Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 11. juni 2021

Betænkning afgivet af Epidemiudvalget den 11. juni 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af epidemiloven
(Overvågning af smitsomme sygdomme via spildevand)
[af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DF og KF) indstiller lovforsla‐
get til vedtagelse med ændringsforslag nr. 1. Flertallet vil
stemme imod ændringsforslag nr. 2.
Et mindretal i udvalget (SF, RV og EL) indstiller lovfor‐
slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget ser med stor tilfredshed på, at sundhedsministeren
endelig har taget initiativ til at sikre lovgrundlaget for udrul‐
ning af spildevandstest i Danmark. V og KF finder dog hele
forløbet omkring etablering og udrulning af smitteopsporing
via spildevandstest stærkt kritisabelt. Det har været en lang‐
sommelig proces med modstridende oplysninger fra både
sundhedsministeren og Statens Serum Institut. V finder det
desuden utilfredsstillende, at regeringen ikke valgte at for‐
længe forsøgsordningen med spildevandstest på Bornholm,
som kunne have bidraget med vigtig viden til den nationale
udrulning og forebygge senere smitteudbrud på Bornholm.
For V og KF er det afgørende, at alle både rå data og
resultater fra spildevandstest landet over bliver fuldt tilgæn‐
gelige for offentligheden og fremlagt på en sådan måde, at
øvrige eksperter og forskere har mulighed for at analysere
på oplysningerne. Det gælder både spildevandsovervågning
iværksat af Statens Serum Institut og af kommunerne. V og
KF opfordrer sundhedsministeren til hurtigst muligt at frem‐
lægge en konkret plan for national udrulning af spildevands‐
test til smitteopsporing af covid-19, således at der sikres
smitteopsporing via spildevand i alle landets kommuner.
Socialistisk Folkeparti
SF stemmer for lovforslaget, da det er blevet præciseret,
at data ikke må være personhenførbare. SF mener videre, at
indsamling af spildevandsdata kun kan gøres med hjemmel
i epidemiloven, så der alene foretages overvågning, som
kan begrundes i epidemiloven med henblik på at sikre folke‐
sundheden.
SF stemmer derfor også for ændringsforslag nr. 1 og 2
og ønsker videre, at nogle udvalgsspørgsmål og ministerens
svar bliver optrykt i betænkningen med henblik på at sikre
transparens.
Radikale Venstre
Data indsamlet som en del af smitteovervågningen i spil‐
devand bør blive gjort åbent og offentligt tilgængeligt.
Sundhedsministeren har i svar på L 234, spørgsmål 4
oplyst, at åbenhed om grundlaget for beslutninger er et
helt centralt element i befolkningens tillid til den danske
epidemibekæmpelsesindsats. Det er derfor også efter mini‐
sterens opfattelse afgørende, at resultater fra spildevands‐
overvågningsindsatsen bliver offentligt tilgængelige. Statens
Serum Institut vil derfor offentliggøre resultater af spilde‐
vandsovervågningen på instituttets hjemmeside. Det gælder
både den overvågning af spildevand, som Statens Serum
Institut selv iværksætter, herunder den forberedende under‐
Til lovforslag nr. L 234 Folketinget 2020-21
AX026672
søgelse, såvel som de undersøgelser, som kommunerne måt‐
te iværksætte, og som kommunerne vil skulle underrette
Statens Serum Institut om.
Radikale Venstre finder, at det skal være de rå data og
ikke bare tabulerede frekvenser el. lign., som gøres åbent
og offentligt tilgængelige. Hvis andre eksperter skal kunne
tjekke konklusionerne, skal de have adgang til de data,
der analyseres, og ikke bare til resultaterne. Det skal ske
under hensyn til at sikre følsomme og personhenførbare
data og bør derfor ikke inkludere alle data indsamlet fra
spildevand, men kun dem, der er relevante for at estimere
smittetallene. Dette kan eksempelvis være de sekvensdata,
der stammer fra en given virus. Kun således kan analyserne
efterprøves af andre eksterne eksperter.
