Høringsnotat og høringssvar, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
11. juni 2021
J.nr. 2021-4155
Høringsnotat og -svar efter ekstern høring af lovforslag om
særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer
Kære ordførere
Jeg sender hermed de indkomne høringssvar og høringsnotat vedrørende for-
slag om lov om ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats (særlig tilskuds-
ordning for langtidsledige seniorer). Lovforslaget er fremsat i dag den 11. juni
2021.
Lovforslaget udmønter initiativet fra Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under
coronakrisen fra maj 2021 om en særlig løntilskudsordning til langtidsledige senio-
rer. Med lovforslaget indføres en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et sær-
ligt forhøjet løntilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomhe-
der, der ansætter langtidsledige, der er fyldt 50 år.
Hovedparten af bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer. De reste-
rende bemærkninger har alene givet anledning til mindre tilretninger og præciserin-
ger i lovforslagets bemærkninger.
Lovforslaget har været sendt i ekstern høring den 4. juni 2021 med høringsfrist den
7. juni 2021.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 238 - Bilag 1
Offentligt


H Ø RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (særlig løntil-
skudsordning for langtidsledige seniorer)
J.nr. 21/07135 – 2021-4155
APOC2
LIS/AML
Indledning
Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (særlig løntil-
skudsordning for langtidsledige seniorer), der udmønter 1. pkt. af Aftale om tiltag
målrettet langtidsledige under coronakrisen har været i høring i perioden fra den 4.
juni til den 7. juni 2021.
Fra de myndigheder, organisationer mv. som lovforslaget har været i høring hos, er
der modtaget høringssvar fra i alt 14 høringsparter:
 Ankestyrelsen, Beskæftigelsesrådet (arbejdsgiversiden DA og Lederne), Cen-
tralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Datatilsynet, Den Uvildige Konsu-
lentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Faglige Hus, Digitaliserings-
styrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fami-
lieretshuset, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Institut for Menne-
skerettigheder, Kommunernes Landsorganisation (KL), Rådet for psykisk sår-
bare på arbejdsmarkedet, Ældre Sagen.
Heraf har 7 ikke haft bemærkninger til lovforslaget:
 Ankestyrelsen, Centralorganisationens Fællesudvalg (CFU), Det Faglige Hus,
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Familieretshu-
set, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Rådet for psykisk sårbare på
arbejdsmarkedet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Afsnit 1 indeholder de generelle bemærkninger samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil. Afsnit 2 indeholder en nærmere gennemgang af hovedindholdet
af de konkrete bemærkninger til lovforslaget samt Beskæftigelsesministeriets be-
mærkninger hertil.
1. Generelle bemærkninger
Kommunernes Landsorganisation (KL) ser positivt på lovforslagets intentioner om
at rykke langtidsledige frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 238 - Bilag 1
Offentligt
2
tilskyndelse til at bruge ordningen. KL kvitterer også for, at man med lovforslaget
giver mulighed for, at alle relevante målgrupper omfattes af ordningen.
Fagforeningernes Hovedorganisation (FH) finder det yderst betimeligt, at der tages
initiativer for at nedbringe den stigende langtidsledighed, som den netop indgåede
aftale er udtryk for. FH bakker op om forslagspakken i aftalen om tiltag målrettet
langtidsledige under coronakrisen generelt og finder, at det er gode og relevante
initiativer, der skal afhjælpe en væsentlig udfordring med langtidsledighed.
Ældre Sagen finder det positivt, at aftalepartierne er opmærksomme på, at seniorer
er i særlig risiko for at blive ramt af langtidsledighed og ønsker at hjælpe langtids-
ledige med at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Ældre Sagen bakker derfor
overordnet op om forslaget om at indføre en midlertidig løntilskudsordning, hvor
private og offentlige arbejdsgivere får et forhøjet tilskud, hvis de ansætter langtids-
ledige 50+-årige i løntilskudsjob fra 1. september 2021 til og med 31. december
2022.
Ældre Sagen finder det kritisabelt, at der kun er én arbejdsdag fra udsendelse af
lovforslag til høringsfrist, på trods af politisk ønske om at lovforslaget skal træde i
kraft hurtigt og vedtages inden forestående sommerferieperiode. Ældre Sagens hø-
ringssvar skal ses i lyset af denne korte frist.
Datatilsynet har noteret sig, at der som følge af lovforslaget vil ske behandling af
oplysninger om bl.a. alder, ledighedsanciennitet og personnummer, og at det er Be-
skæftigelsesministeriets vurdering, at behandling af oplysninger om alder og ledig-
hedsanciennitet vil kunne ske i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 1, litra e, og at behandling af personnummer vil kunne ske i medfør af databe-
skyttelseslovens § 11.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget
medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurde-
res at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Erhvervsstyrel-
sen fremhæver, at Beskæftigelsesministeriet fremover bør medsende en vurdering
af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering til OBR i forbin-
delse med præhøringen forud for den offentlige høring.
Erhvervsstyrelsen minder desuden om, at udkast til erhvervsrettet regulering, jf.
Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger og Vejledning om
principper for agil erhvervsrettet regulering, bør sendes i høring hos OBR så vidt
muligt 6 uger før den offentlige høring.
Digitaliseringsstyrelsen finder det grundlæggende positivt, at der er udarbejdet en
udførlig redegørelse for vurderingen af lovforslagets principefterlevelse.
Kommentar: Beskæftigelsesministeriet skal i relation til ovenstående kvittere for, at
der i høringssvarende generelt anerkendes, at lovforslaget bidrager til at øge virk-
somhedernes tilskyndelse til at bruge løntilskudsordningen til gavn for de langtids-
ledige seniorer.
3
I forlængelse af Datatilsynets bemærkninger kan Beskæftigelsesministeriet be-
kræfte, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven vil
blive iagttaget i forbindelse med behandling af oplysninger om bl.a. alder, ledig-
hedsanciennitet og personnummer foranlediget af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet tager bemærkningerne fra Erhvervsstyrelsens Område
for Bedre Regulering (OBR) og Ældre sagen til efterretning og skal i øvrigt be-
mærke, at da lovforslaget skal køre som hastelovforslag, har det ikke være muligt
at overholde de tidsfrister, som almindeligvis gælder i forbindelse med lovforslag.
Beskæftigelsesministeriet kvitterer for Digitaliseringsstyrelsen bemærkning om, at
der er udarbejdet en udførlig redegørelse for vurderingen af lovforslagets princip-
efterlevelse.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
2. Bemærkninger til lovforslaget
Målgruppe og visitation
KL mener, at ordningen burde have omfattet alle aldersgrupper – fx er der stadig
en høj dimittendledighed, hvoraf mange kunne have haft stor gavn af den særlige
løntilskudsordning.
KL mener, at det er problematisk, at ordningen alene omfatter selvfundne
løntilskud. Dels fordi der vil være en del ledige, der har brug for hjælp til
match med virksomheder, dels for at øge sandsynligheden for efterfølgende
ordinær ansættelse.
BER arbejdsgiversiden (DA og Lederne) mener, at det er uklart, hvorfor det forhø-
jede løntilskud kun er knyttet til ledige, som selv har fundet et tilbud om ansættelse
med løntilskud hos en arbejdsgiver. Arbejdsgiversiden finder, at det også bør være
en opgave for jobcentret at medvirke til at finde placeringer på arbejdsmarkedet for
personer, som ikke selv er i stand til at finde et nyt job.
Ældre Sagen påpeger, at af lovforslagets § 1 fremgår, at man har ret til tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som man selv har fundet. Ældre Sa-
gen finder det uklart, i hvilket omfang jobcentret kan og skal hjælpe ledige seniorer
med at etablere kontakt til virksomheder, således at de overhovedet kan indgå en
aftale med en virksomhed. Det må alt andet lige formodes at være sværere for seni-
orer, der har været arbejdsløse i 12 måneder eller mere at etablere denne kontakt og
dermed indgå en aftale. Det bør derfor præciseres, at jobcentret kan og skal hjælpe
med det.
Kommentar: Den nye løntilskudsordning skal udmøntes inden for rammerne af
EU´s statsstøtteregler. Ordningen etableres derfor som en generel ordning, som
bygger på objektive betingelser, hvor alle arbejdsgivere har ret til det høje tilskud,
hvis de opstillede betingelser er opfyldt. Dermed vurderes det, at der ikke er tale
om statsstøtte i EU-retlig forstand.
4
At det er en generel ordning betyder, at jobcenteret ikke må foretage visitation af
en ledig til ansættelse med løntilskud i en bestemt virksomhed. Det betyder, at job-
centeret ikke må vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansæt-
telse. Det vil dog være en naturlig del af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive
om, hvilke typer af arbejde den ledige vil have særlige forudsætninger for at kunne
udfylde. Arbejdsgivere, der ønsker at ansætte en langtidsledig over 50 år efter ord-
ningen, vil kunne meddele det til jobcenteret. Ledige, der opfylder betingelserne,
vil kunne henvende sig til disse virksomheder eller andre og indgå aftale om ansæt-
telse. Det afgørende er, at valget af virksomhed sker, uden at myndigheden foreta-
ger et skøn over, hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat med løn-
tilskud. Beskæftigelsesministeriet har tidligere haft en lignende midlertidig særlig
løntilskudsordning for personer over 55 år fra 2008, hvor man udmøntede på
samme vis.
