Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. juni 2021

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 10. juni 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere
[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsmi‐
nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 3.
2. Tilkendegivelse fra justitsministeren
Justitsministeren har anmodet om, at følgende tilkendegi‐
velse medtages som bidrag til betænkningen:
»Jeg skal hermed tilkendegive over for udvalget, at der
i forhold til lovforslagets afsnit 6.1 om økonomiske og ad‐
ministrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. er gennem‐
ført en revideret AMVAB-måling (aktivitetsbaseret måling
af virksomhedernes administrative byrder).
Den reviderede AMVAB-måling skal ses i sammenhæng
med, at Justitsministeriet på baggrund af et høringssvar fra
Dansk Arbejdsgiverforening forud for fremsættelsen af lov‐
forslaget tilpassede opgørelsesmetoden for antal ansatte i
lovforslagets § 9, stk. 1 (hvorefter arbejdsgivere med 50 el‐
ler flere ansatte forpligtes til at etablere en intern whistleblo‐
werordning), således at opgørelsesmetoden stemmer overens
med sædvanlige opgørelsesmetoder på arbejdsmarkedsom‐
rådet. Det indebærer, at der ved opgørelsen af antallet af
ansatte medregnes alle ansatte, uanset beskæftigelsesgraden,
som modtager vederlag for personligt arbejde i tjenestefor‐
hold.
Den reviderede AMVAB-måling viser, at der som føl‐
ge af den ændrede opgørelsesmetode vil skulle etableres
yderligere ca. 810 interne whistleblowerordninger i Dan‐
mark. Den reviderede AMVAB-måling viser endvidere, at
kravet om etablering af interne whistleblowerordninger i
virksomheder med 50 eller flere ansatte samlet set vil med‐
føre løbende administrative byrder på ca. 25 mio. kr. årligt
og omstillingsomkostninger på ca. 279 mio. kr. I forhold
til den oprindelige måling betyder dette yderligere løbende
administrative byrder på ca. 7 mio. kr. årligt samt 75 mio. kr.
i yderligere omstillingsomkostninger.«
3. Indstillinger
Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stil‐
lede ændringsforslag.
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udval‐
get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
ker, at problemer med utryghed i forbindelse med at ytre sig
om kritisable forhold på arbejdspladsen er både velkendte
og omfattende, og når ansatte kender til kritisable forhold,
som de vælger at tie om af frygt for konsekvenser for deres
arbejdsliv, har vi som samfund et stort problem, for det bety‐
der, at vi mister muligheden for at rette op på problemerne.
Vi ser i dag en del eksempler på, at offentligt ansatte
kender til kritisable forhold på deres arbejdsplads, men ikke
tør sige det højt. De frygter at blive fyret, eller at deres
arbejdsgiver vil spænde ben for dem.
SF mener, at loven om whistleblowerbeskyttelse gør det
nemmere og tryggere at være whistleblower og medvirker
til, at kritisable forhold på vores offentlige og private ar‐
bejdspladser kommer frem i lyset. Med Instrukskommissio‐
nens sidste delberetning fik vi et indblik i, hvor galt det kan
gå, når offentligt ansatte ikke har nogen steder at gå hen
med stærkt kritisable forhold internt i deres organisation.
Loven om whistleblowerbeskyttelse betyder, at vi nu får
en mere omfattende og sammenhængende lovgivningsram‐
me for whistleblowere, og det er positivt, at lovforslaget
ikke kun lægger op til at gælde for en overtrædelse af EU-
retten, men også for en overtrædelse af dansk ret.
Til lovforslag nr. L 213 Folketinget 2020-21
AX026668
Whistleblowerordninger udgør et supplement til den di‐
rekte og daglige kommunikation på de enkelte arbejdsplad‐
ser om fejl og utilfredsstillende forhold m.v., og whistleblo‐
werordninger udgør desuden et supplement til muligheden
for at rette henvendelse til f.eks. nærmeste leder, perso‐
nale-/hr-afdelingen eller tillidsrepræsentanten, ligesom ord‐
ningerne ikke har betydning for muligheden for at indbe‐
rette via eksterne kanaler som f.eks. Folketingets Ombuds‐
mand. Det er centralt for SF, at disse muligheder består fuldt
ud i forbindelse med lov om beskyttelse af whistleblowere.
