudt). Protokollen for 1. kvartal 2014 er omtalt i afsnit 32.2 ovenfor.
44.3 Mødet
44.3.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Erling Andersen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker,
Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
44.3.2 Af beslutningsreferatet fremgår:
Emne
Rapporter fra Rigsrevision og Intern Revision
Bemærkninger
Direktionen tog kvartalsvis status på rapporter fra Rigsrevisionen og Intern Revi-
sion til efterretning.
44.3.3 Forelæggelse for departementschef Jens Brøchner
Opfølgningsprotokollen for 2. kvartal 2014 blev efter mødet i SKATs direktion fore-
lagt for departementschef Jens Brøchner. Af forelæggelsen fremgår:
Forelæggelse for departementschefen
SKATs opfølgningsprotokol for 8. [med håndskrift rettet til ”2.”] kvartal vedrørende
SIR-rapporter
Bemærkninger
Vedlagt er SKATs opfølgningsprotokol for SIRs revisioner af SKAT fordelt på forret-
ningsområder. SKATs kontor for Økonomisk Koordinering følger op på alle anbefa-
linger afgivet af SIR. Forsiden på opfølgningsprotokollen viser et overblik over revi-
sionerne, og inddeler dem i rød/gul/grøn afhængig af SIRs samlede vurdering af
revisionen samt en farvemarkering for fremdriften i implementeringen (den højre
kolonne). De efterfølgende bilag opridser anbefalingerne for hver rapport, de plan-
lagte aktiviteter til imødegåelsen af kritikken samt en status på aktiviteten (afsluttet,
udsat m.v.). En grøn (tilfredsstillende) revision kan godt indeholde anbefalinger.
Der er 2 røde (ikke tilfredsstillende), 11 gule (ikke helt tilfredsstillende) og13 grønne
(tilfredsstillende) rapporter. Siden seneste opfølgningsprotokol fra 1. kvartal er der
UKS Side 2862
U
K
S
408/613
Dok.nr. 18142586.1
indarbejdet tre nye rapporter, og anbefalingerne fra to rapporter er blevet færdig-
gjort (disse fremgår dermed ikke længere af opfølgningsprotokollen).
Økonomi og Styring vil løbende følge op på, at der er den fornødne fremdrift i im-
plementeringen af anbefalingerne.
Revisionsprotokollen blev godkendt på SKATs direktionsmøde d 11. september, og
indgår som et bilag til pkt. 4 på kvartalsmødet d. 26. september. Det forventes, at
opfølgningen for3. kvartal vil blive forelagt SKATs direktion medio november.
lndstllllng
Det indstilles, at vedlagte opfølgningsprotokol tages til efterretning.
Forelæggelsen er udarbejdet af Lars Bødker Madsen, godkendt af kontorchef Kri-
stian Hertz den 18. september 2014 og påtegnet af Jens Brøchner den 23. septem-
ber 2014.
45. Kvartalsstatus vedrørende 3. kvartal 2014
45.1 Handleplanen vedrørende SIRs rapport af 30. maj 2013
45.1.1 Den 17. september 2014 skrev Jens Madsen til Jens Sørensen med blandt andre
Iben von Hallas c.c., en e-mail, hvoraf fremgår:
Direktionen skal primo november 2014 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisions-
rapporter fra Intern Revision for 3. kvartal.
l den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit
forretningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 8 rapporter. Vedhæftet i word-format er
protokol over disse rapporter indeholdende anbefalinger, aktiviteter og frister på
aktiviteterne.
...
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
45.1.2 Med en e-mail af 10. oktober 2014 sendte Iben von Hallas kvartalsstatus fra Inddri-
velse til Jens Madsen cc. bl.a. Jens Sørensen, René Frahm Jørgensen og Frank Høj
UKS Side 2863
U
K
S
409/613
Dok.nr. 18142586.1
Jensen. Mailen var vedhæftet en oversigt med handleplaner vedrørende hver en-
kelt åbentstående rapport fra SIR.
Vedrørende handleplanen for 12-014 Revision af udbytte- og royaltyskat er under be-
mærkninger anført:
Stabil fremdrift. Realistiske tidsfrister – dog stadig en del handlinger, der ikke er
udførte.
45.1.3 Af handleplanen fremgår blandt andet:
Pkt. 3.7.
SIRs anbefaling/bemærkninger
Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fo-
kus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Handling
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Lena Bardrum, Afregning Person.
...
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder forventes færdig ved udgangen af au-
gust måned 2014.
...
Frist
30-04-2014
Frist skal ændres til 30.09.2014
Punktet afsluttet.
...
Pkt. 3.3.
SIRs anbefaling/bemærkninger
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Handling
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv. Jette Zester, Afregning Person.
...
UKS Side 2864
U
K
S
410/613
Dok.nr. 18142586.1
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring
3.10.13:
Afregning Erhverv har det overordnede Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth Rømer I Dorthe Pannerup Madsen fra Be-
taling & Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og 27. november 2013, den 18. december
2013 og den 8. januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afreg-
ning Erhverv, Betaling og Regnskab samt Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo januar måned 2014
...
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014 for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes, da det er en udviklingsopgave, som vil
kræve udarbejdelse af kravsspecifikation, omkostningsskøn samt bevilling af bud-
get til opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det undersøges, hvorvidt afstemning i fødesyste-
merne allerede er tilgængelige eller hvorledes en proces herfor kan tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014 med deltagelse af SIR.
Frist:
30.04.2014
Frist skal ændres til 30.09.2014
Frist ændres til 31.12.2014
Pkt. 3.6 + 3.8
SIRs anbefaling/bemærkninger
UKS Side 2865
U
K
S
411/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
...
Handling
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne ud-
bytteskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der hen-
føres til de enkelte modtagere – f.s.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres
via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestids-
punkt medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsproce-
dure mellem angivelse af den samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth Rømer/Dorthe Pannerup Madsen fra Beta-
ling & Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og 27. november 2013, den 18. december
2013 og den 8. januar 2014. Næste møde planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i Afreg-
ning Erhverv, Betaling og Regnskab samt Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj 2014 vedrørende beskrivelse af opgaver
og ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af opgaver
og ansvarsområder. Beskrivelsen har været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på Udbytteskat.
UKS Side 2866
U
K
S
412/613
Dok.nr. 18142586.1
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge, hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der kan ske afstemning mellem angivelse
og betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via Business Objekt ikke anses for at være en af
stemning, men udelukkende "et øjebliksbillede" og dermed ikke kan bruges til af
stemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det undersøges, hvorvidt afstemning i fødesyste-
merne allerede er tilgængelige eller hvorledes en proces herfor kan tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014 med deltagelse af SIR.
Frist
30.04.2014
Frist skal ændres til 30.09.2014
31.12.2014
...
Pkt. 3.4
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Handling
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
...
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal beskrives.
UKS Side 2867
U
K
S
413/613
Dok.nr. 18142586.1
Frist
31.12.2013
Frist skal ændres til 30.04.2014
31.12.2014
Pkt. 3.4
SIRs anbefaling/bemærkninger:
Der er behov for, at der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrive,
hvad der skal kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvarlig: Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer: Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
Handling
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal beskrives.
Frist
31.12.2013
Frist skal ændres til 30.04.2014
31.12.2014
Handleplanen dannede grundlag for udarbejdelse af opfølgningsprotokollen for 3.
kvartal 2014, jf. afsnit 48.2 nedenfor.
UKS Side 2868
U
K
S
414/613
Dok.nr. 18142586.1
46. Refusion og indtægt udbytteskat, 3. kvartal 2014
46.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2013 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i pro-
cent
Juli 327 729 402 123%
August 126 614 488 387%
September 50 135 85 170%
46.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2013 2014 År til dato 2013 År til dato 2014
Juli 971 -342 7.304 6.185
August 85 -181 7.389 6.004
September 580 57 7.969 6.061
47. Møde med SIR 20. november 2014
Som led i opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013 blev der holdt møder mel-
lem medarbejdere, der var beskæftiget med udbyttebeskatningen, og medarbej-
dere fra SIR.
47.1 Forberedelse af mødet
47.1.1 Forud for et møde, der var berammet med SIR til den 6. november 2014, skrev Jea-
nette Nielsen den 31. oktober 2014 en e-mail til Lars Kørvell med Søren Kristensen,
Kurt Wagner, Dorthe Pannerup Madsen og Susanne Thorhauge c.c.:
Jeg vedlægger, som aftalt, notater/korrespondance, som blev nævnt på vores sidste
møde.
Vi har endvidere – som nævnt – arbejdet med en samlet beskrivelse af opgaver og
snitflader i forhold til Udbytte, herunder også noteret vores bemærkninger til, hvor-
ledes der kan arbejdes videre med håndtering af de enkelte forhold, der er nævnt i
jeres rapport fra maj 2013. Dette er fortsat under udarbejdelse og er ikke vedlagt.
Som jeg nævnte i telefonen ligger der nu et andet vigtigt møde samtidig med det,
som vi har aftalt den 6. november 2014. Jeg vil på mandag se på, om jeg kan finde
en ny dato for vores møde umiddelbart efter den 6. november.
UKS Side 2869
U
K
S
415/613
Dok.nr. 18142586.1
47.1.2 Det andet vigtige møde, som Jeanette Nielsen omtaler i sin mail, var et møde om
opfølgning på OECD’s TRACE-projekt. Som led i fremskaffelsen af materiale til brug
for Rigsrevisionens undersøgelse skrev Jens Madsen den 24. november 2015 en e-
mail til Torsten Gade Sigvertsen, hvoraf fremgår:
Emne: Materiale om Trace til Rigsrevisionen
Vi har undersøgt, hvad der findes af materiale om Trace. Det mest aktuelle kan vi
finde her i huset og ifølge vores oplysninger er der er holdt ét møde mellem depar-
tementet og SKAT. Det var et informationsmøde den 6. november 2014, hvor der
ikke blev truffet nogle beslutninger, og der ikke blev taget referat.
47.1.3 Efter sin e-mail af 31. oktober 2014, jf. afsnit 47.1.1 ovenfor, skrev Jeanette Nielsen
den 4. november 2014 en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen, Lone Lambert Jensen
og lame Pedersen, hvoraf fremgår:
Emne: møde intern revision om udbytte
Vi har jo afholdt et møde med SKATs Interne Revision om status på arbejdet med
bemærkninger i revisionsrapport fra maj 2013 om udbytteskat, herunder især SIRs
bemærkning om, at der skal etableres afstemning/kontrol af, at data afleveres kor-
rekt mellem systemerne. SIRs tilbagemelding på dette møde var bl.a., at afstemnin-
ger og kontroller, ikke kan dokumenteres ved (eller bygge på) udsøgninger i B.0.
Vi aftalte et opfølgningsmøde, som p.t. er planlagt til den 20. november 2014. For
at få det fornødne udbytte af opfølgningsmødet har jeg arbejdet lidt på vedlagte
notat. Det er en (forholdsvis banal) beskrivelse af data flowet samt en disposi-
tion/skabelon for beskrivelse af risikoområder, nuværende kontroller og forslag til
nye løsninger. Notatet er alene tænkt, som afsæt for en mere konkret diskussion af
afstemningsproblematikker på mødet og identifikation af, om der kan ske manuel
håndtering og/eller minimale systemændringer – eller vi er ude i mere grundlæg-
gende systemændringer, som vi/jeg ikke umiddelbart har mulighed for at handle
på.
Jeg vil rigtig gerne høre jeres bemærkninger til vedlagte inden mødet den 20., her-
under eventuelle input til risici og løsningsforslag. Vi kan eventuelt holde et kort
møde.
47.1.4 Der blev sendt en reservation til et møde den 19. august 2014 kl. 13-15. Som arran-
gør er anført Jeanette Nielsen, og indkaldelsen blev sendt til Dorthe Pannerup Mad-
sen, Susanne Thorhauge, Henrik Kofoed Espersen, Lars Kørvell (fra Intern Revision),
Karina Tangaa Jul Andersen og Søren Kristensen. I indkaldelsen foreslår Jeanette
Nielsen denne dagsorden:
UKS Side 2870
U
K
S
416/613
Dok.nr. 18142586.1
1. Orientering om status på arbejdet med revisionsrapporten.
2. Drøftelse af revisionsrapportens punkt. 3.3 "Der er behov for at der bliver etab-
leret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjag-
tigt og fuldstændigt mellem systemerne". Herunder:
 Hvilke systemer er relevante J (NTSE til 3S; 3S til SAP PS; SAP PS til Skatte-
konto; 3S til UDBY; UDBY til årsopgørelsen)
 Stikprøver eller fuld afstemning?
 Hvor ofte bør kontrollen foretages?
 På hvilket niveau skal afstemning foretages?
 Overensstemmelse i antal data/transaktioner?
 Afstemning af indhold af dato? Hvilket indhold er vigtigst?
 Hvordan dokumenteres og udfindes årsag til eventuelle differen-
cer?
47.1.5 Den 19. november 2014 sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell og Kurt
Wagner, Susanne Thorhauge, lame Pedersen og Dorthe Pannerup Madsen og med
Johan Clemmesen c.c. med dette indhold:
Som oplæg til mødet i morgen vedlægger jeg en simpel skitse af dataflow mellem
systemerne. Endvidere har jeg noteret kendte fejlmuligheder.
Jeg ønsker en dialog om muligheder for konkrete tiltag, der sikrer en bedre kontrol
af, at alle data leveres mellem systemerne.
Det ønskes nærmere klarlagt, hvad vi som "procesansvarlig" og som "Udbytteadmi-
nistration" har mulighed for at handle på, og hvor det eventuelt er nødvendigt med
mere gennemgribende systemændringer.
47.2 Skitse af dataflow
Af den skitse, som Jeanette Nielsen henviste til i sin e-mail, fremgår blandt andet:
Oplæg til brug for møde den 20. november 2014- overførsel af data mellem
systemer – udbytteskat.
Det er i SIRs rapport fra maj 2013 tilkendegivet, at der er et behov for, at der bliver
etableret afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt mellem systemerne. l nedenstående er skitseret et dataflow for indberet-
ninger vedrørende udbyttemodtagere og udbytteskat, som det ser ud p.t., samt en
overordnet beskrivelse af problemområder. På mødet ønskes en drøftelse af mulig-
hederne for konkrete løsninger.
UKS Side 2871
U
K
S
417/613
Dok.nr. 18142586.1
Beskrivelse af hovedlinje i dataflow – udbytteskat.
...
Detaljer i systemoverblik ses her: ...
Selskabet indretter oplysninger om udbyttemodtagere via NTSE. De indberettede
data tømmes til 3S en gang i døgnet; ca. kl. 16:00. Data overføres som filer fra 3S
til henholdsvis SAP PS (dagligt kl. 16:30) og RKO.
Data i RKO udstilles i borgerens skattemappe samt indgår i borgerens årsopgørelse.
Der er ingen automatisk overførsel af data i forhold til selskabers årsopgørelse.
Data fra SAP PS overføres dagligt (kl. 18:30) til selskabets skattekonto til betaling.
Det er den indberettede udbytteskat på de enkelte udbyttemodtagere, som danner
den samlede angivelse af udbytteskat, der overføres til Skattekontoen.
Den anden mulighed er, at der indberettes oplysninger om udbyttemodtagere via
E-kapital. I denne situation kan indberetningerne ikke danne en samlet udbyttean-
givelse, og det udloddende selskab skal indberette en samlet udbytteangivelse via
NTSE. Disse data overføres på samme måde til 3S og videre til SAP PS/Skattekonto.
Overførsel af data fra NTSE til 35
Risiko:
Data, der er indberettet via NTSE, ligger på et mellemlager. Der er en risiko for, at
ikke alle data på mellemlageret overføres til 3S.
Der er p.t. konstateret forskellige konkrete problemstillinger i den forbindelse. Der
er tale om
...
Nuværende kontrolhandlinger:
UKS Side 2872
U
K
S
418/613
Dok.nr. 18142586.1
SKAT:
l henhold til driftsplanen modtager SKAT – en gang om måneden – et udtræk fra
mellemlageret med henblik på håndtering af data, der ikke kan overføres. Udbytte-
administrationen v/Betaling & Regnskab gennemgår udtrækket/listen.
Der foretages ingen yderligere kontroller. SKAT har ikke med den nuværende sy-
stemløsning mulighed for at se, hvad der er indberettet i NTSE. SKAT kan ikke selv
trække lister fra NTSE eller 3S.
CSC:
Der henvises til ovenstående. Der foretages ikke yderligere, jf. mundtlig tilkendegi-
velse på møde den 12. september 2014. CSC oplyste på mødet, at system 3S ikke er
bygget som et "bogføringssystem", hvor man kan følge en transaktion. Eksempelvis
er det ikke muligt at fremsøge data, der er overgået til 35 i et bestemt tidsrum og/el-
ler med et bestemt indberetningstidspunkt
Forslag til nye tiltag:
Der arbejdes p.t på at finde en anden løsning/beskrivelse af regel for fastsættelsen
af det udloddende selskabs indkomstår, så alle data kan overføres til 3S. Det skulle
sikre, at data fremadrettet kan leveres til 3S, men det sikrer ikke en særlig afstem-
ning- eller kontrolprocedure.
Overførsel af data fra 35 til RKO
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i RKO samt at filstrukturen ikke er
korrekt. Der er konstateret fejl i 2014. Fejlen blev opdaget ved henvendelser fra bor-
gere om forkerte registreringer i skattemappen. Der er sket rettelse af filstrukturen.
SKAT har ikke med den nuværende systemløsning adgang til at kontrollere overførs-
lerne.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT: Ingen
CSC: Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
UKS Side 2873
U
K
S
419/613
Dok.nr. 18142586.1
Forslag til nye tiltag:
Overførsel af data fra 35 til SAP PS
Risiko:
Der er risiko for, at filen ikke afleveres/indlæses i SAP PS samt at filstrukturen ikke
er korrekt. Der er konstateret eksempler på, at filer ikke indlæses i SAP PS.
Der er risiko for, at der ligger data i 3S, som ikke indgår på filen.
Nuværende kontrolhandlinger:
SKAT: Filerne afleveres i en nummerrækkefølge; d.v.s. at SKAT vil opdage, hvis der
mangler et nummer i rækken. Det kontrolleres hver dag om der mangler numre i
rækken. Der kan imidlertid godt gå dage, hvor der ingen filer ligger til overførsel,
hvorfor der godt kan gå få dage inden SKAT retter henvendelse til CSC. ...
CSC: Ingen, jf. mundtlig tilkendegivelse på møde den 12. september 2014.
Forslag til nye tiltag:
Det vurderes, at det er muligt at trække rapport fra SAP PS med henblik på kontrol
af at indholdet af filen er overført.
 Bør det i givet fald gøres dagligt?
 Er det tilstrækkeligt at afstemme det samlede antal posteringer og det
samlede skattebeløb?
 Andre forslag?
47.3 Mødet
Der foreligger ikke noget referat fra mødet med Intern Revision den 20. november
2014.
47.4 Det udaterede notat fra formentlig efteråret 2014
Der foreligger imidlertid et udateret notat med en indholdsfortegnelse, der svarer
til den, der fremgik af den mødeindkaldelse af 11. marts 2014 til arbejdsgruppen,
der er gengivet i afsnit 27.1.2 ovenfor.
47.4.1 Efter dets indhold og de påtegninger, der er påført det, jf. afsnit 47.4.2 nedenfor,
antager vi, at notatet i den foreliggende udgave stammer fra efteråret 2014. Af no-
tatet fremgår blandt andet:
Baggrund
UKS Side 2874
U
K
S
420/613
Dok.nr. 18142586.1
Foranlediget af en revisionsmæssig gennemgang af udvalgte opgaver og processer
i Udbytteadministrationen er nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at af-
dække og beskrive opgaver og ansvarsområder i forbindelse med administration
af den samlede proces for angivelse og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen har haft særligt fokus på løsningsbeskrivelse i forhold til bemærk-
ninger fra Intern Revision, jf rapport af 30. maj 2013.
Arbejdsgruppens arbejde og konklusioner er beskrevet i nærværende notat, der in-
deholder følgende:
I Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder i forhold til Betaling og Regnskab, Af-
regning Person, Afregning Erhverv beskrives. Beskrivelsen skal resultere i
 Klarhed om opgave- og ansvarsfordeling
 Vurdering af behov for ressourcer
 Vurdering af behov for kompetencer
 Vurdering af behov for ny struktur og nye arbejdsgange
 Vurdering af behov for øget samarbejde og udveksling af information,
henunder inddragelse af andre enheder i SKAT.
Il En konkret plan for opfølgning på bemærkninger fra Intern Revision, herunder
revisionsrapportens punkt 3,3 + 3.4 + 3.6 + 3.7 + 3.8. Den skal resultere i
 En konkret (men overordnet) løsningsbeskrivelse
 Placering af ansvar for gennemførelse af løsningsbeskrivelsen
I arbejdsgruppen deltager Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv, Henrik Kofoed Esper-
sen, Afregning Erhverv, Lisbeth Rømer, Betaling og Regnskab, Dorthe Pannerup
Madsen, Betaling og Regnskab.
1. Opgaver og ansvarsområder i Afregning Erhverv.
1.1. Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Det er på møde den 17. september 2013 mellem procesejer fra Afregning Person
og procesejer fra Afregning Erhverv sket en drøftelse af revisionsrapportens punkt
3. 7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der bliver etableret et overordnet
ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Det blev besluttet, at det overordnede procesansvar for administration og afreg-
ning af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv. Afregning Erhvervs konkrete opgaver
og ansvar beskrives nedenfor.
Processer/forretningsgange
Tilrettelæggelse af processer og forretningsgange vedrørende administrationen og
afregning af udbytteskat foregår som udgangspunkt i Betaling og Regnskab.
UKS Side 2875
U
K
S
421/613
Dok.nr. 18142586.1
Afregning Erhverv fungerer som sparringspartner efter anmodning fra Betaling og
Regnskab. Især i forbindelse med etablering af nye forretningsgange ved implemen-
tering af nye IT-systemer og/eller ny lovgivning skal Afregning Erhverv indtage en
aktiv rolle og indgå i dialog om konsekvenser for forretningsgange og processer.
Registrering af selskaber
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for registrering af selskaber; d.v.s.
det overordnede ansvar for, at selskaberne har mulighed for at foretage en korrekt
registrering, og at denne registrering bliver anvendt korrekt i SKATs afregningspro-
cesser. I forhold til udbytteskat har registreringen betydning for pligten til at indbe-
rette og indeholde udbytteskat (udlodder) og for oplysninger om udbyttemodtager
og indeholdelsespct.
Der foreligger et styredata-ark til brug for Erhvervssystemet, der løbende opdateres.
Modtagelse af udbytteangivelse og oplysninger om udbyttemodtager
Afregning Erhverv har procesejeransvar i forhold til indberetninger fra unoterede
selskaber og selve angivelsen af udbytte og udbytteskat, mens procesejerskab i for-
hold til modtagelse af indberetninger om udbyttemodtagere fra banker m.fl. (3.
parts- indberetninger) ligger hos Afregning Person. Afregning Erhverv har imidlertid
– som nævnt – det overordnede procesejeransvar for hele processen for admini-
stration og afregning af udbytteskat.
En sammenhæng i processerne – på tværs – af procesejerskabet sikres ved gensidig
orientering og udveksling af informationer.
Betaling og Regnskab forestår modtagelse og indberetning af angivelse af udbytte,
udbytteskat samt øvrige oplysninger om udbyttemodtagere, herunder sikring af at
beløb bliver korrekt overført mellem IT-systemer. Afdelingen forestår endvidere fejl-
rettelser og refusioner. Der henvises til afsnit xx.xx.
Afregning Erhverv inddrages i spørgsmål af procesmæssig karakter. Der kan være
tale om videreformidling af ønsker til lovgivningsmæssige initiativer, generel vejled-
ning og information, generelle spørgsmål til sagsbehandling og øvrige forhold, som
beskrevet under øvrige punkter/arbejdsopgaver.
Blanketter
Afregning Erhverv udarbejder udkast til nye blanketter. Det sker – som udgangs-
punkt – en gang årligt. Udkast sendes i høring hos Betaling og Regnskab og blan-
UKS Side 2876
U
K
S
422/613
Dok.nr. 18142586.1
ketten færdiggøres af Vejledning og Kommunikation. Afregning Erhverv forestår be-
slutninger om udvikling af nye blanketter/modeller og/eller afskaffelse af blanket-
ter.
Fejlhåndtering
Ved konstatering af systemfejl beskrives og meldes disse til IT – Person- og Erhvervs-
afregningssystemer. Afregning Erhverv orienteres om konstaterede fejl.
Afregning Erhvervs opgave kan være sparring i forhold til fastlæggelse af en proces
til håndtering af indberetningsopgaven i forbindelse med systemfejl.
Afregning Erhverv forestår – via IT – bestilling af eventuelle ønsker til systemændrin-
ger.
Indberetningsløsninger og andre IT-løsninger.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for indberetningsløsninger, herun-
der at lovkrav opfyldes, at løsningen er brugervenlig, effektiv i processuel og admi-
nistrativ henseende m.v.
Udvikling af nye indberetningsløsninger sker i et samarbejde mellem Afregning Er-
hverv, Betaling og Regnskab og IT. Afregning Person inddrages i det omfang, det er
relevant.
Ligger udviklingsopgaven i et projekt deltager Afregning Erhverv i projektet.
Krav til ændringer af indberetningsløsninger beskrives af Afregning Erhverv i sam-
arbejde med IT – Person- og Erhvervsafregningssystemer. ...
Der skal sikres et samspil mellem de forskellige systemer TastSelv Erhverv, 3 S, SAP
PS, Skattekontoen, Erhvervssystemet, DataWarehouse, eKapital m.fl.
Afregning Erhvervs arbejder som procesejer især med TastSelv Erhverv, 3 S, SAP PS,
Skattekontoen og Erhvervssystemet.
At der sker koordinering og korrekt overførsel af data mellem systemerne sikres ved
gensidig orientering om konstaterede fejl og systemændringer mellem afdelingerne
Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling og Regnskab og IT – Person- og Er-
hvervsafregningssystemer, herunder også relevante projekter ...
Selskabsselvangivelsen og årsopgørelsen i forhold til udbytte
Afregning Erhverv har ansvar for indholdet af selskabsselvangivelsen i forhold til
afregning af udbytteskat tager Afregning Erhverv stilling til eventuelle kontrolfelter
på selskabsselvangivelsen, herunder implementeringen og anvendelsen af disse i
det omgang oplysningerne skal indgå i en proces.
UKS Side 2877
U
K
S
423/613
Dok.nr. 18142586.1
Afregning Erhverv har endvidere det overordnede ansvar for at indeholdte udbyt-
teskatter kan modregnes i selskabsskatten på selskabets årsopgørelse.
...
Nye initiativer/strategiske tiltag
Når ideer til nye initiativer og/eller strategiske tiltag vedrørende administrationen
af udbytteskat opstår i henholdsvis Afregning Erhverv, Afregning Person, Betaling
og Regnskab (eller andet sted) skal der foretages orientering og koordinering mel-
lem afdelingerne inden disse formaliseres og viderebringes i andre fora.
Afregning Erhverv har det overordnede ansvar for gennemførelse af nye processer.
...
4. Bemærkninger fra Intern Revision.
4.1. Afstemning til fødesystemer (revisionsrapportens punkt 3.3.).
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
4.2. Refusion af udbytteskat (revisionsrapportens punkt 3.4.).
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
...
4.4. Organisering og ansvar på udbytteområdet (revisionsrapportens punkt
3.7.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering, at der er mange aktører og procesejere for området. Der bør
efter SIRs opfattelse etableres et overordnet ansvar (ledelsesmæssigt fokus) for hele
processen til håndtering af udbytteskat.
UKS Side 2878
U
K
S
424/613
Dok.nr. 18142586.1
Arbejdsgruppens bemærkninger:
I revisionsrapporten oplyses om de forskellige aktører og deres rolle i forhold til
udbytteområdet. Det er ikke nærmere angivet, hvorledes det findes problematisk i
forhold til udbytteområdet. Arbejdsgruppen vurderer dog, at flere aktører på om-
rådet har gjort det vanskeligere at koordinere og skabe sammenhæng i hele pro-
cessen samt sikre, at ansvars- og opgavefordeling er klar.
Der er via arbejdsgruppens arbejde etableret en tættere dialog og opgavefordelin-
gen/snitflader er drøftet og tydeliggjort.
Der er foretaget en omorganisering i april 2014, hvorefter det overordnede ansvar
for indberetninger foretaget via eKapital ligger under Afregning Erhverv sammen
med procesejer-ansvaret for afregning af udbytteskatten og indberetninger foreta-
get via TastSelv Erhverv. Procesejer-ansvaret er således samlet i et kontor/afdeling.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at øget ledelsesmæssig fokus bør udmøntes i en
konkret stillingtagen til placering af de enkelte opgaver på udbytteområdet under
hensyntagen til kompetencer og ressourcer.
Arbejdsgruppen anbefaler xxx
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe mellem
Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den arbejds-
mæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med fremtidig
Intern Kvalitetssikring.
4.5. Opfølgning på tidligere undersøgelse (revisionsrapportens punkt 3.8.)
Revisionsrapportens delkonklusion:
Det er SIRs vurdering at SKAT nu har mulighed for en effektiv kontrol mellem det
som selskaberne angiver og det der bliver indberettet om den enkelte udbyttemod-
tager. Et tidligere indsatsprojekt for de ikke indskrevne selskaber har vist, at der er
mange fejl og et væsentligt beløb bliver ikke angivet og betalt. Det er SIRs vurdering
at SKAT bør foretage løbende afstemning af angivet udbytteskat og indberetning.
Arbejdsgruppens bemærkninger:
Indberetningsløsningen for ikke indskrevne selskaber er ændret med virkning for
vedtagelse af udbytteudlodninger foretaget den 1. januar 2014 eller senere. Den
indeholdte udbytteskat bliver nu indberettet for hver udbyttemodtager og der sker
en systemmæssig opgørelse af den samlede indberettede udbytteskat pr. vedtagel-
sesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte udbyttemodtagere
danner grundlag for opgørelse af SKATs krav overfor selskabet.
UKS Side 2879
U
K
S
425/613
Dok.nr. 18142586.1
Selskabet skal alene indberette en udbytteangivelse i de situationer, hvor der ikke
er indberettet oplysninger om udbyttemodtager via TastSelv Erhverv. Den væsent-
ligste undtagelse er således indberetninger om udbyttemodtagere foretaget via
eKapital.
Da ændringerne i TastSelv Erhverv er gennemført på en sådan måde, at der ikke
kan være uoverensstemmelse mellem den angivne indeholdte udbytteskat på den
enkelte modtager, og den skat udbyttemodtager (personen) automatisk godskrives
på sin årsopgørelse, foreligger der ikke længere et afstemningsmæssigt problem i
relation til dette.
Der udestår fortsat et afstemningsmæssigt problem mellem den indberettede ud-
bytte- angivelse og de indberettede oplysninger om udbyttemodtagere i forhold til
eKapitalindberetningerne.
Arbejdsgruppen skal i den forbindelse bemærke følgende:
Tilstrækkelige data
I system 3 S har vi registreret udbytteangivelsen indeholdende følgende relevante
oplysninger:
 Det udloddende selskabs CVR-nr.
 Den samlede udbytteudlodning (Udbytte før skat) pr. vedtagelsesdato og
pr. indkomstår.
 Den samlede indeholdte udbytteskat pr. vedtagelsesdato pr. indkomstår.
 Endvidere ligger oplysninger om fordeling af de samlede beløb på de for-
skellige satser.
I e-kapital-indberetningerne ligger der bl.a. følgende oplysninger om de enkelte ud-
byttemodtagere:
 Det udloddende selskabs CVR-nr.
 Udbytte før skat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelsesdato.
 Den indeholdte udbytteskat for hver udbyttemodtager pr. vedtagelses-
dato.
 Den pct. sats hvormed der er indeholdt udbytteskat.
UKS Side 2880
U
K
S
426/613
Dok.nr. 18142586.1
Fejlmuligheder
 der skal ikke i alle tilfælde indberettes oplysninger om udbyttemodtager
(medlemmer af kongehuset og/eller dispensationer).
 der kan forekomme situationer, hvor der er indberettet oplysning om ud-
byttemodtagere gennem begge kanaler – 3S og eKapital.
Hvordan kan afstemning gennemføres
Det er på møde med Intern Revision den xx tilkendegivet at afstemning ved udsøg-
ning af data via Business Object ikke kan anvendes som dokumentation for SKATs
kontrol af de indberettede data.
Det er ikke muligt på anden måde, at fremfinde data fra eKapital-indberetningerne
således, at der kan ske opsummering af det samlede udbytte før skat og den sam-
lede indeholdte udbytteskat pr. udloddende selskab pr, vedtagelsesdato. Det er
med andre ord ikke muligt at foretage udsøgninger direkte i eKapitaldata.
Der kan således bestilles relevante rapporter hos SKATs It-leverandør eller der kan
foretages systemændringer, der tilgodeser at der sker den fornødne afstemning.
Arbejdsgruppens anbefaling
Der bør tages stilling til, om der skal afsættes ressourcer til nærmere analyse af
hvorledes systemændringerne kan gennemføres.
Arbejdsgruppen vurderer, at der er tale om en forholdsvis ressourcekrævende op-
gave, som ikke kan løses i nærværende arbejdsgruppe.
Det videre analysearbejde kan tage udgangspunkt i en Business Object-udsøg-ning,
som nærmere kan afdække eventuelle problemområder i forhold til manglende
data/indberetninger og fejlmuligheder.
Arbejdsgruppen foreslår, at der eventuelt arbejdes videre på at undersøge mulig-
hederne for en systemudvikling, hvor eKapital-indberetningerne (på samme måde
som NTSE-indberetningerne) maskinelt kan danne et samlet krav på den udbytte-
skat, som selskabet skal indeholde.
Andre afstemningsmæssige problemstillinger:
 Selskabsselvangivelsens felt 37 (oplysning om udloddet udbytte) sammen-
holdt med indberettede udbytteoplysninger.
UKS Side 2881
U
K
S
427/613
Dok.nr. 18142586.1
Der er tidligere foretaget systemmæssig sammenholdelse af felt 37 til den indbe-
rettede udbytteangivelse. På dette grundlag blev udsendt en rykkerskrivelse, så-
fremt der var oplyst om udloddet udbytte i felt 37 og ikke forelå en udbytteangivelse
– eller omvendt. Efter implementering af ændringerne i TastSelv Erhverv bliver det
vanskelig at opretholde denne rykkerprocedure. Det skyldes, at selskabets ind-
komstår (regnskabsperiode) ikke oplyses ved indberetning af udbyttemodtagere,
hvorved den automatiske/systemmæssige sammenholdelse vil blive fejlbehæftet.
 Juridiske personers selvangivelse af modtagne udbytter sammenholdt
med indberettede udbytteoplysninger.
Selskabet medregner modtaget udbytte på selskabsselvangivelsen og udbytteskat-
ten bliver automatisk modregnet i selskabsskabsskatten på årsopgørelsen. Der lig-
ger ingen systemmæssige kontroller af, at den medregnede udbytteskat svarer til
den indberettede udbytteskat.
Med de nuværende systemløsninger kan der alene gennemføres en manuel kontrol.
P.t. foretages ingen kontroller med mindre der gennemføres et indsatsprojekt.
Det er arbejdsgruppens anbefaling, at der foretages en vurdering af mulighederne
for – efter implementering af ny indberetningsløsning for selskabsselvangivelsen –
at forudfylde selvangivelsens felter med de indberettede oplysninger på samme
måde som i den personlige selvangivelse.
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstemninger,
der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og Tast-
selv) og betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv vil sikre, at den samlede angivne ud-
bytteskat (og udbytte) er i overensstemmelse med den skat og det udbytte, der hen-
føres til de enkelte modtagere – fs.v.a. de aktier/selskaber, der ikke administreres
via Værdipapircentralen. Der er ikke taget endelig beslutning om gennemførelse af
ændringen på TastSelv Erhverv, men der planlægges efter et idriftsættelsestids-
punkt medio 2014. Den nævnte løsning bør suppleres med en afstemningsproce-
dure mellem angivelse af den samlede udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
...
UKS Side 2882
U
K
S
428/613
Dok.nr. 18142586.1
47.4.2 Notatet er forsynet med tre kommentarbobler, markeret ”JN”, formentlig Jeanette
Nielsen. Kommentarerne har i sig selv ingen betydning for vores undersøgelse,
men markeringerne ”JN” tyder på, at Jeanette Nielsen har læst notatet, jf. afsnit
47.5.2 nedenfor
47.5 Jeanette Nielsens e-mail af 6. januar 2016
47.5.1 Som led i undersøgelserne efter sommeren 2015 af forløbet sendte Jeanette Niel-
sen den 6. januar 2016 en e-mail til Anders Faurby. Af denne fremgår om arbejdet
i arbejdsgruppen vedrørende SIRs rapport af 30. maj 2013:
... dagsorden for opstart af arbejdsgruppe, disposition for notat samt arbejdsdo-
kument/skitse til notat (tillæg til beskrivelse vedlægges i PDF-format, da dette alene
er udleveret på papir, og ikke er indarbejdet i det fælles dokument på share-point.)
Som det fremgår er sidstnævnte dokument aldrig blevet færdiggjort, og har ikke
været forelagt SKATs ledelse.
47.5.2 Det fremgår ikke, hvilket dokument det er, Jeanette Nielsen omtaler som aldrig ...
færdiggjort, og ... ikke [har] været forelagt SKATs ledelse. Borger- og retssikkerhedsche-
fen har i sin redegørelse af februar 2016, side 14, om denne arbejdsgruppes ar-
bejde anført: Borger- og retssikkerhedschefen har i det gennemgåede materiale set et
udkast til afrapportering fra arbejdsgruppen, men ingen endelig rapport. Vi går på dette
grundlag ud fra, at der er tale om det udaterede dokument, som et gengivet i afsnit
47.4.1 ovenfor.
48. SKATs direktions møde den 3. december 2014
48.1 Forberedelse af mødet
På mødet skulle ifølge den udsendte dagsorden som pkt. 8 drøftes Kvartalsvis op-
følgning på revisionsrapporter fra RR og SIR. Blandt det materiale, der blev udsendt,
var opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014.
48.2 Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014
Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014 var udarbejdet på grundlag af handle-
planen af oktober 2014, jf. afsnit 45.1.3 ovenfor.
Opfølgningsprotokollen for 3. kvartal 2014 svarer indholdsmæssigt til opfølgnings-
protokollen for – senest – 2. kvartal 2014, jf. afsnit 44.2 ovenfor.
UKS Side 2883
U
K
S
429/613
Dok.nr. 18142586.1
Pkt. 1 og 2 var dog anført som afsluttet (hvilket fortsat også gjaldt pkt. 7), mens
fristerne for samtlige øvrige punkter var udskudt til den 31. december 2014, igen
med angivelsen:
(Frist udskudt)
48.3 Mødet
48.3.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
48.3.2 Af beslutningsreferatet fra mødet fremgår:
Emne
Rapporter fra Rigsrevisionen og Intern Revision
Bemærkninger
Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter fra Rigsrevisionen og
Skatteministeriets Intern Revision til efterretning.
49. SKATs direktions møde den 10. december 2014
49.1 Forberedelse af mødet
49.1.1 Formentlig i slutningen af november 2014 sendte Pia Eder til Richard Hanlov en e-
mail, hvoraf blandt andet fremgår:
Hermed orienteringspakke om processtyring. Materialet blev drøftet på et møde
med Jesper R. S. og styregruppen for god processtyring i torsdags i sidste uge.
...
Vi vil gerne have en drøftelse af, hvordan god processtyring passer med dine planer
i forhold til omstruktureringen af din afdeling.
Direktionen skal have et oplæg om Processtyring i SKAT den 10. december og det
er derfor vigtigt at oplægget er afstemt med de ændringer der skal ske/sker i din
afdeling.
Richard Hanlov videresendte den 1. december 2014 denne e-mail til Jonatan
Schloss:
UKS Side 2884
U
K
S
430/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg er principielt enig i det meste omkring processtyring. Vi bliver dog nødt til at
flage, at det giver 30 % mere arbejde i min afdeling, som i forvejen er i knæ res-
sourcemæssigt. Jeg skal kommunikere den øgede arbejdsmængde til chefer og
medarbejdere – men at dette alt andet lige på sigt vil betyde, at vi skal være flere
hoveder for at honorere opgaveporteføljen.
49.1.2 Til mødet forelå til dagsordenes pkt. 2 God processtyring i SKAT et forelæggelsesno-
tat udarbejdet af Pia Eder og Torben Schultz og godkendt af Jørgen Pedersen,
hvoraf fremgår:
Indstilling:
Det indstilles at direktionen godkender
Procesejerafdelingerne, IT, Økonomi, Jura og driftsenhedernes roller og ansvar for
kvalitet og retssikkerhed
Overordnede principper for implementering af God processtyring i SKAT (GPS), her-
under merforbrug i specielt procesejerafdelingerne, etablering af enhed til støtte i
processtyringen, kompetenceudvikling og ekstern konsulentbistand
Beslutter implementeringsplan med igangsætning februar 2015, samt forløb i de
enkelte forretningsområder ud fra scenarie 2 (Kundeservice i 2015 og Indsats og
Inddrivelse senere)
Økonomi igangsætter et implementeringsprojekt ud fra de beskrevne rammer. PID
forelægges Change Board i januar.
Problemstilling:
Direktionen godkendte 2. juli 2014 målbillede for processtyring i SKAT, samt at der
sammen med eksterne konsulenter udarbejdes plan for realisering af målbilledet
omfattende et samlet koncept for processtyring i SKAT, roller og ansvar, instrumen-
ter og fælles begreber, ressource- og kompetencemæssige forudsætninger samt
plan for implementering af processtyringen.
Arbejdet skulle tage afsæt i disse udfordringer:
 Utydeligt formål og mål for processtyringen i SKAT og uklarhed om pro-
cesejerrollen inkl. opgaver og ansvar
 Ansvarsfordeling og koordinering mellem aktører i processtyringen varie-
rer på tværs af organisationen
 Der mangler mål og incitamenter for en tværgående processtyring
 Der er uklare styrings-, eskalations- og beslutningsprocesser
 Der mangler fælles instrumenter og standarder for processtyring
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en samlet model for God processtyring
i SKAT (GPS), som favner kunder, performance, styring og udvikling, bl.a.:
UKS Side 2885
U
K
S
431/613
Dok.nr. 18142586.1
 styrings-, eskaleringsbeskrivelse af aktørernes ansvar for kvalitet og rets-
sikkerhed
 procesperformance (både i og imellem forretningsområderne) som cen-
tralt omdrejningspunkt i opfølgningsstrukturen (måneds- og kvartalsmø-
derne)
 ansvaret for den tværgående koordinering placeres i Kundeservice, Ud-
vikling.
GPS drives af kunderejsen og de kritiske kontaktpunkter, som er værdiskabende for
kunden fx svar på en henvendelse. Der etableres kundeløfter, som ejes i fællesskab
af driften og procesejer og som fungerer som et fixpunkt for måling af procesper-
formance.
For at sikre fokus på tværgående sammenhænge og ikke kun måle på output, etab-
leres få centrale proces-KPIer som fremadrettet sikrer information om kritiske pro-
cesser. Ved hjælp af 5 udviklingstrin beskrevet i en modenhedsmodel måles og føl-
ges opbygningen af tværgående processtyring.
Implementering vil ske i tre trin over en periode på ca. 1½ år. Der kan arbejdes med
to scenarier for udrulning af GPS.
Scenarie 1 – Udrulning i alle forretningsområder
Scenarie 2 – Udrulning startende i Kundeservice fra februar 2015 med senere ud-
rulning i Indsats og Inddrivelse.
For at støtte og hjælpe aktørerne i GPS med implementeringen og den efterfølgende
drift, etableres en enhed i Økonomi på 6 personer, heraf 2 medarbejdere kun i im-
plementeringsperioden. Etablering af enhed startes op i januar, mens selve udrul-
ningen starter den 1. februar. For at gennemføre uddannelsen foreslås ekstern kon-
sulentbistand på ca. 2.500 timer.
Vedlagte forslag til basis proces compliance foreslås igangsat umiddelbart.
Kommunikation og Presse:
GPS har løbende været drøftet med underdirektører og chefer i procesejerafdelin-
gerne samt med repræsentanter for Jura, IT og driftsafdelinger. Underdirektører
orienteres på fælles ledermøde den 18. december. Der udarbejdes en Indblik histo-
rie i januar 2015.
Økonomi:
Nye opgaver for aktørerne betyder et merforbrug på 20-40 % svarende til 8-16 AV i
procesejerafdelingerne (Afregning, Vejledning, Betaling og Inddrivelse, samt Indsats
og Analyse). Hovedparten vil ligge i Afregning, som også varetager tværgående ko-
ordinering. Der er tale om en investering i at undgå fejl og brandslukninger, som
belaster driften. Sekretariatsopgaven estimeres til varigt 4 årsværk i Økonomi, dog
6 årsværk i implementeringsperioden i 2015 og 2016.
UKS Side 2886
U
K
S
432/613
Dok.nr. 18142586.1
Omprioritering af årsværk gennemføres internt i forretningsområderne.
Ekstern konsulentbistand er estimeret til 4,25 mio kr., som finansieres af direktions-
puljen.
49.2 Mødet
49.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent).
49.2.2 Af beslutningsprotokollen fremgår:
Direktionen godkendte model og implementeringsplan, hvor udrulningen starter i
Kundeservice i februar 2015.
50. SKATs direktions møde den 17. december 2014
50.1 Forberedelse af mødet
50.1.1 Pkt. 4 på dagsordenen til mødet var Turnusanalyse Betaling og Regnskab.
Som ansvarlige var angivet Karsten Juncher og Jens Sørensen.
50.1.2 Det materiale, som blev udsendt til brug for mødet, omfattede til pkt. 4 en forelæg-
gelse for direktionen. Af denne fremgår:
Indstilling
Det indstilles, at målbilleder for turnusanalysen af Betaling og Regnskab tages til
efterretning.
Problemstilling
...
Løsning
Turnusanalysen dækker hele underdirektørområdet Betaling og Regnskab samt In-
ternt Regnskab, Koncernservice. På baggrund af variationen i opgaver, er det fundet
hensigtsmæssigt, at udarbejde tre målbilleder. ...
50.2 Mødet
UKS Side 2887
U
K
S
433/613
Dok.nr. 18142586.1
50.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Jakob Østerbye og Jørgen Kromann Jørgensen (referent).
50.2.2 Af beslutningsreferatet fremgår:
Direktionen tog turnusanalyse på regnskabsområdet med 3 tilhørende målbilleder
for regnskabsaflæggelsen på §38 og SKATs transaktioner på statsregnskabet samt
det interne regnskab vedrørende regnskabsaflæggelsen på §9 til efterretning.
Der udarbejdes forslag til initiativer på baggrund af målbillederne.
51. Refusion og indtægt, 4. kvartal 2014
51.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2013 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i pro-
cent
Oktober 141 260 119 84%
November 344 130 -214 -62%
December 110 87 -23 -21%
51.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. Året 2013 Året 2014 År til dato 2013 År til dato 2014
Oktober 224 119 8.193 6.181
November -818 -1.123 7.375 5.058
December 447 435 7.822 5.493
UKS Side 2888
U
K
S
434/613
Dok.nr. 18142586.1
52. Refusion og indtægt udbytteskat, året 2014
52.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2013 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i pro-
cent
I alt 2.793 6.062 3.269 117%
52.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2013 2014 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i pro-
cent
I alt 7.822 5.493 -2.329 -29%
53. Ansøgning om bevilling til udtræk af data fra SKATs IT-systemer
53.1 Baggrund
53.1.1 En af anbefalingerne i SIRs rapport af 30. maj 2013 var, at der blev etableret afstem-
ning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuld-
stændigt mellem SKATs forskellige IT-systemer, jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor.
En opfyldelse heraf ville forudsætte, at der blev indhentet ekstern konsulentbistand
til udtræk af data fra SKATs IT-systemer. På grund af størrelsen af den udgift, der
ville være forbundet hermed, skulle der sendes en ansøgning til SKATs Change
Board, som skulle godkende alle udgifter over en given størrelse.
53.1.2 Af en oversigt fra Change Board fra januar 2015 fremgår:
1.A.c – Porteføljestatus/forandringsstyring
Porteføljen
 Der er på nuværende tidspunkt 34 aktive forandringsprojekter
 Af de 34 projekter er 16 vurderet til at afvige i væsentlig eller kritisk om-
fang fra det forudsatte aftalegrundlag for projektet ...
 De forventede årlige gevinster som følge af de aktive projekter er på hhv.
353,2 mio. kr. i 2015 og på 236,9 mio. kr. i 2016
UKS Side 2889
U
K
S
435/613
Dok.nr. 18142586.1
Top 10
 Top 10 er udvalgt ud fra dels deres økonomiske omfang og gevinster –
dels det projektmæssige omfang af opgaven
 ...
 For at sikre potentialet i 2015 og 2016 er det med andre ord afgørende,
at SKAT lykkes med de 10 projekter
Oversigten viser intet om udbytteskat.
53.2 Forløbet frem til ansøgningen til Change Board
Med henblik på at få etableret den afstemning, som SIR havde anbefalet, ønskede
Jeanette Nielsen i samarbejde med Intern Revision bistand fra IT-firmaet CSC til ud-
træk af data fra SKATs IT-systemer. I perioden fra den 23. januar til den 26. marts
2015 udspillede der sig en e-mailveksling herom mellem Jeanette Nielsen og Lars
Kørvell fra Intern Revision.
53.2.1 Den 23. januar 2015 sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell og Kurt Wag-
ner med dette indhold:
Som aftalt. Jeg hører gerne fra jer, hvis I ikke er enige eller har tilføjelser/bemærk-
ninger til nedenstående.
Vedrørende afregning af udbytteskat – kontrol af overførsel af data mellem syste-
merne.
Under henvisning til møde den 21. januar 2015 om drøftelse af forskellige afstem-
ningsproblematikker ved indberetning og afregning af udbytteskat foreslår Udvik-
ling Erhverv, at SKAT indhenter omkostningsskøn hos CSC på levering af følgende:
"CSC bedes redegøre for og dokumentere, at alle data er overført korrekt og fuld-
stændigt mellem nedenfor nævnte systemer i perioden fra 1. april 2015 til 30. april
2015 (begge dage incl.). Dokumentation kan leveres ved udtræk af data fra syste-
merne ...
...
Såfremt CSC har et andet løsningsforslag til indhold og levering af dokumentation
for afstemningen, bedes det beskrevet nærmere ved udarbejdelsen af omkostnings-
skøn."
Vi aftalte på mødet, at afstemningen/dokumentationen skal danne grundlag for en
vurdering af behovet for og krav til en mere permanent løsning til kontrol af data-
flow mellem systemerne.
UKS Side 2890
U
K
S
436/613
Dok.nr. 18142586.1
53.2.2 I et notat dateret 26. februar 2015 udarbejdet af Jeanette Nielsen og godkendt af
Susanne Thorhauge hedder det:
Afstemning af data mellem systemerne
Indstilling
Det indstilles, at der udmeldes budget på kr. 150.000 til udarbejdelse af løsnings-
beskrivelse og estimat vedrørende overførsel af data vedrørende udbytteskat mel-
lem systemerne.
Situation med
Gennemførelse af en endelige bestilling vil udmønte sig i en rapport/materiale, der
kan danne grundlag for afstemning af, at alle data vedrørende udbytteskat og ud-
byttemodtagere i en udvalgt periode overføres korrekt og fuldstændigt mellem sy-
stemerne.
Situation uden
Der er ikke nogen kontrol af/sikkerhed for at data overføres korrekt og fuldstændigt
mellem systemerne.
Baggrund og historik
...
Baggrund for indstilling
SKATs Interne Revision har bemærket, at der er behov for at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne. Den afstemning/rapport, der ønskes bestilt hos
CSC ved nærværende indstilling, skal danne grundlag for en vurdering af behov og
krav til en mere permanet løsning.
Formål
SKAT ønsker – med udgangspunkt i en konkret periode – at efterprøve, at data ved-
rørende indberetning af udbytteskat og udbyttemodtagere leveres nøjagtigt og fuld-
stændigt mellem systemerne. Det ønskes kontrolleret, at en indberetning vedrø-
rende udbytteskat medregnes korrekt (i overensstemmelse med de indberettede
data) på udbyttemodtagers årsopgørelse, samt at der registreres det korrekte krav
på udbytteskat på selskabets Skattekonto.
UKS Side 2891
U
K
S
437/613
Dok.nr. 18142586.1
Proceshistorik
CSC vurderer, at der skal anvendes udgifter i størrelsesordenen 132.500 kr. til ud-
arbejdelse af løsningsbeskrivelse og estimat. Vurderingen er forbundet med usik-
kerhed og er uforpligtende. CSC foreslår, at der indledningsvist afholdes en work-
shop til nærmere afklaring af opgaven, hvorfor beløbet er sat til 150.000 for at tage
højde for udgiften til denne workshop. Udarbejdelse af løsningsbeskrivelse og esti-
mat skal udføres på T&M vilkår.
...
Interne bindinger
IT er orienteret og har medvirket i forbindelse med opgavebeskrivelse og kontakt til
CSC. SKATs Interne Revision har været hørt i forbindelse med udarbejdelse af opga-
vebeskrivelse.
Alternativ løsning(er)
Ingen
...
Kommentarer fra Økonomi
Indstilling
Forandringsstyring og IT (FIT) indstiller, at bevillingen godkendes, således at der kan
udarbejdes løsningsbeskrivelse og estimat i henhold til den interne revisions be-
mærkninger om behovet for en permanent løsning på området.
53.2.3 Den 3. marts 2015 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell, hvori det blandt
andet hedder:
... jeg har fremsendt en forespørgsel til CSC med henblik på løsningsbeskrivelse og
omkostningsskøn. ...
Den foreløbige tilbagemelding fra CSC er, at der er stor usikkerhed om opgavens
omfang, ... Et foreløbigt – uforpligtende skøn til udarbejdelse af løsningsbeskrivelse
og estimat (og altså ikke udførelse af selve opgaven) er opgjort til 135 timer – sva-
rende til 135.000 kr. Henset til beløbet størrelse er jeg nødt til at indhente godken-
delse ...
53.3 Change Boards behandling og det efterfølgende forløb
53.3.1 Ansøgningen blev behandlet i Change Board den 26. marts 2015.
UKS Side 2892
U
K
S
438/613
Dok.nr. 18142586.1
Af referatet fra mødet i Change Board fremgår:
Indstillingen blev ikke tiltrådt.
Det blev på Change board besluttet, at indstiller i første omgang skal vende pro-
blemstillingen med BI og Analyse med henblik på at afklare om problemstillingen
kan løses internt i SKAT – eller hvorvidt de kan medvirke til at skitsere en løsning,
der er billigere end først tænkt.
53.3.2 Samme dag sendte Jeanette Nielsen en e-mail til Lars Kørvell, Kurt Wagner, Dorthe
Pannerup Madsen og Jørgen Pedersen og med Susanne Thorhauge c.c., hvoraf
fremgår:
... min budgetindstilling, som d.d. har været forelagt Change Board, ikke er blevet
godkendt.
Vi kan således ikke gennemføre bestilling af omkostningsskøn og løsningsbeskri-
velse vedrørende afstemning af data mellem systemerne, som jeg/vi havde planlagt.
54. SKATs direktions møde den 18. februar 2015
54.1 Forberedelse af mødet
54.1.1 Den 18. december 2014 sendte Jens Madsen en e-mail til Jens Sørensen med Zelle
Huma Sheikh og Iben von Hallas c.c. Af mailen fremgår:
Direktionen skal medio februar 2015 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisions-
rapporter fra Intern Revision for 4. kvartal.
l den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit for-
retningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 11 rapporter.
...
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
...
 Nærmere bestemt skal Økonomisk Koordinering bede om en status på
fremdriften på de enkelte aktiviteter:
 Ved aktiviteter hvor fristen er overskredet, er det væsentligt for os at vide,
om aktiviteten er gennemført og punktet kan afsluttes. Alternativt, hvorfor
aktiviteten ikke er gennemført, hvad den nye frist er og om der er iværksat
alternative handlinger.
UKS Side 2893
U
K
S
439/613
Dok.nr. 18142586.1
 Ved aktiviteter hvor fristen ikke er overskredet, ønsker vi en status på
fremdriften af aktiviteten og hvorvidt den fastsatte frist forventes over-
holdt.
 Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ønsker vi at modtage en frist
og en status på aktiviteten.
 Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der 'ikke foretages yderli-
gere.
Såfremt der er behov for at koordinere med øvrige forretningsområder, skal jeg
bede om, at I tager initiativ til koordineringen.
Økonomisk Koordinering skal bede om at modtage bidrag senest fredag d. 23. ja-
nuar 2015.
54.1.2 Den 27. januar 2015 bevarede Iben von Hallas Jens Madsens e-mail til Jens Madsen
og Zelle Huma Sheik og med Jens Sørensen, René Frahm Jørgensen, Frank Høj Jen-
sen og en funktionspostkasse "JP-Revisioner.betalingregnskab" c.c.
Det hedder i e-mailen:
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter
Som aftalt den kvartalsvise opfølgning på SIR s rapporter.
E-mailen var vedhæftet blandt andet en Handleplan vedr. Revision af udbytte- og
royaltyskat for 2012, jf. afsnit 54.2 nedenfor.
54.1.3 Den 17. februar 2015 sendte René Frahm Jørgensen en e-mail til Jens Sørensen,
hvori det hedder:
Mine bemærkninger til direktionsmøde i morgen:
Ad. 3 – Kvartalsvis opfølgning SIR rapporter og RRs undersøgelser
...
Specifikke bemærkninger til SIR-rapporter:
...
Følgende rapporter har udskudt en/eller flere frister.
...
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat frist igen udskudt af procesejer)
UKS Side 2894
U
K
S
440/613
Dok.nr. 18142586.1
12-021: ...
...
På de 2 sidstnævnte er Dorthe Pannerup Madsen i tæt dialog med procesejerne.
54.1.4 I dagsordenen for mødet var som pkt. 3 anført Kvartalsvis opfølgning på SIR's rap-
porter og RRs undersøgelser. Til punktet blev udsendt blandt andet opfølgningspro-
tokollen for 4. kvartal 2014, jf. afsnit 54.3 nedenfor.
54.2 Handleplan af januar 2015
Handleplanen, der var vedhæftet Iben von Hallas’ e-mail af 27. januar 2015, jf. afsnit
54.1.2 ovenfor, var udarbejdet som tilføjelser til opfølgningsprotokollen for 4. kvar-
tal 2014 og angiver, hvorfor flere af punkterne blev beskrevet som afsluttet i proto-
kollen. Det hedder i handleplanen blandt andet:
Pkt. 3.3.
SIRs anbefaling:
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde:
Betaling & Regnskab – Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.
... 21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.
januar 2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften
Punktet afsluttes.
Pkt. 3.6 + 3.8
SIRs anbefaling:
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
...
UKS Side 2895
U
K
S
441/613
Dok.nr. 18142586.1
Fagområde:
Betaling & Regnskab – Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Udvikling Erhverv.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR henholdsvis 6. november 2014 og 21.
januar 2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften
Punktet afsluttes.
Pkt. 3.4
SIRs anbefaling:
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Fagområde:
Betaling & Regnskab – Dorthe Pannerup Madsen
Procesejer:
Jeanette Nielsen, Afregning Erhverv.
...
21.01.2014 [skal formentlig være 2015, vores tilføjelse]
Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i sam-
arbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat
til udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår i TRACE projektet.
Vi bemærker, at det møde med SIR, som ifølge handleplanen var afholdt den 6.
november 2014, rettelig blev afholdt den 20. november 2014, jf. afsnit 47 ovenfor.
UKS Side 2896
U
K
S
442/613
Dok.nr. 18142586.1
54.3 Opfølgningsprotokollen for 4. kvartal 2014
Af protokollen fremgår:
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for ud-
bytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
S) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den
lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning lokale firmakoder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-
bejdsgruppen er forankret i Betalings- & Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den
arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med
fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere
afklare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kon-
troller i Intern Kvalitetssikring.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berører
systemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC,
så det kan dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
UKS Side 2897
U
K
S
443/613
Dok.nr. 18142586.1
systemerne NTSE, 35 og SAPPS for perioden 1. april-30. april 2015. Samt at der er
et grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig afstemning/dokumentation til
kontrol af dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 35 og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en systemløsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkendelser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for
at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse. Forskel-
lige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en afgrænsning
til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3. december
2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
Ad 6) Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat
til udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet er afsluttet.
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstem-
melse med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
UKS Side 2898
U
K
S
444/613
Dok.nr. 18142586.1
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt
at indlægge yderligere kontroller, eventuelt. at der i forbindelse med sandsynlig-
hedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning
regnskabsafslutning – lokale firma koder.
Frist udestår
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede ak-
tivitet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften
ved næste kvartalsopfølgning.
54.4 Mødet
54.4.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent).
54.4.2 Af beslutningsreferatet fremgår vedrørende pkt. 3:
Direktionen følger kvartalsvist op på Intern Revisions (SIR) rapporter samt Rigsrevi-
sionens igangværende og kommende undersøgelser, revisioner og beretninger. Di-
rektionen godkendte den kvartalsvise opfølgning på revisionsrapporter mv.
Opfølgningen sendes til departementet.
55. SKATs direktions møde den 11. marts 2015
55.1 Forberedelse af mødet
Som pkt. 2 på dagsordenen til mødet var optaget Kvartalsmøde med departementet
16. marts 2015, og til punktet blev udsendt blandt andet Kommenteret dagsorden
og mødemateriale.
55.2 Mødet
55.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Jim Sørensen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent).
UKS Side 2899
U
K
S
445/613
Dok.nr. 18142586.1
55.2.2 Af beslutningsreferatet fremgår:
SIR har revideret regnskabsgodkendelserne af den centrale regnskabsaflæggelse for
§ 38. Revisionen er en del af den samlede revision for 2014.
SIRs samlede vurdering er, at processen vedr. regnskabsgodkendelserne er 'ikke helt
tilfredsstillende'.
Direktionen godkendte, at direktøren for Inddrivelse følger op på de udarbejdede
handleplaner, og at direktionen orienteres herom ved den kvartalsvise opfølgning
på SIRs rapporter.
56. Kvartalsmøde mellem SKAT og Skatteministeriets departement den 16. marts
2015
56.1 Forberedelse af mødet
56.1.1 Den 17. februar 2015 sendte kontorchef Mikkel Dirks en e-mail til Jens Sørensen
med dette indhold:
Direktionen har som bekendt besluttet, at vi skal igangsætte en risikovurdering af
forretningen, som skal indgå i materialet til kvartalsmødet.
Der er udarbejdet vedlagte vejledning og skema til risikovurdering, som skal sup-
plere notatet om risikostyring, som direktionen har drøftet.
Der er sat følgende ramme for risikovurderingerne:
Risikovurderingen skal udelukkende udføres på forretningsområdeniveau ...
 Forretningsområderne skal:
 formulere risiko og konsekvenser og fastsætte en risikoscore ud fra sand-
synlighed og konsekvens
 vurdere handlinger, som kan håndtere risikoen
 De tre væsentligste risici skal dokumenteres i vedlagte risikoark (der er
dog mulighed for at dokumentere flere, hvis forretningsområdet finder
det nødvendigt).
Sigtelinjen for færdiggørelse er tirsdag den 3. marts.
Ønsker du selv at igangsætte – eller skal jeg tage fat i udvalgte i Inddrivelse (og i
givet faldt hvem), med henblik på at vi får lavet et oplæg til din godkendelse?
UKS Side 2900
U
K
S
446/613
Dok.nr. 18142586.1
56.1.2 Den 1. marts 2015 sendte Mikkel Dirks herefter en e-mail til Helle Hemmingsen
med Jens Sørensen c.c. Af mailen fremgår:
Jf. nedenfor skal der på hvert forretningsområde laves risikovurderinger ...
Jeg talte i fredags med Jens herom, og aftalte at jeg skulle tage fat på dig ...
Jens lagde vægt på, at risikovurderingen skulle fokusere på, hvilke opgaver/centrale
mål, der eventuelt ikke kan leveres/opfyldes.
56.1.3 Den 12. marts 2015 skrev Jens Madsen en e-mail til Jesper Rønnow Simonsen, Jan
Topp Rasmussen, Jens Sørensen og Karsten Juncher med Solveig Hvalsøe Johnsen
c.c. Af mailen fremgår:
Emne: Materiale til Kvartalsmødet med Departementet mandag den 16. marts
Hermed den samlede materialepakke til kvartalsmødet mandag d. 16.
...
Som forberedelse til mødet vedhæftes endvidere en opdateret udgave af den kom-
menterede dagsorden, som var en del af direktionsmaterialet i onsdags.
...
56.1.4 Det medsendte materiale omfattede blandt andet et bilag 2.A. Turnusanalyse Be-
taling og Regnskab. Af dette, som er et udkast til Deloittes rapport, der blev afgivet
i juni 2015, jf. afsnit 62 nedenfor, fremgår blandt andet:
Analysens fokus
Analysen fokuserer på betalingsdelen, bogføringsdelen og regnskabsaflæggelsen på
§ 38 samt derudover SKATs interne regnskabsprocesser, der knytter sig til bogføring,
transaktioner og regnskabsføring på § 9.
Turnusanalysen forventes blandt andet at kunne adressere de mange kritikpunkter
vedrørende forretningsgange, afstemninger og kvaliteten i regnskabsaflæggelsen
mv. på § 38, som både Rigsrevisionen og SIR har peget på i flere revisionsrapporter.
Analysen viser blandt andet, at der på § 38-delen bliver brugt mange ressourcer på
at afhjælpe mangler i datakvalitet og til at rette fejl, hvorimod der ikke bliver brugt
mange ressourcer på risikoanalyse, kontrolmiljø og analyser af data.
Projektplan
UKS Side 2901
U
K
S
447/613
Dok.nr. 18142586.1
Projektet er inde i sin afsluttende fase
...
Turnusanalysen forventes afsluttet primo april
...
56.1.5 Det materiale, som vedrører risikogennemgangen, omfatter et skema til udfyldning
af en sædvanlig risikovurdering vedrørende de tre største identificerede risici på
det enkelte område. Materialet er ikke udfyldt, så vi kan ikke fastslå, at håndtering
af udbytteskat ville være blevet medtaget ved risikogennemgangen, eller hvorledes
den i givet fald ville være blevet beskrevet og risikovurderet.
Vi bemærker i den forbindelse, at Borger- og retssikkerhedschefen i sin redegørelse
af februar 2016 side 11 anfører:
Borger- og retssikkerhedschefen har ikke i det gennemgåede materiale fundet be-
skrivelser af planlagte eller udførte indsatsprojekter rettet mod udbetaling af refu-
sion af udbytteskat i perioden 2010-2015. Der har, så vidt Borger- og retssikker-
hedschefen har kunnet afdække, ikke været beskrevet en risiko, der omfatter refu-
sion af udbytteskat i Indsats risikoanalyse og kortlægning af risici.
56.2 Mødet
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke et
referat fra kvartalsmødet, der efter indholdet af Jens Madsens mail af 12. marts
2015, jf. afsnit 56.1.3 ovenfor, skulle være afholdt den 16. marts 2015.
57. Refusion og indtægt udbytteskat, 1. kvartal 2015
57.1 Refunderede beløb
Mio. kr. 2014 2015 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
Januar 119 93 -26 -22%
Februar 66 0 -66 -100%
Marts 83 78 -5 -6%
UKS Side 2902
U
K
S
448/613
Dok.nr. 18142586.1
57.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2014 2015 År til dato 2014 År til dato 2015
Januar 923 745 923 745
Februar 377 111 1.299 857
Marts 1.079 1.143 2.379 2.000
58. SIRs revisionsrapport af 20. april 2015 vedrørende udvalgte processer i SAP38
58.1 Baggrund
I perioden februar-november 2014 gennemførte SIR en undersøgelse vedrørende
udvalgte områder i SAP 38-systemet. Undersøgelsen vedrørte direktørområderne
Inddrivelse og IT.
Undersøgelsen omfattede i alt 11 udvalgte processer, herunder Behandling af ind-
data. Dette punkt vedrører overførsel fra SKATs øvrige systemer til SAP 38 – et
punkt, som SIR havde påpeget i sin rapport af 30. maj 2013, hvor det som anbefa-
ling nr. 3 hedder:
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor.
58.2 Indhold
58.2.1 I revisionsrapportens konklusion hedder det:
På baggrund af den udførte revision på de undersøgte områder, er det vores sam-
lede vurdering, at it-kontrollerne som er med til at sikre en fuldstændig, nøjagtig og
rettidig behandling af godkendte transaktioner i SAP38 er på et ikke helt tilfreds-
stillende niveau.
Denne konklusion baserer vi på følgende forhold:
...
UKS Side 2903
U
K
S
449/613
Dok.nr. 18142586.1
 Vi har konstateret, at ”Betaling og Regnskab” i Ringkøbing følger op på de
fejl som konstateres i forbindelse med overførsel af data fra andre syste-
mer til SAP 38. Endvidere er det oplyst, at samme type fejl forekommer
flere gange, også efter at disse burde være rettet hos systemejeren eller
leverandøren.
Vedrørende 1 af de 11 undersøgte processer havde Intern Revision foretaget ob-
servationer, som Intern Revision bedømte som Kritisk for forretningen, vedrørende
2, herunder Behandling af inddata, observationer, som Intern Revision bedømte
som Væsentlig for forretningen, mens de resterende 8 undersøgte processer ikke
gav anledning til bemærkninger,
Karakteristikken Væsentlig for forretningen er i bilag 2 til revisionsrapporten defi-
neret således:
2. Væsentlig for forretningen: Svaghed i de etablerede forretningsgange/processer.
Svagheden kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af
interne kontroller, manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er forøget risiko
for, at processens målopfyldelse ikke realiseres i fuldt omfang som følge af den
konstaterede svaghed. Der bør iværksættes foranstaltninger med henblik på at ud-
bedre de observerede svagheder.
I bilag 1 til revisionsrapporten, der har overskriften Observationer, risici og anbe-
falinger, hedder det vedrørende punkt 6. Behandling af inddata:
Observationer
Fejlhåndtering
Vi har konstateret, at ”Betaling og Regnskab” i Ringkøbing følger op på de fejl som
konstateres i forbindelse med overførsel af data fra andre systemer til SAP 38.
Fejlrettelserne i forbindelse med inddata sker ved at kontakte systemejeren og leve-
randøren for at få rettet de systematiske fejl. SIR har fået oplyst, at samme type fejl
forekommer flere gange, også efter at disse burde være rettet hos systemejeren eller
leverandøren.
Risici
Manglende opfølgning og rettelser af kendte fejltyper bevirker at samme type fejl
kan opstå flere gange, med risiko for at fejlen ikke opdages og rettes.
UKS Side 2904
U
K
S
450/613
Dok.nr. 18142586.1
Anbefalinger
Vi anbefaler, at systematiske fejl undersøges og afhjælpes via leverandøren og sy-
stemejeren. Der bør endvidere følges op på, at de rettelser som leverandøren og
systemejeren foretager afhjælper de konstaterede fejl.
58.2.2 Til det udkast, som blev sendt i høring, inden rapporten forelå i sin endelige form,
havde Betaling og Regnskab disse bemærkninger:
Handleplan fra Betaling og Regnskab:
Vi er enige i, at det er Kobra/KR-L (Betaling og Regnskab i Ringkøbing) som overvåger
dataoverførelsen fra andre systemer til SAP38. Vi er delvis enig i at fejlrettelser i
forbindelse med inddata sker ved at kontakte systemejere og leverandøren. I langt
de fleste tilfælde og ved de kendte/systematiske fejltyper foretages fejlrettelser af
Kobra KR-L uden yderligere kontakt til leverandøren, da dette ikke er fejl, som kan
hindres (heller ikke fremadrette) ved hjælp fra leverandøren. Er der ikke tale om
kendte/systematiske fejltyper tages der henvendelse til §38 kontoret, som i disse
situationer har kontakten til leverandøren. Det er korrekt at samme type fejl kan
fremkomme flere gange vi kan dog ikke nikke genkendende til at dette også er til-
fældet efter at disse burde være rettet til hos leverandøren, da der ved de kendte/sy-
stematiske fejl ikke sker rettelse hos leverandøren. De systematiske fejl er efter vores
overbevisning ikke mulig at undgå og tilrettelser hos leverandøren er derfor heller
ikke et issue.
Risici
Vi er uenige i at der er manglende opfølgning og fejlrettelse af kendte fejltyper. Der
sker daglig overvågning af ZB status og evt. fejl rettes således de ikke blokere for
dataoverførelse. Vi er enige i at samme fejltype kan opstå flere gange, men vi er
uenige i at der er risiko for at fejlen ikke opdages og rettes, da der netop er en daglig
rutine på denne opgave.
Anbefalinger
På baggrund af vores bemærkninger til observationer og risici, mener vi ikke der er
grundlag for at ændre procedure.
59. SKATs arbejde med end to end-processer
Et led i det strategiarbejde, der foregik i SKAT, var at styrke procesejerskabet, såle-
des at der blev fastlagt et samlet ansvar for en række centrale tværgående proces-
ser.
UKS Side 2905
U
K
S
451/613
Dok.nr. 18142586.1
I den forbindelse skrev Torben Schultz den 29. april 2015 en e-mail til Søren Ilsøe
Overgaard og Richard Hanlov, hvoraf fremgår:
Jeg har inviteret jer med til næste end-to-end workshop i juni. Vi forsøger at fast-
lægge en række tværgående processer i SKAT, hvor der er et stort behov for koordi-
nering mellem forretningsområder og organisatoriske opdelinger, således at bor-
gere og virksomheder får en god kundeoplevelse. En stribe af møgsager har netop
haft sin rod i at den ene hånd ikke har vidst hvad den anden lavede.
Materialet fra 1. workshop er vedlagt.
Det nævnte materiale fra 1. workshop bestod af en PowerPoint-præsentation inde-
holdende 30 slides.
60. Kvartalsmøde den 22. maj 2015
60.1 Forberedelse af mødet
Af det materiale, som blev udsendt til brug for mødet, fremgår, at der på mødet
skulle gives en rapportering om blandt andet turnusanalysen på området Betaling
og Regnskab.
60.2 Mødet
60.2.1 I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Jim Sørensen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Spring-
borg Stricker, Kim Saastamoinen-Jakobsen, Jørgensen Pedersen, Søren Dalsgaard,
Mikkel Dirks, Thomas Reinholdt, Michael K. Svendsen og Jørgen Kromann Jørgensen
(referent).
60.2.2 Af beslutningsreferatet fremgår:
Strategisk gennemgang
Direktionen godkendte indstillingerne i forbindelse med pipeline og turnusanaly-
serne.
UKS Side 2906
U
K
S
452/613
Dok.nr. 18142586.1
61. SKATs direktions møde den 20. maj 2015
61.1 Forberedelse af mødet
61.1.1 Den 19. marts 2015 sendte Jens Madsen en e-mail til Jens Sørensen, hvori det hed-
der:
Direktionen skal medio maj 2015 have forelagt kvartalsstatus for revisionsrappor-
ter vedr.1. kvartal 2015.
I den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit for-
retningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 16 rapporter ...
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
61.1.2 Den 19. maj 2015 sendte Iben von Hallas til brug for direktionens møde en e-mail
til René Frahm Jørgensen, hvori det blandt andet hedder:
Overordnet ser det rigtig fornuftigt ud med fremdriften på SIR's rapporter.
Dog mener jeg, at vi bør sætte særligt fokus på 2012-rapporterne:
 12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
 ...
l forhold til rapporterne fra Rigsrevisionen kan jeg se, at 4 ud af de 6 rapporter er
markeret rød, da opfølgningen udestår. Dette skyldes prioritering hos Betaling &
Inddrivelse grundet omorganiseringen. Ellers har jeg ikke bemærkninger hertil.
Samme dag, den 19. maj 2015, videresendte René Frahm Jørgensen Iben von Hallas’
e-mail til Jens Sørensen med blandt andet disse bemærkninger:
Emne: Bemærkninger direktionsmøde: Opfølgning RR og SIR rapporter
...
SIR
Det du specielt skal ha fokus på er de 2012-rapporter, hvor vi fortsat mangler at
komme i mål. Vi er i tæt dialog med procesejer (Susanne T's kontor) og vi mærker
en større vilje til at vi nu skal i mål.
UKS Side 2907
U
K
S
453/613
Dok.nr. 18142586.1
61.1.3 Som pkt. 4 på dagsordenen for mødet var optaget
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter
61.2 Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015
Opfølgningsprotokollen for 1. kvartal 2015 er identisk med protokollen for 4. kvar-
tal 2014, som er omtalt i afsnit 53.3 ovenfor, idet fristen i pkt. 8 var udskudt til den
31. maj 2015.
61.3 Mødet
I mødet deltog Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jens Sø-
rensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie Springborg Stricker og Jørgen Kromann
Jørgensen (referent).
61.3.1 Af beslutningsreferatet fremgår:
...
Kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter
Direktionen tog kvartalsvis opfølgning på revisionsrapporter til efterretning.
62. Deloittes turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT
Som anført i afsnit 39 ovenfor gennemførte Deloitte i perioden august 2014 til
marts 2015 for Skatteministeriet en turnusanalyse af betalings- og regnskabsom-
råder i SKAT. Deloitte afgav sin rapport om analysen i juni 2015.
62.1 Rapportens indhold
Det hedder i forordet til rapporten:
...
Undersøgelsen har omfattet regnskabsopgaven knyttet til statens samlede indtæg-
ter (finanslovens § 38 mv.)
Analysen er gennemført under ledelse af en styregruppe med følgende sammen-
sætning:
UKS Side 2908
U
K
S
454/613
Dok.nr. 18142586.1
• Afdelingschef Andreas Berggreen, Skatteministeriet (formand)
• Økonomidirektør Karsten Juncher, SKAT
• Direktør for Inddrivelse Jens Sørensen. SKAT
• Underdirektør for Betaling og Regnskab René Frahm Jørgensen, SKAT
• Underdirektør for Koncernservice Kim Bak
• Chef for Intern Revision Kurt Wagner, Skatteministeriet
Styregruppen har afholdt tolv møder.
Af rapportens Executive summary fremgår blandt andet:
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle betalin-
ger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt aflæggelse
af et korrekt og retvisende regnskab for finanslovens § 38: Skatter og Afgifter, der
omfatter indtægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter. Opgaven
er forankret i underdirektørområdet Betaling og Regnskab.
I turnusanalysen har Deloitte undersøgt, om SKAT prioriterer sine ressourcer til for-
målet rigtigt, og om SKAT løser de prioriterede opgaver effektivt. ...
Betaling og Regnskabs arbejdsprocesser og det tilhørende dataflow skal designes,
så der tages højde for de identificerede risici, ressourcerne udnyttes effektiv, og der
tilbydes et højt serviceniveau i forhold til håndtering af transaktioner, periodeluk
og aflæggelse af regnskab.
...
Fra rapporten kan nævnes:
1. Introduktion til turnusanalysen
Betalings- og regnskabsopgaven vedrører korrekt bogføring og rapportering af sta-
tens samlede indtægter på godt 900 mia.kr. Dette dokument afrapporterer resulta-
terne af den gennemførte turnusanalyse på området.
Introduktion til betalings- og regnskabsopgaven
Betalings- og regnskabsområdet i SKAT skal sikre korrekt håndtering af alle betalin-
ger af skatter og afgifter mellem staten og borgere/virksomheder samt korrekt af-
læggelse af regnskab for finanslovens § 38 – Skatter og Afgifter, der omfatter ind-
tægter (brutto) for godt 900 mia. kr. fordelt på 15 skattearter.
Målet er, at opgaveløsningen samlet set skal føre til, at der kan aflægges et rettidigt
og retvisende regnskab.
UKS Side 2909
U
K
S
455/613
Dok.nr. 18142586.1
...
Baggrund for turnusanalysen
Skatteministeriet har ønsket en turnusanalyse af betalings- og regnskabsområdet
med det dobbelte formål at undersøge dels om SKAT prioriterer sine ressourcer til
formålet rigtigt, dels om SKAT løser de prioriterede opgaver effektivt.
Turnusanalysen er igangsat, fordi SKAT skal over en kort årrække realisere en række
ambitiøse målsætninger dækkende hele organisationens virke i en periode, hvor
organisationen er underlagt faldende bevillinger.
For at kunne dette, træder et nyt styringssystem for SKAT i kraft hen over 2014, der
integrerer den økonomiske og faglige styring med strategi og udviklingsinitiativer.
...
Denne turnusanalyse forventes særligt at skabe grundlaget for at kunne adressere
en række væsentlige udfordringer, herunder
 Mange væsentlige fejl, reduceret tillid til regnskabsaflæggelsen og skærpet
opmærksomhed fra Rigsrevisionen
 Fejl i registrering af transaktioner
 Uklart og usammenhængende regelgrundlag for regnskabsaflæggelsen
 Stor afhængighed af nøglepersoner
 Stor sårbarhed over for større systemændringer
 Mange manuelle og ad hoc processer og megen brandslukning
 Kommende skærpede krav til lukkeperioder
Der ligger således en række identificerede problemstillinger, som også indgår i
grundlaget for denne analyse. På de områder, hvor der allerede er iværksat initia-
tiver til at imødegå disse udfordringer, vil dette indgå i grundlaget for analysen og
i vurderingen af behovet for nye initiativer.
62.2 Var udbytteskatteområdet omfattet af turnusanalysen?
Det fremgår ikke udtrykkeligt af Deloittes rapport, om arbejdet med udbyttebeskat-
ningen var omfattet af turnusanalysen. Vi lægger imidlertid til grund, at dette var
tilfældet. Det fremgår således dels af den Ydelsesbeskrivelse – Turnusanalyse af
betalings- og regnskabsområdet i SKAT, som dannede grundlag for Deloittes tilbud
på opgaven, dels af den forelæggelse, som blev sendt ud til og behandlet på SKATs
direktions møde den 17. december 2014, jf. afsnit 50.1.2 ovenfor, dels af nedenstå-
ende to omstændigheder.
UKS Side 2910
U
K
S
456/613
Dok.nr. 18142586.1
62.2.1 Den 30. maj 2014 sendte Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til René Frahm Jør-
gensen og Frank Høj Jensen med Kaj V. Steen c.c. Af mailen fremgår:
Emne: Bemærkninger til SAP38 – turnusanalyse – Betaling og Regnskab
Hvis der skal sendes yderligere bemærkninger til turnusanalysen af betalings- og
regnskabsområdet i SKAT – vil jeg foreslå, at der foretages følgende tilføjelser til
SAP38:
...
Bogholderi- og regnskab i forhold til udbytteskat
Registrering af udbytteangivelser
...
62.2.2 Af Kammeradvokatens indberetning og forholdsfortegnelse af 30. august 2016
fremgår herom:
Revisionschef Kurt Wagner har telefonisk den 5. juli 2016 bekræftet, at også arbej-
det med udbyttebeskatningen og løsningen af problemerne knyttet hertil, var om-
fattet af projektet med Turnusanalysen. Kurt Wagner er efterfølgende blevet anmo-
det om at bekræfte dette skriftligt via e-mail, men Kurt Wagner er trods adskillige
rykkere herfor ikke vendt tilbage med svar.
62.3 Styregruppen
62.3.1 Som anført under afsnit 39 ovenfor blev der i forbindelse med påbegyndelsen af
Deloittes turnusanalyse nedsat en styregruppe. Denne styregruppe holdt i alt 12
møder, og udkast til rapporten blev sendt til og kommenteret af styregruppens
medlemmer, jf. afsnit 62.3.3 nedenfor.
62.3.2 I november 2014 forelagde Deloitte for styregruppen en analyse af kontrolmiljøet
hos SKAT. Denne analyse indeholdt blandt andet denne grafiske fremstilling af for-
bedringspotentialerne i SKATs kontrolmiljø:
UKS Side 2911
U
K
S
457/613
Dok.nr. 18142586.1
62.3.3 Den 2. februar 2015 skrev René Frahm Jørgensen i anledning af, at et møde i styre-
gruppen for Deloittes turnusanalyse var blevet aflyst, en e-mail til Jens Sørensen og
Andreas Berggreen med blandt andre Kurt Wagner og Karsten Juncher c.c., hvoraf
fremgår:
Jeg er helt enig i, at vi fortsætter med de gode drøftelser – og jeg vil forud for næste
styregruppemøde tage følgende med Deloitte:
Andreas skriver ”konkrete løsningsforslag, der blandt andet kommer til at vedrøre
governance af data og systemer” – her vil jeg gerne præcisere, at jeg anser det som
vigtigt, at afdelingen inddrages ift. det samlede procesansvar. Jeg kan umiddelbart
godt overse, at have ansvaret for de processer der løber igennem/ender i Betaling
og Regnskab, men hvad med det samlede procesansvar? Hvis det skal give mening,
at der tales om afdækning af risikobilleder mv. i forhold til §38-regnskabet, så me-
ner jeg at vi skal have placeret det ansvar mere entydigt.
- Til analysen af kontrolmiljøet hos SKAT er anvendt COSO’s framework, hvor kontrolrammen belyses ud fra 5 hovedområder.
- Inden for hvert område er der efter analysen foretaget en konklusion i forhold til det enkelte områdes forbedringspotentiale i
kategorierne Mindre forbedringspotentiale, Væsentligt forbedringspotentiale, og Meget væsentligt forbedringspotentiale.
Kontrolmiljø - SKAT
Overblik
HR
Væsentligt
forbedringspotentiale
Mindre
forbedringspotentiale
Megetvæsentligt
forbedringspotentiale
Overblik over proces- og
kontrolmål
Risikovurdering
Ikke gennemgået
Risikovurdering
Klar ansvars- og
rollefordeling
Højt kompetenceniveau
Ejerskab afkontrolansvar
Udrulles gennem
politikker og procedurer
Information og
kommunikation
Bruger relevant
information
Kommunikerer internt
Kommunikerer eksternt
Løbende evaluering af
kontrolmiljøet
Løbende evaluering og
kommunikation af
kontrolsvagheder
Vurdering afrisikoen for
bedrageri
Løbende vurdering af
væsentlige ændringertil
kontrolmiljøet
Kontrolmiljø Kontrolaktiviteter
Overvågende
aktiviteter
Udvælger og udvikler
kontrolaktiviteter
Udvælger og udvikler
generelle IT-kontroller
”Tone atthe top”
Overordnetmonitoreringaf
kontrolmiljøet
Analyse
Nøgle
UKS Side 2912
U
K
S
458/613
Dok.nr. 18142586.1
62.3.4 Den 5. marts 2015 sendte René Frahm Jørgensen en e-mail til Thorbjørn Todsen,
Deloitte, med blandt andre Jens Sørensen c.c. Mailen indeholdt René Frahm Jørgen-
sens kommentarer til det fremsendte udkast version 4 til Deloittes rapport. Det
hedder i René Frahm Jørgensens e-mail:
Helt generelt, så mangler der en validering/dokumentation på konsekvensdelen
(økonomi, ressourcer mv.) ved de stillede forslag. Det går jeg ud fra at vi kommer
nærmere, når der skal tages beslutning om implementeringsrækkefølge (forestiller
mig en anbefaling, hvor der er taget højde for effekt, økonomi, ressourcer, tidshori-
sont osv. – ser en matrix for mig, hvor det er beskrevet i oversigtsform som noget af
det første·i afsnit 4).
Samtidig skal vi (som nævnt på styregruppemødet) være opmærksom på de 2 mål-
billeder og få vist evt. konsekvenser på disse, hvis der foretages aktive til- og fravalg
i forslagene.
63. SKATs direktions møde den 17. juni 2015
63.1 Forberedelse af mødet
63.1.1 Pkt. 4 i den dagsorden, der blev udsendt til brug for mødet, var God Processtyring i
SKAT
63.1.2 Det materiale, som blev udsendt til brug for mødet, omfattede til dette punkt en
forelæggelse for direktionen, hvori det blandt andet hedder:
Indstilling
Det indstilles, at direktionen tager følgende til efterretning:
 Den nye tidsplan for udrulning af God Processtyring i SKAT (GPS)
 End-to-end koordinatorernes ansvar i forhold til SKATs 9 tværgående
processer
Problemstilling:
Direktionen besluttede den 10. december 2014, at GPS (God Processtyring) først
udrulles i Kundeservice, dernæst Indsats og Inddrivelse.
De første erfaringer fra implementering af GPS viser følgende:
 En del medarbejdere opfatter ikke sig selv som procesejere, men som
konsulenter
 Dele af rammeværket for GPS opleves ukonkret og overordnet
 ...
UKS Side 2913
U
K
S
459/613
Dok.nr. 18142586.1
 Der har været udtrykt behov for at procesejernes rolle og ansvar bli-
ver bekræftet i Kundeserviceledelsen
 ...
 Der er et ønske fra såvel jura som procesejere, at samarbejdet mel-
lem parterne forbedres
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en ny tidsplan hvor projektet fortsat
afsluttes med udgangen af 2016. Tidsplanen giver mere tid til en grundigere im-
plementering i Kundeservice, herunder særligt i produktionen. Forudsætning for
tidsplanen er, at turnusanalyserne i Indsats/Inddrivelse er afsluttet ultimo 2015.
63.2 Mødet
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, hvem der deltog i mødet, eller nogen beslutningsprotokol fra mødet.
64. Refusion og indtægt udbytteskat, 2. kvartal 2015
64.1 Refunderede beløb
Mio. kr. Året 2014 Året 2015 Ændring i forhold
til året før
Ændring målt i
procent
April 612 1.109 497 81%
Maj 1.385 4.227 2.842 205%
Juni 1.842 1.072 -770 -42%
64.2 Indtægtslisterne
Mio. kr. 2014 2015 År til dato 2014 År til dato 2015
April 3.992 9.242 6.371 11.242
Maj 906 -28 7.276 11.214
Juni -749 306 6.527 11.519
65. Opfølgning i Skatteministeriet
65.1 Skatteministeriets oplysning over for Rigsrevisionen
UKS Side 2914
U
K
S
460/613
Dok.nr. 18142586.1
Fremstillingen ovenfor i dette kapitel omtaler opfølgning i SKAT på SIRs rapport af
30. maj 2013, jf. kapitel 11, afsnit 1, ovenfor, men ikke nogen opfølgning i Skattemi-
nisteriet. Skatteministeriet oplyste over for Rigsrevisionen i forbindelse med den-
nes undersøgelse, at revisionsrapporten på grund af en beklagelig ekspeditionsfejl
ikke blev behandlet i ministeriet, jf. pkt. 75 i Rigsrevisionens beretning.
65.2 SIRs rapport af 24. september 2015
Uddybende fremgår af SIRs rapport af 24. september 2015 side 95:
Intern Revisions rapport fra 2013 om refusion af udbytte- og royaltyskat for 2012
er ikke en del af oversigten, da der ikke er fundet en sag herom i journalsystemerne
i perioden. Det skyldes, at det relevante kontor i SKM kun har modtaget rapporten
fra Intern Revision i kopi (Cc) i en mail stilet til Rigsrevisionen, og at mailens indhold
gav indtryk af, at fremsendelsen var til orientering, og at orienteringen af ledelsen
blev foretaget direkte af Intern Revision. Dette er dog ikke sket i dette tilfælde.
65.3 Undersøgernes bemærkning
Vi henviser til det, som vi har anført i kapitel 11, afsnit 3.1 og 3.2, ovenfor.
66. SKATs early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet om aktielån
66.1 Indhold
Fra marts 2015 arbejdede SKATJura med en problemstilling vedrørende aktielån og
udbyttebeskatning. Den direkte anledning var en konkret sag, der involverede et
pengeinstitut. Dette arbejde resulterede i, at SKATJura den 7. juli 2015 til Skattemi-
nisteriet afgav en early warning vedrørende aktielån og refusion af udbytteskat.
Denne early warning blev i slutningen af august 2015 forelagt for departements-
chef Jens Brøchner. Af forelæggelsen, der var angivet at være til orientering og da-
teret den 28. august 2015, fremgår:
UKS Side 2915
U
K
S
461/613
Dok.nr. 18142586.1
Early warning: Aktielån – udnyttelse af reglerne for refusion af udbytteskat
Skatteministeriet har den 7. juli 2015 modtaget en early warning fra SKATJura ved-
rørende aktielån og godskrivning af udbytteskat. SkatJura modtog den 27. marts
2015 en early warning om emnet fra SKAT Store Selskaber, der i forbindelse med
gennemgangen af selvangivelsen for en dansk bank konstaterede uoverensstem-
melser mellem SKAT Store selskabers og bankens opfattelse af den korrekte skatte-
mæssige behandling af aktielån.
Sagen har nær tilknytning til den aktuelle sag vedrørende formodet økønomisk kri-
minalitet i forbindelse med udbetaling af udbytteskat.
Den skattemæssige behandling af aktielån er kompliceret og har udviklet sig via
praksis.
Af den modtagne early warning fremgår flere forskellige problemstillinger, men den
vigtigste er – i relation til den aktuelle sag – at den skattemæssige og civilretlige
behandling af aktielån er forskellig, hvilket blandt andet giver sig udslag i, at SKAT
modtager fejlagtige oplysninger om den skattemæssige udbyttemodtager. Dette in-
debærer en risiko for, at den indeholdte udbytteskat kan godskrives (udbetales) to
gange.
Ved aktielån låner låntager en post børsnoterede aktier af långiver. Låntager ind-
berettes til SKAT som ejer af aktierne og dermed også som modtager af udbytte.
Fordi der skatteretligt ikke er tale om en afståelse af aktien, men om et udlån, er
det imidlertid långiver og ikke låntager, der i skattemæssig sammenhæng er ejer af
aktierne og dermed skattepligtig af udbyttet. Derfor er det långiver, der er berettiget
til refusion af udbytteskat. Konstruktionen indebærer en risiko for, at begge parter
i aftalen sager refusion for den indeholdte udbytteskat, selvom det alene er långi-
ver, der er berettiget hertil.
Der er således uoverensstemmelser mellem de til SKAT indberettede oplysninger og
de faktiske skattemæssige ejerforhold, hvilket gør det vanskeligt at sikre korrekt re-
fusion af udbytteskatten.
Det bemærkes, at Børsen torsdag den 27. august 2015 bragte en artikel, hvoraf
fremgår, at de tyske myndigheder gennem de seneste tre år har efterforsket, hvad
der menes at være omfattende svindel med netop refusion af udbytte. Der er tale
om avancerede strukturer, hvor finansielle aktører køber, låner og sælger aktier.
Ved at foretage handlerne lige omkring tidspunktet for udbetaling af udbytter, har
to parter kunnet anmode om refusion af den samme skat, selvom den reelt kun var
betalt en gang.
UKS Side 2916
U
K
S
462/613
Dok.nr. 18142586.1
I overensstemmelse med de interne retningslinjer vedrørende early warnings vil de-
partementet hurtigst muligt undersøge, om der er behov for lovgivning på området.
Det skal dog understreges, at der er tale om et særdeles kompliceret og teknisk om-
råde, hvor der næppe er enkle løsninger, og hvor lovgivning ikke nødvendigvis kan
løse kontrolproblemet.
66.2 Kommunikation
66.2.1 Det fremgår ikke, at medarbejdere i SKAT, der var beskæftiget med refusion af ud-
bytteskat, var beskæftiget med behandling af sagen, hverken før eller efter at SKAT-
Jura havde underrettet Skatteministeriets departement.
66.2.2 Den 5. september 2015 omtalte TV2, at der i marts 2015 skulle foreligge en early
warning. Dette foranledigede en mailveksling mellem Jens Sørensen, René Frahm
Jørgensen og Dorthe Pannerup Madsen.
Den 5. september 2015 skrev Jens Sørensen en e-mail til René Frahm Jørgensen
med dette indhold:
TV2 News omtaler til morgen en Early warning fra marts du hørt om den?
Umiddelbart efter besvarede René Frahm Jørgensen denne e-mail således:
Har lige været min mail igennem fra årsskiftet og frem – og jeg kan hverken finde
eller erindre noget om en early warning fra marts 2015.
I forbindelse hermed skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Dorthe Pannerup
Madsen med dette indhold:
Jens omtaler en early warning fra marts 2015. Jeg har svaret, at det kender jeg ikke
noget til. Er det noget du ved noget om?
Senere samme dag besvarede Dorthe Pannerup Madsen denne e-mail således:
Den eneste viden – jeg har herom er, at jeg i dag har læst i Berlingske, at der den
27. marts 2015 er sendt en early warning fra Store Selskaber til Jura.
UKS Side 2917
U
K
S
UKS Side 2918
U
K
S
Del IV
UKS Side 2919
U
K
S
UKS Side 2920
U
K
S
Kapitel 13 Afdækningen af den formodede svindel hen
over sommeren 2015 og forløbet derefter
I sommeren 2015 tilgik der SKAT oplysninger, der tydede på, at SKAT var offer for
besvigelse i meget betydeligt omfang i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Dette kapitel beskriver de hændelser af betydning for vores undersøgelse, som
fandt sted hen over sommeren 2015, og forløbet derefter.
1. Baggrund
Sagen om SKATs administration af udbytteskatteområdet opstod som følge af hen-
vendelser udefra om formodet svindel med refusion af udbytteskat, som SKAT
modtog hen over sommeren 2015. Som det vil være bekendt, resulterede SKATs
undersøgelser i, at der blev indgivet tre anmeldelser til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, som indledte en efterforskning, der fort-
sat pågår, men som foreløbig har udmøntet sig i, at der rejst tiltale mod to personer
for forhold, der for en dels vedkommende vedrører tiden forud for den periode,
som er omfattet af vores undersøgelse. Det fremgår af kommissoriet for vores un-
dersøgelse, at vi skal beskrive den formodede svindel med refusion af udbytteskat, her-
under forløbet henover sommeren 2015, i det omfang det kan ske uden at kompromit-
tere den strafferetlige efterforskning mv., og at [v]urdering af, hvad der vil kunne kom-
promittere efterforskningen vil skulle foretages i tæt samarbejde med SØIK.
På Skatteministeriets anmodning har vi forelagt et udkast til fremstillingen i dette
kapitel for to medarbejdere med henblik på disses eventuelle bemærkninger af fak-
tuel karakter. Vi har ved den endelige udformning af vores redegørelse taget højde
for de faktuelle bemærkninger, som de har fremsat.
2. Grundlaget for beskrivelsen
2.1 Tidligere undersøgelser af forløbet
2.1.1 Det fremgår af Rigsrevisionens beretning, at dens gengivelse af forløbet i somme-
ren 2015 er sket på et overordnet niveau, da Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
og International Kriminalitet ønskede, at oplysninger, der kunne have negativ ind-
virkning på den efterforskning, der pågik i sagen, ikke blev offentliggjort.
2.1.2 Tilsvarende fremgår det af SIRs redegørelse, at det af hensyn til Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitets efterforskning har været nødven-
digt at udelade en række oplysninger af redegørelsen, uden at disse udeladelser
har haft betydning for den Interne Revisions konklusioner.
UKS Side 2921
U
K
S
467/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2 Vores adgang til materiale
2.2.1 SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser givet udtryk for det standpunkt,
at man standsede refusionen af udbytteskat, straks man havde fornødent grundlag
herfor. Vi har fundet, at vi ikke med rimelighed kan vurdere berettigelsen af dette
standpunkt, uden at vi har haft mulighed for at få i hvert fald et vist indblik i det
materiale, der indgår i statsadvokatens efterforskning. Advokat Lise Lauridsen og
advokat Lars Lindencrone Petersen har derfor med samtykke fra Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet haft adgang til dele af materialet
fra den tidlige fase af efterforskningen, og de bemærkninger, som indeholdes i af-
snit 3 nedenfor og i kapitel 16, afsnit 3.2.13 og 3.2.14, nedenfor, hidrører alene fra
dem.
Det materiale om forløbet hen over sommeren 2015 og om SKATs anmeldelser til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, som vi har haft
adgang til, hidrører i det hele fra SKAT. Det omfatter redegørelser for de undersø-
gelser, som SKAT foretog efter at have modtaget de første oplysninger om den for-
modede svindel, oplysninger om grundlaget for beslutningen den 6. august 2015
om midlertidigt at indstille al refusion af udbytteskat samt Excel-filer indeholdende
data om de anmodninger om refusion af udbytteskat, som er omfattet af de ind-
givne anmeldelser. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet har oplyst, at det efterforskningsmateriale, som vi ikke har haft adgang til, ikke
rummer oplysninger, der kan have betydning for vores vurdering af, om enkeltper-
soner har begået fejl eller forsømmelser.
Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen har i overensstemmelse med kom-
missoriet sammen med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-
minalitet vurderet, hvad der kunne kompromittere efterforskningen.
Vi deler statsadvokatens opfattelse af, at gengivelsen af forløbet hen over somme-
ren 2015 nødvendigvis må være af meget overordnet karakter.
[…]
UKS Side 2922
U
K
S
468/613
Dok.nr. 18142586.1
3. SKATs modtagelse og håndtering af oplysninger om formodet svindel med ud-
bytteskat
3.1 Baggrund
I løbet af sommeren 2015 modtog SKAT henvendelser udefra om formodet svindel
med refusion af udbytteskat. Henvendelserne førte til, at SKAT den 6. august 2015
midlertidigt indstillede al refusion af udbytteskat. Der blev således, også efter at
SKAT havde modtaget de første oplysninger udefra, refunderet udbytteskat. Rigs-
revisionen har opgjort det beløb, der blev refunderet i perioden, til ca. 3,2 mia. kr.,
og det kan konstateres, at en del af de beløb, der blev refunderet i perioden, gik til
de formodede svindlere.
SKAT anmeldte den 24. august og 13. november 2015 til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet, at SKAT formodede, at svindlen kunne op-
gøres til henholdsvis 6,2 mia. kr. og 2,9 mia. kr. Efter yderligere undersøgelser,
navnlig af om den formodede svindel også var foregået via bankordningen – hvilket
undersøgelserne afkræftede – anmeldte SKAT i april 2016 formodet svindel for
yderligere 3,2 mia. kr., således at den formodede svindel, der i det hele antages
foretaget ved misbrug af blanketordningen, samlet udgør 12,3 mia. kr.
SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser af forløbet givet udtryk for, at
man standsede refusionen af udbytteskat, straks man havde fornødent grundlag
herfor.
Det er indgået som et selvstændigt tema i såvel Rigsrevisionens som vores under-
søgelse, om denne angivelse er korrekt.
3.2 Andre henvendelser til SKAT om muligt strafbare forhold og andre uregelmæssig-
heder
3.2.1 SKAT har i forbindelse med de tidligere undersøgelser af forløbet oplyst, at man
stort set daglig modtager henvendelser, som nødvendigvis fordrer en nærmere vi-
sitering og i flere tilfælde en tilbundsgående undersøgelse, inden SKAT har det for-
nødne grundlag for opstart af en egentlig kontrol eller iværksættelse af andre for-
anstaltninger. SKAT har faste procedurer herfor, og disse har været fulgt i denne
sag.
3.2.2 Vores undersøgelse har alene omfattet det materiale, der indgår i sagen om udbyt-
teskat, og vi har således ikke haft adgang til andre henvendelser. Vores bedøm-
UKS Side 2923
U
K
S
469/613
Dok.nr. 18142586.1
melse af de oplysninger, som SKAT modtog, og af SKATs håndtering af dem er så-
ledes sket alene på grundlag af indholdet og karakteren af de oplysninger, som
SKAT modtog om formodet svindel med refusion af udbytteskat.
Vi har derfor ikke mulighed for at sammenholde de henvendelser, som SKAT mod-
tog i denne sag, med andre henvendelser for at konstatere, om henvendelserne i
denne sag svarede til øvrige henvendelser – som efter undersøgelser har vist sig
ikke at have noget på sig – eller om de med hensyn til indhold og/eller omfang af
det mistænkte forhold adskilte sig på en sådan måde, at det var indikeret ikke blot
at holde sig til generelle procedurer – som i denne sag viste sig utilstrækkelige til at
afdække de virkelige forhold tidligere, end det faktisk skete. Vi forholder os derfor
heller ikke til, om de procedurer, som SKAT har fastlagt for behandling af modtagne
henvendelser om mulige uregelmæssigheder, kan anses for hensigtsmæssige og
tilstrækkelige.
3.3 Beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero
3.3.1 Som nævnt modtog SKAT ad flere omgange hen over sommeren 2015 oplysninger
udefra om formodet svindel med refusion af udbytteskat. Disse oplysninger blev,
straks da SKAT modtog de første oplysninger, underkastet en undersøgelse med
henblik på at fastslå, om de vedrørte faktiske forhold.
Den øverst placerede medarbejder, som var direkte involveret i undersøgelsen af
de modtagne oplysninger, var underdirektør Anne Munksgaard. Undersøgelserne
blev foretaget af medarbejdere i SKATs afdeling Særlig Kontrol.
SKAT har i forbindelse med tidligere undersøgelser af forløbet oplyst, at relevante
enheder blev orienteret om risikoen for mulig svindel. Af materialet fra sommeren
2015 fremgår, at Anne Munksgaard telefonisk og ved e-mail underrettede direktør
i Indsats Jim Sørensen om de modtagne oplysninger, og at Jim Sørensen ved e-mail
kvitterede herfor. Den medarbejder i Særlig Kontrol, der havde fået tildelt sagen,
rettede omkring en uge herefter ved e-mail henvendelse til en medarbejder i Beta-
ling og Regnskab. I henvendelsen anmodes alene om oplysninger om proceduren
for udbetaling af refusion af udbytteskat mv., og den indeholder ikke henvisninger
til mulig svindel.
SKATs afdeling for Særlig Kontrol har udarbejdet et notat om forløbet dateret 8.
januar 2016. Af dette notat fremgår:
Sagen er efter gældende procedure oprettet som en anmeldelse og oversendt til
Særlig Kontrol (SK) fra Visitering og Kontrol.
UKS Side 2924
U
K
S
470/613
Dok.nr. 18142586.1
Anne Munksgaard kontakter på dette tidspunkt underdirektøren i Betaling og Regn-
skab telefonisk med henblik på at orientere om anmeldelsen.
...
Konklusion:
Ud fra ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet, er det vores klare opfattelse,
at det ikke kan kritiseres, at udbetalingerne ikke blev stoppet efter første tip, med
henvisning til følgende begrundelser:
 Den første anmeldelse havde så sparsomme oplysninger og var af en så-
dan karakter, at den krævede yderligere undersøgelser. Som nævnt var
det ikke umiddelbart muligt at finde match i SKATs IT-systemer. Selvom
Særlig Kontrol havde fået fat i de originale blanketter umiddelbart efter
første henvendelse til Regnskab ..., ville disse blanketter have krævet yder-
ligere kontrol, herunder henvendelse til ansøgerne i udlandet, eventuelt
udenlandske myndigheder samt Værdipapircentralen, inden det ville
have været muligt at konstatere, at der var tale om svindel. Disse kontrol-
processer ville have taget flere måneder. Som nævnt i andre sammen-
hænge, er der indsendt dokumentation for skattepligt til et andet land
samt dokumentation for modtagelse af udbytte, hvorfor svindlen ikke
umiddelbart kunne opdages. Dertil kommer, ... Det er med andre ord først
ved henvendelsen fra ..., hvor svindlen beskrives mere indgående, at der
er et mere oplyst grundlag at arbejde videre på.
 Særlig Kontrol havde ikke kendskab til kritikpunkterne i revisionsrappor-
terne eller det stigende antal refusioner/stigende udbytterefusionsbeløb
på anmeldelsestidspunktet.
 ...
 Det er først, da det kan dokumenteres, at der eksempelvis er tilbagebetalt
for meget i udbytte sammenlignet med indeholdt udbytte på et nærmere
navngivent selskab, at der er en klar indikation for, at noget er helt galt.
...
Det fremgår endvidere af Anne Munksgaards e-mail af 7. august 2015, jf. afsnit 3.4.1
nedenfor, at SKATs skattelyprojekt og underdirektør Lisbeth Rasmussen, SKAT Ind-
sats, på et ikke nærmere oplyst tidspunkt blev orienteret om sagen.
[…]
UKS Side 2925
U
K
S
471/613
Dok.nr. 18142586.1
Af notatet fremgår:
Frem til anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
I forbindelse med ... modtaget i dagene ... de formodede svindlere ved, at der sidder
en (muligvis to) mand (mænd) et sted, vist i Høje Tåstrup, ...
I forbindelse med orienteringen, formentlig den ... til underdirektøren i Regnskab,
Rene Frahm Jørgensen, fortæller jeg ham, at ... der sad en mand i Høje Tåstrup og
ordnede blanketterne. Rene siger på det tidspunkt, at han mener, at de tidligere har
fået en anmeldelse på ham, men at de dengang undersøgte det. Det var, da Rene
sad i sekretariatet, men at der ikke var noget på ham.
Jeg fortæller min medarbejder, Christian Ekstrand, at han skal være opmærksom
på, at ... der sidder en mand i Høje Tåstrup, men at vi ikke kan lægge mere i det, jfr.
Renes oplysninger.
Efter anmeldelsen til SØIK den 24. august 2015:
26.8.15: Jim Sørensen ringer og siger, at der er en sag om medarbejderligning på
den pågældende. Rene og jeg snakker sammen, han har ikke vidst noget som helst
om det. Sagen har stået på siden 2011 og vedrører 2006-2010.
3.3.2 SKAT har i et notat dateret den 11. januar 2016 beskrevet de undersøgelser, som
SKAT havde foretaget, før man modtog de seneste oplysninger, således, at de først
modtagne oplysninger
blev kontrolleret i videst muligt omfang efter gældende procedurer. ... blev således
blandt andet kontrolleret i sagsbehandlingssystemerne og relevante enheder blev
orienteret om risikoen for mulig svindel ...
SKAT fandt efter disse undersøgelser ikke grundlag for at indstille refusionen af ud-
bytteskat eller at foretage tilpasninger i de hidtidige arbejdsgange. SKAT har oplyst,
at de undersøgelser, der blev foretaget, ikke omfattede en manuel gennemgang af
modtagne refusionsanmodninger, som udelukkende forelå i fysisk form.
3.3.3 De oplysninger, som SKAT efterfølgende modtog, udløste yderligere undersøgelser.
På grundlag af disse skrev Dorthe Pannerup Madsen den 3. august 2015 en e-mal
til Sven Nielsen, hvoraf fremgår:
Vil du meget hurtigt se på nedenstående navne og give mig besked om, hvorvidt der
er foretaget udbetaling af udbytteskat.
UKS Side 2926
U
K
S
472/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvis der ligger ansøgninger om refusion om udbytteskat, som ikke er behandlet
færdig, så skal ikke udbetales, før forholdene er blevet undersøgt nærmere.
3.3.4 Der blev herefter den 6. august 2015 holdt et møde om sagen. Af referatet fra mø-
det, der er dateret den 7. august 2015, fremgår:
Som følge af anonym anmeldelse til forretningsområdet Indsats, Særlig kontrol har
der været afholdt møde den 6. august 2015 med følgende mødedeltagere:
Christian Baden Ekstrand, Særlig kontrol 3
Maj-Britt Nielsen, Store Selskaber
Flemming Simonsen, Store Selskaber
Jeanette Nielsen, Udvikling Kundeservice
Sven Nielsen, Betaling og Regnskab
Sarah Bidstrup, Betaling og Regnskab
Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab
SKATs tavshedspligt blev indskærpet over for mødedeltagerne, da sagen fortsat er
under efterforskning i Særlig Kontrol 3, ...
Anmeldelsen går på, at der udbetales refusion af udbytteskat ...
Der er tale om misbrug af dobbeltbeskatningsreglerne, ...
Det blev aftalt på mødet, at Særlig kontrol og Betaling og Regnskab sammen skal
gennemgå ... for at konstatere, hvorvidt der er hold i sagen samt fremfinde revisi-
onssporet for udbetalingerne.
Efterfølgende er der udtaget en antal stikprøver, som viser, at der er hold i sagen
og denne vil kræve yderligere efterforskning i Særlig Kontrol.
...
De udtagne stikprøver opfylder de formelle regler til ansøgning samt tilhørende do-
kumentation.
Jf de foreliggende oplysninger er der tale om fejlagtige udbetalinger svarende til ...
De modtagne ansøgninger om refusion af udbytteskat kan stoppes med henvisning
til § 69B i Kildeskatteloven:
...
UKS Side 2927
U
K
S
473/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere skal der foretages gennemgang af den sagspool vedrørende refusion af
udbytteskat, som Betaling og Regnskab har liggende for at sagerne kan visiteres til
sagsbehandling for eventuel udbetalingsstop.
...
3.3.5 Af et notat dateret den 6. oktober 2016 fremgår om forløbet, i forbindelse med at
beslutningen om at sætte refusion af udbytteskat i bero blev truffet:
Særlig Kontrol er blevet bedt om at redegøre for SKATs udbetalinger vedrørende
refusion af udbytteskat den 6. august 2015, hvor der blev truffet afgørelse om ud-
betalingsstop på området.
Som det fremgår af vedlagte bankudskrift er der blandt andet udbetalt 105.296.081
kr. den 6. august 2015. Ved gennemgang af de relevante underbilag er det konsta-
teret, at dette beløb vedrører svindelsagen. Beløbene vedrører to ansøgninger mod-
taget og behandlet i henholdsvis juni og juli 2015. De er tastet i SKATs system 3S
den 3. august 2015, men bogført og frigivet den 6. august 2015 kl. 10:18:48. Mødet,
hvor udbetalingsstoppet blev besluttet, startede kl. 10.30, hvorfor beløbet er frigivet
før beslutning om udbetalingsstoppet.
Der er endvidere udbetalt 229.297.304 kr. til Nordea vedrørende den såkaldte reg-
nearksordning. Dette beløb er også bogført og frigivet kl. 10:18:48.
De anmeldelser om formodet svindel, som SKAT har foretaget til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, var ledsaget af et excelark, hvor
de enkelte refusionstransaktioner er opført med angivelse af blandt andet beløb
og dato. Af dette regneark synes at fremgå, at der, i tiden efter at SKAT modtog de
første oplysninger, blev refunderet et trecifret millionbeløb, som er omfattet af
SKATs anmeldelser.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke op-
lysning om, hvem der traf beslutningen om at stille refusionen af udbytteskat i bero.
3.4 Underretning om beslutningen om at stille refusion af udbytteskat i bero
3.4.1 Den 7. august 2015 skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Jens Sørensen med
Dorthe Pannerup Madsen og Anne Munksgaard c.c. Af e-mailen fremgår:
UKS Side 2928
U
K
S
474/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi er blevet kontaktet fra Særlig kontrol angående en anmeldelse. Der er afholdt
møde i går med deltagere fra Særlig kontrol, Store Selskaber, Kundeservice (proces-
ejer) og os – vedhæfter det referat, der er udarbejdet fra Dorthes side. Vi indgår i
den efterfølgende afdækning af det evt. problem.
Dette er en early warning – og skal behandles fortroligt. Jeg blev i formiddags ringet
op af Susanne Thorhauge (procesejer), der oplyste mig at hun havde givet Jonatan
en mundtlig orientering – og at Jonatan skulle have møde med Erling A. senere i dag
i anden anledning, hvor denne sag måske ville blive nævnt.
@Anne: Forsøgt at ringe til dig i dag og har indtalt en besked. Jeg tænker at du
allerede har orienteret om den mulige sag til Jim & Jesper R.
3.4.2 Senere samme dag skrev Anne Munksgaard en e-mail til Lill Helene Drost med Chri-
stian Baden Ekstrand c.c. Af E-mailen fremgår:
Hej, jeg går ud fra, at I kan koordinere og trække på BC og Store Selskaber. Hvis I
tænker på ejerskab i Indsats, må det være os, jfr. 289-sager og SØIK, men selvfølge-
lig i samarbejde med Store Selskaber. Jeg er tilbage fra ferie på mandag, så lad os
snakke sammen, hvis der er brug for yderligere afklaring af snitflader. Så taler jeg
med dem. Kan se, at Rene, underdirektør i BC, også har orienteret sin direktør mv.
Og ja, lad os få SØIK på banen nu. Tænk lige på en orientering af skattelyprojektet,
Morten Bøhm, hvis der er noget fremadrettet. Har tidligere sagt til ham og Lisbeth
Rasmussen, at vi havde fået denne anmeldelse.
3.4.3 Vi har ikke kunnet konstatere, at beslutningen blev kommunikeret til Jesper Røn-
now Simonsen (og heller ikke til Skatteministeriet, jf. afsnit 3.3.5 ovenfor) i forbin-
delse med, at den blev truffet. Der foreligger et beslutningsreferat fra et møde den
12. august 2015 i SKATs direktion, som ikke indeholder spor af, at udbytteskat blev
drøftet. Af dagsordenen for mødet fremgår af mulig betydning alene, at pkt. 5 var
Aktuelle sager, men punktet er ikke afspejlet i referatet.
3.4.4 Den 20. august 2015 skrev Anne Munksgaard en e-mail til Susanne Hjernøe, Jim
Sørensen, JP-Hovedpostkasse Indsats, Janne Wesch Lorentzen og Jan Lund, hvoraf
fremgår:
..., hermed VIP-orientering til videre foranstaltning ifølge aftale med Jim.
Det tidligste udkast til den nævnte VIP-orientering, som så vidt ses findes i det ma-
teriale, der er indgået i vores undersøgelse, er dateret den 12. august 2015.
Samme dag kl. 19.48 sendte Anne Munksgaard en e-mail til Jesper Rønnow Simon-
sen med dette indhold:
UKS Side 2929
U
K
S
475/613
Dok.nr. 18142586.1
UKS Side 2930
U
K
S
476/613
Dok.nr. 18142586.1
Emne: VIP-orientering
Iflg. aftale med Jim.
Af den nævnte VIP-orientering fremgår:
VIP-Orientering
Anledning: Mistanke om svindel med tilbagesøgning af udbytteskat-
ter
Sagen omhandler formodet svindel med tilbagesøgning af udbytteskat-
ter for 2014 på 1 mia. kr og 2015 på 8 mia. kroner ved udnyttelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO) ...
Der har været afholdt møde med Dorthe Pannerup (Betaling og Regnskab, SAP 38
Høje Taastrup) og repræsentanter fra Store Selskaber den 6/8 2015, hvor problem-
stillingen og eventuelle tiltag blev drøftet. Der er indsat stop for udbetalinger ...
Af beløbet kan 600 mio. henføres til 2012 og 2013. For 2014 og 2015 er der udbetalt
henholdsvis 2,5 og 3,1 milliarder kroner.
...
SKAT har den 11. august 2015 taget kontakt til Statsadvokaten for Særlig Økono-
misk og International Kriminalitet – SØIK og orienteret dem om problemstillingen
og sagens omfang. SØIK afventer anmeldelse fra SKAT. Anmeldelsen forventes af-
sendt senest mandag den 24. august 2015.
Efter indholdet af VIP-orienteringen sammenholdt med, at intet tyder på andet,
lægger vi til grund, at Jesper Rønnow Simonsen først blev underrettet om sagen om
formodet svindel ved denne VIP-orientering.
3.4.5 Om SKATs orientering af Skatteministeriet henvises til afsnit 6 nedenfor.
3.4.6 Efter at SKAT på grundlag af de seneste oplysninger, som man havde modtaget
udefra, havde besluttet midlertidigt at indstille al refusion, blev der foretaget en
manuel gennemgang af relevant materiale. Denne gennemgang viste, at der forelå
mange refusionsanmodninger vedrørende de selskaber, som nu indgår i Statsad-
vokaten for særlig Økonomisk og International Kriminalitets efterforskning.
4. SKAT Jura og Stabs notat af 22. august 2015
UKS Side 2931
U
K
S
477/613
Dok.nr. 18142586.1
Den 22. august 2015 afgav SKAT Jura og Stab en vurdering af spørgsmålet, i hvilket
omfang SKAT forvaltningsretligt havde mulighed for at stille ekspeditionerne af an-
modninger om refusion af udbytteskat i bero som følge af de oplysninger, der hen
over sommeren 2015 var fremkommet om muligt uberettigede anmodninger om
refusion.
Notatet har dette indhold:
Stop for tilbagebetaling af kildeskat
SKAT Jura er blevet anmodet om at undersøge i hvilket omfang, SKAT har mulighed
for at stoppe for tilbagebetaling efter kildeskattelovens § 69 b med henblik på kon-
trol af udbetalingens rigtighed.
SKAT Jura har af Betaling og Regnskab fået oplyst, at tilbagebetalingerne sker som
følge af indeholdt kildeskat i forbindelse med udbetaling eller godskrivning af ud-
bytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger, jf. reglen i kildeskattelovens
§ 65.
Funktionsleder Dorthe Pannerup Madsen, Betaling og Regnskab, har oplyst, at de
nuværende anmodninger om tilbagebetaling ikke er over 14 dage gamle.
Konklusion:
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytte sket indeholdelse af kildeskat, og
overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan indeholdes efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, har modtageren krav på tilbagebetaling af belø-
bet.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, at beløbet skal tilbagebetales inden
for 6 måneder fra modtagelse af en anmodning om udbetaling.
Der er således hjemmel til at undlade at foretage tilbagebetaling af kildeskat i en
periode på indtil 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen, så SKAT i de kon-
krete sager kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at fastslå om, de
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er berettigede til beløbet.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af kil-
deskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og SKAT kan efter kildeskattelovens §
UKS Side 2932
U
K
S
478/613
Dok.nr. 18142586.1
69 b, stk. 2, afbryde 6 måneders fristen, hvis modtagerens forhold gør, at SKAT ikke
kan foretage den nødvendige kontrol
I tilfælde, hvor beløbet udbetales efter 6 måneders fristen uden at dette beror på
modtagerens forhold, skal beløbet forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 % pr. påbegyndt måned.
Det retlige grundlag
Kildeskattelovens § 69 b blev indsat i kildeskatteloven ved lov nr. 591 af 18. juni
2012, om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven,
skatteforvaltningsloven og forskelige andre love.
Kildeskattelovens § 69 b har følgende ordlyd:
§ 69 b. Har nogen, der er skattepligtige efter § 2 eller selskabsskattelovens § 2,
modtaget udbytte, royalty eller renter, hvori der efter §§ 65-65 D er indeholdt
kildeskat, som overstiger den endelige skat efter en dobbeltbeskatningsover-
enskomst, direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og
datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller direktiv 2003/49/EU om en
fælles ordning for beskatning af renter eller royalties, tilbagebetales beløbet
inden 6 måneder fra told- og skatteforvaltningens modtagelse af anmodning
om tilbagebetaling. Sker tilbagebetaling efter dette tidspunkt, tilkommer der
den skattepligtige en rente svarende til renten efter opkrævningslovens § 7, stk.
2, med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Stk.2. Kan told- og skatteforvaltningen på grund af modtagerens forhold ikke
foretage kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling af kildeskat er opfyldt,
afbrydes udbetalingsfristen efter stk. 1, indtil modtagerens forhold ikke læn-
gere hindrer kontrol.
Stk. 3. Skønner told- og skatteforvaltningen, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for tab, kan forvaltningen kræve
sikkerhedsstillelse af modtageren. Told- og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet om indeholdelse af kildeskat er omtvistet og ikke
endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med Skatteudvalgets behandling af lov-
forslaget til lov nr. 591 af 18. juni 2012. Af de specielle bemærkninger til bestem-
melsen, fremgår bl.a. følgende:
”Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet
skattemyndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen
UKS Side 2933
U
K
S
479/613
Dok.nr. 18142586.1
om tilbagebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om inde-
holdelse af kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at
vurdere, om den skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er
den berettigede til at modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages
tilbundsgående undersøgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende
ejerforhold. Fristen på 6 måneder følger Kommissionens anbefalinger i »Hen-
stilling om procedurer for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober
2009«.
Hvis modtageren vægrer sig ved at medvirke til at afklare de forhold, der skal
danne grundlag for vurderingen af, om modtageren er den reelt berettigede,
eller ikke afgiver tilstrækkelige oplysninger, kan skattemyndighederne afbryde
fristen på 6 måneder, indtil betingelserne for udbetaling er opfyldt. Afbrydes
udbetalingsfristen på 6 måneder, sker der også en udskydelse af forrentnin-
gen.
Har skattemyndighederne således behov for at få afdækket eksempelvis det
modtagende selskabs ejerforhold, og det modtagende selskab ikke medvirker
hertil på tilstrækkelig vis, kan skattemyndighederne efter en konkret vurdering
afbryde fristen på 6 måneder, indtil det modtagende selskab har fremlagt de
nødvendige oplysninger.
Skattemyndighederne vurderer konkret, hvilke oplysninger der er nødvendige
for at undersøge, om betingelserne for udbetaling af indeholdt kildeskat er til
stede. Det er modtagerens pligt at fremlægge dokumentation for eller sand-
synliggøre disse oplysninger. Efterkommer modtageren ikke skattemyndighe-
dernes anmodning, er skattemyndighederne berettigede til at afbryde udbeta-
lingsfristen efter den foreslåede § 69 B, stk. 1, i kildeskatteloven.
Forslaget om sikkerhedsstillelse i forbindelse med tilbagebetaling af indeholdte
kildeskatter på udbytter, renter og royalties skal sikre det offentlige mod tab
af skattekrav i sager, som ikke er endeligt afgjort ved domstolene.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at sikre,
at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som
ikke anses for retmæssig ejer.”
UKS Side 2934
U
K
S
480/613
Dok.nr. 18142586.1
Juras vurdering
Som det fremgår af forarbejderne til lov nr. 591 af 18. juni 2012, der er refereret
ovenfor, blev 6 måneders fristen i kildeskattelovens § 69 b indsat netop for at give
skattemyndighederne mulighed for i den enkelte konkrete sag at foretage tilbunds-
gående undersøgelser med henblik på at fastslå, om den skattepligtige, der anmo-
der om tilbagebetaling, reelt også er den berettigede til at modtage det oversky-
dende beløb.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af kil-
deskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, med henblik på at sikre, at der ikke sker
uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager, som ikke kan anses for
retmæssig ejer.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69 b, stk. 1, at beløbet skal tilbagebetales inden
for 6 måneder fra modtagelse af en anmodning om udbetaling.
Der er således hjemmel til at undlade at foretage tilbagebetaling af kildeskat i en
periode på indtil 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen, så SKAT i de kon-
krete sager kan foretage nærmere undersøgelser med henblik på at fastslå om, de
skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er berettigede til beløbet.
SKAT har i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om tilbagebetaling af kil-
deskat mulighed for at indkalde yderligere materiale med henblik på kontrol af, om
betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, og SKAT kan efter kildeskattelovens §
69 b, stk. 2, afbryde 6 måneders fristen, hvis modtagerens forhold gør, at SKAT ikke
kan foretage den nødvendige kontrol
I tilfælde, hvor beløbet udbetales efter 6 måneders fristen uden at dette beror på
modtagerens forhold, skal beløbet forrentes efter opkrævningslovens § 7, stk. 2,
med tillæg af 0,4 % pr. påbegyndt måned.
5. Forelæggelse i august 2015 for SKATs direktion af notat om opfølgning på SIRs
rapport af 30. maj 2013
5.1 Jeanette Nielsens e-mail af 10. august 2015
Den 10. august 2015 skrev Jeanette Nielsen en e-mail til Dorthe Pannerup Madsen
og Sven Nielsen med blandt andre Maj-Britt Nielsen, Flemming Simonsen og Su-
sanne Thorhauge c.c. Af mailen fremgår:
Emne: forretningsgang refusion af udbytteskat
UKS Side 2935
U
K
S
481/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg vedlægger, som aftalt i sidste uge, en ny version af overordnet beskrivelse af de
nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat. Lad mig endelig
høre, såfremt jeg har misforstået noget.
Jeg var jo endvidere begyndt på et notat om muligheder og overvejelser i forhold til
en forbedring af forretningsgangene. Jeg vil omskrive mit første udkast, og har der-
for ikke vedlagt dette. Jeg tænker imidlertid, at overvejelserne bør omhandle føl-
gende:
 mulighed for løbende kontroller i forhold til "regnearksordningen" (bilag
3)
 muligheder og udfordringer ved afstemning af anmodning om refusion til
den oprindelige indberetning om udbytte og indeholdt udbytteskat ved-
rørende udbyttemodtager
 muligheder for digitalisering af ansøgningsproceduren og automatisk
sagsoprettelse
 mulighed for udvidelse af den nævnte VP-ordning (nettoafregning)
...
5.2 Susanne Thorhauges e-mail af 19. august 2015
5.2.1 Den 19. august 2015 skrev Susanne Thorhauge en e-mail til Jonatan Schloss med
Richard Hanlov og René Frahm Jørgensen c.c. Mailen har dette indhold:
Emne: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-Rapport om udbyt-
teskat
Som aftalt fremsendes en orientering om status på de tiltag, SKAT har iværksat som
opfølgning på SIR-rapporten fra 2012 om udbytte.
Redegørelsen, der ligger til grund for orienteringen, er udarbejdet af procesejer (Sel-
skaber og Digitalisering) og Betaling & Regnskab hos René Frahm Jørgensen.
Richard har ikke haft mulighed for at godkende endnu.
5.2.2 Dagen efter, den 20. august 2015, videresendte René Frahm Jørgensen Susanne
Thorhauges e-mail til Jens Sørensen. René Frahm Jørgensens e-mail har dette ind-
hold:
Der er udarbejdet orientering fra procesejer (Selskaber og Digitalisering). Jeg har
godkendt den underliggende handleplan til SIR-rapporten fra 2012.
UKS Side 2936
U
K
S
482/613
Dok.nr. 18142586.1
Den underliggende handleplan, som René Frahm Jørgensen henviser til, er for-
mentlig den, der er gengivet i kapitel 12, afsnit 54.2, ovenfor.
Samme dag skrev Jens Sørensen en e-mail med dette indhold:
Tak for det.
5.3 E-mailveksling om indholdet af forelæggelsen
Den 20. og 21. august 2015 foregik der en e-mailveksling mellem Susanne Thor-
hauge, Johnny Schaadt Hansen, René Frahm Jørgensen og Jens Sørensen om ind-
holdet af den redegørelse, der skulle forelægges for direktionen om opfølgningen
på SIRs rapport af 30. maj 2013. Richard Hanlov var c.c. på alle e-mails, men reage-
rede så vidt ses ikke på nogen af dem. Af e-mailvekslingen kan nævnes:
5.3.1 Den 20. august 2015 skrev Susanne Thorhauge en e-mail til René Frahm Jørgensen
og Johnny Schaadt Hansen og med Jens Sørensen, Jonatan Schloss, Richard Mads-
bjerg Hanlov og Jeanette Nielsen c.c. E-mailen har dette indhold:
Emne: FORTROLIG – Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om
udbytteskat
Vedlagt ny version. l den uddybende redegørelse for status har vi indarbejdet svar
på Jonatans spørgsmål vedrørende afstemning af dataflowet mellem systemerne. l
forbladet i afsnittet vedrørende refusion er der endvidere indsat teksten om, at der
tilrettelægges en proces for yderligere sagsbehandling inden 1. oktober 2015.
Vil l godkende?
5.3.2 Herefter skrev Johnny Schaadt Hansen senere samme dag, den 20. august 2015
således til Susanne Thorhauge med René Frahm Jørgensen c.c.:
Emne: Re: VS: FORTROLIG – Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat.
Jeg mener at Richard også skal godkende den inden den går videre. Jeg mener der
er en fejl i bemærkninger til revisionsrapporten under punktet ansvar. Efter min
mening har Kundeservice Erhverv ikke på noget tidspunkt haft ansvaret for opgave
og proces, dvs datoen for overgang til Kundeservice udvikling er den 1. april 2013
og ikke 1. april 2014.
UKS Side 2937
U
K
S
483/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg vender tilbage med yderligere bemærkninger i morgen tidlig.
5.3.3 Dagen efter, den 21. august 2015, skrev Susanne Thorhauge en e-mail til Johnny
Schaadt Hansen, René Frahm Jørgensen og Richard Hanlov. E-mailen har dette ind-
hold:
Emne: VS: VS: FORTROLIG – Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg har brug for hurtig godkendelse af forelæggelsen.
René du må specifikt forholde dig til sagsbehandlingen og ressourcer.
Johnny din anke vedr. ansvar er rettet notatet.
5.3.4 Umiddelbart efter at have modtaget denne e-mail skrev Johnny Schaadt Hansen
således til Susanne Thorhauge, René Frahm Jørgensen og Richard Hanlov:
Emne: SV: VS: FORTROLIG – Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg har ingen bemærkninger.
5.3.5 Ligeledes umiddelbart efter at have modtaget denne e-mail skrev René Frahm Jør-
gensen således til Johnny Schaadt Hansen, Susanne Thorhauge og Richard Hanlov:
Emne: SV: VS: FORTROLIG – Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg har skrevet mine ændringer ind med gulmarkering.
5.3.6 René Frahm Jørgensen fulgte denne e-mail op med en yderligere e-mail til de
samme modtagere:
Emne: VS: VS: FORTROLIG – Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rap-
port om udbytteskat
Jeg er blevet bedt om at konkretisere nogle tal mv. – og har sendt nedenstående/ved-
lagte til Susanne mfl.
Er i overensstemmelse med det vi talte om i morges.
5.3.7 Senere samme dag, den 21. august 2015 skrev Jens Sørensen en e-mail til René
Frahm Jørgensen, hvoraf blandt andet fremgår:
UKS Side 2938
U
K
S
484/613
Dok.nr. 18142586.1
Og jeg har sagt følgende til Jesper:
Jeg har aftalt følgende med René:
– der er aftalt møde i Høje T. i dag, hvor procesejer, Kundeservice Erhverv og Beta-
ling og Regnskab deltager
– har fastholdt, at det er ikke tilstrækkeligt, at der først er en ny proces på plads pr.
1. oktober. Vi skal i gang nu og skal kunne dokumentere en yderligere kontrol/ risi-
kovurdering (gerne afrapporteret i IRS)
– Selve risikovurderingen (ud over at vi følger den nuværende proces) kan evt. tage
udgangspunkt i følgende:
– depotudskrifter fra bank på udlodningstidspunkt
– dokumentation (eller indberetning) for at udbytteskatten er tilbageholdt (udbytte-
nota og/eller købsnota til dokumentation til endelig udbyttemodtager)
-- (Procesejer/og Indsats har måske andet input)
– den nuværende pulje på ca. 6.000 sager skal omfattes af den risikovurdering/evt.
stikprøvekontrol, som skal aftales i dag.
Vi udbetaler derfor ikke noget inden vi har proces på plads.
5.4 Forelæggelsen
Af forelæggelsen for direktionen fremgår:
Forelæggelse for direktionen ...
Indstilling:
Direktionen tager orienteringen til efterretning. Orienteringen skal ses i sammen-
hæng med en orientering fra Indsats om muligt svig i milliardstørrelse med refusion
af udbytteskat til udlandet.
Problemstilling:
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af ud-
bytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administra-
tion af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 anbefalinger til
SKAT. Aktuel status for gennemførelsen af disse anbefalinger fremgår af vedlagte
notat.
Løsning:
Kundeservice, Udvikling fortsætter med og intensiverer arbejdet med gennemførel-
sen af anbefalingerne, herunder og ikke mindst de nødvendige systemændringer.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsbehandlingen med refusionsudbetalinger,
UKS Side 2939
U
K
S
485/613
Dok.nr. 18142586.1
der blev sat i bero, for at få afklaret, om- og på hvilken måde samt i hvilket omfang
en eventuel svig er foregået, er genoptaget. Man har opmærksomhed på anmod-
ninger, der kan relatere sig til den konkrete sag og fortager ikke udbetaling i disse
sager.
Der er været et stigende antal anmodninger om refusion af udbytteskat i de seneste
år. I 2014 har omfanget antaget ca. 40.000 sager og den samlede tilbagebetalte
udbytteskat udgjorde over 6 mia. kr. Anmodningerne håndteres i en manuel pro-
ces, og der har hidtil været afsat ressourcer svarende til ca. 2,75 årsværk i Betaling
og Regnskab til at modtage anmodningerne og forestå udbetalingerne jf den nu-
værende proces. I 2015 er der i Betaling og Regnskab tilført yderligere 2-3 årsværk
på opgaven, da mængden af manuelle ansøgninger er stigende.
Set i lyset af den konkrete sag, så arbejdes der henimod, at der d. 1. oktober 2015
er tilrettelagt en proces, hvor Kundeservice Erhverv i samarbejde med Betaling og
Regnskab supplerer den nuværende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret
sagsbehandling. Denne ændrede proces vil være gældende pr. d.d. – herunder også
for de sager, hvor der ikke i dag er sket udbetaling af udbytterefusion.
Det betyder, at der skal tilføres yderligere ressourcer og kompetencer med henblik
på sikre den nødvendige forbedring af opgaveløsningen. En kvalificering af ressour-
ceomfang vil kunne ske, når den nye proces har kørt i et kvartal.
...
Materiale:
a) Notat om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat
b) SIR-rapport om udbytteskat
...
5.5 Notat til direktionen om status for tiltag i anledning af SIRs rapport
Det notat om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat, som om-
tales i forelæggelsen, jf. afsnit 5.4 ovenfor, har dette indhold:
Orientering om status for tiltag i anledning af SIRrapport om udbytteskat
SKATs Interne Revision (SIR) afgav i maj måned 2013 en rapport om revision af
udbytteskat og royaltyskat for 2012. Rapporten konkluderede, at SKATs administra-
tion af området ikke er helt tilfredsstillende. Af rapporten fremgik 8 anbefalinger
(angivet med kursiv nedenfor) til SKAT Aktuel status for gennemførelsen af disse er:
UKS Side 2940
U
K
S
486/613
Dok.nr. 18142586.1
 At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter
for udbytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer
som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter
Status: Gennemført
 At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndte-
ring af udbytteskat
Status: Ansvaret for opgaven var tidligere delt mellem Inddrivelse, Betaling og Regn-
skab og Kundeservice, Udvikling. Pr. 1. april 2014 er det overordnede ansvar for
indberetninger via eKapital entydigt placeret i Kundeservice, Udvikling, Selskaber
og Digitalisering sammen med proces-ejeransvaret for afregningen af udbytteskat-
ten og indberetninger foretaget via TastSelv Erhverv. Der er igangsat drøftelser med
Kundeservice, Erhverv om løsning af konkrete opgaver relateret til udbytteadmini-
strationen. Der er dog ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave-
og ansvarsfordelingen på udbytteområdet Der udarbejdes en endelig indstilling om
behov for placering af opgaver inden udgangen af september 2015.
 At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer,
at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne
Status: Det er en meget kompleks afstemning, som berører systemerne NTSE, 3S,
SAPPS og RKO. Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november
2014 og 21.januar 2015 med SIR redegjort for det overordnede dataflow mellem
systemerne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning.
Foranlediget af disse møder har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en
bestilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Der er ikke godkendt
budget til at gå videre med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet
mellem systemerne uden, at der gennemføres væsentlige systemændringer.
Dataflowet overvåges derfor pt. ved en manuel proces, hvor det sikres, at alle filer
fra System 3S indlæses i SAP PS. Eventuelle fejl identificeres og det sikres at der sker
genindlæsning. Endvidere er der mulighed for at bestille et udtræk af et såkaldt
mellemlager mellem NTSE og system 3 S for at sikre, at der ikke ligger data, der ikke
overføres fra NTSE til system 3S. SKAT har ikke mulighed for at lave et udtræk af
samtlige indberettede data fra NTSE for en bestemt periode, ligesom de heller ikke
kan trækkes fra system 3S.
UKS Side 2941
U
K
S
487/613
Dok.nr. 18142586.1
Man kan ikke sige, at der foretages en manuel afstemning af, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne, og Selskaber og Digitalisering forven-
ter ikke, at denne manuelle overvågning er tilstrækkelig.
Det er ikke på nuværende tidspunkt afdækket hvilke systemændringer, der skal fo-
retages for at afstemningen og kontrollen kan anses for at være tilfredsstillende. I
foråret 2015 har Selskaber og Digitalisering efter aftale med SIR-beskrevet krav til
bestilling af en prøveafstemning. Det vil sige en form for case for en tilfældig valgt
måned, hvor vi anmodede CSC om de nødvendige dataudtræk mellem systemerne
til brug for en afstemning. Formålet var bl.a. at have et grundlag for at kunne vur-
dere hvilke mere permanente tiltag, der var nødvendige. Udarbejdelse af estimat
og løsningsbeskrivelse lå i størrelsesordenen 130.000 kr. og hertil kommer omkost-
ninger til udførelse af selve opgave/levering af afstemning og dataudtræk. Der blev
ikke godkendt budget til at arbejde videre i dette spor.
 At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning
Status: I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodta-
gere er punktet delvist afsluttet. Der er med virkning fra 1. januar 2014 gennemført
væsentlige ændringer af indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for udbytte.
For ikke-børsnoterede selskaber skal der alene ske indberetning af udbyttemodta-
gere. Der skal ikke herudover ske angivelse af indeholdt udbytteskat Der er således
ikke længere en afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unoterede
aktier.
For børsnoterede selskaber indberettes oplysninger om udbyttemodtagere i eKapi-
talløsningen, mens den samlede udbytteangivelse indberettes af selskabet i Tast-
Selv Erhverv. Der er således fortsat et afstemningsproblem i denne situation. Det
overvejes, om det er muligt at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbyt-
teangivelse i en arbejdsgang. Selskaber og Digitalisering forventer – inden udgan-
gen af 2015 – at igangsætte en analyse af den samlede indberetningsløsning for
udbytte.
 At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at
pålægge dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse
som andre steder i organisationen
Status: Det er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den
nuværende ressourceallokering til udbytteadministrationen. Det er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem selvangivelsens
felt 37 og den indberettede udbytteangivelse, og det er derfor vanskeligt at foretage
UKS Side 2942
U
K
S
488/613
Dok.nr. 18142586.1
en systemmæssig udvælgelse af sager, der bør' pålægges dagbøder eller ansættes
skønsmæssigt.
 At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af ud-
bytteskat og
 At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Status: Der er udarbejdet en overordnet beskrivelse af de nuværende forretnings-
gange vedrørende refusion af udbytteskat Der kan anmodes om refusion enten ved
udfyldelse af en blanket og indsendelse af dokumentation, eller ved den såkaldte
"regnearksordning".
I forhold til regnearksordningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter
om indsendelse af anmodninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den
dokumentation, der indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation i form
af attestation for skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der er ikke på nuvæ-
rende tidspunkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for
anmodning om yderligere dokumentation.
Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol af grundlaget
for udbetalingen vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring af flere
medarbejdere, der kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige mulighe-
der for bedre sikring af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en
egentlig fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse
af mulighederne for udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) med flere lande.
Der arbejdes henimod, at der d. 1. oktober 2015 er tilrettelagt en proces, hvor Kun-
deservice Erhverv i samarbejde med Betaling og Regnskab supplerer den nuvæ-
rende bilagskontrol med en yderligere risikobaseret sagsbehandling. Denne æn-
drede proces vil være gældende pr. d.d. herunder også for de sager, hvor der ikke
i dag er sket udbetaling af udbytterefusion.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år – i regi af OECD – har været arbej-
det på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter proce-
durerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af syste-
met vil betyde, at der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat
ved udbytteudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af ud-
bytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og
gennemførelse af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
UKS Side 2943
U
K
S
489/613
Dok.nr. 18142586.1
 At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges
og den lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firmako-
der
Status: Gennemført.
6. Underretning af Skatteministeriet om den formodede svindel med udbytte-
skat
Den 24. august 2015 sendte Anders Faurby, SKAT HR og Stab, til en funktionspost-
kasse "JP-Postkasse forelæggelser" en e-mail med dette indhold:
Efter aftale med Jesper Rønnow Simonsen vedlægges forelæggelse.
Anders Faurby sendte umiddelbart efter forelæggelsen til Jesper Rønnow Simon-
sen, Jonatan Schloss, René Frahm Jørgensen, Jan Lund, Jim Sørensen, Anne Sophie
Springborg Stricker, Winnie Jensen, Susanne Hjernøe, Jens Sørensen og Susanne
Thorhauge.
6.1 Forelæggelsens indhold
Af forelæggelsen fremgår:
Forelæggelse for skatteministeren
Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået mod SKAT
...
Bemærkninger
SKAT har 24. august 2015 sendt en anmeldelse om formodet økonomisk kriminali-
tet med udbetaling af udbytteskat 'til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet (SØIK).
Der vedlægges et notat, der belyser sagskomplekset, samt et udkast til orientering
af Skatteudvalget. ...
Forelæggelsen var underskrevet af bl.a. Jens Sørensen.
6.2 De medfølgende notater
UKS Side 2944
U
K
S
490/613
Dok.nr. 18142586.1
6.2.1 Med forelæggelsen fulgte to notater, som beskriver baggrunden for SKATs mis-
tanke og anmeldelsen til SØIK. I det ene notat (det, som blev sendt til Folketingets
Skatteudvalg) er omfanget af den formodede svindel skematisk udtrykt således:
Tabel 2. Udbytteskat (antal sager)
2012 2013 2014 2015
Antal sager 30.765 33.861 41.764 33.638
Antal vedr. økono-
misk kriminalitet
15 251 954 900
Note: Antallet af sager i 2015 er til og med d. 21. august 2015
Det vedhæftede notat, som blev sendt til Folketingets Skatteudvalg, redegjorde for,
at SKAT havde indgivet anmeldelse om mistanke om økonomisk kriminalitet til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Notatet be-
skrev forløbet hen over sommeren 2015 og fremgangsmåden ved den formodede
svindel og indeholdt endelig oplysning om, at SKAT havde besluttet at sætte refu-
sion af udbytteskat i bero. Det hedder herom:
Skærpet proces for refusion af udbytteskat
SKAT har besluttet at sætte refusion af udbytteskat i bero. For de ca. 6.000 verse-
rende anmodninger, forventer SKAT at have afsluttet en gennemgang og behand-
ling/kontrol af disse sager inden for den lovgivningsmæssige frist på 6 måneder.
SKAT har i sagsbehandlingen mulighed for at indkalde yderligere materiale med
henblik på kontrol af, om betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, med henblik
på at sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modtager,
som ikke kan anses for retmæssig ejer. SKAT åbner først for udbetalinger på områ-
det, når en sikker proces er etableret.
Ud over opstramningen af udbetalingsprocessen har SKAT nedsat en task force for-
ankret i SKATs afdeling Særlig Kontrol, som skal forestå fortsatte undersøgelser og
bistå med en gennemgang af området, så forretningsgangen tager højde for de
konstaterede risici.
SKAT har sammen med Intern Revision, der tidligere har revideret området, iværk-
sat et arbejde for at se på SKATs procedurer, og om disse tilgodeser Intern Revisions
tidligere afgivne anbefalinger. SKAT har derudover anmodet Intern Revision om at
undersøge, hvorledes administrationen og kontrollen omkring refusion af udbytte-
skat fremadrettet styrkes.
Vedrørende 1. afsnit af det citerede bemærker vi, at den e-mail, hvormed SKAT ori-
enterede Skatteministeriet om den formodede svindel, tillige var vedhæftet et an-
det notat uden angivelse af adressat, hvori det anføres:
UKS Side 2945
U
K
S
491/613
Dok.nr. 18142586.1
SKAT har sat refusion af udbytteskat i bero
Det fremgår så vidt ses ikke af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse,
om dette notat er sendt til nogen.
6.2.2 Af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, fremgår, at en række centralt
placerede medarbejdere i SKAT i weekenden den 22.-23. august 2015 havde arbej-
det med orienteringen til Skatteministeriet, og at afdelingschef Birgitte Christensen,
Skatteministeriet, i et vist omfang den 23. august blev inddraget heri. Materialet
indeholder så vidt ses ikke oplysning om, at der forud herfor var kontakt fra SKAT
til Skatteministeriet i anledning af sagen.
6.2.3 Kort efter at sagen om den formodede svindel med udbytteskat blev offentligt
kendt, den 27. august 2015, stillede MF Dennis Flydtkjær dette spørgsmål (spørgs-
mål 30) til skatteministeren:
I sagen om uretmæssig udbetaling af udbytteskat på 6,2 mia. kr. bedes ministeren
oplyse, hvornår man i Skatteministeriet første gang blev gjort opmærksom på fejl i
kontrollen med udbetalingerne? Ministeren bedes samtidig oplyse, om tidligere mi-
nistre er blevet gjort opmærksomme på problemet?
Den 16. november 2015 besvarede skatteminister Karsten Lauritzen spørgsmålet
således:
Mandag den 24. august 2015 modtog jeg en orientering fra SKAT, hvoraf det frem-
gik, at SKAT potentielt stod med en sag om økonomisk kriminalitet af et større om-
fang. Af samme orientering fremgik det, at SKAT samme dag havde sendt en anmel-
delse om formodet økonomisk kriminalitet med udbetaling af udbytteskat til Stats-
advokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
Departementets ledelse fik forud herfor fredag den 21. august 2015 en foreløbig
mundtlig orientering og modtog søndag den 23. august 2015 udkast til den nævnte
orientering fra SKAT.
Jeg kan oplyse, at der ikke tidligere har været tilsvarende ministerforelæggelser om
fejl i kontrollen med udbetalingerne. Jeg kan derudover henvise til besvarelsen af
SAU alm. del spm. 34 (2. samling 2014/15).
6.2.4 Samme dag som SKAT havde sendt forelæggelsen om udbytteskattesagen til Skat-
teministeriet, den 24. august 2015, videresendte René Frahm Jørgensen den til Dor-
the Pannerup Madsen:
UKS Side 2946
U
K
S
492/613
Dok.nr. 18142586.1
Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6.000 anmodninger – det gør vi ikke
noget ved (og jeg siger ikke yderligere vedrørende dette).
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag René Frahm Jørgensens e-mail
således:
Tak for mail – jeg har kaldt Sven Nielsen og Birgitte Grevy til møde i morgen tidlig,
så jeg har et overblik til projektmødet, hvordan fordelingen af de stoppede 10.198
refusionssager er, opdelt i regneark og papiransøgning
Det har en vis betydning for, hvor mange medarbejdere, som der skal sættes til
scanne refusionssager ind i CAPTIA.
...
Jeg er nødt til at forholde mig til det reelle antal, men notatet til forelæggelse er jo
også skrevet på et tidligere tidspunkt.
7. Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål om opfølgning i anledning af kildeskat-
telovens § 69 B
Senere samme dag, den 24. august 2015, skrev Jesper Rønnow Simonsen en e-mail
til Jonatan Schloss og Richard Hanlov med dette indhold:
7.1 Jesper Rønnow Simonsens spørgsmål
Emne: Udbytterefusion
Se vedhæftede markeringer i betænkningen her. Hvilke procestiltag blev der gjort i
forlængelse af lovens vedtagelse?
Richard Hanlov videresendte samme dag Jesper Rønnow Simonsens e-mail til Jens
Sørensen med Jonatan Schloss c.c.:
Emne: VS: Udbytterefusion
Den vedhæftede fil manglede – derfor denne. René har fået den også.
Den vedhæftede fil var en indscannet kopi af den betænkning, som Jesper Rønnow
Simonsen havde henvist til – Skatteudvalgets betænkning af 11. juni 2012 til lov-
forslag nr. L 173 FT 2011-12 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven,
UKS Side 2947
U
K
S
493/613
Dok.nr. 18142586.1
skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love. Betænknin-
gen, herunder den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens § 69 B, er gengivet
i kapitel 10, afsnit 38.3, ovenfor.
Betænkningen gengives her delvist (med Jesper Rønnow Simonsens markeringer
sat med fed):
Herudover foreslås det, at skattemyndighederne får mulighed for at afbryde udbe-
talingsfristen og dermed forrentningen, hvis modtagerens forhold hindrer kontrol
af, om modtageren reelt er den udbetalingsberettigede. Dette princip anvendes al-
lerede i dag i opkrævningslovens § 12, stk. 3, hvor skattemyndighederne kan af-
bryde fristen for eksempelvis udbetaling af negativ moms, hvis virksomhedens for-
hold gør, at myndighederne ikke kan foretage kontrol.
Er der i forbindelse med udbetaling af udbytter, renter eller royalties sket indehol-
delse af kildeskat, og overstiger indeholdelsen af kildeskat, hvad der endeligt kan
inde- holdes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlems-
stater eller direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter eller
royalties, har modtageren krav på tilbagebetaling af beløbet.
Vedrørende tilbagebetalingen bemærkes, at hvis det eksempelvis følger af en dob-
beltbeskatningsoverenskomst, at kildeskatten skal nedsættes, men ikke frafaldes,
og medfører dette, at Danmark ikke indeholder kildeskat, vil det være det fulde be-
løb, der tilbagebetales til modtageren.
Skattemyndighederne skal inden for 6 måneder fra modtagelsen af anmodningen
om udbetaling sørge for, at beløbet udbetales til den berettigede. Sker udbetaling
senere end 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen, foreslås det, at kravet
forrentes med en rente svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned.
Hermed svarer renteniveauet for forrentning af kildeskattekrav i det væsentligste til
den forrentning, som opnås ved tilbagebetaling af overskydende skatter.
Forrentningen af det overskydende beløb sker tidligst efter 6 måneder, idet skatte-
myndighederne gives en frist på 6 måneder til at behandle anmodningen om tilba-
gebetaling. Fristen er valgt under hensyntagen til, at sager om indeholdelse af
kildeskat i mange tilfælde kan være komplekse at afdække. For at vurdere,
om den skattepligtige, der anmoder om tilbagebetaling, reelt også er den be-
rettigede til at modtage det overskydende beløb, skal der ofte foretages til-
bundsgående undersøgelser af eksempelvis koncernstruktur og overliggende
UKS Side 2948
U
K
S
494/613
Dok.nr. 18142586.1
ejerforhold. Fristen på 6 måneder følger Kommissionens anbefalinger i »Hen-
stilling om procedurer for kildeskattelettelser C(2009)7924 af 19. oktober
2009«.
...
Skønner skattemyndighederne efter en konkret vurdering, at udbetaling af
kilde- skat vil medføre en nærliggende risiko for tab, kan skattemyndighe-
derne kræve, at modtageren stiller sikkerhed, forinden udbetaling foretages.
Skattemyndighederne kan kun stille krav om sikkerhedsstillelse, hvis kravet er om-
tvistet og ikke endeligt afgjort ved en administrativ klageinstans eller domstolene.
Har skattemyndighederne således administrativt afgjort, at det udbetalende sel-
skab skal indeholde kildeskat, og har det udbetalende selskab indeholdt kildeskat-
ten, men påklaget afgørelsen og fået medhold ved en højere instans, kan skatte-
myndighederne kræve sikkerhedsstillelse af det modtagende selskab, som anmoder
om udbetaling af kildeskatten, hvis skattemyndigheden har indbragt afgørelsen for
en højere instans.
De foreslåede regler skal sikre det offentlige mod tab af skattekrav i de tilfælde, hvor
skattemyndighederne efter en endelig afgørelse ved domstolene har fået medhold
i kravet om indeholdelse af kildeskat, men hvor kildeskatten i den mellemliggende
periode er blevet udbetalt til et udenlandsk selskab eller en udenlandsk person.
Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og
kontrollen vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter. Dette bør ske for at
sikre, at der ikke sker uretmæssig tilbagebetaling til en udenlandsk modta-
ger, som ikke anses for retmæssig ejer.
Den foreslåede § 69 B i kildeskatteloven har virkning for anmodninger om tilbage-
betaling, der ikke er afgjort af told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni 2012,
jf. lovforslagets § 10, stk. 1.
Provenumæssige konsekvenser
Provenumæssigt tilsigter ændringsforslaget at undgå, at Danmark taber pro-
venu i forbindelse med manglende muligheder for inddrivelse af uberettigede
refusioner af indeholdt udbytteskat m.v. Hertil kommer en eventuel mindre
besparelse i forbindelse med overgangen til anvendelse af rentesatsen i op-
krævningsloven i stedet for rentesatsen fra renteloven ved forsinket tilbage-
betaling af kildeskat på udbytter m.v.
UKS Side 2949
U
K
S
495/613
Dok.nr. 18142586.1
7.2 E-mailveksling mellem Jens Sørensen og René Frahm Jørgensen om besvarelsen
7.2.1 Samme dag, den 24. august 2015, skrev René Frahm Jørgensen en e-mail til Jens
Sørensen med dette indhold:
Det som Jesper har markeret er decideret kontrol – og det har vi ikke foretaget. Vi
har kontrolleret den indsendte dokumentation ud fra de processer der som opfølg-
ning på revisionen i maj 2013 (2012) er beskrevet.
Svarer du eller skal jeg?
7.2.2 Jens Sørensen besvarede umiddelbart denne e-mail således:
Enig i, at vi ikke har foretaget kontrol.
Men derfor er det også vigtigt, at vi nærlæser arbejdsgruppes anbefalinger – der vel lig-
ger forud for lovændringen.
7.3 Mailveksling om Susanne Thorhauges notat af 20. august 2014
7.3.1 Sideløbende med e-mailvekslingen mellem René Frahm Jørgensen og Jens Søren-
sen videresendte Richard Hanlov Jesper Rønnow Simonsens e-mail til Susanne
Thorhauge:
Kan du og dine hjælpe her.
7.3.2 Dagen efter, den 25. august 2015, besvarede Susanne Thorhauge Richard Hanlovs
e-mail således, idet hendes mail også var stilet til Jonatan Schloss og med Jan Muff
Hansen og Jeanette Nielsen c.c.:
L 173 er en del af den daværende regerings indsats for, at selskaberne betaler den
rette skat og i mindre omfang kan unddrage sig beskatning ved brug af gennem-
strømningsselskaber og skattelylande. Bl.a. blev hjemlen til de åbne skattelister ved-
taget ved samme lov.
Kildeskattelovens § 69B er ikke systemunderstøttet, og vedtagelsen gav derfor ikke i
sig selv anledning til ændrede processer vedrørende systemerne. § 69B retter sig
mod den manuelle sagsbehandling af refusionsanmodninger i Høje Taastrup. Jeg
ved ikke, i hvilket omfang og hvordan den nye hjemmel er udmeldt til den relevante
enhed. Vi vil undersøge hos Jura, om den blev indarbejdet i den juridiske, vejledning
og/eller evt. indgik i en efterfølgende instruktionsrunde.
Indsats (Store Selskaber) har kørt et kildeskatteprojekt. I den forbindelse har StS
udarbejdet vedhæftede notat af 20. august 2014, hvor man bl.a. under henvisning
UKS Side 2950
U
K
S
496/613
Dok.nr. 18142586.1
til§ 69B anmoder om at få tilsendt refusionsanmodninger på over 1 million kr. med
henblik på stikprøveudtagning.
Det er ikke umiddelbart klart, til hvilken enhed i Borger og Virksomhed notatet er
sendt, eller om det er sendt til Produktionsforum. Det synes dog at fremgå af den
medsendte mail, at StS har sendt det til Dorthe Pannerup i Høje Taastrup (René
Frahm Jørgensen), men hvad er foretaget i forhold til sagsbehandlingen vides ikke
pt.
Jeg ved ikke om Jens kender til det konkrete notat, jf hans tidligere svar.
Det notat af 20. august 2014, som Susanne Thorhauge omtalte i sin e-mail, er gen-
givet i kapitel 12, afsnit 42.1, ovenfor.
7.3.3 Som anført i kapitel 12, afsnit 42.2, ovenfor blev notatet den 23. september 2014
sendt til Jack Holk, funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest, som vedhæftet fil til
en e-mail, uden at det af materialet fremgår, hvordan han i 2014 forholdt sig til det.
Den 10. august 2015 videresendte Maj-Britt Nielsen, chefkonsulent i Store Selska-
ber, den nævnte e-mail til Flemming Simonsen og Poul Buus Lassen med denne
bemærkning:
Her svaret til Kundeservice fonde og foreninger vest/Aalborg og som du sagde, må
Dorthe Pannerup også kende denne opgavefordeling.
7.3.4 Samme dag, den 10. august 2015, videresendte Flemming Simonsen Maj-Britt Niel-
sens e-mail til Jeanette Nielsen:
Jeg tror ikke det er så godt, at jeg sender KL § 69B sagerne til dig – tavshedspligt.
Men jeg har modtaget nedenstående og vedhæftede fra Maj-Britt Nielsen.
Der er der hedder Jack Holk og to af hans medarbejdere (den ene hedder Ane Edelbo
Lauritzen) der tilsyneladende skulle bistå udbyttekontoret (Dorthes kontor). Hvor-
vidt det er sket, ved jeg ikke.
7.3.5 Umiddelbart efter at have modtaget Susanne Thorhauges e-mail af 25. august
2015, jf. afsnit 7.3.2 ovenfor, videresendte Jonatan Schloss denne til Jens Sørensen
og René Frahm Jørgensen med en e-mail med dette indhold:
Emne: Fwd: Udbytterefusion
?
UKS Side 2951
U
K
S
497/613
Dok.nr. 18142586.1
Ligeledes den 25. august 2015 videresendte Susanne Thorhauge denne e-mailveks-
ling til Richard Hanlov og Jonatan Schloss:
Til orientering.
7.3.6 Senere samme dag, den 25. august 2015, sendte René Frahm Jørgensen en e-mail
til Dorthe Pannerup Madsen med dette indhold:
Emne: Korrespondance – jeg har behov for en snak med dig
Se vedhæftede i følgende rækkefølge:
1. Fwd: Udbytterefusion – mail fra Jonatan. Bemærk det som Susanne T. skriver –
hvordan er opgaven "skåret" og hvem har vidst hvad?
2. VS: Refusionsanmodninger (kildeskat) – mail fra Susanne T.- hun ringede til mig
tidligere i dag.
Det er klart en følge af det som tidligere har talt om – og jeg vil meget gerne stå på
mål for vores prioriteringer.
Jeg svarede Jens, at jeg tidligst kunne levere noget i morgen – og han svarede retur
"skal være i morgen".
...
Dorthe Pannerup Madsen besvarede samme dag René Frahm Jørgrensens e-mail
således:
Tak for mail – jeg har nu gennemgået mine mails for 2014 og 2015 – jeg har ikke
modtaget notatet af 20. august 2014 vedrørende refusionsanmodninger – Store Sel-
skabers kildeskatteprojekt.
Jeg undre mig over formuleringen i nedenstående mail – er det møntet på mig eller
Lisbeth Rømer?
Med den sidste sætning henviser Dorthe Pannerup Madsen til Peter Tøttrups e-mail
af 23. september 2014, jf. kapitel 12, afsnit 42.2.2.2, ovenfor: En tilsvarende anmod-
ning er desværre aldrig blevet besvaret af den tidligere ansvarlige driftsenhed i Høje-
Tåstrup.
Senere samme dag, den 25. august 2015, besvarede René Frahm Jørgensen Jonatan
Schloss’ e-mail til ham og Jens Sørensen, jf. afsnit 7.3.5 ovenfor, således:
UKS Side 2952
U
K
S
498/613
Dok.nr. 18142586.1
Jeg har nu sammen med Dorthe Pannerup haft mulighed for at undersøge den rolle
vi har haft i nedenstående.
Notat af d. 20. august 2014
Notatet ses ikke at være sendt til Dorthe Pannerup eller undertegnede, hvorfor vi
ikke har haft mulighed for at agere på det. Jeg har set min egen mail igennem for
både 2014 og 2015 og det samme har Dorthe gjort – uden resultat. Det er uvist om
det er sendt direkte til en medarbejder i min afdeling, men tænker ikke at det er den
metode vi anvender til at implementere ny lovgivning på i SKAT.
...
7.3.7 Ligeledes den 25. august 2015 skrev Dorthe Pannerup Madsen en e-mail til Orla
Kristensen til dennes private e-mailadresse med oplysning om, at SKAT dagen før
havde indgivet anmeldelse til SØIK om formodet økonomisk kriminalitet. I den for-
bindelse skrev Dorthe Pannerup Madsen:
Håber at l nyder sol, vandet og varmen.
Her i SKAT er det også blevet meget varmt, jf nedenstående:
... [En redegørelse om, at SKAT dagen forinden havde indgivet anmeldelse til
Statsadvokaten for særlig Økonomisk og international Kriminalitet om formo-
det svindel med refusion af udbytteskat, og om baggrunden herfor]
Det fylder rigtig meget og René er lidt bekymret for sit job.
Jeg oplever også, at min person bliver sværtet, men sådan er det vel altid i den slags
sager.
Dagen efter, den 26. august 2015, besvarede Orla Kristensen Dorthe Pannerup
Madsens e-mail således:
...
Det lyder som om lisbeths forudanelser er blevet opfyldt. Hun har jo gentagne gange
bedt både Østbanegade og ledelsen i BR gøre noget ved det hul der kontrolmæssigt
var omkring refusion af udbytteskat.
...
Har du snakket med Lisbeth rømer. Har du hendes gamle papirer og indstillinger
vedr kontrol af udbytteskat. Ellers burde du nok lige kontakte hende. ...
UKS Side 2953
U
K
S
499/613
Dok.nr. 18142586.1
Dorthe Pannerup Madsen besvarede den 1. september 2015 Orla Kristensens e-
mail således:
Her går det godt – det er en meget travl tid med besøg af Intern Revision, ...
Jeg har talt med Lisbeth Rømer og hun siger – det samme som dig, at hun jo har
sagt det gentagne gange, men talt for døve øre.
...
Knivenes kamp har kørt i nogen tid nu, specielt hos René og Susanne Thorhauge.
Frank Høj Jensen er usynlig og gået i flyverskjul.
René er ikke stolt af situationen, da Lisbeth Rømer har skrevet et notat til Jesper
Rønnow om refusion af udbytteskat.
...
Aftalerne med de 3 banker om aflevering på regneark er af Jura blevet dødsdømt.
...
Medarbejderne i HTA og jeg er rykket endnu mere tæt sammen.
8. Kvartalsstatus 2. kvartal 2015 til SKATs direktion
Betaling og Regnskabs status for 2. kvartal 2015 blev afleveret til SKATs direktion
den 7. september 2015. Om revisionsrapport 12-014, Revision af udbytte- og royal-
tyskat, hedder det:
UKS Side 2954
U
K
S
500/613
Dok.nr. 18142586.1
Anbefalinger
1) At få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af indtægter for ud-
bytteskat bør ændres, så de indregnes indenfor de retningslinjer som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen fastsætter.
2) At der bliver etableret et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af
udbytteskat.
3) At der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle
data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
4) At foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
5) At der ledelsesmæssigt tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt skønsmæssigt fastsættelse tages i anvendelse som andre steder i
organisationen.
6) At SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
7) At justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsværdien øges og den
lever op til SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale firma koder.
8) At der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives, hvad der skal
kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
Aktiviteter
Ad 1) Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som pt. arbejder på at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT. Ar-
bejdsgruppen er forankret i Betalings- Regnskabskontoret.
Punktet er afsluttet.
Ad 2) Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning nedsættes en arbejdsgruppe
mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet bliver at beskrive den
arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle fokusområder i forbindelse med
fremtidig Intern Kvalitetssikring.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
I rapporten fra Intern Revision nævnes de forskellige aktører og deres rolle i forhold
til udbytteområdet. Den nedsatte arbejdsgruppe med deltagelse af de nævnte ak-
tører har bl.a. haft til formål at skabe en tættere dialog og drøfte eventuelle snitfla-
der og/eller opgavefordelinger, således at opgavefordelingen er klar, og der er sam-
men- hæng i hele processen. Endvidere er der foretaget en omorganisering i april
2014, hvorefter det overordnede ansvar for indberetninger via eKapital ligger under
Kundeservice, Udvikling, Selskaber og Digitalisering, sammen med proces-ejeran-
svaret for afregningen qf udbytteskatten og indberetninger foretaget via TastSelv
Erhverv. Ansvaret for den samlede proces er således samlet i Udvikling, Selskaber
og Digitalisering. Der er endvidere igangsat drøftelser med Kundeservice, Erhverv
om losning af konkrete opgaver relateret til Udbytteadministrationen. Der er dog
UKS Side 2955
U
K
S
501/613
Dok.nr. 18142586.1
ikke p.t. færdiggjort en skriftlig samlet beskrivelse af opgave- og ansvarsfordelingen
på udbytteområdet.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for placering qf opgaver inden den
30. september 2015.
Ad 3) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med relevante system- og procesejere
af- klare hvilke afstemninger, der er mulige i Ny Tastselv samt overveje mulige kon-
troller i Intern Kvalitetssikring. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kom-
pleks af- stemning, som berører systemerne NTSE, 35 og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv indhenter omkostningsskøn hos CSC,
så det kan dokumenteres, at alle data er overført korrekt og fuldstændigt mellem
systemerne NTSE, 3S og SAPPS. for perioden 1. april-30. april 2015. Samt at der er
et grundlag for en vurdering af behovet for fremtidig afstemning/dokumentation til
kontrol af dataflow mellem systemerne. SIR holdes løbende orienteret om fremdrif-
ten på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17/8 2015:
Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november 2014 og 21. januar
2015 med Intern revision redegjort for det overordnede data.flow mellem syste-
merne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning. Foranlediget af
disse møder har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en bestilling hos SKATs
IT-leverandør på en prøveafstemning. Der blev ikke godkendt budget til at gå videre
med denne opgave.
SKAT har ikke mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet
mellem systemerne uden at der gennemfores væsentlige systemændringer. Dataflo-
wet overvåges imidlertid påfølgende måde:
 Der leveres månedlige udtræk af mellemlager fra NTSE til 3S for så vidt
angår eventuelle manglende overførsler af indberetninger vedrørende
den samlede udbytteangivelse. SKATs IT leverandør har endvidere leveret
udtræk vedrørende eventuelle manglende indlæsninger af indberettede
udbyttemodtagere i 3S efter anmodning fra SKAT
UKS Side 2956
U
K
S
502/613
Dok.nr. 18142586.1
 Filoverførsel fra 3S til SAPPS overvåges og det kontrolleres, at alle filer
indlæses.
Det er endvidere på møde mellem IT-drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer
og Selskaber og Digitalisering sket en drøftelse af dataoverførslen mellem 3S og
RKO. Det er foreslået, at den nuværende dataoverførsel fra 3S til RKO afvikles/afbe-
stilles. System 3S skal i stedet aflevere/indberette data ved en filoverførsel på
samme måde som eksterne indberettere. Denne metode vil i højere grad give SKAT
direkte adgang til at overvåge, om der opstår fejl ved indlæsningen af udbyttemod-
tagere i RKO. Det vurderes at denne ændring kan gennemfores uden væsentlige
omkostninger.
Endelig skal det bemærkes, at det er SKATs overordnede målsætning at system 3S
skal afvikles. Der har været igangsat projektbeskrivelse, men det har af ressource-
mæssige årsager været nødvendigt at stille dette arbejde i bero indtil videre. En
afvikling af system 3S (og dermed udvikling af nye integrationer) vil give mulighed
for at tage højde for, at der kan foretages den nødvendige afstemning af dataflowet.
Det bemærkes endelig, at Rigsrevisionen har påbegyndt løbende årsrevision af ud-
bytteskat.
Videre forløb:
Selskaber og Digitalisering vil genfremlægge anmodning om budget til bestilling af
prøveafstemning.
Ad 4) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare hvilke afstem-
ninger, der periodisk skal sikre afstemning mellem angivelse (manuelle angivelse og
Tastselv) og betaling. Fristen kan ikke overholdes, da det er en meget kompleks af-
stemning, som berøre systemerne NTSE, 3S og RKO.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske afstemning bagudrettet. SIR har tilkende-
givet at det mest hensigtsmæssige er en system løsning.
En systemløsning kræver en nærmere beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige regnskabsgodkende/ser for FK 6112 Udbyt-
teskat beskrive fremdriften.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
UKS Side 2957
U
K
S
503/613
Dok.nr. 18142586.1
I forhold til afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere er
punktet delvist afsluttet. Der er med virkning fra 1. januar 2014 gennemført væ-
sentlige ændringer af indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv for udbytte. For
selskaber, der ikke er noteret på et børs, skal der alene ske indberetning af udbyt-
temodtagere. Den indeholdte udbytteskat indberettes for hver udbyttemodtager og
der sker en systemmæssig opgørelse af den samlede indberettede udbytteskat pr.
vedtagelsesdato. Den samlede indberettede udbytteskat for de enkelte udbyttemod-
tagere danner grundlag for opgørelse af SKATs krav over for selskaber; der er såle-
des ikke længere en afstemningsproblematik i forhold til indberetninger for unote-
rede aktier.
Er der tale om børsnoterede selskaber, så indberettes oplysninger om udbyttemod-
tagere i eKapitalløsningen, mens den samlede udbytteangivelse indberettes af sel-
skabet i TastSelv Erhverv. Der er fortsat et afstemningsproblem i denne situation.
Selskaber og Digitalisering har arbejdet på etablering af standardrapport i DataWa-
rehouse til brug for afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemod-
tagere. Rapporten, som den foreligger p.t., skal revurderes, herunder udbygges med
data for udenlandske udbyttemodtagere. Der er arbejdet med enkelte cases, hvor
der kunne konstateres, det der ikke umiddelbart var overensstemmelse.
Det har på møde med Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab m.fl. og SIR
været drøftet om det er muligt, at samle indberetning af udbyttemodtagere og ud-
bytteangivelse i en handling som et forslag til systemændring, hvor eksempelvis ind-
beretningerne om udbyttemodtagerne i eKapital-løsningen kan danne grundlag for
en automatisk opgørelse af den samlede udbytteskat til betaling. Det vurderes, at
dette vil være en væsentlig systemændring. Selskaber og Digitalisering forventer –
inden udgangen af 2015 – at igangsætte en analyse af den samlede indberetnings-
løsning for udbytte, herunder om det også i forhold til børsnoterede selskaber – er
muligt at samle angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en
handling.
Videre forløb:
Ved den planlagte analyse af den samlede indberetningsløsning for udbytte, der
igangsættes inden udgangen 2015, vurderes på mulighederne for at samle angi-
velse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en handling fs.v.a. børsno-
terede selskaber.
Ad 5) Betaling og Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare muligheden for
at pålægge selskaberne dagbøder for manglende indsendelse af angivelse.
UKS Side 2958
U
K
S
504/613
Dok.nr. 18142586.1
Forskellige juriske aspekter har været drøftet med JURA og der er foretaget en af-
grænsning til sager om aktionærlån, som er beskrevet i styresignalet dateret den 3.
december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for opkrævningen.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status 17/8 2015:
SIR anbefaler, at der ledelsesmæssigt bør tages stilling til, hvorvidt bestemmelserne
for at pålægge dagbøder samt skønsmæssig ansættelse tages i anvendelse som an-
dre steder i organisationen.
Selskaber og Digitalisering har forespurgt JURA om muligheden for at foretage en
skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat. Der er endvidere udarbejdet udkast til
brev og den overordnede forretningsgang er drøftet med Betaling og Regnskab. Det
er vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuværende
ressourceallokering til Udbytteadministrationen, hvorfor anvendelse af bestemmel-
serne og implementering af processen kræver en ledelsesmæssig beslutning.
Henset til at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre maskinel
afstemning mellem selvangivelsens felt 37 og den indberettede udbytteangivelse, er
det vanskeligt at foretage en systematisk udvælgelse af sager, der bør pålægges
dagbøder eller ansættes skønsmæssigt.
Videre forløb:
Der udarbejdes en endelig indstilling om behov for beslutning og placering af op-
gaven inden den 30. september 2015.
Ad 6) Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse i Udvikling Erhverv i
samarbejde med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet, hvor der i EU-regi er taget beslutning
om fælles regler for etablering af et system til indeholdelse/refusion af udbytteskat
til udenlandske udbyttemodtagere, herunder muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet er afsluttet.
Aktuel status den 17. august 2015:
Selskaber og Digitalisering og Betaling og Regnskab har udarbejdet en overordnet
beskrivelse af de nuværende forretningsgange vedrørende refusion af udbytteskat.
Der anmodes om refusion enten ved udfyldelse af en blanket og indsendelse af do-
kumentation, eller ved den såkaldte "regnearksordning". I forhold til regnearksord-
UKS Side 2959
U
K
S
505/613
Dok.nr. 18142586.1
ningen, hvor der er indgået aftale med 3 pengeinstitutter om indsendelse af an-
modninger på deres kunders vegne, foretages kontrol af den dokumentation, der
indsendes. Der indsendes imidlertid ikke dokumentation i form af attestation for
skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der et ikke på nuværende tidspunkt iværk-
sat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning om yder-
ligere dokumentation. Der modtages et stigende antal sager vedrørende anmod-
ning om refusion. Henset til det stigende antal sager og ønsket om yderligere kontrol
vedrørende regnearksordningen, er der igangsat oplæring af flere medarbejder, der
kan behandle anmodninger om refusion. Forskellige muligheder for bedre sikring
af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en egentlig fornyelse af
aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse af mulighederne for
udvidelse af VP-ordningen (nettoafregning) med flere lande.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år – i regi af OECD – har været arbej-
det på at opstille rammerne for et standardiseret system (TRACE), hvorefter proce-
durerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af syste-
met vil betyde, der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat
ved udbytteudlodningen, således at der ikke efterfølgende skal ske refusion af ud-
bytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og
gennemførelse af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Videre forløb
Selskaber og Digitalisering, Betaling og Regnskab, Kundeservice Erhverv arbejder
videre med muligheder og behov for fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 penge-
institutter, herunder behovet for yderligere kontrol af den dokumentation, der lig-
ger til grund for de samlede refusioner via regnearksordningen.
Selskaber og Digitalisering undersøger endvidere mulighederne for udvide den nu-
værende VP-ordning, hvorefter der afregnes den korrekte udbytteskat efter den gæl-
dende dobbeltbeskatningsaftale på indeholdelsestidspunktet.
Ad 7) Sandsynlighedskontrollen og regnskabsgodkendelsen er nu i overensstem-
melse med vejledningen for regnskabsafslutning.
Punktet er afsluttet.
Ad 8) Betaling & Regnskab vil i samarbejde med procesejer afklare om det er muligt
at indlægge yderligere kontroller, eventuelt at der i forbindelse med sandsynlig-
hedskontrollen/regnskabsgodkendelsen indarbejdes et punkt i SKATs vejledning
regnskabsafslutning – lokale firmakoder.
Der arbejdes fortsat på beskrivelsen i samarbejde med procesejer. Frist udestår.
Frist 31.05.2015 - (Udskudt)
UKS Side 2960
U
K
S
506/613
Dok.nr. 18142586.1
Aktuel status den 17. august 2015:
Se punkt 6.
Indstilling
Det indstilles, at direktøren for Inddrivelse fortsat følger op på den uafsluttede ak-
tivitet i punkt 8 og giver Økonomisk Koordinering tilbagemelding om fremdriften
ved næste kvartalsopfølgning.
9. Jonatan Schloss’ e-mail af 9. september 2015 til Jesper Rønnow Simonsen
Den 9. september 2015 sendte Jonatan Schloss en e-mail med dette indhold til Je-
sper Rønnow Simonsen:
Emne: Fortroligt – input til handlingsplan
Hermed som aftalt nogle tanker til brug for din handlingsplan, som jeg kunne se
ministeren bestilte i TV her til aften, dels vedr. evt. udskillelse af Inddrivelsen, dels
vedr. styrkelse af procesejerskabet jf. udbytteskat sagen.
1. Udskillelse af inddrivelsesopgaven – integration af betalingsopgaven i Kundeser-
vice
Den nuværende betalingsopgave hænger tæt sammen med dels Kundecenteret,
dels afregningsprocesserne i Udvikling. De nye kontrolopgaver knyttet til udbytte-
skatsrefusion er lagt i Erhverv. Det vil være positiv for kunderejserne, hvis betalings-
delen derfor kommer tilbage til KS. Kimen til nogle af de kundefjendske aktiviteter,
vi har i dag, er båret af manglende sammenhænge mellem opkrævning og betaling.
Kunderne forvirres og havner i en evig omstilling mellem søjler, der burde være
symbiotisk forbundene.
Vi er i SKAT dybt afhængige af, at vi kan tegne og overholde processer på tværs samt
tænke helhedsorienteret ift., at betalinger går automatisk på plads i vores systemer.
Vores ambition i en end-to-end proces vil være, at betalings flowet indarbejdes ty-
deligere i opkrævningsprocessen, således at vi kan få en målrettet vision om, at der
skabes en entydig reference mellem opkrævning og betaling. Visionen bør være, at
alle indkomne betalinger går på plads i regnskabet og bogføres automatisk - uden
medarbejderinvolvering indenfor 24 timer – OG at kunden kan se, at betalingen er
på plads. Denne vision skabes ved at skabe sammenhænge, hvor betalingsidentifi-
kationen er indlysende for kunderne i opkrævningsprocessen. Vi er i dag i høj grad
ramt af, at rigtig mange betalinger havner på interimskonti og er uplacerbare.
UKS Side 2961
U
K
S
507/613
Dok.nr. 18142586.1
En meget stor del af kald fra vores kunder handler om betalinger, der ikke er gået
på plads, uretmæssige rykkere til kunder, som har betalt osv. Der skal derfor bygges
en robust bro mellem Kunde- og Betalingscenter, ligesom de systemmæssige bin-
dinger skal gås efter i sømmene. Organisatorisk vil det umiddelbart være oplagt at
fusionere Betalingscenteret med Kundecenteret pga. fælles kunder og opkald. Og
som en detalje – John har tidligere været chef for Betalingscenteret i opbygningsfa-
sen, så han kender opgaven og folkene. På det faglige vil det være opgavetyperne i
forbindelse med manuelle processer i forbindelse med betaling, afstemning af sy-
stemer, fejllistebehandling, hvor synergien er størst i forhold til Kundecentret. Disse
opgaver er vist nok alle placeret i Ringkøbing. Det vil endvidere give John handle- og
bevægelsesfrihed i stille perioder. John har selv argumenteret for, at en sådan op-
gavesammenlægning vil kunne indebære et effektiviseringspotentiale.
Men det vil blive en meget stor afdeling med et kæmpe driftsansvar. Jeg kan forstå,
der også udestår en hel del implementeringsarbejde fra turnusanalysen der. En
mulighed kunne være at sparke et kontorchefniveau ind i forhold til John. Ledelses-
kraft er helt essentielt her. Afhængigt af, hvad der følger med fra Inddrivelsen skal
John i hvert fald have 1 KC + 2 AC ere til at styre og udvikle betalingscenteret oveni
de normale driftsfolk og funktionsledere. Dark horse her er, hvis der viser sig at
være flere ”åbne døre” i udbetalingskontrollen. På nuværende tidspunkt skønner vi
et behov for ca. 20 DTS ere/HK ere til at lave manuel kontrol på udbytteskatrefusion,
indtil der bliver lavet ny lov og IT. Men det kan vi risikere at skulle gange med flere,
hvis der som nævnt er andre steder, hvor processerne og udbetalingskontrollen er
utilstrækkelig. Det mangler jeg viden om, men man kan frygte det værste.
2. Læren af udbytteskat svindelsagen – styrke procesejerskab via GPS
Ambitionen om at skabe et end-to-end ansvar i SKAT som besluttet i GPS (God Pro-
ces Styring) modellen er nødvendig. Det er helt afgørende, at et entydigt ansvar for
alle aspekter af processerne er placeret. Uanset om processen påvirkes af ny lov-
givning, nyt IT eller ”bare” skal optimeres i alm. drift. Det har ikke været klart nok
tidligere (før 2015), hvem der har haft initiativforpligtelsen til at sikre, at driftens
processer tilpasses ny lovgivning, ny viden, nyt IT osv. Med GPS modellen er det
ansvar entydigt placeret i KS Udvikling fsva. ca. 80 % af SKATs centrale processer.
Undtaget er i al væsentlighed processerne omkring betaling og inddrivelse. Ved pkt.
1 placeres 95 % af procesejerskabet entydigt i KS Udvikling. Indsats vil stadig have
Told og noget kontrol. Jeg ved ikke, hvordan der arbejdes med GPS i Indsats.
Der har i foråret kørt en GPS implementeringsproces styret af Økonomi. Den er i
god gænge, men er på ingen måde i land. Opgaven er langt større end vi formentligt
er klar over. Læren af bl.a. udbytteskatsagen, men også ved at kigge på andre om-
råder er, at eksisterende manuelle processer enten slet ikke er beskrevne eller er
beskrevet for mange år siden og i meget varierende kvalitet og metodevalg. En del
UKS Side 2962
U
K
S
508/613
Dok.nr. 18142586.1
af dem er formentligt også ulovlige, som vi har set tidligere i Motor, Told og nu i
udbytteskatrefusion (regnearksmodellen).
Det er derfor ikke tilstrækkeligt blot at placere ansvaret entydigt, der skal også ses
på kompetencer og bemanding i KS Udvikling. Udvikling (eller nyt navn - Udvikling
og Processer) har reelt fået den ekstra opgave at udvikle procesbeskrivelser, ar-
bejdsmetoder og interne forretningsgange, der skal sikre kundernes retssikkerhed,
kundeindsigt, enkelthed, effektivitet og korrekthed i vores sagsbehandlingsproces-
ser. Det er en opgave, som er delvis ny for Udvikling (manuelle processer omkring
sagsbehandling har man ikke arbejdet med før) - og i en tid, hvor procesejerne i
forvejen er presset jf. vores mange IT udviklingsaktiviteter, TAK program, effektivi-
seringer osv. Jeg har i år givet Udvikling ca. 14 nye årsværk (udviklingskonsulenter
plus servicedesignere) til disse opgaver ved at tage fra driftsafdelingerne. Men med
dette vil det vare formentligt 3 år inden vi er bare nogenlunde igennem de vigtigste
processer. Udbytteskatsagen har lært os, at det kan vi ikke vente på.
Der skal derfor opbygges nye kompetencer og opgaver i Udvikling. En tanke kunne
være, at etablere et tværgående kontor i Udvikling med det sigte, at udvikle og kva-
litetssikre (særligt de "manuelle") processer i de kunderettede opgaver i SKAT. Et
stort arbejde i den forbindelse venter, så vi kan få beskrevet og kvalitetssikret vores
nuværende forretningsgange samt udvikle et bæredygtigt koncept for udrulning af
nye processer båret af lovgivning og effektiviseringsprojekter. Kontoret vil blive af
tværgående karakter i Udvikling og skal agere på tværs af procesejerkontorerne.
Fordelen bliver, at vi i højere grad end i dag sikrer tværgående processer og ensar-
tede sagsbehandlingsaktiviteter, der er gennemskuelige for kunderne. Kontoret vil
samtidig skulle agere sparringspartner for driftsunderdirektørerne på arbejdspro-
cesserne, således at udfordringer fanges tidligt og i opløbet. Driftsunderdirektø-
rerne vil fortsat have ansvaret for at overholde de aftalte processer, ligesom de og
deres folk væsentligt vil skulle bidrage til arbejdet med at kortlægge, beskrive og
forbedre de eksisterende processer.
Det nye kontor i Udvikling vil bruge de dedikerede udviklingskonsulenter i både ud-
rednings- og opbygningsarbejdet som ambassadører i implementeringen af beskri-
velserne af hidtidige- og fremtidige processer - og dermed sikre et vitalt tilbageløb
til procesejerne, så vi kan sikre vidensdeling og ensartethed.
Jeg tænker at kvalitets- og proceskontor i KS Udvikling fordrer en opmanding, hvis
vi skal rykke på den gamle ”gæld” med ubeskrevne / dårligt beskrevne/desiderede
forkerte manuelle og IT understøttede processer for alvor i 2016-17. Et slag på ta-
sken er ca. 2 personer for hver driftsafdeling, hvor der er kritiske processer med
risiko for fejl. Dvs. Motor, Person, Udland, Erhverv, Ejendom og så Betaling. Told
burde man også kigge på, men det må Jim svare på. Dvs. 6 * 2 = 12 AC ere + 1 KC.
UKS Side 2963
U
K
S
509/613
Dok.nr. 18142586.1
Ekskl. Told. Man kan overveje at se på, om der kan flyttes folk fra Økonomi til dette
kontor. Dels Jørgen P s kontor, dels Majkens nye kontor har begge procesfolk sid-
dende, og er groft sagt tænkt som nogle, der skal sørge for, at Richards folk laver
deres arbejde. Dvs. de har en bestiller opgave, hvor der mere er brug for udfører i
den aktuelle situation med i hvert fald 2 års oprydningsarbejde foran os.
3. Forbehold
Jeg mangler indsigt i betalingscenteret, herunder turnusanalysen, og har ikke drøf-
tet overvejelserne med John, så det vil være en god idé, hvis jeg kunne nå at gøre
det, inden du laver dine endelige formuleringer.
Du tager selvfølgelig bare, hvad du kan bruge og smider resten ud. Vi har status-
møde i morgen, så der kan vi evt. lige vende det.
10. Møde den 16. september 2015 mellem SIR og direktørerne for områderne Kun-
deservice, Inddrivelse, Indsats og IT
10.1 Forberedelse af mødet
Til brug for mødet, hvor deltagerne skulle drøfte et udkast til SIRs rapport om SKATs
administration af udbytteskat (der i sin endelige form blev afgivet den 24. septem-
ber 2015, jf. kapitel 3, afsnit 1, ovenfor), var udsendt denne dagsorden:
AGENDA FOR MØDET
1. Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den lø-
bende administration af Udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt
indeholdende arbejdsopgaver fordelt på direktørområder
2. Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015
3. Foreligger der en samlet risikovurdering af udbytteområdet
4. Hvem varetager den løbende overvågning af setup'et for UDBYTTESKAT (Pro-
cesser, rutiner, forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet
i forretningsgangene)
5. Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder
6. Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplacering på udbytteområdet
7. Eventuelt
UKS Side 2964
U
K
S
510/613
Dok.nr. 18142586.1
10.2 Mødet
I mødet deltog Kurt Wagner, Winnie Jensen, Jens Sørensen, Jim Sørensen, Jan Topp
Rasmussen og Jonatan Schloss.
10.3 Opfølgning på mødet, e-mailveksling den 17. september 2015
Den 17. september 2015, dagen efter det møde, der er omtalt afsnit 10.2 ovenfor,
foregik der en meget omfattende e-mailveksling mellem mødedeltagerne (i mindre
grad Kurt Wagner). Uddrag af denne e-mailveksling gengives i dette afsnit.
10.3.1 Kl. 9.21 skrev Jonatan Schloss en e-mail til Richard Hanlov, hvoraf blandt andet
fremgår:
Jeg tænker en del over, hvordan vi får styr på processerne i KS og Betalingscenteret.
Taler også meget med Jesper om det.
Som jeg ser det har SKAT formentligt ikke i nyere tid systematisk gennemgået pro-
cesserne. Altså om de er lovlige, sikre, effektive og kundevenlige. Jeg tænker her pri-
mært på de manuelle processer.
Jeg vurderer, vi skal have et kontor/en taskforce på ca. 20 mand i 2 år til at gen-
nemgå hele butikken med de 4 briller på.
Som du ved, har jeg bedt Jesper om en opmanding/budget til det. Han prøver også
men frygter, at finansen afviser det meste.
...
Hvis Karsten får talt Jesper væk fra det, så er vi tilbage til, at vi selv skal løse opgaven
indenfor KS rammer.
Og vi skal løse opgaven! Efter GPS er det 100 % dig og mig, der står for skud næste
gang et eller andet går galt ude i driften, hvis der ikke er en god proces beskrevet.
10.3.2 Kl. 11.54 skrev Kurt Wagner en e-mail til Jonatan Schloss, Jens Sørensen, Jim Søren-
sen og Jan Topp Rasmussen med Jørn Haagensen c.c.:
Tak for mødedeltagelse i går. Som aftalt har jeg udarbejdet et kortfattet skriv inde-
holdende de forhold vi berørte på mødet i går.
I må meget grene melde tilbage, om I kan tilslutte jer indholdet.
UKS Side 2965
U
K
S
511/613
Dok.nr. 18142586.1
Kurt Wagners kortfattede skriv havde dette indhold:
1. Overordnet vurdering af ansvarsplaceringen
Den nuværende ansvarsfordeling på udbytteområdet blev implementeret forbin-
delse med organisationsændringen pr. 1. april 2013.
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev arbejdsopgaverne vedrørende
udbytteskat samt refusion heraf forankret ved følgende direktørområder:
 Kundeservice
 Inddrivelse
 Indsats
 IT
Den samlede proces for administration af udbytteskat er således opdelt i en række
delprocesser, der er forankret ved de involverede direktørområder.
Vurdering af kontroller samt kontrolniveau
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev der gennemført en overordnet
fordeling af arbejdsopgaver på de enkelte direktørområder. Ved organisationsæn-
dringen pr. 1. april 2013 blev der ikke gennemført en vurdering af kontrollerne i
forbindelse med udbytteadministrationen. Der blev således ikke aktivt taget stilling
til kontrolniveauet på udbytteområdet, Herunder en opdeling af kontrollerne i de
enkelte forretningsgange samt kontroller af overvågende karakter. Som en følge
heraf blev der ikke taget stilling til en eventuel fordeling af kontroller på de involve-
rede direktørområder.
Ansvar for den daglige drift (operationelt ansvar)
Direktørområdet Kundeservice varetager den løbende administration af syste-
merne vedrørende angivelse af udbytte, indberetning af udbytte samt refusion af
udbytteskat. Kundeservice varetager ansvaret for afstemning mellem angivelse og
indberetning samt ansvaret for afstemning mellem indeholdt udbytteskat og den
efterfølgende bogføring.
Direktørområdet Inddrivelse varetager den løbende udbetaling af udbytteskatte-
refusion. Processen omfatter udbetaling af ansøgt udbytteskatterefusion fra aktie-
ejere, der er omfattet af udenlandsk skattepligt. Processen omfatter i det væsent-
ligste følgende elementer:
 Modtage anmodning om udbytteskatterefusion bilagt påkrævede doku-
menter
 Kontrollere, at anmodningen er bilagt relevante dokumenter
UKS Side 2966
U
K
S
512/613
Dok.nr. 18142586.1
 Efterregning af det anmodede beløb for udbytteskatterefusion
 Udbetaling af udbytteskatterefusion
Direktørområdet Indsats gennemfører løbende projekter med henblik på at re-
ducere "Skattegabet". For så vidt angår udbytteskat har direktørområdet Indsats
ikke gennemført indsatsprojekter rettet mod refusion af udbytteskat (Se afsnit xx,
henvisning til afsnittet vedr. 1. forsvarslinie).
Direktørområdet IT initierer løbende ændringer af IT-understøtningen ændrings-
ønsker fra de enkelte procesejere henhold til ændringsønsker fra de enkelte pro-
cesejere.
Overvågning af den samlede proces for udbyttebeskatning herunder vurde-
ring af det etablerede kontrolniveau
I SKAT har der ikke været implementeret en samlet løbende overvågning af udbyt-
teområdet på tværs af de involverede direktørområder. Det er dog overfor Intern
Revision anført, at det ved organisationsændringen i april 2013 var forudsat, at
direktørområdet Kundeservice skulle varetage det samlede procesejeransvar og
ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret ved Kundeservice. Reelt
har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4 direktørområder i perio-
den efter organisationsændringen.
Den manglende konsolidering af procesejeransvaret for hele udbytteprocessen har
tillige medført, at der ikke er gennemført en konsolideret risikovurdering, der har
kunnet udgøre en platform for løbende velbegrundede ændringer af processen for
udbytteskat
Det skal bemærkes, at den manglende etablering af et samlet procesejeransvar ikke
er ensbetydende med, at der ikke skal ske en løbende vurdering af den samlede
udbytteproces. De enkelte involverede direktørområder vil ud over at være ansvar-
lige for en løbende vurdering og efterfølgende forbedring af den del af processen,
der er forankret ved det pågældende direktørområde ligeledes være ansvarlig for
en samlet og effektiv udbytteproces.
Hvilke kontroller er reelt implementeret på udbytteområdet
Ved organisationsændringen pr. 1. april 2013 blev følgende kontroller forudsat im-
plementeret på udbytteområdet:
Afstemning mellem angivelse og indberetning
Afstemning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring Bilags-
kontrol i forbindelse med udbetalingen af refusionsbeløb
Løbende regnskabsgodkendelser.
UKS Side 2967
U
K
S
513/613
Dok.nr. 18142586.1
10.3.3 Kl. 13.20 sendte Kent D. Sørensen en e-mail til Jonatan Schloss med Susanne Thor-
hauge, Richard Hanlov, Jan Muff Hansen og Lars Tjæreby Rasmussen c.c. Af e-mai-
len fremgår:
En enkelt bemærkning mere:
Det fremgår af papiret
Det er dog overfor Intern Revision anført, at det ved organisationsændringen i april
2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice skulle varetage det samlede
procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af processen, der er forankret
ved Kundeservice. Reelt har procesejerskabet dog været forankret ved samtlige 4
direktørområder i perioden efter organisationsændringen.
Opgavebeskrivelsen er dog ret klar:
Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle ydelser og processer
indenfor Inddrivelse.
Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for hele produktions-
området og bidrager til analyse, planlægning og styring af området.
I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndtering, bidrag til lov-
givningsprocesser, forretnings- og procesudvikling, bestilling af systemændringer,
ministerbetjening, direktionsbetjening samt betjening af intern revision og Rigsrevi-
sionen.
10.3.4 Kl. 15.04 skrev Jonatan Schloss yderligere en e-mail til Kurt Wagner, med Jørn Haa-
gensen, Jens Sørensen, Jim Sørensen og Jan Topp Rasmussen c.c. Af denne e-mail
fremgår:
Jeg har tilladt mig at konsultere to af mine erfarne folk, som har været med hele
vejen (og længere til!).
I forhold til Kundeservices opgaver vedr. udbytteskatsrefusion har jeg derfor føl-
gende kommentarer til det fremsendte:
 KS havde ansvaret for udbytteattestindbereretning i 3 S, men KS havde
ikke ansvar for sagsbehandlingen vedr. udbytteskatterefusion. KS havde
ansvaret for de processer, der skal muliggøre afstemning, men KS havde
ikke ansvar for selve afstemningen. Jeg vedhæfter en slide fra procesejer-
uddannelsen i 2010 som illustration af den hidtidige definition af proces-
ejerrollen. GPS er ved at ændre denne definition.
 Mht. gennemførte kontroller, så blev der gennemført afstemning mellem
angivelse og indberetning for unoterede aktier pr. 1. januar 2014. Afstem-
ning mellem registrering af udbytteskat og efterfølgende bogføring blev
UKS Side 2968
U
K
S
514/613
Dok.nr. 18142586.1
ikke gennemført. En afstemningsrapport kunne ikke bestilles hos CSC pga.
Økonomis afslag på bevilling til dette ønske.
 Mht. overvågning af den samlede proces fremgår det af den gældende
opgavebeskrivelse jf. intranettet
(http://info.ccta.dk/getFile.aspx?Id=127114)
o ”Afdelingen Betaling og Inddrivelse varetager ejerskabet for alle
ydelser og processer indenfor Inddrivelse.
o Afdelingen varetager desuden den tværgående koordinering for
hele produktionsområdet og bidrager til analyse, planlægning og
styring af området.
o I opgavevaretagelsen indgår blandt andet fordringshaverhåndte-
ring, bidrag til lovgivningsprocesser, forretnings-og procesudvik-
ling, bestilling af systemændringer, ministerbetjening, direktions-
betjening samt betjening af intern revision og Rigsrevisionen.”
Med ”Inddrivelse” ovenfor er ment forretningsområdet Inddrivelse, hvorunder be-
talingsopgaverne ligger. Så jeg er usikker på, hvorfra det kommer, at ”det ved orga-
nisationsændringen i april 2013 var forudsat, at direktørområdet Kundeservice
skulle varetage det samlede procesejeransvar og ikke kun ansvaret for den del af
processen, der er forankret ved Kundeservice.”. Det kan sagtens være sandt, at no-
gen har sagt det, men mine folk kan ikke genkende opfattelsen eller finde papirer,
der bekræfter det.
10.3.5 Kl. 16.34 sendte Jens Sørensen en e-mail til Winnie Jensen, hvoraf fremgår:
Du skal måske også lige se hvad Jonatan har valgt at videresende, så alle der del-
tog i mødet i går er opdateret.
Jeg må erkende, jeg langt fra er enig!
10.3.6 Kl. 17.42 sendte Jens Sørensen en e-mail til Kurt Wagner, Jonatan Schloss, Jim Sø-
rensen og Jan Topp Rasmussen med Jørn Haagensen c.c. og med dette indhold:
Jeg har bemærkninger til følgende passus:
”Der blev således ikke aktivt taget stilling til kontrolniveauet på udbytteområdet,
herunder en opdeling af kontrollerne i de enkelte forretningsgange samt kontroller
af overvågende karakter. Som en følge heraf blev der ikke taget stilling til en even-
tuel fordeling af kontroller på de involverede direktørområder.”
Organisationsændringen havde ikke til formål at tage aktiv stilling til disse områ-
der.
UKS Side 2969
U
K
S
515/613
Dok.nr. 18142586.1
10.3.7 Kl. 18.38 besvarede Jim Sørensen Jens Sørensens e-mail, jf. afsnit 10.3.6 ovenfor,
således:
Forslag til samlet tilbagemelding til revisionen, da det ellers efter min mening kan
mistolkes.
Vigtigt at selvom det ikke er detailbeskrevet, så følger det jo hovedsporet i SKAT,
hvor der er forskellige kontrolhandlinger.
E-mailen var vedhæftet Kurt Wagners korte skriv med en række forslag til justerin-
ger.
10.3.8 Kl. 19.42 besvarede Jonatan Schloss Jens Sørensens e-mail, jf. afsnit 10.3.7 ovenfor,
således:
Jeg har svært ved at se, det er så simpelt.
KS Afregning er og var procesejer fsva hovedprocessen afregning. Men samtidig va-
retog og varetager afdelingen Betaling og Inddrivelse ejerskabet for alle ydelser og
processer indenfor forretningsområdet Inddrivelse.
Det kan jeg kun læse som krydsende ansvarsområder og vel den egentlige grund til
at der har været en fælles arbejdsgruppe igennem alle årene. Og vel også kimen til
at der ikke i tide er gået i dybden med det her. Fælles ansvar er ingens ansvar og
alt det.
11. Ændringer i SKATs procedurer – eftersommeren 2015 og derefter
11.1 Ændringer i de gældende procedurer
11.1.1 I forlængelse af, at refusion af udbytteskat den 6. august 2015 midlertidigt blev stil-
let i bero, iværksatte SKAT dels et konkret bagudrettet kontrolprojekt, dels et forløb,
der skulle designe den fremadrettede proces for håndtering af anmodninger om
refusion af udbytteskat. Efter at SIR den 24. september 2015 havde afgivet sin rap-
port, jf. kapitel 3, afsnit 1, ovenfor, fremlagde regeringen den 25. september 2015
sin handlingsplan ”SKAT ud af krisen”. Som led i de initiativer, som denne plan rum-
mer, blev der i oktober 2015 oprettet to nye enheder i SKAT: ’Task Force Udbytte’
og ’Den centrale Udbetalingsenhed’, som varetog disse aktiviteter.
UKS Side 2970
U
K
S
516/613
Dok.nr. 18142586.1
Endvidere samlede SKAT opgaven med refusion af udbytteskat i fem nye udbytte-
enheder i SKATs Indsatsafdeling, som skal sikre en større grad af effektivitet og ens-
artethed i behandlingen af anmodninger om refusion af udbytteskat. Der blev i den
forbindelse tilført området væsentlige ressourcer, herunder et betydeligt antal års-
værk.
11.1.2 SKATs kontrolprojekt ”Kontrol Task Force Udbytte (Reclaim)” havde til formål at bi-
stå Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet i den politi-
anmeldte sag om formodet økonomisk kriminalitet i forbindelse med refusion af
udbytteskat, at undersøge muligt uretmæssig refusion af udbytteskat uden for den
politianmeldte sag, særligt i forhold til udbetalinger, der var sket via konkrete agent-
virksomheder, og at kontrollere berostillede anmodninger om refusion af udbytte-
skat, der var og ville blive visiteret til kontrolprojektet, fordi de formodedes at være
uretmæssige.
11.1.3 SKAT etablerede endvidere et projekt, som skulle implementere et nyt proces- og
sagsbehandlingssystem for refusion af udbytteskat. De løsningsforslag, som pro-
jektet afstedkom, tog højde for de forhold, som var påpeget i de notater og rappor-
ter, som var udarbejdet over årene.
Med virkning fra 1. januar 2017 er en væsentlig del af opgaverne med administra-
tion af udbytteskatteområdet – håndtering af anmodninger om refusion af inde-
holdt udbytteskat samt opgaver forbundet med behandlingen af henvendelser
vedrørende frikort samt kildeskat på renter og royalty – således blevet samlet i Ind-
sats, Store Selskaber. Formålet hermed har været at få en entydig ansvarsplacering
på området og dermed lette løbende rapportering samt sikre ensartethed og effek-
tivitet i sagsbehandlingen.
11.2 Den fremtidige organisering af SKAT
Skatteministeren har oplyst, at den samlede organisering af SKAT ændres grund-
læggende pr. 1. juli 2018, hvor der etableres syv specialiserede styrelser.
UKS Side 2971
U
K
S
517/613
Dok.nr. 18142586.1
12. Det fremtidige system for refusion af udbytteskat
12.1 Den tværministerielle arbejdsgruppe
12.1.1 I forbindelse med regeringens handlingsplan ”SKAT ud af krisen” blev der nedsat
en tværministeriel arbejdsgruppe med det overordnede mandat at kortlægge gæl-
dende regler og praksis for beskatning, indeholdelse og indberetning af udbytte
med henblik på at vurdere behovet for en justering af reglerne på området.
Skatteministeriet havde formandskabet i arbejdsgruppen, som desuden havde del-
tagelse af repræsentanter for Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen
og SKAT. Herudover var Finans Danmark, VP Securities og en række pengeinstitut-
ter inddraget i arbejdet.
12.1.2 Arbejdsgruppen opstillede en række principper, som skal være opfyldt for at opnå
en optimal løsning for den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af aktionæ-
rer.
 Det kun er den skattemæssigt retmæssige ejer, der kan opnå nettoindeholdelse
eller refusion af udbytteskat.
 Der ikke sker refusion af udbytteskat for aktier i selskaber, som ikke har udlod-
det udbytte.
 Der ikke sker refusion med et større beløb, end der faktisk er indeholdt i ud-
bytteskat på den enkelte aktie.
 Den aktionær, som skattemæssigt er berettiget til udbyttet, beskattes med den
korrekte skattesats.
 Dokumentation for eller oplysninger om, hvor aktionæren er hjemmehørende,
foreligger på tidspunktet for refusionsanmodningen eller nettoindeholdelsen.
 Der ikke via aktielån uberettiget er mulighed for at opnå en lavere beskatning
af udbyttet.
 SKATs mulighed for at kontrollere ovennævnte punkter forbedres i forhold til i
dag.
 SKAT opnår bedre digitale løsninger.
På grundlag af disse principper opstillede arbejdsgruppen tre løsningsmodeller,
hvortil kom en model foreslået af Finans Danmark.
12.2 Regeringens lovforslag
UKS Side 2972
U
K
S
518/613
Dok.nr. 18142586.1
12.2.1 På grundlag af de forlag, som arbejdsgruppen var fremkommet med, redegjorde
regeringen i et notat af 26. juni 2017 for sit forslag til ny model for udbyttebeskat-
ning. Notatet blev samme dag sendt til Folketingets Skatteudvalg (bilag SAU Alm.del
227).
I notatet hedder det blandt andet:
På baggrund af sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat for ca. 12,3
mia.kr. blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle komme med
forslag til, hvordan udbyttebeskatningen kan håndteres fremadrettet. Den tværmi-
nisterielle arbejdsgruppe har nu afrapporteret. Rapporten beskriver i alt fire mo-
deller, herunder en model udarbejdet af Finans Danmark, som afspejler forskellige
principielle løsningsmodeller for den fremtidige håndtering af udbyttebeskatning af
udenlandske aktionærer.
Regeringens forslag til fremtidig model
Regeringen foreslår en ny nettoindeholdelsesmodel for udbytteskat vedr. børsnote-
rede aktier, der indeholder centrale elementer fra rapportens model I og II.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel vurderes at give et tilstrækkeligt grundlag
for, at skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol og dermed imødegå
fremtidig svindel med udbytteskat. Samtidig tilgodeses investorernes og branchens
behov for en smidig og administrerbar løsning.
Modellen bygger alene på nettoindeholdelse og giver ikke adgang til refusion. Net-
toindeholdelse betyder, at den type af svindel med refusionsanmodninger, der blev
afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke kan forekomme.
Modellen i hovedtræk
Det er en grundlæggende præmis, at det sikres, at det er den skattemæssigt ret-
mæssige ejer af udbyttet, der beskattes, således at beskatningen sker med den kor-
rekte skattesats. Hvis denne præmis ikke fastholdes, vil der være mulighed for – fx
via aktielån – at spekulere i at flytte ejerskabet for at nedsætte eller undgå dansk
udbytteskat. Det skattemæssigt retmæssige ejerbegreb er en internationalt vedtaget
standard, som bl.a. anvendes som kriterium ved fordelingen af beskatningen af ud-
bytter i dobbeltbeskatningsoverenskomster.
En udbytteskatteordning baseret på refusion indebærer en risiko for, at der refun-
deres større beløb, end der har været indeholdt i udbytteskat. Derfor er det valgt,
at udbyttebeskatningen i stedet skal ske ved nettoindeholdelse af den endelige ud-
bytteskat i forbindelse med udbetalingen af udbyttet. Det vil alt andet lige indebære
UKS Side 2973
U
K
S
519/613
Dok.nr. 18142586.1
en administrativ lettelse både for aktionæren og for skattemyndigheden, idet refu-
sion dermed overflødiggøres. Modellen indebærer samtidig, at den korrekte skat
afregnes væsentligt hurtigere, end det er tilfældet i dag.
Der er grundlæggende to centrale elementer fra rapportens model I og II, der indgår
i den forslåede nettoindeholdelsesmodel, og som på den ene side er afgørende for,
at skattemyndigheden kan udføre den nødvendige kontrol, og som på den anden
side tilgodeser udenlandske investorer og den eksisterende struktur i den finansielle
sektor:
1. Oplysninger om den enkelte aktionær tilgår skattemyndigheden inden
nettoindeholdelsen. Eftersom skattemyndigheden ikke kan udføre kon-
trol i alle sager, er det nødvendigt, at skattemyndigheden kan målrette
kontrollen ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Det kræver et
datagrundlag, der er tilgængeligt, inden nettoindeholdelsen foretages.
Den foreslåede nettoindeholdelsesmodel indebærer, at oplysninger om
den enkelte aktionær, fx hvilken juridisk enhed der ejer aktierne, og hvor
aktionæren er skattemæssigt hjemmehørende, er til stede forud for
selve nettoindeholdelsen (i databaseform) i VP. Dermed har skattemyn-
digheden et udsøgningsgrundlag, som kan målrette og medvirke til en
øget sikkerhed i kontrollen, og som samtidig kan have en præventiv ef-
fekt. Selve dokumentationen for de pågældende oplysninger forudsæt-
tes at blive opbevaret i den sidste bank i kæden (der har den endelige
aktionær som kunde) og skal alene kunne fremsendes på anmodning fra
SKAT i de sager, som udtages til kontrol.
2. Mulighed for nettoindeholdelse på aktiebeholdninger i omnibus- og no-
mineedepoter. Omnibus-og nomineedepoter (fællesdepoter) benyttes
ofte af udenlandske aktionærer. Det har været et vigtigt holdepunkt for
den finansielle sektor, at brugen af omnibusdepoter ikke forhindres ved
den fremtidige model for håndtering af udbyttebeskatningen. I den fo-
reslåede nettoindeholdelsesmodel vil det være muligt at opnå nettoin-
deholdelse, selvom aktionæren er registreret i et omnibusdepot. De kon-
toførende institutter vil oprette såkaldte ratepools, hvor udenlandske
aktionærer placeres i omnibusdepoter i VP, som er karakteriseret ved en
bestemt skatteprocent (0, 10, 15, 22, 27 pct. osv.). Depotinddelingen i
VP foretages af de danske kontoførende institutter, baseret på viden om
den enkelte aktionærs identitet og skatteprocent.
Da modellen giver mulighed for at have omnibus- og nomineedepoter, vurderes det,
at modellen er forenelig med forordningen om værdipapircentraler (CSD-forord-
ningen).
UKS Side 2974
U
K
S
520/613
Dok.nr. 18142586.1
Det er endvidere en præmis for modellen, at i de sager, som skattemyndigheden
udtager til kontrol, skal de kontoførende institutter på anmodning kunne frem-
skaffe den fornødne underliggende dokumentation inden for en relativt kort tids-
frist – som udgangspunkt 14 dage. Dette giver skattemyndigheden mulighed for at
kunne tilbageholde udbytteskatten, som maksimalt skal betales, mens oplysnin-
gerne kontrolleres, således at udbytteskatten først udbetales til aktionæren, når der
er sikkerhed for, at nettoindeholdelsen sker med den korrekte sats. Det mindsker
risikoen for, at skattemyndigheden skal inddrive for lidt indeholdt udbytteskat i ud-
landet.
Det er vurderingen, at et nettoindeholdelsesprincip baseret på fremsendelse af op-
lysninger om den enkelte aktionær vil indebære færre administrative byrder for ak-
tionærer og pengeinstitutter end den gældende refusionsbaserede løsning, samt
mindre risiko for svindel og mindre kontrolbehov for skattemyndigheden. Der er
således ikke tale om, at de samlede krav til dokumentation ændres væsentligt, men
de primære oplysninger fra den underliggende dokumentation skal foreligge før
udbyttebetalingen, hvor selve dokumentationen efter gældende regler først skal fo-
religge efter udbytteudbetalingen (i forbindelse med refusion).
Den foreslåede model er en afvejning mellem på den ene side risikoen for svindel
og fejludbetalinger og på den anden side hensynet til administrative byrder mv.,
herunder de administrative omkostninger for udenlandske investorer og dermed
interessen for at placere porteføljeinvesteringer i Danmark. Den foreslåede netto-
indeholdelsesmodel kan – ligesom det heller ikke er tilfældet for de fire modeller i
arbejdsgruppens rapport – dog ikke fuldt ud forhindre, at der fortsat kan foretages
aktielån med henblik på uretmæssigt at få nedbragt udbytteskatten.
For aktiehandler, der sker tæt på udbyttetidspunktet, kan der ligge en udfordring i
at få sikret, at grundlaget for nettoindeholdelse er fuldt opdateret inden udbytte-
kørslen. For store institutionelle investorer, der allerede er registreret, vil dette være
uproblematisk.
Den endelige udformning af den foreslåede nettoindeholdelsesmodel udestår og
kræver yderligere konkretisering. Her kan bl.a. nævnes en eventuel korrektionsmu-
lighed for aktiehandler, som sker tæt på udbyttetidspunktet (hvor oplysningsgrund-
laget for nettoindeholdelse kan være mangelfuldt), samt stillingtagen til situationer
med aktielån. Skatteministeriet vil inddrage den finansielle sektor i det videre ar-
bejde med at fastlægge den endelige model. Modellen vil kræve ændret lovgivning
samt nye processer. Dette vil tage tid, og indtil der foreligger en fuldt implementeret
løsningsmodel, vil der være en periode, som kræver en ekstraordinær ressourcean-
vendelse for skattemyndigheden.
UKS Side 2975
U
K
S
521/613
Dok.nr. 18142586.1
12.2.2 Af regeringens lovprogram fremgår, at skatteministeren forventer i februar 2018 at
fremsætte forslag om en ny indeholdelsesmodel for kildeskat på aktieudbytter med
det formål at modvirke svindel med beskatning af udbytter gennem indførelse af
en ny model for beskatning og indeholdelse ved betaling af udbytte til udenlandske
aktionærer.
UKS Side 2976
U
K
S
UKS Side 2977
U
K
S
Del V
UKS Side 2978
U
K
S
UKS Side 2979
U
K
S
Kapitel 14 Forvaltningsretlige regler
1. Indledning
I dette kapitel beskriver vi de relevante forvaltningsretlige regler, som knytter sig til
Skatteministeriets tilsyn med SKAT og til SKATs administration af sagerne om ud-
betaling af refusion af udbytteskat.
Der kan selvsagt ikke være tale om en udtømmende gennemgang af det relevante
retsgrundlag, men vi har fundet det naturligt at gøre rede for nogle juridiske spørgs-
mål, som vi har tillagt særlig betydning ved vores vurderinger.
2. Krav til forvaltningsmyndigheders sagsoplysning – officialprincippet
Det er fast antaget i forvaltningsretten, at en forvaltningsmyndighed har ansvaret
for, at en konkret sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, inden der træffes afgørelse.
Dette princip, der kaldes officialmaksimen, er et grundlæggende princip i dansk for-
valtningsret. Princippet hviler på en praksis bestemt retsgrundsætning og er afspej-
let i visse bestemmelser i forvaltningsloven samt i nogle tilfælde tillige i speciallov-
givningen.
2.1 Det retlige grundlag for officialmaksimen
Officialmaksimen indebærer, at forvaltningsmyndigheden skal oplyse en sag i til-
strækkelig grad til, at den kan træffe en materielt rigtig afgørelse. Folketingets Om-
budsmand har behandlet det nærmere retlige indhold af officialmaksimen i flere
udtalelser. Der kan eksempelvis henvises til udtalelsen gengivet i FOB 2000.320,
hvor ombudsmanden udtaler:
Forvaltningsmyndigheder har ansvaret for at sagerne oplyses i tilstrækkeligt om-
fang inden der træffes afgørelse. Dette princip kaldes officialprincippet. Det påhvi-
ler således myndigheden selv at fremskaffe de fornødne oplysninger, herunder at
sørge for at parten medvirker til sagens oplysning. Alle relevante forhold skal være
belyst ved det foreliggende materiale, og oplysningerne skal være pålidelige.
Af praksis fremgår, at det nærmere indhold af officialmaksimen falder i tre led: For
det første skal de nødvendige oplysninger fremskaffes, før der kan træffes afgø-
relse i sagen. Dernæst skal de oplysninger, der er tilvejebragt, have en sådan karak-
ter, at de kan lægges til grund som faktum i sagen. Endelig opstår spørgsmålet om,
i hvilket omfang parten selv er forpligtet til at fremskaffe de oplysninger, som er
nødvendige, før der kan træffes afgørelse i sagen.
UKS Side 2980
U
K
S
526/613
Dok.nr. 18142586.1
2.2 En sags faktuelle ramme
Spørgsmålet om, hvilke oplysninger der kræves, før en forvaltningsmyndighed kan
træffe afgørelse i en ansøgningssag, beror navnlig på det retsgrundlag, som afgø-
relsen træffes efter. Kravene til sagsoplysningen fastlægges således først og frem-
mest af det hjemmelsgrundlag, der anvendes i den konkrete sag, og der må være
tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, om de krav, som hjemmelsgrundlaget
stiller til, at retsfølgen kan indtræde, er opfyldt.1
Dette følger også af praksis fra
Folketingets Ombudsmand.
I ansøgningssager vil forvaltningsmyndigheden selv mere proaktivt kunne tage
højde for, hvilke oplysninger der kræves i forhold til det konkrete hjemmelsgrund-
lag, idet der er mulighed for at udarbejde ansøgningsblanketter. Sådanne blanket-
ter skal afkræve de oplysninger, der er nødvendige for, at myndigheden kan vur-
dere, om kravene til at imødekomme ansøgningen er opfyldt. Desuden må der kræ-
ves dokumentation for oplysningernes rigtighed, i det omfang dette er nødvendigt.
Modtager myndigheden ikke de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan
træffe en afgørelse, har den pligt til at sørge for, at de mangelfulde oplysninger
bliver tilvejebragt, hvilket i ansøgningssager indebærer, at ansøgeren skal medvirke
hertil, idet denne er nærmest til at tilvejebringe oplysningerne. Hvis ansøgeren
nægter at medvirke til sagens oplysning, kan forvaltningsmyndigheden tillægge
dette processuel skadevirkning under forudsætning af, at ansøgeren er blevet vej-
ledt om behovet for, at de pågældende oplysninger fremskaffes, og myndigheden
herunder har præciseret, hvilke oplysninger den konkret sigter til.2
Hvis ansøgeren
herefter ikke tilvejebringer de fornødne oplysninger, vil dette som udgangspunkt
indebære, at myndigheden vil meddele afslag på den konkrete ansøgning.
2.3 Kravene til bevissikkerhed
Når forvaltningsmyndigheden i en ansøgningssag har indhentet de oplysninger,
som er nødvendige for at vurdere sagen efter hjemmelsgrundlaget, opstår spørgs-
målet, hvor sikre og pålidelige oplysningerne skal være, før de kan lægges til grund
som faktum i den konkrete sag.
1
Jf. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, s. 66, samt Sten Bønsing, Almindelig Forvaltningsret, 3. udgave, s. 141.
2
Jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, s. 504.
UKS Side 2981
U
K
S
527/613
Dok.nr. 18142586.1
Dette spørgsmål beror på afgørelsens karakter, og en afgørelse, som set i forhold
til borgeren er mere indgribende, kræver et stærkere bevisgrundlag.3
Det karakte-
ristiske for en afgørelsessag er, at den er begunstigende set i forhold til borgeren.
Hvilken grad af sikkerhed der må kræves, må dog afgøres ud fra den konkrete sags
omstændigheder og betydning, idet forvaltningsmyndigheden har pligt til at sikre,
at sagen er forsvarligt oplyst.4
Det beror på en konkret vurdering, hvornår dette er tilfældet. Den myndighed, der
skal bedømme sagens oplysninger, skal kunne overbevise en udenforstående fag-
person om, at det er forsvarligt at træffe en afgørelse på det foreliggende grund-
lag.5
Vurderingen af forsvarligheden af afgørelsen indebærer en vurdering af påli-
deligheden af de oplysninger, som forvaltningsmyndigheden har indhentet. I offici-
almaksimen ligger derfor også, at de oplysninger, som forvaltningsmyndigheden
har modtaget i sagen, efter omstændighederne må verificeres. Dette følger af prak-
sis fra Folketingets Ombudsmand, hvor det i udtalelsen gengivet i FOB 2006-14-x
anføres:
Der gælder et grundlæggende princip i forvaltningsretten om at det påhviler den
enkelte forvaltningsmyndighed at fremskaffe fornødne oplysninger om den forelig-
gende sag. Oplysninger skal ikke blot foreligge, men skal også være pålidelige. Hvis
der således er tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, er det antaget at det
hører med til sagsoplysningen at myndigheden skal søge denne tvivl afklaret, sådan
at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres om den pågældende
oplysning kan lægges til grund for afgørelsen […]Formålet med princippet er at sikre
at forvaltningsmyndighedernes afgørelser bliver materielt lovlige og rigtige.
Ud over de tilfælde, hvor der er tvivl om holdbarheden af faktum i den konkrete
sag, består verifikationsforpligtelsen også i tilfælde, hvor forvaltningen ikke nød-
vendigvis er i tvivl om holdbarheden af det oplyste faktum i sagen. Dette har Folke-
tingets Ombudsmand generelt udtalt, herunder i sagen gengivet i FOB 1999.226
om kravene til sagsoplysning ved sletning af en tolk fra en tolkefortegnelse. Det er
forvaltningsmyndigheden, der har pligt til at sikre, at kravene til den fornødne do-
kumentation er opfyldt.
I ansøgningssager har parten en særlig tilskyndelse til at bidrage til sagens oplys-
ning, og det vil i disse sager være mest nærliggende, at parten bidrager med de
3
Jf. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, s. 67, Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, s.
499, og Sten Bøsning, Almindelig Forvaltningsret, 3. udgave, s. 145.
4
Jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer, 1. udgave, s. 495f.
5
Jf. Jon Andersen, Forvaltningsret, 9. udgave, s. 77.
UKS Side 2982
U
K
S
528/613
Dok.nr. 18142586.1
oplysninger, som er nødvendige til at opfylde kravene til dokumentation.6
At parten
ikke medvirker til at dokumentere de fornødne oplysninger, kan efter omstændig-
hederne tillægges processuel skadevirkning, hvilket i sidste ende kan betyde, at
parten får afslag på den pågældende ansøgning.
I en ansøgningssag, hvor parten bidrager til sagens oplysning, vil en opfyldelse af
dokumentationskravet forudsætte, at parten dokumenterer, at de forhold, der er
relevante for afgørelsen, er opfyldt. Det er forvaltningsmyndighedens pligt at sikre,
at dokumentationskravet er opfyldt, og den må derfor tage stilling til, om det ind-
sendte udgør et fornødent grundlag at træffe afgørelse på. Hvis dette ikke er tilfæl-
det, har forvaltningsmyndigheden en pligt til, eventuelt i samarbejde med ansøge-
ren, at foranledige, at de nødvendige oplysninger fremskaffes og/eller dokumente-
res nærmere.
Kravene til dokumentation udgør således et element af de forpligtelser for offent-
lige myndigheder, som følger af officialmaksimen. Det samme antager ombuds-
manden i udtalelsen gengivet i FOB 2004.508.
Det er således forvaltningsmyndigheden, der har den endelige pligt til at sikre, at
kravet til forsvarlig dokumentation er opfyldt. Hvis der er tale om en ansøgningssag,
og parten dermed bidrager til at opfylde kravet, vil det efter omstændighederne
være en forudsætning for, at de oplysninger, som parten har fremlagt, lægges til
grund, at disse er tilstrækkeligt dokumenteret.
Det afhænger af sagens karakter, hvad der kan anses for en fuldt forsvarlig oplys-
ning af en sag. Dette betyder bl.a., at der skal foreligge et mere sikkert bevisgrund-
lag, hvis der er tale om en afgørelse, som set fra borgerens perspektiv er bebyr-
dende. Kravene til sikkerheden for, at de relevante oplysninger er rigtige, øges, jo
større betydning afgørelsen har.7
En afgørelse kan have stor betydning ikke blot for
en borger, men også for forvaltningsmyndigheden. I sådanne sager skal forvalt-
ningsmyndigheden således gøre en ekstra indsats for at sikre, at oplysningerne i
sagen er korrekte, før der træffes afgørelse, og der foreligger således i sådanne
tilfælde et skærpet dokumentationskrav.
6
Jf. Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave, s. 478.
7
Jf. Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave, s. 453, og Sten Rønsholdt, Forvaltningsret - Retssikkerhed,
Proces, Sagsbehandling, 4. udgave, s. 380, samt FOB 2015-57.
UKS Side 2983
U
K
S
529/613
Dok.nr. 18142586.1
3. Det retlige grundlag for det ulovbestemte sektortilsyn
3.1 Det almindelige sektortilsyn - retligt grundlag
Det er almindeligt anerkendt i forvaltningsretlig praksis, at det påhviler et fagmini-
sterium at føre et vist tilsyn med forvaltningen af de sagsområder, der henhører
under ministeriets ressortområde. Dette tilsyn kaldes almindeligvis ”det alminde-
lige sektortilsyn”. Sektortilsynet hviler på en retsgrundsætning og er således ulov-
fæstet.
Sektortilsynets eksistens er bredt anerkendt i den forvaltningsretlige litteratur, jf.
bl.a. Karsten Loiborg i Forvaltningsret, 2002, side 1014, hvoraf det fremgår, at sek-
tortilsynets eksistens bl.a. er begrundet i ministrenes ansvar for administrationen
af de respektive ressortområder. Ligeledes kan der henvises til Sten Bønsing, Al-
mindelig Forvaltningsret, 2013, side 359, hvoraf det fremgår, at fagministerierne
fører tilsyn på forskellige måder med både underordnede (statslige) myndigheder
og kommunerne, og at sektortilsynet er udtryk for det tilsyn, som fagministerier
fører med myndigheder inden for deres respektive sektorer.
Sektortilsynet er desuden anerkendt af Folketingets Ombudsmand som en del af
gældende ret. Der kan henvises til blandt andet udtalelserne gengivet i FOB
1997.345 og i FOB 1994.296, som omtales straks i det følgende.
Det ulovbestemte sektortilsyn finder anvendelse i forholdet mellem et ministerium
og andre myndigheder inden for ministeriets ressortområde, som fx styrelser.
Denne praksis vedrører således ikke et ministeriums tilsyn med afdelinger inden
for ministeriet, der ikke er særskilte myndigheder, fx styrelser.
I perioden 2010-2012 var SKAT en del af Skatteministeriet og dermed ikke en selv-
stændig styrelse. Sammenlægningen skete ved bekendtgørelse nr. 1438 af 14. de-
cember 2009, hvorefter de opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt
told- og skatteforvaltningen, varetages af Skatteministeriet. Pr. 16. august 2010
trådte bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 i kraft, hvorved bekendtgørelse
nr. 1438 blev ophævet. Efter den nye bekendtgørelse kunne kun SKAT – og dermed
ikke Koncerncentret – træffe afgørelse i konkrete skattesager, der kan indbringes
for et skatteankenævn, Landsskatteretten mv. Bekendtgørelsen var i kraft, indtil
SKAT blev udskilt til en selvstændig styrelse pr. 1. januar 2013. Reglerne i bekendt-
gørelsen svarede til § 14, stk. 1, nr. 1, i skatteforvaltningsloven, oprindelig lov nr.
427 af 6. juni 2005, hvorefter skatteministeren ikke kan træffe afgørelse om ansæt-
telse af skat mv. Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgik, at be-
stemmelsen ikke berører skatteministerens ret eller pligt til at fastsætte generelle
UKS Side 2984
U
K
S
530/613
Dok.nr. 18142586.1
retningslinjer for told- og skatteforvaltningens administration eller ministerens an-
svar herfor, herunder ansvar for at føre tilsyn.8
På baggrund af reglerne i bekendtgørelse nr. 965 af 12. august 2010 og reglen om
kompetencebegrænsning i skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 1, må Koncern-
centrets pligt til at føre tilsyn med SKAT i perioden i hvert fald have svaret til inten-
siteten efter det almindelige ulovbestemte sektortilsyn.
3.2 Sektortilsynets indhold og genstand
Sektortilsynets indhold indebærer ikke alene en ret for den overordnede myndig-
hed til at føre tilsyn med underordnede myndigheder, men også en pligt. Der kan
således henvises til Bent Christensen, Forvaltningsret – Opgaver, Hjemmel, Organi-
sation, 1997, side 350 f., hvor forfatteren anfører, at den overordnede myndighed
har pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksom på lovbrud af mere væsentlig
karakter. Det samme antager Folketingets Ombudsmand, som i udtalelsen gengi-
vet i FOB 1997.345 anførte følgende:
I overensstemmelse med hvad der i almindelighed antages at gælde for ressorttil-
synet, har ministeriet herefter en pligt til at reagere såfremt der fremkommer op-
lysninger der kan være udtryk for at der består ulovlige forhold, eller at det gene-
relle niveaukrav i ministeriets lovgivning ikke opfyldes.
Efter praksis fra ombudsmanden karakteriseres sektortilsynet som et ”konstate-
rende legalitetstilsyn”. Dette indebærer, at tilsynet har kompetence til ved uforbin-
dende udtalelser at kunne konstatere, om gældende ret i forbindelse med gene-
relle beslutninger eller i konkrete sager er overholdt. Ombudsmanden anførte så-
ledes i udtalelsen gengivet i FOB 1996.296:
I mangel af holdepunkter for et mere vidtgående tilsyn må et ulovbestemt ressort-
tilsyn anses for at have karakter af et konstaterende legalitetstilsyn.
Det forhold, at der er tale om et konstaterende legalitetstilsyn, betyder, at tilsyns-
myndigheden har kompetence til generelt eller konkret at konstatere, hvad der er
gældende ret inden for det pågældende ressortområde, jf. Bent Christensen, For-
valtningsret – Opgaver, Hjemmel, Organisation, 1997, side 350.
Genstanden for det almindelige sektortilsyn er derfor den enkelte underordnede
myndighed og de afgørelser, som denne træffer – såvel generelle som konkrete.
8
Lovforslag nr. 110 fremsat den 24. februar 2005 af skatteministeren i Folketinget.
UKS Side 2985
U
K
S
531/613
Dok.nr. 18142586.1
Modsætningsvis kan tilsynsmyndigheden ikke med hjemmel i det almindelige sek-
tortilsyn omgøre en konkret afgørelse, som den underordnede myndighed har truf-
fet. Den overordnede myndighed har som nævnt alene hjemmel til at afgive retligt
uforbindende udtalelser med hjemmel i det almindelige sektortilsyn.
Efter praksis fra Folketingets Ombudsmand fører den overordnede myndighed sek-
tortilsyn med offentligretlige regler inden for sit ressortområde samt overholdelsen
af generelle forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentligheds-
loven. Dette fremgår bl.a. af udtalelsen i FOB 1994.296, hvor ombudsmanden an-
førte følgende:
Efter min opfattelse omfatter det almindelige ressorttilsyn såvel overholdelsen af
offentligretlige regler på området som almindelige offentligretlige regler. Socialmi-
nisteriets ulovbestemte tilsyn omfatter således både overholdelsen af de socialret-
lige regler og almindelige forvaltningsprocessuelle regler, herunder forvaltningslo-
vens bestemmelser.
Ombudsmandens udtalelse i FOB 1994.296 har været genstand for kritik, idet det
bl.a. har været anført, at det, at den overordnede myndighed også har pligt til at
påse almindelige forvaltningsprocessuelle regler, er for vidtgående. I betænkning
nr. 1395/2000 om Statens tilsyn med kommunerne, side 218 f., anføres det, at en
sådan retstilstand efter udvalgets opfattelse er ganske vidtrækkende, og at udtalel-
sen – hvis den efterleves – vil åbne op for en helt ny klageadgang for legalitetsmang-
ler, jf. citatet i afsnit 3.3 nedenfor.
På trods af den anførte kritik har ombudsmanden fastholdt sin opfattelse. I udta-
lelsen gengivet i FOB 2007.219 fandt ombudsmanden således, at Kulturministeriet
med hjemmel i sektortilsynet havde pligt til at påse, om en afgørelse om aktindsigt,
som var truffet af Københavns Teater, var lovlig. Den overordnede myndighed har
derfor også i dag pligt til at påse, om den underordnede myndighed overholder
generelle forvaltningsretlige regler, ud over at påse om de offentligretlige regler
inden for dens ressortområde er overholdt.
3.3 Hvornår har den overordnede myndighed pligt til at iagttage sin sektortilsynsfor-
pligtelse over for en underordnet myndighed?
Som nævnt indebærer det almindelige sektortilsyn, at den overordnede myndighed
i nogle tilfælde har pligt til at iagttage sin sektortilsynsforpligtelse over for en un-
derordnet myndighed. Sektortilsynsforpligtelsen indebærer, at myndigheden skal
foretage et konstaterende legalitetstilsyn med den underordnede myndigheds ak-
tiviteter.
UKS Side 2986
U
K
S
532/613
Dok.nr. 18142586.1
Den almindelige sektortilsynsforpligtelse er reaktiv. Den overordnede myndighed
har således ikke pligt til selv at tage initiativ til at foretage undersøgelser af, om en
underordnet myndighed overholder lovgivningen. Den har alene pligt til at reagere,
hvis den bliver opmærksom på ulovligheder i den underordnede myndigheds ad-
ministration inden for det relevante ressortområde. Der er dog i praksis og teorien
uenighed om, hvad der skal til, for at den overordnede myndighed har pligt til at
reagere.
En ledende udtalelse fra Folketingets Ombudsmand om spørgsmålet er gengivet i
FOB 1994.296. Sagen omhandlede Socialministeriets sektortilsynsforpligtelse over
for en kommune i forbindelse med, at kommunen havde truffet afgørelse i en sam-
værssag. Adressaten for kommunens afgørelse havde sendt et brev til Socialmini-
steriet, hvor det blev gjort gældende, at kommunen havde truffet afgørelsen på et
ufuldstændigt grundlag. Adressaten havde uddybet klagen og havde ligeledes
fremsat habilitetsindsigelser mod en læge, som havde afgivet udtalelse i sagen.
Spørgsmålet var, om adressatens brev til Socialministeriet udløste en pligt for mi-
nisteriet til at udøve sin sektortilsynsforpligtelse over for kommunen. Som vejle-
dende for, hvornår den overordnede myndighed har pligt til at reagere, udtalte om-
budsmanden:
Det er vanskeligt generelt at angive mere præcist, med hvilken klarhed, der måtte
foreligge en ulovlighed, førend et ministerium som almindeligt sektortilsyn har pligt
til at realitetsbehandle en sag. Dette må afhænge af, hvorvidt de for ministeriet fo-
religgende oplysninger peger i retning af, at der kunne foreligge en ulovlighed, og
hvorvidt denne ulovlighed angår mere væsentlige forhold. Disse oplysninger kan
ikke blot foreligge i form af en henvendelse fra en borger, men også i form af oplys-
ninger i pressen, folketingsspørgsmål osv., sammenholdt med den viden, ministeriet
i øvrigt er i besiddelse af. Der må således i det konkrete tilfælde opstilles en prog-
nose for, hvorvidt der af en kommune er begået ulovligheder. Hvis dette ikke ud fra
denne prognose er usandsynligt, at der er begået en ulovlighed af en ikke uvæsent-
lig art, vil ministeriet efter min opfattelse have pligt til at undersøge sagen nærmere.
I forhold til den konkrete sag fandt ombudsmanden, at adressatens brev havde
skabt en rimelig formodning for, at kommunen havde tilsidesat ikke uvæsentlige
offentligretlige regler. Socialministeriet havde således med hjemmel i det alminde-
lige sektortilsyn pligt til at undersøge sagen nærmere.
Den refererede ombudsmandsudtalelse har været genstand for kritik, idet det bl.a.
har været anført, at udtalelsen er udtryk for en for vidtgående sektortilsynsforplig-
telse for den overordnede myndighed. I betænkning nr. 1395/2000, side 219, anfø-
rer udvalget om ombudsmandens udtalelse blandt andet:
UKS Side 2987
U
K
S
533/613
Dok.nr. 18142586.1
Udtalelsen er efter udvalgets opfattelse ganske vidtrækkende … Udtalelsen vil, hvis
den efterleves, efter udvalgets opfattelse føre til, at der åbnes for en helt ny klage-
adgang over legalitetsmangler i kommunerne. Personer, der ønsker at klage over
en legalitetsmangel i en kommunal sag, ville i så fald have mulighed for at opnå en
realitetsbehandling både hos det almindelige kommunaltilsyn og i vedkommende
fagministerium … Udvalget kan derfor ikke anbefale, at den af Folketingets Om-
budsmand i FOB 1994, side 296, anvendte afgrænsning af fagministeriernes initia-
tiv- og undersøgelsespligt i relation til overtilsynet lægges til grund som gældende
ret.
Udvalget var således af den opfattelse, at ombudsmandens udtalelse er udtryk for
en for vidtgående forpligtelse for den overordnede myndighed til at iagttage sin
tilsynsforpligtelse over for en underordnet myndighed. Det skal i den forbindelse
bemærkes, at sektortilsynsforpligtelsen i første omgang alene indebærer en pligt
for myndigheden til at undersøge, om en given sag skal realitetsbehandles. Sektor-
tilsynsforpligtelsen indebærer med andre ord ikke, at tilsynsmyndigheden altid skal
foretage en realitetsbehandling af en konkret sag.
Dette fremgår bl.a. af ombudsmandens udtalelse gengivet i FOB 1997.97 om Bygge-
og Boligstyrelsens sektortilsyn:
Mens en klagemyndighed normalt har pligt til at realitetsbehandle en klage, har en
myndighed som fører et legalitetshensyn, kun pligt til at realitetsbehandle en sag
dersom der består en vis sandsynlighed for at der i sagen foreligger legalitetsmang-
ler. Om denne betingelse er opfyldt, afhænger af de for tilsynsmyndigheden forelig-
gende oplysninger, dvs. med hvilken styrke de peger i retning af at der kunne fore-
ligge en ulovlighed, og hvorvidt denne ulovlighed angår mere væsentlige forhold …
Kun hvis tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af de foreliggende oplys-
ninger kan konstatere at der ikke består en vis forhåndssandsynlighed for at sagen
indeholder ulovligheder, kan den efter min opfattelse undlade at foretage en reali-
tetsbehandling eller foranledige at den pågældende kommune selv foretager en un-
dersøgelse.
Ombudsmanden har ikke senere udtalt sig om sektortilsynsforpligtelsens materi-
elle indhold. Det må derfor lægges til grund, at den overordnede myndighed efter
ombudsmandspraksis har pligt til at iagttage sin sektortilsynsforpligtelse, hvis myn-
digheden gennem oplysninger – være det sig i form af en henvendelse fra en bor-
ger, fra en avis eller noget andet – bliver opmærksom på, at der består en vis sand-
synlighed for, at der er begået ulovligheder af ikke uvæsentlig art.
Iagttagelse af sektortilsynsforpligtelsen indebærer i denne sammenhæng en nær-
mere undersøgelse af sagen med henblik på en vurdering af, om der skal indledes
UKS Side 2988
U
K
S
534/613
Dok.nr. 18142586.1
en egentlig realitetsbehandling af sagen. Hvis det ud fra de foreliggende oplysnin-
ger ikke er sandsynligt, at den underordnede myndighed har begået fejl af en vis
karakter, har den overordnede myndighed ikke pligt til at indlede en sådan reali-
tetsbehandling.
3.4 Hvordan kan den overordnede myndighed gribe ind over for en underordnet myn-
dighed i tilfælde af en konstateret ulovlighed?
Hvis den overordnede myndighed som led i udøvelsen af sektortilsynsforpligtelsen
efter en nærmere undersøgelse af sagen konstaterer, at det ikke er usandsynligt,
at den underordnede myndighed har begået en ulovlighed, kan den have pligt til at
undersøge den konkrete sag nærmere.
I udtalelsen gengivet i FOB 1994.296 anfører ombudsmanden efter at have konsta-
teret, at det falder inden for det almindelige sektortilsyns kompetence at afgive ud-
talelser om gældende ret på baggrund af konkrete sager, om den overordnede
myndigheds undersøgelsespligt:
For det andet følger det af officialprincippet, at forvaltningsmyndigheden har an-
svaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst. Dette grundlæggende princip gælder
ikke kun i forbindelse med, at en forvaltningsmyndighed skal træffe afgørelse (i for-
valtningslovens forstand), men også i forbindelse med myndighedens øvrige virk-
somhed, herunder afgivelsen af (uforbindende) udtalelser. En forsvarlig oplysning
af en sag vil således meget vel kunne forpligte det almindelige ressorttilsyn til at
indhente oplysninger og/eller sagsakter i en konkret sag, der er behandlet af en
kommune.
Den overordnede myndigheds undersøgelsesforpligtelse følger af det almindelige
ulovfæstede forvaltningsretlige officialprincip. Hvis den overordnede myndighed
indleder en realitetsbehandling af sagen med hjemmel i sektortilsynsforpligtelsen,
kan den således have pligt til at indhente yderligere oplysninger i sagen, inden den
udtaler sig om lovligheden af den underordnede myndigheds dispositioner.
3.5 Den overordnede myndigheds reaktionsmuligheder
Hvis den overordnede myndighed efter en realitetsbehandling af den konkrete sag
konstaterer, at den underordnede myndighed har begået en ulovlighed, kan den
som nævnt afgive en retligt uforbindende udtalelse herom til den underordnede
myndighed.
UKS Side 2989
U
K
S
535/613
Dok.nr. 18142586.1
Adgangen til at afgive udtalelser og henstillinger er den overordnede myndigheds
eneste sanktionsmulighed, som det ulovbestemte sektortilsyn hjemler. Den over-
ordnede myndighed kan således eksempelvis ikke med hjemmel i det ulovbe-
stemte sektortilsyn ændre afgørelser, som den underordnede myndighed har truf-
fet.
Er der en særlig tilsynsmyndighed for den underordnede myndighed, kan den over-
ordnede myndighed i tilfælde af konstaterede ulovligheder kontakte den pågæl-
dende tilsynsmyndighed vedrørende sagen. Efter omstændighederne kan der også
være en pligt hertil, hvor den overordnede myndighed som led i sektortilsynet har
konstateret ulovligheder generelt eller i konkrete sager ved en underordnet myn-
dighed. Hvornår den overordnede myndighed har en sådan pligt, vil afhænge af en
konkret vurdering, hvor der navnlig må lægges vægt på ulovlighedens karakter og
betydning for borgerens retsstilling.
3.6 Sammenfatning
Skatteministeriets tilsyn med SKAT har karakter af et konstaterende legalitetstilsyn,
og Skatteministeriet har pligt til at realitetsbehandle en sag, hvis ministeriet efter
de foreliggende oplysninger bliver bekendt med, at der består en vis sandsynlighed
for, at der er blevet begået ulovligheder af ikke uvæsentlig art i eller i tilknytning til
den underliggende myndighed. I de tilfælde, hvor ministeriet har pligt til at iagttage
sin tilsynsforpligtelse, har ministeriet desuden pligt til at oplyse den foreliggende
sag i et sådant tilstrækkeligt omfang, at det er muligt for ministeriet at reagere til-
strækkeligt og adækvat i forhold til den konkrete hændelse, som må antages at
være foregået i den underliggende myndighed.
UKS Side 2990
U
K
S
UKS Side 2991
U
K
S
Kapitel 15 Undersøgernes bemærkninger om SKAT og
Skatteministeriet
1. Indledning
Ifølge kommissoriet skal vores undersøgelse – ud over en faktuel beskrivelse – om-
fatte en undersøgelse af og redegørelse for, om og hvordan tilrettelæggelsen af
opgaven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat og de nævnte for-
hold har haft betydning for muligheden for at gennemføre svindel med refusion af
udbytteskat.
Vores bemærkninger herom i afsnit 3-6 nedenfor vedrører forholdene i både SKAT
og Skatteministeriet i forhold til refusion af udbytteskat. Bemærkningerne vedrører
alene de involverede myndigheder som sådanne. Vores bemærkninger om enkelt-
personer fremgår af kapitel 16 nedenfor og vores observationer af siddende skat-
teministres rolle i sagen af kapitel 17 nedenfor.
Vi har særskilt vurderet det forløb i sommeren 2015, hvor sagen om formodet svin-
del med udbytteskat som følge af henvendelser udefra kom frem. Vores bemærk-
ninger herom fremgår af afsnit 7-8 nedenfor.
Af kommissoriet fremgår, at vi, i det omfang det i tilknytning hertil vurderes rele-
vant, kan komme med forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med
udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat. Vores bemærkninger herom frem-
går af afsnit 9 nedenfor.
2. Perspektivering
Den undersøgelse, som vi er blevet bedt om at foretage, vedrører SKATs håndtering
af udbytteskatteområdet og Skatteministeriets tilsyn hermed i perioden fra 2010 til
2015, hvor sagen om formodet svindel med refusion af udbytteskat kom frem.
Denne sag vedrører formodet svindel for et beløb af 12,3 mia. kr. over et tidsrum
på formentlig omkring 3 år – fra engang i 2012 til sommeren 2015. Selv om vores
vurdering af og eventuelle kritiske bemærkninger til SKATs og Skatteministeriets
aktiviteter som udgangspunkt må ske alene med udbytteskatteområdet som refe-
renceramme, finder vi, at det er væsentligt at være opmærksom på, at udbytteskat-
teområdet – på trods af omfanget af den formodede svindel – udgør en begrænset
del af SKATs og Skatteministeriets samlede aktiviteter, som blandt andet omfatter
opkrævning af omkring 950 mia. kr. på årsbasis, og at SKAT og Skatteministeriet i
de senere år har haft meget betydelige organisatoriske og ressourcemæssige ud-
fordringer og har været udsat for en række såkaldte skandalesager om hver for sig
ligeledes meget betydelige beløb.
UKS Side 2992
U
K
S
538/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi henviser også til det uddrag af McKinsey & Companys undersøgelse, som er gen-
givet i kapitel 5, afsnit 7, ovenfor.
3. SKATs administration af refusion af udbytteskat i årene 2000-2009
3.1 Nedsættelse af arbejdsgruppen om udbytteskat i 2006
3.1.1 I årene fra 2000 havde årlige revisionsrapporter stilet til ToldSkats ledelse peget på
en række problemer med administrationen af udbytteskatteområdet, navnlig med
hensyn til at sikre, at aktionærer betalte den korrekte skat, men også i et vist om-
fang hvad angår kontrol af området og muligheden for at sikre, at der ikke blev
foretaget refusion, uden at udbytteskatten i det hele taget var indbetalt. Endvidere
havde den IT-understøttelse, der var til rådighed, ikke været tilfredsstillende, hvilket
dog forventedes løst med indførelsen af 3S-systemet pr. 1. januar 2006. Der henvi-
ses til kapitel 8, afsnit 1.1-1.4 og afsnit 1.5.
3.1.2 I 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med en række proble-
mer, som var beskrevet i et notat af 16. marts 2005 udarbejdet af udbytteadmini-
strationen v/Lisbeth Rømer og kontrolkontoret v/Jette Zester. Arbejdsgruppen ud-
arbejdede et notat, som dannede grundlag for to projekter, der skulle højne kvali-
teten i administrationen af udbytteskatteområdet. Vedrørende det område, som
vores undersøgelse har omfattet, løb dette arbejde imidlertid ud i sandet. Der hen-
vises til kapitel 8, afsnit 2.
3.2 Notater om problemer fra medarbejdere i SKAT
3.2.1 I et notat af 5. september 2007 stilet til Faglig følgegruppe Adm. påpegede SKAT
Hovedcentret, Indsats (udbytteadministrationen, Skattecenter Ballerup) nogle pro-
blemer med kontrollen af refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer. I no-
tatet blev det indstillet, at der blev gennemført en ændring af skattekontrollovens
regler om indberetningsfrister.
Skatteministeriet konstaterede på denne baggrund i sit notat af 17. september
2007, at den dagældende renteregel, der foreskrev, at der skulle betales rente af et
tilbagebetalingsbeløb fra 30 dage efter, at anmodning om tilbagebetaling var mod-
taget, havde bevirket, at SKAT havde set sig nødsaget til at refundere beløb, uanset
at den skat, som refusionen vedrørte, endnu ikke var indbetalt. Skatteministeriet
konstaterede imidlertid også, at der ikke forelå oplysninger om konkrete tilfælde af
uretmæssig skatteunddragelse på baggrund af udbytteadministrationens hidtidige
håndtering af tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytteskat.
UKS Side 2993
U
K
S
539/613
Dok.nr. 18142586.1
Skatteministeriet gav i notatet udtryk for, at der næppe [var] udsigt til snarlige æn-
dringer af kildeskattelovens og skattekontrollovens bestemmelser om angivelse og ind-
beretning af udbytte og betaling af udbytteskat og/eller udsigt til en snarlig udvidelse af
ordningen med Værdipapircentralen ...
Skatteministeriet karakteriserede i notatet SKATs opfattelse således, at proble-
merne havde antaget et sådant omfang, at en løsning måtte anses for påtrængende.
Skatteministeriet anførte i notatet videre – med særligt henblik på spørgsmålet om,
under hvilke betingelser SKAT ville have pligt til at forrente et krav på refusion af
udbytteskat ved betaling efter den dagældende frist på 30 dage fra fremsættelsen
af anmodningen herom – at
[d]e administrativt fastsatte regler om forrentning ... angår efter ordlyden forrent-
ning af krav på tilbagebetaling af allerede indbetalte skatter. Det kan således anfø-
res, at der forudsætningsvis aldrig kan betales indeholdt udbytteskat tilbage, før
skatten har været indbetalt ...
Ved behandling af en anmodning om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, må udbytteadministrationen således kunne sikre sig, at den pågældende ud-
bytteskat er indbetalt. Evt. må udbytteadministrationen kunne anmode ansøgeren
om dokumentation ...
Endvidere må den, der anmoder om tilbagebetaling af indeholdt dansk udbytte-
skat, i sagens natur kunne godtgøre sit krav. ... en anmodning om tilbagebetaling
af udbytteskat er vedlagt dokumentation samt identifikationsoplysninger, der viser,
at den eller de individuelle modtagere af den tilbagebetalte udbytteskat er:
 civilretlig og skatteretlig retmæssig ejer/"beneficial owner" af udbyttet ...
På den anden side skal man selvfølgelig være opmærksom på hensynet til, at SKATs
udbytteadministration kan foretage en rimelig hurtig og smidig sagsbehandling af
ansøgningerne om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. Med udbytteadmini-
strationens omfang og karakter af masseadministration med ca. 19.000 ansøgnin-
ger om tilbagebetaling i 2006, er der grænser for, hvor langvarige og dybtgående
undersøgelser, udbytteadministrationen kan forventes at foretage af grundlaget
for den enkelte ansøgning.
Det var Skatteministeriets opfattelse, at udbytteadministrationen kunne justere ar-
bejdsgangen ved at anvende og fortolke det allerede gældende regelsæt, eventuelt
ved ændringer i de administrativt fastsatte regler og praksis. Der henvises til kapitel
UKS Side 2994
U
K
S
540/613
Dok.nr. 18142586.1
8, afsnit 3.2, og til kapitel 14, afsnit 2.2, om de forvaltningsretlige krav til en sags
oplysning.
3.2.2 De beskrevne problemer blev fulgt op i et notat af 11. august 2008 fra Lisbeth Rø-
mer, Regnskab 2, Midtjylland, hvor behovet for en ændring af skattekontrolloven
blev gentaget. Der henvises til kapitel 8, afsnit 4.1.
Skatteministeriet underrettede herefter den 26. august 2008 SKAT om, at det sene-
ste notat efter ministeriets umiddelbare opfattelse ikke indeholdt nyt i forhold til
tidligere, at lovændringer kun kunne komme på tale, hvis de ville indebære netto-
lettelser af de administrative byrder for borgere og virksomheder, at arbejdsgan-
gene kunne justeres ved administrative ændringer, og at det vel ligger i selve udtryk-
ket ”tilbagebetaling”, at SKAT ikke er forpligtet til at tilbagebetale eller godskrive udbyt-
teskat, som ikke er indbetalt fra først af. Der henvises til kapitel 8, afsnit 4.2.
3.2.3 I et notat af 29. september 2009 udbyggede Lisbeth Rømer udbytteskatteadmini-
strationens betænkeligheder ved udbytteskattesystemet, og dette notat førte til, at
sagen blev forelagt for departementschef Peter Loft, der i november 2009 bad SIR
om at gennemgå området.
3.3 Undersøgernes bemærkninger om status forud for SIRs rapport af 10. maj 2010
3.3.1 Det kan på baggrund af det, der er anført i afsnit 3.1 og 3.2 ovenfor, fastslås, at
udbytteskatteområdet frembød betydelige risici, og at disse ved indgangen til den
periode, som vores undersøgelse har omfattet, var velbeskrevne og fuldt ud be-
kendt for relevante dele af Skatteministeriets system.
3.3.2 De materielle risici bestod først og fremmest i, at udbytteadministrationen ikke var
i stand til at kontrollere, om de refusioner, som man foretog, reelt var berettigede,
at der ikke blev foretaget nogen kontrol af, hvorvidt der blev tilbagesøgt udbytte-
skat mere end en gang pr. aktie, og at der i forbindelse med refusionsanmodninger
ikke blev ført nogen kontrol med, om investor reelt var aktieejer og reelt var skat-
tepligtig til Danmark eller ej.
De procesmæssige risici bestod navnlig i, at refusion via regnearksordningen ikke
blev tastet i 3S-systemet, hvilket gjorde datamaterialet ufuldstændigt, at forret-
ningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af udbytteskat
ganske vist var dokumenteret, men ikke havde været fuldt opdateret, at regnskabs-
og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøttede en korrekt opgørelse af net-
toprovenu fra refusionsordningen, og at SKAT ikke havde etableret en egentlig pro-
ces til styring af de samlede indberetninger, der skulle benyttes ved opgørelse af
UKS Side 2995
U
K
S
541/613
Dok.nr. 18142586.1
nettoprovenu. De forventninger, som man havde haft til 3S-systemet, jf. afsnit 3.1.1
ovenfor, var således ikke blevet indfriet.
3.3.3 Der var på det tidspunkt ikke indikationer på, at der blev foretaget refusioner, som
konkret var uberettigede, endsige at sådanne i givet fald var et resultat af bevidst
uhæderlighed hos modtagerne, jf. kapitel 8, afsnit 3.2, ovenfor.
3.3.4 Perioden forud for 2010 er ikke omfattet af kommissoriet for vores undersøgelse,
og vi foretager derfor ingen vurdering af SKATs eller Skatteministeriets departe-
ments (eller enkeltpersoners) handlinger eller undladelser i denne periode.
4. SIRs rapport af 10. maj 2010 og opfølgningen herpå
4.1 Rapportens indhold og anbefalinger
4.1.1 Resultatet af SIRs gennemgang forelå med den rapport, som den 10. maj 2010 blev
afgivet til departementschef Peter Loft. I rapporten konstaterede SIR en række væ-
sentlige mangler ved administrationen af sagerne om refusion af udbytteskat. Så-
ledes blev der ikke foretaget afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne
angav, og de udbytter, som blev indberettet for udbyttemodtager, der kunne re-
funderes udbytteskat, før skatten var blevet indbetalt eller indberettet til SKAT, og
der blev ikke ført kontrol med, om investor var aktieejer i det pågældende selskab
eller var skattepligtig til Danmark eller ej.
Det er vores opfattelse, at det forhold, at SKAT således refunderede udbytteskat
efter anmodning uden at have foretaget en kontrol af, om de materielle betingelser
herfor var opfyldt, ikke var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til
forsvarlig sagsoplysning som betingelse for at træffe en afgørelse, jf. herom kapitel
14, afsnit 2.2 og 2.3, om myndighedens forpligtelse til forsvarlig sagsoplysning og
sikring af oplysningernes rigtighed. Det forhold, at der var tale om behandling af et
meget stort antal anmodninger af ensartet indhold, og at det ville være vanskeligt
at kontrollere den dokumentation, som blev indsendt sammen med anmodnin-
gerne om refusion, kan ikke begrunde, at det – som SKAT har oplyst, at det var
tilfældet i den periode, som er omfattet af vores undersøgelse – slet ikke blev kon-
trolleret, om der var materielt grundlag for at imødekomme den enkelte anmod-
ning.
4.1.2 Det fremgår af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, at SKAT – og
Skatteministeriet – i flere sammenhænge gjorde sig forvaltningsretlige overvejelser
om de procedurer, som SKAT fulgte, jf. kapitel 10, afsnit 19.1.2, ovenfor om SIRs
rapport om overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling. Sådanne
UKS Side 2996
U
K
S
542/613
Dok.nr. 18142586.1
overvejelser førte i flere tilfælde til, at de procedurer, som hidtil havde været fulgt,
måtte ændres. Vi henviser herom til kapitel 6, afsnit 3.2, ovenfor, om opsigelse af
den såkaldte bankordning og til kapitel 10, afsnit 36, om formalisering af den så-
kaldte tilladelsesordning, som begge fandtes etableret uden fornøden hjemmel.
Materialet indeholder imidlertid så vidt ses ikke spor af, at det forhold, at SKAT ikke
foretog nogen kontrol af, om det materielle grundlag for at træffe afgørelse om at
imødekomme en anmodning om refusion af udbytteskat var til stede, før refusio-
nen blev gennemført, har været gjort til genstand for mere grundlæggende overve-
jelser i et forvaltningsretligt lys. Vi er opmærksomme på, at Skatteministeriet be-
handlede spørgsmålet i notatet af 17. september 2007, jf. afsnit 3.2.1 ovenfor. Be-
mærkningerne i notatet har imidlertid et specifikt forhold for øje, nemlig risikoen
for, at SKAT vil blive forpligtet til at betale renter ved forsinket ekspedition af an-
modninger om refusion.
4.1.3 I rapporten anbefalede SIR, at SKAT etablerede et overordnet ansvar for hele pro-
cessen til håndtering af udbyttebeskatningen og et kontrolmiljø, som sikrer, at der
er overensstemmelse mellem angivelse og indberetning, og at SKAT foretog en for-
nyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes problemkatalog for ud-
bytteskat.
4.1.4 Efter indholdet af rapporten må det have stået klart for Skatteministeriet, at der –
uanset at der ikke forelå nogen konkret formodning for svindel – var risiko for, at
en sådan svindel kunne foregå, uden at SKAT umiddelbart ville opdage det. De krav,
som med rette kan stilles til ministeriets opfølgning på rapporten af 10. maj 2010,
må ses i dette lys. For så vidt angår tilsynets karakter henviser vi til kapitel 14, afsnit
3.
4.1.5 Det organisatoriske forhold mellem SKAT og Skatteministeriets departement var i
perioden 2010-2012 ikke helt entydigt.
Således blev det ved bekendtgørelse nr. 1438 af 14. december 2009 § 1, 1. pkt.,
fastsat, at [d]e opgaver, der ved skatteforvaltningslovens § 1 er tillagt told- og skattefor-
valtningen, varetages af Skatteministeriet, mens det ved bekendtgørelse nr. 965 af 12.
august 2010 blev fastsat, at Skatteministeriet, som består af Koncerncentret og SKAT,
udøver de kompetencer vedrørende forvaltningen af lovgivning om skatter og lov om
vurdering af landets faste ejendomme, som ved skatteforvaltningslovens § 1 er henlagt
til told- og skatteforvaltningen, at [a]fgørelser, som i henhold til skatteforvaltningslovens
§ 1 er henlagt til told- og skatteforvaltningen, og som efter skatteforvaltningslovens §§ 5,
6, 7 og 11 kan påklages til et skatteankenævn, et vurderingsankenævn, et motoranke-
nævn eller Landsskatteretten, [kun] kan ... træffes af SKAT, og at SKATs behandling af
spørgsmål, som ikke er afgørelser, ikke [kan] påklages til Koncerncentret.
UKS Side 2997
U
K
S
543/613
Dok.nr. 18142586.1
Det kan derfor forekomme uklart, om SKAT i perioden i forhold til tilsyn/kontrol
med dets aktiviteter måtte anses som en selvstændig myndighed, eller om SKAT
udgjorde en integreret del af Skatteministeriet. Spørgsmålet har betydning for, om
SKAT i perioden alene var underlagt sektortilsyn, eller om SKAT som en del af Skat-
teministeriets organisation indgik i den samlede organisering af Skatteministeriets
arbejde, herunder med risikostyring. Spørgsmålet har imidlertid ikke haft betyd-
ning for vores vurdering af SKATs og Skatteministeriets aktiviteter med udbytteskat
i perioden.
4.2 Opfølgning på revisionsrapporten
Der blev fulgt op på rapporten fra SIR i flere ledelsesfora, således Juridisk Forum,
Produktionsforum og senere det nyoprettede Revisionsudvalg. Vi henviser herved
til kapitel 10, afsnit 4, 5, 29 og 42 (Juridisk Forum), afsnit 2, 7, 15, 17 og 26 (Produk-
tionsforum) og afsnit 19 (Revisionsudvalget) ovenfor. Det kan konstateres, at de
forskellige fora modtog oplysning om, hvad der foregik i de øvrige fora, men det
materiale, som er indgået i undersøgelsen, indeholder så vidt ses ikke oplysning
om, at der på noget tidspunkt skete en samlet overvejelse med inddragelse af samt-
lige interessenter/ansvarlige. Vi er opmærksomme på, at der var et vist personsam-
menfald mellem de forskellige fora, der var involveret i opfølgningsprocessen.
I konsekvens af rapporten blev det endvidere, jf. kapitel 10, afsnit 2.3, ovenfor, be-
sluttet at nedsætte en intern arbejdsgruppe, som skulle komme med konkrete for-
slag til forbedringer på området, og som skulle aflægge rapport inden udgangen af
juni 2011.
Vi finder, at de initiativer, som Skatteministeriet indledningsvist iværksatte umid-
delbart efter at have modtaget SIRs rapport, og den løbende opfølgning, som man
foretog, må anses som en tilstrækkelig adressering af de problemer, som rappor-
ten beskrev, og de anbefalinger, som blev fremsat deri.
4.3 Afslutning i ledelsesforumsammenhæng på opfølgningen
4.3.1 Skatteministeriet afsluttede i foråret 2011 opfølgningen i ledelsesforumsammen-
hæng på SIRs rapport af 10. maj 2010. Ministeriets ledelsesfora lagde i den forbin-
delse vægt på, at der ville blive foretaget en ensretning af fristerne for angivelse og
indberetning, og at Danmark havde sluttet sig til OECD’s TRACE-projekt, der var ble-
vet påbegyndt i efteråret 2010. Det sidstnævnte må dog ses i lyset af, at det i et
notat til brug for mødet i Produktionsforum den 21. juni 2010 og for mødet i Juridisk
Forum den 28. september 2010 er anført, at en eventuel ændring af de danske regler
som følge af projektet ligger flere år ude i fremtiden, og at Juridisk Forum på mødet
UKS Side 2998
U
K
S
544/613
Dok.nr. 18142586.1
den 28. september 2010 havde givet udtryk for, at Juridisk Forum bakker op om Intern
Revisions anbefalinger i revisionsrapporten vedrørende udbyttekildebeskatning af ud-
lændinge, og at Juridisk Forum finder, at situationen er kritisk, og at det er en opgave,
der bør fremmes mest muligt.
Der blev i forbindelse med beslutningerne om at afslutte opfølgningen i de forskel-
lige ledelsesfora ikke foretaget nogen samlet gennemgang af, i hvilket omfang de
konkrete anbefalinger, som fremgik af rapporten, var adresseret og ”fulgt til dørs”.
Dette kan sammenholdes med den opfølgning, som skete på SIRs Revisionsnotat
nr. 10-011 om uanmeldte kasseeftersyn, jf. kapitel 10, afsnit 25, ovenfor. Det frem-
går af oplysningerne om denne opfølgning, at Produktionsforum på sit møde den
16. maj 2011, hvor opfølgningen på notatet blev sluttet, tog notaterne til efterretning.
Produktionsforum noterede, at Intern Revisions anbefalinger er gennemførte.
4.3.2 Det fremgår af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, at der, også efter
at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng på rapporten var afsluttet, i organi-
sationen foregik en række aktiviteter med opfølgningen på de kritikpunkter, som
SIRs rapport indeholdt. Det fremgår dog så vidt ses ikke af materialet, at oplysning
om fremdriften i dette arbejde eller resultaterne heraf blev forelagt de forskellige
ledelsesfora, som fx Produktionsforum. De aktiviteter, som foregik, bevirkede ikke,
at de forhold, som havde udløst den interne revisions kritik og anbefalinger, blev
ændret på en måde, så kritikken var håndteret og anbefalingerne ført ud i livet.
Som eksempel herpå kan vi henvise til, at den synkronisering af et selskabs beslut-
ning om at udlodde udbytte og indberetning til SKAT herom, som SKAT havde øn-
sket, blev gennemført ved lov nr. 1354 af 21. december 2011, jf. kapitel 10, afsnit
41.2, ovenfor. Imidlertid blev denne ønskede ændring ikke implementeret i SKATs
systemer i forbindelse med dens vedtagelse, jf. herom kapitel 12, afsnit 19, ovenfor.
Den direkte årsag hertil var, at den IT-mæssige understøttelse, som ville være nød-
vendig for at føre lovgivningen ud i livet, ikke var til stede eller blev etableret. Efter
vores opfattelse er det nærliggende at henføre dette til det forhold, som SIR havde
påpeget i sin rapport fra 2010, nemlig at der manglede et overordnet ansvar for
hele processen med udbytteskat.
4.3.3 Den forskellige håndtering af opfølgningsprocessen på henholdsvis revisionsrap-
porten om udbyttebeskatningen og revisionsnotatet om uanmeldte kasseeftersyn
kan lede til den antagelse, at Skatteministeriet ikke havde nogen fastlagt proces,
der skulle sikre, at en opfølgning på en kritisk rapport ikke blev afsluttet, før de
anbefalinger, som den indeholdt, var adresseret på en indholdsmæssigt adækvat
måde. Vi er opmærksomme på, at revisionsnotatet om uanmeldte kasseeftersyn
vedrører mere konkrete og overskuelige forhold end rapporten om udbytteskatte-
området, men bemærker hertil, at den omstændighed, at et forhold forekommer
UKS Side 2999
U
K
S
545/613
Dok.nr. 18142586.1
kompliceret og sammensat – og at en tilfredsstillende adressering af det derfor mu-
ligt vil være ressourcekrævende – ikke kan nedsætte kravet til indholdsmæssig op-
følgning på konstaterede svagheder og risici.
4.3.4 Skatteministeriet valgte således i ledelsesforumsammenhæng at anse opfølgnin-
gen på rapporten om udbyttebeskatningen som afsluttet, selv om det lå klart, at
den væsentligste løsning, som man havde valgt at gå efter, og som var grundlaget
for dette valg, lå flere år ude i fremtiden. Dette efterlod umiddelbart mange af de
problemer, som SIR havde påpeget, uløste frem til dette – uvisse – tidspunkt.
4.3.5 På baggrund heraf og henset til, at Juridisk Forum havde givet udtryk for, at man
bakkede op om anbefalingerne i rapporten, og at det var en opgave, som burde
fremmes mest muligt, finder vi, at Skatteministeriets beslutning om under de givne
omstændigheder at afslutte opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng var udtryk
for en utilstrækkelig håndtering af de problemer, som rapporten havde påpeget.
Skatteministeriet har givet udtryk for, at det forhold, at en opfølgning anses for af-
sluttet i ledelsesmæssig sammenhæng, ikke indebærer, at problemerne er færdig-
behandlet, idet der i organisationen fortsat arbejdes hermed. Hertil bemærker vi,
at SIR i sin rapport af 30. maj 2013 – ud over som sin opfattelse at udtale, at SKAT
havde gjort en tilfredsstillende indsats – konstaterede, at de anbefalinger, som man
havde fremsat i 2010, ikke var fulgt, og at de problemer, som var påpeget, ikke var
løst.
4.3.6 Efter at Skatteministeriet i foråret 2011 havde afsluttet opfølgningen i ledelsesfo-
rumsammenhæng på SIRs rapport af 10. maj 2010, sendte Lisbeth Rømer den 4.
oktober 2011 et notat til Skatteministeriet, hvori hun påpegede, at OECD’s TRACE-
projekt lå mange år ude i fremtiden, at udbytteskatterefusionssystemet, således
som det var udformet, indebar, at det både var muligt at refundere til en forkert
person og at refundere samme beløb til både aktionær og pengeinstitut, at SKAT
ikke vidste, hvem udbyttet var udloddet til, og at regelsættet for refusion medførte,
at udbytteskat i nogle tilfælde skulle refunderes, før udbytteskatten skulle betales.
Ministeriet afviste Lisbeth Rømers forslag om at indføre nettoafregning, da der
ifølge ministeriet blev arbejdet intensivt på en løsning, som omfattede OECD’s pro-
jekt TRACE. Lisbeth Rømer havde tidligere – i sit notat af 15. februar 2011, som er
gengivet i kapitel 10, afsnit 14.1.1, ovenfor – behandlet samme problemstillinger.
De svagheder og risici, som Lisbeth Rømer påpegede, var også genstand for anbe-
falinger mv. i rapporten af 10. maj 2010 fra SIR, og Skatteministeriet havde i ledel-
sesforumsammenhæng kort tid inden Lisbeth Rømers henvendelse afsluttet op-
følgningen på denne rapport. Vi har ovenfor bemærket, at Skatteministeriets be-
slutning om at anse opfølgningen på SIRs rapport af 10. maj 2010 for afsluttet, lod
mange af de problemer, som rapporten behandlede, uløste indtil et uvist fremtidigt
UKS Side 3000
U
K
S
546/613
Dok.nr. 18142586.1
tidspunkt. Da Lisbeth Rømers notat af 4. oktober 2011 imidlertid ikke rejste pro-
blemstillinger, som ikke var omfattet af rapporten, finder vi, at Skatteministeriets
håndtering af Lisbeth Rømers notat ikke i sig selv er udtryk for en tilsidesættelse af
en pligt til at følge op på rapporten.
4.4 Perspektivering af beslutningen om at afslutte opfølgningen i ledelsesforumsam-
menhæng
4.4.1 Det er klart, at det er en ledelsesmæssig beslutning, hvilket risikoniveau en organi-
sation anser for acceptabelt. Denne beslutning må træffes under inddragelse af de
øvrige risici, som organisationen står over for, og efter en vurdering af sandsynlig-
heden for, at disse risici materialiserer sig, og virkningen, skulle det ske.
4.4.2 Vores undersøgelse har som anført i afsnit 2 ovenfor angået et afgrænset område
af Skatteministeriets koncerns samlede virksomhed, og de oplysninger om SKATs
øvrige udfordringer i undersøgelsesperioden, som fremgår af det materiale, som
er indgået i undersøgelsen, giver ikke grundlag for at vurdere forsvarligheden af
den risikoklassifikation, som Skatteministeriets beslutning vedrørende udbytte-
skatteområdet kan tages som udtryk for. Vi bemærker dog, at der på dette tids-
punkt ikke var konkrete indikationer på, at ordningen med refusion af udbytteskat
var udsat for misbrug.
4.4.3 Det er uanset dette vores opfattelse, at det forhold, at Skatteministeriet således
valgte at leve med en erkendt høj risiko på udbytteskatteområdet, naturligt måtte
skærpe kravene til overvågningen af og tilsynet med, at området ikke udviklede sig
på en måde, der kunne indikere, at de kendte risici var i færd med at materialisere
sig, eller at den løsning, som man forlod sig på, blev skubbet yderligere ud i fremti-
den, således at risikoen af den grund blev forøget i forhold til, hvad man havde
forudsat ved beslutningen om at anse opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng
på SIRs rapport af 10. maj 2010 for afsluttet.
UKS Side 3001
U
K
S
547/613
Dok.nr. 18142586.1
5. SIRs rapport af 30. maj 2013 og opfølgningen herpå
5.1 Opfølgningen i SKAT
5.1.1 SIRs rapport af 30. maj 2013 indeholdt disse bemærkninger/anbefalinger:
Der er behov for at få fastlagt klare regler for regnskabspraksis. Indregning af ind-
tægter for udbytteskat bør foretages, så de bliver indregnet indenfor de retningslin-
jer/regler som Budgetvejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Der er behov for, at der bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus)
for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Der er behov for, at der bliver etableret afstemning eller anden form for kontrol
som sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og fuldstændigt mellem systemerne.
Der er behov for at foretage afstemning mellem angivelse og indberetning.
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Der er behov for at justere Regnskabsgodkendelsen, således at informationsvær-
dien øges og den lever op til SKATs vejledning Regnskabsafslutning – lokale firma-
koder.
Der er behov for, at der i forretningsgangene for udbetaling af refusion beskrives,
hvad der skal kontrolleres/påses forinden anmodning imødekommes
De fire første anbefalinger var anført med markeringen ”Væsentlig svaghed”, mens
de to følgende havde markeringen ”Betydelig svaghed” og den sidste ”Mindre svag-
hed”. Vi bemærker, at betegnelsen ”Væsentlig svaghed” angår et kritisk problem,
som omgående bør vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab, da det kan med-
føre; a. betydelige fejloplysninger i regnskab i bogføring som følge af væsentlige fejl eller
mangler og/ eller b. overtrædelse af gældende love, regler og retningslinjer, jf. den risi-
koklassifikation, som indeholdes i rapporten, jf. kapitel 11, afsnit 1.1, ovenfor.
5.1.2 Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder – ud over dem, som
vi har gengivet eller omtalt i vores redegørelse – en betydelig mængde notater og
mails mv. udvekslet mellem medarbejdere, der var beskæftiget på udbytteområ-
det, der vedrører aktiviteter til opfyldelse af de fremsatte anbefalinger, ligesom det
fremgår, at der blev nedsat arbejdsgrupper, som arbejdede med opfyldelse af de
UKS Side 3002
U
K
S
548/613
Dok.nr. 18142586.1
anbefalinger, som SIR havde fremsat. Vi henviser herom til kapitel 12, afsnit 9, 12
og 14, ovenfor.
Sideløbende hermed foregik der en række aktiviteter i forbindelse med at operati-
onalisere den udskillelse af SKAT som en selvstændig styrelse, som havde fundet
sted pr. 1. januar 2013. Vi henviser herom til kapitel 12, afsnit 15 og 17, ovenfor
Ligeledes sideløbende var SKATs ledelse opmærksom på behovet for at afhjælpe
de IT-mæssige svagheder i overensstemmelse med SIRs anbefaling herom, og Lis-
beth Rømer skrev til opfyldelse af Jesper Rønnow Simonsens ønske herom et notat
om de involverede problemstillinger, jf. kapitel 12, afsnit 18.2, ovenfor. Dette notat
nåede imidlertid aldrig frem til Jesper Rønnow Simonsen, jf. herom kapitel 12. afsnit
18.3, ovenfor, og vi kan på grundlag af det materiale, der er indgået i vores under-
søgelse, ikke fastslå, hvilken rolle det kom til at spille i det videre arbejde.
De beskrevne aktiviteter blev igangsat på grundlag af ledelsesbeslutninger herom,
og det er derfor vores opfattelse, at anvisningen om, at de identificerede ”væsent-
lige svagheder” omgående skulle vurderes af den ansvarlige direktør for regnskab,
er opfyldt.
5.1.3 De aktiviteter, der blev igangsat, resulterede imidlertid ikke i, at de identificerede
svagheder blev afhjulpet.
5.1.4 Opfølgningen fandt i SKATs direktion sted på grundlag af en opfølgningsprotokol.
Opfølgningen i direktionen bestod imidlertid i meget vidt omfang i, at de frister, der
var fastsat til opfyldelse af de enkelte anbefalinger, blev udskudt gentagne gange,
uden at protokollerne indeholder nogen begrundelse herfor. Opfølgningen på pkt.
1-7 i rapporten blev afsluttet, uden at de anbefalinger, som SIR havde fremsat, var
efterkommet, eller at de svagheder, som var påpeget, var afhjulpet, og uden at di-
rektionen kunne være sikker på at blive underrettet, hvis det viste sig, at dette ikke
var muligt uden videre.
5.1.5 Allerede forud for, at SIR afgav sin rapport af 30. maj 2013, var refusionen af udbyt-
teskat begyndt at stige i et usædvanligt omfang, og denne udvikling fortsatte og
forstærkedes hen over perioden. Vi henviser herom til kapitel 12, afsnit 7, 13, 23,
24 og 29.
5.1.6 Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder særligt fra perioden
2013-14 en omfattende udveksling af materiale mellem medarbejdere i SKAT og
SKATs IT-leverandør CSC. Materialet består dels af en betydelig mængde e-mails og
notater, dels af rapporter vedrørende utilsigtede hændelser i driften af SKATs IT-
UKS Side 3003
U
K
S
549/613
Dok.nr. 18142586.1
systemer med anmodninger om fejlrettelse samt opdatering af systemdokumenta-
tionen. Disse hændelser bevirkede blandt andet, at planlagte kørsler ikke kunne
gennemføres, ligesom relevante dele af IT-systemerne periodevis fra foråret 2013
var udsat for driftsmæssige forstyrrelser, jf. materialets omtale af ”grøn skærm”. Vi
henviser herom til kapitel 6, afsnit 2, ovenfor.
Det fremgår således, at SKATs IT-systemer frembød driftsmæssige vanskeligheder,
men det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, giver ikke mulighed for at
vurdere, hvilken påvirkning disse havde på den generelle drift af udbytteskattesy-
stemet. Materialet tyder ikke på, at de driftsmæssige vanskeligheder skulle have
haft nogen betydning for muligheden for at opnå uberettiget refusion, herunder
heller ikke ved eventuel organiseret svindel.
5.1.7 Udvekslingen af materiale vedrører også opfølgning på en af de anbefalinger, som
SIR havde fremsat i sin rapport af 30. maj 2013, nemlig at der var behov for, at der
blev etableret afstemning eller anden form for kontrol, som sikrer, at alle data le-
veres nøjagtigt og fuldstændigt mellem SKATs IT-systemer. Med henblik på opfyl-
delse af denne anbefaling blev der holdt møder mellem medarbejdere i udbyttes-
katteadministrationen og SIR, som mundede ud i en ansøgning om godkendelse af
en bevilling på 150.000 kr. til projektet. Denne ansøgning, der var anbefalet af For-
andringsstyring og IT (FIT), blev imidlertid afslået. Vi henviser herom til kapitel 12,
afsnit 53, ovenfor.
Det fremgår af den præsentation, som SKATs Change Board havde udarbejdet, at
SKAT på dette tidspunkt havde igangsat i alt 34 forandringsprojekter, hvis økono-
miske rammer for næsten halvdelens vedkommende var sprængt, hvorfor Change
Board havde opstillet en liste med 10 projekter, som under alle omstændigheder
af provenu- eller omkostningsreduktionsmæssige årsager skulle gøres færdige. An-
søgningen om en bevilling til at etablere den mulighed for afstemning, som SIR
havde efterlyst, blev derfor afslået.
Det er på grundlag af det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, ikke mu-
ligt at afgøre, hvilken betydning det ville have haft, hvis ansøgningen om en bevilling
var blevet imødekommet, men forløbet illustrerer de ressourcemæssige udfordrin-
ger, som SKAT i perioden var stillet over for.
5.1.8 Den 27. juni 2014 afgav SIR til departementschef Jens Brøchner en rapport med
titlen SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identificerede, ikke-korrigerede fejl fra
tidligere år.
UKS Side 3004
U
K
S
550/613
Dok.nr. 18142586.1
På dette tidspunkt var refusionen af udbytteskat steget i et sådant omfang, at det
havde påkaldt sig opmærksomhed i forbindelse med regnskabsgodkendelsen – for
april 2014, som fandt sted i juni 2014, jf. herom kapitel 12, afsnit 31 og 37, ovenfor.
I protokollen for 4. kvartal 2014 blev aktiviteterne under pkt. 1-7 markeret som af-
sluttet med angivelse af en forklaring, jf. kapitel 12, afsnit 54.4.2. Forklaringen ved-
rører til dels begivenheder, der havde fundet sted, forud for at direktionen senest
havde behandlet opfølgningsprotokollen. Pkt. 8 udestod fortsat. Det materiale,
som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke oplysning om år-
sagen til, at opfølgningen blev afsluttet på dette tidspunkt og med de givne begrun-
delser.
5.1.9 De begrundelser for at afslutte opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng, som
blev anført, indebar ikke, at de anbefalinger, som SIR havde fremsat, var efterkom-
met, eller at de svagheder, som var påpeget, var afhjulpet. Det er derfor vores op-
fattelse, at SKAT afsluttede opfølgningen af SIRs rapport af 30. maj 2013 på et util-
strækkeligt grundlag.
5.2 Skatteministeriets tilsynspligt i relation til rapporten
5.2.1 Som nævnt konstaterede SIR i sin rapport, at der fortsat forelå væsentlige mangler
ved administrationen af sagerne om udbetaling af refusion af udbytteskat, idet det
bl.a. fortsat ikke var muligt at foretage en fornøden afstemning mellem angivelse
af udbytte og indberetning af udbyttemodtager. Det blev desuden konstateret, at
omfanget af refunderet udbytteskat var steget fra 680 mio. kr. i 2010 til ca. 1.452
mio. kr. i 2012, og at SKAT over for Intern Revision havde oplyst, at stigningen kunne
skyldes, at danske selskaber udloddede større udbytte til udenlandske aktionærer.
SIR bemærkede dog, at SKAT ikke havde fremlagt dokumentation for denne på-
stand.
Det fremgår af SIRs rapport af september 2015, at rapporten af 30. maj 2013 alene
tilgik det relevante kontor i Skatteministeriet i form af, at kontoret var kopieret ind
på den e-mail, hvormed SIR sendte sin rapport til Rigsrevisionen, og at e-mailen gav
indtryk af, at fremsendelsen var til orientering, og at SIR ville orientere ministeriets
ledelse direkte – hvilket imidlertid ikke skete.
Rapporten blev i form af et resumé forelagt for departementschef Jens Brøchner,
og forelæggelsen bærer en underskrift sat i forbindelse med påtegningen ”Læst”.
Vi har imidlertid i kapitel 11, afsnit 3.2, ovenfor konkluderet, at underskriften ikke
hidrører fra Jens Brøchner, men fra daværende revisionschef Kjeld Rasmussen. Selv
om dette forløb selvsagt er meget uheldigt, kan vi ikke fastslå, at Skatteministeriet
UKS Side 3005
U
K
S
551/613
Dok.nr. 18142586.1
som organisation i forbindelse med, at SIRs rapport af 30. maj 2013 ikke blev jour-
naliseret korrekt og undergivet sædvanlig opfølgende behandling, har begået en
fejl, der giver anledning til kritik.
5.2.2 I tilknytning til det ovenstående blev Skatteministeriet igen gjort bekendt med ind-
holdet af SIRs rapport af 30. maj 2013 i forbindelse med, at ministeriet fik forelagt
Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets
regnskaber for 2012. Det fremgår af sagen, at ministeriet tog Rigsrevisionens be-
retning til efterretning. Vi finder, at de bemærkninger, som Rigsrevisionens beret-
ning indeholder om udbytteskatteområdet, ikke i sig selv har et sådant indhold, at
de fordrede en særskilt reaktion fra Skatteministeriets side, herunder heller ikke,
at Skatteministeriet konsulterede SIRs rapport.
5.2.3 I sin rapport af 27. juni 2014 om SKATs opfølgning på SIRs anbefalinger og identifice-
rede, ikke-korrigerede fejl fra tidligere år gennemgik SIR SKATs opfølgning på de an-
befalinger, som Intern Revision havde givet de forudgående år. SIR konstaterede,
at der kun i begrænset omfang var sket en opfølgning på tidligere anbefalinger,
herunder på området for udbetaling af refusion af udbytteskat. SIR anbefalede, at
SKAT opprioriterede behandlingen af fremsatte anbefalinger.
Det er vores opfattelse, at SIR med denne rapport opfyldte den pligt til rapporte-
ring, som påhvilede revisionen. Vi bemærker i den forbindelse, at SIR ikke havde til
opgave at afhjælpe de forhold, som var påpeget i rapporten, eller at føre de anbe-
falinger, som den indeholdt, ud i livet.
Rapporten blev forelagt for departementschef Jens Brøchner, der den 21. august
2014 forsynede forelæggelsen med påtegningen Bør indgå i turnusanalysen af beta-
ling og regnskab. Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så
vidt ses ikke oplysning om, at rapporten udløste andre aktiviteter fra Skatteministe-
riet. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning af 17. februar 2016, at ministeriets
reaktion på rapporten bestod i, at man i sommeren 2014 igangsatte Deloittes tur-
nusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab i SKAT. Efter Skatteministeriets ud-
sagn var analysen begrundet i, at der var indikationer fra Rigsrevisionen og SIR om,
at risikoen for utilsigtede hændelser var særlig stor på dette område.
Vi bemærker i den forbindelse, at den markante forøgelse af refusionen af udbyt-
teskat, som i denne periode havde kunnet iagttages gennem mere end et år, fort-
satte, og at stigningstakten ikke var aftagende. Der er i det materiale, som er ind-
gået i vores undersøgelse, ingen indikation af, at dette forhold har spillet nogen
rolle ved Skatteministeriets beslutning om, hvilke initiativer rapporten fra SIR burde
udløse.
UKS Side 3006
U
K
S
552/613
Dok.nr. 18142586.1
Turnusanalysen mundede ud i blandt andet en anbefaling om at styrke kontrolmil-
jøet markant samt at etablere en central regnskabsfunktion.
5.2.4 Det er vores opfattelse, at det var velbegrundet at lade SIRs rapport af 27. juni 2014
indgå i den turnusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab, som blev gennem-
ført fra august 2014. Det er imidlertid også vores opfattelse, at beslutningen herom
ikke var en tilstrækkelig konkret og effektiv reaktion på rapporten, når man betrag-
ter det samlede risikobillede, som forelå i sensommeren 2014, som blandt andet
omfattede oplysninger om den fortsatte udvikling i refusionen af udbytteskat, jf.
herom ovenfor og afsnit 6 nedenfor. Vi mener således, at ministeriet burde have
sikret, at der blev fulgt konkret op på de anbefalinger, som endnu ikke var opfyldt
på udbytteskatteområdet, og som ministeriet igen blev gjort opmærksom på ved
SIRs rapport af 27. juni 2014. Vi bemærker i den forbindelse, at Deloittes turnus-
analyse først blev afrapporteret i juni 2015. Vi henviser også til kapitel 14, afsnit 3,
om det ministerielle sektortilsyn og forpligtelsen til at reagere adækvat efter de
konkrete omstændigheder.
5.2.5 På sit møde den 11. september 2014 drøftede SKATs direktion status på revisionen
af udbytte og udbytteskat. Der blev fulgt op på anbefalingerne fra SIR, og efter mø-
det blev den kvartalsvise opfølgningsprotokol som sædvanlig forelagt for Skattemi-
nisteriets departementschef. Af denne forelæggelse fremgår, at departementet lø-
bende ville følge op på, om der var den fornødne fremdrift i implementeringen af
anbefalingerne. Departementschefen tog på denne baggrund forelæggelsen til ef-
terretning.
Skatteministeriet var på dette tidspunkt klar over, at den opfølgning, der var sket
på tidligere anbefalinger, ikke havde ført til, at anbefalingerne var blevet fulgt, og at
der således ikke var implementeret løsninger på de problemer med sagsbehand-
lingen, som SIR og medarbejdere i SKAT havde påpeget. De risici, som var påpeget
i SIRs rapporter af 10. maj 2010 og 30. maj 2013, bestod således fortsat. Hertil kom,
at refusionen af udbytteskat gennem mere end et år var steget markant – så mar-
kant, at det havde påkaldt sig interesse i SKAT. Denne interesse havde afspejlet sig
i, at de regnskabsgodkendelser, som SKAT sendte til Skatteministeriet som et led i
dettes tilsyn, kort tid forinden var begyndt at indeholde en forklaring herpå, nemlig
at stigningen kunne skyldes, at amerikanske pensionskasser havde øget deres køb
af danske aktier. Som det fremgår af vores bemærkninger i afsnit 6 nedenfor, er
det vores opfattelse, at denne forklaring klart kaldte på en nærmere undersøgelse
– på tilsynsniveau i hvert fald efter en periode. Skatteministeriet tog imidlertid ikke
skridt til en sådan undersøgelse på noget tidspunkt, før den formodede svindel
som følge af oplysninger udefra blev afdækket i sommeren 2015. Vi finder, at Skat-
teministeriet herved tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet tilsyn og
UKS Side 3007
U
K
S
553/613
Dok.nr. 18142586.1
styring med SKAT, som ministeriet i sin koncernstyringsstrategi 2014-17 havde på-
taget sig som følge af ministeriets vurdering af SKATs ledelses mål, eksterne krav
samt de risici og den væsentlighed, der var forbundet med SKATs virksomhed, jf.
kapitel 12, afsnit 25, ovenfor. Det forhold, at Skatteministeriet i opregningen af risici
ved SKATs aktiviteter – som et eksempel – henviser til EFI, kan ikke medføre en æn-
dret bedømmelse.
Skatteministeriet har i sit høringssvar af 24. november 2017 hertil bemærket:
Som supplement til forståelsen af Skatteministeriets Koncernstyringsstrategi for
2014-2017, ..., bemærkes det, at der med begrebet udvidet tilsyn og styring var
fokus på ”at udvikle institutionernes strategi, opgaveprioritering, opgavetilrettelæg-
gelse, kapabiliteter samt styringsmodel og processer”, ... Et væsentligt tiltag i den
sammenhæng var turnusanalyserne af SKAT, som generelt havde til formål at af-
dække, dels om SKAT løste de rigtige opgaver og forfulgte de rigtige mål, dels om
SKAT løste sine opgaver med den tilsigtede effekt og med den fornødne produktivi-
tet. Konkret blev den i undersøgelsen omtalte turnusanalyse af Betaling og Regn-
skab igangsat med henblik på bl.a. at afdække mulighederne for strukturelt at for-
bedre opgaveløsningen på regnskabs- og betalingsområdet, jf. afsnittet Formål og
afgrænsning i analysens ydelsesbeskrivelse (vedlagt), hvoraf turnusanalysernes ge-
nerelle formål også fremgår. Som det fremgår af Skatteministeriets høringssvar til
Rigsrevisionen af hhv. 15. januar og 5. februar 2016, skete det, fordi der på det
pågældende tidspunkt forelå en række indikationer fra Rigsrevisionen, SIR og andre
på, at risikoen for utilsigtede hændelser var særligt stor på dette område. I begrebet
udvidet tilsyn og styring lå dermed ikke en forståelse af, at der skulle føres et til-
bundsgående eftersyn af SKATs årlige opkrævning af knap 1.000 mia. kr. i skatter
og afgifter.
Disse bemærkninger ændrer ikke vores opfattelse af, at Skatteministeriets tilsyn
med SKAT på udbytteskatteområdet på baggrund af det samlede risikobillede, som
var tilgængeligt for ministeriet, var utilstrækkeligt. Vi bemærker herved, at pligten
til at føre tilsyn med en underordnet myndighed ikke i alle tilfælde kan anses for
opfyldt derved, at tilsynsmyndigheden tilvejebringer de overordnede rammer for
den tilsynsbelagte myndigheds aktiviteter. Når der – som her – for tilsynsmyndig-
heden konkret foreligger oplysninger om et kritisk risikobillede, må tilsynsmyndig-
heden tillige foretage en vis undersøgelse af den tilsynsbelagte myndigheds aktivi-
teter. Dette skal ikke nødvendigvis have karakter af en tilbundsgående gennem-
gang af den tilsynsbelagte myndigheds aktiviteter, men tilsynets intensitet må være
afpasset efter det risikobillede for den tilsynsbelagte myndighed, som er tilgænge-
ligt for tilsynsmyndigheden.
UKS Side 3008
U
K
S
554/613
Dok.nr. 18142586.1
UKS Side 3009
U
K
S
555/613
Dok.nr. 18142586.1
6. SKATs early warning af 7. juli 2015
6.1 Behandlingen i SKAT
I foråret 2015 arbejdede SKAT med en early warning til Skatteministeriet, idet SKAT
var blevet opmærksom på en problemstilling i forbindelse med aktielån og refusion
af udbytteskat. Jf. kapitel 12, afsnit 66.1, ovenfor. Denne problemstillings karakter
kunne efter vores opfattelse ikke medføre, at SKAT på dette grundlag burde have
standset refusionen af udbytteskat.
6.2 Skatteministeriets tilsynspligt i forhold til SKATs early warning af 7. juli 2015
Den early warning, som SKATJura den 7. juli 2015 afgav til Skatteministeriet, ved-
rørte et spørgsmål om aktielån og refusion af udbytteskat. Den vedrørte således en
uenighed om fortolkningen af reglerne om refusion af udbytteskat – eller, set med
SKATs øjne, et misbrug af en helt anden karakter end den, som er anledningen til
vores undersøgelse. SKATs early warning indikerede derfor efter vores opfattelse
ikke, at Skatteministeriet straks ved modtagelsen burde indlede undersøgelser af
udbytteskatteområdet. Den blev forelagt departementschefen til orientering i slut-
ningen af august 2015, og dermed efter at refusionerne af udbytteskat var sat i
bero den 6. august 2015. Der var derfor på dette tidspunkt ikke anledning til at
foretage videre på grundlag af SKATs early warning.
7. Særligt om opfølgning på udviklingen i refusion af udbytteskat
7.1 Indledning
Det valg, som SKAT havde truffet i forbindelse med behandling af anmodninger om
refusion af udbytteskat – at man påså, at de bilag, som efter reglerne skulle med-
følge, faktisk medfulgte, men at man ikke foretog nogen kontrol af, om de materi-
elle betingelser for at imødekomme anmodningen var opfyldt – indebar, at det var
muligt at ekspedere modtagne anmodninger hurtigt og smidigt – hvilket kan være
et i sig selv helt legitimt formål. Det indebar imidlertid tillige, dels, at det i praksis
ikke var muligt at afslå den enkelte anmodning af materielle årsager, dels at de
oplysninger, der fremgik af de enkelte anmodninger, ikke kunne benyttes som in-
dikator for eventuelle generelle problemer, herunder – således som det tilsynela-
dende skete – organiseret svindel.
Enkeltstående uregelmæssigheder ville ikke aflejre sig i de sumtal om refusion af
udbytteskat, som SKAT var i besiddelse af, men en vedvarende ændring kunne være
UKS Side 3010
U
K
S
556/613
Dok.nr. 18142586.1
en indikator på uregelmæssigheder, men kunne selvsagt også have helt legitime
årsager.
7.2 Betydningen af udsving i størrelsen af refunderet udbytteskat
7.2.1 SKAT håndterer årligt et meget stort antal anmodninger om refusion af udbytte-
skat, og langt de fleste af disse er fuldt berettigede efter de gældende regler. Det
udbytte, som danske selskaber udlodder, svinger meget betydeligt fra år til år,
blandt andet afhængigt af selskabernes indtjening og udbyttepolitik, og sammen-
sætningen af gruppen af aktionærer i danske selskaber kan variere. Således er an-
delen af udenlandske aktionærer i danske selskaber steget ikke ubetydeligt i den
periode, som vores undersøgelse omfatter. Udsving i både antallet af anmodninger
om refusion og størrelsen af refunderede beløb kan derfor vise betragtelige ud-
sving, uden at det nødvendigvis er en indikation på uregelmæssigheder.
7.2.2 På den anden side er det også klart, at en vedvarende og markant stigning i antallet
af refusionsanmodninger og de beløb, som den enkelte anmodning vedrører, og/el-
ler samlet refusionsbeløb på et tidspunkt må udløse en nærmere overvejelse og
eventuelt undersøgelse af de mulige årsager til udviklingen. Vi henviser til kapitel
14, afsnit 3.3, om, hvornår departementet har pligt til at reagere som sektortilsyn.
7.2.3 Det er indlysende, at det med den viden, som vi har i dag, er meget vanskeligt nu
at komme med et præcist bud på, hvornår stigningen i antallet af refusionsanmod-
ninger og størrelsen af de beløb, som de vedrørte, og i det samlede beløb, som blev
refunderet, havde nået en sådan karakter, at den burde påkalde sig nærmere op-
mærksomhed. På grundlag af den udvikling, som kan aflæses af tabellerne i kapitel
7, afsnit 7, ovenfor, er det vores opfattelse, at en rapportering i overensstemmelse
med den gældende regnskabsinstruks formentlig burde have udløst øget opmærk-
somhed på et noget tidligere tidspunkt, end det faktisk skete – vedrørende regn-
skabsgodkendelsen for april 2014. Det materiale, som er indgået i vores undersø-
gelse, indeholder så vidt ses ikke oplysning om, at de rapporteringer, som lå til
grund for regnskabsgodkendelsen, levede op til regnskabsinstruksens krav om, at
vurderingen af, om indtægter og udgifter forekom rimelige i den forløbne periode,
skulle foretages under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste to regn-
skabsår med udgangspunkt i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato
(sandsynlighedskontrol).
UKS Side 3011
U
K
S
557/613
Dok.nr. 18142586.1
7.3 SKATs forklaring i sommeren 2014 på stigningen i refunderet udbytteskat
7.3.1 I forbindelse med SIRs gennemgang, som resulterede i rapporten af 30. maj 2013,
oplyste SKAT over for SIR, at stigningen i refusion af udbytteskatter fra 680 mio. kr.
i 2010 til 1.452 mio. kr. i 2012 kunne skyldes, at danske selskaber udbetalte stigende
udbytter til udenlandske aktionærer, men SIR tilføjede, at SKAT ikke havde fremlagt
dokumentation herfor.
7.3.2 Udviklingen i omfanget af refusion af udbytteskat gav anledning til en e-mailveks-
ling i maj 2014, jf. kapitel 12, afsnit 31, ovenfor, og udviklingen blev særskilt rappor-
teret opad i SKAT, da René Frahm Jørgensen modtog Dorthe Pannerup Madsens e-
mail af 3. juli 2014 vedrørende regnskabsgodkendelsesproceduren for maj 2014, jf.
kapitel 12, afsnit 37.1.3, ovenfor. Dorthe Pannerup Madsen oplyste som svar på
René Frahm Jørgensens ønske om en forklaring på den usædvanlige udvikling i an-
søgningerne om refusion af udbytteskat, at amerikanske pensionskasser var be-
gyndt at købe kraftigt op i danske aktier, og at dette medførte en øget refusion, idet
disse kasser efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA
var fritaget for udbytteskat af danske aktier. Med denne bemærkning blev de god-
kendte regnskaber herefter ekspederet fra SKAT, Betaling og Regnskab til Skatte-
ministeriet.
På det tidspunkt, hvor denne forklaring blev givet, fremstod den umiddelbart som
sand. Det har imidlertid senere vist sig, at dette formentlig ikke var tilfældet, idet
det netop er de ansøgninger, som Dorthe Pannerup Madsen henviste til i sin for-
klaring til René Frahm Jørgensen, der er omdrejningspunktet for den strafferetlige
efterforskning, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet indledte på baggrund af SKATS tre anmeldelser i 2015 og 2016.
Det er imidlertid vores opfattelse, at den givne forklaring, allerede da den blev givet
i sommeren 2014, i sig selv kaldte på en nærmere undersøgelse. Det er et faktum,
at udenlandske investorers ejerandel af danske aktier har været stigende i under-
søgelsesperioden, og dette kunne også konstateres i sommeren 2014. En så plud-
selig og voldsom ændring i antallet af anmodninger om udbytterefusion og disses
indhold, som tilfældet var, kunne imidlertid næppe begrundes som sket. Vi henviser
herved dels til det, som vi har anført i kapitel 7, afsnit 7, ovenfor om omfanget af
stigningen og om de beløb, som den enkelte ansøgning vedrørte, og dels til det
meningsindhold, som den givne forklaring havde, se straks i det følgende.
En nærmere undersøgelse af, om den givne forklaring var i overensstemmelse med
de faktiske forhold, kunne tænkes at afkræfte forklaringen – hvilket ville betyde, at
man stod uden forklaring og derfor – på ny – måtte søge efter en. Den kunne også
UKS Side 3012
U
K
S
558/613
Dok.nr. 18142586.1
føre til, at den givne forklaring umiddelbart forekom plausibel. Dette måtte imidler-
tid naturligt lede til det spørgsmål, hvorfor investorer, som har som deres formål
at optimere pensionsopsparernes afkast, hidtil ikke havde været opmærksomme
på muligheden for at opnå et afgiftsfrit afkast ved investering i danske aktier. Hen-
set til den adfærd, som professionelle internationale investorer sædvanligvis udvi-
ser, måtte man forvente, at denne mulighed havde været vel bekendt – og derfor
adfærdspåvirkende – fra umiddelbart efter dens opståen. Som nævnt i kapitel 4,
afsnit 4.3, ovenfor har reglerne om refusion af udbytteskat for amerikanske aktio-
nærer i danske selskaber imidlertid været uændrede i hele den periode, som vores
undersøgelse omfatter.
Det er derfor vores opfattelse, at SKAT ikke reagerede tilstrækkeligt på den udvik-
ling i refusion af udbytteskat, der havde fundet og fortsat fandt sted, ved at angive
og uden justeringer gennem længere tid uændret at fastholde forklaringen om, at
stigningen kunne skyldes amerikanske pensionskassers øgede opkøb af danske ak-
tier.
7.3.3 Det må antages, at en undersøgelse på det grundlag, vi har anført ovenfor, ville
have afdækket, at en del af stigningen i refusion af udbytteskat skyldtes de anmod-
ninger, som nu er omfattet af de politianmeldelser, som SKAT foretog efter sagens
opkomst i 2015. Vi bemærker, at en ændret adfærd kunne have den naturlige for-
klaring, at relevante regler var blevet ændret. Imidlertid benyttes det forhold, at der
ikke er sket regelændringer – noget bagvendt, forekommer det – som begrundelse
for ikke at undersøge udviklingen i refusionerne nærmere, jf. mailvekslingen ved-
rørende sandsynlighedskontrollen, gengivet i kapitel 12, afsnit 37.1.2, ovenfor.
Overvejelser om årsagen til en uventet adfærd hos skatteydere er ikke fremmede
for skattemyndighederne, jf. også bemærkningen i Skatteministeriets notat af sep-
tember/oktober 2009, gengivet ovenfor i kapitel 8, afsnit 5.2, om, at det kan give
anledning til undren, at udenlandske investorer skulle ønske at lade et beløb på 0,5
mia. kr. henstå uforrentet i den danske statskasse.
7.3.4 Vi har i afsnit 4.4.3 ovenfor anført som vores opfattelse, at den beslutning, som
Skatteministeriet traf om på det foreliggende grundlag at anse opfølgningen på
SIRs rapport af 10. maj 2010 for afsluttet i ledelsesforumsammenhæng, måtte
skærpe kravene til overvågningen blandt andet af, at området ikke udviklede sig på
en måde, der kunne indikere, at de kendte risici var i færd med at materialisere sig.
Denne pligt til skærpet opmærksomhed blev ikke lempet, efter at SIR afgav rappor-
ten af 30. maj 2013, som dels påpegede, at anbefalingerne fra 2010-rapporten ikke
var efterkommet, dels påpegede nye svagheder og risici.
Det er vores opfattelse, at SKAT ikke har levet op til disse skærpede krav.
UKS Side 3013
U
K
S
559/613
Dok.nr. 18142586.1
Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at de aktiviteter, som var iværksat, som
anført ikke førte til, at de forhold, som SIR havde påpeget, og de anbefalinger, som
den interne revision havde fremsat, ikke blev afhjulpet, henholdsvis efterkommet,
og omfanget af refusion af udbytteskat i perioden steg meget betydeligt, uden at
kombinationen af disse forhold udløste et initiativ fra SKATs ledelse.
7.3.5 Skatteministeriet havde som overordnet myndighed og sektortilsynsmyndighed i
forhold til SKAT gennem en periode kunnet konstatere en betydelig udvikling i an-
tallet af anmodninger om udbytteskatterefusion og i størrelsen af refunderede be-
løb. Med SKATs indsendelse af det lokalt godkendte regnskab for april 2014 fik mi-
nisteriet en forklaring på den udvikling, der havde fundet sted. Vi finder, at forkla-
ringen i sig selv ikke havde en sådan karakter, at Skatteministeriet som led i sit tilsyn
havde pligt til da at stille spørgsmål ved dens validitet. Forklaringen blev imidlertid
uden udbygning eller yderligere oplysninger gentaget i en lang periode, uanset at
stigningen i størrelsen af refunderede beløb fortsatte. Vi finder, at Skatteministeriet
på et tidspunkt i forløbet som led i sit tilsyn burde have stillet spørgsmål til uddy-
belse eller dokumentation af forklaringen, som måtte fremstå som i stigende grad
usandsynlig som den eneste årsag til udviklingen i refusionerne. Vi henviser også
til kapitel 14, afsnit 3.3 og 3.4, om, hvornår sektortilsynet bør reagere samt iværk-
sætte yderligere undersøgelser.
8. Forløbet i sommeren 2015
8.1 Indledning
Dette afsnit indeholder vurderinger af SKATs håndering af det forløb, der udspillede
sig hen over sommeren 2015, fra SKAT modtog de første oplysninger udefra om
mulig svindel med udbytteskat, til sagen om den formodede svindel kom til offent-
lighedens kendskab den 24./25. august 2015 og i tiden derefter. Vurderingerne ved-
rørende forløbet, frem til sagen kom til offentlighedens kendskab, jf. afsnit 7.2 ne-
denfor, baserer sig på blandt andet det materiale, som indgår i den strafferetlige
efterforskning, som Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet har gennemført og fortsat udfører. Dette materiale har som anført i kapitel
1, afsnit 2.2.1, ovenfor, ikke været tilgængeligt for alle undersøgerne, men alene for
Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen. Vurderingerne i dette afsnit kan der-
for alene tilskrives dem.
8.2 Forløbet frem til beslutningen om at berostille refusion af udbytteskat
8.2.1 På grundlag af de første oplysninger om formodet svindel med udbytteskat iværk-
satte SKAT, Særlig Kontrol en række undersøgelseshandlinger. Disse, der efter det
UKS Side 3014
U
K
S
560/613
Dok.nr. 18142586.1
oplyste blev foretaget i overensstemmelse med de procedurer, som er fastlagt for
håndtering af sådanne henvendelser, tydede ikke på, at de modtagne oplysninger
havde noget på sig. SKAT foretog herefter ikke videre, før man modtog yderligere
oplysninger, der gjorde det klart for SKAT, at der var begrundet mistanke om, at der
foregik svindel med refusion af udbytteskat. Vi henviser til kapitel 13, afsnit 3.3,
ovenfor.
8.2.2 Det er vores opfattelse, at de oplysninger, som SKAT havde modtaget, i sig selv
havde en sådan karakter, at en indgående undersøgelse af dem fremstod som nød-
vendig, og at det forhold, at undersøgelser foretaget efter standardproceduren ikke
indikerede, at oplysningerne var korrekte, ikke burde have bevirket, at SKAT ikke
foretog videre. Vi er bekendt med karakteren af de undersøgelser, som SKAT fore-
tog forud for den 6. august 2015, og det er vores opfattelse, at disse på baggrund
af sagens særlige karakter – som på baggrund af det samlede risikobillede, jf. straks
nedenfor, måtte stå SKAT som myndighed klar – fremstod som utilstrækkelige til,
at SKAT kunne danne sig en begrundet overbevisning om, at de modtagne oplys-
ninger ikke havde noget på sig. De yderligere undersøgelseshandlinger kunne fx
omfatte manuelle undersøgelser, der – således som det senere skete – ville have
vist, at oplysningerne dækkede over faktiske forhold. SKAT kunne – og burde – også
have foretaget undersøgelser vedrørende andre typer af oplysninger end dem,
som de undersøgelser, der blev foretaget, rettede sig imod.
8.2.3 Vurderingen af, hvilke foranstaltninger der ville være nødvendige i anledning af de
modtagne henvendelser, kunne ikke foretages alene på grundlag af en vurdering
af disses indhold, men måtte inddrage de oplysninger om udbyttebeskatningen,
som SKAT i øvrigt var i besiddelse af, således at det var det samlede risikobillede
for området, der bestemte omfanget af de ressourcer, som måtte sættes ind, og de
kontrolhandlinger, som måtte anses for nødvendige for at håndtere de modtagne
oplysninger adækvat.
Skatteministeriet havde i 2011 afsluttet opfølgningen på SIRs rapport af 10. maj
2010 på en måde, som indebar, at der inden for en tidshorisont på flere år ikke ville
blive foretaget ændringer i den hidtidige tilrettelæggelse af arbejdet med refusion
af udbytteskat, som adresserede de svagheder, som SIR havde påpeget i sin revisi-
onsrapport af 10. maj 2010, idet sådanne ændringer var koblet sammen med ud-
viklingen i OECD’s TRACE-projekt. SIR havde i sin rapport af 30. maj 2013 endvidere
fremsat en række anbefalinger med henblik på at reducere risikoen for fejlagtige
refusioner af udbytteskat, og flere af disse anbefalinger var rettet mod forhold, som
blev betegnet som væsentlige svagheder, men som i sommeren 2015 ikke var af-
hjulpet. Risikoen for fejlagtige refusioner var således velkendt, og det var kendt, at
”fejlagtige refusioner” kunne være ensbetydende med svig, ligesom SKAT var af den
UKS Side 3015
U
K
S
561/613
Dok.nr. 18142586.1
opfattelse, at også de såkaldte aktielånssager kunne indebære refusion, uden at
betingelserne herfor efter SKATs opfattelse var opfyldt.
Når dette sammenholdes med, at SKAT i sommeren 2015 var fuldt ud klar over, at
antallet af anmodninger om refusion fra 2012 og navnlig fra 2013, igennem 2014
og i den forløbne del af 2015 var steget konstant og meget markant, og at det
samme gjorde sig gældende for de beløb, som SKAT i perioden havde refunderet,
er det vores opfattelse, at SKAT måtte indse, at de modtagne oplysninger pegede
klart i retning af, at den iboende risiko for svindel med refusion af udbytteskat, som
det bestående system indebar, og som SKAT som myndighed var fuldt bekendt
med, i hvert fald nu var realiseret, og at uregelmæssighederne fortsat pågik og for-
mentlig i stigende omfang.
8.2.4 Det er derfor også vores opfattelse, at SKAT havde fuldt tilstrækkeligt grundlag for
umiddelbart efter modtagelsen af de første oplysninger at berostille al refusion af
udbytteskat. Denne berostillelse kunne meget vel blive af kun kortere varighed, idet
det alt efter omstændighederne kunne vise sig muligt med kort varsel at gennem-
føre sådanne justeringer i sagsbehandlingen, at fortsatte refusioner kun var gået til
skatteydere, der havde et berettiget krav på refusionen. Hverken det almindelige
forvaltningsretlige krav om hurtig sagsbehandling eller reglerne om forrentning af
beløb, der tilbagebetales mere end 6 måneder efter anmodningens indlevering,
kunne under de givne omstændigheder begrunde en anden beslutning – hvilket
også var den vurdering, som SKATJura foretog i notatet af 22. august 2015, jf. kapitel
13, afsnit 4, ovenfor.
8.2.5 En – hel eller delvis – berostillelse ville principielt indebære en risiko for, at staten
ville pådrage sig en pligt til at forrente de berettigede krav, hvis behandling derved
kom til at strække sig ud over seks-månedersfristen i kildeskattelovens § 69 B. Hertil
er imidlertid – ud over en henvisning til karakteren af den sag, som SKAT var blevet
præsenteret for – at sige, at en delvis berostillelse jo kunne gå ud på, at behandlin-
gen af de anmodninger, der var i fare for at udløse rentepåløb, blev prioriteret un-
der skyldig hensyntagen til, at det blev påset, at lovgivningens betingelser for refu-
sion var opfyldt. Henset til, at Dorthe Pannerup Madsen i det omtalte notat er cite-
ret for at oplyse, at de tilbageværende anmodninger ikke var over 14 dage gamle,
forekom den reelle risiko for udløsning af – i sagens sammenhæng beskedne – ren-
tepåløb meget ringe.
8.2.6 Baseret på det samlede risikobillede anser vi det som en fejl, at refusionen af ud-
bytteskat ikke blev berostillet fuldstændigt, umiddelbart efter at SKAT havde mod-
taget de første oplysninger om den formodede svindel.
UKS Side 3016
U
K
S
562/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi bemærker, at SKAT den 10. august 2015 – altså efter at SKAT efter egen opfattelse
havde de oplysninger, der var fornødne til at indstille behandlingen af anmodnin-
gerne – med virkning for ansøgninger, der indkom denne dato eller senere, faktisk
gennemførte sådanne justeringer i sagsbehandlingen, at fortsatte refusioner kun
gik til skatteydere, der havde et berettiget krav på refusionen, og disse justeringer
kunne så vidt ses efter deres art have været gennemført umiddelbart efter sagens
opkomst.
Vi er opmærksomme på, at risikobilledet i forbindelse med refusion af udbytteskat
ikke forelå tilgængeligt i samlet form for de medarbejdere, der foretog undersøgel-
serne på baggrund af de først modtagne oplysninger. Det fremgår, at SKAT Særlig
Kontrol var i telefonisk kontakt med Betaling og Regnskab, som blev orienteret om
de modtagne oplysninger og om, at anmeldelsen bl.a. vedrørte en medarbejder i
Høje Taastrup, der behandlede blanketter. Det foreligger ikke oplyst, hvilke oplys-
ninger underretningen eventuelt yderligere indeholdt, ligesom vi ikke kan se, om
SKAT Særlig Kontrol i den forbindelse blev orienteret om risikobilledet på udbytte-
skatteområdet.
8.2.7 Både SIR og Rigsrevisionen har ved beregninger foretaget på grundlag af en lang
række parametre påvist, at udviklingen i de seneste år forud for sommeren 2015
var meget usædvanlig. Det er klart, at det er betydeligt lettere at iværksætte de un-
dersøgelser, som situationen indikerer, hvis man har adgang til og anvender for-
skellige analyseværktøjer. Hvad dette angår, har udbytteskatterefusion ikke ubety-
delige lighedspunkter med den opgave, som navnlig finansielle virksomheder er
pålagt efter hvidvasklovgivningen. Til forskel fra dette område er datamængden på
udbytteskatteområdet imidlertid så tilpas begrænset, og antallet af anmodninger,
der er omfattet af den formodede svindel, relativt så stort og udviklingen dermed
iøjnespringende, at allerede en umiddelbar konstatering af den skete og igangvæ-
rende udvikling burde have udløst en undersøgelse – eller en anmodning herom –
der kunne skabe en begrundet overbevisning om årsagen til udviklingen.
Dokumentationen for udviklingen i antallet af refusionsanmodninger og størrelsen
af de refunderede beløb tilgik fra SKAT Skatteministeriet som et led i dettes tilsyn
med SKAT, og den tilgik Rigsrevisionen og Folketinget. Oplysningerne tilgik endvi-
dere løbende SIR.
Indtægtslisterne – der indeholder oplysninger om de samlede indtægter på Skatte-
ministeriets område, opdelt på en lang række underindtægtsarter, og som i hvert
fald for udbytteskattens vedkommende (alene) er udtryk for et nettotal – tilgik Skat-
teministeriet løbende såvel Rigsrevisionen, Folketingets Finansudvalg og Skatteud-
valg samt via Skatteministeriets hjemmeside offentligheden.
Vi henviser til kapitel 7, afsnit 6, ovenfor.
UKS Side 3017
U
K
S
563/613
Dok.nr. 18142586.1
8.3 Forløbet fra den 6. til den 24. august 2015
Beslutningen den 6. august 2015 om at stille refusion af udbytteskat i bero skyldtes,
at der var begrundet mistanke om, at systemet med refusion af udbytteskat var
udsat for et misbrug i meget stor skala – et misbrug, som havde karakter af organi-
seret svindel. SKATs øverste ledelse burde – ligesom Skatteministeriet – have været
orienteret senest på dette tidspunkt, hvilket måtte antages at have ført til, at også
Skatteministeriet var blevet orienteret om sagen. Det materiale, som er indgået i
vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spor af, at Jesper Rønnow Simonsen
blev orienteret om sagen, før han den 20. august 2015 modtog den skriftlige VIP-
orientering dateret samme dag, hvorefter Skatteministeriets ledelse blev telefonisk
underrettet den 21. august 2015 og skatteministeren den 24. august 2015. Vi hen-
viser herom til kapitel 16, afsnit 3.2.2 og 3.2.3, nedenfor.
9. Forløbet efter at udbytteskattesagen blev offentligt kendt
Efter at sagen om formodet svindel med udbytteskat var kommet til offentlighe-
dens kendskab, iværksatte SKAT et projekt, der dels skulle sikre, at man kom til
bunds i de anmodninger om refusion af udbytteskat, som var stillet i bero som følge
af beslutningen den 6. august 2015, dels skulle sikre, at den fremadrettede proces
ikke var behæftet med de svagheder, som havde muliggjort den formodede svin-
del.
Disse aktiviteter resulterede i, at SKAT i løbet af relativt kort tid kunne genoptage
refusionen af udbytteskat, og at man kunne implementere den proces, som den
nedsatte arbejdsgruppe havde designet. Det er klart, at arbejdet henset til den fo-
religgende situation formentlig har været temmelig forceret, men det må ikke desto
mindre fastslås, at implementering af en proces, der imødekom de anbefalinger
mv., som SIR havde fremsat i sine rapporter fra 2010 og 2013, som anført kunne
gennemføres i løbet af relativt kort tid. Det er ikke muligt for os at vurdere, om dette
skyldes, at alvoren i de forhold, som var påpeget, reelt ikke var gået op for hverken
SKATs ledelse eller Skatteministeriet, eller at både SKAT og Skatteministeriet i peri-
oden stod over for udfordringer, som man opfattede som mere akutte end proble-
mer med udbytteskatten, eller en kombination heraf.
Den proces, som blev implementeret, omfatter blandt andet en indholdsmæssig kontrol
af grundlaget for refusion. Ekspeditionen af den enkelte anmodning om refusion er der-
for betydelig mere arbejdskrævende, end det tidligere var tilfældet. Skatteministeriet har
herom oplyst, at SKAT har gennemført en lang række kontroller af behandlede refusi-
onsanmodninger, herunder en såkaldt complianceundersøgelse, som indeholder en
UKS Side 3018
U
K
S
564/613
Dok.nr. 18142586.1
stikprøvebaseret kontrol af ca. 1.250 refusionsanmodninger, modtaget før 1. januar
2016, og at SKAT fortsat arbejder med denne undersøgelse. SKAT har i 2016 modtaget
10.967 anmodninger om refusion af udbytteskat, indeholdende i alt 30.713 udbytteno-
taer, og i 2017 (frem til den 20. november) 9.575 anmodninger om refusion af udbytte-
skat, indeholdende i alt 26.472 udbyttenotaer. Siden marts 2016 har SKAT færdigbe-
handlet ca. 13.000 udbyttenotaer. SKAT har desværre ingen opgørelse af, hvor mange
ansøgninger disse vedrører.
10. Forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opgaven med udbetaling og
kontrol af refusion af udbytteskat?
Som det er fremgået af beskrivelsen i kapitel 13, bevirkede afdækningen af den
formodede svindel i sommeren 2015, at der blev iværksat en række initiativer, dels
i SKAT, dels som opfølgning på regeringens plan ”SKAT ud af krisen”. Denne opfølg-
ning omfattede blandt andet, at der blev nedsat en tværfaglig og tværministeriel
arbejdsgruppe, der havde deltagelse af eksterne interessenter, og hvis rapport dan-
nede grundlag for regeringens nye model til indeholdelse af kildeskat på aktieud-
bytter, som blev præsenteret i slutningen af juni 2017.
Udbytteskattesystemet er udsat for to hovedtyper af risici. Den ene består i, at skat-
teydere kan anlægge en anden fortolkning af de skatteretlige regler, end de danske
skattemyndigheder gør, hvilket indebærer en risiko for, at der foretages en refu-
sion, hvor betingelserne efter de danske skattemyndigheders opfattelse ikke har
været opfyldt. Den anden består i, at de danske skattemyndigheder præsenteres
for oplysninger, som afgiveren er klar over ikke er rigtige, med det formål at formå
myndighederne til at udbetale beløb, der fremtræder som refusion, uden at der
faktisk har været indeholdt udbytteskat.
Den første hovedtype af risici er ikke omfattet af vores undersøgelse. Vi fremsætter
derfor ingen anbefalinger til imødegåelse af risikoen for udbetalinger, som skatte-
yderne efter deres opfattelse af de skatteretlige regler har krav på, mens de danske
skattemyndigheder mener, at betingelserne for refusion ikke er opfyldt.
Vores undersøgelse har været rettet mod den anden hovedtype af risiko – den for-
modede svindel. Det er også denne type risiko, som har været i fokus i det arbejde,
som blev iværksat i SKAT og i den tværfaglige og tværministerielle arbejdsgruppe.
Vi har efter de ændringer i den øjeblikkelige administration, som blev gennemført
på grundlag af arbejdet i SKAT i eftersommeren og efteråret 2015, og de forslag til
en ny model, som fremgår af regeringens oplæg, der er udarbejdet på grundlag af
den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, og som i regeringens lovprogram for
UKS Side 3019
U
K
S
565/613
Dok.nr. 18142586.1
2017-18 bebudes fulgt op med fremsættelse af lovforslag i februar 2018, ikke fun-
det anledning til at fremsætte forslag til ændringer i tilrettelæggelsen mv. af opga-
ven med udbetaling og kontrol af refusion af udbytteskat.
11. Sammenfatning
11.1 SKAT
11.1.1 Vi finder, at det forhold, at SKAT refunderede udbytteskat efter anmodning uden at
have foretaget en kontrol af, om de materielle betingelser herfor var opfyldt, ikke
var i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav til forsvarlig sagsoplysning
som betingelse for at træffe en afgørelse.
11.1.2 Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 10. maj
2010, men at opfølgningen i ledelsesforumsammenhæng blev afsluttet på et util-
strækkeligt grundlag. Dette kan have været en medvirkende årsag til det forhold, at
de anbefalinger, som rapporten indeholdt, uanset de aktiviteter, der foregik, ikke
blev efterkommet.
11.1.3 Vi finder, at SKAT indledningsvis reagerede adækvat på SIRs rapport af 30. maj
2013, men at opfølgningen herefter i SKATs direktion – i betragtning af karakteren
af de forhold, som rapporten påpegede – var utilstrækkelig. Vi henviser til kapitel
12, afsnit 54.4.2, og til afsnit 5.1.8 ovenfor.
11.1.4 Vi finder, at SKAT reagerede for sent på de betydelige og konstante stigninger i re-
fusion af udbytteskat, som kunne iagttages fra omkring foråret 2013, og at reaktio-
nen, da den kom, ikke var adækvat. Det er vores opfattelse, at SKAT burde have
iværksat en egentlig undersøgelse af årsagen til stigningerne, i hvert fald på det
tidspunkt i forsommeren 2014, hvor stigningen påkaldte sig interesse i forbindelse
med regnskabsgodkendelsen, men baseret på udviklingen i refusion formentlig no-
get tidligere.
11.1.5 Det er vores opfattelse, at det forhold, at opgaven med udbytteskat var fordelt på
flere enheder i SKAT, og at der var betydelig usikkerhed om, hvem der havde ansvar
for de enkelte arbejdshandlinger – og at SKATs organisering på området dermed
må karakteriseres som utilstrækkelig – har medvirket til at gøre det vanskeligt at
skabe et overblik over den samlede proces og dermed sikre en klar ansvarsforde-
ling. Et element heri er det forhold, at SKAT betjente sig af en række forskellige IT-
understøttelsessystemer, som imidlertid ikke udgjorde et operativt hele, idet der
gennem hele den periode, som vores undersøgelse har omfattet, var betydelige
UKS Side 3020
U
K
S
566/613
Dok.nr. 18142586.1
vanskeligheder med at få systemerne til at fungere sammen. Det er ligeledes frem-
gået, at den enhed, der varetog refusionen af udbytteskat, var udsat for et stærkt
ressourcepres, dels som følge af SKATs generelle ressourcesituation, dels af kon-
krete personalemæssige årsager.
11.1.6 Det er vores opfattelse, at karakteren af den problemstilling, der udløste SKATs
early warning af 7. juli 2015 til Skatteministeriet, ikke kunne medføre, at SKAT på
dette grundlag burde have standset refusionen af udbytteskat eller i øvrigt have
indledt en generel gennemgang af området.
11.1.7 Det er vores opfattelse, at de konkrete omstændigheder i den medarbejderlig-
ningssag, som SKAT behandlede i 2011, burde have medført, at SKAT havde foreta-
get undersøgelse ikke blot af medarbejderen, men også af den person, fra hvem
overførslerne af beløbene hidrørte.
11.2 Skatteministeriet
11.2.1 Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at anse opfølgningen i ledelsesforum-
sammenhæng på SIRs rapport af 10. maj 2010 som afsluttet var udtryk for en util-
strækkelig håndtering af de problemer, som rapporten havde påpeget.
11.2.2 Vi finder, at det forhold, at SIRs rapport af 30. maj 2013 blev fejljournaliseret i Skat-
teministeriet, og derfor ikke blev gjort til genstand for opfølgning fra ministeriets
side, er meget uheldigt, men vi kan ikke fastslå, at Skatteministeriet i den forbin-
delse har begået fejl, der giver anledning til kritik.
11.2.3 Vi finder, at omtalen af udbytteskat og SIRs rapport af 30. maj 2013 i Rigsrevisionens
beretning af 21. august 2013 om revision af Skatteministeriets regnskaber for 2012
ikke havde et sådant indhold, at de fordrede en særskilt reaktion fra Skatteministe-
riets side.
11.2.4 Vi finder, at Skatteministeriets beslutning om at lade SIRs rapport af 27. juni 2014
indgå i Deloittes turnusanalyse af Betaling og Regnskab var velbegrundet, men at
den ikke udgjorde en tilstrækkelig konkret og effektiv reaktion på rapporten, henset
til det samlede risikobillede, som forelå i sommeren 2014, som blandt andet om-
fattede oplysninger om den fortsatte udvikling i refusionen af udbytteskat.
11.2.5 Vi finder, at Skatteministeriet tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet til-
syn og styring med SKAT, som ministeriet i sin koncernstyringsstrategi 2014-17
havde påtaget sig, ved de facto at tage SKATs afslutning af opfølgningen på SIRs
UKS Side 3021
U
K
S
567/613
Dok.nr. 18142586.1
rapport af 30. maj 2013, pkt. 1-7, til efterretning og ved undladelsen af at foranle-
dige en nærmere undersøgelse af de mulige årsager til den fortsatte stigning i re-
fusion af udbytteskat.
11.2.6 Vi finder, at Skatteministeriet ikke tilsidesatte nogen pligt, der påhvilede ministeriet,
ved at tage den early warning vedrørende problemer med aktielån, som Skattemi-
nisteriet modtog den 7. juli 2015, til efterretning.
UKS Side 3022
U
K
S
Kapitel 16 Ansættelsesretlige vurderinger
1. Indledning
Ifølge punkt 4 i kommissoriet for vores undersøgelse skal vi vurdere,
om der i SKAT eller Skatteministeriet er begået fejl og forsømmelser i tilknytning til
sagen, og om der i så fald er grundlag for at indlede sager om disciplinært eller
ansættelsesretligt ansvar mod de pågældende embedsmænd.
I dette kapitel beskriver vi derfor det juridiske grundlag for de ansættelsesretlige
vurderinger af enkeltpersoner, der ligeledes er indeholdt i dette kapitel.
I afsnit 2.1 redegør vi indledningsvist for tjenesteforseelsesbegrebet. Dernæst re-
degør vi i afsnit 2.2 nærmere for embedsmandens pligter, herunder for offentlige
chefers ledelsesansvar og tilsynspligt. I afsnit 2.3 redegør vi for de tjenstlige sankti-
oner.
Der kan selvsagt ikke være tale om en udtømmende gennemgang af det relevante
retsgrundlag, men vi har fundet det naturligt at gøre rede for nogle juridiske spørgs-
mål, som vi har tillagt særlig betydning ved vores vurderinger.
I afsnit 3 vurderer vi enkeltpersoners eventuelle ansættelsesretlige ansvar.
2. Det juridiske grundlag for disciplinært og ansættelsesretligt ansvar for em-
bedsmænd
2.1 Tjenesteforseelsesbegrebet
Den centrale bestemmelse om pligterne for de embedsmænd, der er tjeneste-
mandsansatte, findes i tjenestemandslovens § 10, hvoraf det fremgår, at
[t]jenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans
stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som
stillingen kræver.
Tilsidesætter embedsmanden sine tjenstlige pligter, kan dette udgøre en tjeneste-
forseelse, der kan medføre disciplinære sanktioner, jf. afsnit 2.3 nedenfor. En disci-
plinær sanktion forudsætter derfor, at der er noget, der kan bebrejdes embeds-
manden.
Efter praksis opstilles der overordnet tre kumulative betingelser for, at der forelig-
ger en tjenesteforseelse i tjenestemandslovens forstand:
UKS Side 3023
U
K
S
569/613
Dok.nr. 18142586.1
 Der foreligger en objektiv tilsidesættelse af de pligter, der følger af stillin-
gens beskaffenhed.
 Tilsidesættelsen kan subjektivt tilregnes tjenestemanden som forsætlig el-
ler uagtsom. En hændelig tilsidesættelse af tjenstlige pligter i forbindelse
med tjenesten er således ikke tilstrækkelig til at udgøre en tjenesteforse-
else. Om der foreligger uagtsomhed, afgøres i praksis efter en individuel
bedømmelse af, om tjenestemanden med den viden og de kvalifikationer,
han/hun besad, burde have handlet anderledes.9
 Tilsidesættelsen har en vis grovhed.
Kriteriet om grovhed beror på et helhedsorienteret skøn, der omfatter både den
subjektive og den objektive side af pligtforsømmelsen. Der lægges herved vægt på
fx det arbejdspres, embedsmanden var udsat for, de organisatoriske betingelser,
som tjenestemanden virkede under, samt karakteren af de hensyn, der fik tjene-
stemanden til at foretage en ansvarspådragende handling eller undladelse.10
Fejlskøn, fejlprioriteringer og lignende udgør i almindelighed ikke en tjenesteforse-
else.11
Det er almindeligt antaget, at de pligter, der gælder for tjenestemænd efter tjene-
stemandslovens § 10, og de nævnte betingelser for, at der foreligger en tjeneste-
forseelse, også gælder for overenskomstansatte embedsmænd.
2.2 Nærmere om embedsmandens pligter
En embedsmand (såvel tjenestemandsansat som overenskomstansat) har det an-
svar og de pligter, der henhører under den pågældendes stilling inden for ram-
merne af den pågældendes stillingsbeskrivelse, ansættelseskontrakt, interne for-
skrifter og uskrevne normer.
De uskrevne normer, der gælder for en embedsmand, er udviklet gennem praksis
og i litteraturen. Senest er der som opfølgning på anbefalingerne fra det såkaldte
Bo Smith-udvalg udarbejdet et kodeks, der beskriver syv af embedsmandens cen-
trale pligter (Kodex VII). 12
9
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 261-262, og Jørgen Mathiassen: Forvalt-
ningspersonellet (2000), side 202-204.
10
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 270.
11
Beretning om undersøgelse af visse forhold vedrørende post- og telegrafvæsnet (1985), side 958.
12
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII, Finansministeriet 2015.
UKS Side 3024
U
K
S
570/613
Dok.nr. 18142586.1
Nedenfor redegøres for nogle af de pligter, der gælder embedsmænd – både med
og uden ledelsesansvar. Herefter redegøres nærmere for offentlige chefers ledel-
sesansvar og tilsynspligt.
2.2.1 Informations- og rådgivningspligten, sandhedspligten og andre udvalgte pligter
En central pligt for enhver embedsmand er pligten til at informere og rådgive kor-
rekt og fyldestgørende i forhold til ledelsen for at sikre, at afgørelser træffes på et
oplyst og lovmæssigt grundlag.
Pligten udspringer af det grundlæggende princip om lovmæssig forvaltning og har
samtidig tæt sammenhæng med den sandhedspligt, der påhviler en embeds-
mand.13
I denne forbindelse er fortielse i lige så høj grad en pligtforsømmelse som
videregivelse af urigtige oplysninger.
Informations- og rådgivningspligten kan også ses som en spejling af ansvarsnor-
men for chefer, hvorefter en chef er berettiget til at gå ud fra, at de embedsmænd,
der er underordnede i forhold til den pågældende, varetager sagerne lovligt og kor-
rekt og orienterer chefen, hvis der er et problem, herunder et legalitetsproblem.
Der henvises herom til afsnit 2.3.2 nedenfor.
En embedsmand er derfor også som udgangspunkt ansvarsfri, hvis vedkommende
har informeret sin overordnede klart og tydeligt om en given problemstilling. Det
er således beskrevet i Kodex VII under pligten ”Ansvar og Ledelse”:
Det ansvar, som overordnede har i organisationen, kommer også til udtryk, hvis
der opstår tvivlsspørgsmål om f.eks. overholdelse af sandhedspligten eller om fag-
lige spørgsmål. Sådanne tvivlstilfælde afgøres af den overordnede. Som samtidig
hermed påtager sig det retlige ansvar for, at beslutningerne er rigtige.14
Undtagelse hertil gøres dog, hvor chefens ordre er klart ulovlig eller udgør et klart
brud på sandhedspligten. I sådant tilfælde har embedsmanden – hvis den overord-
nede fastholder sin ordre/beslutning efter klart og utvetydigt at være blevet gjort
opmærksom på dens ulovlighed – pligt til at underrette den overordnedes umid-
delbare foresatte. I Kodex VII er det anført, at den overordnede tillige samtidig skal
underrettes.15
13
Se herved eksempelvis Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII, Finansmini-
steriet 2015, side 27.
14
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII, Finansministeriet 2015, side 40.
15
Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII, Finansministeriet 2015, side 41. og
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 309.
UKS Side 3025
U
K
S
571/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvor ulovligheden/bruddet på sandhedspligten udspringer fra en ordre/beslutning
fra den overordnedes foresatte, vil det påhvile embedsmanden at lægge et vist pres
på sin overordnede (”slå i bordet”) for at få denne til at sige fra over for den fore-
satte.16
2.2.2 Nærmere om offentlige chefers ledelsesansvar
Overordnet falder offentlige chefers tjenstlige pligter i forhold til deres ledelsesan-
svar i to kategorier.
Den ene vedrører tilfælde, hvor chefen selv har deltaget i sagsbehandlingen eller
godkendt en ulovlig beslutning/afgørelse. Den anden vedrører sager, som chefen
ikke har været involveret i eller orienteret om – også kaldet tilsynspligten.
Herudover gælder de almindelige embedsmandspligter, herunder dem, der er be-
skrevet ovenfor, naturligvis også for chefer.
Sager, hvor chefen har deltaget i sagsbehandlingen
En offentlig chef vil almindeligvis være berettiget til at gå ud fra, at de underordnede
varetager sagerne lovligt og korrekt. Dette betyder også, at en chef almindeligvis
kan lægge til grund, at de underordnede vil forelægge problemer, som de ikke selv
kan løse, og sige til, hvis der i en given sag er et legalitetsproblem.
Chefens ansvar er således at sikre, at en given opgave varetages af personer med
de nødvendige kompetencer, og at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes
afgørelse.
Heraf følger også, at en chef skal sikre, at der foretages tilstrækkelige undersøgelser
af eventuelle uregelmæssigheder i forvaltningen, som chefen bliver orienteret eller
får mistanke om, og at der på denne baggrund handles adækvat med henblik på at
sikre lovmæssig forvaltning – eventuelt efter forelæggelse opad i systemet.
Videre må en chef kunne stole på de underordnedes vurderinger inden for de om-
råder, hvor de pågældende burde besidde særlig fagkundskab. Det vil dog have
betydning for vurderingen af chefens ansvar, om det må forventes, at den pågæl-
dende chef i medfør af sin uddannelse eller erfaring har særlig fagkundskab inden
for området, eller om der er tale om de allermest centrale retsregler inden for che-
fens forvaltningsområde.17
16
Se herved Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 309, der henviser til konklusioner
i den tjenstlige undersøgelse i Tamil-sagen.
17
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 279.
UKS Side 3026
U
K
S
572/613
Dok.nr. 18142586.1
Tilsynspligten (sager, hvor chefen ikke har deltaget i sagsbehandlingen)
Det fremgår af ministeransvarslovens § 3, nr. 3, at en minister anses for medvir-
kende til en embedsmands handling, når ministeren har fremmet handlingens udfø-
relse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
En lignende tilsynspligt antages – på uskrevet grundlag – også at gælde for offent-
lige chefer, der således er ansvarlige for, at der inden for vedkommende område
føres tilsyn med sagernes behandling og fastsættes tilstrækkelige regler for sags-
behandlingen og arbejdsgange.
Hvis en chef skal pålægges et ansættelsesretligt ansvar for fejl begået af underord-
nede, herunder underordnede chefer, forudsætter det, at de begåede fejl kan til-
skrives chefens tilsidesættelse af sin pligt til at sikre hensigtsmæssig og tilstrækkelig
tilrettelæggelse af arbejdet og føre tilsyn hermed.
Der findes dog stort set ikke praksis, hvor der er fundet tilstrækkelig grundlag for
at lade en offentlig chef ifalde ansvar for fejl og forsømmelser, hvor chefen ikke har
deltaget i sagsbehandlingen eller har været orienteret herom. Et sådant ansvar kan
dog principielt ikke udelukkes.18
Om det nærmere indhold af tilsynspligten for topchefer skriver Bent Unmack Lar-
sen, at det påhviler
… styrelseschefen at drage omsorg for, at styrelses organisation til enhver tid er
tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige og økonomisk rationelle måde, at der
etableres hensigtsmæssige forretningsgange for den virksomhed, som udøves af
styrelsen, som sikrer, at meddelte bevillinger ikke overskrides, og at de afgørelser,
der træffes af styrelsen, er af så høj kvalitet som muligt, både set i forhold til lovgiv-
ningens regler og til formålet med den af styrelsens udøvede virksomhed, at det af
styrelsen anvendte personale set i forhold til opgavernes karakter har de bedst mu-
lige kvalifikationer, og hvor det af ressourcehensyn er nødvendigt, at prioriteringen
af de til styrelsen henlagte opgaver sker ud fra hensyn, som, set i forhold til målet
med styrelsens virksomhed, må anses for bedste mulige. Det påhviler som led i
denne ledelsesvirksomhed styrelseschefen løbende at overvåge, hvorledes styrelsen
fungerer, og, hvor der er indikation herfor, at tage de initiativer, som er nødvendige
for løsningen af disse opgaver, herunder, at han løbende modtager den informa-
tion om styrelsens virksomhed, som opgaverne kræver.19
18
Jens Peter Christensen m.fl.: Undersøgelseskommissioner (2002), side 280.
19
Bent Unmack Larsen, Styrelseschefers ansvar for fejl, forsømmelser og evt. tjenesteforseelser begået af under-
ordnede chefer, herunder afdelingschefer, 1995, side 27.
UKS Side 3027
U
K
S
573/613
Dok.nr. 18142586.1
Bent Unmack Larsen behandler styrelseschefers ansvar, men hans betragtninger
må antages at være generelt relevante ved vurderingen af offentlige topchefers til-
synsforpligtelse.
2.3 Tjenstlige sanktioner
2.3.1 Tjenestemandsansatte embedsmænd
En arbejdsgiver, der efter de kriterier, der er nævnt i afsnit 2.1, finder, at en tjene-
stemand har begået en tjenesteforseelse, kan meddele tjenestemanden en disci-
plinær sanktion efter tjenestemandslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan føl-
gende sanktioner anvendes:
1. Advarsel
2. Irettesættelse
3. Bøde på indtil 1/25 af månedslønnen
4. Bøde på indtil halvdelen af månedslønnen
5. Overførsel til andet arbejde
6. Overførsel til andet arbejdssted eller stilling
7. Degradation
8. Afskedigelse (evt. med forkortet varsel, jf. tjenestemandslovens § 28)
Sanktionerne advarsel, irettesættelse og bøde indtil 1/25 af månedslønnen kan –
med respekt af forvaltningsretlige regler, jf. umiddelbart nedenfor - meddeles uden
videre. Øvrige sanktioner kræver som udgangspunkt afholdelse af tjenstligt forhør
i henhold til tjenestemandslovens §§ 20-22, medmindre der foreligger uforbehol-
den skriftlig tilståelse (sanktioner nr. 4-5) eller forholdet er fastslået ved dom (sank-
tionerne nr. 6-8).
De forvaltningsretlige regler og principper gælder ved siden af tjenestemandsloven.
Derfor gælder også de almindelige principper om proportionalitet ved sanktions-
valget, ligesom arbejdsgiveren ved meddelelse af disciplinær sanktion – med eller
uden forudgående tjenstligt forhør – vil skulle iagttage de forvaltningsretlige regler,
der gælder for afgørelser, herunder navnlig reglerne om forudgående (udvidet) hø-
ring og begrundelse, jf. også afsnit 2.3.2 nedenfor.
Gennemførelse af en disciplinær sag forudsætter, at den pågældende embeds-
mand fortsat er ansat. Er embedsmanden fratrådt, kan en disciplinær sag således
ikke rejses.
UKS Side 3028
U
K
S
574/613
Dok.nr. 18142586.1
Hvis en tjenestemand har handlet i strid med de normer, der gælder for den på-
gældendes stilling, og dette må tilskrives manglende dygtighed eller evner til at be-
stride stillingen, vil der som udgangspunkt ikke kunne blive tale om en disciplinær
forfølgelse, da der ikke foreligger en tjenesteforseelse. Derimod vil det skulle vur-
deres, om der er grundlag en diskretionær afskedigelse; altså en skønsmæssigt be-
grundet afskedigelse af tjenestemanden efter de almindelige regler herom.
2.3.2 Overenskomstansatte embedsmænd, herunder kontraktansatte chefer
Som nævnt i afsnit 2.1 ovenfor er tjenesteforseelsesbegrebet det samme for tjene-
stemænd og overenskomstansatte.
For den overenskomstansatte embedsmand gælder imidlertid ikke samme regler
om sanktioner og processuelle forhold, som følger af tjenestemandsloven, herun-
der navnlig reglerne om tjenstligt forhør.
Offentlige chefer ansat i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer
i staten (herefter kontraktansatte chefer) betragtes i denne sammenhæng som
overenskomstansatte embedsmænd.
Over for en overenskomstansat kan en tjenstlig forseelse sanktioneres med en ad-
varsel eller afskedigelse (herunder bortvisning). Hvis en offentlig arbejdsgiver på-
tænker at sanktionere disciplinære forhold over for en overenskomstansat em-
bedsmand, vil de almindelige regler om forvaltningsretlige afgørelser, herunder om
begrundelsespligt og forudgående høring, skulle iagttages, på samme måde som
det gælder for tjenestemandsansatte embedsmænd. Endvidere er afgørelser om
disciplinære sanktioner omfattet af grundsætningen om udvidet partshøringspligt,
hvorefter partshøringen ikke alene skal ske over sagens faktiske omstændigheder,
men også skal angive myndighedens vurdering af sagens retlige og bevismæssige
spørgsmål.
Ud over de forvaltningsretlige regler er myndigheden underlagt de almindelige an-
sættelsesretlige regler om afskedigelse, der følger af den relevante overenskomst
og lovgivningen, herunder funktionærloven. Det betyder bl.a., at den overens-
komstansatte vil kunne tilkendes godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis en ef-
terfølgende prøvelse viser, at afskedigelsen ikke havde tilstrækkeligt grundlag.
For kontraktansatte chefer kan der gælde særlige regler for opsigelsesvarsler, jf.
rammeaftalens § 9, stk. 2, ligesom der gælder særlige regler om fratrædelsesgodt-
gørelse, jf. rammeaftalens § 10.
UKS Side 3029
U
K
S
575/613
Dok.nr. 18142586.1
Som ved tjenestemænd kræver indledning af en disciplinær sag, at den pågæl-
dende overenskomstansatte embedsmand fortsat er ansat.
3. Vurdering af enkeltpersoners eventuelle ansættelsesretlige ansvar
3.1 Indledende bemærkninger
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder en betydelig
mængde notater og mails mv., der er blevet udvekslet mellem medarbejdere, der
har været beskæftiget helt eller delvist med udbytteskatteområdet.
Vi er således også i vores gennemgang stødt på navnene på en meget lang række
medarbejdere, der kun i ganske korte sekvenser eller kun perifert optræder i det
skriftlige materiale.
Da det ikke er muligt at vurdere, om disse medarbejdere måtte have begået fejl
eller forsømmelser i tilknytning til sagen, jf. kommissoriet som gengivet ovenfor i
afsnit 1, på et så summarisk grundlag, indeholder afsnit 3 nedenfor ikke vurderin-
ger af disse personer, heller ikke selvom de måtte have en sådan placering i det
organisatoriske hierarki i henholdsvis Skatteministeriet og SKAT, at man måtte for-
vente, at de pågældende havde haft indflydelse på det forløb, der er beskrevet i de
foregående kapitler. Det gælder eksempelvis en række medarbejdere i Skattemini-
steriet, der af de nævnte grunde derfor ikke er nærmere vurderet nedenfor.
Afsnit 3 indeholder således alene en vurdering af de personer, hvis faktiske delta-
gelse i sagsbehandlingen mv. har kunnet udledes med en vis fasthed af det skrift-
lige materiale, og som organisatorisk er eller har været placeret i en stilling med
tilhørende ansvar, der er relevant for sagen om refusion af udbytteskat.
Vi bemærker endvidere indledningsvis, at vi ved vores vurderinger har lagt til grund,
at det forhold, at det ikke af det skriftlige materiale kan konstateres, hvad en med-
arbejder konkret har foretaget sig, ikke er ensbetydende med, at den pågældende
intet har foretaget sig, endsige ikke har opfyldt sine tjenstlige pligter.
3.2 Ansættelsesretlige vurderinger
3.2.1 Peter Loft
Peter Loft blev udnævnt til departementschef (tjenestemandsansat) i Skattemini-
steriet i 1993. Den 21. marts 2012 blev han fritaget for tjeneste, og han vendte ikke
tilbage, inden han senere fratrådte.
UKS Side 3030
U
K
S
576/613
Dok.nr. 18142586.1
Peter Loft blev ved forelæggelsen af 9. oktober 2009, jf. kapitel 8, afsnit 7.1, ovenfor,
orienteret om, at der var problemer i forhold til refusion af udbytteskat, som blandt
andet bestod i, at det ikke kunne udelukkes, at der blev refunderet for meget kilde-
skat af udbytte. På denne baggrund iværksatte Peter Loft den undersøgelse, der
mundede ud i SIRs rapport af 10. maj 2010.
Denne rapport blev forelagt for Peter Loft den 31. maj 2010 med indstilling om, at
der blev indhentet udtalelse fra Juridisk Forum og Produktionsforum med henblik
på fornyet samlet forelæggelse, jf. kapitel 10, afsnit 1, ovenfor.
Herefter modtog Peter Loft flere orienteringer, herunder om Produktionsforums
nedsættelse af en arbejdsgruppe, den øvrige udvikling på området og status for
arbejdsgruppens arbejde. Orienteringen skete bl.a. ved Jens Sørensens notat og
orientering i forbindelse med Skatteministeriets Revisionsudvalgs møde den 31.
marts 2011, jf. kapitel 10, afsnit 19, ovenfor.
Videre blev der sideløbende taget lovgivningsmæssige initiativer med henblik på at
forbedre mulighederne for en sikker drift af udbytteadministrationen. Således blev
skattekontrolloven ændret i 2009, hvorved der blev skabt hjemmel til at fastsætte
regler om at harmonisere fristerne for angivelse af udbytteskat og indberetning af
udbyttemodtagere, jf. kapitel 8, afsnit 5, ovenfor, og i november 2011 fik Peter Loft
forelagt et udkast til en ny indberetningsbekendtgørelse, hvor denne hjemmel blev
udnyttet, jf. kapitel 10, afsnit 34, ovenfor. Peter Loft må derfor berettiget have været
af den opfattelse, at der også på lovgivningssiden skete en opfølgning, der under-
støttede arbejdet med udfordringerne på udbytteskatteområdet.
På det foreliggende grundlag er det vores vurdering, at Peter Loft igangsatte rele-
vante initiativer på baggrund af de oplysninger, som han modtog, og at Peter Loft
var berettiget til at gå ud fra, at hans medarbejdere sikrede, at sagen blev fremmet
på en relevant og tilstrækkelig måde, og at han ville blive orienteret, hvis dette ikke
var muligt, eller hvis risikobilledet ændrede sig, jf. herved afsnit 2.2 ovenfor.
Vi bemærker i denne forbindelse, at der i perioden efter SIRs rapport af 10. maj
2010 faktisk også blev udført fagligt relevant arbejde i de forskellige fora og den
nedsatte arbejdsgruppe. Det fremgår således også af SIRs rapport af 30. maj 2013,
jf. kapitel 11, afsnit 1.1, ovenfor, at SKAT efter SIRs opfattelse havde gjort en tilfreds-
stillende indsats i forhold til at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til uden-
landske aktionærer.
Uanset at det af SIRs rapport fra 2013 også kan udledes, at der burde have været
iværksat yderligere initiativer, og at det er vores opfattelse, at Skatteministeriet i
UKS Side 3031
U
K
S
577/613
Dok.nr. 18142586.1
ledelsesmæssig sammenhæng for tidligt afsluttede opfølgningen på revisionsrap-
porten af 10. maj 2010, jf. kapitel 15, afsnit 4.3.5, ovenfor, finder vi af de grunde,
som vi har nævnt ovenfor, ikke grundlag for at bebrejde Peter Loft handlinger eller
undladelser i forbindelse med opfølgningen på udbytteskatteområdet.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at fastslå, at Peter Loft skulle have forsømt sine tjenstlige pligter i for-
hold til Skatteministeriets tilsyn med SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat.
3.2.2 Jens Brøchner
Jens Brøchner tiltrådte som departementschef (tjenestemandsansat) i Skattemini-
steriet den 29. maj 2012, hvilken stilling han fortsat bestrider.
I løbet af sidste halvdel af 2012 blev der – som et led i opfølgningen på de konsta-
terede problemer på udbytteskatteområdet – gennemført en ændring af skatte-
kontrolloven og inddrivelsesbekendtgørelsen. En proces, som Jens Brøchner natur-
ligt var involveret i, blandt andet i forbindelse med forelæggelser for skatteministe-
ren af lovforslag og spørgsmål/svar i forbindelse med lovforslagets behandling i
Folketinget.
Som angivet i kapitel 12, afsnit 65, ovenfor har Skatteministeriet oplyst over for
Rigsrevisionen, at revisionsrapporten af 30. maj 2013 som følge af en beklagelig
ekspeditionsfejl ikke blev behandlet i ministeriet. Der foreligger et resumé af rap-
porten, der var stilet til Jens Brøchner og bærer påtegningen ”Læst”. Som anført i
kapitel 15, afsnit 5.2.2, ovenfor kan det dog konkluderes, at påtegningen ikke hid-
rører fra Jens Brøchner, men fra daværende revisionschef Kjeld Rasmussen, og vi
kan således ikke konstatere, at rapporten eller resuméet heraf tilgik Jens Brøchner
i forbindelse med rapportens aflæggelse.
Vi lægger til grund, at Jens Brøchner fik forelagt de indtægtslister, som tilgik Folke-
tingets Finansudvalg og Skatteudvalg. Vi kan dog ikke på grundlag af det skriftlige
materiale fastslå, om Jens Brøchner blev gjort opmærksom på de stigende udbeta-
linger af refusion (som ikke uden videre kunne udledes af indtægtslisterne) eller i
øvrigt blev adviseret om, at der muligvis forelå et ændret risikobillede.
Videre lægger vi til grund, at Jens Brøchner ikke modtog de månedlige regnskaber,
der tilgik blandt andet Skatteministeriet fra SKAT, Betaling og Regnskab. Disse regn-
skaber viste bl.a., hvor meget der blev udbetalt i udbytterefusion, og angav (fra juni
2014), at forklaringen på stigningen heri var amerikanske pensionskassers opkøb
af aktier, jf. kapitel 7, afsnit 7.6.1.
UKS Side 3032
U
K
S
578/613
Dok.nr. 18142586.1
Således har vi foretaget vores ansættelsesretlige vurdering af Jens Brøchner på
grundlag af vores opfattelse af, at han ikke var bekendt med de vedvarende stig-
ninger i refusionsudbetalingerne og den begrundelse, som SKAT angav herfor.
Jens Brøchner påtegnede, jf. kapitel 12, afsnit 10.2.1, ovenfor, den 27. august 2013
en forelæggelse af Rigsrevisionens beretning af 21. august 2013, som i pkt. 19 næv-
ner SIRs Rapport af 30. maj 2013 og dennes overordnede konklusioner. Imidlertid
nævnte hverken Rigsrevisionens konklusion eller forlæggelsen rapporten fra maj
2013 eller udfordringerne vedrørende udbytteskat i øvrigt.
Den 27. juni 2014 afgav SIR en rapport om SKATs opfølgning på revisionens anbe-
falinger og identificerede ikke-korrigerede fejl fra tidligere år, Rapporten blev fore-
lagt Jens Brøchner, der resolverede, at den burde indgå i turnusanalysen af Betaling
og Regnskab, jf. kapitel 12, afsnit 35.2, ovenfor. Rapporten fremhævede ikke speci-
fikt opfølgningen på udbytteskatteområdet.
Det forhold, at turnusanalysen ikke udgjorde en tilstrækkelig og konkret reaktion
på rapporten henset til det daværende risikobillede på udbytteskatteområdet, jf.
kapitel 15, afsnit 5.2.4, ovenfor, medfører efter vores opfattelse ikke, at Jens Brøch-
ner i ansættelsesretlig henseende kan bebrejdes handlinger eller undladelser i
denne forbindelse. Herved lægger vi navnlig vægt på, at Jens Brøchner ikke på dette
tidspunkt var udtrykkeligt orienteret om revisionsrapporten af 30. maj 2013, jf.
ovenfor, og heller ikke i øvrigt var orienteret om det konkrete risikobillede for om-
rådet, herunder at udbetalingerne af refusion var stigende.
Vi har alene grundlag for at fastslå, at Jens Brøchner fik forelagt én af de opfølg-
ningsprotokoller, der efter den procedure, der var fastlagt herfor, alle skulle tilgå
Skatteministeriet. Således fik Jens Brøchner i september 2014 forelagt opfølgnings-
protokollen for 2. kvartal 2014, hvoraf status på SKATs opfølgning på SIRs rapport
30. maj 2013 fremgik. Det var angivet i forelæggelsen, at ministeriet løbende ville
følge op på, at der var den fornødne fremdrift i implementeringen af anbefalin-
gerne.
Jens Brøchner var berettiget til at lægge til grund, at der ville blive fortaget den re-
levante og tilstrækkelige opfølgning på rapporten, som angivet i forelæggelsen, og
at han ville blive orienteret, hvis der ikke var den fornødne fremdrift, og/eller hvis
risikobilledet for området ændrede sig. Vi kan ikke i det skriftlige materiale se, at en
sådan orientering blev givet.
Jens Brøchner kan derfor heller ikke bebrejdes, at der ikke fra Skatteministeriets
side blev søgt en (uddybende) forklaring på de betydelige stigninger i udbetaling af
udbytterefusion (som han ikke var bekendt med), selvom Skatteministeriet herved
UKS Side 3033
U
K
S
579/613
Dok.nr. 18142586.1
tilsidesatte i hvert fald den pligt til at føre udvidet tilsyn og styring med SKAT, som
ministeriet selv havde påtaget sig, jf. herved kapitel 15, afsnit 5.2.5 og 6.3.5.
Vi bemærker dog, at vi på baggrund af det skriftlige materiale, der er indgået i vores
undersøgelse, kun i begrænset omfang har kunnet fastlægge, hvilken sagsbehand-
ling revisionsrapporten fra 2013, opfølgningsprotokollerne og de løbende regn-
skabsaflæggelser fra SKAT, måtte have givet anledning til i departementet, herun-
der hvad Jens Brøchner konkret foretog (eller eventuelt undlod at foretage) sig i den
forbindelse.
Sammenfattende har vi på baggrund af det skriftlige materiale, som vi har haft til
rådighed, ikke grundlag for at bebrejde Jens Brøchner handlinger eller undladelser
i forbindelse med Skatteministeriets tilsyn med SKAT i forhold til forvaltningen af
udbytteskatteområdet og udbetaling af udbytterefusion.
Vedrørende early warning af 7. juli 2015 og henvendelser om mulig svindel
SKATJura afgav den 7. juli 2015 en early warning til Skatteministeriet vedrørende
aktielån og refusion af udbytteskat. Denne early warning blev først forelagt for Jens
Brøchner i slutningen af august 2015 – tidligst den 28, jf. kapitel 12, afsnit 66.1,
ovenfor. Den nævnte early warning har efter vores opfattelse ikke et indhold, der
medførte, at SKAT havde indikation for at standse refusion af udbytteskat eller i
øvrigt have indledt en generel gennemgang af området, jf. herved kapitel 15, afsnit
6.1, ovenfor, og vi finder vi derfor ikke anledning til nærmere at vurdere årsagerne
til, at Jens Brøchner tilsyneladende først blev orienteret, ca. halvanden måned efter
at SKATs early warning tilgik Skatteministeriet.
Vi kan ikke i det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, konstatere, at Jens
Brøchner blev gjort bekendt med henvendelserne om formodet svindel før den 21.
august 2015. Jens Brøchner havde derfor ikke før dette tidspunkt mulighed for at
fortage noget i anledning af sagen. Vi har i kapitel 15, afsnit 7.3, ovenfor vurderet,
at SKATs orientering af Skatteministeriet om den formodede svindel burde være
sket tidligere.
3.2.3 Jesper Rønnow Simonsen
Jesper Rønnow Simonsen var ansat som direktør i SKAT i henhold til rammeaftale
for kontraktansættelse af chefer i staten fra 1. december 2012, indtil han fratrådte
i august 2016.
Om ansvaret for direktøren i SKAT fremgår af de oversigter, som vi har modtaget
fra SKAT:
UKS Side 3034
U
K
S
580/613
Dok.nr. 18142586.1
Direktøren for SKAT er inden for rammerne af lovgivningen den øverste ansvarlige
for opkrævningen af told, skatter og afgifter og den tilhørende sagsbehandling i
forhold til borgere og virksomheder.
Direktøren for SKAT har den daglige ledelse af SKAT, herunder opgaven som øverste
personaleleder og som ansvarlig for SKATs økonomi og eksterne kommunikation.
Stillingen omfatter det overordnede ansvar for styring, koordinering, prioritering og
planlægning af den samlede opgaveløsning i SKAT, herunder den samlede ressour-
ceallokering på tværs af organisationen. I den forbindelse indgår også det overord-
nede ansvar for at effektivisere opgaverne og for at udvikle SKATs visioner, strate-
gier og politikker.
Direktøren for SKAT refererer til Skatteministeriets departementschef.
Vurderingen af Jesper Rønnow Simonsen består af to dele. Den første del vedrører
den konkrete opfølgning på udbytteskatteområdet, som Jesper Rønnow Simonsen
løbende var orienteret om, og den anden vedrører pligten til at sikre hensigtsmæs-
sig organisering (offentlige chefers tilsynspligt).
Opfølgningen på de konstaterede problemer på udbytteskatteområdet
Efter SIRs rapporter vedrørende udbytteskatteområdet i henholdsvis 2010 og 2013
blev der, jf. kapitel 10, afsnit 2.3, og kapitel 12, afsnit 9.2.5, ovenfor, nedsat arbejds-
grupper, hvis fremdrift direktionen/SKATs direktion løbende fulgte op på, ligesom
der som led i denne opfølgning blev taget flere lovgivningsinitiativer.
Opfølgningen på rapporten fra 2010 – som Jens Sørensen var ansvarlig for – var
afsluttet på direktionsniveau, da Jesper Rønnow Simonsen tiltrådte den 1. decem-
ber 2012. Ansvaret for opfølgningen på rapporten fra 2013 blev ved SKATs direkti-
ons beslutning af 17. juni 2013, jf. afsnit 12, afsnit 3, ovenfor, forankret hos direk-
tøren for Kundeservice (Steffen Normann Hansen og senere Jonatan Schloss) og
direktøren for Inddrivelse (Jens Sørensen). Umiddelbart efter blev der udarbejdet
en handleplan, som direktør Jens Sørensen var ansvarlig for.
Kammeradvokaten har i sin Indberetning af 31. august 2016 ikke fundet grundlag
for at bebrejde direktør Jens Sørensen handlinger eller undladelser i forbindelse
med hans involvering i opfølgningen. Vi har ved denne undersøgelse heller ikke
fundet grundlag for at bebrejde direktør Steffen Normann Hansen, jf. afsnit 3.2.5
nedenfor, eller direktør Jonatan Schloss, jf. afsnit 3.2.6 nedenfor, handlinger eller
undladelser i forbindelse med deres involvering i samme. Vores vurderinger er som
anført i nævnte afsnit foretaget i lyset af Kammeradvokatens vurdering af Jens Sø-
rensen.
UKS Side 3035
U
K
S
581/613
Dok.nr. 18142586.1
Jesper Rønnow Simonsen var som udgangspunkt berettiget til at lægge til grund, at
de ansvarlige direktører foretog den nødvendige opfølgning, herunder havde det
nødvendige overblik over processen, jf. afsnit 2 ovenfor.
SKATs direktion fik løbende forelagt opfølgningsprotokoller, hvoraf status på de ak-
tiviteter, der var anført i handleplanen, fremgik, og direktionen godkendte flere
gange udsættelser af fristerne for gennemførelsen af disse aktiviteter, jf. kapitel 12,
afsnit 26.2, 32.2, 44.2 og 48.2, ovenfor.
Det er i det skriftlige materiale anført, at Jesper Rønnow Simonsen på et dialog-
møde den 24. oktober 2013, jf. kapitel 12, afsnit 17.2, ovenfor, udbad sig en beskri-
velse af, hvilke systemmæssige forbedringer der kunne løse de daglige udfordrin-
ger i udbytteadministrationen. Denne beskrivelse fik han imidlertid aldrig. Det ma-
teriale, som er indgået i vores undersøgelse, tyder så vidt ses ikke på, at Jesper Røn-
now Simonsen har rykket herfor. Som følge af den øvrige opfølgning i direktionen,
herunder den specifikke forankring af opfølgningen hos to direktionsmedlemmer,
vil Jesper Rønnow Simonsens undladelse af at rykke for den udbedte beskrivelse i
givet fald efter vores opfattelse ikke udgøre en tjenstlig forsømmelse fra hans side.
Den 27. juni 2014 afgav SIR en rapport om SKATs opfølgning på revisionens anbe-
falinger og identificerede ikke-korrigerede fejl fra tidligere år. Rapporten fremhæ-
vede ikke specifikt opfølgning på udbytteskatteområdet. På Jens Brøchners beslut-
ning blev rapporten medtaget i den planlagte turnusanalyse af Betaling og Regn-
skab. Henset hertil og til de øvrige opfølgningsaktiviteter, der var iværksat og frem-
stod i fremdrift, jf. nedenfor, finder vi ikke, at rapporten af 27. juni 2014 i sig selv
burde have fået Jesper Rønnow Simonsen til at genoverveje opfølgningen.
I februar 2015 godkendte SKATs direktion opfølgningsprotokollen for 4. kvartal
2014, og det fremgik heraf, at alle punkter i handlingsplanen vedrørende udbytte-
skat på nær ét nu var afsluttet. Videre fremgik det af opfølgningsprotokollen, at der
havde været drøftelser med SIR om flere af punkterne.
Jesper Rønnow Simonsen må derfor have haft et indtryk af, at der i hvert fald på
dette tidspunkt var fremdrift i opfølgningen på SIRs anbefalinger, ligesom det må
have været en betryggende omstændighed, at SIR var inddraget i arbejdet.
I denne forbindelse bemærkes, at de godkendte regnskaber, hvoraf det fremgik, at
udbytterefusionerne steg væsentligt, ikke tilgik direktionen i SKAT, men blev sendt
til Skatteministeriets departement direkte fra Betaling og Regnskab. Regnskaberne
tilgik i øvrigt ligeledes SIR og Rigsrevisionen.
UKS Side 3036
U
K
S
582/613
Dok.nr. 18142586.1
Det fremgik dog af en beskrivelse i Kundeservicestrategien for 2014 (og 2015), jf.
kapitel 12, afsnit 38.1, ovenfor, som direktionen godkendte, at der i de senere år
havde været konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af ud-
bytteskat fra udbyttemodtagere i udlandet.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, viser så vidt ses ikke, at stignin-
gen i refusion har været genstand for særskilt drøftelse i direktionen, eller at Jesper
Rønnow Simonsen i øvrigt blev adviseret om omfanget af stigningerne og den be-
grundelse, som SKAT havde anvist herfor, og/eller at disse stigninger var udtryk for
en ændret risiko, som krævede, at de aktiviteter, som var igangsat, blev taget op til
ny vurdering.
Som nævnt ovenfor var Jesper Rønnow Simonsen efter vores vurdering berettiget
til at lægge til grund, at de direktører, der var ansvarlige for opfølgningen, havde
det fornødne overblik over opfølgningsarbejdet til at sikre en relevant og tilstræk-
kelig opfølgning på rapporten, herunder også i forhold til punkter som blev afsluttet
i ledelsessammenhæng, og at han ville blive orienteret, hvis der ikke var den for-
nødne fremdrift og/eller risikobilledet for området ændrede sig.
Hertil kommer, at Jesper Rønnow Simonsen som nævnt ovenfor i hvert fald fra fe-
bruar 2015 var orienteret om, at SIR var involveret i opfølgningsarbejdet, og han
måtte derfor også af denne grund berettiget kunne gå ud fra, at han ville blive ori-
enteret, hvis det igangsatte opfølgningsarbejde ikke var tilstrækkeligt.
Derfor finder vi – selvom det er vores opfattelse, at SKATs opfølgning på revisions-
rapporten af 30. maj 2013, ikke var tilstrækkelig, jf. kapitel 15, afsnit 5.1.9 og 11.1.2,
ovenfor – ikke grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen konkrete hand-
linger eller undladelser i denne forbindelse.
Vi finder heller ikke, at Jesper Rønnow Simonsen havde anledning til at iværksætte
en nærmere undersøgelse af baggrunden for de stigende udbytterefusioner, jf. ka-
pitel 15, afsnit 7.3.2, ovenfor, idet han alene var gjort bekendt hermed i form af en
bemærkning i kundeservicestrategien, som i sig selv ikke kan antages at have frem-
stået alarmerende.
Vi lægger til grund, at Jesper Rønnow Simonsen blev orienteret om den early war-
ning om aktielån, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som blev forelagt for Skat-
teministeriets departementschef i slutningen af august 2015. Vi kan dog ikke af det
skriftlige materiale se, hvornår eller hvordan en sådan orientering er sket. Efter vo-
res opfattelse havde den nævnte early warning imidlertid ikke et indhold, der med-
førte, at SKAT havde indikation for at standse refusion af udbytteskat eller i øvrigt
UKS Side 3037
U
K
S
583/613
Dok.nr. 18142586.1
have indledt en generel gennemgang af området, jf. herved kapitel 15, afsnit 6.1,
ovenfor.
Vi kan konstatere, at Jesper Rønnow Simonsen blev orienteret om de udefra mod-
tagne oplysninger om mulig svindel og den heraf følgende berostillelse af udbeta-
ling af refusion af udbytteskat den 20. august 2015, det vil sige to uger efter, at SKAT
havde besluttet at stille udbytterefusionen i bero, og det fremgår af skatteminister
Karsten Lauritzens svar af 7. november 2015 til Folketingets Skatteudvalg på
spørgsmål 30, jf. kapitel 13, afsnit 6.2.3, ovenfor, at Skatteministeriets ledelse blev
mundtligt orienteret om sagen den 21. august 2015.
I en e-mail af 7. august 2015 til blandt andre Jens Sørensen og Anne Munksgaard
bemærkede René Frahm Jørgensen, at han forestillede sig (Jeg tænker, at …), at Anne
Munksgaard allerede havde orienteret Jesper Rønnow Simonsen (Jesper R) om den
mulige sag. Vi kan imidlertid ikke af det skriftlige grundlag se, om en sådan oriente-
ring faktisk skete (forud for orienteringen den 20. august 2015).
Jesper Rønnow Simonsen var således ikke involveret i eller gjort bekendt med de
(utilstrækkelige, jf. kapitel 15, afsnit 7.2.2, ovenfor) undersøgelser, der blev foreta-
get i forbindelse med de først modtagne oplysninger, ligesom han heller ikke ses
involveret i beslutningen om først at berostille udbetalingen af udbytterefusion den
6. august 2015. Vi henviser til kapitel 15, afsnit 7.3, ovenfor.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen handlinger eller undladelser i
forbindelse med hans opfølgning på udbytteskatteområdet, der skete løbende og
systematisk, og Jesper Rønnow Simonsen måtte i forbindelse hermed kunne stole
på, at de orienteringer, han fik fra de ansvarlige direktører, var tilstrækkelige, samt
at han ville blive orienteret, hvis arbejdet mødte udfordringer undervejs, som de
ansvarlige ikke kunne løse, eller hvis risikobilledet ændrede sig, jf. også afsnit 2
ovenfor.
Pligten til at sikre hensigtsmæssig organisering
Vi har, jf. kapitel 15, afsnit 11.1.5, ovenfor, fastslået, at der i SKAT reelt ikke var det
fornødne samlede overblik over forholdene omkring refusion af udbytteskat og op-
følgningen hermed, og at organiseringen dermed var utilstrækkelig. Det rejser
spørgsmålet, om dette kan bebrejdes Jesper Rønnow Simonsen.
Vi har ved vurderingen af dette spørgsmål lagt vægt på, at Jesper Rønnow Simonsen
blev sat i spidsen for en organisation, der generelt havde betydelige udfordringer.
Det gjaldt på det strukturelle plan, idet den hidtidige enhedsorganisation havde vist
UKS Side 3038
U
K
S
584/613
Dok.nr. 18142586.1
sig at frembyde betydelige uhensigtsmæssigheder, særligt i forhold til de drifts-
mæssige aktiviteter, som er SKATs kerneopgave, jf. herom kapitel 5, afsnit 7, oven-
for. Det gjaldt også i forhold til svigtende IT-løsninger, herunder eksempelvis pro-
blemerne med EFI, og generelt i forhold til sikring af den almindelige drift, herunder
problemerne med ejendomsværdibeskatningen. Der blev derfor sideløbende med
arbejdet vedrørende udbytteskat søgt opfølgning på en lang række forhold. Flere
af disse samtidige initiativer havde større eller mindre overlap med de problemer,
der var knyttet til udbytteskat, herunder projekt God Processtyring og de turnus-
analyser af en række af SKATs centrale funktioner, som Deloitte gennemførte i pe-
rioden fra 2014 og fremefter.
Endvidere fremgår det af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, at SKAT
havde en generel og ikke-ubetydelig ressourceudfordring. Med andre ord skulle
mange og ikke-uvæsentlige udfordringer løses med begrænsede ressourcer.
Vi finder herefter ikke grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen handlin-
ger eller undladelser i relation til hans ansvar for at sikre en hensigtsmæssig orga-
nisering af SKAT. Herved lægger vi navnlig vægt på, at han fra 1. januar 2013 skulle
forestå en meget væsentlig omorganisering i form af udskillelsen af SKAT som en
selvstændig styrelse; at der blev taget adskillige initiativer til at løse de væsentlige
driftsproblemer, der var i SKAT, samt at mulighederne for at optimere arbejds-
gange og organisering reelt var begrænset af manglen på ressourcer.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Jesper Rønnow Simonsen handlinger eller undladelser i
relation til hans involvering i forholdene omkring refusion af udbytteskat.
3.2.4 Jens Sørensen
Jens Sørensen var fra 1. januar 2009 til 31. december 2015 ansat som direktør (tje-
nestemandsansat). I perioden 2010-2012 var han regionsdirektør i Region Midtjyl-
land, og i perioden 2013-2015 bestred han stillingen som direktør for Inddrivelse i
SKAT.
Jens Sørensen var en af de fire chefer, der blev hjemsendt i september 2015, og
Kammeradvokaten vurderede efterfølgende hans rolle. Herom fremgår af Kommis-
soriet for vores undersøgelse:
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
UKS Side 3039
U
K
S
585/613
Dok.nr. 18142586.1
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
Vores undersøgelse har ikke afdækket nye oplysninger af væsentlig betydning for
vurderingen af Jens Sørensens forhold, herunder heller ikke i relation til forløbet
hen over sommeren 2015, jf. kapitel 13, afsnit 3-6, ovenfor, som ikke i tilsvarende
grad var afdækket, da Kammeradvokaten foretog sin vurdering af sagen.
Vi har i relation til dette forløb på visse (centrale) punkter ikke på det skriftlige
grundlag kunnet klarlægge, hvilke informationer der tilgik Jens Sørensen, jf. afsnit
3.2.8 nedenfor, og hans mulige handlinger (eller undladelser) i forbindelse hermed.
Det er således ikke muligt for os at konstatere, om Jens Sørensen blev orienteret
om de første udefrakommende oplysninger om mulig svindel med udbytteskat.
Det kan derimod konstateres, at Jens Sørensen blev orienteret om nævnte oplys-
ninger umiddelbart efter berostillelsen ved en e-mail fra René Frahm Jørgensen den
7. august 2015. Det fremgår heraf, at Jonatan Schloss ligeledes skulle være blevet
orienteret, og at René Frahm Jørgensen forventede (Jeg tænker, at …), at Jesper Røn-
now Simonsen (Jesper R) allerede var blevet orienteret. Det ses dog ikke, om der
faktisk sker en orientering af Jesper Rønnow Simonsen før den 20. august 2015,
hvorefter også Skatteministeriet blev orienteret (den 21. august 2015). Vi kan ikke
fastslå, om Jens Sørensen fulgte op på René Frahm Jørgensens mail af 7. august
2015, eller om der i øvrigt tilgik ham oplysninger, der gav ham grund til at tro, at
Jesper Rønnow Simonsen ikke blev orienteret. Jf. kapitel 13, afsnit 3.4, ovenfor.
Selvom det er vores opfattelse, at Jesper Rønnow Simonsen burde have været ori-
enteret allerede i forbindelse med de første oplysninger – og senest den 7. august
2015, hvor også Skatteministeriet (senest) burde have været orienteret – har vi der-
for ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere, om Jens Sørensen kan bebrejdes
handlinger eller undladelser i forbindelse med forløbet hen over sommeren 2015.
Vi henviser derfor til de konklusioner om Jens Sørensen, som Kammeradvokaten
har anført i sin Indberetning af 31. august 2016.
3.2.5 Steffen Normann Hansen
Steffen Normann Hansen bestred fra 2010 stillingen som produktionsdirektør i
Skatteministeriets Koncerncenter, indtil han den 1. april 2013 tiltrådte stillingen
som direktør i Kundeservice i SKAT, som han bestred frem til 31. december 2013,
hvor han fratrådte. Steffen Normann Hansen var tjenestemandsansat.
UKS Side 3040
U
K
S
586/613
Dok.nr. 18142586.1
Kammeradvokaten vurderede i sin Indberetning af 31. august 2016 tre ledende
medarbejdere i SKAT, herunder Jens Sørensen, der i perioden 2010-2012 var regi-
onsdirektør i Region Midtjylland og i perioden 2013-2015 bestred stillingen som di-
rektør for Inddrivelse. Jens Sørensen var ansvarlig for opfølgningen på SIRs rapport
af 10. maj 2010, og stod – sammen med Steffen Normann Hansen indtil dennes
fratræden – for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013.
Kammeradvokaten fandt, at Jens Sørensen ikke kunne bebrejdes handlinger eller
undladelser i forbindelse med sin involvering i administrationen af og opfølgningen
på refusion af udbytteskat. Denne konklusion lægger vi til grund, jf. afsnit 3.2.4
ovenfor om vurdering af Jens Sørensen, og vi foretager således vores vurdering af
Steffen Normann Hansen i lyset heraf.
Det fremgår af den håndskrevne påtegning på forelæggelsen fra oktober 2009 ved-
rørende problemerne på udbytteskatteområdet, jf. kapitel 10, afsnit 7.1, ovenfor,
at daværende samfundsøkonomisk direktør Otto Brøns-Petersen fandt det stærkt
bekymrende, at SKAT ikke havde foretaget sig tilstrækkeligt, og at han flere gange
skulle have opfordret Steffen Normann Hansen til at få set på sagen.
På baggrund af den nævnte forelæggelse igangsatte daværende departementschef
Peter Loft den undersøgelse af området, der resulterede i SIRs rapport af 10. maj
2010.
Udbytteskatteområdet havde været genstand for flere undersøgelser og rapporter
allerede forud for SIRs rapport af 10. maj 2010. Imidlertid er der på baggrund af det
gennemgåede skriftlige materiale – uagtet bemærkningen fra Otto Brøns-Petersen
– ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Steffen Normann Hansen forud for
SIRs rapport fra maj 2010 var i besiddelse af en viden, der burde have fået ham til
at foretage sig andet eller yderligere på et tidligere tidspunkt.
Steffen Normann Hansen sad i Produktionsforum, der nedsatte en arbejdsgruppe
med henblik på en opfølgning på revisionsrapporten af 10. maj 2010. Herefter blev
der to gange fulgt op på arbejdsgruppens arbejde – sidste gang den 27. juni 2011
(efter at arbejdsgruppen havde afgivet sin rapport), hvor Steffen Normann Hansen
dog ifølge mødereferatet ikke deltog, jf. kapitel 10, afsnit 15, 17 og 26, ovenfor.
Videre deltog Steffen Normann Hansen, jf. kapitel 10, afsnit 19, ovenfor, i Skattemi-
nisteriets Revisionsudvalgs møde den 31. marts 2011, hvor Jens Sørensen – der var
ansvarlig for opfølgningen – gav såvel en mundtlig som en skriftlig orientering om
arbejdet.
UKS Side 3041
U
K
S
587/613
Dok.nr. 18142586.1
Efter SIRs rapport af 10. maj 2010 var der tilsyneladende enighed i de forskellige
ledelsesfora om, at det var en adækvat og tilstrækkelig reaktion på den kritiske rap-
port at nedsætte en arbejdsgruppe under Produktionsforum. Herefter blev Steffen
Normann Hansen løbende orienteret om arbejdet, som Jens Sørensen var ansvarlig
for.
Steffen Normann Hansen måtte derfor berettiget kunne gå ud fra, at arbejdet skred
planmæssigt fremad, herunder at Jens Sørensen foretog den nødvendige opfølg-
ning. Det forhold, at vi har fundet, at opfølgningen i ledelsessammenhæng på revi-
sionsrapporten blev afsluttet på et utilstrækkeligt grundlag, jf. kapitel 15, afsnit
4.3.5, ovenfor, kan derfor ikke bebrejdes Steffen Normann Hansen.
Vi bemærker i denne forbindelse, at der i perioden efter rapporten i 2010 faktisk
også blev udført fagligt relevant arbejde i de forskellige fora og den nedsatte ar-
bejdsgruppe. Således fremgår det også af SIRs rapport af 30. maj 2013, at SKAT
efter den interne revisions opfattelse havde gjort en tilfredsstillende indsats i for-
hold til at indføre en fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
SKATs direktion besluttede, jf. kapitel 12, afsnit 3, ovenfor, den 17. juni 2013, at det
var direktørområderne Kundeservice, hvor Steffen Normann Hansen på dette tids-
punkt var direktør, og Inddrivelse, der skulle stå for opfølgningen på SIRs revisions-
rapport af 30. maj 2013. Allerede i juli 2013 blev der, jf. kapitel 12, afsnit 9, ovenfor,
udarbejdet en handleplan, som senere blev præsenteret for og godkendt af den
samlede direktion.
Sammenfattende finder vi ikke, at der er grundlag for at bebrejde Steffen Normann
Hansen handlinger eller undladelser i forbindelse med hans involvering i opfølg-
ningen på udbytteskatteområdet frem til december 2013, hvor han fratrådte.
3.2.6 Jonatan Schloss
Jonatan Schloss bestred stillingen som direktør for Kundeservice i SKAT fra 1. fe-
bruar 2014 til 31. januar 2016, hvor han fratrådte. Jonatan Schloss var ansat i hen-
hold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.
SKATs direktion besluttede den 17. juni 2013 – dvs. forud for Jonatan Schloss’ til-
træden – at det var direktørområderne Inddrivelse og Kundeservice, der skulle stå
for opfølgningen på SIRs revisionsrapport af 30. maj 2013.
Fra sin tiltræden var det således Jonatan Schloss, der – i stedet for Steffen Normann
Hansen – havde ansvaret for opfølgningen sammen med direktøren for Inddrivelse,
Jens Sørensen. I sin indberetning af 31. august 2016 vurderede Kammeradvokaten
Jens Sørensens eventuelle ansættelsesretlige ansvar. Kammeradvokaten fandt, at
UKS Side 3042
U
K
S
588/613
Dok.nr. 18142586.1
Jens Sørensen ikke kunne bebrejdes handlinger eller undladelser i forbindelse med
sin involvering i administrationen af og opfølgningen på refusion af udbytteskat.
Denne konklusion lægger vi til grund, jf. afsnit 3.2.4 om vurdering af Jens Sørensen,
og vi foretager således vores vurdering af Jonatan Schloss i lyset heraf.
Kort efter det nævnte direktionsmøde den 17. juni 2013 blev der udarbejdet en
handleplan, og det fremgår af de opfølgningsprotokoller, som SKATs direktion lø-
bende godkendte, at det var direktøren for Inddrivelse, Jens Sørensen, der var an-
svarlig for opfølgningen på de fastlagte aktiviteter vedrørende udbytteskat.
I juli 2014 blev en beskrivelse af opfølgningen på processen vedrørende udbytte-
skat med titlen Indberetning og afregning af udbytteskat medtaget som en del af den
dengang nye kundeservicestrategi, som Jonatan Schloss havde ansvaret for og præ-
senterede for SKATs direktion den 2. juli 2014, jf. kapitel 12, afsnit 38, ovenfor.
Af beskrivelsen ”Indberetning og afregning af udbytteskat” fremgår det bl.a., at der
i de senere år konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytte-
skat fra udbyttemodtagere i udlandet. (vores fremhævelse)
Det fremgik endvidere, at implementeringen af SIRs anbefalinger afhang af diverse
processer, som fortsat ikke var afsluttet, ligesom der ikke var angivet en tidshori-
sont for arbejdets færdiggørelse.
Endelig fremgik det om ressourcer og forudsætninger, at de nødvendige Systemæn-
dringer vil kræve, at der afsættes budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse af
krav til løsning, samt at det igangsatte arbejde vedrørende kontrol og afstemning
skal tilpasses øvrige opgaver, og der kunne med fordel tilføres ressourcer til færdiggø-
relse af arbejdet i gruppen. (vores fremhævelser)
Selvom kundeservicestrategien også omfatter opfølgning på udbytteskatteområ-
det, var det stadig Jens Sørensen, der var angivet som ansvarlig direktør i opfølg-
ningsprotokollerne. Opfølgningen på processen med udbytteskat var således fort-
sat forankret i både Kundeservice og Inddrivelse.
Det viste sig efterfølgende, jf. kapitel 13, afsnit 10, ovenfor, at der ikke var klarhed
om den nærmere ansvarsfordeling mellem direktørerne. Det kan generelt konsta-
teres, at der var mange aktører inde over udbytteskatteområdet, og at dette med-
førte, at det nødvendige overblik over processen for opfølgning og udviklingen på
området ikke blev etableret.
UKS Side 3043
U
K
S
589/613
Dok.nr. 18142586.1
I februar 2015 godkendte SKATs direktion opfølgningsprotokollen for 4. kvartal
2014, hvoraf fremgik, at alle punkter i handleplanen vedrørende udbytteskat på
nær ét nu var afsluttet, jf. kapitel 13, afsnit 54. 3 og 54.4, ovenfor. Videre fremgik
det af opfølgningsprotokollen, at der havde været drøftelser med SIR om flere af
punkterne. Direktionen – herunder Jonatan Schloss – må derfor have haft indtryk
af, at der var fremdrift i opfølgningen på SIRs anbefalinger, ligesom det må have
været en betryggende omstændighed, at SIR var inddraget i arbejdet.
Videre har det betydning for vores bedømmelse, at de generelle udfordringer i
SKAT synes at have været betydelige, og at der blev søgt opfølgning på mange fron-
ter sideløbende. I denne forbindelse tager vi også i betragtning, at det fremgår, at
SKAT havde en generel og ikke ubetydelig ressourceudfordring. Med andre ord
skulle mange og ikke-uvæsentlige udfordringer løses med begrænsede ressourcer.
Vi henviser til afsnit 2 ovenfor.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, viser så vidt ses ikke, at stignin-
gen i refusion (eller de specifikke ressourcespørgsmål, jf. kundeservicestrategien)
har været genstand for særskilt drøftelse i direktionen, eller at direktionen i øvrigt
blev adviseret om omfanget af stigningerne, og/eller at disse stigninger var udtryk
for en ændret risiko, som krævede, at de aktiviteter, som var igangsat, måtte tages
op til ny vurdering. I denne forbindelse finder vi, at angivelsen om stigningerne i
kundeservicestrategien ikke kan antages i sig selv at have fremstået alarmerende.
De regnskaber, hvoraf det fremgik, at udbytterefusionerne steg væsentligt og ved-
varende, samt at dette (fra juni 2014) blev begrundet med amerikanske pensions-
kassers opkøb af danske aktier, tilgik ikke direktionen i SKAT, men blev sendt til
blandt andet Skatteministeriets departement direkte fra Betaling og Regnskab.
Regnskabsaflæggelsen lå organisatorisk under direktørområdet Inddrivelse, hvor
Jens Sørensen var direktør.
Vi kan ikke ud fra det skriftlige materiale fastslå, om Jonatan Schloss var orienteret
om, at den arbejdsgruppe, der stod for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj
2013 – på trods af angivelserne om ressourceudfordringer i kundeservicestrategien
– blev halveret fra 2014 til 2015. Det må dog i denne forbindelse fortsat tillægges
vægt, at Jonatan Schloss sammen med den øvrige direktion måtte have indtryk af,
at arbejdet skred fremad, jf. ovenfor.
Videre kan det ikke af det skriftlige materiale udledes, om Jonatan Schloss forud for
afdækningen af den formodede svindel var orienteret om det afslag på bevilling til
IT-løsning, som arbejdsgruppen modtog i marts 2015. Henset til den meget
UKS Side 3044
U
K
S
590/613
Dok.nr. 18142586.1
stramme prioritering af udviklingsopgaver, som SKAT måtte foretage i denne peri-
ode, jf. kapitel 12, afsnit 55, ovenfor, forekommer det i øvrigt tvivlsomt, om han
kunne have foranlediget afslaget ændret, hvis han havde været bekendt med det.
Selvom vi finder, at SKATs opfølgning på SIRs rapport af 30. maj 2013 ikke var til-
strækkelig, jf. kapitel 15, afsnit 5.1.9 og 10.1.3, ovenfor, finder vi ikke grundlag for,
at Jonatan Schloss kan bebrejdes handlinger eller undladelser i forbindelse her-
med. Herved har vi tillagt det betydning, at Kammeradvokaten har vurderet, at Jens
Sørensen ikke har forsømt sine pligter, og at det efter vores vurdering var ham, der
stod nærmest til at indse, at opfølgningen ikke var tilstrækkelig.
Vedrørende early warning om aktielån og henvendelser om mulig svindel
Vi lægger til grund, at Jonatan Schloss som medlem af SKATs direktion blev orien-
teret om den early warning om aktielån, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og
som blev forelagt for departementschefen i slutningen af august 2015. Vi kan dog
ikke af det skriftlige materiale se, hvornår eller hvordan en sådan orientering er
sket. Efter vores opfattelse havde den nævnte early warning imidlertid ikke et ind-
hold, der medførte, at SKAT havde indikation for at standse refusion af udbytteskat
eller i øvrigt have indledt en generel gennemgang af området, jf. herved kapitel 15,
afsnit 6.1, ovenfor.
Det er i en e-mail af 7. august 2015 fra René Frahm Jørgensen til blandt andre Jens
Sørensen anført, at Susanne Thorhauge – ud fra sammenhængen antageligt den 6.
eller 7. august 2015 – skulle have orienteret Jonatan Schloss om de udefrakom-
mende oplysninger om mulig svindel og berostillelsen af udbetalingen af udbytte-
skat. Der er ikke noget, der tyder på, at Jonatan Schloss var bekendt med oplysnin-
gerne om formodet svindel forud herfor. Han havde derfor ikke anledning til at
foretage sig noget i denne forbindelse på et tidligere tidspunkt.
Af e-mailen fra 7. juli 2015 (som ikke tilgik Jonatan Schloss) fremgår endvidere, at
René Frahm Jørgensen forventede (Jeg tænker, at …), at Jesper Rønnow Simonsen
(Jesper R) allerede var blevet orienteret. Vi kan dog ikke af det skriftlige materiale se,
om Jesper Rønnow Simonsen faktisk blev orienteret før den 20. august 2015, hvor-
efter Skatteministeriet ligeledes straks (den 21. august 2015) blev orienteret.
Selvom det er vores opfattelse, at Jesper Rønnow Simonsen burde have været ori-
enteret allerede i forbindelse med de første henvendelser – og senest den 7. august
2015, hvor også Skatteministeriet (senest) burde have været orienteret – har vi ikke
tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om Jonatan Schloss kan bebrejdes handlinger
eller undladelser i forbindelse med forløbet hen over sommeren 2015.
UKS Side 3045
U
K
S
591/613
Dok.nr. 18142586.1
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Jonatan Schloss handlinger eller undladelser i forbindelse
med hans involvering i processen omkring udbetaling af refusion af udbytteskat.
3.2.7 Richard Hanlov
Richard Hanlov var i den periode, som vores undersøgelse omfatter, ansat som vi-
cedirektør (tjenestemandsansat). I perioden 2010-2012 var han fagdirektør for For-
retningsudvikling, og i perioden 2013-2015 bestred han stillingen som underdirek-
tør for Udvikling i Kundeservice i SKAT.
Richard Hanlov var en af de fire chefer, der blev hjemsendt i september 2015, og
Kammeradvokaten vurderede efterfølgende hans rolle. Herom fremgår af kommis-
soriet for vores undersøgelse:
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
Vores undersøgelse har ikke afdækket nye oplysninger af væsentlig betydning for
vurderingen af Richard Hanlovs forhold, herunder heller ikke i relation til forløbet
henover sommeren 2015, jf. kapitel 13, navnlig afsnit 3-6, ovenfor, som ikke i tilsva-
rende grad var afdækket, da Kammeradvokaten vurderede sagen.
Vi henviser derfor til de konklusioner om Richard Hanlov, som Kammeradvokaten
har anført i sin Indberetning af 31. august 2016.
3.2.8 René Frahm Jørgensen
René Frahm Jørgensen var ansat som underdirektør i SKAT for Betaling og Regn-
skab under direktørområdet Inddrivelse fra 1. april 2013, til han blev hjemsendt
den 24. september 2015, hvorefter han fratrådte. René Frahm Jørgensen var ansat
i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten.
Forud herfor var han afdelingsleder i Kundeservice i Region Midtjylland.
Om ansvaret for underdirektøren for Betaling og Regnskab fremgår af de oversig-
ter, som vi har modtaget fra SKAT:
UKS Side 3046
U
K
S
592/613
Dok.nr. 18142586.1
Afdelingen Betaling og Regnskab har ansvaret for håndtering og administration af
betalings- og regnskabsområdet. Afdelingen skal sikre aflæggelse af korrekt regn-
skab for opkrævningen af det offentlige provenu.
 Angivelser inkl. opfølgning og rykning for manglende angivelser
 Indbetalinger, udbetalinger og modregninger – herunder afstemninger
 Telefoniske henvendelser inkl. ansvaret på betalingsaftaler, hvor SKAT er
fordringshaver
 Behandling af anmodninger om fritagelser for renter og gebyrer, hvor
SKAT er fordringshaver
 Aflæggelse af § 38-regnskabet
 Support, drift og vedligeholdelse på SAP38
 Ekstern kontakt omkring regnskabsaflæggelsen til Rigsrevisionen, SKATs
Interne Revision, Moderniseringsstyrelsen, Danske Bank, Nets, Dan-
marks Nationalbank og EU
 Sager om indsigelser og aktindsigt for hele Inddrivelse
 Styring og opfølgning på revisioner i Inddrivelse
Dorthe Pannerup Madsen, der var funktionsleder og pr. 1. juni 2013 havde ansvar
for regnskabsopgaverne vedrørende udbytteskat, refererede direkte til René
Frahm Jørgensen, der selv refererede til SKATs direktør for Inddrivelse, Jens Søren-
sen.
I sin Indberetning af 31. august 2016 vurderede Kammeradvokaten et eventuelt
ansættelsesretligt ansvar for både Dorthe Pannerup Madsen og Jens Sørensen.
Kammeradvokaten fandt, at Jens Sørensen ikke kunne bebrejdes handlinger eller
undladelser i forbindelse med sin involvering i administrationen af og opfølgningen
på refusion af udbytteskat. Efter en opfølgende tjenstlig samtale med Dorthe Pan-
nerup Madsen konkluderede SKAT på baggrund af Kammeradvokatens konklusio-
ner sammenholdt med det, der var fremkommet ved samtalen, at heller ikke Dor-
the Pannerup Madsen havde begået en tjenesteforseelse.
Vi lægger disse konklusioner til grund, jf. afsnit 3.2.4 ovenfor og 3.2.11 nedenfor om
henholdsvis Jens Sørensen og Dorthe Pannerup Madsen, og vi har således foreta-
get vurderingen af René Frahm Jørgensen i lyset heraf.
Vedrørende opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013
Procesejeransvaret for opfølgningen på SIRs rapport af 30. maj 2013 lå i kontoret
Afregning Erhverv under direktørområdet Kundeservice, idet opfølgningen dog
skete i samarbejde med medarbejdere fra blandt andet Betaling og Regnskab.
UKS Side 3047
U
K
S
593/613
Dok.nr. 18142586.1
Således blev den handleplan, der blev udarbejdet som opfølgning på revisionsrap-
porten, udarbejdet i samarbejde mellem Afregning Erhverv og Betaling og Regn-
skab. Handleplanen blev godkendt af René Frahm Jørgensen, jf. også hans egen
angivelse i e-mail af 20. august 2015 til Jens Sørensen, jf. kapitel 13, afsnit 5.2.2,
ovenfor. Herudover lader det på baggrund af det skriftlige materiale til, at René
Frahm Jørgensen foretog en løbende opfølgning over for procesejer. Han anførte
herudover i en mail af 17. februar 2015 til Jens Sørensen, at Dorthe Pannerup Mad-
sen var i tæt dialog med procesejerne.
Det fremgår af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, at Jesper Rønnow
Simonsen på et dialogmøde den 24. oktober 2013 udbad sig en beskrivelse af,
hvilke systemmæssige forbedringer der kunne løse de daglige udfordringer i ud-
bytteadministrationen. Lisbeth Rømer udarbejdede til brug herfor et notat dateret
den 20. november 2013. I notatet blev navnlig udfordringerne i forhold til den
manglende afstemning mellem betaling og refusion af den indeholdte udbytteskat
samt de tekniske udfordringer i forhold til at etablere en sådan afstemning beskre-
vet. Notatet ses imidlertid ikke at være tilgået Jesper Rønnow Simosen, og René
Frahm Jørgensen anførte i sin e-mail af 15. december 2013,jf. kapitel 12, afsnit
18.3.2, ovenfor, til blandt andre Dorthe Pannerup Madsen, at
Det var min plan, at notatet skulle gå til Jesper R, som opfølgning på vores dialog-
møde med ham. Nu synes jeg, det vil give bedre mening, at vi trykker på i forhold
til samarbejdet med afregning erhverv.
Efter vores opfattelse havde det været hensigtsmæssigt, hvis René Frahm Jørgen-
sen havde sendt Lisbeth Rømers notat til Jesper Rønnow Simonsen. Det er imidler-
tid også vores opfattelse, at beslutningen om ikke at videregive notatet var udtryk
for en fejlvurdering. En fejlvurdering udgør ikke i sig selv en tjenesteforseelse, jf.
afsnit 2.2 ovenfor.
Vi kan heller ikke i øvrigt på det foreliggende grundlag fastslå, at René Frahm Jør-
gensen skulle have forsømt sine tjenstlige pligter i forbindelse med opfølgningen
på SIRs rapport af 30. maj 2013, jf. herom vores bemærkninger i kapitel 15, afsnit
5.1.9 og 10.1.3, ovenfor. Herved lægger vi vægt på, at procesejeransvaret ikke lå
under René Frahm Jørgensen (men under Richard Hanlov, hvis ansvar Kammerad-
vokaten har vurderet), at han synes at have foretaget en vis løbende opfølgning på
arbejdet over for procesejer, og at direktionen modtog løbende orienteringer om
fremdriften i arbejdsgruppens arbejde.
Vi har i kapitel 15, afsnit 5.1.9 og 10.1.3, ovenfor fundet, at flere af de iværksatte
aktiviteter var blevet markeret som afsluttet på utilstrækkeligt grundlag. Vi har dog
ikke af det skriftlige materiale med tilstrækkelig sikkerhed kunnet fastslå, dels hvem
UKS Side 3048
U
K
S
594/613
Dok.nr. 18142586.1
der afgjorde, at en aktivitet var afsluttet, og dels om det burde have stået klart for
den eller de pågældende, at den gennemførte aktivitet var utilstrækkelig.
Videre bemærker vi, jf. kapitel 12, afsnit 62.3, ovenfor, at René Frahm Jørgensen
også sad i styregruppen for den Turnusanalyse, som Deloitte gennemførte i perio-
den august 2014-marts 2015, og som må antages delvist at have haft sammenfald
med opfølgningen på udbytteskatteområdet. Således deltog René Frahm Jørgensen
i en opfølgning på flere niveauer, og direktionen var orienteret om alle processer
og fremdriften heri.
I anledning af en forespørgsel fra Jesper Rønnow Simonsen i august 2015 blev det
klart, at Betaling og Regnskab ikke havde fulgt op på en anmodning fra Indsats
(Store Selskaber), der gennemførte et indsatsprojekt, hvorefter der skulle ske kon-
trol af visse anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat.
Kontrolpunktet vedrørende udbytterefusion var et led i opfølgningen på lov nr. 591
af 18. juni 2012, hvorved kildeskattelovens § 69 B blev indsat i loven. Af lovforslags-
bemærkningerne til denne bestemmelse fremgik, jf. kapitel 10, afsnit 40.3.4, oven-
for: Det må forventes, at skattemyndighederne fremover vil øge fokuseringen og kontrol-
len vedrørende tilbagebetaling af kildeskatter.
Således anmodede Store Selskaber i 2014, jf. kapitel 12, afsnit 42.1, ovenfor, udbyt-
teadministrationen om at blive informeret om alle nye refusionsanmodninger ved-
rørende udbytter, renter eller royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke var en dob-
beltbeskatningsaftale mellem kildestaten (Danmark) og beløbsmodtageren (domi-
cillandet).
Det må imidlertid på baggrund af det skriftlige materiale lægges til grund, at hver-
ken René Frahm Jørgensen eller Dorthe Pannerup Madsen modtog den nævnte an-
modning, og vi kan på grundlag af det materiale, der er indgået i vores undersø-
gelse, ikke udlede, hvem i udbytteadministrationen der eventuelt skulle have mod-
taget denne.
Det materiale, som er indgået i vores undersøgelse, indeholder så vidt ses ikke spor
af, at Store Selskaber fulgte op på den manglende tilbagemelding. Vi kan på det
skriftlige grundlag ikke nærmere fastslå, hvad der er foregået i denne forbindelse.
Vi har på denne baggrund ikke grundlag for at bebrejde René Frahm Jørgensen
handlinger eller undladelser i anledning af den manglende opfølgning på anmod-
ningen fra Store Selskaber.
Vedrørende viden om stigende refusion af udbytteskat
UKS Side 3049
U
K
S
595/613
Dok.nr. 18142586.1
René Frahm Jørgensen skulle sammen med kontorchefen for § 38-kontoret hver
måned godkende og indsende et SAP38-regnskab til blandt andre Skatteministe-
riet, Rigsrevisionen og SIR. De månedlige regnskaber tilgik Skatteministeriet mv. di-
rekte fra Betaling og Regnskab og tilgik således ikke SKATs direktion, jf. kapitel 7,
afsnit 4.9.2, ovenfor.
Stigningen i udbetaling af refusion af udbytteskat fremgik af disse regnskaber, og
det var fra og med juni 2014 anført heri, at stigningen skyldtes amerikanske pensi-
onskassers opkøb af aktier. For en nærmere beskrivelse henvises til kapitel 7, afsnit
7.6, ovenfor.
Efter vores opfattelse ville det havde været naturligt – og hensigtsmæssigt – hvis
René Frahm Jørgensen havde sikret sig, at Jens Sørensen og/eller direktionen var
bekendt med de store og vedvarende stigninger i udbetaling af refusion. Dette
navnlig henset til René Frahm Jørgensens viden om problemerne på udbytteskat-
teområdet, herunder at der ikke blev foretaget afstemning mellem betaling og re-
fusion af udbytteskat.
Det kan ikke på baggrund af det skriftlige materiale konstateres, at René Frahm
Jørgensen sikrede sig dette.
Videre synes omfanget af stigningerne også at kræve en nærmere undersøgelse –
igen navnlig i lyset af René Frahm Jørgensens viden om områdets udfordringer. Det
er vores opfattelse, at René Frahm Jørgensen burde have iværksat en grundigere
afdækning af forholdene bag de meget betydelige stigninger, og at den opfølgning,
som han foretog, derfor var utilstrækkelig.
Vi må imidlertid fremhæve, at vi af det skriftlige materiale ikke har kunnet konsta-
tere, at Skatteministeriets departement, SIR eller Rigsrevisionen stillede spørgsmål
ved eller på anden måde fulgte op på de store stigninger og forklaringen herpå,
uanset at denne umiddelbart synes utilfredsstillende i lyset af stigningernes stør-
relse.
Vedrørende early warning om aktielån
Det fremgår af en e-mailveksling fra september 2015, jf. kapitel 12, afsnit 66.2,
ovenfor, at René Frahm Jørgensen ikke var bekendt med den early warning vedrø-
rende aktielån og udbyttebeskatning, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som
blev forelagt for departementschefen ultimo august 2015. René Frahm Jørgensen
havde derfor ikke grund til at fortage noget i den anledning.
Vedrørende viden om henvendelser om mulig svindel og standsning af refusion
UKS Side 3050
U
K
S
596/613
Dok.nr. 18142586.1
Et notat af 8. januar 2016, jf. kapitel 13, afsnit 3.3.1, ovenfor, angiver, at Anne
Munksgaard, jf. afsnit 3.2.14 nedenfor, underrettede René Frahm Jørgensen i for-
bindelse med, at SKAT i sommeren 2015 modtog de første oplysninger om formo-
det svindel.
Anne Munksgaard nævnte efter det oplyste kun, at anmeldelsen berørte en med-
arbejder i Høje Taastrup, der sad med blanketter. René Frahm Jørgensen skulle her-
til have oplyst, at en tidligere anmeldelse var blevet undersøgt, hvorved det blev
konstateret, at der ikke var realitet heri. Det må dog lægges til grund, at René Frahm
Jørgensen først efter anmeldelsen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-
ternational Kriminalitet var bekendt med den sag om medarbejderligning, der
havde været mod den pågældende medarbejder.
Vi kan ikke på grundlag af det skriftlige materiale fastslå, hvilket nærmere indhold
denne underretning til René Frahm Jørgensen havde, eller hvilken sagsbehandling
René Frahm Jørgensen eventuelt foretog i anledning heraf, herunder om han ori-
enterede Jens Sørensen eller andre herom. Vi har derfor ikke tilstrækkeligt grundlag
for at vurdere, hvorvidt René Frahm Jørgensen har forsømt sine pligter i forbindelse
med den underretning, han angivelig fik, efter at SKAT havde modtaget de første
oplysninger om mulig svindel med udbytterefusion.
Vi kan konstatere, at beslutningen om at berostille udbetalingen af refusion af ud-
bytteskat den 6. august 2015 udsprang af et møde samme dag. Vi kan dog ikke se,
hvem der traf den endelige beslutning om berostillelsen. I det nævnte møde deltog
blandt andet tre medarbejdere fra Betaling og Regnskab, herunder Dorthe Panne-
rup Madsen, der som nævnt refererede direkte til René Frahm Jørgensen.
René Frahm Jørgensen sendte, jf. kapitel 13, afsnit 3.4.1, ovenfor, den 7. august
2015 i en e-mail til blandt andre Jens Sørensen, hvori han orienterede om, at Beta-
ling og Regnskab var blevet kontaktet af Særlig Kontrol vedrørende en anmeldelse,
og at e-mailen udgjorde en early warning, der skulle behandles fortroligt. E-mailen
var endvidere vedhæftet et referat af mødet den 6. august 2015. Endelig fremgik
det af e-mailen, at Jonatan Schloss allerede var orienteret af Susanne Thorhauge,
samt at René Frahm Jørgensen forestillede sig (Jeg tænker, at …), at Anne Munks-
gaard allerede havde orienteret Jim (formentlig Jim Sørensen) og Jesper R om den
mulige sag. Vi kan imidlertid ikke se, om Jesper Rønnow Simonsen faktisk fik en ori-
entering (forud for orienteringen den 20. august 2015).
Det er vores vurdering, at Jesper Rønnow Simonsen – i lyset af problemerne på
udbytteskatteområdet og de væsentlige stigninger i udbetaling af refusion – burde
have været orienteret om oplysningerne om mulig svindel, allerede i forbindelse
med at SKAT modtog de første oplysninger herom. Videre er det vores opfattelse,
UKS Side 3051
U
K
S
597/613
Dok.nr. 18142586.1
at han burde være orienteret senest den 7. august 2016, hvor Skatteministeriet li-
geledes (senest) burde have været orienteret.
Imidlertid må det konstateres, at René Frahm Jørgensen orienterede sin overord-
nende, direktør Jens Sørensen, at han var bekendt med at også direktøren for Kun-
deservice, Jonatan Schloss, var orienteret, og at han udtrykkeligt lagde til grund, at
underdirektør Anne Munksgaard orienterede Jim Sørensen og Jesper Rønnow Si-
monsen.
Selvom det er vores vurdering, at der var grundlag for at sætte udbytterefusionen
i bero på et tidligere tidspunkt, jf. kapitel 15, afsnit 7.2.4, ovenfor, og at orienterin-
gen af Jesper Rønnow Simonsen og Skatteministeriet ikke var rettidig, finder vi sam-
menfattende ikke tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde René Frahm Jørgensen
handlinger eller undladelser i denne forbindelse.
Vedrørende tiden efter orienteringen af Jesper Rønnow Simonsen om standsnin-
gen af udbetaling af refusion
Den 24. august 2015, jf. kapitel 13, afsnit 6, ovenfor, modtog René Frahm Jørgensen
sammen med en række ledende medarbejdere en kopi af en forelæggelse for skat-
teministeren vedrørende ”Mistanke om omfattende økonomisk kriminalitet begået
mod SKAT”, der indeholdt to notater – hvoraf det ene var et udkast til orientering
af Folketingets Skatteudvalg – der urigtigt angav, at der var 6.000 verserende an-
modninger om refusion.
Samme dag sendte han, jf. kapitel 13, afsnit 6.2.4, ovenfor, en e-mail til Dorthe Pan-
nerup Madsen, hvoraf fremgik:
Til egen orientering. Bemærk, at der står de ca. 6.000 anmodninger – det gør vi ikke
noget ved (og jeg siger ikke yderligere vedrørende dette).
Det må på denne baggrund antages, at René Frahm Jørgensen vidste, at tallet var
urigtigt, og at han på trods heraf valgte ikke at berigtige oplysningerne.
Dorthe Pannerup Madsen angav i sit svar på René Frahm Jørgensens e-mail, at der
reelt var 10.198 verserende refusionssager.
René Frahm Jørgensens beslutning om at undlade at berigtige urigtige oplysninger
givet til ministeren – og Folketingets Skatteudvalg – er i strid med sandhedspligten
og udgør derfor som udgangspunkt i sig selv en tjenesteforseelse.
René Frahm Jørgensen er imidlertid ikke længere ansat i SKAT, og der kan derfor
ikke gøres et ansættelsesretligt ansvar gældende over for ham.
UKS Side 3052
U
K
S
598/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.9 Susanne Thorhauge
Susanne Thorhauge var fra den 15. maj 2012 kontorchef i Erhvervsafregning, og fra
1. april 2013 og indtil hun fratrådte sin stilling i SKAT den 15. juli 2015, var hun kon-
torchef i kontoret Afregning Erhverv (senere Selskaber og Digitalisering). Susanne
Thorhauge var tjenestemandsansat.
Susanne Thorhauge refererede til underdirektør Richard Hanlov, hvis involvering
Kammeradvokaten har vurderet i sin Indberetning af 31. august 2016. Kammerad-
vokaten fandt, at Richard Hanlov ikke kunne bebrejdes handlinger eller undladelser
i forbindelse med sin involvering i opfølgningen på området for refusion af udbyt-
teskat.
Denne konklusion lægger vi til grund, jf. afsnit 3.2.7 ovenfor om vurdering af Ri-
chard Hanlov, og vi foretager således vores vurdering af Susanne Thorhauge i lyset
heraf.
Det var kontoret Afregning Erhverv/Selskaber og Digitalisering, der havde det over-
ordnede ansvar for processen for udbytteskatteområdet (procesejer) efter SIRs re-
visionsrapport af 30. maj 2013. Opfølgningen på revisionsrapporten skete i hen-
hold til en handleplan, som Betaling og Regnskab havde udarbejdet i samarbejde
med Afregning Erhverv. Det daglige arbejde hermed blev varetaget af en af konto-
rets medarbejdere, chefkonsulent Jeanette Nielsen, i samarbejde med medarbej-
dere fra Betaling og Regnskab.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, viser, at Susanne Thorhauge
deltog aktivt i og havde en tæt opfølgning med Jeanette Nielsens arbejde med op-
følgningen på den udarbejdede handleplan.
Ud over det løbende samarbejde, der var mellem Jeanette Nielsen og medarbej-
dere fra Betaling og Regnskab, synes Susanne Thorhauge ligeledes at have været i
løbende dialog med underdirektør René Frahm Jørgensen om arbejdet og dets sta-
tus.
I juni 2014 udarbejdede Afregning Erhverv en beskrivelse til Kundeservices direktør
Jonatan Schloss af status for arbejdet med udbytteskatteområdet til brug for den
fremtidige kundeservicestrategi. Af beskrivelsen fremgår det bl.a., at der i de senere
år konstateret en væsentlig stigning i anmodninger om refusion af udbytteskat fra ud-
byttemodtagere i udlandet, at de nødvendige Systemændringer vil kræve, at der afsæt-
tes budget/midler og interne ressourcer til beskrivelse af krav til løsning, samt at det
igangsatte arbejde vedrørende kontrol og afstemning skal tilpasses øvrige opgaver,
UKS Side 3053
U
K
S
599/613
Dok.nr. 18142586.1
og der kunne med fordel tilføres ressourcer til færdiggørelse af arbejdet i gruppen. (vo-
res fremhævninger)
Beskrivelsen blev medtaget som bilag til SKATs kundeservicestrategi af juli 2014 (og
juli 2015), som SKATs direktion godkendte.
Herudover blev direktionen løbende orienteret om fremdriften, ligesom den sam-
tidig løbende godkendte udsættelserne af fristerne for opfølgningen på fastsatte
aktiviteter.
SIR konstaterede efterfølgende i sin rapport af 24. september 2015, jf. kapitel 12,
afsnit 65.2, ovenfor, at flere af de fastsatte aktiviteter var blevet markeret som af-
sluttet på utilstrækkeligt grundlag. Vi har dog ikke af det skriftlige materiale med
tilstrækkelig sikkerhed kunnet fastslå, dels hvem der afgjorde, at en aktivitet skulle
angives som afsluttet, og dels om det burde have stået klart for den eller de pågæl-
dende, at den gennemførte aktivitet var utilstrækkelig.
Det skal også bemærkes, at den nedsatte arbejdsgruppe – på trods af angivelserne
i beskrivelsen i kundeservicestrategien – blev reduceret fra 4 til 2 medlemmer fra
2014 til 2015, og at Afregning Erhverv i marts 2015 fik afslag på en ansøgning om
bevilling af midler til beskrivelse af krav til en systemløsning, der var nævnt i kun-
deservicestrategien.
Vi har på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at Susanne Thorhauge ikke
skulle have ført et tilstrækkeligt tilsyn med det opfølgningsarbejde, der var foran-
kret i hendes kontor, eller at hendes orienteringer opad i organisationen skulle
have været utilstrækkelige henset til hendes viden. Vi tager i denne forbindelse
også i betragtning, at Susanne Thorhauges kontor – som de øvrige dele af SKAT –
var udfordret af manglende ressourcer, hvilket hun gjorde ledelsen opmærksom
på.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, giver så vidt ses ikke grundlag
for at fastslå, at Susanne Thorhauge var orienteret om den early warning om aktie-
lån, som SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som blev forelagt for departements-
chefen i slutningen af august 2015. Efter vores opfattelse havde den nævnte early
warning imidlertid ikke et indhold, der medførte, at SKAT havde indikation for at
standse refusion af udbytteskat eller i øvrigt have indledt en generel gennemgang
af området, jf. herved kapitel 15, afsnit 5.2.7
Der er så vidt ses heller ikke noget, der tyder på, at Susanne Thorhauge var bekendt
med henvendelserne om formodet svindel, før SKAT den 6. august 2015 stillede
refusionen af udbytteskat i bero.
UKS Side 3054
U
K
S
600/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi kan konstatere, at beslutningen om at berostille udbetalingen af refusion af ud-
bytteskat den 6. august 2015 udsprang af et møde samme dag. Vi kan dog ikke se,
hvem der traf den endelige beslutning om berostillelsen.
Susanne Thorhauge deltog ikke selv i det nævnte møde. Det gjorde imidlertid Jea-
nette Nielsen, der refererede til Susanne Thorhauge, og som antageligt orienterede
Susanne Thorhauge om det, der var sket på mødet. Det fremgår således, jf. kapitel
13, afsnit 3.4.1, ovenfor, af en mail af 7. august 2015 fra René Frahm Jørgensen til
blandt andre Jens Sørensen, at Susanne Thorhauge havde underrettet Jonatan
Schloss om sagen. Vi ikke kan se, om Susanne Thorhauge ligeledes underrettede
Richard Hanlov, hvilket imidlertid ikke ændrer på, at Susanne Thorhauge efter vores
opfattelse har opfyldt sin pligt til at informere opad i systemet i forhold til sin viden
om formodet svindel med udbytterefusion, jf. afsnit 2.2.1 ovenfor.
Sammenfattende finder vi derfor i det materiale, der er indgået i vores undersø-
gelse, ikke grundlag for at bebrejde Susanne Thorhauge handlinger eller undladel-
ser i forbindelse med hendes involvering i opfølgningen på udbytteskatteområdet.
UKS Side 3055
U
K
S
601/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.10 Jeanette Nielsen
Jeanette Nielsen blev ansat som fuldmægtig (overenskomstansat) i Told Skat den 1.
oktober 1998 og blev senere udnævnt til chefkonsulent. Fra 1. april 2013 var hun
placeret i kontoret Afregning Erhverv (senere Selskaber og Digitalisering) under
kontorchef Susanne Thorhauge.
Afregning Erhverv/Selskaber og Digitalisering havde det overordnede ansvar for
processen for udbytteskatteområdet (procesejer) efter SIRs rapport af 30. maj
2013. Opfølgningen på revisionsrapporten skete i henhold til en handleplan, som
Betaling og Regnskab havde udarbejdet i samarbejde med Afregning Erhverv.
Jeanette Nielsen varetog det daglige arbejde med opfølgningen på udbytteskatte-
området i samarbejde med medarbejdere fra Betaling og Regnskab.
Vi kan på grundlag af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke fastslå,
at Jeanette Nielsen ikke i tilstrækkelig grad skulle have inddraget og/eller orienteret
Susanne Thorhauge om arbejdet, herunder om eventuelle udfordringer i forhold til
fremdriften, eller at hun i øvrigt skulle have forsømt sine pligter i relation til sin
involvering i arbejdet med opfølgningen på udbytteskatteområdet.
For en beskrivelse af de orienteringer, der tilgik direktionen i SKAT via Jeanette Ni-
elsen og Susanne Thorhauge vedrørende fremdrift, ressourcer og stigning i refusi-
oner, henviser vi til vores bemærkninger vedrørende Susanne Thorhauge i afsnit
3.2.9 ovenfor.
Det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, giver os ikke grundlag for at
fastslå, at Jeanette Nielsen var orienteret om den early warning om aktielån, som
SKATJura afgav den 7. juli 2015, og som blev forelagt for departementschefen i slut-
ningen af august 2015.
Videre indeholder det skriftlige materiale så vidt ses ikke oplysninger om, at Jea-
nette Nielsen var bekendt med henvendelserne om formodet svindel, før SKAT den
6. august 2015 standsede udbetaling af refusion af udbytteskat.
Imidlertid kan vi konstatere, at beslutningen om at berostille udbetalingen af refu-
sion af udbytteskat 6. august 2015 udsprang af et møde samme dag, hvor blandt
andet Jeanette Nielsen deltog. Vi kan ikke på baggrund af det skriftlige materiale se,
hvordan Jeanette Nielsen orienterede Susanne Thorhauge eller andre om det, der
var sket på mødet. Vi lægger dog til grund, at en sådan orientering skete. Således
fremgår det, jf. kapitel 13, afsnit 3.4.1, ovenfor, af en e-mail af 7. august 2015 fra
UKS Side 3056
U
K
S
602/613
Dok.nr. 18142586.1
René Frahm Jørgensen, der dog ikke tilgik Jeanette Nielsen eller Susanne Thor-
hauge, at Susanne Thorhauge havde orienteret Jonatan Schloss. Vi har derfor ikke
grundlag for at bebrejde Jeanette Nielsen handlinger eller undladelser i denne for-
bindelse.
3.2.11 Dorthe Pannerup Madsen
Dorthe Pannerup Madsen blev pr. 1. april 2013 udnævnt funktionsleder for enhe-
den SAP 38 under Inddrivelse. Dorthe Pannerup Madsen har siden 1. maj 1984 væ-
ret ansat som tjenestemand.
Dorthe Pannerup Madsen var en af de i alt fire chefer, der blev hjemsendt i sep-
tember 2015, og Kammeradvokaten vurderede efterfølgende hendes rolle. Herom
følger i Kommissoriet for vores undersøgelse:
For så vidt angår de tre af fire hjemsendte chefer, hvis rolle i forbindelse med SKATs
administration og refusion af udbytteskat, har været vurderet af Kammeradvoka-
ten i den ovennævnte indberetning/forholdsfortegnelse af 31. august 2016, lægges
de deri indeholdte konklusioner til grund, medmindre advokatundersøgelsen af-
dækker nye oplysninger af væsentlig betydning for bedømmelsen af forholdene.
Kammeradvokaten konkluderede i sin Indberetning af 31. august 2016, at Dorthe
Pannerup Madsen havde begået en tjenesteforseelse i den mildere afdeling. Herved
tog Kammeradvokaten dog forbehold for, at han ikke havde talt med Dorthe Pan-
nerup Madsen og derfor ikke vidste, om der forelå omstændigheder, som ikke var
blevet kendt ved undersøgelsen, der alene skete på skriftligt grundlag.
Derfor gennemførte SKAT den 9. september 2016 en tjenstlig samtale med Dorthe
Pannerup Madsen. På baggrund af de oplysninger, der fremkom ved denne sam-
tale, fandt SKAT ikke grundlag for at rejse kritik af Dorthe Pannerup Madsens opga-
vevaretagelse. Skatteministeriet orienterede ved fortrolig notits af 10. oktober 2016
Folketingets Skatteudvalg herom.
Vi er bekendt med de oplysninger, der fremkom i forbindelse med denne samtale,
og har ikke grundlag for at kritisere SKATs vurdering.
Vores undersøgelse har ikke i øvrigt afdækket nye oplysninger af væsentlig betyd-
ning for vurderingen af Dorthe Pannerup Madsens forhold, herunder heller ikke i
relation til forløbet hen over sommeren 2015, jf. kapitel 13, navnlig afsnit 3-6, oven-
for, som ikke i tilsvarende grad var afdækket, da Kammeradvokaten vurderede sa-
gen.
UKS Side 3057
U
K
S
603/613
Dok.nr. 18142586.1
3.2.12 Lisbeth Rømer
Lisbeth Rømer var i perioden 2010-2012 funktionsleder i Regnskab 2 og fra 2013 i
DMO/DMS. Hun havde ansvaret for regnskabsopgaver vedrørende udbytteskat
frem til 1. juni 2013. Det bemærkes i denne forbindelse, at udbytteadministrationen
fra 2013 blev varetaget af medarbejdere i to enheder (SAP 38 og DMO/DMS), og at
der var delt ledelse i begge enheder. Lisbeth Rømer fratrådte den 30. november
2013. Lisbeth Rømer var tjenestemandsansat.
Lisbeth Rømer var en drivende kraft i forhold til at skabe fokus på problemerne på
udbytteskatteområdet. Således udarbejdede hun i perioden fra 2008 til sin fratræ-
den i 2013 en række notater til både departementet og ledelsen i SKAT vedrørende
den manglende afstemning og kontrol ved refusion af udbytteskat. Vi henviser
herom til kapitel 8, afsnit 1.6, 4 og 6, kapitel 10, afsnit 14.1, 32 og 33, samt kapitel
12, afsnit 2, 8 og 18, ovenfor. Det var også på grundlag af netop et notat fra Lisbeth
Rømer, at Skatteministeriet forelagde en indstilling for daværende departements-
chef Peter Loft, der førte til iværksættelsen af SIRs gennemgang af området, som
resulterede i SIRs rapport af 10. maj 2010.
Lisbeth Rømer deltog også i den arbejdsgruppe, der blev nedsat efter nævnte rap-
port, og som afgav et notat den 8. juni 2011, jf. kapitel 10, afsnit 24, ovenfor.
Det er vores opfattelse, at Lisbeth Rømer tydeligt tilkendegav sin vurdering af de
risici, der var forbundet med den daværende udbytteskatteadministration, ligesom
vi på grundlag af det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, kan fastslå, at
hun – når opfølgningen efter hendes vurdering ikke var tilstrækkelig henset til risi-
koen – gjorde opmærksom herpå.
Som eksempel herpå nævner vi, at Lisbeth Rømer den 4. oktober 2011 pr. e-mail
anmodede Skatteministeriets departement om et møde, idet hun tilkendegav, at
SKAT havde en del problemer med refusion og nettoafregning. E-mailen var vedhæftet
et notat, hvori hun bl.a. beskrev, at arbejdet med TRACE i OECD regi havde et man-
geårigt sigte, at der med en refusionsordning var stor risiko for, at der blev lavet
flere refusioner på samme aktie, samt at nettoafregning ville reducere risikoen for
svig.
Da Skatteministeriets departement svarede, at det ikke på daværende tidspunkt
fandt det nødvendigt at udvide adgangen til nettoafregning, skrev Lisbeth Rømer
den 21. november 2011 til departementet:
Jeg er meget ked af at erfare, at der ikke er opbakning til mere nettoafregning.
UKS Side 3058
U
K
S
604/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi har en meget kritisk revisionsrapport om refusioner, som der så ikke gøres noget
ved, og der er før 1. oktober 2011 refunderet mere end 1 milliard, så det er ikke
småpenge vi taler om. Da vi oftest refunderer 13 %, svarer beløbet til et udbytte på
ca 7,5 milliarder.
Det er fortsat min opfattelse, at med krav om indberetning af benefical owner for
at få nettoafregning er vi bedre hjulpet end med refusionerne, som er mere i blinde.
Ifølge mine oplysninger fra OECD kan nettoafregning ventes 2015 eller 2016, så det
er der da nogen tid til og vores nettoafregning er jo for aktier i depot i Danmark og
også når depotforvaltningen er outsourced – bare der indberettes. VP har talt om
at finde en blivende løsning på det problem.
Vi henviser om dette forløb til kapitel 10, afsnit 33, ovenfor.
Fra 1. juni 2013 overtog Dorthe Pannerup Madsen ansvaret for regnskabsopga-
verne vedrørende udbytterefusion. Det materiale, der er indgået i vores undersø-
gelse, tyder dog på, at Lisbeth Rømer også herefter deltog i opfølgningen på udbyt-
teskatteområdet, og at hun i denne forbindelse bidrog til at gøre opmærksom på
de udfordringer, der var forbundet hermed. Herunder deltog hun – frem til sin fra-
træden med udgangen af november 2013 – i den arbejdsgruppe, der blev nedsat
efter SIRs rapport af 30. maj 2013.
Videre udarbejdede hun, jf. kapitel 12, afsnit 18, ovenfor, i samarbejde med sin
nærmeste overordnede, René Frahm Jørgensen, et notat af 20. november 2013 til
direktør Jesper Rønnow Simonsen, der beskrev problemerne på udbytteskatteom-
rådet, herunder navnlig den manglende afstemning mellem indberetning og refu-
sion. Imidlertid besluttede René Frahm Jørgensen efterfølgende ikke at sende no-
tatet til Jesper Rønnow Simonsen. Det kan ikke af det skriftlige materiale ses, at
Lisbeth Rømer blev orienteret herom.
Sammenfattende finder vi i det materiale, der er indgået i vores undersøgelse, ikke
grundlag for at bebrejde Lisbeth Rømer handlinger eller undladelser i relation til
hendes håndtering af problemerne vedrørende refusion af udbytteskat. Tværtimod
spillede hun en central rolle i forhold til at forsøge at skabe og fastholde fokus på
de problemer og risici, der var på området.
Lisbeth Rømer var blandt de få personer i SKAT, der i 2011 var informeret om, at
der var åbnet en medarbejderligningssag over for Sven Nielsen, jf. kapitel 10, afsnit
30, ovenfor. Hun var hans afdelingsleder. Det kan konstateres, at hun den 12. au-
gust 2011 deltog i et møde med den medarbejder, der behandlede ligningssagen.
UKS Side 3059
U
K
S
605/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi kan ikke herudover konstatere, at Lisbeth Rømer var involveret i behandlingen
af Sven Nielsens sag.
Det havde været hensigtsmæssigt, hvis de relativt store beløb, der blev overført til
Sven Nielsen, havde givet anledning til refleksioner i forhold til de risici, som Lisbeth
Rømer også i 2011 var bekendt med, at der var på udbytteskatteområdet. Det
havde endvidere været hensigtsmæssigt, hvis hun havde sikret, at den medarbej-
der, der behandlede Sven Nielsens medarbejderligningssag, blev orienteret om de
risici, der var forbundet med den daværende udbytteskatteadministration, som
hun selv havde påpeget, jf. ovenfor. Vi kan ikke i det skriftelige materiale konstatere,
at en sådan orientering fandt sted. Vi finder dog, at en undladelse i givet fald ikke
udgør en tjenesteforseelse. I denne forbindelse må det tillægges betydning, at stig-
ningen i udbetaling af udbytterefusion ikke på dette tidspunkt var markant, ligesom
der ikke i øvrigt var kendskab til eller mistanke om svindel med udbytterefusion.
3.2.13 Jim Sørensen
Vi erindrer om, at kun Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen har haft adgang
til det materiale, der danner grundlag for vurderingen af Jim Sørensen, jf. kapitel 1,
afsnit 2.2.1, ovenfor, og vurderingen i dette afsnit kan derfor alene tilskrives dem.
Jim Sørensen var i perioden april 2013 til udgangen af februar 2015 ansat som un-
derdirektør i Inddrivelse med ansvar for Personrestancer. Forud herfor var han
Skattedirektør i Midt- og Sydsjælland. Den 1. marts 2015 tiltrådte han som direktør
for Indsats. Han er tjenestemandsansat.
Vores undersøgelse har ikke vist, at Jim Sørensen har beskæftiget sig med udbytte-
skatteområdet forud for forløbet i sommeren 2015, hvor Anne Munksgaard telefo-
nisk og ved e-mail orienterede ham om de oplysninger, som var tilgået SKAT udefra
om mulig svindel med udbytteskat.
Det fremgår af det skriftlige materiale, at Anne Munksgaard ved nævnte e-mail op-
lyste, at hun og hendes afdeling ville følge op på de modtagne informationer. Der
foreligger ikke oplysninger om indholdet af den samtale mellem Jim Sørensen og
Anne Munksgaard, der efter det oplyste gik forud herfor. Imidlertid måtte Jim Sø-
rensen herefter som udgangspunkt kunne gå ud fra, at Særlig Kontrol foretog de
undersøgelser af de modtagne oplysninger, som disse naturligt kunne give anled-
ning til, og ville reagere adækvat på resultatet af disse undersøgelser.
Vi kan ikke konstatere, om der senere i forløbet (forud for anmeldelsen til Statsad-
vokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet) var yderligere kontakt
UKS Side 3060
U
K
S
606/613
Dok.nr. 18142586.1
mellem Jim Sørensen og Anne Munksgaard om sagen, herunder om Anne Munks-
gaard orienterede Jim Sørensen om resultatet af de foretagne undersøgelser, eller
om Jim Sørensen selv fulgte op herpå.
Det kan imidlertid konstateres, at Jim Sørensen i hvert fald efter SKATs anmeldelse
til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet den 24. au-
gust 2015 var bekendt med, at der var en sag om medarbejderligning på en af de
personer, som de tidligere henvendelser angik. Vi kan ikke udlede, om Jim Sørensen
var bekendt med sagen om medarbejderligning, allerede da Anne Munksgaard før-
ste gang orienterede ham om henvendelserne om mulig svindel, eller om han først
blev bekendt hermed på et senere tidspunkt. Det er dog vores vurdering, at Jim
Sørensen – hvis han var bekendt med sagen allerede ved de første henvendelser
om mulig svindel – burde have sikret sig, at de undersøgelser, der blev foretaget,
var tilstrækkelige i lyset af hans viden.
Sammenfattende har vi på det foreliggende ikke tilstrækkeligt grundlag for at fast-
slå, at Jim Sørensen har begået tjenesteforseelser i forbindelse med sin involvering
i forløbet, herunder ved ikke at have instrueret Anne Munksgaard om straks at for-
anledige refusionen af udbytteskat stillet i bero eller ved – således som vi må lægge
til grund – ikke at udbede sig orientering undervejs i forløbet.
Det er vores opfattelse, at forløbet fra modtagelsen af de første oplysninger om
mulig svindel frem til berostillelsen, herunder hvilken viden Jim Sørensen havde om
sagen om medarbejderligning og hans eventuelle instrukser og opfølgning i forhold
til de gennemførte undersøgelser, i første omgang bør søges klarlagt under en
tjenstlig samtale med Jim Sørensen. Herefter vil der kunne tages stilling til, om der
måtte være grundlag for at indlede et tjenstligt forhør efter tjenestemandslovens
regler herom.
3.2.14 Anne Munksgaard
Vi erindrer om, at kun Lise Lauridsen og Lars Lindencrone Petersen har haft adgang
til det materiale, der danner grundlag for vurderingen af Anne Munksgaard, jf. ka-
pitel 1, afsnit 2.2.1, ovenfor, og vurderingen i dette afsnit kan derfor alene tilskrives
dem.
Anne Munksgaard har fra 1. april 2013 været ansat som underdirektør i SKAT (tje-
nestemandsansat). Fra oktober 2013 i Særlig Kontrol under direktørområdet Ind-
sats.
Om ansvaret for underdirektøren for Særlig Kontrol fremgår af de oversigter, som
vi har modtaget fra SKAT:
UKS Side 3061
U
K
S
607/613
Dok.nr. 18142586.1
Afdelingen Særlig Kontrol tager sig af særlige (komplekse) kontrolsager, hvor der er
en tydelig indikation af overtrædelse af straffeloven. Afdelingen kan som udgangs-
punkt ikke starte konkrete sager af egen drift, men får dem overdraget fra andre
afdelinger i SKAT.
 Alle sager, hvor der er en tydelig indikation af, at der foreligger en over-
trædelse af straffelovens § 289 og § 289 a
 Andre sager, hvor der i øvrigt er indikation af, at der foreligger en over-
trædelse af straffelovens kapitel 28 om formueforbrydelser samt straffe-
lovens § 171 om dokumentfalsk, hvor der er tale om betydelige beløb.
Overtrædelse af disse bestemmelser forekommer ofte i sager, hvor der
samtidig begås overtrædelser af straffelovens § 289. Det er nødvendigt at
lave en samlet vurdering af sagerne af hensyn til den politimæssige efter-
forskning
 Sager vedrørende momskarruselsvig, organiseret EU-købssvig, kædesvig
(fiktiv fakturering) og særlige persongrupper
SKAT modtog ad flere omgange hen over sommeren 2015 oplysninger udefra om
formodet svindel med refusion af udbytteskat. Den 6. august 2015 blev det beslut-
tet at stille al refusion af udbytteskat i bero.
Undersøgelserne i anledning af de modtagne oplysninger blev foretaget af medar-
bejdere i SKATs afdeling Særlig Kontrol, hvor den øverst placerede medarbejder,
som havde med undersøgelsen at gøre, var Anne Munksgaard.
SKAT har oplyst, at de undersøgelser, som blev foretaget i anledning af de først
modtagne oplysninger, var i overensstemmelse med de procedurer, der var fastlagt
for håndtering af sådanne henvendelser. Dette lægger vi til grund i det følgende.
SKAT har herudover oplyst, at de første undersøgelser ikke omfattede en manuel
gennemgang af modtagne refusionsanmodninger omfattet af henvendelserne.
Anne Munksgaard orienterede telefonisk og ved e-mail sin direktør Jim Sørensen
om de først modtagne oplysninger om formodet svindel med refusion af udbytte-
skat, umiddelbart efter at disse var tilgået SKAT, og oplyste, at Særlig Kontrol ville
følge op på dem.
Et notat af 8. januar 2016, jf. kapitel 13, afsnit 3.3.1, ovenfor, angiver, at Anne
Munksgaard i forbindelse med de først modtagne oplysninger endvidere foretog
en telefonisk underretning af René Frahm Jørgensen, under hvem udbytteskatte-
området henhørte. Om denne underretning kan vi alene konstatere, at Anne
UKS Side 3062
U
K
S
608/613
Dok.nr. 18142586.1
Munksgaard skulle have oplyst, at anmeldelsen bl.a. vedrørte en medarbejder i
Høje Taastrup, der behandlede blanketter, og at René Frahm Sørensen skulle have
svaret, at der engang havde været en anmeldelse, som var blevet undersøgt, hvor-
ved det blev konstateret, at der ikke var realitet heri. Vi kan ikke konstatere, hvilke
oplysninger underretningen yderligere indeholdt, eller om René Frahm Jørgensen i
denne forbindelse orienterede Anne Munksgaard om risikobilledet på udbytteskat-
teområdet.
Det kan dog konstateres, at Særlig Kontrol ikke på dette tidspunkt fandt grundlag
for at foranledige refusionen af udbytteskat sat i bero eller at foretage tilpasninger
i de hidtidige arbejdsgange.
Da SKAT efterfølgende – på baggrund af senere modtagne oplysninger udefra –
besluttede at stille refusion af udbytteskat i bero, blev der foretaget en manuel gen-
nemgang af relevant materiale. Denne gennemgang viste, at der forelå mange re-
fusionsanmodninger vedrørende de selskaber, som nu indgår i Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitets efterforskning.
Som anført i kapitel 13, afsnit 3.3.5, ovenfor synes det at fremgå af det regneark,
som SKAT sendte til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet i forbindelse med anmeldelserne om den formodede svindel, at der, i tiden
efter at SKAT modtog de første oplysninger, er refunderet et trecifret millionbeløb,
som er omfattet af SKATs anmeldelser.
Anne Munksgaard optræder ikke i det materiale, som er indgået i vores undersø-
gelse, i forbindelse med udbytteskat på anden måde end i forbindelse med begi-
venhederne i sommeren 2015. Vi lægger derfor til grund, at hun ikke – medmindre
hun blev orienteret herom, jf. ovenfor – havde kendskab til det risikobillede, der i
øvrigt knyttede sig til refusion af udbytteskat.
Imidlertid finder vi, at karakteren af de først modtagne oplysninger i sig selv gjorde
det påkrævet at foretage en mere tilbundsgående undersøgelse af, om der var hold
i angivelserne om svindel, end den, der blev foretaget. Vi finder, at René Frahm
Jørgensens angivelige oplysning om undersøgelserne af en tidligere anmeldelse
vedrørende medarbejderen i Høje Taastrup ikke ændrer herpå.
Det er således vores opfattelse, at de undersøgelser, som Anne Munksgaard foran-
staltede i anledning af de første oplysninger om mulig svindel – uanset at de var i
overensstemmelse med den fastlagte procedure – fremstår utilstrækkelige i lyset
af karakteren af de oplysninger, som SKAT havde modtaget.
UKS Side 3063
U
K
S
609/613
Dok.nr. 18142586.1
Vi finder ligeledes, at det i denne forbindelse var adækvat at sikre, at der tilgik di-
rektionen information om den mulige svindel. På samme måde ville det have været
adækvat at sikre, at der tilgik Jesper Rønnow Simonsen samme information, lige-
som det synes påkrævet, at Skatteministeriet – eventuelt med direktionens mellem-
komst – blev orienteret, når resultatet af de (påkrævede) nærmere undersøgelser
af oplysningernes validitet forelå.
Det fremgår af materialet, jf. kapitel 13, afsnit 3.4.1, ovenfor, at Jens Sørensen og
Jonatan Schloss den 7. august 2015 blev orienteret om oplysningerne om den mu-
lige svindel. Ligeledes fremgår det af René Frahm Jørgensens e-mail af samme dato
til blandt andre Anne Munksgaard, at han forestillede sig (Jeg tænker, at …), at Anne
Munksgaard allerede havde orienteret Jesper Rønnow Simonsen (Jesper R) om den
mulige sag.
Vi kan ikke se, hvilken yderligere dialog der efter denne e-mail eventuelt var vedrø-
rende orienteringen af Jesper Rønnow Simonsen. Som følge af angivelsen af, at det
var forventningen, at Anne Munksgaard allerede havde foretaget en orientering af
Jesper Rønnow Simonsen, burde Anne Munksgaard have reageret herpå.
Vi kan dog konstatere, at Anne Munksgaard orienterede sin umiddelbart foresatte,
direktør Jim Sørensen, i forbindelse med de første henvendelser, men ikke om Anne
Munksgaard orienterede andre, herunder om hun havde grund til at formode, at
Jesper Rønnow Simonsen blev orienteret (forud for orienteringen den 20. august
2015).
Vi kan ikke i det skriftlige materiale se, om Jesper Rønnow Simonsen faktisk blev
orienteret forud for VIP-orienteringen den 20. august 2015, jf. kapitel 13, afsnit
3.4.4, ovenfor. Vi kan konstatere, at Skatteministeriet ikke blev orienteret før den
21. august 2015.
På trods af, at det er vores opfattelse, at SKAT havde grundlag for at berostille re-
fusion af udbytteskat på et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete, jf. kapitel 15,
afsnit 7.2.4, ovenfor, og at orienteringen af Jesper Rønnow Simonsen (og Skattemi-
nisteriet) ikke var rettidig, er der ikke i det skriftlige materiale, som er indgået i vores
undersøgelse, fuldt tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, at Anne Munksgaard i
den forbindelse har begået en tjenesteforseelse. Dette gælder, selvom det er vores
vurdering, at de undersøgelser, som Anne Munksgaard iværksatte i forbindelse
med de første oplysninger, fremstår utilstrækkelige.
Det indgår med vægt i vurderingen på det foreliggende grundlag, at det materiale,
som vi har haft til gennemgang, alene indeholder sparsomme oplysninger om, hvil-
ken sagsbehandling de første udefrakommende oplysninger konkret gav anledning
UKS Side 3064
U
K
S
610/613
Dok.nr. 18142586.1
til, at Anne Munksgaard efter det, som SKAT har oplyst, har overholdt de fastlagte
procedurer ved undersøgelserne, at vi ikke med sikkerhed kan konstatere, hvilke
informationer der tilgik Anne Munksgaard i forbindelse med de første undersøgel-
ser, herunder ved samtalerne med Jim Sørensen og René Frahm Jørgensen, og at
SKAT efter det oplyste modtager mange henvendelser om mulig svindel.
Det er vores opfattelse, at forløbet fra modtagelsen af de første oplysninger om
mulig svindel frem til berostillelsen, herunder ikke mindst indholdet af samtalerne
med Jim Sørensen og René Frahm Sørensen, i første omgang bør søges klarlagt
under en tjenstlig samtale med Anne Munksgaard. Herefter vil der kunne tages stil-
ling til, om der måtte være grundlag for at indlede et tjenstligt forhør efter tjeneste-
mandslovens regler herom.
UKS Side 3065
U
K
S
UKS Side 3066
U
K
S
Kapitel 17. De faktiske omstændigheder vedrørende
de siddende skatteministres rolle i sagen
1. Indledning
Af kommissoriet for vores undersøgelse fremgår:
Som led i den ovennævnte undersøgelse af embedsmændenes forhold kan advo-
katundersøgelsen undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrø-
rende de siddende ministres eventuelle rolle i sagen i den periode, der er genstand
for undersøgelsen. Advokatundersøgelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt en mi-
nister har begået eventuelle fejl eller forsømmelser. Det skyldes, at det tilkommer
Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.
Henset hertil har vi i det følgende indskrænket os til at angive en liste over skatte-
ministre i den periode, som vores undersøgelse har omfattet, jf. afsnit 2 nedenfor,
samt en angivelse af, hvor i vores redegørelse forelæggelser for dem er omtalt, jf.
afsnit 3 nedenfor.
2. Ministerliste
I den periode, der er omfattet af vores undersøgelse – 2010-sommeren 2015 – har
posten som skatteminister være besat således:
Kristian Jensen 2. august 2004-23. februar 2010
Troels Lund Poulsen 23. februar 2010-8. marts 2011
Peter Christensen 8. marts 2011-3. oktober 2011
Thor Möger Pedersen 3. oktober 2011-16. oktober 2012
Holger K. Nielsen 16. oktober 2012-12. december 2013
Jonas Dahl 12. december 2013-3. februar 2014
Morten Østergaard 3. februar 2014-2. september 2014
Benny Engelbrecht 2. september 2014-28. juni 2015
Karsten Lauritzen 28. juni 2015-nu
3. Ministerforelæggelser om udbytteskat
Af de dokumenter, som er indgået i vores undersøgelse, fremgår så vidt ses, at der
i perioden har været ministerforelæggelser vedrørende i alt 6 sager. Det drejer sig
om følgende:
UKS Side 3067
U
K
S
613/613
Dok.nr. 18142586.1
3.1.1 Besvarelse af spørgsmål fra MF Jesper Petersen om forsinkelse med digital selvbe-
tjeningsløsning. Forelæggelsen er omtalt i kapitel 10, afsnit 2. Skatteminister Troels
Lund Poulsen
3.1.2 Forelæggelse vedrørende ændring af indberetningsbekendtgørelsen. Forelæggel-
sen er omtalt i kapitel 10, afsnit 29. Skatteminister Thor Möger Pedersen.
3.1.3 Forelæggelse vedrørende lov nr. 1354 af 21. december 2012. Forelæggelsen er om-
talt i kapitel 10, afsnit 32. Skatteminister Holger K. Nielsen.
3.1.4 Forelæggelse vedrørende lov nr. 591 af 18. juni 2012. Forelæggelsen, der vedrørte
et udkast til lovforslag, er omtalt i kapitel 10, afsnit 37. Skatteminister Peter Chri-
stensen.
3.1.5 Forelæggelse vedrørende lov nr. 591 af 18. juni 2012. Forelæggelsen, der vedrørte
lovforslaget, er omtalt i kapitel 10, afsnit 37. Skatteminister Thor Möger Pedersen.
3.1.6 To forelæggelser vedrørende bekendtgørelse nr. 1148 af 26. september 2013. Fo-
relæggelserne er omtalt i kapitel 12, afsnit 6. Skatteminister Holger K. Nielsen
3.1.7 To forelæggelser vedrørende lovforslag L 67 FT 2013-14. Forelæggelserne er omtalt
i kapitel 12, afsnit 17. Skatteminister Holger K. Nielsen.
UKS Side 3068
U
K
S


Pressemeddelelse:
Undersøgelseskommissionen om SKAT afgiver delberetning om udbyt-
tesagen
Undersøgelseskommissionen om SKAT har afleveret en delberetning til justitsministeren. Delberetningen
er blevet sendt til Folketinget.
Delberetningen indeholder de forklaringer, der er afgivet for kommissionen i perioden fra marts 2019 til
december 2020 vedrørende undersøgelsen af tillægskommissoriet om forholdene vedrørende SKAT’s ud-
betaling af refusion af udbytteskat. Delberetningen indeholder endvidere en ekstrakt, som kommissionen
har udarbejdet og anvendt under afhøringerne. Ekstrakten er den samling af dokumenter med særlig rele-
vans for undersøgelsen, der har dannet grundlag for vidneafhøringerne. Delberetningen indeholder ikke
kommissionens redegørelse for det faktiske forløb og retlige vurderinger.
Kommissionens delberetning er blevet sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og til Folketin-
gets Skatteudvalg.
Undersøgelseskommissionen om SKAT har udeladt en række oplysninger fra delberetningen, herunder af
hensyn til den strafferetlige efterforskning, der varetages af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Inter-
national Kriminalitet (SØIK).
Justitsministeriet har i medfør af lov om undersøgelseskommissioner § 32, stk. 2, efter anmodning fra Skat-
testyrelsen undtaget en række oplysninger fra offentliggørelse, herunder af hensyn til samarbejdet med
udenlandske myndigheder og Skattestyrelsens nuværende kontrolpraksis.
Baggrund
1. Justitsministeren nedsatte den 13. september 2017 i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskom-
missioner en kommission til undersøgelse af SKAT. Undersøgelseskommissionen har til opgave at under-
søge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til
 forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen, idriftsættelsen og nedluknin-
gen af det digitale inddrivelsessystem EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem),
 sammenlægningen af den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og
 beslutningsgrundlaget for, implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviserings-
tiltag i SKAT.
Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra 2002 til tidspunktet for kommissionens nedsæt-
telse. I sammenhæng med undersøgelsen af de nævnte forhold skal undersøgelseskommissionen bl.a. be-
lyse skiftende skatteministres og Skatteministeriets koncerns og eventuelle andre ministres og ministeriers,
herunder Finansministeriets, rolle i de trufne beslutninger.
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
2
Ved tillægskommissorium af 9. april 2018 for Undersøgelseskommissionen om SKAT anmodede Justitsmi-
nisteriet Undersøgelseskommissionen om SKAT om, at forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refu-
sion af udbytteskat inddrages i arbejdet. Undersøgelsen omfatter perioden fra 2010 indtil kommissionens
nedsættelse den 13. september 2017.
Det fremgår af pkt. 10 i undersøgelseskommissionens kommissorium, at undersøgelseskommissionen op-
fordres til at tilrettelægge sit arbejde således, at den undervejs i undersøgelsens forløb kan afgive delbe-
retninger om et eller flere af de beskrevne begivenhedsforløb, hvis det efter undersøgelseskommissionens
skøn er forsvarligt at afgive sådanne delberetninger.
2. Kommissionen har, som det fremgår af kommissionens orientering nr. 13 af 16. december 2020, skønnet,
at det vil være forsvarligt at afgive en delberetning med forklaringerne for kommissionen i perioden fra
marts 2019 til december 2020 vedrørende undersøgelsen af tillægskommissoriet. Kommissionen har i
denne forbindelse taget hensyn til de involveredes retssikkerhed, det samlede tidsforbrug for undersøgel-
sen samt mulighederne for at gennemføre den videre undersøgelse og give en sammenhængende frem-
stilling af et eller flere af de undersøgte begivenhedsforløb.
I tillæg hertil har kommissionen besluttet, at delberetningen skal omfatte den ekstrakt, som kommissionen
har udarbejdet og anvendt under afhøringerne, og som består af dokumenter af særlig relevans for under-
søgelsen.
Kommissionen har vurderet, at det ikke vil være forsvarligt at afgive en delberetning vedrørende tillægs-
kommissoriet, der omfatter retlige vurderinger. Kommissionen har i den forbindelse fundet, at retlige vur-
deringer til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger at drage nogen til ansvar,
for en del vidners vedkommende bør afvente yderligere undersøgelser af en række mere generelle og
strukturelle forhold vedrørende hovedkommissoriet, herunder ved afhøringer.
Yderligere oplysninger om Undersøgelseskommissionen om SKAT kan findes på kommissionen hjemmeside
www.kommissionenomskat.dk.


