Henvendelse af 10/6-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter

Side 1 / 3
Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Høring over udkast til bekendtgørelse om generelt informeret
samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter
Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte bekendtgørelse i høring.
Fremsendte i høring vedrører den bemyndigelse i sundhedslovens kommende §
18, stk. 5, som blev vedtaget med lov nr. 128 af 30. januar 2021 – en ændring af
sundhedsloven der træder i kraft den 1. juli 2021. Med ændringen indføres der
mulighed for, at pårørende, fremtidsfuldmægtige eller værger til varigt inhabile
kan give et generelt informeret samtykke til, at sundhedspersonalet kan
iværksætte mindre behandlinger af den varigt inhabile patient, uden at der skal
indhentes et konkret informeret samtykke hver gang.
Patienten modsætter sig
Det Etiske råd bemærker, at det generelt informerede samtykke, ligesom det er
tilfældet for det almindelige stedfortrædende samtykke, ikke omfatter
situationer, hvor den varigt inhabile patient i ord eller handlinger modsætter sig
jf. § 6. Der er et andet regelsæt for tvang i somatisk behandling og rådet støtter
dette.
Frivillighed og Gyldighedsperiode
Det Etiske Råd støtter at ordningen er frivillig jf. § 3. Ligesom rådet støtter at en
maksimal tidsgrænse indføjes jf. § 11, således at det generelt informerede
samtykkes varighed har et udløb. Omend det i visse situationer i
sundhedsvæsenet kan virke næsten berettiget at indskrænke
selvbestemmelsesretten af hensyn til patienten selv, må man være opmærksom
på, at det således ikke ville være i tråd med sundhedslovens § 2 om at sikre respekt
for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse. Man må huske på
og have respekt for de pårørendes ansvar og interessevaretagelse af den varigt
Dato: 10-06-2021
Sagsnr.: 2109636
Dok.nr.: 1764128
Sagsbeh.: ABP.DKETIK
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
sum@sum.dk med kopi til ilj@sum.dk
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
UER Alm.del - Bilag 12
Offentligt
Side 2 / 3
inhabiles ve og vel, og at det er afgørende, at beslutningskompetencen i
udgangspunktet tilgår til de, som er patienten nærmest og kender den inhabile,
og som derved kan forsøge at sikre, at beslutninger så vidt muligt træffes i
overensstemmelse med den inhabiles personlige præferencer. Udløbsperioden
medvirker til løbende revurderinger og engagement i patientbehandlingen.
Mindre omfattende behandlinger
I forbindelse med høring over udkast til lovforslag vedrørende generelt informeret
samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile afgav Det Etiske Råd
høringssvar af den 30. september 2020. Heraf fremgik, at man ved høringssvarets
afgivelse endnu ikke havde kendskab til den kommende ordlyd, af hvorledes
mindre behandlinger vil blive fortolket, hvorfor rådet navnlig hæftede sig ved, at
det i bemærkningerne under punkt 2.2. Sundheds- og ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning, alene vedrørte mindre sundhedsfaglige
behandlinger, og at der ville være tale om behandlinger af ”mindre indgribende
karakter”, ligesom der ville være tale om ”almindeligt kendte behandlinger for
hyppigt forekommende lidelser” og behandlinger hvor ”alvorlige komplikationer
eller bivirkninger kun optræder meget sjældent”.
Det Etiske Råd opfattede dette som en overordnet ramme og måtte samtidigt
betone, at det var nødvendigt at folde dette yderligere ud, for at skabe utvetydig
klarhed over hvilke tilfælde, der ville falde henholdsvis inden- og udenfor ordlyden
af ”mindre behandlinger”, og over hvad det generelle informerede samtykke ville
omfatte.
Det Etiske Råd vil gerne sikre, at de sundhedsfaglige, i udøvelsen af deres virke,
ikke bringes i tvivl om, hvilke behandlinger der vil henhøre under et generelt
informeret samtykke, og hvilke der ikke gør. Ved mulighed for tvetydig
fortolkning, vil der være risiko for, at der kan ske et skred, såvel ubevidst som
bevidst, for hvordan det generelle informerede samtykke håndteres. Denne tvivl
ville være uhensigtsmæssigt for såvel de sundhedsfaglige, som for de varigt
inhabile og deres pårørende, der alle, på hver sin vis, er berørt af det generelle
informerede samtykkes udstrækning og anvendelse.
Bekendtgørelsens bilag med henholdsvis liste a og liste b er medvirkende til at
skabe klarhed for hvilke helt konkrete behandlinger, der kan omfattes af
ordningen, når samtykke er afgivet. Rådet støtter videre den eksplicitte ordlyd i
bekendtgørelsens § 5, stk. 4, om at samtykket skal fortolkes indskrænkende i
tilfælde af tvivl om, hvorvidt en konkret behandling er omfattet af samtykket.
Side 3 / 3
Endelig bemærkes, at bilagets nummerering på liste a må huskes rettet, da der er
sket en lille fejl, så den ikke er fortløbende.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Gerdes
Formand