Radikale Venstre opfordrer sundhedsministeren til efter
forudgående høring i relevante forskningsinstitutioner og
-miljøer m.v. at fastsætte retningslinjer for offentliggørelsen
af data indsamlet som en del af smitteovervågningen i spil‐
devand.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Til § 1
Af et mindretal (RV), tiltrådt af et flertal (S, V, DF, SF, EL
og KF):
1) I den under nr. 1 foreslåede § 44 a indsættes i stk. 1
efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Kommunalbestyrelsen skal, inden den træffer beslutning
i henhold til 1. pkt., inddrage Styrelsen for Patientsikkerhed
og Statens Serum Institut. Sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om kommunalbestyrelsens inddragelse af
Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.«
[Kommunalbestyrelserne skal rådføre sig med sundheds‐
myndighederne, inden spildevandsovervågning kan iværk‐
sættes]
Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):
2) I den under nr. 1 foreslåede § 44 a indsættes i stk. 1
efter 1. pkt. som nye punktummer:
»Overvågning efter 1. pkt. kan kun foretages, hvis
minimum 10.000 personækvivalenter indgår i overvågnin‐
gen. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
overvågning i henhold til 2. pkt., herunder om, hvilke over‐
vågninger der undtagelsesvis kan foretages, uanset betingel‐
sen i 2. pkt. ikke er opfyldt.«
[Minimumskrav på 10.000 personækvivalenter, der skal ind‐
gå i et indsamlingssted]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget er det hensigten at sikre, at kom‐
munalbestyrelserne ikke af egen drift kan iværksætte spilde‐
vandsundersøgelser uden først at have rådført sig med rele‐
vante sundhedsmyndigheder, og at sundhedsmyndighederne
har tilkendegivet, at spildevandsovervågningen i det konkre‐
te tilfælde lever op til de betingelser, der følger af loven.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget præciseres det, at der skal være
et minimumsantal på 10.000 personækvivalenter, der skal
indgå i et indsamlingssted. Sundhedsministeren kan dog
fastsætte nærmere regler om, hvilke overvågninger der und‐
tagelsesvis kan foretages, uanset betingelsen om minimum
10.000 personækvivalenter ikke kan opfyldes. I sådanne til‐
fælde kan ministeren fastsatte regler om, at f.eks. Dataetisk
Råd eller de videnskabsetiske komitéer skal inddrages i vur‐
deringen.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. maj 2021 og var til
1. behandling den 3. juni 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Epidemiudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 7. maj
2021 dette udkast til udvalget, jf. EPI alm. del – bilag
266. Den 25. maj 2021 sendte sundhedsministeren hørings‐
svarene og et kommenteret høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla‐
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 26 spørgsmål
til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐
ren har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og sundhedsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 1 til betænkningen.
Leif Lahn Jensen (S) Jesper Petersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Jeppe Bruus (S) Christian Rabjerg Madsen (S)
Kasper Sand Kjær (S) Jens Joel (S) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)
Stinus Lindgreen (RV) fmd. Kristian Hegaard (RV) Peder Hvelplund (EL) Karsten Lauritzen (V) Sophie Løhde (V) nfmd.
2
Jane Heitmann (V) Anni Matthiesen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
3
Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til sundhedsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre og Socialistisk
Folkeparti.
Spørgsmål nr. 6:
Af L 234 fremgår det, at der endnu ikke er truffet beslutning om, hvorvidt en national udrulning af
spildevandsovervågning og smitteopsporing skal finde sted. Vil ministeren redegøre for betydningen af
denne formulering, som umiddelbart er modstridende med ministerens tidligere udtalelser?
Svar:
Som oplyst på samråd den 21. april 2021 er det besluttet at iværksætte en landsdækkende forberedende
undersøgelse af spildevandsmetoden. Arbejdet er i fuld gang, herunder med at sikre regelgrundlaget for
spildevandsselskabernes medvirken.