Det fremgår endvidere af lovforslagets bemærkninger,
at i den offentlige sektor vil ved grove eller gentagne
overtrædelser af forvaltningsretlige principper, herunder un‐
dersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejnings‐
grundsætningen og proportionalitet, være omfattet, og at det
samme vil være tilfældet ved bevidst vildledning af borge‐
re og samarbejdspartnere. Det bemærkes, at ovenstående
ikke er udtryk for en udtømmende opregning, og at bevidst
vildledning af politikere og offentlighed i almindelighed vil
være omfattet af lovens anvendelsesområde. Det har været
vigtigt for SF at få klarhed over i forbindelse med lovfor‐
slagsbehandlingen, og SF er tilfreds med, at der nu er skabt
klarhed vedrørende dette spørgsmål, jf. ministerens svar på
spørgsmål nr. 56.
Det er endvidere vigtigt, at det med ændringsforslaget
stillet af SF nu fremgår klart af loven, at hvis en whistleblo‐
wer som følge af anskaffelse af dokumentation eller forsøg
på anskaffelse af dokumentation for oplysninger om over‐
trædelser bliver udsat for repressalier, har vedkommende et
lovfastsat krav på godtgørelse. Det er vigtigt, at beskyttelsen
af whistleblowere styrkes til også at omfatte denne situation,
idet anskaffelse af dokumentation eller forsøg på anskaffelse
af dokumentation er en integreret del af whistleblowerrollen.
SF registrerer, at der blandt især større danske virksom‐
heder har været et ønske om at ændre på ordningen vedrø‐
rende fælles whistleblowerordninger for koncerner, men at
dette ikke er muligt på nuværende tidspunkt. SF har derfor
stemt for at give ministeren en bemyndigelse til at ændre
ordningen, såfremt der spores en mulighed herfor. SF er
normalt tilbageholdende med at give bemyndigelser til mini‐
steren, men denne er meget afgrænset og præcist beskrevet,
ligesom Retsudvalget skal konsulteres, såfremt bemyndigel‐
sesbestemmelsen kommer i anvendelse. Med dette snævre
rum har SF undtagelsesvis sagt ja til at indsætte en sådan be‐
myndigelse til ministeren, og SF stemmer for lovforslaget.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 9
1) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Arbejdsgivere omfattet af stk. 1 kan etablere
koncernfælles whistleblowerordninger. Justitsministeren kan
fastsætte regler om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.«
[Mulighed for etablering af koncernfælles interne whistle‐
blowerordninger]
Til § 11
2) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. De opgaver, der er nævnt i stk. 1, kan varetages
af en ekstern tredjepart eller en arbejdsgiver i et koncernfor‐
bundet selskab, som skal leve op til de krav om behandling,
der følger af denne lov. Justitsministeren kan fastsætte regler
om, at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.«
[Mulighed for outsourcing til koncernfælles selskaber]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
Til § 28
3) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. En whistleblower, der som følge af anskaffelse af
dokumentation eller forsøg på anskaffelse af dokumentation
for oplysninger om overtrædelser, jf. § 7, stk. 2, er blevet
udsat for repressalier, har krav på godtgørelse.«
[Præcisering af retten til godtgørelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Justitsministeriet har ved flere lejligheder været i dialog
med Europa-Kommissionen om forståelsen af direktivets
regler om interne whistleblowerordninger og muligheden
for at etablere fælles interne whistleblowerordninger, lige‐
som ministeriet har været i dialog med andre EU-lande om
spørgsmålet.