\S.-1.\ t.> (- �L ,--J'\1
\c C· 'f' ' f\ f' t r D�--1 ( • (.
, .) 1.._ I t· ..,-- \. ·- '1"" l 'r ·"""1
KAT I -a ET
Journalnummer: 2009-038·00�6
Anledriimg: Opfølgning på Intern Revisions rapporter for 20-09 og 2010
Frist: Ved :tjligbed
�en kort: Skatteministeriet har løbende fulbrt op på Intern Revisions rapporter for 20M og
20l0 og ra9porter-t1e i denne forelæggelse har alle været forelagt dig tidligere. Denne forelæga
gelse er en opfoilgnång, på saatus efter, at revisionsrai,porteme har væreR forelagt diverse fora.
Ocr er taJc om b-itiskc: rapporter med bedømmelsen ''Ikke helt iilfrcdsstillcndc" og" lkkc til­
freds/itillende''.
Indledningsvis følger en ov<:rsigt ovr,;r alle lr:tl:ir Rcvi5forns rapporter for 2009:
Ovcrsi t over alle Intern Revisions ner 2009
Af de kritiske rapporter km 3 afslunes nu, idet der fulgt op på problemstillingerne. 3 rapporter
nar været forelagt Produktionsforum• jWli og oktoher, hvor opfol8ning er overladt til arhejds­
gruppe. Arbejdsgruppeme forventes at kunne give er. stntw i indeværende år. Dog er der p.t.,
iug�n tidsfrist ved.i:. JJDdsbobeskatningsgruppen. Oerudovel' mangle,· vi at modtage afrappo11e­
ring vedr. sikring afunderretningspligten i RlM-sage-r. Økonomi følger op på status 1 disse
drøftelser. Som sidste uafslut&e'3e rapport er opfolg.ningsrevisionen på Enc!drivelsessysRemerne
KMl)-rNO, RIS og l1Pr -�. hvor tilbagemelding fra Produktionsforum afventer
2009
Kna· r�visicDs�ppo1'1, jf. djj!! nmod ing om s rrlig und rsagels.,f af:
"Uaclenøgels� af jlii'OVe�nHi fil' kildebeskatnin �n af 11d �mdigæ • udby-Uieskat",jf. .rcvi­
sio;nsrappon nr. 09-'.203 modta�t afØkonomi 19.ma.j 2-010.
Krami:
Der er ikke antørt kritik højde, men IR vurderer: l) der kun med stor usik.kerhed kan opgøres
et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen mv. 2} at SKAT mangler ind•
beretningerl-oplysni:nger til at kunne opgøre korrekt nettoprovenu 3} foreiningsprocesseme til
rcgistr(:ring mv. ikke har været fuldt opdaterode 4) regnskabs og it-systemer ikke i tilstrække-
I
e
I 8
UKS Side 397
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
lig grad har widerstottet en korrekt opg01else af ncuoprovel\u fra retusionsordninger
Status efter bch odlin.g i Produktiondonim dca 21/ 6 2010:
Prod1.1kliQmforum besllfttedc at ncdsa:;t.tc en arbejd:$g,up~ undc:r Bur~~r og Virk~mli!r<l m.:d
repræsentanter fra Jura og !Samfundsøkortomi og Regnsbb, som :;kal komme mtd forslag til
hvorledes området skal håndteres fremover.
!.!itatJUio ; ~rcligger c:ndrut, ikk no .!! _Marin . men Produktionsforum viJ modtage
tatus fra tube·ds rappen inden udgangeI\ af 2() I0. Stat
::.:
u
::;
s~===
-- -- ---- - -
"Ikke tilfredutillmde"
"Opt: Jgningsr-evision f inddrivelsessystemerne KMO-LlltfD. RIS oa DFLS.,.jf . revii.-ions-
rappo rt 09-034.
Kritik:
lntem revision linder, a1 der kun i mindre: grad er sket opfølgning på lntem Revisions tidlit:ere
konklusioner os anbcfalL
nge.r uanset at de tre systemet forventes erstattet med EFJ i 20.
11.
Stat1111 ener bebandli,11g i ProdulUioalf, r11m d n 16/8 2010:
Produktionsforum går i dialog med Intern Revision for at tmde frem til det ultimative behov
for at æ11dre procedLJrer og systemer, henset til at sy,:;1ememe snart e rs1anes af EF[, og at det
tager et stykke tid lit rette op i overCrtS!itemmelse med intern revisions konklusioner.
Indstilling:
Der er endnu ingen tilbagemelding på dr0ftdseme mellem Produktionsforum Oll, Intern Revi-
s ion. Økonomi indstiller al problemstilli11gen nrøfte. i re isionsudvalget.
..Ikke dlfredsstille de-
"Revisi n afrestancesager9 der overføres til inddrivelse i RlS" jf. revisionsrapport j. nr.
07-190639
Kritik:
Vu.rdcringcn af hvornår en restance er ucrhold1 er uens og udokumenteret.
Inddrivelsesarbejdet frem til oversendelsen har va:ret mangelfuldt, så det har været nødvendigt
al iværksa;lte en i.ntcm kvalitetssikring.
Overførslen af sager til RIS medfører for store afskrivninger i scatsregnska.bet sarnt for bøje
ekstraordinære indtægter, da sagqrne, der overføres, ikke er uerholdelige.
Afgøtclsen af inddrivelige sager sker pil et urigtigqttundlag;
Statwl efter behandliag i Produktionsfonam. senesl på medet den 19. november 2010:
Produktiomforum godkendteat afskaffe 1.1erho.ldelighedsbegrebet hurtigStmutig1 for si vidtanglr DR-
og SAP•rcstanccr og vod idriftsamclscn af EFI for så vidt angår KOBRA-restancer. Ændringerne
mc:uC1<1re:r, al tkr ali:n~ vil va;:.1'1! tak om c:n <Jc:bilorovc:rfi:,rsel, og ikke en afskrivning af restancen.
lndstUliag:
Ændrinacme forventes implementere pr. 3. januar .201 1og forventes al løse di!, af lntem Revision
rej~e f)rnh lem~illinger r>et ind1;tille~;i1opfDllgl\ing f1.l1 rar,r,orten rå denne haggrund afsluttes her.
91<.t ~ ~ "' ¼.ve d 1Mf"""',
~I\Ac! \ut
I l.-.i<onc~rnc<1n1cr!KO!s-l\l,;onc.-rnrunkt;ø n~r\Ol«)l10tnl 10 ln1.:rn 11..:Yi,;inr.\ ·urd:1:Esdser 20lJ1
)\()pf;,,lsrii1'1:.I r ~• ....., n,rti.p)llOl'T••r
2001) ,•ftcr for;i OOC Sille 2
798
UKS Side 398
U
K
S
"Ikke tilfa-edsstillenllle90
Revisionsrappon:: "O venendelse til inddri.
v~l11e og rykki'!'rskri,•etse",
jf. Rapport ru. 00-209, modtaget afØkonomi af 1&. maj 20W
Kritik
Manglende sondring m<,ltcm opkrævning for Skat som for.dri l)gshaver og Skat som retanceinddri-
vel~~myncti.shed (Rt.M)jf. inddrivelse~lnvens § 2, -.tf( . 4 og manglende meddeleke riJ i;.lcyldner om
Qversw,s ta1 RIM. Som led i :iondr1ngen skal skyldner hav~ en meddelefse om, -'t et sivet krav
~verg4r iil inddtivcls~. Dc.nnc~
l$1:: :ikcil vsrc s]5riftl ig -og giYe:, forindi:n krilv~t ovc:rscndcs
til R[M fo.r a, lndd_
rl....~lscn Cl' e
g. -
- ...__,._.
Status:
I forelæggel~e !3. september 2010 hat vi pi baggrund afsvar fra. Jun og Sijm.t\mdsøkonomi
orienteret om at in.;ldirivdsen "il "a:n:- ui;)·ldis 11dtt1t nJt:Llde lse om oversend~ls.e iif fordring~n 1il
RIM. ~ ~-~ - -
~ ~ lfolic h..ririn~;s:wlU'ct til IR~ i;r di.r iGcln~SAt ti(ui.g v~r. und1;m:;lning på d\; digitult: Mgivehc-smedie.-.
Vi har l.ndstillet at Produktionsforum f0lger op på den manglende underretning J de manuelle sag-
er.
,L 't- På møde i produktiomforum den 19. november 20IO har Projekt ··SKAT som fordrin~s-haver" fo-
v\.l'-N\.1-tv-f'-? rela~ en række indstilltnger. Det rremuånfreferatet at lnddriveben vr Kim B{tk vil unders!i'ge
~, "l!;,.r() fon.lagets i.-ammenhæng til Intern Revisions rappon -om overseradelse til inddrivels~og rykkerskri-
'I' -'/ ~ velse-.
11,-...;A-vl/1.
' • lndstlllhlg:
Økonomi er usikker pa om projekr ·"SKAT som tbrdrjngsl:aaver'· har tøst problemet omkring ryk-
ke1'5krivel:ser og indstiller al resultatet af Kim Baks undersøgelse afventes.
"Ikke hdt tiJfredastiUende"
.,SKA.T.s .overholdelse af almindelige principper f1»r sagsbehandlingt• lherunder Forvall-
nings•, Offentligbeds-, Persondata- og Skatteforvaltningsloven samt vejl<::dninger), jf. revisi-
onsrapport 09-044 modtaget afØkonomi 29. april 2010 , E.r tillige omtale i intern revisions
årsberetning side 21
Kritik: lR har .kpnst.ateret, at Koncerncentret ikke systematisk foreta_ger må.tinger/ evaluerin-
ger afdriftsenhedern,es overholdelse af formalia og at kvalitetssik:ringcn er forskelligartet af-
hæn.
sis af' opgaver, traditioner, uddannelse mv.
StåtQs efter bebirndling j 1"roduk1Loos.fon1m den 21/ 6 2010;
Dei blev besluttet at nc=dsætte en arbejdsgruppe med Søren V Christensen som fotn\and. Ar-
bejdsgruppen sk~l sikre, at SKAT, ud fra best practice, arbejder på at minimere fejl og mang-
ler i sag&afgørel$em-e. PrQduktionsforum oplyser, ~t man lægger stor vægt på, at Øer skal være
s.erlig fokus på at f~ udrullet og impJcmenteret arbejdsgruppens beskrivelser/modeller i hele
organisationen.
Indstilling: Produktionsforum rræi-enteres for arhcjdsgruppens forslag decernlx.--r 2010, og det
indstilles at økonom.i følger op på de beskrivelser og modeller som udarbejdes i arbejdsgrup-
pen.
H: Kot1 c,:rn<:<>n1,,er(~ON),Kone.:,~runk1ion.or\()k()no 11u \ I0. fnt,'1"11 R~, '•iol!'l\ror.: '"'l'-1.l"l er :?-009',0 pfoJeni ng N Sisionsrupport,:r
2009 o,ftcr for.i.DO<." Sid.: 3
799
UKS Side 399
U
K
S
"Ikke helt tilfredsstillende"
"Revisi-on i:if regiiskabsenbi!dernes lntel"De l,øntiroller",jf. rcvisionsropport 09-204, sendt
til Øk-0nomi <len 2.9. april. Rapporten er ligeledes omtalt, Jf.revisionens udkast til årsberet-
ning.
Krjtlk!
IR har ikke.: kunnet konstatere, om de intcm,e kontroller har forebygget og modvirket tejl i
regnskabsenhederne eller om de har afdækket områder, hvorp-roce.sseme var uhensigtsmæssi-
ge. På trods afuensartetheden i gennemførslen har IR ikke kunnet konstatere. at disse forhold
har haft indflydelse.
Status efter behandling i f'roduktionsfontm den 21/ 6 2010:
Produktionsforum har 1age1 rapporten 1.il efterreming og har noteret sig at re4U1slcab vil medta-
ge revisionens anbefalinger i revarderingen og ajourføringen af regnskabsenhedernes interne
kontroller.
lndøtiWng: Opfølgning p! sagen :usl111tes her, idet revisionens anbefalinger efterkommes.
"lklw helt tilfredsstillende"
"Beholdningseftenyn ved region Midt og Sydsjælbnd",jf. rapport nr. 09-004 modtaget af
Økonomi den U . maj 2010. Tillie,e omtalt i udkast til revisionsberetning, side 6.
k.rmk:
Administrati-0n afbeholdrungsettersyn 1 hht. Diverse Joumalen i afc;lelingen er ikke helt til-
fredsstillende. Der er lagt vægt på al der mangler udfærdiije.de bemyndigelser og funktfonsad•
skillelse i opgaverne vedr. regis~ring og kontrol. At der bør etableres a1armanlzg på ekspedi-
tionsnnlægget i Nr. Alslev, da der opbcvon:s narko på stedet om natten.
S1atu1 efter behandling i Produkliom foru.m den 21/ 6 2010:
Beholdningse!ftersynet er gennemført ved konlalcl med Toldadministration København og
Told 1OB 2, [ndsats Region Midt- og Sydsjælland.
Produktionsforum note?ede at SKAT København vedr. Toldadministration København har
iværksat en række tiltag for at imødekomme revisionens anbefalinjer. Der udestår alene drøf-
telse med SAC orn revisionens anbefaling afat etablere et alarmsystem på ekspeditionsstedet i
Nr. Alslev. Ekspeditionsstedet er døgobemandet og derfor synes behovet ikke umiddelbart
presserenc.le.
lndHUling: Opfølgning på rapporten afsluttes Il.er. idel revisionens anbefalinger ~fterkom-
mes.
"Ikke helt tilfredsstillende"
'"Revi~iura rdele: l'lfiod~tsomr derne IPH·sunslulttier ug milj.;ufgife~r IStat~r~~k1:1bt!t
for 2UU9" jt rappor1 nr. 09-114119
Kritik:
Der knn. være risiko for ut dcbitonnl!..S.SCn. i.lli er retvisende i forbinde~ med fa.stsa:::ttclscn af
C02-angi,•elser. Der er ikke konstateret fejl. Endvidere udestår etablering af forretningsgange
og interne kontroller, og der er risiko for at skatt<eberegningerne afdødsboafdelingerne i
sagscenter Person ikke er registreret i SAP38. idet der ikke sker automatisk indberetning af
skatteberegningen efter dødsbobskatningslovens § 30 via SKAT ligning.
11 \J,;,011c.:1nco11.:1(KON)\~ull.OC111ru11l,,11uu.:i\Oll.,,,,u,ul\lQ 11110:111 R.c,i~,u11\f,f1~t,a:i;i;clo,;,1 20ll91(),,ru1~1•11~ 11:vi>iu 1
1:,1apµ,111.,,
2009 .:ft.:r fora.O<>c. Sid..: -4
800
UKS Side 400
U
K
S
St~tus ff°1er behandling i Produk1ionsJuru.m de!l .25/10 2010:
Produk1ionsforum besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal finde de mest optimale
ressour~ebesparende Iøsnin_ger på dødsbobe$katningsområdct, og at der skal udarbejdes et
projcktopla:g til udviklingsforum vcdt. et it•system til dødsboskatteberegningen.
f>å punktafgiftwmrådct besluttede Produktionsforum at oprette et midlertidigt initcrnt kontrol-
punkt lil sikring af, at der løbende sker ansættelse af ff'ere for de ikke moqtagne -angivelser.
Endvidere tilsluttede Produktionsforum sig, at den opdaterede procesbeskrivelse for Syddan-
mark forelægges de øvrige regioner mhp. at sikre ensartede landsdækkende processer.
Produktionsforum fandt, at yderligere it-W1dc:rst0ttclse i relation til Irere bør undersøges
naerrnere.
l ndgtifline: At vi følger {lf) arhejdsgrupren~ arllejde med projektoplæg på doo~hohe!!kat-
ning:Sområdet, og at vi orienteres om undersøgelsen afyderligere it-understøttelse i forhold til
ff'ere. Der er pt. ikk:e oplysninger om tiJsfi:ist for arbt:jdssruppens Mbcjde.
2010
nJkke helt ti)fredsstilltJJde"
"Rnisioa •fSKATs iodp~Js\; failid\:r om ~fdr gsorduiqgcr Dl~ igap~·ær~ndc virk-
sonihed'er••jf. rappon nr. 10-040 modt.aget af økonomi okmber 201 o
Kritik: Den forvaltnlngs.mæssige deJ afopgavevaretageisen er ikke helt tilfredsstillende, idet
Batatpligten ikke overholdes. Manglen indebærer at det ik.ke er muligt at koni,tattire om af-
dragsordningen er etableret efter inddrivelsesvejledningens anvisninger.
Status efter bebandli~ i Produktionsforum den 25/lO 21)10:
Produktionsforum tog rapporten til efterretning og besluttede, at der skat oprettes et midl~rti-
digt internt kontrolpunkt, og at der skal iværksættes en ensartet proces på landsplan for led,:I.
sesma::ssig opfølgning fra I .1.2011.
Indstilling: Opfølgning på rapporten afsluttes hc:r, idet revision.
ens anbefalinger efterkommes.
Sagsbehandler: Bente Lindberg o Jern Peter MadseD
Godk.c11tdt ef:
~ ,
l I ·,Konc~n.:~011:r <"Ot-),Ko1in:enli.ml1iono:r\ Okonontid 0 . !mern Re, •~iA.111,Forda:~geb,er 100\h(.)µf11lgn111g r<"•>k>n!in1pJ""'tc:r
2009 c;lic for<>.DlK :Side; S
801
UKS Side 401
U
K
S
Side 1 af 2
Mødereferat
J.nr. 2010-038-0054
Deltagere
Peter Loft, Jesper Skovhus Poulsen, Steffen Normann Hansen, Karsten Juncher,
Erling Andersen, Jens Sørensen, Ole Kjær, Kjeld Rasmussen og Jens Madsen
Referent: Jens Madsen.
Referat af Sættemøde i Revisionsudvalget 17. december 2010
Dagsorden:
1. Drøftelse af fremtidige rammer for udvalgets arbejde.
2. Afklaring af snitflade mellem direktionens og udvalgets behandling af
emner.
3. Afklaring af procedure omkring udpegning af emner til drøftelse i ud-
valget.
4. Udmøntning af udvalgets ulovbestemte tilsyn.
5. Drøftelse af seneste statusrapport om opfølgningen på revisionsrapporter
fra 2009.
6. Revisionsplan for 2010.
7. Drøftelse af afgrænsning til retssikkerhedschefens rapporter.
8. Evt.
Ad. 1. Drøftelse af fremtidige rammer for udvalgets arbejde.
Der var enighed om, at udvalget overordnet set har to opgaver. Den ene opgave
relaterer sig til det tilsyn, der tidligere lå i Departementet, men som på grund af
det manglende over-/underordnelsesforhold i dag skal varetages på en anden
måde. Den anden opgave relaterer sig til at sikre, at opfølgningsarbejdet i relati-
on til revisionsrapporter også finder sted, og at der findes løsninger på de kon-
staterede problemer.
Endvidere var der enighed om, at det er vigtigt, at de etablerede fora og også
retssikkerhedschefen føder ind til drøftelserne i Revisionsudvalget.
Økonomi varetager sekretariatsfunktionen for Revisionsudvalget, og der afhol-
des kvartalsvise møder.
Ad. 2. Afklaring af snitflade mellem direktionens og udvalgets behandling
af emner.
Der var enighed om, at direktionen primært skal beskæftige sig med det fremad-
rettede, mens udvalget skal beskæftige sig med, om der rent faktisk bliver fulgt
op på revisionsarbejdet og med kvalitetssikring af opfølgningsarbejdet.
Udvalget skal have fokus på tilsynet frem for den daglige drift.
Ad. 3. Afklaring af procedure omkring udpegning af emner til drøftelse i
udvalget.
Der var enighed om, at opfølgningsprotokollen var et godt redskab som grund-
lag for drøftelse i Revisionsudvalget. Opfølgningsprotokollen baserer sig på
drøftelserne i de enkelte fora, som dermed også spiller ind til drøftelserne i ud-
valget.
SKATl'"EMINISTERIET
UKS Side 402
U
K
S
Side 2 af 2
Sekretariatet skal være opsøgende i forhold til at indhente emner fra udvalgets
medlemmer og selv foreslå emner på baggrund af opfølgningsarbejdet i forhold
til Rigsrevisionen og Intern Revision.
Sekretariatet indkalder forslag til dagsordenen i god tid forud for møderne.
Ad. 4. Udmøntning af udvalgets ulovbestemte tilsyn.
Der var enighed om, at udvalget skal kompensere for det manglende over-
/underordnelsesforhold som følge af sammenlægningen af Departementet og
Hovedcenteret.
Udvalget træder således ikke i stedet for de øvrige tilsynsaktiviteter, der foregår
og fortsat vil foregå.
Ad. 5. Drøftelse af seneste statusrapport om opfølgningen på revisionsrap-
porter fra 2009.
Steffen Normann Hansen gennemgik status for de kritiske rapporter, der frem-
gik af Økonomis statusrapport om opfølgningen på revisionsrapporter for 2009.
Sekretariatet sikrer, at der kommer en opdateret status på det kommende møde i
udvalget.
Ad. 6. Revisionsplan for 2010.
Kjeld Rasmussen leverede en status vedrørende revisionsplanen for 2010.
Der var enighed om, at revisionsplanen også udgør et vigtigt input for udpeg-
ning af emner til drøftelse i udvalget.
Ad. 7. Drøftelse af afgrænsning til retssikkerhedschefens rapporter.
Der var enighed om, at Retssikkerhedschefens rapporter kan indgå som et ele-
ment i Revisionsudvalgets drøftelser. Retssikkerhedschefen skal i hvert enkelt
tilfælde vurdere, hvorvidt rapporterne skal forelægges Revisionsudvalget
og/eller direktionen.
Ad. 8. Evt.
Under punktet var der en løsere drøftelse af emner af relevans for udvalgets kom-
mende møder.
UKS Side 403
U
K
S
Side 1 / 7
Deltagere fra SIR:
Kjeld Rasmussen
Anette Engmose
Egon Skindhøj
Tina Laustsen
Lars Brinch (under punkt 3)
Kim Andersen (referent)
Afbud
Torben Ersbøll
Deltagere fra Regnskab
Lars Nørding
Frank Høj Jensen
Orla Kristensen
Møde mellem SIR og Regnskab – 20. december 2010
Kl. 10.00 – 12.00 i NEG
Dagsorden
1. Status for organiseringen af Regnskab
2. Status vedrørende sandsynlighedskontrol
3. Status vedrørende SKATs interne kvalitetssikring
4. Status på forum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
5. Status på forum for SAP sikkerhed
6. Status på planerne om at fjerne de lokale regnskabsinstrukser
7. Elrev – status vedrørende overdragelse af opgaven
8. Drøftelse af samspillet mellem Intern Revision og Regnskab
9. Igangværende og fremtidige revisioner
10. Kvalitetssikring af regnskabsaflæggelse for DMO/DMI, herunder konverte-
ring og lukning af gamle systemer
11. Dokumentation vedr. samspillet mellem D/R-systemet og SAP
12. Ny overordnet regnskabsinstruks
13. Eventuelt
Referat
1. Status for organiseringen af Regnskab
Lars Nørding fortalte, at Regnskab i løbet af 2010 har fået samlet regn-
skabsopgaverne på 2 hovedadresser i henholdsvis Høje-Taastrup (ca. 50
medarbejdere) og Horsens (ca. 70 medarbejdere). Der er herudover pla-
ceret 5 – 6 medarbejdere i Odense.
Ved de lokaliteter hvor Regnskab ikke længere er placeret, er de tidlige-
Mødereferat
Intern Revision
25. januar 2011
.
SKATl'"EMINISTERIET
UKS Side 404
U
K
S
Side 2 / 7
re regnskabsmedarbejdere overført til andre opgaver. Der er i stedet re-
krutteret 50 nye medarbejdere fra andre dele af organisationen med be-
grænset forudgående kendskab til regnskab. Alle 50 har søgt til Regn-
skab frivilligt. Regnskab har iværksat en række initiativer til kompeten-
ceudvikling af de 50 nye årsværk. Der har bl.a. været afholdt kurser i
bogføring og regnskab. Regnskab har modtaget et tilskud på 490.000 kr.
fra omstillingsfonden til brug for kompetenceudviklingskurser.
Regnskab har desuden fået uddannet 2 proceskonsulenter i Lean. Der er
udarbejdet projektbeskrivelse og tidsplan for implementering af Lean i
alle Regnskabs afdelinger. Implementeringen sker i løbet af 2011 –
2012. Regnskab har på nuværende tidspunkt gennemført et delprojekt
vedrørende eksportgodtgørelse.
Procesbeskrivelse for Lean kan ses her (link til SIRs Sharepont).
Øvrige Procesbeskrivelser (ikke Lean) kan ses på intranettet - betalings-
og regnskabs portalen. Procesbeskrivelserne bliver lagt ind efterhånden
som de er færdige.
2. Status vedrørende sandsynlighedskontrol
Regnskab har indført nyt koncept for sandsynlighedskontrol. Der er ud-
sendt intern vejledning om de nye sandsynlighedskontroller. Seneste
udgave af vejledningen er udsendt den 2. december 2010.
Der er udpeget kvalificerede medarbejdere i Regnskab til at foretage
sandsynlighedskontrollerne. Endvidere gennemgår Regnskabs skattedi-
rektør og viceskattedirektør sandsynlighedskontrollerne hver måned.
Det er Regnskabs opfattelse, at de nye sandsynlighedskontroller giver
større sikkerhed for at regnskabet er korrekt. Sandsynlighedskontrollerne
forventes at udvikle sig til at blive mere dynamiske end de tidligere.
I Sandsynlighedskontrollerne tages der generelt stilling til udsving på de
forskellige konti. Konstaterede udsving, f.eks. fald af indtægter på en
bestemt konto, skal kommenteres af chefen for området.
Regnskab oplyste, at det kniber med at få ordentlige årsagsforklaringer
fra systemejerne på konstaterede afvigelser i sandsynligheds-
kontrollerne. Regnskab håber at dette ændrer sig med indførelsen af
DMO/DMI.
3. Status vedrørende SKATS interne kvalitetsstyring
UKS Side 405
U
K
S
Side 3 / 7
Internt kvalitetsstyringssystem i Regnskab
Som følge af implementeringen af det nye koncept for sandsynligheds-
kontrol har Regnskab med udgangen af juni måned 2010 ladet 8 kon-
trolpunkter udgå af deres skabeloner til internt kvalitetsstyringssystem.
Med virkning fra 1. juli 2010 er der 5 kontrolpunkter, der skal indgå i
skabelonerne for afdelingerne i Regnskab.
Internt kvalitetsstyringssystem overordnet
I sin egenskab af systemejer til det interne kvalitetsstyringssystem har
Regnskab medvirket ved gennemgangen af hovedparten af systemets 92
kontrolpunkter. Der er udarbejdet en oversigt over hvem der har det fag-
lige ansvar og procesansvaret for kontrolpunkterne.
Flere steder i organisationen drøftes det, om man kan samle ansvaret for
gennemførelsen af kontrollerne på færre personer. Det er Regnskabs
opfattelse, at ansvaret for gennemførelsen af kontrollerne fortsat skal
være placeret hos afdelingslederne.
Det overvejes om man evt. kan effektivisere ved at se på, om der er kon-
trolpunkter der egner sig til central udsøgning af kontrolgrundla-
get/stikprøven, og om der evt. er punkter der egner sig til central kontrol
(f.eks. IK vedr. virksomhedsskatteordningen).
Regnskab overvejer desuden hvilke muligheder der er for at foretage
mere statistiske stikprøveudvælgelser for de enkelte kontrolpunkter.
Man vil i 2011 også beskrive en proces for, hvordan IKS løbende opda-
teres.
Afrapporteringssystemet i SAP skal ændres, da det pt. er opbygget efter
den gamle organisation.
Oplæg til ændringer i IKS vil blive forlagt Produktionsforum i januar
2011.
Funktionsadskillelsesreglerne
Regnskab er ved at danne sig et overblik over i hvilke systemer der er
fastlagt funktionsadskillelsesregler og hvilke systemer der ikke har reg-
ler om funktionsadskillelse. Listen forventes færdiggjort i løbet af januar
kvartal 2011. Pt. er det vanskeligt for afdelingslederne i organisationen
at skaffe sig det fornødne overblik over funktionsadskillelsesreglerne og
deres anvendelse.
Der skal tages stilling til hvilke interne kontroller der skal gennemføres i
UKS Side 406
U
K
S
Side 4 / 7
de systemer der ikke har funktionsadskillelsesregler.
Kvalitetssikring i projektorganisationen
Der er sendt forslag til indsatsudvalget om koncept for kvalitetssikring
af indsatsprojekterne. Konceptet vil blive afprøvet på enkelte projekter i
løbet af januar kvartal 2011.
Generelt
Regionsdirektionerne behandler resultatet af de interne kontroller hvert
kvartal. Konstaterede problemstillinger af mere principiel karakter ind-
rapporteres til Produktionsforum.
SIRs bemærkninger til ovenstående
SIR lægger stor vægt på at kvalitetssikringen gennemføres med omhu,
da SIR bygger sit revisionsarbejde på den interne kvalitetssikring.
SIR finder det i forbindelse væsentligt, at der også fokuseres på de pro-
blemer der kan opstå fremadrettet i arbejdsafviklingen, så fejl og uhen-
sigtsmæssigheder afværges inden de opstår.
Specielt vedrørende Elrev har SIR bemærket, at der er en tendens til at
revisionsprotokollen bliver brugt som ”skriftestol”. SIR bemærkede her-
til, at det ikke er tilstrækkelig grund til at nedprioritere et område, at
man skriver en bemærkning herom ind i ELrev.
4. Status på forum/arbejdsgruppe vedrørende udbytteskat
SIR har foretaget en undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af
udlændinge (udbytteskat). Notat er afgivet den 10. maj 2010.
På baggrund af notatets konklusioner har Produktionsforum den 21. juni
2010 besluttet, at nedsætte en arbejdsgruppe under Borger og Virksom-
hed med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab.
Arbejdsgruppen skal analysere opgaven vedrørende udbytteskat og
komme med forslag til nye eller forbedrede processer vedrørende:
1. Angivelse/indberetning og betaling.
2. Sikring af udbytteskatteprovenu af udenlandske aktionærer.
Arbejdsgruppen skal bl.a. behandle problemstillingen vedrørende inve-
storer. Pt. kan man ikke se om en investor er skattepligtig til Danmark.
Endvidere kan depotindehaver være en anden end aktieindehaver, f.eks.
kan depoterne være styret af en kapitaladministrator.
Regnskab udleverede en kopi af kommissoriet for arbejdsgruppen. Før-
ste møde i arbejdsgruppen afholdes i januar 2011.
UKS Side 407
U
K
S
Side 5 / 7
5. Status på forum for SAP sikkerhed
Regnskab oplyste, at de holder kvartalsvise møder med It og SAC, hvor
man bl.a. drøfter status på sikkerheden i SAP.
Status på kompenserende kontroller i SAP38 (SAP_All) er ajour.
Der foretages sikkerhedsscanninger af SAP 38 af FortConsult hvert
kvartal. Det blev aftalt at Regnskab sender FortConsults seneste summa-
ry til SIR (modtaget 22-12-2010).
Efter hvert kvartalsmøde udarbejdes der notat til Karsten Juncher om
status på SAP sikkerhed.
På det seneste kvartalsmøde den 15. november 2010 var endvidere føl-
gende punkter på dagsordenen:
 Omlægning af firmakoder.
 Sikkerheds- og revisionsprojekt.
6. Status på planerne om at fjerne de lokale regnskabsinstrukser
(punkt 12 blev også behandlet under dette punkt).
Regnskab forventer at den nye overordnede regnskabsinstruks er god-
kendt af koncerndirektøren først i det nye år.
Regnskab arbejder hen imod, at de lokale regnskabsinstrukser bliver
afskaffet i løbet af 2011. Det er planen at de lokale regnskabsinstrukser
bliver erstattet af skabeloner til bemyndigelser, som vil blive udsendt til
regionssekretariaterne.
I henhold til den nye overordnede regnskabsinstruks vil Dankort i nogle
tilfælde fremover kunne godkendes som betalingsmiddel i motorekspe-
ditionerne. Derimod vil kreditkort fortsat ikke blive accepteret som beta-
lingsmiddel.
SIR havde bemærket sig, at det kun er hvis der er konstateret kassediffe-
rencer i forbindelse med uanmeldt kasseeftersyn at det fremover skal
noteres i Elrev, selve kasseeftersynet dokumenteres i stedet i det interne
kvalitetsstyringssystem.
SIR forventede i øvrigt at have gennemlæst den nye overordnede regn-
skabsinstruks inden jul. Aftalt at SIR sender sine bemærkninger samlet
til Orla Kristensen i Regnskab.
UKS Side 408
U
K
S
Side 6 / 7
7. Elrev – status vedrørende overdragelse af opgaven
Regnskab arbejder på etablering af et nyt Elrev-system til erstatning for
det nuværende. Regnskab undersøger muligheden for at få lagt det nye
El-rev-system i SAP så der derfor opnås større sammenhæng med det
interne kvalitetsstyringssystem.
Arbejdet med det nye Elrev-system påbegyndes i januar kvartal 2011.
Det blev aftalt at systemejerskabet for det gamle Elrev-system ikke flyt-
tes fra SIR til Regnskab, bl.a. fordi det gamle system ikke er dokumente-
ret.
8. Drøftelse af samspillet mellem Intern Revision og regnskab
Det blev aftalt at mødefrekvensen for møderne mellem Regnskab og SIR
fremover bliver halvårlig, med et møde omkring sommerferien og et
møde omkring jul.
Regnskab foreslog at der afholdes et fælles møde for alle ledere i Regn-
skab og SIR.
Aftalt at Regnskab fremover er initiativtager til afholdelse af møderne
og at møderne holdes i Nicolai Eigtvedsgade.
9. Igangværende og fremtidige revisioner med relationer til Regnskab
Revisionscenter Silkeborg
 SKATs interne kvalitetssikring (start januar 2011)
 Finansiel revision af selskabsskat (1. halvår 2011)
 EU-opgaverne vedr. moms og BNI
Revisionscenter København
 Løbende revision af regnskabsaflæggelsen af § 38
 Finansiel revision af kommuneafregningen
Revisionscenter Næstved
 Finansiel revision af energiafgifter
 Revision af Motor, herunder opfølgning på Rigsrevisionens
tidligere revision
 Finansiel revision af personskatter og AM-bidrag
Vedrørende den løbende finansielle revision oplyste Regnskab, at Rigs-
revisionen interesserer sig meget for afstemningen mellem SKS og SAP.
UKS Side 409
U
K
S
Side 7 / 7
RR bruger i den forbindelse sin egen revisionsdatabase hvis oplysninger
ikke er helt identiske med de oplysninger der står i SAP-systemet.
Rigsrevisionen interesserer sig endvidere meget for debitorafstemnin-
gen, herunder opgørelse af tilgodehavender.
Rigsrevisionen har spurgt til en aldersopdeling af SKATs restancemasse.
SKAT har ikke foretaget en sådan aldersopdeling.
10. Kvalitetssikring af regnskabsaflæggelse for DMO/DMI, herunder
konvertering og lukning af gamle systemer
Det blev aftalt at Regnskab løbende vil holde SIR orienteret om oven-
stående via. § 10 stk. 1 (tidligere stk. 2) orienteringer.
Regnskab oplyste, at der er lavet 3 ”datavask” kørsler i CRM3 med hen-
blik på afskrivning af småbeløb i systemet.
Da kørslerne har regnskabsmæssige konsekvenser, blev det aftalt, at SIR
holdes underrettet om kørslerne.
11. Dokumentation vedr. samspillet mellem D/R-systemet og SAP
Aftalt at Regnskab følger op.
12. Ny overordnet regnskabsinstruks
Se punkt 6.
13. Eventuelt
Intet til dette punkt.
UKS Side 410
U
K
S
5K.AT
FINANSRÅDET
Att: Neel Gronemann
Amaliegade 7
1256 København K
Frikortmarkering af depoter
På given foranledning skal SKAT redegøre for reglerne om indeholdelse af ud-
bytteskat i forbindelse med frikortsmarkering af depoter.
Dansk udbytteskat skal indeholdes i forbindelse med udlodninger fra selskaber
m.v. Er aktionæren, som modtager udb>1tet ikke fuldt skattepligtig til Danmark,
er der mulighed for at søge refusion af den for meget indeholdte udbytteskat efter
fun;kdlige regelsæt.
For at reducere antallet af refusioner af udbytteskat blev der primo 1990 indført
nettoafregning af udbytteskat til fysiske aktionærer i 12 lande. Betingelsen for
nettoafregning er, at der er tale om børsnoterede aktier, som ligger i personligt
ejet dansk depot.
Også datter/moderselskaber kan have nettoafregning. idet der ikke skal indehol-
des udbytteskat ved udlodninger mellem disse parter.
For aktier i depot i pengeinstitutter er det endvidere muligt at opnå frikortsmar-
kering afdisse depoter, således at der ikke bliver indeholdt udby1teskat. Betin-
gelsen er, at udbyttet som nævnt ovenfor er skattefrit, og at aktieejers aktiebesid-
delser og udb)tte oplyses overfor SKAT.
Danske pengeinstitutters outsourcing af depotadministration har medført, at den
registrerede depotindehaver ikke nødvendigvis er identisk med den, der ejer akti-
erne (benefieial o\1/Iler). Da det er depotindehaver, som indberettes til SKAT. vil
SKAT ikke få oplyst den korrekte aktieejers aktiebesiddelser eller udbytte i disse
situationer.
Når depotindehaver ikke er identisk med aktieejer, vil et til depotet knyttet fri-
kurl ik.ke kwme anvendes til nettoafregning. Pengeinstituttt:t kan, når derml! situ-
ation foreligger, derfor ikke anvende frikortsmarkeringen. Der skal således inde-
holdes udb:y1teskat, som efterfølgende kan tilbagesøges.
Finansrådet anmodes om at orientere den finansielle sektor om de gældende pro-
cedurer for refusion af udbytteskat i forbindelse med frikortsmarkering.
Midqyuand
Regnskab 2 - Udbytteskat
Helgeshø Alle 9
2630 T33Strup
Telefon 72 22 18 18
E•mail via www.sllat.dk/llontakt
www.skat.dk
22 cecember 2010
J nr 10-207644
s,ce 1 , 2
UKS Side 411
U
K
S
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømcr
lisbeth.roemer@skat.dk
Direkte telefon 7237 4854
S1de2 l 2
UKS Side 412
U
K
S
Iben von Hallas
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Hej Jens!
Jørn Madsen
16. februar 2011 14:04
Jens Sørensen
Lars Nørding; Frank Høj Jensen
Notat - udbytteskat
1S feb dok rigtigt.doc; blanket 06 016.pdf
Efter aftale med Lars Nørding sender jeg vedlagte notat og blanket vedr udbytteskat.
Med venlig hilsen
Jørn Madsen
•
!!iKAT
Rci,:uskub
Regnskab I
Lol'crwmsgadc 25. 87(){) Horst'ns
E-mail: Jom.Madscn@Skut.dk
Tdcfun: (+45) T!. 37 37 70
UKS Side 413
U
K
S
Manglende afstemning mellem udbytteangivelse og indberetning af
udbyttemodtagere.
Liste med forklaringer
• 3 S: modul i selskabsskattesystemet udviklet til håndtering af udbytteskat
• RKO: Rentekontrolordningen. Et system, som 20. januar modtager oplysninger om renter og
andre indtægter og udgifter for det foregående år. Hedder nu også ekapital.
• VP: Værdipapircentralen som administrerer aktier i børsnoterede selskaber, investeringsfor-
eninger og enkelte andre selskaber. Indberetter udbyttemodtagere årligt, bortset fra VP ord-
ningen, som indberettes ugentligt.
• VP ordningen: nettoafregning til udenlandske aktionærer, som ejer børsnoterede aktier i
danske selskaber, aktierne skal ligge i depot i Danmark og aktieejerne er skattepligtige i et af
følgende 12 lande: Schweiz, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Sverige, Norge,
Storbritannien, Irland, Grækenland USA og Canada. Der skal ikke søges om refusion i hen-
hold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der er i udbytteskatteindeholdelsen taget højde
for den aftalte skatteprocent.
• VP administrerede selskaber: der er ca 2000 selskaber, som administreres i VP. Antallet af
aktier i disse 2000 selskaber er i millionvis. Disse millioner af aktionærer indberettes elek-
tronisk afVP til SK.AT den 20. januar året efter udlodningen.
• Unoterede selskaber: de mange selskaber med få aktionærer. I 2010 angav små 60.000 sel-
skaber at have udloddet udbytte.
Indledning
Efteråret 2009 anmodede departementchefPeter Loft SKATS Interne Revision om at foretage en
undersøgelse afudbytteskatteadministrationen. Baggrunden var en undersøgelse af provenuet af
udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at afstemme år for år mod den inde-
holdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 udgav Intern Revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en række konklusio-
ner på to kærneområder:
1. Den manglende afstemning afden udbytteskat som aktionærer godskrives over mod angi-
velse og betaling
2. Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Punkt 9 munder ud i 3 anbefalinger:
- der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering afudbyttebeskatningen
- der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem angivelse og
indberetning
- der foretages fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes problemkatalog
fra 2006 for udbytteskat.
UKS Side 414
U
K
S
Kort om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbyt1eskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens §§ 65-67.
Efter kildeskattelovens§ 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af
udbytte meddele oplysning om vedtagelsen (ru1givelse). Meddelelsen skal indgi-
ves senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse afudbytteudlodning
samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 1OA skal selskaber og foreninger
m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens§
65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet
udbytte i det forudgående kalenderår.
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og reduktion af Værdipapircentralen (VP). Selska-
bet angiver på baggrund afmodtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elek-
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SK.AT. An-
givelse af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedta-
gelsen af udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodnings-
året.
Historik
Fra 1. januar 2004 blev en ny udbytteskatteadministration indført. Udbytteangivelser skulle tastes i
SAP. RKO skulle modtage indberetninger om udbyttemodtagere og udbyttet og udbytteskatten.
Frist for angivelse og betaling var som før 1.1.2004 den 10. eller den sidste bankdag i den efterføl-
gende måned afhængig af A-skattebetalingsfristen.
Frist for indberetning afudbyttemodtagere blev den samme som for andre RK.O indberetninger den
20. januar det efterfølgende år. Da der normalt kun udloddes 1 gang om året, er der ingen grund til
af tekniske årsager at udskyde indberetninger afudbyttemodtagere.
Registrering af udbytteangivelser i SAP viste sig overordentlig uhensigtsmæssig.
I 2005 startede en arbejdsgruppe med deltagelse af mere end 12 kontorer i Styrelsen, som udbytte-
skat alle var forankret i. Derefter nedsattes en mindre arbejdsgruppe, hvis arbejde resulterede i, at
system 3 S igen blev anvendt til udbytteskatteadministration. De foreslåede fristændringer i udbyt-
teskatteadministrationen blev ikke gennemført, da andre opgaver var højere prioriteret.
Nuværende brug af 3 S og ekapital
Fra 1. januar 2006 blev 3 S atter taget i brug som system for alle udbytteangivelser og indberetning
afudbyttemodtagere i unoterede selskaber. Fristerne blev som tidligere nævnt ikke ændret.
I 3 S tastes angivelser fra alle selskaber og indberetninger om udbyttemodtagere fra unoterede sel-
skaber. Indberetning fra selskaber som administreres afVP går direkte i ekapital (RK.O). Selskaber-
2
UKS Side 415
U
K
S
ne kan også anvende TastSelv, hvilket ca 20 % gør. TastSelv overføres til 3 S, hvorfra samtlige ind-
beretninger overføres til ekapital.
Udenlandske aktionærer får normalt indeholdt samme udbytteskat som danske personlige aktionæ-
rer og kan søge om refusion i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Kun aktionærer un-
der VP ordningen iar nettoafregning og skal ikke søge om refusion.
Problem formulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom udbyttemodtager
godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Udbytteangivelserne tastes i 3 S, hvorfra udbytteskattekrav overføres til SAP, hvor betaling og op-
krævning styres. Indberetninger af personlige udbyttemodtagere overføres som fortrykte oplysnin-
ger på selvangivelsen. Personer godskrives udbytteskatten afdet indberettede beløb uanset om det
er angivet og/eller betalt. Der er ingen kontrol mellem beløb på angivelsen og det indberettede be-
løb.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives også den indeholdte
udbytteskat.
Eksempel:
Et APS udlodder i april udbytte til et moderselskab, dvs uden indeholdelse af udbytteskat. Udbyttet
er på 1.000.000 kr. Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som om den er
foretaget til en person, som ejer selskabet. Personen godskrives 28 % af 1.000.000 kr, uagtet der
ikke er indeholdt udbytteskat og derfor heller ikke betalt noget. Skatten på 280.000 kr godskrives
således på baggrund afen ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Nuværende forretningsgang
Angivelse
Udbytteangivelsen (blanket 06.016) skal indsendes måneden efter selskabets generalforsamling og
samtidig skal en eventuel udbytteskat betales. Fristen er den 10. for små Askattebetalere og den
sidste bankdag for store Askattebetalere.
På blanket 06.016 er der 7 forskellige felter med forskellige udbytteskatteprocenter afhængig af
udbyttemodtagers forhold. For at kunne udfylde udbytteangivelsen korrekt skal det udloddende sel-
skab kende udbyttemodtager (hvilket selvfølgelig også er nødvendigt for at udbyttet kan udbetales
til aktionæren). Se bilag 1, blanket 06.016 Udbytteangivelse.
Da det for udfylde udbytteangivelsen er nødvendigt at kende den enkelte aktionær, kan indberetning
afudbyttemodtager ske på angivelsestidspunktet.
Alle angivelser, både papir og TastSelv er i system 3 S.
Indberetning af udbyttemodtagere
Indberetning af udbyttemodtager (blanket 06.023 for danske og 06.024 for udenlandske aktionærer)
har frist senest den 20. januar året efter udlodningen.
Udbyttemodtagere, som indberettes afVP, overføres elektronisk til ekapital, mens udbyttemodtage-
re, som indberettes afde andre udloddende selskaber, indberettes på en blanket, som tastes i Regn-
skab 2 eller ved selskabets brug afTastSelv. Disse indberetninger går først i 3 S og overføres efter-
følgende til ekapital.
3
UKS Side 416
U
K
S
Der er ingen grund til at afvente 20. januar det efterfølgende år, for at oplyse om udbyttemodtager-
ne.
Udbyttekontrol
System 3 S har indbygget en række indgangskontroller, f. eks. afselskabets eksistens i en given
regnskabsperiode, ret til udlodning, og en særlig kontrol i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Der sker automatisk sammentælling af angivelsens udbytte og -skattebeløb.
Eneste egentlige kontrol afudbytter sker ved at selskabers oplysning i selvangivelsens felt 37 (selv-
angivet udbytte) køres op mod udbytteangivelsens total for udbytte. Kontrollen køres 1 gang om
året. Mangler udbytteangivelsen udsendes ryk.ker.
For selskabernes indkomstår 2009 er der rykket ca 7500 selskaber i november 2010.
Er der differencer, har der de seneste år ikke været reaktionsmulighed, da den etablerede advisfunk-
tion i 3 S var blevet undertrykt. Den er nu retableret, således at ligningsmyndigheden har mulighed
for at undersøge differencer.
Er der en angivelse men ingen indberetning, rykkes ikke herfor. Medfører angivelsen udbytteskat
må det formodes, at udbyttemodtager selv sørger for at blive godskrevet skatten.
Er der indberetning men ingen angivelse, fanges det kun, såfremt selskabsselvangivelsens felt 37 er
udfyldt.
Retter en udbyttemodtager sin fortrykte selvangivelse er der heller ingen automatisk kontrol i ud-
bytteskattesystemet. Kun såfremt ændringen er omfattet af en ligningsmæssig kontrol, fanges rettel-
sen, som vil være helt uden relation til en udbytteangivelse.
Forslag til løsning
Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som årligt svinger mellem
10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den indeholdte udbytteskat, som i mange tilfæl-
de er den endelige skat. Udbytteskat udgør en del at aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overensstemmelse mellem angi-
velse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtageren, anbefales det, at angivelses-, betalings- og
indberetningsfristen gøres identisk. Angivelsen foreslås dannet som en sammentælling af indberet-
ningen af udbyttemodtagere. Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte selvangivelse
bliver mere korrekte og at godskrivning ikke kan ske uden udbyttet er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel samtidigt, da dette er
enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen egentlig ændring for denne gruppe.
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne VP samtidig med ud-
lodningen indberette udbyttemodtagerne, da disses skatteforhold er grundlag for angivelsen og den
differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan løbende modtage indberetningerne, hvilket allerede
sker for udlodninger til aktionærer omfattet afVP ordningen. (udlodninger med nettoafregning til
udenlandske aktionærer). For de VP administrerede selskaber er der ingen egentlig ændring, da de-
res angivelse er baseret på VPs optællinger afde skattemæssigt forskellige udbyttemodtagere.
Eneste ændring er at ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodtagerne til 20. januar det efter-
følgende år.
I forbindelse med forårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at ændre indberetningsfristen
for udbyttemodtagere. I et møde i departementet har bankverdenen udtalt, at bankerne har rettelser
til de depoter, som styrer udlodningerne, således at de ikke inden for den nuværende angivelsesfrist
4
UKS Side 417
U
K
S
kan indberette udbyttemodtagerne. Rettelser og ændringer i ejerforholdet til aktier i depot burde kun
være et problem i forbindelse med salg og køb.
Rettelser efter modtagelsen afudbytteangivelsen bør kun kunne ske i samråd med SK.AT.
De fleste VP administrerede selskaber har angivelses- og betalingsfrist den sidste bankdag i måne-
den efter vedtagelsen afudbytte på generalforsamlingen, mens investeringsforeninger har frist den
10. i måneden.
Lisbeth Rømer
15.2.2011
5
UKS Side 418
U
K
S
::
a
~
"'
::::
_:,
"'
06.016
@ Udbvlle
An'givelse
SKAT
SKAT
Regnskab 2 - Udbytte
Helgeshøj Alle 9
Postboks 60
Blanketten gælder for udlodninger vedtaget den 1. januar 2011
eller senere.
Angivelsen skal indsendes ved enhver udlodning, uanset om
der er Indeholdt udbytteskat eller ej.
2630 Taastrup
Udlodders: Navn og adresse
CVR-/SE-nr
Fristen for angivelse og betaling er den samme.
For mere hjælp og information henvises III vejledningen til denne
blanket.
Dato for vedtagelse af udbytte udlodningen
(beslutningsdatoen):
år md. dag
2 0 1 1
Regnskabsperioden som udbyttet vedrører
md. dag år md dag
------------------------------- ---------- ----
Specifikation
1. 28 procent udbytteskat
2. 25 procent udbytteskal
3. Udbytteskat efter dobbeltbeskatnings overenskomster
(kræver tilladelse af SKAT)
4. 15 procent udbytteskat investeringsselskaber
5. Egne aktier
6. Dispensation for udbetalt udbytte med Oi skattetræk efter
ligningslovens§ 16 A, stk. 2 og 3 eller§ 16 B, stk. 2
7. Anden udbytte uden udbytteskat
(herunder mor/datter)
8. Samlet udloddet udbytte og udbytteskat
Foranstående oplysninger afgives under strafansvar.
Dato For selskabet
Udbytte før skat
Hele kroner
Udbytteskat
Hele kroner
0
0
0
Navn og telefonnummer hvortil evt. henvendelse
kan rettes
------•························••-----------------
UKS Side 419
U
K
S
~
~
06.016
Vejledning til blanket 06.016 - Udbytteangivelse Vejledningen gælder for udbytte vedtaget den 1. januar 2010, 2011 eller senere
Generelt
Som udgangspunkt skal selskabet angive, når der er truffet
beslutning om at udlodde udbytte. Det gælder både når udbyttet
er vedtaget i forbindelse med godkendelse af årsregnskabet på
en generalforsamling eller når der er besluttet en aeonto udlod-
ning i den lobende regnskabsperiode. Som hovedregel, skal ud-
bytteskat indeholdes med 28 procent. Der gælder dog en række
undtagelser, hvor en udbyttemodtager kan modtage udbytte
med en lavere indeholdelsesprocent. Læs mere under specifika-
tionen til pkt. 2 - 7. Likvidationsprovenu, der udloddes i det år,
hvor selskabet endeligt oploses, skal ikke angives som udbytte.
Frister for at angive udbytte og betale udbytteskat
Fristen for angivelse og betaling er den samme.
• Fristen er normalt den I0. i måneden efter den måned, hvor
udlodningen er vedtaget. I januar er fristen dog den 17. Er
sidste rettidige betalingsdag en lordag, sondag eller en hel-
1igdag rykkes fristen til den nærmest folgende hverdag.
• Hvis selskabets frist for betaling af /\-skat er den sidste
bankdag i måneden, er fristen udsat til den sidste bankdag i
måneden efter den måned, hvor udlodningen er vedtaget.
Ved for sen betaling opkræves en rente. Renten lobcr fra forfalds-
tidspunktet, der er den I. i mi'.lneden efter den måned, hvor udlod-
ningen er vedtaget. Ved rykning for betaling opkræves et gebyr.
Det er strafbart ikke at angive og betale rettidigt.
Hvordan angives og betales udbytteskat
TastSelv
Under menupunktet "Udbytteskat og modtagere" på TastSelv
Erhverv har du bl.a. folgende muligheder:
• Angive udloddet udbytte og indeholdt udbytteskat, ogs6 når
udbytteskatten er 0 kr.
• Mulighed for elektronisk betaling
• Indberette hvem der er modtager
For at bruge TastSelv skal virksomheden være tilmeldt.
Tilmelding sker efter log ind under menupunktet Administration,
vælg Tilmeldingsoplysninger.
Hvis du ønsker, at revisor eller en anden rådgiver skal ordne det
administrative for dig, kan det aftales jer imellem, at vedkom-
mende får rettigheder til at bruge TastSelv Erhverv.
Papirløsning
SKAT har følgende blanketter til brug for angivelse og indbe-
retning af udbyttemodtagere. Blanketterne er tilgængelige på
www.skat.dk, under Virksomhed.
• Udbytteangivelse (blanket nr. 06.016)
• Indberetning af danske udbyttemodtagere, både personer og
selskaber (blanket nr. 06.023)
• Indberetning af udenlandsk udbyttemodtager (blanket nr.
06.024)
Udbytteskat betales på indbetalingskort med kortart 73 til kredi-
tor nummer (kontonummer) 82547738.
Det er også muligt at betale på indbetalingskort med kortart Ol
til gironummer 0801 2520.
Belobsmodtager er SKAT Midtjylland, Regnskab 2 - Udbytte,
Helgeshøj Alle 9, 2630 Taastrup. Oplys udlodders CVR-/SE-nr.
Bemærkninger til specifikationen
Pkt. 1: 28 procent udbytteskat
Her oplyses udbytte og udbytteskat med 28 procent for person-
lige modtagere og andre modtagere, hvor der ikke er grundlag
for en lavere udbytteskatteprocent.
Pkt. 2: 25 procent udbytteskat
Her oplyses udbytte og udbytteskat med 25 procent, når udbyt-
ter er udloddet til danske selskaber, fonde eller foreninger, der
enten har betegnelsen NS eller ApS i sit officielle navn eller er
med på SKATs databuse på internettet over selskaber m.fl., der
har ret til at fii indeholdt med 25 procent.
Oplysning om et selskab har ret til Elt få indeholdt med 25 pro-
cent findes under TastSelv Erhverv på www.skat.dk
(Udbytteskatteprocent)
Den tidligere sats på 16,5 procent er ophævet.
Pkt. 3: Udbytteskat efter dobbeltbeskEltningsovcrenskomster
Her oplyses udbytte og udbytteskat, hvor udlodder har faet en
særlig tilladelse fra SKAT til at indeholde efter en lavere pro-
centsats i dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Pkt. 4: 15 procent udbytteskat investeringsselskaber (investe-
ringsforeningsselskaber/aktieinvesteringsselskaber)
Her oplyses udbytte og udbytteskat til investeringsselskaber,
der er omfattet af selskabsskattelovens § 3.1.19 der giver
adgang til en udbytteskat på 15 procent.
Oplysning om et selskab har ret til at få indeholdt med 15 pro-
cent findes under TastSelv Erhverv på www.skat.dk
(Udbytteskatteprocent foresporg)
Pkt. S: Egne aktier
Her oplyses det udbytte, der horer til selskabets egne aktier.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat.
Pkt. 6: Dispensation for udbetalt udbytte med 0 i skattetræk
Her oplyses det bclob hvor SKAT har givet tilladelse til at
tilbagekøb af selskabets aktier eller kapitalnedsættelse er frita-
get for at blive beskattet som udbytte. For at være omfattet af
fritagelsen, skal beslutningen være truffet efter at dispensatio-
nen er givet
Pkt. 7: Andet udbytte uden udbytteskat
Her oplyses udbytte, hvor der ikke skal indeholdes udbytteskat
når modtager er:
• Et moderselskab (ejer mindst 10 procent af selskabskapitalen).
• Et koncernselskab (ejer sammen med evt. moderselskab og
andre koncernselskaber mindst 10 procent af selskabskapita-
len).
• Et selskab, der har et gyldigt udbytteskattefrikort. Frikort
kan højst benyttes i IO år efter udstedelsen. Frikort fra for
2004 udløber den 31. december 2013.
• En pensionsopsparingsordning, hvor det udloddende selskab
har fået et brev mv. fra depotforvaltningsinstituttet, om at
udbyttet indgår i en pensionsopsparingsordning.
Love og regler
Kildeskattelovens §§ 65 67 om indeholdelse i aktieudbytte
m.m. Opkrævningslovens §§ 6 og 7 om opkrævning af rykker-
gebyr og renter
Her kan du få hjælp
SKAT har en særlig afdeling for udbytteadministration. De sva-
rer på spørgsmål, hjælper med TastSelv af udbytte, foretager
rettelser af tidligere indberetninger mm. Afdelingen har også
ansvar for opkrævning og renteberegning.
Du kan ringe til SKAT på telefon 72 22 18 18
Du kan sende en mail via www.skat.dk/kontakt
Du kan skrive til:
SKAT, Att: Midtjylland, Regnskab 2 - Udbytte,
Helgeshoj Alle 9, Postboks 60, 2630 Taastrup.
UKS Side 420
U
K
S
1
Simon Kærslund Terp
Fra: Jens Sørensen
Sendt: 20. februar 2011 21:54
Til: Lars Nørding; Frank Høj Jensen
Emne: Udbytteskat
Kære Lars og Frank
Jeg har læst notatet fra Lisbeth og det er ok.
Jeg synes vi skal indkalde arbejdsgruppen HURTIGST MULIGT.
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Midtjylland
Direktør mfl
Merkurvej 601, 7400 Herning
E-mail: Jens.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 30 57 38 31
•
• KAT
UKS Side 421
U
K
S
Udbytteskat
Revisionsrapport af 10. maj 2010:
- revisions konklusion udmøntes i en række anbefalinger
Produktionsforum – beslutningsprotokol 20. juni 2010:
- nedsættelse af arbejdsgruppe under Borger og Virksomheder med repræsentanter fra Jura og
Samfundsøkonomi og Regnskab der skal analysere opgaver og komme med forslag til nye
processer
Mail af 18. august (efter aftale mellem Jens og Richard):
- Regnskab bedes formulere kommissorium
Primo september:
- udarbejdes oplæg til kommissorium for styre- og arbejdsgruppe
- udkastet sammenskrives senere til et kommissorium i Borger og Virksomheder
September – oktober – november:
- bemanding af arbejds- og styregruppe søges afklaret (afventer udmelding af deltager til
arbejdsgruppen). Er stadig åbenstående? (Er du enig Jens?)
December – januar:
- Regnskab 2 udarbejder en forkortet problemformulering
- godkendes i mail af 20.2.2011 fra Jens
Hvad er der sket undervejs:
Regnskab 2 sendte brev til Finansrådet i december/januar vedr. frikortmarkering.
Opgaven vedr. refusioner til udenlandske aktionærer indgår i et OECD projekt (OECD Tracegroup,
med deltagelse af bla. Regnskab 2).
Der er løbende holdt møde mellem Regnskab 2 og større pengeinstitutter hvor gældende regler er
blevet indskærpet.
Problemstillingen er derfor nu centreret og konkretiseret om et forslag til udarbejdelse af en ny og
digitaliseret udbytteskatteadministration i SKAT (jf. seneste notat fra Lisbeth).
Til din egen orientering:
Vi er usikre på om andre i Koncerncentret arbejde med processer og problemstillingerne omkring
udbytteskatteadministrationen, fordi det af forskellig mail korrespondance fremgår, at Regnskab
kun nævnes og indtænkes perifert når emnet behandles fx i OECD sammenhæng.
Den tvivl gør selvfølgelig også, at vi dermed tvivler på hvor central en rolle Regnskab skal have i
det videre arbejde, eller om det videre arbejde i større grad skal initieres af procesejer. Men det er
vel netop noget du kan få afklaret via Produktionsforum?
25.02.2011 Lars/Frank.
UKS Side 422
U
K
S
UKS Side 423
U
K
S
Dagsorden
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Produktionsstyring
23. februar 2011
Dagsorden for mødet i Produktionsforum
Mandag d. 28. februar 2011 kl. 9.30-12.30 – lokale 2201
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
1. Oplæg til ny ledelsesrapport i 2011. • Oplæg til drøftelse.
• Bilag 1-5.
20 Steffen Normann Hansen
2. Afrapportering af projekterne
”Straksafklaring – Optimering af
processen for behandling af telefo-
niske og elektroniske kundehen-
vendelser i SKAT på personområ-
det” – og ”Ressourceoptimering i
Kundecenter Person”.
• Oplæg til drøftelse vedr. pro-
jektet straksafklaring.
• Rapport vedr. straksafklaring.
• Oplæg til drøftelse vedr. pro-
jektet ressourceoptimering.
• Rapport vedr. ressourceopti-
mering.
30 Karin Bergen
(Jesper Kiholm Andersen
og Jette Rohden deltager)
3. Modernisering af fejl- og advis-
koder på personskatteområdet i
SLUT-systemerne.
• Oplæg til drøftelse.
• Projektrapport m/bilag.
30 Karin Bergen
(Karen Clausen og/eller
Anne V. Larsen deltager)
4. Evaluering af ledelsesudvalg. • Oplæg til drøftelse. 10 Steffen Normann Hansen
5. Opfølgning på kritiske revisions-
rapporter fra 2009/2010.
• Oplæg til drøftelse.
• Oversigt over rapporter.
20 Steffen Normann Hansen,
Jens Sørensen og Kim Bak
6. Genoptagelse af sager vedr. frita-
gelse af skattetillæg for selvangi-
velsen 2009.
• Oplæg til drøftelse.
• Procesbeskrivelse.
10 Lars Møller Madsen
7. Udlæg i aktiver på baggrund af R75
udsøgning.
• Oplæg til drøftelse. 15 Kim Bak
8. Status på implementering af for-
dringshaveropgaven vedr. beta-
lingsaftaler og indsigelser mod
krav.
• Mundtlig orientering. 10 Jens Sørensen
9. ABT projektet – justering projek-
tets styregruppe.
• Oplæg til drøftelse.
• Notat vedr. tilpasning af pro-
jektets scope.
5 Steffen Normann Hansen
Side 1 / 2
Produktionsforum 28.2.2011 Side 1 af 221
SKAT
UKS Side 424
U
K
S
Side 2 / 2
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
10. Årsopgørelsen 2010 – status og
afledte effekter.
• Statusnotat. 10 Richard Hanlov
11. Orientering om ministersager,
direktionsmøder mv.
• Mundtlig orientering. 5 Steffen Normann Hansen
12. Kommunikation af de vigtigste
drøftelser/beslutninger på mødet.
• Mundtlig drøftelse. 5 Cecilie Fernstrøm
13. Gennemgang af opfølgningslisten. • Opfølgningslisten d. 14/2. 5 Steffen Normann Hansen
14. Eventuelt. 5 Alle
180
Produktionsforum 28.2.2011 Side 2 af 221
UKS Side 425
U
K
S
Punkt 5
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter
2009/2010
Produktionsforum 28.2.2011 Side 181 af 221
UKS Side 426
U
K
S
Produktionsforum
Koncerncentret
Borger og Virksomhed
Produktionsstyring
22. februar 2011
Oplæg til Produktionsforum
Titel: Opfølgning på kritiske revisionsrapporter fra 2009/2010.
Anledning: Opfølgning på kritiske revisionsrapporter fra 2009/2010 til
brug for den kommende månedsrapportering til departe-
mentschefen og til brug for det kommende møde i Revi-
sionsudvalget d. 31. marts 2011.
Indstilling: Produktionsforum gennemgår og drøfter de foreløbige be-
skrivelser af opfølgningen på de enkelte revisionsrapporter,
jf. vedlagte oversigt.
I Udviklingsforum d. 13/1 2011 blev en indstilling om at
igangsætte et udviklingsinitiativ på dødsbobeskatningsom-
rådet ikke godkendt. Produktionsforum drøfter konsekven-
serne heraf.
Jens Sørensen giver en mundtlig status på rapporten vedr.
kildebeskatning af udlændingeskat (udbytteskat).
Kim Bak giver en mundtlig status på 1) om projekt SKAT
som fordringshaver har løst hele problemstillingen vedr.
rykkerkskrivelser og 2) afklaringen mellem Midt- og Syd-
sjælland og Jura og Samfundsøkonomi vedr. ”autentiske
brevkopier”.
Procedure: Produktionsforums bemærkninger samt status fra Jens Sø-
rensen og Kim Bak indarbejdes i oversigten.
Den ajourførte oversigt videreformidles til Økonomi, der
udarbejder månedsrapporten over revisionsrapporter til
departementschefen medio marts 2011, og som udarbejder
materialet til mødet i Revisionsudvalget ultimo marts 2011.
Materiale: Materialet består af en oversigt over opfølgning på kritiske
rapporter fra Intern Revision 2009/2010. De enkelte revi-
sionsrapporter kan hentes ved at klikke på links i oversig-
ten. Revisionsrapporterne kan også hentes på Produktions-
forums sharepoint ved at klikke HER
Kent D. Sørensen
Side 1 / 1
Produktionsforum 28.2.2011 Side 182 af 221
SKAT
UKS Side 427
U
K
S
Opfølgning på kritiske rapporter fra Intern Revision i 2009/2010
Intern Revisions generelle vurdering af rapporterne er markeret med følgende farver:
Grøn – meget tilfredsstillende – gives hvis alle væsentlige standarder er opfyldt.
Lysegrøn – tilfredsstillende – gives hvis hovedparten af de væsentligste standarder er opfyldt.
Lyserød – ikke helt tilfredsstillende – gives hvis flere af de væsentligste standarder ikke er opfyldt.
Rød – ikke tilfredsstillende – gives hvis hovedparten af de væsentligste standarder ikke er opfyldt.
J.nr., emne og berørte
enheder
Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rapporterne
J.nr. 09-172022
Provenuet fra kildebe-
skatningen af udlændin-
ge - udbytteskat
Berørte enheder:
Jura og Samfundsøko-
nomi
Borger og Virksomhed
Regnskab
Intern Revision konkluderer:
x At der kun med stor usikkerhed kan opgøres
et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra
de oplysninger, der er i SKATs systemer.
x At SKAT mangler indberetninger/oplysninger
til at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu
fra refusionsordningen.
x At forretningsprocesserne til registrering,
opkrævning og sagsbehandling af udbytteskat
er dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.
x At regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstræk-
kelig grad understøtter en korrekt opgørelse
af nettoprovenu fra refusionsordningen.
x At SKAT ikke har etableret en egentlig proces
til styring af de samlede indberetninger, der
skal benyttes ved opgørelse af nettoprovenu-
et.
x At der ikke foretages afstemninger mellem de
udbytter som selskaberne angiver og de ud-
bytter som indberettes for udbyttemodtager-
ne.
x At der kan refunderes udbytteskat før skatten
er indbetalt/indberettet til SKAT.
x At der ikke føres kontrol ifm. refusionsan-
modninger med om investor reelt er aktie-
ejer, og om investor reelt er skattepligtig til
Danmark.
x At der ikke er fulgt op på tidl. IR-revisioner.
Intern Revision anbefaler,
x At der etableres et overordnet ansvar for hele
processen til håndtering af udbyttebeskatnin-
gen
x At der etableres et kontrolmiljø, som sikrer, at
der er overensstemmelse mellem angivelse og
indberetning.
x At der foretages en fornyet vurdering af den
tidligere etablerede arbejdsgruppes problem-
katalog for udbytteskat.
Det er Borger og Virksomheds opfattelse, at der
med de løbende korrektioner af indberetningssy-
stemerne og lovgrundlaget for 2009-2011 er gjort
væsentlige tiltag til understøttelse af afstemningen
og indberetningen. Med skattereformen blev det
gjort muligt at foretage forskellige systemtiltag,
der vil kunne forbedre indberetningen vedr. udbyt-
temodtagerne, og som kan bane vej for at foreta-
ge en bedre afstemning af udlodninger fra både
børsnoterede, unoterede, investeringsforeningsbe-
viser mv. Som bemærkning til revisionens konklu-
sion om opfølgning på tidligere undersøgelser og
manglende fokus skal det bemærkes, at udbytte-
beskatteadministrationen / Regnskab siden 2003
har haft adskillige tiltag overfor og sammen med
Koncerncentret og andre.
Produktionsforums konklusion d. 21.6.2010
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og besluttede at nedsætte en ar-
bejdsgruppe under Borger og Virksomhed med
repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og
Regnskab, som skal komme med forslag til, hvor-
ledes området kan håndteres fremover.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
Det er aftalt, at Jens Sørensen giver en mundtlig
status på mødet.
J.nr. 10-078660
Opfølgningsrevision af
inddrivelsessystemerne
Berørte enheder:
Borger og Virksomhed
IR finder, at der kun i mindre grad er sket op-
følgning og afhjælpning på Intern Revisions
tidligere konklusioner og anbefalinger. Uanset at
KMD-IND, RIS og DFLS forventes at blive erstat-
tet med EFI i 2011 finder IR, at dette sammen-
fattende er ikke tilfredsstillende henset til, at de
konstaterede forhold har bestået i en årrække.
Henset til at KMD-IND, RIS og DFLS forventes at
blive erstattet med EFI i 2011 vil Intern Revision
ikke anføre nogen anbefalinger.
Produktionsforums konklusion d. 16.8.2010
Produktionsforum behandlede revisionsnotatet d.
16/8 2010. Produktionsforum går i dialog med
Intern Revision for at finde frem til, om der er
ultimative behov for at ændre procedurer og sy-
stemer, henset til at systemerne snart erstattes af
EFI, og at det tager et stykke tid at rette op i
overensstemmelse med IR’s konklusioner.
1
Produktionsforum 28.2.2011 Side 183 af 221
UKS
Side
428
U
K
S
J.nr., emne og berørte Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
enheder rapporterne
IR skal fremhæve, at der får så vidt angår RIS
fortsat er adgang til dokumentation for inddri-
velsessager i ubeskyttet og ukrypteret form,
hvorfor det er muligt for alle medarbejdere i
inddrivelsescentrene utilsigtet at få adgang til at
læse, ændre og slette disse data.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
Steffen Normann Hansen har været i dialog med
Intern Revision om problemstillingen. Det er hans
vurdering, at Intern Revision ud fra deres mandat
ikke kan tage stilling til det fremadrettede
spørgsmål, og han finder det fortsat forsvarligt at
køre videre med de nuværende systemer, indtil
EFI kan implementeres.
J.nr. 07-190639
Revision af restancesa-
ger, der overføres til
inddrivelse i RIS
Berørte enheder:
Inddrivelse
Regionerne
Intern Revision er bekendt med, at en af be-
væggrundene for at overføre RUF restancer til
RIS er at drage optimal udnyttelse af automati-
serede lønindeholdelser og afviklingssamtaler
ved minimal ressourceforbrug. Den optimale
udnyttelse opnås ved at få sagerne overført til
automatiseret inddrivelse så tidligt som muligt.
Imidlertid har iværksættelsen af denne procedu-
re ikke den fornødne sammenhæng med be-
stemmelserne i Inddrivelsesvejledningen og
proceduren har samtidig medført regnskabs-
mæssige konsekvenser.
Det finder Intern Revision ikke tilfredsstillende.
Intern Revision har lagt vægt på følgende:
x Vurderingen af hvornår en restance er uer-
holdelig, er uens og udokumenteret.
x Inddrivelsesarbejdet frem til oversendelsen
har været mangelfuldt, så det har været
nødvendigt at iværksætte intern kvalitets-
sikring.
x Overførslen af sagerne i RIS medfører for
store afskrivninger i statsregnskabet samt
for høje ekstraordinære indtægter, da sa-
gerne, der overføres, ikke er uerholdelige.
x At opgørelsen af inddrivelige restancer sker
på et urigtigt grundlag.
Intern Revision anbefaler, at:
x Der skabes overensstemmelse mellem den pro-
cedure, som Inddrivelsen vælger for restancer i
afmeldte personligt drevne virksomheder og det
materielle regelsæt i Inddrivelsesvejledningen.
x Det sikres, at den valgte procedure ikke udmøn-
ter sig i urigtige oplysninger for så vidt angår
afskrivninger i § 38 regnskabet.
x Det sikres, at den valgte procedure ikke medfø-
rer unøjagtig opgørelse af restancerne til brug
for måltallet på finansloven.
Produktionsdir.’s konklusion d. 16.12.2009
Produktionsdirektionen behandlede revisionsrap-
porten d. 16. december 2009. SKATs vurdering er,
at afskaffelse af begrebet uerholdelighed vil med-
virke til en langt mere smidig, effektiv samt auto-
matiseret inddrivelse af afmeldte virksomhedsre-
stancer, hvor inddrivelsen skal fortsættes som
følge af den underliggende personlige hæftelse for
restancerne fra den tidligere ejer af virksomheder.
Produktionsdirektionen gav en ”forhåndsgodken-
delse” på afskaffelse af begrebet uerholdelighed.
Produktionsforums beslutning d. 19.11.2010
Produktionsforum godkendte på mødet at afskaffe
uerholdelighedsbegrebet hurtigst muligt for så vidt
angår DR- og SAP-restancer og ved idriftsættelsen
af EFI for så vidt angår KOBRA-restancer. Det blev
endvidere besluttet, at DR-restancer vedrørende
afmeldte virksomheder med personlig hæftelse
kan overføres til RIS via M521 – det tilstræbes, at
faciliteten til overførsel af DR-restancer til RIS er
klar den 3. januar 2011.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
Den tekniske facilitet til overførsel af DR-restancer
til RIS var klar til implementering d. 5.1.2011.
I april 2011 skal der leveres en ny restancestati-
stik med virkning fra 1. januar 2011. Der er stor
politisk opmærksomhed på at levere den nye
statistik til det fastsatte tidspunkt. En tilpasning af
restancestatistikken, så de nye RIS-restancer
integreres i de planlagte restancetabeller, vil få
som konsekvens, at leverancen af den nye restan-
cestatistik forsinkes i 2 måneder, hvilket ikke er
politisk holdbar. Derfor er det besluttet, at når den
nye restancestatistik er leveret i april 2011, afsæt-
tes der ca. 5 uger til fuld integration af DR/RIS
2
Produktionsforum 28.2.2011 Side 184 af 221
UKS
Side
429
U
K
S
J.nr., emne og berørte Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
enheder rapporterne
ændringerne i restancestatistikken, således at en
opdateret restancestatistik kan leveres i juni 2011.
J.nr. 09-199562
Oversendelse til inddri-
velse samt rykkerskrivel-
ser
Berørte enheder:
Borger og Virksomhed
Inddrivelse
Intern Revision finder, at SKAT ikke har gen-
nemført en tilstrækkelig sondring mellem op-
krævning og inddrivelse i overensstemmelse
med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der
foreligger en uensartet rykkerprocedure. Det
finder Intern Revision samlet set ikke tilfredsstil-
lende.
SKAT har i hele 2009 overtrådt inddrivelseslo-
vens § 2, stk. 4. Når de af SKAT nævnte tiltag
er gennemført, vil problematikken for de digitale
angivelsesmedier være løst. For virksomheder,
der angiver via papirmedier, vil problematikken
ikke være afhjulpet.
Det fremgår ikke af SKATs høringssvar, at der
enten i form af systemunderstøttelse eller en
manuel arbejdsgang, iværksættes tiltag, der
sikrer, at der rykkes for alle virksomhedskrav,
således at en tilsigelse ikke vil være første gang
virksomhedens mødes med kravet. Selve ud-
formningen af rykkerskrivelsen er omfattet af
projekt ”SKAT som fordringshaver”.
Ingen anbefalinger i rapporten. Borger og Virksomhed har i høringssvaret angivet,
at den nye lov om obligatorisk digital indberetning
forventes vedtaget inden sommer, og at al kom-
munikation med det offentlige skal foregå digitalt
fra 2012. Der forventes derfor ikke ændringer af
de papirbaserede angivelsesmedier – også fordi
der rent fysisk ikke er plads på papirangivelserne
til yderligere tekst. Dog arbejdes der pt. på en
ændring af teksten på afgørelser om FF’ere. SKATs
nye system EKKO – som forventes idriftsat i 2012
– vil udsende elektroniske rykkere til virksomhe-
derne inden overdragelsen til RIM. På baggrund af
det lille og stærkt faldende antal virksomheder,
der indberetter på papir og den betydelige indsats,
det kræver at indsætte en ekstra tekst på papir-
medierne, finder B&V ikke, at det er forsvarligt at
ændre den hidtidige praksis på de papirbaserede
angivelsesmedier. Borger og Virksomhed vil afkla-
re mulighederne for en større ensartethed af de
rykkere, der udsendes. Rykkerne kan dog ikke
ensartes helt, da skyldner skal rette henvendelse
til forskellige steder alt afhængig af, hvilken
restanceart der er tale om.
SKAT har i 2010 i høj grad fokus på sondringen
mellem SKAT som fordringshaver og SKAT som
restanceinddrivelsesmyndighed. Projektet ”SKAT
som fordringshaver” skal fastlægge en klar og
entydig definition af fordringshaveropgaven og
udvikle de tilhørende organisatoriske rammer i
SKAT. Dermed vil fordringshaveropgaven og snit-
fladen mellem vejledning/afregning og inddrivelse
blive tydeliggjort og afklaret.
Produktionsforums konklusion d. 21.6.2010
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010 og noterede, at der er fokus på ryk-
keproceduren, og at man i projektet ”SKAT som
fordringshaver” vil fastlægge en klar og entydig
definition af fordringshaveropgaven. Endvidere
noterede Produktionsforum, at der er iværksat en
række tiltag med henblik på at imødekomme In-
tern Revisions konklusion vedr. underretningsfor-
pligtelse af skyldner, inden krav oversendes til
3
Produktionsforum 28.2.2011 Side 185 af 221
UKS
Side
430
U
K
S
J.nr., emne og berørte Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
enheder rapporterne
inddrivelse.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
Kim Bak orienterer om, hvorvidt projekt SKAT som
fordringshaver har løst hele problemstillingen
vedr. rykkerskrivelser.
J.nr. 09-067221
SKATs overholdelse af
almindelige principper for
sagsbehandling
Berørte enheder:
Jura og Samfundsøko-
nomi
Borger og Virksomhed
Regionerne
Intern Revision har konstateret, at det i Kon-
cerncentret umiddelbart har været vanskeligt at
få klarlagt kompetence og ansvarsfordeling,
herunder Koncerncentrets rolle i relation til
driftsenhederne.
Ligeledes har Intern Revision konstateret væ-
sentlige fejl og mangler i flere af de reviderede
afdelingernes interne kontroller og sags-
afgørelser.
IR har endvidere bl.a. konstateret:
x At der i Koncerncentret ikke systematisk fo-
retages målinger/evalueringer af driftsenhe-
dernes overholdelse af formalia.
x At kvalitetssikringen er forskelligartet af-
hængig af opg., traditioner, uddannelse mv.
Intern Revision anbefaler, at SKAT løbende har
fokus på at forbedre kvalitetssikringen i overhol-
delse af almindelige principper for sagsbehandling.
Dette kan evt. ske ved at skabe det fornødne
grundlag for, at de interne kontroller på området
udføres og rapporteres så ensartet og så korrekt
som muligt, evt. med højere grad af central ledel-
sesmæssig opfølgning og evaluering.
Intern Revision er bekendt med, at SKAT har
iværksat en proces, som skal sikre en ensartet
udførelse og opfølgning på den interne kvalitets-
sikring, som involverer risikokoordinatorer og de
regionale ledelser med afrapportering til Produkti-
onsforum. Effekten af den nye proces er ikke slået
fuldt ud igennem endnu i driftsenhederne, men
B&V har tilkendegivet, at SKAT om nødvendigt vil
justere processen.
Produktionsforums konklusion d. 21.6.2010
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 21/6 2010. Det blev besluttet at nedsætte en
arbejdsgruppe med Søren V. Christensen som
formand. Arbejdsgruppen har til formål at sikre, at
SKAT fremover arbejder ud fra en best practice
med henblik på at minimere fejl og mangler i
sagsafgørelserne. Produktionsforum lægger stor
vægt på, at der skal være et særligt fokus på at få
udrullet og implementeret arbejdsgruppens be-
skrivelser/modeller i hele organisationen.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
Arbejdsgruppen færdiggjorde i december 2010 en
analyserapport om problemområder i forhold til de
formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste
at årsagerne til problemerne på området (baseret
på interviews bredt i organisationen), bl.a. er:
x Manglende/uensartet ledelsesmæssigt fokus.
x Manglende kompetencer.
x Manglende præcision i arbejdsbeskrivelser.
x Manglende overblik over hjælpeværktøjer og
sparringsmuligheder.
x Mangler i hjælpeværktøjer, bl.a. standardtekst.
x Manglende helhedstænkning.
x Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.
På baggrund af rapporten blev der den 25. januar
2011 fremlagt nogle fremadrettede løsningsforslag
for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager.
Styregruppen gav bemærkninger til forslagene og
herefter grønt lys til at arbejde videre med dem.
Der arbejdes pt. på at konkretisere/udvikle disse
løsningsforslag mhp. forelæggelse for styregrup-
pen den 21. marts 2011. Herefter sendes forsla-
gene i høring i Kundeserviceudvalg og Indsatsud-
valg, inden de forelægges Produktionsforum den
2. maj 2011.
4
Produktionsforum 28.2.2011 Side 186 af 221
UKS
Side
431
U
K
S
J.nr., emne og berørte Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
enheder rapporterne
J.nr. 09-114119
Revision af dele af ind-
tægtsområderne person-
skatter og miljøafgifter i
Statsregnskabet for 2009
Berørte enheder:
Sagscenter Erhverv
Sagscenter Person
Revision af dele af indtægtsområderne miljøaf-
gifter og personskatter i Statsregnskabet 2009
resulterer i en samlet bedømmelse, som er ikke
helt tilfredsstillende.
Det er Intern Revisions vurdering, at der er
mangler i rigtigheden af udvalgte indtægter i
Statsregnskabet 2009, idet Sagscenter Erhverv
ikke i tilstrækkeligt omfang foretager foreløbige
fastsættelser af manglende CO2-angivelser
(manglende fuldstændighed). Dette kan medfø-
re, at debitormassen ikke er retvisende.
Da de konstaterede fejl (ansatte foreløbige fast-
sættelser og de manglende foreløbige fastsæt-
telser) anses at være af mindre væsentlig om-
fang, er det Intern Revisions overbevisning, at
de udvalgte dele af indtægtsområderne miljøaf-
gifter og personskatter er rigtige.
Det er Intern Revisions vurdering, at der er
mangler i etableringen af forretningsgange og
interne kontroller i henholdsvis Sagscenter Er-
hverv og Sagscenter Person. Disse skal i videst
muligt omfang sikre, at dispositionerne omfattet
af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse
med love og andre forskrifter samt med indgåe-
de aftaler og sædvanlig praksis.
Følgende mangler er konstateret:
x Der er ingen interne kontroller, der sikrer, at
der foretages foreløbige fastsættelser af
CO2-afgifter (og andre punktafgifter) i
punktafgiftscentrene i Sagscenter Erhverv i
2009 (Indsats i 2010).
x Der er risiko for, at skatteberegningerne fo-
retaget af dødsboafdelingerne i Sagscenter
Person ikke er registreret i SAP38 på konto
1242, idet der ikke sker en automatisk ind-
beretning af skatteberegningen efter døds-
boskattelovens § 30 via SKAT Ligning.
Intern Revision anbefaler:
x at der fastlægges en procedure for, hvor hur-
tigt der skal initieres en foreløbig fastsættelse
ved manglende angivelse af punktafgifter ge-
nerelt
x at der oprettes interne kontrolpunkter til sik-
ring af, at der løbende sker ansættelse af fo-
reløbige fastsættelser for de ikke modtagne
angivelser.
Sagscenter Erhverv bemærker i sit høringssvar, at
den gældende procesbeskrivelse for Syddanmark
er ved at blive ajourført, og når dette arbejde er
fuldført, vil det blive forelagt de øvrige regioner
med henblik på at få etableret en ensartet lands-
dækkende best practice på området.
De er enige i anbefalingen af, at der bør fastlæg-
ges en procedure for, hvor hurtigt der skal initie-
res en FF’er ved manglende angivelser af punktaf-
gifter generelt. Det optimale vil være, at et tidl.
fremsat forslag om at etablere et IT-system, som
automatisk danner FF’ere til virksomheder i lighed
med A-skat og moms, gennemføres.
Sagscenter Person bemærker, at det anbefales, at
skatteberegningen på dødsboområdet fremover
foretages, så der sker en automatisk overførsel af
data fra SKAT Ligning til slut-systemet.
Produktionsforums konklusion d. 25.10.2010
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 25/10 2010.
Produktionsforum besluttede på mødet d. 11/10
2010 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal
finde de mest optimale og ressourcesparende
løsninger på dødsbobeskatningsområdet, og at der
skal udarbejdes et projektoplæg til Udviklingsfo-
rum vedr. et IT-system til dødsboskatteberegnin-
gen.
På punktafgiftsområdet besluttede Produktionsfo-
rum at oprette et midlertidigt internt kontrolpunkt
til sikring af, at der løbende sker ansættelse af
FF’ere for de ikke modtagne angivelser.
Endvidere tilsluttede Produktionsforum, at den
opdaterede procesbeskrivelse for Syddanmark
forelægges de øvrige regioner mhp. at sikre ens-
artede landsdækkende processer. Produktionsfo-
rum fandt, at yderligere IT-understøttelse i relati-
on til FF’erne bør undersøges nærmere.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
I Udviklingsforum d 13. januar 2011 blev det be-
sluttet, at set i lyset af den samlede ressource- og
5
Produktionsforum 28.2.2011 Side 187 af 221
UKS
Side
432
U
K
S
J.nr., emne og berørte Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
enheder rapporterne
økonomiske situation kan indstillingen om at
igangsætte et udviklingsinitiativ på dødsbobeskat-
ningsområdet ikke godkendes. Udviklingsforum
anbefaler, at man sikrer sig, at flere end en per-
son er kvalificeret til at vedligeholde regnearket,
og at der sikres en proces, hvor der bliver taget de
nødvendige backup foranstaltninger.
På et møde mellem Dødsboenheden og IT Koncern
er det drøftet, at et maskinelt dødsboskattebereg-
ningssystem kan etableres som en tastselv løs-
ning, og man har drøftet muligheden for at digita-
lisere grundlaget for skatteberegningen, herunder
at digitalisere åbningsstatus og årsopgørelse. IT
har undersøgt økonomien og indtil videre fået
bekræftet, at midler alene til et maskinelt skatte-
beregningsprogram ikke vil kunne imødekommes
grundet anden prioritering af midler. Endvidere er
det bekræftet, at projektet vedr. digitalisering af
grundlaget opfylder betingelserne for at være
omfattet af loven om digitaliserede adgange og
dermed opfattet af projektet årsopgørelse 2011.
Hermed skønnes det også, at problemerne vedr.
skatteberegningsdelen løses fuldt ud, da data-
grundlaget er den primære årsag til beregnings-
fejl.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsen-
tanter fra Koncerncentret og regionerne, som skal
undersøge mulighederne for et system, der auto-
matisk kan danne FF’ere på punktafgifterne. Ar-
bejdsgruppen har sit første møde d. 10. marts
2011 og har bl.a. til opgave at udarbejde en krav-
specifikation til brug for indhentelse af omkost-
ningsskøn.
Punktafgiftsafdelingerne har længe drøftet etable-
ringen af interne kvalitetssikringspunkter på de ca.
40 punktafgifter til sikring af, at der løbende sker
ansættelse af FF’ere for ikke modtagne angivelser.
Vurderingen er imidlertid, at de mange ekstra
kvalitetssikringspunkter vil være meget tidskræ-
vende i forhold til udbyttet heraf. Man anbefaler,
at der hurtigt etableres ovennævnte system, der
automatisk kan danne FF’ere på punktafgifter, og
man efterfølgende samler opgaven vedr. FF’ere på
punktafgifter i Regnskab.
6
Produktionsforum 28.2.2011 Side 188 af 221
UKS
Side
433
U
K
S
J.nr., emne og berørte Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
enheder rapporterne
J.nr. 09-131275
Revision af journalsy-
stemernes anvendelse i
udvalgte enheder i SKAT
Berørte enheder:
Ejendomsvurderingen
Indsats i Midtjylland
Indsats i København
Det er Intern Revisions vurdering, at journalsy-
stemers anvendelse i de udvalgte enheder i
SKAT er ikke helt tilfredsstillende. Der er ikke
etableret interne kontroller i hverken Ejendoms-
vurdering eller Indsats, der sikrer, at afgørelser
er journaliseret efter centralt udmeldte retnings-
linier i SKAT. Journalisering af afgørelser indgår
ikke i risikoanalysen for 2009 i hverken Ejen-
domsvurdering eller Indsats.
Der er ikke udarbejdet forretningsgange speci-
fikt vedrørende anmodninger om aktindsigt i
Ejendomsvurdering. I Indsats i Region Midtjyl-
land fortsættes med at følge tidligere udmeldte
koncepter, der blev vedtaget i organisationen før
1.1.2009, idet der henvises til notatet af
28.1.2008: "Et praktisk værktøj til indsatsmed-
arbejderne". Med hensyn til journalisering frem-
går det "...at fra 11. december 2007 skal alle
indsatssager journaliseres i KMD Skat Ligning". I
Indsats i Region København eksisterer en ledel-
sesmæssig beslutning fra januar 2007 således,
at der ikke foretages scanning af ind- og udgå-
ende post til SKAT Ligning.
Skattedirektøren for Indsats, Region København
bemærker, at den ledelsesmæssige beslutning
fra 2007 er blødt op, og i dag foretages der
scanning til SKAT Ligning i stigende omfang.
Indgående post fordeles til afdelingsleder, som
herefter fordeler til sagsbehandler, der efterføl-
gende har ansvar for at scanne brevet ind i KMD
Skat Ligning. Anmeldelser scannes ind og gem-
mes i Captia.
I Ejendomsvurdering er der vedtaget en fælles
journaliseringsoversigt. Journalisering af klage-
sager og genoptagelsessager sker ikke ensartet i
hele den landsdækkende enhed, idet 5 ud af 9
vurderingsafdelinger udelukkende journaliserer
klagesager i KMD VUR og således ikke i Captia.
Halvdelen af de udtagne genoptagelsessager er
ikke journaliseret i Captia.
Skattedirektøren for Ejendomsvurdering be-
mærker ved seneste høring ultimo 2010, at alle
9 vurderingsafdelinger som udgangspunkt jour-
Intern Revision anbefaler
x at Jura og Samfundsøkonomi vurderer aspek-
tet omkring autentiske brevkopier, jf. "Folke-
tingets Ombudsmands beretning 2008".
Skattedirektøren for Ejendomsvurdering bemær-
ker, at han er enig i anbefalingen om, at Jura og
samfundsøkonomi bør vurdere aspektet omkring
autentiske brevkopier. Han henviser til, at Ju-
stitsministeriets vejledning om forvaltningsloven
(vejledning nr. 11740 af 4. december 1986) i
punkt 99 fastslår, at aktindsigt kan gives i form af
"udlevering af afskrift eller fotokopi". Ejendoms-
vurderingens hidtidige praksis om at give aktind-
sigt i systemgenererede dokumenter ved at udle-
vere en tilrettet genudskrift af dokumentet fra
KMD VUR er således i overensstemmelse med
Justitsministeriets vejledning på området.
I svaret fra Jura og Samfundsøkonomi, hvoraf det
fremgår, at ...."det er Jura og Samfundsøkonomis
opfattelse, at der skal foreligge en elektronisk kopi
af den udskrevne afgørelse med maskinel angivel-
se af sagsbehandlerens navn, for at Ombudsman-
dens opfattelse af autentisk kopi kan anses for
opfyldt".
Skattedirektøren for ejendomsvurdering bemær-
ker, at han finder det hensigtsmæssigt, at de
videre drøftelser om tilrettelæggelsen af arbejds-
processerne i Ejendomsvurdering foregår mellem
procesejer (Afregning Person), Jura og Samfunds-
økonomi og Ejendomsvurdering.
Skattedirektøren for Indsats, København bemær-
ker, at det er vedtaget, at al post til SKAT Køben-
havn og alle dokumenter / afgørelser fremover
scannes til de respektive systemer.
Produktionsforums konklusion d. 14.2.2011
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten
d. 14/2 2011, og noterede at SKAT København har
vedtaget, at alle dokumenter og afgørelse scannes
til de respektive systemer. I SKAT Midtjylland blev
det allerede i 2007 meldt ud, at alle indsatssager
journaliseres og afsluttes i KMD SKAT Ligning.
SKAT Midtjylland anser ikke området for et risiko-
område og finder således ikke, at der er behov for
et internt kvalitetssikringspunkt. Der udestår fort-
sat en afklaring mellem Midt- og Sydsjælland og
Jura og Samfundsøkonomi om ”autentiske brevko-
pier”, og det blev aftalt, at det skal afklares inden
d. 28.2.2011.
Opfølgning i Produktionsforum d. 28.2.2011
Kim Bak giver en status på mødet mht. drøftelser-
ne med Jura og Samfundsøkonomi.
7
Produktionsforum 28.2.2011 Side 189 af 221
UKS
Side
434
U
K
S
8
J.nr., emne og berørte
enheder
Intern Revisions konklusion Intern Revisions anbefalinger Produktionsforums behandling af revisions-
rapporterne
naliserer i Captia, men at 5 afdelinger indtil
2010 udelukkende journaliserede klagesager i
KMD VUR.
I Indsats Midtjylland henvises til den centralt
udmeldte retningslinie, at fra 11. december
2007 skal alle indsatssager journaliseres i KMD
Ligning (nu SKAT Ligning). I Indsats København
er udmeldt centralt, at der ikke foretages scan-
ning af ind- og udgående post til SKAT Ligning.
I Ejendomsvurdering kan en anmodning om
aktindsigt udelukkende besvares fyldestgørende
i 20 % af sagerne, mens en anmodning om
aktindsigt kan besvares fyldestgørende i 84 %
af de udtagne sager i Indsats.
Det fremgår af "Folketingets Ombudsmands
beretning 2008", at "retssikkerhedsmæssige,
bevismæssige og ordensmæssige hensyn inde-
bærer at en forvaltningsmyndigheds udgående
breve i en afgørelsessag, herunder selve afgø-
relsen, underskrives og opbevares i autentisk
kopi". Gennemgangen af de udtagne sager i
Ejendomsvurderingen viste, at der i 80 % af
sagerne mangler ét eller flere systemgenererede
sagsakter.
Produktionsforum 28.2.2011 Side 190 af 221
UKS
Side
435
U
K
S
Beslutningsprotokol for Produktionsforum d. 28. februar 2011
Deltagere: Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Richard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sø-
rensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
02 28
1. Oplæg til ny ledel-
sesrapport i 2011.
Produktionsforum godkendte oplægget til ledelsesrapporten i 2011, der dels består
af kort månedlig ledelsesrapport og en mere udførlig perioderapport pr. 30.4, 31.8
og 31.12. Det blev aftalt, at ledelsesrapporten gennemgås på det kommende møde i
hhv. Kundeserviceudvalget og Indsatsudvalget med henblik på at sikre ejerskab til
de enkelte mål og succeskriterier og sikre, at skattedirektørerne har opfølgningen ind
under huden. Produktionsforum drøftede endvidere vigtigheden af, at der kan følges
op på omdisponering af ressourcer og korrigerende handlinger i løbet af året. Det vil
komme til at fremgå tydeligt af ledelsesrapporterne.
Steffen Normann
Hansen
Oplægget til ledelsesrapport for 2011
gennemgås på det kommende møde i
Kundeserviceudvalget d. 17/3 og
Indsatsudvalget d. 31/3.
2011
02 28
2. Straksafklaring og
ressourceoptimering i
Kundecenter Person.
Jesper Kiholm Andersen og Jette Rohden, Syddanmark deltog under punktet. Pro-
duktionsforum godkendte, at Syddanmark får adgang til at straksafklare telefoniske
henvendelser i højere grad end tilfældet er i dag. I første omgang skal det alene om-
fatte de såkaldte tidsneutrale områder, dvs. simple opgaver/henvendelser der ikke
tager længere tid, end hvad selve viderestillingen af selve samtalerne tager. Det
skønnes, at der er ca. 15-20 oplagte opgaveområder i denne kategori. Syddanmark
præsenterer senere på året en opgørelse over effekten/gevinsten af straksafklaringen.
Det blev endvidere besluttet, at de ikke-tidsneutrale opgaver skal afvente de strategi-
ske drøftelser på kundeserviceområdet og indgå i Kundeserviceudvalgets oplæg til
strategiske overvejelser på området.
Produktionsforum tog afrapporteringen vedr. ressourceoptimering i Kundecenter
Person til efterretning. Det blev aftalt, at indholdet af rapporten indgår i de strategi-
ske drøftelser på kundeserviceområdet.
Karin Bergen Syddanmark præsenterer senere på
året en opgørelse over effek-
ten/gevinsten ved straksafklaringen
for Produktionsforum.
2011
02 28
3. Modernisering af
fejl- og adviskoder i
SLUT-systemerne.
Anne V. Larsen, Syddanmark deltog under punktet. Produktionsforum tog sanerin-
gen af fejl- og adviskoderne iht. anbefalingerne i rapporten til efterretning. Endvide-
re var der tilslutning til, at der oprettes en koordinationsgruppe (med styring i Syd-
danmark), da det er vigtigt at fastholde det overblik, som projektet har fået frem.
Produktionsforum fandt det hensigtsmæssigt, at man løber de tilbageværende fejl-
og adviskoder igennem med en bærende strategi-tankegang mhp. at undersøge, om
det er muligt at foretage en endnu større oprydning i koderne.
Karin Bergen Nej.
03-03-2011 Side 1 af 3
Produktionsforum 2010-2013 Side 78 af 213
UKS Side 436
U
K
S
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
02 28
4. Evaluering af le-
delsesudvalg.
Produktionsforum godkendte, at der gennemføres en evaluering af de 5 ledelsesud-
valg ved hjælp af spørgeskema i marts/april 2011. Evalueringen tager ikke alene
sigte på de enkelte udvalg, men skal også tilvejebringe en tværgående evaluering af
de 5 udvalg. Den samlede evaluering skal sikre effektive beslutninger på produk-
tionsområdet og forventes at blive forelagt Produktionsforum d. 2. maj 2011.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
2011
02 28
5. Opfølgning på
kritiske revisionsrap-
porter i 2009/10.
Produktionsforum gennemgik opfølgningen på følgende revisionsrapporter:
a. Provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat.
b. Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne.
c. Revision af restancesager, der overføres til inddrivelse i RIS.
d. Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser.
e. SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling.
f. Dele af indtægtsområderne personskatter (dødsboskat) og miljøafgifter.
g. Journalsystemernes anvendelse af udvalgte enheder i SKAT.
Produktionsforums bemærkninger indgår i en samlet opfølgning til brug for kvar-
talsrapportering til departementschefen og det kommende møde i Revisionsudvalget
ultimo marts 2011.
Steffen Normann
Hansen,
Jens Sørensen og
Kim Bak
Jens Sørensen udarbejder opfølg-
ningsnotat vedr. a), mens Kim Bak
udarbejder opfølgningsnotater vedr.
d) og g).
2011
02 28
6. Genoptagelse af
sager vedr. fritagelse
af skattetillæg.
Det er konstateret, at der er manglende sikker viden om, og hvornår SKAT har mod-
taget en given selvangivelse for indkomståret 2009. Produktionsforum godkendte
derfor, at SKAT af egen drift genoptager de sager, hvor en anmodning om fritagelse
for skattetillæg er begrundet i, at selvangivelsen for 2009 er indsendt eller afleveret
rettidigt, og der er formodning for, at selvangivelsen rent faktisk er indgivet rettidigt.
Sagscenter Erhverv iværksætter håndteringen af genoptagelse af sager som beskre-
vet i procesbeskrivelsen. Der var endvidere tilslutning til, at der fremadrettet udar-
bejdes en procesbeskrivelse for fremtidig løsning af problemstillingen.
Lars Møller
Madsen
Nej.
2011
02 28
7. Udlæg i aktiver på
baggrund af R75
udsøgning.
På personinddrivelsesområdet skal der årligt tages stilling til, efter hvilke kriterier og
beløbsgrænser, der skal ske udsøgning af formueoplysninger for restanter, der skyl-
der end 50.000 kr. i KMD. Inddrivelsescentret har opstillet 2 modeller, men da mo-
dellerne ikke har været drøftet i Inddrivelsesudvalget, besluttede Produktionsforum
at videreformidle materialet til Inddrivelsesudvalget med henblik på, at de træffer
beslutningen og implementerer modellen. Produktionsforum skal ikke efterfølgende
have forelagt Inddrivelsesudvalgets beslutning.
Kim Bak Inddrivelsesudvalget vælger en af de
to beskrevne modeller, evt. ved
skriftlig høring, og iværksætter der-
efter processen for videre behandling
af de udsøgte sager.
03-03-2011 Side 2 af 3
Produktionsforum 2010-2013 Side 79 af 213
UKS Side 437
U
K
S
03-03-2011 Side 3 af 3
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
02 28
8. Status på imple-
mentering af for-
dringshaveropgaven.
Kort mundtlig status på implementeringen af fordringsopgaven vedr. betalingsaftaler
og indsigelser mod krav.
Jens Sørensen Nej.
2011
02 28
9. ABT projektet –
justering af projektets
styregruppe.
ABT fonden har forlænget projektperioden med 1 år. Produktionsforum godkendte
den kommende bemanding af SKATs deltagere i projektets styregruppe.
Steffen Normann
Hansen
Indsatsudvalget og Kundeserviceud-
valget udpeger en direktør/viceskat-
tedirektør for hhv. Indsats og Kunde-
service til projektets styregruppe.
2011
02 28
10. Årsopgørelsen
2010.
Kort status på årsopgørelsen 2010 og de afledte effekter af skattereformen. Richard Hanlov Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 80 af213
UKS Side 438
U
K
S
SKATrEMII\IISTERIET
Til direktionen
Intern Revisions risikobillede for 2011
Indledning
Intern Revision er i gang med planlægningen af revisionsaktiviteterne for 2011 .
Revisionsarbejdet for finansåret 2011 påbegyndes omkring 1. juni 2011 og skal
være afsluttet med beretning og erklæring inden udgangen af maj 2012.
Målet med dette planlægningsarbejde er at designerevisionsaktiviteter, der med
færrest mulige revisionshandlinger gør det muligt for Intern Revision - og i sid-
ste ende Rigsrevisionen - at opnå et revisionsbevis, der giver grundlag for at
konkludere i forhold til den samlede revisionsopgave.
En forudsætning for tilrettelæggelse af sådanne effektive revisionsaktiviteter er,
at Intern Revision besidder et indgående kendskab til virksomheden - Skattemi-
nisteriet/SKAT - og de vilkår virksomheden drives under.
I tilknytning hertil skal Intern Revision, ifølge Rigsrevisionens revisionsstandard
forårsrevision, opnå forståelse af, hvordan virksomhedens ledelse identificerer
risici i forhold til regnskabsaflæggelsen, årsrapporten, dispositionernes lovlighed
og varetagelsen af skyldige økonomiske hensyn, samt hvordan ledelsen vurderer
sandsynligheden for, at risiciene vil indtræffe, og hvordan ledelsen i givet fald
vil håndtere dem.
Dette er baggrunden for, at det i "Opfølgningsprocedure for Intern Revisions
rapporter i Skatteministeriet"; er fastsat, at revisionschefen i årets første kvartal
deltager i et punkt på et direktionsmøde, hvor direktionen og Intern Revision
præsenterer hver sit risikobillede for Skatteministeriet for indeværende år. Det
forudsættes, at risikobillederne drøftes og afstemmes.
Efter det er aftalt, at undertegnede deltager i et dagsordenpunkt på direktionsmø-
det den 16. marts 2011 præsenteres i det følgende Intern Revisions risikobillede
for 2011, som det ses på nuværende tidspunkt.
Notat
Intern Revision
1o. marts 2011
J.nr.1 1-039443
Side 1 / 7
UKS Side 439
U
K
S
Udgangspunkt og disposition
Udgangspunktet for Intern Revisions risikobillede er, at Skatteministeriet/SKAT
dels skal leve op til de love og regler, der gælder for administrationsområdet -
herunder sikre regnskabets rigtighed - og dels indfri de mål, som er opstillet i
Finansloven for 2011.
Finanslovens mål - der vedrører skattegab, borgertilfredshed, virksomhedstil-
fredshed samt restanceinddrivelse - har været uændret gennem flere år og må
forventes også at være uændret de kommende år - dog bortset fra restancemåle-
ne.
Set ud fra Intern Revisions synsvinkel er den overordnede udfordring for SKATs
ledelse at leve op til de nævnte mål i Finansloven år efter år med sikker og lov-
medholdelig drift på trods af, at personalestyrken må forudses reduceret yderli-
gere i størrelsesordenen 1.200 årsværk.
Selvom fokus overordnet retter sig mod produktionen, eftersom det er her måle-
ne er opstillet, ligger udfordringen primært på udviklingssiden, idet det er her
løsningerne til at kunne spare de mange årsværk ligger.
Risikobilledet er opdelt i følgende afsnit
1. Produktion
2. Udvikling
3. Særligt vedrørende overtallighed
4. Andre forhold
Ad 1 - Produktionen
I dette afsnit beskrives forhold, som selvstændigt indebærer risici vedrørende
produktionen, dvs. uafhængigt af de forhold, som følger af risici vedrørende
eventuel for lav udviklingshastighed.
Restancemåltal - kurven skal knækkes i 2011
Det højst prioriterede produktionsområde i 2011 er at "knække kurven" på re-
stanceområdet. Det betyder ifølge Handleplan på inddrivelsesområdet , at stig-
ningen i de offentlige restancer skal vendes i 2011, så der ved udgangen af 2011
kan påvises en reel nedgang i de offentlige restancer. Et mere konkret mål herom
er fastsat i Virksomhedsplan 2011, hvor der også er redegjort for, hvilke yderli-
gere aktiviteter, der skal føre til at målet nås.
Som det også anføres i Virksomhedsplan 2011, er der en række umiddelbare
risici for, at målet ikke kan nås og flere kan nævnes - eksempelvis at de nytilfør-
te 150 årsværk kompetencemæssigt ikke når et tilstrækkeligt kompetenceniveau
så betids, at de kan bidrage med den ønskede effekt i 2011.
Side 2/7
UKS Side 440
U
K
S
Men taget i betragtning, at der hviler kritiske øjne på SKAT fra Folketinget,
Rigsrevisionen, KL m.fl. med hensyn til at kunne klare den offentlige inddrivelse
tilfredsstillende, og at den af skatteministeren initierede Handleplan på inddrivel-
sesområdet er fremstillet som løsningen til at vende den negative udvikling, an-
ses det for givet, at der hen over året vil blive taget de nødvendige ledelsesmæs-
sige initiativer, for at målet nås og "kurven knækkes". Dog er der i Virksom-
hedsplan 2011 taget forbehold for, at lavkonjunkturen kan medføre, at restancer-
ne stiger, uanset hvor godt SKAT gør sit arbejde.
Spørgsmålet er blot, hvad disse tiltag i givet fald kommer til at gå ud på. Hvis det
bliver nødvendigt at tilføre yderligere ressourcer - som det var tilfældet i forbin-
delse med forældelsesafbrydelsesopgaven i efteråret 2010 - ser Intern Revision
en reel risiko for, at produktionen ikke nås på de områder, hvorfra ressourcerne
hentes og/eller det kommer til at gå ud over kvaliteten af opgaveløsningen - eller
endnu værre - manglende overholdelse af lovgivning og/eller anden regelgiv-
ning. Alle områder er ressourcemæssigt presset i forvejen.
Med hensyn til den del af det restancereducerende arbejde, som tænkes gennem-
ført som fordringshaveropgaver i Kundeservice - bl.a. i form af fordringshaveraf-
taler - ser Intern Revision en række risici, dels som følge af, at disse opgaver
overføres fra Inddrivelse til Kundeservice uden, at der samtidig følger relevante
kompetencer med, og dels fordi snitfladerne mellem fordringshaverdelen og Ind-
drivelse kan skabe uhensigtsmæssigheder. Fordringshaverdelen understøttes ikke
systemmæssigt, men foregår hovedsageligt fra et inddrivelsessystem.
Skattegabet
I en tid, hvor statens indtægter vanskeligt slår til til dækning af statens udgifter,
vil der sandsynligvis være øget politisk fokus på, at SKAT magter at indrette sin
strategi og ressourceanvendelse, således at skattegabet for borgere og virksom-
heder holdes på et acceptabelt niveau. Tilsvarende udtrykker oppositionen ofte
skepsis med hensyn til, om SKAT magter at sikre statens indtægter med det fal-
dende personaleantal. Denne skepsis forstærkes i en periode med lavkonjunktur,
hvor der er risiko for, at nogle borgere og virksomheder, som følge at en trængt
økonomi, vælger at underdeklarere.
Da skattegabets størrelse kun beregnes en gang pr. år, vil den løbende presseom-
tale af SKATs indsatsvirksomhed være den væsentligste opinionsdanner blandt
politikere og befolkningen i øvrigt. Dette ses bl.a. med hensyn til multinationale
selskabers skattebetaling i Danmark - eller mangel på samme. Det indgår i
SKATs bærende strategi at være meget synlig i pressen vedrørende indsatsarbej-
det, hvilket også er lykkedes.. Presseomtalerne vedrører som oftest, at SKAT i
forbindelse med kontrolaktioner har haft store fangster. Sådanne omtaler kan
læses med to forskellige sæt briller, enten at SKAT er på mærkerne for at afsløre
snyderier der, hvor disse forekommer, eller at uanset hvad SKAT tager fat på,
viser der sig snyderier i stort omfang, hvilket vil sige, at skattemoralen i Dan-
mark er faldende.
Side 3 /7
UKS Side 441
U
K
S
En af de mere sikre målinger på skattemoralen er de complianceundersøgelser
SKAT foretager. Ifølge Intern Revisions informationer vil resultatet af den senest
foretagne complianceundersøgelse snart foreligge. Skulle dette resultat vise en
forværring i efterretteligheden, er der risiko for at den politiske skepsis med hen-
syn til SKATs evne til at fastholde skattegabet på et lavt niveau, vil blive for-
øget..
Den omtalte politiske skepsis vil trække i retning af et øget fokus på indsatsop-
gaven, herunder mulighederne for at tilføre opgaven flere ressourcer.
Som beskrevet ovenfor vedrørende restancemåltallene forekommer det proble-
matisk at allokere ressourcer fra andre opgaver, da alle områder i forvejen er
ressourcemæssigt trængte.
Borger- og virksomhedstilfredsheden
Borger- og virksomhedstilfredsheden har i løbet at det seneste års tid været under
pres på de fleste betjeningsområder, hvilket må formodes at skyldes den trængte
ressourcesituation. Emnet er nærmere omtalt nedenfor under "Kanalstrategien ".
Andre forhold
Det er en løbende udfordring for regionerne at finde løsninger til at få opgaverne
løst under stadigt faldende personalenormeringer. Denne udfordring har i tidlige-
re år været af forskellig størrelse fra region til region. Nogle regioner har praktisk
talt ikke haft nogen overtallighed, mens andre har haft en meget stor overtallig-
hed. Regioner med stor overtallighed har haft mulighed for at lade noget af over-
talligheden indgå i den almindelige produktion, og har som følge heraf ikke helt
været underkastet de samme ressourcemæssige vilkår som andre regioner. Denne
mulighed foreligger ikke mere, idet de 479 overtallige årsværk i 2011 skal an-
vendes på nogle nærmere angivne opgaver. Visse afdelinger i disse regioner skal
altså - ud over den almindelige ressourcenedgang fra 2010 til 2011 - bære en
yderligere nedgang som følge af tidligere års overforbrug.
Ad 2 - Udvikling
Som allerede omtalt er den knappe faktor med hensyn til at nå målene i Finans-
loven umiddelbart personaleressourcer. Nøglen til, at SKAT kan klare sig med
stadigt færre medarbejdere, er en effektivisering og omlægning af den måde op-
gaverne løses på i form af udvikling på en række områder. Opgaven for SKAT er
at få sig indrettet således, at det er muligt år efter år at løse opgaverne tilfredsstil-
lende med de tildelte personaleressourcer, som i 2013 tæller ca.6.500 årsværk..
Intern Revision ser en risiko for, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad opnår bespa-
relser i form af reducering af årsværk på områder, hvor der er iværksat effektivi-
seringstiltag.
I SKATs åbningsbalance over effektiviseringstiltag har SKAT pt. ikke fundet de
besparelser i årsværk frem mod 2013, som er nødvendige. Det fremgår af åb-
ningsbalancen, at der er en række ydelser, hvor der frem til 2013 er særlige ud-
Side4 /7
UKS Side 442
U
K
S
fordringer enten fordi, der ikke er effektiviseringstiltag, som sikrer den forvente-
de effektivisering (if. dimensioneringen) eller fordi der er forbrugt for lidt på en
ydelse, selvom der netop for denne ydelse var dimensioneret med en ressource-
investering.
Direktionen har vurderet effektiviseringsområdet som strategisk kritisk, og den
samlede vurdering af den strategiske målsætning er rød.
Hvis ikke udviklingstiltagene medfører en løbende effektforbedring, som mindst
svarer til effektnedgangen som følge af reduktionen afpersonalestyrken, vil
presset til stadighed øges i de enkelte afdelinger. Følgelig er der risiko for, at
medarbejderne bliver presset, og dermed kommer i risiko for at få stress. Endvi-
dere er der risiko for manglende produktionsopfyldelse eller at regionerne inden
for enkeltområder vælger at administrere i strid med love og regler.
Virksomhedsplanen for 2011 indeholder målsætninger om at bringe SKAT i den
rigtige retning med hensyn til at skabe effektiviseringer som modvægt til res-
sourcenedgangen, men det er vanskeligt at overskue, om hastigheden i effektivi-
seringerne er tilstrækkelige til at bringe SKAT i en stabil produktionssituation i
2013.
I det følgende omtales nogle af de igangværende initiativer til ressourcebesparel-
ser.
Systemmoderniseringen
Den planlagte systemmodernisering skal bære en stor del af den nødvendige ef-
fektivisering. Systemmoderniseringen er endvidere en del af bevillingsforudsæt-
ningerne for reduktion af dimensioneringen i SKAT i perioden 2005 - 2013.
Det har vist sig, at de enkelte dele i systemmoderniseringsprogrammet har måttet
udskydes flere gange, hvilket sætter produktionen under pres. Senest er EFI på
ny blevet udskudt til 2012, hvilket betyder, at den personalereducerende og op-
gaveeffektiviserende virkning, som EFI er tiltænkt, udebliver i 2011.
Regeringens genopretningsplan indebærer, at der ikke må være stigning i de of-
fentlige udgifter frem mod 2013. For SKAT betyder det bl.a., at der ikke kan
iværksættes yderligere systemmodernisering, da de eksisterende projekter er for-
sinket og der skal tilføjes ekstra ressourcer til færdiggørelse af disse projekter.
I efteråret 2011 forventes DMR og Ekko implementeret, hvilket forventes at ha-
ve en vis personalereducerende virkning, som dog næppe når at komme til ud-
tryk i væsentlig omfang i 2011. Til gengæld er der i lighed med implementerin-
gen af øvrige systemer en risiko for produktionsnedgang i en periode, reduktion
af borgertilfredsheden og risiko for manglende regeloverholdelse.
Det er uklart, i hvilket omfang systemmoderniseringen kan have betydning for
SKATs opfyldelse af sine målsætninger for 2013. SKAT har tidligere tilkendegi-
Side 5 /7
UKS Side 443
U
K
S
vet, at systemmoderniseringen var en af forudsætningerne for, at SKAT kunne nå
målene for 2013.
Kanalstrategien
Realisering af kanalstrategien er et af de 7 fokusområder i 2011, hvor bestræbe!-
.serne skal gå på at få flere borgere og virksomheder til at betjene sig selv ved at
anvende SKAT.dk - både i forbindelse med aflevering af oplysninger til skatte-
beregning (tastselv) mv. og ikke mindst i forbindelse med afklaring aftvivls-
spørgsmål. Målet er dels, at SKAT frigøres for at bruge ressourcer på at besvare
spørgsmål ad andre kanaler og dels at øge kundetilfredsheden.
Der synes at være et udtalt behov for at realisere denne no-touch strategi, idet
tilfredsheden blandt borgere og virksomheder i forbindelse med bl.a. telefonhen-
vendelser har været faldende i 2010 (indgår i Finanslovsmålene), hvilket eventu-
elt kan skyldes, at ressourceindsatsen i Kundecentrene ikke er tilstrækkelig til at
klare henvendelserne på tilfredsstillende måde.
En realisering afno-touch strategien kræver dels, at SKAT.dk forbedres og dels,
at det lykkes at vænne brugerne til at benytte hjemmesiden frem for at kontakte
SKAT telefonisk, pr. mail eller ved personlig henvendelse. Investeringen i en
forbedring af SKAT.dk vil formodentligt på kort og mellemlangt sigt kræve rela-
tivt mange ressourcer, som igen vil fragå ressourcerne til at indfri produktions-
målene.
Kompetencer
Dels det forhold, at SKAT har flyttet en del arbejdsopgaver geografisk i løbet af
de seneste par år og dels det forhold, at medarbejdere, der frigøres som følge af
de forskellige udviklingstiltag, skal oplæres i andre funktioner i SKAT, medfører
et stort behov for at efteruddanne et relativt stort antal medarbejdere.
Det bevirker dels, at de pågældende medarbejdere ikke er optimalt produktive i
en periode som følge af manglende kompetencer og dels, at de i et vist omfang
vil være fraværende fra produktionen for at opnå den nødvendige teoretiske ud-
dannelse.
Hertil kommer, at de årsværk, som bliver frigivet på grund af digitaliseringen
mv. ikke nødvendigvis besidder de kompetencemæssige forudsætninger, der skal
til, for at løse de tilbageblivende opgaver. Opgaverne er mere videntunge, og der
kan være risiko for, at disse ressourcer ikke evner at tilegne sig de kompetencer,
som er nødvendige for at løse de videntunge opgaver.
Ad 3 - Særligt vedrørende overtallighed
På Finansloven for 2011 har SKAT fået de nødvendige midler til at aflønne de
479 medarbejdere, som udgør overtalligheden. Den politiske forudsætning herfor
har imidlertid været, at de indsættes på nogle nærmere bestemte områder ud fra
Side 6/7
UKS Side 444
U
K
S
betragtningen om, at de pågældende skal løse opgaver ud over, hvad der i forve-
jen måtte forventes af SKAT
Det formodes derfor, at der skal kunne påvises selvstændige resultater med de
pågældende medarbejdere. Dette vil på visse områder - f.eks. Store selskaber -
kræve tilførsel af højtuddannede medarbejdere fra andre områder, hvilket igen
vil reducere produktionen på de områder, hvorfra de flyttes.
Ad 4 - Andre forhold
Som det fremgår af det foranstående, ser Intern Revision en risiko for, at nogle
arbejdsområder kan blive nødlidende på grund af ressourcemangel og at de regi-
onale ledelser kan føle sig foranlediget til gå på kompromis med såvel kvaliteten
i opgaveløsningen som overholdelsen af love og interne regler.
I den forbindelse er det efter Intern Revisions opfattelse væsentligt, at sådanne
(selvbestaltede) nødløsninger kommer til direktionens kendskab, således at der
kan tages de nødvendige helhedsorienterede beslutninger.
Intern Revision har i 2010 påvist tilfælde, hvor sådanne forhold ikke er bragt op i
ledelseshirarkiet.
Kjeld Rasmussen
Side? /7
UKS Side 445
U
K
S
Notat
J.nr.
Direktionsmøde den 16. marts 2011
Mødet holdes i direktionslokalet i Nicolai Eigtveds Gade kl. 9.00-12.00.
Afbud: Peter Loft
Mødeleder er: Otto Brøns-Petersen
Tilbagemelding på chefmøde: NEG: Otto Brøns-Petersen
Østbanegade: Jesper Skovhus Poulsen
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direkti-
onsmedl
em
Materiale Forventet
tidsforbrug
Åben del
1. Risikobillede – Revi-
sionschefen deltager
JSP 1. Forblad
2. Revisionsstrategi
2. Compliancerapporter SNH 1. Forblad
2. Compliancerap-
port
3. Årsrapport KJ 1. Forblad
2. Årsrapport
Faste punkter
4. Orienteringssager her-
under orientering fra
JUF, UFO og PROF
samt Folketinget mv.
1. Folketinget uge 10
2. Dagsorden PROF
3. Dagsorden JUF
4. SAU-liste
5. Eventuelt
Side 1 af 1
SKATl""EMINISTERIET
UKS Side 446
U
K
S
Side 1 / 1
Dagsorden for mødet i Produktionsforum
Mandag d. 28. marts 2011 kl. 9.30-12.30 – lokale 2201
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
1. Effektiviseringsarbejdet – proces for
effektiviseringsoverblik.
• Oplæg til drøftelse.
• Notat m/bilag.
45 Preben Kristiansen
(Birgitte Fisker og
Helle Hartmann deltager)
2. Model for afrapportering af finans-
lovsprojekter.
• Mundtlig præsentation. 15 Steffen Normann Hansen
3. Ny proces for ministerbetjening på
produktionsområdet.
• Oplæg til godkendelse.
• Proces for ministerbetjening.
15 Steffen Normann Hansen
4. Afrapportering af projekt ”SKAT
som fordringshaver”.
• Oplæg til drøftelse.
• Rapport m/bilag.
30 Kim Bak
5. Behandling af revisionsrapporter.
a. Fysisk kontrol landbrugsvarer.
b. Kommuneafregning.
c. Ejendomsvurderingen.
d. Udbytteskat.
• Oversigt over rapporterne.
• Revisionsrapporter
• Opfølgningsnotater om sags-
akter vedr. ejendomsvurderin-
gen og udbytteskat.
15 Erling Andersen,
Jens Sørensen og
Kim Bak
6. Effektmåling af vejledningsindsats
af finansielle kontrakter og afrappor-
tering af resultatkrav om effektmå-
linger.
• Oplæg til drøftelse.
• Effektmålingsrapport.
• Notat vedr. afrapportering og 4
regionale effektmålinger.
20 Steffen Normann Hansen
7. Omfanget af compliance vedr. ind-
komståret 2010.
• Materiale eftersendes. 15 Steffen Normann Hansen
8. Orientering om ministersager, direk-
tionsmøder mv.
• Mundtlig orientering. 10 Steffen Normann Hansen
9. Kommunikation af de vigtigste drøf-
telser/beslutninger på mødet.
• Mundtlig drøftelse. 5 Cecilie Fernstrøm
10. Gennemgang af opfølgningslisten. • Opfølgningslisten d. 14/3. 5 Steffen Normann Hansen
11. Eventuelt. 5 Alle
180
Dagsorden
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Produktionsstyring
24. marts 2011
Produktionsforum 28.3.2011 Side 1 af 242
SKAT
UKS Side 447
U
K
S
Punkt 5
Behandling af revisionsrapporter fra
Intern Revision
Produktionsforum 28.3.2011 Side 129 af 242
UKS Side 448
U
K
S
Opfølgning på revisionsrapporten
Provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge – udbytteskat
Produktionsforum 28.3.2011 Side 161 af 242
UKS Side 449
U
K
S
Statusnotat på grundlag af revisionens undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af
udlændinge – udbytteskat.
I efteråret 2009 anmodede departementschefen Intern Revision om at foretage en undersøgelse af
udbytteadministrationen. Baggrunden var en undersøgelse af provenuet af udbytteskat til
udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at afstemme år for år mod den indeholdte
udbytteskat.
Den 10. maj afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en række konklusioner på to
kerneområder:
1. den manglende afstemning af den udbytteskat som aktionærer godskrives over mod
angivelse og betaling.
2. Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Produktionsforum beslutter d. 20. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Borger og
Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab der skal analysere
opgaven og komme med forslag til nye processer for udbytteadministrationen.
Hvad er der sket under vejs:
Frikortmarkering af depoter.
Danske pengeinstitutters outsorcing af depotadministration har medført, at den registrerede
depotindehaver nødvendigvis ikke er identisk med den, der ejer aktierne. Da det er depotindehaver,
som indberettes til SKAT, vil SKAT ikke få oplyst den korrekte aktieejers aktiebesiddelse eller
udbytte i disse situationer. Gældende regler for frikortsmarkering indskærpes derfor over
Finansrådet i skrivelse af 22. dec. 2010.
OECD’s Trace IT projekt
Danmark har ultimo 2010 besluttet at deltage i et IT-projekt under OECD, som går ud på at etablere
et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til udlandet. Indeholdelse af
udbytteskat vil således følge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Projektet skal løse behandlingen
af udenlandske aktionærer beskatningsforhold. Afdelingslederen i Regnskab 2, har netop i
begyndelsen af mart 2011 deltaget i et møde i OECD i Paris omkring projektet.
Forkortet problemformulering.
Som følge af ovennævnte initiativer, har Regnskab 2 i feb. 2011 udarbejdet en ændret og forkortet
problem- formulering for arbejdsgruppen, hvor der særligt er fokus på den manglende afstemning
mellem udbytteangivelsen og indberetning af udbyttemodtageren. Arbejdet forventes igangsat
ultimo marts. Arbejdsgruppen tager udgangspunkt i følgende:
”Udbytteskat er en foreløbig skat, som giver statskassen et løbende beløb, som årligt svinger
mellem 10 og 15 milliarder. Danske aktionærer godskrives den indeholdte udbytteskat, som i
mange tilfælde er den endelige skat. Udbytteskat udgør en del at aktieindkomstbeskatningen.
For at bevare det aktuelle provenu til statskassen og sikre at der er overensstemmelse mellem
angivelse, betaling og godskrivning hos udbyttemodtageren, anbefales det, at angivelses-, betalings-
Produktionsforum 28.3.2011 Side 162 af 242
UKS Side 450
U
K
S
og indberetningsfristen gøres identisk. Angivelsen foreslås dannet som en sammentælling af
indberetningen af udbyttemodtagere. Det vil muliggøre, at overførsel af data til den fortrykte
selvangivelse bliver mere korrekte og at godskrivning ikke kan ske uden udbyttet er angivet.
De unoterede selskaber (som er de mange) angiver og indberetter som regel samtidigt, da dette er
enklere administrativt. Der vil således ikke være nogen egentlig ændring for denne gruppe.
For de børsnoterede selskaber og andre VP administrerede selskaber, kunne VP samtidig med
udlodningen, indberette udbyttemodtagerne, da disses skatteforhold er grundlag for angivelsen og
den differentierede udbytteskatteberegning. 3 S kan løbende modtage indberetningerne, hvilket
allerede sker for udlodninger til aktionærer omfattet af VP ordningen. (udlodninger med
nettoafregning til udenlandske aktionærer). For de VP administrerede selskaber er der ingen
egentlig ændring, da deres angivelse er baseret på VPs optællinger af de skattemæssigt forskellige
udbyttemodtagere.
Eneste ændring er, at VP ikke skal gemme oplysningerne om udbyttemodtagerne til 20. januar det
efterfølgende år.
I forbindelse med forårspakke 2.0 har ministeren fået bemyndigelse til at ændre indberetningsfristen
for udbyttemodtagere.”
Arbejdsgruppen vil på denne baggrund fremkomme med forslag til administrative- og
systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede forhold i Intern Revisions rapport.
Produktionsforum 28.3.2011 Side 163 af 242
UKS Side 451
U
K
S
29-03-2011 Side 1 af 4
Beslutningsprotokol for Produktionsforum d. 28. marts 2011
Deltagere: Steffen Normann Hansen, Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Richard Hanlov, Jan Lund, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sø-
rensen, Lars Møller Madsen, Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen.
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
03 28
1. Effektiviserings-
arbejdet – proces for
effektiviseringsover-
blik.
Birgitte Fisker og Helle Hartmann Østergaard deltog under punktet. For at sikre
styringen og opfølgningen på effektiviseringsarbejdet er der igangsat et arbejde, der
skal skabe det fornødne overblik over alle planlagte og igangværende tiltag. SKAT
har med de eksisterende systemer ikke tilstrækkelig dokumentation for effektivise-
ringstiltagene, og derfor er det nødvendigt med en særskilt rapportering for hvert
projekt af nogle ganske få ekstra forhold. Karin Bergen forespurgte, hvorvidt IPlan
kan udvikles, således at de manglede oplysninger kan indmeldes i dette system.
Jens Sørensen ytrede bekymring for, at størstedelen af de små effektiviseringstiltag
bliver spist op af dataindsamling og bureaukrati. Lars Tjærby anførte, at dataindsam-
lingen skal gøres så nemt som muligt, og det blev aftalt, at Produktionsplanudvalget
arbejder videre med forslaget og drøfter, hvornår et effektiviseringstiltag er stort nok
til, at det skal indmeldes særskilt. Karin Bergen foreslog, at der fokuseres på tværgå-
ende processer, da der kan være meget at hente på koordinering og afrapportering på
nogle af de forretningsgange, der går på tværs af enheder og regioner.
Preben Kristian-
sen
Produktionsplanudvalget tager en
videre drøftelse af processen for
effektiviseringsoverblikket, herunder
en drøftelse af hvornår et effektivise-
ringstiltag er stort nok til, at det skal
indmeldes særskilt. Et detaljeret
beslutningsoplæg til proces for effek-
tiviseringsoverblik præsenteres efter-
følgende for Produktionsforum.
2011
03 28
2. Model for afrap-
portering af finans-
lovsprojekter.
Det er aftalt med forligspartierne bag finansloven for 2011, at der skal ske halvårs-
og årsrapportering på de projekter, der udspringer af finansloven. Steffen orienterede
om, at en oversigt over punkterne i afrapporteringen forelægges på det kommende
direktionsmøde. Han anførte, at det er af stor betydning, at regionerne i afrapporte-
ring dokumenterer en effekt og merværdi af indsatsen. Samtidigt skal det også un-
dersøges og beskrives, om indsatsen har afledte effekter. Jens Sørensen anbefalede,
at afrapporteringen sker fra ét sted i hver region, fx regionssekretariatet, som kan
kvalitetssikre produktet inden det videreformidles.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
2011
03 28
3. Ny proces for
ministerbetjening på
produktionsområdet.
Koordinering af ministerbetjeningsopgaven i forhold til regionerne placeres frem-
over i Produktionsstyringskontoret i Borger og Virksomhed. På sigt forventes det, at
alle enheder kan udarbejde endelige bidrag til ministersager, men i en overgangspe-
riode er det nødvendigt, at Produktionsstyringskontoret kvalitetssikrer produktet.
Regionsdirektørerne sikrer udmøntning af processen i regionerne, der som udgangs-
punkt skal indeholde en godkendelse af regionsdirektøren, inden sagen eller bidraget
sendes til Koncerncentret. Produktionsforum tog den nye proces til efterretning.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 85 af213
UKS Side 452
U
K
S
29-03-2011 Side 2 af 4
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
03 28
4. Afrapportering af
projekt ”SKAT som
fordringshaver”.
Lise Schou Hansen deltog under punktet. Hun præsenterede delprojekternes initiati-
ver og anbefalinger, hvor man bl.a.:
Undersøger processen for afmelding af virksomheder, og der arbejdes videre med
at etablere en nemmere og mere brugervenlig afmeldingsprocedure på skat.dk.
Stiller krav om sikkerhed i igangværende virksomheder ifm. direktørskifte.
Øger unges kendskab til SKAT og de digitale løsninger, fx ved at undersøge
hvilke medier der rammer målgruppen bedst.
Har kontakt til nyregistrerede virksomheder så tidligt som muligt og fokusere på
at få endnu flere nystartede virksomheder til at deltage i infomøder.
Undersøger i hvilke situationer, FF’ere ansættes for højt, og om det er muligt at
optimere de forretningsgange, der ligger bag beregningen af FF’ere.
Undersøger sanktioner over for personer, som ikke selvangiver flere år i træk.
Erstatter FF’ere med reelle angivelser i ”gamle” virksomheder, der er i restance.
Der ryddes op i ”gamle” taksationer.
Der arbejdes videre med projektets anbefalinger som en del af virksomhedsplanen
for 2011. Produktionsforum tog evalueringsrapporten til efterretning og kvitterede
for et godt stykke arbejde.
Kim Bak Nej.
2011
03 28
5. Revisionsrapport
vedr. fysisk kontrol
af landbrugsvarer.
Intern Revision har gennemført en revision af SKATs fysiske kontrol af landbrugs-
varer, der eksporteres mod udbetaling af restitition. Intern Revision konkluderer, at
SKAT forvalter reglerne på området tilfredsstillende, men anbefaler, at SKAT sik-
rer, at grundlaget for ensartet og korrekt forvaltning er til stede gennem opdaterede
vejledninger og øgede muligheder for erfaringsudveksling. Produktionsforum tog
rapporten til efterretning og noterede sig, at en ny version af vejledningen er lagt på
intranettet primo februar 2011, og at der er iværksat sidemandsoplæring primo 2011.
Erling Andersen Nej.
2011
03 28
5. Revisionsrapport
vedr. kommune-
afregning.
Intern Revision har gennemført en revision af kommuneafregningen og finder sam-
let set opgavevaretagelsen for tilfredsstillende, dog konstateres det, at der mangler
en skriftlig vejledning og procesbeskrivelse på arbejdsgange, der foretages i Beta-
lingscentret, både på tolvtedelsafregningen og fordelingen. Der foreligger alene
medarbejderens interne arbejdspapirer og vejledninger. Produktionsforum tog rap-
porten til efterretning og noterede sig, at Betalingscentret har etableret samarbejde
med Indenrigsministeriet, og at forretningsgangene efterfølgende er beskrevet i
overensstemmelse med Intern Revisions anbefalinger.
Jens Sørensen Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 86 af213
•
•
•
•
•
•
•
•
UKS Side 453
U
K
S
29-03-2011 Side 3 af 4
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
03 28
5. Opfølgning på
revision af journalsy-
stemers anvendelse.
Som opfølgning på revisionsrapporten vedr. journalsystemers anvendelse aftalte
Produktionsforum d. 14. februar 2011, at der skulle findes en løsning på fortolknin-
gen af autentiske brevkopier. Jura og Samfundsøkonomi har nu udtalt, at den ag-
terskrivelse, der udsendes i forbindelse med behandlingen af en klage skal opbevares
i autentisk kopi. Derimod kan kvitteringsbreve og vurderingsmeddelelser udsendes
uden maskinel underskrift. Det følger heraf, at kvitteringsbreve og vurderingsmed-
delelser ikke behøver at blive journaliseret i Captia, idet disse dokumenter kan gen-
dannes i KMD klagesagssystemet. Udtalelsen svarer til den praksis, der i dag følges
af Ejendomsvurderingen. Produktionsforum tog orienteringen til efterretning.
Kim Bak Nej.
2011
03 28
5. Opfølgning på
revision af udbytte-
skat.
I 2010 afgav Intern Revision en rapport om udbytteskat, der var ikke tilfredsstillen-
de. SKAT har efterfølgende indskærpet gældende regler for frikortsmarkering over
for Finansrådet, og Regnskab deltager i et IT-projekt i OECD-regi, der skal etablere
et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til udlandet. End-
videre er der nedsat en arbejdsgruppe, der inden d. 30/6 2011 kommer med forslag
til administrative og systemmæssige ændringer, der kan imødegå de uafklarede
forhold i rapporten. Produktionsforum tog den afgivne status til efterretning.
Jens Sørensen Nej.
2011
03 28
6. Effektmåling af
målrettet vejledning
om finansielle kon-
trakter.
Effektmålingen af finansielle kontrakter viser en markant effekt af brevudsendelse
med mere end hver anden brevmodtager, som selvangiver efter modtagelsen af bre-
vet. Flere forhold menes at have særlig betydning for resultatet. Dels er brevene
udsendt efter selvangivelsesfristen, og brevenes budskab er kort og præcist, og dels
er brevene påført sagsbehandlers navn og kontaktdetaljer, så det er let at komme i
kontakt med SKAT. Produktionsforum tog rapporten til efterretning.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
2011
03 28
6. Afrapportering af
resultatkrav om ef-
fektmålinger.
Et af målene i produktionsplanen for 2010 er, at der gennemføres 6 effektmålings-
rapporter for regionale projekter. Kun 4 ud af 6 regioner har udarbejdet en effektmå-
ling, hvorfor målet ikke er opfyldt. I København og Nordjylland er der ikke udarbej-
det rapporter, og det er andet år i træk, at produktionsplanens mål om regionale
målinger af høj kvalitet ikke er opfyldt. Det er af stor betydning, at effektmålingerne
er af den rette kvalitet, da de bl.a. skal understøtte skattegabsmålingerne. Regionsdi-
rektørerne er af den opfattelse, at regionerne er kommet længere med de nye effekt-
målinger i 2011 i forhold til tidligere år, og at de etablerede regionale målerteams nu
er med tidligere i processen. Der er behov for at styrke den regionale viden og ikke
en centralisering af effektmålingerne. Steffen tilbød, at Koncerncentret bistår regio-
nerne med effektmålingerne i det omfang, der er behov herfor.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 87 af 213
UKS Side 454
U
K
S
29-03-2011 Side 4 af 4
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
03 28
7. Vurdering af res-
sourcebehovet til
compliance vedr.
virksomheder for
indkomståret 2010.
I 2011 startes der på en ny compliance undersøgelse af virksomheder for indkomst-
året 2010. Ved at følge en best practice vurderes det, at der kan høstes en effektivi-
seringsgevinst på 10 pct. Midt- og Sydsjælland har haft succes med en model, hvor
opgaven koncentreres på et minimum af medarbejdere, som så hver især løser flere
compliance sager. Produktionsforum besluttede at udbrede denne best practise på
landsplan. Det blev drøftet, hvorvidt det er muligt at udskyde igangsættelsen af pro-
jektet, hvis man fastholder en deadline for afslutning af kontrollerne d. 15/9 2012.
Produktionsforum besluttede at fastholde den beskrevne tidsplan, som indebærer, at
anvendelsen af de i alt 135 ÅRV (ved brug af best practice) fordeler sig med 36
ÅRV i 2011 og 99 ÅRV i 2012.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 88 af213
UKS Side 455
U
K
S
Юʹʭј̭̮
˦ε̱ξ̱Юј˦Ͻ̬˦јፓ
ǀ#
`֫Ј֥
֫T֫;
TT`n#
֫
 ) SĿ )2(Ŀ 2(Ŀ  )p Ŀ  )Ŀ /2



©ĿMm›(Ŀ
Ϡሺූ஍ᇒፓ
 ( Ŀ › 2


ĿĿ

ĿĿ!€

Ŀ
)
G(Ŀ )
‡ˆ˜™
Š‹‰•ŒŽēĢ
p!h,^?!G,x
½̭ .

Ŀ
!8aW^),Rx
) 3Q

ĿĿ 

Ŀ
9
Ŀ
 – ³€Ŀ #‘!Ŀ 
Ŀ7I
Ŀ."
 Ŀ
G*

 Ŀ


ĿĿ
Ŀ
2“ :

Ŀ
{ íïðñîĢ
Ż
) 3Q

ĿĞ 
?
Ŀ2 
2¤† ÒĿ K I
2
Á 

Ŀ7 
2S Ŀ
%" 
ĿT 
?
Ŀ2  
UĿØ* Ŀ
ċĿ
Ŀ'F

Ŀ# 
Ŀ-  
ìĿ ÓĿ .Â
%#ĿK "2  ÈĿ

*  4&   5  .%
) "
 ĿĿ
SGĿ Ŀ
 

Ŀ Ŀ
’

 ĿĿ
.
  
 Ŀ
ËĿ M ĿऐፓB 
?Ŀ.
  Ŀ
çĿ .
  Ŀ Ŀ Ŀ


ĿĿ'ƒ
ĥĿĿ ÊĢ
üč
h

Ŀ
ÔĿ õ
  
Ŀ Ŀ Ŀ% 2Ŀ Ŀ 

SĦĿĿ
ÕĿ !
ĿĿ Ŀ Ŀ

!'

Ŀ
x qr swtuyzvšĢ ›ƒ„‚ †  ”
u֫ C#s£Ŀ#ƒĿ 2
Ŀ%% “
Ŀ èĿ 7
Ŀf G*
Ŀ



ĿQ

ĿĿZ þ“Ŀ’
2†
Ȳāፓ m (Ŀ
ÌĿ  Ŀ
 Ŀ)5Ŀ* Ŀ
Ŀ
Ŀ
* (Ŀ
UĿ 3Q

Ŀ
' Ŀ Ŀ4
Ŀ
b ¤Ż


ĿS
  ĩ
Ŀ ĿI "?b =ĿUĿM ĿŽĿf
ĿK
G*ĿM

 Ŀ(ĿĿ·Ŀ

 Ŀ
oč.
  %# Ŀ 
 )
UĿ 3Q

ĿĿ Ŀ 


Ŀ
%% S“ĿMœ̭ 
 ) T"4
2UĿ =ĿUĿM ĿžĭĿf
Ŀ/

Ŀ
GUĿ 3Q

ĿĿ Ŀ Ŀ# F
 Ŀ =ĿGUĿM ĶĿŽĿ΍ፓ]2Ŀ
\/7=@Ŀ Ŀ  ' 
\Ŀ


 
Ŀ## Ŀ (Ŀ 
 )
TC 

 

Ŀ€Ŀ h 

Ŀ
Ŀ’422
Á 

UĿ
UĿ 3Q

ĿĿ #s 
Ŀ#ƒĿ
S%% SĿ 
 )TĿ
C#s
:
 ĿĿ h’ 

4

?
Ŀ ËĢ
΋k̴Zፓ.B/Ŀ Ŀ3š|/UĿ
ÍĿ
6F@Ḓ̭$1F ̭
•,
l ,
-- --·--•-· ·-- -- -
----------
UKS Side 456
U
K
S
e P č
UKS Side 457
U
K
S
Юʹʭјͅ˦ε̬ξ̬Юј˦Ͻ̬˦јፓ
Uh!hx
ÕdľeŻ F
9q֫¼֫;((`n#֫
@
åĿC+Ŀ+$Ŀ 8 
Ŀ
 8 86%% 
Ŀ
)l!G8aK,)G,K x
!8,OxDU^h x
/

 ĿM 6 Ŀ{68
 Ŀ
.
 8£ 8" 6
Ŀ 9
 Ŀ +s Ŀ+$Ŀs

Ŀ 6++Ġij
°Ŀ
6NĿ .6%+ [ĿLy̭    ËÎ ĸ6818

8Ŀ6 

8
ĿĿ" 6
Ŀ

*

ĿĿ/²@N(Ŀ
Z 6
Ŀ Q
 -Ŀ Ŀ
Ŀ
ÅĿ
* Ŀ Ŀ6Ŀ
Ŀ"6
I
8Ŀ 1
Ŀ

86[

Ŀ
 8I
Ŀ ĿI "J68
įëĿ
NĿ .6%+ [ĿLz̭  ËT"1[
8 6NOĿ M 6Ŀ 
6(Ŀ
Z 6
Ŀ Q
 Ŀ86ěĐ÷ĿĿ6 
F8 "++
(Ŀ
GNĿ .6%+ [ĿM̭  ËTC 
8
 
8
ĿĿ  
8
Ŀ86Ŀ1 :

8Ę 
8
N(Ŀ
Z 6
ĿQ
 Ŀ 6
Ŀ Ŀ+ F
 Ŀ\/²@Ŀ8 Ŀ  8•
*6 
 \Ŀ Ŀ Ŀ +Ŀ+$Ŀ 6++ [
Ŀ 6Ŀ68i"
8(Ŀ
NĿ .6++ [Ŀ  ËTĿ
C+8
 8 Ŀ6Ŀ  
8
881:
8

?
Ŀ΋a̲Rፓ .B/Ŀ Ŀ3š|/NOĿ
Z 6i
ĿQ
 „Ŀ Ŀ +sĿ+$Ŀ 6++ Å[
Ŀ 6Ŀ68"
8(Ŀ
7)-F F #0FF
UKS Side 458
U
K
S
O*ae?GG?O6 x
_W'-*j_- x
WJJjO?D%e?WO x
qDWOWJ? x
= 
Ŀ7 
Ŀ/ Ŀ
.
   
Ŀ9
5Ŀ'  Ŀ + Ŀ+$Ŀ
Ŀ
 

Ŀ
++ ¦
Ŀ
Ŀ4


5Ŀ

Ŀ Ŀ
Ŀ Ŀ ! !
Ŀ4
:

S
Ŀ¦(Ŀ
/$
Ŀ
Ŀ
Ŀ
' Ŀ Ŀ4


Ŀ Ŀ+

Ŀ" 
Ŀ
 Ŀ
 (Ŀ/Ŀ++ ¦

ĿĿ.
   
Ŀ+$Ŀ!
Ŀ

(Ŀ
B 
 (Ŀ
B 
 Ŀ
6+-FF#/ F
UKS Side 459
U
K
S
e%ejcOWe%exZsx8_jO)G%8x%1x_-l<c<WO-OcxjO)-_cw8-Gc-x%1xZ_Wl-Oj-ex1_%xD<G)-&-cD%eO<O8x%1x
j)GuO)<O8-  j)&mee-cD%ex
) 
9
$
Ŀº  

Ŀ
%

 G*

 Ŀœ
JĿ.
  Ŀ ĿĿ 

Ŀ
 Ŀ 


ĿĿ
"1&
  
 (Ŀ]È 
 Ŀ Ŀ
 Ŀ" 


ĿĿ% 
 
ĿĿ1
 ĿĿ

   
Ŀ  !
5Ŀ Ŀ
Ŀ 
Ŀ
ĿĿĿ

Ŀ$Ŀ Ŀ$Ŀ Ŀ
 Ŀ 
' 
Ŀ
"1&
 Ŀ
3
 Ŀ  º;Ŀ Ŀ 
JĿ
  Ŀ
 Ŀ%% 5Ŀ ĿĿ%" ĿɎፓ %"

Ŀ
 Ŀ! 
Ŀ  
Ŀ%$Ŀ Ŀ

 
 $
¯Ŀ
H O Ŀ 
 Ŀ 
 
Ŀ
  ĿĿ
 Ŀ1
 Ŀ Ŀ Ĵ !
Ŀ   
Ŀ 
Ŀ Ŀ
  

Ŀ Ŀ
 yĿ
 º .
r 
ĿĿ"
   
Ŀ  !
Ŀ Ŀ
 Ŀ
  
Ŀ
'  Ŀ'
ăĿ
D    Ŀ

ĿVĿ º; ĿºHĿϏTፓĿ
Ŀ 
!
Ŀ
 Ŀ
;%%
Ŀ" 
Ŀ] 
Ŀ Ŀ
P  '

Ŀ
Ŀ
%!
  
ĿĿpĿ Ŀ/¡  Ŀ Ŀ.
  Ŀ
Ŀ Ŀ 1

Ŀ
% 
 Ŀ Ŀ 
Ŀ
Ŀ HĿĿ 1
Ŀ% G

Ŀ Ŀ"1
a 
 WĿ
z Ŀ
Ŀ
Ŀ 
Ŀ" 
Ŀ 
;ŠĿ
_<DW_eJ%_D-_<O8x%1x)-ZWe-_x
3  
Ŀ%
 
 
Ŀ  G ĿĿ
%   Ŀ'Ŀ
5ĿĿ
 Ŀ



Ŀ

%  
' 
Ŀ  
  Ŀ 
Ŀ
Ŀ
  Ŀ
Ŀ
 5Ŀ
Ŀ
;
Ŀ 
J
yĿ3Ŀ
Ŀ
Ŀ
%  
* 
5Ŀ
 Ŀ 


ĿĿ/7=@5Ŀ Ŀ/7=@Ŀ 
Ŀ¾Ŀ %1Ŀ
 Ŀ 
 
Ŀ 

;
Ŀ 



Ŀ

Ŀ
1&
ĿĿ
Ŀ 
(Ŀ›!
 
Ŀ

Ŀ Ŀ k 
 Ŀ  !%
Ŀ
 Ŀ 
Ŀ
n  $
ĿĿė 

ĿĿ  º
GyĿ  º

cx_%'-xxZ_WB-Dex
3a Ŀ*Ŀ" ĿºϏፓ
"
ĿĿ
H
ĿĿ
ĿB@Ŀb% ;
 Ŀ 
ĿCY_35Ŀ Ŀ$ĿĿ%$ĿĿ


Ŀ

Ŀ1
5Ŀ* Ŀa 
J
Ŀ 

Ŀ 
* H

 ĿĿ"1
ĿHĿ"H 
WĿœ
* 

ĿĿ
1
 Ŀ Ŀ$

Ŀ
Ŀ 

    

  
J
yĿD ;
 
Ŀ  
Ŀ
'  
 Ŀ
Ŀ
   
Ŀ  !
Ŀ
    ' (Ŀ=
 H


 ĿĿ.
  ĿƦEፓ'Ŀ 
 %ĿĿ

1 

 ĿĿk&Ŀ º 

ĿĿ
Ŀ
ĿĿCY_3ĿĿDĿ   Ŀ% ;
 
dĿ
W_DW_e-exZ_W&G-J1W_JjG-_<O8x
/ Ŀ
ĿĿ 
 ! 
Ŀ  
5Ŀ'Ŀ.
  ĿºĿ
(Ŀ   º"
;
Ŀ
 Ŀ! 
Ŀ Ŀ  
Ŀ
% 
–Ú 
 Ŀ Ŀ
;"%%
 5Ŀ' Ŀ
Ŀ!Ŀ
Ŀ Ŀ%$Ŀ
 Ŀ 
 
Ŀ
  Ŀ

H
Ŀ"1
  
H
 Ŀ Ŀ 

a Ŀ"1
 

 yĿ=
;
Ŀ  
 
Ŀ Ŀ
" Ŀ(Ŀ=
;%%
 Ŀ
Ŀ % ĿĿ
 
°Ŀ
\1
 Ŀ
Ŀ
 Ŀ 
Ŀ 5Ŀ Ŀ 
Ŀ 
 Ŀ
ĿH
 
Ŀ
5Ŀ Ŀ$Ŀ  
Ŀ

H
Ŀ  º Ŀ  ºH
(Ŀ3  
Ŀ  !
Ŀ   
Ŀ
 Ŀ 
* 
Ŀ"1
 ªĿ ĿĿ
 
Ŀ!
Ŀ
Ŀ
 Ŀ
 

Ŀ (Ŀ1
 Ŀ"Ŀ
 Ŀ
ĿĿ 
  
 ¥
 OĿ
š ĿĿ
 
Ŀ
Ŀ "
H
Ŀ% 
 ĿĿ 
 Ŀ Ŀ 
ĿĿ
Ŀ
Ŀ 

 
Â
H
Ŀ

Ŀ
  
H
5Ŀ
H Ŀ Ŀ    Ŀ* Ŀ"1
 

 5Ŀ 

Ŀ
5ĿĿ  

b5Ŀ
H b
UKS Side 460
U
K
S
Ŀ


Ŀ
Ŀ 
 (ĿX  

Ŀ 
$Ŀ
Ŀ Ŀ
Ŀ
!ĿĿ



Ŀ 4
 

VĿ3
Ŀ Ŀ
-ĿĿ 

ĿĿĿĿ
Ŀ 4 
Ŀ

  

Ŀ 
Ŀ

Ŀ 
 
Ŀ ĿĿ   Ŀ 
Ŀ Ŀ 
Ŀ"
Ŀ"4
Ŀ
Ŀ 
‡Ŀ
3
Ŀ" 


Ŀ
 
ĿT Ŀ
Ŀ
Ŀ
NĿ 
Ŀ Ŀ 

&
Ŀ Ŀ

Ŀ-ĿĿ
&&
ĿýĿ

2R

Ŀ¢  cĿ3
Ŀ ¢Ŀ$

Ŀ 
Ŀ !
Ŀ 
Ŀ

Ŀ!Ŀ Ŀ
 
Ŀ%%
OĿ
n Ŀ
Ŀ 


Ŀ
 
Ŀ Ŀ
ĿPDĿ


Ŀ
 
-Ŀ2" 
ĿDĿĿ
¹Ŀ
"  
-Ŀ 


Ŀ"1&
 
?
-ĿĿ
Ŀ 
 * Ŀ
Ŀ"Ŀ Ŀ 

ĿĪĿ

Ŀ




Ŀ"4&
 &&


VĿ) ) Ŀ

Ŀ 
Ŀ



-Ŀ'  
Ŀ



Ŀ 
Ŀ Ŀ 
ĿĿ  !
Ŀ 
ĿPDĿ ¥
(ĿT" ¥
Ŀ
Ŀ

 
ĿĿ
 
Ŀ  !
N(Ŀn Ŀ
ĿDĿ


Ŀ
 
Ŀ
Ŀ
Ŀ
Ŀ


Ŀ!-ĿĿ

Ŀ 

Ŀ
Ŀ

Ŀ#$ĿPDĿ #!
ĿĿ
Ŀ 
!Ŀ  

Ŀ
"4
 

(Ŀ
Y

Ŀ!Ŀ
-ĿĿPDĿ 
Ŀ Ŀ

Ŀ %4 
?
Ŀ Ŀ"4&
 
?
ĿĿ ºI"·Ŀ
Ŀ

9


Ŀ$(Ŀ
oĿ 

Ŀ
Ŀ $# 
Ŀ º'Ŀ

Ŀ¾
Ŀ
4

ĿĿĿ!
Ŀ

~
Ŀ
 Ŀ"4
 

(\Ŀ
=
F##
Ŀ Ŀ#$Ŀ

ĿĿ
 
Ŀ
Ŀ ĿĿ 
b Ŀ
4
!
Ŀ!
-Ŀ
Ŀ Ŀ
$Ŀ
ĿĈ

Ŀ ' ĿĿo
Ŀ.
  Ŀ## &(Ŀ
UKS Side 461
U
K
S
� ..
J. nr. 2011-038-077
Protokol fra møde i Revisionsudvalget 31. marts 2011
Til stede: Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-Jensen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen, Erling Andersen, Kjeld
Rasmussen, Jens Madsen, Anne Katrine Salling
Punkt på dagsorden/ Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig
1. Godkendelse af referat Referatet blev godkendt uden bemærkninger.
2. Revisionens risikobillede På baggrund af drøftelserne på direktionsmødet Kjeld
og i Revisionsudvalget vil revisionsstrategien
blive rettet til.
3. Intern kvalitetssikring Ros til Midtjylland for initiativet, der sætter
fokus på afdelingsledernes ansvar for, at der
administreres korrekt i afdelingerne. Der er
ikke risiko for, at der er problemområder, der
falder udenfor ved tilfældige stikprøver, da
udsøgningen foretages centralt.
Intern kvalitetssikring som dynamisk
kvalitetssikringsværktøj kan tænkes sammen
med risikologgen.
Bemærkning om, at afdelingslederne bør
klædes bedre på til at udfærdige
forretningsgangsbeskrivelser.
4. Vurdering af risici for besvigelser og Pligten til at underrette Intern revision og Karsten tjekker op på, om underretningspligten
orientering af Rigsrevisionen Rigsrevision om svig er afgrænset til interne ligger hos Anders R. Andersen.
svigsforhold.
Karsten påpegede, at underretningspligten
ligger i SAChos Anders R. Andersen, da hans
UKS Side 462
U
K
S
,!
... -- . -
5. Opfølgning på kritiske rapporter
09-013
Journalsystemers anvendelse i udvalgte
enhederiSKAT
09-203
Kildebeskatning af udbytteskat
09-034
Opfølgningsrevision på inddrivelsessystemerne,
EF l-problematik
09-008
Revision af dele af indtægtsområderne
kontor er inde over den type sager.
Jura og Samfundsøkonomi er nu enige med Intern revision ser på Jura og
Ejendomsvurderingen. Kjeld taler med Samfundsøkonomis udtalelse igen. Opfølgning
revisionen i Næstved for at se nærmere på det. på rapporten sluttes ikke.
Enighed om, at det er ude af trit, at afgørelser
med underskrift skal scannes ind. Drøftelse af
det utidssvarende i FOB-notatet i forhold til den
digitaliseringsproces, SKAT er inde i.
Mht. retningslinjer for journalisering er der
nedsat en arbejdsgruppe, hvor Troels Holst
Larsen (procesansvarlig for indsatsprocesser og
sagsbehandlingsprocesser) ser på en forenkling
og tydeliggørelse af retningslinjerne.
Status på arbejdsgruppens arbejde blev givet
Drøftelse af skyldige økonomiske hensyn i Steffen ser på at minimere risici, fx vha. en
forhold til at investere ressourcer og penge i at dokumenteret handleplan, så opstramningen
det gamle system kan klare det, indtil EFI synliggøres overfor Intern revision, indtil EFI
kommer. Det kan jo også kritiseres, hvis der kommer.
anvendes mange penge på at udvikle det gamle
system på nuværende tidspunkt, når et nyt
forventes implementeret inden for kort tid.
Intern revision vil skrive dette ind i beretningen
2010, men derfor kan Rigsrevisionen godt
vælge at se på området.
Problemet fvsa. dødsboskat løses ved at være
omfattet af projekt ÅROP 2011.
UKS Side 463
U
K
S
.,. -· ....
personskatter og miljøafgifter i Statsregnskabet
for 2009
Dødsboskat og ff'ere på punktafgifter
09-209
Inddrivelse og rykkerskrivelser
09-044
SKATs almindelige sagsbehandling
Jens S fortalte, at arbejdsgruppen vedrørende
ff'ere netop har oplyst, at det vil koste 100.000
kr. i tilretning af SAP, så kan det køre ffere på
punktafgifter ud til sommer, dog ikke på de
lovområder, hvor der ikke må laves ff'ere. Hvis
der gives tilsagn til de 100.000 kr., er det hurtigt
på plads.
Drøftelse af konsekvenserne af, at forholdene
ikke er på plads.
Der blev givet status på de enkelte systemer.
Man har valgt at se på, om systemerne kan
justeres, så de dækker forholdene, før man ser
på, om der skal manuelle processer ind over.
De manuelle procedurer skal nu udrulles, indtil
EFI kommer, da EFI dækker problemstillingen
helt af.
De manuelle procedurer kommer til et af de
førstkommende møder i PROF. PROF vil følge
op på de manuelle procedurer.
Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal
udarbejde et oplæg til PROFs næstkommende
møde.
UKS Side 464
U
K
S
UKS Side 465
U
K
S
Punkt 9.2
SKATrEMINISTERIET
Journalnummer: 2010-038-0059
Forelæggelse for departementschefen
Anledning: Kvartalsopfølgning på Intern Revisions rapporter i perioden december 2010-marts
2011
IFrist PL: 16. marts
Sagen kort: Hermed forelægges statusrapport og den kvartalsvise optølgningsprotokol på Intern
Revisions rapporter samt yderligere opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/ og 2010.
Kopi af sidste forelæggelse med dine bemærkninger vedlagt til din orientering.
Udvidet direktion vil ffi denne statusrappon til drøftelse afopfølgning på kritiske rapporter den
28. marts, mens direktionen vil ta kvartalsprotokollen forelagt til orientering den 30. marts og
Revisionsudvalget vil behandle udvalgt materialeden 31. marts. Duvil derfor fa dette materialeat
se igen i forbindelse med godkendelse afdagsorden til Revisionsudvalgsmødet og de to direkti-
onsmøder.
Opfølgningsprotokol over alle modtagne rapporter i perioden december 2010 til og med 8. marts
2011 er vedlagt som bilag til denne. Karaktererne fordeler sig som følger:
Ud afsyv rapporter, er der således kun en, der ikke er tilfredsstillende. Den omtales nedenfor.
I.
Revisionuappurt 09-013 Journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i SKAT
Denne rapport fik du selvstændigt forelagt den 10. tebruar 2011.
Kritik: Det er Intern Revisions vurdering, at journalsystemers anvendelse i de udvalgte enheder i
SKAT er ikke helt tilfredsstillende. Der er ikke etableret interne kontroller i hverken Ejendoms-
vurdering eller Indsats, der sikrer, at afgørelser erjournaliseretefter centralt udmeldte retrrlngsli-
nier i SKAT. Journalisering afafgørelser indgår ikke i risikoanalysen for 2009 i hverken Ejen-
domsvurdering ellerIndsats. I Ejendomsvurdering kan en anmodning om aktindsigt udelukkende
besvares fyldestgørende i 20 pct. afsagerne, mens en anmodning om aktindsigt kan besvares fyl-
destgørende i 84 pct. afde udtagne sager i Indsats. Det fremgår af"Folketingets Ombudsmands
beretning 2008", at "retssikkerhedsmæssige, bevismæssige og ordensmæssige hensyn indebærer
at en forvaltningsmyndigheds udgående breve ien afgørelsessag, herunder selve afgørelsen, un-
derskrives og opbevares i autentisk kopi11 • Gennemgangen afde udtagne sager iEjendomswrde-
UKS Side 466
U
K
S
Punkt 9.2
ringen viste, at der i 80 % afsagerne mangler et eller flere systemgenererede sagsakter.
Intern Revision anbefaler, at Jura og Samfundsøkonomi wrderer aspektet omkring autentiske
brevkopier,jf. "Folketingets Ombudsmands beretning 2008".
Opfølgning i Poduktionsforum
Produktionsforum behandlede revisionsrapporten d. 14. februar 2011og noterede, at SKAT Kø-
benhavn har vedtaget, at alle dokumenter og afgørelser scannes til de respektive systemer. I
SKAT Midtjylland blev det allerede i 2007 meldtud, atalle indsatssagerjournaliseres og afsluttes
i KMD SKAT Ligning. SKATMidtjylland anser ikke området for et risikoområde og finder såle-
des ikke, at der er behov for et internt kvalitetssikringspunkt. Derudestår fortsat en afklaring mel-
lem Midt- og Sydsjællandog Jura og Samfundsøkonomi om "autentiske brevk.upit":r", ug <lt1l blev
aftalt, at det skal afklares inden d. 28. februar 2011.
Seneste statuv på opfølgning i Produkt.ionsforum d. 28.februar 2011
Der har været holdt et møde med Jura og Samfundsøkonomi d. 23.februar 2011, hvor Midt- og
Sydsjælland sammen gennemgik t':n vur<leringssag med klage. På mødet drøftede man hvilke do-
kumenter, der skal journaliseres og underskrives, og hvilke der ikke behøver underskrift eller
journalisering. Der var enighed om alle dokumenter, idetJuraog Samfundsøkonomidog ønskede
at vende spørgsmålet om behovetunderskrift ogjoumalisering afdet automatisk dannede kvitte-
ringsbrev i baglandet. Jum og Samfundsøkonomi vender tilbage medio uge 11 om dette spørgs-
mål, hvorefter den endelige afrapportering kan laves.
Indstilling: Spørgsmålet om behov for nye ensartede retningsliajer for journalisering foreslås
drøftet på mødet i Udvidet direktion den 28. marts og i Revisionsudvalget den 31. marts.
II.
Seneste opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/2010 og de spørgsmål, du fik be-
svaret mundtligt på møde i Revisionsudvalget den 17. december 2010:
Revisionsrapport nr. 09-203 Kildebeskatning af udlændingeskat (udbyttei;kat)
Kritik: Ingen kritikhøjde, men Intern Revision konkluderer, at
• der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettoprovenu fra de
oplysninger, der er i SKATs systemer
• SK.AT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu
fra refusionsordningen
• forretningsprocesseme til registrering, opkrævning og sagsbehandling af udbytteskat er
dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.
• regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse
afnettoprovenu fra refusionsordningen.
Status for opfølgning i Produktionsforum d. 28. februar 2011
Jens Sørensen udarbejder et statusnotat forud for mødet i Revisionsudvalget den 31. marts 2011.
Indstilling: Revisionsudvalget får notatet fra Jens Sørensentilsendt sammenmed dagsordenentil
drøftelse afstatus på mødet.
Revisionsrapport 09-034 Opfølgningsrevision afinddrivelsessystemerne KMD-IND, RIS og
::ODMA\CAPTIA\bttp.\\147.29.70.41 \k.1:iipl 0p\DOK476902 Side2
UKS Side 467
U
K
S
Punkt 9.2
DFLS
Kritik: Intern Revision finder, at der kun i mindre grad er skel opfølgning ogafhjælpning påIn-
tern Revisions tidligere konklusioner og anbefalinger. Uanset at KMD-IND, RIS og DFLS for-
ventesat blive erstattetmed EFI i 2011 finder Intern Revision. at dette sammenfattendeer ikke til-
fredsstillende henset til, at de konstaterede forhold har bestået i en årrække.
Intern Revision skal fremhæve, at der for så vidt angår RIS fortsat eradgangtil dokumentation for
inddrivelsessager i ubeskyttet og ukrypteret form, hvorfor det er muligt for alle medarbejdere i
inddrivelsescentrene utilsigtet at få adgang til at læse, ændre og slette disse data.
Statusfor opfølgning i Produktionsforum d 28.februar 2011
Steffen Normann Hansen har været i dialog med Intern Revision om problemstillingen. Det er
hans vurdering, at Intern Revision ud fra deres mandat ikke kan tage stilling til det fremadrettede
spørgsmål, og han finder det fortsat forsvarligt at køre videre med de nuværende systemer. indtil
EFI kan implementeres.
Indstilling: Udvidet direktion drøfter, om denne opfølgning er tilstrækkelig. Udvidet direktions
konklusion vil blive forelagt Revisionsudvalget den 31. marts til yderligere opfølgning.
J.nr. 07-190639 Revision af restancesager, der overføres til inddrivelse i RIS
Opfølgning på rapporten blev afsluttet mt:d si<lstt: furdæggelse, men du har bedt um en opfølg-
ning fra Inddrivelsen.
Opfølgning i Produktionsfon,1m d. 28.februar 2011
Den tekniske facilitet til overførsel afDR-restancer til RIS var klar til implementering d. 5.januar
2011. I april 2011 skal der leveres en ny restancestatistik med virkning fra I.januar 2011. Der er
stor politisk opmærksomhed på at levere den nye statistik til det fastsatte tidspunkt. En tilpasning
afrestancestatistikken, så de nye RIS-restancer integreres i de planlagte restancetabeller. vil få
som konsekvens, at leverancen afden nye restancestatistik forsinkes i 2 måneder, hvilket ikke er
politisk holdbar. Derfor er det besluttet, at når den nye restancestatistik er leveret i april 2011, af-
sælles der ca. 5 uger til fuld integration afDR/RIS.
Indstilling: Opfølgningen kan afsluttes.
J.nr. 09-199562 Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser
Du har bedt om at blive nærmere orienteret.
Kritik: Intern Revision finder, at SKAT ikke har gennemført en tilstrækkelig sondring mellem
opkrævning og inddrivelse ioverensstemmelse med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der fo-
religger en uensartet rykkerprocedure. Det finder Intern Revision samlet setikke tilfredsstillende.
SKAT har i hele 2009 overtrådt inddrivelseslovens § 2, stk. 4. Når de af SKAT nævnte tiltag er
gennemført, vil problematikken for de digitale angivelsesmediervære løst. For virksomheder, der
angiver viapapirmedier, vil prohlematikken ikke være afhjulpet. Detfremgår ikke afSKATs hø-
ringssvar, at der enten i form afsystemunderstøttelse ellerenmnnuelarbejdsgang, iværksættestil-
tag, der sikrer, at der rykkes for alle virksomhedskrav, således at en tilsigd~ ikk.t: vil væn: første
gang virksomhedens mødes med kravet. Selve udformningen af rykkerskrivelsen er omfattet af
projekt "SKAT som fordringshaver".
::ODMA\CAPTIA\hnp:\\147.29.70.41\kcnp10p\DOK476902 Sidc3
UKS Side 468
U
K
S
Punkt 9.2
Status på opfølgning i Produktionsforum d 28februar 201I
Kim Bak har efter mødet i Produktionsforum udarbejdet et uddybende notat om organisering hos for-
dringshaver i forhold Lil ove~endelse afkrav til Inddrivelsesmyndigheden (RIM). Notatet er vedlagt.
Indstilling: I henhold til notatet løser projekt"SKAT som fordringshaver" problemetomkring rykker-
skrivelser. Notatet sendes til Revisionsudvalget sammen med dagsorden til møde den 31. marts.
J.nr. 09-067221 SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling
Kritik: Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart harværet vanskeligt
at :fåklarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Koncerncentretc; rolle irelation til drift.~-
enhedeme. Ligeledes har Intern Revision konstateret væsentlige fejl og mangler i flere afde revi-
derede afdelingernes interne kontroller og sags-afgørelser. IR har endvidere bl.a. konstateret:
• At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer afdriftsenhedernes
overholdelse afformalia
• At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig afopgaver, traditioner, uddannelse mv.
Statusfor opfølgning i Produktionsforum d. 28.februar 201i
Arbejdsgruppen færdiggjorde idecember2010 en analyserapport om problemområder iforhold til
de formelle sagsbehandlingsprincipper. Analysen viste at årsagerne til problemerne på området
(baseret på interviews bredt i organisationen), bl.a. er:
• Manglt:mle/uensartet ledelsesmæssigt fokus.
• Manglende kompetencer.
•Manglendepræcision i arbejdsbeskrivelser.
• Manglende overblik over hjælpeværktøjer og sparringsmulighcdcr.
• Mangler i hjælpeværktøjer, bl.a. standardtekst.
•Manglendehelhedstænkning.
• Systemmæssige uhensigtsmæssigheder.
På baggrund afrapporten blev der den 25. januar2011 fremlagt nogle fremadrettede løsningsfor-
slag for styregruppen, rettet mod ovennævnte årsager. Styregruppen gav bemærkningertil forsla-
gene og herefter grønt lys til at arbejde videre med dem. Der arbejdes pt. på at konkretise-
re/udvikle disse løsningsforslag mhp. forelæggelse for styregruppen den 21. marts 2011. Herefter
sendes forslagene i høring i Kundeserviceudvalg og Indsatsudvalg, inden de forelægges Produkti-
onsforum d. 2. maj 2011.
Indstilling: Økonomi følger op på løsningsforslagene, når de har været forelagt Produktionsfo-
rum.
J.nr. 09-114119 Revision af dele af indtægtsområderne personskatter og miljøafgifter i
Statsregnskabet for 2009
Kritik
Der kan være risiko for, at dc::bilormassen ikke er retvisende i forbindelse med fastsættelse af
C02- angivelser. Der er ikke konstateret fejl. Endvidere udestår etableringafforretningsgange og
interne kontroller, og der errisiko for, at skatteberegningerne afdødsboafdelingerne i Sagscenter
Person ikke er registreret i SAP 38, idet der ikke sker automatisk indebretning afskatteberegnin-
gen efter dødsbobeskatningslovens§ 30 vin SKAT Ligning.
::ODMA\CAPTIA\hnp:\\147.29.70.41\kcap!0p\DOK476902 Sidt:4
UKS Side 469
U
K
S
Punkt 9.2
Status på opfølgning i Produktionsforum d. 28. februar 2011
I Udviklingsforum d. 13. januar 2011 blev det besluttet, at set i lyset afdensamlede ressource- og
økonomiske situation kan indstillingen om at igangsætte et udvil<lingsinitiativ på dødsbobeskat-
ningsområdet ikke godkendes. 1Jdviklingsfomm anhefaler, at man sikrer sig, at flere end en per-
son er kvalificeret til at vedligeholde regnearket, og at der sikres en proces, hvor der bliver taget
de nødvendige backup foranstaltninger.
Syddanmark har allerede sikret sig, at flere end en person erkvalificeret til at vedligeholde regne-
arket, og at der tages de nødvendige backup foranstaltninger.
På et møde mellem Dødsboenheden ug Kun~m IT er <lel urøfiet, al el maskinell død8bo:skallebe-
regningssystem kan etableres som en ·rastSelv løsning, ogman hardrøftet mulighedenfor atdigi-
talisere grundlaget for skatteberegningen, herunder at digitalisere åbningsstatus og årsopgørelse.
TT har undersøgt økonomien og indtil videre fået bekræftet, at midler alene til et maskinelt skatte-
beregningsprogram ikke vil kunne imødekommes grundet anden prioritering afmidler. Endvidere
t:r del bt:kr~fiet, al projektet vedrørende digitalisering afgrundlaget opfylder betingelserne for at
være omtattet af loven om digitaliserede adgange og dermed opfattet afprojektet årsopgørelse
2011. Hermed skønnes det også,, at problemerne vedrørende skatteberegningsdelen løses fuldt ud.
da datagrundlaget er den primære årsag til beregningsfejl.
Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Koncerncentret og regionerne, som skal
undersøge mulighederne for et system, der automatisk kan danne FF'ere på punktafgifterne. Ar-
bejdsgruppen har sit første møde d. 10. marts 2011 og har bl.a. til opgave at udarbejde en krav-
specifikation til brug for indhentelse af omkostningsskøn.
Punktafgiftsafdelingerne har længe drøftetetableringen afinterne kvalitetssikringspunkter på de
ca. 40 punktafgifter til sikring af, at der løbende sker ansættelse afFF'ere for ikke modtagne an-
givelser. Vurderingen er imidlertid, at de mange ekstra kvalitetssikringspunkter vil være meget
tidskrævende i forhold til udbyttet heraf. Man anbefaler, at der hurtigt etableres ovennævnte sy-
stem, der automatisk kan danne FF'ere på punktafgifter, og man efterfølgende samler opgaven
vedr. FF'ere på punktafgifter i Regnskab.
Indstilling: Økonomi følger op på, om der etableres et system, der automatisk kan danne FF'ere
på punktafgifter eller ej.
Presseinitiativ m.v.: Ingen
Sagsbehandler: Anne Katrine Salling
Godkendt af: v;:!> _1. 0 "I /
c,f c.., 7,w:\U..c~Q_R
-- !'-L__ ___
(_,_·-
.;QDMA\CAPTJA\http.\\147.29.70.41\k\:apl0p\DOK476902 Side 5
UKS Side 470
U
K
S
1.2.2019 Akt_81_51479050_referat_TRACE_i_Oslo_1_vedhµftet_fi.HTM
file:///F:/UDBYTTE/EKSTRAKT/FUND/Til%20ekstrakten/Akt_81_51479050_referat_TRACE_i_Oslo_1_vedh%C2%B5ftet_fi.HTM 1/1
Fra: Andreas Bo Larsen
Sendt: . april :
Til: Søren Aslak
E ne: referat TRACE i Oslo
Vedhæftede filer: referat TRACE i Oslo.docx
Hej Søren
Det ar, h ad jeg kunne presse ud af noterne og hukommelsen.
Du er naturlig is elkommen l at rette, lføje og indsætte små tegninger af mødedeltagerne J
m h og god eekend
Andreas
UKS Side 471
U
K
S
Side 1 af 5
Notat
J.nr.
Referat af nordisk TRACE-møde, torsdag den 24. marts
2011 i Oslo
Til mødet var der fra norsk side udsendt et forslag til dagsorden, men som mødet ud-
formede sig, blev denne kun fuldt i mindre udstrækning, der er derfor ikke nogen
nærmere sammenhæng med referatet og det udsendte forslag til dagsorden.
Først blev det gennemgået, hvilke fordele og ulemper de enkelte lande kunne se ved
TRACE-systemet.
Sverige gennemgik deres overvejelser. De har allerede, hvad de opfatter som et vel-
fungerende system, hvor lempelsen sker ved kilden. Deres fokus er derfor på for-
skellene mellem deres nuværende system og TRACE.
Som fordele ved TRACE-systemet så de, at de i modsætning til deres nuvæ-
rende system vil få kontakt til udenlandske finansielle virksomheder. Desuden
vil det være en fordel for deres værdipapircentral (Euroclear), som er omdrej-
ningspunktet for det nuværende system. Denne fordel består i, at opgaven og an-
svaret lægges på ”Authorised Intermediaries” (AI’er). Af andre fordele blev
nævnt brugen af ensartet format og udveksling af oplysninger mellem landene.
Endelig vil deres nuværende system kunne komme i problemer, hvis der etable-
res andre værdipapircentraler i Sverige end Euroclear.
De så dog i TRACE-systemet en risiko for, at de vil føre til flere anmodninger
om refusion af udbytteskat. Tanken er, at hvis der enten ikke er den store inte-
resse fra den finansielle sektors side i at deltage i TRACE, eller der må gives
mange afslag på anmodninger om at blive anerkendt som AI/blive tilbagekaldt
for mange autorisationer.
En anden ulempe ved TRACE-systemet er, at de svenske myndigheder vil få op-
lysningerne senere end i dag.
Svenskerne nævnte imidlertid, at deres nuværende IT-systemer under alle om-
stændigheder skal moderniseres, og at deres nuværende system skal tages op til
revision ved udgangen af 2013.
Der er således tale om en ”sundown clause” i forhold til systemets levetid, der
dog er fleksibel således, at TRACE systemet (såfremt svenskerne måtte nå frem
S KATrEM 11'\1 I STERI ET
UKS Side 472
U
K
S
Side 2 af 5
til, at de ovenstående fordele og ulemper måtte opveje hinanden) faktisk kunne
et godt bud på den forestående modernisering. Her kommer økonomien i imple-
menteringen naturligvis også til at spille en rolle. Dette forbehold er dog ingen-
lunde særegent for svenskerne.
Ser man isoleret på det timingen i TRACE-implementeringen og den svenske
systemmodernisering taler det naturligvis for en deltagelse i en nordisk ”first
implementation”af TRACE.
Finland mente som svenskerne, at de i dag har et velfungerende system, og et
problem i forhold til en finsk indførelse af TRACE kan være, hvis den finske fi-
nansielle viser sig at være for tilfreds med det nuværende system.
Det politiske fokus i Finland blev vurderet til at være på kontrolspørgsmålet. I
denne forbindelse fandt finnerne, at TRACEs system med ”Investor Self Decla-
rations” (ISD’er) er godt, særligt da det i modsætning til ”kend din kunde”-reg-
lerne også omfatter skattepositionen.
Finnerne har dog en udfordring, idet de inddeler udbytte i en række forskellige
kategorier, og at denne inddeling ikke umiddelbart understøttes af TRACE-sy-
stemet.
Island så store fordele i TRACE. Hun gik faktisk så langt som til at sige, at det
ville løse alle problemer! I dag modtager de ”poolede” informationer fra
Clearstream (deres værdipapircentral). Disse informationer kan ikke matches
med anmodninger om refusioner. TRACE vil kunne løse dette.
Som følge af, at Island også indeholder renteskat, ville de gerne have systemet
til også at kunne omfatte renter.
Vi selv så store fordele i TRACE. Vores nuværende system fungerer ikke. Vi
udbetaler for meget i refusion. Derfor må et eller andet gøres. TRACE er en
kandidat til at være dette et eller andet.
Norge nævnt følgende fordele ved TRACE:
 Informationsflowet
 Samarbejdet med andre lande
 At interne lempelser kan inkorporeres i TRACE. Disse behandles i dag i
et refusionssystem i Norge
Herefter fulgte en snak om ansvaret ved for lille eller manglende indeholdelse.
Alle lande var af den opfattelse, at dette spørgsmål må reguleres i landets lov-
givning. Der var samtidig enighed om, at det vil være en fordel at have nogen i
sit eget land at holde sig til. Eventuelt kan der indføres solidarisk hæftelse for
udsteder og AI.
UKS Side 473
U
K
S
Side 3 af 5
Inddrivelsesskridt overfor AI vil kunne foretages på grundlag af inddrivelsesdi-
rektivet eller DBO.
På dagsordnen stod også spørgsmålet, om hvad man skal implementere, TRACE
gruppens endelige forslag eller Pilotgruppens Implementation Package (IP)
Der var enighed om, at der kun kunne være ét system, så nogen reel valgmulig-
hed eksisterer der ikke. Desuden blev der særligt fra Norsk side givet udtryk for,
at TRACE-gruppen næppe kan ændre meget i forhold til Pilotgruppens IP. Dette
dokument er udtryk for en hårfin balance mellem regeringernes og den finan-
sielle sektors ønsker.
Et spørgsmål i denne forbindelse er det ovennævnte dobbelte ansvar (Udsteder
og AI). Det er uklart, hvorledes dette kan forenes med TRACE.
Tidshorisonten er følgende:
I juni skal TRACEs version af IP’en efter planen være klar. Herefter behandles
den videre i OECD-systemet.
Det er så formentlig i 2012, at de nordiske lande skal tage stilling til, om vi vil
være blandt de første til at implementere systemet.
På mødet i London stillede Phillip og Patricia i udsigt, at OECD ville udarbejde
en cost/benefit analyse for de nordiske lande ved at implementere TRACE. Da
denne analyse ikke er udarbejdet, blev det besluttet, at Norge (Johanne) skulle
rykke Phillip.
Der blev filosoferet over, hvilke andre lande der må tænkes at være interesseret i
at implementere TRACE. Det blev således anset for sandsynligt, at Irland og
Nederlandene kunne være interesserede. Canada blev vurderet til at være afven-
tende, mens vurderingen var, at USA ikke ville implementere systemet.
Herefter blev det tyske forslag om dobbelt indberetning (til såvel kilde- som bo-
pælsland) drøftet.
Norge gjorde gældende, at
 den finansielle sektor formentlig ikke ville bryde sig om forslaget,
 TRACE er et kildelandsprojekt,
 det, bopælslandet får, er alene kontroloplysninger – ikke ligningoplys-
ninger,
 det kan ses som en fordel, at kildelandet tjekker oplysningerne, før bo-
pælslandet får dem, og
 forslaget virker som en omgåelse af DBO’erne og de valg, der ligger i
indgåelse eller ikke-indgåelse heraf i forhold til, hvem man vil udveksle
oplysninger med.
UKS Side 474
U
K
S
Side 4 af 5
Finland støttede fortsat forslaget. De mente, at det var usikkert, i hvilket omfang
de lande, der implementerer TRACE ville sende oplysninger andre lande.
Svenskerne var kort og godt imod dobbelt indberetning.
Spørgsmålet blev også rejst, om man som land kan videregive oplysninger om
bopælsland til et AI.
Efter nærmere drøftelse af forslaget viste det sig også, at der ikke rundt om bor-
det var enighed om, hvad det tyske forslag egentlig gør ud på. Enigheden strakte
sig til, at forslaget går ud på, at et AI som indgår en aftale med et kildeland også
skal indberette til dette land om udbytter, hvor landet er bopælsland.
Uenigheden gik på, at finnerne mente, at dette skulle gælde, uanset om kildelan-
det for disse udbytter har implementeret TRACE eller ej. Det var vi uenige i,
idet vi læste forslaget sådan, at det var en forudsætning at også kildelandet for
de pågældende udbytter havde implementeret TRACE, og at AI’et også havde
indgået en AI-aftale med dette land.
Det blev besluttet, at det nærmere indhold af det tyske forslag skulle undersøges
nærmere. (Efter udsendelsen af april-mødet i TRACE, lader det til, at der bliver
rig lejlighed til det i Paris).
Endvidere ønskede Norge det undersøgt, hvad den legale basis for dobbelt ind-
beretning er. Det der tænkes på er særligt forholdet til DBO’erne, jf. sidste dot
ovenfor.
Endelig blev det fremtidige arbejde drøftet.
Det blev aftalt, at hvert enkelt land skulle gennemgå IP’en for at finde proble-
mer, som kan trænge til en drøftelse.
Følgende emner er allerede kastet på bordet:
1. Ansvar for manglende eller for lille indeholdelse.
2. Dobbelt indberetning.
3. Mulighederne for at undgå overlappende systemer (dvs. få så mange
AI’er som muligt og dermed undgå refusioner og spørgsmålet om et sy-
stem for udenlandske AI’er og et for den hjemlige finansielle sektor).
4. Kan systemet udvides til at omfatte renter, herunder om forholdet til ren-
tebeskatningsdirektivet.
5. Den uafhængige revision.
6. Vejledning til AI’erne
7. Dividend-stripping.
8. Den årlige indberetning.
9. Udveksling af oplysninger mellem landene.
10. Udvidelse til gevinster og tab på kapital.
Der blev endvidere drøftet mulighederne for på et senere tidspunkt at holde et
fælles nordisk møde med deltagelse af repræsentanter fra de finansielle sektorer
UKS Side 475
U
K
S
Side 5 af 5
i landene. Dette skal dog først være på et tidspunkt, hvor vi har en noget bedre
fornemmelse af, om vi vil implementere systemet. (Læs: formentlig 2012).
Det blev aftalt, at næste møde holdes i Finland i juni 2011. Der er lagt op til et
to-dages møde, hvor OECD (Phillip) eventuelt inviteres til at deltage en eller en
halv dag. Det blev aftalt at emnerne 1, 8 og 9 skal tages op på mødet, men de
enkelte lande vil også have mulighed for at sende andre emner til juni-mødet,
UKS Side 476
U
K
S
l\1øde i udbytteskattens arbejdsgruppe den 27.4.2011
kl 10.00 - 12.00 Høje-Tåstrup
Til arbejdsgruppen er udpeget:
Andreas Bo Larsen
Karina Tangaa Juul
Jette Zester
Troels Holst Larsen
Vibeke Varnæs
Lars Nørding
Frank Høj Jensen
Bente Klein Fridberg
Sven Nielsen
Laurits Cramer
Lisbeth Rømer
Dagsorden:
1. Præsentation af arbejdsgruppens medlemmer
2. Kommissoriet for arbejdsgruppen og den aktuelle status
3. Drøftelse afde fremtidige tiltag
4. Prioritering og fordeling af opgaver
5. Fastsættelse af næste møde
6. Eventuelt
Bilag 1Kommissoriwn
Bilag 2 Papir om Udbytteskat
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Tlf. 72374854
PS Ring på min telefon, så kan jeg lukke jer ind Helgeshøj Alle 55.
6.4.2011
UKS Side 477
U
K
S
Udbytteskattens arbejdsgruppe
Mødereferat
27.4.2011
Til stede: Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Lars Nørding, Bente
Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer
Næste møde: mand ag den 30. maj 2011, kl. 10: 00, Lisbeth Røme rs kontor
(Høje-Taastrup)
I. Indledning
Lars indledte med at fortælle, at Produktionsforum havde spurgt Jens Sørensen
om opfølgning på Intern Revisions rapport af 10. maj 2010 om manglende
afstemning på udbyttekattens område. Der skal ses på to kerneområder, den ene
er generelt for udlodning af udbytte. Den anden er udbytte til udenlandske
udbyttemodtagere og refusion af dansk udbytteskat. Den sidstnævnte arbejdes
der på i OECD regi, så denne arbejdsgruppe skal primært se på; hvad der kræves
for at få styr på afstemningsproblemet.
Jens Sørensen der er formand for styregruppen har pålagt gruppen at udarbejde
forslag til ændringer inden sommerferien.
Vores oplæg skal sendes via Styregruppen til Produktionsforum.
Lars havde noget nyere materiale til kommissoriet, som han vil eftersende.
II. Problemstillinger
Andreas oplyste, at en indvending mod ønske om at fremrykke tidspunkt for
indberetning af udbyttemodtagere primært er fremsat af storbankerne i
Finansrådet på et møde i departementet for snart 1½ år siden. De bemærker, at
depotbanker skal bruge en del tid på fejlretning af udbyttemodtagere. SKAT er
ikke enig i, at der må rettes i materialet, når udlodning har fundet sted og der er
sket angivelse og betaling af udbytteskat. Vi har ikke ffiet en nærmere
tilbagemelding af, om der reelt er et problem.
SKAT har undersøgt hvad en konsekvens af flytning af betalingsfrist - for alle VP-
administrerede selskaber, der har frist den 10.ende - til den sidste bankdag i den
efterfølgende måned ville være. Analysen viste, at det skulle koste 4-5 millioner i
rentetab for SKAT. Som følge af skattestoppet kan fristen ikke være kortere.
Skatteministeren er bemyndiget til at ændre frist for indberetning af
ud byttemodtagere.
Det vil være muligt at lave en sammensmeltning af oplysninger om
udbyttemodtagere, så totaler indgår som en angivelse. Fristen for en angivelse
må dog ikke være senere en frist for betaling af udbytteskatten.
Det vil kunne lade sig gøre at ændre ordlyden i kildeskattelovens § 65, så krav
om indsendelse af angivelse i denne paragraf udgår.
Alle var enige i, at det skal være en forudsætning, at der skal være fuld
digitalisering på udbytteskattens område.
UKS Side 478
U
K
S
Pia skitserede kort, at der skal igangsættes en større tvungen digitalisering på
selskabsområdet i 2012. Af hensyn til DMO (DebitorMotorOpkrævning) er det
nødvendigt, at SKATS krav er registreret hurtigt, da betalinger ellers bliver
refunderet til kunden. Det er; dag et problem for udbytteskatten, at krav;
perioder først bliver registreret flere m~neder efter betaling.
Lisbeth oplyser, at vores nuværende system ikke er egnet til at give
d
0 0
fyldestgøren e svar pa spørgsmal fra skatteudvalg.
Der var bred enighed om, at vi må tage kontakt med andre afdelinger som
udbytteskatten er omfattet af. Fx om der for pensionskasser er behov for særlige
oplysninger om udloddet skattefrit udbytte
III. Konklusion
Gruppen konkluderer, at vi skal beskrive de 2 forslag (så enkelt som muligt) med
begrundelse af hvad formålet er.
Det er en forudsætning, at oplysninger afgives digitalt ved tvungen digitalisering.
1. Frist for angivelse og betaling bliver frist for indberetning og betaling.
2. Frist for betaling og indberetning bliver for VP-administrerede selskaber
den sidste bankdag i måneden efter udlodningen.
Andreas påpeger, at det er vigtigt med gode begrundelser - herunder at der er
taget stilling til afledte og kommende forhold.
UKS Side 479
U
K
S
Udbytteskattens arbejdsgruppe
Mødereferat
30.5.2011
Til stede: Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Pia Eder, Lars Nørding,
Karina Tangaa Juul Nielsen, Jette Zester, Bente Frldberg, Sven Nielsen, Laurits
Cramer og Lisbeth Rømer
Næste møde: E~er behov
Arbejdsgruppen kommenterede det udsendte oplæg til Produktionsforum, som
ønskede at tager stilling til den videre behandling af Intern Revisions rapport af
10. maj 2010 om dansk udbytteskat og nettoafregning og refusion til
udenlandske aktionærer i danske selskaber.
P~ baggrund heraf finjusteres oplægget og sendes til Styregruppen til
forelæggelse for Produktionsforum inden sommerferien.
Lisbeth Rømer
7.6.2011
UKS Side 480
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Andreas Bo Larsen; Bente Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Jette Zester; Karina Tangaa Jul Andersen; Lars
Nørding; Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven Nielsen; Troels Holst Larsen
Emne: Udbytteskat
Dato: 31. maj 2011 16:38:27
Vedhæftede filer: Forside til styregruppen.docx
Notat om Udbytteskat til Styregruppen.docx
image003.png
Kære alle,
Tak for mødet i går og jeres værdifulde input.
Så håber jeg, at Lars kan præsentere vores notat for styregruppe.
Og især at Produktionsforum kan nikke til vores forslag.
Lars, vil du have en liste over deltagerne i arbejdsgruppen eller ved du det???
Pia Eder kan jeg stadig ikke få med.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 481
U
K
S
Håndtering af udbytteskat
I efteråret 2009 anmodede Departementschefen Intern Revision om at foretage
en undersøgelse afadministrationen afudbytteskat. Baggrunden var en undersø-
gelse afprovenuet afudbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er
muligt at afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den IO. maj 2010 afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsummerer en
række konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning afden udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion afdansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling herafmangler revisionsspor.
Produktionsforum beslutter d. 27. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe,
der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer for admini-
strationen af udbytteskat.
Ad 1. Arbejdsgruppen har holdt møde og er enig i at fremsætte forslag til nye
processer for admiajst,rationen afudbytteskat.
Ad 2. I OECD regi er etableret en arbejdsgruppe, som arbejder p'å fælles nettoaf-
regning,afudbytte til udenlandske aktionærer. SK.AT er med i et pilotprojekt
med 7 andre lanae og flere store pengeinstitutter.
Lovgrundlag
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens§§ 65-67.
Udbytteskat er en foreløbig skat. Danske udbyttemodtagere godskrives udbyttes-
katten.
Efter Kildeskatteloven § 66, stk. 2 skal selskaber, som vedtager at udlodde ud-
bytte, meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse afudbytteudlodning samtidig med
udløbet afselskabets frist for indberetning til indkomstregisteret afindeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. Betalingsfristen for en eventuel udbytteskat er
identisk med nævnte frist, jfr. Kildeskatteloven § 66, stk. I.
Notat
SKAT Midtjylland
Regnskab
"d. 8. juni 2011
Side 1 /7
UKS Side 482
U
K
S
Efter Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og 2 og§ 10 A skal den der som led i sin
virksomhed modtager aktier, investeringsforeningsbeviser i depot til forvaltning,
og selskaber m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til Kilde-
skatteloven§ 65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der
er udloddet udbytte i det forudgående kalenderår.
Udbytteangivelsen og betaling af eventuel udbytteskat
Alle selskaber og investeringsforeninger skal angive vedtagne udlodninger. •Der,
er årligt ca. 60.000 selskaber, der -ugl~:f~kler.
Selskaber og investeringsforeninger, administreret afVP Securities, angiver på
baggrund af oplysninger derfra. Der er ca. 2.000.
Angivelse kan ske på papir, blanket 06.016 eller ved TastSelv
For små A-skattebetalere er fristen den 10. i måneden efter vedtagelsen, for store
A-skattebetalere den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
Fristen for betaling af eventuel udbytteskat er identisk med fristen for angivelse.
Indberetning af udbyttemodtager
Almindelige selskaber
De fleste selskaber og enkelte investeringsforeninger indberetter selv udbytte-
modtagerne, da de kender aktionærerne.
Indberetninger sker enten ved blanket, TastSelv eller på elektronisk medie. Kun
selskaber (dog ikke investeringsselskaber) kan benytte TastSelv.
Indskrevet i VP Securities
For selskaber og investeringsforeninger, indskrevet i VP Securities, indberetter
denne udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførendes depotkunderegistre-
ringer. Dette skyldes at det udloddende selskab ikke nødvendigvis kender sine
aktionærer.
Eventuelle senere rettelser kan kun foretages af de kontoførende institutter.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller via TS-Tele.
Øvrige
Øvrige indberetninger om udbyttemodtagere foretages af investeringsselskabet,
af investeringsforeningen selv eller af det kontoførende institut.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller på blanket.
Fristen for alle indberetninger er senest den 20. januar året efter udlodningen.
De modtagne indberetninger fra selskabet, kontoførende institut (depotføreren),
investeringsselskabet, investeringsforentngen mv. 9l_i__
v~r r~gi~treret i e-:K~pital
.(RKO) delsystern UUB.Y!UJlBU/IFPA.
Brug af systemer
I system 3 S er der et modul til at varetage udbytteskatteopgaven. Angivelses -
og indberetningsblanketter tastes i 3S og TastSelv overføres til 3 S, som 1 gang
årligt overfører indberetninger til RKO.
De elektroniske og manuelle indberetninger om både valutariske ind- og udlæn-
dinge, der går direkte i e-Kapital fra indberetterne kan foretages i perioden 1.
januar året efter indkomståret frem til 1. juli indkomståret+ 2. Indberetninger
Side 2 /7
UKS Side 483
U
K
S
gennem 3 S kan foretages løbende og overføres ved opstart afe-kapitals syste-
mer og derefter med løbende overførsel. Udlodninger til udlændinge med netto-
afregning overføres løbende til 3 S. Ved nettoafregninger indeholdes udbyttes-
katten med den skatteprocent, som er aftalt i den relevante dobbeltbeskatnings-
overenskomst.
Fra 3 S overføres udbytteangivelsens krav om betaling afudbytteskat til SAP,
hvor opkrævningen varetages.
Alle indberetninger om udbyttemodtagere bortset fra udlændinge, som f'ar netto-
afregning, samles i register undere-Kapital UDBY (optaget til handel), UDBU
(ikke optaget til handel) og IFPA (både optaget/ikke optaget). Indberetning om
valutariske udlændinge (ikke bosat/driftssted i Danmark) opsamles i et særligt
univers under Business Object (BO). Er der identifikation (Pnr./CVR.nr) kom-
mer oplysningerne ligeledes på e-Kapitalregistrene.
Eksisterende kontrol
Der foretages en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37 - udloddet
udbytte - sammenkøres med angivelserne i 3 S for samme indkomstår. Der ryk-
kes ca. 5000 selskaber årligt ved denne kontrol. Har selskabsselvangivelsen in-
gen oplysninger om udloddet udbytte, sker intet.
For investeringsforeninger og investeringsselskaber er der ingen kontrol, da de
ikke indsender selvangivelse.
Fra indkomståret 2010 er udbyttekontrollen delt op i 2 udsøgninger, så nogle
selskaber med forskudt regnskabsår kontrolleres hm1igere end tidligere.
Region København er i færd med at foretage en BO udsøgning afindkomstår
2008, hvor angivet udbytte og indberettet udbyttet er sammenholdt.
Ca. 68.000 selskaber havde for indkomstår 2008 angivet at have udloddet udbyt-
te, 12.000 selskaber havde indberettet udbyttemodtagere for et andet beløb end
det, der var angivet. Der arbejdes videre med udsøgningen, som kompliceres af
forskel i indkomstår for udlodder og for udbyttemodtager.
Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom
udbyttemodtager godskrives skatten afdet indberettede udbytte.
Har selskabet indberettet udbyttemodtagere, men ikke angivet udlodningen, er
der ingen kontrol, hvis ikke felt 37 er udfyldt.
Angivet udbytteskat overføres til SAP, hvor betaling og opkrævning styres. Ind-
beretninger afpersonlige udbyttemodtagere overføres til årsopgørelsen, hvor de
godskrives udbytteskatten uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen
kontrol med om det beløb der godskrives udbyttemodtager på årsopgørelsen er
det samme, som er angivet og/eller betalt.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives
den indeholdte udbytteskat som betalt acontoskat, ud fra hvordan det er selvan-
givet.
Side 3 /7
UKS Side 484
U
K
S
Eksempel:
Et APS angiver i april udbytte på 1.000.000 kr. uden indeholdelse afudbytteskat.
Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til
en person. Personen godskrives automatisk 28 % af 1.000.000 kr., uagtet der
ikke er indeholdt udbytteskat eller betalt noget. Skatten på 280.000 kr. godskri-
ves således på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling afudbytteskat.
Forslag til løsning
Det foreslås, at i stedet for at angive og betale måneden efter udlodningen og
indberette udbyttemodtagerne den 20. januar året efter skal indberetning afud-
byttemodtagere ske på angivelsestidspunktet. Derved erstatter denne angivelsen,
idet totalen af indberetningen afudbyttemodtagerne bliver det samlede udbytte
og skat heraf.
Det anses ikke for et problem for udlodder, da det for at angive et udloddet ud-
bytte er nødvendigt at kende udbyttemodtagers skattestatus, da der er flere ud-
bytteskattesatser.
Er der tale om en person eller et selskab, valutarisk ind- eller udlænding og skat-
tebegunstiget eller skattepligtigt depot?
Almindelige selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan lige så godt
indberette, hvem udbyttemodtager er, på samme tidspunkt, som der skal angives.
Den indberetning, som skal indsendes, sammentælles og slutbeløbet bliver angi-
velsen med den udbytteskat, som skal betales.
Størstedelen af disse selskaber, som er de mange, indsender allerede i dag angi-
velse og indberetning samtidigt eller gør det samtidigt på TastSelv, da det er lo-
gisk for udlodder.
Indskrevet i VP Securities
For disse selskaber og nogle investeringsforeninger, kan indberetningerne afud-
byttemodtagere efter hver udlodning ligeledes optælles og danne grundlag for
betalingen afudbytteskatten og VP Securities kan i forbindelse med udlodningen
elektronisk indsende oplysningerne til SKAT.
VP Securities sender i dag efter udlodningen en samleliste til det udloddende
selskab, som anvender denne som grundlag for at angive og betale korrekt.
Disse registreringer skal ud fra indeholdelsesreglerne også ses i forhold til, hvil-
ken type selskab/investeringsforening der udlodder.
Øvrige
Øvrige investeringsforeninger og investeringsselskaber indberettes af det konto-
førende institut, hvilket også kan ske i forbindelse med udlodningen.
Side4/7
UKS Side 485
U
K
S
Ændret lovgivning
Efter Kildeskattelovens § 66 skal selskaber angive udloddet udbytte. Denne
hjemmel skal ændres så summen afindberetningen afudbytte erstatter angivel-
sen.
Desuden skal der hjemmel til at selskaber, som ikke udlodder udbytte, skal ind-
sende en 0 indberetning/angivelse, da det ellers ikke er muligt at have mandtal
over selskaber mv., som kan udlodde.
I dag er der ikke hjemmel til at gøre indberetter ansvarlig for manglende eller
forkert indberetning af udbyttemodtagere, hvilket der bør være.
Udmøntning af løsningen
I forbindelse med Forårspakke 2.0 fik skatteministeren bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen.
Det foreslås at fristen for angivelse og betaling fastholdes som fristen for at ind-
berette udbyttemodtagerne.
Indberetningen om udbyttemodtagere erstatter både den tidligere angivelse af
udlodning og den tidligere indberetning af udbyttemodtagere. Summen er heref-
ter grundlaget for udbytteskatten og statistiske oplysninger.
For VP administrerede selskaber og investeringsforeninger kan der være behov
for at ændre fristen for indberetningen og betaling til den sidste bankdag i måne-
den efter udlodningen. I dag er det kun store A-skattebetalere, som har denne
frist, mens f. eks investeringsforeninger, som ikke er løntunge, har frist den 10. i
måneden efter vedtagelsen.
På et møde i Skattedepartementet december 2009 har de største danske banker
ønsket mere tid end til angivelsesfristen til at afgive indberetningerne om udbyt-
temodtagerne. Argumentet var, at der skulle være tid til rettelser. Regnskab 2 kan
oplyse, at man ikke har set sådanne rettelser til angivelsen. Regnskab 2 står såle-
des uforstående overfor argumentet for at udsætte fristen for indberetninger.
Der er 3 muligheder for frister:
I. At de nuværende frister for angivelse og betaling fastholdes
2. At alle angiver/indberetter og betaler den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen
3. At alle angiver/indberetter og betaler den 10. i måneden efter udlodnin-
gen. Dette kan dog være i strid med skattestoppet.
Arbejdsgruppen finder at de nuværende frister bør fastholdes.
Ad 2. Det er anslået, at en udskydelse afbetalingsfristen for de VP administrere-
de udloddere, som er små A-skattebetalere, vil medføre et rentetab på 4-5 millio-
ner.
Side 5/7
UKS Side 486
U
K
S
Fuld digitalisering
En forudsætning for at kunne håndtere udbyttemeddelelserne optimalt er at ind-
føre tvungen TastSelv eller elektronisk indberetning. SKATs strategi er at afskaf-
fe alle blanketløsninger og etablere TastSelv løsninger, hvor dette ikke måtte
findes allerede.
Forslaget stemmer derfor godt overens med SKATs strategi på området.
Ca. 20 % af selskaberne anvender i dag TastSelv.
De mængder, som i dag modtages på papir (ca. 150.000 blanketter om året) og
tastes i 3 S, medfører at tilsvar ikke altid kan være tastede på tidspunktet for be-
talingsfristen. Det er oplyst, at DMO, som efter planen starter 30. marts 2012,
efter 5 dage skal returnere indbetalinger, såfremt der ikke findes et tilsvar på be-
løbet eller er restance.
Systemudvikling
I dag anvendes mange forskellige systemer, som alle vil kræve tilretning både
med hensyn til, hvordan udlodder indberetter til SKAT, hvor oplysninger bliver
registreret og den videre behandling ved overførsel af oplysninger til selvangi-
velsen/kontroloplysninger.
Fordele ved tvungen TastSelv
1. Alle udloddere får en OCR linje og mulighed for elektronisk betaling,
hvilket i dag kun er muligt for de selskaber, som bruger TastSelv. Alle
andre selskabers indbetaling af udbytteskat bogføres manuelt. Til betaling
afudbytteskat modtages fortsat checks.
2. Reduceret risiko for betaling uden der findes et tilsvar.
3. At 150.000 blanketter ikke skal tastes, vil medføre ressourcebesparelse i
SKAT.
Samtidig vil det være besparende for selskaberne kun indberettel gang i
stedet for som nu 2 gange. Mange indberetter i dag udbyttemodtagerne
og tror at de har angivet. De rykkes med udgift for dem og for SKAT.
4. En digitaliseret meddelelse giver mulighed for mere detaljerede oplys-
ninger og bedre individuelt tilpasset vejledning i udfyldelsen end de mere
stive blanketter.
5. Problemet med manglende afstemning mellem angivelse og indberetning
afudbyttemodtagere er væk, da indtastningen valideres umiddelbart.
6. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
Side 6 / 7
UKS Side 487
U
K
S
Andre udfordringer
A. På den nuværende udbytteangivelse kræves oplysning om egne aktier og
om udlodninger som er skattefri, fordi der er givet dispensation efter Lig-
ningslovens § 16 A og B. Sådanne udlodninger er ikke almindeligt ved-
tagne udlodninger, og vil, hvis de findes på den fremtidige indberetning,
gøre afstemning umulig.
Det forslås derfor, at begge udgår af den fremtidige indberetning og at
sådanne udlodninger lægges under aktionæren.
Sker tilbagesalget uden dispensation håndteres forholdet som almindeligt
udbytte, men med markering af, at der er tale om tilbagekøb (gælder kun
aktier/anparter der ikke er optaget til handel på et reguleret marked).
B. I dag godskrives personer automatisk indeholdt udbytteskat af de aktier
de ejer. Dette kunne udvides til også at gælde for selskaber.
C. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
D. I forbindelse med refusioner, som kan søges straks efter udlodningen, og
som skal forrentes såfremt refusionen ikke er gennemfø1i senest 30 dage
efter ansøgningens modtagelse, vil viden om udbyttemodtager sikre refu-
sionens rigtighed.
.Arbe}dsgruppen_
yegr. Udbytteskat, den 8. ~: .29I_!
Side 717
UKS Side 488
U
K
S
1 f
---
FSR- danske revisorer.
Kronprinsessegade 8, 1306 Kobenhavn K. Telefon 33 93 91 91
Telefax 33 11 09 13 e-mail: fsrfci1fsr.dk internet: www.fsr.dk
Skatteministeriet, Departementet
Att: Leif Marstrand
Leif.Marstrnnd@skal.dk
31. maj 2011
Vedr.: Det Eksterne Kontaktudnlgs mode i 8. juni 2011
--
FSRs Skntteudvnlg skal hermed foreslå at nedenstående emner behandles på modet i konlakludval-
gcl <len &. juni 2011 :
l. Automalisk modregning i SKATs systemer
f-SR er blevet opmærksom pu, at SKATs systemer ved Oerc lejligheder har foretaget en uberettiget
automatisk modregning.
Ucttc er bl.a. sket i tilfælde hvor en skatteyder, der er fraflyttet Danmark, har oplevet, at der er sket
automatisk modn=gning i hcnstandssaldocn for aktier i stedet for at udbetale hævet virksomhedsskat
kontant, hvilket naturligvis er forkert.
Ilcrudover er der også sket automatisk modregning, hvor en skatteyder i et år havde tab på børsno-
lcrt:ut: aklit:1 og let senere år havde både gevinst på børsnoterede aktier og tab på unotcrcdc aktier.
Her skete det automatisk modregning indenfor det senere år, men SKAT har erkendt at dette er for-
kert idet der skal ske modregning mellem tabet og gevinsten på de børsnoterede aktier.
FSR .fin<.l!!r al tlissc funm:r fur automatisk modregning er prob1cma1iskc og kan skade skattcy1.krncs
retsstilling. En ulmindclig skatteyder har normalt ikke mulighed for nt vurdere om den systemn-
mæssige anvendelse afreglemc er korrekt, og det 5amme gælder formentlig også for en del af med-
arbejderen i SKAT. FSR hører derfor gerne ministeriets kommentarer hertil og hvornår ministeriel
forventer at fej !ene er rettet.
UKS Side 489
U
K
S
2
3 -i::. 2. Manglende overholdelse af hekendtgnrclsc nr. 1442 af 20. december 2005
- Efter § 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 nedsættes indeholdelsesproccnten på ud-
bytteskat i overensstemmelse med den dobbcllbeskatningsoverenskumsl, !:iom Danmark har med del
land, hvori den skattepligtige udbyttcmodtnger er hjemmehorende. Delle betyder nit andet lige
at såfremt dobbeltbeskatningsoverenskomsten alene giver kildelandet ret til 10 pct. kildeskat, da
nedsætter Danmnrk (efter anmodning) indeholdelsesprocentcn til I0.
PSR har laet oplyst af SK.ATs mednrbcjdcrc, at SK.AT ikke længere vil efterleve bekendtgørelsen
og derfor må danske selskaber indeholde en kildeskat på 28 pct., mens modtageren efterfølgende
må tilbagesøge den for meget betalte kildeskat. Dette er efter FSRs opfattelse ikke hensigtsmæssigt
og såfremt det er korrekt finder FSR det meget problematisk, hvis SKAT kan fravælge at efterleve
en gældende bekendtgørelse, der giver skatteydere fordele.
3 c-(_ 3. Tc]cfonnumrc på SKATs mcd~rbejdcre
--- Skatteministeriet har på mødet d. I. december 20 IO oplyst, at det er hensigten, at telefonnumre og
anden kuntaku.lata på SKATsmedarbejdere skal offentliggøres på SKATs hjemmeside.
-----
FSR horer i den forbindelse gerne, hvor langt ministeriet er med offentliggørelsen?
4. Operation Moncy Transfer
Skalteministeriet har ved svar til FSR af 29. september 2010 anført, at ministeriet vil informere om
fremdriften i Operation Moncy Transfer. FSR hører gerne om status på projektet.
Med venlig hilsen
John Rygholm
formand for FSRs Skatteudvalg
e-mail: jbygho1m@dcloitte.dk
--uuOuu---
Mette Bøgh Larsen
skattekonsulent
e-mail: mb\Ø;fsr.<lk
UKS Side 490
U
K
S
Det Eksterne Kontaktudvalg
Møde den 8.juni 2011
Dagsorden punkt 8
Fra FSR:
SKATl'"EM I NISTERIET
Efter§ 1 i bekendtgørelse nr. 1442 af20. december 2005 nedsættes indeholdelses-
procenten på udbytteskat i overensstemmelse med den dobbeltbeskatningsoverens-
komst, som Danmark har med det land, hvori den skattepligtige udbyttemodtager er
hjemmehørende. Dette betyder- alt andet lige - at såfremt dobbeltbeskatningsover-
enskomsten alene giver kildelandet ret til IO % kildeskat, da nedsætter Danmark (ef-
ter anmodning) indeholdelsesprocenten til 10.
FSR har fået oplyst afSKATsmedarbejdere, at SKAT ikke længere vil efterleve be-
kendtgørelsen, og derfor må danske selskaber indeholde en kildeskat på 28 %, mens
modtageren efterfølgende må tilbagesøge den for meget betalte kildeskat. Dette er
efter FSRs opfattelse ikke hensigtsmæssigt, og såfremt det er korrelcti finder FSR det
meget problematisk, hvis SKAT kan fravælge at efterleve en gældende bekendtgø-
relse, der giver skatteydere fordele.
Briefing
Afkildeskattelovens § 65 fremgår det ,at danske selskaber, der udbetaler udbytte,
skal indeholde 28 % kildeskat. Hvis modtageren afet udbytte i henhold til en dob-
beltbeskatningsoverenskomst er berettiget til en lavere skattesats (typisk 1S %), kan
den pågældende udbyttemodtager ved ansøgning tilbagesøge de 13 %.
Bekendtgørelse nr. 142 af20. december 2005 giver to muligheder for indeholdelse
afkildeskat i overensstemmelse med overenskomsterne umiddelbart i forbindelse
med udbyttets udbetaling eller godskrivning.
VP-ordningen
Den ene mulighed vedrører den såkaldte VP-ordning, hvor SKAT har indgået en af-
tale med Værdipapircentralen om beregning afreduceret dansk udbytteskat for visse
udenlandske investorer.
Notat
6,juni 2011
J nr 2007-401-0001
Side 1 af 3
UKS Side 491
U
K
S
VP-ordningen gælder for danske aktier, der er deponeret i et dansk pengeinstitut,
hvorafdeklareret udbytte retmæssigt tilkommer fysiske personer, der er hjemmehø-
rende i 12 udvalgte lande (primært EU, USA og Canada).
Ordningen indebærer, at udbytteskatten på 28 % reduceres til den lavere kildeskatte-
sats som aftalt i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten, hvorefter modtage-
ren undgår en tilbagesøgning afkildeskat.
VP-ordningen kører uændret.
Individuelle tilladelser
Den anden mulighed vedrører udstedelse afindividuelle tilladelser til en reduceret
indeholdelse afkildeskat på udbytter.
De individuelle tilladelser er hidtil givet til hovedaktionærer (fysiske personer),
ud fra modtaget dokumentation for udenlandsk skattepligt, som kombineres med
en kontrol afom dansk skattepligt er registreret ophørt.
Hvis den fysiske person lige er flyttet til udlandet, er tilladelsen givet med en
varighed på 1 år. Ellers gælder tilladelsen i 5 år.
Ordningen har eksisteret siden 2006, og der er samlet udstedt 137 individuelle
tilladelser, der over perioden har fordelt sig således:
• 2006 (4)
• 2007 (17)
• 2008 (98)
• 2009 (13)
• 2010(5)
Ordningen, som administreres af Regnskab 2, er på foranledning af Jura & Sam-
fundsøkonomi (Selskab & Aktionær) blevet stillet i bero.
Begrundelsen for at stille tilladelsessystemet i bero er, at der pt. ikke eksisterer
et system, der kan håndtere tilladelserne, og at der ikke er nedskrevne retnings-
linjer for udstedelse af tilladelser.
Det er helt afgørende, at tilladelserne registreres i et system, der kan håndtere
relevante data, således at man til enhver tid kan identificere, hvem der har mod-
taget en tilladelse, og under hvilke vilkår.
Derudover skal der udarbejdes retningslinjer for under hvilke betingelser tilla-
delserne skal udstedes (f.eks. tidsbegrænsning og betryggende dokumentation)
bl.a. med henblik på at undgå misbrug.
Endelig skal betingelserne for at udstede en tilladelse skabe klarhed for både
SK.ATog for modtageren. Dette kan alene sikres ved at udarbejde ensartet ret-
ningslinjer.
Side 2 af 3
UKS Side 492
U
K
S
Det er vores opfattelse, at vi efterlever bekendtgørelsen. Det er endvidere vores
opfattelse, at der ikke er et retskrav på at få en tilladelse efter bekendtgørelsen.
Af bekendtgørelsen fremgår det alene, at det er muligt at få en reduceret kilde-
skat såfremt dokumentationen afgives i overensstemmelse med en af SKAT
indgået ordning og det udbyttebetalende selskab.
Det forhold, at vi har valgt at stille tilladelsessystemet i bero, er bl.a. sket med
henblik på at sikre, at der betales den korrekte udbytteskat. Der er således ingen,
der betaler for meget. Der kan altid ske tilbagesøgning på grundlag af indsendt
dokumentation.
Tværtimod er det vores bekymring, at som ordningen har været administreret
hidtil, er der gode muligheder for at betale for lidt i kildeskat, idet det ikke er
muligt at kontrollere, om en hovedaktionær er flyttet fra et DBO-land til et skat-
tely-land efter udstedelse aftilladelsen.
Oprettelsen af et system, der kan håndtere relevante data på betryggende vis
samt udarbejdelse afretningslinjer for udstedelse af tilladelser skal være klar
samtidig, og skal ske i samarbejde med Borger og Virksomhed, Regnskab 2 og
Jura og Samfundsøkonomi.
Det er pt. ikke muligt at sige noget om, hvornår dette arbejde ligger færdigt.
Side 3 al 3
UKS Side 493
U
K
S
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Kære Leif,
Jakob Ulrik Wassard Schou
7. juni 2011 09:39
Leif Marstrand
Lise Bo Nielsen
Side 1 af 1
Bidrag til Det Eksterne Kontaktudvalg - Udbytter - Mødet den 8. juni 2011
Bidrag til Det Eksterne Kontaktudvalg - Udbytter - Mødet den 8. juni 2011
[DOK517473].DOC; fesdPacket.xml
Hermed vedlægges briefing til Peter Loft til mødet i Det Eksterne Kontaktudvalg 8. juni 2011. Det drejer sig
om henvendelsen fra FSR spørgsmål (2). Jeg har noteret det som dagsorden punkt 8.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
,Jurn Ol! S11mrundsokonnmi
Sdskah og ak1iuna:r
Nimfai EigtH:ds GJ.!c 28, I.JO~ Ko~1:nha\ n 1-..
E-mail: Jr1koh.Sclmulii Skal.dk
Telefon: (+-t5) 7137 Il~ 36
http://l 47.29.70.41 /kcap10p/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription,txt&syst... 17-09-2015
UKS Side 494
U
K
S
r
"V
5K4T
Referat fra møde i Det Eksterne Kontaktudvalg den 8.
juni 2011 kl. 14 - 16 i Skatteministeriet
I modet deltog:
Advokat Claus Holberg, Danske Advokater
Adm. dir. Jens Brendstrup, Dansk Automobilhandler Forening
Konsulent Henrik Keinicke, Dansk Byggeri
Skattepolitisk chef Bo Sandberg, Dansk Erhverv
Chefkonsulent Thomas Suenson, Danske Speditører
Juridisk konsulent Lene Nielsen, Dl
Erhvervspolitisk chef Ove Holm, Dansk Transport og Logistik
Underdirektør Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd
Stats.aut. revisor John Bygholm, FSR - Danske Revisorer
Konsulent Mette Bøgh Larsen, FSR - Danske Revisorer
Kontorchef Neel F. Gronemann, Finansrådet
Kontorchef Martin Møller Andersen, Finansrådet
Chefkonsulent Torsten Schiøler, Forsikring og Pension
Juridisk-politisk konsulent Kaare Friis Petersen, HORESTA
Cheføkonom Jacob Thiel, Håndværksrådet
Chefjurist Birthe Faurschou Boisen, International Transport Danmark
Chefkonsulent Katrine Bargisen, Landbrug og Fødevarer
Kontorchef Jacob K. Clasen, Rederiforeningen
Fagdirektør Jens Drejer, Skatteministeriet
Fagdirektør Winnie Jensen, Skatteministeriet
Sekretariat (Skatteministeriet)
Specialkonsulent Leif Marstrand, Skatteministeriet
Chefkonsulent Peter Kallfoed, Skatteministeriet (ref.)
Der var afbud fra:
Departementschef Peter Loft (formand), Skatteministeriet
Advokat Bente Møll Pedersen, Advokatrådet
Chefanalytiker Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Afdelingsleder Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri
Skattekonsulent Peter Nielsen, FSR - Danske Revisorer
Notat
Koncerncentret
Juridi,k Service
15. juni 2011
SC4e 1 17
UKS Side 495
U
K
S
Fuldmægtig Jane Møller Pedersen, Kommunernes Landsforening
Direktør Allan Houtved, Danmarks Skibsmæglerforening
Direktør Steffen Normann Hansen, Skatteministeriet
Øvrige deltagere fra Skatteministeriet:
Kontorchef Henrik Kahler (ad punkterne 3a, 3b og 8)
Kontorchef Lise Bo Nielsen (ad punkterne 3b, 3c og 6d)
Chefkonsulent Simon Aaskov Thomsen (ad punkt 3d)
Afdelingsleder Preben Buchholtz Hansen (ad punkt 3e)
Fagdirektør Ivar Nordland (ad punkt 6a)
Skattedirektør Orla Riishcde (ad punkt 4a)
Specialkonsulent Troels Holst Larsen (ad punkterne 4a og 7c)
Kontorchef Lene S. Henningsen (ad punkterne 5 og 7a)
Chefkonsulent Jeanette Rose Hansen (ad punkt 6b)
Specialkonsulent Birgitte Fonscca (ad punkt 6 c)
FagchcfKarsten Aasberg Karlsen (ad punkt 7b)
Kontorchef Marianne Sigetty (ad punkt 7d)
Fagchef Lars Henry Nielsen (ad punkt 7e)
Fuldmægtig Mads Borregaard (ad punkt 7f)
Dagsorden
1. Meddelelser
2. Drøftelse af lovgivning og EU-spørgsmål
3. Emner rejst af FSR i mail af9. maj 2011 og 1. juni 2011
a. CSC-konflikten
b. Automatisk modregning i Skats systemer
c. Manglende overholdelse af bkg. 1442 af 20.12.2005
d. Telefonnumre på SKATs medarbejdere
e. Operation Money Transfer
4. Emne rejst af De Samvirkende Købmænd i mail af 12. maj 2011, Dansk
Transport og Logistik i mail af 17. maj 201 l og 23. maj 2011, og International
Transport Danmark i mail af 17. maj 2011
a. Udvidet toldkontrol, vignetkontrol af lastbiler, teknisk udstyr til
nummerpladegenkendelse
5. Emne rejst af Dansk Transport og Logistik i mail af 17. maj 2011 og 23. maj
2011
a. EU-forslag til revision af energibeskatningsdirektivet
6. Emner rejst af DI i mail af 26. maj 2011 og 31. maj 2011
a. CCCTB-konventionen
b. Fedtafgiften - status for bekendtgørelse og vejledninger
c. Den finansielle sektor - overvejelser om beskatning
d. Multinationale selskaber
- krav om særlige revisorpåtegninger i forhold til underskudssel-
skaber
- bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation
- afregningsreglerne (henstand og sikkerhedsstillelse)
- hæftelse for selskabsskatter/ kildeskatter ved sambeskatningsfor-
hold
UKS Side 496
U
K
S
7. emner rejst af Dansk Erhverv i mail af 27. maj 2011
a. "Oprydning" i punktafgifter - status
b. Dagsbeviser på gulpladebiler- nyt fra EU?
i.;. Co1npliancerapport - ståtus
d. Vækstpakken, rentefii skattekreditter - fra forskning og udvikling til innovati-
on?
e. Betænkning om liberalisering af spillelovgivning - status
f. Multimedieskatten, statistikker af f.eks antal betalere, provenu m.v.
8. Eventuelt
Referat
Ad punkt 1. Meddelelser
Jens Drejer indledte med at beklage, at Peter Loft ikke kunne deltage i mødet.
Jens Drejer ville i hans fravær varetage mødeledelsen. I øvrigt var der ingen
meddelelser.
Ad punkt 2. Drøftelse af lovgivning og EU-spørgsmål
Jens Drejer oplyste, at der ikke var emner til dette punkt.
Ad punkt 3 a. CSC-konfliktcn
John Bygholm, FSR, spurgte med henvisning til en SKAT-meddelelse fra den
17. maj 2011 om, hvilken betydning CSC-konflikten kan forventes at ville få for
SKATs kunder.
Henrik Kiihler omtalte to punkter: det første handlede om eftervirkningerne fra
den ulovlige arbejdsnedlæggelse, der havde fundet sted i april, og det andet om
den varslede konflikt, som muligvis træder i kraft snart.
Hvad det første angår, oplyste Henrik Kiihler, at erhvervsområdet havde været
hårdest ramt, men at det stort set var afhjulpet nu. Personområdet, der mest køres
som batch-kørsler, var ikke så hårdt ramt. Der var dog en del forsinkelser på
print-siden, men det var ved at være indhentet nu. Der er stadig et problem med
betalingsdelen, fordi man ikke kan sende rykkere ud, når man ikke kan se, hvad
der er gået ind og ud afbetalinger, men håbet er, at det også snart kører normalt
igen. Manglende registrering af indberetninger fra 3. part i SKATs systemer er
p.t. det største problem, og det går langsomt med at indhente de forsinkede kørs-
ler. CSC har oplyst, at indberettede data ikke er gået tabt men "lægger" sig på
datoen for indberetning.
Hvad det andet angår, oplyste Henrik Kiihler, at CSC havde tilkendegivet, at man
ikke mener, at det vil blive kritisk for SKAT på driftssiden. Det kan derimod
godt få betydning for et enkelt udviklingsprojekt.
John Bygholm påpegede, at de beskedne strejker havde haft store konsekvenser,
hvortil Henrik Kiihler erklærede sig enig og replicerede, at SKAT følger situati-
onen tæt.
$!de 'J./7
UKS Side 497
U
K
S
John Bygholm spurgte, om der kan forventes at blive fristudsættelse med ind-
~cndelse af S l0-selvangivelsen, hvilket Henrik Kahler svarede nej til.
Ad punkt 3 b. Automatisk modregning i SKATs systemer
John Bygholm, FSR, henviste til en konkret sag, hvori det havde vist sig, at
SKATs systemer fejlagtigt havde modregnet automatisk i henstand ved fraflyt-
ning. Henrik Kahler bekræftede dette og oplyste samtidig, at man er i gang med
et større udredningsarbejde med henblik på afdækning af, om det også sker på
andre områder. Udredningen forventes færdig i løbet af sommeren.
John Bygholm henviste til en anden konkret sag, der drejede sig om modregning
i aktieavanceskat. Lise Bo Nielsen kunne oplyse, at ministeriet have gennemgået
sagen og var enig i den måde, som FSR mente, at tabsberegningen skulle foregå
på. Hun oplyste dog samtidig, at sagen efter ministeriets opfattelse ikke var lige
så åbenbart fejlagtig som den førnævnte sag, idet der var mulighed for fm1olk-
ning.
Ad punkt 3 c. Manglende overholdelse af bekcndtgorelse nr. 1442 af
20.12.2005
John Bygholm, FSR, henviste til en konkret sag, hvor skatteyderen havde fået
det svar fra SKAT om den nævnte bekendtgørelse, "at den bruger vi ikke længe-
re".
Lise Bo Nielsen kendte ikke den konkrete sag men oplyste, at bekendtgørelsen
naturligvis skal overholdes. Ordningen med Værdipapircentralen er uændret. I
forhold til tilladelserne til konkrete udbyttebetalende selskaber arbejdes der på en
løsning, der kan administreres.
Ad punkt 3 d. Telefonnumre til medarbejderne på hjemmesiden
Simon Aaskov Thomsen oplyste, at der lige før, eller lige efter, sommerferien
bliver lagt en fortegnelse over kontaktoplysninger på kontorerne med telefon-
nummer og mailadresse ud på www.skat.dk De regionale dele af SKAT vil ikke
blive omfattet. Indtil fortegnelsen bliver tilgængelig på www.skat.dk, vil den
eksisterende fortegnelse på www.skm.dk fortsat være tilgængelig.
Ad punkt 3 e. Moncy Transfer
John Bygholm, FSR, bad om en status på projektet. Preben Buchholtz Hansen
omtalte indledningsvis "credit card-projektet", som havde givet et provenu på ca.
500 mio. kr. Derefter gik han over til at omtale arbejdet i money transfer projek-
te, hvor målet er at finde skjulte indtægter og formuer i udlandet. Lige nu arbej-
des der med at udskille de relevante sager (personer og selskaber) i det meget
store materiale, som transaktionerne til/fra udlandet gennem flere år udgør. P.t.
er der fundet frem til ca. 1.000 sager, som man vil se nærmere på i 2011. I første
omgang sender man et opklarende brev ud til de personer, der er tale om. Projek-
tet er berammet til at køre i 2011 og 2012.
Shte 4 I 1
UKS Side 498
U
K
S
John Bygholm beklagede, at SKAT ikke i dette indledende brev henviser til sin
hjemmelsbestemmelse, idet flere er blevet opskræmt unødigt. Hertil svarede Pre-
ben Buchholtz Hansen, at hjemlen er Skattekontrollovens § 1. Hjemlen til at gå
tilbage i tiden står i Skatteforvaltningslovens§ 27. Er der noget, der er skjult for
SKAT, kan SKAT gå ti år tilbage i tiden. Preben Buchholtz Hansen lovede, at
der fremover mere specifikt bliver nævnt hjemmelsbestemmelserne i breve til
skatteyderne.
Ad punkt 4 a. Diverse toldsporgsmål (udvidet toldkontrol, vignetkontrol af
lastbiler, teknisk udstyr til nummerpladcgcnkendclsc)
Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, og Ove Holm, Dansk
Transport og Logistik, bad om en uddybning af, hvordan aftalen om øget græn-
sekontrol tænkes ført ud i livet.
Orla Riishede indledte med at sige, at det politiske ville han ikke kommentere på,
men at han ville koncentrere sig om det praktiske. Han understregede, at grænse-
kontrol-aftalen ikke strider mod Schengen-aftalen, og at det, vi vil styrke, er
stikprøvekontrollerne på en lang række varer: indsmugling, bifangster, afgifts-
pligtige varer. 50 mand bliver overført snarest og senere udvides til i alt 98 tolde-
re. I et vist omfang er det nødvendigt at etablere faciliteter til trafikregulering, så
der kan blive plads til, at kontrollerne kan foretages sikkert i forhold til trafikan-
ter og toldere, ligesom der vil blive indkøbt nyt udstyr. Tolderne skal styrke syn-
ligheden, politiet vil dog ikke være pennanent til stede. Der vil ikke komme for-
sinkelser i trafikken og ingen kødannelser ved grænserne. For den enkelte, der
bliver hentet ind til en stikprøvekontrol, vil der naturligvis indtræde en forsinkel-
se. Det kan ikke undgås.
Ove Holm, Dansk Transport og Logistik, spurgte ind til vignetkontrol. Troels
Holst-Larsen forklarede, at det endnu ikke i detaljer er fastlagt, hvordan vignet-
kontrollen bliver. På samme måde er det med den udvidede overvågning og det
tekniske udstyr til nummerpladegenkendelse.
Ad punkt 5. EU-forslag til revision af energibeskatningsdirektivet
Ove Holm, Dansk Transport og Logistik, havde forstået, at EU-Kommissionens
forslag om ændring af Energibeskatningsdirektivet, vil kunne indebære en kraf-
tig forøgelse af prisen på dieselolie, og han ønskede at høre Skatteministeriets
synspunkt herpå.
Lene Skov Henningsen oplyste, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på,
hvad man vil mene om det, men det er næppe sandsynligt, at den nuværende re-
gering vil tilslutte sig synspunktet - i hvert fald ikke uden væsentlige forbehold.
Ad punkt 6 a. CCCTB-konventionen
Lene Nielsen, Dl, efterlyste en status. Fagdirektør Ivar Nordland oplyste, at
kommissionen havde lavet et udtræk af databasen, som viste, at vi i Danmark
står til at tabe ca. en tredjedel af vores skatteprovenu i selskabsskat. Så ville det
måske alt andet lige være mere tillokkende at nedsætte selskabsskatten til f.eks.
15 procent, mente Ivar Nordland. Det, der bl.a. gør det vanskeligt, er, at vi ikke
S de 517
UKS Side 499
U
K
S
har oplysninger om, hvad de multinationale betaler af skat i andre lande. Ivar
Nordland bad om hjælp til at få disse oplysninger. Ivar Nordland og Jakob Ravn,
DI, vil drøfte dette.
Ad punkt 6 b. Fedtafgiften - status for bekendtgorelse og vejledninger
Lene Nielsen, Dl, ønskede en status på arbejdet med bekendtgørelse og vejled-
ninger.
Jeanette Rose Hansen oplyste, at bekendtgørelsen forventes færdiggjort i løbet af
kort tid og senest i begyndelsen afjuli. I den ajourførte ligningsvejledning vil der
være et afsnit om punktafgifterne, der først træder i kraft den I. oktober. I øvrigt
er der fremstillet en kort tekst på engelsk til udenlandske virksomheder.
Bo Sandberg var utilfreds med, at vejledningen kun var på engelsk. Jeanette
Rose Hansen svarede, at man forudsatte, at de danske virksomheder bruger en-
gelsk i sin kommunikation med udenlandske virksomheder.
Katrine Bargisen, Landbrug & Fødevarer, nævnte, at de havde et par tekniske
spørgsmål, som de savnede svar på, og videregav en mail med spørgsmål. Det
aftaltes, at Landbrug & Fødevarer ville fa skriftligt svar på deres spørgsmål.
Ad punkt 6 c. Den finansielle sektor - overvejelser om beskatning
Lene Nielsen, DI, spurgte, om der var noget nyt? Birgitte Fonseca orienterede
om, at EU-kommissionen forventes at afgive deres rapport med forskellige ana-
lyser af emnet i løbet af sommeren 201 I. I rapporten vil indgå en beskrivelse af
den danske lønsumsafgift. Det kan ikke udelukkes, at der kommer et mere kon-
kret forslag om beskatning af den finansielle sektor under det danske formand-
skab, og et sådant forslag kan vise sig at være mere omfattende end den danske
ordning. Rapporten fra EU-kommissionen vil være offentlig tilgængelig.
Ad punkt 6 d. Multinationale selskaber (- krav om særlige revisorpåtegnin-
ger i forhold til underskudsselskaber, - boder for mangelfuld transfer pri-
cing dokumentation, - afregningsreglerne (henstand og sikkerhedsstillelse), -
hæftelse for selskabsskatter / kildeskatter ved sambeskatningsforhold)
Lene Nielsen, Dl, ønskede en status. Lise Bo Nielsen oplyste, at disse fire punk-
ter er omtalt i 2020-planen, som noget der skal arbejdes videre med. Det er mini-
steriet i fuld gang med. Det er planen, at der fremsættes lovforslag til efteråret.
Det er for tidligt at sige noget mere konkret om, hvordan de enkelte forslag vil
blive udmøntet.
Ad punkt 7 a. Oprydning" i punktafgifter - status
Bo Sandberg, Dansk Erhverv, ønskede en status. Lene Skov Henningsen oplyste,
at vi er kommet så langt, at vi kan se, at en "oprydning" vil komme til at koste
skatteprovenu, og da vi ikke pga skattestoppet bare kan foreslå, at andre afgifter
hæves, løber vi ind i problemer. Bo Sandberg tilkendegav, at Dansk Erhverv
gerne vil inddrages i overvejelserne, hvilket Lene Skov Henningsen lovede at
drøfte med sin chefkollega Susanne Reinholdt Andersen.
S:lde6 I 7
UKS Side 500
U
K
S
Ad punkt 7 b. Dagsbeviser på gulpladcbilcr - nyt fra EU?
Karsten Aasbcrg Karlsen oplyste, at Kommissionen havde tilkendegivet, at den
ikke på det foreliggende grundlag kunne gå ind for en undtagelse til Danmark. . ,.
Han oplyste endvidere, at Skatteministeriet·holder møde med Kommissionen i
næste uge, hvor synspunkterne skal drøftes. Inden da er der intet nyt at sige.
Ad punkt 7 c. Compliancerapport- status
Troels Holst Larsen oplyste, at Indsats- og Analysekontoret er ved at lægge sid-
ste hånd på en analyse på 2008-delen. Den forventes offentliggjort i løbet af
sommeren. Troels Holst Larsen kunne ikke referere konklusionerne af analyser-
ne, da de forinden offentliggørelse skal cleares internt i Skatteministeriet.
Ad punkt 7 d. Vækstpakken, rentefri skattekreditter - fra forskning og ud-
vikling til innovation?
Bo Sandberg, Dansk Erhverv, ønsker de rentefrie kreditter udvidet også til at
omfatte innovation og ikke kun forskning og udvikling, idet han henviste til
statsministerens replik under Folketingets afslutningsdebat. Marianne Sigetty
kunne desværre ikke sige så meget, idet der p.t. kun er aftaletekst og endnu ikke
et lovforslag. Lovforslaget forventes fremsat efter sommerferien.
Ad punkt 7 e Betænkning om liberalisering af spillelovgivning - status
Lars Henry Nielsen oplyste, at Kommissionen så vidt vides arbejder efter planen,
og han forventer, at der snart kommer en (positiv) afgørelse derfra. På spørgsmål
fra Claus Bøgelund Nielsen, De Samvirkende Købmænd, oplyste Lars Henry
Nielsen, at loven forventes at træde i kraft ved det kommende årsskifte.
f. Multimedieskatten, statistikker af f.eks. antal betalere, provenu m.v.
Mads Borregaard oplyste, at der omregnet er ca. 525.000 helårsbetalere. Prove-
nuet i 2010 var ca. 750 mio. kr., og det forventes at blive 650 mio. kr. i 2011
efter indførelsen af"ægtefællerabatten". Endvidere oplyste Mads Borregaard, at
der på Skatteministeriets hjemmeside vedrørende personalegoder
(http://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/8014.html) vil blive offent-
liggjort endelige tal for indkomståret 2010, når disse foreligger.
Punkt 8. Eventuelt
Katrine Bargisen, Landbrug og Fødevarer, spurgte til en eventuel nedsættelse af
selskabsskatten. Hertil svarede Jens Drejer, at det kunne der ikke siges noget om.
Afslutningsvis bad Jens Drejer om, at udvalgets medlemmer fremover overhol-
der 3-ugersreglen for fremsendelse af dagsordensforslag til møderne til sekretari-
atet.
Datoer for de næste møder er torsdag den 22. september 2011 kl. 14.00-16.00
og torsdag den 8. december 2011 kl. 14.00-16.00
Sld9 717
UKS Side 501
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Jens Sørensen
Cc: Pia Eder; Andreas Bo Larsen; Bente Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Jette Zester; Karina Tangaa Jul
Andersen; Lars Nørding; Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven Nielsen; Troels Holst Larsen
Emne: VS: Udbytteskat
Dato: 10. juni 2011 12:38:30
Vedhæftede filer: image003.png
image004.png
Notat om Udbytteskat til Styregruppen 8 6 2011 forelæggelse.docx
Forside.docx
Notatat om udbytteskat, rettet.docx
image005.png
Kære Jens,
Så har du den rigtige forside og Jette Zesters tilslutning til notatet, som jeg har rettet til
farvemæssigt.
Så håber jeg, at det kommer til at gå godt.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jette Zester
Sendt: 10. juni 2011 12:27
Til: Lisbeth Rømer
Emne: SV: Udbytteskat
Hej Lisbeth
Efter vores snak i dag så kan B&V – person tilslutte sig notatet med de mindre præciseringer som
vi også talte om. Vedlagt.
Vi er begge enige om, at notatet mv. alene er et oplæg til at Produktionsforum kan trække af på
igangsætningen af opgaven, og at det er vigtigt at vi komme så hurtigt i gang med opgaven som
muligt.
God ferie.
Med venlig hilsen
Jette Zester
Borger og Virksomhed
Afregning Person
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jette.Zester@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 35 95
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 9. juni 2011 15:05
Til: Jette Zester; Jens Sørensen
Cc: Pia Eder; Andreas Bo Larsen; Bente Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Karina Tangaa Jul
Andersen; Lars Nørding; Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven Nielsen; Troels Holst Larsen
Emne: SV: Udbytteskat
Kære Jette,
UKS Side 502
U
K
S
Som du kan se, har Jens Sørensen fået notatet (som også blev sendt til jer den 31. maj), og jeg
mener, at vi skal tage det op på næste møde.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jette Zester
Sendt: 9. juni 2011 12:34
Til: Lisbeth Rømer; Jens Sørensen
Cc: Pia Eder; Andreas Bo Larsen; Bente Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Karina Tangaa Jul
Andersen; Lars Nørding; Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven Nielsen; Troels Holst Larsen
Emne: SV: Udbytteskat
Hej Lisbeth
Vi fra B&V mener fortsat at notatet omskriver den gældende indberetningspligtbestemmelse
vedr. udbyttemodtagerne på en sådan måde, at det vil betyde, at SKL indberetningspligt vedr.
udbyttemodtagerne vil skulle ændres i SKL.
Ligeledes synes vi, at notatet efterlader en undren over, hvorfor der ikke er foretaget en
afstemning på det tidspunkt, hvor det blev muligt.
Måske skal notatet indeholde en nærmere beskrivelse om, hvorfor dette ikke er gjort.
Med venlig hilsen
Jette Zester
Borger og Virksomhed
Afregning Person
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jette.Zester@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 35 95
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 8. juni 2011 19:43
Til: Jens Sørensen
Cc: Pia Eder; Andreas Bo Larsen; Bente Klein Fridberg; Frank Høj Jensen; Jette Zester; Karina
Tangaa Jul Andersen; Lars Nørding; Laurits Cramer; Pia Kolind Nielsen; Sven Nielsen; Troels Holst
Larsen
Emne: Udbytteskat
Kære Jens,
Velkommen tilbage fra ferie. Jeg tager af sted på lørdag 1 uge til Corsica.
Jeg håber, at vores notat, resume og forside er OK, så det kan komme for Produktionsforum den
20. ds.
Som du ser, har Lars og Frank og arbejdsgruppen fået de samme papirer som du.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
UKS Side 503
U
K
S
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 9, Høje-Taastrup,
2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 504
U
K
S
SKATrEMINISTEA.IET
Joumalnwnmer: 2010-038-0059
Forelæggelse for departemcntsebcfen
Anledning: Opfølgning på Intern Revisions rapporter for finansåret 2010
IFrist PL: 17. juni
Sagen kort: Hermed forelægges status på opfølgning på Intern Revisions rapporter samt
yderligere opfølgning på rapporter fra årsopfølgningen 2009/ 2010.
Vedlagt materiale til denne forelæggelse:
• Revisionens erklæring og beretning for finansåret 20 I0.
• Erklæring og beretning for Landsskatteretten 201 0.
• Protokol over modtagne ikke-kritiske rapporter i perioden marts til ],juni 2011.
Udvidet direktion vil få opfølgningen på rapporterne til drøftelse på møde den 20. juni, og
denne forelæggelse er derfor sendt til direktionssekretariatet også, så materialet udsendes med
dagsordenen til medlemmerne af Udvidet direktion. RevisionsudvaJget behandler udvalgt
materiale den 23. juni.
2010 ser samlet set meget positivt uu i furhohl til sic.lsle år, hvor karakten:mt: forudle sig me<l
25 tilfredsstillende, 8 ikke helt tilfredsstillende, og 10 ikke tilfredsstillende.
Karaktererne for året fordeler sig som følger:
De kritiske rapporter falder indenfor hovedgrupperne sagsbehandlingsprincipper. it samt
inddrivelse, hvor vi altså forsat scorer lavt.
Opfølgningen på de kritiske fra det seneste kvartal omtales nedenfor. Spørgsmål på
forelæggelserne besvares under den specifikke rapport. Der redegøres kort for kritik og
anbefalinger for overblikkets skyld.
I.
1) Rcvisionsrapport 10-005 Revision af energiafgifter
Rappurlen fik <lu sc:lvslæn<ligl furclagl den 7. apriI 2011.
UKS Side 505
U
K
S
Kritik
Revision af indtægterne for kulafgift og elafgift er samlet bedømt ikke helt ti1fredsstillende:
• Stor forskel på afdelingernes sagsbehandling isa:r i forhold til behandlingen af
rykkerlister,
• Punktafgiftsafdelingerne sikrer ikke i tilstrækkeligt omfang, at der sker behandling af
rykkerlister. herunder udfærdigelse af foreløbige fastsættelser.
• bogholderierne kan ikke indtaste alle de lovpligtige oplysninger i forbindelse med
indtastning afangivelser, og de har mulighed for at undertrykke systematikken i SAP
• Mangler i forretningsgange og interne kontroller i punktafgi flsafdelingeme.
De konstaterede fejl anses for værende af mindre væsentligt omfang. og det er lntern
revisions overbevisning, at de udvalgte dele af indtægtsområderne kulafgifter og elafgifter er
rigtige.
Anbefalinger
• Præcisering af ansvaret for udfærdigelse af foreløbige fastsættelser
• Fælles forretningsgange for indhentning af manglende angivelser herunder hvor
hurtigt, der skal initieres en foreløbig fastsættelse ved manglende angivelser på
punktafgiftsområdet.
• Fælles forretningsgange for oprydning i manglende angivelser.
• Oprydning i virksomheder, der figurer på rykkerlisterne.
Opfølgning i PROF 11. april 2011
Produktionsforum var enigt i Intern revisions anbefalinger. Det er tidligere besluttet i PROF,
at der hurtigst muligt etableres et system, der automatisk kan danne foreløbige fastsættelser
på punktafgifter. og at opgaven efterfølgende samles i Regnskab. Jens Sørensen orienterede
om, at en applikation kan håndtere foreløbige fastsættelser på punktafgiftsområdet.
Produktionsforum besluttede at sætte applikationen til håndtering af de foreløbige
faslsa::lh::lst:r pta. punktafginer i gllng. Samtidigt undersøges det, om tilsvarsberegning er med i
applikationen. Produktionsforum vil løbende få en status over oprydning af de gamle
foreløbige fastsættelser. Endvidere arbejdes der på et forslag til lovændring vedrørende de
punktafgiftslove. som ikke har lovhjemmel til at udskrive foreløbige fastsættelser.
Indstilling: Økonomis opfølgning på rapporten sluttes.
2) 10-036 Spot, tjek, kontrol - kvaliteten af afgørelser initieret af SKAT
Rapporten fik du selvstændigt forelagt den 28. april 2011.
Kritik: Kvaliteten af afgørelser initieret af SKAT på indsatsområdet findes samlet set ikke
helt tilfredsstillende.
• Begrundelsespligten er ikke opfyldt i 20 pct. af de sager, der indgår i stikprøven.
• [ 12 pct. afsagerne, hvor skatteyder beskattes efter virksomhedsskatteloven, er der
ikke taget stilling til evt. konsekvensrettelser i relation til virksomhedsordningen.
• I 10 pct. af afgørelserne vedrørende selskaber er der ikke givet meddelelse om
afgøreisen og klageadgang.
• Der er sager, der ikke fuldt ud opfylder forvaltningslovens og offentlighedslovens
formelle regler om sagens oplysning. notatpligt mv.
• Der forekommer ændringer vedrørende momstilsvaret, der ikke indberettes i DR•
systemet og dermed fejlagtigt ikke indgår i indt~gtsgrundlagct.
UKS Side 506
U
K
S
Anbefalinger
Resultaterne af rapporten indgår i arbejdet hos den arbejdsgruppe, der ser på
sagsbehandlingsn:glc:mc:.
Opfølgning i PROF 16. maj
Produktionsforum tog rapporten til efterretning. Produktionsforum fik d. 2. maj 2011 forelagt
afrapporteringen fra projektet vedr. almindelige principper i sagsbehandlingen og godkendte
implementeringen af 10 løsningsforsla~ som skal understøtte SKATs sagsbehandling med
henblik på at minimere fejl og mangler. De nødvendige initiativer til imødegåelse af lntern
Revisions kritik afsagsbehandlingen er i høj grad sammenfaldende med disse løsningsforslag.
Der ud over er der et arbejde i gang med at højne kvaliteten af sager vedrørende
virksomhedsskatteordningen.
Indstilling: da sagsbehandlingsreglerne har givet anledning til flere kritiske rapporter, følger
Økonomi implementeringen afløsningsforslagene. Status vil blive givet i næste kvartals
opfølgning (september).
3) 10-208 Revision af regnskabsaflæggelsen i SAP38
Rapporten fik du selvstændigt forelagt den 10. muj 201 I.
Kritik Den samlede regnskabsaflæggelse vedrørende skatter og afgifter fungerer ikke helt
tilfredsstillende.
• Regnskab 1 foretager ikke kontrol af underliggende systemer, og om aktiver og
passiver er korrekt opgjort som nævnt i regnskabsinstruksen for Skatteministeriets
koncern. Opgaverne bliver i praksis udført afde rcgnskabsaflæggendc firmakoder.
• der foretages først i maj 2010 en afstemning af saldi mellem SAP38 og Statens
Koncernsystem (SKS), hvorved man konstaterer en væsentlig difference vedrørende
konto 7480, der hidrnrer fra hogfi'Jrte primokorrektioner 2009,
• konteringsvejledningen er ikke opdateret siden 2000. Det kan medføre øget risiko for
fejl i regnskabet,
• Regnskab I ikke har fulgt op og t~et nulstillet saldi i nedlagte finnakoder.
Anhefalinger
• Beskrivelse af, hvilke afstemninger og kontroller, der er uddelegeret til de enkelte
regnskabsaflæggende firmakoder, og at Regnskab 1 folger op på, al de udddegefl!dt:
opgaver udføres,
• konteringsvejledningen opdateres.
Opfølgning i PROF 16. moj 2011
PROP tog rapporten til efterretning. PROF noterede sig, Regnskabs tiltag for at imødekomme
Intern Revisions konklusioner og anbefalinger.
Indstilling: Økonomis opfølgning på rapporten sluttes.
4) 10-011 Revisionsnotat vedrørende uanmeldte kasseeftersyn
Revisiummulalt:l fik du sdvstændigl forelagt den 9. maj 2011.
Kritik Ved to ud af fire af skattecentre er opgaveløsningen tilfredsstillende, og ved to er den ikke
helt tilfredsstj))ende.
idel
UKS Side 507
U
K
S
• øreafrunding.<i-differencer, som efterfolgende er hogfort.
• Kassebeholdninger stemte ikke med de regnskabsmæssige beholdninger.
• Døre, der ikke lukkede ordentligt. Låsene er efterfølgende udskiftet.
• Et pengeskab er placeret bag en publikumsskranke, hvi1ket medfører, at
sikkerhedsforholdene mellem kassen og boksen ikke er helt optimale.
• Tre kassebeholdninger opbevares i hver sin løse boks med hængelås, så ansvaret for
beholdningernes tilstcdcva:rclse ikke kan henføres til den medarbejder, der har fået
beholdningen betroet.
• Tre skattecentre opfyldte ikke sikkerhedsbestemmelserne om kassebeholdninger, da
hver kassemedarbejder dagligt afleverede penge og checks i hver sin kontantpose til
en fælles Loomis-pose. Poserne blev placeret i det åbne rum i pengeskabe, hvor øvrige
kassemedarbejdere har adgang. Skattecentrene har efterfølgende oplyst, at
procedurerne er ændret, så sikkerhedsbestemmelserne overholdes.
• Ved et skattecenter skiftes ikke kasse ved frokostailøsningen. Afløseren overtager
kassen, uden at den tælles op~ eller der logges af SAP-bruger. Der foretages ingen
opgørelse og afstemning afkassebeholdningen og det er ikke i overensstemmelse med
den overordnede kasseinstruks. Skattecentret har oplyst, at de tager revisionens
bcma;rk.ning Lil tfit:rrelning.
• Ved to skattecentre var medarbejderne ikke var bekendt med den nyeste
regnskabsinstruks og tilhørende bemyndigelser. Skattecentrene har efterfølgende
oplyst, at medarbejderne er bekendt med den nyeste regnskabsinstniks.
Anbefalinger
• Der udpeges en medarbejder, som er ansvarlig for indsamlingen samt opbevaringen af
Loomis posen i egen inderboks, og at der etableres en kvitteringsordning, således at
ansvaret for beholdningerne til enhver tid kan placeres.
• Kassemedarbejderen benytter egne SAP kassebeholdninger ifm. afløsning i
frokostpausen, eller at der som minimum ved enhver overdragelse af kasseansvar frn
en medarbejder til en anden. foretages opgørelse og afstemning af kassebeholdning
samt overdragelse afkasseregistreringssystem.
Opfølgning i Produktionsforum 16. maj 2011
Produktionsforum tog notaterne til efterretning. Produktionsforum noterede, at Intern
Revisions anbefalinger er gennemførte.
lndstillin-=: Økonomis opfølgning p~ rapporten sluttes.
S) 10-067 Revision af omkostningseffektivitet
Denne rapport fik du selvstændigt forelagt den 13. maj 2011.
Kritik 1.kke helt tilfredsstillende, da
• Skatteministeriet ikke har opstillet delmål for det enkelte år frem til 20t3 og er ikke i
stand til at foretage en systematisk evaluering for det enkelte år mht., hvorvidt de
opstillede mål i Strategiplan 2013 kan nås. Skatteministeriet vil have sa::rlige
udfordringer med at identificere de nødvendige effektiviseringstiltag frem til 2013.
• manglende målopfyldelse afl0, 12 og 13 i Produktionsplan 2010. Dimensioneringen
har været overskredet samtidigt med, at målene for kvalitet/service ikke er opfyldt for
mål IO og 13, men for målbeskrivelse 12.
UKS Side 508
U
K
S
• Skatteministeriet kender ikke reelt det faktiske ressourceforbmg for
ydelserne/aktiviteterne under 2 ml\lbeskrivelser for 2010 i forhold til 2009. Det er helt
essentielt, at Skatteministeriet er i stand til at budgettere på ressourceforbrug på de
enkelte ydelser for at kunne styre og følge op på Skatteministeriets virksomhed,
ligesom det er essentielt i forhold til at kunne beregne omkostningseffektivitet.
• Skatteministeriet har ikke foretaget måling afomkostningseffektivitet ud over de i
Produktionsplan 2010 fastsatte mål, men har i Resultatkontrakt, Virksomhedsplan og
produktionsplan for 2010 opsat mål rettet mod effektiviseringer.
Opfølgning i PROF 16. maj 2011
Produktionsforum tog rapporten til efterretning. Produktionsforum noterede sig. at der på
mange fronter arbejdes intenst i disse år på at forbedre målemetoderne og målingerne mv.
Indstilling: Økonomis opfølgning på rapporten sluttes.
6) 10-070 lmplementerin~ oi drift af den inte~rerede platform
Denne rapport fik du forelagt den 11. maj 2011.
Kritik Ikke helt tilfredsstillende.
• Der er ikke lavet risiko- og konsekvensanalyse
• SKAT har kunnet køre produktion på et ikke-afleveret system
• IP kører ikke acceptabelt et år efter idriftsættelse
• IP kan ikke håndtere fejl i de systemer, der kører på den.
Anbefalinger
De risikovurderinger, der gennemføres, dokumenteres og følger de standarder, der gælder for
Skatteministeriet
Opfølgning i UFO 24. maj 2011
Der vil blive udarbejdet og dokumenteret risiko- og væsentlighedsvurdering af de platforme, der
er i dri~ dvs. i forhold til den valgte strategi. lJet var en ledelsesmæssig beslutning at gå i drift på
en ikke endeligt godkendt platform. Det skete blandet andet af hensyn til at få sat den ny-
udviklede funktionalitet i drift inden angivelsesfristerne for de nye felter på momsangivelsen, og
på baggrund af leverandørens løfter om, at de sidste udeiaåender ville hlive rettet hurtigt. UFO
mener derfor ikke, at processen for test mv. ikke har været tilfredsstillende, da denne netop har
gjort, at mon har kunnet lllge en beslutning på et godt belyst grunding. UFO bemærkede, ot der
altid vil va::rc elementer i nye systemer, hvor fejl først konstateres i det faktiske driftsmiljø. UFO
er enigt i, at det ikke er optimalt, at der stadig er uløste fejl og mangJer i platformen. UFO
fremhævede, at man på baggrund af de udfordringer, der har været eller idrifisættelsen af
platfonnen har revideret Skatteministeriets platfonnsstrategi og er overgået til en flerleverandør-
strategi, som UFO havde været tæt inde over udformningen af. og som har været forelagt
departementschefen. IJFO er enigt i anhefalingen om, nt der skal udnrhejciec; dokumentation for
risikovurderingerne.
Indstilling: Økonomis opfølgning på rapponen sluttes.
7) 10-063 Revision af implementering af inddrivelsesstrategien i Erhvervsinddrivelsen
Denne rapport har du faet selvstændigt forelagt den 18. maj 2011.
På forelægge/sen har du bedt om at blive holdr orienteret om upfolgningcn, o~ du h"r spurgt,
Side 5
UKS Side 509
U
K
S
hvad knnkur.fipnlitikkens 4 døre er.
De 4 døre er en pendant til indsats - jo mere modspiller, jo skrappere indsats. Det er den
politik vi følger i dag.
Bag dør lligger de. der gerne vil og kan afdrage på deres gæld - der indgås afdragsaftaler med
restanten, og aftalen kan forlænges efter en revUJ'dering/genforhandling af aftalen.
Revurderingen kan udover en uændret videreførelse, f. eks. medføre forhøjelse/nedsættelse nf
afdrag. SKATs risiko kan f.eks. ~gra:nsi:s vel!, som en llel afafialc:n, at SKAT sikn:r
restancen ved foretagelse afudlæg i virksomhedens alctiver. Hvorvidt der foretages udlæg
beror på en konkret vurdering afkendskab til virksomheden og restancens størrelse.
Hvis risikovurderingen viser, at der er forhold, der kræver skærpet indsats, kan restanten
bevæge sig over i dør 1, l eller ~-
Dør 2 kan åbnes afen brudt aftale fra dør 1 eller på baggrund afen risikovurdering. Udlæg
foretages i penge. fordringer. varelager. biler og andre let omsættelige aktiver med henblik på
at fa betalt restancen. Der skal ikke foretages udlæg i anlægsaktiver, medmindre det ikke er
muligt nt opnå dækning gennem let omsættelige aktiver. Dør 2 kan ud fm en vurdering
bruges i kombination med dør 3, hvor værktøjerne er fratagelse afregistreringsforhold,
autorisationer og bevillinger. Dør 4 er de absolutte modspillere, der hverken kan eller vil
betale, og værktøjet her er konkursbegæring.
Kritik Implementeringen af Inddrivelsesstrategien på sagsbehandlerniveau vurderes som
værende ikke helt tilfredsstillende.
• Inddrivelsesstrategien som konkurspolitikken, herunder de fire døres politik, er
implementeret i forskelligt omfang.
• intensiteten i SKATs inddrivelsesarbejde er stadig forskellig fra afdeling til afdeling.
• Der er ikke etableret aftaler, o , der er ikk ,ful •t o brudte aftaler. E!l,dvideJ;S
n en -es op rævnin s ovcns bestcmlielser om tvan safmeldin o. sikkerhedsstillel~e
,!__ e I tl Stræ _ e isomfang_
• I en stor del af sagerne er der ~ e indf@el betalini saftaler. Sagerne bærer præg af, at
der ikke pibes illli over for virksomhedct som ikke angiver og betaler de løbende
forpligtelser. Virksomhederne mødes ikke med tilstraekkeli konsekvens. Skærpet
1ndsats anvendes ikke i alle situationer, vor • ette er påkrævet. er oretages ikke de
fornødne udtømmende fogedforretninger.
Opfølgning i PROF 16. maj 2011
PROF noterede sig, nt Syddwunork og Nordsjælland hnr sot yderligere fokus på den
ledelsesmæssige opfølgning, og at København har besluttt:t al iværksætte en haudh:phm for al
højne kvaliteten i arbejdet.
Indstilling: Økonomi følger op på rapporten, og du vil hlive orienteret om status i næste
kvartalsopfølgning (forventeligt i september).
8) 10-203 Opdatering afstandardsoftware
Rapporten tik du forelagt den 18. maj 2011.
Kritik Tilrettelæggelsen af processrr 1i1 sikkerhedsoprettelse og opdatering af
•
'1/l
UKS Side 510
U
K
S
standardsoftware er ikke helt tilfredssti11ende. da
• der foreligger ikke dokumentation for anbefalinger og sikkerhedsvurderinger for
rettelser af Microsoft software,
• der foreligger ikke dokumentation for tilbagerulning af opdateringer, der konflikter
med andre programmer/systemer.
• der er ikke foretaget en overordnet risikovurdering,
Opfølgning af Karsten Juncher
• lmplemen1ering af rettelser/opdateringer af Microsoft software dokumenteres som
hovedregel i release kalenderen. Microsoft foretager en sikkerheds-vurdering af de
enkelte rettelser/opdateringer, som Skatteministeriet tager udgangspunkt i og
efterprøver gennem test afopdateringer/rettelser inden fuld udrulning. Denne
procedure vurderes at være dækkende ift. sikkerhedsvurdering.
• Dokumentation ved eventuelle tilbagerulninger afopdateringer vil ske i Remedy
løbende. Det bemærkes, at der ikke hidtil har været observationer af, at
tilbngerulninger er forekommet.
• Infrastrukturkontoret vil gennemføre en overordnet risikovurdering på området.
PåbeKYndes i lobet qfefteråret 2011.
lndstillin~: Økonomis opfølgning på rapporten sluttes.
9) 10-002
Revision af selskabsskat
Denne rapport fik du selvstændigt forelagt den 18. maj 2011, og problemstillingen blev
drøftet på dit topchefmøde med Rigsrevisor. Rigsrevisionen forventer at afgive en
supplerende oplysning på regnskabet.
Kritik
Revisionen af selskabsskat har vist væsentlige pcriodiseringsfejl i regnskabet for 2010.
Selskabsskat på 5 mia. kr. inkl. renter for 2009 er fejlagtigt indtægtsført i 2010. Samlet set er
selskabsskatten ca. IO mia. kr. inkl. renter for høj i 2010, og regnskabet mangler som
konsekvens heraf et tilgodehavende primo på 5 mia. kr. og ultimo en hensættelse ligeledes på
5 mia. kr.
Anbefaling
Det overvejes, hvordan bevidsthed om aktiviteters effekt på statsregnskabet højnes. Specielt
bør Indsats og Store selskaber overveje periodiseringsaspektet ved indberetning af afgørelser
tæt på årsskiftet.
Opfølgning i PROF 30. maj 2011
ProdukLionsforum noterede sig Regnskabs tiltag,jf. den interne meddelelse fra marts 2011, og
at Regnskab har taget Intern revisions anbefaling om aktiviteternes effekt på statsregnskabet
til efterretning. I forhold til revisionens anbefaling i rapporten om, at Indsats og Store
selskaher hør overveje periodiseringsa"pektet ved indheretning af afgørelser tæt på årsskiftet,
henviste PROF til, at den faglige vurdering, herunder periodiseringsaspektet skal foretages i
den fagligt udførende enhed blandt andet i forbindelse med den løbende interne
kvalitetssikring.
Shk7
UKS Side 511
U
K
S
Indstilling: Økonomis opfølgning på rapporten indstilles.
10) 10-069 Undersøgelse aflT-styring
Rapponen fik du forelagt den 1. juni 2011.
Du har sar ? iforelæggelsen ri/ bemærkningen om. al Koncern-IT er utilfreds medprocessen
i revisionen og konklusionen henset til, at Koncern-IT oplever, at det oprindeligt udmeldte
revisionsmål har ændret sig undervejs i revisionen.
Det skyldes, at KC-IT har opfattelsen afat have svaret på et, mens de mener, revisionen har
undersøgt noget andet. Der ud over mener KC-IT ikke, at revisionen tager h~jde for, at
Skatteministeriet har outsourcet det meste it-drift, vedligeholdelse og udvikling til eksterne
leverandører. Styringen af leverandørerne er en ganske central del af it-styringen ligesom
styringen afit-driftsbudgettet mv. Intern revision har hertil svaret, at der er sket præciseringer
i fonnålel med revisionen undervejs, og at tidligere revisioner har undersøgt styringen af
leverandører.
Kritik Revisionen tinder it-styringen for ikke helt tilfredsstillende.
• Den overordnede styring afit er ikke helt tilfredsstillende, da der ikke er foretaget en
uv1::run.lm:t risiko- og væst:ntlighi:tlsvunlt:ring af Konct:m-lTs c1rrn:jusområtk:. Det
manglende overblik medfører risiko for, at der ikke tages sti11ing til accept,
minimering eller eliminering afrisikofyldte forhold. Det medfører også. at prioritering
afopgaver ikke sker ud fra den overordnede risiko- og væsentligbedsvurdering.
• Styringen hos it-kontorerne er ikke helt tilfredsstillende, dn der ikke sker
årsplanlægning afopgaveløsningen. Revisionen vurderer, at den manglende
planlægning kan medføre risiko for, at der ikke er tilstrækkeligt overblik over opgaver
og deres ressourcetræk, samt at væsentlige opgaver ikke identificeres og løses
indenfor tidsmæssige rammer.
• Der foreligger ikke klare, ensartede retningslinjer for udsættelse og fravælgeIse af
opgaver.
• Der foreligger ikke nedskrevne. opdaterede forretningsgange for væsentlige processer
for opgavegennemførslen. Revisionen vurderer, at manglende eller forældede
forretningsgange kan medføre risiko for, at opgaver ikke løses ensartet, effektivt og
med den fornødne kvalitet, og atbængigheden af nøglepersoner øges, da
forretningsgange ikke er beskrevet.
Anbefaling
opmærksomhed på vurdering af behovet for:
• udarbejdelse afen overordnet risiko og væsentlighedsbetragtning af it-området,
• fastlæggelse affælles retningslinjer for aktivitetsstyring, resultatstyring og
ressourcestyring herunder etablering af proces for planlægning af opgaver og
ressourceforbrug tiJ brug for styring, dimensionering og prioritering af opgaver,
• retningslinjer for dokumentation og afrapportering.
Opfølgning i PROF
Behandles i PROF den 20. juni.
Indstilling: Der gøres mundtligt rede for opfølgningen på mødet i Kevisionsudvalget.
11) 10-049 Gennemgang af revisorerklæringer
Rapporten fik du forelagt den 1. juni 2011 .
Sidx: 8
UKS Side 512
U
K
S
Kritik Den samlede konklusion er ikke tilfredsstillende.
• Informationssikkerhed anvender ikke i tilstra:kkdigt omfang og dokumenterer brugen
af forretningens risiko- og væsentlighedsvurderinger som del afden risikovurdering.
der ligger til grund for beslutning i direktionen og UFO om indhentning af
revisorerklæringer.
• Informationssikkerhed gennemfører ikke i tilstrækkeligt omfang en dokumenteret
vurdering af, hvilke konsekvenser, som bemærkninger/forbehold i modtagne
revisorerklæringer har for forretningen, herunder stillingtagen til kompenserende
kontroller.
Anbefalinger
• dokumenteret risiko- og væsentligbedsvurdering afden enkelte leverandørs aktiviteter
• stillingtagen til vilkår for indhentning af revisorerklæring
• dokumenteret opfølgning på bemærkninger/forbehold i indhentede revisorerklæringer
• etablering af procedure for vurdering af. hvilke konsekvenser, forbehold i
revisorerklæringerne har for forretningens risiko, funktionsadskillelse mm. herunder
stillingtagen til behov for kompenserende kontroller
• etablering af procedure der sikrer, at der ved udbud, indgåelse eller fornyelse af
kontrakter tages stilling til krav til sikkerhedsniveau samt revisorerklæringer med
udgangspunkt i forretningens risikovurdering.
Indstilling: Jesper Skovhus følger op på rapporten.
12) 10-042 Revision af informationssikkerhed efter 0S484
Rapporten fik du forelagt den 1. juni 2011.
Kritik Implementeringen er ikke helt tilfredsstillende (sidste år var den ikke tilfredsstillende).
Der udestår stadig udarbejdelse af risikoanalyser for andre it-relaterede forhold samt
nødberedskaber samt forudgående benyttelse af risikoanalyserne for it-systemer til at imødegå
risici.
Anbefalinger
• der fastlægges styringsproccsser for det videre arbejde med infonnationssikkcrhed
efter DS484/ 1SO27001 (der skal afløse OS484)~ der sikrer, at arbejdet forankres og
efterleves i driftsorganisationen,
• der fastholdes det ledelsesmæssige fokus. herunder at der sker fortsat løbende
afrapportering mhp. at sikre implementeringen af informationssikkerhed samt
opnåelse af det ønskede sikkerhedsniveau,
• det sikres, at alle relevante procedurer benyttes i det videre arbejde til at fastlægge
eller udføre korrigerende handlinger mhp. at imødegå risici mv.
Indstilling: Rapporten følges op nf Jesper Skovhus Poulsen.
13) 10-007 SKATs furvallning af loltlgodtgurelse, toldfrilagel~c ug undladtlse øf
opkrævning af told
Denne rapport fik du forelagt den 7. juni 2011.
UKS Side 513
U
K
S
Påforelæggelsen har du spurgt. hvader risikoenfor flat rate strafel. lign. fra
Kommissionens side? Tolden oplyser, at flat rate er en mekanisme, der typisk er anvendt i
forbindelse med tilbagebetaling afeksportstøtte fra EU. Der er ikke pA egne indtægter told set
anvendelse afdenne mekanisme. Mht. andre sanktioner er der altid en risiko, men Toldens
faglige vurdering er, at vi ikke læner os op af andre sanktioner.
Kritik Ikke helt tilfredsstillende.
• de EU-lovregulerede krav til sagsbehandlingsproceduren ikke blev overholdt i tilstrækkelig
grad ved sagsbehandling afansøgninger efter artikel 236.
Toldenheden:
EU-lovgivningens krav til ansøgnings- og afgørelsesproceduren blev ikke fulgt fuldt ud.
I. SKAT accepterer, at importøren kun sender ansøgningen ind i et eksemplar. I følge art 878
skal ansøgningen være i e;:n urigimd ug en k.upi ug Ing. art 879 skul lolllsttllc:t kviuc:n:r fur
modtagelsen afansøgningen på originalen og kopi hvor kopi returneres til ansøgeren. SKAT
sender kopi afansøgningen retur til importøren efter endt sagsbehandling.
Proceduren gav ikke anledning til efteropkrævning og følgelig kan et eventuelt krav om
tilbagebetaling til EU ikke opgøres.
2. Der bliver ikke sendt kvineringsskrivelse ud inden 14 dage (ansøgningen bliver i princippet
behandlet inden 14 dage).
Proceduren gav ikke anledning til efteropkrævning og følgelig kan et eventuelt krav om
tilhagehetaling til F.l Jikke opgAres.
3. SKAT opfyldte ikke begrundelsespligten ved begunstigede afgørelser.
Proceduren gav ikke anledning til efteropkrævning og følgelig kan et eventuelt krav om
tilbagebetaling til EU ikke opgøres.
4. EU-lovgivningen foreskriver ikke direkte at anvende en bestemt ansøgning (Formular).
Den ansøgning SKAT W1Vender (11.004) er mere brugervenlig i forhold til den af EU
anbefalede (bilag 111 ). SKAT anmoder unsr.:,gertm om al ind~emle llere up]ysninger, hvis det
er nødvendigt for at kunne behandle ansøgningen.
Proceduren gav ikke anledning til efteropkrævning og tølgelig kan et eventuelt krav om
tilbagebetaling til EU ikke opgøres.
• indberetning af sagen 2010 til Kommissionen vnr ikke oplyst i tilstrækkeligt omfang, så
Kommissionen kunne tndTt: beslutning um t:vl. finansit:h ansvar på korrekt grundlag.
Toldenheden:
Det tvistede beløb udgør kr. 1.005.732.
Opfølgning i PROF
PROF behandler rapporten på næste møde den 20. juni 2011.
Indstilling: Der gøres mundtligt rede for opfølgningen på mødet i Revisionsudvalget.
Side JO
UKS Side 514
U
K
S
li. Seneste opfølgning på rapporter for 2009 behandlet i Revisionsudvalget den 31.
marts 2011
13) 09-013 Journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i SKAT
Kritik Ikke helt tilfredsstillende
• Manglende etablering af interne kontroller til sikring af at afgørelser er journaliseret
iht. centralt udmeldte retningslinjer
• Manglende forretningsgange for anmodninger om aktindsigt i Ejendomsvurdering
• Manglende ind.scanning af post til SKAT Ligning
Anbefaling
Jura og Samfundsøkonomi vurderer aspektet omkring autentiske brevkopier jf. Folketingets
Ombudsmandsberetning 2008.
Opfølgning i Revisionsudvalget den 31. marts 2011
Jura og Samfundsøkonomi har i et nyt notat fortolket begrebet autentiske brevkopier og heraf
følger. at Jura og Samfundsøkonomi er enig i Ejendomsvurderingens praksis omkring
journalisering i Captia af maskinelt udskrevne kvitteringsbreve og vurderingsmeddelelser.
lndsdlllng: Spørgsmålet om et evt. generelt behov for nye retningslinjer for journalisering
dækkes ind afarbejdet i projektgruppen, der ser på sagsbehandlingsregler. Økonomi følger op
på implementering aftiltagene.
14) Revisionsropport nr. 09-203 Kildebeskatning 11f udlændingeskat (udbytteskat)
Kritik
• der kan kun med stor usikkerhed opgøres et tilnænne!sesvist korrekt nettoprovenu fra
de oplysninger, der er i SKATs systemer
• SK.AT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt nettoprovenu
fra refusionsordningen
• forretningsprocesseme til registrering, opkrævning og sagsbehandling afudbytteskat
er dokumenteret, men ikke fuldt opdateret.
• regnskabs- og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse
afnettoprovenu fra refusionsordningen.
Behandling i Revisionsudvalget 31. marts
Revisionsudvalget fik status på arbejdsgruppen af Jens Sørensen på mødet.
Indstilling: Opfølgning afsluttes.
15) Revisionsrapport 09-034 Opfolgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-IND,
RISogDFLS
Kritik
Der er kun i mindre grad er sket opfølgning og afhjælpning på Intern Revisions tidligere
konklusioner og anbefalinger.
Intern revision har i Beretningen for 2010 supplerende oplyst, al inddri velsessyslt!merm:
KMD-IND og RIS fonsat ikke i tilstrækkelig grad sikrer datas integritet og fortrolighed, idet
der er konstateret manglende funktionsadskillelse og kontrol- og transaktionsspor i KMD-Ind
og manglende adgangsbegrænsning i RIS. Da systemerne forventes erstattet af EF) i 2012 har
SK.ATikke prioriteret udbedring afden manglende sikkerhed i systemerne.
Sille 11
UKS Side 515
U
K
S
Behandling i Revisionsudvalget 31. marts
Steffen ser på nt minimere risici, fx vhn. en dokumenteret hondleplnn, så opstramningen
synliggøn::s ovt:rfur Intern n:vi~iun, imllil EFI kommt:r.
Indstilling: Revisionsudva]get følger op p~ hvorledes risici minimeres frem til EFI.
16) J.nr. 07-190639 Revision af restancesager, der overføres til inddrivelse i RIS
Rcvisionsnotat vedrørende opfølgning på revision af restancesager, der overføres til
inddrivelse i RIS af28. april 2011, 10-212 er tilfredsstillende, da SKAT har fulgt op.
Indstilling: Opfølgningen afsluttes.
17) J.nr. 09-199S62 Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser, opfølgning på 07-
190639
Kritik
SKAT har ikke gennemført en tilstrækkelig sondring mellem opkrævning og inddrivelse i
overensstemmelse med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der foreligger en uensartet
rykkerprocedure. Det finder Intern Revision snmlet set ikke tilfredsstil1ende. SKAT har i hele
2009 uvt:rtrådl imldrivt:lsesluvt:ns § 2, ~ilk. 4. Når dt: af SK.AT na::vnlt: tiltag t!r gtmnt:mførl, vil
problematikken for de digitale angivelsesmedier være løst. For virksomheder, der angiver via
papinnedier, vil problematikken ikke være afhjulpet. Det fremgår ikke af SKATs høringssvar,
at der enten i fonn af systemunderstøttelse eller en manuel arbejdsgang. iværksættes tiltag,
der sikrer, at der rykkes for alle virksomhedskrav, således at en tilsigelse ikke vil være første
gang virksomhedens mødes med kravet. Selve udfonnningen af rykkerskrivelsen er omfattet
afprojekt "SKAT som fordringshaver'·.
Behandling i Revisionsudvalget 31. marts 2011
På mødet var der enighed om, at projekt SKAT som fordringshaver og de i notatet beskrevne
tiltag ikke umiddelbart løser problemstillingen.
lndstilllng: Opfølgning fonsættes i Revisionsudvalget.
18) J.nr. 09-067221 SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling
Opfølgning PROF d. 2. maj 2011
Følgende implementeringsforslag fra projektgruppen, der ser på løsninger til understøttelse af
sagsbehandlingsprincipper mhp. fejlminimering, igangsættes:
• Fokus påjournalisering.
• Sagsbehandlingsportal.
• Kompetenceudvikling - herunder vidcoklip/podcast.
• Indarbejdelse af fonnelle regler i arbejdsgangsbeskrivelser.
• Behandling afsagsbehandlingsemner på afdelingsmøder.
• Struktur i forhold til sparring.
• Proces for tilpasning af standardtekster.
• Tilpasning af standardtekster til målgruppe.
• Indarbejdelse afoverskrifter i standardtekster.
Forslag 1il ansvarsplacering for de 10 initiativer forelægges PROF den 20. juni.
Sitli: l:l
UKS Side 516
U
K
S
Indstilling: Økonomis opfølgning fortsættes.
19) J.nr. 09-008 Revision af dele af indtægtsområderne personskatter og miljøafgifter i
Statsregnskabet for 2009
Kritik
Opfølgning på rapportens af.~nit om dødshoskat er afaluttet_ Vedrnrende foreløhige
fastsættelser vurderede Intern Revisions, at der er mangler i rigtigheden af udvalgte indtægter
i Statsregnskabet 2009, idet Sagscenter Erhverv ikke i tiJstrækkeligt omfang foretager
foreløbige fastsænelser af manglende C02-angivelser (manglende fuldstændighed). Dette kan
medføre, at debitormassen ikke er retvisende.
Behandling i Revisionsudvalget 31. marts 2011
Jens Sørensen orienterede om, nt en applikation kan håndtere foreløbige fastsættelser pii
punktafgiftsonm"ufot. Produktionsforum hur nu beslullel al sælle applikationen til håmltering
af de foreløbige fastsættelser på punktafgifter i gang, ligesom der arbejdes på et forslag til
lovændring vedrørende de punktafgiftslove, som ikke har lovhjemmel til at udskrive
foreløbige fastsættelser, jf. opfølgning på rapport om energiafgifter.
Indstilling: Opfølgningen sluttes.
Presseinitiativ m.v.: Ingen
Sagsbehandler: Anne Katrine Salling
Godkendt af: I li.. '
" t
,,~'
-- }'-7 ___ .1
----
s...c& -
v_C:'-~ -- '.J-- & " - - -
Sid~ Il
UKS Side 517
U
K
S
Side 1 / 2
Produktionsforum
Titel: Håndtering af udbyttebeskatning
Anledning: Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport omkring
administrationen af udbytteskat, som opsummerer en række
konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som ud-
byttemodtagere godskrives i forhold til udbytteskat-
ten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske ud-
byttemodtagere og den tekniske behandling heraf
mangler revisionsspor.
På baggrund af denne rapport er der, af en foreløbig ar-
bejdsgruppe, udarbejdet vedlagte notat, der beskriver pro-
blemstillingerne.
Arbejdsgruppen er sammensat således:
Andreas Bo Larsen Jura og Samfundsøkonomi,
Skatteadministration
Jette Zester Borger og Virksomhed,
Afregning Person
Karina Tangaa Jul Ander-
sen
Borger og Virksomhed,
Afregning Person
Pia Kolind Nielsen Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Pia Eder Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Vibeke Varnes Hoffmann Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Troels Holst Larsen Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Bente Klein Fridberg Regnskab 2
Sven Nielsen Regnskab 2
Laurits Cramer Regnskab 2
Lisbeth Rømer Regnskab 2
SKAT Midtjylland
Regnskab
21. juni 2011
SKA.T
UKS Side 518
U
K
S
Side 2 / 2
Indstilling: Det indstilles, at Borger & Virksomheder samt Jura & Sam-
fund arbejder videre med forslaget om ændring af Kilde-
skattelovens § 66 samt de heraf følgende procesbeskrivelser
og eventuelle feltlåsninger
Det indstilles at der arbejdes videre med forslaget om tvun-
get Tast Selv.
Procedure: Arbejdsgruppen arbejder sammen med Borger & Virksom-
heder samt Jura og Samfund med at udmønte notatets for-
slag.
Økonomi:
Kommunikation
Materiale: Notat vedr. håndtering af udbytteskat
Jens Sørensen
UKS Side 519
U
K
S
30-06-2011 Side 1 af 4
Beslutningsprotokol for Produktionsforum d. 27. juni 2011
Deltagere: Preben Kristiansen, Karsten Juncher, Jan Lund, Winnie Jensen, Lars Tjærby Rasmussen, Kirsten Otbo, Erling Andersen, Kim Bak, Jens Sørensen, Lars Møller Madsen,
Karin Bergen, Cecilie Fernstrøm og Kent Sørensen. Afbud: Steffen Normann Hansen og Richard Hanlov.
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
06 27
2. Fortsættelse af
projekt Brevleksikon.
John Ladefoged og Aino Olsen deltog under punktet. Hovedformålet med Brevlek-
sikon er at skabe et internt overblik over SKATs masseudsendelser og forbedre
kvaliteten i udsendelserne med henblik på at mindske antallet af telefoniske henven-
delser. Produktionsforum godkendte, at Brevleksikon udvides til at omfatte alle
masseudsendelser på erhvervsområdet, dvs. inkl. told og inddrivelse. Betalingscen-
tret tilbyder deres tekniske assistance samt platformen fra Brevleksikons sharepoint.
Produktionsforum godkendte endvidere, at Betalingscentret udvikler platformen til
at kunne håndtere masseudsendelser på personområdet i takt med, at de relevante
enheder udvikler brevene i overensstemmelse med principperne i Brevleksikon. Det
anbefales at køre erhvervs- og personområdet hver for sig, da det ellers kan risikere
at blive uoverskueligt.
Preben Kristian-
sen
Nej.
2011
06 27
3. Ledelsesrapport
jan-maj 2011.
Ulrik Westh deltog under punktet. Ved gennemgangen af ledelsesrapporten pr. 31.
maj 2011 lagde Produktionsforum særlig vægt på:
Oversendelse af sager fra Økokrim til ansvarsbehandling i Sagscenter Person
er lavere end forventet. Det forventes der at blive rettet op på, når Money
Transfer-sagerne sendes til ansvar senere på året.
Kundetilfredsheden med skat.dk og telefoni er under målene. Etableringen af
en webredaktion forventes at medføre en større kundetilfredshed. Hen over
sommeren skal det overvejes om der skal igangsættes flere analyser og/eller til-
tag på området, fx kunne det være interessant at undersøge bevægelsen fra tele-
foni til andre kundekanaler.
Restanceområdet. Produktionsforum godkendte indstillingerne fra kundeser-
viceskattedirektører vedr. fordringshavertiltag, der kan medvirke til at reducere
restancetilgangen i 2011 og fremover.
o Tiltag vedr. FF-listerne, hvor der kan justeres på nogle af kriterierne.
Produktionsforum aftalte, at Betalingscentret tager initiativ til en meget
hurtig drøftelse med kundeserviceskattedirektørerne om den mest opti-
male løsning.
o De øvrige tiltag igangsættes hurtigst muligt i august i overensstemmelse
med oplægget. Analyser og undersøgelser skal ikke forelægges Produk-
tionsforum inden igangsættelse.
Steffen Normann
Hansen
Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 108 af213
•
•
•
UKS Side 520
U
K
S
30-06-2011 Side 2 af 4
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
2011
06 27
4. Ressourceforbru-
get jan-maj 2011.
På mødet i Produktionsforum d. 20. juni 2011 blev det aftalt, at der skulle være en
drøftelse med afsæt i ressourceforbruget i forhold til dimensioneringen med henblik
på at identificere, hvorvidt der er yderligere overtal i 2011, der kan anvendes til et
specifikt område. Ressourceforbruget for maj 2011 viser et merforbrug i regionerne
på ca. 150 ÅRV, men der er fortsat en række faktorer, der mangler yderligere belys-
ning, inden det muligt at identificere, hvor den evt. yderligere overtallighed befinder
sig. Produktionsforum så sig derfor ikke i stand til at konkludere eller foretage kor-
rigerende handlinger på baggrund af materialet. Det blev aftalt, at den forventede
overtallighed i 2. halvår 2011 skal prognosticeres under hensyntagen til, at de ca.
120 medarbejdere er afskediget og ud fra den aktuelt forventede afgang.
Steffen Normann
Hansen
Produktionsstyring udsender en be-
stilling til regionerne med henblik på
at få et mere præcist billede af res-
sourceforbruget i den enkelte region
og med henblik på at udarbejde en
prognose for 2. halvår 2011.
2011
06 27
5. Justering af ind-
satsprojekter.
Produktionsforum godkendte de identificerede besparelser på indsatsområdet på ca.
20 årsværk, der skal kompensere for den omorganisering af ressourcer, der er fore-
taget for at bemande forældelsesprojektet. Produktionsforum godkendte endvidere
indstillingen fra Indsatsudvalget om en yderligere reduktion på 49 årsværk i forhold
til de landsdækkende indsatsprojekter. Der er tale om en omdisponering af indsats-
ressourcer, således at de 49 årsværk som udgangspunkt fortsat skal anvendes til
Indsats. Produktionsforum skal fortsat i hvert enkelt tilfælde godkende, hvis dimen-
sioneringen på Indsats justeres ned i forhold til måltallene.
Jan Lund Nej.
2011
06 27
6. Projekt udgående
fogedforretninger.
Finanslovsprojektet vedr. udgående fogedforretninger har flere udfordringer, men
Produktionsforum var på mødet d. 16. maj 2011 enige om, at det er vigtigt at nå de
mål, der er forudsat i projektet. Problemstillingerne blev henvist til Indsatsudvalget
med henblik på at få foretaget de nødvendige justeringer af projektet. Jan Lund ori-
enterede fra Indsatsudvalgets møde d. 23. juni 2011, hvor det blev aftalt, at projektet
i hovedtræk gennemføres efter model 2. Det indebærer, at projektet får tilbageført
eholdte sager
Der er fokus på, at den samlede dimensionering for projektet og hele inddrivelsen
skal overholdes, og samtidigt skal der være fokus på basisinddrivelsen. Produktions-
forum tog orienteringen til efterretning.
Jan Lund Nej.
2011
06 27
7. Ressourcer til im-
plementering af S-løn
Søren W. Clausen deltog under punktet. I 3. kvartal 2011 implementeres særskilt
lønindeholdelse (S-løn) over for udvalgte restancetyper som fx p-afgifter, DSB-
bøder og licens. Udsøgninger viser et reelt potentiale på ca. 180.000 skyldnere, der
kan blive omfattet af de nye regler om S-løn. På mødet d. 16. maj 2011 godkendte
Produktionsforum, at der arbejdes efter en model, hvor S-løn iværksættes, når ny
fordring registreres på en ny eller en allerede eksisterende skyldner. Ulempen ved
Steffen Normann
Hansen
Inddrivelseskontoret arbejder videre
med at udarbejde de overordnede
rammer til at nedsætte et decideret
projekt. Ressourcedelen skal efter-
følgende sendes i skriftlig høring i
Produktionsforum.
Produktionsforum 2010-2013 Side 109 af213
"ud ", og at regional deltagelse med mindre end 0,5 årsværk accepteres.
UKS Side 521
U
K
S
30-06-2011 Side 3 af 4
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
modellen er dog, at der vil være tale om et mindre antal skyldnere ud af det samlede
potentiale, der vil komme i afvikling i 2011.
For at undgå at der skabes et unødigt pres på driften, når de resterende krav af de ca.
180.000 skyldnere skal sættes i S-løn i EFI, aftalte Produktionsforum, at der skal
mest mulig tryk på nu. Det skal ske ved hurtigst muligt at nedsætte et decideret pro-
jekt, som alene skal løse S-løn sager. Inddrivelseskontoret tager initiativ til at fast-
lægge et passende niveau for antal sager og estimerer det forventede ressourcefor-
brug. Herefter gennemføres en høring i Produktionsforum om fremskaffelsen af
ressourcerne til opgaven.
2011
06 27
8. Evaluering af ud-
valg.
Lone Levin Torbensen deltog under punktet. Det fremgår af kommissorierne for
Produktionsforum og de 5 underliggende udvalg, at der skal ske en årlig evaluering.
På baggrund af en skriftlig evaluering konkluderede Produktionsforum:
Der udarbejdes et afgræsningspapir, som skal indeholde rammen for de be-
slutninger, som træffes i Produktionsforum, og med udgangspunkt i dette
papir kan udvalgenes beslutningskompetence modsætningsvist sluttes.
Der ændres ikke ved deltagerkredsen i Kundeserviceudvalget, men møder-
ne tilrettelægges fremover, så inaktivt tidsforbrug så vidt muligt undgås.
Udgangspunktet er, at et emne kun behandles i ét udvalg.
Materiale og beslutningsprotokoller for alle udvalg gøres tilgængeligt via
sharepoint for alle udvalgsmedlemmer.
Ledelsesforum Punkafgifter fortsætter som et midlertidigt udvalg, men de
skal overveje udvalgets fremtid.
Steffen Normann
Hansen
Produktionsstyring udarbejder et
afgrænsningspapir, som skal inde-
holde ramme for de beslutninger, der
træffes i Produktionsforum.
Med udgangspunkt i afgræsningspa-
piret gennemskrives udvalgenes
kommissorier.
2011
06 27
9. Projekt for intern
kvalitetssikring.
Status på projektet, der har til formål at revidere og effektivisere SKATs interne
kvalitetssikring. Med det nye koncept flyttes selve udførelsen af kvalitetssikringen,
så den udføres i umiddelbar forlængelse af processen, hvor risikoen for opståen af
uønskede fejl er størst eller evt. så tidligt i processen, at opståede fejl fanges, før de
får betydning. Forventningen er, at vi får et kvalitetssikringssystem, der er bedre end
det, vi har i dag. Projektrammerne har været forelagt udvalgene, og der har været
afholdt workshops vedr. den operationelle kvalitetssikring for afdelingsledere. Pro-
duktionsforum tog den fremlagte status til efterretning.
Jens Sørensen Nej.
2011
06 27
10. Arbejdsgange i
landsdækkende fagli-
ge netværk og ERFA-
grupper.
Produktionsforum godkendte beskrivelsen af anbefalede fælles arbejdsgange og
processer i de landsdækkende faglige netværk og ERFA-grupper. Produktionsforum
fandt det væsentligt, at medarbejderne prioriterer tid til arbejdet i de landsdækkende
faglige netværk og ERFA-grupper, da det skal betragtes som en investering, der
Winnie Jensen Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 110 af 213
•
•
•
•
•
UKS Side 522
U
K
S
30-06-2011 Side 4 af 4
Dato Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig Opfølgning og deadlines
kommer tilbage i form af bedre, hurtigere og mere ensartet sagsbehandling i produk-
tionen og er en forudsætning for at føre helhedstænkning ud i livet. Endvidere skal
der være fokus på at få etableret et godt samspil mellem de landsdækkende og regi-
onale netværk ved kommunikation og videndeling. De landsdækkende faglige net-
værk og ERFA-grupper evalueres ultimo 2011.
2011
06 27
11. Samarbejdsaftale
mellem Sagscenter
Erhverv og Motor.
Produktionsforum godkendte samarbejdsaftalen mellem Sagscenter Erhverv og
Motor. Aftalen tydeliggør bl.a. opgavefordelingen i forhold til bindende svar på
motorområdet, hvor Motor yder bistand til Sagscenter Erhverv vedr. det faglige
indhold.
Kirsten Otbo og
Lars Møller
Madsen
Nej.
2011
06 27
12. Håndtering af
udbyttebeskatning.
En arbejdsgruppe har udarbejdet en række forslag til bedre håndtering af udbyttebe-
skatning. Produktionsforum var enige i arbejdsgruppens forslag om bl.a. tvungen
TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr. angivelse af udloddet udbytte,
ændringer af procesbeskrivelser og eventuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen arbej-
der sammen med B&V og Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatets for-
slag.
Endvidere blev der orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en arbejdsgruppe,
som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT
er med i et pilotprojekt med 7 andre lande og flere store pengeinstitutter.
Jens Sørensen Arbejdsgruppen arbejder sammen
med B&V og Jura og Samfundsøko-
nomi om at udmønte notatets forslag.
2011
06 27
13. Lukning af Sags-
center Person 10.
Som en konsekvens af en beslutning vedr. opgaveplacering af bogholderi-, angivel-
ses- og regnskabsopgaven på pensionsbeskatningsområdet tog Produktionsforum til
efterretning, at Sagscenter Person 10 i Maribo lukkes. De fysiske pladser fastholdes
indtil videre til dels de medarbejdere, der overgår til Regnskab 3, og dels de medar-
bejdere, der organisatorisk tilknyttes SP13, men fysisk fortsat skal være i Maribo.
Det blev samtidigt orienteret om, at det pt. er vurderingen, at Sagscenter Person
vanskeligt kan opretholde afdelingen i Thisted som følge af opgavebortfald kombi-
neret med et forholdsvist lille fagligt miljø. Der vil senere tilgå et beslutningsoplæg
herom til Udvidet Direktion/Produktionsforum.
Efter sommerferien foretager Strategi og Organisation en generel forespørgsel blandt
regionerne om, hvorvidt der det næste års tid vil være små ændringer i målbilledet,
fx forhold der ikke hænger sammen længere.
Karin Bergen Nej.
Produktionsforum 2010-2013 Side 111 af 213
UKS Side 523
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Iben von Hallas
Emne: PF tiltrådte indstillingen: udbytteskat - produktionsforum
Dato: 20. september 2015 13:00:10
Vedhæftede filer: image001.png
Fra: Pia Eder
Sendt: 28. juni 2011 11:35
Til: Lisbeth Rømer; Aino Olsen; Jens Sørensen
Cc: Karina Tangaa Jul Andersen; Pia Kolind Nielsen; Jette Zester
Emne: udbytteskat - produktionsforum
Kære alle,
Produktionsforum tiltrådte indstillingerne i oplægget. Arbejdsgruppen kan nu gå i gang med at
analysere opgaven og komme med forslag til nye processer for administration af udbytteskat.
Med venlig hilsen
Pia Eder
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
E-mail: Pia.Eder@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 74 61
UKS Side 524
U
K
S
Udbytteskattens arbejdsgruppe
Mødereferat
30,8,2011
Til stede: Andreas Bo Larsen, Pia Kolind Nielsen, Jette Zester, Bente
Fridberg, Sven Nielsen, Laurits Cramer og Lisbeth Rømer
Næste møde: Elter behov
Produktionsforum nikkede den 27.6.2011 til at arbejdsgruppen fortsætter
arbejdet med at forbedre udbytteskatteadministrationen, og gøre noget ved de
uhensigtsmæssigheder, som Intern revision havde påpeget.
På mødet blev vi enige om, at satse på en to trins løsning:
De selskaber, som ikke administreres af VP og som ikke indberetter på et særligt
medie skal fra 1.1.2012 angive og indberette udbytte, udbytteskat og
udbyttemodtagere samtidigt. Der arbejdes på tilretning af blanketter og NTSE.
Andreas igangsætter arbejdet med at udmønte skatteministerens bemyndigelse
til at fastsætte en anden indberetningsfrist af udbyttemodtagere.
Med hensyn til de VP administrerede selskaber kræver det længere tid at ændre
fristen, da systemer i VP og pengeinstitutterne skal ændres. Arbejdsgruppen
håber, at det er muligt at etablere tvungen TastSelv, således at det igangsættes
samtidigt med, at EKKO sættes i gang, da udbytteskatteadministrationen med de
mængder, der er i højsæsonen, ikke kan have angivelserne tastet inden for 5
dage og en tilbagebetaling af udbytteskatten vil blive nødvendig med
elterfølgende genopkrævning, hvilket både for selskaber og SKAT vil være en
1 ulykkelig situation.
Lisbeth Rømer
16.9.2011
UKS Side 525
U
K
S
5 K A.Tlf"E M IN ISTER I ET
Kommenteret dagsorden til møde i Juridisk Forum den 30.
august 2011
Der er møde i Juridisk Forum tirsdag den 30. august 2011 fra kl. 12.30-14.15.
Mødet afholdes i mødelokale Skattemappen.
Birgitte skal efter mødet byde velkommen til ca. 60 nye jurastuderende i kanti-
nen. De er efter en ny samarbejdsaftale mellem KU og SKM på virksomhedsbe-
søg i Skatteministeriet.
Der er ikke nogen, der har meldt afbud.
Jeanette Rose Hansen deltager under pkt. 2 og Lis Yndal deltager under pkt. 4,
så måske skal disse to punkter behandles først.
Der er følgende dagsorden for mødet:
1. Godkendelse af beslutningsprotokol
Beslutningsprotokollen for sidste møde den 28. juni 2011 er sendt ud til
mødet.
2. Orientering om organisering af EU-formandskabet
Jeanette Rose Hansen deltager og orienterer. Hun har plancher med, som
hun udleverer.
3. Afrapp01iering fra compliance-opfølgningsgruppen
Forblad og statusnotat er sendt ud til mødet.
I forbladet lægges der op til godkendelse af konkrete forslag til det vide-
re arbejde på baggrund af tilbagemeldinger fra undergrupperne, Borger
og Virksomhed og Jura og Samfundsøkonomi. Preben kan orientere
nærmere.
4. Orientering om information i forbindelse med udgivelse af omskrevne
juridiske vejledninger juli 2011
Plancher og informationsnotat er sendt ud til mødet.
Dorte Solovej har oplyst, at Lis Yndal deltager i mødet og orienterer.
Dagsorden
Side 1 af 4
UKS Side 526
U
K
S
5. Orientering om opfølgning på revisionsrapport om håndtering af udbyt-
teskat
Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol fra september 2010 og
Produktionsforums beslutningsprotokol, forblad og notat fra 27. juni
2011 er udsendt til mødet. Jan Lund har lovet at give punktet et par ord
med på vejen.
Som det fremgår af uddraget fra Juridisk Forums beslutningsprotokol var
der enighed om at bakke op om Intern Revisions anbefalinger og at det
er en opgave, der bør fremmes. Det er derfor naturligt at følge den videre
udvikling. Andreas Bo Larsen har deltaget som Jura og Samfundsøko-
nomis repræsentant i arbejdsgruppen, som har været nedsat af Produkti-
onsforum. Ivar blev oprindeligt udpeget til at sidde i en styregruppe, men
den har ifølge ham aldrig været indkaldt.
Som det fremgår af uddraget fra Produktionsforum, har arbejdsgruppen
udarbejdet en række forslag til bedre håndtering af udbyttebeskatning,
herunder om tvungen TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 vedr.
angivelse af udloddet udbytte, ændringer af procesbeskrivelser og even-
tuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen vil arbejde sammen med B&V og
Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatets forslag.
Juridisk Forum kan eventuelt aftale at følge den videre proces - særlig
vedrørende ændring af kildeskattelovens § 66 - via opfølgningslisten.
6. Status for behandlingen af en række henvendelser fra driften
Statusoversigt af 24. august 2011 er sendt ud til mødet. Jan Muff kan
eventuelt supplere.
Oversigten er ikke en fuldstændig liste over alle henvendelser fra driften
til Jura og Samfundsøkonomi og Jura og Samfundsøkonomis reakti-
on/tilbagemelding herpå. Da det samtidig fremgår, at alle henvendelser-
ne på oversigten rent faktisk er blevet taget alvorligt og seriøst behand-
let, synes der ikke at være behov for at videreføre oversigten. Jan Muff
lægger derfor op til, at oversigten vil blive afsluttet.
7. Lovprogrammet 2011 /2012
Måske kan du orientere om situationen efter valgudskrivelsen i forhold
til lovprogram.
8. Orientering fra Borger og Virksomhed
Jan Lund/Richard kan orientere.
9. Early warning-sager
Opdateret early warning-liste er sendt ud til mødet.
Side 2 af 4
UKS Side 527
U
K
S
Ifølge dagsordenen skulle en ny early waming nr. 25 om momskarrusel-
svig ved handel med skrot også have været sendt ud, men den er ikke
kommet med i materialet, så jeg tager kopier med til uddeling.
Som det fremgår af early waming-listen, er den sendt til vurdering i
Skatteadministration. Preben har fået den til orientering, inden den blev
sendt til Skatteadministration, og han har foreslået, at de sammen med
bemærkninger til det konkrete forslag giver en lidt bredere forklaring
med besvarelse af følgende:
"Hvad er vores politik på området omvendt betalingspligt og karruseller?
Afventer vi svindel på nye områder og indfører omvendt betalingspligt
drypvis område for område i takt med, at svindel konstateres?
Indstillingen er bl.a. støttet på, at andre EU-lande har indført omvendt
betalingspligt for skrot. Har andre lande indført omvendt på andre områ-
der, som vi dermed kan forvente bliver det næste svindelområde i DK?"
Herudover kommer der muligvis endnu en early waming til næste møde,
idet det er ved at blive afklaret, om en indsendt early waming eventuelt
bygger på en misforståelse. Afsenderen har henvist til, at der kan opstå
en EU-sag i forbindelse med det nye fradrag for hjælp og istandsættelse i
hjemmet, idet det i ligningsloven er en betingelse, at arbejdet er udført af
en virksomhed, som er momsregistreret her i landet, eller af en person,
der er fuldt skattepligtig i Danmark. Måske bygger henvendelsen på en
misforståelse, idet der samtidig er sat en bestemmelse ind i kildeskatte-
loven, om at betingelsen anses for opfyldt, hvis virksomheden/personen
er registeret/skattepligtig i et EU/EØS-land, og at dette land er forpligtet
til at udveksle oplysninger med Danmark. Personkontoret er ved at få
dette afklaret.
10. Opfølgningsliste
Opfølgningsliste med punkter, der har opfølgningsdato til mødet den 16.
august 2011, som blev aflyst, og i dag, er sendt ud til mødet.
Foreløbig opfølgningstekst er sat ind under de første to opfølgnings-
punkter.
De to andre punkter vedrører begge involvering i risikoprocessen og ind-
satprojekteme.
På sidste møde før sommerferien blev riskmapsene gennemgået af Lis-
beth Skat-Rørdam, og det blev aftalt, at Indsats og analyse via Koordine-
ring skulle videreformidle print af relevante risikoark, som sammen med
risikooversigteme skulle sendes til fagkontoreme i Jura og Samfunds-
økonomi med henblik på at melde relevante input tilbage. Den 16. au-
Side 3 af 4
UKS Side 528
U
K
S
gust 2011 skulle der så forelægges et mere konkret grundlag for Juridisk
Forum.
Jura og Samfundsøkonomi har i løbet af sommerferien givet tilbagemel-
dinger på langt de fleste at de fremsendte risici og kommet med yderli-
gere bemærkninger bl.a. med forslag til andre risici, ligesom Jan Muff
deltog i koordineringsgruppens møde, hvor de enkelte forslag blev ud-
møntet i projekter.
Projekterne er efterfølgende sendt til Jura og Samfundsøkonomi, men
med meget kort varsel til tilbagemeldinger - og projektbeskrivelser for
Økokrim og Store Selskaber var endnu ikke klar.
Vi har ikke fået noget materiale til dagsordenen for dette møde i Juridisk
Forum, formentlig fordi den beskrevne proces er trådt i stedet.
Den videre proces, herunder Jura og Samfundsøkonomis indmelding af
kontaktpersoner til de enkelte projekter, bør dog afklares.
En evaluering af processen kan eventuelt tages på dagsordenen til næste
møde i Juridisk Forum, hvor en drøftelse af Koncerncenterets involve-
ring i indsatsprojekterne også kan indgå.
11. Eventuelt
Der er i dag kun lagt op til, at complianceopfølgningen omtales i Direkte.
Næste møde er 27. september 2011 . Mødet den 13. september 2011 er aflyst.
Side 4 af 4
UKS Side 529
U
K
S
Uddrag af beslutningsprotokollen for JUF:
100907 10 Revisionsprotokol Revisionsprotokollen blev taget til efterretning. Birgitte 100928 100928: Oplæg til Birgitte med
og Der blev stillet spørgsmål til, hvem der besvarer opfølgning og svar til
revisionsrapport spørgmålet om eventuel ugyldighed under den Økonomi er vedlagt
første rapport i månedslisten. Eva taler med dagsordenens pkt. 8
Økonomi om det.
For så vidt angår den udsendt revisionsrapport
om kildebeskatning af udbytte for udlændinge,
var der enighed om at bakke op om Intern
Revisions anbefalinger og at det er en opgave,
der bør fremmes. Produktionsforum har besluttet
at nedsætte en styre-/arbejdsgruppe til at følge
op på rapporten, hvor også Jura og
Samfundsøkonomi indbydes til at deltage, og
der blev omdelt et udkast til kommissorium. Ivar
deltager i styregruppen. Eva udarbejder et
udkast til svar til Økonomi.
Uddrag af beslutningsprotokollen for PROF:
2011 12. Håndtering En arbejdsgruppe har udarbejdet en række forslag til bedre håndtering Jens Sørensen Arbejdsgruppen arbejder
06 27 af af udbyttebeskatning. Produktionsforum var enige i arbejdsgruppens sammen med B&V og Jura
udbyttebeskatni forslag om bl.a. tvungen TastSelv, ændring af kildeskattelovens § 66 og Samfundsøkonomi om
ng. vedr. angivelse af udloddet udbytte, ændringer af procesbeskrivelser at udmønte notatets
og eventuelle feltlåsninger. Arbejdsgruppen arbejder sammen med forslag.
B&V og Jura og Samfundsøkonomi om at udmønte notatets forslag.
Endvidere blev der orienteret om, at der i OECD-regi er etableret en
arbejdsgruppe, som arbejder på fælles nettoafregning af udbytte til
udenlandske aktionærer. SKAT er med i et pilotprojekt med 7 andre
lande og flere store pengeinstitutter.
UKS Side 530
U
K
S
®
SKA.T
Produktionsforum
Titel: Håndtering af udbyttebeskatning
Anledning: Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport omkring
administrationen af udbytteskat, som opsummerer en række
konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som ud-
byttemodtagere godskrives i forhold til udbytteskat-
ten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske ud-
byttemodtagere og den tekniske behandling heraf
mangler revisionsspor.
På baggrund af denne rappo1i er der, af en foreløbig ar-
bejdsgruppe, udarbejdet vedlagte notat, der beskriver pro-
blemstillingerne.
Arbejdsgruppen er sammensat således:
Andreas Bo Larsen Jura og Samfundsøkonomi,
Skatteadministration
Jette Zester Borger og Virksomhed,
Afregning Person
Karina Tangaa Jul Ander- Borger og Virksomhed,
sen Afregning Person
Pia Kolind Nielsen Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Pia Eder Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Vibeke Varnes Hoffmann Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Troels Holst Larsen Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Bente Klein Fridberg Regnskab 2
Sven Nielsen Regnskab 2
Laurits Cramer Regnskab 2
Lisbeth Rømer Regnskab 2
SKAT Midtjylland
Regnskab
21. juni 2011
Side 1 / 2
UKS Side 531
U
K
S
Indstilling:
Procedure:
Økonomi:
Kommunikation
Materiale:
Jens Sørensen
Det indstilles, at Borger & Virksomheder samt Jura & Sam-
fund arbejder videre med forslaget om ændring af Kilde-
skattelovens § 66 samt de heraf følgende procesbeskrivelser
og eventuelle feltlåsninger
Det indstilles at der arbejdes videre med forslaget om tvun-
get Tast Selv.
Arbejdsgruppen arbejder sammen med Borger & Virksom-
heder samt Jura og Samfund med at udmønte notatets for-
slag.
Notat vedr. håndtering af udbytteskat
Side 2 / 2
UKS Side 532
U
K
S
Håndtering af udbytteskat
I efteråret 2009 anmodede Departementschefen Intern Revision om at foretage
en undersøgelse af administrationen af udbytteskat. Baggrunden var en undersø-
gelse af provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er
muligt at afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsummerer en
række konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Produktionsforum beslutter d. 27. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe,
der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer for admini-
strationen af udbytteskat.
Ad 1. Arbejdsgruppen har holdt møde og er enig i at fremsætte forslag til nye
processer for administrationen af udbytteskat.
Ad 2. I OECD regi er etableret en arbejdsgruppe, som arbejder på fælles nettoaf-
regning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT er med i et pilotprojekt
med 7 andre lande og flere store pengeinstitutter.
Lovgrundlag
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens §§ 65-67.
Udbytteskat er en foreløbig skat. Danske udbyttemodtagere godskrives udbyttes-
katten.
Efter Kildeskatteloven § 66, stk. 2 skal selskaber, som vedtager at udlodde ud-
bytte, meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. Betalingsfristen for en eventuel udbytteskat er
identisk med nævnte frist, jfr. Kildeskatteloven § 66, stk. 1.
Notat
SKAT Midtjylland
Regnskab
d. 8. juni 2011
Side 1 /7
UKS Side 533
U
K
S
Efter Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og 2 og § 10 A skal den der som led i sin
virksomhed modtager aktier, investeringsforeningsbeviser i depot til forvaltning,
og selskaber m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til Kilde-
skatteloven § 65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der
er udloddet udbytte i det forudgående kalenderår.
Udbytteangivelsen og betaling af eventuel udbytteskat
Alle selskaber og investeringsforeninger skal angive vedtagne udlodninger. Der
er årligt ca. 60.000 selskaber, der udlodder.
Selskaber og investeringsforeninger, administreret af VP Securities, angiver på
baggrund af oplysninger derfra. Der er ca. 2.000.
Angivelse kan ske på papir, blanket 06.016 eller ved TastSelv
For små A-skattebetalere er fristen den 10. i måneden efter vedtagelsen, for store
A-skattebetalere den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
Fristen for betaling af eventuel udbytteskat er identisk med fristen for angivelse.
Indberetning af udbyttemodtager
Almindelige selskaber
De fleste selskaber og enkelte investeringsforeninger indberetter selv udbytte-
modtagerne, da de kender aktionærerne.
Indberetninger sker enten ved blanket, TastSelv eller på elektronisk medie. Kun
selskaber (dog ikke investeringsselskaber) kan benytte TastSelv.
Indskrevet i VP Securities
For selskaber og investeringsforeninger, indskrevet i VP Securities, indberetter
denne udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførendes depotkunderegistre-
ringer. Dette skyldes at det udloddende selskab ikke nødvendigvis kender sine
aktionærer.
Eventuelle senere rettelser kan kun foretages af de kontoførende institutter.
Indberetninger foretages primæ1i elektronisk eller via TS-Tele.
Øvrige
Øvrige indberetninger om udbyttemodtagere foretages af investeringsselskabet,
af investeringsforeningen selv eller af det kontoførende institut.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller på blanket.
Fristen for alle indberetninger er senest den 20. januar året efter udlodningen.
De modtagne indberetninger fra selskabet, kontoførende institut (depotføreren),
investeringsselskabet, investeringsforeningen mv. bliver registreret i e-Kapital
(RKO) delsystem UDBY/UDBU/IFPA .
Brug af systemer
I system 3 S er der et modul til at varetage udbytteskatteopgaven. Angivelses -
og indberetningsblanketter tastes i 3S og TastSelv overføres til 3 S, som 1 gang
årligt overfører indberetninger til RKO.
De elektroniske og manuelle indberetninger om både valutariske ind- og udlæn-
dinge, der går direkte i e-Kapital fra indberetteme kan foretages i perioden 1.
januar året efter indkomståret frem til 1. juli indkomståret+ 2. Indberetninger
Side 2 / 7
UKS Side 534
U
K
S
gennem 3 S kan foretages løbende og overføres ved opstart af e-kapitals syste-
mer og derefter med løbende overførsel. Udlodninger til udlændinge med netto-
afregning overføres løbende til 3 S. Ved nettoafregninger indeholdes udbyttes-
katten med den skatteprocent, som er aftalt i den relevante dobbeltbeskatnings-
overenskomst.
Fra 3 S overføres udbytteangivelsens krav om betaling af udbytteskat til SAP,
hvor opkrævningen varetages.
Alle indberetninger om udbyttemodtagere bo1iset fra udlændinge, som får netto-
afregning, samles i register undere-Kapital UDBY (optaget til handel), UDBU
(ikke optaget til handel) og IFPA (både optaget/ikke optaget). Indberetning om
valutariske udlændinge (ikke bosat/driftssted i Danmark) opsamles i et særligt
univers under Business Object (BO). Er der identifikation (Pnr./CVR.nr) kom-
mer oplysningerne ligeledes på e-Kapitalregistrene.
Eksisterende kontrol
Der foretages en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37 - udloddet
udbytte - sammenkøres med angivelserne i 3 S for samme indkomstår. Der ryk-
kes ca. 5000 selskaber årligt ved denne kontrol. Har selskabsselvangivelsen in-
gen oplysninger om udloddet udbytte, sker intet.
For investeringsforeninger og investeringsselskaber er der ingen kontrol, da de
ikke indsender selvangivelse.
Fra indkomståret 2010 er udbyttekontrollen delt op i 2 udsøgninger, så nogle
selskaber med forskudt regnskabsår kontrolleres hurtigere end tidligere.
Region København er i færd med at foretage en BO udsøgning af indkomstår
2008, hvor angivet udbytte og indberettet udbyttet er sammenholdt.
Ca. 68.000 selskaber havde for indkomstår 2008 angivet at have udloddet udbyt-
te, 12.000 selskaber havde indberettet udbyttemodtagere for et andet beløb end
det, der var angivet. Der arbejdes videre med udsøgningen, som kompliceres af
forskel i indkomstår for udlodder og for udbyttemodtager.
Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom
udbyttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Har selskabet indberettet udbyttemodtagere, men ikke angivet udlodningen, er
der ingen kontrol, hvis ikke felt 37 er udfyldt.
Angivet udbytteskat overføres til SAP, hvor betaling og opkrævning styres. Ind-
beretninger af personlige udbyttemodtagere overføres til årsopgørelsen, hvor de
godskrives udbytteskatten uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen
kontrol med om det beløb der godskrives udbyttemodtager på årsopgørelsen er
det samme, som er angivet og/eller betalt.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives
den indeholdte udbytteskat som betalt acontoskat, ud fra hvordan det er selvan-
givet.
Side 3 / 7
UKS Side 535
U
K
S
Eksempel:
Et APS angiver i april udbytte på 1.000.000 kr. uden indeholdelse af udbytteskat.
Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til
en person. Personen godskrives automatisk 28 % af 1.000.000 kr., uagtet der
ikke er indeholdt udbytteskat eller betalt noget. Skatten på 280.000 kr. godskri-
ves således på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Forslag til løsning
Det foreslås, at i stedet for at angive og betale måneden efter udlodningen og
indberette udbyttemodtagerne den 20. januar året efter skal indberetning af ud-
byttemodtagere ske på angivelsestidspunktet. Derved erstatter denne angivelsen,
idet totalen af indberetningen af udbyttemodtagerne bliver det samlede udbytte
og skat heraf.
Det anses ikke for et problem for udlodder, da det for at angive et udloddet ud-
bytte er nødvendigt at kende udbyttemodtagers skattestatus, da der er flere ud-
bytteskattesatser.
Er der tale om en person eller et selskab, valutarisk ind- eller udlænding og skat-
tebegunstiget eller skattepligtigt depot?
Almindelige selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan lige så godt
indberette, hvem udbyttemodtager er, på samme tidspunkt, som der skal angives.
Den indberetning, som skal indsendes, sammentælles og slutbeløbet bliver angi-
velsen med den udbytteskat, som skal betales.
Størstedelen af disse selskaber, som er de mange, indsender allerede i dag angi-
velse og indberetning samtidigt eller gør det samtidigt på TastSelv, da det er lo-
gisk for udlodder.
Indskrevet i VP Securities
For disse selskaber og nogle investeringsforeninger, kan indberetningerne af ud-
byttemodtagere efter hver udlodning ligeledes optælles og danne grundlag for
betalingen af udbytteskatten og VP Securities kan i forbindelse med udlodningen
elektronisk indsende oplysningerne til SKAT.
VP Securities sender i dag efter udlodningen en samleliste til det udloddende
selskab, som anvender denne som grundlag for at angive og betale korrekt.
Disse registreringer skal ud fra indeholdelsesreglerne også ses i forhold til, hvil-
ken type selskab/investeringsforening der udlodder.
Øvrige
Øvrige investeringsforeninger og investeringsselskaber indberettes af det konto-
førende institut, hvilket også kan ske i forbindelse med udlodningen.
Side 4 17
UKS Side 536
U
K
S
Ændret lovgivning
Efter Kildeskattelovens § 66 skal selskaber angive udloddet udbytte. Denne
hjemmel skal ændres så summen af indberetningen af udbytte erstatter angivel-
sen.
Desuden skal der hjemmel til at selskaber, som ikke udlodder udbytte, skal ind-
sende en 0 indberetning/angi\l.else, da det ellers ikke er muligt at have mandtal
over selskaber mv;, som kan udlodde.
I dag er der ikke hjemmel til at gøre indberetter ansvarlig for manglende eller
forkert indberetning af udbyttemodtagere, hvilket der bør være.
Udmøntning af løsningen
I forbindelse med Forårspakke 2.0 fik skatteministeren bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen.
Det foreslås at fristen for angivelse og betaling fastholdes som fristen for at ind-
berette udbyttemodtagerne.
Indberetningen om udbyttemodtagere erstatter både den tidligere angivelse af
udlodning og den tidligere indberetning af udbyttemodtagere. Summen er heref-
ter grundlaget for udbytteskatten og statistiske oplysninger.
For VP administrerede selskaber og investeringsforeninger kan der være behov
for at ændre fristen for indberetningen og betaling til den sidste bankdag i måne-
den efter udlodningen. I dag er det kun store A-skattebetalere, som har denne
frist, mens f. eks investeringsforeninger, som ikke er løntunge, har frist den 10. i
måneden efter vedtagelsen.
På et møde i Skattedepaiiementet december 2009 har de største danske banker
ønsket mere tid end til angivelsesfristen til at afgive indberetningerne om udbyt-
temodtagerne. Argumentet var, at der skulle være tid til rettelser. Regnskab 2 kan
oplyse, at man ikke har set sådanne rettelser til angivelsen. Regnskab 2 står såle-
des uforstående overfor argumentet for at udsætte fristen for indberetninger.
Der er 3 muligheder for frister:
1. At de nuværende frister for angivelse og betaling fastholdes
2. At alle angiver/indberetter og betaler den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen
3. At alle angiver/indberetter og betaler den 10. i måneden efter udlodnin-
gen. Dette kan dog være i strid med skattestoppet.
Arbejdsgruppen finder at de nuværende frister bør fastholdes.
Ad 2. Det er anslået, at en udskydelse af betalingsfristen for de VP administrere-
de udloddere, som er små A-skattebetalere, vil medføre et rentetab på 4-5 millio-
ner.
Side 5 /7
UKS Side 537
U
K
S
Fuld digitalisering
En forudsætning for at kunne håndtere udbyttemeddelelserne optimalt er at ind-
føre tvungen TastSelv eller elektronisk indberetning. SKATs strategi er at afskaf-
fe alle blanketløsninger og etablere TastSelv løsninger, hvor dette ikke måtte
findes allerede.
Forslaget stemmer derfor godt overens med SKATs strategi på området.
Ca. 20 % af selskaberne anvender i dag TastSelv.
De mængder, som i dag modtages på papir (ca. 150.000 blanketter om året) og
tastes i 3 S, medfører at tilsvar ikke altid kan være tastede på tidspunktet for be-
talingsfristen. Det er oplyst, at DMO, som efter planen starter 30. marts 2012,
efter 5 dage skal returnere indbetalinger, såfremt der ikke findes et tilsvar på be-
løbet eller er restance.
Systemudvikling
I dag anvendes mange forskellige systemer, som alle vil kræve tilretning både
med hensyn til, hvordan udlodder indberetter til SKAT, hvor oplysninger bliver
registreret og den videre behandling ved overførsel af oplysninger til selvangi-
velsen/kontroloplysninger.
Fordele ved tvungen TastSelv
1. Alle udloddere får en OCR linje og mulighed for elektronisk betaling,
hvilket i dag kun er muligt for de selskaber, som bruger TastSelv. Alle
andre selskabers indbetaling af udbytteskat bogføres manuelt. Til betaling
af udbytteskat modtages fortsat checks.
2. Reduceret risiko for betaling uden der findes et tilsvar.
3. At 150.000 blanketter ikke skal tastes, vil medføre ressourcebesparelse i
SKAT.
Samtidig vil det være besparende for selskaberne kun indberette1 gang i
stedet for som nu 2 gange. Mange indberetter i dag udbyttemodtagerne
og tror at de har angivet. De rykkes med udgift for dem og for SKAT.
4. En digitaliseret meddelelse giver mulighed for mere detaljerede oplys-
ninger og bedre individuelt tilpasset vejledning i udfyldelsen end de mere
stive blanketter.
5. Problemet med manglende afstemning mellem angivelse og indberetning
af udbyttemodtagere er væk, da indtastningen valideres umiddelbart.
6. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
Side 6 /7
UKS Side 538
U
K
S
Andre udfordringer
A. På den nuværende udbytteangivelse kræves oplysning om egne aktier og
om udlodninger som er skattefri, fordi der er givet dispensation efter Lig-
ningslovens § 16 A og B. Sådanne udlodninger er ikke almindeligt ved-
tagne udlodninger, og vil, hvis de findes på den fremtidige indberetning,
gøre afstemning umulig.
Det forslås derfor, at begge udgår af den fremtidige indberetning og at
sådanne udlodninger lægges under aktionæren.
Sker tilbagesalget uden dispensation håndteres forholdet som almindeligt
udbytte, men med markering af, at der er tale om tilbagekøb (gælder kun
aktier/anparter der ikke er optaget til handel på et reguleret marked).
B. I dag godskrives personer automatisk indeholdt udbytteskat af de aktier
de ejer. Dette kunne udvides til også at gælde for selskaber.
C. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
D. I forbindelse med refusioner, som kan søges straks efter udlodningen, og
som skal forrentes såfremt refusionen ikke er gennemført senest 30 dage
efter ansøgningens modtagelse, vil viden om udbyttemodtager sikre refu-
sionens rigtighed.
Arbejdsgruppen vedr. Udbytteskat, den 8. 6..2011
Side 7 / 7
UKS Side 539
U
K
S
Mødedeltagere til Juridisk Forum-møderne
18. januar 2011
8. februar 2011
15. marts 2011
12. april 2011
17. maj 2011
14. juni 2011
28. juni 2011
30. august 2011
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Winnie, Jan Lund,
Richard, Jan Muff, Eva og Margrethe
Nørgaard (under pkt. 2)
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Ivar, Erik, Preben,
Winnie, Jan Lund, Richard, Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Erik, Preben, Winnie, Jan
Lund, Richard, Jan Muff og Eva. Endvidere
Mogens Pedersen, John Thomsen, Carsten
Vesterø og Søren Eikers under pkt. 1
Birgitte, Erik, Preben, Winnie, Jan Lund,
Jan Muff og Eva
Birgitte, Jens, Ivar, Erik, Preben, Winnie,
Richard, Jan Lund, Jan Muff og Eva
Birgitte, Otto, Jens, Erik (de første punkter),
Winnie, Jan Lund, Jan Muff, Eva og Lisbeth
Skat-Rørdam under pkt. 2
Birgitte, Otto, Jens, Erik, Winnie, Ivar,
Preben, Richard, Jan Muff, Eva, Jeanette
Rose Hansen (under pkt. 2) og Lis Yndal
(under pkt. 4)
Richard
Otto og Ivar
Otto, Jens, Ivar og
Richard
Otto
Ivar, Preben og
Richard
Jan Lund
UKS Side 540
U
K
S
110628 3 Arbejdsgange og Forelæggelse og notat med bilag var sendt ud til mødet. Birgitte/Winnie 121022 12050 I: Sammenskrivning af
processer for de Winnie oplyste, at Produktionsforum havde tilsluttet sig tilbagemeldingerne fra
landsdækkende notatet med beskrivelsen af anbefalede fælles arbejdsgange evalueringsdagen og oplæg til
faglige netværk og og processer i de landsdækkende faglige netværk og ERFA eventuelle ændringer er endnu ikke helt
ERFA-grupper grupper på deres møde den 27. juni 20 I 1. klar.
Produktionsforum fandt det væsentligt, at arbejdet i 120828: Sammenskrivning af
netværkene prioriteres og at der etableres et godt tilbagemeldingerne og oplæg til
samarbejde mellem de landsdækkende og de regionale ændringer forelægges for ledergruppen
netværk. Juridisk Forum tilsluttede sig også beskrivelsen, i Jura og Samfundsøkonomi den 23.
som vil blive taget op igen i forbindelse med evaluering af august 2012. Herefter forelægges det
110628 4 Lovprogrammet Opdateret oversigt over lovgrupper og tidsplan var sendt Birgitte
2011/2012 ud til mødet. Birgitte gennemgik status for de enkelte
110628 5 Orientering fra Jan Lund orienterede ko1i om status for den styrkede Jan Lund
Borger og toldkontrol.
Virksomhed
110628 6 Early warning-sager Early warning-listen og indstilling og notat vedrørende Birgitte
early warning nr. 24 var sendt ud til mødet. Juridisk Forum
tilsluttede sig indstillingen vedrørende early warning nr.
24. Koordinering melder notatet tilbage i organisationen.
I 10628 7 Opfølgningslisten Opfølgningslisten blev gennemgået. Birgitte
110628 8 Eventuelt Birgitte orienterede fra et møde med skatteministeren om Birgitte
et eventuelt samarbejde med synsvirksomheder om
udlevering af nummerplader. Han mødes med nogle
repræsentanter for branchen efter sommerferien om
vilkårene.
Kmi efter sommerferien indkaldes der til møde i
complianceopfølgningsgruppen.
Der blev vist lidt fra en video-instruktion om L196
skattefritagelse for mindre personalegoder m.v., som
110830 I Godkendelse af Beslutningsprotokollen for sidste møde blev godkendt. Birgitte
beslutningsprotokol
44
UKS Side 541
U
K
S
110830 2 Orientering om Jeanette Rose Hansen orienterede om Skatteministeriets Erik
organisering af EU- rolle og organisering i forhold til det danske formandskab i
formandskabet EU i første halvdel af 2012, herunder beskrivelse af
rådsarbejdsgruppernes (en om skat og afgifter og fire om
told) arbejdsform og aktuelle sagsområder. Plancher blev
omdelt.
I I0830 3 Afrapportering fra Forblad og statusnotat var sendt ud til mødet. Preben Preben 111214: Undergruppen vedrørende
compliance- orienterede om gruppens arbejde og indstillingerne i ansvarsområdet er stadig i tænkeboks.
opfølgningsgruppen forbladet. Juridisk Forum tiltrådte indstillingerne og Der er et vist overlap til overvejelserne
besluttede, at der afrapporteres til Indsatsudvalget. vedrørende initiativer mod smi arbejde/
so1i økonomi. Vedrørende moms og
efterreguleringer udestår sagen på at
økonomerne bliver klar på
provenuvirkningerne. Der er lidt knas
med noget udtræk, så det tager lidt tid.
120206: Se bemærkninger om
compliance for 2008 under
dagsordenens pkt. 8.
12050 I: Ny status er på dagsordenen.
110830 4 Orientering om Plancher og informationsnotat var sendt ud til mødet. Lis Birgitte/Winnie
information i Yndal orienterede om status for omskrivningen og om
forbindelse med informationen til relevante interessenter i forbindelse med
udgivelse af udgivelsen i juli 2011. Der er nu omskrevet ca. 40%, og
omskrevne juridiske hele omskrivningen skal være tilendebragt ved udgangen
vejledninger juli af 2012. Endvidere orienterede Lis Yndal om påtænkte
2011 forbedringstiltag og om erfaringsopsamling fra
redaktionsudvalg og brugertests.
45
UKS Side 542
U
K
S
110830 5 Orientering om Uddrag af Juridisk Forums beslutningsprotokol for 7. Jan Lund 121009 111214: Bekendtgørelse, hvor bl.a.
opfølgning på september 20 l 0, forblad og notat forelagt for indberetningsfristen for udbytte fra
revisionsrapp01t om Produktionsforum den 27. juni 2011 samt uddrag fra selskaber, der ikke er optaget til handel
håndtering af beslutningprotokol for Produktionsforum var udsendt til på et reguleret marked eller registreret i
udbytteskat mødet. Juridisk Forum bakker ligesom Produktionsforum en værdipapircentral, ændres til
op om notatets forslag og vil følge arbejdet med at måneden efter udlodningen er sendt i
udmønte forslagene. høring. Tilsvarende lovændring
vedrørende de børsnoterede selskaber
er ikke klar endnu.
120206: Kildeskattebekendtgørelsen er
nu ændret, og tilsvarende lovændring
vedrørende de noterede selskaber vil
blive sat på lovproduktionslisten.
110830 6 Status for Statusoversigt var sendt ud til mødet. Der er meldt tilbage Jan Muff
behandlingen af en på alle henvendelser. Oversigten er dog ikke helt
række henvendelser dækkende - der kan være henvendelser, som ikke er med.
fra driften
110830 7 Lovprogrammet Birgitte orienterede om, at det efter udskrivelse af valget Birgitte
2011/2012 skal vurderes hvilke lovforslag, der under alle
omstændigheder skal arbejdes videre med f.eks. EU-
110830 8 Orientering fra Richard orienterede om nogle møder med Datatilsynet om Jan
Borger og eventuelt behov for lovgivning ved udlevering af oplysning Lund/Richard
Virksomhed fra SKAT til pengeinstitutterne med borgerens accept.
Preben og Winnie taler videre med Richard om dette.
Endvidere orienterede Richard om svindel med brug af
andre konti til udbetaling af overskydende skat end
Nemkonti. Muligheden for at afskaffe brugen af disse
særkonti drøftes med Justitsministeriet.
110830 9 Early warning-sager Early warning var sendt ud til mødet. Ny early warning nr. Birgitte
25, som bliver vurderet af Skatteadministration, blev delt
rundt på mødet.
110830 10 Opfølgningslisten Opfølgningslisten blev gennemgået. Birgitte
110830 11 Eventuelt Der var ikke noget til eventuelt.
110930 I Godkendelse af Beslutningsprotokollen for sidste møde blev godkendt. Birgitte
beslutningsprotokol
46
UKS Side 543
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 4. oktober 201112:58
Til: Lise Bo Nielsen
Emne: Udbytteskat
Kære Lise,
Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.
Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen.
Jeg har kort skitseret, som jeg ser situationen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
•
SKA.T
Regnskab
Regnskab2
Helgeshøj Alle 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
2
UKS Side 544
U
K
S
Udbytteskat – udenlandske udbyttemodtagere - nettoafregning eller refusion
Med den tiltagende globalisering, som særligt er øget gennem de sidste 25 år, bliver også danske aktier og
investeringsforeningsbeviser erhvervet af udlændinge. Mængden af refusionsansøgninger har derfor også
været stigende. Dette har medført et stort pres på efterlevelsen af de dobbeltbeskatningsoverenskomster,
som Danmark har indgået.
Almindelig refusion
Aktionæren udfylder en dansk refusionsanmodning, oftest blanket 06.003, som påtegnes af det relevante
skattevæsen, hvorefter blanketten med kopi af udbyttenota sender hertil til refusion.
Refusionen afskrives på det udloddende selskabs udbytte, og beløbet sendes pr check til aktionæren.
Regneark refusion
I 2000 var mængden af udbytterefusioner atter steget og der blev indgået aftale med de største danske
pengeinstitutter om at de mod at indestå for eventuel manglende udbytteskat på grund af
fejlregistreringer, kunne indsende et regneark, hvor flere aktionærer kunne få deres refusion hurtigere.
Pengeinstitutteet skulle enten medsende dokumentation eller have den parat, hvis SKAT bad om den.
Refusionsbeløbet udbetales til det danske pengeinstitut. SKAT ville på sin side fremskynde refusionen mest
muligt, hvilket oftest betød en ekspeditionstid på ca 1 uge mod de 30 dage der er efter reglerne. SKAT har
sparet mange ressourcer ved denne ordning, hvor der sendes et beløb, som pengeinstituttet fordeler til
sine aktionærer.
Nettoafregning
Primo 1990’erne gav Told*Skat tilladelse til nettoafregning til udenlandske aktionærer under følgende
betingelser:
Aktier i danske børsnoterede selskaber, som ligger i depot i Danmark, hvor beneficial owner er en person
og skattepligtig til et af 12 nævnte lande – Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien,
Luxembourg, Storbritannien, Irland, Schweitz, USA og Canada giver adgang til, at der kun skulle indeholdes
den udbytteskat, som den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst giver adgang til.
Nettoafregningen kaldes VP ordningen.
UKS Side 545
U
K
S
Bekendtgørelse 1442 af 20.12.2005 (Kildeskatteloven).
Ovennævnte bekendtgørelse hjemler mulighed for at give tilladelse til nettoafregning. Sådanne tilladelser
er ikke givet siden der fra departementet blev nedlagt forbud mod dette. Finanssektoren har vist interesse
for ordningen.
Intern Revisions undersøgelse af udbytteskatteadministrationen
Den 10. maj 2010 sendte Intern Revision en rapport til Peter Loft om bl.a. refusion af udbytteskat til
udenlandske aktionærer. Undersøgelsen var sat i værk fordi der i Departementet var en opfattelse af, at
der blev refunderet mere udbytteskat end der blev indeholdt.
Samtidig pegede Intern Revision på den uhensigtsmæssighed, som det overordnede regelsæt for
udbytteskat i almindelighed, medførte: Udbytteangivelse og betaling kører i et spor og indberetning af
udbyttemodtagere som giver automatisk godskrivning af udbytteskatten i et andet spor.
En i anledning af rapporten nedsat arbejdsgruppe har fremsat et forslag til sammensmeltning af
udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere, hvilket forventes gennemført for ikke VP
administrerede selskaber snarest ( 1.1.2012). Det vil sige for de selskaber som indberetter
udbyttemodtagere på papir eller TastSelv.
OECD
I OECD regi arbejdes på en nettoafregning og udveksling af oplysninger mellem en række lande. Danmark er
med i et pilotprojekt - TRACE – og det går fremad. Men det vil tage mange år inden en nettoafregning i det
regi vil blive indført.
Udfordringer
Refusioner
Såvel aktionæren som depotbanken kan søge om refusion. SKAT kender ikke en udenlandsk
udbyttemodtager, som oftest har investeret i børsnoterede selskaber. Da modtagere af udbytteskat først
skal indberettes senest den 20. januar året efter udlodningen, er det både muligt at refundere til en forkert
person og at refundere samme beløb til både aktionær og pengeinstitut. SKAT ved ikke hvem udbyttet er
udloddet til.
UKS Side 546
U
K
S
Regelsættet for refusion medfører, at udbytteskat i nogle tilfælde skal refunderes før udbytteskatten skal
betales, hvilket ikke forekommer rimeligt.
Nettoafregning
Med outsourcing af administrationen af danske depoter til især amerikanske banker er det endnu
vanskeligere, da det er den udenlandske administrerende bank, som indberettes og ikke beneficial owner,
uagtet de danske pengeinstitutter markerer depoterne som skattefri..
Regnskab 2 har i december 2010 meddelt Finansrådet, at pengeinstitutter ikke må anvende
depotmarkeringen frikort, når depotforvaltningen er outsourcet. I april 2011 meddelte SKAT Finansrådet,
at såfremt SKAT fik indberettet beneficial owner, kunne depotmarkeringerne for frikort anvendes. PT har
Danske Bank og Nordea har lovet at kunne opfylde dette.
Fordele
Refusioner
I teorien er der god mulighed for at styre refusioner, men dette gælder ikke i virkeligheden. Risikoen for at
udbetale flere refusioner på samme aktiepost er stor, og systemerne kan ikke styre det i tilstrækkeligt
omfang, fordi aktieadministrationen i vid udstrækning anvender fælles depoter (omnibus o. lign.).
Nettoafregning
 For aktionæren
Modtager umiddelbart hele det udbytte han er berettiget til
Der er ingen administration eller ekstra omkostninger eller besvær med at få hele udbyttet
Aktionæren skal ikke vente på at få hele udbyttet
 For pengeinstitutter
Selv om pengeinstitutterne tager gebyr for at tilbagesøge udbytteskat, er det en besværlig og ikke
profitabel aktivitet .
Større incitament til at investere i danske aktier
 For skattemyndigheder
UKS Side 547
U
K
S
Behandling af refusionsansøgninger kan stoppes og årsværk spares
Der er nettoafregning per aktie, så gentagen refusion undgås
Mulighed for grundløs refusion (svig) reduceres.
Lisbeth Rømer
4.10.2011
UKS Side 548
U
K
S
Iben von Hallas
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Fra; Pia Eder
Sendt: 7. oktober 201112:16
Til: Aino Olsen
Rene Frahm Jørgensen
16. september 2015 11:32
Iben von Hallas
VS: notat udbytteadministration - organisatorisk ændring
Udbytteadministration v3.docx
Cc: Pia Kolind Nielsen; Vibeke Varnes Hoffgaard; Lisbeth Rømer
Emne: notat udbytteadministration - organisatorisk ændring
Kære Aino,
Hermed fremsendes et notat som beskriver hvorfor det er en god ide at flytte udbytteadministrationen fra
Regnskabssøjlen til Store Selskaber. Lisbeth Rømer har godkendt notatet og har selv bidraget med indhold.
Har talt med Susanne Hinrichsen og de regnskabsopgaver, der skulle flyttes er blevet flyttet. Ifølge Susanne skulle
det ikke være et problem at flytte udbytteadministration over til Store Selskaber.
Det blev i sin tid aftalt, at du ville tage en snak med Rasmus Bo Andersen og Jan Lund. Hvis der er positiv opbakning
til at gå videre med forslaget skal det forbi Udvidet direktion - jeg ved ikke om det er Preben Kristiansen elter Birte
Deleuran I skal have opbakning fra.
Inden notatet forelægges udvidet direktion skal regionsdirektør for Midtjylland Jens Sørensen og skattedirektør for
regnskab Lars Nørding orienteres.
Med venlig hilsen
Pia Eder
~
!!IKATl"'lliiMl,,_.l!IT5RIET
h:ouct•rnfu 11ktioncr
Stral<.'gi og Orgnni,~1io11
Østban.:gadc 123, 2100 Knbc·nha1n Ø
E-mail: fja.Edcr@Sl;ac.dk
Tckfon: (+45) 72 3? 74 li I
l
{
\. '
l
UKS Side 549
U
K
S
Udbytteadministrationen
Der er et ønske om at styrke udbytteadministrationens faglige samarbejde med
Store Selskaber.
Baggrund
I sin tid var udbytteadministrationen en del af det centrale bogholderi, men som
aktiemarkedet udviklede sig blev det udskilt og flyttet til Nærum i marts 1999,
hvor det blev en del af en lov.
Interessen for aktier og stiftelsen af flere børsnoterede og unoterede selskaber
førte til udvidelsen af medarbejderstaben i udbytteadministrationen.
Der er indgået aftaler med pengeinstitutter om genveje til den refusion, som
udenlandske aktionærer i OBO lande har krav på.
Udbytteskatteadministrationen hviler på 2 ben:
1. Det udloddende selskab
2. Udbyttemodtagere som kan være selskaber men oftest er personer
Ad 1 Det udloddende selskab
Det udloddende selskab kan være et A/S, børsnoteret eller ikke børsnoteret, et
ApS, en investeringsforening, et investeringsforeningsselskab eller et
investeringsselskab.
Da der i forskellige relationer gælder forskellige regler, er det nødvendigt at
kende til forskellene på de forskellige udloddere.
Ifølge set up'et skal udlodder være kendt og accepteret i 3 S for at en udlodning
kan registreres.
Der er brug for et miljø, hvor selskabsretlige spørgsmål er dagligdagen, så de
mange spørgsmål, som opstår, kan løses i overensstemmelse med den herskende
lære.
Ad 2. Udbyttemodtager kan være både et selskab. en forening og en person
Derved er der relationer både til selskaber og til erhverv person og til E-kapital.
Udbyttemodtagere er såvel danske skattepligtige som udenlandske.
Pengeinstitutternes administration af aktier vanskeliggør ofte muligheden for at
Notat
Berger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Dato: 7. oktober 2011
Side 1 13
UKS Side 550
U
K
S
kende/få indberettet beneficial owner - den endelige retmæssige modtager af
udbyttet.
Nuværende placering af udbytteadministrationen
Udbytteadministrationen er i den nuværende struktur placeret under, fagsøjlen
Regnskab i region Midtjylland, men rent fagligt har udbytteadministrationen
ikke meget tilfælles med regnskabsopgaverne i fagsøjlen.
Af de I3 personer, som er i Regnskab 2, er 3 beskæftiget med
bogholderiopgaver. I er kun beskæftiget med kontering af indbetalinger, da disse
ikke er automatiske. 1 er primært beskæftiget med refusioner især til
udenlandske aktionærer. I forestår afstemninger, rentekørsel og rykninger for
manglende betaling, samt deltagelse i de 2 øvrige opgaver.
Der arbejdes på, at udbytteangivelsen og indberetning af udbyttemodtagere får
samme frist og derfor kan slås sammen, samt at der indføres tvungen
digitalisering. Dette vil medføre et meget reduceret behov for medarbejdere, som
varetager de basale tasteopgaver.
Fremtidig placering
Placeringen af udbytteadministrationen kan med fordel tilknyttes Store
Selskaber, idet der derved opnås følgende:
• Tæt samarbejde omkring udbytte fra de VP administrerede selskaber og
investeringsforeninger (både de børsnoterede og unoterede)
• Den i forvejen tætte relation mellem udbytte og selskabsselvangivelsen
styrkes og kan på sigt måske medføre en hel eller delvis
sammensmeltning af udbytteangivelsen og selskabsselvangivelsen
• Fælles interesse for at få ændret udbytteadministrationen, så der er
samme frist for både udbytteangivelse, betaling og indberetning af
udbyttemodtagere
• Udbyttebegrebet på selskabsselvangivelsen og på udbytteangivelsen bør
være identisk
• Tæt samarbejde omkring løsningen af problemområder f.eks. kan en filial
af et udenlandsk selskab udlodde udbytte?
Anbefaling
Det anbefales at udbytteadministrationen placeres under Store Selskaber for
derved at styrke det faglige samarbejde.
Aino Olsen /Pia Eder
Side 2 / 3
UKS Side 551
U
K
S
... f>tl°J aysf-4Æ t:-tf ~ \, ~s~b 2.o11
Udbytteskat -opj~ l~~fcJ_ g__ V ~ Q~~
Oktober 2011
Baggrund
Som et led i LEAN i Regnskab er Regnskab 2 klar til at tage fat på processerne vedrørende udbytteskat.
Opgaven løses i dag metodemæssigt ved hjælp af elementer fra LEAN tanken - idet arbejdet er tilrettelagt
på dem mest hensigtsmæssige måde. Der er aldrig direkte anvendt Lean-værktøjer på opgaven og dermed
vil der forventeligt være endnu et forbedringspotentiale. Der er et stort håb om, at LEAN kan være med til
at give en endnu bedre afvikling af de store arbejdsmængder i peak-perioderne, således at vi overholder
opsatte mål og undgår unødig stress.
Medarbejderne viser åbenhed over for projektet, selvom der arbejdes på at få opgaven overflødiggjort ved
at indføre tvungen TastSelv. Håbet er at det indføres senest 1.1.2013.
Krav om 8 % effektivisering
SKAT er generelt omfattet af et krav om 8 % årlig effektivisering, hvilket betyder, at færre hænder skal løse
de samme opgaver eller, at de samme hænder skal løse flere opgaver. Det gælder som udgangspunkt også
for denne opgave.
Opgavens omfang
Arbejdet med udbytteskat består af flere dele:
1. Tastning af udbytteangivelser og tastning af indberetninger af udbyttemodtagere.
Arbejdet har højsæsoner, idet et selskab inden 5 måneder efter regnskabsperiodens udløb skal
holde generalforsamling, og det er på generalforsamlingen selskabets aktionærer (omfatter også
anpartshavere og investeringsbevisindehavere) vedtager om der skal udloddes udbytte.
Det betyder at april, maj og juni er højsæson med ca 60 %af årets angivelser, og en
tilbagevendende pukkel af utastede angivelser. Fristen for at angive er måneden efter afholdelse af
generalforsamling. Kun udlodninger skal angives.
Fristen for indberetning af udbyttemodtagere er den 20. januar det efterfølgende år, så de 2 eller 3
blanketter følges ikke altid ad.
Der kan også angives og indberettes på TastSelv og der kan indberettes på andre medier efter
aftale med SKAT.
Der arbejdes på at få ens frist for udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
Håbet er, at det fra 1.1.2012 vil gælde for alle selskaber, som ikke administreres af VP Securities.
Der arbejdes ligeledes på tvungen digitalisering, så blanketterne bortfalder.
Håbet er at tvungen digitalisering skan iværksættes fra 1.7.2012 eller 1.1.2013. Af hensyn til EKKO
er det ikke muligt at have utastede angivelser, hvor betalingen er sket.
12010 havde vi ca 25.000 angivelser pr 1. juli og i 201110.000 angivelser pr 1. juli, som ikke var
tastede.
Ca 25 % af angivelserne kommer på TastSelv.
Antal udlodninger svinger med konjunkturerne. I 2010 havde vi små 70.000 angivelser.
Der er ca 4 årsværk på opgaven
UKS Side 552
U
K
S
2. Refusion af udbytteskat
Der sker fejl med hensyn til indeholdelse ar udbytteskat, som kan ske med forskellige procenter, og
i sådanne tilfælde tilbagebetales det for meget indeholdte, ligesom øget skat medfører
merbetaling.
Udenlandske aktionærer, som er er skattepligtige i et land, som Danmark har DBO med, har ret til
nedsat udbytteskat og kan tilbagesøge det for meget betalte.
Der er også mulighed for nettoafregning (den udbytteskatteprocent, som skal betales, er den der
bliver indeholdt).
Der arbejdes på at flere kan få nettoafregning, således at refusionerne reduceres væsentligt
Der er ca 1, 2 årsværk på opgaven
3. Attestation af udbyttetilbagesøgninger i udlandet og attestation af Store selskaber generelt
Når danskere har aktier i udenlandske selskaber, som er hjemmehørende i et land, Danmark har
DBO med, har de mulighed for at få en del af en indeholdt udbytteskat refunderet. Det kræver, at
aktionæren ( eller vedkommendes bank) udfylder en refusionsansøgning fra det pågældende land
og får sit (det danske skattevæsen) til at attestere sin skattepligt her i landet.
Desværre er der ikke mulighed for at registrere sådanne attestationer, hvor viden om
aktiebesiddelsen i udlandet burde indgå i en kommende ligning. Reduktionen i udbytteskatten i
udlandet er givet i forventning om beskatning i bopælslandet. Men da der ikke er indberetning fra
udlandet, skal et sådant udbytte selvangives.
Der er ca 2,5 årsværk på opgaven
Der har været en tendens til at andre end store selskaber anmoder om attestation her, og der
ligger et forslag om at samle attestationerne et sted.
4. Bogholderiopgaven
Da udbytteangivelsen ikke er obligatorisk har selskaberne ikke en OCR linie med mindre de har
brugt TastSelv. Alle andre udbytteskatteindbetalinger skal konteres manuelt uanset
betalingsmåden.
Refusioner til udlandet fylder også en del.
Rentetilskrivning og rykninger er også en del at arbejdet.
Sandsynlighedskontroller og afstemninger tager også tid.
Tvungen digitalisering og nettoafregning vil reducere behovet for medarbejdere i bogholderiet
Der er 3 årsværk på opgaven
5. Andre opgaver
Udover de allerede nævnte opgaver har vi mange telefoniske henvendelser specielt fra revisorer
Der foretages udbyttekontrol - felt 37 på selskabsselvangivelsen køres sammen med angivelserne
og ved manglende angivelse rykkes herfor.
Differencer burde håndteres i kundeservice.
Kontakt med finansverdenen, møder med banker og kreditforeninger
Udvikling af nye koncepter
:.
UKS Side 553
U
K
S
Når de planer der ligger for den fremtidige udbytteskatteadministration er ført ud i livet vil behovet for
medarbejdere være reduceret væsentligt. Vi er 13 i dag og ca halvdelen er 60 og derover.
Vore LEAN projekt vil omfatte punkt 1 og punkt 3.
Lisbeth Rømer
4.10.2011
UKS Side 554
U
K
S
('
1
Udbytteskat
Regnskab 2 Of j ~ t'l..~Y <C---
v ~ a.r.5V ~
Oktober 2011
Udarbe.idet af
~- Lisbeth Rømer
Projektleder
--
Lisbeth Rømer
Delta~ende enheder Regnskab 2
Baggrund
Som et led i LEAN i Regnskab er Regnskab 2 klar til at tage fat på processerne vedrørende
udbytteskat.
Opgaven løses i dag metodemæssigt ved hjælp af elementer fra LEAN tanken - idet arbejdet er
forsøgt tilrettelagt på den mest hensigtsmæssige måde. Der er aldrig direkte anvendt Lean-værktøjer
på opgaven og dermed vil der forventeligt være endnu et forbedringspotentiale. Der er et stort håb
om, at LEAN kan være med til at give en endnu bedre afvikling af de store arbejdsmængder i peak-
perioderne, således at vi overholder opsatte mål og undgår unødig stress.
Medarbejderne viser åbenhed over for projektet, selvom der arbejdes på at få opgaven
overflødiggjort ved at indføre tvungen TastSelv. Håbet er at det indføres senest 1.1.2013.
Krav om 8 % effektivisering
SKAT er generelt omfattet af et krav om 8 % årlig effektivisering, hvilket betyder, at færre hænder
skal løse de samme opgaver eller, at de samme hænder skal løse flere opgaver. Det gælder som
udgangspunkt også for denne opgave.
Intern Revision
Intern Revision har udarbejdet en rapport om udbytteskat: dels håndteringen af udenlandske
aktionærer og dels lovgrundlaget i Danmark for selve udbytteskatteadministrationen. Der er påpeget
væsentlige mangler i lovgrundlaget, som der arbejdes på at få udbedret.
Udfordringer
1. Peaks
Udbytteskat har højsæson maj og juni, som normalt medfører bunker, som først er væk 1.
oktober.
2. Der arbejdes på at få ens frist for udbytteangivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
Håbet er, at det fra 1.1.2012 vil gælde for alle selskaber, som ikke administreres af VP
Securities.
Der arbejdes ligeledes på tvungen digitalisering, så alle blanketter bortfalder.
Håbet er at tvungen digitalisering skan iværksættes fra 1.7.2012 eller 1.1.2013. Af hensyn til
EKKO er det ikke muligt at have utastede angivelser, hvor betalingen er sket.
3. Refusion afudbytteskat
Der arbejdes på at før mere nettoafregning for danske og udenlandske aktionærer, som kun
skal betale reduceret udbytteskat eller ingen udbytteskat.
l/5
UKS Side 555
U
K
S
4. Attestation af dansk skattepligt ved udbyttetilbagesøgninger af udenlandske aktier og
attestation af store selskaber skattemæssige hjemsted.
Der har været en tendens til at andre end store selskaber anmoder om attestation her, og der
ligger et forslag om at samle attestationerne et sted. Det vil ændre arbejdsopgaven.
5. Bogholderiopgaven
Tvungen digitalisering og nettoafregning vil reducere behovet for medarbejdere i
bogholderiet.
6. Andre opgaver
Administrationen af royaltyskat og renteskat
Der foretages udbyttekontrol -felt 37 på selskabsselvangivelsen køres sammen med
angivelserne og ved manglende angivelse rykkes herfor.
Alt afhængig om det lykkes at få samme frist for udbytteangivelse, betaling og indberetning af
udbyttemodtager vil de processer, som der skal arbejdes med i LEAN projektet, være forskellige.
Vision
Visionen for projektet er, at LEAN bliver en naturlig del af medarbejdernes hverdag og at opgaven
hermed løbende optimeres i forhold til kvalitet, effektivitet, medarbejdertilfredshed og samspil med
interne og eksterne samarbejdspartnere.
Dette falder i tråd med 3 af SKATs 6 visioner:
Kvalitet
Vores arbejde er af høj kvalitet - det forventes af os.
Effektivitet
Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens
offentlige sektor.
Attraktiv arbejdsplads
Vi skaber fagligt inspirerende miljøer og gode udviklingsmuligheder - det giver arbejdsglæde og
resultater.
Formål
Formålet med at anvende LEAN på Regnskab 2 er:
• at give medarbejderne værktøjer til at arbejde med løbende forbedringer, der sikrer, at den
standardiserede arbejdsgang følges og udfordres
• at sikre, at peaks kan håndteres - uden at medarbejderne har følt sig unødigt stressede
• at :fa bedre udnyttelse afressourcerne
• at strømline processerne
• at skabe bedre flow i løsningen af opgaverne
215
UKS Side 556
U
K
S
,·
Projektets leverancer og succeskriterier
Leverancer: Succeskriterier:
Hele forløbet i • At alle i projektgruppen har deltaget aktivt i at kortlægge
processerne for procesforløbet og spild heri
udbytteskat og • At øvrige medarbejdere på opgaven involveres i en sådan grad,
attestationer er at de tager ejerskab til projektets resultat
kortlagt og optimeret • At alle unødige handlinger fjernes.
Lean er en naturlig • At der er udarbejdet standardiserede arbejdsbeskrivelser
del af medarbejdernes • At alle på opgaven arbejder efter disse arbejdsbeskrivelser
hverdag og de kan se • Alle på opgaven deltager aktivt i tavlemøder og løbende bidrager
formålet hermed. med forslag til forbedring af processen
Produktionsstyring • At vi overholder den servicestandard, som vi opstiller som led i
projektet
• Primo året er der peak på attestationer, hvilket normalt er klaret i
afdelingen
• Medio året er der peak på udbytteskatten, hvilket ikke er klaret i
afdelingen men ved ansættelse afjobtræner og hjælp fra andre
afdelinger
Alle kan hjælpe ved • Der er lavet opgaveoverblik over alle afdelingens opgaver
alle opgaver • Der ligger standarder for alle arbejdsområder, så alle kan hjælpe
ved peaks, uanset på hvilket område
Måling
Der skal måles på:
• Tidsforbrug på opgaverne
• Produktionsmængder (fx antal angivelser/blanketter, antal attestationer etc.)
• Servicestandarder
• Medarbejdertilfredshed - specielt i relation til arbejdspres, stress ol.
Kobling til forretningen
Projektet vedrører processen afregning.
Når TastSelv ikke fungerer optimalt, medfører det øget telefon- og arbejdspres i afdelingen.
Hurtigere respons fra de ansvarlige i organisationen ville være en hjælp.
3/5
UKS Side 557
U
K
S
Milepæle
Projektet vil følge "forløbsmodellen", der generelt anvendes i SKATs Lean-projekter.
Forløbsmodellen:
E n design 1~ 4. Lean
mobilisering
En detaljeret tidsplan for dette projekt findes i bilag 1.
Organisering
Styregruppen består af:
Lars Nørding,
Frank Høj Jensen
Susanne Knudsen
Henrik Vendelbo Danielsen
5. Lean Implementering
og Kaizen udrulning ••
Da alle afdelinger skal arbejde med Lean, er det vigtigt, at afdelingslederne drager nytte af de
allerede kørte projekter. Det kan desuden være nødvendigt at hente hjælp i andre afdelinger, når d r
køres projekter i en afdeling.
Projektleder i projektet er Lisbeth Rømer
Konsulenter i projektet er Helle Lundgaard-Madsen, Regnskab I
Projektgruppen består af 2 medarbejdere fra udbytteskat og de 3 medarbejdere fra attestationer:
Bente Klein Fridberg- udbytteskat
Jette Knudsen - udbytteskat
Marianne Westermann - attestationer
Evy Sønderby Nielsen - attestationer
Lisbeth Mohr - attestationer
Lisbeth Rømer - afdelingsleder
Helle Lundgaard-Madsen er ansvarlig for at sikre tilstrækkelig kvalitet i analyse og
løsningsudvikling. Der bidrages med den praktiske gennemførelse af projektet, herunder
implementeringsværktøjer.
Interessenter
Kunderne (selskaber og aktionærer) har en forventning om: håndtering af angivelser,
refusionsanmodninger og attestationer sker i forbindelse med en forventet anvendelse af de
indgivne oplysninger.
Internt er udbytteskat belastet af, at der er 1 procesejer på angivelsen og I anden procesejer på
indberetning af udbyttemodtagerne (e-kapital). Der er 1 systemejer.
4/5
UKS Side 558
U
K
S
Det daglige arbejde er dybt afhængigt at kontakt med store selskaber, indsats og jura og samfund.
Desuden er arbejdet tilrettelagt så registrering i erhvervssystemet er basen for system 3 S.
Risikofaktorer
Den overordnede risikofaktor på udbytteskattedelen er de tiltag, som er i gang, og som
forventeligt senest den 1.1.2013 vil gøre den største del af udbytteskatteadministrationen
overflødig. Når fristen for indberetning af udbyttemodtagere gøres identisk med angivelses-
og betalingsfristen og især når der indføres tvungen digitalisering vil behovet for
medarbejdere på området reduceres kraftigt og arbejdsopgaverne ændres væsentligt.
Risiko Vurderet Vurderet Korrigerende
sandsynlighed konsekvens handlinger
Spidsbelastningsperioder
© © Et spørgsmål om
hæmmer fremdriften ledelsesstyring.
Medium Medium
Projektledelsen taber
© ®
Projektleder må søge sparring i
gejsten og kan ikke sikre styregruppen. Motivere
fremdrift Medium Stor medarbejderne til at løse
opgaverne.
Implementering af Forandringsledelse.
ændringer kan løbe ud
© ©
Fastholdelse.
over tidsplanen, eller det
tager bare længere tid Medium Medium
end forventet
Medarbejderne har ikke
© ® Motivation. Skabe/synliggøre
tiltro til, at det virker
Medium Stor
succesopIevelser.
Medarbejderne søger Arbejdet med at ændre
væk, fordi det ser ud tiI
® ®
administrationen vil først
at mange arbejdsopgaver medføre øget arbejde, men
bortfalder. Stor Stor hurtigt give mindre behov for
medarbejdere.
Ressourcetræk og effekter
Ressourcetræk Udvikling i 2011 Drift pr. år
I alt År 2012
Personale (årsværk) 0,2ÅV o,os Av
Effekt Effekt pr. år
År 2012 og frem
Personale (årsværk)
Udbytteskat 5%
Attestationer 10 % og 5 %
5/5
UKS Side 559
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Lars Nørding; Frank Høj Jensen
Emne: VS: Udbytteskat
Dato: 23. november 2011 15:50:52
Vedhæftede filer: Nettoafregning.docx
image001.png
image002.jpg
Kære Lars og Frank,
Her er svaret fra Lise Bo Nielsens afdeling. Det blev jeg ikke glad for.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jakob Ulrik Wassard Schou
Sendt: 10. november 2011 13:08
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Lise Bo Nielsen; Andreas Bo Larsen
Emne: Udbytteskat
Kære Lisbeth,
Hermed nogle kommentarer til din henvendelse af 4. oktober 2011.
VP-ordning
Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen, idet der pt.
arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der et samarbejde
med de nordiske lande med henblik på at finde en model for indeholdelse.
Bekendtgørelse 1442
Vi har drøftet ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale med selskabet har
haft mulighed for nettoindeholdelse. SAP-folkene har oplyst, at det er muligt at lave en fornuftig
elektronisk løsning med hensyn til registreringen. Andreas og Jakob sætter sig sammen inden for
ganske kort tid og udarbejder nogle vilkår for at give tilladelsen. Det kan ikke med sikkerhed
siges, hvornår tilladelsessystemet kan genoptages, men det burde være klar inden længe, dog
afhængigt af de systemtekniske udfordringer.
Refusioner
Af procesvejledningens afsnit A.A.12.3 fremgår det, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter
mv. når tilbagebetaling finder sted på statens vegne. Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet
sker efter renteloven, når der ikke findes særlige regler om forrentning i anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset skattepligtige ses hverken at være reguleret i
kildeskatteloven eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet de to love. Dette
indebærer, at det er rentelovens bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager
om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er gået 30 dage fra SKAT modtager
anmodningen om tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente som Nationalbanken har
fastsat den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med tillæg på 7 %.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3 gælder det, at der tidligst skal betales rente, når der er
gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som
må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse er det efter Skatteministeriets opfattelse muligt at
udskyde/suspendere 30 dages reglen – dvs. det tidspunkt, hvor renten skal tilskrives – såfremt
SKAT vurderer og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger for at kunne
bedømme kravets berettigelse. Dette er vel særligt relevant i de situationer, hvor der findes
UKS Side 560
U
K
S
anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den retmæssige ejer.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
cid:image001.jpg@01CBBEC9.3DBBC190
Jura og Samfundsøkonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 4. oktober 2011 12:58
Til: Lise Bo Nielsen
Emne: Udbytteskat
Kære Lise,
Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.
Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen.
Jeg har kort skitseret, som jeg ser situationen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
R I
UKS Side 561
U
K
S
Jakob Ulrik Wassard Schou
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Kære begge,
Lisbeth Rømer
21. november 2011 13:45
Andreas Bo Larsen; Jakob Ulrik Wassard Schou
Lars Nørding
Nettoafregning udbytteskat
Jeg er meget ked af at erfare, at der ikke er opbakning til mere nettoafregning.
Vi har en meget kritisk revisionsrapport om refusioner, som der så ikke gøres noget ved, og der er før 1. oktober
2011 refunderet mere end 1 milliard, så det er ikke småpenge vi taler om. Da vi oftest refunderer 13 %, svarer
beløbet til et udbytte på ca 7,5 milliarder.
Det er fortsat min opfattelse, at med krav om indberetning af benefical owner for at få nettoafregning er vi bedre
hjulpet end med refusionerne, som er mere i blinde.
Ifølge mine oplysninger fra OECD kan nettoafregning ventes 2015 eller 2016, så det er der da nogen tid til og vores
nettoafregning er jo for aktier i depot i Danmark og også når depotforvaltningen er outsourced - bare der
indberettes. VP har talt om at finde en blivende løsning på det problem.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
6'}
!:c~T
Regnskab
Regnskab 2
Hd gi:,hoi Alk 49-55. 2h31 ) Taa, trup
E-nrn iI: lisbcth.roemcrlq)skat.dk
Tdcfon: ( ,45 l 72 37 4S 5-1
1
UKS Side 562
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Lars Nørding; Frank Høj Jensen
Emne: VS: Udbytteskat
Dato: 23. november 2011 15:50:52
Vedhæftede filer: Nettoafregning.docx
image001.png
image002.jpg
Kære Lars og Frank,
Her er svaret fra Lise Bo Nielsens afdeling. Det blev jeg ikke glad for.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jakob Ulrik Wassard Schou
Sendt: 10. november 2011 13:08
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Lise Bo Nielsen; Andreas Bo Larsen
Emne: Udbytteskat
Kære Lisbeth,
Hermed nogle kommentarer til din henvendelse af 4. oktober 2011.
VP-ordning
Vi mener ikke, at det på nuværende tidspunkt kan svare sig at udvide VP-ordningen, idet der pt.
arbejdes intensivt på en løsning i OECD vedrørende TRACE. Sideløbende pågår der et samarbejde
med de nordiske lande med henblik på at finde en model for indeholdelse.
Bekendtgørelse 1442
Vi har drøftet ordningen, hvorefter personlige hovedaktionærer efter aftale med selskabet har
haft mulighed for nettoindeholdelse. SAP-folkene har oplyst, at det er muligt at lave en fornuftig
elektronisk løsning med hensyn til registreringen. Andreas og Jakob sætter sig sammen inden for
ganske kort tid og udarbejder nogle vilkår for at give tilladelsen. Det kan ikke med sikkerhed
siges, hvornår tilladelsessystemet kan genoptages, men det burde være klar inden længe, dog
afhængigt af de systemtekniske udfordringer.
Refusioner
Af procesvejledningens afsnit A.A.12.3 fremgår det, at SKAT skal forrente tilbagebetalte skatter
mv. når tilbagebetaling finder sted på statens vegne. Forrentningen af tilbagebetalingsbeløbet
sker efter renteloven, når der ikke findes særlige regler om forrentning i anden lovgivning.
Forrentning af tilbagebetalte skatter for begrænset skattepligtige ses hverken at være reguleret i
kildeskatteloven eller selskabsskatteloven, herunder bekendtgørelser tilknyttet de to love. Dette
indebærer, at det er rentelovens bestemmelser, der finder anvendelse ved behandling af sager
om refusion af indeholdt kildeskat på udbytter.
Herefter gælder det, at der først skal betales renter, når der er gået 30 dage fra SKAT modtager
anmodningen om tilbagebetaling. Renten er den officielle udlånsrente som Nationalbanken har
fastsat den 1. januar og den 1. juli det pågældende år med tillæg på 7 %.
I henhold til rentelovens § 3, stk. 3 gælder det, at der tidligst skal betales rente, når der er
gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger, som
må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse.
Med ovennævnte bestemmelse er det efter Skatteministeriets opfattelse muligt at
udskyde/suspendere 30 dages reglen – dvs. det tidspunkt, hvor renten skal tilskrives – såfremt
SKAT vurderer og begrunder, at det er nødvendigt med yderligere oplysninger for at kunne
bedømme kravets berettigelse. Dette er vel særligt relevant i de situationer, hvor der findes
UKS Side 563
U
K
S
anledning til at spørge den, der anmoder, om anmoder er den retmæssige ejer.
Med venlig hilsen
Jakob Ulrik Wassard Schou
cid:image001.jpg@01CBBEC9.3DBBC190
Jura og Samfundsøkonomi
Selskab og aktionær
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Jakob.Schou@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 02 36
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 4. oktober 2011 12:58
Til: Lise Bo Nielsen
Emne: Udbytteskat
Kære Lise,
Vi har en del problemer med refusion og nettoafregning.
Jeg vil meget gerne have et møde med dig, så vi kan uddybe situationen.
Jeg har kort skitseret, som jeg ser situationen.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
R I
UKS Side 564
U
K
S
/
,
®
SKATl"EMINISTERIET
Journalnummer: 2011-712-0082 og 0083
Forelæggelse for skatteministeren
Anledning: Med henblik på ekstern høring: Udkast til ny kildeskattebekendtgørelse og indbe-
retningsbekendtgørelse. Konsekvens affinanslovsaftalen.
Frist PL: 24.11.2011
Frist ekstern: 28.11.2011
Sagen kort: Der forelægges hermed udkast til en ny bekendtgørelse om kildeskat (kildeskat-
tebekendtgørelsen) og en ny bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrol-
loven (indberetningsbekendtgørelsen) og et udkast til høringsbrev. Forelæggelsen sker med
henblik på din godkendelse af, at bekendtgørelserne sendes i ekstern høring.
Ændringer som følge af L 31
Baggrunden for, at bekendtgørelsen skal ændres, er hovedsageligt L 31, som er fremsat som
led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2012. Lovforslaget indeholder bl.a. følgende
elementer:
• Afskaffelse af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og
sundhedsbehandlinger.
• Afskaffelse af multimedieskatten og indførelse afregler om beskatning af fri telefon,
computer og internetadgang med udgangspunkt i reglerne fra før 2010.
• Ophævelse afskattebegunstigelsen afmedarbejderaktieordninger.
Disse ændringer medfører, at der skal foretages nogle konsekvensændringer i de to bekendt-
gørelser. Disse ændringer er:
• Fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte
sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger gøres til A-indkomst, så arbejdsgiver-
ne skal indeholde kildeskat af de skattepligtige beløb. (Ændring i kildeskattebekendt-
gørelsen).
• Det sikres, at arbejdsgiverne skal indberette særskilt om fri telefon, herunder data-
kommunikationsforbindelse, samt arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sund-
bedsbehandlinger. (Ændring i indberetningsbekendtgørelsen).
• En præcisering af reglerne om opgørelsen afde beløb, der skal indberettes månedligt,
for så vidt angår fri telefon, computere og internetadgang. (Ændring i indberetnings-
bekendtgørelsen).
• Som konsekvens af ophævelsen afskattebegunstigelsen af medarbejderaktieordnin-
ger afskaffes nogle regler om indberetning vedrørende de hidtil skattebegunstigede
ordninger. (Ændring i indberetningsbekendtgørelsen).
Med en vedtagelse afL 31 og udstedelse af de nye bekendtgørelser i løbet afdecember vil
SK.ATs it-systemer og arbejdsgiverne ikke kunne være klar til at håndtere de nye regler om
sundhedsordninger og fri telefon m.v. allerede fra januar 2012. Derfor er der indsat en over-
UKS Side 565
U
K
S
gangsregel, hvorefter indeholdelse og indberetning skal ske samlet for periodenjanuar-marts.
(Indeholdelsen og indberetningen kan da ske i forbindelse med april-lønnen). En tilsvarende
løsning blev anvendt ved indførelsen afmultimedieskatten i 2010.
Andre ændringer
Samtidig har vi fundet lejlighed til at foretage en række mindre ændringer i indberetningsbe-
kendtgørelsen, som ikke skyldes L 3I. Det drejer sig om følgende ændringer:
Registersamkoring med oplysningerfra Udlændingeservice
Udkastet indeholder en hjemmel til, at SKAT kan indhente oplysninger fra Udlændingeser-
vice og samkøre dem med SKATs egne oplysninger.
Ved brug af arbejdskraft fra udlandet opstår der en række vurderinger, som arbejdsgiveren
skal foretage, blandt andet om der indtræder skattepligt og dens eventuelle omfang, herunder
om der er tale om arbejdsudleje. I tilfælde af skattepligt vil arbejdsgiveren endvidere ofte
skulle vurdere, om en given ydelse, f.eks. i en lønpakke eller i forbindelse med etablering i
Danmark, er skattepligtig.
Der er tale om regler, som kan være vanskeligt at håndtere korrekt, og derfor vil der alt andet
lige være en høj risiko for fejl.
Når det gælder borgere uden for EU, EØS og Schweiz kræver udlændingereglerne, at de på-
gældende får en gyldig opholds- og arbejdstilladelse. I denne forbindelse tilde]es ansøgere et
udlændingenr., og alt efter tilladelsens omfang og karakter først senere eller måske slet et
CPR-nummer. Disse personer er derfor ikke altid kendt i SKATs systemer, hvorfor det kan
være yderst vanskeligt at sikre korrekt beskatning. SKATs vanskeligheder ved at identificere
og foretage en korrekt beskatning af disse personer øges yderligere i de tilfælde, hvor der er
tale om korterevarende engagementer, hvor personen ofte vil være udrejst, når og hvis SKAT
bliver opmærksom på, at der kan være skattemæssige problemer.
Hjemlen i udkastet vil kunne styrke SKATs løbende indsats for at sikre en korrekt beskatning
af tredjelandsborgere, ligesom den kan modvirke løndumping alene på grundlag afmanglende
beskatning. Identifikation af lønmodtagerne kan desuden lede til identifikation af arbejdsgive-
ren, og derved sikre mulighed for at lave en indsats overfor de arbejdsgivere, der beskæftiger
mange udlændinge. Ved tidligt at have arbejdsgiverne med som samarbejdspartner sikrer vi
en langt større del afmedarbejderne beskattes korrekt, når de kommer til landet.
Obligatorisk indberetning afpræmier tilprivat/egnede arbejdsløshedsforsikringer
Som supplement til medlemskab afen A-kasse kan man tegne en yderligere arbejdsløsheds-
forsikring, som dækker (en del af) forskellen mellem lønnen og de dagpenge, man er sikret
gennem sit A-kassemedlemskab. Præmierne til sådanne forsikringer er fradragsberettigede.
Der er i dag en frivillig indberetningsorclning vedrørende præmierne, og denne benyttes i dag
i mange tilfælde afA-kasserne. Forsikringerne kan imid]ertid også tegnes i forsikringsselska-
ber, og disse indberetter kun i ringe omfang.
Efter udkastet gøres indberetningen obJigatorisk. Dette sikrer, at alle kontingenterne indberet-
tes og kan fortrykkes på årsopgørelsen. Desuden sikrer det, at det felt på årsopgørelsen, hvori
præmierne indgår (samme felt som A-kassekontingentet), vil kunne feltlåses.
::ODMA\CAPTIA\http:1/147.29.70.41/kcapI0p/DOR58778S Side 2
UKS Side 566
U
K
S
Baggrunden for, at ordningen hidtil har været frivillig, er et ønske om at undgå at pålægge
virksomhederne byrder. Byrderne for virksomhederne må dog antages at være begrænsede, da
indberetningerne i vid udstrækning vil kunne trækkes automatisk fra forsikringsselskabernes
it-systemer. Der vil denned hovedsageligt være tale om en engangsudgift til omlægning af
disse systemer.
Månedlig indberetning afudbylterfra unoterede selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked og.ikke er registreret i en
værdipapircentral, skal angive udbyttet og den indeholdte udbytteskat i måneden efter udlod-
ningen af udbytte. Dels skal de senest den 20. januar i året efter udbyttebetalingen indberette
identiteten afde enkelte udbyttemodtagere og om det uclbytte, de enkelte har modtaget.
De fleste af selskaberne ordner i dag angivelsen og indberetningerne i samme arbejdsgang.
Grunden er, at når nu bogholderen alligevel har alle samlet hele dokumentationen med hen-
blik på angivelsen, kan vedkommende lige så godt indberette med det samme. Det sparer tid.
Når indberetningen kommer samtidigfmed angivelsen, giver det SKAT mulighed for hurtige-
re at kontrollere, om der er indeholdt og afregnet den korrekte skat afudbyttet. Desuden giver
det bedre mulighed for at kunne behandle anmodninger fra udlandet om refusion af indeholdt
udbytteskat på grundlag af indberetninger om, hvem modtagerne er.
Med henblik på at få de sidste unoterede selskaber til at indberette samtidig(med, at de angi-
ver, gøres det derfor i udkastet obligatorisk at indberette inden udløbet afangivelsesfristen.
Dermed vil man også på sigt kunne sammensmelte indberetningen og angivelsen.
For selskaber, der er optaget til handel på regulerede markeder og/eller registreret i en værdi-
papircentral foretages indberetningen vedrørende de enkelte aktionærer ikke af selskabet, men
afde banker, hvori aktionærerne har deres aktier i depot. Vi arbejder på en løsning, hvor også
udbytter afsådanne aktier skal indberettes i måneden efter udlodningen, men dette vil kræve
justering af lovgivningen og kan derfor ikke gennemføres i denne bekendtgørelse.
Justeringer afmere teknisk karakter
Herudover indeholder udkastene en række mindre væsentlige justeringer bekendtgørelserne.
Høringsfrist og boringsparter
Sidste frist for endelig godkendelse af bekendtgørelserne er fonncntlig 14. eller 15. december
(Retsinformation udmelder hvert år denne frist, men det er endnu ikke sket). Det giver kun
plads til en kort høring. Høringsfristen vil således skulle være den 7. eller 8. december.
Bekendtgørelsen vil blive sendt i høring hos samme kreds, som har modtaget L 31 i høring.
Der er derfor ikke udarbejdet en særlig høringsliste.
Indstilling: At du godkender, at bekendtgørelserne sendes i ekstern høring.
I' (( rJ
b\ '1/,M,r· .
Sagsbehandler: 23. november 2011, Andreas Bo Larsen 1, /
Godkendt af: J"'cl\.u..ucH o.k §; <"(-
"tR C\..-n-A:,e ~
2~.l!.'lc; H ?-3 Il \- I I
Q 1\.-Jl. - lA.w vuu--e.~ -t-4_)Vv~ · C1../ \,e,,
\l LJVV'1\~CAPTIA\http://l47.29.70 41/kcap10p!DOR5!{7002 /
Presseinitiativ m.v.: Ingen
s~~ce... -
j Side 3
UKS Side 567
U
K
S
Referat fra møde i Det Eksterne Kontaktudvalg den 8. december 2011 kl. 14.00-16.00 i
Skatteministeriet.
I mødet deltog:
Fagdirektør Jens Drejer (mødeleder og ad punkt 5a og 5b), Skatteministeriet
Direktør Steffen Norman Hansen, Skatteministeriet
Kontorchef Peter Olsen, Danmarks Rederiforening
Adm. dir. Jens Peter Brendstrup, Dansk Automobilhandler Forening
Skattepolitisk chef Bo Sandberg, Dansk Erhverv
Afdelingsleder Hans M. Hedegaard, Dansk Skovforening
Erhvervspolitisk chef Ove Holm, Dansk Transport og Logistik
Advokat Søren Lehmann Nielsen, Danske Advokater
Underdirektør Claus Bøgelund K. Nielsen, De Samvirkende Købmænd
Juridisk konsulent Lene Nielsen, DI
Kontorchef Neel F. Gronemann, Finansrådet
Statsaut. revisor John Bygholm, FSR-danske revisorer
Konsulent Mette Bøgh Larsen, FSR-danske revisorer
Erhvervsjuridisk chef Kaare Friis Petersen, HORESTA
Cheføkonom Jacob Thiel, Håndværksrådet
Chefjurist Birthe Faurschou Boisen, International Transport Danmark
Fuldmægtig Jane Møller Pedersen, Kommunernes Landsforening
Chefkonsulent Katrine B. Bargisen, Landbrug og Fødevarer
Sekretariat (Skatteministeriet):
Specialkonsulent Leif Marstrand, Skatteministeriet
Fuldmægtig Marina Blichfeldt, Skatteministeriet (ref.)
Der var afbud fra:
Departementschef Peter Loft (formand), Skatteministeriet
Fagdirektør Winnie Jensen, Skatteministeriet
Advokat Bente Møll Pedersen, Advokatrådet
Chefanalytiker Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kontorchef Jacob K. Clasen, Danmarks Rederiforening
Direktør Allan Houtved, Danmarks Skibsmæglerforening
Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke, Dansk Byggeri
Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri
Advokat Claus Holberg, Danske Advokater
Administrerende direktør Martin Aabak, Danske Speditører
Direktør Tine Roed, DI
Chefkonsulent Torsten Schiøler, Forsikring og Pension
S KATl'"EM 11'\1 ISTERI ET
UKS Side 568
U
K
S
Øvrige deltagere fra skatteministeriet:
Kontorchef Niels Anker Jørgensen (ad punkt 3a og11f)
Viceskattedirektør Ole Morsing (ad punkt 3a)
Projektchef Klaus Ø. Jensen (ad punkt 3b, 10b)
Fagchef Lars Henry Nielsen (ad punkt 4a)
Kontorchef Susanne Reinholdt Andersen (ad punkt 4b, 5f, 7a, 8f, 10c, og 11c)
Kontorchef Lene Henningsen (ad punkt 4b, 10d, 10e, 11g og 11h)
Kontorchef Lise Bo Nielsen (ad punkt 5c, 7a, 7b, 8a, 8e, )
Fagdirektør Ivar Nordland (og ad punkt 5 d og 7a)
Specialkonsulent Michael Gade (ad punkt 5e)
Kontorchef Søren Schou (ad punkt 6a, 6b)
Kontorchef Henrik Ludolph (ad punkt 7c, 8d og 11j)
Specialkonsulent Hanne Balsløv
Kontorchef Marianne Sigetty (ad punkt 8c, 9a)
Fagchef Hans Larsen (ad punkt 10a)
Dagsorden:
1. Meddelelser
2. Drøftelse af lovgivning og EU-spørgsmål
3. Emner rejst Dansk Transport og Logistik (mail af 1. og 14. november 2011)
a. Vignetkontrol og nummerpladegenkendelsesudstyr
b. Kørselsafgift lastbiler – indhold, organisering og tidsplan
4. Emner rejst af De Samvirkende Købmænd (mail af 14. november 2011)
a. Liberalisering af spillemarkedet
b. Afgiftsforhøjelser og ny reklameafgift
5. Emner rejst af DI (mail af 16. og 17. november 2011)
a. Regeringens lovprogram
b. Skattereform – redegørelse for arbejdet og håndtering af forarbejdet
c. Øget åbenhed og øget beskatning af multinationale selskaber
d. DBOér med Frankrig og Spanien
e. OECDs projekt med intangibles – Skatteministeriets holdning
f. Fedtafgiften, revision 2012, er der tidsplan, inddrages eksterne aktører ved evt. ny
model?
6. Emner rejst af Håndværksrådet (mail af 17. november 2011)
a. BoligJobplanen – statistik
b. Multimedieskat/beskatning af fri telefon – uddybning af skønnede provenueffekter
2012 og 2013
UKS Side 569
U
K
S
7. Emner rejst af Finansrådet (mail af 17. november 2011)
a. Det danske EU-formandskab – overvejelser – status på CCCTB, FTT og momsdi-
rektivet
b. Hvilke aktier anses for optaget til handel på reguleret marked
c. Nedsættelse af udbytteskatten ved kilden
8. Emner rejst af FSR-danske revisorer (mail af 17. november 2011)
a. Successionsmuligheder for warrants.
b. Byretsdomme på www.skat.dk – byret bør angives
c. Etablerings- og iværksætterkontolovens § 7 B
d. Tilbagesøgning AMBI - genoptagelsesmeddelelse, forældelse
e. SEL § 11 B – fremførselsadgang for tab på renteswap
f. Moms på tværs af EU – hindre dobbeltbeskatning
9. Emne rejst af International Transport Danmark (mail af 17. november 2011)
a. Henstand ved betaling af skat af løbende ydelse
10. Emner rejst af Landbrug & Fødevarer (mail af 17. november 2011)
a. EU-forslag til revision af energibeskatningsdirektiv
b. Transportafgifter og betalingsring
c. Afgift på tilsat sukker i fødevarer – hvilken model, produktportefølje og sats/satser
overvejes
d. Forhøjelse af NOx-afgiften – hvilke brancher rammes
e. Indeksering af punktafgifter – hvilke omfattes
f. Øget åbenhed og øget beskatning af multinationale selskaber - konkret udformning af
øget åbenhed
11. Emner rejst af Dansk Erhverv (mail af 18. november 2011)
a. Fedtafgift – foreløbige erfaringer, evalueringsredskaber, serviceeftersyn i 2012?
b. Multimedieskat ctr. skat af fri telefon – provenuforskel og antal skatteydere 2012
c. Punktafgifter - status og tidsperspektiv for analysearbejdet vedr. ”oprydning” i
punktafgifter
d. AMBI-sagen – frister for at gøre krav gældende
e. Afgift på reklametryksager
f. Compliancerapport 2011
g. Energiforhandlingerne – skatte- og afgiftsmæssige implikationer
h. Grænsehandel – provenuskøn - anvendes samme elasticiteter som i 2010?
i. Høringsfrister ad skatteforslag ad Finanslov 2012
j. Boligjobordning/servicefradrag – statistik
12. Eventuelt
UKS Side 570
U
K
S
Ad punkt 1. Meddelelser
Jens Drejer bød velkommen og meddelte, at han ville være mødeleder, idet Peter Loft desværre var
forhindret i at deltage.
Ad punkt 2. Drøftelse af lovgivning og EU-spørgsmål
Jens Drejer oplyste, at lovprogrammet nu er offentliggjort, og at der er fremsat en række finans-
lovforslag, der skal vedtages inden jul.
Ivar Nordland oplyste videre, at Danmark som bekendt overtager EU-formandsskabet pr. 1. ja-
nuar 2012, og at der under formandskabet primært vil blive ført pligtstof igennem. Emnerne un-
der formandskabet vil eksempelvis være skat på finansielle transaktioner, rente og royaltybe-
skatning, samt gennemførelse af momsstrategien.
Ad punkt 3a. Vignetkontrol og nummerpladegenkendelsesudstyr
Ove Holm, Dansk Transport og Logistik, forespurgte til de videre planer for en styrkelse af vignetkon-
trollen, herunder aftalen om opstilling af nummerpladegenkendelsesudstyr.
Niels Anker Jørgensen anførte, at SKATs rolle i forhold til vignetkontrol og teknisk udstyr til
nummerpladegenkendelse frem til ophævelse af aftalen om permanent grænsekontrol var at bistå
politiet med denne kontrol. Opgaven med at udvikle og opstille teknisk udstyr til nummerplade-
genkendelse, der også var en udløber af grænseaftalen, er henlagt til politiet. SKAT er ikke be-
kendt med, om udviklingsarbejdet er igangsat. Ophævelse af grænseaftalen betyder, at opgaven
med vignetkontrol for SKATs vedkommende er bortfaldet.
Niels Anker Jørgensen anførte videre, at SKAT netop har fået tildelt opgaven med beskatning af
kørsel med lastbiler. I takt med at denne opgave nærmere defineres, er det muligt, at SKAT på
ny vil få en rolle på området.
Ad punkt 3b. Kørselsafgift lastbiler – indhold, organisering og tidsplan.
Ove Holm ønskede en status på dette punkt.
Klaus Ø. Jensen oplyste, at regeringen - måske i endnu højere grad - ønsker at videreføre den tid-
ligere regerings ambition om, at der hurtigst muligt skal implementeres en ambitiøs model for
kørselsafgifter for lastbiler. Det forventes, at der først i det nye år vil kunne sige noget mere præ-
cist om, hvad der ligger i ”hurtigst muligt” og ”ambitiøs model”, men det pointeredes, at model-
len med en følgegruppe fra Erhvervslivet ville blive videreført.
Ad punkt 4a. Liberalisering af spillemarkedet
Claus Bøgelund K. Nielsen, De Samvirkende Købmænd, ønskede status på dette punkt.
Lars Henry Nielsen oplyste, at der pr. 17. oktober 2011 er modtaget 51 ansøgninger, der vil kunne be-
handles tidsnok til, at spil med tilladelse kan begynde den 1. januar 2012. Ansøgninger, der er modta-
get efter den 1. januar 2011, må forvente et senere virkningstidspunkt. 44 af disse 51 ansøgninger dre-
jer sig om de store licenser, og 7 ansøgninger drejer sig om de små licenser, med tilladelser til udbud
af spil af 1 års varighed og hvor bruttoindtægten ikke må overstige 1 mio.kr.
Der vil i første omgang blive tale om en tidsbegrænset tilladelse af 1-års varighed. Det skyldes,
at der er ganske kort sagsbehandlingstid for Spillemyndigheden til at gennemføre den fulde un-
dersøgelse af ansøgerne for at vurdere, om betingelserne for at udbyde spil i Danmark er op-
fyldt. Bl.a. skal revisionsfirmaet Deloitte undersøge ansøgernes økonomiske forhold. Tilladel-
UKS Side 571
U
K
S
sesindehaveren kan forvente, at tilladelsen bliver ændret til en 5-årig tilladelse, hvis betingel-
serne også efter færdiggørelse af den fulde undersøgelse må anses for at være opfyldte.
Det er hensigten, at der gives meddelelse om tilladelser før jul, hvorefter udbydere med tilladel-
se kan udbyde spil lovligt fra 1. januar 2012 og nå at registrere sig for betaling af spilafgiften.
Supplerende kunne det oplyses, at Skatteministeriet har fået underretning om, at der den 30.
november 2011 til EU-Domstolens Justitskontor på vegne af Dansk Automat Brancheforening
er indleveret en stævning mod Kommissionen. Samtidig er der fremsat begæring om opsætten-
de virkning. Uagtet den anlagte retssag træder spillelovgivningen i kraft som planlagt den 1. ja-
nuar 2012.
Ad punkt 4b. Afgiftsforhøjelser og ny reklameafgift
Claus Bøgelund K. Nielsen, De Samvirkende Købmænd, og Bo Sandberg, Dansk Erhverv, ønskede
status på dette punkt.
Susanne Reinholdt Andersen oplyste, at afgiftsforhøjelser – ud over reklameafgiften – er samlet i
éet lovforslag. Af lovforslaget fremgår en øgning afgifterne på cigaretter, tobaksvarer samt øl og
vin og afgifter på usunde fødevarer som chokolade, slik, konsum-is og sodavand. Forhøjelserne
foreslås - bortset fra tobaksafgifter – sat i kraft 1. januar 2012.
Lene Henningsen meddelte, at det, som et led i finanslovsaftalen for 2012, er aftalt mellem rege-
ringen og Enhedslisten, at der indføres en afgift på reklametryksager fra 2013. Der er igangsat et
udviklingsarbejde i Skatteministeriet, som bl.a. skal resultere i en afgrænsning af hvilke typer af
reklamer, der skal betales afgift af, og hvordan afgiften skal beregnes. Claus Bøgelund K. Niel-
sen pointerede vigtigheden af at inddrage de berørte organisationer i processen. Lene Nielsen fra
DI var enig i Claus Bøgelund K. Nielsens synspunkt. Hertil svarede Lene Henningsen, at Skat-
teministeriet agter at invitere de berørte erhverv til at bidrage til dette arbejde, der påregnes at
starte i januar måned 2012.
Ad punkt 5a. Regeringens lovprogram
Lene Nielsen, DI, ønskede status på dette punkt. Punktet er behandlet under dagsordenens punkt
2, hvortil henvises.
Ad punkt 5b. Skattereform – redegørelse for arbejdet og håndtering af forarbejdet
Lene Nielsen ønskede en redegørelse for arbejdet med regeringens bebudede skattereform, her-
under hvorledes forarbejdet til reformen vil blive håndteret.
Jens Drejer orienterede, at den bebudede skattereform naturligvis optager mange, men at den nye
regering har været travlt optaget af andre spørgsmål – ikke mindst af, at få en finanslovsaftale for
2012 i hus. Det for indeværende er ikke truffet beslutning om, hvornår og hvordan en skattere-
form skal gennemføres.
Ad punkt 5c. Øget åbenhed og øget beskatning af multinationale selskaber
Lene Nielsen og Katrine B. Bargisen, Landbrug og Fødevarer, ønskede en orientering om status
for den bebudede øgede åbenhed, som ikke nærmere er konkretiseret i dokumentet ”Regeringen
styrker indsatsen mod multinationale selskaber”.
Lise Bo Nielsen orienterede, at det dokument, som DI henviser til, indeholder en opregning af de initi-
ativer i forhold til nulskatteselskaber, som nu indgår i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten om
UKS Side 572
U
K
S
finansloven for 2012, herunder begrænsning af fremførsel af underskud, stramning af rentefradrags-
begrænsningsreglerne og en ny model for lempelsesberegning vedrørende udenlandske kildeskatter på
f.eks. royaltyindtægter. Desuden er parterne enige om at gennemføre skatteministerens initiativer om
revisorerklæring, bøder ved manglende dokumentation og solidarisk hæftelse ved sambeskatning samt
indføre mere åbenhed om selskabers betalte selskabsskatter.
Lise Bo Nielsen orienterede videre om, at det af finanslovsaftalen bl.a. fremgår, at der skal være øget
åbenhed og øget beskatning af multinationale selskaber mv. Regeringen og Enhedslisten er enige om,
at erhvervslivet – og herunder navnlig multinationale selskaber – skal bidrage mere til finansieringen
af velfærdssamfundet. Der skal således gøres op med den hidtidige holdning om, at der ikke er offent-
lighed om det enkelte selskabs betalte selskabsskat.
Den nærmere afgrænsning af, hvilke konkrete skatteoplysninger, som påtænkes offentliggjort, samt en
nærmere ”selskabsafgrænsning” overvejes p.t. ud fra, hvad der anses for relevant, samt de tekniske
muligheder.
Ad punkt 5d. DBOér med Frankrig og Spanien
Lene Nielsen spurgte om der er sket noget nyt i forhold til genforhandling om nye dobbeltbeskat-
ningsoverenskomster med Frankrig og Spanien. Ivar Nordland svarende benægtende herpå.
Ad punkt 5e. OECDs projekt med intangibles – Skatteministeriets holdning
Lene Nielsen forespurgte til skatteministerens holdning i relation til drøftelserne i OECD, her-
under status for projektet.
Michael Gade orienterede om, at OECD i øjeblikket i gang med at revurdere formuleringerne i
kapitel 6 i OECD’s Transfer Pricing Guidelines, der vedrører immaterielle aktiver. OECD for-
venter at have første udkast klar til offentliggørelse i slutningen af 2013. Projektet er i sin ind-
ledende fase, og man er i OECD i øjeblikket i gang med at undersøge, hvad virksomheder og
interesseorganisationer har af ønsker og forventninger til den fremtidige vejledning. Det er så-
ledes på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige præcist, hvor det ender. Den danske holdning
er at tage bestik af situationen, når konturerne til det nye kapitel begynder at tegne sig. Gene-
relt sigtes efter ikke at udelukke beskatning af aktiver oparbejdet i Danmark. Dette uanset om
det vedrører transaktioner internt i Danmark, eller med en part der ikke er dansk.
Ad punkt 5f. Fedtafgiften, revision 2012.
Lene Nielsen og Bo Sandberg, Dansk Erhverv, ønskede oplysning om fedtafgiften forventes re-
videret i 2012, og svar på, hvis en anden model indføres, om eksterne aktører, herunder DI vil
blive inddraget.
Susanne Reinholdt Andersen svarede, at loven nu har været i kraft i godt et par måneder, og at
evaluering af afgiften ventes at ske på den anden side af nytår 2012. Der er fra Skatteministeriets
side et ønske om at inddrage eksterne aktører, bl.a. oplystes, at Margarine-foreningen er inviteret
til et møde på baggrund af et fremsendt lovforslag fra foreningen.
Ad punkt 6a. BoligJobplanen - statistik
Jakob Theil, Håndværksrådet, og Bo Sandberg ønskede en status på BoligJobplanen.
UKS Side 573
U
K
S
Søren Schou oplyste, at indberetningsmodulet – helt efter planen – har været i luften i en uge. De
gennemsnitlige tal viser, at der dagligt har været mere end 2500 personer inde og lave en indbe-
retning - eller ca. 20.000 personer her i den 1. uge.
Der skelnes mellem håndværksydelser og serviceydelser, og Bo Sandberg, Dansk Erhverv, fore-
spurgte til, om der på nuværende tidspunkt, eksisterer statistik for de enkelte ydelsesområder.
Dette kunne Søren Schou svare benægtende på.
Ad punkt 6b. Multimedieskat/beskatning af fri telefon – uddybning af skønnede provenuef-
fekter 2012 og 2013
Jakob Theil og Bo Sandberg ønskede en uddybning af de skønnede provenueffekter ved afskaf-
felse af multimedieskat og genindførelse af beskatning af fri telefon for årene 2012 og 2013.
Søren Schou orienterede om, at det skønnes, at ca. hver fjerde lønmodtager, der betaler multime-
dieskat, eller ca. 130.000 personer (omregnet til helårsbetalere), vil blive omfattet af de nye reg-
ler. Der er herved taget udgangspunkt i, at der var ca. 200.000 lønmodtagere med fri telefon un-
der de gamle fri telefon-regler. De 130.000 helårsbetalere er tallet efter adfærd, da antallet er kor-
rigeret for personer, som forventes at fravælge fri telefon.
Det oplystes, at det med nogen usikkerhed skønnes, at der er op imod 180.000 selvstændigt er-
hvervsdrivende, som efter gældende regler er omfattet af multimediebeskatningen. Der forelig-
ger imidlertid ikke tilgængelige oplysninger om selvstændigt erhvervsdrivendes indkomst til
multimediebeskatning, der alene findes som en regnskabspostering. Det skønnes dog, at stort set
alle de selvstændige har været omfattet af multimediebeskatningen og også vil blive omfattet af
de nye regler om fri telefon. Det antages endvidere ligesom for lønmodtagere, at halvdelen af
gruppen er enlige og halvdelen er gifte. I det omfang de gifte selvstændige er par eller er gift
med lønmodtagere, der ligeledes bliver skattepligtige af fri telefon, vil der være op imod 90.000
selvstændigt erhvervsdrivende, der får ægtefællerabat på 25 pct.
Endelig oplystes, at det samlede provenutab skønnes at andrage 500 mio. før tilbageløb på moms
og afgifter og 675 mio. i umiddelbart provenutab.
Bo Sandberg gav udtryk for, at han ikke kunne forstå vores beregningsmetoder, bl.a. mente han,
at provenutabet vil beløbe sig til 900 mio.
Ad punkt 7a. Det danske EU-formandskab – overvejelser – status på CCCTB, FTT og
momsdirektivet
Neel F. Gronemann, Finansrådet, anmodede om en status på dette punkt.
Vedrørende CCCTB (Common Consolidated Corporate Tax Base) orienterede Lise Bo Nielsen
om, at forslaget p.t. forhandles i Rådet på arbejdsgruppeniveau, hvor der indtil videre har været 6
møder. Fra januar overtager Danmark sagen efter det polske formandskab, der har påbegyndt en
teknisk gennemgang af de enkelte artikler i forslaget. Det forventes ikke, at sagen kan blive parat
til vedtagelse under det danske formandskab. Planen er at fortsætte den tekniske gennemgang af
de enkelte artikler, med det formål at identificere og helst også afhjælpe eventuelle svagheder
ved forslaget.
For så vidt angår FTT (Financial Transaction Tax) oplyste Lise Bo Nielsen, at Kommissionen
den 28. september 2011 har fremsat forslag om en fælles ordning for beskatning af finansielle
UKS Side 574
U
K
S
transaktioner. Danmark vil fra januar 2012 overtage sagen efter det polske formandskab, hvor vi
vil påbegynde en teknisk gennemgang af de enkelte artikler i forslaget. Vores forventning er på
nuværende tidspunkt, at vi vil færdiggøre den tekniske gennemgang af forslaget under det dan-
ske formandskab. Det er ikke forventningen, at der vil starte egentlige politiske forhandlinger om
forslaget under dansk formandskab.
I relation til momsstrategien i forbindelse med det danske EU-formandskab oplyste Susanne
Reinholdt, at Kommissionen netop forleden dag har offentliggjort sin strategi. Kommissionen
forventes at holde en indledende gennemgang af strategien i januar måned 2012.
Ad punkt 7b. Hvilke aktier anses for optaget til handel på reguleret marked
Neel F. Gronemann ønskede at frafalde punktet. Der blev dog taget forbehold for yderligere spørgs-
mål.
Ad punkt 7c. Nedsættelse af udbytteskatten ved kilden
Neel F. Gronemann ønskede status på arbejdet vedrørende nedsættelse af udbytteskat ved kilden.
Kaj-Henrik Ludolph oplyste, at der i OECD-regi arbejdes på etablering af en standardiseret me-
tode til at sikre sig, at lempelser af udbytteskatten ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomster eller
nationale regler kan ske ved kilden. Den arbejdsgruppe, der er nedsat i OECD-regi, forventes at
afslutte sit arbejde i december, og resultatet af arbejdet forventes herefter godkendt i OECD-regi
i løbet af januar 2012.
Skatteministeriet er af den opfattelse, at indførelsen af et system som det, der er under udvikling i
OECD, vil være til stor nytte både for investorer i danske aktier og deres depotførere. I løbet af foråret
forventes arbejdet derfor at fortsætte hen imod dels en beslutning om, hvorvidt vi vil gennemføre sy-
stemet, dels med konkrete planer for implementeringen.
Ad punkt 8a. Successionsmuligheder for warrants.
Der bør efter revisor John Bygholms, FSR-danske revisorer, opfattelse indføres samme mulighed for
succession ved warrants i relation til fusioner og spaltninger.
Lise Bo Nielsen bemærkede, at Skatteministeriet er enigt i, at det er usikkert om, eller i hvilket
omfang, Fusionsskattelovens § 11 indeholder hjemmel til succession i relation til tegningsretter.
Dette i modsætning til ved aktieombytninger, hvor der kan succederes da tegningsretter i relation
til aktieavancebeskatningsloven sidestilles med aktier. Skatteministeriet vil overveje, om der ved
en kommende ajourføring af fusionsskatteloven bør indføres adgang til succession i relation til
tegningsretter.
Ad punkt 8b. Byretsdomme på www.skat.dk – byret bør angives
John Bygholm udtrykte ønske om, at det i forbindelse med offentliggørelse af domme på
SKAT.dk også fremgår, hvilken byret der har afsagt dommen.
Hanne Balsløv meddelte, at det vil ske fra starten af 2012. Der vil dog være tilfælde hvor tavs-
hedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17 vil kunne medføre, at en offentliggørelse af navnet
på byretten ikke må forekomme.
Ad punkt 8c. Etablerings- og iværksætterkontolovens § 7 B
UKS Side 575
U
K
S
Efter John Bygholms opfattelse bør det være muligt at anvende indskud efter etableringskonto-
loven (etablerings- eller iværksætterkontomidler) til investering i partnerselskaber (P/S), når ar-
bejdskravet efter Etablerings- og iværksætterkontolovens § 5 i øvrigt er opfyldt. FSR henviser til,
at deltagelse i en virksomhed som kommanditist ikke anses for etablering, hvorfor det ikke er
muligt at anvende indskud hertil, jf. Etablerings- og iværksætterkontolovens § 7 B. Samtidig på-
peger FSR, at det er muligt at anvende indskud til erhvervelse af aktier, hvori der drives samme
form for virksomhed som i partnerselskaber.
Marianne Sigetty oplyste, at det er korrekt, at Kommanditselskaber direkte efter ordlyden er und-
taget, jf. Etablerings- og iværksætterkontolovens § 7 B. Partnerselskabet er en videreførelse af en
selskabsform, der før 1996 blev kaldt et kommanditaktieselskab. Partnerselskaber er herved også
omfattet af reglen. En løsning af problemet kræver en ophævelse af Etablerings- og iværksætter-
kontolovens § 7 B, og det blev tilkendegivet, at der vil blive set på problemstillingen.
Ad punkt 8d. Tilbagesøgning AMBI - genoptagelsesmeddelelse, forældelse
John Bygholm og Bo Sandberg ønskede status på en mulig genoptagelsesmeddelelse i forhold til
virksomhedernes tilbagebetalingskrav af AMBI
Kaj-Henrik Ludolph oplyste, at Skatteministeriet den 23. november 2011 har udsendt pressemeddelel-
se om, at EU - Domstolens afgørelse ingen betydning har for de ca. 27.000 administrativt afgjorte sa-
ger og for de ca. 600 retssager, der er afgjort ved retskraftige domme, da der er indtrådt forældelse.
Den absolutte forældelsesfrist for tilbagebetalingskrav og erstatningskrav er 10 år i henhold til den se-
neste forældelseslov gældende fra 1. januar 2008. Forældelsesfristen for tilbagebetalings- og erstat-
ningskrav i henhold til tilbagebetalingsloven vedrørende AMBI løber fra den 22. maj 1992. Dette er
ensbetydende med, at alle potentielle krav derfor vil være forældede efter forældelseslovens absolutte
10 års frist. Da kravene er forældede, kan der heller ikke blive tale om ekstraordinær genoptagelse; der
er følgelig ikke grund til at udsende genoptagelsesmeddelelse.
Ad punkt 8 e. SEL § 11 B – fremførselsadgang for tab på renteswap
Efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 10, 3 pkt., fremføres kurstab som følge af rentefradrags-
begrænsningsreglerne samlet under administrationsselskabet. Det fremgår imidlertid ikke, om
dette også gælder kurstab på renteswap. Sådanne kurstab kan kun fremføres og modregnes i ge-
vinster på den samme renteswap. Det kan givet et problem, hvis datterselskabet, som rente-
swap’en vedrører, sælges, og fremførselsadgangen i givet fald bortfalder, hvis kursgevinsten rea-
liseres på et tidspunkt, hvor datterselskabet ikke længere indgår i sambeskatningen med det gam-
le administrationsselskab. Dette kan efter John Bygholms vurdering løses ved, at det for fremti-
den bliver muligt at fremføre kurstabet på renteswap’en i det selskab, renteswap’en vedrører, i
stedet for, som i dag, hos administrationsselskabet.
Lise Bo Nielsen anførte, at det er korrekt, når John Bygholm konkluderer, at kurstabet fremføres
hos administrationsselskabet, og at en ændring i retsstillingen vil kræve en lovændring. Det blev
tilkendegivet, at der vil blive set på problemstillingen.
Ad punkt 8f. Moms på tværs af EU – hindre dobbeltbeskatning
John Bygholm erklærede, at der er et stort behov for værnsregler, der skal sikre, at virksomheder
ikke risikerer, at deres transaktioner på tværs af landegrænserne i EU bliver anset for afgiftsplig-
tigt i mere end én medlemsstat. På den baggrund opfordrede John Bygholm Skatteministeriet til
at arbejde for fælles europæiske regler, der forhindrer denne dobbeltbeskatning på momsområ-
det.
UKS Side 576
U
K
S
Susanne Reinholdt Andersen svarede, at resultatet, med udgangspunkt i en dialog med Kommis-
sionen i 2003, blev, at medlemsstaterne selv måtte finde ud af at løse problemet ved indgåelse af
bilaterale aftaler. I campingsagerne er der kontakt med Tyskland for at få afklaret den dobbelte
betaling af moms, og der afventes Landsskatterettens afgørelse i en principiel sag.
Ad punkt 9a. Henstand ved betaling af skat af løbende ydelse
Birthe Boisen, International Transport Danmark, forespurgte, om der ikke i skattelovgivningen bør
indføres en hjemmel til at anmode om henstand med betaling af skatten på en løbende ydelse i til-
fælde, hvor SKAT efter udløbet af selvangivelsesfristen har forhøjet en skattepligtig løbende ydelse.
Marianne Sigetty oplyste, at Skatteministeriet er opmærksomt på problemstillingen og tilkendegav
samtidig, at der nok skal komme en tilbagemelding herpå.
Ad punkt 10a. EU-forslag til revision af energibeskatningsdirektiv
Katrine B. Bargisen ønskede status på EU forslag til revision af energibeskatningsdirektivet.
Hans Larsen oplyste, at der ikke er sket noget nyt, men henviste til, at regeringens foreløbige generelle
holdning er, at Danmark støtter forslaget, der indebærer bedre konkurrencevilkår for dansk erhverv.
Ad punkt 10b. Transportafgifter og betalingsring væk
Katrine B. Bargisen ønskede status på udmelding vedrørende transportafgifter og betalingsring.
Klaus Ø. Jensen oplyste, at ressortansvaret ligger i Transportministeriet. Afgiften er dog en skat,
hvorfor Skatteministeriet leverer lovteknisk bistand til Transportministeriet.
Ad punkt 10c. Afgift på tilsat sukker i fødevarer – hvilken model, produktportefølje og
sats/satser overvejes
Katrine B. Bargisen havde udbedt sig oplysninger til dette punkt.
Susanne Reinholdt Andersen oplyste, at lovforslaget fremsættes i 2012. Man har p.t. ikke lagt sig
fast på model m.v. Selve arbejdet på lovforslaget tages der fat på efter nytår.
Ad punkt 10d. Forhøjelse af NOx-afgiften
Katrine B. Bargisen forespurgte til, hvilke tanker man gør sig om de brancher, der bliver ramt
hårdt af øget afgift og målerkrav.
Lene Henningsen svarede, at de største betalere af afgiften vil være energitunge virksomheder,
der producerer el og varme. I svar til Folketinget har Skatteministeriet i øvrigt oplyst, at belast-
ningen af gartnerier er ca. 10 mio. kr. på årsbasis før adfærdsændringer, og at belastningen pr.
beskæftiget udgør 2.500 kr.
Ad punkt 10e. Indeksering af punktafgifter
Katrine B. Bargisen ønskede en orientering vedrørende indekseringsforslaget, der er en del af den
samlede finanslovpakke, specielt med fokus på hvilke afgifter, der bliver omfattet af indekseringsfor-
slaget.
UKS Side 577
U
K
S
Lene Henningsen oplyste, at der med lovforslaget indføres en kompenserende indeksering af satserne
i brændstofforbrugsafgiftsloven, forbrugsafgiftsloven, vandafgiftsloven og vægtafgiftsloven med hen-
holdsvis 4,6 pct. i 2012 og 4,35 pct. i 2013. Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Ændringerne i de løbende bilafgifter (vægtafgiften og brændstofforbrugsafgiften) omfatter primært
personbiler. Derudover reguleres vægtafgiften for ældre varebiler samt brændstofforbrugsafgift for
nye varebiler. Forbrugsafgifterne er afgifter på glødelamper, kaffe, te, kaffe og te-erstatninger, ciga-
retpapir og snus og skrå.
Desuden foreslås en omlægning af drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven til et bidrag i lov om
afgift af ledningsført vand. I dag opkræves der via drikkevandsafgiften et bidrag, der har til formål
bl.a. at finansiere opgaverne med kortlægning af grundvandet. Denne finansiering via drikkevandsaf-
giften planlægges ophævet, og i stedet indføres et bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. m3 i
lov om afgift af ledningsført vand frem til 2017.
Med reguleringerne opnås et merprovenu på 360 mio. kr. i 2012 og 720 mio. kr. i 2013. Provenuet fra
omlægningen af vandafgiften på 185 mio. kr. øremærkes til samme formål som drikkevandsafgiften.
Ad punkt 10f. Øget åbenhed og øget beskatning af multinationale selskaber - konkret udform-
ning af øget åbenhed
Punktet er behandlet under dagsordenens punkt 5c, hvortil henvises.
Ad punkt 11a. Fedtafgift – foreløbige erfaringer, evalueringsredskaber, serviceeftersyn i
2012?
Punktet er behandlet under dagsordenens punkt 5f, hvortil henvises.
Ad punkt 11b. Multimedieskat ctr. skat af fri telefon – provenuforskel og antal skatteydere
2012
Punktet er behandlet under dagsordenens punkt 6b, hvortil henvises.
Ad punkt 11c. Punktafgifter - status og tidsperspektiv for analysearbejdet vedr. ”opryd-
ning” i punktafgifter
Bo Sandberg ønskede status på dette punkt. Susanne Reinholdt Andersen oplyste hertil, at ana-
lysearbejdet først påbegyndes i 2012.
Ad punkt 11d. AMBI-sagen – frister for at gøre krav gældende
Punktet er behandlet under dagsordenens punkt 8d, hvortil henvises.
Ad punkt 11e. Afgift på reklametryksager
Punktet er behandlet under dagsordenens punkt 4b, hvortil henvises.
Ad punkt 11f. Compliancerapport 2011 (indkomståret 2008)
Bo Sandberg ønskede status for dette arbejde, idet rapporten var meldt afsluttet på mødet den
22. september 2011, og at der blot manglede en ny minister til at stå på mål for rapportens kon-
klusioner.
Niels Anker Jørgensen meddelte, at compliancerapporten er blevet nedprioriteret i forhold til
gennemførelse af finanslov 2011. Niels Anker Jørgensen fremkom dog med nogle hovedresul-
tater af rapporten.
UKS Side 578
U
K
S
Rapporten viser, at skattegabet for så vidt angår borgerdelen er faldet fra 1,6 mia. i 2006 til 1,1
mia. i 2008. Denne positive udvikling tilskrives bl.a. dels vores processer, dels 3-parts-
indberetninger. Det går således den rigtige vej. Udeståender på borgerdelen kommer især fra
aktieområdet samt andre typer af investeringer, idet disse områder er svære at forstå for borger-
ne.
Til gengæld viser rapporten, at det for så vidt angår virksomhedsdelen går den forkerte vej. Her
udgør skattegabet nu 8,4 mia. Dertil kommer 3 mia. på momsen. Det er især skattedelen der er
steget. Niels Anker Jørgensen oplyste, at 52 pct. af de regnskaber, der bliver gennemgået, er
fejlbehæftet. I 90 pct. af sagerne er der tale om ukendskab til reglerne samt sjusk og fejl i bog-
føringen. Den grundlæggende regnskabskvalitet er således ikke særlig imponerende. Det kan til
måske tilskrives, at Danmark er et land med mange små virksomheder, der selv står for bogfø-
ringen. Det er således en af udfordringerne, at det grundlæggende regelkendskab skal forbed-
res. En del af den negative udvikling menes at kunne tilskrives krisen. Indsatsmæssigt vil der
være fokus på virksomhedsområdet.
På forespørgsel fra John Bygholm oplystes, at arbejdet med compliancerapport for indkomst-
året 2010 er igangsat.
Ad punkt 11g. Energiforhandlingerne – skatte- og afgiftsmæssige implikationer
Bo Sandberg ønskede status.
Lene Henningsen orienterede om, at energiforhandlingerne kører i regi af Klima- og Energimini-
steriet. Regeringens energiudspil er offentliggjort. Det samlede finansieringsbehov for regerin-
gens energiudspil udgør i 2012 0,3 mia. kr. og stiger op til 5,6 mia. kr. i 2020.
Ad punkt 11h. Grænsehandel – provenuskøn - anvendes samme elasticiteter som i 2010?
Bo Sandberg ønskede en redegørelse for, om der i provenuskønnet er anvendt de samme elastici-
teter som i Skatteministeriets grænsehandelsrapport 2010. Dette kunne Lene Henningsen svare
bekræftende på, idet provenuberegningerne ved grænsehandel og som de kommer til udryk i lov-
forslag 33 (om forslag til afgiftsforhøjelser på chokolade, sukkervarer, is, sodavand, tobak, øl og
vin) tager afsæt i Status over grænsehandel fra maj 2010. Det eneste, der er opdateret med nye
priser m.v., er provenuberegningerne vedrørende forhøjelse af tobaksafgifterne.
Bo Sandberg kunne ikke få tallene til at passe, og henviste til Skatteministerens svar af 7. de-
cember 2011 (på spørgsmål 33 af 2. december 201). Lene Henningsens var ikke bekendt med det
pågældende svar, men ville undersøge det.
Ad punkt 11i. Høringsfrister ad skatteforslag ad Finanslov 2012
Bo Sandberg ønskede en vurdering af, om høringsfristerne for de skattemæssige elementer af fi-
nanslov 2012 harmonerer med regeringsgrundlagets formuleringer for god regeringsførelse.
Kaj-Henrik Ludolph bemærkede, at det rigtig nok fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen i tæt
samarbejde med Folketinget vil sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, men at der også
skal være mulighed for at dispensation, så man i særlige tilfælde kan have meget kort høringsfrist. Så-
danne særlige situationer kan opstå i forbindelse med f.eks. finanslovsforlig, og netop i forbindelse
med finanslovsforhandlingerne har der været en meget kort høringsfrist på lovforslagene, fordi det har
været nødvendigt, for at lovforslagene kan nå at blive vedtaget inden årets udgang.
UKS Side 579
U
K
S
Ad punkt 11j. Boligjobordning/servicefradrag – statistik
Punktet er behandlet under dagsordenens punkt 6a, hvortil henvises.
Ad punkt 12. Eventuelt
Bo Sandberg nævnte, at kapitalafkastsatsen er beregnet på et forkert grundlag og dermed er ble-
vet for høj. Jens Drejer svarede, at et styresignal, hvor retningslinjerne for genoptagelse af skat-
teansættelser som følge af, at kapitalafkastsatsen i en årrække har været fastsat for højt, er under
udarbejdelse. Der henvises til SKM2011.810.SKAT af 14. december 2011.
Leif Marstand oplyste, at det er hensigten, at www.SKM.dk lukkes ned og flyttes over på
www.Skat.dk. Dato herfor er endnu ikke fastlagt.
John Bygholm nævnte afslutningsvis en konkret sag, hvor skatteyder ikke havde fået indsendt
oplysning om besiddelse af børsnoterede aktier, og dermed havde mistet retten til tabsfradrag.
UKS Side 580
U
K
S
~
5KATrEMll'\l15TERIET
Journalnummer: 2011-712-0082 og0083
Forelæggeb,e for skatteministeren
Anledning: Med henblik på underskrift: Ny kildeskattebekendtgørelse og indberetningsbe-
kendtgørelse.
Frist PL: 13/12-2011
Frist ekstern: Ui/12-2011, kl. 12.00
Sagen kort: Du hur tidligere fået forelagt en ny kildeskattebekendtgørelse og en ny bekendt-
gørelse om indbctetningspligter m.v. efter skattekontrolloven med henblik på ekstern horing.
Høringen er nu gennemført, og bekendtgørelserne forelægges med henblik på din underskrift.
Hørinucn
Høringssvarene vedlægges.
De fleste horingssvar går ud på, al der ikke er nogen kommentarer til bekcndtgorclscrnc.
I de fleste af de høringssvar, hvor der er bemærkninger Lil bckendtgorelscrnc, er bemærknin-
gerne af teknisk karakter. Alle onskcrnc om ændringer afdenne kuroklcr, er imødekommet og
indarbcjdel i bekendtgorelscme. Ingen af disse ændringer kan karakteriseres som kunlruvt:rsi-
clle.
Enkelte høringssvnr h:1r ikke kunnet imndekommes, da en imødekommelse ville kræve lov-
ændring, eller at sundhedsforsikringsdelen i L 31 blev opgivet Disse høringssvar er:
Dl knytter en bemærkning til betalingsfristen for udbytteskat for noterede selskaber. Denne
problemstilling vedrører lovgivningen og ikke bekendtgørelserne, Hvis der skal gøres noget
for at løse problemerne, vil det dermed kræve lovændring. Høringssvaret har derfor ikke givel
anledning til ændring af bekendtgørelserne, men problemstillingen vil hlive undersrigl næm,e-
re.
Fannakonomforeningen kritiserer beskatningen af sundhcdsbehandlingcr og sundhedsforsik-
ringer, som er en del af LJ.1.
Andre ændringer i bekendtgørelserne
Udover rent tekniske ændringer, som omlalt:s uvt:nfur, er 1,lt:r foretaget ændringer som folge af
ændringsforslag til L 31.
UKS Side 581
U
K
S
Der er stillet et .cndringsforslag til L 31, som bevirker, at forsikringsselskabet eller pensions-
kassen skal indberette om præmier til sundhedsforsikringer, hvis forsikringerne udgør en ikke
adskilt del af en pensionsordning. Som opfølgning på dette er kildcskattcbckendtgorelscn æn-
dret, så sådanne præmier ikke skal være A-indkomst, og indberetningsbekendtgørelsen er æn-
dret, så indberetningen om de pågældende præmier ikke skal foretages af arbejdsgiveren.
Samlet indebærer ændringsforslaget til L 31 og ændringerne nf bekendtgorclserne, at de på-
gæl<lemlc forsikringspræmii:r bchamllcs hdt på sauum: m~dc som præmier til gruppelivsfor-
sikringer, som er en ikke adskilt del afen pensionsordning.
Indstilling: At du underskiver bekendtgørelserne.
Presseinitiativ m.v.: Ingen .../c::}.J.,, ~ _
Sagsbehandler: 9. december 2011~~~~
/4 . ./.., ·7 , ,/
Godkl'ndt af: , /,,i·rl'l:,?.!1-1. c?/r~<
\ .
• ' I
::ODMA',CAPTl,\\hllp"lfl 47.29.70.41 tkcap I0p/DOK601338
I
I
!
I '
Sid<-2
UKS Side 582
U
K
S
BEK nr 5 af 5/ / Historisk Udskriftsdato: . januar 9
Ministerium: Skatteministeriet
Journalnummer: Skattemin., j.nr. - -
Senere ændringer til forskriften
BEK nr af / /
BEK nr af / /
BEK nr af / /
BEK nr af / /
BEK nr af / /
Bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven
I medfør af § 3 C, stk. 2, § 6 C, stk. 2, § 6 E, stk. 1, § 7, stk. 5, § 7 A, stk. 2 og 3, § 7 B, stk. 5, § 7 C,
stk. 3, § 7 D, stk. 2, § 7 F, stk. 3, § 7 G, stk. 3, § 7 H, stk. 2, § 7 J, § 8 A, stk. 3, § 8 B, stk. 1, 3 og 5, § 8 E,
§ 8 F, stk. 1 og 3, § 8 H, stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 J, stk. 1, 2 og 4, § 8 K, stk. 2, § 8 N, stk. 2, § 8 P, stk. 3 og 4,
§ 8 Q, stk. 3, § 8 R, stk. 1, § 8 T, stk. 3, § 8 U, stk. 3, § 8 V, stk. 3, § 8 X, stk. 6, § 8 Æ, stk. 3, § 8 Ø,
stk. 3, § 9 A, stk. 5, § 9 B, stk. 6, § 10, stk. 6, § 10 A, stk. 5-7, § 10 B, stk. 1-4, § 10 C, § 11 B, stk. 2 og 9,
§ 11 G, stk. 4, og § 11 H, stk. 2, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som
ændret ved lov nr. 1560 af 21. december 2010, i medfør af § 4, stk. 6, i lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister, som ændret ved lov nr. 527 af 17. juni 2008 og i medfør af § 3, stk. 5-7, i lov nr. 286 af
9. juni 1977 om ændring af skattekontrolloven (Kontrol med renteindtægter i pengeinstitutter m.v. og med
obligationsrenter m.v.), fastsættes:
Kapitel 1
Fælles bestemmelser
Indberetningspligtige
§ 1. Indberetningspligten m.v. efter skattekontrollovens § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 H, § 7 J, § 8 B, § 8
E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 X, § 8 Æ, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 11 G påhviler
fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet eller som driver virksomhed fra et fast
driftssted her i landet. De i § 5 nævnte er ikke indberetningspligtige.
Stk. 2. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 H påhviler dog ikke fysiske personer, som har
ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens § 7 Q, stk. 1,
nr. 2, såfremt de pågældende ikke i øvrigt er indberetningspligtige efter stk. 1.
Registrering
§ 2. Indberetningspligtige efter skattekontrollovens § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P,
§ 8 Q, § 8 S, § 8 T, § 8 U, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, stk. 1, § 10, § 10 A, § 10 B som anført i § 51 i denne
bekendtgørelse eller § 11 G skal senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden foretage anmeldelse
herom til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 2. Anmeldelsen kan enten foretages på en særlig blanket, der kan rekvireres hos told- og skattefor‐
valtningen, eller elektronisk efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning.
Stk. 3. Tvivl om, hvorvidt en virksomhed er omfattet af en indberetningspligt, fritager ikke for anmel‐
delse. Anmeldelsen skal i disse tilfælde vedlægges en redegørelse for den anmeldelsespligtiges virksom‐
hed, hvorefter told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om registrering.
Stk. 4. Ved anmeldelsen skal den indberetningspligtige give oplysning om:
1
UKS Side 583
U
K
S
1) Navn, adresse og hjemstedskommune.
2) Den indberetningspligtiges nummer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-nr.). Har den indberet‐
ningspligtige ikke et CVR-nr., oplyses registreringsnummer i told- og skatteforvaltningens Erhvervs‐
system (SE-nr.).
3) Dato for indberetningspligtens indtræden.
4) Karakteren af indberetningspligten.
Stk. 5. Er den indberetningspligtige hverken registreret med CVR-nr. eller SE-nr., foretages en registre‐
ring i et af disse registre.
Stk. 6. Efter registreringen sender told- og skatteforvaltningen et registreringsbevis indeholdende de re‐
gistrerede oplysninger til den indberetningspligtige.
Stk. 7. Indtræder der efter registreringen ændring i de meddelte oplysninger, herunder ophør af indberet‐
ningspligt, eller konstateres der fejl i de registrerede oplysninger, skal den indberetningspligtige give told-
og skatteforvaltningen skriftlig meddelelse herom inden 8 dage efter, at ændringen er sket, eller fejlen
konstateret. Told- og Skatteforvaltningen fremsender herefter et nyt registreringsbevis - ved ophør af ind‐
beretningspligt gives der meddelelse om, at ophøret er registreret.
Stk. 8. Formidlere af handler med værdipapirer, som efter aftale med overdrageren eller erhververen af
værdipapirerne foretager indberetning efter skattekontrollovens § 11 H, skal senest 8 dage efter indgåel‐
sen af den første aftale om indberetning foretage anmeldelse herom til told- og skatteforvaltningen. Reg‐
lerne i stk. 2 og 4-7 finder tilsvarende anvendelse, idet aftaler om indberetning ved anvendelsen af disse
regler sidestilles med indberetningspligt.
Indberetning
§ 3. Indberetning efter skattekontrollovens § 7 F, § 7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,
§ 8 U, § 8 X, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A, § 10 B eller § 11 G foretages til told- og skatteforvaltnin‐
gen.
Stk. 2. Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der begrunder indberetnings‐
pligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger indsendes inden 10 dage.
Stk. 3. Indberetningen foretages elektronisk efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning.
Stk. 4. Den indberetningspligtige kan i stedet for den i stk. 3 nævnte form vælge at foretage indberetnin‐
gen på særlige blanketter, der kan rekvireres hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5. Indberetningen foretages i danske kroner. Omregningen til danske kroner foretages efter dags‐
kursen på retserhvervelsestidspunktet.
Identifikation af den skattepligtige m.v.
§ 4. Den, hvorom indberetning skal foretages efter § 7 G, § 7 H, § 8 B, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T,
§ 8 U, § 8 V, § 8 Æ, § 8 Ø, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B, skal til brug for indberetningen oplyse den
indberetningspligtige om navn, adresse - ved udenlandsk adresse tillige hjemland - og personnummer
(CPR-nr.). Har den pågældende ikke CPR-nr., men CVR-nr., oplyses CVR-nr. Har den pågældende hver‐
ken CPR- eller CVR-nr., oplyses SE-nr. Har den pågældende heller ikke SE-nr., oplyses i stedet fødsels‐
dato. Pligt til at oplyse om sin identitet i henhold til skattekontollovens § 9 B gælder dog ikke den, der
modtager udbytte fra en aktie m.v., som nævnt i skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, og som følge af selska‐
bsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v., jf. skatte‐
kontrollovens § 9 B, stk. 5. I stedet skal identiteten af den, udbetalingen sker til, oplyses, jf. stk. 3, 1. pkt.
Den, hvorom indberetning skal foretages efter skattekontrollovens § 8 X, skal tillige give den indberet‐
ningspligtige de yderligere oplysninger, som er nævnt i denne bestemmelse.
Stk. 2. For selskaber, fonde, foreninger, dødsboer og lignende, der hverken har CPR-nr., CVR-nr., SE-
nr., eller eventuelt TIN-nr. for personer, hvorom der skal foretages indberetning efter skattekontrollovens
(Historisk)
2
UKS Side 584
U
K
S
§ 8 X, afgives identifikationsoplysningerne om formanden eller en anden person, der er berettiget til at
handle på vegne af den, hvorom indberetning skal foretages.
Stk. 3. Kan det ikke afklares ved etableringen af et retsforhold, hvorom indberetning skal foretages,
hvem indberetningen skal foretages om, afgives de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger om den, som den
indberetningspligtige har etableret retsforholdet med. Når det er afklaret, hvem indberetningen skal fore‐
tages om, afgives identifikationsoplysningerne om denne.
Stk. 4. Den, hvorom indberetning skal foretages, skal underrette den indberetningspligtige om ændrin‐
ger i de afgivne identifikationsoplysninger inden 1 måned efter, at ændringen er sket.
Stk. 5. Ved afgivelse af identifikationsoplysninger skal der forevises fornøden legitimation.
Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan efter skriftlig anmodning meddele den indberetningspligtige de
identifikationsoplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, mod følgende gebyr,
jf. skattekontrollovens § 8 K, stk. 2:
1) For identifikation, uden anvendelse af EDB, af den individkreds, der søges oplysning om, betales et
grundgebyr på 440 kr., der samtidig dækker forespørgsler på op til 10 individer, og 35 kr. for hvert
individ derudover.
2) For identifikation, med anvendelse af EDB, af den individkreds, der søges oplysning om, betales et
grundgebyr på 3.450 kr., der samtidig dækker forespørgsler på op til 500 individer, og 6,25 kr. for
hvert påbegyndt 50 individer derudover.
Kongehuset og det diplomatiske korps m.v.
§ 5. Der skal ikke foretages indberetning om:
1) Kongen og dennes ægtefælle.
2) Medlemmer af det kongelige hus, som er børn af danske konger, eller for hvem der i henhold til
grundlovens § 11 er fastsat årpenge samt deres ægtefæller.
3) Dødsboer efter de under nr. 1 og 2 nævnte personer.
Stk. 2. Der skal heller ikke foretages indberetning om:
1) Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation.
2) Diplomatisk anmeldte personer, der er i besiddelse af det af Udenrigsministeriet udstedte identitets‐
kort for diplomater (rødt kort).
3) Administrativt og teknisk personale samt tjenestepersonale ved herværende diplomatiske repræsenta‐
tioner, når de pågældende ikke er danske statsborgere.
Stk. 3. Til dokumentation vedrørende de i stk. 2, nr. 3, nævnte personers status tjener det af Udenrigsmi‐
nisteriet udstedte grønne identitetskort.
Stk. 4. Reglerne i stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på det diplomatiske personales samt det ad‐
ministrative og tekniske personales familiemedlemmer, der hører til det nævnte personales husstand og
ikke er danske statsborgere.
Stk. 5. Reglerne i stk. 2 og 4 finder ikke anvendelse ved indberetning efter skattekontrollovens § 8 X.
Stk. 2 og 4 finder endvidere ikke anvendelse ved indberetning efter skattekontrollovens § 9 B eller § 10
A, for så vidt angår udbytte af investeringsforeningsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
Sameje
§ 6. Ejes et aktiv, hvorom der skal foretages indberetning efter skattekontrollovens § 8 H, § 8 Q, § 8 X,
§ 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B, i sameje mellem to, foretages indberetning om hver af disse med angivel‐
se af samejeforholdet. Består samejet mellem flere end to, foretages indberetning om en eller flere af sam‐
ejerne med angivelse af, at samejet omfatter flere end to. Indberetning som angivet i 1. og 2. pkt., skal
foretages, uanset om samejet er organiseret som et interessentskab eller lignende.
Stk. 2. Tilsvarende gælder låneforhold, hvorom indberetning skal foretages efter skattekontrollovens § 8
P eller § 8 Q.
(Historisk)
3
UKS Side 585
U
K
S
Pensionsordninger
§ 7. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H, § 8 Q, § 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B omfat‐
ter, med de af stk. 2 og § 31 følgende undtagelser, ikke følgende af pensionsbeskatningsloven omfattede
ordninger:
1) Rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A.
2) Opsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens §§ 12-14 A.
3) Indeksordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 15.
4) Selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni
1998.
5) Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse til formål (børneopspa‐
ringskonti), jf. § 51 i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i relation til indberetningspligten efter skattekontrollovens § 9 B eller § 10 A,
for så vidt angår udbytte af investeringsforeningsbeviser og aktier m.v. i danske selskaber m.v.
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved indberetning efter skattekontrollovens § 8 X.
Kapitel 2
Indberetning efter skattekontrollovens § 6 C (dødsboer)
§ 8. Efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 2, skal skifteretten løbende foretage indberetning til told- og
skatteforvaltningen om følgende forhold vedrørende hvert enkelt dødsbo, der behandles af skifteretten:
1) Identiteten af den indberetningspligtige skifteret.
2) Afdødes identitet som anvist i § 4, stk. 1.
3) Datoen for dødsfaldet.
4) Skiftesagsnummer (SKS. NR. ).
5) Om skifte efter afdøde sker her i landet.
6) Om der er mere end et bo efter afdøde.
7) Om afdøde var gift på dødstidspunktet. I givet fald oplyses ægtefællens identitet som anvist i § 4,
stk. 1.
8) Om boets behandlingsmåde oplyses:
a) Om boet er udlagt uden skiftebehandling, jf. dødsboskiftelovens kapitel 12.
b) Om boet er udlagt til en efterlevende ægtefælle, jf. dødsboskiftelovens kapitel 13.
c) Om boet er udleveret til uskiftet bo, jf. dødsboskiftelovens kapitel 14.
d) Om boet er udleveret til privat skifte, jf. dødsboskiftelovens kapitel 15, herunder om boet er udle‐
veret til forenklet privat skifte efter dødsboskiftelovens § 33 eller § 34.
e) Om boet behandles ved bobestyrer, jf. dødsboskiftelovens kapitel 16, herunder om boet anses for
insolvent på udleveringstidspunktet.
f) Om der er meddelt tilladelse til at skæringsdagen udskydes, jf. dødsboskiftelovens § 66, stk. 2.
g) Om der er meddelt tilladelse til, at opgørelse vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foreta‐
ges efter boets afslutning, jf. dødsboskiftelovens § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3.
9) Identiteten af den, der repræsenterer boet, hvis dette er udleveret til privat skifte eller til behandling
ved bobestyrer.
10) Identiteten af arvinger i boet, hvis det er udleveret til privat skifte, jf. dødsboskiftelovens § 25, stk. 1,
nr. l.
11) Opgørelse over aktiver og passiver pr. dødsdagen (åbningsstatus), når en sådan skal indgives til skif‐
teretten.
12) Om en efterlevende ægtefælle er eller f.eks. på grund af arveafkald bliver eneste arving, når der bort‐
ses fra arvinger efter testamente.
13) Om et afsluttet bo genoptages.
(Historisk)
4
UKS Side 586
U
K
S
Stk. 2. Sker der efterfølgende ændringer i oplysninger, der er indberettet efter stk. 1, herunder ændringer
af boets behandlingsmåde, skal ændringen meddeles told- og skatteforvaltningen.
Kapitel 3
Indhentelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 6 E (registersammenkøring)
§ 9. I det omfang det anses for at være af væsentlig betydning for opgørelse eller inddrivelse af skatter,
arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter, kan direktøren for told- og skatteforvaltningen bestemme, at de i
stk. 2 nævnte myndigheder skal afgive nærmere angivne oplysninger i elektronisk form til told- og skatte‐
forvaltningen til brug for registersamkøring. Oplysninger som nævnt i persondatalovens § 7 og 8 om en‐
keltpersons rent private forhold kan ikke kræves.
Stk. 2. Bemyndigelsen omfatter følgende myndigheder:
1) Arbejdstilsynet.
2) Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
3) Departementet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
4) NaturErhvervstyrelsen.
5) Fødevarestyrelsen.
6) Udlændingeservice.
Kapitel 4
Indberetning efter skattekontrollovens § 7 (oplysninger om A-indkomst, arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst m.v.)
§ 10. Indberetning af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst samt andre oplysninger
om den pågældende indkomst og om beløb indeholdt heri, jf. skattekontrollovens § 7, stk. 2, foretages
ved indberetningen vedrørende den måned, hvori den pågældende indkomst indkomstbeskattes efter reg‐
lerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 21-23.
Stk. 2. Indberetningen af skatteperioden vedrørende A-skatten og arbejdsmarkedsbidraget, jf. skattekon‐
trollovens § 7, stk. 2, nr. 4, sker ved indberetning af de oplysninger, der er nødvendige for at henføre ind‐
komsten til den skatteperiode, hvor den pågældende indkomst indkomstbeskattes og pålægges arbejds‐
markedsbidrag efter reglerne i kildeskattebekendtgørelsens §§ 21-23.
Stk. 3. Indberetning efter skattekontrollovens § 7, stk. 2, nr. 2, foretages ved indberetning af hver af føl‐
gende beløb, som indgår i den indberettede udbetaling eller godskrivning:
1) Feriegodtgørelse.
2) Opsparing til søgnehelligdagsbetaling.
3) Feriefridagsopsparing.
Stk. 4. Opsplitning mellem de i stk. 3, nr. 2 og 3, nævnte beløb kan dog undlades, såfremt en sådan
opsplitning ikke er mulig.
Stk. 5. Ved indberetning om A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse, skal indberetnin‐
gen indeholde oplysning herom.
Kapitel 5
Indberetning efter skattekontrollovens § 7 A (B-indkomster, tilskud og personalegoder)
§ 11. Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 1 og 2, skal indberetning foretages om følgende beløb m.v., i
det omfang beløbet m.v., ikke er A-indkomst:
1) Vederlag som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 1, bortset fra:
a) Vederlag for personbefordring.
b) Vederlag for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom.
(Historisk)
5
UKS Side 587
U
K
S
c) Vederlag, der ydes af en forening, for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie
virksomhed, når det samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ik‐
ke overstiger 1.500 kr.
d) Vederlag for sæddonation.
2) Vederlag som nævnt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 2.
3) Gaver og legatbeløb som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.
4) Gaver, godtgørelser og gratialer som nævnt i ligningslovens § 7 U.
5) Den del af gaver eller godtgørelser som nævnt ovenfor under nr. 4, der af en arbejdsgiver indbetales
på en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.
6) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3.
7) Erstatning for arbejdsindtægt.
8) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K. Indberetningspligten omfatter ikke ydelser i form af lega‐
ter, der indberettes efter skattekontrollovens § 7 B.
9) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retten skal beskattes
som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er
foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Vær‐
dien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af
et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter
eller afstår retten var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, påhviler indberetningsplig‐
ten det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet.
10) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættel‐
sesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller med‐
hjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28.
Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,
hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i
udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., på‐
hviler indberetningspligten det selskab, hvor erhververen er ansat m.m.
11) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som
led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs
bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det
selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på er‐
hvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det
selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., påhviler indberetningspligten det selskab, hvor
erhververen er ansat m.m.
12) Præmier og gevinster ydet af virksomheder i forbindelse med spil og konkurrencer som led i under‐
holdningsprogrammer i elektroniske medier, hvor præmier og gevinster ikke er afgiftspligtige efter
lov om afgifter af spil og gevinstens eller præmiens værdi overstiger 300 kr.
Stk. 2. Indberetningspligten efter stk. 1, nr. 2-4, 6 og 7, omfatter udover pengeydelser tillige naturalie‐
ydelser. Disse værdiansættes i indberetningen til markedsværdien.
Tilskud fra det offentlige
§ 12. Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 8, jf. § 7, stk. 3, skal alle ministerier, herunder de under
det enkelte ministerium henhørende statslige forvaltningsmyndigheder, månedligt foretage indberetning
til indkomstregisteret om ydede tilskud, der ikke skal indberettes til indkomstregistret efter andet rets‐
grundlag, uanset om modtageren skal beskattes af tilskuddet.
Stk. 2. Indberetning efter stk. 1 kan undlades om tilskud, der er formidlet af en forening, fond, institu‐
tion eller lignende, eller ydet til en forening.
(Historisk)
6
UKS Side 588
U
K
S
Personalegoder
§ 13. Efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal enhver, der som led i et ansættelses- eller aftalefor‐
hold eller som led i valg til en tillidspost i en kalendermåned har ydet skattepligtige fordele, omfattet af
ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, foretage indberetning herom til indkomst‐
registeret, jf. dog stk. 4. Indberetning om følgende goder skal ske særskilt og med angivelse af art:
1) Fri kost og logi, som værdiansættes efter de normalværdier for kost og logi, der fastsættes af Skatterå‐
det.
2) Fri kost og logi i øvrigt.
3) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer,
der dækker de pågældende behandlinger, jf. dog stk. 4, nr. 9.
4) Fordele, som er nævnt i stk. 2, nr. 1, 2, og 4-7.
Stk. 2. Indberetningen skal foretages ved angivelse af godets skattepligtige værdi, jf. dog stk. 3. Værdi‐
en skal, hvis den skattemæssigt vedrører flere perioder, opgøres som det beløb, der efter en forholdsmæs‐
sig fordeling kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. Den skattepligtige værdi fastsættes
som udgangspunkt til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i
almindelig fri handel. Rabat på indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til
salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes i det omfang, rabatten overstiger avancen hos den
pågældende arbejdsgiver m.v. For bl.a. de følgende arter af fordele findes særlige regler for værdiansæt‐
telsen, idet opmærksomheden henledes på, at de under nr. 1, 7 og 8 nævnte fordele er A-indkomst:
1) Firmabil til rådighed for privat kørsel. Firmabil indberettes med den del af den årlige værdi, der føl‐
ger af bestemmelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henfø‐
res til den periode, indberetningen vedrører.
2) Helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under den værdi,
der følger af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 7-9. Indberetningen skal foretages af det forskelsbe‐
løb, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører. Skatterådet har fastsat skematiske
værdier for værdiansættelsen.
3) Opvarmning, elektricitet, vand og andre udgifter ved en helårsbolig, hvorom der skal foretages indbe‐
retning efter nr. 2, når udgiften er af en type, der normalt afholdes af en bruger (lejer). Godet indbe‐
rettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.
4) Sommerbolig til rådighed for privat brug indberettes med den del af værdien, der følger af bestem‐
melsen i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 5, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrø‐
rer.
5) Lystbåd til rådighed for privat brug. Lystbåd indberettes med den værdi, der følger af bestemmelsen i
ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 6, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.
6) Medie-/radiolicens m.v., indberettes med arbejdsgiverens faktiske udgift.
7) Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, indbe‐
rettes med den værdi efter ligningslovens § 16, stk. 12, som efter en forholdsmæssig fordeling kan
henføres til den periode, indberetningen vedrører.
8) Fri kost og logi, som omfattes af de normalværdier, Skatterådet har fastsat, indberettes med den nor‐
malværdi, som kan henføres til den periode, indberetningen vedrører.
9) Privat benyttelse af computer med tilbehør, jf. ligningslovens § 16, stk. 13, 2.-4., pkt., indberettes
med den værdi efter ligningslovens § 16, stk. 13, som efter en forholdsmæssig fordeling kan henføres
til den periode, indberetningen vedrører.
Stk. 3. Frikort til offentlig befordring indberettes uden angivelse af værdi.
Stk. 4. Undtaget fra indberetningspligten er:
1) Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 4. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af
sådanne goder overstiger grundbeløbet efter ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Indberetning skal dog
foretages, hvis den ansatte tildeles et enkelt gode, hvis værdi overstiger det nævnte grundbeløb.
(Historisk)
7
UKS Side 589
U
K
S
2) Goder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt., uanset om den samlede årlige tildeling af sådan‐
ne goder overstiger grundbeløbet efter denne bestemmelse.
3) Bonuspoint optjent i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger m.v.
4) Firmabørnehave og firmavuggestue til rådighed.
5) Privat benyttelse af goder, der stilles til rådighed af hensyn til arbejdet, uden at godet omfattes af
stk. 2, nr. 1-9, eller af ligningslovens § 16, stk. 3, 6. pkt.
6) Lejlighedsvis privat benyttelse af arbejdsredskaber m.v. uden at godet omfattes af stk. 2, nr. 1-9.
7) Privat benyttelse af arbejdsgiverbetalt parkeringsplads i tilknytning til arbejdspladsen.
8) Avis leveret på medarbejderens bopæl, som er tildelt medarbejderen uden lønnedgang, og som ikke er
omfattet af fritagelserne for indberetningspligt efter 1 eller 2.
9) Arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlinger m.v., og som efter af‐
tale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsord‐
ning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.
§ 14. Foretages der indberetning efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., skal oplysninger som
nævnt i § 13, stk. 1-3, vedrørende samme person indberettes samtidig med indberetningen efter § 7, stk. 1,
nr. 1, 1. pkt., af løn m.v. for den periode, oplysningerne vedrører.
Stk. 2. Skal der for en given periode ikke indberettes løn m.v. efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1,
1. pkt., skal oplysninger som nævnt i § 13, stk. 1-3, for den pågældende periode, indberettes på det tids‐
punkt, hvor oplysninger om løn m.v. efter skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 1, 1. pkt., for den pågældende
periode skulle være indberettet.
Kapitel 6
Indberetning efter skattekontrollovens § 7 B (legater m.v.)
§ 15. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 B omfatter ikke:
1) Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige af uddelingen efter § 1 eller § 2 i kildeskat‐
teloven.
2) Uddelinger til fysiske personer, hvis uddelingen efter § 7, nr. 22 eller 30, i ligningsloven ikke skal
medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.
3) Uddelinger til juridiske personer, hvis uddelingen ikke skal medregnes til modtagerens skattepligtige
indkomst.
Kapitel 7
Indberetning efter skattekontrollovens § 7 G (udlodning af dividende i konkursboer)
§ 16. Kuratorer kan undlade at foretage indberetning efter skattekontrollovens § 7 G om udlodning til
en statslig myndighed, til en region eller til en kommune.
Kapitel 8
Indberetning efter skattekontrollovens § 7 J (ansættelsesperiode, arbejdssted og løntimer)
§ 17. Enhver, der som led i sin virksomhed i en kalendermåned, har ydet vederlag for personligt arbejde
i tjenesteforhold skal efter skattekontrollovens § 7 J indberette oplysninger til indkomstregisteret om føl‐
gende:
1) Den periode, den pågældende har været ansat. Indberetningen sker ved angivelse ansættelsesdatoen i
forbindelse med ansættelse og fratrædelsesdatoen ved fratrædelse.
2) Den virksomhed og produktionsenhed, den pågældende er tilknyttet. Indberetningen sker ved angivel‐
se af den indberetningspligtiges CVR-/SE-nummer samt nummeret på den eventuelle produktionsen‐
hed, den pågældende i væsentligst omfang har været tilknyttet i den periode, indberetningen vedrører,
såfremt virksomheden m.v. har flere produktionsenheder. Hvis den pågældende udfører sit arbejde på
(Historisk)
8
UKS Side 590
U
K
S
et andet sted end den pågældende virksomhed eller produktionsenhed, angives dette ved krydsmarke‐
ring.
3) Løntimer, som defineret i skattekontrollovens § 7 J, 2. pkt.
Stk. 2. Foretages der indberetning efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., skal oplysninger
som nævnt i stk. 1 vedrørende den pågældende, indberettes samtidig med indberetningen efter § 7, stk. 1,
nr. 1, 1. pkt., af løn m.v. for den periode, oplysningerne vedrører.
Stk. 3. Skal der for en given periode ikke indberettes løn m.v., efter skattekontrollovens § 7, stk. 1, nr. 1,
1. pkt., skal oplysninger som nævnt i stk. 1 for den pågældende periode, indberettes på det tidspunkt, hvor
oplysninger om løn m.v. efter skattekontrollovens § 7, stk.1, nr. 1, 1. pkt., for den pågældende periode
skulle være indberettet.
Kapitel 9
Indberetning m.v. efter skattekontrollovens § 8 B (pensionsordninger - forsikringsselskaber m.v.)
Afsnit I-ordninger
§ 18. Forsikringsselskaber skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger, jf. dog
stk. 2, om pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. dog stk. 2, nr. 6, 2.
led. Det samme gælder pensionskasser m.v., som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, eller
godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 6 (i det følgende betegnet pensionskasser). Det samme gæl‐
der endvidere ATP for så vidt angår supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b - 33 e i
lov om social pension.
Stk. 2. Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående
kalenderår:
1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4.
3) Forsikringspolicens litra og nummer henholdsvis medlemmets nummer i pensionskassen, hvis num‐
meret er forskelligt fra medlemmets CPR-nr. For udenlandske ordninger godkendt af told- og skatte‐
forvaltningen oplyses endvidere ordningsnummer.
4) Ordningens betegnelse efter bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger.
5) Om ordningen er led i et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. pensions‐
beskatningslovens § 19.
6) Størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag; for ordninger, der er led i ansættelsesforhold,
størrelsen af de samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter pensi‐
onsbeskatningslovens § 19.
7) Er der på et tidspunkt foretaget en disposition som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3,
nr. 2, oplyses særskilt identiteten, jf. § 4, af den ægtefælle, der er udloddet til, med en markering af,
at denne disposition er foretaget. I disse tilfælde gives tillige særskilt oplysninger som nævnt i nr.
2-6.
8) Er der foretaget en disposition som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3, nr. 3, oplyses
særskilt for det år, hvori dispositionen er foretaget, identiteten, jf. § 4, af den ægtefælle, der er udlod‐
det til, med en markering af, at denne disposition er foretaget. I disse tilfælde gives tillige særskilt
oplysninger som nævnt i nr. 2-6.
9) Tilbagebetaling eller overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, og § 22A, stk.
1, og tilbagebetaling efter § 22, stk. 1.
10) Præmier og bidrag overført fra en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens ka‐
pitel 1, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, og § 22 A stk. 1.
(Historisk)
9
UKS Side 591
U
K
S
Stk. 3. Indberetning efter stk. 2, nr. 9 og 10, skal ske senest 1 måned efter, at tilbagebetalingen eller
overførslen har fundet sted, når tilbagebetalingen eller overførslen finder sted efter udløbet af det ind‐
komstår, hvori det tilbagebetalte eller overførte beløb er indbetalt på pensionsordningen.
Stk. 4. Omfatter pensionsordningen flere af følgende pensionsordninger, skal indberetning foretages om
hver form:
1) Pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter.
2) Ophørende livrenter.
3) Rateforsikring i pensionsøjemed.
4) Kapitalforsikring i pensionsøjemed, herunder invalidesum.
5) Indeksordning.
Stk. 5. Vedrørende pensionsordninger med løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter, der ik‐
ke er led i en pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. dog nedenfor under nr. 3, 2.
pkt., og nr. 4, skal indberetningen tillige omfatte oplysninger om følgende forhold vedrørende det foregå‐
ende kalenderår:
1) Kapitalindskud eller aftale om en indbetalingsperiode, der er mindre end 10 år, eller aftale om årlige
præmier og bidrag, der ikke er lige store over en 10-års periode, jf. dog om pristalsregulering i pensi‐
onsbeskatningslovens § 18, stk. 6.
2) Oprettelse af tillæg eller forhøjelse af indbetalingerne ud over pristalsregulering, når den aftalte ind‐
betalingsperiode for tillægget eller forhøjelsen er under 10 år.
3) Nedsættelse eller ophør af indbetalingerne før den aftalte indbetalingsperiodes udløb, når indbetalin‐
gerne til ordningen er foretaget i mindre end 10 år. Herunder nedsættelse eller ophør i en ordning, der
er ændret fra at være en ordning i et ansættelsesforhold til at være en ordning uden for et ansættelses‐
forhold eller omvendt, samt nedsættelse eller ophør i en ordning, der før den 18. februar 1992 er valgt
henført til beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 50.
4) Fortsættelse i et ansættelsesforhold af en ordning, der hidtil har været en pensionsordning uden for et
ansættelsesforhold.
5) Fortsættelse uden for et ansættelsesforhold af en ordning, der hidtil har været en pensionsordning i et
ansættelsesforhold.
6) Fortsættelse af en tidligere rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed eller ophørende livrente,
der er oprettet senest den 21. april 2009, jf. § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.
7) Fortsættelse af en tidligere rateforsikring, rateopsparing i pensionsøjemed eller ophørende livrente der
er oprettet i perioden 22. april 2009 – 31. december 2009, jf. § 3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj 2009.
Stk. 6. Om hvilende ordninger, skal følgende oplysninger indberettes om den enkelte ordning indtil det
år, hvor ejeren henholdsvis pensionskassemedlemmet fylder 66 år:
1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4.
3) Ordningens litra og nummer henholdsvis medlemmets nummer i pensionskassen, hvis nummeret er
forskelligt fra CPR-nr.
4) Ordningens betegnelse.
Bidrag til supplerende engangsydelser
§ 19. Pensionskasser som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29 A skal efter skattekontrollovens § 8
B foretage årlige indberetninger om bidrag, der er medgået til finansiering af supplerende engangsydelser
som nævnt i bestemmelsen.
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte de i § 18 stk. 2, nr. 1-4, nævnte oplysninger, samt oplysning om
størrelsen af det samlede bidrag til engangsydelsen for det enkelte medlem.
(Historisk)
10
UKS Side 592
U
K
S
Overførsler
§ 20. Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6, nævnte
tilfælde, af en pensionsordning med løbende udbetalinger eller af en rateforsikring i pensionsøjemed, skal
det afgivende forsikringsselskab eller den afgivende pensionskasse efter skattekontrollovens § 8 B give
det modtagende pensionsinstitut meddelelse om, at overførslen er foretaget efter pensionsbeskatningslo‐
vens §§ 41-43.
Stk. 2. Det modtagende institut skal, hvor der er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger,
bortset fra en ophørende livrente, der ikke er led i en ordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager,
jf. dog § 18, stk. 5, nr. 3, 2. pkt., foretage indberetning som nævnt i § 18, stk. 5, nr. 2 og 3, såfremt der
sker forhøjelse, nedsættelse eller ophør af indbetalingerne i forbindelse med overførslen.
Afsnit II-ordninger
§ 21. Forsikringsselskaber skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om ejer‐
forhold til opsparings- og forsikringsordninger, der alene har familieforsørgelse til formål (børneopspa‐
ringskonti), jf. § 51 i pensionsbeskatningsloven.
Stk. 2. Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående
kalenderår:
1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Ejerens identitet, jf. § 4.
3) Policens litra og nummer.
Stk. 3. Indberetning om ordningen skal foretages til og med det år, hvor bindingsperioden udløber.
§ 22. Forsikringsselskaber skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage indberetning om indbetaling af
præmier og indskud til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 49 i det forudgående kalenderår.
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:
1) Forsikringsselskabets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Identiteten af den, indberetningen vedrører, efter reglerne i § 4.
3) Forsikringsordningens art.
4) Størrelsen af kalenderårets samlede indbetalte præmier og indskud.
Afsnit II A-ordninger
§ 23. Forsikringsselskaber, pensionskasser m.v. skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige ind‐
beretninger om livsforsikringer og pensionskasseordninger m.v., som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 53 A, stk. 1, bortset fra de i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, nævnte forsikringer.
Stk. 2. Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående
kalenderår:
1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4. Efter ejerens henholdsvis medlem‐
mets død identiteten på den, der efter policen mv. er indsat som berettiget til udbetaling af forsikrin‐
gen. Hvis en sådan berettiget ikke findes, indberettes afdødes identitet.
3) Policens henholdsvis kontoens litra og nummer. For udenlandske ordninger godkendt af told- og skat‐
teforvaltningen oplyses ordningsnummer.
4) Ordningens kapitalværdi ved kalenderårets udløb.
5) Ordningens afkast.
Stk. 3. Indberetning skal ikke foretages om begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et
års indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger. Det er en betingelse, at ordningen ikke har
nogen kapitalværdistigning, og at afkastet stedse er negativt.
(Historisk)
11
UKS Side 593
U
K
S
Gruppelivs- og sundhedsforsikringer
§ 24. Pensionskasser som nævnt i § 18, stk. 1, 2. pkt., skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årli‐
ge indberetninger om gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne. Tilsva‐
rende gælder forsikringsselskaber for så vidt angår gruppelivsforsikringer som nævnt i pensionsbeskat‐
ningslovens § 56, stk. 5.
Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede pensionskasser og forsikringsselskaber skal tillige foretage årlige indbe‐
retninger om skattepligtige arbejdsgiverbetalte præmier for forsikringer, der dækker sundhedsbehandlin‐
ger m.v., og som efter aftale mellem arbejdsgiver og en arbejdstager indgår som en ikke adskilt del af en
livsforsikringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19.
Stk. 3. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Ejerens henholdsvis pensionskassemedlemmets identitet, jf. § 4.
3) Størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den enkelte forsikrede.
Udbetalinger m.v.
§ 25. Forsikringsselskaber m.v. skal efter skattekontrollovens § 8 B foretage årlige indberetninger om
udbetalinger og om kapitalværdistigninger, der er indkomstskattepligtige for modtageren efter pensions‐
beskatningslovens § 24 eller § 53. Der skal endvidere foretages indberetning om tilbagebetaling af præ‐
mier til forsikringer, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, § 5 eller §§ 7-11 i tilfælde, hvor
tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse.
Stk. 2. Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående
kalenderår:
1) Pensionsinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Modtagerens identitet, jf. § 4.
3) Policens henholdsvis kontoens litra og nummer.
4) Ydelsens art (bonus, tilbagekøbsværdi, forudbetalt præmie, kapitalværdistigning eller lignende).
5) Størrelsen af de samlede udbetalinger.
6) Størrelsen af de samlede kapitalværdistigninger, der er tilskrevet.
7) Forsikringens kapitalværdi ved kalenderårets udløb.
Stk. 3. Består en udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, og § 32, stk. 1, af et beløb, der
er skatte- eller afgiftspligtigt, og et andet beløb, der er skatte- eller afgiftsfrit, skal indberetningen udover
oplysningerne som angivet i stk. 2 omfatte oplysninger om den skatte- eller afgiftspligtige del og den
skatte- eller afgiftsfrie del.
Tilsagnsordninger
§ 26. Forsikringsselskaber og pensionskasser skal efter skattekontrollovens § 8 B til brug for efterbe‐
skatning af tilsagnsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 19 C efter anmodning af told- og skatte‐
forvaltningen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. pensionsbeskatnings‐
lovens § 19 C, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3.
Kapitel 10
Oplysningspligt efter skattekontrollovens § 8 E (pensionsordninger - arbejdsgivere)
§ 27. Arbejdsgivere skal efter skattekontrollovens § 8 E til brug ved efterbeskatning af pensionsordnin‐
ger efter pensionsbeskatningslovens § 19 B efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen give medde‐
lelse om pensionsindbetalinger for ansatte eller tidligere ansatte, jf. pensionsbeskatningslovens § 19 B,
stk. 1, 2 og 4.
(Historisk)
12
UKS Side 594
U
K
S
Kapitel 11
Indberetning m.v. efter skattekontrollovens § 8 F (pensionsordninger - pengeinstitutter m.v.)
Afsnit I-ordninger
§ 28. Pengeinstitutter skal efter skattekontrollovens § 8 F foretage årlige indberetninger om pensions‐
ordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, jf. dog stk. 2, nr. 6, 2. led.
Stk. 2. Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående
kalenderår:
1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.
3) Kontoens nummer. For udenlandske ordninger godkendt af told- og skatteforvaltningen oplyses end‐
videre ordningsnummer.
4) Kontoens betegnelse efter bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger.
5) Om ordningen er led i et ansættelsesforhold mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. pensions‐
beskatningslovens § 19.
6) Størrelsen af de samlede indbetalinger til ordningen, for indeksordninger dog størrelsen af de samle‐
de forfaldne indbetalinger; for ordninger, der er led i ansættelsesforhold, størrelsen af de samlede
præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter pensionsbeskatningslovens
§ 19.
7) Dispositioner af den karakter, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 30-31, for så vidt pensi‐
onsinstituttet er bekendt med dispositionen.
8) Udlodninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2-4.
9) Er der på et tidspunkt foretaget en disposition som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3,
nr. 2, oplyses særskilt identiteten, jf. § 4, af den ægtefælle, der er udloddet til, med en markering af,
at denne disposition er foretaget. I disse tilfælde gives tillige særskilt oplysninger som nævnt i nr.
2-6.
10) Er der foretaget en disposition som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 3, nr. 3, oplyses
særskilt for det år, hvori dispositionen er foretaget, identiteten, jf. § 4, af den ægtefælle, der er udlod‐
det til, med en markering af, at denne disposition er foretaget. I disse tilfælde gives tillige særskilt
oplysninger som nævnt i nr. 2-6.
11) Udbetalinger eller overførsler efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2, og § 22 A, stk. 1,
og tilbagebetalinger efter § 22, stk. 1.
12) Indbetalinger overført fra en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel
1, jf. pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1 og 2.
13) Udbetalinger fra ordninger nævnt i pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 15 B, fra indekskontrak‐
ter og udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 25-28 og § 29.
Stk. 3. Indberetning efter stk. 2, nr. 11 og 12, skal ske senest 1 måned efter, at udbetalingen eller over‐
førslen har fundet sted, når tilbagebetalingen eller overførslen finder sted efter udløbet af det indkomstår,
hvori det tilbagebetalte eller overførte beløb er indbetalt på pensionsordningen.
Stk. 4. Består en udbetaling efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 4, og § 32, stk. 1, af et beløb, der
er skatte- og afgiftspligtigt, og et andet beløb, der er skatte- og afgiftsfrit, skal indberetningen udover op‐
lysningerne som angivet i stk. 2, omfatte oplysninger om den skatte- og afgiftspligtige del og den skatte-
og afgiftsfrie del.
Stk. 5. Det opgjorte skattepligtige beløb anvendes som grundlag for skatteindeholdelsen under den op‐
hørende livrentes eller ratepensionens udbetalingsforløb samt i restlevetiden for pensionsordninger med
løbende udbetalinger, bortset fra ophørende livrenter.
Stk. 6. Om hvilende ordninger skal følgende oplysninger indberettes om den enkelte ordning:
1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
(Historisk)
13
UKS Side 595
U
K
S
2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.
3) Kontoens nummer.
4) Kontoens betegnelse.
Overførsler
§ 29. Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 4-6, nævnte
tilfælde, af en rateopsparing i pensionsøjemed, skal det afgivende pengeinstitut efter skattekontrollovens
§ 8 F give det modtagende pensionsinstitut meddelelse om, at overførslen er foretaget efter pensionsbe‐
skatningslovens §§ 41-43.
Indekskontrakter
§ 30. Pengeinstitutter skal efter skattekontrollovens § 8 F foretage årlige indberetninger om indekskon‐
trakter, hvor indbetalingerne på kontrakten ikke er foretaget inden udløbet af den i lov om pristalsregule‐
ret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing fastsatte respittid.
Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:
1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. § 2.
2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.
3) Kontoens nummer.
4) Kontraktens eller kontrakternes oprettelsesår.
5) Antallet af uopfyldte kontrakter og størrelsen af de årligt forfaldne indbetalinger herpå, hvis manglen‐
de betaling har medført, at kontrakten (kontrakterne) blev uopfyldt.
Kapitel 12
Indberetning efter skattekontrollovens § 8 H (renteindtægter m.v.)
Børneopsparings- og selvpensioneringskonti
§ 31. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H er for følgende ordninger begrænset til de i
stk. 2 nævnte oplysninger:
1) Selvpensioneringskonti, jf. § 51 i pensionsbeskatningsloven, hvis kontoen er oprettet før den 2. juni
1998.
2) Børneopsparingskonti, jf. § 51 i pensionsbeskatningsloven, medmindre ordningen er omfattet af ind‐
beretningspligten efter § 21.
Stk. 2. Indberetningen skal for hver af disse ordninger alene omfatte følgende oplysninger vedrørende
det foregående kalenderår:
1) Den indberetningspligtiges registreringsnummer, jf. § 2.
2) Kontohaverens identitet, jf. § 4.
3) Kontoens nummer.
Stk. 3. Indberetning om børneopsparingskonti som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal foretages til og med det år,
hvor bindingsperioden udløber.
Undtagelser fra indberetning
§ 32. Pengeinstitutter kan undlade at foretage indberetning efter skattekontrollovens § 8 H om indlån,
der efter pengeinstituttets almindelige praksis er overført til en samlekonto, hvorpå der ikke foretages en
løbende rentetilskrivning, hvis indlånskontoens indestående på overførselstidspunktet ikke overstiger 300
kr.
Stk. 2. Pligten til at foretage indberetning om et sådant indlån genindtræder, hvis rentetilskrivningen
genoptages. Den akkumulerede rente for den mellemliggende periode indberettes sammen med renten for
det kalenderår, hvori rentetilskrivningen genoptages.
(Historisk)
14
UKS Side 596
U
K
S
Stk. 3. Indberetning kan undlades vedrørende:
1) Konti ejet af de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte
arbejdsløshedskasser.
2) Konti ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
Forrentning af erstatningssummer m.v.
§ 33. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H omfatter, udover hvad der direkte følger af
bestemmelsen:
1) Andelsselskabers forrentning af andelshaveres tilgodehavender, herunder eventuel forrentning af an‐
delskapital eller garantkapital.
2) Forsikringsselskabers forrentning af erstatningssummer.
3) Statens, regioners eller kommuners forrentning af erstatningssummer.
Stk. 2. Indberetning som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3, foretages som vedrørende udbetalingsåret.
Kapitel 13
Indberetning efter skattekontrollovens § 8 P (renteudgifter m.v.)
§ 34. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 P omfatter ikke:
1) Veksler.
2) Lån, hvoraf renten efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligti‐
ge indkomst.
3) Udlån til de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsanerkendte ar‐
bejdsløshedskasser.
4) Udlån til pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber.
Kapitel 14
Indberetning efter skattekontrollovens § 8 T (kontingenter til faglige foreninger)
§ 35. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 T omfatter alene kontingenter, der er fradrags‐
berettiget efter ligningslovens § 13, stk. 1.
Stk. 2. Anvender foreningen en del af kontingentet på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at fra‐
drage kontingentet efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af kontingentet sær‐
skilt.
Stk. 3. Anvendes en del af kontingentet til præmie til en gruppelivsforsikring som nævnt i pensionsbe‐
skatningslovens § 56, stk. 4, oplyses dette i indberetningen.
Kapitel 15
Indberetning efter skattekontrollovens § 8 X (indkomst af opsparing for udenlandske personer)
Indberetningsfrist
§ 36. Den årlige indberetning efter skattekontrollovens § 8 X af oplysninger om betalinger m.v., i det
foregående år, skal foretages inden for de i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, anførte frister.
Indberetningspligtige
§ 37. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 X påhviler de, som er indberetningspligtige ef‐
ter skattekontrollovens §§ 8 H, 8 Q, 10 A eller 10 B, stk. 1-3. Indberetningspligten påhviler endvidere
interessentskaber og kommanditselskaber, som foretager udbetalinger eller godskrivninger omfattet af
skattekontrollovens § 8 X til interessenter henholdsvis kommanditister.
(Historisk)
15
UKS Side 597
U
K
S
Indberetningens indhold
§ 38. Ved indberetning om de betalinger m.v. og grundlaget herfor, som er omfattet af indberetnings‐
pligten efter skattekontrollovens § 8 X, samt om identiteten af den, der indberetter, skal der indberettes
samme oplysninger som ved indberetning efter skattekontrollovens §§ 8 H, 8 Q, 10 A og 10 B, stk. 1-3,
jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Indberetning efter skattekontrollovens § 8 X skal udover de i stk. 1 nævnte oplysninger indehol‐
de følgende oplysninger:
1) Angivelse heraf, hvis den retmæssige ejer er en person som omhandlet i § 5, stk. 2, nr. 2 eller 3, eller
stk. 4.
2) Angivelse heraf, hvis der er tale om en opsparingsordning, der udelukkende har familieforsørgelse til
formål (børneopsparingskonti), jf. pensionsbeskatningslovens § 51.
3) Angivelse heraf, hvis der er tale om en boligopsparingsordning, som er oprettet i henhold til lov om
boligopsparing.
4) Angivelse heraf, hvis der er tale om konti omfattet af lov om gevinstopsparing.
5) Tidspunktet for oprettelsen af kontoen.
6) Ved afståelse, indfrielse eller tilbagesalg skal foretages indberetning om:
a) Det fulde provenu af transaktionen før fradrag af omkostninger.
b) Omkostninger forbundet med transaktionen.
c) Provenuet efter fradrag af omkostninger.
Stk. 3. Ved indberetning af identiteten af den retmæssige ejer skal indberettes de i skattekontrollovens
§ 8 X, stk. 2, nr. 1, eller § 8 X, stk. 3, 2. pkt., nævnte oplysninger. Hvis et engagement, en konto eller et
depot, der var aftalt senest 31. december 2003, efterfølgende ændres eller udvides ved aftale mellem den
indberetningspligtige og den retmæssige ejer, skal der indberettes oplysninger om ejerens identitet og
skattemæssige hjemsted efter reglerne i § 8 X om kontrakter, der er indgået fra og med 1. januar 2004.
Stk. 4. Indberetning af kontonumre efter skattekontrollovens § 8 X, stk. 2, nr. 3, litra a, skal ske ved
indberetning af kontoens IBAN-nummer.
Stk. 5. Uanset stk. 1 finder § 31 ikke anvendelse ved indberetning efter skattekontrollovens § 8 X.
Kapitel 16
Indberetning efter skattekontrollovens § 8 Æ (gaver til almenvelgørende foreninger m.v.)
§ 39. Foreninger, stiftelser, institutioner m.v., som nævnt i ligningslovens § 8 A, § 8 H og § 12, stk. 1-4,
skal efter skattekontrollovens § 8 Æ foretage årlig indberetning af gavebeløb, som omtalt i de nævnte be‐
stemmelser i ligningsloven.
Stk. 2. Indberetningspligten omfatter følgende oplysninger:
1) Identiteten af foreningen m.v., jf. § 2.
2) Gaveyders identitet, jf. § 4.
3) Størrelsen af det samlede gavebeløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder det foregående
kalenderår, jf. ligningslovens § 8 A.
4) Størrelsen af det samlede gavebeløb, som foreningen m.v. har modtaget fra gaveyder det foregående
kalenderår, jf. ligningslovens § 8 H.
5) Størrelsen af det samlede gavebeløb, som foreningen m.v. har modtaget fra den forpligtede det fore‐
gående kalenderår som en løbende ydelse, jf. ligningslovens § 12, stk. 1-4.
Stk. 3. Foreningen m.v. skal kun indberette beløb efter stk. 2, nr. 3, hvis gaven til foreningen har andra‐
get mindst 500 kr. Det beløb, som foreningen m.v. skal indberette efter stk. 2, nr. 5, er det samlede gave‐
beløb, som foreningen har modtaget som løbende ydelse.
Stk. 4. Hvis den, der har ydet en gave, inden kalenderårets udgang har pålagt foreningen m.v. ikke at
foretage indberetning, skal indberetningen ikke omfatte den pågældende.
(Historisk)
16
UKS Side 598
U
K
S
Kapitel 17
Indberetning efter skattekontrollovens § 8 Ø (fradrag for udgifter til istandsættelse af fredede bygninger)
§ 40. Indberetning efter skattekontrollovens § 8 Ø skal ske med angivelse af:
1) Identiteten af den indberetningspligtige, jf. § 2.
2) Identiteten af ejeren, jf. § 4.
3) Størrelsen af det beregnede fradrag.
4) Det kalenderår, indberetningen vedrører.
Kapitel 18
Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B (udbytte af aktier m.v.)
§ 41. Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2, skal ske senest i den følgende måned efter
vedtagelsen eller beslutningen om at udbetale eller godskrive udbyttet, og inden udløbet af selskabets frist
for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset at selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-skat og arbejds‐
markedsbidrag er den sidste hverdag i måneden skal indberetningen vedrørende udbytte efter skattekon‐
trollovens § 9 B, stk. 2, foretages senest den 20. januar i året efter, hvis vedtagelsen eller beslutningen om
at udbetale eller godskrive udbyttet er sket i december. Hvis denne dag er en lørdag eller søndag, skal
indberetningen dog foretages senest den følgende mandag.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en indberetningspligtig at underrette den, som de ind‐
berettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angivet frist, hvis indberetnin‐
gen sker efter den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 9 A, stk. 1, for indberetninger vedrørende
det pågældende kalenderår, herunder ved genindberetning efter skattekontrollovens § 9 A, stk. 2, efter
denne frist.
§ 42. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og stk. 3, omfatter:
1) Depositarens identitet, jf. § 2.
2) Identiteten, jf. § 4, af den, for hvem deponeringen er foretaget.
3) Depotets identitet og art.
4) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning med angivelse af aktiens m.v. identitet,
med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udloddende selskab
m.v. efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning.
5) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.
6) Oplysning om hvilket land aktien m.v. er udstedt i.
Stk. 2. Indberetning efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 2 og stk. 3, omfatter:
1) Identiteten af den indberetningspligtige.
2) Identiteten af ejeren af aktierne, i det omfang denne oplysning er kendt, jf. § 4, eller af den, udbyttet
udbetales til, jf. § 4, stk. 3.
3) Størrelsen af det udloddede udbytte ved hver enkelt udlodning med angivelse af aktiens m.v. identitet.
Kapitel 19
Indberetning efter skattekontrollovens § 10 (beholdning af aktier m.v. i depot samt erhvervelse og
afståelse af aktier m.v.)
§ 43. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, omfatter:
1) Depositarens identitet, jf. § 2.
2) Identiteten, jf. § 4, af den, for hvem deponeringen er foretaget.
3) Depotets identitet.
4) Identiteten af aktien m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af
identiteten af det udstedende selskab m.v. efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning.
(Historisk)
17
UKS Side 599
U
K
S
5) Antallet af de enkelte aktier m.v.
6) Oplysning om aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.
7) Kursværdien ultimo af den enkelte aktie m.v., hvis aktien m.v. er optaget til handel på et reguleret
marked.
Stk. 2. Indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, omfatter:
1) Identiteten af den indberetningspligtige (værdipapirhandleren), jf. § 2.
2) Identiteten af den person, der har erhvervet eller afstået aktien m.v., jf. § 4.
3) Identiteten af den erhvervede eller afståede aktie m.v., herunder med angivelse af ISIN-fondskode,
hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab m.v. efter told- og skatteforvaltnin‐
gens nærmere anvisning.
4) Antallet af erhvervede eller afståede aktier m.v.
5) Erhvervelses eller afståelsestidspunktet.
6) Anskaffelses- eller afståelsessummen, herunder de handelsomkostninger, som den indberetningsplig‐
tige har kendskab til.
Kapitel 20
Indberetning efter skattekontrollovens § 10 A (rente, udbytte og kursværdi af værdipapirer m.v.)
Obligationer, aktier i investeringsselskaber, investeringsforeningsbeviser m.v.
§ 44. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A omfatter følgende værdipapirer og udbytte
heraf:
1) Danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve, dog ikke præmieobligationer udstedt
uden pålydende rente.
2) Medarbejderobligationer som nævnt i § 7 A, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
176 af 11. marts 2009, uanset om obligationerne er massegældsbreve.
3) Fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
Stk. 2. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A omfatter endvidere danske og udenlandske
investeringsforeningsbeviser, herunder konti i kontoførende investeringsforeninger, og udbytte m.v. heraf.
Indberetningspligten omfatter endvidere danske og udenlandske aktier m.v. omfattet af aktieavancebe‐
skatningslovens § 19 om aktier m.v. i investeringsselskaber og udbytte m.v. heraf.
Indberetningspligtige
§ 45. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A påhviler som udgangspunkt depositaren re‐
spektive kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret/kontoført her i landet, og indløses udbyttekravet af
et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (»skrankeindløseren«).
Stk. 2. Udbetales udbytte fra en investeringsforening eller et investeringsselskab her i landet direkte fra
foreningen til ejeren, påhviler indberetningspligten foreningen eller selskabet, uanset bestemmelsen i
stk. 1.
Indberetningens indhold
§ 46. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A skal som minimum omfatte følgende oplys‐
ninger vedrørende det foregående kalenderår:
1) Den indberetningspligtiges identitet, jf. § 2.
2) Ejerens identitet, jf. § 4.
3) Depotets identitet og art.
Stk. 2. Ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, indberettes udover de oplysninger, som
er nævnt i stk. 1, følgende oplysninger:
(Historisk)
18
UKS Side 600
U
K
S
1) Værdipapirernes identitet, herunder med angivelse af ISIN-fondskode, hvis en sådan er tildelt. For
konvertible obligationer tillige med angivelse af udstedelseskode.
2) Arten af værdipapirerne efter nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltningen, herunder om de er
optaget til handel på et reguleret marked.
3) Antallet eller den nominelle værdi af de enkelte værdipapirer, som indgår i beholdningen ultimo ka‐
lenderåret.
4) Størrelsen af årets udbytte af de enkelte værdipapirer før skat.
5) Kursværdien ultimo kalenderåret, men kun hvis værdipapiret er registreret i en værdipapircentral eller
optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 3. Ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 2, af beholdningen ultimo kalenderåret
indberettes udover oplysninger, som er nævnt i stk. 1, følgende oplysninger:
1) Arten af aktierne eller investeringsforeningsbeviserne m.v. og om de er optaget til handel på et regu‐
leret marked. For investeringsforeningsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art,
og hvad den investerer i. Indberetningen herom foretages efter nærmere anvisning fra told- og skatte‐
forvaltningen.
2) Identiteten af aktierne eller investeringsforeningsbeviserne m.v., herunder med angivelse af ISIN-
fondskode, hvis en sådan er tildelt, og af identiteten af det udstedende selskab eller den udstedende
forening m.v. efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning. Hvis en ISIN-fondskode ikke er
tildelt, anvendes anden lignende entydig identifikation.
3) Antallet af de enkelte aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v., som indgår i beholdningen ulti‐
mo kalenderåret.
4) Kursværdien ultimo kalenderåret af de enkelte aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. For andre
værdipapirer end investeringsforeningsbeviser indberettes kursværdien dog kun, hvis værdipapiret er
registreret i en værdipapircentral eller optaget til handel på et reguleret marked. For kontoførende in‐
vesteringsforeninger indberettes kursværdien af indskudsandele og størrelsen af indestående ultimo
kalenderåret.
Særligt om udbytter af aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsforeningsbeviser
§ 47. Indberetningen af udbytte af aktier m.v. i investeringsselskaber og investeringsforeningsbeviser
omfatter de oplysninger, som er nævnt i § 46, stk. 1, og § 46, stk. 3, nr. 1 og 2, samt følgende oplysninger:
1) Størrelsen af udbytte før skat ved hver enkelt udlodning.
2) Størrelsen af den del af udbyttet, der anses for tillæg til aktiernes eller investeringsforeningernes m.v.
anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 27.
3) Hvis udbetalingen af udbyttet sker i form af yderligere aktier eller investeringsforeningsbeviser m.v.
oplyses størrelsen af den del af udbyttet, der udbetales på denne måde, og antallet af aktier eller inve‐
steringsforeningsbeviser m.v., der udloddes.
4) Størrelsen af udbytte af de enkelte aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. før skat, der er kapital‐
indkomst efter personskattelovens § 4. I næringstilfælde foretages opgørelsen, som om næring ikke
foreligger.
5) Størrelsen af udbytte af de enkelte aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. før skat, der er aktie‐
indkomst efter personskattelovens § 4 a. I næringstilfælde foretages opgørelsen, som om næring ikke
foreligger.
6) Størrelsen af skattefrit udbytte af de enkelte aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. før eventuelt
indeholdt udbytteskat.
Begrænsninger i indberetningspligten
§ 48. Indberetning efter skattekontrollovens § 10 A kan undlades vedrørende:
(Historisk)
19
UKS Side 601
U
K
S
1) Værdipapirer m.v. ejet af de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller stats‐
anerkendte arbejdsløshedskasser.
2) Værdipapirer m.v. ejet af pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter eller forsikringsselska‐
ber.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke udlodninger fra investeringsforeninger og investeringsselskaber.
Investeringsforeningers og investeringsselskabers oplysningspligt
§ 49. Investeringsforeninger og investeringsselskaber skal efter anmodning give den, der er indberet‐
ningspligtig vedrørende et medlems mellemværender med foreningen, jf. § 45, de oplysninger, der er nød‐
vendige for at den indberetningspligtige kan opfylde indberetningspligten. Oplysningerne kan kræves gi‐
vet inden udgangen af det kalenderår, som oplysningerne vedrører.
Kapitel 21
Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B (overdragelse m.v. af værdipapirer m.v.)
§ 50. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter de i § 44, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2,
nævnte obligationer, herunder konvertible obligationer, udbyttekuponer, aktier m.v. omfattet af aktieavan‐
cebeskatningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser m.v.
Stk. 2. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter endvidere indgåelse af aftaler om
eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter og salgsretter som nævnt i kursgevinstlovens § 29, når
en af aftaleparterne er en fysisk person samt fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes
af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7. Der skal dog ikke foretages indberetning om kurssikringskontrakter
som nævnt i kursgevinstlovens § 30, stk. 2.
Indberetningspligtige professionelle
§ 51. Den, der som led i sit erhverv handler med eller formidler overdragelse af de i § 50 nævnte værdi‐
papirer eller kontrakter, er indberetningspligtig efter skattekontrollovens § 10 B. Det samme gælder den,
der har det som sit erhverv at indgå eller formidle aftaler om sådanne kontrakter. Indberetning om hæv‐
ning fra en konto i en kontoførende investeringsforening foretages dog af foreningen.
Stk. 2. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer påhviler som udgangspunkt deposita‐
ren respektive kontoføreren. Er værdipapiret ikke deponeret/kontoført her i landet, og formidles indfriel‐
sen af obligationen af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne (»skran‐
keindløseren«).
Indberetningspligtige private
§ 52. Overdrages de i § 50 nævnte værdipapirer eller kontrakter mellem parter, der ikke er indberet‐
ningspligtige efter § 51, og formidles overdragelsen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberet‐
ning om overdragelsen foretages af den part, der erhverver værdipapiret eller kontrakten.
Stk. 2. Indgås aftale om en kontrakt som nævnt i § 50, stk. 2, mellem parter, der ikke er indberetnings‐
pligtige efter § 51, og formidles aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, skal indberetning om afta‐
len foretages af alle aftaleparterne (eventuelt af en efter skriftlig fuldmagt fra de øvrige aftaleparter).
Stk. 3. Overdrages de i § 50 nævnte værdipapirer og kontrakter, eller indgås aftale om en kontrakt som
nævnt i § 50, stk. 2, mellem en udlænding og en indlænding, der ikke er indberetningspligtig efter § 51,
og formidles overdragelsen eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler indberetningsplig‐
ten indlændingen, uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2. Som indlænding anses i denne sammenhæng fysi‐
ske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast
driftssted her i landet, bortset fra de i § 5 nævnte.
Stk. 4. Indberetning efter stk. 1-3 skal foretages inden den 15. januar i året efter udløbet af det kalender‐
år, hvori dispositionen har fundet sted, jf. § 3.
(Historisk)
20
UKS Side 602
U
K
S
Særlige oplysninger
§ 53. Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om kontrakter, jf. § 50, stk. 2, omfatter
også pligt til at foretage indberetning om ændring af tidligere indgåede aftaler, herunder aftaler om for‐
længelse af et kontraktforhold.
Stk. 2. Værdipapirer og kontrakter, jf. § 50, med udenlandsk status indberettes særskilt.
Oplysninger om obligationer, herunder konvertible obligationer, samt aktier m.v. i investeringsselskaber
og investeringsforeningsbeviser m.v.
§ 54. Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, omfatter følgende oplysninger:
1) Identiteten af den indberetningspligtige, jf. § 2.
2) Identiteten af den person, der har erhvervet eller afstået værdipapiret, eller hvis værdipapir er blevet
indfriet, jf. § 4.
3) Identiteten af det erhvervede, afståede eller indfriede værdipapir, herunder med angivelse af ISIN-
fondskode, hvis en sådan er tildelt. For investeringsforeningsbeviser, aktier m.v. i investeringsselska‐
ber oplyses endvidere identiteten af det udstedende selskab m.v. efter told- og skatteforvaltningens
nærmere anvisning, og for konvertible obligationer oplyses udstedelseskoden.
4) Arten af værdipapiret, herunder med angivelse af om det er optaget til handel på et reguleret marked.
For investeringsforeningsbeviser omfatter dette desuden oplysning om afdelingens art, og hvad den
investerer i. Indberetningen om arten foretages efter nærmere anvisning fra told- og skatteforvaltnin‐
gen.
5) Antallet eller den nominelle værdi af erhvervede eller afståede værdipapirer.
6) Erhvervelses-, afståelses- eller indfrielsestidspunktet.
7) Anskaffelses-, afståelses- eller indfrielsessummen, herunder handelsomkostninger, som den indberet‐
ningspligtige har kendskab til.
Begrænsninger i indberetningspligten
§ 55. Indberetning efter skattekontrollovens § 10 B kan undlades vedrørende:
1) Dispositioner mellem de i selskabsskattelovens § 3 nævnte skattefrie institutioner m.v. eller statsaner‐
kendte arbejdsløshedskasser.
2) Dispositioner mellem pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.
3) Dispositioner mellem de under nr. 1-3 nævnte.
Kapitel 22
Deponering, afgivelse af erklæringer og oplysninger samt indberetning efter skattekontrollovens § 11 B
§ 56. Pligten til at deponere værdipapirer efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 1, 1. pkt., omfatter vær‐
dipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn bortset fra de, der er optaget til
handel på et reguleret marked. Deponeringspligten omfatter endvidere værdipapirer, der alene eksisterer i
form af registrering i en værdipapircentral.
Stk. 2. Deponeringspligten omfatter ikke præmieobligationer.
Stk. 3. Uanset stk. 1 omfatter deponeringspligten alle aktier og anparter m.v., som ikke er optaget til
handel på et reguleret marked, og som indeståendet på en rate- eller kapitalpension er placeret i. Forelig‐
ger værdipapiret ikke i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral, omfatter depone‐
ringspligten dokumentation for ejerskabet og ejerandelens størrelse udarbejdet af det udstedende selskab.
§ 57. Afgivelse af erklæringer og oplysninger samt indberetning efter skattekontrollovens § 11 B kan
foretages elektronisk efter told- og skatteforvaltningens nærmere anvisning.
Stk. 2. Den erklærings- eller oplysningspligtige samt den, der indberetter, kan i stedet vælge at foretage
indberetningen på særlige blanketter, der kan rekvireres hos told- og skatteforvaltningen.
(Historisk)
21
UKS Side 603
U
K
S
Kapitel 23
Inddragelse af uidentificerede konti
§ 58. Pengeinstitutter m.v., der er omfattet af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 8 H, skal
efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen indsende fortegnelse over konti, hvor kontoføreren ikke
har en sikker viden om kontohaverens identitet, jf. § 4.
§ 59. Told- og skatteforvaltningen kan inddrage de i § 58 nævnte uidentificerede konti til fordel for stats‐
kassen 12 måneder efter, at offentligt varsel herom er givet i Statstidende.
Stk. 2. Inddragelsen omfatter det på den enkelte konto indestående beløb og de til enhver tid yderligere
påløbne eller tilskrevne renter i det omfang, kontohaverens krav ikke er forældet.
Stk. 3. De inddragne beløb overføres af vedkommende pengeinstitut til statskassen.
Stk. 4. Inddragelse sker kun, hvis indeståendet og påløbne renter overstiger 300 kr.
Kapitel 24
Indberetning efter skattekontrollovens § 11 G (Indtægter fra udlejning af fritidsbolig)
§ 60. Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 11 G omfatter følgende oplysninger:
1) Identiteten af den indberettende virksomhed (CVR.nr. eller SE-nr.).
2) Ejendomsnummeret på den udlejede ejendom.
3) Den samlede lejeindtægt, som den skattepligtige har oppebåret i året uden fradrag (bruttolejeindtæg‐
ten).
Stk. 2. Den skattepligtige skal til den indberetningspligtige oplyse ejendomsnummeret for fritidsboli‐
gen, jf. stk. 1, nr. 2. Dette gælder også for en udlejet fritidsbolig i udlandet, der beskattes i Danmark.
Stk. 3. Udenlandske virksomheder, som efter aftale med en skattepligtig forestår udlejning af den skat‐
tepligtiges fritidsbolig og som efter aftale med den skattepligtige årligt ønsker at indberette lejeindtægten
efter reglerne i stk. 1, skal forinden registres, jf. §§ 2 og 3.
Kapitel 25
Tvangsbøder
§ 61. Skattekontrollovens § 9 finder anvendelse ved administrationen af bestemmelserne i § 2, § 3 og
§ 52, for så vidt angår andre værdipapirer end kontrakter.
Kapitel 26
Bemyndigelse
§ 62. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om opfyldelsen af indberetningspligter‐
ne m.v.
Kapitel 27
Ikrafttræden m.v.
§ 63. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2012.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter m.v. efter
skattekontrolloven, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3. §§ 10 og 13 har virkning for indberetning af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbin‐
delse, privat benyttelse af computer med tilbehør samt arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og
den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger, vedrørende ja‐
nuar 2012 og senere. Indberetningen af fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og privat
benyttelse af computer med tilbehør for månederne januar til og med marts 2012 kan dog foretages samlet
inden for fristerne for indberetning vedrørende april 2012. Indberetningen af arbejdsgiverbetalte sund‐
(Historisk)
22
UKS Side 604
U
K
S
hedsbehandlinger m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende be‐
handlinger for månederne januar til og med marts 2012 skal foretages inden for fristerne for indberetning
vedrørende april 2012.
Stk. 4. § 11, stk. 1, nr. 10 og 11, har virkning fra og med indberetning vedrørende januar 2012 eller
senere. § 11, stk. 1, nr. 10-12, i bekendtgørelsen nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter m.v.
efter skattekontrolloven finder uanset stk. 2 fortsat anvendelse ved indberetning vedrørende tidligere må‐
neder.
Stk. 5. §§ 22 og 24 har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2012 og senere. §§ 22 og 24
i bekendtgørelsen nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven finder
uanset stk. 2 fortsat anvendelse ved indberetning vedrørende kalenderåret 2011.
Stk. 6. § 41 har virkning for indberetning af udlodninger vedtaget eller besluttet den 1. januar 2012 eller
senere.
Skatteministeriet, den 15. december 2011
Thor Möger Pedersen
/ K.-H. Ludolph
(Historisk)
23
UKS Side 605
U
K
S
1
Fra: Lars Nørding
Sendt: 4. januar 2012 13:59
Til: Jens Sørensen; Frank Høj Jensen; Dorthe Pannerup Madsen; Orla H Kristensen; Kaj V
Steen; Ellen Bach; Lisbeth Arlind; Hjørdis Klattrup
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: VS: Vi har den!!!
Kategorier: Grøn kategori
Kære alle
Indberetningsbekendtgørelsen er nu ændret, således at angivelse og indberetning af udbyttemodtagere nu følges ad
f.s.va. de ikke børsnoterede selskaber. Bestemmelserne findes i kap. 18.
Som I kan se nedenfor, arbejder Lisbeth videre af sporet.
M.v.h.
Lars
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 4. januar 2012 13:13
Til: Lars Nørding
Emne: Vi har den!!!
Kære Lars,
Indberetningsbekendtgørelsen er underskrevet den 15.12.2011.
Her er et link
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139686
Så indkalder jeg arbejdsgruppen til næste skridt – de børsnoterede.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 606
U
K
S