Det fremgår af aftalen, at målgruppen for den særlige løntilskudsordning er dag-
pengemodtagere, kontanthjælpsmodtager og overgangsydelsesmodtagere uden for
integrationsprogrammet i integrationsloven, som er fyldt 50 år og mindst 12 måne-
ders forudgående ledighed.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Ældre Sagen undrer sig imidlertid over, at den særlige ordning først gælder, når en
50+-årig har været ledig i 12 måneder – og dermed allerede er blevet karakteriseret
som langtidsledig. For at forhindre, at seniorer overhovedet ender i langtidsledig-
hed, ville det være hensigtsmæssigt, hvis ordningen gjaldt allerede efter fx seks
måneders ledighed.
Kommentar: Coronakrisen har på kort tid medført en stigning i ledigheden og øget
antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med mere end 15.500 i perioden fe-
bruar 2020 til marts 2021. Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under coronak-
risen, indeholder derfor en række initiativer for at hjælpe langtidsledige med igen
at få en fod inden for på arbejdsmarkedet efter coronakrisen. Selvom der er udsigt
til, at en del ledige kan vende tilbage til beskæftigelse, i takt med at samfundet
gradvist åbner op, så vil der være grupper, som er i særlig risiko for langtidsledig-
hed, og hvor det kan være en udfordring at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det
gælder eksempelvis seniorer og ufaglærte.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
FH finder det væsentligt, at der er tale om en reel ret, således at muligheden også
gælder for de ledige, der allerede har fået et tilbud efter LAB-loven tidligere i deres
ledighedsforløb.
Kommentar: Hvis den ledige og arbejdsgiveren opfylder betingelserne i den fore-
slåede ordning, vil den ledige kunne udnytte retten, også selvom personen tidligere
har fået et tilbud efter LAB.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
5
Formål med løntilskudsansættelsen
KL påpeger det uhensigtsmæssige i, at man fraviger det normale myndighedskrav
om formål med løntilskudsansættelsen samt vurdering af betingelser for ansættel-
sen.
FH påpeger, at det i § 80 b foreslås i stk. 1, at ” Jobcenteret skal ikke foretage en
vurdering efter § 53 om de overordnede betingelser for tilbud og § 67 om formålet
med tilbud om ansættelsen med løntilskud.” Igen ses det ikke som aftalebestemt,
hvorfor vi vil pege på det uhensigtsmæssige i at fjerne bestemmelsen i § 67, da det
stadig vil være relevant – specielt for arbejdspladsen, men også for den ledige at
vide, hvad formålet med forløbet er.
Kommentar: Jobcenteret skal ikke vurdere, om løntilskudsansættelsen opfylder den
gældende bestemmelse om formålet med løntilskudsansættelse, idet der er tale om
en generelt objektiv ordning, som alle har lige adgang til. Det vil dog være natur-
ligt, at jobcenteret og den ledige drøfter, hvilket formål den ledige ser med løntil-
skudsansættelsen, og at dette angives i forbindelse med udfyldelse af Min Plan.
Bemærkningerne har givet anledning til præciseringer i lovforslagets bemærknin-
ger, således det fremgår, at formålet med løntilskudsansættelsen kan angives i for-
bindelse med udfyldelses af Min Plan.
EU-retlige aspekter
BER arbejdsgiversiden (DA og Lederne) finder det afgørende, at der forud for
fremsættelsen af lovforslaget for Folketinget skabes klarhed over det EU-retlige
forhold, så ingen virksomheder med forslaget uforvarende kan risikere at overtræde
statsstøttereglerne. Ud over merbeskæftigelseskravet bør det i lovforslagets be-
mærkninger klart beskrives, hvordan virksomheder er stillet i forhold til overhol-
delse af krav om bruttostøtteintensiteter og andre krav, som stilles fra EU’s side til
ordninger med lønsubsidier i forbindelse med ansættelse. Såfremt det ikke med sik-
kerhed kan slås fast, at virksomheder ingen risiko har for at bryde EU’s statsstøtte-
regler, så bør det sikres, at jobcentrene får en særlig pligt til at informere virksom-
hederne om en sådan risiko.
Kommentar: Forholdet til EU´s statsstøtteregler har været drøftet med EU-Kom-
missionen. Det har været vurderet, om lovforslaget rejser spørgsmål om statsstøtte
i forhold til EUF-traktatens artikel 107, stk. 1. Det er EU-Kommissionens vurde-
ring, at lovforslaget, fordi der er tale om en generel ordning, der kan anvendes af
alle virksomheder på lige og objektive vilkår, og fordi ordningen er lovbestemt
uden budgetmæssige begrænsninger eller skønsbestemmelser, ikke omhandler en
ordning, der tildeler virksomheder selektive fordele. EU-Kommissionens vurdering
er derfor, at der er tale om en generel ordning for alle virksomheder, der falder
udenfor EUF-traktatens statsstøttebegreb og derfor ikke indebærer statsstøtte.
At det er en generel objektiv ordning, som vurderes ikke at udgøre statsstøtte, bety-
der også, at reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om brutto-
støtteintensitet m.v. ikke vil finde anvendelse i forhold til løntilskudsansættelse efter
6
den særlige ordning for langtidsledige seniorer. Dette fremgår af lovforlagets al-
mindelige bemærkningerne pkt. 2.2.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses-
loven
Datatilsynet bemærker, at formuleringen ”bl.a.” med fordel kan udelades fra sæt-
ningen i punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget: ”databeskyttel-
sesforordningen og data-beskyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personop-
lysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandlingen,
og for ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der eller vil blive inde-
holdt i et register”, idet sætningen indeholder en udtømmende beskrivelse af data-
beskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde som defi-
neret i databeskyttelsesforordningens artikel 2, stk. 1 og databeskyttelseslovens § 1,
stk. 2.
Datatilsynet bemærker også, at betegnelsen ”almindelige personoplysninger”, som
anvendes i punkt 2.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, ikke anven-
des i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det vil således efter
Datatilsynets opfattelse være mere korrekt at anføre, at der ikke vil være tale om
behandling af oplysninger omfattet af de særlige kategorier i forordningens artikel
9.
Kommentar: Justitsministeriet datebeskyttelseskontor har anbefalet at afsnit 2.1.3
om forholdet til datebeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven slettes, da
det vurderes at være relevant, idet lovforslaget ikke indeholder nye databeskyttel-
sesretlige problemstillinger. Afsnittet er derfor taget ud. Der er i stedet indsat et be-
mærkning i lovforslaget om, at behandlingen af ansøgninger til den foreslåede mid-
lertidige særlige tilskudsordning skal ske i overensstemmelse med databeskyttel-
sesreglerne.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Implementeringsmæssige, økonomiske og ligestillingsmæssige
konsekvenser
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at der ikke er angivet en vurdering af, om lov-
forslaget har implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Sekretariatet anbefaler, at der redegøres for de forventede implementeringskonse-
kvenser for stat og kommuner, herunder navnlig med fokus på behovet for videre-
udvikling af VITAS til at understøtte sagsbehandlernes vurdering af, om en ledig
lever op til kravene for at være i målgruppen for den nye ordning.
Digitaliseringsstyrelsen finder i øvrigt, at det kan overveje at henvise til den på-
tænkte tilretning af VITAS til ved registeropslag at markere, om en borger er om-
fattet af den foreslåede ordning. Dette kan fungere som grundlag for lovforslagets
7
efterlevelse af princip #3 (hel eller delvis automatisk sagsbehandling), #4 (sam-
menhæng på tværs ved genbrug af data) og #7 (undgå fejl og snyd).
Kommentar: Bemærkningerne har givet anledning til tilretninger af bemærknin-
gerne i lovforslaget, således det nu tydeligt fremgår, at den nye særlige løntilskuds-
ordning for langtidsledige seniorer understøttes digitalt med personmarkering og
tilretning af ansøgningssystemet VITAS.
Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at for så vidt angår lovforslagets efterlevelse af
princip #1 for digitaliseringsklar lovgivning, om enkle og klare regler, kan det efter
deres opfattelse ikke umiddelbart vurderes at bidrage til enkle og klare regler på
beskæftigelsesområdet, idet der med det foreslåede tilvejebringes regler for at til-
godese en særlig målgruppe. Sekretariatet finder således, at de foreslåede regler
som udgangspunkt er en fravigelse af princip #1 om enkle og klare regler. Sekreta-
riatet noterer sig samtidig, at ordningen er af midlertidig karakter og så vidt muligt
er udformet og målrettet ved brug af objektive kriterier.
Kommentar: Bemærkningerne har givet anledning til tilretninger af bemærknin-
gerne i lovforslaget, så det nu tydeligt fremgår, at de foreslåede regler er en fravi-
gelse af princip #1 for digitaliseringsklar lovgivning om enkle og klare regler.
KL tager forbehold for de økonomiske konsekvenser af udkastet til lovforslag og
imødeser en økonomisk forhandling.
Beskæftigelsesministeriet har noteret KL´s bemærkning om de økonomiske konse-
kvenser. Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder bemærker, at en vurdering af de ligestillings-
mæssige konsekvenser udestår i de almindelige bemærkninger til lovudkastet.
Kommentar: Idet der er tale om et hastelovforslag, vil der ikke blive udarbejdet no-
tat om ligestillingsmæssige konsekvenser, det vurderes dog, at lovforslaget ikke har
ligestillingsmæssige konsekvenser, da kvinder og mænd vil blive berørt af lov-
forslaget på samme måde og får samme rettigheder.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Løntilskudsansættelsens varighed
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) påpeger, at de nuværende regler i dag er
forskellige, alt efter om der er tale om en offentlig eller privat arbejdsgiver, hvorfor
de vil påpege, at efter den foreslåede § 80 a, stk. 1 – vil en ledig over 50 år have ret
til en løntilskudsjob i op til 6 måneder hos en selvfunden arbejdsgiver, som samti-
dig efter den politiske aftale kan få et forhøjet løntilskud i perioden.