Parallelt arbejdes der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt
og indgå som en del af den samlede overvågning af COVID-19. Således vil der være en plan klar, hvis
spildevandsovervågning viser sig som et velfungerende redskab til håndtering af COVID-19. Der er end‐
nu ikke truffet endelig beslutning om planen for skalering og bred implementering af spildevansmetoden.
Spørgsmål nr. 7:
Af L 234 fremgår det som en del af forslaget, at kommunalbestyrelsen underretter Statens Serum Institut
om resultaterne af den spildevandsovervågning, som kommunalbestyrelsen har iværksat – vil ministeren
i forlængelse af det redegøre for, hvorvidt resultaterne af den lokale spildevandsovervågning vil være
offentligt tilgængelige, så der er fuld åbenhed omkring tallene – og det ikke blot bliver Statens Serum
Institut, der har adgang til dem?
Svar:
. /. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 4 (L 234).
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren har tidligere givet udtryk for, at det ikke er relevant at overvåge enkelte bygninger gennem
spildevandstests, men af L 234 fremgår det nu som en relevant mulighed at anvende overvågning af
spildevand som metode til tidlig varsling om smitteudbrud på eksempelvis skoler og plejehjem. Vil
ministeren redegøre for, hvorfor det nu anses som en relevant fremgangsmåde?
Svar:
Overvågning af spildevand fra bygninger kan formentligt anvendes til tidlig varsling af udbrud på
institutioner/konkrete bygninger med henblik på hurtigt at kunne sætte ind med smitteforebyggende tiltag
ved positivt signal. Statens Serum Institut vurderer imidlertid, at effektiviteten, og dermed den mulige
anvendelse af dette endnu er så uafklaret, at metoden indledende bør evalueres.
4
Det er derfor besluttet med den landsdækkende forberedende undersøgelse at overvåge omkring 40 for‐
skellige bygninger med forskellige funktioner, da man herudfra vil kunne konkludere noget om svagheder
og styrker ved metoden. Udvælgelsen af bygningerne skal ske i tæt samarbejde med ejerne og den lokale
forsyningsvirksomhed samt under hensyn til bygningens brugere, de praktiske muligheder m.m.
Det er vigtigt for mig at understrege, at en bygnings brugere skal informeres inden en eventuel igangsæt‐
telse af spildevandsovervågning. Det er herudover ikke min intention, at spildevandsovervågning skal
målrettes ned til den enkelte private husstand. Spildevandsovervågning af bygninger, er udelukkende
noget, som i værksættes på større niveau, fx kollegier, større virksomheder, fængsler eller lignende.
Spørgsmål nr. 9:
Vil ministeren redegøre for logikken i, at man ikke fortsatte forsøget med spildevandstests på Bornholm,
da en fortsat overvågning af spildevandet og dermed mulige nye smitteudbrud på Bornholm kunne have
bidraget med relevant viden for en større implementering af spildevandtests, som der nu lægges op til
med L 234?
Svar:
I forbindelse med den delvise genåbning af Bornholm fra den 1. marts 2021 besluttede regeringen at
undersøge spildevand for SARS-CoV-2. Dette skete i en projektperiode på fire uger fra den 9. marts
til den 7. april. Formålet var at skaffe de første erfaringer med systematiske COVID-19-målinger i spilde‐
vand i Danmark. Projektet bestod af daglig prøvetagning og analyser fra de syv store rensningsanlæg på
Bornholm og var som sådan ganske intensivt i sin opsætning. Projektet viste, at metoden overordnet set
fungerer, idet det logistisk set var muligt at gennemføre overvågningen og få konkrete resultater. Det viste
dertil, at man med denne metode kan detektere smitte i spildevandet også i situationer, hvor der kun er
ganske lidt smitte i samfundet, som det var tilfældet på Bornholm i denne periode. Projektet opfyldte
dermed sit formål, og der sås ikke grund til ekstraordinært at forlænge projektperioden.
Det blev samtidig besluttet at iværksætte en landsdækkende forberedende undersøgelse af metoden. Der‐
for arbejdes der nu på at forberede, at metoden afprøves i større skala på rensningsanlæg flere andre
steder i landet.