Som det bl.a. fremgår af Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 36 til lovforslaget, er det på det foreliggende
grundlag på baggrund af dialogen og bl.a. i lyset af direkti‐
vets specifikke undtagelser om muligheden for at dele res‐
sourcer, for så vidt angår virksomheder med 50-249 ansatte
og kommuner, Justitsministeriets vurdering, at det ikke er
muligt for større private virksomheder med 250 eller flere
ansatte eller statslige og regionale arbejdsgivere med 50 el‐
ler flere ansatte at opfylde forpligtelsen til at etablere interne
whistleblowerordninger gennem en koncernfælles ordning.
Justitsministeriet er bekendt med, at en række erhvervs‐
organisationer fra en række EU-lande har rettet fælles hen‐
vendelse til Europa-Kommissionen om problemstillingen,
ligesom Justitsministeriet har været i dialog med danske
erhvervsorganisationer og en række store danske virksom‐
heder, der har koncernforbundne selskaber i flere EU-med‐
lemslande, om problemstillingen.
Justitsministeriet er opmærksom på de udfordringer, som
den manglende mulighed for at opfylde kravet om etablering
af en intern whistleblowerordning gennem koncernfælles
whistleblowerordninger giver anledning til. Justitsministeri‐
et deler – på baggrund af den nævnte dialog – bekymringen
i forhold til, om forpligtelsen til at etablere whistleblowe‐
rordninger i hver enkelt juridisk enhed i en koncern skaber
en dårligere beskyttelse af whistleblowere bl.a. på grund af
en unødvendig risiko for uensartet og/eller mindre speciali‐
2
seret behandling af sager og manglende koncernoverblik,
ligesom den manglende mulighed for koncernfælles styring
efter det oplyste kan eksponere virksomhederne inklusive
deres ledelser for sanktioner og eventuelt straffe- og/eller
erstatningsretligt ansvar efter andre landes lovgivning og
regler.
Justitsministeriet vil på denne baggrund følge implemen‐
teringen i de øvrige EU-medlemslande i forhold til spørgs‐
målet, ligesom ministeriet under tæt inddragelse af de dan‐
ske interesseorganisationer og større danske virksomheder
vil gå i dialog med Europa-Kommissionen med henblik på
at skabe en forståelse for – om nødvendigt gennem en æn‐
dring af direktivet – at sikre, at forpligtelsen til at etablere
interne whistleblowerordninger for koncerner kan opfyldes
med en koncernfælles whistleblowerordning.
På denne baggrund og i lyset af et bredt politisk ønske
om at imødegå de ovenfor nævnte udfordringer foreslås
det med ændringsforslaget, at der indføres mulighed for,
at koncernforbundne selskaber kan opfylde forpligtelsen til
at etablere interne whistleblowerordninger gennem en kon‐
cernfælles ordning, således at et moder- eller koncernsel‐
skab kan modtage indberetninger, forestå kontakten med
whistlebloweren og forestå opfølgning på indberetningen,
herunder gennemføre nødvendige undersøgelser. En sådan
koncernfælles whistleblowerordning skal leve op til samtli‐
ge krav, der i øvrigt fremgår af lovforslaget.
Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i over‐
ensstemmelse den almindelige forståelse af begrebet i dansk
ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6 og 7, og Europa-Kommis‐
sionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af mikro‐
virksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren kan bestemme,
at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den
fornødne hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
om, at reglen om, at koncernforbundne selskaber kan opfyl‐
de forpligtelsen til at etablere en intern whistleblowerord‐
ning gennem en koncernfælles ordning alligevel ikke skal
finde anvendelse. Det er en forudsætning for at anvende
bemyndigelsen, at Folketingets Retsudvalg har været ind‐
draget, herunder vil Justitsministeriet i givet fald i løbet
af efteråret 2021 til brug for denne inddragelse indhente
oplysninger om øvrige EU-landes implementering af direkti‐
vet på dette punkt og redegøre for Europa-Kommissionens
opfattelse. Justitsministeriet vil forud for inddragelsen af
Retsudvalget have en dialog om spørgsmålet med de større
danske virksomheder, der har rejst problemstillingen, og dis‐
se virksomheders interesseorganisationer og andre relevante
arbejdsmarkedspartnere.