FH ser ikke, at der i politiske aftale er fastlagt en udvidelse af den nuværende an-
sættelsesperiode på 4 måneder inden for det offentlige område. Hermed vendes der
tilbage til den længde løntilskudsjob havde tidligere, hvor der ikke kan godtgøres
nogen større beskæftigelseseffekt ved et 6 måneders tilbud end 4 måneder.
8
Tværtom øges risikoen for misbrug, hvor de ledige fungerer som ekstra arbejds-
kraft, hvilket forstærkes ved, at det øgede tilskud, specielt på det offentlige område,
vil gøre løntilskudsansættelse gratis. FH vil derfor med henvisning til den politiske
aftale, ikke anbefale den foreslåede lovændring med mulighed for løntilskudsjob på
det offentlige område i op til 6 måneder.
Kommentar: Det fremgår af de bagvedliggende papirer, som aftalepartierne har
fået, at der med ordningen, som gælder både offentlige og private arbejdsgivere,
skulle være mulighed for at aftale op til 6 sammenhængende måneder med løntil-
skud.
Der er tale om en midlertidig ordning i kølvandet på en ekstraordinær situation,
som coronakrisen er. Den skal gælde for en særlig målgruppe af ledige, der både
har været ledige i mere end et år, og som er over 50 år. Vi ved generelt, at denne
gruppe vil have udfordringer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det er vur-
deringen, at det vil være en ekstra tilskyndelse til at hjælpe de langtidsledige senio-
rer, at det bliver muligt at aftale en ansættelse i op til 6 sammenhængende måneder
hos offentlige arbejdsgivere.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.
Evaluering
Ældresagen opfordrer til, at den midlertidige ordning evalueres. Dermed kan der
følges op på, om ordningen har ført til flere ansættelser af seniorer i løntilskudsjob,
og om det har fået ledige seniorer i ordinær beskæftigelse. På baggrund af evalue-
ringen kan det afgøres, om den midlertidige ordning eventuelt skal gøres perma-
nent.
Kommentar: Den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer skal styrke
og forbedre langtidslediges mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet ef-
ter coronakrisen. Formålet er at rykke langtidsledige seniorer midlertidigt frem i
køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes tilskyndelse til at bruge ord-
ningen. Der er ikke afsat midler til en evaluering.
Bemærkningerne har ikke givet anledning til ændringer af lovforslaget.


Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 238 - Bilag 1
Offentligt


UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
(Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer)
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats som senest
ændret ved § 4 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81:
»Midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer
§ 80 a. I perioden fra og med den 1. september 2021 til og med den 31.
december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til tilbud om
ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter
reglerne i §§ 80 a - 80 c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets på-
begyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december
2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sam-
menhængende måneder.
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbuddet, at personen ved tilbuddets påbe-
gyndelse i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse
offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal opfylde følgende betingelser:
1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for til-
svarende arbejde sædvanligt gældende, jf. § 71 og § 72.
2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden
offentlig støtte, jf. § 77.
3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant
for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud, jf. § 78.
4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, jf. § 79.
Stk. 4. Tilbuddet om løntilskudsansættelse kan uanset § 55, stk. 1 og 3,
række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsør-
gelsesydelse. Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den aftalte ansæt-
telsesperiode, jf. stk. 1, 3. pkt.
§ 80 b. Ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 80 a skal jobcen-
teret alene påse, at betingelserne i § 80 a, stk. 1 - 3, og regler herom fastsat
i medfør af § 81 er opfyldt. 53 om de overordnede betingelser for tilbud og
§ 67 om formålet med tilbud om ansættelsen med løntilskud finder ikke an-
vendelse for tilbud efter § 80 a.
Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 238 - Bilag 1
Offentligt
UDKAST
2
§ 80 c. Ved ansættelse efter § 80 a udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr. time
(2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr. time (2021-niveau)
til offentlige arbejdsgivere. «
2. I § 189, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 75«: »og § 80 c«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 2021.
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer
2.1. Gældende ret
2..2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige- konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet
indgik den 28. maj 2021 Aftale om tiltag målrettet langtidsledige under co-
ronakrisen.
Coronakrisen har på kort tid medført en stigning i ledigheden og øget an-
tallet af langtidsledige dagpengemodtagere med mere end 15.500 i perioden
februar 2020 til marts 2021. Selvom der er udsigt til, at en del ledige kan
vende tilbage til beskæftigelse, i takt med at samfundet gradvist åbner op,
så vil der være grupper, som er i særlig risiko for langtidsledighed, og hvor
det kan være en udfordring at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det gælder
eksempelvis seniorer og ufaglærte.
UDKAST
4
Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er derfor enige om at
igangsætte en række initiativer for at hjælpe langtidsledige med igen at få
en fod inden for på arbejdsmarkedet. Med aftalen prioriterer aftalepartierne
at afsætte i alt 159 mio. kr. til en række midlertidige initiativer i 2021 og
2022. Initiativerne har til formål at styrke og forbedre langtidslediges mu-
lighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet gennem opkvalificering og
virksomhedsrettede tiltag.
Aftalepartierne er bl.a. enige om at afsætte 23,6 mio. kr. til etablering af
en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20
kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter lang-
tidsledige, der er fyldt 50 år, med løntilskud. Formålet er at rykke langtids-
ledige seniorer frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksomhedernes
tilskyndelse til at bruge ordningen. Det vil fortsat være jobcentrene og a-
kassernes førsteprioritet at formidle ordinære job til de langtidsledige seni-
orer. Den midlertidige ordning gælder ansættelser med løntilskud, der påbe-
gyndes i perioden fra 1. september 2021 til og med 31. december 2022. Mål-
gruppen er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter
integrationsloven. Der er krav om 12 måneders ledighedsanciennitet. Løn-
og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende ar-
bejde sædvanligt gældende og følge de regler, der er fastsat herom i den
gældende løntilskudsordning.
Ordningen etableres som en generel objektiv ordning, hvor alle arbejdsgi-
vere har ret til det høje tilskud, hvis de har aftalt et løntilskudsansættelses-
forløb med en langtidsledig dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager el-
ler overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, som har
12 måneders ledighedsanciennitet, og som samtidig er fyldt 50 år. Arbejds-
giveren og den ledige aftaler selv varigheden af løntilskudsansættelsen, der
kan være op til 6 sammenhængende måneder. Løntilskudsansættelsen skal i
øvrigt leve op til reglerne vedr. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskra-
vet samt reglerne om, at løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæs-
sige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.
Dette lovforslag indeholder en udmøntning af den aftalte ordning om en
ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet tilskud på 20 kr.
ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der ansætter langtids-
ledige, der er fyldt 50 år, med løntilskud.
2. Særlig løntilskudsordning for langtidsledige seniorer
2.1. Gældende ret
UDKAST
5
De gældende regler om tilbud om ansættelse med løntilskud fremgår af
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 66, stk.1, kan personer omfattet af § 6 få tilbud om ansæt-
telse med løntilskud hos private og offentlige arbejdsgivere. Det gælder dog
ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsespa-
rate, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig
virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 9 og 13.
Det betyder, at følgende målgrupper kan få tilbud om løntilskud: Dagpen-
gemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet, uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke vur-
deres åbenlyst uddannelsesparate, sygedagpengemodtagere og personer i
jobafklaringsforløb, der ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed,
personer i ressourceforløb, revalidender, førtidspensionister og ledige selv-
forsørgende.
I det følgende beskrives alene løntilskudsreglerne for dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-
tionsprogrammet.
Efter lovens § 66, stk. 2, har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-
gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
desuden ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som
de selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Ar-
bejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud,
dog med de varighedsbegrænsninger, der følger af § 68.
Når der er tale om selvfunden løntilskudsansættelse, skal jobcenteret ikke
foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejds-
markedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret vil alene skulle
påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for
løntilskudsansættelse, se nedenfor om formålet med ansættelses med løntil-
skud jf. § 67, rimelighedskravet jf. 77 og merbeskæftigelseskravet jf. § 79.
Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende her-
med, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne
tilbud. Et supplerende tilbud vil fx kunne gives, hvis det selvfundne tilbud
er på få timer dagligt og personen ikke sammenlagt har mere end 37 timer
pr. uge. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat
kunne formidles et ordinært job.
Løntilskudsansættelsen for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere
og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan efter
§ 68 have en varighed på op til 6 måneder hos private arbejdsgivere.
Hos offentlige arbejdsgivere kan det have en varighed på op til 4 måneder
for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og overgangs-
ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet. For aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduk-
UDKAST
6
tionsprogrammet kan varigheden være op til 6 måneder, der dog kan for-
længes op til 12 måneder, hvis personen hen mod udgangen af perioden efter
en konkret vurdering har behov herfor.
Efter lovens § 67 gives tilbud om ansættelse med løntilskud til dagpenge-
modtagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden
for introduktionsprogrammet med henblik på oplæring og genoptræning af
faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
For at blive ansat med løntilskud hos arbejdsgivere skal dagpengemodta-
gere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet i en forudgående periode på mindst 6 måneder
have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i
medfør af § 10, stk. 2.