Parallelt arbejdes der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt
og indgå som en del af den samlede epidemiovervågning.
. / . Jeg kan desuden henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 171 (alm. del).
Spørgsmål nr. 10:
Vil ministeren redegøre for, hvordan anvendelsen af smitteopsporing gennem spildevandsovervågning
forventes at spille sammen med brugen af coronapasset?
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter
oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien, som blev opdateret den 25. marts
2021. Teststrategien indeholder tre faser. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i teststrategiens fase 1,
5
der er kendetegnet ved, at den gradvise genåbning af samfundet understøttes af massiv testning og brug af
coronapas.
I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sommersæsonen mindsker smitten, overgås
gradvist til fase 2. I fase 2 vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret på grupper, som ikke
er vaccinerede mv. Vi er allerede stærkt på vej mod fase 2 med mindre testning i takt med, at flere
vaccineres.
På længere sigt, og når alle over 16 år, der er blevet tilbudt vaccine, og som ønsker at modtage den, er
færdigvaccinerede, vil vi gå ind i strategiens fase 3. I fase 3 anvendes test primært som en del af den
bredere epidemiovervågningen, hvor danskerne langtfra vil blive testet så hyppigt som i dag.
Spildevandsovervågning kan ikke erstatte alt test af individer. Det er dog forventningen, at spildevands‐
overvågning kan spille en central rolle i epidemiovervågningen.
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren redegøre for, hvordan spildevandsovervågning vil indgå i den fremtidige teststrategi?
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter
oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien af den 25. marts 2021. Teststrategien
er inddelt i tre faser. På nuværende tidspunkt er vi forsat i teststrategiens fase 1, der er kendetegnet ved, at
den gradvise genåbning af samfundet understøttes af massiv testning, og brug af coronapas.
I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sommersæsonen mindsker smitten, overgås
gradvist til fase 2. I fase 2 vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret på grupper, som ikke er
vaccinerede mv. Vi er allerede på vej mod fase 2 med mindre testning i takt med, at flere vaccineres.
Når alle, der ønsker at tage imod tilbuddet om vaccination, er færdigvaccinerede, vil vi gå ind i strategi‐
ens fase 3, hvor danskerne langtfra vil blive testet så hyppigt som i dag. Her forventes spildevandsover‐
vågning at spille en central rolle i den fortsatte epidemiovervågning.
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren redegøre for, om sundhedsmyndighederne vil lade sig inspirere af Ishøj Kommune, der
med succes har kombineret spildevandstest med målrettede individuelle test?
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter
oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien, som blev opdateret den 25. marts
2021. Teststrategien beskriver tre faser. I fase 3 anvendes test primært som en del af den bredere epide‐
miovervågningen, hvor danskerne langtfra vil blive testet så hyppigt som i dag. Det er forventningen, at
spildevandsovervågning kan spille en central rolle i epidemiovervågningen.
6
Der er igangsat et arbejde med at vurdere, hvornår og hvordan spildevandsovervågning kan tages i
anvendelse. Her vil erfaringer fra bl.a. Ishøj og Bornholm også indgå. Det er forventningen, at spil‐
devandsovervågning kan understøtte smitteopsporingen f.eks. ved at identificere områder med smitte,
hvorefter borgere i disse områder kan opfordres til at få foretaget en PCR-test.
Spørgsmål nr. 13:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge staten vil kunne spare på teststrategien, hvis man kombi‐
nerer spildevandstest med målrettede individuelle test?
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Justitsministeriet. Det kan herefter
oplyses, at testindsatsen i Danmark følger COVID-19-teststrategien, som blev opdateret den 25. marts
2021. Teststrategien beskriver tre faser. Vi befinder os på nuværende tidspunkt i teststrategiens fase 1.
I takt med at en større del af befolkningen vaccineres, og sommersæsonen mindsker smitten, overgås
gradvist til fase 2. I fase 2 vil testindsatsen hurtigt blive nedskaleret og fokuseret på grupper, som ikke er
vaccinerede mv.