SKAT
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
Att.: Per Flig
Kampmannsgade 1
1604 København V.
Storebælts Erhvervspark 3
4220 Korsør
Telefon 72 22 18 18
E-mailvia skaLdk/kontakl
13. Januar 2016
SagId. 122085437
Indkomstår 2006-2010
Direkte nr. 7237 1555
Anette.V.Pede111en@SkaLdk
Tiltalebegæring - overtrædelse af skattekontrolloven og arbejds-
markedsbidragsloven
Vi vil bede jer om at tiltale
Sven J Nielsen
for at have overtrådt
for begge forhold straffelovens § 289, jf.
1.
skattekontrollovens§ 13, stk. 1, da han for indkomstårene 2006-2009 med forsæt til unddragelse af
skat, har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved skatteansættelsen, idet han for
samtlige indkomstår har modtaget løn fra Torben som er gået ind på hans konto med
nummer i Nordea Bank, som han ikke har selvangivet og han har således undladt at
selvangive overførsler på i alt 130.000 kr. i 2006, 505.000 kr. i 2007, 493.000 kr. i 200 og 600.000
kr. i 2009, hvorved det offentlige er blevet unddraget 66.462 kr. i 2006, 263.953,94 kr. i 2007,
245.443,77 kr. i 2008 og 291.344,04 kr. i 2009- i alt en unddragelse på 867.203 kr. i skat.
2.
lov om en arbejdsmarkedsfond§ 18, stk. 2 jf. stk.l, litra ajf. straffelovens§ 3, stk. 1, 2. punktum,
for indkomstårene 2006-2007 og arbejdsmarkedsbidragsloven § 18, stk. 2, jf. stk.1, litra a jf, straffe-
lovens§ 3, stk. 1, 2. punktum for indkomstårene 2008-2009 med forsæt til unddragelse afarbejds-
markedsbidrag, da han har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget, idet
han for samtlige indkomstår har modtaget løn fra Torben som er gået ind på hans
konto med nummer i Nordea Bank, som han ikke har selvangivet og han har således
undladt at selvangive overførsler på i alt 130.000 kr. i 2006, 505.000 kr. i 2007, 493.000 kr. i 200
og 600.000 kr. i 2009, hvorved det offentlige er blevet unddraget 10.400 kr. i 2006 og 40.400 kr. i
2007, 39.440 kr. i 2008 og 48.000 kr. i 2009 - i alt en unddragelse af arbejdsmarkedsbidrag på
138.240 kr.
Beskrivelse af sagen
En beskrivelse afsagen kan ses i sagsnotatet i fane 1 i det vedlagte materiale.
UKS Side 3784
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
Indstilling og påstande
Vi vil bede jer nedlægge påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2 på
1.005.443 kr. Det overlades til anklagemyndigheden og domstolen at nedrunde bøden.
Øvrige bemærkninger
Vi bederjer om at sende os
• kopi afanklageskriftet
• udskrift af dommen inden ankefristen udløber.
Som vidne fra SK.AT kan Torben Rasmussen indkaldes.
SK.ATs cvr-nr. er 19 55 21 01.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at ringe til mig på telefon 7237 1555.
Med venlig hilsen
Anette Pedersen
Side 2 af2
UKS Side 3785
U
K
S
!5iKAT
Notat
Internt notat om overvejelser m.v. om sagens håndte­
ring
Ref. hørte første gang om sagen ved modtagelse af mail fra Henrik Vagner 15.
december 2015 ifm. modtagelse af mail til journalisering.
Den 23. december 2015 modtog ref. orientering om Landsskatterettens afgørelse.
Det fremgår af personalesagen, at Løn og Personale allerede den 18. januar 2012
var orienteret om den underliggende skattesag, og at det skulle vurderes, om der
på det foreliggende grundlag var anledning til at foretage ansættelsesretlige
skridt. Det fremgår ikke af sagen, at denne vurdering blev foretaget, eller at sa­
gen i øvrigt på dette tidspunkt fik nogen konsekvenser.
Det fremgår dog af personalesagen, at medarbejderen i forbindelse med varsling
af ansættelse på ændrede vilkår i september 2015 har opsagt sin stilling til fra­
træden ved udgangen af juni 2016.
Medarbejderen ville i tilfælde af uansøgt afsked have 6 måneders opsigelsesvar­
sel, og uansøgt afsked ville under alle omstændigheder først kunne ske til et tids­
punkt, der lå efter udgangen af juni 2016.
Den 14. januar 2016 modtog ref. en anmodning om tiltalerejsning.
På baggrund af henvendelse fra Anne Munksgaard om sagen den 15. januar 2016
foretog Organisation og Personalejura sig ikke yderligere på daværende tids­
punkt.
Primo februar 2016 drøftede Henrik Vagner og ref. situationen med Anne
Munksgaard.
Den 22. februar 2016 meddelte Anne Munksgaard, at Særlig Kontrol ikke fore­
tog sig yderligere i forbindelse med sagen.
Den 25. februar 2016 orienterede Henny Olsen om, at medarbejderen var ude­
blevet fra arbejde. Henny Olsen fik derefter kontakt til medarbejderen, som oply­
ste, at han havde været sygt, men at han ville genoptage arbejdet. Imidlertid duk-
HR og Stab
HR
HR og Stab
2. april 2016
J.nr. 15-3279069
Side 1 / 2
UKS Side 3786
U
K
S
kede han ikke op som aftalt. Den 3. marts 2016 sendte Organisation og Persona-
lejura derfor et mødepålæg til medarbejderen. Medarbejderen genoptog herefter
arbejdet, og Henny Olsen holdt den 9. marts 2016 en opfølgningssamtale med
medarbejderen.
Efter afslutningen af sagen om manglende sygemelding var der overvejelser om,
hvorvidt Henny Olsen eller Henrik Vagner skulle håndtere sagen om skattefor-
højelsen, idet Henny Olsen som følge af organisationsændringer ikke længere
var fungerende funktionsleder for enheden i Høje Taastrup. For at undgå invol-
vering af flere personer end højst nødvendigt var det derfor hensigten, at Henrik
Vagner skulle håndtere sagen.
Som følge af, at der har været viden i Organisation og Personalejura om sagen
siden 2012, uden at dette havde ført til foranstaltninger ift. medarbejderen, og at
han selv har sagt op til fratræden ved udgangen afjuni 2016, var det tanken, at
medarbejderen skulle indkaldes til en tjenstlig samtale, som formentlig ville føre
til, at SKAT indledte sag om advarsel.
Tina Eggert Thomsen
Side 2 / 2
UKS Side 3787
U
K
S
!5iKAT
Rekommanderet
Sven J. Nielsen
-
Afgørelse om bortvisning
SKAT bortviser dig med øjeblikkelig virkning fra din stilling som fagkonsulent,
da SKAT ikke længere har den fornødne tillid til din opgavevaretagelse, og da
det samtidig er SKATs opfattelse, at du har udvist grov misligholdelse afdit an-
sættelsesforhold.
Partshøring og begrundelse
I brev af I. april 2016 blev du partshørt om, at SKAT påtænkte at bortvise dig.
SKAT gjorde dig i partshøringsbrevet opmærksom på muligheden for at komme
med en udtalelse i henhold til forvaltningslovens§ 19, stk. l, og efter den ulov-
bestemte retsgrundsætning om udvidet partshøring, og bad dig om i givet fald at
sende denne, så den var SKAT i hænde senest den 5. april 2016 kl. 12.
Ved fristens udløb har SKAT ikke modtaget bemærkninger fra dig. SKAT har
derfor truffet afgørelse på det foreliggende grundlag og med følgende begrundel-
se:
Som det fremgår afpartshøringen, er baggrunden for bortvisningen, at politiet i
forbindelse med ransagning af din arbejdsplads i SKAT den 31. marts 2016 har
oplyst til SKAT, at du er sigtet for medvirken til bedrageri afsærlig grov beskaf-
fenhed, idet du angiveligt som sagsbehandler i SKAT har medvirket til, at der
uretmæssigt er refunderet udbytteskat.
SKAT har på denne baggrund ikke længere den fornødne tillid til din opgaveva-
retagelse. Det er samtidig SKATs opfattelse, at du har udvist grov misligholdelse
afdit ansættelsesforhold.
På baggrund afovenstående bortvises du derfor fra SKAT med øjeblikkelig
virkning. Adgangen til bortvisning er forudsat i § 4 i funktionærloven.
Klagevejledning
Du kan klage over afgørelsen om bortvisning.
HRogStab
HR
Østbanegade 123
2100 København 121
Telefon 72 2218 18
www.skat.dk
5.april2016
J.nr. 05•010522
Side 1/2
UKS Side 3788
U
K
S
Hvis du vil klage, skal du senest tre måneder fra modtagelsen af denne afgørelse
sende din klage til Skatteministeriets departement, Nicolai Eigtveds Gade 28,
1402 København K.
Der henvises til bekendtgørelse nr. 1514 af 13. december 2013 om klage, herun-
der i personalesager, og delegering afudnævnelses- og afskedigelseskompetence
i Skatteministeriet.
Øvrige oplysninger
Bortvisningen betyder, at din løn stopper fra den 6. april 2016.
For så vidt angår dine optjente feriepenge og betaling for dine særlige feriedage,
som ikke er holdt, tilbageholdes disse efter reglen i ferielovens § 39, stk. 2, med
henblik på senere modregning efter reglen i ferielovens § 39, stk. 1. Det bemær-
kes i den forbindelse, at du er sigtet for forholdet af politiet.
SKAT tager derudover forbehold for at rejse yderligere erstatningskrav.
HK Stat har i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Of-
fentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område, modtaget skriftlig med-
delelse om bortvisningen.
Side 2/2
UKS Side 3789
U
K
S
SKAT
Redegørelse i hovedpunkter for håndteringen af straffesagen i SKATs regi angå-
ende Sven J. Nielsen, indkomstårene 2006 - 2009
Sagen modtages som en medarbejderligningssag til vurdering for et eventuelt
strafansvar i Straffesagsenhed 3 den 20. december 2011.
Da klagefristen for påklage af SKATs afgørelse om forhøjelse af indkomstansæt-
telsen for 2006 - 2010 ikke er udløbet i december 2011 sættes sagsbehandlingen
af ansvarssagen i bero på klagefristens udløb.
Straffesagsenhed 3 indsendte i overensstemmelse med den dagældende proces i
medarbejdersager den 21. december 2011 VIP-skema til den daværende underdi-
rektør, hvor man orienterede om sagen.
Skatteyders rådgiver påklager indkomstansættelsen 24. januar 2012 til Skattean-
kenævnet.
I overensstemmelse med administrativ praksis blev sagsbehandlingen i Straffe-
sagsenhed 3 berostillet under den administrative klagebehandling af skattesagen i
Skatteankenævnet og Landsskatteretten.
Skatteankenævnet stadfæster afgørelsen i klagesagen 30. oktober 2013.
Skatteankenævnets afgørelse påklages til Landsskatteretten den 19. december
2013.
Efter etableringen af Civil- og Straffeproceskontoret i 2013 ændredes den interne
proces i Juridisk Administration, så medarbejdersager skulle forelægges CSK til
vurdering af, om straffesagen evt. skulle overføres hertil.
Den 5. februar 2014 meddeler CSK, at man mener, at sagen bør forblive i Straf-
fesagsenhed 3 til behandling. Sagen er nu indbragt for Landsskatteretten og af-
venter fortsat en endelig administrativ afgørelse.
Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse den 20. december
2015.
I januar 2016 indledes behandlingen i ansvarssagen og den strafferetlige vurde-
ring er, at sagen er af en sådan størrelse og karakter, hvad angår unddraget beløb
og tilregnelse, at spørgsmålet om strafansvar skal finde sin afgørelse ved en rets-
sag.
Notat
HR og Stab
Juridisk Administration
Straffesagsenhed 3
23. juni 2017
J.nr
Sagsbehandler:
Side 1 / 4
UKS Side 3790
U
K
S
Den 12. januar 2016 fremsender Straffesagsenhed 3 derfor en tiltalebegæring i
sagen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Sa-
gen er ud fra en bevismæssig bedømmelse af de foreliggende oplysninger beskå-
ret til kun at omfatte indkomstårene 2006 -2009.
Sagen har forinden oversendelse aftiltalebegæringen til Statsadvokaten flere
gange været forelagt for Civil- og Straffeproceskontoret. Der henvises til mail af
7. januar 2016 fra Hanne Østergaard til Civil- og Straffeproceskontoret (kontor-
chef Susanne Lawaetz og flere medarbejder) samt underdirektørerne i Juridisk
Administration (Annette Olesen) og Særlig Kontrol (Anne Munksgaard).
Der henvises endvidere til mail af 23. december 2015 fra Anne Munksgaard til
Hanne Østergaard om igangsætning af sagsbehandlingen i ansvarssagen efter
Landsskatterettens afgørelse den 20. december 2015.
Landsskatterettens afgørelse i den underliggende skattesag blev i januar 2016
indbragt for Københavns Byret, som ved afgørelse af 13. marts 2017 i al væsent-
lig har stadfæstet den påklagede indkomstansættelse for indkomstårene 2006 -
2010, idet det dog skal bemærkes, at Skatteministeriet for 2008 og 2009 tog be-
kræftende til genmæle vedrørende nogle mindre beløb på 16.456,25 kr. hen-
holdsvis 9.600 kr., som anses for at vedrøre skatteyders salg af diverse (ikke
skattepligtige) private genstande. Indkomstansættelsen blev derfor nedsat med de
nævnte beløb.
Dokumenter i sagen, som opstillet kronologisk i SKATs tiltalebegæring til
SØIK {politi- og anklagemyndighed)
02.02.2011: Oplysninger fra SØK
03.02.2011: Sven Nielsen indberetter befordringsfradrag for 2010
04.03.2011: Årsopgørelsen for 2010 dannes
15.02.2011: Brev til Sven Nielsen om redegørelse for indsættelser på kontoen for
2008-2010
11.03.2011: Brev fra Sven Nielsen
14.03.2011: Brev til Sven Nielsen med kopi afkontoudtog fra SØK
22.03.2011: Redegørelse fra Sven Nielsen
28.03.2011: Yderligere indkaldelse afmaterialer
15.04.2011: Brev fra Sven Nielsen -vil indberette konsulentarbejde
22.04.2011: Materiale fra Sven Nielsen
10.05.2011: Indkaldelse til møde
19.05.2011: Ny indkaldelse til møde
17.06.2011: Møde med Sven Nielsen
17.06.2011: Indkaldelse afkontoudtog fra Nordea
27.06.2011: Mødeindkaldelse
07.07.2011: Modtagelse afkontoudtog
15.07.2011: Brev fra advokaten- aktindsigt
07.09.2011: Møde med Sven Nielsen og advokaten
16.09.2011: Indkaldelse afkontoudtog
10.11.2011: Forslag til ændring af skat
05.12.2011: Indsigelse fra advokat
Side 2 / 4
UKS Side 3791
U
K
S
15.12.2011: Ændring af skatten
20.12.2011: Sagen oversendes til vurdering af ansvar (berostilles pga. klage til
SAN)
30.10.2013: Afgørelse fra Skatteankenævnet
22.12.2015: Afgørelse fra Landsskatteretten
12.01.2016: Tiltalebegæring til SØIK
Det fulde tidsforløb i kontrolsagen fremgår endvidere af sagsfremstillingen i fane
4 og sagsnotatet i fane 31.
Oversigt over bilag medsendt til SØIK, som er indgået i SKATs behandling
af straffesagen:
Fane 1: Beskrivelse af straffesagen
Fane 2: Afgørelse fra Landsskatteretten
Fane 3: Afgørelse fra Skatteankenævnet
Fane 4: Sagsfremstilling (redegørelse for hele kontrolsagen med henvisning til
bilag)
Fane 5: Bilag 1: Brev fra SØIK
Fane 6: Bilag 2: Kvittering for indberetning i Skattemappen
Fane 7: Bilag 3: Brev fra SKAT (SKAT har brug for oplysninger)
Fane 8: Bilag 4: Udskrift fra skattemappen
Fane 9: Bilag 5: Brev fra Sven Nielsen
Fane 10: Bilag 6: Brev fra SKAT (Svar på brev fra Sven Nielsen)
Fane 11: Bilag 7: Redegørelse fra Sven Nielsen
Fane 12: Bilag 8: Brev fra SKAT (SKAT har brug for mere materiale fra dig)
Fane 13: Bilag 9: Brev fra Sven Nielsen (Forhøjelse afhonorar på 145.000 kr.)
Fane 14: Bilag 10: Gældsbrev, tillæg til låneaftale, brev/mail fra Torben samt
oversigt honorarer
Fane 15: Bilag 11: Mødeindkaldelse
Fane 16: Bilag 12: Mødeindkaldelse
Fane 17: Bilag 13: Indhentning afkontoudtog i Nordea Bank A/S
Fane 18: Bilag 14: Mødeindkaldelse
Fane 19: Bilag 15: Kontoudtog - konto
Fane 20: Bilag 15: Kontoudtog - konto
Fane 21: Bilag 15: Kontoudtog - konto
Fane 22: Bilag 16: Brev fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen- aktindsigt
+ brev fra SKAT
Fane 23: Bilag 17: Redegørelse fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Fane 24: Bilag 18: Specifikation over andre overførsler
Fane 25: Mødereferat af møde den 7. september 2011
Fane 26: Indhentning af kontoudtog i Nordea Bank A/S
Fane 27: Forslag til ændring af skat
Fane 28: Indsigelse fra Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen
Fane 29: Ændring af skatten
Fane 30: Årsopgørelser fra 2006-2010
Fane 31: Sagsnotat (kontrolsagen)
Side 3 / 4
UKS Side 3792
U
K
S
Fra: Marianne Ploug
Til: Anne-Mette Fuglebjerg
Emne: VS: VS: Medarbejderligning - frist i dag 21. august
Dato: 22. august 2017 15:31:46
Vedhæftede filer: image001.jpg
Kære Anne-Mette
Jim har bedt mig besvare din mail nedenfor.
Ad 1) Ja, det er korrekt. Der er ikke anden udfyldt skabelon eller redegørelse på Indsats’ sag i
SKAT Ligning.
Ad 2) Vi kan ikke se dato for udarbejdelse af sagsfremstillingen, men vi kan se, at dokumentet er
lagt ind i SKAT Ligning den 10. november 2011. Sagsfremstillingen er udarbejdet til brug for
skattesagen.
Venlig hilsen
Marianne Ploug
Indsatsplanlægning og -analyse
Strategisk Styring
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Marianne.Ploug@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 64 10
Start på videresendt besked:
Fra: "Anne-Mette Fuglebjerg" <Anne-Mette.Fuglebjerg@skat.dk>
Til: "Jim Sørensen" <Jim.Sorensen@Skat.dk>
Cc: "Winnie Jensen" <Winnie.Jensen@Skat.dk>
Emne: VS: Medarbejderligning - frist i dag 21. august
Kære Jim,
Tak for materialet. Efter aftale med Winnie, har vi enkelte spørgsmål til det, som vi
håber I har mulighed for at svare rimelig hurtigt på:
1. Ad ”Ansvarsredegørelsen”: vi kan se, at det eneste, der er udfyldt i
skabelonen er navn, adresse og cpr-nummer, og vi kan se af mailen
nedenfor, at I skriver ”(ikke færdiggjort”). Vi går ud fra, at det er udtryk for,
at der ikke eksisterer en udfyldt skabelon/redegørelse. Er det korrekt?
2. Ad ”Sagsfremstillingen”: Vil I oplyse dato for udarbejdelse af dokumentet
samt til hvilket brug den er udarbejdet (til skattesagen eller?)? I kan bare
UKS Side 3793
U
K
S
sende mig oplysningerne, så sætter jeg dem på dokumentet.
Mh og på forhånd tak!
Anne-Mette
Venlig hilsen
Anne-Mette Fuglebjerg
HR og Stab
Direktionssekretariat
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Anne-Mette.Fuglebjerg@skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 90 61
Fra: Jim Sørensen
Sendt: 21. august 2017 10:48
Til: Winnie Jensen <Winnie.Jensen@Skat.dk>
Cc: Marianne Ploug <Marianne.Ploug@skat.dk>; Jan Lund <jan.lund@skat.dk>
Emne: Medarbejderligning - frist i dag 21. august
Kære Winnie
Til opfyldelse af din bestilling vedlægger jeg disse dokumenter:
1) Brev af 2. februar 2011 fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk
Kriminalitet til SKAT med underretning om pengeoverførsler til
medarbejderen. Underretningen er journaliseret under sagsid. 108736115 i
SKAT Ligning.
2) Intern mailkorrespondance i SKAT vedrørende den modtagne underretning
fra statsadvokaten. Korrespondancen er journaliseret under sagsid.
108736115 i SKAT Ligning.
3) SKATs afgørelse af 15. december 2011.
4) Sagsfremstilling til SKATs afgørelse.
5) Ansvarsredegørelse af 15. december 2011 (ikke færdiggjort). Journaliseret
under sagsid. 121848508 i SKAT Ligning.
6) Mail af 4. april 2013 fra Per Jacobsen til Jens Sørensen om status i sagen.
7) Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse af 30. oktober 2013.
8) Sagsnotat fra medarbejderligningssagen. Sagsnotatet er journaliseret under
sagsid. 108736115 i SKAT Ligning.
9) Mail af 23. januar 2015 fra Jens Sørensen til Per Jacobsen med forespørgsel
til sagen.
10) Landsskatterettens afgørelse af 22. december 2015.
11) Københavns Byrets dom af 23. marts 2017.
UKS Side 3794
U
K
S
Indsats har i forbindelse med din bestilling gennemgået Indsats’ sager i SKAT
Ligning under medarbejderens cpr.nr. samt lavet en søgning på medarbejderens
cpr.nr. i Captia.
I SKAT Ligning er registreret en igangværende straffesag vedrørende
medarbejderen, som behandles af Juridisk Administration. Sagen er afskærmet. Jeg
vurderer det rettest, at HR & Stab selv undersøger denne sag. Det fremgår af en
orientering til skatteministeren af 5. april 2016 (j.nr. 16-0426058, udarbejdet af
direktionssekretariatet), at skattesagen mod medarbejderen den 20. december
2011 blev sendt til den enhed i SKAT, der foretager ansvarsvurderinger. Dette har vi
ikke kunnet se i Indsats’ sager i SKAT Ligning, hvor vi heller ikke har fundet anden
journaliseret korrespondance mellem Indsats og andre dele af SKAT. Ifølge
sagsnotatet (dokument nr. 8) har medarbejderligningen fået hjælp til sagen fra
daværende Økokrim. Der er imidlertid heller ikke journaliseret korrespondance
vedrørende dette.
Torben Rasmussen, som har været sagsbehandler på medarbejderligningssagen,
har oplyst, at Gert Ensted arbejdede ved medarbejderligningen i Holbæk samtidig
med Torben Rasmussen, og at Gert Ensted gik på pension for ca. fem år siden.
Torben Rasmussen har ikke kendskab til, at der skulle være sket en opfølgning som
følge af medarbejderligningssagen, herunder med logning af medarbejderens
arbejde. Det fremgår ikke Indsats’ sager i SKAT Ligning, at der skulle være sket en
opfølgning, herunder logning. Man kunne forestille sig, at en eventuel logning nok
snarere ville fremgå af en personalesag i HR.
Per Jacobsen har ved mail af 4. april 2013 (dokument nr. 6) givet Jens Sørensen en
status på medarbejderens skattesag. Jens Sørensen spurgte til sagen igen ved mail
af 23. januar 2015 til Per Jacobsen (dokument nr. 9). Denne mail er besvaret
mundtligt af Per Jacobsen med oplysning om, at sagen var under behandling i
Landsskatteretten.
Herudover bemærker jeg, som vi tidligere har talt om, at der jo har været kontakt
til Skatteankestyrelsen i sommeren 2015 vedrørende betydningen af hurtig
sagsbehandling i sager mellem SKAT og egne medarbejdere, herunder sagen mod
denne medarbejder, ligesom der – da vi blev opmærksomme på en mulig
sammenhæng til udbyttesagen – blev foretaget undersøgelser af medarbejderen og
den person, som havde overført beløb til ham. Som du også ved, er der i
forbindelse med SØIKs efterforskning foretaget undersøgelser af medarbejderens
arbejde, herunder ved udtræk af log-filer mv.
Venlig hilsen
Jim
Fra: Winnie Jensen
Sendt: 8. august 2017 09:34
UKS Side 3795
U
K
S
Til: Jim Sørensen <Jim.Sorensen@Skat.dk>
Cc: Jan Lund <jan.lund@skat.dk>
Emne: Udbytte/medarbejderligning
Kære Jim (og kære Jan cc, da jeg ved, at du har fri denne uge)
Som du ved, pågår der en advokatundersøgelse af udbyttesagen. Lars Lindencrone,
som forestår undersøgelsen, har efter at have læst aviser bedt om at modtage
materiale om sagen vedrørende Sven Nielsen. Jeg vil derfor bede om, at du
fremsender:
• De henvendelser eller andet som førte til, at der blev startet en
medarbejderligningssag – gerne med angivelse af j. nr.
• SKATs afgørelse i nævnte sag, den er vist fra 2011 - gerne med angivelse af
j. nr.
• Ankenævnets afgørelse i nævnte sag
• Byrettens afgørelse i nævnte sag
• Journaliseret korrespondance, som medarbejderligningsenheden har haft
med andre i SKAT om denne sag.
Mig bekendt har både Per Jakobsen og Lisbeth Rasmussen været involveret i
ovenstående sagsbehandling.
Du har tidligere givet mig den afrapportering, der er lavet til Produktionsforum om
medarbejderligningen 2011, hvor Svens sag blev afrapporteret som en blandt
andre, så den behøver du ikke at fremsende.
Endelig vil jeg gerne, at I undersøger, om der forefindes journaliseret materiale
eller lignende om en ”opfølgning”på medarbejderligningssagen. Jeg har hørt, at der
muligvis skulle være sket en form for ”logning” af Sven Nielsens arbejde i
forlængelse af SKATs afgørelse i 2011. jeg har hørt, at det muligvis er Gert Ensted,
som har stået for en evt. opfølgning. Jeg ved ikke, om der er noget om dette, men
SKAT er nødt til at afklare, om der ligger materiale, som vi skal udlevere til brug for
advokatundersøgelsen.
Jeg vil bede om materialet senest den 21.august. Ring endelig, hvis der er noget,
som I er i tvivl om i relation til denne bestilling.
Med venlig hilsen
Winnie Jensen
Direktion
Direktør for HR og Stab
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Winnie.Jensen@Skat.dk
UKS Side 3796
U
K
S
Telefon: (+45) 20 85 68 18
UKS Side 3797
U
K
S
Retten i Glostrup
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 7. december 2017
Rettens nr. 15-8058/2017
Politiets nr. SØK-76141-00001-17
Anklagemyndigheden
mod
Sven Jørgen Nielsen
cpr-nummer
Torben
cpr-nurnmer
og
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 8. september e017.
Sven Jørgen Nielsen og Torben er tiltalt for
I.
Begge
Bedrageri afsærlig groV- beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. §
286, stk. 2,
ved i forening for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding,
den 27. august 2007 i 14 tilfælde retsstridigt at have tilbagesøgt indeholdte
danske udbytteskatter på vegne af selskabet Dee Investment Ltd., hjemme-
hørende i Commonwealth af Dominica og ejet af tiltalte idet tiltalte
Nielsen som sagsbehandler i SKAT efter forudgående aftale eller fælles for-
ståelse med tiltalte indtastede urigtige oplysninger i SKATs sagsbe-
handlingssystem om, at Dee Investment Ltd. havde modtaget udbytte af
danske aktier på i alt 6.883.089 kr. i 2004, 63.779.67 1 kr. i 2005 og
62.966.867 kr. i 2006, i alt 133.629.627 kr. og på den baggrund skulle have
udbetalt udbytterefusion på 28 % af det samlede beløb, hvorved de tiltalte
fremkaldte en vildfarelse hos ansatte i SKATs bogholderi og inddrivelsesaf-
deling om, at Dee Investment Ltd. var berettiget til at få udbetalt i alt
37.416.285,18 kr., hvilket beløb blev udbetalt til selskabet den 12. septem-
ber 2007, uanset at selskabet ikke var berettiget til denne udbetaling, hvor-
ved SKAT led et tilsvarende formuetab.
2.
Sven Jørgen Nielsen
UKS Side 3798
U
K
S
Overtrædelse afstraffelovens § 155, 2. pkt., jf. 1. pkt.,
ved den 27. august 2007 for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at
have misbrugt sin stilling som sagsbehandler i SKAT til at krænke det of-
fentliges ret, idet tiltalte som beskrevet i forhold I foranledigede, at Dee In-
vestment Ltd. den 12. september 2007 uberettiget fik udbetalt i alt
37.416.285,18 kr. fra SKAT.
3.
Sven Jørgen Nielsen
Overtrædelse af straffelovens § 144,
ved i perioden fra den 23. marts 2006 til den 25. februar 2011 som sagsbe-
handler i SKAT, hvor han behandlede ansøgninger om tilbagebet ling af in-
deholdt udbytteskat, af Torben hvis selskab Dee Investment
Ltd. fik udbetalt indeholdt udbytteskat fra SKAT på 11.632.418,63 kr. i
2004 og på 37.416.285,18 kr. i 2007, uberettiget at have modtaget i alt
2.083.000 kr. ved nedenstående overførsler til tiltaltes konto:
23. marts 2006: 30.000 kr.
4. maj 2006: 20.000 kr.
4. juli 2006: 20.000 kr.
22. august 2006: 50.000 kr.
27. november 2006: l0.000 kr.
16. marts 2007: 25.000 kr.
26. marts 2007: 75.000 kr.
18. april 2007: 25.000 kr.
25. juni 2007: 25.000 kr.
20. juli 2007: 40.000 kr.
2. august 2007: 20.000 kr.
17. august 2007: 60.000 kr.
28. august 2007: 30.000 kr.
14. september 2007: 50.000 kr.
11. oktober 2007: 50.000 kr.
22. oktober 2007: 50.000 kr,
30. oktober 2007: 20.000 kr.
3. december 2007: 35.000 kr.
5. februar 2008: 20.000 kr.
11. februar 2008: 25.000 kr.
29. februar 2008: 70.000 kr.
28. marts 2008: 18.000 kr.
15. april 2008: 15.000 kr.
7. maj 2008: 20.000 kr.
23. maj 2008: 15.000 kr.
20. juni 2008: 50.000 kr.
l l. juli 2008: 35.000 kr.
26. august 2008: 75.000 kr.
1. oktober 2008: 75.000 kr.
side 2
UKS Side 3799
U
K
S
28. november 2008: 75.000 kr.
15. januar 2009: 25.000 kr.
6. februar 2009: 150.000 kr.
27. februar 2009: 50.000 kr.
12. marts 2009: 75.000 kr.
31. marts 2009: 75.000 kr.
7. maj 2009: 75.000 kr.
22. juni 2009: 75.000 kr.
17. september 2009: 25.000 kr.
4. november 2009: 50.000 kr.
13. januar 2010: 75.000 kr.
26. februar 2010: 75.000 kr.
11. juni 2010: 10.000kr.
30. juni 20I0: 25.000 kr.
21.juli 2010: 25.000 kr.
31. august 2010: 30.000 kr.
8. oktober 2010: 30.000 kr.
6. december 2010: 25.000 kr.
31. januar 2011: 30.000 kr.
25. februar 2011 : 30.000 kr.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt åstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. l, jf.
§ 76, stk. 1, subsidiært § 76, stk. 4, jf. stk. 1, nedlagt påstand om konfiskati-
on af 37.416.285,18 kr. h s tiltalte (forhold 1) samt i medfør af straf-
felovens § 75, stk. l, jf. § 76, stlc. l, om konfiskation af 2.083.000 kr. hos
tiltalte Nielsen (forhold 2).
side 3
Anklagemyndigheden har endelig for så vidt angår tiltalte nedlagt på-
stand om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirk-
somhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset
for virksomhedens forpligtelser, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt.
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen har nægtet sig skyldig og påstået sig frifundet
for påstanden om konfiskation.
Tiltalte Torben har nægtet sig skyldig og påstået sig frifundet
for påstandene om konfiskation og rettighedsfrakendelse.
Forklaringer
Der er under sagen afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Lisbeth
Rømer, Laurits Cramer, Dorthe Pannerup Madsen, Torben Børge Rasmus-
sen, Bente Klein Fridberg, og Sarah
UKS Side 3800
U
K
S
Bidstrup Nielsen.
forklaring til politirapport er i medfør af retspleje-
lovens § 871, stk. 5, dokumenteret under sagen.
Sven Jør&en Nielsen har vedrørende forhold I forklaret blandt andet, at han
kender medtiltalte Torben fra Kokkedal, hvor de begge boede i slut-
ningen af ?O'erne og starten af 80'erne. De talte tit sammen, selv om der var
en stor aldersforskel mellem dem. Torben kom af og til på besøg hos tiltalte
og hans daværende kone, og tiltalte drog omsorg for Torben.
side 4
Vist omkring 1990 flyttede tiltalte fra Kokkedal. Han husker ikke, om Tor-
ben boede i Kokkedal på det tidspunkt, men de havde ikke kontakt med hin-
anden og fik det først på ny, da tiltalte begyndte at gå med aviser i slutnin-
gen af90'erne og i den forbindelse mødte Torben, der var distributør af avi-
ser i Birkerød. På grund af efternavnet var han straks klar over, hvem Tor-
ben var. Han arbejdede for Torben, indtil Torbens firma, Novavis, gik kon-
kurs i 2004, og som avisbud frem til 2006 eller 2007. Både mens han arbej-
dede for Torben og efterfølgende, mødtes de Jævnligt. De talte da om mange
forskellige ting, men ikke om Torbens uddannelse eller arbejde.
Inden Torben flyttede til USA, fortalte han tiltalte om det. Han ved ikke helt,
hvorfor Torben ville flytte til USA, men an var bekendt med, at Torben
havde gået i skole i USA, og tænkte, at det måske var derfor. Torben havde
planer om at uddanne sig som ejendomsmægler i USA, men han ved ikke,
om det blev til noget. De talte ikke om, hvordan Torben ville finansiere op-
holdet i USA eller omJ hvad Torbens kone skulle lave i USA. Efter Torbens
flytning til USA holdt d~ kontakten via Skype, mail mv. Desuden besøgte
han Torben 2-3 gange årligt. Han besøgte aldrig Torben i hans hjem, men
mødtes med ham rundt omkring i Sydstaterne, som oftest på et golfresort.
Tiltalte spiller ikke selv golf, men han gik med rundt, når Torben spillede.
Opholdene varede typisk 4-6 dage. Torben betalte for tiltaltes rejse og af-
holdt også de fleste af udgifterne til hotel mv. Om aftenen gik de i byen, og
her gik det lidt på skift, hvem der betalte. Tiltalte ved ikke, hvad Torben le-
vede af, eller hvor han fik pengene til rejserne fra. Tiltalte ved heller ikke,
om Torbens kone arbejdede i USA, eller hvad hans børn lavede i USA. Tor-
ben havde, så vidt tiltalte ved, et hus i USA.
I forbindelse med opholdene i USA fik han som oftest 5 -8.000 USD, som
han tog med hjem. Det skete som en del af en låneaftale, de havde indgået.
Når han kom hjem, gemte han pengene og vekslede dem først, når han skul-
le bruge dem.
Inden han startede i SKAT i 1970, var tiltalte uddannet på kontor i en privat
virksomhed. Engang i løbet af 80'erne blev han flyttet til afdelingen for ud-
bytteskat. Tingene foregik på en helt anden måde dengang. Der var ikke så
mange aktionærer, og han arbejdede også med selskabsskat. Han blev oplært
til at udføre arbejdet i afdelingen. Han arbejdede med udbytteskat, indtil
UKS Side 3801
U
K
S
hans ansættelse ophørte i 2016.
Tilbage i 2007 startede dagen typisk med, at man gennemgik posten og sor-
terede den, alt efter hvordan de enkelte ansøgninger skulle behandles.
Det er en ansøgningsblanket, som den man brugte i 2007, der er vist under
sagen. Visse ansøgninger kom dog også ind på "blankt" papir. Blanketten
skulle oprettes i 3 eksemplarer, et til SKAT, et til banken og et til virksom-
heden. Man kunne enten udfylde alle rubrikker på blanketten eller vedlægge
de nødvendige bilag.
Når han havde kontrolleret, at de nødvendige oplysninger var til stede, kun-
ne han begynde at behandle ansøgningen i sagsbehandlingssystemet, der hed
3S. De skærmbilleder, der er fremvist under sagen, er skærmbilleder fra 3S.
Man indtastede ikke selskabsnavnet, men blot CVR nummeret, hvorefter
selskabets navn og - hvis virksomheden allerede havde indbere te beslutnin-
gen om udbytte - tillige datoen for generalforsamling kom op i de relevante
felter. Datoen for anmodningen og navnet på den, der skulle have refunderet
udbytteskatten, skulle man selv indtaste. I feltet "Adresse" var det ikke nød-
vendigt at skrive en fuldstændig adresse, men der skulle stå et eller andet.
Man skrev derfor typisk navnet på den bank, hvortil refusionsbeløbet skulle
udbetales. Felterne "Modtagerbank", "Konto m./IBAN nr.", samt "Bundt
nr." skulle man også selv udfylde, ligesom man skulle indtaste beløbene i
rubrikkerne "Udbytte" og "Refusion". Når beløbene var indtastet, blev refu-
sionsprocenten vist. Denne skulle som udgangspunkt være 28 %. Hvis den
ikke var det, var der typisk tale om en tastefejl, som man så måtte finde og
rette. Feltet fungerede på den måde som et kontrolfelt. Han kunne refusions-
procenterne for de lande, der kom flest ansøgninger fra, udenad, mens han
måtte slå procenten for de mere sjældne lande op.
side 5
Beløbet i feltet "Udbytte til rådighed (sats l)" var ikke noget, man indtaste-
de, men noget der kom frem, hvis selskabet havde indberettet, hvilket beløb,
der var udloddet som udbytte. Også dette felt fungerede sammen med feltet
"Udbytte" for neden på skærmen i et vist omfang som kontrolfelt, idet den
samlede refusion af udbytteskat, der fremgik af feltet "Udbytte" som ud-
gangspunkt ikke måtte overstige beløbet i feltet "Udbytte til rådighed (sats
l)". Når det alligevel lejlighedsvis skete, skyldtes det, at ansøgningerne om
refusion af udbytteskat ofte kom få dage efter, at en udlodning var vedtaget,
mens udbyttet først blev indberettet senere, idet selskaberne havde 2 måne-
der til at foretage indberetning. Man skelede i den forbindelse altid til, hvil-
ket selskab, der var tale om. Hvis det var et børsnoteret selskab, udbetalte
man refusionen, selv om der endnu ikke var foretaget indberetning vedrøren-
de udbyttet, idet det jo også var et krav for udbetaling af refusion, at der fo-
relå enten en attestation fra selskabet vedrørende betaling af udbytte eller en
udbyttenota.
Til brug for sagsbehandlingen var der udarbejdet en checkliste, som medar-
bejderne kunne holde sig til. Han ved ikke, hvem der oprindelig havde lavet
UKS Side 3802
U
K
S
checklisten. Den blev løbende revideret, det var han selv med til, ligesom
han havde deltaget i forbindelse med udviklingen af systemet, 3S, der var
blevet taget i brug i 2002.
Det var forskelligt, om man fik oplysninger om ansøgerens beholdning af
aktier i det pågældende selskab. Det atbang af, om man fik en udbyttenota
eller blot en attestation fra selskabet. Ansøgningerne skulle behandles inden
for en måned, hvis man ville undgå, at SKAT skulle betale rentegodtgørelse.
Når alt var tastet, blev der ved slutningen af dagen udskrevet en udbetalings-
liste, som herefter blev videregivet til bogholderiet, der varetog opgaverne i
forbindelse med udbetalingen. Hvis der var fejlagtige eller manglende oplys-
ninger i udbetalingslisten, kontaktede bogholderiet afdelingen, hvorimod
man ikke hørte mere, hvis alt var i orden. Så vidt han ved, skete le udbeta-
linger via en bankkonto, og der blev ikke anvendt chec s
Når man hos SKAT beha dleoe ansøgninger om refusion af udbytteskat fra
udenlandske firmaer, havde man inge mulighed for at kontrollere oplysnin-
gerne, men måtte stole på de bilag, er fulgte med ansøgningen, eller den at-
testation, ansøgningen var påført. Der var mange drøftelser om dette internt i
SKAT, blandt andet drøftede han spørgsmålet om kontrol med Lisbeth Rø-
mer, der var chef for udbyttekontoret, og med Laurits Cramer, der var sous-
chef. De drøftede i den forbindelse også, om man kunne indføre krav om
nettoafregning også for udlændinge. Dette ville imidlertid forudsætte, at ud-
lændinge, der ejede danske aktier, lod sig registrere i Danmark i for eksem•
pel Værdipapircentralen. Blandt andet derfor førte drøftelserne ikke til no-
get. I det hele taget var det som at slå i en dyne i forhold til SKATs øverste
ledelse. Det var i den forbindelse også et problem, at topledelsen i SKAT så
hyppigt blev udskiftet. På et tidspunkt blev der stillet forslag om en ordning,
hvorefter selskaberne skulle indberette, hvilke udlændinge, der blev udlod-
det udbytte til. Dette var imidlertid vanskeligt, idet aktionærerne ikke var re-
gistreret med navn, og man ofte kun havde kendskab til for eksempel navnet
på en bank.
Lisbeth Rømer og Laurits Cramer beskæftigede sig med andre sagsområder
end refusion af udbytteskat, mens tiltalte var den eneste i kontoret, som ale-
side 6
UKS Side 3803
U
K
S
ne beskæftigede sig med refusion af udbytteskat. Der var dog også andre i
kontoret, det kunne behandle sager om refusion af udbytteskat, og som hjalp
til, når der var behov for det.
Han mener, at hans enhed var placeret i Ballerup i 2007. I Ballerup havde
de fleste medarbejdere, herunder tiltalte selv, deres eget kontor. Laurits Cra-
mer sad på kontoret ved siden af tiltaltes, mens Lisbeth Rømer sad længere
nede ad gangen. Det var Laurits Cramer, der visiterede posten, og han kunne
i den forbindelse godt komme ind til tiltalte, hvis der var noget, han mente,
tiltalte skulle være særlig opmærksom på.
Procesvejledningen blev udarbejdet i forbindelse med, at en funktion flytte-
de til Århus. Det var uhensigtsmæssigt, hvis man begynd e taste i 3S, før
sagsbehandlingen var afsluttet. Han genkender ikke umi delbart brugervej-
ledningen til selskabs- og fondsbeskatningssystemet, men han kan ekræ e,
at det, der er anført om udfyldningen af feltet "Adresse', varer il, hvor a
man brugte systemet. Faktisk var det ham se v, cier havde-fundet på, at
skulle være på den måde.
Når han tastede oplysninger ind i 3S, hæft cle han sig ikke særligt ved, om
navnet på den virksomhed, e ansøgte , m refusion, eventuelt indeholdt en
udenlandsk selskabsbetegnelse som for eksempel Ltd., SA eller SARL.
side7
Det var sjældent, at en sag blev udtaget til særskilt kontrol, men han kan dog
huske en ansøgning, der så så mystisk ud, at den blev behandlet på SKATs
hovedkontor i Østbanegade og en anden sag, hvor der var en stor fejl, der
imidlertid var så åbenlys, at han selv kunne rette den.
I en periode lang tid forud for 2007 var der en aftale om, at kontrolafdelin-
gen i Østbanegade skulle have kopi af ansøgninger over et vist beløb. Afta-
len var imidlertid ophørt i 2007 og var, så vidt han husker, ikke blevet afløst
af en tilsvarende aftale. Da afdelingen ikke var en kontrolafdeling, skulle
man imidlertid heller ikke foretage sig noget, men sende sagen videre, hvis
man syntes, der var forhold, der skulle undersøges nærmere. Det kunne være
ham eller eventuelt Laurits Cramer, der skulle gøre opmærksom på det, hvis
forhold vedrørende en ansøgning skulle undersøges nærmere.
Der blev af og til foretaget intern revision, men han ved ikke hvor ofte. I for-
bindelse med revisionen gennemgik revisorerne altid de fysiske sager. Han
UKS Side 3804
U
K
S
ved ikke, hvor lang tid en revision tog. Man lagde kun mærke til revisorerne,
når de var beskæftigede med ens egne sager. Når revisionen var afsluttet,
kunne der godt være forhold, der skulle ændres, men han ved ikke, om
spørgsmålet om udbetaling af udbytteskat har været drøftet med intern revi-
sion.
Han mener ikke, at han havde kendskab til virksomheden Dee lnvestment
Ltd. i 2007. Det fik han først i 2009, da Torben rejste til USA og meddelte
ham, at afdragene på de lån, som Torben havde ydet ham, i fremtiden skulle
indbetales på Dee Investment Ltd.'s konto i Griffon Bank. Torben sagde i
den forbindelse ikke noget til ham om selskabet, og han ved heller ikke ad
anden vej, hvilken type selskab, der var tale om. Han spurgte i ke Torben
om det, eller om hvorfor han ikke længere kunne sætte pengene i ,d på Tor-
bens konto i Nordea-bank. Torben sagde til ham, at ~an t:iavde startet et sel-
skab, men han husker ikke, om Torben sagde til ham, Hvad selska t or
mål var, eller hvorfor han havde stiftet selskabet. Han undrede
at pengene nu skulle overføres til en udenlantlslc konto.
vidste godt, at tiltalte arbejdede med f fusion u hytteskat, men de har ik-
ke talt nærmere om i taltes arbejde. Hvis han ha e idst, at en ansøgning
kom fra en ven, vil e han nok ikke have beliandlet den, før han havde talt
med vennen. I dette ti fælå ville han således nok, hvis han havde vidst, at
Torben var ejer af Dee Invest ent Ltd., ve ringet til Torben og spurgt
ham, om han var begyndt at tj ne en~. Hvis Torben havde sagt ja, og op-
lysningerne i øvrigt så korrekte ua, ille han imidlertid herefter have be-
handlet ansøgningen som enhver anden ansøgning.
side 8
I 2007 var det ikke ualmindeligt, at der gik 4 måneder, fra man modtog en
ansøgning, til refusionen af udbytteskatten blev udbetalt. Når sagsbehand-
lingstiden oversteg en måned, skulle der i henhold til rentecirkulæret betales
renter, men som regel undlod man i første omgang dette og betalte kun ren-
ter, hvis man modtog en efterfølgende henvendelse herom. Den lange sags-
behandlingstid i 2007 skyldtes blandt andet, at han afviklede afspadsering en
stor del af 2007.
Når ansøgningerne fra Dee Investment Ltd. er behandlet samlet, skyldes det,
at ansøgningerne er af samme kategori. Der var ikke så mange ansøgninger
inden for hver kategori, og det var derfor let at samle ensartede ansøgninger
og behandle dem på en gang.
Han husker ikke noget om udbetalingerne til Dee Investment Ltd. i 2004 el-
ler om andre udbetalinger til Dee Investment Ltd. eller til Torben
UKS Side 3805
U
K
S
side9
personligt.
Medarbejdernummeret W418506 siger ham ikke noget. Han husker kun me-
darbejdernummeret WSK00177, som var det medarbejdernummer, han be-
nyttede de sidste år, han var ansat. Han mener ikke, man skulle bruge me-
darbejdernummeret for at logge på 3S. Selv om det er hans medarbejder-
nummer, som fremgår af logfilen, kan det godt være en anden, der har fore-
taget indtastningen, idet der godt kunne være andre medarbejdere, der var
logget på med hans medarbejdernummer og password. Det skete sjældent,
men kunne for eksempel forekomme, hvis en ny medarbejder endnu ikke var
oprettet som bruger. Man gav aldrig sit medarbejdernummer og password til
den anden medarbejder, men loggede selv på og stillede derefter maskinen
til rådighed for den pågældende. Man kunne som brug ,r v -re lo get på flere
maskiner ad gangen. Han har aldrig selv "lånt" medarbejclernummer eller
password af en kollega. Tiltalte havde flekstid i 200 og mødte<a dr·g enere
end kl. 7. De fleste af hans kollegaer mødte og å tidli t. Der var 0· 15 e-
darbejdere, som brugte 3S systemet. Han ha d selv adgang til alle fun tio-
ner i 3S. Der er det mest sandsynlige, at det er nam, der har tastet de 14 an-
søgninger om refusion af udbytteskat til De~ In estment Ltb me__n.han hus-
ker det ikke særskilt i dag. Det var a , der be a:ndlede 90 % af alle ansøg-
ninger om refu~ion af udbytt~ at.
Det brev af 24. juli 2007 til Tor , n ~ T, som han har under-
skrevet, er et brev, som han sammen med Torbenhar skrevet for sjov. For-
mentlig fordi de på et tidspunkt har s1 ,det og talt Qm deres arbejde. Normalt
sendte man ikke den slags breve fra SJU\T. Han husker ikke, hvordan ideen
til brevet opstod, eller ·Yem der fik den. Ha husker heller ikke, hvor brevet
er lavet, men det er forme tli lavet g ha ,s kontor i SKAT. Torben har set
brevet, men han har aldrig fået det tilsendt eller udleveret. Det er på bag-
grund af oplysninger fra Torben, han har skrevet beløbet pa 37.416.285,18
kr. og navnet på Griffon Bank ind i brevet. Brevet er mangelfuldt, blandt an-
det er journalnummeret helt sikkert ikke rigtigt, og datoen er formentlig for-
kert. Han ved ikke, hvorfor han ikke lavede et brev, der var korrekt udfor-
met. Han ved heller ikke, hvorfor han underskrev brevet. Det var formentlig
en refleks. Han kendte ikke Torbens adresse eller kontonummeret i Griffon
Bank og anførte derfor ikke disse oplysninger i brevet. Han ved ikke, hvor-
for han ikke havde disse oplysninger. Sætningen om den lange ekspeditions-
tid var en standardsætning, som blev brugt i mange sammenhænge. Han
havde ikke kendskab til Dee lnvestment Ltd., da han lavede brevet. Brevet
er ikke skrevet i 2007, men formentlig i 2005 eller 2006.
Han kan godt i dag se, at det er mærkeligt, at oplysningerne i brevet svarer
til oplysningerne vedrørende den udbetaling til Dee Investment Ltd., der se-
nere fandt sted.
Foreholdt, at tiltalte tidligere til politiet har forklaret, at han sad og lavede
brevet om natten på Novavis, og at brevet og listen med bankoplysninger
UKS Side 3806
U
K
S
vedrørende Dee Investment Ltd. formentlig er lavet samtidig, har tiltalte for-
klaret, at det godt kan passe, at han tidligere har forklaret sådan. Han har
imidlertid efterfølgende haft tid til at tænke tingene igennem og er kommet i
tanke om, at det ikke var sådan, tingene foregik.
Tiltalte mener heller ikke, at brevet og listen med bankoplysningerne lå sam-
me sted i hans hjem. Det må være noget, svensk politi har fået galt fat i. Li-
sten, som var lavet af Torben, mener han således lå i en foldemappe, mens
brevet lå i en bakke til udsmidning. Han skulle bruge kontooplysningerne på
listen, herunder navnlig IBAN oplysningerne vedrørende Griffon Bank i for-
bindelse med sine betalinger til Torben. Han mener, han fik listen af Torben
i 2009.
Som avisbud talte han en del med de andre bude om s'Jt rbejde. Han mødtes
fortsat ofte med Torben, men det skete ikke i forbindelse med arbejdet. Tar-
ben bad ikke tiltalte om at skrive brevet. Han nrener 1
klce, ar'Torben ville ha-
ve kunnet bruge brevet til noget i Danmark. ~ an var iK e---klar over, at Tor-
ben havde købt en ejendom i USA i slutningen f 2007. Han ved ikke om
Torben ville have kunnet bruge brevet som dokumentation o er for de,-ame-
rikanske myndigheder i den forbindelse.
. I ,, I . I I ,,
• I .
I . ,, I I .
• • I
• I
I . I . ,, • • I •
.: I
... I .
. .- I I •
.
Han vidste ikke, om Torben havde penge, og han husker ikke, hvor store
lån, han bad om, eller hvordan det hele kom i stand. Han husker heller ikke,
hvad Torben beskæftigede sig med i 2006. De indgik ikke en skriftlig aftale
om lånene, men alene en mundtlig aftale. Han husker ikke hvor. Formentlig
har han bare givet Torben sit kontonummer, hvorefter han har fået udbetalt
pengene. Han husker ikke, hvorfor lånebeløbene er af så forskellig størrelse.
De talte ikke ved indgåelsen af låneaftalen nærmere om, hvordan eller hvor-
når lånene skulle betales tilbage. Det talte de først om i forbindelse med, at
Torben flyttede til USA, og det blev nævnt, at han kunne flytte til USA og
arbejde for Torben, når han gik på pension. Der skulle ikke betales rente på
eller stilles sikkerhed for lånene. Han spekulerede ikke over, hvor Torben
havde pengene til lånene fra, og spurgte ham på intet tidspunkt om det.
Han ved ikke, hvorfor de ikke i første omgang, men først i 2011, da SKAT
side 10
UKS Side 3807
U
K
S
krævede dette, indgik en skriftlig aftale om lånene. Det var ikke alle beløbe-
ne, der var en del af den skriftlige låneaftale, idet han ikke havde overblik
over, hvor mange penge han havde lånt afTorben. På et tidspunkt blev der
udarbejdet et tillæg til låneaftalen. Han mener, at han og Torben lavede låne-
aftalen sammen, mens Torben ikke medvirkede, da han udarbejdede tillægs-
aftalen. Tiltalte ved ikke, hvorfor kun låneaftalen og ikke tillægsaftalen er
underskrevet. Det er rigtigt, at han ifølge låneaftalen skulle begynde at afdra-
ge på lånet den 11. december 201 I. Det blev imidlertid aldrig til noget, da
han ikke havde pengene til det.
Torben fortsatte med at betale ham penge også efter den 25. februar 2011,
men fra da af fik han udbetalt beløbene kontant, når han besøgte Torben i
USA. Som han husker det, blev beløbene udbetalt i US , , e n det af op-
lysninger fra hans bank fremgår, at en stor del af de i flbetalinger af frem-
med valuta, han foretog på sin bankkonto i samme p riode, var · euro, s må
han have fået udbetalt en del af beløbene i euro EftetJanuar O 5 ophø e
betalingerne fra Torben. Han forstod det sådan, at Torben var øbet tør før
penge.
Det kan godt være, an bad Torben om hjælp til at besvare henvendelserne
fra SKAT, og at det er ornen, som har skrevet det udkast til brev, der er
fundet på et USB-stik ho am, Han hus er dog ikke noget nærmere om det.
Han henvendte sig først til en advok:at ,eårørende skattesagen senere i 2011.
Den løn, han har modtaget fra Torben, har han fået for at finde oplysninger
om forskellige virksomheder og oversætte dem fra dansk til engelsk. Oplys-
ningerne var offentligt tilgængelige, og Torben kunne godt selv have fundet
dem. Tiltalte fik 145.000 kr. for konsulentarbejdet, som han brugte en uges
tid på. Han ved ikke, hvorfor Torben betalte honoraret ad flere gange. Det
var Torben, der fastsatte betalingen for konsulentarbejdet. Det var ikke i den
forbindelse på tale, at en del af honoraret skulle modregnes i de lån, Torben
havde ydet ham.
Det er rigtigt, at han i årene omkring 2007 modtog knap 400.000 kr. om året
i løn fra SKAT. Han ved ikke for hvilket beløb, han har solgt fremmed valu-
ta, men hvis opgørelserne viser, at han har solgt for i alt omkring 258.000
kr., så er det sikkert rigtigt.
Tiltalte Torben der alene har villet besvare spørgsmål fra sin
forsvarer, har forklaret blandt andet,
side 11
UKS Side 3808
U
K
S
-
-
UKS Side 3809
U
K
S
Lisbeth Rømer har som vidne for laret blan t andet, at hun har været ansat i
SKAT fra 1. maj 1979 til 30. novem er 2013, men t hun nu er gået på pen-
sion. Hun er uddannet Jurist og har haft mange fun tioner i SKAT. I perio-
den 2002- t3 var hun e e af den afdeling, der beskæftigede sig med udbyt-
teskat. Behandlingen af"spør smål om uclbl teskat havde ikke været samlet,
inden hun overtog ansvaret-J'or område i 002. Derfor havde ingen rigtig in-
teresseret sig for området. I begy. de en var de i alt 15-20 medarbejdere i
afdelingen, men efterhånden som der blev indført flere og flere digitale løs-
ninger, blev medarbejderstaben reduceret. Afdelingen beskæftigede sig ikke
kun med refusion af udbytteskat, men også med for eksempel indberetning
af udbytte. I den tid, hun var i afdelingen, udviklede man løbende afdelin-
gens procedurer og vejledninger mv.
side 13
Det er en forudsætning for at få refunderet udbytteskat, at man på tidspunk-
tet for udlodning af udbytte er ejer af de udbyttebærende aktier og har mod-
taget udbyttet. Hun kan genkende den foreviste blanket som den blanket,
man skulle bruge, når man søgte om refusion af udbytteskat, idet det dog var
den engelske version af blanketten, der var mest anvendt. Det var en betin-
gelse for at få refusion af udbytteskat, at ansøgningen var påført en erklæ-
ring fra de lokale skattemyndigheder om, at ansøgeren var skattepligtig i det
pågældende land, og at der var vedlagt en udbyttenota.
Når ansøgningerne kom ind, blev de typisk gennemgået overfladisk af sous-
chefen i afdelingen, Laurits Cramer, der i den forbindelse vurderede, om tin•
UKS Side 3810
U
K
S
gene umiddelbart så fornuftige ud. Hvis der ikke var tale om meget store be-
løb, eller der var andet, man blev særligt opmærksom på, blev sagerne heref-
ter lagt til tiltalte Sven Nielsen, der så foretog en mere grundig gennemgang
af ansøgningerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Det var kun, hvis der
var meget travlt i afdelingen, der også blev lagt sager til andre end Sven Ni-
elsen.
Hvis sagsbehandlingen tog længere tid end 30 dage, skulle der udbetales
renter. Det skete automatisk. Renterne blev ikke udregnet i 3S, men blev be-
regnet af bogholderiet i forbindelse med udbetalingen. Sven Nielsen var be-
kendt med rentereglerne. Netop for at undgå at skulle betale renter, samlede
man ikke ansøgninger fra bestemte personer eller virksomheder men be-
handlede ansøgningerne løbende, efterhånden som de kom ind
Det afhang af den enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomst, vor stø en del
af udbytteskatten, som kunne refunderes. Det var derfor vigtig · forbindelse
med behandlingen af en ansøgning t Rende ~nsøgerens adresse. Man kunne
kun nøjes med at indtaste na~ et på den lfa k, somi:ldbeta ingen skulle ske
til, i adressefeltet, hvis ansøgeren g bank n havde hjemsted i samme land.
Kun med tre lande, Malaysia, Se we1z og Frankrig, var der indgået dobbelt-
beskatningsoverens omster, der meaf,@rte, at sa tlige de 28 % af udbyttet,
der var betalt i ud6 teskat i Danmark,k n e refunderes.
Bundtnummeret var sagens løbenumme o det nummer, der blev anvendt
ved arkivering af sagerne. }\lle i afde\i gtn havde adgang til arkivet, og det
var nemt for alle at fremfindibg tage et bundtnummer på arkivet.
side 14
Spørgsmål vedrørende udbytteskat blev oprindelig anset som en bogholderi-
opgave i SKAT. Etableringen af en særskilt afdeling for udbytteskat medfør-
te ikke, at afdelingen herefter blev anset for en egentlig kontrolenhed. De
udtog således fortsat kun sager til kontrol, hvis noget så mærkeligt ud, for
eksempel hvis der var tale om eksorbitante beløb. Dette skete for eksempel i
forbindelse med refusion af udbytteskat vedrørende nogle aktier i TDC, hvor
man modtog en ansøgning, der vedrørte en så stor andel af den samlede akti-
emængde i selskabet, at man blev enige om at undersøge sagen nærmere. I
den forbindelse kontaktede man blandt andet Deutsche Bank, ligesom man
forsøgte at finde ud af, hvem der havde været til stede på generalforsamlin-
gen. Undersøgelserne førte imidlertid ikke til noget, og det endte med, at an-
søgningen blev imødekommet, og udbytteskatten blev refunderet.
Det var et kendt problem, at der reelt ikke var nogen mulighed for at foreta-
ge kontrol i forbindelse med refusionen af udbytteskat. Alle i afdelingen tal-
te om det, og hun gjorde, hvad hun kunne, for at få bragt problemet op på et
højere niveau i SKAT. Hun skrev således en lang række notater om proble-
UKS Side 3811
U
K
S
matikken, som blev lagt op i systemet. I notaterne foreslog hun blandt andet
en nettoafregningsmodel, der skulle sjkre, at der helt fra starten ikke blev in-
deholdt et højere beløb i udbytteskat, end de enkelte dobbeltbeskatnings-
overenskomster tilsagde. Hun var glad, når der kom intern revision, idet det-
te var en anledning til at påpege de problemer, der var. Det kan godt passe,
at intern revision på et tidspunkt forud for 2007 har påtalt, at der ikke var
udbetalt renter i en række sager.
Vidnet er ikke bekendt med, om Sven Nielsen har udleveret sine adgangsko-
der til andre medarbejdere, men udlån af adgangskoder til andre var ikke no-
get, ledelsen billigede.
Det er rigtigt, at hun tidligere har forklaret til politiet, at hun havde sine mis-
tanker, som hun ikke havde delt med nogen. Det, hun ikke havde delt med
andre, var, at intern revision havde henvendt sig til hende. Hun har ikke sagt
til politiet, at hun havde en anelse om, hvad der var galt. Det havde hun
nemlig ikke, og faktisk var hun irriteret over, at hun aldrig fik at vide, hvad
medarbejderkontrollen havde ført til.
side 15
Felterne "Udbytte til rådighed (sats I)" og "Udbytte" for neden på skærmbil-
ledet i 3S fungerede som et fingerpeg, men gav ikke mulighed for at foretage
en reel kontrol, idet man ikke behøvede at søge om refusion af udbytteskat
samme år, som man havde modtaget udbyttet. Man kontrollerede ikke i af-
delingen, om udbytteangivelserne fra selskaberne var rigtige.
Laurits Cramer har som vidne forklaret blandt andet, at han har været ansat i
SKAT fra den 1. juli 1969 til den 31. oktober 2013. Han har beskæftiget sig
med udbytteskat siden sidst i 80'erne. De første 10-15 år var det alene peri-
fert, men da Lisbeth Rømer blev kontorchef i 2002, blev han hendes sous-
UKS Side 3812
U
K
S
chef og kom til at beskæftige sig mere med området. Det er rigtigt, at det var
hans opgave at visitere posten vedrørende udbytteskat. Når der kom ansøg-
ninger om refusion af udbytteskat, gav han dem videre til tiltalte Sven Niel-
sen, og herefter havde vidnet ikke mere med sagen at gøre, medmindre der
opstod problemer. Han ved, at man skulle beregne renter efter 30 dage, men
han ved ikke, hvem der foretog denne beregning.
Han samlede ikke ansøgninger fra samme ansøger med henblik på samlet
behandling af disse, men han ved ikke, hvad Sven Nielsen gjorde. Det var et
stort problem, at man reelt ikke kunne kontrollere refusionen af udbytteskat,
idet kontrolgrundlaget var forsvundet med etableringen af Værdipapircentra-
len. Dette talte han meget om både i afdelingen og i andre
og andre anså ham derfor for en "brokkerøv".
Han foretog dog en summarisk kontrol af ansøgninger e, idet h n or elc--
sempel holdt øje med, hvilke selskaber, som u~loddede udb te s-å: edes at
han kunne standse ansøgninger vedrørende s )skaber, Her-ikke havde foveta-
get udlodning. Desuden gik han jævnligt til ge eralforsamling i de børsnote-
rede selskaber og læste løbende børsnyheder i visen.
med refusioner til udbetaling.
Han mener ikke, det ar ham, der udtog TDC til revision. Det kan godt have
været Sven Nielsen elle Lisbeth Rø~'} de gjorde dette, idet det var Lis-
beth Rømer, der visiterede sten,__når1u ikke var der.
Dorthe Pannerup Madsen har som vidne forklaret blandt andet, at hun har
været ansat i SKAT siden l981 , hvor hun blev ansat som kontorelev i Told-
væsenet. I marts 2014 fik hun ansvaret for udbytteskattekontoret, hvor tiltal-
te Sven Nielsen var ansat, mens hun allerede i 2013 havde fået ansvaret for
selve udbetalingen af refusionerne af udbytteskat.
side 16
Da hun overtog ansvaret for kontoret i 2014, forelå der ingen skriftlige pro-
cedurer for sagsbehandlingen, men alene en vejledning til indtastning i sy-
stemet. Der var en funktion i 3S, der skulle udløse en alarm, hvis man udbe-
talte mere i refusion, end der var udloddet, men denne funktion virkede ikke.
Hun ved ikke, hvor længe den ikke havde virket, og hun kan ikke nærmere
beskrive funktionen. Det er rigtigt, at det vist var noget, hun havde fået at vi-
de af Sven Nielsen.
Torben Børge Rasmussen har som vidne forklaret blandt andet, at han i
2011 var ansat som fagkonsulent i SKAT. Han var i medarbejderkontrollen,
som havde til opgave at foretage revision af SKATs egne medarbejdere. På
et tidspunkt blev en anden enhed i Skat, ØkoKrim, opmærksom på, at der
UKS Side 3813
U
K
S
var blevet udbetalt store beløb fra tiltalte Torben til tiltalte Sven Ni-
elsen. Medarbejderkontrollen bad derfor Sven Nielsen om en redegørelse
vedrørende dette og havde noget korrespondance med ham, hvorefter der
blev aftalt et møde. Inden mødet kom der nogle yderligere kontoudtog frem,
hvorafdet fremgik, at Sven Nielsen i årene 2006-11 havde fået overført i alt
godt 2 millioner kr. fra Torben På mødet, der fandt sted den 17. juni
2011, foreholdt man Sven Nielsen de nye oplysninger. Sven Nielsen blev
noget overrasket over disse og bad om udsættelse af mødet med henblik på,
at han kunne søge advokatbistand. På det møde, der senere blev holdt med
advokaten, kom det blandt andet frem, at lånedokumentet først var udarbej-
det i forbindelse med den nu opståede skattesag. Sven Nielsen fortalte desu-
den, at han havde modtaget et konsulenthonorar fra Torben i anled-
ning af, at han havde fundet forskellige selskabsoplysn·ng fo orben
side 17
Bente Klein Fridberg har som idne fo aret blandt andet, at hun har været
ansat i SKAT i 38 år. I dag har hun titel af fagkonsulent. Fra 2006 til 2013
var hun placeret i udbytteafdelingen, hvor hun var kollega med tiltalte Sven
Nielsen. Hun var sagsbehandler på flere områder og beskæftigede sig herun-
der også lejlighedsvis med refusion af udbytteskat, hvis der var travlt i afde-
lingen. Der var ikke en skriftlig vejledning i, hvordan sagerne skulle behand-
les, men Sven Nielsen havde fortalt hende, hvordan hun skulle gøre.
Vidnet er ikke klar over, at der var en skriftlig vejledning vedrørende brugen
af 3S. Hun havde selv lært systemet at kende ved at bruge det. Brug af syste-
met krævede, at man loggede ind med sin egen adgangskode. Man brugte ik-
ke hinandens adgangskoder. De ansøgninger, man havde tastet i løbet af da-
gen, kom på en liste, som man skulle kontrollere, inden den blev afleveret i
bogholderiet med henblik på udbetaling af beløbene. I starten skulle listen
underskrives af 2 personer, inden den blev afleveret i bogholderiet, men der
skete ingen kontrol af listen i den forbindelse, og denne ordning blev derfor
afskaffet i 2011.
En række af de felter, man skulle udfylde, når man tastede en ansøgning, var
UKS Side 3814
U
K
S
obligatoriske. Det gjaldt for eksempel datoen for, hvornår det var vedtaget at
betale udbytte. Hvis det udloddende selskab ikke allerede havde indberettet
dette, og oplysningen derfor fremkom automatisk, tastede man den selv med
udgangspunkt i det, der var oplyst i ansøgningen. Feltet "Udbytte til rådig-
hed (sats I)" kunne ikke anvendes til med sikkerhed at fastslå, hvor stort et
beløb, der kunne refunderes i udbytteskat, idet der i visse tilfælde også kun•
ne søges om refusion af andre beløb end dem, der var angivet i dette felt.
Hvis tallet i feltet "Udbytte" oversteg beløbet i feltet "Udbytte til rådighed
(sats 1)" kom der en advis. Man kunne dog godt fortsætte, selv om man fik
denne advis. Hvis der stod 0 i feltet "Udbytte til rådighed (sats I)", kunne
det være fordi, der endnu ikke havde fundet indberetning fra det udloddende
selskab sted. Vidnet husker ikke, om man i dette tilfælde fik en advis, men
hvis hun havde fået en anmodning om refusion af udb~ teska edrørende et
selskab, der var anført med 0, ville hun nok have undersøgt sagen nærmere
blandt andet ved opslag på fanen med selskabets indbe etninge Der kunne
søges om refusion af udbytteskat allerede dage · efter- beslutningen om u -
bytte var truffet, mens selskaberne havde en a ed til at ind\Jerette oplys-
ningerne herom.
side 18
Refusionsprocenten kom a o atisk ep, . r man havde foretaget indtastning
i felterne "Udbytte" og "Refusi'on". Procenten skulle svare til den procent,
der i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med det pågældende
land var gældende, og kunne på den måde anvendes som kontrolfelt.
Bilaget ekstrakt 10, s. 28, viser, hvad der er tastet ind under bundtnummer
109. Underskrifterne på siden viser, hvordan man kontrasignerede. Hun hus-
ker ikke, om sagsbehandleren underskrev til højre eller venstre.
UKS Side 3815
U
K
S
-
UKS Side 3816
U
K
S
Sarah Bidstrup Nielsen har som vidne forklaret blandt andet, at hun den l.
august 20I5 blev ansat på udbyttekontoret i Skat. Dorthe Pannerup Madsen
var hendes chef, mens tiltalte Sven Nielsen stod for hendes oplæring. Hun
arbejdede sammen med Sven Nielsen frem til januar 2016 og foretog både
sagsbehandling og indtastning i systemet 3S. Hun husker ikke at have an-
vendt Sven Nielsens adgangskoder, men det kan ikke udelukkes, at det er
sket i starten af hendes ansættelse.
Når der i de noter, som hun har taget i forbindelse med, at hun blev oplært
på udbyttekontoret, står "Ansøgers navn - brug navnefil", betyder det, at
man skulle bruge regnearket, som var medsend! i ansøgningen, som man
skulle kopiere fra. I feltet "Adresse" skrev man adressen, hv·s man havde
den. Det vigtigste var, at man skrev landekoden i adressefe tet t kunne
godt ske, at man skrev bankens navn, men kun hvis det Yar en dansk bank.
Bundtnumrene blev genereret automatisk af systemet, en påført ansø nin-
geme af sagsbehandlerne.
Personlige forhold
De tiltalte er ikke tidligere straffet.
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen har under denne sag været frihedsberøvet fra
den 26. maj 2017.
-
UKS Side 3817
U
K
S
Tiltalte Torben har under denne sag været frihedsberøvet fra
den 23. maj 2017.
Rettens begrundelse og afgørelse
Skyldsspørgsmålet
Forhold I
Den 31. marts 2016 blev der under ransagning hos tiltalte Sven Jørgen Niel-
sen fundet blandt andet et brev dateret den 24. juli 2007 og stilet til tiltalte
Torben Af brevet, der er underskrevet af tiltalte Sven Jørgen
Nielsen, fremgår blandt andet:
side 21
"Skattecenter Ballerup har behandlet Deres ansøgnin
udbytteskat.
Det fremgår af sagen, at s lskabet De n estment Led. blev stiftet den 27.
januar 2004, og at tiltalte Torben samme dag indtrådte som
eneejer af og direktør for selskabet, der havde hjemsted i Commonwealth of
Dominica. Formålet med oprettelsen af selskabet var efter tiltalte Torben
forklaring at have et sted at placere de penge, han vandt ved
deltagelse i pokerturneringer.
Tiltalte Torben har ikke ønsket at give nærmere oplysninger
om, hvem der i øvrigt deltog i pokertumeringerne, og hans indtægter herved
er ikke nærmere dokumenteret.
Begge de tiltalte har forklaret, at de har kendt hinanden siden sidst i
l970'erne. Efter ikke at have set hinanden i en årrække genoptog de deres
forbindelse i slutningen af 1990'erne i forbindelse med, at de begge arbejde-
de med distribution af aviser. De fik herefter et nært venskab. Tiltalte Sven
Jørgen Nielsen har desuden forklaret, at det er ham, der sammen med tiltalte
Torben har skrevet brevet af 24. juli 2007, og at det er på bag-
grund af oplysninger fra tiltalte Torben han har anført beløbet
37.416.285,18 kr. og navnet Griffon Bank i brevet.
UKS Side 3818
U
K
S
' .
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen har om behandlingen af ansøgninger til SKAT
om refusion af udbytteskat i 2007 forklaret, at han stod for langt størstedelen
af denne, og at det formentlig er ham, der den 27. august 2007 mellem kl.
7.42 og 8.02 har foretaget de indtastninger i sagsbehandlingssystemet 3S,
der førte til, at der med afregningsdato den 12. september 2007 blev udbetalt
37.416.285,18 kr. til Bankas Snoras i Litauen. Tiltalte Sven Jørgen Nielsens
forklaring understøttes af, at indtastningerne i 3S er foretaget under anven-
delse af tiltalte Sven Jørgen Nielsens medarbejdernummer, og af de forkla-
ringer om sagsbehandlingen i SKAT i 2007, der i øvrigt er afgivet under sa-
gen.
Det fremgår af de indtastninger, der er foretaget i sagsbehandlingssystemet
3S den 27. august 2007 mellem kl. 7.42 og 8.02, at de er f, retag på grund-
lag af ansøgninger om refusion af udbytteskat modtaget høs S T henhold-
svis den 25. april og den 25. maj 2007. Ansøgninger e nar imidlertid~
ikke
kunnet fremlægges under sagen, idet SKAT herom liar qpl)'.st, at e---anses
som regnskabsbilag og derfor som udgangspunRt bor skaffe efter 5 år.
Idet Bankas Snoras gik konkurs i 2011 har d t i ke været muUgt,.at..foretage
en fuldstændig kortlægning af pengestrømm n for så vidt angår.: udbetalin-
gen i september 2007 af de 37.416.285,18 kr frirSKA til Bankas Snoras.
Det fremgår dog af sagen, at beløbet at: banken r notere som Bbetalt til
fordel for Dee Investment Ltd., li som t fremgår af sagen, at der efterføl-
gende er udbetalt store beløb fra ntQen i B nl<a Snoras på foranledning af
enten Dee Investment Ltd. eller Griffon Bank, cler fter tiltalte Torben
egen forklaring,_var bank for Dee lnvestment Ltd. Griffon Bank gik
efter tiltalte Torben forkla ·og konkurs i 2012.
Efter anklagemyndighedens beree ger vHle udbetaling af et beløb på godt
37 mio. kr. i refusion af udby te kat i et tilfælde, hvor hele det beløb, der er
betalt i udbytteskat i Danmark, skal refunderes, have forudsat besiddelsen af
udbyttebærende aktier for mere end 1 mia. kr.
Retten finder det på den baggrund bevist, at de tiltalte kendte hinanden godt,
og at tiltalte Sven Jørgen Nielsen var bekendt med medtiltalte Torben
forbindelse til selskabet Dee Investment Ltd., ligesom tiltalte
Torben var bekendt med medtiltalte Sven Jørgen Nielsens ar-
bejde i SKAT. Ligeledes finder retten det bevist, at de tiltalte på et tidspunkt
forud for den 27. august 2007 indgik aftale om, at tiltalte Sven Jørgen Niel-
sen skulle indtaste urigtige oplysninger i SKATs sagsbehandlingssystem
som nærmere anført i anklageskriftet, hvorved de tiltalte fremkaldte en vild-
farelse hos andre ansatte i SKAT om, at Dee Investment Ltd. var berettiget
til at få udbetalt i alt 37.416.285,18 kr., hvorved SKAT led et tilsvarende
formuetab.
side 22
Det bemærkes herved, at det efter de vidneforklaringer om sagsbehandlin-
gen hos SKAT, der er afgivet under sagen, må lægges til grund, at udbeta-
ling af refusion af udbytteskat forudsatte både en kontrasignatur og to under-
UKS Side 3819
U
K
S
..
skrifter fra bogholderiet, og at fraværet af en kontrasignatur eller underskrif-
terne fra bogholderiet ville have medført, at beløbet ikke ville kunne udbeta-
les.
Retten finder på den baggrund, at begge de tiltalte er skyldige i bedrageri
som nærmere beskrevet i anklageskriftets forhold 1, og at forældelsesfristen
for forholdet i intet tilfælde skal regnes fra et tidspunkt forud for den 27. au-
gust 2007.
De tiltalte findes derfor skyldige i sagens forhold I.
Forhold 2
Efter det, der er anført ovenfor vedrørende forhold I, finder rette det bevist,
at tiltalte Sven Jørgen Nielsen har misbrugt sin stillin so sags!Sehandler i
SKAT som nærmere beskrevet i anklageskriftets for o 2.
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen findes derfor sk
Forhold 3
Retten finder det på den baggrund o h set tir- et v,edrørende forhold 1 an-
førte bevist, at bel ·6e e er uberettiget moataget a~tiltalte Sven Jørgen Niel-
sen som nærmere beskre et i anklageskriftets forhold 3.
Henset til den kontinuitet, vormed betalingerne fra Torben til
tiltalte Sven Jørgen Nielsen er-, oretag~t. samt til den ensartethed og indre
sammenhæng, der er mellem disse, findes forholdet at måtte anses som en
fortsat forbrydelse, således at ingen del af strafansvaret vedrørende dette er
forældet.
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen findes derfor skyldig i sagens forhold 3.
Strafudmåling
Straffen for tiltalte Sven Jørgen Nielsen fastsættes til fængsel i 6 år, jf. straf-
felovens § 279, jf. § 286, stk. 2, § 155, 2. pkt., og§ 144.
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på forholdenes usædvanli-
ge grovhed og omfang, herunder på den lange periode over hvilken, bestik-
kelsen er modtaget, og på den andel, tiltalte Sven Jørgen Nielsen har fået i
den ved forhold 1opnåede berigelse, dels ved modtagelsen af bestikkelse
dels i forbindelse med rejserne til USA, der efter Sven Jørgen Nielsens egen
forklaring i det hele var betalt af Torben
side 23
UKS Side 3820
U
K
S
••
Retten finder, at hverken den måde, sagsbehandlingen hos SKAT var tilret-
telagt på, eller Sven Jørgen Nielsens alder kan føre til en lavere straf eller til,
at straffen kan gøres helt eller delvist betinget. Retten har herved særlig lagt
vægt på den samfundsmæssige betydning af at opretholde befolkningens til•
lid til SKAT og SKATs medarbejdere.
Straffen for tiltalte Torben fastsættes til fængsel i 5 år, jf.
straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2.
Retten har ved fastsættelsen af straffen lagt vægt på forholdets usædvanlige
grovhed og omfang, herunder den berigelse som Torben har
opnået ved forbrydelsen.
Rettighedsfrakende/se og konfiskation
Thi kendes for ret:
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen straffes med fængsel i 6 år.
Hos tiltalte konfiskeres 2.083.000 kr.
Tiltalte Torben straffes med fængsel i 5 år.
Hos tiltalte konfiskeres 37.416.285,I8 kr.
Tiltalte frakendes retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomheder her
i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksom-
hedens forpligtelser. Frakendelsen gælder indtil videre.
De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.
side 24
UKS Side 3821
U
K
S
•
Gerd Sinding
dommer
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Glostrup, den 8. december 2017
Ida Vorsaa
kontorfuldmægtig
side 25
UKS Side 3822
U
K
S
S3417016-TSS
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
DOM
Afsagt den 23. maj 2018 af Østre Landsrets 16. afdeling
(landsdommerne Katja Høegh, Julie Arnth Jørgensen og Pernille Buck Bendtson (kst.)
med domsmænd).
16. afd. nr. S-3417-17:
Anklagemyndigheden
mod
1) Sven Jørgen Nielsen
(cpr.nr.
(advokat Lars Henriksen)
2) Torben
(cpr.nr.
(advokat Martin Bekker Henrichsen)
Sven Jørgen Nielsen og Torben har anket Retten i Glostrups dom af 7. de-
cember 2017 (15-8058/2017) med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende oplysninger
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen og tiltalte Torben blev den 28. april 2017 sigtet
for bedrageri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 279, jf. § 286, stk. 2. Sigtel-
sen aftiltalte Sven Jørgen Nielsen lød:
"ved i forening og efter forudgående aftale eller efter fælles forståelse med
Torben for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vin-
UKS Side 3823
U
K
S
- 2 -
ding i foråret 2007 i 14 tilfælde retsstridigt at have tilbagesøgt indeholdte dan-
ske udbytteskatter på vegne af selskabet Dee Investment Ltd. hjemmehørende i
Commonwealth ofDominica og ejet af Torben , hvorved de brag-
te SKAT i Danmark i en vildfarelse om, at selskabet Dee Investment Ltd. var
berettiget til tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat på kr. 37.416.285,18 kro-
ner, hvilket beløb den 12. september 2007 blev udbetalt til en af Torben
og Svend Jørgen Nielsen nærmere angivet bankkonto, alt hvorved
SKAT i Danmark led et tab på et tilsvarende beløb."
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen blev den 10. august 2017 sigtet for overtrædelse af straffelo-
vens§ 144.
Efter det oplyste er tiltalte Sven Jørgen Nielsens anke afKøbenhavns Byrets dom af 23.
marts 2017 udsat på udfaldet af denne sag. Ved dommen blev Skatteministeriet frifundet
for Sven Jørgen Nielsens påstand om ikke at være skattepligtig af de overførsler afpenge-
beløb, som han havde modtaget fra tiltalte Torben
Forsvareren for tiltalte Torben har oplyst, at Torben har anmo-
det SKAT om genoptagelse af den skattemæssige behandling af de overførsler fra Dee
Investment Ltd., afhvilke han ved Østre Landsrets dom af 16. februar 2017 er anset for
skatte- og momspligtig.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne Lisbeth Rømer,
Laurits Cramer, Dorthe Pannerup Madsen, Bente Klein Fridberg, og
De i byretten afvidnerne Torben Børge Rasmussen, og Sarah Bidstrup
Nielsen afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens§ 923.
Tiltalte, Sven Jørgen Nielsen, har supplerende forklaret blandt andet, at der ikke blev ind-
sendt et eksemplar af ansøgningen til banken. Det tredje eksemplar af ansøgningen skulle
sendes til det lokale skattevæsen.
Med hensyn til skærmprintene vedrørende de 14 refusioner til Dee Investment Ltd. tvivler
han på, at han på daværende tidspunkt var klar over, at det var en bank i Litauen, når
!BAN-nummeret endte på LT. Han var imidlertid klar over, hvad den korrekte refusions-
UKS Side 3824
U
K
S
- 3 -
procentsats var, inden han indtastede !BAN-nummeret. Det skulle således fremgå af oplys-
ninger i ansøgningen, hvad procentsatsen for refusion var, dvs. i hvilket land der var betalt
udbytteskat. Det må have fremgået af oplysningerne i ansøgningerne vedrørende de 14
refusioner, at den korrekte procentsats var 28 %. Hvis ansøgeren var skattepligtig til Litau-
en, skulle der have stået 15 % i refusionsprocent. Det var dengang kun Schweiz og Frank-
rig samt vist også et land i Østen, der havde en procentsats på 28 %. Hvis det havde frem-
gået af ansøgningsoplysningerne, at ansøgeren var hjemmehørende på Dominica, så ville
der ikke være sket refusion med 28 %. Det må derfor have fremgået af ansøgningerne, at
selskabet var hjemmehørende i et land, hvor procentsatsen var 28 %. Systemet krævede, at
der "skulle stå et eller andet" i adressefeltet. Man kunne indtaste bogstaverne for det på-
gældende land, som ansøgeren var hjemmehørende i. Han ved ikke, hvorfor der blev indta-
stet "v/Bankas Snoras" og ikke blev indtastet en landekode i relation til ansøgningerne.
Som forklaret til politiet var det mest almindelige at anføre landekoden på den sidste an-
søgning i bundtet. Han ved ikke i dag, hvorfor han ikke gjorde det i relation til de 14 refu-
sioner til Dee Investment Ltd. Der var hukommelse i 3S-systemet, så når man havde skre-
vet noget ind i et felt og efterfølgende skulle skrive i et tilsvarende felt, så foreslog syste-
met en tekst, som svarede til, det man tidligere havde skrevet. Så hvis han havde tastet
"v/Bankas Snoras" vedrørende den første ansøgning, ville samme tekst automatisk komme
frem i adressefeltet ved tastning af den næste ansøgning.
Han mener, at han for meget lang tid siden en enkelt gang indsatte penge på Torbens konto
i Nordea. Han fik på et eller andet tidspunkt oplyst kontonummeret på den udenlandske
konto, som han skulle overføre til efter Torbens instruks, men han overførte aldrig noget til
denne konto.
Han kan ikke huske alt det, han har talt med Torben om. Han ved ikke, hvor detaljeret han
har talt med Torben om, hvad han sad og lavede hos SKAT. Torben har aldrig fortalt ham,
at han havde ansøgt om refusion af udbytteskat, selvom han vidste, at det var det, som til-
talte arbejdede med hos SKAT.
Ansøgningerne fra Dee Investment Ltd. blev behandlet sammen, selvom de ifølge indtast-
ningerne er indgivet på to forskellige tidspunkter i april og maj 2007, fordi de var indsendt
af den samme ansøger, og idet udbetalingen skulle ske til samme bank. De to bunker af
ansøgninger fra april henholdsvis maj har måske kunnet samles, fordi der ikke var så man-
ge ansøgninger på det tidspunkt. De første 11 ansøgninger, der blev modtaget i april, lå i en
UKS Side 3825
U
K
S
- 4 -
bunke vedrørende overførsler til udenlandske banker. De tre ansøgninger, der indkom en
måned senere, er kommet i samme bunke, og de er så blevet behandlet samlet. Det kan dog
også bero på en tastefejl, at ansøgninger er noteret som modtaget på forskellige tidspunkter
og ikke på samme tidspunkt. Ansøgningerne blev sorteret efter bankoplysninger, herunder
SWIFT og !BAN-numre eller danske kontonumre. Der må have ligget andre opgaver, som
skulle behandles først, eller der skulle afholdes ferie, inden der blev foretaget indtastninger
af de 14 ansøgninger i august 2007, men derudover kan han ikke sige, hvorfor indtastnin-
gerne først skete den 27. august 2007. Det er rigtigt, at fristen på en måned blev overskre-
det, hvis altså modtagelsesdatoen er rigtigt indtastet. Han ved ikke, om Dee Investment
Ltd. rettede henvendelse om renter for den forsinkede udbetaling.
Han kan ikke længere forklare, hvori det sjove ved at udarbejde brevet af 24. juli 2007,
som blev fundet under ransagningen hos ham, bestod. Han er øgså meget i tvivl om, hvor-
dan og hvornår brevet er udarbejdet. Han er ikke længere så sikker på, at han udarbejdede
det sammen med Torben. Faktisk tror han nu, at han bare skrev det selv, og så viste det til
Torben. Torben har aldrig været på hans kontor hos SKAT. Han kan have lavet brevet
hjemme, men han husker det ikke. Han kan ikke huske, hvornår han viste Torben brevet.
Det er for længe siden. Han har ikke sendt brevet til eller udleveret det til Torben. Han har
bare vist Torben det. Han kan ikke huske, hvad formålet med brevet var. Måske var det
noget med at vise Torben, at "sådan ville det se ud". Han er sikker på, at han fik oplysnin-
gerne om beløbet og navnet på banken fra Torben, men han kan ikke huske, hvordan han
fik oplysningerne af Torben. Han undrede sig ikke over, at beløbet endte på 18 øre. Han
har fortvivlet prøvet at huske noget fra den gang, men han kan ikke. Forespurgt, hvorfor
brevet var dateret i 2007, hvis det som forklaret af ham for byretten var udarbejdet i 2005
eller 2006, har tiltalte forklaret, at der var "meget fis" i brevet, så det kan datoen jo også
have været. Han ved ikke, hvordan han i 2005 eller 2006 kunne skrive et brev indeholden-
de præcis det beløb og den bank, som de 14 ansøgninger fra Dee Investment Ltd. efterføl-
gende angik.
Han mener, uanset oplysningerne fra svensk politi om, hvor brevet af 24. juli 2007 og do-
kumentet med kontooplysninger og oplysninger om Dee Investment Ltd. blev fundet, her-
under at de lå samme sted, at brevet som forklaret i byretten lå i en udbakke til makulering.
Han ville tage brevet med på arbejde i SKAT og få det makuleret, og derfor lå det i ud-
smidningsbakken. Han smed det ikke ud i forbindelse med, at han flyttede til Sverige. Han
ved ikke, hvorfor brevet ikke var blevet smidt ud tidligere. Brevet skulle ikke smides ud i
UKS Side 3826
U
K
S
- 5 -
en affaldscontainer, som nogen kunne komme og rode i. Han havde hjemmearbejdsplads,
og derfor var der andre ting, der også skulle med på arbejde og makuleres. Dokumentet
med kontooplysninger vedrørende Griffon Bank skulle han bruge til at tilbagebetale lån til
Torben. Derfor havde han oplysningerne liggende i en separat foldemappe. Han er ikke
længere sikker på, om han fik kontooplysningerne i 2009. Han glemte vist efterfølgende, at
han havde oplysningerne liggende i foldemappen. Han brugte dem ikke, for Torben rykke-
de ham ikke for betaling.
Vedrørende forhold 3 er han enig i, at han har modtaget de anførte beløb ved 49 overførs-
ler som opgjort af anklagemyndigheden. De penge, som han fik overført fra Torben, blev
brugt til forbrug. Han og Torben drøftede beløbene fra gang til gang. Pengene blev i 2007
brugt på rejser. Han kan ikke huske, hvad han i 2008 og 2010 brugte pengene på. I 2009
fik han sin nye familie til Danmark og brugte pengene på det. Han tænkte ikke over, at han
skulle betale pengene tilbage til Torben, også selvom det var mange penge. Det gik meget
godt og han blev ikke rykket for betaling af Torben. Han kan ikke forklare, hvorfor de
145.000 kr., som han i byretten forklarede vedrørte en uges konsulentarbejde, blev betalt
ad flere omgange. Det var ikke på tale at modregne i lånet. Torben spurgte vist, om han var
interesseret i at lave noget arbejde. Han kan ikke huske, hvornår det var. Konsulentarbejdet
blev udført om aftenen, når han kom fra arbejde i SKAT, og det tog ca. 1 uge. Han er rime-
ligt god til engelsk. På sit regnskab i Excel skrev han bare, at pengene kom fra
uanset om det var lån eller konsulenthonorar. Selvom han førte regnskab, havde han ikke
umiddelbart overblik over, hvad han skyldte Torben, men han kunne hurtigt have fået et
overblik over, hvor meget han havde lånt af Torben, hvis han havde gennemgået sit regn-
skab. Han er fortsat ikke blevet rykket for betaling af Torben. Han kan ikke huske, om
Torben har spurgt, om han havde råd til at betale noget tilbage. Det var af hensyn til
SKAT, at de oprettede låneaftalen på skrift, da SKAT henvendte sig.
Efter overførsel af beløbet på 30.000 kr. i februar 2011, fik han i stedet udbetalt kontantbe-
løb i USD eller EURO fra Torben i perioden 2011-2015. Han havde ikke problemer med at
dække sit forbrug efter februar 2011 med de kontanter, som han modtog af Torben, når han
besøgte Torben i USA. Når han som forklaret i byretten fik den opfattelse, at Torben var
løbet tør for penge, da betalingerne ophørte, var det nok, fordi Torben fortalte ham det. De
talte ikke særligt om, hvorfor betalingerne ophørte. Han husker ikke noget om det. Han
kunne godt selv klare sig økonomisk herefter. Han måtte så bare sætte sit forbrug ned. De
UKS Side 3827
U
K
S
- 6 -
talte stadig ikke om tilbagebetaling, og han tænkte ikke over det. Han havde heller ikke
mulighed for at betale tilbage. Det sagde han dog ikke til Torben.
Svaret på henvendelserne fra SKAT i 2011, som er besvaret af ham svarende til det udkast,
som blev fundet på et USB-stik, har Torben hjulpet ham med. Han kan ikke sige, hvorfor
Torben skulle hjælpe ham, når han selv arbejdede i SKAT. Han vidste ikke og ved ikke
noget om, hvor Torben havde sine penge fra. Det har de ikke talt om. Det er rigtigt, at lå-
neaftalen, som blev dateret til 2010, og tillægget til låneaftalen kun omfattede de beløb,
som SKAT havde bedt om oplysninger om. Han kan ikke huske, hvorfor det ikke var de
samlede beløb, som han havde lånt, der indgik i låneaftalen. De beløb, som han har lånt
kontant i fremmed valuta i perioden mellem 2011 og 2015, er samlet væsentligt mindre
end de godt 2 mio. kr., han tidligere havde modtaget ved overførslerne fra Torben. Måske
er det i alt 3-400.000 kr., men han tør ikke gætte på det. Han har heller ikke talt med Tor-
ben om tilbagebetaling af disse beløb.
Tanken om, at han måske skulle arbejde for Torben, når han blev pensionist, var "bare på
tegnebrættet". Torben skulle etablere sig med en virksomhed, måske som ejendomsmæg-
ler. Han kunne ikke hjælpe Torben med poker. Det måtte være noget med administration,
men han kan ikke nærmere sige hvad.
Han kan ikke huske, om det var fordi, at han modtog henvendelserne fra SKAT, at han
ikke længere fik overført penge fra Torben, og i stedet modtog dem kontant. Det var en
tilfældighed, at de overgik til, at han modtog pengene kontant i fremmed valuta. Det ville
ikke ændre noget alligevel, da han jo vekslede kontantbeløbene i sin egen bank og satte
pengene ind på sin bankkonto. Han drøftede ændringen fra bankoverførsel til kontantover-
førsel med Torben, men han kan ikke huske nærmere herom. Han vekslede de kontante
penge, som han fik fra Torben, i det omfang han skulle bruge dem, og ellers havde han
dem liggende derhjemme. Man kan se af hans kontoudtog, hvad han indsatte efter at have
vekslet beløbene. Han var forberedt på, at SKAT ville undersøge det og var ikke bekymret
herfor. Alle kontantbeløbene er blevet vekslet og indsat på hans bankkonto. Det var først
hen mod 2009 - 2010 måske 2011, at han besøgte Torben i USA flere gange om året. Han
besøgte ikke Torben i hans hjem, fordi han ikke var på talefod med Torbens daværende
kone.
UKS Side 3828
U
K
S
- 7 -
SKAT's 3S-system var primært et selskabsskattesystem. Refusion afudbytteskat udgjorde
bare "et vedhæng", som ikke kunne bruges til egentlig sagsbehandling, men blot til regi-
strering af ansøgninger. Man kunne også se selskabers samlede udlodninger i systemet.
Om et af de fremlagte eksempler på SKAT's sagsbehandling af ansøgninger om refusion af
udbytte fra Danisco har tiltalte forklaret, at FDU-rapporten var den sidste del af sagsbe-
handlingen. Ansøgningsblanketten blev anvendt til at kontrollere, om de oplysninger, der
skulle foreligge, faktisk forelå. Man undersøgte, om SKAT havde modtaget den relevante
blanket, og at det var attesteret, at der var indeholdt udbytteskat. Desuden skulle der være
attestation fra det pågældende lands skattemyndighed. Attestationen fra en skattemyndig-
hed gav oplysninger om, hvor ansøgeren var skattepligtig. Refusionen var afhængig af,
hvor ansøgeren var skattepligtig. Der skulle foreligge en attestation for, at der var inde-
holdt udbytteskat, eller der skulle foreligge en nota, hvoraf det fremgik, at der i forbindelse
med udbetaling af udbytte var indeholdt udbytteskat. Schweiz var det eneste land, hvor der
i henhold til den nationale schweiziske lovgivning var to attestationer fra skattemyndighe-
der. Schweiz var også det eneste land, hvor det var skattemyndighederne, som samlede og
sendte anmodninger om refusion til de danske skattemyndigheder. Når der som i Danisco-
eksemplet forelå en attestation fra Danske Bank om, at der var indeholdt udbytteskat, og en
attestation om skattepligt fra de schweiziske skattemyndigheder, så var det tilstrækkelig
dokumentation. SKAT foretog ikke nogen kontrol af de attestationer, som blev modtaget.
Efter at have foretaget kontrol af, at de nødvendige oplysninger forelå, var der blot indtast-
ning i 3S-systemet tilbage. Den sagsbehandlingstid, som fremgår af 3S skærmbilledet ved-
rørende Danisco-eksemplet, hvorefter ansøgningen var indsendt den 30. oktober 2008 og
indtastet den 16. marts 2009, var meget almindelig i den pågældende periode. Der blev kun
betalt rente, hvis modtageren bad om det. Udbetalingslisten, der blev printet dagligt kl. 17,
blev underskrevet afto medarbejdere; sagsbehandleren og en som kontrasignerede. Der
blev udskrevet en udbetalingsliste for hvert bundtnummer. Der kunne foreligge flere ind-
kornstår på et enkelt bundtnummer. Hvert bundtnummer skulle attesteres og kontrasigne-
res. Den som kontrasignerede skulle i princippet gennemgå mappen med de underliggende
oplysninger, men da han ikke var til stede, når der blev kontrasigneret, ved han ikke, om
det skete. Der var ikke nogen kontrol af disse oplysninger i bogholderiet.
Det var hans afdeling, som datostemplede ansøgningsblanketterne ved modtagelsen i
SKAT. Laurits Cramer foretog herefter en grovsortering af ansøgningerne og fordeling til
de forskellige arbejdsgrupper. Laurits Cramer kom en gang imellem og stillede spørgsmål
UKS Side 3829
U
K
S
- 8 -
vedrørende enkelte af ansøgningerne. De opdagede ikke på noget tidspunkt forfalskninger
blandt de attestationer, som de gennemgik, men der var fejl og mangler, f.eks. kunne der
mangle attestation for modtagelse afudbytte. Der var også et enkelt tilfælde med en an-
søgning vedrørende et land, som Danmark ikke havde nogen dobbeltbeskatningsoverens-
komst med, og den ansøgning blev afvist. SKAT havde en fortegnelse over selskabstyper i
forskellige lande. Hvis en selskabsbetegnelse ikke fremgik aflisten, betød det ikke nød-
vendigvis, at der var noget galt med ansøgningen. Det beløb, som fremgik af en ansøgning,
kunne give anledning til undersøgelser. 37 mio. er et stort beløb, men det var ikke ualmin-
deligt. Det var ikke et beløb, der i sig selv ville give anledning til undersøgelser. Han erin-
drer et tilfælde, hvor navnet på ansøgeren i sig selv gav anledning til undersøgelser.
SKAT's interne revision og Rigsrevision kunne foretage revision af sagerne. Han er ikke
bekendt med, om der var en regel for, hvor tit SKAT's interne revision skulle foretage kon-
trol. I perioden fra 2001 til 2010 har SKAT's interne revision foretaget kontrol på hans
kontor. Han husker ikke, om der var kontrol i 2007. Når SKAT's interne revision kom på
kontrolbesøg havde de udvalgt nogle konkrete sager, hvor de på forhånd havde trukket
nogle oplysninger fra systemet. Han blev bedt om at finde dokumenterne vedrørende de
pågældende bundtnumre frem.
I de 14 refusionssager, som forhold 1 angår, må det sædvanlige sagsmateriale, herunder de
nødvendige attestationer, have været til stede, ellers havde sagerne ikke kunnet behandles.
I princippet kunne man dog selvfølgelig godt have indtastet oplysninger i systemet uden at
have den krævede dokumentation.
Han har aldrig som led i sagsbehandlingen hos SKAT udarbejdet breve, som brevet dateret
den 24. juli 20017, der blev fundet hos ham, og SKAT har aldrig afsendt et brev med et
tilsvarende indhold. Da han arbejdede på Novavis fortalte han Torben og en kollega, der
hed Henning Carlsen, om sit arbejde hos SKAT. Han fortalte lidt af hvert om sit arbejde,
men han kan ikke huske detaljerne. Også efter perioden hos Novavis fra 2004 til 2007 hav-
de han kontakt med Torben. De mødtes typisk i byen ca. hver 3. -4. måned. Han kan ikke
huske, om de i denne periode talte om hans arbejde. Om brevet dateret den 24. juli 2007
blev udarbejdet før eller efter Novavis gik konkurs i 2004, husker han ikke. Han følte ikke,
at der blev trukket oplysninger om hans arbejde ud af ham. Der var ikke noget hemmeligt i
hans arbejde. Det kunne godt ligne ham, at han med brevet ville vise Torben, "hvordan det
kan foregå". Journalnummeret var det "vanens magt" at tilføje. Han mener ikke, at brevet
UKS Side 3830
U
K
S
- 9 -
kunne bruges til noget, for det var ufuldstændigt. Det kunne ikke bruges i USA over for
amerikanske myndigheder mv., for det var på dansk. Bankoplysningerne, som blev fundet
under ransagningen, havde han ikke, da han skrev brevet. Så han kunne ikke skrive konto-
nummeret ind i brevet. Han kan ikke sige, hvorfor han skrev brevet, når han alligevel al-
drig som led i sit arbejde skrev sådanne breve. Måske var det, fordi han var irriteret på
Torben. Man kan blive irriteret, hvis man spørges om det samme mange gange. Han måtte
vel skrive om det, han blev spurgt om. Han kan ikke sige, hvad Torben spurgte om. Det er
ikke umuligt, at han eller andre i forbindelse med en festlig dag på kontoret har fundet på
at skrive lignende fiktive breve. Han kan ikke huske, at han har gjort det før. Af gammel
vane skrev han det under, da han havde printet det ud. Det kan ikke tænkes, at brevet er et
udkast, og at Torben har en endelig version med kontonummer mv. Han kan ikke forestille
sig, hvad Torben skulle bruge et sådant brev til i forhold til de amerikanske myndigheder
eller andre. Han kan ikke forklare, hvorfor Torben har givet ham EURO med fra USA. Han
var ikke på det tidspunkt bekendt med, hvor mange kontanter man måtte indføre i Dan-
mark.
Tiltalte, Torben der alene har ønsket at svare på spørgsmål fra sin forsvarer,
har vedrørende forklaringen for byretten oplyst,
Vidnet Lisbeth Rømer har supplerende forklaret blandt andet, at når Sven ikke var til stede,
måtte andre træde til. Det var ikke nogen fast medarbejder, som erstattede ham. Efterhån-
den var det "de for hånden værende søms princip". Der var andre opgaver i afdelingen ud-
over refusion. Hvis en sag gav anledning til særlig kontrol, f.eks. fordi det var et meget
stort beløb, sendte de nogle gange sagen til hovedcenteret. Enkelte gange foretog afdelin-
gen selv visse undersøgelser i sagen, inden den blev sendt til hovedcenteret. Det gjaldt den
sag med TDC, som hun omtalte i byretten. I løbet af et "godt" år gennemførte man i afde-
lingen registrering af samlede udbytter på ca. 300 mia. kr., så en refusion på 37 mio. kr.
udgjorde ikke noget stort beløb, som gav anledning til særlige overvejelser. Forudsætnin-
gen for at opnå refusion er, at ansøgeren er skattepligtig i et af de lande, som Danmark har
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Derfor skulle skattemyndigheden i det land, som
ansøgeren angav at være skattepligtig i, attestere at det forholdt sig sådan. Men SKAT vid-
ste ikke, hvem der var udenlandske aktieejere, og havde ikke en jordisk chance for at un-
UKS Side 3831
U
K
S
- 10 -
dersøge, om ansøgeren rent faktisk havde modtaget udbytte. Derfor bad man om at modta-
ge en udbyttenota. De prøvede efter bedste evne at sikre SKAT bedst muligt, men de var
klar over, at det var nemt at forfalske stempler og ansøgninger. Hun har ikke selv været
involveret i sager, hvor der var udarbejdet forfalskede ansøgninger. Laurits Cramer så ale-
ne på, om alle de overordnede dokumenterne og stempler forelå, men det var ikke nogen
tilbundsgående undersøgelse. Det var Sven, der foretog selve sagsbehandlingen.
I relation til renteudbetalinger fik SKAT efterhånden strømlinet processerne, så man kunne
undgå betaling af renter på grund af for lang sagsbehandlingstid. I 2006 og 2007 blev ren-
teberegning foretaget manuelt. De blev hele tiden færre og færre i afdelingen. De var ikke
en kontrolenhed, men en administrativ enhed. Det var ikke efter reglerne, at en ansøgning,
der var modtaget i april 2007, først blev behandlet og indtastet i august 2007, men hun kan
ikke huske, hvornår man overgik fra det ene system til det andet, og hun kan derfor ikke
sige noget om sagsbehandlingstiderne på daværende tidspunkt. Sagsbehandlingsfristen var
30 dage. Det er korrekt, at kontoret i en revisionsrapport af 30. januar 2006 fik kritik for
manglende rentebetaling i sager, hvor udbetalingen skete for sent. Hun er sikker på, at de
havde fået styr på det i 2007. Derfor undrer det hende fortsat, at der ikke er betalt renter
vedrørende de ansøgninger, der er modtaget den 25. april 2007 og udbetalt den 27. august
2007. Foreholdt at der i sagen er fremlagt adskillige eksempler på refusioner i 2008 og
2009, hvor der trods udbetaling 3 - 4 måneder efter modtagelsen af ansøgningerne tilsyne-
ladende ikke er betalt renter, kan liun ikke forklare dette. Foreholdt at der i alle de 18 ek-
sempler, forsvaret har modtaget, er fristoverskridelser i denne størrelsesorden eller mere,
kan hun ikke forklare hvorfor. Hun mener ikke, at det var et problem på det tidspunkt, men
hun har ikke været involveret i de konkrete sager. Aktieboomet i de år indebar et sagspres.
Det løste man i nogen grad ved at lade bankerne stå for en del af kontrollen; den såkaldte
"regnearks-ordning". Det var en anden ordning, "blanket-ordningen", som denne sag an-
går. En ansøger ville kunne fabrikere falske oplysninger, herunder både oplysningen om
modtagelse afudbytte og beskatning og også attestationen fra den lokale skattemyndighed.
For at undgå forsinkelser og rentebetaling behandlede man sagerne løbende, som de kom
ind. Oplysningerne i sagen om 6.990 ansøgninger i 2007 mod 8.694 i 2006 og 9.075 i 2008
passer udmærket.
Som hun har forklaret i byretten, var det i adressefeltet alene tilstrækkeligt at indtaste ban-
kens navn, hvis ansøgeren og banken havde hjemsted i samme land. Der var skriftlige in-
strukser i brugen af 3S-systemet, som var udarbejdet, dengang det blev taget i brug. Hun
UKS Side 3832
U
K
S
- 11 -
husker ikke, om disse instrukser indeholdt dette krav. Idet afdelingen konstant blev skåret
ned, måtte man være mere og mere "pragmatisk" og finde praktiske og administrative
"short-cuts". Uanset at der i brugervejledning til Selskabs- og Fondsbeskatningssystemet
om feltet "Adresse" står, at det kan være nok at angive modtagerbank eller afregningsbank,
skulle man kende adressen på ansøgeren for at vide, hvilken refusionsprocent ansøgeren
var underkastet.
Intern revision bestemte selv, hvornår der skulle være kontrol. Da kontoret var en boghol-
derifunktion, kom intern revision tit. Intern revision udvalgte på forhånd sager, som de
ville se på, f.eks. hvor der ikke var betalt renter. Man drøftede på den baggrund forret-
ningsgange mv. Hun var som tidligere forklaret glad for revisionsbesøgene, fordi hun så
havde lejlighed til at forklare om kontrolproblemerne, så det måske kunne nå højere op i
systemet. Som hun har forklaret til en afhøringsrapport, kontrasignerede Laurits Cramer
godt 99 % af ansøgningerne, mens hun kontrasignerede resten, når han ikke var der. En
udbetalingsanmodning kunne ikke "slippe igennem" uden et dokumentomslag eller en
mappe, som indeholdt det, man nu kunne kontrollere, dvs. refusionsanmodning og attesta-
tion fra skattevæsen. Hvis flere ansøgninger blev behandlet under samme bundtnummer, lå
ansøgningerne sammen under dette bundtnummer. Bundtnumrene var fortløbende. Bog-
holderiet skulle kun kontrollere, at der var de to underskrifter på udbetalingsbilaget og
skulle ikke se på den underliggende dokumentation. Laurits Cramer havde allerede foreta-
get en første kontrol ved modtagelsen og derfor var der en ret sporadisk kontrol ved kon-
trasignaturen. Det var et "rimeligheds-tjek". Der kunne ske fejl, for det var store bundter,
og de var ved at drukne i papirer, som de skulle have ud, inden "næste skylle" kom. Nogle
gange kunne man nøjes med bare at signere på forsiden uden at bladre ned i den underlig-
gende dokumentation - i hvert fald, hvis det ikke var så store beløb. Der var jo også fore-
taget en kontrol ved "indgangen".
Vidnet Laurits Cramer har supplerende forklaret blandt andet, at når han visiterede ansøg-
ningerne, sikrede han sig, at "ansøgningen hang sammen" og ikke var blandet sammen
med andet materiale under poståbningen hos SKAT. Han kiggede ikke systematisk efter,
om der var de fornødne oplysninger i form af attestationer, men da han er rimelig mistro-
isk, tror han, at han ville have opdaget, hvis der var væsentlige mangler. Sven foretog kon-
trol i forbindelse med sagsbehandlingen. Hvis vidnet stødte på noget, som så forkert ud,
talte han om det med Lisbeth Rømer. Det var ikke noget, som skete hver dag, og han hu-
sker ikke konkrete eksempler herpå. Han kunne måske også have talt med Sven. Han min-
UKS Side 3833
U
K
S
- 12 -
des ikke, at der er blevet taget sager ud til kontrol på grund af beløbenes størrelse eller på
grund afmistanke om falske stempler. Der har ikke altid været en 30-dages frist for be-
handlingen af ansøgningerne, men på et tidspunkt kom der et krav fra Rigsrevisionen om
rentebetaling af egen drift ved udbetaling senere end 30 dage efter modtagelsen af en an-
søgning. Han kan ikke sige, i hvor høj grad SKAT overholdt fristen i 2007 og 2008. Han
tror nok, at der i nogle tilfælde blev beregnet renter, men det var ikke hans område. Han
interesserede sig som forklaret i byretten for, om SKAT fik ansøgninger vedrørende udbyt-
te fra selskaber, som slet ikke havde foretaget udbytteudlodning. Intern revision kom ikke
hos ham, men kom med jævne mellemrum på kontrol andre steder i afdelingen. Han husker
ikke, hvad kontrollen angik. Han mindes ikke, at udbetalingssagerne gik til kontrasignatur
hos ham. Som han husker det, gik de direkte fra Sven til bogholderiet. Systemet ville ikke
have fanget en "opfunden" ansøgning og heller ikke, hvis man tastede samme ansøgning to
gange. Forevist skærmbillede vedrørende ansøgning fra Dee Investment Ltd. om refusion
af skat på udbytte fra Investeringsforeningen, Danske Invest, med "Udbytte til rådighed"
angivet som 0, har vidnet forklaret, at det ikke var noget, som han selv ville se eller kon-
trollere i systemet. Han ved ikke, om man så på sådanne oplysninger, når man sagsbehand-
lede. Det var egentlig det, han selv på en lidt "poppet" måde søgte at undersøge ved at læse
børsnyt i avisen.
Vidnet Dorthe Pannerup Madsen har supplerende forklaret blandt andet, at hun arbejdede i
Høje-Taastrup ligesom Sven. Da Hun overtog ansvaret for afdelingen i 2014 fra Lisbeth
Rømer, var den mandskabsmæssigt væsentligt reduceret. I 2013 - 2014, hvor Laurits Cra-
mer var fratrådt, gik udbytteskatterefusionsanmodningerne direkte til Sven, som herefter
sagsbehandlede og tastede i 3S-systemet. Herefter blev der printet en udbetalingsliste, som
også blev skrevet under af Sven. Tidligere skrev en yderligere medarbejder også under på
udbetalingslisterne, men det var en ren formalitet uden reel kontrol. Kontrasignaturen blev
droppet omkring 2012 -2013, da den ikke havde nogen funktion. Når udbetalingslisten var
skrevet under af Sven, gik den videre til bogholderiet, hvor den gik igennem 3 personer.
Bogholderiet fik kun udbetalingslisten. Af den fremgik de oplysninger, som var relevante
for udbetalingen, som cpr./cvr.nr. og navn på modtager, bankkonto og beløb.
Vidnet Bente Klein Fridberg har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig var i
2012 og ikke i 2011, at man holdt op med at kræve kontrasignatur på udbetalingslisten. I
2007 bistod hun også med behandlingen afudbytteskatterefusionerne. Det skete, når Sven
ikke var der, eller når der - navnlig i forårsmånederne - var særligt travlt. I 2007 stod Sven
UKS Side 3834
U
K
S
- 13 -
for alle "blanket-ansøgninger". Arbejdsgangen var, at Sven som sagsbehandler gik ansøg-
ningerne igennem og kontrollerede om der var mangler, som gjorde, at de skulle retur, og
ellers herefter tastede dem i 3S-systemet og udskrev udbetalingslisten. Laurits Cramer stod
for "regnearks-ordningen". Hun mindes ikke, at Laurits Cramer visiterede ansøgningerne,
før Sven fik dem. Som sagsbehandler kontrollerede man, hvem der var modtager, og at den
pågældende var skattepligtig i det angivne land. Skattepligten blev dokumenteret ved en
stempling og underskrift fra den lokale skattemyndighed. Man fik en vis erfaring i, hvor-
dan de forskellige landes stempler så ud. Det var ikke særligt tit, at sager blev taget ud til
kontrol. Der var ikke retningslinjer om, at visse omstændigheder skulle føre til yderligere
kontrol. Det var ens egen fornemmelse, som afgjorde, om der skulle foretages en særlig
kontrol. Hun kan huske et tilfælde med udlodning til Frankrig af store summer, hvor det
var underligt, at næsten alle aktionærer boede i Frankrig, som man undersøgte nærmere.
Ellers husker hun ikke sager, hvor beløbenes størrelse eller mistanke om falske stempler
eller andet gav anledning til kontrol. Efter udbetalingslisten var udskrevet af sagsbehandle-
ren, tjekkede sagsbehandleren indtastningerne en ekstra gang, og herefter gik udbetalings-
listen til en anden medarbejder til kontrasignering. Der blev udskrevet en udbetalingsliste
pr. bundtnummer. Den, som kontrasignerede, kunne slå op i 3S, men det fysiske grundlag,
dvs. ansøgning mv., var ikke lagt ved udbetalingslisten, som blev lagt til kontrasignatur.
Når man kontrasignerede, "skrev man bare under". Det henstod derfor uklart, hvorfor man
før 2012 krævede to underskrifter. Det var også kun udbetalingslisten, som gik videre til
bogholderiet. Normalt var det således kun Sven, som så materialet i sagen.
Vidnet har supplerende forklaret blandt andet,
Vidnet har forklaret blandt andet,
UKS Side 3835
U
K
S
- 14 -
UKS Side 3836
U
K
S
- 15 -
Personlige oplysninger
De tiltalte har været fortsat varetægtsfængslet under anken.
Tiltalte Torben har om sine personlige forhold forklaret,
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldspørgsmålet
Overordnet om Dee Investment Ltd og refusion afudbytteskat
Landsretten lægger til grund, at selskabet Dee Investment Ltd. blev stiftet den 27. januar
2004 med en selskabskapital på 100 USD. Tiltalte Torben blev samme dag
UKS Side 3837
U
K
S
- 16 -
eneejer af og direktør for selskabet. Selskabets hjemsted var i Commonwealth ofDomini-
ca, og selskabet havde bankkonto i Griffon Bank Limited (senere Banco Transatlantico
Ltd.) i Dominica.
Den 12. maj 2004 blev der fra SKAT overført 11.632.418,63 kr. til kontonummer
i Bankas Snoras i Litauen under angivelse af"Relief from Da-
nish Dividend Taxi 13504 Dee Investment Belgien SIA 21A 21". Bankas Snoras med
SWIFT "SNORLT22" fungerede som korrespondentbank for Griffon Bank, og kontoen
med kontonummeret var korrespondentkontoen.
Den 27. august 2007 blev der foretaget indtastninger i SKAT's 3S-system vedrørende i alt
14 ansøgninger fra Dee Investment Ltd. alle under bundtnummer 30507, hvorefter selska-
bet søgte om refusion vedrørende indeholdt udbytteskat svarende til, at Dee Investment
Ltd. havde modtaget udbytte; i 2004 fra Investeringsforening Bg-Invest a på henholdsvis
2.561.524 kr. og 4.321.565 kr., i 2005 fra H. Lundbeck A/S med 9.448.558 kr., fra Rock-
wool International A/S med 12.672.348 kr., fra Royal Unibrew A/S med 4.267.490 kr., fra
A.P. Møller-Mærsk A/S med 22.437.365 kr., fra Investeringsforening Bg-Invest a med
12.337.435 kr. og fra Thrane og Thrane A/S med 2.616.475 kr., samt i 2006 fra Investe-
ringsforening Danske Invest med 11.309.190 kr., fra Investeringsforening Bg-Invest a med
3.422.750 kr., fra H. Lundbeck A/S mecl 10.936.495 kr., fra Afd. Europa med 8.547.595
kr., fra Rockwool International A/S med 15.205.595 kr. og fra Investeringsforening Bg-
Invest a med 13.545.242 kr.
De 14 ansøgninger fra Dee Investment Ltd. forudsatte, at selskabet ejede de anførte aktier i
2004 til en samlet værdi på ca. 300 mio. kr., de anførte aktier i 2005 til en samlet værdi på
ca. 5 mia. kr., og de anførte i 2006 til en samlet værdi på ca. 3,8 mia. kr.
For samtlige 14 ansøgninger blev det indtastet, at Dee Investment Ltd.'s adresse var
"v/Bankas Snoras", den modtagende bank var angivet som "SNORLT22", og kontonum-
meret var Der blev for samtlige 14 ansøgninger indtastet en re-
fusionsprocent på 28. Af indtastningerne fremgår endvidere, at 11 ansøgninger var modta-
get den 25. april 2007, og 3 ansøgninger var modtaget den 25. maj 2007. Ifølge indtastnin-
gerne skulle Dee Investment Ltd. oppebære refusion af indeholdt udbytteskat med i alt
37.416.285,18 kr.
UKS Side 3838
U
K
S
- 17 -
Den 12. september 2007 blev der fra SKAT overført 37.416.285,18 kr. til kontonummer
i Bankas Snoras SWIFT "SNORLT22" i Litauen under angivelse
af "Danish Dividend Tax / NO 30507" og med Dee Investment Ltd. som "beneficiary cus-
tomer". Beløbet var til rådighed på kontoen den 17. september 2007.
Ved ransagning foretaget af svensk politi på tiltalte Sven Jørgen Nielsens bopæl i Sverige
den 31. marts 2016 blev der fundet et brev dateret 24. juli 2007 udarbejdet på SKAT's
brevpapir, underskrevet af Sven Jørgen Nielsen og stilet til tiltalte Torben
Brevet er citeret i byrettens dom. Der blev desuden fundet et dokument med konto- og
bankoplysninger for Dee Investment Ltd., hvoraf fremgår:
"
Denmark - Danish Kroner DKK
SWIFT
Field
56
57
59
70
Intermediary
Bank
Account
with Institu-
tion
Beneficiary
Account
Details of
payment
NORDEABANK
DANMARK/vS
[adresse]
BANKAS
SNORAS
[adresse]
GRIFFON BANK
LIMITED
[adresse]
211.001281
Dee Investment
Ltd.
[adresse]
SWIFTCode
NDEADKKKXXX
SNORLT22:XXX
a/c 5000011557
(purpose ofthe payment)
"
I perioden fra den 1. januar 1993 til den 1. januar 2013 forelå der ikke nogen dobbeltbe-
skatningsoverenskomst eller anden international aftale mellem Danmark og Dominica. En
juridisk person i Dominica kunne dermed ikke opnå refusion af en i Danmark indeholdt
udbytteskat vedrørende udbetalt udbytte. I 2007 kunne en juridisk person opnå refusion af
indeholdt udbytteskat med 28 %, såfremt den juridiske person havde skattepligtigt hjem-
sted i Schweiz, Frankrig eller Malaysia, der var de eneste af de lande, som Danmark havde
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, der gav denne refusionsprocent.
UKS Side 3839
U
K
S
- 18 -
Landsretten lægger til grund, at der i perioden 2004 - 2011 på foranledning af Dee Invest-
ment Ltd. blev overført i alt ca. 12,6 mio. kr. til tiltalte Torben konto i Nor-
dea, herafblev ca. 5,5 mio. kr. overført efter den 17. september 2007. I perioden fra de-
cember 2007 til september 2011 blev der fra Dee Investment Ltd. overført i alt ca. 6 mio.
USD (omregnet ca. 33 mio. kr.) til tiltalte Torben konto i BankSouth i USA.
Ved brev af 15. februar 2011 bad SKAT tiltalte Sven Jørgen Nielsen redegøre for penge-
overførsler, som i 2008, 2009 og 2010 var tilgået hans konto fra en udenlandsk konto. Ved
brev af 18. marts 2011 til SKAT oplyste
Sven
Jørgen Nielsen, at han havde modtaget pen-
geoverførsler via Torben , og at disse overførsler angik konsulenthonorar på
145.000 kr. for konsulentarbejde udført i 2010 og i øvrigt private lån.
Forhold 1
Som anført af byretten må det lægges til grund, at tiltalte Sven Jørgen Nielsen den 27. au-
gust 2007 foretog de indtastninger i SKAT's 3S-system, hvorefter selskabet Dee Invest-
ment Ltd. var berettiget til refusion af 28 % indeholdt udbytteskat vedrørende udbytte, som
selskabet skulle have modtaget i 14 tilfælde i 2004, 2005 og 2006 fra forskellige danske
selskaber og investeringsforeninger. Der blev på dette grundlag genereret en udbetalings-
liste vedrørende alle 14 refusionsanmodninger, der ifølge oplysningerne om sagsgangen i
SKAT i 2007 efter signatur fra Sven Jørgen Nielsen som sagsbehandler og kontrasignatur
af en anden medarbejder i inddrivelsesafdelingen i SKAT har dannet grundlag for SKAT's
udbetaling den 12. september 2007 af 37.416.285,18 kr. til Griffon Banks korrespondent-
konto i Bankas Snoras i Litauen med Dee Investment Ltd. som angiven modtager.
For at Dee Investment Ltd. skulle være berettiget til at modtage refusion af indeholdt ud-
bytteskat i overensstemmelse med indtastningerne, skulle selskabet i 2004, 2005 og 2006
have modtaget et samlet udbytte på ca. 133 mio. kr. fra meget betydelige aktiebeholdninger
i de anførte selskaber og investeringsforeninger. Desuden skulle Dee Investment Ltd. være
skattepligtig i enten Schweiz, Frankrig eller Malaysia, som var de eneste lande, der på da-
værende tidspunkt havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, som gav mu-
lighed for refusion af indeholdt udbytteskat på 28 %. Efter tiltalte Torben
forklaring om selskabets formål og økonomiske forhold, og de i øvrigt foreliggende oplys-
ninger i sagen, herunder at selskabet havde hjemsted på Dominica, finder landsretten det
ubetænkeligt at lægge til grund, at Dee Investment Ltd. ikke var berettiget til at modtage
37.416.285,18 kr. i refusion fra SKAT. Det må desuden lægges til grund, at beløbet ikke
UKS Side 3840
U
K
S
- 19 -
ville være blevet udbetalt, hvis medarbejdere i SKAT's inddrivelsesafdeling og bogholderi
ikke var blevet bragt i den vildfarelse, at selskabet var berettiget til at modtage en sådan
refusion.
Efter bevisførelsen om SKAT's sagsbehandling i 2007 af ansøgninger om refusion af inde-
holdt udbytteskat lægger landsretten endvidere til grund, at tiltalte Sven Jørgen Nielsen
kunne foretage sagsbehandlingsskridt i 3S-systemet og generere en udbetalingsliste med
henblik på at fremkalde en vildfarelse i SKAT's øvrige inddrivelsesafdeling og bogholderi
om, at der skulle foretages en udbetaling afrefusion afudbytteskat. Dette kunne ske uden,
at en anden medarbejder hos SKAT i forbindelse med den krævede kontrasignering eller i
bogholderiet foretog nogen reel kontrol af, om der forelå de fornødne oplysninger og do-
kumentation i form afudfyldt ansøgningsskema med oplysning om udbytte og indeholdt
udbytteskat og stempel fra en lokal skattemyndighed om skattepligt i det land, som ansøge-
ren angav at være skattepligtig i. Det må endvidere lægges til grund, at der heller ikke ville
være nogen reel kontrol af, om en eventuel dokumentation indeholdt urigtige oplysninger
om modtaget udbytte, skattepligtigt hjemsted og forfalskede stempler og underskrift fra
den angivne skattemyndighed.
Brevet dateret den 24. juli 2007 og dokumentet med Dee Investment Ltd.'s konto- og
bankoplysninger blev fundet på Sven Jørgen Nielsens bopæl. Sven Jørgen Nielsen har for-
klaret, at brevet blev udarbejdet afham på grundlag af oplysninger fra Torben
og at han fik dokumentet med Dee Investment Ltd.'s konto- og bankoplysninger af
Torben For landsretten har Sven Jørgen Nielsen forklaret, at han er usikker
på, om brevet, som han i byretten forklarede blev udarbejdet sammen med Torben
blev udarbejdet, mens Torben var til stede. Sven Jørgen Nielsen har
også for landsretten forklaret, at beløbet og navnet på banken stammer fra Torben
Refusionsbeløbet på 37.416.285,18 kr., som ifølge brevet skulle udbetales fra
SKAT til Torben , er identisk med det beløb, som SKAT den 12. september
2007 på grundlag af de indtastninger, som Sven Jørgen Nielsen havde foretaget i 3S-
systemet den 27. august 2007, overførte til Griffon Banks korrespondentkonto i Bankas
Snoras med angivelse af Torben selskab Dee Investment Ltd. som modta-
ger. Herefter, og i lyset af den nære relation mellem Sven Jørgen Nielsen og Torben
samt henset til indholdet afbrevet og af dokumentet, finder landsretten, at det er
ubetænkeligt at lægge til grund, at Sven Jørgen Nielsen udarbejdede brevet sammen med
UKS Side 3841
U
K
S
- 20 -
og på baggrund af oplysninger fra Torben og at han fik dokumentet med
Dee Investment Ltd.'s konto- og bankoplysninger fra Torben
Som anført afbyretten har det været vanskeligt at kortlægge, hvad der efterfølgende er sket
med det refusionsbeløb på 37.416.285,18 kr., som blev udbetalt fra SKAT til Bankas Sno-
ras den 12. september 2007. Af de fremlagte bankoplysninger fremgår dog, at der efter den
17. september 2007 via korrespondentkontoen i Bankas Snoras er overført ca. 5,5 mio. kr.
til Torben konto i Nordea, ligesom der i perioden efter samme tidspunkt til
udenlandske konti er overført ca. 6,5 mio. kr., hvor Torben og/eller hans
pasnummer angives som modtager, herunder for så vidt angår en overførsel den 27. no-
vember 2007 af et beløb på 1.195.000 USD med angivelse om køb af en ejendom
på Olde Chapel Lane i Georgia i USA, som Torben købte. Torben
har i samme periode herudover modtaget i alt ca. 26,5 mio. kr. på foranledning af
Dee Investment Ltd. via andre udenlandske banker.
Herudover må det lægges til grund, at Sven Jørgen Nielsen i perioden fra den 23. marts
2006 til den 25. februar 2011 efter sin egen forklaring og det i øvrigt oplyste, har modtaget
i alt 2.083.000 kr. fra Torben
3, ligesom han har modtaget rejser til USA, og at Sven Jørgen Nielsen efter februar 2011
har modtaget kontante beløb i fremmed valuta fra Torben
Sven Jørgen Nielsen har om overførslerne forklaret, at der for så vidt angår 145.000 kr. er
tale om betaling for en uges arbejde for Torben med at finde oplysninger om
selskaber og oversætte dem til engelsk, og at dette arbejde er udført om aftenen efter hans
sædvanlige arbejdstid i SKAT. Han har herudover forklaret, at der i øvrigt er tale om lån,
som han og Torben havde talt om kunne tilbagebetales ved, at han, når han
blev pensionist, skulle arbejde for Torben i USA. Torben har i
det væsentlige forklaret det samme. Rejserne og de efterfølgende modtagne kontantbeløb
er efter det, Sven Jørgen Nielsen har forklaret, ligeledes lån eller gaver, som ikke har for-
bindelse med forhold 1 eller hans arbejde i SKAT. Efter forklaringen fra Sven Jørgen
Nielsen og det i øvrigt oplyste lægger landsretten til grund, at gældsbrevet som Torben
og Sven Jørgen Nielsen oprettede i 2011 vedrørende en del af de overførte
beløb, og som de tilbagedaterede til 2010, alene var foranlediget af SKAT's henvendelser i
2011. Sven Jørgen Nielsens besvarelse af SKAT's henvendelser var desuden baseret på
tekstforslag fra Torben
UKS Side 3842
U
K
S
- 21 -
Landsretten finder det, også henset til omstændighederne i øvrigt, utroværdigt, at Torben
skulle have udlånt eller foræret de meget betydelige beløb, der er tale om, til
Sven Jørgen Nielsen uden nogen aftale om tilbagebetaling og reel udsigt til at opnå sådan
tilbagebetaling eller som udslag af gavmildhed. Modtagelsen afbåde beløbene nævnt i
forhold 3 og de efterfølgende modtagne rejser og kontantbeløb må i stedet ses i sammen-
hæng med forhold 1.
Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, finder landsret-
ten, at de tiltalte har begået bedrageri efter straffelovens § 279 som beskrevet i anklage-
skriftets forhold 1.
Da strafferammen i straffelovens § 279 er fængsel indtil 8 år, er forældelsesfristen 10 år i
forhold 1,jf. straffelovens§ 93, stk. 1, nr. 3.
Bedrageriet er tidligst fuldbyrdet på det tidspunkt, hvor den af Sven Jørgen Nielsen genere-
rede og underskrevne udbetalingsliste er blevet præsenteret for og kontrasigneret af en an-
den medarbejder i inddrivelsesafdelingen og herefter har dannet grundlag for bogholderiets
efterfølgende udbetaling afrefusionsbeløbet. Den medarbejder fra inddrivelsesafdelingen,
der foretog den kontrasignatur, der var en nødvendig forudsætning for at opnå udbetaling
fra bogholderiet, er således først på dette tidspunkt blev bragt i en vildfarelse om, at Dee
Investment Ltd. var berettiget til refusion af indeholdt udbytteskat. Kontrasignaturen på
udbetalingslisten og den efterfølgende overgivelse til bogholderiet er tidligst sket den 27.
august 2007, hvor indtastningerne blev foretaget i 3S-systemet. Da sigtelsen blev rejst den
28. april 2017, er forhold 1 derfor ikke forældet.
Tiltalte Torben og tiltalte Sven Jørgen Nielsen findes herefter skyldige i for-
hold 1.
Forhold 2
Strafferammen i straffelovens§ 155, 2. pkt., er fængsel indtil 2 år. Forældelsesfristen i
forhold 2 er derfor 5 år,jf. straffelovens§ 93, stk. 1, nr. 2.
Da tiltalte Sven Jørgen Nielsen er fundet skyldig i forhold 1 om bedrageri efter straffelo-
vens§ 279, og da tiltalen i forhold 2 angår samme handling, gælder den IO-årige forældel-
UKS Side 3843
U
K
S
- 22 -
sesfrist for bedrageri imidlertid også for forhold 2, uanset at dette forhold isoleret betragtet
har en forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 4.
Tiltalte Sven Jørgen Nielsen blev den 28. april 2017 sigtet for bedrageri efter straffelovens
§ 279 i forhold 1. Da sigtelsen hverken indeholdt en henvisning til straffelovens § 155 eller
en beskrivelse af denne bestemmelses kendetegn, finder landsretten, at forældelse vedrø-
rende sagens forhold 2, ikke blev afbrudt herved, jf. straffelovens § 94, stk. 5. Forældelse
er dermed ikke afbrudt, før anklageskriftet blev modtaget i byretten den 8. september 2017.
Forhold 2 er efter anklageskriftets formulering fuldbyrdet den 27. august 2007, og landsret-
ten finder derfor, at forhold 2 er forældet.
Landsretten frifinder derfor tiltalte Sven Jørgen Nielsen i forhold 2.
Forhold 3
Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen på forsvarets forespørgsel bekræftet,
at tiltalen i forhold 1 ikke angår de 11.632.418,63 kr. som Dee Investment Ltd. modtog i
refusion af indeholdt udbytteskat i 2004. Det er endvidere ikke fra anklagemyndighedens
side ført fornødent bevis or, at tiltalte Sven Jørgen Nielsen var bekendt med, at Dee In-
vestment Ltd. i 2004 fik udbetalt refusion afudbytteskat.
Efter den bevisvurdering, som landsretten har foretaget i forhold 1 og i øvrigt af de grunde,
som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte Sven Jørgen Nielsen er fundet skyldig i
forhold 3, dog med den indskrænkning, at omtalen i tiltalen afrefusionen i 2004 til Dee
Investment Ltd. udgår.
Det tiltrædes herunder, at forhold 3 må anses for en fortsat forbrydelse, således at også de
betalinger, der er sket, mere end 10 år før forældelse blev afbrudt ved sigtelsen den 10.
august 2017, ikke er forældede. Det bemærkes herved, at strafferammen i straffelovens §
144 er fængsel indtil 6 år. Forældelsesfristen i forhold 3 er derfor 10 år,jf. straffelovens§
93, stk. 1, nr. 3.
Sven Jørgen Nielsen er herefter skyldig i forhold 3.
UKS Side 3844
U
K
S
- 23 -
Strafudmåling
Straffen for tiltalte Sven Jørgen Nielsen fastsættes til fængsel i 5 år, jf. straffelovens § 144
og§ 286, stk. 2,jf. 279.
Straffen for tiltalte Torben fastsættes til fængsel i 4 år og 6 måneder.
Ved strafudmålingen har landsretten lagt vægt på samme omstændigheder, som byretten,
og på at Sven Jørgen Nielsen begik forhold 1 under misbrug af sin stilling hos SKAT, jf.
straffelovens§ 81, stk. 1, m. 8. Det er tillige indgået, at Torben må anses for
at være den, som har modtaget hovedparten afudbyttet i forhold 1. Herudover er størrelsen
af den uberettigede refusion i forhold 1, den enkeltstående karakter af forholdet, størrelsen
af det beløb som Sven Jørgen Nielsen modtog i forhold 3 og den tid, der er forløbet, taget i
betragtning.
Den omstændighed, at det snart er 11 år siden, at forhold 1 blev begået, kan ikke føre til at
straffene gøres helt eller delvist betinget. Det lange tidsforløb beror herved alene på, at
man først fattede mistanke om overtrædelserne - som var vanskelige at opdage- mange år,
efter at de var begået. Efterforskningen og strafforfølgningen har efter de foreliggende op-
lysninger herefter været fremmet med fornøden hurtighed.
Sven Jørgen Nielsens alder eller det, som i øvrigt er oplyst om de tiltaltes personlige for-
hold, kan efter karakteren og grovheden af de begåede forhold heller ikke føre til, at straf-
fene skal gøres helt eller delvist betinget.
Rettighedsfrakendelse
Torben har forklaret, at han, når han løslades, planlægger at starte virksom-
hed i Danmark. Henset hertil og til karakteren og grovheden af bedrageriet over for SKAT,
tiltræder landsretten, at Torben uanset den tid, der er gået siden forhold 1
blev begået, skal frakendes retten til at deltage i ledelsen af en virksomhed her i landet eller
i udlandet uden personlig hæftelse, da der er nærliggende fare for, at han vil misbruge en
sådan stilling, jf. straffelovens§ 79, stk. 1,jf. stk. 2, 2. pkt., som affattet ved lov m. 634 af
12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket
indsats over for økonomisk kriminalitet).
UKS Side 3845
U
K
S
- 24 -
Det bemærkes, at det efter straffelovens § 4, stk. 1, afgøres ved den ved handlingens på-
kendelse gældende lovgivning, om der skal ske rettighedsfrakendelse, jf. herved også de
specielle bemærkninger til§ 13 om ikrafttrædelse i lovforslaget til lov nr. 634 af 12. juni
2013 (lovforslag nr. 164 af 28. februar 2013), hvor det anføres:
"Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt. (lovforslagets
§ 1, nr. 1), finder fra lovens ikrafttræden anvendelse også på strafbare forhold,
som er begået før lovens ikrafttræden, jf. straffelovens§ 4, stk. l ."
Det tiltrædes endvidere, at rettighedsfrakendelsen sker indtil videre, jf. straffelovens § 79,
stk. 3.
Konfiskation
Det tiltrædes, at der skal ske konfiskation hos Sven Jørgen Nielsen som bestemt afbyret-
ten.
Torben er i forhold 1 fundet skyldig i bedrageri, jf. straffelovens§ 279, ved
at opnå uberettiget udbetaling af 37.416.285,18 kr. fra SKAT til selskabet Dee Investment
Ltd., som han var eneejer af og direktør for. Torben har dermed været be-
kendt med, at beløb, som han herefter direkte eller indirekte modtog fra Dee Investment
Ltd., havde forbindelse med den strafbare handling. Dee Investment Ltd. eksisterer, efter
det, som Torben har forklaret for byretten, ikke længere, og der ikke fra hans
side forklaret om, at selskabets værdier ved dets ophør er tilfaldet andre end ham. Der er
heller ikke i øvrigt oplysninger, som understøtter, at andre skulle have modtaget selskabets
værdier ved dets ophør eller at andre end Torben , mens selskabet bestod, har
været endelige modtagere af midler fra selskabet, herunder beløb, der stammer fra forhold
1. Som beskrevet ovenfor har Torben modtaget ca. 5,5 mio. kr. og ca. 6 mio.
USD (ca. 33 mio. kr.) fra Dee Investment Limited i tiden efter den 17. september 2007 og
har modtaget en del af disse beløb via korrespondentkontoen i Bankas Snoras. Påstanden
om konfiskation tages herefter til følge i medfør af straffelovens§ 75, stk. 1, jf. § 76, stk.
4, jf. stk. 1.
Under de nævnte omstændigheder kan det forhold, at det ikke har været muligt nøjagtigt at
spore pengestrømmen for så vidt angår udbyttet i forhold 1 efter SKAT's overførsel til
UKS Side 3846
U
K
S
- 25 -
korrespondentkontoen i Bankas Snoras, ikke føre til, at der ikke kan ske konfiskation af
hele udbyttet hos Torben .
At Torben ved Østre Landsrets dom af 16. februar 2017 er anset for skatte-
og momspligtig af overførsler fra Dee Investment Ltd., som efter skyldvurderingen i denne
sag er udbytte i forhold 1, kan heller ikke føre til, at der ikke skal ske konfiskation. Det
bemærkes herved, at Torben ikke under skattesagen gjorde gældende, at de
overførte beløb ikke tilhørte ham. Torben forsvarer har desuden oplyst, at
Torben har søgt om genoptagelse af skatteansættelserne hos SKAT.
Thi kendes for ret:
Byrettens dom i sagen mod de tiltalte Sven Jørgen Nielsen og Torben
ændres, således at Sven Jørgen Nielsen straffes med fængsel i 5 år og Torben
straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.
I øvrigt stadfæstes dommen.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den
UKS Side 3847
U
K
S
54-15-259-301
SYNTAX 288 Bishopsgatel London IEC2M 4QPIUn1ted Kingdom
SKAT
Betaling og Regnskab
Helgeshøj Alle 9
2630 Taastrup
Denmark
Attention: Sven Nielsen, Danish Dividends Tax Department
Re: Danish Dividend Tax Reclalm for:
Pension Plan
USA
Dear Sven,
13 April 2015
In connection with the Convention for the Avoidance of Double Taxation between Denmark and the
United States of America, please find enclosed a reclaim application from a qualifying US pension fund
fora complete refund of Danish Dividend Tax that was previously withheld in relation to their
investments.
Please find enclosed the foliowing forms to assist with the claim:
• A completed 06.003 ENG Form - Claim to Relief from Danish Dividend Tax;
• Two original Dividend Credit Advice slips;
• An original Certificate of Residence - Form 6166 - for tax year 2015;
• The Power af Attorney granted by Pension Plan to Syntax GIS Ltd.
Please contact us should you have any questions or require any further information.
o Director I
The namt Syntax GIS il a rrguterrd tmdt mart afSynta.r GIS Ltd. Syntax GIS Ud da limittd liobility compony ngøtrrrd in England and Wole.s· compony regiJtratiott numbtr 089S6766,
VATrPgdtrotlon number: 115119890, and ha:s lts rrgl1terttl ajficr. ot 145.157 St John Strttt,, Londorc, EC1V4PW, Unlted C-mgdom
UKS Side 3848
U
K
S
~
...:
~
"
<:::
:::
;;;
54-15-259-302
SKAT
Claim to Relieffrom Danish Dividend Tax
Beneficial
Owner
Financial
institution
• • In my capacity as beneficial owner •x• On behalf of the beneficial owner
•
Claim is made for refund of Danish dividend tax, in total DKK: 29,614.463.73
Full name
Pension Plan
Full address
USA
E-mail
taxreclaims@syntax-gis.com - attention: Camilo -
Signature
~ ~•
lfthe claim is made 011 behalfofthe beneficial owner the applicant's power ofattorney
shall be enclosed
As documentation is enclosed dividend advice(s), number: 2
-=----------------
{This documentation is obligatory)
The amount is requested to be paid to:
Name and address
Barclays Bank Plc.
Building 315, Heathrow Airport, Hatten Cross, TW6 2JJ, United Kingdom
Name of the Account holder: Syntax GIS Ltd
Reg.no Account no
SWIFT BLZ IBAN
BARCGB22 GB76 BARC 203883 4606 5800
Certification It is hereby certified that the beneficial owner is covered by the Double Taxation Convention
of the compe-
tent authority concluded between Den.mark and
When signed to be forwarded to:
Date Official stamp and signature
-----------------------
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
06.003 ENG
UKS Side 3849
U
K
S
54-15-259-303
~~
Solo Capital
10 Exchange Square,
Primrose Street, London, EC2A 2EN
DIVIDEND CREDIT ADVICE
lssue Date: 24-03-2015, lssue No: 3,407
Pension Plan
United States of America
Date: 24-03-2015
Dear Sirs,
Please be advised that we have credited your account , for the value date of 24-03-
2015. This payment represents the dividend as shown below:
Security Name: NOVO NORDISK A/S-8
Sedol: BHC8X90
ISIN: DK0060534915
Ex Date: 20-03-2015
Record Date: 23-03-2015
Pay Date: 24-03-2015
Dividend Per Share: DKKS.00
No of Shares: 6,080,339
Gross Dividend: DKK 30,401,695.00
Tax: DKK 8,208,457.65
Net Dividend: DKK 22,193,237.35
Snlo Capi1al Pilrtm,rs I.LP is au1horiscd and n:gul.i1ed by thc Financial ConJutl Authuri1; uf 1hc Unuetl Kn•~tlmn
(['CA Regism11ion Numbcr 566533. Co1111iany Numher OC.167979, VAT Regis1r.11iun Numh<:r 1213462 4110
UKS Side 3850
U
K
S
54-15-259-304
~~
Solo Capital
10 Exchange Square,
Primrose Street, London, EC2A 2EN
DIVIDEND CREDIT ADVICE
lssue Date: 07-04-2015, lssue No: 4,441
Pension Plan
United States of America
Date: 07-04-2015
Dear Sirs,
Please be advised that we have credited your account , for the value date of 07-04-
2015. This payment represents the dividend as shown below:
Security Name:
Sedol:
ISIN:
Ex Date:
Record Date:
Pay Date:
Dividend Per Share:
No of Shares:
Gross Dividend:
Tax:
Net Dividend:
AP MOELLER-MAERSK A/S-B
4253048
DK0010244508
31-03-2015
01-04-2015
07-04-2015
DKK 1,971.00
40,224
DKK 79,281,504.00
DKK 21,406,006.08
DKK 57,875,497.92
Solu CJpi1al Panncr, I LP" ,mlhurisc<l and reguloie.l h> 1he I m,u1c1JI Conduct Authority orthc Uni1e<l Killj!<.lom
(FCA Rci;is1ratiun Numhcr 'i665J3. Comp.1ny Num!-,.,r OC,67979 VAT RL1'i<1r.11iun Number I2J 3-162 .lf,1
UKS Side 3851
U
K
S
54-15-259-305
SYNTAX 26!! Bi;;hopsga!e London EC2M 4Qi' United Kingdom
LIMITED POWER OF ATTORNEY
Pension Plan, (the "Grantor")
With an address at: USA.
hereby makes, constitutes and appoints Syntax GIS Ltd, a UK corporation, having its
principal place of business at 288 Bishopsgate, London, EC2M 4QP, United Kingdom as its
true and lawful attorney-in-fact and agent, to
1. Sign and file with applicable authorities any and all applications, requests, or
claims for refund, reduction, repayment, and credit of, or exemption or relief
from, any withholding or similar taxes in any jurisdiction,
2. To request a refund of the excess tax withheld by submitting claims with foreign
custodians, withholding agents, or issuers.
3. To obtain any documents or other information required for that purpose, including
but not limited to requesting and obtaining tax residency certification in the name
af the Grantor as may be necessary to carry out the above.
4. To represent the Grantor at all kinds af administrative appeals and present
economic-administrative reclaims to the relevant authorities, tribunals, and
courts.
5. To receive and distribute all repayments owed in above context from foreign tax
authorities, custodians, withholding agents or issuers in the name of the Grantor
and to acknowledge the receipt of such amounts.
This Limited Power of Attorney shall take effect upon execution of the document and
remain in effect until the Limited Power of Attorney has been terminated by either party
by providing ten days prior written notice af its intent to terminate to the other party,
whichever is earliest.
IN WITNESS WHEREOF we have caused this Limited Po
~ of Attorney to ge executed by
our duly authorized representative this z;J_ day of ~I"(. /1 , 20.D._.
For: Pension Plan
USA
Signature:
Name:
Title: Authortsed Representative
UKS Side 3852
U
K
S
000022
~
~
CERTIFICATION
PROGRAM
DEPARTMENT OF THE TREASURY
INTERNAL REVENUE SERVICE
PHILADELPHIA, PA 19255
54-15-259-306
Date: March 2, 2015
Taxpayer: PENSION PLAN
TIN:
Tax Vear: 2015
I certify that, to the best of our knowledge, the above-named entity is
a trust forming part of a pension, profit sharing, or stock bonus plan
qualified under section 401Ca) of the U.S. Internal Revenue Code, which
is exempt from U.S. taxation under section 501(a), and is a resident of
the United States of America for purposes of U.S. taxation.
Form 6166 (Rev. 6-2008)
Catalog Number 43134V
Field Director, Accounts Management
UKS Side 3853
U
K
S
SYNTAX
SKAT
Betaling og Regnskab
Helgeshøj Alle 9
2630 Taastrup
Denmark
Attention: Sven Nielsen, Danish Dividends Tax Department
Re: Danish Dividend Tax Reclaim for:
Pension Plan (
USA
Dear Sven,
54-15-259-307
288 BishopsgateI London IEC2M 4QP IUnited Kingdom
13 April 2015
In connection with the Convention for the Avoidance of Double Taxation between Denmark and the
United States of America, please find enclosed a reclaim application from a qualifying US pension fund
for a complete refund of Danish Dividend Tax that was previously withheld in relation to their
investments.
Please find enclosed the foliowing forms to assist with the claim:
• A completed 06.003 ENG Form - Claim to Relief from Danish Dividend Tax;
• One original Dividend Credit Advice slip;
• An original Certificate of Residence - Form 6166 - for tax year 2015;
• The Power of Attorney granted by Pension Plan to Syntax GIS Ltd.
Please contact us should you have any questions or require any further information.
Gii~
Camilo Director
Tht nam~ Syntax GIS is o rrginrred tradr mark. ofSyntax GIS Ltd. Syntax GIS Ltd il a Umit~ liabllity cornpany rrgistel'N in England and Wala, compony ~gistrotlon numbtr. 08956766,
VATrtglstratlon numbtr: 185119890, and has lts rtglsttrrd o/fict at 145-151St John Strttt, London_ ECJV4PW Unit~ Kingdom.
UKS Side 3854
U
K
S
54-15-259-230
SYNTAX 288 BishopsgateI London fEC2M 4QP IUnited Kmgdom
SKAT
Betaling og Regnskab
Helgeshøj Alle 9
2630 Taastrup
Denmark
Attention: Sven Nielsen, Danish Dividends Tax Department
Re: Danish Dividend Tax Reclaim for:
401(K) Plan
USA
Dear Sven,
13 April 2015
In connection with the Convention for the Avoidance of Double Taxation between Denmark and the
United States of America, please find enclosed a reclaim application from a qualifying US pension fund
fora complete refund of Danish Dividend Tax that was previously withheld in relation to their
investments.
Please find enclosed the following forms to assist with the claim:
• A completed 06.003 ENG Form - Claim to Relief from Danish Dividend Tax;
• One original Dividend Credit Advice slip;
• An original Certificate of Resldence - Form 6166 - for tax year 2015;
• The Power of Attorney granted by 401(K) Plan to Syntax GIS Ltd.
Please contact us should you have any questions or require any further information.
Yours sincerely,
~~ Camilo Director I
TIil name Synta.x GIS å a ~oiste~ tnlde mark ofSynra• GIS Ltd. Syntm GIS Ud is a lfmlttd liabHiry company ngi1tel'ft1 In England ottd Wales. compony nvis-rration number:08956766,
VAT registration numbtr: 185Jl9890, ond has lts reglst~d o/flCl at 145 157St John Strttt. London, ECJV4.Pw, Unitftl Kingdom.
UKS Side 3855
U
K
S
d
....,
::i
~
-..:
~
"-
<:,
~
;:;;
54-15-259-231
SKAT
Claim to Relieffrom Danish Dividend Tax
Beneficial
Owner
Financial
institution
• • In my capacity as beneficial owner
• •
•x• On behalf of the beneficial owner
• •
Claim is made for refund of Danish dividend tax, in total DKK: 4,207,336.02
Full name
40l(K) Plan
Full address
USA
E-mail
taxreclaims@syntax-gis . com - attention: Camilo -
Signature
Benelicial owner/a
.3.~ ····
lfthe clairn is made on behalfofthe beneficial owner the applicant's powe ofattorney
shall be enclosed
As documentation is enclosed dividend advice(s), number: 1
---------------
(This documentation is obligatory)
The amount is requested to be paid to:
Name and address
Barclays Bank Plc.
Building 315, Heathrow Airport, Hatten Cross, TW6 2JJ, United Kingdom
Name of the Account holder: Syntax GIS Ltd
Reg.no Account no
~s-w=1F=r,---------BLZ
BARCGB22
IBAN
GB76 BARC 203883 4606 5800
Certification It is hereby certified that the beneficial owner is covered by the Double Taxation Convention
of the compe-
tent authority concluded between Denmark and
When signed to be forwarded to:
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • t • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Date Official stamp and signature
-----------------------
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
06.003 ENG
UKS Side 3856
U
K
S
54-15-259-232
WEST POINT ~~
DIVIDEND CREDIT ADVICE
07-04-2015
Tran Ref: 4,530
AP MOELLER-MAERSK A/S-A
DK0010244425
Ex Date:
31-03-2015
Dividend Per Share:
DKK 1,971.00
Record Date:
01-04-2015
71-75 Shelton Street
Covent Garden
London
WC2H9JQ
Tel +44 (0)207 382 4953
401(K) Plan
United States of Arnerica
No of Shares:
7,906
Pay Date:
07-04-2015
Payment Detalls
Gross Dividend: Withholdinq tax deducted: Net Dividend;
DKK 11,375,389.98
DKK 15,582,726.00 DKK 4,207,336.02
West Point Derivatives Lill is a limited company incorporated under the laws of England and Wales and is authorised and regulated by the
Financial Conduct Authority of the United Kingdom. Its registered office address is 71-75 Shelton Sa-eet, Covent Garden, London,
WC2H9JQ.
(FCA Regisoation Number 430967; Company Number 04990389)
UKS Side 3857
U
K
S
54-15-259-233
SYNTAX Tower BriJ&L' 0\tS nes~ c~ntrcj 4&-~S EJs.t Smlthfield lLon::fun I ElW l;\W IUmted Nu a:cJo,11
LIMITED POWER OF ATTORNEY
401(K) Plan, (the "Grantor")
With an address at: USA.
hereby makes, constitutes and appoints Syntax GIS Ltd, a UK corporation, having its principal place
of business at Tower Bridge Business Centre, 46-48 East Smithfield, London, El lAW, Unlted
Kingdom as its true and lawful attorney-in-fact and agent, to
1. Sign and file with applicable authorities any and all applications, requests, or claims for
refund, reduction, repayment, and credit of, or exemption or relief from, any withholding or
similar taxes in any jurisdiction,
2. To request a refund ofthe excess tax withheld by submitting claims with foreign custodians,
withholding agents, or issuers.
3. To obtaln any documents or other information required for that purpose, including but not
limited to requesting and obtaining tax residency certification in the name of the Grantor as
may be necessary to carry out the above.
4. To represent the Grantor at all kinds of administrative appeals and present economic-
administrative reclaims to the relevant authorities, tribunals, and courts.
5. To receive and distribute all repayments owed in above context from foreign tax authorities,
custodians, withholding agents or issuers in the name of the Grantor and to acknowledge
the recelpt of such amounts.
This Limited Power of Attorney shall take effect upon execution ofthe document and remain in
effect until the Limited Power of Attorney has been terminated by either party by providing ten days
prior written notice of its intent to terminate to the other party, whichever is earliest.
IN WITNESS WHEREOF we have cauwd this Lij1ited Power of Attorney to be executed by our duly
authorized representative this ~ day of /J"~~, ,20_fL
For: 401(K) Plan
With an address at. USA
Signature:
Name:
Title: Authorised Representative
Paae 1 o/2
i};,: ~r:,rj)'r,~ Gd uc:i rt'V'-«r1td tnr:ft ,m:irA o/ SjMtaM olS 1111 l)'nta G,$ !rtlø a l:,n,mt tr,trl:t), tcn1pu1y ltq,Jtt"fttl ir. E~!t:r..farid W*°"' ramø,;,.n-; rcql:!r:rt:on rHrm!oef. æ95.1JK.
\~Tl't';~~ur,on itui::bw ZS51J9...~ r.r.d has 11: rcgl:J:u~ ~11« or ;,t~ lU SIJohn !trrl't. tøn:1~ cnv.:.,v.i: Unåd~ " '·
UKS Side 3858
U
K
S
54-15-259-234
SYNTAX Tower Bnd?,e Bt-<ines, Cenlr~ 46-~8 !:a,t 5mlth'ield ILondon !El\'/ lAW IUn~ed Kingdor.,
STATE OF
COUNTY OF _,_N_,(;e,_""-+J....
;J_L_____
I, ,a notary public af the aforesaid state and
county, do hereby certify that the foregoing was signed befare me by the above named person who
holds specified title.
Witness my hand and notarial seal this 1\ '::>\ay of Åvv.J I 20!:f_.
Notary Public
NOTARYSEAL
Notary Public, State ol New York
No. 02WE6172850
Quahfied In New York County
Commiss1on Explres Oct. 21, 2015
Parie 2 of 2
The ~ .S}ITl:;tll GIS tr ø t~b:~rt:1 :,~ rr.a,k afS;:ntm GU trd Sr,itax ("JS (Hl !S a Il:n-:td !i;Jbi:ry (Omp:Jn/ rt9f..1trcd Ul E09(1nd :;nd •.•::i~s. n:imp.1'1)' ,,-vctr:1:bn r:..-n~r- 009567t~
..'AT,rglr1,atio11 JltUtl~r; J$5.11SS30. a11d },c,si:trt:t1NcmlcJT.fT IJl ,,s.J575.l ldmStrS'f't, !.cn,tJe.r., EC!V.:m Ur.Ilt'dC.~-d::,:n
UKS Side 3859
U
K
S
t(~~
~
000036
CERTIFICATION
PROGRAM
DEPARTMENT OF THE TREASURY
INTERNAL REVENUE SERVICE
PHILADELPHIA, PA 19255
54-15-259-235
Date: March 9, 2015
Taxpayer: 401K PLAN
TIN:
Tax Vear: 2015
I certify that, to the best of our knowledge, the above-named entity is
a trust forming part of a pension, profit sharing, or stock bonus plan
qualified under section 40l(a) of the U.S. Internal Revenue Code, which
is exempt from U.S. taxation under section 50l(a), and is a resident of
the United States of America for purposes of U.S. taxation.
Form 6166 (Rev. 6-2008)
Catalog Number43134V
Field Director, Accounts Management
UKS Side 3860
U
K
S
Originalt skærmdump
Ø() ~ ~ http://extranet.skat.dk/3S/ StartBillede?aliasskiftet=ja J) • I S1 35 systemet X [ I
Filer Rediger Vis Favoritter Funktioner Hjælp
<:/J;J IDbooking.larsen-bils
yn.s
yn... @) booking.larsen-bils
yn.s
yn... mForeslåede websteder • l'.JKøb HDMI adapter kabel t... @) Nålefilt malta rød løber i 1... ~ • ~ • Q iii • Side • Sikkerhed • Funktioner • 9 ... »
Indberetning af udbytteangiwlsefor indkomstår 2014
12014
Hjælp
Indgang
Ligningsoplysninger
Funktionsadskillelse
Udbytte
Underskud
Årsopgørelse
Administration
et 12.08
Told-Skat
CVR-nr:
SE-nr:
Udbytteangi\lels<1
Vedtag .dato (ååmm dd):
Angi11else 1 al 2 Indb.: 2015.04.10
Regnskabspenode
Annuller:
Udlodning
udbyttes kat s ais 1
Udbytteskat sats 2
2015.03.30
2014.01.01
udbyttes kat ener dobbeltbeskatnings overenskomster
Udbyttes kat s ais 3
Udbytteskat sats 4
Egne aktier
Dis pensabon for udbetalt udbytte med O i skattetræk
Anden udbytte uden udbytteskat
Samlet udloddet udbytte og udbytteskat
Tobllor
lndkomstår 201 4
Vedtag.dato 201 5.03.30
Til toppen
2014.12.31
Egneaktier
Udbytteangi11elser for 2014
Udbytteangivelser for andre år
Indtast indberetningafudbyttemodtagere torden aktuelle Yedtagelsesdato
Bundt nr:
Journal nr.
3S.....økonomidel:
Årsag :
Regnskab
Regnskabsperiode:
Procent
2700
22.00
15.00
2015.04.10
V
V
V
V
Udbytte til rådighed (sats 1)
1 4.20 4.550.568
1 4.204.550.568
Ny
2014.01.01 · 2014.12.31
Skat
F-
3.835.228.653
1.572.23~
10.917 .468
5.994 .599
0
0
0
0
L 5. 424,373. 71~
Afslut
Tilbage
< ? >
Udbytte
15.666.326.544
15.665.295.711
Fritagelse for dansk udb'(tteskat R>U
Ø'l. 120% ~
UKS Side 3861
U
K
S
Omfarvet skærmdump
Ø @) C \hi http:// e:rtranet.sluit.dlc/3S/S.tart8il!tdt?atiaukifttt: ja
Ritt Ritdiget Vis FavOl"itter Funktiontr Hjælp
~ @booking.larsM-bilsyn,syn,.. ~ booking.larsM-bilsyn.syn,.. mf otaliedeweb1.teder • ~ l(øb HOMJ t1dapttr kab~ t.,, ~ N! lditt malta r*d løber i 1•.,
Indberetning al udti,tteanglwlse for Indkomst.ir2014
!2
~ Hjælp
~ Indgang
~ Ligningsoplysninger
~ Funk tionsadskillelse
~ 1/dbytle
~ Underskud
~ Arsopgerelse
~ Administration
Vet 1208
Told•Skat
CVR-nr:
SE-nr:
Anglwlse 1 al2 Indb.: 2015.04.10
\/edlag.dalo (aåmmdd):
Regnskat>speriode
Annuller:
Udlodning
Uabyllesl<atsats 1
UdbyDeskatsats 2
2015 .03 . 301
2014 . Ol.Ol I
UdbyDeskatefler dot>t>eltbeskatilngs overenskomster
UdbyDeskatsats 3
UdbyDeskatsats 4
Egnea1<1ier
Dispensaion ror udbetalt udbytte med Oi s kattet,æk
A'l<len udbyDe Uden u<lbyllesKat
Samlet udloddet udbyDeog udbyDeskat
To1allor
lndkomstår 2014
\/edlag.dak> 2015.03.30
A TIi top,-,
1 2014 .12 .31 1
Udbl'lle
E:gneaktter
Udt,ytteangiwlser tor2014
UdbytteangNelserforandre år
Indtast indberetninga l udbl'ftemodtagere forden aktuelle wdl>gelsesdato
Bundt nr:
Journal nr.
3S-økonomidet:
Årsag:
14 .204.550.568 1
7 .146.513.6871
72. 781.146 1
21.854.828.363 1
43 . 318. 637 . 960 1
Regnskab
RegnskabsperiMe:
2015.04.10
Procent
121.00 vi
I22,00 vi
11s.oo vi
I vi
Lldbl'ftetil rådighed (sats t)
14.204.550.568
14.204.550.568
Garn
2014.01.01 ·2014.12.31
SIQt
3.835. 228 . 653 1
:i. . 572.233.0 55 1
l0. !H7 .4681
s .~ 94 . 599 1
oI
oI
5 . 424. 37·3 . 775 1
Afslut
Til]!aga
< ?>
Udbytl&
15.666.326.544
15.665.295.711
A-ilagelse fordansk udbl'lleslGltR>U
<f,. 120% •
UKS Side 3862
U
K
S
Originalt skærmdump
Ø() ~ ~ http://extranet.skat.dk/3S/ StartBillede?aliasskiftet=ja J) • I S1 Indtast CVR/SE-nr - 35 syste.. X [ I
Filer Rediger Vis Favoritter Funktioner Hjæ lp
<:/J;J IDbooking.larsen-bilsyn.syn... @) booking.larsen-bilsyn.syn... mForeslåedewebsteder • l'.JKøb HDMI adapter kabel t... @) Nålefilt malta rød løber i 1...
Fritagelse for dansk udbytteskat FOU for indkom står 2014
12014
Hjælp
Indgang
Ligningsoplysninger
Funktionsads killelse
Udbytte
Unders kud
Årsopgørels e
Administration
et 12.08
Told-Skat
CVR-nr:
SE-nr:
RlU
Vedtag.
dato:
Navn:
Mresse:
Modtager
banK:
Afregnings
banK:
Journal nr:
Udbytte:
Refusions 27.00
pct
Bank
depotnc
Annuller FDU:
Tobllor
Indkomstår
Vedtag.dato
Å Tiltop~
Antal:435
Attest: Fdu
Pension Plan
D Årsag:
2014
2015.03.30
Konto
nr.llBAN nr.:
Reference:
Bundt nr:
78. 504 .930, oo Refusion:
3S--øKonom i 2015.05.04
del:
Udbyttetil rådighed (sats 1)
14.204.550.568
14.204.550.568
Andre FDU indberetninger på samme udlodder
Indberettet
2015.05.04
21.196.331, 10
Regnskabsperiede:
Udl>Jlle
15.666.326 .544
15.665.295.711
~ • ~ • Q iii • Side • Sikkerhed • Funktioner • 9 ... »
2014.01.01 -2014.12.31
<? >
Af§.lut Till!age
Ø'l. 120% ~
UKS Side 3863
U
K
S
Omfarvet skærmdump
Ø @) C \hi http://e:rtranet.sluit.dlc/3S/S.tart8il!tdt?atiaukifttt:ja P - Ii!?, IndtastCVR/SE-nr • ~syste... X I
Ritt Ritdiget Vis FavOl"itter Funktiontr Hjælp
~ @booking.larsM-bilsyn,syn,.. ~ booking.larsM-bilsyn.syn,.. mfotaliedeweb1.teder • ~ l(øb HOMJ t1dapttr kab~ t.,, ~ N! ldittmalta r*d løber i 1•.,
A'ltagelsefordansk udbyt1Hk•tFOUtor Indkomstår 2014
Hjælp
Indgang
Ligningsoplysninger
Funk tionsadskillelse
1/dbytle
Underskud
Arsopgerelse
Administration
Vet 1208
Told•Skat
CVR-nr:
SE-nr:
R>U
1/edtag.
dab:
Navn:
Adresse:
Modtlger
bank·
Afregnings
bank:
Journal nr:
Antal:435
2015. ouo1
~:1a.g.1 2015. ouo1
: Fer,:sior, Fle.r,
USk
Mest: Rlu
Konto
Indberettet
2015.05.04
nr.~BAN nr.: ~ - - - - - - - - - - - - ~
Reference:
Bundt nr.
U<lbyUe: 78. 504 . 9 30, oo IRerusion: 21.j_96 .331 ,101
Refusbns 27.00
pct
Bank
depolnc
MnullerFDU :
T01illfor
Indkomstår
1/edtag.aab
D Arsag:
2014
2015.03.30
3S-<>konom 12015.05.04
det
Udti,Uelil rådighed (sats , ,
14.204.550.568
14.204.550.568
Andre FOU indberetninger på samme udlodder
Regrisl<absperiode:
Udt,vtte
15.666.326.544
15.665.295.711
2014.01.01 ·2014.1:2.31
<?>
Af!lut Til}aoe
<f,. 120% •
UKS Side 3864
U
K
S
16. marts 2005
Journal nr. 06/04-4330-00506
Told- og Skattestyrelsen
Østbanegade 123
2100 København Ø
Udbytteskat
Antallet af udloddende selskaber har været stærkt stigende i 1990erne og 2000
tallet. I 2001 påbegyndtes en udvikling af system 3 S til at håndtere administrati-
onen af udbytteskat. System 3 S blev taget i brug oktober 2002, og havde ind-
bygget en række kontroller, som kunne sikre en effektiv og korrekt udbytteskat-
teadministration.
Lov 153 blev vedtaget den 12. marts 2003. Herved blev udbytteskatteadministra-
tionen delvis forenklet, således at der for udbyttemodtagende selskaber i stedet
for 28 % kunne indeholdes 19,8 %. Tilbagesøgningsattester blev afskaffet, men
samtidig blev der indført indberetningspligt, således at det udloddende selskab
skal oplyse udbyttemodtagers identitet og det modtagne udbytte. Indberettet ud-
bytte kan herefter fremgå af den fortrykte selvangivelse. Samtidig blev der ad-
gang til TastSelv.
Forslag om genindførelse af 3 S
Desværre traf Styrelsen i forbindelse med indførelse af den nye administration af
udbytteskat beslutning om, at angivelser tastes i SAP og indberetninger tastes i
RKO.
Mistede kontroller i forhold til 3 S
Herved er mistet en række muligheder for en effektiv og korrekt udbytteadmini-
stration:
• Kontrol af korrekt CVR/SE nr i forbindelse med tastning af angivelse og
indberetning
• Sikring mod dobbelt angivelse og dobbelt indberetning
• Mulighed for løbende tastning af indberetninger
• Kontrol ved refusion af, at der ikke udbetales mere end angivet
• Advis når SKAM taster selvangivelsesoplysninger, der ikke er i overens-
stemmelse med angivelsen
• Automatisk procedure ved udbyttekontrollen
Med få ændringer vil system 3 S kunne anvendes til både angivelser og indberet-
ninger.
UKS Side 3865
U
K
S
Forslag om lovændring – indberetningsfrist og evt. sammenlægning af angivelse
og indberetning.
For de udloddende og indberettende selskaber vil det være en forenkling om an-
givelse og indberetning skete på en gang og på samme blanket.
Derved vil udbytteskatteadministrationen få en kontrolmulighed ved udbetalin-
gen af de ca. 565 millioner kr., som årligt tilbagebetales eller refunderes udbyt-
temodtagere. Der vil være mulighed for på aktionær plan at sammenholde mod-
taget udbytte med den ansøgte tilbagebetaling eller refusion.
Tilbagebetaling eller refusion burde tidligst kunne ske 1 måned efter udløbet af
angivelses-, indberetnings- og betalingsfristens udløb. Før dette tidspunkt har
udbytteadministrationen ingen mulighed for at sammenholde anmodningen med
det modtagne udbytte.
Forslag til andre lovændringer
0-stilling burde være muligt ligesom for A-skat
Inddrivelse af bøder ved manglende angivelse
Mulighed for tvangsangivelse på baggrund af selvangivet udlodning
Administrative ændringer
Giroindbetalinger burde gå elektronisk i SAP. Som det er nu, skal de tastes.
Det indstilles, at de foreslåede ændringer gennemføres med virkning fra
1.1.2006.
Vedlagte notat af 16. marts 2005 uddyber situationen for udbytteskatteadmini-
strationen.
Udbytteskatteadministrationen vil fortsat søge at koordinere samarbejdet med de
11 relevante kontorer i Styrelsen.
Giver nærværende brev anledning til spørgsmål kan de rettes til undertegnede på
lok. 74854.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Funktionschef
Særlige Opgaver 1
ToldSkat Ballerup
UKS Side 3866
U
K
S
16.3.2005
Notat
Udbytteskatteadministrationen
Udbytteskatteadministrationen, ToldSkat Ballerup, varetager tastningen af sel-
skabers udlodninger - angivelse (normalt 1 gang om året), tastning af RKO ind-
beretninger - manuelle indberetninger om udlodning fra unoterede selskaber,
refusion af for meget indeholdt udbytteskat, registrering af betaling af udbytte-
skat.
Desuden foretages for hvert indkomstår udbyttekontrol.
Udbytteskatteadministrationen har altid været landsdækkende.
1. Indledning
2. Lovgrundlag
3. Administration af udbytteskatten
3.1.Udbytteangivelser – 06.016 i forbindelse med de udloddende sel-
skabers deklarerede udbytte, herunder udbyttekontrol
3.2.Udbytteindberetninger – 06.023 og 06.024 og indberetninger fra de
depotførende institutter/VP (elektronisk) om modtagerne af udbytte
og indeholdt udbytteskat
3.3.Tilbagebetaling til ikke skattepligtige modtagere af udbytte og sel-
skaber mv, hvor der er indeholdt for meget udbytteskat
3.4.Andragender om tilbagebetaling af udbytteskat efter DBO til akti-
onærer bosat i udlandet, samt efter internationale konventioner
3.5.Indbetalinger. Bogholderiopgaven omfatter
• Opkrævning af indeholdt udbytteskat, jfr KSL § 65
• Udbetalinger af udbytteskat jfr KSL § 67
4. Kontrol
5. Udbytteskattens forankring i kontorer i Styrelsen
6. Konklusion
UKS Side 3867
U
K
S
1. Indledning
I marts 1999 kom udbytteskatteadministration fra Styrelsen til region Nærum.
Oktober 2002 blev et til formålet udviklet system 3 S taget i brug for tastning af:
• Angivelser
• Håndtering af attester
• Af andre refusioner
• Udbyttekontrollen
For indkomståret 2002 blev der indført obligatorisk indberetningspligt om udbyt-
te fra børsnoterede aktier i dansk depot ejet af personer. Indberetningspligt ved-
rørende personer og selskaber havde tidligere alene omfattet udlodning fra inve-
steringsbeviser (indført fra og med indkomståret 1995).
Marts 2003 blev vedtaget en forenkling af udbytteadministrationen, således at
der for selskaber fra 1 jan 2004 skulle indeholdes og betales en slags foreløbig
nettoskat. Lovændringen medførte også en forenkling for selskaberne. Der skulle
fortsat angives udbytte og udbytteskat af det udloddende selskab, men som noget
nyt:
• Aktionærer, som er selskaber, foreninger mv og erhvervsdrivende fonde
mv, og som er skattepligtige efter Selskabsskatteloven § 1 og Fondsbe-
skatningsloven kan nøjes med at få indeholdt 19,8 % i udbytteskat
• Udloddende unoterede selskaber indberetter, hvem modtagerne er
• Indberetningspligt for selskaber, som er aktionærer i børsnoterede sel-
skaber
• Adgang til at bruge Tast Selv ved angivelse og indberetning
I forbindelse hermed traf man i Styrelsen beslutning om fra 2004 ikke mere at
taste angivelser i system 3 S men i stedet i SAP. Oplysning om udbyttemodtager
skulle tastes direkte i RKO.
Investeringsforeninger samt selskaber, der er underlagt selskabsskat, kan udlod-
de udbytte. Det er kapitalselskaber såsom aktieselskaber, anpartsselskaber og
investeringsforeninger. Der opstår ofte nye selskabskonstruktioner, som ligner
selskaber, men som ikke umiddelbart er i overensstemmelse med de gængse de-
finitioner.
Som selskaber omtales foruden A/S og ApS erhvervsdrivende fonde og forenin-
ger.
Der er 2 hovedgrupper af selskaber:
UKS Side 3868
U
K
S
• De børsnoterede selskaber (ca 170) og investeringsforeningerne (ca 800)
er få, men har mange aktionærer/medlemmer. Investeringsforeningerne er
typisk indskrevet i VP uanset om de er børsnoteret eller unoteret og ad-
ministreres derfor af de kontoførende depotbanker gennem VP, som elek-
tronisk overfører data til ToldSkat, hvilket også er tilfældet for de børsno-
terede selskaber.
• De ikke børsnoterede selskaber er mange (potentielt ca 145.000), men har
almindeligvis få aktionærer.
De ikke børsnoterede selskaber er derfor hovedopgaven i udbytteadministra-
tionen, men også refusion af udbytteskat efter DBO til aktionærer bosat i ud-
landet, samt efter internationale konventioner er en stor opgave i udbyttead-
ministrationen. Refusionerne knytter sig primært til børsnoterede aktier og
investeringsforeningsbeviser.
Antal modtagne erklæringer/attester – angivelser/indberetninger
2002 2003 2004
U 2 Erklæring 44.565 42.610 4.086
U 1 a 17.482 16.347 1.258
U 1 Selskaber 58.059 58.934 22.230
U 1 Fonde 8.333 8.690 1.563
Angivelser 39.338
RKO indberetninger
34.769*
93.180**
I alt 128.439 126.581 103.244*
161.655**
RKO-elektronisk ind-
beretning af udlod-
ninger fra
børsnoterede aktier
og
Investeringsfor-
eningsbeviser
1.167.812**
1.532.444**
Andragender Ca 13.000 Ca 13.000 13.223
TastSelv 2900
* Indberetningsfrist 20.1.2005, hvorfor en del først er modtaget i 2005 vedrører
blanket 06.023 og 06.024.
** Antal indberettede modtagere
UKS Side 3869
U
K
S
Personalenormeringen til udbytteadministrationen for 2005 er på 8,06 årsværk.
Der er pr 1.2.2005 bort set fra FC 6 fuldtidsansatte, samt 2,75 årsværk fra det
rummelige arbejdsmarked.
1. Lovgrundlag
Reglerne vedrørende indeholdelse af udbytteskat fremgår af Kildeskattelovens
afsnit VI.
Fra og med 1. januar 2004 er der indført nye regler vedrørende udbytteskat:
Lov nr. 153 ad 15. marts 2003 (modernisering af administrationen af udbyttes-
katten og andre justering). Der er ændringer i Kildeskatteloven, Selskabsskatte-
loven, Skattekontrolloven og Dødsbobeskatningsloven.
Seneste lovbekendtgørelse (nr. 678) af Kildeskatteloven af 12. august 2002, af-
snit VI
Kildeskattebekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober 2003, kapitel 11
Seneste lovbekendtgørelse (nr. 289) af Opkrævningsloven af 28. april 2003, § 2
Seneste lovbekendtgørelse(nr. 869) af Skattekontrolloven af 12. august 2004, § 9
B og § 10 A.
2. Administration af udbytteskatten
3.1. Udbytteangivelser – 06.016 til angivelse af udloddende selskabers dekla-
rerede udbytte, herunder udbyttekontrol
Af Kildeskatteloven § 65 fremgår:
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af
udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller
forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fast-
sat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5, 6 eller 7. Indeholdelse med 28 pct. skal
endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse
med selskabets opkøb af egne aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 B, stk. 1, med-
mindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet
udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og frian-
UKS Side 3870
U
K
S
dele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori sel-
skabet endeligt opløses. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendel-
se. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
Stk. 2. Udbytteskat indeholdes ikke i udbytte af selskabets egne aktier eller an-
dele. Skattemyndighederne kan forlange, at selskabet foreviser dokumentation
for størrelsen af dets beholdning af egne aktier eller andele.
Stk. 3. 3)
Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og
udbetalinger m.v., jf. stk. 1, foretaget af investeringsforeninger, der udsteder om-
sættelige beviser for medlemmernes indskud. Det gælder dog ikke udlodninger
fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskat-
ningslovens § 2 d, stk. 3. Der skal indeholdes udbytteskat af tillægget efter lig-
ningsloven § 16 A, stk. 8. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investerings-
foreninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskatte-
lovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytter, der ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst. § 65 C, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende
indeholdelse af udbytteskat. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om
offentliggørelse af en database over selskaber og foreninger m.v., som er beretti-
get til at modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat.
Stk. 5. Der indeholdes ikke udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjem-
mehørende i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i lan-
det, når det pågældende udbytte ikke er omfattet af skattepligten, jf. selskabs-
skattelovens § 2, stk. 1, litra c.
Stk. 6. Der skal ikke foretages indeholdelse i udbytte m.v., der er skattefrit for
modtageren i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4 og 9, eller § 16 B, stk. 4.
Stk. 7. Af udbytte af aktier eller andele som modtages af selskaber og foreninger
m.v. og fonde m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller efter
fondsbeskatningsloven, kan der indeholdes 19,8 pct. udbytteskat. Skatteministe-
ren fastsætter regler om nødvendig dokumentation for, at indeholdelse med 19,8
pct. kan finde sted, herunder om offentliggørelse af en selskabsmandtalsdata-
base.
• Jfr Kildeskatteloven § 66 er selskaber m. fl. pligtige at give meddelelse
om udlodningen. Angivelse – 06.016 og indbetaling 06.017 af den inde-
holdte udbytteskat skal ske til ToldSkat Ballerup senest den 10. i måne-
den efter generalforsamlingen, for store selskaber dog den sidste dag i
måneden efter generalforsamlingen, jfr Opkrævningsloven § 2.
UKS Side 3871
U
K
S
Proceduren vedrørende administrationen af udbytteskat
• Det udloddende selskab: Er pligtigt, jfr Kildeskattelovens bestemmelser
at indsende udbytteangivelse – 06.016 til ToldSkat Ballerup eller bruge
TastSelv
• SKAM: Det af selskabet selvangivne deklarerede udbytte indtastes af
SKAM i System 3 S
• ToldSkat Ballerup:
Modtagne angivelser – 06.016 indtastes i system SAP.
Udbyttekontrol foretages normalt i november for det foregående kalen-
derår ved at indtastningerne i system 3S af selvangivelser foretaget af
SKAM sammenkøres med indtastninger af udbytteangivelser i SAP fore-
taget af udbytteskatteadministrationen, skal også kunne foretages for ind-
komstårene efter 2002. Normalt opdages der derved beløbsmæssige fejl
på mellem 30 og 50 milliarder kr.
System 3 S har facilitet til at sammenkøre indtastningerne og håndtere
mangler og differencer, men da systemet for udlodningsåret 2004 og se-
nere ikke anvendes til angivelser, kan samkørsel ikke finde sted dèr.
Udbyttekontrolliste 8472 udskrives, når udbytteangivelsen – 06.016 ikke
er indtastet. DVS udbyttet er selvangivet, men selskabet har ikke indsendt
udbytteangivelse - 06.016. Udbytteskatteadministrationen retter herefter
direkte henvendelse til det udloddende selskab.
Udbyttekontrollen for 2001 viste manglende angivelser på ca 45 milliar-
der.
Udbyttekontrollen for 2002 viste manglende angivelser på ca 10 milliar-
der.
Udbyttekontrolliste 8470 udskrives, hvis der forekommer difference mel-
lem oplysninger fra udbytteangivelsen – 06.016 og de selvangivne oplys-
ninger. Listen fremsendes til SKAM, der undersøger forholdet og herefter
meddeler resultatet til udbytteskatteadministrationen.
Udbyttekontrollen for 2001 viste en netto difference på ca 3 milliarder
Udbyttekontrollen for 2002 viste en netto difference på ca 20 milliarder
UKS Side 3872
U
K
S
Efter lovændringen marts 2003 har udbytteskatteadministrationen i 2004
modtaget ca 68.000 erklæringer, attester og angivelser, mens ca 7 % (un-
der 3.000) har anvendt TastSelv.
Modtagne indbetalinger indtastes i SAP og udlignes i det ligeledes taste-
de tilsvar (angivelsen) CVR eller SE nr styrer angivelse og betaling.
Problem:
• Ingen kontrol i SAP udover om CVR/SE nr. eksisterer.
• Ingen afstemning mellem selvangivelse og udbytteangivelse.
• Samme angivelse kan indtastes både i TastSelv og fra papir eller
indsendes flere gange på papir uden at det opdages.
• Der kan bruges forskellige CVR ved angivelse, betaling og indbe-
retning. Dette forekommer ofte indenfor investeringsforeningerne.
Ovennævnte medfører omstændelige og tidskrævende rettelser
Løsning:
Den trufne beslutning om at anvende SAP uden brug af system 3S i ud-
bytteskatteadministrationen omgøres, således at den særligt udbyggede
systemmodel i system 3 S anvendes igen. Alternativt er der behov for, at
der indarbejdes en del kontroller i system SAP mfl., der kan sikre en så
korrekt udbytteskatteadministration som muligt.
System 3 S har indbygget følgende kontroller:
• Datakvalitet – kun at anvende selskabsskatterelevante CVR og SE
nr
• Ingen mulighed for dobbeltregistrering
• Udlodningsåret falder sandsynligt i forhold til regnskabsperioden
• SKAMs tastning af selvangivelsen medfører advis ved differencer
over til udbytteangivelsen
• Afvikling af udbyttekontrollen er forberedt med rykkerbreve og
automatisk adressering af disse
• Styreredskab således at 2. rykker i udbyttekontrollen kan udsen-
des direkte fra systemet
UKS Side 3873
U
K
S
Hertil kommer at det er enkelt og sikkert at rette i system 3 S.
3.2. Udbytteindberetninger – 06.023 og 06.024 og indberetninger fra de de-
potførende institutter/VP (elektronisk) om modtagerne af udbytte og in-
deholdt udbytteskat
Det udloddende selskab/depotføreren skal senest 20. januar i året efter udlodnin-
gen indberette hvem modtager af udbyttet er (SKL/RKO).
Til manuelle indberetninger anvendes for personer med PNR blanket 06.023, for
selskaber og udlændinge m.fl. anvendes 06.024. Da der normalt kun er 1 udlod-
ning i løbet af et indkomstår, har udbytteskatteadministrationen ved henvendelse
fra selskaberne anbefalet, at det udloddende selskab indberetter aktionær oplys-
ningerne samtidig med at det angiver udbyttet (blanket 06.016).
• Børsnoterede selskaber/investeringsforeninger mv indberetter udbytte til
aktionærerne gennem VP/depotbanken (det kontoførende institut). VP
indberetter elektronisk på vegne af det kontoførende institut
• Ikke børsnoterede investeringsforeninger indberetter udlodning til aktio-
nærerne gennem VP/depotbanken (det kontoførende institut)
• Ikke børsnoterede selskaber indberetter selv udbytte til aktionærerne ved
at indsende udbytteindberetning – 06.023 og 06.024 til ToldSkat Ballerup
eller bruge TastSelv
Vedrørende de elektronisk indberettende selskaber, investeringsforeninger mfl.
der udlodder udbytte flere gange i løbet af året, indberettes der til RKO en samlet
sum for udbytte henholdsvis udbytteskat, medens der angives pr. udlodning.
For selskaber, som har regnskabsår med slut 31.3. vil modtagne udlodninger i
perioden 1.1. – 31.3. først komme i RKO det efterfølgende år, hvorfor det van-
skeligt kan benyttes som kontroloplysning i forbindelse med selvangivelsen.
Dette er dog ikke principielt anderledes end alle andre indberettede kontrolop-
lysninger om fx renter, gæld mv.
Manuelle indberetninger tastes af udbytteskatteadministrationen i system RKO,
som først åbner for tastning fra november i indkomståret. Indberetning kan i sel-
skabet ske på TastSelv, men er indtil nu sjældent benyttet.
Problem:
UKS Side 3874
U
K
S
• Indberetningerne om udbyttemodtagerne kan løbende tastes og TastSelv an-
vendes, men er ikke tilgængelige for udbytteskatteadministrationen før op til
10 måneder efter modtagelsen af udbytte/udlodning (ultimo januar).
• Fejlliste fra RKO udsendes tidligst i januar året efter udlodning er vedtaget
• Informationerne har betydning for tilbagebetaling og refusion.
• Utilstrækkelig validitetskontrol
• Investeringsforeninger med flere udlodninger i indkomståret indberetter total
pr modtager. Modtagende selskaber med fremadforskudt indkomstår vil få
martsudlodninger registreret på det forkerte indkomstår
• Kredsen af indberettere efter SKL § 9 B er hverken fyldestgørende eller i
overensstemmelse med den finansielle sektors og selskabernes forretnings-
gange.
• Udlodninger til aktier, investeringsforeningsbeviser mv. i pensionsdepot
eller andre skattebegunstigede depoter skal ikke indberettes. Depotban-
kerne/VP styrer indberetningen gennem skattekoder. Angivelsen kan der-
for ikke holdes op mod indberetningen for VP-administrerede selska-
ber/investeringsforeninger
• Udbyttemodtagende selskaber med fremadforskudt regnskabsår – indberettes
først det efterfølgende år
Løsning:
Brug af system 3 S
• Den tidligere anvendte attestdel i system 3 S matcher indberetningerne.
Der skal derfor formentlig kun mindre ændringer til, før system 3 S kan
bruges også til indberetninger af aktionæroplysninger, som i system 3 S
løbende kan modtages, anvendes og behandles, således at RKO efterføl-
gende kan modtage (registrere) valide informationer. Der er i system 3 S
adgang til indberettede data straks efter indberetning.
• Der er etableret spor fra system 3 S til RKO, hvorfra oplysningerne overføres
til printselvangivelsen, idet man i system 3 S kan fremfinde oplysninger både
på udbytteudlodders og udbyttemodtagers identifikation
• Faciliteterne i system 3 S medfører at lister ikke udskrives, idet alle kon-
troller er rykket frem til indberetningstidspunktet
• Der bør være mulighed for at overføre historik til Kontrolkontoret idet
fejl og ændringer ofte er udgangspunkt for indberetningskontrollen mv.
UKS Side 3875
U
K
S
Brug af RKO
• RKO skal tilpasses til løbende at kunne modtage, anvende og behandle
(registrere) indberetninger. Der skal være adgang til de indberettede data
- evt. i et særligt univers - og der skal løbende genereres fejllister, såfremt
kontrolerne i forbindelse med indberetningerne ikke er tilstrækkelige. Se-
nere skal der ske overførsel til R75 og R 75 S som i dag. Der bør etable-
res revisionsspor.
Fremrykket frist for indberetning
• Af hensyn til tilbagebetalinger/refusioner er der behov for at kende ud-
byttemodtager på tilbagebetalingstidspunktet.
• En fremrykning af indberetningsfristen, fremtdig indberetning af de skat-
tebegunstigede depoter, samt en justering af indberetningspligtens om-
fang og kredsen af indberetningspligtige, vil imidlertid kræve lovændring
i skattekontrolloven.
Som en sidegevinst ved disse lovændringer kan nævnes:
• De elektroniske indberetninger om udbytte vil være klassificeret med en
aktuel ejerstatuskode (skattekode) på udlodningstidspunktet (retserhver-
velsestidspunktet) og ikke som nu med en ejerstatus (skattekode) pr ulti-
mo indkomståret, idet denne kan være ændret efter retserhvervelsestids-
punktet
• For de unoterede selskaber vil en fremrykning kunne medføre en forenk-
ling af de administrative byrder for udlodder, idet angivelse og indberet-
ning sker samtidigt og derfor vil kunne foretages på samme blanket.
3.3. Tilbagebetaling til ikke skattepligtige modtagere af udbytte og selskaber
mv, hvor der er indeholdt for meget udbytteskat
Uagtet muligheden for kun at indeholde 19,8 % i udbytteskat for modtagende
selskaber sker der fejl. Det udloddende selskab kender ikke altid udbyttemodta-
gers forhold, som kan berettige til en anden eller ingen indeholdelse af udbytte-
skat. Ikke skattepligtige entiteter, som kan dokumentere skattefrihed, får den
indeholdte udbytteskat udbetalt. Administrationen af denne refusionsordning
sker i udbytteskatteadministrationen.
Også andre forhold kan medføre ændret eller ingen udbytteskat, såsom mo-
der/datterselskabs forhold, frikort eller at aktieejer ikke på udlodningstidspunktet
var skattepligtig eller kun delvis skattepligtig til Danmark. Også fonde og inve-
steringsforeninger er som regel skattefri. Det afhænger af den selskabsretlige
UKS Side 3876
U
K
S
konstruktion (lovkode) og selskabets formål. Dette sker i udbytteskatteadmini-
strationen.
Såfremt et selskab i en periode ikke skal betale selskabsskat, kan det efter ansøg-
ning få den indeholdte udbytteskat udbetalt.
Dette sker i det område, hvori selskabet har hjemsted.
3.4. Andragender om refusion (tilbagebetaling) af udbytteskat efter DBO til
aktionærer bosat i udlandet, samt efter internationale konventioner
Aktier, som ejes af udlændinge, som på udlodningstidspunktet er begrænset skat-
tepligtige til Danmark, det gælder både personer og selskaber, beskattes som
udgangspunkt med 28 %. Aktionæren kan med et andragende tilbagesøge diffe-
rencen mellem den indeholdte udbytteskat på 28 % og den udbytteskatteprocent,
der skal betales efter DBO med aktionærens skattepligtsland.
Anmodningen fremsendes til udbytteskatteadministrationen på en særlig blanket,
som udover at være udfyldt, skal være attesteret af det udloddende sel-
skab/pengeinstitut, samt påtegnet af en kompetent skattemyndighed i ansøgerens
hjemland.
Udbytteskatteadministrationen foretager udbetaling direkte til ansøgeren eller til
et af vedkommende anført pengeinstitut.
Forretningsgang:
• Udbetaling foretages af udbytteskatteadministrationen
• Udbetalingslister fra system 3 S behandles i udbytteskatteadministratio-
nen
• De modtagne andragender indtastes i system 3 S under det udloddende
selskab (CVR) og under den modtagende aktionærs navn og adresse
• ToldSkat har en aftale med Danske Bank, Nordea og SEB om at der kan
indsendes andragender med et regneark vedlagt som grundlag for refusi-
onen. I så fald udbetales regnearkets sum til pengeinstituttet til fordeling.
Problem:
• Udbytteskatteadministrationen kontrollerer normalt ikke forinden udbeta-
lingen foretages, at angivelse 06.016 er modtaget eller at udbytteskatten
er betalt. I nogle situationer modtages andragender om refusion før angi-
velsen er modtaget. Da der er 1 måneds frist for refusionsudbetalingen
før renter påløber, kan der skulle udbetales før angivelses og betalingsfri-
sten udløber
• Da indberetninger i RKO, som tidligere beskrevet, først er tilgængelige
på et langt senere tidspunkt, er der ikke adgang til oplysninger om mod-
UKS Side 3877
U
K
S
tagere, hvorfor der ingen mulighed er for at kontrollere om ansøger af re-
fusionen er modtager af udbyttet
• System SAP har ingen kontrol af refusionsbeløb overfor angivelse og be-
taling
Løsning:
• En lovændring kan sikre, at der ikke kan refunderes før 1 måned efter fri-
sten for angivelse og indberetning er udløbet
• En lovændring som beskrevet under pkt. 3.2 kan gøre fristen for angivel-
se, betaling og indberetning identisk således at fejlagtige refusioner mv.
vil kunne reduceres
• System 3 S er indrettet til at styre, at der i alt ikke refunderes mere end
der er angivet
VP ordningen
De aktier mv., som er indskrevet i VP, behandles på en mere effektiv måde. Per-
soner, som ejer sådanne aktier, og som er skattepligtige til enten Norge, Sverige,
Tyskland, Holland, Belgien, USA, Canada, Irland, Luxemburg, Schweitz, Græ-
kenland og Storbritanien kan få indeholdt den efter DBO relevante skatteprocent
i udbytteudlodningen, således at refusion kan undgås. Dette administreres gen-
nem en særlig administrativ ordning der er indgået mellem de danske depotban-
ker, VP og ToldSkat (i daglig tale VP-ordningen). Ordningen kræver, at de uden-
landske aktionærer/medlemmer har deres værdipapirer deponeret hos en dansk
depotfører. Den reducerede indeholdelse kan både omfatte børsnoterede og uno-
terede værdipapirer.
Oplysningerne om disse udenlandske aktionærer går elektronisk fra depotføre-
ren/VP i 3S.
Forslag: VP ordningen udvides til at omfatte aktionærer med skattepligt til Færø-
erne og Grønland, samt at kredsen af aktionærer udvides til også at omfatte sel-
skaber i de lande, som er omfattet af ordningen.
3.5. Indbetalinger.
Bogholderiopgaven er integreret i udbytteskatteadministrationen og omfatter
• opkrævning af indeholdt udbytteskat, jfr KSL § 65.
Indbetalinger konteres i SAP
UKS Side 3878
U
K
S
I 2004 var der udbytteskatteindbetalinger på i alt 7.192.270.938 kr.
Selskaber rykkes for manglende betaling, når der kun er angivet, og rykkes
for manglende angivelse, når der kun er betalt.
Såfremt udsendelse af rykkerbrev ikke medfører betaling oversendes beløbet
til inddrivelse i hjemregionen.
Fortsat manglende angivelse påregnes indfordret gennem udbyttekontrollen.
Udbytteskatteadministrationen har mødt modstand hos politiet i forbindelse
med inddrivelse af bøder, hvorfor der ikke anvendes bøder til at fremprovo-
kere manglende angivelse.
Der er ikke umiddelbart mulighed for 0-stilling af udlodninger, hvor udbyt-
teskatten ikke er betalt og selskabet (APS) er gået konkurs
• Udbetalinger af udbytteskat, jfr KSL § 67
Der udbetales for meget indeholdt udbytteskat til indenlandske aktionærer,
som ikke skal betale 28 % og til udenlandske aktionærer, i lande Danmark
har DBO med.
Der udbetales årligt ca 565 mill. på andragender, regneark og tilbagebetalin-
ger
Problem:
• Betalinger over giro benytter ikke OCR linien, hvorfor alle giroindbeta-
linger og konto til konto overførsler skal tastes i system SAP. TastSelv
angivere oplyses således at betaling kan gå direkte i SAP.
• Ingen mulighed for at inddrive bøder til fremprovokering af angivelse
• Ingen mulighed for 0-stilling
• Ingen hjemmel til fastsættelse af skønsmæssige ansættelser
Løsning:
• Indbetalinger overføres elektronisk til SAP
• Der skaffes hjemmel til inddrivelse af bøder ved manglende angivelse
• Der skaffes hjemmel til 0-stilling af udbytteskat efter samme regler som
for A-skat
• Der skaffes hjemmel til fastsættelse af skønsmæssige tilsvar
UKS Side 3879
U
K
S
4. Kontrol
Fra udlodningsåret 2004 er der kun i begrænset omfang foretaget kontrol i for-
bindelse med den almindelige udbytteskatteadministration, idet fraværet af sy-
stem 3 S har fjernet et antal maskinelle kontroller, således at der ikke har været
nogen validitetskontroller eller samkøringskontroller. Også på andre kontrolom-
råder er der fravalg af kontroller.
Dette gælder på følgende områder:
• Maskinelle kontroller
 Kontrol af udlodders CVR/SE nr.
 Kun muligt at taste 1 angivelse
 Kontrol af indberetter ved visning af navn på skærmen
 Samkøring af angivelse og tilbagebetalinger/refusioner, automa-
tisk advis til SKAM ved konstaterede forskelle ved tastning af
selvangivelse overfor udbytteangivelse
 Alle maskinelle kontroller mangler pt med store administrative
vanskeligheder til følge
• Indberetningskontrol
 Hos indberetteren skal grundlaget og korrektheden af alle RKO
indberetninger kontrolleres, om der er foretaget udlodning til den
indberettede mv.
 Kontrol af den særlige VP- ordning hos depotførende
• Udgående kontrol
 Kontrol af udlodders forhold, relation bogholderi, regnskab og
angivelse
Kontrollen med udbytte har ikke været et område, som har været højt prioriteret,
men er nu medtaget som et særligt emne i kontrolplan 2005. Kontrollen kunne
med fordel indarbejdes som en obligatorisk del af den årlige kontrol.
Udbyttekontrollen mellem udbytteangivelsen og selvangivelsen forudsættes op-
retholdt.
UKS Side 3880
U
K
S
5. Udbytteskats forankring i kontorer i Styrelsen
En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for forskellige kontorer i Styrelsen
og deltagere fra udbytteskatteadministrationen har i 2005 afholdt 4 møder for at
udarbejde en procesbeskrivelse.
Problemstillingerne har imidlertid vist sig at være mere komplekse end først an-
taget, hvorfor arbejdsgruppen har koncentreret sig om at formulere problemerne
således, at ansvaret for regler og systemer kan henføres til ét eller flere kontorer i
Styrelsen.
Som led i afdækningen har gruppen udarbejdet vedlagte beskrivelse. Derpå har
man for den enkelte aktivitet beskrevet, hvor den er forankret i Styrelsen og præ-
ciseret hvilke delaktiviteter, der henhører under den pågældende aktivitet, og
dermed under det/de anførte kontoer.
Det fremgår af ansvarsdiagrammet, at der mindst er 11 kontorer involveret i den
miniverden, som udbytteskatteadministrationen er.
Der er desuden flere aktiviteter, der ikke er enighed om, hvor skal ansvarsplace-
res.
Ansvaret for, at processen er som beskrevet, er ikke placeret, da kompleksiteten i
den samlede proces først er blevet afdækket gennem arbejdsgruppens arbejde.
6. Konklusion
Som en konsekvens af at udbyttekontrollen for 2001 viste mangler og differen-
cer mellem de udbytteangivne og de selvangivne beløb på minimum 50 milliar-
der og for 2002 på minimum 30 milliarder samt at udbytteskatteadministrationen
stort set refunderer udbytteskat efter DBO uden mulighed for kontrol af ander,
end at skattepligten er attesteret, er det påkrævet, at der snarest træffes beslutnin-
ger og med virkning fra 2006 implementeres forbedringer af udbytteskatteadmi-
nistrationens administrationsværktøjer.
De i notatet nævnte problemer:
3.1. Angivelse
• SAP har ingen kontrol af CVR eller SE udover, at det eksisterer
• SAP har ingen sikkerhed mod dobbeltangivelse, sker i vidt omfang
• SAP sikrer ikke at der ved angivelse og betaling bruges samme CVR el-
ler SE nr.
• Ovennævnte giver mange rettelser og usikker registrering.
3.2. Indberetning
• Informationerne har betydning for tilbagebetaling og refusion.
UKS Side 3881
U
K
S
• Indberetningerne om udbyttemodtagerne kan løbende tastes og TastSelv an-
vendes, men er ikke tilgængelige for udbytteskatteadministrationen før op til
10 måneder efter modtagelsen af udbytte/udlodning (ultimo januar).
• Fejlliste fra RKO udsendes tidligst i januar året efter udlodning er vedta-
get
• Informationerne har betydning for tilbagebetaling og refusion.
• Utilstrækkelig validitetskontrol
• Investeringsforeninger med flere udlodninger i indkomståret indberetter
total pr modtager. Modtagende selskaber med fremadforskudt indkomstår
vil få martsudlodninger registreret på det forkerte indkomstår
• Kredsen af indberettere efter SKL § 9 B er hverken fyldestgørende eller i
overensstemmelse med den finansielle sektors og selskabernes forret-
ningsgange.
• Udlodninger til aktier, investeringsforeningsbeviser mv. i pensionsdepot
eller andre skattebegunstigede depoter skal ikke indberettes. Depotban-
kerne/VP styrer indberetningen gennem skattekoder. Angivelsen kan der-
for ikke holdes op mod indberetningen for VP-administrerede selska-
ber/investeringsforeninger
• Udbyttemodtagende selskaber med fremadforskudt regnskabsår – indberettes
først det efterfølgende år
3.3. og 3.4. Tilbagebetaling – indland og andragender om refusion - udlandet
• Ansøgninger om tilbagebetaling/refusion kan modtages og skulle udbeta-
les (frist 1 måned) inden frist for angivelse er udløbet
• RKO er på tilbagebetalingstidspunktet ikke tilgængelig, hvorfor kontrol
af om ansøger er udbyttemodtager ikke er mulig
• SAP har ingen kontrol af refusion overfor angivelse og betaling
3.5. Indbetalinger
• Betalinger over giro benytter ikke OCR linien, hvorfor alle giroindbeta-
linger og konto til konto overførsler skal tastes i system SAP. TastSelv
angivere oplyses således at betaling kan gå direkte i SAP.
• Ingen klar hjemmel til at inddrive bøder til fremprovokering af angivelse
• Ingen mulighed for 0-stilling ved konkurs eller likvidation
• Ingen hjemmel til fastsættelse af skønsmæssige ansættelser
4.0 Kontrol
• Manglende maskinelle kontroller
• Manglende fokus på indberetningskontrollen
• Manglende fokus på udbytteskat ved udgående kontrol
5.0 Udbytteskattens forankring i kontorer i Styrelsen - minimum 11 kontorer
• Der er flere aktiviteter, der ikke er enighed kontorerne imellem, hvor skal
ansvarsplaceres, fx:
UKS Side 3882
U
K
S
o Fastsættelse af løbende tilsvar
o Fastsættelse af dagbøder
o Fastsættelse af bagatelgrænser
o Aftale med VP/Finansrådet om entiteter
o Aftale med VP/Finansrådet om depotførende pengeinstitutter (den
særlige VP-ordning)
o Rettelsesprocedure på grundlag af selvangivelse, årsopgørelse,
R75 og servicebrev.
De i notatet nævnte forslag til løsning af problemerne:
3.1. Angivelser
Proceduren er tilrettelagt i system 3 S, således der sikres
• Datakvalitet – kun at anvende selskabsskatterelevante CVR og SE nr
• Ingen mulighed for dobbeltregistrering
• SKAMs tastning af regnskabsoplysninger og differencer i den forbindelse
over til angivelsen kan løbende overvåges
• Afvikling af udbyttekontrollen er forberedt med rykkerbreve og automa-
tisk adressering af disse
• Styreredskab således at 2. rykker i udbyttekontrollen kan udsendes direk-
te fra systemet
3.2. Indberetning
Brug af system 3 S
• Den tidligere anvendte attestdel i system 3 S matcher indberetningerne.
• Der skal derfor formentlig kun mindre ændringer til, før system 3 S kan
bruges også til indberetninger af aktionæroplysninger, som i system 3 S
løbende kan modtages, anvendes og behandles, således at RKO efterføl-
gende kan modtage (registrere) valide informationer. Der er i system 3 S
adgang til indberettede data straks efter indberetning.
• Der er etableret spor fra system 3 S til RKO, hvorfra oplysningerne over-
føres til printselvangivelsen, idet man i system 3 S kan fremfinde oplys-
ninger både på udbytteudlodders og udbyttemodtagers identifikation
• Faciliteterne i system 3 S medøfrer at ikke udskrives, idet alle kontroller
er rykket frem til indberetningstidspunktet
• Der bør være mulighed for at overføre historik til Kontrolkontoret idet
fejl og ændringer ofte er udgangspunkt for indberetningskontrollen mv.
Brug af RKO
• RKO skal tilpasses til løbende at kunne modtage, anvende og behandle
(registrere) indberetninger. Der skal være adgang til de indberettede data
UKS Side 3883
U
K
S
- evt. i et særligt univers - og der skal løbende genereres fejllister, såfremt
kontrolerne i forbindelse med indberetningerne ikke er tilstrækkelige. Se-
nere skal der ske overførsel til R75 og R 75 S som i dag. Der bør etable-
res revisionsspor.
Fremrykket frist for indberetning
• Af hensyn til tilbagebetalinger/refusioner er der behov for at kende ud-
byttemodtager på tilbagebetalingstidspunktet.
• En fremrykning af indberetningsfristen, fremtdig indberetning af de skat-
tebegunstigede depoter, samt en justering af indberetningspligtens om-
fang og kredsen af indberetningspligtige, vil imidlertid kræve lovændring
i skattekontrolloven.
Som en sidegevinst ved disse lovændringer kan nævnes:
• De elektroniske indberetninger om udbytte vil være klassificeret med en
aktuel ejerstatuskode (skattekode) på udlodningstidspunktet (retserhver-
velsestidspunktet) og ikke som nu med en ejerstatus (skattekode) pr ulti-
mo indkomståret, idet denne kan være ændret efter retserhvervelsestids-
punktet
• For de unoterede selskaber vil en fremrykning kunne medføre en forenk-
ling af de administrative byrder for udlodder, idet angivelse og indberet-
ning sker samtidigt og derfor vil kunne foretages på samme blanket.
3.3. og 3.4. Tilbagesøgning og refusion.
• System 3 S kan styre at der ikke tilbagebetales/refunderes mere end der
er angivet.
• En lovændring kan sikre, at der ikke kan refunderes før 1 måned efter fri-
sten for angivelse og indberetning er udløbet
• En lovændring som beskrevet under pkt. 3.2 kan gøre fristen for angivel-
se, betaling og indberetning identisk således at fejlagtige refusioner mv.
vil kunne reduceres
• System 3 S er indrettet til at styre, at der i alt ikke refunderes mere end
der er angivet
3.5. Indbetaling
• Der etableres elektronisk overførsel af alle indbetalinger
• Der skabes hjemmel til inddrivelse af bøder ved manglende angivelse
• Der skabes hjemmel til 0-stilling af udbytteskat efter samme regler som
for A-Skat
• Der skaffes hjemmel til fastsættelse af skønsmæssige tilsvar.
4. Kontrol
• Maskinelle kontroller genindføres
• Udbyttekontrollen mellem udbytteangivelsen og selvangivelsen mv. for-
udsættes opretholdt.
UKS Side 3884
U
K
S
• Kontrollen kunne med fordel indarbejdes som en obligatorisk del af den
årlige indberetningskontrol og udgående kontrol.
5.0 Udbytteskattens forankring i kontorer i Styrelsen
• De uplacerede områder beskrives nærmere med henblik på en indstilling
af opgaveplacering.
Lisbeth Rømer Jette Zester
Udbytteskatteadministrationen Kontrolkontoret
UKS Side 3885
U
K
S
PAPIR
Indledning
I. Problemtyper
A. I dag kan ikke afstemmes om den skat, der godskrives
udbyttemodtager, er den samme som er afregnet til SKAT, da oplysninger
gives til hvert sit system og på forskellige tidspunkter.
B. Udbyttemodtager bliver automatisk godskrevet udbytteskat med 28
% af det beløb, der selvangives, uanset om SKAT kender til udlodningen
eller ej.
C. Grundlag for hvad der reelt er udloddet er baseret på at
selvskabsselvangivelsen indeholder oplysning, om beløb udloddet for
regnskabsåret.
II. Forslag til løsning
A. Fremrykket frist for indberetning af udbyttemodtagere og frist for
betaling af udbytteskat
B. Fremrykket frist for indberetning af udbyttemodtagere
III. Krav om fuld digitalisering
A. …
a) DMO
b) Ressourcebesparelser
c) Mulighed for detailoplysninger
d) ”Automatisk” afstemning på udlodningstidspunkt, da indtastning
valideres umiddelbart
UKS Side 3886
U
K
S
IV. Andre muligheder
A. Se på afskaffelse af krav til indsendelse af oplysning om egne aktier
og ’dispensationssager’
B. Låse felter på selvangivelse
C. Oplysning om udbyttemodtagere og indeholdt skat, skal også gælde
for selskaber, i lighed med personer
D. Ved behandling af refusion til udenlandske modtagere kan vi
identificere den pågældende udbyttemodtager.
UKS Side 3887
U
K
S
CPR-nr.
Sagsbehandler
Torben Rasmussen
Sagen omhandler
SAGSNOTAT
Henvisningsnr. Indkornstår
2009
Rådgiver
,_
r\ r\1
I .1
SKAT
Tlf.
Sagid.
108736115
72 38 35 92
I'
~ Skat D Moms
i D A-skat D elndkomst 0 Told
Andet n li h
1
l -f
J \\ i! _,, ; I..
Dato HandIiAgl~otat
15.02.2011 Tilskrevet vedrørende pengeoverførsel fra USA.
Vi har fra Økokrim o politiet modtaget kopi af kontoudtog der viser overfør-
sel af penge fra Torben i USA til Sven nielsen's konto.
11 :03.2011 Sven Nielsen beder om opgørelse over overførslerne !!!!!!!!!!!!!!! den sidste
dag for fristens udløb.
14.03.2011 Kopi af bilag sendt (ifølge Preben Buchholtz Øko-krim ikke noget problem i
dette)
Der er givet 8 dages frist
22.03.2011. Redegørelse modtaget fra Sven Nielsen - se bilag.
28.03.2011. Ny tilskrivning. Anmodes om låneaftale samt redegørelse for konsulentar-
Side 1 / 4
UKS Side 3888
U
K
S
22.04.2011
10.05.2011.
16.05.2011.
19.05.2011.
09.06.2011.
17. juni.2011.
27.06.2011.
30.06.2011.
/ 4
bejde.
Gældsbrev modtaget. - dato på underskrifter ?????
Skriver lidt om konsulentarbejdet - hjælpe med oplysninger på firmaer ??
Hvilke oplysninger ???.
Indkaldes til møde den 23 maj.
Afbud pga sygdom.
Indkaldes til møde den 17. juni.
Peter Larsen /økokrim) har fået flere kontoudtog fra Nordea vedr. Torben
- Sven Nielsen har åbenbart modtaget over 2 mill. !!!!!!!
Møde med Sven Nielsen.
Der deltager Allan Martens, Gert Ensted, PeterLarsen og Torben Rasmus-
sen.
Sven Nielsen forelægges sager og han bedes om en forklaring.
Han oplyses om, at hari,kan underskrive en samtykkeerklæring og dermed
fremkomme med alle oplysninger eller'han kan vælge ikke at udtale sig og
sagen overdrages til politiet.
Sven.Nielsen f'ar 15 min betænkningstid.
Sven Nielsen oplyser efterfølgende, at han gerne vil underskrive samtykke-
erklæringen, men vil gerne lige kontrollere tallene med hans kontoudtog.
Han oplyser at han ikke har kontoudtog for de !"gamle" år.
Vi tilbyder at fremskaffe disse gennem Nordea.
Aftaler et hurtigt møde når kontoudtogene er fremkommet.
Samme dag, brev til Nordea om kopi af kontoudtog.
Indkaldes til møde den 1. juli (håber bilagene er fremkommet).
Sven Nielsen meldes afbud - søger juridisk bistand.
Side 2
UKS Side 3889
U
K
S
C
C
07.07.2011.
12.07.2011
15.07.2011
02.08.2011.
12.08.2011.
Uge 33
26.08.2011.
29.08.2011.
31.08.2011.
13.08.2011.
09.11.2011.
14
Møde dato ændres til 13. juli.
Modtager kontoudtog fra Nordea - sendes til Sven Nielsen.
Sven Nielsen har fået en aftale med Adv. Torben Bagge - og går herefter på
ferie.
Sagen i bero til efter ferie.
Brev fra Adv. Firmaet Tommy V. Christiansen - anmoder om aktindsigt.
Aktindsigt sendes og der aftales med adv.fuldmægtig Kasper Bech Pilgaard
at der holdes et møde i uge 33.
Der foreslås møde tirsdag den 16 eller torsdag den 18 august.
Til møde i Høje-Taastrup - Hos Sven Nielsen's afdelingsleder - Lisbeth
Rømer.
Vi har en snak om Sven Nielsen evt. kan "fikse" med tallene i forbindelse
med refusion afudbytte...
Vi ser ikke umiddelbart ikke noget i dette.
Sven Nielsen bruger nok systemet til at hente oplysninger som Torben
l kan bruge.
Alan Martens med til møde.
Advokat Kasper Bech Pilgaard, ringer og foreslå, at han vil sende en skriftlig
redegørelse inden et møde - dette accepteres.
Mail fra Kasper Bech Pilgaard- møde 30.09.2011.
Vil sende redegørelse.
Modtaget redegørelse og aftalt møde 719 2011.
Peter Larsens (økokrirn) kommentar til redegørelsen.
Sendt referat af møde til adv. Sven nielsen.
Sagsfremstilling udarbejdet afPeter Larsen - Øko-krim.
Side 3
UKS Side 3890
U
K
S
' '
10.11.2011
09.12.2011.
15.12.2011
/ 4
Forslag sendt - vedlagt sagsfremstilling til Sven Nielsen samt Advokatfirma-
et Tomrny V. Christiansen att. Kasper Bech Pilgaard.
Sven Nielsen pålægges alle beløb modtaget fra Torben for År 2006 til
år 2010.
Modtaget "andre" overførsler tillægges ligeledes.
Værdi af BMW skønnet kr. 50.000 tillægges år 2009.
Se forslag.
Modtaget svar fra revisor.
Revisor er grundlæggende uenig og ønsker afgørelse så der kan klages vide-
re.
Sendt kendelse.
Side4
UKS Side 3891
U
K
S
CPR-nr.
Sagsbehandler
Torben Rasmussen
~ Skat
Andet
Dato
15.02.2011
11 :03.2011
14.03.2011
22.03.2011.
28.03.2011.
SAGSNOTAT
Henvisningsnr. Indkornstår
2009
Rådgiver
SKAT
Sagid.
108736115
IJI Told
Tilskrevet vedrørende pengeoverførsel fra USA.
Vi har fra Økokrim o politiet modtaget kopi af kontoudtog der viser overfør-
sel af penge fra Torben i USA til Sven nielsen's konto.
Sven Nielsen beder om opgørelse over overførslerne !!!!!!!!!!!!!!! den sidste
dag for fristens udløb.
Kopi afbilag sendt (ifølge Preben Buchholtz Øko-krim ikke noget problem i
dette)
Der er givet 8 dages frist
Redegørelse modtaget fra Sven Nielsen - se bilag.
Ny tilskrivning. Anmodes om låneaftale samt redegørelse for konsulentar-
Side 1 / 4
UKS Side 3892
U
K
S
22.04.2011
10.05.2011.
16.05.2011.
19.05.2011.
09.06.2011.
17. juni.2011.
27.06.2011.
30.06.2011.
/ 4
bejde.
Gældsbrev modtaget. - dato på underskrifter ?????
Skriver lidt om konsulentarbejdet - hjælpe med oplysninger på firmaer ??
Hvilke oplysninger???.
Indkaldes til møde den 23 maj.
Afbud pga sygdom.
Indkaldes til møde den 17. juni.
Peter Larsen /økokrim) har fået flere kontoudtog fra Nordea vedr. Torben
- Sven Nielsen har åbenbart modtaget over 2 mill. !!!!!!!
Møde med Sven Nielsen.
Der deltager Allan Martens, Gert Ensted, Peter Larsen og Torben Rasmus-
·ve en samtykkeer ring og dermed
er han kan vælge i e at udtale sig og
Sven Nielsen får 15 mm betænkningstid.
Sven Nielsen oplyser efterfølgende, at han gerne vil underskrive samtykke-
erklæringen, men vil gerne lige kontrollere tallene med hans kontoudtog.
Han oplyser at han ikke har kontoudtog for de !"gamle" år.
Vi tilbyder at fremskaffe disse gennem Nordea.
Aftaler et hurtigt møde når kontoudtogene er fremkommet.
Samme dag, brev til Nordea om kopi af kontoudtog.
Indkaldes til møde den 1. juli (håber bilagene er fremkommet).
Sven Nielsen meldes afbud - søger juridisk bistand.
Side 2
UKS Side 3893
U
K
S
07.07.2011.
12.07.2011
15.07.2011
02.08.2011.
Uge 33
26.08.2011.
29.08.2011.
31.08.2011.
07.09.2011
13.09.2011.
09.11.2011.
10.11.2011
14
Møde dato ændres til 13. juli.
Modtager kontoudtog fra Nordea - sendes til Sven Nielsen.
Sven Nielsen har fået en aftale med Adv. Torben Bagge - og går herefter på
ferie.
Sagen i bero til efter ferie.
Brev fra Adv. Firmaet Tommy V. Christiansen- anmoder om aktindsigt.
Aktindsigt sendes og der aftales med adv.fuldmægtig Kasper Bech Pilgaard
at der holdes et møde i uge 33.
Der foreslås møde tirsdag den 16 eller torsdag den 18 august.
vil sende en skriftlig
Peter Larsens (økokrim) kommentar til redegørelsen.
Møde København - Sven Nielsen og Kasper Bech Pilgaard.
Sendt referat af møde til adv. Sven Nielsen.
Sagsfremstilling udarbejdet af Peter Larsen - Øko-krim.
Forslag sendt - vedlagt sagsfremstilling til Sven Nielsen samt Advokatfirma-
et Tommy V. Christiansen att. Kasper Bech Pilgaard.
Sven Nielsen pålægges alle beløb modtaget fra Torben for År 2006 til
år 2010.
Side 3
UKS Side 3894
U
K
S
09.12.2011.
15.12.2011
02.01.2012
03.12.2013
/ 4
Modtaget "andre" overførsler tillægges ligeledes.
Værdi af BMW skønnet kr. 50.000 tillægges år 2009.
Se forslag.
Modtaget svar fra advokat
Advokat er grundlæggende uenig og ønsker afgørelse så der kan klages vide-
re.
Sendt kendelse.
Brev fra Adv. Tommy V. Christiansen- anmoder om ny agtindsigt.
i he old til
Side4
UKS Side 3895
U
K
S
Deltagere er:
Fra Regnskab II
Lisbeth Rømer
Lisbeth Mohr
Sven Nielsen
Lauritz Cramer
Fra Store Selskaber
Michael Carlsen
Maj-Britt Nielsen
Poul Buus Lassen
Møde om udbytte, rente og royaltyskat – refusioner og
dispensationer i årene 2010 til 2012
Michael Carlsen indledte med at oplyse, at det efter indførelsen af kildeskattelo-
vens § 69B er Store Selskabers opfattelse, at der bør foretages kontrol af udvalgte
sager omfattet af bestemmelsen. Det blev oplyst, at Store Selskabers hidtidige pro-
jekter om kapitalfonde og gennemstrømning i 2013 bliver slået sammen i et pro-
jekt om kildeskat og at det nye projekt også kommer til at omfatte royaltyskat. I
dette projekt bliver kildeskattelovens § 69B efterprøvet.
Store Selskaber har kontaktet Regnskab II med henblik på at finde sager til pro-
jektet.
Regnskab II oplyste, at afdelingen ikke kontrollerer om betingelserne for tilbage-
betaling af kildeskat er opfyldte, da afdelingen udfører en regnskabsfunktion.
Sven Nielsen udleverede herefter en oversigt som bla. viser antallet af refusions-
ansøgninger (andragender) vedr. udbytteskat for årene 2010 til og med uge 43 i
2012. Tallene omfatter både personer og selskaber, som har fået refunderet udbyt-
teskat.
Skemaet viser også antallet af danskere, der har udenlandske værdipapirer og som
søger udbytteskat tilbage fra udlandet. Midtjylland laver er projekt herom.
Oversigten viser endvidere antallet af royaltysager.
Refusion af udbytteskat
Det blev oplyst at regnskab II modtager regneark fra bankerne + bilag med for-
skellige identifikationsoplysninger.
Royalty
På royalty skat har man i princippet et mandtal, da selskaberne skal indsende en
nulangivelse også i de tilfælde hvor de har fået dispensation, man kender derfor
Mødereferat
København
Store Selskaber
7. november 2012
J.nr. xx
SKA.T
UKS Side 3896
U
K
S
populationen. I årene 2010 til 2012 er der givet dispensation for indeholdelse af
royalty skat i ca. 142 sager.
har fået dispensation i 2012 men har efterfølgende indsendt nulangivelser til-
bage til 2006.
Renteskat
Angivelse af renteskat sker alene på selskabets initiativ, hvis selskabet mener at
det har noget at angive. Det sker, at de selskaber der har angivet renteskat efter-
følgende anmoder om at få skatten tilbagebetalt. Der modtages kun få angivelser
af renteskat.
Det blev aftalt, at Regnskab II fremsender følgende til Store Selskaber.
1.) En oversigt over selskaber og personer som i årene 2010 til 2012 har fået
refunderet 1 mio. kr. eller mere i udbytteskat. Bliver antallet meget stort
flytter Regnskab II beløbsgrænsen opad. (Listen må gerne være med så
mange identifikationsoplysninger som muligt, navne og hvad der ellers er.)
2.) En oversigt over selskaber har der har fået dispensation fra at indeholde
royalty skat i årene 2009 til 2012. Regnskab II vurderer og finder de største
sager og dem som er på Store Selskabers mandtal.
3.) Kopi af de angivelser vedr. renteskat som er modtaget – hvilket er relativt
få.
Store Selskaber udvælger herefter et antal sager til det nye kildeskatprojekt efter
en vurdering af væsentlighed og risiko.
UKS Side 3897
U
K
S
,t<jeld Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Kjeld Rasmussen
7. januar 2013 15:41
Karsten Juncher; Andreas Berggreen
Jens Madsen
Møde om Intern Revision på fredag - oplæg
Notat til Karsten og Andreas (2}.docx; Mission, vision mv.docx
Kære Andreas og Karsten
Først godt nytår til jer begge.
Som det fremgår af mødeindkaldelsen til vores fælles møde på fredag, har mødet til formål at drøfte forskellige
spørgsmål i forhold til Intern Revisions fremtidige virke i Skatteministeriets ændrede struktur.
For mig er det væsentligt, at der snarest muligt foretages en forventningsafstemning mellem Intern Revision og
departementets såvel som SKATs samlede ledelse med hensyn til, hvorledes vi bør agere i forhold til hinanden med
henblik på, at organisationen - inden for givne rammer · opnår størst mulig værdi af Intern Revisions arbejde. Det
fælles overordnede mål med Intern Revisions indsats må være, at Intern Revision i størst mulig omfang bidrager til
en sikker og forsvarlig drift af Skatteministeriets virksomhed.
Derfor foreslår jeg, at mødet - eventuelt med udgangspunkt i vedlagte notat om Intern Revisions opgaver,
arbejdsvilkår og nytteværdi - først og fremmest kommer til at dreje sig om, hvordan en sådan
forver,tningsafstemning kan gennemføres.
Som dagsordenpunkter til en sådan forventningsafstemningsseance med den samlede ledelse kunne jeg
umiddelbart foreslå følgende:
1. Formålet med Intern Revision - herunder§ 9 aftalens betydning
2. Rammerne for Intern Revisions arbejde - muligheder og begrænsninger
3. Drøftelse af organisationens robusthed m.h.t. imødegåelse af væsentlige risici
4. Nyttiggørelse af Intern Revisions analyser, vurderinger og viden uden for de egentlige
revisionsresultater
5. Intern Revisions mulighed for indsigt i styringen og driften af SKAT
6. Kommunikationen af revisionsresultater mv. i forhold til målgruppe - fra departementschef til
produktionsleder
7. SKATs opfølgning på Intern Revisions revisionsbemærkninger og kom;nunikationen heraf
8. Det løbende samarbejde i øvrigt med henblik på at skabe værdi
9. Eventuelt
Foruden drøftelsen af en sådan forventningsafstemning kunne vi på mødet på fredag også drøfte et par lidt mere
lavpraktiske problemstillinger, såsom
a. Fremtidig rekruttering til Intern Revision fra SKAT
b. Fremtidig bemanding
c. Evt. problemstilling om aktindsigt i revisionsrapporter.
Jeg vil naturligvis være indforstået med, at I eventuelt har en anden indfaldsvinkel til mødet, hvilket jeg igivet fald
gerne hører om.
Med venlig hilsen
UKS Side 3898
U
K
S
l<Jeld Rasmussen
l
UKS Side 3899
U
K
S