For dagpengemodtagere betyder det, at de i en sammenlagt periode på 6
måneder skal have modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansæt-
telse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For kontanthjælpsmodtagere og
overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet betyder det,
at de i en sammenhængende periode skal have modtaget arbejdsløshedsdag-
penge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse under jobaf-
klaringsforløb eller sygedagpenge udbetalt i en periode, hvor personen ikke
var i job eller drev selvstændig virksomhed, ressourceforløbsydelse under
ressourceforløb, revalideringsydelse, ledighedsydelse, har været i tilbud om
ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, eller har været ledig selvforsørgende.
Der gælder dog ikke et krav om en forudgående periode med offentlige
forsørgelsesydelser m.v., hvis personen ikke har en kompetencegivende
ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,
eller personen er over 50 år, eller er enlig forsørger, jf. lovens § 69.
Personer, der ansættes med løntilskud efter lovens kapitel 12, er omfattet
af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.
De gældende regler om, hvilken løn borgerne skal have, fremgår af lovens
§ 71 og § 72. Ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-
gere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet med
løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være over-
enskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf.
§ 71.
Ved ansættelse af målgrupperne hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og
arbejdsvilkår ligeledes være overenskomstmæssige, dog er timelønnen fast-
lagt til at udgøre 130,99 kr. pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge
m.v. Efter lovens § 189 beregnes timelønnen hos offentlige arbejdsgivere
på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.
Lønnen i offentlig løntilskudsansættelse skal efter fradrag af arbejdsmar-
kedsbidrag ligge på niveau med følgende:
UDKAST
7
1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. eller
2) Personens samlede individuelle kontanthjælp eller overgangsydelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud un-
der hensyn til lønnen, jf. § 72, stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til
nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved an-
sættelsesforholdets påbegyndelse.
Efter lovens § 76 udgør løntilskuddet 82,90 kr. pr. time (2021-niveau) til
private arbejdsgivere. Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet
120,40 kr. pr. time (2021-niveau). Løntilskuddet nedsættes med det beløb,
som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige som følge af,
at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Det kan fx være de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren kan modtage refusion for løn udbetalt under sygdom. Efter
lovens § 189 reguleres løntilskudssatsen en gang årligt den 1. januar med
satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Der er med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 81 fastsat
regler i bekendtgørelse nr. 2006 af 11. december 2020 om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats § 85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at an-
vende løntilskudsordningen. Det gælder bl.a. støtte til eksportrelaterede ak-
tiviteter, navnlig tilskud der er direkte knyttet til de eksporterede mængder,
til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i
forbindelse med eksportvirksomhed. Bestemmelsen har baggrund i EU`s
forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Der er endvidere i bekendtgørelsens § 86 fastsat regler om grænser for
støtteintensitet mv. til private arbejdsgivere. Bestemmelsen har ligeledes
baggrund i EU`s forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse katego-
riers forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107
og 108.
Efter lovens § 77 skal der hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold
mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksom-
hedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel
12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5
i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomheds-
praktik og nytteindsats efter integrationsloven. Det såkaldte rimeligheds-
krav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 78 skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mel-
lem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren
forud for ansættelse med løntilskud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nær-
mere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 79 skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvi-
delse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås
UDKAST
8
merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgive-
ren, det såkaldte merbeskæftigelseskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat
nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår af lovens § 80, at udbetaling af tilskud ikke være konkurren-
ceforvridende.
Der er i lovens § 81 en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om betingel-
ser for ansættelse med løntilskud og om, at lønnen og arbejdstiden under
ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes, hvis
personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter § 77
og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om,
at der for særlige målgrupper kan ske fravigelse af rimelighedskravet og
merbeskæftigelseskravet. Der er i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats fastsat nærmere regler på en række områder, bl.a. om merbeskæf-
tigelseskravet og rimelighedskravet.
Der er i lovens § 53 en generel bestemmelse om, at tilbud så vidt muligt,
skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for
arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med
henblik på personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller
delvis selvforsørgelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestem-
melse.
Der endvidere i lovens § 55 en generel bestemmelse om, at tilbud ikke kan
række ud over den dato, hvor personen er berettiget til den enkelte forsør-
gelsesydelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestemmelse.
Der er i lovens kapitel 26 og 27 regler om mentorstøtte, hjælpemidler og
befordringsgodtgørelse, når ledige for tilbud om ansættelse med løntilskud.
lige som der er regler om personlig assistance og hjælpemidler i kapitel 3, 4
og 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det fremgår af den politiske aftale om tiltag målrettet langtidsledige under
coronakrisen, at aftalepartierne er enige om, at der afsættes 23,6 mio. kr. til
etablering af en ny, midlertidig ordning i 2021-2022 med et særligt forhøjet
tilskud på 20 kr. ekstra i timen til private og offentlige virksomheder, der
ansætter langtidsledige, der er fyldt 50 år, i løntilskud. Formålet er at rykke
langtidsledige seniorer frem i køen til et løntilskudsjob ved at øge virksom-
hedernes tilskyndelse til at bruge ordningen. Det vil fortsat være jobcentrene
og a-kassernes førsteprioritet at formidle ordinære job til de langtidsledige
seniorer.
Det foreslås derfor, at der i lovens kapitel om 12 om ansættelse med løn-
tilskud indføres en midlertidig særlig løntilskudsordning for langtidsledige
UDKAST
9
seniorer. Ordningen vil supplere den gældende løntilskudsordning og vil in-
debære ret til et højere løntilskud til arbejdsgiveren, når betingelserne i øv-
rigt er opfyldt.
Det foreslås således, at i perioden fra og med den 1. september 2021 til og
med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret
til tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, efter de
foreslåede regler i §§ 80a-80c. Personen skal være fyldt 50 år ved tilbuddets
påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den 31. december
2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på op til 6 sam-
menhængende måneder.
Personen skal således være dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager
eller overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet på det
tidspunkt ansættelsen påbegyndes, men der er ikke krav om, at den ledige
skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden.
Det foreslås desuden, at det er en betingelse for tilbuddet, at personen i en
forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige
forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af lovens § 10, stk. 2.
Beregning af forudgående ledighed svarer til de gældende regler, der an-
vendes ved tilbud om ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor
under pkt. 2.1.
Det foreslås, at for at kunne benytte retten til den særlige løntilskudsord-
ning skal arbejdsgiveren opfylde følgende betingelser:
1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for til-
svarende arbejde sædvanligt gældende. Reglen svarer til de gældende
regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf.
ovenfor under pkt. 2.1.
2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden
offentlig støtte. Reglen svarer til de gældende regler, der anvendes ved
ansættelse med løntilskud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.
3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant
for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud. Reglen svarer til de
gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntilskud efter kap.
12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.
4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte. Reglen
svarer til de gældende regler, der anvendes ved ansættelse med løntil-
skud efter kap. 12, jf. ovenfor under pkt. 2.1.
Det foreslås endvidere, at tilbuddet om løntilskudsansættelse kan række
ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelses-
ydelse. Det vil sige, at fx en dagpengemodtager vil få ret til en løntilskuds-
ansættelse, der rækker ud over den periode, som personen er berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge, også selvom personen ikke vil være berettiget til
en ydelse efter ophør af dagpengeperioden. Løntilskudsansættelsen vil fort-
sætte uændret i den aftalte ansættelsesperiode. Personen vil således kunne
fortsætte på samme løn og arbejdsgiveren vil få samme løntilskudssats.
UDKAST
10
Ordningen bygger udelukkende på objektive kriterier, hvilket betyder, at
når den ledige og virksomheden opfylder de opstillede betingelser, har de
ret til selv at aftale en løntilskudsansættelse. Jobcenteret må ikke foretage
en visitation af den ledige til en bestemt virksomhed og skal heller ikke fast-
sætte tilskuddets størrelse eller tilskudsperiodens længde.
Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcenteret acceptere aftalen mellem
arbejdsgiveren og den ledige.
De ledige vil fortsat kunne formidles til et ordinært job uden løntilskud og
jobcenteret vil kunne give supplerede tilbud efter loven, hvis der fx er tale
om en lav ugentlig arbejdstid i løntilskudsansættelsen.
Jobcenteret må ikke foretage visitation af en ledig til ansættelse med løn-
tilskud i en bestemt virksomhed. Det betyder, at myndigheden ikke må
vælge en virksomhed til den ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det
vil dog være en naturlig del af myndighedens vejledning, at de kan rådgive
om, hvilke typer af arbejde, den ledige vil have særlige forudsætninger for
at kunne udfylde.
Arbejdsgivere, der ønsker at ansætte en langtidsledig på over 50 år efter
ordningen, vil kunne meddele det til jobcenteret. Ledige, der opfylder betin-
gelserne, vil kunne henvende sig til disse virksomheder eller andre og indgå
aftale om ansættelse. Den ledige og virksomheden vil også kunne indgå af-
tale om ansættelse med løntilskud efter en forudgående periode, hvor den
ledige har været i virksomhedspraktik på virksomheden. Det afgørende er,
at valget af virksomhed sker, uden at myndigheden foretager et skøn over,
hvilken virksomhed der skal have den pågældende ansat.
Når en virksomhed og en ledig har aftalt en løntilskudsansættelse, skal
jobcenteret godkende, at de objektive betingelser herfor er overholdt, før
ansættelsen kan påbegyndes.
Det foreslås således, at ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter
denne særlige løntilskudsordning skal jobcenteret alene påse, at følgende
betingelser er opfyldt: Alderskriteriet og kravet til forudgående ledighed,
ansættelsen skal påbegyndes i perioden 1. september 2021 til og med 31.
december 2021, arbejdsgiveren skal udbetale overenskomstmæssig løn, ef-
ter lovens § 71 og § 72, rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet efter
lovens § 77 og § 79, inddragelse af medarbejderrepræsentanter efter lovens
§ 78. Jobcenteret skal ikke foretage en vurdering efter lovens § 53 om tilbud
så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft og skal gives ud fra den enkeltes ønsker og
forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig be-
skæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal heller ikke
vurdere om løntilskudsansættelsen opfylder den gældende bestemmelse om
formålet med løntilskudsansættelse.
