Orientering om modtagne høringssvar og høringsnotat samt ændringsforslag, fra beskæftigelsesministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Bilag 3 Ændringsforslag
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l237/bilag/0/2413474.pdf
Ændringsforslag Til Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Dagpengeret til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse, midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed og forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19) (L 237) Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af : Til § 1 1) I § 53, stk. 26, 1. pkt. ændres », Kulturministeriets midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster eller Kulturministeriets midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere« til: »eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster«. [Præcisering af målgruppen] 2) I § 57, stk. 8, nr. 1 ændres », Kulturministeriets midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster eller Kulturministeriets midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere« til: »eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster«. [Præcisering af målgruppen] Bemærkninger Til nr. 1 Det fremgår af forslaget til § 53, stk. 26, 1. pkt., bl.a., at målgruppen får muligheden for den lempeligere adgang til dagpengesystemet, såfremt at de i målgruppen er Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 237 - Bilag 1 Offentligt eller har været omfattet af Kulturministeriets midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster og Kulturministeriets midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere inden for de sidste 3 måneder inden disse ordningers udløb Det fremgår imidlertid af rammeaftalen om en sommer- og erhvervspakke samt udfasning af hjælpepakker af 19. maj 2021, at den lempeligere adgang til dagpengesystemet er for personer, der er eller var på en midlertidig kompensationsordning i Erhvervsministeriets eller Kulturministeriets regi. I forhold til Kulturministeriets ordninger omtales alene Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster. Kulturministeriets midlertidige kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere er som følge af en fejl blevet omfattet af udmøntningen af målgruppen for L 237. For at sikre, at lovforslaget lever op til intentionerne bag Rammeaftale om en sommer- og erhvervspakke samt udfasning af hjælpepakker af den 19. maj, foreslås det derfor, at den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 26, 1. pkt. ændres i forhold til beskrivelsen af målgruppen således, at denne i forhold til Kulturministeriets ordninger alene omfatter personer, som modtager eller har modtaget kompensation fra Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder inden ordningens udløb. Den foreslåede ændring vil betyde, at muligheden for at kunne få umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge uden forudgående medlemskab inden for Kulturministeriets ressort alene vil gælde for personer, som modtager eller har modtaget kompensation fra Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinations-indkomster inden for de sidste 3 måneder inden ordningens udløb. Det bemærkes for god ordens skyld, at det videre fremgår af den nævnte rammeaftale, at ordningen inden for Erhvervsministeriets ressort også omfatter: Kompensationsordningen for selvstændige Kompensationsordningen for freelancere med B-indkomst Kompensationsordningen for kombinatører med blandet indkomst Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med udmøntningen af rammeaftalen oplyst, at den i lovforslaget nævnt kompensationsordning for freelancere m.v., dækker over både freelancere med B-indkomst og kombinatører med blandet indkomst. Det er to forskellige ordninger, men de er omfattet af den samme bekendtgørelse (kompensationsordningen for freelancere mv.). Det er således fyldestgørende kun at henvise til de to ordninger under Erhvervsministeriet, således som det fremgår af forslaget til § 53, stk. 26, 1. pkt. Til nr. 2 Det fremgår af forslaget til § 57, stk. 8, nr. 1, at målgruppen får mulighed for at ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge, såfremt de i målgruppen er eller har været omfattet af Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster og Kulturministeriets midlertidige kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere inden for de sidste 3 måneder inden disse ordningers udløb Det fremgår imidlertid af rammeaftalen om en sommer- og erhvervspakke samt udfasning af hjælpepakker af 19. maj 2021, at den lempeligere adgang til dagpengesystemet er for personer, der er eller var på en midlertidig kompensationsordning i Erhvervsministeriets eller Kulturministeriets regi. I forhold til Kulturministeriets ordninger omtales alene Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster. Kulturministeriets midlertidige kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere er som følge af en fejl blevet omfattet af udmøntningen af målgruppen for L 237. For at sikre, at lovforslaget lever op til intentionerne bag Rammeaftale om en sommer- og erhvervspakke samt udfasning af hjælpepakker af den 19. maj, foreslås det derfor, at den foreslåede bestemmelse til § 57, stk. 8, nr. 1 ændres i forhold til beskrivelsen af målgruppen således, at denne i forhold til Kulturministeriets ordninger alene omfatter personer, som modtager eller har modtaget kompensation fra Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder inden ordningens udløb. Den foreslåede ændring vil betyde, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse som har optjent dagpengeret på almindelig vis og som driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, frem til den 30. september 2021 vil kunne ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge i den periode, forudsat at de modtager eller har modtaget kompensation fra Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder inden ordningens udløb.