DETTE ER EN VISNING
5KA7J'TEMIIA!IIISTERlliET
Dcpa11cmcntschcfJens tln:.1(hn~r
Revision af Landsskatterettens årsrapport 2012
Skatteministeriets Interne Revision har revideret Landsskalterettens årsrapport
for 2012.
Formål
Formålet med revisionen af Landsskatleæuens årsrapport ~r. at vurdere om op-
lysningerne i målopstilling og rapportering er dokumenterede og dækkende.
Skatteminist-eriets Interne Revisions konklusion
Gennemgangen af Landsskatterettens årsrapport viser, ai oplysninger om mål og
resultater i årsrapporten er dokumenterede og dækkende. Skatteministeriets In~
lemc Revision fine.ler al Landsskatten:ttt:n afgiver Li!th:c.lssLillen<lt.: arsrapport for
2012.
landsskatterettens reaktion
Landsskatteretten har haft vedlagte rapport i høring . Høringen har ikke medført
bcmærkninger.
Med ven.lig hilsen
Egon Sldndh0j Kaja Kristensen
Revt$ionsresume
Revisior1s.cenler Silkeborg
17. maJ 2013
J.nr. 13•0Hi2979
Plannr. 112-017
Finansår 2012
,;/
/t241
17.s./J
<~?
<-~~,,.,,,-
....~-
-----
<.7/.
Side 111
UKS Side 3724
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
DETTE ER EN VISNING
Departementschef Jens Brøchner
Revision af landsskatterettens årsrapport for 2012
Rapport
Intern Revision
Revisionscenter Silkeborg
17. maj 201s
J.nr. 13•0162979
Plannr. 112-017
,in:ansår 2012
1. lnclledning r,,,,-:,·,J
Fom1ålet med revisione.n af Landsskatterettens årsrapport er~ at vurdere om op- · 'µ~,.,,./,_,..-~ ·
lysningerne i må1opsti11ing og mpp(}rtering er dokumenterede og dækkende.
2. Forudsætninger
Skotteministeriets Inteme Revision (SIR) har gennemgået Landsskatterettens
årsrappor1 ud fra væsentlighed og risiko.
SIR har rev1deret årsrapporten ved bl.a. at gennemgå Landsskatterettens afrap-
portering vedrørende økonomiske og faglige resultater.
Revisionen er gennemført af Steen Vitus Bcring og Kaja Kristensen.
3. Observationer
3.i Generelle
Arsrapporten 2012 består afen beretning, en målrapponering og et regnskab.
Årsrapporten indeholder herudover en række supplerende oplysninger om rettens
virksomhed, herunder sagsbehandling og videnregnskab.
3.2 Målopsiilling
Landsskatterettens mål er fastsat I den resultatlønskontrakt, der er indgået mel-
lem departementschefen i Skatteministeriet og retspræsidenten for Landsskatte-
retten.
Resultatlønskontrak.ten indeholder 9 resultatkrav 7 rcsul1AtkrAv vcrlrnrcr sngshc-
handlingstider og afkortning af de enkelte faser i sags gennemløbet. 2 resultat-
krav vedrører organisations· og personaleudvikling, samt evaluering af strategi-
planen.
SIR vurderer, at resu\tatkrnvene er eksternt fastsatte, målbare, styringsrelevante,
prioritc;::rede og dækkende for de væsentligste områder af Landsskatterettens op"
gaver.
UKS Side 3725
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
3.J Ri!pporterlng om mål og resultater
Landsskatteretten har i årsrapporten redegjort for de økonomiske og faglige re-
sultater.
Landsskatteretten har afrapporteret på malopfyldelsen af resultatkravene i over-
ensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i resulta'tlønskontrakten. SlR finder,
at oplysniingc:rnc om de vikonmniske og faglige resultater er vurderet i sammen-
hæng, ug at der er redeg,j ort tilfredsstillende for alle væsentlige- ikke opfyldte
mål- og resultatkrav.
SIR vurderer, at rapporteringen er tYldestgørendc.
3.4 R.egnskmbspraltsis
l forbindelse med den afsluttende revision af Landsskat1crcttcns regnskab for
2012 er regnskabspraksis revideret.
SIR h.ar anført følgende delkonklusion vedrørende anvendt regnskabspraksis:
"Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med retningslinjerne i
Modcrniscringsstyrrclsens Økonomiske /\dministrative Vejledning.
Rcgnskabspus,Lt!rm::s va:nliansættelsc og præsentation. i :regnskabet/årsrapporten
er i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis."
3.5 Sammenhæng me1llem årsrapport og mM- &. riesultatstyll'ing
Lovgrundlagct for Landsskat1crcttcn frcmgur af Skattcforvaltnnngslovcn. Lnnds-
sk.all~rt:tltms mbsiun ug. vi::;iun 1:r u<larbcjd~t i oveccnssncmmclsc hcnncd. Lands-
skatterettens srrategu og retspræsidentens resultatkontrakt tager udgangspunkl i
rettens opgaver.
Rets.præsidentens resultatlønskontrakt er jkke underskrevet ved finans.årets be-
gyndelse, men først den 9. maj 2012. Dette forhold vurderes ik.kc at have betyd-
ning for Landsskatterettens styringsgrundlag, da 7 ud af 9 æsullulmål 1::r lkråri-
ge, og har været kendt fra for begyndelsen af finansaret. Retspræsidentens resul-
tatlønskontrakt er udmøntet i kontorchefernes resultatlønskontrakter,
Landsskatteretten foretager månedligt opfølgning på bLtdg;et og bevilling, jf. Mo-
dernisedngsstyrelsens vejledning. Der er etableret forretningsgange, der sikrer en
økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af midler og ved driften af Landsskatte-
retten.
Landsskatteretten har tilrettelagt sin styring af de faglige res1iltater med fokus på
retssikkerhed snmt effekt og resultat. T.:mdsskatteretten har indarbejdet interne
konlroller i fom:Lningsg;;mgem:. Ko11torchefcrne kvalitetssikrer alle afgørelser
inden votering eller inden der træffes kontorafgørelse. Eventuelle fejl rettes i
umiddelbar forlængelse afkvalitetssikringen.
Ledelsen følger produktionen via statistikudtræk frajoumal::;y~lemet.
I august måned er der udarbejdet rapport om Landsskut1erettens halvårsstatus
2012 som opfølgning på Retspræsidentens resultatlønskonLrnkt. Der er rr.::(k:gjun
for status på alle opstiilede mål i opfølgningen.
S1de2/3
UKS Side 3726
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
3.S Målinger og registreringer
Der er fastlag1 forretningsgange og interne kontroller i T.andsskattercttes regn-
skabsinstruks, der sikrer betryggende registreringsrammer for de økonomiske
uply~ninger, der indgår i årsrapporten. Se endvidere rapport for Afsluttende revi-
sion af Landsskatterettens regnskab for 2012.
Landsskatteretten har fastlagt forretningsgange og interne kontroller, der sikrer
betryggende registreringsrammer for de faglige oplysninger, der indgår i årsrnp-
portcn. Af de skriftlige forrctningsga.ngc fremgår hYad der registreres, hvornå.r
der skal sk.e regi::itrt:ring, ug hvem der :sktal furetage: registreringen. Der sker lø-
bende kvalitetssikring og opfølgning på alle registreringer.
SIR vurderer, at Landsskatteretten har fastsat hensigtsmæssige forretningsgange i
forhold til indsamling og kvalitetssikring af de oplysninger om økonomiske og
fagligl! resuhater, der fremgår af årsrapporten.
SIR vurderer, at årsrapportens oplysninger om Landsskatterettens faglige og
økonomiske resultater er rigtigt, dvs. uden væsentlige f~jl og mangler.
3.7 Dokumentation
Landsskatteretten har fremlagt dokumentation 1or opgørelsesmetoder for oplys-
ningerne j årsrapporten.
SIR har gennemgået en stikprøve ~f et urltræk fra jc1umr-ilsy.1,'l.emet og vurderet. at
dataene. der ligger til gmnd for .årsrapportens oplysni ng:er om de faglige resul-
tatmål, er valide.
SIR har foretaget løbende- og afsluttende revisio,n af Landsskatterettens regnskab
for finansåret 2-012 og har vurderet, at regnskabet er rigtigt
4. Konkh..1sion
Ge1mcmgangi;n af Larn.bskattcrt:ttt::m; årsrapport viser, at oplysninger om mål ug
resultater i årsrapporten er dokumenterede og dækkende. Skatteministeriets In-
terne Revision finder at Landsskatteretten afgiver tilfredsstillende årsrapport for
2012.
5. Høring
Rapporten har været i høring ved Landsskatterenen. Høringen har ikke medtørt
bemærkn1nger.
Mt:<l \'l;!lllig hilSt'll
Egon Skindhøj Kaja Kristesen
UKS Side 3727
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
.Fungerende Rdspræsident Bodil Jested-Nielsen
Departementschef Jens Brochner
Erklæring om revision a.f Landsskatterettens regnskab
for 2012
Formål med erklæringen
Formålet med erklæringen er at give Landsskatteretten og depai1ementet en sam-
let vurdering af virksomhedens regnskabsaflæggelse og økonomiske forvaltning
baseret på den udførte revision i regnskabsåret 20 I?..
L(t}del:sems .f!nsv~r
Arsrapponen påtegnes af virksomhedens leddsc og afres~orlminbterit:ts ckpar-
tement,jf. bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen
mv. Med påtegningen ti1kendegives:
o at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejl-
informationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporte-
ring-cn i årsrapporten er fyldestgørende
o at de disposi1ioner, som er omfattet af regnskabsaf1æggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med ind
gåcde aftaler og sædvanlig praksis
0 at der er ,etableret forretningsgange. der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig
forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af
årsrapporten.
Grundlaget for revi~ionen
Skatteministeriets Interne Revision har tor regnskabsåret 2012 revideret Lands-
skatteretten. Revisionen er udført i overensstemmelse med god otfontl ig revisr-
onsskik. Dette indebærer, jf. lov om revisionen afstatens regnskaber, at det ved
revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, og om der er etableret forret-
ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er om-
fattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
lovt'. og c1mln~ forskrifter sHm1 med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Skatteministeriets Interne Revision betragter med denne erklæring revisionen af
årsregnskabet for 2012 som afsluttet. Skatteministeriets Interne Revision kan dog
tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere under-
søgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give
Erklæring
Intern R&vision
Revi3ion3center Silkebor~
17. maj:2013
J.nr. 13·0162979
Plannr. 112-016
Finansår 2012
UKS Side 3728
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
anledning til. at konkrete forhold. der er behandlet i denne erklæring og revisi-
onsbe:rerningen, bliver vurderet på ny.
Den udførte revision
Revisionen er tilrettelagt og udført på grundlag af en vurdering afvæsentlighed
og risiko og. er bm:eret p~ -;tikprnvPr oe. en genn~mgang af forretningsgange og
intern(: kontroller.
Revisionen af Landsskatteretten omfanede for regnskabsåret 2012 løbende årsre-
vision. samt afsluttende årsrevision. Resultaterne af den løbende og afsluttende
årsrevision er afrapporteret til Landsskatteretten.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Skatteministeriets lnteme Revision nået
frem til folgcnd<: konklusion:
i:i Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
11 Der er etableret forretningsganie og interne kontroller. der understøtter, at de
dispm:iticmer, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen. er i overensstemmelse
med bevillinger, love og andre forskrifter samt me<l indgåede aftaler og s:ed-
vanlig praksis.
Revisionen har således ikke givet anledning til forbehold.
Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen.
l,:.gon Skindbøj
t\ J\kling~h;:<ler
S1oc 212
UKS Side 3729
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Fungerende Retspræsident Bodil Jested-:"Jiclsen
DepartementschefJens Brøcl1ner
Skatteministeriets Interne Revisions beretning vedrøw
rende revision af Landsskatteretten for 2012.
Indledning
Revisionsberetningen vedrører den udførte revision af Landsskatterettens regn-
skab under finanslovens § 9, Skatteministeriet. Revisionen omfatter konto
09.11.02 - Landsskatterettens driftsbevilling 0g 09.11.21 - klageafgift.
Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-,
moms-, afgifts-. told-. vurderings- og inddrivelsesomradet. r,andsskatteretten har
indgået en resultatkontrakt, som gælder for årene 2009 - 2012. Landsskatteretten
har på baggrund af koncernprojektet vedrørende kortere sagsbehanc.llingslic.lcr i
Landsskatteretten og resultatkontrakten udarbejdet en strategiplan for årene 2008
- 2012. Initiativerne i strategiplanen har fokus på at nedbringe sagsbehamllings-
tiderne.
l,andsskatler~tkn er omfattet af en *9-aftak om intern revision rneJ!em Skatte-
ministeren og Rigsrevisor. Revisionen er udført i henhold til opgavefordelingen i
aftalen. Bevillingskontrol og revision aflønninger foretages efter aftalen af Rigs-
revisionen.
Arsrevisionen af Landsskatterettens regnskab for 2012 omfatter:
~ T.øhende revision
e Af.c::luttende revision
°' Gennemgang ar ånm1pport
Efter aftale med Rigsrevisionen har Skallt:ministeriets fnterne Revision ikke fo-
retaget forvaltningsrevision for finansåret 2012.
Revisionen er udført ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Resultaterne
af de enkelte revisionsområder er gengivet nedenfor.
1n1ern Revts1on
Revision5cont-cr Silkeborg
17. maj 2013
J.nr. 13-0162979
rt"nnr. 11:? 016
Finansår 2012
Su1p < i 3
UKS Side 3730
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Samlet konkh.nsion på revisionen af Landsskatteretten fofl' finansåret
20112.
På baggrund af den udforte revision er Intern Rcvi sion nået frem til følgende
konklusion:
e Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
e Der er etableret forretningsgange og int.eme kontroller. der understøtter.
at de <lispositiøner, der er omfattet afregnskabsaflreggelsen, er i overens-
stcmm,clse med be-villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftc1kr og sædvanlig praksis.
l Jd over oveni:,taende erklæringspunkter, har Skatteministeriets Interne Revision i
forbindelse med revisionen konstateret følg.ende:
I!! Skallr.:minislerii::ts Inlt:m Revision t::r vt:u g1.::11nemg;a11geu af årsrappo,ten
ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til ai konkludere, at
oplysningerne om mål og resultater i årsrapporten ikke er dokumenterede
og dækkendt:.
Revisionens omfang og resultateme af den udførte revision
Løb9ndQ rgvjsion
Det er Skatteministeriets Interne Revisions samlede vurdering, at forretnings-
gange (lg interne kontroller på <le um.lers1-Jglc områc.kr gcncrdt fungi.:n..:r 1ilfn:<l:;-
s1illende, og at de væsentligste standarder pa rnnnkict er fulgt og er medvirkende
til regnskabet bliver rigtigt.
Uanmeldt kasseeftersyn
Skatteministeriets Interne Revision har foretaget uanmeldt kasseeftersyn i
Landsskatteretten. Skatteministeriets Interne Revision har konstateret, at:
s de oplyste beholdninger er ti.lstede.
ø der er etableret procedurer, der sikrer, at alle ind- og udbetalinger regi-
streres i kassen.
Skatteministeriets Interne Revision vurderer opgaveløsningen vedrørende kasse-
opgaven som tilfredsstillende.
Afsluttende revision
Skatteministeriets Interne Revision har fundet, at der er etableret forretningsgan-
ge og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet Hf
regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger. lo-ve og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler ng sædvanlig praksis. SIR finder det aflag-
te regnskab rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af de modtagne svar og af-
stemninger er konstateret væsentlige fejl og mangler i Landsskatterettens regn-
skab.
Side2 I 3
UKS Side 3731
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Gennemgang af årsrapport
Gennemgangen af Landsskanerettens årsrapport viser at. oplysninger om mål og
resultater i årsrapporten er dokumenteret og dækkende. Jntem Revision finder at
Landsskancrenen afgiver en tilfredsstillende årsrapport for 2012.
r.gon Skindhøj
S,de3.r3
UKS Side 3732
U
K
S
5.3.2019 Akt_53_121064049_SV_Handleplan_udbytte.HTM
1/2
Fra: Re é Frah Jørge se
Se dt: . septe er :
Til: Susa e Thorhauge; Klaus Østergård Je se
E e: SV: Ha dlepla ud y e
Hej Susa e og Klaus
Der er u gået dage side jeg skrev l jer – og hverke Fra k eller jeg har ikke hørt oget.
Hve skal jeg ko takte før der liver reageret?
Rigsrevisio e er op ærkso på a svarspla eri ge , og i eret i ge der l har vi oplyst, at de e ”ar ejdsgruppe” eta leres i de udga ge af august å ed. Det er i
sage s atur ikke uligt gru det de a gle de l age eldi g fra jeres side.
Vil I ko takte Fra k u – eller so i i u he vise os l oge , der ø sker at i dgå i de e ar ejde?
På forhå d tak.
Mvh Re é
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 9. september 2013 11:41
Til: Susanne Thorhauge; Klaus Østergård Jensen
Cc: FRANK.JENSEN@SKAT.DK
Emne: VS: Handleplan udbytte
Hej ed jer
Ka forstå på Fra k, at vi ikke har hørt fra jer. Er det e forgle else?
Med ve lig hilse
Re é Frah Jørge se
Beskrivelse:
C:\Skat\Logoer\SKAT_CM
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Frank Høj Jensen
Sendt: 21. august 2013 14:18
Til: Susanne Thorhauge; Klaus Østergård Jensen
Cc: Lisbeth Rømer; Iben von Hallas; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: Handleplan udbytte
Kære Susa e og Klaus.
So det fre går af ha dlepla e i for i delse ed SIRs rapport o Revisio af ud y e- og royaltyskat for se i dklip ede for i de e ail . A efales det i
rapporte , at der eta leres et overord et a svar for hele pro esse l hå dteri g af ud y eska e .
Da der jf. vedhæ ede ilag er pro esejere på o rådet skrev vi i d, at jeg ko taktede Jer ed he lik på edsæ else af e ar ejdsgruppe. O der er ehov for e
ar ejdsgruppe eller o I i d yrdes a aler det overord ede pro esa svar således, at der ka tages de ødve dige ltag, ved jeg ikke.
Me ud y eska eo rådet er revideret ga ge i de for de se este år i og i , og i for i delse ed Rigsrevisio e erklæri g l SKATs reg ska for , har RR
her i august spurgt spe ifikt i d l i i a v på de e o råde. Så jeg tror at o rådet har stor revisio s æssig evåge hed, og det er jo også ga ske store elø der
opkræves på o rådet.
Fra Betali g og Reg ska er det Lis eth Rø er der har deltaget i det dligere ar ejde på o rådet, og hu er fu k o sleder for ud y eska ead i istra o e . Jeg er
i idler d e ig ed Lis eth i, at det er e pro esejer der ør tage i i a v i forhold l revisio e s a efali g o pla eri g af et overord et pro esa svar.
Vil e af Jer give et ud på hve der tager i i a vforpligtelse i forhold l de e a efali g?
Med ve lig hilse
Fra k Høj Je se
Beskrivelse:
C:\Skat\Logoer\SKAT_CM
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Frank.Jensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 22 11
D
D
UKS Side 3733
U
K
S
a
ID
I
0
...
I
N
0
...
...
I
Ul
0
IO
I
0
...
I
N
0
...
...
I
N
w
N
ID
w
0
...
IO
-.J
:•)
u,d·
5KATrEANKENÆ\/N
Sven J Nielsen
KOPI
Skatteankenævnet har afgjort din klage
Skatteankenævnet har behandlet din klage over SKATs afgørelse for 2006, 2007,
2008, 2009, 2010.
Nævnet har fastholdt afgørelsen.
Klagepunkter il1
Sel~angivet 1
1 SKATs I Din- Nævne~•
f i.. beløb __ 0 _~g0rels~ I o_
pf~lse__ , fo SUlll
Nævnets
afgø~else
2006
.. __
..,,._ ... j
Skal SKATs æ~d~i~gaf ] ' · -~ I-~,-, - - ·· r··
skatteansættelsen anses for 1 , - Nej
_
forældet?_ -· _ I, 1
1'
Ja I
Nej
Overførsel fra Torben
1
!.
,i
anset som
1
.,
, yderligere løn
0 kr. ~ 130.00\ kr, 0 kr:~: 130.000 Io:. 130.000 kr.,
,1-------........,..--tj'=-----t,-----i:-----:t.-""'.=----;r--,,
..---,,::,-:
_
~~
:---;I
Andre overførsler anset " f I
: som yderligere løn _ .~• ~ [ 0~ · , 4~.454 ~°' ··•- .
2007
••·. - 1--
, •~ .1, - - iT ,- - -
••
- • f..;" '"
Skal SKATs ændring af ,
skatteansættelsen anses for ,
forældet?
Overførsel fra Torben
anset som
yderligere løn
Andre overførsler anset i
1
som yderligere lø~..- ___ .
2008
'
,;. I Nej
0 kr. 505.000 kr.,
0 krd 46.716 kr.,
I
"
- ··- i..,_ ~ .. _..._ _ __, • ,
- ~ .... ·- ~ .....
Overførsel fra Torben I
anset som l
:.),'.derligere_
Jøn _ ;
Andre overførsler anset
som yderligere løn
0 kr, 493,000 kr;, I
I
0 kr~ 70.568 kr,.
0 kr. 44.454 kr., 44.454 kr..
- -•.!
Ja Nej Nej
j
I
0 kr,: 505.000 kr,, 505.000 krr,1
I
0 kr-. '
46.716 kr. _ 46.716 kr,,1
.. I - - -
' j
J
493.000 kr. 493.000 kr~'
• I
'·-
0 kr.,. 70.568 kr. 70.568 kt:,
"'""•.>,I••_,,._,,,.._ , •#111'• •• , ,,oi-,._.,...;...,., <' - - • • ·,r o, . ..... , ,., , , 1,n,.. ,
Skatteankilnævn
Fredens_borg
Ankenævnssekretariat
Helsingør
Bjergegade 20, 1.sal
3000 Helsingør
Telefon 72 51 71 oo
Anke-helslngoer@skat.dk
www.skatdk
30. oktober 2013
J,nr. 12-0271588! W12226
ld,nr.
Agnes Olufsen
Speclalkonsulenl
Agnes.Olufsen@Skat.dk
Dlrekle telefon 72 51 72 84
Side 1/4
.
~1
.l
.;
:,
.,
...
:·~
.,
-;
;'
··,
.,:
:l
..:
·;
.,
•<
'
!
,,
..
..
•'
I
~..
..
-1
j
:~
'
..
•,-I
"I
q
·,
'·i
;~
,I
'·
1
UKS Side 3734
U
K
S
i§
CD
I
0
...
I
N
0
...
...
I
{/l
0
"'
I
0
...
I
N
0
...
...
I
N
w
N
CD
w
0
...
"'
CD
'
- ~M,......... ,_
1·2009 ;
i
- -. - - - -- ..
Ove rførsel fra Torben I
, anset som
I
yderligere løn
l
0 kr., 600.000 kr~
~ I
!
I;
0 kr,· j 600.000 kr. 600.000 kr,1
I
Andre overførsler anset
r
'
som yderligere løn
, -- --1
0 kl:;' 43.278 kr.i 0 kr.I - 43.278 kr, 43.278 kr.-
- •••• • • ~ • ~ ~ • ·• I ~- . -.
VærdiafBMW
·- .. -- ·- -···-·----··-1 . - -- ',.
0 kr. 5~:000 ~f:_,._
_o -
~-_L 25.000 kr. _ 25.000_~ ··
• 2010 -· ·· --..-- ·------·"-~·-1r-·• ·Ti-- ·
t,--,,
.,.,.,,
.. _
.,----..,.-----+--~==+-------....,,,.;.,,-----.1---,,-----+--·
a..,•
~
- ~---1
~~~~~m J ,:k,,
1
l~O ;~-~1~ ~ ~:\
~
5:.~~k</ i150.~00 k<,
, Andre overførsler anset
som yderligere løn
0 lq:_. 21.415 k.r..11,
1
1,
1
0 1q:J 21.415 kr.,[ 21.415 kr, I
, - ; r
.. . . •·· - - -
-· . - i
Grundlaget for nævnets afgørelse står i sagsfremstillingen, som vi liar vedlagt.
Begrundelsen for afgørelsen står i punkt 6 i sagsfremstillingen. ·
Klagevejledning - klage indtil den 31. december 2013
Du kan klage til Landsskatteretten over nævnets afgørelse,.
Klagen skal være skriftlig og begrundet. Du skal skrive på hvilke punkter, du
mener, at nævnets afgørelse er forkert.
Vi gør opmærksom på, at der ei; edtaget nye-J"egler, som betydeF, at du med
virkning fra den 1. januar 2014 ikke længere kan klage til Landsskatteretten over
nævnets afgørelse.
Hvis du vil have klagen behandlet afLandss atteret en, skal du derfor være op-
mærksom på, at klagen skal være modtaget af Landsskatteretten ~enest den 31.
december 2013;
Klagen skal sendes til;::
Landsskatteretten
Ved Vesterport 6, 6"sal
1612 København V
Du skal vedlægge nævnets afgørelse og sagsfremstilling sammen med de doku-
menter, som du ønsker anvendt som bevis i sagen. Materialet skal vedlægges i
original eller kopi.
Du har også mulighed for at klage via Landsskatterettens klageportal på.internet-
tet. Du kan finde flere oplysninger på: www.landsskatteretten.dk Landsskatte-
rettens klageportal.
Det koster 800 kr. at klage til Landsskatteretten. Du skal sætte beløbet ind på
rcgistreringsnwnmer 0216, konto 4069029361.
-·
·
Side 2/ 4
UKS Side 3735
U
K
S
X
0
Cl)
I
0
....
I
I\)
0
....
....
I
(I>
0
ID
I
0
....
I
I\)
0
....
....
I
I\) '
w
I\)
Cl)
w
0
....
ID
ID
Du får klageafgiften tilbage, hvis du får helt eller delvist ret. Da klageafgiften
retµrncres via NemKonto, skal du huske at skrive dit navn og CPR-nummer, når
du betaler beløbet.
Klagevejledning - klage efter den 31. december 2013
Fra og med den 1. januar 2014 kan nævnets afgørelse kun indbringes for domsto-
lene. Sagen skal indbringes for domstolene senest 3 måneder efter, at nævnets
afgørelse er truffet. Reglerne om prøvelse ved domstolene fremgår af skattefor-
valtningslovens§ 48.
Sagen anlægges ved byretten som 1. instans. Stævningen skal sendes til den by-
ret, hvor du har hjemting, når sagen anlægges. Du kan finde byrettens adresse på
domstolenes hjemmeside: www.domstol.dk.
Omkostningsgodtgørelse ved klage
Du kan søge om at fa dækket dine eventuelle udgifter til.rådgivning (omkostnin-
ger til sagkyndig bistand) i forbindelse med klage ttl skatteankenævnet eller
Landsskatteretten. Hvor stort et beløb du kan få dækket, afhænger af i hvilket
omfang du rar medhold i din klage.
Du får en generel godtgørelse på 50 % af udgifterne, dog ikke hvis klagen afvi-
ses. Hvis du får fuldt medhold eller medhold i overvejende grad får du dækket
udgifterne 100 %.
Du kan finde flere oplysninger o omkos ingsgodtgørelse i pjecen "Omkost-
ningsgodtgørelse - Når du klager i en skatte- eller afgiftssag". Pjecen har nwn-
mer 29 og kan findes på SKATs hjemmeside: Skat.dk B·orger Vejlednin-
ger.
Blanketten du skal bruge ti at søge om om~ostningsgodtgørelse findes på
SKATs hjemmeside: Skat.ak Borger Blanketter 02 Skat, attestationer
Nr. 02.008.
Du skal sende din ansøgning om omkostningsgodtgørelse tih:
SKAT
Sagscenter Erhverv 25
Munch Petersens Vej 8
3700 Rønne
Skatteankenævnets vejledende udtalelse om omfanget-af medhold i din
klage
Der er ikke givet medhold
Slde3/4
UKS Side 3736
U
K
S
6
a,
I
0
...I
ti)
0
...
..I
~
ID
I
0
....
I
ti)
0
....
..I
ti)
w
ti)
m
w
0
ti)
0
0
Med venlig hilsen
Henrik Carmel
Næstformand for nævnet
Kopi sendt til:
ADVOKATFIRMAET TOMMY V. CHRISTIANSEN ADVOK.ATPARTNER~
SELSKAB
Søren Frichs Vej 42
8230 Åbyhøj
SIOe 4 /4
UKS Side 3737
U
K
S
~a,
I
0
...I
I\)
0
...
~
I
1/)
0
ID
I
0
...
I
I\)
0
...
~
I
I\)
w
I\)
a,
w
0
I\)
w
a,
6. Skatteankenævnets afgørelse
6.1 Tidsfrister
I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1kan SKAT sende varsel om ændring afen
skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan SKAT
foretage eller ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsæt-
ligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag. Der er således ikke nogen forældelsesfrist i § 27, stk. I nr. 5.
Det er SKATs opfattelse, at det som minimum må være groft uagtsom, at en person som har
været ansat ved skattevæsenet i 40 år, undlader at selvangive skattepligtige indtægter af en
størrelse som i den aktuelle sag.
Det er derfor SKATs opfattelse, at forældelsesreglen i ska:tteforvaltningslovens § 26, stk. 1
kan suspenderes med hjemmel i skatteforvaltningslo ens§ 27, stk. 1, nr. 5.
Dette fremgår af SKATs sagsfremstilling side 25 og Q6.
Klagers repræsentant har gjort gældende, at SKATs begrundelse for at suspendere forældel-
sesfristen i skatteforvaltningslovens § 26 ikke er behørig.
Der henvises bl.a. til citat fra den kommenterede skatteforvaltnings.lov side 325.
Der er for alle indkomstår e om en r~kke nænnere specificerede indsættelser på klagers
bankkonto som skatteretligt skal kvalificeres som skattepligtig indkomst. Dt:n skattepligtige
indkomst anses for løn for løbende ydelser.
SKAT har netop anført den del afovennævnte citat, som klagers repræsentant har understre-
get, som begrundelse for anvendelse af suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.
1,nr.S.
Heraffremgår det bl.a. at ved vurderingen af uagtsomhedsgraden skal dette m~les op mod. hvilken "bonus
pater" der gælder for den pågældende via dennes stilling, position, uddannelsesbaggrund m.v.
Da der efter SKATs opfattelse er tale om løn, er det efter SKATs opfattelse groft uagtsomt, at
en person med 40 års anciennitet hos SKAT undlader at selvangive indtægter på over
2.000.000 kr.
Skatteankenævnet mener, at klager burde have indset, at han skulle beskattes af de modtagne
løbende indbetalinger på hans bankkonto som tilsammen andrager over 2.000.0000 kr. i de
pågældende ind.kornstår. Nævnet er enig i, at en person med 40 års anciennitet hos SKAT må
anses for at have handlet groft uagtsomt ved at undlade at selvangive beløbene. Ligeledes an-
ses klager for velvidende om, at der skal foreligge fyldestgørende dokumentation.
Nævnet skal henvise til Landsskatteretskendelse af 4. juni 2013 (ikke offentliggjortj.nr. 12-
0191889) hvorafdet fremgår, at klager havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke afhave
selvangivet et beløb indgået på klagers bankkonti.
CPR.nr. Side 38 / 43
-
~
UKS Side 3738
U
K
S
5
CO
I
0
..I
N
0
..b,
I
~
ID
I
0
..I
N
0
...
b,
I
N
w
N
CO
w
0
N
w
-.I
Nævnet finder derfor, at SKAT har opfyldt betingelserne for at anvende skatteforvaltningslo-
vens§ 27, stk. 1, nr. 5 for indkomstårene 2006 og 2007.
Klagers repræsentant bemærker hertil, at en længerevarende ansættelse hos SKAT ikke er at
sidestille med et gennemgående kendskab til samtlige regler i den danske skatte- og skatte-
procesret. Klager har ganske rigtigt arbejdet i SKAT i over 40 år, men hans uddannelse er i
øvrigt begrænset til realeksamen og til at være kontoruddannet i et skibsprovianteringsfirma.
Klagers erfaring indenfor skatteretten er således begrænset til det forholdsvis snævre område,
han har opnået kendskab til gennem sit ekspeditionsarbejde, og hans ansættelse hos SKAT
kan derfor ikke danne grundlag for en antagelse om viden eller burde-viden.
Hertil skal nævnet bemærke, at ukendskab til skattereglerne ikke i sig selv kan medføre, at
klager kun kan anses for at have handlet simpelt uagtsomt, jf. Landsskatterettens kendelse af
2. november 2004 (SKM 2004.450.LSR).
Klagers repræsentant har ligeledes gjort gældende, at begrundelseskravet i relation til ekstra-
ordinær genoptagelse ikke er opfyldt, idet der er tal , m to s skilte indkomstår med forskel-
lige forhold. Der er ikke givet særskilt begrunde! e for hve år.
Klagers repræsentant har ligeledes gjort gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens
§ 27, stk. 2 ikke er opfyldt. Repræsentanten mener, at fristen skal løbe fra det tidspunkt, hvor
SKATkorn i besiddelse afde kontoudtog som fremendes internt i juni 2011.
6 måneders fristen i SFL § 27, stk. 2:
I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det også en betingelse for ekstraordinær
genoptagelse, at SKAT varsler ændring afen skatteansættelse senest 6 måneder efter, at
SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen affristerne i lovens §
26. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse afdet fornødne grundlag for
at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Det fremgår afØstre Landsrets dom af28: fe-
bruar 2012 (SKM 2012.168.ØLR).
CPR.n
UKS Side 3739
U
K
S
~m
I
0
...
I
N
0
...
~
I
li>
0
"'
I
0
...
I
N
0
...
~
I
N
w
N
m
w
0
N
w
m
Den 18. maj 2011 modtog SKAT et uanvendeligt svar fra Nordea i forbindelse med, at SKAT
havde anmodet om kontoudtog for Torben konti. Den 6. juni sendte SKAT en e-mail
til Nordea og oplyste, hvilke konti og hvilke perioder, man ønskede kontoudtog for.
Den 9. juni 2011 modtog SKAT de relevante kontoudtog fra Nordea.
På møde den 17. juni 2011 med SKAT bestred klager størrelsen af de beløb, der var overført
til hans konti. Det blev på mødet aftalt, at SKAT skulle indkalde kontoudtog på klagers konti.
SKAT modtog disse kontoudtog den 7. juli 2011 "
Herefter blev klager indkaldt til møde for at komme med sine indlæg og dokumentationer for
sagen. Dette møde blev efter flere udsættelser fastsat til 7. september 2011.
Det fremgår afSKATs referat afdet afsluttende møde den 7. september 201 l med klager og
klagers repræsentant, at man på mødet drøftede de forskellige overførsler ligesom de to udar-
bejdede låneaftaler blev drøftet. Klager blev på mødet orelagt-t regneark udarbejdet af
SKAT over bevægelser på klagers bankkonti. Det bl v p et aftalt, at SKAT rekvirerede
kontoudtog for samtlige de bank- og sparekassekonti klager ha de h . i perioden 2006 -
2010 og at klager og hans repræsentant fik en kop , snartSKA.'P d og dem.
Klagers repræsentant mener nu. at :iste skal ~nes fra SKAT er i besiddelse afde nødven-
dige oplysninger or a kunne træffe a'fgø else i sagen. Det gøres gældende, at dette var tilfæl-
det allerede ved hen enclelsen fra SØ~ i ebruar 2011. jf. bilag 2, og så meget desto mere ved
klagers efterfølgende , msendelse s· , redegørelse den 18. marts 2011,jf. bilag 6, samt af
gældsbrev med tillæg til eaftale ti Fge med erklæring fra Torben der blev frem-
sendt den 22. april 2011,jf. 01lag 8 og 9.
Skatteankenævnet finder, at SKAT først i forbindelse med modtagelsen af klagers kontoudtog
den 7. juli 2011 med sikkerhed kunne foretage en afstemning mellem klagers konti og Torben
konti og først fra den dato kunne størrelsen af de omtvistede beløb endeligt opgøres
og periodiseres.
Ændringerne er varslet afSKAT den 10. november 2011..
Skatteankenævnet finder derfor, at 6 måneders fristen i § skatteforvaltningslovens 27,
stk. 2 er overholdt af SKAT.
CPR.nr. e e38/43
UKS Side 3740
U
K
S
s
Ql
I
0
...
I
N
0
....
..I
1/1
0
ID
I
0
....
I
N
0
....
..I
N
w
N
m
w
0
N
w
IO
6.2 Krav til begrundelse
Klagers repræsentant gør overordnet gældende, at det fremgår af forvaltningslovens § 22 og §
24, at en skriftlig afgørelse, der ikke giver fuldt medhold, skal ledsages afen behørig begrun-
delse herfor. Begrundelsen skal henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truf-
fet, ligesom begrundelsen skal anføre de hovedhensyn, der fører til sagens resultat.
Det følger afforvaltningslovens§ 24, stk. 1, at begrundelsen for en afgørelse skål indeholde
en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold ti1. Begrundelsen skal end-
videre, om nødvendigt, indeholde en kort redegørelse for de faktiske omstændigheder i sagen,
der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. lovens § 24, stk. 2.
Klagers repræsentant har i brev af 5. december 2011 gjort indsigelse imod SKATs forslag af
10. november 2011. Der anføres, at man er grundlæggende uenige i SKATs forslag. Der an-
modes om, at der træffes afgørelse i sagen. Dette med henblik på, at sagen kan indbringes for
skatteankenævnet.
Den 15. december 2011 fremsender SKAT afgør ,s
svarer til det tidligere fremsendte forslag.
Klagers repræsentant har henvist til tre landsskatteretskendelser afhenholdsvis 6. juli 2004 (j.
nr. 2-1-1898-0385), 22. oktober 2004 G- nr. 2-3-1919-1504) og 28. marts 2008 G, nr. 2-4-
1841-1341).
Nævnet mener, at de 3 afgørelser er irrelevante, da der foreligger relevant retspraksis fra høje-
re retsinstanser samt nyere retspraksis fra Landsskatteretten.
Nævnet skal henvise til Østre Landsrets dom af22. december 201 j (SKM 2012.12.ØLR). I
sagen havde skatteforvaltningen hverken henvist til den relevante lovregel (den dagældende
skattestyrelseslovs § 35, stk. 4, nu skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5), eller i øvrigt
omtalt eller begrunde~ at der var sket ekstraordinær genoptagelse. Østre Landsret fandt, at
den manglende begrundelse for ekstraordinær genoptagelse under de foreliggende omstæn-
digheder havde været afuvæsentlig betydning, og den manglende begrundelse førte derfor ik-
ke til ugyldighed.
Cf>R.nr. Slde39 I 43
UKS Side 3741
U
K
S
a
m·
I
0
...
I
"'
0
...
..I
III
0
\0
I
0
...
I
"'
0
...
..I
"'
w
"'
m
w
0
"'
..0
I modsætning til sagen afgjort ved Østre Landsrets dom af22. december 2011 (SKM
2012.12.ØLR) har SKAT henvist til den relevante lovregel i klagers sag.
Nævnet skal også henvise til Landsskatterettens kendelse af30. januar 2013 G.nr. 11-
0301832, ikke offentliggjort)..Her udtalte Landsskatteretten, at det ikke kwme betragtes som
en fejl, at SKATs afgørelse ikke indeholdt yderligere begrundelse for SKATs vurdering af
den skattepligtiges subjektive forhold i relation til anvendelsen afskatteforvaltningslovens §
27, stk. 1, nr. 5. Retten henviste til Højesterets dom af20. august 2008 (SKM 2008.702.HR /
UfR 2008.2538.HR). Retten bemærkede også, at den skattepligtige havde været repræsenteret
afen advokat med speciale i skatteret, inden SKAT traf afgørelse, og den skattepligtige kunne
derfor ikke have været i tvivl om indholdet afskattefoivaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Klagers repræsentant mener fortsat ikke, at det kan betragtes som en udførlig begrundelse for
at klager skulle have handlet forsætligt eller groft uagtsomt at anføre, at klager har over 40 års
anciennitet hos SKAT. SKAT har ikke anført, hvorledes denne jobfunk.tion skulle forbedre
klagers forudsætninger for at forudse konsekvenserne afde dispositioner, der har ført til nær-
værende sag.
Hertil skal Skatteankenævnet bemærke, at ukencls
gelfuld begrundelse, der kan fø e til, at
2010 er ugyldige.
'ende i penge eller formuegoder afpengeværdi, som
Klagers repræsentant på der, at o rførsleme fra Torben til klager er sket som lån,
som klager på et senere tidsp
Klager og Torben er ikke nærtstående, hvorfor der ikke er grundlag for skatteretligt at
omkvalificere det mellem parterne aftalte.
Klager har i årene 2006-2010 modtaget over 2.000.000 kr.
Den :fremsendte låneaftale på 75.000 kr. samt tillægget på 400.000 kr. har klager på møde
med SKAT den 7. september 2011 erkendt, er udarbejdet i 2011 og konstrueret til anlednin-
gen Afden udarbejdede låneaftale på 75.000 kr. fremgår det, at klager, når han gik på pensi-
on, skulle flytte til USA og arbejde gælden af.
Overførslerne i årene 2006- 2010 er sket regelmæssigt. Nævnet finder det ikke for normalt,
at man over en 5-årig periode yder lån for over 2.000.0000 kr. i mindre løbende portioner.
Normalt ydes lån i forbindelse med større investeringer.
CPR.nr Side 40 / 43
UKS Side 3742
U
K
S
:i:
0
m
I
0
...
I
N
0
...
...
I
!Il
0
ID
I
0
...
I
N
0
...
...
I
N
w
N
m
w
0
N
...
...
Ligeledes finder nævnet det for usandsynligt, at man ikke udarbejder lånedokumenter uanset
at man ikke er interesseforbundne parter.
Hertil bemærker klagers repræsentant, at klager der som låntager ikke havde en interesse i at
få udarbejdet lånedokumenter, da den manglende eksistens af gavemiljø, samt det faktum, at
han reelt ikke havde udført arbejde for Torben afnævneværdig omfang, tillige med
Torben villighed til at erklære, at han forventede de skyldige beløb tilbagebetalt, ikke
gav klager nogen grund til at formode, at SKAT efterfølgende ville bestride lånenes karakter.
Videre besværliggjorde lånenes løbende karakter udarbejdelse aflånedokumenter. Klager var
ikke urealistisk og viste i løbet afperioden godt, at ban ikke var færdig med at låne penge af
Torben Klager ville såJedes afvente et tidspunkt, hvor han kunne forsørge sig selv og
sin hustru, før han og Torben ville beregne det endelige skyldige beløb.
Nævnet skal henvise til Byretsdom af29.juni 2010, SKM2010.509 hvor retten fandt, at det
ikke var dokumenteret at der var tale om lån fra en ven. Retten lagde vægt på, at der ikke var
udarbejdet lånedokument, og at lånevilkårene herun er · bagebetalingsvilkårene og rentevil-
kår m.v. ikke var dokumenteret. En underskreve u teret erklæring fra vennen udgjorde ikke
tilstrækkelig dokumentation for, at der skulle væ tale om et lån. ·
År
2007
2008
2009
Difference
471.633
486.084
444.154
og hans nye hustrus
Klagers repræsentant er enig 1, at overførslerne ikke er kutyme, hvad angår lån, der skal an-
vendes til større investeringer. Det er -
imidlertid på intet tidspunkt gjort gældende, at lånene er
ydet med henblik på, at klager skulle investere pengene. Tværtimod er lånene ydet på bag-
grund af, at klagers indkomst ikke var til tilstrækkelig til at forsørge hans eget og hans hustrus
forbrug. Ud over de større køb, i forbindelse med etableringen afdet nye hjem, er der ganske
simpelt større løbende omkostninger ved at forsørge to personer, frem for kun sig selv.'
Torben har således fungeret som en art kassekredit for klager.
Ligeledes fremgår det afklagers kontoudtog, at klager ingen opsparing har og han ejer intet af
værdi. Der er ingen oplysning om, hvilket arbejde klager skulle udføre for Torben når
han flyttede til USA. hvilken virksomhed Torben skulle opstarte i USA eller hvordan
klager skulle finansiere sin fraflytning til USA herunder etablering afbolig.
Klagers repræsentant oplyser, at det er korrekt, at klager ikke har nogen opsparing eller akti-
ver afværdi. Det må fonnodes, at klager ville have finansieret sin fraflytning til USA enten
CPR.nr. Side 41 / 43
UKS Side 3743
U
K
S
:z:
0
m •
I
0
...
I
"'
0
...
..I
r,,
0
ID
I
0
...
I
"'
0
,..
,.
I
"'
w
"'
m
~
"'
...
"'
ved opsparing eller ]ån. Det kan imidlertid ikke tillægges nogen vægt ved vurderingen afka-
rakteren afoverførslerne og det undrer repræsentanten, at skatteankenævnet har medtaget det-
te i sig forslag til afgørelse.
Såfremt en skattemedarbejder med 40 års anciennitet, kendskab til reglerne og en samarbejds-
villig arbejdsgiver, faktisk havde haft skatteunddragelse til hensigt, må det formodes, at have
været problemfrit for denne, at udarbejde et lånedokument. Da en skattesag imidlertid var det
sidste, klager havde i tankerne på daværende tidspunkt, er det først efterfølgende, der er for-
søgt udarbejdet en opgørelse. Den manglende eksistens aflånedokument på et tidligere tids-
punkt kan ikke tillægges nogen vægt ved vurderingen af, hvordan de udbetalte beløb skal ka-
tegoriseres.
Der er på intet tidspunkt redgjort for, hvornår klager skulle have udført det pågældende arbej-
de, der skulle have betalt godt 400.000 kr. om året. Klager var i forvejen fuldtidsansat hos
SKAT og havde ikke nogen højere uddannelse eller særlige kvalifikationer, der skulle godtgø-
re, at han fik udbetalt over 400.000 kr. om året for mindre end fuldtidsarbejde. Såfremt klager
de sidste S år kun havde arbejdet og sovet, kunne dette lade-si gøre - i så fald må skattemyn-
dighederne om ikke andet redegøre for, hvornår kla er· så'. a , skulle have brugt pengene.
ausibelt end at klager
skulle kunne tjene nok til at kunne tilbagebe le belø ov , år klager og hans
hustru flyttede til USA. I den forbindelse ·1 lagers Hustru ligeledes kunhe arbejde og der vil
således være to indkomster til nt forsørge familien og tilba~betnle 1
med klagen fremsendt do entation for klagers påstand og nævnet fin-
der derfor ikke, at e er grundlag for at tilsidesætte SKAT begrundelse for at beskatte over-
førslerne.
Hertil bemærker klagers r~ r en at uanset at klager ikke er i stand til at fremkomme
med faktisk dokumentation o kilden til de øvrige indsættelser, er SKAT stadig forpligtet til
at komme frem med til den materielt korrekte afgørelse. SKAT kan således ikke uden videre
lægge det for klager mest ugunstige resultat til grund, når omstændighederne i øvrigt i øvrigt
taler for det modsatte.
Klagers repræsentant er enig i, at SKAT ubestridt har mulighed for at foretage en skønsmæs-
sig forhøjelse af en klagers skatteansættelse, idet en klagers selvangivelse ikke udgør et behø-
rigt grundlagjævnfør skattekontrollovens§ 5, stk. 3.
Skønnet skal være foretaget på et korrekt grundlag og må ikke være åbenbart urimeligt.
Det gøres gældende, at grundlagetfor SKATs udøvede skøn ikke er fyldestgørende, idet
SKAT ikke har redegjort nærmere for arten og karakteren af det arbejde, som efter SKATs
opfattelse har tilvejebragt overførslerne på ca. 2.000.000 kr. i løbet af 5 år.
CPR.nr. Side 42143
UKS Side 3744
U
K
S
~
a, '
I
0
...
I
N
0
...
,.
I
III
0
ID
I
0
...
I
N
0
...
,.
I
N
w
N
a,
w
0
N
,.
w
Skatteankenævnet finder ikke, at der er tale om et udøvet skøn, idet der er tale om konkrete
overførsler til klagers bankkonti, som kan opgøres konkret for hvert enkelt indkomstår.
Skatteankenævnet finder det ikke for dokumenteret, at der er tale om overførsler i for-
bindelse med lån. Ligeledes finder nævnet det ikke for dokumenteret, at der er tale om
ikke skattepligtige indtægter.
I forbindelse med klagen har repræsentanten fremsendt dokumentation for henholdsvis køb og
salg afBMW 320, som SKAT har værdiansat til 50.000 kr.
Af slutsedlerne fremgår det, at bilen er købt og solgt for samme beløb - 25.000 kr. Da salget
afbilen er foretaget mellem ikke interesseforbundne parter anses prisen for at være bilens ob-
jektive værdi på salgstidspunktet.
Såfremt det i slutsedlen vedrørende klagers køb afbilen lægges til grund, er en salgssum på
25.000 kr. næppe skatteretligt kritisåbel.
Imidlertid er det ikke dokumenteret, at klager hm, bet afbilen, hvorfor klager sta-
dig skal beskattes afdenne værdi.
Klagers repræsentant oplyser, at klager orben , som der er gennem-
gående enighed om, ikke har ydet nogen f1 rm for gaver til klager. De er ikke angivet nogen
omstændigheder, der skulle kunne d~e grundlag fore fonnodrung for, at bilen skulle være
behandlet anderledes end de lån e beløll. Der er således ydet.en onn for modydelse for bilen
fra klager til Torben
arteansættelsen for 2009 nedsættes med 25.000 kr. som er
går afovennævnte slutsedler.
Skatteankenævnet finder det ikke for dokumenteret, at kl~ger har betalt kontant for bi-
len i forbindelse med købet.
Skatteankenævnet fastholder derfor SKATs afgørelse af 15. december 2011, dog således
at skatteansættelsen for indkomståret 2009 nedsættes med 25.000 kr. svarende til for-
skellen mellem SKATs værdiansættelse af bilen og den værdiansættelse som fremgår af
slutsedlerne.
Bilag
Ingen
CPR.nr. Slcle43143
UKS Side 3745
U
K
S
Fra: Poul Buus Lassen
Til: Peter Tøttrup; Maj-Britt Nielsen
Emne: VS: Refusion af udbytteskat
Dato: 4. juli 2014 12:47:52
Vedhæftede filer: image002.png
image003.png
Hej igen
Ud fra udbyttekontorets oversigter udvalgte vi 9 stikprøver med henblik på at vurdere
grundlaget for refusionerne. Det er primært refusioner til Saudi Arabien og Kuwait, fordi der på
dette tidspunkt ikke var DBO med de to lande (Efterfølgende er der indgået DBO med Kuwait).
Efter denne øvelse, aftalte vi med Sven Nielsen og Lisbeth Rømer, at de fremadrettet skulle
sende os nye anmodninger vedr. Saudi Arabien og Kuwait, således at vi kom til at behandle
sager, hvor der ikke allerede var sket refusion – herefter er der ikke sket yderligere.
Med venlig hilsen
Poul Buus Lassen
Store Selskaber
Store Selskaber 1
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Poul.Lassen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 59 97
Fra: Sven Nielsen
Sendt: 11. februar 2013 09:15
Til: Poul Buus Lassen
Emne: SV: Refusion af udbytteskat
Hej Poul
Hermed det ønskede materiale.
Med venlig hilsen
Sven Nielsen
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Sven.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 66 21
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 8. februar 2013 11:36
Til: Sven Nielsen
Emne: VS: Refusion af udbytteskat
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Poul Buus Lassen
Sendt: 5. februar 2013 11:53
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Michael Dalvad Carlsen; Maj-Britt Nielsen
UKS Side 3746
U
K
S
Emne: Refusion af udbytteskat
Kære Lisbeth
Jeg håber, at I har tid til at hjælpe.
Vi har set på listerne over udbytterefusioner som I sendte os for årene 2009-2012. Vi har i første
udgang udtaget 9 stikprøver vedr. 2012 – se den vedhæftede fil.
For at vi kan danne os et erfaringsgrundlag, ville vi meget gerne se de 9 ansøgninger om refusion
og det øvrige materiale som aktionærerne måtte have indsendt i den forbindelse.
Derudover aftalte vi på vores møde i november, at I skulle sende os nedenstående vedrørende
royaltydispensationer og angivelser af renteskat:
1.) En oversigt over selskaber har der har fået dispensation fra at indeholde royalty
skat i årene 2009 til 2012. Regnskab II vurderer og finder de største sager og dem
som er på Store Selskabers mandtal.
2.)Kopi af de angivelser vedr. renteskat som er modtaget – hvilket er relativt få.
Er der noget nyt om, hvornår vi kan forvente at modtage oplysningerne vedr. royalty og
renteskat ? – vi skal have opstartsmøde med vores projektdeltagere på torsdag og begynder at
mangle materialet.
Mvh
Poul
Med venlig hilsen
Poul Buus Lassen
Store selskaber
St S København 2 Selskabsskat
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Poul.Lassen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 59 97
UKS Side 3747
U
K
S
Deltagere er:
Susanne Thorhauge (ST), Kontorchef Afregning Erhverv
Dorthe Pannerup Madsen (DPM), Funktionsleder Betaling og Regnskab SAP38
Jeanette Nielsen (JN), Afregning Erhverv, ansvar for processen selskabsskat
Iame Pedersen (IP), IT – Drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer
Lars Kørvell (LK) Intern Revision
Referat af mødet d. 20. november 2014 vedrørende op-
følgning på rapport revision af udbytte- og royalskat
kl. 11.15 - 12.15 lokale 6202.
JN præsenterede oplægget til brug for mødet som JN sendte til mødedeltagerne
d. 19. november 2014. Med udgangspunkt i oplægget ønskede JN/SKAT en dia-
log med Intern Revision om muligheder for konkrete tiltag, der sikrer en bedre
kontrol af, at alle data leveres mellem systemerne.
LK oplyste, at det var fint, at mødet tog udgangspunkt i oplægget og at Intern
Revision gerne vil indgå i en dialog om mulighederne for konkrete tiltag. Men
Intern Revision havde behov for mere tid, før vi kom med en tilbagemelding. Det
blev aftalt at Intern Revision vender tilbage med en skriftlig besvarelse af oplæg-
get.
JN beskrev dataflowet. Selskaber indberetter oplysninger om udbyttemodtagere
via NTSE. NTSE er ikke en database men en slags ”glasplade” hvor data ved
indtastning via NTSE render over i ”Mellemlageret”. De indberettede data fra
”Mellemlageret” tømmes en gang i døgnet (hver dag kl. 16.00) til 3S. Selska-
berne har således indtil kl. 16.00 til at rette/slette indtastninger, herefter skal sel-
skabet rette henvendelse til SKAT/3S, hvis der skal foretages rettelser. Data
overføres som filer fra 3S til henholdsvis SAP PS og RKO (som er en del af
eKapital). Overførslen til SAP PS og RKO sker dagligt kl. 16.30 – 17.00.
Overførsel af data fra NTSE til 3S:
Der er risiko for, at ikke alle data på mellemlageret overføres til 3S.
SKAT har foretaget opfølgning på mellemlageret, hvor SKAT har kontrolleret
om de data som var lagt ind blev tømt. SKAT modtager en gang om måneden et
udtræk fra mellemlageret. Udbytteadministrationen v Betaling & Regnskab gen-
nemgår udtrækket/listen og foretager manuelle rettelser – sletter første indtast-
ning så virksomheden kan foretage en ny indtastning.
SKAT oplyste, at man for 3S er meget afhængig af CSC, hvis der skal bestilles
noget. SKAT har lavet enkelte opslag i 3S.
Der foretages ingen yderligere kontroller. SKAT har ikke med den nuværende
systemløsning mulighed for at se, hvad der er indberettet i NTSE. SKAT kan
ikke selv trække liste fra NTSE eller 3S – se oplæg til møde
Mødereferat
d. 20. november 2014
j.nr. 13-0005403
UKS Side 3748
U
K
S
CSC har på møde med SKAT d. 12.09.2014 oplyst, at system 3S ikke er bygget
som et ”bogføringssystem”, hvor man kan følge en transaktion – se oplæg til
møde.
Overførelse af data fra 3S til RKO:
Der er risiko for at filen ikke afleveres/indlæses i RKO
SKAT har konstateret fejl i 2014 – fordi borgere/virksomheder har henvendt sig
til SKAT.
SKAT har ikke med den nuværende systemløsning adgang til at kontrollere over-
førslerne – Se oplæg til møde
Overførsel af data fra 3S til SAP PS
Der er risiko for, at der ligger data i 3S, som ikke indgår i filen som overføres.
Risiko for at filen ikke afleverer – se oplæg til møde.
Filerne afleveres i nummerrækkefølge. CSC har oplyst, at filen bl.a. indeholder
en sammentælling af antal poster og af overførte beløb
Jfr. oplæg til møde samt drøftet på møde. SKAT vurderer om det er muligt at
trække rapport fra SAP PS med henblik på kontrol af, at indholdet af filen er
overført.
Hvis det er muligt, at holde de modtagne data i SAP PS op imod de afleverede
data fra 3S. Ønsker SKAT at Intern Revision tilkendegiver:
• Hvor tit skal foretages kontrol?
• Om det er tilstrækkeligt at afstemme antal posteringer og det samlede skatte-
beløb?
DPM mente imidlertid, at det ville være meget omfattende og ressourcekræ-
vende, at foretage en fuldstændig kontrol. DPM foreslog en stikprøvevis kontrol.
Overførsel fra SAP PS til Skattekonto:
DPM oplyste, at det ikke umiddelbart er muligt, at stemme SAP PS af til Skatte-
kontoen. På Skattekontoen betaler Selskabet til en samlet saldo som består af an-
det end udbytteskat.
Indsats:
SKAT har ikke foretaget indtastninger for borgere siden 1. juli 2013. Det fore-
kommer dog, at SKAT foretager rettelser – SKAT sletter indtastning som lægger
og spærre således at kunden kan foretage ny indtastning. SKAT arbejder pt. på at
gøre det muligt for virksomhederne at foretage digitale rettelser på udbytteområ-
det.
I oplægget fremgår at blanketter ligger og spærre. På mødet blev det oplyst, at
det skyldes at virksomheden indberetter 2 gange (Virksomhederne skal nu kun
indberette/angive i et flow - tidligere skulle virksomheder henholdsvis indberette
udbyttemodtager og angive udbytteskatten i 2 flow).
Tidligere skulle selskabet både indberette oplysninger om udbyttemodtagere og
angive en udbytteangivelse med opgørelse af det samlede udbytte og udbytte-
skat. I forbindelse med indberetning af udbytteangivelsen skulle selskabet oplyse
dato for vedtagelsen af udbytteudlodningen, og oplyse hvilken regnskabsperiode
UKS Side 3749
U
K
S
udlodningen relaterede sig til. For ikke børsnoterede selskaber foretages indbe-
retning/angivelse nu i et spor – Den væsentligste ændring, der er gennemført i
TastSelv-løsningen er, at de indberettede oplysninger om den indeholdte udbyt-
teskat på hver udbyttemodtager sammentælles i indberetningsløsningen, og dan-
ner grundlag for afregning og opkrævning af udbytteskatten (erstatter den tidli-
gere angivelse). Udbytteskattekrav overføres til selskabets skattekonto.
Selskabets regnskabsperiode bliver ikke længere oplyst – SKAT fik tidligere op-
lyst regnskabsperiode i forbindelse med angivelsen af den samlede udbytteskat –
Ved indbetaling af udbytteangivelsen skulle selskabet samtidig oplyses, hvilken
regnskabsperiode som udbyttet relaterede sig til (se også mail Jeanette Nielsen d.
25.08.2014 kl. 15.13 vedh. problemstilling – indkomstår)
SKAT er afhængig af at få oplyst regnskabsperiode, da dette giver en række sy-
stem- og kontrolmæssige problemer. Det betyder, at SKAT ikke længere gen-
nemfører de maskinelle kontroller over til felt 37 i selskabets selvangivelse, da
der er en væsentlig risiko for, at SKAT rykker en del selskaber, der har foretaget
en korrekt indberetning/angivelse.
Siden 1. juli 2013, hvor SKAT har foretaget indberetning/angivelse i et spor for
de ikke børsnoterede selskaber, har SKAT ikke længere foretaget udbyttekontrol.
SKAT oplyste, at det har været begrænset hvad SKAT har foretaget af kontroller
efter angivelse/indberetning foretages i et spor på grund af at SKAT mangler op-
lysning om regnskabsperiode.
JN oplyste, at SKAT kan foretage skønsmæssig fastsættelse af virksomheder i
forhold til enkelte kombinationer, hvor regnskabsperiode ikke har været afgø-
rende.
JURA vil ikke pt. foretage ændring i Skattekontrolloven. Vil ikke unødigt genere
Folketinget med en lovændring herom. JURA har svaret at det må vente til loven
skal revideres – se korrespondance herom i mail d. 24.09.2014 fra Andrea Bo
Larsen. LK spurgte, hvorfor SKAT var i tvivl om hjemmelgrundlag, når selska-
ber tidligere har skullet oplyse regnskabsperiode i forbindelse med angivelsen og
betaling af angivelsesbeløbet – eneste ændring er bare nu at angivelse nu indgår
som integreret del i forbindelse indberetningen af udbyttemodtagere. SKAT var
usikker herpå – men var ikke afvisende overfor om det var nødvendigt med en
lovændring. I SKAT og JURA betragter man det ligesom Intern Revision som
rent formelt og uproblematisk at få ændret loven således at selskabet skal oplyse
om regnskabsperiode.
Vedr. andre anbefalinger i rapporten:
1. Indregningskriteriet vedrørende periodisering, så har Regnskab taget hånd
om dette – DPM vil sende materiale herom til Intern Revision.
2. Vedrørende anbefalingen omkring at SKAT i højere grad bør påse grundlaget
for refusion via regnearksordningen. DPM oplyste at dette var indarbejdet i
Notatet om opgaver og snitflader. DPM oplyste nogle udenlandske banker
var gået sammen om udvikling af et system (TRES) – SKAT ville sende no-
get materiale til Intern Revision herom.
UKS Side 3750
U
K
S
LK spurgte om Intern Revision kunne få en kopi af Notat om opgaver og snitfla-
der – SKAT oplyste at det var meget i udkast og de først var nød til at gennem-
læse det inden det blevet udleveret til Intern Revision.
I forhold til det udleverede oplæg til mødet udsendt d. 19.11.2014 af Jeanette Ni-
elsen, så ønskede SKAT en dialog om muligheder for konkrete tiltag, der sikrer
en bedre kontrol af, at alle data leveres mellem systemerne.
Det ønskes nærmere klarlagt, hvad vi som ”procesansvarlig” og som ”Udbytte-
administration” har mulighed for at handle på, og hvor det eventuelt er nødven-
digt med mere gennemgribende systemændringer. SKAT ønskede noget konkret
som de kunne gå videre med.
Intern Revision vil give SKAT en tilbagemelding herpå.
Lars Kørvell d. 21. november 2014
UKS Side 3751
U
K
S
Fra: Jens Sørensen
Til: Per Jacobsen
Emne: Fortroligt - Medarbejdersag
Dato: 23. januar 2015 13:46:40
Vedhæftede filer: image001.jpg
Følsomhed: Privat
Kære Per
Hvordan går det egentlig med den medarbejdersag vi har/havde på Sven Nielsen
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Inddrivelse
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jens.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 30 57 38 31
UKS Side 3752
U
K
S
Fra: Iben von Hallas
Til: Jens Madsen; Zelle Huma Sheikh
Cc: Jens Sørensen; René Frahm Jørgensen; Frank Høj Jensen; JP-Revisioner.betalingregnskab
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR"s rapporter
Dato: 27. januar 2015 09:01:26
Vedhæftede filer: 2015_01_status.docx
2015_01_Handleplan.docx
2015_01 Handleplan PAL-PAF.docx
2015_01_Handleplan Inddrivelse af inddrivelige SAP-krav.docx
Handleplan.docx
2015_01_Handleplan.docx
2015_01_Handleplan.docx
image003.png
Hej Jens og Zelle
Som aftalt den kvartalsvise opfølgning på SIR’s rapporter.
De øvrige rapporter fremsendes i denne uge som aftalt.
Med venlig hilsen
Iben von Hallas
Betaling og Regnskab
Betalings- og Regnskabskontoret
Løvenørnsgade 25, 8700 Horsens
E-mail: Iben.Hallas@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 64 52
___________________________________
Fra: Jens Madsen
Sendt: 18. december 2014 15:42
Til: Jens Sørensen
Cc: Zelle Huma Sheikh; Iben von Hallas
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIRs rapporter
Kære Jens
Direktionen skal medio februar 2015 have forelagt kvartalsstatus vedr. revisionsrapporter fra Intern Revision for 4. kvartal.
I den forbindelse skal jeg bede om en status på de rapporter, som omfatter dit forretningsområde.
Af vores protokol fremgår nedenstående 11 rapporter. Vedhæftet i word-format er protokol over disse rapporter indeholdende anbefalinger,
aktiviteter og frister på aktiviteterne.
13-005: Afskrivning af krav vedrørende juridiske enheder
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat
12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat § 38.14 og finansiel revision af pensionsbeskatning § 38.11.01.10
12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt
12-064: Afsluttende årsrevision af § 38 regnskabet for 2012
13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet, herunder SKATs handleplan og brugere med manglende funktionsadskillelse i DR-systemet
13-063: SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2013 som indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag til
EU’s egne indtægter
13-030: Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO
13-046: Revision af kravenes retskraftighed
13-020: Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen (DMO)
13-020: Revision af systemomlægningernes betydning for regnskabsaflæggelsen (DMI)
Nærmere bestemt skal Økonomisk Koordinering bede om en status på fremdriften på de enkelte aktiviteter:
- Ved aktiviteter hvor fristen er overskredet, er det væsentligt for os at vide, om aktiviteten er gennemført og punktet kan afsluttes.
Alternativt, hvorfor aktiviteten ikke er gennemført, hvad den nye frist er og om der er iværksat alternative handlinger.
- Ved aktiviteter hvor fristen ikke er overskredet, ønsker vi en status på fremdriften af aktiviteten og hvorvidt den fastsatte frist forventes
overholdt.
- Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ønsker vi at modtage en frist og en status på aktiviteten.
- Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Såfremt der er behov for at koordinere med øvrige forretningsområder, skal jeg bede om, at I tager initiativ til koordineringen.
Økonomisk Koordinering skal bede om at modtage bidrag senest fredag d. 23. januar 2015. Håndteringen af den 4. kvartalsvise opfølgning
UKS Side 3753
U
K
S
fremgår således nedenfor,
Afsende mails til direktørerne Forretningsområdernes behandling Økonomisk Koordinerings behandling Forelæggelse for direktionen
Senest d. 19.12.2014 d. 20.12.2014 - 23.01.2015 d. 26.01.2015 - 06.02.2015
d. 11.02.2015 eller d.
18.02.2015
I forhold til tidligere vil vi indlægge en kort høringsperiode af udkastet til direktionsmaterialet.
Evt. spørgsmål kan rettes til Zelle Sheikh.
Mvh.
Jens
UKS Side 3754
U
K
S
Revisionsnr. Titel Fremdriftsmarkering Opdateret handleplan
12-014: Revision af udbytte- og royaltyskat God fremdrift Opdateret handleplan - OK
12-021: Finansiel revision af pensionsafkastskat §
38.14 og finansiel revision af
pensionsbeskatning § 38.11.01.10
Frist udskudt for 3. / 4. gang. Opdateret handleplan - OK
12-035: Inddrivelse af SAP-krav generelt Fristen udskudt Opdateret handleplan - OK
13-011: Opfølgning på revisionen af DR-systemet,
herunder SKATs handleplan og brugere
med manglende funktionsadskillelse i DR-
systemet
Fristen udskudt Opdateret handleplan – OK
113-030: Renteberegning af skatter og afgiftskrav i
DMO
Eneste anbefaling afsluttet. Opdateret handleplan - OK
113-046: Revision af kravenes retskraftighed Skal ikke indgå i afrapporteringen. Mangler fortsat svar fra
Jura.
113-020 (e): Revision af systemomlægningernes
betydning for regnskabsaflæggelsen (DMI)
Frist udskudt Opdateret handleplan - OK
113-030 + 113-046 + 113-020 (d+e) er en del af Regnskabsafslutningen for §38 for 2013.
UKS Side 3755
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig for
punktet er
anført med
kursiv
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som
pt. arbejder med at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og
indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
12.12.2013:
SKAT har kun kort orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er
bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge
hvilken en indtægt skal registreres når den
kan opgøres og senest på
betalingstidspunktet. SKAT skal således
Ny frist: 01.03.2014
Punktet afsluttes
med bemærkningen
af den 28.4.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Frank Høj
Jensen.
UKS Side 3756
U
K
S
anvende indberetningsdatoen, hvis denne
ligger før indbetalingsdatoen og omvendt
skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne
ligger før indberetningsdatoen. Hvis SKAT
således konsekvent anvendte
indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom
før denne dato. Hvis SKAT omvendt
konsekvent anvendte indbetalingsdatoen,
ville dette også være i strid med
bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at
kunne opgøre beløbet skulle afvente en
indbetaling.
Fristen rykkes. Punktet samles op i projektet
omkring den overordnede regnskabspraksis.
28.04.2014:
SKAT har i 2013 orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt i SKAT, der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT.
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen.
Der er udarbejdet projektbeskrivelse og
milepælsplan for projektet og der er nu en
fremdrift der medfører, at den
fremadrettede opfølgning indgår som en del
af projektet. SIR og RR følger desuden
projektet, hvorfor SKAT lukker punktet i
handleplanen.
UKS Side 3757
U
K
S
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling
& Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i
forbindelse med fremtidig Intern
Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj
Jensen sender mail herom til Susanne
Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Punktet afsluttet.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv
UKS Side 3758
U
K
S
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder
forventes færdig ved udgangen af august
måned 2014.
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny
Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv
UKS Side 3759
U
K
S
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014
for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef
Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes,
da det er en udviklingsopgave, som vil kræve
udarbejdelse af kravsspecifikation,
omkostningsskøn samt bevilling af budget til
opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR
henholdsvis 6. november 2014 og 21. januar
2015.
UKS Side 3760
U
K
S
Fristen kan ikke overholdes, da det er en
meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske
afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv
indhenter omkostningsskøn hos CSC, så det
kan dokumenteres, at alle data er overført
korrekt og fuldstændigt mellem systemerne
NTSE, 3S og SAPPS for perioden
1. april – 30. april 2015
Samt at der er et grundlag for en vurdering af
behovet for fremtidig
afstemning/dokumentation til kontrol af
dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om
fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige
regnskabsgodkendelser for FK 6112
Udbytteskat beskrive fremdriften.
1 3.6 + 3.8 Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem
angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og
betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv
vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat
(og udbytte) er i overensstemmelse med den
skat og det udbytte, der henføres til de
enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via
Værdipapircentralen. Der er ikke taget
endelig beslutning om gennemførelse af
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 3761
U
K
S
ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør
suppleres med en afstemningsprocedure
mellem angivelse af den samlede
udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
UKS Side 3762
U
K
S
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der
kan ske afstemning mellem angivelse og
betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via
Business Objekt ikke anses for at være en
afstemning, men udelukkende ”et
øjebliksbillede” og dermed ikke kan bruges til
afstemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR
henholdsvis 6. november 2014 og 21. januar
2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en
meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske
afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegivet
at det mest hensigtsmæssige er en
systemløsning.
UKS Side 3763
U
K
S
En systemløsning kræver en nærmere
beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige
regnskabsgodkendelser for FK 6112
Udbytteskat beskrive fremdriften
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning
Erhverv, afklare muligheden for at pålægge
selskaberne – dagbøder for manglende
indsendelse af angivelse.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der er hjemmel til at pålægge
dagbøder eller foretage skønsmæssigt
ansættelse.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling og
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 3764
U
K
S
Problemstillingen er forelagt SKAT Jura.
Efterfølgende skal der ske beskrivelse af
processen.
30.09.2014
Svar modtaget fra SKAT Jura – proces for
dagbøder og skønsmæssig fastsættelser
beskrives pt.
21.01.2014
Forskellige juriske aspekter har været drøftet
med JURA og der er foretaget en
afgrænsning til sager om aktionærlån,
som er beskrevet i styresignalet dateret
den 3. december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for
opkrævningen.
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 3765
U
K
S
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse
af opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig
ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
21.01.2014
Proces for refusion af udbytteskat er under
udarbejdelse i Udvikling Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet,
hvor der i EU-regi er taget beslutning om
fælles regler for etablering af et system til
indeholdelse/refusion af udbytteskat til
UKS Side 3766
U
K
S
udenlandske udbyttemodtagere, herunder
muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår
i TRACE projektet.
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 er
pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup
Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
30.09.2013
Punktet er afsluttet –
sandsynlighedskontr
ollen og
regnskabsgodkendel
sen er nu i
overensstemmelse
med vejledningen for
regnskabsafslutning
– lokale firmakoder.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
SAP38 –
Dorthe
Pannerup
Madsen
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodken-
delsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS Side 3767
U
K
S
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
UKS Side 3768
U
K
S
Fra: Poul Buus Lassen
Til: Hans From
Cc: Flemming Simonsen; Maj-Britt Nielsen; Peter Tøttrup
Emne: Oplysninger til brug for kildeskatteprojektet
Dato: 15. juni 2015 15:42:09
Vedhæftede filer: image002.jpg
Kære Hans
I Kildeskatteprojektet har vi nogle vanskeligheder ved at fremskaffe oplysninger fra afdeling
DMO/DMS og afdeling SAP38, der administrerer SKATs refusion af udbytteskatter.
Konkret mangler vi oplysninger vedrørende to forhold, hvoraf det ene efterhånden er temmelig
presserende, da oplysningerne skal bruges i den verserende sag vedrørende ADIA.
Vi vil derfor høre, om du har mulighed for at hjælpe os med at fremskaffe materialet. Det drejer
sig konkret om følgende:
1) Oplysninger vedr. (skal bruges i den verserende tilbagebetalingssag
vedr. ADIA)
2) Ansøgninger om refusion af udbytterskatter til modtagere i Saudi Arabien i årene efter
2012
AD 1) Oplysninger vedr.
Flemming Simonsen skriver i e-mail af 12. maj 2015 følgende til afdelingslederne Hanne
Villemoes Hald og Dorthe Pannerup Madsen:
”Jeg har tidligere korresponderet med Jer, om sager vedrørende tilbagebetaling af
udbyttekildeskat til statsinstitutioner i de arabiske lande.
I forbindelse med behandling af tilbagebetalingssagen af kildeskatter vedrørende ADIA, Abu
Dhabi, er også blevet ”bragt i spil”.
Vi ønsker derfor oplyst om der er en sag vedrørende – korrespondance mv. –
hvor det fremgår om betragtes som omfattet af selskabsskattelovens § 3, og
dermed for udbyttekildeskatterne tilbagebetalt, eller om den anses for omfattet af
selskabsskattelovens § 1, og dermed IKKE får udbyttekildeskatterne tilbagebetalt.”
Dorthe Pannerup Madsen har 14. maj 2015 kvitteret for modtagelsen af mailen og oplyst, at den
er sendt videre til en af afdelingens medarbejdere.
Efterfølgende har Flemming Simonsen rykket for svar den:
•26. maj,
•1. juni og
•12. juni 2015, foreløbigt uden resultat.
Oplysningerne skal indgå i realitetsbehandlingen af anmodning fra 2012 om tilbagebetaling af
indeholdt udbytteskat vedrørende The Abu Dhabi Investment Authority (ADIA). Grundet den
lange sagsbehandling forespurgte Jura, Selskaber medio 2014, om Store Selskaber kunne bistå
Udbyttekontoret med sagen.
AD 2) Ansøgninger om refusion af udbytterskatter til modtagere i Saudi Arabien i årene efter
2012
Danmark ikke indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med Saudi Arabien, og derfor at det
som udgangspunkt et problem, hvis der uprøvet refunderes udbytteskat til modtagere i Saudi
Arabien.
Vi har set konkrete eksempler på, at der er refunderet udbytteskat til modtagere i Saudi Arabien,
senest vedr. 2012. At vi finder dette problematisk, har vi drøftet med den tidligere afdelingsleder
Lisbeth Rømer og Sven Nielsen, som er en af afdelingens medarbejdere.
Vi aftalte, at de skulle sende anmodningerne til os næste gang der blev søgt om refusion, så ville
vi i Kildeskatteprojektet foretage sagsbehandlingen. Vi har flere gange spurgt efter oplysningerne
for de senere år.
UKS Side 3769
U
K
S
•I e-mail af 9. april 2015 skriver Poul Buus Lassen følgende til Dorthe Pannerup Madsen:
”Jeg skriver til dig, fordi jeg er medtovholder på SKATs kildeskatteprojekt, der er forankret i Store
Selskaber. I fortsættelse af din korrespondance med Flemming Simonsen fra i går, hvor du
oplyser, at der ikke er sket refusioner til de arabiske lande efter 2012, vil jeg høre, om du har
mulighed for at sende os nedenstående materiale.
Vi har tidligere set, at bl.a. SEB søger om at få refunderet udbytteskatter på vegne af en lang
række udenlandske aktionærer i Novo Nordisk, Novozymes og TDC.
Som eksempel henviser vi til det vedhæftede bilag (ark 285), hvor SEB søger om at få refunderet
udbytteskat på 17,1 mio. kr. på vegne af en række udenlandske aktionærer i Novo Nordisk. En af
aktionærerne er som får refunderet 14,5 mio. kr. Ansøgningen
vedrører udbytter vedtaget i 2012.
Vi vil meget gerne se SEBs refusionsanmodninger vedrørende de tre selskaber for årene efter
2012. De tre selskaber har udloddet udbytte hvert år. Senest er der foretaget udlodninger på
følgende datoer:
•Novo Nordisk har den 19/3 2015 vedtaget at udlodde udbytte for året 2014
•Novozymes har den 25/2 2015 vedtaget at udlodde udbytte for året 2014
•TDC har udbetalt udbytte den 10. marts 2015
Jeg håber, at I har mulighed for at hjælpe. Derudover er der ikke andre hængepartier mellem
Betaling og Regnskab og Store Selskaber.”
Mailen og den efterfølgende rykker for svar er ikke blevet besvaret.
I og med de tre selskaber alle har udloddet udbytte i årene efter 2012, må der alt andet lige også
være søgt om refusion af indeholdte udbytteskatter. Derfor vil Kildeskatteprojektet meget gerne
se hvilke oplysninger SEB giver i ansøgningerne for årene efter 2012, uanset om der er sket
refusion eller ikke. Det undrer os dog, hvem der har foretaget sagsbehandlingen, hvis der er givet
afslag på tilbagebetaling, når det var aftalt, at sagsbehandlingen skulle foretages af Store
Selskaber.
Hvis du har brug for, at vi forklarer sagerne nærmere, må du endelig sige til.
Med venlig hilsen
Poul Buus Lassen
Store Selskaber
Store Selskaber 2
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Poul.Lassen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 15 38
UKS Side 3770
U
K
S
Fra: Jens Sørensen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Re: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat
Dato: 20. august 2015 06:50:08
Hej Rene
Tak for det.
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Den 20/08/2015 kl. 06.09 skrev René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>:
Hej Jens
Der er udarbejdet en orientering fra procesejer (Selskaber og Digitalisering).
Jeg har godkendt den underliggende handleplan til SIR-rapporten fra 2012.
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: "Susanne Thorhauge" <Susanne.Thorhauge@Skat.dk>
Til: "Jonatan Schloss" <Jonatan.Schloss@skat.dk>
Cc: "Richard Madsbjerg Hanlov" <Richard.Hanlov@Skat.dk>,
"René Frahm Jørgensen" <rj@Skat.dk>
Emne: Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-
rapport om udbytteskat
Kære Jonatan,
Som aftalt fremsendes en orientering om status på de tiltag, SKAT har
iværksat som opfølgning på SIR-rapporten fra 2012 om udbytte.
Redegørelsen, der ligger til grund for orienteringen, er udarbejdet af
procesejer (Selskaber & Digitalisering) og Betaling & Regnskab hos
René Frahm Jørgensen.
Richard har ikke haft mulighed for at godkende endnu.
Mvh
Susanne Thorhauge
UKS Side 3771
U
K
S
<Orientering om status for tiltag i anledning af SIR-rapport om udbytteskat
[DOK120080630].DOCX>
<Orientering til dir. om SIR-rapport 2012 om udbytteskat 2012
[DOK120084595].DOCX>
<SIR-rapport - 2012 - om udbytte.pdf>
UKS Side 3772
U
K
S
? {ffe?.'flt~.-M er/ ~ ~ Jtn,hj4-vL ..
_ Jør,h-flv- _5' {ly .714,,,/, /7,,ref h~ij_.,,ø,,)t?(!;:f·-f/(" hl'f,/IJ
v .t ,6(.h./ ~ h ~4-'Ff~ /ø_;..,.,~-•
J,;,.,I:,~. ~ f K,rr h~4VJ 4 lv7'2 ~ 1 ,......
~ -r,,r/M}t'I -.> 1/ Fvf~ ~~,ry/4 1-
t'/
j3~11lt' ,~h,1~,,.J?/-i
~) ,8n.1fe_,.d/ ....... ~L Af .IJ_,vi
~ B~
l-~,,, -~lltif'H,,-1~..l'J~
I (./ f,--n~ /fl/ J;l,,~/2,p~J
- fk>. /;H41, 6/;i/~
~ li //117~4'-ir-~'1- ..fi.- ~ ) C
ni:. - M~ blt:V\, fov?1.... ~( m~ lø-- 1 .,2.pi1-
:#; ~.174;
KW'5 :f'#t-<"i6~/vj ...:,, ø (!'I' .51Jrl #M --/4:-- -- ~ -6.~
Jt.,,,5 ' ~f; Ir,,. F&mv>"fv ,$,- /rJ,L,'P.Jf7'5hklho""'1S,.,</
(
35" /;,h,6~ I-:!;, I~"/1-AA- I',
/Co,n-!n,,I hJ,,v; ,- / /)JO'V O
dI:,,Vtr'~r-4"' 7:i.
c..--- ~, /h:1-,,~ ~ I -o .;~
i/r 1-r:,1.J _., ,,,,~6j/f) -i/ ::17:;;, r : n~,,4Lv M'~
JG,,J. .- tA bt-r:J&-;f l'-'1r151'1') t1
"'J-,lj _.,,~ b~ '7;1,,,./;-. ,11Ø7~,!,.5~ ifrh/ ~j/, ()1,'J,-1
<... IJn- /4t,,.. tAf,.ø,...,,I~ o-r~~""'O~-'J,,,, /· h,~ r-3
I.'?~ li~~~
~:ItNI -';) fltf~ /J/1(/fvr/ ~,.#f;.f-
~ ifX"'}~,-,,.. -.:? ff øb~ nv'"f
I fi,41 'J'I ,.(_.) /_.lb;--fi,
~ -f]t:,,4-.f ~ t~lbt-v"7 yrivf ø1Jkr'l.s:r;
J6'M~ -;:1 ])1~ .5;;1,+ ,-ri- p> p~•
~~f- -G:,-sj
p7 nrJrr- ~-I r,.,J-;J.c r.,..,.. Øb~5~
/,,,;iJ.· /4$,,,Jk,/4'6 '7;- 1//fl ~aa-~/1,(. ~ ,e,,,.id' ~('--., tf
~- 'L/6 -t?w" .-<J 2-ol,--t'J,,,.,r -pr-,~~
~:,-+- -? 3. /V1 •Y IL.. rr re-IrffV
UKS Side 3773
U
K
S
./6Wlf . l"'fl //I~ y-h. I
~ iØAdrt<k.f
pIr;//
/?(1'//?r- -JJ/~~
UKS Side 3774
U
K
S
Jørn/n,
- /).µ- /4- r/11,,,-- I/
~ ~ ,0/dt7~".f ~ I -:>
[
1-f},,a,-A-t, $c,-- ~~ t,d
- f1,;ø#/r flYJ-lw'l~ - ~
,Y /.Ir ~m~P. øl.,,/ah/~;;'7/'~ 1 -~~~
Hm fe,.. ,trr.- V -f!kht-"1~ k v~~
·---Zt,,v:5 -i JJ,,,. h/1-, flVi-i- /4,-1 ;1ft~, r ~ ~ zu,c/~- -d:IA---t-
u +rt ~-ic /J,,:.)J- /JØ&/C /1ufd.. _,. Ø()V
I ,r6f/l.J>~b6~
- Dtr /~§I/ Pr ~11.,1 ~ 'j,1:;:,/f/~nl"/;,
( ;fh.5 -:7 JCrr ,1,w1_ ~ tl-,,,1-~ 6-'7 Fh pt,o,~,:1,1 fiv;v. ~
,wn-. tZ,r -!, re~~
B~l?tlrw, .,~ 6 #1 1
/ØIHf; / § 31
/i.h~ .-..'.> [// ,~/6.t-l.1,..
1/~tøk
7"'11".IJ ; "Øtvlf../1,-I t'/WV/JV'v M prA:JU,V-. .,. J-17/-prfir;,v•I' 4rf-
le/J +.,,,//,,,,...,..
1 p(/,,.(,At,1'1-J _, J?.,,prv,~~/~ ~ y/p /qfrf,,( -
/.t?Vjl - 'j J,- .
n7 P, ~~,.. -o /,ry/J ~.Jr~~ g-~
1t?V1 ·t -:; .f~J>VJ uj SrJe;l"in 1,, ,5fht ~,
j(;i~.,.,,.,,:,-..~r,,vt .-..:> ~ ~ · ~
'f.li;ti6f<"'r...,,,1,,1 L v -voøt;)&-.nf"W' ,.,.j
( ~ '\.
f'wfz,-J"' ,-1 /{Uk, f '-) ~~ 'f # qe,rrJJ Jf-
UKS Side 3775
U
K
S
J1,-6 1 FF -:; B,,, r H"J A..,~{. •1 Jø.,,. ,,nr>v -p-t,.-),1\,, fJ-v
-I// -""' r/41.J/6{-) ~J:11/ ~ l'/.P 7A PV
t;t:'..f.-»v;
( /Yt5_ .H-vh ').ø'/c · ·-;;.,1:i..
rj' J,r.,-1 ;- ?-dl?r ~.ø-,'1 • J,..ll/7
pto';~ &,..77"rvf kv OtS~M-1~ ø-1- h-.,,t,-~ ~-&--~
~ '+l. ~/'f ;)J'l'.3 ...,.Q b.c.V~
J.,
Dt- ~/hh-- f>t-°'dS7°k6 W
Fl/fL:-h,...,,,I C) l,J,5 J.4.~ "?r-~45~ lv~ - p/lfæ/,st!bY fl-,-~'1]
~.,tn,-. ,,7 6'4Vb"'h ~ ..,5.;.· k /Y7<T/1-~.t prv::rrv::, ri
/..1-s5~;.J -ft',L fr//~1,-,.U-,11--'4. ~r.,vf
UKS Side 3776
U
K
S
.Æ'y c,.;.h_Y),vtf'fH
~ ~11-wlU- /Jrca-.u:.1
--v-t1rv-b
./P~e /,.J4
J.ttetf- 1,,rbq-,-Jr>fJf'1 - ~ f~ M~m,,,.,..
L:;, 6r,-11tnt- ~ ~.-i.. V ~
i/tb•tfYl'J :;tt~'f --cf,?,<S ~ " . ~ ~ h,.,. /~,.•:f-#4,th, ,2.p,,.,.2.~, L
Jj<,,:.~ ~,dkt/' -;, h" kqft- l1t,lt- ~Yc..- 1' ;~/Jhi,o"l,,
ifr/JJ> "Jtr, # ff1MV'~l1 v~~'J.1./.j4.. ftv"rhJi -i,,;i_,,,Jf
/Jv ø.1-mh ~I:J/?, I
C ~ J.#/r-t -o 1e,-...~-l'h
~ ~l p/pz,- S/-~h 1V~~,i. fitr/14-V'f f/,w/_
J/4ncu~/~ v'
?~&/~..sf:4-'~ -P ~h,..,,c(</re¼ (,IW'l--h;i, t,~
irll/Yh-7 + ~hl.;... /~;.,,_ "- møv /1.,.
~ ~~ ,,,,,f d'.J'). fr ?v
~t,.J -f,lc., ~L.., 5...,,_ f/1~~
'/je~ 'J ~ I?y ,h v,11"?-A 1~
0
UKS Side 3777
U
K
S
Rt--i,1 I'.:/-,,~., / l.:vh~}~·} ,l,u,,, /4n-t /,1--r---..51/vL ;r 4~ ~
~.,rJrl~
-//"°' ~,,le- ~,-c/ hl-'br.~'(' ,,,,,,,,,,,_ s.1,4 ,:-rv/w-~
(., 6 ..,.....,-r-n-t7 rn~ r...-,Jtvz:. "'""'
- 1-fv~/}fr ~4-..5,...~1~ ~ ·~"""-r ~ .,,,,,~.,..e"<-,
J-,n~ -:;,
UKS Side 3778
U
K
S
Afgørelse
fra
Landsskatteretten
2.2 DEC.2015
Sagsnr. 13-6728821
I afgørelsen har deltaget: K. Lund-Andersen, Henrik Garn, Jonas Schytz Juul
Klager: Sven J. Nielsen
Klage over: Skatteankenævn Fredensborgs afgørelse af 30. oktober 2013
Cpr-nr.:
Indkomstår: 200?, 2007, 2008, 2009 og 2010
Sagen omhandler, at overførsler til klagerens bankkonto er anset for yderligere løn.
Klagepunkt Skatteankenævnets Klagerens opfattelse Landsskatterettens
afgørelse afgørelse
2006: Skatteansættelsen er
'
anset for forældet \ Nei Ja Nei
2006: Overførsel fra Torben )
er anset for yderligere
løn 1)0.000 kr. 0 kr. 130.000 kr.
2006: Andre overførsler er
anset for vderligere løn 44.454 kr. 0 kr. 44.454 kr.
2007: Skatteansættelsen er
anset for forældet Nei Ja Nej
2007: Overførsel fra Torben
er anset for yderligere
løn 505.000 kr. 0 kr. 505.000 kr.
2007: Andre overførsler er
anset for yderligere løn 46.716 kr. 0 kr. 46.716 kr.
2008: Overførsel fra Torben
er anset for yderligere
løn 493.000 kr. 0 kr. 493.000 kr.
2008: Andre overførsler er
anset for yderligere løn 70.568 kr. 0 kr. 70.568 kr.
Sagsnr. 13-6728821 Side 1/31
UKS Side 3779
U
K
S
2009: Overførsel fra Torben
er anset for yderligere
løn 600.000 kr. 0 kr. 600.000 kr.
2009: Andre overførsler er
anset for yderligere løn 43.278 kr. 0 kr. 43.278 kr.
2009: Værdi af BM\'v' 25.000 kr. 0 kr. 25.000 kr.
2010: Overførsel fra Torben
er anset for yderligere
løn 150.000 kr. 0 kr. 150.000 kr.
2010: Andre overførsler er
anset for yderligere løn 21.415 kr. 0 kr. 21.415 kr.
Møde mv.
Der har været afholdt møde med klagerens repræsentant
Sagsnr. 13-6728821 Side 2/31
UKS Side 3780
U
K
S
Landsskatterettens afgørelse
Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, at som slcattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelser
den skattepligtiges sa ede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.
Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan
afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år
efter indkomstårets udløb.
Af skattefon•altningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår, at uanset fristerne i§ 26 kan en ansættelse af
indkomstskat ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis der skattepligtige eller
nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fo-
retaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår bl.a., at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1
nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og
skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i
§ 26.
Klageren er skattepligtig af overførsler fra Torben svarende til de forhøjelser, som er foreta-
get af SKAT, jf. statsskattelovens § 4. Der er lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at der er tale
om lån, idet bemærkes, at de fremlagte lånedokumenter først er udarbejdet i forbindelse med denne
skattesag. Det er tillige tillagt vægt, at klageren ikke har foretaget tilbagebetaling af de såkaldte lan,
Sagsnr. 13-6728821 Side 29/31
UKS Side 3781
U
K
S
uanset at det af det efterfolgende udstedte gældsbrev fremgAr, at lånet skulle afvikles med en fast
årlig ydelse på 25.000 kr. For sa vidt angår de forhøjelser, der vedrører andre overforsler, er det ikke
tilstrækkelig dokumenteret, at der er tale om ikke skattepligtige belob, uanset de bemærkninger, som
klageren er fremkommet med til nogle af beløbene. Hvad angår den bil, som klageren har erhvervet
fra Torben er det ikke dokumenteret, at klageren har betalt for bilen. I lighed med skattean-
kenævnets afgørelse ansættes værelien af bilen til 25.000 kr., der er skattepligtig indkomst for klage-
ren i medfor af statsskattelovens§ 4.
Repræsentanten har gjort gældende, at SKATs afgørelse lider af en begrundelsesmangel, idet SKAT
har udøvet et skøn ved ikke at have redegjort nærmere for arten af det arbejde, som efter SKATs
opfattelse har tilvejebragt overførsler på ca. 2 mio. kr.
Der ses ikke at være udøvet et skøn, når overførslerne ikke er dokumenteret at hidrøre fra beskatte-
de midler eller andre ikke skattepligtige forhold. Formodningen er, at der er tale om løn for konsu-
lentarbejde, således som klageren har angivet for de 145.000 kr., som han har oplyst at have modta-
get i indkomståret 2010. Denne formodning har klageren ikke afkræftet. Da SKAT gentagne gange
har forespurgt klageren om, hvad overførslerne vedrører, og da det ikke er dokumenteret, at disse er
lån, påhviler bevisbyrden klageren. Afgørelsen er derfor ikke ugyldig på grund af en begrundelses-
mangel.
Repræsentanten har tillige gjort gældende, at der foreligger forældelse for s'å vidt angår indkomståre-
ne 2006 og 2007.
Der foreligger ikke forældelse for indkomstårene 2006 og 2007, idet overførslerne er anset for at
udgøre skattepligtig indkomst, som skulle have været oplyst til SKAT. Ved ikke at have angivet
overførslerne til SKAT har klageren handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27,
stk. 1, nr. 5.
Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at SKAT ikke har overholdt 6 måneders fristen i skat-
teforvaltningslovens § 27, stk. 2.
SKAT har overholdt denne frist, folet SKAT først den 7. juli 2011 modtog kontoudtog fra Nordea
som følge af, at klageren efter det oplyste den 17. juni 2011 bestred størrelsen af de beløb, der var
overført til ham. SKAT var berettiget til at afvente udsendelse af forslag til ændring af skatteansæt-
telsen til det tidspunkt, hvor der var et grundlag at varsle en forhøjelse på. Da forhøjelsen af klage-
ren skatteansættelse blev varslet den 10. november 2011, skete varslingen mindre end 6 måneder
efter, at told- og skatteforvaltningen var kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fra-
vigelsen af fristerne i § 26. Afgørelsen er således ikke ugyldig på dette punkt.
Den påklagede afgørelse·stadfæstes derfor.
Anette Duvald
Sagsnr. 13-672B821 Side 30/31
UKS Side 3782
U
K
S
Vejledende medholdsvurdering
Skatteankestyrelsen skal komme med en udtalelse om, i hvilket omfang der er givet medhold i klagen.
Medholdsvurderingen har betydning for, i hvilken grad klageren kan få omkostningsgodtgørelse af ud-
gifter til rådgivning under klagesagen. Medholdsvurderingen er kun vejledende. Ansøgning om om-
kostningsgodtgørelse skal sendes til SKAT, som træffer afgørelsen.
Skatteankestyrelsen udtaler følgende:
Der er ikke givet medhold i det påklagede forhold.
Afgørelsen sendes til
Sven J Nielsen,
ADVOKATFIRMAET TOMMY V. CHRISTIANSEN ADVOKATPARTNERSELSKAB,
Havneholmen 25, 9, 1561 København V
SKAT
Sagsnr. 13-6728821 Side 31/31
UKS Side 3783
U
K
S


AfdelingschefAndreas Berggren
Direktør Karsten luncher
Intern Revisions opgaver, arbejdsvilkår og nytteværdi
Dette notat - som primært omhandler Intern Revisions formelle og reelle positi-
on i Skatteministeriet - har til formål at danne udgangspunkt for en drøftelse af
formålet med og den ønskede nytteværdi afIntern Revision samt de vilkår der
skal være til stede for at optimere denne nytteværdi.
Formålet med og den ønskede nytteværdi af en intern revision
Hvorj()r vælger en minister at have en intern revision?
En minister har i egenskab afsin andel afden udøvende magt ansvaret for at
sikre en forsvarlig forvaltning af lovene - herunder sikre korrekt regnskabsførel-
se - inden for sit ressortområde. Ministeren bestemmer selv hvilke redskaber
han/hun vil bringe i spil for at sikre sig, at han/hun lever op til dette ansvar. En af
mulighederne er at etablere en uafhængig intern revision, som via sit revisions-
arbejde kan/skal bibringe ledelsen information, som er væsentlig for en effektiv
virksomhedsledelse og som ikke kan forventes bragt til veje på anden måde - jf.
herom nedenfor. Det er altså ministerens afgørelse - som jo naturligvis træffes i
samarbejde med sine øverste embedsmænd - om der skal bruges ressourcer på en
intern revision. Der er således ingen pligt til at etablere interne revisioner i de
statslige forvaltninger og det er i øvrigt de færreste ministerier, der har etableret
en intern revision.
Hvordan sikrer en minisierforsvarligforvaltning?
Ministerens sikring af, at han/hun lever op til sit ansvar om at eksponere lov-
givningen inden for sit ressortområde på økonomisk forsvarlig måde og i over-
ensstemmelse med lovenes ord og lovgivernes (Folketingets) hensigt, kan natur-
ligvis tilrettelægges på mange forskellige måder, men normalt følges en fælles
systematik, som i den her sammenhæng vil blive anskuet fra en revisorvinkel.
En revisor vil anskue en ministers tilrettelæggelse af forvaltningen ud fra, hvilke
risici opbygningen af forvaltningen byder på og hvorledes disse risici søges imø-
degået. Derfor taler man også i revisionssammenhæng om de tre forsvarslinjer til
at imødegå risici, altså imødegå risiko for ukorrekt og uøkonomisk forvaltning -
herunder mangelfuld regnskabsførelse.
Notat
7. januar 2013
Side 1 18
UKS Side 3900
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
En virksomheds robusthed over for at undgå væsentlige fejl og mangler vurderes
ud fra følgende 3 forsvarslinjer:
Første forsvarslinje - First line ofdefence
Her kigger man især på opbygningen af strukturen. Er strukturen opbygget med
entydig ansvarsplacering afde forskellige forvaltningsområder? Hvad er der
gjort for at eliminere eller reducere virkningen afstrukturens svage sider? Er der
sørget for tilstrækkelige ressourcer og nødvendige kompetencer på såvel ledel-
ses- som medarbejderniveau på alle områder? Er der sørget for et egentligt ledel-
sesgrundlag i fonn af procesbeskrivelser, forretningsgange mv.? Er der opstillet
en risikopolitik? Er der sørget for løbende ledelsesinfonnation om den faktiske
forvaltning, som giver ledelsen optimal mulighed for en effektiv styring i rette
tid?
Mange andre ting kan nævnes, men første forsvarslinje skal altså sørge for, at der
i strukturen og i styringsprincipperne er indbygget en forebyggelse mod væsent-
lige fejl og mangler. Det vigtigste ved første forsvarslinje er måske, at ledelsen
har konkretiseret, hvor risiciene for ukorrekt forvaltning ~ trods en god struktur
mv. - sandsynligt kan forekomme og taget de nødvendige og bevidste skridt for
at imødegå disse risici. Dette kan bl.a. ske i form at aktiviteter på "Anden for-
svarslinje".
Anden forsvarslinje - Second line ofdefence
På trods afen optimal og professionel tilgang til opbygningen afen hensigts-
mæssig organisatorisk struktur såvel som en god ledelses- og personalemæssig
struktur og styring, vil fejl kunne forekomme - også væsentlige fejl. Disse bør
naturligvis søges afdækket og rettet i tide.
Derfor bør enhver organisation have en kvalitetssikringsfunktion, som i størst
mulig omfang sikrer kvaliteten af forvaltningen i bred forstand. En kvalitetssik-
ringsfunktion bør etableres fleksibelt, således at den kan tilpasse sig risikoom-
rådernes varierende optræden i organisationen.
Anden forsvarslinje kan eksempelvis etableres ved forskellige former for
controllerfunktioner eller andre former for intern kontrolvirksomhed. I SKAT
har anden forsvarslinje hidtil været opbygget omkring afdelingslederne, som har
et ansvar for gennemførelse afobligatoriske interne kontroller på deres respekti~
ve ansvarsområder. Disse kan suppleres med frivillige kontroller.
Tredje forsvarslinje - Third line ofdefence
Hvis man kan regne med, at aktiviteterne i første og anden forsvarslinje virker
100 pct. effektivt og dermed afdækker og retter alle væsentlige fejl og mangler i
tide, kommer tredje forsvarslinje naturligvis ikke på tale. Den vil i så fald være
nytteløs og uden reel værdi for ledelsens styring af virksomheden.
Men det er nok sjældent, at første og anden forsvarslinje er 100 pct. effektive og
i så fald er der brug for endnu en forsvarslinje.
UKS Side 3901
U
K
S
Ved tredje forsvarslinje forstår man etableringen afen uafhængig intern revision,
der ud fra hensynet til væsentlighed og risiko og uden påvirkning fra ledelsen
eller andre kan og skal afklare, hvorvidt de forskellige forvaltningsområder lever
op til kravet om korrekt og okonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Via intern
revisions arbejde kan der - som tidligere nævnt - fremskaffes information til
ledelsens styring af virksomheden, som ellers ikke ville være tilvejebragt.
[ntern revision skal altså i størst mulig omfang afdække forhold i forvaltningen,
som i givet fald kan give anledning til berettiget kritik og som de to første for-
svarslinjer ikke har afdækket. Uanset sin uafhængighed er det ledelsens beretti-
gede forventning, at Intern Revision løser sin opgave med størst mulig effekt.
Populært kan det siges, at en væsentlig brist i forvaltningen, der ikke afdækkes i
tide, skal give ledelsen "mørkerøde ører" og [ntern Revision "lyserøde ører".
I!vad går Intern Revisions opgavefor Rigsrevisionen udpa?
Som tidligere anført er der ingen pligt til at etablere en intern revision i ministe-
rier eller statslige virksomheder i øvrigt. Ministeren kan vælge at sikre en for-
svarlig forvaltning ved hjælp af andre redskaber, f.eks. i form afen omfattende
og bredt dækkende controllerfunktion.
Besluttes det at etablere en intern revision giver det den pågældende statslige
virksomhed mulighed for respektive en forventningsmæssig forpligtelse til at
indgå en såkaldt § 9-aftale - alt afhængig af, hvordan det anskues.
En § 9-aftale har baggrund i Rigsrevisorlovens § 9, ifølge hvilken bestemmelse
der kan indgås en aftale mellem Rigsrevisor og den pågældende minister om, at
en uafhængig enhed i ministeriet - en intern revision - udfører en del af den re-
visionsopgave, som Rigsrevisionen er forpligtet til at udføre i pågældende mini-
sterium som led i den parlamentariske kontrol.
En sådan aftale er indgået mellem Rigsrevisor og skatteministeren. Aftalen er
senest ændret med virkning fra l. januar 2013 i forbindelse med opdelingen af
ministeriet i et departement og 2 styrelser.
Den førnævnte forventningsmæssige forpligtelse til at indgå en § 9-aftale, hvis
der etableres en intern revision, refererer til, at muligheden for at opnå synergief-
fckt af de statslige ressourcer, der anvendes på revisionsopgaver, forventes ud-
nyttet, således at dobbeltarbejde undgås.
Det følger heraf, at såfremt en minister vælger at etablere en intern revision væl-
ger han/hun reelt den "samlede pakke", dvs. både en intern revision og en§ 9-
aftale. Men som nævnt er det et frit valg. Valget til fordel for en intern revision
træffes naturligvis rationelt i en forventning om, at intern revisions bidrag til en
effektiv virksomhedsledelse modsvarer udgiften til en intern revision, jf. herom
senere.
Hvilke.forpligtelser.følger af§ 9-aftalenfor Intern Revision?
Den gældende § 9-aftale indebærer, at Intern Revision i et samarbejde med Rigs-
revisionen skal gennemføre revision på alle områder i ministeriets to styrelser
UKS Side 3902
U
K
S
(og Landsskatteretten) - bortset fra bevillingskontrol og lønrevision - medens
revisionen afdepartementet udelukkende gennemføres af Rigsrevisionen.
Intern Revision skal kort fortalt gennemføre en revision på de nævnte områder,
som med hensyn til kvantitet og kvalitet er så omfattende, at der herved frem-
bringes et så tilstrækkeligt revisionsbevis, at Rigsrevisionen kan støtte sin vurde-
ring af ministeriets regnskaber på den interne revisions arbejde.
Mere præcist skal Intern Revision ved revisionsårets udgang afgive erklæring om
følgende revisionstemaer:
• at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
• at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Herudover skal Intern Revision foretage revision af
• om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og
dækkende.
• om forvaltningen på de undersøgte områder er varetaget på en økonomisk
hensigtsmæssig måde.
De 2 sidstnævnte revisionstemaer omtales kun i erklæringen, hvis revisionen af
temaerne giver anledning til forbehold eller supplerende oplysning. Temaerne
skal derimod altid omtales i revisionsberetningen.
De 4 nævnte revisionstemaer omtales i daglig tale som revision af
• regnskabets rigtighed eller finansiel revision
• dispositionernes lovlighed eller juridisk kritisk revision
• årsrapporten
• skyldige økonomiske hensyn eller forvaltningsrevision.
Er derfuldstændig sammenfald mellem ledelsens og Rigsrevisionens interesser?
Som tidligere nævnt eksisterer der en uskrevet forventning om, at statslige insti-
tutioner, der vælger at etablere en intern revision er indstillet på at indgå en § 9-
aftale. Den bagvedliggende tese er, at det revisionsarbejde, som Rigsrevisionen
skal lave som led i den parlamentariske kontrol og den revision, som institutio-
nens ledelse ønsker lavet med henblik på at få information til styringsformål, i
meget stort omfang er sammenfaldende. Forventningen er, at man opnår en sy-
nergieffekt og dermed sparer offentlige midler.
Er der så fuldstændig sammenfald mellem ledelsens henholdsvis Rigsrevisionens
forventninger til Intern Revisions arbejde?
Rigsrevisionen har hidtil haft den holdning, at lntern Revision 100 pct. skal have
fokus på at leve op til deres interesser, for gør Intern Revision det, er ledelsens
interesser også til fulde imødekommet.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Intern Revision til fulde skal leve op til §
9-aftalen og i øvrigt indrette sin revision på, at Rigsrevisionen får et tilstrække-
$,de 4 / $
UKS Side 3903
U
K
S
ligt revisionsbevis som grundlag for vurderingen af Skatteministeriets regnskab
og øvrige forvaltning.
Erfaringen er, at Rigsrevisionen i forhold til Intern Revisions arbejde lægger
overordentlig stor vægt på den finansielle revision og har i det hele taget væsent-
lig større fokus på regnskabets rigtighed end på, at forvaltningen i øvrigt gen-
nemføres korrekt og økonomisk forsvarlig.
Der er absolut ikke uenighed mellem Rigsrevisionen og Intern Revision om, at
Intern Revision skal levere en revision, der tilgodeser Rigsrevisionens interesser.
Samarbejdet med Rigsrevisionen fungerer udmærket, og hidtil har Rigsrevisio-
nens tilsyn ført til en tilfredsstillende vurdering af Intern Revisions arbejde, hvil-
ket betyder, at Intern Revision har sikret, at Skatteministeren har levet op til sin
del af§ 9-aftalen.
Det er imidlertid undertegnedes opfattelse, at Intern Revision ikke i tilstrækkelig
grad vil leve op til ledelsens berettigede forventninger og behov,"hvis vi blot har
fokus på at gennemføre den revision som Rigsrevisionen efterspørger.
I den forbindelse må det erindres, at det er ledelsens beslutning at etablere og
opretholde en intern revision - og dermed også en § 9-aftale - og at det er Skat-
teministeriet, som afholder samtlige udgifter til Intern Revision. Eftersom Skat-
teministeriet er Intern Revisions opdragsgiver må vi - uanset § 9-aftalen - have
et vågent øje på ledelsens interesser og forventninger.
En ansvarlig ledelse vil naturligvis nedlægge sin interne revision, hvis den ikke
bidrager tilstrækkeligt med nyttige og brugbare informationer til brug for virk-
somhedsledelsen og i stedet vælge andre redskaber til sikring af korrekt forvalt-
ning. En intern revision skal derfor på en og samme tid - på den ene side • holde
sig fri af påvirkninger, der er i konflikt med uathængighedsforpligtelsen og på
saglig vis gennemføre en professionel revision og - på den anden side - have et
oje på, om de informationer, der følger af den gennemførte revision giver pas-
sende værdi - set med ledelsens øjne.
Hvad onsker ledelsen som udbylfe qfIntern Revision?
Dette spørgsmål er endnu ikke konkret afklaret i forhold til det nye organisatori-
ske setup og det nye ledelsesmæssige tilhørsforhold, men på baggrund afen af
Intern Revision gennemført interessentanalyse ultimo 2010, er der opstillet mål
for Intern Revisions arbejde med henblik på at give mest mulig værdi til ledel-
sen, samtidig med at forpligtelserne i forhold til § 9-aftalen varetages i tilstræk-
kelig omfang,jf. SIRs målbilleder for 2015, som vedlægges.
Det er naturligvis ledelsens forventning, at Intern Revision gennemfører en revi-
sion, som er tilfredsstillende for Rigsrevisionen. Som tidligere nævnt vil det især
sige, at der gennemføres en finansiel revision, som giver grundlag for, at Intern
Revision kan erklære sig om regnskabets rigtighed, dvs. om det er uden væsent-
lige fejl og mangler.
Side S/ 3
UKS Side 3904
U
K
S
Med hensyn til regnskabets rigtighed synes der at være fuldt sammenfald mellem
Rigsrevisionens og ledelsens interesser. Et fejlbehæftet regnskab kan give anled-
ning til dårlig omtale, som alle naturligvis er interesseret i at undgå.
Lidt anderledes forholder det sig med den juridisk kritiske revision. Hvis ikke
lovgivningen anvendes korrekt er der risiko for, at SKATs opkrævning aftold,
skatter og afgifter ikke sker i overensstemmelse med lovgivningen eller hensynet
til skatteydernes retssikkerhed ikke varetages, hvilket kan give anledning til
manglende indtægter og dårlig omtale af Skatteministeriet med deraf følgende
tillidsnedsættende effekt. Ledelsen vil derfor være interesseret i, at Intern Revi-
sion afdækker sådanne forhold så tidligt som muligt, så skadevirkningen reduce-
res mest muligt. Derfor ønsker Intern Revision at give den juridisk kritiske revi-
sion høj prioritet.
Det er imidlertid Intern Revisions oplevelse, at den del af den juridisk kritiske
revision, som ikke konkret relaterer sig til aflevering afet korrekt regnskab bør
have væsentlig lavere prioritet end den finansielle revision i Rigsrevisionens op-
tik. Dette giver undertiden anledning til vise interesseforskelle i anvendelsen af
Intern Revisions ressourcer.
Rigsrevisionens interesse i Intern Revisions forvaltningsrevision er tilstedevæ-
rende, men prioriteres klart lavere end den finansielle revision. I øvrigt finder
Intern Revision det vanskeligt for øjeblikket at finde relevante forvaltningsrevi-
sionsemner, henset til den igangværende omkalfatring af Skatteministeriet og til
McKinsey-rapportens analyser.
Afslutningsvis skal nævnes, at der er en klar interesseforskel mellem Rigsrevisi-
onen og ledelsen med hensyn til det tidsmæssige aspekt i Intern Revisions arbej-
de. Kort fortalt er det Rigsrevisionens interesse, at Intern Revision gennemfører
en professionel revision på grundlag afen væsentligheds- og risikobaseret plan
og dokumenterer revisionen.
Problemet hermed - som ledelsen forventes at se på det - er imidlertid, at revisi-
onsresultater er bagudrettet og derfor pr definition kommer sent. Et afdækket
forvaltningsproblem kan have eksisteret længe inden dokumentationen i en revi-
sionsrapport foreligger. Ledelsens interesse er antageligt, at et problem afdækkes
så tidligt som muligt, således at skadevirkningen elimineres eller i det mindste
reduceres.
Som det vil fremgå afdet følgende har Intern Revision søgt at indrette sin struk-
tur og arbejdsmetoder, således at de nævnte interessefelter m.fl. hos såvel ledel-
sen som Rigsrevisionen tilgodeses.
Hvordan løser Intern Revision sine opgaver?
En intern revisionsenheds force i forhold til en ekstern revision bør være, at den
har et såvel bredt som dybt kendskab til strukturen, lovgrundlaget, arbejdsopga-
verne og styringen afden organisation den skal revidere, således at det revisi-
onsmæssige analyse- og planlægningsarbejde bliver optimalt effektivt, ligesom
tidsforbruget til den konkret relevante informationsindsamling i forbindelse med
den praktiske revision, kan minimeres.
5'de 6 18
UKS Side 3905
U
K
S
Men ud over det strukturelle og faglige kendskab til virksomheden skal den in-
terne revision naturligvis også beherske de revisionsmæssige discipliner på højt
niveau.
Samlet set skal Intern Revision således på en og samme tid have overblik over
SKATs samlede virksomhed, have en ganske dyb viden på de enkelte forvalt-
ningsområder - herunder ikke mindst den regnskabsmæssige opbygning og
sammenhæng - og anvende moderne og effektive revisionsmetoder.
Dette ser Intern Revision kun muligt ved etablering afen to-dimensionel struktur
eller matrixstruktur, der tager højde for behovet for arbejdsdeling, såvel i forhold
til det told-, skatte- og afgiftsfaglige kompetenceområde som det revisionsfaglige
kompetenceområde.
Intern Revision har arbejdet med en sådan struktur det seneste halvandet års tid,
begyndende med en opdeling afdet told~, skatte- og afgiftsfaglige område i 15
vidensgrupper, som bl.a. indebærer, at medlemmerne afde enkelte grupper har
ansvaret for løbende indhentning af relevant information på området. Informati-
onerne bruges bl.a. i forbindelse med de løbende risikovurderinger og ikke
mindst i vurderingen af, om der er forhold, som giver anledning til en umiddel-
bar drøftelse med den ansvarlige ledelse på de respektive områder.
Intern Revision søger ad denne vej at være proaktive i sin virksomhed med hen-
blik på at give forvaltningen mulighed for tidligst muligt at rette fokus på latente
fejlrisikoområder, om end denne aktivitet har mere karakter af controlling end
revision. Sigtet er at give forvaltningen en øget værdi af Intern Revisions res-
sourcer.
Den revisionsmæssige dimension er fortsat under udvikling, men forventes fuldt
ud anvendt i forbindelse med revisionen for 2013 og består allerede nu grund-
læggende afen koordinerende planlægningsgruppe, som bl.a. udarbejder oplæg
til den årlige strategiske analyse og revisionsplan på baggrund af indhentede op-
lysninger og vurderinger fra vidensgrupperne. Med virkning fra 2013 vil gruppen
også få en koordinerende funktion i forhold til at sikre en rationel revision på
hver afde 3 revisionsformer - finansiel revision, juridisk kritisk revision og far-
valtningsrevision.
Intern revisions samlede opgaveportefølje
For fuldstændighedens skyld skal det anføres, at foruden de allerede beskrevne
opgaver har Intern Revision også følgende opgaver:
1. Joint audit-aftale med EU-kommissionen om at udføre revision på told-
området, der i det hele er forordningsreguleret.
2. Revision af og erklæring om rigtigheden af opgørelserne af Danmarks
bidrag til EU- der er tale om 4 opgørelser og en redegørelse.
3. Gennemførelse afrevision i henhold til aftale med NaturErhvervsstyrel-
sen om, at Intern Revision udfører revision afSKATs kontrol af udbeta-
lingsgrundlaget for landbrugsvarer, der eksporteres mod udbetaling af re-
stitution.
Side 11 6
UKS Side 3906
U
K
S
4. Revision afog erklæring om, at SKAT overholder den aftale SKAT har
indgået med NETS A/S om legitimering og registrering af borgere til
straksudstedelse af NemID.
Intern Revisions vilkår for at optimere nytteværdien for ledelsen
Der er naturligvis mange forhold, som influerer på, hvor stor nytteværdi ledelsen
har af Intern Revisions arbejde. Undertegnede finder imidlertid følgende forhold
absolut væsentlige:
1. Forudsætningen for at Intern Revision kan arbejde effektivt - herunder
foretage en optimal målretning afsin revision - er, at Intern Revision har
adgang til alle relevante informationer i de virksomheder, som skal revi-
deres. Her tænkes ikke blot på den rettighed til oplysninger mv., som
fremgår af§ 9-aftalen, men at der er en forståelse for blandt ledelsen i de
enheder, som er omfattet af Intern Revisions revision, at åbenhed over for
Intern Revision tenderer mod størst mulig bidrag til sikker drift.
2. En anden forudsætning for optimal nyttiggørelse af Intern Revisions ar-
bejde er, at der indenfor rammerne af uafhængighedsforpligtelsen skabes
og opretholdes et godt og struktureret samarbejde mellem ledelserne i
departementet, de to styrelser (og Landsskatteretten) på den ene side og
Intern Revision på den anden.
3. En tredje forudsætning er, at Intern Revision til enhver tid kan rekruttere
og udvikle medarbejdere med de rette kompetencer, hvilket på den ene
side vil sige medarbejdere med den rette revisionsmæssige uddannelses-
og erfaringsbaggnmd og på den anden side medarbejdere med indsigt i
SKATs organisation og opgaveportefølje.
Kjeld Rasmussen
S./Je8 t 8
UKS Side 3907
U
K
S
SKATrEMINISTERIET
SIRs mission
SIR er en uafhængig revisionsenhed i Skatteministeriet, der skaber værdi ved at
bistå ledelsen med at styrke udviklingen afen effektiv og velfungerende forvalt-
ning. Dette gøres ved at tilvejebringe information om væsentlige fejl og uhen-
sigtsmæssigheder i forvaltningen.
Endvidere skal SIR opfylde de revisionsforpligtelser, der følger af indgåede revi-
sionsaftaler med Rigsrevisionen, EU-kommissionen og NaturErhvervsstyrelsen.
SIRs vision
SIR vil være en intern revision, der fagligt kan måle sig med de bedste danske
interne revisioner.
Med henblik herpå vil:
• SIR anerkendes af Skatteministeriets ledelse som en konstruktiv, kompe-
tent og samarbejdsorienteret partner, der leverer informationer af høj
værdi til brug for ledelsesarbejdet.
• SIR anerkendes af Rigsrevisionen, EU og andre aftalepartnere som en
samarbejdsorienteret partner, der leverer revisionsarbejde af høj kvalitet.
• SIR opfattes som en attraktiv arbejdsplads af medarbejderne.
SIRs strategiske temaer
I. SIR skal udføre sine opgaver på et højt fagligt niveau både i forhold til
Skatteministeriets ledelse og aftalepartnerne.
2. SIRs medarbejdere skal have et grundlæggende og aktuelt kendskab til,
hvilke vilkår og rammer Skatteministeriet drives under og hvorledes drif-
ten overordnet er lagt til rette.
Intern Revision
12 juni 2012
Sicjj! 11 4
UKS Side 3908
U
K
S
3. SIR skal opbygge og vedligeholde en aktuel detailviden om driften afalle
Skatteministeriets forvaltningsområder.
4. SIR skal tidligst muligt påvise eventuelle risici i regnskabsførelsen og
forvaltningen i øvrigt, for derved at give Skatteministeriets ledelse grund-
lag for styringskorrektioner.
5. SIR skal have et godt samspil med de chefer, ledere og medarbejdere,
som SIR har kontakt med, således at der skabes såvel respekt som forstå-
else for SIRs rolle og udførte opgaver.
6. SIR har fokus på at være en attraktiv arbejdsplads.
Perspektiver for SIRs arbejde de kommende år
Ved planlægningen af udviklingen og driften af SIR de kommende år, må det
forventes, at der skal tages hensyn til følgende:
• Den specialisering af opgavevaretageisen og samling afopgaver i lands-
dækkende enheder i SKAT, som især tog fart ved strukturændringen pr.
t. januar 2009, må forventes at fortsætte de kommende år, hvilket antage-
ligt vil give SIR arbejdsmæssige fordele.
• Den øgede fokus på de offentlige indtægter vil stille stadig større krav til
SIRs gennemførelse af finansiel revision.
• Flere af de hidtidige manuelle arbejdsprocesser i SKAT vil i kraft afsy-
stemmoderniseringen medføre, at revisionsarbejde i stadigt større omfang
må tilrettelægges med IT-revision som en integreret del af revisionspro-
cessen med deraf følgende krav til medarbejdernes kompetencer.
• Der må forventes at være stigende fokus på, at SIR bidrager med mer-
værdi til organisationen de kommende år.
• For i fremtiden at kunne tiltrække de bedste kompetencer i en organisati-
on med et faldende antal ressourcer, er det nødvendigt, at SIR har et
stærkt fokus på, at jobbene i SIR findes attraktive.
SIRs målbillede 2015
Medarbejderne - væsentligste forudsætning for at løse vores opgaver
Målsætning I - Kompetencer og læring - Vi har til enhver tid medarbejdere med
de rette kompetencer fil at løse SfRs opgaver
I 2015 har SIR de kompetencer, som er nødvendige for til stadighed, at kunne
udføre et professionelt arbejde svarende til SIRs og interessenternes forventnin-
ger til opgaveløsningen.
Målsætning I understøtter strategisk tema nr. 1 - 5.
Malsætning 2 Aflraktiv arbejdsplads - Vi har en attraktiv arbejdsplads
UKS Side 3909
U
K
S
I 2015 er medarbejderne stolte af at arbejde i SIR. SIR skal være en sund ar-
bejdsplads, der er dynamisk samt kendetegnes ved anerkendelse, udviklingsmu-
ligheder og medinddragelse. Medarbejderne skal føle sig værdsat af ledelsen.
Yderligere skal SIR kendetegnes ved en respektfuld kommunikation både internt
og med interessenterne.
Målsætning 2 understøtter strategisk tema nr. 6.
Revisionsprocesserne - vi udfører revisionsopgaven professionelt
1Wcilsætning 3 - Vi udforer en effektiv revision
I 2015 foretager SIR en strategisk analyse og overordnet planlægning med det
formål, at designe en effektiv revision, der med færrest mulige revisionshandlin-
ger gør det muligt for SIR at opnå et revisionsbevis, der giver grundlag for at
konkludere i forhold til revisionsopgaven.
I 2015 har SIR etableret rammer for gennemførsel af revisionsopgaver, som har
til formål at sikre, at der opnås et tilstrækkeligt revisionsbevis med færrest muli-
ge ressourcer, der underbygger revisionens konklusioner og vurderinger. Ram-
merne sikrer, at revisionsopgaver udføres i ensartet høj kvalitet og at de udførte
revisioner dokumenteres systematisk.
I 2015 formidler SIR revisionernes resultater ud fra et uafhængigt. upartisk syns-
punkt, hvor revisions- og kontrolmålene bedømmes ud fra objektive kriterier og
hvor det klart fremgår, hvad der er revisionssynspunkter og kritiske bemærknin-
ger. SIR vil kommunikere målrettet, forståeligt og tilgængeligt på rette tidspunkt
og resultater og konklusioner vil være begrundet og dokumenteret.
I 2015 anvender SIR det integrerede revisionsværktøj TeamMate for at effektivi-
sere revisionsprocessen og derved skabe mere tid til at y<le værdiskabende nytte-
værdi til organisationen.
Målsætning 3 understøtter strategisk tema nr. 1.
Andre værdiskabende processer - vi støtter ledelsen
Målsætning -I vi giver ledelsen værdifuld og rettidig i11formation
l 2015 har vi rutiner, som via opbygning afen aktuel viden om og indsigt i drif-
ten afalle Skatteministeriets forvaltningsområder, giver os mulighed for på et
tidligt tidspunkt at give ledelsen information om såvel åbenbare som latente risici
til brug for en optimal styring af virksomheden.
Målsætning 4 understøtter de strategiske temaer nr. 2, 3 og 4.
Målsætning 5 Vi giver råd til ledelsen
Med baggrund i den viden og indsigt der genereres i SIR via revisionsarbejdet og
på anden måde, har vi i 2015 udviklet principper for, i hvilket omfang vi kan og
Side l I 4
UKS Side 3910
U
K
S
•
bør efterkomme ledelsens ønske om råd med henblik på at formindske risici -
uden at kompromittere uafhængighedsforpligtelsen.
Målsætning 5 understøtter de strategiske temaer nr. 2, 3 4 og 5.
Organisation - understøtter vores arbejde
Målsætning 6 - SfRs struktur understotter S!Rs mission, visioner og strategiske
målsætninger
SIR vil med baggrund i udviklingen afSkatteministeriets organisation til stadig-
hed stræbe mod en organisering afSIR - herunder med hensyn til antal afdelin-
ger og geografisk placering afdisse - som bedst muligt understøtter SIRs øvrige
målsætninger. I 2015 opfylder SIRs organisering dette hensyn optimalt.
I 2015 er SIR organiseret således, at det er muligt at opbygge og vedligeholde en
aktuel detailviden om driften afalle Skatteministeriets forvaltningsområder.
Målsætning 6 understøtter alle de strategiske temaer.
Forholdet til interessenterne - vi er organisationens ubetingede medspiller
Målsætning 7- Vores interessen/er er li/fredse med vores ydelser
I 2015 er interessenterne tilfredse med de leverede revisionsprodukter og ydelser
og vi følger løbende op på den kvalitet og nytteværdi, som der præsteres.
Målsætning 7 understøtter de strategiske temaer nr. 1, 2, 3, 4, 5 og 6.
Målsætning 8 - Vi har et god! samspil med vores interessenter
I 2015 indgår SIR i dialog med vores opdragsgivere samt de chefer og medarbej-
dere som SIR har kontakt med under revisionsarbejdet, således at der er respekt
og forståelse for SIRs revisionsarbejde. SIRs mål er, at interessenterne skal ople-
ve et tillidsvækkende samarbejde og professionalisme i løsning afopgaverne.
Målsætning 8 understøtter strategisk tema nr. 5.
Srde 4 1 4
UKS Side 3911
U
K
S
..
_!(jeld Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Vedhæftede filer:
Kære Jens
Kjeld Rasmussen
21. februar 2013 16:07
Jens Madsen
Pernille Ø Nygaard
SV: Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT.docx
Hermed opfølgningsproceduren med mine forslag til rettelser.
Som jeg har antydet i den foregående mailkorrespondance havde jeg gerne set, at vi fik lavet en samlet
procedurebeskrive, der både dækker de procesdele, som ligger i SKAT og de, der ligger i departementet.
Men efter aftale med Økonomi og Styring udsætter vi det "projekt" lidt og dermed forholder jeg mig blot til dit
SKAT-oplæg.
Ud over de forslag til rettelser, som jeg har sat ind i vedlagte eksemplar af opfølgningsproceduren vil jeg også nævne
følgende:
1. Der udestår at aftale frekvens for aflevering af opfølgningsprotokollen - efter min opfattelse bør denne
frekvens ikke være længere end 3 måneder.
2. Kun kritiske rapporter (kritikhøjde: "ikke helt tilfredsstillende" og "ikke tilfredsstillende") drøftes i SKATs
direktion - Vi arbejder for øjeblikket på at give mere klare budskaber i vores rapporter, herunder ikke
mindst i de tilfælde, hvor der er forhold i en "tilfredsstillende" rapport, som der absolut bør tages hånd om. I
kunne jo oveiveje - efter Budget og Regnskabs vurdering i det enkelte tilfælde - også at drøfte sådanne
rapporter i direktionen.
Du kan bare ringe, hvis der er noget du vil have uddybet eller noget som du er uenig i.
Med venlig hilsen
Kjeld
Fra: Jens Madsen
Sendt: 21. februar 2013 08:45
Til: Kjeld Rasmussen
Emne: SV: Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
Kære Kjeld
Tak for det.
Mvh.
Jens
Fra: Kjeld Rasmussen
Sendt: 21. februar 2013 08:38
Til: Jens Madsen
Emne: SV: Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
UKS Side 3912
U
K
S
KæreJens
Forhåbentlig i dag og senest i morgen.
M.v.h
Kjeld
Fra: Jens Madsen
Sendt: 21. februar 2013 08:35
Til: Kjeld Rasmussen
Cc: Pernille Ø Nygaard; Anders Bøgeskov Meto
Emne: SV: Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
Kære Kjeld
Hvornår forventer du, at jeg kan høre fra dig om denne?
Mvh.
Jens
Fra: Kjeld Rasmussen
Sendt: 15. februar 2013 09:35
Til: Jens Madsen
Cc: Pernille Ø Nygaard; Anders Bøgeskov Meto
Emne: SV: Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
KæreJens
..
Jeg tror bestemt ikke der er noget at udsætte på dit oplæg i forhold til den forelæggelse, der blev godkendt af
implementeringsstyregruppen før jul.
Når jeg skrev som jeg gjorde i min nedenstående mail skyldes det, at jeg i forrige uge havde en kort snak med
Pernille Nygaard og Janus Munck Adamsen om, at vi manglede at få lavet en procesbeskrivelse på opfølgningen af
revisionsrapporterne.
Jeg er ikke i tvivl om, at dit oplæg i stort omfang imødekommer det samlede behov for en sådan procesbeskrivelse,
men henset til nævnte snak med Pernille og Janus og til, at procesbeskrivelsen også omtaler funktioner i
departementet, forekommer det mig naturligt at koordinere mit høringssvar med dem.
Jeg har i øvrigt ikke nogen forestilling om, at denne koordinering fører til "en større bureaukratisk øvelse", men
alene til et fuldendt produkt alle aktører kan bakke op om.
M.v.h
Kjeld
Fra: Jens Madsen
Sendt: 14. februar 2013 15:01
Til: Kjeld Rasmussen
2
UKS Side 3913
U
K
S
Cc:- P~rnille Ø Nygaard; Anders Bøgeskov Meto
Emne: SV: 0pfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
Kære Kjeld
Så vidt jeg kan vurdere er oplægget på alle punkter i overensstemmelse med den forelæggelse, som
implementeringsstyregruppen godkendte før jul.
Derudover er det en beskrivelse af, hvordan rapporterne behandles internt i SKAT. Økonomi og Styring er mundtligt
orienteret om, at det er sådan vi gør internt i SKAT.
Jeg vil være meget ked af at få gjort en relativt banal opdatering af et opfølgningsnotat til en større bureaukratisk
øvelse.
Mvh.
Jens
Fra: Kjeld Rasmussen
Sendt: 14. februar 2013 14:53
Til: Jens Madsen
Cc: Pernille Ø Nygaard
Emne: SV: 0pfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
KæreJens
Tak for dit oplæg til opfølgningsprocedure for revisionsrapporter.
Jeg vil svare dig så hurtigt som muligt, men jeg synes jeg forinden er nødt til at sikre mig, at Økonomi og Styring her
kan sanktionere den samlede proces for revisionsrapporterne og ikke mindst deres opfølgning.
Derfor har vi i går afleveret en kopi af dit oplæg til Økonomi og Styring med henblik på en drøftelse af
opfølgningsproceduren.
Med venlig hilsen
Kjeld
Fra: Jens Madsen
Sendt: 13. februar 2013 13:05
Til: Kjeld Rasmussen
Cc: Anders Bøgeskov Meta
Emne: Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT
Hej Kjeld
Vi opdateret opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter vedrørende SKAT.
Inden jeg sender dem til direktionen i SKAT, vil jeg høre om du har bemærkninger til dem.
Mvh.
Jens
3
UKS Side 3914
U
K
S
••
SKAT
Koncernfunktioner
Ol..on()1ni
Ostll,111.:gad~ l 23. 2100 Kobcnharn 0
E-ma,t jcns.2.madsen'ccskat.dk
l'clcfon· +45 40 78 28 .36
4
UKS Side 3915
U
K
S
- .
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT.
Sammenfatning
Rigsrevisionen reviderer Skatteministeriets departement. På vegne af Rigsrevi-
sionen reviderer Intern Revision SKAT, Spillemyndigheden og Landskatteretten
jævnfør§ 9-aftale med virkning pr. 1. januar 2013.
Rigsrevisionen godkender Intern Revisions revisionsplan samt ændringer til denne.
Intern Revision rapporterer om den udførte revision til både departementschefen og
Rigsrevisionen.
Intern Revision er en selvstændig enhed under departementschefen.
Intern Revision har således ansvaret overfor departementschefen jævnførovenståen-
de. Departementschefen sikrer i samarbejde med revisionschefen, at lntern Revision
har kapacitet og kompetencer til at udføre sine opgaver tilfredsstillende.
Departementet sender rapporter, der vedrører SKAT til Budget og Regnskab i
SKAT. Kritiske rapporter (kritikhøjde: "ikke helt tilfredsstillende" og "ikke tilfreds-
stillende") drøftes i SKATs direktion, hvorden relevante direktør til opfølgningen
findes. Hvis rapporten ikke er kritisk sender Budget og Regnskab den direkte til den
relevante direktør til opfølgning.
Direktørerne har tre uger til at melde tilbage til Budgetog Regnskab om, hvilken op-
følgning revisionsrapporten giver anledning til.
Status fra direktørerne på opfølgningen, herunder Budget og Regnskabs vurdering af
om opfølgningen er dækkende, opsamles ien opfølgningsprotokol, som forelægges
SKATs direktion inden den sendes til departementet til evt. videre foranstaltning.
Der udestår at aftale en frekvens for aflevering afopfølgningsprotokollen med de-
partementet. Hidtil er den blevet udarbejdet kvartalsvist.
Høringsproceduren i forbindelse med udarbejdelsen afrevisionsrapporter er ik-
ke omfattet af denne beskrivelse, idet høring henhører under Intern Revisions
ressort. Høringsproceduren ligger forud for opfølgningsproceduren.
Opfølgningsprocedure for Intern Revisions rapporter i SKAT fra I.januar 2013.
s,oe 1 a1 5
•
SKAT
Notat
Økonomi
J.nr.
13. februar 2013
UKS Side 3916
U
K
S
Revisionschefen holder kvartalsvist mode med direktionen i SKAT.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på direktionens møde. Her
drøftes regnskabs- og forvaltningsmæssige problemstillinger og løsningsmulig-
heder samt SKATs initiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne
varierer delvis over året efter følgende model:
t. kvartal: Revisionschefen orienterer om revisionsstrategien og -planen for
året. Direktionen og Intern Revision præsenterer hver især sit risikobillede for
SKAT for det kommende år. Risikobillederne drøftes og afstemmes. Fast
punkt: Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter.
2. kvartal: Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning.
Efter behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen. Faste punk-
ter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Æn-
dringer i risikobilledet.
3. kvartal: Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til Intern Revisions
årsberetning og erklæring om regnskaberne. Faste punkter: 1) Opfølgning på
væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
4. kvartal: Faste punkter: 1) Opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revi-
sionsrapporter. 2) Ændringer i risikobilledet.
Fakta-boks.
Intern Revision forvetiter at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter og no-
tater uligt. Langt de fleste omhandler SKAT. .. ~
Intern Revisio1;1 arbejder me4 en 4 trinsskala for kritikhøjde, der følger de ~vi-
s1onsstaiidaniersomRigstevisionen . nytter. .
Meget ~fred~stiUende gives, ~VIs ~le væsentlige $D~der er opfyldt, og der
alene er~asisfor forbediin&~r afoaje~æssig ~ - · _ ,
Tilfredsstillende·gives, hvis hovedparten afde væsentligste standarder erop-
fyJdt; men der er enkelte offl!åder, hvor der er basis for forbedringer.
...
Ikke helJ tilfredSitillende, giv~s, hvis flere afde væsentligste standarder ikke
er opfyldt. Der bør foretages forbedrin~er. ~
~ .
Ikke tilfredsstillende gives, hvis hovedparten afde væsentligste standarder ik-
ke er opfyldt: Der skal snarest foretages forbedringer.
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter.
Budget og Regnskab koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrapporter
og opsamler status fra direktørerne om deres opfølgning på revisionsrapporter-
ne, vurderer om opfølgningen er dækkende samt anfører oplysningerne i op-
følgningsprotokollen. Opfølgningsprotokollen forelægges SKATs direktion med
S-de '
l.!15
UKS Side 3917
U
K
S
faste intervaller med henblik på at kunne sendes til departementet til evt. videre-
behandling.
Hvis Intern Revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsent-
lige problemer på et område, orienterer revisionen direktøren for SKAT herom i
notatform (early waming), således at direktøren for SKAT får mulighed for at
reagere/tage stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Departementet og Rigsrevi-
sionen f'ar kopi af notatet med direktøren for SKATs reaktion.
Opfølgningsprotokollen.
Budget og Regnskab noterer opfølgningen på kritiske revisionsrapporter samt
øvrige revisionsrapporter i opfølgningsprotokollen med bl.a. oplysning om:
l. Dato for rapporten er indgået til departementschefen.
2. Dato for rapporten er indgået til SKAT.
3. Revisionsnummer i forhold til revisionsplanen.
4. Emne for den udførte revision.
5. Enhed/område/sted atbængig afrevisionsrapportens undersøgelsesfelt,
der er omfattet afden enkelte revision.
6. Kritikhøjde (ikke tilfredsstillende, ikke helt tilfredsstillende, tilfredsstil-
lende og meget tilfredsstillende).
7. Revisionens anbefalinger.
8. Tilkendegivelse af, hvorvidt og i givet fald hvornår direktøren vil følge
revisionens anbefalinger og baggrunden for de tilfælde, hvor anbefalin-
gerne ikke følges.
9. Væsentlighed, så vidt muligt økonomisk omfang og evt. principielt.
10. Ansvarlig direktør.
Protokollen afleveres med faste intervaller efter behandling i SKATs direktion
til departementet. Revisionschefen videresender opfølgningsprotokollen til
Rigsrevisionen.
Intern Revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnska-
bet.
Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision
en erklæring og beretning om det udførte revision,jf. § 9-aftalens punkt 22.
Årsberetningen afgives til Rigsrevisionen senest 1. juni. Revisionschefen sender
forud herfor et udkast til årsberetning til departementschefen.
Departementschefen har detformelle ansvarfor den del afrevisionen, der ik-
ke ligger i Rigsrevisionen.
UKS Side 3918
U
K
S
Departementschefen har med § 9-aftalen det formelle ansvar for den interne re-
vision og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det
revisionsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om sta•
tens regnskaber. Departe~entschefen har ansvar for revisionens kapacitet og
for, at revisionen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens
krav til det faglige niveau, jf. § 9-aftalen. Departementschefen har dermed både
det personale- og budgetmæssige ansvar for Intern Revision.
Departementscllefen kan ønske særlige 11ndersogelser og kan tillade rådgiv-
ning.
Formålet med§ 9-aftalen er at sikre, at Intern Revision kan planlægge og udføre
den interne revision i overensstemmelse med ''God offentlig revisionsskik" og
øvrige retningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for, at depar-
tementschefen kan anmode den interne revision om at udføre særlige undersø-
gelser. Intern Revision kan også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne,
hvis departementschefen har godkendt anmodningen. Rigsrevisionen skal un-
derrettes i disse tilfælde, og opgaverne ikke må have et omfang så det hindrer
Intern Revision i at opfylde§ 9-aftalen. Den praktiske orientering sker via De-
partementet
Intern Revision /rar adgang til alt materiale.
Det er fastlagt at Intern Revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens
skøn er nødvendige for løsning afopgaverne, jf. pkt. 8 i § 9-aftalen. Intern Revi-
sion skal tidligst muligt inddrages i planlægning og ændring afregnskabssyste-
merne og tilrettelæggelse af forretningsgange. jf. § 9-aftalens pkt. 9.
Siøe 4 ;i! S
UKS Side 3919
U
K
S
Bilag 1.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens
ØAV (www.oav.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i
regnskabsbekendtgørelsen. ddrag er indsat nedenfor.
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institu-
tionernes må/opfyldelse og resultatkrav samtføre tilsyn med
den økonomiskeforvaltning i institutionerne. Tilsynet omfatter
dels den overordnede kontrol med at givne bevillinger ikke
overskrides og at love og retningslinjer overholdes, dels at der
disponeres fornuftigt og effektivt. Dette tilsyn angår den finan-
sielle kontrol og aktivitetsstyringen i institutionerne.
Tilsynet med den økonomiskeforvaltning er normeret i regn-
skabsbekendtgøre/sen, hvori bl.a. fastlægges f ølgende departe-
mentale opgaver:
• Tilrettelæggelse afregnskabsvæsenet indenfor mini•
steromr det og komrol med overholdelsen afreglerne
for regnskabsvæsenet (regnskabsbekendtgøre/sen§_])
• Sikring afat oplysninger til brugfor økonomisk styring,
planlægning og kontrol tilvejebringes (§ 7)
• Kontrol med atforbruget på givne bevillinger er opført
korrekt, og at de forretningsgange, der erfastlagt i insti-
tutionernes regnskabsinstrukser, er overholdt(§ 3.J-37)
• Godkendelse afregnskaber, herunder vurdering af,
hvorvidtforbruget forekommer rimeligt under hensyn til
aktiviteterne i den orløbne eriode (§ 34-37)
UKS Side 3920
U
K
S
UKS Side 3921
U
K
S
Betaling & Regnskab
Version 14. marts 2013
~ --
I
L
I I
1_ I
L l -
SKAT
L
UKS Side 3922
U
K
S
Underdirektør
René Frahm
Jørgensen
Organisering af Betaling og Regnskab
Betalings- og
regnskabskontor
Frank Høj Jensen
Datafangst
Eva Sørensen /
Lars Nykjær
§ 38-kontoret
Orla H Kristensen
DMO/DMS
Lisbeth
Rømer/Hanne
Hald
EFI
Laurids Olesen /
Tonny B. Olesen
SAP 38
Dorthe P.
Madsen / Kaj V.
Steen
Kobra/KR-L
Jette M. Bagger
DMR/SAP
Ellen Bach
Sagsbehandling
Ole N. Olesen
Implementering
inkl.
superbrugere
Anna Grete Birkjær
UKS Side 3923
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 3 19. marts 2019
Opgaver:
• Ekstern kontakt til Rigsrevision, SKATs Interne Revision, Moderniseringsstyrelsen mv.
• Tværgående og koordinerende kvalitetssikring
• Styring og opfølgning på revisioner indenfor Betaling og Regnskab
• Igangsætning og fastlæggelse af nye processer i forbindelse med systemimplementering. Arbejdet
skal ske sammen med kontorerne Inddrivelse og betalingsprocesser samt Analyse, planlægning og
styring
• Fagportal Betaling & Regnskab. Dvs. redaktionelt ansvar regnskabsregler, processer og standarder
mv.
• Sparringspartner for funktionslederne samt underdirektøren på faglige områder
Kompetencerne findes i dag primært i Ringkøbing, Horsens og Høje Tåstrup.
Betalings- og Regnskabskontoret (Frank Høj Jensen)
SKAT
UKS Side 3924
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 4 19. marts 2019
Opgaver:
• Sandsynlighedskontrol af det samlede regnskab i SAP38 herunder kontrol af de lokale regnskabsgodkendelser –
analyser og undersøgelser hos system og procesejere
• Regnskabsgodkendelse til departementet, rigsrevisionen og SIR – opfølgning og en samling af bemærkninger på
baggrund af den udførte sandsynlighedskontrol
• EU-afregning - løbende afregning af EU told samt afregning af Danmarks moms og BNI bidrag – endvidere afregning af
diverse afgifter og skatter til andre ministerier, herunder det grønlandske hjemmestyre
• Support, drift og vedligeholdelse på SAP 38/DMI/DMO/SAP PS
• Bankforretningen
• Kontorelationer til SKS og Finansloven
• Systemejer hovedrutine 510 (Vedligeholde, ny lovgivning, test mm og Afstemninger af TURS, KOBRA, KR-L og SLUT)
• Oprydning i forbindelse med implementering af nye systemer
• Rigsrevisionen, SKATs Intern Revision og Moderniseringsstyrelsen (praktisk deltagelse i arbejdet med ovennævnte
samarbejdspartnere)
• Kvalitetssikring
• RIS-opgaver indtil ophør
• Sparringspartner for funktionslederne samt underdirektøren på faglige områder
Kompetencerne findes i dag primært i Horsens og Høje Tåstrup.
§ 38 – kontoret (Orla H. Kristensen)
SKAT
UKS Side 3925
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 5 19. marts 2019
Opgaver:
• Alt vedrørende angivelser dvs. inkl. opfølgning og rykning for manglende angivelser vedr. flg.:
•Moms
•Lønsum
•A-skat (Eindkomst)
•Punktafgifter
•Told
• EU-salg uden moms
• Teknisk support vedrørende filindberetning til EU-salg uden moms (DK-VIES)
• Agter/kendelser vedrørende EU-salg uden moms
• Indberetning af eindkomstblanketter
• Teknisk support vedrørende filindberetning til eindkomst
• Indberetning af LG-blanketter
• Oplysningskort/forskudsslipper
• Spilleangivelser
Datafangst (Eva Sørensen og Lars Nykjær)
SKAT
UKS Side 3926
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 6 19. marts 2019
• Letløn
• Returpost
• Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
• Serviceattester, restanceattester, udbytteattester (én arbejdsgang)
• Post
• R-bundter m/fejl
• Lønservicebureau – aftaler
• Bevilling til udbetaling af A-skat uden lønindeholdelse
• Udbetalingsforslag frigivelse
• RUF/RAV – angivelser der skal indtastes i RIS
Kompetencerne findes i dag primært i Ringkøbing samt i Horsens f.s.v.a . selskabsskat, punktafgifter og told.
Datafangst fortsat
SKAT
UKS Side 3927
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 7 19. marts 2019
Opgaver:
• Manuelle fordringer/reguleringer
• Uplacerbare indbetalinger
• Sikkerhedsstillelse – andre end DMR/SAP
• Rentegodtgørelse, herunder indberetning af skattepligtig rentegodtgørelse samt afstemning
• Afstemninger – ind- og udbetalinger
• Afstemninger – DMO/SAP38 og Letløn/SAP38
• Udbytteskat/royalty
• Acontoskat/selskabsskat
• Oprydning i forbindelse med implementering af nye systemer
• Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
• Afstemninger – DR/DMO og SAPPS/DMO
• Y60
• Moderniseringsstyrelsen – afklaring
• Selskabsskat ”gammel”
• Arbejdsudleje/kulbrinte
Kompetencer: alle
DMO/DMS (Lisbeth Rømer & Hanne V. Hald)
SKAT
UKS Side 3928
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 8 19. marts 2019
Opgaver:
• Manuelle fordringer/reguleringer
• Uplacerbare indbetalinger
• Rentegodtgørelse, herunder indberetning af skattepligtig rentegodtgørelse samt afstemning
• Sagspools vedr. EFI
• Manuel modregning
• LG-sager
• Afstemninger – ind- og udbetalinger
• Afstemninger – DMI/SAP38
• Månedsafslutning
• Oprydning i forbindelse med implementering af nye systemer
• Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
• Transporter (opgaven overgår på sigt til Kundeservice Person, men løses indtil videre i Betaling og Regnskab)
Kompetencerne findes primært i Ringkøbing i de tre nuværende pengestrømsafdelinger.
EFI (Laurids Olesen & Tonny B. Olesen)
SKAT
UKS Side 3929
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 9 19. marts 2019
• Manuelle fordringer/reguleringer/udbetalinger
• Uplacerbare indbetalinger
• Manuel rente- og rykkerkørsel
• Diverse krav, f.eks. told, gaveafgift, bøder, vandindvindingsafgift retsafgift, omkostninger i fbm. beslaglæggelser, tyske krigsgrave m.fl.
• PAL/PAF
• SAP-kasserne
• Udbytteskat/royalty/Renteskat - bogføring
• Henstand med aktieavance og goodwill og tilhørende sikkerhedsstillelser
• Rentegodtgørelse, herunder indberetning af skattepligtig rentegodtgørelse samt afstemning
• Afstemninger – ind- og udbetalinger
• Månedsafslutning
• Oprydning i forbindelse med implementering af nye systemer
• Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
• Henstand formueskat
• Udbetalingsforslag frigivelse
• Banderoler/stempelafgift
• Dødsboskat
• ”Morgenliste” – beløb fra andre firmakoder (findes hos alle)
Kompetencerne findes i Horsens, Høje Tåstrup, Ringkøbing og Maribo (3 årsværk placeret i Maribo
SAP38 (Dorthe P. Madsen & Kaj V. Steen)
SKAT
UKS Side 3930
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 10 19. marts 2019
Opgaver:
• Manuelle fordringer
• Uplacerbare indbetalinger
• Ejer- og vægtafgift
• Nummerplader
• Registreringsafgift
• Afstemninger – indb- og udbetalinger
• Afstemninger – DMR/SAP38
• Månedsafslutning
• Evt. Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
• Debitorpleje
• Bilbog (sikkerhedsstillelser)
Kompetencer: alle
DMR/SAP (Ellen Bach)
SKAT
UKS Side 3931
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 11 19. marts 2019
Opgaver:
• Uplacerbare indbetalinger
• Overskydende skat til manuel behandling (liste 3941 og liste 9698 del 3)
• Omkonteringer
• TURS
• Værgemål
• Kommuneafregning
• Afstemninger – ind- og udbetalinger
• Afstemninger – Kobra/KR-L/SAP38
• Oprydning i forbindelse med implementering af nye systemer
• Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
• Afstemninger – TURS/SAP og SLUT/SAP
Kompetencerne findes primært i Ringkøbing i Pengestrøm-Person.
Kobra/KR-L (Jette M. Bagger)
SKAT
UKS Side 3932
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 12 19. marts 2019
Opgaver:
• Rente-/gebyrsager
• Indsigelser (snitflader undersøges i øjeblikket ift. opgaveplacering – Kundeservice eller Inddrivelse)
• Klager over modregning inkl. BFY
• Aktindsigt
• Egen access
• Fagligt ansvar og opfølgning for opgaven vedr. fordringshaveraftaler
• Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails vedr. enhedens opgaver
• Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Ansvar for styring og koordinering af opgaven vedr. agenttelefonen for hele Betaling og Regnskab
• Kvalitetssikring
• Ministersager
• Klager over sagsbehandler
Kompetencerne findes primært i Ringkøbing, Herning og i Horsens i Regnskab 4.
Sagsbehandling (Ole N. Olesen)
SKAT
UKS Side 3933
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 13 19. marts 2019
Opgaver:
• Støtte i forbindelse med systemimplementering
• Videreførelse af procesoptimering i Betaling & Regnskab
• Driftsopfølgning
• Koordinering af ledermøder
• Midlertidig organisatorisk samling af superbrugere på EFI og Skattekontoen, men de skal befinde sig fysisk ude i de øvrige enheder
- Superbrugere / floor-walkere
- Skurvogn
- Efterfølgende test / test af justeringer
- Journalpostkasser, remedysluser og øvrige mails
- Agenttelefonen (inkl. fordringshaveraftaler)
• Kvalitetssikring
Kompetencer: alle – dog primært de der tester i dag
Implementering (Anna Grete Birkjær)
SKAT
UKS Side 3934
U
K
S
Opgaver – Betaling & Regnskab
Side 14 19. marts 2019
• Post: håndteres pr. hus – men det kan overvejes at forankre ansvaret i en enhed hvert sted
• Agenttelefonen, inkl. fordringshaveraftaler: Opgaven ansvarsplaceres et sted og løses ressourcemæssigt som en fælles opgave på tværs af
Betaling og Regnskab. Slusestrukturen skal formodentlig gennemgås og justeres.
• Mails, journalpostkasser og remedysluser knyttes op på de enheder, de naturligt knytter sig til. Sluserne skal formodentlig gennemgås og
justeres.
Bemærkninger
SKAT
UKS Side 3935
U
K
S
Jesper Rønnow Simonsen
Udbytteskat - problemstilling omkring afstemning
Baggrund
I sin tid var udbytteadministrationen en del af det centrale bogholderi, men som
aktiemarkedet udviklede sig, blev det udskilt og flyttet til Nærum i marts 1999,
hvor det blev en del af en lovafdeling.
Interessen for aktier og stiftelsen af flere børsnoterede og unoterede selskaber
førte til kraftig udvidelse af medarbejderstaben i udbytteadministrationen.
Fra 1. januar 2004 blev udbytteskatteadministrationen effektiviseret også for
udbyttemodtagende selskaber og der blev etableret TastSelv, dog at majoriteten
af selskaber brugte blanket 06.016 (angivelse) og 06.023 og 06.024 (indberetning
af udbyttemodtagere).
Udbytteskatteadministrationen hviler på 2 ben:
1. Det udloddende selskab som kan være et A/S, børsnoteret eller ikke
børsnoteret, et ApS, en investeringsforening, et investeringsforeningssel-
skab eller et investeringsselskab.
2. Udbyttemodtagere som oftest er personer, men også kan være selskaber
eller andre entiteter.
På selskabet generalforsamling vedtages det, athvorvidt der skal udloddes udbyt-
te.
Måneden efter skal selskabet angive og betale det udloddede udbytte og skatten
heraf.
Der kan angives digitalt og fra 1. juli 2013 er dette obligatorisk, dog sådan at de
tidligere blanketter forsat kan anvendes til udgangen af 2014. Blanketter tastes i
system 3 S og TastSelv overføres også til 3 S.
Krav i henhold til udbytteangivelser gik i SAP 38 til 1. juli 2013, nu i DMO
(Skattekontoen).
Før 1.7.2013 brugte kun ca. 30 % af selskaberne TastSelv. Ca 75.000 selskaber
udlodder årligt. Den indbetalte udbytteskat erudgør årligt op til 15. milliarder
kroner. På gode år løber der 300 milliarder igennem Danmark som udbytte. I en
række situationer skal der ikke indeholdes udbytteskat.
Notat
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Lisbeth Rømer
20. november 2013
Formateret: Normal
UKS Side 3936
U
K
S
Før 2012 skulle selskabet oplyse om udbyttemodtager og det udbytte, som der er
modtaget, den 20. januar året efter. Disse oplysninger gik i RKO, i dag en del af
e-Kapital. Udbyttemodtager godskrives den indeholdte udbytteskat.
Fra 1. januar 2012 blev fristen for indberetning af udbyttemodtagere identisk
med fristen for angivelse og betaling for ikke VP administrerede selskaber.
Fra 1.1.2013 skulle også VP administrerede selskaber indberette udbyttemodta-
gere med samme frist som angivelse og betaling (indberetningen foretages af VP
Securities). VP administrerer alle børsnoterede selskaber men også andre selska-
ber kan købe VP’s administration.
Manglende afstemning udbytteskat
Der har aldrig været afstemning mellem betaling og godskrivningen af den inde-
holdte udbytteskat, som er registreret i 2 forskellige systemer, selvom der har
været arbejdet på at få det indført.
Der er siden begyndelsen af 2012 arbejdet på at få et TastSelv system, som har
indbygget afstemning mellem angivelse og indberetning af udbyttemodtagere.
Desværre blev det dyrere end forudsat og derfor er der ikke påbegyndt en IT ud-
vikling af det nye koncept.
Den nuværende tvungne TastSelv har ”børnesygdomme”, som ikke er kureret,
og har ingen indbygget afstemning, da den bygger på de 2 systemer og de for-
skellige frister.
Der har været et indsatsprojekt vedr. 2008, som konstaterede at 20.000 selskaber
af 68.000 udsøgte havde fejl og mangler i forholdet angivelse og betaling og
indberetning af udbyttemodtagere (godskrivning af udbytteskat).
Refusion af udbytteskat
Der sker fejl med hensyn til indeholdelse af udbytteskat, som kan ske med for-
skellige procenter, og i sådanne tilfælde tilbagebetales det for meget indeholdte,
ligesom øget skat medfører merbetaling.
Udenlandske aktionærer, som er skattepligtige i et land, som Danmark har DBO
med, har ret til nedsat udbytteskat og kan tilbagesøge det for meget betalte.
Der er også mulighed for nettoafregning (den udbytteskatteprocent, som skal
betales, er den der bliver indeholdt).
I forbindelse med refusioner efter DBO er det ikke muligt i vores systemer at se,
om den udenlandske aktionær har modtaget udbytte. Så der udbetales efter den
udfyldte blanket (06. 003)samt den krævede udbyttenota.
Forbedringer
Det vil helt sikkert give mere provenu, at den påtænkte nye TastSelv etableres,
som har indbygget afstemning mellem angivelse og godskrivning af udbyttemod-
tagers indeholdte udbytteskat.
Kommenterede [RFJ1]:
Hvad skal der til for at dette kan lade sig gøre?
UKS Side 3937
U
K
S
Lov 1352 af 21.12.2012 har udvidet indberetningskravene vedrørende udbytte-
modtagerne til at omfatte den indeholdte udbytteskat og angivelsesbegrebet, som
vi kender det i dag, er forladt. Summen af indberetninger om indeholdt skat på
hver udbyttemodtager er lig med =angivelse af den samlede beregnede udbytte-
skat. Der arbejdes på nuværende tidspunkt på, hvorledes disse ændringer bedst
kan implementeres i SKATs nuværende Tastselv-løsning.
Afstemninger mellem de forskellige systemer bør etableres og adgang til uden-
landske udbyttemodtagere, samt alle modtagere af udlodninger fra investerings-
institutter gøres tilgængelige.
Status
Lisbeth Rømer
15.10.2013
Med venlig hilsen
Kommenterede [RFJ2]:
Hvad er tidshorisonten for denne udvikling? Det er jo det som vi skal
forsøge at ”trykke på” ved via dette skriv til Jesper Rønnow.
Formateret: Skrifttype: Fed
UKS Side 3938
U
K
S
Forelæggelse for Jesper Rønnow Simonsen
Udbytteskat - problemstilling omkring afstemning
Journal nr. Frist dep. chef Frist ekstern
skriv dato 20-11-2013
Sagens karakter Presse Lagt i kopi til
☒Orientering ☐Ja, kritisk sag ☒Underdirektør
☐Drøftelse ☐Ja, offensiv sag ☐Kontorchef
☐Godkendelse ☐Nej
☐Andet ☐Clearet med presse
Bemærkninger
Som opfølgning på dialogmøde i Betaling og Regnskab d. 24. oktober 2013.
Indstilling
Orientering i relation til håndtering af udbytteskatten – og afstemning i forhold til
udbyttemodtagere.
Sagsbehandler: Lisbeth Rømer
Godkendt: René Frahm Jørgensen
~
SKAT
UKS Side 3939
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Karina Tangaa Jul Andersen
Emne: SV: Udbytte og royaltyskat 2012
Dato: 13. december 2013 10:01:00
Vedhæftede filer: image001.png
arbejdsgruppe første møde.docx
image002.png
Hej Karina,
Dejligt at du er tilbage J.
Jeg vedlægger min oprindelige indkaldelse til første møde. Der er efterfølgende afholdt 2 møder,
som jeg ikke har taget referat af.
Jeg er lidt presset i næste uge, men foreslår at vi eventuelt lige mødes i starten af det nye år. Så
kan jeg give dig en status på arbejdet med revisionsrapporten.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
Fra: Karina Tangaa Jul Andersen
Sendt: 10. december 2013 13:55
Til: Jeanette Nielsen
Emne: Udbytte og royaltyskat 2012
Hej Jeanette,
Jeg kan forstå at du tidligere i dag har haft møde med Jette Zester som har informeret dig om, at
det bliver mig som fremover vil deltage i jeres møder vedrørende ovenstående.
Jeg vil i den forbindelse lige høre, om ikke du vil sende mig referaterne fra disse møder, og evt.
fremtidige mødedatoer.
Jeg vil som udgangspunkt være at finde på Østbanegade tirsdage og torsdage J
Glæder mig til det fremtidige arbejde!
Med venlig hilsen
Karina Tangaa Jul Andersen
Borger og Virksomhed
Afregning Person
Bryghusvej 30, 5700 Svendborg
E-mail: Karina.Tangaa@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 14 26
UKS Side 3940
U
K
S
1
Fra: Henrik Kofoed Espersen
Sendt: 18. december 2013 14:05
Til: Jeanette Nielsen
Emne: Kontaktpersoner udbytteskat.docx
Vedhæftede filer: Kontaktpersoner udbytteskat.docx
Hej Jeanette.
Her er en lille opsummering af dagens møde, samt min liste over kontaktpersoner vedrørende udbytteskat og
bogholderi (SAPPS).
Det var jo rigtig meget, du fik gennemgået på mødet.
Hilsen Henrik.
UKS Side 3941
U
K
S
18.12.2013, HES.
Udbytteskat indberetning af (Angivelser og indberetning af udbyttemodtagere).
Indhold
1. Kontaktpersoner
2. Møder
3. Love og regler
4. Opgaver
5. Systemer
6. BI (udsøgninger)
7. Målinger
1. Kontaktpersoner:
Susanne Thorhauge
Jeanette Nielsen
Henrik Espersen
Jette Knudsen
Sven Nielsen
Kaes Hashem
Birgitte Grevy
Dorthe Pannerup Madsen
Jette Zester
Bente Klein Fridberg
Iame Pedersen
Linnea
2. Møder
8.12.2013, kl. 08.30 til 10.00 hos Susanne Thorhauge.
a. Orientering om lovændringer virkning fra 1. januar 2014.
UKS Side 3942
U
K
S
b. Status på IT-mæssige situation vedr. lovændringer.
c. Drøftelse af håndtering henvendelser og idet indberetningsløsning, ikke er klar pr. 1. januar 2014 –
herunder ressourcebehov.
d. Status på fejl vedrørende annullering af indberetninger i 3S.
3. Love og regler
Kildeskattelovens § 65 til 67. Udbytteangivelse.
Skattekontrollovens § 9 B, indberetning af udbyttemodtagere.
Ligningslovens § 16 A og § 16 B.
Selskabsskattelovens § 3. stk. 1 nr. 19.
4. Opgaver
a. Udbytteprocent, hvor modtager er et selskaber, ændres fra 25 % til 22 %, pr. 1.1.2014.
Vedtagelser 1.1.2014 og senere = 22 %.
b. Indeholdt udbytteskat skal angives af udlodder, for hver modtager. Gælder vedtagelser pr. 1.1.2014
og senere.
c. Unoterede selskaber skal for vedtagelser pr. 1.1.2014 og fremover, kun indberette
udbyttemodtagere.
Udbytteangivelsen, skal pr. 1.1.2014 og fremover, kun indberettes af noterede selskaber, der
indberetter udbyttemodtagerne via E-kapitalordningen (f.eks. ”VP indberetninger” og depotfører
(Banker)) samt vedrørende udbytte, hvor udbyttemodtager ikke skal indberettes, f.eks. ved
kapitalnedsættelse eller tilbagesalg til udstedende selskab LL § 16 A og § 16 B.
d. Udbytte udloddet til ejer med særlige ejerforhold (administrator modtager udbyttet). Her skal
administrators kontonummer oplyses, så det er muligt at følge, hvor udbytte er betalt til.
Nyt for 2014.
e. Ny løsning i TSE, som kan håndtere ovenstående, forventes først klar 1.2.2014.
(10 dage til indberetning for små selskaber, når udbytte er vedtaget i januar 2014).
f. Gammel løsning skal virke i TSE, det udlodninger fra december 2013, skal indberettes i gammel
løsning. Fristen er 17. januar 2014 for små selskaber og 30. januar 2014 for store selskaber.
g. 3S udbytteskat, kan først modtage de nye oplysninger for 2014, på et senere tidspunkt.
Skal blanketter samles til bunke?
Obs! Ikke smart med bunke, idet udbyttekravet mangler på skattekontoen, så udbetales pengene.
UKS Side 3943
U
K
S
h. En ny blanket til indberetning af udbyttemodtagere efter ovenstående regler, er under
udarbejdelse. De 3 blanketter forventes klar i slutningen af 2013 eller begyndelsen af januar 2014.
Det er blanketterne 06.016, 06.023 og 06.024, som tilpasses til de nye regler.
i. Problem med manglende skæve procenter til brug for nettoindeholdelse mangler pt. fortsat.
j. Der skal sendes vejledning til selskaber og revisorer om de nye regler for 2014. Vi sender til de
selskaber der har mailadresser hos Skat samt til revisorer via deres brancheforening FSR.
k. Hovedaktionærlån. Ny problematik skal afklares af Jura. Skal lånet anses for et bruttoudbytte eller
et nettoudbytte, når der skal indberettes udbyttemodtagere og tidligere også udbytteangivelse (til
og med vedtagelse 31.12.2013).
l. Når der for vedtagelser i kalenderåret 2014 ikke skal indsendes udbytteangivelser for en række
selskaber (se pkt. c, ovenfor), hvordan udsøges udbytterykkere, så fremover, i forholdt til felt 037
på selskabsselvangivelsen. Således at der ikke rykkes for selskaber, der ikke skal indsende en
udbytteangivelse. Dette er pt. ikke afklaret.
m. Der er stadigvæk et problem i forhold til 3S og annullering af udbytteangivelser.
Dels kan den annullerede angivelse ikke ses i 3S, med årsag til annullering.
Dels viser 3S ikke, alle tidligere indberettede udbytteangivelser, når nr. 3 annulleres, så forsvinder
nr. 2 og nr. 1 også i 3S. Dette er ikke ok, i forhold til intern revision og i forhold til retssikkerheden.
Problemet har været forelagt CSC, som godt kan se problemet. Men de mener det altid har været
sådan. Udbytteadministrationen mener det stik modsatte. Problemet skal løses snart.
Det skal afklares om det kan klares via Iame og driftsbudgettet eller om der skal søges om penge
hertil i SKAT.
n. Der er stadigvæk problemer med de oplysninger (fil) der leveres fra 3S til SAPPS og derfra videre til
skattekontoen. Problemet er opstået i forbindelse med oprettelse af SAPPS og Skattekontoen.
Tidligere leverede 3S kun oplysninger til SAP38, som tidligere styrede både krav og betalinger.
Nu styres krav af SAPPS og betalinger styres af Skattekontoen.
Problemet opstår, når der annulleres en indberetning på 100.000 kr., dette beløb overføres fra 3S
til SAPPS med – 100.000. Herefter indberettes der en ny indberetning på 150.000 kr. i 3S. Dette
beløb, burde sendes videre til SAPPS, således af der netto, burde opkræves 50.000 kr. på
skattekontoen.
Men der sendes et nettobeløb til SAPPS på (150.000 – 100.000) = 50.000, sammen med de -
100.000, sender SAPPS til Skattekontoen = -50.000 = til udbetaling.
Det betyder at selskabet i stedet for at betale 50.000 kr. yderligere, så får selskabet i stedet
udbetalt 50.000 kr..
Selskabet har således angivet udbytteskat med 150.000, men er kun blevet opkrævet 50.000 kr., på
grund af ovenstående fejl.
Det problem skal løses og bør betales af Skattekontoen og SAPPS. Problemet er afledt af
indførelsen af SAPPS og Skattekontoen.
UKS Side 3944
U
K
S
o. Der er fortsat problemer med annullerede udbyttemodtagere i 3S, som låses, så disse reelt ikke kan
slettes i 3S.
Der sker det, at udbyttemodtagerne annulleres i 3S, men derefter indberetter 3S automatisk de
annullerede udbyttemodtagere igen, herved bliver udbyttemodtagerne uretmæssigt beskattet af
udbytte, selv om udbytteafdelingen har forsøgt at annullere indberetningen. Den automatisk 3S
indberetning er låst i 3S og kan ikke slettes.
Samtidig med annulleringer, er der ofte indberettet en ny udbyttemodtager enten med korrigeret
vedtagelsesdato for den samme modtager eller en helt ny udbyttemodtager, hvis der var
indberettet på en forkert person.
Der bør findes en løsning, så de låste udbyttemodtagere kan annulleres i 3S. Eventuelt en maskinel
udsøgning, hvis det er muligt at finde de berørte udbyttemodtagere.
Jette Knudsen har oplyst, at dette problem ikke opstår, hvis udbyttemodtager annulleres først og
angivelsen annulleres til sidst.
Fremover (fra kalenderåret 2014) skal der kun indberettes udbyttemodtagere og ikke samtidig en
udbytteangivelse, det medfører måske at udbyttemodtagerne ikke længere vil blive låst?
Men det er ikke konkret viden pt., men et håb
5. Systemer
TastSelv Erhverv
3S
SAPPS
Skattekontoen.
RKO (E-kapitalordningen)
-
UKS Side 3945
U
K
S
1 / 2
TRACE – dansk implementering
Der skal tages stilling til, hvorvidt Danmark hurtigst muligt skal implementere det
såkaldte TRACE system. (Tax Relief and Compliance Enhancement).
Systemet er et informationsudvekslingssystem, der grænseoverskridende skal
forenkle og automatisere tilbagebetaling af indeholdt kildeskat af udbytter. Dette
skal kunne ske ved, at der mellem banker i de berørte lande registreres
oplysninger om evt. lavere indeholdelsespct., så det indholdelsespligtige selskab
ved udlodning kun skal indeholde den effektive pct. I dag sker det ved, at der
indeholdes den fulde nationale pct., hvorefter den udenlandske aktionær selv må
søge om tilbagebetaling.
Ved stillingtagen til dansk implementering er der en række hensyn og
interessenter. Der kan bl.a. nævnes:
1. Administrativ forbedring af SKATs udbytteadministration
SKATs administration af tilbagebetaling af udbytteskat er manuel. En rapport fra
Intern Revision har anbefalet, at denne administration bliver systemunderstøttet
for at skabe forenkling og fjerne risikoen for fejludbetalinger.
2. Sammenhæng til FATCA og CRS
Denne systemunderstøttelse har sammenhæng til de systemer, der skal understøtte
FATCA og CRS. Der skal derfor fra SKATs side arbejdes for at undgå
dobbeltudvikling og for at sikre, at gældende systemer samt nyudviklede systemer
kan genbruges også vedr. international udveksling af oplysninger.
Dette har også betydning i forhold til det fortsatte arbejde i OECD og EU.
3. Dansk finansielle sektor
TRACE vil i sagens natur involvere danske banker mfl. Disse er imidlertid ikke
nødvendigvis interesserede, da det vil være en byrde for dem til fordel for
udenlandske aktionærer og deres udenlandske bankforbindelser. Dette vil dog
antageligt afhænge af det enkelte instituts forhold; store banker med udenlandske
kunder og interesser vil kunne være interesserede. I begge tilfælde vil den danske
banksektor dog kunne forventes at ønske omkostninger ved det administrative
besvær dækket.
Notat
J.nr. 14-2673881
Den 6. nov. 2014
JURA, Proces og Adm.
DETTE ER EN VISNING
~
SKAT
UKS Side 3946
U
K
S
2 / 2
4. Generel interesse for forenkling af grænseoverskridende
kapitalbevægelser, ØIM, EVM og FM
TRACEs forenkling af forholdene for udenlandske aktionærer har interesse i
forhold til kapitalbevægelser og udenlandske investeringer her i landet og vil
skabe større interesse for udlændinge til at købe danske aktier mv. Dette
overordnede sigte er interessesfære for Økonomi- og indenrigsministeriet,
Erhvervs- og vækstministeriet og Finansministeriet.
5. Dansk beslutningsproces
TRACE vil indebære (begrænset) lovændring men vil indebære administrative
omkostninger og principielle overvejelser, der vil kræve inddragelse af
Økonomiudvalget. Også af den grund er de under 4. nævnte ministerier
interessenter.
DETTE ER EN VISNING UKS Side 3947
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
A. Executive summary
With the approval of the Automatic Exchange Standard in July 2014 and the commitment of more
than 65 jurisdictions to swiftly adopt the standard, an important milestone has been reached in
enhancing residence country compliance. This is also an appropriate moment to re-launch TRACE,
the common model for claiming withholding tax relief.
Why TRACE?
1. For source countries TRACE: a) removes barriers to inward investment by ensuring that
residents of treaty partners are effectively able to receive the reduced withholding rates
agreed between the two governments; b) outsources to authorised intermediaries much of
the administrative burden of ensuring that treaty claims are provided only to eligible
investors; and c) does that in a way that improves compliance and is fully EU compatible.
2. Residence countries would no longer incur the administrative costs of responding to
individual requests from their resident investors for certificates of residence. Countries with
foreign tax credit systems would no longer suffer the lost tax revenue from granting foreign
tax credits for excessive withholding tax from which the investors could not effectively
obtain appropriate treaty relief.
3. Intermediaries benefit from reduced burdens resulting from streamlined and standardised
procedures.
4. Investors are effectively able to receive the treaty benefits to which they are entitled
without incurring the costs or burden of applying multiple inefficient relief procedures.
Why now? What is new?
1. Addresses consistent request from business and helps in getting more business buy-in for
CRS.
2. Policy coherence: one standard for residence country reporting (CRS) combined with one
standard for source country reporting (TRACE) both based on the same infrastructure and
technical solutions for overall efficiency at lowest possible cost to all involved.
3. Adopting TRACE assists in the implementation of the CRS and makes it stronger.
4. With the introduction of the CRS, TRACE can be done more easily and at lower cost.
5. Combining CRS with TRACE provides a withholding tax incentive to implementing the CRS
provided TRACE eligibility is restricted to financial institutions based in countries committed
to the CRS.
6. Adopting TRACE has good chance to address the issue of pass-through withholding which
will become active in 2017 - see 6.2 IGA.
What next?
1. Session with business during WP10 October meeting (20-22 October): discuss changes to
TRACE to fully align with CRS.
2. WP10 ESG (10-12 December): discuss changes to schema and any other technical issues.
3. Fully CRS aligned TRACE package ready first half of 2015.
UKS Side 3948
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
B. Why TRACE?
The TRACE AI system is a standardised system for claiming withholding tax relief at source on
portfolio investments (see Annex 1 for a summary description of the AI system)1
. It provides
significant benefits to governments, investors and intermediaries.
1. Benefits to governments
The AI system substantially reduces, for both source and residence country governments, the costs
and burden of implementing an effective and appropriate treaty relief system for portfolio income.
a. Benefits to source country governments
As explained in more detail below, the AI system provides potential benefits to source countries
because it:
 Removes barriers to inward investment by ensuring that residents of treaty partners are
effectively able to receive the reduced withholding rates agreed between the two
governments;
 Outsources to authorised intermediaries much of the administrative burden of ensuring
that treaty claims are provided only to eligible investors; and
 Does that in a way that improves existing levels of accuracy in applying treaty relief and
is fully consistent with EU developments.
One of the fundamental objectives of the TRACE project was to address the concern that existing
procedures for claiming treaty relief are often so expensive and cumbersome that investors are
often prevented, either temporarily or on a permanent basis, from obtaining the reduced
withholding rates for which the treaty between the source and residence countries provides. This
translates into a barrier to cross-border investment, potentially depriving the source country of
portfolio investment the treaty was designed to facilitate. By streamlining the procedures for
claiming treaty relief and reducing administrative costs for all parties involved, the proposed
authorised intermediary system addresses this fundamental concern.
While under the AI system the source country would be relying on authorised intermediaries (rather
than residence country tax authorities or their own officials) to make primary determinations as to
the likely eligibility of investors for treaty relief at source, various factors support the conclusion that
this can provide better source country compliance than current systems at much less administrative
cost to the source country. These factors include the facts that:
 The authorised intermediary has more extensive, direct and up-to-date information
about its customers than any tax authorities;
 The intermediary has a business incentive to screen customers properly in order to
preserve its authorised intermediary status;
1
The AI system is designed for traditional withholding tax regimes. Atypical withholding tax regimes that
pro ide for the dedu tio a ta o a pro rata te poris asis su h as the regi e appli a le ith respe t to
Italian debt securities) would probably need to be left out of scope when implementing TRACE.
UKS Side 3949
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
 The independent review mechanism will act as one back-stop to ensure responsible
behaviour by the authorised intermediary (and the CRS adds another layer of
o plia e re ie AI’s ta authorities ;
 The extensive information reporting obligations and automatic exchange of information
possibility will act as a further backstop; and
 The imposition of liability on the authorised intermediary for under-withholding will act
as yet a further backstop.
By freeing up resources of the source country tax authority, the proposed system could also allow
for the redeployment of those resources to more productive, high risk cases.
On 19 October 2009 the EU Commission issued a Recommendation of 19 October 2009 on
withholding tax relief procedures. The Recommendation encourages EU Member States to simplify
their cross-border withholding tax relief procedures for income from securities by allowing relief at
source (rather than only by refund) under a system that would allow investors to self-certify their
entitlement to relief and would allow foreign intermediaries to pass pooled withholding rate
information about their investors to upstream intermediaries and withholding agents in the custody
chain. Work on the Recommendation was closely coordinated with the work on the IP, and the AI
system provided by the IP is consistent with the principles of the Recommendation (further to input
from the EU Commission, the IP also includes the option for source countries to allow AIs to fulfil
their reporting obligations to the source country by reporting the information to their own tax
authorities, which would pass the information automatically to the source country). Since TRACE is
designed as a global standard and at the same time fully consistent with the EU Recommendation,
adopting TRACE is the most effective way to implement the Recommendation, as it avoids any
unnecessary costs associated with the development of a parallel EU withholding tax relief system.
b. Benefits to residence countries
The proposed system also provides benefits to residence countries:
 Residence countries would no longer incur the administrative costs of responding to
individual requests from their resident investors for certificates of residence;
A substantial number of source countries require foreign investors to obtain certificates of
residence from their home country tax authorities before treaty relief will be granted. The
time and expense of obtaining these certificates is burdensome, not only for the investors
but also for the residence country tax authorities. Some governments report being asked
to generate such certificates in the tens of millions each year. By doing away with this
requirement, the AI system eliminates this burden.
 Residence countries with foreign tax credit systems would no longer suffer the lost tax
revenue from granting foreign tax credits for excessive withholding tax from which the
investors could not effectively obtain appropriate treaty relief;
When investors suffer higher than appropriate source country withholding taxes due to an
inability to obtain treaty relief, a frequent consequence is that the residence country bears
the financial burden of this excessive tax through the application of foreign tax credits. This
causes the residence country to sacrifice revenue to the source country in contravention of
the deal struck in their treaty. By streamlining the procedures for obtaining treaty relief at
source, the AI system reduces this revenue loss for residence countries.
UKS Side 3950
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
2. Benefits to investors
Investors do no longer have to incur the costs or burden of obtaining certificates of residence nor
the administrative costs and temporary or frequently permanent deferral of treaty relief under
complicated systems that operate only through individual refund claims or cumbersome passing of
voluminous documentation through multiple layers of intermediaries.
3. Benefits to intermediaries
Authorised intermediaries can benefit from standardised procedures and are able to make pooled
claims on behalf of their customers, rather than having to collate and transmit voluminous
documentation on individual investors to upstream intermediaries and withholding agents. The
upstream intermediaries and withholding agents would have significantly reduced administrative
burdens in reviewing the incoming claims.
C. Why now? What is new?
The adoption of the Standard for Automatic Exchange of Financial Account Information has
significantly strengthened the business case for TRACE for a number of reasons.
1. Addresses consistent request from business and helps in getting more business buy-in
for CRS.
The implementation of FATCA and the CRS presents a significant cost for the financial sector without
any immediate benefit. The simplification benefits from TRACE would represent an offset for those
costs and would thus help getting more business buy-in for the CRS. In recent submissions,
numerous business associations (including BIAC, ICI Global, the European Banking Federation, the
British Bankers Association and the Association of Global Custodians) have repeatedly stressed the
need for streamlined withholding tax relief procedures and called for the simultaneous
implementation of TRACE and the CRS.
2. Policy coherence
With the CRS the OECD has developed a common standard for residence country reporting. With the
AI system, the TRACE project has developed a common model for relief at source. Both systems rely
on the same stakeholders (with an important role for the financial institutions), involve the similar
processes (due diligence procedures based on self-certifications, reporting by financial institutions to
governments & exchange of information between governments) and are based on the same
infrastructure and technical solutions (transmission systems, XML reporting format). Combining both
systems increases overall efficiency and reduces costs to all involved.
3. Adopting TRACE assists in the implementation of the CRS and makes it stronger.
TRACE will improve the quality of information collected by FIs for purposes of the CRS, as it provides
an incentive to investors to provide complete and accurate information to their financial institutions.
For instance, under the TRACE AI system investors must provide a self-certification and TIN to obtain
treaty benefits, even for preexisting accounts (under the CRS financial institutions will generally only
collect a self-certification for new accounts and are only obliged to use reasonable efforts to collect a
TIN for preexisting accounts).
UKS Side 3951
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
4. With the introduction of the CRS, TRACE can be done more easily and at lower cost.
Given the similarity of the processes involved in implementing TRACE, the CRS (and FATCA), the
additional costs of implementing TRACE should be limited for governments and financial institutions.
These costs could be further minimized if TRACE is further aligned to the CRS and if the systems
changes needed to accommodate the CRS and TRACE can be made simultaneously.
5. Combining CRS with TRACE can provide a withholding tax incentive to implementing the
CRS.
Unlike FATCA the CRS has no built in incentives for jurisdictions to participate in the CRS. As a
practical matter, the incentive currently used by the FATCA regime is denial of relief at source, and
this has proven effective at generating significant pressure on financial institutions to participate. If
a handful of major markets implemented a similar incentive, there would be tremendous pressure
on the financial centres to participate in the system on a broad basis. This could be achieved by
adopting TRACE, provided TRACE eligibility is restricted to financial institutions based in countries
that are committed to the CRS.
6. Adopting TRACE could address the issue of pass-through withholding .
FATCA pro ides for ithholdi g o passthru pa e ts to pre e t parti ipati g FIs fro ei g used
as lo kers for o -participating FFIs. Given the legal and technical challenges of pass-thru
withholding that were raised in the IGA discussions between the G5 and the US, the US agreed that
FIs would currently not be required to apply withholding on passthru payments. However the IGAs
(see section 6.2) include a commitment to develop a practical and effective alternative approach to
achieve the policy objectives of passthru payment withholding. Again, TRACE could form the basis to
address this issue.
D. Next steps for the OECD
When the CFA approved the TRACE Implementation Package in January 2013, it also decided that
further work should be undertaken to ensure that the reporting requirements under TRACE are
aligned to those of the Common Reporting Standard and to assist countries with the implementation
of TRACE.
The required changes to the TRACE Implementation Package will be identified and discussed at the
WP10 meeting of 20-22 October 2014. Although we have not yet conducted a detailed analysis, we
do not think that alignment of TRACE and the CRS will require any fundamental changes (see annex
2 for possible areas in which changes may be useful).
Changes to the schema and its related instructions will be discussed at the ESG meeting to be held in
December 2014.
This should allow us to have a revised TRACE Implementation Package that is fully aligned to the CRS
ready for the first half of 2015.
UKS Side 3952
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
Annex 1: How the TRACE AI system works
Under the AI system, eligible financial institutions can adopt Authorised Intermediary status and
benefit from streamlined procedures to claim reduced rates of withholding tax on behalf of their
customers. To become an AI, the financial institution must enter into a standardised AI agreement
with the relevant source country. The primary means by which reduced withholding would be
claimed under the AI system is relief at source (i.e. the application of the reduced withholding
immediately at the moment the income is paid to the investor). AIs are allowed to claim exemptions
or reduced rates by providing pooled withholding rate information to the upstream intermediaries
from whom they are receiving the relevant interest or dividend payments. To determine the correct
withholding rates to be applied to its account holders, the AI must obtain a standardized self-
certification from the account holder. The AI must confirm the reasonableness of such self-
certification based on the information obtained in connection with the opening of the account,
including any documentation collected pursuant to AML/KYC procedures.
An AI that wishes to claim benefits on a pooled basis must provide the source-country tax authorities
with specific information on the beneficial owners of the income. This information must be reported
on an annual basis (not at the time of payment). The information includes details of the income
re ei ed, a e a d address of the e efi ial o er a d, here the i estor’s reside e ou tr
issues taxpayer identification numbers, that TIN, or such other identifying information as the
residence country uses to identify individual taxpayers. Once that information is received by the
source-country government, the source country would provide it to the government of the
i estor’s reside e ou tr through auto ati e ha ge of i for atio progra es and the latter
country would inform the source country if the investor is not, as claimed, a resident of that country.
The last AI in the custody chain is liable for any under-withholding. In this regards, the
Implementation Package provides for a strict liability standard, but allows source countries to opt for
a reaso a le easures or good faith - standard. Compliance by AIs with their obligations under
their agreement with the source country is verified by an independent reviewer, in accordance with
agreed procedures. Source countries do retain, however, the right under the IP to directly review an
AI’s o plia e ith its o ligatio s.
Documentation, income and
reporting flows under AI regime
Paying Company
Local
Withholding Agent
AI
(Custodian)
Investor
Source Country
INFO REPORTING
AND EOI
DOCUMENTATION
Exchange
of
Information
Tax Return
Report
Investor
Tax $
Report
AI
Investor Self-Declaration
(ISD)
Intermediary Declaration (AI)
Tax Rate Information
Residence
Country
Net Income
Net Income
Gross Income
t
t
UKS Side 3953
U
K
S
TRACE: Discussion paper on next steps
Annex 2: Examples of areas in which changes to the TRACE IP may be useful
- the information to be reported by financial institutions: as mentioned above, the information to
be reported under TRACE is similar, but not identical, to the information to be reported under the
CRS. In some cases these differences are justified by the policy objectives pursued by the reporting
regime. For instance, the CRS requires information to be reported about income received by
taxpayers that are resident in a reportable jurisdiction, irrespective of the source of the income, and
will not require information about the tax withheld. Reporting that is part of a withholding tax relief
system will require information about all account holders irrespective of their residence but only
with respect to income arising in the source country. In other cases, there may be no policy reason
to require different information to be reported. For instance, there should be no reason why TRACE
and the CRS would require different information to identify the same account holder.
- reporting schema and related guidance: now that both the FATCA and CRS schema have been
finalised, further technical changes to the TRACE XML schema may be warranted both on the
schema and the related guidance to ensure consistency in the data fields and the templates for the
guidance (some of these changes have already been identified).
- automatic exchange of information between source and residence country. While the AI system
was designed primarily to improve and standardize withholding tax relief procedures, it also aimed
to do so in a way that enhances tax compliance in residence countries. This is essentially achieved
through the automatic exchange of investor specific information received by the source country to
the i estor’s reside e ou tr . As the CRS now provides a more comprehensive solution to
address residence country compliance issues, it may be appropriate to leave it up to the source
countries which information is exchanged to the residence country under the AI system (e.g. a
source country may prefer to send a group request to the residence country that is limited to
doubtful or high risk investors to obtain confirmation about their tax residency)
- e ha is s for e suri g fi a ial i stitutio s’ o plia e with their o ligatio s. While the
functions to be performed by financial institutions under the CRS and TRACE are very similar, the
mechanisms to verify whether the financial institutions are complying with these obligations are
er differe t. U der the AI s ste , the sour e ou tr o itors the AIs’ o plia e ith their
obligations through a number of mechanisms: a) the exchange of information with the residence
countries; b) regular reviews by an independent reviewer; and b) the possibility to review directly
the AI’s o plia e either a of spot- he ks or a ore e pa si e e a i atio of the AI’s
operations and procedures. Under the CRS the FIs’ o plia e ith their reporti g a d due dilige e
requirements is monitored by the country in which the financial institution is established. A
consolidated compliance verification process for the benefit of source countries (the AI system) and
residence countries (CRS) could avoid duplicative audits and reduce compliance costs for financial
institutions and governments.
UKS Side 3954
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Jan Harry Magnusson; Christina Hammarberg; Ole Brandt; Lisbeth Pontoppidan; Gitte O"Hara Nation Roe;
Aino L Villumsen; Birgitte Normann Grevy; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Esra Kurudag; Grethe
Rasmussen; Helle B Wismer; Helle Vinther; Ina B Meyer; Jette Knudsen; Jytte M Hansen; Kaes Hashem;
Karin Sørensen; Karina Høy-Nielsen; Karina Jensen; Kirsten Hultquist Andersen; Kirsten M Andersen; Lisbet
Zangenberg Andersen; Lisbeth Heiberg Larsen; Lise-Lotte Jarlkov; Marianne Sørensen; Pernille Christina
Jensen; Pernille Madsen; Pia Berit Graversen; Sonja Akseltoft Petersen; Susanne K Jensen; Sven Nielsen;
Vibeke Gildesberg; Eva Sørensen; Frank Høj Jensen; Hanne Villemoes Hald; Iben von Hallas; Kaj V Steen;
Lars Nykjær; Laurids Olesen; Ole Nørgaard Olesen; Preben Gammeljord Nielsen; René Frahm Jørgensen
Emne: Varsling om ændring af arbejdssted
Dato: 28. maj 2015 13:28:01
Kære alle
I dag – torsdag den 28. maj 2015 har medarbejdere med organisatorisk tilhørsforhold til § 38
Regnskabskontoret, DMR/SAP og DMO/DMS –
Høje Taastrup fået udleveret varslingsbrev om, at arbejdsstedet fra den 1. december 2015 er
ændret til Løvenørnsgade 25, Horsens.
Med venlig hilsen
Ellen Bach og Dorthe Pannerup
UKS Side 3955
U
K
S
Fra: Anne Munksgaard
Til: Jim Sørensen
Cc: Jan Lund
Emne: SV: VS: FORTROLIGT - Udbytteskat
Dato: 10. august 2015 13:27:06
Vedhæftede filer: image002.jpg
Jeg har lige snakket med sagsbehandleren, og der er formentlig tale om langt større beløb end
500 mio. kr., så ja, det bør vi nok.
Jeg får et kort notat, som beskriver fakta, om få dage. Der holdes møde med SØIK i morgen.
Med venlig hilsen
Anne Munksgaard
Særlige Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
Fra: Jim Sørensen
Sendt: 10. august 2015 13:10
Til: Anne Munksgaard
Cc: Jan Lund
Emne: SV: VS: FORTROLIGT - Udbytteskat
Bør vi lave en orientering til departementet eller skal det afvente at vi ved mere?
Vh Jim
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 7. august 2015 15:15
Til: Jim Sørensen
Emne: Fwd: VS: FORTROLIGT - Udbytteskat
Hej Jim, blot en opfølgning på den sag, som jeg tidligere har orienteret dig om. Der er
tilsyneladende hold i anmeldelsen vedr. de 500 mio kr, vi følger op i samarbejde med BC og Store
Selskaber, hilsen Anne.
Sendt fra min iPad
UKS Side 3956
U
K
S
Start på videresendt besked:
Fra: "Christian Baden Ekstrand" <Christian.Ekstrand@Skat.dk>
Til: "Anne Munksgaard" <Anne.Munksgaard@Skat.dk>, "Lill Helene Drost"
<Lill.Drost@Skat.dk>
Emne: VS: FORTROLIGT - Udbytteskat
TO
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 7. august 2015 12:18
Til: Christian Baden Ekstrand; Sven Nielsen; Sarah Bidstrup; Maj-Britt Nielsen;
Flemming Simonsen; Jeanette Nielsen
Emne: FORTROLIGT - Udbytteskat
Kære alle
Til orientering - notat fra vores møde den 6. august 2015 – anmeldelse på
udbytteskat.
Med venlig hilsen og god weekend
Dorthe Pannerup
UKS Side 3957
U
K
S
Udbytteskat – anonym anmeldelse
I fortsættelse af anonym anmeldelse om refusion af udbytteskat er det nu
konstateret, at der er udbetalt refusion af udbytteskat til 100 af de 180 selskaber
på listen.
Betaling og Regnskab foretager nu visitering af den indgående post
vedrørende ansøgninger om refusion af udbytteskat fra følgende 3 leverandører:
1. Acupay
2. Goal
3. Syntax
som ”stoppes”, når udbetalingerne vedrører Malaysia og USA.
Posten fra de nævnte 3 modtages udelukkende som papir post og er afsendt fra
England.
Der er allerede frasorteret 4 sager modtaget fra Acupay.
Der skal træffes beslutning om, hvor sagsbehandling af sagerne, hvor der iværk-
sættes udbetalingsstop skal ansvarsplaceres.
Betaling og Regnskab, SAP38, Høje Taastrup har ikke kompetencer hertil.
Dorthe Pannerup taler med René Frahm Jørgensen.
Dorthe Pannerup
Notat
Inddrivelse
Betaling og Regnskab SAP38
Høje Taastrup
10. august 2015
SKAT
UKS Side 3958
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Sven Nielsen; Birgitte Normann Grevy; Sarah Bidstrup
Emne: VS: udbytteskat assistance
Dato: 14. august 2015 06:02:13
Godmorgen alle
Som I kan se, er det besluttet, at stoppe alle refusionsudbetalinger på udbytteskat.
Jeg har brug for meget hurtigt - her til morgen - fredag , at få et tal for hvor mange refusionssager har vi
liggende til behandlingen, som er modtaget som papir-ansøgninger og via regnearksordningen.
Med venlig hilsen
Dorthe P
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 13. august 2015 18:11
Til: Johnny Schaadt Hansen
Cc: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: udbytteskat assistance
Hej Johnny
Vi har i dag besluttet at stoppe alle refusionsudbetalinger på udbytteskatten.
Hjælpen som jeg/vi har behov for er den bagvedliggende sagsbehandling af de sager, der nu laves
udbetalingsstop på med den vedhæftede begrundelse/lovhjemmel. Dvs assistance til standardbrev og
efterfølgende evt. klagebehandling/materiel behandling.
Omfanget bliver afklaret i morgen.
Ringer senere.
UKS Side 3959
U
K
S
Deltagere er:
Dorthe Pannerup Madsen
Sven Nielsen
Christian Hansen
Jeanette Nielsen
Referat af møde den 21. august 2015.
Formålet med mødet var at foretage en indledende drøftelse af de fremtidige for-
retningsgange ved refusion af udbytteskat.
Ansøgning ved blanket:
Der vil som udgangspunkt være vedlagt dokumentation i form af udbyttemedde-
lelse og attestation for skattepligt i udlandet. Vi drøftede:
• Kravene til den vedlagte dokumentation, herunder om der kunne fastlæg-
ges mere præcise krav til en udbyttemeddelelse. Hvilke særlige for-
hold/mangler på en sådan bør udløse tiltag til yderligere undersøgelse.
• Hvorvidt der allerede på ansøgningstidspunktet kunne stilles krav om do-
kumentation for samtlige transaktioner, således at sporet til den endelige
udbyttemodtager kan dokumenteres og følges. Det skal i givet fald under-
søges, om der er lovhjemmel; hertil kommer hensynet til, at der ikke må
være administrative hindringer i vejen for at udenlandske investorer kan
investere i danske aktier og få refunderet udbytteskatten.
• At der – uanset at der er indsendt dokumentation – kan være behov for
yderligere stikprøvekontrol.
I den forbindelse diskuterede vi hvilke kriterier, som kunne være relevante i for-
hold til at udtage sager til yderligere kontrol. Vi talte om følgende:
• Dobbeltbeskatningsaftaler med særlige lande
• Beløbets størrelse
• Særlige forhold vedrørende dokumentationen
Vi talte endvidere om mulighederne for at fastlægge kriterierne for antallet af
yderligere undersøgelser/kontroller, og hvorledes der blev skabt et grundlag at
fortage udvælgelse fra.
Vi drøftede den model, at ansøgningerne blev visiteret i Betaling og Regnskab
efter aftalte kriterier, for derefter at blive videresendt til yderligere behand-
ling/undersøgelse. Det blev foreslået, at vi muligvis kunne anvende (eller blive
inspireret af) SKATs interne vejledning om risikostyring og kontrol. Det var
samtidig et redskab til brug for dokumentation for de udførte kontroller.
Mødereferat
21. august 2015
SKAT
UKS Side 3960
U
K
S
Udvælgelsen af sager til yderligere kontrol bør løbende tilpasses og revurderes i
forhold til de erfaringer, der opnås.
Endelig drøftede vi hvorledes sagerne kunne journaliseres. Captia var formentlig
eneste løsning; vi drøftede dog mulighederne for at kunne journalisere på det
udloddende selskab i SKATLigning.
Der var enighed om, at den ideelle løsning er, at der fra sag til sag kan ske en
direkte sammenholdelse af indberettede oplysninger om udbyttemodtager med
den konkrete anmodning om refusion. De indberettede data fra VP vil ikke i alle
tilfælde gøre denne sammenholdelse mulig.
Er der tale om udbytteudlodninger fra unoterede selskaber, hvor udbyttemodta-
ger er bosiddende i udlandet og har ret til refusion, vil denne sammenholdelse
være mulig. Dette formindsker risikoen for fejludbetalinger væsentligt.
Videre forløb:
Der er behov for input/erfaringer med relevante kontrolhandlinger i forhold til
disse sager. Det foreslås, at Indsats/Store Selskaber kontaktes.
Regnearksordningen:
Der er tale om den ordning, hvor anmodningerne fremsendes af 3 pengeinstitut-
ter på vegne af udbyttemodtager. Der er behov for at foretage yderligere kontrol
af dokumentationen. Vi drøftede at:
• Det skal afklares om aftalerne helt skal ophæves
• Eller aftalegrundlaget blot skal revurderes, herunder skal afklares om vi
skal have dokumentation ind i alle sager, eller vi skal tage stikprøver og
løbende efterprøve banken forretningsgange.
• Det skal sikres, at et nyt aftalegrundlag er formelt og juridisk i orden.
Den bagvedliggende dokumentation bør svare til den dokumentation, der skal
være vedlagt blanket, jf. ovenfor.
Hvis der skal foretages løbende stikprøvekontrol af udbetalingsgrundlaget, skal
der tilrettelægges en proces herfor.
Videre forløb:
Der bør indkaldes til møde med de 3 pengeinstitutter. Det er hensigtsmæssigt, at
få en redegørelse for bankens forretningsgange, og få en dialog om mulighederne
for indsendelse af yderligere dokumentation.
Der er behov for et formøde (inden mødet med pengeinstitutterne) i SKAT med
deltagelse af Indsats/Store Selskaber og Jura m.fl., således at vi inden mødet med
pengeinstitutterne er mere afklaret i forhold til SKATs ønsker til aftalens form
og indhold.
Dorthe oplyste, at Store Selskaber havde kontaktet SEB. Jeanette hører lige Store
Selskaber herom.
Kommenterede [JN1]: Er det ikke korrekt Sven? Det sker vel
allerede, som jeg forstod dig?
UKS Side 3961
U
K
S
VP-ordningen:
Der er tale om den ordning, hvor værdipapircentralen indeholder den korrekte
skat ved indberetningen, hvorfor der ikke skal ske tilbagesøgning. Mulighederne
for udvidelse af denne ordning blev drøftet. Det skal afklares
• Om Værdipapircentralen ser udfordringer i at udvide ordningen
• Om der i juridisk henseende er hjemmel til at ordningen kan udvides til
flere lande.
• Hvilke særlige risici der kan være forbundet med at udvide ordningen.
P.t. angår ordningen alene fysiske personer med aktier i dansk depot.
Videre forløb:
Jeanette kan i samarbejde eKapital-teamet (Selskaber og Digitalisering) rette en
uformel forespørgsel til VP. Endvidere skal hjemmelsgrundlaget afklares i sam-
arbejde med Jura.
Konkrete sager:
Der skal endvidere aftales en proces for håndtering af de konkrete sager, der er
sat i bero. Det skal aftales, hvor opgaven med udarbejdelse af afgørelse vedrø-
rende udbetalingsstop skal ligge.
Jeanette Nielsen
UKS Side 3962
U
K
S
Fra: Kim Tolstrup
Til: Hans From
Emne: Privat
Dato: 26. august 2015 22:29:36
Vedhæftede filer: image001.png
Prioritet: Høj
Følsomhed: Fortroligt
Kære Hans
Majbritt og Poul har ved siden af deres andre opgaver i dag prøvet at genskabe forløbet gennem
de sidste par år mht vores dialog med udbyttekontoret etc.
Det er ikke så kønt.
Forelæggelsen er lige nu et groft udkast skrevet råt for usødet og er ikke kvalitetssikret af Maj-
Britt og Poul. I sin nuværende form egner den sig heller ikke til at sende til Jim, men prøv lige at
læse den og bilagene igennem og så lad os lige tale sammen om det videre forløb.
Med venlig hilsen
Kim Tolstrup
Kontorchef
Store selskaber 1
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Kim.Tolstrup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 96 57
UKS Side 3963
U
K
S
Forelæggelse for Jim Sørensen
Indsats, Store Selskabers dialog med udbyttekontoret
Journal nr.
Sagens karakter
☒Orientering
☐Drøftelse
☐Godkendelse
☐Andet
Bemærkninger
Du har i forbindelse med sagen om uretmæssig tilbagesøgning af udbytter, bedt om en orientering
om Indsats, Store Selskabers dialog med udbyttekontoret.
Store Selskabers dialog med Udbyttekontoret (Betaling & Regnskab, DMO/DMS, tidligere Regn-
skab II i Høje Tåstrup) har igennem de sidste par år haft to vinker:
Kilde til udsøgning af sager i Indsatsprojektet ”Kildeskatteprojektet” hvor fokus har været på de
såkaldte gennemstrømningsselskaber – dvs. udbytter kanaliseres igennem selskaber som efter
SKATs opfattelse ikke er retmæssig ejer (beneficial owner). Dette har betydning for hvorvidt der
skal betales udbytteskat til Danmark eller ej. I den sammenhæng er der udfundet et mindre antal
konkrete sager til undersøgelse i projektet via udbyttetilbagesøgningsanmodningerne. Vinklen har
imidlertid været det formål som er beskrevet i kildeskatteprojektet.
Som det fremgår af vedlagte bilag 1 – referat fra møde med Regnskab 2 den 7. november 2012
gjorde Store Selskaber allerede dengang opmærksom på, at der efter vores opfattelse skulle fore-
tages kontrol af hvorvidt betingelserne for tilbagesøgning var opfyldt. Regnskab 2 oplyste allerede
dengang, at de ikke udførte kontrol. Store Selskaber bad om at få fremsendt en række dokumen-
ter til brug for kontrol i Kildeskatteprojektet.
Den 14/1-2013 fremsender daværende leder af enheden Lisbeth Rømer på mail en oversigt over
selskaber som i 2009 til 2012 har fået refunderet mere end 1. mio. kr. i udbytteskat.
Den 5/2-2013 anmoder vi på mail Lisbeth Rømer om 9 stikprøver, som vi har valgt ud fra over-
sigten.
Vi skriver følgende: ”For at vi kan danne os et erfaringsgrundlag, ville vi meget gerne se de 9 an-
søgninger om refusion og det øvrige materiale som aktionærerne måtte have indsendt i den for-
bindelse.”
~
SKAT
UKS Side 3964
U
K
S
Der er tale om refusioner til Kuwait og Saudi Arabien. Vi vælger disse 9 stikprøver fordi der ikke
er DBO med Saudi Arabien og fordi DBO’en med Kuwait på dette tidspunkt ikke er trådt i kraft.
Den 11/2-2013 modtager vi fra Svend Nielsen et regneark hvor en række banker, bl.a. SEB søger
om refusion på vegne af selskaber/statsinstitutioner i Kuwait og Saudi Arabien. Disse er ifølge
det oplyste, bl.a. aktionærer i NovoZymes, TDC mfl.
Der er ingen egentlig dokumentation kun et regneark hvor bankerne søger tilbage på vegne af en
lang række aktionærer her iblandt Saudia Arabien og Kuwait.
Den 17/5-2013 Stiller vi Sven Nielsen følgende supplerende spørgsmål:
”Jeg beklager, at vi har været længe om at vende tilbage, men vi har et par supplerende spørgsmål
Umiddelbart kunne det tyde på, at nogle af refusionerne går til aktionærer i Saudi Arabien og Kuwait - når vi ser
på de navne som bankerne oplyser. Danmark har ikke DBO med Saudi Arabien og DBO’en med Kuwait er
endnu ikke trådt i kraft (hvilket fremgår af den Juridiske Vejledning afsnit C.F.9.2.11.7.2. under artikel 29)
Refusion til ark 280, 281 og 285
Refusion til , ark 1236, 1286 og 1192
Refusion til ark 470
Bliver bankernes oplysninger om hvem der er beneficial owner efterprøvet? Og kan I evt. oplyse noget nærmere om
hvilke overvejelser der ligger, der til grund for refusionen af udbytteskatterne til de tre aktionærer?”
Den 30/9-2013 rykker vi Sven Nielsen for svar på mail – som ikke svarer.
Den 30/10-2013 overdrages sagen og mailkorrespondance med Sven Nielsen, til daværende kon-
torchef i Store Selskaber Michael Carlsen og der afholdes herefter et møde med udbyttekontoret,
hvor vi bl.a. aftaler at såfremt der kommer nye anmodninger ind vedr. refusion til Saudi Arabien,
så skal kontoret kontakte os, så vil vi gerne behandle sagen inden der sker refusion.
Vi har til dato ikke modtaget refusionsanmodninger fra udbyttekontoret.
På et tidspunkt bliver Kundeservice Erhverv også involveret, og Indsats, Store Selskaber bad igen
jf. vedlagte bilag 2, mail af 23. september og notat dateret 20. august 2014 om at fremsendt alle
tilbagesøgninger større end 1 mio. DKK.Som det fremgår af notatet har Store Selskaber samtidig
tilbudt sparring til brug for vurderingen af retmæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager. Store Sel-
skaber har ikke modtaget hverken materiale eller anmodning om bistand.
UKS Side 3965
U
K
S
I e-mail af 9. april 2015 skriver Poul Buus Lassen (Store Selskaber) følgende til Dorthe Pannerup
Madsen funktionsleder for DMO/DMS (tidligere Regnskab II):
”Jeg skriver til dig, fordi jeg er medtovholder på SKATs kildeskatteprojekt, der er forankret i Store Selskaber. I
fortsættelse af din korrespondance med Flemming Simonsen fra i går, hvor du oplyser, at der ikke er sket refusio-
ner til de arabiske lande efter 2012, vil jeg høre, om du har mulighed for at sende os nedenstående materiale.
Vi har tidligere set, at bl.a. SEB søger om at få refunderet udbytteskatter på vegne af en lang række udenlandske
aktionærer i Novo Nordisk, Novozymes og TDC.
Som eksempel henviser vi til det vedhæftede bilag (ark 285), hvor SEB søger om at få refunderet udbytteskat på
17,1 mio. kr. på vegne af en række udenlandske aktionærer i Novo Nordisk. En af aktionærerne er
som får refunderet 14,5 mio. kr. Ansøgningen vedrører udbytter vedtaget i 2012.
Vi vil meget gerne se SEBs refusionsanmodninger vedrørende de tre selskaber for årene efter 2012. De tre selska-
ber har udloddet udbytte hvert år. Senest er der foretaget udlodninger på følgende datoer:
• Novo Nordisk har den 19/3 2015 vedtaget at udlodde udbytte for året 2014
• Novozymes har den 25/2 2015 vedtaget at udlodde udbytte for året 2014
TDC har udbetalt udbytte den 10. marts 2015
Den 18/5-2015 rykkes Dorthe Pannerup for svar.
Den 26-6-2015 rykkes Dorthe Pannerup for oplysningerne via Hans From
Den 21/7- 2015 modtager Store Selskaber regnearkene vedr. 2013, 2014 og 2015 fra Dorthe
Pannerup.
Som bekendt starter svigsagen umiddelbart herefer.
Indstilling
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning
Sagsbehandler: Kontorchef Kim Tolstrup
Godkendt: Underdirektør Hans From
UKS Side 3966
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Helle Gudmann
Cc: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Aktindsigt nr. 15 Inddrivelse har ansvaret
Dato: 4. september 2015 08:13:00
Vedhæftede filer: image001.jpg
image002.jpg
Kære Helle
Tak for mail – svaret er, at der ikke er foretaget registrering af antal sager, som er afvist.
Proceduren har været, at refusionssager, som er afvist, f eks ved mangelfuld dokumentation er
blevet returneret til afsenderen med besked om, at fremsende sagen igen, når den manglende
dokumentation kunne fremlægges.
Jeg har talt med Sven Nielsen og det er meget begrænset, hvad der har været af refusionssager,
som er blevet afvist med anden begrundelse end manglende dokumentation.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: Helle Gudmann
Sendt: 3. september 2015 14:23
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Cc: René Frahm Jørgensen; Helle Gudmann
Emne: VS: Aktindsigt nr. 15 Inddrivelse har ansvaret
Prioritet: Høj
Kære Dorthe
Hermed anmodning om aktindsigt nr. 15.
Se den konkrete anmodningen nedenfor.
Som omtalt bedes du beskrive processen for eventuelle afvisninger og hvilke materialer der
forefindes i forbindelse hermed. Har vi manuelle materialer, bedes du estimere tidsforbruget ved
at give aktindsigt i disse evt. efter fotokopi og ekstrahering.
Vh. Helle
Fra: Martin Dyhl-Kristoffersen
Sendt: 2. september 2015 12:31
Til: JP-Inddrivelse-Aktindsigt
Cc: JP-Aktindsigt Indsats; JP-Hovedpostkasse Kundeservice
Emne: VS: Aktindsigt
Til Inddrivelse
Inddrivelse er ansvarlig for denne – ellers melder I tilbage hurtigst muligt.
UKS Side 3967
U
K
S
Kundeservice og Indsats er på cc – I melder tilbage, hvis I har materiale, der er omfattet af
anmodningen.
Sagen behandles på samme må som de øvrige anmodninger vedrørende denne sag.
Med venlig hilsen
Martin Dyhl-Kristoffersen
Jura
Proces og Administration
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Martin.Dyhl-Kristoffersen@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 12 60
Fra: Thomas Lungholt
Sendt: 1. september 2015 11:14
Til: JP-Jura Aktindsigt
Emne: VS: Aktindsigt
Kære Jer
Endnu en aktindsigt J
Vh. Thomas
Med venlig hilsen
Thomas Lungholt
HR og Stab
Presse og Kommunikation
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Thomas.Lungholt@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 37 54
Fra: Kasper Brøndgaard Andersen [mailto:Kasper.B.Andersen@finans.dk]
UKS Side 3968
U
K
S
Sendt: 1. september 2015 11:13
Til: Presse
Emne: Aktindsigt
Kære Skat,
Jeg vil gerne søge om aktindsigt i antallet af anmodninger om refusion af udbytteskat, som er
blevet afvist i perioden 1. januar 2010 til dags dato (1. september 2015).
bh
Kasper Brøndgaard Andersen
Journalist
m: (+45) 6048 4163
tlf: (+45) 3330 8018
mailto:kasper.b.andersen@finans.dk
twitter: @brondgaard
FINANS
Rådhuspladsen 37, DK-1785 København K
t: (+45) 3330 3131 / finans.dk
Følg os på Twitter, Facebook eller LinkedIn
UKS Side 3969
U
K
S
19. maj 2018
Forvaltningsret
115.1 – 115.9
2018-16
Mangelfuld journalisering af ansøgninger om
udbytterefusion og utilstrækkelig vejledning på
hjemmeside
En borger havde ikke fået svar på henvendelser om udbytterefusion, som han
fem år tidligere havde sendt til SKAT. Med afsæt i sagen indledte ombuds-
manden på eget initiativ en generel undersøgelse af SKATs håndtering af æl-
dre sager på området.
Det fremgik af SKATs oplysninger til ombudsmanden, at der i en årrække før
2016 havde manglet overblik over sagernes status, og at der kun i begrænset
omfang var blevet journaliseret korrekt. SKAT mente, at det var stærkt bekla-
geligt. Det var ombudsmanden enig i.
Ombudsmanden mente desuden, at SKAT burde have foretaget de undersø-
gelser med henblik på at finde ikke-journaliserede ansøgninger, som SKAT
havde mulighed for, da det blev afdækket, at der var henvendelser på områ-
det, som ikke var blevet journaliseret.
SKAT vejledte generelt om behandlingen af udbyttesager på sin hjemmeside,
men ikke om, at ansøgninger om udbytterefusion kunne være gået tabt. Om-
budsmanden mente derfor ikke, at SKATs vejledning på hjemmesiden kunne
anses for fyldestgørende. Da SKAT ikke kunne udelukke, at der fortsat var
henvendelser, som var gået tabt, henstillede ombudsmanden, at SKAT over-
vejede at opdatere sin hjemmeside, med henblik på at der blev vejledt om
dette forhold.
Udbetaling af udbytterefusioner blev i august 2015 sat i bero på grund af mis-
tanke om omfattende svindel på dette område. Ombudsmandens undersøgel-
se omfattede ikke forhold med tilknytning til den formodede svindel med ud-
bytterefusioner eller SKATs tiltag som følge heraf.
(Sag nr. 17/00670)
FOLKETINGETS
OMBUDSMAND
UKS Side 3970
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
2/28
Herunder gengives ombudsmandens udtalelse efterfulgt af en sagsfremstil-
ling:
Ombudsmandens udtalelse
1. Genstanden for min undersøgelse
1.1. Med udgangspunkt i en konkret sag, hvor den pågældende borger i 2016
ikke havde fået svar på sine henvendelser fra 2011 om udbytterefusion,
iværksatte jeg den 10. marts 2017 en generel undersøgelse af SKATs håndte-
ring af ældre sager på udbytteområdet.
Undersøgelsen blev iværksat med henvisning til ombudsmandslovens § 17,
hvorefter ombudsmanden af egen drift kan indlede en undersøgelse.
Min undersøgelse omhandler spørgsmål om (manglende) journalisering og
overblik over udbyttesager i den enhed i SKAT, der tidligere behandlede ud-
bytterefusionsanmodninger, samt spørgsmål om SKATs tiltag efter, at den
manglende journalisering mv. var konstateret.
1.2. Min undersøgelse omfatter kun forhold vedrørende manglende journalise-
ring og overblik i perioden før 6. august 2015 og SKATs efterfølgende tiltag i
anledning af disse forhold. Efter denne dato blev udbetaling af udbytterefusio-
ner sat i bero på grund af mistanke om omfattende svindel på området, og
efter 1. januar 2016 blev behandlingen af udbyttesager flyttet til en anden en-
hed.
Undersøgelsen omfatter ikke forhold med tilknytning til den formodede svindel
med udbytterefusioner eller SKATs tiltag som følge heraf.
2. Regler om journalisering
Offentlighedslovens § 15 indeholder følgende bestemmelse om journalisering:
Ӥ 15. Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forvaltningsmyn-
dighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens
virksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning
for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Det samme gælder interne
dokumenter, der foreligger i endelig form.
Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forvaltningsmyndigheden har
modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter dokumen-
tets modtagelse eller afsendelse.
UKS Side 3971
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
3/28
Stk. 3. Journalsystemet skal være indrettet således, at det indeholder
følgende oplysninger om de dokumenter, der journaliseres:
1) Dato for dokumentets modtagelse eller afsendelse.
2) Kort tematisk angivelse af dokumentets indhold.
Stk. 4. Pligten til at journalisere efter stk. 1-3 gælder for statslige forvalt-
ningsmyndigheder omfattet af § 2 og kommunale og regionale enheder,
der kan henregnes til den kommunale og regionale centralforvaltning.
…”
Bestemmelsen blev indført med den gældende offentlighedslov, som trådte i
kraft den 1. januar 2014. Journaliseringspligten fulgte tidligere af god forvalt-
ningsskik. Se hertil bl.a. pkt. 4.7.1.1 i de almindelige bemærkninger til forslag
til offentlighedsloven (lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013).
Pligten til at journalisere varetager en række hensyn. Se nærmere betænk-
ning nr. 1510/2009 om offentlighedsloven, s. 865 f.
Journalisering er bl.a. en hjælp til at identificere og fremfinde myndighedens
dokumenter hurtigt og effektivt og herunder identificere, hvilke dokumenter
der knytter sig til en sag. Myndigheden kan også bruge journaliseringen –
sammen med et effektivt sagsstyringssystem – til at kontrollere, at sagsbe-
handlingen ikke trækker unødvendigt ud, og til at undgå, at en sag bliver
glemt og dermed ikke afgjort.
I forbindelse med min egen drift-undersøgelse af 30 sager på skatteområdet,
som jeg afsluttede den 21. marts 2018, havde jeg bl.a. fokus på manglende
overblik over sagsakter i SKAT i lyset af pligten til at journalisere og formålet
med journalisering. Jeg henviser til pkt. 6 i min redegørelse om disse sager
(offentliggjort sammen med en nyhed af 22. marts 2018 på ombudsman-
den.dk).
Se også Folketingets Ombudsmands overblik #7 om journalisering i Myndig-
hedsguiden (ombudsmanden.dk/Myndighedsguiden).
Jeg henviser desuden til vejledning til forvaltningsloven, pkt. 205 (på retsin-
formation.dk: vejledning nr. 11740 af 4. december 1986) og Folketingets Om-
budsmands overblik #11 om sagsbehandlingstid (ombudsman-
den.dk/Myndighedsguiden).
3. Omfanget af den manglende journalisering
3.1. SKAT har i sine udtalelser af 10. april og 14. juni 2017 belyst sagen og de
spørgsmål, som den rejser.
UKS Side 3972
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
4/28
3.2. SKAT har oplyst, at problemet med manglende journalisering og overblik
over sagernes status kan isoleres til sager modtaget før den 1. januar 2016.
På dette tidspunkt blev behandlingen af udbyttesager flyttet til en ny enhed i
SKAT.
Det er SKATs vurdering, at der kan have været problemer med manglende
overblik og utilstrækkelig journalisering i en årrække inden 2016. Det har ikke
været muligt for SKAT at præcisere perioden yderligere.
3.3. SKATs oplysninger viser, at sager om udbytterefusion tidligere indkom ad
forskellige kanaler. Den manglende journalisering og håndtering af sagerne er
derfor kommet til udtryk på forskellige måder og med forskellige konsekven-
ser.
3.3.1. Nogle ansøgninger og henvendelser om udbytterefusion blev sendt via
e-mail direkte til de medarbejdere, der var ansat i den enhed, som tidligere
varetog behandlingen af udbyttesager.
SKAT oplyste i udtalelsen af 10. april 2017, at det var SKATs opfattelse, at det
formentlig ikke ville være muligt at efterspore eventuelle henvendelser, der var
tilgået medarbejdere, som ikke længere var ansat i SKAT.
Som svar på mit spørgsmål af 17. maj 2017 om, hvilke bestræbelser SKAT
havde iværksat med henblik på at efterspore sådanne henvendelser, oplyste
SKAT i udtalelsen af 14. juni 2017, at det ikke kunne afvises, at der var ube-
handlede henvendelser i en enkelt af de tidligere ansatte medarbejderes
mailbokse. SKAT havde derfor besluttet at gennemgå denne mailboks.
3.3.2. Fysiske breve med anmodninger om refusion blev tidligere leveret di-
rekte til medarbejderne i den daværende udbytteenhed. Brevene blev ikke
registreret, før de blev afleveret til de ansatte.
Ifølge SKAT kan det ikke med sikkerhed afgøres, om der er breve af denne
karakter, som er bortkommet.
3.3.3. SKAT modtog i en særlig journalpostkasse frem til foråret 2016 digitale
anmodninger om udbytterefusion direkte fra f.eks. udenlandske aktionærer.
Journalpostkassen blev overvåget af de medarbejdere, der tidligere var be-
skæftiget med udbytterefusionsopgaven.
SKAT har i udtalelsen af 14. juni 2017 oplyst, at denne journalpostkasse blev
tømt, og at alle henvendelser heri blev registreret og journaliseret, da post-
kassen blev lukket i foråret 2016.
UKS Side 3973
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
5/28
3.3.4. Digitale henvendelser fra borgernes skattemapper eller fra kontaktfor-
mularen på skat.dk blev visiteret via et internt system i SKAT (Remedy) til de
relevante enheder (enhedens ”Remedy-sluse”).
SKAT konstaterede i perioden efter 6. august 2015, at der var en del henven-
delser, som var visiteret til udbytterefusionsslusen, og som ikke var blevet be-
handlet i takt med visiteringen.
3.4. Der var ifølge SKATs oplysninger i udtalelsen af 10. april 2017 et betyde-
ligt antal ubesvarede henvendelser i SKATs interne system (Remedy), som
jeg forstår hverken var registrerede eller journaliserede ved overgangen til
behandling i de nye afdelinger i starten af 2016, hvor opgaven blev flyttet.
SKAT har i udtalelsen af 14. juni 2017 præciseret, at der blev fundet gamle
henvendelser fra i alt 238 aktionærer – svarende til 500-1000 refusionsan-
modninger – ved gennemgangen i starten af 2016 af de ophobede sager.
SKAT har som nævnt også oplyst, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om
der er fysiske breve, som er bortkommet.
Ifølge SKATs udtalelse af 14. juni 2017 er det vanskeligt at give et præcist
skøn over, hvor mange refusionsanmodninger der ikke blev journaliseret eller
registreret, da de blev modtaget.
Endvidere er det – ifølge SKATs udtalelse af 10. april 2017 – SKATs erfaring,
at der er sager, som er gået tabt. SKAT har således oplevet, at nogle ansøge-
re har kontaktet SKAT, fordi de ikke har hørt fra SKAT efter et stykke tid.
SKAT har bemærket, at der indtil videre har været tale om et relativt beske-
dent antal henvendelser.
I udtalelsen af 14. juni 2017 har SKAT bemærket, at SKAT kun er bekendt
med det ene tilfælde, som gav anledning til min undersøgelse, hvor det på
baggrund af en klage er konstateret, at en refusionsanmodning ikke er blevet
registreret. Det er på den baggrund SKATs vurdering, at der er tale om ”et
meget beskedent antal sager”.
3.5. Det er ikke muligt på baggrund af de oplysninger, som jeg har modtaget
fra SKAT, at konstatere præcist, hvilket nærmere omfang problemet med
manglende overblik, journalisering mv. har haft.
Det er dog SKATs vurdering, at der kan have været problemer med manglen-
de overblik og utilstrækkelig journalisering i en årrække inden 2016, ligesom
det fremgår, at der ved flytning af opgaven pr. 1. januar 2016 forelå et betyde-
ligt antal ubesvarede henvendelser – 500-1000 refusionsanmodninger – i
SKATs interne system (Remedy), se pkt. 3.4 ovenfor.
UKS Side 3974
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
6/28
4. Min vurdering af den manglende journalisering
Som det fremgår af pkt. 2 ovenfor, varetager kravet om journalisering en ræk-
ke hensyn, herunder til myndighedernes mulighed for hurtigt og effektivt at
identificere og fremfinde relevante sagsakter og til at hindre, at en sag bliver
glemt og dermed ikke afgjort.
Det kan på baggrund af gennemgangen under pkt. 3 ovenfor konstateres, at
den mangelfulde journalisering af ansøgninger om udbytterefusion har haft et
ikke ubetydeligt omfang.
SKAT har i sin udtalelse af 10. april 2017 vurderet, at det er stærkt beklage-
ligt, at der i den tidligere udbytteenhed har manglet overblik over sagernes
status, og at der kun i begrænset omfang er sket korrekt journalisering.
Det er jeg enig i.
5. SKATs tiltag
5.1. SKATs tiltag i forhold til manglende journalisering af ansøgninger
5.1.1. SKAT har oplyst, at behandlingen af udbyttesager pr. 1. januar 2016
blev flyttet fra den enhed, der tidligere varetog opgaven, til en ny enhed med
væsentligt flere medarbejdere.
Sager om udbytterefusion, hvor der ikke var truffet afgørelse den 6. august
2015, og anmodninger om udbytterefusion, som indkom i perioden 6. august
2015 – 31. december 2015 (efter udbetalingsstoppet), blev den 1. januar 2016
samlet i én sagsstyringsdatabase.
SKAT har desuden oplyst, at ansøgninger om udbytterefusion fra 1. april 2017
kun kan indgives digitalt via SKATs hjemmeside. Refusionsansøgninger kan
således ikke længere indgives via forskellige postkasser mv., sådan som det
tidligere var tilfældet.
SKAT vurderer, at der ikke i dag er problemer med manglende overblik, jour-
nalisering mv. i sager om udbytterefusion.
5.1.2. SKAT har oplyst, at de henvendelser, der gennem en periode havde
ophobet sig i SKATs interne system (Remedy), blev gennemgået i starten af
2016. Henvendelserne blev ved gennemgangen journaliseret i SKATs sags-
behandlingssystem, og der blev sendt kvitteringsbreve.
Nogle af sagerne er ifølge SKAT blevet færdigbehandlet og afsluttet, mens
andre er verserende.
UKS Side 3975
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
7/28
5.1.3. Journalpostkassen, som tidligere modtog digitale anmodninger om ud-
bytterefusion, blev lukket i foråret 2016. SKAT foretog i den forbindelse en
gennemgang af postkassen, og alle ubehandlede henvendelser blev registre-
ret og journaliseret på samme måde som de ophobede ubehandlede henven-
delser i SKATs interne visiteringssystem (Remedy).
Ifølge SKAT er der således ikke ubehandlede henvendelser i den lukkede
journalpostkasse.
5.1.4. SKATs tiltag giver mig ikke grundlag for at foretage mig mere i forhold til
de nu journaliserede henvendelser.
Jeg har i den forbindelse noteret mig, at det er SKATs vurdering, at der i dag
ikke er problemer med manglende overblik, journalisering mv. i sager om ud-
bytterefusion.
5.2. SKATs tiltag i forhold til at finde eventuelt bortkomne anmodninger
om udbytterefusion
5.2.1. Ifølge SKATs oplysninger i udtalelsen af 14. juni 2017 kunne eventuelle
tilbageværende problemer med manglende journalisering mv. – dvs. bortkom-
ne henvendelser – kun knytte sig til:
 fysiske breve, som blev modtaget i den tidligere udbytteenhed før den 6.
august 2015, eller
 eventuelle mails, som er sendt til en af de medarbejdere, der tidligere
beskæftigede sig med udbytterefusionsopgaven, og som ikke længere er
ansat.
5.2.2. Med hensyn til fysiske breve har SKAT oplyst, at alle relevante kontorer
og arkiver er gennemgået. SKAT har desuden gennemført samtaler med
medarbejdere i den tidligere udbytteenhed med henblik på at undersøge, om
der skulle være yderligere fysiske sager, som ikke er blevet håndteret.
SKAT har ikke fundet holdepunkter for, at der skulle findes yderligere fysiske
henvendelser.
Som følge af SKATs tiltag i forhold til at genfinde bortkomne fysiske breve
giver dette forhold mig ikke grundlag for at foretage mig mere. Jeg henviser
dog til det, som jeg har anført i pkt. 5.3 nedenfor om vejledning.
5.2.3. I forhold til eventuelle e-mails, der er sendt til medarbejdere i den tidli-
gere udbytteenhed, som ikke længere er ansat, oplyste SKAT i udtalelsen af
10. april 2017, at det ikke var muligt at efterspore disse henvendelser.
UKS Side 3976
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
8/28
I mit brev af 17. maj 2017 bad jeg bl.a. SKAT om at oplyse, hvad SKAT havde
gjort for at efterspore henvendelser, som var sendt direkte til fratrådte medar-
bejdere via e-mail.
SKAT oplyste i udtalelsen af 14. juni 2017, at det ikke kunne afvises, at der
var ubehandlede henvendelser i en enkelt af disse mailbokse, og at SKAT
derfor havde iværksat en gennemgang af den lukkede mailboks. Forholdet
kan på den baggrund ikke give mig grund til at foretage mig mere.
Det er dog min opfattelse, at SKAT på eget initiativ og på et tidligere tidspunkt
burde have iværksat de undersøgelser, som SKAT havde mulighed for at
gennemføre – herunder også den omtalte sidste del af undersøgelsen. Dette
burde være sket i forbindelse med, at det blev afdækket, at der var henven-
delser på området, som ikke var blevet journaliseret.
5.3. Information og vejledning om bortkomne anmodninger om
udbytterefusion
SKAT har ikke på sin hjemmeside informeret om eventuelt bortkomne hen-
vendelser om refusion af udbytteskat.
SKAT har i sin udtalelse af 14. juni 2017 begrundet dette med, at SKAT ikke
har vurderet, at der antalsmæssigt er tale om et væsentligt problem.
Spørgsmålet er, om SKAT burde have informeret om, at der i en årrække før
2016 har manglet overblik over sager om udbytterefusion og deres status, og
at nogle henvendelser på dette område derfor kan være gået tabt.
5.3.1. Vejledningspligt
En myndighed skal i nødvendigt omfang yde vejledning og bistand til perso-
ner, der henvender sig om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1. Bestemmelsen gælder i sager,
hvori der er eller vil blive truffet afgørelse, jf. lovens § 2, stk. 1.
Vejledningspligten efter forvaltningsloven suppleres af almindelige retsgrund-
sætninger og god forvaltningsskik.
Se i øvrigt Folketingets Ombudsmands overblik #5 om vejledning i Myndig-
hedsguiden (offentliggjort på ombudsmanden.dk/Myndighedsguiden).
5.3.2. Ombudsmandspraksis
Folketingets Ombudsmand har ved flere lejligheder udtalt sig om spørgsmålet
om offentlige myndigheders vejledning af borgerne om deres retsstilling, f.eks.
på hjemmesider. Jeg henviser i den forbindelse til Folketingets Ombuds-
mands beretning for 2008, sagen FOB 08.238, og min sag FOB 2015-63, som
begge er offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside.
UKS Side 3977
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
9/28
I den første sag – som vedrørte udlændingemyndighedernes vejledning via
hjemmesiden nyidanmark.dk om reglerne for familiesammenføring i Danmark
efter EU-retten – anførte ombudsmanden bl.a. følgende:
”En myndighed som vælger at informere offentligheden om myndighe-
dens praksis via hjemmeside, er – bl.a. som følge af princippet om god
forvaltningsskik – forpligtet til at sikre at den offentliggjorte information er
lettilgængelig, korrekt og tilstrækkeligt detaljeret til at den enkelte borger
kan få kendskab til de muligheder som er relevante for vedkommende.”
Det er således afgørende, at vejledningen er retvisende. Det betyder, at vej-
ledningen ikke må indeholde forkerte eller forældede oplysninger, ligesom
vejledningen heller ikke må mangle væsentlige oplysninger.
Vejledningen skal ikke indeholde en udtømmende beskrivelse af de gældende
regler og praksis, men den skal være retvisende og tilstrækkelig til, at borger-
ne f.eks. kan danne sig et indtryk af, om de muligvis kan være omfattet af en
given praksis og dermed kan vælge at gå videre med en sag.
Jeg henviser endvidere til Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer
(2013), s. 278 ff., og Forvaltningsret (2018), s. 392 f.
Det kan næppe anses for nærmere afklaret, i hvilket omfang de omhandlede
regler og principper har karakter af gældende ret, og i hvilket omfang de har
karakter af god forvaltningsskik. Jeg henviser til den nævnte sag 2015-63 (pkt.
3.4 i udtalelsen).
5.3.3. Min vurdering
5.3.3.1. Ansøgning om refusion af udbytteskat indgives elektronisk via hjem-
mesiden skat.dk. På hjemmesiden ligger en elektronisk vejledning om ansøg-
ning om refusion af udbytteskat. Dette fremgår af pkt. 4.d i SKATs udtalelse af
14. juni 2017 og bilag 2 og 3 til udtalelsen.
SKAT forudsætter altså, at ansøgere søger om udbytterefusion via en blanket
på hjemmesiden, og at ansøgere søger vejledning på hjemmesiden om an-
søgning om udbytterefusion.
Hjemmesiden var – og er – på den måde en integreret del af SKATs vejled-
ning til borgerne, herunder vejledning efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, i for-
bindelse med behandlingen af de konkrete ansøgninger.
Dette forpligter SKAT til at sikre, at informationen på hjemmesiden er korrekt
og tilstrækkeligt detaljeret til, at den enkelte borger kan få et fyldestgørende
kendskab til de oplysninger, som er relevante for den pågældende. Jeg henvi-
ser til Folketingets Ombudsmands beretning for 2008, s. 238 ff.
UKS Side 3978
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
10/28
5.3.3.2. SKAT har i vejledning om ansøgning om refusion af udbytteskat (ved-
lagt som bilag 3 til udtalelsen) anført følgende under overskriften ”Status på
sagsbehandlingstider”:
”SKAT er i gang med at behandle de mange ansøgninger om refusion af
udbytteskat. Desværre er det lige nu ikke muligt at overholde en sagsbe-
handlingstid på under 6 måneder. Det skyldes fx at:
 Vi har modtaget mange ansøgninger (ca. 10.000 i 2016)
 Mange ansøgninger indeholder ikke den nødvendige dokumentation
 Det tager længere tid end forventet at gennemgå og kontrollere an-
søgningerne
Husk derfor at vedhæfte den nødvendige dokumentation, når du ansøger
om refusion af udbytteskat (læs mere under Krav til dokumentation og
Eksempler på dokumentation). På den måde kan vi hurtigere behandle
din ansøgning.
Vi behandler ansøgningerne, så hurtigt vi kan og forventer at nedbringe
sagsbehandlingstiden i løbet af 2017.”
SKAT giver således – og har løbende givet – information om forholdene på
udbytteområdet, herunder om sagsbehandlingstiden og om årsagerne til, at
sagsbehandlingen trækker ud.
Der er derimod ikke oplysninger om, at der har været problemer med mang-
lende journalisering og overblik, og at dette kan have ført til bortkomne refusi-
onsanmodninger.
5.3.3.3. SKAT har i sin udtalelse af 10. april 2017 anført, at der er sager, der
kan være gået tabt i processen, og at det er SKATs erfaring, at der er sager,
som er gået tabt. Jeg har forstået, at det er SKATs vurdering, at der er tale om
få sager, men at SKAT på den anden side ikke med sikkerhed kan afgøre, at
der ikke er fysiske breve, der er bortkommet (pkt. 1 i SKATs udtalelse af 14.
juni 2017).
Den vejledning, som SKAT giver på sin hjemmeside om sagsbehandlingsti-
derne, oplyser som nævnt ikke noget om problemet med manglende journali-
sering mv., herunder at der kan være ansøgninger, der er bortkommet. Ansø-
gere, der ikke har hørt fra SKAT, fordi deres henvendelse er bortkommet, kan
således ved informationssøgning på hjemmesiden få den opfattelse, at årsa-
gen er den forlængede sagsbehandlingstid.
Jeg finder derfor ikke, at informationen på SKATs hjemmeside kan anses for
tilstrækkeligt fyldestgørende og retvisende i den situation, hvor ansøgningen
UKS Side 3979
U
K
S
OMBUDSMANDENS UDTALELSE
11/28
måtte være bortkommet. Informationen giver for mig at se ikke ansøgere, der
måtte stå i denne situation, anledning til at rette fornyet henvendelse til SKAT.
Jeg henstiller på den baggrund, at SKAT overvejer på sin hjemmeside at ud-
bygge vejledningen om ”[a]nsøgning om refusion af udbytteskat” med oplys-
ning om, at SKAT har konstateret, at der i en periode før 2016 har manglet
overblik over sagerne, at enkelte henvendelser derfor kan være bortkommet,
og at ansøgere, der har indgivet ansøgning før den 1. januar 2016 og ikke har
hørt fra SKAT, bør rette fornyet henvendelse til SKAT.
Jeg har ved min beslutning om henstilling inddraget SKATs vurdering af, at
der formentlig er tale om få ansøgninger, og at problemet efter det oplyste kan
isoleres til ansøgninger, der er indgivet før den 1. januar 2016. Jeg finder
imidlertid ikke, at denne vurdering kan føre til et andet resultat, og henviser i
den forbindelse bl.a. til, at ansøgeren i den sag, der gav anledning til min un-
dersøgelse, i 2016 rykkede for svar på en ansøgning indgivet i 2011.
Jeg beder venligst om, at SKAT inden for 4 uger orienterer mig om de tiltag,
som SKAT måtte iværksætte i lyset af min udtalelse.
__________
SKAT oplyste i brev af 18. juni 2018, at SKAT ville sende et servicebrev til
alle, der havde indsendt en anmodning om udbytterefusion, som endnu ikke
var færdigbehandlet. Brevet ville indeholde oplysning om, at SKAT havde
modtaget anmodningen, og hvad den forventede sagsbehandlingstid var.
SKAT ville herefter opdatere sin hjemmeside med oplysninger om risikoen for
manglende registrering af anmodninger om udbytterefusion. Af den opdatere-
de tekst på hjemmesiden ville det fremgå, at man kun behøvede rette hen-
vendelse til SKAT, hvis man ikke havde modtaget et servicebrev.
UKS Side 3980
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
12/28
Sagsfremstilling
Med udgangspunkt i en konkret sag bad jeg den 10. marts 2017 om SKATs
bemærkninger til nogle spørgsmål af mere generel karakter. I den pågælden-
de sag havde SKAT ifølge det oplyste ikke besvaret en borgers henvendelser
fra 2010-2011 vedrørende ansøgning om refusion af udbytteskat.
I den konkrete sag skrev borgeren i sin klage til mig, at han i årene 2010-2011
havde skrevet en række breve til SKAT for at få refunderet udbytteskat for
årene op til 2010, men at der aldrig var kommet svar. Jeg oversendte sagen til
SKAT, som den 12. december 2016 skrev til borgeren, at SKAT havde mod-
taget borgerens tidligere henvendelser, men at det imidlertid ikke havde været
muligt fuldt ud at udrede sagsforløbet for borgerens ansøgninger.
SKAT skrev efterfølgende i et brev af 16. januar 2017 til borgeren, at refusion
af udbytteskat for 2008 var blevet udbetalt i december 2009.
SKAT bekræftede desuden, at SKAT den 28. april 2011 havde modtaget bor-
gerens ansøgning vedrørende 2009. SKAT havde nu konstateret, at ansøg-
ningen ikke var fyldestgørende. SKAT bad derfor i brevet af 16. januar 2017
borgeren om at supplere oplysningerne til brug for behandlingen af ansøgnin-
gen fra 2011.
I mit brev af 10. marts 2017 skrev jeg følgende til SKAT:
”…
2. (…)
Oplysningerne i den konkrete sag har således givet mig anledning til at
overveje, om der er – eller har været – et mere generelt problem med
manglende besvarelse og eventuelt manglende journalisering af henven-
delser i sager om refusion af udbytteskat.
Jeg beder om SKATs bemærkninger hertil, idet jeg – hvis der har været
et problem af denne karakter – beder SKAT om så vidt muligt at redegø-
re for, hvilken periode og udstrækning af problemet der er tale om, her-
under hvor mange sager der er berørt.
I givet fald beder jeg også SKAT om at oplyse, om SKAT har iværksat til-
tag for at få udredt og samlet op på sagsbehandlingen i sagerne om ud-
bytteskat i den pågældende periode, herunder om SKAT på eget initiativ
gennemgår og udreder de berørte sager. I så fald beder jeg om, at SKAT
oplyser, hvor lang tid SKAT forventer at skulle bruge på udredningen af
sagerne.
UKS Side 3981
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
13/28
3. Afslutningsvist skal jeg præcisere, at min undersøgelse ikke vil omfatte
forhold med tilknytning til den formodede svindel med udbytterefusioner
eller SKATs tiltag som følge heraf.
Jeg er i den forbindelse opmærksom på, at Statsrevisorerne og Rigsrevi-
sionen har undersøgt SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat, jf. Rigsrevisionens beretning af 17. februar
2016 til Statsrevisorerne, Statsrevisorernes behandling og bemærkninger
af 24. februar 2016 til beretningen samt Statsrevisorernes afgivelse af
beretning nr. 11/2015 til Folketinget. Jeg henviser desuden til Skattemini-
steriets redegørelse af 4. maj 2016 om Statsrevisorernes beretning og
Rigsrevisionens notat af 3. juni 2016 om beretningen.
…”
SKAT oplyste i sin udtalelse af 10. april 2017 følgende:
”Ombudsmanden har ved brev af 10. marts 2017 på grundlag af en kon-
kret sag bedt SKAT oplyse, om der er  eller har været  et mere gene-
relt problem med manglende besvarelse og eventuelt manglende journa-
lisering af henvendelser i sager om refusion af udbytteskat.
I tilfælde af, at der har været et problem af denne karakter, beder Om-
budsmanden SKAT om, så vidt det er muligt, at redegøre for, hvilken pe-
riode og udstrækning af problemet der er tale om, herunder hvor mange
sager der er berørt.
SKAT kan i den forbindelse oplyse følgende:
Som bekendt opdagede SKAT i sommeren 2015, at der foregik svindel
med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat. Dette førte til, at SKAT pr.
6. august 2015 standsede alle udbetalinger af udbytterefusion i en perio-
de. Samtidig med at man standsede udbetalingerne, begyndte der et ar-
bejde med at afdække og strukturere hele området på ny.
Som led i Skatteministeriets plan SKAT ud af krisen blev det blandt andet
besluttet, at der skulle etableres en udbytteenhed med 30 medarbejdere i
Aarhus og en task force beståede af ca. 20 medarbejdere, der skulle se
på kontrollen af sagerne. Opgaven blev pr. 1. januar 2016 flyttet fra den
enhed, der tidligere varetog opgaven.
Tidligere var anmodninger om refusion af for meget indeholdt kildeskat
på udbytter tilgået SKAT af flere forskellige kanaler. De kom:
UKS Side 3982
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
14/28
- Via Remedy, som er det system, hvori sager modtaget via SKATs
hjemmeside lander via en mailjournalpostkasse.
- Via mails sendt direkte til enhedens medarbejdere.
- Via almindelig post.
- Via den såkaldte ’bankordning’, hvor udenlandske aktionærer via de-
res udenlandske banks danske bankforbindelse indsendte summeret
data i et regneark.
SKAT har konstateret, at der manglede overblik over sagerne og deres
status, og at der kun i begrænset omfang er sket korrekt journalisering af
sagerne i SKATs journaliseringssystemer (Captia og KMD Skat Ligning).
Det er stærkt beklageligt.
I forbindelse med at opgaven er flyttet til andre afdelinger, er dette æn-
dret.
Overordnet set kan problemerne med overblik over sagerne og deres
status samt manglende journalisering isoleres til sager modtaget før 1.
januar 2016.
SKAT har i forbindelse med flytningen af opgaven til nye afdelinger gjort
en betydelig indsats for at sikre, at ingen sager blev tabt i overgangen til
en ny administration.
Alle anmodninger modtaget i perioden fra udbetalingsstoppet 6. august
2015 og indtil 31. december 2015 samt tidligere anmodninger, hvor der
endnu ikke var sket udbetaling 6. august 2015, blev således samlet i en
sagsstyringsdatabase. Der er i denne database registreret ca. 27.200
anmodninger.
Der kan dog være sager, som har været sendt direkte (elektronisk eller
pr. post) til den gamle afdelings medarbejdere, som ikke længere er an-
sat i SKAT. Disse sager kan være gået tabt i processen. Det er SKATs
opfattelse, at SKAT formentlig ikke vil kunne efterspore eventuelle hen-
vendelser, der er tilgået medarbejdere, som ikke længere er ansat i
SKAT. SKATs erfaring er indtil videre, at der er sager, som er gået tabt.
Når SKAT har denne erfaring, er det fordi, at SKAT har oplevet, at nogle
tilbagesøgere, formentlig fordi der er tale om anmodninger om refusion af
indeholdt kildeskat, selv har kontaktet SKAT, når de ikke har hørt noget
efter et stykke tid. I den situation bliver henvendelsen naturligvis behand-
let hurtigst muligt. Det bemærkes, at der indtil videre har været tale om et
relativt beskedent antal henvendelser.
I forbindelse med etableringen af den nye udbytteenhed i Aarhus blev
der igangsat udvikling af et nyt midlertidigt sagsstyrings- og sagsbehand-
UKS Side 3983
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
15/28
lingssystem (DURO  Digitalt Udbytte Refusion Overgangsløsning). Sy-
stemet skal anvendes indtil en ny udbyttemodel fra den af skatteministe-
ren nedsatte tværministerielle arbejdsgruppe er besluttet og implemente-
ret. Alle sager modtaget efter 1. januar 2016 er journaliseret i dette sy-
stem. I 2016 er der modtaget 28.550 anmodninger fordelt på ca. 10.000
aktionærer.
I forbindelse med at opgaven hos den tidligere enhed i Høje Taastrup
blev overført til den nye enhed i Aarhus, blev det konstateret, at der lå et
betydeligt antal ubesvarede henvendelser i Remedy. Disse sager var op-
hobet gennem en periode, og er først gennemgået i starten af 2016. Ved
gennemgangen er de blevet journaliseret i SKATs sagsbehandlingssy-
stem (Captia), og har fået kvitteringsbreve. Nogle er sagsbehandlet og
afsluttet, mens andre fortsat er igangværende. Den mailjournalpostkas-
se, som var indgang til Remedy, blev lukket ned i forbindelse med over-
gangen til den nye enhed. SKAT har, så vidt det har været muligt under
de givne omstændigheder, søgt at få identificeret de sager og henven-
delser, der henlå ubesvaret, med henblik på at få disse journaliseret i
sagsbehandlingssystemet og det dermed sikres de bliver undergivet
sagsbehandling på lige fod med andre anmodninger på området.
I perioden fra 1. januar 2017 til 27. marts 2017 har SKAT modtaget 3.056
aktionæransøgninger, der er oprettet i DURO  svarende til 9.285 udbyt-
tenotaer. Herudover er der modtaget mellem 1.000 og 1.500 sager på
papir, der endnu ikke er tastet i DURO. Disse behandles efter samme
model som 2016-sagerne.
Fra 1. april 2017 kan udbytterefusion alene ske digitalt via SKATs hjem-
meside. Når der ansøges og vedhæftes dokumentation via SKATs
hjemmeside overføres sagen automatisk til det nye sagsstyringssystem.
Samlet set kan SKAT ikke udelukke, at der er sager, som SKAT ikke kan
genfinde. Det er yderst beklageligt. Det er imidlertid SKATs klare for-
modning, at de borgere, der har sendt en anmodning om refusion af ud-
bytteskat til SKAT og ikke har fået svar, vil henvende sig, da der er tale
om anmodninger om refusion af indeholdt kildeskat. SKAT vil naturligvis
behandle disse henvendelser hurtigst muligt.”
Jeg bad den 17. maj 2017 om en supplerende udtalelse fra SKAT. Jeg skrev i
den forbindelse bl.a. følgende:
”Indledningsvist understreger jeg, som anført i mit brev af 10. marts
2017, at min undersøgelse ikke omfatter forhold med tilknytning til den
formodede svindel med udbytterefusioner eller SKATs tiltag som følge
heraf. Som nævnt i mit brev af 10. marts 2017 er jeg opmærksom på, at
UKS Side 3984
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
16/28
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har undersøgt SKATs forvaltning af
og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat.
Min undersøgelse angår således alene spørgsmål om SKATs håndtering
af de sager, som SKAT har manglet overblik over, fordi sagerne, som jeg
forstår det, ikke er blevet korrekt journaliseret, evt. fordi henvendelserne i
sagerne er sendt direkte til de medarbejdere, der behandlede sager om
udbytterefusion.
1. SKAT oplyser i brevet af 10. april 2017, at der som led i Skatteministe-
riets plan ’SKAT ud af krisen’ blev etableret en udbytteenhed med 30
medarbejdere i Aarhus og en task force bestående af ca. 20 medarbejde-
re, der skulle se på kontrollen af sagerne, samt at opgaven pr. 1. januar
2016 blev flyttet fra den enhed, der tidligere varetog opgaven.
Ifølge brevet af 10. april 2017 har SKAT konstateret, at der manglede
overblik over sagerne om udbytterefusion og deres status, og at der kun i
begrænset omfang var sket korrekt journalisering af sagerne. SKAT op-
lyser, at dette er ændret i forbindelse med, at opgaven er flyttet til andre
afdelinger.
Det fremgår af SKATs brev af 10. april 2017, at sager om udbytterefusi-
on, hvori der ikke var truffet afgørelse den 6. august 2015, og anmodnin-
ger om udbytterefusion, som indkom i perioden 6. august 2015 – 31. de-
cember 2015 (efter udbetalingsstoppet), blev samlet i én sagsstyringsda-
tabase. I denne database er der registreret i alt 27.200 anmodninger om
udbytterefusion.
SKAT oplyser endvidere, at problemet med manglende overblik over sa-
gerne og deres status samt manglende journalisering overordnet set kan
isoleres til sager modtaget før 1. januar 2016.
Som jeg forstår SKAT, er der en række sager, der er gået tabt, fordi de er
sendt (elektronisk eller pr. post) direkte til medarbejdere i den tidligere
enhed, som ikke længere er ansat i SKAT. SKAT er blevet bekendt her-
med i forbindelse med, at ansøgere, der ikke havde modtaget svar på
ansøgninger, har kontaktet SKAT.
I de sager, hvor ansøgerne efterfølgende har henvendt sig, er det oplyst,
at sagerne er blevet behandlet hurtigst muligt. Jeg forstår imidlertid SKAT
sådan, at SKAT antager, at der er yderligere henvendelser, der er tilgået
de tidligere medarbejdere, og som er gået tabt, og at SKAT ikke mener at
kunne efterspore disse (fortsat) tabte henvendelser.
UKS Side 3985
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
17/28
Ifølge SKAT blev det – i forbindelse med, at opgaven blev flyttet til den
nye enhed i Aarhus – desuden konstateret, at der lå et betydeligt antal
ubesvarede henvendelser i Remedy, som var det system, hvori sager
modtaget via SKATs hjemmeside landede via en mailjournalpostkasse.
SKAT oplyser, at disse henvendelser var ophobet gennem en periode og
blev gennemgået i starten af 2016. Henvendelserne blev ved gennem-
gangen journaliseret i SKATs sagsbehandlingssystem (Captia), og der
blev sendt kvitteringsbreve. Nogle af sagerne er ifølge SKAT blevet be-
handlet og afsluttet, mens andre er verserende.
SKAT oplyser endvidere, at den mailjournalpostkasse, som var indgan-
gen til Remedy, blev lukket ned i forbindelse med overgangen til den nye
enhed. Det anføres videre, at ’SKAT har, så vidt det har været muligt un-
der de givne omstændigheder, søgt at få identificeret de sager og hen-
vendelser, der henlå ubesvaret, med henblik på at få disse journaliseret i
sagsbehandlingssystemet’, således at det sikres, at disse sager bliver
undergivet sagsbehandling på lige fod med andre anmodninger på om-
rådet.
2. Som jeg har forstået SKATs udtalelse, angår problemerne med mang-
lende overblik, journalisering mv. alene de ophobede sager i Remedy og
de sager, der er sendt direkte til fratrådte medarbejdere. Jeg beder SKAT
om at oplyse, om dette er korrekt forstået.
SKAT har ikke givet nærmere oplysninger om omfanget af de sager, der
ikke er blevet besvaret eller journaliseret korrekt. SKAT har heller ikke
oplyst, i hvilken periode de omhandlede henvendelser er modtaget.
Jeg går derfor ud fra, at SKAT ikke har foretaget en registrering af antal-
let af henvendelser, der ikke er journaliseret og besvaret. På baggrund af
SKATs oplysninger går jeg endvidere ud fra, at det kun er henvendelser,
der blev modtaget frem til den 1. januar 2016, der ikke blev journaliseret
korrekt.
I lyset heraf beder jeg SKAT om nærmere oplysninger om:
 hvor lang tid – før den 1. januar 2016 – der var problemer med
manglende overblik, journalisering mv.
 hvor mange sager (ca.) der er berørt af problemet med manglende
overblik, journalisering mv.
 hvor mange sager fra perioden før 6. august 2015, der blev flyttet til
den nye samlede sagsstyringsdatabase
UKS Side 3986
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
18/28
 hvordan de ubesvarede henvendelser og uafsluttede sager fra perio-
den før 6. august 2015 behandles, herunder hvordan de prioriteres i
forhold til anmodninger og henvendelser om udbytterefusion, som er
indsendt efter henholdsvis 6. august 2015 og 1. januar 2016
 hvor lang tid SKAT forventer at skulle bruge på at udrede og behand-
le de ubesvarede henvendelser og uafsluttede sager, som er ind-
kommet før 6. august 2015
3. I anledning af SKATs oplysninger om lukningen af den mailjournal-
postkasse, som var indgang til Remedy, beder jeg SKAT om at oplyse:
 om og hvordan SKAT har sikret, at samtlige henvendelser i mailjour-
nalpostkassen og Remedy – herunder det oplyste betydelige antal
ubesvarede henvendelser – er blevet overført til SKATs sagsbehand-
lingssystem inden lukningen, således at hverken mailjournalpostkas-
sen eller Remedy (fortsat) indeholder ubesvarede henvendelser eller
uafsluttede sager
 om SKAT fortsat har adgang til (eventuelle) dokumenter mv. i mail-
journalpostkassen og Remedy
 om – og i så fald hvordan – SKAT har sikret, at der ikke fortsat tilgår
henvendelser til mailjournalpostkassen og eventuelt Remedy
 om mailjournalpostkassen/Remedy har optrådt som modtagerpost-
kasse direkte i forhold til borgerne, og – hvis det er tilfældet – hvor-
dan SKAT har sikret, at det står klart for borgere, der måtte forsøge
at skrive hertil, at postkassen og Remedy er lukket
4. Med hensyn til de henvendelser, som er gået tabt, fordi de blev sendt
direkte til medarbejderne (elektronisk eller pr. post), beder jeg SKAT om
at oplyse:
 om SKAT har en antagelse om, hvor mange sager, der er gået tabt,
og hvilke overvejelser SKAT har gjort sig herom, herunder om mulig-
hederne for at afdække dette
 hvilke bestræbelser der er gjort for at efterspore henvendelser, der er
tilgået tidligere medarbejdere, herunder
 hvordan SKAT har eftersøgt de henvendelser, der er sendt pr.
post (breve), og som er gået tabt via adgang til tidligere ansattes
e-mail-konti
UKS Side 3987
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
19/28
 hvilken vejledning borgere, der måtte skrive direkte til fratrådte
medarbejderes e-mail-konti, modtager
 hvilke overvejelser, SKAT har gjort sig i forhold til at informere de an-
søgere, hvis henvendelser er gået tabt, f.eks.
 i form af generel information på SKATs hjemmeside
 i forbindelse med behandlingen af henvendelser om refusion af
udbytteskat for senere år
5. SKAT har, som anført ovenfor, oplyst, at de ophobede henvendelser i
Remedy blev gennemgået i starten af 2016, hvorved henvendelserne
blev journaliseret, og der blev sendt kvitteringsbreve til ansøgerne.
I den konkrete sag, som jeg omtalte i mit brev af 10. marts 2017, havde
SKAT ifølge det oplyste modtaget borgerens henvendelse i 2011. Som
sagen er oplyst for mig, modtog ansøgeren ingen reaktion på henvendel-
sen fra 2011 før den 16. december 2016 – efter min oversendelse af sa-
gen på baggrund af borgerens henvendelse hertil (SKATs j.nr. 2016-
1665631 og 2017-383).
Jeg beder derfor SKAT om at oplyse, om ansøgeren i den konkrete sag
hørte fra SKAT på et tidligere tidspunkt i anledning af sin henvendelse i
2011.
Hvis ansøgeren ikke hørte fra SKAT før den 16. december 2016, beder
jeg SKAT om at oplyse, hvorfor ansøgeren i den konkrete sag ikke i for-
bindelse med gennemgangen i starten af 2016 modtog et kvitteringsbrev
for sin henvendelse i 2011. Jeg beder endvidere SKAT om nærmere at
uddybe og præcisere SKATs oplysning om, at de ophobede henvendel-
ser blev gennemgået, journaliseret og bekræftet i starten af 2016.”
SKAT skrev den 14. juni 2017 bl.a. følgende i sin supplerende udtalelse til
mig:
”SKAT har modtaget Ombudsmandens brev af 17. maj 2017, hvor Om-
budsmanden på baggrund af SKATs tidligere svar af 10. april 2017 stiller
en række opfølgende spørgsmål vedrørende SKATs administration af
anmodninger om refusion af udbytteskat i perioden før 1. januar 2016.
I det følgende har SKAT for hvert af Ombudsmandens spørgsmål først
gengivet spørgsmålet i kursiv og derefter anført SKATs svar og eventuel-
le bemærkninger.
UKS Side 3988
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
20/28
1. Ombudsmandens brev af 17. maj 2017, side 2, sjette afsnit:
Som jeg har forstået SKATs udtalelse, angår problemerne med mang-
lende overblik, journalisering mv. alene de ophobede sager i Remedy og
de sager, der er sendt direkte til fratrådte medarbejdere. Jeg beder SKAT
om at oplyse, om dette er korrekt forstået.
SKATs bemærkninger:
Det er SKATS vurdering, at der ikke i dag er problemer med manglende
overblik, journalisering mv. i forhold til sager om udbytterefusion i Reme-
dy. Eventuelle problemer med manglende registrering og journalisering
af sager vurderes således kun at knytte sig til mails, der er sendt til de
medarbejdere, der tidligere var beskæftiget med udbytterefusionsopga-
ven (og som ikke længere er ansat) samt til eventuelle bortkomne fysiske
breve (refusionsanmodninger) modtaget før 6. august 2015.
I den forbindelse kan det supplerende oplyses, at Remedy systemet er et
internt SKAT system, som bruges til at visitere digitale henvendelser fra
borgernes skattemapper eller fra kontaktformularen på skat.dk. til de re-
levante enheders ’Remedy-sluser’. Remedy-slusen vedrørende udbytte-
refusionssager overvåges løbende, og der er ikke i dag gamle henven-
delser vedrørende refusion af udbytteskat i Remedy, der ikke er håndte-
ret eller journaliseret.
I forhold til mailpostkasserne for de medarbejdere, der tidligere var be-
skæftiget med udbytterefusionsopgaven (og som ikke længere er ansat)
kan det  som nævnt i SKATs brev af 10. april 2017  ikke afvises, at der
findes ubehandlede henvendelser i en enkelt af disse. SKAT har derfor
iværksat en gennemgang af den pågældende postkasse. Denne gen-
nemgang er endnu ikke afsluttet. Det bemærkes i den forbindelse, at den
pågældende postkasse er omfattet af politiets efterforskning af den for-
modede svindelsag, og at den i dag er lukket.
I forhold til øvrige mailpostkasser bemærkes det, at der frem til foråret
2016 var en særlig journalpostkasse, hvori der blev modtaget refusions-
anmodninger direkte fra fx udenlandske aktionærer. Journalpostkassen
blev overvåget af de medarbejdere, der tidligere var beskæftiget med
udbytterefusionsopgaven. I forbindelse med lukningen af journalpostkas-
sen i foråret 2016 blev postkassen tømt og alle henvendelser registre-
ret/journaliseret.
Hvad angår fysiske breve med anmodninger om refusion, bemærkes det,
at sagsgangen indtil 6. august 2015 var, at fysiske breve blev leveret di-
rekte til de medarbejdere i Høje Taastrup, der var beskæftiget med ud-
bytterefusionsopgaven. Der skete ikke inden leveringen nogen registre-
ring af brevene. På den baggrund er det ikke med sikkerhed muligt at af-
UKS Side 3989
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
21/28
gøre, om der i perioden inden 6. august 2015 er fysiske breve indehol-
dende refusionsanmodninger, der er bortkommet, jf. dog pkt. 4.b.
2. Ombudsmandens brev af 17. maj 2017, side 3, andet afsnit:
… beder jeg SKAT om nærmere oplysninger om:
a. Hvor lang tid  før den 1. januar 2016  der var problemer med mang-
lende overblik, journalisering mv.
SKATs bemærkninger:
På baggrund af konklusionerne i rapporten fra Skatteministeriets Interne
Revision af 24. september 2015 er det SKATs vurdering, at der kan have
været problemer med manglende overblik og utilstrækkelig journalisering
i en årrække inden 2016. Det er ikke muligt at afgøre med sikkerhed,
hvor lang denne årrække har været.
b. Hvor mange sager (ca.) der er berørt af problemet med manglende
overblik, journalisering mv.
SKATs bemærkninger:
Det er vanskeligt at give et præcist skøn over antallet af sager, der ikke
er journaliseret eller registreret. Det bemærkes dog, at SKAT kun er be-
kendt med det ene tilfælde, (der er grundlag for Ombudsmandens hen-
vendelse), hvor det på baggrund af en klage er konstateret, at en refusi-
onsanmodning ikke er blevet registreret hos SKAT. På den baggrund er
det SKATs vurdering, at der er tale om et meget beskedent antal sager.
c. Hvor mange sager fra perioden før 6. august 2015, der blev flyttet til
den nye samlede sagsstyringsdatabase
SKATs bemærkninger:
Der blev overført 18.178 anmodninger til sagsstyringsdatabasen.
d. Hvordan de ubesvarede henvendelser og uafsluttede sager fra perio-
den før 6. august 2015 behandles, herunder hvordan de prioriteres i for-
hold til anmodninger og henvendelser om udbytterefusion, som er ind-
sendt efter henholdsvis 6. august 2015 og 1. januar 2016
SKATs bemærkninger:
Helt overordnet skal SKAT ved sin sagsbehandling både varetage hen-
synet til at behandle den enkelte borgers refusionsanmodninger så hur-
tigt som muligt og samtidig varetage hensynet til at undgå svindel og
uberettigede udbetalinger af udbytterefusion.
UKS Side 3990
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
22/28
Da svindelsagen blev opdaget i august 2015, stod det klart, at det var
nødvendigt for SKAT at ændre sin hidtidige administration og forstærke
kontrolindsatsen på området markant. Som udgangspunkt blev al udbe-
taling af udbytterefusion således suspenderet pr. 6. august 2015.
Da udbetalingerne blev genoptaget i marts 2016, skete det under den
forudsætning, at der kun måtte ske udbetaling efter gennemførelse af en
tilbundsgående kontrol af hver enkelt anmodning.
Denne kontrol har vist sig at være særdeles kompleks og ressourcekræ-
vende. Siden august 2016 har SKAT færdigbehandlet ca. 9.000 anmod-
ninger. En stor del af sagsbehandlingsressourcerne har været koncentre-
ret om gennemførelse af en såkaldt complianceundersøgelse. Complian-
ceundersøgelsen indeholder en stikprøvebaseret kontrol af ca. 1.250 re-
fusionsanmodninger. Målet med denne tilgang og med undersøgelsen er
at skabe grundlag for at afgøre, om der er sagstyper, hvor det er forsvar-
ligt at arbejde med stikprøver frem for kontrol af samtlige sager, hvorved
sagsbehandlingstiden vil kunne reduceres væsentligt. Resultatet af com-
plianceundersøgelsen forventes at foreligge omkring 1. september 2017.
På det tidspunkt vil der ligeledes  på grundlag af analyseresultatet  bli-
ve taget stilling til, om resultatet betyder, at det er forsvarligt at frigive sa-
ger, som p.t. afventer uden yderligere kontrol.
Ud over sagsbehandling af de refusionsanmodninger, der indgår i com-
plianceundersøgelsen, har SKAT sagsbehandlet yderligere anmodnin-
ger, der er udsøgt ud fra en risiko (fejl og svig) og væsentlighedsvurde-
ring – her har blandt andet beløbsstørrelser indgået som element i ud-
vælgelsen. Der har ikke været anvendt et konsekvent først ind  først ud
udvælgelseskriterium, men langt størstedelen af de afsluttede sager og
alle sager i den igangværende undersøgelse er sager modtaget før 1. ja-
nuar 2016.
Det bemærkes, at SKAT siden august 2015 flere gange har tilført yderli-
gere ressourcer til området. I 2017 er det således planlagt at anvende ca.
100 årsværk til udbytteskatte-området  heraf ca. 80-90 årsværk til sags-
behandling vedrørende refusionsanmodninger. Den planlagte anvendel-
se af årsværk i 2017 skal ses i forhold til, at der for august 2015 blev an-
vendt skønsmæssigt 5 årsværk på opgaven.
e. Hvor lang tid SKAT forventer at skulle bruge på at udrede og behandle
de ubesvarede henvendelser og uafsluttede sager, som er indkommet
før 6. august 2015
UKS Side 3991
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
23/28
SKATs bemærkninger:
Som nævnt har det vist sig, at gennemførelse af en tilbundsgående kon-
trol af alle refusionsanmodninger er en særdeles ressourcekrævende
opgave. Det er således SKATs vurdering, at en afvikling af bunken af
ubehandlede anmodninger med de ressourcer SKAT har til rådighed kun
kan ske med udgangspunkt i en stikprøvebaseret kontrolindsats. Formå-
let med complianceundersøgelsen er at skabe overblik over regelefterle-
velsen på området. Resultatet af undersøgelsen kan bruges i forhold til at
få et validt beslutningsgrundlag for evt. at udbetale store mængder an-
modninger uden yderligere kontrol, hvis analysen viser en høj regelefter-
levelse. Resultatet kan også bruges i forhold til implementering af en
fremadrettet stikprøvebaseret tilgang på området. Begge dele vil reduce-
re sagsbehandlingstiden på området.
Hvor tæt stikprøvekontrollen skal være ved en eventuel overgang til en
stikprøvebaseret kontrolindsats afhænger således af resultatet af den
ovennævnte complianceundersøgelse. Det vil således først efter 1. sep-
tember 2017 være muligt at give et kvalificeret estimat på, hvor lang tid
det vil tage at sagsbehandle alle ophobede sager.
Når resultatet af complianceundersøgelsen foreligger vil SKAT orientere
Ombudsmanden om resultatet, herunder om konsekvenserne i forhold til
den forventede sagsbehandlingstid for de ophobede sager.
3. Ombudsmandens brev af 17. maj 2017, side 3, tredje afsnit:
I anledning af SKATs oplysninger om lukningen af den mailjournalpost-
kasse, som var indgang til Remedy, beder jeg SKAT om at oplyse:
a. Om og hvordan SKAT har sikret, at samtlige henvendelser i mailjour-
nalpostkassen og Remedy  herunder det oplyste betydelige antal ube-
svarede henvendelser  er blevet overført til SKATs sagsbehandlingssy-
stem inden lukningen, således at hverken mailjournalpostkassen eller
Remedy (fortsat) indeholder ubesvarede henvendelser eller uafsluttede
sager
SKATs bemærkninger:
Som anført ovenfor under punkt 1 er Remedy et internt SKAT system,
der anvendes til at visitere og fordele henvendelser i SKAT. Henvendel-
ser fra eksterne kan således alene komme i Remedy som led i en intern
visiteringsproces i SKAT. Remedy anvendes fortsat  også til fordeling af
henvendelser vedrørende udbytterefusion. I dag er Remedy-slusen ved-
rørende udbytterefusion kontinuerligt bemandet af medarbejdere fra Sto-
re Selskaber i SKAT, og alle henvendelser registreres og behandles lø-
bende.
UKS Side 3992
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
24/28
I forhold til Remedy blev det i perioden efter 6. august 2015 konstateret,
at en del henvendelser visiteret til udbytterefusionsslusen ikke var blevet
behandlet i takt med visiteringen. Disse henvendelser er efterfølgende
blevet journaliseret i SKATs journalsystemer, ligesom der er sendt kvitte-
ringsskrivelse i sagerne. Selve sagsbehandlingen af sagerne sker som
beskrevet ovenfor under punkt 2d.
Hvad angår den lukkede journalpostkasse blev der som anført under
punkt 1 foretaget en gennemgang af postkassen, inden den blev lukket i
foråret 2016. I den forbindelse blev alle ubehandlede henvendelser regi-
streret og journaliseret på samme måde som de ubehandlede henven-
delser i Remedy.
I forhold til lukkede medarbejderpostkasser er der som anført under
punkt 1 iværksat en gennemgang, der endnu ikke er afsluttet. I det om-
fang nogen sender mails til de lukkede postkasser, vil der automatisk bli-
ve sendt en mail til den pågældende, om at mailen ikke kan leveres. Det
er ikke umiddelbart teknisk muligt at opsætte et autosvar til en lukket
postkasse  fejlmeddelelsen kommer således ikke fra postkassen, men
fra den server der prøver at levere en mail til en ikke eksisterende e-mail
adresse.
I den forbindelse bemærkes det, at der findes en vejledning vedrørende
proceduren for anmodning om udbytterefusion på SKATs hjemmeside.
Vejledningen er nærmere beskrevet nedenfor under punkt 4d.
b. Om SKAT fortsat har adgang til (eventuelle) dokumenter mv. i mail-
journalpostkassen og Remedy.
SKATs bemærkninger:
Mailjournalpostkassen er som nævnt lukket og alle henvendelser, der ik-
ke var håndteret, er i den forbindelse overført til og journaliseret i SKATs
journalsystemer.
Der findes således ikke gamle henvendelser i den lukkede mail-
journalpostkasse, der ikke er håndteret, og der kan heller ikke sendes
nye henvendelser til den.
Hvad angår Remedy er der som nævnt tale om et internt visiteringsværk-
tøj, der i dag løbende bliver overvåget, så alle nye henvendelser bliver
ekspederet og registreret/journaliseret løbende. Der findes ikke i dag
gamle henvendelser vedrørende udbytterefusion i Remedy, som ikke er
håndteret.
UKS Side 3993
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
25/28
c. Om  og i så fald hvordan – SKAT har sikret, at der ikke fortsat tilgår
henvendelser til mailjournalpostkassen og eventuelt Remedy
SKATs bemærkninger:
Der henvises til de foregående svar.
d. Om mailjournalpostkassen/Remedy har optrådt som modtagepostkas-
se direkte i forhold til borgerne, og  hvis det er tilfældet  hvordan SKAT
har sikret, at det står klart for borgere, der måtte forsøge at skrive hertil,
at postkassen og Remedy er lukket
SKATS bemærkninger:
Der henvises til de foregående svar.
4. Ombudsmandens brev af 17. maj 2017, side 3, fjerde afsnit:
Med hensyn til de henvendelser, som er gået tabt, fordi de blev sendt di-
rekte til medarbejderne (elektronisk eller pr. post), beder jeg SKAT om at
oplyse:
a. Om SKAT har en antagelse om, hvor mange sager, der er gået tabt,
og hvilke overvejelser SKAT har gjort sig herom, herunder om mulighe-
derne for at afdække dette
SKATs bemærkninger:
Der henvises til svaret ovenfor under punkt 2b.
b. Hvilke bestræbelser der er gjort for at efterspore henvendelser, der er
tilgået tidligere medarbejdere, herunder
i. hvordan SKAT har eftersøgt de henvendelser, der er sendt pr. post
(breve), og som er gået tabt
ii. via adgang til tidligere ansattes e-mail-konti
SKATs bemærkninger:
I perioden efter 6. august 2015 blev der på SKATs adresse i Høje Taa-
strup lokaliseret et antal fysiske henvendelser, som endnu ikke var regi-
streret/journaliseret. SKAT har derfor gennemgået alle relevante kontorer
og arkiver, og gennemført samtaler med medarbejdere i den tidligere en-
hed med henblik på at undersøge, om der skulle være yderligere fysiske
sager.
Der er ikke fremkommet oplysninger eller konkrete holdepunkter for, at
der ud over disse fundne henvendelser skulle findes yderligere fysiske
henvendelser.
UKS Side 3994
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
26/28
Der er derfor efter SKATs vurdering heller ikke nogen holdepunkter eller
konkret udgangspunkt for at iværksætte yderligere eftersøgningstiltag i
forhold til eventuelt bortkomne fysiske henvendelser.
Hvad angår spørgsmålet om gennemgang af tidligere ansattes e-mail-
konti henvises til de foregående svar.
c. Hvilken vejledning borgere, der måtte skrive direkte til fratrådte medar-
bejderes e-mail-konti, modtager
SKATS bemærkninger:
Der henvises til svaret under punkt 3a.
d. Hvilke overvejelser, SKAT har gjort sig i forhold til at informere de an-
søgere, hvis henvendelser er gået tabt, f.eks.
i. i form af generel information på SKATs hjemmeside
ii. i forbindelse med behandlingen af henvendelser om refusion af udbyt-
teskat for senere år
SKATs bemærkninger:
I det vedlagte bilag 1 er der et historisk overblik over SKATs vejledning
på skat.dk om baggrunden for svindelsagen og udbetalingsstoppet.
Den gældende vejledning på skat.dk om indberetning og betaling af ud-
bytte og udbytteskat er vedlagt som bilag 2. Den gældende vejledning på
skat.dk om ansøgning om refusion af udbytteskat er vedlagt som bilag 3.
SKAT har ikke på skat.dk givet generel information om eventuelt bort-
komne henvendelser om refusion af udbytteskat, da SKAT ikke har vur-
deret, at der antalsmæssigt er tale om et væsentligt problem.
5. Ombudsmandens brev af 17. maj 2017, side 4, fjerde afsnit:
Jeg beder derfor SKAT om at oplyse, om ansøgeren i den konkrete sag
hørte fra SKAT på et tidligere tidspunkt i anledning af sin henvendelse i
2011.
Hvis ansøgeren ikke hørte fra SKAT før den 16. december 2016, beder
jeg SKAT om at oplyse, hvorfor ansøgeren i den konkrete sag ikke i for-
bindelse med gennemgangen i starten af 2016 modtog et kvitteringsbrev
for sin henvendelse i 2011. Jeg beder endvidere SKAT om nærmere at
uddybe og præcisere SKATs oplysning om, at de ophobede henvendel-
ser blev gennemgået, journaliseret og bekræftet i starten af 2016.
UKS Side 3995
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
27/28
SKATs bemærkninger:
I den konkrete sag indsendte ansøgeren en anmodning om refusion i
2011 til Skattecenter København. Brevet blev beklageligvis fejlopret-
tet/journaliseret i systemet KMD Skatligning, som en genoptagelsessag i
forhold til skatteansættelsen i stedet for en anmodning om refusion. Sa-
gen skulle have været oprettet som en refusionsanmodningssag i jour-
nalsystemet Captia.
I forbindelse med sagsoprettelsen i Skatligning blev der sendt et kvitte-
ringsbrev fra Kundeservice København, og senere et brev med vejled-
ning, om indsendelse af en blanket med erklæring fra de engelske myn-
digheder om, at borgeren er skattepligtig til England.
Herefter blev sagen lukket i Skatligning af Skattecenter København, og
rykkerne vedrørende tidligere anmodninger om refusion blev sendt til den
enhed i Høje Taastrup, der behandlede udbytterefusionsanmodninger.
På grund af den fejlagtige sagsoprettelse af ansøgerens henvendelse fra
2011 blev sagen aldrig registreret eller visiteret via Remedy, og er der-
med ikke kommet ’rigtigt’ ind i systemet. Dette er grunden til, at henven-
delsen ikke blev fundet i forbindelse med gennemgangen af de ophobe-
de sager i Remedy i foråret 2016  og også grunden til, at der ikke blev
sendt en kvitteringsskrivelse. Situationen vil ikke opstå i dag, hvor sager
om udbytterefusion kun kan søges af én vej og automatisk overføres til
det korrekte journal- og sagsbehandlingssystem (DURO) ved aflevering
af blanketten på SKAT.dk.
I forhold til den konkrete sag er årsagen til, at SKAT har kunnet finde de
tidligere henvendelser, at der kom en fornyet henvendelse fra ansøgeren
indeholdende oplysninger, der muliggjorde en søgning efter henvendel-
ser fra den pågældende i SKATs systemer.
Afslutningsvis bemærkes det, at sagsregistreringen i det midlertidige
sagsstyringssystem DURO viser, at der i forbindelse med gennemgan-
gen af de ophobede sager i Remedy i starten af 2016 blev fundet 238
’gamle’ sager på aktionærniveau  skønsmæssigt svarende til 500-1.000
refusionsanmodninger.
SKAT står naturligvis til rådighed hvis ovenstående giver anledning til
spørgsmål eller bemærkninger.”
SKATs udtalelse var vedlagt bilag 1-3.
Bilag 1 indeholdt en sammenskrivning med et overblik over SKATs vejledning
på sin hjemmeside om baggrunden for svindelsagen og udbetalingsstoppet.
UKS Side 3996
U
K
S
BILAG – SAGSFREMSTILLING
28/28
Bilag 2 indeholdt den gældende vejledning på hjemmesiden om indberetning
og betaling af udbytte og udbytteskat.
Den gældende vejledning om ansøgning om refusion af udbytteskat var ved-
lagt som bilag 3.
UKS Side 3997
U
K
S
Jette Knudsen
Ansat siden 1980 – 31/12-2016 (sygemeldt 2015-2016): lønmodtagerligning,
erhvervsligning, dødsbobeskatning, udlandsbeskatning og administration af
udbytteskat.
Ca:
1980 ansat som elev
1980-2005 Skatteforvaltning Høje Taastrup Kommune: lønmodtagerligning,
erhvervsligning, dødsbobeskatning.
Fusion 1 Nov 2005 - Fik lov at sidde i Høje-Taastrup kommune til sommer 2006
2005 – 2007 Ballerup - Kun erhvervsligning
2007 – 2009 Ballerup - Udlandsbeskatning
2009 – 2016 Ballerup/Høje-Taastrup - Udbytteskat
(Sygemeldt 2015- 2016)
Arbejdsopgaver udbytteskatteafdelingen
Indberetning af udbytteangivelse (børsnoteret og ej børsnoteret) samt oplysning
om udbyttemodtagere (ej børsnoteret) 3S systemet afstemte ikke modtagere med
angivelsen.
Rettelser vedrørende ovenstående.
Test af system 3S hos Jeanette i Kbh. Østbanegade.
Udbyttekontrol – opfølgning af rykkerbreve vedrørende udbytteangivelse –
telefonisk kontakt.
(Ca 2014 stikprøvevis kontrol af indberetninger. Sammenligning af system 3S
indberetning med angivelsen på papir. Chef Hanne Hald. Hvert kvartal vist nok)
UKS Side 3998
U
K
S
Refusion af udbytteskat til skattefrie fonde og foreninger i DK.
Modtog anmodning i form af almindelig brev/mail om udbetaling af indeholdt
udbytteskat – dette medfulgt af kopi af udbytteskattefrikort samt kopi af udbyttenota.
Jeg checkede i systemet om fonden var skattefri.
Udbytteskattefrikortet blev afstemt med modtager samt gyldighedsperioden.
Udbyttenotaen blev afstemt med modtager.
Jeg skulle også checke, at der rent faktisk var en udbytteangivelse (i 3 S) og hvis
ikke ringede jeg til det udloddende selskab og bad om en udbytteangivelse.
Under udbyttemodtager i system 3S skulle jeg indtaste oplysning om navn, adresse,
bankkontonr., beløb og udloddende selskabs cvr nr. samt bundtnr. (systemjounal og
revisionsspor)
Nogle gange ville fondene have penge indsat på samme konto som nettoudbyttet var
udbetalt til jævnfør udbyttenotaen, men ikke altid. Og det var ikke et krav/
betingelse.
Efter indberetning til systemet kom der en udbetalingsliste, hvor jeg checkede beløb
inden jeg underskrev den (og Sven) inden udbetalingen foregik ved Birgitte Grevy
(bogholderi afd./inddrivelse)
Fik opgaven enten i 2012/2013. Til at starte med skulle der to underskrifter på
listerne. Sven Nielsen skulle skrive under på mine udbetalinger og jeg skulle skrive
under på Svens. Da vi ikke gennemgik sagerne, men bare skrev under, som var
proceduren, gik jeg efter kort tid til min chef Lisbeth Rømer, for at høre om vi
kunne droppe to underskrifter. Hun henviste mig til Dorte Pannerup (leder af
bogholderiet), som fortalte at de havde droppet to underskrifter for mange år siden.
Lisbeth besluttede herefter at droppe to underskrifter.
UKS Side 3999
U
K
S
Tilladelser til nettoafregning for hovedaktionærer (ej børsnoteret) i et dansk selskab
bosiddende i udlandet. (gældende i 5 år)
Modtog anmodning i form af almindelig brev/mail dette medfulgt af kopi af aktiebog
(hvoraf det fremgår hvem der er hovedaktionærer) samt stemplet bopælsattest fra
udlandet.
Jeg checkede at der var overensstemmelse mellem hovedaktionær jævnfør
anmodning og aktiebog.
Jeg kontrollerede at hovedaktionær ikke var fuld skattepligtig til DK.( system CSRL)
Bopælsattest checkede jeg for stempler fra de udenlandske skattemyndigheder.
(VP ordningen: nettoafregning til udenlandske aktionærer, (børsnoteret) i danske
selskaber. Aftale med 12 lande.
Andre bemærkninger
Udlån af aktier blev diskuteret på afdelingsmøder. Der var stor mulighed for at snyde.
Rigsrevisionen har gjort opmærksom på manglende mulighed for kontrol ved
refusioner og dette er sagt adskillige gange til ledelsen.
Dorte Pannerup har fortalt i 2015), at Svens begrundelse for stigning i
udbetaling i forhold til året før, at nu var finanskrisen slut.
På et tidspunkt (måske 2013/2014) blev der ringet fra receptionen, at der stod to
mænd fra Dubai og ville tale med Sven. Ved ikke om der var tale om et aftalt
møde. Normalt holdt Sven ikke møder med selskaber der skulle have refusion.
Umiddelbart ville det have været en god ide, at udbetale refusionen til samme
kontonr. som nettoudbyttet var overført til ifølge udbyttenotaen eller have
modtaget en kopi af bankkontoudtog, hvoraf nettoudbyttet fremgik som
dokumentation for rette aktiehaver.
UKS Side 4000
U
K
S
1
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 19. marts 2014 09:28
Til: DL-SKAT Inddrivelse Betaling og Regnskab
Cc: Liselotte Reistrup
Emne: Midlertidig omorganisering af DMO/DMS
Kære alle
Jeg har besluttet ig for – og aftalt ed Kaj Stee , Dorthe Pa erup og Ha e Hald ‐ at Kaj og Dorthe fra d.d. og
i dtil videre vil varetage rolle so fu ktio sleder for edarbejdere i DMO/DMS i hhv. Horse s og Høje Taastrup.
Det vil sige både ift. det faglige og perso ale æssige.
Det sker i erke delse af, at jeg fortsat har et ekstraordi ært behov for, at Ha e er e aktiv spiller ift. de store
opryd i gsopgave på Skatteko toe – og at virtuel ledelse ikke er fore elig ed dette på uvære de tidspu kt.
Jeg har forve t i g o , at vi har e god løs i g på hhv. opgaver og orga iseri g i de so erferie for hele
afdeli ge .
De berørte edarbejdere er orie teret her til orge .
Med ve lig hilse
Re é Frah Jørge se
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
UKS Side 4001
U
K
S
Amagerbanken
Att.: Bent Rasmussen
Amagerbrogade 25
2300 København S
Forenkling af procedurer for tilbagesøgning af udbyt­
teskat.
Under henvisning til behagelig telefonsamtale 5/3-08. fremsendes herved neden­
stående forslag:
Amagerbank.en har på vegne af udenlandske banker depoter, hvori der ligger
danske aktier.
For at smidiggore udenlandske retmæssige ejeres tilbagesøgn_ing af dan k udbyt­
teskat kan følgende procedurer am·endes:
1. Den udenlandske bank, der har fået udbetalt udbytteb�løbene med fradrag
af udbytteskat sender til den danske depotbank - Amagerbanken - et reg­
neark, som samler udlodninger selskab for selskab og for akfieejere med
samme refusions %.
·- ,
, .
.,
1. Amagerbanken kontrollerer regnearkene, som den modtagir fra hver
udenlandsk kunde, og sikrer at det afspejler aktiebeholdni'riger i separat­
dcpotem . Kontrollen består i at kontrollere beløbenes righghed, dvs at
udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytt�skatten er til­
bageholdt. Den udenlandske bank bekræfter overfor Amagerbanken rig­
tigheden af oplysningerne på de fremsendte regneark. Den udenlandske
bank Yil opbevare den nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebe­
talingsåret.
3. SKAT tilbagebetaler det det tilbagesøgte beløb efter de fremsendte reg­
neark og indsætter beløbene på bankens mellemregningskonto, normalt
inden for 2 uger efter modtagelsen af regnearkene.
4. Amagerbanken forpligter sig til over for SKAT at videresende det mod­
tagne beløb til det udenlandske pengeinstitut, der vil foretage afregning
overfor den retmæssige udbyttemodtager.
5. Amagerbank.en forpligter sig endvidere til på SKATs begæring, at ind­
hente dokumentation fra aktieejer/det udenlandske pengeinstitut, enten i
form af udbyttenota og/eller i form af købsnota til dokumentation af en­
delig udbyttemodtager er omfattet afden pågældende dobbeltbeskat-
Skattecenter Ballerup
Lautrupvang 1A
2750 Ballerup
Telefon 72 221818
E-mail via www.skat.dk/kontakt
www.skat.dk
Ean nr. 5798000033870
6. marts 2008
Fax 7222 1919
Side 112
s
. ,
e
0
UKS Side 4002
U
K
S
ningsoverenskomst. Dokumentationen skal være hos SKAT senest 14 da-
ge efter kravets fremsættelse.
6. Amagerbanken indestår for at hverken depotbanken eller det udenlandske
pengeinstitut er bekendt med at der er tale om aktieudlån.
7. Amagerbanken hæfter for uretmæssige tilbagebetalinger.
Såfremt Amagerbanken er enig i de foreslåede procedurer, bedes kopi af aftalen
tilbagesendt hertil med bankens underskrift.
Med venlig hilsen
Laurits Cramer
chefkonsulent
laurits.cramer@skat.dk
Direkte telefon 7237 4562
Amagerbanken
_t\mage.i:brogade 25
, _
DKAJ0O Copenhagen
r----:/~
' c;;cc.w
Side 2 / 2
UKS Side 4003
U
K
S
Udskrift af Procesejerskab Side 1 af 1
Procesejerskab
Ejer
Beskrivelse af
aktiviteten
Afgrænsning
Resultatmåling
Koncernfunktioner; Styring
Aktiviteten omfatter ressourceforbrug til varetagelse af
procesejerskab med ansvaret for at sikre rammebetingelserne (it og
lov) af processerne i SKAT, herunder som faglig kravstiller:
• Principielle spørgsmål om love, regelsæt, klager o.lign. i forhold
til den enkelte forretningsproces
• Indgåelse af SLA (Service Level Agreements) med IT-
leverandør
• Sikre driften for hele processen, herunder korrekte
informationer (interne såvel som eksterne kunder), nødvendig
uddannelse, beredskabsplan for kontinuerlig drift, rapportering,
anmeldelse til Datatilsyn, varetage relationen til Statens arkiver
• Samarbejde på tværs i SKAT vedrørende processen
• Løbende vedligeholdelse af it og lov understøttelsen af
processen, herunder evaluering/revurdering af processen
• Konsekvensvurdere processen i forhold til forskellige
tiltag/initiativer (fx lovændringer, ændringsønsker)
• Opgaver i forbindelse med platformsejerskab registreres under
ydelsen IT drift
• Opgaver i forbindelse med systemejerskab registreres under
ydelsen Applikationsforvaltning
• Decideret lovforberedende arbejde registreres på ydelsen
Lovforberedende arbejde
Dato for udsendelse 1. oktober 2009
Forfatter Jørgen Jensen
Dokumenttype Ydelseskort
http://info.ccta.dk/display.aspx?old=1839029&vld=202945 15-02-2016
UKS Side 4004
U
K
S
1
Fra: Lars Nørding
Sendt: 19. januar 2011 15:42
Til: Jens Sørensen
Cc: Frank Høj Jensen; Lisbeth Rømer; Laurits Cramer
Emne: VS:
Vedhæftede filer: basis papir angivelse . forslag[1].doc
Opfølgningsflag: Opfølgning
Flagstatus: Afmærket
Kære Jens.
Hermed det aftalte bilag til mødet omkring udbytteskat d. 24. ds. I Høje Tåstrup.
M.v.h.
Lars
UKS Side 4005
U
K
S
Udbytteskat – Forslag til forbedringer - Angivelse
MÅL: Enkel og korrekt registrering i SKATs systemer
Forslaget har 1 hovedmål og 2 delmål:
Hovedmål:
A. Indberetningen erstatter angivelsen, således at ingen kan godskrives mere udbytteskat end der er
angivet
Delmål:
1. Tvungen TastSelv
2. Skats anvendelse af indberetningerne
A. Indberetning erstatter udbytteangivelsen
I dag skal et selskab måneden efter at det på generalforsamlingen har vedtaget at udlodde udbytte
angive udlodningen og betale eventuel udbytteskat (Kildeskattelovens § 66, stk 2).
Desuden skal selskabet den 20. januar året efter indberette modtagerne af udbyttet. Den
indberettede udbytteskat godskrives danske udbyttemodtagere. For nogle selskaber sker denne
indberetning af Værdipapircentralen. (Skattekontrollovens §9B, stk 1 og 2 og § 10A).
Uhensigtsmæssigheder:
Der sker både angivelse og indberetning vedrørende samme skatteobjekt (= udbytte) uden at der er
mulighed for afstemning mellem angivelse og indberetning, med risiko for at der godskrives mere
udbytteskat end der er angivet.
Eneste afstemning er udbyttekontrollen, hvor det af det udloddende selskab selvangivne
udbyttebeløb (felt 37) sammenkøres med udbyttebeløbet på de modtagne udbytteangivelser. Der
rykkes for manglende angivelser.
Konsekvenser af forslaget:
Forslaget betyder at indberetningen af udbyttemodtagere rykkes frem, og koordineres med
selskabernes angivelse af årets udbytte og udbytteskat. Dette kræver lovændring for så vidt angår
bestemmelserne om og fristerne for angivelse og indberetning af udbytte, udbytteskat og
udbyttemodtagere.
Der er også en problemstilling omkring udenlandsk administration af investeringsforeninger, hvor
der sker indberetning af administrator og ikke af aktieejer. Dette er et forhold som også skal
overvejes, og som SKAT netop i dec. Måned 2010 har gjort Finansrådet opmærksom på.
Fordele:
UKS Side 4006
U
K
S
For selskaberne reduceres den samlede administrative byrde, idet indberetningen af udbytte,
udbytteskat og udbyttemodtager samles i en forretningsgang og en indberetning. Da viden om
udbyttemodtagerne er nødvendig for at angive, er det ingen ekstra byrde for selskabet, at indberette
udlodningen med samme frist som angivelsen af udbytte og udbytteskat.
Samtidig er det en administrativ lettelse i SKAT og risikoen for godskrivning af udbytteskat som
ikke angives elimineres med deraf følgende større sikkerhed for korrekt skatteprovenu.
Ændringen kræve tilretning af systemerne (TastSelv, 3 S, e-kapital og BO)
1. Tvungen TastSelv
I dag kan selskaberne vælge om de vil indsende angivelse og indberetning via TastSelv eller bruge
blanketter(ca 150.000 pr år), som tastes i Regnskab 2.
Uhensigtsmæssigheder:
Den manuelle forretningsgang er dyr både for selskaberne og for skat SKAT.
Fordele:
En elektronisk ordning er i overensstemmelse med SKATs strategi
Hindring og konsekvenser:
Kræver lovhjemmel, og tilretning af TastSelv.
2. Skats anvendelse af den nye indberetning af udbyttemodtagere/ udbytteangivelse
For danske personer overføres de indberettede oplysninger om udbytte og udbytteskat til
Rentekontrolordningen (e-kapital) og til R 75 i skattemappen. Udbytteskatten vil fremgå på
selvangivelsen som indeholdt udbytteskat.
For danske selskaber overføres oplysningerne til R75 S i skattemappen. Og udbytteskatten påføres
selvangivelsen som indeholdt udbytteskat.
F.s.v. udveksling af oplysninger om udenlandske personer og selskaber til udenlandske
skattemyndigheder, sker dette gennem SKAT Udland gennem en afdeling i Århus.
Lisbeth Rømer
17.1.201
UKS Side 4007
U
K
S
SKAT"
Dagsorden
SKAT Midtjylland
Direktionssekretariatet
Regionsdirektionen SKAT Midtjylland - 2011
Dato: 25. januar 2011
Tid: Kl. 09.00-11.00
Sted: Merkurvej, mødelokalet
Direktionen:
Jens Sørensen
Søren Liner Christensen
Per Hørsted Rysgaard
Lars Nørding
John Ladefoged
John Nielsen
Morten Bøhrn
Ole Nørgaard Mikkelsen
Frank Høj
Hans Kurt Larsen
Kaj Kirkegaard
Rene Frahm Jørgensen
Forbered:
Læs og medbring bilag:
1.
Dagsorden
1. Godkendelse afbeslutnings-
protokol og opfølgningsliste
fra sidste møde og dagsorden
2. Orientering fra møde Produk-
tionsforum den 17. januar
3. Risikolog
4. Fokusområder medarbejderun-
dersøgelse (lukket)
Afbud:
Morten Bøhm
John Nielsen
Hans Kurt Larsen
Bemærkninger:
Mål/delmål
B Sikring af fælles forståelse for mødets indhold.
0
D
B
D
Sikring af enighed/accept af bcslutningsprotokol-
lens og opfølgningslistens indhold samt udform-
mng.
Opfølgning på tidligere beslutninger (beslut-
ningsprotokol og opfølgningsliste)
Orientering fra mødet, samt drøftelse relevante
forhold der kræver initiativ i regionen
Ajourføring af risikolog.
Frist for indsendelse er d. 25. januar 2011
Medarbejderundersøgelsens resultater er blevet
drøftet på RSU-møde, uden det har givet anled-
ning til yderligere input eller bemærkninger. På
den baggrund lægges op til mere konkret drøfte!-
Bilag
Ja
Udsendt
tidligere
Ja
Ja
Ansvarlig
Jens
Sørensen
Jens
Sørensen
Jens Søren-
sen/Rene
Frahm Jør-
gensen
Jens
Sørensen/
Marianne
Busk
Side 1 / 2
UKS Side 4008
U
K
S
se af de fokusområder, der blev talt om på direk-
tionsmødet den 7. december 2010.
5. Afdelingsleder i Inddrivelse 4 D Processen for besættelse af afdelingslederstillin- Nej Søren L.
B gen drøftes. Christensen
6. Dagsorden til RSU møde D Punkterne på dagsorden til eftermiddagens RSU Ja Jens Sø-
møde uddybes og drøftes. rensen/Kaj
Kirkegaard
7. Lederudvikling (lukket) D Drøftelse afkoncept mv. Ja Jens Søren-
sen/Jeanette
Østergaard
8. Struktur på det fremtidige TR D Strukturen på det fremtidige TR samarbejde i Nej Jens Sø-
samarbejde. Skat Midtjylland, som den blev aftalt på RSU- rensen/Kaj
seminaret drøftes. Kirkegaard
9. Personalemøder i februar. D Der er direktørmøde den 4. februar 2011 - skal Nej Kaj
B der afvikles personalemøder i forlængelse heraf. Kirkegaard
I0. Orientering 0 a. Fra fagsøjlerne Nej
b. Fra Sekretariatet
Orientering om processen vedrørende behand- Rene
Jing afklager over sagsbehandling. Frahm
Jørgensen
11. VIP-sager 0 Nei
12. Eventuelt 0 Emner som ikke er kommet med på dagsordenen. Nej
13. Opfølgningsliste D Ja
14. Nyhedsbrev D Der udvælges forhold fra direktionsmødet der er Nej
relevante for omtale i nyhedsbrev
Side 2 / 2
UKS Side 4009
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 1 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
25-01-
2011
1 Godkendelse af beslut-
ningsprotokol og op-
følgningsliste fra sidste
møde og dagsorden
Jens
2 Orientering fra møde i
Produktionsforum
Jens Ingen yderligere punkter Nej
3 Risikolog Jens/René Der vil blive iværksat en proces, hvor
det vil blive besluttet, hvad de for-
skellige værktøjer (ElRev, IRS og
risikologgen) skal anvendes til.
Det forventes at ske i 1. kvartal 2011
med Produktionsforum som opdrags-
giver.
Der ses ikke at være forhold, der har karak-
ter af at skulle sættes i risikologgen fra MJs
side.
Dog vil forældelsesdelen blive drøftet nær-
mere på Produktionsforum, samt en drøftelse
af complianceresultaternes udvikling fra
2006 til 2008.
Nej
4 Fokusområder medar-
bejderundersøgelse
(lukket)
Jens/Marianne B.
(René)
SKAT Midtjylland sætter fokus på
følgende områder:
 Mål og retning
 Relationer i forhold regional di-
rektion og nærmeste direktør
 Relation i forhold til nærmeste
leder, herunder feedback og an-
erkendelse
 Stress, mobning, vold og trusler
Aftalt følgende fremdrift:
Mål og retning
Dette punkt iagttages i forhold til både ud-
rulningen af virksomhedsplanen, samt i for-
bindelse med den kvartalsvise produktions-
opfølgning. Der tages udgangspunkt i de 7
fokusområder fra virksomhedsplanen, så den
røde tråd kan følges.
Relationer i forhold regional direktion
og nærmeste direktør
Dette er allerede i gang i forbindelse med
udrulningen af virksomhedsplanen – og søj-
ledirektionerne vil på møder med både lede-
re og medarbejdere lave denne forvent-
ningsafstemning.
Relation i forhold til nærmeste leder,
herunder feedback og anerkendelse
Medtages på afdelingslederdagen, herunder
”evnen” til at røre ved berøringsangsten.
Metode til gennemgangen på dette område
er udarbejdet af tilgang til dette, så man
tager udgangspunkt i ”den optimale afde-
Nej
UKS Side 4010
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 2 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
ling”. Dette vil blive præsenteret på afde-
lingslederdagen.
Stress, mobning, vold og trusler
Et område der SKAL tages hånd om. Medta-
ges på afdelingslederdagen – og sekretaria-
tet udarbejder en inspirationsliste til hvilken
rolle leder, medarbejder og kollega har i
denne forbindelse. Denne placeres i ABC´en.
5 Afdelingsleder i Inddri-
velse 4
Søren Følgende trin blev drøftet:
1. Opgørelse af nuværende behov
for afdelingsledere i Midtjylland
(udtræk af ledelsesspænd ved-
lagt)
2. Vurdering af hvorvidt der skal
ske rokering
3. Opslag, hvor ansøgerfeltet vil
være eksisterende afdelingslede-
re
4. Opslag, hvor ansøgerfeltet vil
være alle i SKAT
Besluttet at Søren tager initiativ til at pro-
cessen igangsættes og at sekretariatet er
behjælpelige.
Nej
6 Dagsorden til RSU
møde
Jens/Kaj Dagsorden gennemgået. Der er af-
bud fra Gitte O. Mikkelsen og Kaj
Steen (suppleant).
Ingen Nej
7 Lederudviklingskoncept
– LUS (lukket)
Jens/Jeanette (Re-
né)
Udarbejdet oplæg til LUS. Materialet suppleres med faktuelle oversigter
over:
 Opgavefordeling, anvendelse af tid
 Sygefravær
Endvidere suppleres det med spørgsmål om-
kring fremtid – set i forhold til geografi,
funktion og søjle. Herunder en prioritering af
hvad der er vigtigst.
Ja
8 Struktur på det fremti-
dige TR samarbejde.
Jens/Kaj Jens mødes med VIP-TR (Liselotte Reistrup,
Svend Erik Mikkelsen og Ann Fogtmann)
hver måned, hvor tværgående forhold drøf-
tes.
UKS Side 4011
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 3 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Søjledirektørerne mødes ligeledes hver må-
ned med søjle-TR. Der er tale om forhold,
der vedrører søjlen – ikke tværgående for-
hold.
9 Personalemøder i fe-
bruar
Kaj Udgangspunktet er, at personalemøderne
udsættes medmindre der kommer andet.
10 Orientering Søjledirektionen Regnskab:
Personalemøde i Høje Taastrup sam-
men med Jens. Positiv oplevelse.
Revisionsrapport vedr. udbytteskat,
herunder hvilke initiativer, der skal
iværksættes for at imødekomme
anbefalingerne.
Endvidere er der anmeldt en revision
vedr. SAP-delen (38, letløn, intern).
Betalingscentret:
Fordringshaverdelen – indsigelser
mod krav håndteres godt i samar-
bejde med kundeservice.
Arbejdet omkring brevleksikonet er
stadig i gang – og det giver stadig et
positivt resultat.
Indsats:
Told har haft containerskanneren i
udbud – det forventes at der skrives
kontrakt i april med henblik på op-
start i oktober. Det betyder at der
skal opslås 7-8 stillinger i Told på
Sjælland.
Kurven er knækket på inddrivelses-
området. Primo 2010= 2,060 mia til
2,056 mia ultimo 2010.
Testcenter på EFI-området i Århus.
Afventer lokaliseringsproblematik-
ken.
UKS Side 4012
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 4 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Der er kommet godt gang i projekter
med ekstra politisk fokus.
På punktafgiftsområdet er der god
dækning fra pressen – specielt om-
kring biler.
Kundeservice:
Har deltaget i en workshop vedr.
DMR – starter til forhandlerne d. 3.-
4. november 2011. Alle afdelingsle-
dere i ekspeditionsafdelingerne invi-
teres til en fælles temadag d. 10.
februar 2011.
Fordringshaveropgaven har været en
stor udfordring, idet telefondelen har
været en større opgave end forven-
tet. Der er taget initiativ til
Strategiske partnerskaber. Der efter-
spørges budget til de pågældende
projekter – specielt på markedsfø-
ringsdelen (uddannelseskaravanen,
kr. 190.000). Afklares af Richard
Hanlov, hvorefter
Sekretariatet:
Evaluering af sekretariatets ydelser
for søjlerne. Pt. færdig – vi vurderer
hurtigt på de indkomne ønsker og
melder tilbage.
Orientering om processen vedr. be-
handling af 1. instans klager vedr.
sagsbehandlingen.
11 VIP-sager
12 Eventuelt Intet
UKS Side 4013
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 5 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
13 Opfølgningsliste Søjledirektion/René Foretages ajourføring
14 Nyhedsbrev Kaj/René Fremtidig TR-struktur
Ny struktur for klagebehandling – 1. instans
RSU
28-01-2011
/René Frahm J.
UKS Side 4014
U
K
S
Side 1 / 2
Regionsdirektionen SKAT Midtjylland – 2011
Dato: 1. marts 2011
Tid: Kl. 09.00-14.00
Sted: Merkurvej, mødelokalet
Direktionen:
Jens Sørensen
Søren Linér Christensen
Per Hørsted Rysgaard
Lars Nørding
John Ladefoged
John Nielsen
Morten Bøhm
Ole Nørgaard Mikkelsen
Frank Høj
Hans Kurt Larsen
Kaj Kirkegaard
René Frahm Jørgensen
Afbud:
Forbered:
Læs og medbring bilag:
Bemærkninger:
Dagsorden Mål/delmål Bilag Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings-
protokol og opfølgningsliste
fra sidste møde og dagsorden
B Sikring af fælles forståelse for mødets indhold.
Sikring af enighed/accept af beslutningsprotokol-
lens og opfølgningslistens indhold samt udform-
ning.
Opfølgning på tidligere beslutninger (beslut-
ningsprotokol og opfølgningsliste)
Ja Jens
Sørensen
2. Orientering fra møde i Produk-
tionsforum
O Orientering fra mødet, samt drøftelse relevante
forhold der kræver initiativ i regionen
Udsendt
tidligere
Jens
Sørensen
3. Orientering fra møde i Udvidet
direktion
O Orientering fra mødet, samt drøftelse relevante
forhold der kræver initiativ i regionen
Udsendt
tidligere
Jens
Sørensen
4. Orientering fra RSU O Orientering fra mødet, samt drøftelse relevante
forhold der kræver initiativ
Jens Søren-
sen
5. Evaluering af afdelingsleder-
dag
D Der er udarbejdet et notat, samt en opfølgning.
Det fremtidige forløb skal drøftes, herunder hvor-
dan fokus fastholdes.
Ja Jens
Søren-
sen/Marian
ne Busk
Dagsorden
SKAT Midtjylland
Direktionssekretariatet
~
SKA.T
UKS Side 4015
U
K
S
Side 2 / 2
6. Medarbejdernes systemanven-
delse og autorisationer
D Ja Frank Høj
7. Regional ledelsesinformation O Ja Hans Sø-
ren Ras-
mussen
8. Opfølgning ressourcer O Ja Hans Sø-
ren Ras-
mussen
9. Orientering O a. Fra fagsøjlerne
b. Fra Sekretariatet
Nej
10. VIP-sager O Nej
11. Eventuelt O Emner som ikke er kommet med på dagsordenen. Nej
12. Opfølgningsliste D Ja
13. Nyhedsbrev D Der udvælges forhold fra direktionsmødet der er
relevante for omtale i nyhedsbrev
Nej
UKS Side 4016
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 1 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
01-03-2011 1 Godkendelse af
beslutningspro-
tokol og op-
følgningsliste
fra sidste møde
og dagsorden
Jens
Sørensen
Ingen bemærkninger.
2 Orientering fra
møde i Produk-
tionsforum
Jens
Sørensen
Følgende blev fremhævet.
Oplæg til ledelsesrapport 2011
Der vil blive fulgt op i forhold til Virksomhedsplanen.
Afrapportering af læringshjul (straksafklaring, ressourceoptimering
mv.)
Det er besluttet, at peaks (og ikke peaks) ikke løses ved nye opga-
ver i KC, men at dette løses internt i de enkelte regioner.
Fejl- og adviskoder på personskatteområdet
Arbejdet omkring dette iværksættes jf. beslutningen fra Kundeser-
viceudvalget.
Evaluering af ledelsesudvalg
Der gennemføres en skriftlig evaluering omkring dette.
Opfølgning på kritiske revisionsrapporter
Der er møde i revisionsudvalget d. 30. marts 2011. For så vidt an-
går provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat,
så er der orienteret omkring dette fra Jens. Lars og Frank laver et
notat til Peter Loft vedr. dette.
I forhold til FF´ere på punktafgiftsområdet, så er der møde i punkt-
afgiftsforaet, hvor der forventes at komme en afklaring af ansvaret.
Genoptagelse af sager vedr. skattetillæg
Det er konstateret, at der er manglende sikker viden om og hvornår
vi i SKAT har modtaget en given selvangivelse for indkomståret
2009. Der foretages en fornyet gennemgang af de klager der er –
og der tages ligeledes hensyn til dette i en fremtidig behandling.
Fordringshaveropgaven
Jens gav en status, hvor han har nævnt at der har været opstarts-
vanskeligheder.
UKS Side 4017
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 2 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Der er store udfordringer på telefonområdet – og at dette forventes
rettet i IVR-strukturen ultimo marts 2011. Der er forståelse for, at
der er forskel på hvornår/hvor ofte vi kan ændre i opsætningen.
Endvidere har det vist sig, at rammerne vedr. behandling af for-
dringshaveropgaven ikke er hensigtsmæssig.
Det er budskabet fra Produktionsforum, at såfremt der ikke er sy-
stemmæssige udfordringer, så kan der indgås betalingsaftaler over
12 mdr. og under kr. 400, hvorved at rammen udvides.
Fremadrettet ses der på strukturen omkring proces- og styregrup-
pe.
3 Orientering fra
møde i Udvidet
direktion
Jens Sørensen Jens orienterede kort fra mødet, hvor følgende blev fremhævet:
• Lokalisering i Storkøbenhavn (vedrører ikke Midtjylland)
• Forbrugsstatus for finansåret 2010 – det ser fornuftigt ud.
• Status på evaluering af interne ydelser. Der er fokus på dis-
se ydelser, herunder hvad der leveres for ydelserne. På det
kommende møde i udvidet direktion vil projektet præsente-
re hvad potentialet i disse ydelser er.
• 1. drøftelse omkring den nye nyhedsplatform. Der lægges
op til et mere rent snit på intranettet, hvor det faglige pla-
ceres for sig og at der stadig vil være et regionalt snit. Man
skal være opmærksom på, både opbygningen herunder til-
gangen til den kritiske journalistik.
Vil blive medtaget på et kommende møde i udvidet direkti-
on.
• Direktørturné – der var en evaluering af dette. Fornuftig
evaluering – og turnéen vil blive gentaget med nogle få æn-
dringer (antal direktører og varighed).
4 Orientering fra
RSU
Jens Sørensen Jens orienterede kort. Der var 2 temaer der blev drøftet indgående,
nemlig performance og kompetenceplanens indhold.
Den strategiske vinkel på kompetenceplanen vil blive præsenteret i
regionsdirektionen om 14 dage og vil blive medtaget i RSU-K efter-
følgende.
Der henvises i øvrigt til referatet.
UKS Side 4018
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 3 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
UDSKYDES 5 Evaluering af
afdelingsleder-
dag - LUKKET
De konkrete ting til ABC´en vil dog blive gjort tilgængelige.
6 Medarbejdernes
systemanven-
delse og autori-
sationer
Frank Høj Jen-
sen
Udvidet direktion har besluttet, at der skal indlægges en yderligere
kontrol i det interne kvalitetssikringssystem.
Kontrollen skal omfatte medarbejdernes anvendelse af systemerne,
hvorved der skal gennemføres kontrol af at medarbejderne udeluk-
kende har indhentet systemoplysninger til brug for udførelse af deres
arbejde.
Kontrollen ligger regionalt, som en del af den interne kvalitetssikring
hos afdelingslederne.
Der nedsættes en hurtigarbejdende arbejdsgruppe vedr. autorisati-
oner.
På delen omkring systemanvendelse, så vil der forinden der tages
skridt til en egentlig udvikling af kontrolpunkt og vejledning til kontrol-
lens gennemførelse overfor medarbejderne, blive iværksat en analyse
af de forretningsområder indenfor SKATs forretningsmodel, som har
den største risiko for misbrug af systemoplslag.
BICC tænkes i denne sammenhæng ind til udvikling af et egnet værk-
tøj som grundlag for kontrollen, herunder dannelse af rapporter med
så aktuelle kontroldata som muligt, bl.a. set i forhold til ”tid”, således
dataene ikke relaterer sig til handlinger der er pågået for eksempelvis
et halvt år siden, men derimod data af ”nyere” dato.
Søjledirektørerne
melder en afde-
lingsleder ind til
arbejdsgruppen
omkring autori-
sationer.
7 Regional ledel-
sesinformation
Kaj Kirkegaard Kaj orienterede kort omkring opbygningen, herunder at de fremtidi-
ge afrapporteringer vil blive sat op imod de 7 fokusområder.
BC:
Det går fint, men nærmer sig et kritisk tidspunkt mht. modregnin-
gen i marts måned. Dette vil afføde en prioritering, hvor bl.a. rente-
/gebyrsagerne vil blive nedprioriteret.
Kundeservice:
PPU-MJ reviderer
konceptet og er
ligeledes ansvarlige
for proces og ind-
hold.
-
-
UKS Side 4019
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 4 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Afrapporteringen er for omfattende, hvilket vil blive tilrettet i en
fremtidig udgave. Udfordringerne for nuværende er årsopgørelsens
frigivelse, fordringshaveropgaven og specielt på nummerpladeopga-
ven.
Indsats:
Generelt er afrapporteringen for omfattende. På sigt i 2011 vil varen
ikke kunne leveres, da de landsdækkende/finanslovsbestemte pro-
jekter tager en meget stor del af ressourcerne. Der ses ingen buffer
på de regionale projekter, hvorfor der ses en MEGET stor udfordring
med compliance.
Det aftalt at punktet skal medtages på Produktionsforum d. 14.
marts 2011.
Regnskab:
Det der skal highlightes er afslutningen af regnskabet for 2010 og
det forventes at regnskabet bliver sluttet med de samme tilfredsstil-
lende kommentarer som sidste år.
LEAN i regnskabsledelsen er også i fokus – ligesom EKKO-projektet
også har ekstra fokus i relation til test mv.
Punkt til produk-
tionsforum.
8 Opfølgning
ressourcer
Baggrunden for beregningen er udtræk fra TiRe/Lisy d. 7. februar
2011.
Vi skal være opmærksomme på registreringen – specielt omkring
fordringshaveropgaven. Søren Rasmussen undersøger dette.
9 Orientering Søjledirektionen Regnskab:
De 3 workshops omkring EKKO var:
• workshop 1 - med visioner og muligheder
• workshop 2 - opgaver samlet i overskrifter
• samt workshop 3 - principper for fremtidig organise-
ring
Betalingscentret:
Får besøg af Rigsrevisionen omkring en revision af fusionens virk-
ninger.
UKS Side 4020
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 5 af 5
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Indsats:
Intet ud over det der er nævnt i afrapporteringen.
Kundeservice:
Der afholdes temadag for kundeekspeditionerne i starten af marts.
Der skal drøftes serviceniveau. Der kommer en ekstern foredrags-
holder og taler omkring dette emne.
Sekretariatet:
Jens Bach er startet i sekretariatet.
10 VIP-sager Ingen.
11 Eventuelt Ingen.
12 Opfølgningsliste Ajourført.
Nyhedsbrev Kaj/René
04-03-2011
/René Frahm J.
UKS Side 4021
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: Jette Zester; Iame Pedersen
Cc: Karina Tangaa Jul Andersen
Emne: SV: SUBindberetning
Dato: 30. marts 2011 12:52:23
Vedhæftede filer: FINANSRÅD dec 2010, frikort.pdf
image001.gif
image002.gif
image004.gif
Kære Jette,
Jeg synes, at det er en sand lykke, at vi har stoppet JP Morgan og andres indberetninger uden
udbytteskat, som vi ikke anede hvem vedrørte.
På grund af vores brev til Finansrådet har Nordea, som jeg skrev i mailen, henvendt sig til os.
Bankverdenen presser på for at kunne opfylde nettoafregning overfor deres kunder.
Og nu har vi et forslag til løsning, som vi arbejder videre på sammen med VP.
Da TastSelv og de indtastede indberetninger i 3 S går i RKO, kan jeg ikke se der er et stort problem
med subindberetningerne og en fremtidig overførsel til RKO.
Kan e-kapital se nærmere på det?
Jeg glæder mig sådan til at komme ”hjem” til Bhutan igen.
Stort knus
Lisbeth
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jette Zester
Sendt: 30. marts 2011 12:18
Til: Lisbeth Rømer; Iame Pedersen
Cc: Karina Tangaa Jul Andersen
Emne: SV: SUBindberetning
Hej Lisbeth og Iame
Det lyder jo fint med disse subindberetning fra VP om investorerne der ligger bag de obligatoriske
indberetninger til RKO (e-kapital) der lyder på administratoren.
Jeg går ud fra, at disse indberetninger alene indgår i 3S på en eller anden måde, men måske kunne
vi finde en fælles løsning der kunne gå på, at disse indberetninger subindberetning blev passet ind i
den obligatoriske indberetning og dermed indgik/videresendt til RKO (e-kapital), således at SKAT
kunne behandle oplysningerne på samme måde som alle øvrige specifikke udbytteoplysninger.
Har du Lisbeth, drøftet det med Finansrådet og Nordea?
Kunne du sende en kopi af det brev du har sendt til Finansrådet.
UKS Side 4022
U
K
S
Jeg håber at vi overfor den finansielle sektor kan stå som et samlet SKAT på de løsninger der findes
vedr. udbyttemodtagere og indberetninger om samme.
God tur, hvis vi ikke når at tale sammen inden.
Hilsen
Jette Zester
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 30. marts 2011 11:33
Til: Iame Pedersen
Cc: Karina Tangaa Jul Andersen; Jette Zester
Emne: SUBindberetning
Kære Iame,
Tak for det tilsendte.
Jeg vil lige orientere dig om udviklingen i indberetningssagen.
I VP står et depot som ejet af et pengeinstitut i udlandet (f. eks JP Morgan og N.Y.Bank Mellon).
Dette udenlandske pengeinstitut indberettes til SKAT (RKO/ekapital), men det har vi jo ikke glæde af,
da det er en dansk entitet, som ejer aktierne – beneficial owner. Og i denne situation nogen, som har
frikort, så der ikke skal betales skat.
Og dem får vi ikke noget at vide om. Derfor sendte vi 22. december 2010 et brev til Finansrådet, som
videresendte det til pengeinstitutterne, om at sådanne frikort ikke kunne bruges – nemlig når den
depothaver, som indberettes, er en anden end den frikortet er udstedt til.
Nordea har henvendt sig, de vil kunne give os de oplysninger, der skal til for at vi kan ”kende”
beneficial owner – den egentlige aktieejer.
Det er tanken, at denne subindberetning skal foretages af VP, som kan bruge 1644 (FDU-VP) sporet
til løbende at sende oplysningerne til 3 S. Sporet skal rettes til og måske kaldes noget andet. I feltet
for efternavn vil jeg gerne have CVR og navn, det er en af de oplysninger, vi kan se direkte i 3 S.
Når det er VP, der skal stå for indberetningen, er det for at andre pengeinstitutter skal kunne gøre
som Nordea.
Nordea/VP vil holde møde med mig om subindberetningen. Når jeg kender tidspunktet, vil jeg give lyd
fra mig, da jeg håber, at I måske kan deltage.
Jeg er i Bhutan fra 7. – 26. april.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Iame Pedersen
Sendt: 30. marts 2011 08:35
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Laurits Cramer; Sven Nielsen; Bente Klein Fridberg
Emne:
UKS Side 4023
U
K
S
Prioritet: Høj
Hej Lisbeth
Hermed den endeligt reviderede plan for udbytterykkere i 2011.
Hav en fortsat god dag.
Med venlig hilsen
Iame Pedersen
Koncern IT
Vejledning og Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Iame.Pedersen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 90 40
UKS Side 4024
U
K
S
Side 1 / 2
Regionsdirektionen SKAT Midtjylland – 2011
Dato: 28. juni 2011
Tid: Kl. 10.30-15.00
Sted: Lyseng Allé, mødelokale 4
Direktionen:
Jens Sørensen
Søren Linér Christensen
Per Hørsted Rysgaard
Lars Nørding
John Ladefoged
John Nielsen
Morten Bøhm
Ole Nørgaard Mikkelsen
Frank Høj
Hans Kurt Larsen
Kaj Kirkegaard
René Frahm Jørgensen
Afbud:
Per H. Rysgaard
Forbered:
Læs og medbring bilag:
1.
Bemærkninger:
Dagsorden Mål/delmål Bilag Ansvarlig
1. Godkendelse af beslutnings-
protokol og opfølgningsliste
fra sidste møde og dagsorden
B Sikring af fælles forståelse for mødets indhold.
Sikring af enighed/accept af beslutningsprotokol-
lens og opfølgningslistens indhold samt udform-
ning.
Opfølgning på tidligere beslutninger (beslut-
ningsprotokol og opfølgningsliste)
Ja Jens
Sørensen
2. Orientering fra møde i Produk-
tionsforum
O Orientering fra mødet, samt drøftelse relevante
forhold der kræver initiativ i regionen
Udsendt
tidligere
Jens
Sørensen
3. Opdatering af regional produk-
tionsplan 2011
D Den regionale produktionsplan er opdateret pr.
23. juni 2011, og har været i høring i PPU-MJ.
Nej Kaj
Kirkegaard
4. Ledelsesrapport O
/
D
Regional ledelsesinformation for maj 2011 Ja Kaj
Kirkegaard
Dagsorden
SKAT Midtjylland
Direktionssekretariatet
~
SKAT
~ I
UKS Side 4025
U
K
S
Side 2 / 2
5. Ressourceafrapportering O
/
D
Ja Kaj
Kirkegaard
6. Status elevansættelse O Processen er afsluttet. Nej –
bilag
udle-
veres.
René
Frahm
Jørgensen
7. Afklaring af kompetenceud-
viklingsbehov KS Midtjylland
O Mundtlig orientering Ja Ole
Nørgaard
Mikelsen
8. Dagsorden RSU O Der er RSU-møde d. 30. juni 2011 Ja –
efter-
sen-
des
Jens
Sørensen
9. Status på målformulering O Mundtlig orientering Nej Kaj
Kirkegaard
10. ”Inden ferien” O Diverse opsamling Nej Jens
Sørensen
11. Afskedsrunden
LUKKET
D Håndtering af forhandlingerne Nej Jens
Sørensen
12. Overtagelse af nye opgaver
LUKKET
D Ja -
efter-
sen-
des
man-
dag
Lars
Nørding
13. Orientering O a. Fra fagsøjlerne
b. Fra Sekretariatet
Nej
14. VIP-sager O Nej
15. Eventuelt O Emner som ikke er kommet med på dagsordenen. Nej
16. Opfølgningsliste D Ja
17. Nyhedsbrev D Der udvælges forhold fra direktionsmødet der er
relevante for omtale i nyhedsbrev
Nej
I I
-
UKS Side 4026
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 1 af 6
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
28-06-
2011
1 Godkendelse af beslutningspro-
tokol og opfølgningsliste fra
sidste møde og dagsorden
Jens Sørensen René bemærkede, at opfølgningen
vedr. implementering af de almin-
delige sagsbehandlingsprincipper er
iværksat via Birgit Hviid, Randers.
Det skal sikres at det udbydes ge-
nerelt til hele SKAT Midtjylland – og
ikke kun indsats.
Sagsbehandlingsprincipper er vigti-
ge for hele SKAT.
René kontakter Birgit Hviid.
2 Orientering fra møde i Produkti-
onsforum
Jens
Sørensen
Jens orienterede kort fra de vigtig-
ste punkter:
CSC-strejken
Arbejdet er blevet genoptaget – og
det forventes at de væsentligste
udfordringer er løst indenfor den
kommende uge.
Projekt Brevleksikon
Oplægget blev godkendt – der blev
taget udgangspunkt i de 5 princip-
per, der gælder for masseudsendel-
ser:
x Breve skal altid indeholde en
URL til relevant FAQ på
x skat.dk
x Såfremt der ikke findes relevant
FAQ, skal breve altid indeholde
tlf. nr. med taste vejledning
(f.eks. 72 22 18 18 tast 2 deref-
ter 4)
x Alle telefonsluser har en res-
source ansvarlig skattedirektør
x Alle breve er senest en uge før
udsendelse tilgængelig på Sha-
rePoint
x Ansvaret for alle masseudsen-
delser ligger som udgangspunkt
i Borger & Virksomhed
I I
... ...
UKS Side 4027
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 2 af 6
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Ledelsesrapport – januar t.o.m. maj
Under dette punkt er det bl.a. aftalt
at kundeserviceskattedirektørerne
tager kontakt til John Ladefoged.
Det skal undersøges om de påtænk-
te fordringshavertiltag kan løses på
en optimal måde.
Ressourceforbruget jan-maj 2011
Tallene vil blive konsolideret i den
kommende tid.
Vi vil blive kontaktet i forhold til
denne konsolidering (sekretariatet).
Justering af Indsatsprojekter
Indstilling blev godkendt. Det vil
sige at så længe der anvendes det
korrekte antal indsatsressourcer, så
skal Produktionsforum ikke inddra-
ges.
Projekt udgående fogedforretning
Det er aftalt med skattedirektørerne
at alle sager og ressourcer er i spil –
det er dog ikke afgørende for Pro-
duktionsforum at den indbyrdes
ressourcefordeling skal ske ligeligt,
men derimod mest hensigtsmæssig.
Evaluering af udvalg
Det er besluttet at kommissorierne
gennemskrives og samtidig har
mere fokus på, hvor beslutnings-
kompetencen kan placeres.
Specielt vil der være fokus på kun-
deserviceudvalget – bl.a. i forhold til
deltagerkredsen.
I I I
... ... ...
UKS Side 4028
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 3 af 6
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Status vedr. projektet for intern
kvalitetssikring
Orientering omkring status, herun-
der planlagte tiltag bl.a. nulpunkts-
målinger, nødvendig involvering mv.
Der blev lavet mindre konsekvens-
rettelser i formålsbeskrivelsen som
følge af udviklingen i projektet.
Der var ros til projektet – der ses
stort potentiale.
Håndtering af udbytteskat
Der er fremsat gode forslag, som
kan få tingene til at fungere.
Jens tager direkte kontakt til Ri-
chard Hanlov, der vil stå for imple-
menteringen, herunder evt. lovæn-
dringer. Dette skal følges tæt.
Status på styrket toldkontrol
Indtil videre så forventes den mid-
lertidige styrkelse af toldkontrollen
at blive vedtaget i slutningen af
denne uge.
3 Opdatering af regional produk-
tionsplan 2011
Kaj Kirkegaard Kaj orienterede kort omkring opda-
teringen, herunder opfølgningen.
Følgende er ændret:
x Dimensionering omskrevet til
nettoprincip
x Afsluttede projekter (*-
markeret)
x Effektiviseringstiltag – der er
lavet en konkretisering af hvilke
tiltag der iværksættes.
4 Ledelsesrapport Kaj Kirkegaard En ændret opsætning, hvor der er
lavet en samlet beskrivelse denne
gang i indledningen.
UKS Side 4029
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 4 af 6
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Søjlerne orienterede kort ud fra den
udarbejdede ledelsesrapport.
Derudover orienterede Morten
Bøhm kort om de udfordringer der
var på inddrivelsesområdet, herun-
der problemstillingerne for så vidt
angår opgørelsesmetoder-
ne/statistikkerne.
John L. oplyste at de i BC går en
grøn periode i møde efter et stort
peak på bl.a. modregning etc.
Jens udtrykte stor tilfredshed med
materialet – og gjorde opmærksom
på, at udsnit heraf bør være i ny-
hedsbrevet.
Konceptet vurderes løbende i PPU-
MJ.
5 Ressourceafrapportering Kaj Kirkegaard Kaj orienterede kort omkring afrap-
porteringen, herunder de ekstra
bilag der er udarbejdet i forhold til
ydelserne:
x Ledelse og overhead – afde-
ling/kontor
x Ledelse og overhead – region
x Ledelse og overhead – SKAT
x Bevilget frihed
Det ser fornuftigt ud.
6 Status elevansættelse René Frahm
Jørgensen
Der blev udleveret en oversigt over
de elever, der ansættes i Midtjylland
– VIP TR er orienteret d. 28. juni
2011 og afdelingslederne vil blive
orienteret af direktørerne.
Processen omkring ansættelse, samt forslag
til uddannelsesplaner etc. vil blive koordine-
ret/udført fra sekretariatets side, hvor Tove
Jensen er den uddannelsesansvarlige.
UKS Side 4030
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 5 af 6
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
Der vil blive taget kontakt til afdelingslederne
fra Toves side – og de praktiske ting (pc mv.
vil blive koordineret herfra/centralt fra).
7 Afklaring af kompetenceudvik-
lingsbehov KS Midtjylland
Ole Mikkelsen Godt materiale, der giver et godt
overblik over det nuværende kom-
petenceniveau, herunder hvilke
tiltag der skal iværksættes. Der
arbejdes dog videre med tankerne
omkring de personlige kompeten-
cer, herunder hvordan det sikres at
disse er bundet op på SKAT fremfor
deciderede funktioner.
Det er besluttet at materialet tages
med/fremlægges på et kommende
møde i RSU-k.
Ja efter et
kommende
møde i
RSU-k.
8 Dagsorden RSU Jens Sørensen Dagsordenen blev gennemgået.
Der er besøg fra Koncernservice
denne dag – dagsordenen er off-
gjort på intranettet.
9 Status på målformulering Kaj Kirkegaard Kaj gav en kort status.
Der er foretaget en sam-
ling/gruppering af input på de om-
råder vi i MJ har fået tildelt – nemlig
restancer og EKKO.
Uafklarede områder er bl.a. hvordan
der kan/skal ske udveksling af erfa-
ringer og input fra andre regioner.
Når der er nyt vil det blive rund-
sendt til hele direktionen.
10 ”Inden ferien” Alle Der blev drøftet nogle konkrete
hængepartier.
UKS Side 4031
U
K
S
BESLUTNINGSPROTOKOL - LUKKET
Direktionsmøde – SKAT Midtjylland
Side 6 af 6
Mødedato Pkt. Emne Ansvarlig Bemærkninger Konklusion Opfølgning
LUKKET 11 Afskedsrunden Jens Sørensen Der indkaldes i øjeblikket til for-
handlinger. Forhandlingerne vil ty-
pisk ske i København grundet om-
fanget – og at vi i SKAT ikke har det
antal jurister, så de kan dække hele
geografien.
LUKKET 12 Overtagelse af nye opgaver Lars Nørding Lars gav en kort status. Vi afventer dialog med Syddanmark og Midt-
og Sydsjælland forinden der foretages noget.
Jens er ansvarlig for denne dialog.
13 Orientering Søjledirektionen De 4 søjler har afrapporteret under
punktet ledelsesrapport.
Sekretariatet:
Der arbejdes specielt hårdt på at få
det nye nyhedsmedie Indblik klar til
efter sommerferien. Direktionen vil
som tidligere nævnt få en noget
anden rolle end nu – og vil samtidig
har vi forpligtet os til nogle indlæg
på den landsdækkende side.
14 VIP-sager Ingen
15 Eventuelt Morten orienterede omkring EFI,
herunder sagspools. Selve sporlæg-
ningen med programmet er ikke
klar endnu, hvorfor punktet medta-
ges når der er nyt.
16 Opfølgningsliste René Ajourført.
17 Nyhedsbrev Alle x Ledelsesrapport
x Elever
x RSU-møde
x Feriehilsen Jens
Udsendes først fredag.
29-06-2011
/René Frahm J.
-
-
UKS Side 4032
U
K
S
I
--· ww.n, -
-
UKS Side 4033
U
K
S
Ydelser
Angivelser og Fejllister
Årsopgørelse = Selskaber, fonde m.v.
A conto skat+ udbytteskat
Registrerings- og afmeldelsesbeviser
l(rav til ydelserne:
Høj regelefterlevelse, effektive processer
og høj digitaliseringsgrad
Snitflader:
Regnskab
Jura 8t Samfundsøkonomi
Kommunikation
Indsats og Økokrim
Landsdækkende enhed Told
ID
..
ID
>
O"
.,
O'I
"'
..
-0
a.
0
,._
d)
"O
C.
::::,
~
2
Ledel;;es- lovg 1un iragi. og
u cl" i!( Iing sp roe e5 jer
v'e_ileolning AfreFing Indsats lnddr •J~l;e
Stotte p 1·0 cesser
L
Il)
VI
dl
,:,
)-
30-01-2012
UKS Side 4034
U
K
S
Hvad ~
aver en procesejer?
Sørger for, at vi har nogle hensigtsmæssige processer:
. lovgivning - udvikling
. Processer- strategisk og operationelt (Delt på told)
. Systemer/projekter- både iovimplementering og forretningshensyn
. Styring/controlling - overblik over drift
. Kommunikation- nyhedsbreve + initierer hvad der skai opdateres i
vejledninger og på skat.dk
. Koordinering+ interessenthåndtering- virksomheder og øvrige offentlige
myndigheder
. Niinisterbesvarelser + klager
3 30-01 -2012
UKS Side 4035
U
K
S
Procesejeropgaverne
4 30-01-2012
UKS Side 4036
U
K
S
Lov
Lovudvikling - initiativret hvis processer billigst kan forbedres gennem lov
lovhøring
Lovimplementering
Procesejere fra Borger og Virksomhed får nye lovforslag og forslag til ændringer i
bekendtgørelser i høring 'fra Jura og Samfundsøkonomi eller toldenheden.
Procesejere har ansvaret for at det systemmæssig bliver bestilt hos systemejer
og generelt bliver implementeret som ny eller ændret proces. Skal sikre
information eksternt og internt om ny lov (beskrive ny proces).
5 30-01-201 2
UKS Side 4037
U
K
S
~T
Projektdeltagelse (direkte og indirekte som forretningsansvarlig)
Lovimplementering- hvornår nye satser 1Tiv. skal indføres i systemerne
Systemfejl (prioritering og opfølgning)
Digitalisering og IT-understøttelse af manuelle processer
Ændringsønsker (prioritering og opfølgning) og udvikling
Test
Systemer:
EU-salg uden moms I DK-
VIES (tidl. Liste)
VIES on the web
VOES = Vat on e-services
Momsrefusionssyste met
D/R-systemet -
momsangivelse
Erhvervssystemet
SAP 38 eEl<sportsystemet
TAFE NCTS
EMCS / SEED Taric
Træsko Manifest
KINFO
6 30-01 -2012
UKS Side 4038
U
K
S
Proces
Kortlægning af ydelser - Opfølgning
Optimering - forenkling
Overordnet ansvar for at kvaliteten af ydelserne er høje
Ressourcer
Sikre at processen føder ind til det lovgivende arbejde
Nødprocedurer
Strategi
7 30-01-2012
UKS Side 4039
U
K
S
Contro~!er
Ledeisesinfon11ation- Nøgletal
Indgående forespørgsler
Opfølgning på analyser
Estimeringertil iovprocessen
Prisfastsættelse af ydelser - ressourceforbrug
Compiiance
8 30-01-201 2
UKS Side 4040
U
K
S
Afregn~ng Erhverv = Teams
.Digitalisering/ TastSeh1 Erhverv inkl. markedsføring (Nana, Ole, Allan, John)
.selskaber: jp-afregning.erhverv.selss!<aber (Vibeke, Pia, Palle og Jeanette)
.Punktafgifter: jp-afregning.erhverv.punktafgifter (i\/landy, Lotte, Bjarne, inger)
.Told: jp-afregning.erhverv.told (Helene, Jeanette, Kristian, Jacob)
.Erhvervsregistrering: jp-afregning.erhverv.erhvervsregistrering (Claus og Claus)
.Moms/ Lønsum : jp-afregning.erhverv.moms-lønsum (Susanne, Lene, Andina ,
Kari n, Lars Emil)
9 30-01-201 2
UKS Side 4041
U
K
S
Udskrift af Procesejerskab Side 1 af 2
Procesejerskab
Ejer
Beskrivelse af
aktiviteten
Afgrænsning
Koncernfunktioner; Styring
Aktiviteten omfatter ressourceforbrug til varetagelse af
procesejerskab med ansvaret for at udvikle Skatteministeriets
processer, samt sikre sammenhængen mellem regelgrundlag,
strategi, systemer og fysiske arbejdsprocesser i Skatteministeriet,
herunder som faglig kravstiller:
• Udvikle forretningsprocesserne generelt mhp. at skabe en
effektiv, digital og kundeorienteret skatteforvaltning
• Løbende vedligeholdelse af processen, herunder
evaluering/revurdering af processen
• Fastlæggelse og vedligeholdelse af registreringsrammen for
processen (beskrivelsen i ydelseskort/aktivitetskort, beskrivelse
og fastlæggelse af mål/målinger i mål- og indikatorhierarkiet)
• Samarbejde med systemejer, lovgivningsansvarlige, samt
regionale enheder om driften og ændringer i
forretningsprocesserne
• Sikre udarbejdelse af relevante projektoplæg og beskrivelse,
yde sparring og evt. deltage i projekter som
forretningskonsulent, forholde sig til projektets milepæle,
succeskriterier og økonomi
• Løbende koordinering af igangværende procesudvikling,
herunder deltagelse i arbejdsgrupper i denne forbindelse
• Prioritering af tværgående procesudviklingstiltag eksempelvis
best practice, servicemål, vidensopsamling og standarder
• Ansvarlig for fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for
ydelsen/aktiviteten
• Sikre indgåelse af SLA (Service Level Agreements) med
systemejer
• Sikre udarbejdelse af korrekt faglig informationer (interne
kunder), beredskabsplan for kontinuerlig drift, anmeldelse til
Datatilsyn, varetage relationen til Statens arkiver
• Samarbejde på tværs i Skatteministeriet vedrørende processen
• Sikre ensartethed og sammenhæng mellem processerne
• Prioritering af tværgående procesudviklingstiltag vedr. best
practice, servicemål, vidensopsamling og standarder
• Konsekvensvurdere processen i forhold til systemændringer og
udviklingsprojekter
• Udarbejdelse af kravspecifikationer til systemejer
• Deltagelse i den forretningsmæssige del af testen i forbindelse
med systemændringer
• Opgaver i forbindelse med It-drift og vedligehold registreres
under ydelsen IT drift og vedligehold.
• Decideret lovforberedende arbejde, fx initiativ til ny lovgivning,
behandling af lovforslag og høringer samt skøn på
administrative/systemmæssige ændringer registreres på en
http://info.ccta.dk/display.aspx?oid=l 839029&vid=205903 15-02-20-16
UKS Side 4042
U
K
S
Udskrift af Procesejerskab
Resultatmåling
Side 2 af 2
aktivitet under ydelsen Lovgivning.
• Principielle spørgsmål om love, regelsæt, klager o.lign. i forhold
til den enkelte forretningsproces skal registreres under
Lovimplementering, Vejledninger, Juridiske vejledninger eller
Styresignaler.
• Budgetopfølgning registreres på en aktivitet under den ydelse,
som budgettet er tildelt.
• Bidrag til budgettering/dimensionering registreres på
aktiviteten Årlig planlægning.
• Bidrag til opfølgning registreres på aktiviteten Opfølgning på
produktion og budgetter.
• Support vedrørende en konkret ydelse konteres på selv samme
ydelse, eksempelvis konteres support vedrørende årsopgørelser
på en aktivitet under ydelsen Vejledning på kundens initiativ,
idet den er initieret af en ekstern kunde, som har brug for
vejledning.
• Overvågning af opgavepools på konkrete ydelser registreres på
en aktivitet under selv samme ydelse.
• Opgaver vedrørende IVR-systemet og rådgivning i forbindelse
med telefonsystemet registreres under aktiviteten Telefonisk
besvarelse.
• Oprettelse af stamdata til it-systemer registreres under
aktiviteten Årlig planlægning.
• Udsøgning af data registreres under den aktivitet, som de
udsøgte oplysninger skal anvendes i forbindelse med,
eksempelvis skal tidsforbrug til en udsøgning af data, som skal
anvendes til opfølgningen på produktionen, registreres under
aktiviteten Opfølgning på produktion og budgetter.
• Bidrag til ministersvar registreres på en aktivitet under ydelsen
Ministerbetjening.
Dato for udsendelse 1. marts 2012
Forfatter Jørgen Jensen
Dokumenttype Ydelseskort
http://info.ccta.dk/display.aspx?old=1839029&vld=205903 15-02-2016
UKS Side 4043
U
K
S
25.3.2019 Akt_3_677100_VS_Vµrn_mod_tab_pÕ_allerede_indehol.HTM
file://prod.sitad.dk/dfs/CU2909/faelles/UKSdata/Data2/USS/SKM/16. 07-09-18/Sager/2012-790-0368/Akt_3_677100_VS_Vµrn_mod_tab_pÕ_alle… 1/2
Fra: Per H as
Se dt: . aj :
Til: Ha s Wør er
E e: VS: Vær od ta på allerede i deholdte kildeska er
Vedhæ ede filer: ht re .pdf
Hej Ha s – her er aile fra I arJ
Vh
Per
Fra: Ivar Nordland
Sendt: 8. maj 2012 16:26
Til: Mogens Jonas Rasander; Kaj-Henrik Ludolph; Per Hvas; Kaj-Henrik Ludolph
Cc: Lise Bo Nielsen
Emne: SV: Værn mod tab på allerede indeholdte kildeskatter
Visse asse: dr l at lig e e e efi ial o er sag er o erho edet ikke la g d, der tager jo flere år i det
al i delige syste . I ø rigt har Ko issio e i deres kildeska ereko e da o a efalet at der så idt uligt
se est e er dr. sker l age etali g u der forudsæt i g af, at de rele a te oplys i ger er l stede se pkt . Og
det er jo det i typisk slås o – særligt år det odtage de selska ikke il oplyse h or pe ge e ha er he e.
M h I ar
Fra: Mogens Jonas Rasander
Sendt: 8. maj 2012 16:02
Til: Ivar Nordland
Cc: Lise Bo Nielsen
Emne: VS: Værn mod tab på allerede indeholdte kildeskatter
Prioritet: Høj
TO
Med venlig hilsen
Mogens Jonas Rasander
Selskab og aktionær
Direkte telefon: (+45) 72 38 20 90
E-mail: Mogens.Rasander@Skat.dk
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Telefon: (+45) 33 92 33 92
Fax: (+45) 33 14 91 05
Fra: Hans Wørmer
Sendt: 8. maj 2012 16:01
Til: Mogens Jonas Rasander; Per Hvas
Cc: Kaj-Henrik Ludolph
Emne: SV: Værn mod tab på allerede indeholdte kildeskatter
Prioritet: Høj
Hej Moge s
Jeg iderese der lige di ail ed udkast l lo æ dri g + o ts l Per H as.
Opkræ i gslo e forre t i g, a rydelse af ud etali gsfriste , sikkerhedss llelse . . hører l hos He rik.
U iddel art foreko er e dr. frist for SKAT l eha dli g af e a od i g ude forret i g for eget la g, set
ud fra, at udga gspu ktet er at de ska eplig ge har kra på de i deholdte skat.
UKS Side 4044
U
K
S
25.3.2019 Akt_3_677100_VS_Vµrn_mod_tab_pÕ_allerede_indehol.HTM
file://prod.sitad.dk/dfs/CU2909/faelles/UKSdata/Data2/USS/SKM/16. 07-09-18/Sager/2012-790-0368/Akt_3_677100_VS_Vµrn_mod_tab_pÕ_alle… 2/2
Med e lig hilse
Ha s Wør er
id:i age .p g@ CB . B B
Jura og Sa fu dsøko o i
Pro es
Ni olai Eigt eds Gade , Kø e ha K
E- ail: Ha s.Wor er@Skat.dk
Vi i dgår sel følgelig ger e i e dialog ed Jer og He riks ko tor.
Telefo : +
Fra: Mogens Jonas Rasander
Sendt: 8. maj 2012 15:32
Til: Hans Wørmer; Kaj-Henrik Ludolph
Cc: Lise Bo Nielsen; Ivar Nordland
Emne: Værn mod tab på allerede indeholdte kildeskatter
Kære egge
Vedlagt følger forelø igt udkast l y paragraf i kildeska elo e , der skal sikre
SKAT od ta på kildeska er i kapitalfo dsko plekser e.
Jeg il eget ger e ha e l age eldi ger o pro le er/uhe sigts æssigheder i rela o l forre t i ge ,
e gelser e for a rydelse af ud etali gsfriste og sikkerhedss llelse .
Til orie teri g edlægger jeg også et udkast l o ts l ordfører e, so kort eskri er aggru de .
På forhå d tak for hjælpe .
Med venlig hilsen
Mogens Jonas Rasander
Selskab og aktionær
Direkte telefon: (+45) 72 38 20 90
E-mail: Mogens.Rasander@Skat.dk
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
Telefon: (+45) 33 92 33 92
Fax: (+45) 33 14 91 05
r
UKS Side 4045
U
K
S
Y~elseskort
Identifikationsoplysninger:
1- Navn: Processtyring
2 - Hovedproces: 1. Ledelse, lovgivning, udvikling
3 - Produktionslinie:
4 - Ydelseskategori: Farretningsstyring
5 - Dato: 11.12.13
Ydelsen:
6 - Formål: Sætte den processuelle ramme og sikre sammenhænge på tværs
7 - Kunderne Direktionen og øvrige ledere i SKAT.
8 - Hvor produceres Kundeservice, Indsats, Inddrivelse, HR, Økonomi, IT
ydelsen?
9- Procesejer Økonomi og Virksomhedsstyring, Effektivisering og Forretningsudvikling
10 - Hvilken effekt har Koordineret, ensartet styring af forretningen med afsæt i strategi og
ydelsen? rammer og afstemt med kundens forventninger
11 - Beskrivelse af ydelsen Ydelsen vedrører opgaver i relation til procesoptimering og
helhedstænkning både i forretningsområdet og på tværs af SKAT's
enheder.
12 - IT-systemer: Clarity, lndsatsplanlægningssystemet IP, ldeBanken, SAP intern, SAP IK,
Xcelsius, samt Ledelsesinformationssystemet.
13 - Særlige omkostninger Konsulentudgifter og prisfastsatte forespørgsler eller ekstraordinære
kørsler hos leverandører.
14 -Aktivitetsmålinger Analyse
Procesejerskab
Procesoptimering
15 - Resultatmålinger -
16 -Afgrænsning til andre Turnusanalyser
ydelser Produktionsstyring
Forretningsopfølgning
Forretningsplaner
Strategi og politikker
Eksterne ydelser
17 - Nøgleord
UKS Side 4046
U
K
S
Navn Standardaktivitet Beskrivelse Afgrænsning Resultatmålinger Penge/tid
Analyse Aktiviteten omfatter Analyseopgaver initieret af
ressourceforbruget til analyser i Turnusanalyser registreres på
relation til Processtyring, når ydelsen Turnusanalyser
analysen er formaliseret som
bestilling. 'Små-analyser' til brug for den
daglige opgaveløsning, registreres
på opgaven.
Procesejerskab Aktiviteten omfatter • Opgaver i forbindelse med
ressourceforbrug til varetagelse It-drift og vedligehold
af procesejerskab med ansvaret registreres under ydelsen
for at udvikle Skatteministeriets IT drift og vedligehold.
processer, samt sikre • Decideret lovforberedende
sammenhængen mellem arbejde, fx initiativ til ny
regelgrundlag, strategi, systemer lovgivning, behandling af
og fysiske arbejdsprocesser i lovforslag og høringer
Skatteministeriet, herunder som samt skøn på
faglig kravstiller: administrative/systemmæ
ssige ændringer
• Udvikle registreres på en aktivitet
forretningsprocesserne under ydelsen
generelt mhp. at skabe Lovforberedende arbejde.
en effektiv, digital og • Principielle spørgsmål om
kundeorienteret love, regelsæt, klager
skatteforva ltning o.lign. i forhold til den
• Løbende vedligeholdelse enkelte forretningsproces
af processen, herunder skal registreres under
evaluering/revurdering Lovimplementering,
af processen Vejledninger, Juridiske
• Fastlæggelse og vejledninger eller
vedligeholdelse af Styresignaler.
registreringsrammen for • Budgetopfølgning
registreres på ydelsen
UKS Side 4047
U
K
S
standarder oplysninger skal anvendes
• Ansvarlig for i forbindelse med,
fastlæggelse af de eksempelvis skal
overordnede tidsforbrug til en
retningslinjer for udsøgning af data, som
ydelsen/aktiviteten skal anvendes til
• Sikre indgåelse af SLA opfølgningen på
(Service Level produktionen, registreres
Agreements) med under ydelsen
systemejer Forretningsopfølgning
• Sikre udarbejdelse af
korrekt faglig Bidrag til ministersvar registreres
informationer (interne på en aktivitet under ydelsen
kunder),
Ministerbetjening.
beredskabsplan for
kontinuerlig drift,
anmeldelse til Datatilsyn,
varetage relationen til
Statens arkiver
• Samarbejde på tværs i
Skatteministeriet
vedrørende processen
• Sikre ensartethed og
sammenhæng mellem
processerne
• Prioritering af
tværgående
procesudviklingstiltag
vedr. best practice,
servicemål,
vidensopsamling og
standarder
• Konsekvensvurdere
processen i forhold til
systemændringer og
UKS Side 4048
U
K
S
processen (beskrivelsen i Forretningsopfølgning
ydelseskort/aktivitetskor • Bidrag til
t, beskrivelse og budgettering/dimensioneri
fastlæggelse af ng registreres på ydelsen
mål/målinger i mål- og Forretningsplaner.
indikatorhierarkiet) • Bidrag til opfølgning
• Samarbejde med registreres på ydelsen
systemejer, Forretningsopfølgning
lovgivningsansvarlige, • Support vedrørende en
samt regionale enheder konkret ydelse konteres på
om driften og ændringer selv samme ydelse,
i forretningsprocesserne eksempelvis konteres
• Sikre udarbejdelse af support vedrørende
relevante projektoplæg årsopgørelser på en
og beskrivelse, yde aktivitet under ydelsen
sparring og evt. deltage i Vejledning på kundens
projekter som initiativ, idet den er
forretningskonsulent, initieret af en ekstern
forholde sig til projektets kunde, som har brug for
milepæle, succeskriterier vejledning.
og økonomi • Overvågning af
~
~ -+
=· Oprettelse af stamdata opgavepools på konkrete
··- ..
til it-systemer ydelser registreres på en
• Løbende koordinering af aktivitet under selv samme
igangværende ydelse.
procesudvikling, • Opgavervedrørende IVR-
herunder deltagelse i systemet og rådgivning i
arbejdsgrupper i denne forbindelse med
forbindelse telefonsystemet
• Prioritering af registreres under
tværgående aktiviteten Telefonisk
procesudviklingstiltag besvarelse.
eksempelvis best • Udsøgning af data
practice, servicemål, registreres under den
vidensopsamling og aktivitet, som de udsøgte
UKS Side 4049
U
K
S
udviklingsprojekter
• Udarbejdelse af
kravspecifikationer til
systemejer
Deltagelse i den
forretningsmæssige del af testen
i forbindelse med
systemændringer
Procesoptimering Målingen omfatter 0 ArbejdsPladsVurdering
ressourceforbrug til registreres på ydelsen
konsulentopgaver som at arbejdsmiljø og på ydelsen
understøtte og fascilitere "Sikkerhed i SKAT" under
forandrings- og aktiviteten
samarbejdsprocesser i SKAT, "Arbejdspladsvurdering".
optimere arbejds- og • Ressourceforbrug til den
samarbejdsprocesser, mindske faglige behandling af
stress, yde karriererådgivning, fremsatte ldeBank-forslag
optimere brugen af virtuel ska I registreres på den
kommunikation samt yde konkrete opgave.
coaching en til en eller i grupper. • Konceptaktiviteter, som er
formeret som et
Arbejdet med videndeling udviklingsprojekt,
registreres på det enkelte
Arbejdet med Målsættende projekts målenummer.
ledelse
Ressourceforbrug til løbende
procesoptimering indenfor ITIL-
konceptet registreres på den
aktivitet, optimeringen vedrører.
Konsulentopgaver i forbindelse
med strategiarbejde registreres på
ydelsen 'Strategi'
UKS Side 4050
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: 150822 Formodet svindel for milliarder anmeldt til SØIK.docx
Dato: 22. august 2015 21:44:03
Hej René
Ja – der er ikke udbetalt siden 6. august 2015.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 22. august 2015 20:18
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Fwd: 150822 Formodet svindel for milliarder anmeldt til SØIK.docx
TO - og det er korrekt at vi har stoppet det hele, ikk?
Mvh René
Start på videresendt besked:
Fra: Rikke Madsen <Rikke.Madsen@Skat.dk>
Dato: 22. aug. 2015 kl. 20.14.23 CEST
Til: Jens Sørensen <Jens.Sorensen@Skat.dk>, Jonatan Schloss
<Jonatan.Schloss@skat.dk>, Jim Sørensen <Jim.Sorensen@Skat.dk>
Cc: Winnie Jensen <Winnie.Jensen@Skat.dk>, Anne Sophie Springborg Stricker
<Anne.Sophie.Stricker@Skat.dk>, Susanne Thorhauge
<Susanne.Thorhauge@Skat.dk>, Richard Madsbjerg Hanlov
<Richard.Hanlov@Skat.dk>, Johnny Schaadt Hansen <Johnny.S.Hansen@Skat.dk>,
René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>
Emne: 150822 Formodet svindel for milliarder anmeldt til SØIK.docx
Kære alle
Et første udkast til pressemeddelelse til den store kreds. Har lige haft en indledende
version forbi Anne og Susanne.
Jesper vil gerne se en pressemeddelelse inden frokost i morgen. Så I må gerne
sende mig kommentarer og bemærkninger senest kl. 10 i morgen formiddag. Så
kan vi evt. nå en runde mere inden den når Jesper.
Ud over input generelt, så er jeg særligt interesseret i, om det er korrekt, at vi ind til
videre har stoppet al udbetaling af udbytteskat.
God aften til jer.
/Rikke
UKS Side 4051
U
K
S
Fra: Birgitte Normann Grevy
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Refusion af udbytteskat
Dato: 24. august 2015 05:51:13
Vedhæftede filer: image001.jpg
Godmorgen Dorthe
Sidste udbetalingsdato er den 6. august 2015. Der har været et par stykker efterfølgende, men
det har været til fonde/foreninger.
Med venlig hilsen
Birgitte Normann Grevy
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Birgitte.Grevy@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 09 85
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 23. august 2015 11:49
Til: Birgitte Normann Grevy
Emne: Refusion af udbytteskat
Kære Birgitte
Hvilken dato er den sidste, hvor der er udbetalt udbytteskat?
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Dorthe.Pannerup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 80
UKS Side 4052
U
K
S
Skatteudvalget 2018-19
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 117
I
c;~m
Skatteministeriet
Til Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 117 af 16. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Julie Lungholt
20. december 2018
J.nr. 2018 - 7824
UKS Side 4053
U
K
S
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb der blev refunderet, fra den dato SKAT modtog
oplysninger fra Storbritannien om mulig svindel med refusion af udbytteskat, til det blev
besluttet at standse al refusion af udbytteskat?
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
"Det daværende SKAT modtog den 27. juli og den 6. august 2015 oplysninger fra Stor-
britannien om mulig svindel med refusion af udbytteskat. SKAT besluttede den 6. august
2015, bl.a. på baggrund af disse oplysninger, at indstille al refusion af udbytteskat.
I perioden fra den 27. juli til og med den 6. august 2015 udbetalte SKAT via den såkaldte
blanketordning refusion af udbytteskat for i alt ca. 127 mio. kr. Heraf er udbetalinger for
ca. 105 mio. kr. relateret til den omfattende svindel med udbytterefusion.
For så vidt angår den såkaldte bankordning kan Skattestyrelsen oplyse, at i perioden fra
den 27. juli 2015 til og med den 6. august 2015 er der refunderet udbytteskat for ca. 452,6
mio. kr. Der er aktuelt ikke indikationer på, at disse udbetalinger har relation til svindlen
med udbytterefusion. Skattestyrelsen har rettet henvendelse til Finanstilsynet med henblik
på yderligere afdækning af bankernes administration af bankordningen.
Det bemærkes, at der sammenlagt i 2015 blev udbetalt ca. 8,2 mia. kr. via blanketordnin-
gen og ca. 1,1 mia. kr. via bankordningen.
Skattestyrelsen skal i øvrigt oplyse, at styrelsen er blevet opmærksom på, at der uagtet be-
talingsstoppet, der var gældende i perioden fra den 6. august 2015 til den 17. marts 2016,
er sket udbetaling af udbytterefusion i 35 tilfælde i perioden fra d. 6. august 2015 til d. 17.
marts 2016. Disse udbetalinger vedrører et samlet beløb på ca. 7,7 mio. kr.
Det daværende SKAT foretog i efteråret 2016 en grundig gennemgang af disse udbetalin-
ger og vurderede i den forbindelse, at 33 udbetalinger vedrørende ca. 7,7 mio. kr. er sket
på et fuldt dokumenteret grundlag. 20 af disse udbetalinger på i alt ca. 7 mio. kr. vedrørte
således situationer, hvor skatteforvaltningen fejlagtig indeholdt udbytteskat i forhold til
foreningers udbyttefrikort, mens 13 af udbetalingerne på ca. 650.000 kr. blev udbetalt på
ny, idet de tidligere udbetalinger var refunderet til SKAT, hvilket blandt andet kan ske i
tilfælde, hvor der fx er anført et forkert kontonummer på refusionen etc.
I relation til en udbetaling på 43.334,28 kr. var SKAT i tvivl om berettigelse af refusionen,
men fandt ikke indikationer på svig, ligesom det i relation til en udbetaling på 8.770,70 kr.
blev konstateret, at kravet var forældet. Det blev på daværende tidspunkt undersøgt, om
der var mulighed for at tilbagekalde de to afgørelser, der lå til grund for udbetalingerne.
Det blev imidlertid afvist, da SKAT vurderede, at der ikke forelå sådanne særlige omstæn-
Side 2 af 3
UKS Side 4054
U
K
S
<ligheder, der kunne begrunde tilbagekaldelsen af en begunstigende afgørelse. Der er såle-
des i ingen af de 35 udbetalinger i perioden for udbetalingsstoppet nogen indikationer på
svig. "
Side 3 af 3
UKS Side 4055
U
K
S
Fra: Lars Nørding
Til: Jens Sørensen
Emne: VS: Notat omkring udbytteskat
Dato: 23. marts 2011 09:28:00
Vedhæftede filer: Statusnotat på grundlag af revisionens undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af udlændinge.doc
Hej Jens
Beklager – hermed bilaget.
M.v.h.
Lars
Fra: Jens Sørensen
Sendt: 23. marts 2011 08:35
Til: Lars Nørding
Cc: Frank Høj Jensen
Emne: SV: Notat omkring udbytteskat
Kære Lars
Notatet mangler!!
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Midtjylland
Direktør mfl
Merkurvej 601, 7400 Herning
E-mail: Jens.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 30 57 38 31
Fra: Lars Nørding
Sendt: 16. marts 2011 16:30
Til: Jens Sørensen
Cc: Frank Høj Jensen
Emne: Notat omkring udbytteskat
Kære Jens
Hermed som aftalt et kort statusnotat omkring ”udbytteskat” til din orientering af Peter Loft. Hvis du
ønsker ændringer, må du endelig sige til.
Med venlig hilsen
Lars
Regnskab
Skattedirektør
Merkurvej 601, 7400 Herning
E-mail: Lars.Nording@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 00 40
UKS Side 4056
U
K
S
Statusnotat på grundlag af revisionens undersøgelse af provenuet fra kildebeskatning af
udlændinge – udbytteskat.
I efteråret 2009 anmodede departementschefen Intern Revision om at foretage en undersøgelse af
udbytteadministrationen. Baggrunden var en undersøgelse af provenuet af udbytteskat til
udenlandske aktionærer, som det ikke er muligt at afstemme år for år mod den indeholdte
udbytteskat.
Den 10. maj afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsumerer en række konklusioner på to
kærneområder:
1. den manglende afstemning af den udbytteskat som aktionærer godskrives over mod
angivelse og betaling.
2. Refusioner til udenlandske aktionærer og den tekniske behandling heraf.
Produktionsforum beslutter d. 20. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Borger og
Virksomheder med repræsentanter fra Jura og Samfundsøkonomi og Regnskab der skal analysere
opgaven og komme med forslag til nye processer for udbytteadministrationen.
Medio september 2010 udarbejdes der et kommissorium for styregruppe/arbejdsgruppe og
bemandingen søges afklaret hen over efteråret.
Hvad er der sket under vejs:
Frikortmarkering af depoter.
Danske pengeinstitutters outsorcing af depotadministration har medført, at den registrerede
depotindehaver nødvendigvis ikke er identisk med den, der ejer aktierne. Da det er depotindehaver,
som indberettes til SKAT, vil SKAT ikke få oplyst den korrekte aktieejers aktiebesiddelse eller
udbytte i disse situationer. Gældende regler for frikortsmarkering indskærpes derfor over
Finansrådet d. 22. dec. 2010.
OECD’s Trace IT projekt
Danmark har ultimo 2010 besluttet at deltage i et IT-projekt under OECD, som går ud på at etablere
et system, hvor bankerne administrerer indeholdelsen af udbytter til udlandet. Indeholdelse af
udbytteskat vil således følge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Projektet skal løse behandlingen
af udenlandske aktionærer beskatningsforhold. Afdelingslederen i Regnskab 2, har netop i
begyndelsen af mart 2011 deltaget i et møde i OECD i Paris omkring projektet.
Forkortet problemformulering.
Som følge af ovennævnte initiativer, har Regnskab 2 i feb. 2011 udarbejdet en forkortet problem-
formulering for arbejdsgruppen, hvor der særligt er fokus på den manglende afstemning mellem
udbytteangivelsen og indberetning af udbyttemodtageren. Arbejdet forventes igangsat snarest
muligt.
17. marts 2011 Lars Nørding
UKS Side 4057
U
K
S
Fra: Lasse B Hartmann
Til: Lisbeth Rømer
Emne: SV: Udbytteskat
Dato: 23. januar 2013 14:38:40
Vedhæftede filer: image001.png
Kære Lisbeth
Du fortjener en orientering, som jeg skulle have givet dig for noget tid siden. Jeg beklager min
langsommelighed.
Vi afholder et statusmøde på fredag, og jeg kan se, Bente har inviteret dig med, så jeg vil fatte
mig ganske kort på nuværende tidspunkt af hensyn til at undgå gentagelser.
Med hensyn til tvungen tast selv har Jeanette forhørt sig hos Jura og Samfund om at fremrykke
tidspunktet for ikke mindst at afhjælpe det sagsbehandlingspres, der jo ikke bliver mindre af
indførelsen af skattekontoen. Desværre var der ikke den store vilje til at støtte en fremrykkelse af
tidspunktet. Jura og Samfund ville gerne holde fast i den oprindeligt tiltænkte løsning, hvorefter
SKAT først skal forbedre den eksisterende tastselv funktion, før en eventuel pligt til tastselv
indføres.
Og dermed er vi ved allerede ved sagens kerne: Udviklingen af forbedret tastselv for
udbytteangivelser. Jeanette og Linnea vil på fredag give os et overblik over, hvor vi står – ikke
mindst hvor langt vi er med beskrivelsen af forretningens krav og forventningerne til den
umiddelbare fremtid. Vi er desværre stadig udfordret på ressourcer, men nu har projektet fået
en projektleder, Jacob Rasch, som også vil være til stede på fredag.
Til vores held ser det lige nu ud som om, skattekontoen muligvis ikke bliver klar til den planlagte
dato 21/5, hvilket giver os lidt mere tid. Der skal træffes beslutning om driftsdato på kommende
direktørmøde, men udviklingsdirektør Kristian Vengsgaard antydede mere end kraftigt på et
møde i går, at projektet anbefaler en mindre udskydelse af idriftsættelsen. Direktørmødet er 4.
februar, og derefter meldes der hurtigt ud om datoen.
Uanset datoen for skattekontoen så ændrer det dog ikke ved, at der indtil den obligatoriske
tastselv angivelse er trådt i kraft er et forøget sagspres hos jer, efter skattekontoen sætter i drift.
Lad os drøfte problemstillingen på fredag, når vi har et bedre overblik over tidshorisonten for
tastselv forbedringerne.
Mvh
Lasse
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 23. januar 2013 10:27
Til: Lasse B Hartmann
Emne: Udbytteskat
Kære Lasse,
Vi skal have revision den 6. februar 2013, og jeg ville så gerne kunne fortælle, hvordan
udsigterne er for tvungen TastSelv på udbytteskatten. De kommer som opfølgning på deres
rapport til Peter loft af 10.5.2010. Før systemerne er ændret, har vi jo kun besvær med de nye
UKS Side 4058
U
K
S
regler. Og da vores højsæson er forestående og indførelsen af Skattekontoen nærmer sig, ville
en tidshorisont være meget velkommen. Håber du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 4059
U
K
S
Udviklingsforum
Beslutningsoplæg vedr. udbytteskat i TastSelv
Erhverv
Ledelsesresumé
I forbindelse med udarbejdelsen af L149 (ændringer i Skatteforvaltningsloven), som
muliggør obligatorisk digitalisering af indberetninger af udbyttemodtagere og angivelser
af udbytteskat, blev det fastslået at denne obligatoriske digitalisering fordrede en forbed-
ring af den nuværende løsning i TastSelv Erhverv. Denne ændring er der udmeldt bud-
get til, men for at kunne gennemføre den, er det nødvendigt at afsætte ressourcer uden-
for hhv. proces- og systemejerkredsen. Derfor er projekt Udbytte oprettet.
Nøgledata
Projektets opstarts- og
slutdato, samt imple-
menteringsdato
Opstartsdato:13. marts 2013
Implementeringsdato: 1. april 2014
Slutdato: 16. maj 2014
Projektbudget aktuel fase -Ide
DENNE FASE REALISERET RESTBUDGET TOTAL
Seneste UFO
budget
Afvigelse
Interne timer, kr. 0 0
Faktura 3185520 318552 0
I ALT 0 0 0 0 0
Næste fase- (for) Analyse
NÆSTE FASE REALISERET RESTBUDGET TOTAL
Seneste UFO
budget
Afvigelse
Interne timer, kr. 425000 425000 0
Faktura 0
I ALT 0 0 0 0 0
x
Projektbudget i alt
HELE PROJEKTET REALISERET RESTBUDGET TOTAL
Seneste UFO
budget
Afvigelse
Interne timer, kr. 1725000 1725000 0
Faktura 8500000 8500000 0
I ALT 0 0 0 0 0
x
Forelæggelse til
godkendelse
Udbytte
Ide
UFO-møde: 13. marts
2013
Styregruppeformand:
Susanne Thorhauge
Projektleder: Jacob
Rasch
I I I I I I I
I I I I I I I
I I I I I I I
UKS Side 4060
U
K
S
Nøgletal - effekt-budget
KRONER OG ØRER
EFFEKT
ÅR 1 ÅR 2
ÅRLIGT
FRA ÅR 3 - NU
Årligt
fra år 3 - før
Afvigelse
Forretningen 0 (1750000) (3000000) 0
It driften 0 0 0 0 0
LØNSUM, kr. 0 0 0 0 0
Forretningen 0 0 0 0 0
It driften +700000 +1700000 0
DRIFTSMIDLER 0 0 0 0 0
<Her angives bemærkninger om indkøringstakt, hvis udover år 3>
Effektbudgettet - årsværk
ÅRSVÆRKSEFFEKT
ÅR 1 ÅR 2
ÅRLIGT
FRA ÅR 3 - NU
Årligt
fra år 3 - før
Afvigelse
Forretningen (2,9) (5) 0
It driften 0
ÅRSVÆRK 0 0 0 0 0
<Her angives bemærkninger om indkøringstakt, hvis udover år 3>
Forretningens suc-
ceskriterier
Digitalisering af et område med lav digitaliseringsgrad (30 %), understøttelse af tvungen digi-
talisering, effekt på 5 ÅV, merprovenu på 20 mio./år
Risikovurdering Middel. De fleste risici søges mitigeret ved at koordinere med relevante parter
Afhængigheder L149, Skattekontoen, SAP-PS, E-kapital
Ressourcevurdering
(portefølje)
Gennemførelseskapacitet indsættes af it-projektstyring
Udtalelse fra ressourcemanager omkring ressourceallokering på baggrund af fremsendt res-
sourcebestilling
Anledning
For at sikre ressourcer til at gennemføre ændringer i TastSelv Erhverv (TSE), er det
nødvendigt at anmode UFO om budget til de interne ressourcer. Ændringerne i TastSelv
understøtter obligatorisk digitalisering af udbytteskatteangivelser og –modtagere. Digita-
liseringen af angivelserne er højaktuelle, da implementeringen af Skattekontoen kom-
mer til at nødvendiggøre yderligere manuelle behandlingsskridt, når ca. 50.000 selska-
ber angiver på papir.
Af formmæssige årsager er der udarbejdet et Projektinitieringsdokument, som beskriver
den nødvendige ændring, selvom dette strengt taget ikke er et projekt, men en alminde-
lig lovtilpasningsopgave. Projektdokumentationen er valgt for at overskueliggøre opga-
vens omfang, både i forhold til afhængigheder og risici, samt økonomi.
Styregruppens behandling
Styregruppen oprettes først i forbindelse med dette faseskift. Ledelsen i Afregning Er-
hverv og It Vejledning og Afregning Erhverv har hidtil fulgt projektet i idéfasen og sikret
fremdrift. Men nu er det nødvendigt med ressourcer, som ikke tilhører de to kontorer
eller den berørte forretningsafdeling, hvorfor projektet forelægges for UFO.
Indstilling
Det indstilles, at UFO bevilger de ansøgte årsværk (2,9), sådan at der kan udmeldes
PSP element til ressourcer og reserveres ressourcer via ressourcemanageren.
- - -
- - -
UKS Side 4061
U
K
S
Procedure
Efter vedtagelse i UFO sikres de nødvendige ressourcer til resten af opgaven, sådan at
projektet kan afslutte analysefasen, for derefter at tage kontakt til vedligeholdsleveran-
døren med henblik på estimering og udvikling af de nødvendige ændringer i TSE.
Økonomi
Omkostningerne til udarbejdelse af ændringen i TSE er meldt ud som en administrativ
omkostning til L149, og det nuværende estimat er udarbejdet i samarbejde med sy-
stemejer og på baggrund af input fra leverandøren. Det er vores opfattelse at de tekni-
ske ændringer i TSE ikke er af væsentligt omfang i forhold til løsningen som helhed, og
dette vil blive endeligt afklaret inden næste fase.
Udtalelse fra it-projektstyring vedr. rammepåvirkning og finansiering
Forretningens succeskriterier
Aktivitet 3020: Afregning, Erhverv – Angivelser, udbyttebeskatning
Projektets mål Beskrivelse Succeskriterium
Forbedre understøttelsen af obli-
gatorisk digital angivelse
Den forbedrede TastSelv løsning
skal gøre det lettere for selska-
berne at opbygge og aflevere
angivelser vedr. udbytteskat og
modtagere
De redesignede skærmbilleder
består funktionel kravtest
Understøtte at obligatorisk digital
angivelse medfører et reduceret
ressourceforbrug
Den forbedrede TastSelv løsning
vil medføre færre fejl i angivelser-
ne og fjerne behov for særlige
procedurer pga. skattekontoen.
Dermed understøttes det bespa-
relsespotentiale på 5 ÅV, som kan
opnås ved obligatorisk digitalise-
ring
1 år efter idriftsættelse af de re-
designede skærmbilleder er der
konstateret et mindreforbrug sva-
rende til 5 ÅV i ”Regnskab 2,
Midtjylland”
Understøttelse sammenhæng
mellem indberetning af udbytte-
skat og -modtagere
Fristen for at angive udbytte og
indberette udbyttemodtagere har
indtil 1.1.2012 været forskellig og
der har ikke været en
systemmæssig afstemning
mellem angivelse (udbytteskat og
betaling) og indberetning af
udbyttemodtagere (godskrivning
af udbytteskat). Denne afstem-
ning understøttes ikke i TastSelv i
dag.
Det forventes at implementerin-
gen vil give et årligt merprovenu
på over 20 mio.
1 år efter idriftsættelse af de re-
designede skærmbilleder er der
konstateret et merprovenu på 20
mio. kroner i forhold til 2012
UKS Side 4062
U
K
S
Risici
Risiko
id
Indhold
Risikoværdi
(S*K)=X
Reducerende tiltag
Evt. pris fra
BC
1
Frozen Zone
forhindrer udvik-
ling til tiden
9 Koordinering med koordina-
torer
2
Projektet skal i
Statens It-råd,
hvilket forsinker
udvikling
6 Afklaring med It-
projektstyring, og med sy-
stemejer omkring omfanget
af ændringerne i forhold til
TSE som helhed.
3
Leverandøren
kan ikke tilbyde
en opfyldelse af
tidsplanen
4 Evt. opdeling af krav i for-
hold til implementeringskriti-
kalitet
Projektorganisation
Projektet organiseres i tilknytning til procesejer, som også er projektejer og styregruppe-
formand. Derfor er projektlederen også organiseret hos procesejer, ligesom øvrige pro-
cesejere på projektet.
Styregruppen
Rolle Navn Titel
Styregruppeformand/ projektejer Susanne Thorhauge Kontorchef
Seniorbrugere (Gevinstejere) Lisbeth Rømer Funktionsleder
Systemejer Jan Telling Kontorchef
Seniorleverandør ikke aftalt endnu
Projektorganisation
Rolle Navn
Projektleder Jacob Rasch
Forretningsprocesejer Jeanette Nielsen
Forretningsprocesejer Henrik Espersen
Forretningsspecialist Bente Fridberg
Systemejer Linnea Nissen
It Modelleringskonsu-
lent
Lasse Levarett Buck
Testmanager Ikke afklaret (skal først anvendes i udvik-
lingsfasen)
Arkitekt Frank Carvalho, omfanget af tidsforbrug
forventes at være ret begrænset, da der
arbejdes indenfor kendte løsninger.
UKS Side 4063
U
K
S
Ressourcer
Projektet forventes primært håndteret af ressourcer fra hhv. proces- og systemejerkon-
torerne. Derudover anvendes en forretningsspecialist og der skal i analysefasen anven-
des en modellør og en testmanager i gennemførelsesfasen.
Projektroller ÅV i alt
Projektleder 0,6
Forretningsprocesejer 0,6
Forretningsprocesejer 0,4
Forretningsspecialist 0,4
Systemejer 0,6
It Modelleringskonsulent 0,15
Testmanager 0,15
Årsværk i alt 2,9
Afhængigheder
Afhængighed Kort beskrivelse af afhængighed Projektejer/ system-
ejer
Håndtering af af-
hængighed
Skattekontoen For at kunne udvikle i TSE, er vi
afhængige af at kunne passes
ind i Frozen Zone pga. Skatte-
kontoen
Susanne Thorhauge /
Bente Kristensen
Koordinering med
Frozen Zone koordi-
natorer
SAP PS Projektet vil i næste fase afklare
afhængighederne til SAP PS
Susanne Thorhauge /
Bente Kristensen
Koordinering med
SAP-PS ansvarlige
E-Kapital Modtager data fra TSE/3S og der
arbejdes på ny løsning på bl.a.
udbytte
Klaus Østergaard /
Søren K. Jensen
Koordinering med
procesejer på E-
kapital
Leverancer
Leveran-
ce
Beskrivelse
Leverancens milepæle
1 Aftale omkring ændring af skærmbilleder i TSE 19. juli 2013
”Aftale indgået”
2 Redesignede skærmbilleder i TSE 1. april 2014 (forventet)
”Skærmbilleder lagt i produktion”
Løsning
Projektet foretager en forbedring af den nuværende indberetningsmulighed vedr. udbyt-
teskat og -modtagere i TSE. Der etableres bl.a. en kladdefunktion, så selskaberne kan
opbygge deres angivelse og de to nuværende angivelsesflows lægges sammen. Der-
udover søger projektet også at forbedre mulighederne for SKAT-medarbejdere (gennem
administrationsportalen).
Nulløsningen
Den nuværende TastSelv løsning kan anvendes til at angive, men opbygningen i TSE er
ikke optimal, primært fordi der angives i to flows (hhv. udbyttemodtagere og –angivelse),
hvilket medfører at selskaber glemmer at gennemføre begge flows, hvilket giver et af-
stemningsproblem. Derudover gør fraværet af en kladdefunktionalitet, at det kan være
UKS Side 4064
U
K
S
vanskeligt at få angivet digitalt, især hvis angivelsen er lang. Derfor vil en kommende
obligatorisk digitalisering kunne medføre at der stadig skal anvendes ressourcer til at
afhjælpe de uhensigtsmæssigheder, som der er i den nuværende løsning.
Samtidig gør idriftsættelsen af skattekontoen det nødvendigt at indføre særlige procedu-
rer på udbyttebeskatning, for at sikre, at indbetalt udbytteskat ikke tilbagebetales til ind-
betaler, da det ikke er muligt at indtaste manuelle angivelser (eller supplere digitale) i
tide. Dette koster også unødvendig administration, som undgås ved at gennemføre æn-
dringerne i TSE.
Kommunikation
Ingen særlige tiltag
Bilag
Business Case overblik (standard fane fra SkmØk rapport)
Med venlig hilsen
Susanne Thorhauge
Afregning Erhverv
UKS Side 4065
U
K
S
Fra: Bente Klein Fridberg
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Omplacering...
Dato: 19. april 2013 13:36:50
Vedhæftede filer: Flytning af Regnskab 2 til Kundeservice.docx
image001.png
Hej René
På opfordring får du et skriv med vores ønske om en bedre faglig placering af udbytte- og
royaltysager end i den nuværende regnskabsafdeling.
Jeg håber at du vil se nøgternt på opgaven, da vi har større ambitioner, end blot at registrere en
angivelse mv.
God og behagelig weekend
Med venlig hilsen
Bente Fridberg
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Bente.Fridberg@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 83 47
UKS Side 4066
U
K
S
Flytning af administrative opgaver under udbytte- og royaltyskat, der ikke
er omfattet af bogføring fra "Regnskab og Betaling" til "Kundeservice".
Ønsket begrundes med, at arbejdsområdet fagretligt i meget højere grad hænger sammen med opgaver
inden for selskabsbeskatning og beskatningsforhold for udbytte- og royaltymodtagere i ind- og udland end
for bogføring af kravet og skatten.
De to opgaver har også hele tiden være skarpt adskilt i kontoret. Vi er glade for arbejdet og vil gerne
fortsætte på området, men problemet ved at høre til bogholderiet/regnskab har betydet, at vi mister faglig
viden og sparring på det selskabsretlige område. Vi sidder mentalt på en øde ø!
En sammenlægning med et fagretligt kontor på selskabsområdet betyder, en smidigere, bedre
administration og indbyrdes understøttelse mellem selskabsselvangivelsen og udbytteangivelsen og
sagsbehandling på vores område. Vi deler på forhånd de samme systemer i 3S, TastSelv Erhverv,
Erhvervssystemet, herunder disse systemers proces- og systemejere. Ved at være en del af Kundeservice vil
vi i langt højere grad blive husket og inddraget i tværfaglige netværk, kurser, og lov- og praksisændringer på
udbytte- og royaltyskat som værende en del af selskabsområdet og dermed få styrket de selskabsretlige
kompetencer.
Vi savner også den fornødne viden til alene at tage stilling til specifikke selskabsretlige spørgsmål om en
udenlandsk enhed kan være undtaget for dansk skattepligt og ordentlig viden om hvordan vi fx skal
håndtere transparente enheder.
Selvom den forestående ændring af TastSelv løsning vil løse en del umiddelbare fejlsituationer, mangler
stadig en overordnet løsning for kontrol af: 1) Afstemning af betalt udbytteskat over for de modtagere der
indberettes direkte til e-Kapital. 2) Selskaber, der ikke er selskabsskattepligtige, men stadig
udbytteskattepligtige. 3) Kontrol overfor selskaber, der ikke har angivet hele det udloddede udbytte. 4)
Håndtering af de kontoførende bankers indberetninger om størrelsen af udbytteskat mv.
Det er forhold som mere eller mindre kræver samarbejde med både selskabsfolk og eKapitalfolk.
Med venlig hilsen
Bente Fridberg
Betaling og Regnskab
DMO/DMS
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
UKS Side 4067
U
K
S
1
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 13. august 2013 09:25
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Udbytteskat og attestationer
Kære Re é,
Godt at se, at du er på be e e ige .
Jeg ved godt, jeg presser på, e det er os alle så agtpåligge de at vide oget o fre tide – so åske er .
septe ber!
Attestatio er es pla eri g har vi ikke taget hul på ig beke dt. Holder det først ud eldte stadig ‐ at opgave skal til
Ri gkøbi g ‐ og fra . septe ber 3 ‐ å vi s art elde ud til de selskaber, so er vores ku der.
Vedr. Udbytteskatte bliver vi jo uhyggeligt sårbare, år Be te forlader os . septe ber 3. Og da
Beke dtgørelse o tvu ge TastSelv åb er e ladeport for papira givelser i dtil udga ge af , frygter vi de
æ gder af bla ketter, vi ka risikere at odtage.
Så pla eri ge af udbytteskatte er også eget vigtig, og heller ikke der er der ege tid. Vi håber såda , at vi ka
blive odtaget i Ku deservi e.
Bare et lille hjertesuk herfra.
Med ve lig hilse
Lisbeth Rø er
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
!!IKAT
UKS Side 4068
U
K
S
Fra: Jacob Egelykke Rasch
Til: Kim Saastamoinen-Jakobsen
Cc: Karin Bergen; Susanne Thorhauge; Jeanette Nielsen; Jan Muff Hansen
Emne: opdateret forelæggelse vedr. udbytteskat.
Dato: 14. januar 2014 12:51:00
Vedhæftede filer: Dir-forelæggelse om udvidet indberetning - udbytte.docx
Problemstilling udbytteskat.docx
image001.png
Kære Kim
Som varslet er her den opdaterede forelæggelse, korrigeret i forhold til den endelige
tilbagemelding fra CSC vedr. udviklingsomkostninger.
Med venlig hilsen
Jacob Egelykke Rasch
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jacob.Rasch@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 88 85
UKS Side 4069
U
K
S
Forelæggelse for direktionen
Implementering af udvidet indberetning vedrørende udbytte-
udlodning
Journal nr. Direktionsmedlem Sagsbehandler Godkender
13-6501843 Karin Bergen Jeanette Nielsen Susanne Thorhauge
14. januar 2014
Indstilling:
• der bevilges yderligere udviklingsbudget, svarende til 1.500.000 kroner finansieret fra ud-
viklingsbudgettet på Projekt Udbytteskat, som forventes lukket pga. manglende forvent-
ninger til, at CSC kan udvikle løsningen inden driftsudbuddet på TastSelv Erhverv
• der bevilges 200.000 kr. til vejledningstiltag overfor relevante brancheforeninger om den
udvidede indberetningspligt og implementeringen heraf.
Problemstilling: Der er med lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrol-
loven, kildeskatteloven og forskellige andre love indført ændringer af indberetningspligten ved-
rørende udbyttemodtagere og udbytteskat. Ændringerne er gældende for vedtagelser af udbytte-
udlodning efter 1. januar 2014 og gælder for både noterede og unoterede aktier.
For så vidt angår udbytte af noterede aktier (aktier optaget til handel på et reguleret marked eller
aktier registreret i en værdipapircentral) sker indberetningerne af udbyttemodtagere via
filoverførsel. Lovændringerne kan i denne indberetningskanal idriftsættes til 1. januar 2014. Det
er derimod ikke muligt i forhold til udbytte af unoterede aktier at få implementeret lovændrin-
gerne i SKATs digitale indberetningsløsning på TastSelv Erhverv med virkning fra 1. januar 2014.
Løsning: Der udvikles en midlertidig indberetningsløsning i TastSelv Erhverv, der opfylder
lovkravene, således at det vil være muligt at modtage indberetningerne fra den 1. februar 2014. Et
mindre antal selskaber (forventet ca. 6.000) vedtager udbytteudlodning i januar 2014. Disse har
indberetningsfrist 10. februar 2014 og får således kun 1 uge til at foretage indberetningen i.
Projekt Udbytteskat vil aflevere kravspecifikation og restbudget til driftsudbudsprojektet, idet
arbejdet med at udvikle en permanent og mere brugervenlig løsning for indberetning og admini-
stration af udbytteskat forventes videreført i regi af driftsudbudsprojektet i forbindelse med over-
gang til ny driftsleverandør.
Kommunikation og Presse: Ingen pressetiltag.
Økonomi: Samlede udviklingsomkostninger på ca. 1.800.000 kr. til den midlertidige løsning. I
forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget blev der (sammen med Afregning Person) konso-
lideret 300.000 til udvikling i TastSelv Erhverv.
Materiale: Baggrundsnotat vedlagt.
~
SKAT
UKS Side 4070
U
K
S
Implementering af udvidet indberetning vedrørende
udbytteudlodning
Problemstilling:
Der er med lov nr. 1354 af 21. december 2012 om ændring af skattekontrolloven,
kildeskatteloven og forskellige andre love (Udvidelse af årsopgørelsesordningen,
indberetning af udbytter m.v.) indført ændringer af indberetningspligten vedrø-
rende udbyttemodtagere og udbytteskat. Ændringerne er gældende for vedtagel-
ser af udbytteudlodning efter 1. januar 2014 og gælder for både noterede og uno-
terede aktier.
Fsva. udbytte af noterede aktier (aktier optaget til handel på et reguleret marked
eller aktier registreret i en værdipapircentral) sker indberetningerne af udbytte-
modtagere via filoverførsel. Lovændringerne kan i denne indberetningskanal
idriftsættes til 1. januar 2014.
Det er derimod ikke muligt i forhold til udbytte af unoterede aktier at få imple-
menteret lovændringerne i SKATs digitale indberetningsløsning på TastSelv
Erhverv med virkning fra 1. januar 2014. Det er dog SKATs forventning, at det
vil være muligt at modtage indberetningerne fra den 1. februar 2014.
Baggrundsinformation:
Selskaber er forpligtet til at indeholde udbytteskat på vegne af udbyttemodtager i
forbindelse med enhver udlodning. Selskabet oplyser samtidig, hvem der er
modtager af udbyttet, og oplysningerne indgår på modtagers selvangivelse. Er
der tale om en person, overføres oplysningerne automatisk. Hvis modtageren er
en juridisk person, medregner denne selv det modtagne udbytte på selvangivel-
sen og bliver godskrevet udbytteskatten på årsopgørelsen.
Det følger af lovændringen, at der skal indberettes yderligere oplysninger for
hver udbyttemodtager, herunder den ”indeholdte udbytteskat”, et kontonummer
(i særlige tilfælde) og årsager til reduceret sats (hvis der er valgt procentsats, der
afviger fra normalsats).
For de unoterede aktiers vedkommende fjerner de nye indberetninger det udbyt-
teudloddende selskabs pligt til at indgive en udbytteangivelse, der hidtil har dan-
net grundlag for opkrævning af udbytteskatten. Det samlede udloddede beløb og
den samlede indeholdte udbytteskat kan efter udvidelsen af oplysningerne i ud-
Notat
Kundeservice
Afregning
Afregning Erhverv
14. januar 2014
SKA.T
UKS Side 4071
U
K
S
bytteindberetningerne om udbyttemodtagerne opgøres og opkræves på grundlag
af indberetningerne.
Status på ændringer af indberetningsløsning:
SKAT har afholdt møde med CSC og fået en foreløbig tilkendegivelse af, at den
midlertidige indberetningsløsning i TastSelv Erhverv kan idriftsættes den 1. fe-
bruar 2014.
Konsekvenser:
Der kan være selskaber, der vedtager at udlodde udbytte i januar 2014. Selskaber
med udbytteudlodninger, der har vedtagelsesdato i januar 2014, har som ud-
gangspunkt indberetnings- og betalingsfrist den 10. februar 2014. Afregning Er-
hverv forventer således, at det vil være muligt at indberette de nye oplysnin-
ger/på den nye måde inden for fristen, såfremt selskaberne venter til efter den 1.
februar 2014.
Det kan ikke på forhånd fastlægges, hvilke (og hvor mange) selskaber, der ved-
tager udbytteudlodning i løbet af januar måned. På baggrund af erfaringer fra
tidligere år skønnes det, at der kan være tale om ca. 6.000 selskaber, der skal
indberette oplysninger inden fristen den 10. februar 2014. Langt de fleste selska-
ber afslutter regnskab 31. december 2013 og vedtager udlodninger af udbytte i
april/maj måned. De fleste indberetninger foretages således i månederne april til
juni.
Vejledningstiltag:
Afregning Erhverv forventer medio januar 2014 at kunne iværksætte vejled-
ningstiltag overfor relevante brancheforeninger om de nye regler for indberet-
ning, herunder information om indberetningsløsningen på TastSelv Erhverv.
Udsendelse af informationsbreve/e-mail til samtlige selskaber indgår ikke i de
planlagte vejledningstiltag.
Økonomi:
På baggrund af de foreløbige tilkendegivelser fra CSC omkring omkostninger til
udvikling af løsningen forventer vi udviklingsomkostninger på ca. 1.800.000.
I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget blev der (sammen med Afreg-
ning Person) konsolideret 300.000 til udvikling i TastSelv Erhverv.
Dermed mangler der udviklingsbudget, svarende til 1.500.000 kroner, som dog
kan finansieres fra udviklingsbudgettet på Projekt Udbytteskat, som forventes
lukket grundet manglende forventninger til, at CSC kan udvikle løsningen inden
driftsudbuddet på TastSelv Erhverv1
. Dette er muligt, idet den her skitserede
løsning også fungerer som midlertidig løsning for projektet. Afregning Erhverv
vurderer, at det fortsat er nødvendigt at udvikle en mere brugervenlig løsning for
indberetning af udbytteskat.
1
Projekt Udbytteskat forventer at aflevere kravspecifikation og restbudget til driftsudbudsprojek-
tet med henblik på udvikling i forbindelse med overgang til ny driftsleverandør.
UKS Side 4072
U
K
S
Dertil kommer 200.000 til omkostninger til vejledning. Denne post er ikke finan-
sieret.
Jeanette Nielsen
UKS Side 4073
U
K
S
Økonomi
Indstilling vedr. overdragelse fra projekt til drift
I forbindelse med analysen og udarbejdelse af kravspecifikation på optimeret udbytte-
løsning i NTSE, har det vist sig, at det ikke kan forventes at vi er i stand til at få udviklet
en holdbar løsning hos den nuværende leverandør af NTSE (CSC) inden NTSE skal
transiteres over til en ny leverandør (eller på en ny kontrakt).
Dertil har projektet hidtil måtte udskyde færdiggørelsen af kravspecifikationen, idet flere
centrale ressourcer ikke har kunnet deltage i projektet i nødvendigt omfang grundet
andre presserende opgaver.
Det er derfor nødvendigt at lukke projekt udbytte, og overdrage restbudget og kravspeci-
fikation til projektejer for udbud af NTSE, som så kan anvende krav og budget til at gen-
nemføre en optimering af udbytteløsningen i NTSE, i forbindelse med at der transiteres
til en ny kontrakt (og ny leverandør).
P.T. er kravspecifikationsarbejdet på ca. 85 % og der vil derfor skulle arbejdes videre
med det, når NTSE-udbudsmateriale skal samles.
Projektets overdragelse
Dato for it-løsningens idriftsættelse: Løsningen sættes ikke i drift. Ny dato følger NTSE-
udbud
Dato for officiel overdragelse fra projekt til drift: Projektet overdrages til projektejer for
NTSE-udbud, Søren Kjær, pr. 1. februar 2014.
Dato for projektets nedlukning: 1. februar 2014
Kravspecifikation overdrages til:
Rolle Navn Dato
Kontorchef for Procesejer Susanne Thorhauge 1. december 2013
Kontorchef for Systemejer Søren Kjær 1. december 2013
Kontorchef for
Platformejer
IKKE RELEVANT ENDNU
Der udestår en sidste kvalitetssikring af kravene til den nye løsning, særligt validerings-
regler og konsekvensrettelser i forretningskravene. Dertil skal der også ses på arkitektu-
ren i løsningen, såfremt der tænkes ændret i NTSE-arkitektur i forbindelse med transiti-
on af NTSE.
Projektets økonomi
Notat
Kundeservice
Afregning
Afregning Erhverv
23. januar 2014
~
SKA.T
UKS Side 4074
U
K
S
HELE PROJEKTET REALISERET RESTBUDGET TOTAL
Seneste UFO
budget
Afvigelse
Interne timer, kr. 198.289 1.501.711 1.700.000 1.700.000 0
Faktura 1.818.552 6.681.448 8.500.000 8.500.000 0
I ALT 2.016.841 8.183.159 10.200.000 10.200.000 0
Restbudgettet overføres til det kommende udbudsprojekt på NTSE, men øremærket til
optimeringen af udbytteløsningen. I dette restbudget er de udviklingsmidler, 1,5 mio.
som blev overført til udvikling af en midlertidig løsning, jf. forelæggelse for Økonomi af
14. januar 2014 om Udvidet Indberetning.
Specifikation af restbudget
OPGAVE OPGAVE EJER TIDSRAMME BUDGET
Betaling for udvikling af optimeret
udbytteløsning i forhold til eksisteren-
de NTSE funktionalitet Projektejer, NTSE-udbud 6.681.448
Timer til arbejdet med ovenstående Projektejer, NTSE-udbud 1.501.711
I ALT (skal stemme med restbudget i tabellen ovenfor) 8.183.159
I I I I
UKS Side 4075
U
K
S
Projektets afledte effekter på driften
I og med, at der ikke idriftsættes en løsning, har dette projekt ingen effekt på driften. I
forbindelse med udarbejdelsen af business case for projekt udbytte, har der været reg-
net med nedenstående effekter
NØGLETAL
- EFFEKTBUDGETTET
KRONER OG ØRER EFFEKT
ÅR 1 ÅR 2
ÅRLIGT
FRA ÅR 3 - NU
Årligt
fra år 3 - før
Afvigelse
Forretningen 0 (1300000) (3000000) 0 0
It driften 0 0 0 0 0
LØNSUM, kr. 0 (1300000) (3000000) 0 0
Forretningen 0 0 0 0 0
It driften +700000 +1400000 0
DRIFTSMIDLER 0 0 0 0 0
Dette var den forventede effekt, da projektet blev etableret. Efter effekten blev opgjort,
har der dels været foretaget en organisationsændring og en fyringsrunde, samt interne
rokeringer i den relevante forretningsenhed. I forbindelse med et udbud af NTSE, bør
effekten derfor analyseres igen.
Særlige forhold vedr. overdragelsen:
Projektet overdrager en stort set komplet kravspecifikation og et budget, som tænkes
anvendt i forbindelse med et udbud af NTSE. Der er derfor en række af de normale
formalia ved projektnedlukning, som ikke kan overholdes her. Den nærmere proces for
overdragelsen af kravspecifikation og budget er aftalt styregruppen.
Indstilling:
Det indstilles, at projekt Udbytte lukkes ned.
Det indstilles, at ansvaret for budget til udestående udvikling, kr. 6.681.448, overføres til
It, Person- og Erhvervsafregningssystemer, Søren Kjær, til brug i forbindelse med ud-
bud at NTSE, til at få udviklet den specificerede udbytteløsning.
Med venlig hilsen
Susanne Thorhauge
UKS Side 4076
U
K
S
Fra: Jan Muff Hansen
Til: Søren Dalsgaard Hansen
Cc: Richard Madsbjerg Hanlov; Susanne Thorhauge
Emne: Samlet pakke vedr. TSE-udbud
Dato: 6. februar 2014 15:16:46
Vedhæftede filer: KJ-forelæggelse - TS-udbud.docx
Indstilling - udbytte.doc
SkmØk NTSE udbud.xlsm
Kundetilfredshedsundersøgelse_baggrundsnotat.docx
Visning af login informationer_baggrundsnotat.docx
Hej Søren
Hermed forelæggelse med bilag vedr. TSE-udbud efter aftale med Susanne Thorhauge.
Med venlig hilsen
Jan Muff Hansen
Kundeservice
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jan.Muff@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 84 85
UKS Side 4077
U
K
S
Forelæggelse for Karsten Juncher
Budgetanmodning til videreudvikling af TastSelv fra 2015
Journal nr.
14-0258560
Sagens karakter
☐Orientering
☐Drøftelse
☒Godkendelse
☐Andet
Bemærkninger
Afregning, IT og Udbudsfabrikken er i færd med at udarbejde udbudsmateriale vedr. TastSelv,
der skal i udbud i 2014. SKAT skal i den forbindelse allerede nu forholde sig til nødvendige sy-
stemændringer af TastSelv for 2015 og årene frem. Der skal tages stilling til, om ændringerne skal
indgå i udbuddet som option eller videreudvikling, hvilket afhænger af, om der er finansiering til
ændringsønskerne. Videreudvikling forudsætter, at finansieringen er på plads (fordi SKAT er
forpligtet til at gennemføre disse, hvis de indgår i udbudsmaterialet som videreudvikling), og vil
være at foretrække, idet udviklingsprisen erfaringsmæssigt vil være lavere end, hvis opgaven ind-
går som option i udbuddet (dvs. uden at finansieringen er på plads).
For TastSelv Erhverv er der tre konkrete udviklingsønsker, vi gerne vil have indskrevet som vide-
reudvikling i udbudsmaterialet:
• udvikling af kundetilfredshedsundersøgelse på TastSelv Erhverv i lighed med den, der ud-
føres på TastSelv Borger og skat.dk – estimeret pris: ca. 300.000 kr. Baggrundsnotat ved-
lægges
• oprydning i visning af log ind informationer på TastSelv Erhverv – estimeret pris: ca.
500.000 kr. Baggrundsnotat vedlægges.
• Overdragelse af Projekt udbytte til udbudsprojektet. Projekt udbytte er oprindeligt konso-
lideret på L149, og indgår i effektiviseringsoverblikket. Der indstilles overført et restbud-
get til udvikling på 6.5 mio. kroner. Nedlukningsdokument er vedlagt.
Business casen for de foreslåede videreudviklingsopgaver fremgår herunder.
~
SKAT
UKS Side 4078
U
K
S
Indstilling
Der afsættes budget, i alt 7.4 mio. kr., til at finansiere de tre udviklingsønsker i 2015, således, at de
kan skrives ind i udbudsmaterialet som videreudvikling.
Materiale: Notater vedr. hver videreudviklingsopgave (3), samt SkmØk.
Sagsbehandler: Nana Below, Jan Muff Hansen og Jacob Rasch. Den 29. januar 2014
Godkendt: Susanne Thorhauge
NTSE udbud - Business Case (mio. kr.)
2015 2016 2017 2018 2019 2020 TOTAL
TIMER 1,7 - - - - - 1,7
FAKTURA 7,3 - - - - - 7,3
PROJEKTBUDGETTET I ALT 9,0 - - - - - 9,0
ÅRSVÆRK - -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -3,0 -15,0
DRIFTSMIDLER - 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 8,1
EFFEKTBUDGETTET I ALT - -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -6,9
NETTOEFFEKT - LØBENDE 9,0 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 -1,4 2,2
NETTOEFFEKT - AKKUMULERET 9,0 7,7 6,3 4,9 3,5 2,2
NUTIDSVÆRDI 2014 - INVESTERING 8,6
NUTIDSVÆRDI 2014 - EFFEKTER -5,7
SAMLET AFKAST -34,1%
ÅRLIG GNS RENTE -8,0%
UKS Side 4079
U
K
S
Fra: Susanne Thorhauge
Til: Søren Dalsgaard Hansen; Jan Muff Hansen
Cc: Richard Madsbjerg Hanlov; Malene Dethmer
Emne: SV: Samlet pakke vedr. TSE-udbud
Dato: 10. februar 2014 15:47:44
Kære Søren,
IT har været inddraget i vores proces. Jeg har holdt flere møder med IT (Søren Kjær) omkring prioriteringen af
forretningsmæssige krav/ønsker i forhold til TSE. Desuden sidder Karsten Reichstein i styregruppen for TSE
udbuddet, hvor videreudviklingsønskerne også har været fremlagt. Jeg mener vi har forsøgt at tilpasse vores
indstilling til den nye forandringsstyringsmodel så godt som muligt. Jeg mener også vi havde en aftale om at
denne forelæggelse IKKE kunne afvente den kvartalsmæssige prioritering.
Mvh
Susanne Thorhauge
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Søren Dalsgaard Hansen
Sendt: 10. februar 2014 15:20
Til: Jan Muff Hansen; Susanne Thorhauge
Cc: Richard Madsbjerg Hanlov; Malene Dethmer
Emne: SV: Samlet pakke vedr. TSE-udbud
Hej Jan og Susanne
Jeg har snakket med Jan Topp omkring jeres indstilling - og jeg kan umiddelbart forstå på ham, at IT ikke har
været inddraget i jeres overvejelser? Det er vigtigt, at de bliver inddraget, så med mindre I har været den vej
forbi, skal I selvfølgelig sørge for, at I kommer det.
Helt generelt skal videreudviklingsopgaver håndteres i regi af forandringsstyringsmodellen, uagtet hvorvidt de
gennemføres som it-udviklingsprojekter eller i regi af udbudsprojekter hos it driften. Det betyder, at budgettet
til projekt Aktieudbytte ikke kan overgå direkte til IT driften - men derimod vil skulle indgå sammen med de
øvrige udviklingsopgaver i et samlet forandringsinitiativ eller alternativt skal de indgå som særskilte enkelt
initiativer.
Der kommer snart noget mere materiale og information om, hvordan den fremtidige governancemodel på
forandringsstyringsinitiativer er tænkt. Men kort fortalt er udgangspunktet, at det er direktionen, der fremover
kvartalsvis prioriterer og beslutter alle forandringsinitiativer. Mit kontor fungerer som "sekretariat", således at vi
kvalitetssikrer og videreformidler indstillingerne.
I forhold til denne indstilling, så vil den gængse vej være, at direktionen træffer beslutning på det kommende
kvartalsmøde d. 21. marts 2014. Spørgsmålet er, om det kan vente med beslutningen på indstillingen til dette
møde?
Malene fra mit kontor vil snarest hive fat i jer i forhold til indholdet i forelæggelsen. Men I må meget gerne lige
vende tilbage med, hvorvidt d. 21. marts 2014 er for sent eller ej.
mvh Søren
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Jan Muff Hansen
Sendt: 6. februar 2014 15:17
Til: Søren Dalsgaard Hansen
Cc: Richard Madsbjerg Hanlov; Susanne Thorhauge
Emne: Samlet pakke vedr. TSE-udbud
Hej Søren
UKS Side 4080
U
K
S
Hermed forelæggelse med bilag vedr. TSE-udbud efter aftale med Susanne Thorhauge.
Med venlig hilsen
Jan Muff Hansen
Kundeservice
Afregning
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jan.Muff@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 84 85
UKS Side 4081
U
K
S
Fra: Jonatan Schloss
Til: Susanne Thorhauge
Cc: Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: SV: Udbytteskatprijekt som en del af NTSE dirftsudbud
Dato: 9. april 2014 16:36:54
Vedhæftede filer: image002.png
image003.png
Ok til møde at du booker et møde via M (jeg forstår ikke substansen, så du må hellere bruge 5
min på mig først)
Med venlig hilsen
Jonatan Schloss
Kundeservice
Direktør
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jonatan.Schloss@skat.dk
Telefon: (+45) 30743240
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 8. april 2014 10:27
Til: Jonatan Schloss; Richard Madsbjerg Hanlov
Emne: VS: Udbytteskatprijekt som en del af NTSE dirftsudbud
Kære Jonatan og Richard,
Når jeg sådan truer med at eskalere en sag må jeg også heller gøre det.
Jeg synes det er stærkt problematisk at Jan Topp af princip IKKE ønsker en sammenblanding af
driftsudbud og udviklingsudbud og bruger argumentet om at det er for at undgå at forsinke de i
forvejen pressede driftsudbud. De forsinkelser, der er opstået på driftsudbuddet har intet med
muligheden for at medtaget en udviklingsopgave.
Min forretningsmæssige bekymring går på at vi med denne beslutning grundlæggende har
etableret en ”fryseperiode” for udvikling på TastSelv erhverv til august 2015. Mht.
udbytteløsningen har vi pt. implementerer en minimumsløsning pr. 1/1 2014, der giver rigtigt
mange uhensigtsmæssigheder for både virksomheder og SKAT og som vi meget gerne vil
forbedre. Den nye løsning er beskrevet/kravsspecificeret og der er afsat penge på loven til
udviklingen. Ønsket fra vores side er at få løsningen konkurrenceudsat sammen med
driftsudbuddet, så løsningen kan udvikles parallelt med transitionsperioden og idriftsættes
umiddelbart i forlængelse heraf.
Af styregruppemødet i går fremgik det at både systemejer og platformsejer ikke er enig i Jan
Topps beslutning. Jeg håber I vil deltage i et møde med Jan så vi kan forsøge at påvirke
UKS Side 4082
U
K
S
beslutningen.
Mvh
Susanne
Fra: Susanne Thorhauge
Sendt: 7. april 2014 11:59
Til: Søren Kjær Jensen; Jacob Egelykke Rasch; Bente Kristensen
Cc: Lars Bertelsen
Emne: SV: Udbytteskatprijekt som en del af NTSE dirftsudbud
Kære Søren,
Det er vi som forretning stærkt utilfredse med og jeg vil straks eskalere denne beslutning til
Jonatan Schloss.
Mvh
Susanne Thorhauge
Fra: Søren Kjær Jensen
Sendt: 7. april 2014 10:26
Til: Susanne Thorhauge; Jacob Egelykke Rasch; Bente Kristensen
Cc: Lars Bertelsen
Emne: Udbytteskatprijekt som en del af NTSE dirftsudbud
Kære Susanne m.fl.
Som aftalt på vore møde i fredags, har vi forelagt ønsket om at udbytteskatteprojektet indgår i
NTSE/DCS udbuddet som en funktionel ændring for Jan Topp Rasmussen.
Jan Topp ønsker principielt IKKE en sammenblanding af driftsudbud og udviklingsudbud, hvilket
han både på kvartalsmødet og i direktionen har fastholdt som argument for at undgå at forsinke
de i forvejen pressede driftsudbud.
IT ledelsen ønsker derfor ikke at medtage udbytteskatteprojektet i NTSE/DCS udbuddet.
Med venlig hilsen
Søren Kjær Jensen
kontorchef
IT
Erhvervs- og Personafregningssystemer
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Soren.Kjaer.Jensen@Skat.dk
UKS Side 4083
U
K
S
Telefon: (+45) 30 78 52 03
UKS Side 4084
U
K
S
Fra: Susanne Thorhauge
Til: Richard Madsbjerg Hanlov
Cc: Jan Muff Hansen
Emne: Udviklingstiltag i TSE til godkendelse
Dato: 11. maj 2014 21:17:57
Vedhæftede filer: Forelæggelse for JSc om konsekvenser af udbuddet af TSE.docx
Baggrund DRI moms_lønsum.docx
Baggrund Udbytte og Mindre udv TSE (DRI punkt og rykker VIES).docx
Kære Richard,
Hermed forelæggelse og indstillinger vedr. udviklingstiltag i TSE til godkendelse.
Mvh
Susanne
UKS Side 4085
U
K
S
Forelæggelse for Jonatan Schloss
Konsekvenser for planlagte udviklingsprojekter og mindre udviklings-
opgaver af udbuddet af TastSelv Erhverv
Journal nr.
14-2611389
Sagens karakter
☐Orientering
☐Drøftelse
☒Godkendelse
☐Andet
Bemærkninger
Økonomi har bedt Afregning Erhverv om at vurdere, hvilke af de planlagte udviklingstiltag ved-
rørende TSE, der bør færdiggøres inden udgangen af 2014 og dermed inden transition af TSE til
en evt. ny leverandør efter udbuddet, og hvilke der kan/bør afvente transitionen.
Vurderingen og indstillingen går på, at digitalisering af efterangivelse af moms og lønsum (DRI –
Digital Ret Indberetning) bør færdiggøres inden transitionen, og at indberetning af udbytteskat
samt DRI-punktafgifter og rykkerprocedure vedr. VIES-data (salg til EU-lande) bør udskydes til
efter transitionen, dvs. reelt 2. halvår 2015.
Indstilling
De to vedlagte indstillinger til Økonomi godkendes. Det bemærkes, at de er sendt underhånden
til Økonomi a.h.t. deres meget pressede tidsplan for forelæggelse for Karsten Juncher – med for-
behold for Richards og din godkendelse.
Sagsbehandler: Jacob Egelykke Rasch, Robert M. Rømer, Jan Muff Hansen. Den 9. maj 2014
Godkendt: Susanne Thorhauge
~
SKAT
UKS Side 4086
U
K
S
Baggrundsnotat til indstilling
Udbytteskat
Sagsbehandler: Jacob Rasch
Godkendt:
Projektleder: Jacob Rasch
Forretningsområde: Kundeservice, Afregning
Styregruppeformand/Ansvarlig: Susanne Thorhauge
☐ Igangsættelse
☐ Faseskift til Xxxxx
☒ Ændring
☐ Nedlukning
Indstilling
Indstilling Det indstilles, at projekt udbytte sættes på pause, indtil efter endt transition til ny leverandør
på TSE.
Situation med Projekterne og dermed understøttelse af de relevante dele af L149 udskydes til efter det er
muligt at implementere løsningerne.
Situation uden Projekterne kan ikke gennemføres P.T. af hensyn til Masterplan for udbud og især udbud af
TSE. Det må derfor anses for umuligt, ikke at udskyde projekterne
Baggrund og Historik
Projektresume Udbytte: Forbedring af indberetning af udbytteskat og –modtagere i TSE, for at understøtte
obligatorisk digital indberetning.
Baggrund Projektet er nedsat på baggrund af Lov om Obligatorisk Digitalisering (L149), og er med til at
understøtte (mindre) effektiviseringsgevinster i SKAT.
Formål Formålet med denne indstilling er, at opnå Direktionens accept af at opgaverne i projekterne
9. maj 2014
J.nr. 14-2611389
~
SKAT
UKS Side 4087
U
K
S
udskydes til det er muligt at gennemføre dem
Proceshistorik Udbytte: Projektet blev etableret i foråret 2013 og har været ramt af interne ressourcemang-
ler, som primært skyldes prioritering af andre opgaver, og en uventet kompleksitet i kravspe-
cifikationen overfor CSC. I efteråret 2013 gjorde systemejer opmærksom på, at det ikke ville
være realistisk at få gennemført projektet med CSC, inden udbud af TSE, hvorfor arbejdet på
projektet har ligget stille siden oktober 2013, og der har været gennemført en afklaring med
IT af, om udviklingen kunne gennemføres i forbindelse med driftsudbudet af TSE, i form
som forretningsmæssige forbedringer. Dette har ikke vist sig muligt.
Omfanget af opgaven medfører behov for at den sættes i særskilt udbud, og projektet skal
derfor håndteres som sådan, når det igen skønnes muligt at gennemføre det.
Behovet for særskilt udbud må forventes at medføre en stigning i både de interne omkost-
ninger, og i den endelige udviklingssum, i forhold til det oprindelige budget.
Dette kan først estimeres, når projektet genoptages.
Eksterne
bindinger
Projekterne er led i implementeringen af L149, ligesom de har estimerede effektiviseringsge-
vinster i SKAT.
Alternativ
løsning(er)
Udbytte: Det har tidligere været overvejet at gøre den nuværende løsning obligatorisk. Men
den er ikke tilstrækkeligt brugervenlig, og der er ofte fejlindberetninger, hvorfor det har været
Departementets holdning, at den ikke kan gøres obligatorisk
Procestid og
-krav
Forudsætninger og risici
Forudsætninger Forudsætningerne for gennemførsel af projekterne skal re-estimeres, når projekterne kan
genoptages – forventeligt i 2. halvår 2015.
Usikkerhed og
risici
Genoptagelse af projekterne afhænger af en succesfuld gennemførelse af udbudsprojekt på
TSE, samt at der er projektressourcer til rådighed, når projekterne skal genoptages.
Økonomi
Projektøkonomi, Udbytte (Denne indstilling) i t.Kr. Projektøkonomi (Senest godkendt) i t.Kr.
Analyse Spec. Udbud Genmf. Projekt Fase Δ Projekt Δ
Driftsmidler
Lønmidler
I alt
UKS Side 4088
U
K
S
Afvigelser Udbytte: Budgettet er ikke re-estimeret i forhold til forventningen om at separat udbudspro-
ces vil have fordyrende konsekvenser.
Der er P.T. forbrugt ca. 2 mio. kroner af budgettet (0,2 på interne timer og 1,8 på faktura,
heraf 1,5 mio. til udvikling af midlertidig løsning, som forelagt Økonomi i januar 2014).
Budget-
påvirkning
Effekter
Denne indstilling (tkr.) Ændring ift. senest godkendte (tkr.)
Driftsmidler 2014 2015 2016 2017 Δ 2014 Δ 2015 Δ 2016 Δ 2017
Udbytte 1700 1700 1700 1700 -1700 -1700
I alt 1.700 1.700 1.700 1.700 -1.700 -1.700
Afvigelser Afvigelserne skyldes forskydning af effekterne pga. udskydelse af projekterne.
Budget-
påvirkning
Hvordan påvirkes SKATs budget
Ikke-kvantificerbare effekter
Beskrivelse Effekt
Udbytte: Bedre indberetningsløsning Færre fejl i indberetninger, øget brugertilfredshed
Organisering
Organisering Opgaverne er organiseret i Kundeservice, Afregning. Fremtidig organisering af projekterne
afklares.
Ledelse Kundeservice, Afregning, Afregning Erhverv
Kommentarer fra Økonomi
Indstilling
UKS Side 4089
U
K
S
Sagsbehandler:
Godkendt:
Formalia
Godkendt d. X/X - 2014 d. X/X – 2014 d. X/X - 2014
____________________ _________________________ _______________________
Karsten Juncher Kim Saastamoinen-Jakobsen Søren Dalsgaard Hansen
UKS Side 4090
U
K
S
IT udviklingsprojekter
Status - kvartalsmøde med Departement, maj 14
kvt. møde kvt. møde
Projekt Projektleder Marts Maj Idrift Nedluk Status Budget Forecast Status Status
EFI J.Teudt, S.N.Lawaetz ● → ● sep-13 ● 669,6 743,0 ● → → ↑ ● side 02
Skattekontoen Charlotte Kirk ● → ● sep-13 ● 159,2 178,3 ● ↑ ↑ ↑ ● side 03
DMR II Helen B. Rubin ● → ● aug-13 apr-15 ● 16,9 16,9 ● → ↓ → ●
Mini One Stop Shop Ryan Gydesen ● → ● feb-15 jul-15 ● 74,4 79,7 ● ↓ ↓ ↓ ● side 04
RIS RAS Peter Flemming Borg ● → ● dec-13 maj-14 ● 10,7 10,1 ● → → → ●
DIAS Thea Sand ● → ● aug-14 mar-15 ● 81,0 81,0 ● → → → ● side 05
VP 2013 2014 Kim Friland ● → ● mar-14 jun-15 ● 40,9 40,9 ● ↑ ↑ ↑ ● side 06
Forskud 2014 Johnny Fussing ● → ● nov-13 jun-14 ● 22,0 22,0 ● → ●
Årsopgørelse 2013 Ny proj. leder 1/5 ● → ● mar-14 nov-14 ● 52,8 51,0 ● → ↓ ↓ ●
HTML-visning ÅROP Ny proj. leder 1/5 ● → ● mar-14 aug-14 ● 9,1 9,2 ● → → → ●
Design Ret Forskud Ny proj. leder 1/5 ● → ● jan-15 jun-15 ● 7,4 7,4 ● → → ↓ ●
Kontrol Monopolspil Kim Friland ● → ● sep-13 mar-14 ● 11,4 11,4 ● → → → ●
Udbytte Jacob E. Rasch ● → ● okt-14 dec-15 ● 8,5 8,5 ● → → → ● side 07
TAP 3.2 Lasse B. Hartmann ● → ● sep-14 sep-14 ● 2,4 1,3 ● → ● side 08
USO Lone Nielsen ● → ● maj-15 jan-16 ● 2,1 2,1 ● → → → ●
Ejd. Vur. Prod. Henrik Kähler ● → ● aug-15 apr-16 ● 106,5 106,5 ● → → → ●
Ejd. Vur D&B Henrik Kähler ● → ● feb-14 jul-14 ● 10,6 10,6 ● ●
Modern. af SKATs DW Johan Chr. Skottun ● → ● feb-13 jun-14 ● 6,4 6,4 ● → ●
Digi. af breve Steen W. Pedersen ● → ● nov-13 jun-15 ● 9,5 9,5 ● → → → ●
Udvikling - top 3
SAMLET STATUS FREMDRIFT ØKONOMI RISIKOBILLEDE
UKS Side 4091
U
K
S
OPSTART 1. jun 2006
STYREGRUPPEFORMAND Kristian Vengsgaard
IDRIFTSÆTTELSE 1. sep 2013
EFI Projektet EFI (Et Fælles Indrivelsessystem) blev etableret efter at
inddrivelsesopgaven i det offentlige blev samlet under SKAT i
2005. Formålet med EFI er at samle alle offentlige fordringer og
restancer i ét IT-system og erstatte de nuværende systemer.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER J.Teudt, S.N.Lawaetz
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
Trinvis implementering af EFI 1.0 forsinkes pga. fejl i EFI/DMI. Projektet er i
dialog med leverandør om hurtigere levering af fejlrettelser og leveringsdato
for EFI 1.2. En justeret plan samt økonomi er fremlagt i oplæg til nyt
aktstykke.
Forlængelse af medarbejdere i projektet indgår i oplæg til nyt aktstykke.
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 13%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
Opstart af automatiseret inddrivelse er udfordret af data- og funktionsfejl.
Der arbejdes med segmentering for at undgå fejl i aut sagsbeh. Økonomien er
re-estimeret og fremlagt i oplæg til nyt aktstykke.
Den nuværende økonomiske ramme er tæt på udtømt. Økonomien er re-
estimeret og fremlagt i oplæg til nyt aktstykke.
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
→ Automatisering Høj Høj FAKTURA 464,4 510,0 45,6 9,8%
→ Inddrivelsesdyk Høj Høj INTERN TID 205,1 233,0 27,9 13,6%
743,0 73,4 11,0%
MILEPÆLE
01-09-2013 31-07-2014
↑ Økonomi Høj Høj TOTAL 669,6
● →
Idriftsættelse Godk. FKT, EFI 1.2 Ibrugtagning EFI 1.2
● ● ●
01-06-2006
● ● ●
● → ● → ●
● → ● →
SIDE 2
Opstart Godk. SIT, EFI 1.2 Nedlukning
UKS Side 4092
U
K
S
OPSTART 18. mar 2010
STYREGRUPPEFORMAND Kristian Vengsgaard
IDRIFTSÆTTELSE 1. sep 2013
Skattekontoen Skattekontoen etablerer et samlet overblik over virksomhedernes
mellemværende med SKAT samt digitaliserer, forenkler og
moderniserer virksomhedsbetalingsområdet. Skattekontoen
implementeres sammen med EFI.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER Charlotte Kirk
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
Der er fortsat kritisk funktionalitet, der ikke kan/er taget i anvendelse. Der er
ikke godkendt en ny plan. CSC fastholder at milepælene i kontrakten er nået.
SKAT er ikke enig heri, der er juridisk eskalation. En justeret plan samt
økonomi er fremlagt i oplæg til nyt aktstykke.
Projektetet er afhængig af få nøglepersoner der er flaskehalse for fremdriften.
Restferieafviklingen, ændringen vedr. fleks. rammer hårdt og der er stor
sårbarhed overfor sygdom. Rekruttering af fremtidig procesejere igangsat
medio april.
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 0%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
1: Forsinkelse indtruffet. Håndtering i proces. 2: Langsom fremdrift både i
afklaring og afhjælpning grundet andre prioriteter. 3: Tilgængelige ressourcer
prioriteres ift. forretningsmæssig kritikalitet.
Forsinkelsen påvirker projektets økonomi, der er behov for tilførsel af
yderligere midler til interne ressourcer, konsulenter samt til betaling af
leverandøren. Den juridiske eskalation er en yderligere risiko for økonomien.
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
↑ Proj. Forsinkelse Høj Høj FAKTURA 121,1 134,5 13,4 11,1%
↑ Juridiske afklaring Høj Høj INTERN TID 38,1 43,8 5,7 15,0%
178,3 19,1 12,0%
MILEPÆLE
01-09-2013 01-09-2013
↑ Ustabil drift Høj Høj TOTAL 159,2
● →
Nedlukning Idriftsættelse I drift eksterne
● ● ●
18-03-2010 09-08-2013 13-08-2013 01-09-2013
● ● ●
● → ● → ● →
● → ● →
SIDE 3
Opstart Konvertering I drift internt Overtagelsesprøve
UKS Side 4093
U
K
S
OPSTART 1. mar 2011
STYREGRUPPEFORMAND Kristian Vengsgaard
IDRIFTSÆTTELSE 15. feb 2015
Mini One Stop Shop Ny EU-lovgivning-forord. 904/2010, 7. oktober 2010, om adm.
samarbejde vedrørende angivelse og betaling af moms på
elektroniske ydelser i EU. M1SS stiller indberetnings- og
betalingsfaciliteter til rådighed for virksomhederne.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER Ryan Gydesen
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING 1. jul 2015
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
Projektet er replanlagt. Registrering klar 1. okt. 2014. Angivelse klar 1. jan.
2015 og betaling er klar 15. feb. 2015. NB Virksomhederne skal først kunne
betale og angive efter 1. kvartal 2015.
Direktionen har ved kvartalsrul d. 21/3-14 besluttet at projektet tildeles to
fuldtidsressourcer (0,8) pr. 1. april 2014. Regnskabsressource fra Inddrivelse
(Direktør Jens Sørensen) og fag-kravspecialist fra IT (Direktør Jan Topp
Rasmussen).
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 5%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
1) Regnskabs/PSK resurse tilført 2) Bestilling hos CSC er i proces mhbp. at sikre
integration til ES. 3) integrationer truer generelt FabriksPrøve. Note:
Risikobilledet i marts var rødt, denne status er pr. 14. april 2014.
Orienterende aktstykke af 11. februar 2014 er taget til efterretning i FiU d. 20.
februar 2014. (Økonomi indgår også i status til Statens IT-P).
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
↓ Mgl. Ressourcer Lav Lav FAKTURA 51,0 52,3 1,3 2,5%
↓ Integration til ES Middel Middel INTERN TID 23,4 27,5 4,1 17,6%
Nedlukning
79,7 5,4 7,2%
MILEPÆLE
06-05-2013 01-07-2013 18-11-2013 01-10-2014 15-02-2015 01-07-2015
↓ Integration til SAP Lav Lav TOTAL 74,4
● →
Tilbud modtaget Afklaring Udvikling Go live-Registrering Idriftsættelse
● → ● → ●
01-03-2011 21-06-2013 04-07-2013 31-05-2014 01-02-2015
● → ● → ● →
● → ● → ● →
● → ● →
SIDE 5
15-02-2015
Opstart Indstilling Lev.valg Kontraktindgåelse EU test End-to-end test Go Live-Ang + Betal
UKS Side 4094
U
K
S
OPSTART 1. aug 2010
STYREGRUPPEFORMAND Kristian Vengsgaard
IDRIFTSÆTTELSE 28. aug 2014
DIAS Projektets primære formål er at forøge den digitale
kommunikation på selskabsskatteområdet, at implementere
digital understøttelse af reglerne for underskudsfremføring samt
at bidrage til effektivisering og digitalisering af sagsbehandlingen
på området.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER Thea Sand
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING 1. mar 2015
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
Projektet er forsinket, og der er nye foreløbige datoer for idriftsættelse og
nedlukning. Forlængelse på 2 mdr. blev principgodkendt på Direktionens
kvartalsmøde 21/3 2014. Projektet arbejder på en ny projektplan, som er
mere robust (evt. udover 2 mdr.)
Projektet har mandet op, således at der er startet nye deltagere pr.1/4 2014,
jf. Direktionens beslutning 21/3 2014. (I april er ikke alle ressourcer aktiveret
endnu, og der er opstået ny ressourcemangel pga. jobskifte mv.)
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 15%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
#1: Afklaringer giver scopeændringer - ressourcetilførsel og scopetilpasning
på vej #2: Integr.TaskForce er etableret; ny plan er baseret på kritikalitet. #3
Afklaringer tager længere tid end forudsat og ny tidsplan er under
udarbejdelse.
Planb. steget 2 mio. til IT udvikl., jf. Dir beslutning 21/3-14. Efter Dir
beslutning forventes yderligere udgifter - ej medtaget - til integrationer og
Systematic ifm. ÆA004 og scopeændr. 10% FIU grænse snart nået,
aktstykkeproces igangsat.
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
→ Løbende scopeændr. Høj Høj FAKTURA 53,8 53,8 0,0 0,0%
→ Systemintegrationer Høj Middel INTERN TID 27,2 27,2 0,0 0,0%
81,0 0,0 0,0%
MILEPÆLE
28-08-2014 28-09-2014 28-11-2014
→ Afklaringer Høj Middel TOTAL 81,0
● →
Idriftsættelse Drift DL 2a Drift DL 3(efterlev)
● ● ●
01-08-2010 28-08-2014 28-11-2014 01-03-2015
● ● ●
● → ● → ● →
● → ● →
SIDE 7
Opstart Drift DL 1 Drift DL 2b Nedlukning
UKS Side 4095
U
K
S
OPSTART 1. maj 2013
STYREGRUPPEFORMAND Richard M. Hanlov
IDRIFTSÆTTELSE 1. mar 2014
VP 2013 2014
Videreudvikling af værdipapirsystemet.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER Kim Friland
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING 1. jun 2015
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
Kammeradvokatens vurdering af graden af borgerens selvangivelsespligt
medfører, at der skal ske en genoprettelse af årsopgørelser i perioden 2010-
2012. Dette medfører at projektet bliver forsinket. Scope ændringer og ny
tidsplan forelægges kvartalsrul d. 19. maj. 2014.
Som forventet.
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 0%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
Presset tidsplan med risiko for kvalitetsforringelse, hvorfor skarp prioritering
af leverancerne tages.
Under afklaring - forventeligt forøges udviklingsomkostningerne med mellem
20-30 mio. kr.
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
↑ Ringere kvalitet Høj Høj FAKTURA 30,3 30,3 0,0 0,0%
↑ Store systemændr. Høj Middel INTERN TID 10,6 10,6 0,0 0,0%
40,9 0,0 0,0%
MILEPÆLE
01-06-2013 01-10-2013 01-03-2014 01-06-2015 01-03-2016
↑ Ikke tid til gentest Høj Høj TOTAL 40,9
● →
Analyse2013 slut Analyse2014 slut Idriftsættelse Nedlukning idriftsættelse #2
● ● ●
01-05-2013 01-09-2013 01-11-2013 01-03-2014 01-07-2015
● → ● → ● →
● → ● → ● →
● → ● →
SIDE 8
Opstart KravSpec 2013 test påbegyndt Idriftsættelse #1 KravSpec 2014
UKS Side 4096
U
K
S
OPSTART 13. mar 2013
STYREGRUPPEFORMAND Susanne Thorhauge
IDRIFTSÆTTELSE 1. okt 2014
Udbytte
Kvalitetsløft i udbyttebeskatning – angivelser i TastSelv Erhverv.
Ændringer i TSE for at understøtte fuld digitalisering på baggrund
af L149.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER Jacob E. Rasch
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING 31. dec 2015
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
Der udestår løsning for, hvordan projektet afsluttes og håndteres ift.
Masterplan for Udbud. Der udestår en udviklingsopgave, som skal aftales
med IT. Projektet er i mellemtiden på pause.
Som forventet.
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 0%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
Så længe, der ikke er afklaring omkring fremdrift, og bemanding af projektet,
står projektet stille, og gevinster samt implementering af L149 på dette
område udebliver.
Ingen ændringer siden januar.
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
→ Projektressourcer Høj Høj FAKTURA 8,5 8,5 0,0 0,0%
→ Leverandøren Høj Høj INTERN TID 0,0 0,0 0,0
8,5 0,0 0,0%
MILEPÆLE
01-10-2014
→ Frozen Zone Lav Lav TOTAL 8,5
●
Idriftsættelse
● ● ●
13-03-2013 31-12-2015
● ● ●
● ● ●
● → ● →
SIDE 14
Opstart Nedlukning
UKS Side 4097
U
K
S
OPSTART 8. maj 2012
STYREGRUPPEFORMAND Susanne Thorhauge
IDRIFTSÆTTELSE 8. sep 2014
TAP 3.2
Projektet har til formål at integrere systemerne TAFE, Captia og
SKATs datawarehouse.
Status ● ● ●
→ →
PROJEKTLEDER Lasse Hartmann
STATUSUDVIKLING: ● → ● → ●
NEDLUKNING 29. sep 2014
FREMDRIFT STATUSUDVIKLING: ● → ● → ● INTERNE RESSOURCER
PID specificering sendes til beslutning ved næste kvartalsmøde d. 19. maj
2014.
Ingen bemærkninger.
KONSULENTANVENDELSE - ANDEL AF ANVENDTE TIMER I ALT 0%
RISIKOBILLEDE STATUSUDVIKLING: ● → ● → → ●
Projektet mangler fortsat afgørende tekniske ressourcer. Uændret i forhold til seneste rapportering. Budgetjustering efter PID
beslutning 19. maj 2014.
TOP 3 RISICI KONSEKVENS SANDSYNLIGHED mio. kr. BUDGET FORECAST
● ØKONOMI STATUSUDVIKLING: ● → ●
AFVIGELSE kr. AFVIGELSE %
→ Ressourcemangel Høj Middel FAKTURA 0,8 0,7 -0,0 -0,7%
INTERN TID 1,6 0,5 -1,1 -67,9%
1,3 -1,1 -46,6%
MILEPÆLE
08-09-2014
TOTAL 2,4
●
Idriftsættelse
● ● ●
08-05-2012 29-09-2014
● ● ●
● ● ●
● → ● →
SIDE 15
Opstart Nedlukning
UKS Side 4098
U
K
S
SKATs behandling afanmeldelser om overtrædelser afskatte- og afgiftslovgivningen,
herunder anonyme anmeldelser - styresignal
Dato for udgivelse 22 Jan 2015 13:00
SKM-nummer SKM2015.54.SKAT
Myndighed
Sagsnummer
Dokument type
SKAT, Jura
15-0047227
Styresignal
Politikker og retningslinier
Emneord Anmeldelser, indsigt, anonymitet, oplysningspligt
Resume
Reference(r)
Henvisning
Henvisning
Henvisning
Redaktionelle noter
SKAT præciserer retningslinjerne i forbindelse med anmeldelser,
herunder anmeldelser hvor anmelder ønsker at være anonym.
Persondataloven
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.6.3.
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.6.1.2.7.
Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit A.A.7.4.10.
Denne ophæves af SKM2016.123.SKAT
Denne ophæver SKM2014.573.SKAT
SKAT modtager løbende anmeldelser om overtrædelser afskatte- og afgiftslovgivningen.
Der gælder følgende retningslinjer:
SKAT kan ikke give anonymitet, når der modtages telefoniske eller skriftlige anmeldelser, hvor
anmelderen oplyser sit navn, men samtidig tilkendegiver, at vedkommende ønsker at være
anonym. Det samme gælder anonyme telefoniske eller skriftlige anmeldelser, hvor der foreligger
forhold eller omstændigheder, der gør, at anmelder kan identificeres.
Når SKAT modtager en anmeldelse
Der findes hverken i persondataloven eller anden lovgivning regler om, at en anmeldelse skal
indeholde identifikationsoplysninger om anmelder. Anmelder kan derfor vælge, om
vedkommende vil oplyse sit navn og adresse eller være anonym.
Anmeldelse kan ske til SKAT ved brev, telefon, mail og digitalt via blanket på
http://www.skat.dk/. Det gælder også anonym anmeldelse.
UKS Side 4099
U
K
S
Når SKAT modtager en anmeldelse på telefon, og anmelderen oplyser eget navn, men ønsker at
være anonym, skal SKAT gøre anmelderen opmærksom på, at SKAT har notatpligt. Det betyder,
at SKAT skal notere indholdet afde mundtlige oplysninger, herunder navnet på den, der giver
SKAT oplysningerne.
Når SKAT modtager en anmeldelse ved brev, digitalt via http://www.skat.dk/ eller e-mail - med
tilsvarende oplysninger om anmelders navn mv. og ønske om anonymitet - skal dokumentet
scannes og/ellerjournaliseres som helhed. Det betyder, at både identifikationsoplysninger og
oplysninger om ønsket anonymitet vil være registreret hos SK.AT.
Alle sådanne registrerede oplysninger vil være omfattet afpersondatalovens regler om indsigt og
forvaltningslovens regler om partsaktindsigt for den anmeldte.
Retningslinjerne gælder fra offentliggørelsen af styresignalet.
Samtidig ophæves SKM2014.573.SKAT
UKS Side 4100
U
K
S
A.A.6.4.2 Hovedreglerne om oplysningspligten
Version
ISBN-nummer
Resume
Tryksted
Dokument type
Indhold
2015-1
978-87-7121-878-7
Vejledningen er ikke trykt - findes kun på skat.dk
Juridisk vejledning
Dette afsnit handler om hovedreglerne om oplysningspligtens indhold og omfang.
Afsnittet indeholder:
• Oplysningspligt af egen drift
• Oplysningspligtens omfang
Oplysningspligt afegen drift
Den dataansvarlige (her SKAT) skal af egen drift give den registrerede meddelelse om en
række forhold ved indsamling af oplysninger om den pågældende. Se POL§ 28, stk. 1,
og POL§ 29, stk. 1.
Bemærk
Der er ikke tate om regler, som kun skal opfyldes, hvis den registrerede anmoder om
det.
Oplysningspligten skal opfyldes uanset om den dataansvarlige har været aktiv eller
passiv i forbindelse med indsamlingen. Derfor skal oplysningspligten også opfyldes, hvis
SKAT ikke har anmodet om de modtagne/indsamlede oplysninger.
Oplysningspligtens omfang
Reglerne om den dataansvarliges oplysningspligt over for den registrerede er inddelt
efter om, oplysningerne er indsamlet hos
• den registrerede selv, se POL§ 28
• andre end den registrerede, se POL§ 29
Når den dataansvarlige (her SKAT) indsamler oplysninger, skal SKAT give den
registrerede meddelelse om
• den dataansvarliges identitet
• formål med behandlingen
• andre nødvendige oplysninger
Den dataansvarliges identitet
Den dataansvarlige myndighed (her SKAT} er samme myndighed, som er ansvarlig for
den behandling, der giver anledning til, at den registrerede skal informeres. Se POL §
28, stk. 1, nr. 1, og POL§ 29, stk. 1, nr. 1.
UKS Side 4101
U
K
S
Formål med behandlingen
Underretningen om formålet/formålene med behandlingen skal informere den
registrerede om baggrunden for, at der indsamles oplysninger om den pågældende. Se
PDL § 28, stk. 1, nr. 2, og PDL § 29, stk. 1, nr. 2.
Det betyder, at den dataansvarlige - som minimum - skal underrette den registrerede
om, hvad de indsamlede oplysninger skal bruges til på indsamlingstidspunktet.
Andre nødvendige oplysninger
Den dataansvarlige skal endvidere i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering
af, om der er andre oplysninger, som den registrerede skal oplyses om. Den
dataansvarlige skal under hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder
oplysningerne er indsamlet, vurdere om der er andre oplysninger, der er nødvendige for,
at den registrerede kan varetage sine interesser. Se PDL § 28 , stk. 1, nr. 3, litra a - c,
og PDL § 29, stk. 1, nr. 3, litra a - c.
Opregningen i litra a - c i de to bestemmelser er ikke udtømmende, men det drejer sig fx
om følgende informationer:
• Hvem oplysningerne videregives til, dvs. eventuelle kategorier af modtagere. Se
PDL § 28, stk. 1, nr. 3, litra a, og PDL § 29, stk. 1, nr. 3, litra b.
• Om det er obligatorisk eller frivilligt at besvare stillede spørgsmål samt mulige
følger af ikke at svare. Se PDL § 28, stk. 1, nr. 3, litra b.
• Hvilken type oplysninger der behandles, når oplysningerne ikke er indsamlet hos
den registrerede. Se§ PDL 29, stk. 1, nr. 3, litra a.
Der skal gives den registrerede meddelelse om typen af oplysninger, som er indsamlet,
og ikke om konkrete oplysninger. Se PDL § 29, stk. 1, nr. 3, litra a.
Hvis den registrerede ønsker at få oplyst, hvilke konkrete oplysninger, der er indsamlet
om vedkommende, må den registrerede anmode om indsigt heri efter reglerne i POL
kapitel 9. Se næste punkt om bl.a. retten til efter anmodning at få indsigt i behandlede
oplysninger.
• Om retten til efter anmodning at få indsigt i og berigtigelse af de behandlede
oplysninger. Se PDL § 28, stk. 1, nr. 3, litra c, og PDL § 29, stk. 1, nr. 3, litra c.
Reglerne om indsigtsret er regler om egenacces. Reglerne regulerer bl.a., i hvilket
omfang den registrerede efter anmodning har ret til konkrete oplysninger om sig selv. Se
eventuelt PDL kapitel 9, §§ 31 - 34, og afsnit A.A.6.3 Indsigt efter persondataloven.
Retten til berigtigelse mv. efter anmodning indebærer, at den registrerede over for den
dataansvarlige kan kræve, at oplysninger om den pågældende berigtiges, slettes eller
blokeres, hvis oplysningerne viser sig urigtige, vildledende eller på anden måde er
behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov. Se eventuelt PDL §
37.
Som anført er opregningen i litra a - c i PDL § 28, stk. 1, nr. 3, og PDL § 29, stk. 1, nr.
3, ikke udtømmende. Derfor skal den dataansvarlige i visse tilfælde give den
registrerede yderligere information end de oplysninger, der følger af bestemmelserne i
litra a - c. Om der skal gives den registrerede yderligere information beror på en konkret
vurdering af, om det er nødvendigt for, at den registrerede kan varetage sine interesser i
det pågældende tilfælde.
Dato for
offentliggørelse
30 Jan 2015 08:08
UKS Side 4102
U
K
S
A.A.6.4.3 Undtagelser fra oplysningspligten
Version
ISBN-nummer
Resume
Tryksted
Dokument type
Indhold
2015-1
978-87-7121-878-7
Vejledningen er ikke trykt - findes kun på skat.dk
Juridisk vejledning
Dette afsnit handler om undtagelser fra hovedreglen om den dataansvarliges oplysningspligt over
for den registrerede. Se POL§ 28, stk. 2, PDL § 29, stk. 2 og POL§ 30.
Afsnittet indeholder:
• Undtagelser fra hovedreglen
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
• Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand
• Oversigt over udtalelser fra Datatilsynet
Se også
Afsnit A.A.7.4.10.2 Hovedreglerne om oplysningspligten.
Undtagelser fra hovedreglen
Hovedreglen om den dataansvarliges oplysningspligt gælder ikke, når en affølgende fire
betingelser er opfyldt:
A. Den registrerede kender den dataansvarliges identitet, formålet med behandlingen, mv.
B. Registreringen eller videregiveisen er udtrykkeligt fastsat ved lov
C. Underretning afden registrerede er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig
D. Der foreligger afgørende hensyn til private eller offentlige interesser
A. Den registrerede kender den dataansvarliges identitet, formålet med
behandlingen, mv.
Oplysningspligten gælder ikke, hvis den registrerede allerede kender de oplysninger, som er
omfattet afoplysningspligten i PDL § 28, stk. 1 og PDL § 29, stk. 1, dvs. oplysninger om den
dataansvarliges identitet, formålet/formålene med behandlingen samt yderligere oplysninger, der
er nødvendige til varetagelse afden registreredes interesser. Se POL § 28, stk. 2, og POL§ 29, stk.
2, 1. led.
Tilfælde, hvor oplysningerne indsamles hos den registrerede
UKS Side 4103
U
K
S
Hvis indsamlingen afoplysninger sker ved, at den registrerede selv retter henvendelse til den
dataansvarlige (her SKAT), vil det i almindelighed kunne lægges til grund, at den registrerede
allerede er bekendt med de oplysninger, der efter POL § 28, stk. 1, skal gives den pågældende.
Hvis den dataansvarlige (her SKAT) aktivt indsamler oplysninger hos den registrerede, vil det i
mange tilfælde også kunne lægges til grund, at den registrerede allerede er bekendt med disse
oplysninger. Det forhold, at det fremgår af brevpapiret, hvilken myndighed der er ansvarlig for
sagen, vil være tilstrækkeligt til at opfylde oplysningspligten om den dataansvarliges identitet. Se
POL§ 28, stk. 1, nr. 1.
Bemærk
I begge de nævnte situationer gælder dog, at oplysningspligten skal opfyldes, hvis den
dataansvarlige er i tvivl om, hvorvidt den registrerede allerede er bekendt med de anførte
oplysninger i POL§ 28, stk. 1, nr. 1 - 3.
Tilfælde, hvor oplysningerne indsamles hos andre end den registrerede
Hvis oplysningerne er indsamlet hos andre end den registrerede, fx andre myndigheder eller
private, vil den dataansvarlige derimod som hovedregel ikke kunne lægge til grund, at den
registrerede allerede er bekendt med de oplysninger, som den dataansvarlige skal give meddelelse
om efter POL§ 29, stk. 1.
Bemærk
Oplysningspligten skal opfyldes, hvis den dataansvarlige er i tvivl om, hvorvidt den registrerede
allerede er bekendt med de oplysninger, der er nævnt i PDL § 29, stk. 1, nr. 1- 3.
Tilfælde, hvor oplysninger indsamles hos den registrerede og andre - flere
dataansvarlige
Hvis en dataansvarlig myndighed, som har indsamlet oplysninger hos den registrerede og i den