Allerede nu (primo juni) forventer vi, at behovet for test har toppet, og at der derfor vil ske et fald i
brugen af test. Over de forgangne to uger har der været en nedgang i det gennemsnitlige testforbrug på
ca. 10 pct. Derfor er udgifterne til test allerede på vej ned. Udgifterne vil falde yderligere i takt med
udrulning af vaccinerne.
Når alle over 16 år, der er blevet tilbudt vaccinen, og som ønsker at tage imod den, er færdigvaccinerede,
vil testindsatsen overgå til fase 3. Her forventes spildevandstest at spille en central rolle som led i
epidemiovervågningen med fokus på nye mutationer og smittespredning. Antallet af persontest forventes
ligeledes at være markant lavere.
Eftersom den konkrete anvendelse af spildevandsovervågning som led i den samlede håndtering af
COVID-19 endnu ikke er afklaret, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere de konkrete
økonomiske virkninger, spildevandsovervågning vil have i praksis.
Spørgsmål nr. 14:
Kan ministeren afvise flere eksperters påstand i Berlingske om, at en teststrategi, der kombinerer spilde‐
vandstest med målrettede individuelle test, vil kunne sparre statskassen for milliarder?
Svar:
. / . Der henvises til samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L 234).
Spørgsmål nr. 15:
Kan ministeren uddybe, hvordan det sikres, at spildevandsovervågningen ikke bruges til andre formål end
forebyggende smitteovervågning i regi af COVID-19 pandemien?
7
Svar:
Der er ikke med lovforslaget lagt op til at begrænse overvågningen af spildevand til COVID-19 alene.
Som det fremgår af det foreslåede § 44 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen iværksætte overvågning
af spildevand med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme gene‐
relt. Tilsvarende gælder i de situationer, hvor der er behov for spildevandsforsyningsselskabers bistand og
medvirken efter stk. 3 og 4.
Som det også fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, vil overvågning via spildevand po‐
tentielt også kunne anvendes til at overvåge tilstedeværelsen eller egentlige udbrud af andre sygdoms‐
fremkaldende organismer, f.eks. hepatitis A-, hepatitis E- og poliovirus, som alle er kendetegnet ved
hyppigt at give asymptomatisk infektion, ligesom det fremgår, at et muligt fremtidsscenarium også vil
være, at spildevandsovervågning vil kunne anvendes til at holde øje med forekomst af særligt resistente
bakterier og introduktionen i det danske samfund af nye sygdomsfremkaldende mikroorganismer (kendte,
fremmede eller helt nye sygdomme), der har epidemisk potentiale.
Spørgsmål nr. 16:
Kan ministeren uddybe, hvorfor man ikke forlængede spildevandsforsøget på Bornholm?
Svar:
. / . Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 9 (L 234).
Spørgsmål nr. 17:
Kan ministeren uddybe, hvad der menes med »større persongruppe« i forhold til afgrænsning af spilde‐
vandsovervågning? Og hvordan sikrer man, at dataen ikke risikerer at blive personhenførbart?
Svar:
Begrebet »en større persongruppe« var anvendt i den version af udkastet til lovforslaget, som var i offent‐
lig høring, såvel i lovteksten som i bemærkningerne. Begrebet er sidenhen – i ordlyden af lovteksten i den
fremsatte version – ændret til »Overvågning efter 1. pkt. skal ske på en sådan måde, at det ikke er muligt
at identificere fysiske personer.«. Ændringen skete for at fremhæve, at overvågningen skulle være ikke
personhenførbar.
Det er således en fejl, at begrebet fortsat genfindes ét sted i lovforslagets almindelige bemærkninger.