Brev til BEU
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l237/bilag/0/2413471.pdf
Folketingets Beskæftigelsesudvalg Beskæftigelses- og ligestillingsministeren Holmens Kanal 20 1060 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR 10172748 J.nr. 2021-3593 10. juni 2021 Orientering om modtagne høringssvar og høringsnotat samt ændringsforslag til L 237 Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget Hermed sendes til jeres orientering de indkomne høringssvar og høringsnotat ved- rørende lovforslag L 237: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsfor- sikring m.v. og lov om sygedagpenge (Dagpengeret til selvstændige erhvervsdri- vende uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse, midlertidigt op- hør af selvstændig virksomhed og forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19) Lovforslaget har været sendt i ekstern høring i perioden fra den 27. maj 2021 til den 3. juni 2021 og høringsrunden har i sig selv ikke givet anledning til ændring af det fremsatte lovforslag. Jeg vedlægger dog et ændringsforslag til det fremsatte lovforslag, som indeholder en nærmere korrektion af den målgruppe, der kan gøre brug af den foreslåede am- nestiordning. Ændringen sikrer, at lovforslaget lever op til intentionerne bag Ram- meaftale om en sommer- og erhvervspakke samt udfasning af hjælpepakker af den 19. maj, som lovforslaget er en udmøntning af. Baggrunden for ændringsforslaget er, at det pt. fremgår af det fremsatte lovforslag, at de personer, som har været omfattet af Kulturministeriets midlertidig kunststøtte- ordning for kunstnere med kombinationsindkomster og Kulturministeriets midlerti- dig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere inden for de sidste 3 måneder inden disse ordningers udløb, får muligheden for den lempeligere ad- gang til dagpengesystemet med ret til dagpenge. Det fremgår imidlertid af rammeaftalen, at den lempeligere adgang til dagpengesy- stemet er for personer, der er eller var på en midlertidig kompensationsordning i Erhvervsministeriets eller Kulturministeriets regi med henblik på at understøtte de selvstændige i forbindelse med udfasningen af kompensationsordningerne. I for- hold til Kulturministeriets ordninger omtales alene Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster. Ordningen for de sæsonafhængige kunstnere er allerede udløbet og udfases således ikke med kom- pensationsordningerne. Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 237 - Bilag 1 Offentligt 2 Med det vedhæftede ændringsforslag berigtiges fejlen, så den korrigeret beskri- velse af målgruppen nu er i overensstemmelse med den indgåede rammeaftale. Endeligt vil jeg nævne god ordens skyld, at det videre fremgår af den nævnte ram- meaftale, at ordninger inden for Erhvervsministeriets ressort også omfatter: Kompensationsordningen for selvstændige Kompensationsordningen for freelancere med B-indkomst Kompensationsordningen for kombinatører med blandet indkomst Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med udmøntningen af rammeaftalen oplyst, at den i lovforslaget nævnte kompensationsordning for free- lancere m.v., dækker over både freelancere med B-indkomst og kombinatører med blandet indkomst. Det er to forskellige ordninger, men de er omfattet af den samme bekendtgørelse. Det er således fyldestgørende kun at henvise til de to ordninger un- der Erhvervsministeriet, således som det fremgår af forslaget. Ændringsforslaget vil blive stillet efter 1. behandlingen af lovforslaget. Venlig hilsen Peter Hummelgaard
Bilag 1 Høringsnotat
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l237/bilag/0/2413472.pdf