forbindelse har opfyldt sin oplysningspligt efter POL § 28, efterfølgende videregiver de
indsamlede oplysninger til en anden dataansvarlig myndighed, skal den nye dataansvarlige
myndighed som udgangspunkt opfylde oplysningspligten efter POL § 29.
Den nye dataansvarlige myndighed kan dog undlade at give den registrerede meddelelse efter
PDL § 29, stk. 1, hvis den oprindelige dataansvarlige allerede har givet de fornødne oplysninger til
den registrerede. Se POL§ 29, stk. 2, l. led. Det samme gælder, hvis en afde øvrige
undtagelsesbestemmelser i loven er opfyldt. Se POL§ 29 og §J.Q.
B. Registreringen eller videregiveisen er udtrykkeligt fastsat ved lov
Oplysningspligten i PDL § 29, stk. 1, gælder heller ikke, hvis registreringen eller videregiveisen er
udtrykkeligt fastsat ved lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov. Se POL § 29, stk. 2, 2. led.
Kravet om udtrykkelighed betyder, at der skal sondres mellem de bestemmelser, der indeholder en
indberetningspligt, og de bestemmelser, der indeholder en oplysningspligt. Som hovedregel vil det
kun være i de tilfælde, hvor der er tale om en egentlig indberetningspligt eller pligt til at indhente
oplysninger, at kravet om udtrykkelighed er opfyldt.
UKS Side 4104
U
K
S
I disse tilfælde vil det være klart for den registrerede (gennem bekendtgørelse i Lovtidende), at der
vil blive indberettet/indhentet oplysninger om den pågældende. Den registrerede vil derfor have
mulighed for at anmode om indsigt i de behandlinger, der forgår hos den modtagende myndighed.
Eksempel
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 7F, stk. 1, hvorefter kommuner årligt skal foretage
indberetning til SKAT om opkrævede underholdsbidrag, anses afDatatilsynet for at opfylde
kravet om udtrykkelighed.
Ikke-eksempel
Datatilsynet anser derimod ikke skattekontrollovens § 80, stk. 1, om oplysningspligt for
vekselerere, advokater m.fl."... i det omfang told- og skatteforvaltningen anmoder derom ...'1, for
at opfylde kravet om udtrykkelighed, da det vil være usikkert, om der rent faktisk behandles
(registreres eller videregives) oplysninger om den registrerede.
C. Underretning af den registrerede er umulig eller uforholdsmæssig vanskelig
Oplysningspligten i PDL § 29, stk. 1, gælder heller ikke, hvis underretning afden registrerede
viser sig umulig eller er uforholdsmæssig vanskelig. Se POL§ 29, stk. 3.
Konkret afvejning
Der skal foretages en konkret vurdering i den enkelte situation. Ved denne vurdering skal der ske
en afvejning afpå den ene side betydningen afen sådan underretning for den registrerede og på
den anden side den arbejdsindsats hos myndigheden, der vil være forbundet med en sådan
underretning.
Der skal ved afvejningen afde to hensyn bl.a. lægges vægt på antallet af registrerede, som skal
have meddelelse, oplysningernes alder, samt hvor indgribende det er for den enkelte, at der
foretages behandling af oplysninger om vedkommende. Endvidere vil det være af betydning, om
behandlingen afoplysninger foretages som led i enkeltsagsbehandling, hvor underretning kan ske
i forbindelse med iværksættelse afandre sagsbehandlingsskridt, eller om behandlingen foretages
som led i en række identiske sager, eventuelt som led i massesagsbehandling.
Eksempel
Når oplysningerne vedrører personer, der er bosiddende i udlandet, kan behandlingen efter
omstændighederne være undtaget fra oplysningspligten, hvis underretning afden registrerede
viser sig umulig eller uforholdsmæssig vanskelig efter en konkret afvejning.
Det antages i øvrigt, at denne undtagelsesbestemmelse har et snævert anvendelsesområde.
Eksempel, hvor undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvendes
Det fremgår afen udtalelse fra Datatilsynet, at betingelserne for at fravige oplysningspligten med
hjemmel i PDL § 29, stk. 3, ikke kan anses for opfyldt i en sag, hvor Arbejdsdirektoratet i
forbindelse med tilsynet afkommunernes rådighedsvurderinger for kontant- og
starthjælpsmodtagere indhenter oplysninger og opretter sager på de enkelte ydelsesmodtagere. Se
Datatilsynets udtalelse af 1. december 2004,j.nr. 2004-321-0316.
UKS Side 4105
U
K
S
Datatilsynet har i sin udtalelse lagt vægt på følgende forhold
• omfanget og karakteren afde oplysninger om borgeren, der indhentes og registreres
• direktoratets behandling kan (men ikke nødvendigvis vil) føre til ændringer i forhold til
borgeren
• formålet med oplysningspligten (gennemsigtighed og overblik vedrørende
personregistreringen)
• direktoratet opretter en sag for hver enkelt borger, og
• Datatilsynet har ikke grundlag for at antage, at det vil være forbundet med uforholdsmæssig
stor arbejdsindsats at underrette de omhandlede personer.
Eksempel, hvor undtagelsesbestemmelsen ikke kan anvendes - særligt om
anmeldelser
Undtagelsesbestemmelsen i POL § 29, stk. 3, kan derfor heller ikke anvendes som hjemmel for at
fravige oplysningspligten i tilfælde, hvor der på grundlag afanmeldelser om borgere foretages
registrering og enkeltsagsbehandling, og oplysningspligten derfor ikke vil være "uforholdsmæssig
vanskelig" at opfylde, og hvor myndighedens behandling afoplysningerne i anmeldelserne
eventuelt senere kan få "indgribende" betydning for den anmeldte. Se dog nedenfor, hvor
undtagelsesbestemmelsen i POL§ 30, stk. 2 gennemgås for så vidt angår anmeldelser.
D. Der foreligger afgørende hensyn til private eller offentlige interesser
Oplysningspligten i POL § 28, stk. 1, og POL § 29, stk. 1, gælder heller ikke, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn
til private interesser, herunder hensynet til den registrerede selv. Se POL § 30, stk. l.
Oplysningspligten iPOL § 28, stk. l, og POL§ 29, stk. 1, gælder endvidere ikke, hvis den
registreredes interesse i at få kendskab til oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn
til offentlige interesser, herunder navnlig hensynet til
l) statens sikkerhed
2) forsvaret
3) den offentlige sikkerhed
4) forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager eller i forbindelse med
brud på etiske regler for lovregulerede erhverv
5) væsentlige økonomiske eller finansielle interesser hos en medlemsstat eller Den Europæiske
Union, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender, og
6) kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsopgaver, herunder opgaver af midlertidig karakter, der er et
led i den offentlige myndighedsudøvelse på de i nr. 3 - 5 nævnte områder.
Se POL § 30, stk. 2.
Bestemmelserne i POL § 30, stk. 1 og 2, har kun betydning, hvis underretning afden registrerede
ikke kan undlades efter undtagelsesbestemmelserne i POL§ 28, stk. 2, og POL § 29, stk. 2 og 3.
Konkret afvejning
UKS Side 4106
U
K
S
Der skal foretages en konkret afvejning afde modstående interesser, der er anført. Afvejningen
skal foretages for hver enkelt oplysning for sig. Se PDL § 30, stk. 1 og 2.
Hvis de hensyn, der indebærer en undtagelse fra oplysningspligten, kun gør sig gældende for en
del afde oplysninger, der er nævnt i PDL § 28, stk. 1, og POL § 29, stk. 1, skal der gives den
registrerede meddelelse om de øvrige oplysninger.
Endvidere indebærer udtrykket "afgørende hensyn", at undtagelse fra oplysningspligten kun kan
gøres, hvor der er nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser vil lide skade af
væsentlig betydning. Bevisbyrden påhviler den dataansvarlige.
Ad6)
Undtagelsesbestemmelsen i POL § 30, stk. 2, nr. 6, om hensynet til kontrol mv. kan anvendes,
hvis det efter en konkret afvejning - af på den ene side hensynet til den registreredes interesse i at
få kendskab til oplysningerne og på den anden side afgørende kontrolhensyn - vurderes, at der er
nærliggende og konkret fare for, at det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning,
fx i tilfælde hvor behandlingen sker i forbindelse med planlægning af uanmeldt kontrol.
Fortolkningsbidrag
Ordlyden og fortolkningen afundtagelsesbestemmelsen i persondatalovens .§JQ, stk. 2, nr. 6,
svarer til forvaltningslovens § 15 b, nr. 2 om undtagelse afoplysninger i sager om partsaktindsigt,
for så vidt angår den afvejning, der skal foretages af modstående interesser samt begrebet
"afgørende hensyn". Ligeledes svarer fortolkningen afekstraheringspligten efter persondatalovens
.§JQ, stk. 2, nr. 6, som alene fremgår af bemærkningerne til loven, til fortolkningen af
ekstraheringspligten efter ordlyden afforvaltningslovens § Jk.
Ombudsmandens udtalelse i en sag om afslag på aktindsigt i anmeldelser efter
daværende forvaltningslovs bestemmelse § 15, stk. 1, nr. 4, kan derfor også anvendes som
fortolkningsbidrag til undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens .§l.Q, stk. 2, nr. 6, i relation til
anmeldelser. Se FOB 2004, 346 om afslag på aktindsigt i skattekontrolsag.
Eksempel - anmeldelser
Ombudsmandens udtalelse i FOB 2004, 346 indebærer i relation til anmeldelser, at betingelserne
for helt eller delvist at fravige oplysningspligten med hjemmel i persondatalovens .§JQ, stk. 2, nr.
6, er, at der for hver enkelt oplysning foreligger afgørende modhensyn afen sådan karakter, at der
efter et konkret skøn er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at kontrolhensyn vil lide skade
afvæsentlig betydning.
Det forhold at kontrolprocessen vanskeliggøres er ikke i sig selv et afgørende modhensyn, når
selve kontrolformålet ikke samtidig lider skade af væsentlig betydning. Det er i denne
sammenhæng uden betydning om partens interesse i at kende oplysningerne antages at være mere
eller mindre tungtvejende, hvis der ikke foreligger sådanne afgørende hensyn, der taler imod
meddelelse afde omfattede oplysninger.
Eksempel - anmeldelser
SKAT, Hovedcentret har anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende SKATs interne
retningslinier for opfyldelse afoplysningspligten efter persondataloven ved anmeldelse af
skatteunddragelse mv.
UKS Side 4107
U
K
S
Det fremgår af udtalelsen, at Datatilsynet ikke har supplerende bemærkninger til retningslinierne
for anvendelse aflovens bestemmelser i § 29, stk. 3, og § 30, stk. 2, nr. 6, om undtagelse fra
oplysningspligten. Datatilsynet konkluderer endvidere, at en visiteringsperiode i sig selv ikke kan
begrunde, at oplysningspligten ikke opfyldes snarest muligt. Det er herved forudsat,
at registreringen foretages samtidigt eller umiddelbart efter modtagelsen afanmeldelsen.
På baggrund afDatatilsynets udtalelse gælder følgende hovedregler:
Når 3. mand anmelder en skatteyder for overtrædelse af skattelovgivningen, skal den anmeldte
skatteyder straks underrettes, dvs. inden for 10 dage. Denne underretning kan dog udskydes, hvis
den ansvarlige medarbejder efter et konkret skøn kommer til det resultat, at selve
opklaringsmuligheden vil lide væsentlig skade, hvis underretning gives straks til den anmeldte.
Dette konkrete skøn skal udøves straks ved modtagelsen afanmeldelsen.
I tilfælde, hvor underretningen udskydes, skal den ansvarlige medarbejder udarbejde et internt
notat, der indeholder en begrundelse for, hvilke faktiske omstændigheder der bevirker, at
opklaringsmuligheden vil lide væsentlig skade ved en underretning. Det forhold, at
kontrolprocessen - altså arbejdet med at gennemføre kontrolprocessen - bliver vanskeligere, f.eks.
mere tidskrævende, er ikke i sig selv nok til at udskyde en underretning. Se SKM2007.512.SKAT
af27. juli 2007, hvor også Datatilsynets udtalelse er offentliggjort.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser,
SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. Afgørelsen i stikord Yderligere
tilhørende SKAT- kommentarer
meddelelse
SKAT
SKM2007.512.SKAT Hovedregler for opfyldelse (udskydelse) af
af27/7 2007, der også oplysningspligten ved modtagelse af anmeldelser.
indeholder Hovedreglerne er udarbejdet på grundlag af SKATs
Datatilsynets indhentede udtalelse fra Datatilsynet.
udtalelse
Oversigt over udtalelser fra Folketingets
Ombudsmand
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
UKS Side 4108
U
K
S
Udtalelser fra Udtalelsen i stikord Yderligere
Ombudsmanden kommentarer
Udtalelse fra Ombudsmanden
I
1 FOB 2004. 346 Anmeldelser. Betingelser for fravigelse af
oplysningspligten: Afgørende modhensyn til bl.a.
kontrolfonnål. Nærliggende og sandsynliggjort fare for
skade afvæsentlig betydning. PDL § 30, stk. 2, nr. 6,
om undtagelse fra oplysningspligten af
kontrolhensyn.
Oversigt over udtalelser fra Datatilsynet
Skemaet viser relevante udtalelser på området:
Udtalelser fra Udtalelsen i stikord
Datatilsynet
Udtalelser fra Datatilsynet
Datatils:ynets
udtalelse af 1/12
2004, j.nr. 2004-
321-0316
Dato for
offentliggørelse
Ved behandling af personoplysninger, hvor behandlingen
bl.a. kan føre til ændringer i forhold til borgeren, hvor der
oprettes en sag for hver enkelt borger, og hvor der ikke er
grundlag for at antage, at det vil være forbundet med
uforholdsmæssig stor arbejdsindsats at underrette de
pågældende personer vil oplysningspligten ikke kunne
fraviges efter PDL § 29, stk. 3.
30 Jan 2015 08:08
Yderligere
kommentarer
'
UKS Side 4109
U
K
S
Fra: Per Tækker
Til: Anne Munksgaard
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Dato: 19. juni 2015 10:19:15
Hej Anne
Ja, det kunne jeg forstå på Lars – han har lige haft ringet.
Proceduren er, at vi som udgangspunkt sender et underretningsbrev til den anmeldte – hvis vi
kan ”finde” vedkommende i vore systemer.
Jeg vurdere dog i den pågældende sag, at der ikke fremsendes underretningsbrev, så vi
registrerer anmeldelsen og videresender den til Særlig Kontrol.
Anmelder hører ikke fra os.
Med venlig hilsen
Per Tækker
Indsats
Visitering og Kontrol 9
Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev
E-mail: Per.Taekker@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 94 22
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 19. juni 2015 10:03
Til: Per Tækker
Cc: Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand; Lars Jepsen
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej Per, det er jeg helt med på, og det har jeg orienteret advokaten om.
Sender I et standardbrev til ham, eller hvad er processen?
Med venlig hilsen
Anne Munksgaard
Særlige Kontrol
Underdirektør
Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg
E-mail: Anne.Munksgaard@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 05 47
Fra: Per Tækker
Sendt: 19. juni 2015 09:58
Til: Anne Munksgaard
Cc: Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand; Lars Jepsen
Emne: SV: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej Anne
Tak for din mail.
Det fremgår sidst i mailen, at anmelder anmoder om at være anonym, ”indtil der måtte være
klarhed over sagen”.
Til dette kan jeg oplyse, at anmelder ikke kan være anonym, idet SKAT er bekendt med
UKS Side 4110
U
K
S
anmelders navn.
Jeg skal henvise til styresignal af 22. januar 2015 – http://info.ccta.dk/SKAT.aspx?
oId=2170047&vId=0
Såfremt du har nogle spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at vende tilbage.
Med venlig hilsen
Per Tækker
Indsats
Visitering og Kontrol 9
Christian X's Vej 22, 6100 Haderslev
E-mail: Per.Taekker@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 94 22
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 18. juni 2015 17:12
Til: Per Tækker; Lars Jepsen
Cc: Lill Helene Drost; Christian Baden Ekstrand
Emne: Fwd: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Hej Per, herned anmeldelse til visitering som aftalt med Lars, hilsen Anne Munksgaard
Sendt fra min iPhone
Start på videresendt besked:
Fra:
Dato: 16. jun. 2015 kl. 14.45.06 CEST
Til: "anne.munksgaard@skat.dk" <anne.munksgaard@skat.dk>
Cc:
Emne: Svindel med udbetaling af udbytteskatter
Kære Anne Munksgaard
Under henvisning til vores telefonsamtale for lidt siden skal jeg hermed pr
mail orientere SKAT om en formodet svindel vedr udbetaling af indeholdt
udbytteskatter i størrelsesorden op til 500.000.000kr.
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og
Malaysia, gennem skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø ved
navn Labuan. Et større antal selskaber (18?) har under foregivende af, at eje
aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt 4 udenlandske selskaber der er
specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter , formået SKAT til at
udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale " lånte" aktier
som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af en
eller måske ialt tre engelske statsborgere, men som vist alle bor i Dubai.
Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay Shah som ejer Solo Capital
concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor
må figurere på listen over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter
er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
Jeg har modtaget kontoudskrifter fra min klient - som af frygt for repressalier -
ønsker at være anonym, som viser et lille udpluk af transaktioner fra ultimo
2014 primo 2015, hvor flere af de navne jeg anfører ovenfor fremgår, med
angivelse af beløb mv, og som både vedrører Danmark og Belgien.
UKS Side 4111
U
K
S
Jeg vil sende disse i morgen, når jeg returnerer fra London- jeg anmoder dog
om at jeg ligeledes kan betragtes som anonym anmelder, indtil der måtte være
klarhed over sagen.
Venlig hilsen
UKS Side 4112
U
K
S
1
Fra: rj@Skat.dk
Sendt: 26. juni 2015 20:16
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Re: VS: Oplysninger til brug for kildeskatteprojektet
Hej Dorthe
Jeg tæ ker, at de aftale ed SEB skal æ dres ed det sa e. So jeg ser det, så er det ikke holdbart, at vi beder
de o at opbevare u der aterialet for udbetali ger, so vi foretager. Så har vi vel i ge ulighed for at
ko trollere o a søg i ger e o kri g refusio af udbytteskat er korrekte?
Hvad tæ ker du?
Mvh Re é
De 6/ 6/ kl. .3 skrev Dorthe Pa erup Madse <Dorthe.Pa erup@Skat.dk>:
Hej Re é
Til orie teri g.
Med ve lig hilse
Dorthe Pa erup
Fra: Dorthe Pa erup Madse
Se dt: 6. ju i :3
Til: Ha s Fro
C : Poul Buus Lasse ; Fle i g Si o se ; Maj‐Britt Nielse ; Peter Tøttrup
E e: Oplys i ger til brug for kildeskatteprojektet
Kære Ha s Fro
Jeg har odtaget ede ståe de ail til besvarelse fra Re é Frah Jørge se og skal beklage, at der
først svares u.
Jeg har talt ed Sve Nielse
) Oplys i ger vedr. skal bruges i de versere de
tilbagebetali gssag vedr. ADIA)
Betali g og Reg skab har i ge sager på refusio af udbytteskat vedrøre de
) A søg i ger o refusio af udbytterskatter til odtagere i Saudi Arabie i åre e
efter
Betali g og Reg skab har udelukke de reg eark ligge de på disse refusio ssager.
Der er tidligere lavet aftale elle SKAT – Lisbeth Rø er og Laurids Cra er og SEB, at ba ke skal
opbevare u der aterialet til de i dse dte reg eark og at u der aterialet ka rekvireres.
Betali g og Reg skab har følge de ko taktperso er i SEB – Je s Mikkelse og Lasse Larse og der
ka skrives til følge de ailadresse operatio sAS@seb.dk.
UKS Side 4113
U
K
S
2
3) SEBs refusio sa od i ger vedrøre de Novo Nordisk, Novozy es og TDC
Det sa e er gælde de for de 3 selskaber, at Betali g og Reg skab odtager reg eark og har ikke
u der aterialet ligge de.
Betali g og Reg skab ka godt levere de odtag e reg eark.
Jeg vil så høre spørge i dt til, hvorvidt Store Selskaber selv vil rekvirere u der aterialet hos
Ska di aviska E skilda Ba ke – SEB, hvis reg earke e leveres herfra?
Med ve lig hilse
Dorthe Pa erup
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Dorthe.Pannerup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 80
Fra: Re é Frah Jørge se
Se dt: 7. ju i :
Til: Dorthe Pa erup Madse
E e: F d: VS: Oplys i ger til brug for kildeskatteprojektet
Hej Dorthe
Ka jeg ikke få dig til at følge op på de e sa e ed Sve ? ‐ og give ig e eldi g, år du har
status.
Takker.
Mvh Re é
Start på viderese dt besked:
Fra: Ha s Fro <Ha s.Fro @skat.dk>
Dato: 7. ju . kl. 7. . 9 CEST
Til: Re é Frah Jørge se <rj@Skat.dk>
E e: VS: Oplys i ger til rug for kildeskatteprojektet
Hej Re é
Jeg æv te på et tidspu kt, at der var visse oplys i ger vi a glede fra e af di e
e heder. Da jeg ikke ku e huske præ is hvad det var, fik jeg kildeskattefolke e til
at se de ig e ail ed, hvad det præ ist efterspurgte var. Se ede for, ka du
hjælpe?
Mvh
Ha s
UKS Side 4114
U
K
S
3
Fra: Poul Buus Lasse
Se dt: . ju i :
Til: Ha s Fro
C : Fle i g Si o se ; Maj‐Britt Nielse ; Peter Tøttrup
E e: Oplys i ger til brug for kildeskatteprojektet
Kære Ha s
I Kildeskatteprojektet har vi ogle va skeligheder ved at fre skaffe oplys i ger fra
afdeli g DMO/DMS og afdeli g SAP3 , der ad i istrerer SKATs refusio af
udbytteskatter.
Ko kret a gler vi oplys i ger vedrøre de to forhold, hvoraf det e e efterhå de
er te elig pressere de, da oplys i ger e skal bruges i de versere de sag
vedrøre de ADIA.
Vi vil derfor høre, o du har ulighed for at hjælpe os ed at fre skaffe aterialet.
Det drejer sig ko kret o følge de:
) Oplys i ger vedr. skal bruges i de versere de
tilbagebetali gssag vedr. ADIA)
) A søg i ger o refusio af udbytterskatter til odtagere i Saudi Arabie i
åre e efter
AD 1) Oplys i ger vedr.
Fle i g Si o se skriver i e‐ ail af . aj følge de til afdeli gsleder e
Ha e Ville oes Hald og Dorthe Pa erup Madse :
”Jeg har tidligere korresponderet ed Jer, o sager vedrørende til age etaling af
ud yttekildeskat til statsinstitutioner i de ara iske lande.
I for indelse ed ehandling af til age etalingssagen af kildeskatter
vedrørende ADIA, A u Dha i, er også levet ” ragt i spil”.
Vi ønsker derfor oplyst o der er en sag vedrørende –
korrespondan e v. – hvor det fre går o etragtes so
o fattet af selska sskattelovens § , og der ed for ud yttekildeskatterne
til age etalt, eller o den anses for o fattet af selska sskattelovens § , og der ed
IKKE får ud yttekildeskatterne til age etalt.”
Dorthe Pa erup Madse har . aj kvitteret for odtagelse af aile og
oplyst, at de er se dt videre til e af afdeli ge s edarbejdere.
Efterfølge de har Fle i g Si o se rykket for svar de :
• 6. aj,
• . ju i og
• . ju i , foreløbigt ude resultat.
Oplys i ger e skal i dgå i realitetsbeha dli ge af a od i g fra o
tilbagebetali g af i deholdt udbytteskat vedrøre de The Abu Dhabi I vest e t
Authority ADIA). Gru det de la ge sagsbeha dli g forespurgte Jura, Selskaber
edio , o Store Selskaber ku e bistå Udbytteko toret ed sage .
AD ) A søg i ger o refusio af ud ytterskatter til odtagere i Saudi Ara ie i
åre e efter 1
UKS Side 4115
U
K
S
4
Da ark ikke i dgået dobbeltbeskat i gsovere sko st ed Saudi Arabie , og
derfor at det so udga gspu kt et proble , hvis der uprøvet refu deres udbytteskat
til odtagere i Saudi Arabie .
Vi har set ko krete ekse pler på, at der er refu deret udbytteskat til odtagere i
Saudi Arabie , se est vedr. . At vi fi der dette proble atisk, har vi drøftet ed
de tidligere afdeli gsleder Lisbeth Rø er og Sve Nielse , so er e af afdeli ge s
edarbejdere.
Vi aftalte, at de skulle se de a od i ger e til os æste ga g der blev søgt o
refusio , så ville vi i Kildeskatteprojektet foretage sagsbeha dli ge . Vi har flere
ga ge spurgt efter oplys i ger e for de se ere år.
• I e‐ ail af 9. april skriver Poul Buus Lasse følge de til Dorthe Pa erup
Madse :
”Jeg skriver til dig, fordi jeg er edtovholder på SKATs kildeskatteprojekt, der er
forankret i Store Selska er. I fortsættelse af din korrespondan e ed Fle ing
Si onsen fra i går, hvor du oplyser, at der ikke er sket refusioner til de ara iske lande
efter , vil jeg høre, o du har ulighed for at sende os nedenstående ateriale.
Vi har tidligere set, at l.a. SEB søger o at få refunderet ud ytteskatter på vegne af
en lang række udenlandske aktionærer i Novo Nordisk, Novozy es og TDC.
So ekse pel henviser vi til det vedhæftede ilag ark , hvor SEB søger o at få
refunderet ud ytteskat på , io. kr. på vegne af en række udenlandske aktionærer
i Novo Nordisk. En af aktionærerne er so får
refunderet , io. kr. Ansøgningen vedrører ud ytter vedtaget i .
Vi vil eget gerne se SEBs refusionsan odninger vedrørende de tre selska er for
årene efter . De tre selska er har udloddet ud ytte hvert år. Senest er der
foretaget udlodninger på følgende datoer:
• Novo Nordisk har den 9/ vedtaget at udlodde ud ytte for året
• Novozy es har den / vedtaget at udlodde ud ytte for året
• TDC har ud etalt ud ytte den . arts
Jeg hå er, at I har ulighed for at hjælpe. Derudover er der ikke andre hængepartier
elle Betaling og Regnska og Store Selska er.”
Maile og de efterfølge de rykker for svar er ikke blevet besvaret.
I og ed de tre selskaber alle har udloddet udbytte i åre e efter , å der alt
a det lige også være søgt o refusio af i deholdte udbytteskatter. Derfor vil
Kildeskatteprojektet eget ger e se hvilke oplys i ger SEB giver i a søg i ger e for
åre e efter , ua set o der er sket refusio eller ikke. Det u drer os dog, hve
der har foretaget sagsbeha dli ge , hvis der er givet afslag på tilbagebetali g, år
det var aftalt, at sagsbeha dli ge skulle foretages af Store Selskaber.
Hvis du har brug for, at vi forklarer sager e ær ere, å du e delig sige til.
Med ve lig hilse
UKS Side 4116
U
K
S
5
Poul Buus Lasse
Store Selskaber
Store Selskaber 2
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Poul.Lassen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 15 38
<image002.jpg>
Det sammenkædede billede kan ikke vises. Filen er muligvis blevet flyttet, omdøbt eller slettet. Kontrollér, at linket peger på den korrekte fil og placering.
UKS Side 4117
U
K
S
Fra: Flemming Simonsen
Til: Christian Baden Ekstrand
Cc: Maj-Britt Nielsen
Emne: SV: Tilbage søgning udbytteskat
Dato: 5. august 2015 08:49:04
Vedhæftede filer: image001.jpg
Hej Christian
Tak for din mail.
Maj-Britt Nielsen og jeg kommer til Tåstrup kl. 11 i morgen.
Mvh. Flemming
Fra: Christian Baden Ekstrand
Sendt: 5. august 2015 08:32
Til: Flemming Simonsen
Emne: SV: Tilbage søgning udbytteskat
Hej Flemming
Her er et uddrag fra anmeldelsen så i kan se hvad det drejer sig om
Svindlen foregår angiveligt gennem udnyttelse af DBO mellem Danmark og Malaysia, gennem
skuffeselskaber registreret som hjemmehørende på en ø ved navn Labuan. Et større antal
selskaber (18?) har under foregivende af, at eje aktier i danske børsnoterede aktier, gennem ialt
4 udenlandske selskaber der er specialiserede i at tilbagesøge indeholdte udbytteskatter ,
formået SKAT til at udbetale skatterne. Svindlen består angiveligt i at der er tale " lånte" aktier
som cirkulerer rundt mellem et antal selskaber, der alle er kontrolleret af en eller måske ialt tre
engelske statsborgere, men som vist alle bor i Dubai. Hovedpersonen er angiveligt en mr. Sanjay
Shah som ejer Solo Capital concernen, som har selskaber i Uk og Dubai.
De fire reclaim selskaber der indsender blanketter til SKAT - og som derfor må figurere på listen
over dem, der anmoder om udbetaling af udbytteskatter er ifølge det oplyste:
Goal Taxback Ltd , Tim Partners, acupay's, SEB Futures og SynTax GIS.
I fortsættelse af min mail forleden fremsender jeg hermed en fortegnelse over de udenlandske
selskaber, som angiveligt har stået som den formelle ejer af de aktier som Reclaim agenterne har
repræsenteret i forbindelse med deres anmodning om udbetaling af indeholdte udbytteskatter.
Jeg har skrevet listen af i hånden efter en af min klient håndskreven liste, hvorfor jeg ikke ved om
navne mv er korrekte, eller stavet korrekt:
Vh
Christian
Fra: Flemming Simonsen
Sendt: 4. august 2015 09:39
Til: Christian Baden Ekstrand; Poul Buus Lassen; Maj-Britt Nielsen
UKS Side 4118
U
K
S
Emne: SV: Tilbage søgning udbytteskat
Kære Christian
Tak for din mail.
Du får besked i morgen om vi kommer til mødet, da jeg lige vil vende den med min kollega Maj-
Britt Nielsen.
Men du må da meget gerne sende det materiale I har, så vi kan se lidt om hvad det drejer sig om.
Hilsen Flemming
Fra: Christian Baden Ekstrand
Sendt: 4. august 2015 09:00
Til: Poul Buus Lassen; Flemming Simonsen; Maj-Britt Nielsen
Emne: Tilbage søgning udbytteskat
Kære Alle
Vi har i særlig kontrol modtaget anmeldelse om svindel med tilbagesøgning af udbytteskatte ved
udnyttelse af DBO mellem DK og Malaysia
Der er tale om flere udenlandske selskaber, som tilsyneladende foregiver at eje danske aktier og
igennem 4 reclaimagenter tilbagesøger udbytteskatten
Dorthe Pannerup Madsen – Betaling og regnskab i Taastrup, har oplyst at i også kigger på dette
område i store selskaber.
Vi afholder møde i Taastrup med Dorthe på torsdag den. 6/8 kl. 11:00, hvor i er velkommen til at
deltage
Med venlig hilsen
Christian Baden Ekstrand
Særlige Kontrol
Særlig Kontrol 3
Kratbjerg 236, 3480 Fredensborg
E-mail: Christian.Ekstrand@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 01 95
UKS Side 4119
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Anne Munksgaard
Emne: SV: Fortroligt: Anmeldelse - udbytteskat
Dato: 7. august 2015 15:15:05
Følsomhed: Fortroligt
Helt ok – fortsat god tur hjem J
Fra: Anne Munksgaard
Sendt: 7. august 2015 15:11
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Re: Fortroligt: Anmeldelse - udbytteskat
Følsomhed: Fortrolig
Tak for din mail, er stadig på ferie, dog på vej hjem fra USA, ja, har orienteret Jim, hilsen Anne
Sendt fra min iPad
Den 07/08/2015 kl. 03.39 skrev René Frahm Jørgensen <rj@Skat.dk>:
Hej Jens
Vi er blevet kontakte fra Særlig kontrol angående en anmeldelse. Der er afholdt
møde i går med deltagere fra Særlig kontrol, Store Selskaber, Kundeservice
(procesejer) og os – vedhæfter det referat, der er udarbejdet fra Dorthes side. Vi
indgår i den efterfølgende afdækning af det evt. problem.
Dette er en early warning – og skal behandles fortroligt. Jeg blev i formiddags ringet
op af Susanne Thorhauge (procesejer), der oplyste mig at hun havde givet Jonatan
en mundtlig orientering – og at Jonatan skulle have møde med Erling A. senere i
dag i anden anledning, hvor denne sag måske ville blive nævnt.
@Anne: Forsøgt at ringe til dig i dag og har indtalt en besked. Jeg tænker at du
allerede har orienteret om den mulige sag til Jim & Jesper R.
Mvh René
<udbytteskat anmeldelse.docx>
UKS Side 4120
U
K
S
1
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 18. august 2015 07:10
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Frank Høj Jensen
Emne: Fwd: VS: Data vedr. udbytte i ekapital (BO univers UDBY)
Vedhæftede filer: ATT00001.htm; notat om proces for udbytteudlodning i danske børsnoterede
selskaber.docx; ATT00002.htm; TDC udbytteangivelse 070815.pdf; ATT00003.htm;
rko alle uni udsøgning 1 tdc.xls; ATT00004.htm
Til jeres ege orie teri g. Ikke opløfte de læs i g, at vi i SKAT ikke ka ste e ti ge e af.
Skal ikke lige viderese des/viderefor idles.
Mvh Re é
Start på viderese dt besked:
Fra: "Susa e Thorhauge" <Susa e.Thorhauge@Skat.dk>
Til: "A e Mu ksgaard" <A e.Mu ksgaard@Skat.dk>
C : "Jo ata S hloss" <Jo ata .S hloss@skat.dk>, "Re é Frah Jørge se " <rj@Skat.dk>, "Ji
Søre se " <Ji .Sore se @Skat.dk>
E e: VS: Data vedr. ud ytte i ekapital BO u ivers UDBY)
Kære A e,
Vi har arbejdet ed reg earket fra de pote tielle svi delsager og SKAT data jf. ede ståe de ail –
desværre har vi ikke ku et afste e/ge fi de de ø skede oplys i ger.
I orge får vi assista e fra BI i håbet o at de ka fi de e vej. O sdag å vi tage stilli g til o I
vil foretage udgåede ko trol hos de ” isbrugte” selskaber.
Mvh
Susa e
Fra: Anette Engmose Larsen
Sendt: 16. august 2015 23:53
Til: Jeanette Nielsen; Susanne Thorhauge
Cc: Lena Bardrum
Emne: Data vedr. udbytte i ekapital (BO univers UDBY)
Kære Jea ette og Susa e
Jeg har forsøgt ig ed diverse udsøg i ger fra data arehouse DW). Jeg har taget udga gspu kt i
udbytteudlod i ge fra TDC A/S vedtaget de 7/ ‐ .
Forsøg på afste i g elle 3S og eKapital
Jeg har prøvet i hvilket o fa g jeg ku e ”afste e” de udbyttea givelse der er i 3S ed de data
vi har i eKapital. Udtræk fra 3S odtaget fra Jea ette er vedhæftet de e ail.
E såda afste i g har desværre slet ikke været ulig. Der har vist sig væse tlige differe er
elle de to sæt af data 3S og eKaptial). Jeg har vedhæftet et reg eark, hvori jeg har i dsat
resultatet af udsøg i ger e fra DW og prøvet at sa e holde ed data fra 3S.
UKS Side 4121
U
K
S
2
Det reg eark jeg har vedhæftet er ok svært at forstå år a ikke selv har lavet det – jeg har
prøvet o jeg ku e afste e dele af udlod i ge , ved at opdele i udbytte hvor der i deholdes
hhv. , 7 og %, hvor der er VP‐ord i g osv. I ge af de har jeg ku e få til at ste e.
På baggru d af de oplys i ger jeg fik fra Parvi der fra VP, burde vi have odtaget data vedr. hele
udlod i ge . Når det alligevel ikke ka afste es ed udbyttea givelse i 3S, ka det bl.a. skyldes
følge de:
‐ Når der i dberettes til eKapital ka der være fejl i i dberet i ge , således af e del af
i dberet i ger e afvises. Jeg har søgt på RKO fejl og overskrevne vedr. udlod i ge fra TDC
A/S vedtaget de 7/ ‐ , og ka ko statere at der har været a ge fejl. Bl.a. e del
i dberet i ger hvor der a gler pr. r., vr. r. eller TIN. r.
I hvilket o fa g der er foretaget ge i dberet i g ka jeg ikke se af oplys i ger e i DW.
‐ Der vil i et eller a det o fa g være ge ga gere i de udsøgt oplys i ger. Valutariske
udlæ di ge, hvor vi har et pr. r. vil både i dgå i datae e i u iverset RKO valutarisk
udlænding og i RKO Person
‐ Ved ejerstatuskode og ejere på depotet, hhv. i dlæ di g og valutarisk udlæ di g)
i dberettes % af behold i ge på begge ejere. Dvs. at behold i ge faktisk ko er
dobbelt ed i udsøg i ger e.
‐ I u iverset RKO Andre optræder der helt sikkert ge ga gere i forhold til de a dre u iverser,
e o de alle er ge ga gere ved jeg ikke. Jeg er eget usikker på i hvilket o fa g disse
oplys i ger er a ve delige.
Der er åske flere gru de til, at a ikke ka afste e elle RKO og 3S.
Hvis a skal prøve at ko e e afste i g lid ær ere, vil jeg a befale at eKapital I dsats eller
eKapital e tret ko taktes. De ke der datae e bedre og ka åske hjælpe e afste i g lidt bedre
på vej. Me e fuldstæ dig afste i g vil æppe ku e laves.
Forsøg på at fi de ko krete i vestorer, der har tilbagesøgt udbytteskat
Jeg har også forsøgt o jeg ku e fi de data vedr. de i vestorer, hvor jeg i torsdag odtog
ateriale vedr. tilbagesøgt udbytteskat.
Jeg har søgt på TIN. r., adresse, av ol. data vedr. i RKO valutarisk udlæ di ge, e har ikke
ku et ide tifi ere oge af de to i vestorer.
Jeg har foretaget e udsøg i g ed detailoplys i ger vedr. valutarisk udlæ dige i forbi delse ed
TDC udlod i ge de 7/ ‐ . Jeg har filtreret så data vedr. ejere ed hje la dskode i USA fre går
og sat de i d i reg earket. På de e åde er det heller ikke lykkedes at fi de de to i vestorer.
Hvis i vestorer e har der aktier i et ude la dsk depot, vil det ikke være uligt at fi de de i vores
data.
Muligheder for at begræ se tilbagesøg i gssager
Vi har tidligere drøftet, at e udvidelse af VP‐ord i ge ettoafreg i g af udbytteskat år vi har e
DBO), ku e være e ulighed for at begræ se a tallet af tilbagesøg i gssager.
Det tror jeg fortsat det er, e VP‐ord i ge ka vel æppe a ve des ved o ibus‐depoter, hvor
a ikke ke der de e kelte i vestor??
Kort otat o udlod i gspro es
Jeg har vedhæftet et kort otat o pro es for udbytteudlod i g, udarbejdet på baggru d af i
sa tale ed Parvi der Si gh fra VP.
UKS Side 4122
U
K
S
3
Hvis I har spørgs ål til det fre se dte, er I eget velko e til at ko takt ig på telefo 7 .
Med ve lig hilse
A ette E g ose
UKS Side 4123
U
K
S
1
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 18. august 2015 22:25
Til: Susanne Thorhauge
Cc: Hans From; Anne Munksgaard; Johnny Schaadt Hansen; Kim Tolstrup; Dorthe
Pannerup Madsen
Emne: Regnearksløsningen mv.
Vedhæftede filer: Aftale - Nordea; Aftale - Danske Bank; Aftale - SEB
Hej Susa e
Dorthe har fu det disse aftaler ed hhv. Da ske Ba k, Nordea og SEB. Jeg ku e sa tidig forstå på Dorthe, at Store
Selskaber på et tidligere tidspu kt havde rettet he ve delse vedr. SEB‐aftale , heru der at de ø skede at
efterprøve de i forbi delse ed e ko kret sag.
Vi har, so aftalt i torsdags, stoppet alle refusio sudbetali ger. Her e er jeg, at vi bliver ødt til at æ dre kurs, da
vi allerede ærker et pres fra ba ker, selskaber v., der rykker for udbetali g.
Til jeres orie teri g, så har der i dag været afholdt øde elle B&R og Ku deservi e Erhverv Dorthe Pa erup og
Christia Ha se ). Mi e a befali ger på baggru d af ko klusio er e fra dette øde er:
. Vi ge optager refusio sudbetali g på de 3 store dvs. de såkaldte reg earksløs i g). Aftaler e vedhæftet)
bør revurderes i sa arbejde ed Jura og i dgås a derledes bi de de/hæfte de aftaler ved a gle de
opfyldelse af doku e tatio skravet. Dette arbejde sikres i tæt sa arbejde elle pro esejer, Jura og B&R.
Til orie teri g har vi i o eg e af . stk. refusio sa od i ger fra disse 3 ba ker ligge de.
. De 3 levera dører af ”papir‐refusio er e” via E gla d stoppes pt. og der se des e kvitteri gsskrivelse ed
he vis i g til KSL §69 B se evt. ordlyd ederst i de e ail). Der skal træffes beslut i g o , hvor
sagsbeha dli g af sager e ed udbetali gsstop skal a svarspla eres. Vi skal være op ærkso på at disse 3
levera dører også har a dre ku der e d de a. so er æv t i de ko krete sag.
3. E delig er der de restere de æ gde af papir‐refusio er. De foreslår jeg ligeledes e ge optagelse af
udbetali ger e på ud fra de krævede doku e tatio . Herefter å gru dlaget efterprøves so alle øvrige
udbetali ger) via e risikovurderi g. Alter ativt, så skal der iværksættes e ko troli dsats.
Vi fortsætter i øvrigt de tætte dialog ed pro esejer og Ku deservi e Erhverv ift. fre tidig sagsbeha dli g på
o rådet – ed udga gspu kt i de drøftelser, der pt. er o kri g s itflader på dette spe ifikke o råde.
Vi ses på skær e kl. .
Mvh Re é
Uddrag af Kildeskattelove :
De odtag e a søg i ger o refusio af udbytteskat ka stoppes ed he vis i g til § 69B i Kildeskattelove :
»§ 9 B. Har nogen, der er skattepligtige efter § eller selska sskattelovens § , odtaget ud ytte, royalty eller
renter, hvori der efter §§ ‐ D er indeholdt kildeskat, so overstiger den endelige skat efter en
do elt eskatningsoverensko st, direktiv /9 /EU o en fælles eskatningsordning for oder‐ og
datterselska er fra forskellige edle sstater eller direktiv / 9/EU o en fælles ordning for eskatning af renter
eller royalties, til age etales elø et inden åneder fra told‐ og skatteforvaltningens odtagelse af an odning
o til age etaling. Sker til age etaling efter dette tidspunkt, tilko er der den skattepligtige en rente svarende til
renten efter opkrævningslovens § , stk. , ed tillæg af , pro entpoint pr. på egyndt åned.
Stk. . Kan told‐ og skatteforvaltningen på grund af odtagerens forhold ikke foretage kontrol af, o etingelserne
for til age etaling af kildeskat er opfyldt, af rydes ud etalingsfristen efter stk. , indtil odtagerens forhold ikke
længere hindrer kontrol.
UKS Side 4124
U
K
S
2
Stk. . Skønner told‐ og skatteforvaltningen, at ud etaling på det foreliggende grundlag vil inde ære en nærliggende
risiko for ta , kan forvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af odtageren. Told‐ og skatteforvaltningen kan kun kræve
sikkerhedsstillelse, hvis kravet o indeholdelse af kildeskat er o tvistet og ikke endeligt afgjort ved en ad inistrativ
klageinstans eller do stolene.«
Der skal træffes beslut i g o , hvor sagsbeha dli g af sager e, hvor der iværksættes udbetali gsstop skal
a svarspla eres.
UKS Side 4125
U
K
S
Skatteministeriets organisation - opgaver
og ansvar
1. Overordnet beskrivelse
!
" # $ % & '
( # )
# #
! !
' #
" * #
" # + # #
"
+ ' ' ! ' !
# ! $ ' , - '
'# ! ! #
& "& # -
! & &
. " - ! /
' ! & , '#
'
, $ #
" # # # ! !
# $ - 0
$ ! 1 2 ! ! 3
+
4 # # ) ' 4
" # # )/
'
4 " - $ ! $ #
$ + ! $ '
+
! " #
Side 1 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4126
U
K
S
' " &
$ - - , # '
5 # # # 6 # , !
$"
*# / ' $ ! #
"& ! # , # # '
$
4 - 4
# $ # ' # !
# # " #
# ' ! !
$
2. Opgavefordeling
2.1 Koncerncenter
" - - + 3 ,
- 0 $ ! 1 2
7 - $ #
# 7 - ' " $
# -
7 - ! " # !
' - " - #' ! # !
$ - $ !
# # # - ! " #
2.1.1 Koncernfunktioner
" - $ 5 8
$
%
&
'
( ) *
+
, " )
) ) )
( ) ! ! - )
. ) ) ! - )
! / -"
0 ! -"
& ( 1 !
' # ! $
# ! & # ! "
$ # # ! '
# ! -# #!
Side 2 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4127
U
K
S
" '
2.1.1.1 Ministersekretariat
. # ' 9 ) # 9!
' 5 !
0 $ 1 2
. ' # "
- # & "- #
, # - ' # !
' "
. # " # # $ $
# $ ! # $ 6! !
' # #' -" $ - "-
5 0 $
. ! ' $ #
#
: # 8
& ! $ " $
7 '
"
;"
: $ #
$
* #
#
#
! <) ) # "
2.1.1.2 Direktionssekretariat
, # " #
: # !
$ - " "
& " - #'
, #'
#' #' ! # $ ! - " #
' - #' 7 &
"
+ #' - ' #
' , $" !
#' - ' ! # " # "
: # 8
7 " $
&
=
1 - "
# '
: # $ 5 #
Side 3 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4128
U
K
S
$ # $ - $
1 - " 5 #
$ # ' 5 #
5 5 + ) #
1 - $ #
*# - " - $ "
* 6
2.1.1.3 Koncernsekretariat
- # - !
# $ " ! !
'
* # ! ' -
# ! - ! '
# " '
- , ! # !
" !
" -
-
" - ! !
' ! - ! # " #
# #
: #
. # # ! # 5
" # ! " # # "
5 ) - # 5 $ - ! $
- " - # !
# " * "
# $ !
7 #
2 # # 2 ! !
" " # " #
! # $
# - ! " ' ! " -
! ' ' ! $ - 2! #
*6 )" ! # $
" #
#
# # ! $ "
# # # :(3,)7 !
:(3,)7 " "
! " #' - -
" # " #
" "
" # # $ !
! ! & #
*- #
2.1.1.4 Kommunikation
# ! " #
" - - # # !
Side 4 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4129
U
K
S
# , # #
$ ! $
, # " - ! #
& ! & 7 -
# & 1 #5 , '# !
# # ! # !
$#
# " ' !
1 > 2 0 > $ " - ! #
# $# ! " $
# # # '# "- #
: $ '# #
" +
: #
, # # ! & " # "
#
$" # ===
' ! # $ !
6 # # ' -
? $ ?
. , /) @5
6 # $
: # # $ " & ! $
$ - ===
4- # " # ! "& ! &
$ - ===
: ' 5 " ! " ! " A & ! 5#
A & #
1 " ! !
2.1.1.5 Intern kommunikation og presse
# -
- - & 5 "
- '# # ! -"
- # !
- ) "- !
# ! #
$ # .
$ #
#
# ' #' ' $ "
"- # : # -
"
-
: #
Side 5 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4130
U
K
S
: # -
$ # 8
7$ & - -
1 #
4- # " - ) "-
$ -
: $ ' #
# " '
# " " B $ - 5 # ) ! #
" # "
* ' # #' &
6 #
+
7 "
4- # !
6 # $
# " " #
+ ' #
4 $ - C& ! C # ! , ! & " #
6 #
-
" #
+ )
4 "
2.1.1.6 Økonomi
< # ' $ # #'
" & $# * #
" $# -
$ -
( #' - $ ' $ & ! #
# # & # ! -
# & , ' # "
< ! # -# - "
- 5 $" " $# & ! #
" 5) $ & ! $
& $ - ' ! #
< # # # & # #
,6 ) - - , - #'
" 1 2 0
$ ! 2 ! #
" 0 7
, # #' ' #' " 1 2 !
+ ) & ! ) )
, " ! $ #' '
# D@ , ' & # "
& , # " " # " $
Side 6 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4131
U
K
S
" & #' #' " & ,
- # & & ! # " " "
- - & -
: # 8
7 # D@ 77 ! E7! 4 $ ! & ! 1!
" # #
" "
$ &
"
< $ !
# # # # ! ,6
1 & #
# 7 #
; - -
:# # " ' !
" ) #
4 # + 4 #
2.1.1.7 Styring
& # ' & # #'
" < $# * #
" $# )
) - & -
& # " # & !
' $ & ,
# - , - #'
" :
' 5 # # !
# #
# ! & $
- &
, ! & & !
& !
# - & #
# " - &
# ! # $ & #
# " -
" - #
: #
& !
7 ' & ! &
7 ' #
7 ' -
, $ &
F
7 ' $" #
&
Side 7 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4132
U
K
S
& $ - ' ! #
- & $ & & '
6 " $ - - & # !
# ! $ 6 " $ -
- & !
' &
, - #' $
:# # ' #
, $ # 1+33
! # ! #
&
< &
2.1.1.8 Strategi og organisation
: ' " &
' ! '
# ' $
'
" " "-
* # # #' '
" " #' '
' -
+ 1 2 ! 3 + " # '
" # $ ' ! # $
# # $
" # " # " 0
$ # # # ! ' ' #
" ' # # !
# "- # ! +
: # '# ' " $# 3 +
: #
" #' - ! '
) ' ! #
6 " !
' & ! " '
- ' - #
6 # #
" # ! # # #'
#' $ - #'
" ! # !
# # # # A5) '
#' "
' # $
1 " # # $ #
2 # -
' $ '
1 ' # # '
2.1.1.9 Innovation og videndeling
Side 8 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4133
U
K
S
# "- " " # # $
# $# #
#' - # & - " -
# " -
: #
+ # # - " # &
& # " #
6 # # #' $ B # ) )
" #
6 # # "
7 "& - # " #
# & # "
+ # - # !
! #
2 # # # #'
$ = B # " # #
# "
6 # " # - # #
! #
2 . " %"
(# " # # # # B -
# # " " " ' 0
$ ! # " " - " " # #
B # "
6 " " " #' $ &
' # " - #'
2.1.1.10 HR Strategi og udvikling
*4 ' # " # # " -
- ! # - ! " !
! - & $
" + " # # " # ' - ( &
1 , # *4 # $ $# #
- ' " # ' ! #
- *4) -
: # 8
$ ! - # # '
$ -
+ $ ! ' $ $#
: $ " #! &
$ - 6 # )
4 5) ! & ! - $
( & 1
) # ! B # ) !
$ $
7 ! $ " ! B )5#' "
3 7 # ! - &
Side 9 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4134
U
K
S
*4) & ) - - *4)
# & " $! # - # -
-
*4 " # # # # -
" ' $ $# -
*4 $ -
( # " *4 ' # ! " #
'
2.1.1.11 Samfundsøkonomisk analyse
* # # $ & # &
) # # , ' "
0 $ ( # "
$
$ & - & & &
1+33 " & # & #
" #' - & # ( & #
# - $ # & "
#
" 0 $
# & - ) - - '
- ' #
$ & - $ ! # "
" ! # $ $ # # !
# # ! & - '
: # 8
, - ' ! #' $ & !
#' '
# -# $# #
$ &
( " # ! # ! 8
" - & - - !
# $ & & # # $
$ ! ' # ! #
# # # # !
" # $ $ $ - !
# $# $ !
"
< # & !
#' # " !
" # #' - $ - # $
" $ # ! $ & !
! ! " ' ,
( " :(3, G ) B & B
! (6 ) B &
" " C $
2.1.1.12 Produktionsanalyse
Side 10 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4135
U
K
S
8 $ & + ' + &
$ #' - & '
& # " $ $ !
$ $ $
7 1+33 # '# 8 $
$ "
& " - ! & 1+33
& - # & $ # " &
) # ! ' " # #
& -
1+33 - # " (
# 1 + ! 1 : ) #
) ( " #
#' - $ "
, # " ! ' &
& " # " '
&
+ - &
$ " & , # - & - "
4 & " # 5
# + " & 1+33
" &
: # 8
.- - #
& 1 +
6 # # 1 :"
7
6 # 1 :"
6 # & 1+51: ' #' $
& # " 8
) '
) ' 5) &
) #
) < &
2.1.1.13 Informationssikkerhed
: # + # !
+ # ! & ! - !
)+ ! 3! "
. " - - '
" ! + # !
' $# # ! )
)
+ # # # - # # +
$ - # + $ # # #
# ! # $ #
Side 11 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4136
U
K
S
+ " $ , HIH
+ "
# + ) ! " & , "
+ 4 # 4 # # $
: # 8
7 ' #
7 '
: '
#
+
: $ - # # # )
' # #
#
: # , HIH ' $ # - 8
4 # ) -
:#
:
& #
. "
7&
& #'
&
! # # " &
& '
1 " &
:# #" #
2.1.2 Jura og samfundsøkonomi
0 $ " - $ 5 8
0
0 ) !- !
& 1 ) 3 !
' - 4 ) 5
$ ) )
$ -3/ ) )
, 0
!
6!
! )
3- ! ) * 3
, $ ' # #' ' #
- ! # ' # , #' - !
#
2 #' - # # ! - - #'
, ' $ # #
- #' - " #
, $ " # $
'
Side 12 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4137
U
K
S
" 8
' " 0
$
C #' 8
$ "
6
( "
( # #
1 C #' 8
" ! ,$ "
# ! (
( # #
! 6
( # # " ' "
( # #
.
( "
C #' 8
# # " !
" ' ( # # "
( # #
( # #
C #'
" " !
' )
"& " !
: !
7 "
. . $
& 5
( # #
( # #
C #' 8 !
. $ . .
( # #
( # #
C #' 8
1 #
4
1 #
4
Side 13 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4138
U
K
S
'# ' ! - 2
: # ' 8
, # - ' # !
* # # ' # # , #
# # $ #
# # " ) # ! # #- ! $ #
# # - # -
:# #- # # $ # - !
$ #
+ # - " " " $ !
# &
*- ' ! ' !
' ! 4) - # $
# -
1 ! # " ! & ! '
<) # # " # $ - #
< # ) # # # !
# ) ' # "
& "
. ) # # $ # ) " !
$" # # - -
1 # ' - # D /I
, #' # " "
$# " # #
+ # # -
! - 2 " #
2.1.2.1 Person
- 0 $ # -
$ # $ - #' - " 0
$ # $ " !
$
#
# DD H)J
" " #
1$ & #
#
# ' ' " #
#
? $ #
< # # # - -
C #' 8 # !
" " !
! & $ !
Side 14 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4139
U
K
S
2.1.2.2 Pension og udland
- 0 $ # -
! $ " ! ! # - #' - " 0
$ # $ " !
$
" #
" #
2 #
( #' #
1 # # #
+ #
,$ " #
? # $" & D I ! I* D
$ " #
# ! ' ' ! " ! +!
" DD H)K! + ! ++! " DD @) DD HI1)7
, "" " # ! &
? "
# DD //)//
2.1.2.3 Erhverv og ejendomme
- 0 $ # -
# ' # # # - #' - "
0 $ # $ " $
' " 0 $
# #
2 #
( " #
2 #
# DD H)J
* & " #
# ' " # # #
#
- # # # ! =
# # ""&
+#' '
"
( # " #
# '
# ' "
2.1.2.4 Selskab og aktionær
- 0 $ # -
" " ' # - #' - "
0 $ # $ "
$ ' " 0
$
Side 15 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4140
U
K
S
" # 7 " #
" #
" #
1 # !
# #
7 #
2 #
# " #
# #
, '
# ' " " '
6 ) ,1:L ! " # "
'
< # " ' #
2.1.2.5 Moms og afgifter
0 $ : # # 8 .
(6) # & - #' - "
0 $ # $ "
$ ' " 0
$ ! ' $ 8
# - ' #
. #
$ #
3 #
7 #
+ #
# #
#
" #
< ) # #
7 " #
& $ #
# #
#
& #
. & #
3 #
, # # - $ ! # ! ! "
# # # #
Side 16 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4141
U
K
S
" # " # #
. # # #
! & 5 # # ! #
# $
8 # # ! # ! # ! # !
# ! ) # ! # ) #
' #
# ! ! # ' # ! '
&
2.1.2.6 Miljø og energi
0 $ : # # 8
$ ! - ! - $ #
! $ #
, - "& ' "- & - ! #
! ' " ! (6)
' " 0 $
- #' - " 0 $ # $
" $
) - #
1 #
373) #
( " #
7 #
#' #
: $ #
#
23) #
# #
2 #
2' #
3: ) #
( #
? #
#
. #
# # #
C:B) #
( #
4 #
2' #
Side 17 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4142
U
K
S
2 " & #
? $ $
( " #
2 " 3:3:. K) "
: $ " (6L '
1 $! ! ! ! ! $ ! ! '
? ' &
< # # '# # # # 5
$5 5
2.1.2.7 Proces
- 0 $
# ' #
- #' - " 0 $
# $ " $
' " 0 $
# - #
7 # #
: #
#
# #
7 '
4 $
!
' $ - # $ # ' !
# #
" 4 #
"
#
. # )! " ) "
# )! " "
7 &
4 #
2.1.2.8 Skatteadministration
- 0 $ #
' # -
#' - " 0 $ # $ "
$ ' "
0 $
Side 18 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4143
U
K
S
# # # )! # )! & ) # # $
' # # $ ! # "
! ! ! # ! ! - $ ! ! ! #
" "
, # # # $
! ! # # $ ! &
# - #
"
# # "
+ #
. ) # # "
: '# #
(6 ' # #
# # '
+ # " $
1 # ' ' # $
# - # # #
#
# " " ! ! #
'
4 # " ! ' ! # ! " #
7 ' # $ ' " & #
(6L # #! :(3,)" ! " #
2.1.2.9 Skatteråd
- 0 $ # # !
- ! " " #
" - ! '
( " - " #
- ' ! ' " '
- $# 0 $ ! #
- - "
- # ! # # $ &
# # ' . " - !
- " - !
# # !
# !
# !
!
# # #' # # "
!
" # ' " -
- # # - #' " #
"
- ' "
Side 19 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4144
U
K
S
, $ 8
2 # " #
" " $ #' ' #
# ?' ' #
) ' # "
# $ " ! #
#
) - " 2 $ D - # -
# # -
' ( # # -
' . # " #
( # # # & # " #
' #' # " #
( " ! " -
# , - #' ! #'
" # $ - $
: #
- # # ! - !
" " # " -
, "' $ # # 8
. " # !
$ - ! ! &
7 $ $ # &
6 " " # - - !
! " '
#
7 " ! $ - - $
& $ - " - " #
$ - $
" -
'# ! - ! #
" - $# ! - - " !
- " - ! # " ! ! !
! #
6 " - - "
2.1.2.10 Koordinering
# ' # ! ' 0
$ " $# ! - -
, $ # !
. & " & $ " # ! #
! - # -
, #
: #
" , ( # ! 0 7 26
26 . ' $# #
" ! # # + #
Side 20 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4145
U
K
S
2 # " # ! #' $
# # #'
6 # ! '
: " $ 0 &
&
# # ! 1 2
< # # #
# ! ! # !
! $
- # # ! () )
#
# - $
& ) -
+ # # ! ! !
" !
2.1.2.11 Vejledningsprojektet
: #
& # # !
# $ !
$ - ' # G ,
#
" " $ # ! -
# % " # " # !
'
2.1.3 Borger og virksomhed
1 2 $ - ! " - $ 8
& 0 ! " )
& ( ! *- -5) ) ) 7 -"
& & 3- ! )
& ' 0 ) )
& 1 ) )
& ( ! ) !! -
& , ( 70 3 " )
& 0 3 - ! -
& 0 3 !
, 1 2
' 0 3 ) ) ) ( 7 ! / ) * 3
+ " # - 1 2 &
# # 8
# $ # ) &
' - ! # ! #
&
' -
# - ' ! #
' - #
Side 21 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4146
U
K
S
, # # - #' - & ' #
, # & + '
) & ! # ' ) & #
# # # ! !
# ! # " #
$ ' "
+ # # - # # # # # # "
" #! # !
' ! ! & & "
" # # & '
# - - # # - "' + ' "
% # - ) # - '
# # " - -# "& "
"
6 # # # # 2 ! !
( # # + + #
7' #
2' # # ' # ! !
#
. ! $ " #
2 ' &
+ # # # # # " - " "
#! #
2' # #
+?+ &
# # : # " " - $
$ ! & $ !
! ! # $
) " '
# ! # -
" ! - ! #
# # # + ) & ! !
# # -
#' # ! B
" # " 8
' " 1
2
& "
Side 22 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4147
U
K
S
2.1.3.1 Produktionsstyring
& # #' ) $ #
1 # " ! -#
' # 1 # ' #
# ' ' $ -
# # 8
!
# # !
#
+ ' )
&
& # '
' 8
" ! < !
+ #
2 !
( # # !
+ + #
+ '
4 C '
2 !
( # # !
+ + #
+ '
4 & !
4 . &
( #
( # # 2 !
! +
+ #
+ '
4 $" #
+ # 2 !
!
( # #
+ '
4 8 + ' .
& '
+ # ! -
$#
+ ) & !
!
+ ) & !
!
+ ) & !
!
+ ) & !
!
Side 23 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4148
U
K
S
, ! # $
) "
+ & ! #
# # " - !
!
# # #
# $ 5 # 8
# #
#
: #
6 # ! $ # $
1 - - & 5 $ ' -
$ #
'
#' - 1 # #' - #
! 8
6 " " $#
1 " " !
' # # #
#
" # ! 4 # + 4 #
! # #
" # ! # #
, 3 " # #
, # #
:# '
#' - # - # #
- "
# $ # $
2.1.3.2 Indsatsplanlægning og -analyse
- 1 2 # -
# ! # " ' ! )
# " # :(3,
' " 8
4 # " #
' $ - " #
# - # )! # ) - , '
- & ! $ $
# ! & ) -
# # #' $ ! #' # : $
# ' # ! -
#' #' $ # "
Side 24 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4149
U
K
S
, ' " ! < ! + #
- $ #' - " 8
+ #
4 4 # - & "
+ ' ) &
:# # ' "
# $
# - ' , $" #
' # " #
$
.- , $" # $
# -
+ #' " #' #
- ' ! #
" $ #
' " ! # ' '# #
# , ' " 8
C " ! # - "
!
" :(3, 7+ 3 + # #
1 " ' $
- ' ' & " 7 &
" - - " *- '# # '
" . "
" ' $ ' # #
& ' , "- $ " #
# ' ! # #
( - " " )
$ # "
: #
6 # ! # ) #
:(3, ! " - -
: # ' - &
#' - " - ) #
' ' "
$ -
6 $ ' #
+ ! & # & '
# # # " "
" . "
3 - # ! & #
' & ' ) &
1 ! ! # $
# #
+ & - # ) -
6 # ! $ & # = $ # "
#
# " 0 $
Side 25 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4150
U
K
S
( - ) - ! $ -
" $ ' - " -
) + &
" - '# & ! "- !
7 & & " ' &
1 # " " )
2.1.3.3 Vejledning
! -# ) ! - # -
' "
% &! ' &! (
1 # # " "- " # !
" & ) )()
% *
1 # # - - $ #
" & " & #
% * !
1 # # #' -
#' - - # -
! + , &!
! " ' -
' $" # "
# #
- ! . - ! ( .
" & $ # - "- )
# # - ! - ) # -
!
& ' ) ) )
& ) -
" # " # # "
- #
& ) &
#' !
#
/ #
# - - $ " #
#
! 0
# # - # - $ " #
#
#
1 # #' !
- ! , /) ) -
: #
Side 26 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4151
U
K
S
# " & # - ,
"' ! & -
- ! # $
# - - " -
" #
& - # - ' ! #
1 # # # $ # - ! - )
-
" # " ' & $
#
6 # #
# #'
1 # # $
6 # " "
' - 8 . $ $
- - "
4 8 1 ! 4 " ! ( # #5.
' 3 .
& ) 8 ( :! ,.4
2.1.3.4 Personafregning
! -# ) ! - -
' "
% &!
1 # # # " &
" & #
. 1 . ! ) . & . &
" ' - ! '
)! ) )()
' $" # "
# #
- !
" & $ - -
$ . $ )
# # - - $ " #
#
: #
# " & # - ,
"' ! & -
- ! # $
# - - " -
" #
+ - -
1 # # # $
& - - ' ! #
" # " ' & $
' ! # " - ! $
- $
2 " ) # !
" ' " # '
Side 27 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4152
U
K
S
2.1.3.5 Erhvervsafregning
! -# ) ! - ( # # -
' "
% &! (
1 # # # " !
" - # " & " &
#
% *
1 # # - ) -
$ # " & " & #
% * !
1 # # #' -
#' - - # -
! ! (.3 ! . "
' - ' $"
# " # #
- ! (
" & $ - # # -
*
" & $ - -
& 2 (
# # - - $ " #
#
! 0
# # - # # - $ " #
#
: #
# " & # - ,
"' ! & -
- ! # $
# - - " -
" #
& - # # - ' ! #
1 # # # $ # # ! )
- " "
" # " ' & $
# #
6 # " " # # #
# # ! -
4 ( # #
& + ) 8 (6)
2.1.3.6 Indsats og inddrivelse
! -# ) ! - + )
# - ( # # ' #
Side 28 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4153
U
K
S
& " ' "
% !
1 # # ' # - # "
& " & # . # '
# # " - ' # # #
3 # $ 4 5 $ 4 5
" ' - "
! ! &
' $" # "
# # 0 #
" & # # ' #
# = $ #
- ! . (
" & $ - )
# # -
# $ # 6
# - # - $ " #
# ! '
# $ # #
- # -
: #
# " & # - ,
"' ! & -
- ! # $
# - - " -
" #
+ ' # (7+! "' & " "&
1 # # # # $ # ! '
& # - ) # # - ! - L
" ) # " #
& - # ) -
# "'
$ 9 9 % ' #' $ &
2 " ) # -
" &
6 # # - " "
# " '
+ #
2.1.3.7 It-Projektstyring
+ ) & # ' " 6 #
& $ ! & # -
- "- ' " - ! 6 #
' ! $ + ) # ' 1
2
' " 1 2 ! '
Side 29 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4154
U
K
S
$ 8
" ' " " # ! - "-
$ " #! - #
$ &
- "
, 1 2
!
& - ! + ) #
& ' 6 #
" ! $
' "
< 1 # # -# "
+ 7 + )
# , # & #
# ! - + ) # -
,
" 6 # " -
! # ! # + ) #
- " $ - $ #
"
+ ) & $" + ) # ! -
6 # $ , ' " !
" ' - - $ -
#' ! # " ' $ &
, ! $" #
1 2 ! + $ ! $
& + ) # + ) & # ' "- #'
# & ! #
"
: #
6 $ " 6 # ) $ &
" ' &
$ & + ) # ! $ $ ! & !
& "
+ & + ) #
# $" - &
6 #
6 # # #' $ $ & ! &
$
# " # '
#' - ! $ - #
-
2.1.3.8 Projektledelse
! !
" ,
"' ! # - + ) $
Side 30 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4155
U
K
S
1 2
' " + ) & " 5 -
" ! ' # !
$ # + ) &
, " 1 2 -
! " 3 ! "
' #
, . &
: #
# ! ! " !
' " #
) $ 9 9! #
" # - # + ) #
6 " + )
# # -
, # )
$ # -
2.1.3.9 Projektmetode
# # #
! #' $ # -
# # ! '
! $# ! " #
, ! "& - ' #' ! -
# " # " .- ! '
! ' ! ' $" " ! -
& - ' "
- ' " $# !
1 2 " # $" ' #
& B + # 2 + ) ! & !
" # & #' $
: #
$" # ! " -
" # $
. " # $" #
= = ! ) )#' $ ! - #
$ 8
&
#
1 " - "
( $ ! # # #
# " # ! #' $
' " , " !
$ #
4 # = ' 5" # 8
$ #
Side 31 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4156
U
K
S
+ & #
$
! 9 # 9 # !
# " - " &
# #
# "
# - & ! # 5 '
" ! #
# " ! - "
+ " #
2.1.4 Projektorganisering og IT-understøttet forretningsprojekter
+ " ' ) $
' 8 9: ;
' <(
' & ( -- ) - - 5 ! ) 1 ! !
' ' <.= 7 ( ! ! /) ) * 3
' = * )
' 7
' , %$. 9% ) - ) );
# 1 2
" 8 + ) $ & !
, # " # " #
1 2
& !
+ + # ' # !
) $ $
- &
! -
! " " ! -
" 7 -
# - ! " &
# #'
" ' .- " # #
- B #
, #' " 5 8
! - "
&
+ ) & ! ! $
# $ ! #
. ! ' # "
: #
" 8
& " #
Side 32 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4157
U
K
S
# $ - "
# $ #
$" &
$" " &
"-
2.1.4.1 EKKO (én skattekonto)
. ( : $
# !
& ! " #
"& # ' # '
& " ,54) & #
'# & # #' -
6 # # $ - '# # )
# M " M 7' + # & ,
. 4 $ & # '
& $
& # # # ' " 7 "
& # ! " #
$ "
.- M " $ ! " - "
# $ #' , $
$ # # ) " ! " ! ! $ !
) $ ! ) 5" ! # "&
M - # " " - # # !
'# ! "& # "
' - "- $ # 2 -
" # - &
" # " # #'
2.1.4.2 EFI
# " + ) $ #
, - # ' &
' & ! # "
4
$ $ #
#
# 6
$ $ $ ' - 8
+ 8
" # # + ! -
B - "
+ # 8
:# $ "
Side 33 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4158
U
K
S
#
7 # - & # " #
+ # & 8
4 # #- ! - #
( # ! # " " !
- $ " #
1 " - $ ! " #
& ! - "
E - # ' & $ !
# - N $ " & $
$ - # - $ #
&
.' ) - - "- #' ) "
, # $ & $ ! "-
- )5 & #
#
: # ! # #
(7+ $ ' - $ 5
# " % ! 8
# $" # ! ! # 5
" & " ! #' ' $ -
"
2 # ! - "
$ # ! ! ! '
! " " # ' ' ! $ !
$
, ! # $ = ") $ !
6 ' # ! # !
-
2.1.4.3 Intelligent TastSelv for selvstændige erhvervsdrivende
7 - # + ) $ !
# ' # # # " ! $
" " # # # '
# # #
+ $ &
"& # # ' # "
# $ - # # #
# " #
2.1.4.4 FRUS - Indsatsudsøgningsprojektet
746 7' 4 ) 6 $ & #' $ ! # "
$ " #
746 # ! $ & &
-# ) - ! # "
# # " ! - $ "
Side 34 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4159
U
K
S
, $ $ " $
# ' !
$
746 ' & ! # ! ' !
" # " $ ) & #' $ & "
- $ ! # $
2' $ " # ! ' #' $
"
# ! 746
& # 746 , = !
# # -
$ - &
746 # $ # $ ! # # #
" - - 8
+ " - # -
( ' - # ! " 5
# " #
( " ' # " #
, 746 - # -
# " # " 746 ( # # 1
) # # J
2.1.4.5 EU programmet
(6) # $ & ! # $ (6
# (6L & ' & ' ! ! ! !
!
(6) " - # '
) # "& ' ! -
- #' ! $ # O) /
:# ! (6) #' -
(6) ! # ' & - + )
(6) # $
" ) ) "
! # ! -
$ (6) ( # (6) # # # #
- -# (6) ,
7$ -
7
7 @ # (6! #
(7L ! (:4+) , & & (6 -
- -
Side 35 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4160
U
K
S
(:4+ LL( : L 4 + LL
(:4+) & ' (6) # # " ' #
" 5 5 (6 7 - (:4+ !
! # & # (6
)8
/) - ! $ & ") , , & ")
")
( & ") $ # (6) ' - !
#' ")
7 ' " # ,
& ! - ' '
6 # ! $" # & , " !
$ " # # ! $" #
& $ " ! # # &
$"
" " " #' (6 # ! "
" & ! $ ! # # "
" * # $ !
" "
+ - $ & !
& (6P # ' $
, & & , # '
$ ' " ! P #) $
$ # ' #' # P ( # # & &
, $ " " ! $
# $ # $
" " $ ' $ #) $
+ $ # $ (6)
$ & $ $
"
+ $ # $ (6
$ - $ .
" . ! $ $
9
(.3 - (B . # 3 & , # - + ) & ! (6)
(6) " # & '
# " # # ! # ! $ ! ! "
B # (6L '
1 # (.3 ( 4- !
& - # #' ! # " #
" "- # "
2 (6 - - ' & - #' #
& H ! - $ '# # . (.3
& ! # #
- -
2 # (.3 - ! #
Side 36 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4161
U
K
S
# ! ! # : $ # -
! . " #
! # #' &
/9
C3 ' ' & - # $ #
(6Q 7 - #
! "& $ # , " #
&
, # " & & ! 8
7 " # #
# # . #
* #
2 - "
4 ' "
$
9
(3 ! # " # # ! # & !
! (6
(3 ) (B 3 & $ $ ( (B
& ! ) :# - ( -
# & $ # &
(6) & # & (6
-# ' (6
7 (3 # # " #
' (6) & ! ' (6Q $
# # " # - )(B # - # -
(3 # & ' ' !
9 9 47: JHI5 K $ " 7: IOK5 J
# " " & 8
# #
# $ (6
C& # &
C& # # - (6
C& # ) #
C& $
2.1.4.6 E-service
# # & # # ( # #! - 9 $ 9
- & + ) ! #
#
# ( # # #' ! #'
# # # #
, ! $" " ! - # # #
" # " $ !
Side 37 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4162
U
K
S
. & # ( # #! # ! # ( # #
"- # ' / # # # "
# "& & " "
, $ ! # # # #' "
" # # " "
2 - " $ ! " # -
# # # " # " & #
! # # # " ' -
&
2.1.4.7 DMR (Digital motor registrering)
,.4 ) , . 4 ) !
# I - #
" ! " # # !
" -
2.1.5 Koncern IT
)+ # ) $ )
- # ' & ! # $" #
# )+ # # "
$ " #! $ & ! ) & ! # & !
) ! ) ) & " &
)+ # # 8
) & # "
& 5 # - ) -
- " # $ ) & ) -
" $ $
"& $ # #
# # $
)"
2.1.5.1 Styring og aftaler
: #
+ - $ -
4- # " ! -
# ! #
: $ -
+ + +
6 # + + #'
# # +
: # : +
' ' - & + &
& " - 4 & + .
4 " # $ +
, +
2.1.5.2 Arkitektur
Side 38 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4163
U
K
S
: #
+
+ )
: "& # - &
)"
&
,
+
: "& #
$
1 "
&
1 5 &
4- # ! # " # !
2.1.5.3 Portefølje og platforme
: #
$ &
" # ) # #
# " ! & !
# $
: $ - # #
& " =
& - 7:1
" + ! ! ,G! + !
# $ ! 4 &
: $ - #
&
1 " '
2
+ " . &
:# " # # $ 5& 9 9
& - +
+ #
2.1.5.4 Vejledning og afregning - erhverv
: #
6 $ # & ' $ # #
& "8
+ - ! $ -
7 # # - - !
" #
"
+ " " - -
1 5/ # A
, # & ! # #
, ' &
? "
2.1.5.5 Vejledning og afregning - person
Side 39 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4164
U
K
S
: #
6 $ # & ' $ "
" ! " # #' - '
" #
& "8
+ - ! $ -
7 # # - - !
" #
"
+ " " - -
1 5/ # A
, # & ! # #
, ' &
? "
2.1.5.6 Indsats og inddrivelse
: #
# & " - #
$ # (6 ' # # " #'
& "8
+ - ! $ -!
7 # # - - !
" #
"
+ " " - -
1 5/ # A
, # & ! # #
, ' &
? "
2.1.5.7 Infrastruktur
: #
: # # $ #
4 . ' " # # $
" - #
& + 8 . ! , " $! G C!
! =
- + # ! # ! # )
" )! ) )
$ # # # -5# +
, # # -
6 #
+ $" +
2.1.5.8 IT-center Haderslev, Høje Tåstrup og Aalborg
: #
#
&
# ) &
'
Side 40 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4165
U
K
S
2.1.6 Skatteministeriets administrative center - SAC
3 $ # # *4
# ! $ 5 "! # 3 # $
- *4) # # ! - 3 # # ' # !
#' $ ! !
' 5" ( 3 # # $
"& # .- - $ -
"& 3 " & ' & $ )
# $ #
3 $ 8
*4
< 4 "
+ ,
# &
2.1.6.1 HR
*4
.7 ! - )
> * ! - )
> ?/ ) 0 - 3
0 - ! 9 - 1 ! ;
2.1.6.1.1 HR-udvikling
: #
+ 8 ! ) - #
"$
"
, #' 8 # ) + & ! #' ) !
" #' # ! *4
+ "
*4) # .6 ! $"! ) ! *4)
#
*4)
#' $
" * 6) " # " $
+ ! # $ #
#' $
6 " $ # - # ( &R ! 2 # !
/J - -
# ' *6
2.1.6.1.2 Center for Kompetence og Uddannelse
: #
Side 41 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4166
U
K
S
6 # # $" "
2 "
) # #
+ # $ #
6 # $ # )#' $
*4 &
* #
* 6) 8 6 * 6 # #
# ! 3) ! #
$ #
2.1.6.1.3 Center for Løn og Personalejura
$ * 4 #
# 4 ( # $
# " " '
: # " - # $ '
, #' " - -
# ! " - # - # "
# * # "
# * 6 . * 6 1+1 ' $
'
"" 5 ! - # $ #
$ 3 # 5 # # *4 $
: #
$ # # $ ) # # # $
! ' $
" 5 ! & ! " 5
!
" " # #
, $ # # $
) "
"$
"
2.1.6.1.4 Personaleadministration
* 4 $ " 3 $
# # 4
2.1.6.2 Økonomi og Regnskab
< 4 "
> + ) . ) 4
. ) 4 9 - 1 ! ;
2.1.6.2.1 Center for Økonomi og Regnskab
Side 42 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4167
U
K
S
- ' $ ) $ 3! # $# ' " '
- 3 < 4 " '
# " '
, # ' # # - " -
+ 4 # 4 # < & D /I) -
( ' #' " + ! ' ) # D @
*4 - - $ & !
# ! # # " - $" " "
$ & " $"
3 ) 4 " # # " "
" ! ! & " $ - 3L
" 3 " $ - " L !
# #
: #
6 " "
4 " $ ! #
1 5 " " " $
#
6 "
'
4 5 " ' # 5 ' & &
& ! " - !
# < & + $ - # " $" -
" $
$ " " S
#
: $ & # " + ) 1& 77J
' 77H ! # A # -
# "
.- ! # " &
? " & -
" D /I <
2.1.6.2.2 Regnskab
4 " * 4 - 3 <
4 " ' $ ) $ 3 ( " ' '
-
2.1.6.3 Intern drift og administration
+ ,
> ") ) )
> ( ! /4
> 1 ! ) $ -3/
( !
2.1.6.3.1 Center for Bygning og Kontrakter
3 1& # ' # $
3! ' "& )
, ' " " $ 3
= = " " $
Side 43 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4168
U
K
S
: #
1& ! - " # # $
7
" " "! - #
C& # " # '
# - " "
& + # # # -! # "
' #
" - ! #' !
- # & $ ! - &
1 "
"&
# & #
2.1.6.3.2 Center for Indkøb
$" $ " ! + !
* # $" # $ # $"
" ! ! - $"
# ? $ " " 5
$" " #! # $ '
'
: #
$"
# # " 7
2 $" ?
6 " $ # '
# $ &
&
+ $" ) # #
+ $" "
2 $" #
? $ "
2.1.6.3.3 Center for Sikkerhed og Miljø
3 $ # ' # # #
! " - " #' - #'
! "
, "& -# - )! " " ) $ -
# # ' " # !
#
. $ -
+ $# # "
$ )
3 ' # - $ - # &
' ! # " - ' 3 1&
3 " $ " #
$ '
2 $" 3 + $" # ! +)
Side 44 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4169
U
K
S
! $ " $!
" $ $
3 $" # !
& $ # "
' # # " $ !
$ # # #' " $ " $!
# $ #'
K
3 # " $ # # ! "
" # $ ! ' # + " "
- - ! !
& " "
#'
3 $ ' # #
2) $ + " $" -#
' '# # !
$ # # # $ "
" , $ " & " -
/ & " $ # #
, $ ' # - 5 2
$
3 $ # !
# ! & "
! ,
2.1.6.3.4 Intern drift
: #
+ # # $"
1 # - " " !
"&
1& ! - #' # &
" $
2
- ! !
2.1.6.4 Servicestyring
# & " # # #
& ! #
# 3 - #
*3 B <
( "- # - # !
" # & - # & ! #
" #' # $
: #
$ 3 $ 3 #
- ' # # # !
# '
6 $ 3 - ) # $ #
Side 45 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4170
U
K
S
7 - # &
# ! & #
# $
6 # ! $ !
# +) & ! ! - &
$ ) " - &
&
*- 3 $ !
4! $" $ !
# # '
: 3 #
# -
6 # ! # 4 &! 3 # ' ! 3)
" 2 " ! - ' # 3) # ' ! &
# "
7 # & $
6 # # # #
" #
2.2 Regionale og landsdækkende enheder
2.2.1 Regionssekretariater
, ' # " - $ !
*4! & - #' *
" # $"
# & ! " *3! & ! 3
7$ # # 8
: #
"
# #
4 6
C & ) * $
. & ) *
. ) & ' ) 4
C ' ) C'
& ) * #
$" # ) $" #
$ $
7 $ : ' #
T
& T
# #
T #' -
T T #
"
& - #
" #' $ ! & !
7 '
$ # # *4!
3! & -
" $"
4
$ # #
2' # - #
Side 46 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4171
U
K
S
2.2.2 Indsats
4 " # " # $ # - 8
# # # + )
# # . - ' # ! # & #
# +
+ # # ! # # - "
# - " # # !
$ #
7$ # # + 8
2 ) # " $ # ! &
6 #' $
! ! $# ! ! &!
7& #
7(:? )
(: # ! # '
6
$ #' $
( # # ) ' $ ! #
# $ ) "
( # # # ) #
( # # # ) # #5#
( # # # ) ' 5 # #5#
+ # ) ' ' S '
7 # # # #
, ' ' # !
! - ) "*
2.2.3 Kundeservice
4 " # " # $ # - 8
# # # + )
# # . - ' # ! # & #
# +
+ # # # # # ,
) # # $ & # !
# & " #
" ! " # ! # '
7$ # # # 8
*3
" #
!
# !
#' $ ! #
Side 47 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4172
U
K
S
7 ) #
. $ ! # $ !
# " # ) '# " "
+
( # 5 # ) ! ! ! !
" #
1 # # - ! " #
6 # ! # # - $ !
- $ #
+ " # # # " !
! "$
? ! '
.
# " # ?)
7 # #
, # # $ # $ ( # #
4 - )
, # ' # ! %
! - ) "*
2.2.4 Sagscenter Erhverv
7 - ' ( # # # # !
$ ' L # #L " $
# .- - # # # # !
" $
, ! " $ !
" # $ # #! - $
# $ # # ' # # # # $
# #
( # # C & # $ # 8
: # U
( # # " 7 "
7 ( D J
" ( D /!
# $ #
# 7
< " "
: < " "
& ! & "
" '
*$ )
. # )
#
< " ;
& $
2 $ 5 4$
Side 48 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4173
U
K
S
U : # - # $"
/
( # # - 4 3! - 0 $
0 3 # $ &
2.2.5 Kundecenter Erhverv
7 - !
# ! - #' - #
# ! ) "
# # # ! ) B
( # #5. " # # 5#
# # ' ! ) B " #
# - # # ) - ( # # -
" # ! $ # $
# # ' # # # # ( # ) !
" # $" " . -
! # ! ! 3
$ $ #'
( # #5. C & # $ # 8
1 # # $ # #
# " #
* $ ! 7
1 " ! " '
#
$" # ! . " ! ( " !
* #
.$ ) # # < "
# " < "
: $ 5" 4$
$ 4 - ) 7 ! * $
! - #
" +
* #
# ! "
, # " & # ! '
' '
" ! #
347
: #
. #
* $ "
:
1 # #
# ! B - # # )
-
Side 49 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4174
U
K
S
2.2.6 Betalingscenter
1 " ! # '
) " # # $ #
1 # ' ) " # ! "
# " # " ! " - -
! ) $ , # $ # # # !
# & ! " 5 "& ! $
" $" # # &
1 . & & 4 $"
1 # $ # 8
2 # #
#
8*)
: # # $ + ! & ! 77L ! $ !
# # # ,7 5 +
C * ! ( "
. ! $ & 8 1 ' # !
# ! # 2 77L
4& # $ #
( # # ! " " $" -
" # "
# $
4 $ &
6 " # & # ! @J@I! /
# # & ( " ! *
" # " # $
. T D KK " ! 6, KK
6 " # ! " # $
" $ ,4
+ " # ! " "
77 " , " !
- " -" -
,4) &
1 $ "&
8 13) ! . ! $ ! & !
$ ! + " ! . ! 4 ? "& ! #
1 +
,$ " ! ) " $ $
Side 50 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4175
U
K
S
2.2.7 Regnskab
7 - ' 4 " #
) " # ) # 1
4 " - ' " # '
# # $ # )" " !
" 3 4) " ! " !
) " # $ ,54) & " '
4 " . & # $ # # $
! " ! 3 4) " ! !
"$ ! # # 8
1 - & : 2(4
1 ! " ! "
T 1 ! .,) " "
" # &
" 5 T 1 ) $ ' 1)
" - # ")
! "
.,)
: # U
" '
" D /H D /I
*
: # # # ! )
" ! " )
" C '
$" #
*
. * *$ )
, # /I
& "
*
: # # ) " * *$ )
6 "& ) & &
! 3 1
*$ )
: # " 8
+ "
"
* *$ )
: # # 4 " 4+ ,7 *$ )
: # # '
' ) "
*$ )
<# " ,54 * *$ )
Side 51 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4176
U
K
S
U : # - # $"
/
2.2.8 Udland
7 - ' 6 =
L L! # # ' ' ! '
# ! " $ - -
- - # # & " # -
#
6 & # $ # 8
2.2.9 Sagscenter Person
7 - ' # # !
$ ' L L ) # #
# " .- - # # #
# ! " $
, ! " $ !
" # $ # #! - $
# $ # # ' # # # # $
# #
& ! # $ # 8
: #
? ' ' < !
@@@ ! A
$" #
" ! " D HI()
$
# ! "
+ #
I / #
! #
6 # &
;
1 '
$
: # U
Side 52 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4177
U
K
S
U : # - # $"
/
2.2.10 Kundecenter Person
7 - !
# ! - #' - #
# ! "
# # # ! ) B
" # # - -
& # $ # 8
,$ " ) !
# $ " #
#
., +C, ,54
7 !
" . "
(
) ; ! $ < "
1 # # $
# "
' ) "& " < "
? # 7
,$ " # 7
6 " 7
$ 4 - ) * #
. " # < "
# "
; $ ) # "
.$ ) < "
: #
1 # #
# ! B # $
- -
"
# $ $
# $
# # ' #
# # # $
( # #
4 " :
' # # $
"-
Side 53 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4178
U
K
S
2.2.11 Inddrivelsecenter
7 - # # " - $
(7+ ) ( ' # & # #
# # ' (7+ #
#
( # # # # $ ! -
# ' $ # # # : # # $
# ! " ,
4 - - ! , 1 "$ - ! - # $ 3 4
. $ $ ! 4 # $ "$ # #
' < & 5 6 & , $ # -
# ! # #
- ' # # + #
+ # . ) & ' # $ # 8
( # #).
" '#
: #
" " "-
# " 8
1 #
: #
1 #
E #
2
$ - '
2 4 +)
"
2
4 ! C' # !
?
& ! # #
# + #
# " $"
: $ + ! !
# # $
1
#
1 '
#
1 ) 4+ )
Side 54 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4179
U
K
S
2.2.12 Ejendomsvurdering
7 - ' ( #
# # ! #' - #
, -! # $ # '
! - # # '#
( # " - # # # !
' # ! 5" $# # # " # !
#' ' # ) # #
( # . ) & ' # $
# 8
7
7 '
7 $
$# B , 1)
4 ! C' # !
?
4 "
+ ) "
, 7' $
& ! 8
& "
$ - '
7 $ " #
"
4 " '
* # "
$
# ! "
+ # #
+ # 467)
# # # "
# " #
" !
1 " ) # ! $ " !
' # # +3
# $ #
: # U
Side 55 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4180
U
K
S
( # - 4 3! - 0 $
0 3
B; : # - # /
2.2.13 Motor
7 - ' . # # $ -
- " $ # , $ -
! "
" $ , . 4
( # #' ' $ $ ! " '# !
$ # $ $ $ # ! "
'# #' $
. C ' # $ # 8
. - 4 3! - 0 $ 0 #
2.2.14 Økonomisk kriminalitet
7 - '
# $ , #' - " #' -
$ # ! $
< ' $ !
# # ' ! " ' )
! # " " - & ,
#' $ $ !
" # ' # # ! " ' ) !
( # $
" $
" ! * ! * #! $ !
C' < "
+ # # !
"
: #
. ) " ! ; ! : ! *$ )
C ) $
34.
*$ )
4 ) $
2' $ )
$ 34.
6 # # # !
"
Side 56 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4181
U
K
S
# " " - &
< C ' # $
# 8
U : # - # $"
/
2.2.15 Told
7 - ' = !
# # ! $
# , # - " "
) &
( # # # # # & #
! ' $ # $ ! # $ ,
# ' # - -
$" # # $ # 8
: # U
$
" ! ; ! . !
7 " *$ )
$
"
&
+3
: #
; ! . ! $" #
'
# &
# # )
)! $ )
#
# ! 7(:? /IJ #
7 !
6 $ ! ! #'
#
2
2+
Side 57 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4182
U
K
S
- 4 3! - 0 $ 0 #
2.2.16 Store Selskaber
7 - ' " #
# # $ " = &
$ # " - !
" - # $ # "
! " ! " " "
# ! "
" $ # # # $ " " !
! # " $ ! '
# # ' # - -
" $" # # $ # 8
U : # - # $"
/
" - 4 3! - 0 $
0 #
# ! "
: #
" ) #
( # #
" ! !
" #
" ! #
# # !
0 3
" ! ; ! :
$" #
) "
+ " # )
( ) "
) "
#
"
Side 58 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4183
U
K
S
2.3 Særlige enheder
7 ' # & ,
8
. 1 ! 1
* -- " ! )1 !
( .
? !
3 $ - ,
$" #
2.3.1 Ankecenter
'# '#
# " ) 2 ) '#
, " # '
# # # ! $ " ! ' ! #
" ! ! $ ! #' !
" # $ # $ ( " # Q
#
- # ! " ! # #
& $ !
- $ - ! "
! # " & #
# " ! '#
7 #
"
4 $"
2 "
"
$" #
* $
0 -
2.3.2 Retssikkerhedschef
4 #' " "
"' #' " 4 #
" ' - & ! - &
# ' "
4
# ' '
#' ' $ 7 # !
Side 59 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4184
U
K
S
" ! #
# #! # ! $
- $ # ! ' -
&
' "
) $
, &
' $ ' $ -
4 # "
0 - . 1 ! 1
2.3.3 Spillemyndighed
& # # # !
, , , 5 ' $
# #-
- - " &
# # # Q # # & '# !
# "& ! #
& *$ )
0 - * -- " ! )1 !
2.3.4 Intern Revision
? " + 4 # -
4 # - D @ # # " #
4 # #
, # , 4 # $
# , # # , #
#
" # + 4 # # # #
+ 4 # - " # # "
4 # + 4 # -
0 - ( .
2.3.5 Landsskatteretten
$# # - )! )! )!
)! # ) # - " #
' & $ , ' $ ! !
'# ! - 4 # & : - #
Side 60 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4185
U
K
S
4 $ #' ) # '# $
# "
? ! 13 !
3. Ledelsesfora
$
%
=! ! !
C !
0 !
( 7 ! - )
. ) ! 9: 1 ! ) ;
, # $ " - 6 # ! $ !
$ , $ - -
# $
( " $ $ .$
# $ ' " ) "
.$ " -
< $
*4) $
, $ 3
, $
3
4
3 &
3 + 4 #
4 '
3.1 Direktionen
, # # ' "
# ! ! $
" # #
, # ,
-# *# '
' ) # - )
'
, " -
,
$
*4) $
< $
$ $
6 # $
Side 61 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4186
U
K
S
0 $
$
< ) ! !
3.2 Udvidet direktion
6 # , $ # $
) ' - ' " - #'
6 # , " ' #' - " ! # $
# ! # !
#
6 # , ' "
#
6 # " - !
, $ 3
, $ +
, $ C &
, $ . &
, $ &
, $ . ) & '
, $ C '
, $ $" #
< ) ! ! ! !
3.3 Juridisk forum
0 7 - ' # " #
' ' # # " "
0 7 ,
0 7 -! " ! $ $ !
- " - # 0 7
$" # #- # # '
. 0 7 8
0 $
$ $
7 $
7 $ &
7 $ # #
7 $ #
7 $ #
7 $
, $ $ 0 7 0 7 $
# H
Side 62 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4187
U
K
S
< ) ! C !
3.4 Produktionsforum
$ ! ' ' $"
,
' - #'
# ! # $
.
$
6 # $
< $
7 $ #
7 $
, $ $" #
, $ C '
, $ . ) & '
, $ &
, $ . &
, $ C &
$ $
$ # H
< ) ! 0 !
3.5 IT-udviklingsforum
. 6 # 8
6 # $
< $
+ ) $
7 $ #
7 $
6 # $ $ 6 # 6 #
$ # H
< ) ! ( 7 ! - )
3.6 Regionsdirektion
4 " - $ ! $ # !
$ ! $ ' &
4. Roller og referencelinjer
Side 63 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4188
U
K
S
4.1 Koncerncenter
4.1.1 Departementschef
, # # ! #
# #!
, ' - #
-
, - "
& # # # ,
' ' !
# #
, #
#
4.1.2 Koncerndirektør
$ ' # "
$ - $
$ # # !
) # , '# ' "
$ # - ! ) ' # $
$ & ! ! # *4
. " - ! - -" ' "- !
$ # !
' - , #' - - " " !
#' $ ! !
4.1.3 HR-direktør
. " -! " # # # " *4)
$ # # ! ) *4) # ' -
) #
*4) $ $ ' ' # ! $"
- "- " " -
# $ " )
# - " # "
*4) $ # # *4) # -
' - - )
# , $ - # $# $
-# " , $ #
$ $ # $ &
"
, $ # $ # #
# ) " , #' -!
#' $ # "
4.1.4 Økonomidirektør
Side 64 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4189
U
K
S
, $ $ # # !
$ & # # & , ' "- " !
" # " '
, $ ! # & ) )
' & ! ' - ,
- $ # $" $ -
' # !
. " - # # - # $ #
$ ! $ # $
# - ! $
# # # # ! $
, $ $ $ # $
# ! ' ) ' $
' ) ' # $
)
, $ " *4) $ # $ &
"
4.1.5 Samfundsøkonomisk direktør
, $ $ # ! $" # #-
, #' -
-# # ! ! !
' ' #
, $ " ' ! # #
' ' ! # ! - " )
& , $ ' ! # & $
' & # $ "
. " - ! &
' - ! $ # # !
# $ " , ' "-
$
, ' -# " #
, $ - - # ! $ #
" " $ & $ -
& ( # -
"& ' #
, $ $ # !
$ # #
4.1.6 Udviklingsdirektør
6 # $ # # ' !
# # # $
# , $ - # ' "
! # -
. " - $ # # $ ! $ #
Side 65 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4190
U
K
S
# # #
- $ " )
#
. - # $ $ # # !
# $ " # ! ) & #
, " ' - $
' , $ # "
$ - #
6 # $ ' # ! #
# , " &
" # # $ !
- #' # $ ! # $
# # - $ # "
# "
6 # $ $ $ $
# ! ' ) ' $
' ) ' # $
) ! $
# ) '
, $ $ # !
# " '
# #
4.1.7 Juridisk direktør
, $ # # $ #
# # $ ! ' - "
. " - " ' # # !
" - "- " &
$ ' # ! '
! # # ' #
' !
, $ $ # # !
" #' " ' &
, # " ! " & &
# # , $
$ # $ # ! # & # #
' # ! $
, 0 $ $ $ # !
$ # #
4.1.8 Produktionsdirektør
. " - ! #
$ # # ' !
$ $ #
+
$ - #
Side 66 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4191
U
K
S
# ! $"
$ " # $ '
# $ #
$ # ! # # '
$ ' - " ) #' # !
# -
$ # " # #' $
" $ " & '
$ # $ # ! "
"
$ $ # !
& ' '
, $ # $ # ! +
# " '
# #
4.1.9 Direktør for IT
+ ) $ # ! ! & #
# # # $ ) & + )
, $ ) ' # - ) % $
4.1.10 Direktør for SAC
, $ 3 # # # *4
# ! $ 5 "! # 3
# $ - *4) # # , $ ! - #
# ' # ! #' $ !
! ' 5" (
$ # # $ "& #
, $ 3 ) ' # - ) % $
4.1.11 Direktør i Skatteministeriets koncern
, $ # " & # " -
$
, ' $ $ " $#
# #! " " -
! - '
, $
4.1.12 Fagdirektør i Koncerncentret
7 $ " - ! # " #
#' - & ! $ * "
# ' # !
Side 67 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4192
U
K
S
- # -
7 $ '
- # # ") ,
" # $ # # ! &
' # -
, $ 8
7 $ #
7 $ )
7 $
7 $ # #
7 $ &
7 $
7 $ #
7 $ (6) "
8 ! 3 44 - )! /
4.1.13 Kontorchef og projektchef
5 "- # #
5 # #
" ! - - , #
5 ' # & #
' -
: # ! #
5 # #' # $ #
# #
# & & ! # $ # !
# ! ' ! - $ !
" # ! $ -
( #' #
4.2 Regioner
4.2.1 Direktør for region
, $ # $ # ! $
' ! &
, $ # & -
#'
, $ " # # - # #
# "
# "& #' '
$ - # # # "& !
# # - # ) - #
"
Side 68 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4193
U
K
S
$
* # $ # # '
! # $
2 ! $ + $ '
# - $ )
$ , $ & ! - #
! " # $ # #
, $ ) $ , #
& # #' $ & , $
' # - #
4..2.2 Tolddirektør
, $ $" # ! ' # # #
$
4.2.3 Inddrivelsesdirektør
, $ . ) & ' ! ' #
# # + # $
4.2.4 Skattedirektør
+ # $ # ! # # )
# ! $ + ! #
) # # , # $ - , #
$ # ' ! &
$ # ! #
! $ ' ! &
$ - "
$ $ $ !
4.2.5 Viceskattedirektør
+ # & $ # $ +
# / ' + & # $
+ # $
2 $ # " - $ !
' - - - - ! # " # #' -
2 $ #
$ ! - ' $ $
4.2.6 Afdelingsleder
"- ' # #
" # #
" ! - #
# # & -
Side 69 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4194
U
K
S
4.2.7 Kontorchef i de landsdækkende enheder
'# " &
#' * # # ) H J # $
: # ' ! 3! -
' # # - #
- & ' # -
#' # "& - ' #
' #' # #' - '
' # # ' ' #
8
" "& $ & ! #
# #
# - #
" " #' - ! -# - ) # ! -
' " #
! " # # ! " # &
" # # $ # $
Side 70 af 70
Udskrift af Skatteministeriets organisation - opgaver og ansvar
23-09-2010
http://info.ccta.dk/display.aspx?oId=73001&vId=203443
UKS Side 4195
U
K
S
Fagdirektør i Koncerncentret
Stillingsbeskrivelse
02-12-09
UKS Side 4196
U
K
S
Overordnet jobbeskrivelse
Fagdirektør i Koncerncentret
Fagdirektørstillingerne er forskelligartede i forhold til ledelsesmæssige udfordringer og dermed også i
forhold til krav og forventninger til job- og personprofilen. Derfor suppleres den generelle beskrivelse
af lederrollen for fagdirektører med de specifikke krav og forventninger, der knytter sig til den enkeltes
særlige faglige ansvarsområde.
Lederrollen
Ledelsesopgaver og ansvar
Fagdirektøren har til opgave at bistå direktionsmedlemmerne i den daglige ledelse på fag- og
procesområder, hvor der er behov for tværgående styring, koordinering og opfølgning. Herunder skal
den pågældende bidrage til den strategiske udvikling i Skatteministeriet samt til at omsætte den
overordnede strategi til strategier, politikker og konkrete mål indenfor det relevante område.
Fagdirektøren varetager opgaver vedrørende koordinering, planlægning, prioritering og styring
indenfor sit område og skal understøtte direktionsmedlemmerne med:
• at udvikle de organisatoriske rammer og processer, så der skabes synergi imellem
Skatteministeriets struktur, processer og kompetencer,
• at sikre sammenhæng og koordinering af det strategiske/politiske niveau og regionale niveau i
SKAT og
• at bidrage til at Skatteministeriet fører en sund økonomisk politik.
Herigennem bidrager fagdirektøren til den fortsatte udvikling af Skatteministeriet som en
enhedsorganisation.
Fagdirektøren har herudover ansvar for:
• opbygge faglige miljøer omkring opgaveområdet,
• bidrage til at udvikle rammerne for den projektorienterede arbejdsform i Skatteministeriet
Hertil kommer, at fagdirektøren er ansvarlig for at bidrage til at afdække fremtidige kompetencebehov
og dermed placering af opgaver, medarbejdere og ledere.
Endelig bistår fagdirektøren direktionsmedlemmerne i det daglige ansvar for kontakten til
erhvervslivet, rådgivere, borgerne og pressen inden for sit ansvarsområde.
Ledelsesmæssige vilkår
Direktøren/fagdirektøren refererer til direktionen. Den løbende leder-til-leder dialog gennemføres med
den direktør, der primært varetager ansvaret for det pågældende opgaveområde.
Specifikke krav ogforventningerfor de enkeltefagdirektører
Fagdirektør for forretningsudvikling
Der etableres i Borger og Virksomhed en stilling som fagdirektør for Forretningsudvikling med
opgaver, der primært relaterer sig til produktionsdirektørens og udviklingsdirektørens ansvarsområder.
2
UKS Side 4197
U
K
S
Fagdirektøren har som primær opgave at koordinere, at lovgivning omsættes til administration og
processer, herunder bidrag til de administrative bemærkninger til lovgivning og lovforslag samt
koordinering af, at de overordnede strategiske beslutninger slår igennem i udviklingen af SKATs
processer. Desuden skal fagdirektøren særligt arbejde for at sikre sammenhængen mellem forretningen
og lovgivningsarbejdet.
I forlængelse heraf er det fagdirektørens opgave at bidrage til formidling af de produktionsmæssige
behov for regelændringer og digitalisering, både i forhold til strategierne for de enkelte processer og
produktionsområder og i forhold til den tværgående kanalstrategi.
Fagdirektøren har desuden til opgave at bidrage til at koordinere den overordnede strategiske udvikling
af SKATs forretningsprocesser, herunder i forhold til løbende tilpasning og udvikling af
forretningsmodellen og udviklingen af metoder og værktøjer til procesforbedringer.
Fagdirektøren bidrager til at identificere og modne større (it-)projekter med henblik på overførsel til
den projektansvarlige.
Fagdirektøren for Forretningsudvikling deltager i Udviklingsforummet og Produktionsforummet.
Fagdirektør for it-projekter
Der etableres i Borger og Virksomhed en stilling som fagdirektør for Projekter med opgaver, der
primært relaterer sig til produktionsdirektørens og udviklingsdirektørens områder.
Fagdirektøren har som primær opgave at bistå direktionen med at skabe de overordnede rammer, der
sikrer gennemførelse af de større (primært IT-)udviklingsprojekter, som er modnet af forretningen.
Fagdirektøren skal via projekternes styregrupper, herunder ved at varetage formandsposten for særlige
projekter sikre, at projekterne gennemføres ud fra de forudsatte business cases og ved at anvende
ressourcer på tværs af organisationen.
Fagdirektøren indgår således i et tæt samspil med de relevante dele af forretningen om gennemførelse
af projekterne. Herved sikres, at realiseringen af projektmål og behov for problemløsning i projekterne
løbende er koordineret med de forretningsmæssige mål og prioriteringer.
Fagdirektøren sikrer bl.a. gennem formandsskabet i styregrupper samt gennem et aktivt samarbejde
med de forretningsmæssige enheder og med Skatteministeriets It, at projekterne har de nødvendige
beslutninger til sikring af fremdrift og effektiv gennemførelse af projekter. Herunder har fagdirektøren
en særlig forpligtelse til at sikre, at der indgås de nødvendige aftaler om implementering i forbindelse
med projektet i forhold til forretningsenheder og it.
Fagdirektøren for Projekter deltager i Udviklingsforummet.
Fagdirektør for produktion
Der etableres i Borger og Virksomhed en stilling som fagdirektør for Produktion med opgaver, der
primært relaterer sig til produktionsdirektørens og udviklingsdirektørens områder.
Fagdirektøren har som primær opgave at bistå direktionen med at sikre en sammenhængende
prioritering og planlægning afproduktionen, samlet driftsstyring og ressourceallokering i forhold til
3
UKS Side 4198
U
K
S
driften, fastlæggelse af strategien for produktionen samt overordnet og tværgående koordinering i
forhold til SKATs produktion.
Dette sker bl.a. gennem fagdirektørens opgave med koordinering af udarbejdelsen af den årlige
produktionsplan samt den løbende opfølgning på denne i samarbejde med de regionale enheder.
Fagdirektøren skal også - sammen med fagdirektøren for Forretningsudvikling- bidrage til de
nødvendige effektiviseringer af SKATs produktionsprocesser gennem koordinering af
effektiviseringsprojekter.
Endelig skal fagdirektøren - sammen med fagdirektøren for Forretningsudvikling - stå for
koordineringen af, at de større (it-)projekter implementeres, samt at projekternes potentiale realiseres.
Fagdirektøren for Produktion deltager i Produktionsforummet og Juridisk Forum.
Fagdirektør for lovudvikling
Der etableres i Jura og Samfundsøkonomi en stilling som fagdirektør forlovudvikling med opgaver,
der primært relaterer sig til den juridiske direktørs og den samfundsøkonomiske direktørs
ansvarsområder.
Fagdirektøren har som primær opgave at iværksætte og inspirere til fortsat udvikling af
skattelovgivningen, så den fungerer efter hensigten og er tidssvarende. Fagdirektøren skal i den
sammenhæng sikre den størst mulige grad af sammenhæng i skatte- og afgiftslovgivningen, hvilket
kræver løbende involvering i det lovforberedende arbejde. Desuden skal fagdirektøren særligt arbejde
for at sikre sammenhæng mellem forretningen og lovgivningsarbejdet.
Fagdirektøren skal gennem løbende lovovervågning og i forbindelse med ny lovgivning sikre, at der
ikke fremkommer uhensigtsmæssigheder, uoverensstemmelser eller utilsigtede
spekulationsmuligheder som følge af samspillet mellem de forskellige dele af skattelovgivningen.
Fagdirektøren tager initiativ til de nødvendige undersøgelser og igangsætning af projekter.
Fagdirektøren skal desuden gennem et aktivt samarbejde med Borger og Virksomhed samt den
regionale organisation medvirke til, at indsatstrategien indarbejdes i lovgivningen, og at der tages
hensyn til størst mulig forenkling af den administrative gennemførelse af lovgivningen.
Fagdirektøren varetager koordineringen af lovtekniske forhold, herunder sikring af en indholdsmæssig
og teknisk gennemgang af alle ministeriets lovforslag i god tid inden fremsættelsen.
Fagdirektøren har i samspil med fagdirektøren for international skat til opgave at sikre, at der ikke
gennem samspillet mellem danske og internationale skatteregler forekommer urimeligheder eller
utilsigtede spekulationsmuligheder.
Fagdirektøren forlovudvikling deltager i Juridisk Forum.
Fagdirektør for juridisk styring
Der etableres i Jura og Samfundsøkonomi en stilling som fagdirektør for juridisk styring med opgaver,
der primært relaterer sig til den juridiske direktørs og den samfundsøkonomiske direktørs
ansvarsområder.
4
UKS Side 4199
U
K
S
Fagdirektøren har som primær opgave at sikre korrekt og ensartet lovfortolkning, således at der til
enhver tid foreligger et grundlag, som muliggør korrekt og ensartet retsanvendelse i Skatteministeriet.
Herunder har fagdirektøren ansvaret for at koordinere udarbejdelse af styringssvar samt udarbejdelse
afjuridisk vejledning.
Fagdirektøren har særlig fokus på at sikre, at lovgivningen, vejledningsmateriale og andre juridiske
løsninger har fokus på service og sætter kunden i centrum. Herunder har fagdirektøren et særligt
ansvar for at koordinere regelforenkling i forhold til virksomheder og borgere.
Fagdirektøren skal gennem tværgående koordinering i såvel den centrale som den regionale del af
Skatteministeriet sikre sammenhængen fra lovgivning til lovfortolkning, vejledning og
sagsbehandling, og tilvejebringe et grundlag for tværgående samarbejde og vidensdeling
Fagdirektøren skal sikre koordineringen i forhold til betjening af Skatterådet.
Fagdirektøren for juridisk styring deltager i Juridisk Forum.
Fagdirektør for international skat
Der etableres i Jura og Samfundsøkonomi en stilling som fagdirektør for international skat med
opgaver, der primært relaterer sig til den juridiske direktørs og den samfundsøkonomiske direktørs
ansvarsområder.
Fagdirektøren har som primær opgave at koordinere, at Skatteministeriet har en opdateret og
tilstrækkelig viden om den internationale udvikling på skatte- og afgiftsområdet, og at direktionen på
dette grundlag udstikker retningslinjerne i det internationale arbejde.
Fagdirektøren koordinerer udarbejdelsen af oplæg til internationale forhandlinger samt udarbejdelsen
af strategier herfor. Fagdirektøren inddrages i beslutninger om deltagelse i internationale forhandlinger
og repræsentation i internationale fora.
Fagdirektøren skal sikre, at ministeriets lovgivning også i relation til internationale aspekter lever op til
ministeriets kvalitetskrav, at lovgivningen er i overensstemmelse med internationale forpligtelser,
herunder EU-forpligtelser, og i øvrigt er i overensstemmelse med den seneste udvikling indenfor
international praksis og retsdannelse. Fagdirektøren skal herunder bidrage til, at der arbejdes for at
understøtte enkel administration også i international sammenhæng.
Fagdirektøren for international skat deltager i Juridisk Forum.
Fagdirektør for lovproduktion
Fagdirektøren bistår den juridiske direktør med planlægning, udvikling og kvalitetssikring af
lovgivningen i Skatteministeriets koncerncenter, således at denne lever op til de skattefaglige
forventninger om et sammenhængende effektivt, forståeligt og administrerbart skattesystem.
Fagdirektøren arbejder for at sikre den størst mulige kvalitet i lovgivningen således, at produktet
fremstår fejlfrit, forståeligt for og teknisk accepteret af målgruppen.
Fagdirektøren træffer sammen med direktionen afgørelse om, hvor i ministeriet, eller under
inddragelse af hvilke fagkompetencer, et lovinitiativ udarbejdes.
5
UKS Side 4200
U
K
S
Fagdirektøren har ansvaret for, at der skriftligt en gang månedligt i perioden oktober til juni udarbejdes
meget kortfattede, men meningsgivende oversigter over lovgivningsinitiativer og - status til generel
orientering i ministeriet.
Fagdirektøren varetager opgaven med at sikre ensartede og rigtige skatteafgørelser.
Fagdirektøren har et ansvar for at inspirere til faglige miljøer og herunder sikre integration afjuridiske
og økonomiske fag.
Fagdirektøren forlovproduktion deltager i Juridisk Forum.
6
UKS Side 4201
U
K
S
OECDs TRACE projekt
Referat af mødet 17. marts 2011vedrørende drøftelse af aktiviteter ifm PoC
Deltagere:
Lisbeth Rømer, Tom Stevns, Nadia Boufercha, Jette Zester, Karina Tangaa Jul Andersen og Troels
Holst Larsen.
Dagsorden:
1) Fastlæggelse af aktiviteter og ansvarsfordeling (foreløbig liste)
2) Testgennemførelse
3) Afrapportering
Ad 1)Fastlæggelse af aktiviteter og ansvarsfordeling
1.1. Etablering af arbejdsgruppe (Troels)
Drøftelse af deltagere. Det blev aftalt, at alle mødedeltagerne indgår i arbejdsgruppen. Herudover
orienteres Jura & Samfundsøkonomi repræsenteret ved Søren Aslak og Andreas Bo Larsen samt
Kaj Jakobsen fra SKAT Midtjylland/Århus løbende om arbejdsgruppens aktiviteter med henblik på
at sikre den nødvendige koordinering. Tom bliver arbejdsgruppens formelle kontaktperson ift
OECD-sekretariatet.
1.2. Budgetanmodning UFO (Troels)
Indtil videre er det vurderet, at der skal bruges ca. 100.000 kr. til estimering af konverterings-
programmer til/fra produktionssystemer (IFPA og UDBY). Tom og Nadia beskriver opgaven og
revurderer estimatet gennem Koncern IT/leverandører mhp forelæggelse for UFO.
1.3. Fatslæggelse af aktiviteter og ansvarsfordeling
1.3.1. Testdata (Nadia) Aftalt, at Tom og Jette foretager BO-udsøgning dags dato og leverer disse
videre til Nadia, der kombinerer med CPR-/CVR-testnumre. Nadia sender samlet testdatapakke til
Tom med henblik på videresendelse til OECD-sekretariatet senest mandag den 21. marts 2011.
1.3.2. Mapning af IFPA og UBDY-data i forhold til OECD XML-data (Karina)
Aftalt, at Karina sammenholder dataindhold i nuværende systemer og TRACE med henblik på at
identificere gab/manglende nødvendige oplysninger til administrationen.
1.3.3. Oracle database til at pakke uf ud og pakke ind (Tom)
Aftalt, at Tom arbejder videre med den tekniske del, jf. de positive kommentarer fra OECD. Som en
delaktivitet gennemføres løbende test af den tekniske løsning.
1.3.4. Intern drøftelse/undersøgelse af mulige tekniske løsningsforslag til systemintegration
Aftalt, at Nadia og Tom drøfter løsningsforslag til de systemer Trace-xml skal aflevere data til (IFPA
og UDBY m.fl.via Gatewayen) med Frank Carvalho fra Arkitekturkontoret.
UKS Side 4202
U
K
S
Ad 2. Testgennemførelse
Aftalt modtagelse og videredistribution af op til 1400 testdatafiler, som ifølge tidsplanen sker fra
den 11. april 2011, herunder lagring og sortering i Oracle database indgår i delaktivitet 1.3.3.
(Tom). Arbejdsgruppen mødes og gennemgår testresultaterne hvad teknik og indholdet i
indberetningerne angår.
3. Afrapportering
Af talt at den løbende kontakt under POC-testen sker gennem Tom.
Arbejdsgruppen udarbejder samlet den endelig afrapportering, herunder evaluering af teknik,
dataindhold og –kvalitet, udvekslingsmetode og tilbagemelding vedrørende forbedringsforslag,
som skal sendes til OECD-sekretariatet senest 2. maj. 2011.
Forslag til arbejdsgruppemøder: Ultimo april
I -
UKS Side 4203
U
K
S
1
Fra: Jette Zester
Sendt: 18. maj 2011 11:08
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Karina Tangaa Jul Andersen
Emne: SV: udbytte rubrik 63/452
Hej Lisbeth
Tak for di tilbage eldi g. Jeg spekulere på, hvorda de ko toføre de i stitutter/VP til brug for ad i istratio e i
det virkelige liv får i for atio e o ye udbytteaftaler u der dobbeltbeskat i gsovere sko ster e. I for ere i
o det eller skal de også selv søge?
Vedr. sa spillet elle ad i istratio si dberet i ge vedr. udbytte ed frikort og de obligatoriske i dberet i g
o udbytter u der depotkode = FRI frikort) så er det super vigtigt at der er e rød tråd og et sa spil. Det er
supervigtigt at vi ved hvad hi a de gør så det vil være ødve digt at få pro esejer på ba e i det sa arbejdet I i
udbyttead i istratio e har ga g i elle de fi a sielle sektor og VP.
Med ve lig hilse
Jette Zester
Borger og Virksomhed
Afregning Person
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jette.Zester@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 35 95
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 18. maj 2011 10:16
Til: Jette Zester
Emne: SV: udbytte rubrik 63/452
Kære Jette,
Desværre har vi ku lig i gsvejled i ge at slå op i og ikke e spe iel oversigt over DBO’er e og deres i dhold.
Vi får ikke særlig besked, år der sker æ dri ger, i DBO’er e, så vi skal selv s use os fre til, at der er sket oget.
Der var ikke eget hjælp at he te her lige u.
Vi har vores højsæso ed hvad deraf følger, så vi ligger ere e d va dret.
Me vi å se på de i dberet i ger, so du ikke får over i RKO, og sikre os od dobbelti dberet i ger vedr.
frikorte e, so u s art ko er løbe de.
Med ve lig hilse
Lisbeth Rø er
UKS Side 4204
U
K
S
2
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Jette Zester
Sendt: 17. maj 2011 17:00
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Karina Tangaa Jul Andersen
Emne: VS: udbytte rubrik 63/452
Hej Lisbeth
Jeg vil høre dig o du har e oversigt over de la de so Da ark ikke har e udbytteaftale ed i e evt.
dobbeltbeskat i gsovere sko st. F Grø la d fl.
De vil være eget yttig for os og i dberetter e.
Ligeledes vil jeg høre dig o , hvorvidt du bliver orie teret år der ko er e y udbytteaftale i overe sko ster e.
De e i for atio ville også være yttig for os i Østba egade.
Måske ku e du udveksle oplys i ger e til os år du får de .
Med ve lig hilse
Jette Zester
Borger og Virksomhed
Afregning Person
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jette.Zester@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 35 95
Fra: Lene Svoldgaard Schønebeck [mailto:LESC@danskebank.dk]
Sendt: 17. maj 2011 09:58
Til: Jette Zester
Emne: udbytte rubrik 63/452
Hej Jette
Er det muligt, at vi kan få en liste over hvilke lande, hvor udbyttet skal i rubrik 452 på trods af, at aktierne ligger i
dansk depot?
-KAT
-KAT
UKS Side 4205
U
K
S
3
En sådan liste kunne vi godt bruge i forbindelse med vores årsoversigt.
Med venlig hilsen
Lene Schønebeck
Chefkonsulent
Danske Bank
Tax
Telefon + 45 45 13 99 83
Lokal 39983
E-mail: lesc@danskebank.dk
_______________
Danske Bank A/S CVR-nr. 61126228 – København
_______________
Denne mail kan indeholde fortrolig information. Har du modtaget mailen ved en fejl, beder vi dig derfor informere afsender om fejlen ved at bruge svar-
funktionen – og efterfølgende slette mailen i dit system uden at videresende eller kopiere den. Selv om mailen og vedhæftede bilag efter vores overbevisning
er fri for virus og andre fejl, som kan påvirke computeren eller it-systemet, hvor den modtages og læses, åbnes den på modtagerens eget ansvar. Vi påtager
os ikke noget ansvar for tab og skade, som er opstået i forbindelse med at modtage og bruge mailen.
_______________
Please note that this message may contain confidential information. If you have received this message by mistake, please inform the sender of the mistake
by sending a reply, then delete the message from your system without making, distributing or retaining any copies of it. Although we believe that the
message and any attachments are free from viruses and other errors that might affect the computer or IT system where it is received and read, the recipient
opens the message at his or her own risk. We assume no responsibility for any loss or damage arising from the receipt or use of this message.
UKS Side 4206
U
K
S
1
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 26. juli 2011 08:14
Til: Pia Eder
Cc: Kiann Stenkjær Hein; Pia Kolind Nielsen; Vibeke Varnes Hoffgaard
Emne: SV: Udbytteskat
Kære Pia,
Her i afdeli ge får vi sa kørt selskabers selva givelse pu kt 37 – udloddet udbytte ed de a givelser, vi har fået
og burde have fået. Vi rykker for de vi ikke har fået. Dvs a gle de a givelse rykker vi for.
Differe er er ikke e opgave vi tager os af. Det har traditio elt foregået hos lig i gs y dighede , dvs tidligere i
ko u er e. Det har så vidt jeg ved ligget stille ogle år – hvorfor ved jeg ikke.
Håber det er svar ok.
Fortsat god so er og
Med ve lig hilse
Lisbeth Rø er
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: Pia Eder
Sendt: 26. juli 2011 08:02
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Kiann Stenkjær Hein; Pia Kolind Nielsen; Vibeke Varnes Hoffgaard
Emne: Udbytteskat
Kære Lisbeth,
Vi har fået e he ve delse fra Ku deservi e o kri g udbytteskat på selva givelse . Ku deservi e vil ger e sikre sig,
at der følges op på uovere sste elser i felter e for udbytteskat hos jer, idet de i Ku deservi e ikke foretager sig
oget.
Har du ulighed for at bekræfte, at det er e opgave I tager jer af?
Med ve lig hilse
Pia
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Pia.Eder@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 74 61
•
•KÆ'IT-111111& 1 W KT
UKS Side 4207
U
K
S
Fra: Pia Eder
Til: Michael Pedersen
Cc: Vibeke Varnes Hoffgaard; Kiann Stenkjær Hein; Pia Kolind Nielsen
Emne: notat - udbytteskat differencer
Dato: 1. august 2011 22:53:19
Vedhæftede filer: Notat - udbytteskat differencer.docx
image001.png
Hej Michael,
Som aftalt tidligere i dag, så fremsendes notatet omkring udbytteskat – differencer, en opgave
som vi pt. ser ikke bliver håndteret i organisationen. Du kan lige vurdere, om det er noget, der er
værd at gå videre med i risikoudvalget.
Med venlig hilsen
Pia Eder
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Pia.Eder@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 74 61
UKS Side 4208
U
K
S
Side 1 / 1
Udbytteskat - differencer
Det er blevet konstateret, at differencer på udbytteskat er en opgave, der pt. ikke
ses bliver håndteret.
Kundeservice indtaster alene selskabs selvangivelsen, men ser ikke på, hvis der
er uoverensstemmelse på differencen mellem udloddet udbytte på selvangivelsen
og udbytteangivelser.
Regnskab 2, som håndterer udbytteskatten, sammenkører selskabers selvangivel-
se felt 037 hvor der er udloddet udbytte med de modtagende udbytteangivelser,
og de rykker alene hvor der mangler udbytteangivelser.
Vi har fået oplyst, at differencer traditionelt er foregået hos ligningsmyndigheden
(dvs. tidligere i kommunerne), men at opgaven nu har ligget stille nogle år.
Status er, at der i dag ikke sker et tjek af, hvorfor der er større tal i selvangivel-
sens felt 037 end udbytteangivelsen, eksempel felt 037 er 1.000.000 kr. og angi-
velsen er 100 kr.
Det skal sikres at opgaven omkring differencer placeres et sted. Opgaven kunne
ligge i Indsats, hvor der laves udtræk på differencen og ser på, hvor stort pro-
blemet er.
Pia Eder / Vibeke Varnes Hoffgaard
Notat
Borger og Virksomhed
Afregning Erhverv
Selskabsskat
1. august 2011
UKS Side 4209
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Iben von Hallas
Emne: Udbytteskat - projektforslag til 2012
Dato: 20. september 2015 13:06:57
Vedhæftede filer: Projektforslag 2012 - blanket udbytteskat.docx
image001.png
Fra: Henrik Fibiger Jensen
Sendt: 15. september 2011 09:20
Til: Jette Zester
Cc: Lisbeth Rømer
Emne: Udbytteskat - projektforslag til 2012
Kære Jette
Hermed fremsendes vores projektforslag til landsdækkende indsats mod udbytte i henhold til
aftale. Projektforslaget lever stadig og der er håb for, at vi for lov til at lave det i 2012,
medmindre vi bliver overhalet af andre Landsdækkende projekter.
Såfremt du har ideer eller andre kommentarer er du velkommen til at kontakt mig.
Det er ligeledes aftalt d.d. at du undersøger forholdet med den manglende dagbødemulighed
vedr. indberetninger i henhold til skattekontrollovens § 9 B overfor skattekontrollovens § 9.
Fortsat god dag.
Med venlig hilsen
Henrik Fibiger Jensen
Indsats Kbh
Erhverv 2
Sluseholmen 8 B, 2450 København SV
E-mail: Henrik.F.Jensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 20 55
UKS Side 4210
U
K
S
Forslag til
Indsats Projekt - 2012
Side 1 af 4
Projektets titel: Projektets omfang:
Udbytteskat og korrekt angivelse heraf, herunder lempelse for
betalt udbytteskat hos modtagerne
Landsdækkende projekt
Risikoområde: (Projektet skal henføres til et tema og et risikoark)
TEMA: Angivelse og betaling
Risiko: Manglende angivelse af selvstændig virksomhed, prioritet 20
(Find evt. navnet på risikoen i Risiko-Databasen: http://risikovurdering.ccta.dk/)
Risikoen relaterer sig til (sæt x) Observeret adfærd (sæt x) Baggrund for adfærd (sæt x)
Borgere Manglende registrering Manglende kendskab til regler
Virksomheder Manglende dokumentation Manglende evne
Uregistrerede virksomheder/
borgere
Manglende angivelse Manglende vilje
Manglende betaling
Beskriv den observerede risiko/adfærd, der ønskes ændret
Selskaber der udlodder udbytte laver ofte fejlagtige eller manglende indberetning af oplysningerne
omkring udbytteudlodningen.
Dette drejer sig om angivelsesoplysninger omkring udbyttets størrelse og hvilken skat der skal
indeholdes, samt indberetningsoplysninger omkring modtager af udbyttet.
Selskaber der modtager udbytte laver ofte fejl, når de på deres selvangivelse skal indberette
størrelsen af det modtagne udbytte og endnu hyppigere fejl i, hvilken kildeskat der er pålignet det
modtagne udbytte.
Selskaber laver fejl i brugen af lempelsesreglerne efter Ligningslovens § 33.
Fysiske aktionærer laver fejl ved selvangivelse af udbytte, der ikke er automatisk indberettet på
dem.
Beskriv den forandring, der ønskes opnået (målet)
At der modtages flere korrekte angivelser, herunder at de modtages rettidigt
At borgere og selskaber bliver bedre til at selvangive modtagne udbytter, herunder at det sker i de rigtige
felter, således at der sker den korrekte godskrivning af den betalte udbytteskat.
At SKAT får bedre kontrolmuligheder via, at der er en større sammenhæng mellem systemerne
Vejledning til selskaber og deres rådgivere
Beskriv den indsats, der effektivt kan lede frem til den ønskede forandring
Projektet indeholder flere underprojekter, hvor nogle har været i gang i længere tid og derfor er en
forlængelse af tidligere års indsats.
1) Manglende udbytteangivelser, herunder rettidig indsendelse, samt rykkerproceduren, dannet på baggrund
af difference mellem udbytteangivelse og selskabsselvangivelsens felt 37 - rykker proceduren foretages
automatisk via kontoret for udbytteskat, som sender to breve via CSC. Indsats kunne i mere organiseret
form overtage restsagerne, hvor der måske skal nogle hårdere metoder til, herunder brugen af hele
værktøjskassen, f.eks. dagbøder, FF vedr. udbytteskat samt bøder i henhold til skattekontrolloven.
SKAT
UKS Side 4211
U
K
S
Forslag til
Indsats Projekt - 2012
Side 2 af 4
2) Herudover kunne det overvejes at der skulle laves et system, således at rykkerskrivelser fra
udbyttekontoret udløste en eller anden form for økonomisk straf pr. automatik i stil med kontrollovstillæg, der
pålægges ved manglende rettidig selvangivelse, idet kildeskattelovens straffebestemmelser objektivt ikke er
overholdt.
3) Modtageroplysningerne, herunder indberetningstidspunktet i forhold til tidspunktet for udbytteangivelsen -
Der er i dag ingen sammenhæng mellem udbytteangivelsen og indberetning af modtageroplysningerne,
heller ikke tidsmæssigt. Det vil sige -ingen afstemning og ingen kontrol - Det foreslås, at der laves en
udsøgning via Business Object, som kan sammenholde disse oplysninger og så herefter lave nogle
stikprøvevise kontroller hos modtageren, om udbyttet er medregnet korrekt. Testudsøgning lavet for 2008
afslørede differencer i ca. 12.000 sager. Dette tal skal sammenholdes med det samlede antal selskabsager
på ca. 250.000, hvoraf alle dog ikke har udloddet udbytte.
4) Manglende selvangivelse af modtaget udbyttebeløb hos modtagerne - opsamling af sager som bør
vurderes i forhold til eventuelt strafansvar. F.eks. opsamling af modtageroplysninger, som er modtaget så
sent, at de ikke fremgår af R75 eller ved dannelsen af den automatisk årsopgørelse
5) Angivelse af modtaget udbyttebeløb i forkert selvangivelsesfelt på selskabsselvangivelsen, således at den
indeholdte kildeskat på modtagne udbytter ikke er korrekt. De konstaterede fejl for tidligere år giver
indtrykket af, at fejlene har en tendens til at udmønte sig i godskrivning af større indeholdt kilideskat end den
faktiske - En fortsættelse af projekt, som tidligere har givet store ændringsbeløb, som dog er nedadgående.
Sandsynligvis som følge af øget opmærksomhed hos SKAT og dermed også hos rådgiverne. Endvidere har
interesseorganisationer for rådgivere meddelt deres medlemmer, at dette område burde laves med større
omhu.
Den allerede foretagne kontrol af indkomster, der ønskes lempet for betalt udenlandsk skat har ligeledes
haft en positiv effekt på skatteydernes og deres rådgiveres opgørelse af denne. Det vurderes at yderligere
kontrol vil medfører yderligere omhu i indberetning fra skatteyder og rådgivers side.
6) Pilotprojekt - ej indberettet vedtaget udbytte til SKAT, således at der ikke sker afregning af udbytteskat til
SKAT og der risiko for, at modtageren heller ikke medregner modtaget udbyttebeløb, som følge af
manglende indberetning af modtageroplysningerne, da de ikke indgår på R75 - Der påtænkes foretaget en
ekstern udsøgning via selskabet Experian, for en mindre gruppe selskaber , som har udloddet udbytte på ca.
20.000 stk. til en mindre udgift på ca kr. 25.000 incl. moms. Der vil herefter laves en sammenholdelse af den
eksterne udsøgnings oplysninger om udloddet udbytte, som så vil blive sammenholdt med indberettede
udbytteangivelser. Differencer vil blive udtaget til nærmere kontrol.
Ny viden
Hvordan kan projektet bidrage med ny viden til SKAT som helhed (f.eks. forslag til ændrede processer,
systemer, lovgivning)?
Der henvises til møde i produktionsforum af 27/6-2011, punkt 12, hvor der er behandlet forslag til ændringer,
således at indberetningen af udbytteangivelsen og modtageroplysningerne kædes sammen.
Der er som følge af forundersøgleserne sendt bemærkninger til koncerncentret ved Claus Zacho om
manglende dagbødemulighed jf. skattekontrollovens § 9 A ved manglende indsendelse af
modtageroplysningerne i henhold til skattekontrollovens § 9 B.
SKAT
UKS Side 4212
U
K
S
Forslag til
Indsats Projekt - 2012
Side 3 af 4
Forundersøgelser har yderligere givet anledning til udarbejdelse af standardprocedure og skrivelser hos
indsatsmedarbejder, således at hver sag ikke skal startes fra bunden. Herudover vil der snarest blive
iværksat opkrævning på ikke afregnet udbytteskat via FF i opkrævningsloven for at reducere tidsforbruget
pr. sag.
Hvem skal den nye viden leveres til, og hvordan skal modtageren inddrages i projektet?
Borgere, selskaber og deres rådgivere
Tidligere erfaringer
Beskriv hvilke erfaringer fra compliance, tidligere projekter m.v., der understøtter valget af indsatsemnet og
indsatsværktøjer:
Vedrørende projekt lempelse:
SKAT København har i år gennemført et projekt, hvor man har gennemgået selvangivne danske og
udenlandske udbytter og lempelser, for en kontrol af om selskaberne og deres rådgivere får de forskellige
udbyttesatser påført de korrekte udbyttefelter samt om selskaberne kan lempelsesreglerne for udenlandske
betalte skatter. Denne gennemgang af selvangivelserne har givet anledning til ændringer på ca. kr.
142.000.000 (tilbagebetaling af skat udgør ca. kr. 35.500.000, fordelt på knap 560 selskaber). For tidligere år
har der været lavet bruttoreguleringer for kr. 392.742.403, mens nettoskatten udgør kr. 97.367.277.
Indsatsen for tidligere år har været ca. 1,5 årsværk.
En foreløbig BO-udsøgning har, som nævnt ovenfor, vist at der for indkomståret 2008 var differencer
mellem, hvad selskaberne angav at have udlloddet udbytte og hvad de indberettede på modtagerne. I alt
12.000 sager, hertil kommer differencer mellem selskabets felt 37 og angivne udbytte.
Differencerne udgjorde i 2008 et betydeligt milliardbeløb. Mange differencer vil dog ikke generere
skatteprovenue, men er alene en funktion af, at systemerne til angivelse og indberetning er vanskeligt
forståelige og besværlige. Alle disse "falske differencer" er i høj grad med til at besværliggøre effektiv kontrol
og alene det, at nedbringe denne type fejl vil medvirke til en mere effektiv kontrol.
Der har været lavet en mindre forundersøgelse i samarbejde med kontoret for udbytteskat samt
ansvarsafdelingen.
Af 6 sager, hvor udbyttekontoret har udsendt rykkerskrivelser, har Indsats overtaget sagerne til vurdering af
projektegnethed og har nu modtaget oplysninger vedrørende 5 selskaber, mens den sidste afventer svar fra
revisor. De 5 afsluttede sager har forskellige variationer, men er alle sendt videre til ansvarsvurdering til
nærmere stillingtagen til, hvorledes Indsats skal forholde sig til de forskellige problemstillinger.
En af sagerne er yderligere fremsendt til Revisornævnet, som følge af manglende påtegning vedrørende
ikke afregnet udbytteskat samt anførelse af den skyldige udbytteskat under egenkapitalen med henblik på
fremtidig udlodning.
Forundersøgelserne har i øvrigt vist, at såfremt selskabet ikke foretager indberetning af udbytteangivelsen,
er der set sager med udbytte i millionkronersklassen, hvor udbytteskat ikke er afregnet. Hertil kommer at
revisorerne ikke ses at have taget forbehold om den manglende afregning af udbytteskat i deres
revisionspåtegning. Sagerne er alene konstateret ved tilfældigheder. Dette viser, at der mangler effektiv og
systematisk kontrolmulighed.
Estimeret størrelse af risiko, der imødegås Estimeret ressourceforbrug
5 årsværk
SKAT
UKS Side 4213
U
K
S
Forslag til
Indsats Projekt - 2012
Side 4 af 4
Dato Udfyldt af
Region:
Skattecenter:
Navn / lokalnr:
København
København
Henrik Jensen 82055, Torben Tidmann 82047 og
Morten Winther 82134
SKAT
UKS Side 4214
U
K
S
Projektbeskrivelse
Kildeskat på renter, udbytter og royalties
Id: 2851
Tilhørsforhold: Indsats/ Store Selskaber/ Store Selskaber 8
(Seneste ændring: 09-02-201613:15:28 \/\/08794)
Tilknytning til aktivitetsplan:
2014
1: Titel mv.
1.0 Segment:
1.3 Titel på projektet
Type:
Datoer:
Afrapporte-
ringsnumre:
2: Formål
2.1.a Projektets formål?
De største virksomheder
Kildeskat på renter, udbytter og royalties
Indsatsprojekt
Planlagt
start dato
01-01-201 ~
Planlagt
slut dato
31-12-2016
Realiseret
start dato
01-01-2013
Realiseret
slut dato
Afrapport.nr. 1
76055
Afrapport.nr. 2
70029
Afrapport.nr. 3
Afrapport.nr. 4
Afrapport.nr. 7
Afrapport.nr. 10
Afrapport.nr. 5
Afrapport.nr. 8
Afrapport.nr. 11
Afrapport.nr. 6
Afrapport.nr. 9
Afrapport.nr. 12
Der er risiko for at store pengestrømme fra danske (holding)selskaber ikke bliver opkrævet kildeskat,
hvis beløbene reelt tilhører selskaber i skattelylande. Pengene kan eksempelvis gå via
gennemstrømningsselskaber i EU. Eller andre omstændigheder, hvor det er tilsigtet at opnå særlige
skattemæssige fordele i kraft af indsættelsen af et mellemliggende gennemstrømningsselskab Der
skal ske en vurdering af hvem, der er beneficial owper af de overførte beløb.
Kildeskatteprojektet tager afsæt i store udbyttestrømme, kapitalfondsovertagelser og andre store
danske virksomhedsopkøb med fokus på den skattemæssige behandling af udgående udbytter og
andre store pengestrømme.
Det kan være i form af renter_:;_og royaltybetalinger til ugenlan_
d_ske beløbsmodtagere'samt
•,~n~_oqnin:!i~t 9m~\il~
~~ff~faling af for meget indeholdt kildeskay'
Der indgår tillige en undersøgelse af de lækkede dokumenter i Luxembourg-sagen fra den 6.
november 2014 og 10. december 2014, og som løbende opdateres med nye dokumenter, jf.
hjemmesiden VNN . icij.orq - Tue International Corsortium og lvestigate Journalists.
Den adfærd som koncernerne skal ændre, er at sende penge fra Danmark til skattely via
gennemstrømningsselskaber uden at indeholde kildeskat først.
Risikoen på kildeskatter og omkostninger i virksomhedshandler er jf. risikoarket angivet til at være 1
mia. kr. i provenu.
Baggrund
Delprojektet vedrørende Kapitalfondsovertagelser og udbytte- og renteskatter for årerne 2004 - 2009
(ld:1464) samt Gennemstrømningsprojektet om ind- og udgående udbytter for årerne 2007 -2009
(ld:1879) blev begge afsluttet med udgangen af 2012.
Det andel delprojekt vedrørende omkostninger ved virksomhedskøb- og salg handler om den
skattemæssige behandling af omkostninger ved virksomhedsopkøb og fortsætter som selvstændigt
projekt fra og med 2013.
Se tillige afrapporteringerne af de to projekter, som kan findes i IPlan som bilag til de to projekter.
Kapitalfondsprojektet vedrørende kildeskatter og Gennemstrømningsprojektet sammenlægges
herefter i 2013, som Kildeskatteprojektet (dette projekt).
Erfaring fra de to tidligere projekter viser, at der er tale om komplekse problemstillinger.
I følge kammeradvokaten angår sagerne således "meget betydelige økonomiske værdier og er uhyre
komplicerede, både hvad angår de juridiske aspekter og udredningen af de faktiske omstændigheder.
Sagskomplekset rejser en række principielle juridiske spørgsmål, herunder EU-retlige spørgsmål"
samt Østre Landsret i SKM2012.121.ØLR som udtaler, at der er tale om "mange komplicerede
juridiske problemstillinger."
Retspraksis på området er meget sparsom. Det kan ikke forventes, at koncernerne retter ind, før der
foreligger endelige afgørelser ved domstolene.
Der er endvidere megen politisk (Folketingets Skatteudvalg) og presse fokus på multinationale
selskabers skattebetaling, herunder den skattemæssige behandling af grænseoverskridende
transaktioner og brug af skattely. De to tidligere projekter har da også resulteret i flere lovindgreb. Det
drejer sig om:
• Forlængelse af forældelsesfristen for kildeskattekrav fra 3 til 5 år, jf. kildeskatteloven § 67A, lov
nr.1560af21. december2010
• Solidarisk hæftelse for kildeskattekrav i sambeskatningstorhold, jf. kildeskatteloven§ 69, stk.
3, lov nr. 591 af 18. juni 2012
• Strafansvar vedrørende renteskat, jf. kildeskatteloven§ 74, stk. 1, lov nr. 591 af 18. juni 2012
• Tilbagebetaling af indeholdt kildeskat - 6 måneders udbetalingsfrist, suspensionsmulighed og
krav om sikkerhedsstillelse, jf. kildeskatteloven§ 69 8, lov nr. 591 af 18. juni 2012.
• Kvalifikationsskiftf'hamskifte" i Danmark (baseret på early warning fra Store Selskaber) og
danske gennemstrømningsselskaber, jf. selskabsskattelovens§ 2 D, lov nr.1254 af 18.
december 2012.
Side 1 af 6
http://iplan.ccta.dk/eplan/print.asp?nuv_id=2851 23-02-2016
UKS Side 4215
U
K
S
2.1.b Hvilken del af risikoen
fra risikoarket vil projektet
imødegå?
2.2 Målgruppe?
2.3 Hvilke interessenter er på
området?
3: Fingeraftryk i Forretningsmodellen
3.1- Hvilken ny viden forventer
projektet at kunne bidrage med?
3.2 Hvem skal den nye viden
leveres til, og hvorfor vil den have
værdi for modtager?
3.3. Hvordan vil projektet opnå den
nye viden i samarbejde med
modtager?
4: Succeskriterier og effekt
1. succeskriterie
Endvidere er der i Folketinget i december 2014 indgået aftale om en styrket indsats mod skattely.
Fokus er bl.a. rettet mod en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning samt en
styrkelse af indsatsprojekter om skattely herunder undersøgelse af de lækkede dokumenter i
forbindelse med Luxembourg-sagen.
Målgruppen er danske selskaber:
• Der udlodder store udbyttebeløb til udenlandske moderselskaber
• Der er overtaget af kapitalfonde
• Der er overtaget ved andre store virksomhedsopkøb.
Det estimeres, at der er ca. 50-100 danske selskaber.
De eksterne interessenter på området er:
• Rådgivere
• Brancheforeninger, herunder DVCA
De eksterne interessenter inddrages ikke, men orienteres, når projektet er afsluttet via
pressemeddelelse/offentliggørelse af afrapportering.
De interne interessenter på området:
• Ledelsesniveauet i Store Selskaber
• SKATs afdeling Regnskab li, som administrerer angivelser, refusioner og dispensationer vedr.
udbytte-, rente- og royaltyskat
• Berger og Virksomhed i SKAT
• Departementet
• SKAT-Jura
• Samfundet.
Projektet forventer at kunne bidrage med viden om:
• På hvilke områder laver selskaberne fejl, når de udlodder udbytte, betaler renter og royalty til
udenlandske koncernselskaber?
• På hvilke områder laver selskaberne fejl, som skal reguleres?
• Hvad betyder selskabernes adfærd på dette område for statens provenu?
• Hvordan virker lovgivningen?
• Hvad kan vi se af trends og tendenser for selskabernes adfærd i forbindelse med udlodningen
af udbytte og betalingen af renter og royalties til udenlandske koncernselskaber?
De eksterne interessenter, som kan have værdi af den viden, der skaffes via projektet er.
• Rådgivere, som på baggrund af viden fra projektet kan målrette deres rådgivning mod de
områder, hvor SKAT finder fejl. På den måde undgår deres klienter uforudsete omkostninger
og opnår en større økonomisk tryghed.
• Brancheforeninger, f.eks. DVCA (Danish Venture Capital Private Equity Association) som vil
kunne orientere deres medlemmer. Medlemmerne vil derved kunne undgå uforudsete
omkostninger og opnå større økonomisk tryghed.
De interne interessenter i SKAT, som kan have værdi af den viden, der skaffes via projektet er:
• Ledelsesniveauet i Store Selskaber, således at der hurtigt kan reageres på nye trends og
tendenser.
• SKATs regnskabsafdeling som administrerer angivelser, refusioner og dispensationer vedr.
udbytte-, rente- og royaltyskat. Afdelingen vil kunne reagere på relevante sager.
• Berger og Virksomhed i SKAT, skal kende den nye viden. Formålet er, at de har et opdateret
risikobillede af skatteadfærden.
• Lovgiver i Skatteministeriet. Det er af værdi for dem at vide hvilken lovgivning, der virker og
hvilken, der ikke virker.
• Samfundet bør kende til SKATs indsats overfor selskaber på mandtal i Store Selskaber. Dels
for at sikre legitimitet af, at alle kommer til at betale den skat, de skal. Dels for at brande SKAT,
som en myndighed, der kan håndtere de største koncerner.
Den nye viden opnås ved:
• En nøje gennemgang af de udsøgte selskabers selvangivelser og regnskaber m.v.
• Ved at opsamle viden om de gennemførte kontroller.
• Ved at gå i dialog med selskaberne og deres rådgivere.
Hvordan vil projektet opnå den ny viden i samarbejde med intern modtager.
• DepartementeUSKAT-Jura vil være knyttet til projektet fra dets start. Konkret nærmere
samarbejde med koncernaktør vil blive indledt, når der er grundlag for det.
• Der afholdes møder med SKATs Regnskabsafdeling fra projektets start og efterfølgende efter
behov.
• Via allerede etablerede faglige netværk og projekter, som projektets deltagere er knyttet til. I
disse fora vil faglige spørgsmål blive drøftet, og resultater fra projektet vil blive videregivet, når
det er relevant.
4.1 .1 Hvad er projektets succeskriterier
Det overordnede succeskriterium er, at det bliver efterprøvet, om der sker korrekt beskatning af
udgående pengestrømme i form af udbytter, renter og royalties, hvilket bl.a. ses i forbindelse med
kapitafondes overtagelse af store danske koncerner eller i forbindelse med grænseoverskridende
transaktioner ved øvrige store virksomhedsopkøb. Endvidere er succeskriteriet, at der i højere grad
bliver skabt praksis om korrekt indeholdelse af kildeskat på udbytte, renter og royalty.
http://iplan.ccta.dk/eplan/print.asp?nuv_id=2851
Side 2 af 6
23-02-2016
UKS Side 4216
U
K
S
5: Forløb
5.1 Hvilke leverancer skal sikre
projektets succes?
Det primære succeskriterium er:
• Via afgørelser ved Landsskatteretten og domstolene at få afklaret retstilstanden
• At der laves reguleringer vedr. virksomhedshandler, udbytter og royalties på mindst 1 mia. kr.
svarende til provenu på 250 mio. kr.
Sekundære succeskriterier er:
• At alle virksomhedshandler større end 500 mio. kr. i Danmark bliver gennemgået
• At alle udbytter større end 10 mio. kr. bliver gennemgået
• At alle de største royalties bliver gennemgået
4.1.2 Hvilke indikatorer belyser ændringen?
4.1.3 Angiv nulpunktet (sammenligningsgrundlaget).
Nulpunktet er ca. 1,5 mia. kr. pr. år i forventede mulige indkomstreguleringer.
Nulpunktet bygger på erfaringer fra projektet om kapitalfonde. Resultatet her - renset for
ekstraordinære beløb var 4 mia. kr. vedr. renter og 5 mia. kr. vedr. udbytter for 15 sager i alt i
perioden 2006 til 2012.
Da det forventes, at de fremtidige handler ikke er så store generelt, og da det forventes, at
selskaberne retter ind afhængigt af sagernes udfald ved domstolene, så bliver de gennemsnitlige
reguleringer i del nye projekt mindre end i det gamle.
I øjeblikket synes der stadig kun i begrænset omfang af blive indeholdt korrekt kildeskat, når
pengestrømme udgår fra danske selskaber til udenlandske modtagere. Der er således risiko for, al
store pengestrømme fra danske (holding)selskaber ikke bliver opkrævet kildeskat, hvis beløbene reelt
tilhører selskaber i skattelylande eksempelvis via gennemstrømningsselskaber i EU (vurdering af
beneficial ownership).
Endvidere er der begrænset praksis på kildeskatteområdet, så der er uskikkerhed vedr. nulpunktet,
mens sager kører ved domstolene.
Følgende leverancer skal sikre projektets succes:
• Visitering af selskaber i de tre målgrupper jvf. punkt 2.2
• Kontrol af selskaber i de tre målgrupper jvf. punkt 2.2
• Fremsendelse af kontroloplysninger til udlandet, jf. udvekslingsaftaler
• En artikler til et fagtidsskrift når projektet er slut
• Pressehåndtering, herunder pressemeddelelse når projektet er slut
• Drejebog
• Håndtering af særlige problemer vedr. proces i kildeskattesager (forvaltningsloven,
forældelsesloven, renteloven, Skattekontoen og inddrivelse mv.)
• Ministersvar - Folketingets Skatteudvalg
• Afrapportering af projekterne om kapitalfonde og gennemstrømning
• Bistå Jura med udarbejdelse af bindende svar til Skatterådet
Baggrunden for vurderingen af hvorfor der er valgt de givne kontrol- og vejledningsværktøjer i dette
projekt, bygger på en opdeling i tre grupper.
• De udsøgte selskaber til kontrol og vejledning i forbindelse med kontrollen
• Målgruppen
• Skatteydere i Danmark, som skal vide, at SKAT sikrer, at også de største betaler den skal de
skal.
Tilgangen i projektet er kontrol og med vejledning til de kontrollerede selskaber om, hvad der er
SKATs opfattelse i den konkrete sag.
Der er i projektet hovedsagligt valgt en kontroltilgang, fordi der er tale om få meget store og
komplekse selskaber i målgruppen. Og det handler om væsentlige beløb.
Del vurderes at:
• Handlerne i målgruppen i dette projekt udgør mindst 90 % procent af værdierne af de samlede
virksomhedshandler.
• De undersøgte udbyttebetalinger fra målgruppen udgør mindst 90 procent af alle
udbyttebetalinger fra målgruppen.
• De undersøgte royalties udgør mindst 80 procent af alle udbetalte royalties fra målgruppen.
Der er således kontrol og direkte relateret vejledning i en meget stor del af den samlede økonomiske
aktivitet, projektet undersøger. Det vil sige, at risikoen blandt de udsøgte og hele målgruppen er
næsten identisk. Der er ikke meget yderligere skattegab, der kan lukkes ved yderligere vejledning.
Dernæst er det i disse meget komplekse koncerner ikke muligt al give en meningsfuld generel
vejledning, da der typisk er unikke forhold i hver af dem, som vil bestemme den skattepligtige
indkomst. Dette mindre resterende skattegab i selskaber i målgruppen, der ikke kontrolleres, kan
således ikke lukkes vha. servicebreve eller lignende vejledningshandlinger.
Endelig så er der typisk ikke blandt målgruppen mangel på kendskab til reglerne, snarere tvært imod.
Derfor giver vejledning typisk ikke stor mening.
I forhold til at sikre den almindelige skatteyders kendskab til SKATs arbejde med at sikre
skattebetaling fra de største, så laver projektet til slut en pressemeddelelse om resultatet af arbejdet.
Desuden håndteres pressen og det politiske niveau løbende, mens projektet kører.
Den valgte tilgang bygger på de generelle karaktertræk ved selskaber på mandtal i Store Selskaber
og den adfærd de erfaringsmæssigt har. Se nedenfor.
Generelle karaktertræk ved selskaber på mandtal i Store
Selskaber på mandtal i SKAT Store Selskaber er typisk karakteriseret ved, at de:
http://iplan.ccta.dk/eplan/print.asp?nuv_id=2851
Side 3 af 6
23-02-2016
UKS Side 4217
U
K
S
5.2 Hvilke aktiviteter knytter sig til
leverancerne? (medtænk her
inddrivelse og ansvar)
5.3.a Tidsplan
5.3.b Milepæle
Dato [Kort beskrivelse
• Er store
• Har betydelig intem handel i koncernen
• Er placeret i flere lande Har meget komplekse skattemæssige problemstillinger med stor
skattevolumen
• Har særlige aktiviteter
Kompleksiteten i koncememe og de skattemæssige problemstillinger betyder, at der er risiko for, at
virksomhedeme laver fejl, ligesom omfanget af de skattemæssige transaktioner har betydning for
SKATs vurdering af væsentlighed og risiko. Fejl i indkomstopgørelsen i de store koncerner har
således alt andet lige større provenumæssig virkning, end fejl hos mindre selskaber, selvstændige
erhvervsdrivende eller borgere.
Skat er endvidere en omkostning, og koncernerne har en forpligtelse i forhold til ejerne til ikke have
højere skatteomkostninger end skattelovgivningen, som de fortolker den, tilsiger. Bl.a. omfang,
kompleksitet og tilstedeværelse i flere lande, gør også, at de store koncerner kan gøre brug af lovlige
værktøjer til at tilrettelægge skattemæssige forhold. Endelig bemærkes, al de store koncerner i vidt
omfang gør brug af skatterådgivere.
Store Selskabers projekter og de tilhørende sager strækker sig typisk over flere år, hvilket har en
række forskellige årsager. Kompleksiteten i de enkelte sager gør bl.a. i sig selv, at disse ofte tager
lang tid, hvilket forstærkes af, at selskabeme og deres rådgivere i mange tilfælde ikke er enige med
Store Selskabers fortolkning af fakta eller lovgivning. I nogle projekter er der endvidere tale om, at der
til stadighed kommer nye sager eller problemstillinger til.
5.2 Hvilke aktiviteter knytter sig til leverancerne? (medtænk her inddrivelse og ansvar)
• Udsøgning af sager udfra risiko og væsentlighed, herunder undersøgelse af de offentliggjorte
dokumenter i Luxembourg-lækagesagen
• Udsendelse af mødebreve
• Gennemførelse af kontroller af selskaberne:
Ved kontrol af virksomhedshandler og udbytter bruges følgende kriterier for at udsøge selskaber efter
risiko og væsentlighed:
1. Undersøge pengestrømme ved store udbytter, kapitalfondsovertagelser og andre store
virksomhedsopkøb med ultimative udenlandske koncerneksterne/-interne købere.
Del drejer sig om:
1.1 Udgående udbytter over 1O mio. kr. Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c, og kildeskattelovens §
65.
1.2 Rentebetalinger/- godskrivninger. Udsøgningen vil tage udgangspunkt i danske
virksomhedsopkøb med en værdi over 500 mio. kr. Selskabsskatteloven§ 2, stk. 1, litra d, og
kildeskattelovens§ 65 D.
1.3 Royaltybeløb via a) Regnskabsafdelingen om fritagelseserklæringer og b) Udsøgningsgruppen
om "andre former for store pengestrømme". Selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra g, og
kildeskattelovens§ 66C.
1.4 Andre relaterede skattemæssige problemstillinger - tilskud og indgående udbytter.
Selskabsskatteloven§§ 31 Dog 13, stk. 1, nr. 2.
Der tages udgangspunkt i indkomstårene 2010 - 2016.
Der kontrolleres mindst 10 i gruppen i hver af indkomstårerne 2013 - 2016.
2. Afslutte og følge op på igangværende sager
Følge op på senere indkomslår i allerede gennemgåede samt igangværende uafsluttede
kildeskattesager, jf. de pr. 31 . december 2012 afsluttede projekter om kapitalfondsovertagelser og
gennemstrømning. Ca. 50 sager vedr. gennemstrømning og 5 vedr. kildeskat.
3. Kontrol af anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat
Undersøge anmodninger om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat. med udgangspunkt i en
oversigt aver selskaber og personer, som har fået refunderet 1 mio. kr. eller mere i udbytteskat, jf.
Kildeskattelovens§ 69 B, som blev vedtaget i 2012.
4. Projektet bistår ligeledes Jura med indgående faglig sparring i forbindelse med anmodninger om
bindende svar til Skatterådet vedrørende problemstillinger om gennemslrømningsselskaber,
beneficial ownership, EU- direktiverne om rente - royalty og moder-datterskaber samt OECD-
modeloverenskomsten.
Oktober-december 2012, juni 2014, januar- marts 2015: Udsøgning af relevante selskaber
Fra januar 2013: Kontrol af selskaber
IRealiseret !Ansvarlig
Side 4 af 6
31-12-2012 IKontakte relevante sagsbehandlere vedrørende igangværende samt afsluttede sager
[fra projekterne om kildeskat og gennemstrømning
105-12-2012 \Maj-Britt Nielsen
Yderligere bemærkninger
Dato [Kort beskrivelse !Realiseret !Ansvarlig
31-12-2012 [Deadline for godkendelse af projektet! 1
17-12-2012 [Maj-Britt Nielsen
Yderligere bemærkninger
Milepælen er nået den 17-12-2012 hvor Indsatsudvalget har godkendt projektet!
Ændringen er foretaget af W16548 (Karina Bulow Hahn, Indsatsplanlægning og -analysenndsatsplanlægning)
Milepælen var tidligere planlagt til den 31-12-2012 med følgende bemærkninger.
Milepælen indsat automatisk på grundlag af planlagt startdato!
Når tovholder er tilknyttet ændres ansva~ig fra projektejer til tovholder!.
Dato Kort beskrivelse Realiseret Ansvarlig
31-12-2012 Udsøgning af refusionsanmodning om udbytter og renter 03-12-2012 Sven Nielsen
Yderligere bemærkninger
Dato Kort beskrivelse Realiseret Ansvarlig
http://iplan.ccta.dk/eplan/print.asp?nuv_id=2851 23-02-2016
UKS Side 4218
U
K
S
.r
Side 5 af 6
j31-12-2012 ludsøgning af relevante selskaber
jYderligere bemærkninger
Dato Kort beskrivelse
31-12-2012 Udsøgning af royalty fritagelseserklæringer
Yderligere bemærkninger
Dato Kort beskrivelse
09-06-2014 Udsøgning af relevante selskaber
!Yderligere bemærkninger
Dato Kort beskrivelse
31-03-2015 Udsøgning af relevante selskaber
Yderligere bemærkninger
Dato Kort beskrivelse
31-03-2016 Udsøgning og gennemgang af lokale Luxembourg skatteaftaler
Yderligere bemærkninger
Dato IKort beskrivelse
31-03-2017 !Deadline for aflevering af slutrapport!
Yderligere bemærkninger
Ansvarlig for milepælen er pr. 11-02-2016 skiftet til den nye tovholder, Maj-Britt Nielsen ( W00730).
Ansvarlig for milepælen er pr. 21-01-2015 skiftet til den nye tovholder, Maj-Britt Nielsen ( W00730).
Ansvarlig for milepælen er pr. 21-01-2015 skiftet til den nye tovholder, Maj-Britt Nielsen ( W00730).
Milepælen indsat automatisk på grundlag af planlagt slutdato!
!19-11-2012
Realiseret
10-12-2012
Realiseret
06-06-2014
Realiseret
25-03-2015
Realiseret
!Realiseret
I
Se afsnit 9.3 i vejledningen til 'planlægning og gennemførelse af indsats- og inddrivelsesprojekter' for yderligere informationer
6: Måling
jPoul Buus lassen
Ansvarlig
Poul Buus lassen
Ansvarlig
Poul Buus lassen
Ansvarlig
Poul Buus lassen
!Ansvarlig
Maj-Britt Nielsen
!Ansvarlig
!Maj-Britt Nielsen
6.1 Hvornår vil indikatorerne kunne
påvise effekt?
Der kan foretages en måling ultimo 2014-2016 vedr. de primære succeskriterier om at lave
reguleringer på 1 mia. kr. svarende til provenu på 250 mio. kr. samt at der er skabt en praksis via
afsagte domstols- og landsskatteretsafgørelser.
6.2 Hvordan skal målingerne
gennemføres?
7: Kommunikation
7.1 Ekstern: Hvad er de gode
historier i forhold til indsatsen?
7.2 Interne samarbejdspartnere
7.3 Kommunikationsplan
8: Ressourcer
8.1 Budgetmidler
8.2 Årsværk
Uddybende bemærkninger til
budgetmidler og/eller årsværk
Spredning af budgetterede årsværk
Projektets budget opgjort som års\'ærk
Indsats
9: Afrapportering og evaluering
9.1 Statusrapportering til relevante
chefgrupper
Senest indsat/ændret af\1/00730 d. 28-0t-20t6
Ved en opsumering af reguleringer i de gennemførte sager, herunder en opdeling af indkomsttyper
(udbytter, renter og royalties) samt indsamling og analyse af afgjorte sager ved Landsskatteretten og
domstolene.
Kammeradvokaten, Departementet, SKAT-Jura, Skatterådet, Juridisk Administration og
Regnskabsafdelingen.
kr.
28,30 Se specifikation nedenfor
Projekt
lait
28,30
2013
7,00
2014 2015 2016 2017 2018
5,80 7,00 8,50
1Aktuel status
2019 2020 2021 2022
Samlet JJrojel-.1status _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _....;.,:l
F
c.:o
:..:;
lg~c:.:
la
::::
n
:......___________
,Status ~ produl-.1ionsmål
Status på ressourceanvendelse
Bemærkning
Delproiektet - lux leaks:
,Folger plan
iFolger plan
Med udgangspunkt i de lækkede skatteaftaler i Luxembourg har vi med bidrag fra Kompetent TP-myndighed i uge 38 2015 modtaget en maskinel udsøgning over de udenlandske
koncerner og kapitalfonde, som ejer danske datterselskaber. Udsøgningen skal nu kvalitetssikres, inden konkrete tilbundsgående undersøgelser sættes i gang.
I uge 39 2015 er der tillige udsendt 55 sager til visitering. Sagerne er fundet ved manuelt at slå navnene på de udenlandske koncerner, hvis skatteaftaler er lækkede, op i BIQ. Dette lo
at undersøge, hvor mange af koncernerne der er registrerede som ejere af danske selskaber. Denne gennemgang gav godt 80 sager, hvoraf de 55 er sendt til visitering.
Delprojektet har afgivet ressourcer til opgaven vedrørende svindel med udbytteskatterefusioner.
Der er nu sat fokus på inddragelse af andre ressourcer.
Mål for produktion/effektindikatorer
http://iplan.ccta.dk/eplan/print.asp?nuv_id=285 l 23-02-2016
UKS Side 4219
U
K
S
Produktionsmål
31-01
2016
20 0,0
- realiseret 0,0
Realiseret % 0,0
9.2 Afrapportering til systemer
9.3 Slutevaluering
Evaluering af
indsats
29-02
2016
2,0
0,0
31-03
2016
4,0
0,0
TIRE/Lisy
76055
Er ikke angivet
30-04
2016
6,0
0,0
Bemærkningsfelt2014:
til fri Opgave
afbenyttelse af
1-\nsvarlig I 31-01-14 28-02-14 31-03-14
den enkelte I l',,ål
region m.fl Realiseret antal
Realiseret procent
2015:
Opgave lt\nsvarlig I
I
Realiseret antal
Realiseret procent
10: Kontaktpersoner
Projektejer
"1ål
Peter Tøttrup - Store Selskaber/Store Selskaber 8
tlf.: 723-83136, mail: Peter.Tottruo@Skat.dk
(manuelt tildelt)
Tovholder
Maj-Britt Nielsen - Store Selskaber/Store Selskaber 2
tlf.: 723-75242, mail: Mai-Britt.Nielsen@Sket.dk
Assisterende Tovholdere
%
31-01-15
%
Poul Buus lassen - Store Selskaber/Store Selskaber 2
tlf.: 723-81538, mail: Poul.Lassen@Skat.dk
Forfatter
Maj-Britt Nielsen - Store Selskaber/Store Selskaber 2
tlf.: 723-75242, mail: Maj-Britt.Nielsen@Skat.dk
+ Vis deltagerliste
Supplerende bemærkninger
¼, ¼,
28-02-15 31-03-15
1/, 1/o
31-05
2016
8,0
0,0
30-04-14
3
3
100%
30-04-15
¼,
Slet Filnavn
04032014 projektbeskrh·else.htm
Beskrivelse af bilag
Projektbcskrh·clse 04032014
drejchog gcnnemstromning no\'2013.doc Drejebog
intcrcssentanal\'se kildcskat2013.doc lnterssentanalvsc
kildeskat pii renter.
e udh\'tler (JO
ro\'altics.pdf
Retssikkerhedsskema
kommunikationsplan kildeskat2013.doc 1-.ommunikationsplan
projckt2013 2014.pdr Projcktbcskri\'else 2013-2014
30-06 31-07
2016 2016
10,0 12,0
0,0 0,0
Captia
31-05-14 P0-06-14
4
4
1/, 100%
31-05-15 30-06-15
1/o ¼,
rcdcgur endelig 5.docx Afrnppurtcrino af kapitalfondspro jektct
http://iplan.ccta.dk/eplan/print.asp?nuv_id=285 l
Side 6 af 6
31-08 30-09 31-10 30-11 31-12
2016 2016 2016 2016 2016
14,0 16,0 18,0 20,0 20,0
p1-01-14
1/,
~1-07-15
1/,
0,0
(13LOK)
76055
0,0 0,0 0,0
Sagstype
70029
0,0
31-08-14 30-09-14 p1-10-14 p0-11 -14 p1-12-14
¼,
31-08-15
~/,
7
7
1/, 1/o 1/, 1/,100
30-09-15 ~1-10-15 30-11-15 ~1-12-15
¼, 1/o ¼, 1/,
Oprettet
Seneste
Type
ændring
04-03-2014 04-03-2014 Intern
22-05-2014 22-05-2014 Intern
Intern
Intern
Intern
12-01-2015 12-01-2015 Intern
Intern
23-02-2016
'·
UKS Side 4220
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Anna Grete Birkjær; Dorthe Pannerup Madsen; Ellen Bach; Eva Sørensen; Frank Høj Jensen; Hanne
Villemoes Hald; Jette M Bagger Lauritsen; Kaj Steen; Lars Nykjær; Laurids Olesen; Lisbeth Rømer; Ole
Nørgaard Olesen; Orla H Kristensen; Tonny Bank Olesen
Cc: Iben von Hallas
Emne: VS: Møder med jeres ledelsesteams
Dato: 22. oktober 2013 11:49:00
Fra: Jesper Rønnow Simonsen
Sendt: 4. april 2013 09:28
Til: Anne Munksgaard; Birte Deleuran; Hans From; Jan Lund; Jim Sørensen; John Ladefoged; Johnny
Schaadt Hansen; Jørgen Rasmussen; Karin Bergen; Kim A Bak; Kim Saastamoinen-Jakobsen; Kirsten
Otbo; Kristian Vengsgaard; Lars Jepsen; Lis Skriver Jensen; Lisbeth Rasmussen; Lise Schou Hansen;
Mogens Pedersen; Orla K Riishede; Per Hørsted Rysgaard; Per Jacobsen; Preben Buchholtz Hansen;
Preben Kristiansen; Rasmus Bo Andersen; René Frahm Jørgensen; Richard Madsbjerg Hanlov; Steen
dePlace Hansen; Søren Buus; Søren Vigilius Christensen
Cc: Steffen Normann Hansen; Erling Andersen; Jens Sørensen; Karsten Juncher; Winnie Jensen; Jan
Topp Rasmussen; Anne Sophie Springborg Stricker; Helle Schøne
Emne: Møder med jeres ledelsesteams
Kære Alle
Først og fremmest – velkommen i vores fuldt og helt nu landsdækkende SKAT.
Det er rart at være nået hertil, og den megen energi vi har brugt på organisationsrammerne har
nu mulighed for at blive omdirigeret til fokus på vores forretning, vores opgaver og vores
ledelsesindsats.
Som jeg tidligere har annonceret for jer - og som jeg kan forstå er ved at blive booket i jeres
kalendre- kommer jeg rundt til hver af jer og jeres ledelsesteams i den kommende tid.
Vi bruger en times tid sammen og jeg vil foreslå at dagsordenen for møderne er følgende:
1.Præsentation af lederteamet
2.I fortæller kort om hvordan I har tænkt jer at bidrage til de 4 strategiske ambitioner for
SKAT
3.I giver nogle konkrete eksempler på hvordan I har tænkt jer at arbejde med forbedringer
af opgaveløsninger, processer, kvalitet og resultater
4.I giver et bud på de 2 eller 3 afdelinger eller enheder i et andet område af organisationen,
der kan bidrage til jeres arbejde eller hvor I kan bidrage til deres.
5.Debat/spm
Hvis I mener, at vi skal bruge mere end en time sammen til denne dagsorden må i meget gerne
give en melding herom til Helle Schøne – jeg er også åben overfor at der er en eller flere
afdelinger der slår sig sammen om et møde.
Mvh
Jesper
UKS Side 4221
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jesper Rønnow Simonsen
Emne: SV: Kort status - Betaling og Regnskab
Dato: 25. oktober 2013 06:10:53
Hej Jesper
Tak for besøget i går. Der er ingen tvivl om, at ledergruppen fandt det givende at du kiggede
forbi til en uformel snak om hvad der rører sig (hvilket jeg også håber du gjorde). I øvrigt opfattes
det meget positivt, at du både har en så stor interesse i driften – og ikke mindst viden om de
indbyrdes afhængigheder i vores organisation.
Mvh René
Fra: Jesper Rønnow Simonsen
Sendt: 23. oktober 2013 20:45
Til: René Frahm Jørgensen
Cc: Jens Sørensen
Emne: Re: Kort status - Betaling og Regnskab
Kære Rene
Helt fint - glæder mig til mødet.
mvh
Jesper
Den 23/10/2013 kl. 11.34 skrev "René Frahm Jørgensen" <rj@Skat.dk>:
Hej Jesper
Forud for vores møde mig dig i morgen, så får du lige en meget kort briefing
omkring ”tingenes tilstand” i Betaling og Regnskab.
•Vi har været meget involveret i konverteringen til Skattekonto og EFI – og er
det stadig i relation til fejlrettelser/test mv.. Du kender problematikkerne
fra jeres styregruppemøde i mandags omkring Fase II. Vi er udfordret på de
manuelle handlinger som systemimplementeringen giver os.
•Vi er aktive deltagere på skurvognene – både EFI og Skattekonto – og
ses/respekteres som en vigtig spiller. På specielt Skattekontoen er vi
udfordret i relation til de forskellige ”ejer-roller”. Det er vist en drøftelse du
allerede har taget del i.
•Vi har en midlertidig organisering i afdelingen, hvor jeg har en
implementeringsenhed, der består af testere, superbrugere og i-teamere
(EFI-sprog). Belært af erfaringerne fra implementeringen af DMR, har vi
derfor valgt at holde dem samlet organisatorisk med en funktionsleder,
hvorved vi kan holde overblikket på forbedringsforslag, defects mv. Det er
ingen hemmelighed i afdelingen, at organiseringen af hele afdelingen
revurderes omkring årsskiftet/1. kvartal 2014. Det sker, når vi har det
samlede overblik over virkningerne af systemimplementeringen.
•Vi sidder som 1. level på telefonerne i forhold til betalinger – herunder også
alle de foreløbige fastfastsættelser (FF´ere), der er udsendt – og udsendes
løbende.
•Opfølgning/handleplaner på revisionsrapporter for Inddrivelse er samlet i
Betaling og Regnskab.
Helt generelt, så er der fortsat en positiv stemning, men ligesom øvrige steder i
organisationen, så ventes der på udmeldinger/aktion ift. afskedigelser, målbilleder
UKS Side 4222
U
K
S
mv.
Vi ses i morgen. Du ringer når du er Horsens, så skal jeg få dig lukket ind.
Mvh René
UKS Side 4223
U
K
S
Afrapportering af projekt 2611
Anbefalinger
1. Landsdækkende kontrol af angivet lempelse for selskaber fortsætter som fast opgave. Hvis muligt
kunne man gøre rådgiverbranchen opmærksom på, at dette er et tilbagevendende problem.
2. Kontrol af selskabers angivelse af udbytte med indeholdt udbytteskat fortsættes som fast opgave.
Hvis muligt kunne man gøre rådgiverbranchen opmærksom på, at dette er et tilbagevendende
problem.
3. Bedre systemkontrol af angivelser og indberetning af udloddede udbytter
4. Udbytter integreres i autoforskud for personer
5. kontrol af udbytter, der kræver særlig indberetning med bundtnumre eller andet særegent
foretages af udbytteafdelingen.
Tidsforbrug
11 medarbejdere har registreret tid på projektet, 3 dog kun i mindre omfang. Samlet er der anvendt ca. 3
årsværk, hvilket var hvad projektet var tildelt (oprindeligt havde vi ønsket 5).
Ændringer
Lempelse og udbyttefelter på selskabsselvangivelse:
Samlet ændring 106 millioner - skatteprovenu 33 millioner. Der er gennemgået 1.800 sager.
Forskud på personer
Samlet ændring 2,7 milliarder – skatteprovenu ikke muligt at beregne, men 94 % har betalt den pålagte og
forfaldne B-skat. Se særskilt afrapportering.
Gennemgang af udbytte indberetning og angivelse
Samlet ændring 104 millioner - skatteprovenu er ikke muligt at beregne, men omkring 20 % af
ændringsbeløbet. Der er gennemgået ca. 2000 sager. Ændringerne er næsten udelukkende på personer.
Det udførte arbejde i projektet
Projektbeskrivelsen havde flere punkter, som skulle belyses i projektet. Nedenfor gennemgås og
konkluderes på dem alle.
Indsats overtager de sager hvor rykkere fra udbytteafdelingen, ikke har fået afklaret differencen mellem
udbytteangivelsen og selskabsselvangivelsens felt 37.
UKS Side 4224
U
K
S
Udbyttesystemet er et særligt system med særlige indberetningsmetoder og oplysninger. Det har igennem
projektet været udbytteafdelings ønske, at indberetninger til systemet foretages af udbytteafdelingen. På
baggrund af erfaringer med simple indberetninger af angivelse i sagerne i projektet kan det konkluderes, at
det ikke har været muligt at sikre en effektiv metode til indberetning når sagsbehandlingen foretages i
indsats men indberetningen foretages i udbyttekontoret. Det kan derfor ikke anbefales at indsats varetager
opgaven som beskrevet. Det er desuden vores opfattelse, at udbytteafdelingen ikke har en
gennemarbejdet procedure til at sikre, at selskaber bliver pålagt at indeholde den korrekte udbytteskat, det
anbefales det, at der arbejdes hen imod.
Indførelse af automatisk kontrollovstillæg ved manglende angivelse af udbytte
Det er helt standard, at manglende eller for sen indberetning af oplysninger til SKAT udløser afgift, eks.vis
manglende indberetning af moms eller for sen indberetning af selvangivelse. Udbytte er ikke en fast
tilbagevendende begivenhed (nødvendigvis) men om dette er nok til ikke at ligestille det med anden
indberetning mener vi ikke. Der er ikke ved sagsgennemgangen fundet grunde til ikke at sanktionere
manglende indberetning. Vær dog opmærksom på problemstillingen omkring systemproblemer og
manglende indberetning.
Udbytteangivelse og indberetning føres tættere sammen i tid og udsøgningsmulighederne forbedres.
Fra 2012 skulle angivelse og indberetning af udbytte gerne ske samtidig, dette håbes at medføre langt
færre fejl, hvor forkert angivelse af indkomstår medfører differencer der er uden betydning for
skattetilsvaret men besværliggører at finde reelle fejl ved udsøgninger i BO. Det tilgængelige udbytte
univers kunne forbedres på flere områder, hvis mere fast kontrol skal foretages fremover. Yderligere kan
det under systemer og arbejdsgange nævne, at projektet er stødt på flere dobbelt indberettede udbytter
der synes at være et resultat af, at der kan trykkes flere gange ”samtidigt” på indberet knappen i tastselv. Vi
har desuden modtaget en del materiale fra revisorer hvoraf det fremgår, at materiale tidligere er sendt ind
men aldrig indberettet. Med stigende digitalisering og tastselv antages det, at den sidste problemstilling
bliver mindre af sig selv. Problem synes ikke alarmerende i omfang.
Manglende selvangivelse hos udbyttemodtager.
Der er et reelt problem med meget sene indberetninger der ikke slår igennem på personens årsopgørelse.
Der er ligeledes en reel mulighed for misbrug ved modstridende angivelse indberetning, således, at der ikke
indeholdes kildeskat, men personen godskrives udbytteskat alligevel. Der er dog ikke fundet misbrug ved
sagsgennemgangen i projektet. Forhøjelser på dette område er primært lavet på personer der har
modtaget udbytte over progressionsgrænsen, har indeholdt udbytteskat af beløbet men ikke har
selvangivet udbyttet.
UKS Side 4225
U
K
S
Angivelse af modtaget udbytte med indeholdt udbytteskat på selskabsselvangivelsen samt lempelse
Kontrollen har været foretaget på landsdækkende niveau af indsats København i flere år. Der er stadig
betydelige ændringer og skatteprovenu i problemstillingen.
Kontrol af sager, hvor der er anført udbytte i regnskabet men ingen oplysninger er givet til SKAT herom.
Sager der kan udsøges maskinelt i SKAT er kun sager, hvor oplysninger er til stede og i modstrid med
hinanden eller bedre vidende. Det var tanken at søge i regnskaber i Erhvervsstyrelsen hvor der var udloddet
udbytte, men ingen oplysninger var nået frem til SKAT. Denne del krævede finansiering af ekstern hjælp og
blev ikke nået.
Under projektet fundne og behandlede problemstillinger.
Under projektet blev det konstateret, at store udbytteudlodninger tidligt på året sjældent fik modtageren
til at ændre forskudsopgørelsen i overensstemmelse hermed. Gennemgangen heraf er særskilt
afrapporteret og findes som bilag til projektet i I-Plan.
Igangværende sager
Der er et mindre antal sager der er igangværende på afslutningstidspunktet. Sagerne afsluttes af
sagsbehandlerne men resultatet vil ikke indgå i afrapporteringen. Ingen sager antages at kunne påvirke
konklusionerne i afrapporteringen.
UKS Side 4226
U
K
S
Organisering i Kundeservice
pr. 1. maj 2014
UKS Side 4227
U
K
S
Borger
og
Virksomhedsvejledning
Karin
Bergen
Kundebetjening 1-9
Markedsføring 1-5
Kundebetjeningskontor
Bente Bill
Markedsføringskontor
Klaus Bøgild Iversen
Vejledning
og
Kommunikation
Preben
Kristiansen
Vejledning
Lars Tjærby Rasmussen
Kommunikation
Tage Christensen
Afregning
Richard
Hanlov
Afregning Person
Klaus Østergård Jensen
Afregning Erhverv
Susanne Thorhauge
Vurdering og Told
Claus Bruun Johannessen
Vejledning
Karin
Bergen
Borgerbetjening 1-9
Før
Efter
Afregning
Richard
Hanlov
Data og Kanalstrategi
Klaus Østergård Jensen
Afregning Person
vakant
Afregning Erhverv
Susanne Thorhauge
Støtte og Planlægning
Lars Tjærby Rasmussen
Digital Vejledning
vakant
Sproglig Vejledning
Tage Christensen
Vejledningskontor
Klaus Bøgild Iversen
Vurdering og Told
Claus Bruun Johannessen
Borgerbetjeningskontor
Bente Bill
Virksomhedsvejledning 1-5
UKS
Side
4228
U
K
S
Vejledning
Underdirektør Karin Bergen
Vejledning har et strategisk ansvar for borger og virksomhedsvejledningen og
understøtter sikker og effektiv produktion.
• Ansvarlig for udvikling af SKATs faglige strategier på vejledningsområdet.
• Ansvarlig for hovedprocessen vejledning.
• Bidrager til at optimere produktionen på forretningsområdet.
• Udvikler og vedligeholder SKATs eksterne kommunikationskanaler til borgere og
virksomheder, herunder skat.dk.
• Vejleder organisationen om brugen af kampagner samt kvalitetssikrer
standardbreve og masseudsendelser.
• Borgerbetjening.
• Udgående servicebesøg og vejledning på kundens initiativ.
• Informationsmøder, messedeltagelse og kampagner.
• Tværministerielt samarbejde om servicering af udlændinge.
• Vejledning og afregning for begrænsede skattepligtige.
UKS Side 4229
U
K
S
Afregning
Underdirektør Richard Hanlov
Afregning har det strategiske ansvar for forretningsudviklingen på afregnings-
området over for personer og virksomheder. Afdelingen understøtter sikker og
effektiv drift samt deltager i lovgivningsprocesserne på afregningsområdet i
samarbejde med Departementet.
• Ansvarlig for forretningsudvikling og driftsstyring på afregningsområdet.
• Ansvarlig for hovedprocessen afregning.
• Bidrager til at optimere produktionen på afregningsområdet.
• Udvikler og vedligeholder SKATs afregnings- og betalingskanaler.
• Repræsenterer SKAT i tværministerielle projekter på afregningsområdet.
• Ansvarlig for analyser af brugeradfærd samt strategier på kundeserviceområdet.
• Ansvarlig for koordinering og planlægning på tværs af forretningsområdet.
UKS Side 4230
U
K
S
Vejledningskontor
Opgaver
• Planlægning af vejledningsprojekter.
• Koordinering af vejledningsopgaver i forbindelse med kontrolaktiviteter.
• Koordinering og daglig styring af vejledningsprojekter.
• Koordinering af større kampagnetiltag.
• Koordinering i forhold til relevante interessenter.
• Udvikling af vejledningsopgaven overfor virksomheder.
• Udvikling af vejledningsopgaven i forhold til borgersegmenter.
UKS Side 4231
U
K
S
Digital Vejledning
Opgaver
• Strategisk og taktisk udvikling af skat.dk med hensyn til design og
brugervenlighed.
• Webanalyse, brugerinddragelse, interaktionsdesign og nettekster.
• DAP
UKS Side 4232
U
K
S
Sproglig Vejledning
Opgaver
• Godt Sprog i SKAT, herunder sprogpolitik og skriveguide.
• Kvalitetssikring af masseudsendelser.
• Gennemskrivning af standardmails og –breve.
• Udvikling af SKATs indsats i forhold til fremmedsprogede.
• Produktion af tekster på engelsk til SKATs engelske hjemmeside samt trykte
vejledninger mv.
• Sprogleksikon.
• Translatøropgaver.
UKS Side 4233
U
K
S
Støtte og Planlægning
Opgaver
• Ledelsesstøtte for den samlede kundeserviceledelse.
• Sekretærfunktion for kundeservicedirektøren.
• Koordinerende i forhold til analyser på det samlede kundeserviceområde med
henblik på overdragelse af projekter til projektmodning.
• Koordinering af ministerbetjening mv. for det samlede forretningsområde.
• Koordinerende rolle i forhold til controllerenheden (budget, produktion mv.)
samt til HR-partnerskabet.
• Indblik for Kundeservice.
• Strategiudvikling samt aktivitetsplan for forretningsområdet Kundeservice.
• Koordinerende i forhold til den samlede produktionsopfølgning (herunder
KPI’er) samt opfølgning på effektiviseringsinitiativer.
UKS Side 4234
U
K
S
Data og Kanalstrategi
Opgaver
• Tværgående opgaver for afregningsområdet.
• Koordinerende i forhold til strategi på tværs af Afregningsområdet, herunder
udarbejdelse af årlige udviklingsplaner.
• Ansvar for projektmodning og scoping af tværgående karakter i Afregning,
herunder styring i forhold til forandringsprojekter i Afregning
(effektiviseringsplanen).
• Forretningsudvikling på området for brug af samt salg af SKATs data, herunder
eSkatdata.
• Forretningsudvikling af SKATs digitale afregningskanaler, herunder sikring af
brugervenlighed og transparens, kundetilfredshed og effektivitet i kanalerne.
• Forretningsudvikling af sagsstyringen og processer i SKAT.
• Koordinerende i forhold til eksterne interessenter og samarbejdspartnere.
• NemVirksomhed.
• Digital Post.
• Design, opbygning samt implementering af nyt Intranet
UKS Side 4235
U
K
S
Afregning Erhverv
Opgaver
• Strategisk og taktisk udvikling af det samlede erhvervsområde på tværs af
Afregning.
• Dialogbaseret interessenthåndtering – tværgående opgave.
• Strategisk samarbejdspartner i forhold til relevante afdelinger i Kundeservice.
• Forretningsudvikling på erhvervsafregningsområdet, herunder sikring af
effektive og ensartede processer.
• Forretningsudvikling på området indhentning af data til SKAT, herunder ansvar
for eKapital og eIndkomst.
• TastSelv Erhverv.
• M1SS.
• Erhvervsregistrering.
• DIAS.
UKS Side 4236
U
K
S
Afregning Person
Opgaver
• Strategisk og taktisk udvikling af det samlede personområde på tværs af
afregning.
• Dialogbaseret interessenthåndtering – tværgående opgave.
• Strategisk samarbejdspartner i forhold til relevante afdelinger i Kundeservice.
• Forretningsudvikling på personafregningsområdet, herunder sikring af effektive
og ensartede processer.
• Årsopgørelse og selvangivelsesområdet for fysiske personer.
• Forskudsområdet for fysiske personer.
• TastSelv Borger.
• Værdipapirprojektet.
UKS Side 4237
U
K
S
Vurdering og Told
Opgaver
• Strategisk og taktisk udvikling af det samlede forretningsområde indenfor told
og vurdering på tværs af Afregning.
• Dialogbaseret interessenthåndtering – tværgående opgave.
• Strategisk samarbejdspartner i forhold til relevante afdelinger i Kundeservice.
• Forretningsudvikling for motor, told og ejendomsvurdering.
• Forretnings- og procesudvikling herunder bidrag til lovgivningsprocessen
nationalt og i EU.
• Afklaring, prioritering og bestilling af systemændringer/understøttelse af motor,
told og ejendomsvurdering.
• Internationalt samarbejde.
• DMR.
• Toldsystemerne.
• Udvikling af nyt ejendomsvurderingssystem.
UKS Side 4238
U
K
S
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Til: Jeanette Nielsen; Henrik Kofoed Espersen; Karina Tangaa Jul Andersen
Emne: Udbytteskat
Dato: 25. maj 2014 14:57:56
Kære alle
Jeg går ud fra, at I i forbindelse med udmeldingen om SKATs lokalisering 2020 har set, at Betaling
og Regnskab – Høje Taastrup skal flyttes til Horsens.
Der er endnu ikke sat dato på, men der arbejdes på en detailplan.
Medarbejderne i Høje Taastrup er ikke interesseret i at følge opgaven, så der skal opbygges et
nyt fagligt miljø.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
Betaling og Regnskab
SAP 38
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: Dorthe.Pannerup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 97 80
UKS Side 4239
U
K
S
Side 1 / 3
Referat af mødet den 1. september 2014 vedrørende opfølgning på
rapport revision af udbytte- og royaltyskat (kl. 11.30 – 12.30 lokale
6202)
Deltagere:
Susanne Thorhauge (ST), Kontorchef Afregning Erhverv (deltog fra kl. 12.00)
Jeanette Nielsen (JN), Afregning Erhverv, ansvar for processen selskabsskat
Dorthe Pannerup Madsen (DPM), Funktionsleder Betaling og Regnskab SAP38
Henrik Kofoed Espersen (HKE), Afregning Erhverv
Kurt Wagner (KW), Revisionschef SIR
Søren Kristensen (SK), SIR
Lars Kørvell (LK), SIR
JN indledte mødet med at orientere om det arbejde SKAT havde sat i gang/ ud-
ført siden revisionsrapporten blev afgivet i maj 2013.
SKAT havde nedsat en mindre arbejdsgruppe bestående af DP, HKE og JN.
Arbejdsgruppen har i forbindelse med arbejdet ligeledes udarbejdet et Notat om
opgaver og snitflader for at få overblik over hele processen, herunder få overblik
over opgaver for udbytteområdet, som ikke har været placeret i organisationen
tidligere.
DP har overtaget ansvaret i Regnskab for udbytteskat efter at Lisbeth Rømer er
gået på pension. ST har haft fokus på at løse opgaverne indenfor de rammer der
er på nuværende tidspunkt.
SKAT oplyste, at der på udbytterefusionsområdet ikke er sket nogle ændringer
siden rapporten blev afgivet.
JN fortalte, at der er sket en ændring for de virksomheder som indberetter via 3S.
Disse virksomheder foretager nu kun indberetning, mens angivelsen dannes som
summen af indberetningerne. For virksomheder som indberetter via 3S sker ind-
beretning/angivelse således nu i 1 spor.
Der bliver ikke længere foretaget udbyttekontrol efter der er foretaget ændring
fra 2 spor til 1 spor. Der har hidtil kun været hjemmel til at virksomheder skulle
Intern revision
Toldbuen 2
4700 Næstved
Telefon 33 92 33 92
internrevision@skat.dk
www.skat.dk
2. september 2014
J.nr. 13-0005403
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 4240
U
K
S
Side 2 / 3
oplyse om indkomst år via angivelsen, mens der ikke har været hjemmel til at
oplyse om indkomstår for indberetninger. SKAT vil undersøge om det er muligt
at forlange, at virksomhederne nu oplyser om indkomstår via indberetningerne.
JN vil tage kontakt til Jette Zester.
Det var SKATs opfattelse, at i forhold til afstemning mellem indberetning og an-
givelse samt selskabernes felt 37, så har SKAT nu de oplysninger de behøver i
forhold til at kunne foretage en afstemning (Der skal nu indberettes CVR/SE nr.
mv.). SKAT har på forsøgsbasis foretaget en prøveafstemning – det gik ikke så
godt. Men fra 2014 bør det kunne lade sig gøre.
KW fremførte, at for at det var en rigtig afstemning skulle det være en applika-
tion direkte ned i fødesystemet. Business Objects (BO)var bare en skal, hvor der
var mulighed for fejl undervejs. BO har sin styrke ifbm styringsrapporter mv. el-
ler som udtræk for at finde fejlklumper mv., men ikke i forhold til deciderede af-
stemninger.
SKAT bør sikre sig ved afstemning eller lignende, at alle data bliver afleveret,
når data overføres fra et system til et andet system. Således at data ikke mistes
undervejs i SKAT systemer (processer). SKAT bør ligeledes sikre sig, at SKATs
systemer modtager alle data som selskaber/VP afleverer til SKAT (overdragel-
sesforretning fra kunden).
Når SKAT outsorcing (outsourcer) er det vigtigt, at der bliver stillet krav om af-
stemning. Således bør SKATs driftsaftaler med CSC også blive understøttet med
afstemninger. Det kunne være 3. parts erklæringer. Der er ikke noget i vejen med
at SKAT indhenter en afstemning fra leverandøren. SKAT bør sætte krav op.
Byg det ind i kontrakterne med leverandørerne.
I de nuværende systemer er der formentlig allerede faciliteter til stede så en af-
stemning umiddelbart kan foretages. SKAT skal ikke bruge penge på at udvikle
en afstemning, hvis afstemningen allerede bliver foretaget af leverandøren.
KW fortalte, at for den seneste afstemningsproblematik for 3S til SAP38, hvor
filer indeholdte nogle sumtal. Leverandør var her inde og lave nogle specielle
udtræk – Fordrings id var der nogle differencer.
Der er pt. sat et arbejde i gang med SAP38 kontoret (Orlas kontor) – Fordrings id
– udtænkes og lægges.
CSC laver filer leveret til 3S – En systematisk proces.
Formentlig er der de samme faciliteter tilstede i forhold til at stemme indberet-
ninger af over til SLUT. SKAT vil undersøge dette.
Formentlig findes der allerede faciliteter, så afstemninger kan foretages. SKAT
skal ikke ud og udvikle afstemninger som formentlig allerede findes/er til stede.
SKAT vil undersøge dette.
JN oplyste, at der i kontoret er blevet udarbejdet et Notat omkring muligheden
for at foretage skønsmæssigt fastsættelse (og bøder). Notatet ligger i udkast og er
således endnu ikke blevet ledelsesmæssigt behandlet.
UKS Side 4241
U
K
S
Side 3 / 3
JN ville sende de 2 notater til SIR som SKAT har udarbejdet siden revisionsrap-
porten blev afgivet.
Det blev aftalt, at SKAT og SIR skulle mødes igen om et par måneder, når
SKAT har undersøgt nærmere hvilke mulighed der er for afstemninger mv.
JN har booket et møde d. 6. november 2014 kl. 10 i lokale 6202 i Østbanegade.
2. september 2014 / LK
UKS Side 4242
U
K
S
Dagsorden
J.nr. 14-5111868
Direktionsmøde den 10. december 2014
Mødet holdes i lokale 3301, kl. 09.00 – 12.00
Mødeleder er: Jesper Rønnow Simonsen
Dagsorden
Dagsordens-
punkt
Emne Direktions-
medlem
Materiale Forventet
tidsforbrug
1. Told – Compliance II
Preben Buchholtz deltager
under punktet
PJ 1. Forblad
2. Resume
3. Rapport
15 min.
2. God processtyring i SKAT
Jørgen Pedersen deltager
under punktet
KJ 1. Forblad
2. Samlet beskrivelse
af GPS
20 min.
3. DIAS JTR Materiale eftersendes 10 min.
4. eSKAT data JoS 1. Forblad
2. Notat
5 min.
5. Udsættelse af intranettets
betaversion
JoS 1. Forblad
2. Notat
5 min.
6. Status på lederrekruttering
og åremål
WJ 1. Forblad
2. Notat
3. Bilag
15 min.
7. Kvartalsmøde med depar-
tementet 12. december
KJ Materiale eftersendes 15 min.
8. Dagsorden til fælles le-
dermøde 18. december
JRS 1. Forblad
2. Dagsorden
5 min.
9. Nytårskur JRS 5 min.
10. Proces for opfølgning på WJ 1. Forblad
2. Notat
5 min.
Side 1 af 2
SKAT
UKS Side 4243
U
K
S
APV-MTU 2014 3. Proces
11. Rekruttering af EUD-elever
2015
WJ 1. Forblad
2. Notat
10 min.
12. Lederevaluering 2015 WJ 1. Forblad
2. Notat
10 min.
13. Sprogpolitik JoS 1. Forblad
2. Sprogpolitik
3. Standardmail
10 min.
14. Ny økonomistyringsmodel KJ Materiale eftersendes 15 min.
15. Beredskabsplan KJ 1. Forblad
2. Beredskabsplan
10 min.
16. Aktuelle sager Alle 25 min.
17. Ministersagsliste Alle 1. Ministersagsliste
18. Foreløbig dagsorden til
direktionsmøde 17. de-
cember 2014
Alle 1. Foreløbig dagsorden
19. Eventuelt Alle
Side 2 af 2
UKS Side 4244
U
K
S
Forelæggelse for direktionen
God processtyring i SKAT
Journal nr. Direktionsmedlem Sagsbehandler Godkender
14-0658499 Karsten Juncher Pia Eder
Torben Schultz
Jørgen Pedersen
Indstilling:
Det indstilles at direktionen godkender:
- Procesejerafdelingerne, IT, Økonomi, Jura og driftsenhedernes roller og ansvar for
kvalitet og retssikkerhed
- Overordnede principper for implementering af God processtyring i SKAT (GPS),
herunder merforbrug i specielt procesejerafdelingerne, etablering af enhed til støtte i
processtyringen, kompetenceudvikling og ekstern konsulentbistand
- Beslutter implementeringsplan med igangsætning februar 2015, samt forløb i de enkelte
forretningsområder ud fra scenarie 2 (Kundeservice i 2015 og Indsats og Inddrivelse
senere)
- Økonomi igangsætter et implementeringsprojekt ud fra de beskrevne rammer. PID
forelægges Change Board i januar.
Problemstilling:
Direktionen godkendte 2. juli 2014 målbillede for processtyring i SKAT, samt at der sammen
med eksterne konsulenter udarbejdes plan for realisering af målbilledet omfattende et samlet
koncept for processtyring i SKAT, roller og ansvar, instrumenter og fælles begreber, ressource-
og kompetencemæssige forudsætninger samt plan for implementering af processtyringen.
Arbejdet skulle tage afsæt i disse udfordringer:
• Utydeligt formål og mål for processtyringen i SKAT og uklarhed om
procesejerrollen inkl. opgaver og ansvar
• Ansvarsfordeling og koordinering mellem aktører i processtyringen varierer på tværs
af organisationen
• Der mangler mål og incitamenter for en tværgående processtyring
• Der er uklare styrings-, eskalations- og beslutningsprocesser
• Der mangler fælles instrumenter og standarder for processtyring
Løsning:
Der er i samarbejde med Valcon udarbejdet en samlet model for God processtyring i SKAT
(GPS), som favner kunder, performance, styring og udvikling, bl.a.:
• beskrivelse af aktørernes ansvar for kvalitet og retssikkerhed
• procesperformance (både i og imellem forretningsområderne) som centralt
omdrejningspunkt i opfølgningsstrukturen (måneds- og kvartalsmøderne)
• ansvaret for den tværgående koordinering placeres i Kundeservice, Udvikling.
1 / 2
Punkt 2.1
~
SKAT
UKS Side 4245
U
K
S
GPS drives af kunderejsen og de kritiske kontaktpunkter, som er værdiskabende for kunden fx
svar på en henvendelse. Der etableres kundeløfter, som ejes i fællesskab af driften og procesejer
og som fungerer som et fixpunkt for måling af procesperformance.
For at sikre fokus på tværgående sammenhænge og ikke kun måle på output, etableres få centrale
proces- KPIer som fremadrettet sikrer information om kritiske processer. Ved hjælp af 5
udviklingstrin beskrevet i en modenhedsmodel måles og følges opbygningen af tværgående
processtyring.
Implementering vil ske i tre trin over en periode på ca. 1½ år. Der kan arbejdes med to scenarier
for udrulning af GPS.
Scenarie 1 – Udrulning i alle forretningsområder
Scenarie 2 – Udrulning startende i Kundeservice fra februar 2015 med senere udrulning i Indsats
og Inddrivelse.
For at støtte og hjælpe aktørerne i GPS med implementeringen og den efterfølgende drift,
etableres en enhed i Økonomi på 6 personer, heraf 2 medarbejdere kun i
implementeringsperioden. Etablering af enhed startes op i januar, mens selve udrulningen starter
den 1. februar. For at gennemføre uddannelsen foreslås ekstern konsulentbistand på ca. 2.500
timer.
Vedlagte forslag til basis proces compliance foreslås igangsat umiddelbart.
Kommunikation og Presse:
GPS har løbende været drøftet med underdirektører og chefer i procesejerafdelingerne samt med
repræsentanter for Jura, IT og driftsafdelinger. Underdirektører orienteres på fælles ledermøde
den 18. december. Der udarbejdes en Indblik historie i januar 2015.
Økonomi:
Nye opgaver for aktørerne betyder et merforbrug på 20-40 % svarende til 8-16 ÅV i
procesejerafdelingerne (Afregning, Vejledning, Betaling og Inddrivelse, samt Indsats og Analyse).
Hovedparten vil ligge i Afregning, som også varetager tværgående koordinering. Der er tale om
en investering i at undgå fejl og brandslukninger, som belaster driften. Sekretariatsopgaven
estimeres til varigt 4 årsværk i Økonomi, dog 6 årsværk i implementeringsperioden i 2015 og
2016.
Omprioritering af årsværk gennemføres internt i forretningsområderne.
Ekstern konsulentbistand er estimeret til 4,25 mio kr., som finansieres af direktionspuljen.
Materiale:
Samlet beskrivelse af GPS (heri indgår et resumé under ”Beslutningspunkter og Projektet kort
fortalt”).
2 / 2
Punkt 2.1
UKS Side 4246
U
K
S
GOD
PROCESSTYRING I
SKAT
DIREKTIONSMATERIALE
10. December 2014
Punkt 2.2
UKS Side 4247
U
K
S
1. BESLUTNINGSPUNKTER OG PROJEKTET KORT FORTALT
2. BESKRIVELSE AF KONCEPTET FOR GOD PROCESSTYRING I SKAT
3. PRÆSENTATION AF IMPLEMENTERINGSPLAN
4. EKSEMPEL: PROCESSTYRING I MOTOR
2
Indholdsfortegnelse
Punkt 2.2
Valcon
UKS Side 4248
U
K
S
1. PROJEKTET KORT FORTALT
3
Punkt 2.2
UKS Side 4249
U
K
S
PUNKTER SOM KRÆVER BESLUTNING
4
Beslutning Bemærkning
Principperne og de seks løftestænger skal godkendes i direktionen
som gode svar på udfordringerne
Der er udarbejdet et rammeværk for god processtyring i SKAT, som er
drøftet grundigt med interessenterne, herunder de enkelte
forretningsdirektører.
Der skal tages stilling til ressourcetræk hos procesejerne Der er estimeret et merforbrug i implementeringsfasen på 20-40 pct. i
forhold til procesejerne, mest i Udvikling i Kundeservice. Det vil
formentlig svare til ca. 8-16 medarbejdere. Der er tale om en
investering i at undgå fejl og brandslukninger.
Der er behov for at drøfte organisering af et tværgående ansvar for
implementering og ansvar for at vedligeholde metoder i drift.
Omkostningen er 6 medarbejdere og samtidig en omkostning på ca. 4
mio. kr. til konsulentbistand
• Placering af opgaven med fagligt ansvar for processtyring skal
afklares – den foreslås lagt i Økonomi
• Implementeringen vil kunne ske i form af et projekt, som forankres
i Økonomi med tæt inddragelse af interessenter i de øvrige
forretningsområder.
Omfang af implementeringsplan og forløb Der skal tages stilling til, om implementering kører for alle processer i
tre-trins-modellen, eller for udvalgte processer f.eks. et pilotprojekt i
Kundeservice med inddragelse af Jura, IT og Økonomi, mens fuld
implementering i Indsats og Inddrivelse udskydes
Det anbefales at implementeringen igangsættes nu (1. februar 2015),
startende med Kundeservice, medmindre der er hensyn, som tilsiger
udskydelse.
Punkt 2.2
UKS Side 4250
U
K
S
1. PROJEKTET KORT FORTALT
• Der blev i forbindelse med retssikkerheds-undersøgelsen fra
2013 identificeret en række udfordringer ved
processtyringen. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe
med det formål at undersøge, hvordan processtyringen kan
styrkes. Det blev besluttet, at arbejdet skulle forløbe i to
faser. Fase 1 blev afsluttet primo juli og direktionen
besluttede, at fase 2 gennemføres frem mod efterårsferien
2014.
• I fase 1 blev der indhentet inspiration fra organisationer og
konsulenthuse, og der blev opstillet et målbillede samt rolle-
og ansvarsbeskrivelser for procesejere og deres
samarbejdspartnere.
• I fase 2 er der gennemført en analyse målrettet konkrete
forslag til, hvordan SKAT kan realisere målbilledet for
processtyringen. Analysen har udmundet ud i et fælles
begrebsapparat, en samlet governancestruktur og konkrete
instrumenter.
Opsummering
• Løsningsorienteret tilgang: Der findes allerede en god
forforståelse for de udfordringer, som kendetegner
procesejerskabet i dag. Projektet vil derfor fokusere på at
finde løsninger og kvalificere disse igennem workshops.
• Enkelt og gennemførbart: Løsningerne skal være enkle og
mulige at implementere.
• Respekt for eksisterende organisering: Løsningerne skal
forankres i SKATs eksisterende organisering og
styringsmodel. Der må ikke skabes parallelle
beslutningsstrukturer.
Principper
Formålet er, at forbedre retssikkerheden og øge effektivitet og
kvalitet i tilvejebringelsen af SKATs ydelser gennem styrket
processtyring.
Formål
Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Andreas Berggreen, Winnie
Jensen, Kurt Wagner
Styregruppe
Punkt 2.2
UKS Side 4251
U
K
S
MÅLBILLEDE FOR PROCESSTYRING
FORMALISERET SAMSPIL MELLEM AKTØRERNE
6
Økonomi
• Ansvar for at opstille KPI efter procesejers og
produktionsafdelingers krav
• Bistår med data, udsøgninger og analyser til
monitorering og forbedring
• Leverer intern kvalitetssikring efter procesejers krav
• Bistår med sparring om økonomi i lovarbejdet
Procesejerne
• Ansvarlig for at digitale og manuelle ydelser tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres korrekt og til tiden
• Ansvarlig for at lovgivning og forbedringsinitiativer omsættes til
forretningsmæssige krav til it-systemerne og at de funktionelle
løsninger testes
• Følger gennem målinger op på om hovedprocesserne fungerer
tilfredsstillende, herunder at ydelserne matcher kundernes behov
• Prioriterer, igangsætter og leder forbedringsinitiativer bl.a. på basis
af opfølgningen
Jura
• Ansvarlig for at fortolke ny lovgivning og komme med
juridiske anbefalinger der understøtter de løsninger
forretningen har behov for
• Sparre med procesejer om nye løsninger og ny
praksis i processer og systemer på baggrund af ny
lovgivning/fortolkningsbidrag/fejl og mangler
Produktion
• Ansvarlig for at udmønte processerne (herunder
retningslinjer/procedurer) og leverer ydelserne
• Ansvarlig for at sikre procesefterlevelse, træning og
kommunikation af praksis
• Har pligt til at melde om problemer/
adfærdsændringer/udsving til procesejer
IT
• Omsætter de forretningsmæssige krav til it-systemerne
• Sparrer med procesejer om at omsætte de
forretningsmæssige krav til it
• Tager i samarbejde med procesejerne initiativ til at
planlægge test og kvalitetssikring af it-løsningerne
• Deltager i it-forandringsprojekter
Kunder
Retssikkerhed
Effektivitet
Kvalitet
Punkt 2.2
UKS Side 4252
U
K
S
PROCESSTYRING I SKAT
BAGGRUND OG FORMÅL
Udfordringer i processtyringen:
Utydeligt formål og mål for processtyringen i SKAT og
uklarhed om procesejerrollen inkl. opgaver og ansvar
Ansvarsfordeling og koordinering mellem aktører i
processtyringen varierer på tværs af organisationen
Der mangler mål og incitamenter for en tværgående
processtyring
Der er uklare styrings-, eskalations- og
beslutningsprocesser
Der mangler fælles instrumenter og standarder for
processtyring
7
Projektets formål
Formålet er at forbedre retssikkerheden og øge effektivitet og
kvalitet i tilvejebringelsen af SKATs ydelser gennem styrket
processtyring. Processtyringen skal styrkes gennem:
• klart definerede roller og ansvar
• tværorganisatorisk koordinering og sammenhæng mellem
digitale og manuelle processer
• enklest mulige beslutningsstrukturer (uden at etablere
parallelle organisatoriske (beslutningsstrukturer)
• instrumenter, ressourcer og kompetencer som gør, at SKAT
kan opfylde målbilledet for processtyringen. En væsentlig
opgave er her at prioritere hvilke få, centrale instrumenter, der
er relevante at introducere
Effekt
Mere robuste arbejdsrutiner og dermed mindre stress og
brandslukning
Komme tættere på beslutningsprocesserne i SKAT
Gennemgå en faglig udvikling vedr. processtyring på områder
som proces performance, kundeorientering og arbejdet med
modenhedsudvikling
Etablere formaliserede relationer til alle øvrige aktører i
processtyringen og komme tættere på kunderne.
Punkt 2.2
UKS Side 4253
U
K
S
PROJEKTETS LEVERANCER
• Grundbegreber
• God Processtyring i SKAT
• Eksempel – processtyring i Motor
1. Grundpræsentation
• Beskrivelse af seks specifikke løftestænger til understøttelse af God
Processtyring i SKAT
2. Løftestænger
• Implementeringsstrategi og -forløb
• Uddannelse i processtyring
• Ressourceestimat
3. Implementeringsplan
• 19 konkrete værktøjer til at understøtte brugen af løftestængerne for God
Processtyring i SKAT
4. Værktøjssamling
• Forslag til supplement til Styringshåndbogen efter implementering af God
Processtyring i SKAT
5.Input til supplerende tekst til
SKATs styringshåndbog
8
Punkt 2.2
UKS Side 4254
U
K
S
RAMMEVÆRK FOR GOD PROCESSTYRING
STØTTES AF 6 LØFTESTÆNGER
9
VISION
for god
processtyring
Kunder
Styring
Performance
Udvikling
Fælles sprog og
adfærd
1. Kundeorientering skabes gennem fokus på
kunderejsens centrale kundekontaktpunkter
3. Styring og koordinering realiseres i
opfølgningsstrukturer integreret i
styringsmodellen
2. Processernes performance
udvikles gennem opfølgning på
proces-KPI’er
4. Fundamentet for processtyringen er
klare og kendte roller og ansvar
6. Udvikling af den samlede
processtyring i SKAT bæres af
model for modenhedsudvikling
5. Processtyringshåndværket løftes
gennem implementeringsnetværk
Punkt 2.2
UKS Side 4255
U
K
S
OPFØLGNING PÅ PROCES-COMPLIANCE
10
Der er behov for at sikre, at alle ydelsesprocesser og aktører konsistent efterlever SKATs retssikkerhedsbegreb. Dette behov kan
imødekommes på flere måder.
Projektet foreslår umiddelbar igangsætning af nedenstående basis compliance, mens eventuelt behov for udvidet
compliance vurderes på et senere tidspunkt
• Procesejeren er ansvarlig for, at ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Procesejeren kan anmode Jura om sparring til validering af nye og eksisterende ydelsesprocesser med henblik på at understøtte sit
ansvar for, at ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Økonomi (Intern Kvalitetssikring) er ansvarlig for at der tilrettelægges en intern kvalitetssikring af, at ydelsesprocesserne
gennemføres i overensstemmelse med de dokumenterede procesbeskrivelser (efter krav fra bl.a. procesejere og Jura)
• Forretningsområderne er ansvarlige for gennemførelse af den interne kvalitetssikring
• En mulighed er at udbygge basis compliance med en intern enhed, som auditerer kvaliteten af processerne i de enkelte afdelinger
og driftsenheder samt digitale løsninger.
• Mulighederne kan fx være, at udbygge Intern Revisions rolle, eller at etablere en selvstændig funktion i tilknytning til Jura.
Basis compliance
Udbygget compliance
Punkt 2.2
UKS Side 4256
U
K
S
LØFTESTÆNGERNE IMPLEMENTERES I TRE PAKKER
DEN SAMLEDE IMPLEMENTERINGSSTRATEGI
Pakke 1 – første 6 måneder
• Etablering af processtyringssekretariat
• Fastlæggelse og synliggørelse af
procesejere på alle ydelser
• Fastlæggelse af roller og ansvar
• Indarbejdelse af KPI’er vedr.
procesperformance
• Månedlig opfølgning på
procesperformance mellem procesejer
og Produktion
• Kortlægning af ”end-to-end”-
processer, inkl. ansvar
• Identifikation af CTQ med afsæt i
eksisterende proceskortlægning
• Igangsættelse af kvartalsmøder med
øvrige aktører
• Indstilling vedr. kvalitetssikring
Pakke 2 – følgende 5
måneder
• Kortlægning af alle ydelsesprocesser
• KPI-integrering i tavler/dashboards på
alle niveauer, inkl. procesejer-
driftstavler (jf. Målsættende ledelse)
• Fastlæggelse af kunderejserne.
Gennemførelse af kundeundersøgelse
for alle relevante segmenter.
Fastlæggelse af kundeløfter og KPI.
Sammenhæng til turnusanalyse for
Kundeservice
• Modenhed: Introduktion, træning af
"ejere", test og eventuel justering
• Konkretisering af valgte
kvalitetssikring
Pakke 3 – følgende 3
måneder
• Opfølgning på kundeløfte-KPI’er
• Modenhed: Gennemføre første
evaluering og målfastsættelse på
tværs i SKAT
• Operationalisering af valgte
kvalitetssikring
Ressourceforbrug:
I alt et estimeret merforbrug pr. procesejer på 20 - 40%, ekskl. gevinster
Ekstern konsulentstøtte på ca. 4 mio kr. (2500 timer)
Ny organisatorisk enhed/projekt til:
implementeringsstøtte 6 årsværk
drift efterfølgende 4 årsværk
11
Punkt 2.2
UKS Side 4257
U
K
S
IMPLEMENTERINGSPLAN
2 SCENARIER
Scenarie 1 – Implementering i alle forretningsområder
Implementeringsplanen strækker sig over 1½ år og de 3 faser gennemføres i hele organisationen. I praksis betyder
det at omfanget af implementeringen vil være lidt forskellig fra forretningsområde til forretningsområde. Mellem hver
fase er der en mindre ’go live’ periode med mulighed for løbende ekspert coaching. Implementeringen omfatter et
kompetenceløft for alle involverede parter i GPS. Alle får samme mindset i forhold til fælles sprog og adfærd.
Ulempen er, at andre forretningskritiske aktiviteter i f.eks. Inddrivelse, får en lavere prioritet.
Scenarie 2 – Implementering i Kundeservice (pilotprojekt)
Implementeringen kan alternativt gennemføres i 2 forløb – hvor Kundeservice, Jura, Økonomi, IT sammen med
driftsenhederne kobles på i fuld skala, mens de øvrige forretningsområder i første omgang starter med at koble
procesejere til en ydelse, fastlægger det konkrete opgaveansvar og deltager i kvartalsmøder med de øvrige
aktører. De øvrige løftestænger i GPS (KPI’er, kunderejsen, modenhedsudvikling (vurdering) og
implementeringsnetværk) introduceres efter aftale.
Ulempen er, at der er spild i forhold til gentagelser af undervisningsforløb, den eksterne konsulentbistand er kun
koblet på i de første 1½ år, samt en risiko for, at den koordinerende rolle i Udvikling (Kundeservice) kun
implementeres delvis.
2 scenarier for implementering af GPS
12
Punkt 2.2
UKS Side 4258
U
K
S
FORLØB FOR IGANGSÆTTELSE AF IMPLEMENTERING
13
December
• Afklaring af model for etablering af
sekretariat i Økonomi - et af følgende
scenarier vælges:
1. Særskilt enhed med ny chef
2. Enhed som del af eksisterende
organisering
3. Projektorganisering.
• Påbegyndelse af rekruttering – eksternt
og internt
• Afdækning af behov for ekstern
konsulentbistand til implementering og
faglig kvalitetssikring (er beskrevet
overordnet)
• Afklaring af bredden af
implementeringen:
• Udrulning i alle
forretningsområder på én gang
• ”pilot”-udrulning i Kundeservice.
• Afdækning af ressourcetræk på
organisationen (er beskrevet overordnet)
Januar
• Etablering af enhed
• Ansættelse af ressourcer
• Konkretisering af implementeringsplan
• Afklaring af anvendelse af turnusanalyser
på Kundeservice, inddrivelse og Indsats
som drivkraft for at udrulle konceptet og
indbygge det i forretningsområdernes
målbilledet
• Forberedelse af implementering i
forretningsområder
Februar-august 2015
• Gennemførelse af implementeringspakke
1
• Udrulning som del af kundeservice og
indsatsturnusanalyse
• Afklaring af fremtidig
kvalitetssikringskoncept i SKAT som led i
turnusanalyse af SKAT Jura
September 2015-januar 2016
• Gennemførelse af implementeringspakke
2
• Udrulning som del af inddrivelse
turnusanalyse
Februar 2016-juni 2016
• Gennemførelse af implementeringspakke
3
Punkt 2.2
UKS Side 4259
U
K
S
2. BESKRIVELSE AF KONCEPTET
FOR GOD PROCESSTYRING I
SKAT
14
Punkt 2.2
UKS Side 4260
U
K
S
TRE DIMENSIONER I GOD PROCESSTYRING
15
RAMMEVÆRK
FÆLLES
SPROG OG
ADFÆRD
for god
processtyring
VISION
Kunder
Styring
Performance
Udvikling
Fælles
sprog og
adfærd
Punkt 2.2
UKS Side 4261
U
K
S
SKATS VISION FOR PROCESSTYRING
KUNDEPERSPEKTIV, EFFEKTIVITET, KVALITET OG RETSSIKKERHED
16
Procesejeren sættes i centrum for tværgående koordinering mellem
aktørerne i god processtyring
• Procesejeren sikrer, at processerne fungerer
tilfredsstillende, og at ydelserne har den rette kvalitet og
effektivitet set ud fra et kundeperspektiv
• Ydelserne og aktiviteterne er tilrettelagt med henblik på at
kunderne oplever, at SKATs afgørelser er forståelige og
lever op til SKATs retssikkerhedsbegreb
• Procesejerne sikrer en tværorganisatorisk koordinering og
sammenhæng mellem de digitale og manuelle processer
Vision for processtyring i SKAT
Målbillede
Punkt 2.2
Jura
Produktion Økonomi
UKS Side 4262
U
K
S
MÅLBILLEDE FOR PROCESSTYRING
FORMALISERET SAMSPIL MELLEM AKTØRERNE
17
Økonomi
• Ansvar for at opstille KPI efter procesejers og
produktionsafdelingers krav
• Bistår med data, udsøgninger og analyser til
monitorering og forbedring
• Leverer intern kvalitetssikring efter procesejers krav
• Bistår med sparring om økonomi i lovarbejdet
Procesejerne
• Ansvarlig for at digitale og manuelle ydelser tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres korrekt og til tiden
• Ansvarlig for at lovgivning og forbedringsinitiativer omsættes til
forretningsmæssige krav til it-systemerne og at de funktionelle
løsninger testes
• Følger gennem målinger op på om hovedprocesserne fungerer
tilfredsstillende, herunder at ydelserne matcher kundernes behov
• Prioriterer, igangsætter og leder forbedringsinitiativer bl.a. på basis
af opfølgningen
Jura
• Ansvarlig for at fortolke ny lovgivning og komme med
juridiske anbefalinger der understøtter de løsninger
forretningen har behov for
• Sparre med procesejer om nye løsninger og ny
praksis i processer og systemer på baggrund af ny
lovgivning/fortolkningsbidrag/fejl og mangler
Produktion
• Ansvarlig for at udmønte processerne (herunder
retningslinjer/procedurer) og leverer ydelserne
• Ansvarlig for at sikre procesefterlevelse, træning og
kommunikation af praksis
• Har pligt til at melde om problemer/
adfærdsændringer/udsving til procesejer
IT
• Omsætter de forretningsmæssige krav til it-systemerne
• Sparrer med procesejer om at omsætte de
forretningsmæssige krav til it
• Tager i samarbejde med procesejerne initiativ til at
planlægge test og kvalitetssikring af it-løsningerne
• Deltager i it-forandringsprojekter
Kunder
Retssikkerhed
Effektivitet
Kvalitet
Punkt 2.2
UKS Side 4263
U
K
S
18
SÆRLIGE FORHOLD VEDR. AKTØRERS ANSVAR FOR RETSSIKKERHED
ANSVARET FØLGER OPGAVEN
Procesejere
• Det er procesejerens ansvar at sikre, at implementering af lovændringer og den efterfølgende ydelsesproduktion foregår i overensstemmelse
med SKATs retssikkerhedsbegreb. Procesejeren sikrer dette for både de manuelle og digitale ydelsesprocesser
• Der udarbejdes en standard for lovimplementering, som sikrer, at lovændringer implementeres ensartet og struktureret og med inddragelse
af alle relevante aktører. Procesejeren er ansvarlig for at følge denne standard
Produktion
• Medarbejdere i driftsenhederne (Produktion) er ansvarlige for den enkelte ydelse til den enkelte kunde. Dette ansvar løftes bl.a. gennem
compliance i forhold til de retningslinjer, der gælder for den enkelte ydelsesproces
Jura
• Giver forretningsorienteret juridisk sparring til procesejere og øvrige relevante aktører ved design af nye processer og ved validering af
dokumenteret praksis
• Giver løbende sparring til procesejere i forbindelse med konsekvenserne af Juras afgørelser/domme/styresignaler etc.
Controllere (Økonomi)
• Udvikler i et tæt samarbejde med procesejere målrettede KPI’er med tilhørende datagrundlag, som kan sikre en løbende opfølgning på
kvaliteten i ydelserne
• Ansvarlig for informationssikkerhed
IT
• IT skaber den nødvendige systemunderstøttelse af processerne, herunder analyserer løbende i et tæt samarbejde med procesejere,
produktion og øvrige aktører mulighederne for at effektivisere og sikre en forbedret understøttelse af retssikkerheden i ydelser og leverancer
Punkt 2.2
UKS Side 4264
U
K
S
OPFØLGNING PÅ PROCES-COMPLIANCE
19
Der er behov for at sikre, at alle ydelsesprocesser og aktører konsistent efterlever SKATs retssikkerhedsbegreb. Dette behov kan
imødekommes på flere måder.
Projektet foreslår umiddelbar igangsætning af nedenstående basis compliance, mens eventuelt behov for udvidet
compliance vurderes på et senere tidspunkt
• Procesejeren er ansvarlig for, at ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Procesejeren kan anmode Jura om sparring til validering af nye og eksisterende ydelsesprocesser med henblik på at understøtte sit
ansvar for, at ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Økonomi (Intern Kvalitetssikring) er ansvarlig for at der tilrettelægges en intern kvalitetssikring af, at ydelsesprocesserne
gennemføres i overensstemmelse med de dokumenterede procesbeskrivelser (efter krav fra bl.a. procesejere og Jura)
• Forretningsområderne er ansvarlige for gennemførelse af den interne kvalitetssikring
• En mulighed er at udbygge basis compliance med en intern enhed, som auditerer kvaliteten af processerne i de enkelte afdelinger
og driftsenheder samt digitale løsninger.
• Mulighederne kan fx være, at udbygge Intern Revisions rolle, eller at etablere en selvstændig funktion i tilknytning til Jura.
Basis compliance
Udbygget compliance
Punkt 2.2
UKS Side 4265
U
K
S
RAMMEVÆRK FOR GOD PROCESSTYRING
STØTTES AF 6 LØFTESTÆNGER (SE DE FØLGENDE 6 SIDER)
20
VISION
for god
processtyring
Kunder
Styring
Performance
Udvikling
Fælles sprog og
adfærd
1. Kundeorientering skabes gennem fokus på
kunderejsens centrale kundekontaktpunkter
3. Styring og koordinering realiseres i
opfølgningsstrukturer integreret i
styringsmodellen
2. Processernes performance
udvikles gennem opfølgning på
proces-KPI’er
4. Fundamentet for processtyringen er
klare og kendte roller og ansvar
6. Udvikling af den samlede
processtyring i SKAT bæres af
model for modenhedsudvikling
5. Processtyringshåndværket løftes
gennem implementeringsnetværk
Punkt 2.2
UKS Side 4266
U
K
S
LØFTESTANG 1: KUNDENS REJSE
21
Udfordring
Der mangler en klar formålsbeskrivelse for processtyringen, som naturligt bør
adressere SKATs kundeperspektiv
Formål med løsningen
Styrke kundetilfredshed og øge kundeværdien i de kunderettede processer via
overblik over og optimering af samtlige/kritiske kundekontaktpunkter
Løsningsbeskrivelse
Model og fremgangsmåde for:
• Definition af kundesegmenter ift. kundens rejse (fx produktionslinjerne)
• Kortlægning af kundekontaktpunkter og de kanaler kunderne anvender
• Gennemførelse af kundeanalyse og lokalisere drivere for kundetilfredshed
• Specificere konkrete kundeløfter (fx hvad kunden kan forvente) og KPI’er
Ønsket fremtidig tilstand
SKAT får værktøjer til specifikt at optimere processer mod større kundetilfredshed
og øget kundeværdi i de af kundernes kontakter med SKAT, som kunderne lægger
mest vægt på
Implikationer ved løsningen
• Etablering af organisatorisk ejerskab
• Forankring af udefra-og-ind mindset hos SKATs medarbejdere
• Løbende vedligeholdelse af kundeanalyse – jf. det nuværende arbejde med
kundeperspektivet samt elementer fra procesejeruddannelsen
Punkt 2.2
l
~'":!-)Wf!lil!IIEilllllBll....1111111
111uliraiwl d:1i!ltllpllrp,iill ho1 Mmor,lworenkund!tH.1~ratl:ilbøogb.enyttie M bM.1(11 bil fra 11d]1tuW
1
-~--J[--=~][~.~: =H-·~ li--=-l[--=-li æ l - I
[
==~l[""="" -==ll::s:][--=-·H
=I l·-- I
r
~ J l~·1
UKS Side 4267
U
K
S
LØFTESTANG 2: KPI’ER FOR PROCESSTYRING
22
Udfordring
Der mangler instrumenter til overvågning af procesperformance med
fokus på de kundevendte ydelsesprocesser
Formål med løsningen
Procesejere og produktionsenheder skal i fællesskab kunne måle
status og fremdrift for procesperformance, udvikling af processen
samt identificere behov for korrigerende handlinger.
Løsningsbeskrivelse
• En definition af KPI’er, der understøtter processtyringen, f.eks.
udvikling i samlet ressourceforbrug, sagsbehandlingstider og
kundens oplevelse med såvel processen og resultatet
• KPI-valget skal understøtte procesejernes ”skæbnefællesskab”
med de øvrige aktører, herunder produktion, jura, økonomi og it.
Ønsket fremtidig tilstand
• KPI’er er forankret hos procesejerne og integreret i
driftsmodeller og procesejernes Dashboards (Underdirektører).
Implikationer ved løsningen
• Ydelsesprocesserne skal kortlægges med tilhørende KPI’er
• ”End-to-end” processerne skal defineres, herunder skal ”end-to -
end” procesansvaret placeres.
• Etablering af ”end-to-end” KPI’er vil formentlig kræve
tilpasninger i datagrundlaget, herunder måske også i
registreringsgrundlaget og dataopsamlingen
• Integration i SKAT’s styringsmodel, herunder i rapporterings- og
opfølgningsstrukturer
EKSEMPEL
• Procesejernes (UD-niveau) dashboards er udbygget med
KPI’er som måler på udviklingen i proces-performance og
dermed procesejernes indsats og resultater
• KPI’erne indgår fuldt ud i eksisterende rapporterings- og
opfølgningsstrukturer.
Målrettet processtyringen
– på UD niveau
Punkt 2.2
---·---
·- -~
---·•- ·--
- ·
:- . ·-::.-·-
_ !ll _ ill _ lll
....... - '--:::- :-:.... ..__ ·-= :-:._ --
~-·-
- ·
""""'""'_.,_
-·
- ·
:....." ...":'
.
-.::.:
- ~
:-:....-----·;Ol
.Q • lil · - - - - - - · - • 8 •
UKS Side 4268
U
K
S
LØFTESTANG 3: OPFØLGNING PÅ PROCESPERFORMANCE
23
Udfordring
Uklare styrings-, eskalations- og beslutningsprocesser og manglende
instrumenter og standarder til overvågning af procesperformance
Formål med løsningen
At integrere processtyringens performance management i SKAT’s
styringsstruktur, herunder Styringsmodel og ”Målsættende ledelse i
SKAT”
Løsningsbeskrivelse
• Månedlige/kvartalsvise opfølgningsmøder på operationelt niveau
mellem procesejere og ansvarlige driftsenheder/ledergruppe, hvor
såvel produktions- som procesperformance drøftes, og der aftales
korrigerende handlinger/løbende forbedringer
• Tilsvarende aggregerede månedlige møder på taktisk og
strategisk niveau mellem hhv. PE-kontorchef/UD og Produktions-
UD samt forretningsdirektør og PE-underdirektør
• Kvartalsvise møder hvor øvrige aktører involveret i ”end to end”
processen inddrages i opfølgningen
Ønsket fremtidig tilstand
• Ved fælles opfølgning sikres resultat-fælleskab mellem
procesejere og øvrige aktører
• Styrket fokus på kundernes behov
Implikationer ved løsningen
• Ressourcetræk til procesejeres deltagelse i fysiske møder
• Afhængig af nuværende mødestruktur og –kultur, kan denne
struktur mærkes markant i produktionen
• Tavler og dashboards skal suppleres med relevante KPI’er,
der afspejler procesperformance, f.eks. gennemløbstid,
rettidighed og kundernes oplevelse I kundekontaktpunkter
• Tavler , KPI’er mv. skal afspejle såvel UDIR området som de
enkelte driftsenheder
OPFØLGNING
kontor-niveau
Deltagende roller per niveau
Proces- og
produktionsniveau
Strategiske indsatser / beslutning
OPFØLGNING
forretnings-
niveau
OPFØLGNING
Proces- /
produktions-
niveau
Underdirektør niveau
Forretnings niveau
Anbefalinger til
korrektioner
UD procesejer
Forretnings-
direktør
UD
produktion
Kontorchef eller
UD
procesejer
Produktions-
ansvarlig/ledergruppen
Proces-
ejer
Status på
produktion og
processer
Stats på
produktion og
processer
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Prod., Jura, IT og
Økonomi
Proces-
ejer
Opfølgning på
SKAT niveau
Status på
produktion og
processer
Produktions
- og
procesforud
sætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Status på
produktion og
processer
Produktions- og
procesforudsætninger
MÅNEDLIGE møder
KVARTALSVISE møder /
Deltagende roller
Anbefalinger til
korrektioner
Strategiske indsatser / beslutning
Rapportering
Koordinering efter
behov på tværs af
produktionslinjer og
hovedprocesser
Koordinering efter
behov på tværs af
produktionslinjer og
hovedprocesser
Koordinering efter
behov på tværs af
hovedprocesser
Obligatorisk møde
Møde efter behov
Obligatorisk møde
Punkt 2.2
u• ~
• •
~ )
I I
- -
.. -
t
... ~ ---+-.
• .
J
I I ~ ~
~ ~ )
- -
.. -
,tit
1,,-l) / i iin
• •
I I ~ ~
-
- -
UKS Side 4269
U
K
S
LØFTESTANG 4: KLARE ROLLER OG ANSVAR
24
Udfordring
Uklarhed om procesejerrollen, procesejeransvaret, opgaver
og mandater. Fordeling af ansvar mellem procesejere og
produktion, IT, økonomi, jura og departement er upræcis og
varierer fra fagområde til fagområde
Formål med løsningen
Fastlægge og synliggøre alle væsentlige roller og ansvar i
processtyringen på et konkret opgaveniveau – på tværs af
fagområder og inden for alle kunderettede processer
Løsningsbeskrivelse
For hver kunderettet ydelses- og ”end-to-end” proces
fastlægges: Rolleudførende aktør, den Ansvarlige aktør,
Consulting aktør som skal høres og aktører som skal
Informeres.
Ønsket fremtidig tilstand
Klarhed om hvilke opgaver der knytter sig til
processtyringen, hvordan de ansvarsmæssigt er placeret
og hvilke aktører på tværs af de faglige områder, der skal
indgå i opgavevaretagelsen
Målbilledetprocesejere Opgaverknyttettilprocesejerrollen Produktion Jura IT Økonomi
Underdirektør Kontorchef Medarbejder
Sikreat"visionen"og"målbilledet"forprocessensudviklingsvejerudvikletogformidletmedbaggrundiinterneogeksternekrav A R R C C C C
Sikreatvisionogmålbilledeernedbrudttilstrategiskeudviklingsplaner A R R C C C C
Sikre(medudgangspunktiudviklingsplanerne)atdenødvendigeindspiltilstrategiprocessen,herundertilASISkortlægning,målbillede,løsningogimplementeringplanlæggesogetableres A R R C C C C
Sikreatudviklingsplanerneafspejlesogkoordineresiforholdtillovprogrammetsstrategiskeretningogindhold A R R C C C C
Sikreetoverblikoverlovprogrammetspåvirkningogbetydningforeksisterendeprocesser,herunderatlovprogrammetafspejlerdeforretningsmæssigemålsætningerogmuligheder A R R C C C C/I
Sikreateventuellevigtigesvarogtilbagemeldingerift.høringerfradepartementetpåstørrelovforslag,sompåvirkerprocesserneudarbejdes C A R C/I C/I C/I C/I
Sikreatstørrestrategiskeforandringskravog-ønskerunderstøttesafbeslutningsoplægogbusinesscases A R R C C C C
Sikreatderift.denenkelteprocesskerenstrategiskprioriteringafændringskravog-ønsker C A R C/I C/I C/I C/I
Strategiskeopgaver
Procesejere
Ansvarligforatdigitale ogmanuelle
ydelsertilrettelæggesefteret
kundeperspektivoglevereskorrektog
tiltiden
Følgergennemmålingeroppå,om
hovedprocessernefungerer
tilfredsstillende,herunderat
ydelsernematcherkundernesbehov
Implikationer ved løsningen
• Forudsætter tung ledelsesopbakning til vedtagne roller og
ansvar
• Kan få stor påvirkning på nuværende organisering af
opgavevaretagelse i det enkelte forretningsområde, særligt i
Indsats
• Sammenhæng til Leadership Pipeline
• Forudsætter at procesejerne påtager sig ansvaret for
anvendelse af værktøjet og inddrager de involverede aktører
i rolle- og ansvarsfordelingerne.
• Ressourceforbrug til vedligehold af RACI-matrixerne
EKSEMPEL
• Opgaverne i processtyringen er kategoriseret og beskrevet
• Roller og ansvar er fastlagt
• Alle kender deres opgaver, roller og ansvar i processtyringen
for hver enkelt kunderettet proces
Punkt 2.2
UKS Side 4270
U
K
S
LØFTESTANG 5: IMPLEMENTERINGSNETVÆRK FOR PROCESSTYRING
Udfordring
Der mangler mål og incitamenter for en tværgående og sammenhængende
processtyring. Der er ikke tilstrækkelig tværgående kommunikation og
koordinering.
Formål med løsningen
At skabe netværk for procesejere og andre aktører i processtyringen, der
kan styrke implementering af processtyringen gennem videndeling,
værkstøjsudvikling og identifikation af bedste praksis
Løsningsbeskrivelse
Beskrivelse af netværk-struktur, forslag til mødefrekvens, målgruppe,
varighed og grund-agenda.
Ønsket fremtidig tilstand
• Der er en læringsorienteret implementering og udvikling af
processtyring og procesejerskab på tværs af organisationen
• Behov for standarder/strukturer for tværgående koordinering og
kommunikation mellem aktører identificeres og realiseres
• Deltagere oplever netværk-deltagelse som værdiskabende
Implikationer ved løsningen
• Netværket ejes i implementeringsperioden af
procestyringssekretariatet og kan herefter overdrages til Afregning
• Procesejeres og øvrige aktørers tidsforbrug ved deltagelse
• Fysiske rammer for tværgående netværk-møder á 50-80 deltagere.
25
Punkt 2.2
UKS Side 4271
U
K
S
LØFTESTANG 6: FORMÅLET MED MODENHEDSMODELLEN
LØBENDE EVALUERING OG UDVIKLING AF PROCESSTYRINGEN
Modenhedsmodellen og dens anvendelse skal understøtte
implementeringen og udviklingen af processtyring i SKAT.
Med ‘modenhed’ skal forstås, hvordan vi arbejder med
processtyringen, og hvor godt dette er implementeret i forhold til
visionen, målbilledet og principperne for god processtyring (GPS).
Modenhedsmodellen er et retnings- og målsættende
evalueringsværktøj, der anvendes på flere niveauer:
• Evaluering af styringen af den enkelte proces – dvs. et værktøj
for den enkelte procesejer i samspil med de relevante ledere
• Evaluering af styringen på aggregerede niveauer – dvs. et
værktøj for ledelsen til at få overblik over modenheden
generelt på tværs af flere/alle processer
Ved evalueringen af modenheden får man således konkrete svar
på følgende spørgsmål:
• Hvor langt er jeg/vi fra vores målsætning og ambition for
processtyring?
• Hvor skal jeg/vi fokusere i udviklingen af processtyringen?
• Hvem gør det godt? – Hvor behøver vi ikke fokusere, hvor kan
vi få inspiration, sparring, support til GPS?
Det er vigtigt at bemærke, at modenhedsmodellen ikke siger
noget om, hvor godt processerne performer, eller hvor godt
ydelserne leveres (disse ting måles jo gennem proces-KPI’erne).
Modenhedsmodellen fortæller os derimod noget om grundlaget
for den gode performance, nemlig HVORDAN vi styrer og udvikler
processerne på vejen hen mod visionen, målbilledet og
principperne for god processtyring.
26
Vision
Punkt 2.2
UKS Side 4272
U
K
S
FÆLLES SPROG OG ADFÆRD ER FUNDAMENTET
27
for god
processtyring
for god
processtyring
RAMMEVÆRK
for god
processtyring
VISION
FÆLLES
SPROG OG
ADFÆRD
Konsistent brug af rammeværket for
God Processtyring i SKAT bidrager til
det fælles sprog og den adfærd, der
skal realisere visionen for
processtyring
Styring
Kunder
Performance
Udvikling
Punkt 2.2
UKS Side 4273
U
K
S
NIVEAUER FOR KUNDEVENDTE PROCESSER I SKAT
EKSEMPEL FRA MOTOR
28
Digital og
manuel drift
Procesejere
Forretningsejere
AFREGNING
VEJLEDNING INDSATS INDDRIVELSE
Hoved-
processer
Registrering af motorkøretøjer
Ydelses-
proces
Nummerpladeekspedition
Aktivitet
Udlevering af nummerplade
Procestrin
Kunden modtager ydelsen
28
Punkt 2.2
tt
t
UKS Side 4274
U
K
S
PROCESEJERNES ANSVAR FOR KUNDENS REJSE – KUNDEREJSE FRA MOTOR
Kundens rejse
omfatter alle
kundens
kontakter med
SKAT
Ejendom
INDSATS INDDRIVELSE
AFREGNING
VEJLEDNING
F.eks.
telefonisk
vejledning
Reg. motorkøretøj
F.eks.
spontan
kontrol
F.eks.
lønindeholdelse
Person
Erhverv
Selskaber
Told
Motor Værdiansættelse
F.eks.
bindende
svar
Betaling
KUNDENS REJSE I SKAT
Afklaring om
afgiftspligt
Aftale om
afgiftspligt
Betaling
I søgelys for
skattegab
Manglende
betalingsevne
Opmærksom Kunderelation Søge at undgå
Principper
1. Der er udpeget mindst én procesejer for hver ydelse
2. ”End-to-end”-ansvar rækker potentielt på tværs af hovedprocesser fra kundens eller SKAT’s erkendelse af et behov, til det er endeligt dækket i
SKAT. Dette ansvar er typisk placeret hos procesejere fra hovedprocessen Afregning. Der kan være flere ”end-to-end”-forløb og dermed ”end-to-
end”-ansvar inden for en produktionslinje
3. Ansvaret for procesejere i Vejledning, Indsats og Inddrivelse dækker typisk alle produktionslinjer og omfatter ikke kundens behovsdækning inden for
andre hovedprocesser
”End-to-end”-ansvar Procesejere
29
Punkt 2.2
[:::::::::::::::::::::::T
_-_-
_
-
__-_
-_-_-
__-_
-
_
-
_
-
_
·--------------------
'''''I ------------------------- --------------
·--------------------
''''''
---------------------
·--------------------
'''''I ------------------------- --------------
·--------------------
'''''L __________________
i i i i
i
i
---!
--------------- __,
--------------- --i
i
i }
UKS Side 4275
U
K
S
Ydelsesansvaret omfatter
• At sikre at ydelsesprocessen fungerer tilfredsstillende og har den rette
kvalitet og effektivitet set ud fra et kundeperspektiv
• At sikre at afgørelser i ydelsesprocessen opleves af kunderne som
forståelige og lever op til retssikkerhedsbegreb
• At tage initiativ til at den koordinationsansvarlige procesejer orienteres
om handlinger, som forventes at påvirke øvrige hovedprocesser
PROCESEJERNES YDELSES- OG ”END-TO-END”-ANSVAR
”END-TO-END”-ANSVARET ER TYPISK PLACERET HOS PROCESEJERE I AFREGNING
Ejendom
INDSATS INDDRIVELSE
AFREGNING
VEJLEDNING
F.eks.
telefonisk
vejledning
Reg. motorkøretøj
F.eks.
spontan
kontrol
F.eks.
lønindeholdelse
Person
Erhverv
Selskaber
Told
Motor
”End-to-end”-ansvaret omfatter desuden
• At sikre en velfungerende koordinering og videndeling på tværs af
organisering, ydelser og aktører, herunder at sikre at alle væsentlige
handlinger, som påvirker andre led i processen, drøftes med relevante
aktører
• Pligt til at eskalere uafklarede problemstillinger via opfølgnings-
strukturen
Værdiansættelse
F.eks.
bindende
svar
Betaling
Procesejer med ydelses-
og ”end-to-end”-ansvar
Procesejere med
ydelsesansvar
30
Punkt 2.2
[:::::::::::::::::::::::T
_-_-_-
__-_-_-_-
__-_-_-_-__-_-_
·----------------------
'''''I ------------------------- -----------------
·----------------------
''''''----------------------
·----------------------
'''''I ------------------------- -----------------
·----------------------
'''''
I _________________________ ..__ _ _ _ __
i i
t I >
i <
i
l
i
l
i
J
------------------i
--------------- --i
i
UKS Side 4276
U
K
S
NOGLE HÆNDELSER AKTIVERER PLIGT TIL AT TAGE ET INITIATIV
31
Ejendom
INDSATS INDDRIVELSE
AFREGNING
VEJLEDNING
F.eks.
telefonisk
vejledning Reg. motorkøretøj
F.eks.
spontan
kontrol
F.eks.
lønindeholdelse
Person
Erhverv
Selskaber
Told
Motor Værdiansættelse
F.eks.
bindende
svar
Betaling
”END-TO-END”-ANSVARLIGE SKAL ORIENTERES OG REAGERE PÅ TVÆRS AF YDELSESPROCESSER
Udsendelse af kunderettet materiale, breve m.m. med stor
volumen til alle motorejere
”End-to-end”-ansvarlig procesejer
orienterer Kundecenteret
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
Specifik vejledningsindsats om
registreringsafgift
”End-to-end”-ansvarlig procesejer orienterer Motor og øvrige relevante
aktører i Indsats og Inddrivelse
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
Opdagelse om et bestemt
kundesegments adfærd
”End-to-end”-ansvarlig procesejer orienterer Motor og
ydelsesansvarlige procesejere i Indsats og Inddrivelse
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
Håndtering af opdagede
fejl i processen
”End-to-end”-ansvarlig proces-
ejer orienterer ydelsesansvar-
lige procesejere i Vejledning
Koordinering med øvrige
relevante ydelsesansvarlige
procesejere
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
4
3
2
1
Punkt 2.2
r-------------------------------
i:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
'--------------------
!------------------------- --------------
!::::::::::::::::::::::::: ::::::::::::::
'--------------------
.--------------------------
''''''-------------~- --- -
itit"
itit"
===========================---------------------------------------
- ==--------========-----------------------------------------------
i-+i
---!
-------------- --•
--------------- --!
--------------- -•
---------------- I
t
''''
" titi
" titi
" titi
UKS Side 4277
U
K
S
3. PRÆSENTATION AF
IMPLEMENTERINGSPLAN
32
Punkt 2.2
UKS Side 4278
U
K
S
IMPLEMENTERINGSSTRATEGI
GRUNDPRINCIPPER
1. Procesejerkontorchefen er omdrejningspunkt for viden overførsel og implementering og skal eje
implementeringen i eget kontor. Kontorcheferne forberedes til denne opgave gennem coaching. Kan delegere
til en eller flere procesejere
2. Procesejerne implementerer på eget ydelsesområde med konkrete aktører
3. Procesejerne vil få tilbudt kompetenceudvikling med afsæt i vurdering af kompetence-gab i forhold til ønskede
kompetenceprofil
4. Implementering i tre faser: Pakke 1, 2 og 3
5. Implementeringen skal tage højde for lokale variationer i nuværende måder at varetage procesejerskabet på,
nuværende opgavemix og eksisterende kompetencer, hvilket kan medføre behov for forskelligt
udrulningstempo samt eventuelle tilpasninger af de foreslåede løftestænger
6. Udrulning af God Processtyring i SKAT koordineres med relevante turnusanalyser
7. Der etableres et implementeringssekretariat for processtyring i SKAT. Efter implementeringsfasen besluttes
hvordan driftsopgaven organiseres.
33
Punkt 2.2
UKS Side 4279
U
K
S
ORGANISATORISK ENHED TIL AT UNDERSTØTTE PROCESSTYRING
DER BØR OPRETTES ET IMPLEMENTERINGSSEKRETARIAT TIL AT STØTTE IMPLEMENTERINGEN
Formål
• Udvikle, vedligeholde og understøtte brugen af rammeværket for God
Processtyring i SKAT
Succeskriterier
• At procesejere på alle niveauer har let adgang til SKATs processtyringsværktøjer
• At værktøjerne er kendte og bliver brugt
• At procesejerne kompetenceudvikles i processtyring
Hovedopgaver i implementering
• Ansvarlig for gennemførelse af aktiviteterne i implementeringsplanen i samarbejde
med eksterne konsulenter
• Coacher kontorchefer og procesejere og afholder opfølgningsmøder i samarbejde
med eksterne konsulenter
• Rapporterer på fremdrift til ledelsen
Hovedopgaver i den efterfølgende drift, der skal placeres/fordeles organisatorisk
• Eje, udvikle og vedligeholde SKATs værktøjer og best practice for processtyring i
SKAT, herunder dokument repository på Sharepoint
• Sikre og opsamle målstyring på hovedprocesniveau vedrørende modenhed
• Arrangere, indkalde til og facilitere Implementeringsnetværk for Procesejere i
implementeringsperioden.
• Ansvarlig for uddannelse af procesejere i det nye rammeværk
Nødvendige kompetencer hos sekretariatets
medarbejdere
• Dybt kendskab til SKATs
forretningsprocesser og organisation
• Dyb indsigt i processtyring, herunder det
samlede rammeværk for God Processtyring i
SKAT
• Erfaring med brug af SKATs
processtyringsværktøjer
• Gode formidlingsevner
Anslået ressourceforbrug
34
• I implementeringsperiode
med etablering af
processtyringsværktøjer og
træning jvf plan:
• Efterfølgende i drift:
6 FTE
4 FTE
Punkt 2.2
UKS Side 4280
U
K
S
UDDANNELSE I PROCESSTYRING
PRINCIPPER
• Introduktion af ny viden på workshops, igangsætning af eget arbejde med materialet samt
videreførsel heraf i driften
• Modulopbygget undervisning der følger pakkeudrulningen. Undervisning leveres på de planlagte
workshops og modtages således af alle involverede aktører
• Støtte til arbejdet i implementeringsforløbet gennem coaching og på opfølgningsmøder
• Kontorchef er daglig coach for procesejere og modtager i implementeringsfasen støtte til opgaven
efter behov. Coachingopgaven kan eventuelt deles med et antal procesejere, der så coacher
kolleger efter behov
• Der tilbydes kvartalsvist egentlige kurser é 4 timer pr. modul for processtyringsaktører med behov
herfor og for øvrige interesserede
• SKATs allerede eksisterende kursusmateriale for procesejere indarbejdes hvor relevant
Det pædagogiske grundprincip er praksisorienteret læring
35
Punkt 2.2
UKS Side 4281
U
K
S
IMPLEMENTERINGSPLAN
2 SCENARIER
Scenarie 1 – Implementering i alle forretningsområder
Implementeringsplanen strækker sig over 1½ år og de 3 faser gennemføres i hele organisationen. I praksis betyder
det at omfanget af implementeringen vil være lidt forskellig fra forretningsområde til forretningsområde. Mellem hver
fase er der en mindre ’go live’ periode med mulighed for løbende ekspert coaching. Implementeringen omfatter et
kompetenceløft for alle involverede parter i GPS. Alle får samme mindset i forhold til fælles sprog og adfærd.
Ulempen er, at andre forretningskritiske aktiviteter i f.eks. Inddrivelse, får en lavere prioritet.
Scenarie 2 – Implementering i Kundeservice (pilotprojekt)
Implementeringen kan alternativt gennemføres i 2 forløb – hvor Kundeservice, Jura, Økonomi, IT sammen med
driftsenhederne kobles på i fuld skala, mens de øvrige forretningsområder i første omgang starter med at koble
procesejere til en ydelse, fastlægger det konkrete opgaveansvar og deltager i kvartalsmøder med de øvrige
aktører. De øvrige løftestænger i GPS (KPI’er, kunderejsen, modenhedsudvikling (vurdering) og
implementeringsnetværk) introduceres efter aftale.
Ulempen er, at der er spild i forhold til gentagelser af undervisningsforløb, den eksterne konsulentbistand er kun
koblet på i de første 1½ år, samt en risiko for, at den koordinerende rolle i Udvikling (Kundeservice) kun
implementeres delvis.
2 scenarier for implementering af GPS
36
Punkt 2.2
UKS Side 4282
U
K
S
LØFTESTÆNGERNE IMPLEMENTERES I TRE PAKKER
DEN SAMLEDE IMPLEMENTERINGSSTRATEGI
Pakke 1 – første 6 måneder
• Etablering af processtyringssekretariat
• Fastlæggelse og synliggørelse af
procesejere på alle ydelser
• Fastlæggelse af roller og ansvar
• Indarbejdelse af KPI’er vedr.
procesperformance
• Månedlig opfølgning på
procesperformance mellem procesejer
og Produktion
• Kortlægning af ”end-to-end”-
processer, inkl. ansvar
• Identifikation af CTQ med afsæt i
eksisterende proceskortlægning
• Igangsættelse af kvartalsmøder med
øvrige aktører
• Indstilling vedr. kvalitetssikring
Pakke 2 – følgende 5
måneder
• Kortlægning af alle ydelsesprocesser
• KPI-integrering i tavler/dashboards på
alle niveauer, inkl. procesejer-
driftstavler (jf. Målsættende ledelse)
• Fastlæggelse af kunderejserne.
Gennemførelse af kundeundersøgelse
for alle relevante segmenter.
Fastlæggelse af kundeløfter og KPI.
Sammenhæng til turnusanalyse for
Kundeservice
• Modenhed: Introduktion, træning af
"ejere", test og eventuel justering
• Konkretisering af valgte
kvalitetssikring
Pakke 3 – følgende 3
måneder
• Opfølgning på kundeløfte-KPI’er
• Modenhed: Gennemføre første
evaluering og målfastsættelse på
tværs i SKAT
• Operationalisering af valgte
kvalitetssikring
Ressourceforbrug:
I alt et estimeret merforbrug pr. procesejer på 20 - 40%, ekskl. gevinster
Ekstern konsulentstøtte på ca. 4 mio kr. (2500 timer)
Ny organisatorisk enhed/projekt til:
implementeringsstøtte 6 årsværk
drift efterfølgende 4 årsværk
37
Punkt 2.2
UKS Side 4283
U
K
S
IMPLEMENTERINGSFORLØB PAKKE 1
Coaching af kontorchefer og
procesejere
Ét fælles
procesejer-
ledelsesmøde
for Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse
”End-to-end”
Procesejer-
ledelsesmøder
særskilt i
Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse samt i
Jura, IT og
Økonomi
Kickoff-møder
med procesejere i
implementerings-
netværk
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
Produktion
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
øvrige aktører
Drift
Pakke 1
• Præsentation af
rammeværk
• Drøftelse af
forandringsstrategi,
inkl. strategier for Jura,
IT og Økonomi
• Kompetencevurdering
• Individuelle aftaler
vedr. coaching og
opfølgningsmøder
• Udfordringer og
løsninger på
styring af ”end-to-
end”-processer
• Præsentation af
rammeværk
• Forandrings-
strategi
• Igangsætning af
pakke 1: Roller og
ansvar inkl. ”end-to-
end”, KPI’er, opfølg-
ningsstrukturer m.v.
• Igangsætte arbejde
vedr. Juras rolle og
eventuelt Økonomi
og IT
• Tilpasning af
løsninger sammen
med funktionsledere
og med øvrige
aktører
• Idriftsættelse
• Opfølgningsmøder i PE-
ledelsen (UD og KC)
• Opfølgningsmøder i
kontorer
1 måned 1 måned 1 måned
• 1 WS
• Procesejer UD
• Procesejer KC
• Processekretariat
• 3 kickoffs
• 1 WS pr.
hovedproces
• 1 WS pr. Jura, IT og
Økonomi
• ? WSs
• Procesejere
• Funktionsledere
• Øvrige aktører
Konsekvens-
workshops med
procesejer-
kontorer
Workshops med
Jura, IT og
Økonomi
• 7 procesejer-WS
• Første Jura-,
Økonomi- og IT-
WS
Etablere
proces-
styrings-
sekreta-
riat
38
Punkt 2.2
T
UKS Side 4284
U
K
S
IMPLEMENTERINGSFORLØB PAKKE 2
Coaching af kontorchefer og procesejere. Mulighed for træning
Procesejer-
ledelsesmøder
særskilt i
Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse samt i
Jura, IT og
Økonomi
Implementerings-
netværk
Kickoff på pakke
2
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
Produktion
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
øvrige aktører
Drift
Pakke 1
3 måneder 1 måned 2 måneder
• Status-
møde
med
Dir.
• Opfølgningsmøder
på ledelses- og
kontorniveauer
• Erfaringsopsamling
• Justeringer
• Præsentation af
pakke 2
• Igangsætning af
pakke 2
• Igangsætning
sammen med
funktionsledere og
øvrige aktører
• Idriftsættelse
• Opfølgningsmøder i
PE-ledelsen (UD og
KC)
• Opfølgningsmøder i
kontorer
• Præsentation af
pakke 2
• Drøftelse af
forandringsstrategi
Workshops med
procesejer-
kontorer
Workshops med
Jura og eventuelt
Økonomi og IT
Drift
Pakke 2
• 1 WS pr.
hovedproces
• 1 WS pr. Jura, IT og
Økonomi
• 3 kickoffs
• 7 procesejer-WS
• Første Jura-WS
• ? WSs
• Procesejere
• Funktionsledere
• Øvrige aktører
39
Punkt 2.2
UKS Side 4285
U
K
S
IMPLEMENTERINGSFORLØB PAKKE 3
Coaching af kontorchefer og procesejere. Mulighed for træning
Procesejer-
ledelsesmøder
særskilt i
Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse samt i
Jura, IT og
Økonomi
Implementerings-
netværk
Kickoff på pakke
3
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
Produktion
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
øvrige aktører
Drift
Pakke 1 og 2
2 måneder 1 måneder 2 måneder
Workshops med
procesejer-
kontorer
Workshops med
Jura og evt.
Økonomi og IT
Drift
Pakke 3
• Opfølgningsmøder
på ledelses- og
kontorniveauer
• Erfaringsopsamling
• Justeringer
• Præsentation af
pakke 3
• Igangsætning af
pakke 3
• Igangsætning
sammen med
funktionsledere og
øvrige aktører
• Idriftsættelse
• Opfølgningsmøder i
PE-ledelsen (UD og
KC)
• Opfølgningsmøder i
kontorer
• Præsentation af
pakke 3
• Drøftelse af
forandringsstrategi
• Status-
møde
med
Dir.
• 1 WS pr.
hovedproces
• 1 WS pr. Jura, IT og
Økonomi
• 3 kickoffs
• 7 procesejer-WS
• Første Jura-WS
• ? WSs
• Procesejere
• Funktionsledere
• Øvrige aktører
40
Punkt 2.2
UKS Side 4286
U
K
S
ESTIMERET KONSEKVENS VEDR. RESSOURCEFORBRUG FOR
PROCESEJERE
Nye opgaver for procesejerne
• Retningslinjer for den manuelle produktion
• Procesbeskrivelser (SIPOC)
• Mål og driftsstyrings-tavler
• Forslag til løsninger på fejl og mangler i den manuelle
produktion
• Opstille behov for data og analyser til brug for den faglige
styring af ydelser ekskl. KPI'er
• RACI
• Implementerings netværk
• Modenheds-udvikling
• Kundens rejse
• KPI
• Opfølgningsmøder
I ALT ET ESTIMERET MERFORBRUG PR.
PROCESEJER PÅ 20 - 40%, EKSKL.
GEVINSTER – SVARENDE TIL 8-16
MEDARBEJDERE I F.EKS. AFREGNING
41
Afgrænsninger:
Der er taget udgangspunkt i de nye opgaver en procesejer får
på en ydelse eller et underdirektør-område.
Der er ikke estimeret den tid, det tager Jura/Intern revision at
følge op på om sagsbehandlingspraksis-/afgørelser lever op
til aktuel lovgivning.
Der er ikke estimeret den ekstra tid økonomi skal bruge til at
sikre data til de kommende proces –KPI’er og andre
relevante data til brug i processtyringen.
Andre aktørers tidsanvendelse i f.m. opfølgningsstrukturen er
ikke estimeret
Punkt 2.2
UKS Side 4287
U
K
S
4. EKSEMPEL:
PROCESSTYRING I MOTOR
42
Punkt 2.2
UKS Side 4288
U
K
S
Underdirektør: Søren Buus
Underdirektør: Richard Hanlov
Produktionsafdelingen Motor er organisatorisk placeret i Kundeservice og
har ansvaret for at værdiansætte motorkøretøjer samt udlevere
nummerplader.
PROCESSEN I MOTOR
ORGANISERING OMKRING NOGLE FÅ KUNDEVENDTE YDELSESPROCESSER
Nummerpladeekspedition
Høje Tåstrup
Nummerpladeekspedition
Aalborg
Nummerpladeekspedition
Aarhus
Nummerpladeekspedition
Odense
Motorcenter
1
Motorcenter
2
Motorcenter
5
Motorcenter
6
Motorcenter
3
Motorcenter
4
Motorcenter
7
Motorcenter
8
Motorcenter
9
Motors ansvar dækker primært følgende ydelser:
335 – Registrering af motorkøretøjer
340 – Værdiansættelse af brugte motorkøretøjer
341 – Registreringsafgiftsangivelse
314 – Betaling
Afdelingen Afregning understøtter sikker og
effektiv drift samt deltager i
lovgivningsprocesserne på
afregningsområdet i samarbejde med Jura
og Departementet
Procesejerkontor:
Vurdering og told
Procesejerkontor Procesejerkontor Procesejerkontor
Procesejere med
ansvar for
ydelsesprocesserne
i Motor:
Jura
Økonomi
IT
43
Punkt 2.2
,.,
,, .....
.:::-::: :~~
' '
I __________ _i I ----------7
! !
! !
! !
! !
! !
I_____________________________:
r----------------------------7 r-----------------------------1
I I I I
I I I I
I I I I
I I I I
I I I I
1
_____________________________ I 1
_____________________________ I
.------------------------------.
' '
' '
' '
' '
' '
' '
' '
' '
' '
' '
' '
1
_____________________________ I
,,..------.
, I
' I
,,_______.,!
,-------i
,, I
', I
, ________.!
..-------.
,, I
, I
' I
',...______.!
UKS Side 4289
U
K
S
ROLLER OG ANSVAR I MOTOR
PRÆCIS FORDELING MELLEM PROCESEJERE OG PRODUKTION, IT, ØKONOMI OG JURA
Fordele for SKAT
• Klarhed om hvilke opgaver der knytter sig til processtyringen, og hvordan de
ansvarsmæssigt er placeret
• Præcisering af hvilke aktører på tværs af de faglige områder der skal indgå i
opgavevaretagelsen og med angivelse af graden af involvering/ansvar
De tre procesejere i Motor har et særligt ansvar for at sikre klarhed om
roller og ansvar mellem de involverede aktører. Udgangspunktet er
Målbilledet for God Processtyring i SKAT:
I forbindelse med implementering af God Processtyring vil procesejerne drøfte og
implementere målrettede roller og ansvar under et kvartalsmøde med aktørerne i
Motor. Støtteværktøj til dette er RACI-modellen (Responsible – Accountable –
Consulting – Informed).
Procesejernes ansvar
• Såvel digitale som manuelle aktiviteter i Motors ydelsesprocesser tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres korrekt og til tiden
• Ny lovgivning inden for Motor implementeres korrekt
• Der følges gennem målinger op på, om ydelsesprocesserne fungerer tilfredsstillende
• Forbedringsinitiativer udvikles, prioriteres, igangsættes og ledes
• Der sker koordinering af dette arbejde med Jura, IT og Økonomi.
EKSEMPEL
• Opgaverne i processtyringen beskrives for ydelsesprocesserne.
Registrering af motorkøretøjer, Værdiansættelse af brugte
motorkøretøjer, Registreringsafgiftsangivelse og Betaling
• I løbende dialog benyttes RACI til, at alle kender deres opgaver,
roller og ansvar for hver enkelt kunderettet procestrin
Underdirektør Kontorchef Medarbejder
1 Sikre at "visionen" og "målbilledet" for proce A R R C C C C
2 Sikre at vision og målbillede er nedbrudt til s A R R C C C C
3 Sikre (med udgangspunkt i udviklingsplanern A R R C C C C
4 Sikre et overblik over lovprogrammets påvirk A R R C C C C/I
5 Sikre at eventuelle vigtige svar og tilbagemeld C R R C/I A/R C/I C/I
6 Sikre at en fortolkning af ny lovgivning, indeh C C C C/I A/R C/I C/I
7 Sikre at større strategiske forandringskrav og A R R C C C C
8 Sikre at der ift. den enkelte proces sker en str C A R C/I C/I C/I C/I
9 Sikre at der hvor end to end processen har fle A/R C C I I I i
Procesejere
Produktion Jura
Ansvarlig for at digitale og
manuelle ydelser
tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres
korrekt og til tiden
IT Økonomi
Opgaver knyttet til processtyringen
Nr.
Målbilledet procesejere
44
Punkt 2.2
Jura
Produktion
~all!il b at1d'nlrnl: ~ (hcMJda
-m,<r·-)og._._
-;gb'«_ _ _ ra,,,og
og....,..,.....,.,,...,,.
~pfigilllalrrøleom~
~,,oga.,_
Økonomi
Retssikkerhed
..'''''''''''''''
UKS Side 4290
U
K
S
KPI’ER I MOTOR
PROCESEJERE OG JURA INDDRAGES AKTIVT I EKSISTERENDE MÅLSTYRING
Fordele for SKAT
• Procesejerne vil konkret blive inddraget i og gjort ansvarlige for optimering af
ydelsesprocesser
• Der etableres et fællesskab om proces performance, behov for korrigerende handlinger og
dermed udvikling af ydelsesprocesserne
335 – Reg. af motorkøretøj
340 – Værdiansættelse
341 – Reg.afgiftsangivelse
Kundeløfte-
indfrielse
Kundeløfte-
indfrielse
Lovmedholde-
lighed
Tabte
klagesager
Timer pr. sag
= Proces-KPI
= Resultat-KPI
• Kundetilfredshed (halvårlig måling)
• Sager inden for frist (%)
• Korrekthed – Intern risikostyring (% ift. mål)
• Pristjek (antal ift. budget))
• Andel selvanmeldte (% ift. budget)
• Tabte klagesager (% ift. mål)
• Remedy inden for frist (% ift. mål)
• Timer pr. sag (gnst.)
• Tilstedevær (%)
Eksisterende KPI’er for Motors ydelsesprocesser
• Sager inden for frist (%)
• Pristjek (antal ift. budget))
• Tilstedevær (%)
• Korrekthed – Intern risikostyring (% ift. mål)
• Tabte klagesager (% ift. mål)
• Remedy inden for frist (% ift. mål)
• Kundetilfredshed (halvårlig måling)
• Andel selvanmeldte (% ift. budget)
• Timer pr. sag (gnst.)
• CTQ-målinger
• Kundeløfteindfrielse
• Procesmodenhed
• Kvalitetsstyring
Fremtidige KPI’er for Motors ydelsesprocesser
Illustrative eksempler på KPI’er i Motor
Ejes af
funktionsledere
og procesejere i
fællesskab
Ejerskab ikke
defineret
Ejes af
funktionledere
Princip: Funktionslederne ejer de KPI’er som kan påvirkes direkte gennem kvantitet og
kvalitet af anvendte medarbejderressourcer. KPI’er som kan påvirkes tungt gennem
tilpasning og understøttelse af ydelsesprocessen ejes af funktionsleder og procesejer i
fællesskab dog således, at der er forskellige pligter til at handle på resultatet af målingerne.
Uagtet ansvarsfordelingen følges op på alle KPI’er i fællesskab.
KPI’er for rollespecifikke opgaver ejes af den ansvarlige for opgaven, her: Procesmodenhed
og lovkonfirmering.
45
Ejes af
funktionsledere
Ejes af
procesejere
Punkt 2.2
I
}
}
6
6
UKS Side 4291
U
K
S
OPFØLGNINGS- OG BESLUTNINGSSTRUKTURER UDBYGGES OG
INTEGRERES I STYRINGSMODELLEN – EKSEMPEL FRA MOTOR
OPFØLGNING
kontor-niveau
Deltagende roller per niveau
Proces- og
produktionsniveau
Strategiske indsatser / beslutning
OPFØLGNING
forretnings-
niveau
OPFØLGNING
Proces- /
produktions-
niveau
Underdirektør-niveau
Forretningsniveau
Anbefalinger til
korrektioner
Søren
Buus
Claus B.
Johannsen
(Procesejer)
Produktions-
ledergruppen
i MOTOR
Proces-
ejer
Status på
produktion og
processer
Stats på
produktion og
processer
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Prod., Jura, IT og
Økonomi
Proces-
ejer
Status på
produktion og
processer
Produktions
- og
procesforud
sætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Status på
produktion og
processer
Produktions- og
procesforudsætninger
MÅNEDLIGE møder
KVARTALSVISE møder /
Deltagende roller
Anbefalinger til
korrektioner
Strategiske indsatser / beslutning
Rapportering
Jonatan
Schloss
Richard
Hanlov
Obligatorisk møde
Møde efter behov
Obligatorisk møde
Endvidere møder med de enkelte
funktionsledere min. to gange om året
Opfølgning på
”end to end”
niveau
Følgende aktører deltager i de kvartalsvise
opfølgningsmøder:
Motor: 2 repræsentanter fra motorcentrene
og 1 fra motor-ekspeditionen
Procesejer: Procesejere – medarbejder og
KC. Fra øvrige hovedprocesser efter
behov.
Jura, økonomi og IT: 1 repræsentant pr.
aktør
Punkt 2.2
• •
I I
• •
I I
t t
g.~
..:~·-•-_::,_~:._:·
::•~
--::_'-:...::.:-:...:..=.:.... ' .....
=
•·~
- """::,..,:...:.::..:..:...:.""'""'
)
UKS Side 4292
U
K
S
EKSEMPEL PÅ MÅLSTYRINGSTAVLE
FOR MOTOR OG PROCESEJERKONTOR
47
Grøn Rød Opfølgning
Målstyring
(inkl. definition af
måledimensioner)
Målstyringstavle i produktionen (Motor)
Tilstedevær
Pristjek
PDCA
Tabte klagesager
PDCA
Kundetilfredshed
• Sager inden for frist (%)
• Pristjek (antal ift. budget))
• Tilstedevær (%)
• Korrekthed – Intern
risikostyring (% ift. mål)
• Tabte klagesager (% ift. mål)
• Remedy inden for frist (%
ift. mål)
• Kundetilfredshed (halvårlig
måling)
• Andel selvanmeldte (% ift.
budget)
• Timer pr. sag (gnst.)
• CTQ-målinger
• Kundeløfte-indfrielse
• Procesmodenhed
• Lovkonfirmering
PDCA
PDCA
PDCA
Grøn Rød Opfølgning
KPI-typer
Modenhed
Kunderejse
Procesperformance
Omkostninger, inkl. end-to-end
Processtyringstavle for procesejer-kontorer
Vejledningskontor
Afregning erhverv
Afregning person
Data- og kanalstrategi
Vurdering og told, Motor
Indsatsplanlægning
Produktionen PE-Kontor
Indd. og betalings-
processer
PDCA
PDCA
PDCA
Punkt 2.2
I,------1
I,------1
• • • •
''''
I::~--= I
I::~--= I
I::~--= I
I::~--= I
I::~--= I
• • • •
''''
•
•
III
Evaluerings-
parameter
Kunde-
orientering
Performance
Styring
Udvikling
Fælles
adfærd
li
--
•
Niveau
- i l i Udviklings-
J
an. i feb. i mar. i apr. plan
I I I
' ' '
±=br'···
' ' '
~ -
' I I
' ' '
±±)(
···
~i i i .
' '
' '
UKS Side 4293
U
K
S
MODEL FOR MODENHEDSUDVIKLING I MOTOR
PROCESEJERNES DIALOGVÆRKTØJ TIL AT EVALUERE OG FORBEDRE PROCESSTYRINGEN I MOTOR
Fordele for SKAT
• Klart overblik og entydig transparens i hvor godt processtyringen er implementeret
• Sikrer, at der jævnligt og efter en fast defineret opfølgningsstruktur følges op på
modenheden og iværksættes forbedrende aktiviteter
• Bidrager til, at modenhedsniveauet på de enkelte processer og samlet set stiger over tid
Evaluerings-
parametre
Niveau
1
Niveau
2
Niveau
3
Niveau
4
Niveau
5
Udviklingspla
n
Parameter 1 X MÅL
Parameter 2 X MÅL
Etc. X MÅL
Drøftes under fysiske møder fire gange om året:
• Mål og udviklingsplan aftales én gang årligt
• Kvartalsvis opfølgning på aftalte initiativers fremdrift og resultatskabelse
NU 3
1
NU 3
1
NU 3
1
NU 3
1
NU 3
1
Procesejerne aftaler mål, initiativer og aktionsplan med Søren Buus og alle
funktionslederne i Motor
• Enighed om aktuelt niveau på hvert evalueringsparameter
• Aftale om mål på kort og lang sigt (1 og 3 år)
• Aftale om forbedrende initiativer og nødvendig ledelsessupport
Procesejerne drøfter status med Søren Buus og alle funktionslederne i Motor. Der
aftales eventuelle korrigerende handlinger for at nå årsmålet.
Procesejerne i dialog
med underdirektør og
funktionslederne i
Motor
48
Q1
Q2
Q3
Q4
Opfølgning på
initiativer
Opfølgning på
initiativer
Opfølgning på
initiativer
Evaluering, mål og
udviklingsplan
3
2
1
3
2
1
3
2
1
3
2
1
Punkt 2.2
·---- - - . 7 . - - ~ . -;- . -----~--.....
UKS Side 4294
U
K
S
IMPLEMENTERINGSNETVÆRK FOR PROCESEJERE
PROCESEJERNE SKAL GENNEM NETVÆRK MEDVIRKE TIL OPBYGNING AF GOD PROCESSTYRING
Fordele for SKAT
• Styrket implementering af processtyringen, videndeling, værkstøjsudvikling og bedste
praksis
• Understøttelse af procesejerskab på tværs af organisationen
• Deltagere oplever netværksdeltagelse som værdiskabende
Primær deltagerkreds
• Procesejere på tværs af hovedprocesserne. Øvrige aktører efter
behov
Mødefrekvens
• Første år: 4 møder á 4 timer
• Efterfølgende år efter behov: 3 møder á 4 timer
Dagsorden
• Optimering af kunderejsen
• Tværgående procesperformance
• Lovprocesser og forandringer
Forberedelse
• Forhåndsudsending af skabelon til opsamling af udfordringer og
behov på de 3 områder
Netværksejer
• I implementeringsperioden: Processtyringssekretariatet. Derefter
evt. ejerskab i Afregning
Procesejerne med ansvar for ydelsesprocesserne i Motor deltager i
Implementeringsnetværk for procesejere i SKAT
Udbytte for procesejerne i Motor:
• Forståelse for kundeorientering
• Opnå indsigt i brugen af processtyringsværktøjer
• Lære af og bidrage til bedste praksis for processtyring
• Aftale løsninger på koordinerings- og samarbejdsbehov
(Om nødvendigt opdeles netværket i 2-3 fora)
49
Punkt 2.2
UKS Side 4295
U
K
S
KUNDEREJSE I MOTOR
PROCESEJERNE SIKRER EN KORTLÆGNING AF ”KUNDENS REJSE” HOS MOTOR
Fordele for SKAT
• Procesejerne får et værktøj til at sætte fokus på kundernes tilfredshed med SKAT
• Der kan måles på vigtige elementer inde i processen
• Der opnås mulighed for at prioritere ressourcer og dermed effektivisere indsatsen over for
kundesegmenter
Opmærksom I relation med SKAT Søge at undgå
335 Registrering af motorkøretøjer – 340 Værdiansættelse af brugte motorkøretøjer – 341 Registreringsafgiftsangivelse – 314 Betaling
Ydelsesprocesser
i fokus
SKATs kunders
”generiske rejse”
Illustrative eksempler på kontaktpunkter hos Motor, hvor en kunde ønsker at købe og benytte en brugt bil fra udlandet
I fremtiden skal procesejerne sikre
1. Overblik over kontaktpunkter for kundesegmenter i Motor
2. Interviewanalyse af kundernes oplevelse med SKAT ift. de enkelte kontaktpunkter
3. Identifikation af de kundekontaktpunkter som anses for kritiske for processen
4. Beslutning om konkret kundeløfte for hver af de kritiske kundekontaktpunkter og en
KPI herfor
5. Mål for hvert kritisk kundekontaktpunkt
6. Konkrete handlinger for at nå målene
I søgelys for
skattegab
Razzia mod
bedrageri med
kilometertæller
Betalings-
evne/-vilje
Rykkerproces
Frivillig aftale
Afklaring om
skattepligt
Kontakt med
forhandler i udlandet
Rådgiver (revisor,
advokat, bank
m.v.)
Betaling
Betaling
registreringsafgift
Løbende betaling af
ejerafgift
Forstå SKATs
svar
Afgørelse om
afgiftsbetaling
Fremmøde på
motorekspedition
Vejledning
Kontakt
Vejledning på skat.dk
(bl.a. ”5 trin”)
Regnemaskine på
skat.dk
Anmodning via
skat.dk om betaling
af afgift
Accept/aftale
om skattepligt
Bil til syn
Registrering af
ejer/bruger og
forsikring
Opkrævning af
ejerafgift
Overvejer køb af bil
Bevidst om
evt. skattepligt
Leverance
Modtage
registreringsattest
Udlevering af
nummerplade
50
Punkt 2.2
CJ CJr----------------------·
' '
' '
' '
I I
' '
' '
' '
' '
L '
______________________!
UKS Side 4296
U
K
S
Kundekontaktpunkter der ifølge analysen er kritiske, og der er derfor defineret kundeløfte og aftalt opfølgning/KPI
Kundeløfte 1: Sagsbehandlingstid for værdifastsættelse op til 3 uger → KPI: Sager inden for frist (%)
Kundeløfte 2: Du kan klage over en motorafgørelse → KPI: Tabte klagesager (%)
KUNDEREJSE I MOTOR
ANALYSEN VISER, HVOR DER SKAL FOKUSERES FOR AT OPNÅ KUNDETILFREDSHED
335 Registrering af motorkøretøjer – 340 Værdiansættelse af brugte motorkøretøjer – 341 Registreringsafgiftsangivelse – 314 Betaling
Ydelsesprocesser
i fokus
Fremmøde på
motorekspedition
Kundekontaktpunkter der ifølge analysen ikke er kritiske for kunderne, og der kan bruges færre ressourcer her
Opmærksom I relation med SKAT Søge at undgå
Illustrative eksempler på kontaktpunkter hos Motor, hvor en privat kunde ønsker at købe og benytte en brugt bil fra udlandet
I søgelys for
skattegab
Razzia mod
bedrageri med
kilometertæller
Betalings-
evne/-vilje
Rykkerproces
Frivillig aftale
Afklaring om
skattepligt
Kontakt med
forhandler i udlandet
Rådgiver (revisor,
advokat, bank
m.v.)
Betaling
Betaling
registreringsafgift
Forstå SKATs
svar
Vejledning
Kontakt
Vejledning på skat.dk
(bl.a. ”5 trin”)
Accept/aftale
om skattepligt
Bil til syn
Registrering af
ejer/bruger og
forsikring
Opkrævning af
ejerafgift
Overvejer køb af bil
Bevidst om
evt. skattepligt
Leverance
Modtage
registreringsattest
SKATs kunders
”generiske rejse”
Løbende betaling af
ejerafgift
Regnemaskine på
skat.dk
51
Punkt 2.2
CJCJCJ
'!,..t?>~~ee~
llll
t:,e~'9\et L _ _ _ _ _ , I CJ=
~\uS
1111
UKS Side 4297
U
K
S
Side 1 af 4
03-12-2014
Beslutningsreferat fra direktionsmøde den 10. december 2014
Deltagere: Jesper Rønnow Simonsen, Winnie Jensen, Karsten Juncher, Jonatan
Schloss, Per Jacobsen, Jens Sørensen, Jan Topp Rasmussen, Anne Sophie
Springborg Stricker og Birgitte Sanggård Madsen (referent)
Emne Bemærkninger Ansvarlig Opfølgning og
deadlines
Told Compliance II
rapport
Underdirektør Preben Buchholtz
deltog under punktet.
Indsats har gennemført den
anden complianceundersøgelse
på toldområdet, og der er
udarbejdet en rapport om
resultaterne – Told Compliance
II.
Rapporten beskriver den
konstaterede positive effekt af
toldindsatsen på
regelefterlevelsen siden den
første complianceundersøgelse.
Direktionen tog orienteringen
om rapport og resultater til
efterretning.
PJ Rapporten oversendes til
departementet og
ministeren.
God Processtyring i
SKAT
Kontorchef Jørgen Pedersen
deltog under punktet.
Direktionen drøftede oplæg til en
samlet model for God
Processtyring i SKAT (GPS),
herunder plan for
implementering.
Direktionen godkendte model og
implementeringsplan, hvor
udrulningen starter i
Kundeservice i februar 2015.
KJ Der orienteres om GPS i
HSU den 16. december
og på fælles ledermødet
den 18. december 2014.
DIAS-projektet. Direktionen drøftede status på
DIAS-projektet.
JTR
eSKAT data Direktionen tog orientering om
status på eSKAT data til
efterretning.
Der er forsat stor interesse for
eSKAT data Person, og SKAT
forventer en forsat stigning i
JoS Status sendes til
orientering til
departementet.
UKS Side 4298
U
K
S
Side 2 af 4
03-12-2014
brugen af løsningen.
I den forbindelse skal der tages
stilling til, hvordan support af
løsningen skal tilrettelægges
fremadrettet. Der arbejdes derfor
med at afklare behov og
muligheder i dialog med de
virksomheder
(’videreanvenderne’), der
anvender løsningen.
Udsættelse af intranettets
betaversion
Direktionen tog status om
udsættelse af betaversionen af
SKATs intranet til den 5. maj
2015 til efterretning.
Udsættelsen af betaversionen
skyldes, at det nye intranet først
kan fungere teknisk optimalt, når
de nye PC’ere mv. er udrullet i
SKAT.
Datoen for lancering af den
endelige version af intranettet er
fortsat den 1. juli 2015.
JoS
Status på lederrekruttering
og åremål
Direktionen drøftet status på
lederrekruttering og åremål.
WJ
Kvartalsmøde med
departementet
Direktionen drøftede dagsorden
og materiale til kvartalsmødet
med departementet den 12.
december 2014.
KJ
Fælles ledermødet den 18.
december 2014
Direktionen drøftede dagsorden
for fælles ledermødet den 18.
december 2014.
Dagsorden vil blandt andet
omhandle præsentation af nye
underdirektører for HR og Jura,
status på restancesituationen og
EFI, god processtyring i SKAT
og strategi.
JRS
Nytårskur Der afholdes nytårskur på alle
SKATs lokaliteter (byer) om
morgenen den 5. januar 2015
med deltagelse af enten en
direktør eller underdirektør.
JRS
Proces for opfølgning på
APV-MTU 2014
Direktionen drøftede forslag til
offentliggørelse af resultater og
proces for opfølgning på APV-
WJ Processen drøftes i HSU
den 16. december 2014.
UKS Side 4299
U
K
S
Side 3 af 4
03-12-2014
MTU 2014 med henblik på
videre dialog med
personaleorganisationerne.
Processen ligner i hovedtræk den
fra sidste år, men der er
indarbejdet gode input fra HSU
og AMU.
Rekruttering af
erhvervsuddannelseselever
i 2015
Direktionen godkendte oplæg til
rekruttering af
erhvervsuddannelseselever til
SKAT i 2015.
WJ Formænd for
personaleorganisationer
og cheforganisationer
orienteres.
Lederevaluering 2015 Direktionen drøftede processen
for lederevaluering 2015.
Direktionen har tidligere
besluttet, at der efter indførelsen
af det nye ledelsesgrundlag skal
gennemføres en lederevaluering.
Spørgsmålet om henholdsvis
åbenhed eller anonymitet i
besvarelsen fra hhv. ledere og
medarbejdere har været drøftet
med en referencegruppe og
chefforeningsformændene. Mens
der er enighed om, at der skal
være fuld anonymitet i
besvarelser fra medarbejdere, har
der ikke været fuld enighed om,
hvilken model der skal gælde for
besvarelser fra ledere. (UDIR)
Direktionen tiltrådte indstilling
om, at der i forbindelse med
gennemførelsen af
lederevalueringen 2015 er
anonymitet i besvarelser fra såvel
ledere som medarbejdere med
bemærkning om, at det er et
skridt på vejen mod åbenhed.
(UDIR)
WJ Chefforeningsformænd
og referencegruppe
involveres løbende i
processen.
Sprogpolitik Direktionen godkendte SKATs
sprogpolitik.
Sprogpolitikken er blevet
revideret, så den passer til
SKATs situation i dag.
JoS Sprogpolitikken
præsenteres for
personaleorganisationerne
og offentliggøres i januar
2015.
UKS Side 4300
U
K
S
Side 4 af 4
03-12-2014
Det nye er blandt andet, at der er
kommet mere fokus på, at både
sprog og korrekt jura er med til
at sikre retssikkerheden, og at vi
så vidt muligt vil anvende
brugerundersøgelser, inden vi
sender masseudsendelser ud.
Ny
økonomistyringsmodel –
vejledning og
disponeringer for lønsum
Med henblik på decentralisering
af lønsumsbudgettet drøftede
direktionen et første udkast til
vejledning og disponeringer for
lønsum.
Alle forretningsområder
indsender bemærkninger til
Økonomi til materialet, der
forelægges til endelig
godkendelse på direktionsmødet
den 17. december 2014.
Retningslinjerne skal gælde fra 1.
januar 2015.
KJ Personale- og
cheforganisationer
orienteres.
Beredskabsplan Direktionen godkendte
beredskabsplan for SKAT.
I henhold til den nye
beredskabslov, der trådte i kraft
1. juni 2014, skal alle
ministerområder udarbejde
beredskabsplaner og løbende
revidere dem.
Beredskabsplanen skal beskrive
det organ, som skal håndtere og
styre forretningen igennem
kriser.
KJ HSU orienteres om
beredskabsplanen inden
offentliggørelse.
Planen skal sendes til
Beredskabsstyrelsen
UKS Side 4301
U
K
S
1
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 5. januar 2015 10:19
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Jeanette Nielsen; Jette Zester
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Vedhæftede filer: 2014_10 Handleplan udbytte- royaltyskat 2012.docx
Kategorier: Grøn kategori
Hej.
Godt ytår.
Direktio e skal edio februar have forelagt kvartalsstatus vedr. revisio srapporter fra I ter Revisio for
. kvartal.
I de forbi delse vil Jer bede dig tage stilli g til vedhæftede ha dlepla vedr. Revisio udbytte‐ og royaltyskat
I bedes give e status på fre drifte på de e kelte aktiviteter:
‐ Ved aktiviteter hvor friste er overskredet, er det væse tligt for os at vide, o aktivitete er ge e ført og
pu ktet ka afsluttes. Alter ativt, hvorfor aktivitete ikke er ge e ført, hvad de ye frist er og o der er
iværksat alter ative ha dli ger.
‐ Ved aktiviteter hvor friste ikke er overskredet, ø sker vi e status på fre drifte af aktivitete og hvorvidt
de fastsatte frist forve tes overholdt.
‐ Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ø sker vi at odtage e frist og e status på aktivitete .
‐ Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Jeg vil ger e have de opdateret ha dlepla retur se est de . ja uar .
Mvh Ibe
UKS Side 4302
U
K
S
1
Fra: Jette Zester
Sendt: 5. januar 2015 11:30
Til: Iben von Hallas; Dorthe Pannerup Madsen; Jeanette Nielsen
Cc: Susanne Thorhauge
Emne: SV: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Kategorier: Grøn kategori
Hej alle
Til pu kt 3.6 + 3. er beskrevet følge de vedr. BO.
3 . 9.
Det er ko kluderet, at afste i g via Busi ess Objekt ikke a ses for at være e afste i g, e udelukke de ”et
øjebliksbillede” og der ed ikke ka bruges til afste i g.
Der er iværksat et arbejde, hvor det u dersøges, hvorvidt afste i g i fødesyste er e allerede er tilgæ gelige eller
hvorledes e pro es herfor ka tilrettelægges.
Der er pla lagt øde de 6. ove ber ed deltagelse af SIR.
Ove ståe de e er jeg er isvise de, idet BO i deholder sa e data so fi des i fødesyste er e UDBY og
IFPA). Hver ga g der køres e kørsel i de pågælde de fødesyste er, så se des der e opdateri g af sa e til BO.
Så hvis SKAT‐BO ikke kludre i de auto atiske opdateri g af BO, så er begge syste er på sa e opdateri gs iveau.
Ua set o der vælges e afste i gsløs i g ved brug af BO oplys i ger, eller ved brug af fødesyste er e v. e
betali gsløs i g ved brug af CSC), så vil der skulle ske e yudvikli g af e afste i gspro edure.
E afste i gspro edurer vil ikke ku e ske auto atisk i fødesyste er e i eKapital UDBY og IFPA) so de er u,
idet data fra både a givelse i 3S Dias?), SAP betali ge ) og Årsopgørelse perso + Årsopgørelse /reg skabet
selskab + so jeg ser det også registreri ger e af driftsfor e i Erhvervssyste et de ikke selskabsskattepligtige
selskaber og tra spare te e heder), vil skulle i dgå/være e del af afste i ge .
Alle disse data fi des også i BO, hvorved der ka da es afste i gsrapporter. E dvidere er det også helt
afgøre de at få ko trolsporer e ed i afste i gspro edurer e, idet hvis der er afste i gsfejl i et af de
forskellige led i kæde , så skal der ku e ledes tilbage til kilde Hvorfra sta er differe e ). Der vil skulle tages
ko takt.
Sta er fejle fx
) fra det udbyttebetale de selskab eller i vesteri gsfore i g v. eller fra de servi e e tral so de e evt. har
a ve dt.
) fra det i dberette de ko toføre de i stitut, eller fra de servi e e tral so de e evt. har a ve dt,
3) fra a givelse og de der har i dberettet de ,
) fra betali ge i SAP, eller
) fra selva givelse perso /selskab), eller
6) åske fra SKAT selv
eKapital syste er e vil efter i opfattelse være klar til at ku e i dgå i e såda afste i g. Det vil sige, at der
skal ses på er e sa let afste i gspro es der går hele veje ru dt so beskrevet ove for.
Jeg har ikke været ed i afste i gsarbejdet, e jeg håber at I ka bruge ove ståe de so i spiratio i de
ko e de pro esløs i g.
Hilse
Jette Zester
UKS Side 4303
U
K
S
2
Fra: Iben von Hallas Sendt: 5. januar 2015 10:19
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Jeanette Nielsen; Jette Zester
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Hej.
Godt ytår.
Direktio e skal edio februar have forelagt kvartalsstatus vedr. revisio srapporter fra I ter Revisio for
. kvartal.
I de forbi delse vil Jer bede dig tage stilli g til vedhæftede ha dlepla vedr. Revisio udbytte‐ og royaltyskat
I bedes give e status på fre drifte på de e kelte aktiviteter:
‐ Ved aktiviteter hvor friste er overskredet, er det væse tligt for os at vide, o aktivitete er ge e ført og
pu ktet ka afsluttes. Alter ativt, hvorfor aktivitete ikke er ge e ført, hvad de ye frist er og o der er
iværksat alter ative ha dli ger.
‐ Ved aktiviteter hvor friste ikke er overskredet, ø sker vi e status på fre drifte af aktivitete og hvorvidt
de fastsatte frist forve tes overholdt.
‐ Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ø sker vi at odtage e frist og e status på aktivitete .
‐ Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Jeg vil ger e have de opdateret ha dlepla retur se est de . ja uar .
Mvh Ibe
UKS Side 4304
U
K
S
1
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 23. januar 2015 08:19
Til: Iben von Hallas; Jeanette Nielsen
Emne: SV: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Vedhæftede filer: Handleplan udbytte- royaltyskat 2012 med bemærk 200115.docx
Kategorier: Grøn kategori
Kære Ibe og Jea ette
Her ed ha dlepla for udbytteskat‐ og royaltyskat ed be ærk i ger.
Jea ette – jeg går ud fra, at du siger til, hvis du ikke er e ig i disse.
Med ve lig hilse
Dorthe Pa erup
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 5. januar 2015 10:19
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Jeanette Nielsen; Jette Zester
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Hej.
Godt ytår.
Direktio e skal edio februar have forelagt kvartalsstatus vedr. revisio srapporter fra I ter Revisio for
. kvartal.
I de forbi delse vil Jer bede dig tage stilli g til vedhæftede ha dlepla vedr. Revisio udbytte‐ og royaltyskat
I bedes give e status på fre drifte på de e kelte aktiviteter:
‐ Ved aktiviteter hvor friste er overskredet, er det væse tligt for os at vide, o aktivitete er ge e ført og
pu ktet ka afsluttes. Alter ativt, hvorfor aktivitete ikke er ge e ført, hvad de ye frist er og o der er
iværksat alter ative ha dli ger.
‐ Ved aktiviteter hvor friste ikke er overskredet, ø sker vi e status på fre drifte af aktivitete og hvorvidt
de fastsatte frist forve tes overholdt.
‐ Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ø sker vi at odtage e frist og e status på aktivitete .
‐ Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Jeg vil ger e have de opdateret ha dlepla retur se est de . ja uar .
Mvh Ibe
UKS Side 4305
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig for
punktet er
anført med
kursiv
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som
pt. arbejder med at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og
indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
12.12.2013:
SKAT har kun kort orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er
bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge
hvilken en indtægt skal registreres når den
kan opgøres og senest på
betalingstidspunktet. SKAT skal således
Ny frist: 01.03.2014
Punktet afsluttes
med bemærkningen
af den 28.4.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Frank Høj
Jensen.
UKS Side 4306
U
K
S
anvende indberetningsdatoen, hvis denne
ligger før indbetalingsdatoen og omvendt
skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne
ligger før indberetningsdatoen. Hvis SKAT
således konsekvent anvendte
indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom
før denne dato. Hvis SKAT omvendt
konsekvent anvendte indbetalingsdatoen,
ville dette også være i strid med
bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at
kunne opgøre beløbet skulle afvente en
indbetaling.
Fristen rykkes. Punktet samles op i projektet
omkring den overordnede regnskabspraksis.
28.04.2014:
SKAT har i 2013 orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt i SKAT, der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT.
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen.
Der er udarbejdet projektbeskrivelse og
milepælsplan for projektet og der er nu en
fremdrift der medfører, at den
fremadrettede opfølgning indgår som en del
af projektet. SIR og RR følger desuden
projektet, hvorfor SKAT lukker punktet i
handleplanen.
UKS Side 4307
U
K
S
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling
& Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i
forbindelse med fremtidig Intern
Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj
Jensen sender mail herom til Susanne
Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Punktet afsluttet.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv
UKS Side 4308
U
K
S
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder
forventes færdig ved udgangen af august
måned 2014.
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny
Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv
UKS Side 4309
U
K
S
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014
for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef
Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes,
da det er en udviklingsopgave, som vil kræve
udarbejdelse af kravsspecifikation,
omkostningsskøn samt bevilling af budget til
opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR
henholdsvis 6. november 2014 og 21. januar
2015.
UKS Side 4310
U
K
S
Fristen kan ikke overholdes, da det er en
meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske
afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv
indhenter omkostningsskøn hos CSC, så det
kan dokumenteres, at alle data er overført
korrekt og fuldstændigt mellem systemerne
NTSE, 3S og SAPPS for perioden
1. april – 30. april 2015
Samt at der er et grundlag for en vurdering af
behovet for fremtidig
afstemning/dokumentation til kontrol af
dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om
fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige
regnskabsgodkendelser for FK 6112
Udbytteskat beskrive fremdriften.
1 3.6 + 3.8 Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem
angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og
betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv
vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat
(og udbytte) er i overensstemmelse med den
skat og det udbytte, der henføres til de
enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via
Værdipapircentralen. Der er ikke taget
endelig beslutning om gennemførelse af
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 4311
U
K
S
ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør
suppleres med en afstemningsprocedure
mellem angivelse af den samlede
udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
UKS Side 4312
U
K
S
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der
kan ske afstemning mellem angivelse og
betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via
Business Objekt ikke anses for at være en
afstemning, men udelukkende ”et
øjebliksbillede” og dermed ikke kan bruges til
afstemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR
henholdsvis 6. november 2014 og 21. januar
2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en
meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske
afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv
indhenter omkostningsskøn hos CSC, så det
UKS Side 4313
U
K
S
kan dokumenteres, at alle data er overført
korrekt og fuldstændigt mellem systemerne
NTSE, 3S og SAPPS for perioden
1. april – 30. april 2015
SIR skal løbende informeres om
udviklingsopgaven, så derfor afsluttes
punktet.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige
regnskabsgodkendelser for FK 6112
Udbytteskat beskrive fremdriften
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning
Erhverv, afklare muligheden for at pålægge
selskaberne – dagbøder for manglende
indsendelse af angivelse.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling og
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 4314
U
K
S
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der er hjemmel til at pålægge
dagbøder eller foretage skønsmæssigt
ansættelse.
Problemstillingen er forelagt SKAT Jura.
Efterfølgende skal der ske beskrivelse af
processen.
30.09.2014
Svar modtaget fra SKAT Jura – proces for
dagbøder og skønsmæssig fastsættelser
beskrives pt.
21.01.2014
Forskellige juriske aspekter har været drøftet
med JURA og der er foretaget en
afgrænsning til sager om aktionærlån,
som er beskrevet i styresignalet dateret
den 3. december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for
opkrævningen.
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 4315
U
K
S
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse
af opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig
ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
21.01.2014
Proces for refusion af udbytteskat er under
udarbejdelse i Udvikling Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab.
UKS Side 4316
U
K
S
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet,
hvor der i EU-regi er taget beslutning om
fælles regler for etablering af et system til
indeholdelse/refusion af udbytteskat til
udenlandske udbyttemodtagere, herunder
muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår
i TRACE projektet.
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 er
pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup
Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
30.09.2013
Punktet er afsluttet –
sandsynlighedskontr
ollen og
regnskabsgodkendel
sen er nu i
overensstemmelse
med vejledningen for
regnskabsafslutning
– lokale firmakoder.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
SAP38 –
Dorthe
Pannerup
Madsen
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodken-
delsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS Side 4317
U
K
S
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
UKS Side 4318
U
K
S
1
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 23. januar 2015 08:58
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Iben von Hallas
Emne: SV: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Vedhæftede filer: Handleplan udbytte- royaltyskat 2012 med bemærk 200115.docx
Kære begge,
Jeg har tilføjet et forslag til rettelse i vedlagte u der pu kt. 3.6 + 3. , der a går afste i gsproble atikke elle
i dberet i ger af udbytte odtagere i Ekapital/RKO og de sa lede udbyttea givelse i dberettet via NTSE.
Mvh
Jea ette
Fra: Dorthe Pa erup Madse
Se dt: 3. ja uar : 9
Til: Ibe vo Hallas; Jea ette Nielse
E e: SV: Kvartalsvis opfølg i g på SIR's rapporter ‐ Revisio udbytte‐ og royaltyskat
Kære Ibe og Jea ette
Her ed ha dlepla for udbytteskat‐ og royaltyskat ed be ærk i ger.
Jea ette – jeg går ud fra, at du siger til, hvis du ikke er e ig i disse.
Med ve lig hilse
Dorthe Pa erup
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 5. januar 2015 10:19
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Jeanette Nielsen; Jette Zester
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Hej.
Godt ytår.
Direktio e skal edio februar have forelagt kvartalsstatus vedr. revisio srapporter fra I ter Revisio for
. kvartal.
I de forbi delse vil Jer bede dig tage stilli g til vedhæftede ha dlepla vedr. Revisio udbytte‐ og royaltyskat
I bedes give e status på fre drifte på de e kelte aktiviteter:
‐ Ved aktiviteter hvor friste er overskredet, er det væse tligt for os at vide, o aktivitete er ge e ført og
pu ktet ka afsluttes. Alter ativt, hvorfor aktivitete ikke er ge e ført, hvad de ye frist er og o der er
iværksat alter ative ha dli ger.
‐ Ved aktiviteter hvor friste ikke er overskredet, ø sker vi e status på fre drifte af aktivitete og hvorvidt
de fastsatte frist forve tes overholdt.
UKS Side 4319
U
K
S
2
‐ Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ø sker vi at odtage e frist og e status på aktivitete .
‐ Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Jeg vil ger e have de opdateret ha dlepla retur se est de . ja uar .
Mvh Ibe
UKS Side 4320
U
K
S
Handleplan vedr. Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
J.nr. 13-0005403
Plan nr. 12-014
Captianr.
F.g. 14.06.2013
Prioritet Område i
revisionsrapporten
SIR’s anbefaling / bemærkninger Handling Frist Ansvarlig for
punktet er
anført med
kursiv
1 3.2 Der er behov for, at få fastlagt klare regler for
regnskabspraksis. Indregning af indtægter for
udbytteskat bør ændres, så de bliver
indregnet indenfor de retningslinjer/regler
som Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Fagområde: Betaling & Regnskab:
Der er nedsat en arbejdsgruppe i SKAT som
pt. arbejder med at komme med
anbefalinger til regnskabspraksis og
indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Arbejdsgruppen er forankret i Betalings- &
Regnskabskontoret.
12.12.2013:
SKAT har kun kort orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen. Heraf følger, at SKAT er
bundet til at følge
regnskabsbekendtgørelsens § 26 ifølge
hvilken en indtægt skal registreres når den
kan opgøres og senest på
betalingstidspunktet. SKAT skal således
Ny frist: 01.03.2014
Punktet afsluttes
med bemærkningen
af den 28.4.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Frank Høj
Jensen.
UKS Side 4321
U
K
S
anvende indberetningsdatoen, hvis denne
ligger før indbetalingsdatoen og omvendt
skal indbetalingsdatoen anvendes hvis denne
ligger før indberetningsdatoen. Hvis SKAT
således konsekvent anvendte
indberetningsdatoen, ville det være i strid
med bekendtgørelsen, hvis betalingen kom
før denne dato. Hvis SKAT omvendt
konsekvent anvendte indbetalingsdatoen,
ville dette også være i strid med
bekendtgørelsen fordi SKAT til trods for at
kunne opgøre beløbet skulle afvente en
indbetaling.
Fristen rykkes. Punktet samles op i projektet
omkring den overordnede regnskabspraksis.
28.04.2014:
SKAT har i 2013 orienteret
Moderniseringsstyrelsen om en tilsvarende
problemstilling vedr. PAL/PAF.
Arbejdsgruppen mellem SKAT og
Moderniseringsstyrelsen har fortsat fokus på
indregningspraksis og der er nedsat et
projekt i SKAT, der generelt skal se på
indregningspraksis på alle indtægter i SKAT.
SKAT er enig i, at arbejdet skal tilrettelægges
så SKAT følger indtægtskriterierne i hhv.
regnskabsbekendtgørelsen som
budgetvejledningen.
Der er udarbejdet projektbeskrivelse og
milepælsplan for projektet og der er nu en
fremdrift der medfører, at den
fremadrettede opfølgning indgår som en del
af projektet. SIR og RR følger desuden
projektet, hvorfor SKAT lukker punktet i
handleplanen.
UKS Side 4322
U
K
S
1 3.7 Der er behov for, at der bliver etableret et
overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for
hele processen til håndtering af udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ved Implementeringen af Ny Tastselv-løsning
nedsættes en arbejdsgruppe mellem Betaling
& Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces
samt belyse eventuelle fokusområder i
forbindelse med fremtidig Intern
Kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen skal være sammensat inden
udgangen af august 2013 og Frank Høj
Jensen sender mail herom til Susanne
Thorhauge og Klaus Østergård Jensen.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Punktet afsluttet.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv
UKS Side 4323
U
K
S
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Beskrivelse af opgaver og ansvarsområder
forventes færdig ved udgangen af august
måned 2014.
1 3.3 Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
relevante system- og procesejere afklare
hvilke afstemninger, der er mulige i Ny
Tastselv samt overveje mulige kontroller i
Intern Kvalitetssikring.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling &
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv
UKS Side 4324
U
K
S
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Der er planlagt møde den 1. september 2014
for at få afklaret hvorledes der bedst
arbejdes videre med punkt 3.3.
I mødet deltager blandt andet revisionschef
Kurt Wagner.
Fristen forventes ikke at kunne overholdes,
da det er en udviklingsopgave, som vil kræve
udarbejdelse af kravsspecifikation,
omkostningsskøn samt bevilling af budget til
opgaven.
30.09.2014
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR
henholdsvis 6. november 2014 og 21. januar
2015.
UKS Side 4325
U
K
S
Fristen kan ikke overholdes, da det er en
meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og SAPPS.
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske
afstemning bagudrettet.
Endvidere er det aftalt, at Udvikling Erhverv
indhenter omkostningsskøn hos CSC, så det
kan dokumenteres, at alle data er overført
korrekt og fuldstændigt mellem systemerne
NTSE, 3S og SAPPS for perioden
1. april – 30. april 2015
Samt at der er et grundlag for en vurdering af
behovet for fremtidig
afstemning/dokumentation til kontrol af
dataflow mellem systemerne.
SIR holdes løbende orienteret om
fremdriften på udviklingsopgaven.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige
regnskabsgodkendelser for FK 6112
Udbytteskat beskrive fremdriften.
1 3.6 + 3.8 Der er behov for at foretage afstemning
mellem angivelse og indberetning.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer afklare hvilke afstemninger, der
periodisk skal sikre afstemning mellem
angivelse (manuelle angivelse og Tastselv) og
betaling.
Procesejer:
Ny indberetningsløsning på TastSelv Erhverv
vil sikre, at den samlede angivne udbytteskat
(og udbytte) er i overensstemmelse med den
skat og det udbytte, der henføres til de
enkelte modtagere – f.s.v.a. de
aktier/selskaber, der ikke administreres via
Værdipapircentralen. Der er ikke taget
endelig beslutning om gennemførelse af
30.04.2014
Frist skal ændres til
30.09.2014
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 4326
U
K
S
ændringen på TastSelv Erhverv, men der
planlægges efter et idriftsættelsestidspunkt
medio 2014. Den nævnte løsning bør
suppleres med en afstemningsprocedure
mellem angivelse af den samlede
udbytteskat og den skat, der indberettes på
de enkelte modtagere via eKapitals
indberetningsløsninger. Procesejer deltager i
afklaring af nødvendige afstemninger.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
UKS Side 4327
U
K
S
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der fra Business Objekt eller direkte
fra eKapital kan foretages udsøgning, så der
kan ske afstemning mellem angivelse og
betaling.
Fristen forventes overholdt.
30.09.2014
Det er konkluderet, at afstemning via
Business Objekt ikke anses for at være en
afstemning, men udelukkende ”et
øjebliksbillede” og dermed ikke kan bruges til
afstemning.
Der er iværksat et arbejde, hvor det
undersøges, hvorvidt afstemning i
fødesystemerne allerede er tilgængelige eller
hvorledes en proces herfor kan
tilrettelægges.
Der er planlagt møde den 6. november 2014
med deltagelse af SIR.
21.01.2015
Der er afholdt møder med deltagelse af SIR
henholdsvis 6. november 2014 og 21. januar
2015.
Fristen kan ikke overholdes, da det er en
meget kompleks afstemning, som berøre
systemerne NTSE, 3S og RKO
Det er aftalt med SIR, at der ikke skal ske
afstemning bagudrettet. SIR har tilkendegivet
at det mest hensigtsmæssige er en
systemløsning.
UKS Side 4328
U
K
S
En systemløsning kræver en nærmere
beskrivelse og analyse af løsningsmodeller.
Betaling og Regnskab vil i de månedlige
regnskabsgodkendelser for FK 6112
Udbytteskat beskrive fremdriften
1 3.6 Der er behov for, at der ledelsesmæssigt
tages stilling til hvorvidt bestemmelserne for
at pålægge dagbøder samt skønsmæssigt
fastsættelse tages i anvendelse som andre
steder i organisationen.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling og Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen, Afregning
Erhverv, afklare muligheden for at pålægge
selskaberne – dagbøder for manglende
indsendelse af angivelse.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014:
Arbejdsgruppen er ved at undersøge,
hvorvidt der er hjemmel til at pålægge
dagbøder eller foretage skønsmæssigt
ansættelse.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Punktet afsluttes
Fagområde:
Betaling og
Regnskab-
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 4329
U
K
S
Problemstillingen er forelagt SKAT Jura.
Efterfølgende skal der ske beskrivelse af
processen.
30.09.2014
Svar modtaget fra SKAT Jura – proces for
dagbøder og skønsmæssig fastsættelser
beskrives pt.
21.01.2014
Forskellige juriske aspekter har været drøftet
med JURA og der er foretaget en
afgrænsning til sager om aktionærlån,
som er beskrevet i styresignalet dateret
den 3. december 2014.
Der er udarbejdet en manuel proces for
opkrævningen.
2 3.4 Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af
udbytteskat.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om
det er muligt at indlægge yderligere
kontroller.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Udvikling
Erhverv.
UKS Side 4330
U
K
S
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse
af opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig
ultimo januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
21.01.2014
Proces for refusion af udbytteskat er under
udarbejdelse i Udvikling Erhverv i samarbejde
med Betaling og Regnskab.
Udvikling Erhverv deltager i TRACE projektet,
hvor der i EU-regi er taget beslutning om
fælles regler for etablering af et system til
UKS Side 4331
U
K
S
indeholdelse/refusion af udbytteskat til
udenlandske udbyttemodtagere, herunder
muligheden for nettoindeholdelse.
Punktet afsluttes, da problemstillingen indgår
i TRACE projektet.
2 3.5 Der er behov for, at justere
Regnskabsgodkendelsen, således at
informationsværdien øges og den lever op til
SKATs vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
Fagområde: Betaling & Regnskab
Ansvaret for sandsynlighedskontrol og
regnskabsgodkendelse for firmakode 6112 er
pr 1. juni 2013 overgået til Dorthe Pannerup
Madsen
Der vil i juli kvartal 2013 blive arbejde med
en forbedring af regnskabsgodkendelse for
firmakode 6112 Udbytteskat.
30.09.2013
Punktet er afsluttet –
sandsynlighedskontr
ollen og
regnskabsgodkendel
sen er nu i
overensstemmelse
med vejledningen for
regnskabsafslutning
– lokale firmakoder.
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
SAP38 –
Dorthe
Pannerup
Madsen
3 3.4 Der er behov for, at der i forretningsgangene
for udbetaling af refusion beskrive, hvad der
skal kontrolleres/påses forinden anmodning
imødekommes
Fagområde: Betaling & Regnskab
Betaling & Regnskab vil i samarbejde med
procesejer, Jeanette Nielsen afklare om det
er muligt at indlægge yderligere kontroller,
eventuelt at der i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen/regnskabsgodken-
delsen indarbejdes et punkt i SKATs
vejledning regnskabsafslutning – lokale
firmakoder.
3.10.13:
Afregning Erhverv har den overordnede
Procesejerskab.
De tager initiativ til indkaldelse til 1. møde i
arbejdsgruppen bestående af Afregning
Erhverv, Afregning Person, samt Lisbeth
Rømer / Dorthe Pannerup fra Betaling &
Regnskab.
Punkterne 3.3-3.4-3.6-3.7-3.8 behandles i
Arbejdsgruppen.
31.12.2013
Frist skal ændres til
30.04.2014
Frist ændres til
31.12.2014
Fagområde:
Betaling &
Regnskab –
Dorthe
Pannerup
Madsen
Procesejer:
Jeanette
Nielsen,
Afregning
Erhverv.
UKS Side 4332
U
K
S
Arbejdsgruppen har holdt møder den 7. og
27. november 2013, den 18. december 2013
og den 8. januar 2014. Næste møde
planlægges til ultimo januar 2014.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder i Afregning
Erhverv, Betaling og Regnskab samt
Afregning Person.
Denne beskrivelse forventes færdig ultimo
januar måned 2014.
Opdatering 05.05.2014:
Arbejdsgruppen holder møde den 6. maj
2014 vedrørende beskrivelse af opgaver og
ansvarsområder.
Til mødet har Betaling og Regnskab
udarbejdet 1. udkast til beskrivelse af
opgaver og ansvarsområder. Beskrivelsen har
været forsinket som følge af driftsmæssige
opgaver samt ressourcesituationen på
Udbytteskat.
Opdatering 15.08.2014
Arbejdsgruppen skal beskrive yderligere
kontroller, så der ikke sker uretmæssigt
refusion af udbytteskat.
30.09.2014
Proces for refusion af udbytteskat skal
beskrives.
UKS Side 4333
U
K
S
1
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 23. januar 2015 12:39
Til: Jeanette Nielsen; Iben von Hallas
Emne: SV: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Kategorier: Grøn kategori
Kære begge
Tak for ail – jeg er e ig i rettelse , så sørger du – Ibe – for det videre.
Med ve lig hilse og god eeke d
Dorthe Pa erup
Fra: Jeanette Nielsen
Sendt: 23. januar 2015 08:58
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Iben von Hallas
Emne: SV: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Kære begge,
Jeg har tilføjet et forslag til rettelse i vedlagte u der pu kt. 3.6 + 3. , der a går afste i gsproble atikke elle
i dberet i ger af udbytte odtagere i Ekapital/RKO og de sa lede udbyttea givelse i dberettet via NTSE.
Mvh
Jea ette
Fra: Dorthe Pa erup Madse
Se dt: 3. ja uar : 9
Til: Ibe vo Hallas; Jea ette Nielse
E e: SV: Kvartalsvis opfølg i g på SIR's rapporter ‐ Revisio udbytte‐ og royaltyskat
Kære Ibe og Jea ette
Her ed ha dlepla for udbytteskat‐ og royaltyskat ed be ærk i ger.
Jea ette – jeg går ud fra, at du siger til, hvis du ikke er e ig i disse.
Med ve lig hilse
Dorthe Pa erup
Fra: Iben von Hallas
Sendt: 5. januar 2015 10:19
Til: Dorthe Pannerup Madsen; Jeanette Nielsen; Jette Zester
Emne: Kvartalsvis opfølgning på SIR's rapporter - Revision udbytte- og royaltyskat
Hej.
Godt ytår.
UKS Side 4334
U
K
S
2
Direktio e skal edio februar have forelagt kvartalsstatus vedr. revisio srapporter fra I ter Revisio for
. kvartal.
I de forbi delse vil Jer bede dig tage stilli g til vedhæftede ha dlepla vedr. Revisio udbytte‐ og royaltyskat
I bedes give e status på fre drifte på de e kelte aktiviteter:
‐ Ved aktiviteter hvor friste er overskredet, er det væse tligt for os at vide, o aktivitete er ge e ført og
pu ktet ka afsluttes. Alter ativt, hvorfor aktivitete ikke er ge e ført, hvad de ye frist er og o der er
iværksat alter ative ha dli ger.
‐ Ved aktiviteter hvor friste ikke er overskredet, ø sker vi e status på fre drifte af aktivitete og hvorvidt
de fastsatte frist forve tes overholdt.
‐ Ved aktiviteter, hvor der ikke er fastsat frist ø sker vi at odtage e frist og e status på aktivitete .
‐ Ved afsluttede aktiviteter jf. vores protokol skal der ikke foretages yderligere.
Jeg vil ger e have de opdateret ha dlepla retur se est de . ja uar .
Mvh Ibe
UKS Side 4335
U
K
S
Mine opgaver som proceansvarlig:
Hvad er eKapital(RKO).
eKapital er at sammenligne med en databank af oplysninger. Oplysninger om indkomster, fradrag og formue mv., der ikke er oplysninger om løn.
Oplysninger indberettet fra 3 mand, men også fra private, om personer og selskaber.
Typen af oplysninger spreder sig bredt, f.eks. over oplysninger der beskattes som både personlig-, kapital-, aktieindkomst, formue oplysninger og oplysninger
der udveksles med udlandet.
Oplysningerne indberettes fra en palet af indberetningspligtige efter skattekontrollovens regler – f.eks. pengeinstitutter, børsmæglere, virksomheder/selskaber,
revisorer, men også fra personer/skatteyderne selv. Fra edb- centralerne, herunder Værdipapircentralen.
Procesansvar:
Min opgave som procesansvarlig er, at indhente de oplysninger der er hjemlet i skattekontrolloven i bedst mulig kvalitet. At de er målrettet- og specificeret i en
form der kan understøtte beskatning, kontrol og afstemning. Det vil sige, at oplysningerne skal bedst muligt understøtte de opgaver som ligger ude hos
eKapitals brugere.
For at dette kan lade sig gøre kræver det f.eks. følgende vedr. værdipapirerne:
1. Holde øje med værdipapirmarkedet. F.eks., er der nye typer af værdipapirer, selskabstyper mv. der kræver administrative eller systemændringer i mit
procesområde
2. Fælles medansvarlig for særligt register over samtlige investeringsforeninger/afdelinger/klasser. Dette førtes af særlig enhed i Maribo (selskabskontoret)
3. Lovforberedende arbejde vedr. værdipapirer og Skattekontrollovens indberetningsbestemmelser. Dette gælder både skatteregler, handels- og
markedsregler indenfor og udenfor SKAT mv.
4. Implementering af lovændringer danske som EU-regler
5. Udlodningsregler og nye måder at udbetale udbytte/udlodning på, f.eks. udbytte i form af nye værdipapirer, eller at visse dele af udbytter skal tillægges
en værdipapiranskaffelsessum.
6. Brugerønsker fra øvrige brugere i og udenfor SKAT. Udenfor SKAT, f.eks. banker, Investeringsforeninger, Finansrådet, Investeringsrådet,
Finanstilsynet mv.
7. Deltage i nyudvikling og modernisering på system og beskatningstænkning indenfor værdipapirer/afkast mv.
8. At lagre og udstille de indberettede oplysninger til brug for andre dele af SKATs administration (Skattemappen/R75/R75S)– samt til brug for
udveksling mv.
UKS Side 4336
U
K
S
Brugerne F.eks.:
- Årsopgørelsen/forskudsopgørelsen (person og mindre virksomheder)
- Skatte oplysninger/R75/R75S personer og selskaber
- Lignings- og statistiksystemerne, herunder Danmarks Statistik
- Udbytteadministrationen i Høje Tårstrup – Lisbeth Rømers afdeling
- Aktieberegningssystemet (AKSA)
- Compliance og Projektorienteret kontrol (indsatsprojekter)
- eKapitals drift- og kontrol afdelinger i Svendborg og Middelfart
- De sociale myndigheder
- Udveksling med andre lande efter dobbeltbeskatningsaftalerne og norden (Sverige, Grønland, Norge, Finland, Island og Færøerne)
- Udsøgninger til den udgående indberetningskontrol i Skat – kontrol af de indberetningspligtige, f.eks. bankerne
- Tæt samarbejde med de indberetningspligtige og brugerne af eKapitals oplysninger, Skatteministeriet, jura i Skat, Indsatsafdelingerne i Skat, edb-
afdelingen, udbytteadministrationen, den finansielle sektor, Finansrådet, Investeringsrådet, Finanstilsynet, Den danske Værdipapircentral/øvrige
edb- centraler og de øvrige nordiske lande i et fælles nordisk forum.
9. Konsulent efter min pensionering:
Blev efter min pensionering ved udbyttesagens start hyret ind af Susanne Thorhauge til at lave en tilnærmelsesvis afstemningssystemsmodel/
Matrix/udsøgningsformel ud fra eksisterende registreringer i Business Objekt. Dette mellem angivelserne i 3S og udbyttemodtagerne i UDBU og
UDBY. Modellen udarbejdede jer sammen med Frank Thomsen (procesejer Business Objekt) og ud fra universerne, Business Objekt – eKapital og 3S-
angivelsen.
Vi udarbejdede et oplæg til, at der, ud fra eksiterende data fra eKapital (universerne: person, udlændinge, afviste og selskaber), sammen med
oplysninger fra erhvervssystemet, tilnærmelsesvis kan foretages en afstemning med angivelsen i 3S.
En tilnærmelsesvis afstemning er imidlertid bedre end ingenting, men er ikke tilstrækkelig, idet Skat også skal sikre, at det er den korrekte
indehodelsesprocent der anvendes, samt at det er den korrekte investor der beskattes og med den korekte udbytteskat. Ligesom det er den korekte
investor der kan søge refusion (tilbagebetaling).
Ligeledes skal det sikres, at den totale mængde af refusioner kan indeholdes i de enkelte angivelses- indberetnings-, og afregningssatser på selskabets
angivelse (27%, 22%, 15%, Frikort osv.).Der mangler derfor stadig nødvendig lovgivning og øvrigt materiale, for at afstemningen kan blive fuldendt.
Vi kom med anvisninger på mangler og løsningsforslag i afstemnings opgaven til Susanne.
UKS Side 4337
U
K
S
Procesbeskrivelse: eKapital med procesansvarlig: Jette Zester
og på systemsiden Inger Larsen/Anne Kuber
Depot i
bank/pengeinstitut
Skygge depot i den danske
Værdipapircentral af
Depot i bank/pengeinstitut
Den del af Værdipaspirerne
der er indskrevet i den danske
Værdipspircentral
Selskab der udlodder
Noteret/unoteret
Der er indskrevet i
den danske
Værdipapircentral
Investeringsforening/
afdeling/klasse
Den danske Værdipapircentral
Selskabsforretningen på vegne
af selskaberne Selskabsdelen i Skat
3S angivelse ToldSkat
Ingen lovhjemmel for 0-
angivelse og for udloddende
obligationsinvesterende
investeringsforeninger mv.
Indberetning om
udbytte
modtagerne, på
vegne af
bank/pengeinstitut
Skat eKapital –
system UDBY og
UDBU
Del af
databanken
Skats Erhvervssystem
k/S-I/S-
enkeltmandsvirk.
Leverance fra
3S – til system
Selskabssiden
UDBU
Liste/elektronisk
over udlodnin-
ger til valutarisk
udlændinge
Udbytte administrationen
Lisbeth Rømer løbende
1644 individ
Buniness
Objekt
Opdatering
efter hver
kørsel i CSC
B
r
u
g
e
r
n
e
Proces
selskabssiden
administration
Virksomhedsområde i VP
Virksomhedsområde
i VP
P
r
o
c
e
s
s
e
l
s
k
a
b
s
si
d
e
n
e
K
a
p
it
a
l
UKS Side 4338
U
K
S
Procesbeskrivelse: eKapital med procesansvarlig: Jette Zester – side 2
De udloddende selskaber kender ikke deres investorer, dem kender kun depotføreren. De kender dem dog, såfremt der er
ejerskab på 25 % og derover. Hovedaktionærer.
Deponeringspligt SKL §62, efter §11B §§11A-11C:
I dansk ret, er der deponeringspligt for alle værdipapirer der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt påp navn bortset
fra de der er optaget til handel på et reguleret marked. Alle indskrevne værdipapirer i en Værdipapircentral er der
deponeringspligt for. Investor der har pligt til at deponerer sine værdipapirer kan frit vælge, at deponerer dem hos en
- Dansk depot (pegeinstitut) eller
- Udenlandsk depot/selskab
eKapitals delsystemer herunder UDBY /UDBU er bygget op over nedenstående skabelon, dog tilpasset områdets komplecitet.
- At alle ønskede oplysninger er indberettet
- Fast struktur og datakontrol vedr. identifikations oplysninger for den der indberetter, f.eks. bank/VP, EDB-
central, selskab, forening mv.
- Fast struktur og datakontrol vedr. identifikations oplysninger for den der indberettes om – person/selskab mv.
Udvidede identifikationsoplysninger ved valutariske udlændinge. (Dog intet lov krav om bopælsattest og TINnr.)
- Fast struktur og datakontrol vedr. identifikations oplysninger for det der indberettes om, f.eks. papiridentufikation,
ISINkode (fondskode).
- Fast struktur og datakontrol vedr. identifikations oplysninger for der hvor oplysningerne stammer fra, f.eks. det
udloddende selskab, investeringsforening (afdeling/klasse) mv.
- En række specifikke oplysninger, koder mv., der målretter sig mod den videre skattemæssige og kontrolmæssige
anvendelse af eKapitals brugere. Disse udvikles løbende under hensyn til krav fra brugerne og ny lovgivning mv.
- Indarbejdede relations kontroller, ud fra f.eks., hvilken type af selskab/ forening der udlodder og hvilken type
papir klassifikation der er tale om, hvilken type indkomst der passer sammen (aktie/kapitalindkomst/skattefri
indkomst, og /eller depottype mv. Der er rigtig mange kontroller der skal sikre så korrekte indberetninger som
muligt. Disse giver enten en afvisning eller en advisering til indberetteren.
UKS Side 4339
U
K
S
Procesbeskrivelse: eKapital med procesansvarlig: Jette Zester – side 3
eKapital stiller, vedr. værdipapirer, hvert år en lang række af materiale elektronisk til rådighed for alle indberetningspligtige samt
for administrationen og brugere af eKapitals oplysninger m.fl.
I den periode som Undersøgelseskommissionen udreder, 2010 – 2015, har nedenstående lister/oversigter været tilgængelige.
1. Klassifikationsoversigt over Investeringsforeninger med oplysninger om udlodning a konto og ordinær, vedtagelsesdato mv.
2. Oversigt over alle indskrevne værdipapirer i den danske værdipapircentral – obligationer, finansielle instrumenter, aktier,
investeringspapirer, plus en række specifikke oplysninger f.eks. om de har udloddet og papir typen (aktie,
investeringsforening, investeringsselskab) og en lang række øvrige oplysninger f.eks. optaget-, ikke optaget til handel på et
reguleret marked.
3. Oversigt over investeringsselskaber, trukket fra Skats erhvervssystem. Der hvor der alene skal indeholdes 15 %.
4. Matrix over indberetnings- og indeholdelsesregler ud fra hvilken type der udlodder og hvilken type der er udbytte
modtager- Med hvilken % der skal indeholdes og til hvilket af eKapitals delsystemer der skal indberettesa. Udarbejdet i
samarbejde med den finansielle sektor (VP-pengeinstitutterne m.fl.)
5. Individ og datastruktur samt indberetningsvejledninger til det enkelte delsystem i eKapital.
UKS Side 4340
U
K
S
1
Procesbeskrivelse: Selskabsdelen med procesansvarlig: Vibeke Varnes, Jeanette Nielsen, Pia Kolind Nielsen + den
administrative del: Udbytteadministrationen i Høje Tåstrup – Lisbeth Rømer-
Systemsiden: Iame Pedersen og Linnea Nissen
Udloddende selskab der ikke er
optaget til handel på et
reguleet maked og ikke er
indskrevet i den danske
Værdipapirtcentral, og som ikke
er en investeringsforening eller
er et investeringsselskab
TastSelv erhverv
ToldSkat
1: Angivelse
2: indberetning om
Udbyttemodtager
Opsamling om
udbyttemodtagerne
til videresendelse til
eKapital – system
UDBU
ToldSkat 3S
Angivelse
Udbytteadministrationen
i Høje Tåstrup
UKS Side 4341
U
K
S
2
Procesbeskrivelse: Selskabsdelen med procesansvarlig: Vibeke Varnes, Jeanette Nielsen, Pia Kolind Nielsen + den
administrative del: Udbytteadministrationen i Høje Tåstrup – Lisbeth Rømer-
Systemsiden: Iame Pedersen og Linnea Nissen
De udloddende selskaber kender, via aktiebogen, alle deres investorer med en beholdning > 5 % og deres
hovedaktionærer >= 25%.
Systemmæssigt vil det altid være muligt at afstemme udlodningen mellem angivelsen og indberetningerne. Dette skyldes
at der er samstemmelighed mellem den der udlodder og den der indberetter. Frem til indberetningen 2013 er der dog en
ubekendt størrelse vedr. aktier i pensionsdepoter, idet der ikke er indberetningspligt for disse.
Generelt er der en ubekendt størrelse vedr. kongehuset og de aktionærer der ejer mindre end de 5 %, såfremt de ikke er
navnenoteret.
Jeg, Jette Zester og eKapital, har intet procesansvar for selskabsdelen og udbytteadministrationen. Vi arbejder dog
sammen om ny lovgivning og eKapital stiller vores oplysninger til selskabsdelen og administrationens rådighed gennem
udtræk og gennem Business Objekt.
Opgaverne kræver en samlet løsning, helhedstænkning.
Dette gælder både vedr. de ikke indskrevne værdipapirer og de indskrevne værdipapirer mv.
UKS Side 4342
U
K
S
Undersøgelseskommissionen om SKAT
STØTTEBILAG: ”ORDNINGERNE”
19. marts 2019
Bilaget er ikke udtryk for en stillingtagen fra undersøgelseskommissionens side. Der er alene tale om en
principskitse til brug for afhøringerne.
UKS Side 4343
U
K
S
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Nedenstående ordninger blev i perioden 2010 til 6. august 2015 i varierende omfang benyttet af SKAT til sikring af, at personer med begrænset
skattepligt til Danmark betalte den korrekte udbytteskat:
Navn Beskrivelse Afregningsmetode
Blanketordningen Skatteyder indsender en blanket med anmodning om refusion af for meget indeholdt
udbytteskat.
Refusion
Bankordningen/
regnearksordningen
Aftaler mellem SKAT og tre banker som bemyndigede bankerne til at anmode om
refusion på vegne af deres kunder.
Kontrol af dokumentation for skatteydernes bopælsforhold mv. skulle foretages af
bankerne, som derefter indsendte et regneark med angivelse af den/de ønskede
refusioners størrelse. Refusionsbeløbet blev udbetalt til bankerne, som herefter
videreformidlede beløbene til deres kunder.
Ordningen savnede lovhjemmel og anvendes ikke efter august 2015.
Refusion
VP-ordningen Ordningen baseres på en aftale mellem VP Securities (Værdipapircentralen) og SKAT,
som betød, at VP Securities beregnede og indeholdte den korrekte udbytteskat efter den
gældende DBO. Aktieejeren undgik hermed at skulle anmode om refusion fra SKAT.
Ordningen omfattede udenlandske aktionærer fra 12 konkrete lande, herunder bl.a.
Sverige, Norge, England, USA og Canada.
Ordningen/aftalen nævnes tilsyneladende i bkg. 1442 af 20. december 2005 (§ 1, stk. 1 in
fine), men SKAT fandt i november 2015, at ordningen savnede hjemmel, hvorfor den
ikke længere anvendes.
Dokumentation for at aktieejeren var berettiget til at få nedsat sin udbytteskat skulle
kontrolleres af det pengeinstitut, hvor aktierne var anbragt i depot, jf. nævnte bkg. § 1,
stk. 2.
Nettoindeholdelse
Tilladelsesordningen SKAT udsteder med hjemmel i bkg. nr. 1442 af 20. december 2005 konkrete tilladelser
til, at der alene foretages nettoindeholdelse.
Tilladelserne udstedes til selskaber, som får tilladelse til nettoindeholdelse, når de
udlodder udbytte til en hovedaktionær, jf. SKATs styresignalSKM2012.117.SKAT.
Nettoindeholdelse
UKS Side 4344
U
K
S
Undersøgelseskommissionen om SKAT
NOVO-ordningen Ordningen minder om bankordningen med den forskel, at Novo Nordisk her anmoder om
refusion. Ordningen er beskrevet på følgende måde i et internt notat fra SKAT:
”Novo Nordisk ordningen vedrørte American Depositary Receipts (ADR), som er at
sidestille med aktier og bestyres af JP Morgan. Ordningen bestod i, at Novo Nordisk
indeholdt 15 pct. af udbyttet over for ejerne. ADR ejerne, der var en del af ordningen,
skulle indsende dokumentation til JP Morgan, som opbevarede dokumentationen. Novo
Nordisk valgte af overskuelighedshensyn at indbetale 27 pct. til SKAT og anmode om
refusion for de ADR ejere, der var berettiget til en lavere sats.”
Ordningen blev ophævet i december 2015, fordi SKAT fandt, at den var i strid med
Kildeskattelovens § 69 B.
Administreret som
refusionsordning af
Novo Nordisk
Frikortsordningen I medfør af Kildeskattebekendtgørelsens § 31 er det muligt at få udstedt et frikort.
Frikortet fungerer som dokumentation for, at man er fritaget for betaling af udbytteskat.
Nettoafregning
UKS Side 4345
U
K
S
Undersøgelseskommissionen om SKAT
1
STØTTEBILAG: AFDELINGER OG ENHEDER INVOLVERET I BEHANDLINGEN AF
SVEN NIELSENS LIGNINGSSAG
28. marts 2019
Bilaget er ikke udtryk for en stillingtagen fra undersøgelseskommissionens side. Der er alene tale om en principskitse til brug for
afhøringerne.
UKS Side 4346
U
K
S
Undersøgelseskommissionen om SKAT
2
REGION MIDTJYLLAND:
Jens Sørensen
Direktør, Region Midtjylland
Lars Nørding
Skattedirektør i afdelingen Regnskab
Frank Høj Jensen
Viceskattedirektør i afdelingen Regnskab
”MEDARBEJDERLIGNINGSENHEDEN”
Per Jacobsen
Skattedirektør i afdelingen Indsats, Region
Midt- og Sydsjælland
Gert Ensted
Kontorchef i afdelingen Indsats, Region Midt-
og Sydsjælland
Allan Martens
Afdelingsleder i afdelingen Indsats, Region
Midt- og Sydsjælland
Torben Børge Rasmussen
Specialkonsulent i afdelingen Indsats, Region
Midt- og Sydsjælland
ØKONOMISK KRIMINALITET
Preben Buchholtz Hansen
Afdelingsleder, Økonomisk Kriminalitet
SAGSCENTER PERSON
Hanne Østergaard
Afdelingsleder, Straffesagsenhed 3
CENTER FOR LØN OG PERSONALEJURA
(CLP)
Anders Andersen
Kontorchef, CLP
UKS Side 4347
U
K
S
Side 1 / 2
Forretningsorden - Produktionsforum
Der er nedsat et produktionsforum, et juridisk forum og et udviklingsforum. De
tre fora er beslutningsdygtige på eget område i det omfang, at direktionen har
uddelegeret beslutningskompetencen. Foraene har en særlig opgave med at føre
egne og direktionens beslutninger ud i livet, og de afrapporterer både til direktio-
nen og ud i organisationen.
Foraene skal ikke nødvendigvis ses som leddet før direktionen. De behandler
sager, der ikke forelægges direktionen, ligesom der er sager, som behandles i
direktionen uden først at have været behandlet i et forum.
1. Formål/opgaver
Produktionsforummet drøfter, planlægger og tilrettelægger den løbende drift og
produktion i SKAT. Produktionsforummet refererer til Direktionen.
Produktionsforummet skal sikre sammenhæng og koordinering af drift og pro-
duktion på tværs af geografi og opgaver, herunder sikre at opgaverne løses fag-
ligt korrekt.
Det er Produktionsforummets opgave at udfylde de rammer, der opstilles af Di-
rektionen.
Fokusområderne for Produktionsforummet er bl.a.:
o Fastlæggelse af strategi for produktionen
o Implementering af lovgivning og strategiske tiltag i driften
o Styring og optimering af produktionen
o Procesoptimering af kerneopgaverne i produktionen
o Udvikling og koordinering af den samlede regionale drift af kerneopga-
verne
o Udvikling og drift af de landsdækkende enheder
o Tilbagemelding fra driften om effekt og funktionsmåde
Notat
19. november 2009
SKAT
UKS Side 4348
U
K
S
Side 2 / 2
Større strategiske tiltag drøftes og igangsættes af Direktionen efter drøftelse i
Udvidet Direktion.
Driftsmæssige spørgsmål drøftes og besluttes i Produktionsforummet. Forelæg-
gelse af driftsmæssige spørgsmål for Direktionen kan ske på foranledning af
produktionsdirektøren.
Produktionsdirektøren giver Direktionen en status på produktionen minimum en
gang om måneden.
Produktionsdirektøren orienterer løbende Direktionen om de væsentligste udfor-
dringer på produktionsområdet.
2. Deltagere
Medlemmerne af Produktionsforummet er produktionsdirektøren, udviklingsdi-
rektøren, økonomidirektøren, fagdirektøren for forretningsudvikling, fagdirektø-
ren for produktion, direktøren for SKAT København, direktøren for SKAT
Nordsjælland, direktøren for SKAT Midt- og Sydsjælland, direktøren for SKAT
Syddanmark, direktøren for SKAT Midtjylland og direktøren for SKAT Nordjyl-
land.
Produktionsdirektøren er formand for og mødeleder i Produktionsforummet.
3. Mødefrekvens
Produktionsforummet mødes som udgangspunkt hver 14. dag.
UKS Side 4349
U
K
S
Side 1 / 2
Forretningsorden - Juridisk Forum
Der er nedsat et produktionsforum, et juridisk forum og et udviklingsforum. De
tre fora er beslutningsdygtige på eget område i det omfang, at direktionen har
uddelegeret beslutningskompetencen. Foraene har en særlig opgave med at føre
egne og direktionens beslutninger ud i livet, og de afrapporterer både til direktio-
nen og ud i organisationen.
Foraene skal ikke nødvendigvis ses som leddet før direktionen. De behandler
sager, der ikke forelægges direktionen, ligesom der er sager, som behandles i
direktionen uden først at have været behandlet i et forum.
1. Formål/opgaver
Juridisk Forum fremmer en målsætning om at alle relevante informationer bru-
ges aktivt i planlægningen og tilrettelæggelsen af lovgivningsarbejdet og det ju-
ridiske fortolkningsarbejde. Juridisk Forum refererer til Direktionen.
Juridisk Forum har fokus på, at der skabes gode processer, som understøtter øn-
sket om, at Skatteministeriet også i det juridiske arbejde er på forkant med ud-
viklingen. Juridisk Forum sikrer en løbende overvågning af udviklingen i anven-
delsen af det eksisterende regelsæt.
I sit arbejde anskuer Juridisk Forum lovgivningsprocessen som en samlet, sam-
menhængende proces, der omfatter alt fra den spæde idéfase, over lovforslagsfa-
sen, fortolkningsfasen, den tekniske implementeringsfase, kommunikationsfasen
til den konkrete kundevendte implementeringsfase.
Juridisk Forum har på denne baggrund til opgave at sikre, at:
o Lovgivningsarbejdet tilrettelægges, så alle relevante enheder i Skattemi-
nisteriet inddrages så tæt og tidligt som muligt i lovgivningsprocessen.
o Lovgivningsarbejdet omfatter alle faser fra idé til anvendelse overfor
borgere og virksomheder.
Notat
19. november 2009
SKAT
UKS Side 4350
U
K
S
Side 2 / 2
o Lovgivningsarbejdet tilrettelægges, så intentionerne bag et lovinitiativ er
velkendt for alle, der i de enkelte faser inddrages, herunder ikke mindst i
forhold til de medarbejdere i Skatteministeriet, der skal anvende reglerne
overfor borgere og virksomheder.
o Udnyttelsen af reglerne overvåges, så der kan handles hurtigt, hvis der
opstår en utilsigtet anvendelse af reglerne.
Større strategiske tiltag drøftes og igangsættes af Direktionen efter drøftelse i
Udvidet Direktion.
Lovgivningsmæssige spørgsmål drøftes og besluttes i Juridisk Forum. Forelæg-
gelse af lovgivningsmæssige spørgsmål for Direktionen kan ske på foranledning
af den juridiske direktør.
Den juridiske direktør giver Direktionen en status på lovgivningsområdet mini-
mum en gang om måneden.
Den juridiske direktør orienterer løbende Direktionen om de væsentligste udfor-
dringer på lovgivningsområdet.
2. Deltagere
Medlemmerne af Juridisk Forum er den juridiske direktør, den samfundsøkono-
miske direktør, fagdirektør for international skat, fagdirektør for juridisk styring,
fagdirektør for lovudvikling, fagdirektør for lovproduktion og fagdirektør for
forretningsudvikling.
Den juridiske direktør er formand for og mødeleder i Juridisk Forum.
3. Mødefrekvens
Juridisk Forum mødes som udgangspunkt hver 14. dag.
UKS Side 4351
U
K
S
1
Procesbeskrivelse for dansk udbytteskat 2010
a.
Når et regnskabsår er tilendebragt, skal selskabet udfærdige regnskab efter reglerne. Afhængig af
resultatet og fremtiden kan selskabet til den årlige generalforsamling, hvor regnskabet skal
godkendes, indstille at selskabet udlodder udbytte til aktionærerne. Generalforsamlingen skal
afholdes senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb.
b.
Aktionærerne som deltager i generalforsamlingen – enten personligt eller ved fuldmagt – vedtager
om der skal udloddes udbytte og hvad udbyttet er.
c.
Er der intet udbytte vedtaget skal selskabet i felt 37 på selvangivelsen anføre 0.
Er der udloddet udbytte, udfyldes felt 37 på selvangivelsen med beløbet.
d.
Et selskab kan være børsnoteret, og skal så følge særlige regler, fordi alle børsnoterede aktier er
registreret i Værdipapircentralen.
Unoterede selskaber er med hensyn til udbytte som oftest administreret af selskabet selv.
e.
Har generalforsamlingen vedtaget, at der skal udloddes udbytte, og er selskabet ikke børsnoteret,
angiver og betaler selskabet udbytte og eventuel udbytteskat.
Aktionærerne modtager udbytte efter fradrag af den udbytteskat, som selskabet skal indeholde.
Udbytteskatten er 28 % med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Selskaber, som ejer porteføljeaktier skal betale 25 % i udbytteskat, visse udlændingen skal betale 15
%, investeringsforeningsselskaber skal betale 15 %, moder-/datterselskaber skal ingen udbytteskat
have indeholdt.
Der kan angives enten på blanket 06.016 eller på TastSelv.
Fristen for angivelse og betaling er den 10. i måneden efter vedtagelsen. For store A-skattebetalere
er det den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
f.
Er selskabet børsnoteret sender selskabet udbyttet til Værdipapircentralen, som fordeler udbyttet til
aktionærerne efter de oprettede depoter i de kontoførende pengeinstitutter.
g.
Værdipapircentralen sender det udloddende selskab en liste over udbyttet til hver aktionærgruppe
og den indeholdte skat deraf. Dette kaldes afstemningslisten.
Aktionærgrupperne dannes efter udbytteangivelsens opdeling.
h.
Det udloddende selskab angiver og betaler udbytte og udbytteskatten.
Der kan angives enten på blanket 06.016 eller på TastSelv.
Fristen for angivelse og betaling er den 10. i måneden efter vedtagelsen. For store A-skattebetalere
er det den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
UKS Side 4352
U
K
S
2
i. Det udloddende selskab indberetter hvem udbyttemodtager er, hvor meget aktionæren har
modtaget og med hvilken udbytteskatteprocent. Der kan indberettes enten på blanket 06.023
(danske udbyttemodtagere) eller 06.024 (udenlandske udbyttemodtagere) eller på TastSelv.
Fristen for indberetning af udbyttemodtagere er den 20. januar året efter vedtagelsen.
j. Det udloddende selskab indberetter hvem udbyttemodtager er, hvor meget aktionæren har
modtaget og med hvilken udbytteskatteprocent. Der kan indberettes enten på blanket 06.023
(danske udbyttemodtagere) eller 06.024 (udenlandske udbyttemodtagere) eller på TastSelv.
Fristen for indberetning af udbyttemodtagere er den 20. januar året efter vedtagelsen.
k. Er der indberettet udbyttemodtagere på blanket 06.023 og/eller 06.024 skal denne/disse indsendes
til Udbytteskat inden udløbet af fristen den 20. januar året efter vedtagelsen. Udbytteskat /Regnskab
2 er pt placeret i SC Høje-Tåstrup.
l. Alle udloddende selskaber skal indsende udbytteangivelse til Udbytteskat – enten som
papirangivelse, blanket 06.016 eller via TastSelv.
Fristen for angivelse er den 10. i måneden efter vedtagelsen. For store A-skattebetalere er det den
sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
Har det udloddende selskab valgt at angive ved blanket 06.016 skal denne være modtaget hos
Udbytteskat inden udløbet af fristen.
m. Har det udloddende selskab valgt at angive via TastSelv skal dette være gjort inden udløbet af
fristen.
Fristen for angivelse er den 10. i måneden efter vedtagelsen. For store A-skattebetalere er det den
sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
n. Modtagne blanketter – såvel udbytteangivelse (blanket 06.016) som indberetning af
udbyttemodtagere (blanket 06.023 (danske udbyttemodtagere) eller 06.024 (udenlandske
udbyttemodtagere)) og indtastes af Udbytteskat i system 3 S.
o. De fra blanketter indtastede oplysninger gemmes i 3S, hvor også de indtastede data fra TastSelv
gemmes.
p. Indberetning af udbyttemodtagere sendes efter 20. januar til eKapital
q. VP forestår administrationen af børsnoterede selskabers aktier, samt et mindre antal unoterede
selskabers aktier.
VP administrerede selskaber indberetter ikke selv deres udbyttemodtagere. Det gør VP på basis af
oplysninger fra de kontoførende institutter, hvor aktionærerne har selskabets aktier i depot.
Indberetning af udbyttemodtagere gemmes i eKapital (tidligere RK systemet, nu IK systemet).
r. System IK foretager en indgangskontrol af oplysningerne om udbyttemodtagere, som er tastet i 3
S. 3 S har egen kontrol af CPR og CVR numre.
Der sker ikke afstemning af indberetning over til udbytteangivelsen og den indeholdte udbytteskat.
UKS Side 4353
U
K
S
3
s. System IK foretager en indgangskontrol af oplysningerne om udbyttemodtagere, som er
indberettet af VP. Der sker ikke afstemning af indberetning over til udbytteangivelsen og den
indeholdte udbytteskat.
t. Indsendte blanketter om udbyttemodtagere tastes i system 3 S.
u. Fejllister sendes til ??
v. Indgangskontrollen fanger de indberetninger, som ikke har korrekte oplysninger om CPR og
CVR nr.
x. Har en angivelse medført, at der skal betales udbytteskat overføres oplysningerne herom til SAP,
hvorfra opkrævningen styres.
y. I SAP kontrolleres det, om der er betalt korrekt.
z. Er der ikke betalt korrekt – enten fordi der er betalt for sent eller der helt eller delvis ikke er betalt
- udsendes en rykker til det udloddende selskab.
æ. Betales der ikke efter rykning oversendes kravet til inddrivelse hvor selskabet er
hjemmehørende.
For meget betalt udbytteskat udbetales, f. eks når der er indeholdt 43 % i stedet for 28 %.
ø. Efter indgangskontrollen gemmes indberetninger om danske udbyttemodtagere i eKapital
(UDBY).
å. Oplysningerne fra indberetninger om udbyttemodtagere, som er personer, gemmes i
vedkommendes skattemappe
Investeringsforeningsudlodninger.
Version 2, 10.8.2010
Lisbeth Rømer
UKS Side 4354
U
K
S
Udviklingsdirektør Richard Hanlov
Orientering om OECD's TRACE-projekt
Kære Richard
Hermed følger en kort orientering om TRACE-projektet og en vurdering afde
forretningsmæssige muligheder for SKAT på den lange bane, og udfordringer for
SKAT ved at indgå aktivt i TRACE-pilotprojektet på den korte bane.
TRACE (Treaty Reliefand Compliance Enhancement Group) er arbejdsgruppe under
OECD's CFA (Cornmittee on Fiscal Affairs), som skal modne tidligere rapporter om
at forbedre procedurerne for opkrævning og refusion affor meget betalt udbytte-
skat til internationale investorer (lmproving Procedures for Tax Relief for Cross-Border
Investors to streamline procedures for withholding tax reliefon investrnent income).
Formelt godkendt MANDATE OF THE TRACE GROUP vedlægges.
Set i lyset afden stigende globalisering, herunder den frie bevægelighed af kapi-
tal i EU, og den deraf affødte stigning i flowet af kapital/investeringer på tværs
af landegrænser, ønsker OECD at gøre det mere enkelt for investorer, at investe-
re worldwide, og at forsimple administrationen afdisse transaktioner for investo-
rer, uanset om disse er private og erhvervmæssige.
Løsningen, der arbejdes på at modne, går meget kort ud på, at designe et stort,
verdensomspændende it-system (authorised intermediary system), hvorefter internati-
onale banker/finansielle institutioner skal kunne certificeres til at varetage ho-
vedparten afde nødvendige handlinger på vegne afderes private og erhvervs-
kunder, samt for samarbejdsrelationer (mindre banker/finansielle institutioner).
I SKAT-terminologi svarer dette til en ny form for 3.partsinberetning, hvilket set
i et langsigtet perspektiv vurderes at indeholde væsentlige forretningsmæssige
muligheder for SKAT. Ideelt vil løsningen således kunne integreres med den
årlige selvangivelsesproces, med fortryk af udbetalt udbytte (indkomst) til dan-
ske personer, erhvervs-drivende og selskaber, som afkast af investeringer i uden-
landske selskaber.
Notat
22. oktober 201o
UKS Side 4355
U
K
S
0
Tilsvarende vil en elektronisk løsning til refusion afdansk udbytteskat til uden-
landske investorer i danske selskaber indebære effektivisering afi dag manuelle
processer i SKAT (administrationen afudbytteskat i forhold til såvel danske og
udenlandske udbyttemodtagere løses i dag afRegnskab 2 i Høje Taastrup afca.
14 Å V under afdelingsleder Lisbeth Rømer).
I 2010 er der i undergruppen til TRACE, kaldet TRACE-IT arbejdet med'1ormat
(standarder for indhold af data, der skal udveksles) o~ransmission (standarder
for datasikkerhed og dataforsendelser).
Planen er, at der i 2011 skal der gennemføres et TRACE-pilotprojekt, hvor data-
udveksling skal afprøves mellem et eller flere OECD-medlemslande og en eller
flere "godkendte" banker/finansielle institutioner. Parallelt vil OECD-medlems-
landene blive opfordret til aktivt, at tilkendegive deres interesse i at indgå i sam-
arbejdet/tilslutte sig TRACE-systemet.
I forhold til pilotprojektet har OECD indtil videre, efter mit vidende, ikke fået
ansøgninger eller positive tilkendegivelser fra OECD-medlemslande, selvom
landene positivt er opfordret hertil. Derfor er OECD under pres for at finde et
pilot OECD-medlemsland og en eller flere "godkendte" banker/finansielle insti-
tutioner.
Dette gælder også Danmark - og dermed SKAT. Jeg har derfor nedenfor kort
vurderet, hvilke fordele og ulemper SKAT har ved aktivt skal indgå i TRACE-
pilotprojektet på den korte bane, det vil sige allerede i 2011.
Fordelene for Danmark, ved aktivt deltagelse i pilotprojektet, vil være, at SKAT
dermed teknisk og erfaringsmæssigt, muligvis også lovteknisk, vil få et forspring
i forhold til at implementere det planlagte, fremtidige OECD-system.
Ulemperne, på den anden side, vil være udgifter i form af ressourceforbrug, her-
under SKATs knappe proces- og IT-ressourcer, og IT-investeringer i en teknisk
løsning, samtidig med at den fulde effekt afet fremtidigt OECD-system først kan
forventes i et 5-10 årigt perspektiv.
Hertil kommer ikke uvæsentlige omkostninger til dokumentation af pilottesten,
og oversættelse heraf til minimum engelsk, med henblik på viderebehandling og
udbredelse i OECD-regi.
Endelig bemærkes, at den fulde effekt først opnås, når de største spillere er på
banen - det vil sige store lande som USA, Canada, Japan, Tyskland, England,
Frankrig m.fl. og de tilsvarende store internationale banker/finansielle institutio-
ner, og anvender systemet.
Desuden er SKAT i 2011/ 12 utrolig presset i den systemmæssige ordrebog med
implementeringen afde tre fase 2 projekter (EFI, EKKO, DMR) samt de reste-
rende dele afskattereformen, herunder specielt udfordringerne med aktieindbe-
retningerne.
Side 2 1 4
UKS Side 4356
U
K
S
Samlet set er vurderingen, at de største spillere med de fleste internationale inve-
storer - og dermed den største forretningsmæssige interesse, der samtidig har
relativt flere økonomiske og udviklingstekniske ressourcer til rådighed, bør vise
vej og gå foran ved at gennemføre pilotprojektet. Målt i international sammen-
hæng og i forhold til funktionaliteten afdet planlagte, fremtidige OECD-system
er Danmark/SKAT kun en meget lille og ubetydelig brik i det store puslespil.
Med venlig hilsen
Troels Holst Larsen
Fg. Kontorchef Indsats & Inddrivelse
Repræsentant i TRACE-IT og TRACE-IT FORMAT subgroup
0
0
Side 3 1 4
UKS Side 4357
U
K
S
0
MANDATE OF TUE TRACE GROUP
Narne
Treaty Relief and Compliance Enhancement Group (TRACE)
Objectives
• Building on earlier work by the Informal Consultative Group and the Pilot
Group on Improving Procedures for Tax Relief for Cross-Border Investors to
streamline procedures for withholding tax reliefon investment income, coupled
with enhanced compliance through robust information reporting and exchange
of information
• To address any issue that may be relevant for countries as they consider imple-
menting an authorised intermediary system and that may arise as they do so
Methods/outputs
• Further develop the Pilot Group's Implementation Package (e.g. to
take into account public and government comments, to develop stand-
ardised instructions and to refine as necessary the independent review
procedures) for ultimate endorsement by the CFA;
• Review the work of the TRACE IT Expert Group and provide any
guidance necessary to facilitate the test of the information reporting
and exchange system to take place in 2011;
• Work in close consultation with Working Party I and Working Party
I0;
• Consult with the European Commission to ensure appropriate coordi-
nation between the EC and OECD initiatives for improved withhold-
ing procedures;
• ConsuIt as necessary with the standing advisory group of private sector
representatives also authorised by the Committee;
• Develop a plan for the potential multi-country adoption of the author-
ised intermediary system, including addressing educational aspects
and legal issues that may arise;
• Develop a recommendation for establishing an ongoing coordinating
body to assist with the identification of standardised responses to is-
sues that mayarise after the system is adopted by multiple countries;
• Present an interim report to the June 2011 meeting of the Committee
on Fiscal Affairs that includes an update on the status of the group's
work and that describes the level of government interest, as well as
any significant issues that may prevent adoption of an authorised in-
termediary system by a large number ofcountries; and
• Present the results of its work to the Committee on Fiscal Affairs to
consider at its meeting to be held in January 2013.
UKS Side 4358
U
K
S
Udbytteskat - forslag til forbedringer. Udenlandske aktionærer
Mål: Korrekt, hurtig betaling med størst sikkerhed mod svig
Forslag: Nettoafregning til udenlandske aktionærer
Indeståelse af dansk pengeinstitut
I dag: Refusion i henhold til Dobbeltbeskatningsoverenskomst bortset fra VP ordningen ( personligt
ejede børsnoterede aktier i depot i dansk pengeinstitut, ejer bosiddende i 12 lande)og
bekendtgørelse 1442.
Hindring: Stop udmeldt af departementet. Depoter med flere beneficial owners (ejere) og
udenlandske banker registeret som depothaver.
Konsekvenser: Tilretning af EDB hos SKAT og VP/pengeinstitutter. Opfylde indberetningspligten
Gevinst: Alle glade. Aktionæren sparer udgift til refusion og rentetab. Besparelser i pengeinstitutter
( ikke god forretning), SKAT sparer arbejdskraft.
Ikke muligt at få refusion på samme aktiepost flere gange.
Lisbeth Rømer
20.12.2010
UKS Side 4359
U
K
S
Arbejdsopgaver i Regnskab
Vi er 14 personer i afdelingen, 12,6 årsværk
1. Udbytteskat
• Klargøring af angivelser (blanket 06.016) og indberetning af (blanket 06.023 og
06.024) udbyttemodtagere
• Tastning af angivelser (ca 55.000 pr år) og indberetning af udbyttemodtagere (ca
80.000 pr år), 4,8 årsværk
• Refusioner, 1,2 årsværk
• Den bogholderimæssige opgave, 3 årsværk
• Udbyttekontrollen, pt 1 gang om året. Selskabets selvangivelse felt 37 sammenkøres
med modtagne udbytteangivelser.
2. Royaltyskat
• Tastning af angivelser
• Refusioner, 0,3 årsværk
3. Renteskat
• Taste angivelser (bogholderiet)
4. Attestationer
• Når danske skatteydere med udenlandske aktier vil tilbagesøge udbytteskat i
udlandet.
• Alle attestationer for store selskaber, 2,3 årsværk
Lisbeth Rømer
18.1.2011
UKS Side 4360
U
K
S
Fra: Lars Nørding
Til: Lisbeth Rømer
Emne: VS:
Dato: 7. marts 2011 13:38:39
Vedhæftede filer: Udkast 1 9 2010 med navne.doc
image001.gif
Hej Lisbeth
Jeg har trukket det udenlandske element ud, i den fil jeg har sendt til Jens. Det er vel OK, efter at det
udenlandske element behandles i OECD sammenhæng, hvor du også er med. Ikke sandt?
M.v.h.
Lars
Fra: Lars Nørding
Sendt: 7. marts 2011 13:35
Til: Jens Sørensen
Emne:
Kære Jens
Hermed en navneliste fra Lisbeth
Med venlig hilsen
Lars
Regnskab
Skattedirektør
Merkurvej 601, 7400 Herning
E-mail: Lars.Nording@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 00 40
UKS Side 4361
U
K
S
Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende udbytteskat
Forslag til forbedring af processen angivelse/indberetning og betaling af udbytteskat.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, hvorved der kommer overensstemmelse mellem aktionærer-
nes godskrivning og de udloddende selskabers angivelse og betaling.
Arbejdsgruppen skal foreslå en proces, så oplysninger om udlodning af udbytter kan kræves afgivet
digitalt.
Arbejdsgruppen skal foreslå processer til optimering af automatiske/maskinelle kontroller.
Deltagere:
Selskab og aktionærer (Jura og Samfundsøkonomi) Peter Rendsberg
Procesejer Afregning Erhverv (Borger og Virksomhed) Vibeke Varnæs
Procesejer Afregning Person (Borger og Virksomhed) Jette Zester
E-kapital (Syddanmark?) Leo Lebek Jensen
Skatteadministrationen (Jura og Samfundsøkonomi) Andreas Bo Larsen
NTSE, Afregning Erhverv (Borger og Virksomhed) Mette Simonsen/Troels Holst Larsen
IT Systemejer Vejledning og Afregning Erhverv (Koncern IT) Iame Petersen
Regnskab 2, Lisbeth Rømer, Laurits Cramer, Bente Klein Fridberg og Sven Nielsen
Sekretariatsopgaven Regnskab 2
Lisbeth Rømer
UKS Side 4362
U
K
S
Side 1 / 2
Forretningsorden - Produktionsforum
Der er nedsat et produktionsforum, et juridisk forum og et udviklingsforum. De
tre fora er beslutningsdygtige på eget område i det omfang, at direktionen har
uddelegeret beslutningskompetencen. Foraene har en særlig opgave med at føre
egne og direktionens beslutninger ud i livet, og de afrapporterer både til direktio-
nen og ud i organisationen.
Foraene skal ikke nødvendigvis ses som leddet før direktionen. De behandler
sager, der ikke forelægges direktionen, ligesom der er sager, som behandles i
direktionen uden først at have været behandlet i et forum.
1. Formål/opgaver
Produktionsforummet drøfter, planlægger og tilrettelægger den løbende drift og
produktion i SKAT. Produktionsforummet refererer til Direktionen.
Produktionsforummet skal sikre sammenhæng og koordinering af drift og pro-
duktion på tværs af geografi og opgaver, herunder sikre at opgaverne løses fag-
ligt korrekt.
Det er Produktionsforummets opgave at udfylde de rammer, der opstilles af Di-
rektionen.
Fokusområderne for Produktionsforummet er bl.a.:
o Fastlæggelse af strategi for produktionen
o Implementering af lovgivning og strategiske tiltag i driften
o Styring og optimering af produktionen
o Procesoptimering af kerneopgaverne i produktionen
o Udvikling og koordinering af den samlede regionale drift af kerneopga-
verne
o Udvikling og drift af de landsdækkende enheder
o Tilbagemelding fra driften om effekt og funktionsmåde
Notat
April 2011
SKAT
UKS Side 4363
U
K
S
Side 2 / 2
Større strategiske tiltag drøftes og igangsættes af Direktionen efter behandling i
Udvidet Direktion.
Driftsmæssige spørgsmål drøftes og besluttes i Produktionsforummet. Forelæg-
gelse af driftsmæssige spørgsmål for Direktionen kan ske på foranledning af
produktionsdirektøren.
Produktionsdirektøren giver Direktionen en status på produktionen minimum en
gang om måneden.
Udviklingsdirektøren giver Udvidet Direktion en status på it-driften og de even-
tuelle forretningsmæssige konsekvenser en gang om måneden.
Produktionsdirektøren orienterer løbende Direktionen om de væsentligste udfor-
dringer på produktionsområdet.
2. Deltagere
Medlemmerne af Produktionsforummet er produktionsdirektøren, udviklingsdi-
rektøren, økonomidirektøren, fagdirektøren for forretningsudvikling, fagdirektø-
ren for produktion, fagdirektøren for juridisk styring, direktøren for SKAT Kø-
benhavn, direktøren for SKAT Nordsjælland, direktøren for SKAT Midt- og
Sydsjælland, direktøren for SKAT Syddanmark, direktøren for SKAT Midtjyl-
land og direktøren for SKAT Nordjylland.
Produktionsdirektøren er formand for og mødeleder i Produktionsforummet.
3. Mødefrekvens
Produktionsforummet mødes som udgangspunkt hver 14. dag.
UKS Side 4364
U
K
S
Side 1 / 2
Dagsorden for mødet i Produktionsforum
Mandag d. 27. juni 2011 kl. 9.30-15.00 – Østbanegade lokale 3101
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
1. Status på CSC-strejken. • Mundtlig orientering. 10 Aino Olsen deltager
2. Fortsættelse af projekt brevleksikon • Oplæg til godkendelse. 30 John Ladefoged og
Aino Olsen deltager
3. Ledelsesrapport – SKATs produk-
tion 1.1.2011 – 31.5.2011.
• Oplæg til drøftelse.
• Ledelsesrapport.
30 Steffen Normann Hansen
4. Ressourceforbruget jan-maj 2011. • Opgørelse over forbruget. 45 Steffen Normann Hansen
og regionsdirektørerne
5. Justering af indsatsprojekter. • Oplæg til godkendelse.
• Bilag.
15 Jan Lund
6. Projekt udgående fogedforretnin-
ger.
• Mundtlig orientering fra Ind-
satsudvalget d. 23/6.
15 Jan Lund
7. Ressourcer til implementering af S-
løn i IC.
• Oplæg til drøftelse. 20 Steffen Normann Hansen
FROKOST ca. kl. 12.15 30
8. Evaluering af udvalg. • Oplæg til drøftelse.
• Notat.
30 Steffen Normann Hansen
9. Status vedr. projektet for intern
kvalitetssikring.
• Oplæg til drøftelse.
• Projektbeskrivelse.
15 Jens Sørensen
10. Fælles arbejdsgange og processer
for de landsdækkende faglige
netværk og ERFA-grupper.
• Oplæg til godkendelse.
• Notat vedr. arbejdsgange.
15 Winnie Jensen
Dagsorden
Koncerncentret
Borger og virksomhed
Produktionsstyring
23. juni 2011
SKAT
UKS Side 4365
U
K
S
Side 2 / 2
Punkt Materiale Tid
min
Ansvarlig
11. Samarbejdsaftale mellem Sags-
center Erhverv og Motor.
• Oplæg til godkendelse.
• Samarbejdsaftale m/bilag.
10 Lars Møller Madsen og
Kirsten Otbo
12. Håndtering af udbytteskat. • Oplæg til godkendelse.
• Notat.
10 Jens Sørensen
13. Lukning af Sagscenter Person 10. • Oplæg til godkendelse.
• Notat.
15 Karin Bergen
14. Status på styrket toldkontrol. • Mundtlig orientering. 15 Steffen Normann Hansen
og Erling Andersen
15. Orientering om ministersager,
direktionsmøder mv.
• Mundtlig orientering. 10 Steffen Normann Hansen
16. Kommunikation af de vigtigste
drøftelser/beslutninger på mødet.
• Mundtlig drøftelse. 5 Cecilie Fernstrøm
17. Gennemgang af opfølgningslisten. • Opfølgningslisten d. 20/6. 5 Steffen Normann Hansen
18. Eventuelt. 5 Alle
330
UKS Side 4366
U
K
S
Punkt 12
Håndtering af udbytteskat
UKS Side 4367
U
K
S
Side 1 / 2
Produktionsforum
Titel: Håndtering af udbyttebeskatning
Anledning: Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport omkring
administrationen af udbytteskat, som opsummerer en række
konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som ud-
byttemodtagere godskrives i forhold til udbytteskat-
ten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske ud-
byttemodtagere og den tekniske behandling heraf
mangler revisionsspor.
På baggrund af denne rapport er der, af en foreløbig ar-
bejdsgruppe, udarbejdet vedlagte notat, der beskriver pro-
blemstillingerne.
Arbejdsgruppen er sammensat således:
Andreas Bo Larsen Jura og Samfundsøkonomi,
Skatteadministration
Jette Zester Borger og Virksomhed,
Afregning Person
Karina Tangaa Jul Ander-
sen
Borger og Virksomhed,
Afregning Person
Pia Kolind Nielsen Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Pia Eder Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Vibeke Varnes Hoffmann Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Troels Holst Larsen Borger og Virksomhed,
Afregning Erhverv
Bente Klein Fridberg Regnskab 2
Sven Nielsen Regnskab 2
Laurits Cramer Regnskab 2
Lisbeth Rømer Regnskab 2
SKAT Midtjylland
Regnskab
21. juni 2011
SKAT
UKS Side 4368
U
K
S
Side 2 / 2
Indstilling: Det indstilles, at Borger & Virksomheder samt Jura & Sam-
fund arbejder videre med forslaget om ændring af Kilde-
skattelovens § 66 samt de heraf følgende procesbeskrivelser
og eventuelle feltlåsninger
Det indstilles at der arbejdes videre med forslaget om tvun-
get Tast Selv.
Procedure: Arbejdsgruppen arbejder sammen med Borger & Virksom-
heder samt Jura og Samfund med at udmønte notatets for-
slag.
Økonomi:
Kommunikation
Materiale: Notat vedr. håndtering af udbytteskat
Jens Sørensen
UKS Side 4369
U
K
S
Side 1 / 7
Håndtering af udbytteskat
I efteråret 2009 anmodede Departementschefen Intern Revision om at foretage
en undersøgelse af administrationen af udbytteskat. Baggrunden var en undersø-
gelse af provenuet af udbytteskat til udenlandske aktionærer, som det ikke er
muligt at afstemme år for år mod den indeholdte udbytteskat.
Den 10. maj 2010 afgav intern revision en rapport, som i punkt 8 opsummerer en
række konklusioner på to kerneområder:
1. Der mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere god-
skrives i forhold til udbytteskatten.
2. Refusion af dansk udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere og den
tekniske behandling heraf mangler revisionsspor.
Produktionsforum beslutter d. 27. juni 2010, at der nedsættes en arbejdsgruppe,
der skal analysere opgaven og komme med forslag til nye processer for admini-
strationen af udbytteskat.
Ad 1. Arbejdsgruppen har holdt møde og er enig i at fremsætte forslag til nye
processer for administrationen af udbytteskat.
Ad 2. I OECD regi er etableret en arbejdsgruppe, som arbejder på fælles nettoaf-
regning af udbytte til udenlandske aktionærer. SKAT er med i et pilotprojekt
med 7 andre lande og flere store pengeinstitutter.
Lovgrundlag
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens §§ 65-67.
Udbytteskat er en foreløbig skat. Danske udbyttemodtagere godskrives udbyttes-
katten.
Efter Kildeskatteloven § 66, stk. 2 skal selskaber, som vedtager at udlodde ud-
bytte, meddele oplysning om vedtagelsen. Meddelelsen skal indgives senest i
den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning samtidig med
udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af indeholdt A-
skat og arbejdsmarkedsbidrag. Betalingsfristen for en eventuel udbytteskat er
identisk med nævnte frist, jfr. Kildeskatteloven § 66, stk. 1.
Notat
SKAT Midtjylland
Regnskab
d. 8. juni 2011
UKS Side 4370
U
K
S
Side 2 / 7
Efter Skattekontrollovens § 9 B, stk. 1 og 2 og § 10 A skal den der som led i sin
virksomhed modtager aktier, investeringsforeningsbeviser i depot til forvaltning,
og selskaber m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til Kilde-
skatteloven § 65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der
er udloddet udbytte i det forudgående kalenderår.
Udbytteangivelsen og betaling af eventuel udbytteskat
Alle selskaber og investeringsforeninger skal angive vedtagne udlodninger. Der
er årligt ca. 60.000 selskaber, der udlodder.
Selskaber og investeringsforeninger, administreret af VP Securities, angiver på
baggrund af oplysninger derfra. Der er ca. 2.000.
Angivelse kan ske på papir, blanket 06.016 eller ved TastSelv
For små A-skattebetalere er fristen den 10. i måneden efter vedtagelsen, for store
A-skattebetalere den sidste bankdag i måneden efter vedtagelsen.
Fristen for betaling af eventuel udbytteskat er identisk med fristen for angivelse.
Indberetning af udbyttemodtager
Almindelige selskaber
De fleste selskaber og enkelte investeringsforeninger indberetter selv udbytte-
modtagerne, da de kender aktionærerne.
Indberetninger sker enten ved blanket, TastSelv eller på elektronisk medie. Kun
selskaber (dog ikke investeringsselskaber) kan benytte TastSelv.
Indskrevet i VP Securities
For selskaber og investeringsforeninger, indskrevet i VP Securities, indberetter
denne udbyttemodtagerne på grundlag af de kontoførendes depotkunderegistre-
ringer. Dette skyldes at det udloddende selskab ikke nødvendigvis kender sine
aktionærer.
Eventuelle senere rettelser kan kun foretages af de kontoførende institutter.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller via TS-Tele.
Øvrige
Øvrige indberetninger om udbyttemodtagere foretages af investeringsselskabet,
af investeringsforeningen selv eller af det kontoførende institut.
Indberetninger foretages primært elektronisk eller på blanket.
Fristen for alle indberetninger er senest den 20. januar året efter udlodningen.
De modtagne indberetninger fra selskabet, kontoførende institut (depotføreren),
investeringsselskabet, investeringsforeningen mv. bliver registreret i e-Kapital
(RKO) delsystem UDBY/UDBU/IFPA .
Brug af systemer
I system 3 S er der et modul til at varetage udbytteskatteopgaven. Angivelses –
og indberetningsblanketter tastes i 3S og TastSelv overføres til 3 S, som 1 gang
årligt overfører indberetninger til RKO.
De elektroniske og manuelle indberetninger om både valutariske ind- og udlæn-
dinge, der går direkte i e-Kapital fra indberetterne kan foretages i perioden 1.
januar året efter indkomståret frem til 1. juli indkomståret + 2. Indberetninger
UKS Side 4371
U
K
S
Side 3 / 7
gennem 3 S kan foretages løbende og overføres ved opstart af e-kapitals syste-
mer og derefter med løbende overførsel. Udlodninger til udlændinge med netto-
afregning overføres løbende til 3 S. Ved nettoafregninger indeholdes udbyttes-
katten med den skatteprocent, som er aftalt i den relevante dobbeltbeskatnings-
overenskomst.
Fra 3 S overføres udbytteangivelsens krav om betaling af udbytteskat til SAP,
hvor opkrævningen varetages.
Alle indberetninger om udbyttemodtagere bortset fra udlændinge, som får netto-
afregning, samles i register under e-Kapital UDBY (optaget til handel), UDBU
(ikke optaget til handel) og IFPA (både optaget/ikke optaget). Indberetning om
valutariske udlændinge (ikke bosat/driftssted i Danmark) opsamles i et særligt
univers under Business Object (BO). Er der identifikation (Pnr./CVR.nr) kom-
mer oplysningerne ligeledes på e-Kapitalregistrene.
Eksisterende kontrol
Der foretages en udbyttekontrol, hvor selskabsselvangivelsens felt 37 – udloddet
udbytte – sammenkøres med angivelserne i 3 S for samme indkomstår. Der ryk-
kes ca. 5000 selskaber årligt ved denne kontrol. Har selskabsselvangivelsen in-
gen oplysninger om udloddet udbytte, sker intet.
For investeringsforeninger og investeringsselskaber er der ingen kontrol, da de
ikke indsender selvangivelse.
Fra indkomståret 2010 er udbyttekontrollen delt op i 2 udsøgninger, så nogle
selskaber med forskudt regnskabsår kontrolleres hurtigere end tidligere.
Region København er i færd med at foretage en BO udsøgning af indkomstår
2008, hvor angivet udbytte og indberettet udbyttet er sammenholdt.
Ca. 68.000 selskaber havde for indkomstår 2008 angivet at have udloddet udbyt-
te, 12.000 selskaber havde indberettet udbyttemodtagere for et andet beløb end
det, der var angivet. Der arbejdes videre med udsøgningen, som kompliceres af
forskel i indkomstår for udlodder og for udbyttemodtager.
Problemformulering
Der er ingen automatisk afstemning mellem angivelse og indberetning, selvom
udbyttemodtager godskrives skatten af det indberettede udbytte.
Har selskabet indberettet udbyttemodtagere, men ikke angivet udlodningen, er
der ingen kontrol, hvis ikke felt 37 er udfyldt.
Angivet udbytteskat overføres til SAP, hvor betaling og opkrævning styres. Ind-
beretninger af personlige udbyttemodtagere overføres til årsopgørelsen, hvor de
godskrives udbytteskatten uanset om det er angivet og/eller betalt. Der er ingen
kontrol med om det beløb der godskrives udbyttemodtager på årsopgørelsen er
det samme, som er angivet og/eller betalt.
Selskaber, der modtager udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat, godskrives
den indeholdte udbytteskat som betalt acontoskat, ud fra hvordan det er selvan-
givet.
UKS Side 4372
U
K
S
Side 4 / 7
Eksempel:
Et APS angiver i april udbytte på 1.000.000 kr. uden indeholdelse af udbytteskat.
Januar det efterfølgende år indberetter selskabet udlodningen, som foretaget til
en person. Personen godskrives automatisk 28 % af 1.000.000 kr., uagtet der
ikke er indeholdt udbytteskat eller betalt noget. Skatten på 280.000 kr. godskri-
ves således på baggrund af en ikke eksisterende indbetaling af udbytteskat.
Forslag til løsning
Det foreslås, at i stedet for at angive og betale måneden efter udlodningen og
indberette udbyttemodtagerne den 20. januar året efter skal indberetning af ud-
byttemodtagere ske på angivelsestidspunktet. Derved erstatter denne angivelsen,
idet totalen af indberetningen af udbyttemodtagerne bliver det samlede udbytte
og skat heraf.
Det anses ikke for et problem for udlodder, da det for at angive et udloddet ud-
bytte er nødvendigt at kende udbyttemodtagers skattestatus, da der er flere ud-
bytteskattesatser.
Er der tale om en person eller et selskab, valutarisk ind- eller udlænding og skat-
tebegunstiget eller skattepligtigt depot?
Almindelige selskaber
Selskaber, som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan lige så godt
indberette, hvem udbyttemodtager er, på samme tidspunkt, som der skal angives.
Den indberetning, som skal indsendes, sammentælles og slutbeløbet bliver angi-
velsen med den udbytteskat, som skal betales.
Størstedelen af disse selskaber, som er de mange, indsender allerede i dag angi-
velse og indberetning samtidigt eller gør det samtidigt på TastSelv, da det er lo-
gisk for udlodder.
Indskrevet i VP Securities
For disse selskaber og nogle investeringsforeninger, kan indberetningerne af ud-
byttemodtagere efter hver udlodning ligeledes optælles og danne grundlag for
betalingen af udbytteskatten og VP Securities kan i forbindelse med udlodningen
elektronisk indsende oplysningerne til SKAT.
VP Securities sender i dag efter udlodningen en samleliste til det udloddende
selskab, som anvender denne som grundlag for at angive og betale korrekt.
Disse registreringer skal ud fra indeholdelsesreglerne også ses i forhold til, hvil-
ken type selskab/investeringsforening der udlodder.
Øvrige
Øvrige investeringsforeninger og investeringsselskaber indberettes af det konto-
førende institut, hvilket også kan ske i forbindelse med udlodningen.
UKS Side 4373
U
K
S
Side 5 / 7
Ændret lovgivning
Efter Kildeskattelovens § 66 skal selskaber angive udloddet udbytte. Denne
hjemmel skal ændres så summen af indberetningen af udbytte erstatter angivel-
sen.
Desuden skal der hjemmel til at selskaber, som ikke udlodder udbytte, skal ind-
sende en 0 indberetning/angivelse, da det ellers ikke er muligt at have mandtal
over selskaber mv., som kan udlodde.
I dag er der ikke hjemmel til at gøre indberetter ansvarlig for manglende eller
forkert indberetning af udbyttemodtagere, hvilket der bør være.
Udmøntning af løsningen
I forbindelse med Forårspakke 2.0 fik skatteministeren bemyndigelse til at ændre
indberetningsfristen.
Det foreslås at fristen for angivelse og betaling fastholdes som fristen for at ind-
berette udbyttemodtagerne.
Indberetningen om udbyttemodtagere erstatter både den tidligere angivelse af
udlodning og den tidligere indberetning af udbyttemodtagere. Summen er heref-
ter grundlaget for udbytteskatten og statistiske oplysninger.
For VP administrerede selskaber og investeringsforeninger kan der være behov
for at ændre fristen for indberetningen og betaling til den sidste bankdag i måne-
den efter udlodningen. I dag er det kun store A-skattebetalere, som har denne
frist, mens f. eks investeringsforeninger, som ikke er løntunge, har frist den 10. i
måneden efter vedtagelsen.
På et møde i Skattedepartementet december 2009 har de største danske banker
ønsket mere tid end til angivelsesfristen til at afgive indberetningerne om udbyt-
temodtagerne. Argumentet var, at der skulle være tid til rettelser. Regnskab 2 kan
oplyse, at man ikke har set sådanne rettelser til angivelsen. Regnskab 2 står såle-
des uforstående overfor argumentet for at udsætte fristen for indberetninger.
Der er 3 muligheder for frister:
1. At de nuværende frister for angivelse og betaling fastholdes
2. At alle angiver/indberetter og betaler den sidste bankdag i måneden efter
udlodningen
3. At alle angiver/indberetter og betaler den 10. i måneden efter udlodnin-
gen. Dette kan dog være i strid med skattestoppet.
Arbejdsgruppen finder at de nuværende frister bør fastholdes.
Ad 2. Det er anslået, at en udskydelse af betalingsfristen for de VP administrere-
de udloddere, som er små A-skattebetalere, vil medføre et rentetab på 4-5 millio-
ner.
UKS Side 4374
U
K
S
Side 6 / 7
Fuld digitalisering
En forudsætning for at kunne håndtere udbyttemeddelelserne optimalt er at ind-
føre tvungen TastSelv eller elektronisk indberetning. SKATs strategi er at afskaf-
fe alle blanketløsninger og etablere TastSelv løsninger, hvor dette ikke måtte
findes allerede.
Forslaget stemmer derfor godt overens med SKATs strategi på området.
Ca. 20 % af selskaberne anvender i dag TastSelv.
De mængder, som i dag modtages på papir (ca. 150.000 blanketter om året) og
tastes i 3 S, medfører at tilsvar ikke altid kan være tastede på tidspunktet for be-
talingsfristen. Det er oplyst, at DMO, som efter planen starter 30. marts 2012,
efter 5 dage skal returnere indbetalinger, såfremt der ikke findes et tilsvar på be-
løbet eller er restance.
Systemudvikling
I dag anvendes mange forskellige systemer, som alle vil kræve tilretning både
med hensyn til, hvordan udlodder indberetter til SKAT, hvor oplysninger bliver
registreret og den videre behandling ved overførsel af oplysninger til selvangi-
velsen/kontroloplysninger.
Fordele ved tvungen TastSelv
1. Alle udloddere får en OCR linje og mulighed for elektronisk betaling,
hvilket i dag kun er muligt for de selskaber, som bruger TastSelv. Alle
andre selskabers indbetaling af udbytteskat bogføres manuelt. Til betaling
af udbytteskat modtages fortsat checks.
2. Reduceret risiko for betaling uden der findes et tilsvar.
3. At 150.000 blanketter ikke skal tastes, vil medføre ressourcebesparelse i
SKAT.
Samtidig vil det være besparende for selskaberne kun indberette1 gang i
stedet for som nu 2 gange. Mange indberetter i dag udbyttemodtagerne
og tror at de har angivet. De rykkes med udgift for dem og for SKAT.
4. En digitaliseret meddelelse giver mulighed for mere detaljerede oplys-
ninger og bedre individuelt tilpasset vejledning i udfyldelsen end de mere
stive blanketter.
5. Problemet med manglende afstemning mellem angivelse og indberetning
af udbyttemodtagere er væk, da indtastningen valideres umiddelbart.
6. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
UKS Side 4375
U
K
S
Side 7 / 7
Andre udfordringer
A. På den nuværende udbytteangivelse kræves oplysning om egne aktier og
om udlodninger som er skattefri, fordi der er givet dispensation efter Lig-
ningslovens § 16 A og B. Sådanne udlodninger er ikke almindeligt ved-
tagne udlodninger, og vil, hvis de findes på den fremtidige indberetning,
gøre afstemning umulig.
Det forslås derfor, at begge udgår af den fremtidige indberetning og at
sådanne udlodninger lægges under aktionæren.
Sker tilbagesalget uden dispensation håndteres forholdet som almindeligt
udbytte, men med markering af, at der er tale om tilbagekøb (gælder kun
aktier/anparter der ikke er optaget til handel på et reguleret marked).
B. I dag godskrives personer automatisk indeholdt udbytteskat af de aktier
de ejer. Dette kunne udvides til også at gælde for selskaber.
C. Det forudsættes at de selvangivelsesfelter, som modtager meddelelserne,
låses, så yderligere indtastninger ikke kan foretages. Skal feltet ændres,
skal det udelukkende ske ved SKATs mellemkomst.
D. I forbindelse med refusioner, som kan søges straks efter udlodningen, og
som skal forrentes såfremt refusionen ikke er gennemført senest 30 dage
efter ansøgningens modtagelse, vil viden om udbyttemodtager sikre refu-
sionens rigtighed.
Arbejdsgruppen vedr. Udbytteskat, den 8. 6. .2011
UKS Side 4376
U
K
S
Opfølgning på Intern Revisions anbefalinger, j.fr. undersøgelsen af
Udbytteskatteadministrationen, 10.5.2010.
18.9.2010 Kommissorium modtaget retur efter godkendelse i Borger og Virksomhed (Fagdirektør Richard
Hanlov)
22.12.2010 Brev til Finansrådet om frikortmarkering af depoter
15.2.2011 Papir om udbytteskatteproblematikken til Jens Sørensen, Direktør skatteregion Midtjylland
17.3.2011 Statusnotat
4.4.2011 Brev til Finansrådet om frikortmarkering af depoter
6.4.2011 Mødeindkaldelse til arbejdsgruppen
27.4.2011 Møde i arbejdsgruppen, drøftelse af kommissorium og papir om udbytteskatteproblematikken
27.4.2011 Referat af mødet
30.5.2011 Møde i arbejdsgruppen, drøftelse af notat om udbytteskat
7.6.2011 Referat af mødet
8.6.2011 Forelæggelse for Produktionsforum, forblad, forslag og notat
27.6.2011 Produktionsforum godkender at der arbejdes videre.
18.8.2011 Forslag til videre arbejde sendes til arbejdsgruppen
30.8.2011 Møde i arbejdsgruppen
16.9.2011 Referat af mødet i arbejdsgruppen
Status
Departementet udarbejder forslag til bemyndigelse til skatteministeren om at ændre fristen for
indberetning af udbyttemodtagere til fristen for angivelse og betaling.
Der arbejdes på at den samlede frist fra 1.1.2012 kommer til at gælde for alle ikke VP administrerede
selskaber. Blanketter og TastSelv skal ændres.
Der arbejdes desuden på, at tvungen TastSelv indføres fra 1.7.2012. Og det skal så gælde alle, der udlodder.
Lisbeth Rømer
26.9.2011
UKS Side 4377
U
K
S
~
SKAT"
Regnskab 1
Regnskabsafslutning for firmakode 6112 periode 3 i
2013
Vi har gennemgået månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passiver for
firmakode 6112.
Der er i perioden indbetalt ca 420 millioner kr. i udbytteskat og for udbytteangi-
velser med udbytteskat er tastet/registreret udbytteskat for ca 410 millioner kr.
Regnskab 2 har ultimo marts 2013 ca 1590 udbytteangivelser, som skal tastes
eller som er tastet i Horsens.
Det vurderes at månedens indtægter og udgifter samt aktiver og passiver for fir-
makode 61 12 kan anses for rigtige.
Notat
Midtjylland
Regnskab 2 - Udbytteskat
Udbytteskat
15. april 2013
Side 1 / 1
UKS Side 4378
U
K
S
SAP - Regnskab
Regnskabsafslutning for firmakode 6112 periode 4 i
2013
Vi har gennemgået månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passiver for
firmakode 61 12.
Der er i perioden indbetalt ca 1,3 milliarder kr. i udbytteskat og for udbytteangi-
velser med udbytteskat er tastet/registreret udbytteskat for ca 1,6 milliarder kr.
DMO/DMS - Udbytteskat har ultimo april 2013 ca 1000 udbytteangivelser, som
skal tastes eller som er tastet i Horsens.
Det vurderes at månedens indtægter og udgifter samt aktiver og passiver for frr-
makode 6112 kan anses for rigtige.
----
Notat
Betaling og Regnskab
DMO/DMS - Udbytteskat
21. maj 2013
Side 1 / 1
UKS Side 4379
U
K
S
~
SK.A-.-
SAP - Regnskab
Regnskabsafslutning for firmakode 6112 periode 5 i
2013
Vi har gennemgået månedens indtægter og udgifter, samt aktiver og passiver for
firmakode 61 12.
Der er i perioden indbetalt ca 4,7 milliarder kr. i udbytteskat og for udbytteangi-
velser med udbytteskat er tastet/registreret udbytteskat for ca 2,5 milliarder kr.
DMO/DMS - Udbytteskat har ultimo maj 2013 ca 4500 udbytteangivelser, som
skal tastes eller som er tastet i Horsens/Ringkøbing.
Det vurderes at månedens indtægter og udgifter samt aktiver og passiver for fir-
makode 6112 kan anses for rigtige.
Lisbeth Rømer
Notat
Betaling og Regnskab
DMO/DMS • Udbytteskat
13. juni 2013
Side 1 / 1
UKS Side 4380
U
K
S
Fra: Richard Madsbjerg Hanlov
Til: Jonatan Schloss
Emne: Fwd: orienteringspakke om processtyring
Dato: 1. december 2014 16:44:48
Vedhæftede filer: Processtyring - Orienteringspakke til JRS, KJ og NAB.PPTX
ATT00001.htm
image002.png
ATT00002.htm
Kære Jonatan
Jeg er principielt enig i det meste omkring processtyring. Vi bliver dog nødt til at flage, at
det giver 30 % mere arbejde i min afdeling, som i forvejen er i knæ ressourcemæssigt. Jeg
skal kunne kommunikere den øgede arbejdsmængde til chefer og medarbejdere - men at
dette alt andet lige på sigt vil betyde, at vi skal være flere hoveder for at honorere
opgaveporteføljen.
Hilsen
Richard
Sendt fra min iPad
Start på videresendt besked:
Fra: "Pia Eder" <Pia.Eder@Skat.dk>
Til: "Richard Madsbjerg Hanlov" <Richard.Hanlov@Skat.dk>
Cc: "Torben Schultz" <Torben.Schultz@Skat.dk>, "Jørgen Pedersen"
<Jorgen.Pedersen@Skat.dk>
Emne: orienteringspakke om processtyring
Kære Richard,
Hermed fremsendes orienteringspakke om processtyring. Materialet blev
drøftet på et møde med Jesper R. S. og styregruppen for god processtyring i
torsdags i sidste uge. Orienteringspakken indeholder følgende:
- Rammeværket for god processtyring i SKAT/6 løftestænger
- Ressourcetrækket i procesejerkontorerne – herunder nye opgaver i
kontorerne
- Tværgående ansvar for koordinering placeres i Afregning/Udvikling
- Implementeringsplanen
- Interne kvalitetskontrol
Vi vil gerne have en drøftelse af, hvordan god processtyring passer med dine
planer i forhold til omstruktureringen af din afdeling.
Direktionen skal have et oplæg om Processtyring i SKAT den 10. december
og det er derfor vigtigt at oplægget er afstemt med de ændringer der skal
ske/sker i din afdeling.
UKS Side 4381
U
K
S
Med venlig hilsen
Pia Eder
[cid:image002.png@01D00D75.6D9F8550]<http://www.skat.dk/>
Økonomi
Forretningsudvikling
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Pia.Eder@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 74 61
UKS Side 4382
U
K
S
GOD
PROCESSTYRING I
SKAT
ORIENTERING
Jesper Rønnow Simonsen
November 2016
UKS Side 4383
U
K
S
1. PROJEKTET KORT FORTALT
2
UKS Side 4384
U
K
S
1. PROJEKTET KORT FORTALT
• Der blev i forbindelse med retssikkerheds-undersøgelsen fra
2013 identificeret en række udfordringer ved
processtyringen. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe
med det formål at undersøge, hvordan processtyringen kan
styrkes. Det blev besluttet, at arbejdet skulle forløbe i to
faser. Fase 1 blev afsluttet primo juli og direktionen
besluttede, at fase 2 gennemføres frem mod efterårsferien
2014.
• I fase 1 blev der indhentet inspiration fra organisationer og
konsulenthuse, og der blev opstillet et målbillede samt rolle-
og ansvarsbeskrivelser for procesejere og deres
samarbejdspartnere.
• I fase 2 er der gennemført en analyse målrettet konkrete
forslag til, hvordan SKAT kan realisere målbilledet for
processtyringen. Analysen har udmundet ud i et fælles
begrebsapparat, en samlet governancestruktur og konkrete
instrumenter.
Opsummering
• Løsningsorienteret tilgang: Der findes allerede en god
forforståelse for de udfordringer, som kendetegner
procesejerskabet i dag. Projektet vil derfor fokusere på at
finde løsninger og kvalificere disse igennem workshops.
• Enkelt og gennemførbart: Løsningerne skal være enkle og
mulige at implementere.
• Respekt for eksisterende organisering: Løsningerne skal
forankres i SKATs eksisterende organisering og
styringsmodel. Der må ikke skabes parallelle
beslutningsstrukturer.
Principper
Formålet er, at forbedre retssikkerheden og øge effektivitet og
kvalitet i tilvejebringelsen af SKATs ydelser gennem styrket
processtyring.
Formål
Karsten Juncher, Jonatan Schloss, Andreas Berggreen, Kurt
Wagner
Styregruppe
UKS Side 4385
U
K
S
PROCESSTYRING I SKAT
BAGGRUND OG FORMÅL
Udfordringer i processtyringen:
Utydeligt formål og mål for processtyringen i SKAT og
uklarhed om procesejerrollen inkl. opgaver og ansvar
Ansvarsfordeling og koordinering mellem aktører i
processtyringen varierer på tværs af organisationen
Der mangler mål og incitamenter for en tværgående
processtyring
Der er uklare styrings-, eskalations- og
beslutningsprocesser
Der mangler fælles instrumenter og standarder for
processtyring
4
Projektets formål
Formålet er at forbedre retssikkerheden og øge effektivitet og
kvalitet i tilvejebringelsen af SKATs ydelser gennem styrket
processtyring. Processtyringen skal styrkes gennem:
• klart definerede roller og ansvar
• tværorganisatorisk koordinering og sammenhæng mellem
digitale og manuelle processer
• enklest mulige beslutningsstrukturer (uden at etablere
parallelle organisatoriske (beslutningsstrukturer)
• instrumenter, ressourcer og kompetencer som gør, at SKAT
kan opfylde målbilledet for processtyringen. En væsentlig
opgave er her at prioritere hvilke få, centrale instrumenter, der
er relevante at introducere
Effekt
Mere robuste arbejdsrutiner og dermed mindre stress og
brandslukning
Komme tættere på beslutningsprocesserne i SKAT
Gennemgå en faglig udvikling vedr. processtyring på områder
som proces performance, kundeorientering og arbejdet med
modenhedsudvikling
Etablere formaliserede relationer til alle øvrige aktører i
processtyringen og komme tættere på kunderne.
UKS Side 4386
U
K
S
2. DEN SAMLEDE LEVERANCE
5
UKS Side 4387
U
K
S
PROJEKTETS LEVERANCER
• Grundbegreber
• God Processtyring i SKAT
• Eksempel – processtyring i Motor
1. Grundpræsentation
• Beskrivelse af seks specifikke løftestænger til understøttelse af God
Processtyring i SKAT
2. Løftestænger
• Implementeringsstrategi og -forløb
• Uddannelse i processtyring
• Ressourceestimat
3. Implementeringsplan
• 19 konkrete værktøjer til at understøtte brugen af løftestængerne for God
Processtyring i SKAT
4. Værktøjssamling
• Forslag til supplement til Styringshåndbogen efter implementering af God
Processtyring i SKAT
5.Input til supplerende tekst til
SKATs styringshåndbog
6
UKS Side 4388
U
K
S
TRE DIMENSIONER I GOD PROCESSTYRING
7
RAMMEVÆRK
FÆLLES
SPROG OG
ADFÆRD
for god
processtyring
VISION
Kunder
Styring
Performance
Udvikling
Fælles
sprog og
adfærd
UKS Side 4389
U
K
S
SKATS VISION FOR PROCESSTYRING
KUNDEPERSPEKTIV, EFFEKTIVITET, KVALITET OG RETSSIKKERHED
8
Procesejeren sættes i centrum for tværgående koordinering mellem
aktørerne i god processtyring
• Procesejeren sikrer, at processerne fungerer
tilfredsstillende, og at ydelserne har den rette kvalitet og
effektivitet set ud fra et kundeperspektiv
• Ydelserne og aktiviteterne er tilrettelagt med henblik på at
kunderne oplever, at SKATs afgørelser er forståelige og
lever op til SKATs retssikkerhedsbegreb
• Procesejerne sikrer en tværorganisatorisk koordinering og
sammenhæng mellem de digitale og manuelle processer
Vision for processtyring i SKAT
Målbillede
Produktion Økonomi
UKS Side 4390
U
K
S
MÅLBILLEDE FOR PROCESSTYRING
FORMALISERET SAMSPIL MELLEM AKTØRERNE
9
Økonomi
• Ansvar for at opstille KPI efter procesejers og
produktionsafdelingers krav
• Bistår med data, udsøgninger og analyser til
monitorering og forbedring
• Leverer intern kvalitetssikring efter procesejers krav
• Bistår med sparring om økonomi i lovarbejdet
Procesejerne
• Ansvarlig for at digitale og manuelle ydelser tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres korrekt og til tiden
• Ansvarlig for at lovgivning og forbedringsinitiativer omsættes til
forretningsmæssige krav til it-systemerne og at de funktionelle
løsninger testes
• Følger gennem målinger op på om hovedprocesserne fungerer
tilfredsstillende, herunder at ydelserne matcher kundernes behov
• Prioriterer, igangsætter og leder forbedringsinitiativer bl.a. på basis
af opfølgningen
Jura
• Ansvarlig for at fortolke ny lovgivning og komme med
juridiske anbefalinger der understøtter de løsninger
forretningen har behov for
• Sparre med procesejer om nye løsninger og ny
praksis i processer og systemer på baggrund af ny
lovgivning/fortolkningsbidrag/fejl og mangler
Produktion
• Ansvarlig for at udmønte processerne (herunder
retningslinjer/procedurer) og leverer ydelserne
• Ansvarlig for at sikre procesefterlevelse, træning og
kommunikation af praksis
• Har pligt til at melde om problemer/
adfærdsændringer/udsving til procesejer
IT
• Omsætter de forretningsmæssige krav til it-systemerne
• Sparrer med procesejer om at omsætte de
forretningsmæssige krav til it
• Tager i samarbejde med procesejerne initiativ til at
planlægge test og kvalitetssikring af it-løsningerne
• Deltager i it-forandringsprojekter
Kunder
Retssikkerhed
Effektivitet
Kvalitet
UKS Side 4391
U
K
S
10
SÆRLIGE FORHOLD VEDR. AKTØRERS ANSVAR FOR RETSSIKKERHED
ANSVARET FØLGER OPGAVEN
Procesejere
• Det er procesejerens ansvar at sikre, at implementering af lovændringer og den efterfølgende ydelsesproduktion foregår i overensstemmelse
med SKATs retssikkerhedsbegreb. Procesejeren sikrer dette for både de manuelle og digitale ydelsesprocesser
• Der udarbejdes en standard for lovimplementering, som sikrer, at lovændringer implementeres ensartet og struktureret og med inddragelse
af alle relevante aktører. Procesejeren er ansvarlig for at følge denne standard
Produktion
• Medarbejdere i driftsenhederne (Produktion) er ansvarlige for den enkelte ydelse til den enkelte kunde. Dette ansvar løftes bl.a. gennem
compliance i forhold til de retningslinjer, der gælder for den enkelte ydelsesproces
Jura
• Giver forretningsorienteret juridisk sparring til procesejere og øvrige relevante aktører ved design af nye processer og ved validering af
dokumenteret praksis
• Giver løbende sparring til procesejere i forbindelse med konsekvenserne af Juras afgørelser/domme/styresignaler etc.
Controllere (Økonomi)
• Udvikler i et tæt samarbejde med procesejere målrettede KPI’er med tilhørende datagrundlag, som kan sikre en løbende opfølgning på
kvaliteten i ydelserne
• Ansvarlig for informationssikkerhed
IT
• IT skaber den nødvendige systemunderstøttelse af processerne, herunder analyserer løbende i et tæt samarbejde med procesejere,
produktion og øvrige aktører mulighederne for at effektivisere og sikre en forbedret understøttelse af retssikkerheden i ydelser og leverancer
UKS Side 4392
U
K
S
OPFØLGNING PÅ PROCES-COMPLIANCE
11
Der er behov for at sikre, at alle ydelsesprocesser og aktører konsistent efterlever SKATs retssikkerhedsbegreb. Dette behov kan
imødekommes på flere måder.
Projektet foreslår umiddelbar igangsætning af nedenstående basis compliance og en senere udbygning heraf med enten
scenario 1 eller 2.
For alle nedenstående scenarier gælder det, at procesejeren er ansvarlig for, at ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse
med gældende lovgivning.
Jura auditerer gennem stikprøvekontroller, hvorvidt
ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse
med lovgivningen. Der kan til det formål oprettes en
selvstændig auditeringsenhed i Jura. Scenariet fritager
ikke procesejeren for sit procesansvar men er en sikring
af dets efterlevelse
• Procesejeren kan anmode Jura om sparring til validering af nye og eksisterende ydelsesprocesser med henblik på at understøtte sit
ansvar for, at ydelsesproduktionen finder sted i overensstemmelse med gældende lovgivning.
• Økonomi (Intern Kvalitet) er ansvarlig for at foretage kvalitetssikring af, at ydelsesprocesserne gennemføres i overensstemmelse
med de dokumenterede procesbeskrivelser
Intern Revision er ansvarlig for at foretage
kvalitetssikring af, at ydelsesprocesserne gennemføres i
overensstemmelse med de dokumenterede
procesbeskrivelser og eksisterende lovgivning
Basis compliance
+
eller
Scenarie 1 Scenarie 2
UKS Side 4393
U
K
S
RAMMEVÆRK FOR GOD PROCESSTYRING
STØTTES AF 6 LØFTESTÆNGER
12
VISION
for god
processtyring
Kunder
Styring
Performance
Udvikling
Fælles sprog og
adfærd
1. Kundeorientering skabes gennem fokus på
kunderejsens centrale kundekontaktpunkter
3. Styring og koordinering realiseres i
opfølgningsstrukturer integreret i
styringsmodellen
2. Processernes performance
udvikles gennem opfølgning på
proces-KPI’er
4. Fundamentet for processtyringen er
klare og kendte roller og ansvar
6. Udvikling af den samlede
processtyring i SKAT bæres af
model for modenhedsudvikling
5. Processtyringshåndværket løftes
gennem implementeringsnetværk
-
ttt i ti t
UKS Side 4394
U
K
S
KUNDENS REJSE
13
Udfordring
Der mangler en klar formålsbeskrivelse for processtyringen, som naturligt bør
adressere SKATs kundeperspektiv
Formål med løsningen
Styrke kundetilfredshed og øge kundeværdien i de kunderettede processer via
overblik over og optimering af samtlige/kritiske kundekontaktpunkter
Løsningsbeskrivelse
Model og fremgangsmåde for:
• Definition af kundesegmenter ift. kundens rejse (fx produktionslinierne)
• Kortlægning af kundekontaktpunkter og de kanaler kunderne anvender
• Gennemførelse af kundeanalyse og lokalisere drivere for kundetilfredshed
• Specificere konkrete kundeløfter (fx hvad kunden kan forvente) og KPI’er
Ønsket fremtidig tilstand
SKAT får værktøjer til specifikt at optimere processer mod større kundetilfredshed
og øget kundeværdi i de af kundernes kontakter med SKAT, som kunderne lægger
mest vægt på
Implikationer ved løsningen
• Etablering af organisatorisk ejerskab
• Forankring af udefra-og-ind mindset hos SKATs medarbejdere
• Løbende vedligeholdelse af kundeanalyse – jf. det nuværende arbejde med
kundeperspektivet samt elementer fra procesejeruddannelsen
Kunde--
kootaktp.mkter
I - V
~
~
.,.,,... I ~ II,
_ I
111111 .......... ..
- ~ Søge al l.Wldgå
~~ ~ 11:s::·11 = IC::] ~ C=J
~~ ~~11 - 1
~ ~ ~
EJ~
[:§:] ~
~ 11 - l~ C::J ~[=]
I= I[§] [§] C=J
EJ E::] ~
1
:
~"'":;->tta11111111"1111111111111111
lllu9trativeeksemplerpå kontaktpunktefhosMotor,hvoren kunde ønskerat købe og ben~een bru~ bil fra udlandet
UKS Side 4395
U
K
S
KPI’ER FOR PROCESSTYRING
14
Udfordring
Der mangler instrumenter til overvågning af procesperformance med
fokus på de kundevendte ydelsesprocesser
Formål med løsningen
Procesejere og produktionsenheder skal i fællesskab kunne måle
status og fremdrift for procesperformance, udvikling af processen
samt identificere behov for korrigerende handlinger.
Løsningsbeskrivelse
• En definition af KPI’er, der understøtter processtyringen, f.eks.
udvikling i samlet ressourceforbrug, sagsbehandlingstider og
kundens oplevelse med såvel processen og resultatet
• KPI-valget skal understøtte procesejernes ”skæbnefællesskab”
med de øvrige aktører, herunder produktion, jura, økonomi og it.
Ønsket fremtidig tilstand
• KPI’er er forankret hos procesejerne og integreret i
driftsmodeller og procesejernes Dashboards (Underdirektører).
Implikationer ved løsningen
• Ydelsesprocesserne skal kortlægges med tilhørende KPI’er
• ”End-to-end” processerne skal defineres, herunder skal ”end-to -
end” procesansvaret placeres.
• Etablering af ”end-to-end” KPI’er vil formentlig kræve
tilpasninger i datagrundlaget, herunder måske også i
registreringsgrundlaget og dataopsamlingen
• Integration i SKAT’s styringsmodel, herunder i rapporterings- og
opfølgningsstrukturer
EKSEMPEL
• Procesejernes (UD-niveau) dashboards er udbygget med
KPI’er som måler på udviklingen i proces-performance og
dermed procesejernes indsats og resultater
• KPI’erne indgår fuldt ud i eksisterende rapporterings- og
opfølgningsstrukturer.
Målrettet processtyringen
– på UD niveau
__... ,_ ,__
- ·•- ·---·
:;MT ·~ - - -~VtJ,_"'9
" __.,.__,.,...,...
-- -·-
=--1~ ...~,.-~
- ·---
- ·
~..-..-- -~
··--
-
-
_ ll! _ lli _ !B
\
\
\
...-..·-- ..,.. ~ ··- ..... -= =~ -
.........._........
_,
\
\
\
\
\
\
\
- .
:.o;:.... ..... __.,,...
UKS Side 4396
U
K
S
OPFØLGNING PÅ PROCESPERFORMANCE
15
Udfordring
Uklare styrings-, eskalations- og beslutningsprocesser og manglende
instrumenter og standarder til overvågning af procesperformance
Formål med løsningen
At integrere processtyringens performance management i SKAT’s
styringsstruktur, herunder Styringsmodel og ”Målsættende ledelse i
SKAT”
Løsningsbeskrivelse
• Månedlige/kvartalsvise opfølgningsmøder på operationelt niveau
mellem procesejere og ansvarlige driftsenheder/ledergruppe, hvor
såvel produktions- som procesperformance drøftes, og der aftales
korrigerende handlinger/løbende forbedringer
• Tilsvarende aggregerede månedlige møder på taktisk og
strategisk niveau mellem hhv. PE-kontorchef/UD og Produktions-
UD samt forretningsdirektør og PE-underdirektør
• Kvartalsvise møder hvor øvrige aktører involveret i ”end to end”
processen inddrages i opfølgningen
Ønsket fremtidig tilstand
• Ved fælles opfølgning sikres resultat-fælleskab mellem
procesejere og øvrige aktører
• Styrket fokus på kundernes behov
Implikationer ved løsningen
• Ressourcetræk til procesejeres deltagelse i fysiske møder
• Afhængig af nuværende mødestruktur og –kultur, kan denne
struktur mærkes markant i produktionen
• Tavler og dashboards skal suppleres med relevante KPI’er,
der afspejler procesperformance, f.eks. gennemløbstid,
rettidighed og kundernes oplevelse I kundekontaktpunkter
• Tavler , KPI’er mv. skal afspejle såvel UDIR området som de
enkelte driftsenheder
OPFØLGNING
kontor-niveau
Deltagende roller per niveau
Proces- og
produktionsniveau
Strategiske indsatser / beslutning
OPFØLGNING
forretnings-
niveau
OPFØLGNING
Proces- /
produktions-
niveau
Underdirektør niveau
Forretnings niveau
Anbefalinger til
korrektioner
UD procesejer
Forretnings-
direktør
UD
produktion
Kontorchef eller
UD
procesejer
Produktions-
ansvarlig/ledergruppen
Proces-
ejer
Status på
produktion og
processer
Stats på
produktion og
processer
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Prod., Jura, IT og
Økonomi
Proces-
ejer
Opfølgning på
SKAT niveau
Status på
produktion og
processer
Produktions
- og
procesforud
sætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Status på
produktion og
processer
Produktions- og
procesforudsætninger
MÅNEDLIGE møder
KVARTALSVISE møder /
Deltagende roller
Anbefalinger til
korrektioner
Strategiske indsatser / beslutning
Rapportering
Koordinering efter
behov på tværs af
produktionslinjer og
hovedprocesser
Koordinering efter
behov på tværs af
produktionslinjer og
hovedprocesser
Koordinering efter
behov på tværs af
hovedprocesser
Obligatorisk møde
Møde efter behov
Obligatorisk møde
i i
i i
i i
UKS Side 4397
U
K
S
KLARE ROLLER OG ANSVAR
16
Udfordring
Uklarhed om procesejerrollen, procesejeransvaret, opgaver
og mandater. Fordeling af ansvar mellem procesejere og
produktion, IT, økonomi, jura og departement er upræcis og
varierer fra fagområde til fagområde
Formål med løsningen
Fastlægge og synliggøre alle væsentlige roller og ansvar i
processtyringen på et konkret opgaveniveau – på tværs af
fagområder og inden for alle kunderettede processer
Løsningsbeskrivelse
For hver kunderettet ydelses- og ”end-to-end” proces
fastlægges: Rolleudførende aktør, den Ansvarlige aktør,
Consulting aktør som skal høres og aktører som skal
Informeres.
Ønsket fremtidig tilstand
Klarhed om hvilke opgaver der knytter sig til
processtyringen, hvordan de ansvarsmæssigt er placeret
og hvilke aktører på tværs af de faglige områder, der skal
indgå i opgavevaretagelsen
Målbilledetprocesejere Opgaverknyttettilprocesejerrollen Produktion Jura IT Økonomi
Underdirektør Kontorchef Medarbejder
Sikreat"visionen"og"målbilledet"forprocessensudviklingsvejerudvikletogformidletmedbaggrundiinterneogeksternekrav A R R C C C C
Sikreatvisionogmålbilledeernedbrudttilstrategiskeudviklingsplaner A R R C C C C
Sikre(medudgangspunktiudviklingsplanerne)atdenødvendigeindspiltilstrategiprocessen,herundertilASISkortlægning,målbillede,løsningogimplementeringplanlæggesogetableres A R R C C C C
Sikreatudviklingsplanerneafspejlesogkoordineresiforholdtillovprogrammetsstrategiskeretningogindhold A R R C C C C
Sikreetoverblikoverlovprogrammetspåvirkningogbetydningforeksisterendeprocesser,herunderatlovprogrammetafspejlerdeforretningsmæssigemålsætningerogmuligheder A R R C C C C/I
Sikreateventuellevigtigesvarogtilbagemeldingerift.høringerfradepartementetpåstørrelovforslag,sompåvirkerprocesserneudarbejdes C A R C/I C/I C/I C/I
Sikreatstørrestrategiskeforandringskravog-ønskerunderstøttesafbeslutningsoplægogbusinesscases A R R C C C C
Sikreatderift.denenkelteprocesskerenstrategiskprioriteringafændringskravog-ønsker C A R C/I C/I C/I C/I
Strategiskeopgaver
Procesejere
Ansvarligforatdigitale ogmanuelle
ydelsertilrettelæggesefteret
kundeperspektivoglevereskorrektog
tiltiden
Følgergennemmålingeroppå,om
hovedprocessernefungerer
tilfredsstillende,herunderat
ydelsernematcherkundernesbehov
Implikationer ved løsningen
• Forudsætter tung ledelsesopbakning til vedtagne roller og
ansvar
• Kan få stor påvirkning på nuværende organisering af
opgavevaretagelse i det enkelte forretningsområde, særligt i
Indsats
• Sammenhæng til Leadership Pipeline
• Forudsætter at procesejerne påtager sig ansvaret for
anvendelse af værktøjet og inddrager de involverede aktører
i rolle- og ansvarsfordelingerne.
• Ressourceforbrug til vedligehold af RACI-matrixerne
EKSEMPEL
• Opgaverne i processtyringen er kategoriseret og beskrevet
• Roller og ansvar er fastlagt
• Alle kender deres opgaver, roller og ansvar i processtyringen
for hver enkelt kunderettet proces
\
\
\
\
\
\
\
\
\
\
UKS Side 4398
U
K
S
IMPLEMENTERINGSNETVÆRK FOR PROCESSTYRING
Udfordring
Der mangler mål og incitamenter for en tværgående og sammenhængende
processtyring. Der er ikke tilstrækkelig tværgående kommunikation og
koordinering.
Formål med løsningen
At skabe netværk for procesejere og andre aktører i processtyringen, der
kan styrke implementering af processtyringen gennem videndeling,
værkstøjsudvikling og identifikation af bedste praksis
Løsningsbeskrivelse
Beskrivelse af netværk-struktur, forslag til mødefrekvens, målgruppe,
varighed og grund-agenda.
Ønsket fremtidig tilstand
• Der er en læringsorienteret implementering og udvikling af
processtyring og procesejerskab på tværs af organisationen
• Behov for standarder/strukturer for tværgående koordinering og
kommunikation mellem aktører identificeres og realiseres
• Deltagere oplever netværk-deltagelse som værdiskabende
Implikationer ved løsningen
• Netværket ejes i implementeringsperioden af
procestyringssekretariatet og kan herefter overdrages til Afregning
• Procesejeres og øvrige aktørers tidsforbrug ved deltagelse
• Fysiske rammer for tværgående netværk-møder á 50-80 deltagere.
17
UKS Side 4399
U
K
S
FORMÅLET MED MODENHEDSMODELLEN
LØBENDE EVALUERING OG UDVIKLING AF PROCESSTYRINGEN
Modenhedsmodellen og dens anvendelse skal understøtte
implementeringen og udviklingen af processtyring i SKAT.
Med ‘modenhed’ skal forstås, hvordan vi arbejder med
processtyringen, og hvor godt dette er implementeret i forhold til
visionen, målbilledet og principperne for god processtyring (GPS).
Modenhedsmodellen er et retnings- og målsættende
evalueringsværktøj, der anvendes på flere niveauer:
• Evaluering af styringen af den enkelte proces – dvs. et værktøj
for den enkelte procesejer i samspil med de relevante ledere
• Evaluering af styringen på aggregerede niveauer – dvs. et
værktøj for ledelsen til at få overblik over modenheden
generelt på tværs af flere/alle processer
Ved evalueringen af modenheden får man således konkrete svar
på følgende spørgsmål:
• Hvor langt er jeg/vi fra vores målsætning og ambition for
processtyring?
• Hvor skal jeg/vi fokusere i udviklingen af processtyringen?
• Hvem gør det godt? – Hvor behøver vi ikke fokusere, hvor kan
vi få inspiration, sparring, support til GPS?
Det er vigtigt at bemærke, at modenhedsmodellen ikke siger
noget om, hvor godt processerne performer, eller hvor godt
ydelserne leveres (disse ting måles jo gennem proces-KPI’erne).
Modenhedsmodellen fortæller os derimod noget om grundlaget
for den gode performance, nemlig HVORDAN vi styrer og udvikler
processerne på vejen hen mod visionen, målbilledet og
principperne for god processtyring.
18
Vision
UKS Side 4400
U
K
S
FÆLLES SPROG OG ADFÆRD ER FUNDAMENTET
19
for god
processtyring
for god
processtyring
RAMMEVÆRK
for god
processtyring
VISION
FÆLLES
SPROG OG
ADFÆRD
Konsistent brug af rammeværket for
God Processtyring i SKAT bidrager til
det fælles sprog og den adfærd, der
skal realisere visionen for
processtyring
Styring
Kunder
Performance
Udvikling
UKS Side 4401
U
K
S
NIVEAUER FOR KUNDEVENDTE PROCESSER I SKAT
EKSEMPEL FRA MOTOR
20
Digital og
manuel drift
Procesejere
Forretningsejere
AFREGNING
VEJLEDNING INDSATS INDDRIVELSE
Hoved-
processer
Registrering af motorkøretøjer
Ydelses-
proces
Nummerpladeekspedition
Aktivitet
Udlevering af nummerplade
Procestrin
Kunden modtager ydelsen
20
ii
i
UKS Side 4402
U
K
S
PROCESEJERNES ANSVAR FOR KUNDENS REJSE – KUNDEREJSE FRA MOTOR
Kundens rejse
omfatter alle
kundens
kontakter med
SKAT
Ejendom
INDSATS INDDRIVELSE
AFREGNING
VEJLEDNING
F.eks.
telefonisk
vejledning
Reg. motorkøretøj
F.eks.
spontan
kontrol
F.eks.
lønindeholdelse
Person
Erhverv
Selskaber
Told
Motor Værdiansættelse
F.eks.
bindende
svar
Betaling
KUNDENS REJSE I SKAT
Afklaring om
afgiftspligt
Aftale om
afgiftspligt
Betaling
I søgelys for
skattegab
Manglende
betalingsevne
Opmærksom Kunderelation Søge at undgå
Principper
1. Der er udpeget mindst én procesejer for hver ydelse
2. ”End-to-end”-ansvar rækker potentielt på tværs af hovedprocesser fra kundens eller SKAT’s erkendelse af et behov, til det er endeligt dækket i
SKAT. Dette ansvar er typisk placeret hos procesejere fra hovedprocessen Afregning. Der kan være flere ”end-to-end”-forløb og dermed ”end-to-
end”-ansvar inden for en produktionslinje
3. Ansvaret for procesejere i Vejledning, Indsats og Inddrivelse dækker typisk alle produktionslinjer og omfatter ikke kundens behovsdækning inden for
andre hovedprocesser
”End-to-end”-ansvar Procesejere
21
t
t t t t t
t }
UKS Side 4403
U
K
S
Ydelsesansvaret omfatter
• At sikre at ydelsesprocessen fungerer tilfredsstillende og har den rette
kvalitet og effektivitet set ud fra et kundeperspektiv
• At sikre at afgørelser i ydelsesprocessen opleves af kunderne som
forståelige og lever op til retssikkerhedsbegreb
• At tage initiativ til at den koordinationsansvarlige procesejer orienteres
om handlinger, som forventes at påvirke øvrige hovedprocesser
PROCESEJERNES YDELSES- OG ”END-TO-END”-ANSVAR
”END-TO-END”-ANSVARET ER TYPISK PLACERET HOS PROCESEJERE I AFREGNING
Ejendom
INDSATS INDDRIVELSE
AFREGNING
VEJLEDNING
F.eks.
telefonisk
vejledning
Reg. motorkøretøj
F.eks.
spontan
kontrol
F.eks.
lønindeholdelse
Person
Erhverv
Selskaber
Told
Motor
”End-to-end”-ansvaret omfatter desuden
• At sikre en velfungerende koordinering og videndeling på tværs af
organisering, ydelser og aktører, herunder at sikre at alle væsentlige
handlinger, som påvirker andre led i processen, drøftes med relevante
aktører
• Pligt til at eskalere uafklarede problemstillinger via opfølgnings-
strukturen
Værdiansættelse
F.eks.
bindende
svar
Betaling
Procesejer med ydelses-
og ”end-to-end”-ansvar
Procesejere med
ydelsesansvar
22
---------------------------,-------
i i
t I )
i (
i
1
i
1
i
J
UKS Side 4404
U
K
S
NOGLE HÆNDELSER AKTIVERER PLIGT TIL AT TAGE ET INITIATIV
23
Ejendom
INDSATS INDDRIVELSE
AFREGNING
VEJLEDNING
F.eks.
telefonisk
vejledning Reg. motorkøretøj
F.eks.
spontan
kontrol
F.eks.
lønindeholdelse
Person
Erhverv
Selskaber
Told
Motor Værdiansættelse
F.eks.
bindende
svar
Betaling
”END-TO-END”-ANSVARLIGE SKAL ORIENTERES OG REAGERE PÅ TVÆRS AF YDELSESPROCESSER
Udsendelse af kunderettet materiale, breve m.m. med stor
volumen til alle motorejere
”End-to-end”-ansvarlig procesejer
orienterer Kundecenteret
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
Specifik vejledningsindsats om
registreringsafgift
”End-to-end”-ansvarlig procesejer orienterer Motor og øvrige relevante
aktører i Indsats og Inddrivelse
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
Opdagelse om et bestemt
kundesegments adfærd
”End-to-end”-ansvarlig procesejer orienterer Motor og
ydelsesansvarlige procesejere i Indsats og Inddrivelse
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
Håndtering af opdagede
fejl i processen
”End-to-end”-ansvarlig proces-
ejer orienterer ydelsesansvar-
lige procesejere i Vejledning
Koordinering med øvrige
relevante ydelsesansvarlige
procesejere
Ydelsesansvarlig
procesejer tager initiativ
4
3
2
1
r--------------------------------
[:::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
''''''L-------------------------- ---------------
0
'''''L-------------------------- ---------------
'''''L___________________________._______
ttt,..
ttt,..
--------------------------------------------------------------------
" tttt
t-+t " tttt
t " tttt
UKS Side 4405
U
K
S
3. PRÆSENTATION AF
IMPLEMENTERINGSPLAN
24
UKS Side 4406
U
K
S
IMPLEMENTERINGSSTRATEGI
GRUNDPRINCIPPER
1. Procesejerkontorchefen er omdrejningspunkt for videnoverførsel og implementering og skal eje
implementeringen i eget kontor. Kontorcheferne forberedes til denne opgave gennem coaching. Kan delegere
til en eller flere procesejere
2. Procesejerne implementerer på eget ydelsesområde med konkrete aktører
3. Procesejerne vil få tilbudt kompetenceudvikling med afsæt i vurdering af kompetence-gab i forhold til ønskede
kompetenceprofil
4. Implementering i tre faser: Pakke 1, 2 og 3
5. Implementeringen skal tage højde for lokale variationer i nuværende måder at varetage procesejerskabet på,
nuværende opgavemix og eksisterende kompetencer, hvilket kan medføre behov for forskelligt
udrulningstempo samt eventuelle tilpasninger af de foreslåede løftestænger
6. Udrulning af God Processtyring i SKAT koordineres med relevante turnusanalyser
7. Der etableres et implementeringssekretariat for processtyring i SKAT. Efter implementeringsfasen besluttes
hvordan driftsopgaven organiseres.
25
UKS Side 4407
U
K
S
ORGANISATORISK ENHED TIL AT UNDERSTØTTE PROCESSTYRING
DER BØR OPRETTES ET IMPLEMENTERINGSSEKRETARIAT TILAT STØTTE IMPLEMENTERINGEN
Formål
• Udvikle, vedligeholde og understøtte brugen af rammeværket for God
Processtyring i SKAT
Succeskriterier
• At procesejere på alle niveauer har let adgang til SKATs processtyringsværktøjer
• At værktøjerne er kendte og bliver brugt
• At procesejerne kompetenceudvikles i processtyring
Hovedopgaver i implementering
• Ansvarlig for gennemførelse af aktiviteterne i implementeringsplanen
• Coacher kontorchefer og procesejere og afholder opfølgningsmøder
• Rapporterer på fremdrift til ledelsen
Hovedopgaver i den efterfølgende drift, der skal placeres/fordeles organisatorisk
• Eje, udvikle og vedligeholde SKATs værktøjer og best practice for processtyring i
SKAT, herunder dokument repository på Sharepoint
• Sikre og opsamle målstyring på hovedprocesniveau vedrørende modenhed
• Arrangere, indkalde til og facilitere Implementeringsnetværk for Procesejere i
implementeringsperioden. Herefter overdrage netværk til Afregning
• Ansvarlig for uddannelse af procesejere i det nye rammeværk
Nødvendige kompetencer hos sekretariatets
medarbejdere
• Dybt kendskab til SKATs
forretningsprocesser og organisation
• Dyb indsigt i processtyring, herunder det
samlede rammeværk for God Processtyring i
SKAT
• Erfaring med brug af SKATs
processtyringsværktøjer
• Gode formidlingsevner
Anslået ressourceforbrug
26
• I implementeringsperiode
med etablering af
processtyringsværktøjer og
træning jvf plan:
• Efterfølgende i drift:
6 FTE
4 FTE
UKS Side 4408
U
K
S
UDDANNELSE I PROCESSTYRING
PRINCIPPER
• Introduktion af ny viden på workshops, igangsætning af eget arbejde med materialet samt
videreførsel heraf i driften
• Modulopbygget undervisning der følger pakkeudrulningen. Undervisning leveres på de planlagte
workshops og modtages således af alle involverede aktører
• Støtte til arbejdet i implementeringsforløbet gennem coaching og på opfølgningsmøder
• Kontorchef er daglig coach for procesejere og modtager i implementeringsfasen støtte til opgaven
efter behov. Coachingopgaven kan eventuelt deles med et antal procesejere, der så coacher
kolleger efter behov
• Der tilbydes kvartalsvist egentlige kurser é 4 timer pr. modul for processtyringsaktører med behov
herfor og for øvrige interesserede
• SKATs allerede eksisterende kursusmateriale for procesejere indarbejdes hvor relevant
Det pædagogiske grundprincip er praksisorienteret læring
27
UKS Side 4409
U
K
S
LØFTESTÆNGERNE IMPLEMENTERES I TRE PAKKER
DEN SAMLEDE IMPLEMENTERINGSSTRATEGI
Pakke 1 – første 6 måneder
• Etablering af processtyringssekretariat
• Fastlæggelse og synliggørelse af
procesejere på alle ydelser
• Fastlæggelse af roller og ansvar
• Indarbejdelse af KPI’er vedr.
procesperformance
• Månedlig opfølgning på
procesperformance mellem procesejer
og Produktion
• Kortlægning af ”end-to-end”-
processer, inkl. ansvar
• Identifikation af CTQ med afsæt i
eksisterende proceskortlægning
• Igangsættelse af kvartalsmøder med
øvrige aktører
• Indstilling vedr. kvalitetssikring
Pakke 2 – følgende 5
måneder
• Kortlægning af alle ydelsesprocesser
• KPI-integrering i tavler/dashboards på
alle niveauer, inkl. procesejer-
driftstavler (jf. Målsættende ledelse)
• Fastlæggelse af kunderejserne.
Gennemførelse af kundeundersøgelse
for alle relevante segmenter.
Fastlæggelse af kundeløfter og KPI.
Sammenhæng til turnusanalyse for
Kundeservice
• Modenhed: Introduktion, træning af
"ejere", test og eventuel justering
• Konkretisering af valgte
kvalitetssikring
Pakke 3 – følgende 3
måneder
• Opfølgning på kundeløfte-KPI’er
• Modenhed: Gennemføre første
evaluering og målfastsættelse på
tværs i SKAT
• Operationalisering af valgte
kvalitetssikring
Ressourceforbrug:
I alt et estimeret merforbrug pr. procesejer på 20 - 40%, ekskl. gevinster
Ekstern konsulentstøtte på ca. 2500 timer (ikke valideret)
Ny organisatorisk enhed/projekt til:
implementeringsstøtte 6 årsværk
drift efterfølgende 4 årsværk
28
UKS Side 4410
U
K
S
IMPLEMENTERINGSFORLØB PAKKE 1
Coaching af kontorchefer og
procesejere
Ét fælles
procesejer-
ledelsesmøde
for Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse
”End-to-end”
Procesejer-
ledelsesmøder
særskilt i
Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse samt i
Jura, IT og
Økonomi
Kickoff-møder
med procesejere i
implementerings-
netværk
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
Produktion
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
øvrige aktører
Drift
Pakke 1
• Præsentation af
rammeværk
• Drøftelse af
forandringsstrategi,
inkl. strategier for Jura,
IT og Økonomi
• Kompetencevurdering
• Individuelle aftaler
vedr. coaching og
opfølgningsmøder
• Udfordringer og
løsninger på
styring af ”end-to-
end”-processer
• Præsentation af
rammeværk
• Forandrings-
strategi
• Igangsætning af
pakke 1: Roller og
ansvar inkl. ”end-to-
end”, KPI’er, opfølg-
ningsstrukturer m.v.
• Igangsætte arbejde
vedr. Juras rolle og
eventuelt Økonomi
og IT
• Tilpasning af
løsninger sammen
med funktionsledere
og med øvrige
aktører
• Idriftsættelse
• Opfølgningsmøder i PE-
ledelsen (UD og KC)
• Opfølgningsmøder i
kontorer
1 måned 1 måned 1 måned
• 1 WS
• Procesejer UD
• Procesejer KC
• Processekretariat
• 3 kickoffs
• 1 WS pr.
hovedproces
• 1 WS pr. Jura, IT og
Økonomi
• ? WSs
• Procesejere
• Funktionsledere
• Øvrige aktører
Konsekvens-
workshops med
procesejer-
kontorer
Workshops med
Jura og eventuelt
IT og Økonomi
• 7 procesejer-WS
• Første Jura-WS
Etablere
proces-
styrings-
sekreta-
riat
29
T
UKS Side 4411
U
K
S
IMPLEMENTERINGSFORLØB PAKKE 2
Coaching af kontorchefer og procesejere. Mulighed for træning
Procesejer-
ledelsesmøder
særskilt i
Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse samt i
Jura, IT og
Økonomi
Implementerings-
netværk
Kickoff på pakke
2
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
Produktion
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
øvrige aktører
Drift
Pakke 1
3 måneder 1 måned 2 måneder
• Status-
møde
med
Dir.
• Opfølgningsmøder
på ledelses- og
kontorniveauer
• Erfaringsopsamling
• Justeringer
• Præsentation af
pakke 2
• Igangsætning af
pakke 2
• Igangsætning
sammen med
funktionsledere og
øvrige aktører
• Idriftsættelse
• Opfølgningsmøder i
PE-ledelsen (UD og
KC)
• Opfølgningsmøder i
kontorer
• Præsentation af
pakke 2
• Drøftelse af
forandringsstrategi
Workshops med
procesejer-
kontorer
Workshops med
Jura og eventuelt
Økonomi og IT
Drift
Pakke 2
• 1 WS pr.
hovedproces
• 1 WS pr. Jura, IT og
Økonomi
• 3 kickoffs
• 7 procesejer-WS
• Første Jura-WS
• ? WSs
• Procesejere
• Funktionsledere
• Øvrige aktører
30
UKS Side 4412
U
K
S
IMPLEMENTERINGSFORLØB PAKKE 3
Coaching af kontorchefer og procesejere. Mulighed for træning
Procesejer-
ledelsesmøder
særskilt i
Vejledning,
Afregning,
Indsats,
Inddrivelse samt i
Jura, IT og
Økonomi
Implementerings-
netværk
Kickoff på pakke
3
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
Produktion
Implementerings-
møder mellem
procesejer og
øvrige aktører
Drift
Pakke 1 og 2
2 måneder 1 måneder 2 måneder
Workshops med
procesejer-
kontorer
Workshops med
Jura og evt.
Økonomi og IT
Drift
Pakke 3
• Opfølgningsmøder
på ledelses- og
kontorniveauer
• Erfaringsopsamling
• Justeringer
• Præsentation af
pakke 3
• Igangsætning af
pakke 3
• Igangsætning
sammen med
funktionsledere og
øvrige aktører
• Idriftsættelse
• Opfølgningsmøder i
PE-ledelsen (UD og
KC)
• Opfølgningsmøder i
kontorer
• Præsentation af
pakke 3
• Drøftelse af
forandringsstrategi
• Status-
møde
med
Dir.
• 1 WS pr.
hovedproces
• 1 WS pr. Jura, IT og
Økonomi
• 3 kickoffs
• 7 procesejer-WS
• Første Jura-WS
• ? WSs
• Procesejere
• Funktionsledere
• Øvrige aktører
31
UKS Side 4413
U
K
S
ESTIMERET KONSEKVENS VEDR. RESSOURCEFORBRUG FOR
PROCESEJERE
Nye opgaver for procesejerne
• Retningslinjer for den manuelle produktion
• Procesbeskrivelser (SIPOC)
• Mål og driftsstyrings-tavler
• Forslag til løsninger på fejl og mangler i den manuelle
produktion
• Opstille behov for data og analyser til brug for den faglige
styring af ydelser ekskl. KPI'er
• RACI
• Implementerings netværk
• Modenheds-udvikling
• Kundens rejse
• KPI
• Opfølgningsmøder
I ALT ET ESTIMERET MERFORBRUG PR.
PROCESEJER PÅ 20 - 40%, EKSKL.
GEVINSTER
32
Afgrænsninger:
Der er taget udgangspunkt i de nye opgaver en procesejer får
på en ydelse eller et underdirektør-område.
Der er ikke estimeret den tid, det tager Jura/Intern revision at
følge op på om sagsbehandlingspraksis-/afgørelser lever op
til aktuel lovgivning.
Der er ikke estimeret den ekstra tid økonomi skal bruge til at
sikre data til de kommende proces –KPI’er og andre
relevante data til brug i processtyringen.
Andre aktørers tidsanvendelse i f.m. opfølgningsstrukturen er
ikke estimeret
UKS Side 4414
U
K
S
4. NÆSTE SKRIDT
33
UKS Side 4415
U
K
S
PUNKTER SOM KRÆVER BESLUTNING
34
Beslutning Bemærkning
Principperne og de seks løftestænger skal godkendes i direktionen
som gode svar på udfordringerne
Der er udarbejdet et rammeværk for god processtyring i SKAT, som er
drøftet grundigt med interessenterne, herunder de enkelte
forretningsdirektører.
Der skal tages stilling til ressourcetræk hos procesejerne Der er estimeret et merforbrug i implementeringsfasen på 20-40 pct. i
forhold til procesejerne, mest i Udvikling i Kundeservice. Det vil
formentlig svare til ca. 8-12 medarbejdere. Der er tale om en
investering i at undgå fejl og brandslukninger.
Estimaterne skal verificeres
Der er behov for at drøfte organisering af et tværgående ansvar for
implementering og ansvar for at vedligeholde metoder i drift.
Omkostningen er ca. 6 medarbejdere og ca. 4 mio. kr. til
konsulentbistand
• Placering af opgaven med fagligt ansvar for processtyring skal
afklares – den foreslås lagt i Økonomi
• Der skal tages stilling til forankring og udrulning af initiativet. Skal
der etableres en fast enhed, der får ansvar for processtyringen og
udrulning af konceptet med inddragelse af relevante interessenter
eller skal udrulningen ske i projektform og så efterfølgende
forankring placeret i eksisterende organisationsstruktur.
Løbende kvalitetssikring af processer – ansvar for opgaven • Procesejerne har grundlæggende ansvar for korrekte processer
med bistand fra Jura
• En egentlig overvågning af procescompliance med stikprøver eller
turnusgennemgang kan ligge hos:
• Intern Revision
• En særskilt auditeringsenhed hos Jura
Omfang af implementeringsplan og forløb Der skal tages stilling til, om implementering kører for alle processer i
tre-trins-modellen, eller for udvalgte processer.
Det skal overvejes, om det igangsættes nu, eller der er hensyn, der
tilsiger udskydelse.
UKS Side 4416
U
K
S
FORLØB FOR IGANGSÆTTELSE AF IMPLEMENTERING
35
December
• Afklaring af model for etablering af
sekretariat - et af følgende scenarier
vælges:
1. Særskilt enhed med ny chef
(anbefales af Valcon)
2. Enhed som del af eksisterende
organisering
3. Projektorganisering.
• Påbegyndelse af rekruttering – eksternt
og internt
• Afdækning af behov for ekstern
konsulentbistand til implementering og
faglig kvalitetssikring
• Afklaring af bredden af
implementeringen:
• Udrulning i alle
forretningsområder på én gang
(anbefales af Valcon)
• ”pilot”-udrulning i Kundeservice.
• Afdækning af ressourcetræk på
organisationen
Januar
• Etablering af enhed
• Ansættelse af ressourcer
• Fastlæggelse af ambitionsniveau for
udrulning
• Konkretisering af implementeringsplan og
forankring i organisationen
• Afklaring af anvendelse af turnusanalyser
på Kundeservice, inddrivelse og Indsats
som drivkraft for at udrulle konceptet og
indbygge det i forretningsområdernes
målbilledet
• Forberedelse af implementering i
forretningsområder
Februar-august 2015
• Gennemførelse af implementeringspakke
1
• Udrulning som del af kundeservice og
indsatsturnusanalyse
• Afklaring af fremtidig
kvalitetssikringskoncept i SKAT som led i
turnusanalyse af SKAT Jura
September 2015-januar 2016
• Gennemførelse af implementeringspakke
2
• Udrulning som del af inddrivelse
turusanalyse
Februar 2016-juni 2016
• Gennemførelse af implementeringspakke
3
UKS Side 4417
U
K
S
MILEPÆLE
36
Aktivitet og tidsplan Indhold
Styregruppe
14. november 2014
Godkendelse af
• Koncept for processtyring
• Redskaber til processtyringen
• Implementeringsplan, inkl. afsnit til styringshåndbogen,
kommunikationsplan m.v.
• Tilgang af årsværk til processtyringen
Præsentation for Jesper Rønnov
27. November 2014
• Præsentation af koncept
• Diskussion af ambitionsniveau
• Diskussion af implementering
Forelæggelse for SKATs Direktion
Primo december 2014
Godkendelse af
• Løsningsbeskrivelse
• Overordnet implementeringsforløb og principper
• Implementeringsmodel
• Økonomiske konsekvenser (konsulentstøtte og etablering
af projekt)
Styregruppemøde
Primo Januar
Godkendelse af
• Nedsættelse af projekt/enhed
• Implementeringsplan
UKS Side 4418
U
K
S
EKSEMPEL:
PROCESSTYRING I MOTOR
37
UKS Side 4419
U
K
S
Underdirektør: Søren Buus
Underdirektør: Richard Hanlov
Produktionsafdelingen Motor er organisatorisk placeret i Kundeservice og
har ansvaret for at værdiansætte motorkøretøjer samt udlevere
nummerplader.
PROCESSEN I MOTOR
ORGANISERING OMKRING NOGLE FÅ KUNDEVENDTE YDELSESPROCESSER
Nummerpladeekspedition
Høje Tåstrup
Nummerpladeekspedition
Aalborg
Nummerpladeekspedition
Aarhus
Nummerpladeekspedition
Odense
Motorcenter
1
Motorcenter
2
Motorcenter
5
Motorcenter
6
Motorcenter
3
Motorcenter
4
Motorcenter
7
Motorcenter
8
Motorcenter
9
Motors ansvar dækker primært følgende ydelser:
335 – Registrering af motorkøretøjer
340 – Værdiansættelse af brugte motorkøretøjer
341 – Registreringsafgiftsangivelse
314 – Betaling
Afdelingen Afregning understøtter sikker og
effektiv drift samt deltager i
lovgivningsprocesserne på
afregningsområdet i samarbejde med Jura
og Departementet
Procesejerkontor:
Vurdering og told
Procesejerkontor Procesejerkontor Procesejerkontor
Procesejere med
ansvar for
ydelsesprocesserne
i Motor:
Jura
Økonomi
IT
38
---
,, .....
.......:-~ ~::111
----------- I 1
____________
1------------------------------l
"-------------------------------
,,.------,
,, I
,, I
' I
'-------·
,,.------,
,, I
,, I
' I
'-------·
,,.------,
,, I
,, I
' I
'-------·
UKS Side 4420
U
K
S
ROLLER OG ANSVAR I MOTOR
PRÆCIS FORDELING MELLEM PROCESEJERE OG PRODUKTION, IT, ØKONOMI OG JURA
Fordele for SKAT
• Klarhed om hvilke opgaver der knytter sig til processtyringen, og hvordan de
ansvarsmæssigt er placeret
• Præcisering af hvilke aktører på tværs af de faglige områder der skal indgå i
opgavevaretagelsen og med angivelse af graden af involvering/ansvar
De tre procesejere i Motor har et særligt ansvar for at sikre klarhed om
roller og ansvar mellem de involverede aktører. Udgangspunktet er
Målbilledet for God Processtyring i SKAT:
I forbindelse med implementering af God Processtyring vil procesejerne drøfte og
implementere målrettede roller og ansvar under et kvartalsmøde med aktørerne i
Motor. Støtteværktøj til dette er RACI-modellen (Responsible – Accountable –
Consulting – Informed).
Procesejernes ansvar
• Såvel digitale som manuelle aktiviteter i Motors ydelsesprocesser tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres korrekt og til tiden
• Ny lovgivning inden for Motor implementeres korrekt
• Der følges gennem målinger op på, om ydelsesprocesserne fungerer tilfredsstillende
• Forbedringsinitiativer udvikles, prioriteres, igangsættes og ledes
• Der sker koordinering af dette arbejde med Jura, IT og Økonomi.
EKSEMPEL
• Opgaverne i processtyringen beskrives for ydelsesprocesserne.
Registrering af motorkøretøjer, Værdiansættelse af brugte
motorkøretøjer, Registreringsafgiftsangivelse og Betaling
• I løbende dialog benyttes RACI til, at alle kender deres opgaver,
roller og ansvar for hver enkelt kunderettet procestrin
Underdirektør Kontorchef Medarbejder
1 Sikre at "visionen" og "målbilledet" for processens udviklingsvej er udviklet og formidlet med baggrund i interne og eksterne krav
A R R C C C C
2 Sikre at vision og målbillede er nedbrudt til strategiske udviklingsplaner
A R R C C C C
3 Sikre (med udgangspunkt i udviklingsplanerne) at de nødvendige indspil til strategiprocessen, herunder til AS IS kortlægning, målbillede, løsning og implementering pl
A R R C C C C
4 Sikre et overblik over lovprogrammets påvirkning og betydning for eksisterende processer, herunder at lovprogrammet afspejler de forretningsmæssige målsætninger o
A R R C C C C/I
5 Sikre at eventuelle vigtige svar og tilbagemeldinger ift. høringer fra departementet på større lovforslag, som påvirker processerne udarbejdes og koordineres
C R R C/I A/R C/I C/I
6 Sikre at en fortolkning af ny lovgivning, indeholdende juridiske anbefalinger som understøtter forretningen bedst muligt
C C C C/I A/R C/I C/I
7 Sikre at større strategiske forandringskrav og -ønsker understøttes af beslutningsoplæg og business cases
A R R C C C C
8 Sikre at der ift. den enkelte proces sker en strategisk prioritering af ændringskrav og -ønsker
C A R C/I C/I C/I C/I
9 Sikre at der hvor end to end processen har flere procesejere er udpeget en "end to end procesejer"
A/R C C I I I i
Procesejere
Produktion Jura
Ansvarlig for at digitale og
manuelle ydelser
tilrettelægges efter et
kundeperspektiv og leveres
korrekt og til tiden
IT Økonomi
Opgaver knyttet til processtyringen
Nr.
Målbilledet procesejere
39
Jura
Ansvarlig for at fortolke ny lovgivning og komme
med J
und1
skeanbefahngerder understøtter de
lesrnnger, forretningen har behov for
Arisvarlig for atsikre procesefterlevelse, træning
og kommunikatioo af praksis
Har pligt tilal meldeom problemer/
adfærdsændringer/udsving IH procesejer
IT
Omsætter de forretningsmæssige krav til IT-
systemerne
Sparre med procesejerom at omsætte de
lorretriingsmæssige krav til IT
Tager isamarbejdemed proceseierneinitiativ til at
planlæggetest og kvalitetssikring afIT-løsningerne
Økonomi
Ansvar for aloP5!illeKPI eller procesejersog
produktionsafdelingers krav
Bistår meddata, udsøgninger og analyser til
moniioreringog forbedring
Leverer intern kvalitetssikring efter procesejers krav
Bistår med sparring om økonomiilovarbeJdet
~
\
\
\
\
\
\
\
UKS Side 4421
U
K
S
KPI’ER I MOTOR
PROCESEJERE OG JURA INDDRAGES AKTIVT I EKSISTERENDE MÅLSTYRING
Fordele for SKAT
• Procesejerne vil konkret blive inddraget i og gjort ansvarlige for optimering af
ydelsesprocesser
• Der etableres et fællesskab om proces performance, behov for korrigerende handlinger og
dermed udvikling af ydelsesprocesserne
335 – Reg. af motorkøretøj
340 – Værdiansættelse
341 – Reg.afgiftsangivelse
Kundeløfte-
indfrielse
Kundeløfte-
indfrielse
Lovmedholde-
lighed
Tabte
klagesager
Timer pr. sag
= Proces-KPI
= Resultat-KPI
• Kundetilfredshed (halvårlig måling)
• Sager inden for frist (%)
• Korrekthed – Intern risikostyring (% ift. mål)
• Pristjek (antal ift. budget))
• Andel selvanmeldte (% ift. budget)
• Tabte klagesager (% ift. mål)
• Remedy inden for frist (% ift. mål)
• Timer pr. sag (gnst.)
• Tilstedevær (%)
Eksisterende KPI’er for Motors ydelsesprocesser
• Sager inden for frist (%)
• Pristjek (antal ift. budget))
• Tilstedevær (%)
• Korrekthed – Intern risikostyring (% ift. mål)
• Tabte klagesager (% ift. mål)
• Remedy inden for frist (% ift. mål)
• Kundetilfredshed (halvårlig måling)
• Andel selvanmeldte (% ift. budget)
• Timer pr. sag (gnst.)
• CTQ-målinger
• Kundeløfteindfrielse
• Procesmodenhed
• Kvalitetsstyring
Fremtidige KPI’er for Motors ydelsesprocesser
Illustrative eksempler på KPI’er i Motor
Ejes af
funktionsledere
og procesejere i
fællesskab
Ejerskab ikke
defineret
Ejes af
funktionledere
Princip: Funktionslederne ejer de KPI’er som kan påvirkes direkte gennem kvantitet og
kvalitet af anvendte medarbejderressourcer. KPI’er som kan påvirkes tungt gennem
tilpasning og understøttelse af ydelsesprocessen ejes af funktionsleder og procesejer i
fællesskab dog således, at der er forskellige pligter til at handle på resultatet af målingerne.
Uagtet ansvarsfordelingen følges op på alle KPI’er i fællesskab.
KPI’er for rollespecifikke opgaver ejes af den ansvarlige for opgaven, her: Procesmodenhed
og lovkonfirmering.
40
Ejes af
funktionsledere
Ejes af
procesejere
I
}
}
6
6
UKS Side 4422
U
K
S
OPFØLGNINGS- OG BESLUTNINGSSTRUKTURER UDBYGGES OG
INTEGRERES I STYRINGSMODELLEN – EKSEMPEL FRA MOTOR
OPFØLGNING
kontor-niveau
Deltagende roller per niveau
Proces- og
produktionsniveau
Strategiske indsatser / beslutning
OPFØLGNING
forretnings-
niveau
OPFØLGNING
Proces- /
produktions-
niveau
Underdirektør-niveau
Forretningsniveau
Anbefalinger til
korrektioner
Søren
Buus
Claus B.
Johannsen
(Procesejer)
Produktions-
ledergruppen
i MOTOR
Proces-
ejer
Status på
produktion og
processer
Stats på
produktion og
processer
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Produktions- og
procesforudsætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Prod., Jura, IT og
Økonomi
Proces-
ejer
Status på
produktion og
processer
Produktions
- og
procesforud
sætninger
Løbende
forbedringer og
korrigerende
handlinger
Status på
produktion og
processer
Produktions- og
procesforudsætninger
MÅNEDLIGE møder
KVARTALSVISE møder /
Deltagende roller
Anbefalinger til
korrektioner
Strategiske indsatser / beslutning
Rapportering
Jonatan
Schloss
Richard
Hanlov
Obligatorisk møde
Møde efter behov
Obligatorisk møde
Endvidere møder med de enkelte
funktionsledere min. to gange om året
Opfølgning på
”end to end”
niveau
Følgende aktører deltager i de kvartalsvise
opfølgningsmøder:
Motor: 2 repræsentanter fra motorcentrene
og 1 fra motor-ekspeditionen
Procesejer: Procesejere – medarbejder og
KC. Fra øvrige hovedprocesser efter
behov.
Jura, økonomi og IT: 1 repræsentant pr.
aktør
, - - - - - - - - - - - - - - - ~~
• •
I I
• •
I I
i t
:: ,;.;;;;;;===
·--=='_·'_:.:._•;_~·
~
)
UKS Side 4423
U
K
S
EKSEMPEL PÅ MÅLSTYRINGSTAVLE
FOR MOTOR OG PROCESEJERKONTOR
42
Grøn Rød Opfølgning
Målstyring
(inkl. definition af
måledimensioner)
Målstyringstavle i produktionen (Motor)
Tilstedevær
Pristjek
PDCA
Tabte klagesager
PDCA
Kundetilfredshed
• Sager inden for frist (%)
• Pristjek (antal ift. budget))
• Tilstedevær (%)
• Korrekthed – Intern
risikostyring (% ift. mål)
• Tabte klagesager (% ift. mål)
• Remedy inden for frist (%
ift. mål)
• Kundetilfredshed (halvårlig
måling)
• Andel selvanmeldte (% ift.
budget)
• Timer pr. sag (gnst.)
• CTQ-målinger
• Kundeløfte-indfrielse
• Procesmodenhed
• Lovkonfirmering
PDCA
PDCA
PDCA
Grøn Rød Opfølgning
KPI-typer
Modenhed
Kunderejse
Procesperformance
Omkostninger, inkl. end-to-end
Processtyringstavle for procesejer-kontorer
Vejledningskontor
Afregning erhverv
Afregning person
Data- og kanalstrategi
Vurdering og told, Motor
Indsatsplanlægning
Produktionen PE-Kontor
Indd. og betalings-
processer
PDCA
PDCA
PDCA
li-----I
Ir-I
• • • •
''''
I::~--= I
I::~--= I
I::~--= I
I::~--= I
I::~--= I
• • • •
''''
Evaluerings-
parameter
Kunde-
orientering
Performance
Styring
Udvikling
Fælles
adfærd
Niveau jan.
''
feb. ! mar. apr. Udviklings-
plan
:
' ' '
' ' '
' ' '
~
' ' ' .
' ' '
' ' '
' ' ' ,..
' ' '
----t+=-r·
UKS Side 4424
U
K
S
MODEL FOR MODENHEDSUDVIKLING I MOTOR
PROCESEJERNES DIALOGVÆRKTØJ TILAT EVALUERE OG FORBEDRE PROCESSTYRINGEN I MOTOR
Fordele for SKAT
• Klart overblik og entydig transparens i hvor godt processtyringen er implementeret
• Sikrer, at der jævnligt og efter en fast defineret opfølgningsstruktur følges op på
modenheden og iværksættes forbedrende aktiviteter
• Bidrager til, at modenhedsniveauet på de enkelte processer og samlet set stiger over tid
Evaluerings-
parametre
Niveau
1
Niveau
2
Niveau
3
Niveau
4
Niveau
5
Udviklings-
plan
Parameter 1 X MÅL
Parameter 2 X MÅL
Etc. X MÅL
Drøftes under fysiske møder fire gange om året:
• Mål og udviklingsplan aftales én gang årligt
• Kvartalsvis opfølgning på aftalte initiativers fremdrift og resultatskabelse
NU 3
1
NU 3
1
NU 3
1
NU 3
1
NU 3
1
Procesejerne aftaler mål, initiativer og aktionsplan med Søren Buus og alle
funktionslederne i Motor
• Enighed om aktuelt niveau på hvert evalueringsparameter
• Aftale om mål på kort og lang sigt (1 og 3 år)
• Aftale om forbedrende initiativer og nødvendig ledelsessupport
Procesejerne drøfter status med Søren Buus og alle funktionslederne i Motor. Der
aftales eventuelle korrigerende handlinger for at nå årsmålet.
Procesejerne i dialog
med underdirektør og
funktionslederne i
Motor
43
Q1
Q2
Q3
Q4
Opfølgning på
initiativer
Opfølgning på
initiativer
Opfølgning på
initiativer
Evaluering, mål og
udviklingsplan
3
2
1
3
2
1
3
2
1
3
2
1
UKS Side 4425
U
K
S
IMPLEMENTERINGSNETVÆRK FOR PROCESEJERE
PROCESEJERNE SKAL GENNEM NETVÆRK MEDVIRKE TIL OPBYGNING AF GOD PROCESSTYRING
Fordele for SKAT
• Styrket implementering af processtyringen, videndeling, værkstøjsudvikling og bedste
praksis
• Understøttelse af procesejerskab på tværs af organisationen
• Deltagere oplever netværksdeltagelse som værdiskabende
Primær deltagerkreds
• Procesejere på tværs af hovedprocesserne. Øvrige aktører efter
behov
Mødefrekvens
• Første år: 4 møder á 4 timer
• Efterfølgende år efter behov: 3 møder á 4 timer
Dagsorden
• Optimering af kunderejsen
• Tværgående procesperformance
• Lovprocesser og forandringer
Forberedelse
• Forhåndsudsending af skabelon til opsamling af udfordringer og
behov på de 3 områder
Netværksejer
• I implementeringsperioden: Processtyringssekretariatet. Derefter
evt. ejerskab i Afregning
Procesejerne med ansvar for ydelsesprocesserne i Motor deltager i
Implementeringsnetværk for procesejere i SKAT
Udbytte for procesejerne i Motor:
• Forståelse for kundeorientering
• Opnå indsigt i brugen af processtyringsværktøjer
• Lære af og bidrage til bedste praksis for processtyring
• Aftale løsninger på koordinerings- og samarbejdsbehov
(Om nødvendigt opdeles netværket i 2-3 fora)
44
UKS Side 4426
U
K
S
KUNDEREJSE I MOTOR
PROCESEJERNE SIKRER EN KORTLÆGNING AF ”KUNDENS REJSE” HOS MOTOR
Fordele for SKAT
• Procesejerne får et værktøj til at sætte fokus på kundernes tilfredshed med SKAT
• Der kan måles på vigtige elementer inde i processen
• Der opnås mulighed for at prioritere ressourcer og dermed effektivisere indsatsen over for
kundesegmenter
Opmærksom I relation med SKAT Søge at undgå
335 Registrering af motorkøretøjer – 340 Værdiansættelse af brugte motorkøretøjer – 341 Registreringsafgiftsangivelse – 314 Betaling
Ydelsesprocesser
i fokus
SKATs kunders
”generiske rejse”
Illustrative eksempler på kontaktpunkter hos Motor, hvor en kunde ønsker at købe og benytte en brugt bil fra udlandet
I fremtiden skal procesejerne sikre
1. Overblik over kontaktpunkter for kundesegmenter i Motor
2. Interviewanalyse af kundernes oplevelse med SKAT ift. de enkelte kontaktpunkter
3. Identifikation af de kundekontaktpunkter som anses for kritiske for processen
4. Beslutning om konkret kundeløfte for hver af de kritiske kundekontaktpunkter og en
KPI herfor
5. Mål for hvert kritisk kundekontaktpunkt
6. Konkrete handlinger for at nå målene
I søgelys for
skattegab
Razzia mod
bedrageri med
kilometertæller
Betalings-
evne/-vilje
Rykkerproces
Frivillig aftale
Afklaring om
skattepligt
Kontakt med
forhandler i udlandet
Rådgiver (revisor,
advokat, bank
m.v.)
Betaling
Betaling
registreringsafgift
Løbende betaling af
ejerafgift
Forstå SKATs
svar
Afgørelse om
afgiftsbetaling
Fremmøde på
motorekspedition
Vejledning
Kontakt
Vejledning på skat.dk
(bl.a. ”5 trin”)
Regnemaskine på
skat.dk
Anmodning via
skat.dk om betaling
af afgift
Accept/aftale
om skattepligt
Bil til syn
Registrering af
ejer/bruger og
forsikring
Opkrævning af
ejerafgift
Overvejer køb af bil
Bevidst om
evt. skattepligt
Leverance
Modtage
registreringsattest
Udlevering af
nummerplade
45
D D D D D D D ~ [:::::::::::::::::::
DDDDDD
D D l_______________________
UKS Side 4427
U
K
S
Kundekontaktpunkter der ifølge analysen er kritiske, og der er derfor defineret kundeløfte og aftalt opfølgning/KPI
Kundeløfte 1: Sagsbehandlingstid for værdifastsættelse op til 3 uger  KPI: Sager inden for frist (%)
Kundeløfte 2: Du kan klage over en motorafgørelse  KPI: Tabte klagesager (%)
KUNDEREJSE I MOTOR
ANALYSEN VISER, HVOR DER SKAL FOKUSERES FOR AT OPNÅ KUNDETILFREDSHED
335 Registrering af motorkøretøjer – 340 Værdiansættelse af brugte motorkøretøjer – 341 Registreringsafgiftsangivelse – 314 Betaling
Ydelsesprocesser
i fokus
Fremmøde på
motorekspedition
Kundekontaktpunkter der ifølge analysen ikke er kritiske for kunderne, og der kan bruges færre ressourcer her
Opmærksom I relation med SKAT Søge at undgå
Illustrative eksempler på kontaktpunkter hos Motor, hvor en privat kunde ønsker at købe og benytte en brugt bil fra udlandet
I søgelys for
skattegab
Razzia mod
bedrageri med
kilometertæller
Betalings-
evne/-vilje
Rykkerproces
Frivillig aftale
Afklaring om
skattepligt
Kontakt med
forhandler i udlandet
Rådgiver (revisor,
advokat, bank
m.v.)
Betaling
Betaling
registreringsafgift
Forstå SKATs
svar
Vejledning
Kontakt
Vejledning på skat.dk
(bl.a. ”5 trin”)
Accept/aftale
om skattepligt
Bil til syn
Registrering af
ejer/bruger og
forsikring
Opkrævning af
ejerafgift
Overvejer køb af bil
Bevidst om
evt. skattepligt
Leverance
Modtage
registreringsattest
SKATs kunders
”generiske rejse”
Løbende betaling af
ejerafgift
Regnemaskine på
skat.dk
46
1111
CJCJCJCJCJ
==
UKS Side 4428
U
K
S
1 / 3
Forelæggelse for Jim Sørensen
Indsatsprojektet ”kildeskat på renter, royalty og udbytte” og snitfla-
der til svigsagen om tilbagesøgning af udbytter.
Journal nr.
14-3727953
Sagens karakter
☒Orientering
☐Drøftelse
☐Godkendelse
☐Andet
Bemærkninger
Du har i forbindelse med sagen om uretmæssig tilbagesøgning af udbytter bedt om en orientering
om, hvorvidt Indsats, Store Selskaber har foretaget indsats på området.
Store Selskaber har et enkelt kontrolprojekt, der bl.a. omhandler udbytter, men som det fremgår
nedenfor med en markant anden vinkel og andet formål end at foretage en generel kontrol på
området for tilbagesøgning af udbytter.
Store Selskabers kontrolindsats har været fokuseret på risikoen for, at store koncerner gennem
selskabskonstruktioner og aggressiv skatteplanlægning uretmæssigt søger at føre udbytter, renter,
og royaltybetalinger ud af Danmark uden at betale kildeskat. Indgangsvinklen er de danske inde-
holdelsespligtige selskaber, som har overført udbytter, renter og royalty til modtagere i udlandet
uden at indeholde kildeskat. SKAT undersøger, om dette er korrekt eller om det udbetalende sel-
skab skal pålægges hæftelse for den manglende indbetaling.
Kildeskatteprojektet tager afsæt i store udbyttestrømme, kapitalfondsovertagelser og andre store
danske virksomhedsopkøb med fokus på den skattemæssige behandling af udgående udbytter og
andre store pengestrømme.
Der er risiko for, at store pengestrømme fra danske (holding)selskaber ikke bliver opkrævet kilde-
skat, hvis beløbene reelt tilhører selskaber i skattelylande. Pengene kan eksempelvis gå via gennem-
strømningsselskaber i EU (beneficial owner vurdering). Det kan være i form af udbytter, renter og
royaltybetalinger til udenlandske beløbsmodtagere samt anmodninger om tilbagebetaling af for me-
get indeholdt kildeskat.
Der har været udsøgt sager til projektet af flere veje, fx via gennemlæsning af selvangivelser/regn-
skaber hos Store Selskaber etc.
~
SKAT
UKS Side 4429
U
K
S
2 / 3
Store Selskabers dialog med Udbyttekontoret (Betaling & Regnskab, DMO/DMS, tidligere Regn-
skab II i Høje Tåstrup) har haft til formål også at foretage udsøgning i deres sagsportefølje om
tilbagesøgning af udbytter, men i overensstemmelse med den risiko som kildeskatteprojektet af-
dækker og ikke en generel kontrol af tilbagesøgningsområdet, som falder uden for såvel Store Sel-
skabers som projektets scope.
På baggrund af en liste med sager hvor der er tilbagesøgt udbytter større end 1 mio. DKK for
årerne 2009 – 2012, har Store Selskaber i januar 2013 udfundet 9 konkrete sager til undersøgelse i
projektet, men ingen af disse har relationer til de selskaber, der er omfattet af svigkomplekset. De
9 sager omfatter refusioner til Kuwait og Saudi Arabien, hvor vi beder om samtlige dokumenter til
brug for kontrollen. Sagerne bliver udsøgt, fordi Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverens-
komst (DBO) med Saudi Arabien og fordi den med Kuwait på daværende tidspunkt endnu ikke er
trådt i kraft. Store Selskaber modtager i den sammenhæng regneark, hvor en række banker bl.a.
SEB søger om refusion på vegne af selskaber/statsinstitutioner i Kuwait og Saudi Arabien. Disse
er, ifølge det oplyste bl.a. aktionærer i Novozymes, TDC mfl.
Der er ingen egentlig dokumentation kun regneark, hvor bankerne søger tilbage på vegne af en
lang række aktionærer heriblandt aktionærer i Saudi Arabien og Kuwait. Store Selskaber har efter-
følgende spurgt yderligere ind til dette og gjort opmærksom på, at der kan være fejl.
Sagen overdrages i efteråret 2013 til daværende kontorchef i Store Selskaber Michael Carlsen og
der afholdes herefter et møde med Udbyttekontoret, hvor vi bl.a. aftaler, at såfremt der kommer
nye anmodninger vedrørende refusion til Saudi Arabien, så skal kontoret kontakte Store Selskaber,
da vi gerne vil behandle sagerne, inden der evt. sker refusion.
Store Selskaber har til dato ikke modtaget refusionsanmodninger fra Udbyttekontoret.
På et tidspunkt bliver Kundeservice Erhverv også involveret, og Indsats, Store Selskaber beder
igen, om at få fremsendt alle tilbagesøgninger større end 1 mio. DKK, hvor der ikke er en DBO
mellem DK og beløbsmodtagerens hjemmehørende stat. Store Selskaber har samtidig tilbudt spar-
ring og assistance til brug for vurderingen af retmæssig ejerskabsbegrebet i øvrige sager. Store Sel-
skaber har hverken modtaget materiale eller anmodning om bistand.
Senest har Store Selskaber i april 2015 bedt Udbyttekontoret om refusionsanmodninger modtaget
fra SEB vedrørende udlodninger fra Novo Nordisk, Novozymes og TDC i årerne efter 2012, hvor
udbyttemodtageren er hjemmehørende i Saudi Arabien. Først efter gentagne rykkere, bl.a. fra un-
derdirektør Hans From modtages materiale i form af regneark ultimo juli d.å. og disse indgår nu i
sagsbehandlingen.
Som bekendt starter svigsagen umiddelbart herefter.
For helhedens skyld bemærkes, at Store Selskaber gentagne gange har tilbudt Udbyttekontoret bi-
stand og sparring ift. kontrol af tilbagesøgningssager, men udsøgningsvinklen har i sagens natur
været knyttet op på den risiko, som kildeskatteprojektet har søgt at afdække.
UKS Side 4430
U
K
S
3 / 3
Indstilling
Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning.
Sagsbehandler: Specialkonsulent Poul Buus Lassen og
Chefkonsulent Maj-Britt Nielsen
Godkendt: Kontorchef Kim Tolstrup
Godkendt: Underdirektør Hans From
31.08.2015
UKS Side 4431
U
K
S
Fra: Martin Nors Hansen
Til: Johnny Schaadt Hansen; Kim Tolstrup; Karsten Hansen; Susanne Thorhauge
Cc: Ingeborg Gade; Martin Dyhl-Kristoffersen; Anders Bitsch; Lene Holst Nielsen
Emne: Aftaler om forenkling af proceduren for tilbagesøgning af udbytteskat
Dato: 4. september 2015 12:27:42
Vedhæftede filer: image001.jpg
Kære Johnny
På et møde den 2. september 2015 anmodede du om Juras stillingtagen til, hvorvidt de aftaler
om forenkling af proceduren for tilbagesøgning af udbytteskat med en række danske
pengeinstitutter er juridisk holdbare.
Vi har i Proces og Administration på den baggrund gennemgået de tre aftaler af henholdsvis 19.
oktober 2006, 4. juli 2007 og 30. oktober 2007 om forenkling af proceduren for tilbagesøgning af
udbytteskat med henholdsvis Danske Bank, Nordea og SEB, som blev udleveret i kopi på mødet.
Vores umiddelbare gennemgang har ikke omfattet en generel vurdering af, i hvilket omfang
forhold omfattet af aftalerne bør reguleres ved lov.
Konklusionen af gennemgangen er, at den nuværende aftalebaserede model –
”Regnearksmodellen” – ikke kan anses for at udgøre en fornøden retlig ramme for
tilbagesøgning af udbytteskat.
Følgende opmærksomhedspunkter i aftalerne er identificeret:
Repræsentationsforhold
Ansøgning om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat er en sag mellem udbyttemodtageren og
SKAT. Andre end udbyttemodtager vil som udgangspunkt kun kunne optræde på vegne af
udbyttemodtageren over for SKAT, såfremt der foreligger et gyldigt repræsentationsforhold.
Herunder gælder at udbyttemodtageren udtrykkeligt skal have anerkendt
repræsentationsforholdet.
Aftalerne bygger på en forudsætning om, at det danske og udenlandske pengeinstitut
repræsenterer udbyttemodtageren. Aftalerne sikrer imidlertid ikke, at SKAT modtager den
nødvendige dokumentation for repræsentationsforholdet, herunder at
repræsentationsforholdet faktisk eksisterer.
Det er således nødvendigt, at SKAT til enhver tid kan dokumentere, at det danske og
udenlandske pengeinstitut efter aftale med udbyttemodtageren kan optræde som repræsentant
for denne.
Kontrol af dokumentation
Efter kildeskattelovens § 69 B er det SKAT, som har kompetencen til at udbetale den indeholdte
udbytteskat. Det er derfor også SKAT, der som myndighed og i overensstemmelse med de
forvaltningsretlige regler om sagsoplysning (officialmaksimen), har ansvaret for, at
tilbagebetalingen foretages på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Der ses ikke at være mulighed
for, at SKAT delegerer denne kompetence til private, herunder pengeinstitutter.
Da der er tale om en ansøgningssag (anmodning om tilbagebetaling), kan der stilles større krav til
udbyttemodtagerens medvirken til at oplyse sagen, herunder til at indsende den nødvendige
UKS Side 4432
U
K
S
dokumentation. Det er imidlertid SKATs ansvar at gennemgå den modtagne dokumentation med
henblik på at sikre et validt grundlag for udbetalingen.
Aftalerne bygger dog på en forudsætning om, at de danske pengeinstitutter kontrollerer det
regneark, som modtages fra den udenlandske myndighed. Der er som udgangspunkt ikke noget
til hinder for, at et pengeinstitut, som repræsenterer udbyttemodtageren, efter
omstændighederne kontrollerer dokumentationen, inden den sendes til SKAT. SKAT er dog, som
anført, fortsat ansvarlig for valideringen af den modtagne dokumentation.
På den baggrund, og da vi i øvrigt ikke anser det for hjemlet, finder vi ikke grundlag for, at
pengeinstitutterne pålægges hæftelsesansvar for uretmæssige tilbagebetalinger af kildeskat.
Pligt til indhentelse af yderligere dokumentation
I forbindelse med behandlingen af anmodningen om tilbagebetaling har SKAT adgang til at kræve
den dokumentation, som sagligt er nødvendig, for at anmodningen kan behandles. Til brug for
en efterfølgende kontrol kan SKAT indhente oplysninger i overensstemmelse med de
muligheder, som findes i den gældende lovgivning, f.eks. skattekontrolloven.
Det fremgår af aftalerne, at det udenlandske pengeinstitut skal opbevare den nødvendige
dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret, og at det danske pengeinstitut er forpligtet til at
indhente dokumentation fra det udenlandske pengeinstitut.
Opmærksomheden bør i den forbindelse henledes på, at der efter omstændighederne kan gives
afslag i ansøgningssager, hvis ansøgeren (udbyttemodtageren) ikke i tilstrækkeligt omfang
medvirker til oplysning af sagen. Det bør endvidere bemærkes, at udbyttemodtageren til enhver
tid kan trække sin fuldmagt til repræsentationsforholdet med de to pengeinstitutter tilbage, og
at hverken det udenlandske eller danske pengeinstitut efter omstændighederne vil kunne være
SKAT behjælpelige i dette tilfælde, ligesom SKAT på grund af sin særlige tavshedspligt ikke lovligt
kan rette henvende til sådanne tidligere repræsentanter for udbyttemodtageren.
Pligter for tredjemand
Endelig bemærkes, at aftalerne pålægger det udenlandske pengeinstitut pligter, f.eks. i forhold
til bekræftelse af oplysninger i det fremsendte regneark og formidling af den tilbagebetalte
udbytteskat til udbyttemodtageren.
SKAT har imidlertid alene indgået aftalerne med et dansk pengeinstitut som aftalepart, og
aftalen kan derfor ikke danne grundlag for, at tredjemand, f.eks. det udenlandske pengeinstitut,
pålægges pligter. Det bemærkes i samme forbindelse, at det ikke fremgår klart, i hvilket omfang
underskriverne af aftalerne på bankernes vegne har haft den fornødne tegningsberettigelse.
Med venlig hilsen
Martin Nors Hansen
UKS Side 4433
U
K
S
Jura
Proces og Administration
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Martin.N.Hansen@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 10 14
UKS Side 4434
U
K
S
1
Fra: Martin Nors Hansen
Sendt: 15. september 2015 17:45
Til: Johnny Schaadt Hansen; Kim Tolstrup; Karsten Hansen; Susanne Thorhauge
Cc: Ingeborg Gade; Martin Dyhl-Kristoffersen; Anders Bitsch; Lene Holst Nielsen
Emne: VP-ordningen
Kære Joh y
På et øde de . septe ber a odede du o Juras stilli gtage til, hvorvidt ”VP‐ord i ge ” er juridisk
holdbar.
Jura har på de baggru d ge e gået gru dlaget for ettoi deholdelse, heru der for ”VP‐ord i ge ”.
Ko klusio e af ge e ga ge er, at de uvære de ”VP‐ord i g” har været praktiseret ude at alle delele e ter
har haft for øde hje el i lovgiv i ge .
Vi har ide tifi eret følge de op ærkso hedspu kter i forhold til VP‐ord i ge :
Op ærkso hedspu kter
VP‐ord i ge
Efter kildeskattelove s § 6 , er det udlodde de selskab i deholdelsespligtigt. E tilladelse til at i deholde ka ske
ed e lavere pro e t, eller helt bortfalde, skal derfor eddeles det udlodde de selskab, og ikke de , so det
udlodde de selskab eve tuelt åtte a tage til at forestå udlod i ge . Det er i øvrigt Juras opfattelse, at e såda
praksis, hvor ale e é udbyttefor idler har tilladelse til at foretage ettoi deholdelse på veg e af dets udlodde de
ku der, efter o stæ digheder e ka være i strid ed både de forvalt i gsretlige lighedsgru dsæt i g og EU‐
rette .
Jura fi der det e dvidere retligt betæ keligt, at ord i ge elle SKAT og Værdipapir e trale pålægger de
ko toføre de i stitutter pligter, heru der til at doku e tere skattepligtsforholdet og udlevere doku e tatio e ,
selvo de e kelte ko toføre de i stitutter ikke er parter i aftale af . arts 99 .
Hæftelsesa svar
Jura fi der e delig, at ord i ge elle SKAT og Værdipapir e trale edfører væse tlige juridiske udfordri ger i
forhold til at rejse et hæftelsesa svar so følge af forkert i deholdelse.
Hvis VP på veg e af et udlodde de selskab i deholder e for lav udbytteskat, fordi det ko toføre de i stitut ikke
har sikret sig tilstrækkelig doku e tatio for VP‐ko tohavere s skattepligtsstatus, vil et hæftelsesa svar – efter
Juras opfattelse – va skeligt ku e gøres gælde de.
Det følger således af kildeskattelove s § 69, stk. , at de , so u dlader at opfylde si pligt til at i deholde skat,