. / . Jeg har en klar forventning om, at kommuner, som måtte gøre brug af denne mulighed, sikrer sig det‐
te. Statens Serum Instituts overvågning smitsomme sygdomme via spildevand, herunder den forberedende
undersøgelse, vil også blive gennemført på en måde, så det sikres, at det ikke er muligt at identificere
fysiske personer. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål 3 (L 234)
Spørgsmål nr. 18:
8
Kan ministeren uddybe, hvordan man sikrer, at data ikke bruges til andre formål, såsom medicinalvirk‐
somheders produktudvikling eller andre landes forskningsprojekter, end specifikke danske sundhedsud‐
fordringer koblet til covid-19-pandemien?
Svar:
Kommunalbestyrelsen kan efter lovforslaget iværksætte overvågning af spildevand med henblik på at
forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.
Beslutning om iværksættelse af overvågningen vil efter forslaget kunne ske på initiativ af kommunalbe‐
styrelsen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at
forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder detektion af sygdomme og
sygdomsfremkaldende organismer.
Statens Serum Institut har, som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, hjemmel hertil i
sundhedslovens § 222, som omhandler instituttets almindelige varetagelse af opgaver med at forebygge
og bekæmpe smitsomme sygdomme. Statens Serum Institut får med lovforslaget mulighed for at indgå
aftale med eller påbyde spildevandsforsyningsselskaber at medvirke og bistå.
Jeg har en klar forventning om, at myndighederne agerer inden for de lovgivningsmæssige rammer, som
vedtages af Folketinget, og at spildevandsovervågning således ikke iværksættes til andre formål.
. / . Jeg skal dog gøre opmærksom på, at data, som skal være ikke-personhenførbare, vil være offentlige
tilgængelige. Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål 4 (L 234).
Spørgsmål nr. 19:
Kan ministeren uddybe, hvilke dele af spildevandsovervågningen som skal bestemmes fra central hånd,
og hvor meget kommunerne selv kan bestemme?
Svar:
Det er hensigten, at overvågning af spildevandet i første omgang skal implementeres via regeringens
landsdækkende forberedende undersøgelse bestående af tre elementer: Overvågning af spildevand via
spildevandsforsyningsselskabernes anlæg, via bygninger og løbende metodeudvikling. Parallelt arbejdes
der på at udarbejde en plan for, hvordan metoden kan skaleres og implementeres bredt og indgå som en
del af den samlede overvågning af COVID-19.
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil kommunalbestyrelsen kunne iværksætte overvågnin‐
gen, hvis det efter kommunalbestyrelsens vurdering kan bidrage til kommunens arbejde med at forebygge
og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme, herunder detention af sygdomme og sygdomsfrem‐
kaldende organismer.
De beføjelser, kommunerne vil få med forslaget, er derfor et handlerum og en mulighed for at tage aktiv
del i smitteovervågningen. Det kan være relevant, hvis man lokalt – ud fra kommunernes lokale kendskab
– mener, at der kan være behov for overvågningen som supplement til de statslige undersøgelser.
9
Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderingen
af, om overvågning skal iværksættes, kunne søge råd og vejledning hos de centrale sundhedsmyndighe‐
der, herunder Statens Serum Institut, som kan iværksætte en bredere statslig overvågning af spildevand,
og hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som rådgiver om generelle smitteforebyggende tiltag.
Spørgsmål nr. 20:
Kan ministeren uddybe, hvorvidt lovforslaget gælder andre situationer end håndtering af covid-19-pande‐
mien?
Svar:
. / . Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 15 (L 234).
Spørgsmål nr. 21:
Kan ministeren uddybe, hvad offentlighedens tilgang til data bliver, og om befolkningen og andre
eksperter får muligheden for at vurdere dataen?
Svar:
. / . Jeg kan henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 4 (L 234).
Spørgsmål nr. 22:
Kan ministeren uddybe, hvor hurtigt covid-19 viser sig i afføring/urin sammenlignet med test og sympto‐
mer?