Det foreslås, at ved ansættelse efter den særlige ordning udgør løntilskud-
det 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40
kr. pr. time kr. (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere. Der vil med
hjemmel den gældende bemyndigelse i § 81 i loven, blive fastsat regler
UDKAST
11
om, at løntilskuddet ikke må overstige den bruttoløn, som den løntilskuds-
ansatte får.
Endelig foreslås det, at den årlige regulering af løntilskudssatserne efter §
189 også skal gælde for løntilskudssatserne efter den særlige løntilskuds-
ordning for langtidsledige seniorer. Dermed vil der ske en regulering pr. den
1. januar 2022 af løntilskudssatsen.
De gældende regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats §
85 om udelukkelse af visse private arbejdsgivere for at anvende løntilskuds-
ordningen og § 86 om bruttostøtteintensitet mv. vil ikke finde anvendelse
for den foreslående særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer,
idet ordningen er generel og dermed ikke omfattet af EU`s forordning nr.
651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategoriers forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108.
Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i lovens § 81 blive
fastsat regler om, hvilke af reglerne i bekendtgørelsen om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats om ansættelse med løntilskud, der vil gælde tilsvarende for
den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.
Reglerne i lovens kapitel 26 og 27 om mentorstøtte, hjælpemidler og be-
fordringsgodtgørelse vil også finde også anvendelse for den særlige løntil-
skudsordning for langtidsledige seniorer, som foreslås fastsat i kapitel 12.
Ordlyden i de gældende bestemmelser vil også rumme den særlige løntil-
skudsordning. Det samme gælder reglerne om personlig assistance og hjæl-
pemidler i kapitel 3, 4 og 6 i lov om kompensation til handicappede i erhverv
m.v.
Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med ansøgning og be-
villinger til den foreslåede midlertidige særlige tilskudsordning skal ske i
overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget vurderes at betyde, at der vil være langtidsledige på 50 år eller
der over, der ellers ikke ville have været ansat med løntilskud, som vil blive
ansat med løntilskud med den nye højere sats, samt at en del af målgruppen,
der i dag er ansat med det ordinære løntilskud, vil blive ansat med den højere
sats.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser
Mio. kr. 2021 pl. 2021 2022 2023 2024 2025
Løntilskud forsikrede ledige 5,2 24,9 3,1 0,0 0,0
Løntilskud kontanthjælpsmodtagere 2,8 13,4 1,7 0,0 0,0
Dagpenge -2,3 -10,8 -1,4 0,0 0,0
Kontanthjælp -0,8 -3,7 -0,5 0,0 0,0
It 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1
I alt før skat og tilbageløb 5,1 23,8 3,1 0,1 0,1
I alt efter skat og tilbageløb 3,8 17,3 2,3 0,1 0,1
Anm.: Der er foretaget afrundinger.
UDKAST
12
Det vurderes, at forslaget vil betyde merudgifter til løntilskud til dagpen-
gemodtagere på 5,12 mio. kr. i 2021, 24,9 mio. kr. i 2022 og 3,1 mio. kr. i
2023. Som følge heraf vil der være mindreudgifter til dagpenge på 2,3 mio.
kr. i 2021, 10,8 mio. kr. i 2022 og 1,4 mio. kr. i 2023.
Tilsvarende vil der være merudgifter til løntilskud til kontanthjælpsmod-
tagere på 2,8 mio. kr. i 2021, 13,4 mio. kr. i 2022 og 1,7 mio. kr. i 2023.
Som følge heraf vil der være mindreudgifter til kontanthjælp på 0,8 mio. kr.
i 2021, 3,7 mio. kr. i 2022 og 0,5 mio. kr. i 2023.
Herudover skønnes forslaget at medføre merudgifter til udvikling af sær-
lige dataudtræk på 0,2 mio. kr. i 2021 og 0,1 mio. kr. årligt i 2022 til 2025.
I alt skønnes forslaget før skat og tilbageløb af afgifter at medføre merud-
gifter på 5,1 mio. kr. i 2021, 23,8 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023 og 0,1
mio. kr. i 2024 og 2025. Efter skat og tilbageløb skønnes forslaget at med-
føre merudgifter på 3,8 mio. kr. i 2021, 17,3 mio. kr. i 2022, 2,3 mio. kr. i
2023 og 0,1 mio. kr. i 2024 og 2025.
Udgifterne uden for loft på i alt 4,9 mio. kr. i 2021 finansieres af §
35.11.06. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.
uden for udgiftslofterne. Udgifterne under delloft for indkomstoverførsler
og delloft for drift på i alt 0,2 mio. kr. finansieres af § 35.11.07. Reserve til
håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv. Udgifterne i 2022 og
frem indbudgetteres på FFL22. Et evt. mindreforbrug under delloft for drift
vil bortfalde.
Tabel 2. Statslige og kommunale konsekvenser
Mio. kr. 2021 pl. 2021 2022 2023 2024 2025
Stat 1,1 4,7 0,8 0,1 0,1
Kommune 4,0 19,1 2,3 0,0 0,0
- heraf budgetgaranti 4,0 19,1 2,3 0,0 0,0
I alt 5,1 23,3 3,1 0,1 0,1
Forslagets økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommune fremgår
af tabel 2. De statslige økonomiske konsekvenser af forslaget skønnes at
udgøre 1,1 mio. kr. i 2021, 4,7 mio. kr. i 2022, 0,8 mio. kr. i 2023 og 0,1
mio. kr. årligt i 2024 og 2025. De kommunaløkonomiske konsekvenser
skønnes at udgøre 4,0 mio. kr. i 2021, 19,1 mio. kr. i 2022 og 2,3 mio. kr. i
2023.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal for-
handles med de kommunale parter.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
UDKAST
13
4.1. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre implementeringskonsekvenser i form af
behov for mindre systemtilretninger i VITAS og det fælles it-baserede da-
tagrundlag (DFDG) for at understøtte jobcentrenes sagsbehandling af ord-
ningen.
Ændringerne er af begrænset karakter og vil finde sted inden for rammerne
af et bestående system og i eksisterende leverandørforhold, hvorfor det vur-
deres, at de kan være gennemført forud for lovforslagets ikrafttræden. It-
projektrisikoen forbundet med de påtænkte tilretninger vurderes således at
være lav.
Implementeringskonsekvenser for kommunerne i form mindre tilpasnin-
ger i jobcentrenes fagsystemer og af behov for mere sagsbehandling vurde-
res at være af begrænset karakter, givet den påtænkte tilretning af VITAS
og DFDG til understøttelse af sagsbehandlingen.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning været overvejet.
Efter princip 1 bør lovgivningen være enkel og klar, så den er let at forstå
for borgere og virksomheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den fo-
reslåede løntilskudsordning er i overensstemmelse med dette princip, da for-
slaget er baseret på objektive kriterier for deltagelse i den midlertidige løn-
tilskudsordningen. For løntilskudsordningerne som helhed i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats vurderes det at være tale om en fravigelse af princip-
pet. Det gælder dog samtidig, at ordningen er af midlertidig karakter og så
vidt muligt er udformet og målrettet ved brug af objektive kriterier.
Efter princip 2 skal lovgivningen understøtte, at der kan kommunikeres
digitalt med borgere og virksomheder. Beskæftigelsesministeriet vurderer,
at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da der i de gæl-
dende regler er hjemmel til at kommunikere digitalt til arbejdsgivere, der
søger om tilskud i forbindelse med oprettelse af løntilskudspladser. Der er
herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om obligatorisk digital kom-
munikation og om fritagelse for obligatorisk digital kommunikation. Forsla-
get ændrer ikke på disse eksisterende bemyndigelser.
Efter princip 3 bør lovgivningen understøtte, at administrationen af lov-
givningen kan ske helt eller delvist digitalt (automatisk sagsbehandling) og
under hensyntagen til borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Beskæf-
tigelsesministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med dette
princip, da arbejdsgivernes ansøgning om tilskud til den midlertidige ord-
ningen kan ske via den eksisterende selvbetjeningsløsning VITAS.
Efter princip 4 bør fagministeriet overveje, om der i stedet for at indføre
nye indberetningskrav kan trækkes på data fra eksisterende offentlige regi-
stre som grundlag for administrationen af lovgivningen. Efter princippet bør
UDKAST
14
begreber og data så vidt muligt genbruges på tværs af myndigheder. Be-
skæftigelsesministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med
dette princip, da opsamling af data om anvendelsen af ordningen og til brug
for visning af indsatser i borgerens "Min plan" på Jobnet kan ske via etab-
lerede indberetninger fra kommunerne til det fælles it-baserede datagrund-
lag (DFDG).
Efter princip 5 forudsætter en høj grad af digitalisering, at datasikkerhed
prioriteres højt af myndighederne. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at
lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da det bl.a. gælder, at
kommunikationen mellem jobcentrenes fagsystemer og DFDG samt ved
brug af VITAS fortsat vil skulle ske sikkert via bl.a. krypterede forbindelser
og ved brug af certifikater. Der foretages logning, når oplysningerne i VI-
TAS og DFDG læses eller opdateres.