eller so i deholder de e ed for lavt beløb, er u iddelbart a svarlig over for det offe tlige for betali g af
a gle de beløb, ed i dre vedko e de godtgør, at der ikke er udvist forsø elighed fra vedko e des
side.
Et hæftelsesa svar vil i givet fald skulle rettes od det udlodde de selskab, der so udga gspu kt vil være
a svarligt også hvis Værdipapir e trale begår fejl. Ord i ge elle SKAT og Værdipapir e trale bygger
i idlertid på, at de ko toføre de selskaber skal sikre sig doku e tatio e for VP‐ko tohavere s skattepligtsstatus.
Det vil efter Juras opfattelse so udga gspu kt edføre, at de ko toføre de i stitutters forsø elighed ikke ka
tilreg es det udlodde de selskab, og at et hæftelsesa svar derfor ikke ka gøres gælde de.
Gru dlaget for ettoi deholdelse
Lovgru dlaget
UKS Side 4435
U
K
S
2
Efter kildeskattelove s § 6 , stk. 3, fi der kildeskattelove s § 6 C, stk. , tilsvare de a ve delse vedrøre de
i deholdelse af udbytteskat.
Efter kildeskattelove s § 6 C, stk. , ka SKAT fastsætte regler o , at der e te slet ikke skal foretages
i deholdelse, eller at der skal foretages i deholdelse ed e sats, der er i dre e p t., hvis Da ark og de
stat, hvor royaly odtagere er hje ehøre de, i e dobbeltbeskat i gsovere sko st har aftalt, at
royaltybetali ger fra kilder her i la det til odtagere i de pågælde de stat ikke ka beskattes eller ku beskattes
ed e sats, der er lavere e p t.
SKAT å herefter ku e fastsætte regler o , at i deholdelse af udbytteskat ka edsættes eller bortfalde, hvis der
er gru dlag herfor i e dobbeltbeskat i gsovere sko st. SKAT har fastsat såda e regler i beke dtgørelse r.
af . de e ber .
Beke dtgørelse
Det er beste t i beke dtgørelse s § , stk. , at hvis Da ark har i dgået e dobbeltbeskat i gsovere sko st,
edsættes i deholdelsespro e te eller bortfalder i deholdelse af udbytteskat i overe sste else ed
dobbeltbeskat i gsovere sko ste s beste elser u iddelbart i forbi delse ed udbyttets udbetali g eller
godskriv i g.
Æ dri ge af i deholdelsespro e te ka ske for skattepligtige udbytte odtagere, der er o fattet af
kildeskattelove s § , stk. , litra f ) , eller af selskabsskattelove s § , stk. , litra , dog bortset fra oderselskaber
.v. o fattet af beke dtgørelse r. 993 af 9. oktober , § 9, stk. r. .
Æ dri ge af i deholdelsespro e te ka e dvidere ku ske, hvis doku e tatio e for ove ståe de afgives i
overe sste else ed e af SKAT i dgået ord i g ed Værdipapir e trale eller det udbyttebetale de selskab, jf.
beke dtgørelse s § , stk. . Doku e tatio for hvilke dobbeltbeskat i gsovere sko st udbytte odtager er
o fattet af, skal afleveres til udlodder eller det da ske pe gei stitut, der fører aktio ære s depot i
Værdipapir e trale . Doku e tatio skal foreligge på e af SKAT udfor et bla ket og skal for ys hvert . år, jf.
beke dtgørelse s § , stk. .
Ord i ge elle SKAT og Værdipapir e trale
Ord i ge elle SKAT og Værdipapir e trale bygger på e aftale af . arts 99 . Det fre går heraf, at SKAT
er i dforstået ed, at Værdipapir e trale bereg er da sk udbytteskat ed ogle ær ere a førte satser i
he hold til udvalgte dobbeltbeskat i gsovere sko ster. Aftale gælder ku fysiske perso er.
Det fre går e dvidere af aftale , at de ko toføre de i stitutter skal sikre sig doku e tatio for ide titet, adresse
og skattepligtsstatus for de VP‐ko tohavere, so skriftligt har ø sket at til elde sig ord i ge . Det ko toføre de
i stitut skal opbevare doku e tatio e i år, for y de hvert fe te år og udlevere doku e tatio e til SKAT efter
a od i g. Det ko toføre de i stitut skal e dvidere registrere æ dri ger i oplys i ger o bopæl og
skattepligtsstatus på VP‐ko toe .
SKM . 7.SKAT
SKM . 7.SKAT i deholder ret i gsli jer for ulighede for, at op å tilladelse til ettoi deholdelse af
udbytteskat vedrøre de udbytter, der udloddes af da ske selskaber til begræ set skattepligtige fysiske perso er,
so er hovedaktio ærer.
Med ve lig hilse
Marti Nors Ha se
Jura
Proces og Administration
UKS Side 4436
U
K
S
3
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Martin.N.Hansen@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 10 14
UKS Side 4437
U
K
S
1
Fra: Martin Nors Hansen
Sendt: 18. september 2015 12:53
Til: Kim Tolstrup
Cc: Johnny Schaadt Hansen; Susanne Thorhauge; Mia E. B. Hansen; Martin Vollmer;
Martin Dyhl-Kristoffersen; Anne Munksgaard; Ulla Katholm; Anders Bitsch
Emne: Besvarelse af spørgsmål
Vedhæftede filer: Udkast til opsigelse, SEB [DOK125495852].docx
Prioritet: Høj
Kære Ki
Du har ved ail af 6. septe ber stillet forskellige spørgs ål, so besvares ede for.
Først og fre est a oder du os o at være behjælpelig ed e for uleri g af de opsigelsesbreve, der skal
udleveres til de ba ker, so er o fattet af reg earksord i ge ed he blik på at opsige de e.
Der er vedhæftet et ekse pel, so I er velko e til at be ytte.
Der æst spørger du til:
‐ SKATs beha dli g af e a søg i g o refusio af udbytteskat er e afgørelse
‐ ulighede for efterfølge de ko trol
‐ regler e o høri g
Besvarelse:
Efter eha dli g af allerede i ødeko e refusio sa od i ger
SKATs beslut i g o , hvorvidt e a od i g o tilbagesøg i g af i deholdt udbytteskat ka i ødeko es er
efter Juras opfattelse e afgørelse. Se defi itio e på e afgørelse i De Juridiske Vejled i g afs it A.A. . .
Efter Juras opfattelse er spørgs ålet o korrekt i deholdt udbytteskat og eve tuel refusio heraf o fattet af
skatteforvalt i gslove s al i delige regler o skattea sættelse, hvorfor ge optagelsesregler e i
skatteforvalt i gslove s §§ 6 og 7 so udga gspu kt fi der a ve delse.
I e sag, hvor e udbytte odtager a oder o at få refu deret e del af de i deholdte udbytteskat, træffer SKAT
afgørelse o , hvorvidt a od i ge ka i ødeko es. SKAT ka herefter ge optage sage efter frister e i
skatteforvalt i gslove , dog skal pri ippet o tilbagekaldelse af e begu stige de forvalt i gsafgørelse iagttages.
Ud fra pri ippet o tilbagekaldelse af e begu stige de forvalt i gsafgørelse ka SKAT ikke i bebyrde de ret i g
tilbagekalde e afgørelse, der har i ødeko et a søger, hvis tilbagekaldelse sker på det sa e
afgørelsesgru dlag. U dtagelse er, at der u der respekt af frist‐ og forældelsesregler ka ske bebyrde de
æ dri ger, hvis der er tale o , at de opri delige afgørelse hviler på urigtige eller bristede forudsæt i ger. Se De
Juridiske Vejled i g afs it A.A. .3.
Hvis de opri delige a od i g o refusio af i deholdt udbytteskat hviler på urigtige eller bristede
forudsæt i ger ka SKAT ge optage sage og eve tuelt kræve et udbetalt beløb tilbage, hvis ge optagelse sker
u der respekt af frist‐ og forældelsesregler e. Ka SKAT ko statere, at de opri delige i dse dte doku e tatio er
falsk, ka SKAT der ed kræve det udbetalte beløb tilbagebetalt. Der ses i de forbi delse ikke at være et o di tio
I debiti he sy til odtagere , idet odtager å a ses for at være i o d tro.
UKS Side 4438
U
K
S
2
Hvis SKAT ikke på gru dlag af det opri delige afgørelsesgru dlag ka afgøre, hvorvidt a søgere ege tlig har været
berettiget til refusio af i deholdt udbytteskat, ka SKAT godt skrive til a søgere og a ode o yderligere
ateriale, e SKAT har i ge hje el til at fre tvi ge det ø skede ateriale. SKAT ka eve tuelt i dhe te
oplys i ger e hos 3. a d, såfre t de ø skede oplys i ger fi des i Da ark. U dlader de opri delige a søger at
se de det ø skede ateriale, og ka SKAT ikke skaffe aterialet fra 3. a d, har SKAT således ikke oget yderligere
ud over det opri delige afgørelsesgru dlag, hvorfor tilbagekaldelse i bebyrde de ret i g ikke ka fi de sted.
Beha dli g af e d u ikke i ødeko e a od i ger
So beskrevet ove for, er SKATs beslut i g o , hvorvidt e a od i g o tilbagesøg i g af udbytteskat ka
i ødeko es at a se for e afgørelse, hvorfor de al i delige sagsbeha dli gsregler skal iagttages. Se De
Juridiske Vejled i g afs it A.A.7. .
Sagsoplys i g
Det er SKAT, der i edfør af offi ialpri ippet har a svaret for, at sage er oplyst så tilstrækkeligt at afgørelse ka
træffes på et forsvarligt gru dlag. I e a søg i gssag eller e sag, hvor der a odes o et fradrag, vil der i idlertid
ofte ku e stilles større krav til parte s deltagelse i og a svaret for sage s oplys i g, e d hvor sage er rejst af
forvalt i ge og på forvalt i ge s eget i itiativ.
Det å således i e a od i g o refusio af i deholdt udbytteskat efter kildeskattelove s § 69 B, a lægges
lig e de tilga g, so ved e a søg i g eller a od i g o fradrag. Her ligger bevisbyrde so udga gspu kt hos
parte selv, og SKAT vil so i e a søg i gssag ku e stille større krav til parte s deltagelse i sagsoplys i ge
De , der a oder o refusio af i deholdt udbytteskat vil således so udga gspu kt være forpligtet til på
begæri g at fre ko e ed de oplys i ger, so er ødve dige for at afgørelse ka træffes på et forsvarligt
gru dlag, og so SKAT ikke selv ligger i de ed. Hvis a søger ikke edvirker til at oplyse sage ka det efter e
ko kret vurderi g få pro essuel skadevirk i g for a søgere , hvilket typisk vil edføre, at de a søgte refusio af
udbytteskat ikke vil ku e i ødeko es. Det er et krav, at SKAT klart tilke degiver hvilke oplys i ger, der
a gler, og at SKAT i forbi delse ed i dkaldelse af yderligere oplys i ger har tilke degivet, hvad retsvirk i ge af
e a gle de tilvejebri gelse af det ø skede ateriale er.
Sagsfre stilli g ‐ skatteforvalt i gslove s § 19
Regler e og sagsfre stilli g skal so udga gspu kt iagttages, ed i dre sage er u dtaget efter beste elser e
i skatteforvalt i gslove s § 9, stk. , eller hvis der gives a søger fuld edhold.
Hvis a søger er e fysisk perso , vil sage være o fattet af u dtagelsesbeste else i skatteforvalt i gslove s §
9, stk. , r. , og sagsfre stilli g ka u dlades. Er der deri od tale o , at a søger er e juridisk perso , ses
afgørelse deri od ikke at være o fattet af e u dtagelsesbeste else, og hovedregle o sagsfre stilli g fi der
derfor a ve delse. Dog vær op ærkso på de al i delige krav til opbyg i g af e afgørelse i forvalt i gslove s
kapitel 6.
Partshøri g ‐ Forvalt i gslove s § 19
Regler e o agterskrivelse efter skatteforvalt i gslove s § fi der ikke a ve delse, idet æ dri ge ikke beror på
oget so udbytte odtagere har selva givet. Der er deri od tale o e bereg i g af e skattele pelse efter e
dobbeltbeskat i gsovere sko st, og det er jf. forarbejder e til beste else ikke tiltæ kt at skulle være o fattet
af høri gspligte i skatteforvalt i gslove s § .
Partshøri g skal i stedet ske efter de al i delige partshøri gsregler i forvalt i gslove .
Efter forvalt i gslove s § 9 skal der ske partshøri g såfre t der i sage i dgår væse tlige oplys i ger, der er til
ugu st for parte og so parte ikke ka a tages at være beke dt ed. Der er tale o e høri g over de faktiske
forhold, der i dgår i sage og/eller ekster e faglige vurderi ger.
I et tilfælde, hvor afgørelse ale e træffes på gru dlag af det so udbytte odtagere har i dse dt, å
udbytte odtagere således a tages at være beke dt ed sage s faktiske forhold, hvorfor der ikke i e såda
situatio er krav o partshøri g. Be ærk dog, at hvis de der a oder er o fattet af skatteforvalt i gslove s §
9, så skal der ske høri g i forbi delse ed sagsfre stilli ge .
UKS Side 4439
U
K
S
3
Du er velko e for yderligere.
Med ve lig hilse
Marti Nors Ha se
Jura
Proces og Administration
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: martin.n.hansen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 10 14
Fra: Ki Tolstrup
Se dt: 6. septe ber :
Til: Marti Nors Ha se
C : Joh y S haadt Ha se ; Susa e Thorhauge; Mia E. B. Ha se ; Marti Voll er
E e: Haster
Kære Marti
Beklager at åtte belaste dig ed et par hastesager ere, e det går so du ved stærkt p.t. og vi har i dag haft
øde ed Jesper Rø o .fl.
Vi skal have lavet et opsigelsesbrev til de tre ba ker på reg earksord i ge . Vil I være behjælpelig ed at for ulere
dette ift de aftaler so foreligger ? Pla e er at opsigelser e hå dbæres til de respektive ba ker så der ka følge e
forklari g ed og e s ak o hvad der så skal ske.
I forhold til de fre adrettede pro es har vi også brug for at vide, o SKATs beha dli g af e a od i g o
tilbagesøg i g af i deholdt udbytteskat er e afgørelse ? Og betyder det, at derso vi i ødeko er a od i ge
– ed eller ude ko trol –så ka vi ikke efterfølge de foretage ko trol fordi det burde være gjort ved a søg i g ?
Og hvis vi laver beha dli g if a søg i g og e der i afslag skal der så laves høri g agter) før afgørelse ? Altså
sædva lig forvalt i gs æssig beha dli g.
Vi har brug for et ret hurtigt tilbageløb på disse to ti g – ka I hjælpe ed dette ?
Med ve lig hilse
Ki Tolstrup
Kontorchef
Store Selskaber 1
Sluseholmen 8 B, 2450 København V
E-mail: Kim.Tolstrup@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 96 57
•
-KAT'"
•
SK4T
UKS Side 4440
U
K
S
Side 1 / 1
SEB
Att.: Lasse U. Larsen
Bernstorffsgade 50
1577 København V
Opsigelse af aftale om forenkling af procedurer for til-
bagesøgning af udbytteskat
SKAT skal hermed d.d. opsige aftale af 30. oktober 2007 om forenkling af pro-
cedurer for tilbagesøgning af udbytteskat med virkning for fremtiden. Tilbage-
søgning af udbytteskat kan således ikke fremover ske i henhold til ovennævnte
aftale.
SKAT skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at refusion af udbytte-
skat fremover kan ske efter reglerne i kildeskattelovens § 69 b.
Med venlig hilsen
Kim Tolstrup
Kontorchef
HR og Stab
Jura
Østbanegade 123
2100 København Ø
Telefon 72 22 18 18
www.skat.dk
17. september 2015
J.nr. XXX
-
UKS Side 4441
U
K
S
Vedr. nr. 3: "En opdateret beløbsmæssig oversigt over de pr. d.d. konstate­
rede uretmæssigt udbetalte refusioner af udbytteskat, fordelt på kalenderår
og med angivelse af antal refusionsanmodninger" (anmodning fra bisidder, se
bilag 2)
Skattestyrelsen, Særlig Kontrol har fremsendt nedenstående tabel, der viser en
samlet opgørelse over den formodede uberettiget udbetalte refusion afudbytteskat
som følge afsvig i blanketordningen. Opgørelsen er fordelt på kalenderår og med
angivelse afantal refusionsanmodninger.
Kalenderår Refunderet udbytteskat Antal refusionsanmod
2012
2013
2014
2015
61.446.060
768.153.411
3.927.307.282
7.953.188.709
Hovedtotal 12.710.095.462
inger
35
453
1566
2555
4609
Vedr. nr. 4: "Kopi af de 3 beløbsmæssigt største 'svindelanmodninger' med
bilag for hvert af årene 2012 og 2013." (anmodning fra bisidder,, se bilag 2)
Ansøgerne i nedenstående tabel har i 2012 indsendt de tre beløbsmæssigt største
ansøgninger. Ansøgningerne med bilag er vedlagt.
Ansøger Aktie Dato for ind- Refunderet
beretning udbytteskat
PENSION PLAN TDCA/S 11-09-2012 4.812.750
PENSION PLAN TDCA/S 06-09-2012 4.657.500
PLAN TDCA/S 06-09-2012 4.036.500
For 2013 har ansøgerne i nedenstående tabel indsendt de tre beløbsmæssigt største
ansøgninger. Ansøgningerne med bilag er vedlagt. Der er med disse ansøgninger
medsendt bilag vedrørende yderligere aktier, for hvilke der samtidigt er søgt ud­
bytterefusion.
Ansøger Aktie Dato for ind- Refunderet
beretning udbytteskat
PENSION PLAN Novo Nordisk A/S B 22-05-2013: 14.580.000
PENSION PLAN Novo Nordisk A/S B 18-06-2013 15.552.000
PENSION PLAN Novo Nordisk A/S B 13-05-2013 14.580.000
UKS Side 4442
U
K
S

acupay www.acupay.com
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
Dear,
New York
30 Broad Street
46th Floor
New York, NY 10004
Tel: + 1 212 422 1222
Fax: + 1 212 422 0790
London
28 Throgmorton Street
1st Floor
London EC2N 2AN
Tel: + 44 20 7382 0340
Fax: + 44 20 7256 7571
Madrid
Pradillo, 5 Bajo Ext. dcha.
28002 Madrid, Spain
Please find attached a reclaim application to obtain a full refund of Danish dividend tax fora qualifying U.S.
pension fund within the meaning of the Double Taxation Convention concluded between Denmark and the
United States of America.
BENEFICAL OWNER: Pension Plan
TAX IDENTIFCATION NUMBER:
ADDRESS:
United States of America
Enclosed you will find:
• 1 Claim to Relief from Danish Dividend Tax Form 06.003 ENG
• 1 Power of Attorney between the beneficial owner and Acupay
• 1 original Dividend Credit Advice
• 1 Certificate of Residence Form 6166 for the tax year 2012
In case you have further questions or need additional information, do not hesitate to contact me.
Kind regards,
Stef
The name Acupay is a registered service mark ofAcupay System LLC in the U.5. Potent and Trademark Office. Acupay System LLC is o limited Jiability company, Company No. FC026354, registered in
England under number BR008499. Acupay System LLC hos a registered office at 30 Broad Street, 4611 Floor, New York, NY 10004 and branch o/fice at l sr Floor, 28 Throgmorton Street, London EC2N 2AN.
UKS Side 4443
U
K
S

SKAT
Claim to Relief from Danish Dividend Tax
Beneficial
Owner
Financial
institution
• • In my capacity as beneficial owner •x• On behalf of the beneficial owner
Claim is made for refund of Danish dividend tax, in total DKK: 4,812,750.00
Full name
Pension Plan (TIN:
Full address
United States of America
E-mail
reclaims@
acupay.com attention to Stef
Signature
Beneficial owner/applicant
S~r 1 ASSOG1
AcUPAy Sl/STLH LLC
•••••••••••••••••••••
Ifthe claim is made on behalfofthe beneficial owner the applicant spower ofattorne
shall be enclosed
As documentation is enclosed dividend advice(s), number: 1
-----------------
(This documentation is obligatory)
The amount is requested to be paid to:
Name and address
DEXIA BANQUE INTERNATIONALE A LUXEMBOURG S.A
69 route d'Esch, Office PLM +446A, L 2953 Luxembourg
name of the account holder: Acupay System LLC
Reg.no Account no
SWIFT BLZ IBAN
BILLLULL LU52 0022 1819 0795 5500
Certification It is hereby certified that the beneficial owner is covered by the Double Taxation Convention
of the compe-
tent authority concluded between Denmark and
When signed to be forwarded to:
06.003 ENG
Date Official stamp and signature
-----------------------
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
UKS Side 4444
U
K
S

~~
Solo Capital
DIVIDEND CREDIT ADVICE
4 Throgmorton Avenue
London EC2N 2DL
lssue Date: 14th August 2012, lssue No: 0075
Pension Plan
Date: 14th August, 2012
Dear Sirs,
Please be advised that we have credited your account l - Pension
Plan for the value date 14th August 2012. This payment represents the dividend as shown
below:
Security Name:
Sedol:
ISIN:
Pay Date:
No of Shares:
Gross Dividend:
Tax:
Net Dividend:
Name: GRAHAM
Solo Capital Partners LLP
TDC A/S
5698790
DK0060228559
14th August, 2012
7,750,000
DKK 17,825,000.00
DKK 4,812,750.00
DKK 13,012,250.00
Solo Capital Partners LLP is a limited liability partnership registered in England & Wales and is authorised and regulated by the
Financial Services Authority of the United Kingdom.
(FSA Registration Number 566533, LLP Registration Number 0(367979, VAT Registration Number 123 3462 46)
UKS Side 4445
U
K
S

acupay
SPECIAL POWER OF ATTORNEY
I,
Pension Plan (TAX ID: ,
hereby grant
ACUPAY SYSTEM LLC,
of28 Throgmorton Street,
London, EC2N 2AN
United Kingdom,
a special power of attomey, as broad as is necessary under the law, to pursue and file for reductions in rates of tax
withholding in my name for which I am eligible, to oversee this process, and to collect refunds of excess
withholding tax to which I am entitled on my behalf.
AUTHORISATION
This power of attomey authorises ACUPAY SYSTEM LLC to carry out any and all acts which are necessary and
appropriate for the foliowing:
1. To request a refund of the excess tax withheld by submitting reclaim forms with foreign tax authorities.
2. To request a refund of the excess tax withheld by submitting claims with foreign custodians, withholding
agents, or issuers.
3. To collect all repayments owed in above context from foreign tax authorities, custodians, withholding
agents or issuers in the name of PENSION PLAN and to acknowledge the
receipt of such amounts.
4. To present all kinds of administrative appeals and economic-administrative reclaims to the relevant
authorities, tribunals, and courts.
5. Request/obtain tax residency certification in the name of PENSION PLAN as
may be necessary to carry out the above.
This Power of Attorney shall take effect upon execution of the document and remain in effect until the Power of Attorney has
been terminated by either party by providing five days prior written notice of its intent to terminale to the other party, whichever is
earliest.
IN WITNESS HEREOF
Sign:
Print name:
Date·
W,tness'soame and s,gnature
UKS Side 4446
U
K
S

000295
CERTIFICATION
PROGRAM
DEPARTMENTOFTHETREASURY
INTERNAL REVENUE SERVICE
PHILADELPHIA, PA 19255
Date: July 23, 2012
Taxpayer: PENSION PLAN
TIN:
Tax Year: 2012
I certify that, to the best af our knowledge, the above-named entity is
a trust forming part af a pension, profit sharing, or stock bonus plan
qualified under section 40l(a) af the U.S. Internal Revenue Code, which
is exempt from U.S. taxation under section 50l(a), and is a resident af
the United States af America for purposes af U.S. taxation.
Form 6166 (Rev. 6-2008)
Catalog Number 43134V
Field Director, Accounts Management
UKS Side 4447
U
K
S

acupay
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
Dear,
New York
30 Broad Street
46th
Floor
New York, NY 10004
Tel: + 1 212 422 1222
Fax: + 1 212 422 0790
www.acupay.com
London Madrid
28 Throgmorton Street Pradillo, 5 Bajo Ext. dcha.
1
st
Floor 28002 Madrid, Spain
London EC2N 2AN
Tel: + 44 20 7382 0340
Fax: + 44 20 7256 7571
Please find attached a reclaim application to obtain a full refund of Danish dividend tax fora qualifying U.S.
pension fund within the meaning of the Double Taxation Convention concluded between Denmark and the
United States of America.
401(k) Profit Sharing Plan (TIN:
United States of America
Enclosed you will find:
• 1 Claim to Relief from Danish Dividend Tax Form 06.003 ENG
• 1 Power of Attorney between the beneficial owner and Acupay
• 1 original Dividend Credit Advice
• 1 Certificate of Residence Form 6166 for the tax year 2012
In case you have further questions or need additional information, do not hesitate to contact me.
Kind regards,
Stef
The name Acupay is a registered service mark afAcupay System LLC in the U.S. Potent and Trademork Office. Acupay System LLC is o limited liability company, Company No. FC026354, registered in
England under number BR008499. Acupay System llC has a registered office at 30 Broad Street, 4fl' Floor, New York, NY 10004 and branch officeat l ,r Ffoor, 28 Throgmorton Street, London EC2N 2AN.
UKS Side 4448
U
K
S
~
·
fP.
Told Skat
P.O. Box 2730
DK-2100 Kobenhavn 0
DENMARK
Our Ref: BDK000003
Tax Ref:
31 August 2012
Dear Sir or Madam,
MODTAGET VED
SKAT-KØBENHAVN
- 6 SEP. 1012
L8.rs Albretsen
RE: A/C . Pension Plan
goal g,oup
accelerating Investor returns
Please find enclosed a tax reclaim form, together with evidence of payment and tax deduction paid
an the above client's securities.
Kindly arraAge for the reclaim payment-to be credited to the account of Goal TaxBack Limited,
details as follows:
NatWest Bank
High Street Branch Croydon Surrey
BIC NWBKG82L
/BAN GB88 NWBK 6073 0134 0151 59
Please quote reference BDK000003.
Would you please confirm safe receipt of this reclaim by signing the attached copy of this letter and
returning to the address shown below.
Yours faithfully,
Marie
Operations Manager
GOAL TAXBACK LIMITED 7th Floor, 69 Park Lane, Croydon, Surrey, CR91BG
t +44 (0)20B 760 7130 f +44 (0}20B 681 2854
Registered in England &Wales Reg No. 3701795
e info@goalgroup.com
Reg,stered Office: 7th Floor, 69 Park Lane, Croydon, Surrey, CR91BG UK
Registered for VAT under number: 74'41757 24
UKS Side 4449
U
K
S
Andragende omfritagelse for dansk udbytteskat (l)
Claim to Relief from Danish Dividend Tax<1
>
Eksemplar 1
Der skal indgives særskilt ansøgning for hvert enkelt selskab.
Ine/ude only one company on eachform.
{Til de danske skattemyndigheder )
Copyl
( For the Danish Tru: Authorities)
Kun forsel-
skaber
Corporate
shareholders
on/y
Hermed sndreger
I min egenskab af
In my capac/ty as
for selskabet Pension Plan
of the company
Employer id.no.
------------------------------ ........ ............. ...... .
der er hjemmehorende (fulde adresse) UNITED STATES
which is a resident of(fuR &ddress) OF AMERICA,
undertegnede (fulde navn) U.S. Soc. Sec.no.
Ilhe undetsigned (fu/1 name)
------------------------------ ····· ·· ··········· ··········
der har bopæl (fulde adresse)
a resident of (fuU address)
om fritagelse for dansk beskatning afde nedennævnte udbytter afaktier eller andele
hereby c/aim relieffrom Danish taxation on the dividends from sliares or participations as specified below
i (selskabets navn)
issued by (neme of company) TDC A/S
af hvilke værdipapirer Jeg/selskabet er ejer/udbytteberettiget (2)
as the ownerlusufructuary of the ssld shares orpsrtic/pBtions (2)
Værdipapirets Antal Pålydende i Udbyttets for-
art(3) OKK pr. aktie faldsdato og •år
(4)
Natvreof No. of Nominal value Maturity date
securlty(.3) secu- lnDKKpe, andyearof
rilles share dividend (4)
1 2 3 4
7500000 2.300000 14-Aug-2012
Attestation Certlficste ofdeduction tax (5)
Antal
kuponer
Number
of
coupons
5
Certlflcatfon I hereby certify that the dividends shown in column 7
were pakJ under deductlon of divtd«ld taK, which
Kuponens
beløb I OKK
Dividend per
covponin
DKK
6
lall
total
Samlet udbytte
i DKK
Total dividends
lnDKK
7
17250000.00
17250000.00
Procent for Belob, der søges
fritagelse b
1bagebelall. I DKK
Percentage Refvnd cJa/med
refund clal/116d lnDKK
6 9
27.00 4657500.00
amountedIn total to DKK: ~Q.,..0"0___________
sted.
place:
dalo.
date:
sled:
place:
dato,
date:
_____ I.I . I. I ~l-~_o_~~~----1~1~1~1
stempel og underskrtft
stamp and slgnatvre:
underskrift
slgnature
GOAL TaxBack Limiled, 7TH Floor, 69 Park Lane" CROYDON, CR91BG, United
*On Refund Please Quote: ooo 3 DK
----------------- - ------------·...................................
( I) Ansøgningen oprettes i 3 eksc:mplan::r.
The c/aim must be made in trip/icate.
(2) Det ikke gældende overstn:ges.
Delete whicht!Vt!r is lnapplicable.
(3) Aktier eller andelsbeviser, hvad enten de er udstedt pA navn eller
(5) Attestation for tilbageholdt udbytteskat skal gives afdet selskab eller
bank, som udbetaler det i kolonne 7 angivne beløb.
Thi! certificate afdeduclion ofdividend tax is to be given by the
company.Jmancial institution or other institution paying the
dividends shown in column 7.
~ (4)
:V;
til ihændehaven::n
Registered or bearPr shares.
Hvis aktierne ikke bæn::r kuponer, skal i kolonne 4 angives den dag, da udbyttet 11dligst kunne hæves, og i kolonne 6 udbyttet pr. aktie.
lfthe share is not accompanledby coupons state in column 4 thefint date on which the dividend is payable,
06.008 and in column 6 the amount ofdividend per sharP.
UKS Side 4450
U
K
S
A F.s.v. angAr selskaber
For corpo,ations
Jeg beklæfter herved at,
I certlfy thai
Attestation af / Certificate of
U.S. Distrlct Director of lntemal Revenue
har indsendt en amerikansk
corporation has flled a United States Corpora/ion
selvangivelse, tonnular 1120, som et her hjemmehørende selskab for det skatteAr, der slutter den
lncome Tax Return (Form 1120) as 8 domesllc corporation for the taxab/e yeer ended I I I I
___________...;..____ . . .
B F.s.v. ang4r fysiske personer
For lndlvldva/s
Jeg bekræfter herved at, har Q) Indsendt en amerikansk selvangivelse,
I cerlify that _________________________ 118.s (I) file<f a United States lncome Tax Return,
formular , for det skatteAr, der slutter den hvilken selvangivelse kræves Indsendt el amerikanske
Form _______ , for 1h11 tsxable year ended I , I , I . Iwhlch is lhe retum required by a citizen or resident alien of
statsborgere eller i USA bosiddende udlændinge, eller Qij har foMst Immigrant-Identifikationskort nr.
the United S1ates ar (uJ proctuced an Immigrant identfflcalion card numbar,...........,,.,--,-.,--,..,..,,---,--:---,--,--,---,-..,..,..--,-,-....,..,--,,---
hvllken identifikatlon kræves af alle udlændinge som er bosiddende i USA. og Ikke har krævet fritagelse for skat på grund af fast bopæl I udlan-
det.
which is an identiflClllion required ofall sliens who ara residents of the United Statas, and has not clelmed exemption from taxas a bone fide
resident ofa fote/gn country.
MyndlghedenS stempel - Offlc/a/ stamp
--------- .. -------
Reserveret
For official uss only
Reserveret de danske skattemyndigheder
For 1h11 use of lha Danish Tox Authorities only
United Steles D,,ector of lntMIBI Rll>'etllJII
for
for lhe
ved
by
dato
date
Distrikt
Distrlct
- - - - - - -
~
·_I.I. ·I. I
Eksemplar 1 fremsendes af District O1f8Ctor i underskrevet stand dlrakle til
When signed copy 1 to be forwarded c:flreclly by the Distnct Director to
TOLD• SKAT
Ottiliavej
DK - 1788 København V
UKS Side 4451
U
K
S
~~
Solo Capital
DIVIDEND CREDIT ADVICE
4 Throgmorton Avenue
London EC2N 2DL
lssue Date: 14
th
August 2012, lssue No: 0074
Pension Plan
United States of America
Date: 14th
August, 2012
Dear Sirs,
Please be advised that we have credited your account l - Pension
Plan for the value date 14th
August 2012. This payment represents the dividend as shown
below:
Security Name:
Sedol:
ISIN:
Pay Date:
No of Shares:
Gross Dividend:
Tax:
Net Dividend:
Name: GRAHAM
Solo Capital Partners LLP
TDC A/S
- . ~
· .
- 5698790
DK0060228559
14th
August, 2012
7,500,000
DKK 17,250,000.00
DKK 4,657,500.00
DKK 12,592,500.00
Solo Capital Partners LLP is a limited liability partnership registered in England & Wales and is authorised and regulated by the
Financial Services Authority of the United Kingdom.
(FSA Registration Number 566533, LLP Registration Number OC367979, VAT Registration Number 123 3462 46)
UKS Side 4452
U
K
S
..
Pension Plan
Power ofAttomey
THIS POWER OF ATTORNEY, made this 1st day of August 2012 by
Pension Plan ("the Pension Fundj WITNESSETH AS FOLLOWS:-
1. The Pension Fund hereby appoints Goal TaxBack, ("GTB•) to be the attorney of
the Pension Fund and In the Pension Fund's name and otherwise on the
Pension Fund's behalf and as the Pension Fund's aet and deed to sign, seal,
execute, dellver, perfect and do all deeds, instruments, acts and thlngs which
may be required (or which GTB shall consider requisite) for or in connection with
the provision of any tax services provided to the Pension Fund from time to time,
including the reclaiming from any taxation authorlty In any jurtsdlctlon (as
appropriate) amounts In respect of payments made to the Pension Fund, or
through GTB on behalf of the Pension Fund. The Pension Fund also authorises
GTB to set the procedure to collect the amounts claimed.
2. The Pension Fund shall ratify and confirm all transactions entereel into,
documents executed and things done by GTB or its delegates by virtue of the
Power Of Attomey given by Clause 1 of thls deed unless it Is proved that GTB or
its delegates have acted with negligence, willful default or fraud.
3. The Pension Fund agrees to indemnify GTB against all costs, liabilities and
expenses including . (without Hmltation) an)( . reasonable legal fees. .and
disbursements- artsing directly or indirectly out of the exerclse or -purported
exerclse of GTB's powers under this deed PROVIDED THAT GTB shall not be
indemnified against any such liabilities, costs and expenses arising out of GTB or
any nominee's or agenfs or delegates own wnlful default, negligence or fraud.
4. The Pension Fund declares that any person dealing with GTB shall not be
concemed to see or enquire as to the propriatary or expediency of any ad, deed,
matter or thlng whlch GTB may do or perfonn In the Pension Fund's name by
virtue of this deed.
5. Thls deed shaff be revocable on the unilateral aet of the Pension Fund, provided
that GTB is given at least 5 working days notice of such revocation. The
provisions of Clauses 2 and 3 shall survive termination of this deed.
6. This deed shall be govemed by and construed In accordance with Engllsh law,
and the Pension Fund hereby irrevocable submits to the non-exclusive
jurisdiction ofthe Engllsh courts.
(contd)
UKS Side 4453
U
K
S
Pension Plan
IN WITNESS whereof this deed has been executed by the Pension Fund and Is
intended to be and is hereby delivered on the date above written.
Execution of a deed by a Pension Fund lncorporated outside Great Britaln
Ex9CUfed as a deed by-
Name ofPension Fund:
Pension
Plan
AcUng by name(s) ot
Duly authorised
sign"fr?ry(,es):
UKS Side 4454
U
K
S
Listing of Authorised lndividuals who are duly authorized to sign documentation on
behalfof the Compaoy to facilitate Tax Reclaim Processing only.
Stephen (Managing Director)
Saghar (Executive Director)
Marie (Operations~anager)
Guy
Richard
Peter
Christopher
Dated 3151
March 2011
GOAL TAXBACK LIMITEO 7th Floor, 69 Part Lane, Croydon, Surrey, CR918G
t +44 (0)208 760 7130 f +4 (0)Z08 681 Z85
e info4!>goalgroup.cam
Signature
Regisured in England & Wales Reg No: 3701795
Regismed Offico· 7th floor, 69 Park l1nt, Croydon, Surroy CR9 lBG UK
Reglstered for VAT under number 744 1757 Z4
UKS Side 4455
U
K
S
000194
•
CERTIFICATION
PROGRAM
DEPARTMENT OF THE TREASURY
INTERNAL REVENUE SERVICE
PHILADELPHIA, PA 19255
Date: August 13, 2012
Taxpayer: PENSION PLAN
TIN:
Tax Veer: 2012
I certify that, to the best of our knowledge, the above-named entity is
a trust forming part of· a pension, pr.ofit sharing, or st.ock bonus plaTI .
qualified under section- 401Ca) of the U.S. - Internal Revenue Code r which
is exempt from U.S. taxation under section 501Ca), and is a resident of
the United States of America for purposes of U.S. taxation.
Form 6166 (Rev. 6·2008)
Catalog Number 43134V
Field Oirector, Accounts Management
UKS Side 4456
U
K
S
MODTAGET VED
SKI\:- <08ENHAVN
Told Skat
P.O. Box 2730
DK-2100 Kobenhavn 0
DENMARK
Our Ref: BDK00000l
Tax Ref:
31 August 2012
Dear Sir or Madam,
· - 6 SEP. 2012
Lars Albretsen goal group
accelerating investor returns
RE: A/C Pension Plan
Please find enclosed a tax reclaim form, together with evidence of payment and tax deduction paid
on the above client's securities.
Kindly arrange for the reclaim payment to be credited to the account of Goal TaxBack Umited,
details as follows:
NatWest Bank
High Street Branch Croydon Surrey
BIC NWBKGB2L
/BAN GB88 NWBK 6073 0134 0151 59
Please quote reference BDKOOOOOl.
Would you please confirm safe receipt of this reclaim by signing the attached copy of this letter and
returning to the address shown below.
f.p Marie
Operations Manager
GOAL TAXBACK LIMITED 7th Floor, 69 Park Lane, Croydon, Surrcy CR9 18G
t +44 {0)208 760 7130 f +44 (0)208 681 2854
• infO@Jgoalgroup.com
Registered in England &Wales Reg No. 3701795
Registered Officc: 7th Floor, 69 Park Lane, Croydon, Surrey, CR91BC., UK
Registered for VAT under number: 7441757 24
, ..
UKS Side 4457
U
K
S
~
Andragende omfritagelsefor dansk udbytteskat (l}
Claim to Relief from Danish Dividend Tax111
Der skal indgives særskilt ansøgning for hvert enkelt selskab.
Include only one company on each form.
Kun forsel-
skaber
Corporate
shareholders
only
Hermedandrager
i min egenskab af
In my cspacityes
for selskabet Pension Plan
of the compeny
Eksemplar 1
( Til de danske skattemyndigheder )
Copy I
( For the Danish Tax Aulhorities)
Employer id.no.
------------------------------ .............. ······ ........
der er hjenvnehorende (fulde adresse)
which is a resident of (full address) UNITED STATES OF AMERICA,
undertegnede (fulde navn) U.S. Soc. Sec.no.
I the undersigned (fuU name)
------------------------------ ............ ·············· ..
der har bopæl (fulde adresse)
a resident of (ful/ address)
om fritagelse for dansk beskatning afde nedennævnte udbytter af aktier eller andele
hereby claim relieffrom Danish taxation on the dividendsfrom shares arparticipations as specifled below
i (selskabets navn)
issued by (name ofcompany) TDC A/S
af hvilke værdipapirer Jeg/selskabet er ejer/udbytteberettiget (2)
as lhl!I ownl!lrlusufructuary of the saidshares orparticipations {2)
Værtllpaplrets Antal Pålydeodei Udbyttets for-
art(3) DKK pr. aktie faldsdato og -år
(4)
Natureof No.of Nominalvalue Malurity date
security(.l} secu- lnDKKper andyearof
rities shere dividend (4)
2 3 4
6500000 2.300000- 14-Aug-2012
Attestation Certif,æte ol deduction tex (SJ
Antal Kuponens Samlet udbytte Procent for Beløb, der sages
kuponer belab I DKK iDKK fritagelse tilbagebetalt, i DKK
Number Dividend per Total dividends Percentage Refund cis/med
of couponin lnDKK refund c/eimed inDKK
coupons DKK
s e 7 8 9
. - . -
.
14950000.00
14950000.00 27.00
Certification / hereby certify that the dividends shown in column 7
wl!lre pak1 undl!lr deductloo ofdividl!lnd tax, which
lalt
total
4036500.00
amounled in total lo DKK: =0=.0=0_________
sted:
place:
dato:
date:
_____ I.I.I. I
stempel og underskrift
stamp and slgnature:
sted:
place:
C'RoYJ)DrJ
dato:
date:
GOAL TaxBack Limited, 7TH Floor, 69 Park Lane" CROYDON, CR91BG, United
*On Refund Please Quote: ooo 1 DK
------------------------------····································
( I) Ansøgningen oprettes i 3 eksemplarer.
The claim must be made in triplicate.
(2) Det ikke gældende overstreges.
Delete whicht!ver is inapp/icable.
(3) Aktier eller andelsbeviser, hvad enten de er udstedt på navn eller
til ihændehaveren.
Registered or bearer shares.
(5) Attestation for tilbageholdt udbytteskat skal gives afdet selskab eller
bank, som udbetaler det i kolonne 7 angivne beløb.
The ~rtijicate ofdeduclion q(dividend /ax is to be given by the
company. jinancial institution or other institution paying the
dividends shown in column 7.
(4) Hvis aktierne ikke bærer kuponer, skal i kolonne 4 angives den dag, da udbyttet tidligst kunne hæves, og i kolonne 6 udbyttet pr. aktie.
lfJhe share is not accompanied by coupons state in column 4 thefirs/ date on which the dividend is payable,
~
06.008 and In column tf the amount ofdividend per share.
. - .
UKS Side 4458
U
K
S
A F.s.v. angår selskaber
For corporatlons
Jeg bekræfter herved al,
I certlfy thai
Attestation af / Certificate of
U.S. District Director of lntemal Revenue
har indsendt en amerikansk
corporation hBs ti/ed ø United States Con>omtion
selvangivelse, formular 1120, som et her hjemmehørunde selskab for det skatteår. der slutter den
/ncome Tøx Retum (Form 1120) as a domestic corpomtion for the taxable yær ended I I I I
- - - - - - - - - - - - - - - ...
B F.s.v. angår fysiske personer
For lndividuals
Jeg bekræfter herved at, har (i) Indsendt en amerikansk selvangivelse,
I certify thai_________________________ has (i) filede Unlted States lncome Tex Return,
formular , for det skatteår, der slutter den hvilken selvangivelse kræves indsendt af amerikanske
Form______ , for the tsxable year ended I . I , I . Iwhich Is the return requlred by a citlzen orresident øfien of
statsborgere eller i USA bosiddende udlændinge, eller (ii) har forvist immigrant-identifikationskort nr.
the United States or (iQ proctuced an immigrant identification card number______________________
hvilken identifikation kræves af ane udlændinge som er bosiddende i USA. og ikke har krævet fritagelse for skat på grund af fast bopæl I udlart-
det.
which Is an ident1fication required ofall afiens who are residents ol the United States, and has not claimed exemption from talt as a bona fide
resident ofa foreign country;
Myndighedens stempel - Off,cfa/ stamp
United Slales Director of lntema/ Revenue
for
for the
ved
by
dato
date
Distrikt
Disirict
---------~----~-----------·l. I. I. I
Reserveret
For off,cia/ use onty
Reserveret de danske skattemyndigheder
For the use ofthe Danish Tex Authorities only
Eksemplar 1 hemsendes af Dislrict Oirector i undersk111vet stand direkte til
When signed copy 1 to be forwarded dlrectly by the District Director to
TOLD• SKAT
Ottiliavej
DK - 1788 København V
-·
UKS Side 4459
U
K
S
- . .
~~
Solo Capital
DIVIDEND CREDIT ADVICE
4 Throgmorton Avenue
London EC2N 2DL
lssue Date: 14th
August 2012, lssue No: 0073
Pension Plan
United States of America
Date: 14
th
August, 2012
Dear Sirs,
Please be advised that we have credited your account Pension Plan for
the value date 14
th
August 2012. This payment represents the dividend as shown below:
Security Name:
. .
Sedol:
!SIN:
Pay Date:
No of Shares:
Gross Dividend:
Tax:
Net Dividend:
Name: GRAHAM
Solo Capital Partners LLP
TDCA/S
.. -·.
5698790
DK0060228559
14
th
August, 2012
6,500,000
DKK 14,950,000.00
DKK 4,036,500.00
DKK 10,913,500.00
Solo Capital Partners LLP is a limited liability partnership registered in England & Wales and is authorised and regulated by the
Financial Services Authority of the United Kingdom.
(FSA Registration Number 566533, LLP Registration Number OC367979, VAT Registration Number 123 3462 46)
-. .
UKS Side 4460
U
K
S
Pension Plan
Power ofAttorney
THIS POWER OF ATTORNEY, made this 6~ day of August 2012
by Pension Plan ("the Pension Fund") WITNESSETH AS FOLLOWS:-
1. The Pension Fund hereby appoints Goal TaxBack, ("GTB") to be the attorney of
the Pension Fund and in the Pension Fund's name and otherwise on the
Pension Fund's behalf and as the Pension Fund's aet and deed to sign, seal,
execute, deliver, perfect and do all deeds, instruments, acts and things which
may be required (or which GTB shall consider requisite) for or in connection with
the provision of any tax services provided to the Pension Fund from time to time,
including the reclaiming from any taxation authority in any jurisdiction (as
appropriate) amounts in respect of payments made to the Pension Fund, or
through GTB on behalf of the Pension Fund. The Pension Fund also authorises
GTB to set the procedure to collect the amounts claimed.
2. The Pension Fund shall ratify and confirm all transactions entered into,
documents executed and things done by GTB or its delegates by virtue of the
Power Of Attorney given by Clause 1 of thls deed unless it is proved that GTB or
its delegates have acted with negligence, willful default or fraud-, .
3. The Pension Fund agrees to indemnify GTB against all costs, liabilities and
expenses including (without !imitation) any reasonable legal fees and
disbursements arising directly or indirectly out of the exercise or purported
exercise of GTB's powers under this deed PROVIDED THAT GTB shall not be
indemnified agalnst any such liabilities, costs and expenses arising out of GTB or
any nominee's or agent's or delegates own willful default, negligence or fraud.
4. The Pension Fund declares that any person dealing with GTB shall not be
concerned to see or enquire as to the proprietary or expediency of any aet, deed,
matter or thing which GTB may do or perform in the Pension Fund's name by
virtue of this deed.
5. This deed shall be revocable on the unilateral aet of the Pension Fund, provided
that GTB is given at least 5 working days notice of such revocation. The
provisions of Clauses 2 and 3 shall survive termination of this deed.
6. This deed shall be governed by and construed in accordance with English law,
and the Pension Fund hereby irrevocable submits to the non-exclusive
jurisdiction of the English courts.
(contd)
UKS Side 4461
U
K
S
IN WITNESS whereof this deed has been executed by the Pension Fund and is
intended to be and is hereby delivered on the date above written.
Execution of a deed by a Pentsion Fund lncorpørated outaide Great Brftain
Executed as a deed by-
Name ofPension Fund:
Pension Plan
Acting by name(s) of:
Duly authorised
signatory(ies):
UKS Side 4462
U
K
S


DETTE ER EN VISNING
Sagsfremstilling
1. Sagsforløb og dokumentation:
Den 2. februar 2011 modtog SKAT fra Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK)
oplysning om, at der på Sven Nielsens kont Nordea i perioden 14. november 2008
til 31. december 2010 gentagne gange var indsat større beløb fra en Torben
Kopi af SØKs brev er vedlagt som Bilag 1.
Den 3. februar 201I kl. 16:22 indberettede Sven Nielsen via internettet befordringsfradrag vedrø­
rende indkomståret 2010. Det fremgår af vedlagte Bilag 2.
Oplysningen fra SØK gav anledning til, at SKAT ved brev afden 15. februar 2011 anmodede Sven
Nielsen om at fremsende en nærmere redegørelse for indsættelserne på kontoen for årene 2008,
2009 og 2010.
Kopi af SKATs brev er vedlagt som Bilag 3.
Årsopgørelse for indkomståret 2010 blev dannet en 4. marts 2011, den 5. marts 2011 blev email
om orientering om årsopgørelsen lagt i Sven Nielsens skattemappe og samme dag fravalgte Sven
Nielsen papirårsopgørelsen. Det fremgår a Yedlagte Bilag 4.
Den 11. marts 2011 modtog SKAT en dateret skrjvelse fra Sven Nielsen, stilet til sagsbehandler
Torben Rasmussen. I henvendelsen står alene: "Du be es venligst sende en opgørelse over de over­
førsler som du ønsker oplysning om."
Kopi af Sven Nielsens brev er vedlagt som Bilag 5.
Den 14. marts 2011 sendte SKAT Sven Nielsen kopi af de kontoudtog, som var vedlagt SØKs brev
(vedlagte Bilag 1).
Kopi af SKATs brev er vedlagt som Bilag 6.
Den 22. marts 201I modtog SKAT en redegørelse fra Sven Nielsen, dateret den 18. marts 2011.
Sven Nielsen oplyser, at af de overførsler, som fremgår afde kontoudtog, SKAT har sendt til ham,
er alle overførslerne i 2008 og 2009 samt to overførsler på hver 75.000 kr. i 2010 private lån, som
Sven Nielsen har fået overført fra Torben mens de resterende overførsler i 20IO er
honorar for konsulentarbejde, som Sven Nielsen i 20IO har udført for Torben
1
UKS Side 3645
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
DETTE ER EN VISNING
Sven Nielsen oplyser, at de private lån er optaget i forbindelse med skilsmisse og for at Sven Niel-
sen kunne få sin nye familie til Danmark og de hermed forbundne udgifter til etablering af nyt fæl-
les hjem, mens konsulenthonorarerne vil blive indberettet til årsopgørelsen for 20 I0.
Kopi af Sven Nielsens redegørelse er vedlagt som Bilag 7.
Redegørelsen får SKAT til den 28. marts 2011 at tilskrive Sven Nielsen med anmodning om at
fremsende original låneaftale med oplysning om forrentning af og afdrag på lån samt kopi af reg-
ninger/redegørelse for udført konsulentarbejde.
Kopi af SKATs brev er vedlagt som Bilag 8.
Den 15. april 2011 modtog SKAT brev fra Sven Nielsen dateret den 12. april 2011. I brevet oplyser
Sven, at han vil indberette et beløb på kr. 145.000 der vedrører konsulentarbejde.
Kopi af Sven Nielsens brev er vedlagt som Bilag 9.
Den 22. april 2011 modtog SKAT fra Sven Niel-
sen dels en kopi af et gældsbrev, dels en kopi af et
brev eller udskrift af en email fra Torben til Sven Nielsen vedrørende konsulentarbej-
de.
Gældsbrevet er underskrevet af Torben den 31. maj 20 IO og af Sven Nielsen den 1.
juni 2010 og vedrører et lån på 75.0QO kr. so er udbetalt fra Torben til Nielsen
den 28. november 2008.
Ifølge gældsbrevet er gælden rentefri og afdrages med et årligt engangsbeløb på 25.000 kr. som
betales hver den 11. december, første gang de 11. december 2011.
Til gældsbrevet er udarbejdet et udateret og ikke-underskrevet "Tillæg til låneaftale", som viser en
række overførsler fra Torben til Sven Nielsen på i alt 400.000 kr. Sammen med
gældsbrevet har Sven Nielsen således redegjort for 475.000 kr. som lån fra Torben
Brevet/emailen fra Torben er dateret den 22. april 2010. Det fremgår heraf, at:
• Torben har fået en opgave fra en gruppe investorer,
• denne opgave kræver en række ikke nærmere specificerede oplysninger om ikke nærmere
angivne firmaer og personerne bag dem,
• Torben håber, at Sven Nielsen kan være ham behjælpelig med at fremskaffe
oplysningerne,
• Torben har forhandlet en god, men på ingen måde nærmere specificeret, pris,
• Sven Nielsen løbende vil blive honoreret gennem Torben
• Sven Nielsen selv må sørge for indrapportering til myndighederne - hvilke myndigheder
fremgår ikke - da Torben endnu ikke er registreret som selvstændig,
2
UKS Side 3646
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• Torben så snart han har dem sender data samt beskrivelser - hvilke data og be-
skrivelser fremgår ikke - til Sven Nielsen, og
• Torben beder Sven Nielsen om at sende alt retur når opgaverne er afsluttet.
Sven Nielsen har sammen med kopien af brevet/emailen fra Torben fremsendt en o-
versigt over de honorarer, som Sven Nielsen har modtaget fra Torben Det drejer sig
om i alt 145.000 kr.
Med gældsbrevet, tillægget til samme samt oplysningerne om konsulenthonorarer har Sven Nielsen
således redegjort for overførsler fra Torben på i alt 620.000 kr.
Kopi af gældsbrev, tillæg til låneaftale, brev/mail fra Torben samt oversigt over mod-
tagne honorarer er vedlagt som Bilag 10.
Ved brev af den 10. maj 2011 indkaldte SKAT Sven Nielsen til et møde om sagen den 23. maj
2011. Kopi af mødeindkaldelsesbrevet er vedlagt som Bilag 11.
Den 10. maj 2011 blev årsopgørelse nr. 2 for 2010 dannet, og den 11. maj 2011 blev email herom
lagt i Sven Nielsens skattemappe. Dette fremgår a vedlagte Bilag 4.
Den 16. maj 2011 meldte Sven Nielsen afbud til mødet grundet sygdom.
Ved brev af den 19. maj 2011 indlc ldte SKAT S\len Nielsen til møde den 17. juni 2011. Kopi af
mødeindkaldelsesbrevet er vedlagt<-som Bilag 12.
Den 9.juni 2011 modtog SKAT fra Nord a kontoudtøg på Torben . En gennemgang
af disse viste umiddelbart, at Sven Nielsen 1 perioden marts 2006 til marts 2011 fra Torben
har fået overført godt to illioner kroner. I forhold til hvad Sven Nielsen på dette tidspunkt
havde redegjort for, syntes der således at mangle forklaring for overførsler på 1,4 millioner kr.
Den 17. juni 2011 blev der i SC Holbæk afholdt et møde med Sven Nielsen. Sven Nielsen blev her
præsenteret for, hvad SKAT mente at kunne udlede af gennemgangen af Torben
kontoudtog for så vidt angår overførsler til Sven Nielsen.
Sven Nielsen fik 15 minutter til i enrum at gennemgå SKATs opgørelser over overførsler fra Tor-
ben Sven Nielsen erklærede herefter, at han ikke kunne nikke genkendende til talle-
ne, og at han først måtte konferere dem af med hans egne kontooplysninger, før han kunne udtale
sig videre.
Da Sven Nielsen oplyste, at han ikke lå inde med kontoudtogene, blev det aftalt at SKAT skulle
anmode Nordea om kontoudtog for Sven Nielsens konti i banken, at SKAT ville sende kopi af kon-
3
UKS Side 3647
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
toudtogene til Sven Nielsen så snart SKAT fik dem, og at Sven Nielsen ville blive indkaldt til et
møde umiddelbart efter.
Den 17. juni 2011 blev Nordea af SKAT tilskrevet med anmodning om kontoudtogene. Kopi af
brevet er vedlagt som Bilag 13.
Ved brev af den 27. juni 2011 indkaldte SKAT Sven Nielsen til møde den 1. juli 2011. Kopi af bre-
vet er vedlagt som Bilag 14.
Den 30. juni 2011 meldte Sven Nielsen afbud til mødet. Afbuddet blev begrundet med, at Sven Ni-
elsen søgte juridisk bistand til sagen.
Mødedatoen blev ændret til den 13. juli 2011.
Den 7.juli 2011 modtog SKAT de indkaldte kontoudtog
kontoudtogene sendt til Sven Nielsen.
Kopi af kontoudtogene er vedlagt som Bilag 15
stiansen underskreve
Kopi af brevet fra advokatfirmaet er vedlagt som Bilag 16.
og samme dag blev kopi af
om et møde med advo-
g1k på ferie.
Den 2. august 2011 sendte SKAT aktindsigt til advokatfirmaet, og samme dag blev det aftalt med
advokatfuldmægtig Kasper Bech Pilgaard, at der skulle holdes et møde om sagen i uge 33 (15. -19.
august 2011).
Advokatfuldmægtig Kasper Bech Pilgaard ringede i uge 33 - den eksakte dato fremgår ikke af sa-
gen - og foreslog, at han, inden der afholdtes møde i sagen, sendte en skriftlig redegørelse, hvilket
blev accepteret af SKAT.
Den 26. august 2011 modtog SKAT email fra advokatfuldmægtig Kasper Bech Pilgaard, hvori han
dels foreslog et møde den 30. august 2011, dels lovede at fremsende sin redegørelse for sagen.
4
UKS Side 3648
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT modtog den 29. august 2011 redegørelsen og møde blev aftalt til den 7. september 2011.
Kopi af redegørelsen er vedlagt som Bilag 17.
Peter Larsen fra Økokrim 7, SKAT, har udarbejdet sagsnotat med essens af redegørelsen med tilhø-
rende kommentarer. Sagsnotatet har følgende indhold (i kursiv):
BEMÆRKNINGER TIL ADVOKATFIRMAET TOMMY V. CHRISTIANSENS BREVAF
DEN 29. AUGUST 2011:
Pengeover/ørslerfra udlandet:
Advokaten anfører:
SKAT har i løbet af2011 rettetflere henvendelser til Sven.Niels . med henblikpå en redegø-
relse for en række pengeoverførsler, som Sven Nielse mo'dlagetfra udlandet.
SKAT bemærker:
, , , I I ~ I I I I I , , .. , , , ,:. , ,
I , I
, , , , . I , \ ., :. 0 ,1 I ,
. I I , I, ., I I I' I I I I I ,' ,:. ,
I •
I , I I ,
-
5
UKS Side 3649
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
2. Jura:
Det er SKATs opfattelse, at der skattemæssigt er fire kvalifikationsmuligheder af overførslerne fra
Torben til Sven Nielsen.
Mulighederne er:
1. Sven Nielsens påstand om lån og for indkomståret 2010 tillige med enkeltstående skattepligti-
ge honorarer tages til følge.
2. Der er tale om løbende gaveydelser fra Torben til Sven Nielsen.
3. Der er tale om modydelse - vederlag- for personligt arbejde, som Sven Nielsen har udført for
Torben og / eller andre. Der er tale om selvstændig virksomhed udført i Danmark.
4. Der er tale om modydelse - vederlag - for personligt arbejde, som Sven Nielsen har udført for
Torben og / eller andre. Der er tale om et lønmo tagerli_gnende forhold.
Ad 1.
ør: f statsskattelovens §
ens§ 3.
Ad 2.
es om gaver, r er tale om skattepligtige gaver. Statsskattelovens § 5,
litra b's henvisning til boafgifts ovens-at1 n·t I har ingen relevans i nærværende sag, idet der ingen
familiære relationer er mellem Sve · Nie sen og Torben
Statsskattelovens § 4, litra c. finder derfor anvendelse, og der er tale om personlig indkomst jævnfør
personskattelovens § 3.
Der er ikke arbejdsmarkedsbidragspligt af gaver.
Ad 3.
Er der tale om selvstændig virksomhed, vil overskud heraf være skattepligtigt i medfør af statsskat-
telovens § 4, litra a. Overskuddet må fastsættes skønsmæssigt. Indtægtssiden vil være samtlige
overførsler fra Torben til Sven Nielsen, mens udgiftssiden må bero på et skøn.
19
UKS Side 3650
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Det må antages, at arbejdet er udført i Danmark.
Selvstændig virksomhed udført i Danmark er i udgangspunktet momspligtig i medfør af momslo-
vens§ 1.
Sven Nielsen vil være en afgiftspligtig person i medfør af momslovens§ 3.
Da det har formodningen imod sig at det arbejde, Sven Nielsen har udført for Torben kan
komme ind under momsfritagelsesbestemmelserne i momslovens § 13, er der tale om momspligtige
leverancer afydelser, som er afgiftspligtige i medfør af momslovens§ 4.
Efter praksis vil det beregnede overskud af virksomheden være inklusive moms, hvorfor overskud-
dene skattemæssigt skal reduceres med 20%, som til gengæld vil være momstilsvaret.
Ad 4.
Der vil ikke kunne blive tale om frad
den personlige indkomst - statsskattelo
ligningslovens § 9.
Overordnet lægges det til g n
D konto og dermed ikke
·et en ikke på noget tidspunkt har haft prokura til Torben
,vende den som en åben kassekredit.
Overførslerne fra Torben til Sven Nielsen er derfor sket på Torben foranledning.
Ud fra de oplysninger, som Sven Nielsen har givet, dels skriftligt (vedlagte Bilag 7 og Bilag 9),
dels mundtligt på mødet den 7. oktober 2011 jævnfør foranstående og advokatfuldmægtig Kasper
Bech Pilgaards skriftlige redegørelse (vedlagte Bilag 16) kan følgende konkluderes:
- Der er ingen skriftlige låneaftaler. Låneaftalen med tilhørende tillæg (vedlagte Bilag 9) har
Sven erkendt er fabrikeret til lejligheden og fremstår derfor som ren efterrationalisering, der ik-
ke kan tillægges nogen som helst betydning.
- Der mangler således aftaler om:
- Forrentning
- Afdrag
20
UKS Side 3651
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
- Løbetid
- Der er ikke stillet nogen som helst form for sikkerhed for lånene.
- Ingen af parterne har noget overblik over størrelsen af de samlede overførsler.
- Overførslerne har karakter af løbende ydelser.
- En gennemgang af Sven Nielsens konti har ikke vist større overførsler fra Torben til
Sven Nielsen i forbindelse med at sidstnævnte har foretaget større investeringer.
- Sven Nielsen har - i forhold til sin officielle indtægt - haft et massivt privatforbrug som ikke
på nogen måde har kunnet dækkes af lønnen fra SKAT og som løbende er blevet finansieret
ved overførslerne fra Torben
Omkring ovennævnte låneaftale oplyste Sven Nielsen på mødet den 7. oktober 2011, at dokumentet
er udarbejdet af Torben og at det skete i forbindelse med SKATs henvendelser i 2011. Der
er med andre ord tale om et til lejligheden udarbejdet dokument.
At det af dokumentet fremgår, at såvel Sven Nielsen som Torben har underskrevet doku-
mentet i 2010, kunne Sven Nielsen ikke give nogen forklar"ng n fastholdt, at dokumentet er
udarbejdet i 2011.
Teksten i lånedokumentet har Torben selv forfa
!ing.
er først her, efter at Sven
kumentet er udfærdiget.
Sven Nielsen har påstået, at låneoptage serne startede i forbindelse med at han mødte sin nuværende
hustru og - ikke mindst - skulle etablere et nyt fælles hjem med hende.
Det kan objektivt konstateres, at:
- Overførslerne startede i marts 2006,
Sven blev gift med 21. september 2007,
- flyttede til Danmark 8. maj 2008,
Sven i perioden marts 2006 til 30. april 2008 har fået overført 793.000 kr.,
- Bodelingen med Sven Nielsens tidligere ægtefælle ikke har kunnet være økonomisk ek-
stremt byrdefuld, da ingen af ægtefællerne havde nogen væsentlig formue.
Sven Nielsen har påstået, at det hele tiden har været meningen at han skulle flytte til USA og arbej-
de gælden af.
21
UKS Side 3652
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Det kan konstateres, at:
- Overførslerne starter i marts 2006,
- Torben således allerede i marts 2006 vidste, at han ville flytte til USA,
- Torben flyttede til USA i 2010,
- Sven Nielsen på mødet den 7. september 2011 ikke kunne ikke oplyse, hvilket arbejde han
skulle udføre for Torben
Sven Nielsen på samme møde heller ikke kunne oplyse hvilken virksomhed, han skulle ar-
bejde i, idet Torben endnu ikke havde fået noget projekt op at køre.
Sven Nielsen har anført, at den absolut primære årsag til at han begyndte at låne penge af Torben
var en anstrengt økonomi, ikke mindst i forbindelse med skilsmissen og den efterfølgende
etablering af nyt fælles hjem med Sven Nielsens nye hustru.
Det kan konstateres, at:
Sven Nielsen har arbejdet i SKAT i 40 år,
- Sven Nielsen i årene 2006 - 2010 har fået overs
- 2006: 9.903 kr.
- 2007: 7.388 kr.
2008: 12.465 kr.
- 2009: 41.464 kr.
- 2010: 17.592 kr.
længe i SKAT, ikke får rettet sin fors
bedres med mere en . 0 kr.
Sven Nielsen oplyste på m e
145.000 kr., han i løbet af 20
er 2011, at han aldrig havde været i tvivl om, at de
betalt fra Torben som honorarer for arbejde
Sven Nielsen oplyste, at grunden til, at han ikke sammen med befordringsfradraget for 2010 (ved-
lagte Bilag 2) indberettede de 145.000 kr. var, at han på det tidspunkt-den 3. februar 2011 - ikke
havde det fulde overblik over, hvor stort det samlede honorar var.
Foreholdt det umiddelbart bemærkelsesværdige faktum at han først anmodede SKAT om at forhøje
hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med de 145.000 kr., han angiveligt har fået i
honorar for arbejde for Torben efter at SKAT havde udbedt sig en forklaring på overførsler-
ne fra Torben bemærkede Sven Nielsen, at det beroede på en ren tilfældighed.
22
UKS Side 3653
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Sven Nielsen og advokatfuldmægtig Kasper Bech Pilgaard har oplyst, at Sven Nielsen i en årrække
påtog sig ekstraarbejde på Bladkompagniet, og at det var i forbindelse med dette arbejde, at Sven
Nielsen igen mødte Torben
SKAT kan på nuværende tidspunkt ikke hente R75-oplysninger længere tilbage end til 2003. Det
kan ud fra R75 konstateres, at Sven Nielsen i årene 2003 - 2006 havde følgende indtjening fra løn-
modtagerarbejde ud over arbejdet hos SKAT:
År Arbe·ds iver Løn
2003 111.893 kr.
2004 86.676 kr.
2005 s 12.882 kr.
2005 51.643 kr.
2006 Jens Christian Falk 51.561 kr.
Torben sad i direktionen for Novavis Distributio
cember 2004.
Sven Nielsen har på intet tidspunkt oplyst, at h
Overførslerne fra Torben starter i 2006. 0 samtidig op'h er S en officielt med sin bibe-
skæftigelse. Hvis hans økonomi virk r så anstr-angt, hvorfor fortsatte han så ikke med bibe-
skæftigelsen?
Delkonklusion 1:
Sven Nielsens forkla ·
Vi er således ude af statsskattelovens § 5, litra c. - formuebevægelser påvirker ikke den skattepligti-
ge indkomst - og bevæger os over i statsskattelovens § 4, hvor der enten tale om gaver, statsskatte-
lovens § 4, litra c., eller vederlag for personligt arbejde, statsskattelovens § 4, litra a.
Gaver:
Efter SKATs opfattelse er der intet, der taler for en gavebetragtning.
Imod en gavebetragtning taler, at:
- der ikke er tale om noget naturligt gavemiljø,
- overførslerne fra Torben som nævnt har karakter af løbende ydelser, og
- som Sven Nielsens advokat fremførte på mødet den 7. september 2011 bør en gavebetragt-
ning logisk set kunne udelukkes alene fordi ikke nok så gode venner vil yde gaver i den stør-
relsesorden, der er tale om her.
23
UKS Side 3654
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Delkonklusion 2:
Gaver er udelukket, hvorfor vederlag for personligt arbejde er den eneste resterende mulighed.
Personligt arbejde - selvstændig virksomhed eller lønmodtager:
Spørgsmålet er så, om der er tale om selvstændig virksomhed- og hermed momspligtig aktivitet-
eller om der er tale om lønmodtagerlignende forhold.
Da overførslerne strækker sig over en periode på fem år og da Sven Nielsens eneste "kunde" har
været Torben har det formodningen for sig, at det er Torben som har haft alle ledel-
sesbeføjelser i relation til Sven Nielsens arbejde.
Der er derfor tale om vederlag for personligt arbejde i et lønmodtagerlignende forhold.
på i alt 226.431 kr.
samme måde som ov
Endelig bør Sven Nielsen
gistreret i Sven Nielsens navn en 7/1 9 9. Det er SKATs opfattelse at denne indgår som en del
af en betaling for udført arbejde. 'æl'.die ansættes skønsmæssigt til kr. 50.000.
Hjemlen til objektiv skattepligt findes i statsskattelovens § 4, litra a.
Der er tale om personlig indkomst, personskattelovens§ 3.
Der er tale om arbejdsmarkedsbidragspligtig indtægt, arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 / den dagæl-
dende arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
24
UKS Side 3655
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
4. Rettidig varsling af ændringer:
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at: "Told- og skatteforvaltningen kan ikke af-
sende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring afen ansættelse af indkomst-
eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb."
Fristen for at varsle ændringer for indkomstårene 2006 og 2007 er derfor som udgangspunkt over-
skredet.
Det fremgår imidlertid af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), at: "Uanset fristerne i § 26
kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra
den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller
nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har fo-
retaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grund a .
Det er SKATs opfattelse, at det som minimum må vær groft uagtso
ansat ved skattevæsenet i 40 år, undlader at selva give s
den aktuelle sag.
den skattepligtige er ko
26."
SKAT modtog den 7. juli 2011 konteud og for Sven Nielsens konti i Nordea. Først fra denne dato
kunne der med sikkerhed foretages afstemninger mellem Sven Nielsen og Torben konti og
først fra denne dato kunne størrelsen af de omtvistede beløb endeligt opgøres og periodiseres kor-
rekt.
Der blev afholdt møde i sagen den 7. september 2011, hvor Sven Nielsen redegjorde for sagen, og
referat fra mødet blev sendt til Sven Nielsen og Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen den 13.
september 2011.
Der gives normalt et par uger til at en part i en sag kan gennemlæse et mødereferat og fremkomme
med bemærkninger til dette. Først herefter er der klarhed over, om parterne har samme opfattelse af,
hvad der er blevet oplyst til sagen.
25
UKS Side 3656
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Det er derfor SKATs opfattelse, at den objektive 6-månedersfrist i skatteforvaltningslovens§ 27,
stk. 2, tidligst løber fra den 27. september 2011, og det er følgelig SKATs opfattelse at ændringerne
af Sven Nielsens skatteansættelser er varslet rettidigt.
26
UKS Side 3657
U
K
S
Skabelon til orientering om VIP-sager
VIP-sager
Afsender (dit navn)
Modtager (din chef)
Journal nummer
Emne
Beskriv problemet
Anette Pedersen
Hanne Østergaard
Forhøjelser af den skattepligtige indkomst for 2006-2010 vedrørende
overførsler blandt andet fra en
SKAT modtager fra SØK oplysning om, at der på Sven Nielsens konto i
perioden 14/11-2008 til 31/12-2010 gentagne gange er indsat større beløb
fra en Torben
22. marts modtager SKAT en redegørelse fra Sven Nielsen om at de
overførsler som fremgå af de kontoudtog SKAT har sendt til ham for 2008
og 2009, samt to beløb på hver 75.000 kr. i 2010 er lån fra Torben
mens resterende over ørsel i 010 er honorar for konsulentarbejde. De
private lån er optaget i forbindelse med skilsmisse øg for at Sven Nielsen
kunne få sin nye familie til Danmark.
15. april 2011 modtager SKAT brev fra Sven Nielsen, hvor han
oplyser, at han vil indberette et beløb på 145.000 kr. der vedrører
konsulent arbejde.
22. april 2011 modtager SK.AT en kopi afet gældsbrev og en kopi af
etbrev eller en udskrift af en mail fra Torben til Sven Nielsen
vedrørende konsulentarbejde. Gældsbrevet er underskrevet afTorben
d. 31. maj 2010 og af Sven Nielsen d. 1. juni 2010 og
vedrører etlån Rå 75.000 kr. Til gældsbrevet er udarbejdet et udateret og
ikke underskrevet "tillæg til låneaftale" som viser en række
overførsler P,å i alt400.000 kr. Han har således redegjort for at
475.000 kr. som lån fra Torben
Det fremgår afkontoudtogene at han i alt har faet ca. 2 mio. overført og
han mangler således at redegøre for ca. 1,4 mio.
Det fremgår senere afet brev fra advokaten at hverken Sven Nielsen eller
Torben har haft et overblik over det fulde lånte beløb og det er
årsagen til, at gældsbrevet alene omfatter en del afdet lånte beløb.
Det fremgår afTorben Rasmussens sagsnotat at han den 12.08.2011 var
til møde hos Sven Nielsens afdelingsleder Lisbeth
UKS Side 3658
U
K
S
Hvorfor VIP-sag?
Rømer. De har en snak om, om Sven Nielsen evt. kan "fikse" med tallene i
forbindelse med refusion af udbytte, men de kan ikke umiddelbart se noget
i dette. (Refusion af udbytte er en af Sven Nielsens arbejdsopgaver i SKAT)
Følgende citat står herefter anført i sagsnotatet: "Sven Nielsen bruger nok
systemet til at hente oplysninger som Torben kan bruge"
En anden af sagsbehandlerens betragtninger er:" Mit gæt er, at Sven
Nielsen i starten af 2006 fra IT'orben har fået et ualmindeligt
attraktivt tilbud om at blive en eller anden form for mellemleder i en
aldeles sort del af (avis- og reklame) distributionsbrancen. Et tilbud, som
Sven Nielsen ikke har kunnet takke nej til.
Der er ikke umiddelbart ved gennemlæsning at sagen noget bevis for, at
nogle af ovenstående betragtninger gør sig gældende.
Klagefristen på afgørelsen løber til 15. marts 2012 og advokaten har i brev
af 15. december 2011 anført at de ønsker en afgørelse, således
at de harmulighed for at indbringe sagen for skatteankenævnet.
Sven Nielsen er ansat i SKAT og har været det siden 1970. Han
arbej er pt. i regnskab.
UKS Side 3659
U
K
S
Side 1 af2
http://esdh.ccta.dk/app/captia/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&sy... 22-08-2017
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftedefiler:
Opfølgningsflag:
Flagstatus:
Hej Lotte
Anders R. Andersen
18. januar 2012 12:02
Charlotte Pilehave;
VS: medarbejdersag
Document.pdf
Opfølgning
Afmærket
Hermed Jens' mail til Captia.
Vh Anders
Fra: Jens Sørensen
Sendt: 11. januar 2012 09:08
Til: Anders R. Andersen
Emne: Fwd: medarbejdersag
Med venlig hilsen
Jens Sørensen
Midtjylland
Direktør
Merkurvej 601, 7400 Herning
E-mail: Jens.Sorensen@Skat.dk
Telefon: (+45) 30 57 38 31
Start på videresendt besked:
Fra: "Per Jacobsen" <Per.Jacobsen@Skat.dk>
Til: "Jens Sørensen" <Jens.Sorensen@Skat.dk>
Emne: medarbejdersag
Kære Jens
Godt nytår
Til orientering vedrørende medarbejdersagen på Sven Nielsen.
Vi har nu sendt endelig afgørelse til Sven Nielsen (kopi vedlagt) Sagsfremstilling kan
fremsendes, hvis du ønsker det.
Sven Nielsens advokat har meddelt, at de ikke er enige i afgørelsen, men ønsker at
påklage den til skatteankenævnet, hvorfor SKAT anmodes om at sende den endelige
afgørelse.
UKS Side 3660
U
K
S
Side 2 af2
http://esdh.ccta.dk/app/captia/getdocument.asp?errTemplate=errorDescription.txt&sy... 22-08-2017
Sagen er sendt til ansvarsvurdering att. Hanne Østergaard - afdelingsleder sagscenter
person Korsør. De gennemgår sagen for afgørelse af ansvar m.v.
Vi har talt med kontorchef Anders Andersen kontorchef i løn og personalejura. Der skal
nu foretages en vurdering af, om SKAT mener det er så belastende, at der skal ske noget
ansættelsesretsligt ud fra det foreliggende. Det er aftalt, at kopi af afgørelsen sendes til
dig, som herefter ud fra sagens omfang foretager en vurdering.
Anders Andersen forventer herefter, at der sker en drøftelse med løn- og personalejura
om sagen og det videre forløb. Ansvarsafdelingen bør også kontaktes.
Hvis du har ønske/behov om uddybning af sagen skal du være velkommen til at rette
henvendelse til medarbejderligningsenheden v. afd.leder Allan Martens eller
undertegnede.
Med venlig hilsen
Per Jacobsen
Indsats M-SS
Skattedirektør
Ny Østergade 9, 1. sal, 4000 Roskilde
E-mail: Per.Jacobsen@,Skat.dk
Telefon: (+45) 22 60 11 40
UKS Side 3661
U
K
S
Væsentligheds- og risikoanalyse af personskatteom-
rådet – Udbytte og royalty
Udbytte bogføres på følgende forretningsområder:
FO 1156 Udbytteskat
FO 1157 Udbytteskat, store virksomheder
FO 1158 Udbytte modr. selskabsskat
Royaltyskat bogføres på følgende forretningsområder:
FO 1160 Royaltyskat
FO 1161 Royaltyskat, store virksomheder
I finansloven for 2012 er der budgetteret med indtægter vedrørende udbytte på
6,5 mia. kr. (ved ikke om royalty skat er indregnet her – formentlig).
For 2011 udgjorde indtægter fra udbytteskat ca. 7.898 mio. kr. og royaltyskat
10.5 mio.
Selskaber der udlodder udbytte, skal indeholde udbytteskat iht. KSL §§65, 65A
og 65B.
Efter KSL §65C skal der ved udbetaling eller godskrivning af royalty indeholdes
royaltyskat med 25%.
SIR (RC Kbh) har i 2009/2010 gennemført en undersøgelse af refusionsordning
vedrørende udbytteskat for udlændinge. SIR fastslog i rapport af 10. maj 2010 at
der var en del uhensigtsmæssige forhold på området. Bl.a. konkluderede SIR i
rapporten, at der på området manglede afstemningsmulighed mellem oplysninger
om indeholdt udbytteskat og udbyttemodtagere.
På baggrund af SIR rapport blev nedsat en arbejdsgruppe der skulle komme med
forbedringsforslag på en række forhold indenfor udbytteadministrationen.
Notat
Intern Revision
8. februar 2012
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3662
U
K
S
Arbejdsgruppen forelagde i juni 2011 nogle forslag for produktionsforum, der
godkendte at der arbejdes videre med disse forslag.
Der er på nuværende tidspunkt gennemført nogle ændringer på området.
Bl.a. for udlodninger der foretages i 2012 skal indberetning af udbytteangivelse
og udbyttemodtagere foretages samtidig. (For tidligere år var dette forskudt, idet
udbytteangivelse skulle indberettes senest i måneden efter beslutning om udlod-
ning, mens udbyttemodtagere først skulle indberettes i januar året efter udlod-
ning).
Tilsyneladende er det fortsat frivilligt om man vil anvende Tast-selv eller angive
på blanketter. Arbejdsgruppen ville gerne have indberetning via Tast-selv gjort
obligatorisk.
VG Person har ikke tilstrækkelig kendskab til processer og it-systemer på områ-
det, ligesom vi heller ikke er bekendt med den nøjagtige status på arbejdsgrup-
pens arbejde, således at vi kan foretage en nøjagtig risikoanalyse på området.
UKS Side 3663
U
K
S
P
i
n
d
Emne /
Fejlbeskrivelse
Væsentlighed
Beskrivelse af den
sammenhæng,
hvori fejlen indgår
og dermed gør den
væsentlig
R
is
ik
o
Risiko
Sandsynlighed/konsekvens
Intern kontrol Kvaliteten af
IK
Fejlen
vedr.
revi-
si-
ons-
mål
henvisning
/ Placering
i proces-
oversigt
Revisionshandlinger
Integreres i en
løbende revision
Integreres i
en status
revision
Som særskilt opgave
1
+
2
+
4
Udbytteskat Ja, kan indeholde
væsentlige fejl.
Indtægten er skøn-
net til 6,5 mia. i
2012
Mellem til høj. Har ikke tilstrække-
ligt kendskab til at vurdere risiko
præcis. Der har tidligere (2010) væ-
ret påvist behov for forbedringer på
området. En nedsat arbejdsgruppe er
i gang med at iværksætte udvik-
ling/forbedringer. Nøjagtig status på
området kendes ikke.
Forslås gennemført en opgave i 2012.
1
+
2
+
4
Royalty skat Nej, royaltyskatten
vurderes ikke at
kunne indeholde
væsentlige fejl.
Mellem til høj. Har ikke tilstrække-
ligt kendskab til at vurdere risiko
præcis.
UKS Side 3664
U
K
S
Konklusion:
Da væsentlige fejl kan forekomme (indtægt for 2012 skønnet til 6,5 mia.) og da
risikoen for fejl ikke nøjagtigt kan fastslås, foreslås det, at SIR i 2012 gennemfø-
rer en opgave der afdækker området.
Opgaven skal primært have til formål at vurdere om regnskabsforvaltningen,
forretningsgange og interne kontroller er tilrettelagt således at regnskabet for
udbytteskatter bliver rigtigt (pind 1) og at forvaltningen er i overensstemmelse
med love og regler (pind 2). Sekundært bør der i opgaven være fokus på, om
administrationen på området er økonomisk hensigtsmæssigt (pind 4).
VG Person
UKS Side 3665
U
K
S
UKS Side 3666
U
K
S
UKS Side 3667
U
K
S
UKS Side 3668
U
K
S
"
UKS Side 3669
U
K
S
UKS Side 3670
U
K
S
~~ -
~ /4
~
~:.,,.,l - ~
h~
UKS Side 3671
U
K
S
Nedenfor har jeg renskrevet notatet om mine personlige optegnelser og overvejelser i forbindelse
med medarbejderligningssagen omkring Sven Nielsen. Afskriften er ordret, og da de enkelte
notater er skrevet i al hast, halter grammatikken flere steder. Notatet dækker perioden 10. feb.
2011 til 10. feb. 2012. Jeg har af forståelsesmæssige grunde indsat navne og forklarende
bemærkninger med rød skrift.
10/2 – 11
Per Jakobsen (skattedirektør med ansvar for medarbejderligningen i Holbæk) orienterede mig om
SN (Sven Nielsen) sagen. Der var tale om en overførsel til SN på i alt ca. 500.000. Personen i USA
som sendte pengene var dansker, som var udvandret til USA. I DK havde pågældende været
bistandsklient. Ville vende tilbage når de vidste mere om sagen.
FHJ (Frank Høj Jensen viceskattedirektør i Regnskab) og JS (Jens Sørensen regionsdirektør i
Midtjylland) orienteret i uge 7.
26/5 – 11
Jeg spurgte PJ (Per Jakobsen) til sagen. SN var indkaldt til møde. Økokrim (Skats afdeling for
økonomisk kriminalitet) var med på sidelinjen.
FHJ og JS orienteret.
16/6 – 11
PJ oplyste, at der var fundet yderligere 1,5 mio. i overførsler. SN skulle til møde d. 17.6. med
enheden i Holbæk. Havde forud for dette indsendt forskellige dokumenter, som så lidt
konstruerede ud – lånedokumenter m.v. Økokrim med på sidelinjen.
JS og Frank orienteret.
22/6 – 11
Sagen igen drøftet med PJ. Oplyste at SN var blevet noget overrasket over de nye oplysninger og
havde bemærket, at alt ikke var skattepligtigt. Havde i øvrigt selvangivet et beløb for 2010. Havde
nævnt, at han behøvede juridisk hjælp. Mødet sluttet. Det blev aftalt at MLE
(medarbejderligningsenheden i Holbæk) indkaldte bankoplysninger fra Nordea, og at nyt møde
skulle holdes indenfor 10 dage. Jura og Personale (centralt kontor i SKAT) var orienteret om sagen
med henblik på suspension. Lok (log) indkaldt fra IT (log som skulle vise SN brug af systemerne).
JS og FHJ orienteret.
Talt med PJ d. 5/7 – 11
SN havde meldt afbud til mødet i uge 26, da han endnu ikke havde talt med sin advokat. Møde
berammet til d. 13.7. Personalejura mente ikke der var nok til at suspendere SN.
UKS Side 3672
U
K
S
8/7 – 11
Talt med PJ. Gert Ensted (GE var kontorchef i MLE) overtager sagen i PJ’s ferie – møde i næste uge.
12/7 – 11
Talt med GE. SN havde meldt afbud da han først kunne få et møde med sin advokat Torben Bagge
d. 13/7 – 11. Skulle derefter på ferie til d. 8/8. Oplyste indholdet af mails fra SØK/Økokrim fra den
amerikanske forbindelse til SN. Tilsyneladende noget om at skaffe oplysninger fra danske
virksomheder til et amerikansk konsortium. Fra hvilke systemer vidste man ikke.
Mulige strafbare forhold efter straffeloven (mine overvejelser):
1) Overtrædelse af tavshedspligt.
2) Bedrageri ved ulovlig overførsel p.g.a. forfalskede refusionsansøgninger.
3) Overtrædelse af § 289.
Personalejura var kontaktet – ikke grundlag for at suspendere.
JS orienteret (+ Frank).
15/7 – 11
GE kontaktet – intet nyt. Loggen fra IT var tilsyneladende ikke kommet. Følte ikke (GE) at der var
fornyet grundlag for at kontakte Personalejura. JS og GE orienteret om de personlige forhold jeg er
bekendt med om SN i forbindelse med LUS (lederudviklingssamtale) med LR (Lisbet Rømer var
afdelingsleder for Sven Nielsen) d. 29/6 – 11 – ægteskabelige forhold.
8/8 (- 11)
Jeg blev kontaktet pr. telefon af PJ medens jeg kørte i Nordmandiet. PJ ville inddrage LR (Lisbeth
Rømer) i udsøgningerne fra IT. Jeg henviste til FHJ.
23/8 – 11
Sagen drøftet med FHJ. Medarbejdere fra MLE havde været på besøg i HT (Regnskab 2 i Høje
Taastrup). Udsøgningerne fra IT havde ikke afsløret misbrug af systemerne/udbetalinger.
20/9 – 11
Skattedirektørmøde på Sluseholmen. PJ oplyste at der havde været møde i sagen, og at Torben
Bagge + SN gjorde gældende, at der var fortrinsvis tale om lån. Havde tilsyneladende også drevet
uregistreret virksomhed (selvangivet et beløb for 2010). PJ var knap så sikker på, at der var en
”sag”. Ville vende tilbage i løbet af ca. 14 dage. JS orienteret (Frank deltog i samtalen med PJ).
UKS Side 3673
U
K
S
18/10 – 11
Sagen drøftet på møde med JS i Horsens. Jens ønsker en fornyet henvendelse til PJ. PJ kontaktet
tlf. d. 25/10 – 11. Vendt tilbage ved mail d.26/10 – 11. JS og FHJ orienteret om PJ mail (MLE holder
møde d.d. hvorefter agter vil blive fremsendt. Kopi til mig).
3/11 – 11
Der er endnu ikke kommet noget fra PJ. Jens S orienteret om sagen på Bygholm
(direktionsseminar). Jens ønskede at PJ sendte agterskrivelsen til ham, således at proceduren i
notat af 23. dec. 2010 fra medarbejderligningsenheden blev fulgt.
4/11 - 11
Per Jacobsen kontaktet telefonisk. Agterskrivelse endnu ikke afsendt til SN. Ville blive sendt om
kort tid. PJ ville sende kopi til JS.
10/11 – 11
Spurgte JS til sagen i forbindelse med RSU-møde (regionalt samarbejdsudvalgsmøde). Intet nyt. JS
ville rykke PJ i løbet af et par dage.
24/11 – 11
Talt med JS på skattedirektørmødet. JS viste mig en mail fra PJ han havde modtaget den 14. nov.
med agteren som bilag. Jeg så kun mailen, hvoraf den videre proces fremgik. Det næste skridt var
afsigelse af kendelse. Derefter oversendes den til ansvarsbehandling, før personalejura ville
forholde sig til sagen.
10/2 12
Lisbeth Rømer orienterede mig om, at Jens Erik Jørgensen – sagscenter person - (skattedirektør
for sagscentret) havde kontaktet Lisbeth for at høre til processen omkring sagen. Sagen var netop
sendt til ansvarsvurdering. Lisbeth oplyste, at vi ikke havde haft noget med sagen at gøre, bortset
fra at vi havde haft et møde med medarbejdere fra Holbæk omkring nogle EDB-udsøgninger. Jens
Erik havde givet udtryk for, at han ikke var tilfreds med forløbet fra Holbæks side. Jens Sørensen
samme dag orienteret om henvendelsen fra Jens Erik.
Efter denne dato orienteres jeg ikke længere om sagen.
6. februar 2019
Lars Nørding
UKS Side 3674
U
K
S
•
S KATrE MIN ISTER I ET
Notat
Forelæggelse for implementeringsstyregruppen
I
Titel: Procedure for behandling af rapporter fra Intern Revision og beretningssager
mv. fra Rigsrevisionen
Direktions-
medlem:
Sagen kort:
Karsten Juncher
Pr. l. januar 2013 bliver Intern Revision en del afdeparte-
mentet. Samtidigt bliver §9-aftalen med Rigsrevisor revide-
ret, således at Rigsrevisionen reviderer departementet og In-
tern Revision reviderer den øvrige del af ministeriet.
Forslaget indebærer, at behandlingen af Intern Revisions
rapporter forankres hos afdelingschefen for Koncernstyring
og Udvikling i kontoret Økonomi og Styring.
I SKAT vil Økonomikontoret, indtil den endelige struktur i
SKAT fastlægges, være indgang for de af Intern Revisions
rapporter, som vedrører SKAT. Økonomikontoret vil sikre
fordelingen af rapporter til de ansvarlige direktører, sikre
opfølgning og sikre afrapportering til departementet.
En tilsvarende arbejdsdeling etableres i forhold til beret-
ningssager mv. fra Rigsrevisionen
Indstilling: Den foreslåede procedure godkendes.
Procedure: Efter godkendelsen i implementeringsstyregruppen tilrettes
procedurebeskrivelserne i overensstemmelse hermed.
Kommunikati- De tilrettede procedurebeskrivelser kommunikeres til rele-
on: vante parter.
6. december 2012
J.nr. 12-0173153
Side 1 af2
UKS Side 3675
U
K
S
Økonomi:
Jens Madsen, 7. december 2012
Side 2 af 2
UKS Side 3676
U
K
S
SKATl'"EMINISTERIET
Procedure for behandling af Intern Revisions rapporter
Notatet beskriver de overordnede procedurer for behandling afrapporter fra In-
tern Revision og beretningssager mv. fra lRigsrevisionen
Rapporter fra Intern revision
Pr. 1. januar 2013 bliver Intern Revision en del af departementet. Samtidigt bli-
ver §9-aftalen med Rigsrevisor revideret, således at Rigsrevisionen reviderer
departementet og Intern Revision reviderer den øvrige del af ministeriet.
Der er derfor behov for en ændret procedure for behandling af Intern Revisions
rapporter.
Der foreslås følgende procedure.
Departementet
Behandlingen af Intern Revisions rapporter forankres hos afdelingschefen for
Koncernstyring og Udvikling i kontoret Økonomi og Styring.
Økonomi og Styring fordeler rapporterne til de reviderede institutioner.
Institutionerne foretager opfølgning og afrapporterer til Økonomi og Styring, jf.
nedenfor.
Økonomi og Styring forestår rapportingen til departementschefen.
SKAT
De af Intern Revisions rapporter, som vedrører SKAT sendes til direktøren for
SKAT.
Behandlingen af rapporterne forankres hos Økonomidirektøren i Økonomikon-
toret.
Økonomikontoret fordeler rapporterne til den ansvarlige direktør.
Direktøren foretager opfølgning og afrapporterer til Økonomikontoret.
Økonomikontoret forestår rapportingen til direktøren for SKAT og til departe-
mentet. Kritiske rapporter drøftes i SKATs direktion.
Kritiske rapporter forelægges direktøren for SKAT i en hurtig proces, mens de
tilfredsstillende rapporter forelægges samlet i et regelmæssigt interval.
Notat
6. december 2012
J.nr. 12-0173153
Side 1 af 2
UKS Side 3677
U
K
S
Der sikres med forslaget en samlet viden i SKAT om Intern Revisions rapporter
og en ensartethed samt kvalitetssikring i forhold til afrapporteringen til depar-
tementet.
Øvrige institutioner
De rapporter, som vedrører Landsskatteretten og Spillemyndigheden sendes fra
departementet til direktøren for institutionen. Den enkelte institution foretager
rapportering til departementet.
Beretningssager m.v. fra Rigsrevisionen
Indgangen for beretningssager og andre sager fra itigsrevisionen placeres hos
afdelingschefen for Koncernstyring og Udvikling i kontoret Økonomi og Sty-
ring. Der vil således være en indgang for Rigsrevisionen i Skatteministeriet.
I SKAT vil Økonomikontoret være indgang for sager vedrørende SKAT. Det
sker for at sikre en ensartethed af behandlingen af Rigsrevisions sager samt en
samlet viden om revisionen.
I beretningssager vil SKATs direktion udpege en ansvarlig direktør, som fore-
står gennemførelsen af sagen. Økonomikontoret bidrager med sparring. Depar-
tementets rolle i de konkrete beretningssager aftales i forhold til den konkrete
beretningssag. Beretningssager forelægges minister og departementschef i hen-
hold til den beskrevne procedure for beretningssager fra Rigsrevisionen.
Side2 af2
UKS Side 3678
U
K
S
Fra: Per Jacobsen
Til: Jens Sørensen
Emne: VS: Sven
Dato: 4. april 2013 21:21:15
Vedhæftede filer: image002.jpg
Hej Jens
Jeg vil lige give dig en status på medarbejdersagen vedr. Sven Nielsen, Regnskab HT
Sagen behandles på et møde i skatteankenævnet i Helsingør den 21. maj 2013 – og vil uden tvivl
blive påklaget til LSR efterfølgende, hvis han ikke for medhold i klagen.
Så vi må vente med nogen tålmodighed inden det materielle i sagen er afklaret
Med venlig hilsen
Per Jacobsen
Indsats
Mindre Virksomheder
Underdirektør
Gymnasievej 21, 4600 Køge
E-mail: Per.Jacobsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 22 60 11 40
UKS Side 3679
U
K
S
Fra: Lisbeth Rømer
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Udbytetskattererester
Dato: 4. juni 2013 11:22:35
Vedhæftede filer: Brev.docx
image001.png
Kære René,
Tak for din positive indstilling. Det ville være så godt, at udbytteskat ikke var en øde ø, men var i
et fagligt miljø, hvilket kunne være frugtbart både for udbytteskat men så sandelig også for
selskabsskatten.
Jeg har begået et lille papir – bygget op over dine 4 emner og tilføjet refusionerne. Det er svært
at sige nøjagtigt hvor meget arbejde der ligger i de forskellige emner, da ingen har gjort noget
systematisk ved det indtil nu.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 3. juni 2013 15:03
Til: Lisbeth Rømer
Emne: SV: Udbytetskattererester
Hej Lisbeth
Det lyder umiddelbart som en god plan.
Du nævner det omkring ”resterne” af opgaverne. Kan du/I specificere det lidt? Jeg har fået
vedlagte notat fra Bente for ca. 2 mdr. siden – og har desværre ikke haft mulighed for at
undersøge det nærmere. Som jeg ser notatet, så er det primært de 4 nævnte situationer der skal
tages hånd om:
Overordnet løsning for kontrol af:
1) Afstemning af betalt udbytteskat over for de modtagere der indberettes direkte til e-
Kapital.
2) Selskaber, der ikke er selskabsskattepligtige, men stadig udbytteskattepligtige.
3) Kontrol overfor selskaber, der ikke har angivet hele det udloddede udbytte.
4) Håndtering af de kontoførende bankers indberetninger om størrelsen af udbytteskat mv.
UKS Side 3680
U
K
S
Er det korrekt opfattet? – og hvor stor en opgave er dette i dag?
Med venlig hilsen
René Frahm Jørgensen
Betaling og Regnskab
Underdirektør
Damstrædet 2, 6950 Ringkøbing
E-mail: rj@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 92 97
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 3. juni 2013 08:34
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Udbytetskattererester
Kære René,
Under et møde i HC fredag den 24. maj fortalte Bente Klein Fridberg at hun søgte over i
Kundeservice på en af de stillinger, der er slået op.
Da hun er ankermand i den fremtidige TastSelv og den, som har viden til at bære udbytteskatten
videre, når vi får tvungen TastSelv, vil jeg håbe, at du kan ringe til mig. Vi har tidligere udtrykt
ønske om, at ”resterne” kommer til at ligge kundeservice.
Og det som Bente i virkeligheden ønsker er sikkerhed for, at ”resterne ” bliver overflyttet til
Kundeservice på et tidspunkt senere i år.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 3681
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKATrEMINISTERIET
Forelæggelse for departementschefen
SIRs 2012 Revisionsberetning af SKAT og Landskatteretten
Journal nr. Frist dep, chef Frist ekstern
13-0211923 03-07-2013 skriv dato
Sagens karakter Presse Lagt i kopi til
~ Orientering Ja, kritisk sag Afdelingschef
Drøftelse Ja, offensiv sag Kontorchef
Godkendelse ~Nej
Andet clearet med presse
SIR har aflagt sin årlige revisionsberetning for SKAT og Landskatteretten.
Gennemgående vurderer SIR, at SKAT og Landskatteretten har opfyldt kravene til god offentlig-
økonomistyring og forvaltning. Derfor vurderer SIR, at forretningsgange og interne kontroller
generelt har fungeret tilfredsstillende. Derudover er regnskabet udarbejdet i overensstemmelse
med de regnskabsregler, der er udstedt i medfør af lov om statens regnskabsvæsen mv., og
regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.
Vedlagt er et kort notat der orienterer nærmere om indholdet i revisionsberetningeme.
Derudover er vedlagt SIRs revisionsberetning af 31. maj 2013 for SKAT 2012 og SIRs
revisionsberetning af 17. maj 2013 for Landskatteretten 2012.
Den lidt sene forelæggelse af sagen skyldes, at SIR i en mail havde oplyst Økonomi og Styring
om, atberetningen var sendt til departementschefen. Det har efterfølgende vist sig, at SIR ikke
har forelagt beretningen for departementschefen.
Indstilling
Det indstilles, at SIRs revisionsberetning for 2012 om SKAT og Landsskatteretten tages til
efterretning.
Sagsbehandler: Christian Hjenild Ovesen
Godkendt: Kristian Hertz
2..:K/c, ,.l>
vl~Z--
1/1
UKS Side 3682
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIRs 2012 Revisionsberetning af
SKAT og Landskatteretten
SKATrEM 11\/ISTERI ET
SIR har afgivet deres årlige revisionsberetning for SKAT og Landskatteretten.
Revisionen af SKAT er opdelt i følgende temaer: Finansiel revision af §38 og
§9, juridisk-kritiske revisione1·, målopfyldelse, fotvaltningsrevision og it-
revision. Der er udarbejdet en selvstændig tapport for Landskatteretten.
Finansiel revision
SIR vurderer samlet set, at forretningsgange og interne kontroller på §38
området generelt har fungeret tilfredsstillende. Det vil sige, at regnskabet
samlet set opfylder de krav, der stilles til en god og pålidelig
regnskabsforvaltning, og således understøtter, at regnskabet bliver rigtigt, dvs.
uden væsentlige fejl og mangler. Derudover vurderes det, at det aflagte §38
regnskab for 2012 er rigtigt. Dermed er regnskabet udarbejdet i
overensstemmelse med de regnskabsregler, der er udstedt i medfør af lov om
statens regnskabsvæsen mv., og regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.
SIR vurderer, at forretningsgange og interne kontroller på den løbende
revision af §9 generelt fungerede tilfredsstillende. Derudover er det aflagte
regnskab for §9 uden væsentlige fejl og mangler.
Juridisk-kritisk revision
SIR har udarbejdet 6 juridisk-kritiske revisioner. Disse har varieret mellem, at
være ikke tilfredsstillende til at være tilfredsstillende. De ikke tilfredsstillende
og ikke helt tilfredsstillende revisioner har vedrørt revision af foreløbige
fastsættelser af momsområdet, joumalsystemets anvendelse på de udvalgte
områder og anvendelse af Rl<I. Kritikken i disse revisioner omhandler særligt
manglende retssikkerhed. SKAT har igangsat en række initiativer, der skal rette
op på flere af forholdene.
Målopfyldelse
SIR vurderer, at målopstillingen og måltapporteringen i årsrapporten for 2012
samlet set var tilfredsstillende.
Forvaltningsrevision
Grundet reorganiseringen af hele Skatteministeriet vurderede SIR, at det ikke
var frugtbart at foretage forvaltningsrevision for 2012
1/2
Notat
J.nr. 13-0211923
Den 28. juni 2013
Økonomi og Styring
CHO
UKS Side 3683
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
S KATl'"E MI !'\I ISTERI ET
Til departementschef Jens Brøchner
Erklæring om revision af Skatteministeriets § 9 regn-
skab for regnskabsåret 2012
Formål med erklæringen
Fo1målet med erklæringen er at give Skatteministeriet en samlet vurdering af
virksomhedens regnskabsaflæggelse og økonomiske forvaltning af§ 9 regnska-
bet baseret på den udførte revision i regnskabsåret 2012.
Ledelsens ansvar
Årsrapporten påtegnes af Skatteministeriets ledelse, jf. bekendtgørelse nr. 70 af
27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. Med påtegningen tilkendegives:
• at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige
fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og mål-
rapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende
• at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i over-
ensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis
• at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigts-
mæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er
omfattet af årsrapporten.
Grundlaget for revisionen
Skatteministeriets Interne Revision har for regnskabsåret 2012 revideret Skatte-
ministeriet. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisi-
onsskik. Dette indebærer, jf. lov om revisionen af statens regnskaber, at det ved
revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, og om der er etableret forret-
ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er om-
fattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Skatteministeriets Interne Revision betragter med denne erklæring revisionen af
§ 9 regnskabet for 2012 som afsluttet. Skatteministeriets Interne Revision kan
Skatteministeriets
Interne Revision
31. maj 2013
J.nr. 13-0162299
Side 1/ 2
UKS Side 3684
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere
undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan
give anledning 1il, m konkrete forhold, der er behandlet i denne erklæring og
revisionsberetningen, bliver vurderet på ny.
Den udførte revision
Revisionen er tilrettelagt og udført på grundlag af en vurdering arvæst:nLlighed
og risiko og er baseret på stikprøverogen gennemgang af forretningsgange og
interne kontroller.
Revisionen af Skatteministeriet omfattede for regnskabsåret 2012 løbende årsre-
vision samt afsluttende årsrevision. Resultaterne af den løbende og afsluttende
årsrevision er afrapporteret til Skatteministeriet.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Skatteministeriets Interne Revision nået
frem til følgende konklusion:
• Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
• Der er etableret forretningsgange og interne kon!roller, der undersløller,
at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Revisionen har således ikke givet anledning til forbehold.
Der henvises i ,wrigt til revisionsberetningen.
31. maj 2013
~ d '/''·
,,, · 'Kjeld Rasmussen
Revisionschef
Side 2 12
UKS Side 3685
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKATl'"EMINISTERIET
Til departementschef Jens Brøchner
Erklæring om revision af Skatteministeriets § 38 regn-
skab for regnskabsåret 2012
Formål med erklæringen
Formålet med erklæringen er at give Skatteministeriet en samlet vurdering af
virksomhedens regnskabsaflæggelse og økonomiske forvaltning af§ 38 regnska-
bet baseret på den udførte revision i regnskabsåret 2012.
Grundlaget for revisionen
Skatteministeriets Interne Revision har for regnskabsåret 2012 revideret Skatte-
ministeriet. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisi-
onsskik. Dette indebærer, jf. lov om revisionen af statens regnskaber, at det ved
revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, og om der er etableret forret-
ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er om-
fattet afregnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forsk.rifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Skatteministeriets Interne Revision betragter med denne erklæring revisionen af
§ 38 regnskabet for 2012 som afsluttet. Skatteministeriets Interne Revision kan
dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere
undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan
give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne erklæring og
revisionsberetningen, bliver vurderet på ny.
Den udførte revision
Revisionen er tilrettelagt og udført på grundlag af en vurdering af væsentlighed
og risiko og er baseret på stikprøver og en gennemgang af forretningsgange og
interne kontroller.
Revisionen af Skatteministeriet omfattede for regnskabsåret 2012 løbende årsre-
vision samt afsluttende årsrevision. Resultaterne af den løbende og afsluttende
årsrevision er afrapporteret til Skatteministeriet.
Skatteministeriets
Interne Revision
31. maj 2013
J.nr. 13-0162299
Side 1 / 2
UKS Side 3686
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Skatteministeriets Interne Revision nået
frem til følgende konklusion:
• Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
• Dt:r t:r etabkn:l forrc.:tningsgange og interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsatlæggelsen, er i overens-
stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og, sædvanlig praksis.
Revisionen har således ikke givet anledning til forbehold.
Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen.
31. maj 2013
.
~.......,__..._---------
/ Je d Rnsmussen
Revisionschef
S,da 2 i 2
UKS Side 3687
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• ···
SKATrEMll\illSTERIET
Revisions-
beretning 2..0
··,1
:2
.·
' ' . ' ,,., ' '
Revisionsberetningen omfatter den af Skatteministeriets Interne Revision udførte
revision af Skatteministeriets regnskaber vedrørende finanslovens § 38 og§ 9 for
finansåret 2012
Skatteministeriets
Interne Revision
31. maj 2013
J.nr.13-0162299
UKS Side 3688
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Indhold
Indledning ..............................................................................................................3
Elementer i SIRs årsrevision..................................................................................3
Revisionste1na 1.....................................................................................................4
Løbende revision af§ 38 regnskabet .....................................................................4
Regnskabsmæssige rammer ...........................................................................5
Betalingsforretninger .....................................................................................6
Forvaltning af aktiver og passiver..................................................................7
Regnskabsaflæggelse og godkendelse ...........................................................7
Bemærkninger vedrørende delområder..............................................................7
Regnskabsforvaltningen vedrørende personskatter .......................................7
Ansættelsesændringer på personskatteområdet .............................................8
Udbytte- og royaltyskat ................................................................................8
Motorområdet - OMR .................................................................................. 10
Pensionsafkastbeskatning (PAL) og Pensionsbeskatning (PBL)................. 11
EUs egne indtægter (told) ............................................................................ 13
Øvrige, herunder it-revisioner...................................................................... 14
Afsluttende revision af§ 38 regnskabet...............................................................14
Forretningsgange og interne kontroller........................................................15
It-anvendelsen .............................................................................................. 15
Regelsættet for udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse .................................... 16
Driftsregnskabet ........................................................................................... 16
Aktiver ......................................................................................................... 16
Passiver ........................................................................................................ 17
SKATs bemærkninger.................................................................................. 17
Løbende revision af § 9 regnskabet .....................................................................18
Afsluttende revision af§ 9 regnskabet.................................................................20
Revisionstema 2 ...................................................................................................21
Generelt........................................................................................................21
Revision af anvendelsen af RKI...................................................................22
Opfølgning på revisionen afjournalsystemers anvendelse i udvalgte
enheder i SK.AT ...........................................................................................23
Revision af SKATs foreløbige fastsættelser på momsområdet ...................23
Revision af inddrivelse af inddrivelige SAP-krav .......................................24
Side 1 / 35
UKS Side 3689
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revisionen af inddrivelse af ejendomsskatter..............................................24
Revision af forvaltning af antidumping- og udligningstald.........................25
Revisionstema 3 ...................................................................................................26
Revisionstema 4 ...................................................................................................27
It-revision .............................................................................................................28
SAP38 og SAP9 ...........................................................................................28
Debitor/Restance (D/R) systemet.................................................................28
e-Eksportsystemet ........................................................................................29
Importsystemet.............................................................................................30
Logisk sikkerhed i netværk m.m..................................................................31
Fysisk sikkerhed...........................................................................................32
Særlige revisionserklæringer mv.........................................................................32
Erklæring vedrørende revision af EUs egne indtægter Told........................32
Gennemgang af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011 - EUs egne
indtægter, moms ...........................................................................................33
Revision af opgørelsen af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på
grundlag af moms og BNI for finansåret 2012 ............................................34
Revision af SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for
finansåret 2011 som indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag
til EUs egne indtægter..................................................................................34
Revision affysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer EGFL-
følgekontrol ..................................................................................................34
Revision afNETS ........................................................................................34
Side 2 / 35
UKS Side 3690
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Indledning
Revisionsberetningen vedrører den af Skatteministeriets Interne Revision (SIR)
udførte revision af Skatteministeriets § 38 og § 9 regnskaber for 2012. Beretnin-
gen omfatter alene revisionen af de i Statens Koncernsystem (SKS) regnskabsfø-
rende institutioner, hvor ansvaret for korrekt regnskabsføring påhviler Skattemi-
nisteriet.
Revisionsberetningen fremhæver de væsentligste revisionsresultater for finans-
året 2012.
Skatteministeriet er omfattet af en § 9-aftale om intern revision mellem skatte-
ministeren og rigsrevisor, og revisionen er udført i henhold til opgavefordelingen
i aftalen. Beretningen omfatter ikke revisionsopgaver vedrørende Skatteministe-
riet, som Rigsrevisionen selv har gennemført.
Der er supplerende indgået en aftale mellem Rigsrevisionen og SIR om at afgive
særskilte revisionserklæringer på EU-området vedrørende henholdsvis opgørel-
sen af momsbidraget og BNI-bidraget og egne indtægter (told), og afregningen
heraf til Europa-Kommissionen.
Der er også indgået revisionsaftale mellem Europa-Kommissionen og SIR om
revisionssamarbejde vedrørende revision af egne indtægter (told) samt revisions-
aftale mellem SIR og NaturErhvervstyrelsen, om at SIR reviderer de områder,
der kontrolleres af SKAT.
Elementer i SIRs årsrevision
SIRs revision omfatter 4 revisionstemaer, men SIR erklærer sig kun om følgende
2 erklæringstemaer:
1. Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
2. Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
De øvrige 2 revisionstemaer omtales kun i SIRs erklæringer, hvis revisionen af
temaerne giver anledning til forbehold eller supplerende oplysning. Temaerne
omtales derimod i SIRs revisionsberetning. De 2 revisionstemaer omfatter:
3. Om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og
dækkende.
4. Om forvaltningen på de undersøgte områder er varetaget på en økono-
misk hensigtsmæssig måde.
Side 3 /35
UKS Side 3691
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revisionstema 1
Løbende revision af§ 38 regnskabet
Formålet med den løbende revision af§ 38 regnskabet for finansåret 2012 har
været at vurdere, om regnskabsforvaltningen, herunder forretningsgange og in-
terne kontroller, har sikret, at regnskabet for§ 38 bliver rigtigt.
Revisionsindsatsen i løbet af året har været koncentreret om de systemer og pro-
cesser, hvorigennem skatte- og afgiftsindtægterne registreres samt de implemen-
terede kontrolforanstaltninger, som er væsentlige for overbevisningen om, at
systemerne og processerne har fungeret, herunder også de kontrolsystemer og
forretningsgange, der er relevante for aflæggelsen af skatte- og afgiftsregnskabet.
SIR tog i 2011 forbehold for væsentlige fejl i regnskabsposterne "Debitorer",
"Øvrige tilgodehavender"," Likvide beholdninger" og "Anden kortfristet gæld"
på i alt 26 mia. kr. Ingen af de nævnte fejl havde medført fejl på indtægter og
udgifter i statsregnskabets § 38.
Revisionen af§ 38 regnskabet for 2012 viste, at Skatteministeriet har korrigeret
for statusfejlene, samt foretaget gennemgang af balancekonti i Statsregnskabets§
38, således at de samme fejl ikke opstod i regnskabsåret 2012. Skatteministeriet
har ikke ændret bogføringen af "Penge undervejs" i banksystemet, som nævnt i
forbehold 5 i SIRs erklæring på§ 38 regnskabet for 2011. SIR er, på baggrund af
de nu foreliggende oplysninger, enig med Skatteministeriet i, at der ikke skal ske
en ændring i bogføringen.
Den løbende revision af§ 38 regnskabet for finansåret 2012 er afrapporteret i
nedenstående revisionsrapporter:
• Samlet løbende revision af§ 38 regnskabet
• Revision afregnskabsforvaltningen vedrørende personskatter
• Revision af forretningsgange ved ansættelsesændringer på personskatte-
området
o Revision af udbytte-og royaltyskat.
• Revision afpensionsafkastbeskatning (PAL) og pensionsbeskatning
(PAF)
• Revision afkommuneafregningsprocessen
• Revision af motorområdet
• Revision aftinglysningsafgift
• SK.ATs forvaltning af antidumping- og udligningstold
• Revision af EU's egne indtægter (told)
• Kasseeftersyn
Side 4 / 35
UKS Side 3692
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• Revision af D/R-systemet
• Revision af eEksportsystemet
• Revision af importsystemet
• Revision af SAP 38 og SAP 9
• Revision af fysisk sikkerhed
SIR har samlet vurdereret, at forretningsgange og interne kontroller på§ 38 om-
rådet generelt har fungeret tilfredsstillende, og overordnet set opfylder de krav,
der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning, og således understøtter, at
regnskabet bliver rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
SIR vil dog i den forbindelse henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at
SIR ved afrapporteringerne af den løbende revision af§ 38 regnskabet påpegede
en række usikkerheder og uhensigtsmæssigheder vedrørende konteringsvejled-
ning til § 38, kontobro og opkrævningssystem vedr. personskatter, afstemnings-
procedurer, overførsler og afstemninger mellem systemer, funktionsadskillelse
(D/R-systemet samt PAL/PBL), rykkerprocedurer for motorafgifter, beregning af
morarenter for pensionsafkastskat mm, samt på toldområdet. SIR har fulgt op på
de konstaterede usikkerheder og svagheder i forbindelse med den afsluttende
revision.
Regnskabsmæssige rammer
Konteringsvejledningfor SAP 38
Den tredimensionelle kontoplan med artskonto, forretningsområde og underkon-
toarter kompleks, hvorfor behovet for understøttende beskrivelser og vejlednin-
ger for anvendelsen er stort. SIR finder det positivt, at der er sket en omfattende
opdatering af konteringsvejledningen.
SIR konstaterede imidlertid fortsat svagheder i konteringsvejledningen vedrø-
rende bl.a. Letløn og International bistand, ligesom der manglede forklaringer i
konteringsvejledningen for flere bankkonti. SIR finder derfor, at der fo1tsat er
behov for, at SKAT prioriterer opdatering af konteringsvejledningen højt.
Kontobro mellem SAP og SKS
Ved gennemgang af kontobroen fra SAP 38 til SKS vurderede SIR overordnet, at
sammenhængen mellem SAP 38 og SKS var i overensstemmelse med beskrivel-
serne af statens kontoplan i Økonomisk Administrativ Vejledning.
SIR konstaterede dog, at kontobroen fra SAP 38 til SKS vedrørende afskrivnin-
ger og henstand på personskatter, der opkræves via Kobra, var uensartet og hav-
de bevirket, at afskrivninger af personskat var regnskabsaflagt under personskat
og ikke under afskrivninger. Endvidere var kontobroen vedrørende ikke effektue-
rede udbetalinger af overskydende skatter uensartet. Dette fandt SIR ikke helt
tilfredsstillende.
Side 5 / 35
UKS Side 3693
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR anbefalede derfor, at Regnskab gennemgår kontobroen til SKS vedrørende
afskrivninger og henstand for personskatter samt skyldige udbetalinger vedrø-
rende overskydende skat, således at kontobroen fremadrettet er konsistent og i
overensstemmelse med vedtagne principper.
SKAT har taget SIRs anbefaling til efterretning.
Betalingsforretninger
SIR gennemgik SKATs betalingsproces i forhold til, hvorvidt betalingsformid-
lingen var tilrettelagt betryggende, så SKAT efterlevede kravene i regnskabsbe-
kendtgørelsen og havde sikkerhed for, at de bogførte bankbeholdninger var kor-
rekte. Desuden undersøgte SIR, om SKATs håndtering af bankkonti var i over-
ensstemmelse med de gældende regler og bidrog til at sikre et rigtigt regnskab.
SIR konstaterede, i forhold til betryggende betalingsformidling, at SKAT havde
sikret systemmæssig funktionsadskillelse vedrørende udbetalinger, som blev
foretaget via SAP, og at adskillelsen skete via tildeling af adgangsrettigheder.
SIR konstaterede dog, at der var medarbejdere i SKAT, som var tildelt roller
med adgang til henholdsvis at danne og frigive betalinger, selvom de ikke var
tilknyttet en afdeling i Regnskab eller Betalingscentret. SIR anbefalede, at SKAT
fulgte op på problemstillingen og sikrede, at det kun var de medarbejdere i
Regnskab og Betalingscentret, som arbejdede med udbetalinger, der var autorise-
ret til ovennævnte roller i SAP.
SIR foretog forretningsgangsundersøgelser med udgangspunkt i regnskabsin-
struksen og indhentede arbejds-/procesbeskrivelser i relation til SKATs kontrol
og styring af bankkonti. SIR konstaterede, at SKAT havde etableret og beskrevet
forretningsgange og interne kontroller på området for løbende kontrol og styring
af bankkonti. Dog bemærkede SIR, at der ikke fandtes en samlet fortegnelse over
samtlige bankkonti, som SKAT rådede over, indeholdende henholdsvis bankkon-
ti i og uden for SKB. Desuden fandtes mindre mangler i fortegnelsen over bank-
konti i SKB.
SKAT har taget SIRs bemærkninger til efterretning.
SIR foretog endvidere stikprøvevis gennemgang af, at der var foretaget afstem-
ninger mellem kontoudtog fra bank og registreringer i SAP38, og at der var fore-
taget afstemning af mellemregningskonti i forbindelse med udveksling mellem
systemerne. Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger.
SIR foretog som led i den løbende revision fysisk optælling af 8 SAP- kasser ved
2 skattecentre. SIR vurderede samlet set kasseforvaltningen ved de 2 skattecentre
som henholdsvis meget tilfredsstillende og tilfredsstillende.
Side 6 / 35
UKS Side 3694
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Forvaltning af aktiver og passiver
SIR vurderede ved gennemgang af forvaltningen af aktiver og passiver, at SKAT
havde etableret procedurer til sikring af grundlaget for bogføring på aktiver og
passiver. SIR vurderede, at forretningsgangene i relation til at identificere krav,
som ikke længere var retskraft:ige med henblik på at foranledige sletning heraf,
ikke havde den nødvendige styrke til, at SIR kunne basere sin revision herpå.
Området blev derfor udtaget som et fokusområde i SIRs afsluttende revision. Der
henvises herom til afsnittet "Aktiver" på side 16-17.
Regnskabsaflæggelse og godkendelse
SKAT foretager forud for regnskabsaflæggelsen sandsynlighedskontrol, efter at
nøglekontrollerne i regnskabsaflæggelsen for lokale firmakoder er gennemført.
SIR foretog efterregning og afstemning af regnearket, som ligger til grund for
den sandsynlighedskontrol, der er gennemført pr. 30. juni 2012. Desuden blev
der foretaget gennemgang og vurdering af noter og forklaringer i dokumentatio-
nen for den udførte kontrol.
Der optrådte personhenførbare oplysninger i dokumentationen for den gennem-
førte kontrol i både sandsynlighedskontrollen og regnskabsaflæggelsen for lokale
finnakoder. Den foreskrevne procedure til opbevaring af dokumentationen på
SKATs fælles drev, kan være i konflikt med persondatalovens regler for opbeva-
ring af personhenførbare oplysninger.
SKAT oplyste, at de ville tage kontakt til Datatilsynet med henblik på at få afkla-
ret, hvorvidt reglerne i persondataloven var overholdt i forbindelse med opbeva-
ring af den nævnte dokumentation.
Bemærkninger vedrørende delområder
Regnskabsforvaltningen vedrørende personskatter
Revisionen omfattede en gennemgang af bogførings- og afstemningsrutiner samt
de månedlige regnskabsgodkendelser vedrørende:
- A-skat og am-bidrag (DR-systemet)
- Letløn
- Personskattekrav fra Kobra (B-skat, ejendomsværdiskat, restskat mv.)
- Frivillige indbetalinger (KR-L)
Overskydende skatter fra SLUT (CSR-L)
Den væsentligste del af den regnskabsmæssige registrering af personskatter fore-
går via autoposteringer. SIR vurderede overordnet, at SKAT havde tilrettelagt
procedurer for løbende overvågning af systemdriften samt etableret afstemnings-
Side 7 / 35
UKS Side 3695
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
procedurer, der medvirkede til at sikre, at regnskabet var rigtigt, dvs. uden væ-
sentlige fejl og mangler. Dette fandt SIR tilfredsstillende.
SIR konstaterede imidlertid også en række forhold som var ikke helt tilfredsstil-
lende:
SIR konstaterede således, at ikke alle relevante drifts- og balancekonti var omfat-
tet af afstemningsprocedurerne, hvilket kunne give risiko for fejl i regnskabet.
SIR konstaterede endvidere, at opkrævningssystemet vedrørende personskatter,
Kobra, ikke havde et tilgængeligt transaktionsspor, hvilket vanskeliggjorde kon-
trol med bl.a. debitorernes tilstedeværelse.
SIR vurderede, at konteringsvejledning og vejledning til månedlig regnskabsaf-
slutning havde mangler, ligesom vejledninger til afstemnings- og udligningspro-
cedurer burde udbygges, således at afhængigheden af nøglepersoner reduceres.
SIR konstaterede desuden mindre fejl i kontobroen mellem SAP38 og SKS. Dog
vedrørte fejlene ikke væsentlige regnskabsposter.
Ansættelsesændringer på personskatteområdet
I SIRs beretning for 2011 vurderede SIR, at der var risiko forbundet med forret-
ningsgange og interne kontroller i forbindelse med ansættelsesændringer på per-
sonskatteområdet, idet funktionsadskillelse ikke understøttedes af it-systemer.
Ved afslutningen af revisionen i 2012 vurderede SIR, at der fo1isat var forøget
risiko for, at regnskabsførelsen ikke var tilstrækkelig pålidelig, da det fortsat var
uklart, om funktionsadskillelsesreglerne efterleves i forhold til regnskabsbe-
kendtgørelsens krav. SIR vurderede derfor, at beskrivelserne og tilrettelæggelsen
af forretningsgange ved ansættelsesændringer på personskatteområdet var ikke
helt tilfredsstillende.
SIR anbefalede, at problemstillingen afklares med Moderniseringsstyrelsen i
forbindelse med den arbejdsgruppe, der er nedsat i SKAT, som pt. i samarbejde
med Moderniseringsstyrelsen arbejder med at komme med anbefalinger til regn-
skabspraksis og indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Udbytte - og royaltyskat
SIR vurderede, at SKATs forretningsgange og interne kontroller sikrede, at regn-
skabet for udbytte- og royaltyskat var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-
ler. Derudover var det SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31. de-
cember 2012 var til stede samt var retskraftige.
Revisionen viste dog, at forvaltningen på udbytte og royaltyområdet samlet set
har fungeret ikke helt tilfredsstillende.
Side 8 / 35
UKS Side 3696
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Indregningskriterier
SIR fandt, at SKATs måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivelser som bliver
tastet af Regnskab) ikke lå indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SIR anmodede SKAT om at sikre
sig, at udbytteskat blev indregnet indenfor de retningslinjer/regler som Budget-
vejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Afstemning tilfødesystemer
Revisionen viste, at der i 2012 var sket fejl, hvor ikke alle data i 3S blev overført
korrekt til SAP38, ligesom ikke alle relevante data i eKapital blev overført kor-
rekt til årsopgørelser for personer. Fejlene var i begge tilfælde blevet opdaget ad
anden vej end egentlig afstemning mellem systemerne.
Det var SIRs vurdering, at de konkrete tilfælde, hvor der var sket fejl i 2012,
viste, hvor vigtigt det er, at der foretages afstemning mellem systemerne, således
at regnskabsførelsen er tilstrækkelig pålidelig. SKAT bør sikre, at der etableres
afstemninger eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres fuld-
stændigt og nøjagtigt mellem systemerne.
Refusion afudbytteskat
Det var SIRs vurdering, at SKATs tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrede en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet udbytteskat
til udlændinge.
Det var SIRs opfattelse, at for refusionsanmodningerne udenfor regnearksord-
ningen blev grundlaget for udbetaling af refusion vurderet, mens grundlaget un-
der regnearksordningen kun sjældent blev vurderet. Det var SIRs vurdering, at
SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordningen,
ikke var tilstrækkelig. Det var også SIRs opfattelse, at Regnskab bør beskrive,
hvad der skal kontrolleres/påses inden anmodning imødekommes og i højere
grad påse grundlaget for refusion under regnearksordningen.
SIR vurderede, at SKAT burde sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig
refusion af udbytteskat. Muligheden for at sikre sig herimod er blevet forbedret
fra den 1. januar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningen
og indberette oplysning om udbyttemodtager samtidigt.
Regnskabsgodkendelser/debitorer
Revisionen viste, at der løbende blev fulgt op på relevante konti i forbindelse
med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbenstående poster blev løbende
undersøgt, således at de kunne blive opløst eller placeret de rigtige steder.
Det var dog SIRs opfattelse, at selve regnskabsgodkendelsen ikke gav tilstrække-
lige informationer og dermed ikke levede op til SKATs vejledning. Derudover
Side 9 / 35
UKS Side 3697
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
var det SIRs opfattelse, at regnskabsgodkendelsen burde nævne større sager,
hvor SKAT med stor sandsynlighed risikerer at skulle tilbageføre tidligere ind-
tægtsførte udbytteskatter.
Opfølgningpå SIRs undersøgelse afprovenuetfra kildebeskatning afudlændinge
- udbytteskat
SIR konstaterede, at SKAT ikke foretog afstemning mellem angivet udbytteskat
og indberettet udbytte. Det var SIRs opfattelse, at nye regler med samme tidsfrist
for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere at foretage en sådan
afstemning. SIR fandt det nødvendigt, at SKAT foretog afstemning mellem an-
givet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi angivelse og indberet-
ning fortsat blev foretaget i 2 flows.
SIR konstaterede, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på en fæl-
les nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer, og at der lå en brugbar
model klar. SKAT er imidlertid afhængig af, at udenlandske pengeinstitutter vil
deltage, samt at større lande tilslutter sig modellen. Det var SIRs opfattelse, at
SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en fælles netto-
afregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved en revision i 2010 konstaterede SIR, at ansvaret for området ikke var enty-
digt placeret. Revisionen i 2012 viste, at ansvaret for SKATs proces til håndte-
ring af udbytteskat var delt på flere procesejere, med deraf følgende snitflader
mellem aktørerne. Der var ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Det var derfor SIRs vurdering, at SKAT burde etablere et overordnet ansvar (le-
delsesrnæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Motorområdet - OMR
Digitalt Motorregister DMR blev implementeret ijuni 2012, og afløste det hidti-
dige Centralregister for Motorkøretøjer CRM3, som SKAT i sin tid overtog fra
politiet. DMRs hovedformål er at forvalte alle afgiftstyper på motorområdet, og
sikre maskinel bogføring og udsendelse af opkrævninger via SAP 38.
SIR har foretaget løbende revision af perioden før implementeringen, kontrol af
konverteringsprocessen og konverterede data samt løbende revision af perioden
efter implementeringen, herunder afsluttende revision.
Revisionen af perioden før implementeringen af DMR viste, at de etablerede
forretningsgange og interne kontroller generelt fungerede tilfredsstillende og
medvirkede til at regnskabsposterne var rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og
mangler.
Side 10 / 35
UKS Side 3698
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
I implementeringsfasen blev der konverteret fordringer for i alt 1,9 mia.kr. fra
CRM3 til SAP38. SKAT havde udarbejdet henholdsvis en uddata- og en inddata-
fil, og en afstemning af de konverterede data. SIR har kontrolleret afstemningen,
som alene viste en uvæsentlig difference, der blev afskrevet i supplementsperio-
den.
Det er SIRs samlede vurdering, at OMR-systemet er et velfungerende system
med automatiske processer, der medvirker til en sikker forvaltning og registre-
ring af afgifter på motorområdet.
Efter implementeringen af OMR konstaterede SIR dog, at der ikke foretages
rykning for manglende indbetaling afvægtafgift/grøn ejerafgift. Endvidere kon-
staterede SIR svigt i proceduren for indtægtsregistrering af registreringsafgift.
SIR vurderede, at forretningsgangene og de interne kontroller på de pågældende
områder ikke opfylder de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsfor-
valtning. Dette fandt SIR ikke helt tilfredsstillende.
Pensionsafkastbeskatning (PAL) og Pensionsbeskatning (PBL)
Revisionen viste en række mangler og svagheder, som SIR samlet set vurderede
som ikke tilfredsstillende.
Afstemninger og overførsler mellem SAP38 og PAL/PAF
I SIRs beretning for finansåret 2011 konstaterede SIR, at der for PAL-systemet
ikke blev gennemført afstemning til SAP38. Den løbende revision i 2012 viste,
at der fortsat ikke blev foretaget periodisk afstemning mellem de underliggende
systemer (PAL og PAF) og SAP38. SIR vurderede, at der var tale om et så væ-
sentligt forhold, at SIR, før revisionen var afsluttet, valgte at sende en Early
Warning til direktionen vedrørende de manglende afstemninger.
SIR anbefalede, at der blev udfærdiget afstemninger mellem SAP38 og
PAL/PAF systemerne pr. 31. december 2012, til dokumentation for at alle regi-
streringer var kommet med i SAP 38 ved regnskabsafslutningen.
Indtægterne af PAL/PAF udgjorde i regnskabsåret 2012 50 mia. kr. Ultimo 2012
udgjorde debitorerne vedrørende PAL 125 mio. kr. i kredit og vedrørende PAF
117 mio. kr. i debet. SIR konstaterede ved den afsluttende revision, at der stadig
ikke var foretaget afstemning mellem registreringerne af indtægter og debitorer i
PAL/PAF og SAP 38.
Uanset SIR ved den afsluttende revision ikke konstaterede forhold, som indike-
rede, at regnskabsposterne pensionsafkast og pensionsafgift var behæftet med
væsentlige fejl vurderede SIR dog, at en afstemning mellem registreringerne i
PAL/PAF og SAP38 er en grundlæggende regnskabsmæssig foranstaltning, der
burde være foretaget pr. 31. december 2012.
Side 11 / 35
UKS Side 3699
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT har taget SIRs bemærkninger til efterretning og arbejder på en løsnings-
model vedrørende overførsel af data og afstemning mellem registreringerne i
PAL/PAF-systemerne og SAP38. SKAT forventer, at en løsningsmodel er klar
inden udgangen afjuli 2013, og at løsningerne er gennemført i proces-
ser/systemer inden udgangen af december 2013.
Funktionsadskillelse og autorisationer
Ansvaret for indberetning af blanketter indsendt af de PAL/PBL-pligtige var
placeret i Regnskab 3, som desuden var ansvarlig for bogføringen af de tilhøren-
de indbetalinger. SIR konstaterede, at der ikke var funktionsadskillelse mellem
de 2 funktioner. SIR konstaterede endvidere, at 23 personer uden for Regnskab 3
var autoriseret til at foretage indberetninger i PAF-systemet, uden at have et ar-
bejdsbetinget behov for disse autorisationer. En stikprøve viste, at kun 1 af de
autoriserede medarbejdere uden for Regnskab 3 havde foretaget indberetning til
systemet. Medarbejderen havde tidligere været ansat i Regnskab 3.
SIR anbefalede, at SKAT sikrer, at funktionsadskillelsesreglerne og reglerne for
autorisationer overholdes på området.
SKAT har taget SIRs anbefalinger til efterretning.
Indregningskriterier
SIR konstaterede, at beløb fra angivelser til PAL, der var indberettet via TastSelv
(on-line) blev indregnet med indberetningsdatoen, mens beløb fra manuelle an-
givelser og indbetalinger via giro blev indregnet med indbetalingsdatoen.
SIR konstaterede, at der på forretningsområderne for PAL/PAF var krediteret
væsentlige beløb på debetsiden (minusbeløb). Debitorer med kreditsaldo for bå-
de PAL og PAF udgjorde pr. 5. december 2012 287 mio. kr. At saldoen på debi-
torer står i kredit er regnskabsmæssigt et udtryk for, at der er tale om gæld. De
pågældende debitorer i kredit er imidlertid udtryk for indbetalinger, der burde
være indtægtsført, idet indbetalinger kun i begrænset omfang blev udlignet mod
tilhørende registreringer fra PAL/PAF-systemerne. Den manglende udligning
medførte, at Regnskabsinstruksens indregningskriterier for det udgiftsbaserede
regnskab ikke blev fulgt.
SKAT vil lade problemstillingerne vedrørende indregningstidspunk:tet indgå i
drøftelserne i den føromtalte arbejdsgruppe, der har repræsentanter fra SKAT og
Moderniseringsstyrelsen.
Morarenter
Side 12 / 35
UKS Side 3700
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Under den løbende revision for finansåret 2011 konstaterede SIR, at der ved for
sen indbetaling af pensionsafkastskat blev anvendt forkert rentesats ved bereg-
ning af morarenter, ligesom morarenter ikke i alle tilfælde blev opkrævet.
Ved revisionen for finansåret 2012 konstaterede SIR, at der var etableret en pro-
cedure, hvorefter morarenter af pensionsafkastskat blev opkrævet med korrekt
rentesats, men at der blev medtaget en dag for meget i beregningen af moraren-
terne.
SIR konstaterede endvidere, at der ikke blev beregnet og opkrævet morarenter
ved for sen indbetaling af afgift i henhold til pensionsbeskatningsloven.
SKAT har oplyst, at problemerne vedrørende beregning og opkrævning af mora-
renter i henhold til PAL/PAF forventes løst i forbindelse med den planlagte æn-
dring af systemerne vedrørende overførsel af data og afstemning mellem regi-
streringerne i PAL/PAF-systemerne og SAP38. Systemændringen forventes gen-
nemført inden udgangen af2013.
EUs egne indtægter (told)
Området var udtaget til revision efter aftale mellem EU-kommissionen (DG
Budget) og SIR. Revisionen havde til formål at sikre, at SKATs afregning af
Danmarks bidrag til EUs egne indtægter - told, samt det underliggende grundlag
for SKATs opgørelse og afregning af EUs egne indtægter var sket korrekt.
Revisionen viste nogle mangler og svagheder, som SIR samlet set vurderede som
ikke helt tilfredsstillende.
Debitorbeholdningen i B-regnskabet
Debitorbeholdningen i B-regnskabet er angivet med et for stort beløb på i alt:
Debitorsaldo pr. 31. december 2012 (hovedstol inkl. renter)
Heraf udgør hovedstolen:
Antidumpingtold:
Almindelig tarifmæssig told:
I alt:
187.458.278 kr.
146.695.865 kr.
4.499 kr.
146.700.364 kr.
Debitorkravet er ikke retskraftigt længere, idet EU-Kommissionen efterfølgende
har gennemført en nærmere undersøgelse af bl.a. prisfastsættelsen af minikom-
pressorer (i eksportlandet) og Rådet har på den baggrund udstedt forordning nr.
1306/2011 af 12. december 2011 - med 2 års tilbagevirkende kraft.
Forpligtigelse til atplacere beløbene i den rette kolonne i A-regnskabet
Side 13/ 35
UKS Side 3701
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT har endnu ikke fundet en metode til at opfylde den lovregulerede forplig-
tigelse til at placere beløbene i den rette kolonne i A-regnskabet, jf. Kommissio-
nens beslutning 97/245ÆF. SIR finder, at dette ikke er tilfredsstillende.
Periodiseringsproblemer
Regnskab har i forbindelse med ovenstående konstateret, at de beskrevne perio-
diseringsregler af imp01ttransaktioner i DR-systemet ikke svarer til de maskinelt
opsatte indlæsningsregler i SAP.
Øvrige, herunder it-revisioner
SIR havde i forbindelse med den løbende revision ikke væsentlige bemærkninger
til områderne vedrørende kommuneafregning, tinglysningsafgift, antidumping-
og udligningstold (se dog bemærkningerne herom under revisionstema 2).
I det omfang it-revisionerne ikke er omtalt under den løbende og/eller afsluttende
revision, henvises til beretningens særlige afsnit vedrørende it-revisioner.
Afsluttende revision af§ 38 regnskabet
Formålet med den afsluttende revision var at få en begrundet overbevisning om,
hvorvidt Skatteministeriets § 38 regnskab var rigtigt. Det vil sige, at regnskabet
skal være udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er udstedt
i medfør aflov om statens regnskabsvæsen mv., og at regnskabet skal være uden
væsentlige fejl og mangler. Det betyder, at regnskabet skal give brugerne og of-
fentligheden et dækkende og pålideligt billede af størrelsen af indtægterne fra
told, skatter og afgifter og udgøre et tilfredsstillende regnskabsmæssigt grundlag
for parlamentarisk kontrol.
Afsluttende revision af§ 38 regnskabet har omfattet Skatteministeriets regn-
skabstal, som er afleveret fra Skatteministeriets regnskabssystemer til Statsregn-
skabet via. SKS. Revisionen omfattede således også regnskabstallene aflagt til
Statsregnskabet på vegne afandre myndigheder.
SIR foretager ikke revision af indtægter fra Domstolsstyrelsen som regnskabsaf-
lægges under finanslovens § 38.
Afsluttende årsrevision har omfattet substansrevision af regnskabets statusposter
samt regnskabsanalyse med hovedvægten på regnskabets indtægter og udgifter
og en undersøgelse af, hvorvidt Skatteministeriets ledelse har sikret gennemfø-
relsen af grundlæggende regnskabsmæssige afstemninger og kontroller.
SIR vurderede samlet set, at det af Skatteministeriet aflagte § 38 regnskab for
2012 er rigtigt. Det vil sige, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med
Side 14 / 35
UKS Side 3702
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
de regnskabsregler, der er udstedt i medfør af lov om statens regnskabsvæsen
mv., og at regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.
Uden at det har påvirket SIRs samlede konklusion, har SIR dog i forbindelse
med den afsluttende revision konstateret flere usikkerheder og uhensigtsmæssig-
heder.
SIR konstaterede således, at der fortsat manglede nogle grundlæggende afstem-
ninger og kontroller ved regnskabsafslutningen, hvilket skaber risiko for fejl ved
aflæggelsen af§ 38 regnskabet. Dette vurderede SIR som ikke helt tilfredsstil-
lende.
SIR vurderede, at der i aktiverne indgår krav på i alt 1,3 mia. kr., som ikke er
retskraftige. Det er på den baggrund SIRs opfattelse, at regnskabsposten debito-
rer burde være nedbragt med dette beløb, og tilsvarende burde indtægterne være
nedbragt med det samme beløb gennem forøgede afskrivninger. Dette fandt SIR
ikke tilfredsstillende.
SIR henviser endvidere til de nedenstående konklusioner på revisionens delom-
råder.
Forretningsgange og interne kontroller
SK.ATs fon·etningsgange vedrørende regnskabsaflæggelsen pr. 31. december
2012 er gennemgået. Ved denne gennemgang vurderede SIR, om SKAT i til-
strækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, an-
svarsfordeling og ledelsestilsyn.
SIR vurderede, at forretningsgange og interne kontroller er etableret ud fra en
bogholderimæssig betragtning, og at de i den sammenhæng generelt fungerede
tilfredsstillende. Set ud fra en regnskabsmæssig synsvinkel, hvor der på bag-
grund af bogføringen gøres status pr. 31. december, og denne status regnskabsaf-
lægges til statsregnskabet efter særlige retningslinjer, fungerede forretningsgange
og interne kontroller heri ikke helt tilfredsstillende.
Den bogholderimæssige tilgang er medvirkende til at sikre, at førstegangskonter-
ingen af et bilag sker korrekt og hensigtsmæssigt. Det er SIRs opfattelse, at der
er behov for at styrke ledelsestilsynet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen til
statsregnskabet. Ledelsestilsynet skal blandt andet sikre, at der i de interne kon-
troller indgår overvejelser om, hvorvidt konteringerne også er korrekte og hen-
sigtsmæssige set i forhold til statsregnskabet.
It-anvendelsen
Revisionen af it-anvendelsen viste, at SIR kunne basere sin revision på funge-
rende generelle it-kontroller i og omkring de enkelte systemer, og at SKATs it-
Side 15 / 35
UKS Side 3703
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
anvendelse ikke indebar revisionsmæssige risici, som ikke i forvejen var dækket
af SIRs revision.
Uden at det har påvirket SIRs konklusion på § 38 regnskabet, har it-revisionen
givet anledning til en række anbefalinger. Anbefalingerne er givet i forbindelse
med afrapporteringerne i årets løb, jf. beretningens afsnit om it-revision.
Regelsættet for udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse
Regelsættet for en udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse giver vide rammer for
tolkning af, hvornår en indtægt skal indregnes og medtages i regnskabet. Hertil
kommer, at der ikke er en beskrevet regnskabspraksis, som kan understøtte regel-
tolkningen.
Problemstillingen kommer navnlig til udtryk i § 38 regnskabet, hvor der ikke
anvendes samme kriterium for, hvornår en indtægt indregnes. Selvom indreg-
ningskriterierne er indenfor regelsættet, er der risiko for, at§ 38 regnskabet ikke
giver offentligheden et dækkende og pålideligt billede af indtægterne fra told,
skatter og afgifter m.m.
SKAT og Moderniseringsstyrelsen har i 2012, som tidligere nævnt, etableret en
fælles arbejdsgruppe, der behandler en række problemstillinger i relation til reg-
lerne for udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse og SKATs anvendte regnskabsprak-
sis.
SIR finder, at initiativet til en afklaring af regnskabspraksis, vil medvirke til at
begrænse risikoen for fejlrapportering i de kommende år.
Driftsregnskabet
SIR har ved revisionen af driftsregnskabet ikke konstateret væsentlige fejl og
mangler.
Aktiver
SIR har ved den afsluttende årsrevision haft særlig fokus på regnskabsposten
debitorer, da der fra den løbende revision var indikationer på, at regnskabsposten
kunne være væsentlig fejlbehæftet.
I forbindelse med SIRs statusrevision, forud for fristen for efterpostering i SAP
38, konstaterede SIR, at debitorbeholdningen fortsat indeholdt krav mod selska-
ber, som ikke længere var registreret i Erhvervsstyrelsen. Dette meddelte SIR
SKAT (Sagscenter Erhverv), der igangsatte en ekstra gennemgang i form af ud-
søgninger afde største krav, hvor den nævnte problemstilling kunne være gæl-
dende. Gennemgangen førte til, at der blev foretaget efterpostering af afskrivnin-
ger på godt I mia. kr.
Side 16/ 35
UKS Side 3704
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har i den afsluttende revision foretaget en omfattende stikprøvevis kontrol
af, om kravene er retskraftige. På baggrund af kontrollen estimerer SIR, at der ud
over 1 mia. kr., der er efterposteret, indgår krav på i alt 1,3 mia. kr., som ikke er
retskraftige. Det er på den baggrund SIRs opfattelse, at regnskabsposten debito-
rer burde være nedbragt med dette beløb, og tilsvarende burde indtægterne være
nedbragt med det samme beløb gennem forøgede afskrivninger.
Tilstedeværelsen af ikke-retskraftige krav i et omfang som beskrevet ovenfor
fandt SIR ikke tilfredsstillende.
SIR har ved revisionen endvidere konstateret, at der indgik posteringer på i alt
1,8 mia. kr. under "anden gæld", der burde klassificeres som debitorer. Den sam-
lede debitorsaldo udviser derved 1,8 mia. kr. for lidt.
Passiver
SIR har ved revision af passiver konstateret, at der under "anden gæld" henstod
posteringer på i alt 1,8 mia. kr., der burde være klassificeret som debitorer.
Regnskabsposten "anden gæld" udviser derved en saldo, som er 1,8 mia. kr. for
lidt.
SKATs bemærkninger
SKAT har taget SIRs bemærkninger ved den afsluttende revision til efterretning.
SIR anbefalede, at SKATs regnskabsmæssige fokus styrkes ved at der:
1. Etableres et yderligere ledelsestilsyn i regnskabsaflæggelsesprocessen i
forhold til Statsregnskabet.
2. Etableres yderligere procedurer i regnskabsaflæggelsen i form af afstem-
ninger.
3. Sker en præcisering af ansvarsfordelingen i forhold til regnskabsaflæg-
gelsen.
Til SIRs anbefalinger har SKAT bemærket:
1. SKAT vil søge at oprette en funktion i Betalings- og Regnskabskontoret,
der med statsregnskabsmæssig fokus foretager en løbende vurdering af
det aflagte regnskab, herunder klassifikation af de enkelte regnskabskon-
ti/poster.
2. SKAT har fokus på etablering af afstemninger mellem fødesystemer og
SAP38 blandt andet i forbindelse med de nye opkrævnings- og inddrivel-
sessystemer.
Side 17 / 35
UKS Side 3705
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
3. SKAT vil fremadrettet sikre en kortere sagsbehandlingstid for så vidt an-
går afskrivning/sletning af ikke retskraftige krav, både af hensyn til at vi-
se et mere retvisende regnskab og til at kunne redgøre for den reelle be-
holdning af retskraftige restancer på restancestatistikken. SKAT arbejder
på en proces, der fremadrettet sikrer afskrivning af fordringer i umiddel-
bar forlængelse af insolvensbehandlingens afslutning.
Løbende revision af§ 9 regnskabet
Formålet med den løbende revision af§ 9 regnskabet for finansåret 2012 var at
vurdere, om der var etableret forretningsgange og interne kontroller, der sikrede,
at § 9 regnskabet var rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler.
Den løbende revision af§ 9 regnskabet er afrapporteret i nedenstående rapporter:
• Løbende revision af finanslovens § 9 - SKAT
• Revision af afgifter på motorkøretøjer § 38.23
• Beholdningseftersyn
Den løbende revision har ikke omfattet revision af immaterielle anlægsaktiver og
it-driftsudgifter, idet Rigsrevisionen foretager revision af disse områder.
Det var SIRs samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på de
reviderede områder generelt fungerede tilfredsstillende, og at de væsentligste
standarder på områderne var fulgt.
Ved vurderingen har SIR lagt vægt på,
• at der var etableret forretningsgange, der sikrede funktionsadskillelse
mellem medarbejdere, der udarbejdede betalingsforslag, og medarbejdere
der kunne frigive til betaling
• at der var etableret rutiner ved de regnskabsførende enheder vedrørende
regnskabsgodkendelser, der generelt medvirkede til at sikre et korrekt
regnskab
• at den interne kvalitetsstyring på de reviderede områder fungerede til-
fredsstillende
• at SIR vurderede at de kontroller og afstemninger som SKAT havde fore-
taget, i væsentlig grad havde bidraget til at sikre, at indtægter blev opta-
get og bogført korrekt i regnskabet
• at forretningsgange og interne kontroller ved overførsel af regnskabstal
fra SKATs underliggende systemer til SAP 38 fungerede
• at der var etableret procedurer, der sikrede korrekt overførsel af data mel-
lem Skatteministeriets 2 økonomisystemer (SAP 38 og SAP 9).
Side 18 / 35
UKS Side 3706
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Skatteministeriets regnskab for § 9 består af to dele, et omkostningsbaseret og et
udgiftsbaseret regnskab. Den overordnede fordeling mellem de omkostningsba-
serede og udgiftsbaserede dele af regnskabet for § 9 foretages i de 2 regnskabs-
systemer SAP Intern (SAP 9) og SAP38.
Som led i revisionen af§ 9 regnskabet har SIR foretaget it-revision af SAP9 og
SAP38 systemerne. Formålet med it-revisionen var at opnå en begrundet overbe-
visning om, at systemerne SAP38 og SAP9 på udvalgte områder understøttede
en korrekt og sikker behandling og opbevaring af SKATs regnskabsinformatio-
ner og en korrekt overførsel af oplysninger til statsregnskabet. Den samlede kon-
klusion på revisionen af it-systemerne SAP9 og SAP38, blev af SIR vurderet til
at være tilfredsstillende.
I forbindelse med den løbende og afsluttende revision af§ 9 regnskabet for fi-
nansåret 2011 bemærkede SIR, at regnskabsinstruksen ikke var løbende ajour-
ført.
Revisionen i 2012 viste, at der var foretaget flere ændringer i forretningsgange
og processer, hvor regnskabsinstruksen ikke var konsekvensrettet.
SKAT er i færd med en ajourføring af regnskabsinstruksen og har taget bemærk-
ningen om manglende løbende ajourføring til efterretning.
I forbindelse med den løbende og afsluttende revision af§ 9 regnskabet for fi-
nansåret 2011 anbefalede SIR, at der udarbejdes en overordnet beskrivelse af
forretningsgange og interne kontroller ved aflæggelse af det samlede regnskab
for§ 9. Endvidere at der udarbejdes en beskrivelse af procedurer vedrørende
afskrivninger og rykkerprocedurer.
Revisionen i 2012 viste, at der ikke var sket endelig opfølgning på de afgivne
anbefalinger.
SKAT har oplyst, at der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af en beskrivelse
afproceduren vedrørende afskrivninger og rykkere. Arbejdet vil være færdigt
senest den I. juni 2013.
Den løbende revision af momskontiene viste, at separat konto for anlægsmoms
ikke blev anvendt i forbindelse med bogføring af moms ved køb af anlægsakti-
ver, jf. Moderniseringsstyrelsens kontoplan. Revisionen viste endvidere, at Øko-
nomi og Regnskab ikke foretog afstemning af momskontiene.
SKAT har taget SIRs bemærkninger vedrørende momskonti til efterretning. Iføl-
ge SKAT vil kontering på separat konto for anlægsmoms være en tung og res-
Side 19 / 35
UKS Side 3707
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
sourcekrævende proces.SKAT vil derfor gå i dialog med Moderniseringsstyrel-
sen for at finde den bedste metode til kontering. Ligeledes vil SKAT, i dialog
med Moderniseringsstyrelsen, finde en løsning på, hvordan afstemning af
momskontiene skal håndteres.
Motor - Gebyrer
SIR har foretaget analyse afregnskabsposterne for gebyrer på motorområdet for
at vurdere regnskabsposternes rigtighed. Analysen viste en stigning i indtægterne
på motorgebyrområdet fra 768 mio. kr. i 2011 til 785 mio. kr. i 2012, hvilket kan
tilskrives et øget bilsalg i 2012.
Beholdningseftersyn
SIR har foretaget beholdningseftersyn ved SKAT København. Beholdningsefter-
synet viste, at SIRs bemærkninger fra revisionsbesøget ijanuar 2012 i relation til
opbevaring af beslaglagt medicin, varemærkeforfalskede varer, procedurer om-
kring destruktion samt beslaglagte biler stort set var imødekommet.
SIR vurderede opgaveløsningen vedrørende forvaltning af beholdninger ved
SKAT København som værende tilfredsstillende.
Afsluttende revision af§ 9 regnskabet
Formålet med den afsluttende årsrevision af§ 9 regnskabet for finansåret 2012
var at undersøge, om anvendt regnskabspraksis tog udgangspunkt i de regnskabs-
regler og principper som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og retningslin-
jerne i Moderniseringsstyrelsens Administrative Vejledning samt at få en be-
grundet overbevisning om, at regnskabet var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og
mangler.
Revisionen har ikke omfattet revision af immaterielle anlægsaktiver samt sub-
stansrevision af IT-driftsudgifter på hovedkonto 2265, idet det er Rigsrevisionen,
der foretager revision af disse områder.
SIR vurderede ved den afsluttende revision, at ledelsen i Skatteministeriet på en
tilfredsstillende måde havde sikret, at der var foretaget de nødvendige regn-
skabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet. SIR
vurderede, at det aflagte regnskab var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-
ler.
SIR har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på følgende forhold:
• At revisionen viste, at aktiver og passiver i det væsentligste var bogført
med de rigtige beløb, i de rigtige perioder og på de rigtige konti.
Side 20 / 35
UKS Side 3708
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• At poster på resultatopgørelsen var registreret med de rigtige beløb, og
var bogført på de rigtige underkonti.
• Vedrørende indtægtskonti under udgiftsregnskabet var det SIRs samlede
vurdering, at de kontroller og afstemninger, som Skatteministeriet fore-
tog, i væsentlig grad bidrog til at sikre, at indtægter blev optaget og bog-
føres korrekt i regnskabet.
• At debitorbeholdning på studielånsområdet var til stede og værdiansat
korrekt.
Uden at det har påvirket SIRs konklusion, har SIR i forbindelse med revisionen
dog konstateret:
• Balancesummen er 24 mio. kr. for lav, idet periodeafgrænsningsposter
(aktiver og passiver) er undervurderet med 24. mio. kr. hver.
• Sikkerhedsstillelser er overvurderet med 2,4 mio. kr. Dette påvirker re-
sultatet negativt med 2,4. mio. kr.
• Feriepengeforpligtelse er overvurderet med 2,4 mio. kr. som følge af fejl
i beregningsgrundlaget. Dette påvirker resultatet positivt med 2,4 mio. kr.
• Fejl i noteoplysning i Årsrapport 2012 om de immaterielle anlægsaktiver
- årets tilgang skulle være angivet 95 mio. kr. højere.
• Note vedrørende eventualforpligtelser er overvurderet som følge af over-
vurderingen af sikkerhedsstillelser med 2,4 mio. kr.
Revisionstema 2
Generelt
SIR har i forbindelse med revisionsplan 2012 gennemført i alt 6 juridisk-kritiske
revisioner. Flere af revisionerne har været relateret til inddrivelsesopgaven.
Revisionerne har navnlig fokuseret på retssikkerhed, retskraftighed, lovmedhol-
delighed og juridisk korrekt sagsbehandlingspraksis, herunder i forhold til for-
valtningslovens bestemmelser.
Revisionerne har altovervejende været eksternt rettet mod de retslige aspekter af
forvaltning og afgørelser i relation til borgere og virksomheder (kunder). En re-
vision på toldområdet har fokuseret på EU-reglers overholdelse. Et par revisioner
har desuden i mindre omfang supplerende omfattet problemstillinger i relation til
finansiel revision og en enkelt revision har været gennemført som en opfølgende
revision med fokus på tidligere afgivne anbefalinger.
Revisionerne har generelt været gennemført som en kombination af systembase-
ret revision og substansrevision.
Side 21 / 35
UKS Side 3709
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Resultaterne af revisionerne er blevet samlet vurderet som tilfredsstillende i 3
tilfælde, ikke helt tilfredsstillende i 2 tilfælde, ikke tilfredsstilende i et enkelt til-
fælde og ingen som meget tilfredsstillende, som det fremgår af nedenstående
oversigt:
REVISION SAMLET PROBLEMSTILLINGER
VURDERING
Inddrivelse af inddrive- Tilfredsstillende Retskraftighed
lige SAP-krav
Inddrivelse af ejen- Tilfredsstillende Korrekt sagsbehandling (kor-
domsskatter rekt værneting, fortrinsret,
fogedbog, notatpligt mm.)
Forvaltning af an- Tilfredsstillende KoITekt opkrævning iht. EU-
tidumping- og udlig- regler mv.
ningstold
Foreløbige fastsættelser Ikke helt tilfredsstil- Lovgrundlag, forvaltningslov
på momsområdet !ende og forvaltningsretlige grund-
sætninger
Journalsystemers an- Ikke helt tilfredsstil- Lovmedholdelighed
vendelse på udvalgte !ende Ombudsmandskrav
områder Retssikkerhed
Anvendelse af RKI Ikke tilfredsstillende Retssikkerhed
Persondataloven
Hvad angår revisioner, som har omfattet finansiel revision, har SIR i forbindelse
med revisionen af SAP-krav konstateret aktivers tilstedeværelse og i forbindelse
med revisionen vedrørende antidumping - og udligningstold, har SIR vurderet
om den omhandlede opkrævning blev bogført og afregnet korrekt til EU, således
at regnskabet er rigtigt. Bortset fra at efteropkrævningerne vedrørende registre-
ringsforordningerne indebar manglende eller forsinkede opkrævninger, havde
SIR ingen bemærkninger i relation til regnskabets rigtighed.
Revision af anvendelsen af RKI
Revisionen tog udgangspunkt i reglerne om varsler, indberetninger og sletninger.
SIR vurderede anvendelsen af RKI som værende ikke tilfredsstillende. Som føl-
ge af manglende overholdelse afflere af persondatalovens bestemmelser konsta-
terede SIR, at et stort antal skyldnere, som var indberettet til RKI ikke var sikret
den retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som loven foreskriver. SIR konstaterede
endvidere, at virksornhedsrestancer indberettes til RKI uden fokus på funda-
mentsdatoen1, hvilket kunne medføre, at skyldnere stod registreret længere tid i
RKI end loven tilsigter. SIR konstaterede endelig, at lovgivningen ikke blev
1 Den dato, hvor betingelserne for RKl-indberetning første gang er opfyldt.
Side 22 / 35
UKS Side 3710
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
overholdt i relation til bestemmelsen om, at der altid skal være udsendt to rykke-
re, hvor disse anvendes som grundlag for videregivelse af skyldneroplysninger til
RIG.
SKAT har taget rapporten og dens anbefalinger til efterretning og efterfølgende
iværksat korrigerende tiltag.
Opfølgning på revisionen af journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i
SKAT
Revisionen var afgrænset til en landsdækkende enhed. SIR vurderede fortsat
området som ikke helt tilfredsstillende, idet SIR måtte konstatere, at journalise-
ringen fortsat ikke var lovmedholdelig. Vurderingsmeddelelsen fra KMD VUR
blev ikke journaliseret i overensstemmelse med lovgivningens krav hertil, og det
var ikke muligt at genbestille autentiske brevkopier i systemet. En funktionalitet
var dog i udvikling, efter hvilken der kunne tilbydes automatisk overførsel til
Captia. Journaliseringen af sagsakter fulgte heller ikke formålet med korrekt
journalisering, idet der ikke altid blev foretaget journalisering af alle udsendte
sagsakter, og det var ikke muligt at genbestille autentiske kopier i KMD VUR,
hvorved det heller ikke var muligt at besvare henvendelser om aktindsigt korrekt.
Ledelsen havde ikke afsendt styresignaler med henblik på sikring af overholdelse
af lovgivningen. Endvidere konstaterede SIR, at anmodninger om aktindsigt ikke
havde været besvaret korrekt tilbage fra primo 2010. SIR kunne imidlertid sam-
tidig konstatere, at processer der skulle sikre at lovgivningen blev fulgt, var un-
der udarbejdelse. SIR konstaterede endvidere, at kun for en tredjedel af en stik-
prøve af klager over 2010-vurderingen, blev de systemgenererede dokumenter
journaliseret i Captia.
SKAT har taget SIRs konklusioner til efterretning.
Revision af SKATs foreløbige fastsættelser på momsområdet
Området blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende. SIR fandt med hensyn til
skønsudøvelsen, at der i væsentlig grad var tale om standardisering, men at ud-
stedelsen af foreløbige fastsættelser ikke var så standardiseret, at der var admini-
streret i strid med den ved Iovgrundlaget foreskrevne pligt til at fastsætte tilsvaret
skønsmæssigt. SIR fandt dog, at oplysninger om brancheforhold efter omstæn-
dighederne burde medinddrages i grundlaget for skønnet.
For så vidt angår de processuelle regler fandt SIR imidlertid, at der med hensyn
til meddelelsen af de foreløbige fastsættelser på væsentlige punkter var tale om
manglende overensstemmelse med forvaltningsloven.
SKAT har bemærket, at man på baggrund af SIRs rapport vil nedsætte en ar-
bejdsgruppe, der skal analysere muligheden for en optimeret metode at opgøre
skønnet på. SKAT har endvidere bemærket, at standardbrevet skal tilrettes, såle-
des at de tilfredsstiller både de juridiske, processuelle og forvaltningsretlige krav.
Side 23 / 35
UKS Side 3711
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revision af inddrivelse af inddrivelige SAP-krav
Det gælder særligt, at sådanne krav skal håndteres manuelt, hvorfor der kan være
risiko for, at de ikke inddrives eller forældelsesafbrydes som forudsat, eller at
reglerne for dækningsrækkefølge ved betaling og modregning ikke følges. For-
målet med revisionen var at undersøge, hvorvidt debitorkravene i SAP-
bogholderiet var retskraftige, og hvorvidt de blev inddrevet på lige fod med an-
dre debitorkrav. SIR konkluderede, at debitorkravene i langt overvejende grad
var retskraftige og blev inddrevet, modregnet og afskrevet, jf. dækningsrække-
følgen, efter gældende regler.
Det samlede resultatet af revisionen blev vurderet som tilfredsstillende.
SIR konstaterede dog også, at der var iværksat en oprydning i SAP forud for
idriftsættelsen af EFI, som havde medført, at mange krav var blevet afskrevet
som følge af forældelse. SIR anså det for ikke tilfredsstillende, at SK.AT derved
utilsigtet mistede tilgodehavender uanset omfanget heraf. SIR fandt det derfor
særdeles vigtigt, at der fastsættes procedurer, som forebygger dette, når SAP-
kravene overgår til EFI.
Med hensyn til Erhvervsinddrivelsen konstaterede SIR, at der kunne gå lang tid,
før en virksomhed med en samlet restance under 100.000 kr. blev erindret om en
restance i SAP. Dette skyldtes den prioriteringsgrænse, der blev anvendt i Er-
hvervsinddrivelsen. Endvidere konstaterede SIR, at den første rykker udsendtes
systemmæssigt fra Regnskab. Herefter blev der generelt ikke rykket for disse
krav, idet de efterfølgende rykkere skulle dannes manuelt i Inddrivelsen. SIR
konstaterede ligeledes, at SAP-krav ikke indgår i RKI-projektet. Da de fleste
tabte SAP-krav vedrørte erhvervsvirksomheder med restancer under 100 t.kr.
anbefalede SIR, at erhvervsrestancer ikke kun behandles i tilfælde af forældel-
se/afbrydelse, men også rykkes mv.
Endelig konstaterede SIR, at der ikke var fastsat procedurer i forhold til hen-
stand/ophævet henstand. Dermed var der risiko for, at der forekom krav i SAP,
hvor inddrivelse burde være genoptaget eller krav afskrevet. SIR anbefalede der-
for, at Inddrivelse straks modtager besked ved bevilling og ophør af henstand.
SKAT har taget rapporten til efterretning.
Revisionen af inddrivelse af ejendomsskatter
Revisionen havde til formål at undersøge, hvorvidt den særlige retsstilling på
området blev fulgt, og at der inddrives rettidigt, således at fortrinsretten ikke mi-
stes. SIR konkluderede, at inddrivelsen overordnet blev foretaget i henhold til
lovgivningen, hvilket SIR anså for tilfredsstillende.
SIR fandt det dog ikke helt tilfredsstillende, at nogle af fogedbøgerne ikke var
udfyldt korrekt, og at ikke alle udlæg og efterfølgende underretninger blev fore-
taget på grundlag af korrekte restancer.
Side 24 / 35
UKS Side 3712
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT har taget SIRs konklusioner og anbefalinger til efterretning. Anbefalin-
gerne vil blive indarbejdet i de fremtidige processer.
Revision af forvaltning af antidumping- og udligningstold
Revisionen blev samlet vurderet som tilfredsstillende, hvilket dækkede bredt
over både meget - og ikke tilfredsstillende delkonklusioner. Overordnet konklu-
derede SIR, at SKAT opfyldte de væsentligste standarder, men også at der var
behov for forbedringer. Revisionen havde fokus på, at SKAT havde etableret
forretningsgange, interne kontroller, kontrolstrategier og risikoanalyser, der var
med til at sikre, at der foretages korrekt opkrævning af antidumping- og udlig-
ningstold, samt at dette finder sted i overensstemmelse med EU-lovgivningen
mv.
SIR fandt det meget tilfredsstillende, at SKAT via to indsatsprojekter på området
havde bidraget til, at SKAT havde etableret kontroller, der var baseret på en kva-
litetsmæssig risikoanalyse mv., hvilket mindskede risikoen for omgåel-
se/unddragelse af antidumping- og udligningstold.
Det blev videre konstateret, at indsatsprojekterne havde rapporteret, at Importsy-
stemet ikke indeholdt en funktionalitet, der opfyldte de registreringskrav, der er
forordningsbestemt i forhold til EU-medlemslandende. Det drejede sig om de
tilfælde, hvor erhvervsgrenene og EU-Kommissionen havde mistanke om svig-
agtig omgåelse af antidumping - og udligningstoldforanstaltninger ved import til
EU. Der havde således ikke været fastsat en procedure for efterfølgende opkræv-
ning af antidumping- og udligningstold i disse tilfælde, og SKAT havde dermed
ikke fulgt EU-lovgivningen på området, hvilket SIR anså for ikke tilfredsstillen-
de. 2
Der kunne i den forbindelse være toldbeløb, som ikke var fastsat før indsatspro-
jekterne blev nedsat, og toldbeløb, som blev opkrævet af indsatsprojekterne, var
fastlagt med forsinkelse. Forholdet kunne risikere pådragelse af et finansielt an-
svar fra EU-Kommissionen. Da opgaven er lovreguleret burde den efter SIRs
opfattelse indgå som en obligatorisk driftsopgave i SKAT.
Vedrørende afregning til EU skulle toldsatser og øvrige kriterier løbende være
opdateret i Importsystemet, således at det sikres, at alle importer kan behandles
efter EU-lovgivningen. I tilfælde hvor midlertidige toldordninger blev afløst af
definitive, skulle toldsatser reguleres med tilbagevirkende kraft. Dette blev fore-
taget på grundlag af en manuel procedure baseret på en liste fra Importsystemet.
Der er udarbejdet en lokal vejledning for behandling af denne liste, idet der ikke
2 SKAT har i sit høringssvar bl.a. anført, at den manglende funktionalitet efter SKATs opfattelse
ikke medfører, at SKAT ikke overholder de lovregulerede registreringskrav, idet udsøgninger i
Importsystemet kan identificere de angivelser, der er omfattet af en registreringsforordning.
EU-Kommissionen har i kontrolrapport Nr. 12-1-1 meddelt de danske myndigheder, at "Kontrol-
inspektørerne (EU-K) er af den opfattelse, at SKAT hidtil har handlet i strid med EU-loven.
Side 25 / 35
UKS Side 3713
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
fra proces - og systemejer er udarbejdet en sådan. SIR konstaterede i denne for-
bindelse, at procesbeskrivelserne ikke i alle tilfælde har været baseret på opdate-
ret grundlag, og ligeledes konstaterede SIR manglende overensstemmelse mel-
lem procesbeskrivelser og den lokalt udarbejdede vejledning.
Revisionstema 3
SIR skal gennemføre en revisionafmålopstilling- og rappmtering i Skattemini-
steriets årsrapport 2012.
Formålet med revisionen var at vurdere, om oplysningerne om mål og resultater i
Skatteministeriets årsrapport 2012 var dokumenterede og dækkende i forhold til
målene i virksomhedsplan 2012.
Revisionen omfattede følgende delområder:
• Målopstilling
• Rapportering om mål og resultater
• Sammenhængen mellem årsrapporten og mål - og resultatstyring
• Målinger og registreringer
• Dokumentation
SIR har i det væsentlige taget udgangspunkt i kapitel 2 i Skatteministeriets års-
rapport, som omhandler målrapportering, og sammenholdt dette kapitel med
Moderniseringsstyrelsens vejledning vedrørende udarbejdelse af å~srapport, ka-
pitel 3, som omhandler målopstilling- og målrapportering.
SIR har gennemgået og vurderet samtlige eksterne/eksternt rettede mål i årsrap-
porten, dvs. de 4 finanslovsmål og de 9 eksternt rettede mål med dertilhørende
succeskriterier i Virksomhedsplan 2012, inkl. bilag C.
SIR har vurderet, at målopstillingen og målrapporteringen i årsrappmten for
2012 samlet set var tilfredsstillende.
SIR har konstateret, at Skatteministeriet efterlever de formelle krav for målrap-
portering, som er fastsat i Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse
af årsrapport. Årsrapport 2012 fremstår endvidere efter SIRs opfattelse som mere
læsevenlig end årsrapport 2011.
SIR anså afrapporteringen af SKATs faglige resultater for fyldestgørende og
fandt det i den forbindelse positivt, at der ved angivelse afmålopfyldelse var
anlagt en forsigtig vurdering.
For så vidt angår dokumentation for målopfyldelse har SIR konstateret, at Sty-
ring ikke på tidspunktet for offentliggørelse af årsrapporten besad dokumentation
Side 26 / 35
UKS Side 3714
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
for alle målsætninger og succeskriterier, idet der efterfølgende skulle rekvireres
materiale herom i andre enheder. SIR har derfor bl.a. anbefalet, at Styring senest
på offentliggørelsestidspunktet modtager og kvalitetssikrer årsrapportens oplys-
ninger om målopfyldelse, samt at de allerede eksisterende vejledninger til brug
for arbejdet med årsrapporten revitaliseres.
Skatteministeriet har taget SIRs anbefalinger til efterretning.
Revisionstema 4
Skatteministeriet iværksatte i 2012 en række budgetanalyser i samarbejde med
Finansministeriet og en ekstern konsulentvirksomhed. Budgetanalyserne skulle
identificere de løsninger, der skal sikre udmøntningen af de effektiviseringskrav,
som SKAT står overfor i de kommende år.
Skatteministeriet gennemførte i løbet af året tillige en omstruktureringsproces,
og den nye overordnede struktur er trådt i kraft den I.januar 2013.
SIR besluttede på baggrund af disse forhold en afventende revisionsstrategi i
relation til forvaltningsrevision, idet SIR ikke umiddelbart fandt det hensigts-
mæssigt at iværksætte sådanne, før SIR havde nærmere kendskab til resultaterne
og konsekvenserne af ovenstående forhold: Nærmere betegnet dels den nye le-
delses reaktion og videre tiltag på baggrund af budgetanalysernes resultater og
anvisninger, dels den endelige organisatoriske - og styringsmæssige struktur i
kølvandet på omstruktureringsprocessen.
Imidlertid havde SIR iværksat en undersøgelse af SKATs målsættende ledelse.
Detailplanlægningen heraf fandt sted, før budgetanalyserne var nærmere konkre-
tiseret, og før beslutningen om omstrukturering var blevet meddelt. Uanset re-
sultaterne af budgetanalyserne fandt SIR, at konceptet vedrørende målsættende
ledelse måtte anses for alment gældende for en virksomhed som SKAT og derfor
under alle omstændighederne også måtte forventes efterlevet. Undersøgelsen var
planlagt at tage udgangspunkt i afdelingslederniveauet og skulle bl.a. omfatte
udøvelsen af kvalitetssikring.
Efter at undersøgelsen blev formelt indledt, modtog SIR oplysninger fra direkti-
onen om, at det med baggrund i budgetanalysernes resultater ville blive besluttet
at indføre såkaldt performance management (PM). Dette ville i højere grad inde-
bære præcise og forpligtende produktions - og kvalitetsmål samt hyppigere le-
delsesmæssig opfølgning. PM fremstod derfor som en opstramning af det aktu-
elle koncept med målsættende ledelse og med større ledelsesmæssige forpligtel-
ser. SIR tog dette til efterretning og vurderede på linje med direktionen, at en
undersøgelse af målsættende ledelse ikke ville kunne yde nævneværdige nyttige
Side 27 / 35
UKS Side 3715
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
bidrag til direktionen. Som følge heraf blev det besluttet ikke at gennemføre un-
dersøgelsen.
It-revision
SIR har foretaget it-revision af udvalgte væsentlige applikationer og tilhørende
generelle it-kontroller, for at undersøge om de etablerede programmerede og
manuelle kontroller vedrørende system- og datasikkerheden er tilstrækkelige til,
at den finansielle revision helt eller delvist kan basere sig på kontrollerne i sy-
stemerne.
Revisionerne af SAP38 og SAP9 samt D/R- systemet er på grund af deres væ-
sentlighed udvalgt til at skulle gennemføres årligt. Vedrørende Toldsystemerne
e-Eksportsystemet og Importsystemet skal SIR levere rapporter til Rigsrevisio-
nen, så de kan erklære sig overfor EU. Herudover er de generelle it-kontroller
vedrørende logisk sikkerhed i netværk m.m. samt fysisk sikkerhed revideret.
It-revisionen har tillige omfattet revisionen af Pensionsafkastbeskatning (PAL)
og Pensionsbeskatning (PBL), samt enkelte yderligere revisioner.
SAP38 og SAP9
SIR har foretaget revision aføkonomisystemerne SAP38 og SAP9. Ved revisio-
nen blev designet og kontrollerne i forbindelse med ændringsstyring, adgangs-
styring, stamoplysninger og renteberegning gennemgået og testet. Der blev end-
videre foretaget en gennemgang af kontobroen mellem DMR og SAP38, indlæs-
ning af eFaktura i SAP9, modtaget revisorerklæring og ove1førsler mellem SAP9
og SAP38 og videre til SKS systemet.
Revisionen viste, at de undersøgte kontroller i relation til SAP38 og SAP9 samlet
set var tilfredsstillende med undtagelse af adgangsstyringen som var ikke helt
tilfredsstillende. SIR har afgivet 12 anbefalinger til styrkelse af området. Gen-
nemgangen har ikke identificeret forhold som kan skabe tvivl om regnskabets
rigtighed og det er SIRs vurdering, at den finansielle revision kan basere sig på
kontrollerne i systemerne.
Debitor/Restance (D/R) systemet
D/R systemet forestår opkrævning afA-skat/bidrag, lønsumsafgift samt impmt-
told- og moms. Systemet foretager endvidere kontrol med rettidig modtagelse af
angivelser og danner importspecifikation på basis aftømninger fra Toldsystemet
samt styrer kontrollen og udbetalingen ifølge negative angivelser og foretager
udbetaling af overskydende beløb.
Side 28/ 35
UKS Side 3716
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har foretaget en revision af D/R-systemet, hvor designet og kontrollerne i
forbindelse med funktionsadskillelse, udveksling af data og anvendte registre er
undersøgt.
Revisionen viste, at der med udgangspunkt i "Vejledning til justering af sikker-
hedsgrupperne af 15. august 1997" ikke var etableret en fornøden funktionsad-
skillelse for oprettede brugere, ligesom der blev konstateret oprettede brugere til
D/R-systemet uden arbejdsbetinget behov.
På baggrund af den udførte revision var det SIRs vurdering, at it-kontrollerne i
og omkring D/R-systemet samlet set var ikke tilfredsstillende.
SIR har udarbejdet 10 anbefalinger til styrkelse af området, herunder blev der
den 6. marts 2013 sendt en Early Warning via mail til direktionen vedrørende
den konstaterede manglende funktionsadskillelse.
På baggrund af fremsendt Early Warning samt revisionsrapporten har SKAT
iværksat en handleplan. I handleplanen er der taget initiativ til at rette op på de
væsentlige og kritiske observationer, som fremgår af Early Warning, og som
fremgår af observationerne i revisionsrapporten.
Betalings- og regnskabskontoret har med assistance fra SIR foretaget en opføl-
gende gennemgang af, om nogle af de identificerede brugere har anvendt den
manglende funktionsadskillelse til at udføre transaktioner for egen vindings
skyld eller til transaktioner som kunne skabe tvivl om, hvorvidt regnskabet for
SKAT 2012 udviser et retvisende billede.
Ved den stikprøvevise gennemgang af de transaktioner som brugerne med mang-
lende funktionsadskillelse har udført, blev der ikke identificeret fejl eller uover-
ensstemmelser i DR angivelserne, hvo1for det var SIRs vurdering, at den mang-
lende funktionsadskillelse i DR-systemet ikke påvirker det retvisende billede af
regnskabet for 2012.
e-Eksportsystemet
Al eksport ud af EU skal angives. Dette foretages af de enkelte eksportører i e-
Eksportsystemet via eget system til adgangsstyring.
Side 29 / 35
UKS Side 3717
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
For nogle eksportangivelser kan der tillige søges udbetaling af et restitutionsbe-
løb. Selve restitutionsbeløbet udbetales ikke af SKAT, men udbetales af
NaturErhvervstyrelsen på baggrund af de data, der videresendes fra e-Eksport-
systemet.
e-Eksportsystemet har således ingen regnskabsmæssig påvirkning i forhold til
SKAT.
Formålet med revisionen af e-Eksportsystemet var at undersøge, hvorvidt:
• driftsafviklingen af systemet og sikkerhedsmæssige forhold blev håndte-
ret på en sådan måde, at systemet understøttede, at:
o data var tilgængelige - når der var behov for dem,
o data var pålidelige,
o der var etableret tilstrækkelig fortrolighed om adgang til data,
• den tilhørende stikprøveudvælgelse i Business Object skete på korrekt
datagrundlag, med korrekte udvælgelseskriterier og efter korrekt metode,
• SKAT havde sikret, at data fra e-Eksportsystemet blev overført fuldstæn-
dige, korrekte og rettidige til NaturErhvervstyrelsen.
Disse undersøgte forhold i relation til e-eksportsystemet blev vurderet som ikke
helt tilfredsstillende.
Begrundelsen for vurderingen har primært været, at:
• kontrol med tildelte rettigheder i systemet ikke blev gennemført systema-
tisk, idet der fandtes en række fratrådte medarbejdere med adgang til sy-
stemet,
• SKAT ikke i tilstrækkelig omfang gennemførte det obligatoriske interne
kontrolpunkt: Tildeling af systemer og grupper,
• der tilsyneladende skete en akkumulering af eksportanmeldelser i syste-
met,
• det ikke fonnelt var beskrevet og synliggjort, hvilke rettigheder der ikke
må tildeles den samme bruger samtidig,
• SKAT ikke kunne dokumentere, hvem og hvornår rettigheder til den en-
kelte bruger var rekvireret,
• der ikke anvendtes beskyttede kommunikationskanaler, såsom krypterede
protokoller.
Importsystemet
Importsystemet behandler import af alle varer til Danmark. Såfremt dette ikke
sker, og/eller importangivelserne ikke bliver behandlet korrekt og rettidigt, er der
risiko for, at afregningen til EU er behæftet med fejl.
Side 30 / 35
UKS Side 3718
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Det overordnede fonnål med revisionen har været at undersøge, om SKAT har
sikret, at håndteringen af Importområdet er af en sådan beskaffenhed, at det
medvirker til at sikre, at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-
ler.
SIR har således undersøgt, om SKAT har sikret, at Importsystemet driftes og
sikkerhedsmæssigt håndteres på en sådan måde, at:
• der var etableret tilstrækkelig fortrolighed omkring systemet for at for-
hindre udspredelse af data til uautoriserede personer og systemer,
• systemet havde en tilstrækkelig pålidelighed, herunder at data var nøjag-
tige og ikke kunne ændres uautoriseret og uopdaget,
• systemet havde en tilstrækkelig tilgængelighed, herunder en høj oppetid,
og kunne tilgås, når det var nødvendigt.
Herudover var det et fonnål at opnå en begrundet overbevisning om, at systemet
sikrede en korrekt overførsel af data til D/R-systemet.
Disse undersøgte forhold i relation til Importsystemet blev vurderet som ikke helt
tilfredsstillende.
Begrundelsen for dette har primært været, at:
• der var manglende nedlæggelse af brugeradgange tilhørende fratrådte
medarbejdere,
• afhængigheden af nøglepersoner var stor på både system- og procesejer-
siden.
SIR udførte kompenserende gennemgange omkring adgangsstyring og vurdere-
de, at risikoen for uautoriseret adgang og deraf uautoriserede ændringer i finan-
sielle transaktioner var minimeret for finansåret 2012.
SIR vurderede herefter samlet, at Importsystemet medvirker til sikre, at regnska-
bet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
Logisk sikkerhed i netværk m.m.
SIR har foretaget en gennemgang af de generelle it-kontroller relateret til logisk
sikkerhed i netværk m.m. Fonnålet med revisionen var at sikre, at SKATs pass-
wordpolitik var implementeret og blev efterlevet på områder, som ikke direkte er
relateret til slutbrugeren.
SIR vurderede, at logisk sikkerhed i netværk m.v. var ikke tilfredsstillende.
Side 31 / 35
UKS Side 3719
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har gj01t 40 observationer med tilhørende anbefalinger. Der er ved observa-
tionerne ikke identificeret forhold, som kan skabe tvivl om regnskabets rigtig-
hed.
SKAT har efterfølgende fulgt samtlige anbefalinger og har overfor SIR tilkende-
givet, at observationerne vil blive udbedret.
Fysisk sikkerhed
Revisionen har specifikt omhandlet SKATs sikring af lokaler og it-udstyr, in-
formationer og systemer mod uautoriseret fysisk adgang, skader og kompromit-
tering.
SIR vurderede samlet set, at den fysiske sikkerhed var tilfredsstillende.
Dog viste en del observationer med tilhørende anbefalinger forhold der var ikke
tilfredsstillende eller ikke helt tilfredsstillende. Observationerne vedrørte såvel
forhold, der havde væsentlig betydning for den samlede sikkerhed hos SKAT
som forhold der havde væsentlig betydning for et mindre afgrænset område. Der
var endvidere observationer, der alene havde mindre betydning for hele eller dele
af SKAT.
SKAT har efterfølgende fulgt samtlige anbefalinger og har overfor SIR tilkende-
givet, at observationerne vil blive udbedret.
Særlige revisionserklæringer mv.
Erklæring vedrørende revision af EUs egne indtægter Told
Erklæringen er udarbejdet efter aftale med Rigsrevisionen og beregnet til Rigs-
revisionens brug for afgivelse af deres erklæring om revisionen af Danmarks
bidrag til EU aftold- og sukkerafgifter mv. for 2012.
SKATs ledelse har ansvaret for de månedlige opgørelser og afregninger til EU,
herunder for det underliggende grundlag for disse opgørelser.
Det er SIRs opfattelse, at opgørelse og afregning af EUs egne indtægter - told
mv. er udarbejdet og afregnet efter de statslige regnskabsregler og Rådets for-
ordninger 1150/2000, Kommissions beslutning 97/245/EF, 105/2009, samt Rå-
dets afgørelse 436/2007.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er SIR nået frem til følgende konklusion:
Side 32 / 35
UKS Side 3720
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• SKAT har etableret forretningsgange og interne kontroller, som sikrer, at
SKATs opgørelser og afregning af EUs egne indtægter - told mv. er op-
gj01t i overensstemmelse med EUs formelle og materielle regler.
• Bidraget er dokumenteret og optaget korrekt i SKATs regnskab.
Supplerende oplysning
Uden det har påvirket SIRs konklusion, skal SIR supplerende oplyse følgende:
SIR har for finansåret 20 IO i en revisionsrapport om toldgodtgørelse på-
peget, at SKAT ikke kunne levere disse specifikationer bl.a. på grund af
de respektive produktions- og regnskabssystemer, når det drejer sig om
de negative/positive reguleringer aftidligere fastlagte beløb.
Tilsvarende bemærkning er medtaget i SIRs erklæring om SKATs opgø-
relse og afregning for finansåret 2011.
Det er tidligere blevet oplyst til EU-kommissionen, at SKAT ville kunne
opgøre disse beløb i forbindelse med afregningen til EU, gældende fra
august måned 2012.
SIR konstaterede i forbindelse med revisionen af SKATs opgørelse og af-
regning for finansåret 2012, at det stadig ikke er lykkedes SKAT at levere
disse specifikationer.
SKAT har senest i maj 2013 meddelt EU-kommissionen om den fortsatte
mangel på et væsentligt forvaltningsområde i forhold til præsentationen
af opgørelsen af EU-egne indtægter Told jf. EU-kommissionens beslut-
ning 97/245/EF. SKAT forventer at implementere en løsning med udgan-
gen afjuli måned 2013, hvor der tilsvarende vil blive foretaget en løsning
omkring periodisering.
Gennemgang af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011 - EUs egne indtæg-
ter, moms
Efter aftale med Rigsrevisionen gennemgik SIR momsredegørelsen for 2011, der
er udarbejdet af Skatteministeriet.
SIR blev ved gennemgangen af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011
ikke bekendt med væsentlige forhold, der gav anledning til at konkludere, at
momsgrundlaget for 2011 ikke var opgjort korrekt i henhold til Rådets forord-
ning 1553/1989.
Notatet om gennemgangen har i udkast været sendt til udtalelse hos Skattemini-
steriet, Departementet, som ingen bemærkninger havde til notatet.
Side 33 / 35
UKS Side 3721
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revision af opgørelsen af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på grundlag af
moms og BNI for finansåret 2012
Det var SIRs samlede konklusion, at Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på
grundlag af moms og BNI for finansåret 2012 var opgjort i overensstemmelse
med EUs materielle og formelle regler. Konklusionen baserede sig på, at revisio-
nen viste, at SKAT havde etableret forretningsgange og interne kontroller, som i
videst muligt omfang sikrede, at bidragene var opgjort i overensstemmelse med
EUs materielle og formelle regler.
Revision af SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2011
som indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter
SIR har i henhold til aftale med Rigsrevisionen afgivet en særlig erklæring om
SKATs opgørelse af bidraget til beregningsgrundlaget for EUs egne indtægter
hidrørende fra moms for finansåret 2011. SKATs bidrag til beregningsgrundlaget
udarbejdes i henhold til Rådets (tidligere Rådet for de Europæiske Fællesskaber)
forordning 1553/89.
Det er SIRs opfattelse, at SKATs opgørelse af momsindbetalingerne for 2011 er
opgjort rigtigt, det vil sige ikke indeholder væsentlige fejl og mangler. Konklusi-
onen er baseret på, at revisionen har vist, at forretningsgange og interne kontrol-
ler generelt fungerede tilfredsstillende.
Revision af fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer EGFL - følgekontrol
Revisionen er en obligatorisk årlig revisionsopgave i henhold til aftale mellem
NaturErhvervstyrelsen (NE) og SIR.
Revisionen havde til formål at undersøge, om SKAT gennemførte de fysiske
kontroller i overensstemmelse med retningslinjerne, herunder om de levede op til
EUs forordninger og aftaler mellem NE og SKAT.
SKATs forvaltning af reglerne om fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer
mod udbetaling af restitution, vurderede SIR som tilfredsstillende.
Revision af NETS
SKAT har indgået en aftale med NETS A/S (DanID A/S) om at fungere som
Registration Authority (RA) for NemID. RA-aftalen er en gensidig forpligtende
aftale om legitimering og registrering af borgere til straksudstedelse afNemID.
RA-aftalen indebærer, at SIR skal afgive en revisionserklæring ifølge RA-
aftalens bilag 2 - punkt 8.2.1 for perioden 1. november 2011 til 31. oktober
2012.
Revisionen viste, at de etablerede kontroller i relation til RA-aftalen samlet set
var tilfredsstillende.
Side 34 / 35
UKS Side 3722
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har dog taget et forbehold i erklæringen vedrørende vedligeholdelse af auto-
risationer, idet kravet i RA-aftalen (kontrol RA7 i bilag 8, revisionsinstruksen)
ikke var efterlevet i erklæringsperioden.
SIR har endvidere afgivet en supplerende bemærkning i erklæringen, idet det var
oplyst, at RA-medarbejderne havde gennemført obligatorisk uddannelse. SIR har
dog ikke kunnet efterprøve denne påstand, da der ikke forelå dokumentation for
gennemført uddannelse.
Side 35 / 35
UKS Side 3723
U
K
S


BECH-BRUUN
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Til:
Fra:
Internt notat
København · 20. februar 2018
Lise Lauridsen
Partner
T +45 72 27 36 35
llau@bechbruun.com
Lars Lindencrone Petersen
Videnpartner
T +45 72 27 35 35
llp@bechbruun.com
Sagsnr. 908947-0002 llau/llp/akhu
Dok.nr. 18533796.1
Referat og vurdering på grundlag af tjenstlig samtale med underdirektør Anne
Munksgaard
1. Referat
Samtalen blev afholdt den 31 . januar 2018 kl. 11.00-13.00 hos Bech-Bruun, Langeline Alle
35. København Ø.
Til stede var HR-direktør Claus Henrik Larsen og chefkonsulent Charlotte Pilegaard, under-
direktør Anne Munksgaard med bisidder, advokat Pernille Due Vesterheden, samt advoka-
terne Lise Lauridsen og Lars Lindenerane Petersen.
Claus Henrik Larsen bød velkommen og redegjorde for baggrunden for og formålet med
den tjenstlige samtale samt for den forestående proces med udarbejdelse og godkendelse
af referat af samtalen samt Bech-Bruuns afgivelse af indstilling om, hvorvidt der findes
grundlag for at afholde tjenstligt forhør.
Anne Munksgaard forklarede, at hun pr. 1. november 1995 blev ansat i Told og Skat. Hun
gjorde tjeneste i lovafdelingen og beskæftigede sig navnlig med administrative bødesager
samt andre administrative sager inden for skat og moms. Hun forfulgte et lederspor og
kom efter at have beskæftiget sig med forskellige opgaver i en virksomhedsgruppe, blandt
andet inddrivelse, i 2002 til Erling Andersens ledelsessekretariat for ToldSkat Østjylland,
hvor hun arbejdede med strategi og andre ledelsesstøtteopgaver. I 2005 blev hun fagchef
med tjeneste i Odense, og i 2009 blev hun viceskattedirektør. Hun beskæftigede sig i denne
funktion navnlig med juridisk sagsbehandling, det sidste års tid dog som viceskattedirektør
for regionsdirektørens ledelsessekretariat, som blandt andet havde opgaver inden for
controlling og andre administrative opgaver.
København
Langel,nie Alle 35
2100 København Ø
Danmark
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Danmark
Shanghai
Suite 2H08
No.1440 Yan'an M1ddle Road
Jing'an Distrlct, 200040
T +45 72 27 00 00 Advokatpartne15elskab
F +45 72 27 00 27 CVR-nr. 38538071
E info@bechbruun.com www.bechbruun.com
UKS Side 3069
U
K
S
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - Bilag 263
Offentligt
BECH-BRUUN
217
Dok.nr. 18533796.1
Pr. 1. april 2013 blev hun udnævnt til underdirektør for Erhverv og beskæftigede sig med
forskellige driftsopgaver inden for erhvervsområdet, eksempelvis erhvervsregistrering. Pr.
1. juli 2013 blev hun overført til SKATs Økokrim-afdeling. Denne, der havde omkring 200
medarbejdere, skulle som følge af flere sager, der havde affødt negativ presseomtale, af-
vikles og ophøre sin funktion med udgangen af september 2013, hvor den skulle erstattes
af en nyoprettet afdeling, Særlig Kontrol.
Særlig Kontrol lå under direktørJim Sørensen, der havde syv underdirektører under sig.
Et af kritikpunkterne mod Økokrim-afdelingen var, at den i nogle tilfælde havde været rige-
lig udfarende, så nogle medarbejdere blev flyttet fra området, ligesom det blev bestemt, at
Særlig Kontrol som udgangspunkt ikke skulle kunne tage sager op af egen drift, men alene
efter henvisning og visitering. Dog kunne Særlig Kontrol selv opstarte sager om momskar-
ruselsvindel og kædesvig. Borgeres og virksomheders retssikkerhed blev indskærpet, og
Særlig Kontrol måtte ikke signalere, at der var begået noget strafbart, før dette var doku-
menteret eller underbygget. Særlig Kontrol fik fra etableringen omkring 100 medarbejdere,
hvilket efter udbyttesagen steg til ca. 140 medarbejdere. I dag har afdelingen ca. 200 med-
arbejdere, den har fået flere opgaver og hedder nu Skattesvig.
Afdelingens opgave bestod for en stor dels vedkommende i at sørge for, at de sager, som
SKAT sendte til politiet med henblik på strafferetlig forfølgning, var tilstrækkeligt behandlet
og dokumenterede, både materielt og hvad angik dokumentation for de sagsbehandlings-
skridt, som SKAT havde foretaget.
Hun havde ikke på noget tidspunkt beskæftiget sig med udbytteskatteområdet, og hun
mener, at det samme gjaldt for hendes medarbejdere. Særlig Kontrol havde hende be-
kendt ikke haft sager om udbytteskat før sommeren 2015.
SKAT modtager vel omkring 20.000 henvendelser årligt om hævdede lovovertrædelser og
uregelmæssigheder. Der er stort og småt mellem hinanden - det kan være henvendelser
fra borgere, som angiver deres nabo eller tidligere ægtefælle, virksomheder, der mener sig
udsat for uretmæssig konkurrence, fagforeninger, der henvender sig om social dumping,
og meget andet. Der kommer også henvendelser fra udenlandske myndigheder, fra andre
danske myndigheder, herunder om uregelmæssigheder med diverse afgifter, og fra afde-
linger i SKAT, herunder bobehandlingsafdelingen, der modtager indberetninger fra kurato-
rer i konkursboer mv., og der kommer også henvendelser om mistænkelige forhold fra
politiet.
Den 16. juni 2015 fik hun en opringning fra advokat som fortalte, at han
havde talt med Torben Hjelmstrand, der havde henvist ham til at kontakte hende.
fortalte om en klients mistanke om svindel med udbytteskat i størrelsesordenen
op til 500 mio. kr. Han fortalte også, at der muligvis skulle sidde en, måske to mænd hos
UKS Side 3070
U
K
S
BECH-BRUUN
3/7
Dok.nr. 18533796.1
SKAT i Høje Taastrup, som muligvis skulle spille en eller anden rolle, men han vidste ikke,
om der var noget om det. kilde ønskede at være anonym. Hun sagde til
, at hun måtte have noget mere konkret. fortalte, at han
befandt sig i London, men at han ville sende noget snarest. Hun orienterede Jim Sørensen
om henvendelsen, dels pga. dens karakter, men også fordi Jim Sørensen var ny direktør på
området, hvorfor hun naturligvis gerne ville vise, hvad Særlig Kontrol arbejdede med.
De oplysninger, som fremgik af e-mail, var temmelig konkrete. På den
anden side var der ikke nogen form for dokumentation eller underbygning af oplysninger-
nes rigtighed. Anonymiteten kunne indebære en risiko for, at SKAT uretmæssigt "blev
brugt" i et eventuelt "setup" for at skade konkurrenter, og at SKAT blev ført på vildspor.
Derfor spurgte hun Torben Hjelmstrand, om han havde kendskab til
Torben fortalte, at var kendt som forsvarsadvokat i store strafferetssager.
Hun kontaktede afdelingerne Skattely og Store Selskaber dels for at skabe klarhed over,
om sagen skulle tages op i Særlig Kontrol, eller om der var et igangværende indsatsprojekt
med lignende sager i en anden afdeling, som derfor skulle behandle sagen, og dels for at
høre, om de kunne bidrage med oplysninger til afklaring af sagen.
Hun talte med Lisbeth Rasmussen, der var underdirektør med ansvar for SKATs skattely-
projekt, og spurgte, om skattelyprojektet havde haft eller hørt om lignende sager. Lisbeth
Rasmussen kendte intet til sager om mulig svindel med udbytteskat. Lisbeth Rasmussen
gav tilladelse til, at Anne Munksgaard kunne kontakte Morten Bøhm, der arbejdede som
projektchef i Lisbeth Rasmussens afdeling, for at høre, om de kendte noget til mulig svindel
med udbytteskat. Hun kontaktede herefter Morten Bøhm, som heller ikke havde kendskab
til mulig svindel med udbytteskat. Hun kontaktede også underdirektør Hans From, Store
Selskaber, da hans ansvarsområde blandt andet handlede om store grænseoverskridende
transaktioner på selskabsområdet, men heller ikke han havde noget kendskab til mulig
svindel med udbytteskat. Hun informerede dem om indholdet af anmeldelsen. Hun husker
ikke, om hun under disse samtaler nævnte noget om oplysning om en,
måske to mænd i Høje Taastrup. Der var ingen af dem, der kom med forslag til, hvad hun
kunne gøre i anledning af henvendelse.
Hun kontaktede også Rene Frahm Jørgensen, som var underdirektør for Betaling og Regn-
skab, hvorunder sager om udbytteskat henhørte. Hun fortalte ham, hvad der stod i mailen
fra Rene Frahm Jørgensen sagde hertil, at han havde svært ved at fore-
stille sig, at det havde noget på sig, og at der var styr på processerne. Hun mente, at Dorthe
Pannerup Madsen var beskæftiget med området, hvilket Rene Frahm Jørgensen bekræfte-
de. Hun kendte fra en anden, tidligere sammenhæng Dorthe Pannerup Madsen som en,
der havde orden i sine sager, så hun var tryg ved Rene Frahm Jørgensens besked. Hun
nævnte for ham oplysning om en, måske to mænd i Høje Taastrup. Rene
Frahm Jørgensen sagde hertil, at der tidligere havde været en anmeldelse eller lignende på
UKS Side 3071
U
K
S
BECH-BRUUN
417
Dok.nr. 18533796.1
en medarbejder i Høje Taastrup. Den sag havde imidlertid været undersøgt, og der var ikke
noget relevant i den.
Hun havde intet kendskab til Sven Nielsens medarbejderligningssag før ultimo august
2015.
Rene Frahm Jørgensen nævnte under samtalen intet om risikobilledet på udbytteskatteom-
rådet eller om den udvikling i refusionerne, som havde fundet sted i de seneste år, og som
tidligere forklaret havde hun intet kendskab til området:
Hun havde ingen tanke om, at hun burde tale med nogen om eventuelt at sætte refusionen
af udbytteskat i bero på dette tidspunkt. Hun havde intet kendskab til SIR's rapporter eller
til de stigende udbetalinger, og hun havde fået oplyst af Rene Frahm Jørgensen, at der var
styr på processerne. Det ville i øvrigt være en beslutning, som hun ikke havde kompetence
til at træffe, men som måtte træffes i Betaling og Regnskab.
Det er hendes erfaring, at undersøgelser i komplekse kontrolsager kan være overordentlig
langvarige, og hun havde været ude for, at SKAT havde sendt en sag om formodet svig på
600 mio. kr. til SØIK, som efter et år meddelte, at de ikke ville foretage yderligere. Særlig
Kontrol havde flere store sager om hver for sig 250-300 mio. kr. kørende, vel at mærke sa-
ger, hvor det var vel underbygget, at der var noget at interessere sig for. I sagen om udbyt-
teskat var der indtil videre ingen dokumentation eller blot underbygning af, at de modtag-
ne oplysninger var valide.
Efter at hun havde sikret sig, at anmeldelsen ikke var omfattet af et indsatsprojekt, og for at
hun ikke med rimelighed kunne blive beskyldt for at starte en sag op af egen drift, aftalte
hun med Lars Jepsen, at sagen skulle visiteres på sædvanlig måde. Sagen blev herefter visi-
teret til Særlig Kontrol, og hun tildelte derefter sagen til en enhed i afdelingen i Fredens-
borg, som hun vurderede var den bedste til at varetage opgaven. Lederen der var Lill Drost,
som er en dygtig leder, og den medarbejder, som blev sat på sagen, var Christian Baden
Ekstand, som er meget erfaren og kompetent. Hun talte med Christian og fortalte ham om
oplysning om "en, måske to mænd i Høje Taastrup", men at Rene Frahm
Jørgensen havde afvist, at det kunne have nogen relevans.
Hun spurgte selvfølgelig til sagen og drøftede den desuden med Lill Drost, når de var til
forskellige ledelsesmøder. Lill nævnte, at de foretog forskellige undersøgelser, men at de
ikke kunne finde noget på de selskaber, der var nævnt i anmeldelsen, men at de arbejdede
videre. Hun havde ikke kendskab til, hvilke undersøgelser der blev foretaget. Hun har aldrig
selv været involveret i konkrete undersøgelser og ville ikke kunne vurdere, hvilke skridt det
ville være relevant at foretage. Christian Ekstrand nævnte på et tidspunkt, at han ville tale
med nogle IT-kyndige revisionsfolk, som måske kunne hjælpe ham med at søge på de an-
meldte selskaber på udenlandske databaser eller lignende.
UKS Side 3072
U
K
S
BECH-BRUUN
5/7
Dok.nr. 18533796.1
Hverken hun selv eller andre i Særlig Kontrol var bekendt med den mangelfulde journalise-
ring på udbytteområdet, og at der forelå papirsager i Høje Taastrup.
Hun modtog underretningen om, at der var tilgået SKAT oplysninger fra de engelske myn-
digheder, under sin ferie i USA. Det, som hun hæftede sig særligt ved, var spørgsmålet, om
medarbejderne måtte dele oplysninger med Store Selskaber. Hun husker ikke, om hun
bemærkede oplysningen om, at sagen muligt kunne angå 7,5 mia. kr. og ikke, som
havde oplyst, op til 500 mio. kr. Det var vigtigt, at Christian og øvrige medarbejde-
re kunne arbejde effektivt videre med sagen. Derfor bekræftede hun, at han kunne samar-
bejde med Store Selskaber.
Hun kan ikke huske, om hun orienterede Jim Sørensen herom ved modtagelsen af under-
retningen, eller om det først skete den 7. august i forbindelse med, at hun orienterede ham
om berostilleisen.
Hun havde intet at gøre med beslutningen om at berostille refusionen af udbytteskat. Be-
slutningen blev truffet under hendes ferie, og kompetencen til at træffe den lå i øvrigt ikke i
hendes afdeling, men derimod i Rene Frahm Jørgensens.
Hun var længe - både på grund af manglende beviser og SØIK's manglende vilje til at tage
sagen op og også på grund af Økokrim-afdelingens historik - meget bekymret for, at det
skulle vise sig, at der ikke er tale om svindel. Danske advokater, der repræsenterer mange
af de omfattede selskaber, gør stadig gældende, at selskaberne har ret til den refunderede
udbytteskat.
Hun overvejede på intet tidspunkt i processen at orientere direktør Jesper Rønnow Simon-
sen uden om sin egen direktør - det ville være et klart brud på de fastlagte kommandoveje.
Hun orienterede, som hun skulle, sin egen direktør og underdirektøren for det område,
som sagen hørte under. Til bemærkningen i en mail fra Rene Frahm Jørgensen om, at han
gik ud fra, at hun havde orienteret Jesper, bemærkede hun, at det er hendes opfattelse, at
Rene Frahm Jørgensen og Jesper Rønnow Simonsen havde et mere kammeratligt forhold-
Rene og Jesper stod for eksempel tit og røg smøger sammen - og at Rene Frahm Jørgensen
tilsyneladende ikke følte sig bundet af de fastlagte kommandoveje. Hun orienterede sin
egen direktør samme dag, som Rene Frahm Jørgensen sendte den pågældende mail.
Hun henviste afslutningsvist til indleveret materiale, herunder stillingsprofiler der beskrev
ansvarsområder og referencelinjer.
UKS Side 3073
U
K
S
BECH-BRUUN
6/7
Dok.nr. 18533796.1
2. Vurdering
Ved vurderingen af, om Anne Munksgaard har begået en tjenesteforseelse i for-
bindelse med sin involvering i forløbet omkring de oplysninger om formodet svin-
del med refusion af udbytteskat, som hen over sommeren 2015 udefra tilgik
SKAT, lægger vi vægt på, at Anne Munksgaard forud for den sag, som den tjenstli-
ge samtale har vedrørt, ikke havde beskæftiget sig med udbytteskatteområdet, og
at hun ikke var bekendt med risikobilledet på området, herunder ikke med den
stigning i antallet af anmodninger om refusion og i de refunderede beløb, som
havde fundet sted i de foregående år. Da hun modtog de første oplysninger, kon-
taktede hun relevante enheder inden for SKAT - skattelyprojektet og Store Sel-
skaber - som imidlertid ikke havde kendskab til sager om mulig svindel med ud-
bytteskat. Hun underrettede herefter Jim Sørensen om de modtagne oplysninger,
og han tiltrådte hendes indstilling om, at sagen blev behandlet af Særlig Kontrol,
og at hun forelagde de modtagne oplysninger for underdirektør Rene Frahm Jør-
gensen, der var ansvarlig for Betaling og Regnskab, hvorunder sagen henhørte.
Hun underrettede herefter Rene Frahm Jørgensen om de oplysninger, sm SKAT
havde modtaget, herunder også om at det fremgik, at der sad en mand, eller må-
ske to i Taastrup, som muligvis havde noget med sagen at gøre. Rene Frahm Jør-
gensen gav udtryk for, at han vanskeligt kunne forestille sig, at oplysningerne
havde noget på sig, og at der var styr på processerne. Oplysningerne om manden
eller mændene i Taastrup mente Rene Frahm Jørgensen var uden relevans. Anne
Munksgaard lod herefter sagen behandle ved Særlig Kontrols enhed i Fredens-
borg, idet hun vurderede, at denne enhed var bedst egnet til at forestå de nød-
vendige undersøgelser. Hun talte med sagsbehandleren og refererede sin samta-
le med Rene Frahm Jørgensen for ham. Hun talte i den følgende tid flere gange
med Lill Drost, der var gruppeleder på sagen, og som hun var bekendt med var en
dygtig leder. Lill Drost fortalte, at de ikke kunne finde noget på grundlag af de
modtagne oplysninger, men at de overvejede at søge ekstern bistand til yderligere
søgninger, herunder i udenlandske databaser. Hun var ikke bekendt med, at de
oplysninger, som fremgik af de refusionsanmodninger, som SKAT behandlede, ik-
ke var journaliseret, således at der ikke kunne søges heri.
På det grundlag, som foreligger efter den tjenstlige samtale, finder vi, at Anne
Munksgaard behandlede de oplysninger, som tilgik SKAT udefra i første omgang,
korrekt, idet hun efter kontakt til relevante enheder i SKAT - som ikke bidrog til at
underbygge de modtagne oplysninger - orienterede sin foresatte, direktørJim Sø-
rensen, og efter dennes resolution underrettede underdirektør Rene Frahm Jør-
gensen, under hvis område sagen henhørte, om de modtagne oplysninger. Anne
Munksgaard kunne berettiget gå ud fra, at Rene Frahm Jørgensen ville vurdere de
modtagne oplysninger i lyset af sit kendskab til udbytteskatteområdet og den risi-
koprofil, som dette måtte frembyde, og som hun ikke var bekendt med. Da Rene
UKS Side 3074
U
K
S
BECH-BRUUN
7/7
Dok.nr. 18533796.1
Frahm Jørgensen slog de modtagne oplysninger hen, finder vi, at der - uanset at
de modtagne oplysninger fremtrådte både detaljerede og konkrete - ikke påhvi-
lede Anne Munksgaard en pligt til at tage spørgsmålet om eventuel berostillelse af
refusion af udbytteskat op over for ham - som var den, der havde kompetencen
til at træffe en sådan beslutning - eller til at rejse det over for Jim Sørensen eller at
orientere SKATs ledelse uden om de fastsatte kommandoveje.
Anne Munksgaard fordelte sagen til den enhed, som hun fandt bedst egnet til at
foretage de undersøgelser, som måtte vise sig relevante, og hun modtog under-
retning om, at undersøgelserne ikke kunne underbygge de modtagne oplysnin-
ger, men at der blev arbejdet videre på sagen.
Anne Munksgaard blev ikke orienteret om de senest modtagne oplysninger om
den formodede svindel, i takt med at disse indkom, men først - under sin ferie i
udlandet - efter at de var undersøgt nærmere, to dage før det møde blev afholdt,
hvor det blev besluttet at berostille al refusion af udbytteskat. Der er allerede af
denne grund intet spørgsmål om, at hun skulle have beg
0
et en tjenesteforseels
forbindelse med SKATs håndtering af dem.
Lise Lauridsen
UKS Side 3075
U
K
S
BECH-BRUUN
Til:
Fra:
Internt notat
København · 20. februar 2018
Lise Lauridsen
Partner
T +45 72 27 36 35
llau@bechbruun.com
Lars Lindencrone Petersen
Videnpartner
T +45 72 27 35 35
llp@bechbruun.com
Sagsnr. 908947-0002 llau/llp/akhu
Dok.nr. 18533805.1
Referat og vurdering på grundlag af tjenstlig samtale med direktørJim Sørensen
1. Referat af samtalen
Samtalen blev afholdt den 31 . januar 2018 kl. 13.30-14.15 hos Bech-Bruun, Langeline Alle
35. København Ø.
Til stede var HR-direktør Claus Henrik Larsen og chefkonsulent Charlotte Pilegaard, fagdi-
rektør Jim Sørensen med bisidder, advokat Merete Berdiin, samt advokaterne Lise Laurid-
sen og Lars Lindencrone Petersen.
Claus Henrik Larsen bød velkommen og redegjorde for baggrunden for og formålet med
den tjenstlige samtale samt for den forestående proces med udarbejdelse og godkendelse
af referat af samtalen samt Bech-Bruuns afgivelse af indstilling om, hvorvidt der findes
grundlag for at afholde tjenstligt forhør. På forespørgsel blev det præciseret, at den faktuel-
le godkendelse af den offentliggjorte advokatundersøgelse, jf. side 29, var sket i Skattemi-
nisteriets departement.
Jim Sørensen forklarede, at han blev ansat i toldvæsenet i 1984 og således har været med
til dels sammenlægningen af de statslige told- og skattemyndigheder i 1990, dels sammen-
lægningen af de kommunale og statslige skattemyndigheder i 2005.
I 2005 blev han skattedirektør i Næstved og i 2009 skattedirektør for Inddrivelsescenteret.
Pr. 1. marts 2015 blev han direktør for Indsats. Han har i den egenskab 2.000 medarbejde-
re under sig og havde ansvaret for en lønsum på 1 mia. kr.
Han havde som chef for Indsats otte underdirektører, med hvem han havde månedlige
driftsopfølgninger og 1:1-samtaler, ligesom han selv og de øvrige direktører månedlig rap-
porterer på 1:1-basis til direktøren for SKAT.
København
Langehnie Alle 35
2100 København Ø
Danmark
Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Danma,k
Shanghai
Suite 2H08
No.1440 Yan'an M1ddle Road
J,ng'an Dismct, 200040
T +45 72 27 00 00 Advokatpartnerselskab
F •45 72 27 00 27 CVR nr 38538071
E info@bechbruun.co111 www.bechbruun.com
UKS Side 3076
U
K
S
BECH-BRUUN
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
2/4
Dok.nr. 18533805.1
Indsats havde blandt andet ansvaret for tilbagebetaling af moms, men ikke opgaver vedrø-
rende refusion af udbytteskat. Som følge af udbytteskattesagen er også udbetalingskon-
trollen vedrørende refusion af udbytteskat pr. 1. januar 2017 blevet lagt ind under Indsats.
Momsrefusionen er flere gange større end udbytteskatterefusionen, men de to opgaver er
nogenlunde lige ressourcekrævende, fordi opgaven med refusion af udbytteskat er betyde-
lig højere prioriteret.
Han havde ikke beskæftiget sig med udbytteskatteområdet før udbetalingsstoppet den 6.
august 2015, og han har først som indsatsdirektør beskæftiget sig med økokrim-området.
Han havde ikke hørt om stigningen i refusionerne af udbytteskat. Han havde ikke haft kon-
takt med Særlig kontrol før 1. marts 2015. Han fandt det uhensigtsmæssigt, at Særlig Kon-
trol ikke kunne tage sager op af egen drift, og pr. 1. januar 2016 blev dette ændret.
SKAT modtager mange henvendelser om påståede lovovertrædelser eller uregelmæssig-
heder. I 2015 drejede det sig om ca.10.000 henvendelser.
Anne Munksgaard ringede til ham, straks hun havde modtaget henvendelsen fra en advo-
kat. Hun nævnte, at det drejede sig om en sag i størrelsesordenen 500 mio. kr. Selv i be-
tragtning af de beløb, som SKAT årlig har ansvaret for, lød 500 mio. kr. lidt overdrevent,
men det var klart, at et så stort beløb er nok til, at der var behov for en afklaring. Anne
Munksgaards indstilling var, at Særlig Kontrol tog sig af sagen og orienterede forretnings-
området Inddrivelse - Betaling og Regnskab ved Rene Frahm Jørgensen, hvilket han tiltråd-
te. Han husker ikke, om Anne Munksgaard nævnte advokatens oplysning om, at der skulle
sidde en mandlig medarbejder i Høje Taastrup, som havde noget med sagen at gøre.
Han er selv i tidens løb blevet gjort bekendt med flere medarbejderligningssager, idet for-
retningsgangen er den, at HR og den chef, der har den pågældende medarbejder siddende,
bliver gjort bekendt med, at der verserer en sådan sag. Han blev gjort bekendt med Sven
Nielsens skattesag, da Lisbeth Rasmussen den 26. august 2015 - altså efter at SKAT havde
indgivet anmeldelse til SØIK - ringede og fortalte ham om den. På grund af offentliggørel-
sen af anmeldelsen havde personaleleder Mette Tranborg Petersen gjort opmærksom på,
at en medarbejder på udbytteområdet havde en stor og gammel skattesag fra 2011. Denne
viden blev anmeldt til SØIK samme dag, og det fremgår af anmeldelsen, at SKAT var blevet
opmærksom på forholdet samme dag.
Han blev foreholdt e-mail af 24. juni 2015 kl. 22:24 fra Lisbeth Rasmussen til Winnie Jensen
og c.c. Jim Sørensen med emnet "SV: kontakt til ankestyrelsen", som handler om lang sags-
behandlingstid i medarbejderligningssagerne generelt og i den konkrete sag. Det fremgår
ikke, hvor i SKAT den pågældende medarbejder arbejder. Han forklarede, at han ikke har
læst den - han læser ikke mails, som han får c.c., men kun e-mails, som er adresseret direk-
UKS Side 3077
U
K
S
BECH-BRUUN
3/4
Dok.nr. 18533805.1
te til ham, hvilket er i overensstemmelse med de gældende retningslinjer i SKATs politik for
interne mails, hvorefter c.c.-mails er en frivillig orientering.
Han modtog undervejs orientering om, at man søgte at verificere anmelderens oplysnin-
ger, men at man ikke kunne finde noget. De selskaber, som anmelderen havde henvist til,
eksisterede tilsyneladende ikke. Han fik også at vide, at undersøgelserne fortsatte.
Han blev ikke orienteret om oplysningerne fra de engelske myndigheder, da de kom. Han
fik den 7. august 2025 at vide, at der måske nok var hold i, at sagen angik et stort beløb.
Jesper Rønnow Simonsen var orienteret om udbetalingsstopet, da der blev afholdt status-
møde vedrørende indsatsområdet den 10. august 2015 kl. 11.30. Han var formentlig blevet
orienteret afJens Sørensen og/eller Jonatan Schloss, efter at refusionen af udbytteskat var
sat i bero. Han havde ikke overvejet at underrette Jesper Rønnow Simonsen tidligere - han
ville jo ikke kunne sige noget konkret, sagen blev jo fortsat undersøgt.
I de følgende dage drøftede direktionen alle muligheder, eventuel anmeldelse til SØIK, om
de burde genoptage refusionen mv. Undersøgelse af sager af denne karakter kan tage me-
get lang tid, nemt langt over et år. For det første skal SKAT selv danne sig et begrundet
overblik over sagen, for det andet involverer de ofte udenlandske myndigheder, der som
udgangspunkt har tre måneder til at besvare en henvendelse, ligesom det ikke sjældent er
nødvendigt at rykke. Hertil kommer, at selve sagens substans kan være meget vanskelig at
trænge til bunds i. Det gør sig i høj grad gældende for den konkrete sag. Der har været
mange overvejelser om, hvorvidt der var tale om aktielån eller måske cum-ex. SØIK bad
SKAT fremskaffe yderligere dokumentation den 11 . august 2015, og selv efter anmeldelsen
var der på et møde med SØIK den 10. september 2015 fortsat stor tvivl om, hvorvidt SKAT
havde ret i anmeldelsen. Det endte dog med, at Indsats den 20. august 2015 lavede en VIP-
Orientering, hvoraf fremgår, at Indsats senest den 24. august 2015 ville anmelde formodet
svindel for 6,2 mia. kr. I grundlaget herfor indgik en meget pålidelig anmeldelse fra UK, at
Christian Baden Ekstrand, som er en erfaren medarbejder, gav udtryk for, at det var hans
fornemmelse, at det var fiktivt, samt konkrete oplysninger fra TDC den 20. august 2015.
Hurtig anmeldelse til SØIK var nødvendigt i håb om at få blot nogle af de penge tilbage,
som var refunderet på grundlag af de formodet svindelagtige anmodninger.
2. Vurdering
Ved vurderingen af, om Jim Sørensen har begået en tjenesteforseelse i forbindel-
se med sin involvering i forløbet omkring de oplysninger om formodet svindel
med refusion af udbytteskat, som hen over sommeren 2015 udefra tilgik SKAT,
lægger vi vægt på, at Jim Sørensen forud for den sag, som den tjenstlige samtale
har vedrørt, ikke havde beskæftiget sig med udbytteskatteområdet, og at han ikke
var bekendt med risikobilledet på området, herunder ikke med den stigning i an-
UKS Side 3078
U
K
S
BECH-BRUUN
- - - - - - - - - - - - - - - ~ - - -
4/4
Dok.nr. 18533805.1
tallet af anmodninger om refusion og i de refunderede beløb, som havde fundet
sted i de foregående år. Da underdirektør Anne Munksgaard orienterede ham om
de først modtagne oplysninger, tiltrådte han hendes indstilling om, at Særlig Kon-
trol iværksatte undersøgelser til afklaring af, om de kunne underbygges, og at hun
underrettede det berørte forretningsområde ved underdirektør Rene Frahm Jør-
gensen om sagen. Efter de forklaringer, som både Jim Sørensen og Anne Munks-
gaard har afgivet, kan det ikke lægges til grund, at Anne Munksgaard videregav
oplysningen om, at der skulle sidde en mand i Taastrup, der havde noget med sa-
gen at gøre, til Jim Sørensen. Jim Sørensen blev herefter ved flere lejligheder ori-
enteret om sagens stade, herunder om at de medarbejdere, som gennemførte
undersøgelserne, ikke kunne finde oplysninger, der underbyggede den rejste mis-
tanke, men at undersøgelserne fortsatte. Han hørte først om de senest modtagne
oplysninger om en formodede svindel, da han fik oplysning om, at al refusion af
udbytteskat var sat i bero.
På det grundlag, som foreligger efter den tjenstlige samtale, finder vi, at Jim Sø-
rensen berettiget kunne gå ud fra, at Særlig Kontrol gennemførte de undersøgel-
ser, som de modtagne oplysninger - efter at sagen havde været nævnt for det be-
rørte forretningsområde - kunne give anledning til, og at der således ikke påhvi-
lede ham nogen pligt til selvstændigt at forholde sig til, hvilke undersøgelser der
skulle foretages, eller at give konkrete instrukser herom. Heller ikke de oplysnin-
ger, som han modtog om de foretagne undersøgelser og disses - manglende -
resultater, kunne medføre en pligt for Jim Sørensen til at foretage noget aktivt i
forhold til eventuelle yderligere undersøgelseshandlinger. Vi bemærker herved, at
Jim Sørensen som direktør for Indsats ikke havde kompetencen til i givet fald at
træffe beslutning om at berostille refusion af udbytteskat, idet en sådan måtte
træffes i Inddrivelse/Betaling og Regnskab. Jim Sørensen hørte ikke om de oplys-
ninger, som SKAT senest modtog om formodet svindel, før han fik underretning
om, at al refusion af udbytteskat var sat i bero.
Jim Sørensen var c.c. på en mail om behandlingen af en medarbejderligningssag
på Sven Nielsen, som Lisbeth Rasmussen sendte til Winnie Jensen, i tiden omkring
Anne Munksgaard orienterede ham om de oplysninger om formodet svindel med
udbytteskat, som SKAT i første omgang modtog. Mailen nævnte imidlertid ikke
den omtalte Sven Nielsens tjenestested og satte ikke Sven Nielsen - som Jim Sø-
rensen ikke havde noget kendskab til - i forbindelse med de udefra mog.t e op-
lysninger om den formodede svindel. Vi tillægger det å d n e baggr :tld ik e be-
tydning, at Jim Sørensen efter sin forklaring ikke læst
~~~Lise Lauridsen
UKS Side 3079
U
K
S
UKS Side 3080
U
K
S
UKS Side 3081
U
K
S
UKS Side 3082
U
K
S
UKS Side 3083
U
K
S
UKS Side 3084
U
K
S
UKS Side 3085
U
K
S
UKS Side 3086
U
K
S
UKS Side 3087
U
K
S
UKS Side 3088
U
K
S
UKS Side 3089
U
K
S
UKS Side 3090
U
K
S
UKS Side 3091
U
K
S
UKS Side 3092
U
K
S
UKS Side 3093
U
K
S
UKS Side 3094
U
K
S
UKS Side 3095
U
K
S
UKS Side 3096
U
K
S
UKS Side 3097
U
K
S
UKS Side 3098
U
K
S
UKS Side 3099
U
K
S
UKS Side 3100
U
K
S
UKS Side 3101
U
K
S
UKS Side 3102
U
K
S
UKS Side 3103
U
K
S
UKS Side 3104
U
K
S
UKS Side 3105
U
K
S
UKS Side 3106
U
K
S
UKS Side 3107
U
K
S
UKS Side 3108
U
K
S
UKS Side 3109
U
K
S
UKS Side 3110
U
K
S
UKS Side 3111
U
K
S
UKS Side 3112
U
K
S
UKS Side 3113
U
K
S
UKS Side 3114
U
K
S
UKS Side 3115
U
K
S
UKS Side 3116
U
K
S
UKS Side 3117
U
K
S
UKS Side 3118
U
K
S
UKS Side 3119
U
K
S
UKS Side 3120
U
K
S
UKS Side 3121
U
K
S
UKS Side 3122
U
K
S
UKS Side 3123
U
K
S
UKS Side 3124
U
K
S
UKS Side 3125
U
K
S
UKS Side 3126
U
K
S
UKS Side 3127
U
K
S
UKS Side 3128
U
K
S
UKS Side 3129
U
K
S
UKS Side 3130
U
K
S
UKS Side 3131
U
K
S
UKS Side 3132
U
K
S
Kontrolrapport
Udbyttesagen – perioden frem til
udbetalingsstoppet den 6. august 2015
Marts 2018
UKS Side 3133
U
K
S
Indholdsfortegnelse
1. Indledning.......................................................................................................................................................3
2. Refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 2015....................................................................................... 3
2.1. Refusion af udbytteskat......................................................................................................................... 3
2.2. Blanketordningen – den manuelle ordning........................................................................................ 4
2.3. Bankordningen, også kaldet regnearksordningen.............................................................................. 4
3. Kontroller og resultater ................................................................................................................................ 4
3.1. Udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen..................................... 5
3.2. Modtagne ikke udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen .......... 7
3.3. Resterende del af udbetalte refusionsanmodninger (ikke formodet svindel)................................ 7
3.3.1. Blanketordningen (restpulje 1,5 mia. kr.) ................................................................................... 7
3.3.2. Bankordningen.............................................................................................................................. 8
3.3.3. Aktielån ...........................................................................................................................................9
4. Konklusion ...................................................................................................................................................10
UKS Side 3134
U
K
S
1. Indledning
I sommeren 2015 modtog SKAT underretning om mulig systematisk svindel med refusion af
udbytteskat. Udbyttesagen omhandler svindel med tilbagesøgning af indeholdt udbytteskat ved
udnyttelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (DBO’er) mellem henholdsvis Danmark/USA og
Danmark/Malaysia.
Svindlen går ud på, at selskaber og pensionsfonde registreret på Labuan (Malaysia) og i USA anmoder
SKAT om refusion af den indeholdte udbytteskat på en given fiktiv aktiepost i en dansk virksomhed
ved hjælp af falsk dokumentation.
I henhold til DBO’erne kan udenlandske udbyttemodtagere tilbagesøge den del af den indeholdte
udbytteskat, der overstiger den i DBO’en fastsatte udbytteskattesats.
SKAT iværksatte på baggrund af underretningen forskellige undersøgelser, og da der var en indikation
på, at der var hold i oplysningerne, besluttede SKAT den 6. august 2015 at stille al refusion af
udbytteskat i bero. Den 24. august 2015 blev sagen formelt anmeldt til Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).
SKAT har i alt anmeldt formodet svindel i perioden fra den 1. januar 2012 til den 6. august 2015 for
12,7 mia. kr.
Denne rapport sammensætter sig af følgende områder:
Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 2015, herunder en
beskrivelse af de forskellige ordninger og omfanget af disse ordninger.
Afsnit 3 indeholder en beskrivelse af de gennemførte kontroller, herunder opgørelse af de enkelte
kontrolresultater.
Afsnit 4 indeholder en samlet vurdering og konklusion på SKAT gennemgangen af udbetalinger af
udbytte frem til udbetalingsstoppet den 6. august 2015.
2. Refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 2015
I perioden 2012 – 2015 er der udbetalt refusion af udbytteskat med et samlet beløb på 19,6 mia. kr.,
som fordeler sig med 14,2 mia. kr. udbetalt via blanketordningen og 5,4 mia. kr. udbetalt via
bankordningen.
Tabel 1. Udbetalt refusion af udbytteskat i perioden 2012 – 6. august 2015
Udbetalt beløb
(mio. kr.)
Blanketordningen: 14.200
Regnearksordningen 5.400
I alt 19.600
2.1. Refusion af udbytteskat
En udbyttemodtager, som har fået indeholdt dansk udbytteskat, kan søge om refusion, hvis denne ikke
er fuldt skattepligtig til Danmark, og samtidig er omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst
(DBO). Refusionen udgør forskellen mellem satsen for den indeholdte udbytteskat (27%) og den i
UKS Side 3135
U
K
S
DBO’en aftalte sats. Den typiske DBO følger OECD’s modeloverenskomst, hvor
udbytteskatteprocenten er fastsat til 15%. Danmark skal derfor i de fleste tilfælde lempe med 12%.
En afvigelse herfra er eksempelvis DBO’en mellem USA og Danmark, hvoraf det fremgår, at
amerikanske pensionsfonde er fritaget for beskatning, og derfor i henhold til DBO’en kan søge om fuld
refusion af den indeholdte udbytteskat.
2.2. Blanketordningen – den manuelle ordning
En udbyttemodtager kan anmode om refusion af indeholdt udbytteskat via SKATs ”blanketordning”.
Udbyttemodtager kan selv, via agent eller anden, anmode om refusion. Ved anmodning skal ansøgeren
indsende en udfyldt refusionsblanket – blanket 06.003 ”Claim to Relief from Danish Dividend Tax”.
Ansøgningen skal vedlægges følgende oplysninger:
• Udbyttenota fra depotføreren.
• Attestation om bopæl/skattepligt fra den lokale skattemyndighed
• Kontonummer til udbetaling
• Fuldmagt – ”Power of attorney”, hvis ansøgningen er indsendt af en agent på vegne af
Benificial Owner (på dansk retmæssig ejer)
I perioden 1. januar 2012 – 06. august 2015 er der i blanketordningen refunderet 14,2 mia. kr. indtil
udbetalingstoppet, jf. tabel 1 i afsnit 2.
2.3. Bankordningen, også kaldet regnearksordningen
Bankordningen er en ordning SKAT havde med 3 banker (Danske Bank, Nordea og SEB). Bankerne
kunne på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter) indsende anmodninger om
refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark indeholdende specifikation af de beløb, der blev
tilbagesøgt. For den enkelte anmodning fremgik navn på ansøger, aktie, antal aktier, vedtagelsesdato,
udloddet udbytte samt den ønskede reduktion i udbytteskat – eksempelvis 12 %.
Bankerne skulle foretage en valideringskontrol af registreringerne i regnearket.
I perioden 1. januar 2012 – 06. august 2015 er der i bankordningen refunderet 5,4 mia. kr. indtil
udbetalingstoppet, jf. tabel 1 i afsnit 2. SKAT opsagde aftalerne om ordningen i september 2015.
3. Kontroller og resultater
I forbindelse med initiativer iværksat som led i ”SKAT ud af krisen” blev der nedsat en særlig taskforce
– Taskforce Udbytteskat. Taskforcen skulle gennemføre kontrol af de standsede og endnu ikke
udbetalte anmodninger om refusion af udbytteskat, herunder håndtering af eventuel svig, samt foretage
en gennemgang og analyse af de allerede udbetalte anmodninger med henblik på at afdække eventuel
yderligere svindel. SKAT har i hele perioden ydet sagkyndig bistand til SØIK på konkrete skattefaglige
opgaver og gør det fortsat.
Kontrollen har været opdelt i en bagudrettet del (allerede udbetalte udbytteskatter refunderet i perioden
1. januar 2012 – 6. august 2015), samt en fremadrettet del (tilbageholdte refusionsansøgninger fra. 6.
august 2015.
Indledningsvist bemærkes det, at kontrollen af tidligere udbetalte beløb har været vanskelig.
Dokumentationssporene har været præget af en høj grad af kompleksitet og lang sagsbehandlingstid.
UKS Side 3136
U
K
S
Det skyldes blandt andet, at SKAT har været afhængig af oplysninger fra eksterne, herunder nationale
og internationale myndigheder som eksempelvis SØIK eller andre landes skattemyndigheder.
SKAT har ikke hjemmel til at indkalde dokumentation hos ansøger af allerede udbetalte beløb, og
SKAT vil alene kunne tilbagekalde tidligere trufne afgørelser, hvis der er tale om, at den oprindelige
afgørelse hviler på urigtige eller bristede forudsætninger.
Der er derfor taget udgangspunkt i de standsede sager (anmodninger modtaget efter den 6. august), og
der hvor SKAT ikke har imødekommet anmodning om refusion af udbytteskat, er det undersøgt, om
den, der har anmodet om udbytteskat, tidligere har fået medhold i en anmodning om refusion af
udbytteskat. Der er i den forbindelse konstateret sager, som har sammenhæng til de agenter og
selskaber, som er anmeldt til SØIK, eller som på anden vis har forhold, som indikerer en form for
svindel eller uregelmæssigheder.
I takt med at disse sager er blevet afdækket, har der tegnet sig et billede af, at der i flere situationer skal
træffes afgørelse om tilbagebetaling af allerede refunderet udbytteskat. Disse afgørelser skal bruges som
grundlag for en eventuel civilretlig inddrivelse fra Kammeradvokatens side sideløbende med den
strafferetlige efterforskning hos SØIK.
3.1. Udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen
SKAT har gennemført en kontrol af de allerede udbetalte refusionsanmodninger (den bagudrettede
kontrol) med henblik på at få overblik over omfanget af mulig svindel og indgive anmeldelse af
formodet svindel til SØIK.
SKAT har som følge af kontrollen tre gange indgivet anmeldelse af formodet svindel til SØIK.
1. Anmeldelse til SØIK 24. august 2015.
Kontrollen har taget udgangspunkt i de oplysninger, som SKAT modtog fra en udenlandsk
samarbejdspartner i sommeren 2015. Af oplysningerne fremgår en detaljeret beskrivelse af
setup’et og de aktører, som formodes at have været en del af svindelnummeret.
I første omgang beskrives tre navngivne professionelle agentvirksomheder, (reclaimagenter),
der har faciliteret de kriminelle aktører i forbindelse med deres ansøgninger om refusion af
indeholdt dansk udbytteskat. I konstruktionen har der endvidere været anvendt fire
udenlandske custodian-virksomheder (formueforvaltere), der på vegne af amerikanske
pensionsfonde og malaysiske selskaber har udstedt fiktive udbyttenotaer. Af de modtagne
oplysninger fremgår det, at der kan være tale om 184 forskellige selskaber og pensionsfonde,
der kan været benyttet til formålet.
Den foreløbige kontrol af udbetalingerne viste, at der var grundlag for en formodning om
svindel i 132 af de 184 nævnte selskaber og pensionsfonde Ved en nærmere gennemgang af
bilagsmaterialet viste det sig, at alle ansøgninger kom fra en af de tre nævnte
agentvirksomheder, ligesom materialet indeholdt en depotoversigt udstedt af en af de fire
nævnte custodian-virksomheder.
Kontrollen viste, at der var indsendt 2.120 ansøgninger med en samlet anmodning om
udbetaling på i alt 6,2 mia. kr. for perioden 2012 – 2015 (indtil udbetalingsstoppet).
UKS Side 3137
U
K
S
2. Anmeldelse til SØIK 13. november 2015.
På baggrund af de i underretningen til SKAT modtagne oplysninger blev der foretaget
yderligere kontrol af alle udbetalinger til de såkaldte reclaimagenter, hvor selskaberne, der har
ansøgt, alle er beliggende i USA eller Malaysia, og alle har benyttet en af de fire custodian-
virksomheder nævnt i den første anmeldelse, jf. ovenfor.
Der er ved gennemgang af det fysiske bilagsmateriale sammenholdt med registreringerne i
system 3S fremfundet yderligere 90 selskaber, der matcher ovenstående kriterier. Det antages
derfor, at også disse selskaber er omfattet af den formodede svindel.
Kontrollen viste, at der var indsendt 1.158 ansøgninger med en samlet anmodning om
udbetaling på i alt 2,9 mia. kr. for perioden 2012 – 2015 (indtil udbetalingsstoppet). Den
samlede formodede svindel andrager herefter 9,1 mia. kr.
3. Anmeldelse til SØIK 24. august 2016
På baggrund af erfaringerne fra den igangværende kontrol af modtagne anmodninger,
ovennævnte gennemgang samt de modtagne oplysninger er der fundet yderligere en
agentvirksomhed og yderligere fem custodian-virksomheder. Samtlige udbetalinger til de nu fire
agentvirksomheder er efterfølgende gennemgået.
Denne gennemgang afdækkede lignende eller de samme svigsmønstre som ved de foregående
anmeldelser. I forbindelse med denne kontrol er der fundet yderlige 81 selskaber/pensionsfonde
hjemmehørende i bl.a. USA. Der er derfor en stærk formodning for, at der også her er tale om
svindel. Beløbet andrager 3,2 mia. kr. og vedrører 1.049 ansøgninger.
Den samlede anmeldelse til SØIK af formodet svindel omfatter nu 4.327 ansøgninger med en samlet
anmodning om og udbetaling på i alt 12,3 mia. kr. for perioden 2012 – 2015 (indtil udbetalingsstoppet).
4. Yderligere indikation af svig, der endnu ikke er anmeldt til SØIK
I forbindelse med den igangværende kontrol af refusionsanmodninger er der modtaget
oplysninger fra udenlandske myndigheder, som indikerer, at 15 selskaber, der ikke umiddelbart
synes at have tilknytning til de allerede politianmeldte selskaber, uberettiget har fået udbetalt ca.
263 mio. kr. Disse udbetalinger vurderes umiddelbart at være sket på et svigagtigt grundlag.
Derudover nævnes det i forbindelse med den 3. anmeldelse til SØIK den 24. august 2016, at der
er en stærk formodning for, at alle eller enkelte af de yderligere fem custodian-virksomheder
også har medvirket til svindelen. Der har løbende været en dialog med SØIK herom. Der vil
fortsat være en vis usikkerhed i forhold til en præcis beløbsmæssig opgørelse af de anmeldte
beløb, men der er opgjort en yderligere difference på ca. 100 mio. kr. i forhold til tidligere
anmeldte beløb.
Den yderligere indikation af svig vedrørende 275 ansøgninger med en samlet anmodning og
udbetaling på i alt ca. 400 mio. kr. er endnu ikke anmeldt til SØIK.
Den formodede svindel i blanketordningen kan derfor nu opgøres til ca. 12,7 mia. kr., jf. tabel 2. Da
undersøgelsen nu er afsluttet, er det ikke forventningen, at der vil blive anmeldt yderligere beløb.
UKS Side 3138
U
K
S
Tabel 2. Oversigt over anmeldelse af formodet svig til SØIK
Antal anmodninger Beløb (mia. kr.)
Anmeldelse til SØIK den 24. august 2015 2.120 6,2
Anmeldelse til SØIK den 13. november 2015 1.158 2,9
Anmeldelse til SØIK den 24. august 2016 1.049 3,2
Yderligere indikation af svig (endnu ikke anmeldt) 275 0,4
Formodet svig i alt 4.602 12,7
Som nævnt i afsnit 2 er der samlet i perioden udbetalt 14,2 mia. kr. i refusion via blanketordningen, og
heraf er der opgjort formodet svindel for 12,7 mia. kr. De resterende sager om udbetalinger i perioden
vedrører ikke samme kreds af personer, selskaber, agenter og formueforvaltere (custodians), som er
omfattet af anmeldelserne til SØIK. Det forventes derfor ikke, at der er yderligere sager med formodet
svindel.
3.2. Modtagne ikke udbetalte refusionsanmodninger (formodet svindel) i blanketordningen
SKAT har foretaget undersøgelser af refusionsanmodninger modtaget fra den 6. august 2015 og frem.
I forbindelse med udbetalingstoppet 6. august 2015 er det konstateret, at 167 anmodninger om refusion
af indeholdt udbytteskat for i alt kr. 903 mio. kr. kan henføres til svindelsagen, idet alle anmodninger er
indsendt af de fire agentvirksomheder, der indgår i anmeldelserne til SØIK, jf. afsnit 3.1.
Det er ved gennemgangen konstateret, at der i ansøgningerne er benyttet samme custodian-
virksomheder som nævnt ovenfor i afsnit 3.1.
Det er truffet afgørelse vedrørende 76 anmodninger og nægtet udbetaling af 553 mio. kr. Den 24.
august 2016 har SKAT til SØIK anmeldt de 553 mio. kr. som forsøg på svindel med udbytteskat. De
resterende 91 anmodninger indgår i den sagsbehandling, som pågår i forbindelse med den civilretlige
inddrivelse, og der vil senere blive taget stilling til, om disse skal anmeldes til SØIK.
3.3. Resterende del af udbetalte refusionsanmodninger (ikke formodet svindel)
I dette afsnit behandles de udbetalinger, der er sket før udbetalingsstoppet, og som ikke er vurderet at
være knyttet til svindelsagen. SKATs gennemgang har omfattet både udbetalinger i blanketordningen
og bankordningen.
3.3.1. Blanketordningen (restpulje 1,5 mia. kr.)
Kontrollen af den resterende del af udbetalingerne er sket på baggrund af resultaterne/konklusionerne
fra compliance-undersøgelsen vedrørende udbytte, sammenholdt med erfaringerne fra kontrollen af
sagerne om formodet svindel.
Restpuljen er grupperet på antal og beløb, jf tabel 3.
Tabel 3. Opdeling af restpuljen efter ansøgt beløb (kr.)
Interval ansøgt beløb (kr.) Antal ansøgninger Samlet Sum (kr.) Gennemsnit pr. ansøgning (kr.)
> 100 2.366 150.000 63
101 -1.000 12.837 5.200.000 405
1.001 - 10.000 9.501 33.000.000 3.473
UKS Side 3139
U
K
S
10.001 - 100.000 3.549 110.000.000 30.995
100.001 - 1.000.000 810 235.000.000 290.123
1.000.001 - 10.000.000 113 350.000.000 3.097.345
10.000.001 - 50.000.000 6 182.000.000 30.333.333
50.000.000 -< 5 560.000.000 112.000.000
Total 29.187 1.475.350.000 50.548
Det bemærkes, at der i intervallet 10 mio. kr. og opefter indgår 11 ansøgninger med en samlet
udbetaling på 742 mio. eller godt halvdelen af den samlede udbetalte refusion efter blanketordningen,
hvor der ikke er formodning for svindel.
Alle (11) ansøgninger er manuelt udtaget og gennemgået på det foreliggende grundlag Nogle af sagerne
er kontrolleret af Store Selskaber, herunder de såkaldte ADR-beviser1
. En enkelt ansøger tegner sig for
en meget stor og enkeltstående tilbagesøgning. Gennemgangen af de 11 anmodninger har ikke givet
anledning til bemærkninger.
Restpuljen på de 29.176 ansøgninger vedrører tilbagesøgninger på mere end 500 forskellige
udbyttegivende selskaber og investeringsforeninger og indeholder mange private ansøgere. Der er ved
screeningen af disse ikke fundet mønstre eller udbetalinger, der kan kædes til svindelsagen. Compliance-
undersøgelsen for denne gruppe konkluderer, at regelefterlevelsen for perioden 2010-2015 for
tilbagesøgninger, der ikke er omfattet af svigsområdet har været status quo.
3.3.2. Bankordningen
SKAT har foretaget en analyse/undersøgelse af bankordningen med udgangspunkt i erfaringerne og
mønstrene fra det formodede svigkompleks konstateret i forbindelse med gennemgangen af
tilbagesøgninger om refusion af udbytteskat i blanketordningen.
De indsendte regneark fra bankerne har været arkiveret i hver sin regnearksfil. Til brug for analysen er
alle data blevet samlet i et elektronisk søgbart ”samleark”.
De indsendte regneark indeholdt samlede oplysninger om kunder/aktionærer, der ønskede at få
refusion af betalt udbytteskat. Opbygningen af regnearkene varierer fra bank til bank og fra år til år.
Regnearkene indeholder desuden meget begrænsede oplysninger om ansøger. Eksempelvis er der aldrig
oplysninger om aktionærernes adresse og land, der ville have muliggjort analyser pr. land og vurdering i
forhold til konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomster.
På grund af datagrundlagets karakter er det vanskeligt at foretage en systematisk screening for
svigmønstre. Undersøgelsen er således foretaget på det foreliggende grundlag.
Der er ikke ved screeningen af bankordningen fundet mønstre eller udbetalinger der kan kædes til
svindelsagen. Der er endvidere taget afsæt i konklusionen vedrørende compliance-undersøgelsen for
1
ADR-beviser (American Depositary Receipts) er et bevis udstedt af en amerikansk bank, omhandlende en dansk aktie. En ADR bevisejer har
stemmerettigheder i henhold til den underliggende aktie, og en ADR bevisejer er også udbyttemodtager i henhold til den underliggende aktie. Det
vil sige, at en ADR bevisejer har de selskabsretlige og økonomiske beføjelser, der er tilknyttet den pågældende aktie. Endvidere fremgår det, at
depositaren er den formelle ejer af aktierne, men hvis depositaren videresælger rettighederne, der er knyttet til aktierne, er depositaren i medfør af
dette videresalg af rettigheder af den underliggende aktie, forpligtet til at sende udbyttet videre til ADR bevisejerne.
UKS Side 3140
U
K
S
denne gruppe, hvori det konkluderes, at det ikke har været muligt entydigt at konkludere andet, end at
regelefterlevelsen for perioden 2010-2015 har været status quo.
Det skal dog bemærkes, at der i bankordningen har været én meget stor ansøger, der tegner sig for 20%
af den samlede refusion i perioden. Ansøger er en meget stor udenlandsk pensionskasse med meget
betydelige aktiver. Selskabet er udtaget til kontrol i forbindelse med en anmodning om udbytterefusion
på samlet 1,4 mia. kr. indsendt via blanketordningen for 2016 og frem. Forholdet, der angår
spørgsmålet om et såkaldt retmæssigt ejerskab til et selskab, som driver reel virksomhed, er ved at blive
undersøgt nærmere, og viser det sig, at der er udbetalt beløb på forkert grundlag, vil SKAT vurdere, om
beløbet kan kræves tilbagebetalt.
3.3.3. Aktielån
I forbindelse med arbejdet med udbytterefusionerne blev spørgsmålet om anvendelsen af aktielån til
opnåelse af ulovlige refusioner inddraget.
Aktielån er, som ordet indikerer, aktier, der udlånes/lånes mellem fx et forsikringsselskab og en bank
mod et fee. Der er tale om lån, hvilket så også betyder, at aktierne skal leveres tilbage på et senere
tidspunkt. Lånet kan foregå hen over udbyttetidspunktet, hvor så spørgsmålet, om hvem der er
retmæssig ejer til udbyttet, opstår, herunder om der kan spekuleres i, at låntager har en bedre stilling i
forhold til refusion af udbytteskatten.
SKAT undersøger derfor, om aktielån har bidraget til en forøget risiko for, at der har været spekuleret i
refusionsreglerne for udbytteskat. Undersøgelsen skal desuden afdække, om aktielånsarrangementer har
været brugt til flytte det skattemæssige ejerskab proforma, således at der er sket forkert eller manglende
indeholdelse af kildeskat, samt om finansielle virksomheder med urette har fratrukket betaling af
udbyttekompensation i den skattepligtige indkomst.
Når der foretages et aktielån, registreres overdragelsen som et salg af aktierne, og det registreres derfor
også som et salg i VP, uagtet at forholdet skattemæssigt klassificeres som et aktielån. Så længe aktierne
ikke videreoverdrages, betragtes långiver skattemæssigt som den retmæssige ejer af aktierne. Sker der et
senere salg af aktierne, overgår det skattemæssige ejerskab til køberen. Udfordringen er, at långiver ikke
nødvendigvis er vidende om, hvorvidt et senere led i kæden har solgt aktien, og selv om långiver i
udgangspunktet må anses for at være pligtig til at undersøge dette, er det ikke sikkert, at det er muligt i
praksis. Derfor er aktielånsområdet næsten umuligt at kontrollere med den nuværende retstilstand, og
uanset en øget kontrolindsats vil der fortsat være en høj risiko for fejl.
SKAT har undersøgt området ved dels at spørge ind til aktielån i alle kontrollerede
refusionsanmodninger, dels ved at anmode om oplysninger fra de danske pengeinstitutter.
Eksempler på konkrete sager
Undersøgelserne har vist, at et større dansk pengeinstitut aktivt har deltaget i at låne og udlåne aktier.
Det har ført til, at SKAT har sendt en afgørelse for indkomståret 2013 med ændring af den
skattepligtige indkomst samt nedsættelse af den godskrevne udbytteskat. En gennemgang af modtagne
data har vist, at pengeinstituttet efter SKATs vurdering ikke er retmæssig ejer af udbytter på hverken
indlånte eller udlånte aktier. Dette begrundes med dels, at pengeinstituttet som låntager ikke er
retmæssig ejer af de modtagne udbytter, dels at pengeinstituttet ikke kan dokumentere stadig at være
retmæssig ejer af de udlånte aktier.
UKS Side 3141
U
K
S
For de efterfølgende indkomstår er den primære aktielånsforretning over udbyttedagen indlån af
udenlandske aktier. Retsstillingen medfører, at SKAT tilbagefører beskatningen af
udbytte/kompensation, da banken ikke er retmæssig ejer. Tilbage står alene fradraget for fees. Samlet
medfører det store nedsættelser af den skattepligtige indkomst for 2014 og 2015.
Få andre pengeinstitutter har benyttet aktielån til risikoafdækning for andre bankforretninger, så som
udlån, hvor aktielånet er sikkerhed for udlånet. SKAT har sendt et forslag for 2013 og en afgørelse for
2014 til disse andre pengeinstitutter, som har benyttet aktielån til afdækningsforretninger.
SKAT har endvidere undersøgt et forsikringsselskab samt to managementselskaber (selskaber, som
varetager administrationen af to af Danmarks største investeringsforeninger), som alle har benyttet sig
af udlån af aktier. SKAT har konstateret, at det pågældende forsikringsselskab alene udlåner aktier, men
ikke henover udbyttedagen. De pågældende investeringsforeninger har kun udlån af aktier. For begge
parters vedkommende betyder det, at det ikke alt andet lige giver anledning til problemer i forhold til
den kontrollerede problemstilling.
To pensionsselskaber er også undersøgt nærmere, hvilket har vist, at disse ikke benytter aktielån.
4. Konklusion
Blanketordningen
På baggrund af den gennemførte kontrol af blanketordningen er det SKATs vurdering, at det er
overvejende sandsynligt, at der ikke foreligger yderligere svindel med udbytteskat, end det der allerede
er afdækket. SKAT har på baggrund af underretningen om mulig svindel med udbytteskat gennemført
kontrol af allerede udbetalte refusionsanmodninger tilbage til 2012. Kontrollen har afdækket formodet
svindel, der er anmeldt til SØIK for 12,3 mia. kr. Derudover er der formodning for, at yderligere ca.
400 mio. kr. kan henføres til formodet svindel.
Den resterende del af refusionsanmodningerne i blanketordningen er kontrolleret med udgangspunkt i
konklusionerne fra compliance-undersøgelsen vedrørende udbytte og erfaringerne fra kontrollen af den
formodede svindel. Denne kontrol har ikke givet anledning til, at SKAT vurderer, at der er yderligere
svindel, der ikke er afdækket.
Bankordningen
SKAT har analyseret anmodninger om udbytterefusion via bankordningen med udgangspunkt i
erfaringerne fra kontrollen vedrørende blanketordningen. Analysen er blevet vanskeliggjort af, at
datagrundlaget har været forskelligt fra bank til bank og fra år til år. Det har derfor ikke været muligt at
lave en systematisk screening for svigsmønstre kendt fra blanketordningen, men der er ikke fundet
udbetalinger, der kan kædes til de aktører, der indgår i den formodede svindel i blanketordningen.
Sammenholdt med konklusionerne i compliance-undersøgelsen, hvor det, dog med en vis usikkerhed,
estimeres, at regelefterlevelsen har været status quo, er det SKATs vurdering, at der sandsynligvis ikke
er sket svindel i bankordningen.
Aktielån
SKAT har undersøgt, om aktielån har bidraget til en forøget risiko for, at der har været spekuleret i
reglerne for refusion af udbytteskat, herunder om aktielånsarrangementer har været brugt til at flytte de
skattemæssige ejerskab proforma. SKAT har undersøgt området ved dels at rejse spørgsmålet i alle
kontrollerede udbytterefusionsanmodninger og ved at anmode om oplysninger fra de danske
UKS Side 3142
U
K
S
pengeinstitutter. SKATs undersøgelse har vist, at et pengeinstitut aktivt har deltaget i at låne og udlåne
aktier. Få andre pengeinstitutter har benytte aktielån til risikoafdækning.
UKS Side 3143
U
K
S
SKATS VURDERING AF
REGELEFTERLEVELSEN
FOR UDBYTTEREFUSION
2010 – 2015
UKS Side 3144
U
K
S
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING................................................................................................ 5
Datagrundlag................................................................................................................... 5
Complianceundersøgelsen og Sagsstyringsdatabasen ............................................... 6
Metodemæssige forbehold............................................................................................ 7
2. BOTTOM-UP TILGANG .................................................................................. 8
Blanketordning ............................................................................................................... 8
Regnearksordning......................................................................................................... 13
På tværs af ordninger................................................................................................... 17
3. TOP-DOWN TILGANG...................................................................................21
4. KONKLUSION ..............................................................................................24
5. APPENDIKS..................................................................................................25
Outlier............................................................................................................................ 25
Segmenter i SKATs complianceundersøgelse af udbytterefusion ........................ 25
Skattegab år for år........................................................................................................ 27
Skattegab år for år – uden outlier .............................................................................. 32
UKS Side 3145
U
K
S
TABELOVERSIGT
Tabel 1. Anmodninger modtaget 2010 – 2015 – ekskl. kendt svig.......................................................................................................6
Tabel 2. Estimeret skattegab – blanketordning.....................................................................................................................................11
Tabel 3. Estimeret skattegab i blanketordning 2012 – 2015*..............................................................................................................12
Tabel 4. Estimeret skattegab – blanketordning – uden outlier............................................................................................................13
Tabel 5. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning......................................................................................................16
Tabel 6. Estimeret skattegab i regnearksordning 2010 - 2015*...........................................................................................................16
Tabel 7. Skattegab fordelt på segmenter – 2010 – 2015* – i alt..........................................................................................................17
Tabel 8. Skattegab fordelt på segmenter, uden outlier, 2010 – 2015* – i alt......................................................................................18
Tabel 9. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015*......................................................................................................18
Tabel 10. Estimeret skattegab på tværs af ordninger, uden outlier, 2010 – 2015..............................................................................19
Tabel 11. Segmenter i complianceundersøgelsen - status på kontroller.............................................................................................26
Tabel 12. Estimeret skattegab - blanketordningen ...............................................................................................................................27
Tabel 13. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2010................................................................................................................27
Tabel 14. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2011................................................................................................................28
Tabel 15. Skattegab fordelt på segmenter– år for år - 2012.................................................................................................................28
Tabel 16. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2013................................................................................................................29
Tabel 17. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2014................................................................................................................29
Tabel 18. Skattegab fordelt på segmenter – år for år – 2015*.............................................................................................................30
Tabel 19. Skattegab fordelt på segmenter 2010 – 2015* – i alt...........................................................................................................30
Tabel 20. Estimeret skattegab – blanketordning...................................................................................................................................31
Tabel 21. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning ...................................................................................................31
Tabel 22. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015* ...................................................................................................31
Tabel 23. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2010 ......................................................................................32
Tabel 24. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2011 ......................................................................................32
Tabel 25. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2012 ......................................................................................33
Tabel 26. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2013 ......................................................................................33
Tabel 27. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2014 ......................................................................................34
Tabel 28. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier - år for år – 2015*.....................................................................................34
Tabel 29. Skattegab fordelt på segmenter - uden outlier - 2010 – 2015* – i alt ................................................................................35
Tabel 30. Estimeret skattegab - regnearksordning................................................................................................................................35
Tabel 31. Estimeret skattegab – uden outlier - blanketordningen......................................................................................................35
Tabel 32. Estimeret skattegab – uden outlier – i alt .............................................................................................................................36
Tabel 33. Estimeret skattegab – uden outlier........................................................................................................................................36
FIGUROVERSIGT
Figur 1. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår.....................................................8
Figur 2. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som kommer fra anmodere, der har
fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2012 – 2015...........................................................................................10
Figur 3. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som kommer fra anmodere, der kan
genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2012 – 2015....................................................................................................................................11
Figur 4. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår...................................................14
UKS Side 3146
U
K
S
Figur 5. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som kommer fra anmodere, der har
fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2010 – 2015.......................................................................................... 15
Figur 6. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som kommer fra anmodere, der
kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2010 – 2015............................................................................................................................ 15
Figur 7. Skattegab inkl. statistisk usikkerhed, på tværs af ordninger, 2010 - 2015 ........................................................................... 19
Figur 8. Samlet udbetalte udbytter fra danske virksomheder ............................................................................................................. 21
Figur 9. Indekseret udvikling af udbetalt beløb ekskl. afsløret svigs kompleks, antal anmodninger samt udbyttebetalinger 2010
- 2015......................................................................................................................................................................................................... 22
Figur 10. Beløb udbetalt via blanketordningen, med og uden kendt svig, samt regnearksordningen, som andel af indbetalt
udbytteskat fra C20 selskaber................................................................................................................................................................. 23
UKS Side 3147
U
K
S
1. INDLEDNING
Da problemerne med udbetaling af udbytterefusion blev afdækket, stoppede SKAT
for udbetalingen af refusionsanmodninger. Indeværende rapport forsøger at estimere
regelefterlevelsen for anmodninger om udbytterefusion modtaget og udbetalt via
regnearksordningen fra 2010 – 2015, samt anmodninger modtaget og udbetalt via
blanketordningen fra 2012 – 2015. Det vil sige anmodninger, som er håndteret inden
udbetalingsstoppet d. 6. august 2015. Anmodninger relateret til ”udbyttesagen” er
ekskluderet fra denne rapport, da formålet her at vurdere regelefterlevelsen for resten
af populationen. Kendt svig er således ikke en del af det følgende.
Da anmodningerne allerede er udbetalt, er det ikke muligt at gennemføre decideret
kontrol af populationen, og derigennem vurdere regelefterlevelsen. SKAT har dog
gennemført en complianceundersøgelse af anmodninger, som ikke var udbetalt ved
udbetalingsstoppet, og som ikke var en del af det afslørede svigkompleks.
Indeværende vurdering af regelefterlevelsen vil derfor være baseret på de
konklusioner, som complianceundersøgelsen fandt frem til. Endvidere vurderes
regelefterlevelsen ved hjælp af en ”top-down” tilgang. Med dette menes, at der kigges
på ”det store billede” på området, eksempelvis på forholdet mellem ansøgt udbytte ift.
udbetalt udbytte fra danske virksomheder mm.
DATAGRUNDLAG
Datagrundlaget inkluderer anmodninger modtaget via regnearksordningen 2010 –
2015, og anmodninger modtaget via blanketordningen 2012 – 2015. Afgrænsningen
skyldes, at formålet med denne opgørelse er at estimere regelefterlevelsen for den del
af populationen, som ikke er en del af det kendte svigs mønster, for samme periode,
som svigs mønsteret foregik. Tabel 1 viser mængden af anmodninger – fordelt på
antal og beløb – som blev modtaget og udbetalt i den nævnte periode.
UKS Side 3148
U
K
S
Tabel 1. Anmodninger modtaget 2010 – 2015 – ekskl. kendt svig
Ordning Udbetalt beløb Anmodninger
Mio. kr. Antal
Regnearksordning 6.980 111.371
- 2010 535 16.714
- 2011 889 20.587
- 2012 1.113 18.902
- 2013 1.423 22.521
- 2014 1.964 24.512
- 2015* 1.055 8.135
Blanketordning 1.252 27.885
- 2012 197 5.556
- 2013 642 7.197
- 2014 257 10.402
- 2015* 156 4.730
I alt 8.232 139.256
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet, og er således blot en delmængde af
den samlede mængde anmodninger, der blev modtaget i 2015
Det ses, at der i perioden i alt er modtaget og udbetalt godt 139.000 anmodninger
svarende til godt 8,2 mia. kr. – ekskl. det afslørede svigkompleks. Knap 85 pct. af
beløbet af modtaget via regnearksordningen.
COMPLIANCEUNDERSØGELSEN OG SAGSSTYRINGSDATABASEN
Formålet med complianceundersøgelsen er at skabe viden om regelefterlevelsen
blandt de aktionærer i danske virksomheder, der er begrænsede skattepligtige af
udbytte, og som anmoder SKAT om udbytterefusion. Undersøgelsen vedrører
anmodninger om udbytterefusion modtaget i perioden før den 1. januar 2016, og
alene de anmodninger, hvor der ikke foreligger begrundet mistanke om svig.
Anmodninger, hvor der er begrundet mistanke om svig, er udtaget til særskilt
vurdering. SKAT har således lavet en analyse med dertilhørende kontroldesign, som
kunne fortælle om omfanget af fejl i en repræsentativ gruppe af anmodninger, uden
at kontrollere hele populationen. Rapporten belyser således resultatet af analyserede
data, kommer med forslag til kontroldesign og vurderer ressourcetræk for den
foreslåede tilgang.
Et ”Landkort” i form af oversigtstabeller med aggregerede data samt fordelinger på
centrale variable blev etableret. Herefter forsøgtes det at identificere mulige risici ud
fra dataanalyse koblet med skattefaglig viden. Endelig blev et stikprøvedesign med
henblik på at kortlægge regelefterlevelsen fastslået.
Complianceundersøgelsen repræsenterer 19.838 anmodninger. Anmodninger, som
primært blev modtaget i tiden omkring udbetalingsstoppet den 6. august 2015 og frem
til udgangen af samme år. Anmodningerne blev placeret i en midlertidig database
bygget til formålet – Sagsstyringsdatabasen. Sagsstyringsdatabasen indeholder i alt 27.213
sager. Det vil sige, at der er dele af Sagsstyringsdatabasen, som ikke er repræsenteret i
complianceundersøgelsen. SKAT har dog udført kontrol blandt denne pulje af sager.
UKS Side 3149
U
K
S
Når regelefterlevelsen senere i indeværende rapport estimeres på baggrund af
afsluttede sager i Sagsstyringsdatabasen, henvises der til alle afsluttede sager ud af de
27.213 anmodninger. Tilsvarende, når regelefterlevelsen estimeres på baggrund af
complianceundersøgelsen, så sker det på baggrund af de kontroller, som blev udført
på baggrund af dét kontroldesign, som repræsenterer de 19.838 anmodninger.
Complianceundersøgelsen indeholder i alt 13 segmenter: For regnearksordningen
blev der defineret 8 segmenter, hvoraf 5 er relevante for denne undersøgelse, og
tilsvarende for blanketordningen 5 segmenter, hvoraf 2 er relevante – dette uddybes
senere.
METODEMÆSSIGE FORBEHOLD
Regelefterlevelsen estimeres på baggrund af tre ting:
1) En sammenligning med afsluttede sager i Sagsstyringsdatabasen for
bagvedliggende anmodere, som kan genfindes både i populationen for
behandlede sager fra 2010 – 2015, og samtidig i Sagsstyringsdatabasen. Denne
tilgang hviler på antagelsen om, at regelefterlevelsen for en konkret anmoder
er identisk de to populationer imellem. Dette vil givetvis ikke være tilfældet
for alle anmodere.
2) En sammenligning med regelefterlevelsen i de respektive
compliancesegmenter, for anmodere, som har fået udbetalt udbytterefusion
fra 2010 – 2015, og som ikke kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. Denne
tilgang beror på antagelsen om, at regelefterlevelsen segment for segment er
nøjagtig identisk de to populationer imellem. Dette vil givetvis heller ikke
være tilfældet – særligt ikke jo længere tilbage i tid anmodningen er
modtaget. Segmenterne i complianceundersøgelsen fremgår i appendiks af
tabel 11.
3) En top-down tilgang, hvor regelefterlevelsen vurderes på baggrund af ”det
store billede” på området – herunder udvikling i dividendebetaling fra danske
virksomheder, summerede udtræk fra SKATs datawarehouse mm. Denne
tilgang er udfordret af datakvaliteten tilbage i tid for data fra SKATs
datawarehouse. Endvidere kigger denne tilgang i højere grad på udviklingen
i regelefterlevelsen i den undersøgte periode, snarere end det egentlige
niveau. Såfremt regelefterlevelsen ligger på et konstant, men meget lavt
niveau, vil denne tilgang ikke kunne afsløre problemernes omfang.
Der er således åbenlyse udfordringer ved de valgte tilgange. Det vurderes dog, at
kombinationen af tilgangene kan skabe et billede af regelefterlevelsen tilbage i tid.
Datakvalitet, den lange tidsperiode samt det faktum, at udbetaling er foretaget,
begrænser de analytiske muligheder. SKAT har endvidere ikke hjemmel til at
kontrollere en allerede udbetalt anmodning, med mindre det lægges til grund, at
anmoder har handlet i ond tro.
UKS Side 3150
U
K
S
2. BOTTOM-UP TILGANG
SKATs complianceundersøgelse af udbytterefusion fra oktober 2017 har givet et
billede af regelefterlevelsen på området, baseret på et kontroldesign, som tog højde
for både risiko og væsentlighed – herunder en del tilfældigt udvalgte kontroller.
Undersøgelsen er baseret 19.838 anmodninger, modtaget, men ikke sagsbehandlet, i
perioden omkring udbetalingsstoppet. I det følgende forsøges det at anvende
erfaringer fra denne complianceundersøgelse, på anmodninger modtaget, og
sagsbehandlet, fra 2010 – 2015. Denne tilgang er baseret på antagelsen om, at
regelefterlevelsen for den afgrænsede pulje i complianceundersøgelsen, er nøjagtigt
identisk med anmodninger modtaget tilbage i tid. En antagelse, som sandsynligvis
ikke er helt korrekt. Det kan dog være med til at skabe et groft estimat for skattegabet
i den nævnte periode.
BLANKETORDNING
Anmodningerne på blanketordningen fordeler sig pænt over perioden 2012 – 2015.
Figur 1 viser fordelingen af beløb anmodet via blanketordningen på henholdsvis
beløbsinterval og modtagelsesår.
Figur 1. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår
Note: 2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet
Den samlede mængde målt i både antal og beløb er svagt stigende fra 2012 til 2014,
en forventelig udvikling den stigende udbyttebetaling taget i betragtning - dette
uddybes i figur 8 senere. Samtidig fordeler anmodningerne sig næsten identisk i
beløbsintervallerne i de to år. Der kan for 2013 konstateres et stort udsving i det
ansøgte beløb. Årsagen kan her forklares med, at en enkelt stor anmoder har foretaget
et meget stort opkøb i en dansk virksomhed. Anmoderen er blevet sagsbehandlet og
har fået godkendt sine 3 anmodninger efterfølgende. Renses for denne anmoder ser
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
- o1 . 0T-5T
- o2. 5T-25T
- 03. 25T-250T
- 04. 250T-500T
- 05. 500T-2Mio
_ 06_>2Mio
- samet beløb
2012
2%
6%
18%
8%
19%
47%
196.726.532
2013
1%
2%
5%
2%
6%
84%
642.281 .810
700 '-
(l)
600
C
0
-
500 ~
400
300
200
100
2014 2015
0
3% 2%
5% 4%
16% 13%
10% 6%
19% 14%
47% 61%
256.860.471 155.642.802
UKS Side 3151
U
K
S
fordelingerne næsten identisk ud de 3 år imellem. Endeligt adskiller 2015 sig helt
forventeligt, da året kun omfatter et delvist datagrundlag. Helt overordnet er der ikke
noget ved figur 1 der peger på, at der er sket nogen overraskende udvikling i mængden
eller fordelingen af modtagne anmodninger via blanketordningen ekskl. kendt svig i
perioden 2012 – 2014. Der er således ikke noget der peger på en væsentlig ændring i
regelefterlevelsen blandt anmodninger renset for kendt svig.
Complianceundersøgelsen gav SKAT et billede af regelefterlevelsen på området, men
også af specifikke anmodere. I det følgende inddeles anmodningerne således i to
puljer:
1) En pulje, som indeholder anmodninger fra anmodere, som indgår i
Sagsstyringsdatabasen, og som har fået afsluttet en kontrol. Her antages det, at
deres regelefterlevelse tilbage i tid er nøjagtigt som i de kontrollerede sager.
Denne pulje benævnes kendte anmodere.
2) Den anden pulje indeholder anmodninger, som kommer fra en anmoder, der
ikke har fået afsluttet en kontrol af en sag i Sagsstyringsdatabasen. Disse
anmodninger fordeles i de respektive segmenter fra
complianceundersøgelsen, og et skattegab estimeres baseret på antagelsen
om, at disse anmodninger har nøjagtigt samme regelefterlevelse, som de
relevante segmenter i complianceundersøgelsen. Denne pulje benævnes
ukendte anmodere.
Endvidere er det interessant at bemærke, at skattegabet1
fra blanketordningen i
complianceundersøgelsen, som er også er ekskl. kendt svig, i høj grad er drevet af en
enkelt anmoder med én særlig problemstilling. Det er interessant, da
regelefterlevelsen fra blanketordningen i complianceundersøgelsen overføres til
blanketordningen 2012 - 2015, og siden denne ene anmoder har væsentlig effekt på
den samlede opfattelse, samt at udfordringen med den pågældende anmoder er af
meget særlig karakter, vises det følgende både med og uden den omtalte anmoder –
sidstnævnte betegnes som outlier.
Figur 2 viser anmodninger modtaget via blanketordningen, opdelt alt efter om de
bagvedliggende anmodere har fået afsluttet en sag i sagsstyringsdatabasen eller ej –
det vil sige om det er kendte eller ukendte anmodere jf. ovenfor.
1 Skattegab på blanketordningen i complianceundersøgelsen er summen af reguleringer, da der i
undersøgelsen ikke var nok observationer med fejl, til at en skalering statistisk gav mening. Langt
hovedparten af reguleringerne kommer dog fra et segment, hvor alle anmodninger blev kontrolleret,
og hvor skalering derfor ikke skal foretages
UKS Side 3152
U
K
S
Figur 2. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som
kommer fra anmodere, der har fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2012
– 2015.
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet
Det ses, at andelen af antallet af anmodninger, som kommer fra en anmoder, der har
fået kontrolleret minimum én anmodning i sagsstyringsdatabasen, ligger meget stabilt
på ca. 5 pct. i perioden. Samme opgørelse for beløb har noget større udsving, igen
drevet af en enkelt anmoder. Forventeligt kendes en mindre andel af anmodere jo
længere tilbage i tid. Udviklingen er således en smule anderledes end forventet, om
end perioden er relativt kort, da det kun er 2012 – 2014 der udgøres af populationer
for hele år, og 2014 som nævnt er sløret af en enkelt anmoder.
Tabel 3 viser andelen af anmodere, som kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen, uagtet
om de har fået kontrolleret minimum én anmodning eller ej.
0%
2%
4%
6%
8%
10%
12%
14%
16%
18%
20%
2012 2013 2014 2015*
Andel af beløb Andel af antal anmodninger
UKS Side 3153
U
K
S
Figur 3. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via blanketordningen, som
kommer fra anmodere, der kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2012 – 2015.
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet
Her ses det tydeligt, at andelen af antallet af anmodninger, som kan genfindes i
Sagsstyringsdatabasen, er stigende jo tættere vi kommer på udbetalingsstoppet,
hvilket er i tråd med forventningen på forhånd.
Tabel 2 viser skattegabet fordelt på år med en nedre og øvre grænse. Grænserne er
udtryk for den statistiske usikkerhed2
, som resultaterne fra complianceundersøgelsen
har.
Tabel 2. Estimeret skattegab – blanketordning
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 - - -
- 2011 - - -
- 2012 78 66 91
- 2013 265 254 276
- 2014 124 110 138
- 2015* 62 55 69
Skattegab 530 485 574
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet
Skattegabet estimeres til at befinde sig i intervallet 485 – 574 mio. kr. med et
middelskønnet på 530 mio. kr. Det ses, at næsten halvdelen af skattegabet findes i
2013. Dette skyldes, at skattegabet som nævnt er udtryk for regelefterlevelsen fra
complianceundersøgelsen sat i forhold til omfanget af ansøgt beløb pr. år, vægtet efter
segmenter. 2013 er jf. figur 1 dét år, hvor der søges om klart det største beløb i
perioden. Som nævnt ovenfor, skyldes det særligt én enkelt anmoder, som sidenhen
2 Den statistiske usikkerhed er udtryk for det beløbsinterval, som skattegabet alt andet lige, med 95
pct. sandsynlighed vil befinde sig i
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
2012 2013 2014 2015*
Andel af beløb Andel af antal anmodninger
UKS Side 3154
U
K
S
er blevet undersøgt og vurderet til at have et retmæssigt krav. Skattegabet synes derfor
at være overvurderet, og de metodiske svagheder ved opgørelsen kommer tydeligt
frem.
Jf. tabel 1 har SKAT i perioden 2012 – 2015 sagsbehandlet 27.885 anmodninger
modtaget via blanketordningen.
Tabel 3. Estimeret skattegab i blanketordning 2012 – 2015*
Kendte anmodere Ukendte anmodere I alt
Antal anmodere 338 7.435 7.773
Anmodet beløb, mio. kr. 69 1.182 1.252
Antal anmodninger 1.405 26.480 27.885
Skattegab ift. ansøgt beløb, pct. 53 42 42
Estimeret skattegab, mio. kr. 37 493 530
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet
Baseret på regelefterlevelsen hos anmodere, som har anmodninger i
Sagsstyringsdatabasen, og hvor der er afsluttet kontrol, estimeres skattegabet på denne
del af populationen til 37 mio. kr., under antagelse af, at regelefterlevelsen for de
pågældende anmodere er nøjagtigt identisk med regelefterlevelsen for de sager, hvor
der er afsluttet kontrol i Sagsstyringsdatabasen.
Regelefterlevelsen for resten af populationen i blanketordning 2012 – 2015, 26.480
anmodninger svarende til 1,2 mia. kr., er estimeret på baggrund af regelefterlevelsen
i de segmenter i complianceundersøgelsen, som de pågældende anmodninger ville
have været en del af. Såfremt regelefterlevelsen iblandt de 26.480 anmodninger i
populationen for blanketordningen 2012 – 2015 er identisk med regelefterlevelsen i
complianceundersøgelsens segment 9 og 13, estimeres skattegabet i denne pulje til at
være 493 mio. kr. Skattegabet estimeres på baggrund er underdeklarationen i
complianceundersøgelsen samt beløb pr. segment i blanketordning 2012 – 2015.
Estimatet er således baseret på, at regelefterlevelsen er nøjagtig den samme i
blanketordningen 2012 – 2015, som i complianceundersøgelsen.
Skattegabet er som nævnt estimeret på baggrund af regelefterlevelsen for
blanketordningen opgjort i complianceundersøgelsen. I undersøgelsen er
reguleringerne i særlig grad drevet af én enkelt anmoder. SKAT har undersøgt
anmodninger fra den pågældende anmoder tilbage i tid, og har konstateret, at kun en
brøkdel af det anmodede beløb tilbage i tid fra den pågældende anmoder, er udbetalt
forkert. Denne anmoder udgør desuden relativt en væsentligt større andel af beløbet
i Sagsstyringsdatabasen sammenlignet med populationen for blanketordningen 2012 –
2015. SKATs vurdering af sagen uddybes i appendiksafsnittet Outlier.
Grundet denne anmoders store effekt på den samlede regelefterlevelse i form af
underdeklarationen, estimeres skattegabet i det følgende uden den pågældende
anmoder.
Ekskluderes outlieren fra complianceundersøgelsen, falder den samlede regulering, og
derfor underdeklarationen, væsentligt. Da langt hovedparten af beløbet i
populationen for blanketordning 2012 – 2015 befinder sig i
UKS Side 3155
U
K
S
beløbsintervallet>250.000 – dvs. svarende til segment 9 i complianceundersøgelsen
– har det stor indflydelse på det estimerede skattegab. Tabel 4 viser middelskøn for
skattegab samt statistisk usikkerhed i form af nedre og øvre grænse, for
blanketordningen uden den pågældende anmoder.
Tabel 4. Estimeret skattegab – blanketordning – uden outlier
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 - - -
- 2011 - - -
- 2012 20 7 32
- 2013 37 26 49
- 2014 57 43 71
- 2015* 12 6 19
Skattegab 126 82 171
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet
Ekskluderes outlieren estimeres skattegabet for blanketordningen til at befinde sig i
intervallet 82 – 171 mio. kr. med et middelskøn på 126 mio. kr. sammenlignet 493
mio. kr. hvis outlieren inkluderes. Det har således stor effekt, om denne ene anmoder
betragtes som repræsentativ eller ej.
REGNEARKSORDNING
SKAT modtog og sagsbehandlede 111.371 anmodninger, svarende til 6,98 mia. kr.,
via regnearksordningen i perioden 2010 til 2015 jf. tabel 1. Fordelingen af
anmodninger på beløbsintervaller i perioden 2010 – 2015 illustreres i figur 4.
UKS Side 3156
U
K
S
Figur 4. Anmodet beløb fordelt på intervaller fra complianceundersøgelse samt modtagelsesår
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Det er bemærkelsesværdigt, at anmodninger større end 2 mio. kr. udgør 30 pct. af det
samlede anmodede beløb i 2010, men 44 pct. i 2014, jf. figur 4. Det samlede
anmodede beløb via regnearksordningen er næsten firedoblet i samme periode – og
en relativ stor del af denne stigning kommer altså via en forøgelse af de største
anmodninger. Datagrundlaget tillader ikke yderligere dissekering.
Complianceundersøgelsen viste dog, at selvom regnearksordningen ikke havde et
stort skattegab, så var der en sammenhæng mellem fejl og store anmodninger.
Udviklingen i fordelingen kan således godt indikere, at antallet af fejl har været
stigende fra 2010 til 2014.
Som for blanketordningen er anmodningerne modtaget via regnearksordningen
opdelt i anmodere, som har fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen,
og anmodere, som ikke har fået afsluttet kontrol af nogen sag – illustreret ved figur 5
60% 3
ai
"tl
50%
!
2 ~
40%
2
30%
20%
10%
0%
2010 2011 2012 2013 2014 2015'
0
- 01. 0T-5T 3% 2% 1% 1% 1% 1%
- 02. 5T-25T 9% 7% 5% 5% 4% 3%
- 03 25T-250T 31% 27% 24% 24% 21% 15%
- 04. 250T-500T 11% 8% 10% 10% 10% 8%
- os. 500T-2Mio 15% 16% 16% 18% 20% 20%
- 06.>2Mio 30% 39% 44% 41% 44% 55%
--Samlet sum 535.066.453 889.371.755 1.113.442.548 1.422.578.994 1.964.356.609 1.055 073.436
UKS Side 3157
U
K
S
Figur 5. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som
kommer fra anmodere, der har fået kontrolleret minimum én sag i Sagsstyringsdatabasen. 2010
– 2015.
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Det ses, at andelen af anmodere, både i form af beløb og antal anmodninger, som
SKAT har kontrolleret siden udbetalingsstoppet, er stigende i perioden. Udviklingen
følger således forventningen. For 2015 forholder det sig dog anderledes, hvilket
antageligvis skyldes, at blot en delmængde af årets modtagne anmodninger som nævnt
indgår i denne opgørelse.
Figur 6 viser andelen af anmodere, som kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen, uagtet
om der er sket en afsluttet kontrol af de pågældende anmoderes anmodninger eller ej,
målt i både antal og beløb, for regnearksordningen.
Figur 6. Andel af anmodet beløb og antal anmodninger modtaget via regnearksordningen, som
kommer fra anmodere, der kan genfindes i Sagsstyringsdatabasen. 2010 – 2015.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
2010 2011 2012 2013 2014 2015*
Andel af beløb Andel af antal anmodninger
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
2010 2011 2012 2013 2014 2015*
Andel af beløb Andel af antal anmodninger
UKS Side 3158
U
K
S
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Her ses det tydeligt, at andelen er stigende perioden igennem, helt som forventet.
Mere end halvdelen af beløb og antal i 2014 kommer fra anmodere, som også kan
findes i Sagsstyringsdatabasen.
Skattegabet for regnearksordningen er opgjort ud fra samme metode som for
blanketordningen. Tabel 5 viser middelskønnet for skattegabet samt den statistiske
usikkerhed ved opgørelsen.
Tabel 5. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 45 97
- 2011 112 76 148
- 2012 151 115 188
- 2013 198 151 245
- 2014 266 208 323
- 2015* 123 95 150
I alt 920 691 1.150
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Samlet set, såfremt antagelserne holder stik, befinder skattegabet sig i intervallet 691
– 1.150 mio. kr. for hele perioden, med et middelskøn på 920 mio. kr.
Fordelingen af anmodninger på beløbsintervaller kan indikere et stigende gab i
perioden, siden store anmodninger har lavere regelefterlevelse, og netop denne type
anmodninger udgør en større og større andel i perioden. Dette kommer også til
udtryk i tabel 5, hvor skattegabet er stigende fra 2010 – 2014.
Som ved estimering af skattegab på blanketordningen inddeles populationen også her
i to puljer, alt efter om der er afsluttet minimum en sag i Sagsstyringsdatabasen, benævnt
hhv. kendte anmodere og ukendte anmodere. Tabel 6 viser omfang samt skattegab for
begge puljer samt i alt.
Tabel 6. Estimeret skattegab i regnearksordning 2010 - 2015*
Kendte anmodere Ukendte anmodere I alt
Antal anmodere 398
Anmodet beløb, mio. kr. 1.796 5.184 6.980
Antal anmodninger 16.784 94.587 111.371
Skattegab ift. ansøgt beløb, pct. 12 14 13
Estimeret skattegab, mio. kr. 220 700 920
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Baseret på regelefterlevelsen hos anmodere, som har anmodninger i
Sagsstyringsdatabasen, og hvor der er afsluttet kontrol, så estimeres skattegabet på denne
del af populationen til 220 mio. kr., antaget at regelefterlevelsen for de pågældende
anmodere er nøjagtigt identisk med regelefterlevelsen for de sager, hvor der er
afsluttet kontrol.
UKS Side 3159
U
K
S
Regelefterlevelsen for resten af populationen i regnearksordningen 2010 - 2015,
94.588 sager svarende til 5,2 mia. kr., estimeres til 700 mio. kr. – igen på baggrund af
regelefterlevelsen i de segmenter i complianceundersøgelsen, som de pågældende
anmodninger ville have været en del af. Estimatet er således baseret på, at
regelefterlevelsen er nøjagtig den samme i regnearksordningen 2010 – 2015, som i
complianceundersøgelsen.
PÅ TVÆRS AF ORDNINGER
Skattegabet er ovenfor opgjort separat for hhv. blanketordning og regnearksordning,
da regelefterlevelsen de to ordninger imellem ikke er identisk jf.
complianceundersøgelsen. Tabel 7 viser dog det samlede skattegab for ordningerne,
fordelt på segmenterne fra complianceundersøgelsen, da det jo er regelefterlevelsen
pr. segment, der er anvendt til at estimere skattegabet i denne opgørelse. Segment 3,
5A, 5B, 6 og 7 kommer fra regnearksordningen, og segment 9 og 13 kommer fra
blanketordningen.
Tabel 7. Skattegab fordelt på segmenter – 2010 – 2015* – i alt
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 61 225 287
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 4 34 38
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 6 18 25
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 64 206 270
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 84 218 301
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 36 450 486
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 1 43 44
I alt 256 1.194 1.451
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Skattegabet på tværs af ordninger estimeres for hele perioden til 1.451 mio. kr. Det
ses, at langt hovedparten af skattegabet findes i segment 9, som udgør en tredjedel
af det samlede skattegab. Det er i høj grad drevet af en enkelt anmoder, som
beskrevet ovenfor. Tabel 8 viser samme tabel, men renset for dén effekt, som
outlieren har på estimatet.
UKS Side 3160
U
K
S
Tabel 8. Skattegab fordelt på segmenter, uden outlier, 2010 – 2015* – i alt
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 61 225 287
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 4 34 38
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 6 18 25
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 64 206 270
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 84 218 301
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 46 36 82
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 43 1 44
I alt 262 737 1.046
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Det samlede skattegab falder altså ca. 400 mio. kr., når regelefterlevelsen estimeres
uden outlier.
Tabel 9 viser skattegabet pr. år, fordelt på ordninger samt i alt.
Tabel 9. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015*
År Regnearksordning Blanketordning I alt
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 - 71
- 2011 112 - 112
- 2012 151 78 229
- 2013 198 265 463
- 2014 266 124 390
- 2015* 123 62 185
Skattegab 920 530 1.451
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Knap to tredjedele af hele skattegabet stammer fra regnearksordningen 2013, selvom
knap 85 pct. af beløbet er modtaget via denne ordning. Skattegabet er således relativt
højere på blanketordningen. Dette skyldes, at skattegab i forhold til ansøgt beløb i
complianceundersøgelsen er væsentligt højere for blanketordningen end for
regnearksordningen. Som nævnt skyldes dette især en enkelt anmoder i
complianceundersøgelsen.
Tabel 10 viser skattegabet år for år fordelt på ordninger ekskl. outlier.
UKS Side 3161
U
K
S
Tabel 10. Estimeret skattegab på tværs af ordninger, uden outlier, 2010 – 2015
År Regnearksordning Blanketordning I alt
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 - 71
- 2011 112 - 112
- 2012 151 20 171
- 2013 198 37 235
- 2014 266 57 323
- 2015* 123 12 135
Skattegab 920 126 1.046
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Såfremt outlieren fjernes har det effekt på skattegabet blanketordningen for alle
årene. Der er dog særlig stor effekt i 2013, hvor skattegabet er mere end 200 mio.
kr. lavere, såfremt outlieren ekskluderes fra opgørelsen. Uden outlier udgør skattegabet
fra blanketordningen ca. 12 pct. af det samlede gab. Sammenholdt med at
blanketordningen udgør ca. 15 pct. af det anmodede beløb i perioden, er
regelefterlevelsen ekskl. outlier relativt ens ordningerne imellem.
Figur 7 illustrerer skattegabet fra år til år samt den statistiske usikkerhed.
Figur 7. Skattegab inkl. statistisk usikkerhed, på tværs af ordninger, 2010 - 2015
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Skattegabet på tværs af ordninger var størst i 2013, men havde størst statistisk
usikkerhed i 2014. Dette skyldes, at ligesom skattegabet estimeres den statistiske
usikkerhed på baggrund af complianceundersøgelsens segmenter. Sammensætningen
af sager hvert år i form af hvilke segmenter i complianceundersøgelsen, de
pågældende sager ville være placeret i, afgør således både skattegab og statistisk
usikkerhed, da der er tale om vægtede beregninger. 2014 har således haft en relativt
større andel af anmodninger, som ville være blevet placeret i segmenterne i
complianceundersøgelsen, hvor der var større statistisk usikkerhed.
0
100
200
300
400
500
600
2010 2011 2012 2013 2014 2015*
Skattegab inkl. Statistisk usikkerhed
Skattegab (middelskøn)
•
UKS Side 3162
U
K
S
Samlet set er skattegab på tværs af ordninger i perioden 2010 – 2015 i intervallet 1.176
– 1,724 mio. kr., med et middelskøn på 1.451 kr. Såfremt den særlige anmoder, som
er benævnt outlier, fjernes, så er skattegabet i perioden i intervallet 773 – 1.321 mio.
kr., med et middelskøn på 1.046 mio. kr.
Det er værd at bemærke, at det samlede skattegab dækker over hele perioden.
Skattegabet pr. år er, som det fremgår af figur 7, i sagens natur noget lavere. I
gennemsnit svarer det til, at skattegabet pr. år er godt 0,2 mia. kr.
UKS Side 3163
U
K
S
3. TOP-DOWN TILGANG
Ovenstående kapitel har estimeret regelefterlevelsen ved at kigge på modtagne
anmodninger fra 2010 til 2015, og sammenholde denne pulje med resultaterne fra
SKATs complianceundersøgelsen på området. I tillæg hertil vil det følgende forsøge
at vurdere regelefterlevelsen ved sammenholde udviklingen på området med
relevante makroøkonomiske tendenser. En Top-down metode kan være god til at
skabe viden om udviklingen over tid samt niveauet for regelefterlevelsen. Metoden er
dog knap så præcis, og kan derfor ikke anvendes til at give et meget præcist billede at
skattegabet et specifikt år. Sammenholdt med en Bottom-up tilgang kan der dog
skabes et helstøbt billede af regelefterlevelsen.
SKAT har derfor spurgt professor Claus Thustrup Kreiner og professor Niels
Johannesen fra Københavns Universitet om input til en analyse, der kunne være
grundlag for en vurdering af, om området i perioden 2010 – 2015 har været særlig
ramt af uretmæssige udbetalinger, når der ses bort fra det kendte svigsmønster3
.
Forskerne foreslog, at SKAT skulle prøve at identificere, hvor store beløb der
historisk er udbetalt via de to ordninger og sammenholde dette med de beløb, der
ifølge danske C20 selskaber er udbetalt i udbytteskat. Forskerne foreslog endvidere
at udvide perioden så langt tilbage i tiden som muligt for om muligt at styrke
konklusionen.
Den samlede mængde af anmodet udbytterefusion bør hænge sammen med
mængden af dividende udbetalt af danske virksomheder, andelen af udenlandske ejere
af danske virksomheder samt disse ejeres skattepligtige land. Figur 8 viser udviklingen
af udbyttebetalinger fra danske virksomheder.
Figur 8. Samlet udbetalte udbytter fra danske virksomheder
Kilde: Nationalbanken
Det ses, at tendensen er stigende i perioden, blandt andet pga. af stor, ekstraordinær
udbyttebetaling i 2015 fra Mærsk.
3 SKAT er eneansvarlig for analysen, dens fortolkning og konklusioner.
Mia. kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
- Ekstraordinære udbytter - Udbytte i alt - - lineær (Udbytte i alt)
UKS Side 3164
U
K
S
Grundet sammenhængen mellem udbyttebetaling og mængden af anmodet
udbytterefusion, er det relevant at sammenholde udviklingen disse ting imellem. Figur
9 viser udviklingen over anmodet beløb, antal anmodninger samt udbyttebetalinger
fra børsnoterede aktier – alle sammen med indeks år 2010.
Figur 9. Indekseret udvikling af udbetalt beløb ekskl. afsløret svigs kompleks, antal
anmodninger samt udbyttebetalinger 2010 - 2015
* 2010 og 2011 indeholder kun tal fra regnearksordningen
** 2015 indeholder kun de anmodninger, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet 6/8 samme år
Udviklingen de 3 forhold imellem følges pænt ad fra 2010 til 2014. 2013 er for
blanketordningens vedkommende præget af en anmoder, som fordelt på 3 store
anmodninger udgør en væsentlig del af det samlede grundlag. Helt generelt vurderes
udviklingen fra 2010 til 2014 til at være meget forventelig. I 2015 inkluderer
datagrundlaget dog kun anmodninger, som var sagsbehandlet ved udbetalingsstoppet,
og altså ikke anmodninger modtaget i hele året. Det er således forventeligt, at
udbyttebetalinger i dette år klart overstiger anmodet beløb og antal anmodninger.
Svig konstateret i ”Udbyttesagen” relaterer sig langt overvejende til anmodninger om
udbytterefusion af dividende udbetalt fra de største virksomheder i Danmark. Figur
10 viser forholdet mellem udbetalingen via blanketordningen, med og uden kendt
svig, samt regnearksordningen – alt sammen sat i forhold til den indbetalte
udbytteskat fra C20 virksomheder i Danmark.
700%
600%
500%
400%
300%
200%
100%
0%
2010* 2011* 2012 2013 2014 2015**
- Beløb indeks 2010
- Antal indeks 2010
- Udbyttebetalinger for børsnoterede aktier indeks 2010
•········ Uden enkeltstående stor anmoder
UKS Side 3165
U
K
S
Figur 10. Beløb udbetalt via blanketordningen, med og uden kendt svig, samt
regnearksordningen, som andel af indbetalt udbytteskat fra C20 selskaber
Det ses, at forholdet mellem beløb udbetalt via blanketordningen uden kendt svig
samt via regnearksordningen, og så den indbetalte skat, ligger meget stabilt i perioden.
Dette indikerer således, at eksklusiv ”Udbyttesagen”, har regelefterlevelsen ikke
ændret sig væsentligt i perioden.
Analysen viser, at der ikke er tegn på omfattende svig med regnearksordningen fra
2007-2015.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2007 2008 2009 2010 201 1 2012 2013 2014 2015
- Blanket uden svig som andel af indbetalt skat
- Regneark som andel af indbetalt skat
- Blanket med svig som andel af indbetalt skat
- Udbytteskat fra SKATs datawarehouse for skattepligtige danskere for C20 selskaber
UKS Side 3166
U
K
S
4. KONKLUSION
Når man sammenholder viden fra hhv. Top-down og Bottom-up tilgangen, skabes
der et billede af, at regelefterlevelsen ikke har udviklet sig væsentligt fra 2010 – 2015
– hverken i positiv eller negativ retning. Der er således ikke entydige tegn på ringere
regelefterlevelse i perioden – ekskl. det kendte svigkompleks.
Top-down tilgangen viste ingen tegn på klare tendenser mod hverken bedre eller
ringere regelefterlevelse i perioden.
Complianceundersøgelsen viste, at området er ramt af visse udfordringer. Såfremt
regelefterlevelsen har været nøjagtigt identisk tilbage i tid, estimeres det, at skattegabet
på området for ligger i størrelsesordenen 1,2 – 1,7 mia. kr. fra 2010 til 2015 – svarende
til 14 – 21 procent af det anmodede beløb – for hele perioden. Ses der bort fra en
enkelt anmoder, med nogle meget særlige karakteristika, estimeres skattegabet til at
befinde sig i intervallet 0,8 – 1,3 mia. kr., svarende til 9 – 16 pct. af det anmodede
beløb. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at skattegabet dækker over
perioden fra 2010 – 2015. Det svarer således til, at skattegabet estimeres til at ligge på
godt 0,2 mia. kr. i gennemsnit pr. år, med en tendens til et stigende gab i perioden
grundet en stigning i mængden af anmodning målt i både antal og beløb i perioden.
Bottom-up tilgangen viste desuden, at anmodningerne beløbsmæssigt fordeler sig
nogenlunde som forventet, samt at flere og flere anmodninger kan genkendes i
Sagsstyringsdatabasen, som modtagelsestidspunktet nærmer sig august 2015 – helt
som forventet.
Analysen har en række metodemæssige udfordringer, som grundet sagens natur – at
udbetaling er foretaget – umiddelbart er svære at løse. Endvidere gør den lange
tidsperiode undersøgelsen dækker, antagelsen om at regelefterlevelsen er identisk for
denne undersøgelses periode sammenholdt med complianceundersøgelsens periode,
og endelig forbeholdene ved Top-down metoden, at usikkerheden er væsentlig.
Analysen skal således betragtes som et estimat for regelefterlevelsen med stor
usikkerhed.
UKS Side 3167
U
K
S
5. APPENDIKS
OUTLIER
En meget stor del af reguleringer på refusionsanmodninger i blanketordningen kan
henføres til én sag, der er meget atypisk.
X-bank har søgt refusion, som om banken selv var aktionær. Reelt var aktierne ejet
af bankens kunder. Det er kun retmæssig ejer af aktierne, der kan søge refusion. Hvis
der er tale om refusionsanmodninger indsendt under fuldmagtsforhold, skal dette
fremgå. Det var ikke tilfældet i sagerne fra X-bank, hvorfor alle anmodninger måtte
afvises.
Den fejlagtige ansøgningsform var efter det oplyste valgt, fordi der herved kunne
søges i større klumper. I forhold til 16 anmodninger på i alt 35 mio.kr udsøgt under
complianceundersøgelsen, vedrører disse over 604 underliggende udbyttenotaer ejet
af bankens kunder.
X-bank har søgt om 12 pct. refusion. De bagvedliggende bankkunder er alle
hjemmehørende i samme land, hvorfor de er berettiget til samme refusionsprocent
som udgangspunkt.
Historisk har banken også tidligere lavet samme fejl og har siden 2012 fået udbetalt
refusion som om, banken var ejer af aktierne. Men da der er tale om samme
refusionsprocent for de reelle bagvedliggende ejere, er der som udgangspunkt ikke
tale om, at der har været påført staten et tab herved. X-bank har dog i forbindelse
med sagens behandling indsendt specifikationer over reelle ejere af aktier vedrørende
de tidligere refusionssager. Det har været kontrolleret, om de bagvedliggende
aktionærer også selv måtte have søgt i eget navn. Dette har kunnet påvises i 2 sager,
der i alt beløber sig til under ½ mio. kr. Det undersøges pt, om dette beløb kan
genopkræves.
Det må dog påpeges, at den fejlagtige metode ud over at være i strid med gældende
ret også har haft fjernet SKATs umiddelbare mulighed for kontrollere aktionærens
skattepligtforhold, ejerskab af aktier etc. SKAT har under sagens behandling
stikprøvevis modtaget kundeaftaler relateret til de tidligere foretagne udbetalinger.
Disse stikprøver har ikke givet anledning til yderligere kontrol.
SEGMENTER I SKATS COMPLIANCEUNDERSØGELSE AF
UDBYTTEREFUSION
SKATs har udarbejdet en analyse af regelefterlevelsen på området for anmodninger,
som ikke var sagsbehandlet ved tidspunktet for udbetalingsstoppet, samt
anmodninger der blev modtaget i den resterende del af 2015. Analysen beror på et
kontroldesign, som indeholdte 13 forskellige segmenter. En del segmenter var baseret
på beløbsstørrelse samt hvilken ordning anmodningen var modtaget igennem. Disse
segmenter er anvendt i denne undersøgelse til at estimere regelefterlevelsen for
UKS Side 3168
U
K
S
anmodninger modtaget før udbetalingsstoppet. Tabel 11 viser de forskellige
segmenter i complianceundersøgelsen samt antallet af kontroller og fejlprocent.
Segmenter, som er relevant for denne undersøgelse, er markeret med fed skrift.
Tabel 11. Segmenter i complianceundersøgelsen - status på kontroller
Kontrolsegment Anmodninger Fejlprocent
Regnearksordning K1
Afsluttede
kontroller
Åbne
anmodninger
Anmodninger
med fejl
Fejlprocent
Usikkerhed +/-
pct.
Segment 1 – dubletter, 100
pct. Identiske
14 237 11 79 0
Segment 2 – dubletter, øvrige 16 7 12 75 0
Segment 3 – anmodninger
større end 2 mio. kr.
87 4 26 30 0
Segment 4 – fejl i afgivne
oplysninger
1 55 0 0 0
Segment 5A – anmodninger
mindre ind 25.000 kr. og
refusionsprocent ≠ 27
80 2 14 17 8
Segment 5B – anmodninger
mindre end 25.000 kr. og
refusionsprocent = 27
73 3 33 46 12
Segment 6 – anmodninger
mellem 25.000 kr. og
250.000 kr.
102 0 25 25 8
Segment 7 – anmodninger
mellem 250.000 kr. og 2.
mio. kr.
98 3 27 28 8
Total regnearksordning K1 471 311 148 25 5
Blanketordning K1
Afsluttede
kontroller
Åbne
anmodninger
Anmodninger
med fejl
Fejlprocent Usikkerhed +/-
pct.
Segment 9 – anmodninger
større end 250.000
54 3 21 39 0
Segment 10 – anmodninger
hvor der er konstateret fejl
3 0 1 33 0
Segment 11 – ingen
udbytteangivelse (fejl i
anmodning)
23 2 0 0 0
Segment 12 – anmodninger
som søger i samme papir og
for samme, skæve beløb
50 0 4 8 5
Segment 13 – anmodninger
mindre end 250.000
100 0 7 7 6
Total blanketordning K1 230 5 33 7 5
I alt 701 316 181 19 -
UKS Side 3169
U
K
S
SKATTEGAB ÅR FOR ÅR
Nedenfor er skattegabet opgjort år for år samt segment for segment. Opgørelserne
indeholder samme metodiske forbehold som ovenfor.
Tabel 12. Estimeret skattegab - blanketordningen
År Kendte anmodere Ukendte anmodere I alt
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 - - -
- 2011 - - -
- 2012 1 77 78
- 2013 0 265 265
- 2014 36 88 124
- 2015* 0 62 62
Skattegab 37 493 530
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 13. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2010
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 0 12 12
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 1 6 7
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion - - -
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 5 24 29
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 4 20 23
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
I alt 9 62 71
UKS Side 3170
U
K
S
Tabel 14. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2011
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 0 28 28
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 2 8 9
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 0 0 0
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 7 34 41
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 6 28 34
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
I alt 14 98 112
Tabel 15. Skattegab fordelt på segmenter– år for år - 2012
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 8 37 45
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 0 6 6
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 1 4 5
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 13 34 46
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 17 32 48
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 0 65 65
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 1 12 13
I alt 39 190 229
UKS Side 3171
U
K
S
Tabel 16. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2013
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 13 45 58
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 0 6 6
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 2 6 8
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 15 43 58
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 24 44 68
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 0 254 254
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 0 11 11
I alt 53 409 463
Tabel 17. Skattegab fordelt på segmenter – år for år - 2014
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 35 55 91
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 1 6 7
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 3 7 9
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 20 50 70
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 30 59 89
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 36 75 111
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 0 13 14
I alt 124 265 390
UKS Side 3172
U
K
S
Tabel 18. Skattegab fordelt på segmenter – år for år – 2015*
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 5 46 52
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 0 2 2
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 1 3 3
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 5 21 26
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 5 35 40
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 0 55 55
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 0 7 7
I alt 16 169 185
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 19. Skattegab fordelt på segmenter 2010 – 2015* – i alt
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 61 225 287
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 4 34 38
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 6 18 25
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 64 206 270
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 84 218 301
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 36 450 486
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 1 43 44
I alt 262 1.194 1.450
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
UKS Side 3173
U
K
S
Tabel 20. Estimeret skattegab – blanketordning
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 - - -
- 2011 - - -
- 2012 78 66 91
- 2013 265 254 276
- 2014 124 110 138
- 2015* 62 55 69
Skattegab 530 82 574
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 21. Estimeret skattegab inkl. usikkerhed - regnearksordning
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 45 97
- 2011 112 76 148
- 2012 151 115 188
- 2013 198 151 245
- 2014 266 208 323
- 2015* 123 95 150
I alt 920 691 1.150
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 22. Estimeret skattegab på tværs af ordninger 2010 – 2015*
År Regnearksordning Blanketordning I alt
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 - 71
- 2011 112 - 112
- 2012 151 78 229
- 2013 198 265 463
- 2014 266 124 390
- 2015* 123 62 185
Skattegab 920 530 1.451
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
UKS Side 3174
U
K
S
SKATTEGAB ÅR FOR ÅR – UDEN OUTLIER
Nedenfor er skattegabet opgjort år for år samt segment for segment – alle opgørelser
er ekskl. den enkeltstående anmoder som er benævnt outlier i ovenstående.
Opgørelserne indeholder samme metodiske forbehold som ovenfor.
Tabel 23. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2010
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 0 12 12
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 1 6 7
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion - - -
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 5 24 29
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 4 20 23
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
I alt 9 62 71
Tabel 24. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2011
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 0 28 28
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 2 8 9
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 0 0 0
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 7 34 41
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 6 28 34
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) - - -
I alt 14 98 112
UKS Side 3175
U
K
S
Tabel 25. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2012
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 8 37 45
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 0 6 6
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 1 4 5
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 13 34 46
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 17 32 48
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 0 7 7
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 1 12 13
I alt 39 132 171
Tabel 26. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2013
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 13 45 58
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 0 6 6
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 2 6 8
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 15 43 58
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 24 44 68
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 0 26 26
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 0 11 11
I alt 53 181 235
UKS Side 3176
U
K
S
Tabel 27. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier – år for år - 2014
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 35 55 91
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 1 6 7
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 3 7 9
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 20 50 70
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 30 59 89
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 36 8 43
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 0 13 14
I alt 124 198 323
Tabel 28. Skattegab fordelt på segmenter – uden outlier - år for år – 2015*
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 5 46 52
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 0 62 2
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 1 72 3
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 5 21 26
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 5 35 40
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 0 6 6
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 0 7 7
I alt 16 119 136
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
UKS Side 3177
U
K
S
Tabel 29. Skattegab fordelt på segmenter - uden outlier - 2010 – 2015* – i alt
Seg-
ment
Segment/Gruppe
Kendte
anmodere
Ukendte
anmodere
I alt
# Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
3 - Anmodninger større end 2 mio. kr.
(Regnearksordning K1) 61 225 287
5A - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – delvis refusion 4 34 38
5B - Anmodninger mindre end 25.000
(Regnearksordning K1) – fuld refusion 6 18 25
6 - Anmodninger større end 25.000 og mindre
end 250.000 (Regnearksordning K1) 64 206 270
7 - Anmodninger større end 250.000 og
mindre end 2 mio. (Regnearksordning K1) 84 218 301
9 - Anmodninger større end 250.000
(Blanketordning K1) 46 36 82
13 - Anmodninger mindre end 250.000
(Blanketordning K1) 43 1 44
I alt 262 737 1.046
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 30. Estimeret skattegab - regnearksordning
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 45 97
- 2011 112 76 148
- 2012 151 115 188
- 2013 198 151 245
- 2014 266 208 323
- 2015* 123 95 150
Skattegab 920 691 1.150
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 31. Estimeret skattegab – uden outlier - blanketordningen
År Kendte anmodere Ukendte anmodere I alt
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 - - -
- 2011 - - -
- 2012 1 19 20
- 2013 0 37 37
- 2014 36 21 57
- 2015* 0 12 12
Skattegab 37 90 126
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
UKS Side 3178
U
K
S
Tabel 32. Estimeret skattegab – uden outlier – i alt
År Skattegab (middelskøn) Nedre grænse Øvre grænse
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 45 97
- 2011 112 76 148
- 2012 171 122 220
- 2013 235 177 294
- 2014 323 251 394
- 2015* 135 101 169
Skattegab 1.046 773 1.321
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
Tabel 33. Estimeret skattegab – uden outlier
År Regnearksordning Blanketordning 2012 – 2015* I alt
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr.
- 2010 71 - 71
- 2011 112 - 112
- 2012 151 20 171
- 2013 198 37 235
- 2014 266 57 323
- 2015* 123 12 135
Skattegab 930 126 1.046
*2015 inkluderer blot den sagspulje, som var udbetalt ved udbetalingsstoppet
UKS Side 3179
U
K
S
Status: Bankordning og aktieudlån på udbytteområdet
1. Indledning
Skattestyrelsen arbejder som bekendt fortløbende med håndtering af udbytteområdet, her-
under sagen vedrørende svig med refusion af udbytteskat, og som led i dette arbejde, der
sker i tæt samarbejde med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) og
med Kammeradvokaten, fremkommer og afdækkes der løbende nye oplysninger.
I lyset heraf, og også som følge af den seneste tids afsløringer af tilsyneladende svigagtige
forhold i en række europæiske lande med udbytteskat, har Skattestyrelsen udarbejdet nær-
værende status for den del af arbejdet med udbytteområdet, der omhandler spørgsmålet
om, hvorvidt der vurderes at være svigagtige forhold i Danmark i den såkaldte bankordning
og i forbindelse med aktieudlån. Herudover beskrives en konkret sag, der udspringer af
bankordningen.
Nærværende status er udtryk for den aktuelle viden, Skattestyrelsen er i besiddelse af.
Det bemærkes, at sagen om svig med ca. 12,7 mia. kr. udspringer af den såkaldte blanket-
ordning, hvor der er indsendt blanketter til det daværende SKAT med anmodning om –
uretmæssig – refusion af udbytteskat. Denne status omhandler bankordningen og aktieud-
lån, mens blanketordningen kun kortfattet omtales i statusnotatet.
I det følgende er der i afsnit 2 en beskrivelse af bankordningen, herunder hvordan der skete
refusion af udbytteskat i ordningen, og i afsnit 3 beskrives de foreløbige undersøgelser, der
er gennemført med henblik på at vurdere, om der er sket svig med ordningen. I afsnit 4
beskrives en konkret sag, der udspringer af bankordningen, og afslutningsvist er der i afsnit
5 en beskrivelse af de undersøgelser, der er gennemført i relation til aktielån.
2. Beskrivelse af bankordningen
Regnearksordningen (bankordningen) var en formaliseret ordning, SKAT havde med tre
banker, hvorefter disse på vegne af deres kunder (udenlandske banker og deres klienter)
kunne indsende anmodninger om refusion af indeholdt udbytteskat på et regneark, og ban-
kerne indestod for dette refusionsbeløb. Aftalerne blev indgået for at effektivisere samar-
bejdet mellem SKAT og bankerne om tilbagesøgning af udbytteskat. Aftalerne for de tre
pengeinstitutter var gældende fra henholdsvis 2006, 2007 og 2008.1
1 Der omtales dog i 2001 en evaluering af en regnearksordning med en af bankerne.
30. oktober 2018
J.nr. 18-1701498
Selskab
KJ, SBJ, WJ
Skatteudvalget 2018-19
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 12
Offentligt
t
~m1 SKATTE
LSEN
UKS Side 3180
U
K
S
Side 2 af 11
Regnearkene var forskellige, men indeholdt typisk oplysninger om udbyttegivende selskab,
antal aktier, udbytte og udbytteskat samt tilbagesøgningsprocent. Regnearkene indeholdt
endvidere navn på den angivne retmæssige ejer, men ikke oplysninger om hjemsted, adresse
eller andre oplysninger. Det var således en del af aftalen, at der ikke skulle indsendes un-
derliggende dokumentation fra bankens kunder.
Bankerne skulle efter aftalerne med SKAT foretage en validering af registreringerne i reg-
nearkene. Således var det i ordningen en betingelse, at bankerne sikrede eller fik sandsyn-
liggjort, at der var betalt udbytteskat vedrørende de indsendte ansøgninger.
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har tidligere haft illustreret bankordningen såle-
des (her gengivet i anonymiseret form):
Kilde: Skatteministeriets Interne Revision
SKAT opsagde aftalerne med alle tre pengeinstitutter i september måned 2015.
Baggrunden for opsigelsen af bankordningen var bl.a. følgende:
 SKATs overordnede vurdering var, at ordningen ikke kunne anses for at udgøre
en fornøden retlig ramme for refusion af udbytteskat.
 SKAT har vurderet, at der i aftalerne med bankerne ikke var sikret tilstrækkelig
dokumentation for, at der bestod et repræsentationsforhold mellem den enkelte
udbyttemodtager og bankerne.
 Bankerne hæftede ifølge aftalerne for uretmæssige refusioner af udbytteskat. Dette
kunne betyde, at SKAT reelt havde delegeret sine kontrolbeføjelser til bankerne.
-~ -- @
- --
;;:elskaber
e0rsnoter
ktionær depot i
Udenlandsk a
udenland sk bank
nk sender reoneark til en al de 3
~=~:~aen::k:;i bankordningen
-
. bankordningen:
De 3 banker'
lllill
Sender anmodning til SKAT på veone af den
udenlandske bank ificeres I et
Del samlede beløb for nere ktmder spec
r~neark
- · ····.
" '
' ·'
UKS Side 3181
U
K
S
Side 3 af 11
Der er i perioden 1. januar 2012 – 6. august 2015 blevet refunderet i alt ca. 5,4 mia. kr. i
bankordningen.2
Nedenfor fremgår illustration af beløb refunderet via bankordningen og blanketordningen,
hvor det angivne svindelbeløb knytter sig til blanketordningen:
Kilde: Intern figur, Indsatsplanlægning og –Analyse, SKAT
På den følgende side fremgår illustration af de samlede udbetalte udbytter fra danske virk-
somheder fra 2006-20173. Stigningen i refusion i bankordningen skal ses i sammenhæng
med stigningen i udbetalte udbytter fra danske virksomheder:
2 I samme periode er udbetalt ca. 14,2 mia. kr. i blanketordningen, hvoraf den formodede svindel udgør ca. 12,7 mia. kr.
3 Tallet for 2015 skal ses i sammenhæng med en stor ekstraordinær udbyttebetaling fra et dansk selskab.
Refusion via hhv bankordning og blanketordning
9.000.000.000
8.000.000.000
7.000.000.000
6.000.000.000
5.000.000.000
4.000.000.000
3.000.000.000
2.000.000.000
1.000.000.000
0
-·
2010
Blmketordning i kr. 223.381.107
Bcnkordning ikr. 456.967 .419
Svindelbeløb i kr. O
. I
2011
309.749.741
814.144.094
0
Blanketordning i kr.
.I_
2012
408.149.251
1.043.855.828
61.445.060
Bc11kordning i kr.
111 I
2013 2014
1.475.357.845 4.131.45 7.503
1317.938.011 1.931.998.912
758.153 .411 3.927.307.282
SvindelbelØb i kr.
I
2015
8.299.339.213
1.055.073.435
7.953.188.709
UKS Side 3182
U
K
S
Side 4 af 11
Kilde: Intern rapport, SKATs vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion, SKAT
3. Undersøgelser om svig i bankordningen
Som opfølgning på handleplanen ”SKAT ud af krisen” blev der iværksat bl.a. en kontrol af
bankordningen. Der er således gennemført en række undersøgelser af udbetalinger i bank-
ordningen med henblik på at vurdere, om der har været tale om svigagtige forhold.
SKAT foretog således en gennemgang af udbytterefusion udbetalt via bankordningen i pe-
rioden fra 2012 til den 6. august 2015, og som oplyst i besvarelsen af SAU (alm. del) spm.
nr. 224 af 16. februar 2017 var der på baggrund af de foreliggende resultater intet, der
tydede på systematisk svindel med tilbagesøgning af udbytteskat i bankordningen. Gen-
nemgangen var på daværende tidspunkt ikke afsluttet, og det blev oplyst, at den forventedes
afsluttet i første halvår 2017. Arbejdet var organiseret som et kontrolprojekt, der, som sæd-
vanligt for SKATs kontrolprojekter, skulle afsluttes med en intern kontrolrapport. De til
grund for rapporten foreliggende undersøgelser blev afsluttet i foråret 2018. Parallelt her-
med arbejdedes der med at afklare en konkret sag, der udspringer af bankordningen, og
som er nærmere beskrevet i afsnit 4. Dette arbejde pågår fortsat.
SKAT gennemførte også en mere generel og statistisk funderet analyse, som blev beskrevet
i en intern rapport fra foråret 2018 med vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion
i perioden 2010-2015. Rapporten omhandler såvel bankordningen som blanketordningen.
Det blev konkluderet i rapporterne, at der sandsynligvis ikke var sket svindel eller omfat-
tende svig i bankordningen. Konklusionerne i begge rapporter er imidlertid forbundet med
betydelig usikkerhed. Der redegøres nærmere for undersøgelsernes resultater herunder.
Det bemærkes, at der løbende tilgår Skattestyrelsen relevant viden om udbytteområdet gen-
nem samarbejdet med SØIK og Kammeradvokaten om den formodede svindel på ca. 12,7
mia. kr. i blanketordningen. Denne viden viser sig i nogle tilfælde også at være relevant for
arbejdet med vurdering af bankordningen.
Mia. kr.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17
- Ekstraordinære udbytter - -Udbytte i alt - - lineær (Udbytte i alt)
UKS Side 3183
U
K
S
Side 5 af 11
3.1. Kontrolrapport
SKAT har som beskrevet ovenfor foretaget en gennemgang af udbytterefusion udbetalt via
bankordningen i perioden fra den 2012 til den 6. august 2015 med det formål at afdække
risikoen for svig i ordningen.
Det fremgår af den udarbejdede interne kontrolrapport, at SKAT har foretaget en under-
søgelse af bankordningen med udgangspunkt i erfaringerne og mønstrene fra det formo-
dede svigkompleks konstateret i forbindelse med gennemgangen af tilbagesøgninger om
refusion af udbytteskat i blanketordningen.
I den forbindelse er de regneark, som bankerne har indsendt, og som er beskrevet i afsnit
2, blevet gennemgået.
De indsendte regneark indeholdt samlede oplysninger om kunder/aktionærer, der ønskede
at få refusion af betalt udbytteskat. Opbygningen af regnearkene varierer fra bank til bank
og fra år til år. Regnearkene indeholder desuden meget begrænsede oplysninger om ansø-
gerne. Eksempelvis er der ikke oplysninger om aktionærernes adresse og land, der ville have
muliggjort analyser pr. land og vurdering i forhold til konkrete dobbeltbeskatningsoverens-
komster.
Forvaltningsretlige principper for tilbagekaldelse/ophævelse af en afgørelse
I lyset af, at de foreliggende oplysninger til brug for undersøgelserne har begrænset sig til
de regneark, som bankerne har indsendt, har SKAT overvejet de juridiske rammer for til-
bagekaldelse/ophævelse af trufne afgørelser om refusion af udbytteskat.
Det kan herom oplyses, at en afgørelse om refusion af udbytteskat ikke har karakter af en
skatteansættelse. Det betyder, at muligheden for at genoptage en afgørelse om udbytteskat,
der er refunderet uberettiget, skal behandles efter de almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper om tilbagekaldelse af en afgørelse.
Hvis en anmodning har resulteret i en afgørelse, der giver helt eller delvist medhold, kan
Skatteforvaltningen som hovedregel ikke ændre afgørelsen i bebyrdende retning på det
samme afgørelsesgrundlag, når afgørelsen er nået frem til modtageren.
Der vil dog kunne være grundlag for at foretage en bebyrdende ændring af en afgørelse,
hvis der f.eks. er tale om urigtige eller bristende forudsætninger. Er afgørelsens indhold
urigtigt som følge af omstændigheder, der forelå allerede på tidspunktet for afgørelsen, kan
den tilbagekaldes eller ændres i bebyrdende retning, og normalt med virkning bagud, hvis
borgeren/virksomheden har handlet svigagtigt eller har burdet indse, at myndigheden var
i en vildfarelse, da afgørelsen blev truffet. Tilsvarende kan en afgørelse tilbagekaldes, hvis
det faktiske grundlag for afgørelsen har været urigtigt og dette ikke kan tilregnes afgørel-
sesmyndigheden som en fejl.
Skatteforvaltningen skal i en afgørelse om tilbagekaldelse redegøre for grundlaget for gen-
optagelsen. Hvis Skatteforvaltningen ikke på grundlag af det oprindelige afgørelsesgrundlag
UKS Side 3184
U
K
S
Side 6 af 11
kan redegøre for, at ansøgeren har været uberettiget til refusion af indeholdt udbytteskat,
kan Skatteforvaltningen anmode ansøgeren om yderligere materiale, men Skatteforvaltnin-
gen har ikke hjemmel til at fremtvinge oplysningerne. Skatteforvaltningen kan endvidere
anmode tredjemand i Danmark om oplysninger. Fremkommer der ikke oplysninger fra
ansøgeren og/eller tredjemand vil Skatteforvaltningen ikke have yderligere oplysninger ud
over det oprindelige afgørelsesgrundlag.
Bankordningen blev tilrettelagt og aftalerne med bankerne indgået på en sådan måde, at
SKAT alene kom i besiddelse af helt overordnet information i forbindelse med håndtering
af anmodningerne udbytterefusion. Det indebar samtidig, at SKAT ikke var i besiddelse af
oplysninger, der kunne danne grundlag for konkret at efterprøve og vurdere, om ansøgere
havde været uberettiget til refusion af indeholdt udbytteskat, og dermed heller ikke infor-
mation, der i givet fald kunne begrunde et krav om udlevering af yderligere oplysninger.
De gennemførte undersøgelser
På grund af datagrundlagets karakter og de juridiske begrænsninger, der er beskrevet oven-
for, har det været vanskeligt at foretage en systematisk screening for svigmønstre. Under-
søgelserne er således foretaget på det foreliggende grundlag og på grundlag af tidligere op-
lysninger fra bankerne om, at de ikke er i besiddelse af yderligere oplysninger.
De svigsmønstre, der er konstateret i forbindelse med gennemgangen af blanketordningen,
har været anvendt ved gennemgangen af bankordningen med henblik på at undersøge, om
den kendte viden kunne danne grundlag for mistanke om svig i bankordningen.
Det har været et karakteristikum i svigsagerne vedrørende de ca. 12,7 mia. kr. (blanketord-
ningen), at der er benyttet en bestemt type amerikanske pensionsplaner og malaysiske sel-
skaber af en bestemt art. I bankordningen har sådanne alene været anvendt til tilbagesøg-
ning af udbytteskat i meget begrænset omfang, herunder såvel beløbs- som antalsmæssigt.
Det har ligeledes været et karakteristikum i svigsagerne (blanketordningen), at der for flere
danske C20 selskaber er set et stort antal meget store tilbagesøgninger pr. ansøger, som
følge af angivelige store aktiebesiddelser. I den forbindelse er der også konstateret et til-
fælde, hvor ansøgere har angivet at eje lige store andele af A-og B aktier i det danske selskab.
Disse karakteristika har ikke været genfundet i bankordningen.
Det bemærkes, at der også er store refusionsanmodninger i bankordningen, men ikke i
samme størrelsesorden som i svigsagen (blanketordningen). I bankordningen var der tale
om selskaber med kapital til at foretage meget store investeringer, men der er et enkelt
selskab, der skiller sig markant ud. Dette vedrører en pensionskasse og refusion af ca. 900
mio. kr. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 4.
Ud over at gøre brug af de kendte karakteristika fra blanketordningen som ovenfor beskre-
vet, har der i undersøgelserne af bankordningen været fokus på, om der har været tilgang
af nye aktionærer med store tilbagesøgninger, om der er sket ændring i refusionsprocent,
UKS Side 3185
U
K
S
Side 7 af 11
om der kan konstateres oplysninger om tilbagesøgning i både blanketordningen og bank-
ordningen, samt om der er anmodninger vedrørende selskaber, der slet ikke har udloddet
udbytte.
Konklusion
Konklusionen i de interne kontrolrapporter var på baggrund af de foretagne undersøgelser,
at der ikke var fundet udbetalinger, der kunne kædes til de aktører, der indgik i den formo-
dede svindel i blanketordningen, og at der sandsynligvis ikke var sket svindel i bankordnin-
gen.
Det bemærkes som nævnt ovenfor, at refusion af ca. 900 mio. kr. i bankordningen vedrører
den pensionskasse, der er beskrevet i afsnit 4, hvor det i øjeblikket undersøges, om pensi-
onskassen har været berettiget til udbytterefusion.
3.2. SKATs vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion 2010-2015
Bankordningen er ligeledes blevet undersøgt statistisk med henblik på at estimere regelef-
terlevelsen for anmodninger om udbytterefusion fra 2010-2015. Undersøgelsen er beskre-
vet i en intern rapport fra april 2018.
Med undersøgelsen er det forsøgt at estimere regelefterlevelsen for anmodninger om ud-
bytterefusion modtaget og udbetalt via bankordningen samt for anmodninger modtaget og
udbetalt via blanketordningen. Det vil sige anmodninger, som er håndteret inden udbeta-
lingsstoppet den 6. august 2015.
Anmodninger relateret til svindelsagen er ikke omfattet, da formålet netop er at vurdere
regelefterlevelsen for de anmodninger, der ikke er kendt som svigagtige.
Som led i undersøgelsen spurgte SKAT to professorer fra Københavns Universitet om
input til analysen, der kunne være grundlag for en vurdering af, om udbytteområdet i peri-
oden 2010-2015 havde været særlig ramt af uretmæssige udbetalinger, når der sås bort fra
det kendte svigsmønster. Professorerne foreslog, at SKAT skulle søge at identificere, hvor
store beløb der historisk var udbetalt via blanketordningen og bankordningen og sammen-
holde dette med de beløb, der ifølge danske C20 selskaber var udbetalt i udbytteskat. De
foreslog endvidere at udvide perioden så langt tilbage i tiden som muligt for om muligt at
styrke konklusionen. Det skyldes, at der burde være sammenhæng mellem den samlede
mængde af anmodet udbytterefusion og mængden af dividende udbetalt af danske virk-
somheder.
UKS Side 3186
U
K
S
Side 8 af 11
Figuren herunder viser beløb udbetalt via blanketordningen med og uden kendt svig som
andel af indbetalt skat samt beløb udbetalt via regnearksordningen som andel af indbetalt
skat:
Kilde: Intern rapport, SKATs vurdering af regelefterlevelsen for udbytterefusion, SKAT
Forholdet mellem beløb udbetalt via blanketordningen uden kendt svig som andel af ind-
betalt skat samt beløb udbetalt via regnearksordningen som andel af indbetalt skat ligger
stabilt i perioden. Det indikerer ifølge rapporten, at regelefterlevelsen – bortset fra kendt
svig – ikke har ændret sig væsentligt i perioden.
På den baggrund fremgår det af den interne rapport, at der ikke ses tegn på omfattende
svig med bankordningen fra 2007-2015. Det fremgår endvidere, at der med undersøgelsen
skabes et billede af, at regelefterlevelsen ikke har udviklet sig væsentligt fra 2010-2015 –
hverken i positiv eller negativ retning. Der ses således ikke entydige tegn på ringere regel-
efterlevelse i perioden, når der ses bort fra det kendte svigkompleks. Det bemærkes afslut-
ningsvist i rapporten, at undersøgelsen har en række metodemæssige udfordringer, og at
den skal betragtes som et estimat for regelefterlevelsen med stor usikkerhed.
3.3. Konklusion
Som beskrevet i ovenstående afsnit 3.1. og 3.2. er der gennemført undersøgelser, der har
haft til formål at søge klarlagt, om der er sket svig i forbindelse med refusion af udbytte i
bankordningen.
Det blev konkluderet, at der sandsynligvis ikke var sket svindel eller omfattende svig i bank-
ordningen. Konklusionen i relation til bankordningen afviger således ikke fra den i besva-
relse af SAU (alm. del) spm. nr. 224 af 16. februar 2017 givne. Der er som beskrevet en
100!I
90%
""'
10%
'/JX/1 2008 2009 2010 20!1 2012 2013 20t.4 2015
- Bfanket uden svig scm andti afindbetalt Ska1
- Regr,earl<SOO>andelarinøbelllltskal
- Bianket med svig som andel afioobetaltskat
- t)(jbytte:skat hl SK/\Ts datawafel'louse for s\:8:tte;>ligtige danS:(ere forC20 sels..\:øber
UKS Side 3187
U
K
S
Side 9 af 11
række forhold i forbindelse med de foretagne undersøgelser, der gør, at konklusionen er
behæftet med betydelig usikkerhed. Denne usikkerhed har det indtil videre ikke været mu-
ligt at eliminere.
Der er siden SKAT afsluttede de beskrevne undersøgelser fremkommet yderligere oplys-
ninger. Der er fremkommet muligt relevante oplysninger gennem det løbende samarbejde
med SØIK og Kammeradvokaten fra det kendte svigskompleks, ligesom de undersøgelser,
journalister på tværs af Europa har foretaget, tegner et billede af, at banksektoren aktivt har
medvirket til eller faciliteret formodet svindel med udbytte.
Skattestyrelsen vil arbejde videre med at undersøge bankordningen og dermed undersøge
mulighederne for at få kvalificeret de nævnte konklusioner yderligere gennem inddragelse
af Finanstilsynet.
4. Sagen vedrørende en konkret pensionskasse
SKAT modtog i marts 2016 en ansøgning om refusion af indeholdt udbytteskat på ca. 280
mio. kr. fra et stort udenlandsk pensionsselskab med ca. 300.000 medlemmer og en netto-
formue på ca. 338 mia. kr.
Anmodningen blev udtaget til kontrol4. Det skyldtes, at ansøgeren ikke over for SKAT
havde dokumenteret at være retmæssig ejer på udlodningstidspunktet, og at der ikke var
indsendt dokumentation for, at pensionskassen havde modtaget udbyttet.
Sidenhen er der indkommet 58 anmodninger fra pensionskassen, og det samlede beløb, der
anmodes refunderet, er opgjort til ca. 1,3 mia. kr. Ingen af disse anmodninger er blevet
honoreret.
Pensionskassen har tidligere via en bank i den nu opsagte bankordning fået udbetalt i alt
ca. 900 mio. kr. i refusion af udbytteskat i perioden 2011-2014. Det undersøges p.t om
pensionskassen har været berettiget til denne refusion. Det sker i et samarbejde med Kam-
meradvokaten, der er bedt om at vurdere, om udbetalingen er korrekt og hvis ikke, afdække
om dette beløb helt eller delvist kan kræves tilbagebetalt.
Der pågår således en dialog med pensionskassen, som bl.a. skal afdække det reelle ejerskab
til de aktier, der ligger til grund for udbytterefusionen, samt dokumentation for, hvordan
handlerne har fundet sted og for, at udbyttet reelt er tilgået pensionskassen.
Skattestyrelsen er fortløbende via Kammeradvokaten i dialog med pensionskassen, og der
foreligger endnu ikke en afklaring.
Skattestyrelsens undersøgelser viser ikke, at andre har anmodet om refusion for de samme
900 mio. kr.
4 Anmodningen er indsendt direkte til SKAT, da bankordningen ophørte i september 2015.
UKS Side 3188
U
K
S
Side 10 af 11
5. Aktielån
Det er ligeledes blevet undersøgt, om aktieudlån uretmæssigt kan være anvendt i forbin-
delse med anmodning om refusion af udbytteskat i Danmark, og dette er ligeledes beskrevet
i den interne kontrolrapport fra marts 2018.
Aktielån er udtryk for, at aktier udlånes/lånes mellem to parter mod et fee (gebyr). Da der
er tale om lån, indebærer aftalen mellem parterne, at aktierne skal leveres tilbage på et senere
tidspunkt. Aktielån kan foregå hen over udbyttetidspunktet, hvorved der opstår spørgsmål
om, hvem der er retmæssig ejer af udbyttet, og der opstår en spekulationsmulighed, såfremt
låntager har en bedre skatteretlig retsstilling i forhold til refusion af udbytteskat.
Når der i Danmark sker et udlån af aktier, registreres dette i VP Securities A/S på samme
måde som et salg, og låneren fremstår således som ejer af aktierne, uagtet at långiveren –
så længe aktierne ikke videreoverdrages fra låneren – skattemæssigt betragtes som den ret-
mæssige ejer af aktierne. Sker der senere et salg af aktierne, overgår det skattemæssige ejer-
skab til køberen af aktierne. Det kan i den forbindelse være en udfordring, at långiver ikke
nødvendigvis er vidende om, hvorvidt låneren har solgt aktien. Selvom långiveren i ud-
gangspunktet må anses for forpligtet til at undersøge dette, er det ikke sikkert, at det er
muligt i praksis. Således blev det vurderet og anført i kontrolrapporten, at aktielånsområdet
næsten er umuligt at kontrollere, og uanset en øget kontrolindsats vil der fortsat være en
høj risiko for fejl.
De gennemførte undersøgelser har vist, at en dansk bank aktivt har deltaget i aktielånsar-
rangementer, hvor banken ikke er retmæssig ejer af udbyttet. Der er derfor foretaget skat-
temæssige reguleringer for indkomstårene 2013-2015. Det bemærkes, at nogle af regulerin-
gerne vedrørende indlånte aktier har medført tilbageføring af beskatning af udbytte, og der
er her således sket betydelige nedsættelser af den skattepligtige indkomst for banken i 2014
og 2015. Der pågår i øjeblikket arbejde med at foretage regulering for indkomståret 2016,
mens banken selv har foretaget det fornødne i relation til indkomståret 2017.
Få andre banker har benyttet aktielån til risikoafdækning for andre bankforretninger, som
f.eks. udlån, hvor aktielånet har udgjort sikkerhed for udlånet. SKAT har her foretaget
skattemæssige reguleringer i forhold til bankerne.
SKAT har endvidere undersøgt et forsikringsselskab og to managementselskaber (selska-
ber, som varetager administrationen af investeringsforeninger), som alle har benyttet sig af
udlån af aktier. SKAT har konstateret, at de pågældende selskaber kun udlåner aktier, og
forsikringsselskabet udlåner ikke henover udbyttedagen. Det indebærer alt andet lige i for-
hold til den kontrollerede problemstilling, at der ikke er sket uberettiget udbetaling af refu-
sion.
To pensionsselskaber er også undersøgt nærmere, hvilket har vist, at disse ikke benytter sig
af aktielån.
UKS Side 3189
U
K
S
Side 11 af 11
Skattestyrelsen vurderer ikke, at de undersøgte forhold er udtryk for svig. I de pågældende
sager har bankernes fortolkning af, hvem der kan anses som retmæssig ejer af aktierne i
skattemæssig henseende været en anden end SKAT’s. Bankerne har taget afsæt i registre-
ringen i VP Securities A/S, men denne registrering afspejler – som beskrevet ovenfor –
ikke nødvendigvis, hvem der skattemæssigt er retmæssig ejer.
I sagerne vedrørende de ca. 12,7 mia. kr., hvor SKAT har foretaget politianmeldelse, er det
Skattestyrelsens vurdering, at der for langt størstedelens vedkommende er tale om uberet-
tiget refusion af udbytteskat baseret på fiktivt ejerskab af aktier. Det er samtidig Skattesty-
relsens vurdering, at der bag en mindre del af de uberettigede refusioner ligger en reel ak-
tiebesiddelse, og at der i disse tilfælde kan have været tale om aktieudlån og uberettiget
refusion af udbytteskat.
I forbindelse med den sagsbehandling, der i dag foretages af anmodninger om udbyttere-
fusion, gennemgås de relevante transaktioner, som sammenholdes med oplysninger fra
overførselsdokumenter, udskrift af konti og overførsel af penge. Dette sker med henblik
på at sikre, at der er tale om regulære køb og salg, og at der ikke er tale om aktielån.
Siden august 2015 er der sket hel eller delvis afvisning af ca. 200 refusionsanmodninger
som følge af, at der har været vished eller formodning om, at der bag anmodningerne lå
aktielån. Enten er der fremkommet oplysninger herom, eller også har anmoderen undladt
at indsende den dokumentation, der har kunnet afkræfte en formodning. Der er som følge
heraf blevet afvist refusion af udbytteskat på et beløb i størrelsesordenen ca. 30 mio. kr.
Udover de afsluttede sager har Skattestyrelsen identificeret yderligere ca. 300 potentielle
aktielånssager, som er under sagsbehandling.
6. Afslutning
I ovenstående status fremgår Skattestyrelsens aktuelle viden om forskellige dele af udbyt-
teområdet. Der fremkommer løbende nye oplysninger, herunder som følge af samarbejdet
med SØIK og Kammeradvokaten om svigsagen.
Skattestyrelsen har ligeledes noteret sig de oplysninger, som medierne har medvirket til at
afdække vedrørende bl.a. bankers involvering i sager om uberettiget refusion af udbytteskat
i andre europæiske lande.
Skattestyrelsen arbejder videre med de emner, SKAT har undersøgt og beskrevet i interne
rapporter, og særligt undersøges mulighederne for at kvalificere konklusionerne i relation
til bankordningen yderligere gennem inddragelse af Finanstilsynet.
UKS Side 3190
U
K
S
Bundesministerium
der Finanzen
Postadresse: Bundesministerium der Finanzen, 11016 Berlin
Skatteminister
Karsten Lauritzen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København
GZ : IV C 1 - S 2252/09/10003012:
DOK: 2018/0918041
(Venligst anfør GZ [journalnr.] og Dok ved svar)
Kære minister
Olaf Scholz
Bundesminister
Adresse Wilhelmstraße 97
10117 Berlin
Tlf. +49 (0) 30 18 68240 39
Fax +49 (0) 30 18 682-3159
E-mail poststelle@bmf.bund.de
Dato 19. november 2018
Mange tak for Deres brev af 31. oktober 2018. Jeg er enig med Dem i, at vi ikke mindst på
grund af et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem Danmark og Tyskland har gjort store
fremskridt i vores fælles kamp mod skatteunddragelse og -undgåelse. Tyskland har været
hårdt ramt af massiv skatteundgåelse og har en særlig interesse i at det internationale
samarbejde lykkes. Alene i forbindelse med sagen om svindel med refusion af udbytteskat
efterforsker de tyske skattemyndigheder og statsadvokaten en skade på 5,7 mia. euro. I disse
sager blev afviklingssystemet i forbindelse med tyske dividendebetalinger udnyttet og via
shortselling af tyske aktier blev der kreeret falske skatteattester. De i henhold til tysk lov
nødvendige skatteattester viste en kapitalgevinstskat, der aldrig er blevet trukket.
I den forbindelse var der fra 2015 til 2017 en direkte kontakt på arbejdsniveau mellem det
tyske finansministerium og det danske finansministerium. Det tyske Finansministerium
videresendte den model, der blev praktiseret i Tyskland og efterfølgende blev yderligere
spørgsmål om systematikken i forbindelse med dividendebetalinger i Tyskland besvaret. Der
var dog ikke noget, der tydede på, at skatteundgåelse og -unddragelse i den form, der blev
praktiseret med tyske aktier, også kunne foregå i Danmark hhv. blev praktiseret i Danmark.
Det stemmer i øvrigt også overens med de tilbagemeldinger, der kom fra Danmark. En
forespørgsel fra Forbundsdagens videnskabelige afdeling i
www.bondesfinanzministeriom.de
Skatteudvalget 2018-19
SAU Alm.del - Bilag 95
Offentligt
UKS Side 3191
U
K
S
2016 hos det danske finansministerium viste, at denne praksis for skatteunddragelse og -
undgåelse ikke var mulig i henhold til dansk ret.
Vi har ingen nærmere oplysninger om den konkrete model, som er praktiseret i Danmark.
Det fremgår heller ikke af vores akter, at de danske skattemyndigheder har fremsendt
sådanne. Vi ville dog glæde os over at modtage nærmere oplysninger om det.
Det tyske finansministerium har ingen indsigt i statsadvokaturens efterforskninger eller i
skattemyndighedernes sagsakter i de enkelte forbundslande.
Vi har derfor heller ingen oplysninger om, at der allerede i 2012 forelå en problematik, der
var rettet mod Danmark.
Aktørernes hensynsløse handlinger i Tyskland og Danmark viser, at vi i de ærlige
skattebetaleres interesse fremtidig bør væbne os bedre og sammen mod denne praksis. I
forbindelse med det internationale samarbejde udgør direktivet om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet efter min mening et solidt grundlag for et effektivt
samarbejde mellem skatteforvaltningerne i EU-medlemslandene. De forskellige former for
udveksling af oplysninger, der fremgår af direktivet, giver medlemslandene mulighed for at
gennemføre effektive efterforskninger i forbindelse med internationale skattesager.
Medlemslandene, herunder også Tyskland, har tidligere gjort flittigt brug af dette. Desuden
hilser jeg bestræbelser velkommen, der medfører forbedringsmuligheder i forbindelse med
samarbejde i henhold til direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet.
Venlig hilsen
UKS Side 3192
U
K
S
P .O. BOX 7002 3109AA SUHIEDAM NL
Bundesminisierium
der Finanzen
Bundesminister Olaf Scholz
30. NOV. 20180 0EiI
3 a 6 :3GBJ 4 04 “
141/001
UKS Side 3193
U
K
S
1
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
SEB Bank
Bernstorffsgade 50
1577 København V
Pr. e-mail til: sebprivatebanking@seb.dk,
peter.lauridsen@seb.dk (Financial institutions) 16. august 2018
Telefonnr.: 4146 2010
e-mail: post@kommissionenomskat.dk
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning om redegørelse for dele af ”bankordningen”
Justitsministeren har den 3. juli 2017 nedsat en undersøgelseskommission om SKAT.
Kommissionen består af landsdommer Michael Ellehauge, professor Søren Højgaard Mørup
og advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen. Advokat Jens Lund Mosbek er udpeget som udspørger.
Kommissionen har til opgave at ”undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,
som knytter sig til forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen,
idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI, sammenlægningen af
den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og beslutningsgrundlaget for,
implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT.”
Justitsministeren har ved tillægskommissorium af 9. april 2018 anmodet kommissionen om, at
forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat inddrages i
kommissionens arbejde.
Af tillægskommissoriet fremgår blandt andet:
”…
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for SKAT’s
forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal bl.a. omfatte
SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsoplysningen i
forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrollen med, at
betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.
UKS Side 3194
U
K
S
2
Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de
organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse af
opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal
bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det
ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissionen
bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om
udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger
om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på området.
Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for
Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområdet samt
opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området, herunder
løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, problemer mv.
Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og redegørelse
for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske og
personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige
understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.
Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 2010 indtil den 1. juni 2015.
…
Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, inddrage forhold,
der tidsmæssigt ligger forud for 2010.
…
Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i overensstemmelse med
kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgelseskommissionen om SKAT, herunder
kommissoriets pkt. 5 om forskellige ministres og ministeriers rolle, pkt. 7 om karakteren
af kommissionens opgaver mv. og pkt. 8-10 om tilrettelæggelsen af kommissionens
undersøgelse.
…”
Kommissoriet og tillægskommissoriet vedlægges til orientering.
Det fremgår af kommissionens materiale, at SEB Bank i tiden frem til den 22. september 2015
efter aftale med SKAT deltog i den såkaldte ”bankordning”, hvor banken ved anvendelse af
regneark anmodede om refusion af udbytteskat på vegne af sine kunder.
Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende SKAT´s udbetaling af
refusion af udbytteskat, anmodes SEB Bank hermed om skriftligt at redegøre for de dele af
bankordningen, som SEB Bank deltog i, med særligt fokus på berøringsfladerne mellem
banken og SKAT.
UKS Side 3195
U
K
S
3
Kommissionen anmoder om, at redegørelsen navnlig indeholder en beskrivelse af:
 Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for bankens
oplysninger til brug for refusionsanmodningerne.
 Bankens eventuelle adgang til SKAT’s systemer, herunder i hvilket omfang en sådan
adgang blev anvendt.
 De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem banken og SKAT, og SKAT’s tilsyn
med ordningen.
Kommissionen anmoder endvidere om, at redegørelsen omfatter eventuelle andre forhold, der
er relevante for kommissionens undersøgelse.
Som forudsat i forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner skal kommissionen
henlede opmærksomheden på lovens § 9, hvorefter der som udgangspunkt er pligt til at
udlevere materiale til kommissionen, til at redegøre for forhold, hvorom kommissionen
anmoder om redegørelse, og til at besvare spørgsmål fra kommissionen. Pligten gælder ikke i
det omfang, der efter lovens § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af
materialet eller om de pågældende forhold.
Uddrag af lov om undersøgelseskommissioner vedlægges.
SEB Bank anmodes om, at redegørelsen udarbejdes og fremsendes hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
UKS Side 3196
U
K
S
4
Uddrag af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner:
Kapitel 5
Vidnepligt og anden oplysningspligt ved en undersøgelse med dommerdeltagelse
…
§ 9. Enhver har pligt til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, når
kommissionen anmoder om det. Pligten gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt
til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er udarbejdet af en
minister eller embedsmand i embeds medfør, kan dog ikke nægtes udleveret under henvisning
til, at den pågældende minister eller embedsmand efter § 12 ikke har pligt til at afgive
vidneforklaring om indholdet af materialet.
Stk. 2. Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten
gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de
pågældende forhold.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er
undergivet tavshedspligt.
…
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed
for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over
for den pågældende i anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og
undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3. Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
UKS Side 3197
U
K
S
SIEIB
Undersøgelseskommissionen om SKAT
post@kommissionenomskat.dk
Dato
04-09-2018
Reference
SEB
Redegørelse for dele af "bankordningen"
Hermed anerkendes undersøgelseskommissionens anmodning af 16. august 2018.
Kommissionen anmoder Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska
Enskilda Banken AB (publ), Sverige (herefter "SEBDanmark") om skriftligt at redegøre for
de dele af bankordningen, som SEB Danmark deltog i, med særligt fokus på
berøringsfladerne mellem SEB Danmark og SKAT.
Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for SEB Danmarks
oplysninger til brug for refusionsanmodningerne
Den praktiske tilrettelæggelse af "bankordningen" følger af aftale indgået mellem SEB
Danmark og SKAT dateret d. 30. oktober 2007 (vedlagt som bilag 1) (herefter "Aftalen").
SEB Danmarks udenlandske depotbankkunder, der havde fået udbetalt udbytte med
fradrag af udbytteskat, sendte SEB Danmark et regneark, der minimum indeholdt følgende
oplysninger:
• Navn på udenlandske depotbank
• Aktienavn
• ISIN
• Udbyttedato
• Udbytte pr. aktie
• Antal aktier
• Totalt udbytte modtaget
• Procentsats der tilbagesøges
• Beløb der tilbagesøges
• VP depotnummer
Postadresse: Bernstorffsgade 50, isnCopenhagen V
Omstilling: +45 33 28 28 28, Fax: 33282880
SEBPtnsiooslolSiknng A/S.CVR•numm•r.16420018, Fon•lllingsodresse:Btmstorll,godt50. 1>11Kobenhavn V
SEBAdministration A/S. CVR•numm,r.2024 "l9 40.F
orr,tningsodrffit:Btmstorlt,gode so. 1
>11Kobtnhavn V
SEB fj,ndommt IAJS.CVR•nummcr.220225 12. fon,tningsodr,...,, Bcmstorlfsgodt50.1577Kobtnho,n V
- • # • - - - - · ' • •
......lo.. ..u,
1(2)
UKS Side 3198
U
K
S
SIEIB
Regnearket blev efter kontrol sendt via e-mail til følgende e-mail adresse hos SKAT:
udbytteskat.refusion@skat.dk. Indenfor 5 -10 arbejdsdage overførte SKAT det
tilbagesøgte beløb til SEB Danmark, der verificerede det modtagne beløb og herefter
krediterede det på den relevante depotbankkundes konto.
SEB Danmarks eventuelle adgang til SKATs systemer, herunder i hvilket omfang en sådan
adgang blev anvendt
SEB Danmark havde og har ingen adgang til SKATs systemer relateret til tilbagesøgning af
udbytteskat på danske aktier.
De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem SEB Danmark og SKAT, og SKATs tilsyn
med ordningen
De aftalte kontrolforanstaltninger fremgår af punkt 2 og 6 i Aftalen.
I henhold til Aftalen var bankerne forpligtede til at kontrollere regnearkene modtaget fra
den udenlandske depotbankkunde for at sikre, at tilbagesøgningen afspejlede
aktiebeholdninger i separatdepoterne. Kontrollen bestod i at kontrollere beløbenes
rigtighed og at udbytteskatten var tilbageholdt.
Den udenlandske depotbankkunde bekræftede overfor SEB Danmark rigtigheden af
oplysningerne på de fremsendte regneark. SEB Danmarks udenlandske depotbankkunde
var i henhold til de indgåede depotbankaftaler kontraktuelt forpligtet til at opbevare den
nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret.
Samtidig forpligtede SEB Danmark sig til på SKATs begæring, at indhente dokumentation
fra den udenlandske depotbankkunde, enten i form af udbyttenota og/eller i form af
købsnota til dokumentation af hvem der er retmæssig udbyttemodtager/aktieejer.
SEB Danmark modtog i perioden fra 2010 indtil 1. juni 2015 ingen sådanne begæringer fra
SKAT.
Eventuelle andre forhold,der er relevante for kommissionens undersøgelse
SEB Danmark er ikke bekendte med yderligere forhold, der er relevante for kommissionens
undersøgelse.
SEB Danmark stiller sig til rådighed såfremt banken kan være behjælpelig med yderligere
information eller dokumentation.
ChiefOperatingOfficer, SEB Danmark
Telefon: 60807777
E-mail:anders.bryde.rasmussen@seb.dk
2(2)
UKS Side 3199
U
K
S
SKAT
SEB
Att.: Lasse U. Larsen
P.O. Box 2098
1014 København K.
Forenkling af procedurer for tilbagesøgning af udbyt-
teskat
Som aftalt på møde hos SEB fremsendes herved nedenstående forslag.
SEB har på vegne af udenlandske banker depoter, hvori der ligger danske aktier.
For at smidiggøre udenlandske retmæssige ejeres tilbagesøgning afdansk udbyt-
teskat kan følgende procedurer anvendes:
1. Den udenlandske bank, der har fået udbetalt udbyttebeløbene med fradrag
af udbytteskat sender til den danske depotbank - SEB - et regneark, som
samler udlodninger selskab for selskab og for aktieejere med samme re-
fusions%.
2. SEB kontrollerer regnearkene, som den modtager fra hver udenlandsk
kunde, og sikrer at det afspejler aktiebeholdninger i separatdepoterne.
Kontrollen består i at kontrollere beløbenes rigtighed, dvs at udbyttet er
afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
Den udenlandske bank bekræfter overfor SEB rigtigheden af oplysnin-
gerne på de fremsendte regneark. Den udenlandske bank vil opbevare den
nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret
4. SKAT tilbagebetaler det det tilbagesøgte beløb efter de fremsendte reg-
neark og indsætter beløbene på bankens mellemregningskonto, normalt
inden for 2 uger efter modtagelsen af regnearkene.
5. SEB forpligter sig til over for SKAT at videresende det modtagne beløb
til det udenlandske pengeinstitut, der vil foretage afregning overfor den
retmæssige udbyttemodtager.
6. SEB forpligter sig endvidere til på SKATs begæring, at indhente doku-
mentation fra det udenlandske pengeinstitut, enten i form af udbyttenota
og/eller i form af købsnota til dokumentation af hvem der er retmæssig
udbyttemodtager/aktieejer.
7. SEB indestår for at hverken depotbanken eller det udenlandske pengein-
stitut er bekendt med at der er tale om aktieudlån.
Skattecenter Ballerup
Lautrupvang 1A
2750 Ballerup
Telefon 7222 1818
Ean. nr. 5798000033870
skat@skat.dk
www.skat.dk
30. oktober 2007
Lisbeth Rømer
Afdelingsleder
Direkte 72374854
Side 112
UKS Side 3200
U
K
S
SKAT
8. SEB hæfter for uretmæssige tilbagebetalinger.
Såfremt SEB er enig i de foreslåede procedurer, bedes kopi afaftalen tilbage-
sendt hertil med bankens underskrift.
Lisbeth Rømer
Side 2 I 2
UKS Side 3201
U
K
S
1
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Nordea Bank
Grønjordsvej 10
2300 København S
Pr. e-mail til:
nordea@nordea.dk 16. august 2018
Telefonnr.: 4146 2010
e-mail: post@kommissionenomskat.dk
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning om redegørelse for dele af ”bankordningen”
Justitsministeren har den 3. juli 2017 nedsat en undersøgelseskommission om SKAT.
Kommissionen består af landsdommer Michael Ellehauge, professor Søren Højgaard Mørup
og advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen. Advokat Jens Lund Mosbek er udpeget som udspørger.
Kommissionen har til opgave at ”undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,
som knytter sig til forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen,
idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI, sammenlægningen af
den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og beslutningsgrundlaget for,
implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT.”
Justitsministeren har ved tillægskommissorium af 9. april 2018 anmodet kommissionen om, at
forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat inddrages i
kommissionens arbejde.
Af tillægskommissoriet fremgår blandt andet:
”…
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for SKAT’s
forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal bl.a. omfatte
SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsoplysningen i
forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrollen med, at
betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.
UKS Side 3202
U
K
S
2
Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de
organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse af
opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal
bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det
ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissionen
bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om
udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger
om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på området.
Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for
Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområdet samt
opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området, herunder
løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, problemer mv.
Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og redegørelse
for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske og
personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige
understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.
Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 2010 indtil den 1. juni 2015.
…
Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, inddrage forhold,
der tidsmæssigt ligger forud for 2010.
…
Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i overensstemmelse med
kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgelseskommissionen om SKAT, herunder
kommissoriets pkt. 5 om forskellige ministres og ministeriers rolle, pkt. 7 om karakteren
af kommissionens opgaver mv. og pkt. 8-10 om tilrettelæggelsen af kommissionens
undersøgelse.
…”
Kommissoriet og tillægskommissoriet vedlægges til orientering.
Det fremgår af kommissionens materiale, at Nordea Bank i tiden frem til den 22. september
2015 efter aftale med SKAT deltog i den såkaldte ”bankordning”, hvor banken ved anvendelse
af regneark anmodede om refusion af udbytteskat på vegne af sine kunder.
Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende SKAT´s udbetaling af
refusion af udbytteskat anmodes Nordea Bank hermed om skriftligt at redegøre for de dele af
bankordningen, som Nordea Bank deltog i, med særligt fokus på berøringsfladerne mellem
banken og SKAT.
UKS Side 3203
U
K
S
3
Kommissionen anmoder om, at redegørelsen navnlig indeholder en beskrivelse af:
 Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for bankens
oplysninger til brug for refusionsanmodningerne.
 Bankens eventuelle adgang til SKAT’s systemer, herunder i hvilket omfang en sådan
adgang blev anvendt.
 De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem banken og SKAT, og SKAT’s tilsyn
med ordningen.
Kommissionen anmoder endvidere om, at redegørelsen omfatter eventuelle andre forhold, der
er relevante for kommissionens undersøgelse.
Som forudsat i forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner skal kommissionen
henlede opmærksomheden på lovens § 9, hvorefter der som udgangspunkt er pligt til at
udlevere materiale til kommissionen, til at redegøre for forhold, hvorom kommissionen
anmoder om redegørelse, og til at besvare spørgsmål fra kommissionen. Pligten gælder ikke i
det omfang, der efter lovens § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af
materialet eller om de pågældende forhold.
Uddrag af lov om undersøgelseskommissioner vedlægges.
Nordea Bank anmodes om, at redegørelsen udarbejdes og fremsendes hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
UKS Side 3204
U
K
S
4
Uddrag af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner:
Kapitel 5
Vidnepligt og anden oplysningspligt ved en undersøgelse med dommerdeltagelse
…
§ 9. Enhver har pligt til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, når
kommissionen anmoder om det. Pligten gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt
til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er udarbejdet af en
minister eller embedsmand i embeds medfør, kan dog ikke nægtes udleveret under henvisning
til, at den pågældende minister eller embedsmand efter § 12 ikke har pligt til at afgive
vidneforklaring om indholdet af materialet.
Stk. 2. Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten
gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de
pågældende forhold.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er
undergivet tavshedspligt.
…
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed
for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over
for den pågældende i anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og
undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3. Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
UKS Side 3205
U
K
S
Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp Finland Grønjordsvej 10 Telefon 70 33 33 33
FO-nr. 2858394-9, Patent- och Registerstyrelsen 2300 København S.
CVR-nr. 25992180, København
Redegørelse for dele af ”bankordningen”
Undersøgelseskommissionen om SKAT har ved brev af 16. august 2018 anmodet Nor-
dea om at redegøre for dele af den såkaldte ”bankordning”, i henhold til hvilken Nordea
i perioden april 2008 - september 2015 har anmodet SKAT om refusion af udbytteskat
på vegne af udenlandske pengeinstitutter.
Undersøgelseskommissionen om SKAT har herunder anmodet Nordea om at redegøre
for den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, Nordeas eventuelle adgang til SKATs
systemer, de kontrolforanstaltninger, som Nordea skulle foretage, og SKATs tilsyn med
ordningen.
Baggrunden for bankordningen
Bankordningen blev etableret på initiativ af SKAT, da SKAT ønskede at etablere en
smidigere ordning, der kunne fungere sideløbende med blanketordningen.
Inden bankordningen blev sat i værk, måtte hver udenlandsk aktionær, som havde ret til
refusion af udbytteskat, indsende en særskilt blanket med anmodning om refusion til
SKAT, og, som vi forstod det, havde SKAT svært ved at nå at behandle tilbagesøgnin-
gerne inden for de gældende frister.
Da SKAT i sin tid rettede henvendelse til Nordea med henblik på at forenkle de gæl-
dende procedurer, var det således begrundet i et ønske om at begrænse SKATs ressour-
ceforbrug i forbindelse med behandlingen af tilbagesøgningerne fra de udenlandske ak-
tionærer og effektivisere processen.
Bankordningen kunne anvendes for danske aktier, der ligger i depoter, som Nordea - i
sin egenskab af kontoførende institut i VP Securities A/S - fører for udenlandske pen-
geinstitutter. Nordeas kunder er altså de udenlandske pengeinstitutter, hvis kunder ejer
aktierne i de danske, udbytteudloddende selskaber.
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Att.: Ditte Johanne Sarto
Ceresbyen 68B, 1.
8000 Aarhus C.
pr. mail: djs@kommissionenomskat.dk
7. november 2018
Nordeo•
UKS Side 3206
U
K
S
Det grundlæggende princip i bankordningen er, at SKAT refunderer udbytteskat på
grundlag af oplysninger i et regneark, som Nordea modtager fra sine udenlandske kun-
der (pengeinstitutter). SKAT udbetaler det tilbagesøgte beløb til Nordea, som videre-
sender beløbet til det udenlandske pengeinstitut, der på sin side foretager afregning
over for sine kunder, dvs. de enkelte aktionærer i de danske, udbytteudloddende selska-
ber.
Nærmere om bankordningen
SKATs henvendelse til Nordea udmøntede sig i, at SKAT den 4. juli 2007 fremsendte
forslag til forenkling af procedurer for tilbagesøgning af udbytteskat (bilag 1), hvori
SKAT fastlagde vilkårene for bankordningen. Det fremgår af bilaget, at Nordea den 13.
marts 2008 erklærede sig enig i de foreslåede procedurer.
Ordningen trådte i kraft umiddelbart herefter og fungerede, indtil den blev opsagt af
SKAT den 23. september 2015.
Bilag 1 fastlægger bl.a. følgende procedurer:
 Den udenlandske bank (depotbank), der har fået udbetalt udbyttebeløbene med
fradrag af udbytteskat, sender til den danske depotbank (Nordea) et regneark,
som samler udlodninger selskab for selskab (dvs. de danske, udbytteudloddende
selskaber) og for aktionærer (udbyttemodtagere) med samme refusionsprocent.
 Nordea kontrollerer regnearkene, som den modtager fra den udenlandske bank,
og sikrer, at det afspejler aktiebeholdningen i det depot, som Nordea fører på
vegne af den udenlandske bank. Kontrollen består i at kontrollere beløbenes rig-
tighed, dvs. at udbyttet er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskat-
ten er tilbageholdt (af det danske, udbytteudloddende selskab).
 SKAT tilbagebetaler det tilbagesøgte beløb efter de fremsendte regneark og ind-
sætter beløbene på Nordeas mellemregningskonto.
 Nordea overfører det modtagne beløb til den udenlandske bank, der foretager
endelig afregning over for de respektive aktionærer (udbyttemodtagere).
 Nordea er forpligtet til på SKATs begæring at indhente dokumentation fra akti-
onæren/den udenlandske bank, enten i form af udbyttenota og/eller i form af
købsnota til dokumentation af, at den endelige udbyttemodtager er omfattet af
den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bankordningen var gældende for Nordea i perioden 4. april 2008 frem til den 23. sep-
tember 2015, hvor SKAT opsagde bankordningen, og blev i hele perioden håndteret i
vores depotafdeling (”Custody-afdelingen”).
Custody-afdelingen beskæftiger sig, blandt andet, med at føre depoter med danske ak-
tier for udenlandske pengeinstitutter. Baggrunden for dette er, at sådanne depoter kun
UKS Side 3207
U
K
S
kan føres af institutter, der er registreret som kontoførende institut i VP Securities A/S,
hvilket udenlandske pengeinstitutter typisk ikke er. Et pengeinstitut, som tilbyder at
føre depoter til brug for opbevaringen af en kundes værdipapirer, betegnes typisk som
en depotbank.
De udenlandske banker, der benytter Nordea som depotbank, fungerer ofte selv som
depotbanker for deres egne kunder. Dette var også tilfældet for de udenlandske penge-
institutter, som Nordea bistod med at tilbagesøge indeholdt udbytteskat i forbindelse
med bankordningen.
Nordea har alene haft et kundeforhold til de udenlandske depotbanker og ikke til de
udenlandske depotbankers kunder. Nordea har alene kendskab til de udenlandske de-
potbankers kunder, i det omfang Nordea har modtaget informationer herom fra de
udenlandske depotbanker i forbindelse med bankordningen. Nordea har således ikke
været i kontakt med de udenlandske depotbankers kunder i relation til bankordningen.
Den beskrevne depotbankstruktur er i overensstemmelse med markedspraksis på områ-
det, og skal ses i lyset af, at en depotbanks rolle netop er at gøre det mere praktisk og
nemt for investorer at få deres værdipapirer opbevaret.
I sin egenskab af depotbank for de udenlandske depotbanker har Nordea ført et depot i
VP Securities A/S for hver enkelt udenlandsk depotbank oprettet i den enkelte uden-
landske depotbanks eget navn, hvori de værdipapirer, der skulle henregnes til den en-
kelte udenlandske depotbank, blev opbevaret.
Da Nordea har ført de udenlandske depotbankers depoter i VP Securities A/S, har Nor-
dea haft adgang til information om, hvilke værdipapirer der har ligget i de enkelte de-
poter. Til hvert værdipapirdepot i VP Securities A/S har der endvidere været tilknyttet
en kontantkonto, som kontante udbetalinger relateret til værdipapirerne (som f.eks. ud-
bytter) er udbetalt på af VP Securities A/S. Denne kontantkonto skal oprettes hos det
kontoførende institut, hvilket vil sige hos Nordea i forhold til de udenlandske depotban-
ker. Det betyder, at udbetalinger af udbytte mv. på værdipapirer, der er registreret på de
udenlandske depotbankers værdipapirdepoter hos Nordea, er blevet indbetalt på en
konto hos Nordea.
Ved udbetaling af udbytte på aktierne i den enkelte udenlandske depotbanks depot ført
af Nordea vil der inden udbetalingen fra det udbytteudloddende selskabs bank via VP
Securities A/S automatisk være tilbageholdt udbytteskat, da depotet står registreret i
den udenlandske depotbanks navn. Nettobeløbet af udbyttebetalingen er herefter indsat
på den udenlandske depotbanks konto i Nordea, hvorefter den udenlandske depotbank
har kunnet disponere over beløbet i forhold til den udenlandske depotbanks kunder.
Nordea har ikke haft adgang til SKATs systemer
Nordea har ikke haft adgang til SKATs systemer i forbindelse med bankordningen, og
de fastlagte vilkår for bankordningen har ikke omfattet eller forudsat nogen sådan ad-
gang.
UKS Side 3208
U
K
S
Kontrolforanstaltninger i bankordningen
De kontrolforanstaltninger, som påhviler Nordea, i bankordningen, fremgår af bilag 1,
punkt 2, 1. og 2. pkt., hvori det hedder:
”Nordea kontrollerer regnearkene, som den modtager fra hver udenlandsk kunde, og sikrer at det
afspejler aktiebeholdninger i separatdepoterne. Kontrollen består i at kontrollere beløbenes rigtig-
hed, dvs at udbytte er afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.”
De af Custody-afdelingen udførte kontroller af regnearkene fra de udenlandske depot-
banker førte ikke til konstatering af misbrug.
I det omfang SKAT måtte ønske at foretage yderligere kontrol, kan dette ske ved, at
SKAT i medfør af ordningens punkt 5 fremsætter begæring om, at Nordea indhenter
dokumentation fra aktieejer/det udenlandske pengeinstitut.
Nordea har ikke optegnelser, der indikerer, at SKAT på noget tidspunkt i bankordnin-
gens levetid over for Nordea skulle have benyttet sig af muligheden for at begære ind-
hentelse af dokumentation i medfør af ordningens punkt 5.
SKATs tilsyn med bankordningen
For så vidt angår spørgsmålet om SKATs tilsyn med bankordningen, kan vi oplyse, at
vi ikke har identificeret optegnelser om tilsynsbesøg, forespørgsler eller lignende i den
periode, hvori ordningen var gældende.
Derimod kan vi oplyse, at SKAT efter bankordningens ophør gennemførte en omfat-
tende kontrol af ordningen. Denne kontrol har - Nordea bekendt - ikke givet SKAT an-
ledning til nogen væsentlige bemærkninger.
---0---
Såfremt Kommissionen måtte have yderligere spørgsmål vedrørende bankordningen,
står Nordea naturligvis til rådighed for Kommissionen.
Venlig hilsen
Søren Dehlholm
Group Taxes
Direkte tlf. 55 47 16 05
UKS Side 3209
U
K
S
~
SKA.T
Nordea A/S
Att.: Allan Svendsen
Custidy Services
Helgeshøj Alle 33
2630 Tåstrup
Vedrørende
Udbytteskat
X Ifølge aftale
Til udtalelse
Ønskes retur
Bemærkninger: Kære Allan,
Til videre foranstaltning
Til orientering
Retur, med tak for lån
Hermed returneres aftalen om ny procedure for tilbagebetaling af udbytteskat
men min underskrift.
Vi glæder os til at proceduren går i produktion.
Afdelingsleder
Direkte 72374854
Afdelingsleder
Direkte 72374854
Følgeseddel
Skattecenter Ballerup
Lautrupvang 1A
2750 Ballerup
Telefon 72 22 18 18
E-mail via www.skatdklkontakt
www.skat.dk
Ean. nr. 5798000033870
4.april2008
Side 1 / 1
UKS Side 3210
U
K
S
NORDEA
Att.: Karsten Nielsen
Helgeshøj Alle 33
2630 Tåstrup
Forenkling af procedurer for tilbagesøgning af udbyt-
teskat
Som aftalt på møde hos Nordea fremsendes herved nedenstående forslag.
Nordea bar på vegne afudenlandske banker depoter, hvori der ligger danske ak-
tier.
For at smidiggøre udenlandske retmæssige ejeres tilbagesøgning afdansk udbyt-
teskat kan følgende procedurer anvendes:
1. Den udenlandske bank, der har fået udbetalt udbyttebeløbene med fradrag
afudbytteskat sender til den danske depotbank - Nordea - et regneark,
som samler udlodninger selskab for selskab og for aktieejere med samme
refusions%.
2. Nordea kontrollerer regnearkene, som den modtager fra hver udenlandsk
kunde, og sikrer at det afspejler aktiebeholdninger i separatdepoterne.
Kontrollen består i at kontrollere beløbenes rigtighed, dvs at udbyttet er
afregnet til den pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt.
Den udenlandske bank bekræfter overfor Nordea rigtigheden af oplys-
ningerne på de fremsendte regneark. Den udenlandske bank vil opbevare
den nødvendige dokumentation i 5 år efter udbyttebetalingsåret.
3. SKAT tilbagebetaler det det tilbagesøgte beløb efter de fremsendte reg-
neark og indsætter beløbene på bankens mellemregningskonto, nonnalt
inden for 2 uger efter modtagelsen af regnearkene.
4. Nordea forpligter sig til over for SKAT at videresende det modtagne be-
løb til det udenlandske pengeinstitut, der vil foretage afregning overfor
den retmæssige udbyttemodtager.
5. Nordea forpligter sig endvidere til på SKATs begæring, at indhente do-
kumentation fra aktieejer/det udenlandske pengeinstitut, enten i form af
udbyttenota og/eller i form afkøbsnota til dokumentation af endelig ud-
byttemodtager er omfattet afden pågældende dobbeltbeskatningsover-
enskomst. Dokumentationen skal være hos SKAT senest 14 dage efter
kravets fremsættelse.
Skattecenter Ballerup
Lautrupvang 1A
2750 Ballerup
Telefon 7222 1818
Ean. nr.5798000033870
skat@skat.dk
www.skat.dk
4. juli 2007
Lisbeth Rømer
Afdelingsleder
Direkte 72374854
Side 1 12
UKS Side 3211
U
K
S
6. Nordea indestår for at hverken depotbanken eller det udenlandske penge-
institut er bekendt med at der er tale om aktieudlån.
7. Nordea hæfter for uretmæssige tilbagebetalinger.
Såfremt Nordea er enig i de foreslåede procedurer, bedes kopi af aftalen tilbage-
sendt he11il med bankens underskrift.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Nordea Bank Danmark AIS erklærer sig enig i de foreslåede procedurer.
Taastrup, d. 13. marts 2008
Allan Svendsen
Senior Client Relations Manager
)
I
I
Side2 / 2
UKS Side 3212
U
K
S
1
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Danske Bank A/S
Holmens Kanal 2-12
1092 København K
Pr. e-mail til:
danskebank@danskebank.dk 16. august 2018
Telefonnr.: 4146 2010
e-mail: post@kommissionenomskat.dk
www.kommissionenomskat.dk
Anmodning om redegørelse for dele af ”bankordningen”
Justitsministeren har den 3. juli 2017 nedsat en undersøgelseskommission om SKAT.
Kommissionen består af landsdommer Michael Ellehauge, professor Søren Højgaard Mørup
og advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen. Advokat Jens Lund Mosbek er udpeget som udspørger.
Kommissionen har til opgave at ”undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb,
som knytter sig til forvaltningen af inddrivelsesområdet og planlægningen, udviklingen,
idriftsættelsen og nedlukningen af det digitale inddrivelsessystem EFI, sammenlægningen af
den statslige og kommunale inddrivelsesmyndighed i SKAT og beslutningsgrundlaget for,
implementeringen af og opfølgningen på de generelle effektiviseringstiltag i SKAT.”
Justitsministeren har ved tillægskommissorium af 9. april 2018 anmodet kommissionen om, at
forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refusion af udbytteskat inddrages i
kommissionens arbejde.
Af tillægskommissoriet fremgår blandt andet:
”…
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for SKAT’s
forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal bl.a. omfatte
SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsoplysningen i
forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrollen med, at
betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.
UKS Side 3213
U
K
S
2
Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de
organisatoriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse af
opgaverne på udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal
bl.a. omfatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det
ledelsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissionen
bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om
udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysninger
om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på området.
Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for
Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområdet samt
opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området, herunder
løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, problemer mv.
Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og redegørelse
for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske og
personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige
understøttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.
Undersøgelsen skal omfatte perioden fra 2010 indtil den 1. juni 2015.
…
Undersøgelseskommissionen kan, i det omfang den finder det relevant, inddrage forhold,
der tidsmæssigt ligger forud for 2010.
…
Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersøges i overensstemmelse med
kommissoriet af 3. juli 2017 for Undersøgelseskommissionen om SKAT, herunder
kommissoriets pkt. 5 om forskellige ministres og ministeriers rolle, pkt. 7 om karakteren
af kommissionens opgaver mv. og pkt. 8-10 om tilrettelæggelsen af kommissionens
undersøgelse.
…”
Kommissoriet og tillægskommissoriet vedlægges til orientering.
Det fremgår af kommissionens materiale, at Danske Bank A/S i tiden frem til den 22. september
2015 efter aftale med SKAT deltog i den såkaldte ”bankordning”, hvor banken ved anvendelse
af regneark anmodede om refusion af udbytteskat på vegne af sine kunder.
Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende SKAT´s udbetaling af
refusion af udbytteskat, anmodes Danske Bank A/S hermed om skriftligt at redegøre for de
dele af bankordningen, som Danske Bank A/S deltog i, med særligt fokus på berøringsfladerne
mellem banken og SKAT.
UKS Side 3214
U
K
S
3
Kommissionen anmoder om, at redegørelsen navnlig indeholder en beskrivelse af:
 Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for bankens
oplysninger til brug for refusionsanmodningerne.
 Bankens eventuelle adgang til SKAT’s systemer, herunder i hvilket omfang en sådan
adgang blev anvendt.
 De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem banken og SKAT, og SKAT’s tilsyn
med ordningen.
Kommissionen anmoder endvidere om, at redegørelsen omfatter eventuelle andre forhold, der
er relevante for kommissionens undersøgelse.
Som forudsat i forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner skal kommissionen
henlede opmærksomheden på lovens § 9, hvorefter der som udgangspunkt er pligt til at
udlevere materiale til kommissionen, til at redegøre for forhold, hvorom kommissionen
anmoder om redegørelse, og til at besvare spørgsmål fra kommissionen. Pligten gælder ikke i
det omfang, der efter lovens § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af
materialet eller om de pågældende forhold.
Uddrag af lov om undersøgelseskommissioner vedlægges.
Danske Bank A/S anmodes om, at redegørelsen udarbejdes og fremsendes hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
UKS Side 3215
U
K
S
4
Uddrag af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner:
Kapitel 5
Vidnepligt og anden oplysningspligt ved en undersøgelse med dommerdeltagelse
…
§ 9. Enhver har pligt til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, når
kommissionen anmoder om det. Pligten gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt
til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet. Materiale, der er udarbejdet af en
minister eller embedsmand i embeds medfør, kan dog ikke nægtes udleveret under henvisning
til, at den pågældende minister eller embedsmand efter § 12 ikke har pligt til at afgive
vidneforklaring om indholdet af materialet.
Stk. 2. Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten
gælder ikke i det omfang, der efter § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de
pågældende forhold.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er
undergivet tavshedspligt.
…
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed
for, at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over
for den pågældende i anledning af de nævnte forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og
undersøgelsens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3. Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
UKS Side 3216
U
K
S
Undersøgelseskommissionen om SKAT
Ceresbyen 68B, 1. sal.
8000 Aarhus C
DK Danmark
Sent per email: post@kommissionenomskat.dk
Danske Bank A/S
Holmens Kanal 2-12
DK-1092 København K
Tel. +45 33 44 00 00
danskebank.dk
5 November 2018
Anmodning om redegørelse for dele af ”bankordningen”
1. Introduktion
Den 16. august 2018 modtog Danske Bank A/S’ (Banken) Undersøgelseskommission for
SKAT’s (“Undersøgelseskommissionen”) anmodning om redegørelse for dele af
“bankordningen”.
I anmodning beder Undersøgelseskommissionen Banken om at redegøre for følgende
forhold:
 Den praktiske tilrettelæggelse af ordningen, herunder grundlaget for bankens
oplysninger til brug for refusionsanmodningerne.
 Bankens eventuelle adgang til SKAT’s systemer, herunder i hvilket omfang en sådan
adgang blev anvendt.
 De kontrolforanstaltninger, der var aftalt mellem banken og SKAT, og SKAT’s
tilsyn med ordningen.
Banken forstår, at redegørelses indgår i Undersøgelseskommissionens af SKAT’s
undersøgelse af og redegørelse for SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet, herunder
SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsoplysningen i forbindelse
med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrollen med, at betingelserne for
udbetalingerne var opfyldt
Med dette brev redegør Banken for de anmodede forhold:
UKS Side 3217
U
K
S
Page 2 of 2
2. Undersøgelseskommissionens anmodninger:
2.1.Tilrettelæggelse af ordningen
SKAT indgik i 2005 en særlig bankordning med udvalgte banker, der betød en forenklet
procedure for tilbagesøgning af udbytteskat, som indebar følgende tilrettelæggelse:
”Den udenlandske bank, der har fået udbetalt udbyttebeløbene med fradrag af udbytteskat,
sender til Danske Bank et regneark, udfyldt efter Told & Skats retningslinier og
med specifikation af de beløb, der tilbagesøges, men udfylder og fremsender ikke
tilbagesøgningsformularer eller dokumentation for bopælsforholdet,”
Aftalen betød således, at banken på baggrund af oplysninger fra udenlandske banker
anmodede om refusion af udbytteskat ved at fremsende regneark pr. mail, der indeholdt en
specifikation af de beløb, der blev tilbagesøgt. Aftalen indebar også, at man benyttede en
ordning uden formelle tilbagesøgningsformularer.
2.2.Adgang til SKATs systemer
Banken har ikke haft adgang til SKAT’s systemer i forbindelse med bankordningen.
2.3.Aftalte kontrolforanstaltninger
Banken kontrollerede i henhold til aftalen beløbenes rigtighed, dvs. foretog en afstemning
af, at udbyttet var afregnet til den pågældende udenlandske bank, og at udbytteskatten var
tilbageholdt.
SKAT havde i henhold til aftalen adgang til at føre tilsyn med bankordningen. Banken har
imidlertid ikke modtaget nogen henvendelser fra SKAT med det formål at kontrollere
bankordningen eller efterprøve fremsendte oplysningers rigtighed indeholdt i konkrete
tilbagesøgninger.
Med venlig hilsen
Danske Bank A/S
UKS Side 3218
U
K
S
UNDERSØGELSESKOMMISSIONEN OM SKAT
Skattestyre!sen
Østbanegade 123
2100 København 0
Pr. mail: Anne.Sophie.Stricker@SKTST.dk
Anmodning om besvarelse afspørgsmål om medarbejdere
Det, 29. oktober 2018
Telefonnr.: 4146 20IO
E-mail: post@kommissionenomskat.dk
www.kommissionenomskat.dk
Kommissionen har den 19. september 2018 offentliggjort på sin hjemmeside, at den forventer
at foretage afhøringer vedrørende tillægskommissoriet om SKAT's udbetaling af refusion af
udbytteskat fra marts 2019 og resten afåret.
Til brug for kommissionens tilrettelæggelse afafhøringerne har kommissionen behov for oplys-
ninger om en række personer, som muligt vil skulle afhøres. Det drejer sig navnlig om oplys-
ninger om de pågældendes arbejdsopgaver og ansvarsområder mv. under deres ansættelse i
SKAT i perioden fra 2010 til 2015.
Kommissionen skal derfor anmode Skattestyrelsen om snarest muligt og senest den 7. novem-
ber 2018 at besvare de spørgsmål, der fremgår afvedlagte Bilag I.
Baggrund
Det fremgår af kommissionens materiale, at de pågældende medarbejdere
• har været ansat i afdelinger eller enheder, der har arbejdet med udbytteskat,
• har deltaget i fora eller på møder, hvor udbytteskat har været behandlet, eller
• har deltaget i korrespondance, der omhandler udbytteskat.
Det ønskes belyst, i hvilket omfang de pågældende personer faktisk har haft med opgaven om
udbetaling af refusion af udbytteskat at gøre.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ved brev af5. juli 2018 til kommissionen tidligere har besva-
ret spørgsmål om nogle af de omhandlede personer.
Retsregler
Det følger af lov nr. 357 af2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner § 9, stk. 2, at enhver har
pligt til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Efter lovens § 12, stk. I,
gælder pligten dog ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for strafansvar for
den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen omfatter. Pligten til skriftligt at svare
på spørgsmål gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for, at det
offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for den
UKS Side 3219
U
K
S
pågældende i anledning afde nævnte forhold, eller hvor der i øvrigt er mulighed for tab afvelfærd
eller anden væsentlig skade for den pågældende selv eller dennes nærmeste.
Den, der afgiver urigtige skriftlige oplysninger til en undersøgelseskommission, vil efter om-
stændighederne kunne straffes efter straffelovens § 162.
Uddrag af undersøgelseskommissionsloven og straffeloven vedlægges.
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
Formand
2
UKS Side 3220
U
K
S
Uddrag af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner:
Kapitel 5
Udlevering afmateriale
§ 9....
Stk. 2. Enhver har pligt til skriftligt at redegøre for de forhold, hvorom kommissionen anmoder
om redegørelser, og til skriftligt at besvare de spørgsmål, som kommissionen stiller. Pligten gæl-
der ikke i det omfang, der efter§ 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om de pågældende
forhold.
Stk. 3. De i stk. I og 2 nævnte pligter gælder, uanset om de pågældende oplysninger er undergi-
vet tavshedspligt.
§ 12. Pligten til at afgive forklaring som vidne gælder ikke i det omfang, der må antages at
foreligge mulighed for strafansvar for den pågældende i anledning af de forhold, undersøgelsen
omfatter. Vidnepligten gælder heller ikke i det omfang, der må antages at foreligge mulighed for,
at det offentlige gør et disciplinært eller tilsvarende ansættelsesretligt ansvar gældende over for
den pågældende i anledning afde nævnte forhold.
Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte persons nærmeste har heller ikke pligt til at afgive vidneforklaring.
Undersøgelseskommissionen kan dog pålægge den pågældende at afgive forklaring som vidne,
når forklaringen må anses for at være af afgørende betydning for undersøgelsen og undersøgel-
sens beskaffenhed og dens betydning for samfundet findes at berettige til det.
Stk. 3. Vidnepligten gælder i øvrigt med de undtagelser, der er fastsat i retsplejelovens kapitel
18. Retsplejelovens § 169 og § 170, stk. 3, finder dog ikke anvendelse.
Uddrag af straffeloven
§ 162. Den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angå-
ende hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
J
UKS Side 3221
U
K
S
BILAG 1 - SPØRGSMÅL TIL SKATTESTYRELSEN
1. KAES HASHEM - W8673
Det fremgår afkommissionens materiale, at Kaes Hashem frem til 2016 var ansat som
kontorassistent i SKAT. Det fremgår også, at han i perioden fra 2009 til 2013 arbejdede i enheden
Regnskab 2 og i perioden fra 2013 til 2016 i enhederne DMO/DMS.
I et notat af4. juni 2013 har den daværende funktionsleder i DMO/DMS, Lisbeth Rømer, skrevet
blandt andet:
"Kaes Hashem taster udbytte angivelser, og han kunne, hvis opgaven stadig er der, attestere
skattepligtfor danskere, som vil tilbagesøge udbytteskat i udlandet. "
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvilke opgaver udførte Kaes Hashem, mens han arbejdede i Regnskab 2?
B. Hvilke opgaver udførte Kaes Hashem, mens han arbejdede i DMO/DMS?
C. Hvad indebærer opgaven at "taste udbytteangivelser"?
2. ELSE JESPERSGAARD SÆDHOLM - W13709
Skattestyrelsen har i brev af 5. juli 2018 til kommissionen skrevet blandt andet:
"Else Jespersgaard Sædholm blev overflyttet til Regnskab 4 i april 2010, og blev med
strukturændringen den I. april 20I 3 en del afimplementeringskontoret i Betaling og
Regnskab. Ved et afdelingsskift den I. februar 2014 til DMOIDMS-kontoret i Betaling og
Regnskab blev hun en del afen afde helt centrale enheder iforbindelse medopgaven medat
refundere udbytteskat. "
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvilke opgaver udførte Else Jespersgaard Sædholm, mens hun arbejdede i "DMO/DMS-
kontoret"?
B. Hvis Else Jespersgaard Sædholm har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod hendes opgaver
så i?
3. HELEN DAM - W13821
Skattestyrelsen har i brev af 5. juli 2018 til kommissionen skrevet blandt andet:
"Helen Dam blev medstrukturændringen i april 2013 en del afen afde helt centrale enheder
iforbindelse medopgaven medat refundere udbytteskat: SAP 38 i Betaling og Regnskab."
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvilke opgaver udførte Helen Dam, mens hun arbejdede i SAP 38?
B. Hvis Helen Dam har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod hendes opgaver så i?
UKS Side 3222
U
K
S
4. KATE NEERGAARD - W13667
Skattestyrelsen har i brev af 5. juli 2018 til kommissionen skrevet blandt andet:
"Kate Neergaard blev medstrukturændringen i april 2013 en del afimplementeringskontoret
i Betaling og Regnskab. Ved et afdelingsskift den I. februar 2014 til SAP 38 i Betaling og
Regnskab blev hun en del afen afde helt centrale enheder iforbindelse medopgaven medat
refundere udbytteskat. "
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvilke opgaver udførte Kate Neergaard, mens hun arbejdede i SAP 38?
B. Hvis Kate Neergaard har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod hendes opgaver så i?
5. KAJ V. STEEN - W2764
Det fremgår af kommissionens materiale, at Kaj V. Steen i perioden fra april 2013 og frem til januar
2016 var funktionsleder i enheden SAP 38 i Betaling og Regnskab.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvilke opgaver udførte Kaj V. Steen, mens han arbejdede i SAP 38?
B. Hvis Kaj V. Steen har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod hans opgaver så i?
6. CECILIE FERNSTRØM - W16326
Det fremgår af kommissionens materiale, at Cecilie Fernstrøm i 2010 og 2011 deltog i en række
møder i Produktionsforum. Det drejer sig om møder den 21. juni og 25. oktober 2010 samt den 28.
februar, 28. marts og 27. juni 2011.
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Cecilie Fernstrøm erjournalist, og at
hun i den omhandlede periode var tilknyttet afdelingen Intern Kommunikation og Presse.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Cecilie Fernstrøms funktion og opgaver i forbindelse med møderne i
Produktionsforum?
8. Havde Cecilie Fernstrøm beslutningskompetence i forhold til de emner, som var på
dagsordenen i Produktionsforum?
7. JAKOB ØSTERBYE-W19099
Det fremgår af kommissionens materiale, at Jakob Østerbye i 2013 og 20I4 deltog i en række
direktionsmøder i SKAT. Det drejer sig om møder den 9. september, 21. oktober og 16. december
2013 samt den 19. februar, 6.juni, 25.juni, 2.juli, 11. september og 17. december 2014.
UKS Side 3223
U
K
S
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Jakob Østerbye i den omhandlede
periode var kontorchef i Presse og Kommunikation.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Jakob Østerbyes funktion og opgaver i forbindelse med direktionsmøderne?
B. Havde Jakob Østerbye beslutningskompetence i forhold til de emner, som var på
dagsordenen til direktionsmøderne?
8. JAN MUFF HANSEN - W7
Det fremgår af kommissionens materiale, at Jan MuffHansen i 20IO og 2011 deltog i møder i
Juridisk Forum. Det drejer sig om møder den 2. marts og 28. september 2010 samt den 30. august
2011.
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Jan Muff Hansen i den omhandlede
periode var kontorchef i Koncerncentret.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Jan Muff Hansens funktion og opgaver i forbindelse med møderne i Juridisk
Forum?
B. Havde Jan MuffHansen beslutningskompetence i forhold til de emner, som var på
dagsordenen i Juridisk Forum?
9. KENT D. SØRENSEN - W6888
Det fremgår afkommissionens materiale, at Kent D. Sørensen i 2010 og 2011 deltog i møder i
Produktionsforum. Det drejer sig om møder den 21. juni og 25. oktober 20IO samt den 28. februar,
28. marts og 27. juni 2011.
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Kent D. Sørensen i den omhandlede
periode var specialkonsulent i enheden Produktionsstyring i Borger og Virksomhed.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Kent D. Sørensens funktion og opgaver i forbindelse med møderne i
Produktionsforum?
B. Havde Kent D. Sørensen beslutningskompetence i forhold til de emner, som var på
dagsordenen i Produktionsforum?
10. LARS TJÆREBY RASMUSSEN - W210
Det fremgår af kommissionens materiale, at Lars Tjæreby Rasmussen i 2010 og 2011 deltog i
møder i Produktionsforum. Det drejer sig om møder den 21. juni og 25. oktober 2010 samt den 28.
februar, 28. marts og 27.juni 2011.
UKS Side 3224
U
K
S
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Lars Tjæreby Rasmussen i den
omhandlede periode var kontorchef i enheden Produktionsstyring i Borger og Virksomhed.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Lars Tjæreby Rasmussens funktion og opgaver i forbindelse med møderne i
Produktionsforum?
B. Havde Lars Tjæreby Rasmussen beslutningskompetence i forhold til de emner, som var på
dagsordenen i Produktionsforum?
11. EVA DAMM-W5193
Det fremgår af kommissionens materiale, at Eva Damm i 20lOog 2011 deltog i møder i Juridisk
Forum. Det drejer sig om møder den 2. marts, 7. september og 28. september 20IO samt den 30.
august 20I I.
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Eva Damm i den omhandlede periode
var chefkonsulent i Jura og Samfundsøkonomi.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Eva Damms funktion og opgaver i forbindelse med møderne i Juridisk Forum?
B. Havde Eva Damm beslutningskompetence i forhold til de emner, som var på dagsordenen i
Juridisk Forum?
12. PETER TØTTRUP - W11854
Det fremgår afkommissionens materiale, at Peter Tøttrup i 2014 blandt andet arbejdede med et
indsatsprojekt vedrørende refusion af kildeskatter, og at han ved en mail den 23. september 2014
sendte et notat vedrørende projektet til Jack Holk (funktionsleder i Fonde og Koncerner Vest).
Notatet indeholdt blandt andet en anmodning fra Store Selskaber om "at blive informeret om alle
nye refusionsanmodninger vedrørende udbytter, renter eller royalties over 1 mio. kr., hvor der ikke
er en dobbeltbeskatnings-aftale mellem kildestaten (Danmark) og beløbsmodtageren
(hjemmehørende staten)". Det er anført i Peter Tøttrups mail, at "Store Selskabers kontaktpersoner
er chefkonsulent Maj-Britt Nielsen og specialkonsulent Poul Buus Lassen".
SKAT har på kommissionens anmodning tidligere oplyst, at Peter Tøttrup på det omhandlede
tidspunkt var funktionsleder i Store Selskaber.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var Peter Tøttrups funktion og opgaver i forbindelse med indsatsprojektet om refusion
afkildeskatter?
B. Hvem var i Store Selskaber ansvarlig for projektet?
13. IAME PEDERSEN - W3417
UKS Side 3225
U
K
S
Det fremgår af kommissionens materiale, at lame Pedersen i 2014 var fuldmægtig i SKAT's IT-
afdeling og blandt andet involveret i arbejdet med udbytteadministrationens IT-systemer efter SIR's
revisionsrapport i maj 2013.
Kommissionens spørgsmål:
A. Hvad var lame Pedersen funktion og opgaver i forbindelse med dette arbejde?
B. Hvem var da systemejer i forhold til udbytteadministrationens IT-systemer?
UKS Side 3226
U
K
S
Bilag, Besvarelse af spørgsmål vedr. navngivne ansatte i det tidligere SKAT
Medarbejder Besvaret af Spørgsmål Svar
Kaes Hashem
W08673
- 1. 1. Hvilke opgaver udførte Kaes Hashem, mens han arbejdede i Regnskab2?
2. 2. Hvilke opgaver udførte Kaes Hashem, mens han arbejdede iDMO/DMS?
3. 3. Hvad indebærer opgaven at ”taste udbytteangivelser”?
[Ikke besvaret, da hverken medarbejder eller tidligere personaleledere er ansat i dag]
Else Jespersgaard
Sædholm
W13709
Funktionsleder
Kaj V. Steen
1. 1. Hvilke opgaver udførte Else Jespersgaard Sædholm, mens hun
arbejdede i ”DMO/DMS- kontoret”?
2. 2. Hvis Else Jespersgaard Sædholm har arbejdet med udbytteskat, hvad
bestod hendes opgaver så i?
Ad 1. Udbetaling af refusion af moms i konkursboer via Skattekontoen - modtagelse af sager og
journalisering. Udtagelse af sager som skulle sendes til kontrol. Tastning af angivelser på Skattekontoen.
Arbejdsudleje + asylskat. Modtagelse af angivelser i journalpostkasse. Tastning af A-skatteangivelser på
Skattekontoen, hvorefter sagerne blev overført til Tønder for udarbejdelse af manuelle årsopgørelser.
Ad hoc opgaver – primært vejledning mv i forhold til Skattekontoen i kraft af Elses tidligere arbejde som tester
på Skattekontoen.
Ad 2. Else Jespersgaard Sædholm foretog i en periode tastning af udbytteangivelser, som på forhånd - i Høje
Taastrup - var sorteret i forskellige kategorier. Angivelserne blev efterregnet og underkastet en formel kontrol
af fx cvr nr., og om obligatoriske rubrikker var korrekt udfyldt etc. Else foretog ikke udbetalinger og havde ej
heller systemmæssig adgang til at kunne gøre det.
Udførte samme opgaver efter stop for udbetalinger – september 2015. Her blev den ovenfor omtalte
sortering af angivelser i kategorier blot udført af den særlige kontrolgruppe, der blev nedsat. Else var på
opgaven året ud i 2015.
Helen Dam
W13821
Funktionsleder
Kaj V. Steen
1. 1. Hvilke opgaver udførte Helen Dam, mens hun arbejdede i SAP 38?
2. 2. Hvis Helen Dam har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod hendes
opgaver såi?
Ad 1. Helen Dam arbejdede med sagsbehandlings- og bogføringsopgaver vedrørende ”Henstand med
aktieavance og goodwill”. Hun deltog endvidere i arbejdet med månedsafslutning af regnskabet samt
udførelse af sandsynlighedskontroller.
Ad 2. Helen Dam foretog i en periode tastning af udbytteangivelser, som på forhånd - i Høje Taastrup - var
sorteret i forskellige kategorier. Angivelserne blev efterregnet og underkastet en formel kontrol af fx cvr nr., og
om obligatoriske rubrikker var korrekt udfyldt etc. Helen foretog ikke udbetalinger og havde ej heller
systemmæssig adgang til at kunne gøre det.
Udførte samme opgaver efter stop for udbetalinger – september 2015. Her blev den ovenfor omtalte
sortering af angivelser i kategorier blot udført af den særlige kontrolgruppe, der blev nedsat. Helen var på
opgaven året ud i 2015.
Kate Neergaard
W13667
Funktionsleder
Kaj V. Steen
1. Hvilke opgaver udførte Kate Neergaard, mens hun arbejdede i SAP 38?
2. Hvis Kate Neergaard har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod
hendes opgaver så i?
Ad 1. Kate Neergaard arbejdede med sagsbehandlings- og bogføringsopgaver vedrørende ”Henstand med
aktieavance og goodwill”. Hun deltog endvidere i arbejdet med månedsafslutning af regnskabet samt udførelse
af sandsynlighedskontroller. Hun udførte tillige afstemningsopgaver på visse indtægtskonti.
Ad 2. Kate Neergaard foretog i en periode tastning af udbytteangivelser, som på forhånd - i Høje Taastrup - var
sorteret i forskellige kategorier. Angivelserne blev efterregnet og underkastet en formel kontrol af fx cvr nr., og
om obligatoriske rubrikker var korrekt udfyldt etc. Kate foretog ikke udbetalinger og havde ej heller
systemmæssig adgang til at kunne gøre det.
Udførte samme opgaver efter stop for udbetalinger – september 2015. Her blev den ovenfor omtalte sortering
af angivelser i kategorier blot udført af den særlige kontrolgruppe, der blev nedsat. Kate var på opgaven året ud i
2015.
Kaj V. Steen Funktionsleder 1. Hvilke opgaver udførte Kaj V. Steen, mens han arbejdede i SAP 38? Ad 1. Kaj V. Steen var personaleleder for medarbejderne i SAP 38.
UKS Side 3227
U
K
S
W02764 Kaj V. Steen 2. Hvis Kaj V. Steen har arbejdet med udbytteskat, hvad bestod hans
opgaver så i?
Ad 2. Kaj V. Steen har ikke direkte arbejdet med Udbytteskatten, men alene været personaleleder for de
medarbejdere i SAP38, som har hjulpet med tasteopgaver.
Cecilie Fernstrøm
W16326
Kontorchef
Lars Tjærby Rasmussen
1. Hvad var Cecilie Fernstrøms funktion og opgaver i forbindelse med
møderne i Produktionsforum?
2. Havde Cecilie Fernstrøm beslutningskompetence i forhold til de emner,
som var på dagsordenen i Produktionsforum?
Ad 1. Cecilie Fernstrøm deltog i møderne grundet et ønske fra den centrale kommunikationsenhed om at være
orienteret om indholdet på møderne.
Ad 2. Hun havde ingen beslutningskompetence
Jakob Østerbye
W19099
Fagdirektør
Winnie Jensen
1. Hvad var Jakob Østerbyes funktion og opgaver i forbindelse med
direktionsmøderne?
2. Havde Jakob Østerbye beslutningskompetence i forhold til de emner,
som var på dagsordenen til direktionsmøderne?
Ad 1. Jakob Østerbye var chef for presse og intern kommunikation i SKAT og deltog udelukkende i møderne
med henblik på at kunne håndtere efterfølgende kommunikationsspørgsmål.
Ad 2. Nej, det havde Jakob Østerbye ikke.
Jan Muff Hansen
W00007
Fagdirektør
Winnie Jensen
1. Hvad var Jan Muff Hansens funktion og opgaver i forbindelse med
møderne i Juridisk Forum?
2. Havde Jan Muff Hansen beslutningskompetence i forhold til de emner,
som var på dagsordenen i Juridisk Forum?
Ad 1. Jan Muff Hansen var kontorchef for det kontor, som havde ansvaret for at planlægge, afvikle og sikre
opfølgning på møderne.
Ad 2. Nej, det havde Jan Muff Hansen ikke.
Kent D. Sørensen
W06888
Kontorchef
Lars Tjærby Rasmussen
1. Hvad var Kent D. Sørensens funktion og opgaver i forbindelse med
møderne i Produktionsforum?
2. Havde Kent D. Sørensen beslutningskompetence i forhold til de emner,
som var på dagsordenen i Produktionsforum?
Ad 1. Kent D. Sørensens rolle var at være sekretær for udvalget, herunder at tage referat.
Ad 2. Han havde ingen beslutningskompetence.
Lars Tjærby
Rasmussen
Kontorchef
Lars Tjærby Rasmussen
1. Hvad var Lars Tjæreby Rasmussens funktion og opgaver i forbindelse
med møderne i Produktionsforum?
2. Havde Lars Tjæreby Rasmussen beslutningskompetence i forhold til de
emner, som var på dagsordenen i Produktionsforum?
Ad 1. Lars Tjærby Rasmussen deltog grundet sin rolle som leder af sekretariatet for direktøren for Borger og
virksomhed og rollen som personaleleder for sekretæren for forummet.
Ad 2. Lars Tjærby Rasmussen havde ingen beslutningskompetence.
Eva Dam
W05193
Fagdirektør
Winnie Jensen
1. Hvad var Eva Damms funktion og opgaver i forbindelse med møderne i
Juridisk Forum?
2. Havde Eva Damm beslutningskompetence i forhold til de emner, som
var på dagsordenen i Juridisk Forum?
Ad 1. Eva Damm var sekretær for Juridisk Forum og stod for planlægning af møderne, indsamling af emner til
dagsordenen, indsamling af materiale til møderne, og udsendelse af materiale til mødedeltagerne. Derudover
tog Eva Damm referat af møderne, sendte disse ud til deltagerne og fulgte op på, at emner, der fx skulle drøftes
igen, blev sat på dagsordenen for et senere møde. Eva Damm sørgede også for, at bemærkninger fra Juridisk
Forum til konkrete personer eller fora blev videregivet.
Ad 2. Nej, det havde Eva Damm ikke.
Peter Tøttrup
W11854
Underdirektør Hans
From og funktionsleder
Peter Tøttrup
1. Hvad var Peter Tøttrups funktion og opgaver i forbindelse med
indsatsprojektet om refusion af kildeskatter?
2. Hvem var i Store Selskaber ansvarlig for projektet?
Ad 1 og 2. Det er lagt til grund i besvarelsen, at betegnelsen indsatsprojektet om refusion af kildeskatter refererer
til Kildeskatteprojektet, der blev gennemført i perioden 2013-2017. Kildeskatteprojektet er en fortsættelse af
Kapitalfondsprojektet og Gennemstrømningsprojektet.
I forbindelse med kontorchef Michael Dalvad Carlsen i SKAT, Store Selskaber fratræder august 2014, bliver
funktionsleder Peter Tøttrup bedt om at overtage projektejerskabet for Kildeskatteprojektet og bl.a. de to
medarbejdere chefkonsulent Maj-Britt Nielsen og specialkonsulent Poul Buus Larsen, der var faglige tovholdere
for Kildeskatteprojektet.
UKS Side 3228
U
K
S
Kildeskatteprojektet har haft til formål at undersøge den skattemæssige behandling af udgående udbytter og
andre store pengestrømme. Det kan være i form af renter- og royaltybetalinger til udenlandske
beløbsmodtagere samt anmodninger om tilbagebetaling af for meget indeholdt kildeskat. Projektet er
gennemført i perioden 2013-2017, hvor det af Indsatsledelsen i SKAT blev besluttet at overgå til et løbende
driftsprojekt under paraplyprojektet om Kildeskat – udbytter, renter og royalty. Det oprindelige Kildeskatteprojekt
har således ikke haft til formål at undersøge anmodning om refusion af udbytteskat.
Funktionsleder Peter Tøttrups opgaver i relation til det oprindelige Kildeskatteprojekt bestod i at være
personaleansvarlig for de to anførte medarbejdere i en midlertidig periode, personaleansvarlig og faglig ansvarlig
for 4 medarbejdere fra Peter Tøttrups egen enhed, som deltog i det oprindelige Kildeskatteprojekt og forestå
den administrative varetagelse af projektet, herunder fastsætte deadlines, afrapportering af fremdriften i
projektet o.l.
Da ansvaret for de to medarbejdere overgår til den nye kontorchef i Store Selskaber, aftales det, at
projektejerskabet i form af de administrative opgaver i relation til det oprindelige Kildeskatteprojekt fortsat
varetages af funktionsleder Peter Tøttrup. Disse opgaver varetager Peter Tøttrup frem til 30. november 2016,
hvor han bliver bedt om at overtage ledelsen af Store Selskaber 11.
Iame Pedersen
W03417
1. Hvad var Iame Pedersen funktion og opgaver i forbindelse med dette
arbejde?
2. Hvem var da systemejer i forhold til udbytteadministrationens IT-
systemer?
Ad 1. Iame Pedersen var og er systemejer på it systemet 3S, som understøtter forretningsprocesserne vedr.
selskabsskat og udbytteskat. It systemet 3S er outsoucet til en IT leverandør og driftes og
applikationsvedligeholdes af DXC(CSC). Systemejerens rolle er at sikre, at systemet fungerer i
overensstemmelse med det i kontrakten aftalte og at indmelde opdagede fejl/mangler til leverandøren mhp.
opretning i it systemet. Ligeledes er systemejeren ansvarlig for at omsætte forretningsmæssige krav til
videreudvikling/ændringer i systemunderstøttelsen til systemmæssige krav til leverandøren og påse, at disse
ændringer gennemføres, testes og godkendes af skattemyndighedens forretningsansvarlige og herefter sættes i
produktion hos leverandøren.
Ad 2. Udbytteadministrationen understøttedes i 2014 dels af 3S og NTSE (Nyt Tast Selv Erhverv) samt UDBY.
Linnea Nissen varetog systemejerrollen vedr. NTSE delen, Anne Kubert vedr. UDBY og Iame Pedersen varetog
systemejerrollen på 3S. Linnea Nissen påbegyndte dog barselsorlov fra udgangen af januar 2014 og var på
orlov resten af 2014. I hendes fravær blev systemejerrollen varetaget af øvrige medarbejdere tilknyttet NTSE-
systemet.
UKS Side 3229
U
K
S
Anmodning om redegørelse i medfør af Undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2.
Ved kommissorium af 3. juli 2017 blev Undersøgelseskommissionen om SKAT nedsat og an-
modet om at undersøge en række forhold vedrørende SKAT. Ved tillægskommissorium af 9.
april 2018 blev undersøgelseskommissionen anmodet om også at inddrage SKAT’s forvaltning
af udbytteskatteområdet i sin undersøgelse.
Af tillægskommissoriet fremgår herom bl.a. følgende:
”Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for
SKAT’s forvaltning af udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen skal
bl.a. omfatte SKAT’s tilrettelæggelse og udførelse af sagsbehandlingen og sagsop-
lysningen i forbindelse med udbetaling af refusion af udbytteskat, herunder kontrol-
len med, at betingelserne for udbetalingerne var opfyldt.
Endvidere skal undersøgelseskommissionen undersøge og redegøre for de organisa-
toriske forhold vedrørende tilrettelæggelsen af SKAT’s varetagelse af opgaverne på
udbytteskatteområdet. Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal bl.a. om-
fatte den organisatoriske forankring af ansvaret for udbytteskatteområdet og det le-
delsesmæssige tilsyn med området. I den forbindelse skal undersøgelseskommissio-
nen bl.a. inddrage den ledelsesmæssige opfølgning og reaktion på oplysninger om
udviklingen på udbytteskatteområdet, herunder løbende regnskabsdata og oplysnin-
ger om mulige uregelmæssigheder mv., samt risikoanalysen og -styringen på områ-
det.
Undersøgelseskommissionen har desuden til opgave at undersøge og redegøre for
Skatteministeriets tilsyn med udbytteskatteområdet. Undersøgelsen og redegørelsen
skal bl.a. omfatte Skatteministeriets risikoanalyse og -styring af udbytteskatteområ-
det samt opfølgningen og reaktionen på oplysninger om udviklingen på området,
herunder løbende regnskabsdata og oplysninger om mulige uregelmæssigheder, pro-
blemer mv.
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Att.: kontorchef Mai-Britt Bonde
Pr. mail: MBB@skm.dk
Den 9. januar 2019
Sags nr.: 2018-10-0001
Telefonnr.: 4146 2010
E-mail: post@kommissionenomskat.dk
www.kommissionenomskat.dk
UKS Side 3230
U
K
S
Undersøgelseskommissionen skal i forbindelse med sin undersøgelse af og redegø-
relse for de ovennævnte forhold bl.a. inddrage retsgrundlaget, de økonomiske og
personalemæssige rammer for opgavevaretagelsen, den it- og datamæssige under-
støttelse af forvaltningen og samspillet mellem disse forhold.”
Den tidsmæssige udstrækning af kommissionens undersøgelse var i det oprindelige tillægskom-
missorium afgrænset til perioden fra 2010 til den 1. juni 2015. Ved en udvidelse af tillægskom-
missoriet af 26. oktober 2018 blev undersøgelsen udvidet til også at omfatte perioden fra den 1.
juni 2015 til den 13. september 2017.
Det er oplyst, at Kammeradvokaten på statens vegne er involveret i en række sagsanlæg vedrø-
rende angivelig svindel med refusion af udbytteskat i forhold til de danske skattemyndigheder
for omkring 12,7 mia. kr., og at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) er i færd med at efterforske den strafferetlige side heraf. Det er tillige oplyst, at
der på nuværende tidspunkt ikke er truffet retlige afgørelser, som nærmere beskriver disse for-
hold.
Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende SKAT’s udbetaling af refu-
sion af udbytteskat anmodes Skatteministeriet hermed om at afgive en generel skriftlig redegø-
relse for, hvordan den angivelige svindel med refusion af udbytteskat over for de danske skatte-
myndigheder formodes at være foregået, herunder for eventuelle internationale aspekter. Det
bemærkes, at det formentlig vil være mest hensigtsmæssigt, hvis redegørelsen udarbejdes i
samarbejde med Skattestyrelsen, Kammeradvokaten og eventuelt SØIK.
Som forudsat i forarbejderne til lov om undersøgelseskommissioner skal kommissionen hen-
lede opmærksomheden på lovens § 9, hvorefter der som udgangspunkt er pligt til at udlevere
materiale til kommissionen, til at redegøre for forhold, hvorom kommissionen anmoder om re-
degørelse, og til at besvare spørgsmål fra kommissionen. Pligten gælder ikke i det omfang, der
efter lovens § 12 ikke er pligt til at afgive vidneforklaring om indholdet af materialet eller om
de pågældende forhold.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere gøre opmærksom på, at en redegørelse efter under-
søgelseskommissionslovens § 9, stk. 2, vil indgå i kommissionens undersøgelse på lige fod med
det øvrige materiale, som modtages til brug for undersøgelsen. Redegørelsen må derfor forven-
tes at ville indgå i undersøgelseskommissionens beretning, ligesom den vil blive gjort tilgænge-
lig for bisidderne, jf. lovens § 22, stk. 2.
Undersøgelseskommissionen skal venligst anmode om at modtage Skatteministeriets redegø-
relse snarest muligt og senest den 1. februar 2019.
Med venlig hilsen
Michael Ellehauge
formand
UKS Side 3231
U
K
S
23. JANUAR 2019
7514394 BOR/KIPE/CHDN
København
Vester Farimagsgade 23
DK-1606 København V
Aarhus
Åboulevarden 49
DK-8000 Aarhus
Telefon +45 33 15 20 10
Fax +45 33 15 61 15
www.kammeradvokaten.dk 15373753_1
Redegørelse om formodet svindel
med udbytteskat i forhold til det ci-
vilretlige spor
1.1 Baggrund for nærværende redegørelse
Undersøgelseskommissionen om SKAT, nedsat ved kommissorium af 3. juli 2017, har ved
henvendelse af 9. januar 2019, i henhold til Undersøgelseskommissionslovens § 9, stk. 2,
fremsat følgende anmodning:
”Til brug for kommissionens undersøgelse af forholdene vedrørende SKAT’s udbeta-
ling af refusion af udbytteskat anmodes Skatteministeriet hermed om at afgive en ge-
nerel skriftlig redegørelse for, hvordan den angivelige svindel med refusion af udbyt-
teskat over for de danske skattemyndigheder formodes at være foregået, herunder for
eventuelle internationale aspekter”.
Nærværende redegørelse om det formodede svindel set up, der ligger til grund for Skattesty-
relsens civilretlige tiltag i udbyttesagen, udgør Skatteministeriets svar på Undersøgelseskom-
missionens anmodning.
Skattestyrelsen har anmeldt formodet svindel med refusion af udbytteskat i årene 2012-2015
for i alt ca. 12,7 mia. kr. til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimina-
litet (SØIK), der forestår den strafferetlige efterforskning.
Den civilretlige og den strafferetlige sag baseres på den samme tese om, hvordan den formo-
dede svindel med udbytteskat er foregået.
Redegørelsen er baseret på den viden om sagerne, som Skattestyrelsen og Kammeradvokaten
er i besiddelse af på nuværende tidspunkt. Billedet af det formodede svindel set up vil kunne
ændre sig, idet såvel det civilretlige som det strafferetlige spor fortsat er under afdækning.
Undersøgelserne vil enten kunne verificere eller vise et (delvist) andet billede af den anvendte
fremgangsmåde.
Kammeradvokaten
UKS Side 3232
U
K
S
23. JANUAR 2019
Side 2/5
1.2 Systemet for refusion af udbytteskat
I det danske skattesystem indeholdes udbytteskat direkte hos det udloddende selskab. Når et
selskab udbetaler udbytte, modtager aktionærerne således alene nettodividenden, dvs. 73 %
af det vedtagne udbytte, mens udbytteskatten på 27 % bliver betalt direkte af det udloddende
selskab til Skattestyrelsen.
Såfremt en aktionær alene er forpligtet til at betale en mindre udbytteskat end 27 %, vil dette
således forudsætte en refusion fra de danske skattemyndigheder. Konkret har en række lande
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der betyder, at udenlandske aktionærer
kan være berettiget til at få refunderet udbytteskatten helt eller delvist. En sådan berettiget
aktionær kunne på tidspunktet for den formodede svindel med refusion af indeholdt udbytte-
skat anmode om refusion af udbytteskat via enten ’blanketordningen’ eller ’bankordningen’.
Der eksisterer forsat en blanketordning for anmodning om refusion af udbytteskat.
De civile sagsanlæg vedrørende formodet svindel med refusion af udbytteskat vedrører an-
modninger sendt igennem blanketordningen i perioden 2012 til og med 2015.
Kammeradvokaten
Aktionær bosiddende og skatte-
pligtig i et land med dobbelt-
beskatningsoverenskomst med
Danmark kan anmode om refusion
I
'
Anmodning om refusion
af udbytteskat
I
\
Blanket- Bank-
ordning ordning
V V
@
/
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR's undersøgelse fra 2015.
UKS Side 3233
U
K
S
23. JANUAR 2019
Side 3/5
Ansøgerne var i alle tilfælde juridiske enheder, navnlig amerikanske pensionsplaner og sel-
skaber placeret i Labuan, der i henhold til den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst var
underlagt en lempeligere beskatning, og kunne dermed være berettiget til refusion.
Blanketordningen indebar, at udenlandske aktionærer kunne indsende en udfyldt blanket til
SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat. Blanketten udfyldtes med oplysninger
om det beløb, som søgtes refunderet, relevante betalingsoplysninger og en erklæring om at
ansøgeren var den retmæssige ejer af aktierne og omfattet af den relevante dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst.
Blanketten blev vedlagt bilag med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt udbytte,
en attest fra skattemyndighederne i hjemlandet, der bekræftede ansøgerens skattepligt i hjem-
landet, samt en fuldmagt til den eventuelle agent, der søgte om refusionen på ansøgerens
vegne.
Dokumentationen for ejerskabet var i alle tilfælde i form af en ’Credit Advice’, ’Tax Vou-
cher’ eller lignende, produceret af ansøgerens custodian, dvs. ansøgerens ’bank’, der holdt
(de formodentligt fiktive) aktier på vegne af ansøgeren, udstedte et dokument, hvoraf frem-
gik, at kundens konto var blevet krediteret et beløb svarende til en dividende, med fradrag af
udbytteskat, for en bestemt mængde af en bestemt aktie.
Det var primært denne dokumentation, der foranledigede SKAT til at udbetale det ansøgte
beløb.