Svar:
Jeg har bedt om bidrag fra Statens Serum Institut, som kan oplyse følgende:
»Man kun kan påvise virus i afføringen hos cirka halvdelen af de personer, der får ¬COVID-19, og
meget sjældent i urin. Der er desværre ikke offentliggjort nogen studier, hvor man har fulgt personer
med regelmæssige afføringsprøver fra det øjeblik, de er smittet med COVID-19, til de for eksempel
får symptomer, for at undersøge hvor tidligt man kan finde virus i afføringen. Man kan påvise virus
i podninger cirka to dage inden, folk bliver syge. Det er sandsynligt, at det samme er gældende for
afføringsprøver, men vi ved det ikke. Virus ser ud til i lige høj grad at findes i afføringen hos folk med og
uden symptomer.«
Spørgsmål nr. 23:
Kan ministeren uddybe spildevandsovervågningens rolle i forhold til test-indsatsen, og om denne skal
overtage andre forebyggende tiltag, såsom coronapas?
Svar:
. / . Der henvises til samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 11 (L 234).
10
Spørgsmål nr. 24:
Kan ministeren uddybe internationale erfaringer på området, og hvordan de kan, eller ikke kan, overføres
til dansk kontekst?
Svar:
Flere andre lande har iværksat spildevandsovervågning for COVID-19 på renseanlæg. Der er endnu
ikke et samlet internationalt overblik over, hvordan de konkrete data fra overvågningen via spildevand
anvendes i beredskabssammenhæng, dvs. som udgangspunkt for tiltag, indgreb osv.
Erfaringerne fra udlandet viser, at analyser fra vand fra renseanlæg i større byområder, i store træk
giver det samme billede, som man får fra direkte persontest af borgerne i byen. Der kan dog være
en tendens til et publiceringsbias, således at de succesfulde historier hyppigere rapporteres. Der er så
vidt vides ikke lavet kritisk sammenlignende analyse af et stort datamateriale, med fokus på hvor ofte
spildevandsanalyser giver misvisende resultater.
EU-kommissionen udsendte 17. marts 2021 henstilling om en fælles tilgang til at indføre en systematisk
overvågning af SARS-CoV-2 og varianter heraf i spildevand i de 27 medlemslande. Henstilling opfor‐
drer medlemslandene til hurtigst muligt og inden 1. oktober 2021 at indføre national overvågning af
COVID--19 i spildevand.
Spørgsmål nr. 25:
Kan ministeren garantere, at den indsamlede data kun bliver brugt til epidemibekæmpelse, og at kommu‐
nerne kun kan indsamle spildevandsdata med hjemmel i epidemiloven samt at private virksomheder, der
er involveret i indsamling af spildevandsdata som led i epidemibekæmpelse, er forpligtede til at destruere
data efter den er videresendt til myndighederne, og at den indsamlede spildevandsdata på intet tidspunkt
vil blive givet væk eller solgt til medicinalselskaber eller udenlandske forskningsprojekter?
Svar:
. / . Fsva. om den indsamlede data kun bliver brugt til epidemibekæmpelse, kan jeg henvise til mit
samtidige svar på spørgsmål nr. 15 (L 234).
Med lovforslaget gennemføres de nødvendige tilpasninger af epidemiloven med henblik på at sikre
dels et klart grundlag til, at kommunalbestyrelsen kan tage initiativ til at foretage lokal overvågning
af spildevand med inddragelse af eksterne parter, herunder bl.a. spildevandsforsyningsselskaber, med
henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af smitsomme sygdomme.
De beføjelser, kommunerne vil få med forslaget, er derfor et handlerum og en mulighed for at tage aktiv
del i smitteovervågningen. Det kan være relevant, hvis man lokalt – ud fra kommunernes lokale kendskab
– mener, at der kan være behov for overvågningen som supplement til de statslige undersøgelser.
Der vil blive indgået kontrakter med de private virksomheder, der involveres i indsamling af spildevands‐
data. Af kontrakterne vil fremgå krav til håndtering og opbevaring af data, som de private virksomheder
skal efterleve.
11
Jeg har en klar forventning om, at tilsvarende vil gøre sig gældende for de kommuner, som måtte gøre
brug af denne mulighed, sikrer sig dette.
. / . Jeg kan desuden henvise til mit samtidige svar på spørgsmål nr. 18 (L 234).
12