Efter princip nr. 6 bør offentlige myndigheder i det omfang, det er muligt
og hensigtsmæssigt, anvende eksisterende offentlig infrastruktur, så der sik-
res størst muligt genbrug og sammenhæng på tværs. Beskæftigelsesministe-
riet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette princip, da
opsamling af data skal via etablerede indberetninger fra kommunerne til det
fælles it-baserede datagrundlag (DFDG). Ved borgernes login til Jobnet kan
endvidere anvendes NemLog-in. Og kommunerne anvender Digital Post
ved afsendelse af afgørelser m.v. til borgerne.
Efter princip 7 bør der ved udarbejdelse af lovgivningen tages højde for
muligheden for efterfølgende kontrol samt forebyggelse af snyd og fejl. Be-
skæftigelsesministeriet vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med
dette princip, da der er tale om en objektiv ordning, hvor det forud og efter-
følgende kan kontrolleres om betingelserne er overholdt.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Med lovforslaget vil virksomhederne få ret til et højere løntilskud end i dag,
hvis de ansætter langtidsledige dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-
gere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
som er fyldt 50 år, og virksomhederne opfylder en række betingelser. Virk-
somhederne vil skulle søge efter løntilskud med den digitale selvbetjenings-
løsning VITAS.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.
UDKAST
15
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni 2021 til den 7. juni 2021
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, ASE, BDO Danmark, Beskæftigelsesrådet, Centralorganisati-
onens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Dansk Retspolitisk
Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-
kasser, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier,
Danske Professionshøjskoler, Danske Seniorer, Datatilsynet, Den Koopera-
tive Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildige Kon-
sulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige
Hus, Erhvervsstyrelsen, FSR - danske revisorer, Faglige Seniorer, Finans
Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsy-
net, Foreningen af kommunale sociale-, sundheds, og arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Statsforvaltnings-
direktører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesska-
bet, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – Foreningen af Stats-
autoriserede Revisorer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Job-
rådgivernes brancheforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af
Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen af nuværende og tidligere psyki-
atribrugere, Landsforeningen SIND, Lederforeningen (VUC), Producent-
foreningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sår-
bare på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SEGES, SMV Dan-
mark, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Stat:
2021: -2,4 mio. kr.
2022: -11,7 mio. kr.
2023: -1,5 mio. kr.
Stat:
2021: 3,5 mio. kr.
2022: 16,4 mio. kr.
2023: 2,3 mio. kr.
2024: 0,1 mio. kr.
2025: 0,1 mio. kr.
UDKAST
16
Kommuner:
2021: -2,2 mio. kr.
2022: -9,9 mio. kr.
2023: -1,3 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Kommuner:
2021: 6,2 mio. kr.
2022: 29,0 mio. kr.
2023: 3,6 mio. kr.
Regioner:
Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Virksomhederne vil få mulighed for et
højere løntilskud, hvis de ansætter
langtidsledige seniorer.
Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Der vil skulle søges om det højere løn-
tilskud med den digitale selvbetje-
ningsløsning VITAS.
Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljø-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
Ja Nej X
UDKAST
17
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
UDKAST
18
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Ad § 80 a
De gældende regler om tilbud om ansættelse med løntilskud fremgår af
kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 66, stk. 1, kan en lang række af lovens målgrupper få tilbud
om ansættelse med løntilskud hos offentlige og private arbejdsgivere. Det
gælder bl.a. dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, overgangsydel-
sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet.
Efter lovens § 66, stk. 2, har dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodta-
gere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet desu-
den ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de
selv har fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Ar-
bejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud,
dog med de varighedsbegrænsninger, der følger af § 68. Der kan være tale
om såvel offentlige som private arbejdsgivere.
Når der er tale om selvfunden løntilskudsansættelse, skal jobcenteret ikke
foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejds-
markedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig
beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse, hvilket jobcenteret ellers
efter lovens § 53 skal, når de giver tilbud. Jobcenteret skal således alene
påse, at betingelserne i kapitel 12 i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbe-
stemmelsen for løntilskudsansættelse. Jobcenteret har mulighed for at give
et supplerende tilbud sideløbende hermed, forudsat at det ikke hindrer, at
personen kan deltage i det selvfundne tilbud. Et supplerende tilbud vil fx
kunne gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under delta-
gelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formidles et
ordinært job.
Løntilskudsansættelsen for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere
og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet kan efter
§ 68 have en varighed op til 6 måneder hos private arbejdsgivere.
Hos offentlige arbejdsgivere, kan ansættelsen med løntilskud have en va-
righed på op til 4 måneder for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælps-
modtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogram-
met. For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelses-
modtagere uden for introduktionsprogrammet kan varigheden være op til 6
måneder, der dog kan forlænges op til 12 måneder, hvis personen hen mod
udgangen af perioden efter en konkret vurdering har behov herfor.
UDKAST
19
Personer, der ansættes med løntilskud efter lovens kapitel 12, er omfattet
af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere, jf. lovens § 70.
De gældende regler om, hvilken løn den ledige skal have, fremgår af lo-
vens § 71 og § 72. Ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælps-
modtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet,
med løntilskud hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være
overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende,
jf. § 71.
Ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår li-
geledes være overenskomstmæssige, dog er timelønne fastlagt til at udgøre
130,99 kr. pr. time (2021-niveau) eksklusive feriepenge m.v. Efter lovens
§ 189 beregnes lønnen hos offentlige arbejdsgivere på grundlag af den årlige
regulerede maksimale dagpengesats pr. den 1. januar, jf. lov om arbejdsløs-
hedsforsikring. Timelønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge
på niveau med følgende:
1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. eller
2) Personens samlede individuelle kontanthjælp eller overgangsydelse ef-
ter lov om aktiv socialpolitik.
Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud un-
der hensyn til lønnen, jf. § 72, stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til
nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved an-
sættelsesforholdets påbegyndelse.
Der er med hjemmel i lovens § 81 fastsat nærmere regler om løn- og ar-
bejdsvilkår i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 77 skal der hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mel-
lem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af personer i virksomheds-
praktik efter kapitel 11, i ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12,
i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedsprak-
tik og nytteindsats efter integrationsloven. Det såkaldte rimelighedskrav.
Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 78 skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mel-
lem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren
forud for ansættelse med løntilskud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nær-
mere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 79 skal ansættelse med løntilskud medføre en nettoudvi-
delse af antallet af ansatte hos arbejdsgiveren. Ved nettoudvidelse forstås
merbeskæftigelse i forhold til den normale beskæftigelse hos arbejdsgive-
ren, det såkaldte merbeskæftigelseskrav. Der er med hjemmel i § 81 fastsat
nærmere regler herom i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter lovens § 55, stk. 1, kan personer, der modtager forsørgelsesydelse
efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov
om sygedagpenge, eller modtager fleksløntilskud efter kapitel 20, ikke få
UDKAST
20
tilbud, som rækker ud over den dato, hvor personen er berettiget til den en-
kelte forsørgelsesydelse. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan gives et
tilbud, som på forhånd rækker ud over den dato, hvor personen er beretti-
get til sin forsørgelsesydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge. Det følger af lo-
vens § 55, stk. 3, at der for personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfat-
tet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fort-
sætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gæl-
der for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingel-
serne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bort-
set fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87. Tilbuddet fortsættes efter reg-
lerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og den
samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet kan ikke overstige
de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61,
68, 85 og 91.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i pkt.
2.1.
Det foreslås, at der i loven indføres en midlertidig særlig løntilskudsord-
ning for langtidsledige, der er fyldt 50 år. Ordningen omfatter personer om-
fattet af lovens § 6, nr. 1-3, som har været ledig i en forudgående periode på
mere end 12 måneder.
Ordningen etableres som en generel ordning, hvor alle arbejdsgivere, som
opfylder de objektive betingelser, har ret til et højere tilskud, hvis de har
aftalt et forløb med en langtidsledig, som har 12 måneders ledighedsancien-
nitet, og er fyldt 50 år. Arbejdsgiveren og den ledige aftaler selv varigheden
af løntilskudsansættelsen, der kan være op til 6 sammenhængende måneder.
Det foreslås derfor, at der efter lovens § 80 indsættes en ny overskrift og
tre nye bestemmelser §§ 80 a – 80 c, der regulerer ordningen.
Der foreslås indsat følgende overskrift: »Midlertidig særlig løntilskuds-
ordning for langtidsledige seniorer«.
Det foreslås i § 80 a, stk. 1, at i perioden fra og med den 1. september 2021
til og med den 31. december 2022 har personer, der er omfattet af § 6, nr. 1-
3, ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de
selv har fundet, efter reglerne i §§ 80 a - 80 c. Personen skal være fyldt 50
år ved tilbuddets påbegyndelse, og tilbuddet skal være påbegyndt senest den
31. december 2022. Arbejdsgiveren og personen kan aftale en varighed på
op til 6 sammenhængende måneder.
Med forslaget vil en dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller
overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, som er fyldt
50 år, få ret til at indgå aftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver, de
selv har fundet, og få tilbud om ansættelse med løntilskud. Hvis de øvrige
betingelser i den foreslåede §§ 80 a – 80 d er opfyldte, har arbejdsgiveren
således ret til et højere løntilskud.
Den ledige skal være modtager af dagpenge, kontanthjælp eller overgangs-
ydelse på det tidspunkt, ansættelsen påbegyndes, men der vil ikke være krav
UDKAST
21
om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntilskudsperioden.
Der henvises til bemærkningerne nedenfor til § 80 a, stk. 4.
Tilbuddet om ansættelse med løntilskud skal være påbegyndt senest den
31. december 2022. Det betyder, at ansættelse med løntilskud, der påbe-
gyndt senest den 31. december 2022, kan færdiggøres med det høje tilskud,
selvom forløbet har slutdato efter dette tidspunkt.