NO TAT Resumé og kommentarer til høringssvar ved- rørende forslag til L 237 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge juni 2021 J.nr. 2021-3593 YPC UKH 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge (Dagpengeret til selvstændige erhvervsdrivende uden forud- gående medlemskab af en arbejdsløshedskasse, midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed og forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19) har været sendt i ekstern høring i perioden fra den 27. maj – 3. juni 2021. Der er modtaget høringssvar fra: Fagbevægelses Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dan- ske A-kasser (DAK), Lederne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Ar- bejdsløshedskassen ASE (ASE) og Danske Filminstruktører. De modtagne høringssvar vedlægges. Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar. Følgende har ikke haft bemærkninger til lovforslaget: Ankestyrelsen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Den Uvildige Konsulentord- ning på Handicapområdet (DUKH), Erhvervsstyrelsen, Kommunernes Landsfor- ening (KL), Institut for Menneskerettigheder og Rigsrevisionen. 2. Overordnede og politiske bemærkninger FH anerkender at give ikke-forsikrede adgang til dagpengesystemet i juli måned, såfremt de har modtaget kompensation inden for de sidste 3 måneder inden kompen- sationsordningerne udløber 30. juni. FA ser positivt på, at hjælpeordningerne i forhold til arbejdsløshedsforsikring og sy- gedagpenge, der understøtter de udfordringer, som covid-19 medfører, forlænges ef- ter de konkrete behov. Lederne kan støtte lovforslaget, og finder det bl.a. positivt, at ikke-forsikrede selv- stændige, som er eller var på en midlertidig kompensationsordning inden for seneste tre måneder inden disses udløb, får mulighed for at indmelde sig i arbejdsløsheds- kassen i juli 2021 og få ret til dagpenge. Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 237 - Bilag 1 Offentligt 2 Danske Filminstruktører ser positivt på forslaget, om at give ikke-forsikrede lempe- ligere adgang til dagpengesystemet i juli måned 2021, såfremt de har modtaget kom- pensation inden for de sidste 3 måneder, inden kompensationsordningerne udløber 30. juni 2021. DA mener, at forlængelsen af den midlertidige ret til sygedagpenge for sårbare og deres pårørende frem til 31. august 2021 er positiv, da udrulningen af vaccinerne er forsinket i forhold til den oprindelige plan. DA er uforstående overfor, at der ikke sker en forlængelse af § 43a (selvstændige) og § 53b, der giver adgang til sygedagpenge fra 1. sygedag ved smitte med covid-19 eller ved isolation/hjemmeophold efter myndighedsanbefaling. DA mener, at i lyset af den forsinkede vaccineplan og de fortsatte nedlukninger, må det forventes, at der vil være behov for en forlængelse i hvert fald frem til den 31. august 2021. Kommentar: Lovforslaget udmønter den politiske aftale af 19. maj 2021 om en sommer- og er- hvervspakke samt udfasning af hjælpepakker. Det fremgår af aftalen, at regeringen og aftalepartierne er enige om, at de gene- relle hjælpepakker ophører pr. 1. juli 2021, og om at følge ekspertgruppens anbe- falinger om at erstatte de generelle kompensationsordninger med nye, tilpassede ordninger, som er særligt fokuserede på udsatte virksomheder. Regeringen og afta- lepartierne er endvidere enige om, at særordninger på bl.a. Beskæftigelsesministe- riets område i udgangspunktet afskaffes. Endvidere fremgår, at aftalepartierne er enige om at forlænge ordningen med ret til sygedagpenge for lønmodtagere i øget risiko ved smitte med covid-19 og for løn- modtagere, der er pårørende til personer i øget risiko til 31. august 2021. En forlængelse af ordningerne i §§ 43 a og 53 b i sygedagpengeloven indgår ikke i den politiske aftale, og indgår derfor heller ikke i lovforslaget. 3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget 3.1. Bemærkninger ift. dagpengeret til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en a-kasse og midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed FH og Danske Filminstruktører forudsætter, at man ikke nødvendigvis skal have modtaget kompensation i alle 3 måneder. Kommentar: Det er ikke et krav, at man skal have modtaget kompensation i alle 3 måneder for at blive omfattet af bestemmelserne om § 53, stk. 26, om tildeling af medlemskab og adgang til dagpenge. 