Bemyndigelsesbestemmelsen skal anvendes, hvis det må
anses for tilstrækkelig klart, at direktivet ikke giver mulig‐
hed for, at koncerner kan opfylde forpligtelsen til at eta‐
blere interne whistleblowerordninger med en koncernfælles
whistleblowerordning. Ved denne vurdering vil der bl.a.
skulle lægges vægt på, hvordan Europa-Kommissionen og
andre EU-lande fortolker direktivet på dette punkt, herunder
om der er forskellige fortolkninger af direktivet i forskellige
EU-lande, og om en række større lande overhovedet har
lagt sig fast på en fortolkning. Hvis det på tidspunktet for
implementeringsfristen vurderes, at der er reel tvivl om for‐
tolkningen af direktivet på dette punkt, vil bemyndigelsesbe‐
stemmelsen således ikke blive udnyttet. Ud over det oven‐
for nævnte om risikoen for reelt at forringe beskyttelsen af
whistleblowere skyldes dette også, at administrative hensyn
med betydelig vægt taler for ikke at pålægge koncerner, der
allerede har en koncernfælles ordning, at etablere whistle‐
blowerordninger hos datterselskaber m.v., hvis dette spørgs‐
mål ikke kan anses for afklaret i tilstrækkeligt omfang.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås der indført hjemmel til,
at en intern whistleblowerordning kan outsources helt eller
delvis til et koncernforbundet selskab, herunder et moder-
eller datterselskab.
Det foreslås i 1. pkt., at en intern whistleblowerordning
kan outsources helt eller delvis til et koncernforbundet sel‐
skab.
Det betyder, at en arbejdsgiver har mulighed for at udpe‐
ge en arbejdsgiver i et koncernforbundet selskab til at vare‐
tage funktionen som whistleblowerenhed og dermed håndte‐
re de nævnte opgaver.
Begrebet koncernforbundne selskaber skal forstås i over‐
ensstemmelse den almindelige forståelse af begrebet i dansk
ret, jf. bl.a. selskabslovens §§ 6 og 7, og Europa-Kommis‐
sionens henstilling af 6. maj 2003 om definition af mikro‐
virksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Det foreslås i 2. pkt., at justitsministeren kan bestemme,
at 1. pkt. ikke skal finde anvendelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen har til formål at indføre den
fornødne hjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
om, at reglen om, at en intern whistleblowerordning kan
outsources helt eller delvis til et koncernforbundet selskab,
herunder et moder- eller datterselskab, alligevel ikke skal
finde anvendelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes udnyttet i over‐
ensstemmelse med bemærkningerne til nr. 1. Hvis det på
tidspunktet for implementeringsfristen vurderes, at der er
reel tvivl om fortolkningen af direktivet på dette punkt, vil
bemyndigelsesbestemmelsen således ikke blive udnyttet.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det, at en whistleblower,
der i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 2, skaffer sig adgang til oplysninger om overtrædel‐
ser og som følge heraf udsættes for repressalier, har krav
på godtgørelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at en
whistleblower kan få godtgørelse for ikkeøkonomisk skade,
hvis den pågældende er blevet udsat for repressalier, som
følge af at den pågældende har anskaffet eller forsøgt at
anskaffe sig oplysninger om overtrædelser.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til
1. behandling den 27. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
3
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og justitsministeren sendte den 24. februar
2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
210. Den 15. april 2021 sendte justitsministeren høringssva‐
rene og et høringsnotat til udvalget.
Teknisk gennemgang
Justitsministeren har den 25. maj 2021 over for udvalget
foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 31 bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 27 skriftli‐
ge henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa‐
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor‐
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 59 spørgsmål
til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Leif Lahn Jensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)
Annette Lind (S) Kristian Hegaard (RV) nfmd. Jens Rohde (KD) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (UFG) Aaja Chemnitz Larsen (IA)
Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (KF)
Inger Støjberg (UFG) Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF)
Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG) Karina Adsbøl (DF) Mads Andersen (KF) Marcus Knuth (KF) Pernille Vermund (NB)
Liberal Alliance, Alternativet og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
4