Arbejdsgiveren og den ledige kan aftale en ansættelsesvarighed på op til
6 sammenhængende måneder. At der skal være tale om en sammenhæn-
gende periode betyder, at der ikke kan indgås en aftale om ansættelse, der
går ud på ansættelse af først en eller flere måneder og senere den resterende
tid op til 6 måneder.
Personer, der har ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskuds-
ordning for langtidsledige seniorer, er fritaget fra at deltage i et andet sup-
plerende tilbud, hvis det supplerende tilbud medfører, at borgeren samlet
kommer over 37 timer om ugen. Dette gør sig også gældende, hvis løntil-
skuddet i den særlige tilskudsordning for seniorer kun er på fx 20 timer, og
jobcenteret gerne vil have visiteret til et tilbud på fuld tid. Jobcentret kan til
gengæld restaktivere op til 37 timer i alt om ugen i et andet tilbud, idet per-
sonen efter de gældende ydelsesregler er forpligtet til at deltage i samtaler,
aktiviteter og tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde. For dagpenge-
modtagere kræver det, at personen er fuldtidsforsikret. Den ledige vil desu-
den fortsat kunne formidles et ordinært job.
Arbejdsgiveren skal ansøge om oprettelse af et løntilskudsforløb med den
særlige løntilskudssats via ansøgningssystemet VITAS, hvor der i kommen-
tarfeltet gøres opmærksom på, at der er tale om den særlige løntilskudsord-
ning. Jobcentret godkender og bevilliger ansøgningen i VITAS, hvor de
vælger en af de to nye særlige satser (privat hhv. offentlig), såfremt betin-
gelserne er opfyldt. For at bruge VITAS skal arbejdsgiver logge på vi-
tas.bm.dk med NemID erhverv. Arbejdsgiveren kan bede jobcentret om
hjælp i forbindelse med at udfylde oplysningerne i ansøgningsflowet. Det er
også muligt at læse nærmere om, hvordan man anvender VITAS til opret-
telse af det særlige løntilskudsforløb under vejledningsafsnittet i VITAS sy-
stemet.
Det foreslås i 80 a, stk. 2, at det er en betingelse for tilbuddet, at personen
i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offent-
lige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil medføre, at dagpengemodtagere,
kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-
grammet, skal have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. i
mindst 12 måneder for at blive ansat med løntilskud efter den særlige løn-
tilskudsordning for langtidsledige seniorer. De nærmere regler om opgørel-
sen af den forudgående periode på 12 måneder, hvor personen har modtaget
offentlige forsørgelsesydelser m.v., er fastsat på bekendtgørelsesniveau med
hjemmel i lovens § 10, stk. 2. De nærmere regler fremgår af i bekendtgørelse
UDKAST
22
om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 3. Der henvises i øvrigt til de al-
mindelige bemærkninger i pkt. 1.2.1.
Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 1, at arbejdsgiveren skal opfylde betingel-
serne om, at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige, jf. § 71
og § 72.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 1, medfører, at der stilles krav om,
at løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsva-
rende arbejde sædvanligt gældende, når en person ansættes med løntilskud
efter den foreslåede ordning hos en privat eller offentlig arbejdsgiver, på
samme måde som det gælder efter den gældende løntilskudsordning. Jf. §
71 og 72.
Det betyder, at hvis det pågældende arbejde er omfattet af en overenskomst
eller kollektiv aftale, skal løn og øvrige arbejdsvilkår (fx arbejdstid) svare
til, hvad der gælder efter overenskomsten eller aftalen. Hvis det pågældende
arbejde ikke er omfattet af en overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn
og øvrige arbejdsvilkår svare til, hvad der gælder efter overenskomst eller
aftale for tilsvarende arbejde, som er omfattet af en overenskomst eller af-
tale. Hvis det pågældende arbejde er af en art, der ikke er omfattet af nogen
overenskomst eller kollektiv aftale, skal løn og arbejdsvilkår svare til, hvad
der må anses for at være normalt gældende for sammenligneligt arbejde. Det
følger dog af § 72 stk. 2, at der er en fast timeløn på 130,90 kr.pr. time (2021-
niveau) eksklusive feriepenge m.v. i offentlig løntilskudsansættelse, som
gælder, selvom der ville være en højere eller lavere timeløn efter overens-
komsten. Timelønnen reguleres en gang årligt pr. 1. januar, jf. lovens §189,
stk. 2. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats § 70 og § 71 om, bl.a. hvilke ydelser og
tillæg, der kan udbetales ud over timelønnen, fx feriegodtgørelse og pen-
sion.
De gældende regler i § 71 og § 72, om løn- og arbejdsvilkår vil således
også finde anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige
seniorer.
Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 2, at der skal være et rimeligt forhold mel-
lem antallet af ansatte med og uden offentlig støtte, jf. § 77.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 2, medfører, at det en betingelse
for ansættelse med løntilskud efter den foreslåede ordning, at der hos ar-
bejdsgiveren er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud
og antallet af personer i virksomhedspraktik efter kapitel 11, i ansættelse
med løntilskud efter kapitel 12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse
med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i er-
hverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven
og for ansættelse med løntilskud efter den særlige løntilskudsordning.
Samme krav skal også være opfyldt efter den gældende løntilskudsordning.
UDKAST
23
Formålet med rimelighedskravet er at sikre, at den ansatte med løntilskud
får det nødvendige faglige, sociale eller sproglige udbytte af opholdet. Ri-
melighedskravet er således med til at sikre, at løntilskudsansættelsen sker
på en ordinær arbejdsplads med ordinære kolleger og ikke på en arbejds-
plads med overvægt af personer i tilbud om virksomhedspraktik eller løntil-
skud. Der er med hjemmel i § 81 fastsat nærmere regler om opgørelse af
rimelighedskravet i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 83.
De gældende regler i § 77 om rimelighedskravet vil således også finde
anvendelse for den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.
Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 3, at tilbuddet skal være drøftet mellem
arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte forud for ansættelsen med
løntilskud, jf. § 78.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at arbejdsgiveren og en repræsentant
for de ansatte hos arbejdsgiveren skal drøfte spørgsmålet om ansættelsen
forud for ansættelsen med løntilskud, på samme måde som de skal efter den
gældende løntilskudsordning.
Der er med hjemmel i § 81, fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsat § 82.
De gældende regler i § 78 vil således også finde anvendelse for den særlige
løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.
Det foreslås i § 80 a, stk. 3, nr. 4, at tilbuddet skal medføre en nettoudvi-
delse af antallet af ansatte, jf. § 79.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, nr. 4, betyder, at ansættelse med løn-
tilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos arbejdsgi-
veren på samme måde, som det skal efter den gældende løntilskudsordning.
Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til den normale be-
skæftigelse hos arbejdsgiveren. Merbeskæftigelseskravet gælder både ved
ansættelse med løntilskud hos private og hos offentlige arbejdsgivere, men
der er enkelte forskelle på den måde, hvorpå merbeskæftigelse opgøres. For
private arbejdsgivere opgøres det på CVR-nr., jf. lov om den centrale virk-
somhedsregister og for offentlige arbejdsgiver opgøres det på P. nr. (pro-
duktionsenhedsnummer) jf. samme lov. Der er med hjemmel i § 81 fastsat
nærmere regler om merbeskæftigelseskravet i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats §§ 78-81.
De gældende regler i § 79 vil således også finde anvendelse for den særlige
løntilskudsordning for langtidsledige seniorer.
Det foreslås i § 80 a, stk. 4, at tilbuddet om løntilskudsansættelse uanset §
55 kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den en-
kelte forsørgelsesydelse. Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den
aftalte ansættelsesperiode, jf. § 80 a, stk. 1.
UDKAST
24
Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 medfører, at den ledige skal være
modtager af dagpenge, kontanthjælp eller overgangsydelse uden for intro-
duktionsprogrammet på det tidspunkt ansættelsen påbegyndes, men at der
ikke er et krav om, at den ledige skal have ret til disse ydelser i hele løntil-
skudsperioden. Det vil sige, at fx en dagpengemodtager vil få ret til en løn-
tilskudsansættelse, der rækker ud over den periode, som personen er beret-
tiget til arbejdsløshedsdagpenge, også selvom personen ikke vil være beret-
tiget til en ydelse efter ophør af dagpengeperioden. Dette gælder også i de
tilfælde, hvor den ledige fx får et ydelsesskift under løntilskudsansættelsen
og dermed ikke længere er omfattet af målgruppen for den særlige løntil-
skudsordning, eller hvis den ledige træder helt ud af målgrupperne i lov om
en aktivbeskæftigelsesindsats § 6.
At løntilskudsansættelsen vil fortsætte uændret betyder, at den ledige fort-
sætter i ansættelsen med den løn og arbejdstid, der er fastsat ved løntilskuds-
ansættelsens påbegyndelse.
Ad § 80 b
Efter de gældende regler i lovens § 53 skal tilbud så vidt mulig være rettet
mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og
skal gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at
personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selv-
forsørgelse. Der er visse undtagelser for denne generelle bestemmelse.
Efter den gældende regel i lovens § 67 skal et tilbud om ansættelse med
løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, soci-
ale eller sproglige kompetencer. Det er jobcenteret, der foretager en vurde-
ring af om formålet er opfyldt.