3 DAK redegør for lovforslagets indhold og giver udtryk for, at den udmøntede model bryder med de gældende principper for opfyldelse af indkomst- og beskæftigelses- kravet samt beregning af dagpengesatsen. Der peges på, at lovforslaget introducerer en ny, fast optjenings- og beregningsperiode, der omfatter indkomståret 2019 og 2020, uanset hvornår personen melder sig ledig. Der skal selvfølgelig tages højde for, at indkomst fra ikke-medlemsperioder skal kunne medregnes til optjeningen af dagpengeretten og beregningen af en sats. Men dette kan ske på en nemmere måde end den foreslåede, der desuden er i tråd med de gældende principper i dagpengesystemet. Der peges på en løsningsmodel som betyder persongruppen vil kunne optjene ret til dagpenge på baggrund af indkomst, der er indberettet i optjeningsperioden fra 15. juli 2018 til 14. juli 2021, og/eller fra drift af selvstændig virksomhed i samme peri- ode. Tilsvarende vil gælde i forhold til satsberegningen. DAK peger på, at der ved lov nr. 877 af 12. maj 2021 blev indført en mulighed for, at et medlem kan vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder med 12 må- neder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksom- hed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020 eller hvis den selvstændige er- hvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020. Kommentar: Det fremgår bl.a. af rammeaftale om en sommer- og erhvervspakke samt udfasning af hjælpepakker af 19. maj 2021, at for selvstændige vil seneste regnskabsår (2019) kunne medtages til opfyldelse af beskæftigelseskravet og perioden for beregningen af dagpengesatsen, idet de ellers ikke vil have indkomst fra virksomheden i 12 må- neder. På tilsvarende vis vil indkomst fra 2019 kunne medtages til opfyldelse af be- skæftigelseskravet for den resterende gruppe af personer omfattet af kompensations- ordningerne. Dette udmøntes i lovforslaget. Konsekvensen af forslaget fra DAK vil være, at der gives adgang til en længere pe- riode uden medlemskab, som vil kunne medregnes til opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet – 2. halvår af 2018-årsopgørelsen. Dette er ikke hensigten med rammeaftalen. Det bemærkes, at uanset valg af model vil resultatet være, at årsopgørelsen for 2019 vil kunne anvendes i forhold til opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet. I forhold til beregning af dagpengesatsen vil DAKs model kun give adgang til ind- tægt fra 2. halvår af 2019. I forhold til det vedrørende lov nr. 877 af 12. maj 2021 anførte om mulighed for, at et medlem kan vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder med 12 måne- der, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed 4 efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020, bemærkes, at den i nærværende lov- forslag foreslåede ændring betragtes som en særlig udvidelse af opgørelsen af op- tjeningsperioden for ret til dagpenge og beregningsperioden for personer, som tid- ligere har modtaget støtte efter Erhvervsministeriets og Kulturministeriets støtte‐ ordninger som følge af covid-19 (lex specialis). ASE mener, at det er uklart hvad der er gældende i forhold til den gruppe, der alle- rede har et års medlemskab i forhold til medregning af indkomst uden for en med- lemsperiode, jf. forslaget til § 53, stk. 26, 3. pkt. og henvisningen heri til stk. 23, som igen henviser til stk. 22. Det fremgår heraf ”…den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved op- gørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21.”. Denne henvisning skaber efter ASEs mening uklarhed om, hvad der reelt er gæl- dende for den gruppe, der har mere end et års medlemskab af en a-kasse. Kommentar: Det følger at forslaget i 53, stk. 26, 3. pkt., at den ekstraordinære ret til dagpenge ikke kun kommer til at omfatte personer, som slet ikke er medlem af en arbejdsløs- hedskasse, men at muligheden også vil omfatte personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse – henvisningen til stk. 23. Denne henvisning er udelukkende relevant i forhold til at identificere en målgruppe, som skal kunne være omfattet af forslaget til § 53, stk. 26. Den i stk. 23 nævnte henvisning til stk. 22 har ikke nogen selvstændig betydning. Det skyldes, at det følger af stk. 26, 4. pkt., at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan medregnes ift. opgørelsen af retten til dagpenge og beregning af dagpengesatsen. Denne bestemmelse er således lex specialis i for- hold til bestemmelsen i stk. 22, som der i forslaget til stk. 26 netop heller ikke er henvist til.
Bilag 2 høringssvar
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l237/bilag/0/2413473.pdf
Beskæftigelsesudvalget 2020-21 L 237 - Bilag 1 Offentligt