Det er imidlertid Skattestyrelsens opfattelse, at denne dokumentation ikke er udtryk for en
realitet, idet ansøgerne formodes aldrig at have ejet de pågældende aktier og aldrig at have
modtaget den pågældende nettodividende.
I hovedparten af de anmodninger, der er omfattet af den formodede svindel, var ansøgernes
custodians finansielle selskaber kontrolleret direkte eller indirekte af sagskompleksets for-
modede hovedmand. Der er imidlertid også tilfælde af aktører, der alene har mere perifere
eller på nuværende tidspunkt ukendte forbindelser til den formodede hovedmand.
1.3 Metoden bag den formodede svindel
Det kan på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed fastslås, hvordan den formodede svindel
– forholdene bag fabrikeringen af Credit Advices og lignende – i alle tilfælde konkret er fo-
regået. Det opereres imidlertid med en overordnet tese i det civilretlige spor på baggrund af
de på nuværende tidspunkt gennemførte undersøgelser i sagen.
Der kan således være flere nuancer i metoden bag den formodede svindel. Dette kan navnlig
være tilfældet i de situationer, hvor der ikke er anvendt custodians direkte eller indirekte ejet
Kammeradvokaten
UKS Side 3234
U
K
S
23. JANUAR 2019
Side 4/5
af sagskompleksets formodede hovedmand. I disse tilfælde kan det ikke på nuværende tids-
punkt afvises, at der i et mindre omfang kan have eksisteret reelle aktier, uden at det dog
nødvendigvis vil være udtryk for, at der har været realitet i det påståede ejerskab.
Det er den nuværende opfattelse i det civilretlige spor, at ’dokumentationen’ i form af Credit
Advices og lignende er blevet udstedt på baggrund af en række avancerede og cirkulære
’transaktioner’ i et lukket kredsløb mellem indforståede parter, formentlig hjulpet på vej af
flere automatiske eller semi-automatiske it-systemer.
Der er således formentlig tale om en række transaktioner, der udligner hinanden, og som reelt
alene er udtryk for fiktive bogføringsmæssige posteringer uden et reelt ejerskab til aktier og
uden, at køberen af aktien (ansøgeren af refusion af udbytteskat) har modtaget nogen reel
dividende.
Cirkulariteten synes i flere tilfælde at have bestået i, at de oprindelige salg af ’aktierne’ til
ansøgerne af udbytterefusion, med handelsdag forud for udbyttebetalingen, men med afreg-
ning efter, skete som short sales (salg på et tidspunkt, hvor sælgeren endnu ikke havde aktien),
med samtidig indgåelse af aktielån med kontante sikkerhedsstillelser og forward eller future
transaktioner (aftaler om salg på et tidspunkt i fremtiden) ultimativt til den oprindelige sælger.
Dette medførte reelt, at der aldrig var nogen bevægelse af aktier eller penge.
Dette kunne lade sig gøre, idet der formentlig var tale om et lukket kredsløb, hvor alle parter
var indforståede kunder med konti hos den pågældende custodian. ’Transaktionerne’ blev
således løftet ud af det faktiske marked og skete reelt i sit eget fiktive marked, men alene som
en række bogføringsmæssige posteringer. Det er opfattelsen, at dette kunne tillade et fravær
af aktier i systemet, idet transaktionerne altid udlignede hinanden og derfor ikke nødvendig-
gjorde en bevægelse af aktier.
Sælgeren af aktien’ og tredjemand formodes at være en række offshore selskaber, som er ejet
af en mindre persongruppe med relationer til den formodede hovedmand. Det kan ikke ude-
lukkes, at dette ikke er tilfældet for de omtalte tilfælde, der involverer custodians uden en
umiddelbar forbindelse til den formodede hovedbagmand.
Der synes at være brugt brokere og formidlere i alle led af transaktionerne, ligesom der prin-
cipielt kan være flere tredjemænd mellem køberen og sælgeren i aktielånene og forward eller
future transaktionerne.
Brugen af brokers betyder, at hver part kan lave handlerne uden at komme i dokumenterbar
viden om, hvem deres modparter er, idet hver part alene kender en ’del af historien’. Dette
besværliggør i betydeligt omfang Skattestyrelsens mulighed for at klarlægge transaktionskæ-
Kammeradvokaten
UKS Side 3235
U
K
S
23. JANUAR 2019
Side 5/5
derne, ligesom det bestyrker den umiddelbare legitimation af handlen, idet ’aktiens’ oprin-
delse ikke kan spores. Hvert led i transaktionskæden kommer på den måde til at legitimere
det næste led.
Alle transaktioner ’cleares’ ved bogføringsmæssige transaktioner hos den samme ’custodian’
som rene bogføringsmæssige posteringer, men derved genereres den på overfladen sædvan-
lige og nødvendige handelsdokumentation.
Der kan således på baggrund af transaktionerne udstedes dokumentation for handlerne og
ejerskab, der isoleret set ikke kan afvises uden kendskab til det fulde billede og set up, hvilken
viden ikke kan hentes hos den enkelte part i transaktionerne.
Det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fælleskoordineret forsvar fra de
mange sagsøgte i sagen, der især indledningsvist har været meget tavse om baggrunden for
handlerne. De nyeste indlæg i nogle af retssagerne peger dog i retningen af et forsvar om, at
der er tale om ren dividende arbitrage, og at sagerne reelt handler om en fortolkning af ret-
mæssigt ejerskab (beneficial ownership), herunder i en række tilfælde spørgsmålet om flere
retmæssige ejere af samme aktie på samme tid.
København, den 23. januar 2019
Kammeradvokaten
v/Boris Frederiksen
– Partner, advokat (H)
Kammeradvokaten
UKS Side 3236
U
K
S
Større organisationsændringer og
-tilpasninger på skatteområdet
1990-2017
UKS Side 3237
U
K
S
Etablering af
ToldSkat (1990)
Sammenlægning
af toldopgaven og
den statslige del
af skatteopgaven
Etablering af
SKAT (2005)
Samling af
skatte- og
inddrivelses-
opgaven i SKAT
Delvis omlægning til
fagopdelt
organisering (2009)
Samling af opgaver i
13 landsdækkende
enheder. Fortsat
geografisk
organisering af
basisopgaver
Lands-
dækkende
organisering
(2013)
Overgang til
lands-
dækkende
fagopdelt
organisering
af alle opgaver
1990 2005 2009
April
2013
Større organisationsændringer og -tilpasninger på skatteområdet
Dannelsen af Koncerncentret (2010-2012)
Sammenlægning af SKATs Hovedcenter
med Skatteministeriets departement
2010
Nov.
2013
Okt.
2015
Feb.
2017
Midlertidig
organisering
(2015) af IT
under
Økonomi
Overflyt-
ning
(2013)
af Jura
samt
Afgørelser
og
sanktioner
til HR og
Stab
Udbygning
af IT og Data
(ny
konstitueret
direktør fra
august 2016)
2012
UKS Side 3238
U
K
S
Organisationsændringer og –tilpasninger på skatteområdet
Hovedtendenser - organisationsændringer
• Samling af opgaver
• Ophævelse af geografibaseret organisering
• Specialisering
• Styrkelse af faglige miljøer
• Udnyttelse af stordriftsfordele
Organisationstilpasninger
• Overflytningen af Jura samt afgørelser og
sanktioner
• Opfølgning på udbyttesagen
• Opfølgning på nedlukningen af EFI
UKS Side 3239
U
K
S
Skatteområdet før etableringen af SKAT i 2005
Figur fra strukturkommissionens betænkning, 2004
UKS Side 3240
U
K
S
Opgaver på skatteområdet før 1. november 2005
Tabel fra strukturkommissionens betænkning, 2004
UKS Side 3241
U
K
S
Opgaver på inddrivelsesområdet før 1. november 2005
Tabel fra Rigsrevisionens beretning om statens
restanceinddrivelse, 2003
I dag er den offentlige restanceinddrivelse delt på fire (indtil 1. januar 2005 fem) myndigheder:
UKS Side 3242
U
K
S
Etableringen af SKAT - 2005
Hovedpunkter:
• Skatte- og inddrivelsesopgaven samles i SKAT
• Borger- og virksomhedsnær personlig betjening integreres i de
kommunale servicebutikker
• Borgere og virksomheder vil i større omfang kunne få ekspederet
skattesager på internettet eller via servicetelefoner
• Der etableres 25 - 30 skattecentre baseret på de bæredygtige elementer i
den eksisterende statslige og kommunale struktur
• Administrationen af komplicerede og sjældent forekommende opgaver
samles i et mindre antal skattecentre for at styrke den faglige
bæredygtighed og retssikkerheden
UKS Side 3243
U
K
S
SKATs struktur fra 1. november 2005 til 31. december 2008
(Med mindre justeringer og navneændringer pr. 1. september 2006 og primo 2007)
Departementschef
Minister
Departementet
Samarbejder
Hovedcenter
Samarbejde
Nordjylland
Samarbejde
Midtjylland
Samarbejde
Sydjylland -Fyn
Samarbejde Midt-
og Sydsjælland
Samarbejde
Nordsjælland -
København
Forretningsudvalget – Told- og Skattedirektøren og 9 direktører
Told- og Skattedirektør
4 skattecentre 6 skattecentre 7 skattecentre 6 skattecentre 7 skattecentre
SKAT
Store Selskaber,
Kontrol
Spille-
myndigheden
Ankenævns-
sekretariater
Retssikkerheds-
chefen
Intern Revision
Inddrivelsescenter
Kundecenter
Betalingscenter
Store Selskaber,
Service
9 fagafdelinger
UKS Side 3244
U
K
S
SKATs struktur fra 1. januar 2009
Departementschef
Minister
Departementet
Hovedcenter
Direktion – Told- og Skattedirektøren og 6 direktører
SKAT
7 fagafdelinger
SKAT - regioner
SKAT
Midt- og
Syd-sjælland
SKAT
Nord-
sjælland
SKAT
København
SKAT
Syd-
danmark
SKAT
Midtjylland
SKAT
Nordjylland
Basisopgaver – Indsats og kundeservice
13 landsdækkende enheder
Told- og Skattedirektør
Spille-
myndigheden
Ankecenter
Retssikkerheds-
chefen
Intern Revision
UKS Side 3245
U
K
S
Side 10 18. maj 2018
IT
Projekter
Økonomi &
Kommunikation
Strategi & HR
Produktion
og styring
Proces og
digitalisering
SAC
Kundeservice
Landsdækkende
enheder
Sekretariat
Indsats Landsdækkende
enheder
Hovedcenter
Regionalt niveau
Juridisk
Center
Direktør
UKS Side 3246
U
K
S
Side 11 18. maj 2018
Told- og Skattedirektøren
HC
Drift
IT
Projekter Juridisk
Center
Økonomi og
Kommunikation Strategi og HR
Lands-
dækkende
enhed
Produktion og Styring
Kundeservice Indsats Lands-
dækkende
enhed)
Eksempel
Proces og
Digitalisering
SAC
Direktion
Produktionsdirektion
Udvidet direktion
Direktioner:
UKS Side 3247
U
K
S
Side 12 18. maj 2018
Udvidede direktion
Består af:
Ole Kjær (formand)
Preben Kristiansen
Karsten Juncher
Erik Blegvad Andersen
Preben Bialas
Steffen Normann Hansen
Thomas Fredenslund
Lars Møller Madsen
Jens Sørensen
Karin Bergen
Kim Bak
Erling Andersen
Kirsten Otbo
Produktionsdirektion
Består af:
Steffen Normann Hansen (formand)
Thomas Fredenslund
Karsten Juncher
Erik Blegvad Andersen
Lars Møller Madsen
Jens Sørensen
Karin Bergen
Kim Bak
Erling Andersen
Kirsten Otbo
UKS Side 3248
U
K
S
18-05-2018
UKS Side 3249
U
K
S
18-05-2018
UKS Side 3250
U
K
S
18-05-2018
UKS Side 3251
U
K
S
18-05-2018
UKS Side 3252
U
K
S
SKATs struktur fra 1. april 2013
Departementschef
Minister
Departementet
SKAT
Spillemyndig-
heden
Lands-
skatte-
retten
Økonomi
Direktør for SKAT
Inddrivelse
Indsats
Kundeservice
IT
HR og stab
Ankecentret
Retssikkerhedschefen
12
afdelinger
1
afdeling
5
afdelinger
8
afdelinger
2
afdelinger
2
afdelinger
UKS Side 3253
U
K
S
SKAT April 2013
18. maj 2018
UKS Side 3254
U
K
S
SKATs struktur november 2013
Departementschef
Minister
Departementet
SKAT
Spillemyndig-
heden
Lands-
skatte-
retten
Økonomi
Direktør for SKAT
Inddrivelse
Indsats
Kundeservice
IT
HR og stab
Ankecentret
Retssikkerhedschefen
10
afdelinger
3
afdelinger
5
afdelinger
8
afdelinger
2
afdelinger
2
afdelinger
UKS Side 3255
U
K
S
SKAT November 2013
18. maj 2018
UKS Side 3256
U
K
S
SKATs struktur oktober 2015
Departementschef
Minister
Departementet
SKAT
Spillemyndig-
heden
Skatteanke-
styrelsen
Økonomi
Direktør for SKAT
Inddrivelse
Indsats
Kundeservice
HR og stab
IT
Retssikkerhedschefen
7
afdelinger
2
afdelinger
5
afdelinger
8
afdelinger
3
afdelinger
3
afdelinger
UKS Side 3257
U
K
S
SKAT Oktober 2015
18. maj 2018
UKS Side 3258
U
K
S
SKATs struktur februar 2017
Departementschef
Minister
Departementet
SKAT
Spillemyndig-
heden
Skatteanke-
styrelsen
Økonomi
Direktør for SKAT
Inddrivelse
Indsats
Kundeservice
IT og Data
HR og stab
Borger- og
Retssikkerhedschefen
8
afdelinger
3
afdelinger
5
afdelinger
7
afdelinger
5
afdelinger
3
afdelinger
UKS Side 3259
U
K
S
SKAT Februar 2017
18. maj 2018
UKS Side 3260
U
K
S
SKATs økonomiske rammer
0
2000
4000
6000
8000
10000
12000
14000
2002 2007 2012 2017
Udvikling i årsværk
Udvikling i bevilling i mio kr.
UKS Side 3261
U
K
S
Ku deser i e
Steffe Nor a
Ha se
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
A ke e ter
Ole Kjær
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g og ko -
u ikatio
Pre e Kristia se
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Afgørelser og
Sa ktio er
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
A e Mu ksgaard
Perso
Per H. Rysgaard
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Øko o isk
Kri i alitet
Joh y S. Ha se
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og irkso -
hedsstyri g
Ki S. Jako se
Borger– og irk-
so heds ejled i g
Kari Berge
Sort Ar ejde
Lars Jepse
UKS Side 3262
U
K
S
April 2013
Ku deser i e
Steffe Nor a
Ha se
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
A ke e ter
Ole Kjær
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g og ko -
u ikatio
Pre e Kristia se
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Afgørelser og
Sa ktio er
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Per H. Rysgaard
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Øko o isk
Kri i alitet
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og irkso -
hedsstyri g
Ki S. Jako se
Borger– og irk-
so heds ejled i g
Kari Berge
Sort Ar ejde
Lars Jepse
UKS Side 3263
U
K
S
September 2013
Ku deser i e
Steffe Nor a
Ha se
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
A ke e ter
Ole Kjær
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g og ko -
u ikatio
Pre e Kristia se
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Afgørelser og
Sa ktio er
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Per H. Rysgaard
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlige ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og irkso -
hedsstyri g
Ki S. Jako se
Borger– og irk-
so heds ejled i g
Kari Berge
Sort Ar ejde
Lars Jepse
UKS Side 3264
U
K
S
Oktober 2013
Ku deser i e
Kari Berge
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
A ke e ter
Ole Kjær
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g og ko -
u ikatio
Pre e Kristia se
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Afgørelser og
Sa ktio er
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Per H. Rysgaard
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og irkso -
hedsstyri g
Ki S. Jako se
Borger– og irk-
so heds ejled i g
Kari Berge
Sort Ar ejde
Lars Jepse
UKS Side 3265
U
K
S
November 2013
Ku deser i e
Kari Berge
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g og ko -
u ikatio
Pre e Kristia se
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Juridisk
ad i istratio
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Per H. Rysgaard
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og irkso -
hedsstyri g
Ki S. Jako se
Borger– og irk-
so heds ejled i g
Kari Berge
Visiteri g og Ko trol
Gitte Kaae-Bjarke
. januar 4
UKS Side 3266
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g og ko -
u ikatio
Kari Berge
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Gitte Kaae-Bjarke
. april 4
BI og A alyse
UKS Side 3267
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g
Kari Berge
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter Perso
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
Ha s Fro
Ku de e ter Erh er
Lis Skri er Je se
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
. maj 4
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3268
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Lis eth Ras usse
Vejled i g
Kari Berge
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
Ha s Fro
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ras us Bo A derse
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Moge s Pederse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
Birte Deleura
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
. juli 4
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3269
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Erli g A derse
Jura
Vaka t
Vejled i g
Kari Berge
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
Ha s Fro
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Vaka t
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Stee dePla e
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Kristia Ve gsgaard
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
A ders A derse
IT drift
Karste H. Rei hstei
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
. oktober 4
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3270
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Per Ja o se
Jura
I ge org Gade
Vejled i g
Kari Berge
Afreg i g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
Vaka t
Eje do s urderi g
Lise S hou Ha se
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Mai rit Bra dt
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Stee H. Christe se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Vaka t
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Vaka t
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
. de em er 4
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3271
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Per Ja o se
Jura
I ge org Gade
Vejled i g
Kari Berge
Ud ikli g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do s urderi g
Per Rysgaard
Told
Orla K. Riishede
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told og Afgifter
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Mai rit Bra dt
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Stee H. Christe se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
Ji Søre se
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Louise Sparf-Bruu
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Be te Kriste se
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
Ja uar 5
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3272
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
I ge org Gade
Vejled i g
Kari Berge
Ud ikli g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do s urderi g
Sa e Kjær
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
A Roe Kir h
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Louise Sparf-Bruu
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Claus Middel oe
A derse
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
Marts 5
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3273
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
I ge org Gade
Udla d
Kari Berge
Ud ikli g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do s urderi g
Sa e Kjær
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Kirste Ot o
Perso resta er
A Roe Kir h
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Louise Sparf-Bruu
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Claus Middel oe
A derse
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
Maj 5
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3274
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
I ge org Gade
Udla d
Kari Berge
Ud ikli g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do s urderi g
Sa e Kjær
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Søre I. O ergaard
Perso resta er
Kirste Ot o
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Louise Sparf-Bruu
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Claus Middel oe
A derse
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
Ju i 5
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3275
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Je s Søre se
Øko o i
Karste Ju her
IT
Ja Topp
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
I ge org Gade
Udla d
Kari Berge
Ud ikli g
Ri hard Ha lo
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do s urderi g
Sa e Kjær
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Ro ie Eriksso
Perso resta er
Kirste Ot o
Fogeder
Jørge Ras usse
Betali g og Reg ska
Re é F. Jørge se
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Louise Sparf-Bruu
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Claus Middel oe
A derse
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Lars Jepse
Septe er 5
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3276
U
K
S
Ku deser i e
Jo ata S hloss
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddri else
Jørge Ras usse
Øko o i
Karste Ju her
IT
Karste Ju her
Direktør for
SKAT
Jesper Rø o
Retssikkerheds hefe
Magrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
I ge org Gade
Udla d
Kari Berge
Ud ikli g
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do s urderi g
Sa e Kjær
Motor
Søre Buus
Erh er
Joh y S. Ha se
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a alyse
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Borgere
Lis eth Ras usse
Mi dre
Virkso heder
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
Betali g og
I ddri else
Ro ie Eriksso
Perso resta er
Kirste Ot o
Fogeder
A ette Hø e
Nielse
Betali g og Reg ska
Lars Jepse
Erh er sresta er
Søre V. Christe se
Ud ikli g og
Projekter
Louise Sparf-Bruu
Ko er ser i e
Ki A. Bak
HR
He rik Vag er
IT drift
Claus Middel oe
A derse
Øko o i og Virk-
so hedsstyri g
Ki S. Jako se
Visiteri g og Ko trol
Søre Li dhardt
Okto er 5
BI og A alyse
Søre Ilsøe
O ergaard
UKS Side 3277
U
K
S
Ku deservi e
Kari Berge
ko stitueret
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddrivelse
Lizzi Krarup
Jako se
Øko o i
A ders Hol øll
ko stitueret
Direktør for
SKAT
Merete Agergaard
ko stitueret
Borger- og Retssikkerheds hef
Margrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
I ge org Gade
Udla d
Be te Bill
ko stitueret
Forret i gspro esser
Joh S haadt
Ha se
Ku de e ter
Joh Ladefoged
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do
Sa e Kjær
Motor
Ki S. Jako se
Erhverv
Søre Buus
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a al se
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Perso og
Datako trol
Lis eth Ras usse
Virkso heds- og
Afgiftsko trol
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
I ddrivelse - St ri g
og udvikli g
Ro ie Eriksso
Perso resta er
J lla d
Ulrik Pederse
Ko stitueret
Fogeder
Jørge Ras usse
Erhvervsresta er
Søre V. Christe se
Digital Forret i g
og Strategi
Niels Za hariasse
ko stitueret
Reg ska §
Lars Jepse
HR
He rik Vag er
Forret i gs-IT og
Levera dører
Be te Kriste se
ko stitueret
Øko o ifu ktio er
og Servi e
Kristoffer S ha tz
Fe ruar
St ri g & A al se
Natas ha De ters
ko stitueret
Tek ologi, Data &
Sikkerhed
Søre I. Overgaard
Strukturelle
løs i ger
Ri hard Ha lov
IT og Data
Claus Middel oe
ko stitueret
Drifts- og
Udvikli gs e ter
Marti Wood
ko stitueret
Perso resta er
Sjælla d
A ette Høve Nielse
Ko stitueret
Digital Udvikli g
Louise Sparf-Bruu
UKS Side 3278
U
K
S
Ku deservi e
Kari Berge
ko stitueret
HR og Sta
Wi ie Je se
I ddrivelse
Lizzi Krarup
Jako se
Øko o i
A ders Hol øll
ko stitueret
Direktør for
SKAT
Merete Agergaard
ko stitueret
Borger- og Retssikkerheds hef
Margrethe Nørgaard
SKAT
I dsats
Ji Søre se
Jura
Jesper Wa g-Hol
Ko stitueret
Udla d
Be te Bill
ko stitueret
Forret i gspro esser
Joh S haadt
Ha se
Ku de e ter
Bria Paust Nielse
ko stitueret
Juridisk
Ad i istratio
A ette Olese
Eje do
Sa e Kjær
Motor
Ki S. Jako se
Erhverv
Søre Buus
Perso
Pre e Kristia se
I dsatspla læg i g
og -a al se
Ja Lu d
Store Selska er
Ha s Fro
Told
Pre e Bu hholtz
Melle store
Virkso heder
Orla K. Riishede
Perso og
Datako trol
Lis eth Ras usse
Virkso heds- og
Afgiftsko trol
Per Ja o se
Særlig ko trol
A e Mu ksgaard
I ddrivelse - St ri g
og udvikli g
Ro ie Eriksso
Perso resta er
J lla d
Ulrik Pederse
Ko stitueret
Fogeder
Jørge Ras usse
Erhvervsresta er
Søre V. Christe se
Digital Forret i g
og Strategi
Niels Za hariasse
ko stitueret
Reg ska §
Lars Jepse
HR
He rik Vag er
Forret i gs-IT og
Levera dører
Be te Kriste se
ko stitueret
Øko o ifu ktio er
og Servi e
Kristoffer S ha tz
Septe er
St ri g & A al se
Natas ha De ters
ko stitueret
Tek ologi, Data &
Sikkerhed
Søre I. Overgaard
Strukturelle
løs i ger
Ri hard Ha lov
IT og Data
Claus Middel oe
ko stitueret
Drifts- og
Udvikli gs e ter
Marti Wood
ko stitueret
Perso resta er
Sjælla d
A ette Høve Nielse
Ko stitueret
Digital Udvikli g
Louise Sparf-Bruu
UKS Side 3279
U
K
S
Organisationsdiagrammer for
Skatteministeriets department
Årene 2013-2017
UKS Side 3280
U
K
S
Organisationsdiagrammer for Skatteministeriets department
Årene 2013-2017
2
Metode og afgrænsning
• Organisationsdiagrammerne er bl.a. udsøgt på baggrund af tidligere offentliggjort
informationsmateriale om departementets organisering
• Gennemgangen har fokus på de diagrammer, som illustrerer organisatoriske
ændringer i departementet
• Sagsforankringen tager udgangspunkt i tidspunktet for sagens oprettelse. Dette er
således ikke et udtryk for, at sagerne også er lukket i samme år. Sagernes forankring
er alene organisatorisk. Dette er således ikke et udtryk for, at det alene er det
pågældende kontor på diagrammet, som har haft ansvaret for sagens behandling.
UKS Side 3281
U
K
S
Timeline – Udviklingen i Skatteministeriets organisation
Årene 2013-2017
3
01.01.2013
Ny
organisationsstruktur
SKAT og SKM bliver
adskilt
06.11.2013
Sekretariatet for
ekspertudvalget
om
Ejendomsvurder
inger etableres
04.04.2014
Kontoret,
Indsats og
Inddrivelse,
etableres
05.08.2014
Kontoret, Ejendomme,
Boer og Gæld etableres
Sekretariatet for
Pensionskommissionen
etableres
03.11.2014
ImplementeringsCenter
for
Ejendomsvurderinger
(ICE) etableres
Ekspertudvalget om
ejendomsvurderinger,
nedlægges
April 2015
Kontoret,
Service og
Sikkerhed,
etableres
August 2015
Kontoret for
Registeranalyse
og Lovmodel
etableres
Oktober 2015
Kontoret Indsats
bliver
omorganiseret
Implementeringsce
nter for inddrivelse
etableres
November
2015
Kontoret
Økonomi og
bliver
omorganiseret
Februar 2017
Kontoret for International
Koordinering etableres
Implementeringsprogrammet
for det nye skattevæsen og
Implementeringscenter for
Told etableres
Stab & Kommunikation
etableres
April 2017
Kontoret Forretning og
IT etableres
Kontoret
Informationssikkerhed
og Databeskyttelse
etableres
12.12.2013
Ny
skatteminister
tiltræder
Juni 2015
Ny
skatteminister
tiltræder
UKS Side 3282
U
K
S
Skatteministeriets department
29.05.2013
Sag 13-0064112
Sag 13-0201155
UKS Side 3283
U
K
S
5
Skatteministeriets department
06.11.2013
Sekretariatet for ekspertudvalget om
Ejendomsvurderinger etableres
Sag 13-0064112
Sag 13-0201155
UKS Side 3284
U
K
S
6
Skatteministeriets department
12.12.2013
Ny skatteminister tiltræder
Sag 13-0064112
Sag 13-0201155
UKS Side 3285
U
K
S
7
Skatteministeriets department
04.04.2014
Kontoret, Indsats og Inddrivelse, etableres
UKS Side 3286
U
K
S
8
Skatteministeriets department
05.08.2014
• Kontoret,
Ejendomme, Boer
og Gæld etableres
• Sekretariatet for
Pensionskommissio
nen etableres
UKS Side 3287
U
K
S
9
Skatteministeriets department
03.11.2014
• ImplementeringsCenter
for
Ejendomsvurderinger
(ICE) etableres
• Ekspertudvalget om
ejendomsvurderinger,
nedlægges
UKS Side 3288
U
K
S
10
Skatteministeriets department
April 2015
Kontoret, Service
og Sikkerhed,
etableres
15-2467231
15-2475518
15-2475643
15-2475711
15-2495131
15-2495245
15-2506480
15-2515770
15-2527694
15-2534592
15-2534621
15-2535202
15-2546484
15-2546595
15-2578547
15-2830916
Sag 15-2052530
UKS Side 3289
U
K
S
Skatteministeriets department
Juni 2015
Sag 15-2052530
15-2467231
15-2475518
15-2475643
15-2475711
15-2495131
15-2495245
15-2506480
15-2515770
15-2527694
15-2534592
15-2534621
15-2535202
15-2546484
15-2546595
15-2578547
15-2830916
Ny skatteminister
tiltræder
UKS Side 3290
U
K
S
12
Skatteministeriets department
August 2015
Kontoret for
Registeranalyse
og Lovmodel
etableres
15-2467231
15-2475518
15-2475643
15-2475711
15-2495131
15-2495245
15-2506480
15-2515770
15-2527694
15-2534592
15-2534621
15-2535202
15-2546484
15-2546595
15-2578547
15-2830916
Sag 15-2052530
UKS Side 3291
U
K
S
13
Skatteministeriets department
Oktober 2015
13
• Kontoret Indsats
bliver
omorganiseret
• Implementeringsce
nter for inddrivelse
etableres
13
13
15-2467231
15-2475518
15-2475643
15-2475711
15-2495131
15-2495245
15-2506480
15-2515770
15-2527694
15-2534592
15-2534621
15-2535202
15-2546484
15-2546595
15-2578547
15-2830916
15-2495063
15-2515617
15-2656623
Sag 15-2052530
UKS Side 3292
U
K
S
14
Skatteministeriets department
November 2015
Kontoret Økonomi
og Styring og bliver
omorganiseret
UKS Side 3293
U
K
S
15
Skatteministeriets department
Februar 2017
• Kontoret for International
Koordinering etableres
• Implementeringsprogrammet for
det nye skattevæsen og
Implementeringscenter for Told
etableres
• Stab & Kommunikation etableres
UKS Side 3294
U
K
S
16
Skatteministeriets department
April 2017
• Kontoret Forretning
og IT etableres
• Kontoret
Informationssikkerhed
og Databeskyttelse
etableres
UKS Side 3295
U
K
S
Timeline – Udviklingen i Skatteministeriets organisation
Årene 2013-2017
17
01.01.2013
Ny
organisationsstruktur
SKAT og SKM bliver
adskilt
06.11.2013
Sekretariatet for
ekspertudvalget
om
Ejendomsvurder
inger etableres
04.04.2014
Kontoret,
Indsats og
Inddrivelse,
etableres
05.08.2014
Kontoret, Ejendomme,
Boer og Gæld etableres
Sekretariatet for
Pensionskommissionen
etableres
03.11.2014
ImplementeringsCenter
for
Ejendomsvurderinger
(ICE) etableres
Ekspertudvalget om
ejendomsvurderinger,
nedlægges
April 2015
Kontoret,
Service og
Sikkerhed,
etableres
August 2015
Kontoret for
Registeranalyse
og Lovmodel
etableres
Oktober 2015
Kontoret Indsats
bliver
omorganiseret
Implementeringsce
nter for inddrivelse
etableres
November
2015
Kontoret
Økonomi og
bliver
omorganiseret
Februar 2017
Kontoret for International
Koordinering etableres
Implementeringsprogrammet
for det nye skattevæsen og
Implementeringscenter for
Told etableres
Stab & Kommunikation
etableres
April 2017
Kontoret Forretning og
IT etableres
Kontoret
Informationssikkerhed
og Databeskyttelse
etableres
12.12.2013
Ny
skatteminister
tiltræder
Juni 2015
Ny
skatteminister
tiltræder
UKS Side 3296
U
K
S
~NM
.........
., ., .,
iiii ii
E E E
a, a, a,
~-=~
www
0.:
"
~
~
"
<::,
<::,
""06.003
Ansøgning om fritagelse for dansk udbytteskat (1)
Claim to Relief from Danish Dividend Tax111
SKAT
Der skal indgives særskilt ansøgning for hvert enkelt selskab.
Include only one company on each form.
Selskaber
Corporate
shareho/ders
only
Personer
Persons
I min egenskab af
In my capacity as
for selskabet (fulde navn),
der er hjemmehørende (fulde adresse)
of the company (ful/ name),
which is a resident of (ful/ address)
Undertegnede (fulde navn),
der har bopæl (fulde adresse)
I the undersigned (ful/ name),
a resident of (ful/ address)
Ansøger herved om fritagelse for dansk beskatning af de nedennævnte udbytter af
hereby claim relieffrom Danish taxation an the dividends from:
i (selskabets navn)
issued by (name of company)
af hvilke værdipapirer jeg/selskabet (2) er ejer/udbytteberettiget (2)
as the ownerlusufructuary of said shares or participations (2)
Pålydende i DKK pr. aktie Generalforsamlingsdato Kuponens beløb i DKK
og -år (4)
Nominal value in DKK
pershare
Maturity date and year of Dividend per coupon in
dividend (4) DKK
Tilbagesøgte beløb udbetales til bankkonto:
C/amed refunds are to be send to:
Bankens navn og beliggenhed
Name of the bank and it's location
Attestation for udbetaling af udbytte (5)
I alt
total
Samlet udbytte i DKK
Total dividends in DKK
SWIFT
SW/FT
Procent fritagelse
Percentage refund
claimed
Registreringsnummer
Regisirations number
Attestation
Certification
Det attesteres, at det i kolonne 7 anførte udbytte er udbetalt efter fradrag af en udbytteskat på DKK:
Certification for payment of dividends (5)
This is to certify thai the dividends stated in column 7 were paid after deduction of dividend tax at the
amount of DKK:
sted:
place:
stempel og underskrift
stamp and signature:
dato:
date:
sted:
place:
underskrift
signature
Beløb, der søges tilbage-
betalt, i DKK
Refund claimed in DKK
Kontonummer
Account number
dato:
date:
------ - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - ....................................
(1) Ansøgningen oprettes i 3 eksemplarer.
The claim must be made in triplicate.
(2) Det ikke gældende overstreges.
Delete whichever is inapplicable.
(3) Aktier eller andelsbeviser, hvad enten de er udstedt på navn eller
til ihændehaveren.
Registered or bearer shares.
(5) Attestation skal afgives afdet selskab, pengeinstitut eller anden
institution, der udbetaler det i kolonne 7 anførte udbytte.
Certification shall be given by the company, financial institution
or any other institution paying the dividends stated in column. 7.
(4) I kolonne 4 skal altid anføres, fra hvilken dato og år udbyttet tidligst kunne hæves.
In column 4 should always be stated the first date andyear on which the dividend
has been payable.
UKS Side 3297
U
K
S
København
0.:
"
~
~
"
<::,
<::,
""06.003
fornævnte selskab
the company
Jeg bekræfter herved at fornævnte
I certify the claimant
har bopæl/er hjemmehørende
is a resident of
og er berettiget til de på side 1 anførte udbytter.
Attestation af/Certificate of
(skattemyndighedens navn) - (name of tax authority)
and the beneficial owner ofthe dividends specified on page I.
Myndighedens stempel - Official stamp dato
date
underskrift
signature
-------------------------
(1) Overstreg det ikke gældende
Delete whichever is inapp/icable
Reserveret
For official use only
Reserveret de danske skattemyndigheder
For the use of the Danish Tax Authorities only
Fremsendes i underskrevet stand direkte til
When signed to be forwarded directly to
SKAT Nordsjælland-
Skattecenter Ballerup
Postboks 59
DK - 2750 Ballerup
UKS Side 3298
U
K
S
0.:
"
~
8l
~c::,
""06.003
SKAT
Claim to Relief from Danish Dividend Tax
Beneficial
Owner
Financial
institution
• • In my capacity as beneficial owner • • On behalf af the beneficial owner
Claim is made for refund af Danish dividend tax, in total DKK:
Full name
Full address
E-mail
Signature
Beneficial owner/applicant
•••••••••••••••••••••••••••
1fthe claim is made on behalfofthe beneficial owner the applicant spower ofattorney
shall be enclosed
As documentation is enclosed dividend advice(s), number:
(This documentation is obligatory)
The amount is requested to be paid to:
Name and address
Reg. no Account no
SWIFT BLZ IBAN
Certification It is hereby certified that the beneficial owner is covered by the Double Taxation Convention
of the compe-
tent authority concluded between Denmark and
When signed to be forwarded to:
Date Official stamp and signature
-----------------------
Skattecenter Ballerup
Postboks 59
DK-2750 Ballerup
UKS Side 3299
U
K
S
"'
"
~
"-
<:::,
<:i
.....
<:::,
°"
SKAT
Claim to Relief from Danish Dividend Tax
Beneficial
Owner
Financial
institution
• • In my capacity as beneficial owner • • On behalf af the beneficial owner
Claim is made for refund af Danish dividend tax, in total DKK:
Full name
Full address
E-mail
Signature
Beneficial owner/applicant
•••••••••••••••••••••••••••
Ifthe claim is made on behalfofthe beneficial owner the applicant spower ofattorney
shall be enclosed
As documentation is enclosed dividend advice(s), number:
(This documentation is obligatory)
The amount is requested to be paid to:
Name and address
Reg.no Accountno
SWIFT BLZ IBAN
Certification It is hereby certified that the beneficial owner is covered by the Double Taxation Convention
of the compe-
tent authority concluded between Denmark and
When signed to be forwarded to:
Date Official stamp and signature
-----------------------
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
06.003 ENG
UKS Side 3300
U
K
S
8l
~c::,
""06.020
Claim to Relieffrom Danish Dividend (I)
Andragende om fritagelse for
dansk udbytteskat (1)
Der skal indgives særskilt ansøgning for hvert enkelt selskab/Jnc/ude only ane company on each form
Attestation
Certification
Organisation (fulde navn)!Organisation (ful! name)
der er hjemmehørende (fulde adresse)lwhich is a resident of (ful! address)
om fritagelse for dansk beskatning afnedennævnte udbytter af
hereby claim relieffrom Danish taxation an dividends from:
i (selskabets navn)/issued by (name of company)
af hvilke værdipapirer selskabet (2) er ejer/udbytteberettiget (2)/as the ownerlusufructuary of said shares or participations (2)
Værdipapirets art (3) speci- Udbyttes forfaldsdato og Samlet udbytte i DKK/ Procent for fritagelse/ Beløb der søges tilbage-
ficeret i klasser/ -år (4)/ Total dividends in DKK Percentage refund claimed betalt i DKK/
Nature of security (3) speci- Maturity date and year of Refund claimed in DKK
fied as per classification dividend (4)
2
i alt/
total
3 4 5
----------
Tilbagesøgte beløb udbetales til bankkonto:/Clamed refunds are to be Bankens navn og beliggenhed/Name of the bank and it's location:
send to:
SWIFT!SWIFT Registreringsnummer/Registrations number Kontonummer/Account number
Attestation for udbetaling af udbytte (5)/Certification for payment of dividends (5)
Det attesteres, at det i kolonne 3 anførte udbytte er udbetalt efter fradrag af en udbytteskat på DKK.:/This is to certify thai the dividends stated in
column 3 were paid atter deduction of dividend tax at the amount of DKK:
sted!place dato/date stempel og underskrift/stamp and signature
-------------------------············................................... .
Certification afresidence/Tax extempt status
Attestation af
Det attesteres herved, at den ovennævnte organisation er We certify that the above named Organisation is a resident of
hjemmehørende i Canada i overensstemmelse dobbeltbeskat- Canada in accordance with the Income Tax Convention
ningoverenskomsten mellem Danmark og Canada, og at between Canada and Denmark and a tax-exempt entity resi-
organisationen er skattefri i Canada i overensstemmelse med dentin Canada in accordance with Art. 30.
overenskomstens art. 30.
dato/date underskrift/signature
------- ................................................
(I) Ansøgningen oprettes i 3 eksemplarer/The claim must be made in
triplicate.
(2) Det ikke gældende overstreges/Delete whichever is inapplicable.
(3) Aktier eller andelsbeviser, hvad enten de er udstedt på navn eller til ihæn-
dehaveren specificeres i klasser/Registered or bearer shares, specified as
per classification.
(4) I kolonne 4 skal altid anføres, fra hvilken dato og år udbytte tidligst kunne
hæves/In column 4 should always be stated the first date andyear on whi-
ch the dividend has been payable.
Corporate & Estate Services Revenue Canada
(5) Attestation for tilbageholdt udbytteskat skal gives af selskab eller bank,
som udbetaler det i kolonne 6 angivne beløb/The certificate ofdeduction
ofdividend tax is to be given by thecompany, financial institution or other
institution payingfor dividends shown in column 6.
(6) Dokumentation i form afbankoverførselsbilag etc. skal vedlægges/Please
ene/ose documentation in theform afbank transfer vouchers, etc.
UKS Side 3301
U
K
S
Attestation for at deklareret udbytte er i overensstemmelse med art. 30 i "Overenskomst af 17. september 1997 mellem Regerin-
gen i Kongeriget Danmark og Regeringen Canada til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomst- og formueskatter", trådt i kraft 1. januar 1999./Declaration in accordance with the article 30 ofthe Cana-
dian - Denmark income tax treaty ofSeptember 17, 1997 entered into force January 1, 1999.
Underskrift/
Signature
Andragendet kan kun imødekommes, hvis udbyttemodtager opfylder betingelserne i overenskomstens art. 30.
The claim can only be granted, ifthe recipient ofdividendfuifil the conditions mentioned in the treaties article 30.
Organisationen er stiftet og drives udelukkende i Canada for at admi-
nistrere eller udrede ydelser under en eller flere ordninger vedrørende
pension, fratrædelse eller andre personalegoder.
Organisationen er den retmæssige ejer af de aktier, hvoraf udbyttet er
betalt, og den besidder disse aktier i investeringsøjemed, og den er
skattefritaget i Canada.
Organisationen ejer ikke, hverken direkte eller inddirekle, mere end 5
pct. af stemmeværdien i det selskab, som udbetaler udbyttet.
Selskabets aktieklasse, hvoraf udbyttet er udbetalt, handles regel-
mæssigt på Københavns Fondsbørs.
stedlplace:
dato/date:
The Organisation is constituted and operated in Canada exclusively to
administer benefits underpension, retirement and employee benefit
plans.
The Organisation is the beneficial owner af the shares an which the
dividends are paid and holds those shares as an investment and are
exempt from tax in Canada.
The Organisation does not own directly ar indirectly more than 5% af
the capital ar 5% af the voting stock af the company paying the divi-
dends.
The class af shares af the company an which the dividends are paid is
regularly traded an the Capenhagen Stock Exchange.
udbyttemodiagerens underskrift/signature af dividendrecipient
-------------------------------- ......................................... .
Reserveret/For official use only
Overført beløb i h.t. vedlagte dokumentation/Transferred
amount according to the enclosed documentation
Fremsendes i underskrevet stand direkte til/When signed to be forwar-
ded directly to
ToldSkat Nordsjælland-Bornholm
Postboks 59
DK-2750 Ballerup
Beregnet ref. udbytteskat/Ca/cu/ated
refund og dividend tax
I alt at tilbagebetale/Tola/ amount of
refund
-----------------------------------------------------
-----------------------------------------------------
-----------------------------------------------------
-----------------------------------------------------
-------------------------------------------------------
Reserveret de danske skattemyndigheder/For the use af the Danish Tax Authorities only
UKS Side 3302
U
K
S
Artikel 30
Forskellige bestemmelser
1. Bestemmelserne i denne overenskomst
skal ikke på nogen måde anses for at begrænse
nogen undtagelse, fritagelse, fradrag, credit eller
anden lempelse, der nu eller senere indrømmes i
henhold til en kontraherende stats lovgivning
ved fastsættelsen af den skat, der pålægges af
denne stat.
2. Intet i overenskomsten skal anses for at
hindre en kontraherende stat i at pålægge skat på
beløb, der medregnes i indkomsten for en per-
son, der er hjemmehørende i denne stat, ved-
rørende et interessentskab, en fond (trust) eller
et kontrolleret udenlandsk datterselskab, i hvil-
ket eller i hvilken denne person har en andel.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 10 skal
udbytter, der hidrører fra en kontraherende stat,
og som betales til en organisation, som var stif-
tet og udelukkende drives i den anden kontrahe-
Article 30
Miscellaneous Rules
1. The provisions ofthis Convention shall
not be construed to restrict in any manner any
exclusion, exemption, deduction, credit or other
allowance now or hereafter accorded by the
laws ofa Contracting State in the determination
ofthe tax imposed by that State.
2. Nothing in the Convention shall be con-
strued as preventing a Contracting State from
imposing a tax on amounts included in the in-
come ofa resident ofthat State with respect to a
partnership, trust or controlled foreign affiliate,
in which he has an interest.
3. Notwithstanding the provisions ofArtic-
le 10, dividends arising in a Contracting State
and paid to an organisation that was constituted
and is operated in the other Contracting State
Article 30
Dispositions diverses
1. Les dispositions de la presente Conven-
tion ne peuvent etre interpretees comme limitant
d'une maniere quelconque les abattements, exo-
nerations, deductions, credits ou autres allege-
ments qui sont ou seront accordes par la legisla-
tion d'un Etat contractant pour la determination
de l'imp6t preleve par cet Etat.
2. Aucune disposition de la Convention ne
peut etre interpretee comme empechant un Etat
contractant de prelever un imp6t sur les mon-
tants inclus dans le revenu d'un resident de cet
Etat ål 'egard d'une societe de personnes, une
fiducie ou une societe etrangere affiliee con-
tr6lee dans laquelle il possede une participation.
3. Nonobstant les dispositions de l'article
10, les dividendes provenant d'un Etat contrac-
tant et payes å un organisme qui a ete constitue
et est gere dans l 'autre Etat contractant exclusi-
vement aux fins d'administrer des fonds ou de
rende stat for at administrere eller udrede ydel-
ser under en eller flere ordninger vedrørende
pension, fratrædelse eller andre personalegoder,
være fritaget for skat i den førstnævnte stat for-
udsat:
a) at organisationen er den retmæssige ejer af
de aktier hvorafudbyttet er betalt, at den
besidder disse aktier i investeringsøjemed
og at den generelt er skattefritaget i den
anden kontraherende stat; og
b) at organisationen ikke ejer, hverken direkte
eller indirekte, mere end 5 pct. af aktiekapi-
talen eller 5 pct. af stemmeværdien i det
selskab, som udbetaler udbyttet; og
c) at selskabets aktieklasse, hvorafudbyttet er
udbetalt, regelmæssigt handles på en god-
kendt aktiebørs.
4. Ved anvendelsen af stykke 3 betyder
udtrykket »godkendt aktiebørs«:
a) i tilfælde hvor udbyttet hidrører fra Canada,
en canadisk aktiebørs som foreskrevet i
indkomstskatteloven;
exclusively to administer or provide benefits
under one or more pension, retirement or other
employee benefits plans shall be exempt from
tax in the first-mentioned State provided that:
a) the organisation is the beneficial owner ofthe
shares on which the dividends are paid,
holds those shares as an investment and is
generally exempt from tax in the other State;
b) the organisation does not own directly or
indirectly more than 5 per cent ofthe capi-
tal or 5 per cent ofthe voting stock ofthe
company paying the dividends; and
c) the class ofshares ofthe company on which
the dividends are paid is regularly traded on
an approved stock exchange.
4. For the purposes ofparagraph 3, the term
»approved stock exchange« means:
a) in the case ofdividends arising in Canada, a
Canadian stock exchange prescribed for the
purposes ofthe Income Tax Aet;
verser des prestations en vertu d'un ou de plusi-
eurs regimes de pension, de retraite ou d'autres
prestations aux employes est exonere d'imp6t
dans le premier Etat pourvu que:
a) l 'organisme soit le beneficiaire effectifdes
actions sur lesquelles les dividendes sont
payes, detienne ces actions en tant qu'in-
vestissement et soit generalement exonere
d'imp6t dans l 'autre Etat;
b) 1'organisme ne detienne directement
ou indirectement plus de 5 pour cent du
capital ou plus de 5 pour cent des droits de
vote de la societe qui paie les dividendes; et
c) la categorie des actions de la societe sur
lesquels les dividendes sont payes est regu-
lierement transigee sur une bourse de
valeurs approuvee.
4. Aux fins du paragraphe 3, l'expression
«bourse de valeurs approuvees» designe:
a) en ce qui concerne les dividendes prove-
nant du Canada, une bourse de valeurs
canadienne prescrite aux fins de la Loi de
l'imp6t sur le revenu;
b) i tilfælde hvor udbyttet hidrører fra Dan-
mark, Københavns Fondsbørs; og
c) enhver anden aktiebørs, som man bliver
enige om i skrivelser udvekslet mellem de
kontraherende staters kompetente myndig-
heder.
5. For så vidt angår artikel XXII, stk. 3,
(konsultationer) i GATS-aftalen (General Agree-
ment on Trade in Services), er de kontraherende
stater enige om, at uanset det nævnte stykke skal
enhver uoverensstemmelse mellem dem om,
hvorvidt en forholdsregel falder inden for ræk-
kevidden af denne overenskomst, kun kunne
indbringes for GATS-rådet (Council for Trade in
Services), som det er muligt efter det nævnte
stykke, med samtykke afbegge kontraherende
stater. Enhver tvivl om fortolkningen af nær-
værende stykke skal løses efter fremgangsmå-
den i artikel 25, stk. 4, eller, hvis dette ikke er
muligt, efter enhver anden fremgangsmåde, som
de kontraherende stater måtte blive enige om.
b) in the case ofdividends arising in Denmark,
the Copenhagen stock exchange; and
c) any other stock exchange agreed in letters
exchanged between the competent authori-
ties ofthe Contracting States.
5. For the purposes ofparagraph 3 ofArtic-
le XXII (Consultation) ofthe General Agree-
ment on Trade in Services, the Contracting
States agree that, notwithstanding that para-
graph, any dispute between them as to whether a
measure falls within the scope ofthis Conventi-
on may be brought before the Council for Trade
in Services, as provided by that paragraph, only
with the consent ofboth Contracting States. Any
doubt as to the interpretation ofthis paragraph
shall be resolved under paragraph 4 ofArticle
25 or, failing agreement under that procedure,
pursuant to any other procedure agreed to by
both Contracting States.
b) en ce qui concerne les dividendes prove-
nant du Danemark, la bourse de valeurs de
Copenhague; et
c) toute autre bourse de valeurs agreee par
echange de lettres entre les autorites com-
petentes des Etat contractants.
5. Au fins du paragraphe 3 de l'article XXII
(Consultation) de l 'Accord general sur le com-
merce des services, les Etats contractants convi-
ennent que, nonobstant les dispositions de ce
paragraphe, tout desaccord entre eux sur la
question de savoir si une mesure releve de la
presente Convention ne peut etre porte devant le
Conseil du commerce des services comme le
prevoit ce paragraphe, qu'avec le consentement
des deux Etats contractants. Toute incertitude
quant å l 'interpretation du present paragraphe
doit etre resolue conformement au paragraphe 4
de l'article 25, ou å defaut, selon toute autre pro-
cedure convenue entre les deux Etats contrac-
tants.
UKS Side 3303
U
K
S
8
0
<::,
<::,
""06.020
SKAT
Ansøgning om fritagelse for dansk udbytteskat
• • I min egenskab af retmæssig ejer • • På vegne af den retmæssige ejer
ansøges herved om fritagelse for dansk beskatning af udbytter, i alt DKK:
Den retmæs- Navn
sige ejer
Adresse
E-mail
Underskrift
Den retmæssige ejer/ansøger
•••••••••••••••••••••••••••
Hvis ansøgningen indgives på vegne afden retmæssige ejer skal ansøgerens fuldmagt
vedlægges
Som dokumentation vedlægges udbyttekupon(er), antal:
-------------------
(Denne dokumentation er obligatorisk)
Pengeinstitut Beløbet bedes indbetalt til:
Navn og adresse på pengeinstituttet
Registreringsnummer Kontonummer
SWIFT BLZ IBAN
Attestation af Det attesteres hermed, at den retmæssige ejer er omfattet afdobbeltbeskatnings-
den kompe-
tente myndig- overenskomsten mellem Danmark og
hed
Fremsendes i underskrevet stand til:
Dato Stempel og underskrift
-----------------------
Skattecenter Ballerup
Postboks 59
DK-2750 Ballerup
UKS Side 3304
U
K
S
"'
"
~
"-
<:::,
<:i
....
<:::,
°"
06.020
SKAT
Ansøgning om fritagelse for dansk udbytteskat
• • I min egenskab af retmæssig ejer • • På vegne af den retmæssige ejer
ansøges herved om fritagelse for dansk beskatning af udbytter, i alt DKK:
Den retmæs- Navn
sige ejer
Adresse
E-mail
Underskrift
Den retmæssige ejer/ansøger
•••••••••••••••••••••••••••
Hvis ansøgningen indgives på vegne afden retmæssige ejer skal ansøgerensfuldmagt
vedlægges
Som dokumentation vedlægges udbyttekupon(er), antal:
-------------------
(Denne dokumentation er obligatorisk)
Pengeinstitut Beløbet bedes indbetalt til:
Navn og adresse på pengeinstituttet
Registreringsnummer Kontonummer
SWIFT BLZ IBAN
Attestation af Det attesteres hermed, at den retmæssige ejer er omfattet af dobbeltbeskatnings-
den kompe-
tente myndig- overenskomsten mellem Danmark og
hed
Fremsendes i underskrevet stand til:
Dato Stempel og underskrift
-----------------------
Skattecenter Høje-Taastrup
Postboks 60
DK-2630 Taastrup
UKS Side 3305
U
K
S
Logbog
Opgave: Udbytteskat 09-203
Dato Beskrivelse
21.10.2010 Henvendelse fra Ole Ivan om udarbejdelse af undersøgelse om udbytteskat – notat fra Peter Loft
modtaget
26.10.2010 Mail fra Mads Blokhus om revisionsholdets sammensætning – Linda, Jens, Tina og Bo.
28.10.2009 Møde i gruppen om hvem gør hvad og hvorfor
11.11.2009 Statusmøde i gruppen – hvordan kommer vi videre?
23.11.2009 Anmeldelsesbreve afsendt til Regnskab 2 og P&D
24.11.2009 Mødeindkaldelse til Regnskab 2 – aftalt møde den 7. december 2009
25.11.2009 Statusmøde i gruppen
26.11.2009 Kort møde med Jura og Samfundsøkonomi
01.12.2009 Statusmøde i gruppen – herunder spørgeramme til indledende møder
07.12.2009 Indledende møde med Regnskab 2 v/Lars Nørding og Lisbeth Rømer
11.12.2009 Referat fra møde med Regnskab 2 sendt i høring
14.12.2009 Indledende møde med P&D v/Jette Zester
18.12.2009 Tilbagemelding på referat fra Regnskab 2
05.01.2010 Referat fra møde med P&D sendt i høring
11.01.2010 Mail fra Jette Zester med anmodning om møde vedr. referat
14.01.2010 Diverse spørgsmål afsendt via til Regnskab 2
14.01.2010 Afholdt møde med Jette Zester om referat
19.01.2010 Bemærkninger til referat fra møde med P&D modtaget fra Lisbeth Rømer
27.01.2010 Yderligere spørgsmål afsendt via mail til Regnskab 2
28.01.2010 Yderligere spørgsmål afsendt via mail til P&D
05.02.2010 Rykket Regnskab 2 for svar på yderligere spørgsmål
05.02.2010 Delsvar modtaget fra Regnskab 2
11.02.2010 Rest-besvarelse modtaget fra Regnskab 2
15.02.2010 Svar på yderligere spørgsmål modtaget fra P&D
23.02.2010 Rykket Regnskab 2 for yderligere materiale
25.02.2010 Svar fra Regnskab 2 med fremsendelse af materiale
UKS Side 3306
U
K
S
08.03.2010 Aftale indgået om møde den 18/3-2010 med Regnskab 2 om omnibusdepoter
17.03.2010 Materiale til brug for møde den 18/3-2010 modtaget fra Regnskab 2
18.03.2010 Møde med Regnskab 2
09.04.2010 Mail om yderligere spørgsmål til Regnskab 2 og P&D / samme dag modtaget svar fra begge.
13.04.2010 Yderligere spørgsmål til Regnskab 2 / svar modtaget samme dag
20.04.2010 Rapport sendt i høring
23.04.2010 Foreløbige kommentarer fra Regnskab 2 modtaget
26.04.2010 Høringssvar modtaget fra Jura og Samfundsøkonomi
27.04.2010 Høringssvar modtaget fra B&V
27.04.2010 Kommentarer til B&V’s høringssvar modtaget fra Regnskab 2
29.04.2010 Endeligt høringssvar fra Regnskab 2
04.05.2010 Uddybende spørgsmål til Regnskab 2
07.05.2010 Svar fra Regnskab 2
19.05.2010 Endelig rapport til Rigsrevisionen
UKS Side 3307
U
K
S
Side 1 / 2
Til Proces & Digitalisering
Att: Direktør Thomas Fredenslund
Skattedirektør Richard Hanlov
Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge – udbytteskat.
Intern Revision er efter anmodning af departementschef Peter Loft i gang med en
undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat.
Intern Revision har i denne forbindelse brug for et snarligt møde med Proces &
Digitalisering for at høre om behandlingen af udbytter efter Ligningslovens §
16A og tilbagesøgning af kildeskatten.
Formål
Formålet med mødet er bl.a. at skabe et overblik over
- ansvarsfordeling, metoder og procedurer og vejledninger
- hvilke oplysninger om udbytter der indberettes til SKAT,
- systemunderstøttelse i relation til udbytteskat
- udtræk og statistikker fra systemer
- IT-understøttelse af opgaven
Formålet er desuden at få uddybet notat om Provenuet fra Kildebeskatningen af
udlændinge udarbejdet af Proces & Digitalisering samt Regnskab 2, Midtjylland
(J.nr. 2009-351-0023)
Undersøgelsens gennemførelse
Vi vil gerne afholde et møde med en eller flere chefer og/eller medarbejdere for
at høre om udbytteskat efter Ligningslovens § 16A.
Vi skal bede om, at I fremsender navnet på en kontaktperson for undersøgelsen,
så et tidspunkt for mødet kan aftales.
I er velkomne til at kontakte undertegnede med eventuelle spørgsmål.
Intern Revision
Revisionscenter København
Telefon 7222 1818
internrevision@skm.dk
www.skat.dk
23. november 2009
J.nr. 09-172022
Årsplan nr. 09-203
Finansår 2009
Bo Daugaard
Specialkonsulent
Bo.Daugaard@skm.dk
Direkte 7237 1314
UKS Side 3308
U
K
S
Side 2 / 2
Materiale
Intern Revision skal anmode om at få tilsendt baggrundsmaterialet for tabel 1-6 i
notat om Provenuet fra Kildebeskatningen af udlændinge udarbejdet af Proces &
Digitalisering samt Regnskab 2, Midtjylland (J.nr. 2009-351-0023). Materialet
bedes fremsendt senest den 3.december 2009.
Deltagere
Undersøgelsen vil blive gennemført af Linda Severinsen, Tina Laustsen, Jens
Lundgaard og Bo Daugaard.
Med venlig hilsen
Bo Daugaard
UKS Side 3309
U
K
S
Til brug for møde med Intern Revision 7.12.2009
Udbytteskat – især refusioner
Et kort rids over udbytteskatteadministrationen
Hjemmel:
Kildeskatteloven §§ 65 – 67 er hjemmelen til indeholdelse af udbytteskat.
Kildeskattebekendtgørelsen kapitel 9 uddyber udbytteskatteadministrationen
Bekendtgørelse om indeholdelse af udbytteskat og royaltyskat (nr 1442 af 20. december 2005), VP
ordningen
Valg af udbytteskatteprocent i udbytteangivelsen:
1. Ved udlodninger af udbytte skal der som hovedregel indeholdes 28 % udbytteskat
2. Er udbyttemodtager et selskab skal der indeholdes 16, 5 %, såfremt det er porteføljeakti-
er
3. Udbytteskat efter dobbeltbeskatningsoverenskomster
4. udlodninger til investeringsforeninger 15 %
5. udbytte til det udloddende selskabs egne aktier 0 %
6. Ligningslovens §§ 16 A eller 16 B 0 %
7. 0 % såfremt det er et moder/datter forhold (kræver 10 % ejerskab), eller skattebegunsti-
gede depoter
Det udloddende selskab skal angive og eventuelt betale i måneden efter vedtagelsen af udbytte,
mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20. januar det efterfølgende år.
Er aktierejer ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan der, hvis der er dobbeltbeskatningsoverens-
komst (DBO) med det land, hvortil der er skattepligt, søges om refusion efter den relevante DBO.
I takt med den generelle udbredelse af aktier og globaliseringen er der flere og flere ”udlændinge”,
som ejer danske aktier. Der har derfor været behov for at smidiggøre refusionerne og 11. marts
1992 blev der indgået en aftale med Værdipapircentralen (VP) om at fysiske personer, skattepligtige
i 12 lande (Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, USA, Canada, Irland,
Schweiz, Grækenland og Storbritannien), som har danske aktier i dansk depot kan få indeholdt den
relevante udbytteskat i forbindelse med udlodningen, så refusion undgås. 28. april 1993 er udsendt
et ToldSkat Cirkulære – 1993 -12 herom. Aftalen kaldes populært VP-Ordningen og er en nettoaf-
regning.
Derudover er der internationale entiteter og stater, som er skattefri. I henhold til diverse DBO’er er
også nogle pensionsinstitutter skattefri.
Da mængden af refusioner har været voldsomt stigende fra begyndelsen af 2000 til 2006, er der
indgået aftale med de kontoførende institutter om, at de indsender regneark på refusioner, hvor de
indestår for skattekravets dokumentation.
UKS Side 3310
U
K
S
Kalenderår 2005 2006 2007 2008
Udbytteskatteindbetalinger 11.184.945.672 14.243.623.068 15.246.766.968 16.037.813.209
Refusioner* 1.154.705.678 1.873.809.356 1.071.093.076 754.334.603
*Refusionerne omfatter ikke danske skattepligtige fonde og foreninger.
At refusionerne er faldende bortset fra i 2006, skyldes øget anvendelse af nettoafregning, hvilket var
hensigten ved at udfærdige bekendtgørelse 1442, af 20. dec. 2005, idet indholdet i forvejen havde
været i Kildeskattebekendtgørelsen.
Stigningen af refusioner i 2006 skyldes ekstraordinært store udlodninger hos TDC, ØK og NKT.
Overblik over udbytteskatteadministrationen.
Hvilke oplysninger om udbytter indberettes til SKAT?
Gennem det udloddende selskabs udbytteangivelse, blanket 06.016 modtages oplysning om hvilke
modtagere med forskellige udbytteskat, der er aktionærer. Det er tale om totaler, og den efterføl-
gende indberetning af udbyttemodtagere går på den enkelte aktionær.
Der er i systemet ikke mulighed for at afstemme udbytteangivelse med indberetningen af udbytte-
modtagere. Der gennemføres årligt en udbyttekontrol, hvor det udloddende selskabs selvangivelses
felt 37 (udloddet udbytte ifølge regnskabet) afstemmes med de indgivne udbytteangivelser. For
2008 udbyttekørslen var start differencen 34 milliarder, hvor størstedelen formentlig er udlodninger
datter/moderselskaber og fejlagtigt indkomstår i TastSelv.
Der er intet kendskab til manglende indberetninger, eller selvangivne indberetninger, som derfor
kan divergere fra udbytteangivelsen på alle mulige måder.
I 2008 er oplysninger om udbytter og udbytteskat blevet tilgængelige via Business Object, men de
er ikke anvendt til at udsøge manglende indberetninger eller det omvendte, da indsendelsesfristen
den 20. januar umuliggør dette. Det er ved at blive ændret.
Indberetning af udbyttemodtagere sker på blanket 06.023 (personer med CPR) og 06.024 (selskaber
med CVR og udlændingen uden CPR eller CVR).
For børsnoterede er det kontoførende institut (VP), der indberetter, men det for andre selskaber er
selskabet selv.
Efter Skattekontrolloven § indberettes udbytte til aktier i skattebegunstigede ordninger ikke, lige-
som SKAT først for meget nyligt har modtaget indberetning af udlændinge, dog at VP ordningens
modtagere (nettoafregning) er indberettet løbende til 3 S.
IT understøttelse af opgaven.
Blanketter tastes i 3 S. Derudover kan TastSelv anvendes. Indtastninger herfra går i 3 S.
UKS Side 3311
U
K
S
I 2002 blev et specielt modul i 3 S udviklet til udbytteskatteadministrationen. I forbindelse med
ændringer i denne fra 1. januar 2004, blev det i HC besluttet ikke mere at anvende 3 S, således at
angivelser herefter skulle i SAP og indberetninger i RKO (hvilket er baggrund for fristen den 20.
januar), som er vanskelig at forstå, fordi det ikke er muligt at udfærdige angivelsen uden at kende
udbyttemodtagerne på grund af de forskellige skattesatser.
HC omgjorde afgørelsen i 2005 og fra 1. januar 2006 er 3 S igen i brug. Indberetninger om udbyt-
temodtagere, hvor der er indeholdt udbytteskat, fra børsnoterede selskaber er hele tiden gået i RKO.
Ansvarsfordeling, daglige rutiner, sagsbehandling, metoder, procedurer og vejledninger
Udbytteskatteadministrationen er vokset stærkt i 2000 tallet. Opgaven består af tastning af alle ud-
bytteangivelser og indberetning af udbyttemodtagere fra unoterede selskaber, de tidligere nævnte
blanketter 06.16, 023 og 024. Der modtages årligt op til 150.000 stk.blanketter.
TastSelv blev indført 1. januar 2004 og brugen heraf er kun langsomt blevet forøget, der er pt ca 20
% af udlodderne, som anvender TastSelv.
Arbejdet er meget sæsonbestemt, da selskaberne skal holde generalforsamling senest 5 måneder
efter regnskabsårets afslutning, så april, maj og juni modtages størstedelen af blanketterne. Vi har
trods reglerne opfordret de unoterede selskaber til at indsende indberetning af udbyttemodtagere
sammen med angivelsen – så skal selskabet ikke en gang til have fat på materialet.
Medarbejderne i Regnskab 2:
1 er ansvarlig for refusioner, med ad hoc hjælp fra andre når påkrævet. Har siddet med opgaven i
mange år.
3 varetager bogholderiopgaven. Da udbytteskatteadministrationen siden sin ”fødsel” har været
landsdækkende, har interessen for området i generelt været ringe. Alle konteringer af indbetalinger
skal føres manuelt. Der foretages afstemninger og der rykkes.
5 varetager tastningen af blanketter og hjælper, efter behov.
2 forestår sagsbehandlingen, den ene har været med fra begyndelsen.
3 attesterer skattepligt for danskere med udenlandske aktier. Der er desværre ikke noget system som
støtter denne opgave, da attestationen kunne linkes til den almindelige skattepligt. Nu ved Skat ik-
ke, om attestationen, som gives under forudsætning af skattepligt, fører til beskatning af udbyttet i
udlandet.
1 afdelingsleder, som deltager i det hele.
Der er vejledninger på alle blanketter, som vedligeholdes i HC.
Der er vejledning til TastSelv, som ikke er optimalt, idet de kontroller som findes i 3 S ikke er over-
ført til TastSelv, så der er mange fejl, f. eks med indkomstår. Konsekvensen er at udbyttekontrollen
giver flere fejl end nødvendigt. Selskaberne får rykkere, selvom forholdet er i orden.
Udtræk og statistikker fra systemerne.
I 2008 blev der etableret udsøgningsmulighed i Business Object. Der kan ikke søges på tværs.
Til statistisk brug er det fortrinligt, men det er min opfattelse, at kontrollen med om angivelsen op-
summerer indberetningen af udnyttemodtagerne skal sikres på tastningstidspunktet.
I 3 S har det været udtræksmuligheder for antal transaktioner osv.
Refusioner i dag.
En ikke skattepligtig til Danmark, som ejer danske aktier, kan få refunderet udbytteskat, hvis der er
en relevant DBO.
UKS Side 3312
U
K
S
Da SKAT ikke har kendskab til modtagerne af udbytteskat før den 20. januar det efterfølgende år,
sker refusioner ved brug af en blanket (06.03) og fremsendelse af udbyttenota. Der er ikke mulighed
for at sikre sig rigtigheden af tilbagesøgningen andre steder. De danske pengeinstitutter påberåber
sig, at de ikke som foreslået kan indberette samtidigt med angivelse fordi der er så mange korrekti-
oner. Det har vi aldrig set noget til. Og det må betyde, at der er flere udbyttenotaer på samme udbyt-
te, og så er vi lige vidt.
Efter rentecirkulæret skal vi tilbagebetale inden 1 måned efter kravets fremsættelse. Da en general-
forsamling i et børsnoteret selskab – og det er sådanne aktier som er mest udbredt i udlandet – der
foregår i begyndelsen af måneden medfører betaling af udbytteskatten den sidste bankdag i den ef-
terfølgende måned medfører reglerne at vi skal refundere inden udbytteskatten er betalt.
Så problemet er at der kan anmodes om refusion flere gange for samme udlodning og før der er be-
talt udbytteskat.
VP ordningen
VP ordningen er en nettoafregningsordning. Den dækker danske aktier i depot i Danmark, ejet af
fysiske personer med bopæl i 12 lande ((Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg,
USA, Canada, Irland, Schweiz, Grækenland og Storbritannien). Når der er udbetalt udbytte med
netto træk skal der ikke anmodes om refusion. DVS der er ”kun” refusion 1 gang pr aktie, aktionæ-
ren bliver fri for tilbagesøgning, hvilket kan gøre danske aktier mere attraktive internationalt. Der
de seneste år arbejdet på at udvide ordningen, således at den dækker alle lande Danmark har en
DBO med, og såvel fysiske som juridiske personer.
Den internationale udvikling har ikke gjort udbytteadministrationen nemmere, idet brugen af omni-
busdepoter er vidt udbredt i hele verden og ikke i overensstemmelse med ”vores” VP ordning. Pro-
blemerne kan løses ved at indføre et kaskade ansvar, fra den danske depotbank til bankens kunde
(en bank) i udlandet og videre – måske gennem flere led - til beneficial owner, den endelige ejer og
udbyttemodtager. Et sådant ansvar kendes allerede, når pengeinstitutterne får tilladelse til regne-
arksrefusioner.
Udbytteskats ønsker for fremtiden.
A. Samme frist for angivelse, betaling og indberetning af udbyttemodtagere
Det har været uforståeligt, at indberetninger af udbyttemodtagere ikke skulle indsendes sammen
med udbytteangivelse, da kendskab til udbyttemodtager er en forudsætning for at udfylde udbytte-
angivelsen korrekt. I Forårspakke 02 har skatteministeren fået bemyndigelse til at ændre fristen for
indberetning af udbyttemodtagere. Der er forslag til en ny indberetningsbekendtgørelse, som ændrer
fristen, så fristen for angivelse og betaling og indberetning af udbyttemodtagere bliver identisk (æn-
dring af Skattekontrolloven § 9 A, 9B stk 1 og stk 2).
Med samme frist vil man kunne indberette udbyttemodtagerne og danne angivelsen samtidig og
derved sikre overensstemmelse med angivelse og betaling og indberetning, således at de nuværende
fejlkilder bortfalder.
B. Tvungen TastSelv - Digitalisering
Udbytteskatteadministrationen har foreslået, at dette område, som er rimeligt begrænset, gøres digi-
talt snarest muligt, dvs med tvungen brug af TastSelv. Det forudsætter at TastSelv får den kvalitet,
som er nødvendig for korrekte data. Det vanskelige består i at der bruges udlodders indkomstår som
udgangspunkt, f. eks indkomståret 2008, hvor udbyttet udloddes det efterfølgende år - i 2009 - og
udbyttemodtager er således skattepligtig af udlodningen i 2009. Det volder store problemer i Tast
Selv, fordi indtastningen først foregår i 2009.
UKS Side 3313
U
K
S
C. Udvidelse af VP ordningen
Som ovenfor nævnt vil en udvidelse af VP ordningen fjerne en stor usikkerhed ved de nuværende
refusioner. Problemerne med omnibusdepoter må løses med samme ansvarskaskademodel, om i dag
anvendes ved regnearksordningen.
Det kan oplyses, at revisionsrapporten efter revision i udbytteskat november 2005 omhandler de
problemer, som udbytteskatteadministrationen havde på det tidspunkt og desværre stadig har.
Lisbeth Rømer
2.12.2009
UKS Side 3314
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Iben von Hallas
Emne: Før 2010 - revision - spørgeramme
Dato: 16. september 2015 21:11:05
Vedhæftede filer: Spørgeramme til Udbytte.pdf
image002.gif
image003.gif
Fra: Bo Daugaard
Sendt: 2. december 2009 14:10
Til: Lisbeth Rømer; Lars Nørding
Cc: Tina Laustsen; Jens Lundgaard; Linda Severinsen
Emne: SV: Møde i Intern Revision
Hej Lisbeth,
Tak for din e-mail og det fremsendte materiale.
Vi har i Intern Revision forsøgt at sætte nogle overskrifter på det vi gerne vil høre lidt om – jeg kan se
at du allerede er inde på en del af de områder vi gerne vil høre nærmere om i dit notat.
Med venlig hilsen
Bo Daugaard
Intern Revision
Revisionscenter København
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Bo.Daugaard@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 13 14
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 2. december 2009 13:49
Til: Bo Daugaard; Lars Nørding
Cc: Jette Zester; Andreas Bo Larsen
Emne: Møde i Intern Revision
Kære Bo og Lars,
Som oplæg til undersøgelsen af provenuet fra kildebeskatningen af udlændingen – udbytteskat
fremsendes vedlagte notat, som forsøger at besvare Intern Revisions spørgsmål.
Laurits Cramer fra Udbytteskat vil også deltage i mødet den 7. ds kl 10.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
UKS Side 3315
U
K
S
Regnskab
Regnskab 2
Lautrupvang 1A, 2750 Ballerup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
PPas på miljøet - udskriv kun denne e-mail hvis det er nødvendigt
UKS Side 3316
U
K
S
!
" !
!
#
!
$
%
&
'
" ( ) *+)+,),**- ) % !
UKS Side 3317
U
K
S
13-12-2009/Jette Zester
Undersøgelse af provenuet fra kildebeskatningen af udlændinge – udbytteskat
Proces og Digitalisering har procesansvaret vedr. de obligatoriske indberetninger om
udbyttemodtagerne. Dvs. de indberetningspligter som er pålagt de kontoførende institutter
(depotføreren), de kontoførende investeringsforeninger og de unoterede selskaber.
Indberetningspligterne er reguleret i skattekontrollovens § 9 B, stk. 1, fra børsnoterede aktier mv. og
stk. 2, fra unoterede aktier mv., samt § 10 A, der omhandler aktier/beviser i investeringsforenin-
ger/investeringsselskaber.
Udbetalinger, hvor indeholdelsen er foretaget ud fra kildeskattelovens regler om pligt til
indeholdelse. Dvs. en pligt der knytter sig til typen af det udloddende selskab og forening, og typen
af den udbyttemodtagende investor, samt ud fra dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og den
særlige ”VP- aftale”. Den særlige ”VP- aftaler”, er en aftale der er indgået mellem de kontoførende
institutter (depotførerne), VP og SKAT samt den enkelte udbyttemodtager.
Indberetningspligten om udbytteudlodninger, er pålagt følgende:
• Fra de børsnoterede selskaber mv., samt fra investeringsforeninger mv. (SKL §§ 9B, stk. 1
og 10A) det kontoførende institut (depotføreren). Dette som følge af, at hverken det
udloddende børsnoterede selskab, eller de fleste investeringsforeninger kender deres
medlemmer, med mindre at aktien/beviset er navnenoteret.
Vedr. investeringsforeningsbeviser ses i denne sammenhæng bort fra indskud i kontoførende
investeringsforeninger, idet her er pligten pålagt foreningen, da den ikke er bevisudstedende.
Grundlaget for indeholdelsen af udbytteskatten og indberetningerne foretages ud fra
depotførerens kunderegistrering om den enkelte depotindehaver og de registrerede
depotrettigheder, hvori aktien/beviset er lagt ind i.
Depottypen kan være følgende:
▪ Depotet er ene ejet
▪ Depotet er registreret som fællesejet (2 ejere). Dvs. et administrator depot eller med
en gruppe af ejere på flere end 2.
▪ Depotet kan være et depot der har en udenlandsk depotfører. En registrering der kan
indeholde 2 varianter:
- 2 ejere eller
- 1 ejer, administrator, herunder nominée/fællesdepot (gruppe af ejere på flere end 2).
• For de unoterede aktier mv. er indeholdelsen og indberetningen pålagt selskabet selv.
De unoterede selskaber indeholder og indberetter derfor selv til SKAT ud fra deres
registreringer i aktiebogen. Dvs., at for disse selskaber vil der ikke kunne indberettes korrekt
om de aktionærer der ejer mindre end 5 %, idet der jf. aktiebogen ikke er pligt til at foretage
særskilt registrering. Efter de nugældende indberetningsregler i skattekontrolloven er
indberetningerne derfor undtaget.
UKS Side 3318
U
K
S
For både børsnoterede og unoterede aktier og alle investeringsbeviser mv. er der obligatorisk
indberetningspligt for udlodninger til både valutarisk ind - og udlændinge. Som udgangspunkt
følger denne opdeling depotindehaverens bopælsadresse/virksomhedsadresse.
Indberetningerne til SKAT på udbyttemodtagerne foretages systemmæssigt således:
For ”Børsnoterede aktier mv. og aktier/beviser i investeringsforeninger -/selskaber”
For ”Unoterede aktier”
Kontoførende
institut
System RKO – UDBY
System RKO - IFPA
RKO Træk til ÅOPG og
servicebrevet
SLS-P R75
(borger)
SLS-P R75S
(Selskab)
Kopi til BO
RKO – Person
RKO – Selskab
RKO – Valutarisk udlændinge
Selskaber der
indberetter
unoterede
aktier
elektronisk på
edb-medie Borgerskattemappen
Blanket 06.023
Blanket 06.024
TastSelv
Web - selskab
3S - Ballerup RKO
System – RKO -
UDBY
Kopi til BO
RKO – Person
RKO – Selskab
RKO – Valutarisk udlændinge
Kopi til BO
RKO – Person
RKO – Selskab
RKO – Valutarisk udlændinge
Træk til ÅOPG og
servicebrevet
R75 - Borger
R75 - Selskab
Borgerskattemappen
Borgerskattemappen
f-+
I I
f-+
I I
UKS Side 3319
U
K
S
Den systemmæssige behandling i RKO – delsystemerne UDBY og IFPA mv.
Indberetningerne der foretages via 3S – Ballerup videresendes til RKO – delsystemet UDBY og
indgår sammen med de øvrige indberetninger vedrørende både børsnoterede og unoterede aktier,
der er indsendt elektronisk til SKAT. I systemerne RKO – UDBY og RKO – IFPA foretages en
almen test af datakvaliteten, samt mulige relationskontroller for dermed at sikre datakvaliteten. Der
vil dog ikke kunne foretages nogen form for afstemningskontroller over til den indsendte angivelse
og til den faktiske betaling fra selskabet eller foreningen selv.
En sådan afstemning vil kræve en sammenstilling af de foretagne registreringer i systemerne:
• 3S – angivelse fra selskabet
• SAP – betaling fra selskabet
• IFPA (udbyttemodtagerne)
• UDBY (udbyttemodtagerne)
• BO – (udbyttemodtagerne som er oplyst at have bopæl i udlandet mv.)
En afstemning der umiddelbart falder udenfor Proces- og Digitaliserings ansvarsområde. Det vil
dog være en afstemning der vil kunne foretages efterfølgende og løbende ud fra sammenstillingen
af ovenstående systemer.
Reelle afstemningsmuligheder
Børsnoterede aktier mv.
Pt. er en afstemning som nævnt ovenfor ikke mulig, idet de obligatoriske indberetninger ikke
indeholder en oplysning om det udloddende selskabs CVR/SE nr. En tilnærmelsesvis afstemning
kunne dog laves ud fra det indberettede selskabsnavn, idet denne oplysning findes i indberetningen.
Investeringsforeningsbeviser mv.
Pt. er en afstemning som nævnt ovenfor tilnærmelsesvis mulig fra og med indkomståret 2008
(udbyttemodtagerens), idet indberetningen om den udloddende forenings CVR/SE nr. blev gjort
frivillig. Dette betød, at indberetningerne ultimo indkomståret (der foretages på vegne af de
kontoførende institutter af VP) indeholdt denne oplysning. Foreningens navn indberettes ligeledes
fra og med 2008.
Unoterede aktier
Pt. er en afstemning som nævnt ovenfor mulig fra og med indkomståret 2005 (udbyttemodtagerens),
idet indberetningen om den udloddende selskabs CVR/SE er identisk med den indberetnings-
pligtiges.
Kommende tiltag
Med skattereformen blev det muligt at foretage forskellige systemtiltag der vil kunne forbedre
indberetningen om udbyttemodtagerne, og som ligeledes kan bane vejen for at foretage en bedre
afstemning af udlodninger fra både børsnoterede, unoterede og investeringsforeningsbeviser mv.
Af tiltag kan nævnes:
2009: Indberetningen vedrørende indkomståret 2009 (udbyttemodtagerens)
• Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. og navn på den udloddende
investeringsforening mv. (før frivillig)
• Gennem e-Kapital projektet sættes fokus på, at alle opfylder den pålagte indberetningspligt
UKS Side 3320
U
K
S
• Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (investeringsforeninger mv.).
Dvs. aktier/beviser i pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indberetningspligt.
2010: Indberetningen vedrørende indkomståret 2010 (udbyttemodtagerens)
• Generelt ændres definitionen af børsnoterede og unoterede til – optaget til handel på et
reguleret marked, eller ikke optaget til handel på et reguleret marked.
Den ændrede definition betyder, at flere af de tidligere unoterede aktier vil blive indberettet
elektronisk via de kontoførende institutter. Det betyder, at indberetningerne fra selskaberne
selv indskrænkes og der sikres en bedre og fyldestgørende indberetning.
• Der indføres obligatorisk indberetningspligt af CVR/SE nr. på den udloddende selskab
(børsnoterede) mv.
• Der indføres obligatorisk indberetningspligt om depotkoden (aktier mv.). Dvs. aktier i
pensionsdepoter er ikke længere undtaget fra indberetningspligt.
• 5 % reglen om undtagelse fra indberetningspligt ophæves og der skal indberettes om den
hvortil udlodningen er foretaget.
2011:
• Der indføres løbende indberetningspligt om udloddede udbytter til både personer og
selskaber
UKS Side 3321
U
K
S
Rigsrevisionen
Landgreven 4
Postbox 9099
1022 København K
att: Sven Dinesen
SKATl""EMINISTERIET
Ny aftale pr. 1. januar 2010 om intern revision på
Skatteministeriets område i henhold til Rigsrevisor-
lovens§ 9
Kære Sven Dinesen
Hermed retumeres den nye § 9-aftale for Skatteministeriet med såvel Rigsrevisors
som skatteministerens underskrift.
Med venlig hilsen
-~~
Jantunck Adamsen
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Telefon 3392 3392
Fax 3314 9105
CVR-nr. 17146815
EAN-nr. 5798000033757
www.skm.dk
4. januar 201 o
J.nr. 2008-038-0026
Side 1 af 1
UKS Side 3322
U
K
S
RIGSREVISIONEN SKATTEMINISTERIET
Aftale i henhold til rigsrevisorlovens § 9 om den interne revision
inden for Skatteministeriets område
Kapitel 1
Indledning
1. I henhold til § 9, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber mv. (rigsrevisor-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997 som ændret ved lov nr. 590 af
13. juni 2006 om revisionen af statens regnskaber m.m., er der mellem rigsrevisor
og skatteministeren indgået aftale om rammerne for den interne revision inden for
Skatteministeriets ressort og forvaltningen af de opgaver, der er henlagt til admini-
stration under samme, og den interne revisions samarbejde med Rigsrevisionen.
Kapitel 2
Formål
2. Den interne revision er et led i Skatteministeriets overordnede styring og vareta-
ger de i kap. 4 anførte opgaver.
Kapitel 3
Organisation og kompetence
3. Den interne revision (benævnt Skatteministeriets Interne Revision) er placeret
som en selvstændig enhed under departementschefen i Skatteministeriet.
4. Den interne revision rapporterer til departementschefen og Rigsrevisionen om
den udførte revision. Vedrører revisionen en underliggende virksomhed, rapporterer
den interne revision ligeledes til denne virksomheds ansvarlige ledelse.
Den interne revision har over for departementschefen ansvaret for den samle-
de interne revisionsindsats i Skatteministeriet.
5. Den interne revisions bemærkninger vedrørende revisionen skal besvares inden
for den fastsatte tidsfrist, dog senest efter 4 uger, såfremt intet andet er aftalt.
UKS Side 3323
U
K
S
-2-
6. Departementschefen sikrer i samarbejde med revisionschefen, at den interne re-
vision har en sådan kapacitet og kompetence, at den til enhver tid kan løse sine op-
gaver på tilfredsstillende måde.
7. Medarbejdere I den interne revIsIon må ikke udføre arbejde, der er uforeneligt
med varetagelsen af deres revisionsmæssige opgaver.
8. Den interne revision har adgang til alle oplysninger, dokumenter, registreringer,
beholdninger, it-systemer mv., som efter den interne revisions skøn er af betydning
for løsning af dens opgaver. Sådan adgang skal gives hurtigst muligt. Intern revision
kan fastsætte en frist herfor.
9. Den interne revision skal af virksomhederne holdes underrettet om alle bestem-
melser vedrørende regnskabsforhold og andre forhold, der har betydning for revisio-
nens gennemførelse, herunder lovovertrædelser eller tilsidesættelse af væsentlige
forskrifter i forbindelse med forvaltningen, jf. også pkt. 19.
Den interne revision skal på det tidligst mulige tidspunkt informeres om planlæg-
ning og ændringer af regnskabssystemer samt ved tilrettelæggelse af forretnings-
gange, der har betydning for revisionsarbejdet. I forbindelse hermed påser den inter-
ne revision, at kontrol- og revisionsmæssige hensyn tilgodeses.
Kapitel 4
Opgaver
10. Den interne revision skal udføre sin virksomhed under iagttagelse af principper-
ne for god offentlig revisionsskik, jf. rigsrevisorlovens § 3. Revisionen skal planlæg-
ges, udføres og rapporteres efter principper svarende til Rigsrevisionens revisions-
politik, jf. retningslinjerne i "Statslig revision" (Rigsrevisionens digitale samling af re-
visionsstandarder).
11. Den interne revision udfører revisionen af regnskaberne under Skatteministeri-
ets område og forvaltningen af de opgaver, der er henlagt til administration under
samme,.
Inden for Skatteministeriets område udfører intern revision alle revisionsopgaver
med undtagelse af nedenstående opgaver:
UKS Side 3324
U
K
S
-3-
Rigsrevisionen varetager revisionen af lønninger og pensioner ved undersøgelse
af forretningsgange og gennemgang af konkrete løn-, personale- og pensionssager
for at sikre, at de udbetalte ydelser er i overensstemmelse med love, overenskom-
ster og andre aftaler.
Den interne rev1s1on varetager rev1s1onen af de opgaver pa løn- og pensionsom-
rådet, som skal sikre korrekt optagelse i regnskabet (udkontering til driftskonti) og
herunder sikre, at administrationen jævnligt foretager afstemning af statuskonti på
området (versurkonti). Den interne revision er ligeledes ansvarlig for revision af an-
dre anviste ydelser på standardkonto 18 bogført uden for lønsystemet (SLS), samt
for ydelser udenfor standardkonto 18 (fx omkostningsdækkende ydelser), selvom
disse anvises over SLS.
Rigsrevisionen varetager bevillingskontrollen.
Der kan aftales en ændret fordeling af arbejdsopgaver mellem den interne revisi-
on og Rigsrevisionen.
12. Den interne revision planlægger revisionen ud fra væsentlighed og risiko.
13. Den interne revision skal foretage uanmeldte beholdningseftersyn af likvider,
værdipapirer samt øvrige beholdninger mv., jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 696
af 14. juli 2000 om afholdelse af eftersyn af likvide beholdninger, varebeholdninger
og andre aktiver ved statslige institutioner m.fl. Den interne revision skal endvidere
påse, at forretningsgange vedrørende sikring af aktiver og andre midler i virksomhe-
dernes varetægt er betryggende.
14. Den interne revision skal ved revisionen danne sig en begrundet overbevisning
om, at regnskaberne er rigtige, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler, om de
dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis, om der foreligger hensigtsmæssige forretningsgange (instrukser), der
efterleves, og om den interne kontrol fungerer tilfredsstillende. Videre skal den inter-
ne revision foretage revision af årsrapporter samt foretage en vurdering af, hvorvidt
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af
de enheder, der er omfattet af regnskabet.
15. Efter departementschefens godkendelse kan den interne revision udføre rådgiv-
ningsopgaver for Skatteministeriets virksomheder. Ligeledes kan departementsche-
UKS Side 3325
U
K
S
-4-
fen anmode den interne revision om at udføre særlige revisionsopgaver internt på
Skatteministeriets område. Rigsrevisionen underrettes om sådanne opgaver, der ik-
ke må antage et sådant omfang, at den interne revision ikke kan udføre de opgaver,
der er omfattet af nærværende aftale.
16. Den interne revision supplerer denne aftale med nødvendige instrukser for og
beskrivelser af revisionsarbejdets udførelse.
Kapitel 5
Samarbejde med og rapportering til Rigsrevisionen
17. Samarbejdet mellem Rigsrevisionen og den interne revision tilrettelægges bl.a.
ved periodiske møder. Rigsrevisionens og den interne revisions samlede revisions-
indsats koordineres, så resultatet af den interne revisions arbejde kan indgå ved
Rigsrevisionens afgivelse af erklæringer, herunder i den årlige beretning om revisio-
nen af statsregnskabet.
18. Den interne revision forelægger sine revisionsplaner for Rigsrevisionen samt
holder Rigsrevisionen underrettet om væsentlige ændringer heri.
19. Når virksomhederne på Skatteministeriets område forelægger for eller underret-
ter Rigsrevisionen efter rigsrevisorlovens § 10, fx om påtænkte væsentlige ændrin-
ger af regnskabssystemer eller forretningsgange, der har betydning for revisionen -
og som er omfattet af nærværende aftale - fremsendes samtidig den interne revisi-
ons vurdering af ændringerne, jf. herved pkt. 9. Forelæggelser af og orienteringer
om mindre ændringer af regnskabssystemer, forretningsgange og it-systemer sen-
des ikke til Rigsrevisionen, men vurderes alene af den interne revision.
20. Det påhviler den interne revision straks at underrette Rigsrevisionen om væsent-
lige bemærkninger vedrørende regnskabs- og revisionsmæssige forhold.
21. Den interne revision skal holde Rigsrevisionen underrettet om den udførte revi-
sion. Den interne revisions rapporter, bemærkninger o.l. med de dertil hørende be-
svarelser og afgørelser samt rapporter om beholdningseftersyn indsendes til Rigsre-
visionen.
UKS Side 3326
U
K
S
-5-
22. Efter afslutningen af revisionen af hvert regnskabsår afgiver den interne revision
senest den 1. juni en erklæring og en beretning om den udførte revision vedrørende
den enkelte virksomhed. Inden afgivelse af disse erklæringer og beretninger drøftes
disse med Rigsrevisionen. Erklæringer og beretninger afgives til virksomhedens le-
delse og fremsendes tillige til departementet og Rigsrevisionen.
Erklæringen skal oplyse, om revisionen er foretaget i overensstemmelse med
god offentlig revisionsskik og omfatte den interne revisions vurdering af regnskabs-
aflæggelsen. Erklæringen skal følge Rigsrevisionens til enhver tid gældende prak-
sis.
Beretningen skal indeholde en afbalanceret redegørelse for indholdet af den ud-
førte revision og resultaterne heraf, herunder oplysninger om revisionens omfang og
gennemførelse, væsentlige fejl og mangler, gennemførte forbedringer af regnskabs-
væsenet samt principielle spørgsmål i øvrigt, som ledelsen har taget eller skal tage
stilling til.
Kapitel 6
Ikrafttrædelse og revision af aftalen
24. Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2010. Den erstatter aftalen af 1. april 2009, der
trådte i kraft pr. 1. januar 2009.
Aftalen tages op til vurdering, når en af parterne ønsker dette.
RIGSREVISIONEN
København, den li{In. 2009
../kd4....rfb.
Rigsrevisor
SKATTEMINISTERIET
l~
Købenbavn,den /\2_2009
UKS Side 3327
U
K
S
12.2.2019 flere spørgsmål 25.2.2010rse spørgsmål.htm
file:///G:/Data1/SKAT%20-%20Skattestyrelsen/25.%20leverance%20den%2019.%20november%202018/MAIL/P/w04279/1%20udbytte/intern%20… 1/4
Fra: Bo Daugaard
Sendt: 23. februar 2010 15:00
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Linda Severinsen; Jens Lundgaard; Tina Laustsen
Emne: Intern Revision: Undersøgelse om udbytteskat - diverse spørgsmål
Vedhæftede filer: Udbytteproces-2_01.pdf
Hej Lisbeth,
Først og fremmest håber jeg at du har haft en god ferie og tak for det fremsendte materiale.
Jeg skal dog tillade mig at høre om status på følgende punkter:
1. Selskaber med både SE- og CVR-nummer
Nogle selskaber har både SE og CVR-nummer - hvor mange selskaber drejer det sig om?
Spørgsmålet er sendt til Claus Rønne, hvorfra svar endnu ikke er modtaget. Laurits Cramer vil sende det til
dig.
Har i fået noget svar fra Claus Rønne?
Det er muligt for virksomheder at have et eller flere SE nr under CVR. Det kan der kan der være gode
begrundelser for, f. eks fremrykket refusion af MOMS eller punktafgifter.
På et tidspunkt, da CVR blev det bærende registreringsnummer (hvor selskabsskattepligten var
registreret), blev alle virksomheder afkrævet et svar om et SE nr kunne slettes. Ca 5.000 virksomheder
svarede ikke og levede derfor videre med begge numre uden en egentlig begrundelse for at have flere
numre.
Det nummer, der kan bruges i 3 S, er nummeret, hvor selskabsskattepligten er registreret. Undtagelsen er
investeringsforeninger, som er uden selskabsskattepligt, men som har bevilling til udbytte, og derfor kan
gå i 3 S.
Claus Rønnes mail vedlægges.
3. Omnibusdepoter.
Såfremt det er muligt bedes i via print eller udskrifter fra 3S og erhvervssystemet at fremvise eksempler på
indberetninger af aktieudbytter fra banker der har outsourcet aktieadministrationen til amerikanske banker.
Vi forsøger at finde eksempler, som Laurits vil eftersende.
Har i fundet nogen eksempler herpå?
Vi har flere henvendelser, som beklager, at investeringsforeninger, som har frikort, ikke har fået dette
markeret i et depot, hvor Mellon Bank of New York/JP Morgan, står som ejer. Derfor er der indeholdt
udbytteskat med 28 %, som nu søges refunderet. Det er udlodninger til investeringsforeninger, der er tale
om, mens øvrige modtagne udlodninger formentlig har 0% udbytteskat.
Kopier vedlægges.
Vi formoder, at det ikke er omnibus depoter. Vi mener, at administrationen af f.eks. Nykredits depoter for
investeringsforeninger er flyttet til Mellon New York eller JP Morgan, som herefter står som
depotindehaver. Depotet ”spejles” i et dansk pengeinstitut (det kontoførende institut), som fører
”kopidepot” af hensyn til VP med skattemarkeringer, her frikortmarkering.
Altså står vi med et depot, hvor depotejer er en amerikansk bank, men skattemarkeringen vedrører en
dansk skatteentitet. Hvor meget styr har vi så på tingene????????
5. Afstemning mellem angivelse og indberetning
”Det er vores forslag, at udbyttemodtagerne og den udbytteskatteprocent, der skal indeholdes, tastes ind og at
udbytteangivelsen dannes af denne indtastning. Det gør afstemning overflødig”.
Kan ud uddybe jeres forslag lidt – sådan som jeg forstår jeres forslag så går det på at det skal køre som
en parallel til angivelse af almindelige skatter og moms, det vil sige den enkelte udlodder/virksomhed
•
•
•
UKS Side 3328
U
K
S
12.2.2019 flere spørgsmål 25.2.2010rse spørgsmål.htm
file:///G:/Data1/SKAT%20-%20Skattestyrelsen/25.%20leverance%20den%2019.%20november%202018/MAIL/P/w04279/1%20udbytte/intern%20… 2/4
taster og indberetter udbytte detaljeret person for person, og at der heraf dannes en udbytteangivelse
for udlodder med angivelse af den indeholdte udbytteskat?
Det har du bare forstået helt rigtigt.
6. Regnearksordningen
Er der indgået skriftlige aftaler med banker om ”regnearksordningen”?
Regnearksordningen baseres på skriftlige bilaterale aftaler, der er indgået mellem Skat og
Danske Bank
Nordea
SEB
Amagerbanken.
Aftalerne er indgået for at reducere Skat resourceforbrug i forbindelse med refusion af indeholdt udbytteskat
overfor udenlandske aktionærer/investeringsbevisejere.
Ved at bruge regneark opnår Skat at kunne behandle ”et bundt” refusionsansøgninger i stedet for individuel
behandling af den enkelte refusionsansøgning.
Kan vi få en kopi/eksempel på en af disse aftaler?
Vi har scannet en masse forskelligt, som jeg sender til dig.
Regneark og tilhørende refusionsansøgninger registreres ikke i 3S og arkiveres selvstændigt opdelt pr.
pengeinstitut.
Hvordan arkiveret regneark, i Captia, på netværksdrev eller fysisk på papir?
Fysisk
7. VP-ordningen
Kan i fremsende en kopi af aftalen indgået med VP sammen med cirkulære 1993-12?
Vedlagt
Vi kan ikke se at vi har modtaget denne.
Kommer nu. Laurits har glemt det i kampens hede.
8. Nettoprovenu fra kildebeskatningen af udlændinge
Hvordan ville i opgøre nettoprovenu fra kildebeskatningen af udlændinge – hvilke data skal indgå fra de
forskellige systemer?
Kan ikke opgøres.
Kan du uddybe?
Vi har gennem SAP kunnet se, hvad der refunderes år for år. Det er da udbetalingstidspunktet, som er
afgørende for hvilket år, der er tale om. Ofte tilbagesøges for flere år samtidig.
Indeholdt udbytteskat til udlændinge kan udsøges i BO, ved at bruge landekoder. Satserne er forskellige
efter hvilken modtager det er – 28 % generelt, VP ordningen for personer i de 12 lande og moder/datter
til DBO lande.
Vi kan godt prøve at lave en sådan udsøgning, det er meget nyt, at vi kan det og jeg har kun før gjort det
på moder/datter området.
Jeg har lidt bange anelser, for registreringerne i bankerne lader meget tilbage. For 2009 er det endnu mere
usikkert på grund af de amerikanske og indiske administratorer, som forplumrer billedet.
•
•
•
•
UKS Side 3329
U
K
S
12.2.2019 flere spørgsmål 25.2.2010rse spørgsmål.htm
file:///G:/Data1/SKAT%20-%20Skattestyrelsen/25.%20leverance%20den%2019.%20november%202018/MAIL/P/w04279/1%20udbytte/intern%20… 3/4
Proces for udbytteskat
Efter vores møde den 22. januar 2010 om processen for udbytte fremsendte vi en tegning til dig som du
skulle kigge igennem.
Jeg vedlægger tegningen denne e-mail og beder dig kigge på den.
Jeg skrev sidst, at jeg synes, at det kræver et møde. Kan vi det?????? Evt kan du tale med Laurits. Jeg
skal opereres den 4. marts og er ukampklar i flere uger.
Jeg håber, at være opkoblet derhjemme, det er usikkert for jeg skal flytte i morgen. Der sker rigtig meget
lige nu.
Med venlig hilsen
Bo Daugaard
Intern Revision
Revisionscenter København
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Bo.Daugaard@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 13 14
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 5. februar 2010 13:23
Til: Bo Daugaard
Emne: SV: Intern Revision: Undersøgelse om udbytteskat - diverse spørgsmål
Kære Bo,
Så er der de svar, som vi kunne håndtere.
Vi har også set på den oversigt, som vi ikke så på sammen og foretrækker at mødes om den.
Jeg håber, at I har fået lidt at arbejde med og i mit fravær kan du/I trække på Laurits Cramer.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Lautrupvang 1A, 2750 Ballerup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
PPas på iljøet ‐ udskriv ku de e e‐ ail hvis det er ødve digt
Fra: Bo Daugaard
Sendt: 5. februar 2010 12:14
Til: Lisbeth Rømer
Emne: VS: Intern Revision: Undersøgelse om udbytteskat - diverse spørgsmål
Hej Lisbeth,
•
UKS Side 3330
U
K
S
12.2.2019 flere spørgsmål 25.2.2010rse spørgsmål.htm
file:///G:/Data1/SKAT%20-%20Skattestyrelsen/25.%20leverance%20den%2019.%20november%202018/MAIL/P/w04279/1%20udbytte/intern%20… 4/4
Jeg skal høre om du kan give os en status på besvarelsen af de spørgsmål vi stillede i forbindelse med min e-mail af
27. januar 2010.02.05
Jeg kan se du er ved at gå på ferie – men kan du give mig et estimat på hvornår vi kan forvente at modtage svar.
…og selvfølgelig – god ferie!
Med venlig hilsen
Bo Daugaard
Intern Revision
Revisionscenter København
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Bo.Daugaard@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 13 14
Fra: Bo Daugaard
Sendt: 27. januar 2010 12:27
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Linda Severinsen; Jens Lundgaard; Tina Laustsen
Emne: Intern Revision: Undersøgelse om udbytteskat - diverse spørgsmål
Hej Lisbeth,
Vedlagt fremsendes dels et notat med en række spørgsmål om udbytteskat (som jeg kort nævnte på mødet i fredags)
og dels referat fra mødet den 14/12-2009 i Østbanegade
En del af spørgsmålene har vi delvist fået svar på tidligere, men håber trods alt, at du kan hjælpe os.
Hvis du har spørgsmål, kommentarer mv. så er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte mig.
Med venlig hilsen
Bo Daugaard
Intern Revision
Revisionscenter København
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Bo.Daugaard@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 13 14
r
UKS Side 3331
U
K
S
1
Maj 2007
FREMRYKKET LIGNING
AFRAPPORTERING
fra
KoncernArbejdsgruppen Fremrykket ligning
KoncernArbejdsgruppens medlemmer:
• Tage Christensen, SKAT, Hovedcentret, Indsats (formand)
• Søren Wegner Clausen, Skatteministeriet, Koncernledelse og Økonomi
• Poul Erik Hjerrild-Nielsen, SKAT, Hovedcentret, Juridisk Service, Proceskontoret
• Henning Hoffmann, SKAT Hovedcentret, Kundeservice, Opkrævningskontoret
• Kurt Hoffritz, Skatteministeriet, Skat Person
• Niels Anker Jørgensen, SKAT, Hovedcentret, Indsats, Indsatsudvikling - Planlægning
• Flemming Kongsgaard Kristensen, SKAT, Skattecenter Køge, Borger 1
• Andreas Bo Larsen, Skatteministeriet, Skatte- og afgiftsadministration
• Tony Gønge Nielsen, Skatteministeriet, Skatte og afgiftsadministration
• Anette Pittelkow, SKAT, Hovedcentret, Strategi og udvikling, Projektkontoret
• Poul Ole Seidenfaden, SKAT, Hovedcentret, Indsats, Økokrim og kontrolbestemmelser
• Anne Nørgaard Simonsen, Skatteministeriet, Skat person
Følgende har i væsentligt omfang medvirket til resultatet af Koncernarbejdsgruppens arbejde:
• Lars Ahlbom, SKAT, Hovedcentret, Juridisk Service, Skattekontor I
• Joan Andersen, SKAT, Økonomi og Planlægning, Styringskontoret
• Morten Ravn Appelsø, SKAT, Indsats, Gennemførelse og opfølgning
• Hanne Christensen, SKAT, Hovedcentret, Juridisk Service, Proceskontoret
• Flemming Furlund, SKAT, Skattecenter Nærum, Service 1, Lønmodtagere
• Mette Langmose Jespersen, SKAT, Indsats, Indsatsudvikling - Planlægning
• Pia Torp Krogh, SKAT, Skattecenter Køge, Borger 1
• Jette Olsen, SKAT, Hovedcentret, Kundeservice, Opkrævningskontoret
• Carl Sørensen, SKAT, Indsats, Økokrim og Kontrolbestemmelser
• Mogens Vinten, SKAT, IT-drifts- og Forvaltningscenter, Forvaltning – Vejledning og Afreg-
ning
• Claus Zacho, SKAT, Hovedcentret, Indsats, Økokrim og Kontrolbestemmelser
• Jette Zester, SKAT, Hovedcentret, Kundeservice, Opkrævningskontoret
UKS Side 3332
U
K
S
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. INDLEDNING.............................................................................................................4
1.1 Baggrund................................................................................................................4
1.2 Vision og målsætning............................................................................................4
1.3 Rammer for opgaven ............................................................................................5
2. RESUME......................................................................................................................6
3. FREMRYKKET LIGNING.....................................................................................25
3.1 Arbejdsgruppens arbejde...................................................................................25
3.2 Lønmodtagerligningsprocessen .........................................................................26
3.2.1 Dannelsen af årsopgørelse og ligningsprocessen.......................................26
3.2.1.1 Forløbet vedrørende selvangivelse/fortrykt årsopgørelse.................27
3.2.1.2 Ændring af fortrykte oplysninger .......................................................27
3.2.1.3 Ændring af årsopgørelse i selvangivelsesperioden ............................28
3.2.1.4 Ligningsforløb .......................................................................................28
3.2.1.5 Systemmæssige udsøgningsmuligheder mv. .......................................28
3.2.2 Statistik .........................................................................................................32
3.2.3 Organisering af lønmodtagerligningen......................................................34
3.2.4 Målrettet indsats der allerede er gennemført med henblik på at
fremrykke ligningen..............................................................................................35
3.3 Dannelsen af årsopgørelsen................................................................................36
3.3.1 Fremrykket ligning i forhold til arbejdsgivere..........................................36
3.3.1.1 Udgående arbejdsgiverkontrol ............................................................38
3.3.1.2 Anvendelsen af P-enheder....................................................................41
3.3.1.3 Ansvarsregel for arbejdsgivere vedr. rejse- og
befordringsgodtgørelser (obligatorisk hæftelsesordning).............................44
3.3.1.4 Frivillig arbejdsgiverhæftelse for fejlagtig godtgørelsesudbetaling,
herunder rejse- og befordringsgodtgørelse.....................................................48
3.3.1.5 Notifikationsordning vedrørende rejse- og befordringsgodtgørelse 51
3.3.2 Fremrykket ligning i forhold til indberettere............................................53
3.3.2.1 Indberetninger af andre forhold end arbejdsgiverrelaterede –
særskilt segmentering .......................................................................................54
3.3.2.2 Intensiveret indberetningskontrol.......................................................55
3.3.2.3 Indberetning af udbyttemodtagere......................................................57
3.3.2.4 Indberetning af udbytteudlodninger til skattebegunstigede
ordninger ...........................................................................................................64
3.3.2.5 Genindberetning af afviste indberetninger – indførelse af en
ordensbøde.........................................................................................................67
3.3.2.6 Indberetninger fra Lønmodtagernes Garantifond (LG)...................70
3.3.3 Fremrykket ligning i forhold til skatteyderen...........................................73
3.3.3.1 Indhentelse af oplysninger om underholdsbidrag..............................74
3.3.3.2 Indhentelse af oplysninger om lejeindtægter fra udlejning af
sommerhuse.......................................................................................................77
3.3.3.3 Indhentelse af oplysninger om skattepligtig kursgevinst ..................79
3.3.3.4 Indhentelse af oplysninger om fradragsmodel ved kapitalindskud
(indskud på en ratepension).............................................................................81
3.3.3.5 Indhentelse af oplysninger om afkast og genvundne afskrivninger
for deltagere i masseanpartsvirksomheder og 10-mandsprojekter..............83
UKS Side 3333
U
K
S
3
3.3.3.6 Indhentelse af oplysninger om tilskud til fritvalg-ordninger (tilskud
efter Serviceloven til hjælp til handicappede, privat børnepasning eller
hjemmehjælp)....................................................................................................85
3.3.3.7 Indhentelse af oplysninger om standardfradrag vedr. offentlig
dagpleje ..............................................................................................................86
4. GENOPTAGELSE AF SKATTEANSÆTTELSEN .............................................90
4.1 Automatisk opdatering af årsopgørelsen som følge af indberetning fra 3-
mand...........................................................................................................................90
4.2 Digital genoptagelse af poster på årsopgørelsen på borgernes initiativ.........93
5. BILAGSDEL .............................................................................................................95
5.1 Kommisoriet for arbejdsgruppen......................................................................95
5.2 Udestående områder ifølge det såkaldte strategipapir....................................96
5.3 Arbejdspapiret: Rejse- og befordringsgodtgørelser – overvejelser om
efterbeskatning............................................................................................................98
5.4 Arbejdspapiret: Forslag om en ordning med en frivillig arbejdsgiverhæftelse for
fejlagtig godtgørelsesudbetaling ...............................................................................111
5.5 Notat om FairPlay og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser
(notifikationsordning) ...............................................................................................115
5.6 Notat: Intensiveret indberetningskontrol............................................................117
5.7 Notat: Fremrykning af indberetning af udbytteskat – AMVAB ........................120
5.8 Notat: Indberetninger fra Lønmodtagernes Garantifond (LG)...........................122
5.9 Notat om indberetning af underholdsbidrag.......................................................124
5.10 Notat om lejeindtægter fra sommerhusudlejning.............................................129
UKS Side 3334
U
K
S
4
1. INDLEDNING
1.1 Baggrund
Koncerngruppen for udvikling og digitalisering har besluttet, at der til realisering af
systemmoderniseringens fase 3 skal nedsættes nogle arbejdsgrupper, herunder Kon-
cernArbejdsgruppen Fremrykket ligning (fremover benævnt: arbejdsgruppen).
Disse arbejdsgrupper skal tage afsæt i det oprindelige projekt for fase 3, der er beskrevet
i rapporten ”Rapport om ToldSkats systemmodernisering af borgerområdet, En enklere
skatteadministration, 10. juni2005”.
Systemmoderniseringens fase 3 – moderniseringen af borgerområdet – udgør en del af
SKATs samlede systemmodernisering og skal som sådan ses i forlængelse af system-
moderniseringens fase 1, der primært vedrører Erhvervsområdet (FFL04), og fase 2 som
vedrører den erhvervsrettede opkrævning og inddrivelse (FFL05).
Af de oprindelige projekter i fase 3 er motor og eIndkomst fremrykket til fase 2, og af
nye projekter kan nævnes afklaringen af mulighederne for at fremme indberetningsord-
ninger i forbindelse med den nye aktieavancebeskatningslov.
1.2 Vision og målsætning
Visionen er, at printselvangivelsen fra og med indkomståret 2007 erstattes af en årsop-
gørelse med mulighed for skatteyderen til at foretage korrektioner.
Med L121 (Enklere forskuds- og selvangivelsesprocedure samt frivillig indberetning af
gaver m.v.) gennemført ved lov nr. 405 af 8. maj 2006 afskaffes printselvangivelsen. Af
bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at de borgere, som SKAT skønner at have
alle relevante oplysninger om, enten fordi de for det seneste år ikke har selvangivet,
eller fordi de ikke har ændret deres forskudsopgørelse for det pågældende indkomstår,
efter forslaget alene vil modtage en årsopgørelse og en kort vejledning i marts måned.
Det drejer sig i første række om lønmodtagere med enklere beskatningsforhold, pensio-
nister og studerende. Kun i relativ få tilfælde har denne gruppe noget at selvangive.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at de skatteydere, som det foregående år
enten har selvangivet supplerende indkomstoplysninger eller har ændret deres forskuds-
opgørelse for det pågældende indkomstår, i marts måned ud over en årsopgørelse og en
vejledning vil modtage et oplysningskort. Har skatteyderen også for dette år suppleren-
de indkomstoplysninger, kan oplysningskortet udfyldes med oplysninger herom og ind-
sendes til SKAT.
I lyset heraf er målsætningen for Fremrykket Ligning en endelig og korrekt årsopgørel-
se ved indkomstårets udgang uden behov for efterfølgende kontrol – fordi grundlaget
for årsopgørelsen er sikret ved den løbende ligningsproces.
UKS Side 3335
U
K
S
5
1.3 Rammer for opgaven
Udviklingsressourcerne i SKAT er begrænsede. Der er derfor behov for at prioritere
hvilke opgaver, der skal håndteres først. Et væsentligt element i prioriteringen er de
forventede ressourcebesparelser ved gennemførelsen af ændringsforslag på borgerom-
rådet.
Arbejdsgruppens primære opgave er derfor at afdække potentialet for, om en realisering
af fremrykket ligning i forhold til de øvrige aktiviteter, der indgår i fase 3, vil kunne
indfri forventningerne til de afledte effekter på borgerområdet.
I forbindelse med overvejelserne om ændringsforslag på borgerområdet skal man have
for øje, at skattestoppet sætter væsentlige begrænsninger for forenklinger eller sanerin-
ger af den materielle skattelovgivning, fx i form af fjernelse af fradrag. Endvidere sætter
finansieringsmulighederne grænser for, i hvilket omfang man kan gøre eksempelvis
indkomster, som ikke fortrykkes, og som skatteyderen selv skal angive, skattefrie.
Hertil kommer, at det er regeringens ønske at reducere de administrative byrder for virk-
somhederne med op til 25 pct. i 2010 (AMVAB). Dette forhold gør det vanskeligt at
komme igennem med forslag om tvungne indberetningsordninger, i det omfang de berø-
rer erhvervsdrivende.
I givet fald må det belyses, hvad en ny indberetningspligt vil koste for virksomhederne,
hvis det på et bestemt område foreslås at pålægge virksomhederne en ny indberetnings-
pligt. Disse merbyrder for virksomhederne må vurderes over for den fordel, som en ind-
beretningsordning i givet fald vil have for et x antal borgere, som dermed slipper for at
selvangive de pågældende beløb samt de administrative fordele for SKAT. Eventuelle
ulemper for skatteyderen og SKAT – fx store systemomkostninger – må også belyses.
Om der skal foreslås en tvungen indberetningsordning må altså ske ud fra en samlet
afvejning af disse forhold.
Resultatet af arbejdsgruppens arbejde skal drøftes af Koncerngruppen Udvikling og
digitalisering forud for et koncernledelsesseminar om langtidsbudgettering og priorite-
ring. Seminaret afholdes medio maj 2007.
Koncerngruppen skal prioritere, hvilke opgaver, der skal iværksættes og videreføres i et
egentligt projekt.
De øvrige arbejdsgrupper, der indgå i systemmoderniseringens fase 3, er:
• Indberetningsordning på aktieavance (indberetningsordninger for aktieavancer)
• No touch/automatiseret/integreret ligning (fremme nul kontakt-princippet), her-
under Netskat/en skattekonto for borgerne (pendant til en skattekonto for virk-
somheder)
• Beregningsmodul (sammenhæng med tankerne om et socialt skatteloft)
• Erhvervssystemet (omskrivning fra HPS)
UKS Side 3336
U
K
S
10
• at træffe principbeslutning om at gå videre med en løsning med at fortrykke
1/10- modellen på selvangivelsen og underrette skatteyderen om muligheden for
at vælge opfyldningsmodellen,
• og at der i forbindelse hermed skal overvejes det hensigtsmæssige i at skabe
hjemmel for anvendelsen af formodningsmodellen, herunder om en eventuel
hjemmel bør indføjes i de enkelte særlove - in casu pensionsbeskatningsloven –,
eller i form af en generel bemyndigelse i skattekontrolloven, som giver Skatte-
rådet adgang til at fastsætte regler om anvendelsen af formodningsmodellen på
udvalgte områder.
Effekter Omkostninger Berørte love
Ca. 8 årsværk Ca. 0,4 mio. kr. Kræver formentlig lovgiv-
ning.
Forslag nr.6. (afsnit 3.3.3.1 Indhentelse af oplysninger om underholdsbidrag (side 74
ff)):
Administrationen af fradragsretten for og beskatning af underholdsbidrag ønskes effek-
tiviseret. Ideen er at gøre det muligt at fortrykke det fradragsberettigede beløb på bi-
dragsyderens årsopgørelse og det skattepligtige beløb på bidragsmodtagerens. Arbejds-
gruppen finder, at de mulige scenarier er at lade betalingen og/eller indberetningen gå
enten via SKAT, kommunerne eller pengeinstitutterne.
Indberetning via kommunerne vil formentlig afføde et DUT-krav, og indberetning via
pengeinstitutterne et AMVAB-problem.
En løsning kunne derfor være at gøre fradragsretten betinget af, at bidragsyderen betaler
direkte til SKAT, som sender pengene videre til modtagerens NemKonto. Denne løs-
ning vil dog koste en valørdag. NemKonto ejes af Økonomistyrelsen, og denne del af
forslaget skal derfor drøftes med denne styrelse.
Indstilling til Koncerngruppen
Koncerngruppen anbefales at træffe principbeslutning om at der arbejdes videre med at
finde en model, der sikrer SKAT indberetning af underholdsbidragene, således at SKAT
kan fortrykke beløbene.
Effekter Omkostninger Berørte love
Ca. 7 årsværk Ca. 5,5 – 6 mio. kr. Skattekontrolloven
Ligningsloven
Forslag nr. 7. (afsnit 3.3.2.3 Indberetning af udbyttemodtagere (side 57 ff)):
Som det er nu har SKAT ingen kontrolmuligheder på tidspunktet for refusion af udbyt-
teskat, da SKAT ikke på refusionstidspunktet ved, hvem der modtager udbyttet. Den
obligatoriske indberetningsfrist om udbyttemodtageren efter skattekontrolloven er først
den 20. januar i det følgende år. Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at frem-
rykke indberetning af udlodning/udbytte til samme tidspunkt som angivelse af udlod-
ning skal indsendes, således at den følger angivelses- og betalingsfristen. Forslaget rea-
UKS Side 3337
U
K
S
11
liserer ideen om, at den indeholdte udbytteskat bør være angivet, indberettet og betalt,
inden de enkelte aktionærer kan få udbetalt den overskydende udbytteskat (refusion),
som drejer sig om meget betydelige beløb.
Som en alternativ til en obligatorisk fremrykning af tidspunktet for indberetning har
arbejdsgruppen overvejet, om en fremrykning af indberetningstidspunktet kan etableres
som en frivillig administrativ ordning.
Endvidere har arbejdsgruppen overvejet et forslag om at ændre rentereglerne for at sikre
en samordning mellem angivelse, afregning, udlodning og indberetning og sikre, at ud-
betaling ved refusion af udbytteskat ikke sker inden indberetning og betaling. En æn-
dring vil kunne sikre, at udbetalingsfristen gøres afhængig af betalingsfristen mv. og
dermed medvirke til, at de forskellige regelsæt spiller bedre sammen.
Endelig har arbejdsgruppen overvejet mulighederne for en udvidelse af aftalen med de
kontoførende institutter og Værdipapircentralen (i daglig tale VP-ordningen) vedr. dan-
ske aktier mv. i depot i Danmark. VP-ordningen skal sikre, at der af udbytte til udlæn-
dinge alene indeholdes udbytteskat med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark
efter den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ideen går på en udvidelse af VP-
ordningen til at omfatte alle de lande, Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med, og til også at omfatte juridiske personer. Det vil gøre det attraktivt at investere i
danske aktier, idet der ikke skal tilbagesøges indeholdt udbytteskat og reducerer derved
antallet af refusionssager i SKAT.
Indstilling til Koncerngruppen
Koncerngruppen anbefales:
• at træffe principbeslutning om, at analysearbejdet med henblik på at fremrykke
fristen for indberetning af udbyttemodtagere fortsættes og fremmes i regi af
Fremrykket ligning. Det videre arbejde skal særligt omfatte en analyse af konse-
kvenserne for selskaberne, depotførerne, SKAT og de udbyttemodtagere, som
anmoder om refusion af indeholdt udbytteskat. En analyse af dette er en forud-
sætning for en stillingtagen til, om en obligatorisk fremrykning bør indføres, el-
ler om der i stedet bør indføres en – for SKAT – mindre optimal ordning. De al-
ternative ordninger, som er i spil, er:
- en frivillig ordning, der alene omfatter indberetningen fra selskaberne,
eller
- et forsøg på at genetablere den frivillige administrative aftale der tidlige-
re har været etableret mellem Værdipapircentralen (VP), de udloddende
selskaber, som VP administrer udbytteudlodningen for, og SKAT. Ord-
ningen gik ud på, at VP i forbindelse med udlodninger sendte oplysnin-
ger til SKAT, om hvem der var udloddet til. Ordningen omfattede alle
modtagere.
• at træffe principbeslutning om, at analysearbejdet vedrørende ændring af rente-
reglerne i forbindelse med refusion af udbytteskat fortsættes og fremmes i regi
af Fremrykket ligning. Ændringen skal i givet fald givet fald gå ud på, at for-
rentning af refusionsbeløb først begyndes, når udbytteskatten er indbetalt, og der
er sket angivelse og indberetning. På den måde kan det sikres, at udbetaling af
refusion ikke sker, inden indberetning, angivelse og betaling er sket
UKS Side 3338
U
K
S
12
• at træffe principbeslutning om, at der arbejdes videre med en udvidelse af den
såkaldte VP-ordning.
• Effekter Omkostninger Berørte love
Ca. 2 årsværk Ca. 1,2 – 2,0 mio. kr. Skattekontrolloven
Forslag nr. 8. (afsnit 3.3.3.6 Indhentelse af oplysninger om tilskud til fritvalg-ordninger
(side 85 f)):
Der er ikke mulighed for at fortrykke udbetaling af tilskud til handicaphjælpere mv. på
hjælperens årsopgørelse, da der efter de nugældende regler ikke er indberetningspligt
vedr. offentligt tilskud efter Socialministeriets lovgivning (Socialloven). Tilskuddet er
B-indkomst for modtageren. Sagsgangen i dag er, at den handicappede sender en an-
søgning til kommune, der bevilger beløbet og udbetaler beløbet til ansøgeren, der vide-
reformidler beløbet til den private hjælper.
Arbejdsgruppen har drøftet to løsningsmodeller. Den første model går ud på, at i stedet
for at udbetale beløbet til ansøgerne, udbetales beløbet via kommunens lønningskontor
til hjælperen via NemKonto. Den anden at tilskuddet konverteres fra B- til A-indkomst.
I så fald vil lønningskontoret kunne indeholde A-skat af det udbetalte beløb.
Ministeren har tilkendegivet, at han ønsker en skatteordning, der understøtter fritvalg-
ordningerne, og i hvert fald ikke lægger hindringer i vejen herfor. Han vil muligvis op-
fatte en ændring fra B til A-indkomst negativt, men acceptere en eller anden form for
oplysningspligt.
Det er arbejdsgruppen opfattelse, at der er tale om udbetaling af væsentlige beløb, og at
der derfor bør arbejdes på en ordning, således at tilskuddene kan fortrykkes på hjælper-
nes årsopgørelse.
Indstilling til Koncerngruppen
Koncerngruppen anbefales at træffe principbeslutning om, at der iværksættes et analy-
searbejde med henblik på at afdække mulighederne for at fortrykke tilskud til handicap-
hjælpere m.fl. på årsopgørelsen.
Effekter Omkostninger Berørte love
Ca. 0,5 årsværk (kun han-
dicaphjælpere)
Kan ikke estimeres Bl. a. serviceloven (Soci-
alministeriets ressortomr.)
Forslag nr. 9. (afsnit 3.3.3.7 Indhentelse af oplysninger om standardfradrag vedr. of-
fentlig dagpleje (side 86 ff)):
Arbejdsgruppen har drøftet en ide om at gøre det muligt at fortrykke standardfradrag
vedr. offentlig dagpleje på årsopgørelsen. Dagplejere kan vælge enten at fratrække de
dokumenterede, faktiske udgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indkomsten,
eller at foretaget et pct.-fradrag i den skattepligtige del af det modtagne vederlag for
dagplejen. Fradraget udgør 46 pct. af den skattepligtige del af vederlaget.
UKS Side 3339
U
K
S
57
Effekter Omkostninger Lovgivning
Et realistisk skøn til brug
for beregning af besparel-
seseffekten kan ikke fore-
tages på det foreliggende
grundlag
Afhænger af løsningsmo-
del
Ingen
3.3.2.3 Indberetning af udbyttemodtagere
Udbytteadministrationen og de problemer, der knytter sig hertil mv. blev beskrevet i en
rapport af 16. marts 2005 til direktionen. Rapportens konklusion er følgende:
”Som en konsekvens af at udbyttekontrollen for 2001 viste mangler og differencer mel-
lem de udbytteangivne og de selvangivne beløb på minimum 50 milliarder og for 2002
på minimum 30 milliarder, samt at udbytteskatteadministrationen stort set refunderer
udbytteskat efter DBO uden mulighed for kontrol af andet, end at skattepligten er atte-
steret, er det påkrævet, at der snarest træffes beslutninger og med virkning fra 2006
implementeres forbedringer af udbytteskatteadministrationens administrationsværktø-
jer”.
Forbedringer i udbytteskatteadministrationen blev dog valgt behandlet i forskellige fa-
ser, idet det mest akutte område – tilbageføring fra SAP til 3S (selskabsskatte-) - syste-
met – blev valgt fremmet først. Dette resulterede i en indstilling til styregruppen og op-
læg til direktionen i september 2005, som direktionen tiltrådte. Direktionen tiltrådte
endvidere, at en arbejdsgruppe skulle arbejde vider med de øvrige problemområder i
udbytteskatteadministrationen.
En styregruppe og en arbejdsgruppe blev nedsat i august 2006. Enkelte af de problem-
stillinger arbejdsgruppen har drøftet, hænger nøje sammen med en Fremrykket ligning,
hvorfor de efter aftale med styregruppens formand Keld Borup, er overflyttet hertil.
A: Fremrykket indberetning om udlodning/udbyttet til aktionærerne
Arbejdsgruppen har drøftet mulighederne for at fremrykke indberetning af udlod-
ning/udbyttet til samme tidspunkt som angivelse af udlodning skal indsendes, således at
den følger angivelses- og betalingsfristen. Fristen for angivelse og indbetaling af udbyt-
teskat afhænger af, om der er tale om et lille eller et stort selskab. Såkaldte små selska-
ber skal angive og indbetale indeholdt udbytteskat den 10. i måneden efter udlodningen.
For store selskaber fristen den sidste hverdag i måneden efter udlodningen.
Ideen er at rykke tidspunktet for indberetning af udbyttemodtagerne af aktier mv. frem
til det tidspunkt, hvor selskabets angivelse af udbytte skal indsendes, og den indeholdte
udbytteskat skal indbetales. Målsætningen er således at sikre, at den indeholdte udbytte-
skat er angivet, indberettet og betalt, inden de enkelte aktionærer kan få udbetalt den
overskydende udbytteskat.
UKS Side 3340
U
K
S
58
SKAT har ofte på refusionstidspunktet ikke kendskab til, hvem der modtager udbyttet,
da den obligatoriske indberetningsfrist om udbyttemodtageren efter skattekontrolloven
først er den 20. januar i det følgende år, hvorfor kontrolmuligheder ikke eksisterer.
Der blev i 2006 udbetalt over 1,8 milliarder i udbytteskat, primært til udlændinge, som
ejer danske aktier, og som i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst kan få ud-
bytteskatten refunderet helt eller delvist.
I 2006 er der modtaget ca. 9.000 individuelle ansøgninger og ca. 10.000 ansøgninger
gennem regneark fra bankerne. Gennemsnitligt skønnes sagsbehandlingen af en indivi-
duel ansøgning at tage ca. 30 min. medens en regneark sag tager ca. 10 min.
Det skønnes, at ca. 50 pct. af refusionssagerne vil bortfalde ved en fremrykning af ind-
beretningen af udlodning. Besparelsen som følge heraf er beregnet til ca. 2 årsværk, jf.
skemaet nedenfor:
Antal sager - regneark henholdsvis individuelle 10.000 9.000
Procentvise sager som bortfalder 50 50
Sager som bortfalder 5.000 4.500
Besparelse i minutter pr. sag 10 30
Timer 833,3 2.250,0
Årsværk ( i alt 2,3 årsværk) 0,6 1,7
En fremrykningen af indberetningstidspunktet vil ikke alene sikre en bedre udbyttead-
ministration i såvel den finansielle sektor som i SKAT, men også sikre SKAT bedre
oplysninger om udbyttemodtagere ved en langt tidligere verificering af udbytteoplys-
ningerne til udbyttemodtagernes selvangivelse.
Fremrykningen vil ligeledes sikre, at en afstemning gøres muligt mellem det udlodden-
de selskabs angivelse og selvangivelse samt de indberettede udbyttemodtageres, så der
hurtig kan sættes ind overfor eventuelle afvigelser.
En fremrykket løbende indberetning vil kunne medføre lettelser for de ca. 145.000 uno-
terede selskaber, idet angivelse og indberetning vil kunne slås sammen, så selskaberne
ikke skal udfylde flere forskellige blanketter på forskellige tidspunkter, men kan nøjes
med en blanket. Ca. 50.000 unoterede selskaber indsender angivelse og indberetning på
papir.
For de kontoførende institutter (depotføreren) er der ikke samme administrative lettelse,
idet disse alene foretager indberetning om udbyttemodtagerne, og det er det børsnotere-
de selskab mv., der foretager angivelsen.
De børsnoterede selskaber (ca. 170) og investeringsforeningerne (ca. 700 afdelinger),
hvis udlodninger indberettes af de kontoførende institutter vil blive pålagt en merbyrde.
De kontoførende institutter (depotføreren) benytter sig som hovedregel af Værdipapir-
centralens (VP) serviceydelse, hvilket betyder, at oplysningerne om udlodninger fra VP-
indskrevne værdipapirer på vegne af de kontoførende institutter indberettes direkte fra
VP til SKAT. De kontoførende selv indberetter alle de børsnoterede papirer og bevisud-
UKS Side 3341
U
K
S
59
stedende investeringsforeninger, der ikke er indskrevet i VP, primært oplysninger om
udbytter fra udenlandske aktier mv.
En fremrykning vil generelt både for indberetningerne gennem VP og egne indberetnin-
ger betyde ændrede forretningsgange, men merbyrden vil formentlig være begrænset,
idet oplysningerne i dag både i VP og internt hos de kontoførende institutter løbende
opsamles og gemmes til senere indberetning til SKAT (årsultimo) med seneste frist 20.
januar i året efter indkomståret.
Indberetningerne fra de kontoførende institutter (egne og gennem VP) indberettes i dag
i SKATs RKO (rentekontrol) – systemet, og de bør fremover, som der er etableret for de
unoterede, dataindsamles løbende gennem 3S (selskabsskattesystemet) og derfra senere
gå videre til RKO.
Fordelene ved en fremrykning af den obligatoriske indberetningspligt er bl.a.:
• optimering udbytteadministrationens muligheder for at administrere udbyttere-
fusioner og tilbagebetalinger efter regelsættet
• der kan foretages afstemning mellem udlodning, angivelse og selvangivelse på
et langt tidligere tidspunkt,
• det vil kunne medføre administrative lettelser for især de unoterede selskaber
• for de depotadministrerede børsnoterede indberetninger vil det også betyde en
aktuel registrering af ejerstatuskode. En ejerkode ændret efter retserhvervel-
sestidspunktet kan bevirke fejlplacering af udlodningsbeløbet på selvangivelsen
• fremrykket indberetninger bevirker bl.a., at investeringsforeninger og selskaber
med flere udlodninger i indkomståret ikke indberetter total udbytte pr. modtager,
hvilket er uhensigtsmæssigt for SKATs administration.
Af ulemper kan nævnes:
• det vil medføre ændringer i den finansielle sektors forretningsgange, men den
antages ikke at være af væsentlig størrelse, da oplysningerne i dag opsamles til
brug for senere indberetning til SKAT ultimo året
• behov for systemændringer mv.
Fokuseres der alene på udbytteadministrationens generelle refusionsproblem kunne al-
ternativet til obligatorisk fremrykning være at genetablere den frivillige administrative
aftale, der før systemmoderniseringen af udbytteskatten var etableret mellem VP, alle de
udloddende selskaber, som VP administrerer de faktiske udbytteudlodninger for, og
SKAT. Der var tale om en administrativ aftale, hvorefter VP i forbindelse med den fak-
tiske udlodning indsendte oplysninger til SKAT om til hvilke personer/selskaber mv.
udlodningen var foretaget. Den indgåede administrative ordning omfattede i sin tid alle
udbyttemodtager/depottyper, herunder udbytteudlodninger til udbyttemodtagere for frie
midler og skattebegunstigede midler (pensionsordninger) mv.
Løsningen er imidlertid ikke optimal, idet indberetningen efterfølgende ved årsultimo
kørslen i SKAT kan vise sig at være forkert. Det vil sige, at SKAT senere i forbindelse
med den årlige indberetning af udbyttemodtagere afviser den oplysning, som VP har
indsendt til brug i SKATs udbytteadministration, og som udbytteadministrationen har
UKS Side 3342
U
K
S
60
administreret efter, hvilket kan være meget uheldigt. Udbytteadministrationen har dog
før systemmoderniseringen fungeret på en sådan ordning.
Konklusion
En fremrykket løbende indberetning vil formentlig både fra selskaberne og de kontofø-
rende institutter (depotbankerne), herunder i VP betyde ændrede forretningsgange, men
merbyrden vil formentlig være begrænset. Dette ud fra, at oplysningerne i dag både i
VP og internt hos de kontoførende institutter løbende opsamles og gemmes til senere
indberetning til SKAT (årsultimo), med seneste frist 20. januar i året efter indkomståret.
En fremrykket løbende indberetning vil for de unoterede selskaber endda kunne medfø-
re lettelser, idet angivelse og indberetning vil kunne slås sammen.
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at sætte tal på byrderne og lettelserne,
herunder om en fremrykning af indberetningstidspunktet samlet set vil medføre en net-
tolettelse eller -byrde. En fremrykket løbende indberetning er nøglen til at sikre, at
SKATs udbytteadministration kan administrere efter regelsættet mv., men vil også kun-
ne sikre SKAT bedre oplysninger om udbyttemodtagere ved en langt tidligere verifice-
ring af udbytteoplysningerne til udbyttemodtagernes årsopgørelse, samt at afstemning
gøres muligt mellem det udloddende selskabs angivelse og selvangivelse samt de indbe-
rettede udbyttemodtageres, så der hurtigt kan sættes ind overfor eventuelle afvigelser.
En fremrykning af indberetningstidspunktet vil kræve ændring af indberetningsfristerne
i skattekontrollovens §§ 9A, 9B og 10A.
B: Overvejelser om en frivillig og løbende indberetning
Det har som et alternativ til en obligatorisk fremrykning af tidspunktet for indberetning
om udbytteudlodning været overvejet, om en fremrykning af indberetningstidspunktet
kan etableres som en frivillig administrativ ordning.
Indberetninger om udbyttemodtagere kan allerede i dag foretages løbende over året med
sidste frist for indberetning 20. januar i året efter indkomståret. Mange af de unoterede
selskaber benytter sig allerede i dag af denne mulighed og indsender den obligatoriske
indberetning om udbyttemodtagerne samtidig med den lovpligtige anmeldelse om ud-
lodning, indeholdelsen og dens fordeling.
SKAT har gennem selskabssystemet (3S) åbnet op for en dataindsamling af indberet-
ningerne fra selskaberne således, at oplysningerne kan modtages og kan stilles til rådig-
hed for SKATs udbytteadministration. Oplysningerne fra selskaberne videregives sene-
re (20. januar året efter indkomståret) til SKATs RKO-systemer sammen med, at udlod-
ningsoplysningerne fra de kontoførende institutter (egne og VP- indberetningerne) om
børsnoterede aktier og investeringsforeninger mv. indsendes direkte til SKATs RKO-
systemer.
Ovenstående dataindsamling gennem 3S er ikke etableret for indberetningerne fra de
kontoførende institutter (egne indberetninger og indberetningerne gennem VP) om
UKS Side 3343
U
K
S
61
børsnoterede aktier og investeringsforeninger mv. Der er imidlertid intet til hindring for,
at oplysningerne kan indberettes løbende til SKAT. SKAT sætter dog indberetningerne i
venteposition til det tidspunkt, hvor RKO-systemerne åbner op for årets ordinære sy-
stembehandling (primo januar året efter indkomståret) og oplysningerne er i denne peri-
ode ikke til rådighed for SKATs udbytteskatteadministration, hvilket er det generelle
problem i hele udbytteskatteadministrationen.
En løbende indberetning vil medføre ændring af systembehandlingen i RKO (tidligere
start af kørselsafvikling), eller ved at der etableres samme dataindsamling som for ind-
beretningerne fra de unoterede selskaber. Sidstnævnte er vurderet som den billigste løs-
ning for SKAT, men det er ligeledes vurderet, at løsningen bør hægtes op på en obliga-
torisk løbende indberetning såfremt systemløsningen skal være økonomisk rentabel.
Konklusion
Den løbende indberetning fra de kontoførende institutter er meget begrænset, og en
frivillig indberetning, der kan stilles til rådighed for SKATs udbytteadministration vil
formentlig ikke økonomiske kunne bære en frivillig ordning med ringe tilslutning, idet
den vil medføre ikke uvæsentlige ændringer af systembehandlingen i RKO mv. Ligele-
des er vurderingen, at SKATs udbytteadministration ikke kan fungere optimalt på en
frivillig indberetning, idet udbytteskatteadministrationens muligheder for at administre-
re efter regelsættet eller afstemningsmulighederne ikke derved stilles bedre end nu.
Afhængig af udfaldet af en nærmere vurdering af indberetternes byrder og lettelser ved
en obligatorisk fremrykning af indberetningen efter A, vil der som alternativ kunne
iværksættes nogle initiativer til at fremme den løbende indberetning for de unoterede
selskaber, således at angivelse og indberetning vil kunne slås samme for dem, der vil.
C: Ændring af tidspunktet for rentebetaling ved refusion af udbytteskat
For at sikre en samordning mellem angivelse, afregning, udlodning og indberetning, og
at udbetaling ved refusion af udbytteskatten ikke sker inden indberetning og betaling,
kan det overvejes at ændre rentereglerne.
Forslaget er at justere reglerne om forrentning af refusioner af udbytteskat. Disse regler
fremgår i dag af pkt. 8 i afsnit J 3 i vejledning om processuelle regler på SKATs områ-
de. (Regler har tidligere fremgået af det såkaldte rentecirkulære). Ændringen skal sikre,
at reglerne spiller bedre sammen med administrationen af udbytteskatten mv. Det vil
sige, at udbetalingsfristen gøres afhængig af betalingsfristen mv.
De nugældende regler modarbejder udbytteskatteadministrationen og tilsynet med at
refusionerne sker på det korrekte grundlag. Reglen er, at der skal refunderes senest 1
måned efter SKATs modtagelse af anmodningen, ellers påløber der renter efter de
ovennævnte renteregler.
Angivelses- og betalingsfristen kan medføre, at der kan gå henholdsvis 40 og 60 dage
fra dagen for udlodningsbeslutningen, hvorefter en hurtig anmodning om refusion kan
resultere i, at refusionen/udbetalingen skal foretages inden angivelsen og betalingen er
UKS Side 3344
U
K
S
62
foretaget til SKAT for herved at undgå forrentning. Ligeledes vil udbetalingen, for at
undgå tilskrivningen af renten, skulle foretages før udbytteskatteadministrationen er
vidende om hvorvidt refusionsansøgeren er den rette udbyttemodtager, jf. forslaget om
fremrykning af den obligatoriske indberetning om udbyttemodtagerne under A.
Ved en sådan model vil der er tale om at undlade forrentning af en udbytteskat i en pe-
riode, hvor udbytteskatten som udgangspunkt fortsat ligger i selskabet. Det vil sige, at
den pågældende aktionær i virkeligheden i denne periode efter de nugældende regler
kan opnå en dobbelt forrentning. Dels i form af en forrentning i selskabet, som kommer
aktionæren til gode gennem et forøget afkast af investeringen i selskabet, og dels i form
af en forrentning af tilbagebetalingsbeløbet.
Konklusion
For at sikre en samordning mellem angivelse, afregning, udlodning og indberetning, og
at udbetaling ved refusion af udbytteskatten ikke sker inden indberetning og betaling,
kan det overvejes at ændre rentereglerne.
En ændring kan sikre, at der ikke kan refunderes før 1 måned efter fristen for angivelse,
betaling og indberetning er udløbet. Det vil sige, at fristen for angivelse, betaling og
indberetning gøres identisk således at fejlagtige refusioner mv. vil kunne reduceres. En
sådan ændring kan dog være problematisk i relation til skattestoppet.
Alternativt kan ændringen udformes, så de hidtidige regler opretholdes, men at der dog
ikke sker forrentning i perioden forud for udløbet af fristen for angivelse, betaling og
indberetning.
Effekter
Proceduren ved refusioner er forenklet, og renter som følge af overskridelse af fristen på
en måned for udbetaling af et refusionsbeløb er meget sjældne. Dette skal sammenhol-
des med blanketsættet, som pt. undergår forandringer, så de imødekommer de krav, som
må stilles til refusioner.
Der har været store enkeltsager, som har kostet meget tid (gennemsnitligt 3 dage pr.
sag), men der har ikke været sager, hvor der er udbetalt renter siden 2004, hvor regne-
ark-ordningen blev indført.
Ændringer i rentereglerne vil således ikke medføre væsentlige besparelser på rentebeta-
lingerne.
Formålet med ændringen er dog heller ikke at spare på rentebetalingerne, men at sikre
bedre mulighed for afstemning, inden der udbetales refusioner af udbytteskat. Herved
skabes større sikkerhed for, at fejludbetalinger undgås. Den eventuelle effekt, dette vil
kunne have i relation til omfanget af de udbetalte refusioner, kan der dog ikke skønnes
over.
UKS Side 3345
U
K
S
63
D: Udvidelse af aftalen med de kontoførende institutter og Værdipapircentralen ( i
daglig tale VP-ordningen) vedr. danske aktier mv. i depot i Danmark
SKAT har indgået en aftale med de kontoførende institutter og Værdipapircentralen (i
daglig tale VP-ordningen) om, at danske aktier mv. i depot i Danmark, som ejes af skat-
tepligtige personer i 12 lande (USA og Canada og 10 europæiske lande) kan få inde-
holdt den efter dobbeltbeskatningen relevante udbytteskat efter dobbeltbeskatningen.
Det vil sige, at disse aktionærer ikke skal tilbagesøge udbytteskat. Det gør det attraktivt
for aktieejerne i de 12 lande at eje danske aktier og reducerer antallet af refusionssager i
SKAT.
VP-ordningen skal sikre, at der af udbytte til udlændinge alene indeholdes udbytteskat
med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark efter den relevante dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst. Ofte er der i dobbeltbeskatningsoverenskomster bestemmelser om,
at Danmark som kildeland alene kan beskatte udbytte med en sats (typisk 15 pct.), der
er mindre end de 28 pct., der normalt skal indeholdes med.
Ordningen gælder dog kun for aktier indskrevet i Værdipapircentralen, kun for udlod-
ninger til personer, og kun for udlodninger til investorer i 12 lande.
Der er følgende forudsætninger for at deltage i ordningen:
• Såvel aktionær som depotfører har valgt at gå med i ordningen.
• De udbyttegivende aktier er indlagt i et depot i et dansk pengeinstitut i ejerens
eget navn.
• Ejeren afgiver dokumentation til det kontoførende institut om sine bopæls- og
skatteforhold.
• Dokumentationen skal fornys hver 5. år eller ved flytning til et andet land.
Bekendtgørelse nr. 1442 af 20. december 2005 giver mulighed for at udvide VP-
ordningen til at omfatte alle lande, Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med og til også at omfatte juridiske personer. Det vil gøre det attraktivt at investere i
danske aktier, idet der ikke skal tilbagesøges indeholdt udbytteskat og reducerer derved
antallet af refusionssager i SKAT.
Som ordningerne er implementeret i dag, er det op til det enkelte kontoførende institut
at afgøre om de vil indgå den særlige aftale med VP og SKAT, hvorefter de af det kon-
toførende instituts investorer, der måtte ønske det, kan vælge af opfylde de i aftalen stil-
lede formalitetskrav mv. for, at aftalen kan benyttes.
Aftalerne er således både for de kontoførende institutter og for investorerne frivillige, så
en udvidelse er ikke betænkelig med hensyn til AMVAB, hvis den nuværende og frem-
tidige ordning strammes op med hensyn til helt klare formalitets- og dokumentations-
krav om identitet og skattepligtigt hjemlandsregler og dokumentationskravet til at godt-
gøre selve ejerskabet af aktiebesiddelsen. AMVAB problematikken er nærmere beskre-
vet i notatet: Fremrykning af indberetning af udbytteskat – AMVAB, der er indsat i bi-
lagsdelen under punkt 5.7.
UKS Side 3346
U
K
S
64
Det kunne imidlertid overvejes i forbindelse med den obligatoriske indberetning at få en
information ind om hvilke udbyttemodtagere, der har indgået en sådan frivillig ordning,
således at det sikres, at der ikke senere ansøges om yderligere refusion af udbyttet fra
samme aktiepost, eller at aftalen er indgået på et forkert identitetsgrundlag.
Konklusion
Uanset spørgsmålet om indberetningsfristen vil der kunne gennemføres en udvidelse af
VP-ordningen til også at omfatte andre lande og juridiske personer.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at træffe principbeslutning om, at analysearbejdet med henblik på at fremrykke
fristen for indberetning af udbyttemodtagere fortsættes og fremmes i regi af
Fremrykket ligning. Det videre arbejde skal særligt omfatte en analyse af konse-
kvenserne for selskaberne, depotførerne, SKAT og de udbyttemodtagere, som
anmoder om refusion af indeholdt udbytteskat. En analyse af dette er en forud-
sætning for en stillingtagen til, om obligatorisk fremrykning bør indføres, eller
om der i stedet bør indføres en – for SKAT – mindre optimal ordning. De alter-
native ordninger, som er i spil, er:
- en frivillig ordning, der alene omfatter indberetningen fra selskaberne,
eller
- et forsøg på at genetablere den frivillige administrative aftale der tidlige-
re har været etableret mellem Værdipapircentralen (VP), de udloddende
selskaber, som VP administrer udbytteudlodningen for, og SKAT
• at træffe principbeslutning om, at analysearbejdet vedrørende ændring af rente-
reglerne i forbindelse med refusion af udbytteskat fortsættes og fremmes i regi
af Fremrykket ligning. Ændringen skal i givet fald gå ud på, at forrentning af re-
fusionsbeløb først begyndes, når udbytteskatten er indbetalt, og der er sket angi-
velse og indberetning
• at træffe principbeslutning om, at der arbejdes videre med en udvidelse af den
såkaldtes VP-ordning.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Besparelsen er beregnet til
ca. 2 årsværk
Systemtilretning i RKO og
3S til i alt ca. 1,2 – 2,0
mio. kr.
Ja, skattekontrollovens §§
9 A, 9B og 10 A
3.3.2.4 Indberetning af udbytteudlodninger til skattebegunstigede ordninger
Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for at udvide indberetningspligten om udbytte-
modtagere fra både unoterede og børsnoterede selskaber til også at omfatte alle udbyt-
temodtagere og depottyper/udbyttetræk, for frie midler, pensionsmidler, visse andre
skattebegunstigede ordninger, fx børneopsparing, udbyttefrikort og revisorerklæring.
UKS Side 3347
U
K
S
65
Den udvidede indberetningspligt foreslås imidlertid begrænset til kun at gælde for dan-
ske aktier mv.
Den manglende indberetning betyder, at selskabernes angivelse og selvangivelse ikke
kan holdes op mod indberetningen om den faktiske udlodning til udbyttemodtagerne.
Dvs. en total afstemning mellem angivelse i SKATs udbytteadministration ikke er mu-
lig. Gennemføres en fremrykning af indberetningsfristen for udbyttemodtagerne jr. af-
snit 3.3.2.3, vil der dog kunne foretages en tilnærmelsesvis afstemning over til det ud-
loddende selskabs angivelse, idet differencen mellem summen af den udlodning der er
indberettet efter SKL § 9 B/10 A (udlodning vedr. frie midler), skal stemme med de i
angivelsen specificerede oplysninger/tal.
Hvis udvidelsen af indberetningspligten gennemføres vil det imidlertid betyde, at ind-
beretningen om beholdning og udlodning fra indberetterens side vil skulle markeres,
således at de kan kendes i SKATs systemer. Markering vil betyde, at SKAT kan anven-
de de indberettede oplysninger i udbytteskatteadministrationen og fravælge at sende
oplysningerne videre til RKO. Det betyder, at disse systemer ikke systemmæssigt skal
tilrettes.
Et alternativt forslag er, at Udbytteskatteadministrationen i Ballerup har mulighed for at
genetablere de forbindelser med moderniseringen brudte administrative forretningsgan-
ge, hvor der var faste aftaler med VP om leverancen af udbytteoplysninger vedr. depot-
indehaverne med markering KAP, FRI og REV. Se afsnit 3.3.2.3.
Forudsætning for forslaget:
Forslaget kræver ændring af skattekontrolloven og bekendtgørelse om indberetnings-
pligter mv. efter skattekontrolloven.
Forslaget kræver:
Ændring af skattekontrolloven og bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter
skattekontrolloven.
§ 7 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrollens §§ 9 B og 10A
om udbytter, for så vidt angår pensionsordninger. Denne regel skal ændres for så vidt
angår udbytteindberetningerne.
Ligeledes skal indberetningen fra selskaberne og de kontoførende institut-
ter/depotføreren udvides med indberetningen af depotkoden. Koden anvendes i forbin-
delse med indeholdelsen af udbytteskatten. Kodeværdierne er (Blank, FOR, FRI, KAP,
REV, SEL). Dette kræver formentlig ændring af Skattekontrollovens §§ 9 B og 10 A.
Fordele ved en udvidelse/ændring er blandt andet:
• at en udvidelse/ændring skønnes at optimere udbytteadministrationens mulighe-
der for at administrere udbytterefusioner og tilbagebetalinger efter regelsættet
• at der kan foretages en total afstemning mellem udlodning, angivelse og selvan-
givelse.
UKS Side 3348
U
K
S
66
Ulemper ved en udvidelse/ændring er blandt andet:
• forslaget kræver ændringer i den finansielle sektors forretningsgange, idet for-
slaget indebærer, at der skal foretages væsentligt flere indberetninger end i dag,
hvorved forslaget har en AMVAB byrde i sig
For så vidt angår den del af pensionsdepotordningen mv., der for de kontoføren-
de institutter administreres gennem VP, skønnes udvidelsen dog at være mindre
krævende, medens den del af pensionsdepotordningen, der administreres af det
kontoførende institut (depotføreren) selv, vil være mere omfattende. Indberet-
ningsbyrden kan dog minimeres ved kun at pålægge indberetningspligt om dan-
ske aktier mv.
• En udvidelse af indberetningen vil kræve systemændringer og ændrede forret-
ningsgange i SKATs systemer. Systemændringerne kan dog begrænses til
SKATs system 3S (selskabsskattesystem) såfremt forslaget om at fremrykke
tidspunktet for indberetning om udbyttemodtagerne gennemføres (3S systemet
skal kunne anvendes som dataindsamlingssystem for alle udbytteindberetninger
samt leverandør til RKO – systemerne UDBY og IFPA). Hvis udvidelsen af
indberetningspligten alene vedtages, og ikke fremrykningen, vil forslaget kræve
systemændringer i UDBY og IFPA systemet.
Konklusionen på arbejdsgruppens drøftelser er, at fordelene ikke står mål med ulemper-
ne, da:
• forslaget vil pålægge de indberetningspligtige yderligere byrder i ikke uvæsent-
ligt omfang
• de yderligere indberetninger ikke vil have betydning for mulighederne for for-
trykning på årsopgørelsen mv., men alene have til formål at sikre SKAT bedre
muligheder for afstemning vedr. udbytter
• der med forslagene som gennemgået i afsnit 3.3.2.3 om indberetning af udbyt-
temodtagere sikres mulighed for at foretage en tilnærmelsesvis afstemning.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at følge arbejdsgruppens konklusion om, at der ikke arbejdes videre med forsla-
get om etablering af en indberetningspligt for udbytteudlodninger til skattebe-
gunstigede ordninger.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Ud fra de foreliggende op-
lysninger er det ikke muligt
at estimere en besparelse
Ved en videreudvikling af
omkostningerne til system-
tilretning til forslaget om
fremrykket indberetning
(afsnit 3.3.2.5) beløber de
yderligere omkostninger
sig til ca. 0,3 mio. kr. til
etablering af et nyt felt.
Ja, skattekontrollovens §§
9 B og 10 A.
UKS Side 3349
U
K
S
67
3.3.2.5 Genindberetning af afviste indberetninger – indførelse af en ordensbøde
Under drøftelserne i arbejdsgruppen er det kommet frem, at den indberetningspligtige
ikke i alle tilfælde genindberetter indberetninger, der er afvist på grund af fejl, selv om
pågældende på en kvittering for indberetningen bliver gjort opmærksom på, at der er
afviste indberetninger.
For indkomståret 2005 var der ved dannelsen af årsopgørelsen pr. 16. februar 2006 ca.
12,14 mio. indberettede oplysninger i COR. Ved lukning af COR efter sidste ajourfø-
ring pr. 24. november 2006 var der ca. 12,68 mio. oplysninger – altså er der registreret
540.000 indberetninger i perioden 16. februar – 24. november 2006, hvilket stort set
svarer til det erfaringsmæssigt årlige gennemsnit, der ligger på ca. 550.000 rettelser i
COR.
På sigt vil hovedparten af afviste indberetninger fra COR blive genoprettet via en lø-
bende månedlig opfølgning i eIndkomst, når den bliver obligatorisk fra 1. januar 2008.
Forventningen er, at datakvaliteten på udskrivningstidspunktet for årsopgørelserne me-
dio marts, vil være betydeligt forbedret i forhold til i dag.
For så vidt angår RKO, der var åbent i perioden 16. februar til 15. oktober 2006, var der
for indkomståret 2005 ca. 79 mio. enkeltindberetninger, hvoraf indskud på privattegne-
de og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensioner udgjorde ca. 9,8 mio. indberetninger.
Den gennemsnitlige årlige rettelsesprocent på kapitalpensioner ligger erfaringsmæssigt
på mellem 8 – 10 pct. af de 9,8 mio. indberetninger, svarende til ca. 0,8 – 1,0 indberet-
ninger. Medens fejlprocenten på de øvrige indberetninger (ca. 69,2 mio.) ligger på ca. 2
– 3 pct., svarende til ca. 1,4 – 2,1 mio. indberetninger.
Konsekvenserne ved manglende indberetninger, manglende fejlrettede eller korrigerede
indberetninger er bl.a.:
• skatteyderens årsopgørelse bliver forkert hvis skatteyderen ikke selv korrigerer
sin selvangivelse
• skatteyderen kan blive automatisk skatteansat ud fra forkerte skatteregler
• skatteyderen kan uforskyldt efterfølgende få problemer med SKAT
• der kan opstå uoverensstemmelser mellem det, som indberetteren af egen drift
har oplyst skatteyderen om er indberettet til SKAT, og det SKAT kan vise skat-
teyderen på Borger R75 (fx hvis SKAT har afvist en indberetning, som skatte-
yderen har fået oplyst)
• SKAT kan enten miste indtægter eller få flere indtægter – hvis ikke skatteyderen
er opmærksom – og miste indikatoren til efterfølgende ligningsudsøgning og
kontrol mv.
• SKAT kan eventuelt ikke overholde sin udvekslingsforpligtelse efter OECD- og
EU-aftalerne.
Fokus på området med opstramning af processer mv. i forbindelse med genindberet-
ning, herunder korrespondance og dialog med indberetteren kan formentlig reducere
problemet noget.
UKS Side 3350
U
K
S
68
Efter en række bestemmelser i skattekontrolloven er en række virksomheder, foreninger
og fonde samt offentlige myndigheder pligtige til – uden opfordring årligt – at indberet-
te oplysninger til SKAT til brug for skatteligningen.
Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at sådanne indberetningspligtige er pligtig til at
genindberette afviste indberetninger. SKAT kan dog ikke sanktionere indberetterens
undladelse af at genindberette af egen drift. Det er fagkontoret i Hovedcentret, Proces-
kontorets, umiddelbare opfattelse, at der kræves ny hjemmel, hvis genindberetningen
skal fremtvinges ved hjælp af bøde. Det vil sige, at skattekontrollovens §§ 9 og 14, stk.
2, samt indkomstregisterlovens § 5 ikke kan anvendes. Disse bestemmelser, der gælder
for såvel arbejdsgivere som indberettere, er knyttet til rettidig overholdelse af en indbe-
retningsfrist, og hvis indberetning er sket rettidigt, uanset der er fejl, så er der ikke
hjemmel til sanktion i de eksisterende bestemmelser.
Fagkontoret lægger umiddelbart til grund, at en indberetning må anses for foretaget,
selv om den er fejlbehæftet, medmindre indberetningen kan anses for en nullitet. Det vil
sige, at indberetningen ikke vedrører det/de forhold, der skal indberettes, og at det kan
statueres, at indberetning ikke er sket. Med andre ord – en indberetning med fejl er sta-
dig en indberetning.
Der er i arbejdsgruppen enighed om, at der er behov for et instrument, som kan tilskyn-
de indberettere til bedre regelefterlevelse, hvis SKAT vil have flere korrekte årsopgørel-
ser ud i første kørsel, der normalt sker medio marts.
Derfor finder arbejdsgruppen, at det kunne overvejes at indføre en ordensbøde for de
situationer, hvor en indberetter ved, at en indberetning er afvist, men alligevel forholder
sig passivt.
Forudsætningen for at kunne give en ordensbøde for den indberetningspligtiges mang-
lende reaktion på en fejlmeddelelse angående indberetningen, er for det første, at der
foreligger en klar hjemmel i form af en ny bestemmelse, der beskriver forholdet. For det
andet, at det faktum, at der opstår en fejlmeddelelse, ikke kan tilregnes SKAT.
Udgangspunktet for en strafferetlig sanktion er, at der foreligger tilregnelse i form af
forsæt eller grov uagtsomhed hos den indberetningspligtige. Det er derfor ikke tilstræk-
keligt, at man kan konstatere en fejl – det skal være den indberetningspligtiges ”skyld”.
Selv om vi kan give ordensbøder på administrativt grundlag, så vil bødepraksis i forhold
til en ny straffebestemmelse skulle fastlægges af domstolene, og der vil altid være mu-
lighed for, at den indberetningspligtige kan nægte at anerkende bøden og kræve sagen
for retten. Det betyder, at der skal foreligge et klart grundlag, dels for hvad der objektivt
set er strafbart, dels for den indberetningspligtiges skyld.
Hvis det er mulig på den kvittering for indberetningen, som den indberetningspligtige
får, at anføre, at der er pligt til at genindberette, når der er afviste indberetninger, at an-
give en frist for genindberetning, samt angive at manglende genindberetning er strafbar,
UKS Side 3351
U
K
S
69
har SKAT bragt den indberetningspligtige i ond tro omkring sin passivitet, således at et
sanktionsmiddel vil kunne tages i anvendelsen.
Optællinger over afviste og godkendte med rettekode 2 for indkomståret 2006. Optæl-
lingen er sket i 11 ud af de 14 delsystemer, der er i RKO. Optalt den 22. marts 2007:
RKO-delsystemer (11 ud af 14) Afviste Rettekode = 2
1. IRTE (renteoplysninger) 92.335 2.609
2. OBLG (obligationsoplysninger) 7.004 474
3. URTE (udlån) 40.104 12.539
4. PADE (pantebreve) 5.449 8.755
5. PANT (prioritetsrenter) 7.387 747
6. FINK (derivater (finansielle instrumenter)) 661 27
7. IFPA (investeringsforeningsbeviser) 9.591 102
8. CPS (pensionsordninger) 52.846 609
9. AKFA (fagforeningskontingenter) 1.371 421
10. AKSA (aktiesalg) 16.260 86
11. BHOL (beholdning, børsnoterede alm. aktier) 569 132
Ovenstående tal er fra produktionen vedr. indkomståret 2006 og konsekvensen er, at de
afviste indberetninger ikke når at medgå i den automatiske årsopgørelse. Antallet af
fejlrettelserne skal dog tages med et vist forbehold, idet der kan være en god forklaring
på, hvorfor differencen mellem de afviste og de genindberettede med rettekode 2 er så
voldsom. I SKATs systemer er der ingen kontrol af, at indberetterne indberetter de rig-
tige rettekoder, dvs. rettekode 2, jf. skemaet ovenfor. Hvis indberetteren glemmer, at
indsætte rettekode 2, vil genindberetningen fremstå som en almindelig indberetning.
Fx kan det vedr. system pantebreve (PADE) ses, at der er indberettet flere fejlrettelser
(rettekode 2), end der er afvist.
Der kan også i renteoplysninger (IRTE) være afviste, der skulle have været til udlån
(URTE) med (fejl i kontotypekode), hvor det for indberetteren går galt med indberet-
ningen af rettekoden.
Ovenstående indberetninger kan dog fortsat nå at blive genindberettet inden SKATs
differenceudsøgninger i oktober, men om evt. rentebeløb mv. slår igennem afhænger af
de fastsatte udsøgningsgrænseværdier og af de tilstedeværende ligningsressourcer.
Ud fra stikprøvekontrol af visse indberettere viser SKATs systemer, at mange afviste
indberetninger dog ikke ses genindberettet, når der lukkes for yderligere indberetning i
oktober året efter indkomståret.
En sanktion i form af en ordensbøde kræver en ændring af skattekontrolloven.
En generel bestemmelse omfattende hele indberetningsområdet kan eventuelt indsættes
i skattekontrolloven som § 9 C.
En sådan bestemmelse vil i givet fald også kunne anvendes i situationer, hvor en ar-
bejdsgiver anmodes om at berigtige fejl, men ikke har gjort det, jf. afsnit 3.3.1 ovenfor
om fremrykket ligning i forhold til arbejdsgivere, hvor en arbejdsgiver ikke følget et
UKS Side 3352
U
K
S
70
pålæg givet under en arbejdsgiverkontrol om at berigtige fejl i forhold til den enkelte
lønmodtager.
Der er ingen ressourcemæssige besparelser, da SKAT som udgangspunkt ikke kontrak-
ter skatteyderen – i modsætning til praksis på arbejdsgiverkontrolområdet – , idet lig-
ningsmedarbejderne som udgangspunkt ikke har mulighed for at samle op på afviste
indberetninger.
I konceptet ”indberetningskontrol” ligger, at kommunikationen foretages mellem SKAT
og indberetteren. Det vil sige, at såfremt der i en kontrol findes fejl mv., der berører
indberetterens kunder er det kutyme, at indberetteren selv orienterer kunden. Kun und-
tagelsesvis kontakter SKAT indberetterens kunder.
I den årlige produktion ligger forskellige indgangsprocedurer, hvor SKAT ved fore-
komst af en uacceptabel høj afvisningsprocent udbeder sig omlevering af alle indberet-
ninger fra indberetteren. Vedrørende afvisninger i almindelighed er der ingen kontrol i
SKAT på, om disse genindberettes. Ud fra et retssikkerhedssynspunkt forekommer dette
umiddelbart utilfredsstillende.
Nogle korrektioner vil dog komme ind via TastSelv, hvis skatteyderen er opmærksom
på, at det, der står på selvangivelsen ikke stemmer overens med de oplysningssedler
pågældende har fået.
Anbefaling til koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at der træffes beslutning om at iværksætte en analyse af årsagen til og omfanget
af de manglende genindberetninger på indberetningsområdet, og at der i lyset
heraf i givet fald overvejes initiativer til nedbringelse af de manglende genindbe-
retninger, herunder at indføre ordensbøder.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Der er ingen ressource-
mæssige besparelser, da
SKAT som udgangspunkt
ikke kontakter skatteyde-
ren.
Oprettelse af en kode i LI-
SY - dette vil ikke medfø-
re nævneværdige omkost-
ninger.
En bestemmelse indsættes i
givet fald i skattekontrollo-
ven.
3.3.2.6 Indberetninger fra Lønmodtagernes Garantifond (LG)
Den nuværende fordeling af opgaven mellem LG og SKAT indebærer dobbeltadmini-
stration i et vist omfang. Opgavefordelingen mv. mellem LG og SKAT er beskrevet i
notatet: Indberetninger fra Lønmodtagernes Garantifond (LG), der er indsat i bilagsde-
len under punkt 5.8.
Der er så at sige ”3-par øjne”, der ser på samme sag. LG beregner A-skatten for den
enkelte lønmodtager på baggrund af oplysninger på lønmodtagerens skattekort og ind-
UKS Side 3353
U
K
S
71
beretter A-skatten. SKAT rekvirerer oplysningerne fra LG, og i SKAT behandles oplys-
ningerne både af en medarbejder i den administrative arbejdsgiverkontrol og af en lig-
ningsmedarbejder. En LG indberetning kræver såvel sagsbehandling i COR som i lig-
ningen af den pågældende lønmodtager.
Korrekt håndtering af LG-krav har væsentlig betydning for de berørte skatteyderes rets-
sikkerhed i og med, at skatteyderne skal godskrives den A-skat, som LG på vegne af
arbejdsgiveren skal beregne og indberette til SKAT.
LGs indberetningsform hviler på en administrativ aftale mellem LG og SKAT. LG har
en systemunderstøtning, der gør, at de ikke kan administrere efter SKATs indberet-
ningsregler og bruger derfor deres eget regelsæt.
Dermed bliver behandlingen af indberetninger fra LG ressourcekrævende. LGs indbe-
retninger kan ikke bruges direkte af SKAT, men kræver en fordeling bl.a. på indkomst-
år. Samtidig er der ofte fejl i LGs håndtering af stjernemarkerede beløb. Dette indebærer
periodiseringsfejl i forhold til godskrivning af beregnet A-skat hos skatteyderne, fx ved-
rørende feriepenge. En stjernemarkering er en oplysning til SKAT om, at arbejdsgiveren
har indberettet, men ikke udbetalt beløbet.
Af problemområder kan nævnes:
1. Stjernemarkeringer - stjernemarkeringerne er behæftet med stor usikkerhed. Der
kan både mangle stjernemarkeringer og være forkerte stjernemarkeringer. Derfor
vil SKAT gerne have oplysninger om bl.a. bruttotal, indeholdte beløb og netto-
tal, men dette giver LG’s systemer ikke i alle tilfælde mulighed for.
2. Oplysninger om feriepenge i relation til LG-udbetalinger er ofte fejlbehæftede
3. Afstemning af anmeldte krav i boer – LG anmelder A-skattekravene i konkurs-
boerne, men SKAT afstemmer kravene blandt andet for at sikre at SKAT får den
rigtige dividende.
I 2005 behandlede SKAT ca. 9.000 fejlbehæftede oplysningssedler, beløb i alt ca. 285
mio. kr., fra LG efter indkomstårets udløb. Ressourcekravet pr. sag afhænger af, om der
er tale om funktionærer eller timelønnede medarbejdere.
Hertil kommer oplysningssedler, der behandles manuelt, da de først er sagsbehandlet i
SKAT efter, at COR er lukket for det omhandlede indkomstår. Disse oplysningssedler
er ikke registreret statistisk.
Det forholdsvis lave antal behandlede oplysningssedler i 2005 antages at skyldes de
gode konjunkturer, der har været i Danmark de seneste år. Til sammenligning var der i
2002 ca. 17.500 LG relaterede oplysningssedler, beløb i alt ca. 685 mio. kr.
For så vidt angår ressourceforbruget til afstemning af anmeldte krav i konkursboer, er
der ligeledes tale om ressourcetunge sager. Som eksempel kan det nævnes, at Skattecen-
ter Herning foretager kontrol af anmeldelser i alle boer. Kontrollen, der foretages hos
advokaterne, sikrer, at der sker korrekt anmeldelse af krav i boerne, at der sker korrekt
beskatning af beløb udbetalt i konkursperioden, at der ikke er A-skattedifferencer, og at
der ikke mangler oplysningssedler. Resultatet af indsatsen er, at der indberettes korrekt
UKS Side 3354
U
K
S
72
A-skat for den enkelte lønmodtager, og at SKAT får udbetalt dividende af et korrekt
anmeldt A-skattekrav mv. i boet.
Opgaven er konjunkturbestemt. I 2006 gennemførte Skattecenter Herning kontrol i ca.
25 boer.
Arbejdsgruppen har drøftet 2 løsningsmodeller:
1. LG pålægges at indberette korrekte oplysninger i forhold til SKATs regler, så de
umiddelbart kan anvendes ved dannelse af årsopgørelsen – dvs. at gøre LG ind-
beretningspligtig til eIndkomst
2. Beregningen overflyttes fra LG til SKAT
Ad 1. LG pålægges at indberette korrekte oplysninger
En model kunne være at pålægge LG at indberette korrekt via eIndkomst, hvilket vil
kræve lovgivning. Borgerkontoret har allerede flere gange forgæves forsøgt at få LG til
frivilligt at følge SKATs almindelige indberetningsregler, men forgæves.
En sådan ordning forventes at kunne minimere antallet af fejlbehæftede oplysningssed-
ler, men SKAT skal dog fortsat kontrollere, at der sker korrekt indberetning fra LG.
Ad 2. Beregningen overflyttes fra LG til SKAT
LG skal fortsat udbetale garantibeløbet til de enkelte lønmodtagere, men informations-
strømmen vendes forstået således, at LG skal udbetale på baggrund af oplysninger om
nettoløn beregnet af SKAT. En sådan løsning vil også kræve lovgivning, eftersom LG
får pligt til at lægge SKATs beregninger til grund for indberetningen. Der sker en sam-
let beregning, ikke kun af A-skat, men også af AM-bidrag.
SKAT kan formentlig administrere beregningen af A-skat via LetLøns Beregningsmo-
dul. Denne løsning vil kræve en ændring af beregningsmodulet, så det bliver muligt at
opsplitte beregningen i henholdsvis en del for ”indberetning uden opkrævning” og en
del for ”indberetning med opkrævning”.
Modellen indebærer den yderligere fordel, at dobbeltadministration i stort omfang kan
minimeres og dermed også medføre lettelser hos LG.
Besparelsen i forbindelse med indberetninger fra LG er delt i 2:
1. besparelse i forbindelse med de ændringer som indsendes og indsættes i COR i
perioden frem til indberetning kan ske via eIndkomst (det er ikke muligt at
skønne over besparelserne, når eIndkomst bliver obligatorisk) og
2. en besparelse på de ændringer, som kommer efter systemet er lukket, og som
skal behandles manuelt.
Ad 1. Rettelser før systemet lukkes
I 2005 blev der behandlet ca. 9.000 fejlbehæftede oplysningssedler. Det skønnes at en
sag i gennemsnittet tager 2,5 time. Besparelsespotentialet kan herefter beregnes således:
Rettelser i COR frem til eIndkomst starter 9.000
Besparelse pr. skatteyder 150,0
UKS Side 3355
U
K
S
73
Minutter i alt 1.350.000,0
Timer 22.500,0
Årsværk 17,2
Ad 2. Manuelle ændringer:
Det skønnes, at der kommer omkring 900 sager, som skal behandles manuelt. Hver sag
tager gennemsnitligt 1 time. Besparelsespotentialet kan herefter beregnes således:
Manuelle ændringer efter systemet er lukket 900,0
Besparelse pr. skatteydere i minutter 60,0
Timer i alt 900,0
Årsværk 0,7
I SKAT er der således et besparelsespotentiale på ca. 18 årsværk ved forslaget.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at træffe principbeslutning om at der arbejdes videre hen mod en løsning med
overførsel af beregningsopgaven af A-skat og AM-bidrag vedrørende garantibe-
løb til SKAT, der herefter videresender oplysninger om nettogarantibeløbet til
LG, der forestår udbetalingen af garantibeløbet til lønmodtageren
Arbejdsgruppen har i sine overvejelser været opmærksom på, at en overflytning
vil kræve yderligere årsværk til SKAT.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Bruttoeffekter i SKAT er
beregnet til ca.18 årsværk.
Beregning af nettoeffekten
vil kræve kontakt til LG og
en analyse af de opgaver,
der overføres derfra til
SKAT.
Omkostninger i SKAT:
Udvikling af LetLøns be-
regningsmodul. I tråd med
SKATs IT-arkitekturprin-
cipper vil der være behov
for at udvikle webservices i
OIO ((offentlig Informati-
on On-line-godkendelse) til
kommunikation mellem
SKAT og boet og mellem
LG og SKAT. Af SAS-
kontoret skønnes det til at
koste 1,5 mio. kr. i runde
tal.
Ja, kildeskattelovens § 83.
3.3.3 Fremrykket ligning i forhold til skatteyderen
Med fremrykket ligning er det et mål at SKAT får flest mulige oplysninger uden at skul-
le indblande skatteyderne. Der er visse områder, hvor SKAT ikke får alle indberetnin-
ger, fx børnebidrag og sommerhusudleje.
UKS Side 3356
U
K
S
74
Det skal derfor overvejes, hvor langt vi skal gå for at sikre færrest mulige antal selvan-
givelser fra skatteyderen.
Arbejdsgruppen har overvejet, hvordan oplysninger om forskellige skattepligtige beløb,
som skatteyderen skal selvangive, kan indhentes hos andre, fx ved at pålægge en ny
indberetningspligt.
Nogle konkrete tilfælde er omtalt i de følgende underpunkter.
3.3.3.1 Indhentelse af oplysninger om underholdsbidrag
Arbejdsgruppen har drøftet forskellige scenarier for at få oplysninger om underholdsbi-
drag fra andre end den bidragspligtige og den bidragsberettigede med henblik på at
kunne fortrykke oplysningerne for de respektive skatteydere. Udgangspunktet for ar-
bejdsgruppens drøftelser har været Notat om indberetning af underholdsbidrag, der er
indsat i bilagsdelen under punkt 5.9.
Mulige scenarier er at lade betalingen og/eller indberetningen gå via SKAT, kommu-
nerne eller pengeinstitutterne. Indberetning via kommunerne vil formentlig afføde et
DUT-krav og indberetning via pengeinstitutterne et AMVAB-problem.
Hvis betalingen går via SKAT, vil indberetning være unødvendig. Der vil kunne ske en
automatisk opsummering af betalinger via SKAT, og det samlede beløb vil kunne for-
trykkes på årsopgørelsen. Desuden vil SKAT have mulighed for automatisk at videre-
formidle indbetalt underholdsbidragsbeløb via NemKonto.
Hvis fradragsretten gøres betinget af, at betalingen sker via SKAT, vil både indtægts- og
udgiftssiden kunne fortrykkes. Det vil betyde en væsentlig administrativ lettelse, da
sagerne er forholdsvis tunge at behandle. Ofte er der behov for kontakt til såvel bidrags-
yder som –modtager ved behandling af en sag.
En udsøgning af sager på fradragssiden for 2005 giver et antal på ca. 12.900 sager. Hver
sag tager ca. 0,45 time, svarende til ca. 7 årsværk.
En model, hvor fradragsretten for underholdsbidrag er betinget af betaling via SKAT
kræver lovgivning. En bestemmelse om fradragsbetingelsen kan indsættes i ligningslo-
vens §§ 10 og 11, og en kontrolbestemmelse i skattekontrollovens § 11 G.
Arbejdsgruppen finder, at den mest attraktive løsning til indhentelse af de ønskede op-
lysninger om underholdsbidrag vil være at gøre fradragsretten betinget af, at betalingen
sker via SKAT med anvendelse af NemKontoen.
Det bør dog sikres, at anvendelsen af NemKontoen ikke påfører modtageren yderligere
omkostninger i forhold til de omkostninger, der vil påløbe ved at lade betalingen går
over en anden konto end NemKonto. Anvendelsen af NemKonto vil ifølge Hoved-
centrets Regnskabskontor altid koste en valør-dag, da anvendelsen af NemKonto følger
bankernes interne regler, som er fastsat af Finansrådet. Regnskabskontoret har endvide-
UKS Side 3357
U
K
S
75
re oplyst, at Økonomistyrelsen, der er den systemansvarlige for NemKonto, netop har
forhandlet en nedsættelse af antal valør-dage fra 2 til 1, og mener ikke det er realistisk
med en yderligere nedsættelse på nuværende tidspunkt.
Det bør endvidere overvejes, hvilken betydning forsinkelsen med en valørdag vil have
for en rettidig modtagelse af bidraget.
Umiddelbart forekommer en løsningsmodel med anvendelse af NemKonto realistisk
rent teknisk.
SKATs anvendelsen af NemKonto ved indbetalinger og udbetalinger
Indbetalinger på personområdet foregår i dag enten via KOBRA (Kontering, Opkræv-
ning, B-skat, Rest-skat, Andet) eller via KRL (KonteringsRegister for Ligningsområdet)
Udbetalinger fra personsystemerne SLUT, KOBRA og KRL foretages via SKATs udbe-
talingssystem TURS direkte til NemKonto.
Alle udbetalinger sendes til NemKonto som ”ukomplette” udbetalinger, hvilket vil sige,
at alt sendes til NemKonto, og det er først her, det undersøges, om der rent faktisk fin-
des en NemKont på modtageren, hvorefter udbetalingstransaktionen gennemføres. I
modsat fald returneres udbetalingen til SKAT, der herefter genudbetaler via check. Der
påregnes en ekspeditionstid i NemKonto på 2-3 dage, men i personsystemet arbejdes
der med 5 dage inden dispositionsdato fastsættes.
Udgangspunktet er, at oplysninger om underholdsbidrag skal registreres på tabeller i
RKO, således at de kan anvendes som kontroloplysninger. Hvis der skal peges på et
system, som kan modtage en indbetaling, opsamle og videregive oplysninger til RKO,
kunne det være KRL, der i dag modtager indbetalinger fra borgerne i henhold til kilde-
skattelovens § 59 og udbetalinger i henhold til kildeskattelovens § 55, hvilket foregår
via NemKonto.
Underholdsbidrag er sammensat af fire beløb:
1. Normalbidraget, som er skattefrit
2. Bidrag ud over normalbidraget, som beskattes
3. Fast tillæg som er skattefrit
4. Særlige bidrag i forbindelse med konfirmation etc.
Der kan stilles spørgsmål ved, om oplysninger om betalt børnebidrag skal modtages
ukritisk. For systemerne i RKO, hvor der modtages indberetninger af renter mv. fra
virksomhederne, eksisterer der en række oversigtbilleder, hvor SKATs medarbejdere
kan se resultatet af de såkaldte indgangstest på indberetningerne.
Her afklares det, om indberetninger er dobbelte eller på anden måde er fejlbehæftet. Der
er således mulighed for at holde forkerte oplysninger ude fra registerkørslerne, eventuelt
aftale omlevering med indberetteren.
For øjeblikket indgår kontroloplysninger fra KMD i en indgangstest, men der eksisterer
ikke oversigtsbilleder for SKATs medarbejdere, hvor indberetningerne kan redigeres i
UKS Side 3358
U
K
S
76
lighed med RKO. Omkostningen til en videremeldingsfacilitet i KTR vil være betyde-
lig. Skal oplysningerne også kunne vises på R75 og i skattemappen, og da en ny indbe-
retning fra bankerne skal etableres i tidssvarende teknologi og kanaliseres gennem eSer-
vice, vil det betyde endnu en omkostning.
Ud over muligheden for at sende pengene via SKAT kan følgende andre løsningsmodel-
ler komme på tale:
1. En løsning kunne være, at det er NemKonto, der indhenter de nødvendige op-
lysninger og videresender disse til SKAT. Dette skal afklares med Økonomisty-
relsen, der er den systemansvarlige for NemKonto.
En sådan løsning vil kræve, at borgeren via sin bank/netbank overfører et beløb
til modtagerens NemKonto indeholdende nødvendige identifikationsoplysnin-
ger, som fra NemKonto herefter overføres til SKAT og indgår som oplysning i
RKO, således at denne efterfølgende kan anvendes som en fortrykt oplysning på
borgernes årsopgørelser. Dette kan dog ikke umiddelbart lade sig gøre, da en
privatperson kun kan indbetale til et kontonummer og ikke til et cpr-nummer,
hvilket indbetaling til NemKontoen kræver. Økonomistyrelsen vil formentlig
være negativ i forhold til at åbne op for, at private kan indbetale til NemKontoen
ved hjælp af cpr-nummer.
2. En anden løsning kunne være at benytte sig af KMD’s underholdsbidragssystem.
SKAT har købt en delelement af KMD’s underholdsbidragssystem til brug for
behandling af internationale krav på underholdsbidrag.
Efter det oplyste indeholder dette system faciliteter til registrering af, hvilke sat-
ser der skal opkræves, selv opkrævningen samt udbetaling via NemKonto og
herudover en overførsel af oplysningerne til COR/RKO. Ved køb af flere ele-
menter fra KMD’s underholdsbidragssystem, ville det være muligt at understøtte
en løsning om, at betalingen sker via SKAT via NemKonto.
3. KRL har ingen opkrævningsfaciliteter indbygget, så hvis en løsning skal bero
på, at borgeren indberetter en form for aftale, hvorefter der foretages en opkræv-
ning og en efterfølgende udbetaling via NemKonto, er der tale om en forholdsvis
stor udvidelse af dette system. Det skal i den forbindelse også peges på, at dette
system på sigt vil indgå i systemmoderniseringen og blive integreret i ”en Bor-
gerkonto”.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at træffe principbeslutning om at der arbejdes videre med de forskellige løs-
ningsmodeller.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Besparelsespotentialet er
beregnet til ca. 7 årsværk.
Besparelsen er beregnet ud
Systemudvikling af de ek-
sisterende registre i
Slut/RKO og SLS-P til
Ja,
• en ny bestemmelse
i skattekontrolloven
UKS Side 3359
U
K
S
77
fra det oprindelige forslag
om at fradragsretten er be-
tinget af, at betaling sker
via SKAT og en forudsæt-
ning om, at alle benytter
ordningen.
registrering af indberetnin-
ger efter skattekontrollo-
vens § 7F, skønnet til ca.
5,5 – 6,0 mio. kr.
efter § 11 F.
• ligningslovens §§
10 og 11.
3.3.3.2 Indhentelse af oplysninger om lejeindtægter fra udlejning af sommerhuse
Udlejning af sommerhuse sker i større og større omfang. I dag er der samlet set ca.
59.000 borgere, der selvangiver indtægter fra sommerhusudlejning. Antallet af borgere,
som kun mangler denne ene oplysning er ca. 13.000. Udgangspunktet for arbejdsgrup-
pens drøftelser har været Notat om lejeindtægter fra sommerhusudlejning, der er indsat i
bilagsdelen under punkt 5.10.
For at gøre det muligt at fortrykke indtægter fra sommerhusudlejning forudsætter det, at
der etableres en indberetningsordning på området.
Det er arbejdsgruppens opfattelse at en obligatorisk ordning ikke kan anbefales, da en
sådan vil kunne bevirke, at ejerne overgår til privat udlejning eventuelt ved formidling
over Internettet, eller at ejerne udflager til udenlandsk etablerede bureauer. Hertil kom-
mer, at det vil belaste udlejningsbureauerne med administrative byrder.
Ved udlejning af sommerhuse, er der 2 forskellige modeller til beregning af fradrag i
lejeindtægten:
1. standardfradrag
2. faktiske udgifter (regnskabsmæssig opgørelse)
Opfattelsen er, at den mest anvendte model er standardfradraget (bundfradrag på 7.000
kr. i lejeindtægten + 40 pct. af resten), da den er den mest fordelagtig ud fra en økono-
misk betragtning. Opgørelsen er nem og overskuelig.
Ulempen er, at man ikke får de store afskrivninger i investeringsåret og de følgende år,
men på sigt er standardfradragsmodellen den mest fordelagtige.
Ejeren kun kan vælge model én gang. Benyttes regnskabsmæssig opgørelse, kan ejeren
ikke senere overgå til 40 pct. fradrag, jf. LL § 15 O, stk. 2, sidste pkt. Indtægter og ud-
gifter medtages ved opgørelsen af kapitalindkomsten.
Da anvendelsen af standardfradraget er mest fordelagtig, er der en formodning om, at
langt størstedelen af udlejerne anvender standardfradraget.
For at komme uden om skattestops- og AMVAB-problematikken kunne man forestille
sig en frivillig indberetningsordning, der alene omfatter de sommerhusudlejere, der på
forhånd har meddelt udlejningsbureauet i forbindelse med indgåelse af en kontrakt, at
pågældende anvender standardfradraget.
UKS Side 3360
U
K
S
78
Hvis udlejningsbureauet indberetter bruttobeløbet for disse udlejere, vil SKAT kunne
beregne den skattepligtige nettoindtægt, som påføres selvangivelsen. Til brug herfor
skal SKAT etablere et beregningsmodul, der fratrækker bundfradraget på 7.000 kr. pr.
fritidsbolig af det indberettede bruttobeløb og 40 pct. af resten.
Beregningen af standardfradraget kan specificeres i skattemappen, således at udlejeren
til hver en tid kan se, hvordan SKAT er kommet frem til den skattepligtige indtægt fra
sommerhusudleje.
Den skitserede ordning kræver lovgivning. En frivillig ordning vil kunne etableres ved
indførelse af en bestemmelse i skattekontrollovens § 11.
Den arbejdsgang, som vil kunne spares i forbindelse med fortrykning af oplysninger
vedr. lejeindtægter fra udlejning af sommerhuse, er arbejdsgangen ved at skulle indhen-
te og gennemgå yderligere oplysninger. Det vil dog ikke kunne opfange de skatteydere,
som udlejer deres sommerhus sort. Der vil stadig skulle lægges en ekstra indsats her for
at finde dem.
Det er ikke muligt at se, hvor mange skatteydere som kontrolleres for dette, idet der
alene foretages indberetninger i de tilfælde, hvor der foretages en ændring. En faglig
vurdering er, at der foretages en ansættelsesændring i 10 pct. af de tilfælde, hvor områ-
det kontrolleres.
For indkomståret 2004 er der foretaget 2.981 ændringer i felt 218. En faglig vurdering
tilsiger, at en kontrol tager ¾-1 time. Herefter kan besparelsespotentialet beregnes såle-
des, idet det dog skal bemærkes, at det forhold at ordningen er frivillig vil mindske be-
sparelsen:
Antal ændrede felt 218 i 2004 (10 pct. af sagerne) 2.981
Antal sager 29.810
Time pr. sag 0,7
Timer i alt 19.973
Årsværk 15,3
Præmieordning
Arbejdsgruppen har endvidere overvejet, om en frivillig ordning vil kunne fremmes ved
at indføre en form for præmieordning for de udlejere, der benytter ordningen, fx i form
af en forhøjelse af bundfradraget med 1.000 kr.
I arbejdsgruppen er der en vis skepsis overfor effekten af en sådan ordning.
For det første er der risiko for, at en sådan ordning kan danne præcedens og give en af-
smittende effekt over til andre områder, hvor man har eller ønsker at gennemføre indbe-
retningsordninger.
For det andet vil det give de skatteydere, som gør brug af indberetningsordningen, en
bedre skattemæssig status i forhold til de skatteydere, som selv selvangiver f.eks. ved
UKS Side 3361
U
K
S
79
tidlig indberetning. Der er altså tale om en uens beskatning af skatteydere med samme
type indtægter, hvilket strider imod lighedsprincippet på skatteområdet.
For det tredje kan ordningen betragtes som et tilskud til et erhverv, fordi man gør det
mere attraktivt for skatteyderne at benytte udlejningsbureauer frem for selv at forestå
udlejningen.
Endelig taler provenumæssige betragtninger imod forslaget. Der foreligger ikke en præ-
cis opgørelse af antallet af sommerhuse, der udlejes gennem bureauer. I dag er der sam-
let ca. 59.000 borgere, som selvangiver indtægter fra sommerhusudlejning. Hvis det
antages, at to tredjedele af disse personers sommerhuse udlejes gennem bureauer, kan
det med nogen usikkerhed skønnes, at forslaget vil indebære et provenutab på 10 mio.
kr. årligt.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at træffe principbeslutning om at der arbejdes videre med en model for frivillig
indberetning af lejeindtægt fra sommerhusudlejning fra udlejningsbureauer, når
ejerne anvender det såkaldte standardfradrag, og herunder den nødvendige lov-
ændringer i skattekontrollovens § 11
• at der af de grunde, som er nævnt ovenfor ikke arbejdes videre med etablering af
en præmieordning for de udlejere, der benytter ordningen.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Besparelsespotentialet er
beregnet til ca. 15 årsværk.
Udvikling i SLUT mv. Der
skal i tråd med SKATs IT
arkitekturprincipper etable-
res webservices i OIO (of-
fentlig Information On-
line-godkendelse) SAS
kontoret skønner, at det vil
koste ca. 1,5 mio. kr.
En ny bestemmelse i skat-
tekontrollovens § 11
3.3.3.3 Indhentelse af oplysninger om skattepligtig kursgevinst
Efter de nugældende regler skal kreditforeningerne i forbindelse med omlægning af lån
oplyse, om der i forbindelse med omlægningen opstår en skattepligtig kursgevinst, men
kreditforeningerne er ikke pålagt at indberette beløbets størrelse, der indberettes af skat-
teyderen selv.
Det ville effektivisere administrationen af området, hvis også det skattepligtige beløb
bliver indberettet af kreditforeningerne.
Der er til 2006 indberettet ca. 77.600 personer med markering for kursgevinst ved låne-
omlægning mv.
UKS Side 3362
U
K
S
80
I dag skal SKAT i samtlige sager kontakte skatteyderen for at indhente materiale, så
SKAT kan afgøre, dels om der er tale om skattepligt og dels opgøre det skattepligtige
beløb. Hvis kreditforeningerne pålægges at indberette såvel oplysning om skattepligtig
kursgevinst som beløbet herfor, vil SKAT kunne undgå at skulle kontakte skatteyderne.
På landsplan er der estimeret et sagsantal til manuel behandling i 2006 på ca. 54.000
sager, der alle er administrativt tunge. Under forudsætning af at alle sager skal gennem-
gås kan besparelsen beregnes således:
Antal sager 54.000
Besparelse pr. skatteyder 30,0
Minutter i alt 1.620.000
Timer 27.000
Årsværk 20,6
Kernespørgsmålet er, om realkreditinstitutterne mv. er i stand til at afgøre, hvad der er
henholdsvis skattefrie og skattepligtige omlægninger, og i givet fald hvor stor antallet af
skattefrie er i forhold til skattepligtige omlægninger. For kontantlån er der fx skattefri-
hed ved indfrielse ved ejerskifte (bortset fra salg til ægtefælle eller kontrolleret selskab),
ved ejerskifte i forbindelse med separation og skilsmisse eller i forbindelse med udlæg
til uskiftet bo. I nogle tilfælde vil realkreditinstitutterne kunne skelne, men hvis der ikke
kan sættes automatik bag, vil det formentlig være en forholdsvis stor byrde at pålægge
dem. Hertil kommer, at der vil kunne være en væsentlig kilde til fejl, hvis de pålægges
at foretage en vurdering af skattepligt eller skattefrihed.
Til belysning af området er Realkreditrådet kontaktet. Realkreditrådet er blevet anmodet
om at undersøge, om indberetningsspørgsmålet har forandret sig i forhold til dengang
bestemmelsen blev indsat i skattekontrollovens § 8 P.
Realkreditrådet har forelagt spørgsmålet for realkreditinstitutterne.
Reakreditinstitutterne har oplyst, at de som hidtil ikke vil kunne afgøre, om undtagel-
serne for skattepligt ved en ekstraordinær indfrielse af kontantlån er opfyldt. Realkredit-
institutterne har således forsat alene mulighed for i indberetningen at markere for eks-
traordinær indfrielse af kontantlån, som har medført en gevinst.
På baggrund af oplysningerne fra Realkreditrådet mener arbejdsgruppen ikke der er
grundlag for at arbejde videre med forslaget.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at følge arbejdsgruppens anbefaling om, at der ikke arbejdes videre med forsla-
get om at gøre skattepligtig kursgevinst ved omlægning af lån indberetningsplig-
tig for kreditinstitutterne.
Arbejdsgruppen har især lagt vægt på oplysningerne fra Realkreditrådet om, at kre-
ditinstitutterne fortsat ikke kan skelne mellem skattepligtige og skattefrie kursgevin-
ster.
UKS Side 3363
U
K
S
81
Effekter Omkostninger Lovgivning
Besparelsen er beregnet til
ca. 21 årsværk.
Omkostninger til tilretning
af COR. Der skal oprettes
af et nyt beløbsfelt, og der
skal ske en udvidelse på
R75, R75S og Borger R75.
Et forsigtigt skøn er min. 1
mio. kr.
Ændring i skattekontrollo-
ven
3.3.3.4 Indhentelse af oplysninger om fradragsmodel ved kapitalindskud (indskud
på en ratepension)
Ifølge pensionsbeskatningslovens § 18, kan fradragsretten for et kapitalindskud fordeles
over en periode på op til 10 år.
Fordeling kan ske efter 2 modeller:
• fordeling med 1/10 hvert år fra og med indskudsåret
• den såkaldte opfyldningsmodel, der gør at indskuddet er fratrukket på selvangi-
velsen over en kortere årrække.
Valg af model er bindende for skatteyderen.
Det samlede indskud indberettes af pensionsinstituttet i indskudsåret og de følgende 9 år
administreres fordelingen af de årlige fradrag manuelt af skattecentrene.
For 2005 er for alle persongrupper udsøgt ca. 31.700 forhold (incl. gengangere), heraf
vurderes ca. 20.000 sager at være såkaldte problemsager. Det drejer sig dels om sager
ved førstegangs-indskud og dels ved fornyet indskud inden fradragsperiodens udløb.
Arbejdsgruppen har drøftet forskellige løsningsmodeller, da nye indberetningspligter
som udgangspunkt vil medføre et AMVAB-problem.
Da valg af model ikke er kendt på indskudstidspunktet og først bliver bindende for skat-
teyderen ved selvangivelse, finder arbejdsgruppen, at en løsningsmodel kunne være at
fortrykke 1/10-modellen på årsopgørelsen, og sammen med årsopgørelsen sende infor-
mation ud til skatteyderen – når der er tale om en ny ordning – om muligheden for at
vælge opfyldningsmodellen. En løsning med at fortrykke den mest anvendte model på
selvangivelsen, anvendes allerede på andre områder i SKAT.
Som et eksempel herpå er valg af beregningsmetode for printskatteydere, for hvilke
SKAT har registreret enten skattepligts indtræden eller ophør i indkomståret. Når en
sådan situation opstår udskrives fx følgende tekst:
”Vi har registreret skattepligts indtræden den *****. Ved skatteberegnin-
gen på årsopgørelsen vil indkomsten automatisk blive omregnet til helårs-
indkomst. Hvis De i stedet ønsker at benytte den faktiske indkomst for året
UKS Side 3364
U
K
S
82
eller ønsker yderligere information om valgmulighederne, skal De kontak-
te SKAT.”
Der er en formodning for, at 1/10-modellen er den mest anvendte.
Efter de nugældende regler kan der oprettes en tillægsordning til en eksisterende ord-
ning under samme policenummer. Denne fremgangsmåde anvendes for at spare kunden
administrationsomkostninger, herunder stempelafgift.
Ordningen er vanskelig at administrere, da systemerne ikke er tilrettet på en sådan må-
de, at de kan håndtere fx en tillægsordning efter opfyldningsmetoden samtidig med, at
den oprindelige ordning er en ordning med årlige lige store fradrag. Disse systemmæs-
sige problemer bør indgå i et løsningsforslag.
Etableringen af den foreslåede model kræver formentlig lovgivning. I dag kan man op-
fatte en orientering på printselvangivelsen om et formodet valg fra skatteyderens side
som et forslag fra SKAT til skatteyderen om en løsning, som vil blive lagt til grund ved
beregningen i en efterfølgende udsendt årsopgørelse – medmindre skatteyderen tilken-
der noget andet.
Når printselvangivelsen afskaffes og erstattes af en årsopgørelse, som principielt inde-
holder den endelige skatteopgørelse, og man inkorporerer den foreslåede løsning heri,
vil man om anvendelsen af en formodningsmodel kunne hævde, at den i mindre grad
stemmer overens med tankerne om en endelig årsopgørelse.
Godt nok kan man opfatte årsopgørelsen som en forvaltningsmæssig afgørelse, hvor
reglerne om kontradiktion (høring af skatteyderen) opfyldes i kraft af fristen for skatte-
yderen til at reagere inden udløbet af selvangivelsesfristen. Årsopgørelsens karakter af
en endelig skatteopgørelse kan dog gøre det betænkeligt at fastholde en formodnings-
model efter afskaffelsen af printselvangivelsen.
Det foreslås derfor, at det i forbindelse med det videre arbejde overvejes at skabe hjem-
mel for anvendelsen af formodningsmodellen. Det kan ske i relation til de enkelte sær-
love - in casu pensionsbeskatningsloven – hvor formodningsreglen anvendes. Mere hen-
sigtsmæssigt vil det i givet fald kunne ske i form af en generel bemyndigelse i skatte-
kontrolloven, som giver Skatterådet adgang til at fastsætte regler om anvendelsen af
formodningsmodellen på udvalgte områder.
Besparelser som følge af den foreslåede løsningsmodel er beregnet til ca. 8 årsværk, der
er beregnet således:
Antal problemsager 20.000
Besparelse pr. skatteyder 30,0
Minutter i alt 600.000
Timer 10.000
Årsværk 7,6
Anbefaling til Koncerngruppen
UKS Side 3365
U
K
S
83
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• at træffe principbeslutning om at gå videre med en løsning med at fortrykke
1/10- modellen på selvangivelsen og underrette skatteyderen om muligheden for
at vælge opfyldningsmodellen, og
• at der i forbindelse hermed skal overvejes det hensigtsmæssige i at skabe hjem-
mel for anvendelsen af formodningsmodellen, herunder om en eventuel hjemmel
bør indføjes i de enkelte særlove - in casu pensionsbeskatningsloven – , eller i
form af en generel bemyndigelse i skattekontrolloven, som giver Skatterådet ad-
gang til at fastsætte regler om anvendelsen af formodningsmodellen på udvalgte
områder.
Effekter Omkostninger Lovgivning
Besparelsen er beregnet til
ca. 8 årsværk
Systemudvikling i SLUT,
RKO og Datawarehouse,
herunder udvikling således
at supplementer kan hånd-
teres korrekt, ca. kr. 0,4
mio. kr.
Kræver formentlig lovgiv-
ning.
3.3.3.5 Indhentelse af oplysninger om afkast og genvundne afskrivninger for delta-
gere i masseanpartsvirksomheder og 10-mandsprojekter
I dag vil skatteydere med anparter selvangive på en såkaldt S10’er (Udvidet selvangi-
velse) med selvangivelsesfrist 1. juli, selv om indkomstoplysningerne fra anpartsvirk-
somheden er den eneste oplysninger, der mangler på selvangivelsen. Det skyldes, at
regnskabet fra anpartsvirksomheden først foreligger i løbet af foråret.
Arbejdsgruppen har overvejet en udskydelse af beskatningen af afkast på anparter for
deltagere i masseanpartsvirksomheder og 10-mandsprojekter til det følgende år, da af-
kastet i så fald vil kunne fortrykkes på selvangivelsen for dem, der bruger standardregn-
skabet. I dag får SKAT oplysningerne om afkast ind efter 15. februar, og oplysningerne
bruges derfor kun som kontroloplysninger. Hvis afkastet skal kunne fortrykkes for dem,
som bruger standardregnskabet, kræver det en fremrykket indberetning i forhold til de
nugældende regler.
For så vidt angår genvundne afskrivninger, vil en fremrykning af indberetningen fra
anpartsudbydere/administratorer til ultimo januar medføre, at skatteydere, der anvender
standardregnskabet, kan få en færdig årsopgørelse i starten af året. I givet fald vil sær-
reglen i afskrivningsloven kunne ændres for de skatteydere, der skal bruge standard-
regnskabet, således at der ikke er mulighed for fremover at bruge det såkaldte respit-år.
For indkomståret 2005 er der udsøgt ca. 10.000 sager for afhændelse/ophør af anparter.
Hvis indtægten ikke selvangives, skal der ske en manuel opfølgning i 2006. Besparelsen
som følge af, at disse sager bortfalder, kan beregnes således:
Antal sager 10.000
Timer pr. sag 0,3
UKS Side 3366
U
K
S
84
Timer i alt 3.000
Årsværk 2,3
De skitserede løsningsforslag vil give en del problemer såvel administrativt som lovgiv-
ningsmæssigt. Her har arbejdsgruppen især lagt vægt på, at forslaget vil være et brud på
retserhvervelsesprincippet i statsskatteloven og i strid med skattestoppet.
Hertil kommer, at mange professionelle investorer selv ønsker at styre de regnskabs-
mæssige konsekvenser af deres investeringer.
Forslaget om udskydning af beskatningen af afkast på anparter har tidligere været over-
vejet i en arbejdsgruppe med deltagere fra branchen og skattemyndighederne. Arbejds-
gruppen kunne ikke anbefale forslaget, da en ændring af praksis således at over-
/underskud først medregnes i et senere år, giver en del problemer såvel lovgivnings-
mæssigt som administrativt.
Skattecenter Haderslev, der er videns- og kompetencecenter på området, er af den opfat-
telse, at en tilsvarende virkning – at flere skal have en årsopgørelse tidligere end tilfæl-
det er i dag – vil en såkaldt oprydning i ligningsart og selvangivelsestypekoder kunne
give. En oprydning i ligningsart og selvangivelsestypekoder vil ikke berøre investorer,
administratorer mv.
Ligningsarten (selvangivelsens felt 134) benyttes til at karakterisere forskellige typer
virksomheder, fx har interessenter og kommanditister i masseanpartsvirksomheder lig-
ningsart 6. Den korrekte ligningsart fremkommer som et samspil mellem flere forskelli-
ge systemer og har afgørende betydning for, hvilken selvangivelsestype skatteyderne får
udskrevet.
Selvangivelsestypekoden (felt 195) angiver hvilken selvangivelsestype, der vil blive
udskrevet til skatteyderen. Koden anvendes også i tilfælde, hvor skatteyderne ønsker at
få udskrevet en anden selvangivelse, end den der ville blive udskrevet på grundlag af de
oplysninger, som ligger i systemet.
En sådan oprydning forventes at kunne medføre at mellem 5.000 – 20.000 personer au-
tomatisk vil kunne få dannet en årsopgørelse tidligere end tilfældet er i dag.
Besparelsespotentialet ved oprydningsmodellen er dog væsentligt begrænset i forhold til
det oprindelige forslag.
Anbefaling til Koncerngruppen
Arbejdsgruppen indstiller til Koncerngruppen
• a: at følge arbejdsgruppens konklusion om, at der af de anførte grunde ikke bør
etableres en ordning, hvorefter beskatning af afkast på anparter udskydes til det
følgende år, men tilstræbe en tilsvarende virkning ved
• b: at træffe principbeslutning om, at SKAT gennemfører en systematisk opryd-
ning i ligningsart og selvangivelsestypekoder vedrørende masseanpartsvirksom-
heder og 10-mandsprojekter.
UKS Side 3367
U
K
S
85
Effekter Omkostninger Lovgivning
Vedr. del a:
Besparelsen er beregnet til
ca. 2 årsværk
Vedr. del b:
Besparelsen kan ikke be-
regnes.
Vedr. del a:
Ingen nævneværdige.
Vedr. del b:
Ingen nævneværdige
Vedr. del a:
Skattekontrolloven.
Vedr. del b:
Ingen.
3.3.3.6 Indhentelse af oplysninger om tilskud til fritvalg-ordninger (tilskud efter
Serviceloven til hjælp til handicappede, privat børnepasning eller hjemmehjælp)
Efter de nugældende regler, er der ikke indberetningspligt vedr. offentligt tilskud efter
Socialministeriets lovgivning (Serviceloven) til hjælp til handicappede, privat børne-
pasning eller hjemmehjælp.
Et eksempel på udbetaling af tilskud til handicappede, der selv ansætter deres hjælpere,
er hentet fra en kommune svarende til 1/98 af landsgennemsnittet. Kommunen har 12
handicappede, der selv ansætter deres hjælpere og det giver en årlig udgift på 18 mio.
kr. Der er således tale om betydelige beløb, der udbetales til hjælpere mv. Tidsforbruget
pr. sag skønnes til ca. 0,3 time.
På baggrund af disse oplysninger kan følgende besparelse beregnes vedr. handicap
hjælpere:
Antal hjælpere 1866,7
Timer pr. sag 0,3
Timer i alt 466,7
Årsværk 0,4
Relevant statistisk materiale til belysning af hvor mange, der benytter de enkelte
fritvalg-ordninger, og hvor mange penge, der udbetales på landsplan til de enkelte ord-
ninger, kan kun fremskaffes via kommunerne.
Målet er at blive i stand til at fortrykke tilskud til hjælp til handicappede mv. Tilskuddet
har karakter af B-indkomst. Sagsgangen i dag er, at ansøgeren sender en ansøgning til
kommunen, der bevilger beløbet og udbetaler beløbet til ansøgeren, der videreformidler
beløbet til den private hjælper.
Arbejdsgruppen har drøftet to løsningsmodeller:
1. I stedet for at udbetale beløbet til ansøgeren, udbetales beløbet via kommunens
lønningskontor til hjælperen via NemKonto, hvor det udbetalte beløb kan op-
summeres af SKAT med henblik på at blive fortrykt. Ansøgeren skal så kun op-
lyse kommunen om, hvem hjælperen er.
2. Tilskuddet konverteres fra B- til A-indkomst. I så fald vil lønningskontoret kun-
ne indeholde A-skat af det udbetalte beløb.
UKS Side 3368
U
K
S
120
5.7 Notat: Fremrykning af indberetning af udbytteskat – AMVAB
Skatteministeriet
21. februar 2007
Fremrykning af indberetning af udbytteskat - AMVAB
Modellen
Før AMVAB-byrderne af en fremrykning af indberetningen om udbytter kan vurderes,
skal modellen præciseres.
Idéen er at rykke tidspunktet for indberetning af udbytte af aktier mv. frem til det tids-
punkt, hvor angivelsen af udbytteskatten skal indsendes, og den indeholdt udbytteskat
skal indbetales.
Fristen for angivelse og indbetaling af udbytteskat afhænger af, om der er tale om en
lille eller en stor virksomhed. Det vil sige om virksomheden indbetaler indeholdt A-skat
den 10. i måneden efter indeholdelsen eller den sidste hverdag i indeholdelsesmåneden.
Små virksomheder skal således angive og indbetale indeholdt udbytte skat den 10. i
måneden efter udlodningen. For store virksomheder er fristen den sidste hverdag i må-
neden efter udlodningen.
Det kan dog overvejes at fravige dette udgangspunkt i følgende to tilfælde:
Hvis en stor virksomhed udlodder i december, vil et tidsmæssigt sammenfald mellem
indberetningstidspunktet og angivelses- og betalingstidspunktet indebærer en udskydel-
se af indberetningstidspunktet til udgangen af januar i året efter. Det er således ikke
givet, at indberetningsfristen for store selskaber mv. bør være den sidste hverdag i den
efterfølgende måned, hvis udlodningen finder sted i december.
Hvis indberetningen om udbyttet foretages af andre end det udloddende selskab (typisk
depotførere), kunne det være hensigtsmæssigt med ensartet frist, uanset størrelsen af det
udloddende selskab mv. For disse indberetningspligtige kunne man derfor overveje en
månedlig indberetning, således at månedens udlodninger skal indberettes f.eks. senest
den 20. i måneden efter (herved vil der være tidsmæssig sammenfald mellem indberet-
ningen vedrørende december og de årlige indberetninger med frist efter SKL § 9 A).
Det kunne overvejes, om det samtidig er muligt at afskaffe angivelsen af udbytteskatten.
Ved indførelsen af eIndkomst har man afskaffet angivelserne af indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Angivelserne kan dannes automatisk på grundlag af indberetnin-
gerne til eIndkomst.
Dette er dog ikke muligt i forbindelse med indberetning af udbytter. Dels omfatter ind-
beretningen ikke aktier mv. i skattebegunstigede depoter, og dels omfatter udbytteind-
beretningen ikke oplysninger om størrelsen af den indeholdte udbytteskat eller den sats,
der er indeholdt med ved udlodning til den enkelte modtager. En afskaffelse af angivel-
serne ville dermed kræve væsentlige udvidelser af udbytteindberetningerne. Lettelserne
som følge af afskaffelse af angivelserne ville dermed næppe kunne modsvare byrderne
som følge af udvidelsen af indberetningerne.
Dog kan angivelserne og indberetningerne slås sammen, når indberetningen foretages af
det udloddende selskab mv.
Byrder og lettelser for de indberetningspligtige:
I de tilfælde, hvor det udloddende selskab mv. foretager indberetningen om udbytter, vil
en fremrykning af indberetningsfristen næppe have stor betydning for virksomhedernes
UKS Side 3369
U
K
S
121
administrative byrder. Som udgangspunkt vil de alene foretage udlodning en gang om
året. Dermed skal der alene indberettes en gang om året. Indberetningsfrekvensen ænd-
res således ikke.
Det kan dog være tilfælde, hvor en ændring af indberetningsfristerne kan føre til flere
årlige indberetninger (f.eks. salg til udstedende selskab).
På den anden side kan det medføre lettelser, hvis angivelserne og indberetningerne slås
sammen
Når det udloddende selskab indberetter, kan en fremrykning af indberetningstidspunktet
i kombination med, at indberetningen og angivelsen slås sammen, nok medføre en lille
lettelse af de administrative byrder.
I de tilfælde, hvor det er depotførerne, der indberetter, vil byrderne derimod blive for-
øget.
I dag kan de nøjes med én gang årligt at indberette alle de udbytter, den enkelte depot-
haver har modtaget i løbet af året. Denne indberetning vil efter modellen blive spredt ud
på flere indberetninger, når depothaveren har modtaget udbytter i flere forskellige må-
neder.
Det er ikke umiddelbart muligt at skønne over forøgelsen af byrderne for depotførerne.
Indberetningen vedrørende udbytte af danske aktier og investeringsbeviser sker typisk
gennem VP. Dette indebærer en høj grad af automatisering. Dette kan være med til at
begrænse – men ikke at eliminere – forøgelsen af byrderne.
Konklusion
Det må altså forventes, at en fremrykning af indeholdelsen af udbytteskat vil betyde en
forøgelse af de administrative byrder i forbindelse med depotførernes indberetninger.
Derimod vil det kunne medføre en lettelse af de administrative byrder i de tilfælde, hvor
det er det udloddende selskab mv., der indberetter.
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at sætte tal på byrderne og lettelserne,
men det må dog forventes, at en fremrykning af udbytteindberetningerne samlet set vil
medføre en forøgelse af de indberetningspligtiges byrder.
UKS Side 3370
U
K
S
Departementschef
Peter Loft
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge – udbytteskat
1. Indledning
Baggrunden for undersøgelsen
Skatteministeriet har i forbindelse med et forsøg på at opgøre provenuet fra kil-
debeskatningen af valutariske udlændinges udbytter fra danske aktieselskaber og
investeringsforeninger stødt på den problemstilling, at det ikke kan udelukkes, at
der refunderes for meget kildeskat via den såkaldte refusionsordning.
Ca. 75.000 danske selskaber udlodder hvert år udbytte, og den årlige udlodning
har været op til ca. 300 milliarder ifølge modtagne angivelser.
Intern Revision har den 21. oktober 2009 fået en henvendelse fra Departements-
chefen om en revisionsmæssig undersøgelse vedrørende refusionsordningen.
Kort om udbytteskat
Når et selskab udlodder udbytte, skal udbytteskat behandles efter reglerne i Kil-
deskattelovens §§ 65-67.
Efter kildeskattelovens § 66, stk. 2 skal selskaber, der vedtager udbetaling af
udbytte meddele oplysning om vedtagelsen (angivelse). Meddelelsen skal indgi-
ves senest i den følgende måned efter nævnte vedtagelse af udbytteudlodning
samtidig med udløbet af selskabets frist for indberetning til indkomstregisteret af
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Efter skattekontrolloven § 9B, stk. 1 og 2 og § 10A skal selskaber og foreninger
m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens §
65, hvert år foretage indberetning af udbyttemodtagere, hvortil der er udloddet
udbytte i det forudgående kalenderår.
I de tilfælde, hvor et dansk børsnoteret selskab udlodder udbytte til aktionærerne,
administreres udbytteskatten og refusion af Værdipapircentralen (VP). Selskabet
Revisionsrapport
Intern Revision
Revisionscenter København
internrevision@skat.dk
20. april 2010
J.nr. 09-172022
Plan nr.: 09-203
Finansår: 2009
SKATl'"EMINISTERIET
UKS Side 3371
U
K
S
angiver på baggrund af modtagne oplysninger fra VP. VP fremsender elektronisk
indberetning til SKAT den 20. i januar året efter udlodningsåret.
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udloddet udbytte til SKAT. An-
givelse af udbytte skal ske senest den 10. i den efterfølgende måned efter vedta-
gelsen af udbyttet og indberetning til SKAT den 20. januar året efter udlodning-
såret.
Hvor modtageren af udbyttet er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1 (begræn-
set skattepligt) kan der ansøges om at få refunderet skatten ned til satsen i dob-
beltbeskatningsoverenskomsten.
2. Revisionsområde
Undersøgelsen har omfattet en gennemgang af hvordan opgørelsen af nettopro-
venuet fra Kildebeskatningen af udlændinge understøttes af relevante love, sy-
stemer samt data- og statistisk materiale.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden oktober 2009 til april 2010.
3. Afgrænsning
Undersøgelsen har omfattet udbytter udloddet af selskaber og investeringsfor-
eninger i Danmark og i udlandet som omfattet af Ligningslovens § 16A.
Undersøgelse har ikke omfattet maskeret udbytte eksempelvis i forbindelse med
goder/bolig mv.
4. Revisionsmål
Målet med den revisionsmæssige undersøgelse har været, at undersøge om:
- Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de ind-
beretninger, der indsendes til SKAT om udbytter,
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen,
- Forretningsprocesserne til opkrævning af udbytteskat er dokumenteret og
kendte,
- Regnskab og IT-systemer i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse
af nettoprovenu fra refusionsordningen.
UKS Side 3372
U
K
S
5. Vurderingskriterier
Undersøgelsen omfattede følgende vurderingskriterier:
- Lovbekendtgørelse 2009-03-11 nr. 176 om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven),
- Lovbekendtgørelse 2005-11-14 nr. 1086 om Kildeskatteloven,
- Bekendtgørelse 2009-12-11 nr. 1247 om kildeskat (kildeskattebekendtgørel-
sen)
- Lovbekendtgørelse 2009-10-26 nr. 1001 om indkomstbeskatning af aktiesel-
skaber mv. (selskabsskatteloven),
- Lovbekendtgørelse 2005-11-24 nr. 1126 om Skattekontrolloven,
- Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne,
- Cirkulære nr. 63 af 1993-04-28 om reduktion af udbytteskat i henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomster (VP-ordningen).
6. Revisionsmetode
Revisionen er foretaget ved hjælp af møder og interviews med Skatteministeriet
Jura og Samfundsøkonomi, det daværende Proces & Digitalisering – nu Borger
og Virksomhed samt Midtjylland, Regnskab.
Endvidere er der foretaget indsamling, gennemgang og vurdering af relevant
materiale i form af interne beskrivelser, vejledninger og forretningsgange.
Undersøgelsen er gennemført af Jens Lundgaard, Tina Laustsen, Linda Severin-
sen og Bo Daugaard.
7. Iagttagelser
7.1 Organisering og ansvarsplacering af opgaven
Ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning deles af flere
procesejere. Der er ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Pr. 1. oktober 2006 blev der i Skattecenter Ballerup oprettet et kompetencecenter
vedrørende udbytte- og royaltyskat. Hensigten hermed var at samle administrati-
onen af opgaven. Pr. 1. januar 2009 blev kompetencecentret organisatorisk flyttet
til Midtjylland, Regnskab, i en afdeling benævnt Regnskab 2.
Ifølge intern meddelelse af 21. november 2006 (gældende til 2. november 2009)
er det kompetencecentrets arbejdsopgaver, at taste blanketter vedrørende indbe-
retning og angivelse, foretage rykkerprocedure vedrørende manglende indberet-
ninger og angivelse, behandling af ansøgninger om refusion, attestation af skat-
tepligt for danskere med udenlandske aktier, bogholderiopgaven vedrørende ud-
bytte samt kontrol og afstemning af betaling og angivelse mv.
UKS Side 3373
U
K
S
Regnskab 2 har oplyst, at det ikke ligger indenfor deres arbejdsområde at udføre
egentlig kontrol omkring udbytteindberetningerne. Regnskab 2 udfører kun kon-
trol med, at der er angivet det udbytte, som er vedtaget i det enkelte selskab. Al
anden form for kontrol omkring udbyttebeskatning ligger i Indsats.
Intern Revision har modtaget en procesbeskrivelse for udbytteskat. Intern Revi-
sion har i samarbejde med Regnskab 2 opdateret denne (se bilag 1).
Borger og Virksomhed er procesejer på de obligatoriske indberetninger om ud-
byttemodtagere. Ultimo 2009 er der udpeget en navngiven procesejer for indbe-
retningerne af udbytteskat. Årsagen hertil er, at der ikke har været fokus på om-
rådet tidligere.
7.2 Indberetning og angivelse af udbytteskat
Der modtages årligt op til 150.000 blanketter, der tastes manuelt ind i systemer-
ne. TastSelv blev indført 1. januar 2004 og brugen heraf er kun langsomt blevet
forøget. Der er p.t. ca. 20 % af selskaberne, som anvender TastSelv.
Det udloddende selskab skal angive og betale udbytteskat i måneden efter vedta-
gelsen af udbytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20.
januar det efterfølgende år, jf. skattekontrollovens § 9.
7.2.1 Børsnoterede selskaber
Børsnoterede selskaber/investeringsforeninger angiver udbytte på baggrund af
afstemningslister fra VP. Indberetning af udbyttemodtagere foretages elektronisk
af VP på vegne af det kontoførende pengeinstitut.
SKAT har en aftale med VP og de kontoførende pengeinstitutter om at danske
børsnoterede aktier i depot i Danmark, som ejes af skattepligtige personer i 12
lande, kan få indeholdt den efter dobbeltbeskatningen relevante udbytteskat.
Denne ordning kaldes VP-ordningen.
Ordningen sikrer, at der af udbytte til udlændinge alene indeholdes udbytteskat
med den sats, udbyttet kan beskattes med i Danmark efter den relevante dobbelt-
beskatningsoverenskomst. Dermed opstår der ikke en refusionssag.
Forudsætninger for at deltage i VP-ordningen er, at såvel aktionær som depotfø-
rer har valgt at gå med i ordningen, at de udbyttegivende aktier er indlagt i et
depot i et dansk pengeinstitut i ejerens eget navn, ejeren afgiver dokumentation
til pengeinstituttet om sine bopæls- og skatteforhold, og at dokumentationen skal
fornys hver 5. år eller ved flytning til et andet land.
Udenlandske pengeinstitutter uden selvstændig konto i VP samarbejder med et
(dansk) pengeinstitut, der har konto i VP for at kunne håndtere danske akti-
er/investeringsbeviser. Det udenlandske pengeinstitut opretter en konto med til-
hørende depot i et dansk pengeinstitut, og placerer de danske aktier/investerings-
beviser, som det udenlandske pengeinstituts kunder ejer, i dette depot, i det uden-
landske pengeinstituts eget navn. Dette depot betegnes omnibusdepot (se bilag 2
UKS Side 3374
U
K
S
– beskrivelse af omnibusdepoter).
Omnibusdepoter fremtræder som ejet af det udenlandske pengeinstitut og kan
derfor ikke være med i VP-ordningen. Det betyder at der skal indeholdes udbyt-
teskat efter hovedreglen, p.t. 28 %.
En række danske investeringsforeninger og andre store investorer har desuden
udlagt administrationen af danske aktier/investeringsbeviser til amerikanske og
andre udenlandske banker. I dette tilfælde er der ikke tale om et ægte omnibus-
depot, men et depot, som efter det oplyste kun indeholder værdipapirer tilhøren-
de én investor, hvis danske skattestatus er kendt. Men da depotet fremtræder som
ejet af det udenlandske pengeinstitut, kan det ikke være med i VP-ordningen.
Der skal derfor indeholdes 28 % udbytteskat, som investorerne må søge refunde-
ret.
7.2.2 Unoterede selskaber
Unoterede selskaber angiver og indberetter selv udbytte til aktionærerne ved at
indsende udbytteindberetning til SKAT eller ved anvendelse af TastSelv. Indbe-
retningen af udbyttemodtagere foretages ofte samtidig med angivelsen, selvom
indberetning af udbyttemodtagere først skal ske senest den 20. januar det efter-
følgende år, jf. skattekontrollovens § 9.
7.2.3 Efterfølgende korrektioner
Regnskab 2 har oplysninger fra deres samarbejde med bankerne om, at de konto-
førende institutter foretager korrektioner af de enkelte indberetninger af udbyt-
temodtagere som følge af fejl. Disse korrektioner kender det udloddende selskab
ikke, idet det kontoførende institut ikke giver disse oplysninger videre. Det ud-
loddende selskab har derfor ikke mulighed for at indsende korrigeret angivelse.
Regnskab 2 har oplyst, at de ikke får viden om rettelser og ikke har modtaget
korrigerede angivelser.
De kontoførende institutter retter som oftest fejlene via regnearksordnin-
gen/korrigeret indberetning. Det betyder, at der i disse situationer er forskel på
det angivne og det indberettede. Såfremt det kontoførende institut opdager og
retter fejl, er det uden økonomisk betydning for det udloddende selskab og
SKAT.
Når det kontoførende institut retter fejl afregnes for lidt indeholdt eller for meget
indeholdt udbytteskat. Dette beløb debiteres/krediteres bankkundens konto og
afregnes til SKAT via regnearksordningen. Som følge heraf vil det økonomiske
mellemværende mellem kunde og SKAT være korrekt opgjort.
Det udloddende selskab, som har afregnet udbytteskat på baggrund af oplysnin-
ger fra VP har ikke modtaget information om foretagne rettelse i det kontoføren-
de pengeinstitut. Regulering af udbytteskat investor og SKAT i mellem sker
udenom det udloddende selskab. Det udloddende selskabs afregning af udbytte
UKS Side 3375
U
K
S
og indeholdt udbytteskat påvirkes derfor ikke, idet det udloddende selskabs ud-
bytte før afregning af udbytteskat fortsat er uændret. Resultatet er udelukkende,
at det udloddende selskabs angivelse ikke stemmer overens med indberetningen.
7.2.4 Afstemninger mellem angivelse og indberetning
Der er ingen automatiske afstemninger i SKATs systemer mellem angivelser og
indberetninger. Der foretages heller ikke manuelle afstemninger.
Årligt gennemføres der en udbyttekontrol, hvor det udloddende selskabs selvan-
givelses felt 37 (udloddet udbytte ifølge regnskabet) afstemmes med de indgivne
udbytteangivelser. For 2008 udbyttekørslen var startdifferencen 34 milliarder,
hvor størstedelen ifølge Regnskab 2 formentlig er udlodninger datter/moder-
selskaber og fejlagtigt indkomstår i TastSelv.
Regnskab 2 har i april 2010 foretaget en afstemning mellem VPs oplysninger til
de udloddende selskaber og indberetningen til Skat vedrørende C20-indexets
oplysning om udloddet udbytte udloddet i 2009 (de 20 mest omsatte aktier på
Københavns Fondsbørs). 9 af C20-indexets selskaber har udloddet og indgår i
afstemningen.
Afstemningen er foretaget på grundlag af de i 3S angivne udbytter med reduceret
udbytteskat ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Afstemningen for de 9 C20-selskaber viser, at 1 selskab stemmer, og at 8 selska-
ber ikke stemmer.
3 selskaber fremstår uden indberetning af udbyttemodtager omfattet af VP-
ordningen uagtet de 3 selskaber har oplyst udlodninger til aktionærer i VP-
ordningen på kr. 5.202.583.
Regnskab 2 har oplyst, at de øvrige 5 selskaber udviser mindre differencer, som
må tilskrives, at der er ændret i tallene i tiden mellem udarbejdelse af afstem-
ningsliste og indberetning af de aktionærer, som indgår i tallet.
Det udloddende selskab angiver udbytteskat i måneden efter vedtagelsen af ud-
bytte, mens indberetning af udbyttemodtagere skal ske senest den 20. januar det
efterfølgende år (se bilag 3 – tidslinie over udbytteskat). Dette betyder, at der er
en stor tidsforskel på, hvornår de forskellige oplysninger er SKAT i hænde, hvil-
ket gør at en eventuel afstemning mellem det angivne og det indberettede først
kan ske op til et år efter angivelse er modtaget.
Borger og Virksomhed er af den opfattelse, at det på tværs af systemerne er mu-
ligt at lave udsøgninger, således at en tilnærmelsesvis afstemning kan finde sted.
Det er Regnskab 2’s opfattelse, at afstemning mellem angivelse og indberetning
skal ske ved at ”vende processen om”, således at angivelse og indberetning skal
UKS Side 3376
U
K
S
ske samtidig (fremrykning af indberetningspligten). Dermed kan der indføres
automatisk afstemning.
En fremrykning af indberetningspligten kræver, at Skatteministeren benytter sin
bemyndigelse i Skattekontrollovens § 9 A, stk. 5 til ændring af fristerne for ind-
beretning af udbyttemodtagere.
7.3 Refusion af betalt skat
Refusioner knytter sig primært til ejere af børsnoterede aktier og investeringsbe-
viser, der ikke er omfattet af VP-ordningen.
Er aktieejer ikke fuldt skattepligtig til Danmark, kan der, hvis der er en dobbelt-
beskatningsoverenskomst (DBO) med det land, hvori der er skattepligt, søges om
refusion efter den gældende DBO. Refusion er en tilbagesøgning af for meget
betalt udbytteskat, og dermed en korrektion af det først angivne og indberettede.
7.3.1 Anmodning om refusion
Udbyttenota sendes til aktionæren få dage efter, det er vedtaget, at der skal ud-
loddes udbytte. Når aktionæren har modtaget udbyttenotaen, kan der anmodes
om refusion. Refusioner sker ved fremsendelse af blanket (06.003) og kopi af
udbyttenota. Blanketten skal være stemplet af den udenlandske skattemyndighed
i det land, aktionæren er skattepligtig til.
Efter rentecirkulæret skal SKAT tilbagebetale refusionen inden 1 måned efter
kravets fremsættelse for at undgå rentebetaling. Imidlertid kan angivelses- og
betalingsfristen medføre, at der kan gå op til henholdsvis 40 og 60 dage fra gene-
ralforsamlingen til betalingen skal ske. Derfor kan en hurtig anmodning om refu-
sion bevirke tilbagebetaling af udbytteskat til aktionærer, inden den indeholdte
udbytteskat er angivet og betalt. Regnskab 2 berosætter dog ofte refusionssager-
ne indtil, der er sket angivelse og/eller en betaling fra selskabet. Regnskab 2 har
oplyst, at problemet kan løses ved at angivelse og indberetning foretages samti-
dig (fremrykning af indberetningspligten).
Regnskab 2 udfører ikke kontrol af, om den pågældende investor reelt er aktio-
nær i det pågældende selskab, eller om den pågældende investor reelt er skatte-
pligtig til det pågældende udland. Blanketten gennemses af Regnskab 2 for at
kontrollere, om alle oplysninger er med. Herefter udbetales refusionen.
Anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer for
den enkelte aktie. Det er Regnskab 2s opfattelse, at denne problemstilling be-
sværliggør en kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges udbytteskat mere end en gang
pr. aktie.
Omnibusdepoter og nominee depoter (depot hvor de deponerede aktier ejes af
andre end den registrerede depotindehaver) medfører desuden, at der ikke er
UKS Side 3377
U
K
S
kendskab til de reelle ejere af aktierne, hvorfor refusion udbetales uden doku-
mentation for ejerskabet og den faktiske udlodning.
Blanketter arkiveres fysisk i Regnskab 2’s arkiv. Der oprettes ingen journalsager.
Det er ikke muligt at undersøge, om refusionen er udbetalt tidligere.
7.3.2 Regnearksordningen
For at reducere SKATs ressourceforbrug i forbindelse med anmodning om refu-
sion, er der indgået en aftale mellem SKAT, Danske Bank, Nordea, SEB og
Amagerbanken om en regnearksordning. Ved denne ordning indsender bankerne
regneark udvisende hvilke udenlandske kunder, der har fået indeholdt udbytte-
skat med for høj takst i forhold til dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark
og det pågældende udland. For hver kunde oplyses identitet, aktie, udbyttes stør-
relse og den ønskede reduktion i udbytteskatten.
Regnearket arkiveres elektronisk uden registrering af refusion i 3S.
7.3.3 Bogføring og udbetaling af refusion
Ved modtagelse hos Regnskab 2 tastes blanketten i 3S på de relevante år. På
grundlag heraf dannes i 3S en udbetalingsrapport.
Udbetalingsrapporten redigeres efter den enkelte indsenders ønsker eller SKATs
valg af bundtning af flere refusionsanmodninger.
Alle refusioner bogføres manuelt i SAP 38.
Hvis der er flere udbetalinger til samme investor eller pengeinstitut bogføres
refusionerne som ét beløb til udbetaling via SAP 38. Vurdering af hensigtsmæs-
sigheden i at slå beløb sammen og underretningen til pengeinstituttet foretages af
den, som behandler refusionsanmodningen.
Anmodning om refusion kan vedrøre udbytte for flere år, og vil i dette tilfælde
blive bogført samlet i SAP38 på udbetalingsåret. Udbytte kan refunderes i op til
20 år efter indeholdelse af kildeskatten. Fra og med 2011 ændres dette til 3 år.
7.4 IT-understøttelse af opgaven
Til brug for udbytteskatteadministrationen benyttes et specielt modul i selskabs-
skattesystemet 3S. I 3S tastes angivelse, indberetning og refusion for unoterede
selskaber på de relevante år. 3S modtager også indberetning fra VP-ordningen
om danske modtagere af udbytte fra børsnoterede og unoterede selskaber. For
udenlandske modtagere modtages kun oplysning fra børsnoterede selskaber.
Udbetaling af refusion nedskriver den angivne udbytteskat i 3S og udbetales
gennem SAP38. Der er en indbygget kontrol i 3S, der gør opmærksom på, så-
UKS Side 3378
U
K
S
fremt der anmodes om mere i refusion end der er angivet i udbytteskat. Regn-
skab 2 har kun 1 gang været udsat for, at denne situation opstod.
Indberetninger om udbyttemodtagere, hvor der er indeholdt udbytteskat fra børs-
noterede selskaber, sker elektronisk via VP til RKO/eKapital.
I 2008 er oplysninger fra 3S om udbytter og udbytteskat blevet tilgængelige via
Business Object. Oplysninger modtaget i RKO/eKapital er også tilgængelige i
Business Objects.
7.5 Opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen
Provenuet fra kildebeskatningen af valutariske udlændinge kan ikke opgøres på
baggrund af tallene i bogholderisystemet (SAP 38), da beløbene ikke splittes op
på det år, refusionen reelt vedrører. Det betyder f.eks., at beløb bogført i 2009
reelt kan vedrøre et eller flere tidligere indkomstår.
En opgørelse vil kræve, at tal til brug for opgørelse af nettoprovenuet skal udsø-
ges, sammenstilles og beregnes ud fra SAP38, 3S, RKO og BO. Hertil kommer
usikkerheder i datamaterialet i form af, at refusioner fra regnearksordningen ikke
tastes i 3S, samt at bogføring af refusioner sker på udbetalingsåret.
Departementet har i samarbejde med Borger og Virksomhed samt Regnskab 2
udarbejdet en opgørelse over nettoprovenuet. Det er samstemmende oplyst, at de
foretagne udsøgninger er behæftet med stor usikkerhed. Der er dog i enhederne
ikke enighed om, dels hvordan nettoprovenuet bør opgøres, dels om det kan bli-
ve negativt, og dels om det overhovedet kan opgøres.
7.6 Tidligere undersøgelser
Intern Revision har erfaret, at området udbytteskat tidligere har været undersøgt
ved 3 tilfælde. Det ses ikke umiddelbart, at der er sket en opfølgning på de ne-
denstående undersøgelser.
7.6.1 Rapport om reduceret udbytteskat for udenlandske investorer
Told- og Skatteregion København har i sommeren 2000 udarbejdet en rapport
(j.nr. 99-5129-354) om den dokumentation, som de kontoførende institutter har
liggende vedrørende kontohavere, som er omfattet af VP-ordningen. Undersø-
gelsen omfattede 2 danske banker. Regionen konkluderede, at der kun i 37 % af
tilfældene var den korrekte dokumentation til stede i bankerne. Regionen anbefa-
lede, at SKAT følger op på denne undersøgelse, samt at der sker en undersøgelse
af andre banker.
7.6.2 Notat om udbytteadministrationen
På baggrund af et notat udarbejdet af den daværende udbytteadministration og
kontrolkontor den 16. marts 2005 til direktionen omhandlende udbytteadmini-
UKS Side 3379
U
K
S
strationen og de problemer, der knytter sig hertil, blev der nedsat en arbejds-
gruppe i sommeren 2006. Arbejdsgruppen havde til hensigt at arbejde videre
med problemstillingerne fra nævnte notat.
I maj 2007 har arbejdsgruppen udarbejdet et notat, hvori der oplistes fordele og
ulemper i forbindelse med en fremrykning af den obligatoriske indberetnings-
pligt. Herudover har arbejdsgruppen anbefalet, at der igangsættes et nærmere
analysearbejde vedrørende konsekvenserne ved en sådan fremrykning af indbe-
retningspligten. Notatet var en del af et problemkatalog vedrørende udbytteskat.
Borger og Virksomhed har oplyst, at rapporten fra denne gruppe blev opstarten
til projekt ”Fremrykket ligning” og efterfølgende ”Projekt e-kapital”, for så vidt
angår indberetningsdelen af udbytte (ikke angivelse).
Regnskab 2 har oplyst, at manglende fokus og organisationsændringer gjorde, at
der på angivelsesdelen ikke kom noget ud af arbejdsgruppens problemkatalog.
7.6.3 Revision af udbytteadministration ved Skattecenter Ballerup
Intern Revision har i 2005 foretaget revision af udbytteadministrationen ved
Skattecenter Ballerup (J.nr. 05-0721-006524). Intern Revision konkluderede bl.a.
i denne forbindelse, at det ikke var tilfredsstillende, at det i visse situationer er
muligt for modtagere af udbytte at få udbetalt udbytteskat, selvom der ikke til
SKAT er indbetalt den indeholdte udbytteskat. Intern Revision bemærkede desu-
den, at udbytteadministrationen har ydet en stor indsats med at gøre opmærksom
på de problemer der er/har været, bl.a. ved udarbejdelse af et problemkatalog
(som er udarbejdet til brug for ovenstående arbejdsgruppe).
8. Konklusion
Formålet med undersøgelsen har været, at undersøge refusionsordningen i for-
bindelse med for meget betalt kildeskat af udbytte, herunder opgørelse af SKATs
provenu fra kildebeskatningen af udlændinge.
Intern Revision konstaterer på baggrund heraf, at
- der kun med stor usikkerhed kan opgøres et tilnærmelsesvist korrekt nettopro-
venu fra refusionsordningen ud fra de oplysninger, der er i SKATs systemer
om udbytte og refusioner, idet en opgørelse af provenuet fra kildebeskatningen
af valutarisk udlændinge vil kræve, at tal skal udsøges, sammenstilles og be-
regnes ud fra SAP38, 3S, RKO og BO. Hertil kommer usikkerheder i datama-
terialet,
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen, idet refusion via regnearksordningen ikke
tastes i 3S, hvilket gør datamaterialet ufuldstændigt,
UKS Side 3380
U
K
S
- forretningsprocesserne til registrering, opkrævning og sagsbehandling af ud-
bytteskat er dokumenteret, men har ikke været fuldt opdateret,
- regnskab og IT-systemer ikke i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt op-
gørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen. Baggrunden herfor er, at refu-
sioner kan tilbagesøges i op til 20 år, og bogføring i SAP38 af refusioner sker
på udbetalingsåret. Indberetning af udbyttemodtagere lagres i RKO/eKapital
eller 3S afhængigt af aktien/papirets art.
Intern Revision konstaterer yderligere, at
- SKAT ikke har etableret en egentlig proces til styring af de samlede indberet-
ninger, der skal benyttes ved opgørelse af nettoprovenuet, da der afhængigt af
aktien/papirets art indberettes enten til 3S eller RKO/eKapital,
- der foretages ingen afstemninger mellem de udbytter, som selskaberne angi-
ver, og de udbytter, som indberettes for udbyttemodtagere. Der gennemføres
ligeledes ikke kontrol af, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, og-
så stemmer med den af udbyttemodtagere selvangivne udbytteskat. Afstem-
ningsproblematikken er desuden påvirket af den tidsmæssige forskydning på
næsten 1 år mellem angivelse og indberetning,
- der kan refunderes udbytteskat før, skatten er indbetalt/indberettet til SKAT,
- anvendelsen af Omnibusdepoter betyder, at der udskrives flere udbyttenotaer
for den enkelte aktie. Der foretages ingen kontrol af, hvorvidt der tilbagesøges
udbytteskat mere end en gang pr. aktie,
- der føres ingen kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger med om inve-
stor reelt er aktieejer og om investor reelt er skattepligtig til Danmark eller ej,
- der oprettes ingen journalsager. Det er derfor ikke muligt at undersøge, om
refusion er udbetalt tidligere,
- der ses ikke, at være fulgt op på de undersøgelser, som tidligere har været
igangsat af SKAT på området.
9. Anbefaling
Intern Revision skal på basis af ovenstående konklusion anbefale, at
- der etableres et overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbyt-
tebeskatningen,
- der etableres et kontrolmiljø, som sikrer at der er overensstemmelse mellem
angivelse og indberetning,
UKS Side 3381
U
K
S
- der etableres en ensartet elektronisk arkivering af refusionsanmodninger,
- der foretages en fornyet vurdering af den tidligere etablerede arbejdsgruppes
problemkatalog for udbytteskat,
10. Høring hos de reviderede enheder
UKS Side 3382
U
K
S
SKATl"'EMINISTERIET
Journalnummer: 2011-038-0084
Forelæggelse for departementschefen
Anledning: Udkast til dagsorden til møde i Revisionsudvalget 23. juni
Frist PL: 17. juni
Sagen kort: Forslag til dagsorden til næste møde i Revisionsudvalget 23. juni. Du vil senest
den 21. juni modtage en samlet pakke med briefing om de enkelte punkter og materiale.
Forslag til dagsorden:
.Punkt Ansvarlig
Godkendelse afprotokol fra Peter Loft
møde 31. marts 201 1
-
Intern revisions erklæring Kjeld Rasmussen
og beretning 20l 0
Jntem revisions plan for fi- Kjeld Rasmussen
nansåret 2011
••~ --- ·- -o •·••- H• H•-
Opfølgning på drøftelsen af Kjeld Rasmussen
ressourcer og lovgivning
Er der opfølgning på kriti- Steffen Normann
ske rapporter, som udvalget Hansen
vil følge eller have uddybet?
- . - · -
Kort status på Rigsrevisio- Karsten Juncher
nens beretninger
Kort fra topchefmøde Peter Loft
Evt.
Materiale Ca. tidsforbrug
Protokol fra sidste 5 min.
møde
-··
Erklæring og beret- 30 min
ning 2010
Revisionsplan 2011 30 min.
Mundtlig debat 10 min.
Statusrapport over 10 min.
opfølgning på kriti-
,ske rapporter
Oversigt over status 15 min.
på beretninger
Mundtlig orientering15 min.
Indstilling: Du godkender udkastet til dagsorden, som vi sender til deltagerne 17. juni 201 1.
Presseinitiativ m.v.: Nej
Sagsbehandler: Anne Katrine Salling
Godkendt af:
\
l~.OG.iat(
UKS Side 3383
U
K
S
J. nr. 2011-038-084
Protokol fra møde i Revisionsudvalget 23. juni 2011
Til stede: Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-Jensen, Karsten Juncher, Jan Lund på vegne af Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen,
Kjeld Rasmussen, Jens Madsen, Anne Katrine Salling
Punkt på dagsorden/ Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig
1. Godkendelse af protokol Protokollen blev godkendt.
2. Revisionens erklæring og beretning 2010 Kjeld indledte med systematikken i revisionens
karaktergivning og de nuancer, der ligger i det.
Der ud over præsenterede han de overordnede
konklusioner, der kan udledes af årets
revisioner:
Gode ting er samspillet med de reviderede,
opfølgningen på rapporterne, organiseringen i
landsdækkende enheder.
Positiv udvikling på områderne SAP-sikkerhed,
DS484, personinddrivelse, taksationer og intern
kvalitetssikring.
Forbedringsområder:
sagsbehandlingsprincipper, it og inddrivelse.
Ikke noget alarmerende, men det kan gøres
bedre. Foreløbige fastsættelser på
punktafgifter og rykkere er god drift.
Kjeld forklarede forskellen på forbehold i
regnskabet (når konstateret fejl) og
supplerende bemærkning (hvor der er risiko).
Næste år vil beretningen indeholde nogle mere
overordnede konklusioner og gennemgangen
af de enkelte rapporter vil blive vedlagt.
UKS Side 3384
U
K
S
3. Revisionsplan 2011 Kjeld redegjorde for revisionens overordnede
tanker om revisionsplanen for 2011 ud fra
papiret om vidensgrupper og bruttolisten over
revisionsemner. Planen foreligger til august og
vil blive præsenteret for direktionen og
revisionsudvalget.
Jesper tilbød, at direktionen gerne kommer ud
og giver revisionen input fra strategiarbejdet.
4. Opfølgning på drøftelsen af ressourcer og
lovgivning
Punktet blev drøftet. Fremover behandles et
sådant papir først i revisionsudvalget, så der er
mulighed for at knytte uddybende
bemærkninger og kommentarer på, inden
papiret kommer ud i en videre kreds.
5. Opfølgning på kritiske rapporter Jan Lund redegjorde for PROFs behandling af
de seneste rapporter og opfølgningen på
åbentstående rapporter fra sidste år.
Revision af selskabsskat Drøftelse af opgaveansvar og den konkrete sag,
der ligger bag revisionen af selskabsskat.
Der kommer lovgivningsinitiativ til efteråret,
der tager hånd om de multinationale selskaber
og denne problemstilling.
Erhvervsinddrivelsen Processer overføres til EFI.
Opfølgningsrevision på inddrivelsessystemerne,
EFI-problematik
Inden EFI kommer:
Interne kontroller – noget skal gøres, for at det
går godt, men det er ikke gennemført endnu.
Steffen ser på at minimere risici, fx vha. en
dokumenteret handleplan, så opstramningen
synliggøres overfor Intern revision, indtil EFI
kommer.
Inddrivelse og rykkerskrivelser Rykkerskrivelse før tilsigelse – der er et
delområde hvor det ikke kører, men ellers er
det på plads, også takket være Brevleksikon.
UKS Side 3385
U
K
S
SKATs almindelige sagsbehandling PROF har godkendt et oplæg fra
projektgruppen om sagsbehandling og ansvaret
for implementeringen er placeret. Projektet
nedlægges, og implementeringen følges til dørs
af styregruppen.
It-sikkerhed Opfølgningen på implementeringen af DS484
har det sidste år gået på at få processen
fastlagt, og derfor er det ikke implementeret
endnu, men det er godt på vej.
Revisorerklæringer Jesper forklarede, at han er uenig i
konklusionen og hvorfor. Det førte til, at denne
rapport vil blive brugt som case om samspillet
med revisionen i en temadrøftelse på næste
møde i revisionsudvalget.
6. Status på Rigsrevisionen beretninger Fusionsberetningen er skudt til primo 2012.
Indsatsberetningen modtages i høring den 24.
juni.
Kjeld har møde med Rigsrevisionen den 24. juni
om udvidelse af ejendomsskat-beretningen.
Jesper redegjorde for, hvor undersøgelsen på
ejendomsskatter er henne, og hvad der
undersøges.
7. Topchefmøde Jesper orienterede fra topchefmødet. Det førte
til en drøftelse af vores samarbejde med SØK
om de kommende Money Transfer sager og
sagsbehandlingen i øvrigt, når sager overgår fra
os til politiet.
UKS Side 3386
U
K
S
Side 1 af 1
Dagsorden
j. nr. 2011-038-0088
Dagsorden møde i Revisionsudvalget
19. september 2011 kl. 10.00 – 12.00
OBS: mødet holdes i Skattemappen (direktionslokalet),
Nicolai Eigtvedsgade 1. sal
Punkt Ansvarlig Materiale Ca. tids-
forbrug
1. Godkendelse af pro-
tokol fra møde 23. ju-
ni 2011
Peter Loft Protokol fra sidste møde 5 min.
2. Intern revisions plan
for finansåret 2011
Kjeld Rasmussen Fremsendelsesbrev
Strategisk analyse
Planlægning 2011 – ressourcer
til rådighed
Bilag 1 – 5b
30 min.
3. Opfølgning på kriti-
ske rapporter
Steffen Normann Han-
sen
Statusrapport over opfølgning
på kritiske rapporter m. bilag
Rapport 10-204 Behandling af
persondata i Økokrim
10 min.
4. Temadrøftelse om
samspillet mellem
Revisionen og organi-
sationen
Jens Sørensen og Er-
ling Andersen, Kjeld
Rasmussen samt Je-
sper Skovhus
Oplæg fra regionerne, revisio-
nen samt Koncerncentret
60 min.
5. Status på Rigsrevisio-
nens beretninger
Karsten Juncher Oversigt over status på beret-
ninger
10 min.
6. Eventuelt 5 min.
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3387
U
K
S
Punkt 3.
Opfølgning på kritiske rapporter
UKS Side 3388
U
K
S
Side 1 af 1
Punkt 3.
Forelæggelse for Revisionsudvalget
Titel: Opfølgning på kritiske rapporter
Udvalgsmedlem: Steffen Normann Hansen
Sagen kort: I vedlagte forelæggelse er redegjort for status på opfølg-
ningen på de kritiske rapporter, her under dem, der ikke
nåede at blive afrapporteret skriftligt før sommerferien.
Indstilling: Udvalget drøfter følgende rapporter:
 Revisionsrapport om behandling af persondata i
Økokrim. Vedlagt.
PROF har ønsket udvalgets behandling af Sharepoint-
problematikken, da de rejste problemstillinger om anven-
delsen ikke er isoleret til Økokrim, men hele organisatio-
nen.
Udvalget afklarer, hvem der er ansvarlig for rapportens
tværgående problematikker og den videre proces. Vi fore-
slår, at udvalget beder Preben Kristiansen behandle
spørgsmålet om anvendelse af Sharepoint og at udvalget
får en status på dette på mødet i december.
 Opfølgning på EFI-problematikken fortsat.
Udvalget tager øvrig opfølgning til efterretning.
Procedure: -
Kommunikation: Ingen.
Økonomi: Ingen
Anne Katrine Salling
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3389
U
K
S
Journalnummer: 2010-038-0059
Forelæggelse for departementschefen
Anledning: Opfølgning på Intern Revisions rapporter for finansåret 2010 og 2009
___________________________________________________________________________
Sagen kort: Hermed forelægges status på opfølgning på rapporter fra Intern Revision. Der er
dels tale om ”slut-spurten” på rapporter fra finansåret 2010, som blev modtaget og/eller
behandlet i fora efter kvartalsafrapporteringen i juni. Med undtagelse af rapporten om
behandling af persondata i Økokrim fremgår de også af Revisionens Erklæring og beretning
for 2010. Dels er der fortsat afrapportering på åbne rapporter fra finansårene 2009 samt 2010.
Intern revisions revisioner af finansåret 2011 er ikke påbegyndt endnu.
Vedlagt denne forelæggelse:
 Notat fra Jura og Samfundsøkonomi om autentiske brevkopier
 Statusnotat fra regionerne om opfølgningen på implementering af
inddrivelsesstrategien i erhvervsinddrivelsen
 Protokol over modtagne ikke-kritiske rapporter i perioden 1. juni 2011 – 23. juni 2011.
Revisionsudvalget behandler materialet den 19. september, og Udvidet direktion vil få
kvartalsstatus til drøftelse den 26. september. Det betyder, at Udvidet direktion mod sædvane
behandler materialet efter Revisionsudvalget. Det skyldes alene rækkefølgen i de fastlagte
mødedatoer.
Nedenstående karakterer er talt med i opgørelsen over året i sidste forelæggelse, så der er ikke
tale om, at der er flere kritiske rapporter, udover Økokrim-rapporten, der er ny i opgørelsen.
Karakter Antal
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende 4
Ikke helt tilfredsstillende 5
Ikke tilfredsstillende
Uden karakter 3
Opfølgningen på de kritiske fra det seneste kvartal omtales nedenfor. Spørgsmål på
forelæggelserne besvares under den specifikke rapport. Der redegøres kort for kritik og
anbefalinger for overblikkets skyld.
I.
Afsluttende revision 2010 af regnskabsaflæggelsen i SAP 38
Rapporten fik du forelagt selvstændigt den 21. juni 2011.
Kritik Intern Revision vurderer samlet set regnskabsaflæggelsen i Regnskab til at være ikke
Frist PL: 9. september
SK.AT.-'E MIN 11
5 ,
TERI!ET
UKS Side 3390
U
K
S
Side 2
helt tilfredsstillende. Der er ved vurderingen lagt vægt på iagttagelserne i den løbende
revision af regnskabsaflæggelsen samt iagttagelserne nævnt nedenfor.
Intern Revision har i afsluttende revision konstateret, at:
 der forekommer udsving i regnskabet, som ikke undersøges grundigt nok,
 der forekommer store indtægtsændringer i regnskabet, som ikke bemærkes i
regnskabsaflæggelsen,
 der foretages ikke kontrol af periodisering,
 der ikke findes en samlet vejledning for årsafslutning, hvor opgaver og ansvar er tydeligt
beskrevet.
Anbefalinger
Intern Revision anbefaler, at Regnskab ved et finansårs afslutning oplyser om større
indtægtsændringer i regnskabsgodkendelserne og udarbejder en samlet vejledning for
årsafslutning. Omkring den samlede konklusion og anbefalinger har Regnskab iværksat et
arbejde med præcisering af ansvar, roller og beskrivelse af årsafslutningen. Det vil også blive
overvejet, hvorvidt kvaliteten af årsagsforklaringer til regnskabsgodkendelsen kan forbedres
under hensyntagen til ressourceforbruget.
Opfølgning i PROF 20. juni 2011
Regnskab har iværksat et arbejde med præcisering af ansvar, roller og beskrivelse af
årsafslutningen. PROF noterede sig Regnskabs tiltag for at imødekomme Intern revisions
anbefaling af, at Regnskab skal følge op på, at uddelegerede opgaver udføres. Regnskab har
tilrettelagt opgaven ud fra en berettiget forventning om, at den regnskabsaflæggende enhed
for den enkelte firmakode indberetter evt. uoverensstemmelser i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.
Indstilling: Økonomi indstiller opfølgning på rapporten.
Revisionsrapport 10-204 Økokrim
Denne rapport fik du forelagt den 24. juni 2011. Du har spurgt om, hvordan PROF følger op,
og hvad man gør med Økokrims bemærkninger (om Sharepoint)? Det fremgår af punktet
nedenfor om PROFs opfølgning.
Kritik Revisionen konkluderer sammenfattende, at det er ikke helt tilfredsstillende, at
Økokrims efterlevelse af persondataloven i flere igangværende projekter på tidspunktet for
revisionens afslutning ikke er sket på alle punkter, da der ikke er foretaget en vurdering af, om
der benyttes fortrolige oplysninger, og om der derfor skal ske anmeldelse til Datatilsynet,
samt om persondatalovens krav om differentieret adgang og logning skal iagttages.
Der er ikke taget stilling til, om oplysningerne, der behandles i alle de undersøgte projekter, er
fortrolige. Såfremt der er fortrolige oplysninger i projekterne, er det revisionens konklusion,
at behandlingen skal anmeldes til Datatilsynet. Medarbejderadgang til personhenførbare
oplysninger skal tildeles ud fra et arbejdsbetinget behov, og oplysningerne skal opbevares i
systemer, der opfylder persondatalovens krav til differentieret adgang og logning, hvilket ikke
er sket for nogen af projekterne.
Der er i de tre projekter ikke foretaget meddelelse af de registrerede om bl.a. formål og type
af oplysninger, der benyttes til behandling.
UKS Side 3391
U
K
S
Side 3
Anbefalinger
 Der foretages en dokumenteret vurdering af alle igangværende projekter mhp. at
vurdere, om der er sket evt. påkrævet anmeldelse til Datatilsynet.
 Der foretages en dokumenteret vurdering af alle igangværende projekter mhp. at sikre,
at modtagelse, behandling og opbevaring af oplysninger overholder persondataloven.
 Der foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om oplysningspligten er iagttaget
eller begrundet fravalgt.
Økokrim har bl.a. bemærket, at henset til, at Økokrim beskæftiger sig med bekæmpelse af
økonomisk kriminalitet, vil videregivelse af oplysninger til de pågældende direkte
underminere muligheden for at rejse sager efterfølgende, hvormed øjemedet forspildes, og
samarbejdet med politiet umuliggøres. Økokrim tager til efterretning, at Sharepoint ikke er
fundet tilstrækkeligt i forhold til datasikkerheden, men finder dette særdeles beklageligt, da
det er et værktøj, Økokrim anvender i stor udstrækning, da det imødekommer det behov, en
landsdækkende enhed har, og SKAT i dag ikke råder over andre ligeså effektive værktøjer.
Økokrim har ønsket denne bemærkning ind i rapporten, så direktionen kan forholde sig til
denne problemstilling.
Opfølgning i PROF 15. august 2011
Produktionsforum henstillede til, at man generelt får taget stilling til anvendelsen af
Sharepoint i SKAT og datasikkerheden i henhold til DS484. Endvidere blev der henstillet til,
at rapporten drøftes i Revisionsudvalget.
Indstilling: Revisionsudvalget drøfter rapporten på mødet den 19. september med henblik på
at aftale hvem, der har ansvaret for den videre proces.
10-069 Undersøgelse af IT-styring
Rapporten fik du forelagt den 1. juni 2011.
Kritik Revisionen finder it-styringen for ikke helt tilfredsstillende.
 Den overordnede styring af it er ikke helt tilfredsstillende, da der ikke er foretaget en
overordnet risiko- og væsentlighedsvurdering af Koncern ITs arbejdsområde. Det
manglende overblik medfører risiko for, at der ikke tages stilling til accept,
minimering eller eliminering af risikofyldte forhold. Det medfører også, at prioritering
af opgaver ikke sker ud fra den overordnede risiko- og væsentlighedsvurdering.
 Styringen hos it-kontorerne er ikke helt tilfredsstillende, da der ikke sker
årsplanlægning af opgaveløsningen. Revisionen vurderer, at den manglende
planlægning kan medføre risiko for, at der ikke er tilstrækkeligt overblik over opgaver
og deres ressourcetræk, samt at væsentlige opgaver ikke identificeres og løses
indenfor tidsmæssige rammer.
 Der foreligger ikke klare, ensartede retningslinjer for udsættelse og fravælgelse af
opgaver.
 Der foreligger ikke nedskrevne, opdaterede forretningsgange for væsentlige processer
for opgavegennemførslen. Revisionen vurderer, at manglende eller forældede
forretningsgange kan medføre risiko for, at opgaver ikke løses ensartet, effektivt og
med den fornødne kvalitet, og afhængigheden af nøglepersoner øges, da
forretningsgange ikke er beskrevet.
Anbefaling
IR anbefaler, at der rettes opmærksomhed på:
UKS Side 3392
U
K
S
Side 4
 vurdering af behovet for udarbejdelse af en overordnet risiko og
væsentlighedsbetragtning af it-området,
 fastlæggelse af fælles retningslinjer for aktivitetsstyring, resultatstyring og
ressourcestyring herunder etablering af proces for planlægning af opgaver og
ressourceforbrug til brug for styring, dimensionering og prioritering af opgaver,
 retningslinjer for dokumentation og afrapportering.
Opfølgning i UFO den 23. august 2011
UFO bemærkede, at der har været kontakt med IRs chef, som har redegjort for, at det er
ledelsen selv, der tager stilling til behov for fastlæggelse af de ledelsesværktøjer, som anses
for nødvendige for at opnå en tilfredsstillende styring af opgaver og ressourcer. Intern
revision har som revisionsgrundlag - i en meget sammenfattende form - anvendt nogle
forventninger til god ledelsesskik eller corporate governance, som den eksempelvis er fastlagt
af IT- og Telestyrelsen, Dansk IT, ISO eller ISACA, og altså ikke nogle konkrete
retningslinjer for Skatteministeriet.
UFO udtrykte undren over, at Intern Revisions anbefalinger går på, at ”der rettes
opmærksomhed på: Vurdering af behov for…”, men det hænger måske sammen med
ovennævnte supplering af revisionsgrundlaget. UFO konstaterede, at Koncern IT allerede har
svaret på de konkrete forhold i rapporten.
UFO debatterede herefter de tre områder, der var anbefalinger på:
Ad Overordnet risiko- og væsentlighedsvurdering af it-området
Koncern ITs ledelse har, jf. risikopolitikken, vurderet, at it generelt er væsentligt for
Skatteministeriet og har derfor prioriteret sikker drift. Der er ikke foretaget en systematisk
vurdering - system for system. En mere konkret risiko- og væsentlighedsvurdering er dog ved
at blive gennemført - også i henhold til DS484, men det vil ske i en prioriteret rækkefølge,
også henset til, hvilke elementer det giver mest værdi at se på. Der vil også blive arbejdet med
området i forbindelse med udarbejdelsen af en ny it-strategi.
Ad Fælles retningslinjer for aktivitetsstyring, resultatstyring og ressourcestyring
UFO mener ikke, at der er behov for yderligere aktivitetsstyring, resultatstyring og
ressourcestyring, udover hvad der allerede er udmeldt omkring tidsregistrering og
opgavefordeling (generelt i koncernen). Der forventes med indførelsen af det nye
økonomistyringssystem en højere detaljeringsgrad, hvilket også vil forbedre mulighederne for
styring.
Ad Fastlæggelse af retningslinjer for dokumentation og afrapportering
I forbindelse med IDA vil der ske en vis harmonisering af dokumentation og afrapportering i
relation til de nye aftaler med leverandørerne - det giver ikke værdi at gennemføre en
harmonisering som en særskilt opgave nu, da det er planlagt til at skulle ske som en del af
IDA-projektet.
Indstilling: Økonomi indstiller opfølgningen.
10-036 Spot, tjek, kontrol - kvaliteten af afgørelser initieret af SKAT
Rapporten fik du selvstændigt forelagt den 28. april 2011.
Kritik: Kvaliteten af afgørelser initieret af SKAT på indsatsområdet findes samlet set ikke
helt tilfredsstillende.
 Begrundelsespligten er ikke opfyldt i 20 pct. af de sager, der indgår i stikprøven.
UKS Side 3393
U
K
S
Side 5
 I 12 pct. af sagerne, hvor skatteyder beskattes efter virksomhedsskatteloven, er der
ikke taget stilling til evt. konsekvensrettelser i relation til virksomhedsordningen.
 I 10 pct. af afgørelserne vedrørende selskaber er der ikke givet meddelelse om
afgørelsen og klageadgang.
 Der er sager, der ikke fuldt ud opfylder forvaltningslovens og offentlighedslovens
formelle regler om sagens oplysning, notatpligt mv.
 Der forekommer ændringer vedrørende momstilsvaret, der ikke indberettes i DR-
systemet og dermed fejlagtigt ikke indgår i indtægtsgrundlaget.
Anbefaling
Resultaterne af rapporten indgår i arbejdet hos den arbejdsgruppe, der ser på
sagsbehandlingsreglerne.
Opfølgning i PROF 20. juni 2011
Produktionsforum godkendte i maj 2011 projekt almindelige sagsbehandlingsprincippers
indstilling om igangsættelse af 10 initiativer, som skal sikre, at SKAT overholder de
almindelige principper i sagsbehandlingen, så fejl og mangler minimeres. Projektets
styregruppe har nu udarbejdet et forslag til ansvarsfordeling for hvert af initiativerne, der
forankres på regionsdirektør- og skattedirektørniveau. Styregruppen fortsætter i en kortere
periode for at følge implementeringen. Projektgruppen ophører, men overlevering af relevant
materiale og relevant viden fra projektgruppens medlemmer til de ansvarlige skal sikres.
PROF orienteres om fremdriften i oktober 2011 og januar 2012.
Indstilling: Da ansvaret for implementering af initiativerne nu er placeret, indstiller Økonomi
opfølgningen på rapporten.
II. Fortsat opfølgning på åbne rapporter 2009 og 2010
10-063 Revision af implementering af inddrivelsesstrategien i Erhvervsinddrivelsen
Denne rapport har du fået selvstændigt forelagt den 18. maj 2011. Du har bedt om at blive
holdt orienteret om opfølgningen.
Kritik Implementeringen af Inddrivelsesstrategien på sagsbehandlerniveau vurderes som
værende ikke helt tilfredsstillende.
 Inddrivelsesstrategien som konkurspolitikken, herunder de fire døres politik, er
implementeret i forskelligt omfang,
 intensiteten i SKATs inddrivelsesarbejde er stadig forskellig fra afdeling til afdeling.
 Der er ikke etableret aftaler, og der er ikke fulgt op på brudte aftaler. Endvidere
anvendes opkrævningslovens bestemmelser om tvangsafmelding og sikkerhedsstillelse
ikke i tilstrækkelig omfang.
 I en stor del af sagerne er der ikke indgået betalingsaftaler. Sagerne bærer præg af, at
der ikke gribes ind over for virksomheder, som ikke angiver og betaler de løbende
forpligtelser. Virksomhederne mødes ikke med tilstrækkelig konsekvens. Skærpet
indsats anvendes ikke i alle situationer, hvor dette er påkrævet. Der foretages ikke de
fornødne udtømmende fogedforretninger.
Status pr. 1. september 2011
Regionerne har til brug for denne afrapportering udarbejdet en status for opfølgning på
rapporten i vedlagte notat.
UKS Side 3394
U
K
S
Side 6
Indstilling: Økonomi fortsætter opfølgningen på rapporten.
10-049 Gennemgang af revisorerklæringer
Rapporten fik du forelagt den 1. juni 2011.
Kritik Den samlede konklusion er ikke tilfredsstillende.
 Informationssikkerhed anvender ikke i tilstrækkeligt omfang og dokumenterer brugen
af forretningens risiko- og væsentlighedsvurderinger som del af den risikovurdering,
der ligger til grund for beslutning i direktionen og UFO om indhentning af
revisorerklæringer.
 Informationssikkerhed gennemfører ikke i tilstrækkeligt omfang en dokumenteret
vurdering af, hvilke konsekvenser, som bemærkninger/forbehold i modtagne
revisorerklæringer har for forretningen, herunder stillingtagen til kompenserende
kontroller.
Anbefalinger
 dokumenteret risiko- og væsentlighedsvurdering af den enkelte leverandørs aktiviteter
 stillingtagen til vilkår for indhentning af revisorerklæring
 dokumenteret opfølgning på bemærkninger/forbehold i indhentede revisorerklæringer
 etablering af procedure for vurdering af, hvilke konsekvenser, forbehold i
revisorerklæringerne har for forretningens risiko, funktionsadskillelse mm. herunder
stillingtagen til behov for kompenserende kontroller
 etablering af procedure der sikrer, at der ved udbud, indgåelse eller fornyelse af
kontrakter tages stilling til krav til sikkerhedsniveau samt revisorerklæringer med
udgangspunkt i forretningens risikovurdering.
Indstilling: Jesper Skovhus har fulgt op på rapporten. Rapporten vil blive brugt som afsæt for
Revisionsudvalgets temadrøftelse om samspillet mellem organisationen og revisionen den 19.
september.
12) 10-042 Revision af informationssikkerhed efter DS484
Rapporten fik du forelagt den 1. juni 2011.
Kritik Implementeringen er ikke helt tilfredsstillende (sidste år var den ikke tilfredsstillende).
Der udestår stadig udarbejdelse af risikoanalyser for andre it-relaterede forhold samt
nødberedskaber samt forudgående benyttelse af risikoanalyserne for it-systemer til at imødegå
risici.
Anbefalinger
 Der fastlægges styringsprocesser for det videre arbejde med informationssikkerhed
efter DS484/ ISO27001 (der skal afløse DS484), der sikrer, at arbejdet forankres og
efterleves i driftsorganisationen,
 der fastholdes det ledelsesmæssige fokus, herunder at der sker fortsat løbende
afrapportering mhp. at sikre implementeringen af informationssikkerhed samt
opnåelse af det ønskede sikkerhedsniveau,
 det sikres, at alle relevante procedurer benyttes i det videre arbejde til at fastlægge
eller udføre korrigerende handlinger mhp. at imødegå risici mv.
Indstilling: Jesper Skovhus har fulgt op på rapporten.
UKS Side 3395
U
K
S
Side 7
09-013 Journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i SKAT
Kritik Ikke helt tilfredsstillende
 Manglende etablering af interne kontroller til sikring af at afgørelser er journaliseret
iht. centralt udmeldte retningslinjer
 Manglende forretningsgange for anmodninger om aktindsigt i Ejendomsvurdering
 Manglende indscanning af post til SKAT Ligning.
Anbefaling
Jura og Samfundsøkonomi vurderer aspektet omkring autentiske brevkopier, jf. Folketingets
Ombudsmandsberetning 2008.
Opfølgning i PROF 20. juni 2011
Produktionsforum godkendte den 2. maj 2011 projekt almindelige sagsbehandlingsprincippers
indstilling om igangsættelse af 10 initiativer, som skal sikre, at SKAT overholder de
almindelige principper i sagsbehandlingen, så fejl og mangler minimeres. Projektets
styregruppe har nu udarbejdet et forslag til ansvarsfordeling for hvert af initiativerne, der
forankres på regionsdirektør- og skattedirektørniveau. Styregruppen fortsætter i en kortere
periode for at følge implementeringen. Projektgruppen ophører, men overlevering af relevant
materiale og relevant viden fra projektgruppens medlemmer til de ansvarlige skal sikres.
PROF orienteres om fremdriften i oktober 2011 og januar 2012.
For så vidt angår spørgsmålet om opbevaring af autentiske brevkopier har Proceskontoret
udarbejdet et notat om autentiske brevkopier, der vil blive forelagt PROF i september. Notatet
er vedlagt.
Indstilling: Da ansvaret for implementering af initiativerne nu er placeret, og Jura og
Samfundsøkonomi har taget endeligt stilling til spørgsmålet om autentiske brevkopier,
indstiller Økonomi opfølgningen på rapporten.
Revisionsrapport 09-034 Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-IND, RIS
og DFLS
Kritik
Der er kun i mindre grad sket opfølgning og afhjælpning på Intern Revisions tidligere
konklusioner og anbefalinger. Intern revision har i Beretningen for 2010 supplerende oplyst,
at inddrivelsessystemerne KMD-IND og RIS fortsat ikke i tilstrækkelig grad sikrer datas
integritet og fortrolighed, idet der er konstateret manglende funktionsadskillelse og kontrol-
og transaktionsspor i KMD-Ind og manglende adgangsbegrænsning i RIS. Da systemerne
forventes erstattet af EFI i 2012 har SKAT ikke prioriteret udbedring af den manglende
sikkerhed i systemerne.
Behandling i Revisionsudvalget 23. juni 2011
Jan Lund redegjorde mundtligt for status.
Indstilling: Revisionsudvalget fortsætter opfølgningen, frem til EFI er i drift.
UKS Side 3396
U
K
S
Side 8
J.nr. 09-199562 Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser, opfølgning på 07-
190639
Kritik
SKAT har ikke gennemført en tilstrækkelig sondring mellem opkrævning og inddrivelse i
overensstemmelse med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der foreligger en uensartet
rykkerprocedure. Det finder Intern Revision samlet set ikke tilfredsstillende. SKAT har i hele
2009 overtrådt inddrivelseslovens § 2, stk. 4. Når de af SKAT nævnte tiltag er gennemført, vil
problematikken for de digitale angivelsesmedier være løst. For virksomheder, der angiver via
papirmedier, vil problematikken ikke være afhjulpet. Det fremgår ikke af SKATs høringssvar,
at der enten i form af systemunderstøttelse eller en manuel arbejdsgang, iværksættes tiltag,
der sikrer, at der rykkes for alle virksomhedskrav, således at en tilsigelse ikke vil være første
gang virksomhedens mødes med kravet. Selve udformningen af rykkerskrivelsen er omfattet
af projekt ”SKAT som fordringshaver”.
Behandling i Revisionsudvalget 23. juni 2011
Jan Lund gjorde mundtligt rede for status, der er uændret i forhold til sidst.
Indstilling: Opfølgning fortsættes i Revisionsudvalget.
J.nr. 09-067221 SKATs overholdelse af almindelige principper for sagsbehandling
Kritik Intern Revision har konstateret, at det i Koncerncentret umiddelbart har været
vanskeligt at få klarlagt kompetence- og ansvarsfordeling, herunder Koncerncentrets rolle i
relation til driftsenhederne. Ligeledes har Intern Revision konstateret væsentlige fejl og
mangler i flere af de reviderede afdelingernes interne kontroller og sags-afgørelser. IR har
endvidere bl.a. konstateret:
 At der i Koncerncentret ikke systematisk foretages målinger/evalueringer af
driftsenhedernes overholdelse af formalia.
 At kvalitetssikringen er forskelligartet afhængig af opgaver, traditioner, uddannelse
mv.
Opfølgning i PROF 20. juni 2011
Produktionsforum godkendte den 2. maj 2011 projekt almindelige sagsbehandlingsprincippers
indstilling om igangsættelse af 10 initiativer, som skal sikre, at SKAT overholder de
almindelige principper i sagsbehandlingen, så fejl og mangler minimeres. Projektets
styregruppe har nu udarbejdet et forslag til ansvarsfordeling for hvert af initiativerne, der
forankres på regionsdirektør- og skattedirektørniveau. Styregruppen fortsætter i en kortere
periode for at følge implementeringen. Projektgruppen ophører, men overlevering af relevant
materiale og relevant viden fra projektgruppens medlemmer til de ansvarlige skal sikres.
PROF orienteres om fremdriften i oktober 2011 og januar 2012.
Indstilling: Da ansvaret for implementering af initiativerne nu er placeret, indstiller Økonomi
opfølgningen på rapporten.
Presseinitiativ m.v.: Ingen
Sagsbehandler: Anne Katrine Salling
Godkendt af:
UKS Side 3397
U
K
S
J. nr. 2011-038-088
Protokol fra møde i Revisionsudvalget 19. september 2011
Til stede: Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-Jensen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen, Kjeld Rasmussen, Jens
Madsen, Anne Katrine Salling
Punkt på dagsorden/ Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig
1. Godkendelse af protokol Protokollen blev godkendt.
2. Revisionens plan for 2011 Kjeld præsenterede tankerne bag revisionsplanen og redegjorde for
top-5 over revisionsemner prioriteret ud fra en risikovurdering (bilag 5a):
1. Revision af inddrivelse i Udland – personinddrivelsen
2. Revision af lønindeholdelse
3. Kanalstrategien
4. Risikoledelse
5. Nødberedskab.
Kjeld oplyste, at langt hovedparten af planen udgør Rigsrevisionens krav,
mens resten er prioriterede opgaver.
Drøftelse af hvordan latente og erkendte risici kan formidles til
organisationen inden for § 9-aftalen.
Rigsrevisionen er i gang med et pilotprojekt, hvor man ser på
risikobilleder i fire ministerier, hvor Skatteministeriet er et af dem. Vi får
ikke en melding om det, men tager selv en kontakt til Rigsrevisionen, da
det er hensigtsmæssigt at få at vide, om Rigsrevisionen og organisationen
har nogenlunde samme risikobillede.
Jens Madsen
kontakter
Rigsrevisionen.
3. Opfølgning på kritiske rapporter Steffen redegjorde for PROFs behandling af de seneste rapporter og
opfølgningen på åbentstående rapporter fra sidste år.
Økokrim Preben Kristiansen og Sharepoint-projektet analyserer anvendelsen af
UKS Side 3398
U
K
S
Sharepoint i forhold til reglerne. Indtil da er det den enkelte enheds
ansvar at forholde sig til, om den er i gang med at behandle og opbevare
personoplysninger og efterleve de gældende regler, såfremt det er
tilfældet.
Problemstillingen er også relevant i forhold til Captia-konsolideringen i
2012, hvor det bliver nemmere at udveksle data mellem myndighederne,
der kan lovgivningsmæssigt være problemstillinger i håndteringen af
disse data, og de bør løses på forkant.
Jesper rejste nogle generelle spørgsmål i forhold til persondataloven,
som ikke er Skatteministeriets lovgivning: har organisationen rent faktisk
den viden, der skal til, og er den tilpas forankret?
Jesper drøfter dette
med Jack Johansen.
Opfølgningsrevision på inddrivelsessystemerne,
EFI-problematik
Indtil EFI kommer:
Den løbende interne kvalitetssikring er ikke rullet ud i Koncerncentret
endnu.
Steffen ser på at
minimere risici, fx
vha. en
dokumenteret
handleplan, så
opstramningen
synliggøres overfor
Intern revision,
indtil EFI kommer.
Inddrivelse og rykkerskrivelser Problemet er håndteret med undtagelse af udstedelse af rykkere for nye
fordringer i KOBRA.
4. Temadrøftelse Følgende blev bl.a. drøftet:
Hvor langt kan man gå i dialogen med revisionen?
Revisionen kan lave en revision up front, og gå i dialog om fremtidige
initiativer. SIR er enig i, at det er fint at have dialog undervejs i
revisionsforløbet og peger på, at der er en høringsperiode fsva. faktuelle
forhold.
Drøftelse af fordele og ulemper ved at offentliggøre den konkrete
vurdering af hver af de reviderede enheder, der er indgået i en revision.
Kjeld overvejer en
brugbar model for
dette.
UKS Side 3399
U
K
S
Organisationen vil gerne se fremad og forbedre sig fx ved, at SIR eller
Rigsrevisionen fremhæver ministerier, der gør tingene rigtigt.
Der skal være mulighed for, at SIR bliver klogere undervejs og
anerkender, at en korrigerende handling kan være en anden end det
anbefalede, og at denne handling kan være ligeså god eller bedre en
løsning. Især hvis konklusionen baseres på fakta, der korrigeres i
høringen, må det være del af processen at kunne ændre konklusionen i
overensstemmelse med det.
5. Status på Rigsrevisionens beretninger Fusionsberetningen er skudt til primo 2012.
Indsatsberetningen går til Statsrevisorerne den 21. september.
Beretningen om ejendomsskat er på vej og ser som ventet ud til at give
Skatteministeriet kritik.
CO2kvoter-undersøgelsen er lige startet mht. Skatteministeriets rolle, og
umiddelbart ser det ok ud.
6. evt. -
Jesper foreslog en temadrøftelse på hvert møde i udvalget og vil gerne have it-styring på til næste møde. Det dækker også It-organisering,
datasikkerhed, reviews af it-projekter.
UKS Side 3400
U
K
S
Side 1 af 1
Dagsorden
j. nr. 2011-038-0093
Dagsorden møde i Revisionsudvalget
12. december 2011 kl. 10.00 – 12.00
Obs: Mødet holdes i Toldkammeret
Nicolai Eigtvedsgade 2. sal
Punkt Ansvarlig Materiale Ca. tids-
forbrug
1. Temadrøftelse om it-
revision
(it-styring og it-sikkerhed)
Jesper Skovhus/
Rigsrevisionen
Rigsrevisionens seneste rapport
om it-revision
60 min.
+ tid til
spørgsmål
og debat
2. Godkendelse af protokol
fra møde 19. september
2011
Peter Loft Protokol fra sidste møde 5 min.
3. Opfølgning på kritiske
rapporter
Steffen Normann Han-
sen
Statusrapport over opfølgning på
kritiske rapporter m. bilag
15 min.
4. Status på Rigsrevisio-
nens beretninger
Karsten Juncher Oversigt over status på beretninger 10 min.
5. Evt.
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3401
U
K
S
Punkt 3.
Opfølgning på kritiske rapporter
UKS Side 3402
U
K
S
Side 1 af 1
Punkt 3.
Forelæggelse for Revisionsudvalget
Titel: Opfølgning på kritiske rapporter
Udvalgsmedlem: Steffen Normann Hansen
Sagen kort: I vedlagte forelæggelse er redegjort for status på opfølg-
ningen på de kritiske rapporter.
Indstilling: Udvalget drøfter følgende rapporter:
 Status på opfølgning på ejendomsvurderingsområ-
det
 Opfølgning på EFI-problematikken fortsat.
Procedure: -
Kommunikation: Ingen.
Økonomi: Ingen
Anne Katrine Salling
S KATlrE M 11'\1 ISTER I ET
UKS Side 3403
U
K
S
SKATrEMINISTERIET
Journalnummer: 20l 1-038-0092
Forelæggelse for departementschefen
Anledning: Opfølgning på Intern Revisions rapporter for finansårene 201 1, 20IOog 2009
IFrist PL: 30. november 2011
Sagen kort: Hermed forelægges status på opfølgning på rapporter fra Intern Revision.
Vedlagt denne forelæggelse:
• Statusnotat fra Erhvervsinddrivelsen
• Udtalelse om opfølgningen i Erhvervsinddrivelsen fra Inddrivelseskontoret
• Protokol over modtagne ikke-kritiske rapporter i perioden 23. juni 2011 - 18.
november 201 1
Udvidet direktion far kvartalsstatus tilsendt til skriftlig orientering.
Karakterer for kvartalet fordeler sig som følger:
Karakter Antal
Meget tilfredsstillende
Tilfredsstillende 4
Ikke helt tilfredsstillende
]køtilfredsstillende 1
Uden karakter
Opfølgningen på de kritiske rapporter fra det seneste kvartal omtales nedenfor. Spørgsmål på
forelæggelserne besvares under den specifikke rapport. Der redegøres kort for kritik og
anbefalinger for overblikkets skyld.
I. Rapporter modtaget i det seneste kvartal
10-033 Revision af handleplan i Ejendomsvurdering (vedrører finansåret 2010)
Rapporten har dufoet selvstændigtforelagt den 03. november 2011
Kritik: Intern revision finder revision af handleplanen for Ejendomsvurdering for samlet set
ikke tilfredsstillende.
I hovedtræk konkluderer revisionen, at der i handleplanen mangler lovhjemmel til en række af
tiltagene, og at vurderingsloven ikke overholdes, idet der varetages usaglige hensyn.
Det drejer sig om:
• manglende hjemmel til at vurdere erhvervsejendomme afhængigt af, om de er
beliggende i en kommune, der opkræver dækningsafgift eller ej
• Ved vurdering af andelsboliger og andre beboelsesejendomme kan det ikke lægges til
UKS Side 3404
U
K
S
grund, at et forsigtigt vurderingsniveau giver mange klager
• Der er ikke hjemmel til at vurdere andelsboliger mv. højere end andre
erhvervsejendomme
• Der er ikke hjemmel til at anlægge en medspiller tilgang iht. Indsatsstrategien ved
vurdering aferhvervsejendomme.
Indstilling: opfølgning på denne rapport indgår i den opfølgning, der foregår på
ejendomsvurderingsområdet i øvrigt, forankret under Jesper Skovhus Poulsen.
II. Fortsat opfølgning på åbne rapporter 2009 og 2010
Revisionsrapport 10-204 Økokrim
Denne rapport.fik du forelagt den 24.juni 2011.
Kritik Revisionen konkluderer sammenfattende, at det er ikke helt tilfredsstillende, at
Økokrims efterlevelse af persondataloven i flere igangværende projekter på tidspunktet for
revisionens afslutning ikke er sket på alle punkter, da der ikke er foretaget en vurdering af, om
der benyttes fortrolige oplysninger, og om der derfor skal ske anmeldelse til Datatilsynet,
samt om persondatalovens krav om differentieret adgang og logning skal iagttages.
Anbefalinger
• Der foretages en dokumenteret vurdering afalle igangværende projekter mhp. at
vurdere, om der er sket evt. påkrævet anmeldelse til Datatilsynet.
• Der foretages en dokumenteret vurdering afalle igangværende projekter mhp. at sikre,
at modtagelse, behandling og opbevaring afoplysninger overholder persondataloven.
• Der foretages en vurdering i hvert enkelt tilfælde af, om oplysningspligten er iagttaget
eller begrundet fravalgt.
Opfølgning i Revisionsudvalget den 19. september 2011
Revisionsudvalget drøftede rapporten på mødet den 19. september. Preben Kristiansen og
Sharepoint-projektet har fået ansvaret for at undersøge mulighederne for, at logning af
ændringer kan finde sted i overensstemmelse med persondataloven.
Indstilling: Økonomi slutter opfølgning på rapporten.
10-063 Revision af implementering af inddrivelsesstrategien i Erhvervsinddrivelsen
Denne rapport har du fået selvstændigt forelagt den 18. maj 201 1. Du har bedt om at blive
holdt orienteret om opfølgningen.
Kritik Implementeringen af Inddrivelsesstrategien på sagsbehandlerniveau vurderes som
værende ikke helt tilfredsstillende.
• Inddrivelsesstrategien som konkurspolitikken, herunder de fire døres politik, er
implementeret i forskelligt omfang,
• intensiteten i SKATs inddrivelsesarbejde er stadig forskellig fra afdeling til afdeling.
• Der er ikke etableret aftaler, og der er ikke fulgt op på brudte aftaler. Endvidere
anvendes opkrævningslovens bestemmelser om tvangsafmelding og sikkerhedsstillelse
ikke i tilstrækkelig omfang.
• I en stor del afsagerne er der ikke indgået betalingsaftaler. Sagerne bærer præg af, at
der ikke gribes ind over for virksomheder, som ikke angiver og betaler de løbende
Side 2
UKS Side 3405
U
K
S
forpligtelser. Virksomhederne mødes ikke med tilstrækkelig konsekvens. Skærpet
indsats anvendes ikke i alle situationer, hvor dette er påkrævet. Der foretages ikke de
fornødne udtømmende fogedforretninger.
Status pr. november 2011
Regionerne har til brug for denne afrapportering opdateret status for opfølgning på rapporten i
vedlagte notat. Endvidere har Inddrivelseskontoret i Borger og Virksomhed forholdt sig til
den beskrevne opfølgning i vedlagte udtalelse, og her fremgår, at Inddrivelseskontoret finder
opfølgningen fyldestgørende. J /_,,,,
Indstilling: Du tager stilling til, om Økonomi fortsat skal følge op på rapporten.
Revisionsrapport 09-034 Opfølgningsrevision af inddrivelsessystemerne KMD-IND, RIS
ogDFLS
Kritik
Der er kun i mindre grad sket opfølgning og afhjælpning på Intern Revisions tidligere
konklusioner og anbefalinger. Intern revision har i Beretningen for 2010 supplerende oplyst,
at inddrivelsessystemerne KMD-IND og RIS fortsat ikke i tilstrækkelig grad sikrer datas
integritet og fortrolighed, idet der er konstateret manglende funktionsadskillelse og kontrol-
og transaktionsspor i KMD-Ind og manglende adgangsbegrænsning i RIS. Da systemerne
forventes erstattet af EFI i 2012 har SKAT ikke prioriteret udbedring af den manglende
sikkerhed i systemerne.
Behandling i Revisionsudvalget 19. september 2011
Revisionsudvalget følger op på, at risici minimeres frem til EFI.
Indstilling: Revisionsudvalget får en status på hvert møde, til EFI er i drift.
J.nr. 09-199562 Oversendelse til inddrivelse samt rykkerskrivelser
Kritik
SKAT har ikke gennemført en tilstrækkelig sondring mellem opkrævning og inddrivelse 1
overensstemmelse med kravene i inddrivelsesloven, ligesom der foreligger en uensartet
rykkerprocedure. Det finder Intern Revision samlet set ikke tilfredsstillende.
Behandling i Revisionsudvalget 19. september 2011
Steffen redegjorde for, at problemet er håndteret med undtagelse af udstedelse af rykkere for nye
fordringer i COBRA. Efl løser denne problemstilling.
Indstilling: Økonomis opfølgning sluttes.
Presseinitiativ m.v.: Ingen
Sagsbehandler: Anne Katrine Salling Z3 , L
\, LoU
Godkendt af:
Side 3
UKS Side 3406
U
K
S
J. nr. 2011-038-093
Protokol fra møde i Revisionsudvalget 12. december 2011
Til stede: Peter Loft, Jesper Skovhus, Ole Kjær, Niels Frode-Jensen, Karsten Juncher, Steffen Normann Hansen, Jens Sørensen, Erling Andersen, Kjeld
Rasmussen, Jens Madsen
Punkt på dagsorden/ Emne Beslutning/drøftelse Ansvarlig
1. Temadrøftelse om it-revision Rigsrevisionen præsenterede sine overvejelser om it-revision generelt i
staten og mere specifikt på Skatteministeriets område.
Rigsrevisionens seneste revisionsrapport var udsendt forud for mødet, og
RRs slides udsendes sammen med denne protokol.
2. Godkendelse af protokol fra møde 19.
september
Protokollen blev godkendt uden bemærkninger.
Jens Madsen orienterede om, at Rigsrevisionen af forskellige interne
årsager ikke har udarbejdet et risikobillede for Skatteministeriet, men at
de fremadrettet i højere grad vil tænke på tværs i revisionerne, således
at flere kontorer i Rigsrevisionen vil blive inddraget i de enkelte
revisioner. For os betyder det forhåbentligt, at der vil være mere
koordinering mellem enhederne i Rigsrevisionen i forbindelse med
revisioner.
3. Opfølgning på kritiske rapporter Steffen redegjorde for PROFs behandling af de seneste rapporter og
opfølgningen på åbentstående rapporter fra sidste år.
Opfølgning på ejendomsvurderingsområdet Opfølgningen på denne rapport indgår i den opfølgning, der foregår på
ejendomsvurderingsområdet i øvrigt, forankret under Jesper Skovhus
Poulsen.
Jesper Skovhus
Poulsen
Opfølgningsrevision på inddrivelsessystemerne,
EFI-problematik
Steffen redegjorde for, at der er gennemført kompenserende interne
kontroller.
Steffen ser på at
minimere risici, fx
vha. en
dokumenteret
handleplan, så
UKS Side 3407
U
K
S
opstramningen
synliggøres overfor
Intern revision,
indtil EFI kommer.
4. Status på Rigsrevisionens beretninger Karsten redegjorde herfor.
5. Evt.
UKS Side 3408
U
K
S
Logbog
Opgave: 2012-014 Udbytteskat
Dato Beskrivelse
17.08.12 Møde i Vidensgruppe Person
18.09.12 Fremsendt forslag til milepæle vedrørende opgaven til Torben
28.09.12 Møde i Vidensgruppe Person
04.10.12 Møde vedrørende planlægning/detailplanskema i Silkeborg, aftalt at ændre/tilrette detailplan.
16.10.12 Møde med Rigsrevisionen vedrørende videre forløb samt samarbejde mellem RR og SIR på
opgaven
16.10.12 Ovennævnte møde udsat, derfor kort møde i Næstved vedrørende opgaven og videreforløb
(herunder tilretning af milepæle samt bemanding på opgaven)
26.10.12 Mail fra Tina Laustsen – information om forløbet efter den tidligere revision af 10.05.2010
26.10.12 SIR talt med RR om revisionen – RR ønsker et tæt samarbejde med SIR om revisionen af
udbytteskat
27.11.12 SIR´s detailplanlægningsnotat sendt til RR
05.12.12 RR´s kommentarer til SIRs detailplanlægningsnotat
14.12.12 SIR´s bemærkninger til RR´s kommentarer d. 05.12.12. Endvidere udkast til revisionsprogram
samt det ønskede materiale
17.12.12 RR´s 2 hjælpenotater v. anvendt regnskabspraksis og regnskabsgodkendelser
04.01.13 SIR´s anmeldelse af revisionen til Viceskattedirektør Frank Høj Jensen og fg. Kontorchef Jochim
Behrend
07.01.13 SIR orienterer RR om anmeldelsen af revisionen
07.01.13 Frank Høj Jensen udpeger Lisbeth Rømer til kontaktperson
14.01.13 Lisbeth Rømer sender kortfattet svar til SIR - ønskede materiale jfr. anmeldelsesbrevet
16.01.13 RR´s kommentarer til detailplanlægningsnotat, revisionsprogram samt SIR´s anmeldelse
17.01.13 Telefonnotat – samtale med Lisbeth Rømer
18.01.13 Lisbeth Rømers invitation til indledende møde d. 06.02.2013 (på vegnede af SIR)
18.01.13 Lisbeth Rømer sender materiale – jfr. anmeldelsesbrev og telefonsamtale d.17.01.2012
18.01.13 Jette Zester melder afbud til indledende møde men vil sender Lena Badrum som substitut
18.01.13 Lisbeth Rømer sender 2 dokumenter til de øvrige deltagere til indledende møde d. 06.02.2013 –
(SIR´s anmeldelsesbrev samt Lisbeths kortfattet svar af til SIR)
18.01.13 Jette Zester sender mail med kommentarer til Lisbeth Rømers svar til SIR
21.01.13 Lisbeth Rømer sender materiale (systemsammenhænge samt kopi af relevante LEAN)
UKS Side 3409
U
K
S
22.01.13 Lisbeth Rømer sender materiale om ny tvungen TastSelv samt OECD
24.01.13 SIR´s svar til RR vedr. RR´s kommentarer d. 16.01.2013
25.01.13 Lisbeth Rømer – kortfattet skriv om OECD nettoafregning
30.01.13 Lisbeth Rømer sender LEAN dokumenterne som scannede dokumenter (også sendt d. 21.01.2013
men det kunne ikke åbnes)
30.01.13 RR melder afbud til indledende møde d. 06.02.2013
01.02.13 SIR sender dagsorden for mødet d. 06.02.2013 til mødedeltagerne
06.02.13 Indledende møde – afholdes i Høje Taastrup
06.02.13 Andreas Bo Larsen sender materiale vedr. OECD
20.02.13 SIR sender udkast til referat for mødet d. 06.02.2013 til mødedeltagerne
25.02.13 Jette Zester sender mail med kommentarer til referat for mødet d. 06.02.2013
26.02.13 SIR sender svar til Jette Zester
28.02.13 Jeanette Nielsen fra Afregning Erhverv sender kommentarer til referat møde d. 06.02.2013 samt
Status på udvikling TSE
04.03.13 Linnea Nissen fra Borger og Virksomhed – Vejledning og Afregning sender kommentarer til
referat indledende møde d. 06.02.2013
04.03.13 Lisbeth Rømer sender mail med tilføjelser til formål med TSE – i forhold til Jeanette Nielsens
kommentarer til referat indledende møde d. 06.02.2013
06.03.13 Telefonsamtale med Jette Zester – Der aftales møde med Jette Zester og Lena Bardrum d.
13.03.2013 kl. 12.30 i Østbanegade
07.03.13 Lisbeth Rømer sender kommentarer til referat indledende møde d. 06.02.2013
08.03.13 SIR sender dagsorden til møde d. 13.03.2013 vedr. eKapital til mødedeltagerne
11.03.13 SIR orienterer RR om mødet d. 13.03.2013 med eKapital
11.03.13 RR meddeler at de ønsker at deltage på mødet d. 13.03.2013 med eKaptial
11.03.13 SIR orienterer eKaptital om at RR også deltager på mødet d. 13.03.13
13.03.13 Møde med eKapital i Østbanegade
14.03.13 Andreas Bo Larsen sender kommentarer til referat d. 06.02.2013
19.03.13 Endeligt referat af mødet d. 06.02.2013 sendt til mødedeltagerne
19.03.13 Endeligt referat af mødet d. 06.02.2013 sendt til Jette Zester til orientering
19.03.13 Endeligt referat af mødet d. 06.02.2013 sendt til Rigsrevisionen (Bin) til orientering
21.03.13 SIR sender udkast til referat for mødet d. 13.03.2013 til mødedeltagerne
22.03.13 SIR ønsker at gennemføre revision af Regnskab 2 – foreslår d. 8. – 9. april 2013
UKS Side 3410
U
K
S
27.03.13 Lisbeth Rømer har bekræftet møde d. 8.- 9. april 2013
27.03.13 Jette Zester sender kommentarer til referat d. 13.03.2013 samt. dok. IFPA
03.04.13 Lisbeth Rømer sender underliggende materiale (regneark) i forbindelse godkendelse af
månedsregnskab
08-09.04.13 Revision i Regnskab 2 - Høje Taastrup
25.04.13 SIR sender mail til Regnskab 2 med spørgsmål omkring debitorer
29.04.13 Kaj V. Steen sender mail med svar på spørgsmål sendt d. 25.04.2013
29.04.13 SIR holder statusmøde med RR i Næstved – Søren deltager via ShareCon
01.05.13 SIR sender SAP udskrifter til Bin RR som lovet på møde d. 29.04.2013
02.05.13 Ringet til Sven Nielsen, han fremsender i morgen et regneark der viser summen (bogført beløb
vedr. refusion) af de bundtnumre hvori bundtnummer 29512 indgår./sk
06.05.13 Modtaget mail fra Sven
07.05.13 Sendt endelig mødereferat af mødet den 13. maj til Jette Zester og Bin (RR)
15.05.13 SIR sender udkast til Revisionsrapport til RR
16.05.13 Lisbeth Rømer sender mail med svar på spm omkring regnskabsgodkendelse samt vedh. 4 filer
17.05.13 RR sender kommentarer til Udkast til Revisionsrapport
21.05.13 RR sender mail hvor de efterspørger TeamMate sagen
21.05.13 SIR svarer at TeamMate sagen ikke er færdig endnu
21.05.13 SIR sender revisionsrapport i høring i SKAT
22.05.13 SIR sender svar til RRs kommentarer til Udkast til Revisionsrapport
23.05.13 Lisbeth Rømer ringer omkring faktuelle rettelser til Revisionsrapport
24.05.13 Lisbeth Rømer sender høringssvar til SIR
24.05.13 SIR beder Lisbeth Rømer om at sende dokumentation af pkt. i høringssvar
24.05.13 Iben von Hallas Betaling og Regnskab beder SIR om at videresende Lisbeth Rømers høringssvar
24.05.13 SIR sender Rømers høringssvar til Iben von Hallas Betaling og Regnskab
24.05.13 SIR videresender til Iben von Hallas mailen til Rømer om at dokumenter af pkt. i høringsvar
24.05.13 Jeanette Nielsen – Afregning Erhverv sender høringssvar til SIR
25.05.13 Jette Zester sender høringssvar 1 til SIR
25.05.13 Jette Zester sender høringssvar 2 til SIR
28.05.13 Ringet til Jette Zester om hendes kommentar nummer 4 i hendes høringssvar. Hun oplyser, at der
udskrives kvitteringslister til Værdipapircentralen og depotførende pengeinstitutter som viser de
data der er blevet godkendt og registreret i delsystemerne. Indberetterne giver besked såfremt der er
uoverensstemmelse. Der sker således en afstemning/kontrol, hvorfor rapportens tekst i afsnit 3.3
UKS Side 3411
U
K
S
ændres./sk
29.05.13 Iben von Hallas Betaling og Regnskab - har ingen yderligere kommentar til rapport – Jeanette
Nielsen vil kontakte SIR vedr. dokumentation af pkt. i Rømers høringssvar
29.05.13 Jeanette Nielsen kontakter SIR – vi bliver enige om at undlade punktet i Rømers høringssvar – da
Jeanette bekræfter, at der ikke er truffet endelig beslutning omkring at Angivelse og Indberetning
skal foregå i ét spor.
31.05.13 Revisionsrapport og Revisionsresume sendes til Departementschef og Rigsrevisionen.
03.06.13 Sven Nielsen Regnskab 2 sender Standarder for de 3 pengeinstitutter – SIR har tidligere modtaget
dette materiale
03.06.13 SIR se der ail til Sve Nielse hvor vi oplyser, at ”Det vi ”efterlyste” var ere e
beskrivelse af, hvad der skulle kontrolleres/påses (hvilke handlinger I foretager) inden en
anmodning blev imødekommet. Til orientering, kan jeg oplyse, at Revisionsrapporten
blev sendt til departementschefen og rigsrevisionen i fredags.”
UKS Side 3412
U
K
S
Fra: Lasse B Hartmann
Til: Lisbeth Rømer
Emne: SV: Udbytteskat
Dato: 12. november 2012 15:15:02
Vedhæftede filer: image001.png
Hej Lisbeth
Beklager, jeg ikke har vendt tilbage før nu. Min tid er pt meget hængt op på at danne overblik
over hele vores portefølje af opgaver (herunder udbytteopgaven). Den gode nyhed er, at vi ser
ud til, vi har løst vores budgetudfordringer på udbytteopgaven.
Generel udvikling af TastSelv erhverv besluttes i sidste ende af UFO (Udviklingsforum) efter
indstilling fra forretningen. Det er UFO der bevilliger penge til IT-udvikling. UFO består af en
samling direktører og fagchefer (formand er pt Preben Kristiansen). Da Afregning Erhverv er
procesejere af tastselv erhverv, vil det typisk være vores kontor, der bærer forslag til ændringer
videre til UFO. Det gælder både de lovbundne ændringer og de ikke lovbundne (forslag fra
forretningen herunder fra kontoret selv, som ikke udspringer af lovkrav).
Nogle gang er opgaven så kompleks og stor, at den bliver ”ophøjet” til selvstændigt projekt. Vi
(Afregning Erhverv) deltager i projektet ved at levere ressourcer men indenfor
projektbeskrivelsen agerer projektet sammen med projektets styregruppe selvstændigt, når først
opgaven er defineret og godkendt i UFO.
Hvis vi taler strategisk udvikling af tastselv, er det typisk på højere plan, der træffes beslutning.
Eksempelvis hvis man vil lave et helt nyt tastselv univers. I disse tilfælde vil direktionen også være
involveret.
Vi har også procesejerskabet af udbytteskatten (den virksomhedsrelaterede del – den
personrelaterede del ejes af Afregning Person), så videreudvikling af systemer og processer går
som udgangspunkt gennem os, og hvis vi skal bruge midler og ressourcer til udvikling, skal det
igennem UFO med mindre udviklingen kan indeholdes i en eksisterende opgave og dertilhørende
budget.
Sammenfattende kan det siges, at Afregning Erhverv administrerer den videre udvikling af
processer og systemer inden for erhvervsafregning. Men det er forretningen (herunder ikke
mindst de daglige brugere) der giver input til, hvilke områder vi skal koncentrere os om, og det er
den øverste ledelse, der beslutter det mere strategiske. Vi foreslår på vegne af forretningen
udviklingstiltag, men det er UFO, der beslutter til hvilke tiltag, der skal bevilliges midler og
ressourcer.
Jeg håber, det var brugbart, ellers må du bare tage fat i mig igen.
Mvh
Lasse
Fra: Lisbeth Rømer
Sendt: 2. november 2012 12:47
Til: Lasse B Hartmann
Emne: Udbytteskat
UKS Side 3413
U
K
S
Kære Lasse,
Jeg havde besøg af min chef fra Midtjylland.
Han spurgte, hvem det er , der træffer afgørelse om den videre udvikling af TastSelv og
udbytteskat. Og jeg blev ham svar skyldig.
Kan du fortælle mig, hvem det er??????
God weekend.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Regnskab
Regnskab 2
Helgeshøj Allé 49-55, 2630 Taastrup
E-mail: lisbeth.roemer@skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 48 54
UKS Side 3414
U
K
S
Intern revision
Att.: Lars Kørvell
Toldbuen 2
4700 Næstved
Revision af udbyttebeskatning
I anledning af revisionens brev af 4. januar Kan Regnskab 2 meddele, at afde-
lingsleder Lisbeth Rømer er kontaktperson.
Det ønskede materiale medsendes i det omfang afdelingen kan levere det.
- Afstemning mellem SAP og Fødesystemer (seneste afstemninger)
Systemejer må være rette svarer
- Procesbeskrivelser/forretningsgangsbeskrivelser for området
I forbindelse med LEAN arbejdet er der udarbejdet en række be-
skrivelser. Enkelte er under stadig bearbejdning. Se Sharepoint
http://teamsite.ccta.dk/websteder/midtjylland/regnskab/lean/default
.aspx
- Kort beskrivelse af status på de tiltag, der er iværksat/implementeret på
baggrund af SIRs rapport d. 10.05.2010 (j.nr. 09-172022)
Efter Intern Revisions rapport af 10. maj 2010 blev der nedsat en
arbejdsgruppe, hvis arbejde resulterede i Bekendtgørelse 1315 af
15. december 2011, som ændrede fristen for indberetning af udbyt-
temodtagere til angivelsesfristen. Det gjaldt dog kun de ikke i Vær-
dipapircentralen administrerede selskaber.
Med Bekendtgørelse 1123 af 30. november 2012 blev også de
Værdipapircentraladministrerede selskaber omfattet af den frem-
rykkede indberetning af udbyttemodtagere.
I hele 2012 har afdelingen arbejdet hårdt på at få udviklet et nyt
TastSelv, som med baggrund i de nye regler vil ændre den mang-
lende afstemning mellem angivelse og godskrivning af udbytteskat
hos udbyttemodtagerne til straks afstemning og fastlåsning af felter
på selvangivelsen.
Desværre er vi ikke kommet videre, fordi ændringen blev større
end forudsat, og der så ikke var penge til at gennemføre den.
Der skulle være fundet midler nu.
For udenlandske aktionærer er der 22.2. 2012 udsendt et styresignal
2012-462-0189, som udmønter Bekendtgørelse 1442 af 20. decem-
ber 2005. Derudover har afdelingen deltaget i et arbejde på at ind-
Midtjylland
Regnskab 2 - Udbytteskat
Helgeshøj Alle 9
2630 Taastrup
Telefon 72 22 18 18
E-mail via www.skat.dk/kontakt
www.skat.dk
14. januar 2013
J.nr. 13-0005403
UKS Side 3415
U
K
S
føre nettoafregning i OECD lande, men det ligger vist ikke lige for
at få det indført.
- Afstemning af eKapital til øvrige systemer - kontrol i forhold til fuld-
stændighed (seneste afstemninger)
Afregning Person må være rette svarer.
Er der behov for yderligere dokumentation står jeg gerne til rådighed.
Med venlig hilsen
Lisbeth Rømer
Afdelingsleder
Direkte telefon 72374854
UKS Side 3416
U
K
S
Til SIR
UDBYTTEBESKATNING
Her kommer et sammendrag af de problemer, som jeg ser ved udbyttebeskatningen siden 2004.
Oktober 2002 tog vi system 3 S udbytte i brug. Systemet var udviklet af os til udbyttebeskatningen på det
tidspunkt. Udbyttebeskatningen var bestemt ikke optimal og derfor søgte man at strømline arbejdsgange til
glæde for selskaberne og udbytteskatteadministrationen. Desværre valgte man i 2003, at det nyudviklede 3
S ikke skulle bruges i den nye situation, men at angivelser skulle tastes direkte i SAP og indberetninger af
udbyttemodtagere skulle i RKO (som kun var åbent for indberetninger en meget kort tid, andre
indberetninger til RKO kom normalt med frist den 20. januar året efter ).
På den måde blev angivelse, betaling af udbytteskat splittet fra indberetningen af udbyttemodtagere.
Der blev samtidig indført TastSelv.
Det blev kaos.
Angivelsen er baseret på overskud fra selskabets indtjeningsår, som normalt ligger forud for
udlodningstidspunktet, medens udbyttemodtager (aktionæren) beskattes af udbyttet i det år det blev
vedtaget.
Den eneste kontrol, som er udført gennem årene, er udbyttekontrollen, hvor selskabets udfyldelse af felt
37 på SA sammenkøres med den registrerede angivelse. Så tastes angivelsen ikke på det korrekte år, giver
udbyttekontrollen forkerte resultater.
SAP var ikke gearet til at få angivelserne på det rigtige år. Og der var/er ingen samkøring af angivet
udbytte/udbytteskatten og den på et helt andet tidspunkt indberettede udbyttemodtager, som godskrives
28/27 % udbytteskat (personer) og de varierende udbytteskatteprocenter, som har været gældende for
selskabers porteføljeaktier. Moder/datter er skattefri.
Fra 2006 blev 3 S genindført. Angivelser tastes deri, og TastSelv går i 3 S. Indberetning af udbyttemodtagere
fra selskaber, som ikke indberettes af VP, havner også i 3 S.
Angivelser uden udbytteskat går ikke i SAP, kun angivelser med udbytteskat går derover til opkrævning.
Indberetning af udbyttemodtagere fra VP går direkte i RKO (e-Kapital).
Afstemninger
3 S - SAP
UKS Side 3417
U
K
S
Om det er den rette skatteprocent på angivelsen, kontrolleres ikke, bortset fra de åbenlyse fejl, som vi
finder i klargøringen af papirangivelser.
Beløb der er overført i SAP behandles i SAP og afstemmes derovre. Om det er det rigtige beløb, som er
overført fra 3 S, bliver så vidt vides ikke afstemt.
Udbyttekontrollen er eneste kontrol af, om der er angivet, når der er udloddet.
3 S – 3 S
Der er ingen afstemning mellem det angivne udbytte og det indberettede udbytte.
Et selskab kan for en person angive en mindre udbytteskatteprocent, end den, som bliver godskrevet
automatisk, uden at vi finder det. Der er ingen afstemning mellem den indeholdte udbytteskat og
godskrivningen.
3 S – RKO
Der er ingen afstemning mellem 3 S og RKO. I sandhedens navn må det siges, at der ingen formodning er
for, at der for aktionærer i disse selskaber snydes.
I mange år blev udlodninger med 0 skat (f. eks pensioner) ikke indberettet, der var således ingen
kontrolmulighed.
Mulighed for afstemning af det enkelte selskab foreligger formentlig ikke, fordi kongehus og diplomater er
fritaget for indberetning.
Der har været nogle pilotprojekter, hvor der for et indkomstår var en udsøgning af angivelser over for
indberetninger, som viste, at knap 1/3 af ikke var stemte.
Et nyt tvungent TastSelv vil i vidt omfang afhjælpe den manglende afstemning mellem angivelse og
indberetning af udbyttemodtagere, nu hvor fristen for angivelse og indberetning af udbyttemodtagere er
sammenfaldende for alle VP administrerede selskaber (de mange) vil det være muligt at angive og
indberette i en arbejdsgang. For VP administrerede selskaber er der fremrykket til månedlig indberetning,
således at angivelse og indberetning løbende kan afstemmes ( i det omfang at det kan afstemmes helt).
Lisbeth Rømer
21.1.2013
UKS Side 3418
U
K
S
SIR
Lars Kørvell
Nettoafregning for udlændinge.
For danske skatteydere er der nettoafregning ved indeholdelsen af udbytteskat.
For udlændinge indeholdes den fulde udbytteskat, som herefter kan søges refun-
deret, såfremt aktionæren er omfattet af en DBO eller fra et EU land.
Undtagelse er VP ordningen (beskrevet i Intern Revisions rapport af 10.5.2010)
og moder/datterselskaber i EU eller DBO lande.
Afdelingen for udbytteskat har i mange år ønsket, at VP ordningen blev udvidet
til ud over personer i 12 lande at omfatte også selskaber og alle DBO lande.
Siden 2008 har Danmark deltaget i et arbejde i OECD med at udvikle en nettoaf-
regningsmodel, hvor afdelingen kom med i et pilotarbejde i 2011 i OECD, som
dog mest var teknisk orienteret. I øvrigt er Jura og Samfund med i hovedarbejds-
gruppen. Der arbejdes sideløbende i EU på en model, som ligner OECDs meget,
men den virker tungere.
Modellen i OECD bygger på at skattevæsenet i det land, hvori det udloddende
selskab er hjemmehørende, autoriserer et pengeinstitut lokalt i udlandet til at
varetage lokale aktionærers skattemæssige interesser, således at der bliver netto-
afregnet overfor aktionæren, og pengeinstituttet afregner ”overskydende” udbyt-
teskat og indberetter udbyttemodtager til det relevante skattevæsen, både hvor
vedkommende er skattepligtig og til hjemlandet for det udloddende selskab.
Det er en langstrakt proces, når så mange forskellige lande er involverede og skal
blive enige. Det foreløbige scenarie, som der er opponeret meget i mod, går på at
indberetningerne først skal udveksles det efterfølende år i april, hvilket for Dan-
marks vedkommende vil betyde, at oplysninger om danskere med udenlandske
aktier ikke kan komme på den fortrykte SA.
Lisbeth Rømer
Notat
Midtjylland
Regnskab 2 - Udbytteskat
Udbytteskat
24. januar 2013
SKA.T
UKS Side 3419
U
K
S
Intern Revision
Status på udvikling af udbytteskat i TSE.
Udvikling af forbedrede muligheder for TastSelv indberetning omkring udbytteskat har
været i proces siden 2012 og hensigten har været at kunne idriftsætte den forbedrede
funktionalitet, inden Skattekontoen går i drift.
Formålet med forbedringerne er bl.a. at gøre det væsentligt lettere at angive via TSE,
sådan at digital indberetning kan gøres obligatorisk.
Den nye løsning for indberetning af udbytte skal bl.a. – overordnet set – indeholde
følgende nye/forbedrede funktioner:
• Et nyt indberetningsflow som gør, at selskabet ved angivelse af udbytte samti-
dig skal oplyse om udbyttemodtager. Løsningen kontrollerer, at der er modta-
ger på hele udlodningsbeløbet, således at der sker en beløbsmæssig afstem-
ning inden indberetning kan foretages. Dvs. eet samlet indberetningsflow vs.
den nuværende løsnings to indberetningsflows.
• Der udvikles en kladdefunktion, hvor indtastede data kan gemmes, redigeres
og indberettes senere.
• Tidligere indberettede udbyttemodtagere kan gemmes og hentes frem igen
ved nye indberetninger.
• Der registreres årsag for den valgte udbytteprocent.
Håndtering af forbedringerne køres som et projekt i Afregning Erhverv, og det har tidli-
gere været ramt af mangel på interne ressourcer til at håndtere opgaven, grundet især
pres fra andre opgaver i kontoret. Endvidere kunne konstateres, at der ikke på loven
var afsat tilstrækkelige midler til gennemførelse af projektet. Nu er projektet i gang
igen og vil snart blive indstillet til formel godkendelse.
Der er arbejdet med kravspecifikation af selve forbedringerne i TSE, siden 2012, som
led i en for-analyse, og i den forbindelse har der også været forelagt en foreløbig krav-
specifikation for vedligeholdsleverandøren på TSE, med henblik på at få et estimat på
omkostningerne til udviklingen heraf. Dette estimat viste, som nævnt, at de oprindeligt
estimerede omkostninger til loven ikke var sat tilstrækkeligt højt.
Notat
28. februar 2013
SKA.T
UKS Side 3420
U
K
S
Under for-analysen er der arbejdet med 3 faser i projektet. Fase 1 foreslås pt. at inde-
holde følgende:
• Udskiftning af eksisterende NTSE-løsning vedr. udbytte.
• Data fra NTSE gemmes i 3S tabeller, hvis de eksisterer i forvejen.
• Hvis data ikke eksisterer gemmes data i nye tabeller (fx kladde).
• Årsagskode skal tilføjes i 3S
• Minimale funktionsændringer i 3S
• Man kan ikke rette/slette udbyttemodtagere/indberetning af udbyttemodtage-
re i 3S.
• Man kan rette/slette udbyttemodtagere/indberetning af udbyttemodtagere i
administrationsportal.
• Virksomheder kan ikke rette/slette.
Fase 2 foreslås pt. at indeholde følgende:
• Udbyttedelen fjernes fra 3S
• Funktionaliteten fra udbyttedelen i 3S tilføjes administrationsportalen.
• Virksomheder kan rette/slette
• Administrationsportalen udbygges med søgebillede
• Administrationsportalen udbygges med status
Fase 3 foreslås pt. at indeholde følgende:
• Data migreres fra DB2 til Oracle
Projektet arbejder nu på dels, at scope, kvalitetssikre og præcisere kravspecifikationen
yderligere, sådan at det bliver muligt at få et mere præcist bud på prisen. Det er p.t.
alene ændringer i fase 1, der i forbindelse med udarbejdelse af for-analysen, er frem-
kommet et foreløbigt omkostningsskøn på. Omkostningsskøn til dele af fase 1 udestår
pt. Projektet har på nuværende tidspunkt alene fokus på færdiggørelse af kravspecifi-
kation vedrørende den nye NTSE-løsning (fase 1).
Det må påregnes, at der i forbindelse med projektoplæg til UFO, vil blive anmodet om
midler udover det oprindeligt estimerede. Dermed er både tidsplan, opdeling i faser og
konkret funktionalitetsniveau afhængig af hvorvidt UFO bevilger de nødvendige yderli-
gere midler.
Projektet arbejder ud fra en tidsplan, hvorefter den primære funktionalitet forventes
idriftsat omkring årsskiftet 2013-2014. Dette skøn baserer sig bl.a. på leverandørens
tidligere skøn om tidsplan for implementering og gennemførelse af opgaven.
De enkelte trin i projektet kan skitseres som følger, og projektet er – som nævnt – på
nuværende tidspunkt i gang med færdiggørelse af kravspecifikation.
UKS Side 3421
U
K
S
Jeanette Nielsen
For-analyse
Foreløbigt
omkostningsskøn
Færdiggørelse af
kravsspec.
Endelig pris
Afklaring af budget
og bestilling
Implementering
Gennemførelse
af endelige tests
Prod. Fejlrettelser
UKS Side 3422
U
K
S
Notater/huskeliste vedr. udbytteskat til mødet med Lisbeth
Royaltyskat: flyttes til senere
Vi skal huske at få oplysninger om ”hele processen” dvs. anvendes andre systemer end SAP38, hvordan
sikres korrekt bogføring, herunder kontroller og afstemninger. Regnskabspraksis – debitorer – lave
procestegning.
Udbytteskat:
(obs om vi skal lade Lars A. se på hjemmelsgrundlaget for VPs nettoafregning og
Regnearksordningen)
1) Løbende bogføring vedr. angivelse/indbetaling af udbytteskat:
Indtægter/Indbetalinger:
Se mat. fra Lisbeth vedr. placering af indbetalinger – forklares/vises lidt nærmere
1) Hvordan kan det ses, at en given indbetaling er en indeholdt udbytteskat og hvordan knyttes en
indbetaling til en angivelse?
2) På hvilken konto/FO står en indbetaling som ikke er knyttet til angivelse? Hvor er modposten – og er
det en passiv konto eller en indtægtskonto? (mon vi kan se noget i SAP(obs revisionsprogram))
3) Hvis det er en passiv konto, hvornår flyttes den så over på FO 1156/1157 (udbytteskat/store
selskaber)
4) Hvordan sikres at alle manuelle angivelsesbilag tastes i 3S?
5) Hvordan sikres, at alle indbetalinger knyttes til en angivelse?
6) Foretages der afstemning af bankkontoen med registreringerne i SAP – og af hvem? (se mat. fra
Lisbeth kontering/afstemning af bank der forklarer meget. A) KUB-bankkonto er en fejl-konto
udlignes daglig ved overførsel til anden konto, vi skal påse, at disse posteringer på denne konto
behandles. B) efter bogføring hver dag afstemmes konto 3636 SAP med bankkonto FF1 FF1. Vi skal
stikprøvevis påse, at dette sker – kan evt. også vise os, at afstemningen skete i går. Foretager Lisbeth
kontrol af, at kontiene går i 0 daglig (=afstemningen foretages).
7) Kan en indbetaling tilbagebetales eller overføres til et andet krav/restance af Regnskab 2 – hvordan?
8) Er der – og hvad er forskellen – når angivelsen sker via TastSelv eller elektronisk fra
Værdipapircentralen?
9) Hvordan opdages evt. tastefejl i beløb
10) Hvordan opbevares/arkiveres tastede angivelser
11) Kan en postering spores tilbage til et konkret bilag og omvendt (transaktionsspor)
12) Hvilke (logiske) kontroller findes ved indberetning til 3S og sker der behandling af advis og fejllister?
13) Hvem sørger for behandling af advis og fejllister ved TastSelv/VPs elektroniske angivelser
14) Hvad er afgørende for, om et postering havner på FO 1156 eller 1157
15) Hvorfor denne opdeling – bruges den til noget, kan de samme oplysninger udledes på anden måde?
16) Hvordan afstemmes eller sikres, at registreringer i 3S overføres og registreres korrekt i SAP38
17) Hvor ofte overføres data fra 3S til SAP
Vær obs på intern kontrol i form af, at
UKS Side 3423
U
K
S
alle bilag tastes, og med korrekt beløb
alle indbetalinger placeres
advis og fejllister behandles
Er der interne kvalitetssikringspunkter der knytter sig til ovenstående, f.eks. grundregistrering af krav
og/eller Formel og materiel kontrol – (tjek lige det nye koncept vedr. IK – obs mere IK senere)
Stikprøve:
Lisbeth skal finde 2 tilfældige bilag/tastede angivelser og vise os registreringerne i 3S og følge dem til FO
1156/1157 samt betaling (tilfældig dato eller cvr.nr vælges)
Kopi af de 2 bilag skal udleveres til os.
Afstemning/overførsel fra 3S til SAP38 skal dokumenteres eller efterprøves nærmere.
Lisbeth skal vise os ”aktuel saldo” på indbetalinger der ikke er knyttet til en angivelse endnu med henblik på
konstatere, om der findes ældre indbetalinger end fra sidste måned.
Vi skal skimme FO 1156/1157 under ordinære indtægter for inden – der kan være poster vi skal spørge til
FO 1158 Udbytteskat modregnet selskabsskat???? Hvordan er processen – kommer registreringer fra 3S
foranlediget af en årsopgørelse for et selskab eller er det Regnskab 2 der foranlediger registreringen?
Kan vi finde oplysninger i vejledningen til 3S?
2) Regnskabspraksis/periodisering:
Indtægter:
Angivelse og betaling af indeholdt udbytteskat skal ske samme dag. (10.(/17. januar) eller sidste bankdag i
måneden efter vedtagelsen)
1) Hvornår registres en indbetaling på indtægtskontiene FO 1156/1157,? er det når indbetalingen
registreres i SAP38 eller først når den knyttes til en angivelse, der kan være tidsmæssig forskel da
nogle angivelser skal tastes manuelt.
2) I tilfælde af, at der indsendes angivelse men der ikke foretages indbetaling, hvornår registreres
angivelsen så på indtægtskontiene FO 1156/1157?
3) Hvordan er proceduren for registrering på FO 1156/1157 i tilfælde af difference mellem
angivelsesbeløbet og den faktiske indbetaling?
4) I tilfælde af, at selskaber ikke overholder fristen for angivelse og betaling men først angiver/betaler
en eller flere måneder senere, i hvilken periode/måned sker bogføring i disse tilfælde? (i hvilken
periode, sker der renteberegning og givet fald hvordan?) obs hvis regnskab 2 af anden vej får
kendskab til manglende angivelse/betaling, hvad sker der så – rykning/kan kravet fastsættes
skønsmæssigt/bedes Indsats om hjælp/kontrol – skal flyttes til sandsynlighedskontrol.
5) Kan der forekomme korrektioner/fejlrettelser/berigtigelser som selskaberne selv indsender?
Hvordan er proceduren for bogføring i disse tilfælde? Anvendes periode 13-15 i disse tilfælde?
UKS Side 3424
U
K
S
6) Forekommer det, at Indsats/Store Selskaber/Økokrim gennem projekter eller lignende konstaterer
manglende angivelse og betaling af udbytteskat og hvad sker der i givet fald? Får Regnskab 2 besked
eller foretager de indberetning til nogen systemer?
7) Henstand er afklaret.
På baggrund af de oplysninger vi får, vurderes det, om der kan være tale om periodeforskydning og i givet
fald om omfanget heraf skal efterprøves.
Skal vi se (de seneste) bilag/oplysninger vedrørende ophævelse af henstand og
konkurs/forældelse/tvangsopløsning?
Udgifter:
Refusion af udbytteskat er afklaret.
3) Løbende bogføring af renter:
Se mat. fra Lisbeth om rykning for manglende betaling
1) Fra hvilken dato sker renteberegningen (vedtagelsesdato, angivelse/forfaldsdag)
2) På hvilken konto (kan vi se noget i SAP)
3) Hvem har ansvaret for ændring af rentesats?
4) Er der interne kontrol på, at rentekørsel foretages
Undersøg og kontroller om renteberegningen på det største renteberegnings beløb på kontoen, er i
overensstemmelse med reglerne.
4) Løbende bogføring vedrørende refusion af udbytteskat:
Regnearksordningen:
Lisbeth har fremsendt procesbeskrivelser vedr. Danske Bank, Nordea og SEB
1) Er flere pengeinstitutter med i ordningen
2) Hvad er årsagen til, at nogle medsender bilag og hvilke bilag er der tale om
3) Hvad bruges bilagene til
4) Procesbeskrivelserne omtaler registrering, udfærdigelse af udgiftsordre og arkivering (”papir
gangen”) og udgiftsordren skal til kontrol og medunderskrift hos kollega.
5) Hvad kontrollerer/påser denne kollega?(er det beskrevet?)
6) Hvem foretager selve registreringen i SAP38?
7)
HERTOL
Kan udbyttemodtagere under Værdipapirordningen (netteafregning) uberettiget selv eller gennem
Regnearksordningen søge om refusion? Hvis nej, hvorfor ikke?
8
UKS Side 3425
U
K
S
B: Regnearksordning. Der er indgået aftaler med danske pengeinstitutter om, at de fremsender en opgørelse
over deres udenlandske kunder, som har fået indeholdt for meget udbytteskat. Pengeinstitutterne får
refusionsbeløbet udbetalt, og sørger for udbetaling til kunderne. Ordningen er nærmere beskrevet i
materialet i sidste revision(svar på diverse spørgsmål til Regnskab 2, 27. jan. 2010).
a) Hvilke pengeinstitutter er der en aftale med for 2012
b) Er der sket ændringer i procedurer eller lignende
c) Gennemfører Regnskab 2 stikprøver af, om pengeinstitutterne har den fornødne dokumentation
d) Hvis ja, i hvilket omfang og hvordan dokumenteres stikprøven
e) Hvad er årsagen til, at disse refusioner ikke tastes i 3S, når refusioner udenfor for
Regnearksordningen tastes i 3S
f) Er der nogle afstemnings eller kontrolmuligheder der herved forspildes?
g) Kan disse udenlandske udbyttemodtagere selv søge SKAT om refusion og således få refusion 2
gange?
C: Øvrige refusioner. Ved anmodningen skal blanket 06.003 være udfyldt og attesteret/stemplet i den
udlændiges hjemlands skattemyndighed.
a) Hvilke oplysninger skal modtages udover dem der fremgår af blanket 06.003? (har vi mon kopi af en
udbyttenota i den tidl. revision)
b) Hvilke oplysninger tastes i 3S?
c) Hvad påses/kontrolleres i forbindelse med tastningen?
d) Registreres det, hvis en refusionsanmodning vedrører en udlodning vedtaget i et tidligere år?
e) Selskaber skal i forbindelse med indberetning af udloddet udbytte oplyse cpr-nr. eller TIN-nr. Hvor
ofte fremgår disse oplysninger? – Hvorfor skal disse oplysninger ikke fremgå af
refusionsanmodningen (blanket 06.003) eller fremgår de af udbyttenotaen?
f) Kan udenlandske udbyttemodtagere få refunderet mere udbytteskat end der er indeholdt ved
udlodningen og/eller kan de få udbytteskatten refunderet 2 gange?
g) Kan der ske refusion vedrørende af en fiktiv udlodning eller selskab?
Bogføring af udgifter:
VI HAR NOGLE OPLYSNINGER FRA SIDSTE REVISION, MEN VI SKAL OVERVEJ OM VI FORINDEN MØDET SKAL
HAVE EN BESKRIVELSE AF PROCEDURER OG ARBEJDESOPGAVER SOM REGNSKAB 2 UDFØRER FRA
MODTAGELSE AF REFUSIONSANMODNING TIL UDBETALING ER FORETAGET, HERUNDER HVEM DER
UDFØRER DE ENKELTE OPGAVER. EVENTUELLE KONTROLLER/AFSTEMNINGER DER FORETAGES
EFTERFØLENDE BEDES LIGEDES BESKREVET.
1) Hvordan sikres at alle bilag tastes?
2) Hvordan opdages evt. tastefejl
3) Hvordan sker/sikres det, at der foretages korrekt kontering? (på FO 1156 Udbytteskat og 1157
Udbytteskat Store Selskaber eller sker det på andre konti?)
4) Hvad er årsagen til, at refusioner modposteres på indtægtskonti i stedet for posteres på
udgiftskonti?
5) Kan Regnskab 2 se nogle fordele ved at oprette flere konti?
6) Hvad er praksis(afgørende) for hvilken regnskabsperiode refusionen bogføres i?
7) Er praksis ensartet for Regnearksordningen og øvrige refusioner? (øvrige refusioner tastes i 3S mens
refusion under Regnearksordningen tastes direkte i SAP)
UKS Side 3426
U
K
S
8) Foretages der kontrol/godkendelse af registreringen/bilaget af en anden medarbejder?
9) HERTIL XXXXXXXXXX
5) Bogføring/fuldstændighed
I notat af 21. jan. 2013 oplyser Lisbeth, at så vidt det vides sker der ikke afstemning/kontrol af, om det er det
rigtige beløb, som er overført fra 3S til SAP38.
Hun oplyser, at udbyttekontrollen er eneste kontrol af, om der er angivet, når der er udloddet.
Selskaber skal i selvangivelsens felt 37 oplyse, hvor meget der er udloddet, hvis der ikke er sket udlodning
skal der anføres 0 kr. Beløbene i felt 37 samt angivelse af udbytte og indeholdt udbytteskat registreres i 3S.
I SAP38 sker der ingen registrering, hvis der ikke er indeholdt udbytteskat. Hvordan gennemføres
udbyttekontrollen? Indgår der oplysninger/udtræk fra SAP38 eller sker ”alene” kontrol af, der er indsendt en
angivelse når felt 37 er større end 0 kr.? Hvem udfører og har ansvaret for udbyttekontrollen – selvom den
er mangelfuld.
Ifølge oplysninger fra sidste revision udføres den årligt.
SKAT har en interesse i, at udbyttemodtager godskrives den udbytteskat der er indeholdt ved
udlodningen, hverken mere eller mindre.
18) Når de sidste lovændringer vedr. angivelse og indberetninger er gennemført, vil altid være lighed
mellem angivelsesbeløb og indberetning af udbyttemodtagere?
19) Hvordan og hvornår forventes feltlåsningsløsningen gennemført? Hvis det skal gennemføres
hurtigere, hvad skal der så til?
20) Tilgår der eKapital registre/systemer oplysninger udenom 3S? Hvis ja, er det så oplysninger der kan
belyse om registreringerne i SAP38 er korrekte og fuldstændige?
21) Er der kendskab til om, udbytteoplysninger tilgå andre, f.eks. E&S Danmarks Statistik
22) Hvordan sker/sikres det, at der foretages korrekt kontering på FO 1156 Udbytteskat og 1157
Udbytteskat Store Selskaber?
23) Hvordan sikres korrekt kontering, ved ansættelsesændringer?
24) Hvad er kriteriet for ”store virksomheder” - hvem har ansvaret for ajourføring
25) ”kontobro” fra 3S til SAP38
26) Er internt kvalitetssikringspunktet Grundregistrering af krav, til valgt?
27) Kontobro fra SAP38 til SKS ?????
28) Stikprøver?
Udbytteskatteprocenten på angivelser kontrolleres normalt ikke af Regnskab, dog rettes åbenlyse fejl.
Obs i 2009 opgaven fik vi vist nok skærmprint vedrørende gennemførelse af en indberetning – er der sket
ændringer?
Tidligere skulle indberetningen af udbyttemodtager først ske året efter udlodning/angivelse. Nu sker
indberetning sammen med angivelsen – (gælder det for alle – obs opl. Fra listbeth) Hvilke kontroller eller
ændringer i forretningsgangen har det medført.
UKS Side 3427
U
K
S
Obs hensigtsmæssig kontoanvendelse jfr. RR=
Hvordan kan sikres, at der ikke refunderes for meget/forkert – sker der cpr.nr. sammenligning med
slutmandtallet?
Hvad skal der til, for at den faktiske indeholdt udbytteskat til udlændinge kan opgøres og fratrækkes den
refunderede udbytteskat, så et nettoprovenu kan opgøres?
Har I nogen beskrivelse af processer og hvordan arbejdet skal udføres (hvad skal indberettes hvad skal påses,
hvordan bilag skal håndteres/arkiveres osv
Hvor store er refusionerne i 2012 – hvor stor en procentdel kommer fra Regnearksordningen?
Betalinger:
Regnskabsgodkendelser – obs RRs bemærkninger og Heidis rapport, vistnok opgave 12-003
Her er uddrag af Heidis rapportUDKAST
4.1. Gennemgang af forretningsgange for debitorer i SAP 38
SIR har gennemgået forretningsgange for debitorer i SAP 38 og herunder også foretaget en stikprøvebaseret
undersøgelse af, om tilgodehavenderne er retskraftige.
Det er under gennemgangen konstateret, at der i debitorbeholdningen henstår tilgodehavender, som
vedrører sager, hvor der er sket udlodning af dividende til SKAT, hvor bo- og udlodningsregnskaberne er
blevet godkendt og konkursboerne afsluttet. Selskaberne er dermed ophørt og det kan lægges til grund, at
SKAT ikke længere har noget krav mod selskaberne. De i SAP opførte restancer bør derfor slettes.
SIR er bekendt med, at der i øjeblikket foregår et oprydningsarbejde, hvor ikke retskraftige krav udsøges og
slettes. SIR vil følge arbejdet og i statusrevisionen have særligt fokus på debitorbeholdningerne i SAP 38.
SIR bemærker, at der i regnskabsaflæggelsen for lokale firmakoder indgår kontrolpunkter, hvor der tages
stilling til åbentstående poster på debitorkontiene. I disse kontrolpunkter er krav eller indbetalinger fra de
omtalte debitorer udtaget til kontrol. Selve kontrolhandlingen adresserer ikke direkte problemstillingen,
men det fremgår af de udsøgninger, som kontrolpunkterne afstedkommer, at der ikke er foretaget bogføring
i meget lang tid eksempelvis siden 2005. Det er SIRs opfattelse, at i en kontrol vedrørende åbentstående
krav, som foretages hver måned, bør en ældre dato for seneste bogføring afstedkomme yderligere kontrol,
som eksempelvis et opslag i erhvervssystemet for at påse, at der ikke er anført en dato for selskabets ophør.
Et sådant kontrolopslag, ville identificere de ovennævnte situationer.
SIR har for den udsøgning som indgår i regnskabsafslutningen for periode 06 2012 for firmakode 6176
undersøgt hvor mange af de udsøgte selskaber, der er sluttet i erhvervssystemet. Der er udsøgt
åbentstående poster over 500.000 kr. vedrørende 61 selskaber, heraf er 17 selskaber sluttet og
tilgodehavenderne burde være afskrevet.
SIR anbefaler, at det i regnskabsafslutningen for lokale firmakoder overvejes at indarbejde yderligere
handlinger i kontrolpunkterne for åbentstående poster af ældre dato.
UKS Side 3428
U
K
S
4) Kan ikke tastede udbytteangivelse have en beløbsværdi, så regnskabsgodkendelsen/-analysen kan påvirke
sammenligning med sidste år/periode
Debitorer – obs Tove og Ruths revision
I opgave 12-035 har SIR undersøgt, om de inddrivelige krav på 2,4 mia. i SAP38 er inddrivelige, dvs.
retskraftige. I denne løbende revision indgik også udbytteskat.
I den afsluttende revision, opgave 12-064 ses på, om ikke inddrivelige krav på 17,8 mia. i SAP38 er
retskraftige. Heri indgår udbytteskat også.
Vi skal således ikke undersøge om debitor beholdningen er retskraftig.
Henstand ved påklage, kan bogføres på både fogedområde 91, Betalingsstandsning og fogedområde 98,
Afmeldte under opløsning.
Vi bør vel spørge om hvilke opgaver Regnskab 2 har vedrørende debitorbeholdningen og bevilget henstand i
forbindelse med sandsynlighedskontrol og regnskabsgodkendelse ved regnskabsafslutningen 31. december.
Afstemninger/kont
eKapital – systemsammenhænge
findes der oplysninger i eKapital som anvendes til kontrol af fuldstændig i sap på indtægtssiden og der ikke
refunderes forkert udbytteskat
kommer der oplysninger fra 3S til eKapital?
Når nu angivelse og indberetningsfristen er sammen faldende – er der så tale om en samlet
indberetning/(blanket) til et system som så fordeler oplysninger til 3S og eKapital eller er der tale om 2
selvstændige indberetninger, som er afhængig af hinanden?
Findes der oplysninger i eKapital som kan anvendes til kontrol af ansøgning om refusion af udbytteskat er
korrekt for så vidt angår beløb
Finder der ens oplysninger/data i både 3S og eKapital? I givet fald hvilke?
Hvad er ændret siden sidste revision i 2010
UKS Side 3429
U
K
S
Hvad skal der til/mangler af oplysninger/registrering for at udbytte ikke kan refunderes flere gange for den
samme aktie/udlodning
Kan SKATS medarbejdere foretage registreringer eller ændre registreringer i eKapital systemerne?
(udbytte over et vist beløb beskattes vist med en højere procent end udbytteskatten)
Opfølgning tidl. revision
Kan nettoprovenuet af udbytte vedr. kildebeskatning af udlændige opgøres når de nye indberetningsfrister,
samt ændringer foretaget vedr. indberetningerne til eKapital opgøres?
Hvilke yderligere oplysninger mangler SKAT for at det kan opgøres? (f.eks. krav om TIN-nr.?)
Betyder de manglende indberetninger i 3S vedrørende Regnearksordningen noget?
Kan provenuet eller evt. opgøres i ”klumper” (Nomenee-depoter, Omnibus-depoter og øvrige?)
Kan ændringer i SAP f.eks. ved at lave flere konti årsopdeling (årets udbytte, forrige års udbytte, tidl. års
udbytte,)
Kan den fremtidige feltlåsning hjælpe? Ordningen må betyde, at udbytteskatten til danske skattepligtige
udbyttemodtagere kendes – hvis dette beløb fratrækkes den samlede udbytteskat (hvis den i SAP er
årsopdelt) må resten vel kunne henføres til udlændige?
Andet
Beskriv processen og de arbejdsopgaver der udføres i forbindelse med modtagelse og (regnskabsmæssig)
registrering af udbytteangivelse – (hvem laver hvad, herunder underskrift/initialer, datostempling mv.)
Samme spørgsmål vedrørende Royaltyskat
Beskriv processen og de arbejdsopgaver der udføres i forbindelse med modtagelse, regnskabsmæssig
registrering og udbetaling af refusionsanmodninger (hvem laver hvad)
Beskriv de arbejdsopgaver der udføres i forbindelse med afstemninger og kontroller der foretages efter
registrering/bogføring af angivelser
Hvilke forretningsgange/arbejdsopgaver er ændret som følge af de tiltag der er iværksat som følge vores
rapport fra 2010
Hvilke nye forretningsgange/arbejdsopgaver forventes iværksat når de seneste lovændringer er
implementeret
Skal være tilmeldt RKO i ES -
UKS Side 3430
U
K
S
Må være mandtal -= kontrol
Felt 37 kan evt. finde ikke tilmeldte
Rykkes for manglende indberetning og angivelser?
Få styr på hvad der mangler vedr. indberetninger endnu da lovene ikke har fuld virkning
Er indb og angivelse samme handling eller ikke samlet
Selvangivelsesfelter på personers selvangivelse – skelne mellem udbytte af danske og udenlandske aktier.
Få styr hvad der går i 3s og videre eller direkte i eKapial
8/6 2011 arbejdsgruppe – hvis du er tilmeldt RKO ordningen – skal du så angive 0 i udbytte hvis der udloddes
0 kr. i udbytte. Er der lovkrav om dette??
TIL SPØRGERAMME
Fra Lean, Udbytteskat 2011:
Udbyttekontrol dvs. kontrol af der findes en angivelse når felt 37 positiv, ellers rykkes
1) Angivelses og indretningsfrist er nu ens(VP adm. Selskaber vist nok først fra 2013). Kontrolleres
det, at det sker samtidigt og at der er ens beløb?
Difference mellem felt 37 og angivelse burde håndteres af Kundeservice
Gør Regnskab 2 noget?
2) Felt 37 =10 mil. Angivelse =1 mil. => Taste fejl i angivelse? Er angivelse korrekt?(ansvar for
kontrol?)
3) Modsat difference?
Har Lean projektet vedr. a)tastning af angivelser og indberetninger b) refusion c) attestationer om skattepligt
til DK, ændret på processer?
Lean: Debitorpleje og rykning af gamle restancer under 100.000 kr.
Lean: Regnearksordning, udgiftsordre afleveres til kontrol og medunderskrift.
Kontrolleres og underskrives udgiftsordre også udenfor Regnearksordning?
Regnskab 2 udsteder attestationer til skattepligtige personer og selvskaber, der søger tilbagebetaling af
indeholdt udbytteskat i andre lande vedrørende aktier i udenlandske selskaber.
SKAT har således oplysning om skattepligtiges aktiebesiddelse i udenlandske selskaber. Disse oplysninger
tilgår ikke pt. ikke SLS-P og Indsats/Kundeservice har der ikke kendskab til disse.
Mail fra Zester:
UKS Side 3431
U
K
S
Da én samme indberetning til SKAT ikke danner registreringer i både eKapital og 3S/SAP må det være
relevant at afstemme disse – sker dette
Kan oplysningerne også anvendes til kontrol af refusioner – hvilke registreringer/oplysninger mangler?
Kan indberetninger til eKapital fra VP udskilles, da der
Mandtal/fuldstændighed
Være tilmeldt RKO. Ej angive hvis ingen udlodning er det rigtigt – arbejdes der på at ændre dette
Skal der ske indberetning hvis der ikke er udloddet noget?
Oprydning i mandtal?
(læs op på hvilke registreringer de laver i hvilke systemer hvor de havner)
TJEK AT VI HAR AFDÆKKET/UDFØRT DE REVISIONSHANDLINGER MV. SOM BIN HAR ANBEFALET
SKAT KAN EFTER ET SKØN FASTSÆTTE KRAV OM BETALING AF UDBYTTESKAT – DENNE MULIGHED ER VIST
IKKE TAGET I ANVENDELSE – ANBEFALING?
DET SAMME MED DAGBØDER – ER AFKLARET I MØDET 6. FEB.
UKS Side 3432
U
K
S
Referat af mødet den 13. marts 2013 vedrørende revision af udbytte-
og royaltyskat (eKapital området)
Deltagere:
Jette Zester, Afregning Person, eKapital og procesansvarlig for IFPA
Lena Bardrum, Afregning Person, procesejer UDBY og eKapital
Bin Xue Andersen, Rigsrevisionen
Lars Kørvell, SIR
Søren Kristensen, SIR
Jette udleverede den fremsendte dagsorden tilføjet hendes svar og bemærkninger til de enkelte
punkter og spørgsmål. Dokumentet benævnes herefter som bilag 1 i referatet.
Jette udleverede SIPOC (procestegning) for eKapital, dateret 22. nov. 2012, notat om Mål og
indikatorer for Afregnings ydelser og aktiviteter af 4. oktober 2011 samt Dokumentation UDBY
Lars orienterede kort om baggrunden og formålet med revisionen.
På mødet blev de oplysningerne som Jette har anført i bilag 1 gennemgået og suppleret. Ud over
gennemgang af processer, kom Jette ligeledes ind på det arbejde der foregår på eKapital området,
herunder fremtidige udviklingsmuligheder. Der kom mange relevante oplysninger frem, herunder
også oplysninger som ikke direkte relaterer sig til de revisionsmål Intern Revision har opstillet for
denne revision.
Jette oplyste, at Center for eKapital blev etableret for 2-3 år siden og i bilag 1 er centrets opgaver og
ansvarsfordeling beskrevet. Jeanette Christensen, Afregning Person er koordinator for de forskellige
teams der er etableret.
Der foretages udgående besøg hos de indberetningspligtige, kontrol ved kilden er med til at
effektivisere hele processen. Der pågår et arbejde med at udvikle en risikovurderingsmodel til
udvælgelse af de selskaber, der skal kontrolleres vedrørende pligter i forbindelse med
indberetninger der går i eKapital. Kontrollen udføres af en indsats afdeling i SC Middelfart. Evt.
udgående besøg i forbindelse med angivelses-/betalingsdelen ligger i udbytteadministrationen i
Høje Taastrup og/eller i Indsats.
Intern revision
Højbovej 1 A-C, 1. sal
8600 Silkeborg
7. maj 2013
j.nr. 13-0005403
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3433
U
K
S
SC Maribo udfører kontrollen med rigtigheden af investeringsforeningernes skattemæssige
klassifikation. Rigtigheden af klassifikationen og korrekt indberetninger er mere interessant end
ligning af investeringsselskaberne/-foreningerne, idet disse ikke er skattepligtige og beskatningen
sker hos investorerne. Selskaber er skattepligtige og derfor også ligningsmæssig interessante.
Korrekt registrering og klassifikation er vigtig for korrekt beskatning af udbyttemodtagere.
SC Maribo gennemgår i alt 3 lister i forhold til korrekt klassifikation.
Der er tæt samarbejde med den finansielle sektor. Bl.a. i forhold til implementering af diverse ting
som love og andre ude fra kommende forhold kræver.
I forbindelse med indførelse af automatisk opgørelses-/beregningssystem vedrørende avancer
henvender kunderne sig oftere til sektoren om fejlklassifikationer. Dette har medført, at branchen er
blevet mere opmærksom på korrekt klassifikation også i forhold til udbytteområdet.
Jette gennemgik og forklarede nærmere om SIPOC for eKapital. Der foretages forskellige
valideringer, bl.a. om udbyttemodtagne selskaber som er ophørt ifølge Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen (Erhvervssystemet). Der sker ingen afvisning hvis en person ikke er på
slutmandtallet. Disse udskrives på en liste efter ca. 2 år (dødsboet skal være afsluttet). Behandlingen
af personkredsen har tidligere været i Indsats men eKapital har overtaget opgaven, har endnu ikke
udført opgaven. Jette fremsender materiale.
Der foretages ligeledes forskellige logiske kontroller. Jette beskriver de kontroller Center for
eKapital udfører.(er modtaget).
Vedrører en indberetning et I/S eller K/S, fordeles udlodningen ud på deltagerne. Dog er der en
max grænse i nummeromsætningen på 600 modtagere.
Selve driftsafviklingen af eKapitals delsystemer, herunder udbyttesystemerne IFPA
(investeringsforeninger/investeringsselskaber) og UDBY (aktier) er samlet i center for eKapital i
Svendborg. eKapital centret modtager alle indberetninger, dog ikke de der sendes direkte gennem
udbytteadministrationen i Høje Tåstrup og derfra videre systemmæssigt ind i eKapitals delsystem
UDBY. Center for eKapital har en videremeldingsprocedure, hvor fx helt fejlbehæftede
indberetninger kan anmodes om at blive omleveret, således at de ikke føres fejlbehæftet ind i
systemerne. Ud fra delsystemerne dannes der dog forskellige advis og fejllister. Fejllister og advis
lister behandles at den der er pålagt indberetningspligten (depotføreren/udbytteudbetaleren).
Rettelsesindberetninger og fejlrettelsesindberetninger styres/identificeres ved koder. Centrets
erfaring fra dette arbejde indgår i føromtalte risikovurderingsmodel.
Jette oplyser, at risikomodulerne er under udarbejdelse i indsatsafdelingen i Middelfart og Jan
Rasmussen kan kontaktes for yderligere oplysninger. Risikomodulerne styres af point og skal bl.a.
indgå i grundlaget for Middelfarts udgående indsatskontrol.
Der er meget fokus på at få indberetningerne ”rigtigt på plads” i delsystemerne, da registreringerne
er grundlaget for beskatningsformen (aktieindkomst, udbytteindkomst, kapitalindkomst) hos
modtagerne.
Til personer under ”printordningen” (årsopgørelse til personer der udsendes i marts/april) overføres
brutto udbyttet mv. til brug for dannelsen af årsopgørelsen og servicebrevet. Dette gælder både
UKS Side 3434
U
K
S
udbytter fra danske og udenlandske værdipapirer, samt om de er optaget eller ikke optaget til handel
på et reguleret marked.
For virksomhedsmodtagerne udskrives oplysningerne på R75 og R75 S for selskaber. Der sker pt.
ingen automatisk overførsel til selskabers årsopgørelser.
Alle indberettede oplysninger på alle typer af modtagere (hjemlandskode = DK eller forskellig fra
DK), herunder afviste indberetninger overføres til forskellige universer i BICC (BO). Dette gælder
for både fra værdipapirer optaget til handel og ikke optaget til handel på reguleret marked. Denne
samling af oplysninger kan anvendes til forskellige udsøgningsrapporter om fx skattegab,
datakontrol, afviklingen af driften og udbytteafstemning.
eKapitals delsystemer overfører ikke data til andre systemer, disse henter i stedet oplysningerne i
eKapitals delsystemer. Når der registreres nye oplysninger som skal medføre udskrivning af en ny
årsopgørelse for en person, opsættes en markering i delsystemet, som SLUT-systemet ”fanger” og
der dannes en ny årsopgørelse til borgeren, hvor der er sat en markering. Der dannes dog intet nyt
servicebrev.
SIR spurgte, hvilke kontroller/afstemninger der foretaget i forhold til at sikre fuldstændighed (alle
indberetninger kommer i eKapital). I eKaptiale foretages følgende kontroller
• Såfremt en indberetningspligtig har indberettet sidste år men ikke i indeværende år
kontaktes den indberetningspligtige.
• Der tages også kontakt hvis der indberettes på et færre antal udbyttemodtagere end sidste år.
Oplysninger om de indskrevne selskaber/investeringsforeninger mv. i Værdipapircentralen der har
udloddet i indkomståret sender eKapital til Regnskab 2 (Lisbeth Rømer) til brug for kontrol af, at
der indsendes angivelse. Dette er en servicemeddelelse som SKATs VPS system (beregn aktier
mv.) har købt sig fra og med indkomståret 2012.
Af de forskellige indberetningsmuligheder er fremtidens løsning FTP Gateway (datatransmission)
samt en fælles TastSelv- løsning.
Jette redegjorde nærmere for samspillet mellem indberetning og angivelse af udlodning, herunder
for selskaber indskrevet i Værdipapircentralen inkl. alle indskrevne
investeringsforeninger/afdelinger. Se tegning og beskrivelse i det udleverede notat om Mål og
indikatorer.
Værdipapircentralen er en edb-central som via
depotførerne (typisk pengeinstitutter, der fører et skyggedepot i VP) har oplysninger om, hvem der
ejer selskabets aktier. Det udloddende selskab har ikke selv disse oplysninger.
Værdipapircentralen oplyser på vegne af depotførernes kunderegistrering selskaberne om, hvor
meget selskabet/foreningen mv., skal angive og indbetale i udbytteskat til SKAT.
SKAT modtager indberetning om udbyttemodtagerne fra depotførerne – dog modtages første
indberetning fra Værdipapircentralen.
Der er således tale om to adskilte processer/flows.
UKS Side 3435
U
K
S
Modellen gør det lidt vanskeligt for SKAT, at undersøge og placere et ansvar for eventuelle fejl
og/eller uoverensstemmelse i de modtagne indberetninger. Det centrale er, hvor meget ansvar
SKAT kan pålægge VP og depotførerne på vegne af selskabet. Fejl kan også være
klassifikationsfejl eksempelvis at det udloddende selskab ikke er registreret korrekt og dermed
bliver den udbytteskat der skal tilbageholdes forkert. Hvis registreringerne er mangelfulde
indeholdes 27 procent i udbytteskat. Der er mange aktører på området (depotfører, indberetter,
Erhvervs og Selskabsstyrelsen samt det udloddende selskab).
Jette tilkendegav, at hun ikke rigtig vidste, om det var en god ide at indføre krav om indberetning af
0,- kr. i udlodning, hvis der ikke udloddes noget.
Alle former for udlodninger indberettes, også hvor udlodningen ikke sker i penge men f.eks. i form
af aktier og geninvestering, eller forbliver i investeringsforeningen (akkumulerende) idet udbyttet
uanset hvad, skal beskattes hos modtagerne enten som kapital- eller som aktieindkomst. En eventuel
”spids” (restbeløb ved sammensmeltning af aktier mv., hvor der ikke kan udstedes en hel ny aktie)
skal i visse tilfælde også indberettes da disse skal beskattes som udbytte. Disse udlodninger vil dog
ikke skulle indgå i en udbytteafstemning.
Som følge af SIRs undersøgelse i 2010 blev der nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdet med at udvikle
og forbedre området var i gang i SKAT i 2010, men blev i forbindelse med SIRs undersøgelse
samlet i gruppen. De foreslåede forbedringer fra gruppen som blandt andet giver mulighed for bedre
afstemninger er gennemført.
Der arbejdes fortsat på at udvikle området, (se f.eks. bilag 1) men dette foregår ikke i gruppens regi.
Jette sender en liste over hvilke tiltag der har været siden SIRs rapport i 2010. (beskrivelse er
modtaget)
De gennemførte ændringer har medført, at det nu er muligt at afstemme angivelse med
indberetningerne og omvendt. Der vil dog ikke kunne foretages en fuldstændig afstemning, idet der
ikke skal foretages indberetning om kongehusets medlemmer.
eKapital foretager ikke afstemning/kontrol af, at der findes en indberetning når der findes en
angivelse. Dette som følge af, at der ikke er samstemmelighed mellem udlodder (angivelsen) og
indberetter (depotføreren) mv.
Tildeling af systemadgange sker gennem BRAS(system RK). Udbytteadministrationen i Høje
Taastrup har tasteopgaver på eKapital området.
I Business Objects (BO) findes universer med oplysninger fra delsystemerne. Jette oplyste, at SIR
måske skulle anvende udsøgninger i BO ved en stikprøvekontrol af, om oplysninger der er
registreret i delsystemerne kommer over på årsopgørelser, idet delsystemerne også indeholder
registreringer der ikke skal overføres til årsopgørelser.
Hvert år testes både eKapitals delsystemer og overførslerne til både årsopgørelsen,
skatteoplysninger for person/selskab mv. med henblik på korrekt behandling gennem de enkelte
systemer. Til eKapital systemerne er der også knyttet en ekstern testperiode, hvor alle indberettere
kan sikre sig at deres indberetninger er fyldestgørende. Der vil dog altid kunne ske fejl, hvis ikke
alle aktører gør som de skal.
UKS Side 3436
U
K
S
Jette oplyste, at hun ikke er bekendt med, at der er tilvalgt interne kvalitetssikringspunkter.
Sanktionsmulighed for manglende indberetninger må skulle findes i Skattekontrolloven § 9, men
anvendes ikke. Ifølge Skattekontrolloven § 9a sanktioneres de indberetningspligtige ved, at de skal
underrette deres kunder om manglende indberetning, hvis den fastsatte frist ikke overholdes.
Erfaringen er, at det generelt ikke er noget problem med manglende indberetninger.
UKS Side 3437
U
K
S
1
Fra: Lars Kørvell
Sendt: 22. marts 2013 12:31
Til: Lisbeth Rømer
Cc: Søren Kristensen
Emne: VS: Revision af udbytteskat i Regnskab 2 (jnr. 13-00005403)
Kære Lisbeth Rø er
Skatte i isteriets I ter e Revisio SIR vil ger e i fortsættelse af i dlede de øde aflægge Reg skab et
revisio sbesøg vedrøre de udbytteskat og Royalty
Formål
For ålet ed revisio e er at vurdere:
- O forret i gsga ge og i ter e ko troller opfylder de krav, der stilles til god og pålidelig
reg skabsforvalt i g og der ed edvirker til at sikre reg skabsposter es rigtighed
- O der er tilrettelagt forret i gsga ge og i ter e ko troller, der i videst ulig o fa g sikrer, at
ad i istratio e er i overe sste else ed love og regler.
Revisio e s for ål er e dvidere at op å yderligere ke dskab til og overblik over de bogføri gs æssige hå dteri g
af udbytteskat og det reg skabs æssige resultat heraf.
Revisionsområde
Vi vil u der besøget efterprøve forret i gsga ge og i ter e ko troller på udbytteo rådet sa t i dhe te
doku e tatio for følge de o råder:
• Bogføri gsruti er SAP og S
• Afste i gsruti er
• Debitorer, ryk i g v.
• Beha dli g af fejl‐ og advislister
• Udbytteko trol
• Refusio
• Periodiseri g
• Royalty
• Overførsel af data til eKapital
• Reg skabsgodke delser
Revisionens gennemførelse
SIR vil ger e i dlede besøget ed et øde, hvor vi orie terer o revisio e s o fa g.
SIR ø sker at blive orie teret o arbejdstilrettelæggelse , og sa e ed releva te edarbejdere ge e gå
bogføri gs‐ og afste i gsruti er, sa t de ko troller og ha dli ger, der ge e føres i forbi delse ed de
å edlige reg skabsgodke delse.
UKS Side 3438
U
K
S
2
SIR vil ger e ge e føre revisio sbesøget hos Reg skab de . – . april . SIR vil ku e være i Høje Taarup kl.
. de . april .
Deltagere
Revisio e vil blive ge e ført af Søre Kriste se og Lars Kørvell.
SIR skal a ode o at få stillet arbejdsborde til rådighed u der besøget og ulighed for etværksadga g.
Materiale
SIR vil uligvis også a ode o ateriale i de besøget.
Hvis ove ståe de giver a led i g til spørgs ål, er du velko e til at rette he ve delse til u derteg ede eller Søre
Kriste se på tlf. .
Med ve lig hilse
Lars Kørvell
Intern Revision
Revisionscenter Næstved
Toldbuen 2, 4700 Næstved
E-mail: Lars.Koervell@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 74 98
~
.....,..........,,,_...,,..
UKS Side 3439
U
K
S
Fra: Peter B Krontoft
Sendt: 31. maj 2013 13:03
Til: rr@rigsrevisionen.dk
Cc: Christian Hjerrild Ovesen; Johan Renaberg; Egon Skindhøj; Torben Dandanell
Mosegaard Ersbøll; Lars Kørvell
Emne: Rapport
Vedhæftede filer: 12-014 Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012 - Rapport.pdf; 12-014 Revision af
udbytte- og royaltyskat for 2012 - Resume.pdf
Kategorier: Rød kategori
Til
Rigsrevisionen
SKAT
Vedlagt fremsendes revisionsrapport vedrørende
• Revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Revisionsrapporten er dags dato sendt til departementschef Jens Brøchner.
Med venlig hilsen
Peter B Krontoft
Intern revision
Revisionschef
Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K
E-mail: Peter.B.Krontoft@skm.dk
Telefon: (+45) 72 37 58 91
UKS Side 3440
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKATrEMll'\IISTERIET
Revisions-
beretning 2012
Revisionsberetningen omfatter den af Skatteministeriets Interne Revision udførte
revision af Skatteministeriets regnskaber vedrørende finanslovens § 38 og§ 9 for
finansåret 2012
Skatteministeriets
Interne Revision
31 . maj 2013
J.nr.13-0162299
UKS Side 3441
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Indhold
Indledning ..............................................................................................................3
Elementer i SIRs årsrevision..................................................................................3
Revisionste1na 1.....................................................................................................4
Løbende revision af§ 38 regnskabet .....................................................................4
Regnskabsmæssige rammer ...........................................................................5
Betalingsforretninger .....................................................................................6
Forvaltning af aktiver og passiver..................................................................7
Regnskabsaflæggelse og godkendelse ...........................................................7
Bemærkninger vedrørende delområder..............................................................7
Regnskabsforvaltningen vedrørende personskatter .......................................7
Ansættelsesændringer på personskatteområdet .............................................8
Udbytte- og royaltyskat ................................................................................8
Motorområdet - DMR .................................................................................. 10
Pensionsafkastbeskatning (PAL) og Pensionsbeskatning (PBL)................. 11
EUs egne indtægter (told) ............................................................................ 13
Øvrige, herunder it-revisioner...................................................................... 14
Afsluttende revision af§ 38 regnskabet............................................................... 14
Forretningsgange og interne kontroller........................................................ 15
It-anvendelsen .............................................................................................. 15
Regelsættet for udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse .................................... 16
Driftsregnskabet ........................................................................................... 16
Aktiver ......................................................................................................... 16
Passiver ........................................................................................................ 17
SKATs bemærkninger.................................................................................. 17
Løbende revision af§ 9 regnskabet ..................................................................... 18
Afsluttende revision af§ 9 regnskabet.................................................................20
Revisionstema 2 ...................................................................................................21
Generelt........................................................................................................21
Revision af anvendelsen af RKl...................................................................22
Opfølgning på revisionen afjournalsystemers anvendelse i udvalgte
enheder i SKAT ...........................................................................................23
Revision af SKATs foreløbige fastsættelser på momsområdet ...................23
Revision af inddrivelse af inddrivelige SAP-krav .......................................24
Side 1 / 35
UKS Side 3442
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revisionen af inddrivelse af ejendomsskatter..............................................24
Revision af forvaltning af antidumping- og udligningstold.........................25
Revisionstema 3 ...................................................................................................26
Revisionstema 4 ...................................................................................................27
It-revision .............................................................................................................28
SAP38 og SAP9 ...........................................................................................28
Debitor/Restance (D/R) systemet.................................................................28
e-Eksportsystemet ........................................................................................29
Importsystemet.............................................................................................30
Logisk sikkerhed i netværk m.m..................................................................31
Fysisk sikkerhed...........................................................................................32
Særlige revisionserklæringer mv.........................................................................32
Erklæring vedrørende revision af EUs egne indtægter Told........................32
Gennemgang af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011 - EUs egne
indtægter, moms ...........................................................................................33
Revision af opgørelsen af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på
grundlag af moms og BNI for finansåret 2012 ............................................34
Revision af SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for
finansåret 2011 som indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag
til EUs egne indtægter..................................................................................34
Revision affysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer EGFL-
følgekontrol ..................................................................................................34
Revision afNETS ........................................................................................34
Side 2 / 35
UKS Side 3443
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Indledning
Revisionsberetningen vedrører den af Skatteministeriets Interne Revision (SIR)
udførte revision af Skatteministeriets § 38 og § 9 regnskaber for 2012. Beretnin-
gen omfatter alene revisionen af de i Statens Koncernsystem (SKS) regnskabsfø-
rende institutioner, hvor ansvaret for korrekt regnskabsføring påhviler Skattemi-
nisteriet.
Revisionsberetningen fremhæver de væsentligste revisionsresultater for finans-
året 2012.
Skatteministeriet er omfattet af en § 9-aftale om intern revision mellem skatte-
ministeren og rigsrevisor, og revisionen er udført i henhold til opgavefordelingen
i aftalen. Beretningen omfatter ikke revisionsopgaver vedrørende Skatteministe-
riet, som Rigsrevisionen selv har gennemført.
Der er supplerende indgået en aftale mellem Rigsrevisionen og SIR om at afgive
særskilte revisionserklæringer på EU-området vedrørende henholdsvis opgørel-
sen af momsbidraget og BNI-bidraget og egne indtægter (told), og afregningen
heraftil Europa-Kommissionen.
Der er også indgået revisionsaftale mellem Europa-Kommissionen og SIR om
revisionssamarbejde vedrørende revision af egne indtægter (told) samt revisions-
aftale mellem SIR og NaturErhvervstyrelsen, om at SIR reviderer de områder,
der kontrolleres af SKAT.
Elementer i SIRs årsrevision
SIRs revision omfatter 4 revisionstemaer, men SIR erklærer sig kun om følgende
2 erklæringstemaer:
1. Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
2. Der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
De øvrige 2 revisionstemaer omtales kun i SIRs erklæringer, hvis revisionen af
temaerne giver anledning til forbehold eller supplerende oplysning. Temaerne
omtales derimod i SIRs revisionsberetning. De 2 revisionstemaer omfatter:
3. Om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og
dækkende.
4. Om forvaltningen på de undersøgte områder er varetaget på en økono-
misk hensigtsmæssig måde.
Side 3 / 35
UKS Side 3444
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revisionstema 1
Løbende revision af§ 38 regnskabet
Fo1målet med den løbende revision af§ 38 regnskabet for finansåret 2012 har
været at vurdere, om regnskabsforvaltningen, herunder forretningsgange og in-
terne kontroller, har sikret, at regnskabet for § 38 bliver rigtigt.
Revisionsindsatsen i løbet af året har været koncentreret om de systemer og pro-
cesser, hvorigennem skatte- og afgiftsindtægterne registreres samt de implemen-
terede kontrolforanstaltninger, som er væsentlige for overbevisningen om, at
systemerne og processerne har fungeret, herunder også de kontrolsystemer og
forretningsgange, der er relevante for aflæggelsen af skatte- og afgiftsregnskabet.
SIR tog i 2011 forbehold for væsentlige fejl i regnskabsposterne "Debitorer",
"Øvrige tilgodehavender"," Likvide beholdninger" og "Anden kortfristet gæld"
på i alt 26 mia. kr. Ingen af de nævnte fejl havde medført fejl på indtægter og
udgifter i statsregnskabets § 38.
Revisionen af§ 38 regnskabet for 2012 viste, at Skatteministeriet har korrigeret
for statusfejlene, samt foretaget gennemgang af balancekonti i Statsregnskabets§
38, således at de samme fejl ikke opstod i regnskabsåret 2012. Skatteministeriet
har ikke ændret bogføringen af "Penge undervejs" i banksystemet, som nævnt i
forbehold 5 i SIRs erklæring på§ 38 regnskabet for 2011. SIR er, på baggrund af
de nu foreliggende oplysninger, enig med Skatteministeriet i, at der ikke skal ske
en ændring i bogføringen.
Den løbende revision af§ 38 regnskabet for finansåret 2012 er afrapporteret i
nedenstående revisionsrapporter:
• Samlet løbende revision af§ 38 regnskabet
• Revision af regnskabsforvaltningen vedrørende personskatter
• Revision afforretningsgange ved ansættelsesændringer på personskatte-
området
o Revision af udbytte-og royaltyskat.
• Revision af pensionsafkastbeskatning (PAL) og pensionsbeskatning
(PAF)
• Revision af kommuneafregningsprocessen
• Revision af motorområdet
• Revision aftinglysningsafgift
• SKATs forvaltning af antidumping- og udligningstold
• Revision af EU's egne indtægter (told)
• Kasseeftersyn
Side 4 / 35
UKS Side 3445
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• Revision af D/R-systemet
• Revision af eEksportsystemet
• Revision af importsystemet
• Revision af SAP 38 og SAP 9
• Revision af fysisk sikkerhed
SIR har samlet vurdereret, at forretningsgange og interne kontroller på§ 38 om-
rådet generelt har fungeret tilfredsstillende, og overordnet set opfylder de krav,
der stilles til en god og pålidelig regnskabsforvaltning, og således understøtter, at
regnskabet bliver rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
SIR vil dog i den forbindelse henlede Skatteministeriets opmærksomhed på, at
SIR ved afrapporteringerne af den løbende revision af§ 38 regnskabet påpegede
en række usikkerheder og uhensigtsmæssigheder vedrørende konteringsvejled-
ning til § 38, kontobro og opkrævningssystem vedr. personskatter, afstemnings-
procedurer, overførsler og afstemninger mellem systemer, funktionsadskillelse
(D/R-systemet samt PAL/PBL), rykkerprocedurer for motorafgifter, beregning af
morarenter for pensionsafkastskat mm, samt på toldområdet. SIR har fulgt op på
de konstaterede usikkerheder og svagheder i forbindelse med den afsluttende
revision.
Regnskabsmæssige rammer
Konteringsvejledningfor SAP 38
Den tredimensionelle kontoplan med artskonto, forretningsområde og underkon-
toarter kompleks, hvorfor behovet for understøttende beskrivelser og vejlednin-
ger for anvendelsen er stort. SIR finder det positivt, at der er sket en omfattende
opdatering af konteringsvejledningen.
SIR konstaterede imidlertid fortsat svagheder i konteringsvejledningen vedrø-
rende bl.a. Letløn og International bistand, ligesom der manglede forklaringer i
konteringsvejledningen for flere bankkonti. SIR finder derfor, at der fortsat er
behov for, at SKAT prioriterer opdatering af konteringsvejledningen højt.
Kontobro mellem SAP og SKS
Ved gennemgang af kontobroen fra SAP 38 til SKS vurderede SIR overordnet, at
sammenhængen mellem SAP 38 og SKS var i overensstemmelse med beskrivel-
serne af statens kontoplan i Økonomisk Administrativ Vejledning.
SIR konstaterede dog, at kontobroen fra SAP 38 til SKS vedrørende afskrivnin-
ger og henstand på personskatter, der opkræves via Kobra, var uensartet og hav-
de bevirket, at afskrivninger af personskat var regnskabsaflagt under personskat
og ikke under afskrivninger. Endvidere var kontobroen vedrørende ikke effektue-
rede udbetalinger af overskydende skatter uensartet. Dette fandt SIR ikke helt
tilfredsstillende.
Side 5 / 35
UKS Side 3446
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR anbefalede derfor, at Regnskab gennemgår kontobroen til SKS vedrørende
afskrivninger og henstand for personskatter samt skyldige udbetalinger vedrø-
rende overskydende skat, således at kontobroen fremadrettet er konsistent og i
overensstemmelse med vedtagne principper.
SK.AT har taget SIRs anbefaling til efterretning.
Betalingsforretninger
SIR gennemgik SKATs betalingsproces i forhold til, hvorvidt betalingsformid-
lingen var tilrettelagt betryggende, så SKAT efterlevede kravene i regnskabsbe-
kendtgørelsen og havde sikkerhed for, at de bogførte bankbeholdninger var kor-
rekte. Desuden undersøgte SIR, om SKATs håndtering af bankkonti var i over-
ensstemmelse med de gældende regler og bidrog til at sikre et rigtigt regnskab.
SIR konstaterede, i forhold til betryggende betalingsformidling, at SK.AT havde
sikret systemmæssig funktionsadskillelse vedrørende udbetalinger, som blev
foretaget via SAP, og at adskillelsen skete via tildeling af adgangsrettigheder.
SIR konstaterede dog, at der var medarbejdere i SK.AT, som var tildelt roller
med adgang til henholdsvis at danne og frigive betalinger, selvom de ikke var
tilknyttet en afdeling i Regnskab eller Betalingscentret. SIR anbefalede, at SKAT
fulgte op på problemstillingen og sikrede, at det kun var de medarbejdere i
Regnskab og Betalingscentret, som arbejdede med udbetalinger, der var autorise-
ret til ovennævnte roller i SAP.
SIR foretog forretningsgangsundersøgelser med udgangspunkt i regnskabsin-
struksen og indhentede arbejds-/procesbeskrivelser i relation til SKATs kontrol
og styring af bankkonti. SIR konstaterede, at SKAT havde etableret og beskrevet
forretningsgange og interne kontroller på området for løbende kontrol og styring
af bankkonti. Dog bemærkede SIR, at der ikke fandtes en samlet fortegnelse over
samtlige bankkonti, som SKAT rådede over, indeholdende henholdsvis bankkon-
ti i og uden for SKB. Desuden fandtes mindre mangler i fortegnelsen over bank-
konti i SKB.
SKAT har taget SIRs bemærkninger til efterretning.
SIR foretog endvidere stikprøvevis gennemgang af, at der var foretaget afstem-
ninger mellem kontoudtog fra bank og registreringer i SAP38, og at der var fore-
taget afstemning af mellemregningskonti i forbindelse med udveksling mellem
systemerne. Gennemgangen gav ikke anledning til bemærkninger.
SIR foretog som led i den løbende revision fysisk optælling af 8 SAP- kasser ved
2 skattecentre. SIR vurderede samlet set kasseforvaltningen ved de 2 skattecentre
som henholdsvis meget tilfredsstillende og tilfredsstillende.
Side 6 /35
UKS Side 3447
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Forvaltning af aktiver og passiver
SIR vurderede ved gennemgang af forvaltningen af aktiver og passiver, at SKAT
havde etableret procedurer til sikring af grundlaget for bogføring på aktiver og
passiver. SIR vurderede, at forretningsgangene i relation til at identificere krav,
som ikke længere var retskraftige med henblik på at foranledige sletning heraf,
ikke havde den nødvendige styrke til, at SIR kunne basere sin revision herpå.
Området blev derfor udtaget som et fokusområde i SIRs afsluttende revision. Der
henvises herom til afsnittet "Aktiver" på side 16-17.
Regnskabsaflæggelse og godkendelse
SKAT foretager forud for regnskabsaflæggelsen sandsynlighedskontrol, efter at
nøglekontrollerne i regnskabsaflæggelsen for lokale firmakoder er gennemført.
SIR foretog efterregning og afstemning af regnearket, som ligger til grund for
den sandsynlighedskontrol, der er gennemført pr. 30. juni 2012. Desuden blev
der foretaget gennemgang og vurdering af noter og forklaringer i dokumentatio-
nen for den udførte kontrol.
Der optrådte personhenførbare oplysninger i dokumentationen for den gennem-
førte kontrol i både sandsynlighedskontrollen og regnskabsaflæggelsen for lokale
finnakoder. Den foreskrevne procedure til opbevaring af dokumentationen på
SKATs fælles drev, kan være i konflikt med persondatalovens regler for opbeva-
ring af personhenførbare oplysninger.
SKAT oplyste, at de ville tage kontakt til Datatilsynet med henblik på at få afkla-
ret, hvorvidt reglerne i persondataloven var overholdt i forbindelse med opbeva-
ring af den nævnte dokumentation.
Bemærkninger vedrørende delområder
Regnskabsforvaltningen vedrørende personskatter
Revisionen omfattede en gennemgang af bogførings- og afstemningsrutiner samt
de månedlige regnskabsgodkendelser vedrørende:
A-skat og am-bidrag (DR-systemet)
Letløn
Personskattekrav fra Kobra (B-skat, ejendomsværdiskat, restskat mv.)
Frivillige indbetalinger (KR-L)
Overskydende skatter fra SLUT (CSR-L)
Den væsentligste del af den regnskabsmæssige registrering af personskatter fore-
går via autoposteringer. SIR vurderede overordnet, at SKAT havde tilrettelagt
procedurer for løbende overvågning af systemdriften samt etableret afstemnings-
Side 7 I 35
UKS Side 3448
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
procedurer, der medvirkede til at sikre, at regnskabet var rigtigt, dvs. uden væ-
sentlige fejl og mangler. Dette fandt SIR tilfredsstillende.
SIR konstaterede imidlertid også en række forhold som var ikke helt tilfredsstil-
lende:
SIR konstaterede således, at ikke alle relevante drifts- og balancekonti var omfat-
tet af afstemningsprocedurerne, hvilket kunne give risiko for fejl i regnskabet.
SIR konstaterede endvidere, at opkrævningssystemet vedrørende personskatter,
Kobra, ikke havde et tilgængeligt transaktionsspor, hvilket vanskeliggjorde kon-
trol med bl.a. debitorernes tilstedeværelse.
SIR vurderede, at konteringsvejledning og vejledning til månedlig regnskabsaf-
slutning havde mangler, ligesom vejledninger til afstemnings- og udligningspro-
cedurer burde udbygges, således at afhængigheden af nøglepersoner reduceres.
SIR konstaterede desuden mindre fejl i kontobroen mellem SAP38 og SKS. Dog
vedrørte fejlene ikke væsentlige regnskabsposter.
Ansættelsesændringer på personskatteområdet
I SIRs beretning for 2011 vurderede SIR, at der var risiko forbundet med forret-
ningsgange og interne kontroller i forbindelse med ansættelsesændringer på per-
sonskatteområdet, idet funktionsadskillelse ikke understøttedes af it-systemer.
Ved afslutningen af revisionen i 2012 vurderede SIR, at der fortsat var forøget
risiko for, at regnskabsførelsen ikke var tilstrækkelig pålidelig, da det fortsat var
uklart, om funktionsadskillelsesreglerne efterleves i forhold til regnskabsbe-
kendtgørelsens krav. SIR vurderede derfor, at beskrivelserne og tilrettelæggelsen
af forretningsgange ved ansættelsesændringer på personskatteområdet var ikke
helt tilfredsstillende.
SIR anbefalede, at problemstillingen afklares med Moderniseringsstyrelsen i
forbindelse med den arbejdsgruppe, der er nedsat i SKAT, som pt. i samarbejde
med Moderniseringsstyrelsen arbejder med at komme med anbefalinger til regn-
skabsprak.sis og indregningskriterier for indtægter i SKAT.
Udbytte- og royaltyskat
SIR vurderede, at SKATs forretningsgange og interne kontroller sikrede, at regn-
skabet for udbytte- og royaltysk.at var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-
ler. Derudover var det SIRs vurdering, at de åbentstående fordringer pr. 31. de-
cember 2012 var til stede samt var retskraftige.
Revisionen viste dog, at forvaltningen på udbytte og royaltyområdet samlet set
har fungeret ikke helt tilfredsstillende.
Side 8 / 35
UKS Side 3449
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Indregningskriterier
SIR fandt, at SKATs måde at indtægtsføre udbytteskat på (angivelser som bliver
tastet af Regnskab) ikke lå indenfor de retningslinjer/regler som Budgetvejled-
ningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat. SIR anmodede SKAT om at sikre
sig, at udbytteskat blev indregnet indenfor de retningslinjer/regler som Budget-
vejledningen og Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Afstemning tilfødesystemer
Revisionen viste, at der i 2012 var sket fejl, hvor ikke alle data i 3S blev overført
korrekt til SAP38, ligesom ikke alle relevante data i eKapital blev overført kor-
rekt til årsopgørelser for personer. Fejlene var i begge tilfælde blevet opdaget ad
anden vej end egentlig afstemning mellem systemerne.
Det var SIRs vurdering, at de konkrete tilfælde, hvor der var sket fejl i 2012,
viste, hvor vigtigt det er, at der foretages afstemning mellem systemerne, således
at regnskabsførelsen er tilstrækkelig pålidelig. SKAT bør sikre, at der etableres
afstemninger eller anden form for kontrol som sikrer, at alle data leveres fuld-
stændigt og nøjagtigt mellem systemerne.
Refusion afudbytteskat
Det var SIRs vurdering, at SKATs tilrettelagte forretningsgange og interne kon-
troller sikrede en korrekt regnskabsmæssig registrering af refunderet udbytteskat
til udlændinge.
Det var SIRs opfattelse, at for refusionsanmodningeme udenfor regnearksord-
ningen blev grundlaget for udbetaling af refusion vurderet, mens grundlaget un-
der regnearksordningen kun sjældent blev vurderet. Det var SIRs vurdering, at
SKATs kontrol med refusionsanmodninger, der kommer via regnearksordningen,
ikke var tilstrækkelig. Det var også SIRs opfattelse, at Regnskab bør beskrive,
hvad der skal kontrolleres/påses inden anmodning imødekommes og i højere
grad påse grundlaget for refusion under regnearksordningen.
SIR vurderede, at SKAT burde sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig
refusion af udbytteskat. Muligheden for at sikre sig herimod er blevet forbedret
fra den 1. januar 2013, hvor alle udloddende selskaber skal angive udlodningen
og indberette oplysning om udbyttemodtager samtidigt.
Regnskabsgodkendelser/debitorer
Revisionen viste, at der løbende blev fulgt op på relevante konti i forbindelse
med den månedlige regnskabsgodkendelse. Åbenstående poster blev løbende
undersøgt, således at de kunne blive opløst eller placeret de rigtige steder.
Det var dog SIRs opfattelse, at selve regnskabsgodkendelsen ikke gav tilstrække-
lige informationer og dermed ikke levede op til SKATs vejledning. Derudover
Side 9 / 35
UKS Side 3450
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
var det SIRs opfattelse, at regnskabsgodkendelsen burde nævne større sager,
hvor SKAT med stor sandsynlighed risikerer at skulle tilbageføre tidligere ind-
tægtsførte udbytteskatter.
Opfølgningpå SIRs undersøgelse afprovenuetfra kildebeskatning afudlændinge
- udbytteskat
SIR konstaterede, at SKAT ikke foretog afstemning mellem angivet udbytteskat
og indberettet udbytte. Det var SIRs opfattelse, at nye regler med samme tidsfrist
for at angive og indberette, har gjort det væsentligt nemmere at foretage en sådan
afstemning. SIR fandt det nødvendigt, at SKAT foretog afstemning mellem an-
givet udbytte og indberetning om udbyttemodtagere, fordi angivelse og indberet-
ning fortsat blev foretaget i 2 flows.
SIR konstaterede, at SKAT sammen med andre OECD-lande arbejder på en fæl-
les nettoafregning af udbytte til udenlandske aktionærer, og at der lå en brugbar
model klar. SKAT er imidlertid afhængig af, at udenlandske pengeinstitutter vil
deltage, samt at større lande tilslutter sig modellen. Det var SIRs opfattelse, at
SKAT har gjort en tilfredsstillende indsats i forhold til at indføre en fælles netto-
afregning af udbytte til udenlandske aktionærer.
Ved en revision i 2010 konstaterede SIR, at ansvaret for området ikke var enty-
digt placeret. Revisionen i 2012 viste, at ansvaret for SKATs proces til håndte-
ring af udbytteskat var delt på flere procesejere, med deraffølgende snitflader
mellem aktørerne. Der var ikke defineret et overordnet ansvar for hele processen.
Det var derfor SIRs vurdering, at SKAT burde etablere et overordnet ansvar (le-
delsesmæssig fokus) for hele processen til håndtering af udbytteskat.
Motorområdet - DMR
Digitalt Motorregister DMR blev implementeret ijuni 2012, og afløste det hidti-
dige Centralregister for Motorkøretøjer CRM3, som SKAT i sin tid overtog fra
politiet. DMRs hovedformål er at forvalte alle afgiftstyper på motorområdet, og
sikre maskinel bogføring og udsendelse af opkrævninger via SAP 38.
SIR har foretaget løbende revision af perioden før implementeringen, kontrol af
konverteringsprocessen og konverterede data samt løbende revision af perioden
efter implementeringen, herunder afsluttende revision.
Revisionen af perioden før implementeringen afDMR viste, at de etablerede
forretningsgange og interne kontroller generelt fungerede tilfredsstillende og
medvirkede til at regnskabsposterne var rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og
mangler.
Side 10 / 35
UKS Side 3451
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
I implementeringsfasen blev der konverteret fordringer for i alt 1,9 mia.kr. fra
CRM3 til SAP38. SKAT havde udarbejdet henholdsvis en uddata- og en inddata-
fil, og en afstemning af de konverterede data. SIR har kontrolleret afstemningen,
som alene viste en uvæsentlig difference, der blev afskrevet i supplementsperio-
den.
Det er SIRs samlede vurdering, at OMR-systemet er et velfungerende system
med automatiske processer, der medvirker til en sikker forvaltning og registre-
ring af afgifter på motorområdet.
Efter implementeringen afOMR konstaterede SIR dog, at der ikke foretages
rykning for manglende indbetaling afvægtafgift/grøn ejerafgift. Endvidere kon-
staterede SIR svigt i proceduren for indtægtsregistrering af registreringsafgift.
SIR vurderede, at forretningsgangene og de interne kontroller på de pågældende
områder ikke opfylder de krav, der stilles til en god og pålidelig regnskabsfor-
valtning. Dette fandt SIR ikke helt tilfredsstillende.
Pensionsafkastbeskatning (PAL) og Pensionsbeskatning (PBL)
Revisionen viste en række mangler og svagheder, som SIR samlet set vurderede
som ikke tilfredsstillende.
Afstemninger og overførsler mellem SAP38 og PAL/PAF
I SIRs beretning for finansåret 2011 konstaterede SIR, at der for PAL-systemet
ikke blev gennemført afstemning til SAP38. Den løbende revision i 2012 viste,
at der fortsat ikke blev foretaget periodisk afstemning mellem de underliggende
systemer (PAL og PAF) og SAP38. SIR vurderede, at der var tale om et så væ-
sentligt forhold, at SIR, før revisionen var afsluttet, valgte at sende en Early
Warning til direktionen vedrørende de manglende afstemninger.
SIR anbefalede, at der blev udfærdiget afstemninger mellem SAP38 og
PAL/PAF systemerne pr. 31. december 2012, til dokumentation for at alle regi-
streringer var kommet med i SAP 38 ved regnskabsafslutningen.
Indtægterne af PAL/PAF udgjorde i regnskabsåret 2012 50 mia. kr. Ultimo 2012
udgjorde debitorerne vedrørende PAL 125 mio. kr. i kredit og vedrørende PAF
117 mio. kr. i debet. SIR konstaterede ved den afsluttende revision, at der stadig
ikke var foretaget afstemning mellem registreringerne af indtægter og debitorer i
PAL/PAF og SAP 38.
Uanset SIR ved den afsluttende revision ikke konstaterede forhold, som indike-
rede, at regnskabsposterne pensionsafkast og pensionsafgift var behæftet med
væsentlige fejl vurderede SIR dog, at en afstemning mellem registreringerne i
PAL/PAF og SAP38 er en grundlæggende regnskabsmæssig foranstaltning, der
burde være foretaget pr. 31. december 2012.
Side 11 / 35
UKS Side 3452
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT har taget SIRs bemærkninger til efterretning og arbejder på en løsnings-
model vedrørende overførsel af data og afstemning mellem registreringerne i
PAL/PAF-systemerne og SAP38. SKAT forventer, at en løsningsmodel er klar
inden udgangen afjuli 2013, og at løsningerne er gennemført i proces-
ser/systemer inden udgangen af december 2013.
Funktionsadskillelse og autorisationer
Ansvaret for indberetning af blanketter indsendt af de PAL/PBL-pligtige var
placeret i Regnskab 3, som desuden var ansvarlig for bogføringen af de tilhøren-
de indbetalinger. SIR konstaterede, at der ikke var funktionsadskillelse mellem
de 2 funktioner. SIR konstaterede endvidere, at 23 personer uden for Regnskab 3
var autoriseret til at foretage indberetninger i PAF-systemet, uden at have et ar-
bejdsbetinget behov for disse autorisationer. En stikprøve viste, at kun I af de
autoriserede medarbejdere uden for Regnskab 3 havde foretaget indberetning til
systemet. Medarbejderen havde tidligere været ansat i Regnskab 3.
SIR anbefalede, at SKAT sikrer, at funktionsadskillelsesreglerne og reglerne for
autorisationer overholdes på området.
SKAT har taget SIRs anbefalinger til efterretning.
Indregningskriterier
SIR konstaterede, at beløb fra angivelser til PAL, der var indberettet via TastSelv
(on-line) blev indregnet med indberetningsdatoen, mens beløb fra manuelle an-
givelser og indbetalinger via giro blev indregnet med indbetalingsdatoen.
SIR konstaterede, at der på forretningsområderne for PAL/PAF var krediteret
væsentlige beløb på debetsiden (minusbeløb). Debitorer med kreditsaldo for bå-
de PAL og PAF udgjorde pr. 5. december 2012 287 mio. kr. At saldoen på debi-
torer står i kredit er regnskabsmæssigt et udtryk for, at der er tale om gæld. De
pågældende debitorer i kredit er imidlertid udtryk for indbetalinger, der burde
være indtægtsført, idet indbetalinger kun i begrænset omfang blev udlignet mod
tilhørende registreringer fra PAL/PAF-systemerne. Den manglende udligning
medførte, at Regnskabsinstruksens indregningskriterier for det udgiftsbaserede
regnskab ikke blev fulgt.
SKAT vil lade problemstillingerne vedrørende indregningstidspunktet indgå i
drøftelserne i den føromtalte arbejdsgruppe, der har repræsentanter fra SKAT og
Moderniseringsstyrelsen.
Morarenter
Side 12 / 35
UKS Side 3453
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Under den løbende revision for finansåret 2011 konstaterede SIR, at der ved for
sen indbetaling af pensionsafkastskat blev anvendt forkert rentesats ved bereg-
ning af morarenter, ligesom morarenter ikke i alle tilfælde blev opkrævet.
Ved revisionen for finansåret 2012 konstaterede SIR, at der var etableret en pro-
cedure, hvorefter morarenter af pensionsafkastskat blev opkrævet med korrekt
rentesats, men at der blev medtaget en dag for meget i beregningen af moraren-
terne.
SIR konstaterede endvidere, at der ikke blev beregnet og opkrævet morarenter
ved for sen indbetaling af afgift i henhold til pensionsbeskatningsloven.
SKAT har oplyst, at problemerne vedrørende beregning og opkrævning af mora-
renter i henhold til PAL/PAF forventes løst i forbindelse med den planlagte æn-
dring af systemerne vedrørende overførsel af data og afstemning mellem regi-
streringerne i PAL/PAF-systemerne og SAP38. Systemændringen forventes gen-
nemført inden udgangen af 2013.
EUs egne indtægter (told)
Området var udtaget til revision efter aftale mellem EU-kommissionen (DG
Budget) og SIR. Revisionen havde til formål at sikre, at SKATs afregning af
Danmarks bidrag til EUs egne indtægter - told, samt det underliggende grundlag
for SKATs opgørelse og afregning af EUs egne indtægter var sket korrekt.
Revisionen viste nogle mangler og svagheder, som SIR samlet set vurderede som
ikke helt tilfredsstillende.
Debitorbeholdningen i B-regnskabet
Debitorbeholdningen i B-regnskabet er angivet med et for stort beløb på i alt:
Debitorsaldo pr. 31. december 2012 (hovedstol inkl. renter)
Heraf udgør hovedstolen:
Antidumpingtold:
Almindelig tarifmæssig told:
I alt:
187.458.278 kr.
146.695.865 kr.
4.499 kr.
146.700.364 kr.
Debitorkravet er ikke retskraftigt længere, idet EU-Kommissionen efterfølgende
har gennemført en nærmere undersøgelse af bl.a. prisfastsættelsen af minikom-
pressorer (i eksportlandet) og Rådet har på den baggrund udstedt forordning nr.
1306/2011 af 12. december 2011 - med 2 års tilbagevirkende kraft.
Forpligtigelse til atplacere beløbene i den rette kolonne i A-regnskabet
Side 13 / 35
UKS Side 3454
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT har endnu ikke fundet en metode til at opfylde den lovregulerede forplig-
tigelse til at placere beløbene i den rette kolonne i A-regnskabet, jf. Kommissio-
nens beslutning 97/245/EF. SIR finder, at dette ikke er tilfredsstillende.
Periodiseringsproblemer
Regnskab har i forbindelse med ovenstående konstateret, at de beskrevne perio-
diseringsregler af impmttransaktioner i DR-systemet ikke svarer til de maskinelt
opsatte indlæsningsregler i SAP.
Øvrige, herunder it-revisioner
SIR havde i forbindelse med den løbende revision ikke væsentlige bemærkninger
til områderne vedrørende kommuneafregning, tinglysningsafgift, antidumping-
og udligningstold (se dog bemærkningerne herom under revisionstema 2).
I det omfang it-revisionerne ikke er omtalt under den løbende og/eller afsluttende
revision, henvises til beretningens særlige afsnit vedrørende it-revisioner.
Afsluttende revision af§ 38 regnskabet
Formålet med den afsluttende revision var at få en begrundet overbevisning om,
hvorvidt Skatteministeriets § 38 regnskab var rigtigt. Det vil sige, at regnskabet
skal være udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er udstedt
i medfør af lov om statens regnskabsvæsen mv., og at regnskabet skal være uden
væsentlige fejl og mangler. Det betyder, at regnskabet skal give brugerne og of-
fentligheden et dækkende og pålideligt billede af størrelsen af indtægterne fra
told, skatter og afgifter og udgøre et tilfredsstillende regnskabsmæssigt grundlag
for parlamentarisk kontrol.
Afsluttende revision af§ 38 regnskabet har omfattet Skatteministeriets regn-
skabstal, som er afleveret fra Skatteministeriets regnskabssystemer til Statsregn-
skabet via. SKS. Revisionen omfattede således også regnskabstallene aflagt til
Statsregnskabet på vegne af andre myndigheder.
SIR foretager ikke revision af indtægter fra Domstolsstyrelsen som regnskabsaf-
lægges under finanslovens§ 38.
Afsluttende årsrevision har omfattet substansrevision af regnskabets statusposter
samt regnskabsanalyse med hovedvægten på regnskabets indtægter og udgifter
og en undersøgelse af, hvorvidt Skatteministeriets ledelse har sikret gennemfø-
relsen af grundlæggende regnskabsmæssige afstemninger og kontroller.
SIR vurderede samlet set, at det af Skatteministeriet aflagte § 38 regnskab for
2012 er rigtigt. Det vil sige, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med
Side 14 / 35
UKS Side 3455
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
de regnskabsregler, der er udstedt i medfør af lov om statens regnskabsvæsen
mv., og at regnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.
Uden at det har påvirket SIRs samlede konklusion, har SIR dog i forbindelse
med den afsluttende revision konstateret flere usikkerheder og uhensigtsmæssig-
heder.
SIR konstaterede således, at der fortsat manglede nogle grundlæggende afstem-
ninger og kontroller ved regnskabsafslutningen, hvilket skaber risiko for fejl ved
aflæggelsen af§ 38 regnskabet. Dette vurderede SIR som ikke helt tilfredsstil-
lende.
SIR vurderede, at der i aktiverne indgår krav på i alt 1,3 mia. kr., som ikke er
retskraftige. Det er på den baggrund SIRs opfattelse, at regnskabsposten debito-
rer burde være nedbragt med dette beløb, og tilsvarende burde indtægterne være
nedbragt med det samme beløb gennem forøgede afskrivninger. Dette fandt SIR
ikke tilfredsstillende.
SIR henviser endvidere til de nedenstående konklusioner på revisionens delom-
råder.
Forretningsgange og interne kontroller
SKATs forretningsgange vedrørende regnskabsaflæggelsen pr. 31. december
2012 er gennemgået. Ved denne gennemgang vurderede SIR, om SKAT i til-
strækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, an-
svarsfordeling og ledelsestilsyn.
SIR vurderede, at forretningsgange og interne kontroller er etableret ud fra en
bogholderimæssig betragtning, og at de i den sammenhæng generelt fungerede
tilfredsstillende. Set ud fra en regnskabsmæssig synsvinkel, hvor der på bag-
grund af bogføringen gøres status pr. 31. december, og denne status regnskabsaf-
lægges til statsregnskabet efter særlige retningslinjer, fungerede forretningsgange
og interne kontroller heri ikke helt tilfredsstillende.
Den bogholderimæssige tilgang er medvirkende til at sikre, at førstegangskonter-
ingen af et bilag sker korrekt og hensigtsmæssigt. Det er SIRs opfattelse, at der
er behov for at styrke ledelsestilsynet i forbindelse med regnskabsaflæggelsen til
statsregnskabet. Ledelsestilsynet skal blandt andet sikre, at der i de interne kon-
troller indgår overvejelser om, hvorvidt konteringerne også er korrekte og hen-
sigtsmæssige set i forhold til statsregnskabet.
It-anvendelsen
Revisionen af it-anvendelsen viste, at SIR kunne basere sin revision på funge-
rende generelle it-kontroller i og omkring de enkelte systemer, og at SKATs it-
Side 15 / 35
UKS Side 3456
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
anvendelse ikke indebar revisionsmæssige risici, som ikke i forvejen var dækket
af SIRs revision.
Uden at det har påvirket SIRs konklusion på§ 38 regnskabet, har it-revisionen
givet anledning til en række anbefalinger. Anbefalingerne er givet i forbindelse
med afrapporteringerne i årets løb, jf. beretningens afsnit om it-revision.
Regelsættet for udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse
Regelsættet for en udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse giver vide rammer for
tolkning af, hvornår en indtægt skal indregnes og medtages i regnskabet. Hertil
kommer, at der ikke er en beskrevet regnskabspraksis, som kan understøtte regel-
tolkningen.
Problemstillingen kommer navnlig til udtryk i § 38 regnskabet, hvor der ikke
anvendes samme kriterium for, hvornår en indtægt indregnes. Selvom indreg-
ningskriterierne er indenfor regelsættet, er der risiko for, at§ 38 regnskabet ikke
giver offentligheden et dækkende og pålideligt billede af indtægterne fra told,
skatter og afgifter m.m.
SKAT og Moderniseringsstyrelsen har i 2012, som tidligere nævnt, etableret en
fælles arbejdsgruppe, der behandler en række problemstillinger i relation til reg-
lerne for udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse og SKATs anvendte regnskabsprak-
sis.
SIR finder, at initiativet til en afklaring afregnskabspraksis, vil medvirke til at
begrænse risikoen for fejlrapportering i de kommende år.
Driftsregnskabet
SIR har ved revisionen af driftsregnskabet ikke konstateret væsentlige fejl og
mangler.
Aktiver
SIR har ved den afsluttende årsrevision haft særlig fokus på regnskabsposten
debitorer, da der fra den løbende revision var indikationer på, at regnskabsposten
kunne være væsentlig fejlbehæftet.
I forbindelse med SIRs statusrevision, forud for fristen for efterpostering i SAP
38, konstaterede SIR, at debitorbeholdningen fortsat indeholdt krav mod selska-
ber, som ikke længere var registreret i Erhvervsstyrelsen. Dette meddelte SIR
SKAT (Sagscenter Erhverv), der igangsatte en ekstra gennemgang i form af ud-
søgninger af de største krav, hvor den nævnte problemstilling kunne være gæl-
dende. Gennemgangen førte til, at der blev foretaget efterpostering af afskrivnin-
ger på godt 1 mia. kr.
Side 16 / 35
UKS Side 3457
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har i den afsluttende revision foretaget en omfattende stikprøvevis kontrol
af, om kravene er retskraftige. På baggrund af kontrollen estimerer SIR, at der ud
over I mia. kr., der er efterposteret, indgår krav på i alt 1,3 mia. kr., som ikke er
retskraftige. Det er på den baggrund SIRs opfattelse, at regnskabsposten debito-
rer burde være nedbragt med dette beløb, og tilsvarende burde indtægterne være
nedbragt med det samme beløb gennem forøgede afskrivninger.
Tilstedeværelsen af ikke-retskraftige krav i et omfang som beskrevet ovenfor
fandt SIR ikke tilfredsstillende.
SIR har ved revisionen endvidere konstateret, at der indgik posteringer på i alt
1,8 mia. kr. under "anden gæld", der burde klassificeres som debitorer. Den sam-
lede debitorsaldo udviser derved 1,8 mia. kr. for lidt.
Passiver
SIR har ved revision af passiver konstateret, at der under "anden gæld" henstod
posteringer på i alt 1,8 mia. kr., der burde være klassificeret som debitorer.
Regnskabsposten "anden gæld" udviser derved en saldo, som er 1,8 mia. kr. for
lidt.
SKATs bemærkninger
SKAT har taget SIRs bemærkninger ved den afsluttende revision til efterretning.
SIR anbefalede, at SKATs regnskabsmæssige fokus styrkes ved at der:
I. Etableres et yderligere ledelsestilsyn i regnskabsaflæggelsesprocessen i
forhold til Statsregnskabet.
2. Etableres yderligere procedurer i regnskabsaflæggelsen i form af afstem-
ninger.
3. Sker en præcisering af ansvarsfordelingen i forhold til regnskabsaflæg-
gelsen.
Til SIRs anbefalinger har SKAT bemærket:
I. SKAT vil søge at oprette en funktion i Betalings- og Regnskabskontoret,
der med statsregnskabsmæssig fokus foretager en løbende vurdering af
det aflagte regnskab, herunder klassifikation af de enkelte regnskabskon-
ti/poster.
2. SKAT har fokus på etablering af afstemninger mellem fødesystemer og
SAP38 blandt andet i forbindelse med de nye opkrævnings- og inddrivel-
sessystemer.
Side 17 / 35
UKS Side 3458
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
3. SKAT vil fremadrettet sikre en kortere sagsbehandlingstid for så vidt an-
går afskrivning/sletning af ikke retskraftige krav, både af hensyn til at vi-
se et mere retvisende regnskab og til at kunne redgøre for den reelle be-
holdning af retskraftige restancer på restancestatistikken. SKAT arbejder
på en proces, der fremadrettet sikrer afskrivning af fordringer i umiddel-
bar forlængelse af insolvensbehandlingens afslutning.
Løbende revision af§ 9 regnskabet
Formålet med den løbende revision af§ 9 regnskabet for finansåret 2012 var at
vurdere, om der var etableret forretningsgange og interne kontroller, der sikrede,
at § 9 regnskabet var rigtigt, det vil sige uden væsentlige fejl og mangler.
Den løbende revision af§ 9 regnskabet er afrapporteret i nedenstående rapporter:
• Løbende revision af finanslovens § 9 - SK.AT
• Revision af afgifter på motorkøretøjer§ 38.23
• Beholdningseftersyn
Den løbende revision har ikke omfattet revision af immaterielle anlægsaktiver og
it-driftsudgifter, idet Rigsrevisionen foretager revision af disse områder.
Det var SIRs samlede vurdering, at forretningsgange og interne kontroller på de
reviderede områder generelt fungerede tilfredsstillende, og at de væsentligste
standarder på områderne var fulgt.
Ved vurderingen har SIR lagt vægt på,
• at der var etableret forretningsgange, der sikrede funktionsadskillelse
mellem medarbejdere, der udarbejdede betalingsforslag, og medarbejdere
der kunne frigive til betaling
• at der var etableret rutiner ved de regnskabsførende enheder vedrørende
regnskabsgodkendelser, der generelt medvirkede til at sikre et korrekt
regnskab
• at den interne kvalitetsstyring på de reviderede områder fungerede til-
fredsstillende
• at SIR vurderede at de kontroller og afstemninger som SKAT havde fore-
taget, i væsentlig grad havde bidraget til at sikre, at indtægter blev opta-
get og bogført korrekt i regnskabet
• at forretningsgange og interne kontroller ved overførsel af regnskabstal
fra SKATs underliggende systemer til SAP 38 fungerede
• at der var etableret procedurer, der sikrede korrekt overførsel af data mel-
lem Skatteministeriets 2 økonomisystemer (SAP 38 og SAP 9).
Side 18 / 35
UKS Side 3459
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Skatteministeriets regnskab for§ 9 består afto dele, et omkostningsbaseret og et
udgiftsbaseret regnskab. Den overordnede fordeling mellem de omkostningsba-
serede og udgiftsbaserede dele af regnskabet for § 9 foretages i de 2 regnskabs-
systemer SAP Intern (SAP 9) og SAP38.
Som led i revisionen af§ 9 regnskabet har SIR foretaget it-revision af SAP9 og
SAP38 systemerne. Formålet med it-revisionen var at opnå en begrundet overbe-
visning om, at systemerne SAP38 og SAP9 på udvalgte områder understøttede
en korrekt og sikker behandling og opbevaring af SKATs regnskabsinformatio-
ner og en korrekt overførsel af oplysninger til statsregnskabet. Den samlede kon-
klusion på revisionen af it-systemerne SAP9 og SAP38, blev af SIR vurderet til
at være tilfredsstillende.
I forbindelse med den løbende og afsluttende revision af§ 9 regnskabet for fi-
nansåret 2011 bemærkede SIR, at regnskabsinstruksen ikke var løbende ajour-
ført.
Revisionen i 2012 viste, at der var foretaget flere ændringer i forretningsgange
og processer, hvor regnskabsinstruksen ikke var konsekvensrettet.
SKAT er i færd med en ajourføring af regnskabsinstruksen og har taget bemærk-
ningen om manglende løbende ajourføring til efterretning.
I forbindelse med den løbende og afsluttende revision af§ 9 regnskabet for fi-
nansåret 2011 anbefalede SIR, at der udarbejdes en overordnet beskrivelse af
forretningsgange og interne kontroller ved aflæggelse af det samlede regnskab
for§ 9. Endvidere at der udarbejdes en beskrivelse af procedurer vedrørende
afskrivninger og rykkerprocedurer.
Revisionen i 2012 viste, at der ikke var sket endelig opfølgning på de afgivne
anbefalinger.
SKAT har oplyst, at der er igangsat et arbejde med udarbejdelse af en beskrivelse
af proceduren vedrørende afskrivninger og rykkere. Arbejdet vil være færdigt
senest den I. juni 2013.
Den løbende revision af momskontiene viste, at separat konto for anlægsmoms
ikke blev anvendt i forbindelse med bogføring af moms ved køb af anlægsakti-
ver, jf. Moderniseringsstyrelsens kontoplan. Revisionen viste endvidere, at Øko-
nomi og Regnskab ikke foretog afstemning af momskontiene.
SKAT har taget SIRs bemærkninger vedrørende momskonti til efterretning. Iføl-
ge SKAT vil kontering på separat konto for anlægsmoms være en tung og res-
Side 19 / 35
UKS Side 3460
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
sourcekrævende proces. SKAT vil derfor gå i dialog med Moderniseringsstyrel-
sen for at finde den bedste metode til kontering. Ligeledes vil SKAT, i dialog
med Moderniseringsstyrelsen, finde en løsning på, hvordan afstemning af
momskontiene skal håndteres.
Motor - Gebyrer
SIR har foretaget analyse af regnskabsposterne for gebyrer på motorområdet for
at vurdere regnskabsposternes rigtighed. Analysen viste en stigning i indtægterne
på motorgebyrområdet fra 768 mio. kr. i 2011 til 785 mio. kr. i 2012, hvilket kan
tilskrives et øget bilsalg i 2012.
Beholdningseftersyn
SIR har foretaget beholdningseftersyn ved SKAT København. Beholdningsefter-
synet viste, at SIRs bemærkninger fra revisionsbesøget ijanuar 2012 i relation til
opbevaring af beslaglagt medicin, varemærkeforfalskede varer, procedurer om-
kring destruktion samt beslaglagte biler stort set var imødekommet.
SIR vurderede opgaveløsningen vedrørende forvaltning af beholdninger ved
SKAT København som værende tilfredsstillende.
Afsluttende revision af§ 9 regnskabet
Formålet med den afsluttende årsrevision af§ 9 regnskabet for finansåret 2012
var at undersøge, om anvendt regnskabspraksis tog udgangspunkt i de regnskabs-
regler og principper som fremgår af Regnskabsbekendtgørelsen og retningslin-
jerne i Moderniseringsstyrelsens Administrative Vejledning samt at få en be-
grundet overbevisning om, at regnskabet var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og
mangler.
Revisionen har ikke omfattet revision af immaterielle anlægsaktiver samt sub-
stansrevision af IT-driftsudgifter på hovedkonto 2265, idet det er Rigsrevisionen,
der foretager revision af disse områder.
SIR vurderede ved den afsluttende revision, at ledelsen i Skatteministeriet på en
tilfredsstillende måde havde sikret, at der var foretaget de nødvendige regn-
skabsmæssige afstemninger og kontroller ved godkendelsen af regnskabet. SIR
vurderede, at det aflagte regnskab var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-
ler.
SIR har ved vurderingen bl.a. lagt vægt på følgende forhold:
• At revisionen viste, at aktiver og passiver i det væsentligste var bogført
med de rigtige beløb, i de rigtige perioder og på de rigtige konti.
Side 20 / 35
UKS Side 3461
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• At poster på resultatopgørelsen var registreret med de rigtige beløb, og
var bogført på de rigtige underkonti.
• Vedrørende indtægtskonti under udgiftsregnskabet var det SIRs samlede
vurdering, at de kontroller og afstemninger, som Skatteministeriet fore-
tog, i væsentlig grad bidrog til at sikre, at indtægter blev optaget og bog-
føres korrekt i regnskabet.
• At debitorbeholdning på studielånsområdet var til stede og værdiansat
korrekt.
Uden at det har påvirket SIRs konklusion, har SIR i forbindelse med revisionen
dog konstateret:
• Balancesummen er 24 mio. kr. for lav, idet periodeafgrænsningsposter
(aktiver og passiver) er undervurderet med 24. mio. kr. hver.
• Sikkerhedsstillelser er overvurderet med 2,4 mio. kr. Dette påvirker re-
sultatet negativt med 2,4. mio. kr.
• Feriepengeforpligtelse er overvurderet med 2,4 mio. kr. som følge af fejl
i beregningsgrundlaget. Dette påvirker resultatet positivt med 2,4 mio. kr.
• Fejl i noteoplysning i Årsrapport 2012 om de immaterielle anlægsaktiver
- årets tilgang skulle være angivet 95 mio. kr. højere.
• Note vedrørende eventualforpligtelser er overvurderet som følge af over-
vurderingen af sikkerhedsstillelser med 2,4 mio. kr.
Revisionstema 2
Generelt
SIR har i forbindelse med revisionsplan 2012 gennemført i alt 6 juridisk-kritiske
revisioner. Flere af revisionerne har været relateret til inddrivelsesopgaven.
Revisionerne har navnlig fokuseret på retssikkerhed, retskraftighed, lovmedhol-
delighed og juridisk korrekt sagsbehandlingspraksis, herunder i forhold til for-
valtningslovens bestemmelser.
Revisionerne har altovervejende været eksternt rettet mod de retslige aspekter af
forvaltning og afgørelser i relation til borgere og virksomheder (kunder). En re-
vision på toldområdet har fokuseret på EU-reglers overholdelse. Et par revisioner
har desuden i mindre omfang supplerende omfattet problemstillinger i relation til
finansiel revision og en enkelt revision har været gennemført som en opfølgende
revision med fokus på tidligere afgivne anbefalinger.
Revisionerne har generelt været gennemført som en kombination af systembase-
ret revision og substansrevision.
Side 21 / 35
UKS Side 3462
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Resultaterne af revisionerne er blevet samlet vurderet som tilfredsstillende i 3
tilfælde, ikke helt tilfredsstillende i 2 tilfælde, ikke tilfredsstilende i et enkelt til-
fælde og ingen som meget tilfredsstillende, som det fremgår afnedenstående
oversigt:
REVISION SAMLET PROBLEMSTILLINGER
VURDERING
Inddrivelse af inddrive- Tilfredsstillende Retskraftighed
lige SAP-krav
Inddrivelse af ejen- Tilfredsstillende Korrekt sagsbehandling (kor-
domsskatter rekt værneting, fortrinsret,
fogedbog, notatpligt mm.)
Forvaltning af an- Tilfredsstillende Korrekt opkrævning iht. EU-
tidumping- og udlig- regler mv.
ningstold
Foreløbige fastsættelser Ikke helt tilfredsstil- Lovgrundlag, forvaltningslov
på momsområdet !ende og forvaltningsretlige grund-
sætninger
Journalsystemers an- Ikke helt tilfredsstil- Lovmedholdelighed
vendelse på udvalgte !ende Ombudsmandskrav
områder Retssikkerhed
Anvendelse af RKI Ikke tilfredsstillende Retssikkerhed
Persondataloven
Hvad angår revisioner, som har omfattet finansiel revision, har SIR i forbindelse
med revisionen af SAP-krav konstateret aktivers tilstedeværelse og i forbindelse
med revisionen vedrørende antidumping - og udligningstold, har SIR vurderet
om den omhandlede opkrævning blev bogført og afregnet korrekt til EU, således
at regnskabet er rigtigt. Bortset fra at efteropkrævningerne vedrørende registre-
ringsforordningerne indebar manglende eller forsinkede opkrævninger, havde
SIR ingen bemærkninger i relation til regnskabets rigtighed.
Revision af anvendelsen af RKI
Revisionen tog udgangspunkt i reglerne om varsler, indberetninger og sletninger.
SIR vurderede anvendelsen af RKI som værende ikke tilfredsstillende. Som føl-
ge af manglende overholdelse af flere af persondatalovens bestemmelser konsta-
terede SIR, at et stort antal skyldnere, som var indberettet til RKI ikke var sikret
den retssikkerhedsmæssige beskyttelse, som loven foreskriver. SIR konstaterede
endvidere, at virksomhedsrestancer indberettes til RKI uden fokus på funda-
mentsdatoen
1
, hvilket kunne medføre, at skyldnere stod registreret længere tid i
RKI end loven tilsigter. SIR konstaterede endelig, at lovgivningen ikke blev
1
Den dato, hvor betingelserne for RKl-indberetning første gang er opfyldt.
Side 22 / 35
UKS Side 3463
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
overholdt i relation til bestemmelsen om, at der altid skal være udsendt to rykke-
re; hvor disse anvendes som grundlag for videregivelse af skyldneroplysninger til
RI<J.
SKAT har taget rapporten og dens anbefalinger til efterretning og efterfølgende
iværksat korrigerende tiltag.
Opfølgning på revisionen af journalsystemers anvendelse i udvalgte enheder i
SKAT
Revisionen var afgrænset til en landsdækkende enhed. SIR vurderede fortsat
området som ikke helt tilfredsstillende, idet SIR måtte konstatere, at journalise-
ringen fmisat ikke var lovmedholdelig. Vurderingsmeddelelsen fra KMD VUR
blev ikke journaliseret i overensstemmelse med lovgivningens krav hertil, og det
var ikke muligt at genbestille autentiske brevkopier i systemet. En funktionalitet
var dog i udvikling, efter hvilken der kunne tilbydes automatisk overførsel til
Captia. Journaliseringen af sagsakter fulgte heller ikke formålet med korrekt
journalisering, idet der ikke altid blev foretaget journalisering af alle udsendte
sagsakter, og det var ikke muligt at genbestille autentiske kopier i KMD VUR,
hvorved det heller ikke var muligt at besvare henvendelser om aktindsigt korrekt.
Ledelsen havde ikke afsendt styresignaler med henblik på sikring af overholdelse
af lovgivningen. Endvidere konstaterede SIR, at anmodninger om aktindsigt ikke
havde været besvaret korrekt tilbage fra primo 2010. SIR kunne imidlertid sam-
tidig konstatere, at processer der skulle sikre at lovgivningen blev fulgt, var un-
der udarbejdelse. SIR konstaterede endvidere, at kun for en tredjedel af en stik-
prøve afklager over 20 I0-vurderingen, blev de systemgenererede dokumenter
journaliseret i Captia.
SKAT har taget SIRs konklusioner til efterretning.
Revision af SKATs foreløbige fastsættelser på momsområdet
Området blev vurderet som ikke helt tilfredsstillende. SIR fandt med hensyn til
skønsudøvelsen, at der i væsentlig grad var tale om standardisering, men at ud-
stedelsen af foreløbige fastsættelser ikke var så standardiseret, at der var admini-
streret i strid med den ved lovgrundlaget foreskrevne pligt til at fastsætte tilsvaret
skønsmæssigt. SIR fandt dog, at oplysninger om brancheforhold efter omstæn-
dighederne burde medinddrages i grundlaget for skønnet.
For så vidt angår de processuelle regler fandt SIR imidlertid, at der med hensyn
til meddelelsen af de foreløbige fastsættelser på væsentlige punkter var tale om
manglende overensstemmelse med forvaltningsloven.
SKAT har bemærket, at man på baggrund af SIRs rapport vil nedsætte en ar-
bejdsgruppe, der skal analysere muligheden for en optimeret metode at opgøre
skønnet på. SK.AT har endvidere bemærket, at standardbrevet skal tilrettes, såle-
des at de tilfredsstiller både de juridiske, processuelle og forvaltningsretlige krav.
Side 23 / 35
UKS Side 3464
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revision af inddrivelse af inddrivelige SAP-krav
Det gælder særligt, at sådanne krav skal håndteres manuelt, hvorfor der kan være
risiko for, at de ikke inddrives eller forældelsesafbrydes som forudsat, eller at
reglerne for dækningsrækkefølge ved betaling og modregning ikke følges. For-
målet med revisionen var at undersøge, hvorvidt debitorkravene i SAP-
bogholderiet var retskraftige, og hvorvidt de blev inddrevet på lige fod med an-
dre debitorkrav. SIR konkluderede, at debitorkravene i langt overvejende grad
var retskraftige og blev inddrevet, modregnet og afskrevet, jf. dækningsrække-
følgen, efter gældende regler.
Det samlede resultatet af revisionen blev vurderet som tilfredsstillende.
SIR konstaterede dog også, at der var iværksat en oprydning i SAP forud for
idriftsættelsen af EFI, som havde medført, at mange krav var blevet afskrevet
som følge af forældelse. SIR anså det for ikke tilfredsstillende, at SKAT derved
utilsigtet mistede tilgodehavender uanset omfanget heraf. SIR fandt det derfor
særdeles vigtigt, at der fastsættes procedurer, som forebygger dette, når SAP-
kravene overgår til EFI.
Med hensyn til Erhvervsinddrivelsen konstaterede SIR, at der kunne gå lang tid,
før en virksomhed med en samlet restance under I00.000 kr. blev erindret om en
restance i SAP. Dette skyldtes den prioriteringsgrænse, der blev anvendt i Er-
hvervsinddrivelsen. Endvidere konstaterede SIR, at den første rykker udsendtes
systemmæssigt fra Regnskab. Herefter blev der generelt ikke rykket for disse
krav, idet de efterfølgende rykkere skulle dannes manuelt i Inddrivelsen. SIR
konstaterede ligeledes, at SAP-krav ikke indgår i RKI-projektet. Da de fleste
tabte SAP-krav vedrørte erhvervsvirksomheder med restancer under I00 t.kr.
anbefalede SIR, at erhvervsrestancer ikke kun behandles i tilfælde af forældel-
se/afbrydelse, men også rykkes mv.
Endelig konstaterede SIR, at der ikke var fastsat procedurer i forhold til hen-
stand/ophævet henstand. Dermed var der risiko for, at der forekom krav i SAP,
hvor inddrivelse burde være genoptaget eller krav afskrevet. SIR anbefalede der-
for, at Inddrivelse straks modtager besked ved bevilling og ophør af henstand.
SKAT har taget rapporten til efterretning.
Revisionen af inddrivelse af ejendomsskatter
Revisionen havde til formål at undersøge, hvorvidt den særlige retsstilling på
området blev fulgt, og at der inddrives rettidigt, således at fortrinsretten ikke mi-
stes. SIR konkluderede, at inddrivelsen overordnet blev foretaget i henhold til
lovgivningen, hvilket SIR anså for tilfredsstillende.
SIR fandt det dog ikke helt tilfredsstillende, at nogle af fogedbøgerne ikke var
udfyldt korrekt, og at ikke alle udlæg og efterfølgende underretninger blev fore-
taget på grundlag af korrekte restancer.
Side 24 / 35
UKS Side 3465
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SKAT har taget SIRs konklusioner og anbefalinger til efterretning. Anbefalin-
gerne vil blive indarbejdet i de fremtidige processer.
Revision af forvaltning af antidumping- og udligningstold
Revisionen blev samlet vurderet som tilfredsstillende, hvilket dækkede bredt
over både meget - og ikke tilfredsstillende delkonklusioner. Overordnet konklu-
derede SIR, at SKAT opfyldte de væsentligste standarder, men også at der var
behov for forbedringer. Revisionen havde fokus på, at SKAT havde etableret
forretningsgange, interne kontroller, kontrolstrategier og risikoanalyser, der var
med til at sikre, at der foretages korrekt opkrævning af antidumping- og udlig-
ningstold, samt at dette finder sted i overensstemmelse med EU-lovgivningen
mv.
SIR fandt det meget tilfredsstillende, at SKAT via to indsatsprojekter på området
havde bidraget til, at SKAT havde etableret kontroller, der var baseret på en kva-
litetsmæssig risikoanalyse mv., hvilket mindskede risikoen for omgåel-
se/unddragelse af antidumping - og udligningstold.
Det blev videre konstateret, at indsatsprojekterne havde rapporteret, at Importsy-
stemet ikke indeholdt en funktionalitet, der opfyldte de registreringskrav, der er
forordningsbestemt i forhold til EU-medlemslandende. Det drejede sig om de
tilfælde, hvor erhvervsgrenene og EU-Kommissionen havde mistanke om svig-
agtig omgåelse af antidumping - og udligningstoldforanstaltninger ved import til
EU. Der havde således ikke været fastsat en procedure for efterfølgende opkræv-
ning af antidumping - og udligningstold i disse tilfælde, og SKAT havde dermed
ikke fulgt EU-lovgivningen på området, hvilket SIR anså for ikke tilfredsstillen-
de. 2
Der kunne i den forbindelse være toldbeløb, som ikke var fastsat før indsatspro-
jekterne blev nedsat, og toldbeløb, som blev opkrævet af indsatsprojekterne, var
fastlagt med forsinkelse. Forholdet kunne risikere pådragelse af et finansielt an-
svar fra EU-Kommissionen. Da opgaven er lovreguleret burde den efter SIRs
opfattelse indgå som en obligatorisk driftsopgave i SKAT.
Vedrørende afregning til EU skulle toldsatser og øvrige kriterier løbende være
opdateret i Importsystemet, således at det sikres, at alle importer kan behandles
efter EU-lovgivningen. I tilfælde hvor midlertidige toldordninger blev afløst af
definitive, skulle toldsatser reguleres med tilbagevirkende kraft. Dette blev fore-
taget på grundlag af en manuel procedure baseret på en liste fra Importsystemet.
Der er udarbejdet en lokal vejledning for behandling af denne liste, idet der ikke
2
SKAT har i sit høringssvar bl.a. anført, at den manglende funktionalitet efter SKATs opfattelse
ikke medfører, at SKAT ikke overholder de lovregulerede registreringskrav, idet udsøgninger i
Importsystemet kan identificere de angivelser, der er omfattet af en registreringsforordning.
EU-Kommissionen har i kontrolrapport Nr. 12-1-1 meddelt de danske myndigheder, at "Kontrol-
inspektørerne (EU-K) er af den opfattelse, at SKAT hidtil har handlet i strid med EU-loven.
Side 25 / 35
UKS Side 3466
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
fra proces - og systemejer er udarbejdet en sådan. SIR konstaterede i denne for-
bindelse, at procesbeskrivelserne ikke i alle tilfælde har været baseret på opdate-
ret grundlag, og ligeledes konstaterede SIR manglende overensstemmelse mel-
lem procesbeskrivelser og den lokalt udarbejdede vejledning.
Revisionstema 3
SIR skal gennemføre en revisionafmålopstilling- og rapportering i Skattemini-
steriets årsrapport 2012.
Formålet med revisionen var at vurdere, om oplysningerne om mål og resultater i
Skatteministeriets årsrapport 2012 var dokumenterede og dækkende i forhold til
målene i virksomhedsplan 2012.
Revisionen omfattede følgende delområder:
• Målopstilling
• Rapportering om mål og resultater
• Sammenhængen mellem årsrapporten og mål- og resultatstyring
• Målinger og registreringer
• Dokumentation
SIR har i det væsentlige taget udgangspunkt i kapitel 2 i Skatteministeriets års-
rapport, som omhandler målrapportering, og sammenholdt dette kapitel med
Moderniseringsstyrelsens vejledning vedrørende udarbejdelse af å~·srapport, ka-
pitel 3, som omhandler målopstilling- og målrapportering.
SIR har gennemgået og vurderet samtlige eksterne/eksternt rettede mål i årsrap-
porten, dvs. de 4 finanslovsmål og de 9 eksternt rettede mål med dertilhørende
succeskriterier i Virksomhedsplan 2012, inkl. bilag C.
SIR har vurderet, at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten for
2012 samlet set var tilfredsstillende.
SIR har konstateret, at Skatteministeriet efterlever de formelle krav for målrap-
portering, som er fastsat i Moderniseringsstyrelsens vejledning om udarbejdelse
af årsrapport. Årsrapport 2012 fremstår endvidere efter SIRs opfattelse som mere
læsevenlig end årsrapport 2011.
SIR anså afrapporteringen af SKATs faglige resultater for fyldestgørende og
fandt det i den forbindelse positivt, at der ved angivelse afmålopfyldelse var
anlagt en forsigtig vurdering.
For så vidt angår dokumentationformålopfyldelse har SIR konstateret, at Sty-
ring ikke på tidspunktet for offentliggørelse af årsrapporten besad dokumentation
Side 26/ 35
UKS Side 3467
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
for alle målsætninger og succeskriterier, idet der efterfølgende skulle rekvireres
materiale herom i andre enheder. SIR har derfor bl.a. anbefalet, at Styring senest
på offentliggørelsestidspunktet modtager og kvalitetssikrer årsrapportens oplys-
ninger om målopfyldelse, samt at de allerede eksisterende vejledninger til brug
for arbejdet med årsrapporten revitaliseres.
Skatteministeriet har taget SIRs anbefalinger til efterretning.
Revisionstema 4
Skatteministeriet iværksatte i 2012 en række budgetanalyser i samarbejde med
Finansministeriet og en ekstern konsulentvirksomhed. Budgetanalyserne skulle
identificere de løsninger, der skal sikre udmøntningen af de effektiviseringskrav,
som SKAT står overfor i de kommende år.
Skatteministeriet gennemførte i løbet af året tillige en omstruktureringsproces,
og den nye overordnede struktur er trådt i kraft den 1. januar 2013.
SIR besluttede på baggrund af disse forhold en afventende revisionsstrategi i
relation til forvaltningsrevision, idet SIR ikke umiddelbart fandt det hensigts-
mæssigt at iværksætte sådanne, før SIR havde nærmere kendskab til resultaterne
og konsekvenserne af ovenstående forhold: Nærmere betegnet dels den nye le-
delses reaktion og videre tiltag på baggrund af budgetanalysernes resultater og
anvisninger, dels den endelige organisatoriske - og styringsmæssige struktur i
kølvandet på omstruktureringsprocessen.
Imidlertid havde SIR iværksat en undersøgelse af SKATs målsættende ledelse.
Detailplanlægningen heraf fandt sted, før budgetanalyserne var nærmere konkre-
tiseret, og før beslutningen om omstrukturering var blevet meddelt. Uanset re-
sultaterne af budgetanalyserne fandt SIR, at konceptet vedrørende målsættende
ledelse måtte anses for alment gældende for en virksomhed som SKAT og derfor
under alle omstændighederne også måtte forventes efterlevet. Undersøgelsen var
planlagt at tage udgangspunkt i afdelingslederniveauet og skulle bl.a. omfatte
udøvelsen af kvalitetssikring.
Efter at undersøgelsen blev formelt indledt, modtog SIR oplysninger fra direkti-
onen om, at det med baggrund i budgetanalysernes resultater ville blive besluttet
at indføre såkaldt performance management (PM). Dette ville i højere grad inde-
bære præcise og forpligtende produktions - og kvalitetsmål samt hyppigere le-
delsesmæssig opfølgning. PM fremstod derfor som en opstramning af det aktu-
elle koncept med målsættende ledelse og med større ledelsesmæssige forpligtel-
ser. SIR tog dette til efterretning og vurderede på linje med direktionen, at en
undersøgelse af målsættende ledelse ikke ville kunne yde nævneværdige nyttige
Side27 / 35
UKS Side 3468
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
bidrag til direktionen. Som følge heraf blev det besluttet ikke at gennemføre un-
dersøgelsen.
It-revision
SIR har foretaget it-revision af udvalgte væsentlige applikationer og tilhørende
generelle it-kontroller, for at undersøge om de etablerede programmerede og
manuelle kontroller vedrørende system- og datasikkerheden er tilstrækkelige til,
at den finansielle revision helt eller delvist kan basere sig på kontrollerne i sy-
stemerne.
Revisionerne af SAP38 og SAP9 samt D/R- systemet er på grund af deres væ-
sentlighed udvalgt til at skulle gennemføres årligt. Vedrørende Toldsystemerne
e-Eksportsystemet og Importsystemet skal SIR levere rapporter til Rigsrevisio-
nen, så de kan erklære sig overfor EU. Herudover er de generelle it-kontroller
vedrørende logisk sikkerhed i netværk m.m. samt fysisk sikkerhed revideret.
It-revisionen har tillige omfattet revisionen af Pensionsafkastbeskatning (PAL)
og Pensionsbeskatning (PBL), samt enkelte yderligere revisioner.
SAP38 og SAP9
SIR har foretaget revision af økonomisystemerne SAP38 og SAP9. Ved revisio-
nen blev designet og kontrollerne i forbindelse med ændringsstyring, adgangs-
styring, stamoplysninger og renteberegning gennemgået og testet. Der blev end-
videre foretaget en gennemgang af kontobroen mellem DMR og SAP38, indlæs-
ning af eFaktura i SAP9, modtaget revisorerklæring og overførsler mellem SAP9
og SAP38 og videre til SKS systemet.
Revisionen viste, at de undersøgte kontroller i relation til SAP38 og SAP9 samlet
set var tilfredsstillende med undtagelse af adgangsstyringen som var ikke helt
tilfredsstillende. SIR har afgivet 12 anbefalinger til styrkelse af området. Gen-
nemgangen har ikke identificeret forhold som kan skabe tvivl om regnskabets
rigtighed og det er SIRs vurdering, at den finansielle revision kan basere sig på
kontrollerne i systemerne.
Debitor/Restance (D/R) systemet
D/R systemet forestår opkrævning afA-skat/bidrag, lønsumsafgift samt import-
told- og moms. Systemet foretager endvidere kontrol med rettidig modtagelse af
angivelser og danner importspecifikation på basis aftømninger fra Toldsystemet
samt styrer kontrollen og udbetalingen ifølge negative angivelser og foretager
udbetaling af overskydende beløb.
Side 28 / 35
UKS Side 3469
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har foretaget en revision af D/R-systemet, hvor designet og kontrollerne i
forbindelse med funktionsadskillelse, udveksling af data og anvendte registre er
undersøgt.
Revisionen viste, at der med udgangspunkt i "Vejledning til justering af sikker-
hedsgrupperne af 15. august 1997" ikke var etableret en fornøden funktionsad-
skillelse for oprettede brugere, ligesom der blev konstateret oprettede brugere til
D/R-systemet uden arbejdsbetinget behov.
På baggrund af den udførte revision var det SIRs vurdering, at it-kontrollerne i
og omkring D/R-systemet samlet set var ikke tilfredsstillende.
SIR har udarbejdet 10 anbefalinger til styrkelse af området, herunder blev der
den 6. marts 2013 sendt en Early Warning via mail til direktionen vedrørende
den konstaterede manglende funktionsadskillelse.
På baggrund af fremsendt Early Warning samt revisionsrapporten har SKAT
iværksat en handleplan. I handleplanen er der taget initiativ til at rette op på de
væsentlige og kritiske observationer, som fremgår af Early Warning, og som
fremgår af observationerne i revisionsrapporten.
Betalings- og regnskabskontoret har med assistance fra SIR foretaget en opføl-
gende gennemgang af, om nogle af de identificerede brugere har anvendt den
manglende funktionsadskillelse til at udføre transaktioner for egen vindings