Efter den gældende bemyndigelse i lovens § 81 fastsætter beskæftigelses-
ministeren nærmere regler om ansættelse med løntilskud, herunder om be-
tingelser for ansættelse med løntilskud, og om at lønnen og arbejdstiden un-
der ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere kan nedsættes,
hvis personen har ordinær beskæftigelse, samt om rimelighedskravet efter §
77 og merbeskæftigelseskravet efter § 79. Der kan også fastsættes regler om,
at der for særlige målgrupper kan ske en fravigelse af merbeskæftigelses-
kravet. Der er med hjemmel i § 81 fastsæt nærmere regler i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 11 om bl.a. løn og arbejdsvilkår, om
et rimeligt forhold mellem ansatte med og uden løntilskud og drøftelse mel-
lem arbejdsgiver og repræsentanter for de ansatte forud for ansættelse at le-
dige med løntilskud.
Det foreslås i § 80 b, at ved aftaler om ansættelse med løntilskud efter § 80
a skal jobcenteret alene påse, at betingelserne i § 80 a, stk. 1 - 3, og regler
herom fastsat i medfør af § 81, er opfyldt. 53 om de overordnede betingelser
for tilbud og § 67 om formålet med tilbud om ansættelsen med løntilskud
finder ikke anvendelse for tilbud efter § 80 a.
UDKAST
25
Forslaget betyder, at ordningen udelukkende bygger på opfyldelse af de
objektive kriterier, som følger af § 80 a stk. 1-3, hvilket betyder, at når den
ledige og arbejdsgiveren opfylder disse betingelser, vil de have ret til selv
at aftale en løntilskudsansættelse. Jobcenteret må ikke foretage en visita-
tion af den ledige til en bestemt virksomhed og skal heller ikke fastsætte
tilskuddets størrelse eller tilskudsperiodens længde.
Det betyder, at jobcenteret heller ikke kan vælge en virksomhed til den
ledige og aftale en løntilskudsansættelse. Det vil dog være en naturlig del
af jobcenterets vejledning, at de kan rådgive om, muligheden for selvfun-
den ansættelse med løntilskud, hvilke typer af arbejde, den ledige vil have
særlige forudsætninger for at kunne udfylde, og hvilke arbejdsområder der
især giver mulighed for et ordinært job.
Jobcenteret skal heller ikke foretage en vurdering efter lovens § 53 af den
lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med hen-
blik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller
delvis selvforsørgelse.
De betingelser, som jobcenteret skal påse er opfyldt, er kravene i
 § 80 a, stk. 1, om alderskravet, hvornår ansættelsen skal påbegyndes og
varighed af ansættelse,
 § 80 a, stk. 2, om forudgående ledighed,
 § 80 a, stk. 3, om løn- og arbejdsvilkår, rimelighedskravet, om at an-
sættelsen har være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant
for de ansatte, og merbeskæftigelseskravet jf. lovens §§ 71, 72, 77, 78
og 79 og
 regler fastsat i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats om
ovenstående krav.
Ordlyden i den gældende bemyndigelse i § 81 til at fastætte nærmere reg-
ler om ansættelse med løntilskud er formuleret, så den også kan rumme
den foreslåede midlertidige særlige løntilskudsordning til langtidsledige
seniorer. Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 81 blive
fastsat regler om, hvilke af bekendtgørelsens bestemmelser om ansættelse
med løntilskud, der vil gælde tilsvarende for den særlige løntilskudsord-
ning for langtidsledige seniorer.
Bl.a. vil der blive fastsat regler om, at reglerne i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats § 85 om udelukkelse af visse private arbejdsgi-
vere for at anvende løntilskudsordningen og § 86 om bruttostøtteintensitet
mv. ikke vil finde anvendelse for den foreslående særlige løntilskudsord-
ning for langtidsledige seniorer, idet ordningen er generel og dermed ikke
omfattet af EU-reglerne om statsstøtte. Der vil også blive fastsat regler om,
at løntilskuddet ikke må overstige den bruttoløn, som den løntilskudsan-
satte får. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at reglerne i bekendtgø-
relse om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 19 om digital kommunikation
ved ansøgning om oprettelse af tilbud, tilsvarende vil finde anvendelse for
den særlige løntilskudsordning for langtidsledige seniorer. Reglerne herom
UDKAST
26
udstedes med hjemmel i § lovens § 185, som også kan rumme den særlige
løntilskudsordning for seniorer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.
Ad § 80 c
Efter de gældende regler i lovens § 76 udgør løntilskuddet 82,90 kr. pr.
time (2021-niveau) til private arbejdsgivere. Til offentlige arbejdsgivere ud-
gør løntilskuddet 120,40 kr. pr. time (2021-niveau). Løntilskuddet nedsæt-
tes med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det of-
fentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn. Det kan fx
være de tilfælde, hvor arbejdsgiveren kan modtage refusion for løn udbetalt
under sygdom.
Det foreslås i § 80 c, at ved ansættelse efter § 80 a udgør løntilskuddet
102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40 kr. pr.
time (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere.
Den foreslåede bestemmelse i § 80 c vil medføre, at løntilskuddet i 2021
udgør 102,90 kr. pr. time (2021-niveau) til private arbejdsgivere og 140,40
kr. pr. time (2021-niveau) til offentlige arbejdsgivere, svarende til 20 kr.
mere end løntilskud efter de gældende regler i kapitel 12 til dagpengemod-
tagere, kontanthjælpsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere uden for
introduktionsprogrammet. Løntilskuddet vil bliv reguleret årligt, der henvi-
ses til de bemærkninger nedenfor til nr. 2.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i lovens § 189, stk. 1, nr. 2, reguleres løntilskuds-
satserne efter lovens § 75 en gang årligt den 1. januar med satsregulerings-
procenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Der foreslås, at der i § 189, stk. 1, nr. 2 indsættes en henvisning til § 80 c.
Den foreslåeden ændring medfører, at der skal ske en årlig regulering af
løntilskud i den særlig løntilskudsordning for langtidsledig seniorer efter
reglerne i § 189. Tilskuddet vil blive reguleret med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
Til § 2
Det foreslås at loven træder i kraft den 1. september 2021.
Da den lov, som i lovforslaget foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag
ikke gælde for Færøerne og Grønland.
UDKAST
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en
aktiv beskæftigelsesindsats, som
senest ændret ved § 4 i lov nr. 467
af 20. marts 2021, foretages føl-
gende ændringer:
1. Efter § 80 indsættes før over-
skriften før § 81:
§ 80 a
Stk. 1-4 »Midlertidig særlig løntilskudsord-
ning for langtidsledige seniorer
§ 80 a. I perioden fra og med den
1. september 2021 til og med den
31. december 2022 har personer,
der er omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til
tilbud on ansættelse med løntilskud
hos en arbejdsgiver, som de selv
har fundet efter reglerne i §§ 80 a -
80 c. Personen skal være fyldt 50 år
ved tilbuddets påbegyndelse, og til-
buddet skal være påbegyndt senest
den 31. december 2022. Arbejdsgi-
veren og personen kan aftale en va-
righed på op til 6 sammenhæn-
gende måneder.
Stk. 2. Det er en betingelse for til-
buddet, at personen ved tilbuddets
påbegyndelse i en forudgående pe-
riode på mindst 12 måneder har
modtaget visse offentlige forsørgel-
sesydelser m.v., jf. regler fastsat i
medfør af § 10, stk. 2.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal op-
fylde følgende betingelser:
1) Løn- og arbejdsvilkår skal
være overenskomstmæssige el-
ler de for tilsvarende arbejde
sædvanligt gældende, jf. § 71
og § 72.
UDKAST
28
2) Der skal være et rimeligt for-
hold mellem antallet af ansatte
med og uden offentlig støtte, jf.
§ 77.
3) Tilbuddet skal være drøftet
mellem arbejdsgiveren og en
repræsentant for de ansatte
forud for ansættelsen med løn-
tilskud, jf. § 78.
4) Tilbuddet skal medføre en net-
toudvidelse af antallet af ansatte
jf. § 79.
Stk. 4. Tilbuddet om løntilskuds-
ansættelse kan uanset § 55, stk. 1 og
3, række ud over den dato, hvortil
personen er berettiget til den en-
kelte forsørgelsesydelse. Løntil-
skudsansættelsen fortsætter uæn-
dret i den aftalte ansættelsesperi-
ode, jf. stk. 1, 3. pkt.
§ 80 b
§ 80 b. Ved aftaler om ansættelse
med løntilskud efter § 80 a skal job-
centeret alene påse, at betingelserne
i § 80 a, stk. 1 - 3, og regler herom
fastsat i medfør af § 81, er opfyldt.
§ 53 om de overordnede betingelser
for tilbud og § 67 om formålet med
tilbud om ansættelsen med løntil-
skud finder ikke anvendelse for til-
bud efter § 80 a.
§ 80 c
§ 80 c. Ved ansættelse efter § 80
a udgør løntilskuddet 102,90 kr. pr.
time (2021-niveau) til private ar-
bejdsgivere og 140,40 kr. pr. time
kr. (2021-niveau) til offentlige ar-
bejdsgivere.
§ 189. En gang årligt den 1. ja-
nuar reguleres følgende med sats-
reguleringsprocenten efter lov om
en satsreguleringsprocent:
1) Prisloftet efter § 48, stk. 7.
2) Løntilskud efter § 75.
3) Fleksløntilskud efter § 123,
stk. 2.
2. I § 189, stk. 1, nr. 2, indsættes
efter »§ 75« : » og § 80 c «
UDKAST
29
4) Tilskud efter § 126, stk. 5, §
133, stk. 3, og § 136, stk. 2.
5) Jobrotationsydelse efter § 15
Stk. 2 …