skyld eller til transaktioner som kunne skabe tvivl om, hvorvidt regnskabet for
SKAT 2012 udviser et retvisende billede.
Ved den stikprøvevise gennemgang af de transaktioner som brugerne med mang-
lende funktionsadskillelse har udført, blev der ikke identificeret fejl eller uover-
ensstemmelser i DR angivelserne, hvorfor det var SIRs vurdering, at den mang-
lende funktionsadskillelse i DR-systemet ikke påvirker det retvisende billede af
regnskabet for 2012.
e-Eksportsystemet
Al eksport ud af EU skal angives. Dette foretages af de enkelte eksportører i e-
Eksportsystemet via eget system til adgangsstyring.
Side 29 / 35
UKS Side 3470
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
For nogle eksportangivelser kan der tillige søges udbetaling af et restitutionsbe-
løb. Selve restitutionsbeløbet udbetales ikke af SKAT, men udbetales af
NaturErhvervstyrelsen på baggrund af de data, der videresendes fra e-Eksport-
systemet.
e-Eksportsystemet har således ingen regnskabsmæssig påvirkning i forhold til
SKAT.
Formålet med revisionen af e-Eksportsystemet var at undersøge, hvorvidt:
• driftsafviklingen af systemet og sikkerhedsmæssige forhold blev håndte-
ret på en sådan måde, at systemet understøttede, at:
o data var tilgængelige - når der var behov for dem,
o data var pålidelige,
o der var etableret tilstrækkelig fortrolighed om adgang til data,
• den tilhørende stikprøveudvælgelse i Business Object skete på korrekt
datagrundlag, med korrekte udvælgelseskriterier og efter korrekt metode,
• SKAT havde sikret, at data fra e-Eksportsystemet blev overført fuldstæn-
dige, korrekte og rettidige til NaturErhvervstyrelsen.
Disse undersøgte forhold i relation til e-eksportsystemet blev vurderet som ikke
helt tilfredsstillende.
Begrundelsen for vurderingen har primært været, at:
• kontrol med tildelte rettigheder i systemet ikke blev gennemført systema-
tisk, idet der fandtes en række fratrådte medarbejdere med adgang til sy-
stemet,
• SKAT ikke i tilstrækkelig omfang gennemførte det obligatoriske interne
kontrolpunkt: Tildeling af systemer og grupper,
• der tilsyneladende skete en akkumulering af eksportanmeldelser i syste-
met,
• det ikke formelt var beskrevet og synliggjort, hvilke rettigheder der ikke
må tildeles den samme bruger samtidig,
• SKAT ikke kunne dokumentere, hvem og hvornår rettigheder til den en-
kelte bruger var rekvireret,
• der ikke anvendtes beskyttede kommunikationskanaler, såsom krypterede
protokoller.
Importsystemet
Importsystemet behandler import af alle varer til Danmark. Såfremt dette ikke
sker, og/eller importangivelserne ikke bliver behandlet korrekt og rettidigt, er der
risiko for, at afregningen til EU er behæftet med fejl.
Side 30 / 35
UKS Side 3471
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Det overordnede formål med revisionen har været at undersøge, om SKAT har
sikret, at håndteringen af Importområdet er af en sådan beskaffenhed, at det
medvirker til at sikre, at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-
ler.
SIR har således undersøgt, om SKAT har sikret, at Importsystemet driftes og
sikkerhedsmæssigt håndteres på en sådan måde, at:
• der var etableret tilstrækkelig fortrolighed omkring systemet for at for-
hindre udspredelse af data til uautoriserede personer og systemer,
• systemet havde en tilstrækkelig pålidelighed, herunder at data var nøjag-
tige og ikke kunne ændres uautoriseret og uopdaget,
• systemet havde en tilstrækkelig tilgængelighed, herunder en høj oppetid,
og kunne tilgås, når det var nødvendigt.
Herudover var det et formål at opnå en begrundet overbevisning om, at systemet
sikrede en korrekt overførsel af data til D/R-systemet.
Disse undersøgte forhold i relation til Importsystemet blev vurderet som ikke helt
tilfredsstillende.
Begrundelsen for dette har primært været, at:
• der var manglende nedlæggelse af brugeradgange tilhørende fratrådte
medarbejdere,
• afhængigheden af nøglepersoner var stor på både system- og procesejer-
siden.
SIR udførte kompenserende gennemgange omkring adgangsstyring og vurdere-
de, at risikoen for uautoriseret adgang og deraf uautoriserede ændringer i finan-
sielle transaktioner var minimeret for finansåret 2012.
SIR vurderede herefter samlet, at Importsystemet medvirker til sikre, at regnska-
bet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
Logisk sikkerhed i netværk m.m.
SIR har foretaget en gennemgang afde generelle it-kontroller relateret til logisk
sikkerhed i netværk m.m. Formålet med revisionen var at sikre, at SKATs pass-
wordpolitik var implementeret og blev efterlevet på områder, som ikke direkte er
relateret til slutbrugeren.
SIR vurderede, at logisk sikkerhed i netværk m.v. var ikke tilfredsstillende.
Side 31 / 35
UKS Side 3472
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har gjort 40 observationer med tilhørende anbefalinger. Der er ved observa-
tionerne ikke identificeret forhold, som kan skabe tvivl om regnskabets rigtig-
hed.
SKAT har efterfølgende fulgt samtlige anbefalinger og har overfor SIR tilkende-
givet, at observationerne vil blive udbedret.
Fysisk sikkerhed
Revisionen har specifikt omhandlet SKATs sikring af lokaler og it-udstyr, in-
formationer og systemer mod uautoriseret fysisk adgang, skader og kompromit-
tering.
SIR vurderede samlet set, at den fysiske sikkerhed var tilfredsstillende.
Dog viste en del observationer med tilhørende anbefalinger forhold der var ikke
tilfredsstillende eller ikke helt tilfredsstillende. Observationerne vedrørte såvel
forhold, der havde væsentlig betydning for den samlede sikkerhed hos SKAT
som forhold der havde væsentlig betydning for et mindre afgrænset område. Der
var endvidere observationer, der alene havde mindre betydning for hele eller dele
af SKAT.
SKAT har efterfølgende fulgt samtlige anbefalinger og har overfor SIR tilkende-
givet, at observationerne vil blive udbedret.
Særlige revisionserklæringer mv.
Erklæring vedrørende revision af EUs egne indtægter Told
Erklæringen er udarbejdet efter aftale med Rigsrevisionen og beregnet til Rigs-
revisionens brug for afgivelse af deres erklæring om revisionen af Danmarks
bidrag til EU aftold- og sukkerafgifter mv. for 2012.
SKATs ledelse har ansvaret for de månedlige opgørelser og afregninger til EU,
herunder for det underliggende grundlag for disse opgørelser.
Det er SIRs opfattelse, at opgørelse og afregning af EUs egne indtægter- told
mv. er udarbejdet og afregnet efter de statslige regnskabsregler og Rådets for-
ordninger 1150/2000, Kommissions beslutning 97/245ÆF, 105/2009, samt Rå-
dets afgørelse 436/2007.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er SIR nået frem til følgende konklusion:
Side 32 / 35
UKS Side 3473
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
• SKAT har etableret forretningsgange og interne kontroller, som sikrer, at
SKATs opgørelser og afregning af EUs egne indtægter - told mv. er op-
gjort i overensstemmelse med EUs formelle og materielle regler.
• Bidraget er dokumenteret og optaget korrekt i SKATs regnskab.
Supplerende oplysning
Uden det har påvirket SIRs konklusion, skal SIR supplerende oplyse følgende:
SIR har for finansåret 2010 i en revisionsrapport om toldgodtgørelse på-
peget, at SKAT ikke kunne levere disse specifikationer bl.a. på grund af
de respektive produktions- og regnskabssystemer, når det drejer sig om
de negative/positive reguleringer aftidligere fastlagte beløb.
Tilsvarende bemærkning er medtaget i SIRs erklæring om SKATs opgø-
relse og afregning for finansåret 2011.
Det er tidligere blevet oplyst til EU-kommissionen, at SKAT ville kunne
opgøre disse beløb i forbindelse med afregningen til EU, gældende fra
august måned 2012.
SIR konstaterede i forbindelse med revisionen af SKATs opgørelse og af-
regning for finansåret 2012, at det stadig ikke er lykkedes SKAT at levere
disse specifikationer.
SKAT har senest i maj 2013 meddelt EU-kommissionen om den fortsatte
mangel på et væsentligt forvaltningsområde i forhold til præsentationen
af opgørelsen af EU-egne indtægter Told jf. EU-kommissionens beslut-
ning 97/245/EF. SKAT forventer at implementere en løsning med udgan-
gen afjuli måned 2013, hvor der tilsvarende vil blive foretaget en løsning
omkring periodisering.
Gennemgang af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011 - EUs egne indtæg-
ter, moms
Efter aftale med Rigsrevisionen gennemgik SIR momsredegøreisen for 2011, der
er udarbejdet af Skatteministeriet.
SIR blev ved gennemgangen af Skatteministeriets momsredegørelse for 2011
ikke bekendt med væsentlige forhold, der gav anledning til at konkludere, at
momsgrundlaget for 2011 ikke var opgjort korrekt i henhold til Rådets forord-
ning 1553/1989.
Notatet om gennemgangen har i udkast været sendt til udtalelse hos Skattemini-
steriet, Departementet, som ingen bemærkninger havde til notatet.
Side 33 / 35
UKS Side 3474
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Revision af opgørelsen af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på grundlag af
moms og BNI for finansåret 2012
Det var SIRs samlede konklusion, at Danmarks bidrag til EUs egne indtægter på
grundlag af moms og BNI for finansåret 2012 var opgjort i overensstemmelse
med EUs materielle og formelle regler. Konklusionen baserede sig på, at revisio-
nen viste, at SKAT havde etableret forretningsgange og interne kontroller, som i
videst muligt omfang sikrede, at bidragene var opgjort i overensstemmelse med
EUs materielle og formelle regler.
Revision af SKATs opgørelse af Danmarks momsindbetalinger for finansåret 2011
som indgår i grundlaget for opgørelse af Danmarks bidrag til EUs egne indtægter
SIR har i henhold til aftale med Rigsrevisionen afgivet en særlig erklæring om
SKATs opgørelse af bidraget til beregningsgrundlaget for EUs egne indtægter
hidrørende fra moms for finansåret 2011. SKATs bidrag til beregningsgrundlaget
udarbejdes i henhold til Rådets (tidligere Rådet for de Europæiske Fællesskaber)
forordning 1553/89.
Det er SIRs opfattelse, at SKATs opgørelse af momsindbetalingerne for 2011 er
opgjort rigtigt, det vil sige ikke indeholder væsentlige fejl og mangler. Konklusi-
onen er baseret på, at revisionen har vist, at forretningsgange og interne kontrol-
ler generelt fungerede tilfredsstillende.
Revision af fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer EGFL - følgekontrol
Revisionen er en obligatorisk årlig revisionsopgave i henhold til aftale mellem
NaturErhvervstyrelsen (NE) og SIR.
Revisionen havde til formål at undersøge, om SKAT gennemførte de fysiske
kontroller i overensstemmelse med retningslinjerne, herunder om de levede op til
EUs forordninger og aftaler mellem NE og SKAT.
SKATs forvaltning af reglerne om fysisk kontrol ved eksport af landbrugsvarer
mod udbetaling af restitution, vurderede SIR som tilfredsstillende.
Revision af NETS
SKAT har indgået en aftale med NETS A/S (DanID A/S) om at fungere som
Registration Authority (RA) for NemID. RA-aftalen er en gensidig forpligtende
aftale om legitimering og registrering af borgere til straksudstedelse afNemID.
RA-aftalen indebærer, at SIR skal afgive en revisionserklæring ifølge RA-
aftalens bilag 2 - punkt 8.2.1 for perioden 1. november 2011 til 31. oktober
2012.
Revisionen viste, at de etablerede kontroller i relation til RA-aftalen samlet set
var tilfredsstillende.
Side 34 / 35
UKS Side 3475
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
SIR har dog taget et forbehold i erklæringen vedrørende vedligeholdelse af auto-
risationer, idet kravet i RA-aftalen (kontrol RA7 i bilag 8, revisionsinstruksen)
ikke var efterlevet i erklæringsperioden.
SIR har endvidere afgivet en supplerende bemærkning i erklæringen, idet det var
oplyst, at RA-medarbejderne havde gennemført obligatorisk uddannelse. SIR har
dog ikke kunnet efterprøve denne påstand, da der ikke forelå dokumentation for
gennemført uddannelse.
Side 35 / 35
UKS Side 3476
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
5KATlrEM l""I STERI ET
Dcpai'tcrne'ntschcf Jens Bn,1thner
Revision af Landsskatterettens årsrapport 2012
Skatteministeriets Interne Revision har revideret Landsskatterettens årsrapport
for 2012.
Formål
Formålet med revisionen af Landsskatlereuens årsrapporl t:r. at vurdere om op-
lysningerne i målopstilling og rapportering er dokumenterede og dækkende.
Skatteministeriets Interne Revisions konklusion
Gennemgangen af Landsskatterettens årsrapport viser, a1 oplysninger om mål og
resultater i årsrapporten er dokumenterede og dækkende. Skatteministeriets In-
terne Revi!sion fim.kr at Lan<lsskatt<::ætten afgiwr Li lfh~<lssLillen<.h.: arsrapport for
2012.
Landsskatterettens reaktion
Landsskatteretten har haft vedlagte rapport i høring. Høringen har ikke medført
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Egon Sldndhvij Kaja Kristensen
jf.
Revisionsresume
Revisior,scenler Silkeborg
17. maJ 2013
J.nr. 13-0162979
Plannr. 112-017
Finansar 2012
Side 111
UKS Side 3477
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Depurtementschef Jens Brøchner
Revision af Landsskatterettens årsrapport for 2012
Intern Revision
Revisionscemer Silkeborg
17. maj 201:l
J.nr. 13·0162979
Plannr. 112-017
Finansar 2012
1. lndlednirng r .,,, , -,·:J
Fonnålet med revisionen af Landsskatterettens årsrapport er" at v11rdcre om op- .· ~~,.i.I/___,-- ··
lysningerne i målopstilling og rapportering er dokumenterede og dækkende.
2. Forudsætninger
Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har gennemgået Landsskatterettens
årsrappori ud fra væsentlighed og risiko.
SIR har revideret årsrapporten ved bl.a. at gennemgå Landsskatterettens afrap-
portering vedrørende økonomiske og faglige resultater.
Revisionen er gennemfort af Steen Vitus Bcring og Kaja Kristensen.
3. Observationer
3.1 Generelle
Arsrapporten 2012 består af en beretning, en målrapponering og et regnskab.
Årsrapporten indeholder herudover en række supplerende oplysninger om rettens
virksomhed, herunder sagsbehandling og videnregnskab.
3.2 MåJopstilling
Landssk.atterettens mal er fastsat I den resuftatlønskontrak.t, der er indgået mel•
lem departementschefen i Skatteministeriet og retspræsidenten for Landsskatte-
retten.
Resultatlønskontrakten indeholder 9 resultatkrav 7 rcsul1Atkniv vcclrørcr imgshc-
handlingstider og afkortning af de enkehe faser i sags gennemløbet. 2 resultat-
krav vedrører organisations· og personaleudvikling, samt evaluering af strategi-
planen.
SlR vurderer, at resultatkrn.vene er eksternt fastsatte, målbare, styringsrelevante,
priorit1.::re<le og dækkende for de væsentligste områder af Landsskatterettens op-
gaver.
UKS Side 3478
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
J.3 RrJpporterlng om mål og resultater
Landsskatteretten har i årsrapporten redegjort for de økonomiske og faglige re-
sultater.
Landsskatteretten har afrapporteret på rnalopfyldelsen af resultatkravene i over-
ensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i resultailønskontrakten. SlR finder,
at oplysningc:mc om <le c-ikonomiske og faglige resultater er vurderet i sammen-
hæng, og at der er redegjort tilfredsstillende for alle væsentlige- ikke opfyldte
mål- og resultatkrav.
SIR vurderer, at rapporteringen er ty-ldestgørendc.
3.4 Regrns!tmbspraksis
[ forbindelse med den afsluttende revision af Landsskatterettens regnskab for
2012 er regnskabspraksis revideret.
SIR h.:1r anførl følgende detkonklusion vedrørende anvendt regnskabspraksis:
"Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med retningslinjerne i
Modcrniscringsstyrrclsens Økonomiske /\dministrative Vejledning.
Rcgnskabspus.Lerni;s va:nliansættelsc og præsentation i regnskabet/årsrapporten
er i overensstemmelse med anvendt regnskabspraksis."
3.5 Sammenhæng me1
llem årsrapport og mål- &?i restiltatstyll'ing
Lovgrundlag-et for Landsskut1crcttcn frcmgur af Skatteforvaltningsloven. Londs-
sk.allt:rt:tl~u:s missiun ug visiun 1:r mlarbr::jd~t i ovcrcnss1tcmmclsc hcnncd. Lands-
skatterettens strategi og retspræsidentens resultatkontrakt tager udgangspunkt i
rettens opgaver.
Retspræsidentens resultatlønskontrakt er ikke underskrevet ved finansårets be-
gyndelse. men først den 9. maj 2012. Dette forhold vurderes ik.kc at have betyd-
ning for Landsskatterettens styringsgrundlag, da 7 ud af 9 æsullalmål 1;:r fl1::råri-
gc, og har været kendt fra for begyndelsen af iinansaret. l<.etspræsidentens resul-
tatlønskontrakt er udmøntet i kontorchefernes rcsultatlønskontrakter.
Lundsskatteretl<m foætager månedligt opfølgning på bLLdg;et og bevilling, jf. Mo-
dcrniseringsstyrelsens vejledning. Der er etableret forretningsgange, der sikrer en
økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af midler og ved driften af Landsskatte-
retten.
Landsskatteretten har tilrettelagt sin styring af de faglige res1iltater med fokus på
retssikkerhed snmt effekt og rcc,ultat. T.andsskatteretten har indarbejdet interne
konLroller i forrt;!'lningsg;;mgene. Kontorchefcrnc kvalitetssikrer alle afgørelser
inden votering eller inden der træffes kontorafgørelse. Eventuelle fejl rettes i
umiddelbar forlængelse af kvalitetssikringen.
Ledelsen følger produktionen via statistikudtræk fra joumal::;ystt:mt:l.
I august måned er der udarbejdet rapport om Landsskutterettens halvarsstatus
2012 som opfølgning på Retspræsidentens resultatlønskomrakt. Der er re(k:gjon
for status på alle opstillede mål i opfølgningen.
S,de213
UKS Side 3479
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
3.S Målinger og registreringer
Der er fastlagt forretningsgange og interne kontroller i Landsskatterettes regn-
skabsinstruks, der sikrer betryggende registreringsrammer for de økonomiske
uply~ninger, di;;r indgår i årsrapporten. Se endvider-c rapport for Afsluttende revi-
sion af Landsskatterettens regnskab for 2012.
Landsskalteretten har fastlagt forretningsgange og interne kontroller. der sikrer
betryggende registreringsrammer for de faglige oplysninger, der indgår i årsrnp-
portcn. Af de skriftlige forretningsgange fremgår hvad der registreres, hvomå.r
der skal ske regi::itrering, ug hvem tkr ::sk,:d furi.::tage: registreringen. Der sker lø-
bende kvalitetssikring og opfølgning på alle rcgistn:ringer.
SIR vurderer, at Landsskatteretten har fastsat hensigtsmæssige forretningsgange i
forhold til indsamling og kvalitetssikring af de oplysninger om økonomiske og
faglige resultater, der fremgår af årsrapporten.
SIR vurderer, at årsrapportens oplysninger om Landsskatterettens faglige og
økonomiske resultater er rigtigt, dvs. uden væsentlige f~il og mangler.
3.7 Dokumentation
Landsskatteretten har fremlagt dokumentation for opgørelsesmetoder for oplys-
ningerne i årsrapporten.
SIR har gennemgået en stikprøve Rf et untræk fra jc1umHlsys1.emet ng vurderet. at
dataene. der ligger til gmnd for årsrapportens opJy!:;ni ng;er om de faglige resul-
tatmå3, er valide.
SIR har foretaget løbende- og afsluttende revisio,n af Landsskatterettens regnskab
for finansåret 2-012 og har vurderet, at regnskabet er rigtigt
4. Konklusion
Genncmgangc-n af Lamis:;kattcn:ttc::ns årsrapport viser, at oplysninger om mål ug
resultater i årsrapporten er dokumenterede og dækkende. Skaneministeriets In-
terne Revision finder at Landsskatteretten aignver tilfredsstillende årsrapport for
2012.
3. Høring
Rapporten har været i høring ved Landsskatterenen. Høringen har ikke medtørt
bemærkninger.
Mt:<l Vt::lllig hilsen
Egot1 Skindhøj Kaja Kristesen
l:>,ae J 1 3
UKS Side 3480
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
.Fungerende Rdspræsident Bodil Jested-Nielsen
Departementschef Jens Brochner
Erklæring om revision af Landsskatterettens regnskab
for 2012
Formål med erklæringen
Formålet med erklæringen er at give Landsskatteretten og depa.i1ementet en sam-
let vurdering af virksomhedens regnskabsaflæggelse og økonomiske forvaltning
baseret på den udførte revision i regnskabsåret 2017...
L~del5ens a111svt4r
Arsrapponen påtegnes af virksomhedens leddst: og af ressortministeriets d-epar-
tement, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen
mv. Med påtegningen tilkendegives:
ø at årsrapporten er ribrtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejl-
informationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporte-
ringcn i årsrapporten er fyldestgørende
o at de disposi1ioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-
stemmelse med meddelte bevillinger, love og undre forskrifter samt med ind
gåcde aftaler og sædvanlig praksis
o at der er ,etableret forretningsgange, <ler sikrer en økonomisk hensigtsmæssig
forvaltning af de midler og ved driften afde institutioner, der er omfattet af
årsrapporten.
Grundlaget for revi5ionen
Skatteministeriets Interne Revision har tor rcgnskabsaret 2012 revideret Lands•
skatteretten. Revisionen er udført i overensstemmelse med god otfontl ig revisr•
onsskik. Dette indebærer, jf. lov om revisionen af statens reg,nskaber, at det ved
revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, og om d.er er etableret forret-
ningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er om-
fattet afregnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
lovt'. og andre fors.k.rift~r sam1 med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Skaneministeriets Interne Revision betragter med denne erklæring revision-en af
årsregnskabet for 2012 som afsluttet. Skatteministeriets Interne Revision kan dog
tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere under-
søgelser. I den forbindelse kan der frem.komme nye oplysninger, :som kan give
lErldæring
Intern Re-vision
Revisionscenter Silkeborsi
17. maj12013
J.nr. 13·0162979
Plannr. 112-016
Finansår 2012
S1do < I 2
UKS Side 3481
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
anledning til. at konkrete forhold. der er behandlet i denne erklæring og revisi-
onsberetningen, bliver vurderet på ny.
Den udførte revision
Revisionen er tilrettelagt og udført på grundlag af en vurdering afvæsentlighed
og risiko og, er b~sere't p~ -;tikprnvPr 02. en gt>nnemgang Hf forretningsgange og
intern~ kontroller.
Revisionen af Landsskatterett<:n omfanede for regnskabsåret 2012 løbende årsre-
vision. samt afsluttende årsrevision. Resultaterne af den løbende og afsluttende
årsrevision er afrapporteret til Landsskatteretten.
Konklusion
På baggrund af den udførte revision er Skatteministeriets Interne Revision nået
frem til folgcnde konklusion:
• Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
• Der er etableret forretningsgan}!;e og interne k.ontroller. der understøtter, at de
dil.positicmer, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen. er i overensstemmelse
med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sæd-
vanlig praksis.
Revisionen har således ikke givet anledning til forbehold.
Der henvises i øvrigt til revisionsberetningen.
L:.gpn Skindhøj
i\ J\td ing~lt:<ler
s,oc 2 1 2
UKS Side 3482
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Fungerende Retspræsident Bodil Jested-:--Jiclsen
Departementschef Jens BrøclU1er
Skatteministeriets Interne Revisions beretning vedrø~
rende revision af Landsskatteretten for 2012.
Indledning
Revisionsberetningen vedrører den udførte revision af Landsskatterettens regn-
skab under finanslovens § 9, Skatteministeriet. Revisionen omfatter konto
09.11.02 - Landsskatterettens driftsbevilling 0g 09.11.21 - klageafgift.
Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-,
moms-, afgifts-, told-. vurderings- og inddrivelsesomni.det. T,andsskatteretten har
indgået en resultatkontrakt, som gælder for årene 2{)09 - 2012. Landsskatteretten
har på baggrund af koncernprojektet vedrørende kortere sagsbehandlingsliuer i
Landsskatteretten og resultatkontrakten udarbejdet en strategiplan for årene 2008
- 2012. Initiativerne i strategiplanen har fokus på at nedbringe sagsbeham.llings-
tiderne.
l,andsskatteretten er omfattet af en ~ 9-aftak om intern revision mellem Skatte-
ministeren og Rigsrevisor. Revisionen er udført i henhold til opgavefordelingen i
afta]en. Bevillingskontrol og revision aflønninger foretages efter aftalen af Rigs-
revisionen.
Arsrevisionen arLandsskatterettens regnskab for 2012 omfatter:
ø T
.øhende rev1sion
0 Afaluttende revision
0 Gennemgang arånm1pporl
Efter aftale med Rigsrevisionen har Skalleministerit:ts fnterne Revision ikke fo-
retaget forvaltningsrevision for finansåret 2012.
Revisionen er udført ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Resultaterne
af de enkelte revisionsområder er gengivet nedenfor.
Beretning
Intern Revts1on
Rcvisionsccntcr Silkeborg
17. maj 2013
J.nr.13-0162979
l'l<1nnr. 11~ 016
Finansår 2012
UKS Side 3483
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Samlet konkhJsion på revisionen af Landsskatteretten for fBnansårei
2012.
På baggrund af den udførte revision er Intern Revision nået frem til følgende
konklusion:
e Regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.
0 Der er etableret forretningsgange og interne kontroller. der understøtter.
at de dispositil)ner, der er omfattet afreg,nskabsaflæggelsen. er i overens-
stemmelse med bcrvillinger, love og andre fornkriftcr samt med indgåede
aflakr og sædvanlig praksis.
l Jd over ovenstående erklæringspunkter, har Skattemjnisteriets Interne Revision i
forbi11delse med revisionen konstateret følg.ende:
e Skallf.!minislerit!ls Intt:m Rt:\•ision t::r vd gem1emg;a.n.geu af årsrappo1ten
ikke blevet bekendt med forhold, der giver anledning til a1 konkludere, at
oplysningerne om mål og resultater i årsrapporten ikke er dokumenterede
og dækkendt:.
Revisionens omfang og resu ltaterne af den udførte revision
Løb1;mde r,gvision
Det er Skatteministeriets Interne Revisions samlede v1,1rdel'ing, at forretnings-
gange Qg interne kontroller på <le umlersøglc ornruc.kr gcncn.:lL fungi.:n.:r tilf'n:<l:s-
stillende, og at de væsentligste standarder pa området er fulgt og er medvirkende
til regnskabet bliver rigtigt.
Uanmeldt kasseeftersyn
Skatteministeriets Interne Revision har foretaget uanmeldt kasseeftersyn i
Landsskatteretten. Skatteministeriets Interne Revision har konstateret, at:
s de oplyste beholdninger er ti.lstede.
s der er etableret procedurer, der sikrer, at alle ind- og udbetalinger regi-
streres i kassen.
Skatteministeriets Interne Revision vurderer opgaveløsningen vedrørende kasse-
opgaven som tilfredsstillende.
Afsluttende revision
Skatteministeriets Interne Revision har fundet, at der er etableret forretningsgan-
ge og interne kontroller, d,er understøtter, at de dispositioner, der er omfattet i:if
rcgnskabsaflæggcl:sen, er i overensstemmelse med bevillinger. lo-ve og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler ng sædvanlig praksi.s. SIR finder det aflag-
te regnskab rigtigt, da der ikke ved gennemgangen af de modtagne svar og af-
stemninger er konstateret væsentlige fejl og mangler i Landsskatterettens regn-
skab.
Side2 / 3
UKS Side 3484
U
K
S
DETTE ER EN VISNING
Gennemgang af årsrapport
Geimerngangen af Landsskatterettens årsrapport viser at.oplysninger om mål og
resultater i årsrapporten er dokumenteret og dækkende. Intern Revision finder at
Landsskattcrenen afgiver en tilfredsstillende årsrapport for 2012.
1-.gcm Skindhøj
S<de 3.r3
UKS Side 3485
U
K
S
Skatteministeriets Interne Revision
Strategisk analyse og
revisionsstrategi
2013
Virksomhed: SKAT
18. juli 2013
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3486
U
K
S
Indhold
1 Indledning ...........................................................................................................3
2 Forståelse af virksomheden og dens forretningsmæssige vilkår og styring........3
2.1 Grundvilkår for SKAT.....................................................................................3
2.1.1 SKATs opgaver og økonomiske rammer......................................................3
2.1.2 Mål og resultatkrav .......................................................................................4
2.2 Bevillingsmæssige forudsætninger for SKAT.................................................4
2.2.1 Indtægtsdækket virksomhed………………………………………. ............5
2.3 Den organisatoriske opbygning………………………………………………5
2.4 Styringsredskaber i 2013……………………………………………………..6
2.4.1 Styring af forvaltningen gennem digitaliserede og automatiserede ydelser 7
2.4.2 Styring af forvaltningen gennem manuelle ydelser………………………...8
2.4.3 Økonomistyring og regnskabsaflæggelse .....................................................9
2.5 Deltagelse i administrative fællesskaber........................................................11
2.5.1 Statens Administration................................................................................11
2.5.2 Koncernservice............................................................................................11
3 Vurdering af SKATs forretningsrisici...............................................................11
3.1 Forretningsrisici i forhold til udmøntning af det ledelsesmæssige ansvar.....12
3.1.1 Risici i forhold til sikring af, at nødvendige beslutninger træffes og
kommunikeres......................................................................................................12
3.1.2 Risici i forhold til en ikke entydig forståelse for opgave og funktion ........14
3.1.3 Risici i forhold til beslutningskreds og -grundlag.......................................16
3.2 Forretningsrisici i forhold til opretholdelse af en fortsat drift under
omstruktureringen ................................................................................................17
3.2.1 Høj grad af it-driftsunderstøttelse ...............................................................17
3.2.2 Justering af den regnskabsmæssige organisation........................................18
3.2.3 Ændringer i systemunderstøttelsen .............................................................18
3.3 Forretningsrisici i forhold effektiviseringstiltag. ...........................................19
3.3.1 Forsinket effekt af effektiviseringstiltag.....................................................19
3.3.2 Juridiske risici afledt af effektiviseringstiltag.............................................20
3.3.3.Risici i forhold til kompetencer ..................................................................21
3.4 Omverdensfaktorer.........................................................................................22
3.4.1 Konjunkturudviklingen ...............................................................................22
3.4.2 Politiske faktorer.........................................................................................22
3.4.3 Skattelovgivningens udformning................................................................23
UKS Side 3487
U
K
S
3.4.4 Borgernes/virksomhedernes holdning til SKAT.........................................23
4 Kriterier for vurdering af væsentlighed ............................................................24
4.1 Væsentlighed i relation til revisionstema 1 – Regnskabets rigtighed ............24
4.1.1 Væsentlighed i relation til revisionstema 1 - § 38 regnskabet ....................24
4.1.2 Væsentlighed i relation til revisionstema 1 - § 9- regnskabet.....................26
4.2 Væsentlighed i relation til revisionstema 2 - Dispositionernes lovlighed .....26
4.3 Væsentlighed i relation til revisionstema 3- Årsrapport (målopstilling og -
rapportering……………………………………………………………………..27
4.4 Væsentlighed i relation til revisionstema 4 – Skyldige økonomiske hensyn.28
5 Revisionsstrategi ...............................................................................................28
5.1 Strategi vedrørende revisionstema 1 - § 38....................................................28
5.2 Strategi vedrørende revisionstema 2..............................................................29
5.2.1 Digitaliserede og automatiserede processer................................................29
5.2.2 SKATs anvendelse af kontrolbeføjelser .....................................................30
5.2.3 Forvaltningsafgørelser gennem manuelle ydelser.......................................30
5.2.4 Restanceinddrivelse ....................................................................................30
5.3 Strategi vedrørende revisionstema 3..............................................................30
5.4 Strategi vedrørende revisionstema 4..............................................................31
5.4.1 Effektivisering.............................................................................................31
5.4.2 Eksterne resultatkrav...................................................................................31
5.4.3 Ledelse……………………………………………………………………31
5.4.4 Kompetencer...............................................................................................32
6 Overordnet prioritering og tilrettelæggelse af revisionsindsatsen ....................33
Bilag 1
UKS Side 3488
U
K
S
1 Indledning
Den strategiske analyse udgør det første og indledende trin i den tre-trins-proces,
som SIR reviderer SKAT gennem. Trin to i processen udgøres af revision udført
i årets løb, hvilket har til formål at efterprøve, om de forretningsgange og navnlig
kontrolelementerne heri fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Processens tredje
trin udgøres af en afsluttende revision efter årets udløb, som er rettet mod regn-
skabsaflæggelsen pr. 31. december med det formål at kunne afgive erklæring om
regnskabets rigtighed på baggrund af den samlede revisionsindsats.
Formålet med den strategiske analyse er at identificere de væsentligste risikoom-
råder i SKAT. Den strategiske analyse er et kontinuerligt notat, som opdateres
efterhånden, som SIR bibringes ny viden i løbet af året. Når risikoområderne er
kortlagte og afspejlet i revisionsstrategien, tilrettelægges den øvrige revision her-
efter. SIR søger hermed at sikre, at der foretages tilstrækkelig revision på de
mest væsentlige og risikofyldte områder, hvorimod der udføres mindre revision
på områder, der er mindre væsentlige og risikofyldte.
Den strategiske tilgang er på den måde styrende for SIRs revisionshandlinger og
resurseindsats. Revisionsplanen er dermed en rullende plan, hvor prioriteringen
genvurderes periodisk i sammenhæng med opdateringerne i den strategiske ana-
lyse.
Identificerede risikoområder, som SIR vurderer som forretningsrisici, drøftes
med SKATs direktion.
2 Forståelse af virksomheden og dens forretningsmæs-
sige vilkår og styring
Forståelse af virksomheden og dens forretningsområder er grundlaget for den
strategiske analyse og planlægningen af revisionen. Dette indebærer kendskab til
virksomhedens bevillingsmæssige situation, de funktionsbetingelser, som den
virker under, det retslige grundlag, ledelsens styringsfilosofi mv.
2.1 Grundvilkår for SKAT
SKATs funktion som en del af den udøvende magt og som støttefunktion til den
lovgivende magt sætter grundvilkårene for den administrative myndighed. Desu-
den medfører den, at SKAT i rapporteringsmæssig henseende har forpligtelser
også i forhold til den parlamentariske kontrol.
2.1.1 SKATs opgaver og økonomiske rammer
Skatteministeren er tildelt den samfundsmæssige opgave med at realisere det
finansielle grundlag for velfærdsstaten gennem administration af den parlamen-
SKATl"EMINISTERIET
UKS Side 3489
U
K
S
tarisk vedtagne skatte- og afgiftslovgivning, som budgetteret på finanslovens §
38. Desuden varetager SKAT opgaven som restanceinddrivelsesmyndighed, her-
under også for andre ministerier og offentlige myndigheder.
Tilrettelæggelsen og udførelsen af skatte- og afgiftsopkrævningen skal ske med
udgangspunkt i borgernes pligt til at overholde landets love og styret af de par-
lamentarisk vedtagne regelsæt for forvaltning, således at borgernes fundamentale
rettigheder og friheder sikres. Samtidig skal tilrettelæggelsen sikre, at målsæt-
ningerne på bl.a. finansloven indfris.
Det bevilligede resursetræk til løsning af skatteministerens opgaver er fastlagt på
finanslovens § 9.
Til brug for bl.a. den parlamentariske kontrol skal resultaterne af Skatteministe-
rens opgaveløsning afrapporteres. Driften af SKAT afrapporteres selvstændigt i
en primært omkostningsbaseret årsrapport. Skatte- og afgiftsindtægterne opgøres
efter udgiftsbaserede regnskabsprincipper og overføres månedsvis til statsregn-
skabet. Der udarbejdes ikke et faktisk regnskab for skatte- og afgiftsindtægterne.
Herudover har SKAT afrapporteringsopgaver som følge af Danmarks medlem-
skab af EU og varetager en række opgaver for andre ministerier og styrelser, bl.a.
betalingsforretninger og indsamling af oplysninger til diverse kontrol- og stati-
stikformål.
Desuden deltager SKAT i det tværministerielle arbejde på nationalt plan vedrø-
rende bekæmpelse af socialt bedrageri og i indsatsen rettet mod bekæmpelse af
sort arbejde og anden virksomhedssnyd (Fairplay).
2.1.2 Mål og resultatkrav
Som offentlig virksomhed er mål og resultatkrav til SKAT opstillet på finanslo-
ven:
Oversigt over mål for SKAT
Finanslovsmål
1. Skattegab i procent af skattepotentialet 2,0
2. Borgernes holdning til SKAT 3,8
3. Virksomhedernes holdning til SKAT 3,8
4. Inddrivelsesprocent for Øvrige restancer 105
2.2 Bevillingsmæssige forudsætninger for SKAT
Bevillingen på finanslovens § 9 er efter omstruktureringen opdelt i to hovedom-
råder:
1. Centralstyrelsen, der omfatter Departementet og Landsskatteretten;
2. Forvaltning, der primært omfatter SKATs virksomhed og Spillemyndig-
heden.
UKS Side 3490
U
K
S
Skatteministeriet har indgået en flerårsaftale, hvori det er fastlagt, at der i perio-
den frem til 2016 skal ske væsentlige reduktioner i årsværksforbruget.
På finansloven for 2013 er der budgetteret med et årsværksforbrug i SKAT på
7.009 mod 7.072 i 2012. I 2016 skal SKAT have reduceret årsværksforbruget til
6.157.
Direktionen besluttede den 8. april 2013 følgende fordeling af budgetrammer på
bl.a. de seks nye forretningsområder:
Ydelse Budget 2013 (2-4. kvt. inkl.), t.kr.
Direktion 1.010
Retssikkerhedschef 148
Ankecentret 3.229
Økonomi 526.147
HR & Stab 42.791
IT 756.758
Kundeservice 164.738
Indsats 28.828
Inddrivelse 13.691
I alt 1.537.340
Kilde: Intern meddelelse den 12. april 2013
Da SKAT fortsat skal løse opgaverne med samme kvalitet, forudsættes årsværks-
reduktionen at kunne realiseres gennem effektiviseringer. Et væsentligt bidrag til
effektiviseringen forventes realiseret via systemmodernisering.
SKAT har det største it-budget i staten på ca. 1,3 mia. kr. årligt, der både dækker
den omfattende it-drift samt udvikling af et stort antal it-projekter, som har stor
offentlig bevågenhed. It-driften udgjorde 828 mio. kr. og it-udviklingen 456 mio.
kr. af udgifterne i 2012.
2.2.1 Indtægtsdækket virksomhed
SKATs aktiviteter og økonomi omfattet af indtægtsdækket virksomhed udgøres
af systemudvikling og drift vedrørende it-systemet Hent Selv for finansielle in-
stitutioner. Systemet giver mulighed for, at de finansielle institutioner, der agerer
på det danske marked, med låntagers m.fl. samtykke, kan hente låntagers m.fl.
skatteoplysninger i forbindelse med långivning mv. Behovet for Hent Selv-
løsningen er opstået i forbindelse med den finansielle sektors implementering af
Forbrugerkreditdirektivet (2008/48/EF).
2.3 Den organisatoriske opbygning
Skatteministeriet har pr. 1. januar 2013 gennemført en omstrukturering og er
herefter organiseret i en ny struktur. Efter den ny struktur er Skatteministeriet
opdelt i Departementet, SKAT, Landskatteretten og Spillemyndigheden.
De fem hovedhensyn i den nye struktur:
UKS Side 3491
U
K
S
1. Den politiske betjening adskilles klart fra den borger- og virksomheds-
vendte administration.
2. Organisationen er gearet til at udvikle fremtidens effektive administrative
løsninger.
3. Opgaver løses kun ét sted.
4. Ledelsessystemet forenkles, så der skabes klare mål, ansvar og reference-
linjer.
5. At der er fokus på samarbejde om god og effektiv service i forhold til
borgere og virksomheder.
Regionerne er med organisationsændringen i SKAT pr. 1.april 2013 blevet inte-
greret med de centrale funktioner, der varetager forretningsudvikling og digitali-
sering, juridisk vejledning, it, økonomi og forretningsstyring, HR og kommuni-
kation. Strukturen betyder, at alle opgaver er blevet organiseret udelukkende som
landsdækkende fagområder i stedet for den tidligere delvise regionale struktur.
Omorganiseringen indebærer ikke i sig selv væsentlige ændringer i lokaliserin-
gen, da opgaverne fortsat er fysisk placeret rundt i landet.
SKAT består herefter af tre kundevendte hovedområder:
• Kundeservice, som omfatter vejlednings- og afregningsopgaver
• Indsats, som omfatter opgaver med at sikre regelefterlevelsen hos borgere
og virksomheder
• Inddrivelse, som varetager den samlede offentlige restanceinddrivelse
samt regnskab.
2.4 Styringsredskaber i 2013
Samtidig med omstruktureringen gennemføres væsentlige ændringer i beman-
dingen af lederposter som en del af den ny strukturs fem hovedhensyn. For at
skabe driftsmæssig ro og kontinuitet i produktionen, er det besluttet, at virksom-
hedsplanen fra 2012 videreføres i 2013 med enkelte ændringer. Det er således ud
fra kendte forhold og prioriteringer, at den løbende drift bliver gennemført. Der
foretages afrapportering og opfølgning på virksomhedsplanen tre gange årligt
samt løbende på SKATs produktionsplan og på it-udvikling og it-drift.
Topledelsen styrer sammenfattende forvaltningen gennem den valgte organise-
ring og resurseallokering samt via de redskaber, hvorved det er forudsat, at pro-
duktionen skal forløbe og optimeres med henblik på at opfylde de fastlagte mål-
sætninger. Redskaberne består forenklet set i dag af en digitaliseret borgerind-
gang og systemunderstøttet drift samt den bærende strategi med tilhørende ind-
sats- og inddrivelsesstrategi.
Skatteministeriets strategiplan 2013 fra december 2009 beskriver de overordnede
strategiske mål frem mod 2013 med effekt, produktion, organisation og kompe-
tence som fokusområder. Denne strategiplan er suppleret af 4 generelle strategi-
er, nemlig den bærende strategi, kanalstrategien, kompetencestrategien og ledel-
UKS Side 3492
U
K
S
sesudviklingsstrategien. Med den centrale bærende strategi skal SKAT løse sine
opgaver, således at det er vanskeligt for de få, som ikke har til hensigt at over-
holde lovgivningen, og gøre det let for de mange, som har til hensigt at overhol-
de lovgivningen. Strategien går endvidere ud på at løse opgaverne på den mest
effektive måde, hvilket grundlæggende er baseret på forebyggende frem for hel-
bredende midler.
Der er endvidere fastlagt en styringsmodel, som skal understøtte den bærende
strategi, og som er defineret i et sæt styringsdokumenter, et opgavehierarki og et
mål– og indikatorhierarki.
Som et væsentligt fremadrettet styringsredskab er der vedtaget en risikopolitik,
efter hvilken risikovillighed, risikoområder, ansvarsområder samt den organisa-
toriske forankring af risikoledelse i Skatteministeriet er fastlagt. Risikoledelsen
består af en fortløbende identifikation, analyse og vurdering primært på strate-
gisk niveau af enkeltrisici til brug for håndteringen af disse. Der foretages vurde-
ringer af sandsynlighed og konsekvens samt iværksættes tiltag til imødegåelse af
risikoen.
Skatteministeriet har efter udbud tildelt Deloitte en konsulentopgave, som omfat-
ter bistand til etablering af en ”Fokuseret tilsyns – og styringsmodel”. Opgaven
vedrører først og fremmest udvikling af en sammenhængende styringsmodel for
SKATs virksomhed bl.a. til brug for udførelsen af det departementale tilsyn. Op-
gaven vedrører desuden anbefaling og planer for etablering af en operationel og
sammenhængende strategi for departementets samlede tilsynsopgave.
Den nærmere anvendelse af styringsredskaber må forventes på lidt længere sigt
at afhænge af bl.a. resultatet af denne konsulentopgave.
2.4.1 Styring af forvaltningen gennem digitaliserede og automatise-
rede ydelser
SKAT har i stor udstrækning valgt at understøtte sine processer med it-løsninger
og en digitaliseret borgerindgang til SKAT. Hovedparten af administrationen, og
dermed den langt overvejende del af de aktiviteter som regnskabsaflægges i skat-
te- og afgifts regnskabet for § 38, varetages således gennem en proces- og sy-
stembaseret administration.
Den proces- og systembaserede administration styres via en procesopdeling af
interne og skatteyderrelaterede ydelser. For hver proces er der fastsat en proces-
ejerkreds, som har til opgave at styre den enkelte proces i forhold til de ydelser,
der leveres i den enkelte proces. Desuden indgår i samarbejde med procesejer-
kredsen en systemejerkreds, som har til opgave at styre processens systemunder-
støttelse, der omfatter mange forskellige it-platforme med en stor integration
imellem it-systemerne. Størstedelen af it-driften er outsourcet til et stort antal
forskellige eksterne it-serviceleverandører.
UKS Side 3493
U
K
S
2.4.1.1 Ændringer i systemunderstøttelsen
I 2013 er planlagt idriftsat to nye it-systemer EKKO (én skattekonto) og EFI (ét
fælles inddrivelsessystem). Foruden idriftsættelse af de to nye systemer,
foretages der væsentlige omlægninger af en række eksisterende it-systemer.
Implementeringen af de nye systemer medfører en række ændringer i sagsbe-
handlingsprocedurer, idet betalings-, modregnings- og inddrivelsesprocesser i
vidt omfang ændres som følge af øget automatisering. Systemomlægningen med-
fører endvidere væsentlige ændringer i forhold til regnskabsaflæggelsen vedrø-
rende skatter og afgifter.
2.4.2 Styring af forvaltningen gennem manuelle ydelser
2.4.2.1 Styring af vejlednings- og indsatsområdet
Selv om SKATs styring af forvaltningen i de seneste år i højere grad er blevet
baseret på digitaliserede og automatiserede ydelser, jf. ovenfor, foregår en bety-
delig del af forvaltningen dog fortsat gennem manuelle ydelser af forskellig ka-
rakter.
Et prioriteringsmæssigt vigtigt område er vejledning og indsats, der udføres på
baggrund af en risikoanalyse, som er et slutprodukt af SKATs risikoanalysemo-
del. I grove træk går fire trin forud for fastlæggelsen af risikotemaerne, som de
fremstår i Produktionsplanen:
• Trin 1 består af en identifikation af risici, der kan bevirke, at SKATs
kunder ikke betaler korrekt og til tiden. Risikoidentifikationen foretages
primært af medarbejdere tæt på kunderne, da det er her, vi finder den re-
levante viden og erfaring. Identifikationen af risikoen beskrives i et så-
kaldt risikoark.
• I trin 2 gennemarbejder risikokomitéer de indsendte risikoark og gruppe-
rer dem inden for en række overordnede temaer. Det er målet at arbejde
med færre og mere overordnede risici, hvorfor visse risici sammenlægges
med andre nært beslægtede risici. Desuden bliver vurderingen af den en-
kelte risiko løbende opdateret med fx finanskrisen, complianceresultater
og fejltypeanmeldelser in mente.
• I trin 3 mødes et panel af eksperter til en række workshops i koncerncen-
tret. Eksperterne vurderer den enkelte risiko ud fra fire centrale spørgs-
mål, som kredser om væsentligheden af den enkelte risiko for skattegabet
og de barrierer og udfordringer, SKAT måtte have i forhold til at imøde-
gå risikoen.
• I trin 4 bliver Indsatsudvalget og Kundeserviceudvalget præsenteret for
de gennemarbejdede og 'scorede' risici. Udvalgene træffer på den bag-
grund beslutning om, hvilke risici SKAT skal fokusere på i det kommen-
de år.
UKS Side 3494
U
K
S
Resurseanvendelsen og ændringer heri vurderes således i forhold til et samlet
billede og navnlig de i trin tre nævnte forhold og ikke for en skatte- eller afgifts-
art eller skatteydertype isoleret set.
2.4.2.2 Kvalitetssikring i vejlednings- og indsatsproduktionen
Kvalitetssikring og informationsopsamling omkring samme foretages i strukture-
ret regi af det interne kvalitetsstyringssystem, som omfatter en række kontroller
af SKATs løbende drift.
Formålet med det interne kvalitetsstyringssystem i SKAT er at:
• Forebygge og modvirke fejl i administrationen af SKATs kerneområder.
• Være medvirkende til løbende evaluering, optimering og kvalitetssikring
af indlagte processer og forretningsgange indenfor SKATs kerneområder.
Direktøren for et forretningsområde har det overordnede ansvar for, at den inter-
ne kvalitetssikring for hele området gennemføres. Den gennemførte og afrappor-
terede interne kvalitetssikring indgår således som et ledelsesværktøj for forret-
ningsområdets samlede risikoledelse.
Ansvaret for gennemførelsen af den interne kvalitetssikring er delegeret til un-
derdirektøren indenfor de driftsenheder, der hører under dennes forretningsom-
råde. Funktionslederen er ansvarlig for gennemførelsen, afrapportering og do-
kumentation af den interne kvalitetssikring i egen driftsenhed.
2.4.3 Økonomistyring og regnskabsaflæggelse
2.4.3.1 Økonomistyringsplatform
Økonomistyringen i hovedparten af de statslige institutioner sker i regi af Navi-
sion Stat, som videreudvikles og vedligeholdes af Moderniseringsstyrelsen.
SKAT adskiller sig imidlertid herfra ved at anvende en SAP-platform til styring
og understøttelse af forretningsprocesserne, herunder økonomistyring og regn-
skabsaflæggelse.
2.4.3.2 Regnskabsaflæggelses- og godkendelsesprocesser
Omstruktureringen medfører at Skatteministeriet er spaltet i tre, Departementet,
SKAT og Spillemyndigheden. Der skal ske særskilt regnskabsaflæggelse for de
tre virksomheder og tilsvarende for Landsskatteretten, der fortsætter som hidtil.
Overordnet varetages regnskabsopgaverne i to SAP-miljøer, henholdsvis SAP 38
og SAP Intern, § 9, hvor SAP Intern tillige varetager regnskabsføringen for De-
partementet, Landsskatteretten og Spillemyndigheden.
SKAT har i Ministerieinstruks, virksomhedsinstrukserne for § 9 og § 38 og regn-
skabsinstrukserne for Skatteministeriets koncern § 38 og for Skatteministeriet
SAP Intern, § 9 beskrevet de respektive regnskabsopgaver, der varetages af SAP
9 og SAP 38.
UKS Side 3495
U
K
S
SKAT er regnskabsaflæggende myndighed for regnskaber efter forskellige krite-
rier. Som nævnt sker regnskabsaflæggelsen af driftsregnskabet primært efter
omkostningsbaserede regnskabsprincipper. Der er dog elementer af driftsregn-
skabet som regnskabsaflægges efter udgiftsbaserede principper. Endvidere er
administrationen af driftsregnskabet og skatte- og afgiftsregnskabet ikke fuld-
stændig adskilt.
SKAT opkræver ud over skatter og afgifter på § 38 tillige afgifter på vegne af
andre ministerier. Administrationen af disse foretages hovedsageligt i SAP 38 og
fødesystemerne hertil, hvorved afgifterne indgår i flere delregnskaber og i regn-
skabsgodkendelsesprocessen for § 38. Betalingsudligning og konsolidering i
forhold til statsregnskabet sker via SAP 9.
2.4.3.3 Driftsregnskabet § 9
Styring af regnskabet for driftsregnskabet, § 9 varetages overordnet af Økonomi
og Regnskab på tværs af alle Skatteministeriets institutioner. Der er i relation til
de enkelte institutioner etableret regnskabsenheder, der har det lokale ansvar i
forhold til et givet områdes regnskabsaflæggelse.
Indkøb er i Skatteministeriet centraliseret og varetages af en række bestillere. Al
fakturering til Skatteministeriet med tilhørende institutioner sker elektronisk.
Varer og ydelser kontrolleres ved modtagelse og frigives til betaling. Betaling
foretages særskilt af to medarbejdere. Der er etableret funktionsadskillelse mel-
lem varemodtager, frigiver og betaler. Funktionsadskillelsen styres i SAP intern,
§ 9 ved etablering af roller.
Økonomi og Regnskab gennemfører kvartalsvis intern risikostyring, hvor der
stikprøvevis kontrolleres for at udgifter vedrører virksomheden (forekomst), at
beløb er bogført behørigt, og at beløb er bogført på de rigtige konti.
De lokale regnskabsenheder foretager månedsvis opfølgning på forbrug inden for
egen enhed. Kvartalsvis afgiver enhederne erklæring på, at regnskabet for egen
enhed er korrekt.
2.4.3.4 Skatte- og afgiftsregnskabet § 38
Regnskabsførelsen for skatte- og afgiftsregnskabet varetages opdelt og på en
måde der gør, at væsentlige dele af regnskabet føres i selvstændige ”klumper” -
firmakoder. For hver firmakode foretages særskilt intern regnskabsaflæggelse og
regnskabsgodkendelse månedligt.
Regnskabsaflæggelserne for alle firmakoder samles i et fælles regnskab, som
udgør den regnskabsaflæggelse, der finder sted til Statens Koncernsystem (SKS).
Regnskabsaflæggelsesprocessen indebærer, at der i firmakoderegi foretages kon-
trol af regnskabselementer på kontoniveau. Dette sker som grundlag for en regn-
skabsgodkendelse for firmakoden og indgår som en datakvalitetssikring forud
for, at der foretages en sandsynliggørelse af den samlede regnskabsaflæggelse.
UKS Side 3496
U
K
S
2.5. Deltagelse i administrative fællesskaber
2.5.1. Statens Administration
Statens Administration varetager SKATs lønadministration samt refusioner på
samme område.
2.5.2. Koncernservice
Koncernservice, der er placeret i SKAT, er et administrativt servicecenter for
hele Skatteministeriet og varetager opgaver vedrørende løn, HR, administrative
it-funktioner og driftsregnskab for både SKAT, Spillemyndigheden og Lands-
skatteretten og Departementet.
3 Vurdering af SKATs forretningsrisici
Udgangspunktet for SIRs vurdering af SKATs forretningsrisici er, at Skattemini-
steren har indvilliget i at kunne løse SKATs opgaver inden for de økonomiske og
organisatoriske rammer og i en kvalitet, som opfylder målsætningerne. Med ac-
cepten af opgaven og dens forudsætninger er de nødvendige resurser og kompe-
tencer vurderet til stede. Den ledelsesmæssige og styringsmæssige udfordring
består i at opnå den mest hensigtsmæssige kombination af resurserne i forhold til
en effektiv løsning af de enkelte delopgaver i administrationen.
De prioriteringer og valg, som træffes i opgaveløsningen, herunder omfanget af
kvalitet og serviceniveau, samt disponering, udvikling og allokering af resurser i
form af medarbejdere, kompetenceudvikling, teknologi, processer, beredskab
m.m., medfører ændrede vilkår og i kraft af ændringerne også nye forretnings-
mæssige risici, selv om tiltagene er velbegrundede og sigter mod forbedringer.
Desuden kan forretningsrisiciene henføres til en række omverdensfaktorer, som
påvirker SKATs udvikling og indfrielse af mål, såsom fx regelefterlevelse, kun-
detilfredshed og omdømme m.v.
SIR har grupperet risiciene i forhold til prioriteringer og beslutninger inden for
tre overordnede kategorier:
3.1. Forretningsrisici i forhold til udmøntningen af det ledelsesmæssige an-
svar.
3.2 Forretningsrisici i forhold til opretholdelse af en fortsat drift under om-
struktureringen.
3.3 Forretningsrisici i forhold effektiviseringstiltag.
Risiciene inden for ovennævnte kategorier gennemgås i det efterfølgende og af-
sluttes endvidere med en gennemgang af risici afledt af omverdensfaktorer (3.4),
som kan have indvirkning på SKAT og SKATs målopfyldelse.
UKS Side 3497
U
K
S
3.1 Forretningsrisici i forhold til udmøntning af det ledelsesmæssige
ansvar
Alle ledelsesniveauer er tildelt opgaver med tilhørende målsætninger samt en
resursemængde til brug for løsningen af opgaverne. Det er et ledelsesmæssigt
ansvar, som dermed er forankret gennem hele organisationen at disponere, sam-
mensætte og koordinere de tildelte resurser i den for opgaven mest effektive løs-
ning, således at forvaltningen er lovlig, korrekt og fyldestgørende.
Det ledelsesmæssige ansvar består blandt andet i at tilrettelægge forvaltningen,
lede og fordele arbejdet, herunder at etablere forretningsgange, som i nødvendigt
omfang sikrer korrekt administration. Desuden består ansvaret i at føre den nød-
vendige kontrol med produktionen.
Fundamentet for, at forretningsgangene i administrationen har den fornødne
styrke og det nødvendige kvalitetssikringsmæssige og kontrolmæssige islæt til i
tilstrækkeligt omfang at forebygge fejl, er en fælles og helhedsorienteret ledel-
sesmæssig fokusering på kommunikation, kvalitet og sammenhæng i administra-
tionen.
I det omfang det nævnte ansvar ikke udmøntes i tilstrækkelig grad, vil konse-
kvensen kunne være en ineffektiv forvaltning og produkter af dårlig kvalitet samt
i værste fald en ulovlig administration.
Det er SIRs erfaring fra tidligere gennemførte revisioner, at der er forskellige
opfattelser af, hvori det ledelsesmæssige ansvar for en given lederfunktion nær-
mere består. Det er især spørgsmålene om nødvendigheden af etablering af for-
retningsgange, procesbeskrivelser eller andre former for anvisninger af og krav
til medarbejderne for proaktivt at sikre en korrekt og effektiv forvaltning samt
nødvendigheden af en engageret og målrettet kvalitetssikring, som har været i
fokus. Men også forståelsen af hvilken rolle den enkelte leder har i organisatio-
nen i forhold til snitfladeafklaringer og organisationens afhængighed af kommu-
nikation både herfra og hertil.
SIR opererer med tredeling af risiciene i forhold til udmøntningen det ledelses-
mæssige ansvar:
3.1.1 Risici i forhold til sikring af, at nødvendige beslutninger træffes og
kommunikeres.
3.1.2 Risici i forhold til en ikke entydig forståelse for opgave og funktion.
3.1.3 Risici i forhold til beslutningskreds og -grundlag.
3.1.1 Risici i forhold til sikring af, at nødvendige beslutninger træf-
fes og kommunikeres
Der er efter SIRs opfattelse risiko for, at en ikke entydig ansvarsplacering af be-
slutningskompetence kan medføre, at beslutninger ikke træffes. Tilsvarende kon-
sekvens kan uklare rammer for både beslutningsansvar og opgaveløsning have.
Effektuering af en beslutning er afhængig af, at beslutningen og rammerne herfor
kommunikeres til den øvrige organisation.
UKS Side 3498
U
K
S
Nedenfor gennemgås en række forhold, som efter SIRs vurdering enten selv-
stændigt eller i samspil udgør en risiko for, at beslutninger, som en effektiv op-
gaveløsning er afhængig af, ikke bliver truffet og for, at beslutninger ikke effek-
tueres i det tilsigtede omfang.
3.1.1.1 Tilrettelæggelse af regnskabsforvaltningen vedrørende § 38
SKAT har ikke etableret en særskilt regnskabsfunktion, men ansvarsplaceret
regnskabsfunktionen sammen med andre opgaver af primært bogholderimæssig
karakter. Der er på flere områder stor forskel på bogholderimæssige opgaver og
opgaver i relation til regnskabsaflæggelsen. Desuden er regnskabsaflæggelse
under et stadigt stigende fokus fra ekstern side af blandt andre Rigsrevisionen og
Moderniseringsstyrelsen. At ansvarsplacere disse forskelligartede opgaver sam-
me sted afstedkommer en risiko for, at dele af opgaven ikke tilføres et tilstrække-
ligt fokus. Det gør sig særligt gældende på områder, hvor retningslinjer og andre
hjælpemidler ikke er velbeskrevet.
Tilrettelæggelsen af regnskabsforvaltningen i Skatteministeriet og SKAT er be-
skrevet i Ministerieinstruks, Virksomhedsinstruks og regnskabsinstrukser for
henholdsvis § 9 og § 38. Som supplement til instruksen for § 38 er der udarbej-
det en vejledning i månedlig regnskabsgodkendelse centralt og lokalt, en konte-
ringsinstruks samt en række interne meddelelser med bogføringsinstrukser.
SIR ser en risiko i, at retningslinjer for regnskabsforvaltningen, herunder an-
svars- og opgavefordeling, ikke er tilstrækkelig beskrevet, hvilket øger af-
hængigheden af nøglepersoner samt risikoen for fejl i regnskabsaflæggelsen.
3.1.1.2 Afklaring af regelsættet for udgiftsbaseret regnskab
Varetagelsen af ansvaret for regnskabsfunktionen vanskeliggøres ydermere af, at
regelsættet for en udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse ikke forekommer tilstræk-
kelig klart formuleret og er desuden uden en fast praksis. Ydermere er mulighe-
derne for at beskrive den af SKAT anvendte regnskabspraksis i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen begrænset, idet der ikke aflægges et faktisk regnskab. Be-
skrivelsen sker i indtægtslister og regnskabsgodkendelser.
SKAT opererer både med en indtægtsliste og et regnskab for indtægter på finans-
lovens § 38. Der er ikke fuld overensstemmelse mellem SKATs indtægtsliste og
§ 38– regnskabet, uanset at de er baseret på registreringer fra samme kilder. Be-
skrivelserne af, hvordan indtægter indgår i afrapporteringerne er således forskel-
lige.
De uklare retningslinjer kan medføre, at SKATs afrapporteringer bliver ukorrek-
te eller misforstået af omverdenen. SIR ser en risiko for, at SKAT udsættes for
kritik af bl.a. Rigsrevisionen og i øvrigt udsættes for en resursekrævende kom-
munikationsopgave som følge af, at retningslinjerne for SKATs afrapporteringer
er uklare. Yderligere kan SKATs omdømme lide skade herved.
UKS Side 3499
U
K
S
SKAT og Moderniseringsstyrelsen har i 2012 etableret en fælles arbejdsgruppe,
der behandler en række problemstillinger i relation til reglerne for det udgiftsba-
serede regnskab og SKATs anvendte regnskabspraksis. SIR finder, at oven-
nævnte initiativ i relation til afklaring af regnskabsregler og -praksis, vil medvir-
ke til at begrænse risikoen for fejlrapportering.
3.1.1.3 Kommunikation
SKAT er som alle andre organisationer afhængig af en god og velfungerende
intern kommunikation. Det er via kommunikationen, at fællesskab og meninger i
organisationen skabes. Det er en del af ledelsesansvaret at skabe et miljø for god
kommunikation.
Med det omfattende antal komplekse politikker og koncepter, der er udformet i
SKAT, er det væsentligt, at information understøttes af korrekt og effektiv kom-
munikation. Ledelsesmæssig fokus på, hvordan informationer modtages hos
medarbejdere og kommunikation i forhold hertil bliver essentielt. Informationer
bliver som hovedregel tolket ud fra den sammenhæng, som medarbejderen ind-
går i. Det er derfor nødvendigt, at det kommunikerende ledelsesniveau kan se
verden ud fra medarbejderens perspektiv for at kunne forstå kommunikationsop-
gaven og dens betingelser.
En effektiv og uhindret kommunikation opad i organisationen er imidlertid også
vigtig. Derved fremmes, at væsentlige problemstillinger i relation til implemen-
tering af strategier og målopfyldelse rettidigt kommer til ledelsens kendskab,
således at nødvendige justeringer og tiltag kan iværksættes. At information ikke i
alle tilfælde kommer rettidigt til kendskab på næste ledelsesniveau, har SIR gen-
nem sit arbejde iagttaget eksempler på.
3.1.2. Risici i forhold til en ikke entydig forståelse for opgave og
funktion
Det er SIRs opfattelse, at der ikke i alle tilfælde er en entydig eller helhedsorien-
teret forståelse for den opgave, som den enkelte leder er tildelt. Desuden er det
SIRs opfattelse, at der ikke i alle tilfælde er en entydig forståelse af både egen
funktion, og af den funktion som opgaveløsningen har i organisationen.
SIR ser en risiko for, at opgaveoverdragelse eller tildelingen fra et ledelsesniveau
til et lavere ikke foregår tilstrækkelig detaljeret eller med et tilstrækkeligt fokus
på en efterfølgende opfølgning. Konsekvensen kan være, at ledelsesfunktioner
bliver usikre på egne opgaver særligt i en helhedsorienteret sammenhæng.
Ledelsesopgaven vanskeliggøres yderligere i situationer, hvor den valgte organi-
sering nødvendiggør virtuel ledelse og i situationer, hvor driften primært foregår
i projektform. Disse forhold udgør i sig selv risici i forhold til en effektiv drifts-
afvikling, idet det er vanskeligere at opnå ledelsesmæssigt overblik og koordine-
re på det ledelsesmæssige ansvarsområde, ligesom det er vanskeligere at under-
støtte vidensdeling og et fagligt miljø. Etablering af støttende elementer for de
lederroller, som varetager funktioner, hvor forholdene gør sig gældende, er der-
for i særlig grad vigtig.
UKS Side 3500
U
K
S
I det efterfølgende beskrives elementer, hvor den ledelsesmæssige forståelse for
egen funktion og opgave efter SIRs vurdering udgør en risiko for en ineffektiv
forvaltning.
3.1.2.1 Forståelse for dimensioneringens funktion
Det er af stor betydning, at personaleresurserne og dermed kompetencerne forde-
les på de forskellige arbejdsfunktioner således, at der samlet set opnås den størst
mulige effekt med de resurser, der er til rådighed. Til dette formål anvendes som
udgangspunkt en dimensioneringsmodel. Da resurserammen reduceres år for år,
vil tildelingen af resurser til de enkelte opgaver alt andet lige medføre en reduk-
tion. Ved afgørelsen af, hvor stor reduktionen skal være til de enkelte opgaver,
vurderes også mulighederne for effektiviseringer på området, idet incitamentet til
effektiviseringer søges øget ad denne vej.
SIR er gennem de udførte revisioner tidligere stødt på tilfælde, hvor den stedlige
ledelse har valgt at søge opgaven løst med de resurser, som dimensioneringen
tilsiger, uagtet at det har vist sig umuligt at løse opgaven med en tilstrækkelig
kvalitet inden for disse rammer. I et par tilfælde har man endog undladt at sikre
sig, at gældende lovgivning bliver overholdt. De pågældende tilfælde tyder på, at
den udmeldte dimensionering i nogle tilfælde opfattes som endelig, hvorefter
afdelingslederen ser det som sin pligt at løse sin opgave bedst muligt og dermed
opnå størst mulig målopfyldelse inden for de tildelte resurser, selv om det erken-
des, at den opnåede kvalitet herved er utilfredsstillende og eventuelt ikke fuldt ud
overholder lovgivningen.
Dersom der ikke opnås en udbredt forståelse for, at problemstillinger af denne art
skal informeres op i ledelsessystemet, således at de kan afklares på et passende
niveau i ledelseshierarkiet, ses der en risiko for, at sådanne situationer kan opstå
på ny.
3.1.2.2 Forståelse for interne kontroller og kvalitetssikring
Det er SIRs vurdering, at der ikke på alle niveauer har været fokus på opfølg-
ning, fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen.
En del af de interne kontrolforanstaltninger SKAT benytter sig af, er systemati-
seret via det interne kvalitetssikringssystem, som er et vigtigt ledelsesmæssigt
værktøj i form af risikostyring på det operationelle niveau. Det er vigtigt for at
opnå det fulde udbytte, at dette system administreres seriøst, helhedsorienteret og
anskues proaktivt, således at det forbedringspotentiale, som systemet afdækker,
også udnyttes i tide.
SIR har i de seneste år konstateret flere eksempler på, at systemet i et vist om-
fang forekommer at blive administreret noget ”defensivt”. Det anvendes ikke i
alle tilfælde som tiltænkt som et delelement i udvikling og opfølgning på dels
opgaveporteføljen og dels kompetencesiden.
UKS Side 3501
U
K
S
SIR er samtidig bekendt med, at det interne kvalitetssikringssystem har været
under udvikling i en projektgruppe i region Midtjylland og har også i grove træk
været orienteret om indholdet af de forbedringer, der arbejdes med. SIR bifalder
sådanne forbedringer, men det er samtidig SIRs opfattelse, at et internt kvalitets-
sikringssystem kun vil opnå den tilsigtede effekt, såfremt det ledelsesmæssige
fokus er til stede.
Hvis anvendelsespotentialet ved et internt kvalitetssikringssystem ikke udnyttes i
tilsigtet omfang, kan det medføre ineffektiv styring og mangelfuld risikohåndte-
ring på det operationelle niveau.
I det omfang kvalitetssikringssystemet ikke anvendes helhedsorienteret i både
produktionsopfølgende og kompetenceudviklende sammenhæng, skaber det en
risiko for, at problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i løsningen af opgave-
porteføljens elementer ikke i tilstrækkelig grad bliver identificeret, kommunike-
ret og løst. Det reducerer de centrale styringsmuligheder i den nødvendige og
resursetunge udvikling af SKATs kompetencemasse gennem bl.a. uddannelses-
tilrettelæggelse.
3.1.3 Risici i forhold til beslutningskreds og -grundlag
Det er SIRs opfattelse, at der er risiko for, at der ikke i alle tilfælde sker en med-
inddragelse af nødvendige fagkompetencer i beslutningskredse. Det er kompe-
tencebredden i det område, som beslutningen påvirker, der overses og derfor
også mangler i beslutningskredsen.
Ovennævnte bevirker, at SIR ser en risiko for, at juridiske vilkår for opgaveløs-
ningen overses eller på anden vis ikke tildeles den nødvendige opmærksomhed i
driftstilrettelæggelsen. Det synes, efter SIRs opfattelse, at være tilfældet i forhold
til systemopsætningen for håndtering af foreløbige fastsættelser, som har vist sig
at være ulovmedholdelig.
3.1.3.1 Pålideligt, gyldigt og dækkende beslutningsgrundlag
Med krav om en effektiv forvaltning og et uændret produktionsniveau under for-
udsætning om faldende resursetildeling øges behovet for styring og herunder
navnlig økonomistyring. Endvidere stilles der stadigt større krav til økonomisty-
ringen, hvilket senest blandt andet indebærer en hyppigere budgetopfølgnings-
procedure og mere detaljerede afvigelsesforklaringer samt øgede krav til budget-
prognoser.
Det forøgede fokus på styring og måling af resultater gør, at SIR ser en risiko
for, at beslutningsgrundlagene ikke i alle tilfælde er pålidelige eller gyldige,
hvilket skaber en risiko for, at datagrundlag for ledelsesinformationen overfor-
tolkes. Det gør sig særligt gældende i relation til datafortolkning af effektmålin-
ger på baggrund af SKATs aktiviteter. Det kan medføre, at beslutninger, som
træffes på baggrund heraf, ikke nødvendigvis vil have den tilsigtede effekt.
SKATs overgang til aktivitetsbaseret økonomistyring muliggør en mere gennem-
sigtig og sammenhængende økonomistyring i form af bedre overblik over de
UKS Side 3502
U
K
S
ydelser og aktiviteter, som udføres. Det er muligt at opgøre prisen på en enkelt
aktivitet med baggrund i de registreringer af timer og økonomi der er foretaget i
forhold hertil. Det skulle således kunne bidrage til en forbedret resurseudnyttel-
se.
Grundlaget for at kunne agere og reagere i styringsmæssig sammenhæng er påli-
delig, gyldig og dækkende information. Udfordringen består i at skabe et dæk-
kende beslutningsgrundlag ved en kombination af ledelsesinformation fra hen-
holdsvis den finansielle styring, som er veldokumenteret, og aktivitetsstyringen,
som til gengæld (især mht. effekter) er mindre veldokumenteret. Uanset kombi-
nationen er det afgørende, at datakvaliteten og kvaliteten af datafortolkningerne,
som indgår i ledelsesinformationerne, er af høj kvalitet.
Økonomistyringen er derfor afhængig af et stadigt fokus på nøjagtigheden i op-
gavefordelingen og øvrigt registreringsgrundlag. Især korrekt registrering af re-
surseforbruget er centralt og det specielt for så vidt angår registreringer på kor-
rekte ydelser i det daglige arbejde samt øje for hvilke ydelser, der skal leveres
hvor.
3.2 Forretningsrisici i forhold til opretholdelse af en fortsat drift
under omstruktureringen
Der har hyppigt været organisationsændringer i SKAT. Risiciene ved organisati-
onsændringer består bl.a. i et produktionsmæssigt efterslæb samt risikoen for
uklare referencelinjer og ansvarsfordelinger i omstillingsperioden. Desuden kan
organisationsændringerne dræne resurser fra den primære opgavevaretagelse.
For at skabe driftsmæssig ro og kontinuitet i produktionen er det besluttet, at
virksomhedsplanen fra 2012 videreføres til 2013 med enkelte ændringer. Det er
således ud fra kendte forhold og prioriteringer, at den løbende drift bliver gen-
nemført. Desuagtet vil den aktuelle situation i SKAT være præget af implemen-
teringen af en ny koncernstruktur og revurderinger af strategier, organisering,
procedurer og praksis på en række områder.
I det efterfølgende gennemgås en række faktorer, som efter SIRs vurdering vil
kunne udgøre en risiko i forhold til at opretholde en fortsat drift under omstruk-
tureringen.
3.2.1 Høj grad af it-driftsunderstøttelse
SKAT benytter ca. 150 forskellige it-systemer, som er placeret hos forskellige it-
serviceleverandører. It-anvendelsen må derfor anses for kompleks og kritisk for
SKAT og Skatteministeriet. Desuden behandler SKAT store mængder af føl-
somme informationer om borgere samt virksomheder og er således meget af-
hængig af it. Utilstrækkelig fokus på væsentlige områder og risici kan påvirke it-
anvendelsen således, at målene, de seks visioner og missionen ikke kan opfyldes.
SIR ser en risiko for, at en utilstrækkelig adgangsstyring og styring af brugerret-
tigheder, kan muliggøre uautoriserede adgange til finansielle transaktioner, hvil-
UKS Side 3503
U
K
S
ket kan påvirke integriteten af regnskabet. Endvidere ser SIR en risiko for, at en
utilstrækkelig risikoproces, herunder manglende effektive risikoanalyser, kan
medføre, at der ikke opnås kendskab til væsentlige risici.
Det er endvidere SIRs opfattelse, at en utilstrækkelig netværkssikkerhed giver
mulighed for en uautoriseret adgang til følsomme informationer og it-
infrastrukturen. Ligesom et utilstrækkeligt nødberedskab kan bevirke, at forret-
ningskritiske informationer går tabt, eller at it-løsninger ikke kan genetableres i
tide.
SKAT anvender et stort antal it-systemer, der hovedsagelig udvikles og driftes af
eksterne leverandører. En samlet effektiv drift af hele systemporteføljen, og der-
med effektiv budgetanvendelse på området, fordrer derfor en effektiv leveran-
dørstyring. Herunder udgør prisdannelsen for it-ydelser i den størrelsesorden,
som SKAT efterspørger, en særlig risiko. Dette hænger sammen med, at der kun
er et fåtal af udbydere, som både kan varetage opgaven, og som viser sig interes-
seret i den. Dette indebærer, at de konkurrencevilkår, der normalt eksisterer på et
frit marked, ikke altid opfattes som værende til stede i forbindelse med statens
efterspørgsel af it-ydelser. Problemstillingen har været drøftet med it-rådet
SIR har udarbejdet en særskilt uddybende strategisk analyse for it-området, som
er fremsendt til SIRs interessenter.
3.2.2 Justering af den regnskabsmæssige organisation
Med opdelingen af Skatteministeriet i Departementet, SKAT, Landskatteretten
og Spillemyndigheden bliver den regnskabsmæssige struktur ændret.
Der skal udarbejdes særskilte årsrapporter for hver af de nævnte enheder. Regn-
skabsopgaverne for alle enhederne varetages dog af Statens Koncernsystem, der
er placeret i SKAT. Rigsrevisionen varetager revision af bevillingskontrollen,
lønområdet samt årsrapport for departementet. Revisionen af Skatteministeriet i
øvrigt varetages af SIR.
SIR finder, at omlægningen af den regnskabsmæssige organisation og opdelin-
gen af åbningsbalancen medfører øget risiko for fejl i regnskabsaflæggelsen.
3.2.3 Ændringer i systemunderstøttelsen
Regnskabsmæssige registreringer i SAP38 foretages i høj grad som autoposte-
ringer på baggrund af data, der overføres elektronisk fra en række fagsystemer,
der anvendes i SKAT. Med idriftsættelsen af EKKO og EFI i løbet af 2013 samt
ændringer af de eksisterende it-systemer sker der væsentlige ændringer i regn-
skabsaflæggelsesprocesserne.
Henset til risikoen for, at systemomlægning og datakonvertering kan fejle, kan
der på dette grundlag opstå øget risiko for fejl og mangler i regnskabet.
I relation til ibrugtagningen af EFI, som skal samle hele den offentlige inddrivel-
se i et enkelt it-system, er det afgørende, at et system af den betydning fungerer
UKS Side 3504
U
K
S
stabilt. Henset til tidligere erfaringer med fx e-indkomst-systemet ses en risiko
for driftsnedbrud, som i givet fald vil få alvorlige konsekvenser, idet SKAT der-
med er nødsaget til at genoprette og løbende ajourføre den bagvedliggende pro-
duktion.
Udviklingen i restancetallene er præget af forsinkelsen af DMO og EFI, og
idriftsættelsen af disse to systemer medfører risiko for, at systemerne ikke funge-
rer tilfredsstillende fra starten. Der er således nærmest uundgåelig risiko for, at
der vil være en række driftsmæssige problemstillinger at løse fra begyndelsen.
Det forventes, at restancerne vil stige i den sidste tid før idriftsættelsen af DMO
og EFI som følge af arbejdet med omlægningen til de nye systemer. Det må lige-
ledes forventes, at restancerne også vil stige herefter, indtil de nye systemer er
kommet i god drift, og medarbejderne er fortrolige med betjening af dem. Dertil
kommer, at de FFere, som ikke har været dannet siden sommeren 2012 som føl-
ge af fejl i renteberegningen, vil blive dannet for hele den forgangne periode ved
idriftsættelsen af EFI, og de vil ifølge beregningerne danne ubetalte krav på ca. 3
mia. kr.
3.3 Forretningsrisici i forhold effektiviseringstiltag.
Effektivisering er et fokusområde i SKATs Strategiplan og Virksomhedsplan
2013, ligesom der er fastlagt en særskilt effektiviseringsstrategi.
De væsentligste elementer, hvorigennem effektiviseringskravene søges indfriet,
er følgende:
• Årsværkseffektiviseringer (herunder øget digitalisering, procesforbedrin-
ger, kanalstrategi, omkostningseffektivitet i indsatsstrategien)
• Effekter af systemmoderniseringens fase 2
• Optimering af personalesammensætningen gennem bedre job – og kom-
petencematch
• Prisreduktioner på Skatteministeriets it-drift
• Omlægningen af klagestrukturen på skatteområdet
Den særlige indsats rettet mod de højt prioriterede finanslovsprojekter er forbun-
det med høj risiko, idet der i forvejen er tale om ”problemområder” for SKAT
gennem en årrække, som nu samtidig underlægges en skærpet politisk bevågen-
hed. Det kan således få vidtrækkende konsekvenser for SKAT og skade SKATs
omdømme, hvis SKAT ikke lykkes med disse projekter.
3.3.1 Forsinket effekt af effektiviseringstiltag
Der er i løbet af de seneste år taget initiativer vedrørende flere effektiviserings-
elementer. Resultaterne heraf kan dog først forventes at få afgørende betydning
efter 2013, idet fx EFI først vil blive idriftsat i 2013.
Der ses to grundlæggende problemstillinger i forbindelse med effektiviseringstil-
tagene, som har skærpet udfordringerne i forbindelse med effektivisering, og
UKS Side 3505
U
K
S
som indebærer en overordnet risiko for, at SKAT ikke på længere sigt vil formå
at efterleve effektiviseringskravene.
For det første har en række projekter, som er knyttet til systemmoderniseringen,
været forsinket, uden at dette har medført ændringer i de langsigtede krav til ef-
fektivisering. For det andet er de forventede økonomiske effekter af de projekter
og tiltag, der skulle bidrage til effektiviseringen ikke tilstrækkelige til i fuldt om-
fang at efterleve effektiviseringskravene, dvs. de forventede økonomiske effekter
kan ikke afbøde virkningen af den løbende reduktion i personalestyrken.
I forlængelse af disse grundlæggende problemstillinger ses en række følgerisici
heraf, som beskrives i det efterfølgende.
Hvis ikke udviklingstiltagene medfører en løbende effektforbedring, som mindst
svarer til effektnedgangen som følge af reduktion af personalestyrken, vil presset
til stadighed øges i de enkelte afdelinger med risiko for, at medarbejderne bliver
presset og dermed i risiko for stress.
Mange driftsorganisatoriske enheder var allerede i 2011 og 2012 presset resur-
semæssigt. Taget i betragtning, at den samlede resurseramme til ordinær drift er
reduceret yderligere i 2013, vil presset - sammenholdt med de ovenfor beskrevne
forhold – forventeligt blive forøget i 2013 medmindre effektiviseringstiltagene –
eksempelvis kanalstrategien - fuldt ud vil kunne opveje det forøgede resursetræk.
Derfor ses en øget risiko for, at opgaverne ikke i alle tilfælde kan gennemføres
med en acceptabel kvalitet.
Hidtil er personalereduktionen hovedsaglig foregået ved naturlig afgang. De re-
surser som systemmoderniseringens fase 2 løbende frigiver, vil i overvejende
grad have et kompetenceniveau på de nederste trin, mens de kompetencer, som
SKAT efterspørger i de tilbageværende stillinger, typisk ligger i den højere ende.
Herved ses øget risiko for, at SKAT ikke opretholder den nødvendige kompeten-
cesammensætning i organisationen.
3.3.2 Juridiske risici afledt af effektiviseringstiltag
Forsømmelse af juridiske aspekter kan medføre juridisk ukorrekte afgørelser og
endvidere også svække retssikkerheden og skade SKATs omdømme. SIR ser en
risiko for, at juridiske vilkår for opgaveløsningen overses eller på anden vis ikke
tildeles den nødvendige opmærksomhed under påvirkning af driftens konstante
optimeringskrav. De stadige bestræbelser i SKAT med hensyn til at opnå fortsat-
te besparelser, øget effektivitet og produktivitet og dertil knyttede nye processer
– eller ændringer af eksisterende processer – indebærer risiko for, at de juridiske
aspekter, herunder retssikkerheden, behandles som en del af besparelsespotentia-
let. Det gælder på områder som persondataloven, forvaltningsloven, tavsheds-
pligt m.m.
I forsøget på at efterkomme allokeringsmodellens årsværkstildeling ser SIR en
risiko for, at standard og kvalitetskrav i relation til opgaveløsningen ikke får den
fulde opmærksomhed og dermed kan svækkes. En højnet produktivitet i opgave-
UKS Side 3506
U
K
S
løsningen søges eksempelvis tilvejebragt gennem afskrivninger af krav, som ef-
terfølgende kan vise sig utilstrækkeligt juridisk funderet eller gennem passivitet
og efterfølgende eksempelvis forældelse af krav.
SIR ser en risiko i, at SKAT gennemfører kontrolbesøg i samarbejde med andre
ministerier/forvaltninger med udgangspunkt i SKATs regelgrundlag. Selv om et
sådant samarbejde kan være begrundet i resursehensyn, er der risiko for, at de
eksterne samarbejdspartnere ikke har hjemmel til at deltage i eksempelvis kon-
trolbesøg, således at SKAT giver adgang til information, som indhentes uhjemlet
til samarbejdsparterne. Omvendt har fx Politiet nogle beføjelser, som SKAT ikke
har. SIR er i forbindelse med en revision af risikoledelse og dertilhørende gen-
nemgang af risikoområdet vedrørende interessenter blevet opmærksom på tilste-
deværelsen af denne risiko for ”hjemmelshopping” ved kontrolaktioner.
3.3.3 Risici i forhold til kompetencer
SKATs produktion er i udpræget grad en løntung vidensproduktion, hvorfor rå-
digheden over de rette, opdaterede og generelt høje kompetencer er af stor be-
tydning for produktion og effektivitet. Denne betydning understreges af det fal-
dende personaletal og borgernes og virksomhedernes forventning om en effektiv
opgaveløsning også med færre resurser. Utilstrækkelig, ukorrekt eller ineffektiv
opgaveløsning vil have stor politisk fokus.
Kompetencestrategi er et eksplicit højt prioriteret område i Skatteministeriets
strategiplan samt virksomhedsplan, og der er udformet en særskilt kompetence-
strategi. Denne strategi omfatter kompetencevandringer mellem fagområder,
kompetenceløft inden for fagområder, proces– og udviklingskompetencer samt
forandringskompetencer på tværs af fagområder.
SKAT har i 2012 som led i handleplanen for effektivisering gennemført en mål-
sætning om job – og kompetencematch med henblik på at sikre, at organisatio-
nen har de nødvendige kompetencer, dels gennem kompetenceudvikling, dels
gennem, rekruttering og afsked. Erfaringerne herfra skal danne grundlag for den
løbende tilpasning af kompetencer i organisationen.
Kompetenceudvikling kan medvirke til at højne effektiviteten i organisationen.
Idriftsættelsen af nye systemer indebærer, at et stort antal medarbejdere vil blive
frigjort fra restanceinddrivelsesarbejdet til løsning af andre af SKATs opgaver.
For at det kan lykkes at anvende disse medarbejdere effektivt på andre poster, vil
det imidlertid kræve mange resurser til den nødvendige kompetenceudvikling.
SKAT arbejder for tiden med ”køreplaner” for denne omstillings– og kompeten-
ceudviklingsproces.
Med det faldende personaletal ser SIR tillige en risiko for, at der ikke vil være et
tilstrækkeligt antal medarbejdere, som kan varetage de funktioner, som er nød-
vendige og med tilstrækkelige kompetencer. Denne risiko vil også være til stede,
selv om organisationen udvikler kompetencer optimalt, eftersom effektiviserin-
gen er afhængig af en række andre faktorer ud over kompetenceudviklingen.
UKS Side 3507
U
K
S
Hvis der ikke sideløbende med det faldende personaletal opnås den nødvendige
effektivisering, ser SIR endvidere en risiko for, at medarbejderne ikke fagligt
opdateres i tide ved at fokus rettes mod ”skal”- opgaver. Endvidere kan der være
risiko for, at medarbejdere rokeres til stillingstyper, som opfattes demotiverende,
selv om de besidder de rette kompetencer, og rokeringen i øvrigt er begrundet i
effektiviseringshensyn. I den sammenhæng kan der ligeledes være en risiko for,
at medarbejdere netop begrundet i øvrige effektiviseringshensyn allokeres hen til
stillinger, som de ikke besidder de nødvendige kompetencer til.
3.4 Omverdensfaktorer
SKATs udvikling og målindfrielse er under indflydelse af en række samfundsre-
laterede faktorer, som SKAT har begrænsede muligheder for at influere på.
Omverdensfaktorerne influerer på forhold som skattegab, restancer og holdnin-
ger. Det medfører, at de resultatmålinger, som SKAT foretager af sine aktivite-
ter, kan være forbundet med usikkerhed, hvilket indebærer en risiko for at fejl-
vurdere resultaterne af målopfyldelsen og desuden foretage en heraf afledt uhen-
sigtsmæssig prioritering af den fremadrettede indsats.
3.4.1 Konjunkturudviklingen
Danmark er fortsat ramt af finanskrisen med nedgang i væksten foreløbig frem
til 2013 til følge. Den økonomiske konjunktur påvirker Danmarks og SKATs
indtægter fra skatter og afgifter afledt af faldende indkomster, forbrug, produkti-
on og beskæftigelse i samfundet. Konjunkturforholdene kan også influere på
renteniveauet samt løn- og prisstigningstakten, hvilket indebærer, at den økono-
miske situation påvirker borgernes betalingsevne, som har direkte påvirkning på
SKATs indtægter og restancebeholdning.
Uanset SKAT er opmærksom på, at der er økonomisk krise og har igangsat flere
tiltag både i forhold til Indsatsstrategien og restanceinddrivelse, er der en risiko
for, at den ugunstige økonomiske situation påvirker således, at SKAT ikke kan
nå de opstillede mål på finansloven for ”Skattegab i procent af skattepotentialet”
og ”Inddrivelsesprocent for øvrige restancer”. Den økonomiske krise sammen-
holdt med effektiviseringskravene til SKAT og resursebesparelserne kan ligele-
des være medvirkende til, at målene på finansloven ikke kan indfries.
3.4.2 Politiske faktorer
Det er væsentligt at iagttage, at politiske tiltag fra tid til anden påvirker SKATs
mål, lokalisering, opgavevaretagelse og disponering af resurser m.m., hvilket
ikke nødvendigvis er begrundet ud fra hensyn til effektivitet og produktions-
fremme. Blandt eksemplerne kan nævnes den udvidede grænsekontrol, som ko-
stede en del resurser, mens effekten af tiltaget samtidig var omdiskuteret. Et an-
det eksempel er lokaliseringen af skatteenheder i geografiske områder, som ikke
umiddelbart var begrundet i økonomiske rationaler.
UKS Side 3508
U
K
S
Der er således en risiko for, at politiske tiltag i mere eller mindre grad kan
hæmme organisationens generelle målsætning og udefrakommende krav om at
opnå effektiviseringer.
3.4.3 Skattelovgivningens udformning
Hvis skattelovgivningen eller dele heraf ikke fungerer efter hensigten, kan SKAT
ikke opkræve de tilsigtede indtægter til staten.
På registreringsafgiftsområdet er der konstateret vigende indtægter i de seneste
år, hvilket udviklingen i bilsalget ikke umiddelbart kan begrunde. SIR har kon-
stateret, at det er relevant at rejse spørgsmål om, hvorvidt der er administreret
korrekt efter gældende lov, eller om gældende lov fungerer efter hensigten. Det
kan endvidere konstateres, at der internt i SKAT og i forhold til Landsskatteret-
ten i flere sammenhænge hersker uklarhed eller inkonsekvens med hensyn til
spørgsmålet om korrekt afgiftsgrundlag. Der er i 2012 vedtaget en ny lov på
registreringsafgiftsområdet, men de grundlæggende problemstillinger på området
vurderes fortsat at være til stede. Af lovbemærkningerne fremgik, at afgifts-
grundlaget skulle tage udgangspunkt i køretøjets almindelige pris ved salg til
bruger, men loven muliggør utilsigtede fortolkningsmuligheder af brugerbegre-
bet. Da der er tale om et beløbsmæssigt væsentligt område, bør det efter SIRs
opfattelse afdækkes i hvilket omfang, der er risiko for, at staten mister indtægter
i ikke ubetydeligt omfang.
3.4.4 Borgernes/virksomhedernes holdning til SKAT
SIR ser en risiko for, at borgernes og virksomhedernes tilfredshed med SKAT
som virksomhed, ikke kan adskilles fra holdningen til skat som et finanspolitisk
styringsinstrument.
Borgernes holdning til SKAT præges blandt andet af, hvorvidt mediedagsorde-
nen er positiv eller negativ. Der har i 2012 været både positiv og negativ omtale
af SKAT i form af SKATs optræden i programmet razzia, Helle Thorning-sagen
samt en del negativ omtale af SKATs måde at agere på i forbindelse med udad-
rettede aktioner. Derudover påvirkes holdningen til SKAT også af tilgængelig-
heden til SKATs it-systemer og medarbejdere, hvor besvær og spildtid for bor-
gerne påvirker holdningerne negativt. Yderligere kan en opfattelse af, at skatte-
lovgivningen ikke altid er retfærdig, give SKAT et uforskyldt negativt omdøm-
me.
Ovennævnte betyder, at på trods af at SKAT til stadighed optimerer sine aktivite-
ter, vil der fortsat være risiko for, at SKAT ikke kan leve op til de mål, som er
fastsat i finansloven blandt andet vedrørende kundetilfredshed. Dette kan i sig
selv have en negativ virkning på SKATs omdømme med deraf afledt selvfor-
stærkende negativ effekt på efterretteligheden og opfyldelse af målene på finans-
loven.
3.4.4.1 SKATs image
Nyhedsmedierne har i løbet af 2012 og navnlig 2013 beskæftiget sig en del med
en række enkeltsager, der har omtalt SKATs sagsbehandling i et dårligt lys.
UKS Side 3509
U
K
S
Samtidig har SKAT ikke mulighed for at tage konkret til genmæle i enkeltsager,
hvorfor sagerne vedbliver med at fremstå oplyst for offentligheden i mediernes
version.
Der er planlagt tiltag til imødegåelse af fremtidige lignende sager i nyhedsmedi-
erne.
4 Kriterier for vurdering af væsentlighed
4.1 Væsentlighed i relation til revisionstema 1 – Regnskabets
rigtighed
4.1.1 Væsentlighed i relation til revisionstema 1 - § 38 regnskabet
Fejlinformationer i regnskabet, herunder udeladelser, betragtes som væsentlige,
hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller tilsammen påvirker
de beslutninger, som brugere træffer på grundlag af regnskabet.
I forbindelse med revisionsplanlægningen vurderer SIR størrelsen af fejlinforma-
tioner, der vil blive betragtet som væsentlige. Vurderingen danner grundlag for,
at SIR kan fastlægge arten og omfanget af vores revisionshandlinger. Efterhån-
den som revisionen skrider frem, genovervejes væsentlighedsniveauet.
Væsentlighed, der fastsættes i forbindelse med revisionsplanlægningen, angiver
ikke nødvendigvis en beløbsmæssig grænse for, hvornår ikke-korrigerede fejlin-
formationer – enkeltvis eller tilsammen – altid vil blive vurderet som uvæsentli-
ge. De omstændigheder, der knytter sig til visse fejlinformationer, kan resultere i,
at SIR vurderer dem som væsentlige, selvom det fastsatte væsentlighedsniveau
ikke er overskredet.
Fastlæggelsen af væsentlighedsniveauet beror på SIRs faglige vurdering og med
udgangspunkt i SIRs opfattelse af Folketingets og Statsrevisorernes (regnskabs-
brugernes) behov for oplysninger i regnskabet.
4.1.1.1 Beregnet væsentlighedsniveau
Det samlede væsentlighedsniveau fastlægges med udgangspunkt i en bereg-
ningsmodel, hvor væsentlighedsniveauet beregnes på baggrund af indtægternes
forventede størrelse og aktivmassen primo. I genovervejelsen af væsentligheds-
niveauet og ved aflæggelsen af regnskabet tages udgangspunkt i realiserede ind-
tægter og aktivmassen på statustidspunktet.
Det totale væsentlighedsniveau fastsættes til et afrundet gennemsnit af nedenstå-
ende beløb:
Samlede forventede indtægter før overførsler til kommuner, børnefamilieydelser
og EU- ordninger.:
UKS Side 3510
U
K
S
0,5 % af 827.000.000.000 kr. = 4.135.000 kr.
Samlede aktivmasse ifølge balance primo 2013:
5 % af 77.283.259 kr. = 3.864.163 kr.
Det totale væsentlighedsniveau ansættes foreløbigt til 4 mia. kr.
Forhold som kan begrunde en justering af det beregnede væsentlighedsni-
veau:
Fokus fra den politiske verden og Rigsrevisor på baggrund af de seneste års for-
behold tilsiger, at der vil være ekstra opmærksomhed på tilgodehavender og af-
skrivninger heraf. Forholdene kan dog ikke på nuværende tidspunkt i revisions-
forløbet begrunde en justering af det samlede væsentlighedsniveau, men medfø-
rer alene en nedjustering af væsentlighedsniveauerne på de nævnte regnskabsse-
lementer.
Det totale væsentlighedsniveau fastsættes med ovenstående taget i betragtning
foreløbigt til 4 mia. kr.
4.1.1.2 Allokering af væsentlighedsniveau til regnskabselementer
I forbindelse med planlægningen allokeres det samlede væsentlighedsniveau ud
på transaktionsgrupper/regnskabselementer. Fastlæggelsen af væsentlighedsni-
veauet for regnskabselementer foretages ud fra betragtninger om:
• SIRs forventning om fejl i transaktionsgrupperne:
o 0-fejlsforventning
o Mellem forventning
o Høj forventning
• Størrelsen og arten af den ”politiske væsentlighed”, hvor det er vurderet,
at regnskabslæser primært vil fokusere på afskrivninger og tilgodehaven-
der. Derfor nedjusteres væsentlighedsniveauet på disse regnskabselemen-
ter.
• Summen af de allokerede væsentlighedsbeløb må ikke overstige det dob-
belte af det samlede væsentlighedsbeløb. (Forventningerne skal dække
over både over- og undervurderingsfejl, derfor allokerer vi mere end det
samlede væsentlighedsbeløb på regnskabselementerne.)
• Det acceptable fejlbeløb (den enkelte posts væsentlighedsbeløb) må mak-
simalt udgøre 60 % af det samlede væsentlighedsbeløb, da ingen enkelt-
stående fejl må overstige 60 % af det samlede væsentlighedsbeløb.
UKS Side 3511
U
K
S
4.1.2 Væsentlighed i relation til revisionstema 1 - § 9- regnskabet
Til brug for fastsættelse af det kvantitative væsentlighedsniveau for regnskabets
rigtighed er anvendt nedenstående skema fra ”RRS for årsrevision”, hvor løn er
fratrukket ligesom aktiver er udeladt.
2011
Årsrapport
Mio kr. 5 % Uden
løn
5 % Gennemsnit
(uden akti-
ver)
Indtægter. inkl. be-
villing
5.682 284,1 2.443 122,1 122
Samlede omkostnin-
ger
5.646 282,3 2.407 120,3 120
Aktiver 2.134 106,7 - - 0
Gennemsnit 121
Væsentlighedsniveau
mio. kr. 60
Væsentlighedsniveauet er i 2013 beregnet til 60 mio. kr., som retningsgivende på
SKS-kontoniveau (omkostningsbaseret regnskab).
Det vurderes, at væsentlighedsniveauet som følge af ændringer i bevillinger mv.
kan ændres indtil +/- 0,1 mio. kr.
I relation til det udgiftsbaserede regnskab ses resultatkonti at udgøre ca. 2 mia.kr.
og balanceposter udgør ca. 10. mia. kr. Væsentlighedsniveauet sættes også her til
60 mio. kr.
4.2 Væsentlighed i relation til revisionstema 2 - Dispositionernes
lovlighed
Forvaltningen af told-, skatte- og afgiftsområdet samt varetagelse af inddrivel-
sesopgaven for offentlige myndigheder medfører, at SKAT kommer i kontakt
med stort set alle borgere og virksomheder m.fl. Dette afspejler sig tydeligt i
ministeriets mission og flere af de opstillede visioner, jf. dette uddrag:
Mission: Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidige offent-
lige sektor.
Vision: Retssikkerhed. Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi
behandler alle lige og fair – og det opleves sådan.
Vision: Kvalitet. Vores arbejde er af høj kvalitet – det forventes af os.
Der er en forventning fra omverdenen om, at SKAT har en egentlig 0-fejls kul-
tur. Der er således stor politisk fokus (kvalitativ væsentlighed) på, om skattemi-
nisteriet lever op til sin mission og visioner. Der er også fokus på, om skattemi-
nisteriet som virksomhed overholder lovgivningen i øvrigt.
UKS Side 3512
U
K
S
Ved vurdering af væsentlighed i relation til revisionstema 2, lægger SIR vægt på,
om området vedrører mange borgere/virksomheder, om området har politisk fo-
kus i øvrigt, eller om det vedrører større beløbsmæssige hovedposter på ministe-
riets regnskaber. De retssikkerhedsmæssige aspekter får stor vægt.
Vurdering af væsentlighed for revisionstema 2 beror i høj grad på en subjektiv
vurdering. SIR har fastsat vejledende kriterier for vurdering af væsentlighed (jf.
bilag 1), men den samlede vurdering af væsentlighed kan godt blive høj, selvom
kun et enkelt af væsentlighedsfaktorerne er vurderet høj.
SIR har, med udgangspunkt i de fastsatte kriterier, vurderet følgende hovedom-
råder/emner væsentlige:
Opgørelse af skatte- og afgiftstilsvar sker med korrekte satser (primært it-
understøttede beregninger). De væsentligste områder er:
• Personskatter
• Selskabsskatter
• Moms
• Energiafgifter
• Registreringsafgift
Opkrævning af skatter og afgifter i henhold til opkrævningsloven
• Angivelsesprocedurer
• Rykkerprocedurer, herunder påligning af renter og gebyrer
Restanceinddrivelsen er tilrettelagt i overensstemmelse med inddrivelsesloven
• Lønindeholdelse
• Afdragsordninger
• Afskrivninger efter INDOG §16
Insolvens/bobehandling
Processuelle regler
• SKAT overholder formelle regler, når der træffes forvaltningsafgørelser
Kontrolbeføjelser
• SKAT gennemfører indsatsen ved udadrettede aktioner inden for ram-
merne af retssikkerhedsloven og kontrolbeføjelser i skatte- og afgiftslo-
vene
4.3 Væsentlighed i relation til revisionstema 3 – Årsrapporten
(målopstilling og målopfyldelse)
I forbindelse med revision af årsrapporten tages udgangspunkt i de eksterne mål,
der omfatter finanslovsmålene og evt. andre eksternt rettede mål. Disse mål ud-
gør således de væsentlige områder.
UKS Side 3513
U
K
S
4.4 Væsentlighed i relation til revisionstema 4 – Skyldige
økonomiske hensyn
Væsentlighedskriterierne i relation til revisionstema 4 er kvalitative og i højere
grad baseret på subjektive vurderinger, hvorfor der ikke kan opstilles en ”facitli-
ste” herfor.
Generelt er et område væsentligt i relation til dette revisionstema, hvis det må
formodes at have interesse for Folketinget (politisk bevågenhed), statsrevisorerne
eller den reviderede selv, eller området kan være væsentligt på grund af sagens
eller informationens karakter eller den sammenhæng, hvori det indgår.
Blandt områder, der gennemgående indgår som væsentlige, kan nævnes følgen-
de:
SKATs styring og organisation og anvendte modeller herfor fx økonomisty-
ringsmodel
SKATs politikker, strategier og målsætninger
Ledelsesinformation
Dimensionering
Resurseallokering
Budgetsituationen
Den generelle udvikling og aktivitet på ansvarsområderne
Ændringer i ansvarsområdernes opgaver og forvaltning
I afsnit 5.4 er der uddybende anført de mere konkrete væsentlige områder, der
ligger til grund for revisionsindsatsen.
5 Revisionsstrategi
Forretningsrisiciene danner sammen med SIRs øvrige kendskab til SKAT grund-
lag for den strategi, hvorudfra revisionsplanen for 2013 opbygges.
5.1 Strategi vedrørende revisionstema 1 - § 38
SIR har for 2013 valgt en kontrolbaseret revisionsstrategi for revision af skatte-
og afgiftsregnskabet. Den kontrolbaserede revisionsstrategi skal ses i lyset af
antallet af transaktioner i økonomisystemet og i fødesystemerne hertil samt i
lyset af, at SKATs administration af skatte- og afgiftsindtægterne i høj grad beror
på systembaserede løsninger. Revision, som udføres i årets løb, tilrettelægges
derfor med stor inddragelse af procesrevision og rettes mod de i forretningsgan-
gene implementerede manuelle og automatiske kontroller på væsentlige regn-
skabsområder eller i væsentlige processer.
Desuden vil SIR have en række fokusområder for skatte- og afgiftsregnskabsaf-
læggelsen i 2013. Fokusområderne er områder, hvor SIR prioriterer revisionsind-
satsen højt enten som en central del af den samlede revision eller som et særskilt
revisionsemne.
UKS Side 3514
U
K
S
SIR vil i 2013 have fokus på:
• Generelle it-kontroller
• Indhold, omfang og sammenhænge i ministerie-, virksomheds- og regn-
skabsinstrukser samt konteringsinstruks
• Driftsafvikling af hovedsystemer samt SKATs forretningsgange for lø-
bende afstemning af data modtaget fra væsentlige fødesystemer og pro-
cedurer for fejlrettelser
• SKATs bogføringsskik herunder særligt fokus på tværfirmakode poste-
ringer, udligning og opfølgning på åbentstående poster
• SKATs forretningsgange for månedlig sandsynlighedskontrol og regn-
skabsgodkendelse såvel centralt som lokalt
5.2 Strategi vedrørende revisionstema 2
Ved udvælgelsen af revisionsemner lægger SIR bl.a. vægt på områder, der ved-
rører mange borgere/virksomheder, områder med politisk fokus i øvrigt og om-
råder, der vedrører større beløbsmæssige hovedposter på ministeriets regnskaber.
Det retssikkerhedsmæssige aspekt samt ministeriets overholdelse af lovgivning i
øvrigt får stor vægt.
SIR vil også indhente revisionsbevis for, at der på alle væsentlige områder er
etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sik-
rer, at dispositionerne omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse
med bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvan-
lig praksis.
SIR vil tilrettelægge revisionen som en kombineret systembaseret revision og
substansrevision.
SIR vil ud fra en risikovurdering udvælge konkrete forvaltningsområder til revi-
sion, hvor SIR efterprøver praksis, og om den enkelte borger eller virksomhed
behandles som forudsat i love og andre forskrifter.
5.2.1 Digitaliserede og automatiserede processer
Opgørelse og opkrævning af skatte- og afgiftstilsvar gennemføres i høj grad via
automatiserede processer, hvor beregning af tilsvar foretages automatisk på bag-
grund af oplysninger modtaget fra borgere og virksomheder selv og fra tredjepar-
ter, som er forpligtet til at afgive oplysninger til SKAT.
Ud fra en væsentlighedsbetragtning og på baggrund af de i kapitel 3 skitserede
risici, vil SIRs revisionsindsats omfatte revision af, at de systemgenererede op-
gørelser og beregninger, herunder renteberegninger er i overensstemmelse med
skatte- og afgiftslovningen samt opkrævningsloven.
UKS Side 3515
U
K
S
SIR vil endvidere have fokus på at automatiserede processer, hvor der er tale om
forvaltningsafgørelser, er tilrettelagt i overensstemmelse med de processuelle
regler, jf. skatteforvaltningsloven, forvaltningsloven, offentlighedsloven mv.
5.2.2 SKATs anvendelse af kontrolbeføjelser
Som opkrævningsmyndighed har SKAT en række kontrolbeføjelser i forhold til
borgere og virksomheder. Det er væsentligt for retssikkerheden, at SKATs ind-
sats baseret på kontrolbeføjelser udøves inden for de gældende regler og i øvrigt
således, at SKATs omdømme ikke lider skade.
Ud fra en væsentlighedsbetragtning og på baggrund af de i kapitel 3 skitserede
risici, er der grundlag for at rette SIRs revisionsindsats mod, at indsatsen ved
udadrettede aktioner udøves inden for rammerne af retssikkerhedsloven, retsple-
jeloven og skattekontrolloven mv.
5.2.3 Forvaltningsafgørelser gennem manuelle ydelser
I forlængelse af SKATs kontrolindsats og sagsbehandlingsprocesser i øvrigt
træffer SKAT forvaltningsafgørelser på skatte- og afgiftsområdet.
Det er væsentligt, at forvaltningen udøves i overensstemmelse med såvel de ma-
terielle regler som de processuelle regler. SIRs revisionsindsats vil omfatte revi-
sion af, at SKATs interne kvalitetssikring er tilrettelagt og gennemføres således,
at det effektivt medvirker til at sikre at afgørelser træffes i overensstemmelse
med love og regler.
Sagsbehandlingsprocesser og dokumentation heraf foregår via digitale medier.
SIR vil endvidere have fokus på, om SKAT har tilrettelagt processer og doku-
mentation i overensstemmelse persondataloven.
5.2.4 Restanceinddrivelse
Opgaven som restanceinddrivelsesmyndighed for det offentlige udgør en væsent-
lig del af SKATs opgaver.
En del af SIRs revisionsindsats vil omfatte revision af, at forretningsgange og
interne kontroller er tilrettelagt således, at inddrivelsesopgaven udføres i over-
ensstemmelse med inddrivelsesloven og under iagttagelse af borgernes retssik-
kerhed.
Endvidere vil SIR have fokus på, at afskrivning af skatte- og afgiftskrav sker i
overensstemmelse med inddrivelseslovgivningen.
5.3 Strategi vedrørende revisionstema 3
De eksterne mål omfattet af finansloven, jf. afsnit 2.1.2. samt øvrige eksternt
rettede mål i årsrapporten er de væsentlige områder i relation til revisionstema 3.
SIR skal således foretage en vurdering af, i hvilket omfang oplysningerne i
SKATs årsrapport om disse mål er dokumenterede og dækkende. SIR vil herun-
UKS Side 3516
U
K
S
der særligt fokusere på, om SKAT har etableret tilstrækkelige systemer og for-
retningsgange vedrørende de oplysninger, som indgår i årsrapporten.
5.4 Strategi vedrørende revisionstema 4
Effektivisering, god ledelse og kompetencer udgør alle væsentlige fokusområder
i SKATs overordnede strategiplan og virksomhedsplan 2013, ligesom der er ud-
arbejdet særskilte strategier for hvert af disse områder.
5.4.1 Effektivisering
For så vidt angår effektivisering understreges områdets væsentlighed som ud-
gangspunkt for prioriteringen af revisionsindsatsen af det forhold, at de planlagte
besparelser som følge af effektiviseringerne, indtil videre ikke har været realise-
ret i et omfang som planlagt.
Der er i kapitel 3 identificeret en række følgerisici i forlængelse af denne grund-
læggende problemstilling.
SIR vil derfor på revisionsplan 2013 have fokus på SKATs effektiviseringstiltag.
Herunder vil SIR prioritere en indsats i forhold til regelefterlevelse og forbedret
skattemoral, som er et centralt element i virksomhedsplanens fokusområde ved-
rørende effekt. Endvidere vil indsatsen også søges rettet mod forbedring af pro-
cesser, hvilket indgår i et andet af SKATs fokusområder (produktion) i form af
især øget digitalisering og implementering af nye systemer.
5.4.2 Eksterne resultatkrav
SKATs eksterne resultatkrav (målene i finansloven), er suppleret af en række
forandringsmål (både eksterne kundevendte og interne) og en række drifts – og
produktionsmål. Målinger heraf er en væsentlig del af ledelsesinformationen og
dermed beslutningsgrundlaget i SKAT. De eksterne resultatkrav er centrale og
vidt forgrenet i SKATs målhierarki. Da de eksterne resultatkrav ikke for alles
vedkommende er opfyldt, er området væsentligt som revisionsobjekt. Dertil
kommer, at den særlige indsats mod de højt prioriterede finanslovsprojekter er
forbundet med høj risiko, idet der i forvejen er tale om problemområder for
SKAT, som nu er underlagt en skærpet politisk opmærksomhed. Det kan således
få vidtrækkende konsekvenser, hvis SKAT ikke får succes med disse projekter,
som i øvrigt beskæftiger en ikke ubetydelig andel af personalestyrken.
SIR vil derfor i sin prioritering af revisionsindsatsen have fokus på arbejdet med
de eksterne resultatkrav samt de særlige finanslovsprojekter, som har stor poli-
tisk bevågenhed.
5.4.3 Ledelse
Ledelse er som nævnt et fokusområde i SKAT. Samtidig er der i det foregående
vedrørende forretningsrisici peget på risici i relation til ledelse i flere overordne-
de sammenhænge. Det drejer sig om risici i relation til sikring af, at nødvendige
beslutninger træffes og kommunikeres, en ikke entydig forståelse for opgave og
UKS Side 3517
U
K
S
funktion samt i forhold til beslutningskreds og -grundlag. SIR vil i sin revisions-
indsats have fokus på disse forhold.
Ledelsesinformation er et væsentligt område som løbende opfølgning på status
målsætninger og beslutningsgrundlag i SKAT, herunder som led i økonomisty-
ringen, ikke blot i relation til de enkelte opgaver, men også i relation til de man-
ge strategier, politikker og projekter m.m. Sidstnævnte understreger ligeledes
kommunikation som et væsentligt område. I den forbindelse er det afgørende, at
datagrundlaget er pålideligt, gyldigt og dækkende, og at fortolkningen heraf er af
høj kvalitet til støtte for ledelsesbeslutninger. Dette gælder ikke mindst inden for
økonomistyringen, som er afhængig af korrekte registreringer og korrekt opgjor-
te oplysninger.
I forbindelse med ledelsesopgaven er interne kontroller og kvalitetssikring cen-
tralt i SKAT for at kunne udføre risikostyring på det operationelle niveau. Som
det fremgår af afsnit 3.1.2.2, er der identificeret risici inden for dette område.
SIR vil derfor have fokus på disse elementer af ledelsesopgaven ved prioriterin-
gen af revisionsindsatsen.
5.4.4 Kompetencer
Da SKAT er en løntung, vidensproducerende virksomhed, er det af afgørende
betydning i forhold til at efterleve effektiviseringskravene, at medarbejdernes
kompetencer disponeres rationelt og konstant opdateres. Samtidig er SKAT ken-
detegnet ved forandringer i form af bortfald af opgaver, nye samarbejdsflader og
nye måder at løse opgaver på. Dette sammenholdt med kravet om personalere-
duktion og begrænsede rekrutteringsmuligheder understreger kompetenceanven-
delsen og udviklingen af denne som et væsentligt område for SKAT. Kompeten-
cer udgør da også et af de højest prioriterede områder i virksomhedsplan 2013.
Det faldende personaletal sammenholdt med effektiviseringskravene indebærer
samtidig åbenlyse risici i relation til kompetencer.
SIR vil derfor i sin prioritering rette en del af revisionsindsatsen mod dette om-
råde.
I en løntung og vidensproducerende virksomhed, som tilmed er underlagt krav
om personalereduktion, spiller dimensioneringen af personaleresurserne også en
væsentlig rolle med hensyn til at opnå den tilsigtede kombination af kvalitet og
produktionsomfang. Tildeling af kompetencerne til de forskellige arbejdsfunkti-
oner, således at der opnås den størst mulige effekt med de til rådighed værende
resurser, er derfor et væsentligt område for SKAT. Hvis opgaverne søges løst
med tildelte, men utilstrækkelige resurser, kan det svække kvaliteten, medmindre
der informeres videre herom og ageres herpå, dvs. at dimensioneringen ikke be-
tragtes som endelig. Dimensionering er på denne baggrund et område, som SIR
ligeledes vil have fokus på, og som berører væsentligheds– og risikokriterier
vedrørende kompetencer.
UKS Side 3518
U
K
S
6 Overordnet prioritering og tilrettelæggelse af revisions-
indsatsen
Revisionsplanens indhold er prioriteret. Prioriteringen afspejler SIRs erklærings-
opgaver i og med, at områder, som er væsentlige for erklæringerne, er prioriteret
højest. Områder hvor risikovurderingen kræver revision, men hvor det er vurde-
ret, at området ikke selvstændigt kan forrykke konklusionen i erklæringerne,
prioriteres efterfølgende.
SIR tager ved prioriteringen af revisionsindsatsen hensyn til øvrige aktørers ak-
tiviteter rettet mod SKAT, det være sig retssikkerhedschefen og Rigsrevisionen.
Revisionsplanen er rullende i kraft af, at der periodisk sker opdatering af risiko-
billedet for SKAT og en deraf afledt opdatering af indhold og prioritering i stra-
tegisk analyse for 2013 og tilhørende revisionsplan.
UKS Side 3519
U
K
S
BILAG 1
Vejledende kriterier for vurdering af væsentlighed - revisionstema 2
Ved vurdering af væsentlighed i relation til revisionstema 2 lægger SIR vægt på,
om området vedrører mange borgere/virksomheder, om området har politisk fo-
kus i øvrigt, eller om det vedrører større beløbsmæssige hovedposter på ministe-
riets regnskaber. De retssikkerhedsmæssige aspekter har stor vægt.
Vurdering af væsentlighed for revisionstema 2 beror i høj grad på en subjektiv
vurdering. Den samlede vurdering af væsentlighed kan være høj, selv om kun et
enkelt af væsentlighedsfaktorerne er vurderet høj.
Området vedrører mange borgere/virksomheder:
Antal borgere > 200.000 = H
Antal borgere > 40.000 <200.000 = M
Antal borgere < 40.000 = L
Antal virksomheder > 25.000 = H
Antal virksomheder > 5.000 < 25.000 = M
Antal virksomheder < 5.000 = L
Området vedrører store beløb (vedr. §38):
Beløb > 15 mia. = H
Beløb > 5 mia. < 15 mia. = M
Beløb < 5 mia. = L
Området vedrører store beløb (vedr. §9):
Beløb > 300 mio. = H
Beløb > 200 mio. < 300 mio. = M
Beløb < 200 mio. = L
Kvalitative forhold, der i sig selv er væsentlige, fx:
Bevidst ulovlig forvaltning
Handlinger foretaget på trods af viden om, at det juridiske grundlag
er uafklaret
Manglende efterlevelse af løfter til/ henstillinger og anbefalinger
fra statsrevisorerne og/eller Rigsrevisionen
Fejlagtige/ufyldestgørende oplysninger til Folketinget
Andre kvalitative forhold
Sagens eller informationens karakter
Den sammenhæng, hvori den indgår
Politisk fokus
UKS Side 3520
U
K
S
UKS Side 3521
U
K
S
Virksomhedernes efterlevelse
af skattereglerne
Indkomståret 2010
SKA-r
UKS Side 3522
U
K
S
Rapporten er udarbejdet af:
Indsats
Indsatsplanlægning og -analyse
Indsatsanalyse
Østbanegade 123
2100 København Ø
 +45 72 22 18 18
 www.skat.dk
UKS Side 3523
U
K
S
INDHOLDSFORTEGNELSE 3
FORORD
SKAT har for tredje gang gennemført en grundig og systematisk kortlægning af
virksomhedernes evne til at selvangive korrekt. De to tidligere undersøgelser
vedrører indkomstårene 2006 og 2008.
Complianceundersøgelserne og anvendelsen heraf har siden starten i 2007 undergået
en løbende udvikling. Det betyder, at SKAT i dag har et meget nyttigt redskab for
såvel den interne styring i organisationen som for udviklingen og planlægningen af
SKATs indsats.
Samtidig betyder offentliggørelsen af undersøgelsens resultater, at brancheorganisa-
tioner, virksomheder og revisorer får viden om regelefterlevelsen indenfor eget – så
vel som andres – område. Denne viden kan benyttes til igangsættelse af tiltag, som
kan øge virksomhedernes regelefterlevelse.
Med den viden, der opsamles fra complianceundersøgelsen, er SKAT i stand til at
forbedre rammerne for virksomhedernes regelefterlevelse. Både i form af input til ny
lovgivning, forbedrede digitale løsninger, optimering af interne processer og øget
samarbejde med såvel relevante eksterne parter som på tværs af offentlige
myndigheder. Alt dette medvirker til at begrænse mulighederne for, at der sker fejl.
Samtidig kan viden om regelefterlevelsen på de specifikke områder anvendes til en
mere effektiv ressourceallokering og danne udgangspunkt for mere målrettede
vejlednings- og kontrolaktiviteter samt branchesamarbejde.
Mange medarbejdere i SKAT over hele landet har med en stor og kvalificeret indsats
bidraget til undersøgelsen. Som et resultat af deres indsats, står SKAT igen med et
meget værdifuldt produkt. Ligeledes har 3.000 virksomheder brugt tid på at medvirke
i undersøgelsen. Det vil SKAT gerne kvittere for med en stor tak til alle de involve-
rede.
SKAT, Indsats, december 2013
UKS Side 3524
U
K
S
INDHOLDSFORTEGNELSE
4
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. HOVEDRESULTATER.................................................................. 7
Skattegab ...................................................................................................7
Momsgab....................................................................................................7
Compliancegrad – den samlede regelefterlevelse .............................................7
Fejlprocenter...............................................................................................8
2. INDLEDNING .......................................................................... 9
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER............................................. 10
Afgrænsning mellem borgere og virksomheder .............................................. 10
Ekstreme observationer.............................................................................. 11
Kontrolomfang og usikkerheder ................................................................... 12
Beregning af vægtede gennemsnit ............................................................... 13
Fejlprocent kontra træfprocent .................................................................... 13
SKATs complianceskala............................................................................... 14
Skat og moms ........................................................................................... 16
Skattegabet og momsgabet ........................................................................ 17
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010........................................... 20
Udviklingen fra 2006 til 2010 vedrørende skat............................................... 20
Udviklingen fra 2006 til 2010 vedrørende moms ............................................ 24
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010.................................................. 26
Regelefterlevelsen i 2010 vedrørende skat .................................................... 26
Regelefterlevelsen i 2010 vedrørende moms ................................................. 30
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE ........................ 32
Skattegabet .............................................................................................. 32
Momsgabet ............................................................................................... 36
7. FEJLTYPER ........................................................................... 39
Fejltyper for selskaber - skat....................................................................... 39
Fejltyper for selvstændige erhvervsdrivende – skat ........................................ 41
Fejltypen private udgifter............................................................................ 43
Fejltyper vedrørende momsgabet................................................................. 45
8. APPENDIKS .......................................................................... 47
Selskaber: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2010 ................................ 47
Selvstændige erhvervsdrivende: Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2010.. 52
Fejltyper for moms..................................................................................... 57
UKS Side 3525
U
K
S
INDHOLDSFORTEGNELSE 5
TABELOVERSIGT
Tabel 1. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og
virksomheder..................................................................................................18
Tabel 2. Udviklingen i fejlprocent og andel modspillere. 2006, 2008 og 2010. Eksklusiv moms 20
Tabel 3. Fejlprocent og andel modspillere fordelt på branche. 2006, 2008 og 2010. Eksklusiv
moms ............................................................................................................21
Tabel 4. Udviklingen i rating og gennemsnitligt skattegab i 2006, 2008 og 2010. Eksklusiv moms
.....................................................................................................................22
Tabel 5. Udviklingen i fejlprocent, rating og gennemsnitligt momsgab. 2006, 2008 og 2010.
Vedr. moms alene ...........................................................................................24
Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt på regioner og efter ejerform.
2010. Eksklusiv moms .....................................................................................26
Tabel 7. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 pr. region og ejerform.
2010. Eksklusiv moms .....................................................................................27
Tabel 8. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt skattegab. 2010. Eksklusiv moms.........29
Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter omsætningens størrelse.
2010. Eksklusiv moms .....................................................................................29
Tabel 10. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter antal ansatte i
virksomheden. 2010. Eksklusiv moms................................................................30
Tabel 11. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og rating fordelt på regioner. 2010. Vedr. moms
alene .............................................................................................................31
Tabel 12. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt momsgab. 2010. Vedr. moms alene ....31
Tabel 13. Skattegabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010. Eksklusiv
moms ............................................................................................................32
Tabel 14. Skattegabet for virksomheder fordelt på complianceskalaen. 2010. Eksklusiv moms 34
Tabel 15. Skattegabet fordelt efter antal ansatte. 2010. Eksklusiv moms..............................34
Tabel 16. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2010. Sorteret efter skattegab
(faldende) ......................................................................................................35
Tabel 17. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på brancher. 2010. Sorteret
efter skattegab (faldende) ................................................................................36
Tabel 18. Momsgabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010 ...............37
Tabel 19. Momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. 2010. Sorteret efter momsgab
(faldende) ......................................................................................................38
Tabel 20. Skattegabet for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010. Sorteret efter
skattegab (faldende)........................................................................................40
Tabel 21. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på hovedkategorier af fejl.
2010. Sorteret efter skattegab (faldende)...........................................................42
Tabel 22. Selskaber og selvstændige erhvervsdrivende med fejl vedr. private udgifter og
reguleringsbeløb vedr. private udgifter. 2008 og 2010 .........................................44
Tabel 23. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv. selskaber og
selvstændige, 2008 og 2010. ............................................................................44
Tabel 24. Momsgabet fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010. Sorteret efter momsgab
(faldende) ......................................................................................................46
UKS Side 3526
U
K
S
INDHOLDSFORTEGNELSE
6
FIGUROVERSIGT
Figur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne .................... 15
Figur 2. Skattegabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser)....................................... 23
Figur 3. Momsgabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser)........................................ 25
Figur 4. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2010 ........................................ 28
Figur 5. Skattegabet ift. slutskatten fordelt på ejerform i 2010. Eksklusiv moms. Procent ....... 33
Figur 6. Momsgab ift. momstilsvar. 2006, 2008 og 2010. Procent ........................................ 37
APPENDIKSTABELLER
Appendikstabel 1. Antal selvstændige og selskaber i stikprøven og i hele landet, fordelt på
regioner ......................................................................................................... 66
APPENDIKSFIGURER
Appendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingen ................................................................... 63
Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen for virksomhederne ......... 63
Appendiksfigur 3. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne ............................... 64
Appendiksfigur 4. Fordeling af reguleringsbeløb for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende.
Der er set bort fra moms.................................................................................. 65
UKS Side 3527
U
K
S
1. HOVEDRESULTATER 7
1. HOVEDRESULTATER
Nedenfor er de vigtigste resultater af undersøgelsen beskrevet i punktform.1
Under-
søgelsen omfatter virksomheder med op til 250 ansatte.
SKATTEGAB
 Skattegabet for virksomheder er faldet fra 8,4 mia. kr. i 2008 til 8,3 mia. kr. i
2010 (årets priser). Dette fald kan skyldes tilfældigheder (dvs. faldet er ikke
statistisk signifikant).
 Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende er opgjort til godt 4,3 mia. kr.
og udgør knap 11 pct. i forhold til slutskatten. Der er tale om et fald fra 4,8
mia. kr. i 2008.
 For selskaber er skattegabet opgjort til 3,9 mia. kr. Der er tale om en stigning
fra 3,6 mia. kr. i 2008.
 Selvom andelen af modspillere kun udgør 10 pct., kan knap halvdelen af
skattegabet placeres i denne gruppe.
 Virksomheder uden ansatte bidrager isoleret med 64 pct. af skattegabet.
MOMSGAB
 Momsgabet for virksomheder er opgjort til 2,7 mia. kr. Der er sket et mindre
fald i momsgabet fra 3,2 mia. kr. i 2008 (årets priser). Dette fald kan skyldes
tilfældigheder (dvs. faldet er ikke statistisk signifikant).
 Sættes momsgabet for indkomståret 2010 i forhold til det samlede moms-
provenu på 101,3 mia. kr., bliver det relative momsgab på 2,7 pct. Der er her
tale om et fald fra 2,9 pct. i 2008.
COMPLIANCEGRAD – DEN SAMLEDE REGELEFTERLEVELSE
Compliancegraden udtrykker virksomhedernes samlede regelefterlevelse i ét tal på en
skala fra 0 til 6, hvor 0 modsvarer ingen regelefterlevelse og 6, at alle regler er fulgt
til punkt og prikke. Vurderingen foretages ved kontrollen af hver enkelt virksomhed.
 Den gennemsnitlige compliancegrad for virksomhederne under ét er på 4,05.
Der er tale om en svagt reduceret regelefterlevelse ift. 2008, hvor compliance-
graden var 4,13.
 Den underliggende fordeling viser, at lige godt halvdelen af virksomhederne
anses for medspillere og knap 39 pct. som ”stregspillere”, mens 10 pct.
betegnes som modspillere. Der er altså en meget klar overvægt af
virksomheder, der ønsker at følge reglerne. Andelen af modspillere udgjorde
også 10 pct. i 2008.
 Selskaber er mere efterrettelige end selvstændige erhvervsdrivende. De gen-
nemsnitlige compliancegrader er henholdsvis 4,40 og 3,86. Andelen af
1
I dette afsnit anvendes begreber, som først defineres senere i rapporten. Hovedparten af
definitionerne findes i afsnittet Afgrænsning og definitioner.
UKS Side 3528
U
K
S
8
1. HOVEDRESULTATER
8
modspillere er også en lille smule større for de selvstændige på 10 mod 9
procent for selskaberne.
 Der er en klar tendens til, at regelefterlevelsen falder med stigende omsæt-
ning. Regelefterlevelsen falder også, jo flere ansatte der er i virksomheden.
 På tværs af brancher forekommer betydelig variation i graden af regel-
efterlevelse. Andelen af modspillere er højest i hotel- og restaurationsbranchen
på 28 pct. Brancherne transport og undervisning har også høje andele af
modspillere på hhv. 25 og 17 procent. I den anden ende af spektret klarer
branchen finansiering og forsikring sig bedst med 6 pct. modspillere.
FEJLPROCENTER
 Fejlprocenten blandt samtlige kontrollerede virksomheder (når der ses bort fra
momsforhold) er steget fra 52 i 2008 til 54 i 2010. Dette er en marginal
ændring, som kan skyldes tilfældigheder (dvs. stigningen er ikke statistisk
signifikant).
 Deler man op på selskaber og selvstændige erhvervsdrivende, er de tilsvarende
fejlprocenter henholdsvis 44 og 60.
 Fejlprocenten er højest i Midtjylland, København og Nordsjælland (andel på 60)
og lavest i Nordjylland på 44. De relativt mange fejl i Midtjylland giver sig også
udslag i en noget lavere compliancegrad.
 Andelen af fejl vokser med omsætningens størrelse. Fejlprocenten er betydelig
højere blandt virksomheder med omsætning over 10 mio. kr. end for virksom-
heder med 0 kr. i omsætning – 71 mod 40.
 Blandt virksomheder, der også er kontrolleret for moms, er der fundet fejl
isoleret på momsdelen i 41 pct. af tilfældene. Dette er en marginal ændring ift.
fejlprocenten på 40 pct. i 2008, og kan skyldes tilfældigheder (dvs. stigningen
er ikke statistisk signifikant).
 Andelen af fejl varierer også meget, når man underopdeler på brancher. Fejl
optræder hyppigst i de fire brancher: Undervisning; hotel og restauranter;
bygge og anlæg; samt information og kommunikation. Her er der fejl i hhv. 78,
71, 67 og 67 procent af sagerne. Branchen finansiering og forsikring klarer sig
bedst med fejl i 28 pct. af sagerne.
 På brancheniveau er der en rimelig klar sammenhæng mellem høje fejl-
procenter og høje andele modspillere.
UKS Side 3529
U
K
S
2. INDLEDNING 9
2. INDLEDNING
SKAT har for tredje gang helt systematisk kortlagt danskernes evne til at selvangive
korrekt. Undersøgelsen omfatter dybdegående kontrol af ca. 7.500 borgere og
private virksomheder i alle egne af landet. De tidligere complianceundersøgelser blev
gennemført for indkomstårene 2006 og 2008.
I denne rapport fremlægges resultaterne vedrørende virksomhederne, hvortil regnes
selskaber såvel som selvstændige erhvervsdrivende, men ikke virksomheder med
mere end 250 ansatte. Som grundlag for undersøgelsen af virksomhederne isoleret
har SKAT gennemført 2.998 kontroller (2.090 kontroller blandt selvstændige
erhvervsdrivende og 908 kontroller blandt selskaber). Ved hver enkelt kontrol er der
foretaget en grundig gennemgang af alle virksomhedens skattemæssige forhold.
Blandt alle kontrollerede virksomheder, som er momsregistrerede, er der tillige
foretaget en kontrol af virksomhedens momsforhold (i alt 1.962 kontroller). Som
hovedregel har SKAT ved kontrollen aflagt virksomheden et på forhånd aftalt besøg.
I hvert tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres de forskellige typer
af fejl, og den samlede ændring af beskatningsgrundlaget opgøres. Her anvendes
termen reguleringsbeløbet for denne ændring, som altså er før beregning af skat og
dermed ikke udtryk for et skattemæssigt provenu.
Skatteyderne er udvalgt således, at kontrollerne giver et repræsentativt billede af
regelefterlevelsen i hele landet. Det er derfor muligt at beregne virksomhedernes
samlede skatte- og momsgab med udgangspunkt i de opgjorte reguleringsbeløb. Det
er endvidere muligt at dekomponere skattegabet på forskellige dele – så som
regioner, ejerform, omsætning, antal ansatte, brancher osv. Desuden bestemmes for
alle skatteydere en compliancegrad, der er et mål for den pågældendes regelefter-
levelse på en skala fra 0 til 6. Indplaceringen på skalaen sker ud fra overvejende
objektive kriterier.
Rapporten er organiseret på følgende måde. I forlængelse af et indledende afsnit
med gennemgang af væsentlige snitflader og definitioner følger en beskrivelse af
udviklingen fra 2006 til 2010 i regelefterlevelsen samt skatte- og momsgab for virk-
somhederne. Herefter præsenteres resultater for regelefterlevelsen og skattegabet og
momsgabet for virksomhederne i 2010. Til sidst ses nærmere på de konstaterede
fejltyper og deres fordeling på lovområder og paragraffer.
UKS Side 3530
U
K
S
10
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
10
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
Med dette afsnit introduceres en stor del af den særlige terminologi, der bliver
anvendt i rapporten. Begreberne vil derfor ikke blive forklaret løbende i resten af
rapporten. Samtidig beskrives her nogle af de valg, der er truffet i forhold til
afgrænsningen af det, der måles. Også en del af metoden i forhold til beregning af
diverse resultater er skitseret.
Afsnittet er stort set uændret ift. rapporterne med resultater fra undersøgelserne for
indkomstårene 2006 og 2008. Det er medtaget her, så det hele er samlet, så læseren
ikke behøver at finde de gamle rapporter frem for at se, hvad der menes med de
forskellige definitioner.
I det følgende redegøres først for den grundlæggende opdeling mellem borgere og
virksomheder. Herefter følger en diskussion af betydningen af ekstreme obser-
vationer i stikprøven, og der forklares, hvordan spørgsmålet er håndteret. Derpå
beskrives omfanget af de gennemførte kontroller og den overordnede usikkerhed ved
resultaterne. Dette efterfølges af en beskrivelse af, hvordan de vægtede gennemsnit
konstrueres. Så fremlægges en definition af fejlprocenten, og hvordan denne
forholder sig til træfprocenten, som tidligere har været anvendt i SKAT. Dernæst
præsenteres complianceskalaen, som SKAT har udviklet for at kunne rangordne
skatteydernes evne til at efterleve reglerne. Herefter følger afsnittet med en kort
forklaring af princippet for opdeling af resultaterne på skat og moms. Afsnittet
afsluttes med en definition af skattegabet og momsgabet.
AFGRÆNSNING MELLEM BORGERE OG VIRKSOMHEDER
Da undersøgelsen af regelefterlevelsen blev planlagt, var det en prioritet, at alle
aspekter af henholdsvis borgernes og virksomhedernes skatteforhold skulle belyses. I
kontrollerne og den efterfølgende opgørelse for de to grupper var det således vigtigt,
at der ikke var noget, der var udeladt, men omvendt heller ikke noget, der både talte
med på borger- og på virksomhedssiden.
Revisionen af en selvstændig erhvervsdrivende omfatter både privatsfæren og
virksomhedssfæren, da de to dele ikke kan adskilles skattemæssigt på en
meningsfuld måde. Personer, der er selvstændige erhvervsdrivende, er således ikke
udsøgt på borgersiden, da der anses at være fuld identitet mellem personen og
virksomheden.2
Revisionen af virksomheder i selskabsform omfatter kun selskabets virksomhed.
Selskabets hovedaktionær er alene omfattet af revisionen på virksomhedssiden for så
vidt angår skatterelationerne mellem selskabet og hovedaktionæren, fx fri bil,
mellemregningskonti, maskerede udlodninger mv.
Alle øvrige forhold vedrørende hovedaktionærens selvangivelse kontrolleres i
forbindelse med en eventuel kontrol af hovedaktionæren på borgersiden. Personer,
2
Ægtefæller til selvstændige erhvervsdrivende er derimod omfattet af borgerdelen af
complianceprojektet, da disse optræder på lige fod med alle andre borgere. En evt. medarbej-
dende ægtefælle til en selvstændig erhvervsdrivende betragtes således som en ansat i forhold
til virksomheden. I forbindelse med revisionen af en selvstændig erhvervsdrivende kontrolleres
skatterelationerne mellem virksomheden og ægtefællen – i det omfang det ud fra en vurdering
af væsentlighed og risiko findes relevant. Alle øvrige forhold i ægtefællens selvangivelse kontrol-
leres i forbindelse med en eventuel kontrol af ægtefællen på borgersiden.
UKS Side 3531
U
K
S
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 11
der er hovedaktionærer, kan med andre ord være udsøgt på borgersiden, da hoved-
aktionær og selskab betragtes som to selvstændige skattesubjekter.
I en sambeskattet koncern er det alene det selskab i koncernen, som er udtaget til
compliancerevision, der skal revideres.
For så vidt angår virksomhedens oplysnings- og indberetningspligter i forhold til de
ansatte med hensyn til lønudbetalinger, personalegoder mv. kontrolleres disse
forhold som en naturlig del af revisionen af virksomheden, hvad enten virksomheden
er organiseret i personligt regi eller i selskabsform.
Afgrænsningerne her sikrer, at vi så at sige ”kommer hele vejen rundt”. På borger-
siden antages oplysninger om udbetalt løn og evt. personalegoder fra virksom-
hederne således som værende rigtige. På borgersiden er det altså skatteyderens
egen ageren, der undersøges.
På virksomhedssiden sikres det ved kontrol af virksomhedens udbetaling af løn og
personalegoder m.v. – herunder udbetalinger til evt. hovedaktionærer – at disse er
korrekte. Det er således en vigtig del af compliancekontrollerne på virksomhedssiden,
at udbetalinger af løn mv. er korrekte. Desforuden kontrolleres selvsagt virksom-
hedens ageren mht. skatte- og momsmæssige forhold. Hvis der er fejl i udbetalte
lønninger og personalegoder, tilskrives fejlen virksomhedssiden, da det er her, fejlen
er opstået.
Det fremgår af appendikstabel 1, at med den anvendte definition af hhv. selvstæn-
dige og selskaber, er der 191.860 selskaber og 370.588 selvstændige. Andelen af
selskaber udgør altså 34 pct. af alle 562.448 virksomheder.
For både borgere og virksomheder er der i de tilfælde, hvor en person eller virksom-
hed ikke længere eksisterer, valgt en ny borger eller virksomhed fra en ligeledes
tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at antallet af kontroller bliver lige mange i
hver region. På denne måde sikres dels, at fejlprocenterne er beregnet på baggrund
af reelt eksisterende personer eller virksomheder, dels at usikkerheden på fejlpro-
centen bliver ens i hver region. For selskaberne er 6,9 pct. af de oprindeligt udtrukne
blevet erstattet med en sag fra bufferlisten og for de selvstændige er 16,8 pct.
erstattet med en sag fra bufferlisten. Tallene i appendikstabel 1 er angivet efter
korrektion for dette bortfald, idet den endelige population (med et teknisk udtryk:
”Store N”) ikke er kendt.
EKSTREME OBSERVATIONER
Når man opgør gennemsnit og summer for en hel population på baggrund af en
stikprøve herfra, er der altid en fare for, at et mindre antal ekstreme observationer
kommer til at veje for tungt i billedet. Hvis virksomheden med det største skattesnyd
i landet tilfældigvis er med i stikprøven, vil den dermed kunne trække gennemsnittet
for højt op i forhold til det sande landsgennemsnit.
For at undgå denne situation er det normal procedure, at man forsøger at rense
datamaterialet for sådanne ekstreme observationer. Der findes imidlertid ikke en
alment accepteret standardmetode til at foretage denne selektion. Udfordringen er – i
og med fordelingen i hele populationen selvfølgelig ikke er kendt – at det kan være
svært at vurdere, om de største og mindste observationer i stikprøven vitterligt er
ekstreme i forhold til den sande fordeling for hele landet.
For at få bedre styr på identifikationen af ekstreme observationer – også kaldet
”outliere” – har Skatteministeriet fået lektor ved Københavns Universitet, Økonomisk
Institut, Anders Milhøj til at udarbejde en metode, der kan identificere ”outliere”.
UKS Side 3532
U
K
S
12
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
12
Anders Milhøj har udarbejdet notatet ”Outlier tests”, som kan fås ved henvendelse til
SKAT.
Ved hjælp af denne metode er der i 2010 undersøgelsen observeret to ”outliere” mht.
skat men ingen mht. moms.3
Erfaringen fra mange års kontroller i SKAT viser, at der hvert år forekommer sager
med meget store reguleringer, og det er derfor vanskeligt at sige skråsikkert, om
disse ekstremer er ”unormale” og bør udelades, eller om de skal tælles med.
I det følgende præsenteres resultaterne primært uden ekstreme reguleringer, idet
resultaterne uden ekstremer formentlig vil være mere robuste i forhold til i fremtiden
at spore en udvikling fra et år til et andet. ”Outliere” har dog ikke den store
betydning for resultaterne i 2010 undersøgelsen, som det vil fremgå nedenfor.
KONTROLOMFANG OG USIKKERHEDER
SKATs complianceprojekt har kortlagt regelefterlevelsen for virksomhederne i
Danmark vedrørende indkomstårene 2006, 2008 og nu også 2010. Resultaterne
baserer sig på kontrol af i alt 11.462 virksomheder fordelt over hele landet vedr.
indkomstår 2006, 2.992 sager vedr. indkomståret 2008 og 2.998 sager vedr. 2010.
Virksomhedsdelen omfatter virksomheder, der er organiseret i såvel personligt regi
(selvstændige erhvervsdrivende) som i selskabsform men ikke virksomheder med
mere end 250 ansatte.
De udvalgte virksomheder er kontrolleret med fokus på alle aspekter af virksom-
hedens skatteforhold. Det betyder, at transfer pricing, punktafgifter og told ikke er
dækket af analysen. Af det samlede antal (uvægtede) kontroller er der for 2010
gennemført 2.090 kontroller blandt selvstændige erhvervsdrivende og 908 kontroller
blandt selskaber. Dermed udgør selskaberne 30 pct. af virksomhederne i den
uvægtede stikprøve. I den vægtede stikprøve udgør selskabsandelen 34 pct., jf.
appendikstabel 1.
Virksomhederne er ligesom i 2008-undersøgelsen alle helt tilfældigt udvalgt med et
næsten identisk antal kontroller inden for hver af de seks regioner (for 2006 var
stikprøven udtrukket inden for hvert af de 30 skattecentre). Dermed opnås et
repræsentativt billede for såvel hele landet, som for regioner for sig. Det er således
muligt at udtale sig om den samlede regelefterlevelse på disse niveauer, men med
noget større usikkerhed på regionsniveau.4
Generelt er usikkerheden mindre, hvad
angår fejlprocenter og compliancegrader, end det er tilfældet for beløbsstørrelserne.
Det skyldes, at spredningen i de observerede værdier her er væsentligt større.
Udover kontrollen af virksomhedernes skatteforhold er der i alle virksomheder, der er
momsregistrerede, samtidig foretaget en koordineret kontrol af momsforholdene.
Mange steder i det følgende sammenholdes fx fejlprocenter eller gennemsnitlige
skattegab for virksomheder opdelt på regioner, brancher eller ejerform, og der er i
visse tilfælde foretaget en vurdering af om disse forskelle er signifikante. I resten af
dokumentet anvendes termen signifikant om, hvorvidt den observerede forskel, når
den testes ud fra den relevante statistiske metode (uden andre forklarende variable),
3
Se også Appendiksfigur 4 for fordeling af reguleringsbeløb.
4
Usikkerhederne på fx fejlprocenterne ligger på regionsniveau på omkring 4,4. På landsplan er
usikkerheden helt nede på 1,8 pct.point.
UKS Side 3533
U
K
S
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 13
findes statistisk signifikant eller ej på 5 pct. signifikansniveau.5
De signifikante resul-
tater kan med andre ord anses for ret robuste. Man bør derfor sætte væsentlig større
lid hertil end til de resultater, som ikke er signifikante.
BEREGNING AF VÆGTEDE GENNEMSNIT
Stikprøven er udtrukket ved stratificeret tilfældig udvælgelse. Som nævnt ovenfor
indebærer det her, at vi har udtaget lige mange virksomheder til kontrol i hver af de
seks regioner, hvilket sikrer, at vi får lige stor præcision alle steder. Desuden er
virksomhederne, der indgår i den samlede stikprøve, udtrukket tilfældigt fra hver
region for sig og ikke fra landets samlede population.
Når resultater for landet som helhed præsenteres, kan man imidlertid ikke anvende
en simpel sum eller gennemsnit af tallene for de enkelte regioner, da regionerne er
vidt forskellige i størrelse. For at få et retvisende billede af den faktiske situation på
landsplan er alle resultater fastlagt ved at lade resultaterne for de underliggende
regioner indgå med en forskellig vægt. Som vægte er anvendt den relative andel,
som populationen af skatteydere i de respektive regioner udgør af den samlede
population i hele landet.
I alle tabellerne i rapporten og de tilhørende kommentarer er det de vægtede antal,
gennemsnit eller sumstørrelser, som er vist, såfremt der ikke eksplicit er angivet
andet. Det faktiske antal af kontroller, der ligger til grund for resultaterne, er opgjort
i appendikstabel 1 fordelt på regioner og ejerform.
FEJLPROCENT KONTRA TRÆFPROCENT
I det følgende introduceres begrebet fejlprocenten. Det er vigtigt at skelne mellem
begrebet fejlprocent og den traditionelle term træfprocent. Hvis der er sket en
regulering6
– positiv eller negativ – taler vi her om en fejl. Fejlprocenten fremkommer
dermed som andelen af det samlede antal sager med fejl i. Når ordet træfprocent,
der tidligere traditionelt blev anvendt i SKAT, ikke anvendes her, skyldes det, at
afgrænsningen på flere væsentlige punkter er forskellig fra, hvad man er vant til. At
anvende den samme term i den aktuelle fremstilling, ville derfor let kunne give
anledning til misvisende tolkninger.
5
Signifikansniveauet angiver sandsynligheden for, at resultatet er fremkommet ved en tilfældig-
hed. Nulhypotesen er den hypotese, man gerne vil afprøve – fx om compliancegraden er den
samme i Nordjylland som for Nordsjælland. Når denne hypotese afvises, betyder det, at compli-
ancegraderne for de to regioner er signifikant forskellige. Signifikansniveauet er den
accepterede sandsynlighed for fejlagtigt at forkaste nulhypotesen, når den i virkeligheden er
sand.
En afvisning af nulhypotesen er således ikke ensbetydende med, at nulhypotesen er forkert. Det
indebærer blot, at man på grundlag af de observerede data ikke mener at kunne opretholde
hypotesen. Ved at vælge et lavt signifikansniveau mindsker vi altså risikoen for at drage
forkerte konklusioner i form af at afvise en hypotese, der i virkeligheden er sand! Signifikans-
sandsynligheden er et mål for graden af overensstemmelse mellem data og den opstillede
nulhypotese.
6
Når SKAT kontrollerer en skatteyders oplysninger, og der afsløres fejl, ændrer SKAT i det
selvangivne beløb. Forskellen på det tidligere og det nye beløb kaldes for en regulering. Når
reguleringsbeløbet er positivt – dvs. i SKATs favør – er der tale om en forhøjelse. Omvendt en
nedsættelse hvis reguleringsbeløbet er negativt.
UKS Side 3534
U
K
S
14
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
14
Den traditionelle træfprocent kan ikke umiddelbart sammenlignes med fejlprocenten.
Grunden til dette er for det første, at enheden i complianceprojektet for de
selvstændige erhvervsdrivende er personen (CPR-nummeret) og ikke SE-nummeret. I
SKATs normale opgørelse af træfprocenten er enheden antallet af kontroller. Hvis en
selvstændig har mere end et SE-nummer, og der er fejl i det ene men ikke i det
andet, vil det i SKATs normale opgørelse af træfprocenten give en træfprocent på 50
pct., mens det i complianceregi indebærer en fejlprocent på 100.
For det andet inddrages langt flere lovområder i complianceprojektet. Ved en
traditionel kontrol vil kontrollen typisk være begrænset til et konkret lovområde,
såsom moms eller arbejdsgiverkontrol. Compliancekontrollen er derimod en
samordnet kontrol. Kontrollen af skatten omfatter således en kontrol af virksomheds-
beskatning, arbejdsgiverområdet og alle de underliggende områder inden for
skatteområdet, såsom hovedaktionærer og investeringer i passiv virksomhed
(anpartsprojekter). For de selvstændige erhvervsdrivende omfatter compliance-
kontrollen af virksomhedsbeskatningen også en kontrol af privatsfæren.
For det tredje har compliancerevisionen en større kontrolbredde end ved traditionel
revision. Ved kontrolbredde forstås antallet af hovedposter og underposter, der
indgår i revisionen af den pågældende virksomhed. Ved compliancerevision er der
ikke som i den traditionelle revision mulighed for fravalg af hovedposter og
underposter ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko. Compliancerevision er
med andre ord en 360°-revision, hvor alle dele af resultatopgørelse og balance
kontrolleres.
Den større kontrolbredde trækker altså i retning af et større antal sager med fejl i
forhold til den traditionelle revision. Omvendt vil det nok også i gennemsnit trække i
retning af mindre alvorlige forhold.
Til gengæld for den større kontrolbredde anvendes som udgangspunkt en lavere
kontroldybde i compliancerevisionen. Det indebærer, at hvert forhold i virksomheden
afsøges med et antal stikprøver. Hvis der konstateres fejl inden for et bestemt
område øges kontroldybden til at afdække hele dette specifikke område, men det har
normalt ikke betydning for kontrollen af virksomhedens øvrige forhold. Afsløres der
fejl på andre områder, vil disse også blive underlagt en fuldstændig kontrol.
Kontroldybden kan altså være enten større eller mindre end ved den traditionelle
revision. Det kan man ikke sige noget om på forhånd.
Af ovennævnte grunde kan den traditionelle træfprocent altså ikke anvendes til
sammenligning med fejlprocenten i complianceprojektet. Det er derfor helt bevidst, at
vi i det følgende konsekvent anvender betegnelsen fejlprocent om den relative andel
af sager, der resulterer i en skattemæssig regulering.
SKATS COMPLIANCESKALA
Når sagsbehandlerne har afsluttet sagen, skal vedkommende vurdere, i hvilken grad
reglerne er blevet efterlevet. Derved fås en samlet konklusion på revisionen udtrykt i
ét tal – compliancegraden. Der er tale om en form for karaktergivning på en skala fra
0 til 6, hvor et højere tal modsvarer en højere grad af regelefterlevelse, jf. figur 1.
Denne ”karaktergivning” blev første gang anvendt i complianceundersøgelsen for
indkomståret 2006.
Overordnet skelnes der mellem, om skatteyderne er mod- eller medspillere. Til
modspillerne regnes alle, der bevidst unddrager sig skattebetaling uagtet, om de har
forstået reglerne eller ej. Den anden gruppe – medspillerne – har viljen til at angive
korrekt, men ikke nødvendigvis evnen. Når selvangivelsen for sidstnævnte gruppe
ikke er korrekt, vurderes det altså, at der er tale om en ubevidst fejl og ikke egentligt
UKS Side 3535
U
K
S
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 15
snyd. På complianceskalaen nuanceres opdelingen yderligere i form af i alt syv
forskellige trin. Man kan altså være mod- eller medspiller i større eller mindre grad.
Således dækker compliancegraderne 0 til 2 over modspillerne, mens værdierne 3 til 6
omfatter medspillerne. Indplaceringen på skalaen sker ud fra overvejende objektive
kriterier.
Figur 1. SKATs complianceskala for skatteydernes evne til at efterleve reglerne
MODSPILLERE MEDSPILLERE
I undersøgelsen vedrørende virksomhederne for indkomstår 2008 indførtes en ny
betegnelse kaldet stregspillere, som er en delmængde af medspillerne. Kategorien
indeholder de virksomheder, der læner sig op af en modspilleradfærd. Stregspillere
defineres som de virksomheder, der får ratingen 3, fx virksomheder, der har udeholdt
omsætning eller har trukket åbenlyst private udgifter fra i virksomhedens
regnskaber. I begge tilfælde er det vanskeligt at afgøre, om det er en forglemmelse
fra virksomhedens side eller der er tale om bevidst snyd.
Et væsentligt formål med skalaen er altså at få et mere eksplicit mål for, i hvilken
grad den enkelte virksomhed er med-, streg- eller modspiller. Det kan et regulerings-
beløb eller fejlprocent isoleret set ofte ikke give indtryk af. Beror fejlene
hovedsageligt på misforståelser eller manglende kendskab til reglerne – høje
compliancegrader – kan der være behov for en bedre indsats med information og
vejledning eller måske en direkte forenkling af reglerne på området. Hvis der
omvendt er tale om bevidst snyd – lave compliancegrader – kan behovet være en
målrettet kontrolindsats og brug af sanktioner, eller man kan imødegå adfærden ved
at begrænse eller fjerne mulighederne for at snyde. Dette kan fx ske ved lovmæssigt
at sikre indberetninger fra tredjepart.
I appendiksfigur 1 findes et procesdiagram, som alle sagsbehandlerne har anvendt i
forbindelse med indplaceringen af hver kontrolleret virksomhed på skalaen.
Appendiksfigur 2 giver desuden en nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte
kategorier på complianceskalaen.
Som eksempler på virksomheders indplacering på complianceskalaen nævnes her
konkrete eksempler på modspillere, streg- og medspillere. Flere eksempler findes i
appendiksfigur 3.
Compliancegrad 1 (mørk gul). Eksempel A: Sagen omfatter ikke mindre end 13
ændringer med en samlet forhøjelse på 530.000 kr. Herunder private udgifter til
spansk undervisning, private flybilletter og rejseudgifter vedrørende ferie med familie
i Spanien og Italien; private udgifter til køb af møbler afskrevet som driftsmidler i
selskabets indkomstopgørelse; ombygning af privat bolig fratrukket som skatte-
mæssige afskrivninger vedrørende lejede lokaler i selskabets indkomstopgørelse; og
køb af bolig (indkøbt af selskabet) i Spanien som hovedaktionær bebor, men
hovedaktionær er ikke beskattet af fri bolig i Spanien. Eksempel B: Sagen omfatter 5
ændringer med en samlet forhøjelse på 875.000 kr. Den erhvervsdrivende ejer
aktierne i et selskab og har i året ladet sig udbetale 50.000 kr. i aktieudbytte, uden
indeholdelse af udbytteskat og uden indsendelse af udbytteangivelse til SKAT.
Derudover har virksomheden fratrukket en udgift på 250.000 kr. til det selskab, som
den erhvervsdrivende ejer aktierne i, men udgifternes art og erhvervsmæssige
begrundelse er udokumenteret. Virksomheden har fratrukket private udgifter for ca.
300.000 kr. til tøj, smykker, briller, ferie, cykel, golfkontingent mv. Der er afløftet
moms af udgifterne. Derudover har virksomheden solgt et Rolex ur uden at der er
beregnet moms af vederlaget, og virksomheden har i øvrigt ikke været i stand til at
godtgøre, at uret er solgt til en kunde i udlandet (og derfor skulle være fritaget for
dansk moms). Og endelig Eksempel C: Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet
5 6
4
3
2
1
0 5 6
4
3
2
1
0
UKS Side 3536
U
K
S
16
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
16
forhøjelse på 880.000 kr. Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3
på hinanden følgende år. Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivning
af selskabets varelager med 550.000 kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i de
faktiske forhold omkring selskabets køb, salg og ukurans.
Compliancegrad 2 (lys gul). Eksempel A: Sagen omfatter 7 ændringer med en samlet
forhøjelse på 180.000 kr. Herunder private udgifter til forbedring af en ejendom
tilhørende den erhvervsdrivendes datter; og private hævninger af kontanter på
selskabets bankkonto. Eksempel B: Sagen omfatter 5 åndringer med en samlet
forhøjelse på 160.000 kr. Herunder private udgifter til tøj, forsikring, broafgifter,
ejendomsskatter og udgifter ti drift af bil. Endvidere skattepligtig nettoomsætning,
der ikke er bogført og ikke er selvangivet.
Compliancegrad 3 (mørk grøn). Eksempel A: Sagen omfatter 2 ændringer med en
samlet forhøjelse på 145.000 kr. Selskabet har stillet fri bil og frie multimedier til
rådighed for virksomhedens ejer, men virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet af
de fri goder.
Compliancegrad 4 (lys grøn). Eksempel A: Sagen omfatter 1 ændring med en samlet
nedsættelse på 101.000 kr. Virksomheden har selvangivet en skattepligtig indkomst
på 0 kr. Ifølge virksomhedens regnskab og opgørelse af skattepligtig indkomst er
virksomhedens skattepligtige indkomst imidlertid et underskud på 101.000 kr.
Når vi i det følgende sammenligner fx regioner eller brancher, vil vi ofte referere til
gennemsnitlige compliancegrader, der har den store fordel, at de udtrykker niveauet
for regelefterlevelsen i ét tal. Det er dog vigtigt, at man er husker at være
opmærksom på variationen i den underliggende fordeling. Fx giver en fordeling med
halvdelen mørk grøn og den anden halvdel knækket hvid det samme snit på 4,0 som
en region hvor alle er lysegrønne. Samme gennemsnitlige compliancegrad er altså
ikke ensbetydende med ens fordelinger!
Bemærk også, at en absolut forskel på blot 0,1 i gennemsnitlig compliancegrad
svarer til, at 10 pct. flere af samtlige ligger én kategori forskudt på compliance-
skalaen. Selv små afvigelser i de gennemsnitlige compliancegrader mellem fx
regioner eller ejerform kan altså godt være væsentlige.
Det er også vigtigt, at fejlprocenter, reguleringsbeløb og compliancegrader bliver set i
sammenhæng. Høje fejlprocenter er ikke så alarmerende, hvis de optræder i
kombination med høje compliancegrader og/eller små reguleringsbeløb. En sådan
situation kan give et fingerpeg om, at der er et behov for information og vejledning.
For de virksomheder, der både er kontrolleret for skat og moms (i alt 1.962
virksomheder) er der kun foretaget én rating, og man kan ikke opdele denne
compliancegrad på de to typer. Regelefterlevelsen opgøres ganske enkelt i disse
sager som en helhedsbedømmelse af virksomhedens skatte- og momsforhold.
SKAT OG MOMS
Resultaterne for virksomhederne er opgjort henholdsvis med og uden moms. I
tabellerne uden moms indgår reguleringer for så vidt angår de selvstændiges
skattepligtige indkomst (herunder privatsfæren), selskabets skattepligtige indkomst,
ændring af hovedaktionærs skattepligtige indkomst, ændringer af skattepligtig
indkomst for ansatte og ægtefæller samt ændringer af skattepligtig indkomst for
medinteressenter.
UKS Side 3537
U
K
S
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 17
I tabellerne med moms vedrører fejlprocenten udelukkende moms af de virksom-
heder, der både er kontrolleret for moms og skat, mens de gennemsnitlige beløb
alene vedrører moms.
Vedrørende compliancegraden gælder der dog særlige forhold. Som nævnt ovenfor,
er det ikke muligt at opdele compliancegraden på skat og moms for de virksomheder,
der er kontrolleret for begge forhold.
SKATTEGABET OG MOMSGABET
En anden måde at udtrykke regelefterlevelsen i landet som helhed fås ved at opgøre
skattegabet - gabet mellem det virksomhederne rent faktisk selvangiver og ender
med at betale i skat, og det, de burde have selvangivet og betalt i skat. Skattegabet
kan så at sige kvantificere den manglende regelefterlevelse i kroner og øre.
Til gengæld skal man være opmærksom på, at selv et mindre antal virksomheder
med betydelige reguleringsbeløb kan flytte det samlede skattegab ganske meget,
hvilket ikke er tilfældet med compliancegraden (jf. ovenfor), der jo kun kan variere
mellem værdierne fra 0 til 6. Dette tages der dog delvist højde for ved at frasortere
outliere.
Et andet opmærksomhedspunkt med skattegabet er, at der ikke er en direkte
sammenhæng mellem reguleringsbeløbenes størrelse og de respektive virksomheders
grad af regelefterlevelse. Compliancegraden kan altså i visse tilfælde være højere for
en virksomhed med et stort reguleringsbeløb end for en anden virksomhed med et
lavere reguleringsbeløb. Skattegabets store styrke er imidlertid, at det konkret kan
sige, hvor stort et beløb, det offentlige går glip af som følge af, at virksomheder ikke i
fuld udstrækning angiver korrekt.
Bruttoprovenugabet udtrykker den samlede skattemæssige værdi af alle fejl uden
hensyn til om der er tale om nedsættelser eller forhøjelser. Hvis man eksempelvis har
forhøjelser og nedsættelser efter skat på 1 mia. kr. hver, så vil provenugabet (en
nettostørrelse) opgøres til nul, mens bruttoprovenugabet opgøres til 2 mia. kr.
Provenugabet vil i så fald give et misvisende indtryk af, at der ikke er noget at
komme efter. Dermed er bruttoprovenuet bedre til at belyse det samlede omfang af
den manglende regelefterlevelse. Hvor provenugabet alene siger noget om, hvor
mange penge staten netto går glip af, kan bruttoprovenugabet give overblik over,
hvor mange penge, der reelt bør omfordeles mellem virksomhederne før de gældende
regler kan siges at være overholdt.
Tabel 1 viser, hvilke områder der dækkes i SKATs complianceundersøgelser baseret
på kontroller af tilfældigt udvalgte borgere og virksomheder.
De grønne felter er de områder, der belyses ved hjælp af kontrollerne af de tilfældigt
udvalgte borgere og virksomheder. Gabet for de uregistrerede er således ikke belyst,
men for de registrerede virksomheder er nogle af de væsentligste komponenter
belyst med både skatte- og momsdelen for alle selvstændige erhvervsdrivende og for
alle selskaber med op til 250 ansatte.
UKS Side 3538
U
K
S
18
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER
18
Tabel 1. Skatteydere og -arter omfattet af SKATs kontroller af tilfældigt udvalgte
borgere og virksomheder
Borgere Virksomheder Uregistrerede
Lette
borgere
Tunge
borgere
Selskaber
>
250
ansatte
Selskaber
0-250
ansatte
Selvstændige
erhvervsdrivende
Øvrige
virksomheder
Uregistrerede
virksomheder
Udlændinge
i
DK
uden
tilladelse
Skat
Moms
Afgift
Told
Note: Selskaber omfatter aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber og kommanditselskaber.
Derudover indeholder selskaber også andelsforeninger. Øvrige virksomheder indeholder fx med
den her valgte afgrænsning offentlig virksomhed m.v.
Borgerdelen er dækket nogenlunde ind, da unddragelse med moms, afgift og told
ikke er lige så relevant for borgernes vedkommende – heraf de skraverede felter. I
disse kategorier er det hovedsageligt ulovlig indførsel af varer til eget forbrug, der
tæller. Er der omvendt tale om videresalg af indførte varer med fortjeneste for øje,
som ikke selvangives, er der de facto tale om uregistreret virksomhed, og det hører
således til i opgørelsen af gabet for de uregistrerede.
I denne rapport fokuseres der på de dele af det totale skatte- og afgiftsgab, der
vedrører henholdsvis skat og moms på virksomhederne. De to bidrag benævnes
hhv. Skattegabet for virksomheder og Momsgabet for virksomheder.
Førstnævnte defineres som følger
Skattegabet for virksomheder er skatteværdien af forskellen
mellem det beløb, der for et givet indkomstår – for alle skattepligtige
selskaber og selvstændige erhvervsdrivende med op til 250 ansatte –
er selvangivet i skat, og det beløb, der burde være angivet, såfremt
virksomhederne havde selvangivet præcis det, de er pligtige til ifølge
reglerne – hverken mere eller mindre.
I stil hermed defineres Momsgabet for virksomheder således
Momsgabet for virksomheder er forskellen mellem det beløb, der
for et givet indkomstår – for alle momspligtige selskaber og selv-
stændige erhvervsdrivende med op til 250 ansatte – er betalt i moms,
og det beløb, der burde være betalt, såfremt virksomhederne havde
oplyst præcis det, de er pligtige til ifølge reglerne – hverken mere eller
mindre
BEREGNING AF SKATTE- OG MOMSGABET FOR VIRKSOMHEDER UD FRA
COMPLIANCEUNDERSØGELSEN
Ovenfor er defineret, hvad der forstås ved henholdsvis skattegabet og momsgabet for
virksomheder. Hvordan måles så disse størrelser? Der er generelt flere tilgange til at
UKS Side 3539
U
K
S
3. AFGRÆNSNING OG DEFINITIONER 19
opgøre skattegab. Overordnet set skelner man typisk i skatteadministrationerne
rundt omkring i verden mellem en top-down- og en bottom-up-tilgang.7
En form for top-down metode tager sit udgangspunkt i makrodata – tal for
økonomien som helhed. De personlige indkomster, som de fremstår i national-
regnskaberne, sammenlignes med de tilsvarende tal fra skattemyndighedernes
registre for på denne måde at identificere inkonsistens. Disse diskrepanser kan så
lægges sammen til et samlet mål for skattegabet – i dette tilfælde for personer.
Bottom-up-metoden hedder sådan, fordi den så at sige opgør gabet nedefra og op.
Fejl og snyd fastlægges på individniveau for et repræsentativt udsnit af virksom-
heder, og resultaterne skaleres derefter til et samlet beløb for hele befolkningen. Det
er denne tilgang, som er udgangspunkt for opgørelsen af både skattegabet og
momsgabet for virksomhederne, som præsenteres senere i denne rapport.
Med udgangspunkt i de 2.998 gennemførte skattekontroller opgøres for hver region
et gennemsnitligt skattegab for selskaber og selvstændige hver for sig. Herefter
ganges de to gennemsnitsbeløb for hver region med de respektive populationer af de
to virksomhedstyper i regionen. Beløbene for selskaber og selvstændige kan nu
lægges sammen til et samlet beløb for alle virksomheder i regionen og skattegabet
for virksomhederne i hele landet findes til slut ved blot at lægge tallene for de seks
regioner sammen. Dette giver et troværdigt billede af omfanget for hele landet, netop
fordi resultaterne for de enkelte regioner er repræsentative på grund af den
stratificerede tilfældige udvælgelse.
Momsgabet er konstrueret på helt tilsvarende vis.
Da opgørelsen her baserer sig på et relativt stort antal kontroller opnås en forholdsvis
høj præcision i opgørelsen. Desuden giver bottom-up-metoden mulighed for at
dekomponere resultaterne i mange forskellige dimensioner – fx efter region,
omsætning, brancher, compliancegrader osv. Dette er ikke muligt med top-down
tilgangen. Endelig har vi her et unikt materiale med registrering af fejltyper koblet til
alle gennemførte reguleringer. På den måde er det sågar muligt at underopdele
skattegabet på forskellige fejltyper, hvilket er meget værdifuldt i forhold til den
fremtidige ressourcedisponering og indsatsplanlægning.
7
I forskningsverdenen skelnes ofte mellem direkte og indirekte metoder. Som en indirekte
metode kan nævnes den såkaldte nationalregnskabsmetode, mens kontroller af tilfældigt
udvalgte borgere og virksomheder betegnes som en direkte metode.
UKS Side 3540
U
K
S
20
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010
20
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010
SKAT har gennemført compliancemålinger for indkomstårene 2006, 2008 og 2010. I
det følgende belyses udviklingen fra 2006 til 2010. Derpå ses der på udviklingen i
regelefterlevelsen målt ved fejlprocenter, andelen af modspillere, gennemsnitlige
compliancegrader og skatte-/momsgab. Resultaterne præsenteres først vedrørende
skat og dernæst for moms.
UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010 VEDRØRENDE SKAT
Som det ses i tabel 2, er der sket en stigning i fejlprocenten for hele landet fra 42 i
2006 til 52 i 2008. Fra 2008 til 2010 er der sket en ny men noget svagere stigning i
fejlprocenten til 54. Stigningen fra 2008 til 2010 er ikke statistisk signifikant. I
tabellen er der set bort fra moms.
Fejlprocenterne er højere for de selvstændige erhvervsdrivende end for selskaberne.
Fejlprocenten for hele landet for selskaber var 35 i 2006 og 46 i 2008. I forhold til
2008 er der sket et mindre men ikke statistisk signifikant fald til 44 i 2010. For de
selvstændige erhvervsdrivende er der sket en stigning i fejlprocenten fra 45 til 54 fra
2006 til 2008. Denne stigning er fortsat til 60 pct. i 2010.
Det fremgår af tabellen, at der er sket en stigning i fejlprocenten fra 2006 til 2008 og
igen fra 2008 til 2010 i alle regioner bortset fra Nordjylland (fald fra 2008 til 2010).
Størst stigning fra 2008 til 2010 har der været i København og Nordsjælland, mens
ændringen har været nogenlunde ens i de øvrige regioner bortset fra Nordjylland,
som har oplevet et fald fra 2008 til 2010.
Der er nogen spredning i fejlprocenten mellem de forskellige regioner. Således ligger
Nordjylland ligesom i de to foregående undersøgelser lavest med en fejlprocent på 44
i 2010, mens fejlprocenten er højest i Midtjylland, Nordsjælland og København med
en andel på 60 i 2010. Fejlprocenten har i alle undersøgelserne ligget højest i
Midtjylland, mens København og Nordsjælland for første gang ligger på niveau med
Midtjylland.
Tabel 2. Udviklingen i fejlprocent og andel modspillere. 2006, 2008 og 2010.
Eksklusiv moms
Region/ejerform Fejlprocent Andel modspillere
2006 2008 2010 2006 2008 2010
Procent Procent
København 39 51 60 11 12 12
Midt- og Sydsjælland 43 47 49 7 9 8
Midtjylland 48 59 60 7 10 13
Nordjylland 36 46 44 5 6 7
Nordsjælland 43 55 60 9 9 11
Syddanmark 41 48 50 6 11 8
I alt 42 52 54 7 10 10
Selskaber 35 46 44 6 9 9
Selvstændige 45 54 60 8 10 10
Det ses også, at andelen af modspillere er steget fra 7 pct. i 2006 til 10 pct. i 2008
og 2010 for hele landet. Stigningen fra 2006 til 2010 har været størst i Midtjylland,
hvor andelen af modspillere er næsten fordoblet til at udgøre 13 pct. i 2010. Andelen
UKS Side 3541
U
K
S
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010 21
af modspillere er faldet i Syddanmark og i mindre grad i Midt- og Sydsjælland fra
2008 til 2010. Andelen af modspillere ligger lavest i alle undersøgelserne i
Nordjylland, mens andelen af modspillere i alle undersøgelserne har ligget højt i
København.
For både selskaber og selvstændige erhvervsdrivende er andelen af modspillere
steget fra 2006 til 2008 og fastholdt på 2008 niveau i 2010.
Tabel 3 viser udviklingen fra 2006 til 2010 i fejlprocent og andel modspillere for alle
virksomhederne fordelt på brancher. Hvis man ser på fejlprocenten og danner en
top-5 liste med de brancher med de højeste fejlprocenter i hvert år, fremgår det af
tabellen, at 8 forskellige brancher optræder på en sådan top-5 liste i et eller flere af
årene.
Det drejer sig om brancherne: bygge og anlæg; handel; transport; hotel og
restauranter; information og kommunikation; undervisning; sundhed og socialvæsen;
samt kultur og fritid. Hotel og restaurationsbranchen har i alle tre undersøgelser
enten den højeste eller næsthøjeste fejlprocent. Branchen undervisning har ligget
blandt de tre højeste fejlprocenter i de tre år. Denne branche omfatter bl.a.
computerkurser, personlig coaching m.v. samt køreskoler. Ligeledes ligger bygge- og
anlægsbranchen også relativt stabilt med 3. eller 4. højeste fejlprocent i alle tre
undersøgelser.
Tabel 3. Fejlprocent og andel modspillere fordelt på branche. 2006, 2008 og 2010.
Eksklusiv moms
Branche Fejlprocent Andel modspillere
2006 2008 2010 2006 2008 2010
Procent Procent
Landbrug, skovbrug, fiskeri og
råstofudvinding 37 44 55 3 8 10
Industri 47 63 61 9 8 9
Energiforsyning 41 23* 56* 2 0* 18*
Vandforsyning og renovation 49 49* - 7 0* -
Bygge og anlæg 53 64 67 14 17 12
Handel 49 58 64 11 14 15
Transport 49 73 62 12 16 25
Hotel og restauranter 57 71 71 20 23 28
Information og kommunikation 47 59 67 12 11 9
Finansiering og forsikring 28 30 28 4 4 6
Ejendomshandel og udlejning 38 44 53 5 6 11
Vidensservice 48 58 64 8 12 9
Rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service 47 60 62 12 16 10
Undervisning 56 65 78 7 19 17
Sundhed og socialvæsen 55 61 66 8 6 9
Kultur og fritid 43 64 63 7 10 12
Andre serviceydelser 42 51 57 7 9 9
Uoplyst erhverv 33 44 39 4 6 5
I alt 42 52 54 7 10 10
Note: * angiver, at der er mindre end 20 observationer i branchen, så her er usikkerheden
større på fejlprocent og andel modspillere
Også målt på andelen af modspillere er der i alle tre undersøgelser tale om få
brancher, der optræder på en top-5 liste over højeste andele i en eller flere af
undersøgelserne. Der er også her tale om 8 brancher, der går igen, og det er stort
set de samme brancher, som for fejlprocentens vedkommende. Det drejer sig om
brancherne: bygge og anlæg; handel; transport; hotel og restauranter; information
UKS Side 3542
U
K
S
22
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010
22
og kommunikation; undervisning, rejsebureauer, rengøring og anden operationel
service; samt kultur og fritid.
Fejlprocenten i 2010 i hotel og restaurationsbranchen er på 71 og andelen af
modspillere 28 pct. – den højeste andel modspillere i alle brancherne. Branchen
undervisning har den højeste fejlprocent på 78 i 2010 og andelen af modspillere
udgør 17 pct. Bygge og anlægsbranchen har også en høj fejlandel på 67 pct. i 2010
og andelen af modspillere ligger på 12 pct., hvilket er lidt lavere ift. 2008.
Hvis der ses bort fra virksomheder med uoplyst branche, er fejlandelen og andelen af
modspillere lavest i 2010 i brancherne: landbrug m.v.; finansiering og forsikring;
samt ejendomshandel og udlejning. Fejlprocenten i landbrug m.v. samt
ejendomshandel og udlejning ligger således lige omkring gennemsnittet for alle
brancher på 53-55 med en modspillerandel på 10 pct. i landbrug og 11 pct. i
ejendomshandel. For branchen finansiering og forsikring ligger fejlandelen på 28 og
andelen af modspillere er 6 pct.
De største stigninger fra 2008 til 2010 målt som forskel i procentpoint er sket inden
for brancherne med lavest fejlandel og andel af modspillere i 2010, nemlig branchen
landbrug m.v. og branchen ejendomshandel og udlejning. For landbrug m.v. er
fejlprocenten steget med 11 procentpoint til at udgøre 55 pct. i 2010, mens
fejlprocenten er steget med 9 procentpoint for ejendomshandel og udlejning, så den i
2010 udgør 53 pct.
I tabel 4 ses den gennemsnitlige compliancegrad og det gennemsnitlige skattegab for
virksomheder i Danmark, så vel som opdelt på region og ejerform.
Det gennemsnitlige skattegab for hele landet ligger på 27.100 kr. i 2010. Dette er på
samme niveau som i 2008. Regionerne Nordsjælland, København og Nordjylland har
oplevet et fald i det gennemsnitlige skattegab fra 2008 til 2010.
For selskaber er det gennemsnitlige skattegab steget fra 2008 til 2010, mens
selvstændig erhvervsdrivende har oplevet et fald i det gennemsnitlige skattegab.
Tabel 4. Udviklingen i rating og gennemsnitligt skattegab i 2006, 2008 og 2010.
Eksklusiv moms
Region/ejerform Rating Skattegab i t.kr.
2006 2008 2010 2006 2008 2010
Procent Gennemsnit
København 4,56 4,13 4,04 30,3 47,8 44,5
Midt- og Sydsjæl. 4,49 4,34 4,15 28,4 28,9 31,2
Midtjylland 4,45 3,90 3,82 22,5 14,7 20,4
Nordjylland 4,77 4,25 4,13 16,3 19,9 14,9
Nordsjælland 4,43 4,10 3,95 39,2 40,9 29,5
Syddanmark 4,61 4,15 4,25 20,1 24,5 25,0
I alt 4,55 4,13 4,05 26,0 28,0 27,1
Selskaber 4,79 4,29 4,40 40,8 41,5 47,1
Selvstændige 4,45 4,05 3,86 21,1 22,6 19,5
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun bereg-
net for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
I tabel 4 ses også den gennemsnitlige compliancegrad for virksomheder i Danmark,
samt opdelt på region og ejerform. Compliancegraden er det enkeltstående tal, der
bedst udtrykker den samlede regelefterlevelse. På en skala fra 0 til 6, hvor 6 er
bedst, vurderes i hver kontrol den respektive virksomheds grad af compliance.
UKS Side 3543
U
K
S
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010 23
Den gennemsnitlige compliancegrad er lavere i 2010 end i 2006 for hele landet så vel
som for hver region samt for både selskaber og selvstændige erhvervsdrivende.
Compliancegraden for hele landet er faldende fra 2006 (4,55) til 2008 (4,13) og igen
fra 2008 til 2010, hvor compliancegraden er 4,05. En compliancegrad på 4,05 for alle
virksomheder svarer til en lys grøn rating. Dvs. set for alle virksomheder er med-
spilleradfærden – som en gennemsnits-betragtning – den mest fremherskende.
Compliancegraden er signifikant højere på 4,40 blandt selskaber sammenlignet med
3,86 for de selvstændige i 2010. I forhold til 2008 er compliancegraden steget lidt for
selskaberne (4,29 i 2008), mens den omvendt er faldet for de erhvervsdrivende, hvor
den i 2008 lå på 4,05. Dog ligger compliancegraden for selskaber så vel som for
selvstændige erhvervsdrivende lavere i 2010 end i 2006 (selskaber 4,79 og selv-
stændige 4,45 i 2006).
Der er nogen spredning i compliancegraden mellem de forskellige regioner.
Regionerne med de høje compliance grader har for alle årene været Nordjylland,
Syddanmark og Midt- og Sydsjælland. Syddanmark har som eneste region oplevet en
stigning i compliancegraden fra 2008 til 2010, dog stadig under 2006 niveau.
Compliancegraden var mindre end fire for Midtjylland i 2008 og 2010 og for
Nordsjælland i 2010. Det sammen er gældende for selvstændige i 2010, hvor
compliancegraden var 3,86. Det betyder, at de falder i kategorien mørk grøn – også
betegnet stregspillere. Dvs. gruppen, hvor det er vanskeligt at afgøre, om fejlen
skyldes en forglemmelse fra virksomhedens side eller om der er tale om bevidst
snyd.
Skattegabet fremgår af figur 2. Figuren viser skattegabet beregnet med alle obser-
vationer og uden nogle få men ekstreme reguleringer. I 2006 var der tre meget store
reguleringer, mens der kun var en enkelt i 2008 og som tidligere nævnt to i 2010.
Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en
metode udarbejdet af lektor ved Københavns Universitet, Anders Milhøj.
Note: At summen af skattegabet for hhv. selvskaber og erhvervsdrivende ikke for alle år er lig
det samlede skattegab skyldes afrunding af beløbene.
Figur 2. Skattegabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser)
5,8
3,1
4,4
2,2
3,6 3,9
3,6
4,8
5,2
3,5
4,8 4,3
0
2
4
6
8
10
12
2006 2008 2010 2006 2008 2010
Med ekstremer Uden ekstremer
Erhvervsdrivende
Selskaber
9,4
7,9
9,6
5,8
8,4 8,3
UKS Side 3544
U
K
S
24
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010
24
Hvis man ser bort fra de ekstreme reguleringer, er skattegabet faldet fra 8,4 mia. kr.
i 2008 til 8,3 mia. kr. i 2010 (i årets priser). Dette fald er ikke statistisk signifikant.
Faldet i skattegabet (ekskl. store reguleringer) fra 2008 til 2010 dækker over
modsatrettede bevægelser. Således er skattegabet steget svagt for selskaberne fra
3,6 mia. i 2008 til 3,9 mia. i 2010. Omvendt er skattegabet faldet noget for de
erhvervsdrivende fra 4,8 mia. i 2008 til 4,3 mia. kr. i 2010. Faldet i skattegabet for
de erhvervsdrivende kan navnlig henføres til et fald i taksationer på omkring 800
mio. kr. – taksationer omfatter de sager, hvor den erhvervsdrivende slet ikke har
selvangivet noget beløb
Når alle reguleringer indgår, er skattegabet stort set uændret i 2006 og 2010, mens
det ligger noget lavere i 2008. Opgørelsen af skattegabet navnlig i 2006 er som det
fremgår af figuren altså meget følsomt over for, om de få men ekstreme reguleringer
indgår.
UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010 VEDRØRENDE MOMS
Tabel 5 viser udviklingen i fejlprocent for momsforhold isoleret set, den samlede
rating blandt de virksomheder, der er kontrolleret for moms, og det gennemsnitlige
momsgab for de tre undersøgelser for indkomstårene 2006, 2008 og 2010.
Tabel 5. Udviklingen i fejlprocent, rating og gennemsnitligt momsgab. 2006, 2008
og 2010. Vedr. moms alene
Region/
ejerform
Fejlprocent Rating Momsgab i t.kr.
2006 2008 2010 2006 2008 2010 2006 2008 2010
Procent Gennemsnit Gennemsnit
København 21 45 48 4,2 3,76 3,74 42,4 29,5
Midt- og Sydsjæl. 28 32 42 4,2 4,16 3,79 20,6 16,6
Midtjylland 36 52 51 4,1 3,53 3,43 12,9 17,1
Nordjylland 24 30 25 4,5 3,97 3,93 10,6 9,4
Nordsjælland 36 45 50 4,2 3,81 3,60 28,1 16,1
Syddanmark 31 32 28 4,2 3,84 3,95 16,0 17,9
I alt 30 40 41 4,2 3,82 3,72 20,9 18,0
Selskaber 32 40 34 4,2 3,70 3,92 37,3 28,8
Selvstændige 29 40 44 4,2 3,87 3,64 14,4 14,5
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kun
beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering.
For hele landet er fejlprocenten steget fra 30 pct. i 2006 til 40 pct. i 2008. Fra 2008
til 2010 er der kun sket en marginal stigning i fejlprocenten på et procentpoint, til
fejlprocent på 41 pct. i 2010. Der er da heller ikke statistisk signifikant forskel på
fejlprocenten mellem 2008 og 2010.
Fejlprocenten har i alle undersøgelserne ligget højest i Midtjylland, efterfulgt af
Nordsjælland. Omvendt ligger fejlprocenten lavest i Nordjylland i alle undersøgelses-
årene. Syddanmark er eneste region som har oplevet et fald i fejlprocenten fra 32
pct. i 2008 til 28 pct. i 2010.
I 2008 var fejlprocenten 40 pct. for både selvstændige erhvervsdrivende og
selskaber. I 2010 har selskaberne oplevet et fald i forhold til 2008, mens
fejlprocenten for selvstændige erhvervsdrivende er steget.
UKS Side 3545
U
K
S
4. UDVIKLINGEN FRA 2006 TIL 2010 25
Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder i Danmark er faldet fra 20.900 kr. i
2008 til 18.000 kr. i 2010. Det gennemsnitlige momsgab for selskaber er faldet fra
37.300 kr. i 2008 til 28.800 kr. i 2010 – men er alligevel dobbelt så stort som det
gennemsnitlige momsgab for selvstændige på 14.500 kr. i 2010.
I selve ratingen er der ikke foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i
tabel 5 er altså udtryk for den samlede rating i de virksomheder, der både er
kontrolleret for moms og skat.
Som det fremgår af tabellen er der sket et mindre fald i ratingen fra 3,8 i 2008 til 3,7
i 2010. I 2006 var ratingen oppe på 4,2. Ratingen for selskaber er steget, mens den
er faldet for selvstændige i perioden 2008 til 2010.
Ligesom for skattegabet er momsgabet i alle tre undersøgelser opgjort med og uden
nogle få men ekstreme reguleringer. I 2010 var der ingen ekstreme reguleringer
vedrørende moms, mens der i 2008 og 2006 var hhv. en og fem ekstreme
reguleringer.8
Udviklingen i momsgabet fremgår af figur 3. Der er sket et mindre fald i momsgabet,
når der ses bort fra nogle få men store reguleringer, fra 3,2 mia. kr. i 2008 til 2,7
mia. kr. i 2010 i årets priser. Dette fald er ikke statistisk signifikant.
Figur 3. Momsgabet i 2006, 2008 og 2010. Mia. kr. (årets priser)
Hvis man beregner momsgabet på baggrund af alle observationer, er momsgabet
uændret på 2,7 mia. kr. fra 2008 til 2010 opgjort i årets priser.
Opgørelsen af momsgabet særligt i 2006 er som for skattegabet meget følsomt over
for, om de få men ekstreme reguleringer indgår i opgørelsen.
8
Identifikationen af de ekstreme reguleringer er som tidligere nævnt bestemt ved en metode
udarbejdet af lektor ved Københavns Universitet, Anders Milhøj.
3,6
2,1
2,7
3,2
2,7 2,7
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
med ekstremer uden ekstremer
2006 2008 2010
UKS Side 3546
U
K
S
26
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010
26
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010
I dette kapitel beskrives regelefterlevelse for indkomstår 2010. Først regel-
efterlevelsen vedrørende skat og dernæst vedrørende moms. Resultaterne
vedrørende skat er fordelt på regioner, ejerform, omsætningsstørrelse, antal ansatte
og brancher. Vedrørende moms er resultaterne præsenteret for hhv. regioner og
ejerform.
REGELEFTERLEVELSEN I 2010 VEDRØRENDE SKAT
Dette afsnit præsenterer resultaterne vedrørende skat for indkomstår 2010. Der ses
bort fra moms.
Tabel 6 viser fejlprocenten og den samlede rating blandt samtlige kontrollerede
virksomheder, samt det gennemsnitlige skattegab i de sager, hvor der er fundet fejl.
Det fremgår af tabellen, at fejlprocenten er 54 i samtlige kontrollerede virksomheder.
Fejlprocenten er højere for de selvstændige på 60 sammenlignet med selskaberne
hvor fejlprocenten er 44.
Tabel 6. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt på regioner og
efter ejerform. 2010. Eksklusiv moms
Region/ejerform Fejlprocent Skattegab i t.kr. Rating I alt
Provenu Bruttoprovenu
Procent Gennemsnit Gennemsnit Antal
København 60 44,5 47,2 4,04 498
Midt- og Sydsjæl. 49 31,2 33,0 4,15 500
Midtjylland 60 20,4 25,7 3,82 500
Nordjylland 44 14,9 17,5 4,13 500
Nordsjælland 60 29,5 33,2 3,95 500
Syddanmark 50 25,0 26,6 4,25 500
I alt 54 27,1 30,3 4,05 2.998
Selskaber 44 47,1 55,1 4,40 908
Selvstændige 60 19,5 20,9 3,86 2.090
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun
beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
Der er nogen spredning i fejlprocenten mellem de forskellige regioner. Således ligger
Nordjylland lavest med en fejlprocent på 44, mens den er højest i Midtjylland,
København og Nordsjælland med 60.
Det gennemsnitlige skattegab for virksomheder i hele landet er på 27.100 kr. i 2010.
Korrigerer man yderligere for, at der er fejl i 54 pct. af sagerne, svarer det til et
gennemsnitligt skattegab på 14.700 kr. blandt samtlige kontroller og ikke blot blandt
de regulerede.
Det gennemsnitlige skattegab er (ligesom i 2008) højest i København på 44.500 kr.
og lavest i Nordjylland på knap 15.000 kr.
For selskaberne udgør det gennemsnitlige skattegab 47.100 kr. mod 19.500 kr. for
de selvstændige i 2010. Dvs. mere end dobbelt så højt.
UKS Side 3547
U
K
S
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010 27
Det gennemsnitlige bruttoprovenugab for virksomheder i Danmark er på 30.300 kr. i
2010. Som for det gennemsnitlige skattegab er der nogen spredning i størrelsen
mellem de forskellige regioner fra 17.500 kr. til 47.200 kr. i gennemsnit.
I tabel 7 er fordelingen af regelefterlevelsen på de syv compliancegrader opgjort
regionalt samt for selskaber og selvstændige hver for sig.
For hele landet under ét er det ca. 10 pct. af de kontrollerede, der havner i en af de
tre modspillerkategorier (rating 0-2), og hovedparten heraf er samtidig i den
pæneste ende af modspillersegmentet – dvs. lys gule. Med andre ord er det godt
90 pct. af virksomhederne, der må betegnes som medspillere og altså ønsker at
efterleve reglerne.
Tabel 7. Procentvis fordeling af compliancegrader på værdierne fra 0 til 6 pr.
region og ejerform. 2010. Eksklusiv moms
Region/ejerform Rating Rating
0 1 2 3 4 5 6
Andel i procent Gns.
København 0,2 0,8 11,2 32,8 19,7 9,0 26,4 4,04
Midt- og Sydsjæl, 0,2 0,8 6,5 40,8 9,0 13,3 29,3 4,15
Midtjylland - 2,6 10,3 41,9 12,3 13,4 19,5 3,82
Nordjylland - 0,6 6,8 45,8 6,4 6,6 33,8 4,13
Nordsjælland - 3,0 8,2 39,1 13,1 13,2 23,4 3,95
Syddanmark - 0,6 7,0 32,7 17,1 11,6 31,0 4,25
I alt 0,05 1,5 8,4 38,7 13,1 11,6 26,7 4,05
Selskaber - 1,5 7,8 28,0 13,3 11,0 38,5 4,40
Selvstændige 0,07 1,6 8,7 44,3 13,0 11,9 20,5 3,86
For hele landet er kategorierne 4 og 5 er omtrent lige store med 12-13 pct. af
virksomhederne i hver gruppe.
Andelen af modspillere er stort set den samme øst for Storebælt sammenlignet med
vest for Storebælt. I Midtjylland og København er andelen af virksomhederne, der
bevidst snyder i skat, næsten dobbelt så stor som i Nordjylland.
Den største andel af virksomhederne findes i kategorien 3. I forhold til 2008 er der
sket en mindre stigning i andelen med mørkegrøn rating fra 36 pct. til 39 pct. I 2006
udgjorde andelen her blot 18,4 pct.
Set i dette lys er det værd at påpege, at opdelingen i med- og modspillere er stærk
kommunikationsmæssigt, men virkeligheden er desværre lidt mere kompliceret.
F.eks. får mange virksomheder, der har udeholdt omsætning eller har trukket
åbenlyst private udgifter fra i virksomhedens regnskaber, ofte ratingen mørkegrøn
(altså rating 3).
Der er med andre ord tale om en mere flydende grænse mellem med- og mod-
spillere. Hvorfor man i complianceundersøgelsen for 2008 indførte en ny betegnelse
kaldet ”stregspillere”. Kategorien indeholder de virksomheder, der læner sig op af en
modspilleradfærd, og defineres som de virksomheder, der får en mørkegrøn rating.
Med denne terminologi kan udviklingen fra 2008 til 2010 beskrives ved, at andelen af
modspillere er uændret på 10 pct., hvilket er en stigning ift. 2006, hvor andelen af
modspillere udgjorde 7 pct. Andelen af stregspillere er steget svagt fra 2008 til 2010
UKS Side 3548
U
K
S
28
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010
28
(fra 36 pct. til 39 pct.), hvilket i 2010 er en fordobling ift. 2006 (fra 18 pct.).
Omvendt er andelen af medspillere reduceret fra godt 74 pct. i 2006 til 55 pct. i 2008
og yderligere reduceret til 51 pct. i 2010.
Ved sammenligning mellem regionerne ses, at andelen af stregspillere er højest i
Nordjylland med knap 46 pct. af virksomhederne i denne kategori. Godt 44 pct. at de
selvstændige erhvervsdrivende findes i kategorien stregspillere i 2010, mens andelen
for selskaber er på 28 pct.
Figur 4 viser den faktiske fordeling af alle de gennemførte reguleringer (før skat)
efter beløbets størrelse. Antallet af reguleringer er illustreret med søjlerne (værdi-
aksen til venstre), mens den s-formede kurve er den kumulerede hyppighed i procent
(værdiaksen til højre).
Fordelingen er koncentreret om intervallet 0 til 20 tkr., hvor 39 pct. af alle
reguleringer er foretaget. Halvdelen af alle reguleringer ligger under 19.348 kr.
(medianen) og resten tilsvarende over. Samlet udgør beløbsstørrelser over 62.990
kr. præcis 25 pct. af det totale antal reguleringer. Fordelingen er tydeligt højreskæv.
Blandt de sager, hvor der er sket en regulering, er beløbet sat ned i knap 12 pct. af
tilfældene, dvs. her har virksomheden betalt for meget i skat, jf. tabel 8. I de re-
sterende tilfælde er der sket en forhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, der
har betalt for meget i skat, er noget lavere sammenlignet med borgerne, hvor
andelen af regulerede, der havde betalt for meget, var på knap 22 pct. i 2010, jf.
rapporten Borgernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret 2010.
0%
20%
40%
60%
80%
100%
0
250
500
750
<
-100
-80-60
-40-20
0-20
40-60
80-100
120-140
160-180
200-220
240-260
280-300
Kumulativ
pct.
Antal
reguleringer
Beløbsgrænser i tusinde kr.
>300
Figur 4. Fordeling af reguleringsbeløb før skat (histogram). 2010
UKS Side 3549
U
K
S
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010 29
Det fremgår også af tabel 8, at det gennemsnitlige skattegab for virksomheder, der
reguleres op er mere end dobbelt så stort, som når der reguleres ned (32.600 kr.
mod 13.800 kr.).
Tabel 8. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt skattegab. 2010. Eksklusiv
moms
Regulering Skattegab
i t.kr.
Antal
uvægtede
reguleringer
Procent Gennemsnit Antal
Nul 0,6 0 11
Ned 11,5 13,8 187
Op 87,9 32,6 1.435
I alt 100,0 27,1 1.633
Note: Der er set bort fra to ”outliere”.
Tabel 9 viser sammenhængen mellem omsætningens størrelse og den observerede
regelefterlevelse. Ser man på fejlprocenten er det tydeligt, at denne vokser med
stigende omsætning.
Det samme gør sig gældende for det gennemsnitlige skattegab så vel som
gennemsnitlige bruttoprovenu, bortset fra virksomhederne med omsætning ml. 0,5-1
mio. kr. som har et højere gennemsnitligt skattegab end virksomheder med
omsætning mellem 1 til 10 mio. kr. og gruppen med nul-omsætning. Begge mønstre
er klart signifikante.
Tabel 9. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter
omsætningens størrelse. 2010. Eksklusiv moms
Omsætning i kr. Fejlprocent Skattegab i t.kr. Rating Antal
uvægtede
observationer
Provenu Bruttoprovenu
Procent Gennemsnit Gns. Antal
Uoplyst 49 11,3 13,1 4,42 563
0 40 43,0 52,3 4,56 689
1-10.000 50 9,9 10,1 4,05 54
10.000-100.000 59 16,9 19,3 3,81 343
100.000-500.000 60 22,7 24,1 3,72 532
500.000-1 mio. 63 29,2 32,5 3,65 239
1 mio. – 10 mio. 65 28,2 29,1 3,69 479
> 10 mio. 71 60,8 64,6 3,55 97
I alt 54 27,1 30,3 4,05 2.996
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun
beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
Tabellen viser også en klar tendens til, at compliancegraden falder med stigende
omsætning – bortset fra mellem gruppen 0,5-1 mio. kr. og 1-10 mio. kr. – hvilket
også hænger fint sammen med de stigende fejlandele og skattegab.
I 2010 ligger de gennemsnitlige skattegab i gruppen uden omsætning højere end for
alle øvrige omsætnings-intervaller på nær virksomheder, der omsætter for over
10 mio. kr. Det samme gjorde sig gældende i 2006 og 2008 undersøgelserne. Der er
altså bestemt også noget ”at komme efter her”, selvom compliancegraderne ligger i
den pæne ende.
UKS Side 3550
U
K
S
30
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010
30
Betydningen af virksomhedens størrelse målt på antallet af ansatte for graden af
regelefterlevelse er belyst i tabel 10.
Det fremgår som hovedtræk af tabel 10, at fejlprocenten samt de gennemsnitlige
skattegab stiger jo flere ansatte, der er i virksomheden. Og omvendt falder ratingen
med stigende antal ansatte. Dog med få undtagelser, fx faldende fejlprocent mellem
grupperne 13-24 og 25-49 ansatte og stigende compliancerating mellem grupperne
1-12 og 13-24 ansatte. For virksomheder med mellem 50 til 250 ansatte ligger
ratingen i 2010 således på 3,11, hvilket er klart den dårligste rating. Der er imidlertid
tale om en stigning i forhold til 2008, hvor den lå endnu lavere på 2,88.
Det er måske ikke så overraskende, at fejlprocenten stiger med virksomhedens
størrelse, for de større virksomheder vil alt andet lige også stå over for flere
forskellige regelsæt, som tilmed er mere komplekse at følge.
Tabel 10. Fejlprocent, gennemsnitligt skattegab og rating fordelt efter antal
ansatte i virksomheden. 2010. Eksklusiv moms
Antal ansatte Fejlprocent Skattegab i t.kr. Rating Antal uvægtede
observationer
Provenu Bruttoprovenu
Procent Gennemsnit Gennemsnit Antal
0 ansatte 51 24,7 27,7 4,16 2.315
1-12 ansatte 66 29,3 33,0 3,69 562
13-24 ansatte 66 42,8 43,0 3,81 58
25-49 ansatte 62 55,3 56,0 3,72 35
50-250 ansatte 85 54,3 63,4 3,11 26
I alt 54 27,1 30,3 4,05 2.996
Note: Der er set bort fra reguleringer mht. moms. Det gennemsnitlige skattegab er kun
beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering. Der er set bort fra to ”outliere”.
REGELEFTERLEVELSEN I 2010 VEDRØRENDE MOMS
Tabel 11 viser fejlprocenten for momsforhold isoleret set, det gennemsnitlige
momsgab (netto samt brutto) og den samlede rating blandt de virksomheder, der er
blevet kontrolleret for moms.
For hele landet ligger fejlprocenten i snit på 41. Også her er der tale om variation på
tværs af regionerne. Variationen er statistisk signifikant.
Fejlprocenten ligger højest i Midtjylland på 51 pct. og København på 50 pct. Omvendt
ligger fejlprocenten lavest i Nordjylland med 25 pct. i 2010 og Syddanmark med 28
pct.
Fejlprocenten for selskaber ligger 10 procentpoint lavere end for selvstændige.
Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder i hele landet er 18.000 kr., mens det
gennemsnitlige bruttomomsgab ligger på 20.200 kr. I selve ratingen er der ikke
foretaget en skelnen mellem moms og skat. Ratingen i tabel 11 er altså udtryk for
den samlede rating i de virksomheder, der både er kontrolleret for moms og skat.
Som det fremgår af tabellen, ligger den gennemsnitlige rating på 3,7 for hele landet,
og der er ikke den store variation mellem de enkelte regioner. Syddanmark og
Nordjylland skiller sig lidt ud med en lidt bedre compliancegrad end resten af landet.
Igen ligger ratingen for selskaber højere end ratingen for selvstændige.
UKS Side 3551
U
K
S
5. REGELEFTERLEVELSEN I 2010 31
Tabel 11. Fejlprocent, gennemsnitligt momsgab og rating fordelt på regioner.
2010. Vedr. moms alene
Region/ejerform Fejlprocent Momsgab i t.kr. Rating I alt
Provenu Bruttoprovenu
Procent Gennemsnit Gennemsnit Antal
København 48 29,5 30,7 3,74 327
Midt- og Sydsjæl. 42 16,6 21,0 3,79 327
Midtjylland 51 17,1 17,8 3,43 332
Nordjylland 25 9,4 10,1 3,93 340
Nordsjælland 50 16,1 19,0 3,60 307
Syddanmark 28 17,9 21,5 3,95 329
I alt 41 18,0 20,2 3,72 1.962
Selskaber 34 28,8 33,5 3,92 514
Selvstændige 44 14,5 15,9 3,64 1.448
Note: Resultaterne omfatter ændringer mht. moms. Det gennemsnitlige momsgab er kun
beregnet for de sager, hvor der er sket en regulering.
Eftersom der både er kontrolleret for skat og moms, er det ikke overraskende, at den
gennemsnitlige regelefterlevelse her bliver lavere end blandt de virksomheder, der
udelukkende er kontrolleret for skat (rating 4,05). Der er simpelthen flere forhold,
der kan være fejl i. Ser man derimod på fejlprocenten, er denne regnet for
momsforholdene isoleret. I forhold til fejlandelen på 54 pct. på skattesiden, er der
altså færre fejl på momssiden (41 pct.). Dette var også tilfældet i de foregående
undersøgelser i 2006 og 2008.
Tabel 12 viser, om der er sket en regulering op eller ned i de sager, hvor der fundet
fejl. Som det ses, er momsen blevet sat ned i 11 pct. af tilfældene, dvs. her har
virksomheden betalt for meget i moms. I de resterende tilfælde er der sket en
forhøjelse. Andelen af regulerede virksomheder, der har betalt for meget i moms, er
dermed på samme niveau som mht. skat, jf. tabel 8.
Tabel 12. Regulering op eller ned samt gennemsnitligt momsgab. 2010. Vedr.
moms alene
Regulering Momsgab
i t.kr.
Antal
uvægtede
reguleringer
Procent Gennemsnit Antal
Nul 0,3 0 3
Ned 11,1 9,9 89
Op 88,6 21,5 719
I alt 100,0 20,2 811
Det gennemsnitlige momsgab for virksomheder der reguleres op er - som det også
var mht. skat - mere end dobbelt så stort, som når der reguleres ned (21.500 kr.
mod 9.900 kr.).
UKS Side 3552
U
K
S
32
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
32
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR
VIRKSOMHEDERNE
Over en længere årrække er der i Danmark – som et af de få lande i verden –
gennemført forskning i det sorte arbejdes omfang og udbredelse. Arbejdet er udført
af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Udviklingen i omfanget af fejl og skattesnyd
er derimod kun belyst i mindre omfang. Begge typer analyser er hovedsageligt
gennemført blandt borgere. Dermed findes der hidtil ikke noget forskning over
virksomhedernes fejl og snyd med skat og moms. SKAT har med resultaterne her for
tredje gang systematisk undersøgt omfanget af virksomhedernes fejl og skattesnyd.
SKATTEGABET
I rapporten her – så vel som i rapporten for indkomstår 2008 - er skattegabet opgjort
i provenu. I rapporten Virksomhedernes efterlevelse af skattereglerne. Indkomståret
2006 blev skattegabet opgjort som reguleringsbeløb før skat, mens skattegabet i
provenu for 2006 fremgår af rapporten Brancheanalyse. Analyse af virksomhedernes
efterlevelse af skatte- og momsreglerne. Indkomståret 2006. For at opgøre
skattegabet i provenu er der i hver enkelt sag, hvor der er konstateret fejl,
gennemført en mere detaljeret registrering af fejltypen, jf. også afsnittet om fejltyper
side 39, idet alle fejl er identificeret efter art og beløb. Til hver fejltype er der koblet
en skattesats.
Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de
gennemførte reguleringer, er skattegabet målt som tabt provenu beregnet.
Tabel 13 viser skattegabet for selskaber og selvstændige erhvervsdrivende. Med den
tidligere nævnte metode udarbejdet af lektor Anders Milhøj, er der identificeret to
”outliere” i 2010 undersøgelsen.9
Hvis alle reguleringer indgår, kan skattegabet
opgøres til 9,6 mia. kr. Uden de to store reguleringer udgør skattegabet 8,3 mia. kr.
– se evt. afsnittet Ekstreme observationer side 11 for en nærmere diskussion af
spørgsmålet om behandlingen af ekstremer.
Tabel 13. Skattegabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010.
Eksklusiv moms
Region Skattegabet Skattegabet ex ekstremer
Milliarder kroner
København 2,2 1,7
Midt- og Sydsjælland 1,2 1,2
Midtjylland 1,5 1,5
Nordjylland 1,4 0,5
Nordsjælland 1,9 1,9
Syddanmark 1,5 1,5
I alt 9,6 8,3
Selskaber 4,4 3,9
Selvstændige 5,2 4,3
9
Der er tale om to forhøjelser af skatten på hhv. godt 12 mio. kr. og 17 mio. kr.
UKS Side 3553
U
K
S
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE 33
Hvis man ser bort fra ”outlierne” i 2010, er skattegabet størst i Nordsjælland på 1,9
mia. kr. Skattegabet er næststørst i København på 1,7 mia. kr. i 2010. For Nord-
sjælland og København er det det samme billede som i de to foregående under-
søgelser.
Skattegabet er størst for de selvstændige erhvervsdrivende på 4,3 mia. kr. (ekskl.
”outliere”), jf. tabel 13. Dette er det samme billede, som 2008 og 2006 undersøgel-
serne viste (ekskl. ”outliere”). I 2008 var skattegabet for de selvstændige erhvervs-
drivende på 4,8 mia. kr.
Figur 5 viser fordelingen af skattegabet i forhold til slutskatten for hhv. selvstændige
erhvervsdrivende og selskaber. Fordelingen skal tolkes med nogen forsigtighed, idet
billedet af slutskatten i nogen grad vil være sløret af, at slutskatten er opgjort efter
forbrug af fremførbare underskud. For selskaber skal man være ekstra forsigtig, af
den grund, at det i en sambeskattet koncern er slutskatten vedrørende hele
koncernen, der indgår i slutskatten – og ikke kun det enkelte datterselskabs reelle
andel af koncernens slutskat.
Figur 5. Skattegabet ift. slutskatten fordelt på ejerform i 2010. Eksklusiv moms.
Procent
Note: Der er set bort fra to ”outliere”.
Det skal bemærkes, at skattegabet som nævnt er sat i forhold til slutskatten. Der er
her set bort fra, om slutskatten er betalt til tiden, eller om den er betalt overhovedet.
Tabel 14 viser skattegabet fordelt på ratingskalaen. Uanset om de to ”outliere” tæller
med eller ej, er skattegabet størst i den mørkegrønne kategori på 3,6-5,0 mia. kr.
Den næsthøjeste kategori er den lysegule, hvor skattegabet udgør 3,5 mia. kr.
17 %
11 %
0 2 4 6 8 10 12 14 16 18
Selskaber
Selvstændige
UKS Side 3554
U
K
S
34
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
34
Tabel 14. Skattegabet for virksomheder fordelt på complianceskalaen. 2010.
Eksklusiv moms
Skattegabet Rating I alt
0 1 2 3 4 5 6
Bidrag i milliarder kroner Mia. kr.
Med ekstremer 0,03 0,6 3,5 5,0 0,6 -0,01 0 9,6
Uden ekstremer 0,03 0,6 3,5 3,6 0,6 -0,01 0 8,3
Uden ekstremer kan knap halvdelen af gabet placeres blandt modspillerne, mens
tallet falder til 43 pct., når de ekstreme observationer medtages. Den mørkegrønne
kategori udgør 43 pct. af gabet uden ekstremer og 52 pct. med ekstremer.
Skattegabet er fordelt efter antal ansatte i tabel 15. Det er interessant at bemærke,
at over halvdelen af skattegabet findes blandt de helt små virksomheder uden
ansatte. Så selv om fejlandelen i denne gruppe faktisk er lidt lavere end
gennemsnittet for alle virksomheder (51 pct. vs. 54 pct.), jf. tabel 10, bidrager
gruppen alligevel med godt halvdelen af skattegabet.
Tabel 15. Skattegabet fordelt efter antal ansatte. 2010. Eksklusiv moms
Antal ansatte Skattegab Antal uvægtede observationer
(med fejl)
Alle reguleringer Ex. ”outliere”
Mia. kr. Antal
0 ansatte 5,8 5,3 1.188
1-12 ansatte 2,1 2,1 366
13-24 ansatte 1,3 0,3 38
25-49 ansatte 0,2 0,2 21
50-250 ansatte 0,3 0,3 22
I alt 9,6 8,3 1.635
Tabel 16 og tabel 17 viser skattegabet for hhv. selskaber og selvstændige erhvervs-
drivende fordelt på de enkelte brancher.
For selskaberne ses det, at ”uoplyst branche” har det største skattegab i 2010 på lige
godt 1 mia. kr. svarende til godt 25 pct. af selskabernes skattegab. Derefter følger
”handel” med godt 600 mio. kr. og knap 16 pct. af skattegabet. På 3. pladsen ligger
”bygge og anlæg” med et skattegab på knap 450 mio. efterfulgt af ”finansiering og
forsikring” med et skattegab på knap 400 mio. kr.
I forhold til 2008 er der et forholdsvist stabilt mønster i selskabsskattegabets
fordeling på brancher. Blandt top-10 listen i 2010 var 9 brancher også på top-10
listen i 2008. Det drejer sig om brancherne: handel (nr. 1 i 2008); ejendomshandel
og udlejning (2 i 2008); industri (3 i 2008); bygge og anlæg (4 i 2008); information
og kommunikation (5 i 2008); finansiering og forsikring (6 i 2008); vidensservice (7 i
2008); hotel og restauranter (8 i 2008); og rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service (10 i 2008).
UKS Side 3555
U
K
S
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE 35
Tabel 16. Skattegabet for selskaber fordelt på brancher. 2010. Sorteret efter
skattegab (faldende)
Selskaber
Branche
Skattegab Andel af
totale
skattegab
Antal
uvægtede
fejl
Andel af
totale antal
uvægtede
fejl
Mio. kr. Pct. Antal Pct.
Uoplyst erhverv 1.003 25,4 109 8,4
Handel 621 15,7 209 16,1
Bygge og anlæg 443 11,2 223 17,2
Finansiering og forsikring 393 10,0 94 7,2
Rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service
288 7,3 45 3,5
Ejendomshandel og udlejning 265 6,7 98 7,6
Hotel og restauranter 223 5,7 60 4,6
Information og kommunikation 175 4,4 95 7,3
Industri 157 4,0 46 3,5
Vidensservice 154 3,9 181 13,9
Kultur og fritid 46 1,2 20 1,5
Landbrug, skovbrug, fiskeri og
råstofudvinding
40 1,0 33 2,5
Transport 26 0,7 29 2,2
Sundhed og socialvæsen 7 0,2 28 2,2
Øvrige (< 15 fejl pr. branche) 106 2,7 28 2,2
I alt 3.948 100 1.298 100
Note: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
For de selvstændige ses det i tabel 17, at branchen ”handel” har det største
skattegab på godt 780 mio. kr. svarende til godt 18 pct. af skattegabet. Derefter
følger ”uoplyst branche” og ”landbrug, skovbrug m.v.” med nogenlunde samme
omfang på omkring 530-550 mio. kr. eller ca. 12 pct. af skattegabet. Ligesom for
selskaberne er der også for de selvstændige erhvervsdrivende tale om et stabilt
mønster ift. 2008.
På de selvstændige erhvervsdrivendes top-10 liste over brancher med de største
skattegab i 2010, var 8 af dem også at finde på top-10 listen i 2008. Det drejer sig
om brancherne: uoplyst erhverv (nr. 1 i 2008); handel (2 i 2008); bygge og anlæg (3
i 2008); vidensservice (4 i 2008); landbrug m.v. (5 i 2008); hotel og restauranter (7
i 2008); sundhed og socialvæsen (9 i 2008); samt endelig industri (10 i 2008).
UKS Side 3556
U
K
S
36
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
36
Tabel 17. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på brancher.
2010. Sorteret efter skattegab (faldende)
Selvstændige erhvervsdrivende
Branche
Skattegab Andel af
totale
skattegab
Antal
uvægtede
fejl
Andel af
totale antal
uvægtede
fejl
Mio. kr. Pct. Antal Pct.
Handel 783 18,1 534 12,2
Uoplyst erhverv 551 12,8 814 18,6
Landbrug, skovbrug, fiskeri og
råstofudvinding
526 12,2 583 13,4
Vidensservice 350 8,1 472 10,8
Industri 316 7,3 119 2,7
Bygge og anlæg 310 7,2 244 5,6
Ejendomshandel og udlejning 279 6,5 225 5,2
Transport 251 5,8 115 2,6
Hotel og restauranter 248 5,7 203 4,6
Sundhed og socialvæsen 214 5,0 334 7,6
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
136 3,2 199 4,6
Information og kommunikation 124 2,9 206 4,7
Andre serviceydelser 85 2,0 121 2,8
Undervisning 62 1,4 90 2,1
Kultur og fritid 46 1,1 82 1,9
Finansiering og forsikring 29 0,7 22 0,5
Øvrige (< 15 fejl pr. branche) 6 0,1 5 0,1
I alt 4.316 100 4.368 100
Note: Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
MOMSGABET
Beregningerne med moms vedrører udelukkende moms. For så vidt angår beløbene
vedr. moms, er der tale om rent provenu. Det fremgår af tabel 18, at momsgabet
kan opgøres til 2,7 mia. kr. i 2010. Der var ingen ekstreme reguleringer vedr. moms i
2010.
Sættes momsgabet for indkomståret 2010 i forhold til det samlede momsprovenu på
lige godt 101 mia. kr. – ekskl. virksomheder med mere end 250 ansatte – bliver det
relative momsgab på 2,7 pct.
UKS Side 3557
U
K
S
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE 37
Tabel 18. Momsgabet for virksomheder fordelt på regioner og efter ejerform. 2010
Region Momsgabet
Milliarder kroner
København 0,6
Midt- og Sydsjælland 0,4
Midtjylland 0,7
Nordjylland 0,1
Nordsjælland 0,5
Syddanmark 0,4
I alt 2,7
Selskaber 1,1
Selvstændige 1,6
Note: Resultaterne omfatter alene ændringer mht. moms.
Det fremgår af figur 6, at momsgabet (ekskl. ekstremer) i forhold til det samlede
momstilsvar (provenu) er steget fra 1,8 pct. i 2006 til 2,9 pct. i 2008. Momsgabet ift.
momstilsvar faldt derpå svagt til 2,7 pct. i 2010.
Figur 6. Momsgab ift. momstilsvar. 2006, 2008 og 2010. Procent
Tabel 19 viser momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. Det største
momsgab findes i branchen ”handel” på godt 620 mio. kr. svarende til omkring 23
pct. af det samlede momsgab. I 2008 havde handel også det største momsgab på ca.
600 mio. kr. svarende til 19 pct. af det samlede momsgab. Derefter følger i 2010
branchen ”hotel og restauration” med et momsgab på knap 250 mio. kr., hvilket
udgør ca. 9 pct. af momsgabet.
Hvis man ser på top-10 over brancherne med de største momsgab i 2010, genfindes
9 af disse også på top-10 listen i 2008. Det drejer sig om brancherne: handel (som
nævnt også nr. 1 i 2008); ejendomshandel og udlejning (3 i 2008); bygge og anlæg
(nr. 4 i 2008); vidensservice (5 i 2008); industri (6 i 2008); hotel og restauranter (7 i
2008); rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (8 i 2008); landbrug,
skovbrug m.v. (9 i 2008); samt kultur og fritid (10 i 2008).
3,4%
1,8%
2,5%
2,9%
2,7% 2,7%
0
0,5
1
1,5
2
2,5
3
3,5
4
med ekstremer uden ekstremer
2006 2008 2010
UKS Side 3558
U
K
S
38
6. SKATTEGAB OG MOMSGAB FOR VIRKSOMHEDERNE
38
Tabel 19. Momsgabet for virksomheder fordelt på brancher. 2010. Sorteret efter
momsgab (faldende)
Branche Momsgab Andel af
totale
momsgab
Antal
uvægtede
fejl
Andel af
totale antal
uvægtede
fejl
Mio. kr. Pct. Antal Pct.
Handel 623 23,1 329 18,1
Hotel og restauranter 248 9,2 129 7,1
Bygge og anlæg 242 8,9 173 9,5
Vidensservice 234 8,7 280 15,4
Landbrug, skovbrug, fiskeri og
råstofudvinding
229 8,5 249 13,7
Ejendomshandel og udlejning 193 7,1 90 4,9
Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
173 6,4 88 4,8
Kultur og fritid 118 4,4 46 2,5
Industri 117 4,3 59 3,2
Transport 96 3,6 48 2,6
Andre serviceydelser 92 3,4 66 3,6
Information og kommunikation 84 3,1 118 6,5
Sundhed og socialvæsen 47 1,7 67 3,7
Uoplyst erhverv 44 1,6 21 1,2
Undervisning 38 1,4 42 2,3
Øvrige (< 15 fejl pr. branche) 124 4,6 17 0,9
I alt 2.702 100 1.822 100
UKS Side 3559
U
K
S
7. FEJLTYPER 39
7. FEJLTYPER
En mere specifik fejltypeanalyse af selvangivelsen for hhv. selskaber og selvstændige
erhvervsdrivende er også udarbejdet.
Fejltypeanalysen tager afsæt i en gennemgang af alle de virksomhedssager, hvor der
er fundet én eller flere fejl med hensyn til både skat og moms. Formålet med
gennemgangen er at kortlægge, hvor hyppigt de forskellige typer af fejl opstår, og
hvad de betyder i skatte- og momsprovenu.
I hver enkelt sag er alle fejl identificeret efter art og beløb. Herudfra er foretaget en
samlet opgørelse af, hvor mange gange hver fejltype optræder, og hvor stort et beløb
de andrager.
Med kendskab til skattesatser for de forskellige typer af fejl og med en kobling til de
gennemførte reguleringer, er der beregnet et estimat af skattegabet målt i provenu.
På den måde er det også muligt at underopdele provenutabet på hver af de forskel-
lige fejltyper.
De anvendte fejltyper og skatteprocenter til beregning af provenutabet fremgår af
appendiks.
På skatteområdet bygger opgørelsen af de typiske fejl på en gennemgang af de
1.633 sager (minus to outliere), som har ført til ændring af den skattepligtige
indkomst, ud af totalt 2.998 kontrollerede sager. For momsens vedkommende er
fejltypeanalysen baseret på en gennemgang af 811 sager, hvor den angivne moms
ikke var korrekt, ud af de 1.962 sager, der i alt er kontrolleret for moms.
I det følgende foretages en opdeling af fejl på hovedposterne.
FEJLTYPER FOR SELSKABER - SKAT
Tabel 20 viser, hvor selskaberne typisk begår fejl. Tabellen er sorteret efter faldende
skattegab.
De absolut største fejl findes i hovedkategorien vedr. ”yderligere udbytte – hoved-
aktionærbeskatning”, som i 2010 udgør 779 mio. kr. svarende til knap 20 pct. af det
samlede skattegab. I 2008 udgjorde denne fejltype også den mest omfattende fejl
med 680 mio. kr. eller 19 pct. af det totale skattegab for selskaber. Fejltypen
omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær, der beskattes som
yderligere udbytte og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har
medført en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær, jf. også beskrivelsen af
fejltype nr. 5 i appendiks.
Som eksempler på denne fejltype kan nævnes ”uafregnet mellemregningskonto med
selskabet anset for udlodning af udbytte til hovedaktionær”, ”negativ momsangivelse
er tilgået hovedaktionær personligt og anses for udbytte fra selskabet”, ”negative
kassebeholdninger anset for yderligere udbytte”, ”betaling af hovedaktionærs private
bøder og lign. dispositioner, hvor udgiften ikke er fratrukket i selskabets indkomst-
opgørelse, men hvor selskabet har betalt udgiften for hovedaktionær”.
Den næststørste fejl vedrører ”tab på debitorer - periodisering” og udgør knap 285
mio. kr. eller 7,2 pct. af selskabernes totale skattegab i 2010. I 2008 lå denne
kategori nederst på listen og udgjorde -4,1 pct. af skattegabet (lig -145 mio. kr.),
dvs. selskaberne snød sig selv. Fejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for
debitorer, samt fejl i periodisering af generelle driftsudgifter og –indtægter.
UKS Side 3560
U
K
S
40
7. FEJLTYPER
40
Derpå følger posten ”fikseret rente og leje med personer”, som omfatter fiksering af
rente, leje mv. mellem selskab og hovedaktionær som følge af, at parterne ikke har
handlet til almindelige markedspriser. Denne fejltype udgør godt 230 mio. kr.
svarende til knap 6 pct. af selskabsskattegabet.
Kategorien ”ikke selvangivne selskabsindtægter” optræder som nr. 11 på 2010-listen
med et skattegab på knap 70 mio. kr. (lig 1,7 pct.), mens kategorien i 2008 lå nr. 4
med hele 161 mio. kr. og 4,5 pct. af skattegabet.
Tabel 20. Skattegabet for selskaber fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010.
Sorteret efter skattegab (faldende)
Nr. Selskaber
Fejltype
Skattegab Andel af
totale
skattegab
Antal
uvægtede
fejl
Andel af
totale antal
uvægtede
fejl
Mio. kr. Procent Antal Procent
5 Yderligere udbytte -
hovedaktionærbeskatning
779 19,7 97 7,5
23 Tab på debitorer mv. - periodisering 284 7,2 25 1,9
28 Fikseret rente og leje med personer 232 5,9 92 7,1
19 Fri bil 147 3,7 60 4,6
32 Ikke selvangivne personlige indtægter 145 3,7 48 3,7
2 Yderligere udbytte - private udgifter 140 3,5 113 8,7
12 Ikke fradragsberettigede udgifter 107 2,7 81 6,2
11 Yderligere løn -
hovedaktionærbeskatning
85 2,1 45 3,5
34 Befordringsfradrag og -godtgørelse 80 2,0 19 1,5
13 Nedsættelse af afskrivnings-
grundlaget (og årets foretagne
afskrivninger)
79 2,0 20 1,5
27 Ikke selvangivne selskabsindtægter 68 1,7 24 1,8
35 Naturaliegoder - ansatte m.fl. 66 1,7 45 3,5
14 Udgifter til bøder 60 1,5 20 1,5
70 Etablerings- og formueudgifter 58 1,5 31 2,4
38 Sammentællingsfejl og overførselsfejl 56 1,4 24 1,8
41 Frie multimedier 32 0,8 60 4,6
20 Yderligere løn - div. private udgifter 24 0,6 50 3,9
8 Repræsentationsudgifter 22 0,6 42 3,2
63 Foreningsvirksomhed 6 0,1 26 2,0
21 Afledte afskrivninger -22 -0,6 22 1,7
37 Privatsfæren – 3. parts indberetninger
og afledte ændringer
-23 -0,6 23 1,8
47 Yderligere fradrag - skat -55 -1,4 28 2,2
18 Afledt fradrag for moms og afgifter -62 -1,6 84 6,5
Øvrige (< 15 fejl pr. fejltype) 1.639 41,5 219 16,9
I alt 3.948 100 1.298 100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregning
af skattegab findes i appendikset. Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
Hvis man sammenligner en top-10 liste med fejl defineret ved skattegabets størrelse
for den enkelte fejltype, som tabel 20 er konstrueret, med en tilsvarende liste for
2008, viser det sig, at 8 af fejltyperne i 2010 også optræder på top-10 listen over
selskabernes fejl i 2008. Det drejer sig om fejltypenumrene 5, 28, 19, 32, 2, 12, 11
UKS Side 3561
U
K
S
7. FEJLTYPER 41
og 13. Rangordningen er ikke helt den samme, men det viser trods alt, at der er tale
om et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som selskaberne begår.
FEJLTYPER FOR SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE – SKAT
Tabel 21 viser hvilke fejl, de selvstændige erhvervsdrivende typisk begår. Ligesom
tabel 20 (for selskaber) er tabellen sorteret efter faldende skattegab.
”Ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter” udgør den mest omfattende fejl med
668 mio. kr., svarende til knap 16 pct. af skattegabet for de selvstændige
erhvervsdrivende. Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet samt
offentlige tilskud, der skal medregnes til nettoomsætningen. Som eksempler på
fejltypen i 2010 kan nævnes: ”Ikke selvangivne indtægter ved udlejning af ejendom
er ansat på baggrund af virksomhedens bilagsmateriale”, ”Ikke selvangivne
indtægter ved musikvirksomhed forhøjet på grundlag af konkrete fakturaer, der ikke
er bogført”, ”Omsætning i virksomheden forhøjes med ikke selvangivne indtægter,
som virksomheden i øvrigt har registreret i forbindelse med kasseoptællingerne”,
”Omsætning forhøjes med ikke selvangivet omsætning fra Frankrig – opgjort på
baggrund af bankkontoudtog”.
Den næststørste fejltype udgøres af ”Taksationer”, som dækker over de
erhvervsdrivende, som ikke indsender en selvangivelse, og hvor SKAT efterfølgende
må foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst.
Denne fejltype udgør 559 mio. kr. svarende til 13 pct. af skattegabet for de
selvstændige. Denne fejltype lå klart som den højeste i 2008, hvor skattegabet for
taksationer udgjorde næsten 1,4 mia. kr., lig godt 28 pct. af skattegabet for de
selvstændige erhvervsdrivende i 2008.
Den tredjestørste fejltype er ”Private udgifter”, som omfatter udgifter, der fejlagtigt
er fratrukket i virksomheden som erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig
åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres som private udgifter. Denne fejltype udgør i
2010 godt 490 mio. kr. svarende til godt 11 pct. af skattegabet for de selvstændige
erhvervsdrivende. I 2008 udgjorde private udgifter næsten 410 mio. kr. og knap 9
pct. af skattegabet.
Den fjerdestørste fejltype omfatter såkaldte ”skønsmæssige ansættelser”, som om-
fatter skøn over virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af manglende
indlevering af bilagsmateriale samt skønsmæssig ansættelse af virksomhedens
skattepligtige indkomst som følge af tilsidesættelse af hele virksomhedens regn-
skabsgrundlag. Fejltypen udgør 490 mio. kr. i 2010 svarende til godt 11 pct. af
skattegabet. I 2008 var beløbet godt 450 mio. kr. eller lige godt 9 pct. af skatte-
gabet.
Ligesom på selskabsdelen er der for de selvstændige erhvervsdrivende en del
gengangere på top-10 listen over fejl for 2010 sammenlignet med 2008. Hvis top-10
listen defineres som skattegabets størrelse for den enkelte fejltype, som tabel 21 er
konstrueret, og sammenlignes med en tilsvarende liste for 2008, viser det sig, at
top-6 listen af fejltyperne fra 2008 alle findes på top-10 listen i 2010. Det drejer sig
om fejltypenumrene 6, 14, 1, 16, 30 og 25. Rangordningen er ikke den samme, men
det viser trods alt, at der ligesom for selskabernes vedkommende er tale om et
forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl, som de erhvervsdrivende begår.
UKS Side 3562
U
K
S
42
7. FEJLTYPER
42
Tabel 21. Skattegabet for selvstændige erhvervsdrivende fordelt på hovedkatego-
rier af fejl. 2010. Sorteret efter skattegab (faldende)
Nr. Selvstændige erhvervsdrivende
Fejltype
Skattegab Andel af
totale
skattegab
Antal
uvægtede
fejl
Andel af
totale antal
uvægtede
fejl
Mio. kr. Procent Antal Procent
6 Ikke selvangivne indtægter -
erhvervsmæssige
673 15,6 259 5,9
14 Taksation 559 13,0 31 0,7
1 Private udgifter 491 11,4 627 14,4
16 Skønsmæssig ansættelse 490 11,4 54 1,2
33 Nedsættelse af
afskrivningsgrundlaget
227 5,3 51 1,2
30 Ikke fradragsberettigede udgifter 185 4,3 363 8,3
4 Ejendomsavance/ tab der ikke er
selvangivet
161 3,7 17 0,4
25 Private andele 150 3,5 185 4,2
13 Fri bil 130 3,0 41 0,9
36 Fejl i VSL 110 2,5 63 1,4
27 Privatsfæren - 3. parts
indberetninger mv.
104 2,4 271 6,2
55 Udgifter og tab på debitorer -
periodisering
98 2,3 88 2,0
37 Fikseret leje mv. 90 2,1 48 1,1
17 Værdiansættelse - varelager 75 1,7 45 1,0
57 Afledte ændringer hos bl.a.
medarbejdere
67 1,5 16 0,4
29 Ikke selvangivne indtægter -
personlige
67 1,5 25 0,6
20 Forbedring ctr. vedligeholdelse -
fast ejend.
67 1,5 58 1,3
44 Blandet ejendom 54 1,3 108 2,5
31 Indtægter/ avance - periodisering 50 1,2 31 0,7
34 Ikke erhvervsmæssig virksomhed 39 0,9 25 0,6
7 Renter - erhverv 37 0,9 104 2,4
26 Erhvervsmæssig befordring 31 0,7 87 2,0
50 Fradrag for arbejdsvær. og
husleje egen bolig
30 0,7 32 0,7
41 Passiv virksomhed – fælles
udlejning
30 0,7 17 0,4
35 Aktiver, der fejlagtigt er
straksafskrevet
26 0,6 24 0,5
59 Uddannelsesudgifter 25 0,6 17 0,4
46 Afskrivning på installationer 23 0,5 63 1,4
10 Frie multimedier 23 0,5 198 4,5
70 Etablerings- og formueudgifter 21 0,5 32 0,7
72 Kost og logi 21 0,5 19 0,4
51 Klassifikationsfejl 19 0,5 109 2,5
28 Sammentællingsfejl og
overførselsfejl
18 0,4 138 3,2
UKS Side 3563
U
K
S
7. FEJLTYPER 43
38 Blandet benyttet driftsmiddel 12 0,3 31 0,7
23 Repræsentation 11 0,3 92 2,1
45 Fejlkontering i bogføringen 10 0,2 95 2,2
22 Udgifter til bøder mv. 6 0,1 71 1,6
53 Tillæg til anskaffelsessum – fast
ejendom
6 0,1 15 0,3
48 Bankgebyrer og
låneomkostninger
4 0,1 31 0,7
39 Fejl i årets afskrivninger 3 0,1 17 0,4
9 Afledte afskrivninger -5 -0,1 46 1,1
49 Ændringer i Ejendomsværdiskat -11 -0,3 76 1,7
43 Yderligere afskrivninger -13 -0,3 15 0,3
47 For meget medregnet indtægt -33 -0,8 32 0,7
8 Afledt fradrag/indtægt vedr. moms
og afg.
-47 -1,1 271 6,2
42 Yderligere fradrag -
driftsomkostninger
-111 -2,6 196 4,5
Øvrige (< 15 fejl pr. fejltype) 296 6,8 134 3,1
I alt 4.316 100 4.368 100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper og de anvendte skatteprocenter til beregning
af skattegab findes i appendikset. Der er set bort fra en enkelt ”outlier”.
FEJLTYPEN PRIVATE UDGIFTER
Fejltypen ”yderligere udbytte - private udgifter” (selskaber) og ”private udgifter”
(selvstændige) har ligget på top-10 listen i alle undersøgelser (2006, 2008 og 2010).
Denne fejltype omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som
erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres
som private udgifter.
Som eksempler herpå kan fra 2010 undersøgelsen nævnes: Udgifter til køb af
kamera og kortlæser; hovedaktionærs private udgifter til ombygning og istand-
sættelse af sin privatbolig (fratrukket i selskabet som kontorartikler og fremmed
arbejde); udgifter til vedligeholdelse og drift af hovedaktionærs privatbil; private
udgifter til forsikringer og private udgifter til pension, som tillige er fratrukket i
hovedaktionærs personlige selvangivelse; udgifter til anlæg af have og istandsættelse
af kontor for hovedaktionær privat; privat rejse til USA for ægtefælle og søn.
Og fra 2008 undersøgelser er SKATs medarbejdere stødt på følgende typer af
åbenbart private udgifter: Rafter leveret til hovedaktionærs søns privatadresse;
udgifter til planteservice; alarm og rengøring vedrørende hovedaktionærs private
ejendom; hovedaktionærs private udgifter til motionscenter; udgift til køb af
italienske stole til hovedaktionær; hovedaktionærs private rejseudgifter til Malaga;
privat fitness abonnement.
I 2010 undersøgelsen udgjorde denne fejltype for selskaber 140 mio. kr. svarende til
3,5 pct. af skattegabet for selskaber. De tilsvarende tal for 2008 var 154 mio. kr.
svarende til 4,3 pct. af selskabsskattegabet og for 2006 i alt 121 mio. kr. eller 5,4
pct. af skattegabet.
For selvstændige erhvervsdrivende var skattegabet for private udgifter på godt 490
mio. kr., svarende til godt 11 pct. af skattegabet for selvstændige. De tilsvarende tal
for 2008 og 2006 var hhv. 409 mio. kr. (knap 9 pct. af skattegabet) og 240 mio. kr.
(næsten 7 pct. af skattegabet)
UKS Side 3564
U
K
S
44
7. FEJLTYPER
44
Complianceundersøgelsen for 2010 viser altså, at skattegabet vedr. private udgifter
er mere end 3 gange så stort for selvstændige erhvervsdrivende end for selskaber,
både mht. skattegabet og andelen af samlet skattegab. For 2008 var skattegabet for
selvstændige mere end dobbelt så stort i forhold til selskaber.
Det fremgår af tabel 20 og tabel 21, at målt på antallet af fejl er fradrag af private
udgifter den hyppigst forekommende fejltype både for selskaber og for selvstændige
erhvervsdrivende. Derfor er der i tabel 22 set nærmere på, hvor stor en andel af hhv.
selskaberne og de selvstændige erhvervsdrivende, der egentlig fratrækker private
udgifter i virksomhedens regnskaber.
Tabel 22. Selskaber og selvstændige erhvervsdrivende med fejl vedr. private
udgifter og reguleringsbeløb vedr. private udgifter. 2008 og 2010
Ejerform Fejlprocent Reguleringsbeløb
(før skat)
Skatteværdi af
regulering
2008 2010 2008 2010 2008 2010
Procent Gennemsnit (Kr.) Gennemsnit (Kr.)
Selskaber 9 12 35.900 23.200 9.000 5.800
Selvstændige 19 28 11.200 8.760 5.600 4.380
Det fremgår af tabel 22, at det i 2010 er ca. 12 pct. af selskaberne, der fratrækker
private udgifter i virksomhedens regnskab. Der er her tale om en svag stigning ift.
2008, hvor andelen var 9 pct. Omvendt er der sket et fald i reguleringsbeløbene fra
knap 36.000 kr. i gennemsnit før skat i 2008 til godt 23.000 kr. i 2010. Opgjort i
skatteværdi af regulering er der sket et fald i fra 9.000 kr. i 2008 til 5.800 kr. i 2010.
For de selvstændige erhvervsdrivende, er der sket en stigning på 9 procentpoint i
andelen af selvstændige, der fratrækker private udgifter i virksomhedens regnskab
fra knapt 19 pct. i 2008 til 28 pct. i 2010. Opgjort i skatteværdi af regulering er der
sket et fald fra 5.600 kr. i 2008 til 4.380 kr. i 2010.
Blandt de selskaber, der har trukket private udgifter fra, er det i 2010 undersøgelsen
79 pct., som har trukket under 25.000 kr. fra, jf. tabel 23. I 2008 undersøgelsen lå
denne andel på 57 pct. For de selvstændige erhvervsdrivende er andelen af
virksomheder, der har fratrukket private udgifter for under 25.000 kr., på hele godt
90 pct. for både 2010 og 2008.
Tabel 23. Fordeling af reguleringsbeløb (før skat) vedr. private udgifter for hhv.
selskaber og selvstændige, 2008 og 2010.
Reguleringsbeløb
i kr.
Selskaber Selvstændige
2008 2010 2008 2010
Procent Procent
1 - 4.999 19 32 43 58
5.000 - 24.999 38 47 48 35
25.000 - 49.999 19 12 5 5
50.000+ 24 8 3 3
I alt 100 100 100 100
Note: At summen ikke for alle år er lig 100 skyldes afrunding.
UKS Side 3565
U
K
S
7. FEJLTYPER 45
FEJLTYPER VEDRØRENDE MOMSGABET
Virksomhedernes fejl mht. moms fremgår af tabel 24. Den største fejltype vedrører
”For lidt angivet momstilsvar ift. bogføringen”, som udgør godt 680 mio. kr. svarende
til godt en fjerdedel af det samlede momsgab på 2,7 mia. kr. Fejltypen omfatter
virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som virksomheden dog (på
trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt at afregne. I forhold til
2008 er der her sket en relativ stor stigning, idet andelen af momsgabet i indkomstår
2010 er fordoblet ift. 2008 hvor det udgjorde blot 12 pct. af det samlede momsgab
svarende til knap 380 mio. kr.
Virksomhederne begår også mange fejl mht. manglende dokumentation for
købsmomsen, som udgør den næststørste fejltype for indkomstår 2010. Godt 510
mio. kr. svarende til 19 pct. af momsgabet kan tilskrives denne fejltype. Fejltypen
omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende dokumen-
tation for udgiften. Sammenlignes med indkomstår 2008 ses, at momsgabet for 2008
også var godt 510 mio. kr., mens fejltypen udgjorde godt 16 pct. af momsgabet for
2008.
Den tredjestørste fejltype omfatter ikke selvangivet salgsmoms, som udgør knap 430
mio. kr., svarende til knap 16 pct. af momsgabet i 2010. Fejltypen omfatter ikke
angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer. Endvidere omfatter
fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt ikke er opkrævet og
angivet. I forhold til 2008 er der sket et meget stort fald, idet andelen af momsgabet
i 2008 udgjorde knap 45 pct. af det samlede momsgab (største fejltype i 2008),
svarende til godt 1,4 mia. kr.
Virksomhederne snyder til tider sig selv. Af tabel 24 fremgår det, at fejltypen for
meget angivet momstilsvar ift. bogføring udgør godt -190 mio. kr., svarende til godt
-7 pct. af momsgabet. En stigning i forhold til 2008 hvor for meget angivet moms-
tilsvar ift. bogføring udgjorde godt -2 pct. af momsgabet.
En anden fejltype, hvor virksomhederne snyder sig selv er fradragsberettigede køb.
Det fremgår af tabellen, at der er tale om godt -110 mio. kr. svarende til knap -4 pct.
af momsgabet. I forhold til 2008 er der tale om et fald, idet virksomhederne i 2008
snød sig selv for omkring 400 mio. kr., svarende til ca. -12 pct. (Det skal dog
bemærkes, at der her er set bort fra en enkelt meget stor regulering opregnet til ca.
400 mio. kr.).
Fejltypen dækker dels over glemte fradrag, men det hænger i høj grad også sammen
med, at der er foretaget en forhøjelse i skatten som følge af ikke selvangivne
indtægter (dvs. fejltype nr. 6 for de selvstændige og fejltype nr. 27 for selskaberne).
I forbindelse med, at den skattepligtige indkomst forhøjes som følge af manglende
selvangivelse af indtægter, gives også et fradrag for momsen i det omfang, det er
relevant.
Ligesom for skatten for selskaber og de selvstændige er der en hel del gengangere på
top-10 listen over fejl vedr. moms, hvor top-10 listen er sorteret efter faldende
momsgab som i tabel 24. Blandt de 10 største fejl i 2010, var hele 9 fejltyper også på
top-10 listen i 2008. Det drejer sig om fejltypenumrene 499, 540, 12, 13, 164, 161,
526, 460, og 308. Rangordningen er ikke den samme, men det viser trods alt, at der
er tale om et forholdsvist stabilt mønster i typen af fejl.
UKS Side 3566
U
K
S
46
7. FEJLTYPER
46
Tabel 24. Momsgabet fordelt på hovedkategorier af fejl. 2010. Sorteret efter
momsgab (faldende)
Nr. Moms
Fejltype
Momsgab Andel af
totale
momsgab
Antal
uvægtede
fejl
Andel af
totale
antal
uvægtede
fejl
Mio. kr. Procent Antal Procent
499 For lidt angivet momstilsvar ift.
bogføringen
681 25,2 142 7,8
540 Manglende dokumentation for
købsmomsen
514 19,0 111 6,1
12 Ikke selvangivet salgsmoms 428 15,8 91 5,0
13 Skønsmæssig ansat salgsmoms 240 8,9 51 2,8
164 Ikke fradragsberettiget køb 179 6,6 56 3,1
161 Div. private udgifter 138 5,1 262 14,4
307 Delvis fradragsret 106 3,9 44 2,4
526 Kontoen for købsmoms skal indeholde
de fradragsberettigede beløb, som er
faktureret til virksomheden
87 3,2 137 7,5
460 Opgørelse af afgiftstilsvaret -
bogføringsfejl
73 2,7 98 5,4
308 Privat andel 62 2,3 198 10,9
389 Anskaffelse og drift af
personmotorkøretøj
32 1,2 32 1,8
607 Elafgift – ikke fradragsberettiget 25 0,9 16 0,9
142 Tab på debitor 19 0,7 17 0,9
59 Forbrug af egne varer 16 0,6 32 1,8
95 Moms af erhvervelser købt i EU 16 0,6 15 0,8
386 Naturalieaflønning - virksomhedens
personale
15 0,6 15 0,8
701 Ændring af afgiftsgrundlag 13 0,5 31 1,7
387 Udgifter til gaver og repræsentation 12 0,5 23 1,3
603 Elafgift - privat andel 8 0,3 17 0,9
388 Udgifter til restaurationsbesøg 5 0,2 31 1,7
377 Driftsudgifter på varebil -2 -0,1 17 0,9
162 Fradragsberettiget køb -105 -3,9 76 4,2
500 For meget angivet momstilsvar ift.
bogføring
-194 -7,2 61 3,3
Øvrige (< 15 fejl pr. fejltype) 332 12,3 249 13,7
I alt 2.702 100 1.822 100
Note: En oversigt over alle de anvendte fejltyper for moms findes i appendikset.
UKS Side 3567
U
K
S
8. APPENDIKS 47
8. APPENDIKS
SELSKABER: FEJLTYPER OG ANVENDTE SKATTEPROCENTER I 2010
Fejltyper og anvendte skatteprocenter i 2010 for selskaber
Nr. Fejltype (Overskrift + Beskrivelse) Skattepct.
2010
02 Yderligere udbytte – Private udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som
erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der
skal kvalificeres som private udgifter.(Fejltypen omfatter dog ikke private
aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf.
fejltype 13)
25
03 Yderligere udbytte – sundhedsudgifter
Fejltypen omfatter udgifter til sundhed, der ikke opfylder
forudsætningerne for skattemæssigt at kunne behandles som
sundhedsudgifter, men i stedet må anses for yderligere udbytte til
hovedaktionær
25
05 Yderligere udbytte - hovedaktionærbeskatning
Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,
der beskattes som yderligere udbytte Dvs. den personlige afledte
beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypen 1, 2, 3, 6, 10, 27, 28, 33 m.fl.
Og endvidere rene formuedispositioner i selskabet, der alene har medført
en yderligere udbyttebeskatning af hovedaktionær
41
06 Yderligere udbytte - ratepension til hovedaktionær
Fejltypen omfatter pensionsindskud, der ikke skattemæssigt opfylder
forudsætningerne for at kunne behandles som pensionsindskud, men i
stedet må anses for yderligere udbytte til hovedaktionær
25
07 Skattepligtig gevinst ved gældskonvertering
Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af
gældskonvertering
25
08 Repræsentationsudgifter
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter
generelt.
25
10 Taksation
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige
indkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørig
selvangivelse, skattekontrolloven § 5
25
11 Yderligere løn – hovedaktionærbeskatning
Fejltypen omfatter alle former for maskeret udlodning til hovedaktionær,
der beskattes som yderligere løn - dog bortset fra fejltypenr. 34 og 32.
Dvs. den personlige afledte beskatning af hovedaktionær, jf. fejltypenr.
20
50
12 Ikke fradragsberettigede udgifter
Fejltypen omfatter forskellige former for udgifter, der rimelig åbenbart
ikke kan bringes til fradrag. Dvs. udgifter der ikke opfylder de almindelige
dokumentationskrav (/manglende dokumentation). Udgifter, hvor
selskabet ikke er rette omkostningsbærer, eller hvor selskabet har taget
fradrag for samme udgift flere gange. Og endelig udgifter, hvor modtager
af et personalegode eller en gave ikke beskattes – mod at selskabet
samtidig nægtes fradrag for udgiften som lønudgift (efter aftale med
SKAT).
25
UKS Side 3568
U
K
S
48
8. APPENDIKS
48
13 Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne
afskrivninger)
Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af
afskrivningsgrundlaget som følge af, at hele eller dele af
afskrivningsgrundlaget ikke kan anses for afskrivningsberettiget.
Endvidere omfatter fejltypen installationer i en- og tofamiliehuse, der
skattemæssigt ikke er fradragsberettiget og heller ikke
afskrivningsberettiget
25
14 Udgifter til bøder
Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke
er fradragsberettiget
25
15 Fejlagtige lønudbetalinger
Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der
ikke er trukket A-skat efter kildeskatteloven
50
17 Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet
Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan
straksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder
aktiver i samlesæt
25
18 Afledt fradrag for moms og afgifter
Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for
driftsomkostninger, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter.
Og endvidere yderligere skattemæssige indtægter, som følge af
ændringer vedrørende moms og afgifter
25
19 Fri bil
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri
bil
50
20 Yderligere løn – div. private udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i selskabet som
erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der
skal kvalificeres som private udgifter.(Fejltypen omfatter dog ikke private
aktiver, der fejlagtigt er afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf.
fejltype 13)
25
21 Afledte afskrivninger
Fejltypen omfatter afledte afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. –
som følge af ikke godkendte straksafskrivninger mv., jf. fejltype 17, 24
og 31
25
22 Indretningsudgifter - lejede lokaler
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for indretningsudgifter
vedrørende lejede lokaler generelt efter afskrivningsloven § 39
25
23 Tab på debitorer mv. – periodisering
Fejltypen omfatter fejl i periodiseringen af fradrag for debitorer, samt fejl
i periodisering af generelle driftsudgifter og -indtægter
25
24 Afskrivning – rettigheder
Fejltypen omfatter fejl vedrørende afskrivninger af rettigheder generelt
25
26 Udgifter til sponsorater – tillægsydelser
Fejltypen omfatter tillægsydelser, der fejlagtigt er behandlet
skattemæssigt på samme måde som det samtidige køb af
reklameydelser, jf. SKM 2006, 398 HR
25
27 Ikke selvangivne selskabsindtægter
Fejltypen omfatter manglende indtægtsførsel af nettoomsætning, der ikke
er periodiseringsfejl, og manglende indtægtsførsel af tilskud fra det
offentlige samt erstatningsbetalinger mv. fra forsikringsselskab
25
UKS Side 3569
U
K
S
8. APPENDIKS 49
28 Fikseret rente og leje med personer
Fejltypen omfatter fiksering af rente, leje mv. mellem selskab og
hovedaktionær som følge af, at parterne ikke har handlet til almindelige
markedspriser
50
29 Ændret sambeskatningsindkomst
Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af sambeskatningsindkomsten for
sambeskattede selskaber
25
30 Varelagernedskrivning
Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig
værdiansættelse af varelager ultimo generelt
25
31 Forbedringsudgifter fratrukket som vedligeholdelse
Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler og fast
ejendom, der fejlagtigt er fratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
32 Ikke selvangivne personlige indtægter
Fejltypen omfatter personlige indtægter for hovedaktionær, der fejlagtigt
ikke er selvangivet, dog bortset fra fejltype 37 og 45
50
33 Skønsmæssig ansættelse – skattepligtig indkomst
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af selskabets skattepligtige
indkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale
25
34 Befordringsfradrag og -godtgørelse
Fejltypen omfatter fejlagtig udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse og
kørselsfradrag, der er fejlagtige allerede af den grund, at fradragene
optræder i kombination med fri bil
50
35 Naturaliegoder – ansatte m.fl.
Fejltypen omfatter forskellige former for personalegoder til ansatte, hvor
den ansatte fejlagtigt ikke er beskattet korrekt af godets værdi. Fejltypen
omfatter ikke personalegoder i form af fri bil, fri telefon mv., jf. fejltype
19, 40,41,42 og 72
50
37 Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer
Fejltypen omfatter fejl vedrørende hovedaktionærs personlige
selvangivelse, dog bortset fra fejltype 32 og 45
50
38 Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl i forbindelse
med opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, der ikke har en
specifik lovhjemmel
25
39 Skattepligtigt tilskud
Fejltypen omfatter forskellige former for tilskud, der skattemæssigt er
behandlet forkert
25
40 Fri helårsbolig
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri
helårsbolig med tillæg af udgifter til El, vand, varme, ejendomsskat og
renovation afholdt af selskabet, LL § 16
50
41 Frie multimedier
Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af frie
multimedier
50
42 Fri sommerbolig
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri
sommerbolig
50
44 Fri motorcykel
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri
motorcykel stillet til rådighed for hovedaktionær
50
45 Selvstændig virksomhed – hovedaktionær
Fejltypen omfatter fejl i den skattepligtige indkomst vedrørende
hovedaktionærs selvstændige virksomhed
25
UKS Side 3570
U
K
S
50
8. APPENDIKS
50
46 Yderligere udbytte – løn til hovedaktionærs børn
Fejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står i
rimeligt forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn
anses for yderligere udbytte til hovedaktionær
25
47 Yderligere fradrag – skat
Fejltypen omfatter forskellige former for fradrag for selskabet, der
fejlagtigt ikke er selvangivet
25
48 Tillæg – anskaffelsessum
Fejltypen omfatter udgifter i forbindelse med køb af aktiver, der fejlagtigt
er fratrukket som driftsomkostninger. Udgifterne er rettelig en del af
aktivets anskaffelsessum, som først kan fratrækkes på det tidspunkt,
hvor aktivet sælges
25
49 Straksfradrag – bygninger
Fejltypen omfatter fejlagtigt beregnede straksafskrivninger vedrørende
afskrivningsberettigede bygninger
25
50 Ikke fradragsberettiget stiftelsesprovision mv.
Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier mv. i
forbindelse med optagelse af lån, der fejlagtigt er fratrukket på
tidspunktet for lånets optagelse
25
51 Afskrivning – udlejningsaktiver
Fejltypen omfatter udlejningsaktiver, der fejlagtigt er afskrevet i
anskaffelsesåret
25
53 Fikseret rente og leje med selskaber
Fejltypen omfatter fiksering af rente og leje mv. mellem
interesseforbundne juridiske parter som følge af, at parterne ikke har
handlet på almindelige markedsvilkår
25
54 Afskrivning – udviklingsomkostninger
Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af
udviklingsomkostninger
25
56 Territorialprincippet
Fejltypen omfatter fejlagtig selvangivelse af indkomst fra fast driftssted i
udlandet
25
57 Udbytte fra ikke-datterselskaber
Fejltypen omfatter en fejlagtig selvangivelse af udbytte fra ikke-
datterselskaber
25
58 Tab/ underskud til fremførsel
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af fremførbare underskud
generelt
25
59 Avance/tab – driftsmidler
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse
med salg af driftsmidler
25
60 Avance/tab – fast ejendom
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse
med salg af fast ejendom
25
61 Gevinst/ tab – investeringsbeviser
Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af
investeringsbeviser
25
62 Gevinst/tab – fordringer
Fejltypen omfatter en fejlagtig skattemæssig behandling af gevinst og tab
på fordringer
25
63 Foreningsvirksomhed
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter vedrørende
foreningers ikke-erhvervsmæssige virksomhed
25
UKS Side 3571
U
K
S
8. APPENDIKS 51
64 Avance/tab – aktier
Fejltypen omfatter selskabets selvangivelse af avance og tab på aktier
25
65 Yderligere løn – løn til hovedaktionærs børn
Fejltypen omfatter løn udbetalt til hovedaktionærs børn, der ikke står i
rimeligt forhold til barnets arbejdsindsats, hvorfor den udbetalte løn
anses for yderligere løn til hovedaktionær
25
66 Fri campingvogn
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri
campingvogn
50
68 Anpartsprojekter – afskrivningsgrundlag
Fejltypen omfatter nægtet fradrag for afskrivninger og nedsættelse af
afskrivningsgrundlaget vedrørende masseanpartsprojekter - som følge af,
at afskrivningsgrundlaget er opgjort til et for højt beløb.
25
69 Fri kunst
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri
kunst
50
70 Etablerings- og formueudgifter
Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt
er fratrukket ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst
25
71 Tynd kapitalisering
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for renteudgifter som følge af
tynd kapitalisering
25
73 Ophør – selskabets virksomhed
Fejltypen omfatter fejl i forbindelse med ophør af selskabets virksomhed
25
74 Ikke selvangivet aktieudbytte
Fejltypen omfatter deklareret udbytte fra hovedaktionærs selskab, hvor
selskabet ikke har indsendt udbytteangivelse vedrørende hovedaktionær,
og hvor hovedaktionær ikke har selvangivet det modtagne udbytte i sin
personlige selvangivelse
25
78 Tilslutningsafgifter
Fejltypen omfatter fejl vedrørende afholdte tilslutningsudgifter til
offentlige anlæg generelt efter afskrivningsloven § 43.
25
79 Avance/tab – kunst
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse
med afståelse af kunst
25
80 Resultat før stiftelse af selskab
Fejltypen omfatter indkomst vedrørende perioden før selskabets stiftelse,
der fejlagtigt er medregnet til selskabets skattepligtige indkomst
25
81 Avance/tab – immaterielle rettigheder
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af avance og tab i forbindelse
med salg af immaterielle rettigheder
25
UKS Side 3572
U
K
S
52
8. APPENDIKS
52
SELVSTÆNDIGE ERHVERVSDRIVENDE: FEJLTYPER OG ANVENDTE
SKATTEPROCENTER I 2010
Fejltyper og skatteprocenter i 2010 for selvstændige erhvervsdrivende
Nr. Fejltype (Overskrift + Beskrivelse) Skatteprocent
2010
01 Private udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i virksomheden som
erhvervsmæssige udgifter, men som rimelig åbenbart er udgifter, der skal kvalificeres
som private udgifter. (Fejltypen omfatter dog ikke private aktiver, der fejlagtigt er
afskrevet som erhvervsmæssige aktiver, jf. fejltype 33)
50
02 Forbedring ctr. vedligeholdelse - driftsmidler
Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende driftsmidler, der fejlagtigt er
fratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
03 Afskrivning – ibrugtagningstidspunkt
Fejltypen omfatter ikke godkendte afskrivninger på driftsmidler og bygninger, hvor
fradrag er nægtet alene som følge af, at aktivet endnu ikke er taget i erhvervsmæssig
anvendelse i indkomståret
25
04 Ejendomsavance/ tab, der ikke er selvangivet
Fejltypen omfatter manglende selvangivelse af avance eller tab ved salg af fast
ejendom. (Fejltypen omfatter ikke avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl
i avanceopgørelsen, jf. fejltype 24)
25
05 Afskrivning – salgsåret.
Fejltypen omfatter aktiver, hvorpå der fejlagtigt er afskrevet i det indkomstår, hvor
aktivet er solgt, herunder i forbindelse med ophør af virksomhed, jf. fejltype 19
25
06 Ikke selvangivne indtægter - erhvervsmæssige
Fejltypen omfatter nettoomsætning, der ikke er selvangivet, herunder netto-
omsætning, der ansat ud fra et skøn og offentlige tilskud, der skal medregnes til
nettoomsætningen. Og endvidere erhvervsmæssige driftsindtægter og forsikrings-
betalinger, herunder tilbagebetalte forsikringspræmier som følge af salg af drifts-
midler, hvor tilbagebetalingen fra forsikringen ikke er indtægtsført. (Fejltypen omfatter
ikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45)
50
07 Renter – erhverv
Fejltypen omfatter alene fejl vedrørende erhvervsmæssige renteindtægter og
renteudgifter. (Fejltypen omfatter ikke renteindtægter og renteudgifter vedrørende
privatsfæren, jf. fejltype 27)
25
08 Afledt fradrag/ indtægt vedr. moms og afgifter
Fejltypen omfatter yderligere skattemæssigt fradrag for driftsomkostninger, som følge
af ændringer vedrørende moms og afgifter. Og endvidere yderligere skattemæssige
indtægter, som følge af ændringer vedrørende moms og afgifter. Fx en skattepligtig
indtægt, som ikke er momspligtig, men hvor indtægten fejlagtigt er bogført under
momspligtig omsætning
25
09 Afledte afskrivninger
Fejltypen omfatter yderligere afskrivninger af driftsmidler, bygninger mv. som følge af
ikke godkendte straksafskrivninger mv. – jf. fejltype. 2, 20, 21, 35
25
10 Frie multimedier
Fejltypen omfatter en hel eller delvis manglende beskatning af frie multimedier
25
11 Skønsmæssig ansættelse – konkrete udgiftsposter
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af konkrete udgiftsposter – bortset fra
kørselsudgifter, jf. fejltype 26
25
12 Ikke selvangivet ejendomsavance – genanbringelse1)
Fejltypen omfatter fejl vedrørende genanbragt ejendomsavance generelt
Jf. den nye skattereform: Skærpelse af reglerne for genanbringelse
25
UKS Side 3573
U
K
S
8. APPENDIKS 53
13 Fri bil
Fejltypen omfatter helt eller delvis manglende beskatning af værdi af fri bil
50
14 Taksation
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige
indkomst som følge af manglende rettidig indsendelse af behørig selvangivelse. (Til
den skønsmæssigt ansatte virksomhedsindkomst er evt. tillagt konto for opsparet
overskud i virksomhedsskatteordningen, idet manglende indsendelse af selv-
angivelse kan anses for fravalg af virksomhedsskatteordningen). Fejltypen omfatter
ikke skønsmæssig ansættelse som følge af manglende indlevering af
bilagsmateriale, jf. fejltype 16. Skattekontrolloven § 5
50
15 Ægtefælle – overvejende drift
Fejltypen omfatter fejl som følge af, at resultat af virksomhed er selvangivet hos den
ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden
25
16 Skønsmæssig ansættelse
Fejltypen omfatter skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige
indkomst som følge af manglende indlevering af bilagsmateriale, SKL § 6 og
skønsmæssig ansættelse af virksomhedens skattepligtige indkomst som følge af
tilsidesættelse af hele regnskabsgrundlaget
50
17 Værdiansættelse – varelager
Fejltypen omfatter fejlagtig nedskrivning af varelager og fejlagtig værdiansættelse af
varelager ultimo generelt
25
19 Ophør virksomhed
Fejltypen omfatter ikke selvangivet avance eller tab i forbindelse med ophør af
virksomhed, herunder ved overdragelse af aktiver til privat brug
50
20 Forbedring ctr. vedligeholdelse – fast ejendom
Fejltypen omfatter forbedringsudgifter vedrørende fast ejendom, der fejlagtigt er
fratrukket som vedligeholdelsesudgifter
25
21 Indretningsudgifter - lejede lokaler
Fejltypen omfatter indretningsudgifter vedrørende lejede lokaler generelt efter
afskrivningsloven § 39
25
22 Udgifter til bøder mv.
Fejltypen omfatter udgifter af strafbar karakter, der skattemæssigt ikke er
fradragsberettiget
25
23 Repræsentation
Fejltypen omfatter fejl vedrørende fradrag for repræsentationsudgifter generelt
25
24 Ejendomsavance – fejl i avanceopgørelse
Fejltypen omfatter avance/tab, der er selvangivet, men hvor der er fejl i avance-
/tabsopgørelsen. (Fejltypen omfatter ikke manglende selvangivelse af avance eller
tab ved salg af fast ejendom, jf. fejltype 04
25
25 Private andele
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat
og erhverv, jf. modsætningsvis fejltype 38, som omfatter en ændret skønsmæssig
fordeling af anskaffelsessummen i forbindelse med anskaffelse af blandede
driftsmidler og fejltype 44, der omfatter driftsudgifter, tilbygningsudgifter og ændret
benyttelse af en blandet ejendom.
Endvidere indeholder fejltypen værdi af eget vareforbrug mv. (opgjort efter
standardsatser)
50
26 Erhvervsmæssig befordring
Fejltypen omfatter al erhvervsmæssig kørsel efter LL § 9B, jf. dog fejltype 25, som
omfatter procentvise ændringer af private andele og fejltype 30, som omfatter
kørselsudgifter uden dokumentation
50
27 Privatsfæren – 3. parts indberetninger mv.
Privatsfæren – 3. parts indberetninger og afledte ændringer: Fejltypen omfatter
ændringer vedrørende den erhvervsdrivendes privatsfære, dog bortset fra personlige
indtægter, som den erhvervsdrivende ikke har selvangivet korrekt, og hvor der ikke er
en afstemningsmulighed i forhold til 3. parts indberetninger, jf. fejltype 29
34
UKS Side 3574
U
K
S
54
8. APPENDIKS
54
28 Sammentællingsfejl og overførselsfejl
Fejltypen omfatter overførselsfejl og rene konverteringsfejl, der ikke har en specifik
lovhjemmel
25
29 Ikke selvangivne indtægter – personlige
Fejltypen omfatter personlige indtægter, der fejlagtigt ikke er selvangivet, dog bortset
fra A-indkomstdifferencer, jf. fejltype 27 og fejltype 71
50
30 Ikke fradragsberettigede udgifter
Fejltypen omfatter udgifter, der ikke opfylder de almindelige dokumentationskrav eller
som i øvrigt helt åbenbart ikke kan bringes til fradrag på grund af forkert
omkostningsbærer. Og udgifter, hvor en ansat mv. efter aftale mellem SKAT og
virksomheden ikke beskattes – mod at virksomheden samtidig nægtes fradrag for
udgiften (som lønudgift). Endelig omfatter fejltypen fejl som følge af dobbeltfradrag i
forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dvs. fejl, der ikke har
baggrund i egentlige bogføringsfejl, jf. fejltype 45
25
31 Indtægter/ avance – periodisering
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende nettoomsætning, herunder
igangværende arbejder for fremmed regning
25
32 Løn til børn
Fejltypen omfatter løn til den erhvervsdrivendes børn, der ikke står i et rimeligt
forhold til arbejdsindsatsen, hvorfor den erhvervsdrivende er skattepligtig af lønnen
50
33 Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget (og årets foretagne afskrivninger)
Fejltypen omfatter et for højt opgjort afskrivningsskrivningsgrundlag generelt, hvorfor
afskrivningsgrundlaget og årets afskrivninger er nedsat
25
34 Ikke erhvervsmæssig virksomhed
Fejltypen omfatter nægtelse af fradrag for underskud som følge af, at virksomheden
ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet (hobbyvirksomhed)
50
35 Aktiver, der fejlagtigt er straksafskrevet
Fejltypen omfatter driftsmidler, der efter afskrivningsloven § 6 ikke kan
straksafskrives. Dvs. aktiver, der overstiger beløbsgrænsen, herunder aktiver i
samlesæt. L.V. E.C.2.4.6.2.
25
36 Fejl i VSL
Fejltypen omfatter kun direkte fejl vedrørende virksomhedsskatteordningen - og ikke
afledte ændringer vedrørende virksomhedsskatteordningen. Eksempelvis en
forhøjelse, der udløser en ændret opsparing mv. i virksomhedsskatteordningen)
25
37 Fikseret leje mv.
Fejltypen omfatter fiksering af leje mv. mellem interesseforbundne parter som følge
af, at parterne ikke har handlet til almindelige markedspriser
50
38 Blandet benyttet driftsmiddel
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af anskaffelsessummen og
dermed årets afskrivninger mellem privat og erhverv vedrørende nyanskaffede
driftsmidler med blandet benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter
generelt med blandet benyttelse) og fejltype 44 (driftsudgifter og tilbygningsudgifter
vedrørende ejendom med blandet benyttelse)
50
39 Fejl i årets afskrivninger 25
40 Afskrivning på kunst
Fejltypen omfatter en forkert skattemæssig behandling af afskrivninger på kunst
50
41 Passiv virksomhed – fælles udlejning
Fejltypen omfatter fejl vedrørende anpartsprojekter generelt
25
42 Yderligere fradrag – driftsomkostninger
Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst i forhold til det
selvangivne – bortset fra nedsættelser som følge af konkrete bogføringsfejl (fejltype
45) og yderligere afskrivninger (fejltype 43) samt skønsmæssig ansættelse af
konkrete udgiftsposter (fejltype 11)
25
UKS Side 3575
U
K
S
8. APPENDIKS 55
43 Yderligere afskrivninger
Fejltypen omfatter nedsættelse af den skattepligtige indkomst som følge af ”glemte”
afskrivninger, dog ikke afledte afskrivninger, jf. fejltype 9 og småaktiver, der fejlagtigt
er aktiveret, idet de godkendes straksafskrevet, jf. fejltype 35
25
44 Blandet ejendom
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig for deling af vedligeholdelsesudgifter,
driftsudgifter og tilbygningsudgifter mellem privat og erhverv vedrørende ejendom
med blandet benyttelse, jf. modsætningsvis fejltype 25 (driftsudgifter generelt med
blandet benyttelse) og fejltype 38 (nyanskaffede driftsmidler med blandet benyttelse)
50
45 Fejlkontering i bogføringen
Fejltypen omfatter konkrete bogføringsfejl. Fejltypen omfatter ikke
sammentællingsfejl mv. i forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
jf. fejltype 28
25
46 Afskrivning på installationer
Fejltypen omfatter installationer, der fejlagtigt er straksafskrevet, men som skal
aktiveres og afskrives, AL § 17. Og installationer i en- og tofamiliehuse, der ikke kan
straksfradrages eller afskrives, AL § 15
25
47 For meget medregnet indtægt
Fejltypen omfatter for meget selvangivet nettoomsætning og erhvervsindtægter i
øvrigt. Fejltypen omfatter således ikke for meget selvangivet lønindkomst og andre
indkomster omfattet af 3-parts indberetning, jf. fejltype 27. Fejltypen omfatter heller
ikke konkrete bogføringsfejl, jf. fejltype 45
25
48 Bankgebyrer og låneomkostninger
Fejltypen omfatter stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende ydelser for lån,
hvor lånets løbetid er over 2 år, hvorfor der ikke er fradrag for disse stiftelses-
provisioner mv., jf. LL § 8, stk. 3
25
49 Ændringer i Ejendomsværdiskat
Fejltypen omfatter ændringer af ejendomsværdiskatten i forhold til den erhvervs-
mæssige benyttelse. Andre ændringer af ejendomsværdiskatten, jf. fejltype 27
100
50 Fradrag for arbejdsværelse og husleje i egen bolig
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for arbejdsværelse i eget hjem, da
forudsætningerne for fradrag ikke er opfyldt
50
51 Klassifikationsfejl
Fejltypen omfatter indtægter og udgifter, der er klassificeret forkert, således at fejlen
både medfører en forhøjelse og en nedsættelse af den skattepligtige indkomst, dog
bortset fra problematikken omkring lønmodtager ctr. selvstændig erhvervsdrivende,
jf. fejltype 62
25
52 Sponsorudgifter
Fejltypen omfatter nægtet fradrag for sponsorudgifter på grund af den erhvervs-
drivendes personlige interesse
25
53 Tillæg til anskaffelsessum – fast ejendom
Fejltypen omfatter udgifter, der ikke kan fratrækkes som driftsudgifter, men som skal
aktiveres som en del af ejendommens anskaffelsessum
25
54 Blandet driftsmiddel – avance/tab
Fejltypen omfatter selvangivelse af avance/tab vedrørende blandede driftsmidler
generelt
50
55 Udgifter og tab på debitorer – periodisering
Fejltypen omfatter udgifter, der fejlagtigt er fratrukket i et indkomstår før eller efter det
indkomstår, hvor udgiften er pådraget og dermed fradragsberettiget. Endvidere tab
på debitorer, der fejlagtigt er fratrukket før tabet er endeligt konstateret
25
56 Ændring af udbytteskat
Fejltypen omfatter en fejlangivelse og indberetning af udbytteskat
50
57 Afledte ændringer hos bl.a. medarbejdere
Fejltypen omfatter den afledte beskatning af naturalgoder mv. hos ansatte og
ægtefæller
50
58 Kildeartsbestemte tab
Fejltypen omfatter fremførbart tab på aktier mv., som fejlagtigt ikke er selvangivet.
45
UKS Side 3576
U
K
S
56
8. APPENDIKS
56
59 Uddannelsesudgifter
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for uddannelsesudgifter som følge af
fejlagtig eller manglende afgrænsning af udgifter til efteruddannelse i forhold til
udgifter til. videreuddannelse
50
60 Værelsesudlejning
Fejltypen omfatter fejlagtig opgørelse af overskud ved udlejning af værelser til
beboelse efter LL § 15P
50
61 Erhvervsmæssige kursgevinster / kurstab 25
62 Lønmodtagerforhold – erhvervsmæssig virksomhed
Fejltypen omfatter fejl i selvangivelsen som følge af forkert afgrænsning af
selvstændig virksomhed i forhold til lønmodtagervirksomhed
50
63 Genvundne afskrivninger - fast ejendom
Fejltypen omfatter opgørelsen af og selvangivelsen af genvundne afskrivninger
generelt
25
68 Straksfradrag – bygninger
Fejltypen omfatter straksfradrag vedrørende bygninger generelt
25
70 Etablerings- og formueudgifter
Fejltypen omfatter etablerings- og formueudgifter generelt, der fejlagtigt er fratrukket
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
25
71 Fejlagtige lønudbetalinger
Fejltypen omfatter udbetaling af løn, der ikke er lønoplyst, og hvor der ikke er trukket
A-skat efter kildeskatteloven
50
72 Kost og logi
Fejltypen omfatter forkert anvendelse af reglerne om kost- og logifradrag som
erhvervsdrivende efter LL § 9A, stk. 8
50
UKS Side 3577
U
K
S
8. APPENDIKS 57
FEJLTYPER FOR MOMS
Nr. § Fejltype (Overskrift + Beskrivelse)
10 3 Hobbyvirksomhed
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for moms, da virksomhedens aktiviteter ikke
er erhvervsmæssige
12 4 Ikke selvangivet salgsmoms
Fejltypen omfatter ikke angivet salgsmoms fastsat på baggrund af konkrete fakturaer.
Endvidere omfatter fejltypen momspligtig omsætning, hvor salgsmomsen fejlagtigt
ikke er opkrævet og angivet
13 Skønsmæssig ansat salgsmoms
Fejltypen omfatter momspligtigt salg, der er ansat skønsmæssigt på baggrund af
vareforbrug, bruttoavance, negativt privatforbrug mv.
58 5 Udtagning til privat benyttelse
Fejltypen omfatter ikke angivet moms i forbindelse med overførsel af aktiver fra
erhverv til privat benyttelse
59 Forbrug af egne varer.
Fejltypen omfatter ikke angivet moms af forbrug af egne varer
75 6 Momspligt af byggeri for egen regning (værdi af eget arbejde)
Fejltypen omfatter momspligt af byggeri m.v. for egen regning. Arbejdet skal vedrøre
bygninger, til salg eller udlejning, bygninger til virksomhedens brug eller bygninger til
privat brug for virksomhedens indehaver med henblik på salg som led i næring eller
erhvervsmæssig udlejning
77 7 Byggeri for egen regning til virksomhedens brug
Fejltypen omfatter fejl vedrørende byggeri for egen regning til virksomhedens brug
81 8 Salg af aktiver
Fejltypen omfatter salgsmoms ved salg af aktiver, hvor der fejlagtigt ikke er beregnet
salgsmoms
95 11 Moms af erhvervelser købt i EU
Fejltypen omfatter erhvervelsesmoms ved køb fra andre EU-lande, hvor
erhvervelsesmomsen fejlagtigt ikke er beregnet
108 12 Moms ved indførsel af varer uden for EU
Fejltypen omfatter importmoms ved køb fra lande uden for EU, hvor importmomsen
fejlagtigt ikke er beregnet
110 13 Momsfri levering af varer
Fejltypen omfatter forskellige varer og ydelser, der er fritaget for moms, men som ved
en fejl ikke er blevet solgt momsfrit
126 14 Leveringsstedet for varen
Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og
køb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til varens leveringssted
127 15 Leveringsstedet for ydelser
Fejltypen omfatter fejlagtig momsmæssig behandling af grænseoverskridende salg og
køb, hvor virksomheden fejlagtigt ikke har taget hensyn til ydelsens leveringssted
136 23 Periodefejl - salgsmoms
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende salgsmoms
141 25 Periodefejl – købsmoms
Fejltypen omfatter periodiseringsfejl vedrørende købsmoms
142 27 Tab på debitor
Fejltypen omfatter fradrag for moms vedrørende tab på debitorer, hvor momsen er
fratrukket førend tabet er endeligt konstateret
143 Momsgrundlaget
UKS Side 3578
U
K
S
58
8. APPENDIKS
58
Fejltypen omfatter levering af varer og ydelser, hvor momsen fejlagtigt ikke er
beregnet af det fulde momsgrundlag
153 30 Salg af biler der har været anvendt til udlejning eller køreskole
Fejltypen omfatter fejl vedrørende beregnet salgsmoms ved salg af biler, der har
været anvendt til køreskole mv.
155 33 Momssatsen
Fejltypen omfatter en forkert momssats som følge af fejl vedrørende opsætningen af
bogføringssystemet
161 37 Div. private udgifter
Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for købsmomsen af udgifter til varer og ydelser,
der rimelig åbenbart er indkøbt med henblik på udelukkende privat brug for
virksomhedens ejer
162 Fradragsberettiget køb
Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms, som virksomheden fejlagtigt ikke har
afløftet
163 Husleje
Fejltypen omfatter fradrag for købsmoms af husleje, der fejlagtigt er afløftet, idet der
ikke har været en frivillig registrering. Endvidere omfatter fejltypen fradrag for
købsmoms af husleje, der fejlagtigt ikke er afløftet på trods af frivillig registrering
164 Ikke fradragsberettiget køb
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter, der korrekt er
faktureret med moms, men hvor momsen ikke kan afløftes, idet udgifterne ikke er
anvendt til virksomhedens momspligtige aktiviteter
307 38 Delvis fradragsret
Fejltypen omfatter en fejlagtig afgrænsning af momsfrie aktiviteter overfor
momspligtige aktiviteter, hvorved det forholdsmæssige fradrag for købsmoms er
opgjort forkert
308 Privat andel
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem privat og
erhverv, hvor fradrag for købsmoms er nægtet
309 Delvis fradrag – for lidt fratrukket
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter mellem
momsfrie og momspligtige aktiviteter, hvor yderligere fradrag for købsmoms er
godkendt
365 39 Delvis fradrag – bygninger
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af udgifter vedrørende
bygninger, der tjener et blandet formål
368 2/3 fradrag vedligeholdelse veje landbrug
Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til vedligeholdelse af veje til
landbrugsejendomme – 2/3 fradrag for købsmoms
367 40 Medarbejdertelefon
Fejltypen omfatter købsmomsen af udgifter til anskaffelse og drift af
medarbejdertelefoner generelt
375 41 Leasing af varebiler
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af leasingudgifter vedrørende
varebil, der tjener et blandet formål
376 Køb af varebil – blandet anvendelse
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af købsudgiften vedrørende
varebil, der tjener et blandet formål
377 Driftsudgifter på varebil
Fejltypen omfatter en ændret skønsmæssig fordeling af driftsudgifter vedrørende
varebil, der tjener et blandet formål
UKS Side 3579
U
K
S
8. APPENDIKS 59
385 Moms af sponsoraftaler
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til sponsoraftaler
386 42 Naturalaflønning - virksomhedens personale
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af naturalaflønning til
virksomhedens personale
387 Udgifter til gaver og repræsentation
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til gaver og
repræsentation generelt
388 Udgifter til restaurationsbesøg
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til
restaurationsydelser generelt
389 Anskaffelse og drift af personmotorkøretøj
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af bil
på hvide plader
390 Kursusudgifter
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af kursusudgifter generelt
391 Autoleasing personbil
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til leje af personbil
generelt
392 Anskaffelse og drift af bolig for indehaver og personale
Fejltypen omfatter fejlagtigt fradrag for købsmomsen af udgifter til køb og drift af
bolig for indehaver og personale generelt
393 43 Reguleringsforpligtelse – investeringsgoder
Fejltype omfatter fejl vedrørende regulering af investeringsgoder, jf. momsloven § 43,
stk. 1
394 Moms af køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt
Fejltypen omfatter køb af ydelser i andre EU-lande med omvendt betalingspligt, hvor
ej beregnet moms
436 51 Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom
Fejltypen omfatter fejl vedrørende frivillig registrering for udlejning af fast ejendom,
jf. momslovens § 51
437 52 Fejlagtig fratrukket købsmoms – fakturakrav
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmomsen af udgifter, hvor de
almindelige fakturakrav ikke er opfyldt, hvorfor fradrag for købsmomsen er nægtet
460 56 Opgørelse af afgiftstilsvaret - Bogføringsfejl
Fejltypen omfatter en fejlagtig opgørelse af afgiftstilsvaret som følge af konkrete
bogføringsfejl
499 57 For lidt angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig moms, som
virksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige moms) har undladt
at afregne
500 For meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter for meget angivet momstilsvar i forhold til bogføringen
522 69 Brugtmomsordningen
Fejltypen omfatter en forkert behandling af moms, der er omfattet af
brugsmomsordningen
MOMSBEKENDTGØRELSEN
526 56 Kontoen for købsmoms skal indeholde de fradragsberettigede beløb, som er
faktureret til virksomheden
Fejltypen omfatter udgifter, der korrekt ikke er faktureret med moms, men hvor den
UKS Side 3580
U
K
S
60
8. APPENDIKS
60
købende virksomhed alligevel har beregnet og afløftet en købsmoms. Endvidere
omfatter fejltypen udgifter, hvor den købende virksomhed ikke er rette
omkostningsbærer og derfor allerede af den grund ikke har fradrag for momsen af de
omhandlede udgifter.
540 58 Manglende dokumentation for købsmomsen
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for købsmoms som følge af manglende
dokumentation for udgiften
Elafgift
600 Elafgift – rumopvarmning
Fejltypen omfatter fejlagtig fratrukket elafgift til rumopvarmning generelt
602 Elafgift – ikke fratrukket
Fejltypen omfatter yderligere fradrag for el-afgift, som virksomheden fejlagtig ikke har
fratrukket
603 Elafgift – privat andel
Fejltypen omfatter privat andel af elafgift, der fejlagtigt ikke er beregnet
604 Elafgift – manglende dokumentation
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af manglende
dokumentation for udgiften
605 Eldistributionsbidrag
Fejltypen omfatter fejlagtige fradrag for eldistributionsbidrag generelt
606 Elafgift – for meget angivet i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter for meget fratrukket elafgift i forhold til virksomhedens bogføring.
607 Elafgift – ikke fradragsberettiget.
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for elafgift som følge af, at elafgiften ikke er
forbrugt i virksomheden eller hvor virksomhedens aktiviteter ikke berettiger til fradrag
for elafgift.
608 Elafgift – delvis fradrag
Fejltypen omfatter delvis fradrag for elafgift som følge af at virksomheden både har
momspligtige og momsfrie aktiviteter
609 Elafgift – bogføringsfejl
Fejltypen omfatter bogføringsfejl vedrørende elafgifter
610 Elafgift – for lidt angivet i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter for lidt angivet elafgift i forhold til bogføringen
Olieafgift
611 Farvet dieselolie
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for udgifter til farvet dieselolie som følge af,
at dieselolien ikke er anvendt til fradragsberettiget formål
612 Elafgift – godtgørelse af el-afgift
UKS Side 3581
U
K
S
8. APPENDIKS 61
Fejltypen omfatter refundering af el-afgift, fx som følge af ophør af lejemål
613 Olieafgift - opvarmning
Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt
til opvarmning (ikke godtgørelsesberettiget formål)
615 Olieafgift – ikke godtgørelsesberettiget
Fejltypen omfatter fejlagtig godtgørelse af olieafgift som følge af, at olien er anvendt
til øvrige ikke godtgørelsesberettigede formål
616 Olieafgift – godtgørelsesberettiget
Fejltypen omfatter yderligere fradrag for olieafgift
Vandafgift
621 Vandafgift – ikke fradragsberettiget
Fejltypen omfatter ikke godkendt fradrag for vandafgift som følge af, at vandafgiften
ikke er forbrugt i virksomheden
622 Vandafgift – fradragsberettiget
Fejltypen omfatter fradrag for vandafgift, som virksomheden fejlagtigt ikke har taget
fradrag for
CO2-afgift
637 Gasafgift – rumopvarmning
Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for gasafgift generelt
638 Råstofafgift
Fejltypen omfatter fejlagtig fradrag for råstofafgift generelt
Lønsumsafgift
700 Lønsumsafgift
Fejltypen omfatter momsfri omsætning, som virksomheden fejlagtigt ikke har anset
for lønsumsafgiftspligtig
701 Ændring af afgiftsgrundlag
Fejltypen omfatter tilbagebetaling af lønsumsafgift som følge af, at virksomhedens
afgiftsgrundlag er ændret
702 For lidt angivet lønsumsafgift i forhold til bogføringen
Fejltypen omfatter virksomhedens afstemning og opgørelse af skyldig lønsumsafgift,
som virksomheden dog (på trods af korrekt opgørelse af den skyldige lønsumsafgift)
har undladt at afregne
705 Privatbenyttelsesafgift
Fejltypen omfatter fejl vedrørende privatbenyttelsesafgift
707 Punktafgifter
UKS Side 3582
U
K
S
62
8. APPENDIKS
62
Fejltypen omfatter ej afregnede punktafgifter
UKS Side 3583
U
K
S
8. APPENDIKS 63
APPENDIKSFIGURER
Appendiksfigur 1. Procesdiagram for ratingen
Appendiksfigur 2. Uddybende bemærkninger til complianceskalaen for
virksomhederne
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl! Sagen
håndteres som straffesag
0
Rød
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst tvivlsom
fortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurdering
1
Mørk gul
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig fortolkning
af love, regler. Sagen sendes ikke til ansvarsvurdering
2
Lys gul
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af egentlig
modspilleradfærd. Der kan være givet påtale og vejledning. Har revisionen specifikt
givet anledning til påtale vedrørende bogførings- eller regnskabsgrundlaget, er dette
tilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn, uanset om revisionen har givet anledning til
en ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret eller ej
3
Mørk grøn
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et vist
omfang være givet vejledning, men ikke påtale. Revisionen har ikke givet anledning til
bemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhed
4
Lys grøn
Compliance revisionen har ikke givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der er
i et vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettet
korrektion. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger til bogførings- eller
regnskabsgrundlagets beskaffenhed
5
Brækket hvid
Ved compliance revisionen er der ikke konstateret fejl af nogen art. Revisionen har ikke
givet anledning til bemærkninger af nogen art
6
Hvid
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være en bevidst lovovertrædelse. Grove fejl! Sagen
håndteres som straffesag
0
Rød
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en yderst tvivlsom
fortolkning af love, regler. Grove fejl! Sagen sendes til ansvarsvurdering
1
Mørk gul
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen vurderes at være bevidst eller baseret på en risikovillig fortolkning
af love, regler. Sagen sendes ikke til ansvarsvurdering
2
Lys gul
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Der kan være flere fejl, men det vurderes ikke at være udslag af egentlig
modspilleradfærd. Der kan være givet påtale og vejledning. Har revisionen specifikt
givet anledning til påtale vedrørende bogførings- eller regnskabsgrundlaget, er dette
tilstrækkeligt til bedømmelsen mørk grøn, uanset om revisionen har givet anledning til
en ændring af den skattepligtige indkomst/afgiftstilsvaret eller ej
3
Mørk grøn
Compliance revisionen har givet anledning til ændring af den skattepligtige indkomst/
afgiftstilsvaret. Fejlen er enkeltstående og vurderes at være ubevidst. Der kan i et vist
omfang være givet vejledning, men ikke påtale. Revisionen har ikke givet anledning til
bemærkning til bogførings- eller regnskabsgrundlagets beskaffenhed
4
Lys grøn
Compliance revisionen har ikke givet anledning til ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret, men der er evt. konstateret fejl under bagatelgrænsen. Der er
i et vist omfang givet vejledning for eksempel i form af henstilling om fremadrettet
korrektion. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger til bogførings- eller
regnskabsgrundlagets beskaffenhed
5
Brækket hvid
Ved compliance revisionen er der ikke konstateret fejl af nogen art. Revisionen har ikke
givet anledning til bemærkninger af nogen art
6
Hvid
Giver kontrollen anledning til
ændring af den skattepligtige
indkomst/afgiftstilsvaret?
Ja Nej
Vurderes reguleringer
at være resultat af en
bevidst adfærd?
Nej
Rød - 0
Mørk
gul - 1
Lys
gul - 2
Mørk grøn
3
Lys
grøn - 4
Brækket
hvid - 5
Hvid - 6
Nej
Nej Nej
Ja
Ja Ja Ja Ja
Nej
Håndteres sagen
som en straffesag?
Sendes sagen til
ansvarsvurdering?
Konstateres flere fejl
og/eller gives påtale?
Er der givet påtale vedr.
bogførings- eller
regnskabsgrundlaget?
Nej
Var der bemærkninger af
nogen art eller fejl under
bagatelgrænsen?
Nej
Er enkeltstående fejl
af en ”vis” størrelse?
Modspiller! Medspiller!
UKS Side 3584
U
K
S
64
8. APPENDIKS
64
Appendiksfigur 3. Eksempler på complianceskalaen for virksomhederne
Værdi 6
Hvid
Værdi 5
Brækket
hvid
Værdi 4
Lys Grøn
Eks. nr. 1. Sagen omfatter 1 ændring med en samlet nedsættelse på 101 t.kr.
 Virksomheden har selvangivet en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ifølge
virksomhedens regnskab og opgørelse af skattepligtig indkomst er
virksomhedens skattepligtige indkomst imidlertid et underskud på 101 t.kr.
Eks. nr. 2. Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 10 t.kr.
 Virksomheden har solgt aktier og har i den forbindelse afholdt udgifter til
advokat. Udgifterne er fejlagtigt fratrukket i virksomhedens skattepligtige
indkomst. Udgifterne skal rettelig indgå i avanceopgørelsen vedrørende
aktierne (som i øvrigt er skattefri).
Eks. nr. 3. Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 223 t.kr.
 Virksomheden har ved en fejl fratrukket en udgift på 223 t.kr. til advokat
vedrørende salg af datterselskab. Salget af datterselskabet er imidlertid
aldrig blevet gennemført, hvorfor der alene af den grund ikke er fradrag for
udgiften.
Værdi 3
Mørk Grøn
Eks. nr. 1. Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 145 t.kr.
 Selskabet har stilet fri bil og frie multimedier til rådighed for virksomhedens
ejer. Virksomhedens ejer er ikke blevet beskattet af de frie goder.
Eks. nr. 2. Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 25 t.kr.
 Selskabet har undladt at give SKAT meddelelse om selskabets ændrede
sambeskatningsforhold og har ikke indleveret en opgørelse af koncernens
sambeskatningsindkomst og underskudssaldi i 3 på hinanden følgende
indkomstår.
Eks. nr. 3. Sagen omfatter 1 ændring med en samlet forhøjelse på 40 t.kr.
 Virksomheden har foretaget fradrag for tab på debitorer – uden at tabet er
endeligt konstateret.
Værdi 2
Lys gul
Eks. nr. 1. Sagen omfatter 7 ændringer med en samlet forhøjelse på 180 t.kr.
 Private udgifter til forbedring af en ejendom tilhørende den erhvervsdriven-
des datter. Garageport, vinduer, VVS-arbejde, hårde hvidevarer og møbler.
 Private hævninger af kontanter på selskabets bankkonto.
Eks. nr. 2. Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 160 t.kr.
 Private udgifter til tøj, forsikring, broafgifter, ejendomsskatter og udgifter til
drift af bil.
 Skattepligtig nettoomsætning, der ikke er bogført og ikke er selvangivet.
Værdi 1
Mørk gul
Eks. nr. 1. Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 880 t.kr.
 Virksomheden har ikke opgjort og afregnet punktafgifter i 3 på hinanden
følgende år.
 Virksomheden har foretaget en skattemæssig nedskrivning af selskabets
varelager med 550 t.kr. Nedskrivningen er helt uden baggrund i de faktiske
forhold omkring selskabets køb, salg og ukurans.
Eks. nr. 2. Sagen omfatter 2 ændringer med en samlet forhøjelse på 135 t.kr.
 Virksomheden har bogført, men har ikke angivet og afregnet skyldig moms.
 Ifølge kontoudtog fra banken har virksomheden erhvervet en momspligtig
omsætning på 125 t.kr. (fordelt på flere beløb), som helt systematisk ikke
er bogført.
Eks. nr. 3. Sagen omfatter 5 ændringer med en samlet forhøjelse på 875 t.kr.
UKS Side 3585
U
K
S
8. APPENDIKS 65
 Den erhvervsdrivende ejer aktierne i et selskab. Den erhvervsdrivende har i
året ladet sig udbetale 50 t.kr. i aktieudbytte – uden indeholdelse af
udbytteskat og uden indsendelse af udbytteangivelse til SKAT.
 Virksomheden har fratrukket en udgift på 250 t.kr. til det selskab, som den
erhvervsdrivende ejer aktierne i. Udgiftens art og erhvervsmæssige
begrundelse er udokumenteret.
 Virksomheden har fratrukket private udgifter for ca. 300 t.kr. til tøj,
smykker, briller, ferie, cykel, golfkontingent mv. Der er afløftet moms af
udgifterne.
 Virksomheden har solgt et Rolex ur uden at der er beregnet moms af
vederlaget. Virksomheden har i øvrigt ikke været i stand til at godtgøre, at
uret er solgt til en kunde i udlandet (og på den baggrund skulle være
fritaget for dansk moms).
Eks. nr. 4. Sagen omfatter 13 ændringer med en samlet forhøjelse på 530 t.kr.
 Private udgifter til spansk undervisning, private flybilletter og rejseudgifter
vedrørende ferie (med familien) i Spanien og Italien.
 Private udgifter til køb af møbler (3-personers sofa, seng mv.) afskrevet
som driftsmidler i selskabets indkomstopgørelse.
 Ombygning af privat bolig fratrukket som skattemæssige afskrivninger
vedrørende lejede lokaler i selskabets indkomstopgørelse.
 Selskabet har købt en bolig i Spanien som hovedaktionær bebor. Hoved-
aktionær er ikke beskattet af fri bolig i Spanien.
Værdi 0
Rød
0.01 0.1 1 5 10 25 50 75 90 95 99 99.9 99.99
-5000000
0
5000000
10000000
15000000
20000000
25000000
30000000
Regulering
før
skat
fra
fejltypeanalysen
Regulering
før
skat
fra
fejltypeanalysen
Normal Percentiles
Appendiksfigur 4. Fordeling af reguleringsbeløb for selskaber og
selvstændige erhvervsdrivende. Der er set bort fra moms
UKS Side 3586
U
K
S
66
8. APPENDIKS
66
APPENDIKSTABELLER
Appendikstabel 1. Antal selvstændige og selskaber i stikprøven og i hele landet,
fordelt på regioner
Ejerform Region Antal i stikprøven
Antal i hele
landet
Andel
af virks.
Uvægtet Vægtet
Selskaber
København 193 150 28.446 43 %
Midt- og Sydsjæl. 125 126 23.635 29 %
Midtjylland 150 219 41.096 34 %
Nordjylland 125 113 21.153 30 %
Nordsjælland 175 219 41.105 39 %
Syddanmark 140 194 36.425 31 %
I alt 908 1022 191.860 34 %
Selvstændige
København 305 201 37.638 57 %
Midt- og Sydsjæl. 375 305 57.194 71 %
Midtjylland 350 431 80.836 66 %
Nordjylland 375 269 50.365 70 %
Nordsjælland 325 342 64.173 61 %
Syddanmark 360 429 80.382 69 %
I alt 2.090 1.977 370.588 66 %
Virksomheder
København 498 351 66.084 100 %
Midt- og Sydsjæl. 500 431 80.829 100 %
Midtjylland 500 650 121.932 100 %
Nordjylland 500 381 71.518 100 %
Nordsjælland 500 562 105.279 100 %
Syddanmark 500 623 116.807 100 %
I alt 2.998 2.998 562.448 100 %
Note: Antal selvstændige og selskaber i hele landet er opgjort efter korrektion for bortfald i
stikprøven, idet den endelige population ikke kendes med 100 pct. sikkerhed. F.eks. kan en
selvstændig erhvervsdrivende stadig stå i SKATs systemer som selvstændig, selv om
virksomheden er lukket. I sådant et tilfælde udgår ”virksomheden” af stikprøven.
For virksomheder er der i de tilfælde, hvor en virksomhed ikke længere eksisterer, valgt en ny
virksomhed fra en ligeledes tilfældig udtrukket bufferliste for at sikre, at antallet af kontroller
bliver lige mange i hver region. På denne måde sikres dels, at fejlprocenterne er beregnet på
baggrund af reelt eksisterende virksomheder, dels at usikkerheden på fejlprocenten bliver ens i
hver region. For selskaberne er 6,9 pct. af de oprindeligt udtrukne blevet erstattet med en sag
fra bufferlisten og for de selvstændige er 16,8 pct. erstattet med en sag fra bufferlisten.
UKS Side 3587
U
K
S
Fra: René Frahm Jørgensen
Til: Jakob Hauge; Annie Dam Sørensen; Uyen Tran
Emne: Til Regnskabsgodkendelse - maj 2015- FK 6112 Udbytteskat
Dato: 11. juni 2015 12:58:30
TO
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 11. juni 2015 12:56
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Regnskabsgodkendelse - FK 6112 Udbytteskat
Hej René
Stigningen på refusionsdelen kan begrundes med flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske
virksomheder,
i f eks Novo Nordisk, TDC.
De amerikanske pensionskasser betaler ikke dansk skat, så derfor de meget store refusioner på udbytteskat.
Endvidere A P Møllers salg af aktierne i Danske Bank, hvilket betyder et ekstraordinært stor udbytte til
aktionærerne på ca 40 mia kr,
Som følge af finanskrisen har Danske Bank i en længere periode ikke udloddet udbytteskat, men har nu
genoptaget udlodningen.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: René Frahm Jørgensen
Sendt: 10. juni 2015 21:57
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: SV: Regnskabsgodkendelse - FK 6112 Udbytteskat
Hej Dorthe
Tak for det tilsendte. Der er tale om en meget stor stigning i refusionsdelen - har vi nogen forklaring på det?
Mvh René
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Dorthe Pannerup Madsen
Sendt: 10. juni 2015 12:06
Til: René Frahm Jørgensen
Emne: Regnskabsgodkendelse - FK 6112 Udbytteskat
Kære René
Til orientering - regnskabsgodkendelse for FK 6112 Udbytteskat.
Med venlig hilsen
Dorthe Pannerup
-----Oprindelig meddelelse-----
UKS Side 3588
U
K
S
Fra: Dorthe.Pannerup@Skat.dk [mailto:Dorthe.Pannerup@Skat.dk]
Sendt: 10. juni 2015 12:02
Til: Dorthe Pannerup Madsen
Emne: Indskannet kopi
Dit skannede dokument er vedhæftet.
UKS Side 3589
U
K
S
Fra: Jeanette Nielsen
Til: Lars Kørvell
Cc: Kurt Wagner; Susanne Thorhauge; Dorthe Pannerup Madsen; René Frahm Jørgensen
Emne: SV: Opfølgning på revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Dato: 20. august 2015 16:29:00
Vedhæftede filer: image001.png
Notat - Opfølgning på revision af udbytteskat for 2012 sendt d 02 07 2015.docx
indstillingsnotat til godkendelse.msg
SV 3S - SAPPS udbytteskat.msg
Problemer med overførsel af felt 37 og 38 (udloddet udbytte) samt 86 87 og 88 (kildeartsbestemte
underskud) fra DIAS til 3S.msg
SV regnskabsperiode ved indberetning af udbyttemodtagere.msg
ÆØ vedr selskabets regnskabsperiode ved indberetning af udbytte i NTSE (punkt 2).docx
intern info ifm. offentliggørelse af BASIS 3S Udbytteoplysninger.msg
forretningsgang refusion af udbytteskat.msg
image003.jpg
Til Lars Kørvell,
Vedlagt følger redegørelse, som er indarbejdet under de punkter i det fremsendte notat. Jeg
vedlægger endvidere diverse e-mail korrespondance m.v., idet jeg har forsøgt at vedhæfte disse i
samme rækkefølge, som de er nævnt i redegørelsen.
Redegørelse for status på punkt 6. fremsendes af Dorthe Pannerup, Betaling og Regnskab.
Med venlig hilsen
Jeanette Nielsen
Udvikling
Selskaber og digitalisering
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Jeanette.Nielsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 37 33 91
Fra: Lars Kørvell
Sendt: 2. juli 2015 11:04
Til: Susanne Thorhauge; Jeanette Nielsen
Cc: Kurt Wagner
Emne: Opfølgning på revision af udbytte- og royaltyskat for 2012
Til Udvikling, Selskaber og digitalisering
Intern Revision har udarbejdet et notat om opfølgning på revision af udbytte- og royaltyskat for
UKS Side 3590
U
K
S
2012.
Intern Revision beder Udvikling, Selskaber og digitalisering give en redegørelse inklusiv
dokumentation for de enkelt bemærkninger/anbefalinger angivet i notatets bilag 1.
I bedes sende jeres redegørelse inklusiv dokumentation senest d. 20. august 2015.
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Chefkonsulent
Tel. +45 72 37 74 98
Mail Lars.Koervell@skm.dk
Intern Revision
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402-København K
Mail skm@skm.dk
Web www.skm.dk
UKS Side 3591
U
K
S
Til Udvikling, Selskaber og digitalisering
Opfølgning på revision af udbytte- og royaltyskat for
2012
Intern Revision gennemførte i 2013 en revision af udbytteskat ”Revision af udbytte- og royaltyskat
2012” jnr. 13-0005403. I rapporten anførte Intern Revision en række anbefalinger. Intern Revision
har i 2014 og 2015 holdt flere møder med SKAT omkring opfølgning på revisionen.
I bilag 1 nedenunder er opstillet de 5 væsentligste bemærkninger/anbefalinger fra
revisionsrapporten, som stadigvæk er aktuelle. Derudover er tilføjet en yderligere
bemærkning/anbefaling ”Kontrol mellem angivet udbytte, indberetning af udbyttemodtagere og felt
37”. Tilføjelsen af den ekstra bemærkning skyldes en ny problemstilling, som er opstået
efterfølgende, hvor SKAT ikke længere får oplysning om regnskabsperiode for de ikke
børsnoterede selskaber.
Intern Revision beder Udvikling, Selskaber og digitalisering give en redegørelse inklusiv
dokumentation for de enkelt bemærkninger/anbefalinger i bilag 1.
Udvikling, Selskaber og digitalisering har tidligere oplyst, at SKAT har udarbejdet et notat om
opgaver og snitflader på udbytteområdet. Intern Revision vil gerne have en kopi af notatet.
I bedes sende jeres redegørelse inklusiv dokumentation senest d. 20. august 2015.
Hvis ovenstående giver anledning til øvrige bemærkninger, er I velkomne til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Lars Kørvell
Notat
2. juli 2015
J. nr . 13-0005403
Skatteministeriet
Intern Revision
i
~,17;>
Skatteministeriet
UKS Side 3592
U
K
S
Tabel 1:
Bemærkning/Anbefaling Efterfølgende forhold Status
1 Afstemning mellem systemer
Der er behov for, at der bliver etableret
afstemning eller anden form for kontrol som
sikrer, at alle data leveres nøjagtigt og
fuldstændigt mellem systemerne.
Selskaber og digitalisering har i 2015
udarbejdet forslag til prøveafstemning mellem
systemerne. Selskaber og digitaliserings
forslag til prøveafstemning mellem systemerne
blev imidlertid ikke godkendt af Change Board
d. 26. marts 2015.
Intern Revision ønsker at SKAT
oplyser, på hvilken måde SKAT
sikrer, at alle data leveres
nøjagtigt og fuldstændigt mellem
SKATs systemer – fra første
gang data bliver modtaget til data
ender i henholdsvis SAP38 og
SLUT.
1 Status vedrørende punkt 1 udarbejdet af Selskaber og Digitalisering pr. 20. august 2015:
Selskaber og Digitalisering har på møde hhv. den 20. november 2014 og 21. januar 2015 med Intern Revision redegjort for det
overordnede dataflow mellem systemerne, herunder om risikoområder og muligheder for afstemning. Foranlediget af disse møder
har Selskaber og Digitalisering beskrevet krav til en bestilling hos SKATs It-leverandør på en prøveafstemning. Udarbejdelse af
estimat og løsningsbeskrivelse for en sådan prøveafstemning af en tilfældig valgt måned ligger beløbsmæssigt i
størrelsesordenen kr. 135.000. Der blev ikke godkendt budget til at gå videre med denne opgave.
SKAT har ikke, som det også blev nævnt på de tidligere møder, mulighed for at foretage fuld og nøjagtig afstemning af dataflowet
mellem systemerne uden at der gennemføres væsentlige systemændringer. Dataflowet overvåges imidlertid på følgende måde:
• Der leveres månedlige udtræk af mellemlager fra NTSE til 3S for så vidt angår eventuelle manglende overførsler af
indberetninger vedrørende den samlede udbytteangivelse. SKATs IT leverandør har endvidere leveret udtræk
vedrørende eventuelle manglende indlæsninger af indberettede udbyttemodtagere i 3S efter anmodning fra SKAT.
• Filoverførsel fra 3S til SAP PS overvåges og det kontrolleres, at alle filer indlæses.
Det er endvidere på møde mellem IT- drift, Erhvervs- og Personafregningssystemer og Selskaber og Digitalisering sket en
drøftelse af dataoverførslen mellem 3S og RKO. Det er foreslået, at den nuværende dataoverførsel fra 3S til RKO
afvikles/afbestilles. System 3S skal i stedet aflevere/indberette data ved en filoverførsel på samme måde som eksterne
indberettere. Denne metode vil i højere grad give SKAT direkte adgang til at overvåge, om der opstår fejl ved indlæsningen af
udbyttemodtagere i RKO. Det vurderes at denne ændring kan gennemføres uden væsentlige omkostninger.
UKS Side 3593
U
K
S
Endelig skal det bemærkes, at det er SKATs overordnede målsætning at system 3S skal afvikles. Der har været igangsat
projektbeskrivelse, men det har af ressourcemæssige årsager været nødvendigt at stille dette arbejde i bero indtil videre. En
afvikling af system 3S (og dermed udvikling af nye integrationer) vil give mulighed for at tage højde for, at der kan foretages den
nødvendige afstemning af dataflowet.
Som dokumentation vedlægges:
• E-mail af 3. marts 2015 vedlagt Indstillingsnotat til godkendelse af budget.
• Som eksempel på korrespondance vedrørende filovervågning vedlægges e-mail af 22. januar 2015.
Dokumentation i form af seneste udtræk fra mellemlager kan sendes, såfremt det ønskes. Det foreløbige arbejde med beskrivelse
af projekt/businesscase for nedlukning af 3S kan fremsendes, hvis det findes relevant.
Bemærkning/Anbefaling Efterfølgende forhold Status
2 Kontrol mellem angivelse/indberetning og felt 37
Kontrol mellem angivet udbytte,
indberetning af udbyttemodtagere og felt
37.
Ikke børsnoterede selskaber foretager fra 2014
angivelse/indberetning i en handling. SKAT har
overfor Intern Revision oplyst, at
procedureændringen har medført, at SKAT
ikke længere modtager oplysning om, hvilken
regnskabsperiode udlodningen relaterer sig til.
Oplysning om regnskabsperiode er nødvendig
for at foretage kontrol til selvangivelsens felt
37.
Intern Revision har tidligere bedt SKAT
undersøge, om det er nødvendig med en
lovændring for, at få selskaber til at oplyse
regnskabsperiode i forbindelse med
indberetning.
Intern Revision ønsker, at SKAT
giver en status omkring
manglende oplysning om
regnskabsperiode for ikke
børsnoterede selskaber. Intern
Revision ønsker at SKAT oplyser
på hvilken måde SKAT sikrer, at
der er overensstemmelse mellem
angivelse/indberetning og
selvangivelsens felt 37.
2 Status vedrørende punkt 2 udarbejdet af Selskaber og Digitalisering pr. 20. august 2015:
Selskaber og Digitalisering har afklaret, at det ikke i juridisk henseende findes problematisk at det udloddende selskab skal
indberette den regnskabsperiode, som udbytteudlodningen relaterer sig til. Der er efterfølgende udarbejdet beskrivelse af krav til
ændringen i NTSE med henblik på at indhente omkostningsskøn og løsningsbeskrivelse. Processen har været har strakt sig over
længere tid end forventet, hvilket dels skyldes, at IT-leverandør har foreslået alternative løsninger, og dels har ny konkrakt mellem
UKS Side 3594
U
K
S
SKAT og leverandør gjort, at anmodning om estimat og løsningsbeskrivelsen skal genfremsendes. Der er ikke p.t. godkendt
budget til at gennemføre ændringen, men det forventes at blive godkendt og gennemført inden udgangen af 2015.
I forbindelse udvikling af det nye TastSelv Selskabskat (ny løsning til indberetning af selskabsselvangivelsen) og dette systems
integration til system 3S, er opstået et problem med overførsel af felt 37 fra datterselskabers selvangivelser fra TastSelv
Selskabsskat til system 3S. Det betyder, at selskaberne fortsat indberetter oplysninger i felt 37, men at system 3S ikke kan
modtage/gemme dataene.
Selskaber og Digitalisering overvejer en midlertidig proces, hvorefter afstemning og udsendelse af rykkerbreve må foretages på
grundlag udsøgninger i DataWareHouse eller på anden måde.
På nuværende tidspunkt er det således ikke muligt at foretage en maskinel/automatisk afstemning mellem angivelse/indberetning
og selvangivelsens felt 37 på samme måde som tidligere. Der kan sikres overensstemmelse ved manuel håndtering i konkrete
sager.
Som dokumentation vedlægges:
• E-mail af 27. januar 2015 fra JURA v/Kaj-Henrik Ludolph
• Seneste version af beskrivelse af ændringsønske, som det er fremsendt til CSC.
• E-mail af 30. april 2015 v/Pia Kolind
Bemærkning/Anbefaling Efterfølgende forhold Status
3 Afstemning mellem angivelse og indberetning for de børsnoterede selskaber
Der er behov for en løbende afstemning
mellem angivelse og indberetning for de
børsnoterede selskaber.
SKAT har siden 2012 foretaget forskellige
tiltag, som gør det muligt at foretage en effektiv
kontrol. Den optimale løsning vil dog være, at
indberetning og angivelse blev foretaget i en
handling. På møde mellem Intern Revision og
SKAT d. 21. januar 2015 blev muligheden for
at foretage indberetning/angivelse i en
handling drøftet – Eksempelvis at de
depotførende (bankerne) både indberetter og
angiver udbytte i en handling og samtidig
Intern Revision ønsker at SKAT
redegør for, hvilken
kontrol/afstemning, SKAT
foretager mellem angivet udbytte
og indberetning af
udbyttemodtagere for
børsnoterede selskaber.
Derudover ønsker Intern Revision
at få oplyst, om SKAT har
undersøgt mulighederne for at
UKS Side 3595
U
K
S
oplyser selskabet om det angivet beløb,
således at selskabet kan afregne over for
SKAT.
samle indberetning og angivelse i
en handling.
3 Status vedrørende punkt 3 udarbejdet af Selskaber og Digitalisering pr. 20. august 2015:
Selskaber og Digitalisering har arbejdet på etablering af standardrapport i DataWarehouse til brug for afstemning mellem
angivelse og indberetning af udbyttemodtagere. Rapporten, som den foreligger p.t., skal revurderes, herunder udbygges med
data for udenlandske udbyttemodtagere. Udvikling af standardrapporten skal bl.a. ses som et led i en analyse af muligheder for
systemudvikling, herunder til brug for afdækning af udfordringer ved afstemningen.
Selskaber og Digitalisering har forstået den drøftede løsning om at samle indberetning af udbyttemodtagere og udbytteangivelse i
en handling som et forslag til systemændring, hvor eksempelvis indberetningerne om udbyttemodtagerne i eKapital – løsningen
kan danne grundlag for en automatisk opgørelse af den samlede udbytteskat til betaling. Det vurderes, at dette vil være en
væsentlig systemændring. Selskaber og Digitalisering forventer – inden udgangen af 2015 – at igangsætte en analyse af den
samlede indberetningsløsning for udbytte, herunder om det – også i forhold til børsnoterede selskaber – er muligt at samle
angivelse af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere i en handling.
Som dokumentation vedlægges:
• E-mail af 11. marts 2015 om BO-rapport
Bemærkning/Anbefaling Efterfølgende forhold Status
4 Pålægge dagbøder samt skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat
Der er behov for, at der tages stilling til,
hvorvidt bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt foretage skønsmæssigt
fastsættelse af udbytteskat bliver taget i
anvendelse.
Udvikling, Selskaber og digitalisering har i
2014 forespurgt JURA omkring muligheden for
at foretage skønsmæssig fastsættelse af
udbytteskat.
Intern Revision ønsker, at få
oplyst, om SKAT har taget
bestemmelserne for at pålægge
dagbøder samt foretage
skønsmæssigt fastsættelse i
anvendelse.
4 Status vedrørende punkt 3 udarbejdet af Selskaber og Digitalisering pr. 20. august 2015:
UKS Side 3596
U
K
S
Selskaber og Digitalisering har forespurgt JURA om muligheden for at foretage en skønsmæssig fastsættelse af udbytteskat. Der
er endvidere udarbejdet udkast til brev og den overordnede forretningsgang er drøftet med Betaling og Regnskab. Det er
vurderet, at det ikke er muligt at gennemføre processen med den nuværende ressourceallokering til Udbytteadministrationen,
hvorfor anvendelse af bestemmelserne og implementering af processen kræver en ledelsesmæssig beslutning.
Der er imidlertid ikke p.t. udarbejdet en forelæggelse/beslutningsgrundlag. Der pågår drøftelser mellem Kundeservice Erhverv og
Betaling og Regnskab om forankring af opgaver relateret til udbytteadministrationen.
Henset til at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at gennemføre maskinel afstemning mellem selvangivelsens felt 37 og den
indberettede udbytteangivelse, jf. punkt 2, er det vanskeligt at foretage en systematisk udvælgelse af sager, der bør pålægges
dagbøder eller ansættes skønsmæssigt.
Bemærkning/Anbefaling Efterfølgende forhold Status
5 SKAT sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat
Der er behov for, at SKAT sikrer sig bedre
imod, at der ikke sker uretmæssig refusion
af udbytteskat.
Det var Intern Revisions vurdering, at SKATs
kontrol med refusionsanmodninger, der kom
via regnearksordningen ikke var tilstrækkelig.
SKAT har efterfølgende oplyst, at nogle banker
er gået sammen om udvikling af et nyt system.
Intern Revision ønsker, at SKAT
redegør for, hvilke tiltag SKAT
har foretaget vedrørende refusion
af udbytteskat siden Intern
Revisions revisionsrapport i 2013.
Intern Revision ønsker ligeledes
at få oplyst, hvilke kontroller
SKAT foretager i forhold til, at
sikre sig imod uretmæssig
refusion af udbytteskat.
5 Status vedrørende punkt 5 udarbejdet af Selskaber og Digitalisering pr. 20. august 2015:
Selskaber og Digitalisering og Betaling og Regnskab har udarbejdet en overordnet beskrivelse af de nuværende forretningsgange
vedrørende refusion af udbytteskat. I forhold til regnearksordningen foretages kontrol af den dokumentation, der indsendes. Der
indsendes imidlertid ikke dokumentation i form af attestation for skattepligt og udbyttenota i alle tilfælde. Der et ikke på
nuværende tidspunkt iværksat yderligere tiltag vedrørende kontrol, herunder proces for anmodning om yderligere dokumentation.
Der modtages endvidere et stigende antal sager vedrørende anmodning om refusion. Henset til det stigende antal sager og
ønsket om yderligere kontrol vedrørende regnearksordningen er der igangsat oplæring af flere medarbejder, der kan behandle
UKS Side 3597
U
K
S
anmodninger om refusion. Forskellige muligheder for bedre sikring af korrekt refusion har været drøftet, herunder behovet for en
egentlig fornyelse af aftalegrundlaget med de 3 pengeinstitutter samt undersøgelse af mulighederne for udvidelse af VP-
ordningen med flere lande.
Det bemærkes endvidere, at der gennem flere år – i regi af OECD – har været arbejdet på at opstille rammerne for et
standardiseret system (TRACE), hvorefter procedurerne for refusion af udbytteskat kan effektiviseres. Implementeringen af
systemet vil betyde, der i højere grad kan ske indeholdelse af den korrekte udbytteskat ved udbytteudlodningen, således at der
ikke efterfølgende skal ske refusion af udbytteskatten. Danmarks eventuelle deltagelse i TRACE kræver systemudvikling og
gennemførelse af lovændring. Tidshorisonten kendes ikke.
Som dokumentation vedlægges de nævnte udkast til overordnede forretningsgangsbeskrivelser (samlet i e-mail af 10. august
2015):
• Refusion af udbytteskat uden for regnearksordningen
• VP-ordningen
• Regnearksordningen
Der foreligger materiale vedrørende TRACE, som kan sendes, såfremt det ønskes.
Bemærkning/Anbefaling Efterfølgende forhold Status
6 Regnskabspraksis
Der er behov for, at få fastlagt klare regler
for regnskabspraksis. Indregning af
indtægter for udbytteskat bør foretages
inden for de retningslinje/regler som
Budgetvejledningen og
Moderniseringsstyrelsen har fastsat.
Intern Revision ønsker, at SKAT
oplyser om nuværende
regnskabspraksis for
udbytteområdet, herunder om
SKAT foretager periodisering af
indtægter.
UKS Side 3598
U
K
S
Bemærkninger - møde SIR d. 16-9-2015 - Udbyttesagen
1. Klarlæggelse af de enkelte direktørområders rolle i forbindelse med den løbende administration af
udbytteskat. I må meget gerne udarbejde en oversigt indeholdende arbejdsopgaver fordelt på
direktørområder
Bilag 1- Møde om handleplan vedr. revision af udbytte- og royaltyskat- notat fra d. 17. september 2013
Bilag 2 - Procesbeskrivelser på administration af udbytteskat
Bilag 3 - Mail fra Christian Ibsen (ifbm. RR af udbytteskat)
2. Er nævnte roller blevet ændret i perioden 2010-2015
Ikke mig bekendt. Der er ændret organisering, men ikke rolleændringer som jeg ser det.
3. Foreligger der en samlet risikovurdering af udbytteområdet
Ikke mig bekendt.
4. Hvem varetager den løbende overvågning af setup'et for UDBYTTESKAT (Processer, rutiner,
forretningsgange, overvågende kontroller, kontroller indbyttet i forretningsgangene)
Det er ifølge min opfattelse primært procesejer. Hvis vi oplever udfordringer, så foretager vi
indmeldinger til procesejer (Kundeservice)
Vi vil (som jeg ser det) i fremtiden kunne spille en større understøttende rolle, når det af
direktionen ønskede målbillede for Betaling og Regnskab bliver en realitet. Vi vil der være i stand til
at foretage regnskabsmæssige analyser på et helt andet niveau.
5. Hvordan er kontrollerne fordelt på de enkelte direktørområder
Betaling og Regnskab foretager kontrol af hvorvidt dokumentationen er fyldestgørende i forhold til
de beskrevne processer (bilag 2). Endvidere foretages der er en afstemningskontrol
(regnskabsmæssig) i forbindelse med indtastning.
6. Hvem har besluttet den nuværende ansvarsplacering på udbytteområdet
Det har jeg intet kendskab til.
7. Eventuelt
2015-09-15 /Rene Frahm Jørgensen
UKS Side 3599
U
K
S
Deltagere er:
Jacob Egelykke
Henrik Espersen
Jette Zester
LenaBardum
Jeanette Nielsen
SKAT
Møde om handleplan vedr. revision af udbytte- og
royaltyskat.
Mødet er afholdt den 17. september 2013 med henblik på drøftelse af
revisionsrapportens punkt 3.7., hvor det bemærkes, at der er behov for, at der
bliver etableret et overordnet ansvar (ledelsesmæssig fokus) for hele processen
til håndtering af udbytteskat.
Ansvar for processer i forbindelse med administration af udbytteskatten er delt
mellem Betaling & Regnskab, Afregning Erhverv (proces-ejer) og Afregning
Person (proces-ejer). Vi talte om, hvorvidt fuddrivelse & Betalingsprocesser
også kan sige at have ansvar for en del af den samlede proces.
Efter en overordnet drøftelse af opgaver, processer og snitflader mellem de
nævnte afdelinger var der enighed om, at det overordnede ansvar for processen
til håndtering af udbytteskat ligger i Afregning Erhverv (procesejer-ansvar).
Vi så opgavefordelingen på følgende måde (ikke udtømmende beskrivelse):
Afregning Erhverv
• Registrering af selskaber - udlodder
• Registrering af selskaber - modtager
• Udbytteangivelsen
• Udbyttemodtagere - kanal til indberetninger til eKapital (TastSelv
Erhverv)
• Udstilling af data til brug for indberetter
• R75S (internt brug)
• Indholdet af selskabsselvangivelsen i forhold til udbytte
• Selskabers årsopgørelse - medregning af udbytteskat
• Business Object data for unoterede selskaber
• Kommunikation og vejledningsopgave vedrørende udbytteangivelsen
• Blanketter
Betaling & Regnskab
• Bogføring af angivelse og betaling
Mødereferat
17. september 2013
Side 1 / 2
UKS Side 3600
U
K
S
• Afstemninger og kontroller - bl.a. af den indeholdte skat til skatten på
årsopgørelsen for de enkelte modtagere; selskabsselvangivelsens
oplysninger til udbytteangivelsen; angivelse til betaling m.v.
• Indtastning af udbytteangivelse og udbyttemodtagere.
• Rettelser til tidligere indberetninger
• Administration af DBOer i forhold til indeholdelse af udbytteskat
• Refusioner
• Besvarelse af diverse forespørgsler fra selskaber
• Blanketter
Afregning Person
• Indberetning gennem eKapital - herunder udbyttemodtagere (personer og
selskaber)
• Modtagelse af indberetninger gennem 3S (TastSelv)
• BO - udsøgninger/data på udbyttemodtagere indberettet gennem eKapital
• Årsopgørelse vedrørende personer
• Videregivelse af oplysninger til R75S
• TS-tele indberetningskanal
• Vejledninger vedrørende indberetninger
• Alle investeringsforeninger - blanketter
Vi drøftede mulighederne for udarbejdelse af et egentligt notat, der beskriver
opgaverne mere præcist samt skitserer de yderligere opgaver/processer, der skal
implementeres som følge af revisionsrapporten. Beskrivelsen kan være
nødvendig af hensyn til afdækning af kompetence- og ressourcebehov. Vi
drøftede bl.a. hvorledes udsøgnings- og afstemningsopgaven kan løftes, herunder
at der kan være snitflader til indsats i forbindelse med opfølgning på
afstemningsdifferencer og lign. Der ligger endvidere andre
sagsbehandlingsopgaver i den samlede proces for udbytteadministrationen.
I forhold til den foreslåede handling - iflg. handlingsplanen - nemlig nedsættelse
af arbejdsgruppe mellem Betaling & Regnskab samt procesejer, hvor formålet
bliver at beskrive den arbejdsmæssige proces samt belyse eventuelle
fokusopgaver i forbindelse med fremtidig Intern kvalitetssikring, besluttede vi at
afvente igangsætning af arbejdet til den endelige revisionsrapport er
offentliggjort/tilgængelig for arbejdsgruppen.
Jeanette Nielsen
Side 2 / 2
UKS Side 3601
U
K
S
Bilag 1. Refusion af udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere - overordnet
forretningsgangsbeskrivelse.
Uden for regnearksordningen.
Trin Handling
" Modtagelse og sortering
Refusionsanmodningen modtages og sorteres på følgende måde:
• Dansk konto - 1: Ansøgning om et refusionsbeløb til konto i dansk pengeinstitut. Der
indberettes flere modtagere i samme bundtnummer.
• Dansk konto - 2: Ansøgning om flere refusionsbeløb (for samme modtager) til konto i
dansk pengeinstitut. Der indberettes kun 1 modtager i samme bundtnummer. Herved
opnås at kontonummer kun skal anføres en gang og bogholderi modtager en rapport med
totalbeløb for den pågældende, jf. også trin 7.
• SWIFT/IBAN -1: Ansøgning om et refusionsbeløb til konto i udenlandsk pengeinstitut. Der
indberettes flere modtagere i samme bundtnummer.
• SWIFT/IBAN - 2: Ansøgning om flere refusionsbeløb (for samme modtager) til konto i
udenlandsk pengeinstitut. Der indberettes kun 1 modtager i samme bundtnummer.
• Diverse banker: Flere modtagere med konto i udenlandsk bank; der refunderes samlet til
den udenlandske banks konto i et dansk pengeinstitut.
11111 Kontrol af ansøgning
Det kontrolleres, at anmodningen (blanket 06.003) er udfyldt korrekt, og at der er den fornødne
dokumentation, herunder
• At den er attesteret korrekt.
• At dokumentation for udbyttebeløb og indeholdt udbytteskat er vedlagt. Hvis der er tale
om børsnoterede aktier, er det den udbyttemeddelelse, der er modtaget fra banken. Hvis
der er tale om unoterede aktier, er der tale om det investorbrev/meddelelse, der kan
udskrives fra SKATs TastSelv løsning.
• At der foreligger den fornødne fuldmagt, såfremt anmodningen er fra andre
(repræsentant) end den retmæssige ejer.
• At kontonummer har et korrekt format; og at navn, adresse mv. stemmer til den vedlagte
dokumentation. Er der oplyst et IBAN.nr. kontrolleres dette format først ved indberetning i
35.
11111 Kontrol og opgørelse af beløb
Der foretages kontrol af det ansøgte beløb, herunder
• At tilbagebetalingsbeløbet er beregnet korrekt i forhold til den relevante
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
De oftest forekommende satser/mest relevante DBO'er oplistes eller noteres i regneark,
og det påses, at der er anvendt den korrekte sats.
• At beløbet er beregnet korrekt i forhold til den vedlagte dokumentation. Der vil ofte være
tale om flere forskellige udbyttemeddelelser for samme anmodning. Det ansøgte beløb
efterprøves på følgende måde:
o Beregning gennemføres i regneark (journaliseres dog ikke)
o Der omregnes til og udbetales i danske kroner. Beløbet opgøres som udbytteskat
pr. aktie i danske kroner gange antal aktier, iflg. dokumentationen.
11111 Mangelfuld dokumentation
1111 Ved manglende oplysninger returneres ansøgningen til ansøger eller dennes repræsentant med
UKS Side 3602
U
K
S
angivelse af på hvilke punkter ansøgningen er mangelfuld. Såfremt det ansøgte beløb ikke er
opgjort korrekt korrigeres beløbet, og det korrekte beløb udbetales.
11111 Registrering i regneark
Det ansøgte beløb opnoteres i regneark til brug for:
• Efterfølgende kontrol af indberetningen i 3S/FDU-rapporten.
• Opgørelse af den samlede statistik over antal sager og udbetalte beløb
• Eventuel efterfølgende fremsøgning af sagen/anmodningen.
11111 Registrering i 35
Der sker indberetning i 3S på følgende måde:
• Det udloddende selskabs udbytteangivelse findes i følgende billede:
----
--,
~--....·-··-
__..__
---..-
_____,.,,,,,
_..._
..
-
...
-~-...
--""'
• Knappen "Indberet fritagelse for dansk udbytteskat" vælges og oplysninger indtastes i
følgende billede:
P·Ci ••,,...,.,..,.._ _:•- - - - - - - - - - - - - - - - -
t9i · C· •• · """· ~ •- ·•·JII O
._ _ _ _ _ _ _ _ ... ___ __.... ,.0,,, ....- ....
-
-- 4 - - - - - - - - -
=
Ved indberetningen i 3S sikres, at den samlede udbetaling ikke overstiger den samlede angivne
udbytteskat. På grund af en systemfejl i 3S er det dog ikke i alle tilfælde muligt at gennemføre
denne kontrol.
- Bogføring og udbetaling
Indberetningen i 3S danner en FDU-rapport, der sendes til særskilt mailpostkasse. Rapporterne
køres/dannes dagligt kl. 17.00. FDU-rapporten
• Afstemmes til det på regnearket opnoterede beløb
UKS Side 3603
U
K
S
• Ved differencer bliver fejl fundet og rettet
• Er FDU-rapporten korrekt lægges bilaget til udbetaling
Udbytteskatten bogføres i SAP 38, konto 2236, og der sker udbetaling via Danske Bank.
11111 Registrering - opsummering
Anmodningen er registreret på følgende måde:
• I system 35 ved indberetning, hvor FDU-rapporten danner grundlag for udbetaling
• På regneark, hvor sumbeløb og bundtnummer er noteret
• Anmodningen/blanketten med den vedlagte dokumentation arkiveres efter behandling i
kasser og gemmes i 5 år. Den enkelte anmodning kan fremfindes ved hjælp af
bundtnummeret.
UKS Side 3604
U
K
S
Bilag 2. Refusion af udbytteskat - VP-ordningen.
VP-ordningen er en aftale mellem depotbankerne, VP Securities, SKAT og udbyttemodtager, hvorefter der
indeholdes udbytteskat med den korrekte sats ved indberetningen. Udbyttemodtager skal således ikke
anmode om refusion. Aftalen angår følgende lande:
Sverige, Norge, Tyskland, Grækenland, Holland, Belgien, Luxembourg, England, Irland, Schweiz, USA og
Canada. Udbyttemodtager skal være en fysisk person og aktierne skal være indskrevet i depot i danske
pengeinstitutter.
Udbyttemodtager skal over for det kontoførende pengeinstitut dokumentere sine bopæls- og
skatteforhold. Hertil anvendes blanket 02.009, der skal attesteres af de udenlandske skattemyndigheder.
Trin Handling
Der er ingen administrative opgaver forbundet med ordningen. De indberettede oplysninger
indlæses i system 3S, og kan findes via følgende billede, hvor der er valgt FDU-VP:
~"
(),o.vmstt,...l.!IO,O,TNtl
-
--
-""''
l'OATUNENl
BANl<:STREFr•~2flllnOOfl
"""""""'"
..,.
-
=--
-
CROWNST~~~fV,TIIHDIGO
:::::::--""''
""""""'
-
""""
lo!Oltll:HSEN
OVRlliPC>PAAUI
VEM'tAMlll>IELØ""Tl'llJl!T"
w-~
"'"'°'
.
-
N
·~
,...
M O
~
·
~
'
'"
~
'
m
"
"
~
·~
'"
"
~
'1l 1CI)% -
Når der klikkes på en af udbyttemodtagerne vises de indberettede oplysninger således:
UKS Side 3605
U
K
S
1111
P" G S 6105M16 · ~...-
--
-- --
--
-
- -
......
-
,__
=
·- -·
,~øua
Der kan ske efterprøvelse af de indberettede oplysninger. Der er ikke fastlagt administrative
processer, der sikrer løbende efterprøvelse de indberettede oplysninger. Dette vil i givet fald indgå
i den samlede prioritering og tilrettelæggelse af SKATs kontrolindsats.
Oplysningerne vil ikke fremadrettet blive indlæst i system3S. Depotføreren vil med virkning fra 1. januar
2014 indberette en markering for den såkaldte VP-ordning. SKAT vil herefter kunne udsøge oplysningen via
Datawarehouse.
UKS Side 3606
U
K
S
Bilag 3. Refusion af udbytteskat - Regnearksordningen.
Der er indgået aftale med Danske Bank, Nordea og SEB, hvorefter disse pengeinstitutter sender
refusionsanmodning på deres kunders vegne. Pengeinstitutterne indestår for det refusionsbeløb, som de
anmoder om på kundernes vegne.
Trin Handling
11111 Modtagelse
De nævnte pengeinstitutter, sender anmodning til særlig mailpostkasse, som tømmes så hurtigt
som muligt og seneste indenfor 14 dage.
Anmodningen vil være specificeret på udbyttemodtager, men der kan være flere
udbyttemodtagere på den enkelte anmodning/ark.
11111 SKATs kontrol af evt. dokumentation
Såfremt der er vedlagt dokumentation gennemgås denne, jf. også beskrivelsen i bilag 1, herunder
påses, at oplysninger om den retmæssige ejer fremgår. Såfremt anmodningen ikke er i
overensstemmelse med dokumentationen meddeles afslag på anmodningen.
Der vil ikke være vedlagt dokumentation i alle tilfælde; se nedenfor om pengeinstituttets
procedurer.
11111 Registrering i regneark
Anmodningen noteres og registreres i regneark som sumbeløb pr. anmodning/ark fordelt på de 3
pengeinstitutter. I forhold til Nordea sker registrering/notering pr. udloddende selskab.
11111 Bogføring og udbetaling
• Udskrift/kopi af registrering i regneark danner grundlag for bogføring og udbetaling.
Mange anmodninger fra samme pengeinstitut opsummeres til et samlet beløb, og danner
grundlag for en samlet pengeoverførsel.
• Udbytteskatten bogføres i SAP 38, konto 2236.
11111 Registrering - opsummering
Anmodningen er registreret på følgende måde:
• På regneark, hvor sumbeløb og bilags/bundtnummer er noteret
Anmodningen/arket med eventuel dokumentation printes ud og arkiveres efter behandling i
kasser og gemmes 5 år. Den enkelte anmodning/ark kan fremfindes ved hjælp af bilagsnummeret.
I henhold til de indgåede aftaler har pengeinstituttet (eksempel) følgende fremgangsmåde:
Trin Handling
11111 Modtagelse
Banken modtager et regneark fra udenlandsk bank med specifikation af de beløb, der ønskes
tilbagesøgt. Der er ikke aftalt krav om samtidig fremsendelse af dokumentation for bopæls- og
skattepligtsforholdet.
11111 Bankens kontrol
Regnearket gennemgås på følgende måde:
• Kontrol i forhold til aktiebeholdninger i separatdepoter
• Sandsynliggørelse i forhold til samledepoter
Kontrollen består i, at banken kontrollerer beløbenes rigtighed; dvs. at udbyttet er afregnet til den
pågældende bank, og at udbytteskatten er tilbageholdt. Den udenlandske bank opbevarer den
nødvendige dokumentation og kan forevises efter anmodning i indtil 5 år efter udbetalingsåret.
11111 Betaling
UKS Side 3607
U
K
S
Når SKAT har overført betaling svarende til de ansøgte beløb videresendes det modtagne
refusionsbeløb til det udenlandske pengeinstitut, der vil foretage den endelige afregning over for
udbyttemodtageren.
UKS Side 3608
U
K
S
Bilag 3
(Dorthe har svaret at der ikke var bemærkninger fra Betaling og Regnskab - vi ved ikke om KS har svaret)
**
Fra: Christian Ibsen
Sendt: 14. september 2015 09:54
Til: Susanne Thorhauge; Jeanette Nielsen; Dorthe Pannerup Madsen
Emne: VS: 2015-09-09 Udestående spørgsmål (2015-3340-82)
Kære alle 3
Indsats har to tilføjelser/præciseringer til deres svar, som jeg sendte i fredags. Tilføjelserne er markeret
med grønt nedenfor:
Materialet, der tidligere er fremsendt til Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af
selskabsskat, er dækkende i forhold til de to spørgsmål, men dog med følgende tilføjelser:
1. Det er vigtigt at fremhæve, at kontrollen med udbetalinger af udbytteskat er en del
af udbetalingsprocessen, som er forankret i Kundeservice. Kontrollen med selv
rocessen fo afregningen af udbytteskat skal således ikke findes blandt
kontrolaktiviteterne i Indsats. er er do flere indsats ro"ekter som har beskæfti e
i med udb e
2. SKATs Kontrolaktivitetsplan 2015 medsendes som supplement til det tidligere
fremsendte materiale. Planen, der giver et overblik over de kontrolaktiviteter, som
Indsats har planlagt i 2015, kan findes under dette link på SKATs hjemmeside:
http://skat.dk/getFi1e.aspx?ld=123560. Der er ikke medtaget de særlige aktiviteter
som følge af den verserende udbytteskattesag.
Har I bemærkninger til svarene - så vil jeg gerne bede om dem i dag inden kl. 15.
Med venlig hilsen
Christian Ibsen
Økonomi
Økonomisk Koordinering
Østbanegade 123, 2100 København Ø
E-mail: Christian.Ibsen@Skat.dk
Telefon: (+45) 72 38 89 67
UKS Side 3609
U
K
S
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 158 af 2. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Merete Riisager (LA).
Karsten Lauritzen
/ Nanna Meilbak
30. oktober 2015
J.nr. 15-2919526
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt
I
<;,177
Skatteministeriet
UKS Side 3610
U
K
S
Spørgsmål
Er det ministerens vurdering, at der på baggrund af oplysningerne i artiklen "Central ad-
varsel forsvandt i Skatteministeriet" bragt i Berlingske den 29. september 2015 har været
brud på god forvaltningsskik, og at der er sket pligtforsømmelse i Skatteministeriet i den
konkrete sag?
Svar
Jeg vil indledningsvist præcisere over for Skatteudvalget, hvad Skatteministeriet også har
præciseret over for Berlingske. Den omtalte rapport fra Skatteministeriets Interne Revisi-
on (SIR) blev ikke sendt til en ”højt placeret embedsmand” i Skatteministeriet. En medarbej-
der i Skatteministeriets departement modtog rapporten fra Intern Revision i kopi (cc) i en
mail stilet til Rigsrevisionen, og mailens indhold gav indtryk af, at fremsendelsen var til
orientering, og at fremsendelse til departementschefen ville ske særskilt. Dette skete imid-
lertid ikke. Medarbejderen i Skatteministeriets departement, som modtog rapporten på
ovenstående vis, journaliserede ikke den pågældende mail.
Under den tidligere offentlighedslov, som var gældende i 2013, ville det have været god
forvaltningsskik at journalisere mailen, men der var ikke pligt til at journalisere.
UKS Side 3611
U
K
S
Fredag 14. december 2018 POLITIKEN
Debat 5
MANGE GODE KRÆFTER spekulerer p.t.
over, hvordan det kunne gå så galt i Skat,
hvor mere end 12 mia. danske skattekro-
ner potentielt set er tabt. De officielle un-
dersøgelser har ikke kigget på Finansmi-
nisteriets rolle i skandalen. Lad os derfor
tage et nærmere kig på Finansministeriet
for at overveje mulige systemfejl.
Et udgangspunkt for dette kunne være
at kigge tilbage på Finansministeriet i
1990’erne, hvor finansministeren var Mo-
gens Lykketoft (S) og departementsche-
fen var Anders Eldrup.
Når jeg starter med at nævne disse, så
skyldes det, at de to indgik i det, der af fle-
re ansatte i staten kendes som den så-
kaldte Eldrup-doktrin. Eldrup-doktrinen
går ud på, at Finansministeriets departe-
mentschef tager ansvar for administrati-
onspolitikken.
Hvad er Finansministeriets relation til
Skatteministeriet? Forhenværende de-
partementschef Peter Loft og Tom Jacobs-
gaard, Bestyrelsesforeningen på CBS,
fremhæver i JP Finans (5.9. 2016), at pro-
blemerne er opstået, fordi ledelsesgrup-
pen rundt om departementschefen Jens
Brøchner ikke fungerede og ikke havde
etableret en sund corporate governance.
De mener ligeledes, at udbyttesagen
helt ville være undgået, hvis de nævnte le-
dere havde »kunnet genkende og forstå
problemerne« inden for det komplekse
skatteområde. Interessant er det her, at
begge har tilbragt flere år i Finansmini-
steriet kun afbrudt af mindre ophold i
henholdsvis ATP og Deloitte Consulting.
Pressen har ligeledes videreformidlet det
faktum, at Skatteministeriets interne re-
vision (SIR) i Peter Lofts tid i en rapport
påpegede latent mulighed for svindel
med udbytteskat.
Behandlingen af denne rapport er be-
skrevet i advokatundersøgelsen. En yder-
ligere rapport dateret 30.5. 2013, i Jens
Brøchner og Andreas Berggrens tid, på-
pegede med endnu strammere formule-
ringer mulighederne for svindel – tilsyne-
ladende uden at nogen læste og handle-
de på baggrund af rapporten. Advokat-
undersøgelsen citerer departementschef
Jens Brøchner for, at ingen læste den, for-
di den var blevet fejljournaliseret – fejl-
journaliseret, vi lader den lige stå et øje-
blik.
ER DEN FORKLARING så troværdig? Jeg vil
i det følgende plædere for og forsøge at
påvise, at det med fejljournaliseringen ik-
ke er eneste forklaring, men snarere skal
ses i kontekst af ændringer, som blev ini-
tieret af Finansministeriet på baggrund
af en rapport fra OECD i 2011, og som gjor-
de, at man ignorerede eller ikke læste de
interne revisionsrapporter, før selve
svindlen med udbytteskat fandt sted.
For at forstå dette skal man se på den
administrative debat i staten omkring
brugen af intern revision. Tilbage i 1993
blev der udarbejdet en betænkning af
Statsministeriet under ledelse af davæ-
rende rigsrevisor Jørgen Mohr og med
medlemmer fra diverse ministerier. Man-
ge opgaver for intern revision blev oprid-
set og fundet mulige, og det blev anbefa-
let at »styrke og videreudvikle den inter-
ne kontrol og styring i (dele af) den stats-
lige økonomiforvaltning«.
Rapporten ender med at åbne op for,
»at Finansministeriet tager initiativ til at
kortlægge, hvorledes en styrkelse og ud-
vikling af den især ledelsesorienterede
interne kontrol, styring og rådgivning i
den statslige økonomiforvaltning kan
finde sted«. Dette skulle vise sig at lægge
grundstenene til en voldsom nedpriori-
tering og ændring af intern revisions op-
gaver i staten. Arbejdet herpå blev imid-
lertid først for alvor sat i gang i 2011, altså
cirka 18 år efter, dog med et par rapporter
fra 1996 og 1997 ind imellem, og hvor rap-
porten fra 1997 eksplicit omhandlede op-
bygning af controlling-enheder til under-
støttelse af kontraktstyringen.
I 2011 KOMMER OECD så ind i billedet. Fi-
nansministeriet har i OECD tilmeldt sig
et såkaldt value-for-money projekt med 5
andre lande, nemlig Australien, Østrig,
Holland, Sverige og Norge, hvor man
bredt gennemgår styringen af den of-
fentlige sektor, herunder også i Dan-
mark. I reviewet om Danmark behandles
spørgsmålet om intern revision og risi-
kostyring. OECD skriver på sin hjemmesi-
de, at OECD udfører »analyser og anbefa-
linger, som er uafhængige og objektive
(Evidence-based)«.
Review-teamet bestod af 5 medlem-
mer, alle med navne, som ikke umiddel-
bart tyder på dansk deltagelse. Men der
bliver man overrasket. Et af medlemmer-
ne har således arbejdet på ledelsesplan i
Finansministeriet, og et andet har arbej-
det i Teknologisk Institut i 6 år. Dvs. at 2
ud af 5 medlemmer således har danske
forbindelser, en af dem en fortid på ledel-
sesplan i Finansministeriet umiddelbart
før udførelse af reviewet. Metodisk har re-
view-teamet konsulteret 4 ansatte i Fi-
nansministeriet, som angiveligt skulle
have leveret »dokumentation og infor-
mation«.
Der er i rapporten ikke oplysninger
om, at man har været i kontakt med Rigs-
revisionen, Statsrevisorerne eller chefer
for interne revisioner. Reviewet oplister
en række fakta omkring intern revision,
dens mandat, dens størrelse, dens opga-
ver, dens forbindelse til Rigsrevisionen,
og nogle få initiativer til at skabe en pro-
fessionalisering blandt ansatte i den of-
fentlig revision.
Den påpeger, at ministerier har været
tilbageholdende med at oprette interne
revisioner og har foretrukket control-
ling-enheder i stedet og citerer Finansmi-
nisteriet for i en publikation fra 1996 at
fremhæve, at der er forskel på intern revi-
sion og controlling, og oplister 17 forskel-
lige opgaver, som controllere kan udføre.
Herunder nævnes af vigtighed for senere
begivenheder, at »controllere kan rådgi-
ve om indsamling af information fra sty-
relser, der er brugbare i forhold til at vur-
dere præstationer i forhold til resultat-
mål«, dvs. at levere information til under-
støttelse af kontraktstyring. Kontraktsty-
ring har på det tidspunkt været topprio-
ritet i Finansministeriet i mindst 20 år.
Endelig fremhæves det, at Rigsrevisio-
nen ikke interesserer sig for intern revi-
sion på trods af, at de såkaldte paragraf 9-
aftaler implicerer, at de interne revisions-
rapporter, i hvert fald i SIR’s tilfælde, også
tilsendes Rigsrevisionen og tages op til
behandling på kvartalsvise møder mel-
lem Rigsrevisionen og ledelsen for intern
revision. Det påstås, at Rigsrevisionen
mere er interesseret i at revidere aflæg-
gelse af statsregnskabet. Endelig hævdes
det, at antallet af interne revisorer skal
være få, da for mange revisionsrapporter
Skandalen i Skat: Hvis ansvar var det reelt?
PETERSKÆRBÆK
SagenomSKATillustrerer,
hvorødelæggendeogdyrt
detkanværefor
skatteborgernekunat
haveøjefor
kontraktstyringog
effektivisering
PeterSkærbækerprofessorpåCBS.
kroniken
14. december 2018
Finansministerietog
Skatteministerietsdepartement
harfra2013overladtSkattilsig
selvogikkeinteresseretsigforat
løsetilsynsopgavenmedindspark
frainternrevision
Redaktionschef
Mads Zacho
Teglskov
Debatredaktører
Kenneth Lund,
Tarek Omar,
Milla Mølgaard og
Poul Aarøe Pedersen
Jourhavende
Kenneth Lund
Kronikredaktør
og leder af
lederkollegiet
Marcus Rubin
Debat
Rådhuspladsen 37,
1785
København V
Telefon, Debat
33 47 12 00
Telefon, Kroniken
33 47 24 03
VIGGO HØRUP
(1841-1902)
STIFTER AF
POLITIKEN I 1884
EDVARD
BRANDES
(1847-1931)
STIFTER AF
POLITIKEN I 1884
J
eg er 61 år og kommer fra Irland, og
jeg er en af de mange udlændinge,
der for tiden søger dansk statsbor-
gerskab. Jeg har for nylig bestået ind-
fødsretsprøven.
Jeg skrev til Indfødsretsudvalget i star-
ten af december for at udtrykke min be-
kymring over lovforslaget L 80, som vil
gøre det obligatorisk for alle nye danske
statsborgere at give hånd til repræsen-
tanter for myndigheden.
Jeg har boet i Danmark siden 1981, har
været selvforsørgende fra dag 1 og har al-
drig modtaget socialhjælp af nogen art.
Jeg har arbejdet hårdt, har betalt skat
igennem alle årene, har ingen gæld til
det offentlige og ingen pletter på straffe-
attesten. Jeg har altid elsket Danmark og
den danske kultur, og det er udelukken-
de derfor, jeg er blevet her og har forsøgt
at gøre Danmark til mit hjem.
Jeg er ikke religiøs og giver gerne hånd
til alle. Dronning Margrethe gav mig hån-
den i 2000, da jeg modtog Københavns
Universitets guldmedalje, og jeg var me-
get beæret over privilegiet.
Men efter min mening skal et hånd-
tryk for at være et udtryk for gensidig re-
spekt nødvendigvis være frivilligt. Man
kan ikke fremtvinge respekt ved lov. Tan-
ken er efter min opfattelse temmelig
udansk.
Jeg har stor respekt for Københavns
overborgmester, Frank Jensen, og for
hans embede, og jeg giver ham meget
gerne hånden under andre omstændig-
heder. Men jeg har også respekt for mig
selv, og jeg har ikke tænkt mig, at min før-
ste handling som borger i et demokratisk
land skal være at give afkald på noget så
grundlæggende som retten til at bestem-
me over min egen krop.
Derfor vil jeg, hvis dette forslag bliver
lov, nægte at give hånd under ceremoni-
en. Og hvis det koster mig mit statsbor-
gerskab, jamen så er det sådan. Det er i så
fald ikke prisen værd. Det har jeg formu-
leret i et brev til Indfødsretsudvalget, og
mit brev blev videresendt til Minister for
Integration Inger Støjberg med anmod-
ning om svar. Ministerens svar kom efter
nogle dage, og essensen lå i den sidste
sætning: »Hvis man er omfattet af det nye
krav om deltagelse i en grundlovscere-
moni og ikke under ceremonien vil ud-
veksle et håndtryk med en repræsentant
fra kommunen, bliver man ikke dansk
statsborger«.
Eftersom min igangværende ansøg-
ning bliver omfattet af de nye regler, bli-
ver jeg derfor sandsynligvis den første
person (og forhåbentlig den sidste), der
bliver nægtet statsborgerskab af denne
grund.
NOGLE VIL sikkert mene, at det er en ret
triviel sag. Hvorfor kan manden dog ikke
bare gå med til det? Hvad er der galt i at
give nogen hånden? Sådan gør vi jo her i
landet, ikke?
Jo, sådan gør man i Danmark, og det er
jeg glad for. I Danmark behandler man
hinanden på en ordentlig måde. Invite-
rer man f.eks. gæster til middag, så tager
man naturligvis pænt imod gæsterne
ved døren og giver dem hånden. Det er
bare almindelig god opførsel.
Men den situation, som regeringen
stiller statsborgerskabsansøgere over for,
er ganske anderledes. Det svarer mere til,
at du sætter et skilt
op ved siden af din
hoveddør, hvor der
klart og tydeligt
står: ’Alle skal give
mig hånden, ellers
falder der brænde
ned!’. Gør man det,
så tror jeg snart,
man ville få et ry i
nabolaget for at
være lidt af en sær
krabat. For det er nemlig ikke sådan, dan-
skerne opfører sig. Sikken en underlig
tanke, vil mange mene – at forlange re-
spekt med trusler. Det gør man ikke i
Danmark. (Bevares, der findes folk i Dan-
mark, der forlanger respekt med trusler.
De hedder bandemedlemmer. Jeg tror ik-
ke, regeringen nødvendigvis skal tage
ved lære af dem).
Inger Støjberg taler meget om respekt.
Men der er respekt, og så er der underda-
nighed. Hvis man ikke kender forskellen,
har man så ikke misforstået noget helt
grundlæggende ved demokratiet? Re-
spekt er ikke noget, folk kan tvinges til –
det er noget, der opstår mellem ligevær-
dige borgere. Vi kan ikke give hinanden
hånden, hvis den ene af os ligger på knæ.
Jamen, hvad nu, hvis der er nogen, der
nægter at give hånd af religiøse grunde?
Det har mig bekendt aldrig været et pro-
blem i Danmark, men hvis det nogensin-
de bliver det, hvad er der så til hinder for,
at regeringen tager stilling til det til den
tid? I et demokratisk land forventer man
naturligvis, at en regering løser proble-
mer. Men lige nu ser det mere ud, som
om denne regering bare står med en me-
get voldsom løsning og leder med lys og
lygte efter et problem.
Hvorfor regeringen gør det, kan man
kun gisne om. Men at male fanden på
væggen er som bekendt et nyttigt greb i
politik. Det gør, at man kan fremstå som
stærk og handlekraftig, mens tvivlerne
kan portrætteres som svage. Eller endda
mistænkeliggøres. Hvis det så betyder, at
det gedigne danske håndtryk skal gøres
til et sølle politisk redskab, så er det åben-
bart bare ærgerligt.
For tag ikke fejl – det her angår ikke
kun nye statsborgere. Fra nu af anses det
åbenbart som ganske legitimt for en
dansk regering at lovgive om, hvordan
folk må hilse på hinanden. Tænk lige
over det et øjeblik. Kære danske venner,
skulle vi måske ikke lige overveje det her
en gang til?
NÅR VI STATSBORGERSKABSANSØGEREer
nået igennem processen og hele den lan-
ge vej til velkomstceremonien, er vi alle-
rede kommet igennem et meget lille nå-
leøje. Vi har bevist, at vi er selvforsørgen-
de, ikke har gæld til det offentlige og ikke
har nogen pletter på straffeattesten. Vi
har lært sproget og bestået sprogprøver-
ne. Vi har bestået indfødsretsprøven og
ved dermed nok mere end gennemsnits-
danskeren om Danmarks historie og
grundlov. Vi har nøje dokumenteret hver
eneste udlandsrejse, hver ferie, hver
weekendtur til Berlin eller ekskursion til
Malmø, som vi har foretaget over de sid-
ste 12 år. Det er betingelserne, og vi har
opfyldt dem.
Vi har knoklet, mange af os i årtier, og
har bidraget til landet med vores arbejds-
kraft, vores viden, vores skatteindbetalin-
ger, vores færdigheder og – ja – også med
vores fremmedhed: vores kendskab til
lande, sprog og kulturer uden for Dan-
marks grænser. Efter alt det tror jeg trygt,
man kan regne med, at vi er engageret i
Danmark og i de danske værdier og kul-
turnormer.
Så kære Inger Støjberg: Vi er gode nok.
Lad dog en velkomstceremoni være en
velkomst og ikke en mistænkeliggørelse
– endnu en prøve, vi skal bestå for at bevi-
se, at vi er gode nok. Og lad borgmeste-
ren give mig et ærligt dansk håndtryk,
som enhver anden ville give mig her i
landet – uden tvang og trusler.
Statsborgerskab
BILLY O'SHEA,
OVERSÆTTER OG FORFATTER
Minførstehandlingsom
danskstatsborgerskalikke
væreatgiveafkaldpå
rettentilatbestemme
overminegenkrop.
Hvisdetkostermig
mitstatsborgerskab,
erdetprisenværd.
Jeg dropper mit danske statsborgerskab,
hvis jeg er tvunget til at give hånd
Tegning: Philip Ytournel
Læserbreve, højst 100 ord, debatindlæg, højst 800 ord, og Kroniker, ca. 2.100 ord,
indsendes via vores hjemmeside: politiken.dk/debatindlaeg
Indlæg til nettet skal også sendes via denne adresse.
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster og til også
at bringe teksterne på politiken.dk/debat. Vi bringer kun tekster alene sendt til Politiken.
Opstår der problemer, kan du ringe til os på 33 47 12 00 eller 70 15 01 01.
Støjbergtaler
megetom
respekt.Men
dererrespekt,
ogsåerder
underdanighed
''
''
UKS Side 3612
U
K
S
POLITIKEN Fredag 14. december 2018
6 Debat
AVISEN SOM FLYVEBLAD
Tom Jacobsen, Vigerslevvej 326,
Hvidovre:
Stop nu den evige jamren om
reklamer i Politiken. Sidder
med mandagsudgaven af Poli-
tiken. Den er næsten lige så
tynd som Faktas tilbudsavis.
Uden reklamer ender vi med
at få avisen som flyveblade.
HUSK SANDHOLM
Carsten Murmann, Nattergale-
vej 4, Allerød:
Internering af fremmede på
Lindholm skaber stor op-
mærksomhed, jfr. Marquard
Otzens skarpe tegning i Politi-
ken 9.12. Regeringen kalkule-
rer vel med, at ø-eksternatet
på Lindholm kan aflede be-
folkningens interesse fra den
skammelige opbevaring af he-
le familier i Sandholmlejren.
DESIGN PÅ E-AVISEN
Lone Gleberg, Klostervej 3, Faxe:
Vi har i flere år læst Politiken
elektronisk og er glade for de
mange praktiske og ressour-
cebesparende fordele. Det er
en mere tidssvarende og øko-
nomisk form for avislæsning,
som Politiken vel burde un-
derstøtte og fremme.
Men undertiden føler man
sig som andenrangslæser, der
må gætte sig til noget af ind-
holdet, f.eks. 6.12. side 30-31,
hvor diagrammet kun kan læ-
ses, hvis man vender avisen,
hvilket ikke er muligt på en
iPad.
Jeg ved, Politiken har mod-
taget adskillige designpriser,
men et moderne læservenligt
design gælder måske kun for
læsere af papirudgaven.
LÅNTE FJER HOS S
Hans Lou, Christiansgave 43,
Rungsted Kyst:
’Bundærlig’ skriver Politikens
journalist Anders Bæksgaard
om Mette Frederiksens kro-
nikker i weekenden. Her roser
hun Socialdemokratiet for at
have været en særlig drivkraft
i social lighed og grøn omstil-
ling. Det skorter desværre på
ærligheden.
Eksempler: Det største kon-
krete tiltag for social lighed i
de sidste årtier er uomtviste-
ligt Schlüterregeringens pen-
sionsreform i 1987. Denne ud-
bredte arbejdsmarkedspen-
sioner til meget store grupper
i samfundet, der tidligere ho-
vedsagelig havde måttet klare
sig med folkepension, og
mange gange i fattigdom.
Socialdemokratiet er sam-
men med Venstre og især DF
negative overfor Radikale Ven-
stres og Konservatives krav
om langt højere priser på to-
bak. Dette kunne føre til hal-
vering af tobaksforbruget hos
især unge og dermed mere
lighed inden for sygdom og
dødelighed.
Derudover har den grønne
omstilling oplevet et hårdt til-
bageslag med SR-regeringens
stop for elektrificering af jern-
banenettet i 1996 under Ny-
rup og Lykketoft.
Og helt aktuelt: Socialde-
mokratiet med flere afviser at
medvirke til planlægning af
fortsat overgang til fossilfri
biler og sætter intet i stedet.
Æren for at have skabt et af
verdens mest lige samfund til-
falder hele det politiske spek-
trum og ikke i særlig grad So-
cialdemokratiet.
DE ER RELATIVT FATTIGE
Klaus Folmann, Finsensvej 7,
Frederiksberg:
Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd har skrevet en arti-
kel om, at den relative fattig-
dom er steget.
Det er den helt sikkert, fordi
offentlige og privat ansatte fik
en god overenskomst ved sid-
ste forhandlinger, og dermed
er gennemsnitsindkomsten
steget. Det betyder, at der
kommer flere relativt fattige,
fordi de relativt fattige måles
ud fra deres indkomst i for-
hold til medianindkomsten.
Steen Andersen fra Unicef
har haft et indlæg i Politiken,
hvoraf det fremgår, at han ik-
ke kender forskel på den abso-
lutte fattigdom og den relati-
ve fattigdom i Danmark. Han
skriver, at der er kommet
12.000 flere fattige børn i Dan-
mark. Det er der ikke, der er
kommet 12.000 flere relativt
fattige børn i Danmark, og det
er ikke, fordi deres forældres
indkomst er faldet, men fordi
andre har fået højere ind-
komst.
Det er trist, at der i den øvri-
ge verden er mange fattige,
men det skyldes diktatorer, re-
ligion, klanstyring, nepotisme
og korruption. Afskaffelse af
fattigdom er et af FN’s ver-
densmål, men det kan kun
nås, hvis FN magter at pille
ved religion, klanstyring, ne-
potisme og korruption og
fjerne nogle diktatorer.
PARADIGMESKIFT?
Niels Juul Hansen, Hartmanns-
vej 5, Kongens Lyngby:
Martin Henriksen og regerin-
gen taler nu om et paradig-
meskift i udlændingepolitik-
ken. Der har på intet tids-
punkt været et paradigme-
skift i Dansk Folkeparti. Det
har for Dansk Folkeparti altid
handlet om at forhindre mus-
limske flygtninge og indvan-
drere i at blive integreret i det
danske samfund.
Paradigmeskiftet i indvan-
drerdebatten skete i 2015, og
det drejede sig om en total
holdningsændring i rege-
ringspartierne – og derudover
i Socialdemokratiet.
Hos Venstre var det smykke-
loven og fejringen af stram-
ninger over for flygtninge
med lagkage, der var paradig-
meskiftet. Hvorfor kalde det
Integrationsministeriet, når
det rent faktisk drejer sig om
at undgå, at flygtninge bliver
integreret i det danske sam-
fund? Det burde regeringen
ændre til Hjemsendelsesmini-
steriet.
Hos Socialdemokratiet ske-
te paradigmeskiftet, da Mette
Frederiksen og hendes parti
ikke længere kunne acceptere
500 konventionsflygtninge.
Da hun følte, at et af verdens
rigeste lande ikke længere
kunne hjælpe 500 mennesker
i nød. Socialdemokratiet har
lige siden gjort alt hvad det
kunne for at overhale regerin-
gen højre om, for at få Blå
Bjarne tilbage i stalden – eller
svinestien.
Hvad mutter gør, er altid
det rigtige, så alle de socialde-
mokratiske folketingsmed-
lemmer retter ind. Det min-
der en del om de republikan-
ske politikere, der ikke tør op-
ponere imod Donald Trump.
HÆV TOBAKSPRISERNE
Henning Kirk, Mosestedet 19,
Værløse:
Vi må håbe, det gør indtryk på
sundhedsministeren, at Dan-
mark skraber den vesteuro-
pæiske bund med hensyn til
levealder. Hun ved godt, at det
er tobakken, der er hovedpro-
blemet. Alligevel har hun og
regeringen (sammen med DF)
kæmpet mod alle forslag om
at hæve cigaretpriserne – det
sikreste middel til at reducere
antallet af unge, der begynder
at ryge.
Ikke engang forslaget om at
skjule tobakken på butikker-
nes hylder har hun og rege-
ringen villet være med til. Vi
andre kan tilslutte os Coops
kampagne ’Gem tobakken’ og
underskrive borgerforslaget
og få det på Folketingets dags-
orden. Men tænk, at vi har en
sundhedsminister, som ikke
for alvor er interesseret i at
hæve danskernes levealder.
Læserne Mener
FYRINGEN AF Peter Gøtzsche fra Nordic
Cochrane Centre er et godt eksempel på
medicinalindustriens magt og de stærke
interessekonflikter, som hersker blandt
medicin- og sundhedsforskere.
Instituttet har siden sin oprettelse un-
der Gøtzsche med saglighed og evidens
sparet patienter for virkningsløs medicin
og staten for milliarder.
Fyringen handler ikke bare om interne
stridigheder i det internationale Cochra-
ne-netværk. Den handler om, hvorvidt vi
vil have uafhængig forskning. Og her spe-
cielt om vi vil have sikkerhed for, at den
medicin, vi køber for offentlige midler,
virker, som den skal, og at bivirkningerne
står i et acceptabelt forhold til virknin-
gen.
Det er en ubekvem sandhed for Sund-
hedsministeriet, når en uafhængig, sag-
lig stemme påviser, at eksempelvis man-
ge psykofarmaka, som man har behand-
let patienter med i årevis, ikke virker ef-
ter hensigten – eller ligefrem fremkalder
værre bivirkninger end den psykiske li-
delse. Men den sandhed skal frem. Mini-
steriet er til for borgerne – ikke omvendt.
At ministeriet lytter til Cochranes CEO,
Mark Wilsons, kritik af lederen af det dan-
ske Cochrane-cen-
ter, når han kræver
denne fyret, er re-
levant, men kun
hvis det sker i en
saglig og oplyst
sammenhæng,
hvor de faktiske
forhold kommer
frem.
En sådan under-
søgelse ville givet-
vis have afsløret de alvorlige problemer,
der er med Cochrane-netværkets afhæn-
gighed af medicinalindustrien, med un-
dertrykkelsen af den frie videnskabelige
debat og med transparensen. Uden re-
spekt for disse tre grundprincipper giver
Cochrane næppe mening. En sådan un-
dersøgelse ville på den anden side have
vist, at Gøtzsche og Nordic Cochrane Cen-
tre faktisk har levet op til disse princip-
per. Der er ingen interessekonflikter på
spil her.
SAGEN LIGNER en belejlig fyring her, hvor
Sundhedsministeriet og Erhvervsmini-
steriet har skudt gang i en vækstplan for
at tiltrække internationale medicinal-
virksomheder til
Danmark. Men ær-
ligt talt: Danmark
har vel brug for at
få medicinalvirk-
somheder, som la-
ver virksom medi-
cin, der helbreder
patienter, og de
har vel ikke noget
imod at blive set ef-
ter i sømmene af
kvalificerede, men uafhængige forskere!
Det er ikke bare en pinlig fyring af en
tjenestemand, der har passet sit arbejde
til gavn for både patienterne, sundheds-
budgetterne og et sundt forskningsmil-
jø. Det er også en plet på Danmarks ry
som et land, hvor man kan drive uafhæn-
gig forskning, og hvor borgerne kan stole
på, at den udøvende magt tjener deres in-
teresser.
Cochrane-centeret
MARGRETE AUKEN,
MEP (SF)
Pinlig fyring af Gøtzsche
Ministerieter
tilforborgerne
–ikkeomvendt
Dagens
citat
HvisMette
Frederiksenvil
værebørnenes
statsminister,
erhunnødttilat
fortælle,hvordan
hunvilnedbringe
antalletaffattige
børn.Detskylder
hundefattige
familier,ogdet
synesjegfaktisk
også,athun
skyldervælgerne
NinnaThomsen,
direktøri
Mødrehjælpen.
Tildr.dk
I DANMARK GÅR vi langt for at mindske
vores CO2-udledning ved blandt andet
grøn ejerafgift på biler, kæmpe afgifter
på el, nedsættelse af brugen af internet-
tet, at stoppe med flyrejser og på længere
sigt forbud mod dieselbiler og vel også
snart kødspisning. Noget giver mening,
men en del er absolut mikropilleri. Og
hvad rykker det egentlig på verdensplan?
Lad os i stedet bruge den største del af
vores ressourcer, hvor de faktisk kan gøre
en forskel, nemlig i Asien og Afrika. Hvis
vi på verdensplan skal nå Paris-aftalens
globale mål for temperaturstigninger
frem mod 2100, må vi tænke i global om-
stilling – hvilket også er på dagsorden ved
COP24 i Katowice i Polen.
Og apropos COP24 i Polen, så er der no-
get paradoksalt ved, at det er Europas
kulindustrielle højborg, der danner ram-
me for alverdens toppolitikeres diskus-
sion om, hvordan vi skal leve op til måle-
ne for Parisaftalen. I Polen er det nemlig
stadig det sorte guld, der regerer. Polen
har 33 af Europas 50 mest forurenende
byer, og det estimeres, at 6.000 af Polens
dødsfald hvert år er et direkte resultat af
partikelforureningen, som følge af den
massive udvinding af kul.
Det positive er vel, at politikerne får et
førstehåndskendskab til, at afbrændin-
gen af kul medfører andet end CO2. De be-
høver blot kigge ud ad vinduet fra deres
hotelsuite (hvis de vel og mærke kan).
Her vil de se smog og luftforurening, der
er et kæmpe problem i hele den polske
region Schlesien, hvor Katowice ligger.
Selvom man ikke tror blindt på CO2
som den eneste faktor for den globale op-
varmning, kan der altså være god grund
til at fokusere vores kræfter der, hvor kul
stadig er den primære kilde til varme og
elektricitet. På verdensplan er der ifølge
miljøorganisationen Urgewald planlagt
at bygge 1.380 nye kulkraftværker over de
næste år. Det sker blandt andet i 27 lande,
der ikke før har satset på denne energi-
form. Det må vi ikke lade ske!
HVIS VI SKAL fossilt brændsel til livs, hvor-
for så ikke fokusere størstedelen af vore
danske ressourcer og investere i solpane-
ler og vindmøller til de af verdens lande,
der stadig i dag er afhængige af kul og an-
dre fossile brændstoffer?
Hvad angår Indien ser man faktisk en
tendens til, at de med succes er begyndt
at indføre solenergi som alternativ til
kul. Dette på trods af at der er mange
magtfulde kræfter på spil, når man forsø-
ger at begrænse en kulindustri, der be-
skæftiger millioner af mennesker. Det er
den indiske premierminister, Narendra
Modi, der er drivkraften bag den begyn-
dende omstilling. Lad os da bruge vores
ressourcer til at støtte denne politiske
velvilje for en mere bæredygtig omstil-
ling ved at hjælpe dem til at købe solpa-
neler og vindmøller. I denne region og re-
sten af Asien og i Afrika vil vi hurtigere og
nemmere se en klimamæssig effekt end
ved det mikropilleri, vi foretager os i Dan-
mark.
I stedet for at regulere vores samfund
til ukendelighed og tænke i marginale
nationale CO2-begrænsninger, burde vi
samle ressourcerne i en stor fællespulje
og forsyne de lande, for hvem Paris-afta-
lens mål synes længst væk, med solpane-
ler og vindmøller. Vi kan derved give dem
det bæredygtige alternativ til nye kul-
kraftværker. Det betyder, at vi kan sende
størstedelen af vore velmenende CO2-kri-
gere til disse regioner og i stedet bruge
vores tid på at opfinde nye teknologier,
der kan løse problemerne. Vi har gjort
det før. Se blot ud ad vinduet. Vores miljø
i dag er nemlig meget renere, end det var
for 20 år siden.
Måske fremtiden ikke ville være så kul-
sort, hvis vi hjalp med til at løse de store
problemer, før vi løser de små hos os selv.
Vores klima
KIM BJØRNSTRUP
ADMINISTRERENDE DIREKTØR FOR
ASSISTANCE HR PARTNERS OG FORFATTER
Send klimakrigerne til Afrika og Asien
vil udvande fokus. Reviewet ender med 3
anbefalinger: 1. ophævelse af de såkaldte
paragraf 9-aftaler med Rigsrevisionen, 2.
sammenlægning af interne revisioner
med controllerenheder, og 3. skabelse af
en ’stærk’ enhed i Finansministeriet, der
styrer og superviserer de interne revisio-
ners mandat, og som vurderer deres be-
rettigelse og størrelse.
Men her gør OECD regning uden vært i
hvert fald for en stund. Rapporten sendes
til høring i Rigsrevisionen samme år,
2011, og anbefalingerne afvises. Intern re-
vision har uændret status, og paragraf 9-
aftalerne fortsættes og betyder, at rappor-
terne fra intern revision fortsat fremsen-
des til Rigsrevisionen.
PÅ SAMME TID i Skatteministeriet har
den daværende departementschef Peter
Loft etableret et revisionsudvalg i depar-
tementet med deltagelse af blandt andre
revisionschefen, som også deltager i et
direktionsmøde hver tredje måned om-
kring revisionens arbejde og observatio-
ner. Alle møder har Peter Loft som møde-
leder. I 2010 kom den første rapport ved-
rørende mulighed for svindel med ud-
bytteskat frem. I 2012 blev Peter Loft kriti-
seret for indblanding i den såkaldte Thor-
ning-Smith-sag og hjemsendt. Dette skul-
le vise sig at føre til væsentlige forandrin-
ger vedrørende intern revision og give Fi-
nansministeriet mulighed for at forfølge
OECD-rapportens anbefalinger i flere
step.
Mens SIR’s Næstved-afdeling arbejdede
på at færdiggøre en ny revisionsrapport
vedrørende mulighed for svindel med
udbytteskatten, havde departements-
chef Jens Brøchner og hans afdelingschef
Andreas Berggreen hyret Deloitte til at
gennemføre et review af intern revision.
Resultatet blev en reduktion af antallet af
interne revisorer med 45 procent, sam-
menlægning af centre for intern revision
samt fratrædelsen af revisionschefen,
kort tid efter at han havde signeret og
fremsendt revisionsrapporten om risici
for svindel med udbytteskat til Skattemi-
nisteriets departementschef Jens Brøch-
ner og Rigsrevisionen.
Revisionschefen beretter, at departe-
mentschefens hidtidige interesse for
SIR’s arbejde og rapporter forsvandt med
Jens Brøchners tiltrædelse i maj 2012.
Jens Brøchner mødte ikke op til det først-
kommende revisionsudvalgsmøde, af-
lyste det næste og nedlagde derefter ud-
valget. Heller ikke revisionschefens delta-
gelse i direktionsmøder fortsatte efter
Jens Brøchners tiltrædelse. Det er kendt
historie, at der ikke blev handlet på revi-
sionsrapporten fra maj 2013, ej heller af
Rigsrevisionen.
I et interview til undertegnede forkla-
rer revisionschefen videre, at han blev fri-
taget for tjeneste angiveligt på beslut-
ning af departementschefen ca. tre uger
efter afleveringen af revisionsrapporten.
Et pudsigt sammentræf.
Revisionschefen oplyser selv, at han ik-
ke blev bebrejdet for sin embedsførelse.
Det er revisionschefens fornemmelse, at
beslutningen om de nævnte ændringer
af SIR blev truffet, lang tid før Deloittes
benchmarking-analyse blev påbegyndt.
Analyseresultatet, som forekommer revi-
sionschefen at være givet på forhånd,
skulle sandsynligvis blot ’dokumentere’
berettigelsen af beslutningen.
NÅR ALT OVENSTÅENDEer forklaret, må
man naturligvis spørge sig selv om, hvor
Rigsrevisionen var henne i deres tilsyn
med Skat. Rigsrevisionen havde på det
tidspunkt stadig en paragraf 9 aftale med
Skatteministeriet om intern revision.
Den fratrådte revisionschef oplyser
selv, at han naturligt havde drøftet sin re-
visionsrapport på det først kommende
kvartalsmøde med Rigsrevisionen, som
det var tilfældet med andre kritiske rap-
porter. Men på grund af fritagelsen for
tjeneste blev han forhindret heri, og Rigs-
revisionen agerede ikke på egen hånd.
Simultant kører der en proces i Rigsre-
visionen, hvor de interne revisioner di-
skuteres, og i SIR oplever man en negativ
stemning. Men i Rigsrevisionens årlige
vurdering af SIR’s revisionsarbejde blev
dette i alle årene betegnet som tilfreds-
stillende. Efter fratrædelsen af SIR’s revisi-
onschef søger Skatteministeriets depar-
tement en ny revisionschef for det nu
halverede SIR. Jobopslaget er ganske in-
teressant. Det afdækker, at chefen skal ha-
ve stor interesse for økonomistyring og
økonomisk rapportering, altså formule-
ringer tæt på opgavebeskrivelsen for con-
trolling som oplistet i OECD-rapporten
og tidligere rapporter fra Finansministe-
riet.
Det fremhæves i jobopslaget, at revisi-
onschefen skal medvirke til design og
gennemførelse af økonomistyringen,
hvilket betyder, at revisor bliver en del af
ledelsen. Dette er et fundamentalt brud
med revisionsopgaven og giver mulig-
hed for, at revisor selv skal tage stilling til
løsninger, som vedkommende har med-
virket til at gennemføre. Dette truer revi-
sors uafhængighed.
Dvs. at der stiles mod sammenlægning
af controlling og intern revision, samt
med eksplicit understregning af, at der
skal være fokus på at etablere økonomi-
systemer, der kan levere præstationsmå-
linger til brug for evaluering af resultat-
mål for ledere, den såkaldte kontraktsty-
ring.
Det forekommer mere sandsynligt, at
ledelsen i Skatteministeriet er travlt opta-
get af at implementere OECD-forslagene
og ændre SIR’s opgaver snarere end at føl-
ge op på de rapporter, som fremsendes. I
hvert fald fremhæver SIR’s revisionschef,
»at de tilsyneladende ikke læste rappor-
terne. De spurgte aldrig om noget«.
Der er således tydelige tegn på, at man
derved har implementeret OECD-anbefa-
ling nr. 2 (33) vedrørende intern revision.
Anbefaling nr. 1 (32) vedrørende ophævel-
se af paragraf 9-aftalerne er i 2013 endnu
ikke gennemført, men rigsrevisor med-
deler i september 2016, at hun opsiger pa-
ragraf 9-aftalerne med henvisning til, at
Rigsrevisionen ikke havde nogen instruk-
tionsbeføjelser, at de ikke var reelt uaf-
hængige, og at de snarere forsøgte at ’ef-
terfølge’ (efterligne, red.) de interne revi-
sioner i Nykredit, Nordea osv. (s. 18. 2016).
Rigsrevisor beslutter efter konsultation
med Folketingets Præsidium, Statsreviso-
rerne og departementschefer at ophæve
paragraf 9-aftalerne.
MED OPHÆVELSEN AF paragraf 9-aftaler-
ne fjernede Rigsrevisionen intern revi-
sions lovhjemmel til udadtil at rapporte-
re om eksempelvis mangler i intern kon-
trol, uhensigtsmæssige procedurer, mis-
brug af aktiver og lignende. Ophævelsen
betød dermed, at intern revision mistede
sine magtbeføjelser og autoritet til at
problematisere gældende praksis. Intern
revision – såfremt den enkelte statslige
institution ønsker at gøre brug af dem –
skal fremover udelukkende rapportere
til ressortministerierne.
Her skal nævnes, at før paragraf 9-afta-
lerne blev ophævet, har man i Skattede-
partementet sparet på intern revision og
har ændret intern revisions arbejdsopga-
ver mod controlling.
Givet, at dette beskriver situationen, så
har Skatteministeriet reelt isoleret Skat
og SIR og dermed taget det, som reviso-
rer ville betegne som den tredje forsvars-
linje, væk. Rigsrevisor nævner i intervie-
wet, at de interne revisioner har søgt at
efterligne et par bankers interne revisio-
ner.
Det rejser så selvfølgelig spørgsmålet
om, hvorvidt det for eksempelvis i Skats
tilfælde ville være passende at sammen-
ligne sig med banker og deres interne re-
visioner? Finansministeriets rapport fra
1996 nævner paradoksalt nok, at intern
revision er lovpligtig for finansielle virk-
somheder, men nævner ikke, at Skat har
lighedstræk med finansiel virksomhed.
Og sammenligningen af finansiel virk-
somhed med Skat er overordentlig rele-
vant. Skat kan således med mængden af
transaktioner frem og tilbage mellem
Skat, skatteborgere og virksomheder/fon-
de umiddelbart sammenlignes med en
stor finansiel virksomhed.
Givet, at man kan sammenligne Skat
med banker, så foreskriver den finansiel-
le lovgivning, at intern revision er lov-
pligtig, og intern revision karakteriseres
som en såkaldt tredje forsvarslinje, her-
under mod svindel og korruption. Dette
betyder, at intern revisions opgave bliver
at undersøge, om kerneforretningen ud-
føres korrekt med hensyn til opkrævning
og inddrivelse af skatter, moms m.m.
Pointen er således, at Finansministeri-
et og Skatteministeriets departement fra
2013 har overladt Skat til sig selv og ikke
interesseret sig for at løse tilsynsopgaven
med indspark fra intern revision. Man
har snarere fokuseret på effektiviserings-
processer, herunder ’effektiviseringen’ af
SIR med hjælp fra konsulenter. Dette er et
stort svigt i Skatteministeriet, i Finansmi-
nisteriet, samt OECD, som udarbejdede
en rapport med kraftigt input fra Finans-
ministeriets embedsmænd.
Dette bidrog til at udvande SIR og tage
fokus væk fra intern revision af kernefor-
retningen og ændre fokus til rapporte-
ring og økonomistyring. Snarere end at
afskaffe intern revision og ophæve para-
graf 9-aftalerne skal man genetablere pa-
ragraf 9 i revideret stand og opkvalificere
intern revision. Det er her vigtigt ikke at
forveksle intern revision med intern con-
trolling.
Måske bør man overveje at rapportere
direkte til de stående udvalg i Folketin-
get, så de også tænker i at skabe en stabil
drift i staten og måske skabe mere mod-
vægt mod Finansministeriet. Finansmi-
nisteriet og Rigsrevisionen bør aktivt sik-
re sig, at der udvikler sig en fornuftig til-
gang til intern revision, og at der udvik-
les et fokus blandt embedsmænd på, at
revisionsrapporter bliver læst og taget al-
vorligt.
Sagen om Skat illustrerer, hvor ødelæg-
gende og dyrt det kan være for skattebor-
gerne kun at have øje for kontraktstyring
og effektivisering.
SkandaleniSkat:Hvisansvarvardetreelt?
UKS Side 3613
U
K
S
Side 1 af 11
Notat
J.nr.
17. august 2009
Procedure for intern revision i skatteministeriet og opfølgningen på revisionsrap-
porterne.
Notatet indeholder en beskrivelse af proceduren for departementschefens samarbejde
med intern revision i Skatteministeriet. Intern revision reviderer SKAT og Landsskatte-
retten på vegne af Rigsrevisionen, jf. ny § 9-aftale med virkning pr. 1. januar 2009. Det
indstilles, at det daglige samarbejde i videst muligt omfang bliver delegeret til Koncern-
ledelse og Økonomi. Arbejdet med intern revision og opfølgning på revisionsrap-
porterne vil i øvrigt i videst mulige omfang ske inden for de aktuelle fora i kon-
cernen, herunder især koncerngrupperne. Det skal sikre fremdrift og opfølgning på
revisionsrapporterne samt at departementschefen kun inddrages, hvor er mest nødven-
digt.
Revisionschefen holder kvartalsvist møde med koncernledelsen/departementschef.
Revisionschefen deltager ca. kvartalsvist i et punkt på koncernledelsens møde. Her
drøftes revisionsmæssige problemstillinger og løsningsmuligheder samt ministeriets
initiativer til opfølgning på kritikken. Indholdet på møderne varierer delvis over året
efter følgende model:
1. kvartal: Revisionschefen orienterer om revisionsplanen for året. Af revisionsplanen
fremgår bl.a. en forudgående drøftelse af planen med den pågældende institution, her-
under fremgår ledelsens reaktion på intern revision strategiske analyse (risi-
ko/væsentlighed). Resultatkontrakten for intern revision kan drøftes efter behov. Fast
punkt: opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. (Punkt på et mø-
de i januar eller februar).
2. Kvartal: Revisionschefen orienterer om sit foreløbige udkast til årsberetning. Efter
behov drøftes revisionschefens møder med Rigsrevisionen samt departementschefens
årlige møde med rigsrevisor. Fast punkt: opfølgning på væsentlig kritik i de løbende
revisionsrapporter. (Punkt på et møde i april eller maj).
UKS Side 3614
U
K
S
Side 2 af 11
3. Kvartal: Drøftelse af særlige opfølgningspunkter i forhold til intern revisions årsbe-
retning og erklæring om regnskaberne. Fast punkt: opfølgning på væsentlig kritik i de
løbende revisionsrapporter. (Punkt på et møde i september).
4. Kvartal: Evt. opfølgning på intern revisions resultatkontrakt. Koncernledelse og
Økonomis sammenfatning om den samlede opfølgning på revisionsrapporterne i årets
løb. Fast punkt: opfølgning på væsentlig kritik i de løbende revisionsrapporter. (Punkt
på et møde i december eller januar).
Proceduren følger revisionens års-cyklus:
 Revisionsplan. (Tilstræbes, at være færdig ultimo december)
 Resultatkontrakt med intern revision. (Indgås efter revisionsplanen er færdig).
 Opfølgning på revisionsrapporter i årets løb.(Løbende).
 Intern revisions årlige revisionsberetning med erklæring (foreligger i juni, udkast
forelægges også departementet i maj).
 Resultatopfølgning sker i januar måned, året efter det år som resultatkontrakten
dækker.
Intern revisions udarbejder en revisionsplan og ministeriet bliver orienteret.
Koncernledelse og Økonomi modtager revisionsplanen og videresender den til depar-
tementschefen til orientering. Akutte forespørgsler i årets løb kan i begrænset omfang
imødekommes. Departementschefen skal godkende alle ønsker og indstillinger for at
sikre, at intern revision overholder revisionsplanen. Rigsrevisionen skal orienteres i alle
tilfælde. Intern revision kan afvise rådgivning, hvis revisionschefen vurderer, at det
hindrer, at revisionsplanen bliver opfyldt, eller hvis den efterspurgte rådgivning vil
kunne kompromittere revisionens uafhængige rolle.
Koncernledelse og Økonomi følger i samarbejde med koncerngrupperne op på revisi-
onsplanen. Koncerngrupperne vurderer navnlig, om den endelige revisionsplan udfyl-
der departementets tilsynspligt, herunder i forhold til det ulovbestemte tilsyn og den
økonomiske forvaltning, jf. regler i regnskabsbekendtgørelsen se bilag 1. Koncern-
grupperne følger op på de punkter der ikke er dækket af revisionsplanen. Lov og Proces
har særlig fokus på det ulovbestemte tilsyn, Produktion og Måling har særlig fokus på
resultatkontrakter og opfølgning, mens Udvikling og Digitalisering har særlig fokus på
it og it systemadministration.
UKS Side 3615
U
K
S
Side 3 af 11
Ministeriet indgår resultatkontakt med intern revision.
Koncernledelse og Økonomi udarbejder forslag til resultatkontrakt med intern revision.
Kontrakten forelægges departementschefen til godkendelse, og behandles evt. forud
herfor som punkt på et koncernledelsesmøde i januar-februar, hvis én af parterne ønsker
det. Kontrakten sendes til orientering i koncerngrupperne. Kontrakten kan eventuelt be-
handles af koncerngruppen Produktion og Målinger forud for koncernledelsesmøderne.
Fakta-boks.
Intern revision forventer at udarbejde mellem 50-60 revisionsrapporter og notater år-
ligt.
Intern revision arbejder med en 4 trinsskala for kritikhøjde, der følger revisionsstander
som Rigsrevisionen benytter.
Meget tilfredsstillende - gives, hvis alle væsentlige standarder er opfyldt, og der alene
er basis for forbedringer af ordensmæssig karakter.
Tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder er opfyldt, men
der er enkelte områder, hvor der er basis for forbedringer.
Ikke helt tilfredsstillende, gives, hvis flere af de væsentligste standarder ikke er op-
fyldt. Der bør foretages forbedringer.
Ikke tilfredsstillende gives, hvis hovedparten af de væsentligste standarder ikke er
opfyldt. Der skal snarest foretages forbedringer.
Ministeriet følger op på revisionsrapporterne i årets løb.
Intern revision sender udkast til revisionsrapporter i høring i institutionen/undersøgte
område. Den endelige revisionsrapport sendes til institutionschefen, der påtegner rap-
porten. Departementet (Koncernledelse og Økonomi) og Rigsrevisionen modtager kopi
af den endelige rapport med institutionschefens påtegning. Revisionsrapporter på
SKATs område ledsages af et notat godkendt i SKATs Direktion, hvor SKAT tilkende-
giver, hvorvidt SKAT vil følge revisionens anbefalinger. I de tilfælde hvor SKAT ikke
vil følge en eller flere anbefalinger beskrives baggrunden for, at anbefalingen ikke føl-
ges. Koncernledelse og Økonomi koordinerer indsatsen med de endelige revisionsrap-
porter.
a. Revisionsrapporter, hvor vurderingen er, at området er ikke tilfredsstillende.
Koncernledelse og Økonomi varetager koordinationsrollen mellem intern revision og
departementschefen. Koncernledelse og Økonomi skal sikre, at departementschefen kan
UKS Side 3616
U
K
S
Side 4 af 11
reagere hurtig på rapporter, hvor intern revision har vurderet et område som værende
ikke tilfredsstillende. Koncernledelse og Økonomi indstiller et løsningsforslag til depar-
tementschefen indenfor den første uge efter rapporten er modtaget. Ved særlige kom-
plicerede behov inddrages også den relevante koncerngruppen i den mere langsigtede
løsning.
Hvis Intern revision under revisionsprocessen vurderer, at der kan være væsentlige pro-
blemer på et område, orienterer revisionen den pågældende institutionschef herom i no-
tatform (early warning), således at institutionschefen får mulighed for at reagere/tage
stilling på det tidligst mulige tidspunkt. Departementet og Rigsrevisionen får kopi af
notatet med institutionschefens reaktion.
b. Protokol for øvrige revisioner.
Koncernledelse og Økonomi noterer de øvrige revisionsrapporter i protokol med oplys-
ning om:
1) emne for den udførte revision,
2) institution/område/sted, der er omfattet af den enkelte revision,
3) kritikhøjde,
4) såvidt muligt, den fastlagte økonomiske væsentlighed,
5) tilkendegivelse af, hvorvidt institutionen vil følge revisionens anbefalinger og bag-
grunden for de tilfælde, hvor anbefalingerne ikke følges
6) indstilling om organisatorisk forankring af opfølgning på problemstillingen evt. med
henvisning til én af koncerngrupperne. Koncernledelse og Økonomi varetager LSR’s
område.
Protokollen afleveres månedligt til departementschefen og koncerngrupperne. Opfølg-
ning sker kvartalvist som et punkt på koncernledelsesmøderne, hvor revisionschefen
deltager. De 3 koncerngrupper varetager sideløbende opfølgning på revisionsrapporter-
ne og det ulovbestemte tilsyn.
Intern revision afgiver årligt revisionsberetning og en erklæring om regnskabet.
Intern revision afgiver efter afslutning af årets revision en skriftlig beretning om det ud-
førte arbejde og de konklusioner, der kan drages på grundlag heraf samt en erklæring
UKS Side 3617
U
K
S
Side 5 af 11
om SKATs og LSR’s regnskabers rigtighed. Årsberetningen afgives til Rigsrevisionen
senest 1. juni. Revisionschefen sender forud herfor et udkast til årsberetning til depar-
tementschefen og udkastet drøftes på et møde i koncernledelsen i maj. På et møde i juni
drøfter koncernledelsen opfølgningen på årsberetningen. På dette møde drøftes også
departementschefens årlige møde med Rigsrevisor. Koncernledelse og Økonomi udar-
bejder indstillinger til begge møder på baggrund af det hhv. fremsendte udkast og den
endelige årsberetning.
Ministeriet følger op på resultatkontrakten for intern revision.
Koncernledelse og Økonomi følger i januar op på sidste årets revision og vurderer om
mål i resultatkontrakten er opfyldt. Koncernledelse og Økonomi laver indstilling til de-
partementschefen. Opfølgning kan evt. inden da forelægges for koncerngruppen Pro-
duktion og Målinger.
Departementschefen har det formelle ansvar for den del, der ikke ligger i Rigsre-
visionen.
Departementschefen har med den nye §9-aftale det formelle ansvar for den interne revi-
sion og den del af instruksbeføjelsen, der ikke ligger hos Rigsrevisionen. Det revisi-
onsfaglige niveau vurderes af Rigsrevisionen i den årlige beretning om statens
regnskaber. Departementschefen har ansvar for revisionens kapacitet og for at
revisionen har tilstrækkelige kompetencer til at honorere Rigsrevisionens krav
til det faglige niveau., jf. § 9-aftalen. Departementet har dermed både det personale-
og budgetmæssige ansvar for intern revision. HR inddrages derfor via Koncernledelse
og Økonomi, hvis det faglige niveau i intern revision og revisionsrapporterne ikke er
opfyldt.
Departementschefen kan ønske særlige undersøgelser og kan tillade rådgivning.
Formålet med §9-aftalen er at sikre, at intern revision kan planlægget og udføre den in-
terne revision i overensstemmelse med ”God offentlig revisionsskik” og øvrige ret-
ningslinjer fra Rigsrevisionen. Aftalen åbner mulighed for at departementschefen kan
anmode den interne revision om at udføre særlige undersøgelser. Intern revision kan
også udføre rådgivningsopgaver for institutionerne, hvis departementschefen har god-
kendt anmodningen. Rigsrevisionen skal underrettes i disse tilfælde og opgaverne ikke
UKS Side 3618
U
K
S
Side 6 af 11
må have et omfang så det hindrer intern revision i at opfylde § 9-aftalen. Den praktiske
orientering sker via Koncernledelse og Økonomi.
Intern revisions har adgang til al materiale.
Det er fastlagt at intern revision har adgang til alle oplysninger, som efter dens skøn er
nødvendige for løsning af opgaverne. Intern revision skal tidligst muligt inddrages i
planlægning og ændring af regnskabssystemerne og tilrettelæggelse af forretningsgan-
ge. Koncernledelse og Økonomi sikrer opfølgningen.
UKS Side 3619
U
K
S
Side 7 af 11
Bilag 1.
Regnskabsbekendtgørelsen og departementets tilsyn
Finansministeriets krav til departementets tilsyn fremgår af Økonomistyrelsens ØAV
(www.ova.dk). Tilsynet med den økonomiske forvaltning er også fastlagt i regnskabs-
bekendtgørelsen. Uddrag er indsat nedenfor.
Departementerne skal kontrollere og lave opfølgning på institutio-
nernes målopfyldelse og resultatkrav samt føre tilsyn med den øko-
nomiske forvaltning i institutionerne. Tilsynet omfatter dels den over-
ordnede kontrol med at givne bevillinger ikke overskrides og at love
og retningslinjer overholdes, dels at der disponeres fornuftigt og ef-
fektivt. Dette tilsyn angår den finansielle kontrol og aktivitetsstyrin-
gen i institutionerne.
Tilsynet med den økonomiske forvaltning er normeret i regnskabsbe-
kendtgørelsen, hvori bl.a. fastlægges følgende departementale opga-
ver:
 Tilrettelæggelse af regnskabsvæsenet inden for ministerom-
rådet og kontrol med overholdelsen af reglerne for regn-
skabsvæsenet (regnskabsbekendtgørelsen § 7)
 Sikring af at oplysninger til brug for økonomisk styring, plan-
lægning og kontrol tilvejebringes (§ 7)
 Kontrol med at forbruget på givne bevillinger er opført kor-
rekt, og at de forretningsgange, der er fastlagt i institutioner-
nes regnskabsinstrukser, er overholdt (§ 34-37)
 Godkendelse af regnskaber, herunder vurdering af, hvorvidt
forbruget forekommer rimeligt under hensyn til aktiviteterne i
den forløbne periode (§ 34-37)
UKS Side 3620
U
K
S
Side 8 af 11
Skema for proceduren for årets gang. Bilag 2.
I det følgende skema er sammenfattet den foreslåede procedure og årets gang for ho-
vedopgaver, proces, parter og tidspunkter for opgavernes udførsel.
Overordnede mål og opfølgning i årets løb.
Hovedopgave Proces Parter Tidspunkt
Revisionsplan Intern revision udarbejder revisi-
onsplanen og vurderer, om evt. øn-
sker om rådgivning og særlige un-
dersøgelser fra departementschefen
kan opfyldes inden for den givne
ramme. (Rigsrevisionen orienteres
som sådanne særlige opgaver).
Koncernledelse og Økonomi er se-
kretariat for opgaven og koordinerer
i forhold til koncernledelsesmøder
og koncerngrupper.
Hvis ønsker om yderligere rådgiv-
ning og specifikke undersøgelsesøn-
sker fra departementschefen ikke
holdes inden for intern revisions
produktion skal departementet ori-
enteres, så særlige initiativer kan
iværksættes af koncerngrupperne,
herunder navnlig Lov og Proces.
Behandles på koncernledelsesmøde.
Kopi til Rigsrevisionen,
der godkender revisi-
onsplanen.
Planen sendes i kopi til
orientering i departe-
mentet (koncernledelse
og økonomi er sekreta-
riat).
Revisionschefen orien-
ter om revisionsplanen
på koncernledelsesmø-
det i 1. kvartal.
Januar-marts for
årets revision. (re-
visionsplanen sø-
ges færdiggjort i
december).
Resultat-
kontrakt.
Resultatmål opstilles af departemen-
tet under hensyn til revisionsplanen.
Evt. supplerende forslag kan ind-
hentes hos intern revision.
Departement og intern
revision, kopi til Rigs-
revisionen.
Senest udgangen
af december.
UKS Side 3621
U
K
S
Side 9 af 11
Hovedopgave Proces Parter Tidspunkt
Intern revision
udfører sin re-
vision i årets
løb og følger
revisions-
planen.
Intern revision udfører revisionen
efter principperne for “God offentlig
revisionsskik”. Revisionen skal
planlægges , udføres og rapporteres
efter pricipper svarende til Rigsrevi-
sionens revisionspolitik, jf. retnings-
linierne i ”Statslig revision” (Rigs-
revisionens digitale samling af revi-
sionsstandarder).
Institutionerne skal besvare den in-
terne revisions bemærkninger inden-
for en given frist, dog senest efter 4
uger. Departementet skal orienteres
af intern revision, hvis fristen ikke
bliver overholdt.
Revisionsrapport sendes
løbende efter høring i
institutionen til Rigsre-
vision, institutionen
(SKAT el. LSR og evt.
underliggende enheder)
samt departementet
(Koncernledelse og
Økonomi, skriver pro-
tokol, der sendes til ori-
entering for departe-
mentschefen).
Løbende revision
i året.
Resultat-
opfølgning på
intern revisions
resultatkon-
trakt.
Koncernledelse og Økonomi sam-
menholder intern revisions resultater
på baggrund af intern revisions rap-
porter og opfyldelse af revisionspla-
nen med de fastlagte resultatkrav.
Departementet v. Kon-
cernledelse og Økono-
mi, der indstiller målop-
fyldelse til departe-
mentschefen via kon-
cernledelsen.
Januar året efter
finansåret.
Intern revisi-
ons årsberet-
ning om revisi-
onen for det fo-
regående år
med erklæring.
Intern revision udarbejder årsberet-
ning. Udkast forlægges koncernle-
delsesmødet i 2. kvartal og endelig
årsberetning i 3. kvartal. Revisions-
chefen deltager i drøftelserne.
Intern revision, kon-
cernledelsen.
Kopi sendes til Rigsre-
visionen.
Juni, året efter
regnskabsåret.
Årsmøde med
Rigsrevisor.
Departementschefen har årligt et
møde med Rigsrevisor om årets re-
vision og ministeriets tilsyn.
Drøftes evt. på koncernledelsesmø-
Departementschef og
Rigsrevisor.
UKS Side 3622
U
K
S
Side 10 af 11
Hovedopgave Proces Parter Tidspunkt
det i 2. kvartal.
Opfølgning på
kritikpunkter
fra intern revi-
sion
SKAT udarbejder på sit område et
notat vedrørende opfølgning på re-
visionens anbefalinger som sendes
til Koncernledelse og Økonomi.
Koncernledelse og Økonomi udar-
bejder samlet indstilling til opfølg-
ning. Opgaverne følges løbende i
koncerngrupperne.
Koncernledelse og
Økonomi og koncern-
grupperne.
Intern revision laver
evt. revisionsmæssig
opfølgning efterfølgen-
de.
Rigsrevisionen oriente-
res af intern revision.
Departementsche-
fen orienteres lø-
bende om revisio-
nens væsentlige
kritikpunkter. De
behandles på
førstkommende
kvartalsmøde i
koncernledelsen
på baggrund af
indstilling fra
Koncernledelse og
Økonomi om
handlingsinitiati-
ver.
Øvrige kritik-
punkter som er
sammenfattet i en
protokol behand-
les løbende i kon-
cerngrupperne,
dog senest efter 3
måneder, hvoref-
ter koncerngrup-
perne udarbejder
indstilling til kon-
cernledelse.
UKS Side 3623
U
K
S
Side 11 af 11
Hovedopgave Proces Parter Tidspunkt
Årsmøde ml.
departements-
chef og Rigsre-
visor.
Intern revisions arbejde er fast emne
for årsmødet mellem departements-
chefen og Rigsrevisionen, hvor også
ministeriets tilsyn og eventuelle be-
retningssager med Rigsrevisionen
kan drøftes.
Departementschefen,
koncernstyr-
ingsdirektøren samt om-
rådechefen for Kon-
cernledelse og Økonomi
deltager i mødet Rigs-
revisor m.fl.
Primo juni
Områder uden
for intern revi-
sions arbejde
Opfølgning på ulovbestemte tilsyn i
koncerngruppen Lov og Proces, der
følger op, hvis der ikke findes til-
strækkelig materiel kontrol. Eventu-
el manglende procedure og forret-
ningsgange bliver etableret.
Koncerngrupperne,
navnlig Lov og Proces
og Koncernledelse og
Økonomi.
UKS Side 3624
U
K
S
Til intern brug
Undersøgelse af Provenuet fra kildebeskatningen af
udlændinge - udbytteskat
1. Indledning
Baggrunden for revisionen
Intern Revision har den 21. oktober 2009 fået en henvendelse fra Departements-
chefen om en revisionsmæssig undersøgelse vedrørende provenuet fra kildebe-
skatningen af udlændinge.
Øvrige viden
Løbende viden indsamlet via tidligere revisioner og intranet. Der er ikke udfær-
diget en oversigt.
Nogen viden er muligvis forældet som følge af ændrede love m.v..
Forventninger til undersøgelsens resultat
- Manglende datagrundlag for korrekt opgørelse af provenu,
- manglende hjemmel til indhentning af data om udloddet udbytte
2. Revisionsområde
Områder
Undersøgelsen omfatter:
- Systemunderstøttelse
Revisionsplan
Intern Revision
Revisionscenter København
Telefon 72 22 18 18
internrevision@skat.dk
29. oktober 2009
J.nr. 09-172022
Plan nr.: 09-0XX
Finansår: 2009
Version: 0.1
~
SKAT
UKS Side 3625
U
K
S
- Lovunderstøttelse
- Data- og statiskikunderstøttelse
Afdækningen af ovenstående områder sker ved afholdelse af møder med proces-
og systemejer på 3S Møde med Regnskab 2, Midtjylland
Ledelsesniveau og/eller revision på medarbejderniveau
Undersøgelsen sker på ledelses- og medarbejderniveau.
Antal forventede timer
Samlet antal timer: Ca 300 timer – svarende 4 medarbejdere a 10 timer pr. uge i
8 uger.
Ultimo oktober 2009 – ultimo december 2010
Planlagt gennemførelse
Igangsættelse Ultimo oktober 2009
Planlægning og Informationsindsamling Ultimo oktober 2009
Åbningsskrivelse(r) medio november 2009
Møder med proces- og systemejer, Midjyl-
land Regnskab 2 og VP
Ultimo november 2009
Afrapportering medio december 2009
Afslutning (forventet) januar 2010
3. Afgrænsning
Undersøgelsen omfatter udbytter udloddet af selskaber og investeringsforeninger
i Danmark og i udlandet som omfattet af Ligningslovens § 16A.
Undersøgelse omfatter ikke maskeret udbytte eksempelvis i forbindelse med
goder/bolig mv.
4. Revisionsmål
Revisionens formål
Overordnet er formålet, at undersøge refusionsordningen vedrørende udbytteskat
jf. forelæggelse for departementschefen om ”Provenu fra kildebeskatningen af
udlændinge” (journalnummer 2009-351-0023).
UKS Side 3626
U
K
S
Revisionens kontrolmål (jf. risiko og væsentlighedsvurderingerne)?
Kontrolmål er at konkludere på, om:
- Der kan opgøres et korrekt nettoprovenu fra refusionsordningen ud fra de ind-
beretninger der indsendes til SKAT om udbytter
- SKATs IT-systemer understøtter opgørelsen at et korrekt nettoprovenu
- SKAT mangler indberetninger/oplysninger til at kunne opgøre et korrekt net-
toprovenu fra refusionsordningen
- Regnskabet i tilstrækkelig grad understøtter en korrekt opgørelse af nettopro-
venu fra refusionsordningen
Påkrævede oplysninger
Der skal skabes et overblik over:
- Scenarier og overblik over lovgivning på området
- Hvilke oplysninger indberettes til SKAT
- Sammenhænge mellem IT-systemerne 3S, RKO, SAP og BO i relation til ud-
bytteskat
- Hvilke oplysninger skal benyttes for at beregne nettoprovenuet fra refusions-
ordningen
- Ansvarsfordeling, daglige rutiner, metoder og procedurer og vejledninger hos
procesejer (proces og digatalisering), systemejer (IT) og Midtjylland, Regn-
skab 2
Nogle af disse oplysninger kan indhentes via intranettet og elektroniske lovsam-
linger.
5. Vurderingsgrund/regelgrundlag
Love, standarder, regler mv. på området
- Ligningsloven
- Kildeskatteloven
- Kildeskattebekendtgørelsen
- Selskabsskatteloven
- Skattekontrolloven
- Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne
- VP-ordningen
Vurderingskriterier er:
- Overholdelse (indberettes alle påkrævede oplysninger),
- prioritering,
- kvalitet, (af indberetninger og data)
UKS Side 3627
U
K
S
- understøtning af korrekt opgørelse af nettoprovenu fra refusionsordningen
6. Revisionsmetode
Målene opnås ved hjælp af møder og interviews og indsamling af relevant mate-
riale og dokumentation.
I forbindelse med anmeldelsesbrevet indhentes og gennemgås en række oplys-
ninger (se ovenfor).
Deltagere:
Koordinator: Bo Daugaard
Deltager: Tina Laustsen
Deltager: Jens Lundgaard
Deltager: Linda Severinsen
Deltagere fra andre grupper/ behov for andre kompetencer
Jane Hegvald fra Revisionscenter Næstved kan kontaktes da hun er i besiddelse
af specialviden på området.
Bo Daugaard
UKS Side 3628
U
K
S
Information i forbindelse med opgavevaretageisen i
medarbejderligningsenheden
Nærværende notat redegør for information til direktion/ledelse/personaleafdeling
m.v. i forbindelse med afgørelser, der træffes i medarbejderligningsenheden samt
beskriver snitfladerne mellem hhv. medarbejderligningen, sagscenter person (an-
svarsvurderingen) og SAC, Center for Løn og Personalejura (CLP).
Baggrund for notat
Baggrund for notatet er den usikkerhed der har hersket omkring hvem der i orga-
nisationen skal informeres når medarbejderligningsenheden træffer en afgørelse,
samt hvordan der skal ske orientering.
Nedenfor er kort beskrevet opgaverne i enheden, og i kursiv er beskrevet hvor-
dan der skal orienteres om trufne afgørelser og hvem der skal orienteres.
Opgaver i medarbejderligningsenheden
1. Medarbejderligning - stikprøvekontrol af 5 %
2. Ligning af medarbejdere der ikke er omfattet af de 5 % udsøgte
3. Ligning af medarbejdere og ledere i Region M-SS
4. VIP - ligning
5. Anmeldelser på ansatte i Koncernen
6. Kontrol af medarbejdernes systemautorisationer samt anvendelse af sy-
stemerne
1. Medarbejderligning- stikprøvekontrol af 5 %
Alle ansatte i SKAT (herunder i Landsskatteretten og skatteankenævn),
har principielt mulighed for, at påvirke ligningsarbejdet, og har også ad-
gang til at ændre egen ansættelse. Formålet med kontrollen er derfor som
ovenfor anført, at forhindre, at personer i kraft af deres ansættelse i
SKAT kan påvirke egne skatteforhold, samt at beskytte SKAT- ansatte
mod uberettiget mistanke om uregelmæssigheder i egne skatteforhold.
Regelsættet om medarbejderligning omfatter også Skatteministeren og
ansatte i øvrige dele af Skatteministeriet.
Notat
SKAT Midt- og Sydsjælland
medarbejderligningsenheden
skattecenter Holbæk
23. december 2010
Side 1/ 5
UKS Side 3629
U
K
S
.'
)
Alle disse sager karakteriseres som almindelige skattesager på lige fod
med gennemgang aføvrige ligningssager i SKAT. Disse sager undergår
udelukkende gennemgang og kontrol afenheden i skattecenter Holbæk.
Sagerne afsluttes med brev om afgørelse til medarbejderne. Foreligger
der en forhøjelse afansættelsen, tager medarbejderligningen stilling til
om sagen skal videresendes til ansvarsvurdering. Sagerne følger reglerne
om ansvarssager. Anses der at være tale om en ansvarssag, oversendes
sagen til ansvarsbehandling i Sagscenter Person. Blanket om ansvarssa-
ger udfyldes, og sendes sammen med sagen. Samtidig med oversendelse
orienteres CLP samt regionsdirektøren om sagen. Når Sagscenter Person
har truffet afgørelse i ansvarssagen, skal Sagscenter Person orientere
CLP om sagens udfald.
CLP vurderer herefter om en sag skal have ansættelsesretlige konsekven-
ser. I bekræftende fald tager CLP herefter kontakt til regionsdirektøren
og orienterer om, at man vil gå videre med sagen.
CLP sender partshøring, endelig afgørelse og orienterer som i alle øvri-
ge afskedssager den respektive journalpostkasse.
2. Ligning af medarbejdere der ikke er omfattet af 5% ligning
Sager på ansatte der opstår i forbindelse med indsatsprojekter, genopta-
gelsessager m.v. fremsendes til realitetsbehandling i Region M-SS skat-
tecenter Holbæk.
Alle disse sager karakteriseres som almindelige skattesager på lige fod
med gennemgang aføvrige ligningssager i SKAT. Disse sager undergår
udelukkende gennemgang og kontrol afenheden i skattecenter Holbæk.
Sagerne afsluttes med brev om afgørelse til medarbejderne. Foreligger
der en forhøjelse afansættelsen, tager medarbejderligningen stilling til
om sagen skal videresendes til ansvarsvurdering. Sagerne følger reglerne
om ansvarssager. Anses der at være tale om en ansvarssag, oversendes
sagen til ansvarsbehandling i Sagscenter Person. Blanket om ansvarssa-
ger udfyldes, og sendes sammen med sagen. Samtidig med oversendelse
orienteres CLP samt regionsdirektøren om sagen. Når Sagscenter Per-
son har truffet afgørelse i ansvarssagen, skal Sagscenter Person oriente-
re CLP om sagens udfald.
CLP vurderer herefter om en sag skal have ansættelsesretlige konsekven-
ser. I bekræftende fald tager CLP herefter kontakt til regionsdirektøren
og orienterer om, at man vil gå videre med sagen.
CLP sender partshøring, endelig afgørelse og orienterer som i alle øvri-
ge afskedssager den respektive journalpostkasse.
3. Ligning af medarbejdere og ledere i region M-SS
Stikprøvekontrollen af medarbejdere ansat i SC Holbæk samt ledere ansat
i Region Midt- og Sydsjælland behandles i Region Nordsjælland.
Side 2 / 5
UKS Side 3630
U
K
S
Alle disse sager karakteriseres som almindelige skattesager på lige fod
med gennemgang aføvrige ligningssager i SKAT Disse sager undergår
udelukkende gennemgang og kontrol i Region Nordsjælland. Sagerne af
sluttes med brev om afgørelse til medarbejderne. Foreligger der en for-
højelse afansættelsen, tager sagsbehandler/afdelingsleder i Region
Nordsjælland stilling til om sagen skal videresendes til ansvarsvurdering.
Sagerne følger reglerne om ansvarssager. Anses der at være tale om en
ansvarssag, oversendes sagen til ansvarsbehandling i Sagscenter Person.
Blanket om ansvarssager udfyldes, og sendes sammen med sagen. Samti-
dig med oversendelse orienteres CLP samt regionsdirektør om sagen.
Når Sagscenter Person har truffet afgørelse i ansvarssagen, skal Sags-
center Person orientere CLP om sagens udfald.
CLP vurderer herefter om en sag skal have ansættelsesretlige konsekven-
ser. I bekræftende fald tager CLP herefter kontakt til regionsdirektøren
og orienterer om, at man vil gå videre med sagen.
CLP sender partshøring, endelig afgørelse og orienterer som i alle øvri-
ge afskedssager den respektive journalpostkasse.
4. VIP-Ligning
Ministre, folketingsmedlemmer, byråds- og regionalpolitikere har ikke på
samme måde som SKAT-ansatte mulighed for at påvirke deres egne skat-
teforhold. Personkredsen lignes derfor i hvert enkelt skattecenter, ud fra
den almindelige vurdering af risiko og væsentlighed. Det skal bemærkes,
at såfremt man lokalt ikke ønsker at gennemføre kontrollen kan medar-
bejderligningsenheden i SC Holbæk kontaktes med henblik på overdra-
gelse af sagen.
Såfremt VIP-personer ønsker en dialog med SKAT om egen skatteansæt-
telse, f.eks opgørelse af skattemæssig værdi af gaver mv., kan medarbej-
derligningsenheden kontaktes med henblik på overdragelse af sagen.
Personkredsen er omfattet af forelæggelse - orienteringsregelsættet om
vigtige og eller principielle sager.
Orientering sker på vedhæftede blanket LINK til produktionsdirektør
samt regionsdirektør og indsatsdirektør for den pågældende region.
Alle disse sager karakteriseres som almindelige skattesager på lige fod
med gennemgang aføvrige ligningssager i SKAT. Disse sager undergår
udelukkende gennemgang og kontrol afde enkelte enheder i SKAT. Sa-
gerne afsluttes med brev om afgørelse. Regionsdirektørenfor det pågæl-
dende område orienteres.
5. Anmeldelser på ansatte i SKAT
Sager af denne karakter fremsendes til realitetsbehandling i Region MSS
skattecenter Holbæk.
Alle disse sager karakteriseres som almindelige skattesager på lige fod
med gennemgang aføvrige ligningssager i SKAT. Disse sager undergår
Side 3 / 5
UKS Side 3631
U
K
S
)
udelukkende gennemgang og kontrol afenheden i skattecenter Holbæk.
Sagerne afsluttes med brev om afgørelse til medarbejderne. Foreligger
der en forhøjelse afansættelsen, tager medarbejderligningen stilling til
om sagen skal videresendes til ansvarsvurdering. Sagerne følger reglerne
om ansvarssager. Anses der at være tale om en ansvarssag, oversendes
sagen til ansvarsbehandling i Sagscenter Person. Blanket om ansvarssa-
ger udfyldes, og sendes sammen med sagen. Samtidig med oversendelse
orienteres CLP samt regionsdirektør om sagen. Når Sagscenter Person
har truffet afgørelse i ansvarssagen, skal Sagscenter Person orientere
CLP om sagens udfald.
CLP vurderer herefter om en sag skal have ansættelsesretlige konsekven-
ser. I bekræftende fald tager CLP herefter kontakt til regionsdirektøren
og orienterer om, at man vil gå videre med sagen.
CLP sender partshøring, endelig afgørelse og orienterer som i alle øvri-
ge efskedssager den respektive journalpostkasse.
LKontrol af medarbejdernes systemautorisationer samt anvendelse af
systemerne.
I forbindelse med udførelse af medarbejderligningen gennemføres
følgende yderligere kontrolhandlinger
1. Kontrol af medarbejdernes autorisationer til systemadgange med hen-
blik på at medarbejderne udelukkende har adgang til relevante syste-
mer - hverken mere eller mindre (denne arbejdsgang ligger allerede
nu i de interne kontroller hos afdelingslederne).
Denne kontrol beskrives ikke nærmere. Kontrol af systemautorisatio-
ner foreligger allerede som en intern kontrol.
2. Kontrol af medarbejdernes anvendelse af systemerne. Der indhentes
lister over medarbejdernes anvendelse af systemerne. Der gennemfø-
res kontrol af hvorvidt medarbejderne udelukkende har indhentet sy-
stemoplysninger til brug for udførelse af deres arbejde.
Kontrollen har udgangspunkt som en stikprøvekontrol af de specifik-
ke systemer som medarbejderne har foretaget. Kontrollen ligger regi-
onalt, som en del af de interne kontroller hos afdelingslederne.
3. Kontrol af medarbejdernes systemopslag på VIP-personer - feks. po-
litikere, sportsstjerner, kendte personer og lign. Denne kontrol udfø-
res afmedarbejderligningen i Holbæk.
Side 4 / 5
UKS Side 3632
U
K
S
Med henblik på at kontrollere, om medarbejdere uretmæssigt foreta-
ger opslag på VIP-personers oplysninger i Skat's systemer, gennem-
fører medarbejderligningsenheden i SC Holbæk en kontinuerlig gen-
nemgang aflogudtræk på udvalgte VIP-personer. I samarbejde med
pressefunktionen i KC udvælges 15 - 20 VIP-personer årligt, for at
afklare, om der uretmæssigt har været medarbejdere inde på syste-
merne.
Enheden i Holbæk tager kontakt til IT-informationssikkerhed med
anmodning om udskrift af liste for ønskede VIP-personer.
Anmodningen til IT skal indeholde oplysning om, hvilke
• personer
• cpr.nr.
• Cvr.nr
• systemer
• perioder
der ønskes foretaget log udtræk på.
Såfremt der opstår ad hoc VIP-sager udover udsøgningen, skal disse
behandles hurtigst muligt på samme måde som øvrige VIP-sager.
Disse sager undergår udelukkende gennemgang og kontrol afenhe-
den i skattecenter Holbæk. Efter gennemgang afsagen, er det sags-
behandler, der i samråd med afdelingsleder og kontaktperson fra IT-
informationssikkerhed, efter en konkret vurdering afgør, om sagen
har en karakter der gør, at den skal sendes til CLP samt regionsdi-
rektørerne. Sager der ikke sendes til personaleafdelingen, afsluttes
med brev om afgørelse til medarbejder. Vurderer CLP, at der er tale
om ansættelsesmæssige konsekvenser, sendes oplysninger om sagen
videre til orientering hos regionsdirektøren for det pågældende om-
råde. Direktøren afgør hvem der skal underrettes yderligere i sagen.
CLP og regionsdirektør afslutter herefter ifællesskab sagen.
Allan Martens
Afdelingsleder SC Holbæk
I Gert Ensted
Kontorchef
Side 5 / 5
UKS Side 3633
U
K
S
STATSADVOKATEN
SKAT
Økokrim 10 Oasø; - 2 fEB, 2011
Att. Preben Buc:hl101Cz Hansen
Vedr. oplysninger om mullgskanesvla
J.nr,: SØX• I 0223-000 I9• 11
Sa15bch111dler. LSG/MBP
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) har flet følgende oply!-
ninger vedrørende
Sven Nielsen,
som giver anledning til at rette henvendelse til skattemyndighederne:
Sven Nielsen, der har konto i Nordea Bank Danmark A/S, ha,· i peri­
oden 14. novemb r 2008 til J l. december 20IO geniagne gange modtaget størrebe-
løb fra Torben tidl. nu udvandret til USA,
jf. vedlagte kontoudtog og betalingsbilag.
Pengene stamme,· oprindeligt fra en udenlandsk virksomhed, Dee lnveslment Ltd,
der indbetaler pengene til Torben konto. Herefter overføres en del af
beløbet til Sven Nielsen's konto.
Da det ikke fremgår afde foreliggende oplysninger om Sven Nielsen's økonomi, at
han oppebærer indtægt fna selvstændig virksomhed, kan der efter det foreliggende
va:re tale om en fiskal ovcrtra:delse, men SØK har ikke yderligere oplysningel', der
indikerer, at denne sag skal behandles 11fpolltiet.
STATSADVOKATEN l"Ofl SAiRLIG
ØKONOMISI< l<�IM NALITU
HVIOVAØl<HKRETARIATI?
BRYGGERYANOeN H. �.
POSr80K8 eo•
210G KØBENHAVN Ø
T&LIFON 31 U H 00
PAIC 4115 ao 11
E•m•II: •ao•-••nkl.dl
w1,: www.rl91u11n11111 0.
Wd: www.pollll d-
UKS Side 3634
U
K
S
0
-...,..
SØK skal anmode om at blive underrettet. hvis der rejses sag om en fiskal ove11ræ-
delse. Såfremt fremkomne oplysninger viser, i\t sagen skal behandles af politiet, be-
des SØK ligeledes underrettet, når sagen anmeldes til den pågældende politikreds.
F lltf
STATSAOVOKATEN fOR SÆRLIG
(IJl<ONOMl&K KRl~llNAI.ITET
S101! 2
UKS Side 3635
U
K
S
Torben Rasmussen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Prioritet:
Allan Normann Martens
8. februar 2011 12:07
Torben Rasmussen; Jette Meinertsen
VS: Ansat i SKAT - hvidvaskoplysning.
Høj
Følsomhed: Fortrolig
Vedhæftede filer: Sven Nielsen.pdf; SØK feedback skema.doc
Hej
Side I af 2
Har I mulighed for at kigge lidt på årsopgørelser, kontroloplysninger, R75 m.v. for at se om der skulle være
noget.
Vi kan lige snakke sammen løbende. Jeg kommer forbi.
Per Jacobsen kommer forbi i morgen for at høre nærmere.
Behandles fortroligt.
Allan Martens
Fra: Preben Buchholtz Hansen
Sendt: 4. februar 201111:42
Til: Allan Normann Martens
Emne: Ansat i SKAT - hvidvaskoplysning.
Prioritet: Høj
Følsomhed: Fortrolig
Hej Allan
Opfølgning på telefonsamtale.
Du får lidt baggrundstekst - da dette er den første sag, hvor vi har fået en hvidvask indberetning på en ansat i
SKAT.
En af mine medarbejdere - der er udstationeret i SØK (Bagmandspolitiet, hvidvask sekretariatet) - har fået
denne sag på sit bord.
Proceduren er, at politiet vurdere om det er en sag de vil ind over, eller om der kan være skatteproblemer i
indberetningen. I denne sag, vil politiet ikke - ud fra de foreliggende oplysninger - gøre mere.
Så vurderer vi, om SKAT kan/skal gøre noget
Vi kan så •·screene" sagen, og se om de midler der er omtalt, hænger sammen med personens
selvangivelse m.v.
Det gør de nogle gange - nogle gange ikke. Hvis ikke, skriver vi til folk eller tager en dialog med
politiet (h is ransagning).
Nogle sager giver så anledning til en skattesag og evt. skattestraffesag.
Du kan læse om proceduren i vores ØkoKrim Vejledning - Linket: Hvidvask
Nonnalt skriver vi til folk. og henviser blot til, at vi har fået oplysningerne fra politiet - som jeg
omtalte i telefonen. I næst uge er ""standard breve ormuleringer" omkring h ·idvask opdateret.
08-02-2011
UKS Side 3636
U
K
S
Side 2 af 2
Jeg har bedt om, at sager hvor det er VIP personer eller SKAT ansatte IKKE distribueres fra SØK til
SKATjf proceduren, men går direkte til mig. Så få personer som overhovedet muligt skal ind over -
da det jo kun er en "kontroloplysning", og jo godt kan vise sig at være helt OK. Så skal der ikke
verserer rygter om at en given person er involveret i hvidvask.
Er det en SK.AT ansat (dette er den første af den karakter), vil proceduren så være, at vi gør så li.dt
som muligt, men sender oplysningen til Jer.
Så må f risikovurdere og prioritere sagen.
Vi har heller ikke set nætmere på den person der også nævnes i brevet fra politiet. Det kunne også
godt ske, at man skal det.
I har hermed fået sagen til videre foranstaltning.
Vi håber selvfølgelig at der er en naturlig forklaring - men er det ikke tilfældet, og der eventuelt skal
rejses en skattesag/skattestraffesag, mål sige til. Så kan vi give Jer lidt span-ing - og skal måske
alligevel med "ind over", i.f.t. kontakt til politiet.
Med venlig hilsen
Preben Buchholtz
Afdelingsleder
SKAT. Økonomisk Kriminalitet
aDirckce og mobil T2 37 62 37
~ rrebcn.ll.l·lanscnialSk:ll.dk
08-02-2011
UKS Side 3637
U
K
S
Beslutningsprotokol for Direktionen 16. marts 2011
Dato Dagsordenspunkt Emne Beslutning Tovholder
110316 1 Risikobillede Direktionen og revisionschefen afstemte risikobilleder.
I forhold til notatet blev det understreget, at ledelsen ikke
accepterer, at lovgivning tilsidesættes.
Det blev også nævnt, at andre faktorer end ressourcerne til
rådighed har betydning for presset på opgaveløsningen
Det afstemte risikobillede indgår som grundlag for
revisionsplanen, der præsenteres i andet kvartal
JSP
110316 2 Compliancerapporter Direktionen konstaterede, at rapporterne viser en signifikant
negativ tendens på erhvervsområdet.
Kommunikation og eventuelle tiltag afventer færdiggørelse af
rapporterne. I forbindelse med færdiggørelsen holdes et
uddybende oplæg for direktionen.
Der arrangeres en præsentation af compliancebegrebet for
ministeren på samme vis, som den seneste minister blev
præsenteret for compliance
SNH
110316 3 Årsrapport Eventuelle kommentarer til årsrapporten meldes ind til
Karsten Juncher.
På mødet blev det nævnt, at kompetenceudvikling af
medarbejderne bør nævnes som en af opgaverne og afsnittet
om internationalt samarbejde bør nyskrives.
HSU orienteres når den endelige årsrapport foreligger
KJ
110316 4 Momssystemet JUF har drøftet, at der i forlængelse af EU-kommissionens
grønbog om momssystemets fremtid bør nedsættes et
projekt, der ser på moms i bredere perspektiv
BC
110316 4 Rådgiverudgifter Det undersøges, hvorledes man kan bløde vurderingen op
indenfor lovens rammer, så der i enkelte tilfælde kan ydes
erstatning for rådgiverudgifter i skattesager
BC
110316 4 Implementering af EFI Produktionsforum har drøftet implementeringen af EFI og
undersøger muligheden for at opnå størst mulig effekt med
mindst mulig omorganisering.
Der arbejdes videre med problemstillingen med henblik på at
topledelsen har en afstemt holdning på skattedirektørmødet
den 26. maj. Problemstillingen vil blive drøftet i direktionen
inden skattedirektørmødet
SNH
110316 4 Projektorganisering Modeller og styring i forhold til projektorganiseringen i driften,
herunder afdelingsledernes rolle, skal drøftes på
strategiseminaret.
SNH
UKS Side 3638
U
K
S
Dato Dagsordenspunkt Emne Beslutning Tovholder
110316 4 Restskat Det undersøges, om der er behov for lovgivningsmæssige
ændringer for at understøtte en bedre proces omkring
restskat
BC
110316 5 Præsentation af ministeren Der arrangeres præsentation af ministeren i Østbanegade og
NEG
HF
110316 5 Præsentation af ministeren Der arrangeres præsentation af ministeren for direktionen HF
110316 5 Lokal proces for
afskedigelser
Som udgangspunkt aftales det på KCSU, hvordan
afskedigelsesprocessen håndteres i KC den 6. april
BD
UKS Side 3639
U
K
S
Forslag til nye processer i udbytteskat
Med udgangspunkt i revisionsrapport af den 10. maj 2010, hvor man bl.a. konkluderer, at der
mangler afstemning af den udbytteskat som udbyttemodtagere godskrives i forhold til angivet
udbytteskat, skal den nedsatte arbejdsgruppe fremsætte forslag til nye processer for administration
af udbytteskat.
I det nuværende system er der for det første ingen afstemning af, hvorvidt skattten af det udbytte,
der måtte være indberettet til SKAT for udbyttemodtager, enten passer med det beløb der er angivet
til betaling eller om der overhovedet er indsendt en angivelse. For det andet er der ingen kontrol af
om alle udbyttemodtagere er indberettet til SKAT
Den helt overskyggende grund til den manglende afstemning skyldes, at der er forskellige frister for
angivelse af udbytte og udbytteskat og indberetning af udbyttemodtager.
Forslag: Sammenhæng med angivelse og udbyttemodtager
Arbejdsgruppen foreslår derfor at fristen for indsendelse af både udbytteangivelse og indberetning
af udbyttemodtagere skal være den samme. Det betyder, at det vil være muligt at sammensmelte
angivelse og indberetning af udbyttemodtagere, så der kun skal indberettes 1 gang. Det foreslås, at
indberetninger skal ske digitalt.
Ved sammensmeltningen lægges hovedvægten på de indberettede oplysninger om
udbyttemodtagere. Summen af udbytte og udbytteskat giver de samme oplysninger, som oplyst på
udbytteangivelsen. Herved opnår SKAT den fordel, at den manglende afstemning bliver opfyldt i
sig selv. Det giver også den fordel, at udbyttemodtagere ikke bliver godskrevet en anden (større)
skat, end der rent faktisk er indberettet til SKAT. Samtidig får vi bedre og hurtigere mulighed for at
kontrollere, om den skat, der er indeholdt for udbyttemodtager, er korrekt.
Fremrykket frist – foretrukne mulighed
Da det er nødvendigt for udbytteudlodder eller den der administrerer udbytteudlodningen at kende
udbyttemodtagers skattestatus for at beregne den rigtige udbytteskat, foreslås at fristen for
indberetning af udbyttemodtagere fremrykkes, så fristen bliver den samme som den frist udlodder
har i dag til at angive og betale udbytteskat. Langt størstedelen af de udloddende selskaber,
indberetter allerede i dag udbyttemodtager samtidigt med udbytteangivelsen. De vil derfor opleve
det som en lettelse, hvis de slipper for at indberette udlodninger gennem 2 step med forskellige
frister.
Fremrykket frist - særordning
Som alternativ kan laves en undtagelse af fristen for de selskaber og investeringsforeninger, der
administrerer udbytteudlodningen gennem VP Securities. En sådan forlængelse af fristen vil
tilgodese bankernes ønske om tid til fejlrettelser mv. for de selskaber (typisk
investeringsforeningerne), som i dag kun har frist til den 10. i måneden efter udlodningen. Fristen
vil være ens for alle og sættes til den sidste bankdag i måneden efter udlodningen.
Som systemet er i dag sender VP Securities en samleliste til det udloddende selskab, som anvender
listen til at angive udbytte og udbytteskat og betale udbytteskatten. VP Securities har således
opsummeret udbyttemodtagere på samlelisten med de forskellige skatteprocenter. De kan derfor
indsende oplysninger om udbyttemodtager med det samme.
./. I det vedlagte notat om Udbytteskat uddybes forslaget til nye processer.
UKS Side 3640
U
K
S
Sven J Nielsen
Vi har ændret din skat
SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2006-2010 sådan:
13iL'i) 1
~
SKAT
Jcmbancvc) 6
43001-iolbæk
Telefon7222101B
E-ma,I via skat dk/kontakt
15 de1;ember 2011
J nr
lndkom~l;\r ,
Torben Rasmussell@Skal dk
Direkte nr 72 38 35 112
Med henvisning til advokats brev af 5. december :2011 fremsendes afgørelse ve<lmremle 2006-2010 som
anmodet.
Indkomståret 2006:
Overførsler fra Torben
Andre overførsler
Yderligere løn i alt
Indkomståret 2007:
Overførsler fra Torben
Andre overforsier
Yderligere løn i alt
Indkomståret 2008:
Overførsler fra Torben
Andre overførsler
Yderligere løn i alt
130.000 kr.
44.454 kr.
174.454 kr,
505.000 kr.
46.716 kr.
551.716 kr.
493.000 kr.
70.568 kr.
563.568 kr.
Side 114
UKS Side 3641
U
K
S
Indkomståret 2009:
Overførsler fra Torben
Andre overførsler
Værdi af BMW
Yderligere løn i alt
Indkomståret 2010:
Overfo"rsler fra Torben
l lerafallerede indtægtsført som honorar
Andre overtørsler
Yderligere løn i alt
Du kan blive straffet.
295.000 kr.
145.000 kr.
De fejl, vi har rettet, kan være strafbare efter reglerne i skattekontrolloven.
600.000 kr,
43.278 kr.
50.000 kr.
693.278 kr.
150.000 kr
21.415 kr.
171.415 kr.
Når vi er lærdige med sagen, sender vi den til ansvarsafdelingen i SKAT's Sagscenter Person, som
vurderer, om du kon straffes efter regle 1e i skattekontrolloven. Du får senere et hrev fra
ansvarsaf<ldingt:11 om, hvordan de vurderer sagen.
Hvad betyder det for din skat?
Du kan se resultatet i en ny årsopgørelse i din skattemappe i løbet af 14 dage. Skattemappen finder du på
skat.dk/tastselv (Skriv adgangskode} Skattemappen.
Du modtager senere årsopgørelsen med posten, medmindre du har fravalgt papiru<lgaven.
Hvis du vil klage
Du kan klage over SKATs afgørelse til skatteankenævnet eller J ;m<l,;,katterclten. Reglerne står i
skatteforvaltningslovens § 5, stk. 2.
Skatteankenævnet er den lokale klageinstans. Hvis du ikke er enig i skaneankenævn~Ls afgø,else, kan du
klage over den til Landsskatteretten. Du kan også klage direkte til Landsskatteretten.
Hvornår skal du klnge?
Skatteankenævnet eller Landsskatteretten skal have din kloge senest tre måneder efter den dag, hvor du
får denne afgørelse.
S1
de2/4
UKS Side 3642
U
K
S
Hvordan skal klagen se ud?
Klagen skal være skriftlig. Du skal skrive alle de punkter, du vil klage over. For hvert punkt skal du
skrive, hvorfor du mener, al SKATs afgørelse er forkert.
Du skal veulægge:
• Uenne afgørelse.
• En sagsfremstilling, hvis du har fået en sammen med afgørelsen.
• Dokumenter, som støtter og underbygger din klage. Del kan fx være regninger eller kontoudtog.
Du bestemmer selv, om du vil sende de originnle papirer, eller om du vil sende kopier.
.Send klagen til:
For indkomstår 2006
Skatteankenævn Nænin,
c/o Ankenævnssekretariat Helsingør
Bjergegade 20, 1. sal
3000 Helsingør
For indkomstår 2007
Skatteankenævn Fredensborg
c/o Ankenævnssekretnrint Helsingør
Bjergegade 20, l. sal
3000 Helsingør
For indkomstår 200&
Skatteankenævn Fredensborg
c/o Ankenævnssekretariat Helsingør
Bjergegade 20, 1. sal
3000 Helsingør
For indkomstår 2009
Skatteankenævn Fredensborg
c/o Ankenævnssekretariat Helsingør
Bjergegade 20, l. sal
3000 Helsingør
For indkomstår 2010
Skatteankenævn Fredensborg
c/o Ankenævm;s~krt:larial Helsi11gø1
Bjergegade 20, l. sal
3000 Helsingør
eller til:
Landsskatteretten
Ved Vesterporl 6, 6. sal
1612 København V
Side 314
UKS Side 3643
U
K
S
Hvad koster det at klage?
lJet er gratis at klage til skatteankenævnet, og det koster 800 kr. at klage til Landsskatteretten.
nu kan c;ende en check på 800 kr. til Landc;c;l<atteretten sammen med klagen, eller du kan sætte beløbet
ind på registreringsnummer 5010, kontonummer 121398-6. Skriv dit navn og cpr-nr.
Hvis Landsskatteretten giver dig ret i hele din klage eller i en del af den, får du pengt::m: tilbage. Du får
også pengene tilbage, hvis du senere far ret i klagen ved en domstol.
Du kan få et møde med Landsskatteretten
Lnndsskntteretten kun give dig mulighed for at få et møde med en sagsbehandler. Skriv dit ønske i klagen
og et telefonnummer, hvor Landsskatteretten kan få fat i dig.
Du kan søge om at få SKAT til at betale din rådgiver i klagesagen
Hvis du får en rådgiver til at hjælpe med klagesagen, kan du søge om at få SKAT til helt eller delvist at
betale for rådgivningen. Du kan læse mere om denne mulighed på skat.dk/horger Vejledninger
Omkostningsgodtgorelse - Når du klager i en skatte- eller afgifrssag.
Du kan søge om at vente med at betale
Hvis du klager, kan du søge om at vente med at betale skatte . Reglerne står i skatteforvaltningslovens §
51. Du skal sende an<:'1gningen til SK.AT sammen med en kopi af din klage til skatteankenævnet eller
Landsskatteretten. Vær opmærksom på, at du skal betale renter af beløbet , selvom du får lov at vente med
at betale. Du kan ikke trcx:kke renterne fra i skat.
Har du brug for flere oplysninger?
Du kan læse mere på www.landsskatteretten.dk.
Du kan læse de love, vi henviser til, på skat.dk ~ Rådgiver Love og regler GæfdendP "kattelove.
Hvis du har spørgsmål. er du velkommen til at ringe til mig på telefon 72 38 35 92.
Med venlig hilsen
Torben Rasmussen
Kopi er sendt til:
Advokatfinnaet Tommy V. Ch1i<:tiansen. Att: Kasper Bech Pilgaard, Havneholmen 25, 9., 1561
Kobenhavn V
Slde414
UKS Side 3644
U
K
S